RASK Magasinet nr. 10 - 2011

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Brystkræft

TEMA Influenza

TEMA Alkohol

magasinet Nr. 10 2011 6. årgang

Johnny Reimar:

Jeg har været heldig Kurt Jacobsen

Psykiske arbejdsskader er i dag velfærdens pris

Når to bliver til en Sorgen er helt uafhængig af alder

Ny forskning Signalfejl i hjernen

øer trang til alkohol

Det nye fix

Fra alkoholiker og junkie til alkolog og OL-kandidat

Når man bliver usynlig Mange mennesker gennem tiderne har som indlagte patienter oplevet, at lægen taler hen over hovedet på dem eller faktisk som om, de er usynlige eller ikke er til stede. Det er umådelig belastende således at være reduceret til - ingenting.

Heldigvis sker det sjældnere og sjældnere, at læger taler til alle andre end den, det drejer sig om, nemlig patienten, som man må formode, de fleste i sundhedssektoren i dag erkender, er hovedpersonen og derfor også den, man henvender sig direkte til, når her ses bort fra helt små børn og patienter, der ikke er kontaktbare. Det er glædeligt og giver større tilfredshed hos alle.

Det står imidlertid anderledes til uden for ’den hvide verden’, fx i hjemmet, hvor en stor gruppe ældre mennesker – længst muligt i eget hjem – klarer sig fint alene med lidt eller meget hjælp fra familien og hjemmeplejen.

For rigtigt mange mennesker agerer, som om den ældre ud over at være ældre også er blevet både døv og i udtalt grad dement. Der tales åbenlyst hen over hovedet på de ældre og hvis en henvendelse sker direkte, så sker det alt for ofte med langsom tale og i for højt et stemmeleje – som om det at være ældre med skavanker og gangbesvær betyder, at man er blevet både stokdøv og total idiot.

Forestil dig, at det er dig selv, der bliver talt sådan til. At din krøllede hud og din gakkede gangart bliver opfattet som om, du har mistet både hørelse og forstand. Ville du ikke opfatte det som værende grænseoverskridende provokerende og stærkt nedladende?

Hvad enten vi er børn, voksne, sorte, gule, blå, gamle, unge eller handicappede med den ene eller den anden defekt, så er vi fortsat mennesker, individer, der naturligvis ønsker at blive opfattet som sådanne. I særlig grad ældre – hvad enten de er patienter eller ej – må dog fortsat lide under at blive reducerede som mennesker eller slet og ret være blevet usynlige.

Man kan da selvfølgelig bare råbe op eller sige fra, vil de fleste nok sige. Well, det gælder bare ikke, når man er afhængig af hjælp fra andre. Man er so oder so i lommen på dem, der kan eller skal hjælpe en og bevidstheden herom ændrer den, der modtager hjælp. Det er ikke helt forkert at sige, at man er prisgivet sine hjælpere. Dermed accepterer alt for mange også at blive talt hen over hovedet eller slet ikke at blive talt til. Det er en skæbne ingen af os drømmer om skal ramme vores værste fjende. Alligevel er de fleste af os med til at sørge for, at det fortsat er sådan.

Magtbalancen ændrer sig, når man er blevet så gammel, at man har brug for hjælp fra sine midaldrende børn, fra hjemmepleje e.l. Hvor man måske tidligere har været stor i slaget og dominerende som en hanløve, bliver man hurtigt myg som et lam. Og uvilkårligt sker der uden refleksion en nærmest betinget refleks i de nære omgivelser. Den måske fysisk lettere svækkede bliver ikke længere regnet. Man spørger ikke, man inddrager ikke og når det går højt, taler familien også om den ældre, som om den pågældende ikke var til stede.

Vi har brug for et paradigmeskift, hvor alle bliver betragtet som mennesker uanset alder, gebrækkeligheder, sygdom, behov for hjælp eller pleje. Vi må opfatte hinanden som ukrænkelige individer, der skal nyde præcist samme respekt, som vi selv ønsker andre skal vise os.

