RASK Magasinet nr. 9 - 2012 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Afhængighed Hjertet

magasinet Nr. 9 2012 7. årgang

TE FodMA e Dag ns

Julie Berthelsen:

Musik og sang ligger dybt i generne Bakterier:

Pacemaker:

Helbredsundersøgelser:

Ny medicin:

Der er ikke så rent som du tror

Er det nødvendigt når man er rask?

Til 4.500 danskere årligt og behandling forbedres

Pillen mod alle former for afhængighed på vej

Det er pærelet at blive misbruger Når vi handler dagligvarer i supermarkedet, kan vi samtidigt købe vin, øl og spiritus uden begrænsninger, idet det antages, at vi udmærket godt selv kan finde ud af at sætte en fornuftig grænse. På den ene side er det dog hensigten, at afgifter på alkohol skal virke begrænsende, det var i hvert tilfælde den oprindelige baggrund bag en drastisk forhøjelse af beskatningen af alkohol for 95 år siden. På den anden side får staten faktisk en stor indtægt via spiritusafgiften, som skulle hentes ind ad anden vej, hvis afgiften bortfaldt. Man kan selvsagt også begrænse adgangen til at købe øl, vin og spiritus ad anden vej, fx via et spritmonopol, men det er næppe en løsning danskerne vil kunne acceptere, da det lugter for meget af et, dybest set medieskabt, forbudsSverige. En anden væsentlig indvending er naturligvis, at man kunne tænke sig øget smugling og eventuelt vækst i antallet af hjemmebrænderier ved indførelse af restriktioner. Og så er vi jo lige vidt, hvis det handler om at begrænse befolkningens indtag af alkohol. Forbudstiden i USA, som varede fra 1920 til 1933, indebar et landsdækkende alkoholforbud: Man måtte ikke producere eller sælge alkohol, idet myndighederne erkendte – efter let pres fra religiøse grupper – at drikkeri skabte fattigdom og kriminalitet. Idéen var teoretisk set god, men i praksis viste det sig, at der blev drukket endnu mere under The Prohibition Era end før forbuddet og at bootlegging blev en lukrativ business for kriminelle, der enten producerede alkohol på hemmelige steder eller smuglede spiritus over grænserne i enorme mængder. Der er derfor noget, der tyder på, at mennesker i store dele af verden vil have alkohol, hvad enten det er lovligt eller ej. Der er imidlertid også noget, der tyder på, at det at blive introduceret til alkohol kan være næsten lige så risikabel en affære som at prøve narko. Man ved nemlig ikke, om man hører til den store andel af befolkningen, der har særlig tilbøjelighed til at blive afhængig, før det er for sent og man er hooked. Sat på spidsen spiller man derfor russisk roulette med sine teenagebørn, hvis man finder det i orden, at de på egen krop prøver at drikke alkohol, beruse sig og eventuelt også oplever at blive syge og forgiftede af at drikke for meget. Det lærer de nemlig ikke nødvendigvis noget af. Det vil formentlig være helt umuligt nogensinde at få et retvisende billede af, hvor mange mennesker, der er afhæn-

gige af alkohol i Danmark – og af andre rusmidler for den sags skyld – for det hører med til profilen af misbrugere, at de nægter misbruget. Man kan dog alligevel foretage et skøn baseret dels på mængden af alkohol, der sælges med afgift, det registrerede toldfrie salg og antallet af personer, der kommer ud for ulykker, hvor alkohol er involveret eller søger behandling for misbrug henholdsvis kommer i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af alkoholskader eller andet misbrug. Det skønnes således, at der i Danmark er mindst 500.000 - 600.000 alkoholstorforbrugere, et par hundrede tusinder, der har et skadeligt forbrug og omkring det samme, der er afhængige af alkohol. Det er faktisk voldsomt mange mennesker, der risikerer sygdom og for tidlig død. Men værre er de mange omkostninger, som de påfører deres pårørende, dvs. deres familier, mænd, koner, kærester, børn, søskende, forældre samt arbejdspladsen for ikke at tale om den omkostning, der er forbundet med sygdom, ulykker, lægebesøg og indlæggelser, og som i sidste ende koster os alle sammen skattekroner. Det er jo skræmmende perspektiver. På den ene side burde det slet ikke være nødvendigt at skulle forholde sig til problematikken, for de fleste er vel voksne mennesker, der har et meget moderat forbrug af alkohol. Men på den anden side er misbrugere og storforbrugere så mange i antal, at vi må gøre noget radikalt. Forbud er dog en dårlig idé. Det er der rigeligt med elendige eksempler på. Men måske skal vi til at træne i samvær og sammenkomster uden tilstedeværelse af alkohol? Især når der er børn og unge til stede. Og måske skal vi voksne lade være med at være dumsmart liberale i forhold til unges begyndende eksperimenter med rusmidler og alkohol. Jeg mener, vil man lade børn lege med knive og våben, så de selv kan lære, at det er farligt? Nej, vel. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Hurtig behandling på offentligt eller privat hospital De offentlige og private hospitaler bør ikke være hinandens modsætninger. Det handler om at sætte patienterne i centrum og sørge for, at den samlede kapacitet udnyttes bedst muligt af hensyn til patienter, der fx står på venteliste til en hjerteoperation. Patienter i centrum Det kræver, at de offentlige og private hospitaler samarbejder, så patienter på venteliste hurtigst muligt får den nødvendige behandling af fagligt dygtige specialister på enten et offentligt eller privat hospital. Det synspunkt bakkes da også op af en ny undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Interresearch på vegne af Dansk Erhverv. Her erklærede 77 procent af de adspurgte danskere sig overvejende enige i, at så længe der er adgang til behandling for alle patienter, er det ligegyldigt, om behandlingen sker på et privat eller offentligt hospital. Der er altså bred folkelig opbakning til, at det vigtigste er, at folk hurtigst muligt får den nødvendige behandling. Hurtig behandling i trygge rammer Mennesker med alvorlige sygdomme får det ikke bedre af at stå på en venteliste. Tværtimod. For patienter på venteliste handler det om, at de hurtigst muligt får den behandling, som de har så hårdt brug. Ventelistepatienter er ofte – og med god grund – bekymrede for deres situation. Mange er angste for, hvordan det skal gå. Det sker desværre også, at ventelistepatienter bliver nedtrykte og deprimerede, fordi de har svært ved at overskue situationen. Derfor handler det om, at patienterne hurtigst muligt skal have den nødvendige og fagligt kompetente behand-

ling, som de har brug for. Det er et fælles samfundsansvar at sikre, at behandlingstiden forkortes mest muligt, så færrest mulige mennesker dør på ventelisten – eller får komplikationer som kunne være undgået ved hurtigere behandling. Private hospitaler er et godt supplement til de offentlige hospitaler, når der mangler tid til at hjælpe patienter, der hurtigst muligt har brug for en operation. Bedre information om behandlingsgaranti Desværre oplever jeg ofte, at der er patienter, der ikke kender deres ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen giver ret til behandling på et privathospital, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en måned. Desværre er det fortsat overladt til patienterne selv at finde alternativer, når der er lang ventetid på det offentlige hospital, som i første omgang skal tilbyde behandling. Det gør det svært for mange patienter og pårørende at finde en hurtig vej til hurtig og kompetent behandling på et andet offentligt eller privat hospital. Måske kan der strammes op her, så patientvejledningen forbedres yderligere for fremtiden, så patienter på venteliste hurtigere kan få den nødvendige behandling og vende tilbage til hverdagen efter en vellykket operation. Af overlæge og anæstesiolog Ricardo Sanchez Administrerende direktør for HjerteCenter Varde

Indhold 2 Leder og klumme. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Musik og sang ligger dybt i generne,” siger Jule Berthelsen i dette veloplagte interview med mand, baby og hund som backinggruppe. 9 Hver fjerde kvinde er utæt. 10 Nyt fra sundhedssektoren. 14 Der er ikke så rent, som du tror. 16 Fødderne er et ømt punkt hos de fleste. 20 Nyt på disken. 24 Helbredsundersøgelse af raske – er det nødvendigt? 26 Nyt fra forskningens verden. 28 Første hjertetransplantation skabte historie. 30 Pacemakerbehandlingen kan stadig forbedres og bliver det fortløbende.

32 Nyt om hjertet. 36 Blodprop førte til opdagelse af diabetes, som det var svært at vænne sig til at leve med. Men ny behandling med kun ét stik om ugen er en lettelse. 38 Hvad er meningen? Doktor Kvik. 40 Pille mod alle former for afhængighed er på vej. En hjertemedicin, der virker på alle former for afhængighed, er nemlig opfundet i Sverige og skal testes til efteråret. 42 Afhængighed af alkohol - skabes let, koster dyrt og medfører sygdom.

45 Afhængighed kan ses i hjernen. Alkoholikere og spilafhængige har ændringer af en bestemt type receptorer i hjernen. 46 En vej ud af misbrugsjunglen, hvad enten der er tale om alkoholisme, købenarkomani, medicinafhængighed, ludomani eller hashafhængighed. 48 Nyt om helse. 50 Nyt fra diætisten: Mad er ingen videnskab. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Lars Aksel Jakobsen Lisa Bolting Ole Toft Ricardo Sanchez Forsidefoto: Kennet Havgaard, Scanpix Denmark.

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Se vores reklamefilm! Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Musik og sang ligger dybt i generne Julie Berthelsen bragede igennem til danskernes hjerter og ører, da hun i 2002 var med i tv-talent konkurrencen Popstars. Andenpladsen resulterede i en pladekontrakt, så hun valgte at sætte medicinstudiet på standby for at hellige sig musikken. Musikken har imidlertid for en periode haft en lavere prioritet, for Julie er blevet mor til en underskøn, smuk dreng, der nu er syv måneder gammel. Men nu kribler det i hende for igen at give plads til udfoldelse af hendes umiskendelige sangtalent og allerede den 29. september kan alle se og høre hende i Charlies Hjertegalla. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

i Århus, mens hun læste medicin, samt i København. I dag bor hun imidlertid i Odense, hvor hun har slået sig ned i et nyt, fint rækkehus i byens udkant.

Julie Berthelsen er født i Syddanmark, men er opvokset på Grønland, hvor hun boede indtil hun var 19 år. Hun har siden boet en periode i Norge, mens hun var på folkehøjskole, og hun har boet

Familien består nu af fire medlemmer Indtil sidste år boede Julie centralt i Odense sammen med sin kæreste, den suveræne topscorer i dansk håndbold, Minik Dahl

Julie og Minik blev forældre til deres første barn Casper Nanoq (Nanoq betyder isbjørn, red.) den 29. januar i år. Casper er netop blevet så stor, at han i dagene, hvor interviewet fandt sted, var ved at blive kørt ind i en dagplejerutine et par timer om dagen.

Er også studerende på Syddansk Universitet Efter 10 år i musikbranchen er Julie da også blevet studerende igen. Ikke at hun har genoptaget medicinstudiet, for det tager ufatteligt lang tid og ville ikke kunne lade sig gøre samtidigt med en musikkarriere. ”Min interesse har udvidet sig igennem af de sidste 10 år, heldigvis. Jeg er lidt på forsøgsbasis under eliteidrætsafdelingen på Syddansk Universitet – min kæreste hører også til der – på det der hedder IVK, International Virksomheds Kommunikation. Eliteidrætsudøverne har jo ligeså dårlige odds for at færdiggøre en uddannelse, som vi har, med to gange træning hver dag og en til to kampe om ugen. Der er sådan en ordning derovre, hvor man får en study buddy, der optager de undervisningstimer, man ikke kan komme til, og som man så kan lytte til på nettet, de hjælper med notater, med holdarbejde, og så kan man tage nogle semestre, hvor man ikke tager alle de fag, der skal tages, men hvor man tager det i brudstykker.” Selv om Julie på nuværende tidspunkt bor på Fyn, er der for hende ingen tvivl om, at familien en dag vender tilbage til Grønland. Set i den optik er hendes studieretningsvalg da også relevant. ”Det er sådan noget som selvstændig erhvervsdrift, musik og kultur, organisation og medier, alt sammen noget, jeg interesserer mig for,” siger Julie og forklarer, at det er værktøjer hun kan tage med sig ved tilbagevenden til Grønland, når den tid

En gave til far Odense er et glimrende sted at bo for parret, for Miniks klub hører hjemme i Gudme ved Svendborg, og for Julie er det centralt, hvad enten hun skal til København eller til Århus. ”Det var derfor ikke noget problem for mig, at komme til at bor her,” forklarer Julie, mens hun forsøger at få den sidste frugtgrød i Casper samtidigt med at hun har øje for Balu, der kommer valsende med barnets fineste og nyeste filtlegetøj. ”Det eneste, der var lidt ærgerligt, var at forlade hele vennekredsen, men jeg er jo så tit i København alligevel,” siger Julie. ”Og herude har alle til gengæld hund og barn, ligesom her er skønt. Der er masser af natur og frisk luft. Det er ret vigtigt for os.” Minik, som i mellemtiden har fået sig godt placeret i sofaen med Casper og Balu, bryder ind med en lavmælt kommentar på grønlandsk. Casper skal skiftes. ”Har han lavet,” spørger Julie? ”Oh, yes,” kommer det fra Minik. ”Det er en gave til far,” kommer det med en klukkende latter fra Julie, mens Minik allerede er på vej ud på badeværelset med guldklumpen. Musik og sang ligger dybt i generne Julie Berthelsen satte for snart 10 år siden medicinstudiet på standby for at hellige sig musikken, som har været en væsentlig del af hendes liv siden hun var teenager. Julie har således en veludviklet venstre såvel som højre hjernehalvdel, som tilsyneladende har udkæmpet en kamp. ”Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at den kamp er ovre endnu. Det er lidt mit livs historie, den ene side slås med den anden, fordi jeg er og var – mest var – fagligt meget ambitiøs, dengang jeg læste medicin. Det var sådan et dybt kald i mig at ville være læge. Mine studiekammerater er nu i gang med at specialisere sig og sidst jeg mødtes med dem, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det jo er lidt spændende. Jeg kan godt lide den slags faglige udfordringer. Men jeg tror bare, at dét med musik og sang ligger dybere i generne, i urmennesket. Når den passion ligesom fylder, som den gør hos mig, så en den rigtigt svær at holde nede, når man har mulighed for at lade den blomstre. Et eller andet sted tænkte jeg også, at jeg altid kan studere. Det er heldigvis aldrig noget, man bliver for gammel til.

Foto: Gudmund Thai/TV 2.

Foto: Alex Tran.

Høegh, som spiller i GOG, men da ”Tudse” viste sig at være på vej, valgte de at flytte ud og væk fra byens pulserende centrum for at få lys og luft til den vordende familie, der også tæller et fjerde medlem, nemlig den 5 år gamle Jack Russell Terrier Balu, der i høj grad sætter pris på, at familien er blevet forøget, for nu er der endnu mere legetøj i huset. Det er da også Balu, der som den første kommer til døren og tilkendegiver, at der er nogen, der ringer på og hunden er tillige den første, der kaster sig frem og hilser. Julie tager smilende imod, men haster tilbage til husets midte, samtalekøkken og stue ud i et, for hun er ved at give Casper Nanoq mad. Han er heldigvis ved at være færdig med sin frokostgrød, for han flytter opmærksomheden fra spisesituationen, da jeg sætter mig ved siden af ham. Der er intens øjenkontakt og charmesmil med det samme, og den dybe koncentration vidner om en stærk og stor personlighed, der nok skal holde hans forældre beskæftigede de næste mange år. Casper er uden tvivl centrum for al opmærksomhed, fra far der netop er kommet ind ad døren, og fra mor, der ser på ham med afgrundsdyb kærlighed og omsorg. Da Casper tager mors iPhone og med et smil dumper den på klinkegulvet er hun stadigvæk mere opmærksom på ham end på telefonen. Den bliver i øvrigt liggende interviewet igennem, indtil Julie pludseligt får øje på den. Hvem ville ikke gerne være barn i det hjem?

Men chancen i musikbranchen i et lille land som Danmark eller Grønland, den bliver man nødt til at tage,” forklarer Julie om sit aktive valg og fravalg. Hun var ret ung, da muligheden for en sangkarriere bød sig til, men det var ikke nemt at foretage valget, for hun er opdraget til, at musik og sport kan man dyrke på hobbyplan. Det er noget man gør ved siden af, for uddannelse er vigtigere.

Julie Ivalo Broberg Berthelsen blev verdensberømt i Danmark, da hun i 2002 blev nummer to i programmet Popstars, mens ingen kan i dag huske, hvem der vandt. Julie fik straks efter tilbudt en pladekontrakt og der er kommet en lind strøm af plader siden, ligesom hun er efterspurgt som deltager eller vært i tv-programmer som fx her i All Stars på TV 2.

kræver noget tid at lære at være mor og nybagte forældre. Og nyt liv skal mikses med det gamle og det er vi ved at finde ud af lige nu,” siger Julie, som på alle måder udstråler, at hun hviler i sig selv og trives i sin nye rolle.

Foto: Kennet Havgaard, Scanpix Denmark.

Optræder gerne ved velgørenhedsarrangementer som Hjertegalla Julie en af de inviterede optrædende til det store fundraising arrangement, Charlies Hjertegalla, der finder sted den 29. september og samtidig sendes, som navnet antyder, på TV 2 Charlie. De optrædende er fyrtårne blandt danske musikere og sangere: Michael Falk, Big Fat Snake, Peter Belli, Lars Lilholt, Poul Krebs og som eneste høne i hanegården Julie Berthelsen. ”Det er meget sigende for branchen inden for de seneste år,” kommer det med en stor latter. Hver af de optrædende synger en sang og kun en. Julies manager ville normalt nok sige nej til et arrangement på de betingelser, mener Julie, men da der er tale om et velgørenhedsarrangement, valgte hun selvfølgelig at spørge Julie først. Og Julies holdning var ganske klar – hun ville meget gerne optræde ved Charlies Hjertegalla, for hun er i forvejen ambassadør for adskillige humanitære og velgørende organisationer. At optræde sammen med en perlerække af danske kunstnere var nu heller ikke en bagdel. ”De er jo legendariske,” som hun siger. ”Og at stå i samme ’kasse’ som dem, finder jeg meget ærefuldt. Jeg glæder mig meget. Også til at hilse på Peter Belli,” kommer det eftertænksomt.

Julie har indtil nu udgivet 5 CD’er, men er også så småt i gang med at lave nyt materiale til endnu en udgivelse, som dog endnu langt fra er klar. Julie har indtil videre udgivet fem studiealbums, dvs. CD’er, h.h.v. ”Home” i 2003, ”Julie” i 2004, ”Asasara” i 2007, ”Lige nu” i 2009 og ”Closer” i 2010.

kommer. ”Det kommer til at tage mig 1000 år at tage en bachelor, men i det mindste forsøger jeg. Og jeg nyder det. Jeg starter med at tage alle de fag, som jeg umiddelbart finder relevante, og så har jeg de kurser på plads i hvert fald.” Ifølge Julie har Syddansk Universitet en ambition om at have et samarbejde med Dansk Artist Forbund og Dansk Skuespillerforbund, ligesom de har med Danmarks Idræts-Forbund. Julie er således en af pionererne. Sangen er nummer et Men musikken og sangen er der stadigvæk? ”Ja, og det er nummer et,” siger Julie med bestemthed. Musikken blev et springbræt for hende i 2002, da hun kom i finalen i Popstars. Hun mener selv, at det var det skub, der fik hende til at foretage valget af musikken som karriere, en levevej hun har ernæret sig ved lige siden. ”Jeg havde ikke turde tage det spring, hvis ikke Popstars lige havde meldt sig på det tidspunkt,” erkender hun og indrømmer at hun så formentlig var blevet læge. ”Kan du gå over til far,” siger Julie midt i det hele. Ikke til Casper, for han ligger allerede i fars arme, men til hunden, det netop har fisket et stykke legetøj med klokker frem og nu vimser rundt med det som et trofæ. Hunden går faktisk tilbage til Minik med Caspers legetøj, men præcist som i filmen ”The mask” er det dog tydeligvis naturstridigt for en Jack Russell Terrier at aflevere noget som helst. Det kræver overtalelse. ”Da jeg blev gravid, vidste jeg godt, at jeg måtte prioritere og jeg planlagde et halvt års barsel, hvilket er meget længere, end mange af mine kolleger gør. Jeg var lige ved at sige ja til nogle ting, for der kom nogle fede muligheder i marts, men jeg vidste jo ikke, hvilket barn, jeg fik, og hvordan det hele ville komme til at gå. Nu set i bakspejlet, hvor alt er fint og normalt, er jeg glad for alligevel at have haft den tid, for den får man ikke igen og det

At bruge sin kendthed i en god sags tjeneste ”Men det har nu altid ligget til mig som person at udvise næstekærlighed og hjælpe andre og ikke sparke til dem, der ligger ned. Jeg er opdraget til at være ordentlig. Og udover at være opdraget til det, så har jeg ekstra meget af det i min natur. Min mor har nogle gange kigget på mig og sagt ”Hvor mon du har det fra? For det er sådan en unik ting. Der er noget unikt ved alle børn, siger hun. Og jeg har noget ekstra der. Jeg fandt ud af, dengang jeg blev kendt, at der var den slags ønsker og muligheder. Jeg blev hurtigt kontaktet af Red Barnet eksempelvis, som var en af de første organisationer, jeg blev ambassadør for og lavede noget arbejde for. Fedt, tænkte jeg. Tænk at man kan det. Det vidste jeg på det tidspunkt faktisk ikke, at man kunne. Før det vidste jeg da godt, at man kunne samle penge ind og at vi gav en 20’er hist og her. Af en eller anden grund var det gået min næse forbi, at man kunne bruge sin kendthed i en god sags tjeneste.” Julie havde dog kun boet i Syddanmark et par år, da hun deltog i Popstars og i den periode havde hun stort set hele tiden været begravet i bøger, som hun selv siger.

Julie Ivalo Broberg Berthelsen Julie har sunget siden hun var helt lille. I løbet af barndommen fandt hun ud af, at det var noget hun syntes, der var rigtig sjovt og som interesserede hende mere end almindeligt. Hun begyndte at øve sig mere og mere fra hun var omkring de 11 år og som 15-årig stod hun på scenen for første gang som backingvokalist i sin fars 70er band SUME, som i midten af 1990erne var blevet genforenet. I gymnasiet fandt hun sammen med venner for at synge i vokalgruppe, som havde engagementer både indenlands og udenlands. Hun var derudover ofte i studiet for at indsynge kor og harmonier på diverse indspilninger og udgivelser og fik også selv to ganske store hits i Grønland, som gjorde hende til en kendt sangerinde i Grønland. Da Julie, mens hun er medicinstuderende, i 2002 kommer i finalen i talentprogrammet Popstars og får en pladekontrakt, bliver hendes bane lagt og hun får mulighed for at vælge en karriere som sanger og udøvende kunstner på fuld tid.

Foto: Per Arnesen/TV 2.

Karrieren blev lidt droslet ned i takt med, at maven voksede sidste år og frem til slutningen af januar i år. Men Julie deltog dog alligevel i Jarl Friis Mikkelsens ”Jarls Quizshow” sammen med Bent Fabricius Bjerre. Faktisk arbejdede Julie frem til 10 dage før, hun fødte.

