RASK Magasinet nr. 9 - 2013

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Afhængighed Seniorliv Hjertet

MAGASINET Nr. 9 2013 8. årgang

Fødd erne Er kr o

p fund pens ame nt

Anette Støvlebæk:

Vi mangler forståelse for hinanden Sønderbro Apotek:

Vanddrivende:

Hjertestarter:

D-vitamin:

Bag landsdækkende og døgnåben rådgivning

Ved du hvor nærmeste hjertestarter befinder sig?

Medicin skal tages med omtanke

Danskerne mangler det vigtige vitamin

Hvor gammel er du? klynker og brokkerøv eller at det ikke rigtigt kan betale sig at gøre så meget for den pågældende.

Det fører hen til, at også andre patienter, der ikke nødvendigvis er ældre, kan opleve, at deres symptomer ikke bliver taget alvorligt, fordi alderen slører blikket for patienten.

Eksempelvis hvis er ungt menneske har alle tænkelige symptomer på sygdom, der sædvanligvis kun ses hos ældre eller en midaldrende mand har tydelige symptomer på sygdom, som primært ses hos børn og unge. Bevidstheden om alderen kan sløre blikket for det enkelte individ, som derfor hverken bliver hørt, set eller taget alvorlig.

Der er kun én løsning. Vi skal holde op med i tide og utide at spørge ind til folks alder. Vi skal kun gøre det, når og hvis det absolut giver mening og har betydning. I alle andre sammenhænge er det klart begrænsende for vores evner til at opfatte det enkelte individ som et menneske.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Patientforeningen for flossede hjerter Jo, det er ganske vist, du læste rigtigt. Og det giver faktisk rigtig god mening at tale om flossede hjerter, især hvis du er hjerteramt og står med angsten før en hjerteoperation, der givetvis vil gribe ind i hele dit liv og alt det, du forbinder med dit hverdagsliv.

Heldigvis har vi et offentligt sundhedsvæsen og dygtige læger. Selvom det går godt med operationen, og taknemmeligheden sikkert melder sig som det første, siger mange efterfølgende, at den svære udfordring først kommer bagefter. Det fysiske hjerte slår videre, men dødsangsten kan melde sig. Her giver det mening at tale om flossede hjerter. Mange føler instinktivt, at de har brug for hjælp, men hvordan og af hvem, hvis det ikke er lægens opgave?

Det er derfor en forholdsvis ny patientforening for hjerteramte med flossede hjerter er dannet. Tanken bag Elsk dit Hjerte, som foreningen hedder, er at holde fast i troen på livet og al det, som giver livet værdi samt forhåbentlig på bedste vis støtte og vejlede hjerteramte og deres pårørende. Når sjæl og hjerte bliver flosset, er det vigtigt at møde ligesindede, der kan lytte og forstå.

For der er brug for at se fremad. Som hjerteramt eller pårørende vil det ofte kræve nye vaner at bevare livskvaliteten og holde gejsten oppe. Og når vi knytter bånd til ligesindede, bliver vi motiverende og stærke. Når vi kan dele livshistorier, inspirere, støtte og bringe humoren ind i hverdagen, bliver livet lidt lettere.

Vores liv kan heldigvis leves på mange Minnesota-behandling har forskellige hjulpet tusinder til et bedre måder – og liv – uden alkohol det er altid Vi kan også hjælpe dig. dejligt at møde nye mennesker, der har tid til at løfte

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

og opmuntre. Kærlighed er verdens stærkeste lim og når det føles godt, tør vi åbne vores hjerter for hinanden. Men sjælen skal med, før vi kan blive hele og helbredte. Derfor vil foreningen arbejde for at skabe et dynamisk og aktivt netværk af ligesindede, fx ved at etablere støttegrupper for hjerteramte, der har brug for at dele viden og erfaring i trygge rammer eller ved at give individuel hjerterådgivning.

Foreningen har også som ambition at åbne op for den supplerende viden og forskning, der er i de alternative behandlingsformer. Foreningen vil således sætte fokus på mulighederne for egenomsorg og inspirere til at tage ansvar for sig selv trods sygdom, for eksempel gennem mindfullness, visualisering, m.m. Der skal tages hånd om det hele menneske, dets erkendelsesprocesser i forhold til de nye begrænsninger, mulige identitetsforandringer, og hvordan man kan håndtere store følelsesudsving og dødsangst.

Børn og voksne personer med hjertekarsygdomme skal således hjælpes til at være eksperter i deres egen bedst mulige behandling og rehabilitering – både før og efter behandling.

Foreningen tager også initiativer til sociale arrangementer, som kan forbedre livskvaliteten og livslysten for foreningens medlemmer. Vi har derfor brug for frivillige hænder, der fx har lyst til at skrive indlæg om deres hjerteliv og eventuelt være med til at arrangere foredrag og events.

Foreningen er en almennyttig, non profit forening, og vi har som alle andre nystartede foreninger ganske få økonomiske midler at øse ud af. Vi beder en stille bøn om at møde en venlig sjæl, der kunne få lyst til at hjælpe vores forening med at udvikle os, og stille et lokale til rådighed i København for et symbolsk beløb. Gå ind på hjemmesiden og læs mere om vores arrangementer. Selv det stærkeste hjerte kan få brug for omsorg.

Af Susanne Taylor Formand for Elsk dit Hjerte www.elskdithjerte.dk

Foto: Jan Skaarup.

Det spørgsmål svarer børn beredvilligt på, for de altid stolte af at fortælle deres alder, det være sig fire, fem, seks år eller mere som fx seks og et halvt år. For det medfører som regel anerkendende kommentarer eller ros.

Resten af livet bliver alderen brugt til at rubricere mennesker, hvilket sker i stigende grad, så de so oder so i kraft af alderen bliver reducerede. Man hører ikke sjældent kvinder, der har passeret de 40 år, omtalt som værende ’over den fødedygtige alder’. Fødselsraten blandt gruppen modsiger immervæk dogmet. Man hører også mennesker over 60 benævnt ældre eller gamle, underforstået ikke længere på arbejdsmarkedet og ikke mere så værdifulde for samfundet. Her tyder erhvervsfrekvensen på, at det heller ikke holder vand.

At bruge alder til at rubricere hinanden er ligeså misvisende som at bruge andre gruppebetegnelser, som fx mænd, kvinder, unge, gamle, udlændinge, arbejdere, arbejdsløse m.v. Det giver ingen mening. Tværtimod gør gruppebetegnelserne det vanskeligt for os at opfatte hinanden som enkeltindivider med hver vores identitet, kapacitet og styrke.

Vi skal heller ikke være blinde for, at alder ofte gør usynlig.

Og der skal ikke meget til. Patienter over en vis alder oplever desværre alt for ofte ikke at blive taget alvorligt. Som om det at være en ældre patient gør, at man enten er en irriterende

Indhold 2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon 4 ”Vi mangler forståelse for hinanden,” siger Anette Støvelbæk i en snak om en aktuel teaterforestilling 8 Hvad er meningen? Forventningens glæde 10 Danskerne mangler D-vitamin, ligesom befolkningen i andre lande på samme breddegrad 14 Vanddrivende medicin skal tages med omtanke 16 ”Pacemakeren har forbedret min livskvalitet,” fortæller Jan Skaarup 20 Nyt fra sundhedssektoren 24 Plejebehov skyldes sygdom – ikke alder, siger ældreforsker, læge dr. med, forfatter og foredragsholder Henning Kirk.

28 Dårlig hukommelse er ikke det samme som demens, forklarer speciallæge i geriatri Finn Rønholt

4

31 Hvor er den nærmeste hjertestarter?

32 Vores middellevetid er fordoblet 34 Jeg savner min mountainbike, fortæller Janne Ravn Kristensen, der blev ramt af to blodpropper i hjernen som 44-årig 36 Nyt fra forskningens verden 38 Månedens apotek: Visioner bag Sønderbro Apotek 40 ”Alkohol er filtret ind i vores kultur,” siger Anette Søgaard Nielsen, der er forskningsleder i Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed

10

28

36

40

44 Få dig set liv 45 Om at være RAB i SAB 46 Nyt på disken 48 Månedens Patientforening: Trigeminusneuralgi – en overset neurologisk lidelse 50 Derfor skal man passe på sine fødder

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk København redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Koordinator: Christina Thyrring Tlf. 28 87 07 72 ct@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Camilla Schrøder Charlotte Søllner Hernø Lars Aksel Jakobsen Ole Toft Susanne Taylor Ulla Andrews Villy O. Christensen Forsidefoto: Miklos Szabo

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

IT leverandør: www.it-pedellen.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Se vores reklamefilm!

Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: Erik Refner, Scanpix Denmark.

4

Vi mangler forståelse for hinanden Anette Støvelbæks umiddelbare sødmefulde fremtoning har ført til flere roller som stille eksistenser som i hendes debutfilm ”Italiensk for begyndere”. Men man skal ikke tage fejl. Anette Støvelbæk har et mangefacetteret talent for temmelig meget andet, både for det komiske og for de tragiske karakterer, som i forestillingen ”Ondt Blod” på Betty Nansen Teater på Frederiksberg. Her er Støvelbæk en lærer, der får en uhørt chance for effektivt at undervise en flok utilpassede elever af fortrinsvis anden etnisk baggrund – med en pistol i hånden.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Anette Støvelbæk har siden hun i 1997 blev færdig på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1997 hele tiden været engageret i alt fra roller på teatret, på film og i store danske tv-serier, sendt i prime time. Og det er ikke så underligt.

Anette Støvelbæk har udover et umis-

kendeligt stort talent også et ansigt og et spinkelt fysiognomi, der umiddelbart får hende til at virke ufarlig, idet hun både udstråler stille sødme og katteagtig femininitet.

Og katte er der forresten flere af.

Anette Støvelbæk bor sammen med sin familie, dvs. mand og to sønner, i en vidunderlig stor gammel herskabslejlighed med en bragende flot udsigt ud til flere storslåede gader i København. Men

hjemmet bærer også præg af, at her kan man have det rart. Store flydesofaer i hvidt skind dominerer hjørnet i den ene stue, mens spisestuen er domineret af en gulv til loft reol fyldt til randen, bl.a. med årtiers udgivelser af Hvem Hvad Hvor.

Interviewet finder sted en tidlig og stille formiddag i årets første efterårsmåned. Kun lyden af en vaskemaskine høres ganske lavt. En smuk sovende hankat i vinduet giver en stemning af tavs dovent

5 ”Tingene har flasket sig fint indtil nu. Så hvor skulle de ikke også det fremover?” spørger Anette Støvelbæk retorisk.

velbehag, men brydes af Anettes venlige tilbud om kaffe og af den anden kats lidt forsigtige og nysgerrige tilnærmelse.

Mens kaffen brygges snakker den vågne kat. ”Det plejer hun ikke at gøre,” siger Anette og lader forstå, at det er en fin accept fra et ellers reserveret væsen.

Vores sympati skifter hele tiden Er ”Ondt Blod” et udtryk for noget i tiden? Bliver lærere i dag for presset? ”Vi bliver alle sammen presset; det er det, stykket handler om,” siger Anette Støvelbæk, mens hun sætter sig frem på kanten af sofaen, hvor hunkatten nu insisterer på at være med. ”Det der er ret fantastisk ved stykket er, at vores sympati hele tiden skifter.”

Umiddelbart får man forståelse for læreren og tænker det er godt, at hun – ganske vist lidt utraditionelt – sætter møgungerne på plads, fortsætter hun og indskyder med det samme, at man skal vare sig rigtig meget for, hvilke ord man bruger, for ord er sindssygt farlige, når de er skrevet. Man kan jo ikke læse sig til tonefaldet og det skrevne er skarpere end det sagte. Møgunger er dog stadigvæk en temmelig dækkende betegnelse for eleverne i stykket, mener hun. ”Stykket er meget begavet skrevet.

Det er et spejl, som rigtig meget teater er, der på en eller anden måde ser meget forskelligt ud alt efter, hvem der kigger i det. Vi tolker jo selv vores liv og vores erfaring ind i det, vi ser. Det har betydning, om man er 17, om man er pæredansk eller har nogle andre gener, om man er en intellektuel 45-årig, der går ind og ser det, om man er en arbejder uden intellektuel baggrund eller om man er 80. Det her stykke giver – om noget – en forskellig oplevelse til dem, der ser det. I bund og grund handler det rigtig meget om vores egne fordomme.”

år. Og man skal stadigvæk passe rigtig meget på, hvordan man udtrykker sig.

Men man skal udtrykke sig. For man skal stille krav til hinanden, hvad enten man er af den ene eller den anden herkomst, om man er mand eller kvinde. For ellers ender vi i sådan et usikkerhedens land, hvor vi ikke ved, hvad nogen synes om noget. Man er nødt til at udstikke nogle retningslinjer for, hvad man synes er rigtigt og forkert, hvad der er ret og vrang. Så kan man så diskutere, om det ser sådan ud i alles optik, men hvis ikke man siger noget som helst, så er der ikke noget at forholde sig til.”

Heller ikke når det drejer sig om ’fremmede’, som stykket tager fat på. Vi skal dog passe på at tale om ’dem’ og ’os’, uanset hvem vi er, mener Anette. For negative forventninger har det med at blive opfyldt og ord skaber distance. ”Dialog er sindssygt vigtig, for at vi skal komme nogen vegne. Det er derfor vi har fået et sprog. Og vi skal huske på, at vi også har et kropssprog. Det glemmer man nogle gange.”

Fik afmonteret nogle fordomme Hvad har du lært af det? ”Jeg synes, det var en kæmpe oplevelse at arbejde sammen med de unge skuespillere i sidste sæson og nu igen, for det har lært mig noget om mine egne fordomme. Jeg har også lært noget om, at hvis man vader ind med store træsko på og ikke har en fornemmelse for, hvis

gulvtæppe det er, man træder ind på, så kommer man ikke særlig langt. Men hvis man lærer hinandens sprog, så kan man rigtig meget. Jeg synes, jeg fik et særligt sprog med de unge mennesker, som gjorde at jeg blev lukket indenfor. Jeg var ekstremt vagtsom, forsigtig og påpasselig, da jeg mødte dem første gang,”

Blå Bog Anette Støvelbæk, der er opvokset på Amager, blev efter et år på Gøglerskolen og andre skuespillerkurser uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1997. Hun fik sit gennembrud i rollen som Olympia i filmen ”Italiensk for begyndere” i 2000. Hun har lige siden været uhyre benyttet på teatre som Nørrebros Teater, Hippodromen, Betty Nansen Teater og Grønnegårdsteatret.

Anette Støvelbæk er særdeles kendt via roller i film som ”Når mor kommer hjem”, ”Humørkort-stativ-sælgerens søn”, ”En som Hodder”, ”Hævnen” m.fl. samt tv-serier som ”Strisser på Samsø”, ”Hotellet”, ”Forsvar”, ”Krøniken”, ”Livvagterne” og ”Lærkevej”.

Privat bor Anette Støvelbæk i København sammen med sin mand, skuespilleren Lars Mikkelsen, samt deres to sønner og to katte.

Fordomme om hvad? ”Om det fremmede. Om os selv. Da jeg begyndte at læse stykket, tænkte jeg, at jeg da godt ved, hvor jeg står i forhold til debatten.”

Man skal stille krav til hinanden Er det ikke også forbudt at sige det? ”Jo, det har været forbudt i mange

Foto: Miklos Szabo.

Tænkte du? ”Tænkte jeg. Indtil jeg kom i gang med at arbejde med det. For det er bare så sindssygt meget mere nuanceret, end jeg troede. Og jeg kunne også mærke, at jeg var bange for at sige ’nok er nok’, og at nu må de der møgunger fandeme tage sig sammen. Det kan være farligt at sige.”

”Dialog er sindssygt vigtig,” siger Anette Støvelbæk. ”Det er derfor vi har fået et sprog.”

6 forklarer Anette Støvelbæk og fortæller, at hun blev forundret over de unges sprog mellem hinanden. Men efterhånden som hun blev inkluderet som en del af gruppen, oplevede hun, at hun kunne sige præcist de samme ting til dem, som de sagde til hinanden. Og det viste sig tilmed, at hun fik afmonteret nogle fordomme, hun ikke troede, hun havde.

Vi mangler en større forståelse for hinanden Er der sket et meget stort værdiskred i vores samfund? ”Ja, tingene er blevet skærpet. Vi føler

Ondt Blod Ondt Blod er en kontroversiel forestilling om en lærerinde, der tager et hold elever som gidsler og udsætter dem for en ekstrem undervisning om europæiske værdier. Dramatikerne, der har skrevet stykket, kommer fra et af tidens mest interessante teatre, Ballhaus Naunynstrasse i Berlin, og har i øvrigt selv indvandrerbaggrund.

Stykker præsenteres af C:NTACT, som er en selvstændig enhed, hvor især unge af anden etnisk herkomst kan komme og fortælle deres historie og eventuelt blive udklækket som skuespillere in spe.

Farlig nøgenhed Er det aha-oplevelser som denne, der gør det fascinerende at være skuespiller? ”Ja, voldsomt fascinerende. Jeg får jo lov til at få indblik i alle mulige menneskers liv, både via de roller jeg skal gestalte, men også via alle de mennesker, jeg omgiver mig med. Der går tre sekunder, så ved vi mere om hinanden, end man ville gøre på en arbejdsplads gennem 40 år. Vi springer simpelthen sindssygt

mange led over. Det er noget vi kan qua vores erfaring og evner som skuespillere.

Det bliver man så også nødt til, for ellers kommer man ingen vegne med sine roller og sine medspillere. Vi bliver nødt til at se hinanden lige nu og her, for at der skal opstå den aktion-reaktion, som vi skal bruge på scenen, når vi skal stå der sammen til premieren og efterfølgende.

Så det er en nøgenhed, som er voldsomt farlig, men som er nødvendig.”

Hvorfor er den farlig? Kan det være nedbrydende? ”Hvis man møder et nyt menneske og går hen og smiler, men vedkommende ikke trækker på smilebåndet overhovedet, hvis det ikke bliver forvaltet lidt nænsomt, når man byder ind med sig selv, så bliver man jo slået i stykker i løbet af meget kort tid. Der er derfor sådan en overenskomst i teaterrummet, hvor der er plads til, at man åbner op og der bliver taget hånd om det, fordi alle er i den samme situation.”

Livets skole er voldsomt vigtig Har du altid vidst, du ville være skuespiller? ”Nej, men jeg har altid vidst, at jeg syntes, det er rigtig sjovt at spille skuespil. Min mor og far havde sådan noget amatørteater, hvor jeg altid fulgte med, sad med til prøver og kiggede og lyttede, ligesom jeg lavede teater i skolen og i gymnasiet. Men jeg skulle have en rigtig uddannelse og ville så være skulespiller på amatørplan. Jeg tænkte, at dem, der var skuespillere og levede af det, var en speciel slags mennesker, for så skulle man sætte sig selv så meget i centrum, at det ikke var klædeligt.”

Foto: Peter Sørensen.

I rollen som læreren ses Anette Støvelbæk, mens de de syv unge spilles af Hadi Ka-koush, Zaki Youssef, Şiir Tilif, Zainab Ahmed, Besir Zeciri, Stefan Pagels, Sercan Yunus Demir.

Spilleperioden er fra den 21. september til den 26. oktober. Læs mere på www.bettynansen.dk

vi har ret. Ret til fladskærm, ret til at sige vores mening, ret til at forurene, ret til at fylde. Jeg synes, egoismen har fået så fin en plads i de senere, mange år. Vi har givet det lov.

Jeg synes, vi mangler den store fine brede pensel, der skulle give os en større rummelighed, en større forståelse for hinanden, et større mål og samfundssind. For jeg mener faktisk, at vi er helt dernede, hvor vi kun snakker om, at vi vil have mere velfærd. Det snakkede vi om ved sidste kommunevalg og ved sidste Folketingsvalg. Altså, prøv nu at holde kæft. Hvad er velfærd for en størrelse?

For mig er velfærd ikke kun en materiel ting. Det handler grundlæggende om, hvad er det for nogle værdier, vi sætter højt i vores liv. At vi kerer os om hinanden, om vores naboer, om dem, vi ikke kender. En større altruisme. Det synes jeg, vi mangler.

Jeg har dog en fornemmelse af, at det er ved at vinde indpas igen. Der kommer en ny generation nu, som rummer hinanden og som har et mål ikke kun for sig selv, men for verden. Det håber jeg i hvert fald. Jeg prøver altid at se glasset som halvt fuldt,” siger Anette med et stort afvæbnende smil.

Stemningen i klasselokalet er på kogepunktet. Timen i europæisk kultur er ved at gå i opløsning og klassen, der hovedsageligt består af elever med indvandrerbaggrund, er på direkte kollisionskurs med deres lærer Sonja, spillet af Anette Støvelbæk.

7 Det var den gode opdragelse? ”Ja, det kan man sige. Jeg var den pæne pige, men jeg kommer også ud af en meget social familie. I mit hjem har det handlet enormt meget om andre mennesker og deres behov, og dem, der var svage, dem hjalp man.”

Et fantastisk liv med usikkerhed og frihed Hvor lang en planlægningshorisont har du som skuespiller? ”Det er sjældent jeg ved mere end et år frem, nogle gange mindre end et år, hvad jeg skal lave. Jeg ved dog, hvad jeg skal i marts måned næste år. Eller det er faktisk ikke rigtigt. Jeg ved jo slet ikke, om tingene bliver til noget. Men lige nu er jeg også i gang med at lave ”Badehotellet”, som er en tv-serie, der skal køre på TV2. Den serie vil man gerne have skal fortsætte, men der gives først grønt lys, når vi kommet hen i foråret. Så jeg kan risikere, at jeg står med noget at lave eller at jeg står med ingenting. På den måde er det en meget usikker verden.”

Det giver vel også en frihedsfølelse? ”Jo, når man er holdt op med at panikke,” kommer det med an afvæbnende latter.

Eller man kunne holde fri i tre måneder på en sydhavsø? ”Ja, det kan man så desværre ikke alligevel. Når man har en mand, der arbejder et andet sted og man har to skolebørn.” Mere latter. ”Men jeg synes, det er et fantastisk liv, selv om der ikke er meget mellemland –

Men man kan jo ikke lægge sårbarheden på hylden? ”Nej, det er det. Man er jo menneske.”

Foto: Peter Sørensen.

Så at være skuespiller var ikke socialt nok? ”Lige præcist, det var sådan jeg havde det. Et skisma for mig. Er jeg sådan en egocentriker, tænkte jeg, indtil jeg fandt ud af, at jeg simpelthen ikke kunne lade være. Det var en nødvendighed. Jeg syntes simpelthen, at det var det sjoveste og rigtigste i livet for mig at skulle den vej.”

Mjav, siger katten igen, mens den går rundt med vibrerende hale på sofaen, nyder at tage scenen og gøre opmærksom på sig selv. Se mig! Hør mig! En skuespillerkat? ”Jeg var 25, men inden da arbejdede jeg både som pædagogmedhjælper og som bartender. Ved siden af tog jeg nogle småkurser i drama, startede en lille gruppe op og sådan noget.”

Livets skole? ”Om. Livets skole er voldsomt vigtig.

