Rask #2 2015

Danmarks uafhængige magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA • • • •

Kvinder og kræft Privathospitaler Vitaminer Leukæmi

MAGASINET Nr. 2 2015 10. årgang

Få 3 n gra umre tils tis end t

Mette Fugl:

Jeg græder ikke mere Lymfekræft:

Resistens:

Migræne:

Psoriasis:

Har haft kræft to gange men nu ingen spor

Patienter fra hele verden opereres i Sydafrika

MRSA opbygger hårdfør cellevæg efter antibiotika

Ny behandling til psoriasis netop godkendt

Skal det koste penge at gå til lægen?

Problemet er, at samfundet – det er os selv. Hvis vi selv, vores ægtefælle, vores forældre, vores børn eller andre nærtstående bliver alvorligt syge og kan tilbydes behandling, så vil vi naturligvis alle sammen blive både indignerede og forargede, hvis vi pludseligt fik besked om, at den dyre partikelterapi, patienter, herunder børn med kræft, sendes til USA for at få, alligevel ikke ville blive tilbudt af det offentlige, fordi det var for dyrt eller at kemoen til 35.000 kr. for hver eneste behandling ud af 12 også pludseligt blev anset for at være for dyr.

Mange behandlinger er dyre, rigtigt dyre. Til gengæld virker de. Folk bliver raske eller overlever i længere tid.

Hvis vi skulle spare på sundhedsudgifterne, så vil det i første omgang være rimeligt at se på, hvor høje sundhedsudgifterne årligt er pr. borger i Danmark sammenlignet med andre lande. Her viser det sig ifølge Danske Regioners opgørelse, at Danmark ligger på en 19. plads blandt 22 OECD-lande, når det kommer til sundhedsudgifter i procent af BNP. Samtidig er væksten i de danske sundhedsudgifter ifølge samme opgørelse lavere end i lande som Sverige, Finland og England.

Faktisk anvender vi færre ressourcer end både Spanien, Italien og Grækenland.

Det næste er hvordan vi i givet fald skulle være i stand til at vælge fra. Hvem skal ikke tilbydes behandling? Hvilke behandlinger skal danskeres ikke tilbydes, selv om andre lande tilbyder dem? Og skal det koste penge at gå til lægen?

For at tage det sidste først. Hvis det skal koste penge at gå til lægen, så vil det uvægerligt ramme dem med de laveste indtægter, fx ældre, der kun har folkepensionen eller alle med lave indtægter. Grupper som i højere grad end gennemsnittet lider af sygdomme. For har man penge nok, er det jo ikke noget problem at betale 100 eller 200 kr. for hvert lægebesøg, mens det for andre kan betyde, at man skal springe aftensmaden over i tre eller flere dage, hvilket ikke ligefrem er fremmende for helbredet.

Og dyre behandlinger? Hvilke behandlinger skal danskerne forholdes? De meget dyre kemobehandlinger?

De komplicerede hjerteoperationer? Behandlinger der kun er livsforlængende, men ikke helbredende?

Eller skal man ligefrem til at fravælge patienter, der selv har været ude om, at de er blevet syge, som det er blevet fremført om rygere, der får KOL eller lungekræft.

Hvad så med dem, der har drukket for meget rødvin eller for mange øller? Eller dem der har spist elendig junk food, dem der aldrig har dyrket motion, dem der har et BMI på over 30 eller dem der ikke har sørget for at få søvn nok?

Alt sammen faktorer, der kan resultere i udviklingen af behandlingskrævende sygdom.

Dertil kan lægges de mange, der arbejder i erhverv med større risiko for ad åre at udvikle sygdom, som fx malere, ansatte i den grafiske industri, taxachauffører, folk der arbejder på skiftehold eller om natten. Listen over de mange, der har en forøget risiko for at udvikle sygdom på grund af deres arbejde er lang. Skulle de så alle sammen vælge andet erhverv? Nej, vel.

Det kan derfor kun blive en glidebane uden vej tilbage, hvis man begynder at opstille kriterier for behandling eller gratis adgang til sundhedsvæsenet.

Vi har etisk og moralsk en opgave i ikke kun at vurdere udgifter til behandling som rene udgifter. Pengene anvendes nemlig til, at du og jeg, vores familiemedlemmer, kolleger og venner kan få præcist den behandling, der er brug for og mulighed for at give. Behandling der gør os raske, giver os mulighed for at kunne leve uden smerter, sikrer at vi fortsat kan arbejde og bidrage til samfundet eller at vi kan leve lidt længere. For det allervigtigste er faktisk at få lov til at leve og forblive i live.

Alternativet er ikke attraktivt.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Foto: Jan Skaarup.

Diskussionen dukker op med jævne mellemrum, ligesom det også fremføres, at vi om føje år ikke fortsat vil have råd til dyr medicin eller dyre behandlinger.

Det kan jo lyde meget rimeligt, når man sådan lige bliver præsenteret for økonomiske argumenter for begge dele, for de fleste er jo optaget af at beholde flere af deres skattekroner selv fremfor at bløde mere til samfundet.

Indhold 2 Leder 3 Indhold og kolofon 4 Mette Fugl tog sit gode tøj og gik efter 22 år som DRs korrespondent i Bruxelles: ”Jeg græder ikke mere” 8 Vitaminer og mineraler – hvem har brug for det?

12 Nyt om behandling 13 Vitaminer er essentielle for at kroppen kan fungere 14 Nyt hår vis-a-vis Rigshospitalet 16 En modig og psykisk stærk kvinde, der turde sige nej til behandling 20 Privathospitaler og klinikker oplever fremgang i antallet af patieter 24 Nyt fra forskningens verden 26 NYHED: Operation fjerner migræne hos 11-årig på verdens største specialiserede migræne- og hovedpinebehandlingscenter i Sydafrika

4

30 Nyt fra forskningens verden 32 NYHED: Ny behandling til psoriasis og psoriasisgigt netop godkendt – helt ny kategori af systemisk, ikkebiologisk behandling 34 NYHED: Behandlingen af leukæmi mere og mere effektiv – det kom frem på American Society of Hematology’s 56. kongres i San Francisco for nylig 38 NYHED: Intet spor af leukæmi efter medicinsk behandling – som derfor er stoppet

13

26

40

50

40 Nyt om helse 42 K linisk ernæringsterapi – når læge og medicin ikke rækker 46 Flere og flere glutenfri produkter, som også er økologiske 48 Nyt på disken 50 Sjælens Apotek

*)

51 Få 3 numre af RASK Magasinet gratis

Redaktionsudvalg

Kontakt Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen, journalist Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk

*)

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk.

Få 10 udgaver for kr. 290,-

Layout: Jacob Schrøder

RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Tryk: PE Offset, Varde Medlem af:

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Forsidefoto: Les Kaner

Få 3 numre gratis (se side 51) 1. Gå ind på www.raskmagasinet.dk 2. Klik på fanen abonnement 3. Udfyld formularen 4. Send Husk at læse abonnementsbetingelserne

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

VI SAMLER IND TIL

2015

4

græder Jeg

ikke mere

Mette Fugl er en af Danmarks bedst kendte journalister og har gennem en menneskealder rapporteret fra Bruxelles og fra verdens brændpunkter, krigszoner, politiske møder eller lejlighedsvist fra den røde løber, hvor den så end har været rullet ud. Men hun er ikke blot kendt. Mette Fugl er formentlig en af de mest vidende og begavede udenrigskorrespondenter Danmark har fostret i moderne tid. Efter mange år i Bruxelles slår hun nu igen sine folder i København og en hel del andre steder, for ro på, kan man ikke sige, at der er. Dertil er hun alt for rastløs og nysgerrig.

• Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

M

ette Fugl er vendt hjem til Danmark igen efter 22 år i Bruxelles som DRs residerende korrespondent, der med stort engagement og interesse bl.a. dækkede hele EU-stofområdet, noget som sjældent opfattes som ophidsende eller sexet af ret mange. Men sådan har Mette Fugl aldrig haft det. Tværtimod.

For EU vedkommer os alle, hvad enten vi gider at beskæftige os med det eller ej, mener hun.

Kalejdoskopiske billeder fra et mere end almindeligt spændende liv Mod slutningen af sidste år udgav Mette Fugl bogen ”Fra koncepterne”, som ikke er en selvbiografi i klassisk forstand, men snarere kalejdoskopiske erindringsbilleder fra et afsindigt spændende liv i Europas politiske højborg og fra afstikkere til verdens ulykker, tragedier og glemte lande. Det er den bog, vi bl.a. skal tale om.

Aftalen om interviewet er blevet linet op i rigtig god tid. Sådan da. For vi skal også helt konkret aftale tid og sted. En smal sag skulle man tro, nu da Mette Fugl igen bor i København. Men ved første opkald viste det sig, at hun for resten lige var i Bruxelles.

Næste mobiltelefonopkald fangede hende i Nice. Ved tredje forsøg var hun sørme i København, men nu med det – langt om længe dog et prosaisk – problem, at der var opstået en pludselig lækage, så hele lejligheden var oversvømmet af vand.

Endelig oprandt dagen. Fuglen fløj ind ad døren på redaktio-

nen og var trods forkølelse mere end parat til at svare på hvad som helst lige med det samme. Professionel til fingerspidserne og engageret nærvær hvert et sekund. Lige til at blive blæst omkuld af.

Gav et gevaldigt dyk ikke længere at være aktiv journalist Hvorfor valgte du at skrive bogen? ”Jeg befandt mig lige pludselig i en stilstand, som hverken klædte mig eller mit liv, efter jeg havde været nødt til at sige op på Danmarks Radio. Og så syntes jeg alligevel, jeg havde så mange oplevelser og så meget erfaring med alt muligt forskelligt. Det fik jeg lyst til at få ned på papir,” fortæller Mette Fugl, som kalder sin selvbiografiske bog et klatmaleri eller en mosaik om sit liv. ”Jeg skrev den også for at komme op i en eller anden helikopterhøjde efter det store dyk, da jeg lige pludseligt ikke længere var aktiv journalist med alt, hvad det indebærer.”

Gav det et dyk at forlade Danmarks Radio? ”Det gav et fantastisk dyk. Jeg græd i et år og blev mere bitter end den kasse citroner, jeg sad og rokkede på i selvmedlidenhed.

Nu græder jeg altså ikke mere, men jeg syntes, det var vanvittigt, umuligt svært lige pludselig ikke at være aktiv længere,” siger Mette Fugl om den hårde periode, der fulgte.

Når man ikke længere er one of the boys ”Jeg blev et halvt års tid i Bruxelles, hvor jeg vejede frem og tilbage. Grunden til at jeg ikke blev boende i Bruxelles, som er og bliver min yndlingsby, hvor jeg har boet 22 år, en tredjedel af mit

”Det kan være uklædeligt at komme hjem efter mange år og parlere højtravende, som Hans Frandsen i en af Holbergs kommedier, der mener, at alt er bedre derude. Man kan nemt blive opfattet som en skide krukke,” siger Mette Fugl bramfrit om at komme hjem. Foto: Les Kaner med tilladelse fra Politikens Forlag.

liv, og hvor jeg derfor har mit netværk, mine venner, alt – var, at når man ikke længere er one of the boys, så er det svært. Jeg har set tidligere kolleger fra store nyhedsmedier blive i Bruxelles, efter de er holdt op, blive sådan lidt ynkelige, fordi de ikke længere er med, ikke længere har været med på den sidste tur. Både dybt urimeligt og ynkeligt. Jeg følte derfor, at jeg ikke kunne blive, for ellers kunne jeg let være blevet en af dem, der holder saloner med en turban om hovedet og blot håber på, at der kommer nogen og besøger en. Jeg lavede derfor bruddet fuldstændig rent, selv om det var sindssygt hårdt.”

Der må da have været mange bud efter dig, da det blev kendt, at du stoppede i DR? ”Der var masser, men jeg havde det så skidt, så jeg tænke, nej, jeg skal ikke samle på nye nederlag. Nu giver jeg det tid, så jeg kan komme mig og få lavet en ordentlig plan B for mit liv.”

En moden, velovervejet voksen stillingtagen? ”Ja, nu er jeg altså også i den vemodige sidste del af livet, så hvis man ikke skulle være en lille smule voksen der – jeg ved dog ikke, om jeg nogensinde helt bliver det,” kommer det med et skævt smil.

EU betyder uendelig meget for danskernes hverdag Hvad har det betydet for dig at være korrespondent i Belgien? ”For det første synes jeg, at selve stofområdet EU er interessant, selv om samtlige medieforskere gennem tiderne har meddelt, at det er er en zap-faktor. I samme øjeblik jeg siger EU eller Bruxelles, så rækker man ud efter fjernbetjeningen og siger ’lad os finde noget andet’. Det synes jeg er noget vrøvl. EU betyder uendelig meget for danskernes hverdag og det har været ærgerligt, at det har været så svært at få lov at dække det ordentligt, sådan som jeg hele tiden gerne har villet. Selvfølgelig har der været chancer og muligheder, og jeg mener også, jeg har gjort

det godt, især når jeg har rejst med min kameramand til hjørner af Europa og lavet parallelhistorier for fx at fortælle, at sådan har landmændene det også dér eller sådan har de det ikke. Det synes jeg er meget, meget vigtigt. Jeg er dog godt klar over, at stofområdet er lidt usexet indimellem og jeg ved også godt, at fru Larsen ikke står inde i stuen og ser fjernsyn og råber ud til hr. Larsen, der er i gang med at tænde grillen op, ’kom ind, kom ind, hun taler om konvergenskriterier’,” siger Mette Fugl og griner.

Surrealisme, hæslighed, overvældende skønhed og pommes fritter ”Det er den ene ting. Den anden ting jeg kan nævne er, at det var så dejligt at få en chance for at starte forfra. Altså, jeg havde jeg jo ikke nogen anonymitet i Danmark på det tidspunkt. Det var i monopoltiden og mit navn var et med Danmarks Radio. Hernede var jeg mig og fik lov til at vise mig som – mig – og ikke som en eller anden star. Her var det journalisten, der skabte respekt og skaffede mig vennerne. Det var ret vigtigt for mig. Og den tredje ting er så, at jeg faktisk kom til at elske byen helt urimeligt højt med dens surrealisme, ind imellem dens overvældende skønhed og dens vokseværk med hæslige nybyggerier, samtidigt med at der rundt om hjørnet er et blødt vidunderligt art nouveaugelænder på et hus. Den har simpelthen så meget, inklusive et surrealistisk vanvid, som fx min private pommes frites-mand nede om hjørnet – de har jo opfundet pommes fritterne, belgierne – der samler ind blandt pommes frites-fabrikanterne for at pommes fritten kan komme på Unescos verdensarvsliste, fordi han synes, den fortjener det,” kommer det med en varm og kærlig latter. ”Den slags helt forrykte ting tiltaler mig og gør mig glad.

Jeg bliver i øvrigt så irriteret, når sådan lidt højrøvede expats i Bruxelles siger: ’Nævn 10 berømte belgiere’. Det er ikke særlig svært. Der er Magritte, Maigret, Rubens, Georges Simenon, Eddy Merckx, Toots Thielemans, Django Reinhardt, Helmut Lotti, Hergé – man kan slet ikke komme til for gode og fantastiske belgiere.

6

Og så er der de vidunderlige landskaber, fra det flade Flandern i nord til det bakkede Wallonien i syd.”

været helt nemt altid. Men det har jeg altid gerne villet. Altid, altid.

Nu sagde du selv helikopter. Jeg har ikke stor respekt for den der helikopterjournalistik, der handler om, at den nærmeste med et pas i baglommen bliver kastet ud. Uden at vide noget som helst. For mig har det altid været vigtigt at få lidt tid til at forberede mig, og så har jeg i øvrigt gennem hele livet være så nysgerrig, at jeg har følt mig klædt på til stort set hvad som helst, der skete i denne her verden. Det var ikke først, da jeg tog til Afghanistan, at jeg begyndte at interessere mig for landet, det var ikke først da tog til revolutionen i Egypten, at jeg begyndte at interessere mig for stedet og det var ikke først, da jeg tog til Balkan, at jeg begyndte at interessere mig for området. Jeg har hele tiden haft en udvidet horisont, fordi det synes jeg, man skal have som journalist og det har omvendt også været noget af det, der har drevet mig og givet mig lyst.”

Opførte mig lidt som en mand under ansættelsessamtalen Blev du smigret, da du i sin tid fik jobbet som DRs korrespondent? ”Jeg var i skarp konkurrence med en del andre kolleger, men jeg ved ikke, om jeg blev smigret, for det er sådan noget kvinder bliver. Jeg blev glad. Jeg syntes ikke, der var nogen grund til at føle mig smigret, for jeg mente mig kvalificeret. Og kvinder har jo sådan noget med, at de også lige skal have ’gud, har jeg virkelig fortjent det’ ind over. Jeg oplevede under ansættelsessamtalen, at opføre mig lidt som en mand.

Jeg talte fransk og engelsk, men blev også spurgt om, hvordan mit tyske var. Jeg vidste udmærket godt, at der skulle arbejdes på Velklædt på den røde løber, så en nodekomkasserollebøjningerne. Men det sagde jeg mentator roste Mette Fugl for, at hun langt ikke noget om. Jeg sagde bare: ’Ja, det går om længe var sprunget ud. Foto: Scanpix faktisk udmærket. Jeg kan nemt læse en le- med tilladelse fra Politikens Forlag. der i Frankfurter Allgemeine (tysk dagblad, red.)’. Og så tænkte jeg ved mig selv, ’kære Erindringer om skønne steder gud, lad mig hurtigt få det indhentet.’ Normalt ville en kvinde og mennesker eller rædsler og døden sige: ’Det er jeg ikke så god til’, mens en mand ville sige netop ”Når man så bliver gammel – hvis man bliver det – så behøver det, jeg sagde. Nu lyder jeg meget generaliserende, men sådan man ikke bare sidde med fødderne på en lille puf og tænke på var det mere eller mindre,” forklarer Mette Fugl om udskillelsesingenting. Så kan man tænke på Hindukush-bjergene i Afghaforløbet og tilføjer: nistan, på skønheden, på rædslerne, på døden. Eller man kan ”Min søn var blevet student og var flyttet hjemmefra, så der var tænke på Haiti, Port au Prince, Cité de Soleil – nøden og elendigikke noget der. Og så var jeg rent faktisk interesseret i stofområdet. heden – og samtidigt mødet med helt fantastiske mennesker, du Jeg kan huske, at nogle af mine venner var syge af grin og sagde: kan mindes.” ’Ha, det der er det kedeligste sted, du skal hen, og det kedeligste En lille eftertænksom pause følges af: ”Jeg er holdt op med stof, du skal beskæftige dig med. Ha-ha, du har jo også altid været at sige, hvis jeg bliver gammel. Jeg er også holdt op med at sige, meget interesseret i GATT-forhandlingerne.’ Altså, lidt hån.” hvis jeg dør.”

Er danskerne generelt ikke interesserede i EU-stoffet? ”Stoffet bliver kun interessant, når det handler om Danmark og danskerne, men hvis det sådan er overordnet europæisk og danskerne – med store bogstaver – ikke er på, så er der ikke så stor interesse. Ligesom hvis der er en indisk togulykke med 100.000 dræbte, så står der i overskriften: ’Ingen danskere imellem’.”

Jobbet passede fint med temperament, rastløshed og nysgerrighed Du blev også sendt ud til hele resten af verden, nærmest som en helikopter-journalist. Har det passet din rejselyst? ”Det har i høj grad passet mit temperament og min nysgerrighed – og den rastløshed, der driver mit værk – at komme ud og se ting, som man kun kan drømme om og siden så få mareridt om, for det har ikke Mette Fugl udgav sidste år ”Fra koncepterne”, i hvilken hun med humor og kant fortæller om sit imponerende og fantastiske liv, herunder om sine 22 år i Bruxelles som DRs korrespondent. Hun fortæller også om sit fags fremtid og ikke mindst de mørke skyer, der truer journalistikken. Undervejs bliver der også kommenteret lidt på fundamentalister, feministhadere og andre røvhuller.

En vanvittigt velskrevet, veloplagt, spændende og læsværdig bog.

Foto: Les Kaner med tilladelse fra Politikens Forlag.

Man skal sige ja tak og ikke nej tak, fordi man aldrig fortryder det, man siger ja til? ”Det er fuldstændig rigtigt. Du lægger ordene i min mund.”

Heller ikke selv om en oplevelse kan vise sig at være rædselsfuld? ”Nej, et eller andet sted på trods af den smerte og den sorg og den brutalitet, man har mødt, så er man alligevel taknemmelig for, at man ikke har puttet sig et eller andet sted derhjemme med en dårlig fjernsynsudsendelse eller muligvis en dårlig eller en god roman. Du er taget af sted. Du har åbnet øjnene, du har åbnet ørerne.”

Der gror et xenofobisk frø i Danmarks yndige lille have Hvordan har det været at komme hjem igen? ”Det kan være uklædeligt at komme hjem efter mange år og parlere højtravende, som Hans Frandsen i en af Holbergs komedier, der mener, at alt er bedre derude. Man kan nemt blive opfattet som en skide krukke. Det har jeg virkelig oplevet. Indimellem har jeg virkelig haft lyst til at slå i bordet og sige: ’Hvad er det for et Danmark. Jeg kender det i hvert fald ikke’. Det startede selvfølgelig allerede for en del år siden. Harold Tribune, der nu er blevet til New York Tribune, skrev om, at der gror et xenofobisk frø i Danmarks yndige lille have. Der var flere af mine kolleger og venner fra alle nationaliteter, der spurgte, hvad sker der i Danmark? Hvorfor er i blevet så fremmedfjendske?”

Så det er det, du oplever nu efter 22 år i Bruxelles? ”Jeg ser det i høj grad. Vi taler sammen, understreger jeg lige, efter en helvedes weekend med terror i Danmark. Det giver selvfølgelig nogle andre perspektiver, men jeg mener stadigvæk, at vi skal passe på ikke at blive os selv nok, hvilket jeg synes, vi har haft en tendens til. Før alt det her skete, læste jeg, at en socialdemokratisk politiker synes, det er så glimrende, at vi læsser de hjemløse ud af

7

parkerne, forhindrer dem i at sove der og stresser dem nok til, at de flytter til Sverige. Hvad er det? Og vi har en regering, der ikke vil tillade familiesammenføring. Samtidigt har jeg på min nethinde billedet af stivfrosne lig, børn, i syriske flygtningelejre, der dør i kulden. Hvad er det for noget? Har vi virkelig ikke plads til nogen?

Det kan godt gøre mig sorrigfuld, for nu at bruge det udtryk.”

Stærk og sprød på samme tid Du nævner i din bog melankolien. Holder du den væk på denne måde? ”Altså, det var det, der var min største frygt, da jeg forlod Danmarks Radio og ikke længere skulle være aktiv, skulle af sted, sidde i en lufthavn, vågne op i en ny by, gå ud og møde nye mennesker, nye situationer osv. Hvad nu?

Jeg har altid haft sådan en – jeg ved ikke, om jeg skal kalde det melankoli eller vemodighed, nærmest grænsende til depression.

Det er ikke kun Danmark, der har ændret sig – det er hele verden Du synes, det er et anderledes Danmark, du nu møder? ”Ja, jeg synes, det er et anderledes Danmark, jeg er kommet Har du et sårbart sind? hjem til. I den grad. Jeg er blevet forstemt, overrasket. Men det er ”Meget sårbart, ja. Jeg er nok sådan, det man med et lidt overikke kun Danmark, der har ændret sig. Det er jo verden, der har fladisk udtryk kan kalde sprød. Jeg er både stærk og sprød på ændret sig. samme tid og forfalder nok nemmere end de fleste til sådan en Jeg var i Bruxelles i sørgmodighed, en vemodigbegyndelsen af februar hed. Hvorfor skal det være måned. Det var et dejligt sådan? Hvorfor skal mengensyn med gode venner nesker have det sådan? og gode steder, men det var også et fuldstændig Det giver samtidigt også anderledes gensyn med en flere farver på paletten? hverdag, hvor hæren nu går ”Ja, også selv om nogle af rundt i gaderne, fordi de i dem ikke er Fifty Shades of Belgien har været meget Grey,” udbryder Mette Fugl tæt på terrorangreb, som med en hæs latter. dog er blevet forhindret.

Vi skal ikke generalisere.

Der er masser af mere Men der er i Danmark en magi at hente et sted tone, der chokerer mig, derude når jeg læser, at en mand Sidste kapitel forekommer midt i denne her store sorg mig at være lidt sådan ’nu efter terrorangrebet mener, kan det også bare være lige at hvis bare vi trykker Mette Fugl på en af utallige reportageture. Her i Bagdad med Sinan, der meget’?

Muhammed-tegningerne på var Saddam Husseins rejsefører, tolk og spion for regimet. Foto: Joseph ”Nej, nej, det er ikke pengesedlerne, så vil der ikke Backes med tilladelse fra Politikens Forlag. rigtigt,” siger Mette Fugl blive brug for at udbetale og griber mit eksemplar af kontanthjælp, fordi det kun bogen, der ligger på bordet. muslimer, der får det. Jeg mener, ha-ha, er det dansk humor? Nej, ”Men der opstår, når man bliver 66 eller før eller senere, en jeg griner ikke.” erkendelse af, at tiden snart er forbi. At der ikke er en evighed tilbage.”

Det har med andre ord været en blandet oplevelse at komme hjem?

