RASK Magasinet nr. 10 - 2012 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Vintersæsonen Brystkræft Smerter

magasinet Nr. 10 2012 7. årgang

TEMA

Alkoh os stad ol gør igt syg e

Jacob Haugaard:

Alkohol er en Guds gave Forkølelse:

Fantomsmerter:

Håndkøbsmedicin:

Alkoholmisbrug:

Skyldes virusinfektion og er meget smitsom

Man skal tænke sig om og læse indlægssedlen

Rammer 70 % af alle med amputerede lemmer

Mere tabubelagt for kvinder end for mænd

Hvor sund kan man blive? Ifølge Forebyggelseskommissionen, der blev nedsat af regeringen og færdiggjorde sit arbejde med udgivelse af rapporten ”Vi kan leve længere og sundere” i 2009, er rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion årsag til ca. 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Vi lever altså kortere, end vi burde, og vi er samtidig mere syge, end vi burde være. Så det burde være meget enkelt. Vi skal bare sørge for, at alle lever sundt, undgår alkohol, rygning og anden usund levevis samt får tilstrækkelig motion, for så vil alle forblive sunde og raske og blive ældgamle. Men så enkelt er det bare ikke. Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Faktorer, som vi eventuelt slet ikke har indflydelse på. For vi bliver født med gener, der i høj grad determinerer, om vi udvikler - eventuelt arvelig - sygdom eller om vi er særligt sårbare overfor miljøpåvirkninger, kostelementer, kulde, solen eller noget helt femte. Man kan tage sine forholdsregler, hvis man på forhånd er klar over, at man er særligt sårbar eller tilhører en risikogruppe, men de fleste ved det ikke, før de bliver syge eller kommer til at lide af en kronisk lidelse. Hundredtusindvis af danskere lider således af kroniske sygdomme, som ikke kan helbredes. Fx stiger andelen af diabetes 1-patienter, uden at forskerne ved hvorfor. Det er også sin sag at dyrke motion, hvis man har nedsat lungekapacitet, smerter i bevægeapparatet eller er meget overvægtig. Det sidste er fx et stadigt stigende problem, idet det estimeres, at mere end 1,3 million danskere på nuværende tidspunkt er overvægtige og blandt disse er op mod en halv million svært overvægtige. Heller ikke her kan man sige, at det er folks egen skyld, for forskere er begyndt at overveje og undersøge, om fx miljøpåvirkninger kan være årsagen til fedmeepidemien. Ifølge den første samlede danske folkesundhedsrapport, som allerede nu har flere år på bagen, er fedme og kronisk sygdom således stærkt voksende lidelser. Udviklingen af disse sker i et kompliceret samspil mellem på den ene side individuelle livsstilsfaktorer, sociale relationer, fællesskaber og levevilkår og på den

anden side forhold i forbindelse med arbejde og miljø, som er af betydning for udviklingen af en række invaliderende sygdomme som astma og allergi, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Derudover er generelle vilkår som stress og ensomhed af stor betydning for udviklingen af sygdom. Begge dele kan nemlig være medvirkende årsag til depression, overspisning, overforbrug af stimuli som alkohol og tobak, forhøjet blodtryk m.v. Det er derfor ikke ganske enkelt at forblive sund og rask. Og hvad værre er, rigtigt mange mennesker er ikke sunde og raske og bliver det heller ikke. Men det bliver de ikke ringere mennesker af. Her er jeg så fremme ved mit ærinde. Vi skal passe på med at dømme mennesker, der ikke lever op til tidens ideal om en sund sjæl i et sundt og veltrimmet legeme. For årsagen til, at mennesker er syge, svækkede, uarbejdsdygtige eller skrantende kan ikke blot tilskrives den enkeltes eget ansvar. Billedet kan være så mangefacetteret og kompliceret, at det er umuligt at identificere årsagen til sygdom. Og måske er der slet ikke en årsag. For hvordan skal man kunne placere ansvaret for sundhed og sygdom, når et menneske bliver født med en kronisk sygdom eller bliver født uden arme, som blind, som døv eller kommer ud for en ulykke, der gør uarbejdsdygtig, bliver invalid i krig, bliver syg på grund af sit arbejde eller bliver multiallergiker på grund af arbejdsmiljøet? Og hvad med de mange, der uden at ane det, har uforklarlig tilbøjelighed til at få forkalkede kranspulsårer, diabetes eller kræft? Pas derfor på med at ville placere et ansvar hos den enkelte. Vær overfor andre, som du selv ønsker, andre skal være overfor dig. I enhver tænkelig situation.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Efteråret er pink Oktober – brystkræftmåneden – er pink på godt og ondt. Mest på godt. På den ene side formidles ny viden om brystkræft, der er fokus på de mange sygdomsramte, og der samles gode penge ind til forskning og patientstøtte. Alle de frivillige og professionelle, som gør en indsats, fortjener stor tak. På den anden side har brystkræftmåneden en mere friskfyragtig side med sexede brystfotos i aviser og på plakater og flødekagebryster hos bageren og sjove løbekonkurrencer i høje hæle. Det er fint, når det giver penge i indsamlingsbøssen, men festen er lysår fra den angst og uro, som kvinder med brystkræft har. Mange af dem har jo netop ikke mere bryster at strutte med, men har til gengæld så meget andet at bære, fx en protese. Brystkræft kan være et fjernet bryst, et stort ar på kroppen, ødelagt følesans og lymfødemer, medicin med bivirkninger, fysisk og psykisk træthed, krav fra kommunens jobcenter, asymmetri i kroppen, et måske ændret seksualliv, angst for tilbagefald osv. Brystkræftmånedens kække side drysser salt i såret, ja, den kan opleves som smagløs og pornoagtig. Min bøn til de ansvarlige for næste års brystkræftmåned er: Skru lidt mere op for det seriøse, altså formidlingen og indsamlingerne, og gear bare lidt ned for det farverige. For brystkræft er alvorligt. Og selv om opsporing og overlevelse heldigvis er forbedret, er der lang vej endnu. I Landsforeningen mod Brystkræft har vi markeret brystkræftmåneden med et arrangement i Aarhus om kræft og angst. Og vi har en stor konference på Christiansborg om stråleterapi, antihormonel behandling og rekonstruktion af bryster. Rigsrevisionen Kvinder med brystkræft har i det forløbne år fået hjælp fra en uventet kant, nemlig fra Rigsrevisionen. Man fandt, at det var noget ugennemsigtigt, hvad de mange ekstra milliarder går til, der i det seneste tiår er givet til kræftområdet. Og rigsrevisorerne satte fingeren ned på et ømt punkt, nemlig den manglende overholdelse af fx brystkræftpakken. Pakken skal sikre, at behandlingerne ligger som perler på en snor, og

at de gives uden forsinkelse. Servicemålene skal nås. Dog skal det retfærdigvis siges, at de forsinkelser, som er registeret, ofte kun er på ganske få dage, og at mange flere patienter end tidligere får behandling. Alligevel er det ikke helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens rapport betyder, at de fem regioner fremover skal opgøre og indberette data på samme måde, og at Sundhedsministeriet holder et vågent øje med området. Kræftpakkerne er et stort fremskridt, men de skal overholdes, og flaskehalse i hospitalssystemet skal væk. Hurtigere diagnose Ét er at være i en kræftpakke og have tryghed for, at tingene går rigtigt for sig. Noget helt andet er at gå rundt med symptomer på noget, der måske/måske ikke kan være alvorligt. Nogle gange er der desværre stor usikkerhed og en del vente tid, inden man endelig lukkes ind i en ”pakke”. Den tidligere regering fik oprettet diagnostiske centre i alle landets regioner i forbindelse med Kræftplan III, så diffuse symptomer hurtigere kan blive undersøgt fra alle vinkler. Og den nuværende regering vil fremsætte forslag om en 1-måneds-garanti for diagnose/udredning. Der er et godt potentiale i at satse på hurtigere diagnoser, og det er løfterigt, at alle er enige om dette. Skræddersyet behandling Kræft har mange undergrupper, også brystkræft. På forskningens område fortsætter arbejdet med at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, så vedkommende får lige præcis det, der virker, og ikke noget, der måske forsinker en anden vigtig behandling og blot giver bivirkninger. Forskerne arbejder på en genetisk kortlægning af brystkræft, så visionen om en markant forbedret brystkræftbehandling kan nås. Af Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft

Indhold 2 Leder og klumme. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Alkohol er en Guds gave,” siger Jacob Haugaard i dette veloplagte og dybsindige interview om nødvendigheden af at være blevet afholdsmand. 8 Grå stær operation kan nu også korrigere for syns- og bygningsfejl. 10 Når nyt hår bliver nødvendigt. 11 Nyt om brystkræft. 15 Et naturligt liv med parykken. 16 Brystkræftens gåde vil kunne løses både håber og mener lægevidenskabelige forskere. 18 Nyt fra forskningens verden. 22 Hvad er forkølelse og hvad skyldes den? 24 Højtid for forkølelse og akut bronkitis, som særligt rammer personer med kronisk lungesygdom og KOL. 26 Håndkøbsmedicin er rigtig medicin.

28 Influenza er kommet for at blive, men man kan selv gøre noget. 30 Nyt om helse. 32 Alkoholbægeret flyder stadig over, for en fjerdel af os drikker stadigt mere end Sundhedsstyrelsens lavrisiko grænse. 36 Mere tabubelagt for kvinder end for mænd at have et alkoholmisbrug. 38 Smerter beskytter os, for man dør tidligt, hvis man ikke kan føle smerte.

41 Nyt fra diætisten: Alkohol på dagsordenen. 42 Ny dansk forskning i Hortons hovedpine. 44 Stadig og stædig kamp mod fantomsmerter, som rammer omkring 70 % af alle mennesker med amputerede lemmer. 46 Nyt fra sundhedssektoren. 48 Større opmærksomhed om RAB – Registreret Alternativ behandler. 50 Nyt på disken.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Karsten Skawbo-Jensen Lars Aksel Jakobsen Lisa Bolting

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Forsidefoto: Jacob Haugaard, PR-foto.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Redaktionsudvalg

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Se vores reklamefilm! Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: PR-foto.

Alkohol er en Guds gave Jacob Haugaard er kendt af enhver dansker som sanger, komiker, tekstforfatter, sangskriver og musiker og for at have siddet i Folketinget som løsgænger. Og så har han været alkoholiker. Big time. Lige fra han var 14 år. Det stoppede ikke engang, da hans kone satte ham stolen for døren og skred med børnene, for så fik han da fred til at drikke. Men så skete der noget. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er en almindelig fordom, at musikere, skuespillere og folk i underholdningsbranchen altid kommer for sent. Og det gør nogle af dem også – helt uden blusel. Men Jacob Haugaard kommer direkte fra Vestfyn i rigtig god tid. I hvert fald til dette interview. Og er sindssygt afslappet, uden på nogen måde at være distanceret eller mentalt fraværende. Han er på lige fra første sekund. Jacob Haugaard har aldrig været kedelig, heller ikke i påklædningen. Til interviewet, som finder sted på redaktionen i København,

fordi han et par timer senere skal videre til DR-Byen, er han iklædt en iøjnefaldende, men smuk sort, rød og guldstribet jakke i jaketfacon samt en sort T-shirt, hvor ansigtet af en mops, der stirrer direkte lige på beskueren, fylder hele fronten. Otte job på fem dage med to voksne hunde og tre hvalpe Mopper eller mops, som den kinesiske tempelhund også kaldes, har nemlig en ikke uvæsentlig betydning for Jacob Haugaard og hans kone. De har to voksne tæver samt et kuld hvalpe, der netop nu er i spillop-alderen. ”Vi har haft mopper siden 1996,” forklarer Jacob Haugaard, mens han gumler på en økologisk speltvaffel. ”Vi har altid haft

hund. Og inden for de sidste 6-7 år har vi haft to mopser, to tæver, og den ene, der aldrig har haft hvalpe før, har fået tre hvalpe for seks uger siden. Min kone har lige været i udlandet og samtidigt havde jeg otte job på fem dage. Så jeg skulle have tre små hundehvalpe med, der lige er begyndt sådan at være livlige samt de to voksne hunde. Det var virkeligt ikke alene livsbekræftende, men også utroligt morsomt. Bare det at vade rundt ude i sådan et industrikvarter, hvor jeg skulle underholde, for at lede efter en stor grøn græsplæne langt væk fra bilerne, så jeg kunne lukke hundene ud. De er eddermame søde sådan nogle mopsehvalpe. De er slet ikke til at stå for,” fortæller Jacob Haugaard med stor begejstring. ”Og det er jo også en sundhedsfaktor at have hund. Man får gået sig nogle ture, de er glade for at se en og man er begyndt at finde ud af, at det også har en betydning, at der er nogen ved aftensbordet, der sidder og kigger på en, at der er nogen, der reagerer på det, man siger. Man snakker med sin hund.” I det hele taget har der altid været gang i den i huset hos Jacob Haugaard og hans kone Ilse Wilmot, med fire børn og altid med hunde, som har været en integreret del af familiens liv. ”Indtil videre har vi fundet ud af, at vi skal beholde de tre hvalpe, så vi har fem hunde. Et af vores ordsprog derhjemme er, at vi jo ikke er nået hertil ved at være helt almindelige eller ved at være helt super fornuftige. Om ikke andet, så kan vi jo fortælle om, hvordan det er at have fem hunde, ikke også?” siger Jacob med en lun og meget karakteristisk latter. Man skal have noget at byde ind med Når man har hund, har man altid nogen at tale med eller noget at tale om, Og det er meget vigtigt, mener Jacob Haugaard. ”Mange mennesker, der er ensomme, er det bl.a. fordi de ikke har noget at fortælle. Det er et stort problem indenfor handicapverdenen. Handicappede bliver passet alt for godt på. Det er derfor, det er fedt, de kan komme ud i flexjob og sådan noget. Der er også en i Muskelsvindfonden, som springer bungy jump og han kommer ingen steder, uden at man skal høre om, at han har sprunget bungy jump. Sådan er alle mennesker. Det er ligegyldigt, om man er handicappet eller ej. Man skal have noget at byde ind med. Det er ofte en af årsagerne til ensomhed, at man har for lidt at byde ind med. Det må godt være noget med, at man har været ved at dø. Det er rigtig interessant. Sådan en kop kaffe, hvor alle har en anekdote om, de var ved at dø. Det er altså godt. Så er man jo noget. Gnags havde netop sådan en sang engang, ”Fodgænger – så er man da noget”.

Der er jord og store huse på Fyn. Det er der jo altid ude på landet. Vi har et stort dejligt hus og en vanvittigt dejlig natur, men der er langt til døgnkiosken. Vi bor usædvanligt smukt på Vestfyn ud til Lillebælt. Det er ganske enkelt en verdensklasse perle. Hele bæltet ned til Flensborg Fjord er en overset landsdel,” kommer det med en pludselig seriøsitet fra Jacob Haugaard, der ellers næsten ikke kan sige en sætning, uden at den er finurlig eller tvistet bare en lille smule. Var aldrig kommet i showbiz uden alkohol Du er jo først og fremmest morsom mand i en hård branche? Er det årsagen til, at alkohol igennem mange år var en fast følgesvend for dig? ”Ja, det er det, man lever af. Hvis ikke alle dem, der kommer til underholdning, drikker noget øl, så går det hele nedenom og hjem. Det er det, man tjener alle pengene på og det er det, der gør dig sådan lidt løs i det. Det er forløsende, man bliver fri og man tør alting. Jeg var aldrig kommet i showbiz uden alkohol. Det er jeg alt for genert og blufærdig til. Jeg havde ikke nogen i familien, der kunne sige, hvordan man gør, når man optræder. De var jo håndværkere og fiskere. Når jeg gik i byen, kunne jeg se til koncerter, at her var doping tilladt. De, der stod oppe på scenen, var jo skidefulde og skæve, så det var legalt. Jeg fandt tidligt ud af, fra konfirmationsalderen, at jeg var vild med at være fuld, selv om jeg kan huske, at første gang jeg var fuld, blev jeg meget syg af det. Jeg var 14 år eller sådan noget. Jeg drak en masse vodka og fra det begyndte at virke og indtil jeg blev syg, gik der vel et kvarter eller 20 minutter. Det glemte jeg aldrig. Så godt havde jeg aldrig haft det i mit liv før. Det var mit kvarter. Og det passer faktisk med beskrivelserne af alkoholisme. Det der er farligt ved misbrug er, at det bliver en mental besættelse, der så ender som en fysisk afhængighed.” Gik til fest, da han var 15 og kom hjem og skiftede tøj, da han var 40 Det var fordi jeg altid gik i byen, at jeg endte i showbiz. Jeg gik til fest, da jeg var 15, og så kom jeg hjem og skiftede tøj, da jeg var 40. Undervejs var jeg blevet gift og fået børn. Jeg kørte den i strakt trav og jeg elskede det. Jeg elskede det der vanvidsliv,” siger Jacob Haugaard med overbevisning og fortsætter: ”Det lå også bare i tiden. Jeg var 18 år i 1970, og alt kunne lade sig gøre. Jeg skal også sige, at det er meget usundt at drikke så meget. Du får højt blodtryk, hjertebanken – alle de der ting, man i enhver anden sammenhæng vil undgå for enhver pris. Folk står i det ene fitnes-

Og man kan altså også bare være hundeejer? ”Ja, de hunde der, dem har vi haft meget skæg ud af.” Og i dag har I jo også plads til det? Hvorfor valgte I at flytte til Fyn? ”Vi ville bare gerne bo stort.

Jacob Haugaard har også været konferencier på årets Skanderborg Festival, hvor han flashede endnu et fantastisk kostume. Jacob Haugaard designer selv sine outfits, men har de sidste 10 år fået dem syet op i Kina, hvor dygtige skræddere realiserer hans drømme.

Foto: Simon Fals, Polfoto.

”Der bliver drukket mere end nogensinde. Vi må nok se i øjnene, at vi får en helvedes masse alkoholikere. Det tager 15-20 år at blive alkoholiker; det er den længste og dyreste uddannelse vi har. Og de fleste ender bare i det psykiatriske system med et glas piller. Kronisk alkoholisme er jo en uhelbredelig lidelse, som man ikke rigtigt kan gøre noget ved,” siger Jacob Haugaard.

sinstitut efter det andet for at få et fint BMI, en fin puls og et fint blodtryk og jeg ved ikke hvad, for så at gøre alt i weekenden for at slippe af med det ved at simpelthen at æde en pakke cigaretter, de laver en salat af grøn Cecil og babyspinat, og så drikker de så meget til, at de bliver vinde og skæve. Det er et fuldstændigt selvmodsigende privatliv folk har.”

Hvad betyder det helt konkret? Blev du depressiv? ”Depression, det er helt klart. Og navnløs angst, søvnløshed, dårlig søvn. Mange depressioner skyldes udelukkende sindslindrende stoffer, hvis man kan sige det sådan. Det kan også være Stesolid, sovepiller – samme effekt,” siger Jacob Haugaard kontant og usentimentalt.

Er 100 % afholdsmand, men opfatter alkohol som en Guds gave Du røg alligevel på den i mange år? ”Jamen, jeg havde viet mit liv til det. Jeg var alkoholiker lige fra starten – kan jeg se i dag. Jeg var fuldbyrdet alkoholiker, da jeg var 18-19 år. Jeg havde slet ikke den der overbygning, som andre har med at opføre sig pænt. Jeg var alvorligt ude i hampen. Og jeg elskede det. Alle folk så tragisk på Jacob Haugaard. Den eneste, der ikke så tragisk på mig, det var mig selv. Jeg syntes, jeg var på det helt rigtige spor. Og det var en fantastisk tid at være ung i. Der var bare dækket op, værsgo at tage for dig. Dem der var to-tre år ældre, de havde det der 68-oprør i sig. Det havde vi overhovedet ikke. Det var kun druk det hele.”

Endte med at være ligeglad med alt og ville bare dø ”Jeg væltede rundt i Århus. Der var en gammel mand, hvidhåret og meget smuk mand, sådan som jeg husker det, der sagde til mig. ”Gå hjem nu. Du er pinlig.” Så begyndte jeg at græde. Jeg satte mig ned der, hvor junkierne og dem, der virkelig vil dø, sidder, for nu ville jeg tage livet af mig selv, jeg ville dø. Jeg var fuldstændig ligeglad med alt. Jeg havde ikke mere end lige sat mig, så kom der en forbi, der kendte mig. Det var som om, at der var en engel, der greb ind – det tror jeg selv på sådan noget. ”Kom her. Her skal du ikke sidde. Ind i bilen med dig,” sagde han. ”Jeg skal have noget øl,” sagde jeg. Han gik ind på sit værtshus – han havde et værtshus lige ved, et meget stort flot et – og så kom han bare ud med alle de øl, han overhovedet kunne have i hænderne: ”Her. Drik dem.” Og så kørte han mig hjem. Da jeg kom hjem, stod min kone der. Hun var hjemme efter noget tøj – helt tilfældigt. Da jeg så hang der, var det ligesom slut. I stedet for at hjælpe mig – det værste du kan gøre ved en alkoholiker, det er at vise alt for meget samarbejde, for så vil du blive misbrugt – kiggede hun bare på mig og sagde: ”Jeg var i byen i går, jeg mødte en ny mand.” Så røg jeg lige i afgrunden. Jeg var færdig. Dernæst ringede hun til min bedste ven, Hans, og sagde til ham, at han måtte komme. Og det gjorde han. Når du når derhen, er det meget vigtigt, at det er mand til mand og kvinde til kvinde. Hans sad bare og sørgede for, at jeg ikke hang mig selv eller hvad jeg nu kunne finde på. Jeg var helt ude i tovene. Jeg vil kalde det er nervesammenbrud. Fuldstændigt udraderet.”

Noller fra Brødrene Olsen har fortalt mig noget lignende, idet han oplevede en ubeskrivelig lykkefølelse, da han første gang var fuld som 13-årig. ”Ja, jeg hentede ham i 1996. Han ringede til Folketinget og sagde: ”Hjælp mig. Nu dør jeg.” Så kørte jeg ud og hentede ham. Han har været ædru siden.” Er der så ingen, der har lært noget som helst af alle de mange kampagner, der har kørt i årevis? ”Nej, for du ved først, hvad du har, når du mister det. Jeg er det, jeg vil kalde 100 % afholdsmand. Det er sådan et gammeldags udtryk. Det er der næsten ingen, der er. Jeg vil som afholdsmand sige, at alkohol er en Guds gave,” siger Jacob og forklarer, at i hans familie, som mestendels bestod af bønder, talte man ikke med mange mennesker i løbet af uge, måske bortset fra med ham, der kom med grisefoder. Når der var fest, satte man sig ned og var ikke særligt meddelsom. Man fik et glas hvidvin til forretten, to glas rødvin til hovedretten og noget sødt til desserten. Og så kom der mere gang i festen: ”De sang falsk med på sangene, omfavnede alle og var fuldstændigt modsat fra da de kom. Udadvendte og alting. Kvinderne sad og dampede af under strikketøjet og mændene dampede af under kortspil. Så kørte de hjem og havde haft en dejlig aften. Hvis det ikke er en Guds gave, så ved jeg ikke, hvad det er.” Dejligt at slippe for kritik, da konen flyttede med alle børnene ”Hvor andre syntes, nu havde de fået nok, så tilhørte jeg den gruppe, der syntes, at det først begyndte. Jeg kunne specielt godt lide at være ude af kontrol. De fleste mennesker bryder sig ikke om at være ude af kontrol. Jeg kan huske, da jeg kom i behandling, at de snakkede de om, at et typisk tegn på alkoholisme er blackout. Jeg var i behandling sammen med en dame, der fortalte, at lige pludselig kunne hun ikke huske noget. Jeg blev fandeme mistænksom over for hende. Ikke kunnet huske noget? Det havde jeg da aldrig kunnet.” Hvornår og hvorfor kom du i behandling? Hvad skete der? ”Jamen, det blev vildere og vildere, og så når vi hen i 1992. Min kone sagde: ”Det her er vi nødt til at skille ad.” Hun tog alle ungerne og flyttede ned i en lejlighed, hun havde lånt. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at nej, hvor det var godt.” Tænkte du det? ”Ja, for fanden. Det var dejligt. Så var jeg fri for, at der hele tiden var nogen, der kritiserede mig. Og så kunne jeg få en ordentlig stak bajere til TV-Avisen. Så sad jeg der. Men der gik ikke lang tid. Ja, det gik forbløffende hurtigt. I øvrigt et kendt forløb, at lige pludselig, når det begynder at gå ned ad bakke for en alkoholiker, så går det meget hurtigt ned ad bakke.”