Ikke at man ikke kan komme ind på en teaterskole, når man er helt ung. Men det er ikke dårligt at have noget livserfaring, slet ikke når man skal ind og arbejde med nogle roller og karakterer, som har oplevet mange ting i deres liv. Det gør det i hvert fald lettere.”

arbejder med noget så lang tid, går i laboratoriet og finder ud af, hvor man vil hen med replikkerne og man føler, man har været grundig og har fundet frem til et resultat, som er det rigtige, og man så får at vide, at det ikke er det rigtige. At man skulle have gjort noget helt andet.

Det kan være svært, hvis det står skrevet i en avis, som mange læser. Vi tager tit det skrevne ord for facit, fordi det står på et papir. Men ellers har du jo ret. Jeg har ikke været voldsomt udsat for det.

Men igen, når man er et følsomt væsen, så skal der ikke ret meget til lige at ryste en.”

Gidseldramaet i ”Ondt Blod” udvikler sig i overraskende nye retninger, når klassens time forvandler sig til en horrorversion af den sorte skole med humoren som et gennemgående frikvarter fra den løftede pegefinger.

Tror du, der kommer til at ske en ændring, så der vil komme betydeligt flere roller til flere kvinder i flere aldre? ”Ja, det tager bare lang tid. Men jeg synes, jeg kan se, at tendensen er der til at der bliver flere kvinderoller og tilmed modne kvinderoller. Meget mere nu end det var for bare 10 år siden. Der er også flere kvinder, der skriver, end der var tidligere.”

vi er enten i højlandet eller nede i nogle dybe klippesprækker.”

Så du er optimistisk? ”Jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske.”

En gave fordi man får lov til at udvikle sig Er det gave at være skuespiller? ”Ja, det er en gave at være skuespiller, fordi man får lov til at udvikle sig. Problemet med det er, at der også er alle mulige andre, der ser dig og bedømmer dig som skuespiller. For det er rigtigt – hvordan filan skal jeg formulere det? – det giver en selvindsigt at være skuespiller og giver en forståelse for andre mennesker. For det at du bruger dig selv så meget, som du gør i dine roller – selv om man siger, at man skal forglemme sig selv – så bruger du jo også dig selv. Du er jo dit eget instrument som skuespiller og det vil jeg også sige, at når du så stiller dig frem og lader dig skue, så får du også folks reaktion tilbage og det kan være en kæmpegave, når du fx spiller en komedie eller der er nogen, der griner af dig eller synes det, du viser på scenen, giver dem noget. Men det er også sårbart, fordi du netop bruger dig selv så meget. Hvis ikke det lykkes og hvis ikke anmelderne synes du lykkes på den måde, de gerne vil se det, så kan det være svært. Kritik er der hele tiden. Man er også sin egen kritiker. Men man kan for fanden aldrig gøre alle tilfreds, vel?”

Tingene har flasket sig fint indtil nu Jeg har ikke indtryk af, at du i særligt omfang har været ude for det? Men gør kritik ondt? ”Ja, det gør det. Når man går og

Men tingene har flasket sig indtil nu? ”Ja, tingene har flasket sig fint indtil nu. Så hvor skulle de ikke også det fremover?” spørger Anette Støvelbæk retorisk og ser lige så glad og tilfreds ud som katten, der nu har lagt sig midt på blokken, for ligesom at sige, at nu har vi snakket længe nok.

STOP åreforkalkning og undgå blodpropper Cardiolab er Danmarks førende speciallægeklinik for åreforkalkning og forebyggelse.

Se mere på www.cardiolab.dk

8

Hvad er meningen?

Forventningens glæde Vi kender det så godt. Alle har på et eller mange tidspunkter mærket det i både sjæl og krop. Den varme lykkefølelse, suget i maven, den underlige fornemmelse: spændingen og forventningen til at noget godt, men alligevel usikkert og uforudsigeligt venter i nærmeste fremtid. Derfor er der også i forventningens glæde iblandet symptomer, som vi også forbinder med ængstelse og angst.

• Af Ole Toft · redaktion@raskmagasinet.dk

Forrentningen af det man giver er større ”Glæden ved at give er ofte lige så stor, som glæden ved at modtage, og forrentningen af det, man giver, er tit større end forrentningen af det, man modtager.”

Vi ved det godt, og vi har hørt det så tit, men er det nu rigtigt?

At glæden ved at give er mindst lige så stor, som glæden ved at modtage.

I første omgang tænker vi nok på gaver, og mange oplever, at jo ældre man bliver, desto større bliver glæden ved at give, og

Hvad er meningen?

Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Ole Toft er klummeskribent på RASK Magasinet og siden 1. april tillige tilknyttet klummeskribenterne ved Midtjyllands Avis.

Foto: Privatfoto.

Jo ældre man bliver, desto større opleves disse modsatrettede symptomer.

Barnets umiddelbare glæde og altid positive forventning til noget både nyt og uprøvet og med reference til tidligere gode oplevelser, bliver med alderen ofte afløst af en erfaringens forventning – at vi håber på det bedste, men vi har også lært, at vi kan blive skuffet.

Tænk på ferierejser, hvor vi har betalt for en pakkeløsning efter detaljeret beskrivelse vedlagt en række spændende fotos. Vi forventer, at pris og kvalitet matcher hinanden. Oplever vi efterfølgende at have fået mere end forventet, udrykker vi glæde og taler positivt til både familie og venner. Den ferie vil vi gerne gøre om på et andet tidspunkt. Oplever vi derimod at blive skuffet, vil vi sikkert hurtigt glemme både destinationen og rejsearrangøren.

Men forventninger kan også være meget negative og destruktive. Her tænker jeg på, når man i meget høj grad lever livet på andres forventninger til ens opførsel, adfærd og evner.

Forventninger, der i værste fald ligger langt fra ens mulige kompetencer.

Derfor tror jeg også, at man i bund og grund først og fremmest bør tænke på sig selv.

Ikke at man skal glemme at stille forventninger.

Det vigtigste er nok, at man tilpasser forventningerne til sig selv og sin formåen.

Hvis man gør ting så godt, man kan, kan man jo ikke gøre mere, og i forholdet til andre mennesker er en god leveregel, at være mod andre, som man gerne så andre ville være mod én selv i samme situation.

jo mindre betyder størrelse og værdi på de gaver, man får. Det er først og fremmest tanken, der tæller, forstået sådan, at man glæder sig over alene det, at være betænkt.

Gaver kan være både materielle og mentale – at blive påskønnet og få ros. De bedste oplevelser med sådanne gaver er, når vi ganske uforberedt modtager dem, oven i købet måske helt tilfældigt. Modsat er det tilsvarende irriterende, hvis andre tager mod den ros, der rettelig burde være givet til én selv, når man fx har gjort en ekstraordinær indsats i sit job eller i forbindelse med andet, eksempelvis frivilligt arbejde. Sådanne sure øjeblikke har vi nok alle sammen oplevet på et eller andet tidspunkt. Det kunne være i situationer, hvor man billedligt talt arbejder ”i baglokalet” eller ”på gulvet”, og hvor ens overordnede på de ansattes vegne modtager både ris og ros. Her oplever man ofte, at risene sendes videre nedad i systemet, mens roserne har det med at forblive på lederniveau.

Sådanne roser falmer bogstavelig talt meget hurtigere, end de roser, der placeres hos rette vedkommende.

Glæde hos den, der modtager og hos den, der giver Vi ved det godt, men vi har det nu med at glemme det i situationen.

Det er som om, at det kræver ekstra overskud at give velfortjent ros eller bare en sød bemærkning til vores medmennesker.

I første omgang føles det måske som at skulle afgive noget af os selv, selv om vi næsten altid vil få en god og varm fornemmelse og opleve en glæde hos mindst to personer, nemlig både den, der modtager, og den der giver roserne.

Forrentningen kan således vise sig på sigt at blive langt større, når modtageren fortæller den gode historie videre til familie, venner og bekendte. Så er det, at giveren pludselig opnår en slags heltestatus, og en sådan god og positiv omtale og et godt rygte er ofte virkelig langtidsholdbar, og kan også vise sig at være mentalt værdifuld til at hjælpe én videre i situationer, hvor det måske går knapt så godt.

D e lta g i D e n f ø r s t e n o r D i s k e unDersøgelse blanDt mænD m e D p r o s tata k r æ f t ny undersøgelse skal sætte fokus på patienter, livskvalitet og behandling af prostatakræft i hele norden. Hvert eneste svar tæller og gør os klogere på livet med prostatakræft, derfor har vi brug for din hjælp.

I en ny nordisk undersøgelse indsamler vi viden om nordiske mænds egen oplevelse af livet med prostatakræft på godt og ondt. Undersøgelsen skal bl.a. være med til at opklare, hvordan vi mænd i Norden lever med kræften, hvordan vi oplever sund­ hedssystemet, og den behandling vi får – og ikke mindst, hvordan vi ser på fremtiden.

”Det er første gang nogensinde vi i prostata­ kræftpatientforeningerne i Sverige, Norge, Finland og Danmark går sammen om en fælles, nordisk undersøgelse blandt mænd med sygdommen. Det er vigtigt, at vi kender forskelle og ligheder fra region til region og fra land til land, såvel hvad angår behandlingen af sygdommen som det at leve med den, ” siger K. B. Madsen, landsformand for PROPA.

Du kan også deltage!

Lever du med prostatakræft? Så klik dig ind på vores hjemmeside og giv din mening til kende – vi har brug for at høre netop din historie. Er du pårørende til en mand med prostatakræft? Gør ham opmærksom på undersøgelsen nu, vi har brug for at høre fra så mange mænd som overhovedet muligt. Hvert eneste svar tæller og gør os klogere på livet med prostatakræft i Norden.

Du finder undersøgelsen på www.propa.dk.

p r o s tata k r æ f t i n o r D e n • Prostatakræft er den mest udbredte kræftform blandt mænd i de nordiske lande • I Danmark diagnosticeres mere end 4.000 mænd hvert eneste år, mens der på nordisk plan er mere end 22.000 nye tilfælde om året • I Danmark lever mere end 24.000 mænd med diagnosen, og mere end 177.000 mænd i hele Norden lever med prostatakræft

Deltag i den Nordiske undersøgelse her: w w w.propa.dk kilde: norDCan

10

Myndighederne indrømmer

Danskerne mangler D-vitamin I årevis har de danske myndigheder, dvs. Sundhedsstyrelsen, været af den overbevisning, at danskerne som helhed får tilstrækkeligt med D-vitamin, selv om andre lande, beliggende på samme breddegrader som Danmark, for længe siden har indset, at deres befolkninger bør indtage ekstra tilskud og gerne året rundt. Nu har myndighederne imidlertid foretaget en kovending, idet fødevareministeren netop har bedt Fødevarestyrelsen undersøge, hvordan man kan sikre et højere indtag af det vigtige vitamin.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk D-vitamin afgørende for aktivering af T-celler

I Danmark fastslår Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitaminpille har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel.

De eneste grupper, der af myndighederne anbefales et forebyggende tilskud med D-vitamin, er fx kvinder, der er tildækkede og dermed udsættes for meget lidt sol, børn og voksne med meget mørk hud, alle over 70 år, gravide, børn under 2 år, plejehjemsbeboere og personer, som ikke kommer udendørs til daglig eller som undgår sollys.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hver anden lider af D-vitamin mangel En af Danmarks absolut førende eksperter inden for D-vitaminer, overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, har imidlertid længe påpeget, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Faktisk mangler hver anden dansker D-vitamin, hvilket en undersøgelse fra Vejle Sygehus viser. Godt 45 % af 18.195 undersøgte danskere lider ifølge denne undersøgelse af D-vitamin mangel – også om sommeren. Overlæge Henrik Hey, der står bag undersøgelsen, fortæller ifølge osteoporosedoktor.dk: ”D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for

Hvis ikke man får nok D-vitamin fra solen, bør man supplere med kosttilskud. Stort set alle mennesker på den nordlige halvkugle danner for lidt D-vitamin i store dele af året.

D-vitamin er afgørende for aktivering af immunforsvaret. Det har en forskergruppe under ledelse af professor Carsten Geisler fra Københavns Universitet vist. Opdagelsen blev offentliggjort i det ansete amerikanske tidsskrift Nature Immunology i 2010.

D-vitamin spiller nemlig en rolle for makrofagernes evne til at at bekæmpe bakterier og for at deaktivere de såkaldte T-celler i immunforsvaret. Det nye er, at D-vitamin er afgørende for aktivering af de T-celler, som spiller en central rolle ved bekæmpelse af særligt farlige infektioner.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

styrkelse af knogler, muskler og immunforsvar. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får D-vitamin i rigelige mængder.”

Henrik Hey anbefaler – og har gjort det i årevis – at man i Danmark fra myndighedernes side tillader, at der bliver tilsat D-vitamin til mælk og mel – på samme måde som det har været tilladt at tilsætte jod til salt. D-vitamin har en videnskabeligt dokumenteret positiv effekt på for eksempel udvikling af sukkersyge, kræft og hjerte-karsygdomme eller sagt på anden måde, så viser forskning, at D-vitaminmangel er en medvirkende årsag til udvikling af de nævnte sygdomme.

Forskning har inden for de seneste 10-15 år vist, at vitaminet også er med til at modne de enkelte celler og populært sagt gøre dem i stand til bedre at løse deres opgaver. Vitaminet menes derfor at have en indvirkning på blandt andet immunsystemet. Sidst men ikke mindst har D-vitamin en effekt i forhold til at begrænse knogletab, ligesom det bedrer muskelfunktionen, hvilket mindsker risikoen for faldepisoder. Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for knoglebrud især hos ældre.

For lidt og for meget øger dødeligheden Det er således usundt med underskud på D-vitamin-balancen.

Forskning fra Københavns Universitet peger dog nu også på, at det kan være uhensigtsmæssigt med et for højt niveau af det livsvigtige vitamin. Studiet, udført af Darshana Durup, der er ph.d-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, er baseret på blodprøver fra 247.574 københavnere og resultatet er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

Darshana Durup har fundet ud af, at der er en forhøjet dødelighed hos personer med et lavt niveau af D-vitamin, men også for personer med et højt niveau af D-vitamin. Hendes forskning viser således, at en høj koncentration på 140 nanomol D-vitamin per liter blod i et menneske øger dødeligheden med faktor 1,42, mens en lav koncentration på 10 nanomol D-vitamin per liter blod øger dødeligheden med faktor 2,31. Den optimale mængde D-vitamin pr. liter blod er tilsyneladende 50 nanomol: her er dødeligheden ifølge det nævnte studie lavest.

Som det fremgår, så måles koncentrationen af D-vitamin i nanomol. Det antages normalt, at D-vitamin-koncentrationen

Foto: Scandinavian Stock Photo.

11

Når man bliver ældre, bliver huden dårligere til selv at danne D-vitamin og det anbefales derfor især, at man indtager et D-vitamintilskud i kombination med kalk, så man ikke får svage muskler og knogler.

stiger med omtrent 3 nanomol per liter blod for hver 2,5 mikrogram vitamin D-indtag. Der er eksempelvis 8 mikrogram D-vitamin i 100 gram røget sild.

D-vitamin forlænger livet Der bliver i det hele taget forsket intensivt i D-vitamin over hele verden, da vitaminet som nævnt synes at have indflydelse på udvikling af en række alvorlige sygdomme og dermed også på dødelighed. For eksempel har et amerikansk studie, som fulgte 1.200 kvinder i Nebraska over en fireårig periode, vist, at risikoen for at få kræft blev halveret for den gruppe, som fik et supplerende tilskud af D-vitamin. I International Agency for Research on Cancer, et WHO kræftcenter beliggende i Lyon i Frankrig, har man gennemgået en række undersøgelser, hvor grupper af mennesker har fået dagligt tilskud af D-vitamin.

Samlet set viser opgørelsen, at mennesker, som havde fået tilskud af D-vitamin, generelt havde en 7 % lavere risiko for at dø.

For kræft generelt blev risikoen nedsat med 14 % og specifikt for tarmkræft med 38 %.

Forklaringen på den lavere dødelighed er måske – uden at forskerne endnu er helt sikre – at kroppens celler bruger D-vitamin til at producere et signalstof. Signalerne hjælper cellerne til at forstå, hvilke celler de skal være eller blive til eller til at forstå, hvornår de skal holde op med at dele sig. Mange kræftceller indeholder vitamin D-modtagere. Når disse receptorer bliver aktiveret af D-vitamin, hæmmes kræftcellernes evne til at dele, vokse og sprede sig i kroppen. Forskning har også vist, at D-vitamin kan fremme en proces, hvor kræftceller destruerer sig selv. Det benævner man programmeret celledød eller apoptose. D-vitamin opfattes derfor, ikke ulogisk, som et anti-cancer vitamin. I Canada, som ligger på samme breddegrad som Danmark og altså også har problemer med tilstrækkeligt sollys om vinteren, anbefaler the Canadian Cancer Society, at alle voksne mennesker indtager D-vitamintilskud om efteråret og om vinteren for at reducere risikoen for endetarms-, bryst og prostatakræft.

D-vitamins indvirkning på immunsystem og insulinproduktion: Ny forskning peger yderligere på, at D-vitamin er nødvendig for, at immunsystemet ikke overreagerer og begynder at ødelægge kroppens egne celler. Når det sker, taler man om autoimmune

tilstande præget af selvdestruktiv opførsel af immunapparatet.

Type 1 diabetes synes også at være en autoimmun sygdom.

Sygdommen er karakteriseret ved en gradvis (selv-)destruktion af bugspytkirtlens insulinproducerende celler. Forskere mener, at den høje forekomst af type 1 diabetes i Skandinavien kan kædes sammen med manglen på dagslys og D-vitamin, og studier tyder på, at helt op til 80 % af diabetestilfælde kan forebygges,

Sveder du for meget?

Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose.

Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i armhuler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen.

Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine daglige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp.

Vi tilbyder hyperhidrose behandling.

Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os.

Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under armene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

12

Fed fisk som laks, sild, ansjoser, ørreder m.fl. indeholder meget D-vitamin. Kan man lide fisk, er de nævnte fisk gode kilder til det vigtige vitamin.

hvis alle spædbørn mindst får det af myndighederne anbefalede D-vitamintilskud.

Hvad forskerne endnu ikke ved med sikkerhed er, om Dvitamin som kosttilskud virker på samme måde som D-vitamin fra sollys og kost eller hvilke faktorer, der er med til at give den forebyggende effekt, man som nævnt har set i flere undersøgelser. Flere og flere undersøgelser synes dog at dokumentere, at kosttilskud af D-vitamin har så mange positive effekter – og tilsyneladende ingen negative – at man ikke bør betænke sig på at indtage D-vitamin i passende dosis som supplerende kosttilskud i det daglige.

D-vitamin fremmer optagelse af kalcium D-vitamin benævnes ganske vist som et vitamin, men det er ikke helt korrekt. Betegnelsen vitaminer betegner normalt organiske stoffer, der skal tilføres kroppen udefra, fordi vi ikke selv kan danne dem.

Mennesker og dyr kan imidlertid godt selv danne D-vitamin i huden ved eksponering for solens stråler. På vore breddegrader især om sommeren, hvis vi opholder os udenfor midt på dagen.

Når solens stråler rammer huden, omdannes D-vitamin ved en proces i lever og nyrer nemlig til at være biologisk aktiv. Det således aktive D-vitamin, som ikke virker som vitaminer i almin-

delighed, men mere virker som et hormon, fremmer optagelsen af kalcium fra tarmen. Vitaminets primære funktion er således absorption, optagelse og transport af calcium og fosfor, som bruges til opbygning af knogler og tænder.

Den altdominerende kilde til D-vitamin er således normalt en såkaldt syntese eller proces i huden forårsaget af solens UV-B stråler. Gennem millioner af år er menneskers stofskifte tilpasset en syntese på omkring 500 µg D-vitamin i døgnet. Alene en halv times helkropssol giver 250 - 625 µg. Men hud-syntesen kræver, at solen står højt på himlen. I Danmark betyder det, at den kun foregår i sommerhalvåret og kun omkring middagstid, men hverken morgen, aften eller i vinterhalvåret. Solens Dvitamin syntese i huden er i øvrigt stort set selvregulerende, idet der samtidigt foregår en nedbrydning, der øges, når D-vitamin mængden øges.

Problemer er, at de færreste mennesker opholder sig ret meget i det fri. Moderne arbejdsmarkedsvilkår betyder, at de fleste mennesker arbejder inden døre, dyrker sport inden døre og opholder sig inden for husets fire vægge i fritiden. De gælder den voksne del af befolkningen, men så sandelig også alle børn, som enten opholder sig i institutioner, i skole eller hjemme foran computer eller tv - for nu at sætte det lidt firkantet op.

Det moderne menneske lever derfor radikalt anderledes end man gjorde for blot to-tre generationer tilbage. Det forklarer formentlig, hvorfor de fleste danskere året rundt har væsentligt for lave værdier af D-vitamin i blodet.

Kosten giver kun en brøkdel af det nødvendige D-vitamin Meget store doser D-vitamin kan give forhøjet indhold af kalcium i blodet. For høj kalciumkoncentration i blodet kan give kvalme, hovedpine og forstoppelse. Voldsom overdosering af D-vitamin (mindst 100 gange anbefalet daglig dosis) gennem længere tid, kan medføre, at kalcium udfældes i nyrer og blære og giver nyresten. Forhøjet indhold af kalcium hos gravide i blodet kan også give fosterskader i form af misdannelser af hjertet.

Men så skal man vide, at der er to hovedtyper af D-vitamin, nemlig vitamin D3 og D2.

Forskellige kostemner - æg, indvolde, animalsk fedt, i høj grad torskelevertran og fisk – indeholder D3-vitamin også kaldet cholecalciferol. Vitamin D2, kaldet ergocalciferol, findes i planter, men i meget lave koncentrationer. Mest findes det i

13

Hvor meget D-vitamin skal man have?

Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen. En videnskabelig rapport dokumenterer i modsætning hertil, at vi skal op på i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram), hvilket sandsynligvis ikke engang giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, fx via fede fisk som sild, laks og lignende.

Betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpilleglas kaldes nogle gange på dansk for IE, dvs. Internationale Enheder.

Men det er det samme, der menes. En IU svarer til 0,025 mikrogram. For at omregne mikrogram til IU skal man altså gange med en faktor 40.

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld

forskellige former for svampe og i tang. Men selv en energisk indsats for at få en så varieret kost som muligt kan ikke tilføre kroppen tilstrækkeligt med D-vitamin. Føden har heller aldrig været en primær kilde til D-vitaminer, bortset fra visse nordlige fangerkulturer, hvor fed fisk har udgjort en stor del af kosten. I dagens Danmark dækker kostens bidrag kun mellem 1 og 5 % af D-vitamin behovet.

Flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, som fx Sverige, Finland, Island, England, USA og Grækenland beriger deres fødevarer med D-vitamin, men det har vi endnu ikke valgt at gøre i Danmark, bortset fra et par enkelte ubetydelige undtagelser, selv om både forskere og politikere nu igen diskuterer muligheden. Et af verdens førende ernæringstidsskrifter, American Journal of Clinical Nutrition, har de senere år haft adskillige artikler om, at de enkelte lande – særligt på den nordlige halvkugle – generelt bør begynde at anbefale såvel berigelse af fødevarer som kosttilskud til hele befolkningen. Forskere har i øvrigt ikke fundet belæg for, at D3-vitamin er skadeligt for voksne selv i meget høje doser (10.000 IU pr. dag).

