Rask Magasinet nr. 8-2013

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Hygiejne Diabetes

MAGASINET Nr. 8 2013 8. årgang

CARE FESTIV AL Livskv alit

Christian Bitz:

gode et og ideer

En ny måde at tale sundhed på Özlem Cekic:

Allan Flyvbjerg:

Hans Jørn Kolmos:

Anne van der Merwede:

Hygiejne er et livslangt projekt

Bakterier på hospitaler negligeres stadig

Ressourcer til diabetes bruges forkert

Overvægt har store fysiske og psykiske konsekvenser

Afgifter på sundhedsskadelige varer Alle patienter skal selvsagt tilbydes behandling. Det skal både være den rette behandling og behandling til tiden. Og absolut uden løftet pegefinger. For ingen kan sige sig fri for adfærd eller vaner, der eventuelt kunne føre til udvikling af en lidelse eller egentlig sygdom.

Men man kunne måske begynde at reflektere over meningen med afgifter på fx alkohol og tobak og på om ikke det giver mening i den forstand, at disse pålagte afgifter også er med til at regulere forbruget.

Hvordan vi end ender og drejer sagen, så koster det årligt samfundet mange penge, at nogle mennesker udviser større risikoadfærd, hvad angår forbrug af stimulanser. Der er så også nogle, der slet ikke drikker, men indtager store mængder sukker og fedt, følgelig bliver voldsomt overvægtige og dermed i sidste instans også syge med udgifter for samfundet, dvs. os alle sammen, til følge.

Hvad er løsningen? Svaret er ifølge mit bedste skøn, at der ikke en enkel løsning. Ingen lande har nogensinde haft blot antydningsvis succes med forbud. Forbudstiden i USA var fx den periode, hvor der blev drukket mest alkohol. Det vil sandsynligvis også have sin vanskelighed at gøre det kriminelt at ryge tobak.

Til gengæld synes det hensigtsmæssigt at dreje på de knapper, der regulerer forbruget ved hjælp af afgifter. Det er muligvis ikke den bedste løsning, men det er det muliges kunst – så vidt vides.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

En ren fornøjelse Menneskets hukommelse er en spændende størrelse. Som regel vil man vældig gerne huske alle de gode ting – og måske knap så gerne de dårlige oplevelser, som livet også byder på. Det giver en blandet landhandel, kan man sige.

Men i praksis har hukommelsen en tendens til at lade dårlige overraskelser sætter ret så tydelige spor – også selvom man måske har 100 helt almindelige hverdagsindtryk, man hellere så for sig.

Det gælder på mange måder også for hygiejne. Som moderne dansker bemærker man sjældent den gode, høje standard, som hverdagen byder på, men en gang imellem får et besøg på et offentligt toilet, en udlandsrejse eller måske endda blot en tur med familien til stranden mindet én om, at hygiejniske vaner og standarder ikke er ens eller kan tages for givet. De er faktisk resultatet af mange års slid, opbygning af regler og retningslinjer og af en indsats, som vi blot har tendens til at glemme i hverdagen.

Af samme grund arbejder vi i Rådet for Bedre Hygiejne bl.a. for, at hygiejne – selv også de nogenlunde velkendte discipliner som rengøring, køkkenhygiejne og håndhygiejne – bliver noget, som vi igen får et fælles sprog om. At vi taler om, hvad der er godt og hvad der er skidt. At vi kan tale til og med hinanden, når vi ser udfordringer, som en fælles indsats kan løse.

Vi ved på den ene side nemlig godt, at ønsket om at passe på sig selv og andre lever stærkt og dybt hos næsten alle, men på den anden side også, at man jo ikke er født med al den viden og de vaner, der kan hjælpe ren fornuft til at blive til sund vane. Det skal læres.

Det betyder så bl.a., at vi i Rådet gerne så, at man underviste i hygiejne og især håndhygiejne i skolen – i de små såvel som de store klasser. Ligesom at køre på cykel og siden at færdes sikkert i trafikken er en basal lærdom i skolen, så er basal hygiejne en vigtig kunnen til hele livet, som støttes af, at man har en fælles forståelse, oplevelse og sprog omkring.

Det ændrer ikke, at hygiejne – fx altså håndhygiejne, køkkenhygiejne og rengøring – bestemt er en opgave og viden, som man også gerne skulle få med sig fra hjemmet. Men fra årtiers indsats for bedre tandhygiejne ved vi også godt, at et samspil mellem hjem og fagkundskab er afgørende og giver et fantastisk løft til sundheden for alle borgere.

Og som med trafik og tænder så er den gode formidling af viden om hygiejne i skolen samtidig en grundsten for, at gode påmindelser og yderligere viden sigen kan bygges ovenpå og skabe fornuftig adfærd livet igennem. For i samfundet skal vi naturligvis også opstille de rette rammer for, at den gode viden og den fornuftige adfærd i privatlivet og professionelt så også kan sikre os alle den rette forebyggelse af smittespredning.

Især fra 16.-20. september 2013 gør vi så rundt om i Danmark en stor indsats for, at man kan få lejlighed til se hygiejnen fra nye sider. Det er nemlig dér, hvor vi afholder vores årlige kampagneuge – Hygiejneugen – der siden sin ydmyge start i 2009 har vokset sig stor og endda ud over landets grænser.

I år byder vi således ikke kun på aktiviteter på en række danske hospitaler og virksomheder, men også i både 42 danske og 12 svenske kommuner, hvor institutioner, skoler, rådhuse, indkøbscentre og offentlige pladser bliver inddraget i bestræbelserne på at lære, vise og inspirere til en bedre hygiejne.

Vi ved godt, at det kan være svært hele tiden aktivt at skulle huske på at være fornuftig. Derfor må de sunde vaner gerne blive grundlagt tidligt, så hygiejne ikke er noget ekstra, noget besværligt, som man også skal huske. Det skal nemlig blot være en positiv del af en sund hverdag – en ren fornøjelse.

Af Projektchef Lars Münter Rådet for Bedre Hygiejne

Foto: Jan Skaarup.

Der kan næppe være nogen dansker, der ikke ved, at statens skal have penge i kassen, for at kunne drive et samfund som det danske med alle de opgaver den offentlige sektor tager sig af. Det koster penge fx at anlægge og vedligeholde veje, skoler og hospitaler.

Statens indtægter hidrører fra flere typer skatter og afgifter, herunder personbeskatning og afgifter på en lang række varer og ydelser. Nogle af de afgifter, der lejlighedsvist bliver voldsomt kritiseret, er afgifterne på alkohol og nydelsesmidler i øvrigt.

Spritafgiften på snaps, der blev vedtaget i 1917, var en lovmæssig revolution, idet det er danmarkshistoriens første eksempel på, at det var moralsk acceptabelt at indføre skatter på sundhedsskadelige varer. Senere er afgifter på tobak, sukker og fedt – for blot at nævne nogle få eksempler – blevet indført enten for at få statens finanser til at balancere, for at dæmme op for forbruget eller for at beskytte befolkningen mod skadelige varer.

Det nuværende afgiftsniveau på tobak anses af mange brugere for at være for højt, mens andre anser det for at være alt, alt for lavt, da der fortfarende er alt for mange mennesker, der ryger og dermed risikerer at skade sig selv og deres omgivelser.

Til gengæld synes der at være enighed om, at spiritusafgiften, som er relativt lav, er mere end rigeligt høj, for alkohol opfattes ikke som værende helt så farlig som tobak.

Omvendt kan man sige, at det koster samfundet rigtigt mange penge, når store dele af befolkningen skal behandles for alkoholrelaterede skader og sygdomme. Alkohol bidrager til omkring 60 sygdomme, herunder fx lungebetændelse, epilepsi, brystkræft, hjerneblødning, kræft i mundhule, strube og spiserør, betændelse i bugspytkirtlen, demens, endetarmskræft, nerveskader, diabetes, overvægt, sygdom i hjertemuskulaturen, leverskader, søvnforstyrrelser, depression og hjerneskader.

Indhold

2 Leder og klumme 3 Indhold og kolofon 4 ”En ny måde at tale sundhed på,” siger cand. scient. Christian Bitz om det nye program Madmagasinet Bitz & Frisk, som sendes hver tirsdag på DR 8 Nyt på disken 12 Hygiejne er et livslangt projekt, siger hygiejneambassadør og medlem af Folketinget Özlem Cekic 14 Vand, sæbe og hygiejne. Opfattelsen af hygiejne har ændret sig meget gennem tiden 18 Bakterier på hospitaler negligeres stadig, siger hans Jørn Kolmos, der er professor, forskningsleder og dr. med. i klinisk mikrobiologi 20 God hygiejne er stadig nødvendig. Læs hvorfor 24 Nyt fra sundhedssektoren 26 Hvad er meningen? Når det kniber for ældre mænd 29 Mere livskvalitet til alle på Carefestival, som er en fagmesse på handicapområdet

4

30 Baune er en selskabshund. Trygfonden Besøgshunde gør en stor forskel for ældre og demensramte, hvilket har vakt international opmærksomhed 32 Carefestival lever helt op tik sit navn 40 Hver 10. dansker bruger hjælpemidler 42 Månedens patientforening: Dansk Acusticusneurinom Forening 44 Nyt fra forskningens verden 46 ”Viden har vi – men effektiviteten mangler,” siger Allan Flyvbjerg, der er en af de fremmeste eksperter på diabetesområdet

12

30

44

50

48 Prædiabetes er den nye udfordring. Det estimeres, at 750.000 danskere har det uden at vide det 50 Som diabetiker er kosten alfa-omega, siger ernæringsterapeut Anne van der Merwede 54 Diabetes truer hjertet og nyrerne 56 Motion er medicin uden bivirkninger. Ved type 2-diabetes er ingen medicin mere effektiv 58 Nyt om helse Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger.

Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Scan og kig

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lars Aksel Jakobsen Lars Münter Ole Toft Ulla Rasmussen Forsidefoto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

4

En ny måde at tale sundhed på Det summer af liv i DR Byen i Ørestaden en tidlig og lun formiddag i august og Christian Bitz, som netop er tiltrådt som programvært på et spritnyt og helt anderledes ugentligt program, har en tætpakket kalender. Alligevel giver han sig god tid til med begejstring at fortælle om sine intentioner og visioner for ’Madmagasinet Bitz & Frisk’, der skal bibringe danskerne viden og inspiration i et helt nyt format.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

DR’s nye programvært Christian Bitz ser uforskammet sund og frisk ud, som han kommer halsende ind ad svingdøren til DR Byen i Ørestaden præcis til aftalt tid, men forklarer alligevel venligt og undskyldende, at det havde nødvendigt med lidt mere tid inden afsked med den yngste i børnehaven.

Christian Bitz er uddannet cand. scient. i human ernæring, hvilket for nemheds skyld ofte blot kaldes sundhedsekspert. Han er tidligere forskningschef på Herlev Hospital og er forfatter til flere bøger om sundhed. Bitz er derudover en af Danmarks flittigste foredragsholdere og har gennem flere år været fast ernæringsekspert på TV2, klummeskribent i Berlingske samt i magasinet iForm.

Christian Bitz er nok ekspert i human ernæring, men han er også så meget en menneskekender, at han ved, at rigide anbefa-

linger, hvor videnskabeligt underbyggede de end er, kun appellerer til de få. Han er derfor måske snarere en sundhedsrealist, der om nogen ved, at det er vigtigt at se på kostens byggesten og være opmærksom på BMI-tallet, hvis man længst muligt skal kunne leve et godt liv uden skavanker og sygdom, samtidigt med at han også er opmærksom på, at en optimal vægt ikke alene betinger sundhed. Man skal også have lov til at være glad for mad og nyde at være til.

DR1 løfter kombinationen af mad og sundhed ind i selve nyhedstimen ’Madmagasinet Bitz & Frisk’, der netop har haft premiere i primetime på DR1, vil blive sendt hver eneste tirsdag kl. 21.55, foreløbigt det næste års tid. I hvert fald til en begyndelse. Det er således et magasinprogram i nyhedstimen umiddelbart efter TV-Avisen i

5 Christian Bitz er uddannet cand. scient. i human ernæring. Han er tidligere forskningschef på Herlev Hospital, forfatter til flere bøger om sundhed og er en af Danmarks flittigste foredragsholdere.

Han har været fast ernæringsekspert på TV2, klummeskribent i Berlingske og iForm og er netop tiltrådt som programvært på DR1.

Følger det hele til dørs rent videnskabeligt Christian Bitz forklarer, at det også er meningen, at programmet skal gå ind og rykke ved de veletablerede madmyter, stille spørgsmål og undersøge om morgenmaden nu også er dagens vigtigste måltid. ”Vi kommer til at stille nogle af de helt store spørgsmål og kommer til at følge det hele til dørs rent videnskabeligt ved bl.a. at finde en række eksperter rundt omkring i landet samtidigt med at også danskerne bliver spurgt. Det er et nysgerrigt forbrugermagasin, som gerne skulle kunne være med til at sætte ny viden men også eksisterende viden i perspektiv, så vi kan blive klogere på det, vi spiser og forhåbentligt også lidt bedre til at træffe vores egne valg.”

Programmets mission er bl.a. at fortælle, hvordan forskellige fødevarer bliver produceret. Som eksempel nævner Christian Bitz, at han i et program ser på, hvordan man laver sandwichskinke. Det har han ikke set før og han bliver lidt overrasket, indrømmer han.

Men det er ikke hans job at sige, at det er ulækkert eller at det er OK. Det er hans job at stille de rigtige spørgsmål. For det er intentionen, at seerne efter de 25 minutter, som programmet varer, skal sidde tilbage med noget mere viden og forhåbentligt også føle sig godt underholdt. Det er således et lidt utraditionelt magasinprogram i forhold til, at det ligger i Danmarks Radios nyhedstime.

lighed med flagskibe som ’Penge’, ’Horisont’, m.fl. Programmet vil hver uge beskæftige sig med vores fødevarer og vores sundhed og bl.a. undersøge, hvad vores mad indeholder. Ifølge Christian Bitz er det dog ikke meningen, at man som seer skal sidde tilbage med dårlig samvittighed eller en opfattelse af, at man ikke længere kan spise røget mad eller hvad det nu kan være, programmet sætter spot på. Det er derimod hensigten at oplyse seerne og berøre en række områder indenfor mad generelt, fødevareproduktion og sundhed. Programmet, som delvist er inspireret af nogle engelske formater, Food Factory på BBC One og Food Unwrapped på Channel Four, er helt unikt i den forstand, at der ikke tidligere har været produceret noget blot antydningsvist tilsvarende på dansk tv om mad og fødevarer og indenfor genren, der kaldes soft science. ”Vi dykker ned i det uden løftet pegefinger og uden at være sensationshungrende. Vi går nysgerrigt til værks og stiller nogle spørgsmål. Hvorfor skal fx en hamburgerryg være lyserød, som den har skullet i mange, mange år, af hvilken grund man tilsætter noget nitritsalt? Hvorfor gør man det og er det farligt?,” forklarer Christian Bitz, idet han besvarer det sidste spørgsmål med endnu et spørgsmål. ”Det faktisk ikke er så ligetil. Alle synes nitrit er farligt, men er det i virkeligheden også det i de mængder, det bliver tilsat?”

Mere viden til almindelige danskere og dermed mere tryghed Er det en slags opdagelsesrejse ud i mad? ”Ja, men programmet henvender sig ikke til mad- eller sundhedseliten. Det er ikke meningen, at vi ender oppe i Årstidernes lille økologiske køkkengartneri hver eneste gang. Overhovedet ikke. Det er til helt almindelige danskere. En del af min vision gennem mange år er at gøre de mindst sunde – altså dem, der lever allermest usundt – en lille bitte smule mere sunde. At give dem lidt mere viden og egentlig også noget tryghed, når de står nede ved køledisken. Når man læser om det ene eller det andet i formiddagsaviserne om, at noget er farligt, så skal man prøve at sætte det ind i et perspektiv som fx om man ryger eller man drikker meget. Det nytter ikke noget, at man helt hysterisk fravælger hvidt brød, men så drikker tre flasker rosé hver aften. Sådan nogle mennesker, der hiver ting ud af sammenhængen, møder jeg tit på min vej. Stort set al den viden vi får præsenteret i dag, er brudstykker af sandheden, som så bliver ophøjet. Madprogrammet er derimod perspektiverende og skal være med til at give helt almindelige danskere mere viden og i bund og grund også større lyst til at spise helt almindelige ting.”

En ny måde at tale sundhed på Er et program som dette nødvendigt? ”Det synes jeg. Det er et program, som giver en voksende rygsæk af viden,” siger Christian Bitz.

Programmet vil blive understøttet af en omfattende hjemmeside og en FaceBook-side, som løbende bliver opdateret, så supplerende viden, der ikke er plads til i programmet, kan bliver lagt ud her. ”Hvis du vil vide endnu mere eller du vil have konkrete tips til at bruge din viden, så gå derind. Det er først og fremmest en vidensbank og en perspektivering samt en ny måde at tale sundhed på. Jeg tror, at hvis man laver et sundhedsprogram, så har man allerede valgt rigtigt mange mennesker fra. Der er mange, der ikke interesserer sig for sundhed, der ikke gider at se et sundhedsprogram, men de vil måske gerne se et program om æg, hvor man samtidigt sniger lidt sundhedsviden ind, for det er noget, som vedrører os alle. Vi spiser alle sammen hver dag.”

Hvordan limer man en skinke sammen? Hvorfor kan en hamburgerryg holde sig i to måneder? Hvor kommer vores rejer fra – og er der andet end rejer i posen? Hvorfor putter man gummi i sovs – og er det usundt? Det er nogle af den type spørgsmål ’Madmagasinet Bitz & Frisk’ vil tage fat på hver eneste tirsdag på DR1.

For også at få mændene med? ”Meget gerne. Jeg vil meget, meget gerne have fat i mændene.

Det er os, der lever mest usundt, hvis vi kigger statistisk på det, så jeg vil gerne have flere mænd til at interessere sig en lille bitte smule for, hvad de putter i munden og for sundhed. Og det kan sådan et program her, fordi det ikke er et sundhedsprogram. Vi favner bredt og gør det tilpas underholdende. Vi har selvfølgelig også har plads til sundhedseliten og madeliten, men programmet vil mere tale til folket end til specifikke målgrupper. Jeg synes, det er et nødvendigt program, for der er rigtig meget dårlig formidling og kommunikation omkring mad, fødevarer og sundhed generelt.

Der er rigtig meget, der forvirrer mere end det gavner og jeg har en helt klar idé med det her program om, at det en gang for alle kan skære igennem og give seriøs, saglig viden, så man forstår det og har lyst til at høre og se på det.”

Det vigtigste er, at man tager et ansvar Ifølge Christian Bitz har sundhedsformidling i mange år koncentreret sig om alt det, vi ikke må og om hvor farlige mange råvarer er. Resultatet er, at den gode viden er blevet krydret med rigtig meget frygt for alle mulige fødevarer og frygt for alle mulige sygdomme. Forklaringen er til dels, at der er kommet meget mere viden og at den er tilgængelig for alle, hvilket betyder, at mange lige pludseligt bliver deres egen ernæringsekspert. I og for sig kan det være fint nok, mener han, men problemet er, at der er rigtigt meget støj, så budskaber bliver sløret, fordrejet eller forenklet.

Man skal derfor have i sit baghoved, at hver gang man læser en ny

sundhedsbog eller ser et tv-program, vil der typisk være tale om brudstykker af sandheden. Det kan medføre større forvirring og dermed, at vi ikke er i stand til at bruge vores sunde fornuft til at perspektivere den viden, vi bliver præsenteret for, med det resultat at vi hurtigt fraskriver os ansvaret for egen sundhedstilstand.

Det handler derfor i høj grad om at sige tingene, så folk forstår dem, selv om det godt kan være, at man ikke kan få alle med. ”Det er også naivt at tro, at vi alle sammen skal spise på den samme måde, at tro at vi alle sammen kan følge den samme kur og det er naivt at tro, at der findes en perfekt måde at spise på.

Det vigtigste er, at man tager et ansvar. Om man får lyst til at gå på en fastekur eller detox, hvilket jeg for år siden syntes var forfærdeligt, er jeg i dag meget afslappet omkring det. Jeg kan kun hylde forskellighed og at man rent faktisk prøver nogle ting af på sin krop, gør sig nogle erfaringer og finder sin egen sunde balance.”

Mange skal tabe sig, hvis de vil have et sundere og bedre liv Skal vi slanke os eller skal vi lære at spise en grundlæggende sund kost, selv om vi jo er meget forskellige? ”Helt grundlæggende er jeg enig i, at vi er forskellige og at vi bestemt ikke skal være lige sunde eller lige slanke og jeg har også sagt flere gange – og jeg vil gerne sige det igen – at sundhed kan og skal ikke aflæses på en badevægt. Men det er desværre også et faktum, at næsten 50 %, altså næsten halvdelen af danskerne, er overvægtige i en sådan grad, at det påvirker deres helbred. Det er faktum. Så derfor skal mange mennesker tabe sig, hvis de vil have et sundere og bedre liv. Den er ikke så meget længere. Og derfor er jeg heller ikke så bange for at bruge ordet kur.”

Christian Bitz lavede i 2012 bogen ’Verdens Bedste Kur’ sammen med den kendte ernæringsforsker Arne Astrup. Det unikke ved kuren er, at den er baseret på forskning og studier, deriblandt verdens største kostundersøgelse. Bitz kalder selv titlen for en ”skrækkelig selvfed titel”, men forklarer, at hvad der startede som en arbejdstitel, endte med at blive den endelige, da den dels er dækkende og dels er – sjov. ”Det der er det vigtige med ’Verdens Bedste Kur’ er, at den er kickstarten på et sundere liv – og livsstilsændringer. For mange mennesker er en meget stor motivationsfaktor for at leve sundere vægttabet. Det skal ikke kun være vægten, der gør, at man har lyst til at levere sundere, men det er vigtigt for mange, specielt dem som er meget overvægtige, at de taber sig og også at de taber sig hurtigt. Det er en myte, at man skal tabe sig langsomt. Det giver simpelthen ikke mening, at man ændrer og undværer en masse ting i sin mad og så taber man sig 200 gram om ugen. Det er der ikke nogen mennesker, der gider.”

Sokkerne blæser af af begejstring Man mister motivationen? ”Ja, og det viser al forskning også. ’Verdens Bedste Kur’ er en

Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen.

6

Verdens Bedste Kur ’Verdens Bedste Kur’ udkom i januar 2012 og er godt i gang med at gå sin sejrgang verden over. Den er udgivet i Norge, hvor den er en bestseller, ligesom den også er en bestseller i Holland. Derudover er der skrevet kontrakt med Spanien, Australien og New Zealand. For tiden pågår der forhandlinger om udgivelse i England og USA. I sidstnævnte har man ekstremt meget fokus på, at det er den første no regain kur, altså den bedste måde at holde vægten nede på. ’Verdens Bedste Kur’ er ikke bare en kur – det er en livsstilsændring, der virker.

I ’Madmagasinet Bitz & Frisk’, som havde premiere den 13. august og er en fast del af nyhedstimen på DR1, idet programmet sendes hver tirsdag kl. 21.55, guider ernæringsekspert Christian Bitz og journalist Mette Frisk seerne gennem junglen af myter og fakta omkring fødevarer og sundhed.

7 ret intens kur, men stadigvæk med fokus på velsmag og nydelse.

Så jeg mener, at en rigtig god kur, hvis man skal tabe sig, er en, som giver nogle vaner, man ikke vil undvære bagefter. ’Verdens Bedste Kur’ er en anden måde at spise på. Der er lidt færre kulhydrater, men det er de rigtige, der er lidt flere proteiner, der er masser af grøntsager og alt er lavet af helt almindelige råvarer, købt i et helt almindeligt supermarked. Det smager så godt, at sokkerne blæser af af begejstring. Og det er det, det handler om, når man ændrer livsstil,” siger Christian Bitz og fortsætter: ”Jeg er ikke bange for at bruge ordet kur og jeg er ikke bange for at erkende, at for rigtigt mange mennesker er badevægten en stor motivationsfaktor for at tabe sig. Selvfølgelig skal en kur krydres med sund fornuft, men den skal også krydres med noget mad, som man har lyst til at spise. Det er også derfor, jeg arbejder sammen med – hvilket jeg har gjort i mange år – kokken Claus Holm. Den mand kan noget med mad og synes det er helt vildt sjovt, når jeg giver ham nogle benspænd og siger, at nu skal vi lave noget med en masse skýr eller noget andet. Han er ikke en klassisk fløde-smør-kok; han ser det som udfordringer og vi ringer til hinanden flere gange om dagen – og skriver til hinanden midt om natten. Lige pludselig har vi fået en ide, fået løst hvordan vi får proppet nogle flere proteiner ind i rugbrød eller tænkt over, at vi skal have noget knæk faktor ind i en ret – det skal fand’me være sprødt og det kan vi gøre sådan her. Vi er sparringspartnere og bedste venner inden for sundhed og smag.”

En køkkenmanual til mænd, som man bliver klogere og dygtigere af ”Jeg vil faktisk også gerne lave en kogebog til mænd sammen med Claus; en kogebog som mænd har lyst til og som får mænd ud i køkkenet. Det skal ikke være sundshedsbog eller en kogebog, hvor det tager 8 timer at lave en halv forret.

Det skal være….,” forklarer Christian Bitz og holder pludselig en kort pause i en ellers kontinuerligt begejstret talestrøm. ”Det skal være en køkkenmanual, som man har lyst til at følge og som man kan blive klogere og dygtigere af, så man måske også kan få lidt credit og lidt mere sex eller hvad det nu kan give, når man forkæler konen med lidt god mad.”

Kvinder gider ikke traditionelle mandekogebøgers mad med stor bøffer og kød, der har ligget i øl i et døgn? ”Jamen, det skal mere være familiemad, som manden har lyst til at lave – og kan lave.”

Man kan programmere sit ufødte barn til at blive sundere Du er også i gang med endnu en bog sammen med Arne Astrup? ”Det er en bog til gravide, som bygger på principperne fra ’Verdens Bedste Kur’, plus al den nyeste viden omkring, hvordan man kan programmere sit barn til at blive sundere, gladere og mere velfungerende resten af livet. Inden for de sidste fem-ti år har forskning nemlig vist, at det betyder ekstremt meget, hvad kvinden spiser under graviditeten. Det har betydning for barnets senere psykiske velbefindende, den motoriske udvikling og bestemt også risikoen for at blive overvægtig eller udvikle en livsstilssygdom. Vi har faktisk fokus på, at kvinden ikke tager for meget på under graviditeten. Mange vil nok blive overraskede over, hvor lidt man skal tage på. Nej, man skal ikke spise for to, når man er gravid. Og ja, man skal huske at spise mange af de rigtige ting, fx fisk, og man skal huske at tage sine kosttilskud. Så det er egentlig en manual til at få verdens sundeste barn og være verdens sundeste mor,” siger Christian Bitz og fortæller, at bogen p.t. er ved at blive ombrudt og udkommer allerede i september. …eller til at blive overvægtig resten af livet Samtidigt med den nye bog til gravide sættes et kæmpe forskningsprojekt i gang på Herlev Hospital, for fortsat at blive klogere på betydningen af kosten til moren og det ufødte barn. Forskerne kan nemlig ikke forklare forekomsten af overvægt eller livsstilssygdomme kun ud fra, at vi spiser for meget, afslører Christian Bitz.