Druk ødelagde enhver form for familieliv Jacob drikker af sin kaffe og fortsætter: ”Jeg slap fuldstændigt det hele der. Det var mit ultimative kort. Det ved alle, der har eksperimenteret med samlivet. Du er nødt til at smide nogle kort på bordet. Den går ikke, at man ligesom siger, hvis det ikke kører, så kører det bare ikke. Du er nødt til at komme med noget: ”Så rydder jeg op, laver mad eller tager mig kun af børnene”. Det er der fx mange mænd, der har stor succes med, at hjælpe talentfulde koner. Det er også derfor man ser nogle kvinder, der begynder at manifestere sig. Det er fordi, der er nogle mænd, der får taget sig sammen og siger: ”Det er sgu da meget smartere, hvis jeg tager mig af det her, for du har jo dét talent.” Ligesom min kone understøtter mig i showbizz. Vi har et fantastisk liv på grund af mit showbizz, som hun lever højt på. Som hun har tonsvis af privilegier ud af. Men det der druk, det ødelagde enhver form for familieliv. Det ødelagde alt. Og man er slet ikke til at regne med. Så det var mit ultimative kort. Og det var det, der skulle til.” Minnesota-kur på Falster blev vendepunktet ”Næste morgen da jeg vågnede, slog jeg op i telefonbogen under A, alkoholambulatorier. Det var søndag og ingen tog telefonen. Alt steder var der telefonsvarer på. De eneste, der tog telefonen, var en mand i noget, der hed AA. Han henviste til et Minnesota-sted. Min mor, som er fra Færøerne, hvor jeg også selv er født, havde været i huset på Island. Så den der mærkelige romantik – jeg ved ikke, hvorfor det skulle blandes ind i det – fik mig til at sige, at hvis jeg skulle i sådan en Minnesota-kur, så skulle det være, hvis der var en islænding. Det var nøjagtigt det, der var der. ”Kan du ikke køre mig til den behandling,” spurgte jeg min kone. Hun kørte hun mig til behandling på Falster. Det var en rimeligt lang køretur, faktisk. Og så har jeg ikke drukket siden den 31. maj 1992. Eller røget hash.” Hvor længe var du på behandlingshjemmet? ”Fem uger. Jeg tror nu også, at jeg var en god elev, forstået på

den nåde, at jeg cuttede hjem til, så jeg ikke blev forstyrret. Det var positiv egoisme. Det var kun mig det handlede om.”

Foto: Camilla Rønde, Scanpix Denmark.

At være afholdsmand er en meget sjælden ting Hvad har det betydet for dig? ”Der er et før og et efter. Der er et Livet 1 og et Livet 2. I dag har jeg det sådan med alkohol, at efter jeg holdt op med at drikke, har vi fået den fineste vinkælder. Det er kun noget, der vedkommer mig, at jeg ikke drikker. For alkohol er da stadigvæk en Guds gave for alle mulige andre. Min reaktion på alkohol er egentlig ligesom, hvis jeg var allergiker overfor fx nikkel, gluten eller hundehår.” Så du drikker slet ikke? Jacob Haugaard på sommerens Grøn Koncert turné samme med hans medkonferencier Tommi the ”Jeg rører aldrig noget. Det er Man. Grøn Koncert er Muskelsvindfondens væsentligste indtjeningsaktivitet til fordel for mennesker derfor, jeg kalder mig selv fuldmed den uhelbredelige sygdom muskelsvind. Jacob Haugaard har været konferencier på 22 ud af stændig afholdsmand. Men det 30 koncertturnéer. er næsten ikke til at være til her på jorden, hvis ingen må drikke, fordi det er godt nok en alminlænket til en væg, de ved, hvad frihed er. delig ting. På et tidspunkt, da vi boede i Silkeborg, før vi flyttede til Jeg fandt min lykke ved at begrænse mig, ved at skære alkohol Fyn, lavede jeg et eksperiment. Dejlig by, omkring 40.000 indbygud af mit liv.” gere og godt kulturliv. Jeg tænkte, at der da måtte være noget for en, der ikke drikker. Noget, hvor det ikke er omdrejningspunktet, Fylder alkohol for meget i vores samfund i dag? at vi skal have en lille en, hvor man mødes uden alkohol. Jeg ”Ja, der bliver drukket mere end nogensinde. Hvor man tidligere prøvede egnsarkivet, som lavede foredrag. Men når de så havde drak bajere i kantinen, drikker folk nu bare dobbelt så meget i gennemgået Vestergades historie eller sådan noget, så lyste de lidt dag, når de har fri. Jeg synes man skal gå efter, hvordan alkohol ekstra op. For i pausen kunne de lige nå at få en bajer. Jeg fandt virker. Der stilles større og større krav til os i dag, men en af de dog kirkekaffe, hvor jeg engang imellem var til foredrag. Så kunne ting alkohol er god til, er at give en dejlig selvtillid. Og hvis du har jeg høre noget om Jeppe Aakjær eller sådan noget. Kirkecafé hed et samfund, hvor der er enormt meget stress på hele tiden – er det. Men ellers var der ikke noget. alkohol det absolut bedste afstresningsmiddel efter heroin. Når du Jeg opdagede, at det at være absolut afholdsmand, da er man kommer hjem og du har så meget knald på, vil man få 10 gange i klasse med sådan nogle, der har sejlet hele verden rundt i en så meget stress, hvis man fjernede alkohol. Det skal man jo vide. robåd. Det er en meget sjælden ting,” forklarer Jacob med høj, Alkohol er den vigtigste faktor for, at der ikke er flere, der har smittende latter. stress. Så man skal spørge, hvorfor drikker folk så meget,” siger Jacob Haugaard som afsluttende bemærkning, inden han skal Som et barn, der så tingene for første gang videre. ”Hvad får jeg så ud af det? Jamen, jeg kan altid køre min kone, Det kan man godt lige tænke over. når vi skal ud til fest. Og jeg kan køre hende hjem igen. ”Aha, så har du betydning, Jacob”. Jeg er heller ikke kvæstet dagen efter. På skotsk siger man: ”If you drink beer, you think beer.” Jeg havde aldrig været i en verden eller i en virkelighed, hvor man ikke tænkte øl. Så i starten var jeg fuldstændigt som et lille barn, der så tingene første gang.” Har du nogensinde savnet alkohol? ”Ja, da. Det gør jeg stadigvæk. En gang alkoholiker, altid alkoholiker. Det slipper du aldrig af med. Jeg er også stoppet med at ryge og jeg drømmer også om dét. Og jeg ved, at hvis jeg bare tænder en, så – bang – er jeg i fuld gang igen.” ”Men jeg har fået et ganske eminent liv ud af det. Fordi noget, der også ligger dybt i os alle sammen, er, at vi elsker sådan et begreb som frihed. Det elsker alle mennesker. Men der er ikke ret mange mennesker, der ved, at frihed ligger i begrænsning. De mest ufrie mennesker, du møder, er sådan nogle, der går meget op i at være frie. Men frihed ligger i begrænsning, ligesom lykke ligger i smerte. Det er næsten umuligt at forklare, men det er min erfaring. Det er ligesom folk, der virkelig ved noget om frihed, det er sådan nogle, der sidder i fængsel, hvis den er dén form for frihed, man taler om. De ved sgu, hvad det vil sige. Folk, der er

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Fri for briller efter en grå stær operation

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Selvom prisen er omkring 40.000 kroner, var jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det her var den helt rigtige løsning for mig. Og det mener jeg vel at mærke stadig i dag, hvor der er gået snart ni måneder siden operationen.” Det siger den 55-årige socialrådgiver fra Århus, Linda Bennet Secher. Løsningen hedder multifokale linser, som i tilfælde af folkesygdommen grå stær kræver et lille og totalt ukompliceret indgreb med ultralyd. Indgrebet varer kun omkring 15-20 minutter, og indebærer et mikroskopisk lille hul på 2,2 mm i øjet. Herigennem suges den uklare linse ud, og den nye linse foldes sammen og føres ind på plads gennem et lille, tyndt rør. Linda Bennet Secher havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Det blev klaret med en uges mellemrum, og jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet gener eller komplikationer. Derimod kun masser af glæde ved at kunne leve et liv uden afhængighed af briller. Dels bruger jeg qua mit arbejde som socialrådgiver dagligt mange timer foran en computer. Dels er jeg ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.” Billigt på den lange bane Linda Bennet Secher synes i det hele

Grå stær er en hyppig operation To af de mest almindelige kroniske øjensygdomme er glaukom (grøn stær) og katarakt (grå stær). Begge er aldersrelaterede og begge kræver behandling hos en speciallæge. Der foretages ca. 50.000 kataraktoperationer årligt, hvilket gør denne operation til en af de allerhyppigste operationer overhovedet i Danmark.

taget ikke, at 40.000 kroner er en høj pris for to nye, skarpe øjne: ”Almindelig hovedregning siger, at det i alt fald i mit tilfælde er en god investering på den lange bane. Siden jeg som 42-årig blev afhængig af briller har jeg brugt x-antal 10.000 kroner på diverse briller med glidende overgang, som i øvrigt generede mig voldsomt, når jeg eksempelvis skulle gå ned ad en trappe, og på briller med glas, der reflekterer solens stråler. Jeg har såmænd også brugt penge på solbriller med styrke – og jeg er overbevist om, at det indtil operationen kun har været den spæde start på et livslangt forløb med en hel masse renderi hos øjenlæge og optiker og skift af styrke i glas og nye brillestel dikteret af den altid skiftende mode.” Linda Bennet Secher havde ud over grå stær også en lille bygningsfejl. Øjenkirurg på Aros Klinikken i Århus, Michael Lindholt, der opererede hende fortæller: ”Det gode ved den multifokale linse er netop, at mange med grå stær også har bygningsfejl: I langt de fleste tilfælde kan de to skavanker nu ryddes af vejen på én gang. De multifokale linser har vi haft i Danmark i fire-fem år, men for godt et år siden kom den mere specialiserede type, der også korrigerer for bygningsfejl. Og det betyder faktisk, at omkring fire gange så mange som for 4-5 år siden nu vælger en multifokal linse eller at knap 5 procent i dag vælger den nye løsning, hvor tallet dengang var lidt under 1 procent.” Før den tid var det almindeligt at få en såkaldt monofokal linse, der erstatter den uklare linse, som opstår typisk ved grå stær. Men man er stadig ikke brillefri, idet der er brug for en læsebrille til avisen og teksten med småt på varedeklarationer og lignende: ”Det er fordi den monofokale linse kun har én styrke. Ved nærafstand skal du bruge en brille, mens det ikke er nødvendigt ved lang afstand. Til gengæld er der et problem med de såkaldte mellemafstande, typisk fra 1-3 meter. Her er synet ikke 100 procent og der er en nedsat evne til at se kontraster og skelne eksempelvis grålige muancer,” siger Michael Lindholt, Giv offentligt tilskud! Er det rigtigt, at nogen i den afdeling, der bestemmer, mener, at det er natur-

Foto: Privatfoto.

I dag er det muligt at ’lave om’ på øjets optik, så patienter typisk med grå stær eller synsfejl i form af langeller nærsynethed eller bygningsfejl, opnår et godt syn helt uden briller efter operation. Succesen skyldes opfindelsen af den multifokale linse, som på samme tid sikrer både et godt afstandssyn og et godt læsesyn. RASK Magasinet har talt med en øjenkirurg og en af hans ny-opererede patienter, der tilhører en stadig voksende skare.

Linda Bennet Secher, som er socialrådgiver og 55 år gammel, havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Jeg er ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.”

ligt at have et ’ældresyn’ – altså at gøre brug af briller ved eksempelvis læsning. Har det i virkeligheden noget med sparehensyn at gøre?’ ”Ja, det drejer sig om sparehensyn. Men, i disse krisetider har jeg fuld forståelse for, at det offentlige mener multifokale linser er for dyre. Dog kunne jeg ønske mig, at patienterne i det mindste kunne få det offentlige tilskud til behandlingen og så betale forskellen mellem en almindelig grå stær operation og en multifokal linse. På linje med reglerne for tilskud til høreapparater. For som det er i dag skal patienter med grå stær og ønske om multifokal linse betale for hele operationen, hvis de ønsker multifokal linse,” slutter Michael Lindholt.

NÅR FORDØJELSEN ER I ORDEN FÅR DU MERE UD AF DAGEN LACTOCARE FIBER er til dig, der vil have mælkesyrebakterier og letopløselige fiber i ét tilskud. Lactocare Fiber afhjælper fordøjelsesbesvær og vedligeholder din maves naturlige balance.

Lactocare Fiber fås kun på apoteket.

tema Toftild parykker og Hår for Livet by Toftild®

Når nyt hår bliver nødvendigt Patienter i kemobehandling mister ofte deres hår, mens behandlingen står på, og når den er overstået, begynder nyt hår som regel at vokse ud igen. Patienter, der undergår strålebehandling på hovedet og som i den forbindelse mister håret, er imidlertid ikke lige så heldige, for ofte kommer håret slet ikke igen. Men hos Toftild Alternativt Hår i Aalborg har man specialiseret sig i at hjælpe begge typer af patienter, og samtidig har man bidraget med den praktiske og teoretiske baggrund for en ny efteruddannelse i parykkendskab for frisører.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Selvom et hårtab er midlertidigt, er det en kendsgerning, at det at miste sit hår fylder utroligt meget hos dem, det rammer. Ofte siger de mange kvinder, som skal imødegå et midlertidigt hårtab, at udsigten til at miste håret næsten er det værste ved hele forløbet. Det stiller utroligt store krav til os, der skal hjælpe dem med at finde en løsning på det nye hår. Hos os arbejder seks frisører hver dag med at finde gode og æstetiske løsninger til de mange, der vælger at tage imod tilbuddet om en paryk,” sige indehaveren af Toftild Alternativt Hår i Aalborg, Lise Toftild. Og hun uddyber: ”Vi har et meget stort udvalg af parykker, som altid repræsenterer hele paletten af farver og frisurer. På den måde får kunden en reel valgmulighed, og de fleste kan faktisk få deres nye hår med hjem allerede samme dag. Vi ved, at netop det giver en god og positiv oplevelse for kunden. Og nok så vigtigt skaber det ro for den enkelte.” Godt rustet til opgaven Alle ansatte hos Toftild er uddannede til at varetage opgaven, og lige netop den del af uddannelsen står Toftild Alternativt Hår faktisk til dels selv for: På baggrund af

Hår for Livet by Toftild® Toftild er ophavsmand til konceptet Hår for Livet by Toftild®, som er markedets mest naturtro hårløsning. Det er det tætteste, man kommer på at have sit eget hår, primært fordi parykkerne og hårdelene er individuelt fremstillet til den enkelte, og fordi parykkerne og hårdelene sidder fast. Man kan læs mere om Hår for Livet by Toftild® på www.parykker.dk. Her kan man også læse om de mange muligheder for flotte, naturlige standardparykker, fx i forbindelse med kemobehandling. Toftilds parykker forhandles i det meste af landet af specialuddannede frisører.

Foto: Toftild Alternativt Hår.

At miste sit hår fylder utroligt meget hos dem, det rammer. Men ny og forbedret teknik gør det muligt at genskabe meget naturtro løsninger, som det tydeligt ses på disse ’før og efter’ billeder.

Toftild specialviden har firmaet i samarbejde med frisørforbundene for nylig udarbejdede det materiale, der danner den praktiske og teoretiske baggrund for en ny efteruddannelse i parykkendskab for frisører: ”For det er og bliver en specialistopgave at hjælpe mennesker, der lider af hårtab. Alligevel giver det god mening, at den enkelte frisør ved, hvordan opgaven kan løses. Frisøren kan blive en samarbejdspartner eller henvise til en specialuddannet kollega. På den måde mødes kunder-

Økonomisk hjælp at hente Når man skal i kemobehandling, får man tilbudt en paryk eller anden hovedbeklædning, som kan kompensere for den bivirkning, at man som oftest mister håret under den medicinske behandling. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der er mulighed for et fast tilskudsbeløb og at beløbet kan anvendes, hvor man vil.

ne af kompetencen tidligere, end det hidtil har været tilfældet,” siger Lise Toftild. Naturtro løsninger I de tilfælde, hvor hårtabet konstateres varigt, er der ekstra hjælp at hente: ”Vi har ofte kunder i vores specialforretning, som er blevet strålebehandlet på hovedet og som fx er blevet opereret for tumor eller hudkræft. Strålebehandling er heldigvis en effektiv behandlingsform, men den ødelægger også den fortsatte hårvækst, og her er der mulighed for at tænke i andre hårløsninger. For os er det vigtigt, at en permanent hårløsning tager udgangspunkt i det menneske, der skal leve med løsningen resten af livet. Derfor fremstiller vi ofte individuelle parykker og hårdele, også fordi teknikken i dag gør det muligt at genskabe meget naturtro løsninger. Konceptet ’Hår for Livet by Toftild®’ er individuelt fremstillede parykker og hårdele, som kan anvendes med hudklæbere, så de fx sidder sikkert fast på brugeren,” siger Lise Toftild og slutter: ”Som vi plejer at sige, finder vi først den rigtige løsning – og så finder vi den bedste!”

tema

Nyt om brystkræft Mange års natarbejde øger risikoen for brystkræft Ny dansk undersøgelse viser, at en til to nattevagter om ugen ikke øger kvinders risiko for at udvikle brystkræft. Der ses heller ingen øget risiko ved under seks års natarbejde, men risikoen for sygdommen vokser ved længere tids natarbejde. Samtidig viser undersøgelsen, at risikoen er væsentlig større for morgenmennesker, der har langvarigt natarbejde end tilsvarende aftenmennesker. ”Ved mere end 15 års natarbejde mere end to gange om ugen er brystkræftrisikoen mere end fordoblet,” siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen.. Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse er nr. 10 ud af i alt 13 videnskabelige studier, der har vist, at der er en sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Tidligere undersøgelser har især fokuseret på sygeplejersker. Denne gang drejer undersøgelsen sig om kvinder, som har arbejdet eller arbejder inden for forsvaret. Forstyrrelse af den naturlige døgnrytme er nemlig en af flere biologiske forklaringer på natarbejdes mulige medvirken til brystkræft. Den nye undersøgelse omfatter flere end 18.500 kvinder, der har arbejdet i forsvaret frem til 1999. 218 af dem havde fået brystkræft i årene 1990 og 2003. Disse kvinder er blevet inviteret til at deltage i en stor spørgeskemaundersøgelse, hvilket 141 af dem besvarede. Det samme gjorde flere end 550 kvinder i forsvaret, som ikke har brystkræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Motion mindsker risikoen for brystkræft Både intens og mere moderat træning kan være med til at forebygge brystkræft. Det viser en undersøgelse fra tidsskriftet Cancer Den viser dog også, at hvis man samtidig tager meget på i vægt, så udlignes effekten. Modsat fysisk aktivitet er mange andre risikofaktorer ude af hænderne på den enkelte kvinde. Hun kan ikke selv bestemme, hvornår hun får første eller sidste menstruation, og hun bestemmer ikke altid selv, hvornår og hvor mange børn, hun får. Det, man selv kan gøre, er derfor at være fysisk aktiv, holde normalvægten, deltage i screening og holde igen med alkohol, konkluderer undersøgelsen. Ifølge undersøgelsen havde den tredjedel af kvinderne, som var mest fysisk aktive en 30 procent lavere risiko for brystkræft. De mest aktive kvinder motionerede mellem 10 og 19 timer om ugen. Det svarer til en god time om dagen og kan både være en rask gåtur eller en tur på cyklen. Ifølge undersøgelsen havde de kvinder, som tog meget på i vægt, større risiko for at få brystkræft end dem, som holdt deres vægt. Hvis de fysisk aktive samtidig tog på i vægt, blev den gode effekt at motionen udlignet. Var man derimod både inaktiv og tog på i vægt, var risikoen for brystkræft øget med 28 procent. Udover den anbefalede daglige bevægelse, skal man også dyrke motion, hvor pulsen kommer i vejret i mindst 20 minutter, 2 gange om ugen. Kilde: Tidsskriftet Cancer.

Kræftkurven knækker Markant færre kvinder får stillet diagnosen brystkræft, viser nye tal fra kræftdatabasen Nordcan. Det skyldes ifølge Kræftens Bekæmpelse, at flere kræftknuder bliver opdaget i god tid på grund af tilbud om screening til hele landets kvinder mellem 50-69 år: ”De nye tal er rigtig gode, fordi vi finder en masse nye tilfælde af brystkræft, som findes i befolkningen – og en del af dem finder vi tidligere, end vi ellers ville have fundet dem, og det giver jo på sigt en bedre overlevelse,” siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse. I 2010 fik 750 færre kvinder diagnosen brystkræft end året før. Det er et kraftigt fald, som afløser to års lige så heftig stigning, som toppede med 5.692 kvinder i 2009. Både den kraftige stigning og de nye store tal er helt efter bogen. Det skyldes, at man siden 2008 har tilbudt mammografiscreening til kvinder fra 50-69 år i hele landet: ”Men selv om der nu er kommet nye gode tal fra Danmark, halter vi stadig langt bagefter de andre nordiske lande, når det gælder antallet af brystkræfttilfælde. Hvad det skyldes, vides ikke, men det kan formodes at være noget livsstilsmæssigt,” fortæller Iben Holten. Kilde: Kræftens Bekæmpelse. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

tema Blodprøve kan afsløre brystkræft før den bryder ud Britiske forskere har identificeret en genmutation hos hver femte kvinde, en mutation, der fordobler risikoen for at udvikle brystkræft. Genmutationen kan spores i blodet i flere år inden symptomerne ellers vil vise sig. Hos et par af forsøgspersonerne forudså man således brystkræften hele 11 år inden, den brød ud. Ved at afsløre genmutationen tidligt kan kvinderne selv nedsætte risikoen ved at lægge deres liv om, tage præventiv medicin og skifte til en sundere livsstil. Dr. Flanagan, der står bag undersøgelsen, siger: ”Hvis vi kan identificere kvinder med høj risiko for brystkræft, kan vi arbejde hen imod at forebygge, og vi kan reducere forekomsten af brystkræft ganske dramatisk. Jørgen H. Olsen, forskningschef fra Kræftens Bekæmpelse, er dog forsigtig med at juble over den britiske blodprøve: ”At risikoen er fordoblet, betyder ikke nødvendigvis, at kvinderne vil udvikle brystkræft. Men opdagelsen af genmutationen vil skabe bekymring. De får en stor ting at forholde sig til, og det er ikke nødvendigvis lykkelig viden,” siger han. Som det ser ud i øjeblikket vil den nye blodprøve ifølge de britiske forskere være tilgængelig om fem til ti år. Kilde: Tidsskriftet Cancer Research.

Zink kan blive et nyt våben mod brystkræft I et netop gennemført studie har forskerne formået at identificere et protein, CK2, der stimulerer et bestemt transportmolekyle, ZIP7, til at frigive zink. Det kan have stor betydning, fordi forskerne tidligere har fundet en sammenhæng mellem øget zink-frigivelse og brystkræft. Og i brystkræftceller, der er modstandsdygtige overfor hormonbehandlingen tamoxifen, ses f.eks. et højere indhold af netop zink og ZIP7-transportmolekylet. Zink-niveauet i celler kontrolleres af zink-transportmolekyler, der bevæger zink ind og ud af cellen for at opretholde det rette niveau. Indtil nu, har man ikke forstået hvordan transportmolekylerne frigiver zink. Den nye forståelse af mekanismen bag zink-transport vil forbedre muligheden for at udvikle lægemidler, der kan blokere CK2’s stimulering af zink-transportmolekyler, som har potentialet til at kunne bremse udviklingen af brystkræft. Kilde: Dagens Medicin.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

to pe

re re t?