Er vi ikke i stand til at udvise værdighed og respekt over for andre – også dem, der er blevet gamle eller syge og svækkede – udstiller vi os selv som uværdige og helt utilstrækkelige mennesker.

Hvem har lyst til at være det? Har du?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Kend dine lunger! ”De fleste selvmord i Danmark begås med kniv og gaffel.”

Ordene stammer fra filosoffen John Engelbrecht og beskriver på humoristisk vis, at vi alle med vores levevis har et ansvar for vores eget helbred. Det gælder naturligvis også for den farlige og meget udbredte lungesygdom Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), hvor rygning spiller en stor rolle. Argumentet om, at man selv må stå til ansvar for sin usunde levevis holder bare ikke: Ligesom vi ikke bør lade overvægtige hjertepatienter i stikken, vil det være urimeligt at nedprioritere indsatsen mod KOL med henvisning til patienternes egen andel i sygdommen.

Desuden er der mange KOL-patienter, der aldrig har røget.

Flere end 500.000 danskere har enten KOL eller astma mange uden at vide det. Selvom de to store folkesygdomme kan påvises ved en enkel måling af lungefunktion. Derfor bør alle danskere kende deres lungefunktion og derfor bør en lungefunktionsmåling være lige så ”populær” og tilgængelig som måling af blodtrykket.

Flere lungefunktionsmålinger vil påvirke vores sundhedssystem til et langt større fokus på diagnosticering af lungesygdomme. Et godt sted at starte er i almen praksis. Det er vist de færreste voksne mennesker, der ikke på et eller andet tidspunkt har fået målt deres blodtryk. Især hvis man er ryger, lidt overvægtig eller har haft en luftvejsinfektion. Men hvor mange af os har fået målt vores lungefunktion? Eller efterspørger en sådan, når vi går til lægen? Hvis de praktiserende læger målte lungefunktionen på deres patienter lige så ofte, som de måler deres blodtryk, ville vi langt tidligere kunne fange flere patienter med lungesygdommen KOL. De to undersøgelser tager omtrent den samme tid. Alligevel er der læger, der stort set aldrig måler lungefunktion, mens andre gør det 400 gange om året.

Det er i virkeligheden ikke så svært at forstå, at nogle sygdomme har større offentlig appel end andre. Man kan se de lyserøde sløjfer til støtte for kampen mod brystcancer overalt.

Det er godt, fordi brystcancer er en ondskabsfuld sygdom,

som rammer pludseligt og tilfældigt. Det er en sygdom, der berettiget vækker opsigt.

En lungesygdom som KOL rammer ikke pludseligt og tilfældigt. Den udvikler sig stille, roligt og sjældent særlig dramatisk. Der findes heller ikke nogen mirakuløse helbredelser af KOL, der kan skabe opmærksomhed om sygdommen.

Til gengæld er det helt overvejende sandsynligt, at man til sidst dør af sygdommen, hvis den forbliver ubehandlet. Netop fordi sygdommen har social slagside og rammer nogle af de svageste grupper i samfundet, bør også politikerne udvise et særligt ansvar for at sikre, at forebyggelsen af KOL nu kommer op i et helt andet gear - for patienternes skyld. Fordi KOL med over 400.000 patienter er en bombe under sundhedsvæsenet.

Patienter, der opdages tidligt, er ikke nær så behandlingskrævende som de, der invalideres af sygdommen. Så også fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil der være store gevinster ved at sikre, at sygdommen bliver opsporet tidligere.

Onsdag 16. november 2011 fejrer Danmarks Lungeforening den årlige, internationale KOL-dag. På denne dag samarbejder vi med bl.a. kommuner, sygehuse og apoteker om mange forskellige arrangementer rundt om i landet, hvor borgere kan få målt deres lungefunktion, få en snak om lungerne og meget mere. Vær med til at gøre dit for at så mange som muligt lærer deres lunger bedre at kende. KOL-dagen den 16. november 2011 er en unik mulighed.