Hun bladrer hurtigt frem til en passage, som hun læser op: ”Hvis man forholder sig sådan, som jeg gør, bliver lidt forstemt ”Jeg vil lege. Ikke nødvendigvis i en solstråle. Jeg tror, der er eller vemodig over, at Danmark har ændret sig sådan, og siger masser af mere magi at hente et sted derude i nær og fjernere det, så varer det jo ikke mange sekunder, før du får et par på fremtid. Mere at udrette. Og mere at blande sig i. Mere nysgerhovedet og bliver beskyldt for at være halalhippie, en man ikke righed. Mere sex. Flere forventninger, flere store kinesere at futte kan tage alvorligt.” af. Et fællesskab med forskellige aldersgrupper, hvor vi er i stand til at tale om andet end blodtryksnedsættende medicin, lange Jeg græder ikke mere og skal til at tandhalse og kolesteroltal,” afslutter Mette Fugl og opsummerer: finde ud af, hvad jeg gerne vil ”Der er fortsat appetit.”

Hvad laver du nu og hvad har du planer om? ”Det kunne være jeg skulle skrive en bog til. Men ellers er jeg for nylig kommet i Politikens debatredaktion. Jeg skal skrive et debatindlæg hver tredje uge. Det er ikke så meget, men jeg er meget glad for det. Det giver mulighed for at formulere sig, tænke sig om, iagttage og holde fast i nysgerrigheden. Jeg kunne også godt tænke mig at gøre noget for nogle NGOer, altså nødhjælpsHelsevesten træner hurtigt og organisationer, for Dignitas, som har med torturofre at gøre, for effektivt din holdning og Red Barnet, for Røde Kors – noget frivilligt arbejde. Også for at rygmuskulatur på gåturen, kunne give de mange, der har behov derfor, en stemme. Det er løbeturen eller mens du arbejder. ikke for at det skal give mig en månedsløn. Tværtimod.

Patenteret Der er mange brikker, der skal samles, og der er mange tilbud, Effektiv som jeg ikke lige kan komme ind på her, men jeg skal til at finde Flot holdning ud af, hvad jeg gerne vil. Nu er jeg nået dertil. Jeg har det godt.

Modvirker rygproblemer Og jeg græder ikke mere.

Man siger jo lidt grotesk, at når en dør lukker sig, så åbner der Flere modeller God Holdning sig en ny. Det synes jeg er noget forbandet vrøvl, fordi der er ikke nogen ny dør, der åbner sig, Du skal selv sparke den ind. Og det er det, jeg prøver at gøre. Først og fremmest ved at skrive bogen www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72 og ved at holde foredrag. Man skal selv skabe mulighederne.”

Ret dig op!

Helsevesten

8

TEMA

Vitaminer og mineraler – Vitaminer og mineraler er livsvigtige byggesten for kroppen, hvilket de færreste er i tvivl om og der er fra lægers og myndigheders side generel enighed om, at et ekstra tilskud er nødvendigt i nogle tilfælde, til gravide, der har behov for folsyre og til ældre, der kan have gavn af ekstra kalk. Men så holder enigheden også op. Sundhedsstyrelsen siger således, at hvis man indtager en almindelig, alsidig kost, har man ikke behov for tilskud. Problemet er, at ikke ret mange får en optimal kost. Man bør således bruge sin sunde fornuft og overveje at få relevante tilskud af rent forebyggelsesmæssige årsager.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

V

itaminer, mineraler og andre sporstoffer er livsnødvendige for mennesker, da de indgår i mange af kroppens kemiske reaktioner og er helt nødvendige for, at vi fungerer. Siden kroppen ikke selv kan danne disse stoffer, med en enkelt undtagelse, er vi nødt til at have dem tilført gennem vores kost. Det er ganske små mængder, der behøves, men mangler de, kan det blive fatalt.

Fx døde søfarende tidligere af skørbug, før man fandt ud af, at C-vitamin er livsnødvendigt Kun få mennesker har tilstrækkeligt sunde kostvaner Får du 300 g fisk om ugen, mindst 600 gram grønt og frugt dagligt og magre mejeriprodukter hver dag? Nå, ikke? Jamen, så er du ikke den eneste, der ikke helt lever op til myndighedernes anbefalinger om at få en alsidig og varieret kost i det daglige.

En rapport fra DTU Fødevareinstituttet, ”Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner”, har nemlig vist, at det halter med at få spist 600 gram frugt og grønt hver dag. Blot 40 pct. af dem der i høj grad mener, at de har sunde kostvaner, spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Hos mændene er det kun 15 pct. af dem, der mener, de har sunde kostvaner, der får nok frugt og grønt. Og så er der jo alle andre, der ikke nødvendigvis selv mener, de spiser sundt.

Når kostvanerne således i mange tilfælde ikke lever op til de anbefalinger myndighederne foreslår, så er det sandsynligt, at mange heller ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, der naturligt findes i kosten, dvs. i fisk, kød, grøntsager, frugt, nødder, planteolier og mejeriprodukter.

Alligevel kan man i en forholdsvis ny redegørelse fra DTU Fødevareinstituttet om danskernes indtag af kosttilskud herunder vitaminer læse, at langt de fleste danskere får opfyldt deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten samtidigt med at danskernes forbrug af kosttilskud er et af de højeste i Europa, idet ca. seks ud af 10 voksne danskere tager kosttilskud, selvom der ikke findes nogen anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud.

Sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed Det er et paradoks. For i slutningen af 2014 blev ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital offentliggjort, hvor resultatet viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet i sig

selv kan føre til sygdom og at det øger dødeligheden i betydelig grad.

Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke genfejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag. ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30 %, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40 %. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng,” siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

9

TEMA

– hvem har brug for det?

B12-vitamiet kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres via kød eller mælkeprodukter. Mangel på vitaminet er mere udbredt, end man tror, og kan resultere i blodmangel og irreversible nerveskader. Foto: Scandinavian Stock Photo.

styrkelse af knogler, muskler og immunforsvar. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får D-vitamin i rigelige mængder.”

Henrik Hey anbefaler – og har gjort det i årevis – at man i Danmark fra myndighedernes side tillader, at der bliver tilsat D-vitamin til mælk og mel – på samme måde som det har været tilladt at tilsætte jod til salt.

Forskning har inden for de seneste 10-15 år vist, at vitaminet også er med til at modne de enkelte celler og populært sagt gøre dem i stand til bedre at løse deres opgaver. Sidst men ikke mindst har D-vitamin en effekt i forhold til at begrænse knogletab, ligesom det bedrer muskelfunktionen, hvilket mindsker risikoen for faldepisoder. Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for knoglebrud især hos ældre.

Forskerne ved dog endnu ikke, om løsningen er, at myndigheder ændrer anbefalingerne om tilskud. Andre lande på samme breddegrader som Danmark anbefaler dog deres befolkninger at tage ekstra tilskud – gerne året rundt.

D-vitamin begrænser knogletab og bedrer muskelfunktionen Vi får generelt tilført D-vitamin, når solens stråler rammer huden i perioden fra marts til oktober, og i øvrigt i mindre omfang via kosten hele året. Alligevel vurderes det fra lægeside, at vi får alt for lidt D-vitamin.

En af Danmarks absolut førende eksperter inden for Dvitaminer, overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, har således længe påpeget, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Faktisk mangler hver anden dansker D-vitamin, hvilket en undersøgelse fra Vejle Sygehus viser. Godt 45 % af 18.195 undersøgte danskere lider ifølge denne undersøgelse af D-vitamin mangel – også om sommeren. Overlæge Henrik Hey, der står bag undersøgelsen, fortæller ifølge osteoporosedoktor.dk: ”D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse og omsætning af kalk og for

B12-vitamin kan ikke produceres af kroppen og skal tilføres Et andet vitamin, som en del mennesker med tiden kommer til at mangle, er vitamin B12, kobalamin, som ikke kan produceres i kroppen og derfor skal tilføres gennem kosten. Mangel på vitamin B12 kan skyldes enten utilstrækkelig indtagelse eller utilstrækkelig optagelse af vitamin B12. Den eneste kostkilde til vitaminet er dyreprodukter, dvs. kød og mælkeprodukter, så er man enten meget småtspisende eller undgår man mælkeprodukter og kød, kan man risikere at udvikle mangelsymptomer over tid.

Tidligt i udviklingen af vitamin B12-mangel har man ingen symptomer. Senere udvikler man efterhånden lav blodprocent og ved yderligere forværring af tilstanden opstår skader på nervesystemet og tegn på psykiatrisk sygdom, herunder også demens.

Problemer er, at mangel på vitaminet kan være fattig på symptomer. Selv om det er vanskeligt at stille diagnosen uden symptomer, er det vigtig at stille diagnosen tidligt. Det skyldes, at eventuelle nerveskader kan blive uoprettelige, hvis behandlingen sættes ind for sent. Forskerne har ledt efter målbare stoffer i blodet, som lettere kan afsløre en vitamin B12-mangel. De har fundet to sådanne stoffer, som spiller en vigtig rolle i udredningen i dag: Metylmalonat (MMA) og total homocystein (tHcy).

Mangel på vitaminet er i øvrig mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro, idet det er en hyppig tilstand, som påvirker mindst 15 % af de ældre.

Levertran, fiskeoliekapsler eller 300 gram fisk om ugen Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-

10

TEMA

Calcium, som findes i størst mængde i mælk, mælkeprodukter og ost, har stor betydning for knoglevævet, muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk, vægtregulering, nyresten og tyktarmskræft. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 200-300 gram fisk om ugen, enten i form af to ugentlige fiskemåltider eller i form af et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag, da fisk indeholder fiskeolier, D-vitamin, jod og selen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at man spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. Fisk indeholder således fiskeolier, D-vitamin, jod og selen – stoffer man ikke får så meget af i anden mad.

Kan man imidlertid ikke lide sild og fisk, kan man have et problem, hvorfor det kan være fornuftigt at indtage et tilskud af fiskeolie.

Tidligere var det almindeligt – i hvert fald for børns vedkommende – at få en skefuld torskelevertran om morgenen, men det smager ikke særlig godt og kan give ubehagelige sure opstød.

Alternativet er fiskeoliekapsler, som sluges hele, og der finde en lang række på markedet, som oven i købet kan købes i den almindelige dagligvarehandel.

Fiskeolie kan være produceret af fede småfisk som sardiner, ansjoser eller lignende, men de senere år bliver fiskeoliekapsler i stigende grad lavet af krill, som er små rejelignende skaldyr, der lever i kolde farvande ved Antarktis og som indeholder en meget høj koncentration af de rigtige fedtsyrer, de såkaldte omega-3 fedtsyrer.

Det er livsnødvendige fedtstoffer, som skal tilføres udefra, det vil sige med kosten eller som tilskud, da de har mange vigtige funktioner blandt andet i hjerte-kredsløb, hjerne og led.

substans i knoglerne. Det er derfor disse mineraler, der giver knoglevævet dets styrke. Derudover har calcium stor betydning for muskelsammentrækning, impuls-ledning i nerverne, størkning af blodet, blodtryk og måske vægtregulering.

Calcium er særdeles vigtigt under væksten, hvor knoglerne opbygges, men også ældre har behov for kalk med henblik på at bremse afkalkningen af knoglerne. Derudover øger et for lavt calciumindtag risikoen for andre sygdomme som blodtryksforhøjelse, nyresten og tyktarmskræft.

De fleste ved, at mælk er en god kilde til calcium, men også grove grøntsager, brød, gryn og nødder indeholder calcium, dog i mindre mængder.

De danske kostundersøgelser viser således, at mælk og mælkeprodukter bidrager med 41 % af danskernes calciumindtagelse, mens ost bidrager med 19 %. Drikkevarer bidrager med 16 %, brød og korn med 8 %, grønsager med 4 %, frugt med 3 %, kartofler, kød, fisk, æg og juice med hver 1 %, sukker og slik med 4 %.

Udnyttelsen af kostens calcium er betinget af vitamin D, som kroppen kun selv kan danne, når vi eksponeres for dagslys.

Derfor er mange calcium- eller kosttilskud også kombineret med D-vitamin.

Kalk nødvendigt for at forebygge osteoporose og andre sygdomme Calcium eller kalk, som en voksen person har omkring et kilo af i kroppen, udgør sammen med magnesium og fosfor den faste

Antioxidanter har vigtig funktion i forhold til frie radikaler Mange har den opfattelse, at en øget indtagelse af visse antioxidanter, som C- og E-vitamin samt mineralet selen, kan forhindre flere kroniske sygdomme – for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og grå stær. Der forskes på området, men der er endnu ikke nogen sikre beviser for, at disse stoffer har en sundhedsfremmende effekt.

Omvendt er der forskning, der tyder på, at C-vitamin sætter gang i de kemiske processer, der omdanner kolesterol til galdesyre, således at et underskud af C-vitamin kan betyde, at kolesterol hober sig op i blodårerne, mens et tilskud kan sænke kolesterolniveauet. Dette er blevet undersøgt gennem flere forskellige studier, hvor de mest markante resultater er fremkommet efter, at også E-vitamin er blevet inddraget i forskningen. Således skulle en kombination af C- og E-vitamin nedsætte risikoen for åreforkalkning betydeligt og måske ligefrem behandle sygdommen.

Antioxidanterne har overordnet set en meget vigtig funktion, idet de kan binde sig til oxidanterne i kroppen og dermed neutralisere deres mulige skadelige virkning. Oxidanter kaldes også frie radikaler og er stoffer, der dannes i kroppens stofskifteprocesser, og som ved ubalance kan give skader på cellernes arvemateriale, dvs. DNA, hvilket i sidste ende kan øge risikoen for kræft.

Overdosering Lige så vigtigt vitaminer og mineraler er for kroppens vitale funktioner – lige så farligt kan de være at overdosere. Forkert eller overdreven dosering kan forrykke balancen og skade kroppens funktioner. Indtager man et vitamintilskud, er det derfor vigtigt, at man ikke indtager mere end den anbefalede daglige dosis. Det kan således være farligt at indtage for store doser vitaminer. Især de fedtopløselige vitaminer som A- og D-vitamin.

Men selv om de vandopløselige vitaminer så at sige skylles ud, hvis ikke de bliver brugt af koppen, så er der er også for de vandopløselige vitaminer, såvel som for mineraler og sporstoffer, beskrevet bivirkninger ved meget høje doser. Bivirkningerne varierer for de forskellige stoffer, men omfatter hovedpine, mavesymptomer, svimmelhed, træthed, depression m.fl., i værre tilfælde blodmangel, kramper og muligvis leverskade.

Der skal dog massive doser til – eller sygdomme, som hindrer udskillelsen.

Hvad skal man så gøre?

Helt overordnet kan man konkludere, at hvis man får en varieret kost, bestående af de kostelementer og i de mængder, som myndighederne anbefaler, så bør man være dækket ind.

Problemet er bare, at rigtigt mange ikke får en kost i overensstemmelse med anbefalingerne, da det kræver en daglig opmærksomhed og et aktivt valg at sikre dette.

Og i mange perioder eller situationer kommer man ikke i nærheden af at få den optimale kost eller man har problemer med at Myndighedernes generelle anbefalinger • Småtspisende ældre anbefales at tage et multivitamin-mineralpræparat.

• Personer med mørk hud, folk der er tildækkede og ældre over 70 år samt ældre, der ikke kommer ud, anbefales et dagligt tilskud på 10 mikrogram D-vitamin.

En førende forsker mener, at den danske befolkning som helhed har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger. Og det øger risikoen betydeligt for sygdomme som kræft.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Personer med øget risiko for osteoporose anbefales tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et dagligt calciumtilskud på 800-1.000 milligram.

• Spædbørn anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin samt jern i en periode.

• Børn med allergi over for mælk anbefales et dagligt kalktilskud og eventuelt også en multivitaminpille.

• Kvinder, der vil være gravide, samt gravide bør tage tilskud af folsyre.

Hertil kan tilføjes, at hvis man er på en skrap slankekur, hvilket mange lejlighedsvist vælger at være, er det af betydning at få ekstra vitaminer og mineraler i form af et kosttilskud.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

optage næringsstoffer, fx hvis man er stresset, lever af take away mad, er syg, ikke kan lide fisk, ikke kan tåle mælk og mælkeprodukter, er vegetar, drikker for meget, er småtspisende ældre, har en kronisk lidelse eller får medicin. Fx nedsætter paraffinolie optagelsen af fedtopløselige vitaminer, mens tetracyklin kan binde jern og calcium, så det ikke optages fra kosten.

Den sunde fornuft vil derfor i mange tilfælde tilsige, at man sørger for at tage et eller flere kosttilskud, fx som minimum en multivitamintablet og fiskeolie samt kalk, hvis man er i målgruppen.

NATURLIG LINDRING AF FYSISKE SMERTER

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen Biofreeze ®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken?

YourCare Body puden Anbefales som afslapningsog aflastningspude.

For gravide og ammende, urolige personer, og ved længerevarende sengeleje

Veludhvilet?

Sover du godt?

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk 2013-85_YC_RASK_180X135mm_3pro.indd 1

19/12/13 15.16

Foto:Eli Lilly.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

EU godkender en ny ugentlig behandling til type 2-diabetes EU-kommissionen har godkendt Trulicity, som er en ny behandling til type 2-diabetes og som tages en gang om ugen ved injektion for at forbedre blodsukkerkontrollen. Trulicity kommer i en injektionsklar engangspen med en færdigmonteret, skjult nål.

Professor og overlæge Sten Madsbad, Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital udtaler: ”Trulicity er en oplagt mulighed for type 2-diabetespatienter, der ikke når deres behandlingsmål med tabletbehandling og som vil foretrække en injektionsbehandling, som kun skal tages én gang om ugen. Det vil også være en fordel for mange patienter, at risikoen for at få lavt blodsukker er lille og at vægtreduktion er en forventet sidegevinst.”

Omkring 256.000 danskere lider i dag af type 2-diabetes og kæmper dagligt med at nå deres behandlingsmål.

Trulicity er blevet godkendt til behandling af type 2-diabetes som monoterapi eller i kombination med anden diabetesmedicin, inklusive insulin.

Trulicity er en behandling som tages én gang ugentligt med en injektionsklar engangspen, hvilket gør det lettere for patienten at tage medicinen. Nålen er færdigmonteret og skjult i pennen, hvilket kan hjælpe patienter, der har svært ved at stikke sig.

Kilde: www.trulicity.com

Nu er det bevist: Irritabel tyktarm er en reel sygdom Irritabel tyktarm også kaldet IBS er den mest almindelige mave-tarm-lidelse, som rammer 10-15 % af befolkningen, særligt yngre kvinder. IBS kan være præget af forstoppelse, diarré, luft i maven, lugtgener, oppustet mave og smerter.

IBS er ofte blevet anset for at være psykisk betinget. Men nu har en gruppe norske forskere for første gang taget scanningsbilleder, der viser, at personer med IBS har en fysisk reaktion i tarmen. Forskerne lod 52 personer med IBS og 16 raske personer spise 10 gram lactulose. En time senere undersøgte de deltagernes tarme i en MR-scanner. Det viste sig, at personerne med irritabel tyktarm gennemsnitteligt havde væsentlig mere væske i tyndtarmen end de raske. ”Det er første gang, at der er blevet taget billeder, som viser, at IBS-patienter og raske mennesker reagerer forskelligt på mad,” siger røntgenlæge Ragnhild Undseth til forskning.no.

Behandling af irritabel tykFoto: Scandinavian Stock Photo tarm har i mange år været begrænset til generelle lægemidler som fx afføringsmidler, men nyere resultater tyder på, at kostomlægning kan hjælpe til at lindre symptomerne hos mange. Har det ikke en tilstrækkelig effekt, er der mulighed for medicinsk behandling. Det første lægemiddel specifikt udviklet til irritabel tyktarm med forstoppelse hedder Constella, og har en gavnlig effekt på forstoppelse, oppustethed og mavesmerter på én og samme tid.

Kilde: Almirall

Første raske forsøgspersoner vaccineret mod ebola Det første kliniske forsøg med en forebyggende ebolavaccine udviklet i et samarbejde mellem danske Bavarian Nordic og et datterselskab af amerikanske Johnson & Johnson er nu sat i gang med frivillige, raske forsøgspersoner, som har modtaget første vaccination.

Formålet er at undersøge sikkerheden og eventuelle bivirkninger ved vaccinationen.

Bavarian Nordic indgik i oktober en kontrakt med Johnson & Johnson om udvikling og produktion af ebola-vacciner, som kan sættes ind i den igangværende epidemi i Vestafrika.

Bavarian Nordic forpligtede sig på daværende tidspunkt til at levere 1 mio. vacciner i 2015, men en særdeles effektiv og udbytterig produktion sætter forventeligt Bavarian Nordic i stand til at levere det dobbelte antal under samme kontrakt.

Det netop opstartede kliniske forsøg er påbegyndt i Storbritannien, men yderligere forsøg påbegyndes i USA senere i løbet af januar og snarest derefter i Afrika. Såfremt disse forsøg forløber positivt, vil det muliggøre fase 2 og fase 3 forsøg med patienter allerede når vaccinerne frigives til større kliniske forsøg i april 2015.

Bavarian Nordic er et internationalt biotekselskab, der udvikler og producerer cancerimmunterapier og vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme.

Kilde: Bavarian Nordic

God nyhed: Diabetikere har nu færre bekymringer En ny undersøgelse blandt danskere med type 2-diabetes, som 290.000 danskere lever med, tyder på, at det er blevet lettere at leve med sygdommen.

I en ny undersøgelse foretaget blandt 600 danskere med type 2-diabetes svarer 41 %, at de ’aldrig’ eller ’sjældent’ bekymrer sig om deres sygdom. Især angsten for for lavt blodsukker er blevet mindre, hvilket bl.a. skyldes de nye tabletbehandlinger: ”For lavt blodsukker er en velkendt bivirkning ved de ældre behandlingsregimer som insulin- og SU-behandling. Og undersøgelsens konklusioner tyder på, at patienterne i de nyere medicinske behandlinger oplever færre bivirkninger og bekymringer særligt i forhold til for lavt blodsukker. Nogle af de nye behandlinger har også andre fordele, idet de for nogle patienter giver et vægttab”, siger overlæge, lektor og ph.d. Filip Krag Knop, der er leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital.

Selv om diabetikere generelt har få bekymringer, fylder frygten for følgesygdomme fortsat, idet 74 % er bekymrede for dette. 37 % frygter, at deres livskvalitet bliver påvirket negativt, og at sygdommen vil få negativ indflydelse på deres sexliv (20 %). Det sidste er i tråd med en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen, som viser, at fire ud af ti diabetikere har problemer med sexlivet, mens det samme kun gælder en ud af ti danskere generelt.

Kilde: AstraZeneca

Foto: Scandinavian Stock Photo

Nyt om behandling

Scandinavian Stock Photo.

12

13

TEMA

Vitaminer er essentielle for at kroppen kan fungere Vi skal have vitaminer og mineraler for at kroppens funktioner kan opretholdes og for ikke at blive syge. Den mad vi spiser indeholder begge dele, men børn, ældre og syge anbefales at tage en eller flere typer vitamin- og mineraltabletter for en sikkerheds skyld eller fordi det er nødvendigt. Men hvad skal man vælge og hvor skal man købe sine vitaminpiller?

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

år man laver en søgning på nettet for at finde vitaminpiller og andre kosttilskud dukker der en overvældende stort antal links op til både almenkendte og danske virksomheders hjemmesider og til at væld af udenlandske sider. Man kan let lade sig friste, men her skal man tænke sig om.

Forskellige krav til almindelige eller stærke vitaminpiller I Danmark er alle producenter af almindelige vitamin- og mineralpiller underlagt strenge krav til kvaliteten fra myndighedernes side, således at alt, der markedsføres og sælges skal opfylde disse bestemmelser. Disse produkter går under betegnelsen ”kosttilskud” og sælges under Fødevareloven.

Der endnu strengere krav til produkter med ekstra indhold stærke vitamin og mineraler, som indeholder større mængde af vitaminer eller mineraler end det, der er tilladt i kosttilskud. Disse stærkere vitaminpiller skal have en godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som skal godkende den daglige dosis, der anbefales på pakningen. Disse produkter er derfor ikke kosttilskud, men går under betegnelsen ”stærke vitamin- og mineralpræparater”.

Nogle vitamin-/mineralprodukter er endvidere registreret som lægemidler og kræver recept.

Forskel på hvad der ikke er tilsat og hvilke urter der er tilsat De strenge regler og myndighedernes krav til årlig egenkontrol af vitaminpiller i Danmark betyder principielt, at alle vitamin- og mineraltabletter er kvalitetsmæssigt lige gode, også selv om nogle vitaminer er udvundet af naturlige fødevarer, mens andre er fremstillet syntetisk. Forskellen kan ligge i, at vitaminpillerne kan være tilsat såkaldte adaptogene urter eller i hvad vitaminpillerne ikke er tilsat. Det betyder fx, at såkaldt naturlige vitaminer ikke er tilsat kunstige og kemiske farvestoffer og at der derudover kan være forskel på, hvilke fyldstoffer, der er anvendt til at holde vitaminerne sammen i tabletform.

Selve vitaminindholdet, dvs. de syntetiske vitaminer i pulNatur-Drogeriets Super B-Complex indeholder adaptogene urter. Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet.

Kendskabet til helbredende planter går tusindvis af år tilbage, ligesom man i flere hundrede år har kendt til betydningen af at have citrusfrugter og bær med på lange sejladser for at undgå skørbug på grund af mangel på C-vitamin.

Foto: Scandinavian Stock Photo verform, kommer derimod ofte fra de samme producenter, uanset hvem der står bag det endelige produkt.