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker

Ly m

fø d

Miste

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

? t håret

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

45 87 01 20

Åben: Mandag -- fredag onsdag 10 10-16, Åben:tirsdag Tirsdagog - onsdag Åben mandag - 16 Åben onsdag10-16 10 - 16 torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk E-mail:www.svaneklinik.dk kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Nyt behandlingsprincip mod brystkræft I et helt nyt behandlingsprincip transporteres en ekstremt kraftig kemoterapi direkte til kræftcellen. Det giver færre bivirkninger og længere liv, viser et forsøg med HER2-positive brystkræftpatienter, som netop er blevet fremlagt på kræftkonferencen ASCO i USA. Det er ikke nyt, at man på den måde forsøger at sende kemoterapien direkte ind i kræftcellen, men det er nyt, at det virker. Og det kan komme til at hjælpe kvinder med HER2-positiv brystkræft, hvor antistofbehandling med Herceptin ikke længere virker. På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. Normalt binder vækstfaktorer i blodet sig til receptorerne og stimulerer cellerne til at dele sig. Et unormalt stort antal HER2-receptorer medfører, at cellerne bliver overstimuleret og deler sig ukontrolleret. En sådan celle kaldes HER2-positiv. Mellem 20 og 30 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft, og . kvinder med HER2-positiv brystkræft har en øget risiko for tilbagefald af sygdommen. Herceptin (trastuzumab) er et antistof, som virker mod HER2positive kræftceller. Det er fordi Herceptin binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade. Immunforsvaret kan herefter skelne kræftcellerne fra de normale celler og ødelægge dem. Men der er altså patienter, hvor Herceptin ikke længere virker, og den nye behandling er således samtidig en ny nøgle til at komme ind i kræftcellen. Herceptin pakker så at sige kemoterapien ind og afleverer den direkte i kræftcellen, hvor stoffet får lov til at virke uden at ramme resten af kroppen. Det giver større effekt og færre bivirkninger, end behandling med kemoterapi almindeligvis giver. Kilde: American Society of Clinical Oncology, ASCO.

Ny teknik kan redde flere bryster ”Der vil fremover være et betydeligt antal patienter, der vil kunne undgå at få bortopereret hele brystet i forbindelse med brystkræft.” Det siger professor Peer Christiansen fra Mamma Endokin Klinikken i Århus. Den opløftende melding kommer i forbindelse med en ny kirurgisk teknik, der består i, at kirurgerne åbner brystet for at fjerne kræftknuden og samtidig flytter rundt på det resterende væv, så brystet bevares. Hvert år opererer kirurgerne i Aarhus 400 patienter med brystkræft, og ifølge professor Peer Christiansen vil op mod halvdelen af disse patienter i fremtiden blive opereret med onkoplastisk kirurgi. Metoden er ifølge Per Christiansen så effektiv, at selv omfattende operationer kan laves, så kvinder bevarer brystet. ”Det er det, der er hele meningen med det. At man kan tillade sig at tage en større del af et bryst ud, og så genetablere et bryst, så det har en normal facon og et udseende, der svarer til det, man forventer et bryst skal have.” Kilde: Professor Peer Christiansen, Mamma Endokin Klinikken i Århus.

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

Smuk og behagelig hovedbeklædning LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

- Smukke og moderigtige designs - 100% naturlige og åndbare materialer - Specialdesignede, uden sømme

- Blødt og meget behageligt foer - Perfekt pasform - Tilskudsberettigede produkter

Se det store udvalg på www.christineheadwear.dk eller kontakt Mediq Danmark for nærmere information.

Mediq Danmark A/S Kornmarksvej 15-19, DK-2605 Brøndby, Tlf. + 45 3637 9130

Mobilt Fastnet Ligesom fastnet – men til billige mobilpriser

Huawei F610

399,Huawei F610

Spar 780 kr. om året på abonnementet ift. TDC

399,-

Abonnement pr. måned

69,-

Mindstepris over 6 mdr.

813,-

Skift til Mobilt Fastnet og ring til billige mobilpriser hjemme i din stue. Brug din telefon præcis som din gode gamle fastnettelefon – men med et billigt abonnement og til gode minutpriser.

Mobilt Fastnet abonnementet • 0 kr. til alle fastnetnumre

• 0 kr. til alle Call me numre

• 79 øre/min. til andre numre

• 0 kr. i opkaldsafgift

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Du ringer til alle fastnetnumre (undtagen særnumre) i Danmark for 0 øre og taler med alle Familietele- og Call me mobilkunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Øvrig minutpris er 79 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 4366 9278 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

tema

Et naturligt liv med parykken For langt de fleste mennesker er pludseligt hårtab lig med tabet af selvtillid og identitet. Og især kvinder rammes hårdt. Men moderne teknologi gør det muligt at afhjælpe problemet i form af en individuel og naturtro hårløsning. Derfor ser vi i disse år en stor stigning i aktiviteten indenfor såvel parykindustrien som hos de specialudannede frisører, som arbejder med sagen. En af dem er salon ”Carina Erwin’ i København, som drives af Carina Erwin, der er tredje generation i firmaet. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Mange kvinder oplever det som et stort tab pludselig at skulle miste håret eksempelvis på grund af kemobehandling. Håret er for de fleste en helt naturlig del af os, som vi kan vælge at gøre mere eller mindre ud af i det daglige. Men ikke desto mindre er det for mange surrealistisk at forestille sig selv skaldet, når det pludselig kan være en konsekvens af et behandlingsforløb. Meget af vores ydre personlighed sidder slet og ret i håret. Så angsten for og uvisheden om, hvordan det mon bliver, kan fylde rigtig meget. Man har været vant til at se sig selv med hår på hovedet og de færreste har lyst til at gå skaldet.” Det siger Carina Erwin, som driver parykatelier på Gammel Kongevej på Frederiksberg i København. Hun er tredje generation i familien Erwin, som arbejder med parykker og individuelle hårløsninger som speciale. Og hun er løbende med til at videreudvikle de mange forskellige former for hårløsninger, som tilbydes til såvel kvinder som mænd og børn.

vi alle har i en eller anden grad. Som følge af den øgede fokus på eksempelvis brystkræft, er opmærksomheden på det at miste håret og bruge paryk blevet større. Så for os handler det helt enkelt om, at kunden føler sig tilpas med sit nye hår og derigennem får ny og positiv energi. De fleste af os ved godt, hvad vi kan lide ved vores hår, hvad enten det er kort eller langt eller fint eller kraftigt. Den energi det giver at føle sig tilpas, kender vi jo også fra meget af det tøj, vi bærer, eller hvis vi er vant til at bruge make-up. Det er ofte de små detaljer, der er så vigtige for at få en god oplevelse og dermed en naturlig udstråling.” Specialarrangementer Siger Carina Erwin og fortsætter: ”Derfor er det meget vigtigt for mig at lytte til mine kunder, så vi sammen kan lave lige præcis den helt rigtige hårløsning til personen. Tilpasningen er en vigtig del af processen og lige netop den rigtige klipning gør, at håret bliver en del af dig. Ofte følger vi derfor kunderne igennem

Foto: Carina Erwin.

Et meget personligt valg ”Det at bruge paryk er et meget personligt valg og det er utrolig vigtigt, at vi gør op med den helt forkerte opfattelse, at hvis man bruger paryk, er det for at ”skjule sig”. Det har dybest set mest at gøre med den naturlige forfængelighed,

Carina Erwin ’Carina Erwins parykatelier’ på Gl. Kongevej i København varetages i dag af Carina Erwin, som er tredje generation af en familie af parykspecialister. Ring og få yderligere information på telefon 33 21 00 24 eller læs mere på www.carinaerwin.dk

Det betyder utrolig meget at vælge den rigtige paryk, der passer til den enkelte brugers personlighed.

Carina Erwin fører parykker fremstillet af såvel kunstfiber som ægte hår, hvorfor en paryk i langt de fleste tilfælde kan dækkes af det offentliges tilskud til patienter. forløbet, således at håret holdes fint ved lige.” ’Carina Erwin’ fører tillige et stort og bredt udvalg af huer, hatte og tørklæder i lækre naturmaterialer, som kan være et alternativ til parykken eller et fint supplement. Desuden afholder Carina Erwin løbende arrangementer for kvinder, der er i kemoterapi: ”Målet er at give inspiration til vores kvindelighed, og det er altid vidunderligt at være sammen med skønne og dejlige kvinder, der blot har brug for nye input til at finde sig selv igen. Mottoet ved sådan et arrangement er: Lad håret være med til at give dig energi og stadig være dig selv.” Der er en løbende debat om, at der er forskel på, hvor meget de enkelte regioner yder i tilskud til en paryk. Er det en problematik, du mærker hos dine kunder? ”Min erfaring er, at parykken dækkes indenfor beløbet i langt de fleste tilfælde,” slutter Carina Erwin.

tema

Brystkræftens gåde vil kunne løses Brystkræft er en sygdom, som har påvirket kvinder i flere tusinde år. Alligevel er sygdommens oprindelse fortsat et mysterium. Men lægenvidenskabelige forskere er dog enige om, at videnskaben takket være nu mere end 30 års intens forskning er tættere end nogensinde før på at få has på den alvorlige sygdom. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Brystkræft er en af de ældst registrerede sygdomme. Faktisk er den omtalt så tidligt som år 1600 f. Kr., men først i det 17. århundrede begyndte man at forstå sygdommen og sammenkæde tumorform vækster til lymfeknuderne. Men den afgørende skillelinje i forskningen af brystkræft ser man faktisk først omkring 1970. Det var i dette årti, at en målrettet søgen efter en forståelse for sygdommen begyndte. Før 1970’erne ville mange kvinder ikke stå frem eller søge behandling, hvis de troede, de havde brystkræft. Sandsynligvis fordi de ikke troede, at der var nogen behandling. Og hvis det alligevel endte med, at en kvinde gik til lægen med mistanke om brystkræft, ville hun typisk blive sendt i kirurgi, hvor alt det brystvæv, der mentes at være kræft, blev bortopereret - uden nogen samtale med eller forberedelse af patienten. Selve årsagen til brystkræft er fortsat ukendt. Man ved dog, at ioniserende stråling, for eksempel røntgenstråler, kan forårsage brystkræft, men det regnes i dag ikke for en betydende faktor for den stigende hyppighed af brystkræft. Derimod er der enighed om, at forekomsten af brystkræft først og fremmest skyldes ændringer i kvinders fødselsmønster, det stigende alkoholforbrug og den øgede forekomst af fedme. Man får nemlig mere og mere viden om en række risikofaktorer, der hver især øger risikoen for at udvikle brystkræft. Videnskaben mener i dag, at brystkræft udvikler sig ved, at en normal celle over lang tid ophober forandringer i sine gener, hvilket medfører, at normale cellers reguleringsmekanismer sættes ud af spil. Det leder så til en ukontrolleret vækst af celler, der deler sig, og som efterhånden samles i større grupper og bliver til knuder. Forløbet af brystkræft I lang tid kan celleforandringerne eller kræften være begrænset til selve kirtelvævet i en indkapslet form, kaldet in situ cancer. Det vil sige, at kræftcellerne endnu ikke har evnen til at invadere det omkringliggende væv, herunder lymfe- og blodkar. Men før eller siden, måske efter år, vil kræftcellerne i reglen gennembryde kirtelbegrænsningen og sprede sig ud i det omkringliggende støttevæv i brystet. På dette tidspunkt tales der om kræft i ordets egentlige forstand, kaldet invasiv cancer. Det er fordi carcinom-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft markant. Således øges risikoen med 7-10 procent per daglig genstand, og cirka hver syvende brystcancertilfælde i Danmark kan tilskrives indtag af alkohol uanset type. cellerne nu også kan invadere kar og dermed sprede sig via lymfestrømmen eller blodbanen. Og på det stadium er der risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfekirtler, for eksempel i armhulen, og gennem blodbanen til den øvrige del af organismen. Det igen giver grobund for at der kan dannes dattersvulster i kroppens organer, de såkaldte fjernmetastaser. Hyppigheden af brystkræft stiger Brystkræft er i dag den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ti danske kvinder. Der opdages omkring

Arvelighed og livsstil spiller stor rolle Brystkræft kan optræde familiært og være direkte arvelig. Således regnes cirka fem procent af tilfældene af brystkræft for at være genetisk betinget. Men hos 75 procent af patienterne optræder brystcanceren ”sporadisk”, det vil sige uden slægtninge med samme sygdom. Alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft markant. Således øges risikoen med 7-10 procent per daglig genstand, og cirka hver syvende brystcancertilfælde i Danmark kan tilskrives indtag af alkohol (uanset type). Fedme er derudover en vigtig risikofaktor hos kvinder efter overgangsalderen. Årsagen er, at der dannes østrogen, altså kvindeligt kønshormon, i fedtvævet, og jo mere fedtvæv, der er, jo mere østrogen dannes der. Det kan påvirke og stimulere brystkræftceller til at vokse. Kilde: Netdoktor.

tema

Brystet består af et utal af små kirtler, som er lejret i fedt og bindevæv. Kirtelvævet består af kirtelceller, som kan producere mælk, og forgrener sig i mindre udførelsesgange. Disse små udførelsesgange bliver forenet i større udførelsesgange, som udmunder ved brystvorten. Brystkræft opstår ofte i kirtelvævets små udførelsesgange og kirtelcellerne.

Brystkræft er en kvindesygdom Brystkræft ses først og fremmest hos kvinder. Faktisk er det kun omkring en halv procent af brystkræfttilfælde, der optræder hos danske mænd. Her er de mest udprægede grunde til, at det er kvinderne, der bærer åget: • En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller en rolle. Jo tidligere alder ved første menstruation (menarche) og jo senere, kvinden går i overgangsalder (klimakteriet), desto større er risikoen for at få brystkræft. • Jo flere menstruationer man har, jo større er risikoen. • Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har øget risiko. • Brystkræft i det ene bryst øger risikoen for brystkræft i det andet bryst. • P-piller øger risikoen for brystkræft. Dette er dog uden betydning hos unge kvinder under 30 år, hvor sygdommen er så umådelig sjælden. Kilde: Netdoktor.

Illustration: Scandinavian Stock Photo.

4.200 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvindens kræfttilfælde. Der er sket en tredobling af antallet af brystkræfttilfælde siden 1940’erne. Når man indregner ændringerne i befolkningsstørrelse og alderssammensætning, er der tale om en fordobling af hyppigheden. Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men den er ekstremt sjælden for kvinder under 25 år, hvor man i Danmark kun ser i gennemsnit to tilfælde om året. Omkring 25 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 70 år, mens de sidste 25 procent findes hos kvinder over 70 år. Samtidig er Danmark blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Det skal dog siges, at hvis der ses på dødelighed af kræftsygdomme hos kvinder, så dør der i dag flere kvinder af kræft i lungerne end der dør af brystkræft. Takket være kampagner og tilbud om mammografi bliver brystkræft i dag ofte diagnosticeret på et tidligt stadium ligesom behandlingen er blevet betydeligt mere avanceret, hvilket har resulteret i bedre overlevelse på den korte såvel som på den lange bane.

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR... TØRKLÆDER & HATTE Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til en uforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Ea Rosenmejer Hair Hovedvejen 158, 1. sal, nr. 9 DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

www.earosenmejer.dk

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

Nyt fra forskningens verden Hvad får jeg ud af at tage statiner? Det spørgsmål ville være rart at få klart svar på, når lægen anbefaler, at man tager den kolesterolsænkende medicin. Nu har danske forskere forsøgt at regne ud, hvad effekten af statin er på patienters levetid, dvs. hvor lang tid man i gennemsnit kan forvente at leve længere med statiner. Tallet, der kom ud af den statistiske beregning, var højst 11 måneder. Gevinsten er størst hvis man er en 40-årig, rygende mand med et for højt blodtryk (180 mmHg) og for højt kolesterol (7 – 8 mmol/l). Hjerteforeningens forskningschef, professor, overlæge Gorm B Jensen, synes, at resultaterne er spændende og kan være med til at rejse en sund debat. ”Det er vigtigt, at man som patient er velinformeret og har en god baggrund at tage sine beslutninger på. Det kræver blandt andet, at lægerne får ny og bedre viden om, hvor meget behandling gavner,” siger Gorm B Jensen. Men svaret er ikke så klart, som det kunne lyde. Fordelen af behandlingen afhænger bl.a. af, om det er vigtigst for den enkelte at leve længere eller at være rask en større del af livet. ”Der er nok en langt større gevinst af statinbehandling, hvis man målte på, hvor lang tid længere man lever et sygdomsfrit liv. Risikoen for at blive syg af hjertekarsygdom er ca. tre til fire gange så stor som risikoen for at dø af hjertekarsygdom. Hvor meget den risiko er nedsat, hvis du tager statin, er ikke undersøgt i det nye studie.” Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Røg fra brændeovne koster 200 danskere livet hvert år Vi ved fra talrige undersøgelser, at luftens indhold af fine og ultrafine partikler udgør et sundhedsmæssigt problem. Særligt mennesker med astma og følsomme luftveje er udsatte og må leve med flere symptomer i hverdagen og tage mere medicin, hvis de bor i områder med stor luftforurening, siger Thorkil Kjær fra Astma-Allergi Danmark. Han slår til lyd for, at vi skal være meget mere opmærksomme på brændefyring. Områder med stor luftforurening er nemlig ikke nødvendigvis beboelsesområder tæt på trafikknudepunkter. Det kan lige så vel være en hyggelig, lille landsby langt fra alfarvej. Hovedparten af partikelforureningen i Danmark stammer nemlig slet ikke fra trafikken. Det gør ’kun’ 16 %. Til gengæld kommer hele 60 % af de små, sundhedsskadelige partikler fra de ca. 750.000 brændeovne, vi er så begejstrede for her i landet. Når danskerne bliver spurgt, hvorfor de fyrer op i brændeovnen, så er hygge et af hovedargumenterne. ”Men hyggen koster på sundhedskontoen: Hvert år må 200 danskere lade livet som direkte følge af brændeovnsrøg. Der er derfor brug for markant skrappere krav til brændeovnes partikeludslip og for, at kommunerne forpligtes til at foretage kontrolmålinger, når røg-plagede borgere henvender sig med klager. Samtidig er det nødvendigt, at vi får konkrete grænseværdier for luftforurening”, siger Thorkild Kjær fra Astma-Allergi Danmark. Kilde: www.astma-allergi.dk

Har du aldrig hørt om os? Så kan vi hjælpe...

Castberggård Job- og Udviklingscenter arbejder, som det eneste jobcenter i Danmark, målrettet med fastholdelse og jobskaffelse for mennesker med høreproblemer. Hvis du har brug for hjælp til at tackle de problemer, der følger med et høretab, kan vi hjælpe dig uanset om du er ledig, sygemeldt eller i arbejde. Vi dækker hele Danmark og har afdelinger i både Jylland og København. Klik ind på vores hjemmeside www.cbgjob.dk og læs mere om vores mange tilbud eller kontakt os, hvis du har brug for akut hjælp lige nu og her. Castberggård Job- og Udviklingscenter www.cbgjob.dk jobcenter@cbg.dk tlf. 7658 7317

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Let forhøjet blodsukker øger risikoen for hjertesygdomme Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at selv et let forhøjet niveau af glukose i blodet øger risikoen for hjertesygdom markant. Studiet involverer over 80.000 personer og er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology. Resultatet af undersøgelsen er overraskende, fordi kolesterol hidtil – og med rette – har været udråbt som en altoverskyggende trussel mod verdensbefolkningens hjertesundhed: ”Vi ved, at diabetikere og personer med forhøjet kolesterol er belastet af hjertesygdomme, men vores studie har herudover gjort det muligt at se på blodsukkerniveauet isoleret. Det er overraskende, at selv en let forhøjet blodsukkerværdi over en længere periode ser ud til at være faretruende – og at sukker alene gør en negativ forskel,” siger Marianne Benn, overlæge på Gentofte Hospital og ekstern lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Forskerne mener, at glukosen påvirker risikoen for hjertesygdom direkte, men er stadig usikre på hvorfor. Til gengæld er de mere sikre på, at det generelle indtag af sukker bør begrænses: ”World Health Organization estimerer, at 6 % af alle dødsfald skyldes forhøjet blodsukker. Vores resultater er derfor potentielt af stor betydning for design af programmer til forebyggelse af hjertesygdom og tidlig død på verdensplan,” fortæller professor Børge Nordestgaard, der er overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Ny behandlingsmulighed for patienter med bløddelssarkomer GlaxoSmithKline har fået markedsføringstilladelse til en ny indikation for kræftlægemidlet Votrient. Lægemidlet kan anvendes til behandling af patienter med udvalgte undertyper af avanceret bløddelssarkom, der tidligere har fået kemoterapi for metastatisk sygdom. Bløddelssarkomer er en kræftsygdom, der opstår i muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og kar. Det er en sjælden kræfttype med ca. 260 nye tilfælde pr. år i Danmark. ”Det er et stort øjeblik for os, at kunne tilbyde denne behandlingsmulighed for disse patienter, da det er en af få nye medicinske behandlinger, som tilbydes til patienter med bløddelssarkomer i løbet af de sidste 30 år,” siger Paolo Paoletti, MD, Præsident for GSK Oncology. Baggrunden for godkendelsen af Votrient er resultaterne af et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter fase III-studie. I studiet indgik 369 patienter med metastatisk bløddelssarkom, der tidligere var behandlet med kemoterapi. Patienterne blev randomiseret, dvs. tilfældigt udvalgt, til at modtage enten placebo eller Votrient. Data viste, at Votrient forbedrede den progressionsfrie overlevelse (tiden fra start af behandling til enten tumorvækst eller patienten dør) med 13 uger fra median 7 uger i placebogruppen til median 20 uger i gruppen behandlet med Votrient. Votrient anvendes til behandling af den mest udbredte form for nyrekræft, renal celle carcinom (RCC), men altså nu også til andre kræfttyper. Kilde: www.glaxosmithkline.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er terapeutisk niveau 1 og u

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Derfor er døgnrytmen vigtig for helbredet En ødelagt døgnrytme kan påvirke tilvæksten af blodkar i kroppen og på den måde forårsage sygdomme som diabetes, fedme og cancer. Det viser ny forskning ved Linköpings Universitet og Karolinska Institutet i Sverige. Den biologiske døgnrytme – også kaldt de circadiske rytmer – styres af en slags ur, som reagerer både på indkommende lys og genetiske faktorer. I en artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports, dokumenteres det for første gang, at forstyrrelse af døgnrytmen hæmmer væksten af blodkar hos zebrafisk. En forskergruppe ledet

af professor Yihai Cao har påvist, at det springende punkt er produktionen et meget vigtigt signalstof, VEGF, som er en forkortelse for Vascular endothelial growth factor. En forudsætning for at det dannes er en normal døgnrytme. I forsøg med timegamle zebrafisk manipulerede forskerne med deres døgnrytme ved at udsætte dem for forskellige lysforhold. Bagefter blev tilvæksten af blodkar i de forskellige grupper fisk undersøgt. Resultatet viste, at eksponering for konstant dagslys (på 1800 lux) gjorde tilvækst af nye blodkar ringere og desuden påvirkede gener, der regulerer de circadiske rytmer. ”Resultatet kan definitivt overføres til kliniske forhold. Individer med ødelagt døgnrytme, som fx skifteholdsarbejdere, der arbejder under lys om natten, personer med søvnbesvær eller genetisk disposition, skal passe på sygdomme forbundet med unormal blodkarvækst”, siger Lasse Dahl Jensen, forsker i kardiovaskulær fysiologi ved Linköping Universitet og ledende forfatter af artiklen. Sygdommene omfatter fx myokardieinfarkt, slagtilfælde, kronisk inflammation og cancer. Men afbrydelse af blodkarvækst kan også påvirke fostres udvikling, kvinders reproduktive cyklus og sårheling. Kilde: Cell Reports Online, www.cell.com

Små nåle fjerner din stress Næsten en halv million danskere oplever i større eller mindre grad at blive ramt af stress-symptomer. Et foruroligende stort antal, som indikerer, at vore omgivelser kan have negativ indflydelse på kroppens sundhedstilstand. En tilstand, der eksempelvis kan resultere i søvnproblemer, mavesmerter, hovedpine, svimmelhed, depression, forhøjet blodtryk eller hjerte/kredsløbssygdomme. Her er netop akupunkturen velegnet til at genoprette en bedre balance i

kroppen – uden brug af piller og andre former for medicin. Ved at indføre tynde nåle i nøje udvalgte punkter, påvirkes energien, der så stimulerer kroppens naturlige evne til at genoprette sig selv. Og nej, det gør ikke ondt. Resultatet er, at kroppens stressniveau nedsættes. Og da akupunktur ikke blot er godt imod stress, men virker på hele kroppen, fortæller mange brugere, at de tillige oplever en større livskvalitet og øget velbefindende. Måske er det derfor hvert

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Stress opstår, når kroppen er kommet i ubalance, men det kan en registreret akupunktør råde bod på – uden brug af medicin.

tredje danske hospital nu tilbyder akupunktur som supplement til forskellige lægelige behandlinger?