I Mellemøsten frygtes det nu, at fordi kvinderne er blevet så

Christian Bitz er præcis i sit sprogbrug og kan levere knivskarpe oneliners som: ’Sundhed kan ikke aflæses på en badevægt’, ’En kur er kickstarten på et sundere liv’ og ’Det er en myte, at man skal tabe sig langsomt.’

store, dvs. overvægtige, bliver deres børn under graviditeten direkte programmeret til både at blive overvægtige, syge og mindre velfungerende resten af deres liv.

Fosterstadiet har muligvis så stor en betydning, at det slet ikke vil være nok for disse børn at ændre vaner senere i livet. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men det er reelt set det, det handler om og det er ret ny viden, forklarer Christian Bitz og lader forstå, at perspektiverne i den nye forskning i disse år er såvel en åbenbaring som chokerende nyheder.

Måske skulle man begynde at notere starttidspunkterne for ’Madmagasinet Bitz & Frisk’ i alt tilgængeligt fra iPhone til køkkenkalender, så man ikke går glip af et eneste minut af det nye program…

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

8

Nyt på disken

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Probiotiske tamponer er en naturlig løsning De fleste kvinder har på et eller andet tidspunkt i deres liv ubalance i underlivet. Det kan der være mange grunde til, fx ubeskyttet sex, for tætsiddende tøj eller hormonsvingninger.

Der er flere ting, man kan gøre ved det og nu findes der en ny, nem og helt naturlig løsning på problemet.

Ellen probiotiske tamponer er et svensk produkt, der med probiotiske bakterier bringer underlivet tilbage i balance.

Mælkesyreproducerende bakterier findes normalt i munden, mave-tarmkanalen og også i underlivet. Et naturligt afbalanceret underliv hos kvinder i den fødedygtige alder afhænger af en kompleks sammensætning af mikroorganismer, som hovedsageligt er forskellige typer af mælkesyrebakterier, lactobaciller.

Disse lactobaciller producerer aktive stoffer som mælkesyrer, hvilket bidrager til at skabe en optimal pH-værdi, dvs. surhedsgrad.

Lactobacillerne trives i underlivet og holder det således i balance.

Ellen probiotiske tamponer fungerer som en almindelig tampon og skal bruges under menstruationen. For at få den rette mængde probiotiske bakterier anbefales det, at man 3 tamponer i døgnet i tre dage og over minimum 3 menstruationscyklusser.

Ellen fås på www.avoghel.dk eller i helsekostbutikker.

Læs mere på: www.avogel.dk

Hestekastanje afhjælper effektivt tunge, trætte og hævede ben Mange især kvinder oplever af forskellige årsager tunge, trætte og hævede ben, eventuelt benkramper, kløe eller uro i benene.

Udtræk af hestekastanje er et velafprøvet og dokumenteret middel mod disse gener. Det sammentrækker de mindste blodkar, så væsken fra blodbanen får sværere ved at trænge ud i vævene, hvilket betegnes som en kapillær-stabiliserende effekt. De aktive stoffer, som under et betegnes som aescin, hæmmer enzymer, som ellers kan nedbryde bindevævet omkring de mindste blodkar. Enzymerne er led i den betændelsesproces, der opstår i huden og bindevævet ved venesvigt.

Aesculaforce Forte fra A.Vogel er et naturlægemiddel uden recept, der indeholder netop udtræk af friskindhøstede kastanjefrø, og styrker specielt venekredsløbet i benene. Tunge, hævede ben, følelsen af stagnation samt kramper, kløe og uro skyldes et svagt venekredsløb i benene.

Aesculaforce virker sammentrækkende på karrene og modvirker, at der siver væske ud af disse, så man undgår trætte og hævede ben.

Doseringen af Aesculaforce Forte er en tablet to gange dagligt.

Mindst fire ugers behandling kan være nødvendig, før gavnlig effekt kan observeres.

Læs mere på: www.avogel.dk

BESVÆR MED MAVEN? TA S T Y F I B R E S F R O M P S Y L L I U M H U S K S

SylliFlor ®

hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Køb på ap oteke t, i hels ekost eller

bioda

Natural, Vanilje, Malt

p

å nepha rma.c om 75 555 777 B estil g ratis varep røver

Sprødt og lækkert kosttilskud i tre smagsvarianter:

Se TV-spot

Foto: PR-foto, A. Vogel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, Allévo.

Laktosefri produkter med et lavt kalorieindhold I en travl hverdag kan det være nemt at ty til de nemme løsninger, når den lille sult melder sig, men de er ofte er usunde eller kaloriefyldte. Allévo tilbyder nemme løsninger til den travle hverdag, der både er sunde, smagfulde og med et lavt kalorieindhold.

Allévo udvider nu yderligere sin portefølje med to nye velsmagende laktosefri produkter, hvilket er godt nyt til de omkring 250.000 danskere, der er laktoseintolerante, og til dem, der af andre grunde har valgt et liv uden laktose.

De to nye laktosefri produkter indgår i porteføljen på i forvejen 14 produkter, der både kan bruges til at opnå et vægttab eller blot som en del af en sund livsstil. Det ene produkt er en laktosefri bar med chokolade, mandler og havsalt og med kun 210 kalorier. Selvom man ikke kan tåle laktose, kan man godt have brug for et sundere alternativ til enten at opnå et vægttab eller holde den slanke linje. Den nye laktosefri bar kan enten helt erstatte et måltid eller være et lækkert mellemmåltid. Den laktosefri bar lanceres i september 2013.

Det andet produkt er en laktosefri caffe latte-drik med lavt kalorieindhold, idet den kun indeholder 200 kalorier. De daglige ”latter” kan være kaloriebomber, men for mange er de svære at undvære. Som en kalorielet og laktosefri løsning til iskaffen lanceres den drikkeklare Caffe Latte Flavour Drink med ægte latte-smag. Drikken er samtidig en måltidserstatning, som kan erstatte et helt måltid eller fungere som mellemmåltid.

Den smager bedst kold. I øvrigt kan drikken fryses ned og nydes som en lækker is uden alt for mange kalorier.

Læs mere på: www.allevo.dk

Rødkløver er en af de bedste kilder til planteøstrogen En del kvinder i klimakteriet oplever anspændthed, hedeture og søvnbesvær, ligesom håret kan bliver tyndere og miste glansen og hud og slimhinder kan tørre ud. Der kan derudover opleves koncentrationsbesvær, nedtrykthed og manglende sexlyst. Ikke sjældent skyldes disse besværligheder hormonelle forandringer i forbindelse med overgangsalderen. For mange kvinder betyder det hormonbehandling og østrogenudligning med dertil hørende risiko for bivirkninger.

Men plantehormoner vinder mere og mere indpas, da de ikke har bivirkninger.

Visse planter indeholder nemlig isoflavoner, som udmærker sig ved at have østrogenlignende virkning. Den hidtil mest kendte isoflavonplante er soja, som indeholder to former for isoflavon, genistein og daidzin.

I den nyligt opdagede rødkløver findes derudover to andre isoflavoner, fomononetin og bioachanin A. Plantehormoner fra rødkløver har den store fordel, at de ikke har nogen indflydelse på cellevækst i bryst og livmoder. De hjælper kun med til at lindre overgangsalderens symptomer, og har i øvrigt andre gunstige indvirkninger på den almene helbredstilstand. Fx indeholder rødkløver både flere og bedre isoflavoner, der får energiniveauet til at stige, ligesom den øger blodgennemstrømningen i hjernen, forbedrer hukommelsen og koncentrationsevnen. Natur-Drogeriet tilbyder rødkløver-kapsler i serien ”Urter i kapsler”.

Læs mere på: www.natur-drogeriet.dk

permanent make-up Er du cancer patient, alopecia ramt eller vil du blot forskønnes?

• Bente Jensen og Nina Lammers Jensen er landets mest erfarne Linergist® team indenfor permanent make-up / naturlig skønhed.

• Vi bruger kun EU-godkendte naturlige farver.

• Vi kommer også i andre byer.

• Vi bestræber os på at udføre et naturligt look, som er tilpasset din stil, temperament og alder.

• Vi har et bredt farve udvalg.

Vi har erfaringen...

Ring til Bente Jensen tlf. 20 16 86 27, Elite Linergist®

Hestedamsgade 11 8700 Horsens Tlf. 7561 1544 www.klinikvisage.dk

Sveder du for meget?

Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose.

Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen.

Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp.

Vi tilbyder hyperhidrose behandling.

Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os.

Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

9

10

Apotekets uparfumerede plejeserie med naturlige ingredienser Apoteket har en lækker plejeserie, som ikke belaster budgettet og som samtidig er miljøvenlig og uparfumeret.

Apotekets svanemærkede hår- og hudpleje er nu blevet opdateret med nyt design, nye varianter, nye emballager og Astma-Allergi mærkning. Hele serien er blevet reformuleret, så den både opfylder de strenge mærkningskrav og samtidig fremstår som lækre og behagelige kvalitetsprodukter til den daglige pleje.

Apotekets Skintonic virker opfriskende og beroligende efter afrensning. Den har en opstrammende effekt, tilfører fugt og hindrer udtørring og er uden alkohol.

I serien er der yderligere en bodyskhampoo, bodylotion, håndcreme, deo roll-on, hårshampoo, hårbalsam, vaseline og læbepomade.

Læs mere på: www.apotekernes.dk

Apotekets uparfumerede plejeserie til ansigts- og hårpleje består af 10 forskellige produkter. Blandt produkterne er også flere nyheder.

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Apotekets 24-timers Ansigtscreme er en genopbyggende dag- og natcreme med praktisk og hygiejnisk pumpe. Cremen tilfører huden fugt i mindst 24 timer og virker nærende og plejende samt indeholder E-vitamin, der beskytter huden og modvirker alderstegn.

Apotekets Renselotion renser ansigt og hals for snavs og makeup samt respekterer hudens naturlige balance og stimulerer cellefornyelsen. Derudover tilfører renselotionen fugt og dæmper irritation.

EFFEKTIV KUR MOD

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

ÅREFORKALKNING KONTAKT

EDTA-Patientforeningen Herman Bangs Vej 3 - 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 19 19- e-mail: woc@vip.cybercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

Der afholdes offentlige møder flg steder: Vordingborg: tirsdag den 10. sept. 2013 Frederikshavn: onsdag den 18. sept. 2013 Kalundborg: tirsdag den 24. sept. 2013 Brande: onsdag den 16. okt. 2013 Se tid og sted i de lokale ugeaviser Landsforeningenforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Få ro på maven eller dup skrammer med Valleforce Siden sundhedspioneren Alfred Vogel åbnede sin virksomhed i 1923, har man hos A. Vogel udviklet naturlægemidler og kosttilskud til afhjælpning af almindelige sundhedsproblemer og skavanker. Alle produkterne er udviklet af naturen eget skatkammer, for hos A. Vogel tror m an på, at sundhed handler lige så meget om at lave sundt og økologisk, være glad og dyrke motion, som det handler om at lade naturens egne kræfter hjælpe én i kampen for et sundt liv.

Valleforce er et produkt med flere anvendelsesmuligheder, idet det både kan anvendes indvortes og udvortes.

Valleforce er vallekstrakt, som siden de gamle grækere er blevet brugt til at hjælpe fordøjelsen på vej og give ro i maven. Valleforce produceres af fermenteret osteløbe fra schweiziske alpekøer.

Osteløben filtreres så grundigt, at den hverken indeholder mælkefedt, mælkeproteiner eller sukkerarter, men kun den rene valleekstrakt.

Valleforce anvendes, hvis man lider af maverumlen og oppustethed, og virker hurtigt. En til to spiseskefulde Valleforce hældes i et stort glas vand og drikkes en gang dagligt. Man kan erstatte vand med juice, hvis man synes.

Valleforce har i øvrigt en anden virkning, idet det kan anvendes til rensning af småskrammer, ligesom det hurtigt og effektivt lindrer ubehaget ved kløende myggestik eller insektbid.

Læs mere på: www.avogel.dk

Creme med rød solhat hjælper irriteret hud Også voksne kan føje med problemfyldt eller uren hud, som har helt andre årsager end teenageakne. Fra tid til anden kan det være overfølsomhedsreaktioner, men som regel er det dog ikke tilfældet. Længere perioder med stress sætter sig nemt i huden, ligesom en irritation i hudens øverste lag nemt kan bide sig fast. Hormonsvingninger eller graviditet kan være en medvirkende årsag, ligesom rygning eller en usund livsstil også kan have en negativ effekt.

En vej til en mere afbalanceret hud er at dyrke motion, for når man sveder, udskiller man affaldsstoffer helt naturligt og det er med til at klare huden op. Det er også en god idé at styrke huden indefra, dvs. at sørge for at få et dagligt tilskud af vitamin B, fx det stærke vitaminpræparat Biorto Total B, som bidrager til en normal hud.

Derudover er det vigtigt at rense sin hud hver dag, dvs. fjerne makeup og den snavs, der uvægerligt sætter sig i huden, når dagen er omme.

Endelig kan aftenrutinen med ansigtspleje indebære brug af Echinacea Creme, der indeholder en høj dosis af rød solhat og fugtgivende shea butter. Echinaceablomsten virker rensende og plejende på irriteret hud samtidigt med at huden gennemfugtes.

Cremen kan anvendes en periode som egentlig kur eller dagligt som natcreme.

Læs mere på: www.avogel.dk

Kender du Ring

40 60 20 10

Træt af at være ryger?

Skift til dampcigaretter

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?

Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg 40 60 20 10

?

Slut med ømme fødder

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.

DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet.

Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/ review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kode Se Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller skan højre QR kode med din smartphone.

VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10.

NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dk Hvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Foto: PR-foto, A. Vogel.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

11

TEMA

12

Hygiejne er et livslangt projekt Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år i uge 38 en kampagneuge, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne i hjemmet, på arbejdspladser, i skoler, på hospitaler, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke. Blandt årets fremmeste hygiejneambassadører er medlem af Folketinget, Özlem Cekic, der selv er vokset op med bevidstheden om vigtigheden af god hygiejne. RASK Magasinet fangede hende på telefonen under ferie med familien.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Özlem Cekic er folketingsmedlem for SF og er sit partis sundheds- og psykiatriordfører. Inden hun kom i Folketinget arbejdede hun i syv år som psykiatrisk sygeplejerske, hvor hun mødte et Danmark, som er skjult for de fleste – menneskeskæbner, der næsten var umulige at rumme, og som det gjorde ondt at kende, fortæller hun. Siden 2007 har hun som folketingsmedlem fortsat gjort, hvad hun kan for at været i kontakt med de socialt udsatte og dem, der arbejder med dem.

Hvorfor har du sagt ja til at være hygiejneambassadør? ”Det har jeg, fordi jeg synes, hygiejne er noget af det allervigtigste, når vi snakker sundhed. Med en fortid som sygeplejerske i sundhedssektoren ved jeg, at det allerværste der kan ske for en patient er at få infektioner og det kommer der let, hvis man ikke er ren. Lige præcist hvad angår hygiejne, kan alle selv gøre en indsats: Noget af det vigtigste er nemlig at vaske hænder. Det i sig selv er med til at reducere rigtig mange sygdomme,” forklarer Özlem Cekic uden tøven.

Synes du, vi har glemt, hvor vigtig hygiejne er? ”Ja, det synes jeg. Under svineinfluenzaen kan jeg huske, at vi satte sprit over det hele og var rigtigt gode til at vaske hænder. Men lige så snart der ikke længere er en trussel, glemmer vi det lidt og er ikke lige så omhyggelige med at huske på, hvor vigtigt det er, at vi vasker vores hænder eller at børnenes legetøj i børnehaven bliver vasket med jævne mellemrum, når der fx bliver gjort ordentligt rent. Jeg synes, det er meget, meget spændende, at man ved at lave en hygiejneuge kan være med til at sætte fokus på problemet og at jeg også kan være med til at bidrage.”

Gjorde stort indtryk at opdage, hvor mange bakterier der er under ringe Hvad tror du er årsagen til at vi synes at

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Også hygiejneambassadør for Hygiejneugen Imidlertid er Özlem Cekic også engage-

ret i meget andet, fx har hun sagt ja til at være hygiejneambassadør for Hygiejneugen i år. Og det er ikke tilfældigt.

For kendskab til og god hygiejnepraksis i hverdagen har stor betydning for os alle sammen, mener hun.

De fleste mennesker ville blive overraskede, hvis de stod og observerede andres adfærd på et toilet, for rigtigt mange mennesker skyller blot lige fingerspidserne og anvender ikke sæbe, mener Özlem Cekic.

TEMA lige så naturligt at vaske hænder som det er at lufte ud. Det er jo helt naturligt at man lufter ud i daginstitutionerne og i skolerne. Det er noget af det første, man gør, hvis man kommer ind i et rum og man synes, der lugter indelukket – puha – så åbner man vinduerne. Sådan burde det også være, hvad angår håndhygiejne, men det kræver selvfølgelig, at der er nogle faciliteter, der gør, at det faktisk er lækkert og ikke klamt at vaske hænder.”

Man kan undgå mange infektioner på hospitalerne ved god hygiejne ”Et er, at vi alle sammen kan gå til læge, som kan finde ud af, hvad vi fejler.

Bagefter kan vi gå ned og købe medicin.

Spørgsmålet er, om man kan selv kan tage ansvar og selv tage sagen i egen hånd og sige: Jamen, jeg kan vist godt gøre noget, så jeg ikke bliver syg. Mange ville blive overraskede, hvis de vidste, hvor mange sygdomme, man kan få på grund af uhygiejniske forhold, hvor mange infektioner man kan undgå og hvor mange forkølelser man kan blive fri for, hvis man kan overholde god hygiejne, som fx at vaske hænder, lufte ud – alle de ting, som er sindssygt vigtige.” Özlem Cekic refererer til, at man regner med, at rigtig mange får infektioner på hospitalerne på grund af dårlig hygiejne, desværre for nogen med døden til følge. Hun undrer sig over, at hospitalerne ikke gør mere ved det. ”Jeg synes faktisk, det er rystende, at det kan ske. Derfor ville jeg ønske, at hospitalsledelserne tog problemet meget mere alvorligt. Jeg synes personligt, at vi grundlæggende er rigtigt gode til at fikse det, når noget går galt, men vi er ikke gode til at tænke forebyggelse. Det handler om at vende tankegangen og spørge, hvad vi kan gøre for at forebygge, at folk faktisk bliver syge.”

Hygiejne er et livslangt projekt Vi skal selv tage ansvar? ”Ja, præcist, både som enkeltpersoner men også institutionerne – sundhedsvæsenet, daginstitutionerne og skolerne – det er hele vejen rundt, der skal ske en kulturændring. Og man skal se hygiejne som en lige så vigtig del af sundheden som alt muligt andet.”

Vi skal også huske på, forklarer Özlem Cekic, at vi har meget håndkontakt med hinanden. Vi giver hånd som en del af almindelig høflighed, men selv om vi selv har rene hænder, er det blot ikke sådan, at andre også har det, og så er man lige vidt. ”Håndhygiejne er sindssygt vigtigt, men fejlen er, at vi sætter fokus på hygiejne en kort periode og så glemmes det igen. Lige præcist hygiejne er et livslangt projekt. Man er nødt til at sætte fokus på rene hænder konstant fra vugge til grav.”

Foto: Rune Johansen.

have glemt betydningen af god hygiejne? ”Jeg tror, vi har en tendens til at tro, at hvis vi fejler noget, så kan vi få det fikset hos nogen. Opmærksomhed omkring forebyggelse forsvinder derfor let, når vi snakker om sundhed og hygiejne. Men vi kan hver især faktisk gøre en ret stor indsats for ikke at blive syge og der er hygiejne det allervigtigste redskab” siger Özlem Cekic med eftertryk og fortsætter: ”Det allervigtigste jeg lærte af mine forældre, da jeg selv var barn, var, at når man kom ud fra toilettet, så skulle man vaske hænder og når man skulle spise, skulle man først vaske hænder. De to ting måtte man aldrig glemme. Og det har jeg også givet videre til mine børn.”

Da Özlem Cekic var under uddannelse til sygeplejerske, var noget af det, der gjorde allermest indtryk på hende, at erfare, hvor mange bakterier, man har på sine hænder, specielt hvis man bærer ringe, selv efter man omhyggeligt har vasket hænder.

De sygeplejestuderende skulle efter omhyggelig håndvask tage deres ringe af og lægge dem i petriskåle indeholdende agar til bakteriekultur. ”Dagen efter var agarpladen fyldt med bakterier, selv om vi havde prøvet at vaske hænder. Vi havde bare glemt vores ringe. Hver gang jeg i dag står i en situation, hvor jeg er nødt til at vaske hænder, kommer jeg i tanke om den plade, der var fyldt med bakterier. Og jeg tænker, at jeg hellere må vaske hænderne rigtig grundigt,” forklarer hun og fortsætter: Det handler om at bygge en kultur op Özlem Cekic mener, vi skal kigge lidt tilbage i tiden, idet der tidligere blev lagt mere vægt på forebyggelse, dvs. gode vaner omkring hygiejne og håndvask, end der nødvendigvis gør i dag. Det er også vigtigt, at forældre er gode eksempler for deres børn, for børn gør som bekendt det, forældrene gør og ikke det, de siger. Hvis flere er opmærksomme på forebyggelse og at lære deres børn at vaske hænder, så vil børnene også, når de selv bliver voksne, huske hvad de har lært. ”Jeg har tre børn. De har gået på institutioner, hvor det har været en selvfølge, at man vaskede hænder, både når man skulle spise og når man kom ud fra toilettet – hver gang man lavede et skift, vaskede man hænder. Det var også helt naturligt, at når man kom ind i daginstitutionen, så vaskede man lige hænder som en selvfølge,” forklarer Özlem Cekic veloplagt. ”Det sjove er, at under svineinfluenzaen, da vidste vi alle sammen, hvorfor det var så vigtigt at vaske hænder. Da var hele nationen med. Men så glemte vi det igen. Det handler i den grad også om at bygge en kultur op, hvor det er

13

”Det betyder noget, at mennesker, der er kendt af offentligheden, også kan stille sig i spidsen og fortælle om hygiejne,” siger Özlem Cekic.

Har din opfattelse af hygiejne effekt for dig og din familie? ”Jeg kan i høj grad se, det har en effekt, for mine børn har fx aldrig diarré, dvs. dårlig mave, når vi rejser. Vi er nu også storforbrugere af sprit,” siger Özlem Cekic og slår en stor latter op. ”Jeg er måske selv rigtig forkølet én gang i løbet af to-tre år. Det hjælper helt enkelt at være omhyggelig med hygiejnen.”

Nyt tilbud i Danmark

Stop åreforkalkning og undgå blodpropper!

Bestil tid til ultralydsscanning i dag og undgå blodpropper i fremtiden på 32 94 60 00 eller www.cardiolab.dk

TEMA

Vand, sæbe og hygiejne Det er helt naturligt at anvende sæbe i et hav af sammenhænge hver dag, som fx når man vasker hænder, går i bad, vasker tøj, vasker op eller gør rent. Det er faktisk umuligt at forestille sig et liv uden sæbe. Sæbe har imidlertid ikke altid været tilgængelig og går man lidt tilbage i tiden, måtte man selv fremstille sæben i sit køkken eller undvære sæbe og finde på noget andet. Og i endnu tidligere tider var alene vand den hyppigste kilde til god hygiejne.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hygiejne, som er afledt af navnet på den oldgræske gudinde for sundhed, Hygieia, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden, og der har været opstillet talrige regelsæt til fremme af denne. Overdreven iver i hygiejnens tjeneste har dog også, til dels med rette i hvert fald i nyere tid, fremkaldt modstand i befolkningen, hvilket bl.a. kan ses af det gamle danske ordsprog: ”Renlighed er en god ting, sagde kællingen. Hun vendte særken nytårsaften.”

Romerne byggede badeanstalter overalt I det antikke Rom og Grækenland kendte man ikke til sæbe og dens anvendelse, som vi gør i dag. Det skal dog ikke forstås sådan, at man ikke lagde vægt på den personlige hygiejne.

Tværtimod. For romerne byggede som bekendt badeanstalter overalt. I det første århundrede før vor tidsregning var der 170 offentlige bade alene i Rom, mens velhavende romere havde eget bad. Men med barbarernes indtog forsvandt bade, rørledninger og akvædukter. Kristendommens indtog gjorde det ikke bedre.

Tværtimod. En ren, from sjæl i et snavset legeme blev en dyd.

Da maurerne erobrede Spanien i år 711, gjorde vandet dog igen sit indtog i Spanien, både i form af springvand og som middel til renlighed. Vand indgik i renselse før bøn, ligesom vand indgik i jødernes religiøse ritualer. Men ikke hos de kristne og som en reaktion på maurernes regime fejrede de kristne sejren over dem ved at smadre badene. Inkvisitionen betragtede endvidere ”dem, som bader”, altså arabere og jøder, som kættere, mens snavs blev ligestillet med dyd og den sande tro.

Man badede dog stadig i blandt andet Tyskland, og der fandtes badeanstalter rundt omkring i Europa, om end deres popularitet var svin-

Hvordan virker sæbe?

Sæbe kan vaske rent fordi de to ender af et sæbemolekyle er meget forskellige. Den ene ende af sæbemolekylet består af saltet af en syre (d.v.s. syren har afgivet sit H+) som ligner vand, og derfor forsøger at blande sig med vand, og kaldes derfor den “vandelskende” eller hydrofile del. Den anden ende af sæbemolekylet består af en kæde af kulstofatomer, som i sin opbygning minder om olie, og den kan derfor ikke opløses i vand. Kulstofkæden kaldes derfor “vandhadende” eller hydrofob. Effekten af de to modsatrettede egenskaber gør, at når tilstrækkelig mange sæbemolekyler er opløst i vandet, vil de samle sig til miceller. Dette sker ved den kritiske micelle koncentration, CMC. Miceller består af sæbemolekyler som har klumpet sig sammen til en kugle med de “vandhadende” kulstofkæder inderst og de “vandelskende” hoveder stikkende ud i vandlaget: Fedt, oliepletter og skidt har svært ved at blive opløst i rent vand. Men kommer man sæbe i vandet, vil sæbemolekylerne sætte sig på skidtet/fedtet og pakke det ind, ligesom micellerne, hvorved det kan opløses i vandet. Nu kan skidtet/fedtet skylles væk sammen med micellerne.

Kilde: www.emu.dk

gende i de forskellige lande, blandt andet fordi de blev betragtet som umoralske.