Kilder: www.foodculture.dk, www.ajcn.nutrition.org, www.biokemi.org/biozoom/issues/526/articles/2406, Gerdes S. (2008), D-vitaminmangel - et sundhedsproblem? Ugeskrift for Læger 2008;170:359, Nielsen L. R. & Mosekilde L. (2007) D-vitamin og brystkræft, Ugeskrift for Læger 2007;169(14):1299, Schultz E., D-vitamin-mangel i almen praksis? Ugeskrift for Læger 2008;170(18):1573, Andersen, Kitt, Halvdelen af os får for lidt D-vitamin, Berlinske Tidende, fredag den 16. maj 2008.

SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin.

Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling.

GSå N u O cG M 0 9

EN STÆRK NYHED Fås nu også med 90 mcg pr. kapsel til folk med særligt behov for ekstra stærkt D3-vitamin tilskud. Begge D3-vitamin kapsler er små og synkevenlige og tilsat olivenolie for en bedre optagelse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

STÆRKE KNOGLER Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker.

Spædbørn anbefales at få et dagligt tilskud af D-vitamin, fx i form af torskelevertran, så deres knogler kan blive normale og stærke.

dansk farmaceutisk industri a-s

TEMA

14

Vanddrivende medicin Medicin skal tages med omtanke, for al medicin har bivirkninger. Det gælder også vanddrivende medicin, som et betydeligt antal danskere er sat i behandling med. Men det er ikke alle, der har brug for medicinen og en række patienter bliver da også trappet ud af medicinen igen, forklarer overlæge Narcisa Florescu.

Vandrivende medicin lyder i manges ører som en ganske harmløs medicin og der er da også eksempler på kvinder, der gerne vil have tyndere ankler, og som derfor tager vanddrivende medicin, ligesom medicinen anvendes i bodybuilderkredse. For vanddrivende medicin øger urinproduktionen ved at øge nyrernes udskillelse af salte, specielt natrium og kalium, så der udskilles en tilsvarende mængde vand. Dermed synes musklerne mere definerede. Men medicinen bevirker også en udvidelse af de små blodkar.

Begge virkninger medfører, at blodtrykket falder.

Vandrivende medicin er imidlertid receptpligtig medicin, der anvendes ved alvorligere tilstande som fx behandling af hjertesvigt, dvs. hjerteinsufficiens, og forhøjet blodtryk, som også kaldes hypertension. Ved hjertesvigt har hjertet således svært ved at pumpe blodet rundt i kroppen, fordi hjertemusklen er svækket. Det er den nedsatte pumpeevne der medfører, at der ophobes væske i kroppen. Vanddrivende medicin anvendes derudover også ved væskeophobninger i kroppen fx på grund af nyresygdom og ved akut vand i lungerne.

Vandrivende medicin er receptpligtig medicin, der anvendes ved alvorligere tilstande som fx behandling af hjertesvigt og forhøjet blodtryk, også kaldet hypertension.

ligeledes have vanddrivende medicin. Det er dog vigtigt, at man fordeler medicinen over døgnet og ikke kun tager den om morgenen for at undgå, at man skal op for at tisse om natten,” forklarer Narcisa Florescu, der er overlæge på Ambulatoriet for ældresygdomme, svimmelhed og fald på Gentofte Hospital.

Hvis problemet derimod er åreknuder, som typisk ses på benene og som skyldes at venernes klapper er ødelagt, hjælper det ikke at få vandrivende medicin, siger hun. Her er behandlingen kompressionsstrømper, der i modsætning til støttestrømper, er lægeordinerede og således med offentligt tilskud. Det er i øvrigt karakteristisk, at åreknuder hæver mest op om aftenen og at man kan få hævelser på grund af disse. Har man dårligt blod-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Medicinen skal fordeles over døgnet ”Man skal tage vanddrivende medicin, hvis man har problemer med hjertet, nyrerne eller blodtrykket, idet medicinen trækker vand ud af kroppen og sænker blodtrykket. Har man hævede ben, fordi man har problemer med hjertet, skal man

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Padderok er en gammel kendt lægeplante, der benyttes i vid udstrækning i urtete på grund af sin vanddrivende virkning. Tørret padderok kan købes i de fleste helsekostforretninger og lignende.

omløb kan man dog typisk ikke anvende kompressionsstrømper.

Mange ældre patienter får fjernet medicinen igen ”Helt op til måske omkring 80 % af

Hyponatriæmi Vanddrivende medicin virker blandt andet ved at øge udskillelsen af salte (specielt natrium- og kloridioner), og det trækker vand med sig. Men udskillelsen af salte betyder, at der kan komme forstyrrelser i kroppens saltbalance, specielt kaliumbalancen.

Symptomerne på kaliummangel er: • • • • • • • • •

Appetitløshed Kvalme Diarre Svimmelhed Forvirring Træthed Muskelsvaghed Tørhed i munden Kramper i benene

Forekomsten af hyponatriæmi er højest blandt geriatriske patienter, men forekommer også hos andre, fx patienter med levercirrhose og ved nyresvigt. Ved svær hyponatriæmi er der tale om en alvorlig tilstand, der er associeret med øget mortalitet, dvs. øget dødelighed, idet forstyrrelsen kan forårsage hjerneødem. Den hyppigste kroniske hyponatriæmi er dog for det meste mild og kan give symptomer som hukommelsesforstyrrelser og koncentrationsbesvær.

TEMA

Vandrivende medicin Der findes 3 forskellige typer vanddrivende medicin: • Tiazider og tiazidlignende diuretika (moderat og langvarig virkning) • Loop-diuretika (kraftig og hurtig virkning) • Kaliumbesparende diuretika (mild virkning) • Thiazider og slynge- eller loopdiuretika kan medføre, at indholdet af kalium i blodet falder. Derfor er disse midler tilsat kalium eller anvendes sammen med kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika.

tilfældene og fjerner den vanddrivende medicin i færre tilfælde.”

Især ældre kvinder med hævede ben beder deres læge om recept på vanddrivende medicin, uden at det nødvendigvis er den rigtige løsning. Narcisa Florescu forklarer, at årsagen til, at det er en god idé at stoppe behandlingen med vanddrivende medicin, hvis ikke der er indikation, er at den giver bivirkninger.

De væsentligste bivirkninger er svimmelhed, hyponatriæmi, dvs. for lidt natrium i blodet, og for lavt blodtryk. Patienterne kan også blive dehydrerede dels på grund af medicinen og dels fordi de drikker for lidt.

Der har været en periode, hvor det har været opfattet som ligegyldigt, om man puttede for meget salt på maden, for så kunne man bare tage en ekstra vanddrivende tablet. Det er dog et problem, fordi det ganske enkelt er bedst ikke at spise så meget salt. Nogle går imidlertid i den anden grøft og drikker for meget vand, hvormed de får skyllet alt salt ud.

Det bedste er derfor at følge lægens anvisninger, tage medicinen som man skal og drikke en passende mængde væske - hverken mere eller mindre. Derudover er det vigtigt at huske blodprøvekontrol med jævne mellemrum.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

patienterne på geriatriske afdeling får vanddrivende medicin. Når patienter kommer til ambulatoriet, gennemgår vi medicinen og ser om der er brug for den, om noget skal minimeres eller helt fjernes. Hvis patienten har brug for vanddrivende medicin, så undersøger jeg, om de bruger den rigtigt. Selv folk, der er helt friske, kan mange gange ikke fortælle, hvorfor de får vanddrivende medicin. Jeg reducerer derfor i omkring halvdelen af

15

Vanddrivende lægemidler hører til de allermest anvendte lægemidler, idet ca. 10 % af alle danskere indtager en daglig dosis. Vanddrivende lægemidler kan anvendes ved de fleste former for væskeophobning i kroppen, fx som følge af hjerteinsufficiens, lever- og nyresygdomme.

Er du i behandling med blodfortyn­ dende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?

“Jeg kender min værdi”

COAGUCHEK and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. ©2013 Roche Roche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99 52. www.roche.dk

Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selvstyret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AKbehandling. Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

TEMA

”Pacemakeren har forbedret min livskvalitet” Flere og flere danskere lever med en pacemaker, fordi deres hjerte er svækket af fx en medfødt lidelse, rytmeforstyrrelser eller som følge af hjerteklapoperation. Det skønnes, at omkring 3.000 patienter hvert år får en pacemaker og at der i dag er omkring 20.000 danskere, der lever med det lille stykke avancerede elektronik. Jan Skaarup er en af dem.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hjertet er inddelt i fire kamre, således at der på hver side er et forkammer, kaldet atrium, og et hjertekammer, kaldet ventrikel, som alle samarbejder om at pumpe blodet ud i kredsløbet.

Kamrene på højre side pumper blodet ud i lungekredsløbet, der også kaldes det lille kredsløb eller pulmonarkredsløbet, og kamrene på venstre side pumper blodet ud i det store kredsløb, som tillige benævnes det systemiske kredsløb eller kropskredsløbet, via aorta, dvs. hovedpulsåren. Sammen med kredsløbet hører også lymfesystemet, der drænerer overskydende væske i form af lymfevæske fra kroppens væv og leverer det tilbage til kredsløbet.

Hjertets elektriske system For at slå, skal hjertemuskulaturen have et elektrisk signal. De nerveceller, der aktiverer hjertemusklen, kaldes under et ”det elektriske system”, og er anderledes end andre nerveceller. Det elektriske system udsender nemlig rytmiske signaler af sig selv, hvor normale nerveceller skal aktiveres fra hjernen, som fx når muskler skal bevæges.

Sinusknuden eller hjertets pacemaker sidder i højre forkammer og starter den elektriske udbredning af hvert hjerteslag ved at udsende et elektrisk signal. Ved et normalt hjerteslag breder impulsen sig først ud i højre, dernæst i venstre atrium. Efter at have aktiveret atrierne, fortsætter impulsen gennem den atrioventrikulære knude, også kaldet AV-knuden, som befinder sig centralt i hjertet på overgangen mellem forkamre og ventrikler. Impulsen forsinkes ca. et tiendedels sekund i AV-knuden, så atrierne får tid til at fylde ventriklerne med blod. Fra AV-knuden breder impulsen sig herefter langs to elektriske hovedledningsveje, dvs. højre og venstre ledningsbundt, og ud i højre og venstre ventrikel.

Det skal dog med, at det dog ikke kun er hjertets eget elektriske system, der bestemmer, hvor hurtigt hjertet slår. Nerver fra hjernen kan få hjertet til at slå hurtigere eller langsommere. Hjertet slår fx hurtigere, når man er fysisk aktiv. Hormoner, der udskilles i kroppen under stress, kan også ændre hjertets hastighed.

Når de elektriske impulser forstyrres Hvis der imidlertid går noget galt i hjertes elektriske system kan hjertet slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Under et kaldes disse hjerterytmeforstyrrelser for arytmi. Ved eksempelvis en fejlfunktion i sinusknuden kan man opleve skiftevis langsom og hurtig hjerterytme, hvilket kan medføre anfald af svimmelhed, sortnen for øjnene og besvimelse.

En anden forstyrrelse er en såkaldt AV-blok. Ved denne type er overledning af impulser fra forkammeret gennem AV-knuden til hjertekamrene hæmmet eller ophævet, så impulserne enten forsinkes en anelse, overledningen svigter, så et hjertekammerslag helt falder ud eller der slet ingen elektriske impulser kommer fra forkamrene til hjertekamrene, som i stedet følger deres egen langsomme rytme. Symptomerne kan veksle fra svimmelhed til angina pectoris og besvimelse.

En tredje forstyrrelse er såkaldt grenblok, hvor impulsledningen forstyrres i en af de store grene af impulsledningsnettet, som deler sig ud i hjertemusklen. Der skelnes mellem forskellige

Foto: Privatfoto.

16

Jan Skaarup fik indsat en pacemaker ved et akut indgreb i Bruxelles i marts 2008.

former af højresidige og venstresidige grenblok, som forårsager karakteristiske forandringer af EKG, som er en forkortelse for elektrokardiografi og er en enkel og hurtig metode til at måle hjertets elektriske aktivitet.

De nævnte forstyrrelser vil imidlertid kunne behandles med indsættelse af en pacemaker, som er en lille, batteridrevet elektronisk enhed, der går ind og overtager funktionen fra hjertets eget elektriske system.

Fik konstateret venstresidigt grenblok som 21-årig Jan Skaarup er en vital mand i sin bedste alder, der lever af at være fotograf, webdesigner og forfatter. Han har på mange måder gennem sit liv været drevet af rastløshed og oplevelsestrang. ”Jeg har altid levet livet anderledes end andre,” fortæller han med et stort smil en solrig formiddag i sit skønne hus, der ligger midt i en nordsjællandsk idyl, omkranset af træer og med et rigt dyreliv omkring sig – herunder også guldfisk i et nyanlagt havebassin nedfældet i træterrassen samt en sort, magelig hankat. ”Jeg har kastet mig ud i alt muligt hele tiden og udsat mig selv

Ha’ altid en starter ved hånden

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop.

Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter. dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

18

TEMA

Pacemaker En pacemaker er et lille, batteridrevet apparat – nærmest en lille computer – som er forbundet med en eller to elektroder eller ledninger, der via en blodåre på brystkassen er ført ned i hjertet. Placering og antal af elektroder afhænger af problemets art.

Pacemakeren forsyner hjertet med elektriske impulser i de tilfælde, hvor hjertets eget impulsledningssystem er sat ud af spillet ved forskellige tilfælde af hjerteblok.

Tidligere behandlede man kun de mest syge hjertesvigtpatienter med en pacemaker, men i dag er der evidens for at indoperere en pacemaker tidligere i sygdomsforløbene og hos mindre syge patienter, hvis lægerne ved en ultralydsundersøgelse opdager en hjerterytmeforstyrrelse forårsaget af et venstresidigt grenblok. Denne form for hjerterytmeforstyrrelse betyder, at hjertemusklen bevæger sig asynkront, og dette kan forbedres med en særlig form for pacemaker, der aktiverer hele hjertet samtidig og derved synkroniserer hjertets sammentrækning.

Den første permanente pacemaker blev implanteret i Danmark i 1961. I dag får omkring 3.000 patienter hvert år deres første pacemaker og det skønnes, at over 20.000 har en.

for stress. Det gør jeg stadigvæk. Men det giver på den anden side også stress at være ansat i et job, man ikke kan lide,” fastslår han.

Allerede som 21-årig blev Jan Skaarup ansat i EF-Kommissionen i Bruxelles. Som led i ansættelsesprocessen undergik han en lægeundersøgelse, der til hans overraskelse viste, at han havde venstresidigt grenblok, dvs. fejl i ledningssystemet mellem øverste og nederste hjertekammer. Det blev ikke opfattet som alarmerende og var dermed heller ikke en forhindring for ansættelse. Han fik derfor selvfølgelig jobbet som oversætter og korrekturlæser i den danske pool, som det kaldes.

Tanker om livet og døden I 2004 led Jan Skaarup af voldsom stress, der gav sig udslag i

smerter i brystkassen, og blev henvist til en hjertelæge. Lægen udsatte ham for blandt andet en cykeltest og et EKG og planlagde en KAG, der lå noget ude i fremtiden på grund af ventetid. ”Jeg havde muligvis forkalkede kranspulsårer og lægen sagde til mig, at jeg ville dø, hvis jeg ikke holdt op med at ryge. Jeg røg de sidste fire smøger, jeg havde tilbage, og holdt så øjeblikkeligt op. Jeg fik ganske vist nikotinplastre, men dem droppede jeg efter fem dage, da min søsters mand, der er læge, sagde, at man også kunne blive afhængig af plastrene.

Et par måneder efter blev der foretaget en koronararteriografi, forkortet KAG, for at undersøge, om årsagen til brystsmerterne skyldtes kranspulsåreforkalkning. Det viste det sig dog, at der ikke var tale om forkalkede kranspulsårer.

Smøgerne var dog ikke udtryk for en dårlig livsstil, Tværtimod. ”Jeg har altid spist sundt, dvs. godt. Grønt og magert, sådan almindelig fransk kost. Og jeg laver altid lækker aftensmad til mig selv hver dag.”

Diagnosen, som altså alligevel ikke var korrekt, medførte imidlertid dyb refleksion fortæller han: ”Jeg begyndte at skrive noveller om livet og døden. Den første novelle handlede om en mand, der får at vide, at han skal dø af kræft. Hans kone bliver nyforelsket i ham, han bliver ivrigt aktiv og begærlig efter at leve. Sammen tager de på en jordomrejse.

Senere viser det sig, at diagnosen er en fejl. Manden henfalder i invaliderende passiv tilstand og skyder sig til sidst.”

Faldt om på gaden og havde tre dage senere en pacemaker 30 år efter Jan Skaarup var blevet undersøgt i Bruxelles i Belgien, kom han ud for en dramatisk hændelse, oven i købet i samme by, hvortil Jan Skaarup var vendt tilbage, nu som ansat i Nokia. ”Jeg faldt om på gaden,” forklarer han. ”Jeg blev bragt på hospitalet, hvor det viste sig, at jeg havde en hjerterytme på 27 slag i minuttet. I løbet af tre dage var jeg blevet akut behandlet og havde fået indsat en pacemaker.

Set i bakspejlet havde der dog længe været noget galt. Jeg var meget forpustet og min hjerterytme var for lav.”

Nogen tid forinden havde han faktisk opsøgt en skadestue, fordi han blev svimmel, ikke kunne få vejret og havde for højt blodtryk. Her fik han beta-blokkere. Tilbage på jobbet googlede han medicinen og fandt ud af, at det var den helt forkerte medicin. Det kunne have været endt fatalt, hvis ikke han øjeblikkeligt var stoppet med medicinen.

Har forbedret min livskvalitet betydeligt ”At blive syg i et fremmes land, gjorde mig paranoid. Jeg følte mig utryg og ville hjem. Det gav mere ro og så fik jeg en ny kæreste,” siger han og fortsætter: ”Til kontrol på hospitalet i Hillerød mente en læge, der tjekkede mig, at det var overraskende, at jeg havde fået en pacemaker så tidligt. Men jeg må sige, at det har forbedret mig livskvalitet betydeligt. Jeg er blevet mere udholdende,” kommer det med et glimt i øjet. ”I begyndelsen efter jeg havde fået pacemakeren, havde jeg problemer med venstre arm. Den hævede og blev rød. Men det er blevet meget bedre med tiden. Og i dag mærker jeg stort set ikke noget. Jeg bliver tjekket én gang om året. Det er det hele.

Så det kører bare,” siger Jan Skaarup til afslutning.

Kilder: Hjerteforeningen, Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Dagens Medicin, www.sundhed.dk m.fl.

Pacemakeren går ind og overtager funktionen fra hjertets eget elektriske system, men den kan ikke holde liv i hjertet for altid. Når hjertet en gang ad åre bliver træt og slidt, vil det ikke længere reagere på impulserne fra pacemakeren. Det vil sige, at hjertet holder op med at slå, og man dør på samme måde som mennesker uden pacemaker.

Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. igennem de seneste 15 år har Hjerte­ foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerte­ forskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi­

sation, der arbejder for indsamlede midler. derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. og derved redde liv ­ også i fremtiden. du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H a u s e r P l a d s 1 0 . 1 1 2 7 K ø b e n H av n K Post@Hjerteforeningen.dK . tel 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

20

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ingen overskridelser af ventetider Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for juli måned 2013 vedrørende patienter med kræft og hjertesygdom. Indberetningerne viser ingen overskridelser, hvilket regionernes direktioner har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Kilde: www.sst.dk

Bedre bedøvelse og smertelindring af hoftepatienter Anæstesilæge Thomas Fichtner Bendtsen fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har netop modtaget en bevilling på ti millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til forskning heri. ”Fra august afprøver vi nye teknikker videnskabeligt. De er yderst skånsomme og muliggør kirurgi uden at påvirke hjertet og smertelindring uden brug af morfin. Det er klart en fordel for en stor gruppe af ældre og skrøbelige hoftepatienter, der har problemer med hjertet og svært ved at tåle traditionel bedøvelse og morfin,” siger han.

Teknikken kaldes ”real-time image fusion”. Der er tale om en avanceret teknologi, som fusionerer og synkroniserer MR-skanning og ultralyd.

Dermed skaber lægerne et levende billede, der gør det muligt at se gennem knogler og luftfyldt væv som for eksempel lungerne. De kan se helt ind til dybtliggende nerver, blodkar og andre anatomiske strukturer, hvilket gør det nemmere at bedøve nerverne med stor præcision og høj succesrate. Især på hoftepatienter, hvor nerverne er dybt inde i kroppen gemt bag knogler. Det er første gang nogensinde, at den nye fusionsteknik anvendes indenfor anæstesi. ”Real-time image fusion” bliver brugt i begrænset omfang til at finde kræftknuder, men det er aldrig før undersøgt, om teknikken kan anvendes til bedøvelse og smertelindring af kirurgiske patienter. ”Vi har afprøvet fusionsteknikken på frivillige forsøgspersoner, og det ser lovende ud,” siger Thomas Fichtner Bendtsen.

Kilde: www.auh.dk

EFFEKTIV KUR MOD

ÅREFORKALKNING KONTAKT

EDTA-Patientforeningen Herman Bangs Vej 3 - 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 19 19- e-mail: woc@vip.cybercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

Der afholdes offentlige møder flg steder: Frederikshavn: onsdag den 18. sept. 2013 Kalundborg: tirsdag den 24. sept. 2013 Brande: onsdag den 16. okt. 2013 Se tid og sted i de lokale ugeaviser Landsforeningenforeningen for medicinsk behandling af åreforkalkning med EDTA

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren. Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt fra sundhedssektoren

21

Det største problem ved KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er, at sygdommen ofte opdages sent, og at den derfor når at gøre uoprettelig skade på lungevævet. Ny forskning fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital tyder på, at det på sigt bliver muligt at forebygge KOL. ”Vores studie viser, at mennesker med slidte celler har 15 % øget risiko for at lide af KOL. Der er altså en sammenhæng mellem KOL og slitage af kropsceller – en sammenhæng som vi endnu ikke har forstået til bunds, men som sandsynligvis kan føre til en ny måde, hvor man kan finde frem til de folk, der allerede har eller på sigt vil udvikle KOL,” siger Line Rode, der som reservelæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital og ph.d. ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har haft en central rolle i forskningsprojektet.

Professor Børge Nordestgaard, overlæge Stig Bojesen og ph.d.-studerende Maren Weischer har stået i spidsen for at foretage målinger af godt 46.000 danskeres blodprøver. De har målt cellernes såkaldte telomerer, som er det endestykke af kromosomet, der beskytter DNA. Hver gang en celle deler sig, forsvinder der lidt af telomeren, så telomerlængde er et udtryk for, hvor mange celledelinger cellen har været igennem og for cellens slitage.

Af de mange tusinde komplicerede målinger kunne forskerne konkludere, at der er 15 % øget risiko for at lide af KOL, hvis man har korte telomerer. Forskerne vil i deres videre forskning undersøge sammenhængen mellem længden af telomerer og KOL nærmere. ”Vi ved endnu ikke, om det er KOL, der giver korte telomerer,

Foto: Herlev Hospital.