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

21 Bakterier fører krig for at skaffe føde Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at bakterier kan producere antibiotikalignende giftstoffer for at skaffe føde i et næringsfattigt miljø. ”Vi har undersøgt mælkebakteriers opførsel ved at søge i den videnskabelige litteratur. Det fremgår, at når bakteriepopulationen når et bestemt niveau, begynder bestemte bakteriestammer at bekrige hinanden med dræbende eller hæmmende stoffer. Vores tese er, at bakterierne bruger denne ukollegiale mekanisme til at skaffe mad i et næringsfattigt miljø,” forklarer lektor og mikrobiolog Jørgen Leisner fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. ”Det er ganske smart, hvis man tænker over det. Når en population vokser, bliver der hurtigt mangel på næring. Ved at producere giftstoffer begrænser bakterierne antallet af konkurrenter, og samtidig bliver de dræbte bakterier nedbrudt til næringsstoffer, der kan bruges af overleverne. Vi mener altså, at de bakterier, der producerer antibiotika eller bakteriociner på den måde har en evolutionær fordel,” siger Jørgen Leisner. Forskningen er interessant på flere måder – og den kortlagte mekanisme kan fx have betydning for forståelsen af antibiotikaresistens: ”Vi ved, at antibiotikaresistens forekommer naturligt i visse bakteriearter, uden at de har været udsat for lægemidler eller vækstfremmere i form af antibiotika. Ifølge vores hypotese kan resistente bakterier fungere som en slags ’snydere’, der blot lukrerer på de næringsstoffer, som bliver frigivet i bakteriernes krig,” siger Jørgen Leisner. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Forskere påviser klar sammenhæng mellem antistof og leddegigt Personer med forhøjede niveauer af antistoffet rheumatoid faktor i blodet har op til 26 gange højere risiko for at udvikle leddegigt. Kvindelige rygere mellem 50 og 69 år er særligt i farezonen. Det viser ny forskning fra Herlev Hospital og Københavns Universitet, hvor forskerne har fulgt 9.712 danskere i 28 år. Resultaterne er netop publiceret i British Medical Journal. Leddegigt er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der påvirker omkring 1 procent af verdens befolkning – kvinder tre gange oftere end mænd. 35.000 danskere har leddegigt. En blodprøve kan ikke diagnosticere sygdommen, men et forhøjet niveau af rheumatoid faktor i blodet kan indikere tilstanden. Indtil nu har det ikke været klart, om høje niveauer af antistoffet i personer uden leddegigt er forbundet med senere udvikling af tilstanden. Men nu påviser danske forskere en sammenhæng: ”Resultaterne taler deres tydelige sprog. Vi kan fx se, at en fordobling af rheumatoid faktor i blodet over 10 år forhøjer risikoen for leddegigt med faktor tre. Det højeste niveau vi målte på, er forbundet med hele 26 gange højere risiko for at udvikle sygdommen. I absolutte tal blev den højeste 10 års-risiko for leddegigt på 32 % set i 50 - 69 årige kvinder, der røg og havde et rheumatoid faktor-niveau på 100 IE/ml eller mere,” fortæller professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Københavns Universitet og Herlev Hospital. ”På baggrund af de nye forskningsresultater anbefaler vi, at personer, der i forbindelse med blodprøve får konstateret et forhøjet niveau af reumatoid faktor, bliver grundigt undersøgt for den invaliderende sygdom leddegigt – også selvom de ikke har symptomer. På den måde kan man måske tidligere begynde eventuel behandling af sygdommen.” Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Røntgen og scanning Ultralyd · MR · Røntgen Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlingsgarantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og pålidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde Røntgen Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

tema

Hvad er forkølelse? Når kulden tager til øges også forekomsten af forkølelse, som alle bliver ramt af enten mange gange eller en enkelt gang i løbet af vinteren. Næsen løber og bliver stoppet og det er ikke spor rart. Men hvad er forkølelse egentligt, hvad skyldes den og kan man gøre noget for at enten undgå forkølelser eller i hvert fald afkorte forløbet? • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forkølelse er smitsom. Punktum. Forkølelse er nemlig en virusinfektion i næsen og eventuelt i de tilgrænsende områder som bihuler, øretrompeten ”det eustakiske rør”, mellemøret og halsen forårsaget af ca. 100 forskellige typer vira. Nogle af disse vira angriber næseslimhinden, særligt de vira, der smitter via hudkontakt, fx håndtryk. Overføring af smitte sker nemlig for det meste gennem hånd-tilhånd kontakt og efterfølgende overførsel til slimhinder i mund, næse eller øjne. Det er derfor vigtigt, at man husker at vaske hænder, især når man er forkølet. Andre typer vira smitter ved dråber fra hoste eller nysen, og i disse tilfælde er der kun lidt, man kan gøre for at undgå smitte. Man kan derimod skåne sine omgivelser ved ikke at pudse næse eller nyse tæt på andre. Generelt tager det 1-3 dage, fra man bliver smittet, til forkølelsen bryder ud. Forkølelse går som regel over af sig selv De første tegn på en forkølelse er ondt i halsen og eventuelt synkesmerter. Herefter begynder man at nyse og næsen begynder at løbe. Først med et vandigt sekret, der siden bliver mere gulligt og tyktflydende. Slimhinden i næsen hæver og det bliver svært at trække vejret, fordi næsen er tilstoppet. Det kan også være svært at sove på grund af den stoppede næse og man kan opleve, at det trykker for ørerne. Nogle får også hovedpine og hoster. Lette gener med utilpashed og let feber ses ofte i starten af forkølelsen. Børn får oftere feber end voksne, men alle kan blive forkølet. I gennemsnit er vi forkølede 2-3 gange om året. Børn er dog oftere forkølede end voksne, hvilket

Virus lever bedst i kulde Når man bliver udsat for træk og kulde og bliver kold, kan immunforsvaret svækkes og kan give bedre vilkår for en forkølelsesvirus, så man bliver syg. Det er således ikke i sig selv kulde, der gør en syg, men kulde kan formentlig være en medvirkende årsag til, at man lettere bliver inficeret med virus. Virus lever nemlig bedst i kulde.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Godt halvdelen af dem, som smittes med et forkølelsesvirus, bliver syge.

skyldes, at børn i højere grad udsættes for virus end voksne, fx i institutioner, hvor virus spredes let og derved smitter mange børn hurtigt på én gang. De fleste tilfælde af forkølelse går over af sig selv efter nogle dage, men undertiden udvikler forkølelse sig til mere langvarige forløb med bihulebetændelse, bronkitis, væske i mellemøret eller mellemørebetændelse. Disse infektioner kan være forårsaget af selve forkølelsesvirussen eller en efterfølgende bakterieinfektion og kan udvikle sig så meget at det kan blive nødvendigt at konsultere sin læge. Behandling og forebyggelse af forkølelse Når man imidlertid er blevet forkølet, er det en god idé at få ekstra hvile, god nattesøvn samt at sørge for god hygiejne. Det kan også afhjælpe de værste gener at anvende næsespray, som får næseslimhinden til at trække sig sammen, eller at skylle næsen med saltvand ved hjælp af et såkaldt ”næsehorn”. Det er imidlertid endnu bedre at forebygge at man bliver forkølet. Grundlæggende er det en god idé – særligt om vinteren – at få en sund og varietet kost, idet grønsager og frugt tilfører vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer, som optimerer immunforsvaret og dermed forebygger forkølelse. C-vitamin har måske en vis betydning, idet noget tyder på, at hvis man starter med at tage

C-vitamin, før symptomerne kommer, kan det mindske varigheden af forkølelsen og intensiteten af symptomerne. C-vitamin hjælper dog ikke, når man først er blevet forkølet. Da vi sjældent får nok D-vitamin i vinterhalvåret. Derfor er det en god idé at tage et ekstra tilskud, enten som enkelttilskud eller i form af en multivitaminpille. Motion og gode vaner Der er dog ingen tvivl om, at det øger kroppens modstandskraft at være fysisk aktiv, fx i form af egentlig træning, men også gode og hyppige gåture er virkningsfulde. Motion er nemlig essentielt for immunforsvaret. Samtidig vil det øgede blodomløb hjælpe de hvide blodceller rundt i kroppen, hvor de kan bekæmpe infektioner. For at undgå at blive forkølet – og syg i de hele taget – skal man være opmærksom på at undgå stress. Stress svækker nemlig vores immunforsvar og gør os til lette ofre for sygdomme. Derfor er det vigtigt at forebygge stress. Det kan man for eksempel gøre med meditation. Det er ligeledes en overordentlig god idé at kvitte smøgerne, hvilket flere og flere heldigvis gør, hvis man vil undgå at blive smittet med forkølelse og influenza. Rygning svækker immunforsvaret, men det gør også slimhinderne i næsen mere sårbare, så en virus får lettere ved at ramme.

Annonce

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren. – Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaffe to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet. Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage. Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaffet luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre. Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag

er fuldstændig medicinfri - bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. Når jeg er væk i ﬂere dage, er det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver Jonna Nielsen tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne. Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges. Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun. Ifølge Kirsten Larsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis inﬂuenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Kirsten på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

tema

Højtid for forkølelse og akut bronkitis Næst efter almindelig forkølelse er akut bronkitis den hyppigst forekommende infektion i luftvejene, og efterår og vinter er højtid. De fleste voksne har således haft akut bronkitis flere gange og nogle, specielt rygere, har akut bronkitis næsten hver vinter. Her beskriver professor i medicinske lungesygdomme, Peter Lange, årsagen til og symptomerne på akut bronkitis og ikke mindst forløbet og behandlingen af lidelsen. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Akut bronkitis er en irritationstilstand i luftvejene inde i brystkassen, rettere sagt bronkierne. Den opstår pludseligt, men går for det meste hurtigt over og er næsten altid forårsaget af en infektion med virus eller bakterier. Den afviger således fra kronisk bronkitis, der som regel skyldes en vedvarende irritation af luftvejene på grund af tobaksrøg eller anden luftforurening.” Det siger professor i medicinske lungesygdomme, Peter Lange, på baggrund af det faktum, at næst efter almindelig forkølelse, er akut bronkitis den hyppigst forekommende infektion i luftvejene. Han understreger: ”Den nøjagtige hyppighed af akut bronkitis kendes ikke, men man plejer at sige at der i Danmark er flere hundrede tilfælde hvert år. Med hensyn til forkølelse plejer man at sige, at hyppigheden aftager med alderen. Jeg tror, at der er den samme tendens med akut bronkitis. Dog med den vigtige undtagelse, at mennesker med en kronisk lungesygdom samtidig har en øget forekomst af akut bronkitis. Det gælder især personer med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, i daglig tale kaldet KOL, som betyder, at lungefunktionen er under 30 procent af den forventede værdi. Og her tiltager hyppigheden i takt med stigende alder.” Kan man sige, at almindelig forkølelse og akut bronkitis hænger nøje sammen, altså at akut bronkitis i virkeligheden er en videreudvikling af forkølelse? ” Man kan godt sige lidt i den retning. Dog skyldes forkølelse oftest almindelig forkølelsesvirus (Rhinovirus), mens akut bronkitis også kan forårsages af andre vira og af bakterier.” Bronkitis og KOL er en farlig cocktail Kan akut bronkitis i værste fald føre til mere alvorlige lungesygdomme – og i så fald hvilke?

Symptomer på akut bronkitis Symptomerne på akut bronkitis er: • Hoste, som både kan være tør eller ledsaget af slim fra lungerne. • Irritation i de store luftveje. • Det viser sig ved ubehag bag brystbenet i forbindelse med hurtig vejrtrækning eller hoste. Af og til, specielt hos småbørn, kan der også være pibende vejrtrækning, som kan minde om astma. Selvom hosten kan være tør, kan der også være ophostning af slim fra luftvejene. • Sammenlignet med lungebetændelse er man som regel ikke så medtaget ved akut bronkitis. Det er også sjældent, at der er høj feber, men temperaturen kan godt være lidt forhøjet, dog sjældent over 38 grader Celcius. • Man kan godt være træt og øm i musklerne, men der er aldrig skarpe eller stikkende smerter ved vejrtrækning, som der fx kan være ved lungebetændelse eller lungehindebetændelse. Kilde: Professor Peter Lange.

”Vi tror ikke på, at akut bronkitis er årsagen til lungesygdomme hos voksne, men hvis man i forvejen har en kronisk lungesygdom - det kan være astma eller KOL - vil akut bronkitis udløse en forværring af disse sygdomme. Den forværring kan vare i flere uger og i værste tilfælde være farlig, ja endog dødelig, hvis man lider af meget svær KOL. Nogle forskere mener, at visse tilfælde af akut bronkitis kan give udvikling af astma . Formentlig drejer det sig her om en manifestation af astma hos personer, som i forvejen er disponerede - fx på grund af astma i familien og høfeber hos patienten.” Peter Lange forklarer, at årsagen til akut bronkitis, næsten altid

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Akut bronkitis er en irritationstilstand i bronkierne. Den opstår pludseligt, men går for det meste hurtigt over og er næsten altid forårsaget af en infektion med virus eller bakterier.

tema

er en infektion. I de fleste tilfælde drejer det sig om en almindelig forkølelsesvirus, men også bakterier kan give akut bronkitis. Blandt bakterierne drejer det sig ofte om pneumokokker, mycoplasma eller hæmofilus. Peter Lange slutter: ”Akut bronkitis kan være smitsom, især hvis den skyldes virus, men generelt er sygdommen dog ikke nær så smitsom som almindelig forkølelse. Og personer, som i forvejen har svækkede forsvarsmekanismer i luftvejene er mest tilbøjelige til at få akut bronkitis. Det gælder især, hvis man har astma eller kronisk bronkitis samt KOL.”

Foto: Privatfoto.

Hvad kan man selv gøre? Eftersom mange tilfælde af akut bronkitis opstår i forbindelse med en forkølelse, er det en god idé at undgå hård fysisk anstrengelse med afkøling af luftvejene, fx løbetræning, hvor man skal vente til man har det godt igen. Man bør også undgå kronisk irritation af luftvejene og derfor holde sig væk fra tobak og store mængder støv. Hvis man har fået akut bronkitis, er det også klogt, at tage den med ro i nogle dage og undgå yderligere irritation af luftvejene. Ved høj feber skal man kontakte lægen, da høj feber tyder på, at man har udviklet en lungebetændelse, som altid kræver antibiotisk behandling. Ligeledes skal lægen kontaktes, hvis der er besværet og pibende vejrtrækning, da det tyder på astma. Man skal holde øje med, om generne svinder i løbet af 4-7 dage, hvilket sker i de fleste tilfælde. Kilde: Professor Peter Lange.

”Mennesker med en kronisk lungesygdom har en øget forekomst af akut bronkitis. Det gælder især personer med KOL,” siger professor Peter Lange.

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD PÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD Vi tilbyder: • Rekreations- og ferieophold • Plejepersonale hele døgnet • Egen fysioterapeut • Fælles måltider i ﬂotte stuer

• Historisk herregårdsmiljø • Naturskønne omgivelser • Morgengymnastik • Morgen- og aftensang

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003 Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland Mail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

tema

Håndkøbsmedicin er rigtig medicin Siden 2001 har danskerne kunnet købe et stadigt voksende antal lægemidler i håndkøb blandt andet i dagligvarehandlen, selv om nogle håndkøbslægemidler dog kun sælges på apoteket. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke skal tænke sig om. For håndkøbslægemidler kan også have bivirkninger, endog være farlige i for store doser eller sammen med fx receptpligtig medicin. Og man kan sagtens blive afhængig af håndkøbsmedicin. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Når man har hovedpine eller er forkølet er det let at diagnosticere sig selv og købe et smertestillende håndkøbslægemiddel eller en næsespray. Det skaber normalt heller ikke problemer. Men problemet opstår, hvis man ikke læser indlægssedlen eller føler sig på sikker grund, når man medicinerer sig selv. Problemer med selvmedicinering Pharmakon har i samarbejde med Danmarks Apotekerforening undersøgt problemer ved såkaldt selvmedicinering på 39 danske

Få bivirkninger registreret ved næsespray Et stadigt stigende antal danskere bliver tilsyneladende ifølge medierne afhængige af næsespray, som anvendes ved forkølelse og hævede slimhinder. Næsesprayen kan imidlertid have den modsatte virkning, hvis den bruges over en længere periode, idet resultatet så er, at næsen bliver endnu tættere, hvorfor man så sprayer igen. Det ender med at blive en ond cirkel. Omvendt mener Lægemiddelstyrelsen ikke, at liberaliseringen af salget af næsespray har medført en uacceptabel ændring i forbrug eller bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen konkluderer, at de relativt få bivirkningsindberetninger kunne tyde på, at der ikke umiddelbart har været grundlag for mediernes bekymring om den meget omtalte bivirkning ”forkølelse fremkaldt af medicin” samt misbrug af medicinen. De kliniske erfaringer på området understøtter heller ikke bekymringen.

apoteker. Der er således blevet analyseret ekspeditioner af 3.868 kunder, som fordeler sig på 64 % kvinder og 36 % mænd. Undersøgelsen viser, at 21 % af håndkøbskunderne efterspurgte den forkerte medicin til deres symptomer eller tog medicinen forkert. Til gengæld dokumenterer undersøgelsen også, at apotekerne rent faktisk løser opgaven med at rådgive og vejlede kunderne. 73 % af problemerne med håndkøbsmedicin blev løst på apoteket, uden det var nødvendigt at kontakte en læge. Det var især medicinkunderne med allergi/høfeber, forstoppelse og hoste, hvor der var lægemiddelrelaterede problemer. Risikoen for problemer steg med alderen, og i langt de fleste tilfælde skyldtes problemerne, at det efterspurgte lægemiddel ikke var hensigtsmæssigt til behandling af kundens symptomer. Det har fået farmakonomernes formand til at kræve, at liberaliseringerne af håndkøbsmedicin skrues tilbage. ”Lægemidler skal behandles med omhu og samvittighedsfuldhed. Undersøgelsen dokumenterer, at rådgivning på apotekerne redder hver femte håndkøbskunde for medicinfejl. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange fejl kunderne oplever, når de køber håndkøbsmedicin uden for apoteket,” siger formand Susanne Engstrøm og tilføjer: ”Medicineringsfejl koster både den enkelte kunde og samfundet dyrt. Medicin bør altså kun sælges der, hvor man får vejledning fra fagfolk – nemlig på apoteket.” Afhængighed af smertestillende håndkøbspiller Blandt mange forskellige smertestillende midler i håndkøb er Kodymagmyl en topscorer. Kodymagnyl er en kombination af

Ønsker I også at lukke rygerummet og slippe for udendørs rygning? passiv rygning.

• •

www.smokefreesystems.dk/psykiatri

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Når man har influenza, ondt i hovedet og snottet er det let at medicinere sig selv med håndkøbsmedicin. acetylsalicylsyre og det afhængighedsskabende stof kodein. Det har fået overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom til at råbe vagt i gevær, idet han til Dagens Medicin har forklaret, at kodein er en svag form for morfin, som omdannes til en langt stærkere morfin i leveren. ”Misbrugets omfang, som vi kun kan gisne om, er en ’stille’ afhængighed, som det kan være svært for omgivelserne at få øje på. Samtidig er det til tider umuligt at komme ud af,” siger Henrik Rindom, som ligeledes undrer sig over, at Kodimagnyl og lignende typer smertelindrende medicin ikke for længst er blevet receptpligtige i Danmark ligesom i en lang række andre europæiske lande. Lægemiddelstyrelsen deler ikke denne opfattelse, idet indholdet af kodein kun udgør 10 mg, mens en almindelig Kodimagnyltablet indeholder 500 mg acetylsalicylsyre,

som udgør det smertelindrende stof. Ved overdosering vil det i givet fald være acetylsalicylsyren, man bliver syg af. Hovedpine af hovedpinepiller Udover at blive afhængig af smertestillende piller, så kan man paradoksalt nok også opleve, at hovedpinetabletter kan give øget smerte i stedet for at lindre den, så man får kronisk hovedpine. Årsagen er, at der indtages for meget hovedpinemedicin, idet både almindelige håndkøbshovedpinepiller samt de stærkere smertestillende piller eller migrænemedicin kan forårsage en slags kronisk forgiftningshovedpine, hvis det indtages 10 dage eller mere per måned. Denne forgiftningshovedpine svinder betydeligt igen efter nogle uger efter ophør med smertestillende medicin.

kall YHED s N ø d r ø f r nde sp n a f l o p p e e s a n k En er atio

n NY ge

DRIK SylliFlor DRYS SylliFlor SPIS SylliFlor

er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske.

er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign.

kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand.

Biodane Pharma A/S DK-Gesten + 45 75 55 57 77 SPØRG PÅ APOTEKET eller køb på www.biodanepharma.com

tema

Influenza er kommet for at blive – men man kan selv gøre noget

Influenza varierer mere i sit arvemateriale end mennesket gør. Derfor opstår der hele tiden nye former for influenza – og derfor kan lægevidenskaben ikke med sin nuværende viden udrydde den årligt tilbagevendende plage. I stedet må forskerne til stadighed koncentrere sig om at forbedre vacciner samt medicin, der kan lindre og helbrede folkesygdommen. Men heldigvis har de fleste også gode muligheder for selv at gøre noget. Det forklarer professor i immunologi, Allan Randrup Thomsen, som forsker på Institut for International Sundhed på Panum Instituttet under Københavns Universitet.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hovedpine, feber, ømme led og muskler, mangel på appetit, træthed… Jo, de fleste har prøvet symptomerne. Og nu står den atter for døren – influenzaen, som hvert år lægger i tusindvis af danskere under dynen i typisk tre til fem dage. Men influenza er ikke bare influenza. Faktisk er det yderst sjældent, at man får den samme influenza-variant to gange: ”Det er fordi, man efter en omgang influenza udvikler modstandsdygtighed i form af antistoffer mod den. Så for at overleve i naturen skal den så at sige hele tiden finde en ny ’vært’, der ikke er immun, eller også skal den have ændret sig så meget, at de ’gamle’ antistoffer ikke længere beskytter. Det kan lade sig gøre, fordi biologien er sådan skruet sammen, at generne konstant ændrer sig. Eller sagt på en mere enkel måde: Influenza varierer mere i sit arvemateriale end det er tilfældet hos mennesker. Derfor kommer der stadig nye typer influenza. Der er simpelthen tale om en løbende proces.”

Hele tiden nye varianter Og mulighederne for at danne nye varianter af influenza er uendelige, fordi det sker ved mutationer – springvise ændringer – i virus eller ved at influenza-virus fra dyr som fugle og svin blandes med influenza-virus fra mennesker. Når det sker, er der ikke modstandsdygtighed – eller immunitet – hos mennesker mod den nyopståede virus, og så sker det, at der er mulighed for, at der kan opstå en større epidemi. Hvert år søger man derfor via internationalt samarbejde i WHO-regi at fremstille en vaccine, der matcher de nyopståede influenza-virus. Det gør man ud fra en viden om, hvilke typer der cirkulerer på den sydlige halvkugle og som derfor forventes at komme til os i den kommende vinter. Dermed kan vaccine fra sidste år ikke længere bruges. Indsatsen er helt nødvendig, fordi influenzaen mistede en del af sin uskyld, da der i slutningen af 1990erne blev fundet en ny

Overvejer du en fedmeoperation?

” Sleeve? Hvad er det?”

Maksimalt vægttab med minimal risiko ”Hvilken operationstype er den bedste for mig?” Sådan spørger mange sig selv, når de overvejer en fedmeoperation. For nogle er det måske Gastric bypass, men for de allerfleste vil det være en anden operationstype: Sleeve gastrectomy. Med Sleeve undgår du nemlig risiko for blandt andet tarmslyng og mineralmangel – uden at du skal gå på kompromis med vægttabet.

” Da jeg først hørte om Sleeve gastrectomy, var jeg skeptisk. Men jo mere jeg læste om operationen, jo mere tiltalte den mig. Først og fremmest fordi den lød meget mindre drastisk end Gastric bypass. Fx bliver der hverken pillet ved tarmene eller ændret på kemien i maven – det var meget mere mig. Lige pludselig var der ikke så langt til den endelige beslutning.” Marianne. Fra BMI 38 til BMI 23 på 6 måneder

Nordens største erfaring med Sleeve Hos Fedmekirurgisk Center er vi specialister i Sleeve gastrectomy. Gennem årene har vi udført over 1.000 Sleeve-operationer, hvilket gør os til Nordens mest erfarne inden for den operationstype. Selve operationen udfører vi i Stockholm, men rådgivningen sker i vores danske konsultation. På den måde er du sikker på at være i de tryggeste og dygtigste hænder hos os.