Adaptogene urter virker, hvor der er brug for dem Nogle vitaminpiller er tilsat adaptogene urter, som har egenskaber, der gør, at de virker bredt og generelt styrkende på kroppen og så at sige søger derhen, hvor de skal virke. Betegnelsen ‘adaptogen’, der betyder at normalisere, er en fællesbetegnelse for en gruppe af planter, hvis aktive indholdsstoffer kan understøtte kroppens og hjernens adaptationsevne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress.

Kendskabet til disse urter er baseret dels på gammel folkemedicin og dels på systematisk indsamling af viden fra russiske forskeres side helt tilbage fra 1930’erne.

Vitaminpiller med adaptogene urter virker således der, hvor der er brug for dem i kroppen, hvilket betyder, at de så at sige har en added value. Et eksempel på et kosttilskud med adaptogene urter, er Natur-Drogeriets Super B-Complex, der er kapsler, som både indeholder thiamin, riboflavin, niacin, pantotensyre, B6, biotin, folsyre og B12-vitamin samt urterne astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod. Disse urter kan således stimulere eller hæmme de samme funktioner i kroppen alt afhængigt af det aktuelle behov. I den forstand er det derfor rigtigt at sige, at B-vitaminer ikke bare er B-vitaminer.

Få vejledning af kompetent personale Hvis man mener at have brug for kosttilskud, hvilket mange mennesker kan have af forskellige grunde, er det en god idé at få grundig vejledning af kyndige, det vil sige enten på apoteket, hos Matas, i Helsemin-butikkerne eller andre helsekostforretninger.

Disse steder er der generelt en meget stor viden at trække på, således at man får det, man har brug for og også undlader at købe sig fattig i overflødige kosttilskud. Endvidere har man i disse forretninger sikkerhed for, at de produkter, man køber, er underlagt dansk kontrol, hvilket sikrer, at man kan stole på kvaliteten. Det er derimod ikke altid tilfældet, hvis man køber vitaminpiller hjem fra udlandet via internettet.

Man skal huske på, at selv om vitaminer er livsvigtige for kroppen, så kan vitaminer i for store doser eller i forkert sammensætning være direkte skadelige.

14 14

TEMA

Nyt hår vis-a-vis Rigs Det er belastende at miste sit hår som kvinde, mand eller barn, fx som følge af kemobehandling, der medfører midlertidigt hårtab, permanent hårtab på grund af alopecia eller kræft i hovedbunden. Det ved man alt om i specialforretningen ’la vida nabila’, som har specialiseret sig i hårløsninger til alle, for indehaveren, der er sygeplejerske, elite linerist samt frisør har selv i ung alder mistet alt sit hår.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

N

abila Kehlet tabte lige pludseligt og fra den ene dag til den anden sit store kastanjerøde hår og sine dådyrvipper, som hun selv kalder det, for godt 11 år siden. ”Mit møde med parykverdenen var grotesk. Jeg fik at vide, at jeg kunne slå op på De Gule Sider og finde en paryk. Så jeg ønskede, at jeg var cancerpatient, for de får hjælp til det. To måneder efter fik jeg cancer. Man skal passe på, hvad man beder om,” konstaterer Nabila Kehlet.

Kræften blev hun helbredt for, men håret kom aldrig igen. Og da hun noget tid efter måtte droppe jobbet som sygeplejerske som følge af en rygskade, besluttede hun sig for at starte en salon. Hun tog derfor en frisøruddannelse samt en uddannelse som linerist, så hun kan lægge permanent makeup. ”Jeg var altid utilfreds med parykkerne og tænkte, at jeg selv

Er du opereret for brystkræft?

Vi tilbyder en række ydelser specialdesignet til at hjælpe dig til en nemmere hverdag.

”Hos ’la vida nabila’ ser vi det som vores allervigtigste opgave at give omsorg og nærhed til vores kunder, både kemo- og alopeciapatienter og vi taler rigtig meget med dem om det at skulle undvære sit hår midlertidigt eller måske for resten af livet,” siger Nabila Kehlet. kunne gøre det bedre. Og makeuppen er vigtig, for man kan ikke bare få en ”hat” på uden at have mimik,” siger Nabila Kehlet, der startede med at åbne en salon i Charlottenlund.

Man skal kunne få fat i en paryk, når man har brug for det Sidste vinter blev et lokale over for Rigshospitalet imidlertid ledigt og Nabila Kehlet var hurtig på aftrækkeren. Hun valgte derfor at

Hårtab • Parykker • Permanent make-up

Brug din bevilling eller rekvisition hos os

Brystproteser. Vi hjælper dig med at finde den brystprotese og tilhørende lingeri, der er det rigtige valg for dig.

Parykker. Sammen vælger og tilpasser vi din paryk så den minder mest muligt om dit eget hår. Vi har også et stort udvalg af flotte hovedbeklædninger.

Læs mere og bestil en tid på Svaneklinik.dk LYNGBY HOVEDGADE 27 - 29, 2. SAL 2800 KGS. LYNGBY. TELEFON: 45870110

Svaneklinik - omsorgsfuld kompetence

Kom ind til os – få en uforpligtende gratis samtale om hvordan vi kan hjælpe dig, der har et midlertidigt eller permanent hårtab.

Nabila Kehlet, ejer af la vida nabila, er uddannet sygeplejerske og selv parykbruger.

Læs mere på www.lavidanabila.dk

Blegdamsvej 68 • København • 27 85 96 36

TEMA

hospitalet flytte specialbutikken til de nye lokaler og har samtidigt valgt at have akuttelefon. ”Du skal ikke stå og ikke kunne få fat i en paryk, fordi der er lukket i julen. Jeg tabte selv mit hår juleaften,” fortæller hun og fortsætter: ”For mig sidder skønheden også i håret, og ens liv ændrer sig lynhurtigt, når man pludselig bliver skaldet – især som kvinde.”

Da Nabila mistede alt sit hår, anskaffede hun sig hurtigt en almindelig paryk, men efter tre år opdagede hun en ny, genial teknik, der næsten er som at få sin egen, naturlige hårpragt tilbage. ”Jeg blev vildt begejstret for det nye system. Det gav mig en enorm bevægelsesfrihed, fordi jeg pludselig kunne gøre alt med min paryk, som var det mit eget, ægte år. Bade, svømme, træne – ja, køre i åben bil med, hvis det skulle være.”

Teknikken tilbydes naturligvis i ’la vida nabila’ under navnet ’la vida hår’ og der er tale om en optimale løsning til alle, der ønsker at kompensere for deres hårtab på den mest fleksible, sikre og naturtro måde, hvad enten der er tale om en hårdel, en toupe eller en hel paryk.

Håret fremstilles i 100 % ægte hår på en meget fin net- eller foliebund, der limes til hovedet, og det fremstilles efter individuelle mål, så kvinder og mænd i alle aldre kan anvende det. Er der tale om en hel paryk eller større områder, laves der en afstøbning af den enkeltes hovedform, hvorefter håret fremstilles individuelt, så man altid er sikret 100 % optimal pasform.

Naturtro, ægte og sikkert hår, der sidder fast døgnet rundt Det helt geniale er, at håret sidder fast på hovedbunden i en pe-

riode, typisk i 4-5 uger ad gangen, hvorefter det tages af, renses, sættes på igen og styles. Man sover således med sit hår, bader, svømmer, dyrker sport og andre fysisk krævende aktiviteter.

Det eneste tidspunkt, man ikke har hår på er, når man er til det månedlige kontrolbesøg.

Med ’la vida hår’ får man en løsning, der frem for alt er sikker og meget naturtro. Det er faktisk det tætteste man kommer på at have sit eget hår. ”Vores ’la vida hår’ er livskvalitet – så enkelt beskriver de mange brugere det, inklusive mig selv,” siger Nabila Kehlet.

Har man et sygdomsbetinget hårtab, er ’la vida hår’ at opfatte som et personligt, kropsbårent hjælpemiddel under hjælpemiddelloven, hvorfor man også hos ’la vida nabila’ kan få råd og vejledning i at søge økonomisk støtte hos kommunen.

’la vida nabila’ I specialbutikken ’la vida nabila’ tilbydes hårløsninger af enhver art til alle, der har mistet håret, herunder til kemopatienter, men også ansigtsbehandlinger og permanent make-up, idet permanent hårtab typisk betyder, at man mister al kropsbehåring inklusive øjenbryn og øjenvipper. ’la vida nabila’ er anerkendt af dermatologer i Danmark og i Sverige og man bruger i dag en del tid på at tage rundt og holde foredrag for disse om hvordan man bedst hjælper alopecia-patienter. Læs mere om de mange hårløsninger og andre muligheder på www.lavidanabila.dk

Brystopereret ?

www.sporty-living.dk

Find smart og funktionelt badetøj til brystopererede kvinder hos sporty-living FAKTA:

Scan QR-koden

→

bliv inspireret i webhoppen:

WWW.SPORTY-LIVING.DK

> Udviklet i samarbejde med danske kvinder med brystprotese > Små diskrete detaljer sikrer protesen bliver hvor den skal > Produceret i Danmark

Badetøj til brystopererede -

Produceret i Danmark

www.sporty-living.dk | info@sporty-living.dk | Kjeldsmarkvej 11 | DK-7600 Struer | 9785 2211 Annonce-sporty-living-Rask-magasinet-okt. 2014.indd 1

23-09-2014 11:23:28

15

16

TEMA

En modig og psykisk Bettina Tammaro har en sjælden sund og smuk udstråling, som dels forleder til at tro, at hun er mindst 10 år yngre, end hun er, og dels til på ingen måde til at tro, at hun to gange har haft kræft i lymfekirtlerne i lysken.

Den første gang var hun på bar bund med hensyn til, hvad hun selv kunne og skulle gøre, men anden gang var hun godt klædt på og valgte at sige nej tak til den tilbudte strålebehandling. I 2014 fik hun sort på hvidt at vide, at der ikke længere var spor af kræften.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”I 2001 var jeg gravid i sjette måned og opdagede, at jeg havde en knude i højre lyske,” fortæller Bettina Tammaro. ”Jeg gik til læge. Jeg vil ikke sige, at der blev grinet af det, men kommentaren var, at det har vi alle sammen indimellem, hvis vi fx har været syge. Fint, tænkte jeg, for jeg var sundheden selv, i hvert fald i egen opfattelse på det tidspunkt. Jeg syntes, jeg spiste sundt, jeg løb, motionerede og cyklede, som jeg altid har gjort.”

Bettina tog det roligt og tænkte, at hun under alle omstændigheder ikke skulle opereres, mens hun var gravid. Men knuden, der i begyndelsen var en cm, blev større og endte med at være to cm.

Må selv insistere på at blive ordentligt undersøgt Da hendes søn er nogle måneder gammel, mener hun derfor, at der skal ske noget. Det er ikke fordi lægen på sygehuset mente, der var grund til at foretage sig yderligere, men hvis hun var paranoid og insisterede, så kunne hun da godt blive sendt videre til ultralydsscanning. ”Man kan ikke rigtigt vurdere knuden, men ender med at tilbyde, at den kan blive fjernet ved operation. Det sker ved en lokalbedøvelse, hvor jeg er vågen, men ikke kan mærke noget.

Lægen, der fjerner knuden, holder den op foran mit ansigt og siger, at den ser fin ud og at der nok ikke er noget galt med den.”

Efterfølgende tog Bettina, hendes mand og de nu tre børn på ferie i Skotland. Da de var kommet hjem, tænkte hun, at hun også hellere måtte se at ringe og få svaret på biopsien af knuden.

Hun kunne bare komme ind, fik hun at vide, fx hvis hun havde tid samme dag. Hun tog derfor af sted med sin lille søn i en lift.

Lægen sagde, at det var lymfekræft og så stod det hele stille ”Lægen spurgte, ’kommer du alene’,” fortæller Bettina. ”Ja, jeg skulle jo bare komme forbi, sagde jeg til ham. Så sagde lægen: ’Du har follikulært kimcenter lymfom grad 1’. Det vidste jeg ikke, hvad var, og han forklarede mig, at der er lymfekræft. Så stod det hele stille.”

Det hele virkede uvirkeligt. Bettina sad der som 36-årig med sin lille baby og fik beskeden om, at hun havde kræft, uden at hun havde nogen med sig. Men hun fik taget sig sammen til at spørge om, hvad det betød og hvornår hun skulle dø. Det kunne lægen ikke svare på, men mente, at hun skulle ringe til KræftlinBettina vurderer selv, at hun har haft et mod til et gøre, hvad der har været rigtigt for hende selv i forhold til sin kræftsygdom, uden at hun dog på nogen måde siger, at det vil være det rigtige for andre. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

TEMA

stærk kvinde Bettina Tammaro blev i 2013 castet og valgt til at deltage i TV3’s realityshow Robinson Ekspeditionen, som hun klarede flot både fysisk og psykisk, trods kræftsygdom. Hun stod oven i købet på planken blandt de 5 sidste tilbageværende, uden dog at vinde, og syntes det var vildt stort at deltage, for det var en passion hun havde haft i flere år. Foto: TV3

absurd, når hun sad med sin baby sammen med mange andre, meget syge kræftpatienter med manglende hår, ligesom det i dag undrer hende, at personalet, som sørgede for strålebehandlingen, blev beskyttet mod stråler, mens ingen tænkte på, at hun selv fortsat ammede sit barn. ”Det forstår jeg fortsat ikke,” siger Bettina Tammaro.

Bettina fortæller, at hun både før, under og efter strålebehandlingsforløbet ikke følte sig syg, idet hun ikke tabte håret og i øvrigt gik var hjemme, da hun i forvejen var på barsel. Efterfølgende gik hun i årene derefter til tjek på Roskilde Sygehus hos en kvindelig overlæge, som hun havde det godt med og som hun fik lov til at fortsætte hos, selv om lægen skiftede til en afdeling for brystkræft. ”Den følelse jeg fik, når jeg havde været hos hende, var god.

Hende kom jeg hos i 10 år, selv om jeg egentligvar raskmeldt efter fem år. Men jeg blev ved med at komme til kontrol.”

Undervejs blev yderligere to lymfeknuder fjernet i lysken, ikke fordi der var konstateret kræft, men fordi de var hævede og fordi det bekymrede Bettina. Overlægen meddelte så, at man ikke bare

jen hos Kræftens Bekæmpelse, hvilket hun straks gjorde, og hvor hun blev anbefalet at sige til sine to lidt større børn, at hun havde kræft. Da hun kom hjem, sagde hendes mand dog, at han mente, de lige skulle tage det roligt. Sammen vurderede de, at de ikke skulle sige noget til børnene på det tidspunkt, for de vidste ikke, hvad diagnosen egentligt indebar.

13 gange strålebehandling samtidigt med, at hun ammede Efter operationen blev Bettina sat i strålebehandling på Rigshospitalet, 13 gange i alt hvor hun tog af sted i taxa med sin søn, som hun ammede. Bettina fortæller, at det hele ind imellem virkede

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

Holder foredrag Bettina Tammaro holder i dag foredrag blandt andet i aftenskoleregi om sit sygdomsforløb og om hvordan hun personligt har håndteret at få kræft. Der ligger fx et videoklip på YouTube, hvor hun fortæller om sit forløb, ligesom der er en Facebookgruppe, Kræft – rask uden kemo, hvor man kan læse mere. Bettina Tammaro kan kontaktes via mail til adressen mattiluum@ hotmail.com

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

17

18

TEMA kan fjerne alle lymfeknuder for en sikkerheds skyld, da de jo har en funktion.

Fik igen konstateret kræft og fik ny god læge I oktober 2012 fik Bettina svar på en biopsi, der var blevet taget i konkret anledning. Svaret var, at der igen var tale om kræft. ”Jeg kunne ikke rumme det og gik hele vejen, vel en 15-17 kilometer, hjem fra sygehuset, mens jeg græd,” fortæller Bettina, som i mellemtiden mellem den første gang og anden gang hun blev diagnosticeret med kræft, var blevet uddannet healer og i øvrigt var i gang med at blive uddannet i clairvoyance, hvor man også lærer noget om fx etik og om hvordan man får bedre intuition.

Da Bettina fik diagnosen 2012, spurgte hun derfor med åbent sind, hvad hun kunne vælge imellem af behandlingsmuligheder, men svaret var kontant og uden mulighed for dialog. ”Jeg blev faktisk så sur, at jeg gik ud til sekretæren, som jeg havde set mange gange gennem årene. Jeg spurgte hende, hvilken overlæge hun ville vælge, hvis hendes barnebarn fik kræft. ’Det må jeg ikke sige til dig,’ sagde hun til mig, men hun gav mig tre navne alligevel. Jeg skrev derfor til sygehuset, at jeg havde to-tre ønsker til, hvem jeg gerne ville behandles af. Jeg fik en af dem, jeg havde nævnt. Og det var en lige så smadderdygtig overlæge, jeg kom hos, som hende, jeg tidligere havde haft.”

Lægen anbefalede, at hun fik strålebehandling. Men da Bettina spurgte, hvad han ville sige til, at hun sagde nej tak, svarede han, at han ville sige det til hende, hvis han syntes, at hun gamblede med sit liv. Så Bettina valgte behandlingen fra.

Valgte behandling fra uden at vide hvad hun kunne og skulle gøre Et stykke tid efter kom Bettina til et nyt møde med den pågældende læge. Hun sagde til ham, at hun ikke vidste hvad hun havde gang i, og at hun ikke vidste, hvor hun var på vej hen. Blot

vidste hun, at hun ikke skulle i behandling på det tidspunkt. ”Han kunne bare mærke, at det kunne jeg ikke. Så vi aftalte, at jeg kom tilbage på et senere tidspunkt. Jeg havde i forvejen læst en bog om en kvinde, der havde sagt nej til behandling, selv om hun havde en stor svulst i maven. Jeg var helt oppe at køre og var sikker på, at jeg også kunne få kræften væk. Jeg vidste ikke lige hvordan, men hvis andre kunne finde ud af det, så måtte jeg også kunne,” siger Bettina og ler.

Bettina gik i gang med at undersøge alt via nettet om, hvad hun kunne gøre. Bl.a. fandt hun en DVD med titlen ’ Cancer is curable now’ med interviews, videnskabelige resultater m.v.

Blandt andet denne DVD, yderligere en bog med samme opløftende budskab samt kontakt med patienter ’gav lidt mere støtte i ryggen’ og styrke til at turde gå den vej, Bettina var i færd med at begive sig ud på. ”At jeg så er ved at skide i bukserne hver eneste dag er en anden ting. Angsten slipper jeg jo ikke for,” konstater Bettina tørt. ”Men jeg skriver hele tiden. Hvad jeg tænker, hvad jeg føler, hvordan jeg har det, hvad jeg spiser og hvorfor jeg gør det.”

Ikke længere hævede lymfeknuder og ingen tegn på sygdom For at styrke sin krop begyndte Bettina at arbejde intensivt med kosten. Hun fik inspiration også via nettet, helt konkret ”Chris beats cancer”. ”Jeg følte, at jeg spiste sundt, men med det jeg ved nu om kræft og kost, så gjorde jeg det ikke. Jeg har valgt at køre efter ’syre-base-balancen’, dvs. at få mere base ind i kosten, hvor jeg tidligere spiste masser af ris, pasta, kød og brød.”

Syre-base balancen handler grundlæggende om at sørge for at miljøet i kroppen bliver mindre syreholdigt for at give kræften dårlige betingelser.

Udover stor opmærksomhed på at få den for Bettina rette kost, så lever Bettina også på andre måder sundt, idet hun dyrker motion, sørger for hvile og lytter til sin krop.

Lægen, hun går til kontrol hos hver fjerde til hver sjette måned, kan ikke sige, at det Bettina har gjort, har haft en effekt. Han siger, at der muligvis kan være tale om en ’spontaneous remission’.

For det, der er sket, er faktisk, at kræftknuden er væk. I 2014 fik Bettina følgende skriftlige besked: ”Ved ambulant konsultation den 24. oktober 2014 var patientens velbefindende uden mærkbare lymfeknuder i perifere regioner og normale blodprøver. Tidligere CT-skanning har bekræftet, at der ikke er hævede lymfeknuder. Derfor er patienten uden tegn på sygdom.”

Bettina viser glad brevet frem og mener, at det på en måde beviser, at det hun på baggrund af intens søgning efter viden har gjort for sig selv, har været rigtigt for hende, fordi det har virket.

Det er svært at modsige.

7 faktorer til et godt helbred

Bettina Tammaro lægger i dag vægt på 7 faktorer, som hun mener danner grundlaget for et godt helbred fri for kræft: • Giftfri kost ifølge syre-base balance principperne • God søvn i tilstrækkeligt omfang • Daglig motion • Udrensning via bl.a. infrarød sauna, hop på trampolin samt massage • Opmærksomhed på at mærke egne følelser • Passion – at have en passion for noget, gør godt • Balance i alt hvad man gør

Bettina Tammaro passer i dag godt på sig selv, sin krop og sin psyke, og mener at det vigtigste er at have balance i alt, hvad man gør. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

– Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaff e to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaff et luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre.

Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget

til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag er fuldstændig medicinfri – bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. – Når jeg er væk i flere dage, er Jonna Nielsen det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne.

Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun.

Ifølge Marlene Olsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Marlene på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

20

TEMA

Privathospitaler og klinikker oplever fremgang Danskerne er i dag mere opmærksomme på, at de har andre muligheder, hvis de ikke er tilfredse med vilkårene eller ventelisterne i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor har tæt på 2 millioner danskere i dag en sundhedsforsikring, som sikrer dem mulighed for at benytte et privathospital eller en privatklinik. RASK Magasinet har talt med to repræsentanter fra branchen, som efter års tilbagegang i den seneste tid har oplevet fremgang • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

A

nno 2015 behandles både private og offentlige patienter på de danske privathospitaler, som især er stærke på ortopædkirurgi. Men herudover udfører privathospitalerne i dag alt lige fra MR-scanninger og tværfaglig smertebehandling til avanceret ryg- og hjertekirurgi.

Vi har talt med Brancheorganisationen for Privathospitaler og Klinikker, BPK. På spørgsmålet om, hvor stort området ortopædkirurgi er, hvilke typer operationer der er de mest almindelige og hvordan udviklingen i antal behandlinger har været over den seneste 10-års periode, svarer BPKs sekretariatschef, Jesper Luthman: ”Grunden til, at privathospitalerne er store på ortopædkirurgi, er blandt andet, fordi det offentlige siden indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg i starten af 00’erne, har brugt de private hospitaler rigtig meget på det område. Det handler eksempelvis om almindelige knæ-, skulder-, fod- og håndoperationer samt eksempelvis diskusprolapser. Og langt de fleste af vores medlemshospitaler, som dækker cirka 75 procent af den samlede branche, tilbyder rent faktisk ortopædkirurgiske behandlinger. Generelt set, er det det mest udbredte lægefaglige speciale sammen med kosmetisk kirurgi i den private sektor.”

Højere patienttilfredshed på privathospitalerne De nyeste tal fortæller, at 25 procent af BPKs patienter er private, der betaler af egen lomme, mens knap 25 procent er offentlige patienter, der er henvist enten gennem det udvidede frie sygehusvalg, DUFS, eller via udbud. De sidste 50 % er forsikringskunder.

Ser du det som et udtryk for, at danskerne ikke længere vil finde sig i ventelister? ”Det interessante er, at vi har set et fald i offentlige patienter og en tilsvarende stigning i privatbetalende patienter og forsikringspatienter. Danskerne er i dag mere opmærksomme på, at de har lyst

”Især hjerterytmeforstyrrelser har i de senere år udviklet sig til lidt af en folkesygdom,” siger Ricardo Sanchez fra Privathospitalet Hjertecenter Varde. Foto: Hjertecenter Varde. til at betale for en ekstra scanning af egen lomme, hvis de føler sig usikre. Det er nok derfor, at tæt på to millioner danskere i dag har en sundhedsforsikring. Og vi regner med, at tendensen vil stige i de kommende år – godt støttet af, at privathospitalerne år for år faktisk præsterer en højere patienttilfredshed end de offentlige hospitaler. Det er der fuldt belæg for at sige, eftersom regionerne selv måler patienternes oplevelser,” siger Jesper Luthman Mange penge at spare I første halvår af 2012 blev der henvist 37.000 patienter til de private hospitaler fra det offentlige system – i 2010 var det antal 114.000.

Hvordan ser du på fremtiden – kan I komme tilbage på tallet som det var 20 10?

Specialiseret genoptræning efter hjerneskade Genoptræningen varetages af specialiserede ergo- og fysioterapeuter, talepædagog, sygeplejerske og neuropsykolog efter behov

Ring på 96102045 eller skriv til info@neurofys.dk neurofys.dk, Sønderlandsgade 24, 7500 Holstebro

Populære sundhedsforsikringer Ifølge Sundhedsministeriet har i alt mere end 500.000 patienter benyttet det udvidede frie sygehusvalg siden dets indførelse.

Ud over det udvidede frie sygehusvalg indførte VKO-regeringen også et skattefradrag på sundhedsforsikringer. Det fik antallet af personer med sundhedsforsikringer til at stige voldsomt, og dag er tallet knap 2 millioner.

Kilde: Privatklinikguiden

ANNONCE

PATieNTTilFReDsHeD Hospitalet har gennem de seneste år placeret sig helt i toppen af det danske hospitalsvæsen som et af de hospitaler, der scorer højest i den nationale måling af patienttilfredshed (lUP).

Høj faglighed, kvalitet og service uden ventetid CFR Hospitaler er et af Danmarks største privathospitaler, og her er de fleste lægelige specialer repræsenteret, alle med højt kvalificeret personale.