500 år med sved og dunstende kropslugte I 1347 hærgede pesten Europa for første gang og satte en stopper for badstuer og vandvask. 25 millioner mennesker døde, mens man desperat søgte efter forklaringer på, hvordan det kunne ske. En af de årsagssammenhænge, som samtiden fandt frem til, var at varme bade åbnede huden for sygdom og død: ”Dampbade og badehuse skal forbydes, fordi ens hud er blød og porerne åbne, når man går derfra. Derfor kan pestbefængte dunster let trænge ind i kroppen med følge af hurtig død, som man ofte har kunnet konstatere,” skrev den kongelige læge Ambroise Paré i 1568.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

14

I dag opfatter vi det som et naturligt dagligt ritual for børn og voksne at tage eller få et bad og anvende sæbe. Men det er i historisk perspektiv for så vidt et nyere fænomen, selv om romerne for et par tusinde år siden havde et utal af offentlige badehuse, hvor mange tilbragte timer hver dag.

TEMA I århundrederne herefter var det derfor ikke almindeligt at bade og gøre sig ren. Det medførte selvfølgelig en liflig odør af sved og snavs – det kunne ligesom ikke være anderledes. Ikke alle fandt lugten af krop og sved sexet. Således var den engelske forfatter Charles Dickens en for sin tid fanatisk vandhund. I sommeren 1849 var han og familien på ferie på Isle of Wight, hvor han fik konstrueret sit helt eget private styrtebad med et hegn omkring et vandfald på stranden til stor forbløffede for lokalbefolkningen. Dickens fik i øvrigt også bygget et topmoderne badeværelse med såvel badekar som brusebad i sit hus i London samt et wc anbragt bag en væg.

Dickens var foran sin tid og varslede på sæt og vis begyndelsen på en ny æra, hvor bade og personlig hygiejne gradvist blev mere almindeligt og da bakterier blev opdaget satte det yderligere skub i udviklingen. Alligevel skal man ikke langt tilbage i tiden, før det var almindeligt kun at få bad om lørdagen og samtidigt få rent undertøj på. Det ville de fleste betakke sig for at skulle nøjes med i dag, selv om det tilsyneladende er udbredt accepteret, at gamle mennesker, der er afhængige af hjemmehjælp, sagtens kan klare sig med et ugentligt bad eller mindre.

Sæbe som pomade til håret eller som salve Ifølge videnskabsmand og forfatter Plinius den Ældre, der levede fra 23 til 79, blev sæbe opfundet af gallerne. De brugte den ikke

De fleste flydende sæber har et stor vandindhold, og derfor er det også nødvendigt at konservere dem. Faste sæber derimod indeholder mindre konserveringsmidler, så risikoen for allergi over for konserveringsmidler er derfor generelt typisk mindre.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

til vask, men i stedet som pomade for at holde håret blankt. Også germanerne kendte til fremstilling af sæbe, som de først og fremmest brugte til salve.

Først i middelalderen blev sæbe anvendt som renselsesmiddel og især Marseille i gjorde sig bemærket med fremstilling af sæbe produceret af olivenolie. På grund af restindhold af klorofyl i olivenolien blev sæben grøn, en farve der kom til at angive kvalitet. Marseille huser i øvrigt stadigvæk nogle af de ypperste sæbefabrikanter og sæber derfra er yndede souvenirs.

Andre sydeuropæiske byer er imidlertid også kendt for deres sæbeproduktion, bl.a.

Venezia, Savona og Genova. I Danmark begyndte egentlig industriel sæbeproduktion i 1600-tallet, men da sæbesyderiernes produkter var dyre, foretrak mange selv at fremstille sæbe af fedt eller tælle, som man blandede med lud, der dannes, når man opløser træaske i vand. Da luden er kaustisk, skete det ikke sjældent, at der indtraf alvorlige tilfælde af ætsning af hud eller øjne.

Hjemmefremstilling af sæbe fortsatte til langt op i 1900-tallet, hvilket fremgår af mange kogebøger og håndbøger til husmødre,

Advertorial

Hygiejne og fødevaresikkerhed - Komply A/S

Tag det køligt

Hvordan håndterer du nedkøling af mad i dit køkken på en sikker og overskuelig måde?

Det anbefales, at den tilberedte mad køles ned fra 65 grander til 10 grader på 3 timer for at forhindre uhensigtsmæssig bakterievækst. Bakterieformeringen er nemlig størst mellem 20 og 40 grader. Ved disse temperaturer har bakterierne de helt rette vækstbetingelser og så kan én bakterie bliver til over 1 million bakterier på bare 6 timer. Det betyder at eksempelvis en gryderet, der står på køkkenbordet og køler langsomt ned, faktisk vil være den ideelle næring for bakterier – og dermed udgøre en tikkende bakteriebombe. Men hvis maden nedkøles hurtigt, kan bakterieformeringen stoppes.

Fødevareekspert og bromatolog Charlotte Bachmann fra Komply kommer her med et par gode retningslinjer til korrekt nedkøling. ”Det vi oplever, når vi er ude som konsulenter eller undervisere i fødevarehygiejne, er at nedkølingsprocessen er en tidskrævende udfordring, som kan være svær at styre. Maden er jo sjældent 65 grader, når nedkølingen starter, så det kan være svært at vide, hvornår nedkølingstiden skal regnes fra.

I Komply arbejder vi med en funktion i vores egenkontrolprogram, der kan udregne nedkølingsforløbet. Starttemperaturen – for eksempel ”ToGode råd til nedkøling af mad – stop bakterieformering • Hvis det er en stor portion – så del den op i flere mindre portioner med store overflader.

• Køl ned i et isbad.

• Køl ned i en blæstkøler.

• Køl ned i et særligt nedkølingskøleskab.

• Og hvis du ikke har mulighed – så køl ned i et koldt vandbad.

matsuppe 85 grader” tastes ind og allerede efter 1 time, laves en ny måling, som også tastes ind. Herefter udregner nedkølingsmodellen, hvor lang tid det tager at køle ned og dermed hvor lang tid suppen vil befinde sig mellem 65 og 10 grader. Så allerede efter den første time kan det konstateres, om nedkølingen går godt, eller om der skal gribes ind og for eksempel dele retten op i mindre portioner, hvis nedkølingen går for langsomt”, forklarer Charlotte Bachmann.

Komply A/S er specialist i fødevarehygiejne. Både når det gælder hygiejnekurser og egenkontrol, Komply hjælper med at leve op til kravene fra myndighederne på en enkel og effektiv måde.

Super nem egenkontrol Vores elektroniske egenkontrolsystem, e-Smiley er enkel og effektiv egenkontrol, som er meget brugervenligt.

Spar 3 dage på skolebænken – Tag de lovpligtige kurser i fødevarehygiejne online 12.000 kursister gennemfører årligt vores forskellige kurser indenfor fødevaresikkerhed. Kurserne er godkendt af Fødevarestyrelsen.

For mere information kontaktes vi på tel. 70265555 eller www.komply.dk

K omply Så er fødevaresikkerheden klaret

15

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

16

Hunde behøver ikke at blive vasket med sæbe, med mindre de har rullet sig i ekskrementer eller sundhedsfarlige stoffer. Hvis det alligevel er nødvendigt, skal man anvende en hundeshampoo af hensyn til pH-værdien. Hunde, der elsker vand, bliver naturligt helt rene af at svømme.

men efterhånden som færre og færre selv havde store mængder fedt og knogler fra fx partering af hele dyr, og industriens produkter blev billigere og billigere ophørte hjemmefremstilling af sæbe. De senere år er der dog sket en revival, idet mange forbrugere i dag ønsker at anvende rene varer og derfor kaster sig over fremstilling af sæbe, dog nu gerne af halvfabrikata, som man selv blander og tilsætter naturlige duftstoffer. Man kan også deltage i sæbefremstillingskurser på aftenskoler og andre steder.

Sæbefremstilling Sæber kan laves ud fra olier eller fedtstoffer, når man koger dem med en base som fx natronlud eller kalilud ved 80° - 100 °C i en proces, der kaldes forsæbning. Der sker hydrolyse af fedtstofferne og olierne, og derved opstår der limsæbe, som er en flydende blanding af sæbe, glycerin og vand. Ved tilsætning af salt kan urenhederne i limsæben fjernes, så sæben bliver renere. Resultatet kaldes kernesæbe. Ved fremstilling af oliesæbe i nærheden af Aleppo fremstilles sæbe stadig ved at olie blandes med sodaske, som er kogt i vand. Asken fremstilles af Almindelig Sodaurt, der vokser i tørke. Blandingen koges ved op til 200° C under omrøring, indtil olien er fuldstændigt omsat til glycerin og oliens natronsalt. Kort før afslutningen af processen tilsætter man lidt laurbærolie, og dermed er forsæbningen ført til ende.

Kilder: Wikipedia og Den Store Danske Encyclopædi.

Sæbe fremstilles ved reaktion, kaldet forsæbning, mellem fedtstoffer (triglycerider) fra animalsk eller vegetabilsk fedt og en base (NaOH eller KOH). Man kan faktisk godt selv lave sæbe enten delvist eller helt fra grunden. Læs mere om hvordan man selv laver sæbe på www.puine.dk.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sæbe gør at vand kan fjerne ellers uopløselige stoffer Når sæbe er så interessant er det fordi, det er yderst nyttigt.

Sæbe bruges først og fremmest som rengøringsmiddel, da sæbemolekylerne med lethed hæfter sig til både ikkepolære molekyler (som fedt eller olie) og polære molekyler (som vand). Selv om fedt normalt vil klæbe til hud eller stof, kan sæbemolekylerne hæfte sig på det som en slags håndtag, der gør det lettere for vandet at trænge ind og skylle fedtet bort. Denne proces kaldes emulgering og på denne måde tillader sæben vandet at fjerne stoffer, der normalt er uopløselige. Selv om man bliver ved med at bruge betegnelsen sæbe i almindeligt hverdagssprog og på etiketter, er næsten alle sæber i realiteten syntetiske rensemidler, der er billigere, mere effektive og lettere at fremstille.

Sæber har imidlertid den ulempe, at de med hårdt vand udfælder tungtopløselige calciumsæber, som sætter sig på eller i det, der skal vaskes. Det kan dog modvirkes ved behandling af vandet eller ved at tilsætte calciumbindende stoffer til sæben. Blandt de mangfoldige sæbetyper til forskellige formål findes også sæbe til anvendelse i saltvand. Den fremstilles af kokosolie.

Sæbestoffer kan give allergi og eksem Overdreven brug af sæbe og hyppige bade har imidlertid en bivirkning, idet huden kan blive udtørret og dermed sårbar. Og det er måske ikke så underligt, at det sker for flere og flere. For de aktive stoffer i sæber og shampooer, sæbestofferne, kaldet tensider, er karakteriseret ved at kunne opløse fedtstoffer og snavs samtidig med, at de er vandopløselige og derfor kan skylles af med vand. Derudover indeholder sæber og shampooer typisk farve, parfume, konserveringsmidler og en række andre stoffer. Nogle sæber indeholder også bakteriedræbende stoffer, fx. triclosan. Triclosan mistænkes for at kunne skabe resistens hos bakterier, og det er ikke nødvendigt at anvende bakteriedræbende stoffer, når man ellers sørger for en god hygiejne.

Men det er ikke kun sæbe og shampoo, der kan irritere huden.

Også hårbalsam og hårstylingprodukter kan være problematiske.

Den væsentligste risiko ved brug af sæbe, shampoo, balsam og hårstylingsprodukter er allergi. Det er umuligt at forudsige, hvem der får allergiske reaktioner, da det er individuelt, hvad vi reagerer på og hvordan vi reagerer, men det er typisk konserveringsmidler og parfumestoffer, som kan udløse allergiske reaktioner. De fleste flydende sæber har et stor vandindhold, og derfor er det også nødvendigt at konservere dem. Faste sæber derimod indeholder mindre konserveringsmidler, så risikoen for allergi over for konserveringsmidler er derfor generelt typisk mindre.

TEMA Man kan klare sig fint uden overdreven brug af sæbe og shampooo Hvis man vil minimere risikoen for gener og i øvrigt kerer sig som miljøet, bør man vælge Svanemærkede produkter, for sæber, shampoo og balsam kan skade vandmiljøet, når de skylles ud i afløbet. Til Svanemærkede produkter, er der tænkt over valget af sæbestoffer samtidig med at der også stilles også en række krav til indhold af stoffer, der kan være problematiske rent sundhedsmæssigt.

Man kan også gå mere radikalt til værks uden at sætte hygiejne over styr. Faktisk kan man langt hen ad vejen klare sig med at vaske sig og vaske hår med – vand. Og intet andet. I begyndelsen føles det uvant og giver en følelse af at være uvasket, men i løbet af uger vil eksempelvis hårbunden begynde at fedte mindre. Faktisk kan håret blive ret lækkert ved kun at vaske det i rent vand hver dag. En gang imellem kan man ty til lidt sæbe eller hvis man har allergi, kan man anvende natron, der først er blevet opløst i vand. Bagefter skyller man håret i lidt eddike opløst i vand.

Fra uvasket til bakterieforskrækket kultur Canadiske Katherine Ashenburg, som i dag er freelance skribent, kastede sig for nogle år siden over emnet ”sæbe og vand” efter udgivelsen af tre andre non fiktion bøger om andre emner, hundredvis af artikler og en tidlig karriere som radioproducer.

Resultatet af hendes anstrengelser, ”The Dirt on Clean – An Unsanitized History”, er endnu ikke udgivet på dansk, men er ikke utilgængelig på engelsk.

Katherine Ashenburg tager indledningsvist fat på den helt almindelige daglige rutine, de fleste af os som en naturlig ting foretager os, nemlig bruger sæbe og vand. Hun går dernæst tilbage i tiden og fortæller om renlighed og hygiejne blandt romerne, som

17

Overdreven hygiejne Det er ikke ualmindeligt, at kvinder på grund af misforståede hygiejniske vaner havner i en ond cirkel. Nogle kvinder oplever deres udflåd som ulækkert og uhygiejnisk og vasker sig derfor flittigt med vand og sæbe forneden. Men brug af sæbe udtørrer de sarte slimhinder omkring skeden og skeden reagerer derfor ved at danne mere sekret. Så jo mere kvinden vasken sig - jo mere sekret og udflåd kommer der. De gode mælkesyrebakterier skylles ud eller bliver i mindretal og forsvinder. Når det sker, kan der trænge fremmede og skadelige bakterier ind i skeden og føre til generende udflåd.

Også kløe ved endetarmen kan skyldes overdreven hygiejne, idet sæbe og vådservietter som regel vil forværre kløen, ligesom hudlotion og duftmidler kan gøre det. Overdreven brug af vand og sæbe fjerner ganske enkelt hudens beskyttende fedtlag.

Kilder: www.sygevoksne.dk og www.raskov.org

indebar timer i de offentlige bade. I Frankrig i 1700-tallet blev det derimod opfattet som tilstrækkeligt at tage ren skjorte på og stænke sig med duftetevand. I dag lever vi, siger hun, i en overdeodoriseret tid, hvor bakterieforskrækkede mennesker kun giver hånd med albuen og hvor salget af håndspray og andre desinfektionsmidler er eksploderet til det ekstreme, hvilket potentielt er lige så usundt som det var ikke at vaske sig nogle hundrede år tidligere. Bogen er udover at være velresearchet også et stærkt underholdende, medrivende og uhyre interessant stykke kulturhistorie og man må medgive Katherine Ashenburg, at hver tid har sin egen opfattelse af, hvad hygiejne og renlighed er.

God håndhygiejne er en direkte vej til færre infektioner

DET ER IKKE KUN DET GODE HUMØR, DER SMITTER

Rene hænder burde være en selvfølge. Alligevel er dårlig håndhygiejne stadig den største smittekilde til ekstra sygedage i sundheds- og plejesektoren. Og det koster.

Ikke kun kroner og ører, men også arbejdsglæde og i værste fald liv.

Lad os hjælpe med at sætte den gode håndhygiejne i system. Med et moderne produktsortiment og en kompetent rådgivning tilbyder vi løsninger, der er tilpasset lige præcis jeres behov. Hygiejnisk og enkelt!

Med en god håndhygiejne skaber du tryghed for både personale og patienter.

Kontakt os på tel. 6471 2112 info@plum.dk · www.plum.dk

TEMA

Bakterier på hospitaler negligeres stadig For knap to år siden talte RASK Magasinet med professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense, Hans Jørn Kolmos, i anledning af det alarmerende faktum, at 100.000 hospitalsindlagte hvert år rammes af en bakterieinfektion og at 3.000 af dem ender med at dø af det. Selvom professoren kom med en række seriøse bud på problemets løsning, er der imidlertid ikke sket det mindste. Tværtimod har man som det seneste besluttet at lukke uddannelsen af hygiejnesygeplejersker, som i forvejen var reduceret til et fællesnordisk projekt med base i Göteborg.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”3.000 mennesker indlagt på hospital ender hvert år med at dø af en bakterieinfektion – og ud af 100 indlæggelseforløb vil der i knap 10 tilfælde opstå et infektionsforløb, som nogle dør af, mens andre rammes alvorligt. Men jeg er overbevist om, at man kan halvere problemet, hvis vi strammer os an og øger indsatsen på blandt andet håndhygiejne og rengøring. Det er kun et spørgsmål om vilje –og ikke engang penge. For i det lange løb er jeg ikke det mindste i tvivl om, at det bliver meget dyrere ikke at tage den problematik alvorligt,” siger professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos. ’Den manglende halvdel’ på at komme problemet til livs, forklarer Kolmos med, at infektioner både skyldes biologiske forhold hos patienterne og menneskelige fejl i systemet. Det er komplekse problemer, og der er ingen hurtige og lette løsninger: ”Rent biologisk sker en infektion typisk, når en patient med forringet immunforsvar får stukket et kateter ind i en blodåre.

Det er fordi, det sker gennem huden, og at man herved risikerer at føre bakterier med ind, så der opstår en infektion med blodforgiftning. Og det har vel at mærke ikke noget med urene instrumenter at gøre. Problemet opstår typisk, fordi man med sit indgreb bryder den naturlige forsvarsbarriere, som udgøres af huden.”

Selvinfektion er også en faktor Samtidig opstår infektioner lige så hyppigt med patienternes egne bakterier, som de bringer med hjemmefra: ”Mindst halvdelen af alle infektioner skyldes selvinfektion, for det er ofte vores egne bakterier, vi bliver syge af, hvilket trods alt tegner et mere nuanceret billede af hygiejne, end vi måske er vant til. Eksempelvis skyldes blodforgiftning typisk de gule stafylokokker og kolibakterier. Næsten alle mennesker har kolibakterier i tarmen, 20 procent af os har typisk gule stafylokokker i næsen. Derfra forplanter de sig til huden via noget så uskyldigt som at pille næse. Diabetespatienter, der bruger insulin, er endnu hyppigere bærere af gule stafylokokker. Her taler vi om op til 50 procent. I udlandet er man dog begyndt at screene og fjerne de gule stafylokokker før en operation. Det er en effektiv metode, som jeg gerne så brugt herhjemme meget snart.”

Dårlig hygiejne en dyr affære Problemer med hygiejne koster årligt samfundet fire milliarder kroner, over én milllion sygedage og mere end 3.000 dødsfald. Til sammenligning dør der årligt 216 danskere i trafikuheld, 1.200 af brystkræft og 1.655 af sukkersyge.

Hans Jørn Kolmos er professor, forskningsleder og dr.med. i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet i Odense og er en af landets fremmeste eksperter indenfor hygiejne.

Han slår til lyd for, at rengøring er alfa omega i forhold til at undgå hospitalsinfektioner og for at bekæmpe dem, når de er brudt ud.

Pladsmangel truer trods nye storsygehuse Man kan derfor gøre meget for at forhindre mange af infektionstilfældene. Men der er noget der tyder på, at manglen på økonomisk vilje tilsat sjusk, travlhed og forglemmelser, er den store skurk.

Hans Jørn Kolmos siger: ”Den eksisterende rengøring af hospitalerne – eller snarere mangel på samme – har været kritiseret i mange år. Alligevel er udfordringen stadig dybest set den samme, fordi dagens hospitaler udnyttes så intensivt, at der er mange patienter tæt på hinanden. I en tid, hvor vi venter på de nye storsygehuse, ville det være naturligt at se frem til mange flere kvadratmeter til hver patient, en opgradering af antallet af enestuer og flere servicerum, så man ikke som i dag ender med at have lageropbygning på gangene. Enestuerne får vi – og godt for det – men resten kniber det med. For storsygehusene er udtænkt, mens der var højkonjunktur og skal nu udføres under lavkonjunktur. Dermed er jeg bange for, at beslutningstagerne lader sig friste til at barbere på projekterne. Man skal huske på, at dagens kvadratmeterpris på et sygehusbyggeri er 30.000 kroner. Jeg kan sagtens se sparerunder undervejs, der vil ende i en billigere løsning med for snævre fysiske rammer. Og med overbelægning og snævre fysiske rammer, er der for alvor skrevet op til infektioner.”

Nødvendigt med skrappere desinfektionsmidler Han fortsætter: ”Andre åbenlyse infektionsårsager er et fortravlet og underbemandet personale, der af samme grund engang imellem kommer til at springe håndhygiejnen over. I det tilfælde overføres der let smitte fra en patient til en anden, kaldet en krydsinfektion Samtidig er der også problemer med ordentlig vedligeholdelse af udstyr. Hvis det ikke er renset og frit for bakterier, kan det være en meget alvorlig smittekilde.”

Som Hans Jørn Kolmos siger: ”Hygiejne er ikke gjort med at tørre bordet af med en våd klud, eftersom det blotte øje ikke kan se bakterier. Det betyder, at de farlige gule stafylokokker kan ligge på alle typer berø-

Foto: Privatfoto.

18

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

19

”Rent biologisk sker en infektion typisk, når en patient med forringet immunforsvar får stukket et kateter ind i en blodåre. Det er fordi, det sker gennem huden, og at man herved risikerer at føre bakterier med ind, så der opstår en infektion med blodforgiftning.,” siger Hans Jørn Kolmos.

ringsflader i månedsvis og overleve. Sæbe og vand er ikke nok til at fjerne dem. Det samme er tilfældet med eksempelvis nogle af de bakterier og virus, som er årsag til hårdnakket diarre. Så for at rengøringen skal være effektiv, er det ofte nødvendigt at tørre efter med sprit og andre endnu skrappere desinfektionsmidler.”

Bedre registreringsmetoder Men sprit eller ej: ”Med de mange alvorlige infektioner vi oplever, er mit ønske nogle bedre registreringsmetoder. De mangler i høj grad, og vi handler stadig lidt i blinde, fordi vi mangler gode systemer til automatisk overvågning af hospitalsinfektioner. Der sker ikke en løbende kontrol, med mindre man laver registrering med almindelig gammeldags håndkraft, og det er der ikke tid til på grund af personalemangel. Jeg er næsten fristet til at sige, at bare vi kom tilbage til systematisk brug af papir og blyant til registrering, ville det være et fremskridt. Men det er da klart, at vi anno 2013 skal arbejde med elektroniske data. Det kommer, men det tager tid. En ordentlig registrering er nødvendig af den simple grund, at smitten hele tiden ændrer sig i takt med ændringerne i sundhedsvæsenet.”

En meget vigtig del af et ’sikkert hospital’ er at have tjek på infektioner, smitteveje og forebyggelse i form af høj hygiejne.

Og på de danske hospitaler er der faktisk ansat specielt udannede hygiejnesygeplejersker. Bare alt for få samtidig med at man i de senere år har måttet tage turen til Gøteborg for at blive udannet. Udannelsen er nemlig endt som et fællesnordisk projekt, og der er ikke længere vilje og økonomi til at fortsætte.

Derfor nedlægges uddannelsen helt næste år.

En sørgelig profeti Allerede for to år siden sagde formanden for Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker, Anni Juhl-Jørgensen her i RASK Magasinet:, at flere hygiejnesygeplejersker ville kunne gøre en væsentlig forskel. Og hun tilføjede: ”En almindelig sygeplejerske har under sin 3,5 år lange ud-

dannelse kun fire timers undervisning om infektionsforebyggelse. Set fra min stol burde det laves om. Vi er så få, at vores arbejde ofte har karakter af brandslukning – altså den hurtige løsning her og nu uden langsigtede perspektiver.”

Og deri får hun nu sørgeligt ret.

Hans Jørn Kolmos beklager også beslutningen om at lukke ned i Gøteborg: ”Det er et påtrængende behov for veluddannede hygiejnesygeplejersker, så det haster med at finde andre løsninger.”

Og han slutter: ”Det er i det hele taget et paradoks, at der fortsat er elementære hygiejneproblemer på hospitalerne, hvor vi behandler syge mennesker, mens der inden for levnedsmiddelbranchen i årevis har været brugt målrettede ressourcer på hygiejnisk uddannelse og kontrol.”

TEMA

God hygiejne er stadig nødvendig Gennem tiderne har mennesker haft meget forskellig opfattelse af hygiejne, lige fra begrænset til overdreven renlighed, men der har gennemgående altid været en vis opfattelse af, at man skal gøre sig ren, ikke ulig mange dyr, der ofte er meget omhyggelige med at slikke sig og rengøre pelsen. I dag ved vi, hvorfor god hygiejne er nødvendig, men manglende hygiejne er stadigvæk skyld i mange infektioner hvert år fra banale forkølelser til maveonder og unødige dødsfald. Måske skal vi igen til at sætte hygiejne i højsædet?

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det daglige bad er set i historisk perspektiv en ret ny foreteelse, selv om allerede romerne havde et utal af offentlige badeanstalter og dertil en unik vandforsyning, så alle havde mulighed for et højt niveau, hvad angår personlig hygiejne. Romernes omfattende infrastruktur og vandforsyning brød imidlertid sammen ved Romerrigets fald. Dermed lukkede også badeanlæggene og den almene hygiejne faldt derfor voldsomt.

Mange mener imidlertid, at den almene hygiejne fik en genopblomstring med middelalderens badehuse, men det må vist betragtes som en form for ønsketænkning, for den effektive vandforsyning, som romernes akvædukter repræsenterede, eksisterede endnu ikke.

Badehusene lukkede for at undgå smitte med sygdom Middelalderens badehuse var få, små og forbeholdt en meget snæver kreds af befolkningen. Badehusene lukkede imidlertid igen, idet kirken så med mindre milde øjne på den omfattende løsagtighed bl.a. med prostitution, der også fandt sted. Og med de nye kønssygdomme fra Amerika fik badehusene deres endelige dødsstød, idet ønsket om sygdomsbegrænsning og tidens moral tilsammen lukkede dem.

Det blev desuden anset for unødvendigt at vaske hele kroppen,

Den gode håndhygiejne bygger på standarder På mange plejehjem smittes beboere og ansatte hvert år med infektioner. Nogle af dem skyldes dårlig eller forkert håndhygiejne. Vi underviser kommunens eller institutionens ansatte i at bryde smittevejene ud fra standard DS 2451-2, som vi har udviklet i samarbejde med eksperter.

Vi har bl.a. erfaring med at undervise på (privat)hospitaler, hos tandlæger og tandprotetikere.

Kontakt Tlf. 3996 6310 eller e-mail: consulting@ds.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

20

Tyrkisk bad, som på tyrkisk kaldes hamam, er den tyrkiske udgave af dampbad, sauna eller russisk bad kendetegnet ved fokus på vand, i modsætning til omgivelser i damp. Det tyrkiske bad som metode til at rense kroppen og til at slappe af er nært beslægtet med praksis i oldtidens græske og antikke romerske bade.

idet man var begyndt at bruge linned, som lettere kunne vaskes.