Jubilæumskampagne frem til 1/11:

Bestil nu og spar kr. 12.000,-

Fedmekirurgisk Center – St. Magleby Strandvej 63 – 2791 Dragør

tema

Vaccination er bedst ”Der findes ikke noget epokegørende lægemiddel, der kan udrydde influenza. Men der er en gruppe lægemidler, som synes at kunne afkorte sygdomsperioden – lægemidler som fortrinsvis gives til mennesker, som i forvejen er ramt af alvorlige sygdom. Det kan også gives til personalet hos lægen eller på sygehuset, men effekten ved disse lægemidler er ikke større end, at de kun afkorter den typiske sygdomsperiode med en til halvanden dag. Men den tid kan selvfølgelig også have stor betydning, hvis der er indlæggelsesfare, og fordi lægemidlet så kan tage toppen af

Særligt udsatte ved influenza Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination hvert år i oktober eller november (influenzatyperne forandre sig hele tiden) til følgende grupper, som er særlig udsatte for at få alvorlige følgesygdomme til influenza, som fx alle personer over 65 år, gravide, personer med kroniske lidelser som lungesygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, lever- og nyresygdomme samt stor overvægt, personer med nedsat immunforsvar og mennesker i tæt kontakt med disse, personer, der bor på plejehjem eller lignende institutioner samt ansatte i sundhedssektoren. RASK-87x130-10-2012 01/10/12 11:4913 Side 1

MEDARBEJDERE TIL

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren. Vil DU være vikar, så ring til SOS VIKAR på 5577 8208 eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet, og er blandt de største udbydere af sundhedsfaglige vikarydelser i Danmark.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved JYLLAND: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

”Der findes ikke noget epokegørende lægemiddel, der kan udrydde influenza. Men der er en gruppe lægemidler, som synes at kunne afkorte sygdomsperioden,” siger professor i immunologi Allan Randrup Thomsen.

infektionen. Det bedste er dog stadig at lade sig vaccinere,” siger Allan Randrup Thomsen. Man kan selv gøre noget Men som han tilføjer: ”Der er flere muligheder for selv at gøre noget ved problemet, når influenza-sæsonen står for døren. Det er vigtigt at vaske hænder hyppigt, at nyse i ærmet og ikke ud i luften eller måske ligefrem gå rundt med mundbind, som vi eksempelvis ser det i Japan. Det er jo nok svært at få os danskere til, men nye amerikanske undersøgelser viser faktisk, at det reducerer risikoen for smitte, vel at mærke, hvis mundbindet bruges med konsekvens og hyppighed.” Allan Randrup Thomsen slutter: ”Sund kost og moderat motion er altid god forebyggelse. Når jeg understreger moderat i forbindelse med motion, er det, fordi ekstremsport som eksempelvis maratonløb tit kan give luftvejsinfektioner, og så siger det sig selv, at det ikke længere er sundt for immunsystemet. Men ganske almindelig motion, som giver styrke til hjerte og lunger, er godt, fordi det er de to organer, der er særlig belastede ved influenza.”

Foto: Privatfoto

variant af influenza A – den såkaldte fugleinfluenza H5N1. Denne fugleinfluenza var forårsaget af store epidemier blandt hønse- og andefugle især i lande som Kina, Thailand, Vietnam og Indonesien. I et mindre antal tilfælde blev mennesker dengang smittet, og mange af dem døde. Siden har smitten spredt sig med trækfugle til hønse- og andefugle i mange andre lande både i Europa og Afrika. Dette virus har heldigvis ikke haft det store held med at slå an blandt mennesker.

Kosttilskud mod eksem, irritabel tyktarm og børnediarré Inden for det næste år vil biotekfirmaet BioCare introducere indtil flere kosttilskud på det europæiske marked, skriver MedWatch. Kilden til de nye produkter er en bakteriekultur, der har en lang fortid på en af landets største hospitaler. ”I de sidste tyve år er bakteriekulturerne blevet brugt på hospitalet til at behandle folk med svære tarminfektioner. Så hvis man giver en patient en masse antibiotika, får vedkommende slået sin bakterieflora i stykker. Derfor har de på hospitalet dyrket de gode bakterier for at kunne genskabe balancen i tarmsystemet,” siger COO ved Biocare Jesper Gantzel, der ikke vil frem med navnet på hospitalet. BioCare angiver, at selskabet ser et potentiale i midler mod eksem, som flere og flere børn lider af. Børn spiser ikke den daglige regnorm i vuggestuen længere og bliver ikke udsat for det bombardement af bakterier, som man tidligere blev. De mere rene omgivelser gør, at immunforsvar og tarmsystem ikke bliver udfordret. ”Vi ved, at man med bakterier kan gå ind og påvirke immunsystemet og justere det og begrænse eksem,” siger Jesper Ganzler. Der er blevet lavet kliniske studier af bakteriestammerne på flere hospitaler, men de er ikke blevet kommercialiseret før nu. BioCare blev stiftet i januar 2012 og har sit fokus på mælkesyrebakterier, det såkaldte probiotika, som man kender fra A38 eller paragurt-tabletter. Kilde: www.medwatch.dk

Pas på firmaet Helse Danmark Det lyder lovende, når man læser på www.helsedanmark. dk, at man kan tegne abonnement på blandt andet piller mod prostatasygdomme og leddegigt. Og det lyder endnu bedre, at man kan prøve fx curcumin mod dårligt kolesteroltal gratis i 30 dage, ligesom man på samme betingelser kan prøve Fiskeolie-Omega 3, Ginkgo-Biloba, vegetabilsk glucosamin m.v. Problemet er, at hvis man først har sagt ja til en gratis afprøvning, så lander der lynhurtigt en enorm regning hos en, ligesom det er umuligt at opsige et abonnement, da man overhovedet ikke kan komme i kontakt med virksomheden, der trods det danske navn opererer fra Singapore og derfor er udenfor de danske myndigheders jurisdiktion. Det skriver dagbladet Politiken og advarer mod at have noget med firmaet at gøre: Kunderne siger ja til en gratis prøve, men når regningen kommer, har de pludselig forpligtet sig til et uopsigeligt abonnement. Det, der startede som et gratis tilbud, kan ende med en regning på op mod 1.700 kroner. Og betaler de ikke, trues de med ”retslig inkasso og registrering i RKI”. I første halvår af 2011 opsnappede myndigheder knap 2.000 pakker med ulovlige lægemidler fra firmaet til private danskere, og i første halvår 2012 er det tal fordoblet, oplyser Sundhedsstyrelsen. Kilde: www.politiken.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Langt over halvdelen af voksne i Grønland spiser for meget sukker En ph.d. om kosten i Grønland viser, at befolkningen indtager for meget sukker bl.a. fra tilsat sukker i slik, sodavand og kager. 71 % af mændene og 67 % af kvinderne får dagligt mere energi fra sukker, end den anbefalede maksimumgrænse på 10 %. Det øger risikoen for udvikling af overvægt og type 2- diabetes, en sygdom som flere og flere får i Grønland. Den traditionelle grønlandske kost indeholder sæl, hval og forskellige fiskearter. Men de seneste år er en større del af kosten kommet fra importerede fødevarer, herunder sukker. Resultaterne stammer fra den seneste befolkningsundersøgelse fra 2005-2010 af voksne grønlændere. Undersøgelsen inkluderer 3.108 grønlændere over 18 år. Et overraskende resultat fra undersøgelsen er, at yoghurt med frugtsmag bidrager til 4 % af sukkerindtaget, hvilket gør yoghurt til en af fem fødevarer, som øger sukkerindtaget mest. Det Grønlandske Ernæringsråd anbefaler, at man drikker vand frem for saft og sodavand, og holder øje med sukker tilsat kaffe og te, da det bidrager med 36 % af sukkerindtaget stærkt efterfulgt af sukker fra sodavand som bidrager til 30 % af sukkerindtaget. Drikkevarer fremkalder ikke den samme mæthedsfornemmelse som mad, der skal tygges. Derfor indtages der meget energi på relativ kort tid når man fx drikker en cola eller saftevand. Desuden er der ingen vitaminer og mineraler i de sukkersødede drikkevarer. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

125 nye nøglehulsopskrifter med velsmag på altomkost.dk Nøglehulsmærket repræsenterer et sundere valg og er blevet kendt af danskerne. Nu præsenterer altomkost.dk 125 opskrifter, der lægger sig i forlængelse af og bruger Nøglehullets troværdighed. Opskrifterne fokuserer på hverdagens gastronomi og har fokus på større sanselighed, bedre smag og flottere farver. De kombinerer således Nøglehullets ernæringsmæssige krav til indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre med høje krav til sanselighed, smag og farver. Lækker mad taler nemlig til flere af vores sanser på én gang. Duften, smagen, følelsen og udseendet, samt ”lyden af maden” når den tygges, er alt sammen vigtige dele af vores oplevelse af maden. Det har Alt om kost-opskrifterne stor fokus på. Det er karakteristisk, at hverdagsopskrifterne er enkle at fremstille og tager hensyn til årstidernes frugt og grønt samt er økonomiske og ’helt nede på jorden’. Opskrifterne er nemlig i stor udstrækning almindelige hverdagsretter, bare på den sunde og velsmagende måde. Derudover er opskrifterne mulige at lave, så retterne kan laves inden for en overskuelig tidsramme, dvs. 15 - 45 minutter, selv om tilberedningstiden dog godt kan være længere, hvis en ret fx skal i ovnen eller er en simregryde.Endelig er der lagt vægt på, at ingredienserne kan fås landet over i dagligvarebutikker samt hos fiskehandlere og grønthandlere, ligesom det er tilstræbt at varerne kan købes økologiske. Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt om helse

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det kan blive dyrt at droppe tandlægen Mellem 10 og 12 % af den voksne befolkning i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlæge, viser en undersøgelse foretaget af Tandlægeforeningen. Nogle er nervøse eller direkte bange for at komme til tandlæge, mens andre finder det unødvendigt, fordi de ikke har ondt. Endelig holder en del sig væk pga. frygten for en stor tandlægeregning. Men når man holder sig væk fra tandlægen, misser man også chancen for at få bugt med et mindre problem såsom et hul, inden det vokser sig stort og gør ondt. Desværre er der også mange unge, der dropper de regelmæssige besøg hos tandlægen, så snart de forlader den (gratis) kommunale tandpleje. Men det vil Tandlægeforeningen nu gøre noget ved med en kampagne målrettet unge mellem 18 og 25 år. Kampagnen skal gøre de unge opmærksomme på, at de regelmæssige tandlægebesøg er meget billigere, end mange tror, og at det faktisk bedre kan betale sig i længden at gå regelmæssigt til tandlæge end at lade være. Alle 18-25-årige får nemlig et særligt tilskud, så en almindelig undersøgelse kun koster 86 kr. Voksne over 25 år skal betale 147 kr. De fleste skal typisk have en tandrensning oveni, og den koster 184 kr. for alle Vi håber, at kampagnen vil hjælpe til at få de unge tilbage i tandplejesystemet – for deres egen skyld. Vi ved, at mange af dem ikke finder de regelmæssige tandlægebesøg så nødvendige, fordi de ikke har nogen problemer med deres tænder og tandkød lige her og nu. Men som meget andet, så viser konsekvenserne sig ofte først senere i livet,” siger Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg. Kilde: www.tandlaegeforeningen.dk

Antibiotikarester i kød giver farlige spegepølser Forskere dokumenterer en sammenhæng mellem antibiotikarester i svine- og oksekød og sygdomsfremkaldende bakterier i spegepølser. Resultaterne er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift mBio – udgivet af American Society for Microbiology. Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har i laboratoriet påvist en sammenhæng mellem antibiotikarester i uforarbejdet kød og risiko for usikre spegepølseprodukter. ”Industrielle pølser burde være helt uskadelige at spise, men alligevel ser vi af og til alvorlige madforgiftninger på grund af sygdomsfremkaldende VTEC-colibakterier. Vi har nu i laboratoriet bekræftet vores hypotese om, at flere kendte antibiotika – der benyttes i landbruget – hæmmer den nødvendige konserveringsproces i pølseproduktionen,” siger professor Hanne Ingmer, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, der i projektet samarbejder med DTU Food. I pølseproduktion benytter man sig af såkaldt fermentering, hvor tilsatte bakteriekulturer giver pølsen sin karakteristiske konsistens og smag. Samtidig er fermentering en konserveringsproces, der hæmmer sygdomsfremkaldende bakterier ved at syrne pølseproduktet. Antibiotikaresterne hæmmer de gode mælkesyrebakterier – men ikke væksten af sygdomsfremkaldende bakterier i produktet, fortæller professor Hanne Ingmer. Kilde: Københavns Universitet, www.ku.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alternativ behandling giver kræftpatienter et positivt fokuspunkt Alternativ behandling er populært blandt danske kræftpatienter, selvom de færreste forventer at blive helbredt. Ifølge Astrid RoosHansen, som rådgiver i alternativ kræftbehandling, skyldes det et behov for selv at gøre noget og for at få den omsorg, der ikke altid er tid til hos lægen. Astrid Ross-Hansen, som er rådgiver ved Buen, et rådgivningscenter i alternativ kræftbehandling, møder ofte kræftpatienter, som enten bruger eller søger råd og viden om alternativ behandling – deres motiv til at bruge alternativ behandling er sjældent helbredelse. ”Som kræftpatient føler man hurtigt, at man står fuldstændig magtesløs, og at det er en håbløs situation. Derfor er det en lettelse at føle, at man kan gøre noget. Det er klart de færreste, der forestiller sig, at alternativ behandling kan helbrede dem,” fortæller hun. Tidligere forskningsprojekter har vist, at mange kræftpatienter oplever, at den etablerede behandling hovedsageligt koncentrerer sig om at kurere kræft som fysisk sygdom. Alternativ behandling giver mulighed for at skifte vinkel, forklarer Helle Johannessen, professor ved Syddansk Universitet, som har forsket i kræftpatienters brug af alternativ behandling. ”Når man går til alternativ behandling er det for at fjerne fokus fra celler og blodtal og al det biologiske og fokusere på andre aspekter i livet – de mere psykiske. På den måde kan man få et mere positivt fokuspunkt,” siger hun. Kilde: www.vifab.dk

tema

Alkoholbægeret flyder stadig over Selvom der igennem de sidste 10-15 år langsomt, men sikkert, er sket et holdningsskift til hvor og hvornår, man drikker alkohol, er der stadig et omfattende alkoholproblem såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk. Ca. 140.000 voksne danskere drikker så meget, at de er afhængige og har brug for behandling og 10,6 procent ligger over højrisiko grænsen, mens 24,3 procent drikker mere end den lavrisiko grænse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Men mest bekymrende er det nok, at den danske ungdom er indehaver af den sørgelige Europarekord i alkoholforbrug. Derfor fortsætter Sundhedsstyrelsen sin årlige alkoholkampagne.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Genstandstæller Sundhedsstyrelsen har netop afsluttet sin årlige alkoholkampagne. I år byggede den videre på sidste års tema, ”Sæt proppen i”. Målgruppen var igen den voksne del af befolkningen. I den anledning har RASK Magasinet talt med specialkonsulent i alkohol hos Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm, om hvorvidt kampagnen er al arbejdet værd, når man efter nu 22 års kampagneindsats stadig har så mange, der drikker for meget: ”Jeg vil hellere sige, at kampagnerne handler om til stadighed at få det alvorlige spørgsmål sat på dagsordenen og dermed få en offentlig debat om emnet,” siger Kit Broholm. Alkoholkampagnen havde også sidste år fokus på lavrisikogrænsen, som hedder 7 genstande for kvinder og 14 for mænd om ugen. Tallene markerer, hvilket niveau man skal holde sig under, hvis man vil sikre sig, at ens forbrug kun

Hvis man synes, man drikker for meget, findes den såkaldte Genstandstælleren, som kan kobles til en iPhone eller Android smartphone. Genstandstælleren hjælper med at holde et vågent øje med, hvor meget man drikker dag for dag. Systemet går ud på, at når man vælger sine genstande fra menukortet, så fortæller Genstandstælleren, hvor mange genstande man har tilbage i løbet af en uge. Man kan også tjekke sin samlede genstandsstatistik måned for måned. Genstandstælleren købes som app via dette link: http://www.saetproppeni.dk/mobil_app

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema giver en lille risiko for helbredsskader. Dermed får borgerne en bedre mulighed for at vælge den livsstil og den risiko, de ønsker at udsætte sig for. Alkohol og kræft Kit Broholm: ”Baggrunden for Sundhedsstyrelsens udmeldinger er, at der er kommet ny og bedre dokumentation for, at alkohol er kræftfremkaldende. Det drejer sig om kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft for begge køn, kræft i tyk- og endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder. Intet alkoholforbrug er risikofrit, og risikoen for kræft bliver større, jo mere man drikker. Samtidig peger dokumentationen på, at midaldrende og ældre kan få en hjertebeskyttende effekt af en lille smule alkohol. Et lavrisiko-forbrug på 7/14 angiver et forbrug af alkohol, hvor man får glæde af de formodede hjertebeskyttende effekter, uden at kræftrisikoen bliver stor.” Sundhedsstyrelsen har ellers de seneste 20 år angivet en grænse for det maksimale forbrug på 14/21 genstande om ugen. Sundhedsstyrelsen fastholder grænsen 14/21 som en markør for, hvornår et alkoholforbrug er så højt,

Forskerne har fundet ud af, at alkohol øger den kræftfremkaldende virkning af tobak. Hvis man både ryger og drikker, øger man således den relative risiko for kræft i mundhule, svælg, spiserør og strubehoved med mellem 10 og 100 gange i forhold til personer, der hverken ryger eller drikker. Faktisk skal man gange kræftrisikoen for tobak med kræftrisikoen for alkohol med hinanden - ikke blot lægge den sammen - for at udregne den samlede kræftrisiko for en person, der både ryger og drikker meget.

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen • • • •

Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid Mulighed for anonymitet Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Lænke-ambulatorierne i Danmark Find dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 555

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, fordi det påvirker næsten alle kroppens organer. Det betyder, at et jævnligt alkoholforbrug på mere end 1-2 genstande om dagen kan bidrage til udviklingen af en række sygdomme som fx kræft, nedsat immunforsvar, angst, søvnforstyrrelser, depression og nedsat frugtbarhed.

at det skal bringes ned. Ved et alkoholforbrug over 14/21 opfordres sundhedspersonalet til at vurdere, om der er behov for en kort intervention hos den praktiserende læge eller henvisning til alkoholbehandling. ”Vi har netop fået en evaluering af kampagnen i 2011, og den siger, at 56 procent husker at have set kampagnen. Samtidig har vores nye lavrisiko udmelding vundet bevidsthed hos et kraftigt stigende antal personer. For kvinder er procenten gået fra 41 til 65 og hos mændene fra 21 til 52 procent. Det er meget tilfredsstillende, men der er stadig rum for forbedring.” Det halter blandt de unge Forrige år var kampagnen rettet mod de 15 til 20-årige og hed ”Stop før fem genstande”. Har I kunnet måle nogen effekt på den kampagne her to år senere? ”Danske unge har desværre stadig den meget lidet flatterende Europarekord i druk Det er et særligt stort problem, fordi der ofte er tale om et voldsomt indtag på en gang. Det

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

Alkohol og helbred Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, fordi det påvirker næsten alle kroppens organer. Det betyder, at et jævnligt alkoholforbrug på mere end 1-2 genstande om dagen kan bidrage til udviklingen af en række sygdomme. Den skadelige effekt opstår både, hvis man drikker for mange genstande på en uge og hvis man drikker mere end 5 genstande på en gang. Udover kræft kan alkohol fx være årsag til nedsat immunforsvar, angst og søvnforstyrrelser, depression, nedsat frugtbarhed, forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme, blodprop i hjernen, skrumpelever, åreknuder i spiserøret, bugspytkirtelbetændelse m.v. Der ikke er en nedre grænse for, hvor lidt alkohol, der skal til for at udvikle kræft. Jo mere man drikker, jo større er risikoen. Hvis man vil undgå kræft, er det bedst slet ikke at drikke alkohol. Specielt for brystkræft har man fundet, at kræftrisikoen stiger allerede ved et lavt alkoholforbrug som 1-2 glas om dagen. Alkohol er klassificeret af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som ”sikkert kræftfremkaldende”. Det spiller tilsyneladende ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus - risikoen er den samme. Forskning viser, at det altid kan betale sig at skære ned, hvis forbruget af alkohol er for stort.

Kræftrisikoen øges, fordi alkohol: • Danner kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter. • Forstærker virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer. • Påvirker kvindelige kønshormoner. • Ændrer omsætningen af folat i kroppen. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

tema er et skadeligt mønster, der belaster kroppen voldsomt og samtidig giver en stor risiko for alvorlige ulykker.” Kit Broholm fortætter: ”Men for befolkningen samlet set har vi kunnet spore fremgang forstået på den måde, at alkoholforbruget er faldet fra år 2000 og til 2009. Det er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi priserne på alkohol er blevet relativt lavere. I sådan en situation ville man kunne forvente et højere forbrug. Men der er altså tale om et fald i årsforbruget fra 2000 og til 2009, nemlig fra 13 liter 100 procent ren alkohol per indbygger over 14 år til 11,1 liter i 2009. Samtidig viser vores evaluering, at de seneste kampagner har givet 37 procent af befolkningen ny viden om sammenhængen mellem alkohol og kræft. Det tal var tidligere 25 procent. Og hos cirka en tredjedel af befolkningen er der en ændret holdning til forbruget af alkohol i form af overvejelser og refleksioner over eget alkoholforbrug.” Usikkerhed om stigning Kit Broholm konkluderer: ”Dog ser det for nuværende ud som om der igen er sket en lille stigning af forbruget i såvel 2010 og 2011. Det får endnu ikke alarmklokkerne til at ringe, fordi Danmarks Statistik ikke er færdige med at undersøge, hvor vidt det skyldes, at de i de senere år har haft en anden måde at opgøre forbruget på. Så vi må vente at se om den opadgående trend fortsætter.” Alkoholpolitiske rammer Hvis det nu viser sig, at kurven atter er i stigning, har Sundhedsstyrelsen så lyst til at komme med en opfordring til politikerne om en strammere lovgivning? ”Vi embedsmænd har ikke en mening om lovgivningen. Vi

Får dit hjerte den bedste behandling? Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Facts om alkohol • Intet alkoholforbrug er risikofrit for ens helbred. • Man skal ikke drikke alkohol for sin sundheds skyld. • Man har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. • Man har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis man drikker mere end 14/21 om ugen. • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed. • Er man gravid skal man undgå alkohol. Og prøver man at blive gravid, bør man undgå alkohol for en sikkerheds skyld. • Er man ældre, skal man være særlig forsigtig med alkohol. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

kan pege på hvilke metoder, der har en dokumenteret effekt på forbruget, eksempelvis priser, tilgængelighed, aldersgrænser og reduktion i reklamer. Altså over en bred kam de alkoholpolitiske rammer vi stiller op,” slutter Kit Broholm.

Behandlingscentret Filsø tilByder: aFgiFtning, døgnog eFter Behandling Filsø behandlingscenter ligger i et naturskønt område tæt på skov og strand. Behandlingscentret består af 2 selvstændige og separate afdelinger, en afgiftningsenhed og en primær behandling som har hver deres behandlingskoncept og fast tilknyttet personale. Tilbuddet henvender sig til voksne mennesker over 18 år som har et misbrug af narkotiske stoffer. Personalegruppen på Filsøcentret består af sygeplejersker, terapeuter pædagoger, social- og sundhedsassistenter, håndværkere, socialrådgiver, økonoma og zoneterapeut. aFgiFtningen

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

individuelt tilpassede afgiftningsforløb · stabilisering og afklaring til videre misbrugsbehandling på Filsø eller andet sted · Stabilisering og afklaring til hjemkommune tilbagefaldsbehandling · Vurdering og behandlingsplanlægning. Primær Behandlingen

12 ugers modul undervisning · Individuel terapi · adl Kost og motion · relations arbejde · Praktisk arbejde aktiviteter

w w w. Fil soece nte r . dk

tema

Mere tabubelagt for kvinder end mænd at have et alkoholmisbrug Pæne damer og gode mødre har ikke noget alkoholmisbrug. I hvert fald ikke officielt. Og forskellen på mænds og kvinders alkoholmisbrug, er, at det er endnu mere tabubelagt for kvinder at have et misbrug af alkohol. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

familien for, at familien stillede krav om behandling. Det er opbakningen fra familien, venner og den praktiserende læge, der gør forskellen, men det er stadig flovt at være alkoholiker eller tale åbent om sit behov for hjælp og behandling.