Efter en række sammenlægninger af flere af landets mest anerkendte privathospitaler tilbyder CFR Hospitaler i dag udredning og behandling inden for en lang række specialer i Odense og Hellerup. Fælles for alle afdelinger og specialer er, at patienten bliver behandlet, som personalet gerne selv vil behandles, hvis det var dem, der var syge og mødte op på et privathospital for at få hjælp.

Det vigtigste, når man bliver syg, er at få stillet en diagnose og straks herefter komme i behandling, så man hurtigst muligt kan vende tilbage til sin dagligdag.

Ventetiderne i det offentlige system har fået flere og flere danskere til at vælge et privat alternativ, når de skal behandles for en lidelse. ”Fordelen ved at vælge et privathospital er, at man kan blive undersøgt og behandlet med det samme,” siger lægefaglig direktør og medejer af hospitalskoncernen CFR Hospitaler, Thomas Kiær. ”Vi giver os god tid og kan møde vores patienter med omsorg og plads til dialog.

Begge dele betyder meget for et menneske, som måske længe har døjet med en lidelse og nu fx skal gennemgå en operation”.

Lægefaglig direktør og medejer af CFR Hospitaler Thomas Kiær.

KONTAKT Hellerup Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Telefon 39 77 70 70 Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C Telefon 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk

22

TEMA ”Fra 2008 til 2012 faldt privathospitalernes omsætning på offentlige patienter generelt, blandt andet fordi det offentlige i perioden gradvist er blevet bedre til at behandle danskerne hurtigere, end man var før i tiden. Dog vil det give god mening, hvis man i fremtiden sender langt flere offentlige patienter på privathospital, eftersom det i gennemsnit rent faktisk koster kun 85 procent af den offentlige takst.”

Det lyder jo besnærende. Men er der belæg for de ord?

Jesper Luthman siger: ”Tag eksempelvis en knæoperation. Hvis man sender nogle hundrede operationer i udbud blandt privathospitalerne, har vi tal, der dokumenterer, at det offentlige kan nå en besparelse på cirka 60 procent. I en fremtid, hvor vi ved, ”Danskerne er i dag mere opmærksomme på, at de har lyst til at betale for en ekstra scanning af egen lomme, hvis de føler sig usikre. Det er nok derfor, at tæt på to millioner danskere i dag har en sundhedsforsikring,” siger sekretariatschef i BPK, Jesper Luthman.

Foto: Privatfoto.

at vores udgifter til sundhed i Danmark vokser og vokser, siger det sig selv, at det på den baggrund vil være fornuftigt, at bruge vores fælles skattekroner på den måde.”

Flere kosmetiske operationer En befolkningsundersøgelse fra oktober 2014 viser, at det langtfra kun er traditionelle sygdomme, som får patienter til at opsøge privathospitaler og specialklinikker. Eksempelvis fortæller tallene, at kosmetiske behandlinger bliver mere og mere udbredt. Således overvejer hele 25 procent af danskerne at få foretaget en kosmetisk operation. Løft af øjenlåg er den mest ’populære’ kosmetiske behandling hos både mænd og kvinder.

Men hvem er så de største udbydere på området?

Jesper Luthman siger: ”Der er rigtig mange, der udbyder løft af øjenlåg, da det i dag er en meget almindelig kosmetisk behandling samtidig med, at

Nye strukturelle ændringer for det private marked I 2011 kom S-R-SF-regeringen ind, og det medførte ændringer på sundhedsområdet. Skattefradraget på sundhedsforsikringer blev fjernet, behandlingsgarantien blev differentieret, og privathospitalerne er fra 1. september 2013 ikke længere dækket af regionernes patientforsikring.

Tre store hospitalskæder står i dag for over en tredjedel af branchens aktivmasse: Aleris-Hamlet, Teres Medical Group og Global Health Partner. Alle tre er medlemmer af BPK, der som forening i dag repræsenterer ca. 75 pct. af branchen målt på lønsum.

Kilde: Privatklinikguiden

MAVEKNAPPEN

®

Alternativ til fedmekirurgi

Bliv 25-50 kilo lettere – med MAVEKNAPPEN ®

Maveknappen® Ny og enkelt metode i Danmark Maveknappen® er et alternativ til fedmekirurgi, som tilbydes ved BMI over 40, eller BMI over 35 ved forekomst af følgesygdom Maveknappen® forudsætter, at du tygger maden særdeles grundigt.

Efter hovedmåltiderne tømmer du en del af maveindholdet ud.

Maveknappen® vil normalt sikre dig et vægttab mellem 1/2 og 1/1 kg pr uge det første år.

Fortrydelse.

Hvis du fortryder, kan Maveknappen® fjernes, og din mave/tarm er som før.

Vi holder informationsmøder i Aarhus/København/Møn Læs mere på: www.maveknappen.dk

Langgade 57E 4780 Stege

Tlf. 76 10 40 60 www.privathospitaletmoen.dk

mave/tarm • knæ/skulder/hånd/fod • åreknuder • vægttab • gynækologi • inkontinens • urologi

TEMA rigtig mange får tilkendt behov for behandlingen. Dog ser vi også, at flere og flere generelt selv vælger at købe blandt andet løft af øjenlåg og i øvrigt mange andre kosmetiske operationer.

Det er især i aldersgrupperne fra 36 år og op, at vi ser et stigende ønske om kosmetiske behandlinger. Kosmetisk kirurgi er altså langt mere end unge kvinder, der ønsker større bryster.”

Hjertekirurgi i Varde tiltrækker patienter fra hele verden Imidlertid er hjertekirurgi også et stort område hos privathospitalerne. Et godt eksempel er Privathospital Hjertecenter Varde, der er Skandinaviens største og faktisk har patienter ikke kun fra Skandinavien, men også fra den øvrige verden. Her er man specialiseret i undersøgelse og behandling af hjertesygdomme hos voksne.

Direktør Ricardo Santhez siger: ”Når det gælder ballonudvidelser, hjertekirurgi og behandling af hjerterytmeforstyrrelser, er vi Skandinaviens største center. Især hjerterytmeforstyrrelser har i de senere år udviklet sig til lidt af en folkesygdom. Det skyldes dels bedre diagnosticering og behandling, dels en helt ny livsstil blandt de moderne danskere. Her tænker man jo umiddelbart på dårlig livsstil, og en sådan spiller da også en stor rolle, når der er problemer med hjertet. Det samme med at mennesker bliver ældre og ældre. Men samtidig har vi også en noget overraskende teori om, at en udvidet muskelmasse skabt af eksempelvis ivrig brug af motion og fitness i tilgift til, at mennesker i dag også bliver større og højere end for blot 50 år siden, faktisk godt kan tænkes at give hjerterytmeforstyrrelser. Det er dog stadig kun en teori, hvorfor der er brug for meget mere forskning, Men allerede nu ved vi faktisk, at en veltrænet roer hyppigere har hjerterytmeforstyrrelser end en almindelig borger.”

Patienter kan blive diagnosticeret fra dag til dag Om privathospitalernes nye fremgang siger Ricardo Santhez: ”Vi ved, at vores kunder sætter pris på det hurtige behandlings-

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

forløb, som vi kan præstere. Hvis en patient har mistanke om problemer, kan vi reelt udvikle hendes diagnose fra dag til dag og derefter sætte den korrekte behandling i gang. I det offentlige siger man derimod inden for en måned, samtidig med at der – alt efter hvor i landet man bor – kan gå endnu længere tid. Det offentlige har jo stadig bolden, så de kan i princippet sende en patient først til Kolding og dernæst måske så til Odense og igen videre til Aalborg.

Patienterne skal i nogen tilfælde – bestemt af deres matrikelnummer – simpelthen rejse landet rundt, og mister dermed den personlige kontakt. Og det er selvsagt ikke patientvenligt.”

Ricardo Santhez slutter: “At der skal være fleksibilitet og fuldt fokus og de samme læger omkring den enkelte patient, synes jo indlysende. Derfor ser vi også her i Varde optimistisk på fremtiden. Samfundet har ændret sig. Nutidens patienterne stiller større krav, mens den gamle generation bare gjorde, som der blev sagt.”

Privathospitalernes historie Der har været privathospitaler i Danmark i århundreder, men det var først efter behandlingsgarantien blev indført i 2002, at branchen for alvor begyndte at vokse og have overskud. Det udvidede frie sygehusvalg gav sammen med behandlingsgarantien patienterne mulighed for at vælge behandling på et privathospital på det offentliges regning, hvis behandlingsgarantien blev overskredet, hvilket for første gang skabte et direkte effektivitetspres på de offentlige sygehuse. I første omgang var behandlingsgarantien på to måneder, men blev i 2007 sænket til én måned. Fra 2002 til 2013 har privathospitalerne derfor været en del af det offentlige sygehusvæsen og fungeret som en ekstra kapacitet og samarbejdspartner.

Kilde: Privatklinikguiden

Kræftrehabilitering med fokus på ro og restitution Kræftrehabilitering på Vejlefjord Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienten og vores behandlerteam.

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering giver dig n individuel behandlingsplan – tilpasset dine ønsker og behov n rådgivning, viden, støtte og vejledning n individuel behandling og træning – også med ny teknologi n træning i varmtvandsbassin n kortere og længerevarende ophold i fantastiske omgivelser n hjælp til livsstilsændringer n velsmagende, ernæringsrigtig mad tilberedt af årstidens råvarer

Kontakt os på 7682

3333

Sanatorievej 27b | DK-7140 Stouby | Tel. +45 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk | www.vejlefjord.dk

23

24

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ny type antibiotikaresistens lever i skjul Aggressive infektioner og bakteriers resistensudvikling udgør et stigende sundhedsproblem verden over. Traditionelt associeres antibiotikaresistens til genetiske mutationer i bakterierne, men forskere kan nu vise, at det ikke behøver være tilfældet.

Forskerne har fundet ud af, at den methicillin-resistente stafylokok-bakterie, MRSA, opbygger en endnu sejere og mere hårdfør cellevæg, hvis den udsættes for lægemiddelstoffet colistin, som anvendes til alvorlige bakterielle infektioner. Bakterien ændrer imidlertid udtryk mens den genetiske kerne er intakt, og derfor kan de resistente egenskaber leve videre i skjul for læger og deres test-redskaber. Det kan være fatalt, hvis en patient i colistinbehandling pådrager sig en ny infektion med stafylokokker.

Foto: Scandinavian Stock Photo ”Vi kan se, at MRSA under påvirkning af colistin i foruroligende grad opfører sig som den frygtede VISA-bakterie, der er stort set umulig at bekæmpe,” fortæller professor Hanne Ingmer, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet. ”Når man tester for bakterier, og dyrker prøverne i en petriskål, forsvinder de aggressive egenskaber gradvist. En påvisning af multiresistente bakterier bør derfor ikke blot baseres på bakteriens genetik, men på deres egenskaber i kroppen under angreb. Vi skal finde en måde at teste bakterierne, mens de så at sige stadig er i kamp på slagmarken, slutter Hanne Ingmer.

Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

KOM AF MED DIN HOVEDPINE Foredrag med neurolog Song Guo fra Dansk Hovedpinecenter Glostrup Søndag den 22. marts fra kl. 14-16 på Folkehjem, Haderslevvej 7, Aabenraa

923661

Er du plaget af migræne og forskellige former for hovedpine, som er en invaliderende lidelse? Mere forståelse og information på området vil kunne forbedre livskvaliteten for mange. Kom og hør neurolog og forsker Song Guo fortælle om de forskellige former for hovedpine og hvad der kan gøres. Song vil fortælle om de nye forsøg de laver på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, måske det bliver fremtidens medicin til migrænepatienter. Du vil også få nogle værktøjer med hjem, til at forebygge udviklingen af din hovedpine.

Foredraget er for alle. Medlemmer kr. 40,Ikke medlemmer kr. 60,- inkl. kaffe/the og kage.

Tilmelding nødvendig på tlf. 61605553/70220052 eller post@hovedpineforeningen.dk senest 16. marts 2015 Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen Læs mere på www.hovedpineforeningen.dk

Svært overvægtige kan lære os om vægttab ”Diætister, sundhedsfagligt personale og de svært overvægtige kan alle regne i kalorier, men alligevel er det svært at få denne viden omsat til et varigt vægttab. Det er det, fordi oplevelser og vaner i forbindelse med at spise er svære at ændre, for de er knyttet sammen med både velvære, identitet og en kropslig erfaring. Min forskning viser, at det derfor kan være nødvendigt, at sikre en mulig forbindelse til den tidligere uhensigtsmæssige levevis, hvis man skal forbedre mulighederne for varigt vægttab og sikre en oplevelse af livskvalitet for den, der skal tabe sig,” siger postdoc Line Hillersdal, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Situating Hunger and Fullness through the Lived Body ved Københavns Universitets tværfaglige forskningsprogram Governing Obesity.

En gastrisk bypass operation medfører store forandringer af spise- og kostvaner: ”For flere strider omlægningen af kost imod den måde, som de kan lide at spise på; både spiseoplevelsen og det sociale samvær omkring spisningen bliver ændret – og for nogen føles det endog som et overgreb,” fortæller Line Hillersdal. ”Chancerne for et varigt vagttab forøges, hvis den der skal tabe sig, kan fastholde en forbindelse til det, de selv oplever som den gode spiseoplevelse. Denne forbindelse kan eksempelvis etableres gennem ’himmerigsmundfulde’.”

Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark DNA-forskningens anvendelsesmuligheder er eksploderet i de seneste 10 år, hvilket betyder, at det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af ’Danskernes Arvemasse’.

GenomeDenmark har således kortlagt de første 30 af 150 alm. danskeres fulde individuelle arvemasser, oven i købet i meget høj kvalitet. Den fulde arvemasse kaldes genomet og indeholder generne, der kun udgør en del af genomet.

Oplysningerne er efterfølgende blevet samlet i en database, kaldet ”Det Danske Referencegenom”. Denne database kan forskerne bruge som et fælles udgangspunkt og reference, som også inkluderer en statistisk oversigt over de genetiske forskelligheder, der er almindelige i Danmark. Referencen kan altså bruges til at opdage nye sygdomsgener, fordi den gør det lettere at identificere hvad der er normalt, og hvad der kan give sygdom.

Dermed får vi et uvurderligt redskab, når patienter med genetisk betingede sygdomme fremover skal diagnosticeres og behandles.

Forskerne regner med, at de inden for et år vil have kortlagt det fulde referencegenom, ”Danskernes fælles arvemasse”. Det store arbejde involverer over 50 forskere, samt investeringer i udstyr til stor-skala DNA-analyse og supercomputere til bioinformatisk tolkning. Til gengæld opnås den hidtil højeste kvalitet på internationalt plan.

Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk Foto: Scandinavian Stock Photo

Åreknudeklinikkerne

Kvalitet, Tryghed Tel: 5570 0038

Ekspertbehandling

www.varix.dk

info@varix.dk

Åreknudeklinikkerne , der ikke efterlader synlige ar.

MODERNE OG SKÅNSOM TEKNIK veneklapper, som normalt skal sikre, at blodet

blodkarudvidelser som generer dig, kan

-

ger, der sikrer et varigt resultat uden ar.

efter behandlingen.

Da vi behersker alle moderne behandlingsme

-

-

venerne blive slyngede og begynde at bule ud. bedst for dig. Herved kan vi praktisk talt behand

lution. Behandlingerne kan nu foretages med minimalt invasive teknikker i ultralydsvejledt lo -

-

plicerede. med til at udvikle den nye teknik og med en stor -

-

lingsteknikker er bedre end de traditionelle. En traditionel operation i fuld narkose er nu ikke

-

Åreknudeklinikkerne.

den, som ikke skal sys og ikke efterlader ar. Åreknuder kan behandles med operation, ultra lydsvejledt skum, indvendig laser, Vnus Closure, eller en kombination heraf. Ved samtlige former

DEN BEDSTE BEHANDLING Åreknudeklinik kerne har under ledelse af chef ge dr.med. Lars

ger sammen med vores specialuddannede -

i spidsen interna tionalt for udvik lingen af de mo derne metoder til behandling af

operation, skum, eller med moderne indvendig radiofrekvens eller 3. generations laser som an -

MERE INFORMATION om vores klinikker, behandlinger og dine mulig heder. Du er altid velkommen til at sende en

bliver behandlingen smertefri.

Åreknudeklinikkerne

Kvalitet, Tryghed

Ekspertbehandling

26

migræne

NYHED

Operation fjerner

hos 11-årig

Migræne stammer sjældent fra blodkar inde i hjernen, men fra blodårer i ansigt, hoved og hals uden for kraniet. Det er gode nyheder for mange, der lider af migræne, for det betyder, at årsagen til migrænen i en række tilfælde er tilgængelig og kan fjernes – ofte med så stor succes, at smertestillende medicin ikke længere er nødvendig. Det har australske Chanel Bartle på 11 år erfaret, da hun efter mange år med invaliderende daglige migræneanfald blev opereret i Johannesburg i Sydafrika på verdens største migræneog hovedpinebehandlingscenter, det eneste af sin art, ledet af pioneren Dr. Elliot Shevel.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

C

hanel Bartle, der bor med sin familie i Chelsea i den australske delstat Victoria, har lidt af invaliderende migræne siden hun var fem år gammel. Migræneanfaldene blev med tiden så ulideligt slemme, at Chanel mindst en gang om ugen blev indlagt på hospitalet, hvor hun bl.a. blev stabiliseret og fik stærk smertestilende medicin. ”I de forløbne år har Chanel haft migræneanfald næsten hver dag,” fortæller hendes mor til The Herald Sun i Australien. ”Jeg prøvede alt i Melbourne – kiropraktor, neurolog og diæt – men der var intet, der hjalp. Chanel kom så meget bagud i skolen og hun havde så mange smerter; det var forfærdeligt.”

Daglige migræneanfald ophørte efter indgreb Chanels mor Tanya Bartle fortæller, at hun mener familien – efter også at have forsøgt med stamcellebehandling i Rusland – havde udtømt alle muligheder, da hun i sine desperate bestræbelser på at finde en behandling, der virkede, via internettet faldt over The Headache Clinic – i Sydafrika. ”Det er voldsomt at tage sit barn med til et andet land for at blive behandlet,” siger Tanya Bartle. ”Men jeg tænkte, at hvis Chanel kunne opleve at have blot ét mindre migræneanfald om ugen, ville det være det værd. Når man har så sygt et barn, vil man gøre hvad som helst for at gøre det rask.”

Familien tog derfor i marts sidste år til Johannesburg i Sydafrika, hvor Chanel på The Headache Clinic fik overbrændt et antal af skalpens blodårer, en behandling der ikke er tilgængelig i Australien eller i Danmark, og for den sags skyld endnu heller ikke i nogen andre lande i verden.

Ifølge Tanya Bartle ændrede indgrebet fuldstændigt livet for Chanel. ”Chanel kan nu dyrke sport, danse og løbe. Hendes livskvalitet

er blevet tusinde gange bedre, ” siger hun. ”For hun får ikke konstante migræneanfald.”

Trods det succesfulde indgreb maner de australske sundhedsmyndigheder til forsigtighed, hvis man overvejer at rejse til udlandet for at få medicinsk behandling eller få foretaget indgreb, da kvaliteten af behandling kan være anderledes end i hjemlandet.

Først multidisciplinær udredning på The Headache Clinic For at kunne vælge den rette behandling til hovedpinepatienter, som lider af migræne, spændingshovedpine, sinus-hovedpine eller klyngehovedpine, som også kaldes Hortons hovedpine, begynder lægerne på The Headache Clinic i Johannesburg i

27 Teknikken med at eliminere migræneanfald kirurgisk – som det indgreb Chanel gennemgik – er baseret på resultater fra 1940’erne, udført af den amerikanske neurolog og professor Harold G. Wolf, som dokumenterede, at smerterne hos nogle migrænepatienter stammer fra den arterie, der leverer blod til ansigtet og tungen og de ydre dele af hovedet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sydafrika med at lave en præcis diagnose for at stadfæste, hvor hovedpinen stammer fra, dvs. præcist fra hvilke strukturer smerterne kommer.

Der bliver derfor foretaget en såkaldt multidisciplinær udredning, hvor en neurolog undersøger hjernen og nervesystemet, en fysioterapeut undersøger musklerne, en maxillofacial kirurg, som er en læge specialiseret i hoved- og kæbekirurgi, undersøger ansigtsstrukturen, en tandlæge ser på om tænderne kan være årsagen og en øre-næse-hals specialist om smerterne kan af antal migræneanfald eller i nogle tilfælde tilmed ophør af smerterne.

Behandling af migræne kan være kompliceret Migræne har været kendt formentlig i hele menneskets historie, idet allerede den græske læge Hippocrates beskrev sygdommen 400 år f.v.t., ligesom ægypterne har beskrevet den i papyrusruller.

Behandlingen af migræne kan ske på flere måder, hvoraf en er at undgå de triggere, der udløser anfald, hvis man vel at mærke kender dem. En måde at identificere disse triggere på er ved at skrive en migræne-dagbog.

Til behandling af hovedsmerterne kan almindelig smertestillende medicin hjælpe mange, hvad enten der er tale om håndkøbseller receptpligtig medicin, ligesom kvalmedæmpende medicin kan hjælpe, hvis man i tilgift til migrænen også kaster op.

Hvis almindelig smertestillende medicin ikke hjælper, kan speciel migrænemedicin, triptaner, eventuelt forsøges. Triptaner har normalt hurtig og god effekt, selv om de tages et stykke tid inde i anfaldet.

For patienter, der har to eller flere eventuelt langvarige anfald om måneden kan der forsøges med forebyggende medicin, fx beta-blokkere, som har god effekt hos ca. 60-70 %, og som reducerer både hyppigheden og intensiteten af anfaldene. Andre

Migræne hos børn og voksne Migræne er anfald med ensidig, pulserende hovedpine som varer 4-72 timer. Smerterne er ofte ledsaget af kvalme og opkastninger, lysskyhed og lydfølsomhed. Hvilken side af hovedet der påvirkes, kan variere fra anfald til anfald.

Andre symptomer kan være forstærkede sanseindtryk, før hovedpinen sætter ind og såkaldt aura. Aura kan være lysglimt i synsfeltet, eller at dele af synsfeltet bliver uklart og forsvinder.

Prikken og stikken i hænderne, samt svimmelhed og balancebesvær kan også opstå ved aura. Nogle oplever talebesvær. I perioden efter hovedpinen føler nogle sig trætte og matte.

11-årige Chanel Bartle, som her sidder sammen med sin mor Tanya Bartle, blev i 2014 som sidste udvej med stor succes opereret i Sydafrika for sin invaliderende migræne. Foto: Privatfoto.

stamme fra bihulerne m.v. Derudover undersøges omhyggeligt, om hoved- og halsmuskler kan være en årsag ligesom skalpens nervebaner undersøges, idet de ofte er involveret i smertebilledet eller kan være en selvstændig årsag.

Behandlingen er derfor baseret på baggrund af de mange og omhyggelige forudgående undersøgelser. Ifølge klinikkens oplysninger oplever majoriteten af patienterne en stor reduktion

Hvert 5. barn i alderen 7-15 år lider af tilbagevendende hovedpine i form af spændingshovedpine eller migræne eller begge dele. Til trods for denne hyppige forekomst er især børnemigræne en overset sygdom.

Migræne opstår som regel i puberteten og sjældent efter 35-årsalderen. Det anslås, at over 500.000 danskere lider af migræne.

Hovedpine inddeles i øvrigt i primære og sekundære hovedpineformer. Ved de primære hovedpineformer, hvoraf de hyppigste er migræne, hovedpine af spændingstype og Horton Hovedpine, kendes den tilgrundliggende årsag til symptomerne ikke.

Kilde: www.sundhed.dk og www.patientvejledningen.dk

28

NYHED Professor i neurologi E. H. Spierings fra Harvard Medical School har netop nu i februar tilbragt en uge i Sydafrika for at lære hvordan patienterne diagnosticeres og behandles, hvorfor han har fulgt dr. Shevel i konsultation med patienterne og under operationerne hele ugen. Foto: The Headache Clinic. af trigeminusnerven fjernes, idet det for mange migræneramte er interaktionen mellem øjenbrynsmusklen og trigeminusnerven, der fører til et migræneanfald. Som følge af irritation af nerven startes en bølge af begivenheder, der kan føre til et migræneanfald.

For at være sikker på, at indgrebet er det rette, undersøges hver enkelt patient omhyggeligt og gennemgår en test med botulinumtoksin, dvs. Botox, inden vedkommende kommer i betragtning til indgrebet. Hvis migrænesymptomerne bedres med mere end 50 % i de første otte uger efter indsprøjtningen af botulinumtoksin, er det et positivt tegn på, at migræneindgrebet vil få et godt udfald.

Men den type migræne-operation, som foretages på The Headache Clinic i Sydafrika, foretages fortsat ikke i andre lande. typer medicin som visse mediciner mod epilepsi, såkaldte calcium kanal blokkere og nogle midler mod depression virker også forebyggende mod migræne.

Botox og kirurgisk behandling kan hjælpe i nogle tilfælde Kirurgisk behandling af migræne kan i Danmark ske, hvis migrænen skyldes trigeminusnerven og medicinsk smertebehandling er utilstrækkelig, hvilket er tilfældet for omkring en femtedel af trigeminus-patienterne. Man kan læse mere om indgrebet og sygdommen på Trigeminus Foreningens hjemmeside.

Der er tilsyneladende også en effekt hos nogle patienter ved anvendelse af Botox, der lammer muskler i panden mellemøjnene. Ulempen er, at virkningen kun holder i mellem to til fire måneder og derfor skal gentages.