I de efterfølgende århundreder var den personlige hygiejne begrænset; kropsvask blev til tider betragtet som direkte amoralsk, og i de højere sociale lag blev parfume brugt til at dæmpe kropslugte.

Fra midten af 1800-tallet blev sammenhængen mellem renlighed og sundhed viet større opmærksomhed blandt de velstillede, mens personlig hygiejne blandt store dele af almuen og byernes underklasse først vandt indpas et stykke ind i forrige århundrede.

Generelt har den almindelige hygiejne efter antikken og op til i dag gået ud på, at man vaskede ansigtet, hænderne og med mellemrum fødderne. Egentligt bad kom først i moderne tid, hvor der blev bygget badeanstalter i mange byer. I takt med at flere og flere boliger efterhånden fik indlagt vand, kom der efterhånden også badeværelser ind i disse.

Hygiejne er læren om renlighed Hygiejne, som stammer fra det græske ord hygieinos, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden og der har været opstillet talrige regelsæt for at opnå og bevare sundhed. Begrebet slog igennem i Danmark med denne betydning i 1820’erne, men har efterhånden ændret karakter og har fra 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed.

Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikroorganismer, bakterier og svampe.

Forebyggelse består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.

TEMA

I dag har stort set alle mulighed for at tage bad i hjemmet og det er blevet normen at børn og voksne bader dagligt eller i hvert fald hyppigt.

Det eneste sted, hvor de romerske badeanlæg i øvrigt ikke forsvandt, men blev videreført som en del af den offentlige hygiejne, var i den muslimske verden, hvor de fortsat kan besøges.

Sammenhæng mellem manglende hygiejne og dødsfald Personlig hygiejne har således i tidligere tider i det væsentlige handlet om, at man ikke lugtede og dermed generede andre mennesker, hvorfor det netop også til dels kan tilskrives urbaniseringen, dvs. at folk kom til at bo tættere sammen, at hygiejne

blev mere nødvendig. At mangel på hygiejne kunne medføre sygdom, vidste man godt i antikken, selv om man ikke kendte til bakterier. Man kunne, præcist som i dag, naturligvis observere og deducere ud fra erfaring og komme frem til, at hygiejne og renlighed sikrede fx færre maveonder og mindre sygdom.

En ny æra blev indvarslet, da lægen Ignaz Semmelweiz i 1847 påviste, at barselsfeber og dermed dødelighed blandt fødende kvinder kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt lægerne, selv om samtiden ikke umiddelbart anerkendte

Fordobling af håndvask

Advertorial

Der arbejdes i disse år intenst på at forbedre håndhygiejnen i den danske sundhedssektor. Med vedvarende uddannelse, oplysning og kampagner forsøger man til stadighed at få fokus på emnet, dets betydning og fortsatte mangler.

Nu melder det danske udviklingsselskab Nobak sig ind i kampen mod mangelfuld håndvask med en ny og innovativ løsning.

Efter mere end 3 års udviklingsarbejde er selskabet klar med en ny serie af elektroniske sæbe- og spritdispensere, som anvender lyd og blink til at motivere brugeren til korrekt håndvask.

Det hele styres af en indbygget chip og en patenteret lydalgoritme.

Dispenserne har i pilotprojekter allerede vist sig meget effektive, således har flere forsøg vist en fordobling i frekvensen af håndvask. ”Vi har opfundet en alarm til håndvask, der i princippet fungerer ligesom en selealarm i mange biler” - siger Lars Forsberg medstifter og ansvarlig i Nobak - og fortsætter ”og vi er sikre på

at vores ide kan være stærkt medvirkende til at reducere smittespredning og dermed øge patientsikkerheden på de danske sygehuse” Også i Region Hovedstaden har man stor fokus på nye og innovative løsninger.

Innovationskonsulent Morten Rasmussen forklarer ”Tiden er moden til at se på helt nye løsningsmuligheder nu hvor vi står overfor massive udvidelser og ombygninger af sektoren. Vi kigger meget grundigt på alt som findes i markedet idag - herunder også Nobak’s nyudviklede løsning” Nobak er støttet af midler fra CAT innovation i Rokilde og har udtaget patent på deres løsning i hele verden.

Se mere på www.nobak.com Yderligere oplysninger kan også indhentes direkte hos Lars Forsberg på mail lfo@nobak.com eller tlf. 60 85 56 78.

21

22

TEMA

Bakteriedræbende stikkontakter Lauritz Knudsen, der bl.a. producerer stilrene kontakter, har netop lanceret en bakteriedræbende version af samme.

Kontakterne har nemlig en belægning, som gør kål på en lang række kendte bakterier. De antibakterielle kontakter er et nyt våben, der kan komme sundhedssektoren til gode i kampen mod spredningen af bakterier og infektioner. Det viser test fra Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed. ”Vores test viser, at den antibakterielle belægning virker

hurtigt og effektivt på en række sygdomsfremkaldende bakterier, som overføres via hænderne. Kontakterne dræbte flere af bakterietyperne allerede inden for 15 minutter,” siger Leif Percival Andersen, head of Infection Control på Rigshospitalet.

De antibakterielle kontakter har ifølge testen stor effekt på en lang række mikroorganismer heriblandt E Coli og visse typer af stafylokokker, streptokokker og salmonella.

Dansk hospitalsstue på Næstved Sygehus med danske stikkontakter.

hans opdagelse. Bakteriologien påviste dog senere, hvorfor kvinderne døde i alarmerende grad, men hygiejne blev i Danmark først et selvstændigt fagområde i 1913, da det første professorat i hygiejne blev oprettet ved det lægevidenskabelige fakultet i København. Årene omkring 1900 var i det hele taget præget af bakteriologiens udvikling og af forsøg på at styrke den almene modstandskraft med renlighed, frisk luft, sollys, gymnastik, idræt m.m.

Manglende hygiejne mindre farligt siden 2. Verdenskrig Hygiejne var en lang periode et speciale på lægeuddannelsen, men blev for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener.

En anden faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for bl.a. resultatet af manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene

MRSA eller multiresistente stafylokokker

Antibakterielle kontakter

- modvirker spredning af bakterier og sygdomme Infektionssygdomme koster samfundet milliarder af kroner om året. En af årsagerne til at infektionssydomme breder sig er, at bakterier spredes via afbrydere og stikkontakter. Nu kan du gøre noget ved problemet. Skift til afbrydere med antibakterielle overflader fra Lauritz Knudsen og sluk for spredningen af bakterier.

Få mere at vide på : www.lk.dk/antibak

Staphylococcus aureus, forkortet S. aureus, og MRSA findes som en del af den naturlige bakterieflora hos mennesker samt en række dyr inklusive grise og køer. S. aureus er meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder, fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer og i støv.

MRSA blev første gang påvist i 1961 i England, og har siden bredt sig til hele verden. MRSA er fortsat et stigende problem i Danmark og er med rette frygtet, for MRSA, der er en forkortelse for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, er modstandsdygtig overfor meticillin, som er et specialpenicillin beregnet til stafylokokker. Der findes fortsat effektiv medicin, men det er som regel nødvendigt at give antibiotika intravenøst og behandlingen er krævende. MRSA smitter ikke via luften men udelukkende ved direkte eller indirekte kontakt, fx via forurenede ting. Hænderne er den hyppigste smittebærer, hvorfor håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af smittespredning.

For raske personer er der sjældent årsag til alarm, mens personer, der i forvejen er syge eller svagelige, har størst risiko for at få alvorlig sygdom forårsaget af MRSA. I 2003 blev der registreret omkring 100 tilfælde, mens der i 2011 blev registreret 1.292 MRSA-tilfælde. Stigningen ses primært hos ellers raske personer uden relation til hospitaler.

TEMA 1890 - 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Men den frygt, som mange mennesker indtil da måtte leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når man oplevede en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Men selv om det stort set altid er muligt at behandle en hvilken som helst bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem fx på hospitalerne, hvilket menes at koste tusindvis af liv hvert år, samt på kontorer, i institutioner m.v., idet et stort antal luftvejsinfektioner kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejen.

Du skal vaske dine hænder Vi kan nemlig selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer.

Man bør vaske hænder • Når man har fået jord på hænderne.

• Før man går i gang med at lave mad.

• Mens man laver mad, dvs. hver gang man skifter fra en proces til en anden.

• Før man spiser.

• Når man har været på toilettet.

• Når man har hjulpet andre med toiletbesøg.

• Når man har pudset næse eller nyst eller hostet.

• Når man har sat snavset vasketøj til vask.

Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, men det er ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer.

Håndvask og hånddesinfektion er især på hospitaler nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer.

Når håndvask bliver sjovt Sparer tid

➢

Operationel 24/7 - matcher vagtplaner

➢

Personalet gennemfører hånd hygiejne træningen på afdelingen

➢

Trænings data genereres automatisk Sparer penge

➢

Kan flyttes rundt og kan nås af alle personale grupper

➢

Frigør hygiejne kontrol personale til andre opgaver Sparer liv

➢

Øget hånd hygiejne trænings frekvens reducerer infektions rater

➢

God hånd hygiejne teknik reducerer den bakterielle håndforurening med 50 %

SureWash er en mobil løsning til træning og bedømmelse af god hånd hygiejne teknik SureWash anvender video og grafik til at træne og bedømme hånd hygiejne teknik i overensstemmelse med WHO’s hånd hygiejne protokol

Medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed www.patientsikkerhed.dk Rådet for Bedre Hygiejne www.bedrehygiejne.dk

Opitek Naverland 1C 2600 Glostrup 3966 1644 info@opitek.dk

23

24

Nyt fra sundhedssektoren Vægttab medfører bedring af psoriasis Ca. to procent af befolkningen har psoriasis, der er en kronisk inflammatorisk sygdom. Psoriasis ses som rød og skællet hud, som oftest i hårbunden, og på albuer og knæ. Overvægt øger risikoen for at få psoriasis, og overvægtige personer med psoriasis har ofte mere udbredt sygdom end normalvægtige.

Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital har derfor undersøgt effekten af vægttab på psoriasis. I undersøgelsen deltog 60 svært overvægtige patienter med psoriasis. I 16 uger fik halvdelen af patienterne en lav kalorie diæt, mens den anden halvdel blev anbefalet at spise almindelig sund kost. Gruppen, der fik diætkosten tabte sig i gennemsnit 15 kilo, og deres psoriasis blev markant bedre, mens der ikke var nogen bedring hos den anden gruppe af patienter, der spiste almindelig kost. ”Forskningsresultaterne viser, at vægttab er en vigtig komponent i behandlingen af psoriasis hos overvægtige patienter med denne sygdom. Resultatet var dog ikke statistisk signifikant, da gruppen af patienter ikke var stor nok, men tendensen var tydelig. Udover den gavnlige effekt på deltagernes psoriasis førte vægttabet også til fald i både blodsukker og kolesteroltal, hvilket jo også nedsætter patienternes risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme,” siger professor Lone Skov fra Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital, som er en af personerne bag undersøgelsen. Undersøgelsen er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift JAMA Dermatology.

Kilde: www.gentoftehospital.dk

HPV vaccination til kvinder fra årgang 1985-92 kan nås endnu Mens 60-80 pct. af alle kvinder bliver inficeret med HPV, er livstidsrisikoen for livmoderhalskræft omkring 1 procent. I Danmark findes der godt 400 tilfælde af livmoderhalskræft årligt. Forekomsten er dog de senere år faldet, bl.a. takket være screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.

Man kan imidlertid også blive vaccineret mod flere af de HPV-typer, der kan forårsage udvikling af kræft.

Kvinder fra årgang 1985-92 kan stadig nå at blive vaccineret, men bør snarest få den første vaccine.

I det midlertidige program anbefales det, at HPV-vaccinen gives tre gange over en periode på seks måneder, hvor der går to måneder mellem 1. og 2. vaccination og fire måneder

mellem 2. og 3. vaccination. Kvinderne i målgruppen kan stadig nå at blive vaccineret, men bør snarest få den første vaccine for at sikre, at de resterende to vacciner kan gives inden udgangen af 2013.

Det allerseneste tidspunkt for at begynde vaccination er den 1. september 2013. I det tilfælde skal der gå en måned mellem 1. og 2. vaccination og tre måneder mellem 2. og 3. vaccination.

Er man tidligere påbegyndt vaccinationsserie, men ikke fået den gjort færdig, skal man ikke starte forfra, men kun have de manglende vacciner i serien.

Kilde: www.ssi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rigshospitalets TraumeCenter er blevet fire gange større Efter et halvt års ombygning er Rigshospitalets Traumecenter på Rigshospitalet for nylig åbnet i nye rammer. Traumecenteret fungerer på niveau med et amerikansk Level 1-traumecenter og er dermed i verdensklasse. Modtagelsen af svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter vil fremover kommer til at ske på et areal, der er næsten fire gange større, end det hidtil har været.

Der kan nu modtages op til fem patienter på én gang. To af de fem traumelejer har egne tilhørende CT-skannere, så der kan foretages CT diagnostik i traumemodtagelsen, og de to traumelejer kan også fungere som operationslejer, så patienterne kan undgå flytning.

Som kun ét af to centre uden for USA har Rigshospitalets Traumecenter en såkaldt Level 1-status. Det er et udtryk for, at Rigshospitalet har den højeste kompetence inden for akutbehandling. Men siden TraumeCentret åbnede i 1999 er antallet af modtagne patienter næsten fordoblet, og gennem årene har der vist sig et behov for bedre faciliteter til behandling. For eksempel vil patienterne ofte have brug for at blive skannet, og helst samme sted, som operationerne skal ske.

Det er der nu mulighed for.

Resultaterne af behandlingen af de svært tilskadekomne patienter på Rigshospitalets TraumeCenter viser i øvrigt, at overlevelsen ligger blandt de bedste i Europa. ”Det er vi rigtigt stolte af, og vi glæder os over, at den nye traumemodtagelse yderligere vil styrke diagnostik og behandling af de sværest tilskadekomne og mest syge patienter,” siger klinikchef for TraumeCentret Claus Falck Larsen.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Rigshospitalet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rapport fra Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital Ny rapport fra Indvandrermedicinsk klinik, der har eksisteret i fem år på Odense Universitetshospital, dokumenterer forskelsbehandling af flygtninge og indvandrere på sygehuse og i kommunerne.

I rapporten er vurderet over 700 patienter af med flygtninge- og indvandrerbaggrund og den beskriver den veldokumenterede forskelsbehandling, som patienterne oplever i det danske sundhedsvæsen.

I rapporten fremlægges fem års erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik, rigt dokumenteret med patientcases, omkring de mange årsager, der er til at flygtninge og indvandrere oplever forskelsbehandling specielt i det danske sygehusvæsen. Det har der ikke været fokuseret så tydeligt på indtil nu.

Ifølge rapporten mangler der grundlæggende viden og erfaringer om flygtninge og indvandrere i det danske sygehusvæsen, i så høj grad, at det går ud over patientsikkerhed og kvaliteten af undersøgelser og behandling, ligesom det forsinker diagnoser, øger hyppigheden af medicinfejl og medfører sværere bivirkninger og komplikationer.

Konklusionen er, at der er behov for et stort løft i lægers og sygeplejerskers viden og en forbedring af de arbejdsvilkår, der forhindrer dem i at yde den nødvendige ekstra indsats, der skal til for at undgå forskelsbehandling. Rapporten dokumenterer, at der behov for, at der etableres en indvandrermedicinsk klinik i hver region til de sværeste patient forløb.

Kilde: www.ouh.dk

KOL-koret er kommet for at blive Nordsjællands Hospital oprettede for et halvt år siden et sangkor for mennesker med lungesygdommen KOL. Det startede som et forsøg, men har vist sig at være så stor en succes, at koret nu bliver permanent.

Hver anden uge det seneste halve år er en fast skare på omkring 20 mennesker med KOL trofast mødt op til korsang på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Og endnu flere kommer fra tid til anden. ”Det er en fornøjelse hver gang koret mødes, man bliver jo glad af at synge og erfaringerne med korsang for mennesker med KOL viser, at det giver øget velvære og styrker vejrtrækningen,” siger rehabiliteringssygeplejerske Karina Tønder, som er initiativtager til KOL-koret.

Med tiden har koret udviklet sig til også at være et samlingspunkt, hvor deltagerne udveksler erfaringer, deler viden om deres sygdom og trækker hinanden med til andre sociale arrangementer. ”Det er meget rørende. Disse mennesker har mange ting at kæmpe med hver især og alligevel har de kræfter til at komme og synge. Selvom det er frivilligt at møde op, er nogle så pligtopfyldende, at de melder afbud, når de ikke kan komme,” siger Karina Tønder.

Koret ledes af Cecilie Ane Nielsen som er uddannet i sang og på vej til at blive læge. Der er også altid en fagperson med viden om KOL tilstede, så alle kan føle sig trygge, og der bliver undervejs arbejdet med vejrtrækningsøvelser.

Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

40 mio. kr. til forskning i fysisk træning af kronisk syge 40 mio.kr. fra TrygFonden muliggør etableringen af et nyt dansk forskningscenter, der skal undersøge, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling af alvorlige kroniske sygdomme. Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen står i spidsen for det banebrydende projekt.

Fysisk træning virker ikke kun forebyggende.

Ifølge professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen kan fysisk træning også bruges i behandlingen af en lang række kroniske sygdomme, bl.a. type 2-diabetes, kræft, hjertekarsygdomme, lungesygdomme og psykiske sygdomme.

Blandt målene for forskningscentret er at udvikle fysiske træningsprogrammer målrettet de forskellige diagnosegrupper og den enkelte patient. Men ambitionen rækker langt ind i det danske sundhedssystem med ønsket om at implementere fysisk træning som behandlingsform blandt fysioterapeuter, SOSUassistenter, læger og andet sundhedsfagligt personale. Som et centralt led i det arbejde skal resultaterne fra forskningscenterets laboratorium derfor overføres til kommunal praksis med Københavns Kommune som modelkommune i samarbejde med professor Henning Langberg. Andre nøglepersoner i det nye center er professorerne Allan Vaag og Peter Lange samt cand.scient.

Morten Zacho, der er skaber af motion-online.dk.

TrygFondens Center for Aktiv Sundhed etableres i forbindelse med Rigshospitalet og har fået tilsagn om samarbejde fra Københavns Kommune, Komiteen for Sundhedsoplysning og Danske Fysioterapeuter.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hjerteoperation kan udløse menstruation Når menstruationen kommer på et uventet tidspunkt, bliver man overrasket. Men når det uventede tidspunkt er i forbindelse med en hjerteoperation, kan man nemt blive bange for, at der er noget galt.

Ud af 22 kvinder, der blev opereret i hjertet på Aarhus Universitetshospital, fik 13 af dem mod forventning menstruation under indlæggelsen eller selve operationen, svarende til 60 procent.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser dog, at der ikke er nogen grund til panik. Tværtimod oplever størstedelen af kvinder i den fødedygtige alder at få menstruation i forbindelse med en hjerteoperation.

Der er endnu ikke nogen forklaring på, hvad der udløser den uventede menstruation. Læger og forskere spekulerer på, om det kan skyldes den stress, der er forbundet med at skulle igennem en stor operation, da menstruationstidspunktet kan rykke sig ved store omskiftninger og udfordringer i livet.

Tidligere har flere kirurger været i tvivl om, hvorvidt der var fare forbundet med at operere en kvinde, der menstruerer. Enkelte har ligefrem udsat en operation på denne baggrund. Den nye undersøgelse viser, at der ikke er større fare ved at operere menstruerende kvinder end ikke-menstruerende kvinder. Menstruationen var hverken kraftigere eller længerevarende end normalt, og både blødningen fra operationsområdet og blodprocenten efter operationen var ganske upåvirket.

Kilde: www.auh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

25

26

Hvad er meningen?

Når det kniber for ældre mænd

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

Ole Toft er klummeskribent på RASK Magasinet og fra 1. april tillige tilknyttet klumme-skribenterne ved Midtjyllands Avis.

Hvad er meningen?

Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

besvær med kalorius, så man siddende tisser ud mellem toiletbræt og kummen.

Jeg er fortsat overbevist om, at vore kroppe reagerer forskelligt på forskellige impulser.

Det vigtigste er, at vi lærer os selv bedre at kende, og at vi i øvrigt samtidig er åbne overfor andres erfaringer på godt og ondt.

Man kunne jo få en god idé, og lur mig, om vi ikke har overset et eller andet, der burde efterprøves.

Måske vil ældre mænd snart kunne tage afsked med den daglige toiletopgave: Find Holger!

Foto: Ole Toft.

omkring såvel fysiske besværligheder som ældres seksualitet. Øvelserne var enkle og lette at forstå, og bortset fra et mindre hjemmetræningsprogram på gulvet, vil de efterfølgende kunne udføres diskret fuldt påklædt, hvor som helst og når som helst.

Resultaterne skulle være til at få øje på, og en fast daglig rutine vil kunne gøre underværker, viser erfaringen fra urologiske afdelinger, blandt andet beskrevet af Søren Ekman i sin bog med føromtalte metaforiske titel.

Måske skulle man gøre sundhedsugen for mænd til en tilbagevendende begivenhed, og måske kunne man åbne op for at sådanne mandegrupper sammen med professionelle sundhedsarbejdere kunne udveksle oplevelser og erfaringer fra det til tider uregerlige underliv.

Vandladning bør foregå stående Vi blev bekræftet i, at den naturlige vandladning hos mænd bør foregå stående, da det letter fuldstændig tømning af urinblæren. At drenge og mænd tisser på gulvet, kan i øvrigt skyldes styrings-

Foto: Ole Toft.

I Silkeborg kommune valgte man her at sætte fokus på den gruppe ældre mænd, som oplever ændringer i kronjuvelerne i forbindelse med såvel vitalitet som vandladning, og som først opsøger læge, når deres bedre halvdel skubber på.

Kursets navn var: ”Fra Regnorm til Anakonda.”

Et noget alternativt slangetæmmerkursus.

Med en humoristisk tilgang til pontensændringer i alderdommen, men også for at kunne lokke ældre med vandladningsproblemer til en snak om mulige træningsforbedringer i de nedre organer.

Resultaterne til at få øje på Denne lune sommerdag i juni havde en snes ældre fra omkring 60 år og opefter takket ja, og var mødt op til godt en times teori og praktiske øvelser på et af byens plejecentre. På en eller anden måde imponerende det, at normalt vel ret blufærdige mænd overvandt genertheden. De mødte friskt op sammen med en række fremmede jævnaldrende for at tage aktiv del i de praktiske øvelser. Alle var også åbne for spørgsmål og dialog

Foto: Privatfoto.

Det er ganske normalt for rigtige mænd, at de også – som kvinder – kan få stor gavn af at træne bækkenbunden gennem knibeøvelser. Det fortalte en sygeplejerske fra Sundhedshuset, som assisteret af to fysioterapeuter stod for arrangementet i forbindelse med ”Men’s Health Week” – temauge 24 med fokus på mænds kost, motion og mentale helbred.

Efter et kort teoretisk oplæg…

…var der øvelser på gulv for ældre mænd.

f a g fe st i va l p å h a n d i c a p o m rå d et É I ENTR R F E D NG SØGEN TRERI FAGBE VED REGIS N AG IDE TORSD HJEMMES VIA

MESSE C, Fredericia den 5. - 7. september 2013

BESØG CAREFESTIVAL

- OG VÆR MED TIL AT SKABE FREMTIDEN Til september samles professionelle indkøbere og brugere i Fredericia, når Carefestival 2013 slår dørene op til tre dage med fuldt fokus på alt indenfor handicapområdet i samarbejde med Danske Handicaporganisationer.

Carefestival sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål, at øge livskvaliteten for handicappede.

På Carefestivals første dag - torsdag den 5. september er fagligheden i særlig høj grad i fokus. Som besøgende kan man vælge mellem en stor buket af faglige indlæg på 3 scener, møde flere end 110 udstillere inden for handicap området og få et kig ind i fremtidens plejetilbud på det store innovationsområde.

ERICIA D E R F I VI SES 2013 EMBER

Spændende konferenceprogram Torsdag den 5. sept., kan man blandt andet opleve: • Ugebrevet Mandag Morgens oplæg omkring Ressource Danmark • Søren Holmgren - ildsjælen, der inspirerer, motiverer og vækker til eftertanke når han går på scenen.

Fredag og lørdag den. 6. – 7. sept. er der særlig meget på programmet for brugere og deres pårørende, her kan man bl.a. opleve • Skab din fremtid på innovationsområdet • Oplev ferietilbud, bilområde, nye trends mm.

• Musik ved bl.a. Sys Bjerre og Thomas Ring & teaterforestillingen “Giv mig asyl” • Gå-hjem-diskotek fredag... ... og meget mere

T – 7. SEP 7.00 DEN 5. A 10.00 TIL 1 FR

E PÅ BESTIL DIN BILLET ONLIN WWW.CAREFESTIVAL.DK

a l p å h a n d i c a p o m rå d e t MESSE C

l

Vestre Ringvej 101

l

7000 Fredericia

l

Tlf. +45 75 92 25 66

l

www.messec.dk

SE HELE DET SPÆNDENDE PROGRAM OG UDSTILLERLISTEN PÅ

WWW.CAREFESTIVAL.DK

Din nye private hjemmepleje

Omkostningsfrit for borgerne

Vi er godkendt af kommunen og leverer både personlig pleje samt praktisk hjælp efter fritvalgsordningen.

Tryghedsplejens service er derfor omkostningsfri for den enkelte borger, da kommunen afholder udgifterne, ligesom hvis man får hjælp fra kommunen. Vi har fast hjælper og døgnhjælp, er altid klar på tlf. 24 timer i døgnet.

Ring og book et uforpligtende møde med vores faglige koordinator.

TRYGHEDSPLEJEN www.tryghedsplejen.dk

Tlf. 70 26 22 35

TEMA

29

Mere livskvalitet til handicappede Carefestival er en fagfestival på handicapområdet og er en helt ny type messe, som arrangeres i september i samarbejde mellem Messe C i Fredericia og Danske Handicaporganisationer. På messen er det brugernes interesser og behov, som sætter dagsordenen, og interessen er stor med foreløbig mere end 130 på udstillerlisten.

• Af Lars Aksel Jakobsen· laj@raskmagasinet.dk

Der er brug for visioner Medspilleren Dansk Handicapforbund ser frem til premieren på Carefestival: ”Det er vigtigt at skabe et nyt og visionært forum på og om handicapområdet, hvor personer med handicap selv er med til at bestemme og udfylde rammerne,” siger formand for DH, Sig Langvad og uddyber: ”Personer med handicap og deres pårørende skal kunne se og opleve eksisterende og ikke mindst nye muligheder, der kan lette deres daglige tilværelse og fremme det gode liv – og ikke nødvendigvis kun indenfor hjælpemidler. Handicapområdet på tværs har brug for en bredt fokuseret og dybt inspirerende dialog baseret på den nyeste viden – og det gælder såvel personer med handicap som alle med arbejdsopgaver indenfor området.