For at opretholde facaden som den gode mor og perfekte hustru skjuler kvinder i langt højere grad end mænd deres alkoholmisbrug. Og der er mange gemmesteder i hjemmet, hvor man kan skjule forsyningen af flasker til at stille den uro og trang efter alkohol, som kendetegner alkoholisme. De lange vinterstøvler og vasketøjskurven er bare et par eksempler på skjulesteder. Kreativiteten og løgnen kender ingen grænser, når man som hustru og mor vil skjule sit misbrug.

Antabus er også for kvinder Antabus hjælper mange danskere til et liv med indhold frem for alkohol. 22.000 danskere er i behandling med Antabus, men af dem er kun 31 procent kvinder1. Det på trods af, at danske kvinders alkoholforbrug de sidste 30 år er steget mere end mændenes2. Kvinder har sværere ved at søge hjælp til deres misbrug end mænd.

Løgn, svigt og skam Med misbruget følger løgn og svigt, og det koster i relation til børn, ægtefælle, venner og job. Flertallet af de alkoholikere, der i dag er ædru, kan takke

1 Statens Serum Institut, 2011-tal fra medstat.dk, 22.7.2012 2 Erik Skovenborg: Aktuel Naturvidenskab 2/2000: Vin og kvinder

”Det er en stor skam at drikke, når du er mor”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

50-årige Marianne Rasmussen begynder at drikke dagligt, da hun er 18 år. I mange år forsøger hun at opretholde den pæne, forventede facade af den velfungerende mor udadtil, mens hun er ved at krakelere indvendig. Alkoholmisbruget tager til, og hverken familien eller Marianne kan stå distancen til sidst. Marianne forsøger at tage sit liv i 2009. Dette bliver vendepunktet for Marianne, der ikke siden har rørt alkoholen. Der bliver drukket i Marianne Rasmussens barndomshjem, og barndomsminderne er forbundet med værtshusbesøg og en mor, der ønsker hende langt væk. Marianne flytter sammen med kæresten Dan som 18-årig. Dans mor drikker, og det bliver snart en del af dagligdagen, at Marianne også drikker et par øl efter arbejde. Marianne og Dan starter et VVS firma, da Marianne er 23 år gammel. Datteren Camilla kommer til verden, og en ny hverdag med kolikbarn og mangel på søvn leder til en frygt for ikke at slå til som mor. ”Angsten for ikke at være tilstrækkelig som mor tog til. Jeg var bange for at blive en kopi af min egen mor overfor min datter.” Marianne, der har været ædru et år inden datterens fødsel, begynder igen at drikke i det skjulte for at dulme angsten. ”Der var en stor skam forbundet med drikkeriet. Kvinder skjuler i langt højere grad end mænd deres alkoholmisbrug for at opretholde facaden som den gode mor og perfekte hustru. Gemmesteder i hjemmet kan være de lange vinterstøvler eller vasketøjskurven.

Det forventes jo, at det er kvinden, der netop holder sammen på familien.” Mariannes alkoholforbrug er meget svingende gennem årene og påvirkes af forskellige livs begivenheder. Da sønnen Frederik kommer til verden, står den igen på kolik og søvnløse nætter. Alkohol er atter Mariannes holdepunkt og angstdæmper. Den bliver første prioritet. Den, der styrer hende, mens børn og mand ikke eksisterer i bevidstheden, mens hun drikker. Marianne er i behandling flere gange og indlægges på forskellige hospitalsafdelinger, men hun falder i igen. Efter selvmordsforsøget i 2009 begynder Marianne i dagbehandling på Glostrup Ambulatorium og til samtaler med en alkoholbehandler på Lænken. Hun får antabus to gange om ugen, og det går pludselig op for Marianne, hvordan alkoholmisbruget har påvirket hendes børn, og gjort dem bekymrede og mistroiske. Behandlingen giver mig ro I dag tager Marianne stadig Antabus to gange om ugen, og den hjælper hende til at holde sig fra alkohol. ”Antabus betyder, at jeg

Fakta om Marianne Rasmussen • 50 år. • Gift med Dan - sammen har de Camilla på 26 år og Frederik på 16 år. • Bor i et villakvarter i Ishøj. • VVS-firma med 15 ansatte. • Begyndte at drikke dagligt som 18-årig. Har ikke rørt alkohol siden 2009. • Tager antabus i ’Lænken’ to gange om ugen sammen med andre brugere. • Frivillig alkoholrådgiver i ’Lænken’ to gange om ugen.

tema

Fakta om danskernes alkoholmisbrug

Fakta om Antabus

• 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne

• I over et halvt århundrede har Antabus hjulpet mange danskere på vej mod et ædrueligt liv.

• 585.000 har et skadeligt forbrug • 140.000 er afhængige af alkohol1 • Mændene fylder mest i statistikken over alkoholafhængige, men 28,1 pct. af alkoholafhængige er kvinder2 • Lige nu vokser 122.000 børn op i en familie med alkoholproblemer3. Børn af forældre med misbrug har en øget risiko for selv at udvikle en afhængighed, og det estimeres, at hver femte med alkoholmisbrug har været arveligt eller socialt betinget for dette4 • 1.949 dødsfald var i 2008 relateret til alkohol5 • 12.037 danskere var i 2008 i alkoholbehandling betalt af det offentlige, mens 25.657 danskere var i medicinsk behandling for alkoholmisbrug6

• Ordet ’antabus’ er en sammentrækning af anti- og latin abusus ’misbrug’. • 22.000 danskere er i dag i behandling med Antabus – heraf er kun 31 pct. kvinder.7 • Antabus virker ved at udelukke indtagelse af alkohol. Hvis alkohol indtages samtidigt med Antabus, vil symptomer på forgiftning opstå, bl.a. hovedpine, kvalme, opkastning og svimmelhed. • Behandling med Antabus i sig selv er ikke helbredende, men lægemidlet udelukker muligheden for at indtage alkohol og er derfor velegnet, hvis man ønsker at gennemgå et samtaleterapeutisk forløb, hvor ædruelighed er en forudsætning.

slet ikke skal overveje, om jeg skal drikke eller ej. Det er befriende ikke at skulle træffe det valg.” Marianne fortæller, at Antabus ikke kan stå alene, men at den gjorde hende klar til at starte i et samtaleterapeutisk forløb. Det påvirker tydeligvis Marianne, at hun har gjort sine børn utrygge gennem drikkeriet. ”Angsten for ikke at leve op til forventningerne om den gode mor, ikke mindst på grund af min egen opvækst, tog over og alkoholen virkede på det tidspunkt som en angstdæmper, der gjorde mig afhængig, og fik mig til at glemme alt omkring mig.” Nu er det Antabus, der giver Marianne tryghed og ro. Den gør også, at Mariannes børn føler sig mere sikre. De er dog stadig bange for, at deres mor begynder at drikke igen, så de spørger indimellem til, om hun har husket sin Antabus. Samtalerne på Lænken, hvor Marianne nu selv arbejder som frivillig to gange om ugen, har været en essentiel del af behandlingsforløbet for Marianne. ”Det er vigtig at vide, at du ikke er ene i situationen. Det, at du har nogle mennesker omkring dig, der forstår, det du går igennem, kan ikke undervurderes.” På Lænken giver brugerne hinanden tryghed, og de husker hinanden på deres Antabus.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

1 Statens Institut for folkesundhed for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Alkoholforbrug i Danmark - Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige, 2008 2 Statens Institut for folkesundhed for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Alkoholforbrug i Danmark - Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige, 2008 3 Sundhedsstyrelsen: Alkohol i Danmark, 2008 4 Patienthåndbogen 5 Sundhedsstyrelsen: Tal på alkohol i kommunerne, 2008 6 Sundhedsstyrelsen: Tal på alkohol i kommunerne, 2008 7 Statens Serum Institut, 2011

Pæne damer og gode mødre har ikke noget alkoholmisbrug. I hvert fald ikke officielt. For det er i høj grad tabubelagt.

”Angsten for ikke at leve op til forventningerne om den gode mor, ikke mindst på grund af min egen opvækst, tog over og alkoholen virkede på det tidspunkt som en angstdæmper,” fortæller Marianne om den bagvedliggende årsag til at hun blev afhængig.

Foto: Privatfoto fra ferie i Thailand.

tema

Smerter beskytter os Smerter er kroppens måde at fortælle på, at der er noget galt, uanset om årsagen er banal eller alvorlig. Smerter kan imidlertid kun vanskeligt måles og kvantificeres, hvorfor det også er svært at sammenligne en smerte med en anden. Og for nogle mennesker er smerter ikke forbigående, men er en permanent følesvend, dvs. smerterne er blevet kroniske. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Alle mennesker kan føle smerte, ligesom alt levende fra fisk til elefant. Og det er meget praktisk. For registrering af akut smerte er med til at beskytte os mod at blive skadet. En pludselig smerte kan også fortælle os, at vi har en skade, som kræver umiddelbar handling eller akut behandling. Nogle ganske få hundrede mennesker på verdensplan kan imidlertid ikke føle smerte. De lider af følgerne af en sjælden genetisk mutation, som er årsag til, at de sensoriske nervefibre, som sender signaler fra kroppen til hjernen og rygmarven, ikke er tilstrækkeligt udviklede. Det betyder, at man ikke kan mærke, om noget gør ondt, er varmt, koldt eller nogen anden for form for nerverelateret følelse. Man kan fx heller ikke mærke om man skal tisse, selv om tryk eller pres kan registreres. Man dør tidligt, hvis man ikke kan føle smerte Sygdommen har navnet CIPA, som er en forkortelse for den engelske betegnelse ”Congenital Insensitivity to Pain with Anhidrosis”, hvilket kan oversættes til medfødt følelsesløshed over for smerte samt manglende svedsekretion. Et andet kendetegn ved sygdommen er nemlig, at kroppen er ude af stand til at svede og dermed køle sig selv ned. Mennesker, der lider af CIPA, har en stor sandsynlighed for at komme til at skade sig selv på måder, der normalt ville blive forhindret ved netop at kunne føle smerte. De får skadet tunge, mund og gummer, får skader og brud på arme og ben, knoglebetændelse og derfor også utallige ar samt deforme led. Af samme grund er der også kun få, der bliver mere end 25 år gamle. Lisbeth Salanders halvbror, der optræder i Millenium-trilogien af Stieg Larsson, må derfor nok siges at være helt ekstremt usædvanlig, idet han tilsyneladende ikke er synderligt skadet til trods for, at han lider af CIPA. Inden en dramatisk død, bliver han i øvrigt sømmet fast til gulvet gennem fødderne, hvilket han ikke kan mærke, og det er faktisk troværdigt nok. Patienter, der lider af den medfødte defekt CIPA, illustrerer

Vi har forskellige smertetærskler Gennem smerteregistrering kan man blandt andet vurdere, hvor høj personens smertetærskel er. Det sker ved, at man påfører en person en kortvarig smerte og gradvis øger intensiteten (eksempelvis temperaturen, trykket, strømmen), indtil smertetærsklen er nået. Man kan også påføre en person lidt kraftige smerte og bede personen om at vurdere smertens intensitet eller ubehag på en skala fra 1 til 10. En smertepatients smertetærskel kan i tilfælde af overfølsomhed være meget lavere end hos raske, og deres oplevelse af smerte kan være meget højere. Dette ses eksempelvis hos patienter med skader på nervesystemet, kroniske muskelsmerter eller kroniske mavesmerter. Kilde: www.netdoktor.dk

således med al tænkelig tydelighed, at det at kunne føle smerte er en forudsætning for, at vi kan overleve. Akutte smerter Det er en ting at kunne føle smerte. Smerter kan imidlertid også opdeles i to overordnede kategorier, nemlig akutte smerter, der forsvinder igen, og kroniske smerter, der ikke forsvinder. Akut smerte er vigtig, for den gør os i stand til at beskytte os mod mulige skadelige ting i omgivelserne og er et hensigtsmæssigt faresignal, som har til formål at beskytte os mod yderligere skade. Videre kan akut smerte også fortælle os, at vi har en skade, som kræver behandling. Kroniske smerter er smerter, som har varet længere end 3 måneder. Disse ses typisk ved langvarige lidelser med vævsskade i bevægeapparatet, fx efter ryg-, knæ- eller skulderoperationer. Det er almindeligt, at akut smerte udløser en vis angstfølelse. Selve smertefølelsen afhænger i hovedsagen af den bagvedliggende årsag, for eksempel brandskader, men også følelsen af angst kan spille ind. Til forskel fra kronisk smerte vil akut smerte ofte reagere godt på smertestillende medicin.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kroniske smerter Kroniske smerter er smerter, der står på i længere tid og som man ikke ved hvornår de ophører – eller om de overhovedet ophører – hvilket bidrager til, at de kan have store psykiske følger. Kroniske smerter bliver nemlig ofte ledsaget af depressive følelser, og kan bidrage til symptomer som energisvigt, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Det er typisk, at smertefølelsen bliver mere og mere præget af psykiske og sociale faktorer, hvilket igen bidrager til, at smertestillende medicin får mindre effekt. Akutte og kroniske smerter vil derfor ofte kræve forskellig behandling. I tilfælde af akut smerte er smertestillende medicin ofte det vigtigste, mens man ved smerter af mere kronisk natur i større grad skal tage hensyn til psykiske og sociale faktorer, som påvirker oplevelsen af smerte. Smerter hos patienter med kræft er ofte en blanding af akutte og kroniske smerter og kan være betinget af selve kræftsygdommen eller af behandlingen. Et operationsar kan efterfølgende være smertefuldt, men ofte er det årsagen til operationen, der har været mest smertefuld.

Flere hovedtyper af smerter Smerter opdeles i fire typer smerter, nemlig nociseptiv, neuropa-

tema

Rygsmerter kan være så voldsomme, at man ikke føler man kan trække vejret endsige bevæge sig.

tisk, psykogen og idiopatisk. For at tage de sidste to typer først, så er idiopatiske smerter af ukendt anatomisk oprindelse, dvs. det vides ikke, hvorfra smerterne stammer, mens psykogene smerter har psykiske årsager. Det er jo ikke ualmindeligt, at kropsligt besvær kan give psykiske effekter, men psykisk besvær kan altså også komme til udtryk gennem fysiske symptomer. Nociceptive smerter kan inddeles i smerter fra indre organer og smerter fra kroppens bevægeapparat, dvs. hud, muskler og knogler. De kan kræve forskellige medicinske tiltag, men har til fælles, at det for det meste er muligt at opnå lindring med almindelig smertestillende medicin. Eksempler på nociceptive smerter er knoglebrud, sårsmerter efter operationer og de fleste kræftsmerter. Denne smerte skyldes, at små smertefølere, nociseptorer, som findes næsten overalt i kroppen, påvirkes. Det kan skyldes varme, slag, skade ved skæring, betændelse og alle andre typer smertefremkaldende påvirkning. Nociseptive smerter kan udløses i både ydre og indre dele af kroppen. Det betyder, at for eksempel luftbesvær i tarmen eller hjertesygdom kan udløse nociseptiv smerte. Et specielt forhold ved denne type smerte er, at hjernen i enkelte tilfælde fejltolker placeringen til det, som giver smerten. Denne fejlfortolkning følger ofte specielle mønstre, fx giver hjertesygdom ofte smerter i venstre side af halsen og venstre skulder, mens galdesten giver smerter på bagsiden af højre skulder.

man efter skade på nerver få en overfølsomhed i huden, således at forhold, som tidligere ikke udløste smerter, nu vil gøre det. Som eksempel kan nævnes smerter ved berøring af et bestemt område. Et specielt eksempel på neurogen smerte er patienter, som har fået amputeret en kropsdel. De kan i efterfølgende og nogle gange længe efter få ondt i den del af kroppen, som ikke længere findes, hvilket sker for omkring 70 % af patienterne. Smerterne kan opstå fra uger til måneder efter, at nerveskaden er sket, også selvom der er sket en opheling. Videre kan enkelte, som har været udsat for en alvorlig skade af en kropsdel, få kroniske smerter i denne del af kroppen som følge af, at nerver er skadet. Man kender endnu ikke neurogene smerters mekanismer fuldt ud og nervesmerter kan være vanskelige at lindre med almindelig smertestillende medicin som fx morfinpræparater. Smertebehandling Smertebehandling kan dække over mange typer behandling, men kan inkludere medicinsk behandling, fysioterapi eller kiro-

Neurogene smerter En helt anden type smerte, er neuropatisk eller neurogen smerte, som opstår på grund af skade i nerver eller hjerne. Denne type smerte adskiller sig fra den nociseptive smerte ved, at det ikke er nødvendigt med nogen form for smertefremkaldende stimuli, dvs. smerterne opleves uden ydre eller indre årsag. Videre kan

Smertecentre Kroniske smerter kan ikke altid fjernes eller lindres. I stedet kan man rehabilitere patienten til et funktionelt liv med bedst mulig helbredsmæssig livskvalitet på trods af smerter. En sådan rehabilitering kan finde sted på tværfaglige smertecentre, hvor behandlingen foregår i et tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Der findes flere tværfaglige smertecentre i det offentlige sundhedsvæsen, fx på Ålborg Sygehus, Herlev Hospital og Rigshospitalet. Det er smertecentrenes opgave at vurdere patienter med komplicerede smertetilstande og iværksætte behandlingsforløb, eventuelt i samarbejde med patientens praktiserende læge, med henblik på at opnå den bedst mulige grad af lindring, livskvalitet og rehabilitering. Kilde: www.herlevhospital.dk

Det kan gøre ondt at stikke sig på en kaktus, men ofte er det forestillingen om, hvor ondt det kan gøre, der gør, at det føles meget smertefuldt. Forestillingen om smerten fra en kanyle kan tilsvarende få smertefølelsen til at blive meget værre, end hvis man ikke ser på kanylen, når den bliver stukket ind.

tema

Smerte smitter Patienter bliver ikke kronikere, fordi de har en lav smertetærskel. Årsagssammenhængen er omvendt: Først kommer de kroniske smerter, og så bliver man smerteoverfølsom. Det er vigtig ny viden, som kan få banebrydende klinisk relevans, mener professor Lars Arendt-Nielsen, leder af smerteforskningscenteret ved Aalborg Universitet. Kilde: www.vbn.aau.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Smerte og religion er to meget komplekse fænomener, men religiøs tro og religiøse ritualer kan godt mindske en persons følelse af smerte. Troende hinduer i Malaysia går med piercet ryg til templet under Thaipusan Festivalen i Kuala Lumpur uden at segne under smerten.

praktik, psykologisk rådgivning og støtte samt akupunktur og andre alternative terapiformer. Ved lette akutte smerter er det ofte fuldt ud tilstrækkeligt med svagtvirkende ikke-opioide smertestillende midler som paracetamol og NSAID, fx ibuprofen. Disse bruges til lettere smerter såsom hovedpine og lette smerter fra muskler og led. Udover den smertestillende effekt er de febernedsættende og NSAID modvirker lette ikke-bakterielle betændelsesreaktioner som for eksempel gigt. Mange af midlerne kan købes i håndkøb.

Til kraftigere smerter kan anvendes opioider, fx morfin og kodein, som udvindes af opiumvalmuen, men også produceres syntetisk. Morfin og lignende stoffer virker ved at påvirke celler i nervesystemet, hvilket giver en smertelindrende effekt. Stofferne har bivirkninger i form af eufori, sløvhed, nedsat vejrtrækning, forstoppelse, afhængighed og brug for større dosis efter længere tids brug. Denne type smertestillende midler anvendes hovedsagligt til kraftige smerter i forbindelse med alvorlig sygdom, hvor der er en form for legemsskade. Sekundære smertestillere er medicin, der bruges til smerter, som ikke umiddelbart ellers kan behandles. De kan fx i visse tilfælde afhjælpe neurogene smerter. De sekundære smertestillere tilhører en anden gruppe af lægemidler, der typisk bruges i behandlingen af fx epilepsi og depression. Antidepressiva påvirker nemlig overførslen af impulser fra nervecelle til nervecelle og afhjælper derfor smerterne. Antiepileptika virker ved at påvirke nervecellerne, så de bliver mere stabile og ikke videresender smerter som normalt. Kilder: www.patienthaandbogen.dk, www.netdoktor.dk, www.gigtforeningen.dk, www.apoteket.dk m.fl.

Kender du

PRIVATHOSPITALET KOLLUND

Højt informationsniveau, omsorg, ro, tryghed - et personligt tilpasset behandlingsforløb Højt specialiseret kirurgi og avanceret teknik med fokus lagt på patientsikkerhed og hurtig restituering. Specialområder: Ortopædkirurgi Kunstigt hofte- og knæled Idrætsskader Artroskopi - kikkertoperation af led Rygkirurgi Neurokirurgi Organkirurgi Laparoskopi - kikkertoperation af maven Endoskopi - kikkertundersøgelse af mave og tarm Urologi - kikkertundersøgelse af blære og prostata Plastikkirurgi / kosmetisk kirurgi Åreknude- og karkirurgi Øre-næse-Hals Ultralydsundersøgelser MR-scanning - inkl. artrografi / ledundersøgelse Anæstesiologi Hjertemedicin Arbejds-EKG Ekkokardiografi - ultralydsundersøgelse af hjertet Helbredsundersøgelser Gynækologi - inkontinens

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på Telefon: 74 30 11 30

www.privathospitaletkollund.dk

tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Nyt fra diætisten

Alkohol på dagsordenen Rådene om alkohol har en tendens til at blive tolket positivt. Lad os slå fast med det samme, at tanken ”et glas vin om dagen er godt for mig” ikke holder vand. • Af Lisa Bolting, diætist og chef for SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Alkohol øger risikoen for kræft Af de mange budskaber der findes om kost og motion, så opfattes rådene om alkohol ofte positivt. De opfattes som om, at det faktisk er en god ide at drikke lidt alkohol for at forebygge sygdomme og for at ”holde blodomløbet” i gang. Det er modificerede sandheder. Sundhedsstyrelsens grænse er nu max 7 genstande om ugen for kvinder og max 14 genstande for mænd. Der kan ses en mindre positiv effekt i forhold til hjertet, hvis man drikker lidt alkohol. Men modsat så er alkohol en af de største risikofaktorer for at udvikle en lang række af kræftsygdomme. Der er altså ikke en nedre grænse for, hvor lidt alkohol der er sundt. Tværtimod. Risikoen for kræft stiger parallelt med forbruget. Der er heller ikke massiv dokumentation for, at lidt alkohol er godt for hjertet og set i forhold til risikoen i forhold til kræft, er det værd at være varsom. Anbefalingen siger desuden, at du max bør drikke 5 genstande på én gang. Altså er alkohol ikke noget man drikker for sin sundheds skyld. Alkohol og din vægt Alkoholiske drikke er desuden en trussel mod den slanke linje. Det skyldes, at næst efter fedt indeholder alkohol flest kalorier. Herudover synes alkohol også at hæmme forbrændingen af fedt. Et enkelt glas vin virker uskyldigt, men for at forbrænde det, skal du gå en tur på ca. 25 minutter, før det er væk. Drikker du en hel flaske, så skal der motioneres forholdsvis meget, før det er forbrændt.

i de forskellige typer. Forskellen er ikke så stor, og derfor er det vigtigt, at du prioriterer, hvornår du ønsker at indtage alkohol: Type alkohol

Kcal/KJ

Alkohol

1 alm. øl (33cl)

ca. 120 kcal/505 KJ

15,8 g alkohol

1 guldøl (33cl)

ca. 149 kcal/623 KJ

18,5 g alkohol

1 glas rødvin (150ml)

ca. 105 kcal/441 KJ

11 g alkohol

1 glas hvidvin

ca. 102 kcal/428 KJ

10 g alkohol

1 glas portvin (40ml)

ca. 62 kcal/262 KJ

6 g alkohol

1 snaps (4cl)

ca. 100 kcal/400 KJ

16 g alkohol

1 cocktail, ex Gin & Tonic (3cl)

ca. 210 kcal/882 KJ

15 g alkohol

En lille sammenligning En ½ flaske vin svarer energi- og kaloriemæssigt til 3 halve stykker rugbrød med fedtstof og pålæg, og 1 almindelig øl svarer til et ½ stykke rugbrød med pålæg og 1 stykke frugt. Så er du i gang med et vægttab, så tænk dig godt om, i hvor store mængder du drikker alkohol, da det har betydning for, hvor lang tid dit vægttab tager. Så konklusionen er ret enkel. Nyd alkohol når du ikke kan lade være og sørg for, at det er dig selv der bestemmer, hvornår du har lyst. Lidt kan være godt, men aldrig rigtig godt.