Tættere på forebyggelse af KOL

eller om det er korte telomerer, der gør, at man er mere disponeret overfor KOL. Det kan også være en helt tredje faktor, nemlig at der er én ting, der både giver korte telomerer og KOL. Vi er endnu ikke der, hvor vi ved, hvad der kom først – hønen eller ægget,” siger Line Rode.

Uafhængig af hvilken af de tre mulige teorier, der kommer tættest på virkeligheden, så betyder den klare sammenhæng mellem korte telomerer og KOL, at længden af telomererne kan ses som en markør for, hvor god lungefunktionen er.

Kilde: www.herlevhospital.dk

BESVÆR MED MAVEN? · ODET I BL

H

J

du?

L

E

15 g Sy lliFlor ® om dag en give r de Psylliu mh der kan usk fibre, hjælpe til at sænke koleste rolindhold et i blo det.

K

D

Vidste

S

T I L AT S Æ N

ET

M HUSK

ER

Sprødt og lækkert kosttilskud med naturligt højt fiberindhold.

LIU

LP

hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

S

YL

Æ

SylliFlor

®

P

TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS

K

OL

EST

E ROLI N

DH

O

Bestil gratis vareprøver på biodanepharma.com / tlf.: 75 555 777 · Køb på apoteket, i helsekost eller på biodanepharma.com

Ingen kosmetiske operationer på Plastkirurgisk Afdeling

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Når man siger plastikkirurgi, tænker mange på kosmetik. Men grundlæggende laver vi ingen kosmetiske operationer,” siger ledende oversygeplejerske på Plastkirurgisk Afdeling, Hanne Dahlfelt.

Plastikkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital er det eneste sted i Region Hovedstaden, hvor man i det offentlige sundhedsvæsen kan få fjernet overskudshud efter massivt vægttab. Afdelingen har etableret et team, som er eksperter i behandlingen. Teamet

ABONNÉR nale

de og

perso

røren

r, på

tiente

gasin

ale

rson

e og

pe

nd

røre

, på nter

tie

asin

til

pa

mag

este

s en

ark

Danm

til pa

PÅ Danmarks eneste

Ad n TEalM sbraesår

gratis

, magasin til patienter

RASK pårørende og

Mt-A TE r riva ale P spit ho

MA TEjertet d H MAighe TE æng

TEMA

Danmarks

eneste gratis

St

ende og

Health & Rehab MAGASINET Nr. 4/5 2012 7. årgang

te udvalg Fås på EKER APOT

: Nikolaj Lie Kaas

inet

as 11 mag9 20 nr. gang år 6.

er

utt

gs ro ha

: nd ba er itt aR

R o PA risik e t suom m

e e o teinrtæll sygd m Proan fo sstils yste K r liv om gss fo ind nnin hed k R elø ngig nri s b hæ Hejernentil af

hed

ig r min ver mul rte 4-5 erle erne mme ling sta for ov tient ve ss sa hand rte den 0 % Pa alllha nertig be Ske hu Hje d in 40-5 r de Stø r at ler g wfo en e spita gø a o tress lels , sp afs rkæ ivathoke en rie om fo Pr slet ikteelse Fe g selv Er re læ Til blim su

m

ny fo

lach s Ger ge Je n rlæ hjerne Ove ss får mpe ll de perere Stre skru de Hofteo kavt forløbsprogram s % til at Proakti Muctil 80 en Horsen år lsenhed g aves S. de Hospita isa B. år m Ove icin er ende ller Med le blød Kroppens fedtce af al Er stærkere end sig viljen til at tabe

HAR

DU

GODT

AF

din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”.

Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Fedme

rs

7å e spis et blokfløjtekursus ke Liv et er k i i Jeg har få rinde unne rist et så man Chæ ge gaver n v eg k åe J us : tha Feld

DET

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om

personale

TILLÆG

et gasin 1 ma 201 nr. 12 ang 6. årg

en rg So

ter, pårør

& overvæ gt

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang

ic on

til patien

Søvnen Den ren e vare

Tab &

h Af

M

magasin

TEMA

TILLÆG vind

A TEreM ss

–

rigtig

personale

Overgangsalderen Led og knogler

H mav &

tis ma

gra

MAGASINET

foretog 100 operationer i 2012 og forventes at nå 150 operationer i 2013. ”Man får foretaget operation med fjernelse af løst hud efter massivt vægttab, fordi huden ofte hænger i folder på maven og andre steder på kroppen. Hudfolderne giver svamp, hudinfektioner og sår, og det er meget generende for patienterne, fordi det gør ondt, når de bevæger sig,” siger ledende overlæge på afdelingen, Karin Dahlstrøm. ”Vi opererer på hele kroppen, og da vi jo alle ser forskellige ud, er det meget individuelt, hvordan operationen skal laves, og hvordan vævet skal vendes, siger Hanne Dahlfelt og nævner, at en anden af afdelingens spidskompetencer er mikro-kirurgi. ”Vi står med mikroskoper og opererer, når vi skal flytte hud og muskler fx til opbygning af nyt bryst efter kræftoperation. Det er langvarige og komplicerede operationer, som kan vare 10-12 timer.”

Plastikkirurgerne har et tæt samarbejde med Brystkirurgisk Afdeling, men bidrager også med ekspertise på flere af hospitalets andre afdelinger. ”Hvis fx Gatroenheden har nogle huller, som de ikke kan lukke selv, så kommer vi og hjælper. Det samme med Gynækologiskobstetrisk Afdeling. Rent praktisk rykker vi ofte ud på deres operationsstuer,” siger Hanne Dahlfelt.

Kilde: www.herlevhospital.dk

læum jubi

Keld Hei ck:

kræft HPV relateret blandt Er i stigning drenge og mænd

Overderen læge Anne Overgangsal Marie Helle I princbetyde

kan ippet kan Livet eftermedi cin være al mere sygdom giftig

Professor Kim Over Vægttab vad er altid sund ikke t

bek

Søvnforsk er Søvnløshe Jes Gerlach risiko for d er en sundheds hver femt e dansker

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Rigshospit Revolutio alet n inden taktisk stråle for stere o behandlin g

H sag år

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,Virksomhed Navn Gade og nr.

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

atis

22

Postnr. og by E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

Forskere vil forebygge dyr øjensygdom hos diabetikere Diabetisk retinopati er en øjensygdom, som rammer de fleste patienter med diabetes. Den indebærer ændringer i de små blodkar, som forsyner nethinden i øjets bageste del og kan i værste fald medføre svært synstab eller blindhed. Diabetisk retinopati er i dag den hyppigste årsag til blindhed blandt personer i den erhvervsaktive alder i den vestlige verden.

Ud over sygdommens mange menneskelige konsekvenser, medfører den også en tung økonomisk byrde.

De sundhedsmæssige udgifter til patienter med diabetisk retinopati er næsten dobbelt så store som hos de diabetespatienter, som ikke har sygdommen.

En klinisk undersøgelse, som skal undersøge en ny behandling af tidlig diabetisk øjensygdom med øjendråber, er netop sat i søen.

En gruppe førende europæiske øjenlæger, diabeteslæger og forskere har dannet EUROCONDOR, et europæisk konsortium til tidlig behandling af diabetisk retinopati, som vil udføre en klinisk undersøgelse i 11 europæiske centre. I Danmark er forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital med i undersøgelsen. ”Vi er kede af, at vi hidtil kun har kunnet behandle patienter, når sygdommen er så fremskreden, at synet er truet. Det vil være et kæmpe skridt fremad, hvis man med øjendråber kan forhindre – eller i det mindste forsinke – sygdommen. Også i et økonomisk perspektiv,” siger Jakob Grauslund, forskningsleder på Øjenafdeling E på Odense Universitetshospital. ”Vi håber og tror, at vi med denne behandling kan være med til at forhindre øjenkomplikationer hos de næsten 300.000 danske diabetikere, siger ph.d.-stipendiat Ulrik Frydkjær-Olsen, som står i spidsen for den praktiske del af forsøget på Odense Universitetshospital.

Ud af 450 patienter er det planen, at 47 skal rekrutteres i Odense. Patienterne skal gennem to år dryppe øjnene og vil i den periode jævnligt blive undersøgt.

Kilde: www.ouh.dk

Ny sektion skræddersyet børneundersøgelser på Riget Den nye sektion, som åbnede i august, er et børnenuklearmedicinsk afsnit, hvor 1500 børn med alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdomme, hjertetransplantation, nyresygdomme og hjerneskader hvert år vil blive skannet. Tre anerkendte kunstnere har udsmykket sektionen med det formål at skabe en tryg atmosfære og holde børnenes opmærksomhed fanget med bl.a. filmfremviser i loftet, så børnene ikke bliver urolige under undersøgelserne, der kan tage op til et par timer. ”Tryghed er nødvendig for at vi kan gennemføre de undersøgelser, som giver præcise billeder af, hvor fx en kræfttumor sidder. Hvis barnet ikke er roligt, kan vi ikke gennemføre undersøgelsen. Vi vil helst undgå at bedøve, og mange af vores børn kommer igen flere gange, så de og deres forældre skal have en god oplevelse,” fortæller overlæge Lise Borgwardt, der er børnenuklearmediciner og som arbejder tæt sammen med børnelæger inden for en række specialer.

I løbet af de seneste 10-12 år er der sket en markant teknologisk udvikling, der har gjort skanninger og nuklearmedicinske undersøgelser langt mere præcise end tidligere. Undersøgelserne er afgørende for, at man kan stille diagnosen og give den rigtige behandling – fx kemoterapi eller operation. Derfor er undersøgelserne stærkt efterspurgte blandt børnelæger. ”At læse børneskanninger er anderledes end voksenskanninger. Vokselinjer i kroppen kan forveksles med kræft, og hjerneskanninger er anderledes hos børn end voksne,” fortæller Lise Borgwardt.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren.

Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208 eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

Se mere på www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Telf. 5577 8208 sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

Foto: Scandinavian Stock Photo.

23

TEMA

24

Plejebehov skyldes sygdom – ikke alder Danskernes gennemsnitslevealder fortsætter med at stige, og det nærmest myldrer med tal og statistikker, som næsten alle har konklusionen: Vi bliver ældre og dyrere. Den påstand får dog ikke lov til at stå uimodsagt.

Henning Kirk, som er aldringsforsker dr. med., seniorkonsulent og forfatter siger således: ”Godt nok kommer der flere ældre, men alligevel er plejebehovet blevet markant mindre, fordi de nye ældreårgange rummer en voksende andel af personer med bedre helbred og bedre funktionsevne.”

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Det er et stadig stigende problem, at når der skrives og tales om ældre eller gamle, foregår det på en alt for generaliserende måde, der får det til at se ud som om, de alle er syge, svækkede, ensomme, fattige, ikke kan lære nyt, ikke kan køre bil osv. osv.”

Det siger ældreforsker, læge dr. med, forfatter og foredragsholder Henning Kirk, og forklarer at flere og flere ældre i dagens Danmark rettelig er voksne, ældre voksne, som derfor ikke bare kan sættes i bås via populære udtryk som ’at runde det skarpe hjørne’, når man er 65 år og opefter: ”For aldringsprocessen forløber mere og mere forskellig for den enkelte og faktisk er der lidt over en million måder at blive gammel på – svarende til det antal mennesker, der ved årsskiftet var 65 år og derover.”

Derfor er der efter Henning Kirks mening stadig mere mening i og brug for, at han og andre holder fast i at byde de mange fastgroede meninger om ældre trods.

Aldersfascisme – plejebehov skyldes sygdom ikke alder ”I forbindelse med en af mine bøger om emnet, kontaktede jeg i sin tid Dansk Sprognævn for at få en liste over tidens nye ’ældreord’. Og den liste er fyldig med eksempelvis ældrebyrde, ældrefest, ældremad, ældrebombe og ældreghetto. Det er et glimrende, men beskæmmende og våset bevis på, hvilket skrå-

Opfattelsen af pensionsalder bør revideres Med tanke på danskernes længere levetid mener Henning Kirk, at det er på høje tid at gøre op med forestillingen om en obligatorisk pensionsalder: ”For man kan ikke sige noget generelt om, hvordan en 65-årig eller en 80-årig dansker er. De ældre er højst forskellige individer. Ingen tvivl om at vores kroppe bliver mere sårbare med alderen, men hvis vi undgår nedslidning og ellers er i god form, kan vi blive ved med at arbejde stort set lige så længe, som vi er sunde og raske.

Derfor er det bekymrende, at en fastlagt pensionsalder meget let kan påvirke folks selvopfattelse med tankegangen: ’Nå, nu nærmer jeg mig den grænse, og så er jeg nok ikke så god længere’. Ny forskning viser faktisk, at det, at man har en pensionsgrænse, samtidig har en negativ indflydelse på vores opfattelse af vores liv og de muligheder, det altid vil rumme.”

Henning Kirk erkender dog samtidig, at nogle ældre bliver nedslidte og har behov for at holde op med at arbejde. Men han mener, at man for den gruppe kunne udskifte aldersgrænsen med en anciennitetsgrænse, hvor det er antallet af år på arbejdsmarkedet, der bestemmer, hvornår man stopper.

Foto: Privatfoto.

plan omtalen af mennesker over 65 år har nået, da der altså slet ikke er belæg for at foretage en så grov generalisering. Jeg har faktisk ikke noget imod at bruge ordet ’aldersfascisme’.”

Det er et faktum, at antallet af 65-årige og derover vil stige kraftigt i de kommende år. Beregninger viser, at mens befolkningstallet over de næste 40 år vokser med cirka 20 procent, så stiger antallet af personer over 67 år med knap 75 procent.

Samtidig vil det snart ikke længere være et særsyn, at mennesker bliver over 100 år. Netop det faktum har fået økonomerne på banen, og de regner sig frem til, at mens udgifterne til ældreomsorg i 2001 var godt 24,2 milliarder kroner bliver de i 2040 til godt 42,2 mia. kroner.

Hertil siger Henning Kirk imidlertid: ”Desværre efterlader alle disse beregninger det indtryk, at pleje- og omsorgsbehov er noget, der bare kommer med alderen. Altså at alderen i sig selv fremkalder sygdom og svækkelse.

På det punkt er vi åbenbart ikke kommet meget videre:I alt fald er det helt tydeligt at de, der udtaler sig, ikke ser nuanceret på tingene. Pleje- og omsorgsbehov skyldes sygdom og svigtende funktionsevne – ikke alderen.” ”Gruppen af danskere over 65 år har aldrig været ved så godt helbred eller levet så længe, som de gør i dag Vi lever længere i dag, fordi vi ikke i nær samme grad som før dør af eksempelvis hjertekarsygdomme,” siger ældreforsker Henning Kirk.

Behov for pleje daler Det kan Henning Kirk dokumentere med følgende fakta: ”Ældrebefolkningen vokser, men behovet for pleje og om-

TEMA

Livsstilsændringer har hjulpet Han fortsætter: ”Gruppen af danskere over 65 år har aldrig været ved så godt helbred eller levet så længe, som de gør i dag Vi lever længere i dag, fordi vi ikke i nær samme grad som før dør af eksempelvis hjertekarsygdomme. Det igen er et udtryk for, at det virkelig er slået igennem med livsstilsændringer. Folk ryger mindre, der dyrkes mere motion, og flere og flere spiser sundt. Derudover bliver folk heller ikke så nedslidte mere, vi får langt færre infektioner i barndommen og ungdommen, og dermed bliver vores immunsystem ikke slidt på samme måde som tidligere.

Forskningen har for længst dokumenteret, at motion har en

Foto: Scandinavian Stock Photo.

sorg daler. Fra 2008 til 2012 voksede 80+ befolkningen ifølge wwww.statistikbanken.dk med 5.000 personer – fra 225.000 til 230.000 – men i samme periode faldt antallet af beboere på plejehjem og i plejeboliger med 700.. Man kan selvfølgelig have mistanke om, at den udvikling skyldes strammere visitationsregler. Men hvis det skal passe, ville det vise sig i et øget behov for hjemmehjælp. Og her faldt antallet af 80+ årige hjemmehjælpsmodtagere med ikke færre end 11.000 i samme periode.”

Som lægelig fagmand på området har Henning Kirk, der selv har rundet de 65 år, masser af videnskabeligt belæg for at sige: ”Der er ikke særlig meget ældre af i dag har til fælles, og vi er langtfra en homogen gruppe. Vi har nogle fælles erindringer og nogle generationstræk, men derudover bliver vi mere og mere forskellige. Det er langtfra alle ældre, der er plejekrævende, bruger ble eller har brug for en robotstøvsuger. De fleste ældre motionerer, spiser sundt, rejser, læser og er sociale. Alligevel er det stadig for sjældent, at vi hører om den form for alderdom, selvom den faktisk efterhånden er den mest almindelige,” siger Henning Kirk.

De 65+åriges andel af befolkningen er steget fra 15,5 % i 1993 til 17,8 % i 2013, og det er særligt andelen af 65-69-årige, der er vokset. Men en markant forskel er jævnfør Danmarks Statistik, at de 65-74-årige i dag bidrager positivt til statens husholdning. I 2000 modtog de 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct.

hjerting rejser - ferier der passer dig, året rundt

Afrejse: november - februar • Fly direkte Kastrup, Billund el. Aalborg - Malaga t/r • 28 nætter Las Palmeras*** - Fuengirola • 1 x dbl. værelse • 28 x morgenmad • 28 x aftensmad inkl. vand og vin

• Transport til hotellet t/r Pris pr. person fra kr.

7998,-

Enkeltværelsestillæg kr. 3800,-

25

Afrejse: november - marts • • • •

Fly direkte Kastrup, Billund el. Aalborg - Malaga t/r 7 nætter Marinas de Nerja**** - Nerja 1 x 1 værelses lejlighed m. havudsigt All inclusive

• Transport til hotellet t/r Pris pr. person kr.

4998,-

Opgrader til 2 vær. lejlighed kr. 249,- pr. person

OPLys KOdEN “RAsK” vEd BEsTiLLiNg

www.hjertingrejser.dk - tlf: 70 22 67 10

TEKST TV SIDE 506

26

TEMA

Sådan holdes hjernen i gang Henning Kirk er en flittig og efterspurgt foredragsholder i mange forskellige sammenhænge. Et af hans foredrag handler om, hvordan hjernen hos en ældre person holdes i gang: ”Fra vi er i 20’erne skrumper vores hjerne – alligevel kan forstanden godt vokse. Men det at vi bliver lidt langsommere med årene præger i al for høj grad vores opfattelser af, hvad alderen betyder for hjernens kapacitet.

Der er nemlig også meget godt nyt om gamle hjerner – det viser den nye hjerneforskning og den psykologiske forskning. Hjernen skal have et godt miljø at være i.

Derfor er det vigtigt at holde sig i god fysisk form. Hvad angår hjernegymnastik i form af krydsord og soduko, er det ikke nok. Til gengæld er det vigtigt, at bruge sproget aktivt. Det kan anbefales at genopfriske og bruge fremmedsprog, fordi det styrker fx hjernens evne til at filtrere uvedkommende støj fra hjernens netværk. Og at lytte til forskellig musik – eller endnu bedre selv at spille musik – stimulerer hjernen på flere punkter. Endelig bliver hjernen mere skarp, hvis vi sørger for også at møde mennesker, som vi ikke er enige med. Det kunne fx være børn og barnlige sjæle.”

umiddelbar indvirkning på vores humør og vores energi. Man får fysisk og mentalt overskud til at kunne være mere aktiv. Kort sagt: Man bliver raskere, gladere og klogere.”

Han fortsætter: ’Det er altså ikke korrekt, at vi bliver dyrere, fordi vi bliver ældre. Alle tal viser, at de ældre isoleret set ikke kræver mere af samfundskagen end hidtil. Det er fordi, vi er længere på arbejdsmarkedet samtidig med, at vi i dag råder over opsparede midler og dermed udgør en mindre byrde til pensionsudbetalinger. Selvfølgelig koster syge ældre penge, men som sagt er der stadig flere, som klarer alderdommen uden alvorlige sygdomme. Dog med den vigtige tilføjelse at en stigning i livslængden trods alt vil kræve en del på det forebyggende plan.”

Alderdom er ikke en sygdom Henning Kirk slutter: ”Vi må huske, at alderdom ikke er en sygdom. Men også være klar over, at seniorerne selv har et ansvar og en opgave at løse, hvis det stereotype billede af ældre som svage og affældige skal ændres. For det er altså muligt at blive ældre på en positiv måde. Det er selvfølgelig altid provokerende at sige, at folk selv har en indflydelse på deres eget liv. Men det nytter altså ikke noget, at vi, når vi er gået på pension, sætter os hen i et hjørne og har ondt af os selv. Der er masser af muligheder for at holde sig i gang både fysisk og mentalt. Men vi må aldrig glemme, at ensomhed og isolationen ofte opstår, når man går hen og bliver immobil og ikke længere kan være social. Da det er et faktum, at vi lever længere, så der er absolut ingen grund til at sætte tempoet ned og indtage rollen som byrde for samfundet.”

Bag din egen Huskekage (1 stor kage)

I år er Huskekagen en drømmekage bagt som muffin. Hvis du ikke lige når forbi føtex, kan du også bage den selv – som en stor kage. Og den er god!

Skal du h av e en

Kagebund: 4 æg 300 g sukker 250 g mel + ekstra til springformen 3 tsk. bagepulver 1 tsk. vaniljesukker 50 g smør + ekstra til springformen 2 dl mælk

Huskekage?

Kokostopping: 125 g smør 100 g kokosmel 250 g brun farin ½ dl mælk

føtex bakker op om Den internationale alzheimerdag ved at sælge huskekager – så kom ind i din føtex, køb en kage, og støt arbejdet for demensramte danskere Af Kristine Høeg

N

ormalt er en huskekage ikke noget, du har lyst til at få – endsige købe. Men det ændrer sig nu! 21. september er nemlig den internationale alzheimerdag, og i den anledning vil samtlige føtexbagere sælge den årlige Huskekage. For hver solgt kage går 75 øre til alzheimerforeningens arbejde for de 500.000 danske-

re, der lever et liv med en demenssygdom – enten som demensramt eller som pårørende. i føtex er vi stolte af at være med på holdet bag den internationale alzheimerdag, og vi håber på, at du – når du spiser Huskekagen – husker på dem, der glemmer, og vil være med til at udbrede budskabet om alzheimerforeningens vigtige arbejde.

Husk!

21. september er Den internationale Alzheimerdag

V i d s t e d u , at . . .

85.000 danskere i øjeblikket lever med en demenssygdom? I 2040 forventes tallet at være 155.000.

Der bliver konstateret 14-15.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år?

Pårørende til hjemmeboende demente gennemsnitligt bruger 5-7 timer om dagen til pleje og omsorg?

De totale omkostninger ved demens i Danmark er 9-15 milliarder kr. om året?

En dansker dør af en demenssygdom hver tredje time?

1 Pisk æg og sukker sammen i en skål. Tilsæt mel, bagepulver og vaniljesukker.

2 Opvarm mælk og smør sammen i en gryde. Tag det af varmen, når det koger, og hæld blandingen op i skålen med de andre ingredienser. Rør dejen glat med en elpisker.

3 Hæld kagedejen i en smurt og melet springform (ca. 25 cm i diameter). Bag kagen ved 200° i 20-25 minutter. Tjek med en strikkepind, om kagen er bagt.

Hænger der dej ved, skal den have lidt længere tid.