Tyske Migræne Kirurgisk Center, som ikke har klinik i Danmark, men dog har en dansksproget hjemmeside, tilbyder en tilsvarende kirurgisk behandling af migræne, hvor trykket på forskellige grene

Arterie kirurgi er en ældre teknik, som igen har bevågenhed Teknikken med at eliminere migræneanfald kirurgisk – som det indgreb Chanel gennemgik – er baseret på resultater fra 1940’erne, udført af den amerikanske neurolog og professor Harold G. Wolf og hans kolleger, selv om indgrebet allerede er beskrevet for 1.000 år siden af Abu al-Qasim al-Zahrawi.

Wolf dokumenterede, at smerterne hos nogle migrænepatienter stammer fra den arterie, der leverer blod til ansigtet og tungen og de ydre dele af hovedet. Hans resultater er efterfølgende blevet bekræftet af mange andre forskere, senest af hollandske specialister.

De seneste år er der opstået en fornyet interesse for Wolfs teori om årsagen til migræne specielt fra den sydafrikanske hovedpinespecialist dr. Elliot Shevel, som har publiceret mere end 30 studier i nationale og internationale medicinske tidsskrifter om migræne og spændingshovedpine, der understøtter Wolffs tidligere arbejde.

Dr. Elliot Shevel er grundlægger af og har været medicinsk

Hovedpineklinikkerne i Sydafrika The Headache Clinic i Sydafrika, der er verdens største migræne- og hovedpinebehandlingscenter i verden og det eneste af sin art, har specialiseret sig i udredning og behandling af migræne samt andre hovedpinetyper og har klinikker i både Johannesburg og Cape Town. Klinikken anvender bl.a. en særlig kirurgisk metode til behandling af migræne, som ikke tilbydes andre steder i verden.

The Headache Clinics leder Dr. Elliot Shevel har gennem årene initieret og deltaget i en lang række forskningsprojekter med forskere fra Tyskland, Italien m.fl. og en pioner inden for migrænebehandling og -forskning.

Hvis man overvejer at tage til Sydafrika, hvilket mange patienter fra hele verden gør, anbefaler specialklinikken, at man afsætter mindst to uger til den komplette specialistudredning, der først skal foreligge, før en operation kan komme på tale.

Hjemmesiden har fin information om undersøgelser samt en udmærket video.

Læs mere på www.theheadacheclinic.net og på www.migraine-help.co.uk, hvor der er link til en lang række videnskabelige artikler.

Australske Chanel har efter sin migræneoperation på The Headache Clinic i Sydafrika fået øget sin livskvalitet tusindfold, så hun nu kan dyrke sport, danse og løbe – noget der ikke var muligt fra migræneanfaldene begyndte, da hun var kun fem år gammel.

Foto: Privatfoto.

29

NYHED Chanel og Dr. Elliot Shevel, som opererede hende for sin invaliderende migræne med stor succes. Dr. Elliot Shevel er en sydafrikansk hovedpinespecialist, som har publiceret over 30 studier i nationale og internationale medicinske tidsskrifter om migræne og spændingshovedpine, der understøtter Dr. Harold G. Wolffs antagelse af, at smerterne hos nogle migrænepatienter stammer fra den arterie, der leverer blod til ansigtet og tungen samt de ydre dele af hovedet. Foto: The Headache Clinic. direktør på The Headache Clinic i Sydafrika siden etableringen i 1992 – det specialhospital, der opererede australske Chanel med succes i 2014.

Udenlandske læger tager til Sydafrika for at lære ”Professor i neurologi E. H. Spierings fra Harvard Medical School har netop nu i februar tilbragt en uge i Sydafrika for at researche, lære og optage, dvs. videofilme, nøjagtigt, hvordan patienterne diagnosticeres og behandles, hvorfor han har fulgt dr. Shevel i konsultation med patienterne og under operationerne. Det er derfor vores forhåbning, at operationsteknikken i fremtiden vil blive tilgængelig for patienter andre steder i verden,” udtaler kommunikationschef for The Headache Clinic i Sydafrika Kayleen Naidoo til RASK Magasinet.

Dr. Shevel samarbejder derudover med andre forskere fra Harvard Medical School Department of Neurology og forskere fra europæiske og amerikanske hovedpineforeninger samt hospitaler.

Den viden om migræne og hovedpine, som man i dag har på The Headache Clinic, er akkumulerer gennem et intensivt forskningsarbejde gennem 20 år i forskningsenheden af klinikken, The Migraine Research Institute (MRI). Her er såvel det diagnostiske gennembrud samt de nye behandlingsprocedurer udviklet. På grund af kompleksiteten af migrænebehandlingen er det således også en overordentlig stor opgave af formidle denne viden til specialister i andre dele af verden.

Patienter kommer i stigende omfang fra hele verden Indtil videre må patienter dog stadigvæk komme til Sydafrika for at blive behandlet, hvilket sker i stigende omfang. ”I 2013 kom der omkring 905 nye patienter til The Headache Clinic og i 2014 steg antallet til 997 patienter. Via mund til mund bliver flere og flere klar over eksistensen af specialistbehandlingen på The Headache Clinic og vi modtager regelmæssigt internationale patienter, der kommer flyvende ind fra USA, Canada, England, Irland, Grækenland, Italien, Holland, Østeuropa, Australien, New Zealand, Mauritius, Mellemøsten og Afrika,” siger Kayleen Naidoo.

Kilder og yderligere information: www.migraeniker.dk, www.theheadacheclinic.net, www.migraine-surgery-centre.com, www.hovedpineforeningen.dk, www.heraldsun. com.au, www.hovedpinesagen.dk, www.migrainetrust. org, www.headachemag.org, www.archneur.jamanetwork. com samt www.migraine-help.co.uk/changed-lives-a-51. html, hvor man kan læse om andre patienter, der har fået foretaget samme kirurgiske indgreb som Chanel.

Patient testimonials kan ses her: http://www.theheadacheclinic.net/#!/cwqj/Tag/international

Horton hovedpineforening Horton Hovedpineforening er patientorganisation for hortonpatienter og andre hovedpineramte. Horton Hovedpine, der også kaldes selvmordshovedpine, ytrer sig som meget stærke, ofte invaliderende smerteanfald. Danske lægers viden om sygdommen er desværre meget begrænset, hvilket kan resultere i årelange ventetider på korrekte diagnoser og behandling. Horton Hovedpineforening arbejder derfor målrettet på at øge kendskabet til og forskningen i Horton Hovedpine.

Ifølge Christian Hansen, der er formand for Horton Hovedpineforening, kan smerteanfaldene være så voldsomme, at både patienter og deres familier tvinges til at indrette deres liv på helt nye måder. Foreningen vil gerne bistå så mange som muligt med at komme igennem denne periode og yder derfor gratis patientrådgivning bl.a. i form af personlige samtaler med medlemmerne.

Chanels bror Karson Kilpady har lavet en rørende og meget illustrativ kort video om sin søster, hvor det tydeligt fremgår, hvor ganske forfærdeligt Chanel havde det i de seks år hun stort set dagligt havde migræneanfald og hyppigt måtte indlægges.

Se videoen på denne adresse: http://youtu.be/5fyoxqoVxig Foto: Fra Karson Kilpadys video.

Horton Hovedpineforening afholder også smertekurser, hvor man lærer at håndtere smerterne bedst muligt. Det er et vigtigt led i hovedpinepatienternes kamp for at genfinde livsglæden midt i et alvorligt sygdomsforløb. Dette arbejde kan vi kun fortsætte og videreudvikle, hvis vi får økonomisk støtte. .

Læs mere på www.hortonforeningen.dk

30

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Blodstamcelletransplantation hjælper sclerosepatienter Resultater fra 151 sclerosepatienter, der har modtaget blodstamcelletransplantation, peger for første gang på, at sygdommen for alvor kan bedres hos patienter med attakvis sclerose.

To år efter en blodstamcelletransplantation havde 50 procent oplevet en forbedring på mindst ét point på den såkaldte EDSS-skala, der bruges til at måle sclerosepatienters handicap og symptomer. Fire år efter var tallet 64 procent.

Forbedringerne gjaldt dog kun for dem med attakvis sclerose, der havde haft sygdommen mindre end ti år.

Foto: Scandinavian Stock Photo Det viser en opgørelse, som den amerikanske læge Richard Burt fra Northwestern University i Chicago har gjort af 151 sclerosepatienter, der har gennemgået en såkaldt blodstamcelletransplantation under hans ledelse på det hospital, der er tilknyttet universitetet.

Ved en blodstamcelletransplantation høster man først patientens egne blodstamceller fra knoglemarven. De lægges på køl, mens patienten får cellegift, der slår knoglemarven ud. På den måde nulstilles immunforsvaret, der hos mennesker med sclerose går til angreb på nervecellerne. Derefter får patienten sine stamceller tilbage, som så genopbygger immunsystemet.

Forhåbentlig uden den programfejl, som er skyld i udviklingen af sclerose.

Kilde: www.scleroseforeningen.dk

Kender du

Slut med ømme fødder

?

NYHED

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Superscanner sikrer mere præcis diagnose af sclerose

Hvordan påvirker sklerose hjernen, og hvordan kan man bedst lindre de ofte voldsomme symptomer? Det skal et nyt forskningsprojekt give svar på. Bag projektet står ingeniør og forsker ved Hvidovre Hospitals MR-afdeling, Henrik Lundell, som netop har modtaget Det Frie Forskningsråds talentpris.

Formålet med projektet – som bliver lavet i samarbejde med Universitetet i Leiden, Holland – er at blive bedre til at diagnosticere den frygtede sygdom, som kan være både invaliderende og dødelig. ”Sklerose-patienter oplever typisk svaghed i musklerne, træthed eller følelsestab som nogle af de første symptomer.

Med teknikken, vi får til rådighed med 7 tesla MR scanneren, kan vi følge med i, hvad der sker i hjernen, når sygdommen slår til - både i hjernens netværk som helhed og helt ind i cellestrukturen i de enkelte hjernebaner. Vi bliver altså i stand til at forstå sygdommen bedre.

Og jo bedre vi forstår den enkelte patients sygdom, jo bedre kan vi målrette behandlingen,” Foto: Scandinavian Stock Photo forklarer Henrik Lundell. ”Med den nye scanning vil vi bedre kunne følge, hvordan patientens hjerne reagerer på en bestemt behandling,” forklarer han.

Kilde: www.hvidovrehospital.dk

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

31

Psykiske symptomer kan være forvarsel om demens Forskere fra Washington University School of Medicine har fulgt 2.400 ældre i op til syv år. Deltagerne var uden tegn på kognitiv svækkelse ved undersøgelsens start, men halvdelen af dem udviklede hukommelsesbesvær og andre kognitive problemer i studieperioden. Forskerne kunne derefter sammenligne begge grupper af ældre, hvor der generelt sås en øget forekomst af såkaldt ikke-kognitive symptomer i takt med at deltagerne blev ældre.

Irritabilitet, nedtrykthed og forstyrrelser i døgnrytmen kan være tidlige symptomer på demens. Symptomerne ses også hos mange ældre, der ikke udvikler demens, men er væsentligt hyppigere og mere udtalte hos ældre, der senere får en demensdiagnose.

Ved sammenligning grupperne imellem, viste det sig, at depression forekom omtrent dobbelt så hyppigt hos gruppen, der senere udviklede kognitiv svækkelse, men det er uklart om demens og depression er manifestationer af de samme underliggende sygdomsforandringer i hjernen Med hensyn til dagliglivets praktiske færdigheder sås en meget markant forskel. I den kognitivt intakte gruppe sås stort set ingen problemer, hvorimod det gik støt ned ad bakke med næsten samtlige praktiske færdigheder i gruppen, der udviklede kognitiv svækkelse.Resultaterne bekræfter, at tab af praktisk funktionsevne udgør en forholdsvis specifik og tidlig indikator på mulig demensudvikling. Undersøgelsen er publiceret i det ansete fagtidsskrift Neurology.Kilde: www.videnscenterfordemens.dk Foto: Scandinavian Stock Photo

Prævention med hormonmidler kan øge risikoen for gliom

Yngre kvinder, der bruger prævention med hormonmidler, kan efter langvarig brug have en øget risiko for at udvikle gliom, som er en sjælden form for hjernesvulst. Risikoen gælder både hormon i tabletform (p-piller) og spiral med hormon.

Det viser tal fra en ny undersøgelse, som forskere ved Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelse står bag. Undersøgelsen viste en tilsvarende sammenhæng mellem langvarig brug af hormonprævention og udvikling af de livstruende hjernesvulster glioblastoma multiforme – en undertype af gliom.

På trods af det alvorlige fund maner forskerne bag til besindighed. De vil ikke råde kvinder til at stoppe med at bruge hormonFoto: Scandinavian Stock Photo prævention på baggrund af de nye resultater. ”Gliomer er en sjælden form for kræft. Så det er vigtigt at sætte de nye tal i perspektiv. Selv om vores resultater bekræftes, er der tale om en meget lille ekstra risiko. Vores undersøgelse er én af de første undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem hjernesvulster og hormoner hos kvinder før overgangsalderen. Og da gliomerne er sjældne, er der kun relativt få patienter med både brug af hormonmidler og gliom. Det betyder, at det er nødvendigt at gentage undersøgelsen på større grupper af patienter, for at se om de viser det samme,” siger David Gaist, professor i neurologi ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, som sammen med en række kolleger står bag den nye forskning.

Kilde: www.cancer.dk

SELVMORDSHOVEDPINE ”Da jeg blev ramt af Horton Hovedpine, ændrede mit liv sig fra at være trygt og sikkert med mange mennesker omkring mig. Før var jeg en handlekraftig kvinde, men siden da har jeg været trist og modløs, og jeg Horton Hovedpineforening er en lille er bange for, hvad fremtiden patientforening, der aldrig får sit eget bringer mig og min familie. indsamlingsshow på TV. Derfor mangler Den hjælp, jeg får gennem vi DIN støtte. Støt Horton Hovedpineforening patientforeningen Horton Hovedpineforening, kan beskrives ganske kort: Den har givet med et beløb. Gå ind på vores hjemmeside mig håbet og troen på et liv tilbage.” www.hortonforeningen.dk og klik på STØT OS

Støt hovedet

– eller ring på tlf. 23 24 26 43. Så er du godt i gang med at hjælpe et menneske.

Horton Hovedpineforening hjælper patienter med hovedpinesmerter – især ofre for Horton Hovedpine, der også kaldes selvmordshovedpine.

Horton Hovedpine gør så ondt, at det føles, som om man bliver stukket i øjet med en kniv, der langsomt bliver drejet rundt. Mange patienter venter i årevis på at få en diagnose. Vi har brug for en håndsrækning fra dig, så vi fremover kan hjælpe mange flere som Lise til at få et så normalt liv som muligt på trods af sygdom.

Lise Winther, 52 år og hortonpatient

Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 23 24 26 43 www.hortonforeningen.dk

32

NYHED

Ny behandling til psoriasis og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har netop godkendt en ny ikke-biologisk tabletbehandling, Otezla, til behandling af psoriasis og psoriasisgigt. Det giver patienter med disse kroniske og invaliderende sygdomme en ny behandlingsmulighed. Det er en god nyhed, da flere end 8 ud af 10 psoriasispatienter siger, at der er behov for nye og bedre behandlinger.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

L

ægemiddelvirksomheden Celgene, som netop har fået godkendt lægemidlet Otezla, står også bag verdens første og største afdækning af 3.426 psoriasispatienters udfordringer i 7 lande verden over samt interviews med 781 reumatologer og hudlæger i Nordamerika og Europa.

Resultatet af den meget store undersøgelse blev præsenteret ved en stor event i Amsterdam i oktober sidste år, hvor patienter, lægefaglige specialister og videnskabsjournalister fra mange lande i Europa, USA og Canada deltog.

Psoriasis påvirker livskvalitet og sociale liv i alvorlig grad Psoriasis er en såkaldt immunmedieret, ikke-smitsom og inflammatorisk, kronisk hudsygdom, som manifesterer sig forskelligt.

Pletpsoriasis er den hyppigste form for psoriasis, som omkring hovedparten af alle med psoriasis lider af. Sygdommen viser sig ved tykke røde pletter på huden, der er dækket med sølvhvide skæl. Disse pletter eller plaques opstår typisk på albuer, knæ, nedre del af ryggen og i hovedbunden. Psoriasis påvirker patienternes livskvalitet, sociale liv samt evnen til at udføre daglige aktiviteter, arbejde eller studere og rammer i øvrig begge køn i lige høj grad.

Psoriasis, som fortsat opfattes som en hudsygdom og derfor behandles af hudlæger, er rettelig en systemisk sygdom, som ikke kun manifesterer sig som psoriasis i huden, men for op til 30 % af patienternes vedkommende også som psoriasisgigt.

Psoriasisgigt kan ramme alle led og kan medføre andre sygdomme Psoriasisgigt er en smertefuld, kronisk inflammatorisk sygdom, karakteriseret ved smerter og stivhed samt hævede og ømme led, inflammation af sener og ledbånd samt på sigt nedsat fysisk formåen. Alle led kan rammes, nogle gange angribes leddene symmetrisk, andre gange ikke, men fælles er, at de angrebne led kan blive hævede og smertefulde og at en særligt smertefuld variant medfører alvorlig deformitet af finger- og tåled.

Psoriasisgigt rammer nogenlunde ligeligt både mænd og kvinder og typisk i alderen mellem 30 og 50 år, selv om psoriasisgigt også ses debutere i barndommen hos nogle særlig hårdt ramte.

Ud over at være diagnosticeret med Psoriasis er en autoimmun relateret, kronisk, inflammatorisk sygdom, som manifesterer sig dels i huden overalt på kroppen og dels i en række tilfælde i leddene. Psoriasis er grundlæggende ikke er en hudsygdom, men en systemisk sygdom, der påvirker hele kroppen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

psoriasis og psoriasisgigt, tiltræder der ofte andre sygdomme til de ramte. Således er der en forøget risiko for at få alvorlig ødelæggelse af led på grund af gigt, udmattelse så det bliver vanskeligt at arbejde og sove, hjerte-kar-sygdom som blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk, stærk overvægt og det såkaldte metaboliske syndrom, som dækker over fedme, kolesterolforstyrrelse og type-2 diabetes. Derudover er der en øget risiko for at få kræftsygdom og Crohns sygdom. Endelig viser Celgenes undersøgelse, at psoriasispatienter og patienter med psoriasisgigt har en væsentlig reduceret livskvalitet, er mere angste og oftere lider af depression, end resten af befolkningen.

Genetisk disposition og immunforsvarets ve og vel Forskerne har endnu ikke fuldstændigt afdækket, hvad der forårsager psoriasis, men der er generel enighed om, at der ofte er tale om en genetisk disposition, dvs. en arvelig faktor, som omkring 10 % af befolkningen har, og at årsagen til udbrud hos de mellem 2 til 3 % af befolkningen, der får psoriasis, skyldes og hænger sammen med immunforsvarets ve og vel samt en udløsende faktor som fx stress, alkohol, hudlæsion, insektbid,

Om Celgene Celgene er en global bioteknologisk virksomhed, der skaber livsforbedrende behandlinger til patienter med livstruende og invaliderende sygdomme, som myelomatose, myelodysplastisk syndrom (MDS), kræft i bugspytkirtlen, psoriasisgigt og psoriasis. Celgene siger selv, at virksomheden hver dag forsøger at udvide grænserne for, hvad der forskningsmæssigt er muligt for at kunne udvikle nye banebrydende behandlinger, der forbedrer livet for patienter samt at man arbejder med at sikre, at alle de patienter, der kan have gavn af Celgenes behandlinger også har adgang til dem. Det er altafgørende at give såvel patienter og som samfundet den fulde værdi af virksomhedens medicinske innovationer.

33

NYHED

psoriasisgigt netop godkendt Forskningen synes på nuværende tidspunkt at understøtte hypotesen, at patienter, der lider af psoriasis, har et fejlreguleret immunsystem, der involverer en overproduktion af såkaldte cytokiner og det intracellulære enzym PDE4, som findes i immunceller og som spiller en vigtig rolle i forbindelse med overproduktionen af de proinflammatoriske cytokiner. Det er disse forandringer, der kan resultere i fortykket, rød, kløende og skællet hud.

Illustration: Celgene. hotrexat eller psoralen og ultraviolet-A lys. Derudover er Otezla blevet godkendt til behandling af psoriasisgigt, enten alene eller i kombination med sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler hos voksne patienter, som har haft utilstrækkelig respons eller som har været intolerante over for en tidligere behandling.

Den nye behandling er en oral behandling, der tages to gange dagligt og har en ny målrettet virkningsmekanisme. Lægemidlet Otezla er en såkaldt PDE4-hæmmer, der virker inde i cellen og svækker sygdomsaktiviteten. ”Det er altid interessant, når der kommer nye behandlingsmuligheder. Det øger mulighederne for at give patienter med psoriasisgigt en optimal behandling. Derfor er jeg glad for, at Otezla nu er godkendt,” siger professor Bent Deleuran, reumatologisk afdeling, Århus Universitetshospital.

brandsår eller medicin som lithium, der anvendes som antidepressivt middel, og anti-malariamidler.

Det står i dag dog klart, at psoriasis bryder ud som følge af en pludselig ubalance i immunsystemet, der sætter en negativ proces i gang i kroppen. Derfor leder forskerne nu efter defekter i generne.

Andre forskere arbejder ihærdigt med at udvikle bedre medicin, der kan behandle de forskellige typer af psoriasis så godt, som det lader sig gøre.

Nyt lægemiddel virker inde i cellerne og hæmmer sygdomsaktiviteten Om end der ikke er tale om en kur, så er det rigtig godt nyt for mange psoriasisplagede, at lægemidlet Otezla netop er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Otezla er således et lægemiddel med en ny virkningsmekanisme og det er samtidigt den første behandling i en helt ny kategori af systemiske, ikke-biologiske behandlinger til psoriasis og psoriasisgigt, der imødekommer et hidtil udækket medicinsk behov.

Otezla er blevet godkendt til behandling af to indikationer, hvoraf den ene er indiceret til behandling af moderat til svær kronisk pletpsoriasis hos voksne patienter, som ikke responderer på, eller som har en kontraindikation over for, eller er intolerante over for anden systemisk behandling, herunder ciclosporin, met-

Stort behov for nye og bedre behandlinger Flere end 8 ud af 10 – svarende til 85 % – af alle patienter, der lider af psoriasis eller psoriasisgigt, efterspørger bedre behandlinger. Dette understreges også af, at mere end hver anden patient eller 57 %, der anvender traditionelle, orale behandlinger, stopper deres behandling, enten fordi effekten er for lille eller fordi de får for mange bivirkninger af medicinen. I patientgruppen, der anvender biologiske behandlinger, stopper 45 % behandlingen.

Det er derfor en logisk konklusion, at de 170.000 danskere med psoriasis eller psoriasisgigt på samme måde oplever et stort behov for nye og bedre behandlinger.

“EMA-godkendelsen af Otezla er et vigtigt fremskridt for at forbedre livet for patienter med psoriasis og psoriasisgigt. Disse sygdomme er invaliderende og påvirker patienternes livskvalitet markant, så vi er glade for, at vi nu kan tilbyde patienterne en livsforbedrende behandling,” siger Bengt Gustavsson, medicinsk direktør, Celgene Nordic.

På Verdenssundhedsorganisationen WHO’s 67. World Health Assembly i maj 2014 blev der i øvrigt udarbejdet en resolution, der opfordrede medlemslandene til at arbejde mere på at øge opmærksomheden om psoriasis og bekæmpe stigmatisering af personer med sygdommen.

Det nye lægemiddel Otezla, der er baseret på små molekyler, er en oral hæmmer af fosfodiesterase type 4 , forkortet PDE4, som er specifik for cyklisk adenosinmonofosfat, cAMP. Hæmningen af PDE4 resulterer i øgede niveauer af intracellulære cAMP. Dette menes indirekte at regulere produktionen af inflammatoriske signalstoffer. Den eksakte virkningsmekanisme af Otezla hos patienter med psoriasis og psoriasisgigt er ikke helt afklaret.

Læs mere om hæmning af PDE4 på www.discoverpde4.com

Den mest almindelige form for psoriasis er pletpsoriasis, som omkring hovedparten af alle med psoriasis lider af. Sygdommen, der kan være meget belastende, viser sig ved tykke røde pletter på huden, der er dækket med sølvhvide skæl. Illustration: Celgene.

34

NYHED

En lang række leukæmipatienter, herunder en taknemmelig kone til en mand med diagnosen, kunne med glæde og optimisme fortælle om, hvordan ny medicin har sikret hans fortsatte overlevelse og et godt helbred uden sygdomstegn. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Behandlingen af leukæmi mere og mere effektiv Leukæmi er en sygdom, der opstår i knoglemarvens bloddannende stamceller, som normalt producerer tre hovedtyper af blodceller, nemlig røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader, men som typisk begynder at producere defekte hvide blodlegemer, når man får leukæmi. Inden for de seneste årtier er der sket kvantespring i forhold til behandling af leukæmi under et, således at forskerne i dag regner med, at leukæmi inden for de nærmeste tre til fire år ikke længere vil være en sygdom, man dør af, men en sygdom man lever med, også for så vidt angår de mere alvorlige typer af leukæmi. Det kom frem på American Society of Hematology’s 56. kongres i San Francisco for nylig.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, San Francisco: Leukæmi kaldes også blodkræft og dækker over forskellige sygdomme i blodet. Leukæmi er således en samlebetegnelse for en lang række kræftsygdomme, som rammer forstadier til blodceller og stammer fra det bloddannende væv i knoglemarven. Helt overvejende er det tilstande med ondartet eller ukontrolleret vækst af kloner af hvide blodlegemer, dvs. leukocytter. Disse kan stamme fra forskellige forstadier til

hvide blodlegemer. Der findes overordnet set fire forskellige hovedgrupper, som er baseret på, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig og hvor alvorligt forløbet er. Hovedgrupperne er akut og kronisk lymfatisk leukæmi samt akut og kronisk myeloid leukæmi, sygdomme som igen kan inddeles i talrige undertyper med indbyrdes forskellige symptomer og behandlingsresultater.