”Jeg kan dog ikke være alle steder. I Grønland er der to organisationer, som jeg er tilknyttet. Min søsters børne- og unge organisation Nanu, som jeg er ambassadør for, og derudover er jeg protektor for Knud Rasmussens Højskole. Hernede er det Red Barnet, Børnehjælpsdagen og Verdensnaturfonden WWF, som jeg er ambassadør for. Børn og dyr, det er mig.” Synger for patienter ”Du har også et barn og en orangutang,” bryder Minik supplerende ind. ”Nå, ja, siger Julie med en stor latter. ”Jeg har en datter i Mali og to orangutanger på Borneo.” Du nøjes ikke med at tænke gode tanker, du handler i praksis? Du lytter efter dit hjerte? ”Ja, alle kan godt lige undvære en 10’er eller en 20’er i ny og næ, når der er en indsamling eller til dem, der sælger hjemløseavisen. Eller man kan vælge at give nogle penge hver måned til et eller andet. Mødrehjælpen er fx ude med et stærkt projekt, som jeg selvfølgelig også måtte hoppe på med det samme med nogle penge om måneden. De skal ikke bruge mig til noget, men der hjælper jeg privat. Vi bliver simpelthen nødt til at hjælpe hinanden. Det var så fantastisk, da jeg fandt ud af, at man kunne bruge sit ansigt og sit navn på så enkel en måde. Indimellem er det bare at give dem et billede og en lille tekst, hvor man siger: Jeg hjælper fordi sådan og sådan. I december måned har jeg også nogle gange været på Rigshospitalet, hvor jeg har sunget grønlandske sange for de grønlandske patienter eller har besøgt børnecancerafdelingen og har sunget et par numre eller bare været rundt og sige hej til dem, der havde lyst til at få besøg eller vidste hvem man var.” En blandt seks nominerede kvinder i Europa ”Det er egentlig på ganske uselvisk måde, for i den slags velgørenhed er den ingen penge i det for os jo. Til tider tjener vi i min branche tæt på ingenting, det er så svingende. Det er bare ikke der, den ligger. Men hvis man en sjælden gang bliver anerkendt for det man laver, så får man det skulderklap, man har brug for og hvor man tænker: OK, jeg gør noget rigtigt her. Der er andre, der ser det. En af de største gestusser, jeg har fået, var her under en årlige modeuge i starten af februar, hvor der sluttes af med Ecco Walk In Style på Rådhuset i København. Jeg har været der mange år i træk og se kvinder som fx Renée Toft Simonsen få priser. Hun fik den i sin tid for sit arbejde for kvinder i Afrika. De

ringede til mig i efteråret sidste år, hvor jeg fik at vide, at jeg var en af de nominerede blandt seks kvinder i Europa. Det var en anerkendelse uden lige,” fortæller Julie ikke uden en vis stolthed. ”Det var super fedt.” Mere nuanceret syn på Grønland i danske medier Casper Nanoq blander sig højlydt med gryntelyde, som godt kunne opfattes som anerkendelse af sin mors meriter. Han følger levende med, hvis han altså ikke lige sutter på et lille stykke vandmelon. Begrundelsen for nomineringen var primært det arbejde, Julie gør for Grønland, forklarer hun. Og der er ingen tvivl om, at der gennem de seneste ti år er sket en ændring for så vidt angår billedet af Grønland i de syddanske medier. En ændring Julie Berthelsen i høj grad har været med til at skabe. ”Jeg satte det som mission fra starten, at jeg rigtigt gerne ville have lov til at fortælle folk, at der er lidt mere på Grønland, end det gængse billede viser. Mit indtryk er, at det går meget, meget bedre. Det er superfedt, at man her 10 år efter kan sige ’yes, det virker’. Og det er ikke kun mit arbejde, der er flere unge grønlændere, som gør en indsats, selv om jeg ofte er blevet hevet ind, når der har været spørgsmål om Grønland eller der har været debatter om landet eller naturen og miljøet. Jeg har fået en rolle også her, men det har jeg ikke noget imod,” afslutter Julie, idet den lille isbjørn nu får sin mors fulde opmærksomhed tilbage.

Problemer med ParadentoSe? Så kan moderne laSerbehandling gøre en forSkel Kontakt Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter og hør mere: Tlf. Faaborg afd. 62 61 34 02 | Haarby afd. 64 73 13 90 www.clinics.dk

A k upun k t u r k l i n i k ken

Poul Bech

Øjet afspejler kroppens ubalancer Førende i akupunktur, irisanalyse og coaching Poul Bech startede som en af de første akupunktører i 1983. Firmaet har i dag klinik i Hammel, Sønderborg, Odense og Aarhus. Alle nye patienter starter med en konsultation hos Poul Bech, der

laver en spændende irisanalyse, hvor øjet jo er kroppen/sjælens spejl. Herefter får man grundig råd og vejledning omkring, hvad vi kan gøre for dig, samt hvad du selv kan gøre.

- mennesket er skabt af naturen og skal altid behandles i pagt med denne! Vi sætter stor pris på, at du får en rigtig god helhedsoplevelse, derfor er klinikkerne eksklusive, hyggelige samt funktionelle. Hos os føler du dig i centrum fra du kommer til du går, og bliver altid mødt med et smittende godt humør.

Poul Bech har haft besøg af førende professorer fra Kina en gang om året i 16 år, og har hermed en viden der i bredde/dybde er i en klasse for sig. Desuden har Poul stor indsigt i østens spirituelle/ åndelige aspekter.

Er du stresset Har du smerter Yder du ikke 100% Mangler du livskvalitet

? ? ? ?

Ring og hør nærmere alle ugens dage mellem kl. 8.00 - 18.00 på Telefon: 87 62 01 60 post@poulbech.dk

- den der helbreder har altid ret!

Hammel Sønderborg Odense Aarhus

Læs mere på www.poulbech.dk

Hver fjerde kvinde er utæt Fysioterapi eller en simpel operation kan helbrede langt de fleste kvinder, som lider af inkontinens. Speciallæge i gynækologi, Lasse Raaberg, betegner inkontinens som en banal, men på sigt invaliderende lidelse. Mange kvinder ved ikke, hvilke muskler, de skal træne for at undgå eller afhjælpe inkontinens.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sygehusenes hurtige hjemsendelse af mor og barn efter fødsel giver muligvis en besparelse på føde- og barselsfdelingernes driftsbudgetter. Men senere kan der løbe udgifter på andre steder i behandlingssystemet, påpeger speciallæge i gynækologi Lasse Raaberg og fysioterapeut Lone Ipsen, som på Privathospitalet Kollund behandler et stigende antal kvinder for inkontinens, dvs. ufrivillig vandladning, opstået bl.a. i forbindelse med fødsel og barselsperiode. ”Efter fødslen er der simpelt hen ikke tid til at lære kvinderne, hvordan de ved hjælp af et sæt enkle øvelser kan forebygge inkontinens. Populært sagt drejer det sig om knibeøvelser, som styrker blærens lukkemuskel, der er en del af muskulaturen i bækkenbunden. Før det blev almindeligt at udskrive mor og barn få timer efter fødslen, var et efterfødselskursus, herunder instruktion i bækkenbundsøvelser, standard på barselsafdelingerne. Nu er der ikke tid, og det medvirker til, at 25 procent af alle kvinder over 35 får problemer med inkontinens,” siger Lone Ipsen.

Samarbejde mellem gynækolog og fysioterapeut Så vidt symptomerne. Men behandlingen? Lasse Raaberg fortæller om det tværfaglige samarbejde imellem gynækolog og fysioterapeut på Privathospitalet Kollund, at den første konsultation varer tre kvarter til en time og indledes med en samtale, hvor der spørges grundigt ind til problemernes omfang og hvor længe, de har varet:

Foto: Dreamstime.

En snigende forbandelse Lasse Raaberg betegner inkontinens som en ”banal”, men på sigt invaliderende lidelse: ”For mange kvinder er der nærmest tale om en snigende forbandelse.

Først drypper de en lille smule, hvis de for eksempel hoster eller nyser. Så drypper de en lille smule mere, når de løber eller cykler en tur. Så drypper de også, når de går, eller når de ordner vasketøj, eller når de har samleje. Forbruget af trusseindlæg stiger støt, mens aktivitetsniveauet falder. Stille og roligt begynder kvinderne at melde sig ud af den aktive tilværelse, de jo gerne vil leve, men ikke kan få i tale, fordi de hele tiden går og småtisser.” Lone Ipsen tilføjer: ”Det virker også hæmmende, at der konstant rumsterer en bekymring for, om andre måske kan lugte, at man er lidt utæt. Samlivet begynder at tage skade, og der går alt for megen tid med overdreven hygiejne og utallige kontrolbesøg på toilettet, hvis der altså er et toilet i nærheden. Men; det er der, for kvinder med inkontinens ved præcis, hvor toiletterne er, både i supermarkedet og på banegården og på shoppingturen.”

25 procent af alle kvinder over 35 får problemer med inkontinens. Men der kan heldigvis gøres noget ved det.

”Når vi har et godt overblik, vil jeg rigtig gerne udføre en gynækologisk undersøgelse, før vi bestemmer, om en veltilrettelagt fysioterapeutisk behandling kan stramme bækkenbundemuskulaturen og blærens lukkemuskel, eller om en lille, simpel operation er nødvendig. For langt de fleste kvinder er en af disse to muligheder alt, hvad der skal til, for at de kan blive tætte og glade igen.” Lone Ipsen uddyber om den fysioterapeutiske behandling, at en hel del kvinder faktisk ikke ved, hvordan bækkenbundsøvelser udføres: ”Jeg oplever jævnligt, at kvinder betegner sig selv som super-knibere og ikke kan forstå, at de alligevel er utætte. Når jeg så tjekker, hvordan de foretager øvelserne, aktiverer de enten bagdelens muskler eller løfter hele bækkenet. Behandlingskonceptet bygger på en trinvis graduering af træningen afhængigt af graden af inkontinens, hvor kvinden lærer at skelne spænding fra afspænding m.h.p. at finde de ”rigtige” muskler. Ved at tilbyde et totalkoncept, hvor om nødvendigt eventuel smertebehandling også indgår, søger vi at sikre en varig effekt.” Sygehusenes hurtige udskrivninger efter fødsel er altså ikke udelukkende en positiv udvikling, siger hun. Kirurgisk indgreb og fysioterapi Hvis gynækolog og fysioterapeut i fællesskab vurderer, at problemerne er så omfattende, at de ikke kan løses med fysioterapi alene, vil et kirurgisk indgreb - den såkaldte bændel-operation - kombineret med efterfølgende fysioterapi ofte være løsningen: ”Operationen kan udføres i lokalbedøvelse, men jeg foretrækker, at patienten er i en kort narkose, så jeg er sikker på, hun ligger fuldstændig stille. Der foretages et lille snit i skeden og to små snit over skambenet. Et elastisk bændel føres gennem snittet i skeden op på hver side af urinrøret og trækkes ud gennem de to små snit over skambenet. Herefter kontrolleres placeringen af bændlet ved en kikkertundersøgelse af blæren, som fyldes op med vand og du vil derefter blive bedt om at hoste, når du er vågen, mens bændlet justeres til den korrekte stramning. Bændlets ender klippes af i hudniveau og huden lukkes med et enkelt sting selvopløselig tråd. Såret i skeden lukkes ligeledes med tråd, som opløser sig selv,” siger Lasse Raaberg. Behandling for inkontinens er omfattet af behandlingsgarantien, men dækkes også af mange private sygeforsikringer, så ventetid helt undgås.

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Aarhus Universitetshospital Skejby.

Ekspertpanel skal vurdere partikelterapi Sundhedsstyrelsen har nedsat et internationalt ekspertpanel til at vurdere de to ansøgninger, der er indsendt angående placeringen af det første danske partikelterapicenter ved enten Aarhus Universitetshospital Skejby eller Rigshospitalet. De to ansøgere er blevet bedt om at indsende supplerende ansøgningsmateriale, ligesom repræsentanter for de to ansøgere vil få foretræde for panelet til besvarelse af spørgsmål. Det internationale ekspertpanel holder sit første møde i København den 8.-9. oktober, og Sundhedsstyrelsen forventer at panelets rapport ligger klar i februar 2013. Sundhedsstyrelsens enhedschef, overlæge, ph.d. Søren Brostrøm fremhæver, at panelet er sammensat i tæt dialog med både Århus og Rigshospitalet.

” Sleeve? Hvad er det?” ” Da jeg først hørte om Sleeve gastrectomy, var jeg skeptisk. Men jo mere jeg læste om operationen, jo mere tiltalte den mig. Først og fremmest fordi den lød meget mindre drastisk end Gastric bypass. Fx bliver der hverken pillet ved tarmene eller ændret på kemien i maven – det var meget mere mig. Lige pludselig var der ikke så langt til den endelige beslutning.” Marianne. Fra BMI 38 til BMI 23 på 6 måneder

”Panelet har fået en faglig bredde og tyngde, som sikrer, at fagligheden er i højsædet i denne proces. Med panelet har vi fået en håndfuld eksperter, der tilsammen repræsenterer årtiers erfaring med opbygning og drift af partikelanlæg, og erfaring med hvilke patienter, der kan henvises til og behandles med partikelterapi. Panelets medlemmer har alle forskningserfaring på området og erfaring med at bedømme ansøgninger og rådgive myndigheder på området. Jeg ser frem til et spændende arbejde med panelet,” siger Søren Brostrøm. Danske patienter bliver allerede i dag sendt til partikelbehandling i udlandet. Med etableringen af det første danske center for partikelterapi vil forskning og behandlingstilbud blive styrket for danske patienter. For nogle patientgrupper forventes behandlingen at være bedre end den strålebehandling, som tilbydes i dag. Partikelterapi vurderes blandt andet at være særligt velegnet til behandling af visse kræftformer hos børn. I udlandet foregår der en del forskning på området, og der etableres løbende nye partikelterapianlæg. Partikelterapi er dermed ved at bevæge sig fra forsøgsbehandling til en mere tilgængelig behandling. Partikelterapi, der også kaldes protonbehandling, er en særlig form for stråleterapi. Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen, så strålerne kan koncentreres i det syge kræftvæv og dermed gives med højere dosis og mindre skade på det raske væv. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Overvejer du en fedmeoperation? Maksimalt vægttab med minimal risiko ”Hvilken operationstype er den bedste for mig?” Sådan spørger mange sig selv, når de overvejer en fedmeoperation. For nogle er det måske Gastric bypass, men for de allerfleste vil det være en anden operationstype: Sleeve gastrectomy. Med Sleeve undgår du nemlig risiko for blandt andet tarmslyng og mineralmangel – uden at du skal gå på kompromis med vægttabet.

Nordens største erfaring med Sleeve Hos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy. Gennem årene har vi udført over 1.000 Sleeve-operationer, hvilket gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen sker i vores danske konsultation. På den måde er du sikker på at være i de tryggeste og dygtigste hænder hos os.

Fedmekirurgisk Center – St. Magleby Strandvej 63 – 2791 Dragør

Hjerte PET-scanning med rubidium En ny, elegant undersøgelse til at måle blodgennemstrømningen i hjertet introduceres for første gang i Skandinavien på Rigshospitalet Patienter med smerter i brystet og tegn på forkalkninger i hjertets kranspulsårer skal undersøges, så man kan stille den rigtige diagnose. Med den nye PET-undersøgelse af hjertet med sporstoffet 82Rubidium kan man på under en halv time med en PET-skanning af patientens hjerte vise forkalkninger i kranspulsårerne, blodgennemstrømningen i selve hjertemuskulaturen og hjertets pumpefunktion eller evne til at trække sig sammen. Undersøgelsen foretages i en PET/CTscanner, hvor patienten ligger på et leje i skanneren og får en meget lille dosis af det radioaktive sporstof 82Rubidium. Det har en halveringstid på kun 75 sekunder og er derfor ideel til patienten, fordi stråledosis er meget lav, og undersøgelsestiden er kort. Med PET-skanneren kan man registrere stoffets passage gennem hjertets kransårer ud i muskelvævet. Derved kan det hurtigt vurderes, om den enkelte patient har behov for efterfølgende ballonudvidelse af kranspulsåreforsnævringerne eller om en bypass-operation er nødvendig. Overlæge Philip Hasbak fra Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET på Rigshospitalet, der har introduceret den nye metode, oplyser, at den nye, hurtige metode giver mulighed for at undersøge op til 15 patienter om ugen. ”Vi har lært teknikken i England, og regner med, at den naturligvis vil brede sig til de øvrige afdelinger i Europa hurtigt, da den er en ”win-win” for både patient og sundhedssystem,” siger han. Kilde: Rigshospitalet.

National handlingsplan for telemedicin Telemedicin skal være en integreret del af fremtidens sundhedsydelser. Det er både regeringen, KL og regionerne enige om, og derfor investerer regeringen nu 80 mio. kr. i en national handlingsplan for udbredelsen af telemedicinske løsninger. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra regioner og kommuner. I de kommende år står det danske sundhedsvæsen over for store økonomiske udfordringer. Og telemedicinske løsninger er et oplagt middel til at øge kvaliteten i behandlingen og højne patienternes tilfredshed – for færre ressourcer. ”Høj kvalitet i behandlingen kræver ikke nødvendigvis et fysisk møde mellem patient og sundhedspersonale. Telemedicinske løsninger giver borgerne mulighed for at blive hjemme i trygge rammer frem for at tage på sygehuset til hyppige, men ofte simple kontroller. Jeg er meget glad for, at vi med handlingsplanen nu begynder at hente de gevinster, som vi ved dette område rummer”, siger sundhedsminister Astrid Krag. Med den telemedicinske handlingsplan, som indgår i årets økonomiaftaler med kommuner og regioner, igangsættes de hidtil største telemedicinske indsatser i Danmark, bl.a.: Landsdækkende udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Fx kan hjemmesygeplejersken tage et billede af såret og sende det direkte til sårlægen på sygehuset, der kan vurdere, om såret er i bedring eller har brug for hurtig behandling. Dermed slipper patienten for transport og unødige rutinekontroller, samtidig med at behandlingstiden afkortes med ca. 30 %. Metoden indebærer sparede udgifter på i alt ca. 300 mio.kr. årligt. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Otic o

k lini ek

ceret h rtifi ør ce

ld re

Sage

Gratis Høretest-dag Audiovox Hørecenter afholder i september fra kl. 13 - 16 høretest-dag, hvor du kan besøge ét af vores 4 hørecentre i Storkøbenhavn. Mandage i Greve • Tirsdage i Herlev Onsdage på Fr.berg • Torsdage på Kbh. Ø

Mulighed for gratis høreapparat efter offentligt tilskud – uden ventetid. Få garanti og fri tilpasning i 4 år på alle høreapparater tilpasset i ét af vores hørecentre. Vi leverer og tilpasser alle typer af høreapparater. Kig ind eller ring og få mere information:

3940 1050

Østerbro Hørecenter • Ndr. Frihavnsgade 49 • 2100 København Ø Frederiksberg Hørecenter • H.C. Ørsteds Vej 50 C, 1. sal • 1879 Fr.berg C Herlev Hørecenter • Herlev Hovedgade 138 E • 2730 Herlev Greve Hørecenter • Over Bølgen 2A, 1. sal • 2670 Greve

Lider du af søvnbesvær og stress fordi… • • • •

din partner snorker det larmer fra gaden din nabo spiller højt Form støbte eller andre støjende elementer sov

epropper

… så har vi løsningen på dit problem

Hos audiovox fremstiller vi individuelle sovepropper og høreværn mod stres og støj, der støbes efter dine øregange i et blødt silikone materiale, som er behagelige at have på, har en lang levetid (5-10 år) og dæmper effektivt. Ring på tlf. 39 40 10 50 og bestil tid til et aftryk Ring på tlf. 39og40om 10ca. 5014 ogdage bestil kantid til et aftryk roligt sove og om ca. 14du dage kan duvidere. roligt sove videre.

…vi høres ved Ndr. Frihavnsgade 49,492100 Ndr. Frihavnsgade – 2100Kbh. Ø Kbh. Ø – www.audiovox.dk www.audiovox.dk

Iltsut på vej på markedet På Anæstesiologisk Afdeling Nord oplevede sygeplejerske Signe Bjørn, at små børn, der vågner op efter en operation og narkose, var tilbøjelige til at rive de slanger med ilt, som fører ilt op til næsten, ud. Tilstrækkelig ilttilførsel er afgørende for at sikre en hurtig helingsproces og hindre følgeskader, så da hun kom på idéen med at udforme en sut, der samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor, vakte den stor begejstring. Det fortæller ledende overlæge ved Anæstesiologisk Afdeling Nord, Per Thorgaard: ”Det er en rigtig god opfindelse, som vi forventer dels kan gøre tilførslen af ilt mindre generende for børnene, og som kan spare medarbejderne for arbejde, idet iltsutten appellerer til børnenes naturlige sutterefleks, så de derfor er mindre tilbøjelige til at rive slangerne ud.” Afdelingen har sammen med Idéklinikken barslet med at udvikle iltsutten, som i løbet af de sidste par år har været gennem forskellige afprøvninger på sygehuset - og det med så gode resultater, at opfindelsen nu får 2.1 millioner kroner i udviklingsstøtte af Erhvervsstyrelsens Fornyelsesfond. ”Det betyder rigtig meget, at vi nu ser sutten blive til virkelighed. Vi mener, den har et enormt potentiale, og forventer at den vil vinde indpas på hospitaler, ambulancer og private lægepraksisser i hele Europa,” fortæller Per Thorgaard. Med hjælp fra Idéklinikken, er der nu fundet en producent og forhandler af sutten, som forventes at komme på markedet næste år. Sideløbende går Anæstesiologisk Afdeling Nord nu i gang med at dokumentere virkningen af sutten. Det kommer til at ske som et forskningsprojekt, hvor sygehuset i samarbejde med andre højtspecialiserede børneafdelinger i Europa skal vise, om sutten sikrer bedre iltbehandling af børn, sådan som den er tiltænkt. Det er firmaet H. Dam Kærgaard, der skal udvikle og sælge iltsutten. Patentet på den ejes af Aalborg Sygehus. Det betyder, at hvis sutten får den spåede succes, forventes der at følge et økonomisk afkast til sygehuset og regionen. Kilde: Aalborg Sygehus. Banebrydende nytænkning på Aalborg Sygehus Som det første hospital i Danmark har Aalborg Sygehus etableret en Idéklinik, som hører hjemme i Forskningens Hus. Her kan medarbejdere og patienter få hjælp til at omsætte ideer til opfindelser eller ændrede arbejdsgange, der kan føre til bedre patientbehandling og -pleje. Forslagene kan være forskningsbaserede eller inspireret af hverdagen på den kliniske afdeling. Idéklinikken er et direkte resultat af Aalborg Sygehus’ Innovationsstrategi fra 2008 og er delvist finansieret af sygehuset og delvist af EU-midler, herunder Vækstforum i Nordjylland. Idéklinikken tilbyder således hvad man kalder ”diagnosticering og behandling” af idéer. Det betyder, at Idéklinkken kan hjælpe med at vurdere, hvordan et problem bedst kan løses eller hvordan en idé eller opfindelse bedst kan blive til virkelighed. Enten som et produkt, der kan patenteres og sælges, eller et koncept der kan lette det daglige arbejde på den ene eller anden måde. Idéklinikken kan således hjælpe med at undersøge om en idé kan patenteres eller beskyttes eller med at vurdere markedspotentialet for idéen. Idéklinikken kan ligeledes lave sundhedsøkonomiske beregninger, som fx om en idé sparer tid eller andre ressourcer, som så kan bruges andre steder. Hvis der er enighed om, at der er nok potentiale i idéen, har Idéklinikken mulighed for at frikøbe internt ansatte for kortere eller længere perioder, hvis de ønsker det og gerne vil arbejde fuldtid med deres idé. Kilde: Aalborg Sygehus og Idéklinikken.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

HØRECENTER

Foto: Scandinavian Stock Photo.