4 Når kagen er ved at være færdig, laver du fyldet. Kom alle ingredienser i en lille gryde, og varm op under omrøring. Fordel fyldet på den lune kage, og lad den køle lidt af, inden du serverer den.

TEMA

Dårlig hukommelse er ikke det samme som demens Hos menigmand er det en udbredt opfattelse, at mennesker, som ikke kan huske, også er demente. Men det behøver ikke at være tilfældet. Lægevidenskaben opererer nemlig med begrebet ’godartet glemsomhed’, som betyder, at man glemmer banale ting. Det er først, når der sker egentlige adfærdsændringer hos en hukommelsessvækket person, at der for alvor er mistanke om demens.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller. Det er derimod ikke normalt at lægge dem i fryseren eller at lægge flæskestegen i kommodeskuffen.

Disse enkle ord udtrykker meget præcist grænselandet mellem dårlig hukommelse og demens. RASK Magasinet har bedt speciallæge i geriatri på Herlev Hospital, ledende overlæge Finn Rønholt, om at hjælpe os og læserne med at kortlægge dette ’terræn’.

Finn Rønholt siger: ”Det kan være svært at skelne mellem dårlig korttidshukommelse og egentlig demens. Det skyldes, at overgangen mellem de to tilstande ofte er glidende. Når en typisk ældre person glemmer, hvor hun har lagt nøglerne eller brillerne, kan der være tale om det, som lægevidenskaben kalder ’godartet glemsomhed’. Derfor er det også fejlagtigt at tro, at denne glemsomhed uvægerligt vil ende med egentlig demens.”

Vær opmærksom på advarselstegn På spørgsmålet om, hvor vidt der er nogle typiske advarselstegn på at demens er på vej, siger han: ”Man – og her mener jeg især de nære omgivelser – skal være opmærksom på, at det kan være et advarselstegn, hvis en person med nedsat hukommelse begynder at få mere og mere svært ved at udføre rutiner, som før var almindelige for vedkommende. Og det gælder både praktiske gøremål i hjemmet og adfærdsændringer i det sociale og udadvendte liv. Advarselslampen begynder at lyse, når man udover den nedsatte hukommelse ser tiltagende koncentrationsbesvær, tab af dømmekraft, nedsat evne til planlægning og nedsat evne til abstrakt tænkning. Og hvis man ydermere oplever, at sproget ændres eller med gentagelser, bestyrkes mistanken.

Senere kan man se, at en dement person får problemer med ellers ganske enkle hverdagshandlinger, som for eksempel påklædning. Man vil også kunne få problemer med kontrol af

Foto: Privatfoto.

28

”Vi har efterhånden fået øjnene op for at forebyggelse mod demens i form af blandt andet motion, mindre rygning og bedre kost giver bonus,” siger Finn Rønholt.

blære og afføring, få følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet eller manglende initiativ og socialt upassende opførsel.”

Finn Rønholt fortsætter: ”Det er således ikke ualmindeligt, at vi ser mennesker, der før havde fritidsinteresser, pludselig mister interessen og lysten herfor. Det er fordi, at de intellektuelle funktioner så at sige forfladiges hos en dement i takt med at sygdommen udvikler sig. Samtidig kan personens følelsesliv også ændres, måske i form af depression. Det er vigtigt, at man som pårørende er opmærksom på sådanne tegn og at foreslå, at den pågældende bliver lægeligt undersøgt. Man skal dog også være opmærksom på, om personens syns- og høreevne er i orden.

For er den ikke er det, kan det i sig selv være en årsag til, at man trækker sig mere og mere tilbage.”

Demens – en sygdom i hjernen Demens er en fællesbetegnelse for en række kroniske og ofte fremadskridende sygdomme i hjernen, som fører til tab af intellektuelle funktioner.

Demens er en erhvervet hjernesygdom som bl.a. påvirker hukommelse, intellektuelle funktioner og følelsesliv.

Risikoen for at få sygdomme stiger med alderen. I 2012 var der 86.886 tilfælde, men da vi bliver ældre og ældre, forventes tallet i 2040 jævnfør Danmarks Statistik at være 156.150.

Alzheimers demens og vaskulær demens er de to hyppigste demenstyper.

Sygdommen kan endnu ikke behandles, men der findes flere former for medicin, som en tid kan mildne symptomerne.

Kilder: Sundhed.dk og Danmarks statistik

TEMA

29

Demens er en ældresygdom Tallene fortæller, at ca. 15.000 mennesker i Danmark hvert år rammes af en demenssygdom, og at der i Danmark nu er mere end 86.000 patienter, der lider af demens. Ligeledes er det velkendt, at forekomsten af demens stiger med alderen.

Undersøgelser viser således, at i aldersgruppen 60-65 år lider 1 procent af demens, mens tallet hos ældre over 90 år er oppe på ca. 30 procent.

Er der overhovedet håb om, at denne voldsomme stigning kan bremses? ”Der er måske tegn på, at forekomsten per 1.000 er ved

Vaskulær demens er kredsløbsbetinget og forårsages af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar (det cerebrovaskulære system). Betegnelsen vaskulær demens henviser til en gruppe af sygdomstilstande med det fællestræk, at der er tale om vaskulære læsioner i hjernen ledsaget af demens. Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger, småkarssygdom med forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) eller svigtende tilførsel af ilt til hjernen (anoxi, hypoxi). Betegnelsen ’multiinfarkt demens’ anvendes undertiden om vaskulær demens forårsaget af blodpropper.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Biofreeze -effektiv smertelindring for aktive i alle aldre Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vaskulær demens

”Det er vigtigt at afbøde generne ved demens via noget så vigtigt og basalt som tryghed og varme. Og om nogen kan en levende hund bidrage her,” siger speciallæge i geriatri Finn Rønholt.

® Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring tlf. 8654 0058 CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.biofreeze.dk

F I N D N æ R m E S T E F o R h A N D L E R På w w w.yo u R c A R E.D k

30

TEMA at falde lidt. Det tilskriver jeg, at vi har fået øjnene op for, at forebyggelse mod demens i form af blandt andet motion, mindre rygning og bedre kost giver bonus. Faktisk bruges nøjagtig samme forebyggelse ved hjerte- og karsygdomme, og det giver god mening, eftersom vi ved, at hvis man lider netop af hjerte- og karsygdomme, stofskiftesygdomme eller bruger medicin, har man en øget risiko for at udvikle demens.”

Hvilken eller hvilke faktorer vil typisk udløse demens? ”Demens er en ældresygdom, og da vi ser en markant stigning i gennemsnitslevealderen, stiger antallet af demente alene af den grund. Men også neurologiske sygdomme eller skadelig påvirkning af hjernen – såsom epilepsi, hovedskade, stort alkoholforbrug og længerevarende udsættelse for organiske opløsningsmidler – giver en øget risiko for udvikling af demens. Samtidig er det vigtigt at understrege, at demens har flere former. De to mest udbredte er Alzheimer og vaskulær demens. Alzheimer skyldes, at visse proteinstoffer ødelægger hjernevæv, mens vaskulær demens udspringer af flere små blodpropper i hjernen.

Demens kan hæmmes Sygdommen kan endnu ikke behandles, men der findes flere former for medicin, som i en tid kan mildne symptomerne.

Skal man stille sig tilfreds med det? ”Desværre er det med demens ligesom med mange former for kræft. Man kan ikke altid behandle, men må med den nuværende viden stille sig tilfreds med at mildne. Eksempelvis er det ikke så mange år siden, at man mente, at man havde fundet en vaccine mod demens. Demens er jo ikke alene meget plejekrævende – det er også en særdeles traumatisk sygdom, ikke mindst for den dementes pårørende. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi en dag finder en effektiv behandling – og

Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom er en udbredt, svær hjernesygdom kendetegnet ved fremadskridende demens (”åndelig sløvhed”) og hjernesvind. Sygdommen blev første gang beskrevet af den tyske psykiater Alois Alzheimer i 1907.

Alzheimers sygdom er den hyppigste form for alderdomsdemens (ca. 50 procent). Jo ældre man bliver, jo større risiko er der for at få sygdommen. Alzheimers sygdom ses aldrig før 40 års alderen, men hos mindst 30 procent af de mennesker, der bliver over 80 år. Ca. 50.000 danskere antages at lide af Alzheimers sygdom, der i alt koster samfundet ca. 15 milliarder kr. om året.

Alzheimers sygdom er forbundet med hjernesvind pga. tab af nerveceller i visse områder af hjernen. Årsagen til disse nerveskader er dannelsen af to abnorme æggehvide-udfældninger, de såkaldte amyloide plaques uden for nervecellerne og de såkaldte neurofibrillære sammenfiltringer inde i nerverne. Førstnævnte findes også hos normale ældre og kan derfor ikke direkte relateres til sygdomsgraden. Sidstnævnte svarer derimod til graden af demens og må derfor antages at være en mere direkte årsag til symptomerne. De nævnte nerveskader rammer især det nervesystem, der bruger acetylkolin som signalsubstans (det kolinerge system). Det passer med, at netop dette system er forbundet med hukommelse.

Ved forskellige former for skanning af hjernen kan der konstateres nedsat blodgennemstrømning bagtil og forstørrede hulrum (hjernesvind).

Kilde: Psykiatrifonden.

Center for Hjerneskade min fortrøstning skyldes ikke mindst, at der forskes intenst på området.”

Specialiseret træning efter hjerneskade FYSISK TRÆNING  Gang, styrke, balance og kondition KOGNITIV TRÆNING  Koncentration og opmærksomhed  Hukommelse  Planlægning og systematik SPROGTRÆNING  Evnen til at tale og forstå hvad andre siger Ring til tlf. 35 32 90 06 eller se på www.cfh.ku.dk

Center for Hjerneskade, Amagerfælledvej 56 A, 2300 Kbh.

Besøgshunde siges at skabe trivsel hos demente. Er du enig – og hvad er det, der sker hos den demente i sådan en situation? ”Når lægerne endnu ikke har en effektiv medicin, er det vigtigt at afbøde generne ved demens via noget så vigtigt og basalt som tryghed og varme. Og om nogen kan en levende hund bidrage her. Men vi ved også, at for eksempel musikterapi med sang virker beroligende. Nøgleordene er altså tryghed i en ellers kaotisk situation.

I 2010 etablerede man Den Nationale Handlingsplan For Demensindsats. Fungerer den, som den skal? ”Den er i alt fald et godt og vigtigt skridt på vejen. Demente udgør en stor og tung patientgruppe, og det prøver planen at tage højde for ved blandt andet med eksempelvis at skabe en ensretning i tilbuddene til demente på tværs i landet. Derudover er intentionen at etablere gode samarbejdsrutiner og at oprette databaser med faktuel viden, som skal bruges af alle.

Og måske vigtigst: at skabe nogle forløbsprogrammer omkring logistikken,” slutter Finn Rønholt.

31

Hvor er den nærmeste hjertestarter?

En hjertestarter kan redde liv. Men kun hvis du ved, hvor den er. Lige nu sætter TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning gang i en landsdækkende konkurrence, hvor alle danskere kan hjælpe med at kortlægge landets hjertestartere. Det sker som optakt til Hjertestarterdagen den 16. oktober i Danmark og EU, hvor alle her i landet får mulighed for at lære om livreddende førstehjælp og brugen af hjertestartere.

• Af Camilla Schrøder redaktion@raskmagasinet.dk

Konkurrencen om at finde ikke-registrerede hjertestartere er en optakt til Hjertestarterdagen den 16. oktober i Danmark og i resten af EU. Her bliver der med en lang række aktiviteter over hele landet sat fokus på, at det er vigtigt at kunne træde til med hjælp ved hjertestop. Læs mere på www.hjertestarterdagen.dk og find et arrangement i nærheden af dig.

og gøre opmærksom på betydningen af Hjertestarter-Netværket,” siger Grethe Thomas.

Jagten på hjertestartere er optakt til Hjertestarterdagen den 16. oktober, hvor Danmark og hele EU sætter fokus på livreddende førstehjælp og hjertestartere.

Over hele landet vil der være arrangementer, hvor alle danskere får mulighed for at lære om livreddende førstehjælp og brugen af hjertestartere.

Man kan ikke gøre noget forkert Siden 2006 har TrygFonden gennem en fadderordning uddelt 100 hjertestartere om året til offentlige steder. Hjertestarterne har indtil nu reddet 46 liv – 10 af dem alene i 2013. Når TrygFondens

”Vi ved, at overlevelsen efter hjertestop er markant højere, hvis der afgives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer,” siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden. hjertestartere har været i brug, følger forsker fra Gentofte Hospital Carolina Malta Hansen op på de vidner, der trådte til med hjælp. Hun forsker i hjertestart og genoplivning i Danmark, og hun ved, hvad det betyder for folk, at de trådte til – også selvom det kan være en voldsom oplevelse at være vidne til et hjertestop. ”Det er desværre ikke alle, der kan reddes efter hjertestop uanset behandlingen, og det påvirker naturligvis vidnerne.

Men de er som regel alligevel glade for og ofte stolte over, at de handlede. Det giver dem en stor ro bagefter at få at vide, at de gjorde, hvad de kunne. Det er et rigtig vigtigt budskab at formidle, når vi gerne vil have flere til at træde til med hjælp,” siger Carolina Malta Hansen.

På jagt efter hjertestartere Hvis du ser en hjertestarter, kan du undersøge, om den er registreret – det kan du gøre på hjertestarter. dk eller via app’en ”TrygFonden Hjertestart”, som gratis kan downloades til iPhone og Android. Hvis hjertestarteren ikke er registreret, kan du gå ind på www.hjertestarterdagen.dk og indtaste oplysninger om, hvor hjertestarteren hænger samt dine egne oplysninger.

Så deltager du i konkurrencen.

arter din hjertest Registrerer r alle med en

opfordre TrygFonden ere den til at registr er k. hjerte­start rtestarter.d Et vigtigt budskab er, at man ikke kan gøre noget forkert. Hjertestarteren på www.hje im n fem er nem at betjene og fortæller hele vejen igennem, hvad man skal gøre.

Det tager ku et kan Og man er aldrig alene. Når man ringer 1-1-2 sidder der sundhedsfagligt nutter, og d redde liv. personale klar i telefonen, som hjælper og guider.

Foto: TrygFonden.

Formålet er klart: Hvis hjertestarterne i Danmark bliver kortlagt og registreret på Hjertestarter-Netværket hjertestarter. dk, er der større chance for, at de bliver brugt, så flere af de 3.500 danskere, der hvert år falder om med hjertestop uden for hospital, vil overleve. Det er TrygFonden, der står bag hjertestarter.dk. ”I dag er der registreret flere end 8.400 hjertestartere i Danmark, men vi har en formodning om, at der hænger mindst dobbelt så mange rundt om i landet,” siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Kortlægningen kan redde liv. Når AMK-vagtcentralerne i dag modtager et 1-1-2-opkald om et hjertestop, kan de via hjertestarter.dk henvise til den nærmeste hjertestarter. Jo flere hjertestartere der bliver registreret, jo større er chancen for, at vidner kan blive henvist til én i nærheden af, hvor hjertestoppet er sket. ”Vi ved, at overlevelsen efter hjertestop er markant højere, hvis der afgives stød med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor er det vigtigt at forbedre danskernes mulighed for at tage hjertestarterne i brug. Og derfor håber vi, at danskerne vil hjælpe med at finde dem, så vi kan tage kontakt til ejerne

Foto: TrygFonden.

Den 16. oktober er der hjertestarterdag

32

TEMA

Vores middellevetid er fordoblet I Danmark er vores middellevetid indenfor mindre end 200 år blevet fordoblet. og hvis man skal tro fremskrivninger fra Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, vil 50 procent af de børn, der er født i Danmark efter 2002, blive over 100 år gamle. Stigningen i gennemsnitslevealderen ser samtidigt ud til at fortsætte og det fordrer grundige overvejelser.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Gerontologer, som forsker i alder, kan konstatere, at stigningen i middellevetiden for mennesker har været lineær i løbet af de sidste 165 år. Faktisk har vi siden 1840 hvert år lagt cirka tre måneder til den endelige levetid: ”Tallene antyder, at vi ikke er tæt på en øvre grænse for, hvor gamle mennesker kan blive i gennemsnit. For hvis levetiden ville nærme sig en grænse, burde man kunne se en langsomt faldende tendens. Men det gør man ikke, og det betyder højst sandsynligt, at vi ikke er i nærheden af nogen øvre grænse, og at vi vil forsætte med at blive ældre i mange år frem.”

Det siger professor og gerontolog Kaare Christensen fra Center for aldersforskning på Syddansk Universitet.

Alderdommen er udskudt Samtidig tyder meget på, at vi ikke bliver mere syge af at blive ældre. Det er nemlig ikke døden, vi har lært at udskyde; det er alderdommen. For blot 50 år siden mistede vores celler typisk gnisten omkring datidens pensionsalder, men i dag starter de degenererende processer først for alvor 10-20 år senere.

For at finde årsagen til menneskers stadigt længere levetid igennem de sidste knap 200 år må man starte med at se på de hyppigste årsager til deres død og på, hvor gode man er blevet til at undgå disse årsager. Her fremgår det klart, at kombinationen af en høj børnedødelighed og en høj ungdomsdødelighed – typisk på grund af uheld, krig og barsel – indtil fremkomsten af den moderne medicin i 1800-tallet var de vigtigste årsager til en lav gennemsnitlig levetid. Men hvis man klarede skærene,

Hvis man er sund og rask som 50-årig dansker, har man den længste resterende livstidsforventning blandt alle EU-lande – helt præcist ekstra 23,6 år for mænd og 24,1 år for kvinder.

Japanske kvinder har den længste middellevetid i verden nemlig 86-87 år En ny undersøgelse konkluderer, at japanernes lange levetid skyldes deres store sociale lighed og deres deltagelse i offentlige sundhedskampagner. kunne man sagtens blive gammel, dvs. 50 eller mere, selvom middellevetiden kun var 35 i 1840.

Lighed giver ekstra levetid Årsagen til lang levetid kan måske findes blandt japanske kvinder, der i øjeblikket har den længste middellevetid, nemlig 86-87 år En ny undersøgelse konkluderer, at japanernes lange levetid skyldes deres store sociale lighed og deres deltagelse i offentlige sundhedskampagner. Undersøgelsen bekræfter samtidig det generelle billede, som har vist sig at gælde over stort set hele kloden, nemlig at der er en stabil korrelation mellem en populations middellevetid og dens Ginikoefficient. Ginikoefficienten, angiver ulighed i indkomstfordelingen. Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville Ginikoefficienten være 0, mens den ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet. Ginikoefficienten i de skandinaviske lande ligger på omkring 0,22, mens den i USA er omkring 0,35. De øvrige OECD-lande har Ginikoefficienter, som placerer sig imellem disse værdier. Sagt på en anden måde: Jo mere lighed, der er i samfundet, desto længere lever man i snit.

Derfor skulle man tro, at Danmark var et perfekt land at blive gammel i. Vi har reduceret børnedødeligheden til et minimum, vi har den nyeste medicin og de rigtige teknologier, vi har en god hygiejne, verdens mindste Ginikoefficient og et meget højt uddannelsesniveau.

Livsstilssygdomme spænder ben Men det er langt fra tilfældet. Vores liv er nemlig også fyldt med sygdomme, som skyldes usunde levevaner. Listen anføres af tobaksrygning, manglende motion, alkoholmisbrug, overvægt og stress. Disse skavanker forårsager blandt andet blodtryksforhøjelse, blodprop i hjerne og hjerte, kronisk bronkitis, type 2-diabetes, skrumpelever, lungekræft m.v..

Regeringens forebyggelseskommission siger således, at 40 procent af alle tidlige dødsfald skyldes disse livsstilssygdomme, og at hvis man kunne undsige dem alle, ville man i gennemsnit leve 25 år længere end den person, som var forfalden til dem alle.

Samlet set viser tallene altså, at rygning er den væsentligste

TEMA

Meget tyder på, at vi ikke bliver mere syge af at blive ældre. Det er nemlig ikke døden, vi har lært at udskyde; det er alderdommen.

risikofaktor i forhold til dødelighed og levetid. Knap en fjerdedel af alle årlige dødsfald kan henføres direkte til rygning, og danskernes samlede middellevetid ville faktisk være tre år højere, hvis ingen røg i dag. Men ryger man mere end 15 cigaretter om dagen, lever man i gennemsnit næsten 10 år kortere end en person, der aldrig har røget. Rygning – især blandt kvinder – ser også ud til at være årsagen til, at Danmark er gået fra i 1950 at være blandt de fem OECD-lande, hvor man levede længst, til siden 1990 at befinde sig på en middelmådig 20. plads.

Forprogrammeret celledød Da lang levetid ikke altid er ensbetydende med, at man er sund og har det godt, arbejder demografer gerne med den såkaldte Healthy Life Years-indikator (HLY), som måler den tid, man lever sundt og uden handicap. Her viser Danmark sig til gengæld at være i topform. Hvis man er sund og rask som 50-årig dansker, har man således den længste resterende livstidsforventning blandt alle EU-lande – helt præcist ekstra 23,6 år for mænd og 24,1 år for kvinder. Tallene er dog meget påvirket af, om man er arbejdsløs eller om man indgår i et uddannelsesforløb. Og ikke overraskende er arbejdsløshed noget skidt, mens uddannelse og det at være i gang med noget fornuftigt er rigtig godt.

Ingen gerontologer ved i dag med sikkerhed, hvor gammelt et menneske egentlig kan blive, men noget, der kunne forhindre en fortsat stigning i middel levealderen, er vores gener, fordi de har en forprogrammeret celledød. Den væsentligste årsag til biologisk aldring er nemlig, at cellerne i vores krop langsomt mister deres evne til at kopiere sig selv.

Det har vist sig, at i de såkaldte telomerer, der sidder for enden af kromosomerne, bliver 100-200 nukleotider kortere for hver celledeling, indtil de ikke er lange nok til, at de såkaldte spindlere, der trækker kromosomer ud til hver cellehalvdel ved delingen, binder sig. Det igen betyder så, at cellerne til sidst ikke kan dele sig. Så det er altså telomerernes længde, der bestemmer, hvor lang tid man kan leve.

Aldersrekorder Officielt er den ældste kvinde nogen sinde den franske Jeanne Calmen, som med sine 122 år døde i 1997. Hos mændene har danskeren Christian Mortensen fra Skårup stadig rekorden. Han døde i 1998 i en alder af 115 år.

Indtil videre synes genforskningens bidrag til middellevetiden at være ganske ubetydelig i forhold til livsstilsændringer, præventive foranstaltninger og sygdomsbekæmpelse. Og så længe mennesket bliver ved med at blive tre måneder ældre for hvert år, der går, er der måske mere brug for at tilpasse samfundsinstitutionerne til de nye demografiske realiteter end brug for at kræve nye terapier for at mætte vores umættelige livsappetit.

Skal der være en øvre aldersgrænse?

Alt i alt peger forskningen på, at vi vil fortsætte med at blive ældre, og at vi i en ikke så fjern fremtid vil leve blandt mennesker, som er 150 år eller mere.

Men samtidig antages det ofte, at de sociale og økonomiske konsekvenser af en aldrende befolkning vil være byrdefulde. Allerede i dag er de over 85-årige den hurtigst voksende befolkningsgruppe, og hvis det var rigtigt, at moderne medicin og teknologi blot holdt os fast i kroniske sygdomme og handicap, ville det vitterligt have negative sociale og personlige konsekvenser.