Den almene befolkning skal få lyst til at mødes med personer med handicap, fordi det er gennem mødet, at positive holdninger til hinanden skabes.”

Velfærdsteknologi En af Carefestivals samarbejdspartnere og udstillere, som virkelig har fokus på innovation, er Welfare Tech med base i Odense.

Det er en markedsdrevet national klynge for velfærdsteknologier i Danmark, og medlemslisten tæller både virksomheder, offentlige aktører, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner: Ifølge Welfare Techs direktør Henrik Kagenow ligger deltagelsen i Carefestival i helt naturlig forlængelse af organisationens virke: ”Vi synes, Carefestival er et godt initiativ, ikke mindst set i lyset af messens stærke fokus på innovation og udvikling. Blandt

Carefestival Carefestival holder til i Messe C i Fredericia og er åben torsdag den 5. september, fredag den 6. september og lørdag den 7. september – alle dage fra kl. 10.00 – 17.00. Entréprisen er 80,kroner, og for medlemmer af Dansk Handicapforbund koster det 50,- kroner at komme ind. Man kan læse meget mere om festivalen på: www.carefestival.dk

Foto: Privatfoto.

Fra den 5. til den 7. september står de 32 medlemsorganisationer under Dansk Handicapforbund og alle brugerne klar til at skabe et frugtbart mix af traditionel messe og udviklings-laboratorium. Det sker ved den nye messe Carefestival i Fredericia.

Projektleder Hanne Iversen siger: ”Vi sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem. Inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har, er ledestjernen for Carefestival. Med vort koncept er fokus ganske enkelt vendt 180 grader, således at brugerne er i højsædet. Som besøgende på messen vil brugerne få nye input, ideer og praktiske løsninger med hjem. Samtidig får udstillerne, udviklerne og producenterne her en unik chance for at komme i dialog med de besøgende, og dermed finde ud af lige præcis hvad det er, der kan gøre livet lettere for deres vigtigste målgruppe.” ”Det er vigtigt at skabe et nyt og visionært forum på og om handicapområdet, hvor personer med handicap selv er med til at bestemme og udfylde rammerne,” siger formanden for DH, Sig Langvad.

vores godt 138 medlemmer har der været stor interesse for at deltage og bakke op om festivalen, og vi glæder os til dialogen med de mange besøgende,” siger Henrik Kagenow.

Han slutter; ”Welfare Tech arbejder for at realisere og støtte det store kommercielle potentiale, den danske velfærdsteknologi rummer.

Så jeg håber, at Carefestival bliver en tilbagevendende begivenhed med et stadigt voksende internationalt tilsnit. For der er et stærkt stigende behov for løsninger og ydelser på netop dette område internationalt – blandt andet fra de nye store vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien. Samtidig anses Danmark med rette for at være i førerfeltet, så den position skal vi naturligvis bevare og udbygge.”

Masser af aktiviteter Carefestival er meget mere end ’bare’ en udstilling. Der er således en lang række workshops, opvisninger, konkurrencer, faglige foredrag, underholdning og aktiviteter at se frem til.

Allerede ved ankomsten til messen er nytænkning og brugerne i centrum. Her kan man nemlig låne en helt ny rollator i smart design til at tage med rundt på messen – og den har også plads til brochurer og andet materiale, man finder undervejs. Der er også gode input til sund kost og livsstil fra Kost & Ernæringsforbundet, information om servicehunde til handicappede, malerværksted, temaområde om ADHD og autisme, brugerbands, teater, Speakers Corner, ferieområde og et stort innovationsområde med alle fremtidens smarte løsninger, hvor de besøgende opfordres til at byde ind med problemstillinger fra deres hverdag: ”Og der er såmænd også mulighed for at få hjælp til oprettelse af en datingprofil hos handicapdating.dk, hvor man samtidig kan vinde et dejligt ferieophold for to. Så et besøg på Carefestival kan på mange fronter vise sig at åbne nye døre,” konstaterer Hanne Iversen med et smil.

30

TEMA

Baune er en selskabshund Halen logrer og golden retrieveren Baune virrer glad med hovedet, når Susanne Drotner vifter med det orange besøgshundetørklæde. Så ved han, at det er tid til at trække i uniformen for TrygFonden Besøgshunde.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Baune og Susanne Drotner har besøgt de ældre på Center Bakkegården i Randers siden 2011, og efterfølgende er de også begyndt at besøge beboerne på Møllevang og Randers Kloster.

Opfordringen til at melde sig til besøgshundekorpset kom fra Susanne Drotners datter, som mente, at Baune med sit rolige lune ville være en god besøgshund, der sammen med Susanne Drotners baggrund inden for ældrepleje kunne bringe glæden frem på plejecentrene. ”Jeg priser mig lykkelig for, at Baune og jeg bestod prøven og blev optaget i TrygFonden Besøgshunde. Det er så utrolig givende at være en del af ordningen,” siger Susanne Drotner.

Baune og Susanne Drotner kommer på besøg en til to gange om ugen på Bakkengården hos Før & Nu Gruppen, der er en aflastningsgruppe for pårørende til ældre demensramte samt for enlige demensramte, som bor i eget hjem.

Her får Baune rig mulighed for at vise

sine tricks. Han lægger sig først på gulvet og ruller rundt. Susanne lægger en kiks på hans snude, som han kaster op i luften, åbner munden og griber. Det udløser jubel hos de ældre, som klapper og aer ham bag ørene. Men pludselig er et brilleetui forsvundet - Baune kan nemlig også godt lide at drille.

Han er god til at være selskabets midtpunkt. Han har lært, at han skal cirkulere mellem de ældre, så han tager en runde og sørger for, at de alle får mulighed for at kæle med ham. ”Ældre, der tidligere var indelukkede, har nu lyst til at komme ud af deres lejlighed og lege med Baune. Den glæde, jeg ser hos dem, når Baune er der, er ubeskrivelig. Så jeg ved, at vi gør en forskel med vores besøg,” siger Susanne Drotner.

Besøgshundene er populære på plejecentrene Baune og en lang række andre hunde har deres faste gang på landets plejecentre som besøgshunde. Siden 2010 har de besøgt de ældre og demensramte beboere for at øge deres trivsel og forbedre deres hverdag – og pleje-

Ifølge Birgitte Vølund kan besøgshunde skabe glæde i de ældre og demensramtes hverdag og tilføre noget, som kontakt til mennesker ikke kan give.

centrene står i kø for at få besøg af de firbenede.

TrygFonden Besøgshunde er det eneste landsdækkende korps af frivillige besøgshundeejere i Danmark. Der er tilknyttet flere end 400 hunde og deres ejere samt flere hundrede plejecentre. ”Hundeejere er stolte af deres hunde,

Beboerne på Center Bakkegården i Randers har stor fornøjelse af besøgene fra Baune, som kommer forbi en til to gange om ugen.

TEMA

”Vi optager løbende nye hunde og plejecentre, så hvis man er interesseret i at være med, er man meget velkommen til at tilmelde sig besøgshundeordningen,” siger Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden.

og de synes kun, at det er skønt, hvis andre mennesker også kan få glæde af hundene. Samtidig er der mange beboere på plejecentrene, som har brug for adspredelse i hverdagen. Derfor etablerede vi TrygFonden Besøgshunde, og det er utroligt rørende, at så mange frivillige hundeejere har meldt sig. Vi kører på fjerde år med besøgshundeordningen og med løbende tilgang af nye hundeejere, hunde og plejecentre,” fortæller Trine Heidemann.

Hundene kan noget særligt Sygeplejerske og demensekspert Birgitte Vølund er med til at forberede hundeejerne i TrygFonden Besøgshunde på mødet med beboerne på plejecentrene.

Ifølge hende kan besøg af hunde give de ældre og demensramte glæde i hverdagen. ”Når man bor på et plejecenter, betyder det som udgangspunkt, at man er afhængig af andres hjælp og omsorg. Men det er lige så naturlig og vigtig en del af menneskelivet at kunne give omsorg til andre – også selvom man er ramt af demens og derfor kan have svært ved at udtrykke sig. Når der kommer en sød hund forbi, får de ældre mulighed for at kæle, klappe og tale med hunden. Den forventer ikke noget og stiller ingen krav. Den kræver ikke, at man kan huske eller fortælle en historie, og derfor kan demensramte sagtens kommunikere med hunden blot ved fysisk berøring,” fortæller Birgitte Vølund og fortsætter: ”Hunden giver på den måde en

fantastisk mulighed for både at få og give omsorg – også selvom man har svært ved at udtrykke det med ord, som mange demensramte har. Hunden skaber en spontan og umiddelbar følelse af ømhed, kærlighed og omsorgstrang og måske en erindring, personen ikke selv kan få frem.”

Erfaringerne fra plejecentrene viser også, at de ældre og demensramte liver op, når hundene kommer på besøg. Beboerne viser stor interesse for hundene og vil gerne give godbidder og kæle med dem. Besøgene giver de ældre og demensramte noget at tale om, og hundeejerne melder tilbage, at det er en positiv oplevelse at besøge beboerne og se den glæde, hundene spreder.

Alle TrygFonden besøgshunde er raske og velsocialiserede familiehunde med en sund og forudsigelig adfærd.

Hundene skal være både fysisk og mentalt robuste, så de ikke lider overlast under besøgene på plejecentrene. For at blive godkendt som besøgshund skal hundene derfor gennem en grundig optagelsesprøve.

Ud over besøgene på plejecentrene er der tilknyttet forskning til TrygFonden Besøgshunde, som skal dokumentere effekten af besøgshunde til ældre og demensramte.

Der er plads til flere Hvis der er hundeejere eller plejecentre, som er interesserede i at være med i TrygFonden Besøgshunde, så er der mulighed for det, fortæller Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden.

”Vi optager løbende nye hunde og plejecentre, så hvis man er interesseret i at være med, er man meget velkommen til at tilmelde sig besøgshundeordningen.

Man skal blot gå ind på besøgshunde. dk og udfylde ansøgningen, og så hører man fra os. Vi holder sessioner sidst på efteråret, hvor vi inviterer hundeejerne og deres hunde til at komme forbi. Vi har altid plads til nye hunde, for der er flere og flere plejecentre, som får øjnene op for, hvor stor betydning det har for beboerne, at de kan have kontakt til dyr.”

International opmærksomhed TrygFonden Besøgshunde er blevet optaget i International Association of Human-Animal Interaction Organizations (IAHAIO), som er en verdensomspændende sammenslutning af organisationer, der arbejder inden for terapidyr-området. IAHAIO’s målsætning er at fremme forskning, uddannelse og udvikling på området samt at arbejde for at udbrede brugen af de positive effekter af samværet mellem dyr og mennesker. TrygFonden Besøgshunde er den første danske organisation, der er blevet optaget i IAHAIO. Læs mere på besøgshunde.dk og følg besøgshundene på facebook.dk/ besøgshunde.

31

32

TEMA

Carefestival lever helt op til sit navn Der tages hånd om såvel handicap som humøret, når Carefestival slår dørene op for sin store innovationsmesse i Fredericia i september. RASK Magasinet har kigget grundigt på listen af udstillere og de mange tilbud om god og anderledes underholdning.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Træn din hjerne i samarbejde med robotten Silbot, træn din fysik ved brug af de nyeste teknologiske træningsredskaber og kommuniker alternativt.

På Carefestivalen opfordrer Velfærdsteknologisk Enhed, Sundhed og Omsorg fra Aarhus Kommune, de besøgende til at dyste mod en robot. Det vises, hvordan man kan styrke sin hukommelse via hjernetræning med robotter – og at det virker.

Man kan også dyste i de nyeste træningsredskaber Fit Light og Treax Pads og høre om de seneste kommunikationsprogrammer til personer uden talesprog og meget, meget andet.

På standen vil man ganske enkelt blive præsenteret for programmet til et helt nyt og anderledes koncept for velfærdsteknologi og implementering på tværs af sektorer.

Her er der altså nærmest tale om et overordnet eksempel på det, som er Carefestivals egentlige mål: Innovation.

Jan Gintberg som er kendt fra blandt andet tv-udsendelserne ’Gintberg på Kanten’, en perlerække af stand up-shows samt det hedengangne ’Tæskeholdet’ i radioens P3, er festivalens ambassadør.

Jan Gintberg er far til Eline, der har Downs syndrom og ved om nogen, at det at være handicapforælder fylder meget i livet. Men det giver også nogle nye perspektiver.

For Jan Gintberg har det været Carefestivals fokuseren på det gode liv og at det strækker sig ud over hjælpemidler og løsninger, der har været medvirkende til, at han sagde ja til ambassadørtitlen. Og Jan Gintberg som ambassadør ligner unægteligt en spændende sparringspartner for Carefestivalen med nye og skæve vinkler på handicapområdet.

Samtidig kaster H.K.H Prinsesse Marie glans over Carefestivalen fredag den 6. september, hvor hun i sin egenskab af protektor for Landsforeningen Autisme besøger Messe C. Her har man nemlig placeret Carefestivalens autismerelaterede udstillere.

Birdhouse – for børn med handicap Blandt udstillerne på Carefestival er Odense-firmaet Birdhouse, som ud over en bred vifte af hjælpemidler også tilbyder coaching, supervision og ergoterapi.

Birdhouse blev grundlagt for en halv snes år siden af ergoterapeut, Bobath børne-terapeut og certificeret coach Helle Grøndahl, som i mere end 25 år har arbejdet med børn med handicap.

Navnet på hendes virksomhed – Birdhouse – refererer til et sted, hvor børnene får næring, tryghed og kærlig omsorg, og hvor de kan vokse sig stærkere under forældrenes beskyttende vinger. Og et af specialerne hos Birdhouse er da netop også ”næring”: ”For spisesituationer med et handicappet barn kan rumme

Reck Motomed Letto 2

Aktiv- Passiv træning til sengeliggende patienter.

Forbedre blodcirkulationen Forbedre peristaltikken Forkorter indlæggelsestiden Passiv træning = patienten trænes vha. motor Aktiv træning = patienten træner selv(uden motor)

Besøg os på stand A1360

Kontakt vores kundeservice for yderligere information Tel: 4344 4200 • pt@proterapi.dk • www.proterapi.dk

TEMA

33

mange udfordringer. Måden man giver barnet mad bestemmer, hvor meget det spiser, om det vil spise og om det bliver en god oplevelse for alle.Her kan vi tilbyde en lang række gode hjælpemidler inden for kopper, tallerkener, skeer med videre – samt en stor ekspertise med hensyn til siddestillinger, sammenhængen mellem krop og mund og praktiske øvelser,” siger Helle Grøndahl.

Desuden præsenterer Birdhouse en række produkter, som viser bredden i firmaets udvalg – det gælder blandt andet kørestole til børn, kørestolsjoggere, DMO ortoser og specialstole.

Rundt om hørelsen 12. – 15.000 danskere har så svære elle vanskeligt kompenserbare høretab, at de ikke får tilstrækkeligt udbytte af høreapparater og/eller andre tekniske hjælpemidler. Når de skal have det fulde udbytte af kommunikation, eller når den foregår under dårlige lytteforhold som fx dårlig akustik eller når mange taler samtidigt, så kan det være nødvendigt med skrivetolkning.

Foto: Privatfoto.

Servicehunde til handicappede Lise Lotte Christensen har været bosat i USA fra 1990-1997. I denne periode gennemgik Lise Lotte en 3-årig uddannelse som servicehundeinstruktør ved servicehundeorganisationen CCI i Californien. Her forestod hun træningen af social-, facilitets- og servicehunde.

Lise Lotte Christensen er fra tid til anden vært på eller medvirker i diverse tv-programmer om kæledyr, hunde og træning af hunde (bl.a. ’Dine Dyr’, ’Hund og Hund i mellem’, ’Mit liv - mine hunde’, ’DR Aftenshowet ’m.fl.). Og torsdag den 5. september kl. 11.00 i Hal A vil Lise Lotte Christensen fortælle om træning af servicehunde til handicappede og demonstrere hundenes færdigheder som handicaphjælper.

Servicehunde til handicappede.

Advertorial

”Unge ved ikke, at de mister deres hørelse” Det siger landsformanden for Høreforeningen, Søren Dalmark, og opfordrer Sundhedsstyrelsen til at komme på banen med en økonomisk håndsrækning til nogle tiltrængte oplysningskampagner. ”Sundhedsstyrelsen lægger navn til masser af kampagner rettet mod unge. Det gælder alt fra sikker sex til misbrug af alkohol og stoffer. Men de unges uvane med at udsætte hørelsen for høj og konstant musik er totalt overset, selvom der venter en stor regning i den sidste ende.”

Landsformanden for Høreforeningen, Søren Dalmark, henviser til de beregninger, som siger, at over 800.000 danskere har problemer med hørelsen: ”De fleste høretab kommer snigende, fordi hørelsen er en af de sanser, som aldrig hviler, og derfor slides hele tiden. Men der er jo ikke grund til at fremskynde processen og her tænker jeg på de unges musikkultur. Den omfatter lige præcis de tre faktorer, der afgør om man kommer til at lide med høreproblemer, nemlig volumen, afstanden og varigheden af musik i ørene. Tag eksempelvis de populære musikfestivaler. Her kommer der meget høj

Høreforeningen blev grundlagt i 1912 under navnet “Tunghøres Vel” og var den første høreforening i Norden. Høreforeningen er medlem af Danske Handicaporganisationer (DH), som den i øvrigt i sin tid var med til at stifte sammen med tre andre organisationer.

Læs mere om Høreforeningen på www.hoereforeningen.dk

Søren Dalmark er landsformand for Høreforeningen.

Foto. Høreforeningen. musik ud af højttalerne, og det er klart, at hørelsen skades mere, jo tættere du står på lydkilden. Men det største problem er uden tvivl de populære musikafspillere med ledninger ind i ørene. Typisk en iPod, hvor høj musik kommer direkte ind i ørene og for det meste uafbrudt gennem lang tid. Der burde helt klart oplyses om skadevirkningerne, men Høreforeningen har simpelthen ikke de økonomiske muligheder til at køre en effektiv kampagne, så jeg synes ærlig talt, at Sundhedsstyrelsen bør gå med, som de jo gør i så mange kampagner, hvor helbredet er på spil.”

Overordnet arbejder Høreforeningen for, at hørehæmmede og døvblevne kan kommunikere på lige vilkår med andre mennesker i samfundet: ”At kommunikere er livsvigtigt for mennesket. Vi har brug for information om alt, hvad et moderne liv kræver, og vi skal kommunikere for at kunne fungere socialt. Men når hørelsen svigter, har kommunikationen svære vilkår – ikke mindst i et informationssamfund som vores, hvor vi pudsigt nok taler stadig mere om inklusion, men i praksis nærmest udfører eksklusion på de ubehandlede. Derfor er et andet naturligt krav fra vores side, at ventetiden på høreklinikkerne bliver væsentligt mindre.”

TEMA Bruger-Hjælper Formidlingen Bruger- Hjælper Formidlingen (BHF) har siden opstarten i 1996 haft borgeren i centrum: ”For os har det altid været den primære målsætning, at det er borgerens individuelle behov og krav på at kunne leve en så selvstændig og uafhængig tilværelse som mulig, der er udgangspunktet for vores arbejde og de ydelser vi leverer,” siger Daniel Steen Andersen.

Han fortsætter: ”Siden den ’gamle’ hjælpeordning blev erstattet af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), har vi løbende udviklet vores BPAtilbud. Derfor kan vi i dag tilbyde en yderst konkurrencedygtigt BPA-arbejdsgiverservice, med fokus på den enkelte borger.”

Foto: Høreforeningen.

Høreforeningens høreboks.

Det foregår på den måde, at en skrivetolk skriver alt, hvad der siges, som den hørehæmmede så læser på en iPad, en fladskærm eller et lærred.

På Høreforeningens stand på Carefestival kan man afprøve, hvordan det er, at kommunikationen ikke fungerer i kombination mellem syn og hørelse – og ikke mindst kan man få svar på en masse spørgsmål: Hvad mangler man, når man kun får informationerne på en skærm? Hvordan kan man blive skrivetolk? Hvordan er jobbet?

Hvordan lyder en hørenedsættelse? Og hvordan lyder det, hvis man også har tinnitus?

Man kan afprøve Høreforeningens lytteboks og opleve, hvordan det lyder, hvis ens hørelse er blevet ødelagt af for meget støj, af aldersbetinget slid på hørelsen eller af andre årsager. Og man kan høre, hvordan lyttesituationen yderligere belastes, hvis der også følger tinnitus med.

Center for Hjerneskade

Foto: ProTerapi A/S.

34

Aktiv-passiv-cykeltræning.

Vi ses på stand A1400 på Care festival med en masse super tilbud :o) medemagruppen

e Th in ig or al

Specialiseret træning efter hjerneskade FYSISK TRÆNING  Gang, styrke, balance og kondition KOGNITIV TRÆNING  Koncentration og opmærksomhed  Hukommelse  Planlægning og systematik SPROGTRÆNING  Evnen til at tale og forstå hvad andre siger Ring til tlf. 35 32 90 06 eller se på www.cfh.ku.dk

Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56 A, 2300 Kbh.

Tag et kik på vores nye hjemmeside med webshop.

Der gives 10% på alle bestillinger via webshoppen.

Medema Danmark A/S - Enggårdvej 7, Snejbjerg - 7400 Herning Tlf: 70 10 17 55 - info@medema.com - www.medema.dk

TEMA

Fokus på nedsat bevægelsesfunktion ProTerapi A/S har mange års erfaring indenfor træning og rehabilitering og forhandler bl.a. kvalitets produkter fra Reck Motomed, der producerer udstyr inden for aktiv-passiv-cykeltræning.

Reck Motomed henvender sig primært til et bredt udsnit af mennesker med nedsat bevægefunktion i arme og ben. Reck Motomed forsker meget indenfor dette område, for at tilgodese et bredt udsnit af mennesker med varierende lidelser og diagnoser.

Sidste tiltag i deres brede sortiment er Reck VIVA2-Parkinson cyklen, der er ideel til mennesker med Parkinson syge, idet forskning viser, at bevægelse med meget hurtige omdrejninger kan reducere Parkinson symptomer, såsom stivhed og rystelser.

Produktserien indeholder yderligere VIVA2 til kørestolsbrugere og folk med nedsat bevægefunktion, LETTO2 til sengeliggende og GRACILE til børn.

På Carefestivals stand vil firmaets produktspecialister med fysioterapeutisk baggrund stå parat med råd og vejledning.

Roltec – danske el-kørestole i verdensklasse Roltec el-kørestole A/S er et hundrede procent danskejet aktieselskab. Virksomheden, der holder til i Lystrup, har siden 1974 produceret elektriske kørestole af høj kvalitet til det danske og udenlandske marked.

På Carefestival har firmaet en stand, hvor man vil kunne se, hvordan kørestolene gennem årene konstant er blevet forbedret efter ønsker og ideer fra bl.a. fysio- og ergoterapeuter, firmaets egne ansatte og ikke mindst kørestolsbrugerne selv.

”Kravene til, hvad en elektrisk kørestol skal kunne, er vokset voldsomt, efterhånden som ny teknologi har gjort det muligt. En kørestol er i dag langt mere kompliceret og avanceret end tidligere. Det har været vores mål at bevare en simpel og overskuelig betjening af stolen trods denne rivende udvikling, så den enkelte kørestolsbruger kan føle sig tryg i sin kørestol,” siger værkfører Flemming Enevoldsen.

De mekaniske og elektroniske funktioner er opbygget i moduler, så reparatører og andre med teknisk indsigt relativt nemt kan reparere kørestolen ved hjælp af bruger-venlige servicemanualer eller ændre stolens funktion efter den aktuelle brugers individuelle behov.

Surround mindsker hudirritation Firmaet Focuscare markedsfører hospitals og sygeplejeprodukter af meget høj kvalitet, primært EAKIN-produkter. Produkterne anvendes til mennesker med stomi, brok, fistler eller sår.

Foto: Focuscare.

BPA-ydelse består blandt andet af: 1. Altid en erfaren personlig rådgiver, 2. Hjælp til rekruttering i formidlingens landsdækkende database, 3. Vikarservice i tilfælde af akut sygdom, 4. Unikke it-baserede værktøjer til arbejdet med arbejdsmiljø- og sygdomsarbejdet, 5. Nemt og overskueligt timeindtastningsmodul og lønadministration generelt.

Surround mindsker hudirritation.

Det Det er er indlysende indlysende at at vælge den Det er indlysende vælge den bedste bedsteat… … vælge denlækage bedste …

Forebygger

 Forebygger lækage  Beskytter huden Forebygger lækage  Beskytter huden  Forlænger bæretiden Beskytter huden  Forlænger Forlænger bæretiden bæretiden Vælg  Vælg Vælg Genius Ad A4 (DK).indd 1

Focuscare Denmark ApS. Østervangsvej 21 Focuscare Denmark ApS. DK-8900 Randers Østervangsvej 21 Telefon: +45 49 26 13 99 DK-8900 Randers Fax: +45 49 21 02 57 ApS. Focuscare Telefon: +45Denmark 49 26 13 99 Email: info@focuscare.dk Østervangsvej 21 57 Fax: +45 49 21 02 www.focuscare.dk DK-8900 Randers Email: info@focuscare.dk Telefon: +45 49 26 13 99 www.focuscare.dk Fax: +45 49 21 02 57 Email: info@focuscare.dk www.focuscare.dk 18/04/2013 11:55:01

Genius Ad A4 (DK).indd 1

18/04/2013 11:55:01

Genius Ad A4 (DK).indd 1

18/04/2013 11:55:01

35

ROLTEC el-kørestole A/S Lægårdsvej 13 8520 Lystrup Telefon +45 87 43 49 00 info@roltec.com www.roltec.com

NYHED NYHED NYHED ROLTEC el-kørestole A/S Unionsvej 9 4600 Køge Telefon: +45 87 43 49 00 Mobil: +45 21 64 54 78 Fremmøde efter aftale.

TEMA

36

Foto: Invacare A/S.

Et af firmaet nyeste produkter er Surround som anvendes til hudbeskyttelse omkring ernæringssonde samt dræn og katetre.

Produktet er endnu ikke så kendt i Danmark – men produktet har et meget stort potentiale og nu kan det ses på Carefestival.

Surround er formet som en tynd fleksibel ring, hvor klæberen er det meget hudvenlige Eakin Cohesive, som på overfladen er dækket af en tynd polyurethanfilm, så ringen ikke klæber fast til sonden eller katetret. Filmoverfladen danner til gengæld en vandtæt barriere til huden.

Sivning omkring en sonde vil ofte give hudproblemer med store gener til følge for patienten i form af smerter, kløe, svie og irritation i huden. Men når man placerer Surround omkring sonden, sker der afgørende ting: Fugt absorberes og holdes væk fra huden, enzymaktiviteten nedsættes og forhindrer enzymerne fra mavesaften i at nedbryde huden, der opretholdes en normal pH-værdi og der blokeres for at skadelige og irriterende stoffer kommer i kontakt med huden.

Jazz-rollator er en ny, unik rollator.