National tuberkulose strategi i Grønland skal få bugt med sygdommen TB har været et problem i århundreder i Grønland, men ved en stor indsats fra 1955 og ti år frem lykkedes det at reducere forekomsten med 90 %. I midten af firserne troede man, at der var kontrol over TB-smitten og indsatsen mod TB fik ikke samme opmærksomhed som tidligere. Smitten var imidlertid fortsat til stede og fik lov til at udvikle sig, hvorfor der siden 1990 har været set en stigning i antallet af TB-tilfælde, som på trods af en stor indsats ikke efterfølgende er faldet igen. Med gennemsnitligt 88 nye tilfælde årligt i perioden 2001-05 og dermed en gennemsnitlig forekomst af nye tilfælde på 157 pr. 100.000 indbyggere i perioden samt 74 i perioden 2006-10 og dermed en gennemsnitlig incidens på 132 pr. 100.000 indbyggere i perioden placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande. I 2010 RASK-87x130-2-2012 15:32 Side 1 steg antallet af TB-tilfælde31/01/12 til 114 (incidens på 203 pr. 100.000

MEDARBEJDERE TIL

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE

Pas godt På dig selv Få gode råd til et bedre liv med multipel sklerose på levmedms.dk

SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren ... ... MEN VI MANGLER DIG!

indbyggere), hvor stigningen primært skyldes et øget antal i Nanortalik, Nuuk og Tasiilaq). De første år kunne stigningen i 1990’erne forklares med små epidemier i bygder, men de senere år har det været kendetegnende, at smittespredningen også - og måske primært - forekommer i byerne. Det er ligeledes kendetegnende, at ca. 50 % af de årlige tilfælde har været smitsomme. Dette er et udtryk for at diagnosen stilles sent og dermed, at der er gode muligheder for en aktiv smittespredning. Grønland har derfor iværksat en omfattende national TB strategi for årene 2012 – 2016, som er omfattende med hensyn til oplysning, opsporing, screening og behandling. Kilde: www.peqqik.gl

r.dk vika .sos www 77 8208 å p 55 ma sske KAR på I ning dig! nsøg il SOS V a øde ld t tm Udfy er ring til a s ell o er læd Vi g

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet, og er blandt de største udbydere af sundhedsfaglige vikarydelser i Danmark.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde

www.almirall.com

Der er ikke så rent, som du tror I det allerfleste hjem og de steder, vi arbejder, bliver der typisk gjort rent ugentligt. Der bliver støvsuget, eventuelt vasket gulv, tørret støv af og køkken og badeværelse får en tur, hvilket alt sammen giver en opfattelse af, at der er gjort rigtig godt rent overalt. RASK Magasinet har fået undersøgt udvalgte hot spots for snavs og har fået syn for sagn. Resultatet blev en øjenåbner. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år en kampagneuge, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne i fx hjemmet, på arbejdet, i skoler, på hospitaler, på plejehjem, i kantinen, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke. I år finder hygiejneugen sted fra den 17. til den 21. september, altså i uge 38. Formålet er, at få os alle til at blive mere opmærksomme på hygiejne i hverdagen og på de mange måder man kan gøre indsats for bedre hygiejne her og nu.

Foto: Scan Stock Photo.

God hygiejne starter ved håndvasken Skulle det nu være nødvendigt? Det er det faktisk, for hvor hygiejne som begreb og fag for 50 år siden var et meget vigtigt element i hjemmene, på hospitaler og i forbindelse med småbørn, så opfattes hygiejne i dag som noget, det slet ikke er nødvendigt at tale om og lægge særlig vægt på. Vi er blevet vant til at have skabene fyldt med det ene effektive rengøringsmiddel efter det andet og vi ved jo – i modsætning til tidligere – at får man en bakterieinfektion, ja, så er det jo altid muligt at få en antibiotikabehandling. Der er dog mere fornuft i at lade gamle dyder som god hygiejne komme øverst på agendaen, for dermed kan risikoen for sygdom som forkølelse, influenza og det, der er værre, mindskes betydeligt. En ny, nordisk hygiejneundersøgelse gennemført af Dettol blandt over 4.000 personer viser da også, at det kniber med den mest effektive hygiejneforanstaltning i hverdagen, nemlig håndvask. Mere end hver femte af de 1.004 danske deltagere fortæller, at deres børn sjældent vasker hænder inden et hovedmåltid, mens det ved mellemmåltiderne er op imod halvdelen, som sjældent får vasket de små, beskidte fingre, inden de putter mad i munden. Derudover glemmer mere end hvert fjerde barn at vaske hæn-

Bakterier florerer i daginstitutioner De såkaldte RLU-tal, der afslører rengøringsstandarden, er i flere danske daginstitutioner blevet målt helt op til 2.700, selv om de ikke bør overstige 300. Især legetøjet er snavset, og Mogens Kilian, der er professor i bakteriologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et stort problem: ”Sygdomme, der er forårsaget af virus og bakterier, spreder sig hurtigt i børnehaven og til forældre og bedsteforældre. Øget opmærksomhed på hygiejnen kan være med til at begrænse, at smitten spredes,” siger han. Ifølge en undersøgelse fra 2009 har børn i daginstitutioner op til syv gange flere infektionssygdomme om året end børn, der bliver passet derhjemme.

der, når der er en smitterisiko, som når de fx har været i kontakt med et sygt familiemedlem. Et ud af tre børn får ofte ikke vasket hænder, når de kommer hjem fra institutionen, hvorved diverse sygdomsfremmende bakterier og vira slæbes med hjem. Endelig viser undersøgelsen, at der er en klar sammenhæng mellem børnenes og deres forældres håndhygiejnevaner - både hvad angår gode og dårlige vaner. Hvis mor eller far eksempelvis sjældent vasker hænder før et mellemmåltid, så vasker deres børn heller ikke (8 %) eller sjældent (56 %) hænder. En af årsagerne til de dårlige resultater i undersøgelsen er blandt andet uvidenhed og myter om, hvad der gør os syge. Fx tror hver fjerde, at bakterier og vira kan fjernes ved at lufte ud. Det kan de ikke.

Rengøringsstandarden kan måles med en ATP-måler Man kan få taget temperaturen på rengøringsstandarden med en såkaldt ATP-måler, hvilket en lang række plejehjem og sygehuse da også allerede gør, da det er steder, hvor mennesker er særligt sårbare, fordi de er svækkede eller syge. Virksomheden Food Diagnostics stiller også ATP-målere til rådighed for Hygiejneugen, altså til de af de 40 tilmeldte kommuner, som ønsker at låne apparaturet. Sidste år var der udlånt omkring 20 apparaturer. Det der måles, er ATP, som er en forkortelse fior adenosin triphosfat og som er et universelt molekyle i og omkring alle levende celler, hvor det virker som energitransportør i metaboliske processer. ATP er derfor til stede i celler fra bakterier, dyr, mennesker, planter, gær og skimmel. ATP-måling er dog ikke en mikrobiologisk kontrol, men en rengøringskontrol. Helt konkret anvendes der en vatpind for hver måling. Vatpinden køres over den overfalde, der skal måles, og kommer dernæst ned i et lille rør med væske. Røret isættes ATP-måleren, som tæller molekyler ”ATP er et universelt molekyle i og omkring alle levende celler. ATP virker som enerog viser en værdi på displayet, et RLU-tal. gitransportør i metaboliske processer. ATP er derfor til stede i celler fra bakterier, dyr, Som en tommelfingerregel siger man, at mennesker, planter, gær og skimmel. ATP-måling er ikke en mikrobiologisk kontrol, hvis RLU-tallet er under 100, er rengøringen men en rengøringskontrol,” siger produktspecialist Rasmus Kruse Bro fra Food Diaggod. Er det mellem 100 og 300 er rengønostics.

ringen OK. Og hvis det er over 300, er rengøringen ikke tilfredsstillende, men på steder med høje krav til hygiejnen anbefales værdierne 25-50 og i køkkener 10-30. Mobiltelefonen tager prisen RASK Magasinet lånte i begyndelsen af september en ATP-måler for at få et klart billede af, hvordan rengøringsstandarden er på redaktionen og øvrige kontorarealer og for at få viden om, hvor der kan sættes ind. Resultaterne var ret nedslående trods en i øvrigt meget fin rengøringsstandard. Snavset er nemlig i det store og hele usynligt. Der blev foretaget målinger på bl.a. køleskabets håndtag, tastaturet til pc’en, afbryderen til lyset på toilettet, håndtaget til toilettet samt mobiltelefoner. RLU-tallene lå alle i den høje ende af skalaen, og enkelte tal må karakteriseres som uacceptable. Den helt store synder var ikke afbryderknappen til lyset på toilettet eller håndtaget til toiletdøren,

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Det er simpelt at få målt niveauet for rengøringsstandarden. For hver måling anvendes en vatpind, som køres over den overfalde, der skal måles. Den kommer dernæst ned i et lille rør med væske, rystes og isættes ATP-måleren, som tæller molekyler og viser en værdi på displayet, et RLU-tal. Skemaet bagved viser, at standarden på RASK Magasinet giver plads til forbedring.

men derimod mobiltelefonen. Den bon’ede ud med et abnormt stort tal på 530 RLU. Det vil faktisk sige, at selv om håndvask er en helt naturlig ting for alle ansatte, så hjælper det ikke så meget at have rene hænder, hvis man dernæst griber telefonen og fortsætter sine gøremål og fx sætter sig til at spise frokost. Og situationen er ikke enestående. Stort set alle har i dag en mobiltelefon på sig. Man griber den, når man står i køkkenet og laver mad, besøger syge og svækkede pårørende og venner på hospitalet eller sætter et plaster på sine børns skrammede knæ. Man kan vaske hænder nok så mange gange – hvilket grundlæggende er den bedste hygiejneforanstaltning i hverdagen – men effekten er nyttesløs, hvis man ikke er opmærksom på, at fx mobiltelefonen eller lysafbryderen kan være meget beskidt. Uanset hvor pænt og rent, man har det, kan det altså være de små ting, der tæller, når hygiejnen skal måles.

ller ED a H k Y s N ø d e sprø a f l o p p e f r d n e s a En kn r ation ne NY ge

DRIK SylliFlor DRYS SylliFlor SPIS SylliFlor

er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske.

er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign.

kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand.

Biodane Pharma A/S DK-Gesten + 45 75 55 57 77 SPØRG PÅ APOTEKET eller køb på www.biodanepharma.com

tema

Fødderne er et ømt punkt hos de fleste Kun ca. 20 % af befolkningen har det man kalder en normal fod og en neutral fodstilling. Resten har i mindre eller svær grad forkerte fodstillinger, der kan medføre smerter i knæ, hofter og ryg. Over 70 % af befolkningen får således på et eller andet tidspunkt problemer med deres fødder, viser svenske undersøgelser. Det er især diabetespatienter, der er udsatte – og i øvrigt har dårlige fødder ikke noget med alder at gøre.

Igen i år arrangerer Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter, LASF, Fodens Dag den tredje torsdag i september. I år er det altså den 20. september. Foreningens kommunikationschef Mikael Horup siger: ”Over 70 % af befolkningen får på et eller andet tidspunkt problemer med deres fødder. Det viser svenske undersøgelser, og dem kan vi roligt læne os op ad. Især Danmarks mere end 250.000 diabetespatienter bør have særlig fokus på deres fødders sundhed, da fodsår hos både type 1- og type 2-diabetikere er en komplikation, der skal tages meget alvorligt. Sårene kan optræde både på tæer, fødder og underben. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputationer. Ved at have en god diabeteskontrol og gribe tidligt ind, kan man reducere antallet af fodsår og amputationer betragteligt. Derfor er forebyggelsen af fodsår meget vigtig, så diabetikere bør selv kontrollere fødderne dagligt og regelmæssigt gå til en statsautoriseret fodterapeut. Det vil samtidig spare samfundet for anseelige summer penge på den lidt længere bane.”

”Kun ca. 20 % af befolkningen har det, man kalder en normal fod og en neutral fodstilling. Resten har i mindre eller svær grad forkerte fodstillinger, der kan medføre smerter i knæ, hofter og ryg,” siger Mikael Horup.

Foden er en kompliceret mekanisme Viste du at din fod består af 26 knogler, 32 led, ca. 20 muskler og mere end 100 ledbånd? Sikkert ikke, da det er de færreste, der i hverdagen går og tænker på deres fødder. Men det vil de statsautoriserede fodterapeuter altså gerne lave om på, og midlet er Fodens Dag.

Foto: Mikael Horup.

Øget fokus på fødderne Arrangementet er blevet en fast tilbagevendende begivenhed, der med held har formået at sætte fokus på, hvor vigtig foden er for vort velbefindende: ”Samtidig har den været med til at ændre et lidt gammeldags og fastfrosset billede af, at det kun er ældre damer med gråt hår, der går til fodterapeut. For det er bestemt ikke

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Her er vi på Fodens Dag sidste år, hvor et af arrangementerne foregik på Gabels Torv i Aalborg. 11 af byens fodterapeuter var gået sammen om at give et gratis fodtjek til de forbipasserende.

Den 20. SEPTEMBER er det FODENS DAG. På FODENS DAG sætter fodterapeuterne ekstra fokus på dine fødder og danskernes fodsundhed over hele landet. På FODENS DAG har du mulighed for at få et GRATIS FODTJEK. På WWW.FODENSDAG.DK kan du tjekke, hvor der afholdes arrangementer i dit lokalområde.

tema tilfældet. Vi har eksempelvis masser af børn og sportsudøvere blandt vores patienter. I det hele taget er søgningen til klinikkerne stigende, fordi vi danskere bliver mere og mere bevidste om den sunde krop.” Når gruppen af klienter hos fodspecialisterne for længst er suppleret med andet end ældre mennesker, skyldes det altså den stigende bevidsthed om sundhed – og ikke mindst vægtige, fysiologiske kendsgerninger. Hør bare, hvad Mikael Horup kan fortælle: ”Kun ca. 20 % af befolkningen har det, man kalder en normal fod og en neutral fodstilling. Resten har i mindre eller svær grad forkerte fodstillinger, der kan medføre smerter i knæ, hofter og ryg. Fodterapeuterne kan nemt afgøre ens fodstilling gennem et fodtjek. Og heldigvis kan fejlstillinger i dag afhjælpes med specielle indlæg i fodtøjet og med træning.”

Nye patienter Adskillige sportsfolk har også fået øjnene op for fodens betydning for deres præstationer: ”Det er efter, at de har erkendt at have behov for indlæg i deres sko. Magasinet ’Gå Godt’ har blandt andet skrevet om golfspilleren Iben Tinning, badmintonspilleren Peter Gade, cykelrytteren Michael Mørkøv og tennisspilleren Mai Grage, der alle har haft megen glæde af deres indlæg, og som også regelmæssigt får fødderne tjekket hos en fodterapeut.” Mikael Horup slutter: ”Erfaringer fra landets fodterapeuter viser også, at børn kan have stor glæde af at få tjekket fødderne. Manglende lyst til at ville gå eller løbe, kan nemlig skyldes en fejlstilling i foden, men med de korrekte indlæg fra en fodterapeut, kan problemet afhjælpes.”

Få fødderne tjekket på Fodens Dag den 20. september De statsautoriserede fodterapeuter i Danmark har valgt at gøre den 20. september 2012 til Fodens Dag i Danmark. På Fodens Dag bliver der sat fokus på den danske fodsundhed ved en lang række arrangementer rundt om i landet. Den landsdækkende kampagne giver alle interesserede mulighed for at få et gratis fodtjek hos en lang række af landets fodterapeuter. Listen over tilgængelige fodterapeuter kan læses på www.fodensdag.dk, der løbende opdateres.

Tilskud til fodbehandling Man kan få tilskud til fodbehandling, indlæg m.v. hos en statsautoriseret fodterapeut, hvis man er medlem af ”Danmark” gruppe 1 eller 2. Folk, der lider af diabetes, nedgroede negle, svær leddegigt eller arvæv efter strålebehandling (mod fodvorter), kan desuden få tilskud via sygesikringen. Man skal starte med at henvende sig til sin egen læge for at få en henvisning. Pensionister kan også søge om tilskud fra deres hjemkommune, det såkaldte helbredstillæg. Endelig er der mulighed for at søge om tilskud via Serviceloven, hvis man har et særligt behov. Læs mere om tilskuddet på www.sundhed.dk.

Kender du

Problemer med fødderne Så er du i trygge hænder

Slut med ømme fødder

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem, eller anden institution.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Alle branche godkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

nske

Fo d p l e j e

Kend os på logoet

ABONNÉR

PÅ

RASK

asin

g eo

en rør

p ter,

asin

til

tie pa

rat

est

rks

a nm

a is m

este

ks en

mar

Dan

ale

on ers

ag tis m

MAGASINET sonal

g per

de o

øren

r, pår

iente

at til p

Ad TElsM bran år

–

DET

HAR

GODT

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

A TEivM atr

MA TEjertet H MA hed TEfhængig

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Ha aves &m

gra

rigtig

Pr spitale ho

A TEreM ss

Danm

arks en

este gr

atis m

agasin

til patie

nter,

pårøre

nde og

perso

nale

TILLÆG

TEMA

Tab & vind

Søvn e Den n vare rene

Fedm

& ovee rvæg t

TILLÆ G H

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang

ealt & Rehh ab

MAGA SINET Nr. 4/5 2012 7. årg ang

ET ASIN MAG 2011 Nr. 12 ng ga 6. år

valgte Fås på ud ER APOTEK

s 7 år pise s e kk Livet er et blokfløjtekursus dei n ne i ristri hæ n Cv u Jeg ha n gk r få å e Je

n rge o S

a nic Mo

gs ro ha

: nd ba ter Rit

R PA isiko t su r e ne om mm tei ælle gdo

Pron fortstilssy Ka livs for

æum jubil

Nikolaj Lie Kaas:

s: thau Feld

et sin ga 1 ma 9 201 nr. rgang 6. å

ach

erl Jes G

r tte inu r r ed rte -5 m leve rne e muligh te sta or 4 ver m rte denf 0 % o Patiehnaevses samhandling e j H ød in 40-5 keallln rtig be S t u S r at w rehnde gø og efo ss e aler spa fstr lels ospitn e ie, m a rkæ vath Ferlæg o selvfo Prir slet ikkeelse E Til blim rete ny fo su

e rnen rlæg Ove ss får hje e Stre skrump til at

ll e Hofteoperered kadeforløbsprogram Muc 0 % e Proaktivt

8 d g til esår n Horsens B. S. rsi aHospitalsenhede Ove icin er å nde mav Med e bløde Kroppens fedtceller af all Er stærkere end viljen til at tabe sig

Keld Heick :

HPV relateret kræft Er i stigning blandt drenge og mænd

Overlæ ren Overgangsalde ge An I

et så m ange g aver

incibetydene Mar kan Livet efter pr medic ppet kan al ie Hellebe mere sygdom k in væ

tem

re gift ig Profes so Vægt r Kim Ove ta rvad altid su b er ikke ndt

s om gssy ind nin ed k R løn igh nriens befhæng e H n a r Hje ag til års

Søvnfo Søvnlø rsker Jes Ge risiko shed er en rlach for hv su er fem ndhedste dans ker Rigsho Revoluspitalet tio n in taktis k strå den for st lebeha er ndling eo

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation. RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

 12 numre, kr. 329,-

 6 numre, kr. 179,-

 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

Nyt på disken Kom stærk ud af din angst En aften for 16 år siden sidder journalist og chefredaktør Lizl Rand ved middagsbordet med mand og barn og oplever pludselig at væggene er ved at styrte ned over hende. Det bliver starten på ti år, hvor angsten styrer hendes hverdag: hun har angst for at gå til møder, angst for at spise sammen med andre, angst for at køre i bus og tog. Bare det at handle en liter mælk i supermarkedet bliver en uoverskuelig opgave. Men udadtil opretholder hun facaden og succesen, med støtte fra lidt alkohol og en beroligende pille før vigtige møder. 250.000 danskere lever med angst. Det er så mange, at man

kan kalde angst for en folkesygdom. I bogen ”Kom stærk ud af din angst – en beretning om at ligne en succes udenpå og være bange indeni” fortæller journalist og chefredaktør Lizl Rand sin personlige historie om at være styret af angst igennem ti år. Angst kan nemlig have uhyggelige konsekvenser, hvilket Lizl Rand har prøvet på egen krop. I dag er hun dog fri af angsten og fortæller helt uden omsvøb om, hvordan hun har arbejdet sig fri af angst og tilbage til livet. Bogen, som er skrevet i et ligetil sprog, tager læseren med hele vejen igennem et langt angstforløb fra de første anfald til hospitalets skadestue, diagnosen, terapi, konsekvenser og livet i dag på den anden side af angsten. Bogen indeholder også gode råd og fakta om angst, så udover at være en hudløst ærlig og modig bog er det også en bog, som kan bruges til at slå op i. Læs mere på www.prettyink.dk

Avanceret hudpleje af farmaceutisk kvalitet nu i Danmark Den førende amerikanske cosmeceuticalproducent Innovative Skincare, der står bag brandet iS CLINICAL, kommer nu med en ny serie avancerede hudplejeprodukter, som skaber hurtige, sikre og langsigtede positive resultater. Serien har fået navnet iS og ligesom søsterbrandet iS CLINICAL, fokuserer iS på avancerede, videnskabelige formler med ingredienser fra naturen af højeste, farmaceutiske kvalitet. Hvor iS CLINICAL udelukkende forhandles via privathospitaler og hudplejeklinikker, vil iS også være at finde i dele af den traditionelle detailhandel for hudplejeprodukter, ligesom produkterne kan købes via nettet. I sin søgen efter inspiration opdagede INNOVATIVE SKINCAREs forsknings- og udviklingsteam, at mikroorganismer, som lever under ekstreme forhold, indeholder specielle enzymer, der gør det muligt for mikroorganismerne at tolerere meget varme, kulde, tryk, tørke, surhed (lav pH) og stråling. Ved at inkorporere disse ”Extremozymes” i de avancerede iS formler, har kemikerne formået at udnytte enzymernes naturlige egenskaber og dermed pleje huden på det cellulære niveau. Dette medfører, at huden beskyttes mod forskellige miljømæssige faktorer som varme, kulde, dehydrering, stråling samt skader fra frie radikaler. iS-serien består af 8 forskellige produkter med højeffektive formler, der kan sammensættes til en personlig 4-trins daglig behandling: Cleanse, Treat, Hydrate og Protect. Hvert produkt kombinerer ingredienser af farmaceutisk karakter med naturlige aktive ingredienser (botaniske, proteiner, peptider og enzymer) og er velegnede til alle hudtyper. Flagskibet blandt produkterne er Extreme Protect SPF 30, der giver bredspektret UVA og UVB beskyttelse. Extreme Protect SPF 30 beskytter mod hudskader samt heler også solskader ved at reducere rødme og inflammation, som er forbundet med solskoldning. Det er indholdet af mikrofin zinkoxid, mikro-indkapslede solfiltre og kraftige botaniske Extremozyme antioxidanter, der giver den mest avancerede beskyttelse. Alle cremeprodukter optages let og hurtigt af huden og efterlader den usædvanligt blød, elastisk og med et meget levende udtryk. iS, der distribueres af NOSCOMED A/S, lanceres i løbet af september 2012. Læs mere på www.isclinical.dk

Foto: PR-foto, iS CLINICAL.

Foto: Pretty Ink

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

ATP måling med SystemSURE Plus og EnSURE Med Hygienas ATP platform tilbyder Food Diagnostics nu to løsninger; den sensitive SystemSURE Plus, som passer til de mest almindelige rengøringsbehov og den SUPER sensitive EnSURE, der er tilpasset til steder med høj hygiejne. ATP er til stede i store mængder i kropsvæsker og derfor er ATP godt at måle på, når man kontrollerer for en hygiejnisk rengøring. En dråbe blod vil være nok til at få en maksimal måling på ATP-apparatet. Der er mange forskellige anvendelsesmuligheder, fx kan det bruges til at teste om operationsstuen eller om området omkring patienten er hygiejnisk rengjort, så eventuelle bakterier ikke spredes. I forbindelse med patienter, som er isoleret pga. smittefare, er det vigtigt at kunne kontrollere om rengøringen og hygiejnen omkring patienten er optimal. ATP måling kan bruges til at kontrollere om udstyr som er svært at gøre rent er hygiejnisk rengjort. Operationsudstyr og lignende, som er svært at rengøre og ikke kan tåle autoklavering, kan være en udfordring og her kan ATP måling være med til at sikre, at der er gjort grundigt rent. ATP måling er nævnt med grænseværdier som metode til hygiejnisk rengøringskontrol i Insta800, som er en vejledning fra Dansk Standard til at vurdere rengøringskvalitet i sundhedssektoren. SystemSURE Plus er tilpasset til denne standard og måler 1:1 med de grænseværdier man bruger i Insta800. Kontakt Food Diagnostics på tlf. 87591666. Læs mere på www.FoodDiagnostics.dk

Lækker body scrub til sensitiv og følsom hud Avène kilden i Sydfrankrig løber inde i bjergene i ca. 50 år, hvor vandet optager mineraler som naturligt silica, magnesium, calcium og spormineraler, der sikrer termalkildevandet helt unikke egenskaber. Hudplejeprodukterne i Avène serien er baseret på netop dette nærende og plejende termalkildevand. I serien indgår hudplejeprodukter til alle typer hud, men især til hud, der kræver særlig omhyggelig pleje som fx hypersensitiv hud i ansigt og på kroppen. Avène serien indeholder også en hel solserie og reparationscreme, der er velegnet optimal opheling af småsår, skrammer, hudafskrabninger m.m., ligesom den er velegnet til ikke-væskende udslæt og eksem, fx bleudslæt. Nyeste produkt fra Avène er Gentle Body Scrub, som sikrer skånsom peeling og rensning af selv følsom hud. Dens effektive eksfolierende egenskaber er baseret på bl.a. jojoba-nødder. Den bløde, geléagtige konsistens hindrer udtørring af huden og er let og behagelig at anvende. Huden friskes op og bliver blød, jævn og glat. Avène Body Scrub er mildt parfumeret og uden parabener. Kan kun fås på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: Apotekernes a.m.b.a.