Eller sagt på en anden måde. Overordnet skulle man måske stille sig selv spørgsmålet, hvorvidt der bør være en øvre grænse for, hvor gammel det er værd at blive, eftersom netop de negative sociale og personlige konsekvenser i form af overbefolkning, samfundsøkonomi, samfundets konstante foranderlighed og de medfølgende og måske uoverstigelige problemer i at følge med samt ensomheden ved at blive stadig mere isoleret, når ægtefællen og de bedste venner en efter en falder fra.

33

34

TEMA

Jeg savner min mountainbike Sådan lyder svaret fra Janne Ravn Kristensen på spørgsmålet om, hvad hun savner mest, efter i 2011 at være blevet blev ramt af to blodpropper i hjernen. Det ændrede tilværelsen så meget for den ellers så aktive 44-årige kvinde, der i dag er henvist til at benytte el-scooter og Flextrafik, at hun forsøgte at tage sit eget liv.

• Af Villy O. Christensen, freelance journalist redaktion@raskmagasinet.dk

Janne, der er uddannet sygeplejerske, blev som kun 44-årig ramt som lyn fra en klar himmel af ikke bare en men af to blodpropper i hjernen. Den første kom i højre hjernehalvdel d. 15. september 2011 og lammede hendes venstre side, mens nummer to kom som en uvelkommen julegave d. 24. december samme år.

Denne gang i venstre side med efterfølgende kognitive skader.

Livet slog en gevaldig kolbøtte, idet hun indtil da kun havde oplevet sygdom i form af forkølelser og lidt hovedpine efter en stresset arbejdsdag i akutafdelingen på Herning Sygehus.

Inden blodpropperne kortsluttede Jannes hjerne, var hun en aktiv og social kvinde, som elskede naturen og de daglige cykelture på mountainbiken. Men med blodpropperne startede en lang og indædt kamp for at genvinde førligheden og en tålelig hverdag, som var – og stadig er – præget af forhindringer og udfordringer, der skal overvindes.

Vidste som sygeplejerske hvad der skete Da Janne stod op om natten den 15. september for at forberede undervisning af kolleger, havde hun en arm, der sov.

Hun slog det hen og ville gå på toilettet, da hun pludselig fik en lammelse i benet.

Som erfaren sygeplejerske vidste hun, at den var helt gal, så hun fik sig slæbt ind til computeren og fandt nummeret til vagtlægen, der straks sendte en lægebil og politiet, som var med for at bryde døren op, da hun ikke selv kunne åbne.

Under fuld udrykning blev hun kørt til Århus Sygehus.

Takket være vagtlægens prompte reaktion nåede Janne at komme i den nødvendige trombolysebehandling for at minimere følgeskader. Herefter fulgte et hårdt rehabiliteringsforløb på Regionshospitalet i Skive, hvor hun skulle genoptrænes og lære at leve med skaderne.

Janne var godt tilfreds med forløbet, der varede til den 1. december, hvor hun fik at vide, at hun var færdigbehandlet. Hun fik valget mellem plejehjem eller indlæggelse på Hammel Neurocenter for at blive yderligere genoptrænet og stabil i bevægeapparatet. Både Janne og hendes fysioterapeut på Regionshospitalet i Skive var imod, at rehabiliteringen skulle fortsætte i Hammel, men da ophold på plejehjem ville være uden relevant behandling, lod hun sig modstræbende indlægge i Hammel.

Den værste jul nogensinde Det, der skulle være en hyggelig julemåned, var allerede ødelagt for Janne, men

Det kan være temmelig besværligt at komme rundt som handicappet i elscooter – selv på fortove.

Janne fik for to år siden med nogle måneders mellemrum to blodpropper i hjernen, hvilket har ændret den tidligere akutsygeplejerskes liv dramatisk.

hun fik yderligere et tilbageslag juleaftensdag, da hun fik endnu en blodprop i hjernen – denne gang i venstre hjernehalvdel. Det er ikke en jul, Janne ser tilbage på med glæde. Tværtimod var mareridtet først for alvor begyndt. ”Jeg følte mig som en brik der var slået tilbage i et spil Ludo,” husker Janne, der måtte starte helt forfra med rehabiliteringen.”Når jeg tænker tilbage på forløbet, undrer det mig, at første blodprop nærmest blev slået hen som noget ganske almindeligt, mens jeg anden gang blev taget mere alvorligt, men da var de uoprettelige skader jo allerede sket,” siger Janne.

Den 29. december blev hun undersøgt for eventuel bagvedliggende lidelse, uden at nogen blev konstateret, og hun husker ganske tydeligt, at alle alarmklokker ringede – hun havde jo set det så ofte som sygeplejerske. Hun ønskede selvfølgelig ikke en tredje blodprop, der én gang for alle skulle slukke lyset, men så alligevel – hun ville heller ikke ende som en ”grøntsag”.

Rehabiliteringsforløbet i Hammel blev genoptaget og varede i to måneder, hvorefter Janne blev hjemsendt til en ny lejlighed, der – modsat den gamle – er beliggende i stueetagen, med flytterod, kasser og hvad der ellers følger med en ”panikflytning”, som hun ikke selv var en del af.

Den store nedtur resulterede i selvmordsforsøg Påvirket af situationen, forløbet, medicin

TEMA og følelsen af egen utilstrækkelighed tog Janne en drastisk beslutning halvanden måned senere. Hun forsøgte at tage sit eget liv. ”Jeg var helt afklaret med situationen, hvorfor det ikke skete i affekt, som man ellers gerne vil have det til at lyde”, understreger Janne, der havde planlagt alt ned til mindste detalje. 90 hovedpinepiller blev skyllet ned – nu skulle det hele altså have en ende.

Det gik dog ikke helt som planlagt for Janne. Hendes søster blev urolig, da hun ikke var på Facebook, som ellers var hendes primære kontakt udadtil – selvmordsforsøget blev opdaget og afværget.

Hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling og var i behandling frem til juni 2012, hvorefter hun atter kunne vende hjem til den lejlighed, som hun endnu ikke havde fundet sig til rette i. Distriktspsykiatrien tog over, og hun fik en koordinator tilknyttet, som kunne tage over i dagligdagen. når Janne ikke selv kunne.

Tanken om at begå selvmord har ikke helt sluppet Janne, hvorfor hun da også fortsat har et helt glas paracetamol stående. ”Det er lidt ligesom rygerne, der har en pakke cigaretter liggende i skuffen, når de er stoppet med at ryge,” siger hun.

Forståelse og accept af egen situation Her året efter selvmordsforsøget og to år efter første blodprop, er det en smilende Janne, der inviterer indenfor i sit hjem. Hun byder på frokost og beretter med glød i øjnene og kraft i stemmen åbenhjertigt om op- og nedture, der har sat skelsættende spor, mens den nye kæreste lytter med. En kæreste som holder ved på trods af små og store særheder, som Janne kalder det.

Janne bevæger sig forholdsvis ubesværet rundt i lejligheden uden hjælpemidler,

Genoptræning en vigtig del af behandlingen Udover at forebygge, at man får en ny apopleksi, er der meget man kan gøre for at opveje den skade, som apopleksien har forvoldt i form af genoptræning, hvor man selv er den aktive part. Der vil ofte få dage efter indlæggelsen være fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger til at hjælpe med genoptræningen.

Der er dog nogen forskel på, hvordan genoptræningstilbuddene er organiseret rundt omkring i landet.

Det er Kommunes pligt at sørge for den ambulante genoptræning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan ske store fremskridt selv lang tid efter apopleksien.

Kilde: Netdoktor.dk

Svingbommen er resultatet af en henvendelse til kommunen fra Janne, hvor hun tidligere havde svært ved at komme igennem. Det kan hun godt nu.

mens el-scooteren står parkeret ude foran hoveddøren.

I dag savner Janne friheden til at tage mountainbiken og cykle en tur i skoven, at få afløb for indestængte frustrationer og bare bruge kroppen aktivt. Nu er hun hensat til at benytte el scooteren og Flextrafik, når hun vil uden for lejligheden.

Hun efterlyser, at tilgængelig på gader, veje og offentlige pladser indtænkes ved nyanlæg og renovering. ”Der er mange, der som jeg er afhængige af andre, når og hvis vi gerne vil ud og opleve naturen, tage på shopping, en tur i biografen, på stranden eller noget helt andet, men gang på gang begrænses vi af adgangsforholdene, der får os til at føle, at vi er mindre værd end andre”, siger Janne. For hende handler det i høj grad om mobilitet, værdighed og sidst men ikke mindst anstændighed.

Behandling af apopleksi Kommer man på hospitalet umiddelbart efter de første tegn på apopleksien viser sig, kan man få medicin, såkaldt trombolyse, der opløser blodpropper. For at give denne behandling, er man dog nødt til at være sikker på, at apopleksien skyldes en blodprop, og derfor skal man have en hjernescanning, så hurtigt som muligt.

På hospitalet vil man undersøge om patienten har risiko for at få en ny apopleksi og starte forebyggende behandling.

Hun er træt af medfølende og henkastede blikke, som hun dagligt udsættes for, når hun fx skal foretage de daglige indkøb. Selv det at hæve penge i en automat er besværligt for handicappede i kørestol eller på el scooter på grund af højden. ”Vi er lette ofre for tyveknægte, der igen og igen udvælger sig svage og lette ofre.”

Det har været krævende at skulle erkende sit handicap og føle sig utilstrækkelig, men Janne er kommet til en erkendelse, der tillader hende at tro på fremtiden, selv om livet fortsat er fuld af forhindringer og hjemmehjælpen er et ”nødvendigt onde”, hun må leve med.

Manglende sammenhæng Janne vil gerne opfordre politikere og myndigheder til at gøre alvor af de flotte ord og løfter om sammenhængende patientforløb. Hun har på egen krop oplevet det stik modsatte, hvor hun blev kastet rund mellem sygehuse, behandlingsforløb og manglende sammenhæng ved overgangen til en helt ny tilværelse i eget hjem. ”Jeg følte ikke, der blev lyttet til mig og mine behov, hvorfor jeg også forsøgte den ultimative egoistiske handling, at tage mit eget liv. Jeg ved godt, at mange vil kalde mig en kujon, der ikke turde tage kampen op, men jeg følte afmagt og utilstrækkelighed i en sådan grad, at jeg ikke så anden udvej,” slutter Janne, der har valgt at stå frem ved navns nævnelse for at skabe opmærksomhed omkring handicappedes vilkår under og efter behandling, som efter hendes mening trænger voldsomt til forbedringer.

35

36

45 mio. kr. til udvikling af vaccine mod aggressiv hjernekræft 14 organisationer i Europa og USA indgår i et EU-støttet samarbejde, der skal udvikle en individuel vaccine til behandling af patienter med Glioblastom - den mest aggressive og mest ondartede form for kræft i hjernen. Internationalt anerkendte forskergrupper fra Rigshospitalet og Herlev hospital er partnere i det nye EU-støttede projekt GAPVAC, hvor også den bioteknologiske industri spiller en stor rolle for at sikre integration af de nyeste teknologier; herunder næste generation genom sekvensering (NGS), høj følsomhed, masse-spektrometri og særlige monitoreringer af patienternes immunsystem.

Der er tale om det første EU-finansierede initiativ rettet direkte mod kliniske udvikling af en biomarkør-styret aktiv og individuel vaccine til behandling af patienter med glioblastom. Projekt GAPVAC er støttet med 6 mio. euro under EU FP7.

Multinationale kliniske fase-1 forsøg er planlagt at starte i 2014 og vil i første omgang inkludere 30 ny-diagnosticerede patienter med Glioblastom.

Overlæge, dr. med. Hans Skovgaard Poulsen, Onkologisk Klinik og Strålebiologisk Laboratorium i Finsencentret på Rigshospitalet siger: ”Antallet af nye tilfælde af den mest aggressive og ondartede form for kræft i hjernen (Glioblastom) er i de seneste 10 år næsten fordoblet. Hvert år bliver nu ca. 350 danske patienter ramt af denne type hjernekræft, og vi kender ikke årsagen.”

Kilde: www.rigshospitalet.dk Antioxidant ødelægger fordelene ved motion for ældre mænd Rødvins indhold af resveratrol har en positiv effekt på hjerte-kredsløbet. Ny forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser imidlertid, at indtages resveratrol som kostsupplement kan det modvirke de positive ændringer, som fysisk aktivitet har på kredsløbet, blodtryk og kolesteroltallet.

Tidligere studier har ellers vist, at resveratrol som kostsupplement kan bremse ældningsprocessen, nedsætte blodtrykket og forbedre konditionen. De seneste resultater viser imidlertid, at resveratrol har den direkte modsatte effekt på ældre mænd.

Målgruppen for forsøgene, der var dobbelt-blindet, var 27 raske, men inaktive mænd i alderen 60-70 år. De blev undersøgt før og efter otte uger med hård træning, bestående af af intens spinning og crossfit. Halvdelen af mændene fik dagligt 250 mg resveratrol, mens den anden halvdel fik en placebo-tablet uden virkning. ”Hvis man kombinerer træning med resveratrol, så nedsættes eller helt fjernes den positive effekt af træningen. Blandt andet fjernede pillen med resveratrol den kolesterol- og blodtrykssænkende effekt, som træningen ellers gav. Samtidig viste vores målinger, at konditionsforbedringen var næsten 50 procent lavere i gruppen, der fik resveratrol i forhold til dem, der fik placebo-pillen. Det er tankevækkende,” siger Lasse Gliemann, ph.d. studerende og en af forskerne bag projektet.

Kilde: www.ku.dk

Lysende stamceller afslører, hvordan vores hud vedligeholdes Alle vores organer er afhængige af stamceller for at vedligeholde deres funktioner. Således også huden. Ny forskning fra BRIC, Københavns Universitet og Cambridge University, udfordrer de gængse stamcellemodeller og giver os en helt ny indsigt i, hvordan huden bliver vedligeholdt livet igennem. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidskrift Cell Stem Cell.

Huden består af mange forskellige celletyper og beskytter os mod angreb fra mirkoorganismer og kemikalier og danner en vandtæt barriere som forhindrer væsketab. Ved at kortlægge stamcellers adfærd i huden, har lektor Kim Jensens forskningsgruppe fundet frem til, at huden benytter en enestående metode til at forny sig selv.

Stamcellers funktion er udover at vedligeholde huden, at reparere eventuelle skader. Her viser forskernes resultater, at alle de forskellige stamceller samarbejder på tværs af deres normale opgaver, så huden repareres hurtigst muligt. Denne evne kan desværre også forvolde skade, idet ændringerne kan ”vække” gener i stamcellerne, som normalt skal være slukkede og dette kan føre til udvikling af hudkræft. Dermed leverer de nye resultater også viden om, hvordan kræft i huden kan opstå. ”Vores videre forskning vil tage to retninger. Vi vil forsøge at udvikle matematiske modeller for vævsvedligeholdelse, så vi kan måle, hvad stamceller laver i huden. Derudover vil vi ekspandere vores undersøgelser af kræftudvikling, i håb om at bidrage med viden, som kan bruges til diagnostik og behandling af kræftpatienter,” siger Kim Jensen.

Kilde: www.ku.dk

Små binyresvulster årsag til forhøjet blodtryk I et samarbejde med engelske forskere har forskere fra PUMPkin ved Aarhus Universitet afsløret årsagen til, at 100.000 danskere har et forhøjet blodtryk.

Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme markant, og næsten en million danskere menes at have forhøjet blodtryk, mange uden at vide det. For de fleste patienter skyldes det usund livsstil og fedme, men for omkring 10 % af patienterne skal årsagen findes i binyren, en lille hormonproducerende kirtel placeret på nyren.

Hvis kroppens blodtryk er for lavt, udskiller binyrebarken hormonet aldosteron, og aldosteron får nyrerne til at optage mere salt, så blodtrykket øges. Reguleringen kan imidlertid gå galt, hvis der begynder at vokse svulster i binyrebarken, for så bliver der hele tiden udskilt høje mængder af hormonet aldosteron.

Hvis lægen opdager, at en patient med forhøjet blodtryk har binyresvulster, kan de opereres væk, og patienten kureres. Men det forudsætter, at lægen leder efter svulster, og at de er så store, at de kan ses.

Den nye forskning tyder på, at små svulster i binyrebarken meget vel kan være en underdiagnosticeret årsag til forhøjet blodtryk. Da kuren er kendt og simpel – operativ fjernelse af svulsterne – vil bedre og tidligere diagnosticering forhåbentlig kunne hjælpe en stor gruppe patienter. Resultaterne er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Genetics.

Kilde: www.au.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt fra forskningens verden

Luftforurening en risiko for hjertekar-patienter Luftforurening minder om tobaksrøg, når det kommer til helbredet. Farligheden svarer til passiv rygning. Og patienter, der allerede lider af hjertekarsygdom, er særligt udsatte.

Et helt nyt studie viser, at risikoen for at dø eller blive indlagt pga. hjertesvigt er forhøjet et par procent i dagene efter en stigning i luftforurening. Studiet er et korttidsstudie og kan kun sige noget om forureningens effekter inden for få dage. Det viser, at luftforurening kan være en udløsende faktor for indlæggelse eller død af hjertesvigt. De ramte personer, har altså allerede lidt af hjertesvigt, eller været i høj risiko for det.

Andre forskningsstudier har vist, at der også er effekter af at blive udsat for luftforurening over lang tid. Da en meget stor del af befolkningen udsættes for forureningen, tæller det meget set over hele befolkningen. Så tilsammen kan det løbe op, fortæller Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i luftforureningens effekter på vores helbred. ”Vi regner med, at der overordnet set er 20-30 procent ekstra risiko for at blive ramt af hjertekarsygdom, hvis du bor et sted i Danmark med høj luftforurening i forhold til et sted med lav luftforurening,” siger han.

Ifølge Steffen Loft er det især hjertekarsystemet, der står for skud af de små partikler, og derfor er personer, der i forvejen er i risiko for hjertekarsygdom, og hjertekarpatienter, særligt udsatte.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

For lidt søvn kan føre til sukkersyge Et nyt studie viser, at selv kort tids søvnunderskud nedsætter kroppens evne til at regulere blodsukkeret og kan føre til sukkersyge. Det viser helt nye studier, der netop er offentliggjort i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift ’Sleep’. ”Risikoen for at udvikle type 2-diabetes forbindes ofte med mennesker, der er overvægtige, spiser forkert og er over 50. Men sagen er faktisk, at mange af os er i risiko for at udvikle diabetes, og det har at gøre med hele vores livsstil – og altså også om man sover nok,” siger Lars Klingenberg, der forsker i sammenhængen mellem søvn, stress og overvægt samt metabolsk sundhed ved Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet. ”Risikoen for livsstilssygdomme er tæt forbundet med, om vi får sovet nok eller ej,” forklarer han.

Anders Sjödin, der er lektor på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og som leder forskningsprojektet, underbygger: ”Søvn skal tages med i forebyggelse og behandling af sukkersyge på linje med motion og den rette kost. Mangel på søvn skaber en stresstilstand i kroppen og det forårsager, at kroppen skal producere mere insulin for at fjerne den samme mængde glukose.”

Kilde: www.science.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vi dulmer smerter i nakke og skuldre med tilfældig medicin Mange ved ikke, at nogle typer smertestillende håndkøbspræparater behandler smerter, mens andre også virker på inflammationen, som kan være årsag til smerterne, viser en ny undersøgelse fra Analyse Danmark. Undersøgelsen viser også, at vi blot spørger efter det smertestillende præparat, vi i forvejen kender.

Kun meget få (9,5 procent) spørger apoteket til råds.

På Smertecenter Syd på Odense Universitet ser ansvarlig overlæge Gitte Handberg masser eksempler på patienter med kroniske smerter i nakke og skuldre, der tager smertemedicin, som slet ikke hjælper dem. ”Det er ikke så underligt, at patienterne ikke ved, hvad der hjælper på smerterne, når de praktiserende læger heller ikke har den tilstrækkelige viden om smertebehandling.

Lægerne har ikke fået den fornødne undervisning i deres uddannelse, så de er ofte hjælpeløse, når de står med en smertepatient,” siger Gitte Handberg, der er formand for den nystiftede interesseorganisation SmerteDanmark. ”Lægerne behandler ofte netop smerterne, som om de er symptomer på aktiv lidelse – det er rigtigt for akutte smerter. Ved de akutte smerter leder man efter årsagen, finder den og fikser problemet. Men ved de kroniske smerter er den eventuelle årsag til smerterne trådt i baggrunden, nu skal smerterne behandles som et selvstændigt problem,” siger Gitte Handberg, der skønner, at omkring 20 procent af patienterne på Smertecenter Syd har smerter i nakke-skuldre.

Kilde: SmerteDanmark.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

37

38

Månedens apotek

Visioner bag Sønderbro Apotek Apoteker Susanne Bendixen, der kun er den syvende ejer af Sønderbro Apotek i løbet af dets snart 110 år lange historie, har de seneste 9 år i høj grad har sat udvikling på dagsordenen. Sønderbro Apotek står bl.a. står bag en landsdækkende og døgnbemandet rådgivning via chat, video eller telefon til alle landets borgere, som kan henvende sig med konkrete spørgsmål om fx deres medicin.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Medicinalordningen

Sønderbro Apotek ligner udefra næsten det apotek, der blev etableret i 1904. Men indenfor er der sket store forandringer. I dag har apoteket den største skranke blandt apoteker i Danmark med hele 13 ekspeditionssteder. For der er travlt på apoteket. ”Der skal rigtig meget logistik til for at ekspedere kunderne,” forklarer apoteker Susanne Bendixen veloplagt en tidlig morgen i mødelokalet på etagen ovenover. ”For der skal hele tiden være bemanding, der svarer til antallet af kunder.”

Man kan få ekspederet sin recept på 314 enheder (226 apoteker, 18 supplerende enheder og 70 filialer). Dertil kommer 123 apoteksudsalg, cirka 600 håndkøbsudsalg og cirka 200 medicinudleveringssteder, hvor man kan indlevere sin recept og hente lægemidlet senere på dagen.

Udviklingsfarmaceuter understreger fagligt højt ambitionsniveau Sønderbro Apotek har ansat noget så usædvanligt som to såkaldte udviklingsfarmaceuter. De skal sammen med en gruppe på i alt fem personer udvikle til fordel for Sønderbro Apotek, apotekssektoren eller samfundet. Ambitionsniveauet er tårnhøjt, men resultaterne står mål med visionen. Apoteket står fx bag medicingennemgang i Københavns Kommune og levering af medicin til 8 plejehjem. ”Vi lavede en aftale om at gennemgå medicinen for plejehjemsbeboerne, idet det har vist sig, at det efterfølgende giver bedre livskvalitet for de enkelte og sparer samfundet for penge.

Foto: Sønderbro Apotek.

Foto: Sønderbro Apotek.

Sønderbro Apotek har altid været et foregangsapotek Det mål synes til fulde at bliv e opfyldt, for 90 % af kunderne kommer igennem på under fem minutter. Som noget helt unikt, kan ingen kunder se hinanden, mens de bliver ekspederet. En svag skråstilling af de elegante skranker betyder imidlertid, at personalet kan overskue, både hvad der sker bag ekspeditionsstederne og hvor mange kunder, der er. Det er temmelig genialt.