Invacare – en optimal hverdag for den handicappede Invacare A/S har et slogan, der hedder “Making life’s experiences possible”, og Brøndby-firmaet er en naturlig deltager på årets Carefestival. ”Det er en messe, hvor vi ser en oplagt mulighed for at kunne mødes med vores mange kunder og brugere og få en god dialog om, hvordan vores produkter kan hjælpe til at give en aktiv og optimal hverdag, på trods af et fysisk handicap. Vi ved, at Invacare og vores produkter er indbegrebet af ’Making life’s experiences possible’ og det vil vi gerne vise,” siger marketingassistent Tania Thøgersen.

På standen vil der være et udvalg af firmaets mange kvalitetshjælpemidler. Blandt andet vil man kunne se et af Invacares helt nye produkter, Dolomite Jazz2, der en ny udgave af den popu-

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren.

Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208 eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

Se mere på www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Telf. 5577 8208 sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

TEMA

37

Handicapservice i eget hjem P.P. Handicapservice er et privat firma, som siden år 2000 har formidlet og rekrutteret hjælpere til handicappede primært i eget hjem, men firmaet hjælper også handicappede med at få deres hjælperordninger til at fungere. Derfor kan der formidles kontakt til arbejdsgivere eller arbejdsledere, alt efter behov: ”P.P. Handicapservice værdigrundlag er, at ”livets udfordringer klares bedst i fællesskab. Vi mener, at en forudsætning for en faglig kompetent – og for borgeren en tryg og tilfredsstillende sundhedsserviceydelse – er en kontinuerlig afdækning af borgerens fysiske behov, men også ønsker, forventninger og oplevelser,” siger salgsdirektør Pia Volder.

P.P. Handicapservice tilrettelægger plejen af borgerne i tæt dialog med borgeren selv. Og sikrer, at omfanget og indholdet af plejen indfrier forventningerne og giver den enkelte de ressourcer, der er brug for. Som Pia Volder siger: ”Målet er tryghed for den enkelte og en forbedret livskvalitet. Vores værdinormer hedder engagement, omsorg, ansvar, fleksibilitet, respekt, kvalitet og stabilitet.. Tilsammen giver det livskvalitet.”

Nyt, fikst transportmiddel Et eksempel på en af udstillerne i Fredericia er Thomas Møller Pedersen: Han er direktør for Nykøbing Mors-virksomheden TMP, som på messen introducerer et fikst transportmiddel, som allerede ses spredt i gadebilledet, og som især synes oplagt til

Foto: P.P. Handicapservice.

lære, vertikaltsammenklappelige Jazz-rollator. En unik rollator, der sætter nye højder for både design og funktionalitet.

På standen har man også mulighed for at se nogen af Invacares manuelle kørestole samt de innovative Alber hjælpemotorer, der sikrer at kørestolsbrugeren altid kan komme sikkert og let frem uanset terræn.

Pleje af borgeren i tæt dialog med borgeren selv. bevægelseshandicappede, nemlig køretøjet Ape 50. Om produktet siger Thomas Møller Pedersen: ”Selv om man eksempelvis grundet alder, helbred eller handicap ikke længere kører bil, så behøver man ikke nødvendigvis vinke farvel til den frihed, som et transportmiddel giver. Og det kan blandt andre italienske Piaggio sørge for med deres fikse Ape 50-køretøj, som vi udstiller på messen. Den er trehjulet og kan allerede nu jævnligt ses rundt omkring i Danmark som blikfang i markedsføringssammenhæng. Men også eksempelvis viceværter i boligselskaber og private har i stigende grad taget den charmerende kabinescooter til sig.”

X Factor vinder med succes Ved tilrettelæggelsen af festivalens har arrangørerne tænkt me-

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-leverandør • STU-leverandør • Ledsagelse • Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor

Vi står bag dig Vi står til rådighed med: • Støtte, Råd & Vejledning • Serviceordninger • Vikardækning • Løn & Regnskab • Arbejdspladsvurdering (APV) og hjælp til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) • Kompetencegivende praktik og handicaphjælperkurser • Formidling og rekruttering af hjælpere • Døgnåbent ved akut opståede situationer • Mange års erfaring inden for branchen Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

P.P. Handicapservice ApS INTERNET

E-MAIL

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Mød os på Care Festival Messen i Fredericia d. 5.-7. september 2013 Vores stand nr. er 1358

38

TEMA get på balancen mellem alvor og sjov. Derfor er der blandt andet flere interessante musiknavne på programmet. De fleste danskere kender nok den nu 33-årige Thomas Ring som tidligere X Factorvinder. Han vandt den forkætrede konkurrence i 2010, og har som en af de få vindere opnået en fornuftig karriere i kølvandet på triumfen.

Lørdag den 7. september kl. 13.00 optræder han ved Carefestivalen – og det på et tidspunkt, hvor han atter er i vælten. Den 22. april i år sendte han sit andet studiealbum ’Sideways’ på gaden. Hvis den klarer sig ligeså godt som debutalbummet ’Wrong Side Of The Daylight’, der udkom i 2011, ser det lovende ud for den uddannede og udøvende musikskolelærer fra Hellerup, ligesom der venter publikum en oplevelse.

Albummet blev en kommerciel succes med over 14.000 solgte eksemplarer. Thomas Ring fik efterfølgende – som den første danske X Factor-vinder – sin kontrakt med pladeselskabet forlænget. Men pladen modtog også både guld og opnåede en andenplads på hitlisten. Thomas Ring lover at han giver autografer efter koncerten Sys Bjerre - uden filter Meget er sket siden den tripleplatinsælgende sangerinde og sangskriver, Sys Bjerre i sommeren 2008 for første gang trådte ind på den danske musikscene. Her slog hun igennem med kæmpehittet ”Malene” i sommeren 2008.

Forinden havde Sys Bjerre sunget duet og optrådt med Thomas Buttenschøn og været på turné med Tue West. Den 28. oktober 2008 blev det offentliggjort, at DR havde gjort hende til medvært på Boogie sammen med den daværende vært Jeppe Voldum.

Den nu 28-årige Sys Bjerre opfattes stadig som lige så åben og ærlig, som dengang det hele startede. ’Den nye pige i klassen’ har for alvor sunget sig ind i danskernes hjerter og har fået det publikum, hun har ønsket sig så meget. Sys Bjerre har med egne

ord ’ikke rigtig noget filter’ og lukker hellere end gerne lytteren ind i sit univers. Det tegner lovende for hendes optræden på Carefestival lørdag den 7. september kl. 15.30.

Koncert med BALI Fredag den 6. september kl. 11.30 og kl. 15.00 kan publikum på Carefestivalen opleve brugerbandet Bali på scene, når det fyrer den af med et brag af en koncert. Musikken favner vidt, fra velklingende pop-rock numre over instrumentale improvisationer.

BALI er et musikprojekt for psykisk udviklingshæmmede. Det blev startet i september 2001 som et selvstændigt kulturprojekt under Odense Kommune. I januar 2003 kunne BALI etablere sig som en permanent del af Kulturhuset Rytterkasernen i Odense.

Med spilleglæden som ledetråd, udforsker otte deltagere og en projektleder musikkens vidunderlige verden og prøver lidt efter lidt at (op)finde deres helt eget lydunivers. Improvisation og komposition af egne musikstykker står i centrum for dette arbejde, der foregår på både akustiske og elektriske musikinstrumenter.

I BALI arbejder en fast gruppe af otte deltagere og en projektleder på fuld tid med musik. Det er et slags forskningsprojekt, hvor der dagligt eksperimenteres med musikalske temaer på et stort udvalg af musikinstrumenter. Musikernes egne ideer og initiativer er den vigtigste grobund for al musikalsk aktivitet, både når det gælder egne tekster og kompositioner af fx popsange, og når gruppen mere utraditionelt udfolder sig i frie improvisationer på diverse akustiske musikinstrumenter.

BALI har allerede igennem talrige koncerter, på festivaler og en stor international musikkongres i Tyskland kunnet vise, at de ikke bare arbejder professionelt, men at deres musik på mange måder også er nyskabende og opsigtsvækkende. Det har gruppen endda haft lejlighed til at vise på den anden side af kloden, da de sidste efterår var på en 14 dages Japanturné.

DIN FRIHED TIL ET AKTIVT LIV Sommeren og ikke mindst ferieperioden er en travl tid, og vi ønsker alle sammen, at få mest muligt ud af de varme sommermåneder.

På Invacare-shop.dk finder du mange spændende hjælpemidler, der alle kan hjælpe dig eller dine nærmeste til en lettere og mere aktiv hverdag.

Vi har altid mange gode tilbud, og netop nu sparer du 10% på alle din onlinekøb på Invacare-Shop.dk Benyt rabatkoden: IVC2013-SOMMER Klik forbi i dag

WWW.INVACARE-SHOP.DK

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGENS BPA-TILBUD GIVER DIG FRIHED I DIN HVERDAG

å

os p

2013 L A V TI EFES A-1350 R A C D s nye STAN Mød

ore røv v ystem p g s -o plan vagt

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGENS BPA-TILBUD GIVER DIG FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, SOM DU VIL, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE • • • • •

Fast rådgiver, når du har brug for os Nem lønadministration Online timeindtastning Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov

• • • • •

BPA guide Forsikringer Kursusaktivitet Fokus på inddragelse og udvikling Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde

Ring og hør nærmere eller gå ind på vores hjemmeside www.formidlingen.dk

København

Aarhus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

40

TEMA

Hver 10. dansker bruger hjælpemidler Det anslås, at der ud af den danske befolkning på 5,6 millioner er ca. 631.800 brugere af hjælpemidler, hvilket svarer til 11,5 % af befolkningen. Behovet for hjælpemidler stiger med alderen. Fx viser svenske undersøgelser, at 77 % af de 80 – 89-årige bruger hjælpemidler, mens det er ca. 20 % af alle 70-årige. Derfor vil den kommende stigning i antallet af ældre borgere, især meget gamle borgere, sandsynligvis medføre en øget efterspørgsel efter hjælpemidler. Antallet af danskere over 60 år vil stige fra ca. 1,77 mio. personer i 2007 til 2,89 mio. personer i 2050.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Især fra 1999 til 2006 steg de offentlige udgifter til hjælpemiddel-området med 41pct. Årsagen til den store stigning kan ikke forklares entydigt, men formentlig spiller normaliseringen af handicapområdet en stor rolle, idet mennesker med funktionsnedsættelse nu i højere grad end tidligere deltager i samfundslivet.

Desuden bor flere i dag i eget hjem frem for på plejehjem. Som et apropos er den udvikling billigere for samfundet, men dyrere hvad angår hjælpemidler.

Men selv om udgifterne til hjælpemidler stiger, udgør de dog stadig kun en lille andel af de samlede sociale udgifter, som i Danmark i 2006 udgjorde 197 milliarder kroner. Heraf repræsenterer hjælpemiddelområdet med sine 3,5 milliarder kr. altså blot 8 procent.

Den store interesse for og efterspørgsel på hjælpemidler har banet vejen for Socialstyrelsens Hjælpemiddelbasen. Den indeholder i skrivende stund oplysninger om 57.366 hjælpemidler og 1.033 forhandlere af hjælpemidler. I Hjælpemiddelbasen findes beskrivelser af hjælpemidlerne, oplysninger om produkternes tekniske specifikationer, prøvningsoplysninger og priser samt kontaktoplysninger til forhandlerne. Endvidere er der mulighed for at se billeder af størstedelen af produkterne, og der findes i dag et stigende antal brochurer, videoklip og brugsanvisninger.

Hjælpemiddelbasen indeholder også nyheder, forum, litteraturhenvisninger og principafgørelser. Nyhederne på

Hjælpemidlernes Top Fem Det skønnes at de fem mest benyttede hjælpemidler i Danmark: i nævnte rækkefølge er: 1. Rollatorer 2. Hånddrevne kørestole 3. El-scootere 4. Elektriske kørestole 5. Stokke

Hjælpemiddelbasen er dels nyheder fra HMI, dels nyheder oprettet af forhandlere med produkter i Hjælpemiddelbasen.

Produktkataloget CareNyt På Carefestival bliver produktkataloget CareNyt lanceret. Det giver alle udstillere på Carefestival mulighed for at få præsenteret et prioriteret produkt eller en prototype i et webbaseret katalog, som vil blive publiceret på Hjælpemiddelbasen, www.hmi-basen. dk, når Carefestival åbner 5. september 2013.

På Carefestival vil Hjælpemiddelbasen og produktkataloget Carenyt blive præsenteret på Socialstyrelsens stand, idet information om de produkter og prototyper, som inkluderes i CareNyt, præsenteres elektronisk og på trykte produktblade med henvisning til udstillers stand, hvor de fysiske produkter vil være at finde.

Alle udstillere på Carefestival har siden den 5. august haft mulighed for at inddatere oplysninger om deres prioriterede produkt/prototype i Hjælpemiddelbasen og denne service fortsætter indtil den 4. september.

Tilskud og principafgørelser Tlskud eller ej – det er tit spørgsmålet, når talen falder på hjælpemidler, og ofte ender det med en principafgørelse. Principafgørelser omfatter henvisninger til et udvalg af de afgørelser, som udgives af Ankestyrelsen. Afgørelserne vedrører de typer af hjælpemidler, som findes i Hjælpemiddelbasen. Nye principafgørelser medtages i takt med, at de udgives fra Ankestyrelsen.

Hjælpemiddelbasen Hjælpemiddelbasen drives af Socialstyrelsen og er Danmarks største database på Hjælpemiddelområdet Hjælpemiddelbasen har i gennemsnit ca. 72.000 besøg pr. måned Information om produkter i Hjælpemiddelbasen formidles også fra en europæisk søgegrænseflade på næsten alle europæiske sprog, se www.eastin.eu

Øverst på hjælpemidlers top fem liste er rollatoren og den hånddrevne kørestol.

Inddaterede data anvendes af kommunale sagsbehandlere, indkøbere og på hjælpemiddeldepoter i 85 % af kommunerne og på en række hospitaler

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Besøg vores webshop www.incabukser.dk

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

42

Månedens patientforening

Lille forening – stor hjælp Et acusticusneurinom er en sjælden sygdom, som er næsten ukendt for de fleste. Dansk Acusticusneurinom Forening og dens mere end 400 medlemmer forsøger via information og netværk at lindre dagligdagen for patienter og pårørende.

• Af Ulla Rasmussen, formand for Dansk Acusticusneurinom Forening dansk@acusticusneurinom.dk

Ulla Rasmussen til venstre er formand for Dansk Aucsticusneurinom Forening og Inger Christiansen, der er redaktør i foreningen, er begge opererede for AN, dvs. for acusticusneurinom.. For to år siden gennemførte de 740 km af pilgrimsruten Caminoen i Frankrig og Spanien. Deres fælles vandring tog 5 uger og skete h.h.v. 1½ år og 4 år efter hver deres operation.

til sygehuset i Bergen, hvor der sker en del udvikling netop i disse år. I Norge prioriterer man strålebehandling højere end operation, som i Danmark er den foretrukne behandlingsform ved større tumorer.

Acusticusneurinom er en godartet hjernetumor Acusticusneurinom eller vestibulær schwannom er en godartet hjernetumor, der består af bindevæv og udspringer fra den 8. hjernenerve. Denne nerve har to funktioner. Den ene er at sørge for, at der sendes besked fra øret til det center i hjernen, der får os til at opfange det, vi hører. Den anden funktion er at give besked til hjernen om balancen, idet impulser fra det indre øre sendes via nerven til ligevægtscentret i lillehjernen.

Den 7. hjernenerve er ansigtsnerven, som sender nerveimpulser til ansigtsmusklerne, påvirker tåresekretionen og i mindre grad fugtigheden i munden. Den 8. og 7. hjernenerve ligger tæt ved hinanden i den indre øregang, der fører fra det indre øre til hjernen. Her opstår acusticusneurinom normalt.

Ansigtsnerven kan derfor også blive påvirket af tryk og kan blive skadet under behandling af tumoren.

Information er vigtig Har man fået konstateret et acusticisneurinom, er det vigtigt, at man får så god information som muligt, typisk i første

Foto: Privatfoto.

Hvert år får omkring 100 mennesker i Danmark stillet diagnosen acusticusneurinom – også kaldet vestibulær schwannom.

Lidelsen er forholdsvis sjælden og kendskabet til den er lille.

Det betyder, at de, der rammes af sygdommen, derfor også er usikre over for, hvad sygdommen egentlig er, hvad der kan gøres og hvilke konsekvenser, det kan få. Det samme gælder de pårørende og omgangskredsen.

Symptomer på sygdommen er nedsat hørelse på det ene øre, tinnitus og balanceforstyrrelser, men den endelige diagnose stilles efter en MR-scanning.

En sjælden sygdom, som der er begrænset kendskab til, stiller særlige krav til en forening. Dansk Acusticusneurinom Forening er helt klar over, at en meget stor opgave er information. Dette sker via en informativ hjemmeside og gennem trykt foldere. Her er der svar på mange af de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med sygdommen. Der er endvidere lavet en folder med et ansigtsøvelsesprogram til dem, der er blevet lammet i ansigtet efter operation og en balancefolder med øvelser til patienter, der har mistet balancen efter operation eller undervejs i forløbet føler sig usikre eller svimle. Det er foreningens ønske at dele viden, fx via telefonkontakt og årsmøder, hvor der bliver informeret om den nyeste udvikling, ligesom der dannes netværk.

Foreningen har et tæt samarbejde med danske hospitaler samt Rigshospitalet, hvor al behandling af sygdommen finder sted, ligesom der også er opbygget en tæt kontakt

43

Healingsmassage Grundkursus 14. - 18. sept. eller 30. okt. - 3. nov.

Et Acusticusneurinom er godartet og vokser inden for sin egen kapsel. Knuden opstår oftest i den del af den ottende hjernenerve, som ligger i den lille knoglekanal bag det indre øre. Herfra vokser den indad i kraniet, hvor den kan påvirke og skubbe til det omkringliggende væv; hjernenerver, hjernestammen og lillehjernen. Et Acusticusneurinom vokser langsomt, som regel over flere år

omgang fra lægen, som overfor patienter med en tumor under 1,5 – 2 cm informere om kontrolscanningsmuligheden og muligheden for såvel strålebehandling som operation.

Patienter med en tumor på op til omkring 2,5 – 3 cm vil blive informeret om operation og om strålebehandling som en eventuel mulighed, alt afhængig af hvordan tumoren sidder.

Endvidere vil lægen oplyse om de risici, komplikationer og følgevirkninger, der kan være forbundet med strålebehandling eller operation samt om mulige konsekvenser ved valg af ”vent og se”, som dog indebærer kontrolscanninger.

Behandling og genoptræning Selv om sygdom og sygdomsforløb er meget individuelt kan støtten fra en forening og et netværk være af stor betydning for valg af behandlingsmetode og for den efterfølgende kamp for at komme tilbage. Gode råd, et lille skulderklap eller sågar et ”spark bag i ” fra foreningens netværk, kan gøre en stor forskel.

Som formand gennem de sidste tre år, har jeg haft mange samtaler med patienter, der er ved at køre træt i dagligdagen. De har fået råd af mig eller en anden i netværket, de er blevet informeret om deres rettigheder og fået hjælp om eventuelle muligheder for genoptræning. Jeg føler, at for mange er vores lille hjælp eller støtte med til at gøre en forskel.

Informativ hjemmeside Der findes forskellige foldere om sygdommen, som kan læses på foreningens hjemmeside. Dansk Acusticusneurinom Forenings medlemmer er også villige til at informere og støtte forud for og efter valg af behandling. Foreningen har, som tidligere nævnt, netværksgrupper og kontaktpersoner spredt ud over hele landet.

Læs mere på: www.acusticusneurinom.dk

Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i både Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Basic One fra 975,-

Med deluxe hovedstøtte, side armstøtter, armhylde og ansigtshul og transporttaske.

Vælg mellem 71, 66 og 55 cm bredde.

Pris inkl. moms.

Ring efter brochure: 70 400 614 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

44

Nyt fra forskningens verden Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hellere holde op med at ryge end holde vægten Nyligt stoppede rygere får halvt så mange hjertekarsygdomme som dem, der stadig ryger, viser ny forskning. Og det er på trods af rygestoppets tre ekstra kilo til sidebenene. ”Pyt med de ekstra par kilo, bare du stopper med at ryge.

Der er så meget at hente på sundhedskontoen ved at holde op med at ryge, at det ikke gør nogen nævneværdig skade, at du samtidig tager lidt på,” siger Anne Grethe Tarp, Hjerteforeningens rygestoprådgiver. Nu har hendes gode råd fået yderligere videnskabeligt belæg fra nye amerikanske forskningsresultater.

Resultaterne viser, at dem, der var stoppet med at ryge for nylig, tog 3 kg på over 4 år. Det var 2-3 gange mere end dem, der ikke røg. Alligevel havde de nyligt stoppede rygere og andre eks-rygere halveret deres risiko for en hjertekarsygdom.

De nye eks-rygere, der tog på efter rygestoppet, havde tilmed lige så god gavn af rygestoppet, som dem, der ikke tog på. ”Dem der holder igen med et rygestop, fordi de er bange for at tage på, skal i hvert fald ikke være bange for de negative sundhedseffekter de mulige ekstra kilo giver,” siger Anne Grethe Tarp.

Hvis man alligevel gerne vil forsøge at holde vægten efter rygestop, gælder det om at reducere mængden til mellemmåltiderne en smule de første måneder efter rygestoppet. Her kan stofskiftet nemlig være nedsat. Efter 6-8 måneder bliver stofskiftet normalt igen, og vægten vil stabilisere sig.

Kilde: Hjerteforeningen.

Blodprop blandt rygere i 40erne og 50erne skyldes overvejende rygning Risikoen for at få en blodprop i hjertet, koronar hjertesygdom, er generelt lav blandt kvinder og mænd i 40- og 50-års-alderen.

Men en stor undersøgelse, der er publiceret i American Journal of Public Health, konkluderer, at 88 % af hjertesygdomstilfælde blandt 40-49-årige kvinder, der ryger, skyldtes deres rygning. Eller sagt på en anden måde, 88 % af de kvinder i undersøgelsen, som både røg og fik hjertesygdom, kunne sandsynligvis have undgået sygdommen, hvis de ikke havde røget. For mænd var andelen 79 % i samme aldersgruppe. Undersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed står bag sammen med bl.a. Harvard Universitetet, tilbageviser myten om, at sygdom som konsekvens af rygning først viser sig sent i livet.

I undersøgelsen indgik 192.067 kvinder og 74.720 mænd. For kvindelige rygere mellem 40 og 49 år var risikoen for at få hjertesygdom 8,5 gange større end for kvinder i samme aldersgruppe, der aldrig havde røget. Derudover skyldtes 88 % af hjertesygdomstilfælde, der opstod blandt disse kvinder, rygning.

For de 40-49-årige mænd i undersøgelsen der røg, var risikoen for at få hjertesygdom 4,7 gange større end for mænd i samme aldersgruppe, der aldrig havde røget. Blandt disse mænd kunne 79 % af hjertesygdomstilfældene tilskrives rygning. Således kunne 79 % af 40-49-årige mænd, som røg og fik hjertesygdom, have undgået sygdommen, såfremt de ikke havde røget.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Risiko ved at sidde ned mere end 10 timer om dagen Internationale undersøgelser peger på at personer, der sidder ned i over 10 timer om dagen har en øget risiko for tidlig død, hjertekarsygdom og andre livsstilsygdomme som diabetes. Et større interventionsstudie, der skal afprøve indsatser til at reducere stillesiddende tid på arbejdspladsen blandt kontoransatte, vil blive gennemført af Center for Interventionsforskning med start i vinteren 2013. Projektet søger flere private virksomheder til at deltage i interventionsprojektet. Kontakt eventuelt projektleder Ida Høgstedt Danquah på tlf. 65 50 77 27.

Undersøgelsen, som er foretaget blandt 44 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 42 år ansat i fire forskellige organisationer, er et forstudie til den større undersøgelse om stillesiddende adfærd. Deltagernes stillesiddende tid blev målt med et accelerometer, der registrerede personens bevægelser.

Undersøgelse viste, at der ikke den store forskel på, hvor lang tid henholdsvis mænd og kvinder sidder ned på hverdage. I gennemsnit sad deltagerne ned i knap 6 timer, mens de var på arbejde og knap 5 timer i fritiden, hvilket giver en samlet stillesiddende tid på næsten 11 timer om dagen. I weekenderne udgør den stillesiddende tid i gennemsnit 8,3 timer om dagen.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Udbredt tarmsygdom kan være arvelig Flere og flere danskere lider af udposninger på tarmen. Ny forskning viser, at årsagen til sygdommen kan ligge i generne, og ikke kun i kost og alder, som man tidligere har troet.

Divertikelsygdom er udbredt tarmsygdom, der hvert år koster mange danskere et hospitalsophold. En stor undersøgelse med mere end 140.000 danske patienter dokumenterer nu, at årsagen ikke kun er en fiberfattig kost og høj alder. Også generne spiller ind: ”Der var en klar overvægt af sygdommen hos tvillinger og andre søskende i vores undersøgelse. Indtil nu har man troet, at sygdommen var overvejende alders- og miljøbestemt, så undersøgelsen kaster i høj grad nyt lys på, hvem der kan være i risikozonen,” siger professor Henrik Toft Sørensen, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Det anslås, at 30-50 procent af den voksne befolkning i vestlige lande lider af udposninger på tyktarmen, også kaldet divertikler. Risikoen stiger med alderen. Mange har ingen symptomer, men 15-25 procent udvikler komplikationer i form af forstoppelse, mavesmerter, blødninger og betændelse. ”Sygdommen er alvorlig for de patienter, hvor udposningerne giver betændelse, der kræver behandling med antibiotika. I alvorlige tilfælde, hvor der går der hul på tarmen, er operation nødvendig. Med viden om, at arvelighed også spiller ind, kan vi måske i fremtiden blive bedre til at forebygge sygdommen,” +siger Henrik Toft Sørensen.

Kilde: Aarhus Universitet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fingerbøl kan hjælpe på hjertesygdomme I 200 år har man vidst, at planten fingerbøl kan hjælpe på hjertesygdomme. Det aktive stof i planten, et af de såkaldte kardiotoniske steroider, kan hjælpe hjertet til regelmæssigt at trække sig sammen. Hvis det fås i den rette dosis vel at mærke. For i større doser kan stoffet medføre døden. Det skal derfor behandles med varsomhed.

Derfor forskes der stadig i den molekylære mekanisme, som stoffet indgår i, for at kunne forbedre hjertemedicinen og eventuelt finde alternativer. Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet det mål et skridt nærmere.

Forskernes undersøgelser bygger videre på arbejdet med natrium-kalium-pumpen, som AU-professoren Jens Christian Skou fik tildelt Nobelprisen i kemi for i 1997. Den mikroskopiske pumpe har en hel essentiel betydning for, at alle kroppens celler kan fungere og er blandt andet med til at regulere koncentrationen af kalcium i cellerne. I hjertet har det betydning for hjertemuskulaturens evne til at trække sig sammen. ”Vi er i gang med at beskrive, hvilke molekylære konsekvenser der forekommer, når kardiotoniske steroider binder til natriumkalium-pumpen. Vores nyeste resultater viser, hvordan strukturen ser ud, og hvilke interaktioner der dannes mellem stoffet og pumpen. Med den viden er det nu muligt at designe nye stoffer, som er mere målrettede og bedre egnet som lægemidler end de hidtil anvendte steroider,” fortæller lektor Natalya Fedosova fra Aarhus Universitet.