Når leukæmi er kronisk, er sygdommen sædvanligvis langsomt fremadskridende, mens de akutte tilfælde typisk forværres hurtigt. Akut leukæmi rammer oftest børn, mens voksne får både akutte og kroniske leukæmier. Hyppigheden stiger med alde-

NYHED ren. Leukæmi er med godt 500 nye tilfælde om året en sjælden sygdom, men er til gengæld den mest almindelige kræftform hos børn, der typisk får akut leukæmi. Årsagen til leukæmi betragtes som multifaktoriel Årsagen til leukæmi, som tilsyneladende rammer flere end tidligere, kendes ikke til bunds, men man ved, at radioaktiv bestråling kan fremkalde leukæmi, hvilket det stigende antal leukæmipatienter i årene efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki har dokumenteret, ligesom behandling og undersøgelse med ioniserende stråling, dvs. røntgen-stråler, kan afstedkomme udvikling af leukæmi samt at visse kemiske stoffer som fx benzen, der findes i blandt andet dieselolie og cigaretrøg, kan være den bagvedliggende årsag.

Endvidere kan behandling med kemoterapi for andre kræftsygdomme også øge risikoen for senere at udvikle leukæmi.

Men som oftest er der ikke nogen god forklaring på, hvorfor den enkelte udvikler leukæmi, idet der sjældent er nogen påviselige miljøfaktorer. Årsagen betragtes således som multifaktoriel, det vil sige, at der skal flere uheldige omstændigheder til, for at en ellers normal celle udvikler sig til en kræftcelle.

ovarie-, pancreas- og prostatacancer.

Celgene stod således i San Francisco bag en af de væsentlige præsentationer af innovation inden for lægemidler til behandling af leukæmi med deltagelse af bl.a. et panel af patienter med flere forskellige typer leukæmi.

En yngre kvinde med leukæmi udtalte således, da ordet blev givet til de deltagende patienter: ”Jeg ønsker at overleve så længe som jeg overhovedet kan,” hvilket gik rent ind hos de tilstedeværende fra såvel pressen som patientorganisationer og læger. ”Og indtil videre har jeg faktisk overlevet i fem år, takket været den nye behandling.”

En anden patient blev diagnosticeret tilbage i 2005, men havde det fortsat aldeles glimrende, hvilket understregede pointen, nemlig at der er sket en kæmpestor positiv udvikling i behandlingen af leukæmi.

Behandling har værdi for den enkelte og for samfundet Det amerikanske sundhedsvæsen adskiller sig på rigtig mange måder fra det danske, idet patienter dels er nødt til at være godt – og godt nok – forsikret mod sygdom, og ved også at kræve selvbetaling i en størrelsesorden, som ville være utænkelig i Danmark. En del af den nævnte paneldiskussion Der er sket et kvangik således på omkostnintespring i behandgen ved behandlingen for ling af leukæmi de leukæmi, som en patient sidste 20 år omtalte som en langvarig På den amerikanske stressfaktor. Sat op imod kongres var hovedfordelen ved behandling budskaberne, at såvel gav regnestykket dog nye som eksisterede mening, eftersom patienbehandlinger mod leuterne overlever – her kom kæmi har vist lovende en meget skjult kritik af resultater og at der det amerikanske sunder sket kvantespring, hedssystem – og således særligt de seneste 20 også vedbliver at have år, for så vidt angår værdi for samfundet. succesfulde behandEn leukæmipatient linger, både fordi ”Når man fokuserer på løsninger til problemerne samt på innovation, så opnår udtrykte det således forskere kontinuerligt man resultater,” sagde Bob Hariri, som sidder yderst til venstre, og som er bemeget kontant: ”Det kan angriber sygdommen styrelsesformand for Celgene Cellular Therapeutics. betale sig at investere i fra andre og nye vinkFoto: Charlotte Søllner Hernø. menneskers behandling, ler, fordi eksisterende fordi folk overlever, så de eller ældre medicin fortsat kan arbejde og hele tiden forbedres og fordi nye behandlinger, dvs. ny medicin, tjene penge.” kontinuerligt bliver udviklet og godkendt og også opviser fine Sætter man således værdien af behandling for det enkelte resultater. Der sker således løbende en enorm udvikling med menneske og sandsynligheden for overlevelse op imod omkosthensyn til indsigt i de mekanismer, der fører til forbedring af leuningen af samme, er resultatet kun en fordel for alle. Ydermere kæmibehandlingerne og til forståelsen af fordelene ved forskellig falder omkostningen til den medicinske behandling hele tiden, kombination af de eksisterende behandlinger. fordi den medicinske behandling løbende bliver bedre og kræver Der er tilmed overordnet set sket en revolution i behandlingen mindre medicin eller behandling i kortere tid. af kræftsygdomme, således at behandling i stigende grad bliver Denne del af paneldiskussionen gav indsigt i nogle patientvilmere personligt tilrettet den enkelte patient, hvilket igen giver kår, som man ikke normalt tænker på i Danmark og heller ikke bedre resultater. Sagt på anden måde er behandlingen mod behøver at tænke på, men som dog satte tingene i så tilpas klart leukæmi i dag mere målrettet og dermed mere effektiv, således perspektiv, at den skandinaviske model unægtelig er det rene at langt flere overlever på den korte og den lange bane. paradis, når og hvis man skulle blive alvorligt og livstruende syg af leukæmi eller anden sygdom.

Patienter overlever nu i stigende grad For hvor udgiften til behandling er et centralt spørgsmål for Den amerikanske medicinalvirksomhed Celgene, som er en interpatienter i andre lande, herunder i USA, så er det ikke eller i hvert national lægemiddelvirksomhed, der siden 1986 har arbejdet på fald sjældent et issue i Danmark. at forbedre livet for patienter med kræft og invaliderende inflammatoriske sygdomme, har mere end 200 kliniske forsøg over hele Udviklingen ser meget lovende ud verden i gang med potentielle nye lægemiddelstoffer til patienter Bob Hariri, som både er læge og ph.d., deltog aktivt i flere sammed hæmatologisk kræft og kræft med solide tumorer herunder menhænge. Hariri er bestyrelsesformand og grundlægger af en myelomatose, myelodysplastisk syndrom, kronisk lymfocytisk division af Celgene, nemlig Celgene Cellular Therapeutics, som leukæmi (CLL), non-Hodgkins lymfom (NHL), glioblastom, og har specialiseret sig i forskning inden for store medicinske poten-

35

36

NYHED

I tilknytning til American Society of Hematology’s 56. kongres i San Francisco var der tillige enorme udstillingshaller med præsentation af medicin mod leukæmi fra lægemiddelvirksomheder i hele verden. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Optimisme og positiv interesse prægede i usædvanlig grad udstillere og deltagere i San Francisco. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

tialer, stamceller og moderkager, og udvikler lægemidler til bl.a.

Crohns og hæmatologiske sygdomme, dvs. leukæmi, herunder myelomatose.

Bob Hariri deltog sammen med andre kapaciteter i en anden panelpræsentation, og han gav på forbilledlig vis indblik i de innovative landvindinger, der ses i disse år inden for behandling af leukæmi. ”Hvis vi ser på alternativet, så går det rigtig godt,” sagde Bob Hariri om status i forbindelse med behandling af leukæmi i dag. ”Når man fokuserer på løsninger til problemerne samt på innovation, så opnår man resultater. Vi er i dag sikre på, at vi inden for de næste to til tre år vil finde den endelige kur, men udfordringen ligger fortsat i langtidsoverlevelsen. Udviklingen ser dog meget lovende ud,” sagde han meget optimistisk.

binyrebarkhormon til behandling af myelomatose, en type leukæmi, når anden behandling ikke har været effektiv og virker ved at stimulere kroppens immunsystem til selv at angribe kræftcellerne.

Myelomatose er en sjælden kræftform i knoglemarven, som rammer flere og flere mennesker, hvilket blev præsenteret på en stor presseevent under titlen ”The Latest on Blood Cancers”.

114.000 mennesker i hele verden rammes nu årligt af myelomatose, herunder 39.000 mennesker i Europa. Årsagen er blandt andet eksponering for toksiske kemikalier, som særligt unge kvinder er sårbare over for, og man har bl.a. efter World Trade Center tragedien, hvor mange mennesker blev eksponeret for giftstoffer, set en stigning af sygdommen blandt disse.

Lægemiddel stimulerer kroppens immunsystem til at angribe kræftcellerne Celgene har i det hele taget spillet en vigtig rolle i behandlingen af leukæmi, idet virksomheden også for nogle år siden identificerede et gammelt lægemiddel, der ellers var dømt ude, nemlig Thalidomid, om end nu i en lidt ændret udgave med indholdsstoffet lenalidomid under navnet Revlimid. Lægemidlet har således vist sig at have stor effekt i kombination med

Et behandlingsmæssigt gennembrug efter ændret fokus Lymfekræft eller lymfom er en fælles betegnelse for en lang række kræftsygdomme, der udgår fra en undergruppe af hvide blodlegemer, dvs. lymfocytter, som normalt findes dels i kroppens lymfeknuder, men også i stort set alle andre organer i kroppen.

Lymfom er den sjette mest hyppige kræfttype og er en af 76 typer lymfekræft. Halvdelen af patienterne med lymfom har diffuse og store B-celle lymfomer, men sygdommen betragtes imidlertid i dag som en kronisk sygdom og ikke en dødsdom.

Der er således sket et kæmpe gennembrud i behandlingen, inden for forskningen og dermed i opfattelsen af leukæmi i denne form, hvorfor patienterne nu også kan forvente at få det godt trods diagnosen.

Flere patienter med diagnosen kunne således fortælle om deres egne forløb med sygdommen. Fx Don Wright, der blev diagnosticeret for 14 år siden, men som har det rigtig godt og i øvrigt har løbet hele 83 maratonløb, siden han fik, hvad han dengang troede, var en dødsdom.

En af forklaringerne på det behandlingsmæssige gennembrud er et ændret fokus, så man nu går målrettet efter at stimulere T-cellerne og ikke efter direkte at ramme kræftcellerne. Ellers sagt på anden måde, så er det store gennembrud sket, fordi man flyttede opmærksomheden fra et ville ødelægge kræftcellerne til at støtte eller stimulere kroppens eget forsvar til selv at kunne bekæmpe disse.

American Society of Hematology’s 56. kongres i San Francisco var således præget af troen på, at behandlingen af leukæmi i den nære fremtid kun kan give anledning til optimisme på patienternes vegne.

RASK Magasinet var inviteret af Celgene.

Behandling af leukæmi Forskning i medicin mod leukæmi har ledt til virkeligt store fremskridt i behandling. På grund af forskningsresultater og ny medicin kan voksne og børn med leukæmi i dag se frem til en bedre livskvalitet og mindre risiko for at dø af sygdommen.

Ny leukæmimedicin retter i dag et præcist og målrettet angreb mod kræftcellerne og blokerer deres vækst eller destruerer dem fuldstændigt. Samtidigt med at ny cancermedicin er blevet mere effektiv, er den også blevet mindre toksisk end tidligere behandlinger var, hvilket også giver bedre overlevelse og bedre livskvalitet for patienterne.

Innovation er i færd med at betyde ændret behandlingsstrategi fra one-size-fits-all behandling til personlig medicin eller præcisionsmedicin, hvor den genetiske og molekylære profil på den enkelte patient definerer den bedste behandlingsstrategi for denne. Fortsat research indgyder således håb om, at endnu flere mennesker med sygdommen vil kunne behandles med succes.

Kilde: American Society of Hematology.

Spring ventetiden over og bliv opereret for grå stær -med tilskud Få øjenlaserbehandlingen udført på vores klinikker i Hamborg eller Berlin med over 11.000 kroners tilskud fra Danske Regioner

EuroEyes tilbyder danske patienter at blive opereret i trygge rammer på vores topmoderne danskejede klinikker i Hamborg eller Berlin.

Tilskuddet er til personer med +/- 6 dioptrier, forskel i synsstyrke større end 3 dioptrier eller bygningsfejl større end 3 dioptrier.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark og har en operationsdækning vil en sådan behandling koste 2.038 kroner for begge øjne.

Er du ikke medlem af Sygeforsikringen Danmark vil der være en egenbetaling på 13.588 kroner for begge øjne.

Klaus Brandt fra Gram, fire timer efter operationen.

Vi sørger for en operation uden ventetid med den nyeste ReLEx smile behandling fra Zeiss, forundersøgelse af læge, reservering af tid på klinikken, og kørselsvejledning.

Kontakt os på tlf. 7876 4777 eller mail til info@euroeyes.dk og hør nærmere.

Læs flere detaljer på euroeyes.dk

EuroEyes er Europas førende klinikgruppe inden for øjenlaser- og linseoperationer.

Du finder mere information på www.euroeyes.dk

KØBENHAVN

I

AARHUS

I

AALBORG I ESBJERG I HERNING TLF: 7876 4777 I EUROEYES.DK

I

HAMBORG

I

BERLIN

Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl

Via et nye EU Direktiv kan alle danske patienter få foretaget en øjenlaserbehandling i udlandet uanset ventetiden i Danmark og efterfølgende få refunderet omkostninger efter den offentlige takst (DRG Takst).

“

Jeg har det pragtfuldt.

Jeg ser nu allerede bedre på det opererede øje end jeg gjorde før - fantastisk!

38

NYHED

Intet spor af leukæmi efter medicinsk behandling For fire år siden blev Johnny Larsen diagnosticeret med kronisk myeloid leukæmi, dvs. blodkræft, som er en sygdom, der indtil for få år siden var ensbetydende med, at man kun havde 3-5 år tilbage at leve i. Da han blev syg, fik han besked om, at han fra nu af skulle tage medicin hver dag resten af sit liv. Men Johnny har været heldig. Han reagerede så positivt på medicinen, at han i foråret 2014 blev tilbudt forsøgsvis at blive taget ud af behandling. I dag er han medicinfri, men under konstant overvågning. Ingen ved, om sygdommen kommer tilbage, men Johnny er optimist.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

J

ohnny Larsen er 57 år og postbud i Horsens. Han er kendt blandt kolleger og venner for sin arbejdsomhed og sit smittende gode humør. For lidt over fire år siden fik han konstateret kronisk myeloid leukæmi (CML) – en sjælden og livstruende form for blodkræft. I Danmark opdager man 60-70 nye tilfælde af sygdommen om året, og man ved ikke, hvorfor man får den. Den rammer stort set lige mange mænd og kvinder.

Forud for at Johnny fik den chokerende besked, havde han været igennem en svær periode i sit liv. Han var blev skilt og havde henover nogle måneder tabt næsten 20 kilo. I begyndelsen tilskrev han sin ringe appetit, sin tiltagende træthed og sit store vægttab den vanskelige skilsmisse, og han havde ingen mistanke om, at noget andet kunne være på spil.

Blodprøver viste for mange hvide blodlegemer Vægttabet fik ham dog til at gå til lægen. Det var en mandag i begyndelsen af september 2010. Forude ventede nogle dage, han aldrig vil glemme. Hans blodprøver viste, at der var alt for mange hvide blodlegemer i hans blod, og derfor blev han sendt ekspres til undersøgelse på Århus Universitetshospital. Inden ugen var omme, havde han fået vished om, at han havde en alvorlig sygdom, som han ville komme til at leve med resten af sit liv.

Kronisk myeloid leukæmi – CML CML var indtil for ca. 12 år siden en sygdom med en dårlig prognose. De fleste patienter døde inden for 3-5 år efter diagnosen. Siden er overlevelsen blevet stærkt forbedret, primært på grund af lægemidlet Glivec. Fra den ene dag til den anden blev der skabt håb om, at flertallet af CML-patienter kunne se frem til et normalt langt liv. Hvis de vel at mærke tog medicinen dagligt – resten af deres liv.

Da Glivec blev godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder i foråret 2001 ryddede Time Magazine sin forside med en historie om, at her var en længe ventet målrettet kræftbehandling, der virkede: Den medicin, som Johnny Larsen har fået gennem fire år, er en videreudvikling af Glivec.

Det er professor Jesper Stentoft fra den hæmatologiske afdeling på Århus Universitetshospital, der står i spidsen for den danske del af det studie (ENESTFreedom = Nilotinib Treatment-free Remission Study in CML Patients), der undersøger, om det er muligt, at tage CML-patienter ud af behandling, uden at de får tilbagefald.

Der diagnosticeres 60-70 tilfælde af CML om året i Danmark.

Lægerne er af gode grunde yderst forsigtige med at tale om helbredelse. Kun tiden kan vise, om det rent faktisk er det, der er tale om.

Det hele virkede forvirrende og uvirkeligt. Godt nok havde han fået besked om, at selvom det var en alvorlig sygdom, så fandtes der en forholdsvis ny type medicin, Glivec, der med stor sandsynlighed kunne hjælpe ham. I hvert fald forlænge hans liv. I tiden op mod årtusindeskiftet havde amerikanske forskere udviklet den avancerede medicin, der målrettet angreb de molekylærbiologiske forandringer, som ligger til grund for sygdommen, og den havde vist overraskende positive resultater. Men før lægerne i Århus kunne sige noget med sikkerhed, måtte man se, om han reagerede rigtigt på medicinen.

Medicinsk behandling hver eneste dag resten af livet Da Johnny blev klar over, at alt tydede på, at han alligevel ikke skulle dø foreløbig vendte hans livsenergi tilbage, og han havde endda så meget overskud, at han fandt sig en kæreste. Det var Ingelise, som han mødte en dag, mens hun sad og lugede ukrudt på fortovet foran sit hjem. Han tog mod til sig og inviterede

hende ud at spise. Det blev starten på et nyt forhold og et nyt liv.

Johnny har dog beholdt sine egen gamle lejlighed, som han med et grin kalder Horsens største walk-in-closet – han kommer der ikke så tit. For at forstå Johnnys særlige støbning, hører det med til historien, at han aldrig tog så meget som én sygedag fra sit job som postbud. Nogen kylling er man jo ikke.

Som dagene og ugerne gik begyndte Johnny at forlige sig med sin nye situation. Han passede sit arbejde og tog sin medicin to gange om dagen, som han havde fået besked på. Ingen slinger i valsen og ingen sygedage. Samtidig havde han stille og roligt opbygget en helt ny vennekreds. Det var som om, han var startet på et helt nyt liv. Men vel at mærke et liv med en medicin, han aldrig ville komme af med. En medicin, der hver eneste dag ville minde ham om, at tog han den ikke, som han havde fået besked på, så kunne hans liv blive kort. Til billedet af Johnny hører, at han altid har dyrket masser af sport, cyklet de 12 kilometer frem og tilbage til arbejde og interessereret sig for alternativ medicin.

Efter at Johnny havde fået lidt mere ro på sit liv og accepteret sin nye situation, begyndte han at meditere: ”Jeg tænkte, at min krop havde brug for al den hjælp, den kunne få,” forklarer han. Meditation er fortsat en fast del af hans hverdag.

I årene der passerede gik Johnny til løbende kontroller på sygehuset, og hver gang fik han besked om, at hans sygdom var under kontrol, at tallene så fine ud.

Intet spor af sygdom i blodet og nu uden medicin På den medicinske front var der således kommet gang i en hel ny udvikling i behandlingen af kronisk myeloid leukæmi. Rundt om i verden var man begyndt forsøgsvis at tage de CML-patienter, som reagerede optimalt på medicinen, helt ud af behandling.

Man talte ikke om helbredelse. Det er der stadig ingen, der tør med en så alvorlig og kompliceret sygdom, men man begyndte

Johnny Larsen er 57 år og postbud i Horsens. Han er en af indtil videre 11 danske patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML), der er blevet tilbudt at stoppe med den pillebehandling, som hidtil er blevet anset for at være livslang. Foto: Privatfoto. under streng overvågning i kontrollerede studier at se på, hvad der mon ville ske, hvis man tog de patienter ud af behandling, hvor man reelt ikke længere kunne se spor af deres sygdom i blodet. Det er en lille gruppe, men tanken om en mulig helbredelse begyndte at melde sig hos de læger, der har specialiseret sig i blodkræft.

Johnny havde end ikke drømt, at det kunne komme så vidt.

Men en dag i foråret 2014 blev han ringet op af professor Jesper Stentoft fra Århus Universitetshospital. Han forklarede, at hans tal var så gode, og havde været det uafbrudt i tre år, at han ville tilbyde ham at blive en del af et internationalt studie, hvor man under nøje overvågning tager CML-patienter helt ud af behandling. Fra den ene dag til den anden.

Afleverede pillerne men dog ikke livslang garanti Johnny husker den dag i maj, hvor han kunne tage ind på hospitalet og aflevere resten af sine piller. Det var en ubeskrivelig lettelse og en befrielse, der naturligvis også var krydret med den løftede pegefinger fra lægen, at der jo ikke er livslang garanti for at sygdommen ikke vender tilbage.

I dag er Johnny en fri mand. En lykkelig, taknemmelig og medicinfri mand. En gang om måneden afleverer han en blodprøve og får svaret nogle dage efter. Det er nervepirrende hver gang. Når den tid kommer bliver han ringet op af Jesper Stentoft personligt.

Hidtil har budskabet været klart: ”Ingen spor af sygdom. Du fortsætter bare.

Ophøret med den medicinske behandling er sket som en del af et stort internationalt studie og er blevet muligt, fordi medicinen i Johnny Larsens tilfælde har vist sig at være så effektiv, at sygdommen ikke længere kan spores i blodet. Det er nu seks måneder siden og sygdommen er ikke vendt tilbage. Han er selvsagt en meget glad mand. Foto: Privatfoto.

40

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Danskerne vælger ofte en alternativ behandling

Danskerne søger ofte hjælp hos behandlere uden for det offentlige sundhedsvæsen. Inden for det seneste år har således 27 procent af den voksne befolkning modtaget én eller flere former for alternativ behandling, såsom akupunktur, zoneterapi, homøopati og healing, svarende til omkring 1,2 mio. danskere. I 1987 var det kun hver 10., der havde modtaget alternativ behandling inden for det seneste år.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Her har 13.797 danskere i 2013 svaret på spørgsmål om alternativ behandling.

Det er især kvinder, der bruger alternativ behandling. I alt har 34 procent af kvinderne modtaget én eller flere former for alternativ behandling mod 20 procent af mændene. Det er især kvinder i alderen 25-54 år, hvor cirka fire ud af ti har brugt alternativ behandling inden for det seneste år.

Tidligere studier viser, at når danskerne søger alternativ behandling, er det primært for at behandle milde symptomer eller lidelser, forebygge sygdom eller for at opnå øget velvære.

Desuden bruges alternativ behandling ofte som ét af flere behandlingstilbud i tilfælde af sygdomme og dermed som et supplement til de behandlingstilbud, der gives fra det offentlige sundhedssystem.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Danske retter kan godt være sunde Som opfølgning på kampagnen ”Danmarks Nationalret” udgiver Fødevarestyrelsen nu hæftet ”Danske Retter”. Heri kan du finde opskrifter på 18 klassiske retter, som alle er gjort lidt sundere – uden at der er gået på kompromis med smagen eller genkendeligheden.

Alle 18 retter er gennemtestet, således at smag, men også brugervejledningen, er i top. Fødevarestyrelsen har samtidig justeret opskrifterne, således at de alle er sundere varianter. Flere af opskrifterne opfylder kriterierne for Nøglehullet, mens andre blot er gjort lidt sundere. Fælles for opskrifterne er dog, at der ikke er blevet gået på kompromis med hverken smag eller genkendelighed af retten. Retterne er stadig de gode klassiske retter.

De fleste tænker måske, at en hel uge med danske klassiske retter ikke ligefrem er sundt. Men det kan faktisk godt lade sig gøre at sammensætte en sund ugeplan for aftensmaden med danske klassikere.

Hæftet giver nemlig afslutningsvis et eksempel på, hvordan du kan lave en ugemadplan, hvor der er tænkt på variation, men samtidig også på madspild. Ugen afsluttes fx med biksemad, hvori kødrester fra hele ugen bruges.

Hæftet ”Danske Retter” er trykt i 300.000 eksemplar og kan hentes i en lang række dagligvarebutikker fra uge 6.

Kilde: www.altomkost.dk

En inaktiv livsstil øger risiko for udvikling af alkoholproblemer

Det er velkendt, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for en lang række helbredsproblemer. Nu viser et stort dansk videnskabeligt studie, at fysisk aktivitet også kan kædes sammen med risikoen for at udvikle alkoholproblemer.

Studiet er foretaget af forskere på Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Alcohol and Alcoholism.

Forskerne konkluderer, at en inaktiv livsstil er forbundet med op til to gange så høj risiko for at udvikle alkoholproblemer senere i livet. Undersøgelsen omfatter mere end 18.000 deltagere i de fire såkaldte Østerbroundersøgelser i perioden 1976 til 2003. I alt cirka 4 % havde udviklet alkoholproblemer ved undersøgelsens afslutning.