Foto: Food Diagnostics.

Vind kampen mod vægten med mindful spisning I disse år udgives en sand syndflod af bøger, der skal hjælpe de mange, der vejer lidt eller meget for meget. Vi bliver præsenteret for den ene revolutionerende kur efter den anden, som alle kan garantere vægttab ved fx at basere kosten på bestemte fødevarer. Men enhver kur er næsten uden undtagelse noget man kan udholde en periode og ikke længere. Dermed sker der ikke alverden på sigt. Det gør der derimod, hvis man begynder på - så at sige - at være til stede, når man spiser. I bogen ”Vind kampen mod vægten” skriver forfatteren Kamilla Lange, der i øvrigt er psykolog, at målet med bogen er at skabe en holdbar balance i forhold til mad. ”At slutte fred og skabe en spisning, som giver dig mest mulig trivsel uanset vægten.” Bogen er uhyre interessant, idet den tager fat på de utallige uhensigtsmæssige faldgrupper moderne mennesker næsten uvægerligt dumper ned i, når der er tale om mad og måltider, og den giver et klart billede af, at vi har fjernet os så meget fra det at indtage måltider, at vi nærmest har glemt, hvad det vil sige. Ikke mange kan fx svare på, hvor-

for de spiser, når de gør det, og færre har fokus på maden, når de spiser: mad bliver indtaget, mens man foretager sig alt muligt andet. Bogen er både en øjenåbner og en meget fin vejleder, der kan føre læseren tilbage på sporet til mindful eller nærværende spisning og dermed næsten med sikkerhed til en mere balanceret vægt, større glæde og livskvalitet. Hvad enten man er i målgruppen, dvs. overvægtig, eller ej, så er bogen i al sin enkelhed ret genial, for man tænker simpelthen bare anderledes efter endt læsning. Og det er ret godt gået. Læs mere på www.www.politikensforlag.dk

Bliv naturligt gravid ”Flere og flere har svært ved at blive gravide – også helt unge,” siger læge Charlotte Bech. ”Mange forskere mener det skyldes at deres mødre har taget p-piller i en årrække, før de blev gravide. Vi ser nu første generation af børn af p-pillemødrene, hvor helbredsproblemerne bl.a. er nedsat fertilitet. De unaturlige metoder til graviditet i det offentlige system fører til mange negative bivirkninger, og derfor er det på høje tid, at vi kan tilbyde et program, som er naturligt og som er videnskabeligt dokumenteret - og oven i købet (i stedet for skadelige bivirkninger) har en direkte sundhedsfremmende virkning.” Charlotte Bech har derfor skrevet bogen ”Bliv Naturligt Gravid”, som er til alle, der ønsker at forberede kroppen bedst muligt inden graviditet, men også til alle dem, der har svært ved at blive gravide. Charlotte Bechs budskab har allerede haft så stor gennemslagskraft, at der er planer om, at indholdet i bogen kommer til at danne grundlag for et nyt lovforslag, mens programmet allerede er implementeret på et hospital i Brasilien og der yderligere er forhandlinger med den brasilianske regering om, at benytte det i hele Brasilien til det offentliges behandling af barnløse. Brasiliens regering har selv henvendt sig til Char- diskret og omsorgsfuld kompetence lotte Bech og bedt om c h a r l ot t e b e c h oplæg efter en offentlig Br Bliv naturligtbarn.gravidHargørdu digsværtklarvedtilatenblivesundi gravid, graviditet, der ys Holland i fører til et sundtkonference eller vil to du være sikker på at få en sund graviditet, så vil bogens råd øge pe din fertilitet og sandsynligheden for succes. juni. re re rådene bygger dels på lægevidenskabelig forskning og dels på t? Bogen det indiske sundhedssystem ayurveda. er bygget bogen guider digpædagogisk igennem 10 faser. faserne tagerop fat i hver i sintre del af dit liv og vejleder dig i, hvordan du styrker kroppens celler, væv og organsystemer gennem naturlige metoder. dele, hvor den første alt dette gør dig mere fertil, idet hele kroppen og særligt det er en teoretisk frugtbare væv, kommer under kærlig behandling. er dudel kvinde, om bliver din krop klar til at blive befrugtet. er du mand, bliver din krop klar til at befrugte. den frugtbare krop og du får desuden råd om, hvordan du tackler de ubalancer og hvordan den fungerer, sygdomme, der kan blokere for graviditet. fa s e r t i l f e rt i l i t e t den anden om ti faser o g s u n d g r av i d i t e t til graviditet og endelig den sidste del, der handler om sygdom og frugtbarhed, dvs. et Ly m ? t forsøg på at indkredse e r å h fø t Miste de mulige årsager til mangm ? lende graviditet. Det er Onl NYHED i n interessant, at Charlotte Bech mener, at man selvfølelig også ! e ww w.sv bookin g ane kan blive gravid i 40’erne, hvilket dejlige cases illustrerer. klin på ik.d k Som altid er Charlotte Bech en dejlig formidler, meget viSVANEKLINIK FRB. HOSPITAL SVANEKLINIK LYNGBY dende og meget inspirerende. Bogen er i øvrigt lækker i layout Ndr. Fasanvej 57 Lyngby Hovedgade 27 - 29 2. sal og udførelse, hvilket er fint, da der er tale om en brugsbog, 2800 Kgs. Lyngby Vej 5, nr. 3 man løbende skal have frem i en længere periode. Telefon: 45 87 01 10 (også indgang fra Nyelandsvej) Læs mere på www.www.politikensforlag.dk

Svaneklinik

bliv naturligt gravid

9 788740 004090

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

Åben mandag - fredag 10 - 16

Åben tirsdag og onsdag 10 - 16

45 87 01 20

E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

p o l i t i k e n s f o r l ag w w w. p o l i t i k e n s f o r l ag. d k

charlotte bech

Charlotte bech er læge og anvender både traditionel lægevidenskab og Østens årtusinder gamle sundhedssystem ayurveda. Hun er desuden foredragsholder og forfatter til ’Hormoner i balance’, ’godt og sundt året rundt’ og ’godt og sundt for børn’.

bliv

naturligt gravid 10

Foto: Politikens Forlag.

sundhed, men man kan forebygge

Et helt liv i bevægelse helt liv i bevægelse sygdom. En forebyggende dit hjerte helbredsundersøgelse kanErvære

Sundt?

Hvornår har duSundt? sidst fået dit første skridt på vejen Ermod dit hjerte tjekket dit helbred? Et helt liv i bevægelse Man kan ikke behandle sig til en bæredygtig livsstilsforandring! ehandle sig til

Et men heltman livkan i bevægelse forebygge man kansundhed, forebygge

sygdom. En forebyggende ebyggende

helbredsundersøgelse kan være øgelse kan være Man Man kan kan ikke ikke behandle behandle sig sig til til dit første skridt påsig vejen mod på vejensundhed, mod Man kanmen ikke behandle til man sundhed, men mankan kanforebygge forebygge men man livsstilsforandring! kan forebygge sygdom. En ensundhed, bæredygtig livsstilsforandring! sygdom. Enforebyggende forebyggende sygdom. En forebyggende Lægefaglig ekspertise inden for helbredsundersøgelse helbredsundersøgelsekan kan være være helbredsundersøgelse kan være dit første skridt på vejen mod ditdit første vejenmod mod førsteskridt skridt på på vejen forebyggelse, livsstil og stress.... en en bæredygtig livsstilsforandring! bæredygtig livsstilsforandring! livsstilsforandring! en bæredygtig

Hvor længe vil du vente?

længe vil du vente? e vil duHvor vente?

Lægefaglig ekspertise inden for pertise inden for Hvor længevil vildu duvente? vente? Hvor længe

forebyggelse, livsstil stress.... længe vil du og vente? vsstil og Hvor stress.... Lægefaglig ekspertise inden for Lægefaglig ekspertise inden for Lægefaglig ekspertise forebyggelse, livsstil oginden stress....for forebyggelse, livsstilsændring, forebyggelse, livsstil og stress.... stress, afhængighed m.m.

K K K

ysthospitalet Skodsborg er et privathospiK Lægernes Center Lægernes Test Center Lægernes Test Center ysthospitalet Skodsborg er et privathospipitalet Skodsborg er etTest privathospiysthospitalet Skodsborg er et privathospi-

Lægernes Test Center Lægernes Test Center Lægernes Test Center Behandlinger og som varetager operationer og behandSkodsborg Strandvejtal, 125A Rytterstaldstræde 5 - 9 - 11 Overdamsvej 8 2942 Skodsborg Slagelsespecialer. Særligt 8800 linger inden for4200 en række harViborg • Ortopædkirurgi

specialer:

• Røntgen & ultralydsskanning • Mammografi

tal, som varetager operationer og behand-

Behand

linger inden for en række specialer. Særligt har

• Ortop

Lægernes Test Center Lægernes Test Center Lægernes Lægernes Test CenterTest Center Lægernes Test Center ysthospitalet er et privathospi• Idrætsklinik 5 - 9 - Behandlinger • Overdamsvej MR-skanning vi stor ekspertise i Skodsborg ortopædkirurgi, vi er og specialer: Skodsborg Strandvej 125A Rytterstaldstræde 11 • Røntgen 8 Tlf. +45 4580 1331 | som Email: info@ltc.dk |hvor www.ltc.dk Behandlinger og specialer: & ultralydsskanning tal, varetager operationer og behandm varetager operationer og behandLægernes Test Center Lægernes Test8 Center Skodsborg Strandvej 125A Rytterstaldstræde 5 -Lægernes 9 - 11 Test Center Overdamsvej 8 Rytterstaldstræde 5-9 - 11 Overdamsvej Behandlinger og specialer: • Urologi (vandladningsproblemer) • Røntgen & ultralydss • Dexa-skanning (knogleskørhed) specialister i ledudskiftning af alle5 kroppens ledOverdamsvej tal, som varetager operationer og behandSkodsborg Strandvej 125A Rytterstaldstræde - 9 - 4200 11 8 8800 Viborg 2942 Skodsborg Slagelse 8800 Viborg 2942 Skodsborg 4200 Slagelse • Ortopædkirurgi Slagelse 8800 Viborg • Ortopædkirurgi • Mammografi linger inden for en række specialer. Særligt har for4200 en række specialer. Særligt har 2942 Skodsborg Slagelsespecialer. Særligt 8800 samt inden sportsskader. • Mammografi linger for4200 en række harViborg • Ortopædkirurgi

• Idrætsklinik • MR-skanning • MR-skanning

• Idræts vi stor ekspertise i ortopædkirurgi, vi er Tlf. +45 4580 1331 | Email: info@ltc.dk |hvor www.ltc.dk • Urologi (vandladningsproblemer) • Urologi (vandladningsproblemer) • Dexa-skanning (knog

•afUrologi specialister i ledudskiftning alle kroppens specialister i ledudskiftning af(vandladningsproblemer) alleled kroppens led ledudskiftning af alle kroppens led

skader.

• Dexa-skanning (knogleskørhed

specialister i ledudskiftning af alle kroppens led

samt sportsskader. samt sportsskader.

• Urolog

Helbredsundersøgelse af raske - er det nødvendigt?

Generelle helbredsundersøgelser af voksne er typisk en medicinsk undersøgelse af kroppens almene tilstand, uden at der nødvendigvis er særlige symptomer eller speciel årsag til det. Et helbredstjek, som det populært kaldes, kan dog også komme på tale i forbindelse med særlige fysiske krav til jobbet som fx pilot, dykker og folk i redningsberedskabet eller være en forudsætning for en sundheds- eller livsforsikring. Andre føler sig foranlediget ikke på grund af sygdom, men fordi de fylder rundt eller bliver bekymrede for egen skrøbelighed. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Den praktiserende læge er den første, vi opsøger ved tvivl om symptomer eller ved egentlig sygdom. Det er derfor også den praktiserende læge, der bliver kontaktet, når patienterne mener, de bør have et såkaldt helbredstjek. Det kan praktiserende læge Hans Jørgen Jaritz-Nielsen, der sammen med en kollega driver lægehuset i Voldum, tale med om. ”Vi møder ofte patienter, der kommer og spørger om et helbredstjek eller et 50.000 kilometers eftersyn, som nogle kalder det,” fortæller han. ”Når jeg spørger, hvorfor de mener at have behov for det, så svarer mange, at de kender nogen, der er blevet syge. Andre er, hvad jeg vil kalde sundhedsfreaks, der dyrker sport og lever sundt. De har netop ikke brug for et helbredstjek, for de er raske og sundere end de fleste,” siger Hans Jørgen JaritzNielsen. ”Men livet er nærmest et projekt for dem og de skal have tjek på alting.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Prøver at finde ud af, om der er grund til bekymring Fordelingen på køn er ikke lige. ”Det er ofte mænd, der beder om at blive tjekket. Mange siger, at de er blevet sendt af sted af deres kone, hvilket formentlig er rigtigt for manges vedkommende. Vi ser i hvert fald ikke så mange mænd, der kommer på egen foranledning,” forklarer praktiserende læge Hans Jørgen Jaritz-Nielsen. ”Jeg prøver at finde ud af, om patienten har behov for et helbredstjek og om der er grund til bekymring. Særligt hvis de ikke har alderen til at blive tjekket. Jeg plejer nu at være flink og måler blodtryk og tager et par blodprøver som fx kolesteroltal. Men en del af disse patienter lægger beslag på vores tid, der kunne bruges til at behandle de syge,” afslutter Hans Jørgen Jaritz-Nielsen.

Helbredsundersøgelse En helbredsundersøgelse vil typisk indebære undersøgelser som fx måling af blodtryk, udregning af BMI, måling af blodprocent, undersøgelse for fedtindhold i blodet (HDL, LDL og triglycerider), blodsukkermåling, urinundersøgelse m.v. En helbredsundersøgelse kan også indebære belastningsundersøgelser på motionscykel. Man kan derudover blive undersøgt for kræft i tarmen, for åreforkalkning og prostatakræft samt få en nøjere undersøgelse af forskellige organer. Sygeforsikringen giver i øvrigt tilskud efter gældende regler.

Generel helbredsattest ved førtidspension Når man søger kommunen om førtidspension, er årsagen, at man ikke er rask og i stand til at varetage et arbejde og opretholde livet for sig selv. Kommunen vil derfor indhente helbredsoplysninger fra lægen til brug for førtidspensionssagen. Der vil ofte være behov for brug af en generel helbredsattest med en samlet redegørelse for patientens sygehistorie, de objektive fund og en grundig beskrivelse af funktionsniveauet.

Men det er lægen eller speciallægen, der bestemmer, om man har behov for undersøgelser, og i givet fald, hvad det skal være for nogle undersøgelser. Ens egen læge kan således godt lave et helbredstjek, men ifølge reglerne kun, hvis man har indikationer på sygdom og ikke bare fordi, man synes, det kunne være nyttigt eller interessant. Det er Screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft således ikke det offentlige sundhedssystems opgave at bekoste Alle, der er syge, eller mistænker, at de er syge, har ret til at gå til grundløse undersøgelser og analyser af raske mennesker. Og det en praktiserende læge for at blive undersøgt. Danskere i gruppe er der selvfølgelig ræson i, da det aldrig har været mere oppe i ti1, har desuden ret til at få behandlingen hos egen læge gratis. den end nu at få foretaget helbredsundersøgelser, hvad enten man har behov for det eller ej. Der har dog været lavet forsøg på at estimere, om det er en god idé at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser i det, der kaldes ”Sundhedsprojekt Ebeltoft” gennemført af Sundhedsstyrelsen og Dansk Sundhedsinstitut. ”Sundhedsprojekt Ebeltoft” er en randomiseret, kontrolleret undersøgelse, der belyser effekten af forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis for 30 - 49-årige mænd og kvinder. Konklusionen er, at når disse grupper får tilbuddet, kan der både forventes et længere liv for dem som får tilbuddet, sammenlignet med dem som ikke får det. Rent økonomisk ser det Adgangen til forebyggende helbredsundersøgelser findes i dag. Men kun, hvis vi selv vil beogså ud til, at det vil være en fordel tale. De fleste privathospitaler og en række specialiserede, private klinikker tilbyder dem. Din at tilbyde forebyggende helbredsegen læge kan også give dig et helbredstjek, bare ikke på det offentliges regning.

undersøgelser. Men det anføres dog i rapportens konklusion, at resultatet skal tages med et vist forbehold, idet opgørelsen af vundne leveår er baseret på en antagelse om en livslang effekt af interventionen, hvilket formentlig betyder, at levetidsgevinsten må anses for at være overvurderet, som der står. På nuværende tidspunkt er der altså ikke åbnet for generelle forebyggende helbredsundersøgelser af befolkningen, bortset fra screening for brystkræft af kvinder mellem 50 og 69 år og screening for livmoderhalskræft. Fra 2014 indføres der derudover national screening for tarmkræft i Danmark af alle mænd og kvinder i alderen 50 - 74 år. Sundhedstjek og helbredsundersøgelser i privat regi Hvis man som sund og rask alligevel mener, man vil få det bedre af at blive grundigt undersøgt, har man dog mulighed for at blive undersøgt på et privathospital eller -klinik. På Aleris-Hamlet Hospitaler, som er Danmarks største privathospital, har man udviklet en bred vifte af sundhedstjek og helbredsundersøgelser, som tilbydes såvel private personer som virksomheder. ”Antallet af kunder, der ønsker helbredstjek er stille og roligt stigende,” siger speciallæge Jens Thygesen, der bl.a. har helbredsundersøgelser som sit kompetenceområde på Aleris-Hamlet Hospitaler. ”Der er tale om firmakunder og privatkunder, hvoraf førstnævnte på nuværende tidspunkt stadig udgør den største gruppe.” Når der ses på fordeling på køn, så er billedet dog et andet, idet det mest er kvinder, der som privatkunder vælger at få en helbredsundersøgelse. ”Jeg plejer indledningsvist at spørge om, hvorfor den enkelte er kommet, om der er et specielt problem, der skal ses nærmere på. De fleste kunder ønsker nu et standardtjek samt en gynækologisk undersøgelse og hvis der er indikation, får

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Dansk Sundhedsbevis Når man skal påmønstre et skib, skal man bl.a. have en søfartsbog samt et såkaldt Dansk Sundhedsbevis, som udstedes efter helbredsundersøgelse og sædvanligvis en stribe vaccinationer med henblik på langfart. Beviset udstedes af Lægekontoret, som er en del af Danmarks Rederiforening og derfor har en del kunder med tilknytning til søfart og off shore industrien. Uden for København er der en lang række søfartslæger, som man kan finde ved hjælp af Søfartsstyrelsens hjemmeside og som udsteder beviset.

Nogle patienter beder om et helbredstjek, selv om de dyrker sport og lever sundt. ”De har netop ikke brug for et helbredstjek, for de er raske og sundere end de fleste,” siger praktiserende læge Hans Jørgen Jaritz-Nielsen. ”Men livet er nærmest et projekt for dem og de skal have tjek på alting.” de også foretaget en mammografi,” forklarer Jens Thygesen og fortsætter: ”Kunderne fordeler sig på to typer. Den ene gruppe kommer, fordi de har meget travlt i hverdagen og ikke ville få gjort noget ved det, dvs. tjekket deres helbred, hvis ikke de bookede en tid på hospitalet. Den anden gruppe består af kunder, der er blevet skræmt af sygdom i omgangskredsen eller i familien. Her kan de få et helbredstjek, som bliver klaret med det samme på en dag. Vi har god tid på Aleris-Hamlet og det tæller for mange af især de lidt ældre patienter.” Når man er blevet undersøgt, får man et papir med sig, som kan fungere som en tjekliste for en selv og eventuelt også for den praktiserende læge. ”Privatkunder går typisk videre til egen læge, hvis der er noget at bemærke,” siger Jens Thygesen.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Foto: Scandinavian Stock Photo.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer En helbredsundersøgelse vil typisk indebære undersøgelser som fx måling af blodtryk, udregning af BMI, måling af blodprocent, undersøgelse for fedtindhold i blodet (HDL, LDL og triglycerider), blodsukkermåling, urinundersøgelse m.v.

www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Nyt fra forskningens verden Nye præventionsformer øger risiko for blodprop Kvinder, der bruger p-ring eller p-plaster, har hhv. 6,5 og 7,9 gange så stor risiko for blodpropper sammenlignet med kvinder, der bruger præventionsformer uden hormoner. Det viser et nyt studie fra Rigshospitalet og Hillerød Hospital. Risikoen for blodpropper med de nye præventionsformer er således på højde med risikoen ved de mest risikable p-piller. Undersøgelsen bygger på data fra 1,6 mio. danske kvinder mellem 15 og 49 år i perioden 2001-2010, hvoraf 3.434 kvinder fik en blodprop i ben eller lunger. Risikoen for blodprop var størst hos de kvinder, der brugte p-plaster. ”På baggrund af vores undersøgelse mener jeg, at man nu kan informere kvinder om den reelle risiko ved disse former for prævention, og at det bør ske rutinemæssigt i forbindelse med drøftelsen af præparatvalg. Og der findes jo gode alternativer, fx i form af hormonspiral, der yder samme høje sikkerhed mod graviditet og ikke øger risikoen for blodpropper, men derimod ser ud til at forebygge blodpropper med omkring 20 %,” siger professor Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Klinik, der står bag undersøgelsen. Undersøgelsen er offentliggjort den 10. maj 2012 i det internationale tidsskrift British Medical Journal. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stadigvæk stor social ulighed En ny undersøgelse om social ulighed i sundhed viser, at der stort set ikke er sket ændringer siden 1987. Der er social ulighed på mange områder indenfor sundhed, sygelighed og trivsel. Personer med en kort uddannelse har bl.a. flere smerter, flere langvarige sygdomme, dårligere sundhedsadfærd, svagere sociale relationer og dårligere arbejdsmiljø end personer, der har en lang uddannelse. I rapporten ”Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987”, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for nylig har offentliggjort, er den sociale ulighed belyst for 48 indikatorer. For mange indikatorer er der samme ulighed i dag, som der var i 1987. I 1987 havde 11 % mænd med under 10 års uddannelse haft smerter i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage, hvorimod der kun var halvt så mange af mændene med 15 års uddannelse eller mere. Forholdet er i 2010 det samme. Blandt mænd med under ti års uddannelse er i dag dobbelt så mange, 16,9 %, end for 25 år siden, som næsten aldrig føler sig friske nok til at gennemføre, hvad de har lyst til. Blandt mænd med længst uddannelse dvs. 15 år eller længere er det kun 2 %, som har det ligesådan. I alle uddannelsesgrupper går flere regelmæssigt til tandlæge i 2010 end i 1987, men der er 4 - 5 gange flere med under ti års uddannelse, som ikke har været til tandlæge de seneste fem år sammenlignet med dem med 15 års uddannelse eller mere. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Flere liv kan reddes ved hurtig diagnose af blodinfektion Timerne tæller, når en alvorligt syg patient bliver ramt af en infektion i blodbanerne. Desværre kan det ofte tage flere dage at teste blodet og finde frem til, hvilken bakterie der er skyld i infektionen. Imens må lægen vælge behandling ud fra andre observationer, og behandlingen kan være både for smal og for bred – begge dele påfører patienten en risiko. Det skal en ny test nu lave om på. Danske forskere har længe været pionerer inden for klinisk mikrobiologi. Virksomheden AdvanDx, der udvikler tests til at identificere uvelkomne organismer i blodet, vil nu i partnerskab med DTU Nanotech, DTU Bio, Aalborg Universitet og Aarhus Universitetshospital udvikle en hurtig molekylær test, der klassificerer bakterier og svampe og dermed direkte identificerer 90 % af de mikroorganismer, der forårsager infektioner i blodbanerne. Testen kan identificere, hvilken bakterie eller gærsvamp der er årsag til infektionen og dermed sikre, at lægen med det samme kan vælge den mest hensigtsmæssige antibiotiske behandling. ”I dag bruger man blandt andet en såkaldt Gram-farvning, som kan fortælle, hvilken gruppe af bakterier der er tale om. Så lægen må i høj grad gætte sig til, hvad der kan være den bedste behandling. Med den nye type hurtigtest kan lægen i første forsøg bruge den præcise bakteriediagnose til at vælge den rigtige behandling,” forklarer professor Henrik Carl Schønheyder fra Aalborg Universitet og fortsætter: ”Fordi testen er meget hurtig og samtidig simpel at udføre, kan den også bruges i lande, som mangler udbyggede laboratorier på deres sygehuse.” Kilde: www.hoejteknologifonden.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Innovativt offentligt-privat samarbejde skal fremme forskningen i antibiotika AstraZeneca og GlaxoSmithKline har indgået samarbejde om et nyt banebrydende initiativ inden for antibiotikaforskningen i Europa. Et initiativ, hvor man vil se medicinalfirmaer og bioteknologiske virksomheder samarbejde med offentlige partnere for at takle den stigende trussel fra antibiotisk resistens og fjerne nogle af de vigtigste hindringer for udviklingen af effektive antibiotika. Formålet med forskningsprogrammet er at forbedre den underliggende videnskabelige viden om antibiotisk resistens, udforme og gennemføre effektive kliniske forsøg og fremme den kliniske udvikling af nye lægemidler. Programmet er en del af EuropaKommissionens handlingsplan mod den stigende trussel fra antimikrobiel resistens (Action Plan Against the Rising Threats from Antimicrobial Resistance), der blev søsat i november sidste år. På baggrund af fremkomsten af flere og flere resistente bakterier og med en pipeline af fremtidige antibiotika, som Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver som “stort set udtørret”, er målet med dette innovative forskningsprogram, NewDrugs4BadBugs, at sætte skub i den i øjeblikket svigtende opdagelse og udvikling af nye antibiotika. Kilde: www.astrazeneca.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvad er autisme? Trods højteknologiske hjerneskanningsteknikker, gennembrud indenfor genforskning og årtiers adfærdsstudier er det ikke lykkedes forskere at finde endegyldige beviser for, hvordan udviklingsforstyrrelsen opstår eller hvad der udløser den. Heller ikke selv om der skønnes at være ca. 50.000 med autisme i Danmark og selv om omfanget af diagnosticerede er mangedoblet på få årtier. Til gengæld er der netop udkommet en gedigen, gennemarbejdet og særdeles velfunderet bog om autisme, der kommer hele vejen rundt om diagnosen lige fra kapitler, der beskriver hvad autisme er, hvorfor udbredelsen er mangedoblet på få årtier, hvordan det er at have autisme, fagfolks mangel på empati eller viden, skoletid, familieliv, søskende m.v. Jeanette Ringkøbing Rothenborg og Michael Rothenborg er begge godt videnskabeligt funderet samt også journalister. Et vigtigt omdrejningspunkt er dog, at de selv er forældre til et barn med autisme. Sammen har de skrevet bogen ”Vejen Videre – når dit barn har autisme”, som vil falde på et særdeles tørt sted for de mange familier, der har autisme tæt inde på livet. Bogen kan læses i et stræk, for den er skrevet i et tilgængeligt sprog, men den kan også anvendes som opslagsbog, som forældre kan vende tilbage til igen og igen i takt med, at nye udfordringer eller spørgsmål opstår. Man kunne ønske sig at også læger og andre fagpersoner, som kommer i berøring med autisme vil vælge at læse bogen. For den åbner øjne og sind for en langt fra entydig diagnose og udvider horisonten betragteligt. Et mageløst stykke pionerarbejde. Kilde: www.forlaget-pressto.dk