Kilde: Aarhus Universitet.

Skader og sygdomme i muskler og led koster samfundet dyrt Over 660.000 danskere har skader eller sygdomme i led og muskler. Og halvdelen af alle voksne har haft smerter i kroppen, typisk fra ryg, nakke, skulder og knæ, inden for de seneste 14 dage. Det har store konsekvenser for den enkelte og koster årligt samfundet over 20 milliarder kr. En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at sygdommen kan forebygges og de negative konsekvenser begrænses ”Det er en myte, at man skal holde sig i ro, når man har smerter og sygdomme i muskler og led. Leddet er, som alt andet i kroppen, levende væv, der styrkes ved passende brug. Forskningen viser klart, at man kan undgå og behandle mange af skaderne og sygdommene med fysisk træning og vægttab,” siger SDU-professor Ewa Roos, Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag rapporten ”Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led”.

I forhold til idrætsskader viser forskning, at skadesforebyggende træning nedsætter risikoen for alvorlige knæskader med helt op mod 60-70 %. Samtidig er der evidens for, at træning er 2-3 gange mere effektiv til at mindske smerter end medicin, og det er uden bivirkninger. ”Der er store samfundsmæssige gevinster at hente, hvis man indfører skadesforebyggende træning inden for idrætsverdenen, og hvis arbejdspladserne indfører sundhedsfremmende tilbud til deres medarbejdere,” siger Ewa Roos, men pointerer samtidig, at sundhedssektoren skal blive langt bedre til at screene for risikofaktorer og forebygge muskel- og ledsygdomme i stedet for at vente til de mere alvorlige gener opstår.

Kilde: Syddansk Universitet

Ny forskning giver vigtige svar om musklers evne til at optage sukker Hos patienter med type 2 diabetes virker hormonet insulin dårligt og musklerne har svært ved at optage sukker fra blodet.

En forskergruppe fra Institut for Idræt og Ernæring på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet dokumenterer nu, at signalmolekylet Rac1 er vigtigt for at insulin virker i kroppens muskler. Forskergruppen viser, at Rac1, en molekylær tænd/sluk-kontakt, aktiveres af insulin i muskler hos raske mennesker, men at denne aktivering er kraftigt nedsat i muskler hos patienter med type 2-diabetes.

Ved yderligere at sammenligne normale mus med genmodificerede mus uden Rac1 kunne gruppen vise, at tilstedeværelsen af Rac1 er nødvendig for at insulin kan aktivere sukkeroptagelsen normalt i muskler. Forskernes fund er et spændende skridt på vejen mod at klarlægge mekanismerne

bag defekterne i type 2-diabetes. Opdagelsen er netop publiceret i det højt ansete amerikanske tidsskrift Diabetes og er fundet så interessant at den har fået en redaktionel kommentar med på vejen. ”Vores fund viser, at Rac1-molekylets funktion er nedsat hos patienter med type 2 diabetes og giver os dermed en ny forklaring på, hvorfor diabetikere er insulinresistente,” siger professor, dr. med. Erik A. Richter, der leder forskergruppen.

Rac1 aktiveres under motion og er vigtig for sukkeroptagelse i musklerne under muskelarbejde. Det har i årtier været kendt, at motion har en gavnlig effekt på sukkersyge ved at stimulere sukkeroptagelsen i musklerne, men ikke hvorfor.

Forskerne er nu kommet nærmere svaret.

Kilde: Københavns Universitet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

45

46

TEMA

”Viden har vi – men effektiviteten mangler” Det er en kendt sag, at diabetes breder sig som en steppebrand i hele verden, og at sygdommen nu bliver kaldt en global epidemi med anslået 300 millioner diabetikere. Men selvom 70 procent af dem lever i udviklingslandene, har vi ikke noget at prale af i rige Danmark. Her er tallet nu oppe på omkring 320.000 – og opgørelsen omfatter vel at mærke kun de tilfælde, hvor der er sat en behandling i gang. Årsagen er ifølge dekan Allan Flyvbjerg, at ressourcerne prioriteres forkert.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Diabetes i Danmark

”Det er ikke nødvendigvis mere forskning, vi har brug for. Derimod skal vi lære at bruge den store viden, vi allerede har, og de penge, som nu engang er til rådighed, på en mere effektiv måde.”

Det siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg.

Ligesom alle andre er han stærkt bekymret over, at forekomsten af diabetes nærmest er løbet løbsk, såvel nationalt som på verdensplan, og at vi samtidigt sandsynligvis har det værste til gode: ”Diabetesforeningens estimat er, at 750.000 personer i Danmark har forstadier til diabetes. 30-40 procent af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år. Desuden er der formentlig omkring 100.000 til 200.000 mennesker, der faktisk har type 2 diabetes, men som ikke har fået diagnosen endnu.”

Den nødvendige rækkefølge Heldigvis har Allan Flyvbjerg flere gode råd til, hvordan tingene kan forbedres: ”Vi skal lade være med at være naive og tro, at pengene bare daler ned fra himlen. I stedet skal vi bruge de midler, vi har, på en mere gennemtænkt og effektiv måde. Der skal naturligvis ikke herske tvivl om, at den ideelle rækkefølge – set fra min stol – er, at vi straks starter med at forebygge og

De seneste tal fra Diabtesforeningen siger, at knap 310.000 personer ved udgangen af 2011 var diagnosticeret som diabetikere. I dag anslås tallet at være 320.000.

Det svarer til, at flere end hver syvende dansker lever med sygdommen. Antallet er stort set fordoblet over de seneste ti år, viser de nyeste tal fra Det Nationale Diabetesregister, som ikke skelner mellem de forskellige diabetestyper.

Kilde: Det Nationale Diabetesregister.

behandle dem, der stadig ikke er diagnosticeret med type 2-diabetes. Men det er pengene altså ikke til. Derfor må vi starte så at sige bagfra ved at levere bedre behandlingsmuligheder til de, der allerede er ramt af sygdommen. Det kan forsvares af mange gode grunde. Den mest grelle er nok, at en person, som er blevet invalideret af sin diabetes – eksempelvis at vedkommende er blevet amputeret, har mistet synet eller lider af nyresvigt – koster samfundet én million kroner om året i resten af patientens liv – et liv, som tilmed er elendigt. Faktisk er det under fem procent af samtlige Danmarks diabetikere, som koster hovedparten af de penge, der bruges på området.”

’Sorte pletter’ og for dyr medicin Allan Flyvbjerg fortsætter: ”At det når så vidt, dvs. at en diabetiker bliver så syg, kan direkte henføres til, at der også på diabetesområdet i lille Danmark er ’sorte pletter’ på landkortet. Jeg vil ikke hænge enkelte områder ud, men det er et faktum, at tingene forholder sig sådan. Derfor er det ekstra svært at bære, at vi som sagt har den nødvendige viden til en god behandling, men ikke vil eller må gøre brug af den. Et typisk eksempel, der spænder ben for effektiviteten, er slet og ret forkert brug af medicin.

Vi skal glemme alt om de fordomme, der siger, at diabetes er noget, der kun rammer de dovenrikker, som ikke gider motionere eller som ikke går nok op i at spise sundt. Diabetes er en meget arvelig sygdom, fortæller Allan Flyvbjerg.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TEMA

Foto: Lars Kruse

Det skal forstås sådan, at der i dag findes maser af medicin, som både er billigere og virker ligeså godt som langt, langt dyrere præparater. Det er bare ikke godt nok. Det er sjusket spild af penge.”

Mere prestige i diabetesforskning Før i tiden lød det ofte, at diabetes var folks egen skyld – at de bare kunne tabe sig? ”Ja, og det er jo ikke altid korrekt. Derfor er det lykkeligt, at der blandt læger og forskere er kommet mere prestige i at beskæftige sig med diabetes. Hvor det tidligere gav prestige at beskæftige sig med kræft- og hjertesygdomme, har diabetes nu fået den samme status – såmænd også hos hr. og fru Danmark. Der er simpelthen kommet færre fordomme og mere forståelse, og det er faktisk en indirekte årsag til de alarmerende høje tal, som vi allerede har været inde på. Tallene kan til dels forklares med, at lægevidenskaben er blevet dygtigere til at opspore de diabetikere, som tidligere ikke blev diagnosticeret ,og at overdødeligheden ved diabetes er halveret samtidig med at befolkningens levealder i øvrigt er i stadig stigning,” siger Allan Flyvbjerg.

Den nye sundhedssvøbe Men alligevel siger Allan Flyvbjerg også: ”Hvis stigningen i antallet af diabetikere fortsætter i samme takt, vil der ikke gå mange år, før mindst en halv million danskere har en diabetes-diagnose., altså nærmest en fordobling af de nuværende tal. Og jeg er ikke engang bange for at kalde det et konservativt skøn. Som jeg tidligere har sagt, ender diabetes som vores nye sundhedssvøbe. For det, der engang var en gammelmands-sygdom, forekommer eller opdages altså nu tidligere og tidligere. I øjeblikket sker den største stigning faktisk i 40-60-års alderen og dermed blandt mennesker, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Det igen vil få en masse ubehagelige konsekvenser i form af dårligere livskvalitet og følgesygdomme samt store sociale og økonomiske omkostninger. De direkte udgifter til behandling af diabetes i sundhedsvæsenet udgør allerede cirka 12 milliarder kroner om året, men oveni skal også lægges de indirekte omkostninger til for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og overførselsindkomster. De udgør nok nogenlunde lige så meget.”

Overdødeligheden halveret Han fortsætter: ”Men med til det billede hører heldigvis, at der for kun 12 år siden var en overdødelighed på 100 procent. At tallet nu er faldet til næsten det halve er på samme tid fantastisk og utroligt. Alligevel siger jeg ikke bare ’hurra, hurra!’, da vi jo stadig har 50 procent tilbage. Men vi er helt sikkert blevet bedre til at måle blodsukker, holde øje med kolesteroltallet og i det hele taget finde diabetikerne tidligere.”

Allan Flyvbjerg understreger dog, at selv om behandlingen af diabetes er blevet bedre i de seneste år, har diabetikere stadig 50-55 procent større risiko for at dø tidligere end folk, der ikke har diabetes.

Handlingsplanen er OK Diabetesforeningen har tidligere gjort sig til talsmand for, at handlingsplanen på diabetesområdet fra 2003, burde tages op til revision i form af mere styring ovenfra. Er du enig? ”Mit korte svar er, at det måske ikke engang er nødvendigt.

Jeg vil som sagt hellere rette fokus på en mere ambitiøs tilgang til problemet. Vi ved, hvor vi skal lede efter potentielle diabetikere. Det er først og fremmest blandt mennesker med et eller flere familiemedlemmer, som har type 2-diabetes eller som lider af overvægt, for højt blodtryk og kolesteroltal og hjertekarsygdomme. Samtidig skal vi som sagt blive ved med at glemme alt om de fordomme, der siger, at diabetes er noget, der kun rammer de dovenrikker, som ikke gider motionere eller

47

Allan Flyvbjerg er en af de fremmeste eksperter på diabetesområdet og han har publiceret flere end 500 videnskabelige artikler og er vidt citeret af kolleger over hele verden.

som ikke går nok op i at spise sundt. Diabetes er en meget arvelig sygdom.”

Allan Flyvbjerg slutter: ”Endelig skal vi huske, at det er hele strukturen i et moderne samfund, der har fået situationen til at tippe 180 grader. Mennesket er gået fra at være jægere med særlig udvælgelse af personer med overlevelses gener. Disse gener er i dag blevet til dræber-gener på grund af vores lettere adgang til føden og manglende motion. Derfor krabber det hele tiden nedad – folk bliver tykkere og tykkere. Og endelig er det, som man tidligere betragtede som en mandesygdom, nu blevet en både-ogsygdom., hvor antallet af mænd og kvinder med diabetes er næsten lige stort.”

leve

At meD DiAbetes og AnDre KronisKe sygDomme

– to nye håndbøger til at tackle de daglige udfordringer

Få Dig et liv

– et godt liv med kronisk sygdom Af Bianca Solveig Stjerne

Inspiration, værktøjer og et kærligt spark …

198 kr.

et beDre liv meD DiAbetes

– en psykologisk håndbog Af Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose

bestil nu med rabat 268 kr.

Redskaber og forslag til at håndtere livet med diabetes Udkommer 23. september

læs mere og bestil på DPF.DK PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

WWW.DPF.DK

48

TEMA

Prædiabetes er den nye udfordring Estimeret har 750.000 danskere prædiabetes, og dermed føjes der nye dimensioner til sandheden om, at diabetes ikke ’bare’ er diabetes. Der findes nemlig mange forskellige former for diabetes. Udover den mest udbredte og stærkt stigende type 2-diabetes ser man også type 1- og type 1 ½-diabetes og andre former i forskellige varianter som eksempelvis MODY og graviditetsdiabetes. Men måske mest foruroligende den såkaldte prædiabetes.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Prædiabetes er forstadiet til type 2-diabetes. Når man har prædiabetes, har man enten forhøjet fasteblodsukker eller forhøjet blodsukkerindhold, dvs. værdierne er for høje til at blive betragtet som normale. De er imidlertid endnu ikke så høje, at en læge kan stille diagnosen type 2-diabetes. Alligevel ved videnskaben, at mennesker med prædiabetes har kraftig forhøjet risiko for at udvikle både hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes og at nogle af følgesygdommene til type 2-diabetes opstår allerede under prædiabetes.

I Danmark er det estimeret, at 750.000 personer har prædiabetes – langt de fleste uden at vide det. Prædiabetes er den eneste form for diabetes, man kan forebygge og kurere. Behandlingen af prædiabetes er sund kost og motion samt eventuelt vægttab og rygestop. Og disse fakta – oversat som en ændring af livsstilen – er i virkeligheden nok en af de største udfordringer ved netop prædiabetes.

I dag anslår man, at 30-40 procent af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3 ½ år. Udvikler prædiabetes sig til type 2-diabetes, går den ikke væk igen, fordi. type 2-diabetes er en kronisk sygdom.

Type 2-diabetes Type 2-diabetikerne udgør ca. 80 procent af den samlende gruppe af diabetikere, der i skrivende stund anslås til at være knap 310.000 til danskere.

Tidligere blev type 2-diabetes kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af type 2-diabetes i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen.

Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med 40 %, hvis én forælder har type 2-diabetes og med 80 %, hvis begge forældre har sygdommen.

Type 2-diabetes kan forebygges De klassiske symptomer ved type 2- diabetes er: Skiftende syn, træthed, tørst, hyppig vandladning, lægkramper, øget tendens til infektioner og manglende heling af fodsår. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde også af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges.

Overdødeligheden er i dag ”blot” på 57 procent – i 1997 var den på 90 procent, hvilket betyder, at diabetikere i dag lever længere med deres sygdom. Der er dog en markant kønsforskel, idet overdødeligheden for kvinder med diabetes er 52 procent, mens den for mænd er 61 procent.

Type 1-diabetes Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Type 1-diabetikerne udgør ca. 10 procent. af den samlede diabetikergruppe, hvilket svarer til omkring 30.000 danskere. Blandt disse er der ca. 3.595 børn og unge, der har type 1-diabetes. Hver dag får et barn i Danmark således konstateret sygdommen, og desværre tyder forskningen på, at antallet af børn og unge, der rammes, vil stige dramatisk i fremtiden.

Type 1 ½-diabetes (LADA) Type 1 ½-diabetes rammer typisk voksne og går også under betegnelsen LADA (Latent Autoimmune Diabetes og Adulthood).

Type 1 ½-diabetikerne udgør ca. 10 procent af den samlede diabetiker-gruppe – omkring 30.000 danskere.

Type 1 ½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerende celler.

Nedbrydelsen sker dog noget langsommere ved type 1 ½-diabetes. Sygdommen rammer derfor sjældent personer under 30 år.

Forskerne ved heller ikke, hvad der udløser type 1 ½-diabetes. Sygdommen kan ikke forebygges eller helbredes. Har man først udviklet type 1 ½-diabetes, har man sygdommen resten af livet.

Man har øget risiko for at få graviditetsdiabetes, hvis man er overvægtig, svarende til et BMI over 27, eller hvis man har diabetes i familien – her gælder det både type 1- og type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende og egne børn. Men graviditetsdiabetes opstår trods alt kun i ca. 2-3 procent af alle graviditeter.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Graviditetsdiabetes Graviditetsdiabetes, svangerskabsdiabetes eller gestationel diabetes er en midlertidig sygdom, der, som ordet siger, opstår under graviditet. Ca. 1.800 gravide rammes årligt af graviditetsdiabetes i Danmark. Graviditetsdiabetes skyldes primært overvægt, men dog ikke altid.

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ligesom type 2-diabetes er graviditetsdiabetes karakteriseret ved insulinresistens – dvs. at kroppens insulin ikke virker optimalt.

Under en graviditet danner moderkagen hormoner, som bevirker at insulinbehovet bliver forøget. Normalt vil kroppen reagere ved at forøge produktionen af insulin, men ikke alle kvinder vil være i stand til at producere tilstrækkeligt med insulin og udvikler derfor graviditetsdiabetes.

Seks forskellige typer MODY MODY står for ”Maturity-Onset Diabetes of the Young” og bliver typisk diagnosticeret før 25-års alderen.

MODY dækker over en gruppe af diabetesformer, som ikke er særlig kendte. MODY udgør ca. to procent. af samtlige diabetestyper, men er den mest arvelige form for diabetes. MODY ses ofte i flere generationer og i flere grene af familien. 50 procent af børnene fra en forælder med MODY vil arve genet og selv udvikle MODY. Ved MODY producerer kroppen ikke nok insulin, men det, der produceres, virker fint – modsat type 2-diabetes – hvor man ofte producerer nok insulin, men hvor insulinet ikke virker optimalt.

MODY kræver derfor ikke altid insulin. I de første stadier af MODY viser symptomerne sig langsomt. Ofte opdages det ikke, at diabetestypen i virkeligheden er MODY og man risikerer derfor at få en fejldiagnose som enten type 1- eller type 2-diabetiker. Derfor er det altid vigtigt at få den korrekte diagnose.

I forhold til MODY er det også vigtigt at vide, hvilken MODYtype der er tale om for at få den mest effektive behandling med færrest bivirkninger. Der findes på nuværende tidspunkt seks forskellige MODY-typer. Hver form skyldes en ændring, dvs. mutation, i ét gen. Kendskab til den specifikke MODY-type giver

49

Prædiabetes er den eneste form for diabetes, man kan forebygge og kurere. Behandlingen af prædiabetes er sund kost og motion samt eventuelt vægttab og rygestop. Personer med prædiabetes har kraftig forhøjet risiko for at udvikle både hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes og nogle af følgesygdommene til type 2-diabetes opstår allerede under prædiabetes.

mulighed for at rådgive om, hvordan sygdommen vil forløbe, især hvad angår risikoen for udvikling af komplikationer. Da MODY er meget arveligt, bør andre familiemedlemmer rådgives om risikoen for at arve sygdommen.

Støt kampen mod diabetes!

Hver dag får 89 danskere konstateret diabetes

Antallet af danskere, som har diabetes (sukkersyge), er fordoblet på 10 år, og i dag har ca. 306.000 danskere diagnosen diabetes.

Type 1-diabetes rammer primært børn og unge. Denne form for diabetes kan ikke forebygges eller helbredes. Diabetesforeningen hjælper børn, unge og deres familier med at tackle en livslang sygdom.

Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetessygdom i Danmark. Arveligheden er stor, men sygdommen kan til dels forebygges. Tjek din egen risiko på diabetes.dk/testdigselv Vi har brug for din hjælp. Hvis du vil støtte vores vigtige arbejde, så se mere på diabetes.dk eller ring til 66 12 90 06.

På forhånd tak!

Bliv medlem af Diabetesforeningen og få kogebogen ”Fuldkorn – der frister” som velkomstgave.

Se mere på diabetes.dk

TEMA

50

Som diabetiker er kosten alfa-omega Overvægt har såvel store psykiske som fysiske konsekvenser, hvorfor det er vigtigt at se på alle de løsningsmuligheder der er, for at komme overvægten til livs. Og udover motion kommer man ikke udenom at se på sine kostvaner • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hvis man har problemer med vægten, er det meget sandsynligt, at ens arveanlæg eller måske forhold under fostertilværelsen er skyld i, at man let tager på. Man kan ikke lave om på sine arveanlæg, men kan til gengæld påvirke de faktorer i livsstilen, som aktiverer fedme-generne. Det betyder, at man skal leve lidt sundere end mange af sine slanke venner. Og i princippet er der fire steder, hvor man skal sætte ind: Kostsammensætningen skal ændres, de kalorieholdige drikkevarer skal skiftes ud med vand, måltidsmønstret skal strammes op og man skal altså røre sig mere i hverdagen.

Hvis man tager på, skyldes det i bund og grund, at man indtager mere energi, dvs. kalorier, end man forbrænder. Appetitreguleringen sørger normalt for, at man ikke spiser mere, end man har brug for, men til tider virker denne naturlige regulering ikke optimalt. Det gælder især, hvis maden er meget kalorieholdig, hvilket karakteriserer mad, der er fuld af sukker og/eller fedt.

Spis fiberholdig mad Ernæringsterapeut og underviser bl.a. på Kostakademiet, Anne van der Merwede, siger: ”Målet med kosten er at opnå et stabilt blodsukker, at opnå eller opretholde en normalvægt og at forebygge eller forsinke udviklingen af senkomplikationer. En kost med lavt glykæmisk indeks, med et højt fiberindhold og et lavt indhold af bearbejdede kornprodukter, reducerer det glykæmiske og insulinæmiske respons og nedsætter dermed risikoen for type 2-diabetes.”

Hun fortsætter: ”Fibre i årstidens grønsager, nødder, frø, hele korn og bælg-

Foto: Privatfoto.

”Målet med kost målrettet diabetikere er at opnå et stabilt blodsukker, at opnå eller opretholde en normalvægt og at forebygge eller forsinke udviklingen af senkomplikationer,” siger Anne van der Merwede.

frugter nedsætter optagelsen af stivelse fra kosten, forbedrer insulinfølsomheden, stabiliserer blodsukkeret, opformerer mikrobiotaen (tarmfloraen) og øger mæthedsfornemmelsen.

Omvendt giver hvidt brød, hvid pasta, hvide ris og lignende en

Gode spiseråd • Spis så vidt muligt økologiske, farverige og fiberrige råvarer.

• Begræns eller undgå de glutenholdige korn. Mange med insulinresistens tåler ikke gluten.

• Minimer indtaget af kulhydrater/stivelse fra korn og bagte rodfrugter.

• Spis blodsukkerstabiliserende, antiinflammatorisk og leverstimulerende mad.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Nyd farverige grønsager, krydderier og krydderurter, der er fyldt med antioxidanter.

• Spis mindre, hyppigere og regelmæssige måltider, og spring ikke måltider over.

• Begræns eller udeluk sukker, hvidt brød, pasta, ris etc. og erstat sukker i kager med fx. moset banan, revet æble eller tørret frugt.

”Det har vist sig, at hvis man dagligt spiser en portion (120 g) bladgrønt som spinat, grønkål og salater, så sænkes risikoen for diabetes med 14 procent,” forklarer Anne van der Merwede.

• Sidst, men ikke mindst, sammensæt altid hvert måltid, så det består både af gode fedtstoffer, proteiner og fiberrige kulhydrater. Det mætter mere og giver et stabilt blodsukker.

Kilde: Kostakademiet.

20 -

13 20

år

93 19

Nyheder, nyheder, nyheder...

UDEN tilsat Masser af PROTEINER sukker og FIBRE

www.isis.dk

*Med naturligt indhold af sukker

20 år! Så længe er det siden ISIS begyndte at tilbyde lækre produkter uden tilsat sukker*.

Det startede med is, men har siden udviklet sig til mange andre produkter. Og det stopper selvfølgelig ikke her. Vi ønsker at gøre det let at vælge et alternativ, når den søde tand melder sig. Derfor udvikler vi hele tiden nye produkter uden tilsat sukker*, men med masser af proteiner og fibre. Og det bliver vi ved med, så glæd dig! Sandheden er jo, at mange af os har svært ved at erstatte kage og is med en gulerod.

TEMA vedvarende stigning i blodsukkerog insulinniveauer, og dermed en øget risiko for type 2-diabetes.”

Vælg gode fedtstoffer frem for de dårlige Mennesket har brug for gode fedtstoffer bl.a. til sine cellemembraner, som primært er bygget af det fedt, man spiser. Sunde smidige cellemembraner kræver, at man spiser omega-3 fedtsyrer, som især fås fra fede fisk, kværnet hørfrø og valnødder. Desuden er disse fedtsyrer med til at øge insulinfølsomheden, de nedsætter risikoen for type 2-diabetes og virker desuden anti-inflammatoriske. Monoumættet fedt, fx fra oliven, mandler og avocado, forbedrer ligeledes insulinets funktion og nedsætter risikoen for type 2-diabetes. ”Men mættet fedt fra kød, smør, ”De der indtager meget rødt kød og forarbejdet kød har større risiko for type 2-diabetes i ost og fede mælkeprodukter nedforhold til de, der ikke indtager så meget, og jo mere kød der spises, jo større risiko,” siger sætter membranernes smidighed, Anne van der Merwede. og giver øget risiko for inflammation og insulinresistens. Og transfedt giver stive cellemembraHun siger: ner og påvirker glukosestofskiftet og insulinresistens negativt. ”Men her er der heldigvis noget at gøre, for man kan Derfor skal man være opmærksom på, at transfedtsyrer findes sænke risikoen markant ved at få sine proteiner fra andre kili mange margariner, raffinerede planteolier, stegte fødevarer i der end rødt kød, fx fra fjerkræ, fisk, bælgfrugter, mandler og de fleste fastfood-restauranter, kiks, småkager og lignende,” nødder. I det amerikanske ’Nurses Health Study’ sås, at et højt siger Anne van der Merwede. indtag af næringsrige og fiberholdige grønsager, bær, hele

korn, fisk, fjerkræ og omega-3 fedtstoffer gav en lav risiko for Pas på rødt kød type 2-diabetes, mens et højt indtag af raffineret korn, søde Typisk er det vigtigt at begrænse indtagelsen af rødt kød og sager, transfedtsyrer og forarbejdet og rødt kød gav en øget undgå forarbejdet kød som pålæg, pølser og bacon: risiko.” ”De der indtager meget rødt kød og forarbejdet kød har

større risiko for type 2-diabetes i forhold til de, der ikke Grønsager med stor helsegevinst indtager så meget, og jo mere kød der spises, jo større risiko.