Type og indhold Her kan du se, hvor mange kalorier og hvor meget alkohol der er

Foto: All Over Press.

En almindelig øl indeholder omkring 120 kalorier, mens en gin & tonic indeholder dobbelt så mange kalorier. At nyde alkohol kan derfor sabotere anstrengelserne, hvis man gerne vil tabe sig.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft.

91 % taber sig SlankeDoktor.dk har mange års erfaring med at rådgive folk til vægttab over nettet. 91 % af vores medlemmer taber sig, og det er vi meget stolte af. Vil du gerne tabe dig og have en sundere livsstil? Så meld dig ind i dag og spar opstartsgebyret. Meld dig ind via www.slankedoktor.dk med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret.

Få din egen diætist og tab dig online!

www.SlankeDoktor.dk

n atkode

b Tast ra

RASK R OG SPA

49 KR.

tema

Ny dansk forskning i Hortons hovedpine En stor undersøgelse med overskriften ”Er der en sammenhæng mellem Hortons hovedpine og søvn?” er netop startet på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital. Det er den mest omfattende undersøgelse, man hidtil har set, og ambitionen og håbet er på sigt at komme patienter med lidelsen, der ligefrem har tilnavnet ’selvmordshovedpinen’, til undsætning. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hortons hovedpine hører blandt de stærkeste smerter, et menneske kan opleve. Sygdommen hedder Horton, fordi den er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton (1895 - 1980), der i mere end 50 år forskede i hovedpinen. Han fulgte ca. 1.200 Hortonpatienter på Mayo klinikken i Minnesota, USA. Overlæge dr. med. Lars Bendtsen ved Dansk Hovedpinecenter sagde forud for den nye danske undersøgelse af Horton i en tvudsendelse tidligere i år: ”Det korrekte navn er klyngehovedpine eller alarmhovedpine, fordi den typisk vækker patienten midt i nattesøvnen. Det kan være vanskeligt at definere, hvorvidt der er tale om migræne eller Horton. Men hvis det er Horton, vil man opleve en voldsom rastløshed, en ulidelig smerte, som vækker raseri – der findes mange eksempler på, at patienten banker hovedet hårdt ind i væggen og flere giver ligefrem udtryk for en lyst til at begå selvmord.” Lars Bendtsen sagde ved samme lejlighed ”Horton/klyngehovedpine opstår, som navnet siger, i klynger, dvs. i koncentrerede perioder. Efter et udbrud, fungerer man helt normalt, og det er med til at vække mistænksomhed hos omverdenen, eksempelvis arbejdsgiver og kollegaer. Horton har både en døgnrytme og en årstidsrytme.” Mange vægtige grunde til forskning 5.000 danskere lider af Hortons hovedpine. 20 procent af alle med Horton har den kronisk, dvs. hver dag eller næsten hver dag. Fem til seks gange flere mænd end kvinder har Horton. De er typisk i alderen 15 - 40 år, men Horton rammer også børn eller unge drenge. Men man ved ikke, hvorfor det netop er mænd

The Cluster Headache Hortons hovedpine, også kendt som klyngehovedpine, er en neurologisk sygdom, der primært kommer til udtryk ved pinefulde hovedpineanfald. Sygdommen har mange af de samme symptomer som migræne men adskiller sig herfra i selve hovedpinen. Den rammer 1 ud af 1.000 og af disse er 85 % mænd. Hortons hovedpine – kaldet The Cluster Headache – viser sig ved anfald af svære smerter i eller omkring det ene øje. Øjet bliver rødt og løber i vand, næsen løber eller stopper til, øjenomgivelserne hæver op, det øverste øjenlåg kan hænge slapt ned og pupillen blive mindre. Alle disse symptomer optræder på den samme side som smerterne. Anfaldene optræder som regel i den samme side hver gang. Smerterne er så svære, at mange har fornemmelsen af at få stukket en kniv i øjet, og få den drejet rundt. Andre har fornemmelsen af, at der sidder en knytnæve bag ved øjet og prøver at presse det ud. Mange vandrer frem og tilbage under anfaldet, holder hånden presset hårdt mod øjet og tindingen, eller står ligefrem og dunker hovedet i væggen for at opleve en anden smerte. Andre ligger på alle fire eller sidder med hovedet i hænderne og rokker frem og tilbage. Smerterne er så kraftige, at selv morfin er uden effekt. Kilde: J.D. Fletcher

”Vi har nært forestående planer om et tæt samarbejde med en stor hollandsk forskergruppe for opnå større statistisk styrke i de genetiske undersøgelser. Og vi håber, at forskningen vil medvirke til en forbedret sygdomsforståelse, tidligere diagnostik og bedre behandling af Hortons hovedpine,” siger Mads Barløse.

og drenge og undrer sig samtidig, fordi de fleste migrænepatienter er kvinder. En ikke bevist teori er, at Hortons hovedpine er delvist arveligt. Samtidig ved man, at næsten halvdelen aldrig har fået stillet den rigtige diagnose. At der går seks til otte år fra man har første anfald, til behandling sættes ind. Og at patienterne derfor lider unødvendigt og tilmed risikerer at blive udsat for virkningsløse indgreb. Så der er altså mange vægtige grunde til at iværksætte den nye danske undersøgelse. Forsøgsansvarlig læge på undersøgelsen er Mads Barløse. Han siger: ”Det har længe været kendt, at der er en forbindelse mellem Hortons hovedpine og søvn. Den er dog aldrig blevet beskrevet i detaljer. Der er enkelte, der tyder på at Hortonanfald optræder i forbindelse med drømmesøvn. Man har desuden fundet ud af, at der er en øget forekomst af søvnforstyrrelsen søvnapnø blandt Hortonpatienter. Søvnapnø-patienter med Horton er også blevet behandlet. Det har hjulpet i enkelte tilfælde, men smager stadig lidt af mirakelkur, fordi de studier, der er blevet lavet af søvnen hos Hortonpatienter, er få og med et lille patientantal.” Så på Dansk Hovedpinecenter har man længe haft ønske om at lave en ordentlig søvnundersøgelse på et stort antal patienter. Det er nu blevet en reel mulighed med nyetablering af et moderne søvnlaboratorium i verdensklasse, hvor man kan bruge den nyeste teknologi.

Varighed og tidspunkter for Hortonanfald Anfaldene varer typisk ½ - 3 timer og kommer ofte 1 - 2 gange dagligt, hos enkelte op til 8 gange i døgnet. Anfaldene kan bryde igennem om natten, gerne efter 1 ½ times søvn. De optræder også hyppigt i dagtimerne og da ofte, når man slapper af, fx efter en lang arbejdsdag. De fleste har anfald i perioder, der varer fra 2 uger til 3 måneder og optræder 1 - 2 gange årligt. Dette kaldes den periodiske type af Hortons hovedpine. Hovedpineperioderne afløses ofte af helt anfaldsfrie perioder, der kan vare fra måneder til år. Hovedpineperioderne opstår ofte på faste årstider for den enkelte Hortonpatient, og mange synes at have deres anfaldsperioder i den mørke årstid. 10 – 20 % har Hortonanfald året rundt uden anfaldsfrie perioder. Det kaldes den kroniske form for Hortons hovedpine. Kilde: Netdoktor.dk;

Foto: Privatfoto

tema

Tre delprojekter Projektet startede lige efter sommerferien og består af tre delprojekter: Studiet vil løbe over de næste cirka halvandet år og er en del af et ph.d.-projekt: ”Første del er godt i gang. Vi har startet en stor spørgeskemaundersøgelse, der til sidst vil omfatte mere end 400 Hortonpatienter. I spørgeskemaet interesserer vi os blandt andet for personernes søvnmønstre. Er de eksempelvis a- eller b-mennesker? Hvis der er et entydigt svar om det ene eller andet, kan det sige noget om de tilgrundliggende sygdomsmekanismer. Via spørgeskemaet prøver vi også at finde andre fælles kendetegn hos patienterne. Indtager de alkohol, ryger de, drikker de kaffe eller energidrikke, har de tidligere været udsat for ansigtsoperationer eller slag mod hovedet? Altså mange forskellige spørgsmål, som favner bredt og inkluderer informationer om, hvor meget sygdommen har påvirket deres liv og deres arbejdsevne. I øjeblikket har vi sendt 200 spørgeskemaer ud og i den kommende tid vil svarene dryppe ind. Når vi modtager et udfyldt spørgeskema, ringer vi patienten op og gennemgår skemaet en gang til af hensyn til eventuelle uklarheder, og fordi det gør svarmaterialet mere solidt og pålideligt. Overordnet kan man sige, at formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at identificere fællestræk for udvikling af Hortons hovedpine, samt at karakterisere søvnen hos både episodiske og kroniske Hortonpatienter.” Biobank og blodprøver Om delprojekt 2 siger Mads Barløse: ”Her vil vi etablere en biobank med blodprøver, så man i fremtiden kan analysere disse. Biobanken vil være et godt værktøj til at finde specielle signalstoffer, således at diagnosen kan forbedres i fremtiden. I blodprøver kan vi måske se, om der er arvelige faktorer og specielle signalstoffer, som spiller ind. Men biobanken kan bruges i mange år fremover. Så selvom det ikke lige nu er aktuelt, vil biobanken på et tidspunkt også kunne spille en afgørende rolle, når vi måtte ønske at komme et skridt nærmere svaret på, hvorfor så mange flere drenge og mænd end kvinder har Horton.” Søvnfaser og søvnhormoner Delprojekt 3, der er en undersøgelse af søvnen og søvnhormoner hos 30 patienter med klyngeanfald, er også så småt kommet i gang: ”Selve søvnundersøgelsen skal fastslå, hvorvidt der er en sammenhæng mellem natlige hovedpineanfald og bestemte søvnfaser eller søvnforstyrrelser. De 30 patienter skal undersøges, når de er i en af deres anfaldsperioder, og de skal være indstillet på at være indlagt i flere døgn. Så derfor tager vi de 30 patienter i stille og rolig rækkefølge, da vi kun kan undersøge en patient ad gangen. Under indlæggelsen registrerer vi søvnen og anfaldene. Det er en stor fordel, at det foregår på hospitalet, fordi her er højtuddannet personale til at varetage disse opgaver. Under indlæggelsen undersøger vi også søvnhormonet hypokretin, som kan være påvirket hos Hortonpatienter. Man har i genetiske undersøgelser fundet tegn på, at dette er forandret, men det er dog aldrig blevet målt direkte. Til sidst undersøger vi funktionen af det autonome nervesystem, dvs. den ubevidste del af hjernen. Et bestemt område i hjernen, der styrer dette, har vist sig at være særlig aktiv under de voldsomme hovedpineanfald.” Mads Barløse slutter: ”Vi har nært forestående planer om et tæt samarbejde med en stor hollandsk forskergruppe for opnå større statistisk styrke i de genetiske undersøgelser. Men alt i alt håber vi meget, at projektet vil medvirke til en forbedret sygdomsforståelse, tidligere diagnostik og bedre behandling af Hortons hovedpine.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Det er en enestående mulighed for at udnytte, at Dansk Center for Søvnmedicin og Dansk Hovedpinecenter ligger på samme hospital. Etableringen af det nye søvnlaboratorium gør, at vi kan lave undersøgelser af en meget høj kvalitet,” siger Mads Barløse.

Hortons hovedpine, også kendt som klyngehovedpine, er en neurologisk sygdom, der primært kommer til udtryk ved pinefulde hovedpineanfald. Sygdommen har mange af de samme symptomer som migræne men adskiller sig herfra i selve hovedpinen, som viser sig ved anfald af svære smerter i eller omkring det ene øje.

Dansk Horton Hovedpineforening Dansk Horton Hovedpineforening er en forening for patienter med Hortons hovedpine og deres pårørende. Foreningen yder økonomisk støtte til forskning i sygdommen, oplyser og rådgiver om sygdommen og varetager patienter med Hortons hovedpine og deres pårørendes interesser ved at yde støtte på områder, der ikke omfattes af det offentlige sygehusvæsen. Foreningen udgiver medlemsbladet HortonNyt og yder støtte til www.hortonforum.dk som er et debatforum for Hortons hovedpine. Foreningen har ca. 500 medlemmer. Der holdes medlemsmøde en gang årligt i forbindelse med generalforsamlingen. På disse møder kan medlemmerne stille spørgsmål direkte til et ekspertpanel bestående af bl.a. to neurologer.

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder. Patenteret Effektiv Flot holdning

585:-

Modvirker rygproblemer

Flere modeller

Bra Hållning

Dålig Hållning

Helsevesten

www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

Level 2

745:Level 1

tema

Stadig og stædig kamp mod fantomsmerter Hidtil er det ikke lykkedes videnskaben at finde den ideelle behandling af de voldsomme fantomsmerter, som rammer omkring 70 % af alle mennesker med amputerede lemmer. Samtidig stiger antallet af amputationer. Men de barske kendsgerninger er ikke lig med resignation – tværtimod: ”Vi giver aldrig op,” siger en af tidens førende forskere på området, ph.d. og dr. med. Lone Nikolajsen, Aarhus Universitet.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Mange danskere får hvert år amputeret lemmer som følge af blandt andet øget alder, krigsskader, trafikulykker, arbejdsulykker og kredsløbsforstyrrelser, som tilmed i stigende grad er forårsaget af folkesygdommen sukkersyge. Og omkring 70 % af dem oplever, at der opstår fantomsmerter i amputationsområdet. Så der er virkelig tale om et stort og stigende problem. Alligevel har mange års forskning endnu ikke ført til en entydig og effektiv behandling. Men vi giver ikke op!” Det siger en af de førende forskere på området, ph.d. og dr.med. Lone Nikolajsen, Aarhus Universitet. Så sent som i denne forsommer har hun fremlagt studier, der peger på, at fantomsmerter ikke kun er fysisk betingede, ligesom hun har arbejdet med en løsningsmodel, hvor man kunne håbe, at fjernelse af nerveknuderne kunne løse problemet.

Foto: Sahva.

Der er også en psykisk medspiller ”Fantomsmerter opstår blandt andet i nerveknuder, der dannes, når kroppens nerveceller ikke kan vokse ordentligt sammen, og disse nerveknuder kan være meget følsomme over for berøring. Vores undersøgelse viser dog, at fantomsmerter også hænger sammen med patientens grad af katastrofetænkning, og dermed også har en stærk psykisk medspiller,” siger Lone Nikolajsen, der har lavede undersøgelsen i samarbejde med psykolog Lene Vase, Aarhus Universitet. Desværre viser det sig nu, at fjernelse af nerveknuderne ikke er den unikke løsning. Smerterne kommer nemlig igen – og ofte med større styrke. Lone Nikolajsen og hendes kolleger nåede

Du er ikke alene Amputationskredsen (AK) er en brugerstyret specialkreds for amputerede under Dansk Handicap Forbund (DHF). Foreningen har ca. 500 medlemmer, der er amputerede, mangler en del af bevægelsesapparatet, enten fra fødsel eller fra amputation, eller er pårørende, behandlere samt andre med interesse for sagen. AK har kontaktpersoner fordelt over hele landet. Kontaktpersonerne er medlemmer, der meget gerne rykker ud til en snak med amputerede. AK udsender Balancegang 4 gange årligt. Et blad af og for de amputerede. Her er masser af gode informationer om proteser, lovgivning m.m.

frem til deres resultat ved at sende nerveknuder fra i alt seks patienter til Center for Neuroscience and Regeneration Research i USA, hvor man undersøgte, om der var såkaldte ’natriumkanaler’ langs nervetrådene. Natriumkanalerne findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler, og dyreforsøg har vist, at de spiller en afgørende rolle for smerteoplevelsen - jo flere natriumkanaler, der er, des mere intens bliver smerten. Natriumkanalerne er ansvarlige for, at der går et signal fra det amputerede ben eller arm og op til hjernen. Når der er flere natriumkanaler, vil hjernen modtage flere smerteimpulser.

Fingerpeg om nye veje Lone Nikolajsen siger: ”Vores studie viste, at der dannes mange flere natriumkanaler i nerveknuder, så de så at sige bliver overfølsomme. En nerve skal have natriumkanaler for at kunne sende beskeden videre til hjernen. Så desværre trækNår man har mistet en legemsdel og har fået en protese, skal man vænne sig til den og træne ker den nye viden tæppet væk bevægelse og balance som her, hvor et helt hold amputerede træner ved hjælp af boldspil. under forestillingen om, at man kan dæmpe fantomsmerter ved at fjerne nerveknuder. Alligevel giver den samtidigt et fingerpeg om, hvilken vej man kan gå. Håbet er, at vi kan give noget medicin, som blokerer eller hæmmer natriumkanalerne.” Der findes allerede medikamenter som lamotrigin eller lokalbedøvelsesmidlet lidokain, som bruges til dette formål. Sprøjter man eksempelvis lidokain ind i det beskadigede område, lægger man nerven død: ”Disse lægemidler er dog sjældent særligt optimale for amputerede mennesker, da der er bivirkninger forbundet med medicinen. Det er typisk svimmelhed, sløvhed og vægtøgning. Derfor må man overveje, om man kan bruge de allerede eksi-

tema

Alternative forsøg og spejlbehandling Som sagt har der været mange tiltag for at løse den barske lidelse. En ny type elektroder, der skal forsøge at manipulere med smerterne og ultimativt fjerne dem, er en mulighed, som stadig ikke er opgivet. Samtidig er der forskere, som arbejder med en teori om, at spejlterapi kan fjerne fantomsmerter og modvirke lammelser. Og den utraditionelle behandlingsform vinder frem. På sygehuse i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Køge, Gentofte, Viborg og andre byer er spejle således flyttet ind mellem højteknologiske apparater og dyre behandlingsformer. Til dagbladet Politiken sagde overlæge Niels Søe Nielsen fra Gentofte Hospital så sent som i maj bl.a.: ”Når man har ondt et sted på kroppen, bliver der populært sagt skabt et billede af smerten oppe i hjernen. Det er dét billede, som man forsøger at snyde hjernen til at viske ud, når man bruger spejlbehandling.” Niels Søe Nielsen er formand for den videnskabelige sammenslutning Dansk Selskab for Håndkirurgi, der på det tidspunkt netop havde holdt temadag om spejlbehandling. Han uddyber: ”Under behandlingen skal et spejl placeres, så patienten eksempelvis ikke kan se sin lammede eller smertefulde arm. I stedet skal patienten stirre på spejlbilledet af den raske arm, som bevæger sig. Ideen er, at det kan snyde hjernen til at ændre opfattelsen af den syge arm, så den ikke længere registreres som smertefuld eller lammet.” Spejlbehandling er ny i Danmark, men der findes en del amerikanske og svenske undersøgelser, som tyder på, at det har god effekt.

Foto: Sahva.

sterende midler, eller om man blot skal lade sig inspirere af dem og udvikle nye,” siger Lone Nikolajsen. Selvom ingen af de nye og afprøvede tilgange har givet overbevisende resultater, er det Lone Nikolajsens håb, at man kan dæmpe det ved at kombinere medicinsk og psykologisk behandling, så ofrene kan holde smerterne ud i dagligdagen: ”Under alle omstændigheder giver den nye viden os en dybere forståelse af de mekanismer, der fører til fantomsmerter. Det ruster os til på sigt at udvikle bedre behandlingsmuligheder til glæde for patienterne,” slutter hun.

Fantomsmerte er et fænomen, hvor smerte finder sted i et fantomlem, altså en legemsdel, som fysisk er mistet ved amputation eller ulykke, eller som er livløs grundet adskillelse af nerverne. Smerten fremkommer blandt andet som følge af processer i de smerteførende nerveceller i rygmarvens baghorn.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Hvornår gør det ondt? På en smerteskala fra 0-10 er en smerte på tre hovedpine, hvor man overvejer at tage en Panodil. Mange patienter med fantomsmerter klager over smerter på mellem 6 og 10, hvilket er så intenst, at de afholdes fra at sove eller arbejde. Morfin kan somme tider tage toppen af smerten. Morfin er dog ikke nogen holdbar løsning, da patienten udvikler afhængighed og tolerance og dermed skal have mere og mere for at opnå den ønskede effekt. Kilde: ph.d. og dr. med Lone Nikolajsen.

Nerveknuder Når en nerve bliver skåret over under en amputation, vil nervetrådene altid forsøge at vokse sammen igen. Men en amputation er så stort et indgreb, at nervetrådenes ender ikke kan finde hinanden. I deres søgen efter hinanden udsender hver nerveende en masse små nervetråde, der med tiden filtrer sammen og danner en knude. Knuderne kan være så smertefulde, at selv en let berøring bliver uudholdelig. Natriumkanalerne findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler, og dyreforsøg har vist, at de spiller en afgørende rolle for smerteoplevelsen - jo flere natriumkanaler, der er, des mere intens bliver smerten. Kilde: www.netdoktor.dk

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Nyt fra sundhedssektoren Ny teknik skal hjælp astmapatienter Odense Universitetshospital får nu som det første sygehus i Danmark et såkaldt provokationskammer, der skal hjælpe lægerne til at stille den rette diagnose og give den korrekte forebyggelse og behandling til patienter med astma. Hidtil har det været vanskeligt at finde årsagen til astma, når patienten har været udsat for påvirkning af kemikalier – for eksempel i forbindelse med sit arbejde. Derfor vil patienterne i provokationskammeret blive udsat for små doser af det stof, som lægerne antager, er årsagen til patientens astma. Samtidig bliver patientens lungefunktion målt med en såkaldt specifik bronkial provokationstest, der kan vise, om patienten reagerer på det stof, han/hun bliver udsat for. Provokationskammeret kan også anvendes til at finde nye årsager til astma. Alene i de sidste ti år har man på verdensplan fundet 41 nye kemiske årsager til astma ved hjælp af de specifikke bronkiale provokationstests, der nu også kan foretages i Odense. Patienter med høfeber vil også kunne få gavn af det nye provokationskammer. Her kan lægerne måle rumfanget af patientens næsehule før og efter påvirkning af det stof, der er under mistanke for at give patienten allergi. Rumfanget af næsehulen bliver mindre, hvis patienten reagerer på stoffet (næsen stopper til). Provokationskammeret er en del af ArbejdsAllergologisk Center på Odense Universitetshospital, og det er etableret i et samarbejde mellem Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Hudafdelingen, Allergi-centret og Lungemedicinsk Afdeling. Kilde: www.ouh.dk