Ingen fysisk aktivitet eller let fysisk aktivitet i mindre end to timer per uge, var i undersøgelsen forbundet med halvanden til to gange øget risiko for at udvikle alkoholproblemer i form af alkoholafhængighed eller skadeligt alkoholforbrug.. Der var ikke nogen forskel på, om man var meget eller moderat fysisk aktiv. Det vil sige, at selv let fysisk aktivitet i to til fire timer om ugen var forbundet med en næsten halvering af risikoen for udvikling af alkoholproblemer senere i livet – i forhold til dem, der var inaktive. Det gælder både mænd og kvinder. Undersøgelsen kan ikke sige noget om baggrunden for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og udvikling af alkoholproblemer.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Når kosten får kroppen til at gå balalajka

Hver 7. kvinde har en hormonforstyrrelse, der mindsker hendes fertilitet og giver øget risiko for overvægt, insulinresistens og diabetes. Forstyrrelsen hedder PCO eller PCOS (polycystisk ovarie-syndrom), og kan behandles medicinsk eller med kostomlægning. Ny e-bog hjælper PCO-ramte kvinder til den rigtige kost.

Behandlingen af PCO består ofte af en kombination af medicin og vægttab. Men gynækologer og kostvejledere med speciale i PCO beretter, at kvinder kan komme lige så langt ved en kostomlægning. Den PCO-venlige kost indeholder færre og langsommere kulhydrater og udelukker dermed almindelige, dagligdags fødevarer som fx hvedemel, kartofler og visse frugter.

Den digitale kogebog ‘PCO-venlige opskrifter – din genvej til nem og naturlig hverdagsmad’ er et bud på førstehjælp til at komme i gang med en nem og kost-korrekt hverdag. Bogen er skrevet af Line Hviid, der selv fik en PCO-diagnose for flere år siden, og som på egen krop har oplevet, hvor stor en forskel den rigtige kost kan gøre. ’PCO-venlige opskrifter’ indeholder mere end 50 PCO-venlige opskrifter, tips til sammensætning af hele måltider fra morgen til aften, samt forfatterens personlige beretning om vejen til PCO-venlig kost. Bogen vil kunne købes online via www.linesopskrifter. dk til 30 kr.

Kilde: www.linesopskifter.dk

41

Børn helt ned til 11 år ryger e-cigaretter

Unge og børn helt ned til 11-årsalderen ryger e-cigaretter, det vil sige elektroniske cigaretter. Samlet set har syv procent af de 11-, 13- og 15-årige røget e-cigaretter inden for den seneste måned. Det viser den første undersøgelse af forbruget af ecigaretter blandt store skolebørn. Ifølge undersøgelsen har 15 procent af de 15-årige røget e-cigaretter inden for den seneste måned, mens det gælder fem procent af de 13-årige.

Blandt de 11-årige er der én procent, der har dampet på ecigaretter inden for den seneste måned.

En tidligere undersøgelse af danskernes rygevaner fra 2012, som Sundhedsstyrelsen stod bag, viste, at tre procent af de 15-19-årige bruger e-cigaretter. Derfor kan noget tyde på, at forbruget af e-cigaretter blandt unge er steget, da forbruget blandt de 15-årige alene nu er 15 procent.

I Sundhedsstyrelsens undersøgelse blev der også spurgt til, hvilken væske man bruger i e-cigaretterne. En tredjedel af de unge svarede, at de altid bruger nikotinholdig væske. I skolebørns undersøgelsen har man ikke spurgt til, hvilken væske de unge bruger.

Forskningen i brug af e-cigaretter er endnu ikke nået så langt og det diskuteres bl.a., om der er de samme sundhedsskadelige effekter af at ryge e-cigaretter, som der er ved at ryge almindelige cigaretter. Man ved endnu heller ikke, om brug af e-cigaretter blandt børn og unge kan være starten på et forbrug af almindelige cigaretter, eller om det derimod er en hjælp til at undgå rygning af almindelige cigaretter.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Sundere mad i idrætshaller har været en succes Projekt Sundere Mad i Idrætslivet (SMIL) har på mange måder været en succes, men der er en række bump på vejen til mere sund mad i hallerne. Både løbere og børnefamilier er mere tilbøjelige til at finde vej til idrætshallens café, når der er sundere retter på menuen. Det viser erfaringerne fra projektet, som 27 små og store idrætshaller har deltaget i. Når hallerne gør op med traditionelle tredje halvlegs-retter og tilbyder sundere alternativer, så tiltrækker det nye kundegrupper, og hallerne kommer i højere grad til at fungere som et lokalt samlingssted, hvor folk mødes på tværs af alder og idrætspræferencer.

Evalueringen af SMIL-projektet, som Kræftens Bekæmpelse står bag, viser, at der er en række bump på vejen til sundere

Ny opskriftsbog fra ISIS – Spis mere Sundt ISIS følger op på efterårets kogebogssucces ”Det søde liv uden tilsat sukker” med en ny kogebog med opskrifter til alle dagens måltider. ”Spis mere sundt” kommer med konkrete bud på hverdagsretter, mellemmåltider og snacks uden tilsat sukker, men under hensyntagen til den søde tand, så det hele ikke bliver alt for kedeligt.

Med bogen i hånden er der grobund for at lave mad, som alle i familien kan tilslutte sig uden at rynke på næsen – samtidig med, at der spares på indtaget af kalorier.

Med ”Spis mere sundt” får man mere end 40 opskrifter på velsmagende retter, hvor der er taget højde for alle de officielle anbefalinger. Man får helt konkrete, praktiske bud på, hvordan alle dagens hovedmåltider kan sammensættes – morgen, middag og aften. Derudover har ISIS tilføjet opskrifter på lækre desserter, mellemmåltider og slik & guf.

Det gode er bare, at ISIS har lavet dem i en version uden tilsat sukker.

Prøv fx ’French-toast med smørepålæg’ til morgenmad, ’Quinoa-kål-salat’ til frokost, ’Cornflakes-paneret laks med dampet grønt’ til aftensmad, ’Pistaciekage med hindbærmarengs’ til dessert, ’Appelsin-mangosalat med lakridscreme’ til mellemmåltid og ’Frø-guf’ som aftenhygge. Alle opskrifter er naturligvis forsynet med kalorieberegninger.

Bogen er netop udkommet.

Kilde: www.isis.dk

mad, og det er ikke alle haller i projektet, der kan betegnes som velfungerende og økonomisk bæredygtige. Men mange er godt på vej, og de er glade for at kunne tilbyde sundere mad.

Projektets parter har udviklet konceptet Jumpfood. Her går sundere burgere og lækre sandwich iført farvestrålende emballage hånd i hånd med at gøre hallernes cafeteriaer mere indbydende. Erfaringerne fra projektet viser, at Jumpfood er en god platform at arbejde ud fra. ”Hvor der er vilje til en sundere madkultur, er der også en vej! Det kan vi se i evalueringen af projektet,” siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsens Ernæringsenhed.

Kilde: www.altomkost.dk

42

Klinisk ernæringsterapi når læge ”Start altid i tarmen,” siger Charlotte Gylling, der tilbyder klinisk ernæringsterapi. For kosten har en meget større betydning, end de fleste tænker over, fx i forbindelse med en lang række kroniske eller autoimmune sygdomme. Kosten kan således være med til at regulere hele systemet, så man får det betydeligt bedre eller ligefrem godt, næsten uanset hvad det er, man døjer med eller lider af.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

K

linisk ernæring handler grundlæggende om at bruge kost og næringsstoffer i behandlingen af syge mennesker, så deres sygdomsforløb bliver så kort og så godt som muligt. Men klinisk ernæring handler også om at hjælpe mennesker, der ikke har det godt. Klinisk ernæringsterapi tager afsæt i ernæringsforskning og retter sig mod mennesker med kroniske diagnoser eller kroniske symptomer, som ønsker at forbedre deres helbred via kost og eventuelle livstilsændringer. Man kan således lære at optimere sin kost ved kroniske diagnoser som type 2-diabetes, lavt stofskifte, irritabel tyktarm og autoimmune sygdomme eller hvis man har problemer med fx fordøjelse, overgangsalder, insulin resistens, et forstadie til diabetes, eller inflammation. For blot at nævne nogle eksempler.

Charlotte Gylling, der er fagligt særdeles godt velfunderet, idet hun er uddannet cand.scient. i klinisk ernæring, er ernæringsterapeut samt videreuddanner sig i funktionel medicin, der bruger kost og livsstilsændringer i behandling af årsager til kronisk sygdom, og har nedsat sig som selvstændig ernæringsterapeut i Furesø Kommune. Hun kombinerer sine uddannelser i klinisk ernæring og ernæringsterapi i det hun kalder klinisk ernæringsterapi. Charlotte Gylling har således lejet sig ind på den nyligt og smukt istandsatte Mosedamgaard, beliggende i Kirke Værløse, hvor der i forvejen tilbydes flere typer behandling bl.a. zoneterapi, kranio-sakral terapi, massage og wellness-behandling.

Mad udgør en daglig biokemisk påvirkning af vores celler og krop ”Kronisk sygdom betragtes i funktionel medicin som et resultat af et samspil mellem gener, miljø, kost og livsstil, hvilket betyder, at mennesker med samme diagnose, fx type 2-diabetes, kan være nået dertil af mange veje, og at de bagvedliggende årsager derfor kan være forskellige,” siger Charlotte og fortsætter: ”Funktionel medicin giver redskaber til at individualisere behandling og adressere underliggende årsager til symptomer.

Her spiller kost en vigtig rolle, da mad udgør en daglig biokemisk påvirkning af vores celler og krop og samtidig er et område, vi selv kan kontrollere.”

Inden man kommer til første konsultation hos ernæringsterapeut Charlotte Gylling vil man typisk i forvejen have udfyldt et skema, hvor man har noteret ned, hvad man har spist og drukket i løbet af to fulde dage, herunder også hvad man har indtaget af kosttilskud og medicin samt årsagen til, at man får medicin.

Klinisk ernæringsterapi når læger og medicin kun kan gøre lidt

”Dem, der først og fremmest har gavn af klinisk ernæringsterapi, er folk med kroniske diagnoser, som type 2-diabetes, lavt stofskifte, hjerte-kar-sygdom, kronisk trætheds syndrom eller autoimmune sygdomme som leddegigt, cøliaki, og multipel sklerose,” forklarer Charlotte Gylling. ”Det vil sige nogle af de diagnoser, hvor læger og medicin ikke kan gøre hele arbejdet og hvor det kræver, at man går ind og laver livsstils- og kostændringer, som det er svært at gøre alene. Man skal jo også have noget viden et sted fra og det kan man få her.

Det, man som ernæringsterapeut gør, er, at man ved første møde får hele klientens helbredshistorie, idet man mere tager udgangspunkt i klienten end i diagnosen, for der kan være mange veje frem til en diagnose. Man tager udgangspunkt i et helhedsbillede og finder ud af, hvordan patienten er nået dertil, hvor den pågældende er i dag, idet der kan være hændelser undervejs i livet, der måske har ført dem dertil, hvor de er. Man taler således om at finde fysiologiske forstyrrelser, der ligger hos den enkelte person. Det kan fx være, at en person lider voldsomt af allergi, men at problemet måske ligger i tarmen, som derfor først skal behandles.”

Inflammatorisk fedt sender markører rundt i hele kroppen ”Det man forsøger, er at lytte til klienten, for hvis man skaber et Charlotte Gylling har som cand.scient. i klinisk ernæring kompetence til at analysere sammenhænge mellem kost og sygdom og til at vejlede, undervise og behandle syge med kost og næringstilskud i eller uden for hospitalsmiljøet. Foto: Charlotte Søllner Hernø.

43

og medicin ikke rækker Charlotte Gylling tilbyder individualiseret kostvejledning i wellnesscentret Solar Plexus på Mosedamgaard i Kirke Værløse.

Foto: Charlotte Søllner Hernø. dermed forbedre kroppens regulering af blodsukkeret. Og der er yderligere en øget risiko for visse former for cancer, hvis man har type 2-diabetes, hvor den fælles underliggende sammenhæng måske er inflammation i kroppen.,” pointerer Charlotte Gylling.

’rum’, der er trygt nok, så ved klienten ofte godt, hvad det er, han eller hun selv skal gøre og så kan man støtte den pågældendes fornemmelser for, hvad den enkelte skal gøre.”

Så mange kommer selv frem til svaret? ”Ja, det sker tit. Det, jeg kan gøre, er at jeg kan bekræfte videnskabeligt, ud fra den viden jeg har, hvad man ved. Hvis der fx er tale om en cancerpatient, der samtidigt er overvægtig, så har de fleste en fornemmelse af, at overvægten ikke er hensigtsmæssig. Særligt hvis der er tale om meget fedt omkring livet, så vil der være ekstra inflammation i kroppen. Og man ved, at et inflammatorisk miljø ikke er godt for en cancer prognose, hvilket flere studier viser. Når man får en cancerdiagnose, kan man måle, hvor inflammatorisk man samtidigt er via noget, der hedder hs-CRP. Sagt på anden måde, så har et studie fx vist, at prognosen i forhold til overlevelse for patienter med et tal over 1 ved diagnosetidspunkt er meget værre end for dem, der har et tal under 1. Det betyder, at man som cancerpatient kan tænke på miljøet i kroppen – et miljø man vel at mærke kan påvirke. Hvis man har fedt omkring livet, dvs. inflammatorisk fedt, og hvis der bliver dannet inflammatoriske markører i fedtvævet, så kommer det rundt i hele kroppen. Det er således ikke befordrende for helbredet ” forklarer Charlotte Gylling. ”Men det er selvfølgelig ikke noget folk skal tænke på, mens de er i kemobehandling, men noget, der kan ske efterfølgende.”

En diæt med få kulhydrater og meget fedt virker bedst ”Der er også ofte et problem med overvægt og insulinresistens, hvor et vægttab alene kan øge cellernes insulinfølsomhed og

Hvad vil du råde til, hvis man har type 2-diabetes? ”Jeg vil først høre den enkeltes historie og så vil jeg gå ind og kigge på kosten. Jeg vil se på, om kosten er blodsukkerstabiliserende nok, dvs. en kost med få raffinerede kulhydrater. Der må dog godt være komplekse kulhydrater som fuldkorn og brune ris og så skal der være godt med grøntsager, fedt og de proteiner, man har lyst til. Der er lige offentliggjort en oversigtsartikel med resultater omkring hvilken diæt, der virker bedst ved diabetes, og det er low carb – high fat diæter. Artiklen pointerer bl.a. at en kulhydratfattig kost kan sænke og nogle gange helt fjerne diabetes patienters behov for medicin. Når man spiser meget fedt, er det blodsukkerstabiliserende og lavinflammatorisk. Og det er godt, fordi blodsukkerstigninger også medfører insulinstigninger i blodet. Man skal nemlig helst have et nogenlunde stabilt insulinniveau i løbet af dagen og undgå peaks. Som ernæringsterapeut siger man derfor også altid, at hvis du får kulhydrat, så skal du også samtidigt have noget fedt og protein. Du skal ikke spise et stykke brød alene. Tag smør, nøddesmør eller pesto på.

Fedt sænker blodsukkerstigningen. Når man kigger på en diæt selv med meget fedt, så er det stadigvæk lavinflammatorisk.

En gammel undersøgelse af grønlænderes traditionelle kost viser da også, at trods indtag af store mængder kolesterol og fedt med mange omega-3 fedtsyrer, så ses der nærmest ikke hjertekar-sygdom,” forklarer Charlotte Gylling og supplerer: ”Det interessante ved fedtmolekylet er, at det er et relativt neutralt molekyle, der ikke laver samme hormonpåvirkninger i kroppen som kulhydrater. Dine celler ved, hvad de skal gøre ved det. Her er det selvfølgelig vigtigt at variere det fedt man spiser, så fedtsyrerne kommer fra mange kilder som planter, fisk og dyr og at man får rigeligt af de essentielle omega 3 og 6 fedtsyrer. Ikke at man dog

Individualiseret kostvejledning Klinisk ernæringsterapi tager afsæt i ernæringsforskning og henvender sig primært til mennesker med kronisk sygdom.

Som cand.scient. i klinisk ernæring har Charlotte Gylling således kompetence til at analysere sammenhænge mellem kost og sygdom og til at vejlede, undervise og behandle syge med kost og næringstilskud i eller uden for hospitalsmiljøet.

I wellnesscentret Solar Plexus på Mosedamgaard tilbyder Charlotte Gylling individualiseret kostvejledning. Ved første konsultation gennemgås helbredshistorie og symptomer, hvilket kan hjælpe til at finde årsagen til symptomer. Der planlægges dernæst i fælleskab kostændringer, hvad der bør fjernes eller introduceres og der kommes ind på om kosttilskud og andre livsstilsændringer kan være en fordel. Den første konsultation tager 1,5 time.

Læs mere på www.mosedamgaard.com og www.fedtforlivet.dk

44 44

Funktionel medicin giver redskaber til at individualisere behandling og adressere underliggende årsager til symptomer. Her spiller kost en vigtig rolle, da mad udgør en daglig biokemisk påvirkning af vores celler og krop og samtidig er et område, vi selv kan kontrollere. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Man skal ikke ukritisk forsage enkelte kostelementer, hvis ikke det er nødvendigt, men sørge for at få både protein, fedt og kulhydrat i det samme måltid. Foto: Scandinavian Stock Photo.

skal spise fx friturefedt, for der er fedtsyrerne blevet strukturelt forandret, så de går ind og forstyrrer vores stofomsætning.”

Vi skal spise det, der er livgivende Tilsyneladende får flere og flere problemer med gluten. Hvorfor det? ”Lægen Alessio Fasano har forsket i gluten i 30 år. Han siger, at hver gang vi indtager gluten, bliver der igangsat en immunreaktion i tarmen, dvs. der frigives et immunstof, zonulin, som kan måles. Det er en markør for, at immunforsvaret er opreguleret.

Han mener faktisk, at gluten er lidt giftigt for alle, selv om nogle tåler det bedre end andre, men der er sikkert ikke nogen, der har stor glæde af det.

Når jeg taler med klienter om kost, er vi ofte inde og se på gluten, men det kan også være mælkeprodukter, æg eller nødder, som alt sammen er fødevarer på top 10-listen over fødevarer med kraftige allergener. Men det er vigtigt at sige, at efter fire til seks uger skal de pågældende fødevarer reintroduceres igen, og så ser vi, om der er nogle symptomer. Så det handler ikke blot om at fjerne et fødeelement. Der er jo ingen grund til at fjerne fx æg, som er fuld af vigtige næringsstoffer, hvis det viser sig, at man godt kan tåle æg.”

Et forløb hos Charlotte Gylling betyder for mange mennesker en ny og helt anden opmærksomhed på kostens kompleksitet og elementer. Det kan være, at der er enkelte ting, man skal passe på med eller undgå, men til gengæld finder folk måske ud af, at der er mange andre fødevarer, man kan spise, hvormed man får mere variation ind i kosten. ”Det kan jeg rigtigt godt lide,” siger Charlotte. ”Det vi spiser, er jo i virkeligheden kemi, der påvirker vores krop dagligt. Vi skal spise det, der er livgivende og som kroppen genkender. Og har man råd til det, skal man kun spise kød fra sunde dyr, fx økologisk kød, og holde sig fra pesticidrester, for vi ved ikke, hvad alle disse giftstoffer egentligt gør ved os og vores krop.”

Vi skal lade den sunde fornuft råde og spise mere fedt Skal vi til at se med kritiske øjne på det, der hidtil har været god latin i forhold til kosten? ”Ja, vi bør fx kigge på alle sødemidlerne, som man i nogle studier også er begyndt at sætte i forbindelse med øget risiko for type 2-diabetes. Forklaringen er bl.a., at sødemidlerne forstyrrer mikrobiotaen i tarmen og kan føre til nedsat glukose tolerance. Man skal spise molekyler, dvs. stoffer, som kroppen kan genkende og som ikke går ind og forstyrrer. Hvis man skal have noget sødt, må man hellere spise noget rigtigt sukker – i små mængder. Og så skal man lade være med at spise sukker alene, men sammen med fedt og/eller protein, så det ikke laver en stor blodsukkerstigning. Man behøver ikke komme ud i en radikal kostomlægning, man skal blot tænke på en fornuftig kombination i det, man spiser. Det er også i forlængelse af, hvad Sundhedsstyrelsen siger, nemlig at man skal spise varieret. Og spise mange farver, for der er aktive phyto-nutrienter i frugt og grønt, som vi ved kan have en sundhedseffekt, selv om vi endnu ikke ved præcist hvad, der virker. Det handler om at tilbyde vores celler så mange forskellige næringsstoffer som muligt, og så kan de bruge det, de har behov for. Det er i virkeligheden bare sund fornuft,” siger Charlotte Gylling.

Kan man regulere tarmen, kan man tit regulere hele systemet Hvordan foregår et forløb, hvis man fx har type 2-diabetes? ”Jeg begynder med at evaluere kosten, som den pågældende spiser, samt se på helbredshistorien og familiære sygdomsmønstre. Og så prøver jeg at se, hvor det er, de fysiologiske forstyrrelser måske ligger. For en type 2-diabetiker eller en person på vej mod diabetes handler det bl.a. om forstyrret cellekommunikation i kroppen, dvs. signalering i forhold til insulin, der ikke virker optimalt på cellerne. Men der ses også på livsstil og motion, for det er godt at få noget mere daglig bevægelse ind, hvis der slet ikke er noget motion. Ved type 2-diabetes er insulin-sensitivitet faktisk noget af det, man kan påvirke bedst via motion. Så der vil jeg aldrig alene kigge på kosten. Men derudover er der søvnmønstret og stress, som har en betydning, ligesom det kan komme på tale at anbefale kosttilskud ved næringsstofmangel. Folk mangler typisk omega-3-fedtsyrer og om vinteren D-vitamin,” forklarer Charlotte Gylling og fortsætter: ”Ved autoimmune sygdomme tænker ernæringsterapeuten typisk på tarmen. Her er cøliaki naturligvis oplagt. Men det gælder også for enhver sygdom, hvor man begynder at lave antistoffer mod eget væv som fx ved Hashimotos, leddegigt m.v. Man siger jo, at 70 % af immunforsvaret sidder i tarmen. Så man vil næsten altid starte der. Også fordi der meget ofte er fordøjelsesproblematikker inde i billedet. Jeg vil i hvert fald sige, start altid i tarmen, så er man ikke helt galt på den. Hvis man kan regulere, hvad der sker i tarmen, kan man tit regulere hele systemet. Man ved jo også i højere og højere grad, at vores mikrobiotika er det, der styrer.”

Ketogen diæt har måske stor effekt En ketogen diæt, som er en fedtbaseret diæt, som normalt består af 80-90 % fedt er begyndt at komme i søgelyset i behandling af en række sygdomme. I over 100 år har diæten været brugt til at nedsætte antallet af epileptiske anfald hos børn, men nu forskes der også i diætens effekter ved sygdomme som Alzheimer og Parkinsons. Charlotte Gylling var i 2013 med til at lave en randomiseret undersøgelse på Glostrup, Bispebjerg og Herlev Hospitaler, der undersøgte, om en fedtbaseret diæt kunne reducere patienters funktionstab efter akut slagtilfælde.

Patientgruppen var for lille til at man kunne se en eventuel effekt, men undersøgelsen viste, at patienterne tolererede diæten uden flere bivirkninger end patienter på den normale hospitalskost.

Forskellige versioner af den fedtdominerede diæt er desuden begyndt at blive afprøvet ved behandling af type 2-diabetes og fedme. Diætens specifikke virkningsmekanismer kendes ikke, men menes at være relateret til en stærk glykæmisk kontrol, dvs. at man ikke har svingende blodsukker, har en mere effektiv energiproduktion og mindre oxidativt stress.

45

ADVERTORIAL

Erstatning og whiplash-skader forhold til deres almindelige hverdag, men ikke mindst for deres arbejdssituation.

Selv hos Arbejdsskadestyrelsen har vi opnået en generel forhøjelse af det varige mén, som fastsættes ud fraen vurdering af, hvordan skaden påvirker den skadelidtes hverdagsliv.

Generelt må jeg dog desværre konstatere, at disse skader hos forsikringsselskaberne vækker mistanke ompsykiske lidelser eller endog forsøg på forsikringssvindel. Det er for mig, som sidder med disse mennesker, hvis liv er blevet ødelagt både fysisk og økonomisk, vanskeligt at forstå, at de mødes med så megen mistro, blot fordi deres skader ikke er synlige. Som advokater har vi i vores afdeling for personskadeerstatning hos DAHL Advokater Esbjerg efterhånden opbygget en ganske betydelig medicinsk viden om skaden, udover vores kendskab til juraen omkring den, så vi er godt rustet i forhold til at imødegå forsikringsselskaberne, og sørge for, at de skadelidte behandles ordentligt og efter de regler, som de har ret til.

Whip-lash eller piskesmældsskader kan medføre omfattende gener og udgøre en stor økonomisk udfordring i forhold til at opretholde sin arbejdsindtægt. At få erstatning for disse gener og tab kan være enstor udfordring oveni.

Skaderne har altid været der, men udviklingen i erstatningsretten har haltet l bagefter, og det er ikkemindst på grund af den mangel på fysiske skader, som whiplash-skader netop er kendt for. Det specielle i forhold til disse skader er også, at de har en tendens til at udvikle sig over tid, og de skadelidte har måske lige i ulykkessituationen mere fokus på den eventuelt brækkede arm.

Først når denne (anden) skade er behandlet, mærkes smerterne fra nakken. Der kan derfor gå noget tid, inden skadelidte første gang henvender sig til egen læge, og klager over smerter fra nakken og de dertil følgende gener i form af lys- og lydgener, hovedpine og manglende koncentrationsevne.

I forhold til forsikringsselskaberne og ikke mindst lægestanden udgjorde denne latenstid en udfordring, fordi lægerne havde ét sprog og forsikringsselskaberne og juristerne et andet. Hvad der i juridisk forstand er forårsaget af en ulykke, er ikke nødvendigvis i medicinsk forstand forårsaget af en ulykke. Det har i årevis medført en kamp for at få anerkendt, at disse skader skulle udløse erstatninger.