Anne van der Merwede: Årsagen til den øgede risiko er endnu ikke helt fastlagt, men ”At spise mange grønsager er noget af det bedste, man kan det kan være det høje indhold af jern i kødet, der mindsker gøre for sit helbred. Jo stærkere farve grønsagen har, jo større insulinets virkning eller skader de celler, der producerer insulin. helsegevinst, fordi de stærkt farvede grønsager især har et De høje værdier af natrium og nitrit i forarbejdet kød kan også højt indhold af antioxidanter. For type 2-diabetes er det især være en medvirkende faktor.” de grønne grønsager, der gavner og især bladgrønt. Det har vist sig, at hvis man dagligt spiser en portion (120 g) bladgrønt som spinat, grønkål og salater, så sænkes risikoen for diabetes med 14 procent. Man har endnu ikke en entydig forklaring på, hvorfor de bladgrønne grønsager har så gavnlig effekt på type Mad der forbedrer insulinfølsomheden 2 diabetes, men det kan skyldes, at grønsager som spinat og grønkål bl.a. indeholder høje koncentrationer af betakaroten, • Kanel stimulerer receptorfunktionen og øger insulinfølsomhed med op til 40 procent og bedrer blodsukkerbalancen.

C-vitamin, polyfenoler og ikke mindst magnesium.”

• Blåbær øger insulinfølsomheden og kan sænke risikoen for Spændende mad senkomplikationer i øjne. til en diabetiker • Quercitinrige fødevarer som grøn te, æble, rødløg og spinat Anne van der Merwede giver her et konkret og spændende øger insulinfølsomheden. bud på, hvordan et godt måltid sammensættes: • Bukkehorn øger insulinfølsomheden og mindsker blodsuk”At et måltid skal bestå både af gode fedtstoffer, proteiner kerstigning efter måltider. og fiberrige kulhydrater betyder i praksis, at din morgen• Omega-3 fedtsyrer bedre insulinfølsomheden og virker antismoothie ikke kun skal bestå af banan, bær og juice, men i inflammatorisk. stedet af fx avocado, spinat, æble og græskarkerner, et drys kanel og til sidst lidt hørfrøolie. Så får du både proteiner og • Zink indgår i insulinmolekylet og er vigtig for insulinfølsomkulhydrater – og omega-3 fedtstoffer og kanel, som begge heden. øger insulinfølsomheden. Og dit mellemmåltid kan være en • Krom øger insulinfølsomheden og er vigtig for blodsukkermandelmuffin eller en gulerod og et par mandler. Bare en lille balancen. smule fedt bremser stigning i blodsukkeret, fordi fedtet brem• D-vitamin øger følsomheden og hæmmer inflammation. Et ser tømningen af mavesækken.” lavt niveau af D-vitamin kædes sammen med risikoen for at Hun slutter: udvikle type 2 diabetes. ”Din aftensmad kan for eksempel være laks med dampet Kilde: Kostakademiet. spinat og en quinoasalat med krydderurter og drysset med granatæblekerner og pinjekerner.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

52

 

           

  

  

Find din forhandler og læs mere om det kaloriefri alternativ på www.sukrin.dk

  

54

TEMA

Diabetes truer hjertet og nyrerne Alle diabetikere har risiko for at udvikle følgesygdomme og blandt andet de livsvigtige organer hjertet og nyrerne er i farezonen. Hvem der får følgesygdomme afhænger blandt andet af, hvor længe man har haft diabetes, og hvor godt den er reguleret. Men tendensen til at udvikle følgesygdomme er dog også til dels arvelig, siger Diabetesforeningen.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hjertekarsygdom, nervekomplikationer, nyreproblemer, sarte fødder, svækket syn, dårlige tænder, lammelser i mavesækken og seksuelle komplikationer.

Listen af følgesygdomme hos diabetikere er lang og mangfoldig. Og Diabetesforeningen kan på ingen måde garantere, at samtlige Danmarks omkring 310.000 registrerede diabetikere går ram forbi. Nok snarere tværtimod. Foreningen lader dog ikke alarmklokken ringe, men siger: ”Fra den lange liste er det oplagt at holde et særligt vågen øje med diabetes føgevikninger for hjertet og nyrerne. Ganske enkelt fordi begge disse organer har så livsvigtige funktioner.”

Diabetikere har en forhøjet risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme, og hjertekarsygdom er da også den hyppigste dødsårsag hos diabetikere. Åreforkalkningen betyder, at der er aflejret fedt og døde celler i blodårerne, hvilket giver risiko for forsnævring af blodårerne, men også risiko for blodpropper, hvis det aflejrede materiale går løs.

Diabetesforeningen peger på en række risikofaktorer, som man skal være opmærksom på i forbindelse med åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Det drejer sig om forhøjet langtidsblodsukker, overvægt, rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, manglende motion og fed mad.

Diabetisk nyresygdom Diabetisk nyresygdom kaldes også nefropati, og her er en god regulering af blodsukkeret samt regelmæssig kontrol og effektiv behandling ganske afgørende for at undgå at udvikle eller forværre en diabetisk nyresygdom.

Nyrerne er yderst vigtige, fordi de fungerer som et filter, der renser blodet for affaldsstoffer. Desuden regulerer nyrerne kroppens indhold af vand og salt og justerer blodtrykket. Nyrerne

Sund livsstil mindsker risikoen for følgesygdomme i de livsvigtige organer som fx nyrerne, hvis vigtigste opgave er at regulere blodets sammensætning af vand og salt samt udskille affaldsstoffer som urinstof, der dannes i leveren ved nedbrydning af proteiner.

Ni forslag til en sundere livsstil Risikoen for følgesygdom ved diabetes mindskes betydeligt med sund livsstil og stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Mad og motion er således kodeord i behandlingen af især type 2-diabetes. For overvægtige med type 2-diabetes kan et vægttab, stort eller lille, bedre blodsukkerniveauet, kolesterolniveauet og blodtrykket.

Diabetesmad ligger i øvrigt på linje med de kostråd, som anbefales til alle. Steno Diabetes Center har udarbejdet ni forslag til en sundere livsstil: • Spis 3 - 6 måltider om dagen • Vælg det sunde fedt og måske lidt mindre af det.

• Spis flere fibre så som groft brød, brød med kerner, bønner, linser m.v.

• Spis grøntsager og frugt hver dag, mindst 600 g.

• Spis fisk og skaldyr.

• Drik eller spis 4 - 5 dl magre mælkeprodukter om dagen.

• Begræns indtagelsen af alkohol og sukker.

• Dyrk regelmæssig motion.

• Stop med at ryge.

Kilde. Steno Diabetes Center.

består af fint forgrenede blodkar, som kaldes blodkarnøgler. Når nyrerne renser blodet, løber det igennem blodkarnøglerne, og affaldsstoffer, salt og væske udskilles som urin. Urinen indeholder normalt ganske små mængder æggehvidestof, blandt andet stoffet albumin.

Men ved diabetisk nyresygdom er det netop de vigtige blodkarnøgler, der ødelægges. Blodkarnøglerne erstattes med arvæv, og det igen betyder, at nyrerne begynder at fungere dårligere, og at der kommer æggehvidestof i urinen. Dog understreger Diabetesforeningen, at det er de færreste diabetikere, der udvikler nyresvigt på grund af diabetisk nyresygdom.

Sukkertal og arvelighed Både type 1- og type 2-diabetikere er i fare for at udvikle disse to alvorlige følgesygdomme. Risikoen stiger med det antal år, man har haft diabetes og hænger derudover nøje sammen med, hvor godt ens diabetes er og har været reguleret.

Diabetesforeningen siger: ”Følgesygdomme som sådan hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, men tendensen til at udvikle følgesygdomme er også til dels arvelig.”

Herefter følger det positive budskab, at den diabetes-ramte selv har en vis indflydelse på i hvilken retning tingene udvikler sig: ”Der er heldigvis rigtig meget, man selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Risikoen for følgesygdom mindskes således betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. En ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører derimod med større sandsynlighed til følgesygdomme.”

Kære diabetiker – pas på dine øjne!

• Diabetisk maculaødem (DME) er en af de hyppigste årsager til blindhed i den arbejdsdygtige del af befolkningen1 • DME er en væskeansamling i den centrale del af øjets nethinde og skyldes diabetisk nethindesygdom (diabetisk retinopati) • Væskeansamlingen fortykker nethinden og kan forringe dit syn

DIABETES

DIABETISK RETINOPATI DME

Synstab som skyldes DME rammer mellem

~1% og 3% af alle diabetikere1

• Følg din læges anvisninger om behandling af din diabetes Reference 1. Chen E et al. Curr Med Res & Opin 2010;vol 26(7):1587-97

Novartis Healthcare A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 39168400, Fax 39168401, www.novartis.dk

OPHTHA-11/2011-68

• Husk at få undersøgt dine øjne med jævne mellemrum

56

TEMA

Motion er medicin uden bivirkninger Når det gælder forebyggelse og behandling af type 2-diabetes, har ingen medicin vist sig at være mere effektiv end fysisk aktivitet og diæt. Motion øger nemlig muskelcellernes følsomhed overfor insulin, hvilket igen betyder, at der skal mindre insulin til for at optage den samme mængde sukker. Og et sundt vægttab forebygger samtidig en lang række fysiske og psykiske følgesygdomme ved overvægt.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

En stor amerikansk undersøgelse – og før den flere andre lignende undersøgelser – har vist, at regelmæssig motion og et blivende vægttab på ca. fire kilo over fire år næsten kan halvere risikoen for at udvikle type 2-diabetes i forhold til en gruppe, der ikke ændrer deres kostvaner og fysiske aktivitetsniveau.

Samtidig virker motion med det samme og den store gevinst er, at den opretholder insulinfølsomheden. Og det er et kardinalpunkt, når det gælder diabetes. Årsagen er, at jo mere følsom man er overfor insulin, des bedre bliver ens celler til at udnytte insulinets potentiale. Så hvis insulinfølsomheden omvendt er meget lav vil kroppens celler være meget dårlige til at udnytte insulinet og det vil kræve en stor mængde insulin at optage de mindste mængder næring.

Insulinens funktion Insulin er det man kalder et peptidhormon – et hormon som er opbygget af 51 aminosyrer. Når der indtages kulhydrater gennem fødevarer nedbrydes de til glukose i tyndtarmen, hvorefter glukosen optages i blodkarrene. Blodets forøgede indhold af glukose i de efterfølgende minutter fremtvinger en produktion og frigivelse af insulin i bugspytkirtlen, hvorefter insulinen føres ud i blodet og påvirker kroppens celler til at optage den mængde glukose, protein og fedt, som er til overs i blodet. Insulin sørger altså for, at al den næring som ikke er nødvendig i blodet, vil blive oplagret i forskellige depoter.

Nogle er født med en naturlig høj insulinfølsomhed, mens andre er mere uheldige. Men heldigvis er der håb for alle, fordi man med nutidens viden kan manipulere insulinfølsomheden ved hjælp af træning og kost.

Motion to til tre gange om ugen virker bedst til at opretholde den insulinfølsomhed en enkelt træning medfører. Insulinfølsomheden øges kun i de muskler, som har været aktive. Det er derfor tilrådeligt at dyrke motion, som involverer en stor muskelmasse.

Løb, cykling eller roning er perfekt, da man her tager de store muskelgrupper i benene i brug. Og undersøgelser viser faktisk, at veltrænede fede og overvægtige mennesker har en insulinfølsomhed, der svarer til den, man ser hos normalvægtige personer.

Efter en times motion med moderat belastning, er kroppens insulinfølsomhed hævet i et par dage, hvorefter den så falder tilbage igen. Derfor tilrådes det at træne mere en end én gang om ugen for at kunne bibeholde træningens effekt på insulinfølsomheden.

Mere fysisk aktivitet – lidt har også ret Motion som en del af hverdagen er også nyttig. Derfor fire gode råd: • Brug altid trapperne i stedet for elevatoren. Tænk på, at hvert eneste trin hjælper dig • Hop af bussen ét stoppested før du plejer, og gå det sidste stykke. Så får du også set noget mere • Brug reklamepauserne eller pauserne mellem udsendelserne i tv til at komme op af stolen • Gå uden for og få lidt frisk luft i stedet for at blive hængende

En stor amerikansk undersøgelse har vist, at regelmæssig motion og et blivende vægttab på ca. fire kilo over fire år næsten kan halvere risikoen for at udvikle type 2-diabetes i forhold til en gruppe, der ikke ændrer deres kostvaner og fysiske aktivitetsniveau.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Al motion kan bruges Typen af motion er næsten ligegyldig. Både styrke- og konditionstræning forøger kroppens insulinfølsomhed og fysisk aktivitet, som ikke giver forbedring af konditionen, men kun af musklernes udholdenhed, er også gavnlig. Selv fysisk aktivitet af lav intensitet såsom halvhårdt havearbejde og raske gå- og cykelture har en positiv effekt på insulinfølsomheden.

Motion har dog desværre ikke samme effekt hos type 1-diabetes patienter som hos type 2-diabetes patienter. Type 1-patienterne kan ikke slippe for at tage insulin, men de får til gengæld gavn af alle de andre positive virkninger, som motion giver.

Hvis man ikke har dyrket motion i årevis, skal man ikke styrte ud og løbe fem kilometer. Motionering skal bygges langsomt op, og så er det rart at vide, at selv mindre gå-ture eller anden moderat bevægelse kan have en gavnlig effekt, hvis man gør det dagligt. Ja, man kan ganske enkelt gøre motion til en del af hverdagen ved for eksempel at tage trappen i stedet for elevatoren eller ved at cykle på arbejde. Man kan altså sagtens røre sig på en rar måde, fordi der som nævnt er så mange alternativer til at løbetræne eller svede i et fitness-studie, hvis man ikke lige synes, det er noget.

TEMA

Overvægt skyldes flere ting Videnskaben har i dag tilstrækkelig viden til at være sikker på, at overvægt primært skyldes: • Mangel på fysisk aktivitet • For højt fedtindhold i kosten • For få af de fiberrige madvarer, som grove grønsager, frugt og fuldkorn • For mange sukkerholdige drikkevarer • Et uhensigtsmæssigt måltidsmønster med få store måltider • For stort alkoholforbrug

Det er dog vigtigt at understrege, at personer med tilbøjelighed til overvægt helst skal helt op på 45-60 minutters daglig motion, for at det effektivt holder vægten nede.

Rigtige kostvaner er alfa-omega Overvægt har såvel store psykiske som fysiske konsekvenser, hvorfor det er vigtigt at se på alle de løsningsmuligheder, der er for at komme overvægten til livs. Og udover motion kommer man ikke udenom at se på sine kostvaner.

Nogle mennesker tager lettere på end andre. Hvis man har problemer med vægten, kan det være arveligt betinget. Man kan ikke lave om på sine arveanlæg, men man kan påvirke de faktorer i livsstilen, som aktiverer fedme-generne. Det betyder, at man skal leve lidt sundere end mange af sine slanke venner, og der er er i princippet fire steder, man skal sætte ind: Kostsammensætningen skal ændres, de kalorieholdige drikkevarer skal skiftes ud med vand, måltidsmønsteret skal strammes op og man skal altså røre sig mere i hverdagen Hvis man tager på, skyldes det i bund og grund, at man spiser

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Nogle mennesker tager lettere på end andre. Man kan ikke lave om på sine arveanlæg, men man kan påvirke de faktorer i livsstilen, som aktiverer fedme-generne. Det betyder, at man skal leve lidt sundere end mange af sine slanke venner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

mere end man kan forbrænde og at den naturlige appetitregulering ikke virker optimalt. Det sker let, hvis maden er meget energiholdig, dvs. fuld af sukker og/eller fedt.

Det er ofte de fede mejeriprodukter, kød- og pålægsprodukter, kager og slik, samt fedtstof på brød og i madlavning, der er skyld i, at man får for meget fedt – og dermed for mange kalorier – indenbords. Det mættede fedt, der kommer fra ost- og mælkeprodukter, fedtstof og kød, vil tilmed ofte øge risikoen for at få diabetes, åreforkalkning og visse kræftformer.

57

58

Nyt om helse Myggemidler kan være problematiske Til sommeren hører sol, strand og lyse nætter, men også myg.

Man kan imidlertid gøre meget for at undgå myggestik uden at bruge problematisk kemi.

Man kan fx tildække huden med løst tøj, når der er risiko for stikkende myg, især om aftenen og i de tidlige morgentimer.

Man kan også slukke lyset, hvis man lufter ud, mens det er mørkt. Myg tiltrækkes nemlig af lys. Endelig kan man montere et net på soveværelsesvinduet, i hele boligen eller man kan sove under et myggenet.

Hvis man alligevel gerne vil anvende myggemidler, så anbefaler Miljøstyrelsen, at man helt undgår myggemidler til børn under tre år. Derudover skal man lade ære med at overdrive mængden af myggemidler, og kun bruge det de steder, hvor der er blottet hud.

Når man køber myggemiddel, bør man købe et middel, hvor aktivstoffet er icaridin. Det andet stof som er tilladt, p-menthan-3,8-diol, belaster nemlig miljøet.

Man kan tjekke om myggemidlet er godkendt af Miljøstyrelsen. Det kan man se ved, at der står ”Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler” på produktet.

Husk at import af myggemidler skal godkendes af myndighederne. Det gælder også produkter, man køber på ferien, og produkter der kan købes på udenlandske hjemmesider. Miljøstyrelsen har i øvrigt mere omfattende viden om myggemidler på www.mst.dk Kilde: www.forbrugerkemi.dk

Sommerens grillhygge kan påvirke miljø og sundhed Det er dejligt at grille, men man kan blive udsat for sundhedsskadelige stoffer. Fedt, der drypper ned på en varm grill, kan fx give tjæreholdig røg. Det er med til at give maden den gode grillsmag, men røgen kan også indeholde små mængder polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH).

PAH’er kan være kræftfremkaldende og skade vores arveanlæg.

Grillmaden kan indeholde forholdsvis høje koncentration af PAH’er. Især hvis man ikke følger rådene om at undgå flammer, vende kødet ofte, og undgå at kødet bliver branket.

Når man griller, sker det ofte ved meget høje temperaturer. Det medfører kemiske forandringer i kødet, hvorved der dannes nye stoffer. Fx de såkaldte heterocykliske aromatiske aminer (stegemutagener), som i lighed med PAH’erne

(røgmutagener) har potentiale til at ændre vores arveanlæg og fremkalde kræft. Jo højere temperatur, og jo længere tid man griller, jo flere stegemutagener bliver der dannet.

Den norske Videnskablige komite for madhygiejne vurderede i 2007 sundhedsrisikoen ved at spise grillet mad. De opfordrer til, at man er særlig opmærksom på PAH’er og stegemutagener, hvis man griller ofte. Rapporten anslog, at hvis man griller ca. 30 gange eller mere om året, kan det medføre en øget sundhedsrisiko i forhold til ”almindelig” tilberedning af mad.

Man bør også være opmærksom på, at tændblokke og andre optændingsprodukter kan indeholde stoffer, som er problematiske for miljø og sundhed, ligesom asken fra kan forurene jorden pga. PAH’er og tungmetaller.

Kilde: www.forbrugerkemi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny kosmetiklov er trådt i kraft Den nye kosmetikforordning er trådt i kraft i juli måned. Det betyder, at hele EU får de samme regler, og at de ikke først skal implementeres i nationale lovgivninger. Med de nye regler bliver det nemmere for forbrugerne at se, om der er stoffer på nanoform i plejeprodukter.

Indeholder creme, neglelak eller hårspray stoffer på nano-form, skal det fremgå af ingredienslisten. Stofnavnet skal efterfølges af en parentes med ordet nano. ”Stoffer på nanoform er ikke nødvendigvis problematiske, men da man stadig mangler viden om, hvad de enkelte nanostoffer kan gøre ved sundhed eller miljø, kan det for nogle forbrugere være rart at undgå dem,” siger Maria Hansen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Hvis man gerne vil være forsigtig og undgå kemikalier på nanoform i sine plejeprodukter, bør man altså tjekke indholdsdeklarationen. Hvis man vil være på den sikre side, kan man vælge produkter med svanemærket. De må nemlig ikke indeholde kemiske stoffer på nanoform.

På Informationscenter for Miljø & Sundhed side om Nanostoffer kan man få mere at vide om, hvad nano er, og hvorfor nogle forskere og NGO’er bekymrer sig over brugen.

Informationscenter for Miljø & Sundhed har samlet en række gode råd og fakta om forskellige plejeprodukter.

Kilde: www.forbrugerkemi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nye regler for spirer Fra den 1. juli er nye regler gældende for alle fødevarevirksomheder, der producerer og forhandler spirer og frø, også til hjemmespiring. Siden det store sygdomsudbrud i Tyskland og Frankrig i 2011, som skyldtes spirer af bukkehornfrø forurenet med E. coli O104:H4, har der i EU været arbejdet på særlige regler for at gøre spirerne mere sikre for forbrugerne at spise.

Først og fremmest kræver de nye regler, at spirevirksomheder nu skal autoriseres. Det betyder bl.a., at virksomheden først må starte produktionen af spirer, når virksomheden er blevet autoriseret og har haft besøg af Fødevarestyrelsen. Tidligere kunne danske spirevirksomheder blot lade sig registrere og derefter starte produktionen.

Derudover er der nu skrappere krav til indhold af bakterier i spireprodukter. Tidligere var der kun grænseværdier for salmonella og listeria, nu er der også sat grænseværdier for bakterien VTEC – verocytotoksinproducerende E. coli.

Endvidere er der kommet skrappere regler i forhold til sporbarheden af spireprodukter. Sporbarhed er afgørende for at kunne opspore smittekilden til en fødevarebåren sygdom fra en fødevare. De nye regler sætter strengere krav til virksomhederne om, at oplyse hvorfra fødevaren stammer (leverandør), hvortil den er sendt, hvem varen sendes videre til, samt identifikation af varen og tidspunkt for levering.

Endelig kræves det, at frø og spirer, der bliver importeret til EU, har et importcertifikat, der dokumenterer bl.a. oprindelse og god hygiejne ved produktion, opbevaring og transport.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Sådan undgås campylobacter i mad Hvis man bliver syg af campylobacter, kan det skyldes, at bakterier fra råt kød, især fjerkrækød, et blevet spredt til stegt kød eller til salat og brød. Det kan imidlertid undgås.

Man skal huske at vaske hænder, når man har rørt ved råt kød. På den måde undgår man at sprede bakterier til færdig mad fx stegt kød, salat og brød. Det er også vigtigt at holde det rå kød adskilt fra det kød, som er stegt. På den måde undgår man at sprede bakterier fra det rå kød til det stegte kød.

Hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød skal være gennemvarmt. I disse kødtyper kan bakterierne nemlig også sidde inde i varen. I hele stykker kød, som stege og bøffer, sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver hele kødstykker ikke at blive gennemvarmet.

Man bør også være omhyggelig med at skifte eller vaske skærebræt og kniv straks efter, at det har været brugt til råt kød, så man undgår at sprede bakterier fra det rå kød via skærebrættet til mad, der er færdig og klar til at spise fx salat eller brød.

Smid den brugte emballage fra råt kød direkte i skraldespanden og brug aldrig emballagen til det færdig tilberedte kød.

Følg i øvrigt grillrådene om at anvende 2 fade og 2 grilltænger og at vaske hænder, når der er rørt ved råt kød. Man skal især passe på, når man tilbereder fjerkræ og griller udendørs om sommeren. Det går nemlig ofte galt med hygiejnen ved havegrillen.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Din speltkiks er en sukkerbombe Tilsyneladende sunde mellemmåltider indeholder ofte store mængder sukker. Det afslører en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet.

De fleste ved, at der er meget sukker i en pose Matador Mix eller en cola. Men selv produkter som skyr med frugt og økologiske fuldkornskiks, der markedsføres som sunde, indeholder også en stor portion sukker. ”Jeg er meget overrasket over resultaterne. Som tandlæge ved jeg jo godt, at slik, sodavand og saft indeholder rigtig meget sukker, som kan skade tænderne.

Men det er chokerende, at der er 14 sukkerknalder i en pose tørrede tranebær,” fortæller Charlotte Juhl Groule, der er tandlæge i den kommunale tandpleje på Frederiksberg.

Tandlægeforeningen har undersøgt en række populære produkter, som generelt anses som sunde alternativer til slik, is og sodavand. Undersøgelsen viser bl.a., at en flaske økologisk drikkeklar hyldeblomst indeholder 16 sukkerknalder, og at der er 13,5 sukkerknalder i en pose økologiske mini-speltkiks. Og da disse tal kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra fx frugt og mel, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde langt højere.

Tidligere undersøgelser viser, at seks ud af ti børn og en ud af fire voksne får for meget sukker. For meget sukker øger risikoen for overvægt, fejlernæring - og huller i tænderne. Bakterierne på tænderne lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave huller i tænderne. Men det er ikke kun mængden af sukker, der har betydning. Jo oftere man spiser sukker, jo større er risikoen for huller i tænderne.

Kilde: www.tdl.dk

Giv alle frosne bær et opkog på mindst et minut før de bruges En artikel, offentliggjort for nylig i tidsskriftet Eurosurveillance, underbygger, at frosne jordbær er smittekilde til det udbrud af hepatitis A, som har ramt Danmark, Norge, Finland og Sverige.

Dermed støtter de nye analyser den undersøgelse, der blev foretaget i marts måned. Der er tale om 103 tilfælde i de fire lande, heraf 66 i Danmark. Det er dog Statens Serum Instituts vurdering, at der er gode chancer for at udbruddet er på retur. Der er dog en vis usikkerhed i denne vurdering, blandt andet fordi inkubationstiden for hepatitis A er lang.

Gennem den omfattende efterforskningen er distributionskæden for frosne bær, som sælges til Danmark, blevet kortlagt. Det har dog ikke været muligt at afgrænse smitten til bestemte jordbærprodukter eller partier af frosne jordbær. Sagen efterforskes derfor fortsat. Fødevarestyrelsen anbefaler af sikkerhedsmæssige hensyn fortsat at give alle frosne bær et opkog på mindst et minut før de bruges i fx smoothies m.v.

Hepatitis A er en form for leverbetændelse, man sædvanligvis får ved rejser til udlandet eller i forbindelse med person-til-person smitte blandt personer med tæt kontakt, fx i institutioner eller familier. Kendetegnene for patienterne i Danmark og i de tre øvrige nordiske lande er, at de på smittetidspunktet ikke har været ude at rejse.

Kilde: www.ssi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

59

VITAMIN-A ØJENCREME ScarS & StripeS Øjencreme med anti-age effekt

reparationscreme til ar og strækmærker NU O PÅ P GSÅ U -FLA MPE SKE mper Bekæ ker og ar ær bar strækm mere stræk d uden emhu l h b r o ø r G il p r Age t dme og gø i t n A ø r ust cerer Redu uden rob h

l kr.

100 m

-

539,

CRÈME MÉTAMORPHIQUE ØJENCREME Øjencreme med anti-age Vitamin A effekt. Mindsker mørke rande og forebygger aldersforandringer.

Gør tynd og transparent hud tykkere og mindre gennemsigtig.

ScarS & StripeS arbejder nede i huden med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør areller og krukke strækmærker synlige.

15 ml. pumpe Kr. 239,cremen masseres ind i huden enten forebyggende eller direkte på og omkring problemområderne - både morgen og aften.

Dansk hudpleje i verdensklasse - fordi vi reparerer huden!

beaute-pacifique.com