Omkørsel til hjertet giver nyt liv Færre smerter og en normal hverdag. Sådan former tilværelsen sig for langt de fleste af de mere end 1.500 danskere, som hvert år gennemgår en bypassoperation, fordi en åre til deres hjertes muskel er blevet for snæver. Det danske forskningsprojekt, DOORS, har spurgt 900 patienter om deres hverdag og velbefindende seks måneder efter, at de har været igennem en bypassoperation i 2009. Alle var 70 år eller ældre. Her oplevede et flertal, at deres livskvalitet blev væsentligt bedre efter operationen – både fysisk og psykisk. På den baggrund konkluderer forskerne, at bypassopererede kan se frem til et lige så godt liv som ældre i samme alder, der ikke har været igennem operationen. ”For første gang ved vi nu, at ældre patienter har betydelig gevinst af at gennemgå en bypassoperation, selvom de har nået en høj alder og skal igennem en stor hjerteoperation,” siger Kim Houlind, karkirurg på Kolding Sygehus og en af hovedforfatterne bag forskningsprojektet. Formålet med DOORS-projektet var først og fremmest at finde frem til den bedste og mest sikre operationsteknik ved en bypass i forhold til patienternes risiko for at blive ramt af blodpropper og i værste fald død. Som led i undersøgelsen spurgte forskerne også til patienternes livskvalitet efter operationen. Og her viste det sig, at patienterne kan se frem til et godt liv efter en bypass operation. I 2011 gennemgik 1.634 danskere en bypassoperation på et af de fem hjertecentre. Kilde: www.hjerteforeningen.dk Forurening fordobler risiko for åreforkalkning Risikoen for at få forkalkede kranspulsårer er dobbelt så stor for beboere i centrum af de større byer som for indbyggere i mindre forurenede by- og landområder. Det viser en ny undersøgelse, hvis resultater netop er blevet offentliggjort i Journal of Internal Medicine. 1.225 mænd og kvinder i alderen mellem 50 og 60 år deltog i undersøgelsen. 20 % af dem bor i centrum af større danske byer. 43 % af samtlige deltagere i undersøgelsen havde forkalkede kranspulsårer uden at have haft symptomer på en hjertesygdom. Men risikoen for at få forkalkede kranspulsårer var 80 % højere blandt storby-indbyggerne end for personer, der lever i andre områder. Mænd, ældre og rygere har også en forhøjet risiko for at udvikle forkalkede kranspulsårer. ”Et af formålene med vores undersøgelse var at undersøge forbindelsen mellem det at bo i centrum som et indirekte mål for luftforurening med forekomsten af forkalkede kranspulsårer hos mænd og kvinder, der ellers ikke har symptomer på hjertesygdomme,” forklarer overlæge Jess Lambrechtsen. Han er specialist i hjertesygdomme samt forskningsleder ved Svendborg Sygehus og hovedforfatter til artiklen i Journal of Internal Medicine. ”Vores undersøgelse af midaldrende uden symptomer på hjertesygdomme viser, at både det at bo i centrum og de traditionelle risikofaktorer for at udvikle en hjertesygdom uafhængigt at hinanden kan forbindes til forekomsten af forkalkede kranspulsårer,” konkluderer han. Undersøgelsen udelukker desuden, at det kan være støj og stress, der får storbybeboerne til at få forkalkede kranspulsårer. ”Hvorfor luftforurening muligvis bidrager til åreforkalkning forstår vi endnu ikke helt. Men vi ved nu på baggrund af vores undersøgelse, at der er behov for øget forskning i forbindelsen mellem luftforurening og forkalkede kranspulsårer.” Kilde: www.ouh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, Forlaget Pressto.

tema

Første hjertetransplantation skabte verdenshistorie Men hver eneste transplantation skaber stadigvæk historie for den enkelte. Den første hjertetransplantation på et menneske blev udført 3. december 1967 af den sydafrikanske læge Christiaan Barnard. Patienten, der var 53 år, overlevede i 18 dage. Der gik imidlertid adskillige år, før væsentlige problemer blev overvundet og før den første operation fandt sted i Danmark.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Da Christiaan Barnard udførte den første hjertetransplantation på et menneske i Cape Town i Sydafrika i 1967 skabte han verdenshistorie. Han flyttede hjertet fra et offer for et trafikuheld over i 53-årige Louis Washkansky. Imidlertid levede patienten kun i 18 dage, da den medicin, der skulle sørge for, at hans krop ikke udstødte det nye hjerte, havde svækket hans immunforsvar så meget, at han døde af lungebetændelse. Samme skæbne overgik mange hjertetransplanterede i årene efter, og en periode stoppede man helt med at lave hjertetransplantationer, fordi risikoen blandt andet for afstødning var for stor. Risiko for afstødning Afstødning af transplanterede hjerter og andre organer udgør stadigvæk en risiko, men er blevet mindre i takt med udviklingen af ny medicin. Transplantationsreaktionen udløses i de fleste tilfælde af modtagerens lymfocytter og fører oftest til afstødning i løbet af 1 - 2 uger, hvis ikke der behandles med særlige lægemidler, der undertrykker immunreaktionen. I løbet af 70’erne begyndte immunsvækkende medicin at blive tilgængelig, som kan forebygge afstødning af det transplanterede organ og det øgede overlevelsen betragteligt. Behandlingen er dog altid en balancegang,

Hjernedødskriteriet I Danmark kunne man først udføre transplantation af hjerte, lunge og lever efter indførelse af hjernedødskriteriet i 1989, da disse organer ikke tåler den iltmangel, der altid indtræffer, hvis hjertedødskriteriet anvendes. Transplantation af især hjerte og lunger er en omfattende og kompliceret behandlingsmetode, så den iværksættes som det sidste, når alle andre behandlingsmuligheder er udtømte. Derfor taler man om at lunge- og hjertetransplantation er en livreddende behandling.

for hvis immunforsvaret bliver svækket for meget, øges risikoen for infektioner med bakterier, svampe eller virus. Omvendt øges risikoen for afstødning, hvis immunforsvaret ikke bliver svækket. Transplanterede patienter overvåges da også overordentligt intensivt i de første mange uger. Hjertetransplantationer siden 1990 I dag er der på verdensplan udført mere end 80.000 hjertetransplantationer. I Skandinavien blev den første hjertetransplantation udført i Norge i 1983, mens Finland og Sverige fulgte efter i 1985. I Danmark startede man med at sende patienter til transplantation i Sverige og Tyskland, idet lovgivningen, dvs. hjertedødskriteriet, ikke gav mulighed for at transplantere hjerter. Efter en politisk og folkelig debat blev hjernedødkriteriet vedtaget i 1990 og Danmark startede sit eget hjertetransplantationsprogram samme år. Det blev den svenske kirurg Gösta Petersson, der foretog den første danske hjertetransplantation på Rigshospitalet, hvor han var overlæge en årrække frem til 1998. Hjertetransplanterede lever i mange år med nyt hjerte Hjertetransplantation er en vellykket behandlingsmetode, som for så vidt kun er begrænset af antallet af donorhjerter. Omkring 80 – 90 % af de opererede er stadig i live fem år efter operationen. Overlever man det første år, er den gen-

Organtransplantation Den første transplantation i verden af et organ fandt sted i USA i 1954 af en nyre. Med over 150 transplantationer om året er nyretransplantation den hyppigste form for transplantation i Danmark, mens der transplanteres omkring 30 hjerter årligt. Nyretransplantationer er mindre risikable end andre transplantationer, da man i tilfælde af, at organet afstødes, kan holde patienten i live ved hjælp af dialyse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hjertetransplantation kan komme på tale, når andre muligheder er udtømte. Årsagen kan være muskelsygdom i hjertet (kardiomyopati), udbredt forsnævring af kranspulsåren, medfødte misdannelser i hjertet eller klapsygdomme, hvor der ikke findes andet behandlingstilbud.

nemsnitlige levetid med det nye hjerte 12 - 13 år. Udgangspunktet er, at man regner med, at patienten vil være i stand til at leve 10 - 11 år med det nye hjerte. Når patienten bliver indstillet til en transplantation, vil denne typisk have udsigt til kun at kunne leve i et til to år mere. Der er således tale om livreddende behandling, når man får et nyt hjerte og samtidigt en væsentlig forbedring af livskvaliteten, da mange vil blive symptomfrie og kunne arbejde igen. I mange tilfælde af hjertetransplantationer udskifter man ikke hele hjertet, men kun de to hjertekamre, klapperne mellem forkamrene og hjertekamrene samt dele af forkamrene. Herved beholder man tilslutningerne fra hjertet til flere af de største blodkar. Denne partielle hjertetransplantation er meget anvendelig, da det netop er muskulaturen og klapperne i hjertekamrene, der er beskadiget ved de fleste hjertesygdomme.

29 I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Vi samler Danmarks startere

Registrér din hjertestarter Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan flere liv reddes. Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig. TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

tema

Pacemakerbehandlingen kan stadig forbedres Mindst 25.000 personer i Danmark lever med en pacemaker eller en ICD, og tallet er stigende. Men mellem 5 og 10 procent af patienterne oplever problemer med deres pacemaker eller ICD. Derfor er der behov for stadige forbedringer af mekanik og operationsteknik. Læge og ph.d.-studerende, Rikke Esberg Kirkfeldt, arbejder således netop nu med et forskningsprojekt, der registrerer de problemer, vi kender, og derfor på såvel kort som længere sigt giver mulighed for at agere og forbedre.

”Der er et stigende internationalt fokus på problemer efter en pacemaker behandling. I Danmark har vi pga. vores omfattende registrering i sundhedsvæsenet samt Dansk Pacemaker og ICD Register en enestående mulighed for i et stort landsdækkende studie, at undersøge disse forhold. Resultaterne forventes at identificere hvilke forhold, der øger risikoen for komplikationer, ligesom det vil være muligt at beskrive hvor mange patienter, der oplever både alvorlige og mindre alvorlige problemer. Samlet set giver det ny viden i forhold til, hvordan man kan minimere problemerne efter pacemaker behandling, og hvordan man bedst kan hjælpe de patienter, der oplever problemer.” Det siger Læge og ph.d.-studerende, Rikke Esberg Kirkfeldt, Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ph.d.-projektet foregår i samarbejde med alle pacemakerafdelinger i Danmark samt Dansk Pacemaker og ICD Register og er muligt på grund af en række forskningsstipendiater, bl.a. fra Hjerteforeningen. Projektets formål er at undersøge hvilke og hvor mange problemer, der ses ved pacemaker og ICD behandling, samt at undersøge hvilke patient- og operationsforhold, der øger risikoen for problemer. Rikke Esberg har allerede fremlagt flere delkonklusioner og forventer et kunne fremlægge hovedresultaterne i foråret 2013.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kortlægning og løsninger af problemer ”Overordnet må man gøre sig klart, at enhver behandling inde-

Foto: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Forskningsprojektet skal give ny viden i forhold til, hvordan man kan minimere problemerne efter pacemaker behandling, og hvordan man bedst kan hjælpe de patienter, der oplever problemer,” siger læge Rikke Esberg Kirkfeldt.

bærer både fordele og ulemper,” siger Rikke Esberg Kirkfeldt. ”Så vi kigger på de problemer, som vi ved, kan opstå. Formålet er at give et bedre billede af, hvor mange patienter, der oplever problemer og hvorfor problemerne opstår. Herefter kan vi begynde at kigge på tiltag til at finde løsninger. Man kan også sige, at vi begynder med en kortlægning, der forhåbentlig på lang sigt giver nogle svar på løsninger af problemerne.” Hvert år får 4.500 personer i Danmark indopereret en pacemaker eller en stød pacemaker, som benævnes ICD. Derudover udskiftes 1.400 enheder årligt: ”En udskiftning kan typisk være et batteri i den generator, som styrer pacemakeren. Og den er vigtig, eftersom mindst 25.000 personer lever med en pacemaker eller en ICD i Danmark. Disse tal er samtidigt stigende. I Dansk Pacemaker og ICD Register kan vi se, at der i Danmark i 2001 var 2.400 nye patienter, der fik en pacemaker. I 2011 var dette tal steget med 1.000 til 3.400 nye pacemakerpatienter. Tallene for ICD var i samme tidsrum henholdsvis 250 og 1.200. Der er flere årsager til denne stigning: Flere bliver ældre og får brug for pacemaker, teknikken er med årene blevet mere avanceret og risikoen er blevet lavere. Desuden har undersøgelser vist den gavnlige effekt af ICD-behandling på en stadig større gruppe patienter.” Bedre mekanik og teknik Men mellem 5 og 10 procent af patienterne oplever problemer med deres pacemaker eller ICD, og mange af disse problemer betyder, at patienterne skal undergå en ny operation.

En pacemaker er en lille, batteridrevet elektronisk enhed, som hele tiden overvåger hjertets elektriske aktivitet. Hvis man får for langsom hjerterytme, så overtager pacemakeren den elektriske aktivitet, og udsender elektriske impulser til hjertet om at trække sig sammen.

tema ”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at det niveau har været stabilt i flere år. Til gengæld kommer der hele tiden nye udfordringer. For 10-15 år siden var problemerne med pacemakeres ledning, der ikke altid blev ved med at sidde fast i hjertet, større end de er i dag. Denne forbedring skyldes overvejende bedre ledninger. Det har været et øget fokus på forbedring af den tekniske side af behandlingen, og det er nu vigtigt og relevant også at undersøge patient- og operationsforhold for at nedsætte antallet af problemer efter indsættelse af en pacemaker,” siger. Rikke Esberg Kirkfeldt. Ny operationsteknik I juni kom hun med en delkonklusion på sit projekt: ”En statistik fra Dansk Pacemaker og ICD Register over 29.000 patienter afslører, at 0,7 procent af dem, der får indopereret en pacemaker, får en hel eller delvist sammenklappet lunge med behov for drænanlæggelse. Forskningsprojektet viser, at den vigtigste risikofaktor for en sammenklappet lunge efter en pacemakeroperation er brugen af en bestemt operationsteknik. Det er den, hvor en elektrode indføres til hjertet ved et indstik direkte i blodåren under kravebenet, og den metode bør fremover begrænses til udvalgte situationer. I stedet anbefaler vi frilæggelse af en mere overfladisk blodåre. Tallene fortæller nemlig om et resultat, der er ikke mindre end otte gange bedre. Dog er det vigtigt at understrege, at alle patienter er forskellige, så det kan også betyde noget. Eksempelvis vil der være nogle som ikke har en synlig overfladisk blodåre, men ved brug af ultralyd eller kontrast kan vi få fremstillet et billede af venen, så vi nøjagtigt kan se, hvor den ligger hos de fleste patienter. Og det er en vigtig viden i forhold til planlægning af indoperationen af en pacemaker.”

Er der ikke fare for at skræmme folk med skriverier om problemer med pacemakere. Den er jo et nødvendigt onde, men kan måske ende med at komme til at ligne valget mellem pest eller kolera? ”Patienterne informeres grundigt om fordele, problemer og ulemper ved at få indsat en pacemaker. Jeg oplever bestemt ikke, at folk bliver skræmt,” slutter Rikke Esberg Kirkfeldt.

Hjertet på batteri En pacemaker bruges til at behandle rytmeforstyrrelser med langsom hjerterytme. Pacemakeren går her ind og overtager funktionen fra hjertets eget elektriske system. Pacemakeren er en lille, batteridrevet elektronisk enhed, som hele tiden overvåger hjertets elektriske aktivitet. Hvis man får for langsom hjerterytme, så overtager pacemakeren den elektriske aktivitet, og udsender elektriske impulser til hjertet om at trække sig sammen. Disse elektriske impulser kan ikke mærkes, ligesom man heller ikke mærker hjertets normale elektriske impulser. En ICD kaldes også ”hjertestøder”. Det er en speciel slags pacemaker, en slags computer, der hele tiden holder øje med hjerterytmen. Hvis der opstår en farlig hjerterytmeforstyrrelse med meget hurtig puls, ”opdager” ICD’en det og får hjerterytmen til at blive normal igen enten ved at stimulere hjertet hurtigt med nogle svage strømimpulser, der ikke mærkes, eller ved at give hjertet et stød. Den fungerer desuden som en almindelig pacemaker. En pacemaker eller en ICD indopereres i en lille lomme under huden, oftest lige neden for kravebenet på venstre side.

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er

terapeutisk niveau 1 og u Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

tema

Nyt om hjertet

Specialist i søvnmedicin Telefon København: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Møntergade 5, 3. sal 1116 København K

Telefon Århus: 3343 6190, man-fredag kl 9-12

Viborgvej 3, 2. sal 8000 Århus C

Telefon Aalborg: 3343 6195, man-torsdag kl 8-10

Boulevarden 16 9000 Aalborg

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Blodprop i hjertet er farligst for kvinder Flere kvinder end mænd indlægges med blodprop i hjertet uden at have brystsmerter – og flere kvinder dør af lidelsen på sygehuset Kvinder, der bliver indlagt med en blodprop i hjertet, har sjældnere brystsmerter end mænd med samme diagnose. Det er konklusionen i et amerikansk forskningsprojekt offentliggjort i tidsskriftet JAMA. Ifølge de amerikanske forskere er det godt fire ud af ti kvindelige blodproppatienter, der ikke oplever smerter i brystet, mens det blandt mændene blot er tre ud af ti. I alt har de amerikanske forskere inddraget data fra over en million amerikanske patienter, der blev indlagt med blodprop i hjertet henover en tolvårig periode fra 1994 til 2006. Granskningen af patienternes journaler viser, at forskellen på mænds og kvinders symptomer især gør sig gældende i de yngre aldersgrupper. I gruppen under 45 år er der således 30 procent større risiko for, at kvinder med blodprop i hjertet ikke har brystsmerter i forhold til mændene. Blandt de ældste er forskellen næsten udjævnet. Udover at fastslå, at kvinderne har andre symptomer end mændene, konkluderer de amerikanske forskere også, at flere kvinder med blodprop i hjertet dør, mens de er indlagt. De amerikanske tal viser, at knap 15 procent af de kvinder, som blev indlagt i den 12-årige periode døde på hospitalet, mens det samme kun gjaldt for godt 10 procent af mændene. Kilde: Hjerteforeningen.

Livsstilsændringer glemmes efter ballonudvidelse Patienter, der har fået en ballonudvidelse, får ikke nok viden om de nødvendige livsstilsændringer, der efter indgrebet skal sikre et bedre fungerende hjerte. Det konkluderer ny forskning, som blev præsenteret ved The European Society of Cardiology, ESC’s årlige kongres, som netop er overstået. Konklusionen på problemet er manglende tid og for lidt information fra læger og sygeplejersker. I Sverige har forskere således undersøgt, hvordan 1.073 patienter fra 28 hospitaler har oplevet den information de fik efter en ballonudvidelse. Over halvdelen af patienterne havde fået indtryk af, at de var raske ved uskrivning. Og det er ikke korrekt, eftersom ballonudvidelsen godt nok fjerner smerterne i brystet, men ikke forebygger nye forsnævringer i kranspulsårerne. Derfor er det vigtigt, at patienterne får hjælp til at ændre livsstil, og får at vide, hvad de kan gøre for at mindske risikoen for flere hjertekarsygdomme. Det kan typisk være et stoppe med at ryge, at omlægge kosten og at motionere. Kilde: Hjerteforeningen. ”Lykkepiller” kan give hjertestop Det populære antidepressive middel Cipramil kan ifølge et nyt studie få hjertet til at slå ude af takt, så det i sjældne tilfælde går i stå. Lægemiddelstyrelsen ændrer nu sine anbefalinger til brugen af ”lykkepillerne”. Et nyt amerikansk studie har for nylig afsløret en hidtil ukendt potentiel farlig bivirkning ved Cipramil, som mange depressive danskere for øjeblikket bliver behandlet med. Omkring 178.000 danskere er i behandling med Cipramil samt kopiudgaverne af dette lægemiddel, der alle rummer det virksomme stof Citalopram. Ifølge studiet kan Cipramil øge risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, der i yderste konsekvens kan føre til, at patienten besvimer, får hjerteflimmer og hjertestop. Der er tale om en undersøgelse, hvor man har brugt den gængse metode til at afsløre effekten på hjertet. ”Vi anser undersøgelsen for at være af en god kvalitet. På den baggrund har vi valgt at sætte den anbefalede dosis ned,” siger Doris Irene Stenver, der er overlæge i afdelingen for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen samt medlem af EU’s bivirkningskomité, hvor beslutningen er truffet. Kilde: Videnskab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Fedme gør kvinders hjerter syge Svær overvægt giver kvinder dobbelt så stor risiko for slagtilfælde og blodprop i hjertet. En Dansk undersøgelse, der er støttet af Hjerteforeningen, viser samtidig, at overvægt er farlig for selv unge kvinders hjerne og hjerte. De svært overvægtige unge kvinder bliver ramt af dobbelt så mange slagtilfælde og blodpropper i hjertet som normalvægtige. Forskerne bag undersøgelsen har beregnet BMI for over en kvart million kvinder med en gennemsnitsalder på 30 år ved at indhente højde og vægt i kvindernes vandrejournaler. Værdierne for BMI har de sammenholdt med registre for indlæggelser som følge af blodpropper i hjertet og slagtilfælde de efterfølgende tre til seks år. På den måde fandt de, at 186 af kvinderne i perioden blev ramt af slagtilfælde og 73 af blodprop i hjertet. Næsten to en halv gange flere af de svært overvægtige i forhold til de normalvægtige var blevet indlagt med blodprop i hjertet. For slagtilfælde gjaldt det knap dobbelt så mange af de svært overvægtige. Man er svært overvægtig, hvis man har et BMI over 30. Det svarer til at veje 90 kg eller mere, hvis man er 173 centimeter høj. Over 13 procent af danske kvinder er svært overvægtige ”Det er meget sjældent, at så unge kvinder rammes af hjertekarsygdomme, men fordi den øgede risiko følger kvinderne igennem hele livet, kan effekten af overvægten blive meget stor,” siger Michelle Dalgas Schmiegelow, der er læge og ph.d.studerende fra Gentofte. Kilde: Hjerteforeningen.