Sønderbro Apotek har altid været et foregangsapotek, så da Susanne Bendixen overtog apoteket i 2004 valgte hun at fortsætte i forgængerens ambitiøse spor. Hun lagde ud med at spørge sit 100 mand store personale bestående af farmaceuter og farmakonomer, hvad der skulle bevares og hvad der skulle ændres.

Og sådan er det fortsat. Der bliver således hvert år formuleret en ny vision sammen med personalet. Visions- eller værdiprocessen finder sted fx på en arbejdsweekend eller et personalemøde.

Resultaterne er da heller ikke udeblevet. Sønderbro Apotek er i top 20 blandt Danmarks bedste arbejdspladser. ”Grundlæggende behøver jeg ikke bekymre mig om kundetilfredshed, for hvis personalet har det godt, kommer kundetilfredsheden helt af sig selv,” siger apotekeren.

I 1672 slog medicinalordningen fast, at apotekerne havde eneret til at tilberede og forhandle lægemidler. Samtidig måtte ingen drive apotek uden at have kongelig bevilling til det. Det er principielt den samme ordning, der eksisterer i dag, idet et apotek drives af en privatperson, apotekeren, der har fået bevilling fra staten til at drive apotek et bestemt sted. Derudover er det kun apotekerne, der må sælge receptpligtig medicin samt de fleste håndkøbslægemidler. Og det er der ræson i, for personalet på apotekerne består af farmaceuter og farmakonomer, hvorfor apotekerne – ud over at sælge lægemidler – kan hjælpe med at finde svar på de fleste spørgsmål om lægemidler og brugen af lægemidler.

Sønderbro Apotek har altid været et foregangsapotek og har i dag deciderede udviklingsfarmaceuter ansat.

Apoteker Susanne Bendixen inddrager i høj grad det 100 mand store personale.

39

Farmaceuterne er lægemiddeleksperter Farmaceuterne er apotekets universitetsuddannede lægemiddeleksperter. Den øverst ansvarlige leder på apoteket er apotekeren, som skal være uddannet farmaceut. Desuden har et typisk apotek også andre farmaceuter ansat.

Uddannelsen som farmaceut (cand.pharm.) foregår på Københavns Universitet eller Syddansk Universitet. Det er en 5-årig sundheds- og naturvidenskabelig uddannelse, hvor farmaceuten opnår viden om udvikling og fremstilling af lægemidler samt kontrol og anvendelse af medicin.

Foto: Sønderbro Apotek.

Kilde: www.apotekerforeningen.dk

Sønderbro Apotek har hele 13 ekspeditonssteder.

man kan sætte på skemaet, når barnet har fået sin medicin. Det synes børn er sjovt, så de er selv med til at minde forældrene om, at de altså skal have deres medicin og at der skal sættes et klistermærke i skemaet. Det er smart og enkelt.

Men udviklingen stopper ikke her. ”Vi vil gerne arbejde med at udvikle fx nemmere tilgængelighed for forlængelse af recepter ved simple ordinationer, da den praktiserende læge er en knap resurse,” siger Susanne Bendixen som i næste moment medgiver, at det selvfølgelig er størrelsen på apoteket, der gør det muligt have en udviklingsafdeling.

Der er dog ikke tvivl om, at den rette apoteker også får tingene til at ske. For der skal en god leder til at få så meget godt ud af personalet.

Hver 10. af alle hospitalsindlæggelser skyldes forkert medicin og i mange tilfælde viser en gennemgang af borgerens medicin, at den pågældende får for meget medicin, for lidt medicin eller forkert medicin. Vi giver besked om, hvad vi har set og det er så op til lægen at tage sig af borgerens medicinering.”

En løsning, der rækker endnu længere ud, er den landsdækkende døgnbemandede live-chat rådgivning, hvor enhver kan få svar fra apotekets ansatte på spørgsmål om deres medicin og meget andet, man typisk vil spørge om på apoteket. Rådgivningen får i dag omkring 90 henvendelser i døgnet fra hele landet, så behovet er åbenlyst stort.

Sønderbro Apotek står også bag en løsning til forældre med småbørn, der er i antibiotikabehandling. Der er udarbejdet en folder, et skema samt nogle fine gule Smiley-klistermærker, som

24/7 rådgivning Sønderbro Apotek er tre gange så stort som et gennemsnitligt apotek i Danmark. Der er 100 ansatte og omsætningen var i 2012 på 112 millioner kroner. Sønderbro Apoteks omsætning hidrører fra dagsforretningen, der står for 50 %, fra dosispakninger, der står for ca. 30 % og fra døgnapoteksdelen, der andrager 20 %. Sønderbro Apotek står endvidere også bag den døgnbemandede telefon- og live-chat-rådgivning på www.apoteket.dk

Skal dit apotek være:

Månedens apotek?

RASK magasinet sætter hver måned fokus på et af landets apoteker, fordi apotekerne spiller en væsentlig rolle for alle, der er syge og har behov for receptpligtig medicin, og for de mange, der køber håndkøbsmedicin, hudplejeprodukter, vitaminer eller blot har brug for et godt råd.

Apotekerne yder en stor og væsentlig indsats, men nogle adskiller sig ved at have en helt særlig service, et helt ekstraordinært godt og samvittighedsfuldt personale eller noget helt tredje.

Mener du, at dit apotek er noget særligt, så hører vi gerne fra dig, hvad enten du er kunde, ansat eller apoteker. RASK Magasinet vil nemlig gerne fortælle hele landet den gode historie.

Send en mail til redaktion@raskmagasinet.dk – gerne med begrundelse og fotos. Du skal også være velkommen til at ringe på 28 87 07 71, hvis du har spørgsmål.

TEMA

40

”Alkohol er filtret ind i vores kultur” Cand. phil. og ph.d. Anette Søgaard Nielsen, er udover at være forskningsleder i Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed, også formand for Alkohol og Samfund, og hun råber vagt i gevær overfor den fejlagtige og farlige sammenblanding af dansk hygge og alkohol.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Hvad er alkoholmisbrug?

”For overhovedet at blive afhængig af et stof, skal det jo være tilgængeligt i samfundet. Det er altså et problem, vi selv skaber eller lader skabe. Uden at ville udstede et egentligt alkoholforbud vil jeg dog mene, at det må være muligt at have en fornuftig politik på området. Der er vist ikke mange mennesker, som er i tvivl om, at et stort alkoholforbrug er skadeligt. Alligevel vil folk ikke lade være med at drikke meget og ofte – og det kan også være svært, fordi politikerne ser igennem fingre med tilgængeligheden af den enkle grund, at de er bange for at blive beskyldt for at være en ’kedelig Per’, hvis de foreslår eller gennemfører strammere regler.”

Blot få af mange ord fra formanden for Alkohol og Samfund, cand. phil. Anette Søgaard Nielsen. For hun siger også: ”Alkohol er slet og ret filtret ind i den danske kultur. Her sætter vi lighedstegn mellem hygge og alkohol. Og det sker både privat og offentligt. Eksempelvis når naboen byder på en øl som tak for lån af plæneklipper, når diverse tv-køkkener serverer alkoholiske drikke til maden eller når vi som forældre sammen med vores børn er til skolefest og der serveres ost med rødvin til. Det sørgelige resultat er, at vi er nogle af de allerværste i verden, hvad angår overforbrug af alkohol. Vi har allerede den kedelige rekord som verdensmestre omkring debutalderen for alkoholdrikning, samtidig med, at vi er at af de lande med den laveste andel af en befolkning, som slet ikke rører alkohol. I Danmark er tallet nogle ganske få procent, mens mange andre lande har et tal omkring 40 procent. Derfor er der ikke tradition for at få tilbudt alkoholfri alternativer, når vi for eksempel går til fest eller mødes i sociale sammenhænge. Ja, efterhånden er det blevet så grotesk, at man næsten skal gå på arbejde for at undgå alkohol. For her er der dog langt om længe kommet en politik på området.”

Der findes ikke nogen klar grænse for, hvornår et forbrug af alkohol har ændret sig til at blive et misbrug. Sundhedsstyrelsen anbefaler imidlertid, at kvinder drikker højst 14 og mænd højst 21 genstande om ugen. Holder man sig under 7 genstande for kvinder og 14 for mænd, udgør alkohol ikke nogen sundhedsrisiko.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

det – som vanen ellers har lært os at tro – ikke nødvendigvis kun er Jeppe, der drikker. Befolkningsundersøgelser viser, at jo mere folk tjener, jo mere drikker de. Og helst og gerne af det dyre og stærke spiritus. Så selv om jeg ikke stræber mod at vi skal blive afholdende alle sammen, kan vi vel til en start gøre et ærligt forsøg på skære toppen af de gennemsnitligt 12 liter ren alkohol hver dansker drikker på et år. Under 10 liter kunne være en god første målsætning.”

Kan man omkring alkoholforbrug tale om folks uvidenhed og en fælde, der ofte vil ende med at klappe? ”Ja! Og der er helt klart en forvirrethed i den danske befolkning på grund af de til stadighed modsatrettede signaler, der bredt set kommer på hele sundhedsområdet. Budskaber, der hele tiden ændrer sig, både når det gælder kost og motion – og altså også alkohol. Hvem kender ikke den forkerte, men sejlivede myte om at et par glas rødvin eller snaps om dagen ligefrem er godt for helbredet. Derfor er det så svært at få bugt med problemet – samtidig med at det er for nemt at lukke ørene.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Masser af signalforvirring Anette Søgaard Nielsen konkluderer: ”Alkoholproblemer er altså noget, vi selv skaber som samfund.

Det er klart, at det ville være lettere, hvis det var meget mere almindeligt slet ikke at drikke. Samtidig ser vi det paradoks, at

Alkoholmisbrug er et af vor tids største samfundsproblemer. Et forsigtigt skøn er, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol og at over 800.000 har et alkoholstorforbrug, hvilket vil sige, at de drikker over Sundhedsstyrelsens anbefaling af et maksimalt forbrug. Med den lette adgang vi har til alkohol, er det nemt at komme til at drikke for meget, og endog ende med at blive afhængig af alkohol.

Danmark har den kedelige rekord som verdensmestre omkring debutalderen for alkoholdrikning, samtidig med, at vi er at af de lande med den laveste andel af en befolkning, som slet ikke rører alkohol.

Børn er ofte de første, der opdager, hvis en forælder har et alkoholproblem. Og de sidste til at komme over det Familien – ikke mindst børnene er i fokus, når problemerne skal løses, og I alle skal komme videre Et alkoholproblem er ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund til, at du skal klare det på egen hånd. Vi har erfaringen med at sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk Telefon: 70 11 42 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk

Familieklub_momento_ann.indd 1

23/11/10 13.56

42

TEMA Er nogen bedre skruet sammen til at kunne klare mosten end andre? ”Forskningen tyder på, at der i forhold til alkoholafhængighed er et samspil af gener og miljø. Det har betydning for udviklingen af alkoholafhængighed, at tilgængeligheden er større nogen steder end andre. Samtidig spiller også genetisk disposition ind, der igen betyder, at nogen kan tåle og kan drikke mere end andre. Og at nogle altså løber større risiko end andre,” siger Anette Søgaard Nielsen.

”Befolkningsundersøgelser viser, at jo mere folk tjener, jo mere drikker de. Og helst og gerne af det dyre og stærke spiritus,” forklarer Anette Søgaard Nielsen og afmonterer dermed myten om, at det fortrinsvis er Jeppe, der drikker.

Medafhængighed Hun fortsætter: ”Når skaden er sket, skal man ikke glemme, at problemet involverer mange andre end en selv. Oftest er det meget smertefuldt for pårørende at leve med en alkoholiker. Følelser af magtesløshed, vrede, fortvivlelse og frygt for fremtiden er hverdag for partnere og børn til alkoholikere. Og mange af de pårørende mister derudover med tiden sansen for “ret og rimeligt” og accepterer derfor en opførsel, som de tidligere ville have forsvoret, at de ville kunne leve med. Men mange samtaler ender alligevel i diskussioner om, hvor alvorligt drikkeriet er. Samtaler, hvor de pårørende oplever drikkeriet som et belastende alkoholmisbrug, og hvor den, der drikker, ikke selv synes, det er så slemt.”

Udover at være formand for Alkohol og Samfund, er Anette Søgaard Nielsen forskningsleder i Enheden for Klinisk Alkoholforskning. I den egenskab har hun masser af erfaring i, hvilke redskaber, der skal til, hvis man vitterlig ønsker at komme ud af et for stort alkoholforbrug.

Indledningsvis siger hun, at man skal stille sig selv spørgsmålet: Hvilke konsekvenser har tolerans for mig? ”Hvis man har udviklet tolerans, kan man ikke mere stole på

Advertorial

Effektiv alkoholbehandling i en ferieuge Dyscon Alkoholbehandlinger tilbyder en metode til alkoholafvænning, som er særdeles effektiv. 6-dages modellen har den fordel, at den drikkende kun behøver at være i intensiv behandling en uge, fx i ferien, og således kan undgå at kolleger og netværk i øvrigt får noget at vide. Det efterfølgende opfølgningsprogram, som løber over et år, kræver ikke fravær fra hjem eller arbejdsplads. ”Det her er måske det største gennembrud inden for alkoholbehandling de seneste 20 år,” siger misbrugsekspert Rasmus Skovmand fra den landsdækkende organisation Dyscon, der tilbyder 6-dages modellen og som været med til at udvikle den.

Modellen indebærer, at man kun behøver at være væk fra sin arbejdsplads i én uge, hvor der foregår en særdeles intensiv alkoholbehandling. Herefter skal man følge et opfølgningsprogram et år. Men det kan ske sideløbende med, at man passer sit arbejde.

Den ugelange intensive behandling foregår i klitterne ved den jyske vestkyst i skønne og dejlige omgivelser. Langt væk fra alt forstyrrende. Små hold sikrer fuld anonymitet. Stedet og beliggenheder giver de bedste vilkår for at finde den ro, der sikrer en effektiv proces.

Behandlingen virker Mange tilfredse klienter og pårørende har udnævnt den nye behandlingsform til at være ’Danmarks mest effektive alkoholbehandling’. Det gennemgående argument er, at behandlingen viser enestående resultater og at det ikke har været nødvendigt at være væk fra hjemmet i lang tid. ”Mange af dem, der drikker for meget, gennemfører aldrig en alkoholbehandling – typisk fordi de så skal være væk fra job og familie i de cirka seks uger, som en traditionel alkoholbehandling

Ring anonymt Er du interesseret i høre mere om 6-dages Modellen®, kan du ringe gratis på døgntelefon 70 20 55 01 og anonymt fortælle om din situation, samt høre om hvilke muligheder, vi kan give dig. Du kan også læse mere på www.alkoholbehandlinger.dk

normalt varer. Med andre ord ved vi, at varigheden af de hidtidige afvænningsforløb afholder mange fra at tage den måske vigtigste beslutning i deres liv, fordi man så uundgåeligt vil være nødsaget til også at involvere blandt andet arbejdspladsen, kolleger, venner, børnenes skole og andre, som ikke indgår i den nære inderkreds.

Og det ønsker de ikke. Det er derfor 6-dages modellen, som giver intens og effektiv behandling på en uge, er så attraktiv.”

Rasmus Skovmand slutter: ”Effekten og resultaterne af 6-dages modellen er så god, at vi samtidig giver en behandlingsgaranti. Man kan altså trygt tage beslutningen om at ændre sit liv – nu.”

TEMA

43

Foto: Privatfoto.

kroppens signaler om, hvornår man har drukket for meget. Man skal derfor til at drikke ‘med hovedet’ i stedet for at stole på signalerne. Man skal tælle genstande, og man skal selv holde øje med, hvor meget alkohol, man har i kroppen.”

Anette Søgaard Nielsen slutter: ”Det kan virke uoverskueligt at ændre på sit alkoholforbrug, og det er almindeligt at være bange for, om man er i stand til det.

Belønningscenteret og dopamin Belønningscenteret er et område centralt i hjernen, som giver fornemmelsen af nydelse, og dopamin er den stimulerende faktor. Problemet er imidlertid, at belønningscenteret er urgammelt og derfor ikke helt gearet til de stimulanser, som vores civilisation byder på. For eksempel alkohol, men i øvrigt også euforiserende og narkotiske stoffer. Et overforbrug medfører, at belønningscenteret bliver overstimuleret. Resultatet er, at man ender som afhængig misbruger. Dopaminsystemet er imidlertid ikke tiltænkt et skrapt middel som alkohol, fordi det nærmest kortslutter mekanismerne og giver et sandt dopamin bombardement. Ved overforbrug forøges mængden af dopamin, og dermed forstærkes signalet i belønningscenteret. Helt konkret binder stoffet til et protein, der sidder i cellemembranen og transporterer dopamin ind i cellen. Når eksempelvis alkohol er bundet til dette protein, speedes processen op, så der transporteres langt større mængder dopamin ind i cellen og det giver en forventningens glæde.

Kilde: Lektor Anders Gade, Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

”Alkoholproblemer er noget, vi selv skaber som samfund. Det er klart, at det ville være lettere, hvis det var meget mere almindeligt slet ikke at drikke,” siger Anette Søgaard Nielsen.

Det er også almindeligt at være i tvivl om, hvorvidt man faktisk har lyst. Det er kun en selv, der kan tage den beslutning. Heldigvis er der mange måder at gøre det på, og de fleste mennesker finder en måde, der passer til dem. Hvis alkoholforbruget har været meget stort, vil det ofte være et hårdt arbejde at begrænse det, simpelthen fordi det altid er svært at ændre vaner. Men den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre. Hvis man synes, det er svært at skære ned på sit alkoholforbrug på egen hånd, kan man få hjælp og vejledning flere steder. Både på de offentlige alkoholambulatorier, hos sin læge og hos flere private organisationer.

Og på de offentlige kommunalt drevne alkoholambulatorier, kan man være helt anonym, hvis man vil.”

Er alkohol problemet?

Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 555

44

Få dig et liv Når livet viser sig fra sin svære side og sygdom pludselig bliver en del af hverdagen, kan det være svært at opretholde positive tanker og godt humør. Imidlertid kan netop positive tanker og et godt humør være den lille forskel, som gør livet med sygdom lettere. ”Den bedste medicin mod kronisk sygdom er at være en god selvhjælper, og den bedste nyhed er, at der kun er gode bivirkninger” – siger Bianca Solveig Stjerne, kvinden bag en ny bog om livet med kronisk sygdom.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

At leve med kronisk sygdom er en udfordring for alle mennesker og en meget belastende tilstand både fysisk og psykisk.

Men et liv med sygdom behøver ikke være et dårligt kapitel – det er et anderledes kapitel. Bianca Solveig Stjerne har været kronisk smertepatient gennem de seneste syv år. I stedet for at fokusere på alt det, hun ikke længere kunne efter diagnosen, og alt det, der fremover skulle gøres anderledes, forsøgte Bianca at finde opskriften på at få et godt liv med kronisk sygdom som en fast del af hverdagen. Resultatet af dette arbejde er den nye bog ”Få dig et liv – et godt liv med kronisk sygdom”.

Forfatteren Bianca Solveig Stjerne har selv været kronisk smertepatient gennem de seneste syv år.

Få dig et liv er en inspirations- og arbejdsbog, der bl.a. indeholder øvelser og værktøjer til at blive en bedre selvhjælper. Bogen er et godt og nødvendigt redskab, når du som Bianca Solveig Stjerne må indse, at du fremover skal leve med kronisk sygdom. Måske stiller du dig selv en masse spørgsmål: Hvordan skal mit liv nu blive? Hvad skal jeg sige farvel til?

Få dig et liv har til hensigt at lære dig at tackle dine daglige udfordringer. Bogen handler ikke om sygdom, men om, hvad sygdom gør ved os. Bianca Solveig Stjerne vil vise, at du ikke er alene. I bogen møder du derfor en håndfuld modige kronikere og pårørende, som deler deres historier, tanker og erfaringer fra et liv med kronisk sygdom.

Læs mere på www.dpf.dk, hvor du også kan bestille bogen.

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale.

Bianca Solveig Stjerne

Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer.

Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning.

Primær Behandlingen

– et godt liv med kroniSk Sygdom

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter

danSk PSykologiSk Forlag

w w w. Fil soece nte r . dk

”Få dig et liv – et godt liv med kronisk sygdom” er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Pris 198 kroner.

Foto: Privatfoto.

Hvad med alle mine drømme?

45

Om at være RAB i SAB Overskriften får måske læsere til at tænke på børnerim og sjove versefødder. Men forkortelserne dækker over Registreret Alternativ Behandler og Sammenslutningen af Alternative Behandlere, dvs. hhv. en forening for alternative behandlere og en officiel registreringsform under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

• Af Ulla Andrews, næstformand i SAB. redaktion@raskmagasinet.dk

En beskyttet titel RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler. Det er en ny beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, der lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis.

RAB er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Det er således kun behandlere, som har gennemgået en uddannelse med minimum 660 timers undervisning samt har bestået eksamen i bl.a. anatomi, fysiologi og sygdomslære, som kan opnå denne registrering.

Når behandleren er RAB-registreret forpligter hun/han sig til at vedligeholde sit fag via minimum 36 timers opfølgningskurser i løbet af 3 år. Derved er brugerne af RAB-registrerede behandlere altid sikre på, at kvaliteten af den ydelse de modtager er up to date. Det giver tryghed for kunderne og samtidigt er det godt for os behandlere, at vi følger med i alt det nye.

Der sker nemlig hele tiden nyt inden for hver vores felt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sammenslutningen af Alternative Behandlere er en forening, der efterhånden har rigtig mange år på bagen.

Det unikke ved SAB er, at det er en tværfaglig forening for alternative behandlere, hvilket vil sige, at den omfatter mange forskellige behandlingsformer. Ud over de RAB-godkendte rummer SAB bl.a. reiki-healere, astrologer, kranio-sakral terapeuter, shiatsu massører og kostvejledere.

SAB – Sammenslutningen af Alternative Behandlere SAB er den eneste tværfaglige forening for alternative behandlere, der er registreringsansvarlig i henhold til lov nr. 351 af 19. maj 2004 og bekendtgørelse BEK nr. 978 af 1. oktober 2012, under tilsyn af Sundhedsstyrelsen (RAB).

De behandlingsformer, der kan RABregistreres i SAB er: • • • • • • •

Akupunktur Hypnose Kinesiologi Massage Psykoterapi Zoneterapi Body-sds

merne både økonomisk og udviklingsmæssigt. Alle behandlere i SAB er fuldt erhvervsansvarsforsikrede i de terapiformer, som er godkendt af SAB. Desuden er udgifter til Koda/Gramex betalt gennem kontingentet. Derudover kan der tilkøbes en yderst fordelagtig sundheds- og pensionsforsikring.

I forbindelse med den årlige generalforsamling tilbydes der relevante foredrag.

De seneste år har vi haft glæde af læge og leder af Institut for Ortomolekylær Medicin, Claus Hancke, livsstils- & cancerguide Annie Rasmussen og biopat, redaktør og forfatter Pernille Lund.

Små børn med kolik kan ofte hjælpes ved hjælp af zoneterapi, som er blid og som børnene nyder. Ofte så meget at de falder i søvn.

SAB arrangerer endelig også kurser for medlemmerne, bl.a. er vi i gang med en række førstehjælpskurser landet over.