I dag er hospitalsvæsenet heldigvis blevet bedre til at søge at afdække disse nakkeskader straks, så journalerne fra de første henvendelser fra tilskadekomne også indeholder oplysninger om nakkesmerter mv.. Samtidig er lægerne – generelt – blevet klar over, at disse nakkeskader rent faktisk over tid i nogle tilfælde udvikler sig til permanente nerveskader, som desværre kan have ganske betydelige konsekvenser for de tilskadekomne både i

“ ER DU KOMMET TIL SKADE? Dit valg af advokat er en tillidssag.

Jeg hedder Helle Carlsen, og jeg leder DAHLs afdeling for personskade­ erstatning. Vi er fire advokater og tre sagsbehandlere i afdelingen, og vi er naturligvis rigtig dygtige til erstatnings­ retten ­ men vi ved også, at det er et spørgsmål om kemi, når du i din situation skal vælge din rådgiver.

Kontakt advokat (H) Helle Carlsen på e­mailadressen personskadeesb@dahllaw.dk eller telefon 88 91 90 90

Dokken 10 | 6700 Esbjerg

46

Flere og flere glutenfri - som også er økologiske

Det har indtil for nylig været vanskeligt for glutenallergikere at købe mad uden gluten i de almindelige supermarkeder, men der ses nu i stigende grad flere glutenfri varer på hylderne. Hvis man imidlertid samtidigt også gerne vil have, at fødevarerne skal være økologiske, har det dog hidtil været svært at få kravet opfyldt. Nu er Urtekram imidlertid barslet med et nyt glutenfrit og økologisk koncept, der har smag og spiseoplevelse i højsædet og som vil kunne købes der, hvor man handler dagligvarer. Og ifølge forlydende, skulle andre leverandører af glutenfri produkter også være på vej med økologiske varer.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

G

lutenholdigt mel er en vigtig forudsætning for godt brød, idet gluten, der er et proteinkompleks, giver gode bage egenskaber, da det giver en vandbindingsevne på ca. to gange sin egen vægt og giver dej strækbarhed og elasticitet. Men nogle mennesker, de der har cøliaki, kan slet ikke tåle gluten, som findes i hvede, byg og rug. Andre kan måske nok tåle gluten, men har generende symptomer fra tarmsystemet, fx luft i maven, rumlen, oppustet fornemmelse eller uro.

Det er således ikke utænkeligt, at gluten tolereres dårligere af visse personer, der ikke nødvendigvis har cøliaki. Årsagen kan bl.a. være, at moderne mennesker får alt for meget glutenholdig mad. Tidligere var det almindeligt at spise havregrød til morgenmad og rugbrød til frokost, men begge dele er i stigende grad blevet erstattet af hvedebrød, ligesom kartofler til aftensmaden er blevet erstattet af pasta og i øvrigt ofte består af pizza, der ligesom pasta er lavet af hvedemel. Moderne mennesker får således i højere grad end nogensinde tidligere glutenholdig kost morgen, middag og aften. Har man problemer med fordøjelsen, kan det således eventuelt være en god idé helt at udelade gluten fra kosten i en periode, for at se hvilken effekt det har.

En glutenfri diæt reetablerer tarmvæggen Noget helt andet gør sig gældende for dem, der lider af cøliaki.

For denne gruppe ødelægger gluten tarmslimhinden i tyndtarmen.

Tyndtarmen er den del af fordøjelsessystemet, der befinder sig mellem mavesækken og colon, også kaldet tyktarmen. Tyndtarmen er 5-6 meter lang hos voksne og det er her den endelige nedbrydning og langt den største optagelse af føde finder sted.

Tyndtarmens slimhinde har en meget stor overflade – op til 200

m2 – hvilket skyldes, at tarmen er tæt besat med en frynset slimhinde bestående af fingerlignende trevler, som er epitelceller kaldet villi, der ikke er større end mellem 0,5 og 1,5 mm, og som igen hver er fyldt med mellem 3.000 og 6.000 mikrovilli. Det er denne kæmpe store overflade, der – sammen med bl.a. sekreter fra tarmsystemet – gør det muligt at optage næring, vitaminer og mineraler fra kosten.

Ved cøliaki sker der imidlertid som regel en ødelæggelse af villi, såkaldt villus-atrofi, som betyder, at tarmen har vanskeligt ved at optage livsvigtige næringsstoffer.

Eksempelvis sidder enzymer, som er nødvendige for optagelse af mælkesukker, på slimhinden i den øverste del af tyndtarmen.

Det er derfor ikke ualmindeligt, at patienter med ubehandlet cøliaki også har mælkeintolerans – en tilstand der bedres under behandlingen af cøliaki. Men også slimhinden i den nederste del af tyndtarmen kan blive påvirket af cøliaki, hvilket kan resultere i dårlig optagelse af fedt og fedtopløselige vitaminer, herunder D-vitamin, hvilket igen går ud over optagelsen af calcium, dvs. kalk. En konsekvens af cøliaki kan således være osteoporose, men også mangelsygdommen anæmi ses hyppigt ligesom andre vitaminmangel tilstande. Ubehandlet cøliaki medfører således generelt dårlig ernæringstilstand og har alvorlige konsekvenser for helbredet. Ødelæggelsen af villi er dog ikke en varig skade, for ved overholdelse af en glutenfri diæt, reetableres tarmvæggen.

Cøliaki Hvis man lider af fødevareallergi, sker der som regel en umiddelbar reaktion. Med cøliaki forholder det sig lidt anderledes, idet symptomerne typisk kommer senere eller langsomt snigende.

Symptomerne på cøliaki kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og forstoppelse. Symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki er ledsmerter, træthed, nedtrykthed, hormonproblemer, stofskifteproblemer, nedsat immunforsvar, hjerte-kar-problemer og almen utilpashed. Nogle har mange og tydelige symptomer, andre næsten ingen. Hos voksne kan i sjældne tilfælde også ses vægtøgning. Symptomerne kan omfatte alle grader fra lette til svære. Når sygdommen opstår senere i livet, er symptomerne ofte mindre udtalte.

Enkelte personer kan i øvrigt forblive så godt som symptomfrie hele livet, men alligevel have en skadet tarm.

Urtekrams nye glutenfri og økologiske brødblandinger giver lækkert brød eller boller med en tekstur som er superlækker, ligesom smagen er fuldt ud på højde med almindelige brødprodukter.

Foto: PR-foto, Urtekram.

47

produkter

Ved cøliaki sker der en ødelæggelse af tyndtarmens slimhinde, så de små fimrehår flades ud. Foto: www.wikipedia.org

Ved overholdelse af glutenfri diæt genoprettes tyndtarmen dog igen, så den kan fungere normalt og optage næring. Foto: www. wikipedia.org

Både børn og voksne rammes, men hyppighed stiger med alderen Grundlaget for cøliaki, dvs. generne HLA-DQ2 eller -DQ8, er til stede allerede fra fødslen, men symptomer optræder tidligst, når man får tilført glutenholdig mad, eventuelt allerede som spædbarn.

Cøliaki forekommer således både hos børn og voksne. Sygdommen kan hos børn debutere i spædbarnsalderen, dog oftere i skolealderen, mens cøliaki hos voksne kan debutere i alle aldersgrupper.

Forekomsten synes at stige med alderen, og det er påvist, at forekomsten blandt 50-årige og derover er dobbelt så høj som i befolkningen som helhed. Der er således flere, der får konstateret cøliaki efter 60 års alderen end før 15 års alderen.

Den udløsende faktor for cøliaki er gluten, som i hvede er opbygget af gliadiner og gluteniner, mens de tilsvarende proteiner i rug kaldes secaliner og i byg for hordeiner.

Gliadiner og gluteniner indeholder et stort antal peptidsekvenser, der er sygdomsfremkaldende for cøliakipatienter. Rug og bygs protein indeholder lignende T-cellestimulerende peptider – T-celler er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet – men i et ringere antal.

For at forebygge cøliaki hos børn, anbefales det i øvrigt, at man undgår at give spædbørn glutenholdige kornprodukter i kosten før 6-månedersalderen. Af samme grund må der heller ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder.

Behandling af cøliaki Behandlingen af cøliaki er i princippet let, for man skal blot undgå alle fødevarer med gluten. Det kan til gengæld være rigtig svært.

For der er gluten i betydeligt flere fødevarer end man umiddelbart forestiller sig udover i de mest oplagte som brød og pasta. For der er også ofte gluten i madlavningsfløde, farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs, bouillon, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry, krydderiblandinger, fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller, frosne kartoffelprodukter, chips, ristede løg og øl.

Det er derfor nødvendigt at nærlæse alle varedeklarationer grundigt, ligesom man i højere grad kan begynde at gå efter rene, dvs. økologiske varer, der har færre indholdsstoffer. Men derudover er der rigtigt mange fødevarer, der er naturligt fri for gluten som rent kød, æg, kartofler og grøntsager, frugt, nødder, mælk og ost. Det sidste dog med enkelte undtagelser. Hvis man spiser en såkaldt stenalderkost, vil man kunne styre helt uden om glutenholdige produkter.

Glutenfri og økologiske fødevarer som alle har lyst til at spise Når en eller flere i husstanden lider af cøliaki, kan det gøre indkøb og madlavning besværlig, særligt hvis der skal laves flere typer mad for at tilgodese alles behov ved samme måltid.

Nu er der imidlertid hjælp at hente i Urtekrams nye produktserie, introduceret i februar måned, bestående af 14 glutenfrie og samtidigt økologiske varer. Urtekram er således blandt de første på markedet til at sikre glutenfri og økologiske produkter til hele familien med serien ’Livet er meget mere’. ”Har man fødevareallergier eller intolerancer, er der meget, der nemt bliver besværligt. Alene logistikken omkring et måltid, hvis den ene part i familien har allergi, kan være en udfordring. Med ’Livet er meget mere’ har det været intentionen at udvikle produkter, der er så gode, at hele familien har lyst til at spise dem, og samtidigt sikre, at der er et glutenfrit og økologisk valg til de fleste af dagens måltider,” siger produktudvikler hos Urtekram Lene D. Iversen. Urtekrams serie indeholder således morgenmadsprodukter som frugtmysli, havremysli, firkorngrød, flager og cornflakes, brødmiks og mel til bagning, pasta i form af penne, fusili og spaghetti til aftensmaden og trekornskiks som snacks. Med tiden bliver serien udvidet med flere produkter, herunder kager og brød, lyder det fra Urtekram, der blev etableret helt tilbage i 1972 og som kun leverer økologiske fødevarer til danskere, det skandinaviske marked samt Nordeuropa.

Urtekrams nye glutenfri serie af produkter er blandt andet lavet af gode råvarer som rismel, havre, majs, boghvede og quinoa, der ikke indeholder gluten og som samtidigt er økologiske. Foto: PRfoto, Urtekram.

48

Nyt på disken • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Ny Super B-Complex nyhed fra Natur-Drogeriet

Foto: PR-foto, Natur-Drogeriet A/S.

Genvind dit fysiske og psykiske overskud med Gerimax

Gerimax Ginseng Energikur er en ren ginsengkur. Med ginsengkuren kan man på kun tre uger genvinde sit fysiske og psykiske overskud. Kuren kan benyttes op til perioder med travlhed eller hvis man har brug for en hjælpende hånd til at overkomme træthed sidst på vinteren, inden foråret står for døren.

Gerimax, der er Danmarks og Skandinaviens mest solgte ginseng præparat, anvender udelukkende den fineste Panax Ginseng C.A Meyer. Gennem en raffineringsproces udvindes de aktive stoffer fra ginsengen og dens naturlige energigivende effekt har været værdsat af mennesker i over 4.000 år. I starten var ginseng faktisk udelukkende forbeholdt konger og kejsere og sin vægt værd i guld, takket været dens forbløffende egenskaber.

I dag kan alle nyde godt af ginsengens fantastiske energigivende effekt – og mere energi giver mindre træthed samt styrker den fysiske og psykiske ydeevne. Gerimax Energikur med ginseng gør det let at genvinde energiniveauet, når man mærker at der er et behov for det.

Gerimax Ginseng Energikur kan også anvendes, når man kommer ind i en periode med travlhed, som kan give træthed og manglende overskud. Med Gerimax Ginseng Energikur kan man bevare overskuddet og energien, når man har allermest brug for det.

En energikur indbefatter, at man tager 1-2 tabletter dagligt i tre uger.

Kilde: www.gerimax-energi.dk

Foto: PR-foto, Gerimax/Axellus

Natur-Drogeriets Super B-Complex kapsler er en ny-udviklet version af en standard B-vitamin tablet. Super B-Complex udgaven giver højere værdier af alle otte essentielle B-vitaminer og er tilsat de adaptogene urter, astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod. En perfekt kombination til nerver og stress.

B-vitaminer spiller således en afgørende rolle i en række centrale kropsfunktioner, herunder energiproduktionen, produktionen af røde blodlegemer, hjernefunktionen og nervesystemets funktion.

B-vitaminerne har vist sig at forbedre hukommelsen og fokus, øge vaskularisering og udviser fremragende antioxidantegenskaber.

Natur-Drogeriets Super B-Complex kapsler giver en synergistisk blanding af nogle af kroppens vigtigste næringsstoffer.

B-vitaminer er ekstremt effektive, når de tages sammen, da de arbejder med hinanden for at understøtte en lang række biokemiske processer i kroppen.

De adaptogene urter har den egenskab, at de indeholder stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme funktioner, alt afhængigt det aktuelle behov.

En kombination af netop disse ting gør Super B-Complex til den perfekte beskytter og normaliserer af nervesystemet og er et godt supplement til den travle hverdag.

Kilde: www.natur-drogeriet.dk

Monovitaminer der kan fås, hvor du handler dagligt

Foto: PR-foto, Livol.

Eco-Cert certificeret økologisk håndcreme fra Decubal

Hænderne udsættes for meget i løbet af en dag. Derfor er det vigtigt med en god håndcreme, der beskytter og plejer huden.

Decubal Ecological hand cream er en mild og ekstra plejende håndcreme, der med økologisk hyldeblomst og solsikkeolie beskytter hænderne og gør huden blød. Den indeholder også glycerin, der er med til at tilføre hænderne masser af fugt, så de forbliver bløde og smidige.

Decubal Ecological hand cream er en del af Decubal ecological-serien, som både er Eco-Cert certificeret og Svanemærket.

Produkterne er udviklet til at nære og pleje let til moderat tør hud og indeholder rene, milde økologiske ingredienser, som tager hensyn til miljøet. Ecological-produkterne indeholder hverken parfume, farvestoffer eller parabener.

For at beskytte huden på hænderne, som er den mest udsatte kropsdel, er det i øvrigt en god idé at vaske hænder i et mildt håndvaskemiddel i stedet for almindelig sæbe, der kan udtørre huden yderligere. Det er også en god idé at smøre hænderne ind, når de har været i kontakt med vand.

Hvis man har behov for at pleje huden på hænderne yderligere, så er natten et fint tidspunkt at gøre det. Smør hænderne godt ind, tag derefter tynde bomuldshandsker på og behold dem på natten over. Det virker.

Decubal-serien købes på apoteket.

Kilde: www.decubal.dk

Foto: PR-foto, Decubal

Livol har siden 1959 været hele familiens vitaminpille.

Alle vitamin- og mineraltilskud fra Livol bliver produceret i Danmark under farmaceutisk kontrol. Livol tror på, at det skal være let for den enkelte at få dækket sit daglige behov for vitaminer og mineraler. Derfor finder du selvfølgelig Livols produkter lige der, hvor du handler dagligt – nemt og altid til fornuftige priser.

Der er yderligere kommet en familieforøgelse fra Livol, idet der nu er kommet monovitaminerne B, C, D og E på hylderne.

B-vitamin er vigtigt for at vedligeholde normal hud og slimhinder, et normalt syn, en normal hjertefunktion og bidrager i øvrigt til et normalt energistofskifte.

C-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion, til at mindske træthed og udmattelse og bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler, brusk, tandkød, hud og tænder samt beskytter mod oxidativt stress.

D-vitamin hjælper til at vedligeholde muskler, knogler og tænder og hjælper til immunsystemets normale funktion og til optagelse af kalk og fosfor.

E-vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod det såkaldte oxidative stress.

Kilde: www.livol.dk

Kokosolie med god stegeevne og uden kokossmag Er du vild med kokosoliens gode egenskaber, men knap så begejstret for duften og smagen? Så er den nye smagsneutrale kokosolie fra Urtekrams sortiment lige noget for dig.

Danskerne er blevet glade for kokos i alle afskygninger: Kokosmel, kokosfiber og kokossukker står nu fremme i mange danske køkkener, ligesom kokosolien for alvor har fået en plads ved siden af komfuret.

Kokosolie bliver flydende ved 25 grader og er varmestabil.

Derfor tåler den stegning ved meget høje temperaturer og er derfor nemt at arbejde med, når den står på wokretter, fiskefrikadeller og meget andet, der kræver stegning ved megen varme.

Hos Urtekram har de dog igennem årene haft mange henvendelser fra kunder, der har efterspurgt en smagsneutral kokosolie, der ikke giver maden den lille eftersmag af bountystrand, der ellers kan følge med stegning i almindelig kokosolie. Derfor har man udviklet en smagsneutral kokosolie, hvor olien er blevet raffineret, så kokossmagen udebliver.

Resultatet er en fantastisk god stegeolie uden smag eller duft, som tilmed er lige så nem og alsidig som en almindelig kokosolie.

Kokosolien fås i Meny, SuperBrugsen, Kvickly, Dagli Brugsen samt i helsekostbutikker.

Kilde: www.urtekram.dk

Helt naturlig næsespray med æteriske olier En tilstoppet eller løbende næse er generende, irriterende og ikke særlig selskabelig. Heldigvis fås nu en helt naturlig løsning baseret på æteriske olier, hvilket betyder, at man ikke ødelægger næseslimhinderne eller udvikler det omvendte af, hvad man vil opnå, nemlig permanent løbende næse.

Næsens vigtigste opgave er at rense luften, så den kommer ned i ens lunger i den renest mulige tilstand. Men med 10.000 daglige liter luft, der skal inhaleres, kommer næsen let på overarbejde, hvis den er tilstoppet eller løber, og så er der god grund til at hente hjælp ind.

Sinuforce næsespray er baseret på æteriske olier, og derfor kan man bruge den i op til 30 dage, også selvom man er gravid eller ammende. Det er nemlig pebermynte-, kamille- og eukalyptusolie, der sammen med menthol danner grundstammen for Sinuforce næsespray med menthol fra Bioforce. Næsesprayen lindrer en tilstoppet næse og afhjælper en løbende næse bl.a. ved at mindske hævelsen i næseslimhinden og vedligeholde slimhindens beskyttende funktion. Så kan man komme tilbage til arbejdet, tilværelsen og alt det sjove meget hurtigere og på helt naturlig vis.

Sinuforce næsespray fås i Matas-butikker og helsekostbutikker landet over.

Kilde: www.avogel.dk

Nyt liv til øjenomgivelserne når tiden sætter spor Med alderen nedsættes syntesen af vigtige indholdsstoffer i huden, så den bliver tyndere, sart og mere tør og rynket.

Nyheden fra Avène Sérénage Eye Contour styrker hud, der er blevet skrøbelig.

Avène Dermatologiske Laboratorier har spaltet hyaluronsyre i unikke fragmenter, der trænger ind og styrker huden omkring øjnene og således gør den mere spændstig.

Resultatet er, at øjenlågene strammes op og poser og mærke rande under øjnene mindskes.

Et højt indhold af Avène Termalkildevand virker beroligende, mens Glycoleol og Pre-tocopherol udglatter, nærer og beskytter de sarte øjenomgivelser. Huden friskes op og får øjnene til at virke yngre.

Konsistensen er en let, cremet konsistens, der er nem at fordele. Øjencremen er selvfølgelig uden parabener.

Avène Sérénage Eye Countour indgår i Avènes serie til moden hud og omfatter en dag- og natcreme, der giver huden i ansigt og på halsen ny vitalitet og spændstighed. Cremerne har en høj tolerance og er mildt parfumeret.

Avènes serier fås på apoteket.

Kilde: Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-foto, Avène.

Foto: PR-foto, Urtekram.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

49 49

50

Litteratur kan lindre smerter, forhindre ensomhed og har en mentalhygiejnisk virkning. I flere kommuner rundt omkring i landet findes en række spændende projekter, som fx læseklubber for socialt udsatte, læseevents for unge eller oplæsning på institutioner. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Sjælens Apotek

Litteratur kan lindre smerter, modvirke ensomhed og give selvtillid. Samme mentalhygiejniske virkning har fortællingen, billeder og erindringer. Flere forskellige projekter rundt i landet har givet gode resultater, hvor fællesoplevelser omkring litteratur og fortællinger har hjulpet deltagere med særlige udfordringer i livet.

• Af Ole Toft redaktion@raskmagasinet.dk

S

ilkeborg Bibliotek og Sundhedsafdelingen ved Silkeborg Kommune har tilbudt forskellige projekter, hvor grupper på fem til ti personer i 12 uger mødtes for at lytte til og diskutere litteratur.

Der var en gruppe med kroniske smerter, en anden med ældre genoptræningspatienter og en tredje med unge SOSU-studerende, der gerne ville blive bedre til dansk. I princippet kan man med udgangspunkt i en fælles psykosocial baggrund etablere tilsvarende grupper efter samme koncept.

Litteraturkredse hjælper mennesker med særlige udfordringer På Silkeborg Bibliotek fortæller man, at litteraturcoaching bygger på ”Shared Reading”, der blev startet i Liverpool i 1997. Udgangspunktet var, at man ville skabe rammer for fælles oplevelser omkring litteratur. Man opdagede, at disse litteraturkredse også hjalp mennesker med særlige udfordringer i livet. Det viste sig også at være tilfældet i den litteraturgruppe for deltagere med kroniske smerter, som blev oprettet i Silkeborg.

At mennesker med fælles oplevelser og baggrund har stor glæde ved samværet med hinanden er ingen nyhed. Der har i mange år været tilbud om, at folk kunne dele oplevelser og erfaringer om alt fra babypleje til ældreomsorg. Folk med kroniske smerter og folk med sorg og svigt oplever for en tid at blive så fokuseret under diskussionerne, at det virker som lindring og afledning.

På forespørgsel fra en ældre medborger har Ældresagen i Silkeborg for nylig startet en samtale- og erindringsklub, ”Livsstykker”, hvor ældre af begge køn udveksler indtryk og oplevelser fra et spændende livsforløb. Her er udgangspunktet, at alle har haft et oplevelsesrigt liv med mange gode historier at fortælle og dele med

andre. Evnen til at lytte er mindst ligeså vigtig, som evnen til at tale.

I sådanne fora opstår der tit nye venskaber, når det viser sig, at der er flere med samme interesser i gruppen. Nogle begynder måske at strikke og sy sammen, andre tager på fælles fisketur.

Mange ældre er måske ikke direkte ensomme, men de kunne godt tænke sig nogle nye og anderledes udfordringer, og gad vide, om der ikke lige er én eller flere i gruppen med samme interesse og måske endda med lidt større viden og erfaring?

Oplevelse, refleksion og sult efter flere mentale opkvikkere På landsplan er flere kommunebiblioteker med i forskellige bogprojekter. I Region Midt er Syddjurs Kommune i fuld gang, og i ”Projekt Odsherred Læser” findes en række spændende projekter, hvoraf jeg her nævner nogle: • Læsehæren, hvor 22 frivillige tager ud på kommunens institutioner og læser op • Læseklubber for socialt udsatte • Veteranlæsninger • Læseevents for unge • Klublæsning • Arbejdspladslæsning Ud over de faste tiltag har man afprøvet specielle læsearrangementer lokalt lige fra højskolen til byens bagerbutik.

Nok er BOGEN det centrale omdrejningspunkt, men med den følger oplevelsen og refleksionen, der gerne skulle medvirke til at gøre tilhørerne ”mere sultne” efter tilsvarende mentale opkvikkere fra ”Sjælens Apotek”.

I fremtiden vil gruppen af aktive ældre vokse, og med den moderne tids nye og anderledes livsstil vil de pensionerede også have meget betydelige resurser at kunne dele med andre – det være sig både yngre, jævnaldrende og ældre.

Et aktivt liv ”er roden til alt godt”.

Få de 3 næste numre

gratis hjem i postkassen

Du kan også gå på: www.raskmagasinet.dk

VI SAMLER IND TIL

1. Klik på fanen “abonnement” 2. Udfyld formularen 3. Send

www.facebook.com/RASKMAG

2015

Ring på tlf: 33 26 95 20 eller mail: rask@raskmagasinet.dk

Calcium Ultra Forte + EXTRA D3 vitamin

Effektiv styrkelse af dine knogler Calcium-Citrat-Malat styrker effektivt dine knogler, og har op til 35%* bedre biotilgængelighed end Calcium-Carbonat.

Ikke betinget af tilstedeværelse af mavesyre Ingen kendte bivirkninger Ingen stive fingre og led Nedbryder ikke jern fra fødekæden

Anbefales af førende specialister.

Fås på førende apoteker samt helsekostforretninger eller via www.camette.dk

Markedsføres af: Camette A/S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N Telefon: 75 47 05 55 E-mail: camette@camette

*Kilde: Smith KT,Heaney RP, Flora L, Hinders SM. Calcium absorption from calcium citrate-malate. CalcifTiss Int. 1987; 41-3512

52