Med et måleapparat til selvkontrol tager Preben Mandrup ansvar for sin egen behandling, og det går så godt, at han kun skal til kontrol hvert 1½ år i stedet for hver måned.

Annonce

Jeg ved, hvordan min blodfortyndende behandling har det

Danske forskere med til at løse gåde om hjertebørn Omkring 25.000 danskere lever med en medfødt hjertefejl – de er født hjertebørn. Hidtil har det været en gåde for forskere, hvordan gener og miljø påvirker hjertedannelsen, mens fosteret stadig ligger i sin mors mave. Nu har danske forskere i et internationalt samarbejde kortlagt det komplekse netværk af gener, proteiner og miljøfaktorer, som er årsagen til, at der alene i Danmark bliver født omkring 600 børn med hjertefejl om året. Resultatet af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS. ”Vi har opdaget en biologisk fællesnævner i det komplekse netværk af faktorer, der spiller ind under hjertedannelsen. På den måde kan vi se, hvordan mange forskellige genetiske fejl eller miljøfaktorer går ind fra forskellige steder og rykker ved de samme nødvendige processer for at danne et normalt hjerte. Med vores nye resultat kan vi i fremtiden sikre bedre diagnostik og behandling til mennesker med medfødte hjertefejl,” fortæller professor Lars Allan Larsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet. Det nye forskningsresultat er kommet i hus ved, at forskerne har samlet store mængder genetiske data fra patientdatabaser om folk med hjertemisdannelser. Disse data blev suppleret af data fra forsøg med mus og zebrafisk, hvor forskere har undersøgt miljøfaktorernes indflydelse på dannelsen af hjertet. Kilde: Videnskab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

Formanden for Blodprop- og AK-Patientforeningen, Preben Mandrup, regner med at blive 100 år. Preben Mandrup har haft adskillige blodpropper i sine ben på grund af en genfejl og er derfor i livslang AK-behandling (anti-koagulationsbehandling, dvs. behandling mod blodpropper) med Marevan, der nedsætter risikoen for/evnen til at danne blodpropper.

– et sted, hvor man kunne stille spørgsmål om alle de faktorer, der påvirker blodpropforebyggende medicin – et sted, hvor intet spørgsmål er dumt og – ikke mindst – et sted, hvor man kunne møde andre i samme situation og få viden om, hvordan man selv styrer sin AK-behandling.

”På et tidspunkt i 2000 hørte jeg, at man kunne få udleveret et måleapparat til selvkontrol, så man kunne lære at dosere sin egen medicin” forklarer Preben Mandrup. Sådan et måleapparat fik Preben Mandrup fat i og kom i den forbindelse i kontakt med andre i samme situation.

Denne forening er nu en landsdækkende forening for alle i blodpropforebyggende medicinsk behandling. Foreningens formål er at støtte medlemmerne, hvis de har spørgsmål, at arrangere medlemsaftener med relevante emner samt at blive en vidensbank til gavn for medlemmerne, deres pårørende og andre, der har interesse i blodpropforebyggende behandling. Ligeledes arbejder foreningen aktivt for, at så mange patienter som muligt kan oplæres til selvstyret AK-behandling.

På dette tidspunkt eksisterede der ingen patientforening, som Preben Mandrup kunne få støtte hos. Derfor gik han i 2002 sammen med en lille gruppe patienter og fik dannet en patientforening, som i dag hedder Blodprop- og AK-Patientforeningen. De savnede et sted med indsigt og viden

Man kan læse om foreningen på www.akpatient.dk, som er foreningens hjemmeside. Her er det også

muligt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig til foreningens nyhedsbrev. Er du AK-patient eller pårørende til en AK-patient, og vil du melde dig ind i foreningen, kan dette ligeledes ske på medlemsservice@akpatient.dk eller ved at ringe på telefon 70 20 86 03. AK-journalen er foreningens medlemsblad. Her kan man blandt andet læse referater fra afholdte møder og generalforsamlinger, og her videreformidles nyheder og gode råd i forbindelse med den medicinske behandling af øget tendens til blodpropper. Medlemmerne har også her mulighed for at komme til orde og at fortælle netop deres historie. Af Janni Tøttrup, janni.tottrup@roche.com

tema Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hård motion sænker blodtrykket – og aflaster hjertet Det har længe været kendt, at motion kan være med til at nedsætte blodtrykket, men hidtil har anbefalingerne til personer med forhøjet blodtryk været motion i moderate mængder. Den nye forskning fastslår imidlertid, at højintens træning er mere effektiv end motion i moderat tempo, når blodtrykket skal sænkes. Det skriver Københavns Universitet på deres hjemmeside. ”Blodtrykket faldt så meget i gruppen med forhøjet blodtryk, at flere af deltagerne måtte trappe deres medicin ned eller helt droppe den. En af deltagerne gik fra at have svært forhøjet blodtryk til at have et helt normalt tryk efter blot otte uger med træning,” fortæller ph.d.-studerende Lasse Gliemann Jensen fra Institut for Idræt på Københavns Universitet, som er en af hovedmændene bag projektet. Omkring 500.000 danskere lider af forhøjet blodtryk, men kun omkring halvdelen af dem ved det, selv om forhøjet blodtryk er en kendt risikofaktor for at få hjertekarsygdom. Årsagen til blodtryksfaldet skal findes i de mindre blodkar, der fordeler blodet ud i de enkelte kropsvæv. Diameteren på disse blodkar er afgørende for blodtilførslen til kroppens organer, men også for det generelle blodtryk. ”Vi opdagede, at relativt lidt træning inden for kort tid, dog med meget høj puls, øgede deltagernes evne til at producere de stoffer, der er med til at udvide de små blodkar, hvilket tyder på, at det er en væsentlig faktor til at sænke blodtrykket,” siger Lasse Gliemann Jensen. Projektet er støttet af hjerteforeningen. Kilde: Hjerteforeningen.

Kvindehjerter bruger mere blod Der løber mere blod gennem hjertemusklen hos kvinder end mænd, viser en ny dansk undersøgelse. Kvinders symptomer på en blodprop i hjertet er ofte forskellige fra mænds. Det kan have stor betydning for diagnosticering og behandling af kvinder, men årsagerne har hidtil været ukendte. Nu har danske forskere imidlertid fundet en forskel, der måske spiller ind. Mængden af blod, der løber gennem hjertets muskulatur under hvile, er større for kvinder end mænd. Ved hjælp af avancerede CT-scanninger har de kunnet tage et kig ind i hjertet og måle mængden af blod, der løber gennem forskellige områder af hjertevæggen. Forskerne har målt godt 400 raske mænd og kvinder i hvile. Konklusionen på målingerne er, at kvinders hjertemuskulatur bruger 9 procent mere blod end mænds gør. Forskerne bag undersøgelsen kommer fra Hjertecentret på Rigshospitalet. Kilde: Hjerteforeningen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Dit hjerte har brug for en god søvn! Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø kan hænge sammen? Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

Ubehandlet søvnapnø kan på længere sigt føre til for højet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde.

Cirka 160.000 danskere har sygdommen søvnapnø (også kaldet Obstruktiv Søvnapnøsyndrom, OSAS). Sygdommen indebærer, at man, når man sover, har kortere eller længere perioder, hvor vejrtrækningen stopper, ofte i kombination med høj snorken.

På www.sovnapno.dk kan du læse mere om søvnapnø, hvorfor det opstår, hvordan det behandles, og hvad du selv kan gøre, hvis du lider af søvnapnø.

De mest almindelige symptomer er træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og nedtrykthed - men også samlivsproblemer og impotens kan være tegn på sygdommen, som mange ikke er klar over, at de har.

På hjemmesiden kan du også tage en internationalt anerkendt søvnighedstest, der kan give dig svar på, om dine træthedssymptomer er forårsaget af søvnapnø. Bemærk, at testen aldrig kan erstatte en medicinsk diagnose. Hvis du er bekymret over dine søvnproblemer, så tag en snak med din læge!

www.sovnapno.dk - et infosite om søvnapnø. Produceret med støtte fra ResMed Educational Grant Nordic og Maribo Medico A/S

tema

Blodprop førte til opdagelse af diabetes Uden forudgående varsel fik Ejnar Schmidt en blodprop i hjertet. Han blev akut indlagt på Rigshospitalet, fik en ballonudvidelse, som forløb fint og kom sig hurtigt. Efter operationen fik han imidlertid også konstateret diabetes, en sygdom som det tog lang tid at vænne sig til og finde den rigtige medicin for. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ejnar Schmidt er i dag 54 år og bor i Skælskør sammen med sin kone, som han mødte lige efter skolen og som han været gift med i 32 år. Sammen har de en voksen datter, der også bor på det sydlige Sjælland. Ejnar er oprindeligt uddannet værktøjsmager, men arbejder i dag som montør. Han bygger rensningsanlæg og udfører reparationer til spildevandsanlæg. Han rejser derfor i hele landet, hvilket betyder mange timer i bil og lange arbejdsdage en gang i mellem. Den ene dag er han i Gråsten – den anden dag er han på Bornholm. Ballonudvidelse var som at blive født på ny Ejnar Schmidt vågende for 6 år siden en tidlig morgen ved 4-tiden og følte sig rigtig dårlig tilpas. Han var alene hjemme, så på trods af utilpasheden stod han op og kørte på arbejde.

Ejnar tænkte, at utilpasheden nok ville gå væk i løbet af dagen. Men det gjorde den ikke. Ejnar fik det derimod værre og værre. ”Jeg svedte og havde rigtig ondt i min venstre arm og fingrene begyndte at snurre og sove.” Ejnar kørte derfor over til den nærmeste tankstation for at købe en danskvand. Men han kunne ikke komme ud af bilen, så han ringede til sin kone. Hun kørte ham med det samme på hospitalet. Her fik han en ordentlig gang skældud af sygeplejerskerne. De sagde, at Ejnar skulle have ringet til lægen med det samme. ”Jeg kendte jo ikke symptomerne,” fortæller Ejnar, selv om der er hjerte-karsygdom i hans familie. Ejnars far var en af de første, som fik en by-pass operation på Rigshospitalet i begyndelsen af 70’erne, men han vågnede aldrig op fra operationen. ”Men jeg havde det nok alligevel lidt på fornemmelsen. Sådan er det lidt med os mænd. Vi ignorerer det, når vi har det skidt og får ikke ringet til lægen.” Efter en ballonudvidelse, som blev udført på Rigshospitalet, fik han det hurtigt bedre. ”Det var som at blive født på ny og

Ejnar Schmidt fik for seks år siden en blodprop i hjertet, men det var hans kone, der resolut fik ham indlagt. ”Jeg kendte jo ikke symptomerne,” fortæller Ejnar, selv om der er hjerte-karsygdom i hans familie. Efter en ballonudvidelse fandt lægerne imidlertid også ud af, at han havde diabetes.

tema

For lidt motion, forkert mad og arvelighed formentlig årsagen Efter Ejnar havde fået en ballonudvidelse konstaterede lægerne imidlertid også, at Ejnar havde diabetes. Det kan han i dag se, skyldes en kombination af at spise forkert, motionere for lidt og arvelighed - der er diabetes i familien på Ejnars mors side. Når man som Ejnar har et fleksibelt job og er meget på farten, kan det sagtens betyde meget lange dage fra fx klokken halv seks om morgenen til klokken halv seks sent på eftermiddagen. Det har ofte betydet, at det har været nødvendigt at få noget hurtigt at spise, og det man kan få på farten eller på hotel er ikke altid det sundeste. Tidligere hændte det også, at turen gik forbi en tankstation, og der blev tanket op med chokolade. ”Jeg købte slik til de lange køreture, og spiste forkert. Jeg har altid godt kunnet lide slik, og det er nemt at have med på farten. Det er bare en skidt vane at komme ind i, for det er svært at lægge vaner om. Jeg har taget en kold tyrker og har vænnet mig af med det nu. I dag tager jeg en pose gulerødder med Af hensyn til sin type 2-diabetes har Ejnar længe forsøgt at tabe sig. Alligevel er i stedet,” forklarer han. Og det er ikke kun vægten gået op og ned. Han har derfor for nylig taget kontakt til sin lokale sundfordi, det er sundere – han har også en aftale hedsklinik i Skælskør for at få støtte. ”Jeg er nok en af dem, der skal holdes lidt i med sygehuset om, at han skal tabe sig lidt ørerne, hvis jeg skal tabe mig, så jeg ikke mister motivationen,” siger han. mere. ”Hvis man gider at tabe sig, er det besværet værd. Men det er svært ikke at tage det, man har tabt sig, hurtigt på igen. For det er så nemt at sige, at man udskyder løbeturen til dagen efter, hvis det regner eller blæser. Men såFlere typer behandling for diabetes dan kan man jo blive ved. Det er vigtigt at huske på, hvor godt For at få styr på vægten, blev Ejnar - umiddelbart efter han fik man har det bagefter.” konstateret diabetes - sat på diæt samt i behandling med Metformin, som fortrinsvis anvendes til behandling af overvægtige Han har for nylig taget kontakt til sin lokale sundhedsklinik i personer med type 2-diabetes. Vægten blev imidlertid ved med Skælskør for at få støtte, for vægten svinger for meget op og at gå op og ned. Han blev derfor tilbudt et af de nye såkaldte ned. De har før hjulpet ham med at tabe mange kilo. GLP-1 lægemidler, som anvendes, når det forhøjede blodsuk”Jeg er nok en af dem, der skal holdes lidt i ørerne, hvis jeg ker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab og skal tabe mig, så jeg ikke mister motivationen.” motion. Han fik først Byetta, som krævede to gange daglige Og så understreger Ejnar, at det er vigtigt, at familien støtter injektioner. Men det passede ikke Ejnar særlig godt at skulle op, som den også gør i hans tilfælde. have hele udstyrspakken med og han glemte den ofte hjemme. Stikker sig en gang om ugen Ejnar tager hver dag piller for både forhøjet blodtryk og sin hjerte-kar sygdom, men er taknemmelig for, at han i dag er i en behandling for sin type 2-diabetes, hvor han kun skal stikke sig én gang om ugen, for det betyder, at han ikke behøver tænke så meget på sin sygdom i det daglige. ”Jeg stikker mig hver søndag, og så behøver jeg ikke tænke mere over det i en hel uge,” fortæller Ejnar Schmidt. ”Det er en stor lettelse, for i mit arbejde rejser jeg meget, og nogle gange skal jeg overnatte ude. Inden jeg fik den nye diabetesbehandling skulle jeg slæbe alt muligt med mig og det var noget besværligt. Det behøver jeg ikke længere.” Ejnar og hans kone rejser også meget. Ofte går turen til Tyrkiet. Turen er også gået til Caribien. Og sidst var de seks venner af sted sammen på Filippinerne. Her er friheden og følelsen af ikke at være begrænset af sin sygdom meget vigtig for Ejnar. ”Der er i forvejen så meget, man skal huske. Jeg tager en del piller for mit hjerte. Derfor er det nemt, at min diabetesmedicin kun skal tages en gang om ugen. Jeg behøver ikke at slæbe så meget med. Det giver mig en enorm frihed. Og det betyder, at jeg ikke tænker så meget over, at jeg har diabetes.”

Behandlingen fungerede heller ikke godt sammen med Ejnars skiftende og ofte lange arbejdsdage samt lejlighedsvise overnatninger på hotel. Herefter fik Ejnar Victoza, men den havde kun en ringe effekt på Ejnars blodsukkerniveau. Men siden starten af 2012 har Ejnar har fået Bydureon, idet lægen mente, det kunne være det rigtige for Ejnar. ”Det virker rigtig godt. Jeg stikker mig hver søndag, og det betyder, at jeg ikke behøver at slæbe det med rundt. Om søndagen har jeg ro til det. Og hvis det ikke passer søndag, kan jeg uden de store problemer strække det til mandag eller tirsdag.”

Foto: Carsten Andersen.

selvom jeg var træt et godt stykke tid efter operationen, følte jeg mig meget glad og med fornyet energi.”

Hvad er meningen?

Doktor Kvik For ikke så længe siden var det ikke ualmindeligt, at lægen foretog hjemmekonsultationer. Når han kom, kunne man bede ham om ved samme lejlighed at tjekke mandlerne, ørerne, fodvorten eller det underlige hududslæt bag øret på familiens øvrige medlemmer, fortæller Ole Toft, der er tidligere dansklærer og viceskoleinspektør på Balleskolen i Silkeborg. Efter han er gået på pension, skriver han mest, fordi han fortsat har lyst og som mental træning efter sin apopleksi for et par år siden. • Af Ole Toft redaktionen@raskmagasinet.dk

Der stod altid cigarer fremme i mine forældres soveværelse. Gode langtidsholdbare cigarer i folieetui. De står der endnu. De sidste blev vist købt for mere end 30 år siden. Mine forældre røg ikke, men de var købt til huslægen Doktor Godfredsen. I badeværelset hang der to hvide nystrøgne håndklæder. Et håndklæde til gæster og et til Doktor Godfredsen, så han kunne vaske hænder efter hjemmekonsultationen og inden cigaren blev tændt. Min mor elskede duften af cigarrøg. Den mindede hende om sit barndomshjem, hvor jeg da også kort tid efter min konfirmation blev en del af Aktuelt Kvarter seancen, hvor vi mænd efter middagen og Pressens Radioavis trak os tilbage i dagligstuens bløde lænestole for at følge dagens nyheder og i ro og mag reflektere og debattere verdenssituationen. Der var både tid og ro, og livskvaliteten nærmest hang i cigarrøgstågen. Duften fra den febernedsættende sprøjte blandet med god cigarrøg Det var dengang huslægen var en del af, om ikke familien, så da familielivet på godt og ondt. Doktor Godfredsen havde bistået ved 4 hjemmefødsler i villaen på Fuglebakken, men kom i øvrigt kun sjældent og som regel altid, når et sygdomsramt familiemedlem fik over 40 graders feber. Jeg kan stadig fornemme duften fra den febernedsættende sprøjte blandet med god cigarrøg. Det var dengang vi skrev huskeseddel, så lægen også kunne tjekke mandlerne, ørerne, fodvorten eller det underlige hududslæt bag øret på familiens øvrige medlemmer. På ét og samme tidspunkt – på én og samme konsultation. Desværre er både Doktor Godfredsen, de gode minder og cigarrøgen for længst forduftet. Den tid er væk - ja ”tiden” som sådan er generelt ikke eksisterende.

Hvad er meningen? Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Doktor Godfredsen var heltefigur i vores familie. Ikke mindst da han ved min fødsel fik liv i mig efter mere end 20 minutters ”skindød”, fortæller Ole Toft. I dag skal man helst selv møde op i lægehusets konsultation – også med både stærke smerter og feber og kun for behandling af én slags dårligdom ad gangen. Har man flere sygdomssymptomer skal man aftale ny konsultation eller have ny henvisning til speciallæge, hvor samme regler i øvrigt er gældende. Råstof i en industrialiseret sundhedsfabrik Tiden er knap hos Doktor Kvik, for mange patienter skal jo have kigget på én ting ad gangen. Doktor Kvik er blevet til ”den omvendte Fakta-læge”: ”Det ta’r kun 5 minutter, men vi vil så gerne ha’ at du går lidt tidligere!” Hvis man er så uheldig, at sygdomsforløbet kræver indlæggelse, og man i øvrigt har flere forskellige symptomer på samme tidspunkt, er det spændende hvilket sygehus i regionen, man får hjemmebase på. Under indlæggelsen må man være indstillet på, at flere supplerende undersøgelser kan foregå på regionens øvrige sygehuse, og at man ofte skal gentage sin sygehistorie for op til halvtreds forskellige læger. I sådanne tilfælde bugner journalen naturligvis, og det er ganske simpelt umuligt for den enkelte læge at skaffe sig overblik over patientens samlede sygeforløb. Så længe patienten er mentalt velfungerende, går det nok, men ofte er patienterne jo netop indlagt på grund af såvel fysisk som mental svækkelse. Der skal ikke herske tvivl om, at specialiseringen af lægegerningen betyder meget for patienternes muligheder for at blive helbredt både bedre og hurtigere end før. Det kan man så glæde sig over, for i sygeforløbet føler man sig ofte som råstof i en industrialiseret sundhedsfabrik.

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden. Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

tema

Pille mod afhængighed på vej

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Den nye medicin, som blandt forskerne har nobelprismodtager Arvid Carlsson, stabiliserer ifølge den svenske tv-station SVT mængden af dopamin i hjernen og sørger for et konstant normalniveau. De første studier viser desuden, at medicinen også virker på andre sygdomme, der har med hjernens mængde af dopamin at gøre. ”Stoffet er enestående, da det både kan hæve og sænke dopamin afhængigt af den lidelse, man har i sin hjerne,” siger Pia Steensland, der er lektor og alkoholforsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm. Derfor lanceres medicinen umiddelbart som et gennembrud i kampen mod alkoholisme, men set med misbrugsrådgiver og alkohol-coach, alkolog Carl Christian Randows øjne har medicinen lang større og vidtrækkende perspektiver i behandlingen af afhængighed, der har mange former. Carl Christian Randow vil ikke sætte tal på, hvor mange danske misbrugere, der rammer dette brede spektrum. Omvendt vil han heller ikke afvise, at vi nærmer os svimlende to millioner, som er berørt i mere eller mindre grad. ”Tallet har været nævnt. Måske er det sandt – det er plausibelt – men i så fald er det rene gisninger.” Nye og dristige teorier ”For i det tal taler vi om alt fra alkohol, stoffer, arbejdsnarkomani, sexafhængighed, ludomani, kaffe og nikotin. En af misbrugsbehandlingens helt store koryfæer, Craig Nakken, skrev i sin tid en bog, der hedder: “Den afhængige personlighed”, hvori han beskriver psykologien, der udspiller sig i et menneske, der er blevet indfanget af afhængighed. Han konkluderer, at der bagved alle afhængighedsforløb gemmer sig en ensartet problemstilling,” fortæller Carl Christian Randow og fortsætter: ”Det mest interessante er, at Craig Nakken fremkom med sine teorier, inden der var nogen der kendte til de biokemiske processer i belønningscentret, herunder forekomsten af dopamin. Man kan sige, at dét, der var en vovet påstand på tidspunktet, hvor den blev fremført, og som har mødt megen kritik i sin levetid, nu er blevet blåstemplet med videnskabens større afdækning af de ensartede, bagvedlig-

”Med al vores viden om lykke, dopamin og afhængighed kan det jo ikke overraske, at et menneske, som på denne måde oplever sine lykkeligste stunder i disse stemningsændrede øjeblikke, vil søge tilbage hertil, også selvom det koster på nogle andre områder i form af negative konsekvenser,” siger alkolog og misbrugsrådgiver Carl Christian Randow.

gende biokemiske processer i alle afhængighedsproblemstillinger. Dopamin-receptorer har man opdaget er tilstede i meget lavere doser hos mennesker, der udvikler afhængighed. Det er så vigtigt for vores følelse af velbehag, at det også er blevet kaldt for ’lykkehormonet.” Den farlige trang til stimulans Ved den årlige ”Hjerneugen” på Københavns Universitet tidligere i år lød hovedspørgsmålet: Hvad har kokain, amfetamin, hasardspil, sex, motion og en fantastisk forårsdag til fælles? En del, hvis man ser det fra hjernens synsvinkel. De nævnte stimulanser og aktiviteter udløser nemlig basale mekanismer i hjernen, der får os til at have det godt. Alle rammer de vores belønningssystem. Nogle af de faktorer, der udløses, er gode og sunde aktiviteter som sex, motion og en gåtur i naturen og den friske luft. Stoffer, alkohol og spil er derimod et misbrug af et urgammelt system i hjernen, der lærer os at overleve. Og netop fordi det er så basalt, er afhængighed af stimulanserne ikke til at slippe af med igen for hjernen. Præcis som den aldrig glemmer, hvordan man kører på cykel. Lykke og dopamin Under ”Hjerneugen” sagde hjerneforsker Albert Gjedde fra Aarhus Universitet blandt andet: ”Dopamin er det stof, der gør ting meningsfulde for os. Det styrer hjernens center for belønning. Når der udløses dopamin, får vi det godt. Og det motiverer os til at gøre de ting, der udløser dopamin. På den måde er dopaminen grundstammen i et meget stærkt indlæringssystem i vores hjerne. Når vi får det godt af at have sex, spise og bevæge os, er det, fordi det er aktiviteter, der øger vores chancer for at overleve længe nok til at sætte afkom i verden.” ”Hjerneugen” konkluderede slutteligt:

Eksistensen af det såkaldte belønningssystem blev opdaget tilbage i 1954 af den amerikanske forsker James Olds. Han lavede forsøg med rotter, der havde fået en elektrode opereret ind i hjernen, og ved at trykke på en knap stimulerede de sig selv. James Olds observerede, at rotterne flere tusinde gange i timen trykkede på knappen, og de blev ved 24 timer i døgnet, til de gik omkuld af udmattelse. Forskeren havde ramt belønningscenteret med sin elektrode.