Behandlere, der er medlemmer af SAB, har sidst men ikke mindst glæde af hinanden. Landet over er der oprettet grupper, kaldet regioner. I hver region er der en tovholder, som kan tage initiativ til at afholde lokale foredrag, kurser og netværksdage. På den måde kan vi hjælpe og inspirere hinanden. Vi kan også henvise vores kunder til hinanden, hvis det vurderes at være en god ide for de pågældende.

Så der bliver sørget godt for os og det betyder, at vi kan hellige os vores daglige arbejde med vores klienter. Det er jo det, vi er bedst til.

Find registreret behandler RAB betyder Registreret Alternativ Behandler, hvilket vil sige, at den pågældende behandler opfylder RABlovens krav med hensyn til uddannelse, medlemskab, kvalitet og etik.

SAB har en opdateret liste over alle medlemmer fordelt på landets byer via postnummer, så det er let at finde det, man har brug for. Læs mere på www.sabnyt.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sammenslutningen sikrer medlemmerne Sammenslutningen af Alternative Behandlere byder på mange fordele for medlem-

Akupunktur er en 3-4.000 år gammel videnskabeligt velunderbygget teknik med oprindelse i Kina, som anvendes til at forebygge og behandle sygdomme.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

E-vitamin salve til sart hud Undersøgelser bl.a. i USA har vist, at naturlige E-vitaminer har en gunstig indvirkning på heling af sår. Hvis E-vitamin påføres gennem en neutral salve, er den god til alt fra sår til rifter, forbrændinger, hudkløe, solforbrændinger og andre forbrændinger, tør hud, eksem, irriteret hud efter amning og til dannelse af pænt nyt væv.

Natur-Drogeriets E-Vitamin salve er således et skattet hudpræparat, der anvendes til behandling af mangfoldige problemer, som ligger inden for området af de skavanker, man for det meste kan klare selv.

Den tyske diplom-kemiker dr. Gustav Erleman, der har forsket i virkningen af E-vitamin, siger: ”Vi ved, at E-vitamin er en meget virksom bestanddel i kosmetiske midler. Mange tests har bevist, at det kan forhale hudens aldringsproces og reducere skader i huden, der er opstået efter påvirkning af sollys eller miljøgifte.”

E-vitaminets beskyttende virkning baserer sig på, at det opfanger de frie radikaler i cellernes membraner. Det er vigtigt at være opmærksom på, at naturligt E-vitamin virker bedre end syntetisk, da det bliver længere i cellemembranerne.

Læs mere på: www.natur-drogeriet.dk Ny måde at spise på med brug af let faste Fast i to dage, hvor du kun får 500-600 g kalorier om dagen. Spis som du plejer resten af ugen. Denne moderate måde at faste på er en ny, videnskabeligt baseret, meget enkel spisetrend, som med dokumenteret effekt giver vægttab, et sundere helbred og som i tilgift har en livsforlængende effekt, hvis man integrerer den i sit liv og ikke bare bruger den som en hurtig kur.

Forfatterne til bogen, der har stor international succes og bl.a. ligger nr. 1 på Amazons bestsellerliste, er Michael Mosley, britisk læge og videnskabsjournalist, samt den engelske diætist Mimi Spencer. Det var oprindeligt en BBCdokumentar om emnet, hvor Michael Mosley brugte sig selv som prøveklud, der satte ham på sporet af 5:2 princippet, hvor man ikke bare kan faste sig fra symptomer som diabetes 2 og for højt kolesterol, men også taber i vægt og skærper hjernen.

I denne bog fortæller Mosley og Spencer, hvorfor det kun er nødvendigt at faste to dage om ugen for at opnå den ønskede effekt. Hvad videnskaben siger om, hvorfor det ikke er farligt at faste på denne måde. Hvordan man let passer faste ind i et travlt liv. Hvordan man håndterer sulten. Og hvor meget mad man faktisk får for 500 kalorier, hvis man tænker sig om.

Bogen indeholder praktiske tip til at komme i gang, andre folks beretninger om, hvordan de har oplevet at gå over til denne måde at spise på samt et helt konkret forslag til fastemåltider til en hel måned.

Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Vitaminpiler nu med gode urter Livol Multi Total Voksen er et urtebaseret kosttilskud, der udover essentielle vitaminer og mineraler indeholder 7 forskellige urter, der er blevet brugt siden middelalderen.

Vitaminpillen dækker derfor ikke alene det daglige behov for vitaminer og mineraler, men er også med til at vedligeholde normale tænder og tandkød. Vitamin B understøtter stofskiftet og vitamin D immunforsvar og muskelfunktion.

Derudover indeholder multivitaminpillen en afbalanceret kombination af urter med hver sin funktion, som fx paprikafrugt, der indeholder capsaicin og C-vitamin, rosmarinblad, ager-paderok, der indeholder silicium og selen samt pebermynteblade.

Vitaminpillen er et af de mere omdiskuterede kosttilskud, men Fødevarestyrelsen, som altid gennemgår alle undersøgelser, understreger, at et dagligt indtag af multivitaminpillen stadig er 100 % sikkert.

Kroppen har brug for dagligt at få tilført både vitaminer og mineraler. Ved indtagelse af en varieret kost, kan vi få dækket vores behov, men ofte snyder vores forestilling om, hvor varieret vi i virkeligheden spiser. Når vi har travlt, kommer vi let til at vælge den hurtige løsning, som ikke nødvendigvis udgør et fuldgyldigt måltid med tilstrækkeligt frugt og grønt. Ved at indtage en multivitaminpille er det daglige behov dækket uafhængigt af kosten.

Læs mere på: www.livol.dk

Fiskeolie er et vigtigt kosttilskud Fiskeolie hjælper med til at vedligeholde en normal hjertefunktion, så hjertet kan blive ved med at banke længe. Forskning viser, at fiskeolie er godt for at bevare et sundt og normalt hjerte.

Hvis man spiser fed fisk til frokost alle ugens syv dage og også til aftensmad en til to gange om ugen, får man dækket sit behov, men det er absolut de færreste, der gør det.

Derfor er fiskeolie et nemt og godt alternativ. Fiskeolie er et opkoncentreret produkt baseret på fede fisk, hvorfor man får den mængde omega-3-fedtsyrer, som man har brug for til at vedlogeholde hjertefunktionen og et godt helbred i øvrigt.

Til grund for anbefalingen ligger mange studier, der viser klare helsebringende effekter ved omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA. Ved et dagligt indtag på 250 mg DHA bidrages der til et normalt syn og en normal hjernefunktion, mens et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA bidrager til vedligeholdelsen af en normal hjertefunktion.

Futura og Pikasol har indgået et samarbejde med Hjerteforeningen, da der dermed opnås bedre muligheder for at viderebringe det fælles budskab om, at fiskeolie er med til at vedligeholde en normal hjertefunktion, ligesom det er et fælles ønske at sætte fokus på en sund livsstil.

Med udgangspunkt i kampagnesloganet ”Mit hjerte banker for dig” sætter kampagnen fokus på at vedligeholde et stærkt hjerte. Kampagnen finder sted i perioden august til december 2013. Man kan følge kampagnen på www.mithjertebanker.dk Læs mere på: www.axellus.dk og www.pikasol.dk

Foto: PR-foto, Axellus/Pikasol.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Livol/ Axellus A/S.

46

Migrænefri på 3 uger – er muligt Ny bog om migræne sætter handling bag ordene og viser, at drømmen om et migrænefrit liv ikke er en umulighed.

Forfatteren Stine Silke Allermand sætter et stort problem i fokus. Rundt regnet 400.000 danske kvinder og 100.000 danske mænd lider af sygdommen. Migrænen gør, at man ofte er tvunget til at lægge alle aktiviteter fra sig og må ligge afventende i sengen, indtil anfaldet er gået i sig selv eller man har druknet smerten i smertestilende medicin.

Bogen guider og inspirerer læseren i mål til et liv uden migræne og kommer med en række konkrete forslsag til, hvordan man kommer migrænen til livs. Blandt andet er områder som søvn, kost, motion og sex helt centrale områder, som man ofte nedprioriterer i en travl og hektisk hverdag. ”Migrænefri – på 3 uger” går i dybden og forklarer, hvorfor netop disse punkter er så vigtige på vejen til et migrænefrit liv og for vores sundhed og trivsel i det hele taget.

Målet med ”Migrænefri – på 3 uger” er at vise læseren, at et liv uden migræne ikke er en umulighed. Hvis man i stedet stopper op og lytter til sin krop og ændrer livsstil til et mere sundt og mindre stresset liv., så er der håb for alle ifølge bogen.

Stine Silke Allermand er selv migræniker og har i 7 år været migrænefri ved at benytte sig af metoder beskrevet i bogen. Hun har derudover de sidste 10 år arbejdet med sundhedsområdet og har grundlagt www.migrænefri.dk Læs mere på: www.fadl-forlag.dk

Foto: PR-foto, Fadl’s Forlag.

Kalktilskud med både D-vitamin og K2-vitamin Et dagligt indtag af kalk er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler. Hvis ikke vi får dækket vores daglige kalkbehov gennem en varieret kost, kan det være en god idé at supplere med et kalktilskud.

Man skal have kalk livet igennem, fordi knoglerne er levende og lever af kalk. Lige fra vi bliver født, sker der en konstant opbygning og nedbrydning af knoglevævet.

Det er i opbygningsfasen, at knoglerne har brug for kalken. Den bedste måde at få kalk tilført på er via vores kost, men for at få nok kalk kræves det, at vi spiser varieret hver eneste dag. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man spiser varieret nok, kan det være en god idé at spise et kalktilskud. På den måde er man sikker på, at det daglige kalkbehov bliver dækket.

UniKalk Forte K2 er et kalktilskud, der ud over kalk indeholder både D- og K2-vitaminer. Vitamin D bidrager til en normal optagelse gennem tarmen og til udnyttelse af calcium og phosphor, som kroppen har brug for.

Vitamin K er nødvendigt for aktivering af proteinet osteocalcin som indbygger kalk i knoglerne. Derudover bidrager vitamin K til en normal størkning af blodet. Ved at tilsætte de to vitaminer til kalken, har UniKalk skabt et tilskud med optimal effekt.

I forhold til alder og kost kan man på www.unikalk.dk hurtigt regne ud, hvor meget kalk man får i løbet af en dag. UniKalk findes som synkevenlig tablet og som tyggetablet med smag.

Læs mere på: www.unikalk.dk

Bliv forkælet midt i tropisk regnskov – 1 time fra København Du behøver ikke rejse om på den anden side af jorden for at blive forkælet med eksklusive spa-behandlinger. Ystad Saltsjöbad ligger kun en time fra København, men alligevel er det som at komme til en anden verden. Svensk natur og kultur byder på fine oplevelser, du ikke finder i Danmark. Nyd turen gennem det svenske landskab i bil, eller slap af i toget fra Københavns Hovedbanegård.

Ystad Saltsjöbads nyeste behandling, The Creek Experience, er bygget op omkring en tropisk regnskov, hvor grundelementerne luft, ild, jord og vand skaber en unik oplevelse for alle sanser. The Creek Experience blev kåret som Årets spa-ritual 2013 i SpaStar Awards og med god grund. Det er et eksklusivt spa-ritual for hele kroppen med mange forskellige oplevelser, der taler til alle sanser.

Omgivelserne minder om en tropisk regnskov og de forskellige oplevelser er inspireret af spa-ritualer fra hele verden. Fodbad med salt fra det døde hav, aromabadstue, isskrub, tyrkisk hamam, marokkansk rasul og tropisk brise er blot nogle få af de oplevelser, der venter. The Creek Experience varer ca. 2 magiske timer, og under hele oplevelsen sørger en vært eller værtinde for dig, så du kan koble helt af og blot nyde at være til.

Ystad Saltsjöbads spa-afdeling kombinerer en behagelig og afslappende atmosfære med et stort udbud af behandlinger for hele kroppen, saunaer, bade og fitness-aktiviteter.

Læs mere på: www.ysb.se

Foto: PR-foto, Ystad Saltsjöbad.

Foto: PR-foto, UniKalk.

47

48

Månedens patientforening

Trigeminusneuralgi – en overset neurologisk lidelse • Af Lonni U. Jensen, formand for Trigeminus Foreningen i samarbejde med professor Rigmor H. Jensen, Dansk Hovedpine Center redaktion@raskmagasinet.dk

Trigeminusneuralgi er en lidelse, der giver meget stærke smerter i ansigtet. Smerterne kommer som korte kraftige jag, der kan vare nogle sekunder eller et helt minut eller mere, og som gentages mange gange i løbet af dagen. Smerterne er typisk lokaliseret til kinden, til gummen, til ganen og/eller til tungen, og sjældnere til øjenomgivelserne. Der er ofte yderst følsomme triggerpunkter, hvor selv beskeden berøring kan udløse smerteanfald igen og igen. Når disse triggerpunkter er beliggende i mundregionen, kan tale, fødeindtagelse og tandbørstning være funktioner, som i videst muligt omfang undgås for ikke at få smerteanfald.

Ved såkaldt atypisk trigeminusneuralgi er der, udover de nævnte anfald, også en konstant brændende/knugende smertekomponent i samme område af ansigtet.

Navnet trigeminusneuralgi kommer af, at smerterne er relateret til trigeminusnerven, som er ansigtets store følenerve. Nerven har fået sit navn, som oversat til dansk er trillingenerven, fordi den deler sig i tre store grene, som går til henholdsvis øjenomgivelserne, kinden og kæben.

Når sygdommen starter, vil man som oftest søge en tandlæge.

Er det en af de to nederste grene, der er ramt, vil det føles som en ulidelig tandpine. Tandlægen vil undersøge, men ikke komme til noget resultat omkring problemer med tænderne. Der er heldigvis en god kontakt til tandlæger i hele Danmark, som gør,

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

at de som regel beder deres patienter henvende sig til Trigeminus Foreningen.

Forekomst og årsag Patienter kan være så hårdt ramt af smerter, at de ikke kan spise, drikke eller børste tænder i perioder, og er så invalideret af smerter, at de må opgive deres job. Forståelsen for disse smerter kan være svær at finde, da man umiddelbart ikke kan se synlige tegn på sygdommen. Smerterne kan også vare i kortere eller længere perioder og variere fra patient til patient. Der er ca. 200 nye tilfælde af trigeminusneuralgi i Danmark om året, typisk hos patienter over 50 år, men også yngre personer kan rammes af lidelsen. Årsagen til trigeminusneuralgi er i de fleste tilfælde ukendt, men kan også skyldes, at pulsåre eller vene trykker på nerven, hvor den udspringer fra hjernen. I sjældne tilfælde er den bagvedliggende årsag dissemineret sclerose, svulster og karmisdannelser, der trykker på nerven. Sygdommen er i øvrigt ikke arvelig.

Ukendt for de fleste og blandt mange læger Trigeminus Foreningen har i 2013 fejret 25 års jubilæum, hvilket er omtrent lige så lang tid man har kendt til medicin og kirurgiske metoder til at lindre eller afhjælpe lidelsen. Trigeminusneuralgi rammer ca. 0,5 promille af befolkningen og er en sygdom man meget sjældent hører om og som man ikke ofte støder på i sin omgangskreds. Måske er der alligevel nogen der vil være klar over, efter at have læst denne artikel, at de måske har mødt mennesker med denne sygdom.

Lidelsen er så sjælden, at mange praktiserende læger ikke kender tilstrækkeligt til den. I foreningen hører vi således ofte om patienter, der får almindelig smertestillende medicin, eller når det er værst, morfinpræparater, som ingen virkning har på disse smerter. Der går som oftest alt for længe, inden lægen sender patienten til en neurolog for udredning.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Trigeminusnerven er ansigtets store følenerve, som deler sig i tre store grene, hhv. til øjenomgivelserne (1. gren), kinden (2. gren) og kæben (3. gren).

Illustration: Trigeminus Foreningen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

49

Behandlingsmuligheder Når patienten kommer til en neurolog, vil en MR skanning være nødvendig for at konstatere en mulig konflikt mellem en blodåre/ vene og trigeminusnerven. Behandling med epilepsimedicin vil blive sat i gang, for at få dulmet smerterne. Kan neurologen ikke få bugt med smerterne, er der kun en ting at gøre, nemlig at henvise til et af de to steder i Danmark, hvor man er specialister på området, nemlig Dansk Hovedpinecenter i Glostrup samt Aarhus Universitetshospital. Begge steder modtager man trigeminuspatienter, uden at de skal vente alt for længe.

Trigeminuspatienter, der er stærkt medicineret med epilepsimedicin, oplever en uoverkommelig træthed i deres hverdag, og vil igen og igen forsøge at komme ud af medicinen, men må vende tilbage til den, når smerterne igen bliver for voldsomme. Sygdommen er også benævnt flere steder i litteraturen som ”Selvmordssmerte”.

Der kan laves kirurgiske indgreb, som for nogle patienters vedkommende resulterer i100 % succes, og for andre kan give et mindre godt resultat. Nærmere information kan fås i foreningen, hvis formand kan kontaktes på telefon døgnet rundt og i øvrigt via mail.

Trigeminus Foreningen Patientforeningen har som formål dels at udbrede kendskabet til sygdommen, at tilskynde til forskning i såvel årsagen til sygdommen som selve lidelsen og dels at støtte sygdomsramte og deres pårørende med råd og vejledning.

Foreningen kan kontaktes via tlf. 61722111 eller via mail tn@trigeminus. Læs evt. mere på www.trigeminus.dk og www.hovedpinesagen.dk

Trigeminusneuralgi er en lidelse, der giver meget stærke smerter i ansigtet. Blandt de ca. 200 mennesker, der årligt rammes, er de fleste over 50 år, men også yngre personer kan rammes.

Kender du

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

50

Derfor skal man passe på sine fødder Fødderne er kroppens fundament, og de kræver opmærksomhed og pleje hele livet, hvis de skal fungere optimalt. Men fødderne har trange vilkår i den moderne, vestlige verden, hvor vi bliver stadig mere overvægtige samtidig med at levealderen stiger. For netop overvægt og alder er de to mest udbredte årsager til problemer med fødderne – problemer som kan ende med endog meget alvorlige sygdomme.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Der er mange årsager til, at flere og flere får problemer med smerter og ømme fødder. Overvægt og en stigende levealder sammenholdt med udtrådt fodtøj eller fodtøj, der er dikteret mere af mode end af fornuft, er nogle af årsagerne. Men også et ensartet bevægelsesmønster på et monotont underlag i den vestlige verden, hvor man går på beton og asfalt hele dagen, kan være kilde til gener.

Foden er en kompleks struktur, som har stor betydning for resten af kroppens bevægelsesapparat. Foden består af 26 knogler, som holdes på plads af ledbånd og muskler. Fodskelettet kan inddeles i tre dele, nemlig forfod, mellemfod og bagfod. Når foden bliver overbelastet og fodskellettet stresset, kan der opstå skader i sener og muskler. Nedsunken forfod, hælspore, knyster og hammertå er nogle af de hyppigst forekommende fodlidelser i dag.

De fleste problemer opstår i forfoden Forfoden består af 5 tæer, som er forbundet med led. Der er i alt 14 tåknogler, hvoraf storetåen består af to knogler, imens de små tæer består af tre knogler hver. Det er ofte i forfoden, at fodproblemerne opstår. En af de udbredte lidelser er digitus malleus, i daglig tale kaldet hammertå. Den hyppigste årsag til, at hammertå dannelse opstår, er, at man går i for små eller udtrådte sko, hvor det bliver fødderne, der skal tilpasse sig skoene og

ikke omvendt. Når man lider af hammertæer, kan tæerne ikke længere strække sig ud, men er altid krummet. Sker det over en årrække, vil nervemusklen opfatte det som en permanent tilstand, og hammertåen kan give smerter og tryk i forfoden.

I denne sammenhæng kan også pes planus tranversus, forfodsplathed, opstå.

Lidelsen opstår ofte, fordi hammertåstillingen gør, at mellemfoden ikke længere er understøttet af den normale fedt-trædepude. Det kan føles som om, man går på knoglerne og give mange smerter.

Nedsunken forfod er også en lidelse, som kan opstå på grund af forkert fodtøj.

Lidelsen hallux valgus, skæv storetå, er også hyppigt forekommende, særligt hos kvinder og kun i kulturer, hvor man går med sko. Ligesom ved udviklingen af hammertæer, så er det ofte for småt og forkert fodtøj, der er årsagen. En skæv storetå udvikler sig gradvist over tid, og de fleste kender den som en knyst, der kan opstå ved storetåens grundled. Det kan både være smertefuldt og til stor ubehag i fodtøjet.

Hælen kan give smerter Mellemfoden består af 5 knogler, som er forbundet med både forfod og bagfod.

De 5 knogler udgør fodbuen, som holdes ved en stram bindehinde, der går fra undersiden af hælbenet og ud under fodbuen.

Bagfoden eller fodroden, som den også kaldes, består af 7 store knogler, som forbinder anklen med mellemfoden.

5 veje til sunde fødder: • Gå barfodet – gerne i forskelligt terræn • Invester i gode sko, som støtter foden optimalt • Køb sko, hvor der er plads til gode indlæg • Lyt til dine fødder • Hold dine fødder aktive ved leg og øvelser

Bagfoden er den mest belastede del af foden, og en typisk lidelse i bagfoden er hælspore (fascitis plantaris). Tilstanden skyldes, at trædepuden under hælen bliver ødelagt. Trædepuden er opbygget af små fedtfyldte celler, som kan blive ødelagt og ”flade ud”, hvilket ødelægger stødabsorberingen og giver smerter. Folk, der til daglig står, går og løber meget, vil ved overbelastning mærke smerter ved forreste del af hælens trædepude.

Smerterne kommer ofte om morgen, når man træder ud af sengen og belaster foden. Igen kan de hårde underlag, vi bevæger os på i byerne, i samspil med de monotone bevægelsesmønstre også have indflydelse på udviklingen af hælspore.

Overordnet findes der en lang række sygdomme i menneskets krop, der i mere eller mindre grad påvirker foden og dens funktioner. De mest kendte er diabetes og gigt, men der findes derforuden et antal sygdomme, der også kan påvirke foden.

Det er ofte for småt og forkert fodtøj, der er årsagen til problemer med fødderne særligt hos kvinder.

EN GOD VANE VARER VED.

Helosan er den klassiske hudsalve til hele familien der genfugter og genoprette hudens naturlig balance og barrierefunktion.

Anvend Helosan fodsalve til fødderne og Helosan original til kroppen, til hÌnder og ansigtet for en blødere hud.

Helosan indeholder hverken parfume eller farvestoffer og er fremstille under etisk korrekte forhold.

www.helosan.com

Din nye private hjemmepleje

Omkostningsfrit for borgerne

Vi er godkendt af kommunen og leverer både personlig pleje samt praktisk hjælp efter fritvalgsordningen.

Tryghedsplejens service er derfor omkostningsfri for den enkelte borger, da kommunen afholder udgifterne, ligesom hvis man får hjælp fra kommunen. Vi har fast hjælper og døgnhjælp, er altid klar på tlf. 24 timer i døgnet.

Ring og book et uforpligtende møde med vores faglige koordinator.

TRYGHEDSPLEJEN www.tryghedsplejen.dk

Tlf. 70 26 22 35