Fremtidens apotek skal løfte sundhedssektoren Op mod 5000 danskere dør hvert år af medicinfejl og op mod 100.000 bliver indlagt. På den baggrund opfordrer landets apoteker nu regeringen til at gribe ind overfor medicinproblemer, både på landets plejehjem og botilbud og i forhold til befolkningen generelt. I et udspil om fremtidens apotek foreslår apotekerne en række tiltag, som kan reducere de voksende medicinproblemer og forbedre samfundsøkonomien ”Vi kan gribe effektivt ind overfor medicinproblemerne i Danmark, og alt taler for at komme i gang. Det er dokumenteret, at det betaler sig, både samfundsøkonomisk og i forhold til den enkeltes livskvalitet og sundhed. Derfor præsenterer vi politikerne for en række forslag, som allerede er afprøvede, så vi ved de virker, og som kan sættes i gang med kort varsel,” siger apotekernes formand, Niels Kristensen. I et nyt udspil fra Danmarks Apotekerforening, som bærer titlen Fremtidens Apotek, foreslår apotekerne blandt andet at sætte ind over for medicinproblemer i form af undervisning til medarbejdere i ældresektoren og på botilbud, medicingennemgang til alle over 65, som bruger fem eller flere slags medicin samt medicinsamtaler til nye medicinbrugere og patienter med kroniske sygdomme. Inden nytår skal regeringen tage stilling til indretningen af fremtidens apotekssektor, og det er i apotekernes øjne helt afgørende, at regeringen har høje sundhedsfaglige ambitioner. ”Regeringen skal tage stilling til en række tunge problemstillinger, som har stor indflydelse på mange danskeres hverdag og livskvalitet, ligesom beslutningerne får vidtrækkende konsekvenser for økonomien i sundhedssektoren. Derfor mener vi, at regeringen skal gribe muligheden for at tage hånd om især medicineringsproblemerne, som ser ud til at ville vokse de kommende år, hvis ikke der gribes ind,” siger Niels Kristensen. Kilde: www.fremtidens-apotek.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Gentofte Hospital dropper lægelatinen på gangene Dermatologi, reumatologi og osteoporose er for mange ikkesundhedsfaglige mennesker det rene volapyk. Derfor skifter Gentofte Hospital nu alle skilte ud med nye, som patienterne kan forstå, og førnævnte specialer vil fremover hedde hudsygdomme, gigt- og rygsygdomme og knogleskørhed. Ligeledes vil det ikke længere hedde 414, men opgang 4, 1. sal. Omlægningen er således et opgør med mange års tradition i sundhedsvæsnet, hvor der har været skiltet med specialernes navne og ud fra den interne organisationslogik. ”Mange har jo sikkert tænkt det samme; men da jeg startede for tre år siden, syntes jeg, det var noget, vi skulle prioritere,” fortæller hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen om hospitalets navneprojekt. ”Jeg kunne faktisk ikke selv finde ud af det, da jeg kom hertil som helt ny. Afdelingerne havde f.eks. underlige, ulogiske bogstaver. Så var der en afdeling C, men ingen B – det var temmelig forvirrende. Det afspejler jo en organisations indforståede og interne logik – det er lægens sprog, der er i centrum og ikke patientens.” Hospitalet er gået i gang med udskiftningen og omskrivningen af skilte, brochurer, indkaldelsesbreve, hjemmeside osv. og forventer at være færdige i løbet af efteråret. Navneskiftene på Gentofte Hospital er et pilotprojekt i Region Hovedstaden, og hvis det bliver en succes, vil regionen overveje at udbrede det til alle dens hospitaler. Kilde: www.gentoftehospital.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Tobias Kiel Lauesen/Gentofte Hospital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nyt system til at forebygge tryksår på Hillerød Hospital Akutafdelingen har i samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling udarbejdet et system, så man effektivt og hurtigt kan vurdere, om en patient er i risiko for at udvikle tryksår og dermed undgå dem. Hvis patienten er i risiko, placerer sygeplejersken et såkaldt tryksårskort forrest i journalen. På den måde er det tydeligt for alle, som behandler patienten, at man her skal være ekstra opmærksom på, at patienten ikke udvikler tryksår, og man kan tage de nødvendige forholdsregler. Vurderingen af, om en patient er i risiko for at udvikle tryksår begynder allerede, når patienten ankommer til Akutmodtagelsen. Her tager triagesygeplejersken stilling til, om patienten er immobil eller undervægtig, hvilket er tegn på, at patienten er i risikozonen. Hvis patienten er det, eller hvis patienten allerede har et tryksår, placerer triagesygeplejersken tryksårskortet forrest i journalen, og patienten får en seng med en trykaflastende madras samt specifikke plejeindsatser. Gennem patientens forløb i Akutafdelingen, som kan vare alt fra enkelte timer til et par døgn, følger tryksårskortet patienten. Under opholdet i Akutafdelingen, vurderes patienten løbende for tryksår – både af den behandlingsansvarlige sygeplejerske som led i den indledende sygeplejevurdering og af sygeplejerskerne i det daglige arbejde. Der er altså et konstant systematisk fokus på at undgå tryksår. Systemet blev implementeret i begyndelsen af august, og resultaterne er allerede tydelige. I uge 32 blev fire patienter identificeret som tryksårstruede, og allerede ugen efter var det tolv patienter. Initiativet er opstået som en del af arbejdet med Patientsikkert Sygehus og der er bred opbakning til det nye system – både fra afdelingsledelsen og fra medarbejderne. Kilde: www.hillerodhospital.dk

Koordineret indsats skal sikre øget livskvalitet for KOL-patienter Som noget helt nyt i Danmark går Frederikssund Hospital, Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune, de praktiserende læger og Danmarks Lungeforening nu sammen om at rådgive personer med KOL og pårørende. Målet er at rådgive og guide personer med KOL til at blive aktive og deltagende i egen sygdom, hvilket i sidste ende skal give patienterne en øget livskvalitet. ”Det nye tilbud er unikt i Danmark, fordi hospital, kommuner, patientrepræsentant og praksislæger samt Danmarks Lungeforening for første gang går sammen om at tilbyde rådgivning til personer med KOL. I og med at der er tale om et formelt samarbejde bliver det nemmere at koordinere indsatsen for den enkelte KOL-patient samt sikre, at patienten oplever en højere grad af sammenhæng på tværs af sektorer,” siger vicedirektør på Frederikssund Hospital, Gert Hagelskjær. ”Jeg håber, at initiativet mellem Frederikssund Hospital, Halsnæs Kommune og Frederikssund Kommune vil inspirere mange andre kommuner og hospitaler til at gøre det samme. Det er netop initiativer som dette, på tværs af sektorer, der gør en stor forskel for de KOL-patienter, der kæmper med at håndtere og forstå deres lungesygdom. Det her kan hjælpe dem til at leve et bedre liv med deres sygdom,” siger direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt. Efter planen skal der afholdes KOL-caféer fire gange årligt skiftevis på hospital og i kommune. Hver café varer ca. to timer og indeholder et overordnet emne. Emnerne vil være forskelligartede, men alle har det til fælles, at de omhandler, hvordan livet med KOL leves, fx kost, medicin, fysisk aktivitet, rejser, seksualitet osv. Kilde: www.frederikssundhospital.dk

Foto: AV-afdelingen, Hillerød Hospital.

Hjælp til patienter med svækket immunforsvar Gentagne lungebetændelser med talrige antibiotika-behandlinger til følge. Mange hospitalsindlæggelser, langvarige sygemeldinger og måske et mistet job. Det er virkeligheden for de skønsmæssigt 20 - 25.000 danskere, der må leve med et defekt immunforsvar. En såkaldt primær immundefekt er som oftest medfødt og genetisk betinget, men kan opstå senere i livet, uden at der er nogen forklaring på det. Nu har Aarhus Universitetshospital imidlertid oprettet et internationalt center (International Center for Immunodeficiency Diseases – ICID), der samler den fremmeste ekspertise inden for udredning, diagnostik, behandling og forskning af immundefekter. ”Med det nye center vil vi langt hurtigere kunne fastslå, om der er tale om en immundefekt, end vi kan i dag. På den måde kan patienten få den rette behandling første gang, så vi undgår de mange indlæggelser og gentagne lungebetændelser,” siger Carsten Schade Larsen, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hans afdeling indgår i centret sammen med eksperter fra Børneafdelingen og Klinisk Immunologisk Afdeling. ”Vi vil kunne bringe flere børn og voksne tilbage til et normalt fritids- og arbejdsliv. Og det vil resultere i et bedre liv for patienten, både fysisk og psykisk.” Nøglen til udredning og diagnosticering af immundefekte patienter er ofte komplicerede analyser af patientens immunforsvar. I de seneste 5-10 år er der opnået større og større indsigt i immunforsvaret, og derfor er det afgørende at have adgang til de rigtige analyser. ”Centret på Aarhus Universitetshospital vil samle de mest benyttede analyser og desuden styrke samarbejdet nationalt og internationalt, så adgangen til de sjældne analyser også bliver sikret.” Kilde: www.auh.dk

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Større opmærksomhed om RAB – Registreret Alternativ Behandler Både klienter og alternative behandlere er blevet mere opmærksomme på værdien af, at en alternativ behandler har en RAB- registrering. Det oplever SAB – Sammenslutningen af Alternative Behandlere. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Når vi får nye medlemmer, ønsker de som regel om at blive RAB-registreret med det samme. De siger også, at klienterne er opmærksomme på, om de er registreret,” siger Peter Madsen, formand for SAB. En RAB-registrering er en blåstempling, etableret af Sundhedsstyrelsen i 2004. Registreringen skal gøre det lettere for klienter at vælge de bedst uddannede alternative behandlere. For at blive RAB-registreret kræver det, at behandleren har en sundhedsmæssig uddannelse på minimum 660 undervisningstimer af mindst 45 minutters varighed. Uddannelsen skal bestå af både teori og praksis. For at beholde RAB-registreringen skal behandleren også kunne dokumentere 36 timers efteruddannelse hvert tredje år. Vil højne kvaliteten 80 % af medlemmerne i SAB har i dag mindst én RAB-registrering. Hvis de har flere behandleruddannelser, skal de have en registrering for hver uddannelse. ”Vi i SAB er meget glade for at se den store interesse om RAB – både blandt vores medlemmer og deres klienter, for vi vil jo netop gerne højne kvaliteten og seriøsiteten blandt alternative behandlere,” fortsætter Peter Madsen. SAB har eksisteret siden 1984 og har det primære formål at fremme samarbejde og

Massage er en alternativ behandlingsform, der er velegnet ved fx hovedpine, migræne, svimmelhed, stress, nakke-, iskias-, lænde- og rygsmerter, piskesmæld, hjernerystelse, bækkenløsning og mange andre skavanker.

udveksle erfaringer på tværs af de alternative behandlingsformer. SAB er den forening i Danmark, der kan give RAB-registreringer til flest forskellige behandlere. På nuværende tidspunkt kan foreningen registrere akupunktører, hypnotisører, psykoterapeuter, massører, zoneterapeuter, body-sds’er og kinesiologer. ”De senere år er der jo kommet mere interesse for alternativ behandling, og vi er selvfølgelig glade for, at befolkningen også stoler på, at vi kan hjælpe dem. Jeg tror, det er i kølvandet på denne interesse, at klienterne også har fået fokus på, at det er vigtigt, at behandleren har en RABregistrering,” siger Peter Madsen.

Zoneterapi er en meget anvendt alternativ behandlingsform i Danmark. Behandlingen foregår ved trykmassage på føddernes under- og overside. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og kroppen kommer igen i balance.

Hvad er en alternativ behandler? En alternativ behandler er en person, der har en sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med behandlingen.

SAB er eneste tværfaglige forening SAB er den eneste tværfaglige forening med mange forskelligartede behandlingsformer, hvor der er en bred indgangsvinkel til, at kunne rumme dette tværfaglige aspekts mange muligheder til gavn og glæde for mange. Man kan blive Registreret Alternativ Behandler (RAB) i følgende terapiformer: Massage, zoneterapi, kinesiologi, akupunktur, hypnose, psykoterapi og body-sds. Sygeforsikringen ”danmark” yder i øvrigt tilskud til zoneterapibehandling, når denne udføres af en RABregistreret zoneterapeut. SAB’s hjemmeside indeholder derudover en omfattende liste eller forbrugervejledning. Her kan man finde en kort forklaring på de fleste alternative behandlingsmetoder. Læs mere på www.alternativ-behandling.dk

ABONNÉR

PÅ

RASK

MAGASINET

in ti

asin

ste

ark

tis

gra

til

n atie

g ma

å r, p

n øre

p og

este

ks en

mar

Dan ale

n rso

as s mag

nde

årøre

ter, p

ien l pat

nale

erso

og p

Ad TElsM bran år

–

DET

HAR

GODT

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

A TEivM atr

MA TEjertet H MA hed TEfhængig

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Ha aves &m

grati

rigtig

Pr spitale ho

A TEM

Danm

arks en

este gr

atis m

agasin

til patie

nter,

pårøre

nde og

perso

nale

TILLÆG

ss Stre

TEMA

Tab & vind

Søvn e Den n vare rene

Fedm

& ovee rvæg t

TILL

Healt ÆG & Rehh ab

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang MAGA SINET Nr. 4/5 2012 7. årg ang

ET ASIN MAG 2011 Nr. 12 ng ga 6. år

valgte Fås på ud ER APOTEK

s e 7 år spis e k ik Livet er et blokfløjtekursus di ær kunne v Jeg ha en Jeg r fåe så

et sin ga 1 ma 9 201 nr. rgang 6. å

au ldth e Fe stin Chri

og ar h c n ni Mo rge So d: an erb itt aR

n tei ælle gdo Pro fort ilssy t n Ka livss for

rlac s Ge ge Je n

r tte inu r r ed rte -5 m leve uligh e stanfor 4 over tienternsamme mling e t r e % Pa haevses and h e l Hjeød ind40-50 b a n Sk ll ig St r at werehnduert gø og efo ss e aler spa fstr lels ospit ie, om a forkæPrivathikke en r e g t lv F læ se e e Er sl reteels Til blim ny fo su

AR o suP risik et om mme

æum jubil

Nikolaj Lie Kaas:

rne rlæ Ove ss får hje e Stre skrump til at

ll e Hofteoperered kadeforløbsprogram Muc l 80 % de Proaktivt

g ti esår n Horsens B. S. rsi aHospitalsenhede Ove icin er å nde mav Med e bløde Kroppens fedtceller af all Er stærkere end viljen til at tabe sig

Keld Heick :

HPV relateret kræft Er i stigning blandt drenge og mænd

Overlæ ren Overgangsalde ge Ann I

t så ma nge ga ver

incibetyde e Mar kan Livet efter pr medic ppet kan al ie Hellebe mere sygdom k in væ

tem

re gift ig Profes so Vægt r Kim Ove tab er rvad altid su ikke ndt

s om gssy ind nin ed k R løn igh nri ns be æng

He rne il afh Hje g t a års

Søvnfo Søvnlø rsker Jes G er risiko shed er en lach for hv su er fem ndhedste dans ker Rigsho Revoluspitalet tio n taktis in k strå den for st lebeha er ndling eo

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation. RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

 12 numre, kr. 329,-

 6 numre, kr. 179,-

 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

Nyt på disken Ny anti-rødme ansigtsmaske med fransk kildevand Hudplejeprodukterne i Avène serien er baseret på det nærende og plejende termalkildevand fra Avène kilden i Sydfrankrig. Kilden løber inde i bjergene i ca. 50 år, hvor vandet optager mineraler som naturligt silica, magnesium, calcium og spormineraler, der sikrer termalkildevandet helt unikke egenskaber mht. hudpleje. Avène har en virkeligt effektiv anti-rødme serie, som nu bliver udvidet med en ansigtsmaske – Avène Anti-redness Repair Mask. Den virker beroligende og helende på hud, der rødmer som følge af irritation, ubehag, rosacea eller efter laserbehandling. Ekstrakt af musetorn stimulerer hudens mikrocirkulation, dæmper rødme og nedsætter forekomsten af periodisk blussen. Et højt indhold af beroligende og irritationsdæmpende Avène termalkildevand mindsker omgående følelsen af varme og ubehag. De fugtgivende og reparerende indholdsstoffer kombineret med en lækker, fløjlsblød konsistens giver en behagelig følelse og gør huden blød og smidig. Masken fordeles i et tykt lag på ansigtshuden og skal sidde i 10 minutter. Dernæst fjernes masken med en vatrondel og et afsluttende pust af Avène termalkikldevand. Masken kan uden problemer anvendes efter behov. Læs mere på www.apotekernes.dk

Førstehjælp til slikmunde Har du svært ved at lade slikket stå? Falder du i, hver gang du ellers havde bestemt dig for, at det skulle være slut med søde sager? Nu er der hjælp at hente for alle, der ikke kan holde snitterne fra slikfadet. Hjælpen kommer fra Umahro Cadogan, der er ernæringsekspert, og fra Lone Rasmussen, der er stifter af powerprinsesse.dk. Sammen har de skrevet ”Slip slikket” og de giver i bogen alle deres bedste råd til, hvordan du kan erstatte slikket med andre vaner, din krop bliver gladere af. Umahro afslører, hvad dit yndlingsslik egentlig består af (vidste du fx at den ingrediens, som gør skumslik elastisk, er præcis det samme, som gør tapetklister … ja, klistret?) og Lone giver strategier for, hvad du gør, når det sorte hul i maven eller den bevidstløse proppen i munden truer med at tage over. Her er ingen løftede pegefingre, fanatiske sundhedskure eller trusler om slikcølibat. For både Lone og Umahro elsker selv at spise masser af godter – de foretrækker bare, at de er lavet af gode råvarer uden tilsætningsstoffer. Bogen indeholder 40 opskrifter på Umahros sunde slik, bl.a. bananpops med kakao og lakrids, frossen ”citronmåne” og grøn te-brus. Bogen er netop udkommet og er på 205 sider. Læs mere på www.prettyink.dk

Foto: PR-foto, Avène.

Sterile produkter uden konservering til sensitiv hud Der forskes konstant i udviklingen af produkter med så høj tolerance som muligt for at mindske risikoen for irritation og allergiske reaktioner. Denne innovation kan fx ske via specifikt udvalgte råvarer eller superavancerede fremstillingsmetoder. Avène har nu nået en ny milepæl: Sterile Cosmetics. Her kombineres udvalgte råvarer med sterile produktionsforhold og en unik, patenteret emballage, der sikrer at indholdet forbliver sterilt. Det nye koncept bygger på et ønske om udelukkende at have hudplejende indholdsstoffer i cremer og ingen unødvendig tilsætning. Produkterne indeholder derfor ikke konserveringsmidler. Nu lanceres de to ansigtscremer Skin Recovery Cream og Rich Skin Recovery Cream til sensitiv hud i Sterile Cosmetics tuber. Cremerne produceres og tappes under sterile forhold og lukningen sikrer, at indholdet forbliver sterilt i hele cremens anvendelsesperiode. Selv om sensitiv hud ikke kan kureres, kan specifik veltolereret pleje nedsætte hudens følsomhed. Med så få udvalgte indholdsstoffer som muligt, herunder det beroligende og irritationsdæmpende termalkildevand fra Avène, reduceres irritation, rødme, stramhed og ubehag. Der er naturligvis ikke tilsat parfume eller parabener til cremerne. Avène fås på apoteket og de nævnte cremer koster ca. 160 kr. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Pretty Ink.

Foto: PR-foto, Avène.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kom efteråret i møde med et smil Det kan være svært at få dækket hele dit behov for vitaminer om vinteren, når frugter og grøntsager ikke er helt friske. Derfor kan du have gavn af tilskud af vitaminer og mineraler, selvom du umiddelbart ikke halter bagefter kostmæssigt. Her kan et kosttilskud være en god idé – fx LongoVital, der er et af Danmarks bedst dokumenterede kosttilskud. Kosttilskuddet LongoVital er sammensat til dig, der trænger til en hjælpende hånd til at vedligeholde immunforsvaret og supplere din kost. LongoVital er en kombination af fuld daglig dosis af alle de vigtige vitaminer samt 6 nøje udvalgte urter - rosmarinblad, paprika, græskarkerner, pebermynteblad, røllikeblomst og hvidtjørnblad og hvidtjørnblomst. Urterne er i modsætning til mange andre kosttilskud pulveriserede i stedet for at komme fra koncentrat. Fordelen ved de pulveriserede urter er, at alle urtens egenskaber indgår i kosttilskuddet. Et kosttilskud kan dog ikke gøre det alene. Vores immunforsvar bliver i dag mere end nogensinde udfordret. Vi har dårligere spisevaner end tidligere, vi er stressede og vores miljøforurening vokser dagligt. Her er 5 tips til, hvad du kan gøre for at vedligeholde immunforsvaret: Undgå at stresse, sørg for fysisk aktivitet og bevægelse, masser af hvile, spis frugt og bær samt spis et kosttilskud. LongoVital koster 214 kr. og forhandles i dagligvarehandlen, Matas og på Apoteket. Resten af 2012 får du en hel uges ekstra tabletter i glasset for samme pris. LongoVital har desuden fået nyt design. Læs mere på www.longovital.dk

Når systemet fejler – hvordan man undgår at skade kræftpatienter Det er en kendt sag, at vi i Danmark har alt for lange ventelister, der reducerer helbredelseschancerne for kræftpatienter og at vi rangerer lavt på ranglisten over succesfuld kræftbehandling i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er mindre kendt, at kræftpatienter hver eneste dag skades eller dør på grund af ”utilsigtede hændelser”. Man anslår, at op til 5.000 patienter om året dør som følge af fejl og hændelser, der kunne have været undgået. Dermed er de utilsigtede hændelser i kræftbehandlingen et af de allerstørste problemer, det danske sundhedsvæsen står over for lige nu. I bogen ”Når systemet fejler” giver journalist Maria Cuculitza et alarmerende, men grundigt og præcist billede af det danske sundhedsvæsen og især af dets mangler, når det kommer til at behandle og helbrede kræftpatienter. Flere af landets dygtigste fagfolk – læger, sygeplejersker, regionsdirektører m.fl. – giver i bogen en forklaring på, hvor og hvorfor det går galt, og de kommer med deres bud på, hvordan lægerne og systemet kan holde op med at skade og slå kræftpatienter unødigt ihjel. ”Når systemet fejler” er derfor en helt nødvendig bog, hvis udviklingen skal vendes. Ved at sætte fokus på de mange utilsigtede hændelser, har Maria Cuculitza således skrevet en helt nødvendig debatbog, der giver patienter og pårørende oprejsning ved at tage deres konstatering af fejl alvorligt. Bogen er således både nødvendig og stærkt tiltrængt, idet de mange fejl, der sker i det danske sundhedsvæsen skal minimeres. Og det kan kun gå for langsomt. Læs mere på www.artpeople.dk

Foto: PR-foto, People’s Press.

Ny suppe som kosterstatning til vægtkontrol At gå ned i vægt handler om at ændre livsstil. I den forbindelse er det vigtigt både at omlægge sine kostvaner og få bygget motion ind som en vigtig del af hverdagen. Hvis du nedsætter dit kalorieindtag drastisk fra den ene dag til den anden, vil du ofte opleve, at du pga. det lave kalorieindtag ikke har energi til at dyrke motion, hvilket samtidig vil påvirke din eksisterende muskelmasse negativt. I produkter som Allévo High Protein serien med et højt proteinindhold er proteinet med til at bevare den normale muskelmasse ved en kick start. Nu er der imidlertid også kommet en varm variant, som luner i de kolde måneder, nemlig suppen Creamy Carrot, Sweet Potato and Chili Soup. Allévo Low Calorie Diet High Protein Soup kan benyttes som kosterstatning til vægtkontrol. Du får det, kroppen behøver, samtidig med at du går ned i vægt. Du kan erstatte alle måltider i 1-2 uger med 5 poser Allévo per dag. Den nye suppe indeholder kun 220 kalorier pr. portion og alle de næringsstoffer kroppen har brug for. Som en del af Allévos High Protein serie har suppen også et højt proteinindhold, faktisk et af de højeste blandt supper inden for kategorien kosterstatning. En høj andel af proteiner er med til at bevare kroppens muskelmasse ved diæt. Allévo High Protein serien blandes med minimælk, som er med til at give suppen en lækker cremet smag og fylde. Den vejledende pris er 142,95 kr. for en pakke med 10 portioner. Suppen forhandles hos Føtex, Bilka, Kvickly og SuperBrugsen fra november 2012. Læs mere på www.allevo.dk

Hvilken betydning har kalk i kroppen? Kalk og vitamin D er nødvendige for opretholdelse af en normal knoglesundhed. I knoglerne og tænderne er det kalk, fosfor og magnesium, som giver vævene deres karakteristiske styrke. Fra man er helt lille, bruger man kalk til opbygning af knogler og tænder, samt vitamin D til at regulere optaget. Kalk er et særligt vigtigt mineral for børn og unge, som vokser meget. Det styrker skelettet og beskytter på den måde knoglerne. Som voksen begynder knoglemassen at mindskes stille og roligt, og derfor er det vigtigt at have opbygget stærke knogler som ung – og at vedligeholde dem som ældre. Denne naturlige afkalkning er særlig gældende for kvinder efter overgangsalderen, men mænd afkalker også, blot 10-20 år senere end hos kvinder. Kalk er derfor et vigtigt mineral for mennesker i alle aldre – hele livet igennem. FUTURA har skabt en kalktablet, hvor kalk er tilsat sammen med D-vitamin. D-vitamin er med til at optage og udnytte mineralet og bidrager samtidig til immunforsvarets normalfunktion. På hjemmeside www.futura-helsekost. dk er der i øvrigt et faneblad, der hedder kalkberegner og hvor man kan finde ud af, hvilket behov man har for kalk alt efter køn, alder og hudtone. Meget enkelt og en god hjælp i hverdagen. Læs mere på www.futura-helsekost.dk

Foto: PR-foto, Axellus A/S.

Foto: PR-foto, LongoVital.

Foto: PR-foto Allévo