Foto: Privat.

En hjernemedicin, der vil virke hæmmende på stort set alle former for afhængighed, er opfundet i Sverige og skal testes til efteråret. En række forsøg viser nemlig, at medicinen stabiliserer produktionen af dopamin i hjernen. Og netop dopamin er kodeordet, når det gælder afhængighed og misbrug over en bred kam.

Dopamin er et positivt stof Dopamin er et nødvendigt begejstringsstof, der naturligt dannes i hjernen. Stoffet er vigtigt for mennesker og med for lidt dopamin kan man fx få Parkinsons sygdom. Dopamin frigives, når man som menneske koncentrerer sig. Altså hvis man fx arbejder, løser matematiske opgaver, løber en tur eller spiller computerspil. I princippet kan teorien ligeså godt gå på, at sport, sex, opgaveløsning og koncentration skaber afhængighed på grund af den dopamin, som disse aktiviteter frigiver. Kilde: Olaf B. Paulson og Gitte Moos Knudsen, professorer ved Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed.

”Men så er det, at rusmidlerne kommer ind. På hver deres måde øger de mængden af dopamin i hjernen. Og fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin, som noget, der skal efterstræbes, bliver et misbrug indlært i hjernen lige så stærkt som evnen til at løbe, cykle eller tilfredsstillelsen ved at stille sult.” Misbrugsekspert Carl Christian Randow slutter: ”Med al vores viden om lykke, dopamin og afhængighed i dag, kan det jo ikke overraske, at et menneske, som på denne måde oplever sine lykkeligste stunder i disse stemningsændrede øjeblikke, vil søge tilbage hertil, også selvom det koster på nogle andre områder i form af negative konsekvenser, og at man derfor må give afkald på både selvrespekt og andre menneskers anerkendelse. Men behovet for at opleve denne lykkefølelse er tilsyneladende så stærk, at næsten alle andre hensyn må vige pladsen herfor, hvad i øvrigt er fuldkommen uforståeligt for mennesker med et naturligt højt dopamin niveau. For de kan ikke sætte sig ind i det tomrum, som afhængige mennesker føler, når de er uden deres “stof”. Og midt i al talen om misbrug, afhængighed og svag karakter må vi endelig ikke glemme, at der sandsynligvis også er arvelige faktorer i spil, når mennesker udvikler afhængighed.”

Afhængighed får hele tiden nye ansigter Nydelses- og rusmidler som chokolade og kokain frigiver stoffet dopamin i hjernen, men hjernens belønningscenter er ikke fulgt med udviklingen i stimulanser. Eksempelvis er kokain, farverige cocktails, sex og chokolade midler, som moderne mennesker bruger i jagten på nydelse. Virkemidlerne er umiddelbart forskellige, men resultatet er i store træk det samme, nemlig stimulering af belønningscenteret. Belønningscenteret er et område centralt i hjernen, som giver fornemmelsen af nydelse, og dopamin er den stimulerende faktor. Problemet er imidlertid, at belønningscenteret er urgammelt og derfor ikke helt gearet til de stimulanser, det moderne liv kan byde på. Fx medfører et indtag af kokain dopamin i overflod, hvorfor belønningscenteret bliver overstimuleret. Resultatet er, at vi ender som afhængige misbrugere. Dopaminsystemet er imidlertid ikke tiltænkt skrappe midler som kokain og amfetamin. For de nærmest kortslutter mekanismerne og giver et sandt dopamin bombardement. Kokain forøger voldsomt mængden af dopamin, og dermed forstærkes signalet i belønningscenteret. Helt konkret bindes kokain til et protein, der sidder i cellemembranen og transporterer dopamin ind i cellen. Når kokain er bundet til dette protein, speedes processen op, så der transporteres langt større mængder dopamin ind i cellen. 12756 Ann_A4.indd 1 Belønningscenteret og dopamin er formentlig udviklet for at sikre, at vi efter halvandet døgns sult alligevel kan mobilisere os til at jagte byttet og dermed skaffe føde. For dopaminen frigives allerede ved forventningen om måltidet - det giver en forventningens glæde, der kan være drivkraft i jagten. Kilde: Lektor Anders Gade, Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Vitaflo Scandinavia AB · Nygade 1 · 3600 Frederikssund · Tele

Vitaflo Scandinavia AB Tlf.: +45 48 22 18 38 E-mail:infodk@vitaflo.net www.vitaflo.net

tema

Afhængighed af alkohol - skabes let, koster dyrt og medfører sygdom Under de rette betingelser kan vi alle formentlig udvikle fysisk afhængighed af alkohol, selv om man grundlæggende ikke ved, hvorfor nogle er mere disponerede end andre. Men man ved, at afhængighed udvikles gradvist som følge af påvirkning hos i forvejen disponerede personer og der er eksempler på, at unge der første gang mærker rusen, bliver hooked fra starten. At introducere unge mennesker for alkohol kan lidt skarpt sat op godt sammenlignes med at spille russisk roulette – det kan være livsfarligt. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

I dag er det ikke kun unge mennesker, der får tidlige erfaringer med alkohol, for også store børn på 12-13 år eller yngre erfarer, at man kan blive både fuld, syg og bagfuld af alkohol. Vi lever i en kultur med udbredt accept af, at vi indtager for hjernen særdeles uhensigtsmæssige mængder af opløsningsmidlet alkohol. Der bliver ganske vist advaret mod for mange genstande per uge, men da alkoholskader først viser sig efter 20-30 år, er det for de fleste unge mennesker ikke en risiko, der tages alvorligt. Og når voksne, som må formodes at være rollemodeller, skal fejre et eller andet eller rigtigt hygge sig, så sker det typisk også under ledsagelse af ”et lille glas vin”. Vi lever derfor på mange måder i en alkohol- og dermed også i en misbrugskultur. Når overforbruget sætter ind koster det kassen for samfundet Alkohol er absolut et fantastisk nydelsesmiddel og en vidunderlig ledsager til skønne og veltillavede måltider. Det er svært at forestille sig en fest uden smukke vinglas på bordet, et nytår uden en perlende champagne og sommerens første måltid på terrassen uden et lifligt glas rosé. De fleste mennesker har da også fornøjelse af et moderat vin- og ølindtag. Men for en meget stor gruppe bliver ungdommens løsslupne holdning til alkohol afløst af et gradvist større forbrug, hvor den frie vilje til sidst bliver deponeret på bunden af flasken. Selv om vi ved, at alkohol kan indebære en alvorlig risiko, så hæger vi tilsyneladende om en alkoholkultur, der skaber alt for mange ofre, både direkte og indirekte, og bundlinjen er udover de menneskelige omkostninger astronomiske udgifter til sundhedssektoren ikke bare i Danmark men også i hele Europa. Alkohol er således et stort samfunds- og folkesundhedsproblem i hele EU, idet der i Europa er flere, der drikker alkohol, end noget andet sted i verden. Det betyder, at Europa har det største alkoholforbrug per indbygger og et stort antal alkoholrelaterede

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Rottegiften warfarin slår rotter ihjel. I meget små doser hjælper stoffet imidlertid de mennesker, som har brug for blodfortyndende medicin. Rottegift er både godt og skidt. Det samme gælder alkohol. skader. Et skadeligt og farligt alkoholforbrug er skyld i 7,4 % af alle sundhedsproblemer og for tidlige dødsfald i EU. Konsekvenserne er bl.a. et højt antal dødsulykker på vejene i Europa, vidtgående følger for samfundet som fx vold, hooliganisme, kriminalitet, familieproblemer og social udstødelse samt lav produktivitet på arbejdet. 10,4 liter ren alkohol til hver eneste over 14 år plus det løse Vi er også meget godt med i Danmark. 48 millioner liter ren alkohol blev der solgt i danske forretninger i 2011 ifølge Danmarks Statistiks opgørelse i juli måned i år. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit købte 8,7 liter ren alkohol, hvilket svarer til, at hver dansker køber lige over 11 genstande om ugen. Af dem er de fire genstande øl, mens vinen udgør lige over fem genstande. Af spiritusgenstande bliver der ugentligt handlet 1,6 af hver dansker, mens alkoholsodavandene kun udgør 0,1 genstand om ugen. Det svarer til, at hver dansker køber fem genstande alkoholsodavand om året. Tallene skal forstås således, at alle danskere fra nyfødt til olding har købt 8,7 liter ren alkohol i 2011. Hvis dette tal omregnes til at gælde alle over 14 år, så er der gennemsnitligt købt 10,4 liter ren alkohol per person i 2011. Årets offentliggørelse indeholder dog ikke tal for grænsehandlen, da disse tal ikke er offentliggjort endnu, men hvis man ser på de skøn som dels Skatteministeriet, Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd lægger til grund for forskellige beregninger, så kan der meget vel være tale om yderligere indkøb af alkohol for mere end 3 milliarder kroner årligt. Hvis alkohol blev opfundet i dag, ville det blive forbudt Forskere, der beskæftiger sig med alkoholskader, mener at hvis alkohol var blevet opfundet i dag, ville det blive forbudt. Alkohols

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alle danskere fra nyfødt til olding har ifølge tal fra Danmarks Statistik købt 8,7 liter ren alkohol i 2011. Hvis dette tal omregnes til at gælde alle over 14 år, så er der gennemsnitligt købt 10,4 liter ren alkohol per person i 2011. Dertil skal lægges den mængde alkohol, der er købt i udlandet fx ved grænsehandel eller på ferie.

historie er imidlertid urgammel, idet mennesker har kendt til at fremstille alkohol i tusindvis af år. Alkohol er nemlig en meget simpel kemisk forbindelse, der kan fremstilles af næsten hvad som helst. Selv af mælk, som man gør det i Mongoliet, hvor det fremstilles af gæret hoppemælk. Og lige så længe man har fremstillet alkoholiske drikke, har man kendt til dens berusende virkning. Øl, vin og spiritus kan smage dejligt, men ville næppe blive drukket i særligt højt omfang, hvis ikke der var en berusende virkning – rusen, hvad enten der er tale om en let mousserende følelse eller en kæp i øret, er altså tillokkende. Hvorfor drak Jeppe? Det gjorde han, fordi han havde elendige vilkår i sin hverdag som bonde og ægtemand, som han gerne ville forsvinde fra. Andre drikker fordi de dermed føler sig mere afslappede, bliver glade og muntre, mindre usikre og i nogle tilfælde fordi de dermed signalerer, at de er en del af flokken. At drikke alkohol er således i udgangspunktet ikke drevet af biologisk nødvendighed, som fx at spise, men har i høj grad en psykologisk karakter og er kulturbestemt.

En kultur kan dog ændres, i hvert fald teoretisk. USA forsøgte at komme alle de ulykker til livs, som alkohol medførte ved at indføre spiritusforbud fra januar 1920,og 14 år frem. Det blev herefter forbudt at fremstille og sælge øl, vin og spiritus i USA. Hensigten var nobel, men effekten udeblev helt og aldeles. USA’s 14 år lange forbudstid, der ophørte i slutningen af 1933, var nemlig et sandt orgie af druk og lovløshed. Det blev mondænt at drikke og salg af alkohol blev en guldgrube for lovbrydere. Alle ville have alkohol, selvom enhver vidste, at alkohol ikke er sundt for helbredet. Alkohol kan være direkte giftig At alkohol medfører omfattende helbredsmæssige skader er et indiskutabelt faktum. Det er derimod ikke præcist afklaret, hvorfor alkohol er et af de mest sundhedsskadelige rusmidler, vi kender til og bruger. En mulig forklaring kan være, at alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som indtages i gramstørrelser. For andre rusmidlers vedkommende som hash og morfin skal der kun

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

få milligram til for at blive ruspåvirket. Nogle undersøgelser har vist, at alle kroppens cellemembraner ændres i deres opbygning efter længere tids alkoholpåvirkning. Det betyder, at transporten af næringsstoffer påvirkes negativt. Andre undersøgelser har lagt vægt på den giftige virkning af en række nedbrydningsprodukter, specielt acetaldehyd. Når vi indtager alkohol er der flere af hinanden uafhængige enzymsystemer, der metaboliserer eller nedbryder alkohol. Ved processen omdannes alkohol til acetaldehyd og derfra videre til acetat, der afgives til blodet. Acetaten optages i kroppens forskellige celler, hvor det enten forbrændes til kuldioxid og vand eller bliver omdannet og deponeret til fedt. Alkohol nedbrydes med samme mængde pr. tidsenhed. Der metaboliseres ca. 115 mg pr. time pr. kilo legemsvægt, hvilket svarer til 8 g ren alkohol pr. time for en person på 70 kg. Da en genstand indeholder omkring 12 g alkohol, vil et menneske altså normalt forbrænde en genstand på halvanden time. Med stigende alkoholdoser, ud over det man kan forbrænde, bliver man i stigende grad bevidsthedssvækket. Man kan blive bevidstløs og respirationscentret kan blive lammet. Intervallet fra bevidstløshed til død er meget lille. Er et mennesker så beruset, at man ikke kan vække ham eller hende, er det meget vigtigt at fragte personen på hospitalet, da tilstanden er livstruende. Alkoholrelaterede lidelser er ofte meget alvorlige Et stort alkoholforbrug er forbundet med en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Mange undersøgelser påviser ganske vist en gavnlig effekt af en til to genstande om dagen, især hvis der er tale om rødvin, alt efter om man er en mand eller en kvinde. Det gælder dog kun for et mindretal midaldrende. For alle andre vil et indtag af flere genstande end det antal Sundhedsstyrelsen

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

De fleste mennesker har fornøjelse af et moderat indtag af vin og anden alkohol. Men en meget stor gruppe på 400.000 mennesker eller flere er storforbrugere. De drikker 50 % af det samlede forbrug af alkohol. anbefaler, man holder sig under, øge blodtrykket og øge risikoen for hjerteflimmer og for hjerneblødning og kan være den direkte årsag til alkoholisk kardiomyopati, en sygdom hvor hjertemusklen bliver betændt. Tilstande som alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose er indlysende nok også direkte relateret til et storforbrug af alkohol. Tilstande som skrumpelever og bugspytkirtelbetændelse anses ligeledes som alkoholrelaterede lidelser, fordi sammenhængen mellem disse tilstande og et stort alkoholforbrug er meget stærk. Men også andre sygdomme kan være forårsaget af et stort alkoholforbrug. Blandt andet en række kræftsygdomme som mundhule-spiserørskræft, tyktarmskræft, leverkræft og brystkræft hos kvinder. Alkohol kan også være en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed og alvorlige hjerte-karsygdomme.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alkohol og rottegift er lige godt eller lige farligt Pointen bliver tydeligere, hvis man sammenligner alkohol med rottegift, som alle er klar over er en farlig gift for såvel dyr som mennesker. Når giften warfarin doseres korrekt, så dør rotterne af den. Og det er jo det, der er meningen. Men stoffet findes også i fx Marevan, en blodfortyndende medicin, som bruges til at forebygge blodpropper hos særligt udsatte. I små mængder har warfarin en gavnlig effekt, idet det virker ved at hæmme blodets evne til at størkne. I store mængder er det derimod dødeligt. Ligesom alkohol. Kilder: www.ec.europa.eu, www.dst.dk og www.netdoktor.dk Selv meget små mængder alkohol øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen - det er hver eneste genstand, som øger risikoen.

Alkohol og kræft Alkohol er kræftfremkaldende. Det er klassificeret i samme gruppe som asbest af WHO’s kræftforskningscenter. Øl, vin og spiritus er kræftfremkaldende: Drikkevarer med alkohol indeholder ethanol. Ethanol er et kræftfremkaldende stof i samme gruppe som asbest og tobaksrygning. Både øl, vin og spiritus indeholder ethanol. Brystkræft: Kvinder, der dagligt drikker alkohol, har en øget risiko for at udvikle brystkræft. Leverkræft: Alkohol øger risikoen for leverkræft. Skrumpelever og andre leversygdomme indtræder ofte før leverkræften. Kræft i mund og spiserør: Alkohol øger risikoen for at udvikle kræft i mund, svælg, strube og spiserør. Tarmkræft: Alkohol øger risikoen for at udvikle tarmkræft. Kræft i bugspytkirtlen: Undersøgelser tyder på, at alkohol også øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Andre skadevirkninger: Alkohol øger også risikoen for at udvikle andre sygdomme end kræft. Eksempelvis øges risikoen for fedtlever, skrumpelever og alkoholisk leverbetændelse. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

tema

Afhængighed kan ses i hjernen

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Espen Walderhaug, der er forsker ved Oslo Universitetssygehus, har i forbindelse med sin postdoktorgrad sammen med kolleger fra Yale University undersøgt biologiske årsagsvariabler ved afhængighed, det vil sige hvilke biologiske faktorer, som kan være med til at forklare, at nogle bliver afhængige af specielt alkohol og gambling. ”Spilafhængighed har slående ligheder med alkoholafhængighed, når vi ser på det kliniske billede. Nu har vi også vist, at der er biologiske ligheder,” fortæller han ”Vi ville sammenligne to typer af afhængighed, hvor der var et stof involveret, altså alkohol, og afhængighed uden noget stof, altså spilafhængighed,” forklarer han i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne. Sammenhæng mellem receptorer i hjernen og afhængighed Som de første i verden studerede Espen Walderhaug og hans kolleger folks hjerner i en PET-skanner for at studere såkaldte serotonin 1B-receptorer i sammenhæng med afhængighed. Serotonin er et signalstof, som er vigtigt, blandt andet til regulering af humør og handlinger som depression og impulskontrol. Antallet af receptorer, vi har, er med til at regulere serotonniveauet i hjernen. Tidligere dyrestudier har antydet, at der kan være en sammenhæng mellem serotonin 1B-receptorer og misbrugsadfærd. 10 personer med spilafhængighed og 12 personer med alkoholafhængighed blev sammenlignet med det samme antal kontrolpersoner. Forskerne forventede at finde en gruppeforskel i antallet af serotoninreceptorer hos de spille- og alkoholafhængige sammenlignet med kontrolpersonerne. De fandt da også en klar forskel mellem de raske kontrolpersoner og de alkoholafhængige, idet de afhængige havde flere receptorer. I gruppen med spilafhængige fandt forskerne derudover en sammenhæng mellem graden af spilleafhængighed og antal receptorer. Jo flere receptorer deltagerne havde, jo mere spilleafhængige var de. ”Nu har vi set, at serotonin påvirker både spil- og alkoholafhængighed, men i fremtiden vil der sikkert blive dokumenteret koblinger også til andre former

for afhængighed. Måske er nogle prædisponerede for afhængighed, mens miljøet afgør, hvad man bliver afhængig af,” siger Walderhaug. Påvirker belønningssystemet Hvilke mekanismer der ligger bag er det ifølge forskeren vanskeligt at sige noget sikkert om endnu. Det er en klassisk hønen-eller-ægget problemstilling. På den ene side kan det være sådan, at antallet af receptorer påvirker risikoen for at blive afhængig samt graden af afhængighed. På den anden side kan det være sådan, at fx det at spille eller drikke meget alkohol påvirker antallet af receptorer, eftersom dette antal ændres hele livet igennem. Alt andet lige er et ubalanceret serotoninsystem negativt i forbindelse med afhængighed. Det er almindeligt at antage, at belønningssystemet er vigtigt for rusoplevelse og afhængighed. Det centrale stof i belønningssystemet er serotonin. Paradoksalt nok ser det ud til, at jo flere serotonin 1 B-receptorer vi har, jo mindre serotonin udskilles der. Dette kan i næste ombæring øge dopamin i belønningssystemet. Resultater kan bane vejen for medicinsk behandling af afhængighed Walderhaug mener, at resultaterne er et nødvendigt skridt i retning af at finde en medicinsk behandling af afhængighed. Skal man forklare komplicerede

fænomener som afhængighed og psykiske lidelser og bagefter behandle dem, må man også undersøge biologiske mekanismer, mener forskeren. I dagens diagnosemanualer, som beskriver hvilke kriterier man skal tage udgangspunkt i, når man stiller en diagnose, handler alt om symptombilledet. ”Hvis man derimod ser efter årsagsmekanismer, kan det godt tænkes, at et serotoninsystem i ubalance kan forårsage en række forskellige diagnoser. Hvilken diagnose, en patient udvikler, kommer an på andre faktorer som køn og miljø,” siger Espen Walderhaug. ”Det er ofte sådan, at mange spilafhængige samtidigt er rusafhængige. Og begge grupper har igen ofte humørsygdomme som depression. Det er derfor interessant, at grupperne har dokumenterede fund i serotonin 1 B-receptorerne.” Kilde: Norges Forskningsråd.

Alkoholafhængige og spilafhængige har flere af en bestemt type receptorer i hjernen.

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

Illustration: Scott Carpenter, www.movingtofreedom.org

Den norske forsker Espen Walderhaug har for første gang påvist, at alkoholikere og spilafhængige har ændringer af en bestemt type receptorer i hjernen. Måske bliver nogle mennesker lettere afhængige end andre, men det er lidt tilfældigt, hvad vi bliver afhængige af, mener forskeren.

tema

En vej ud af misbrugsjunglen DCAA, Dansk Center for Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme, er en organisation af få ansatte og mange frivillige, som i nu 29 år har ydet en stor og uegennyttig indsats for at hjælpe den stadig større og brogede palet af misbrugere, som er en del af et moderne samfund. Og der er gratis hjælp og kærlighed at hente til alle – lige fra alkoholikere til mennesker med købenarkomani. Udover frivilligheden er penge fra Sundhedsstyrelsen og private fonde således med til at hjælpe mere end 3.000 nødstedte mennesker om året – og flere er velkomne.

”De frivillige er ægte idealister, som typisk har en erfaring med misbrug, og som for en stor dels vedkommende er blevet hjulpet af de såkaldte 12-trins fællesskaber som fx Anonyme Alkoholikere. Det er altså mennesker, som selv har været en tur igennem helvede og er kommet beriget ud af det. De er et levende bevis på, at der altid er en mulighed for at komme videre her i liver. Og den erfaring vil vi så gerne dele med så mange som muligt.” Det siger den daglige leder af DCAA, Helene Kemp, der er pårørende til en misbruger. Herfra ved hun, hvordan afhængighed påvirker alle omkring den ramte – lige fra den nære familie til kolleger. DCAA, som nu på 29. år holder til i ganske ydmyge kontorer på Valdemarsgade på Vesterbro i København, har været i stand til at klare de mange år takket være donationer fra fonde og private og altså et stort korps af frivillig arbejdskraft. Vejledere og bisiddere Helene Kemp fortæller: ”Primært rådgiver vi afhængige og deres pårørende i den jungle, som misbrug ofte kan ligne. Vi hjælper dem med at finde et passende behandlingssted i det store mylder af tilbud fra såvel private som offentlige behandlingssteder. Heldigvis har vi cirka 20 mennesker, som arbejder gratis hos os. Det er som sagt både mennesker, der selv har været igennem den hårde tur som misbruger, og uddannede fagfolk. Vores store mål og ønske er at finde den rigtige vej for misbrugerne. Og ligeså vigtigt: At støtte de pårørende, som umiddelbart ofte er de hårdest og mest voldsomt belastede af parterne. Udover gratis, anonym rådgivning, tilbyder vi også bisiddere som hjælp

”Primært rådgiver vi afhængige og deres pårørende i den jungle, som misbrug ofte kan ligne,” siger den daglige leder af DCAA, Helene Kemp.

Foto: DCAA.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

til de mennesker, der en dag skal tage det første skridt tilbage til en normal hverdag. Her vil de ofte løbe ind i en række praktiske problemer for sig selv og i forhold til myndighederne,” Stor støtte udefra DCAAs flotte koncept er kun muligt, fordi foreningen modtager penge fra private fonde og fra Sundhedsstyrelsen. Sidstnævnte har i år givet 800.000 kroner til arbejdet. Helene Kemp siger: ”Sidste år have vi 3.000 henvendelser. Det kan måske forekomme som en dråbe i havet, når vi ved, hvor mange slags misbrugere, der lever i Danmark. Men vores energi er nærmest uopslidelig, så jeg kan kun opfordre endnu flere folk til at henvende sig. Når vi ikke er udpræget synlige med det vi kan, er det ganske enkelt fordi, at vi ikke har villet bruge vores midler på marketing.” DCAA er ikke alene om at yde gratis og frivillig støtte til misbrugere. Men noget helt særligt ved foreningen er, at den har hele den stadig bredere palet af misbrug med i sit tilbud:

Foto: DCAA.

Eksperter hjælper ”Nogle af de midler, vi modtager, bliver brugt til at hyre eksperter med stor viden indenfor de forskellige misbrugsområder. Deres nedskrevne viden kan vi så bruge på den måde, at den formidles videre ved en samtale, og især fordi den også anviser nogle løsninger.” Også hos DCAA er det dog primært alkoholikere, der henvender sig for at få hjælp:

Hos DCAA er der cirka 20 mennesker, som arbejder gratis. Det er både tale om mennesker, der selv har været igennem den hårde tur som misbrugere, og uddannede fagfolk.

Hvornår lider man af afhængighed Afhængighed opstår ved regelmæssig indtagelse af et givent stof. Ifølge WHO’s ICD-10 klassifikation af afhængighed er det, når 3 af 6 følgende kriterier er opfyldt: • Stoftrang. • Kontroltab. • Abstinenssymptomer. • Toleranceudvikling (må have mere af stoffet for at opnå samme virkning som tidligere). • Indskrænkning af øvrige interesser. • Vedvarende brug trods skadelige/uheldige følger. Kilde: WHO.

tema

Afhængighedsformer, som DCAA udover alkoholafhængighed bl.a. kan hjælpe med: • Hashafhængighed • Ludomani. • Madafhængighed • Medicinafhængighed • Stofafhængighed • Sex- og kærlighedsafhængighed • Købeafhængighed

”Vi er ikke en del af AA, men samarbejder meget gerne med dem og alle andre eksperter indenfor diverse misbrugsformer.” Selvom alkoholisme er langt den største gruppe, der henvender sig, kan Helene Kemp hele tiden konstatere nye problemstillinger: ”I disse år får vi stadig flere henvendelser omkring ludomani. Et andet stadig større problem er også hashmisbrug, hvor jeg og mine kolleger oplever, at det især er bekymrede mødre til misbrugere, som kontakter os.” Psykisk, fysisk og kryds-afhængighed Paletten af misbrug er stadig voksende og listen er lang: Ludomani, hashafhængighed, madafhængighed, medicinafhængighed, stofafhængighed, sex- og kærlighedsafhængighed og - købeafhængighed. Helene Kemp: ”I følge den viden, som vores eksperter har givet os, kan afhængighed deles op i tre grupper: Psykisk afhængighed, fysisk afhængighed og kryds-afhængighed. Psykisk afhængighed viser sig ved en stærk trang – stofhunger – til at indtage et rusmiddel for at opnå tilfredsstillelse eller lystfølelse og/eller undgå ubehag. Dette resulterer ofte i en stofsøgende adfærd. Fysisk afhængighed er en tilstand, der viser sig ved tolerance, dvs. at der skal mere og mere til for at opnå den samme virkning. Derudover opstår der abstinenssymptomer, når stofindtagelsen ophører. Krydsafhængighed kan opstå ved, at abstinenssymptomerne, som opstår ved ophørelsen af indtagelse af et stof, fjernes ved indtagelsen af et andet stof, fx metadon. Psykisk og fysisk afhængighed forekommer ofte samtidig, men kan også optræde hver for sig.” Hjælp til hele landet Helene Kemp slutter: ”Det kræver mod at se sin afhængighed i øjnene, men man

Nikotinafhængighed er en form for narkomani Narkomaner har brug for deres fix, og rygere har brug for nikotin. Fagfolk er faktisk begyndt at sammenligne rygning med en form for narkomani. Nikotin er en stærk gift. Hvis man indånder 50 mg nikotin, kan det være dødeligt. Stoffet optages let fra lungerne. Der går kun 5-10 sekunder, fra røgen er inhaleret, til nikotinen optages i hjernen. Nikotin påvirker alle dele af nervesystemet blandt andet hjernens lystcenter. Selv kort tids rygning påvirker hjernecellerne, så de kun fungerer normalt, hvis de påvirkes af nikotin. Holder man op med at ryge, får man abstinenser. Kun ca. 5-10 % forbliver røgfri resten af livet efter rygestop. Man mener, at nikotin virker beroligende på det limbiske system, som er et af hjernens vigtigste centre for følelser. Den opkvikkende virkning skyldes til gengæld nikotinens virkning på de områder, som styrer vores bevidsthedscenter. Disse hovedvirkninger foregår stort set samtidig og er måske en del af forklaringen på, hvorfor nikotin er så populært hos mange. Intet andet stof kan både stimulere og berolige på én gang. Kilde: Karl O. Fagerström psykolog og forsker

behøver ikke stå alene. Enhver kan få en gratis samtale med en af vores rådgivere. Det kan give personen nyt overblik og indsigt i de muligheder, man har for at komme ud af sit misbrug. Ring til os på tlf. 33 23 33 03 mandag til torsdag kl. 10-18 eller fredag kl. 10-16. Og husk: Det gælder folk i hele landet.” Når man ringer, vil der udover hjælp for alkoholisme som sagt være store muligheder for at få hjælp til andre former for misbrug.

Ring

40 60 20 10

Træt af at være ryger?

Skift til dampcigaretter

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig? Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg 40 60 20 10 Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag. Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

Hvis man er madafhængig, begynder optagethed af mad at fylde mere og mere, og man oplever en følelsesmæssig lindring ved at spise.

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet. Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/ review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kode Se Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller skan højre QR kode med din smartphone. VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10. NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dk Hvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

Nyt om helse Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bivirkninger og interaktion ved naturmedicin En bivirkning er en utilsigtet virkning af et (natur-)lægemiddel, der er brugt korrekt og i anbefalet dosis. Det er imidlertid en udbredt opfattelse, at naturmedicin ikke har bivirkninger, men ethvert produkt, der har en virkning, har også risiko for bivirkninger. I nogle tilfælde kan naturmedicin og kosttilskud nedsætte eller forstærke virkningen af medicinen fra lægen. Det kaldes interaktion. De bivirkninger af naturmedicin, der hidtil er rapporteret, har ifølge Lægemiddelstyrelsen typisk været tilfælde af: Allergiske reaktioner, mavesmerter og fordøjelsesproblemer, hovedpine, svimmelhed og træthed, kvalme og opkast samt hjertebanken. Hvis du tager kosttilskud, skal du være opmærksom på, at kosttilskud i modsætning til naturlægemidler ikke har status som lægemidler. Det betyder, at der for kosttilskuds vedkommende ikke er nogen registrering af bivirkninger og interaktioner. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke kan opstå gener i forbindelse med brug af kosttilskud. Ofte er naturlægemidler og kosttilskud ikke ordineret af lægen, men noget man som patient tager på eget initiativ. Du bør derfor altid orientere din læge, hvis du tager naturlægemidler eller kosttilskud samtidig med, at du får anden medicin. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.medicinkombination.dk kan du tjekke, om der er naturlægemidler eller stærke vitaminer og mineraler, som du skal passe på med at bruge samtidig med andre lægemidler. Kilde: www.vifab.dk

Alternativ behandling til børn hitter Zoneterapi, naturlægemidler og kosttilskud står øverst på listen, når forældre vælger alternativ behandling til deres børn. Og alternativ behandling er et hit blandt forældre til børn med især kroniske sygdomme. Det viser en undersøgelse lavet blandt 622 børn i alderen 0-18 år på Pædiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital i 2002. Undersøgelsen viser, at 53 % af børnene har prøvet alternativ behandling en gang, og at gruppen af 0-5-årige med astma, eksem og allergiske lidelser dominerer den statistik. Og selvom der ikke er lavet en ny undersøgelse siden, så bekræfter ledende overlæge ved H. C. Andersen Børnehospital på Odense Sygehus, Arne Høst, at tallet ikke blevet mindre. Det glæder Arne Høst, at forældrene gerne vil hjælpe deres børn så godt som muligt, men han undrer sig over, at så mange bruger tid og kræfter og udsætter deres børn for en behandling, som ikke har nogen påvist effekt, i stedet opfordrer han til, at man som forælder først og fremmest er omhyggelig med hygiejnen. ”God hygiejne er alfa omega for at holde sit barn symptomfrit, sørg for at det vasker hænder før hvert måltid, efter hvert toiletbesøg og når det er synligt snavset. Vask eller bad dem gerne hver dag, mange især forældre til eksembørn tror stadig, at det er usundt at barnet kommer i bad hver dag, men det er netop med til at sikre at eksemet ikke bliver inficeret,” siger han. Kilde: www.astma-allergi.dk

Brug af alternativ behandling i sundhedsvæsenet Næsten hvert tredje danske sygehus bruger akupunktur og mere end halvdelen af de danske offentligt støttede rehabiliterings- og rusmiddelinstitutioner bruger alternativ behandling. Det viste undersøgelser fra et dansk-norsk forskningssamarbejde i 2008. Sygeplejersker og medicinstuderende er storforbrugere af alternativ behandling og naturmedicin, idet 77 % af sygeplejerskerne og 68 % af de medicinstuderende ved Københavns Universitet bruger eller har brugt alternativ behandling og naturmedicin. Det er væsentligt mere end den danske befolkning generelt, hvor knap hveranden voksne dansker har brugt alternativ behandling. Der er lavet flere undersøgelser om brugen af alternativ behandling og naturmedicin blandt patienter. Ofte viser undersøgelserne, at patienter med sygdomme som fx kræft og gigt har et større forbrug af alternativ behandling end den generelle befolkning. En lidt ældre undersøgelse viser, at 76 % af gigtpatienterne har brugt alternativ behandling inden for det seneste år – herunder naturlægemidler og kosttilskud. 40 % af gigtpatienterne mener, at der er færre bivirkninger ved alternativ behandling og naturmedicin end ved konventionel medicin. Kilde: www.vifab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Der forskes i komplementær og alternativ behandling I 2005 bevilgede Videns- og Forskningscenter for alternativ Behandling 4,8 millioner kroner til etablering af Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling. Et tilsvarende beløb blev stillet til rådighed af Syddansk Universitet, Århus Universitet og Handelshøjskolen i Århus. Siden har flere andre fonde ydet bidrag til centrets aktiviteter. Centrets forskning retter sig mod afdækning og analyse af effekt af komplementær og alternativ behandling (KAB) i bredt perspektiv. I lyset af den udbredte brug af komplementær og alternativ behandling og voksende krav om evidensbaseret praksis i sundhedsvæsnet er behovet for dokumentation af eventuel effekt af behandlingerne påtrængende. Det overordnede formål er at skabe grundlaget for en tværvidenskabelig og tværfaglig forståelse for forskellige effektbegreber og undersøgelsesmetoder og at udvikle modeller for tværfaglig effektforskning. Metoder og modeller skal kunne anvendes i forhold til et bredt udvalg af komplementære og alternative teknikker såvel som helbredstilstande spændende fra forebyggelse og sundhedsfremme over kroniske livsstilssygdomme til livstruende sygdomme. For perioden 2009-2013 har Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Programkomiteen for Sundhed, Fødevare og Velfærd bevilget 10,6 mio. kroner til fortsat forskning. Kilde: www.sdu.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Proteiner fra bælgfrugter kan erstatte protein fra kød Dag for dag bliver vores krop fornyet og genopbygget fra inderst til yderst i høj grad via det protein, man spiser. Protein er således nødvendigt for at opnå en stærk og sund krop. Protein fås typisk fra kød, fjerkræ, fisk og æg. Men der findes et alternativ, som er langt billigere – og som er et sundt alternativ, hvis man ønsker at spise vegetarisk eller bare holde en kødfri dag om ugen. Alternativet er bælgfrugter såsom tørrede linser, bønner og kikærter. Disse bælgfrugter er gode proteinkilder, som enten kan erstatte kødet eller anvendes som tilbehør eller supplement til en ret. Og 100 gram linser eller bønner har samme proteinindhold som samme mængde kylling. Der er imidlertid mange, som synes, det er besværligt at anvende de tørrede bælgfrugter i madlavningen, da bønner og kikærter skal stå i blød natten over. Det kan gøre det svært at planlægge. Lav derfor en stor portion på en gang - kog dem og frys dem ned i mindre portionsstørrelser. Således kan man nemt tage en pose op og putte dem direkte ned i gryderetter eller salat. Linser skal dog ikke stå i blød men koges ligesom ris. Prøv at skifte risen ud med linser eller lav en blanding bestående af halvt linser og halvt ris. På den måde får man nemt integreret protein i form af linser til den daglige kost. Linser er også gode til sammenkogte retter og supper, hvor de giver ekstra fylde og en længere mæthedsfornemmelse. Kilde: www.helseportalen.com

Tilladte mængder af sprøjterester kan skade fostre Gravide kvinder risikerer at skade deres fostre, når de spiser ikke-økologisk frugt og grønt. Halvdelen af supermarkedernes ikke-økologiske frugter, grøntsager og kornprodukter indeholder nemlig rester af sprøjtegifte, viser nye stikprøvekontroller fra Fødevarestyrelsen. Selvom fundene i de fleste tilfælde er under grænseværdien, bekymrer de professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean. ”Der er kommet vigtige undersøgelser fra USA, som viser, at hvis en gravid kvinde eller et lille barn indtager pesticider omkring de niveauer, der er tilladt i Danmark, så skader det barnets udvikling - specielt hjernen,” siger professoren til Radioavisen. Han vurderer, at der skal gøres noget ved de grænseværdier for giftrester, som gælder i dag. ”Den risikovurdering, man i dag lægger til grund i Fødevaredirektoratet og i EU-kommissionen, er simpelthen forældet og uansvarlig,” siger han. Økologisk produktion bruger ikke sprøjtemidler til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme med, men udnytter i stedet naturens egne mekanismer. Derfor undgår man rester af skadelig kemi, når man bl.a. vælger økologisk frugt og grønt. Kilde: www.okologi.dk Dyrk spirer selv Spirer er levende vitaminpiller fulde af mineraler, vitaminer, antioxidanter, enzymer, proteiner og fibre. De er kønne, og så smager de dejligt. Og der er slet ingen grund til at købe dem i supermarkedet. Det er sjovere, billigere, og du får sundere spirer ved at dyrke dem selv. Spirerne vokser nemt i forskellige små beholdere på et almindeligt køkkenbord. Uden brug af jord eller andre redskaber udover friskt vand. Selv frøene er nemme at finde i alle helsekostbutikker og det tager kun 4 - 10 dage før spirerne er klar til middagsbordet. Bogen ”Friske Spirer – en guide til spiring” af Miriam Sasha Sommer kom på markedet på tryk i 2010. Siden har forfatteren samlet endnu mere viden til glæde for spireglade børn, teenagere og voksne. Udover at bogen stadig er en A til Z om at dyrke spirer, så indeholder e-bogen nu også en udvidet beskrivelse af de 30 gode grunde til selv at dyrke spirer, alle de seneste tips og ideer, så det nu er endnu nemmere at dyrke spirer, udvidet beskrivelse af spirebeholderne og dyrkningsmetoderne, 15 nye, lækre opskrifter til spirer i dip, smoothies, juice, salat, brød, sandwich, suppe og varme retter samt en opdateret oversigt med 44 spireegnede frø, korn, linser, bønner, ærter og kerner. Den nye e-bog indeholder mange farvebilleder og bogen har mange spændende links. Den danske og engelske udgave af e-bogen kan købes via iTunes/iBooks og Amazon for 69,- kr. Kilde: www.friskespirer.dk

Foto: Friske Spirer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt fra diætisten

Mad er ingen videnskab Det er oppe i tiden at finde og pege på fødevarer, som enten giver os en sygdom, gør os fede eller som gør os raske. Ingen af delene er rigtige eller kan pålægges fødevarerne.

Sund og nærende mad kræver ikke den store videnskab eller eksperimenterende sammensætninger. Det handler i bund og grund om gode basisråvarer og en helt enkelt sammensætning af din mad, for at den bliver sund og tilstrækkelig. Disse leveregler er ikke så komplicerede og svære, som mange gerne vil gøre dem til. Det er vigtigt, at vi ikke lader os forvirre af de mange postulater. Vi skal holde fast i, at vores almindelige basisfødevarer kan danne grunden i vores ernæring. Meget sjældent er en fødevare sort eller hvid. Altså meget usund eller meget sund. De fleste fødevarer bliver først sådan i samspil med andre fødevarer eller ved mangel på samme. Et par eksempler: Kaffe – sundt eller usundt? Kaffe har fået skyld for både at være sundt og usundt. I kaffe findes der nogle fine antioxidanter, som er sunde. Men drikker du for meget kaffe, altså mere end 3 – 4 kopper om dagen, er der andre ting i kaffen, som ikke er så sunde. Og kommer du sukker og fløde i, forringer du de kvaliteter, som kaffen ellers kunne byde på. Feder kartofler? Det har længe været et populært udsagn, at kartofler og andre stivelsesholdige produkter giver for mange kalorier. Men et par kartofler af almindelig størrelse giver omkring 80 kalorier. Derfor kan de med sikkerhed ikke føre til overvægt. Men hvis du spiser et kilo om dagen, eller du garnerer dem med smørklatter, så er sagen selvsagt en anden. Almindelige sunde vaner må altså ikke gøres til udstilling for en videnskab. Det skal være enkelt at spise og købe ind, ellers holder det ikke. Kigger vi på det basale i vores kostvaner, kan det siges meget enkelt, hvad der skal til i din hverdag: Få bunker af kostfibre både fra korn, frugt og grønt Det betyder blandt andet godt brød. Altså rugbrød, hjemmebagt groft brød og fiberrigt knækbrød. Kornet i brødet er med til at forebygge en lang række kræftsygdomme og skal helst være en del af din kost flere gange dagligt. Det betyder også mange grøntsager og gerne en del frugt. For at være sikker på, at du får nok grøntsager, skal disse helst på menuen

Det gode fedt findes i raps- og olivenolie, avokado, fede fisk, fedtrige frø samt nødder og mandler.

Foto: All Over Press.

• Af Lisa Bolting, diætist og chef for SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft. to gange om dagen. Jo flere fibre, der gemmer sig i dine grøntsager, jo mere tæller de i regnskabet, og jo flere forskellige farver du vælger, jo flere antioxidanter får du i kosten. Eksempler på de bedste typer er fx: Porre, pastinak, gulerod, rosenkål, grønkål og broccoli – altså især vintergrøntsagerne som vi kommer tæt på nu. Få tilstrækkeligt med protein Protein fås via det magre kød, fisk, fjerkræ, æg, mager ost, bønner, linser og kikærter. Der er ingen grund til at være bange for at spise protein. Protein byder på mange forskellige næringsstoffer og er en del af at sikre, at din krop har det, den skal bruge til fx muskelopbygning. Spis det gode fedt Da vi meget let får for meget af det mættede fedt – altså de stive typer, er det vigtigt, at sikre dig at få noget af de andre fedtsyrer mindst 2-3 gange om dagen. Naturligvis skal dette være i en afstemt mængde, især hvis du har problemer med at få din vægt til at fungere. Gode eksempler på det gode fedt er raps- og olivenolie, avokado, nødder, mandler, fedtrige frø og selvfølgelig de fede fisk. Afstem dine mængder For at bevare en normal vægt og for evt. at tabe et par ekstra kilo, skal du livet igennem sikre at afstemme dine mængder. Spis dig aldrig overmæt og hold øje med, hvad vægten siger, så du hurtigt kan korrigere, hvis du har fået lidt ekstra på sidebenene.

På SlankeDoktor.dk hjælper og støtter vi hinanden. Du får vejledning fra professionelle diætister og du får din egen kostplan. De andre medlemmer er også klar til at heppe og støtte dig, når det går godt og skidt. Meld dig ind med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret. www.SlankeDoktor.dk

Få din egen diætist og tab dig online!

www.SlankeDoktor.dk

n atkode

b Tast ra

RASK R OG SPA

49 KR.

til til til til

Kvalitet Kvalitet Kvalitet dit soveværelse! dit soveværelse! Kvalitet dit soveværelse! dit soveværelse!

danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen danmarks lækreste dyner oghos puder kompromisløs kvalitet fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser os.iHåndlavede dyner ogtilpuder fra Ringsted danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder iKKe et industri utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted produkt! forhandles i vores egen butik Ringsted samt via vores online dynefabrik det du kan få inden fori dyner og og puder iKKe industri utroværdige førypperste og nukun priser hos os. Håndlavede dyner puder fraetRingsted shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark. produkt! forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores dynefabrik det ypperste du kan få inden for dyner og puder iKKe et industri danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris -online ingen shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark. produkt! forhandles kun i vores egen butik i Ringsted samt via vores online utroværdige før og nu priser hos os. Håndlavede dyner og puder fra Ringsted UNIK TRYGHEDSGARANTI shop. gebyrdet og ypperste fragt frit leveret danmark. dynefabrik du kani hele få inden for dyner og puder iKKe et industri UNIK TRYGHEDSGARANTI individuel tilpasning af højden (blød eller af din hovedpude produkt! forhandles kun i vores egen butik hårdheden) i Ringsted samt via vores online UNIK TRYGHEDSGARANTI uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00. individuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark. uden beregning op tilaf 21højden dage efter købet. Herefter kr. 100,00. individuel tilpasning (blød eller hårdheden) af din hovedpude Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet. UNIK TRYGHEDSGARANTI uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00. Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet. individuel tilpasning afvarme højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude Mulighed for individuel tilpasning af dynen også efter købet. Luksus uden Luksus beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00.

Gåseduns-

Luksus Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet. Gåsedunshovedpude Gåsedunshovedpude kr. 499,Luksus hovedpude kr. 499,Gåsedunskr. 499,Baby dyner hovedpude Baby dyner fra 299,Baby dyner kr. 499,fra 299,fra 299,Junior dyner Baby dyner Junior dyner fra 499,Junior dyner fra 299,499,fra 499,voksne dyner Junior dyner voksne dyner fra 1099,voksne dyner fra1099,499,fra fra 1099,Sommerdyner voksne dyner Sommerdyner fra 1099,Sommerdyner fra 1099,fra 1099,Køb direkte Sommerdyner reskte dire i vo Køb fra 1099,sktpe re ho bd-sire ievo øb Kw

sp ho b-sre wievo ho e4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07 ktp ebd-sire øb Kw Søgade 2 . i vore2s . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07 Søgade web-sho Søgade 2p . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07

www.ringsteddynefabrik.dk www.ringsteddynefabrik.dk Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 07 13.00 www.ringsteddynefabrik.dk Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00 Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00 www.ringsteddynefabrik.dk Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00