Vores vision er et samfund, hvor flere har sundere lunger - livet igennem. Og vi er klar til et gearskifte.

Af direktør Anne Brandt Danmarks Lungeforening

Indhold 2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Jeg har været heldig,” fortæller Johnny Reimar i dette

åbenhjertige interview.

8 Soldater har brug for juridisk bistand.

10 Når to bliver til en. Tabet af en livsledsager er en af de mest

sorgfyldte forandringer, et menneske kan opleve. Og sorgen

er helt uafhængig af alder.

12 Så længe mit hjerte slår...29-årige Henriette Ghiyassi

blev hjertetransplanteret for fem år siden,

lige da hun var blevet mor.

17 Den 3. december er det nøjagtig 44 år siden, at den

sydafrikanske læge Christiaan Neethling Barnard foretog

verdens første hjertetransplantation.

18 3 ud 4 alkoholikere er født med uheldige gener.

20 Signalfejl i hjernen øger trang til sukker, narko

og alkohol.

22 Alkohol ødelægger liv i Indien, landet der engang blev anset

for at være ’tørt’.

24 Det nye fix. Anders Themsens liv er gået fra alkoholiker og

junkie til alkolog og OL-kandidat.

28 Øllet blev vor skæbne. Brygning af øl skete formentlig første

gang ved menneskets overgang fra jæger til bonde.

32 For høj en pris. Arbejdsulykker og arbejdsbetingede

sygdomme koster samfundet milliarder, siger

professor Kurt Jacobsen.

34 Nyt fra forskningens verden.

36 Årets influenza truer især de ældre.

38 Influenza kan ikke udryddes, siger Professor i

immunologi Allan Randrup Thomsen.

40 Nyt på disken.

42 Ny forskning i arvelig brystkræft giver håb om, at ny og

banebrydende medicin kan udvikles.

44 Natarbejde kan måske give brystkræft – og erstatning.

47 Ubehag ved kræftbehandling kan mindskes.

48 Nervøsitet for brystkræft kan være velbegrundet.

50 Brystkræft er stadig en uløst gåde, men skræddersyet

behandling vil i fremtiden sikre, at hver enkelt patient med

brystkræft får den bedste behandling.

52 Én læges kamp mod kræften. Brystkræft er i dag den

næstmest udbredte kræftform blandt kvinder i Indien,

men kvindelig læge gør en forskel.

56 Nyt om helse.

58 Intensiv genoptræning i Skodsborg.

60 Kroniske smerter kan lindres med forskellige typer smerte behandling, men sjældent i tilstrækkeligt omfang og slet ikke

uden bivirkninger.

62 Få udleveret receptpligtig medicin hvor som helst.

64 Gammel medicin giver unge drømme i Irak.

66 Eva Nystads klumme: Med ritualer som redskab.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Anne Brandt Charlotte Søllner Hernø Dennis Drejer Eva Nystad Lars Aksel Jakobsen Lotte Frandsen Thyge C. Bro Fotograf: Lars Kaae Forsidefoto:

By Nymann, HER og NU

4

20

32

38

52

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

IT leverandør: www.it-pedellen.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

4

Jeg har været heldig ”Man sover lidt bedre om natten, når man gør noget for andre mennesker,” siger en ualmindelig veloplagt og venlig Johnny Reimar, der anvender mindst halvdelen af sin tid på velgørenhedsprojekter, samtidigt med at han laver tv, optræder i mange sammenhænge et utal af steder og netop har færdigindspillet en ny cd.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Johnny Reimar, som er på tyrolerhat med hele Danmark, har været entertainer, siden han som 15-årug vandt en rockkonkurrence. Han har haft stribevis af hits som fx ’Lille fregnede Louise’, ’Sikke en fest’ og ’Du burde købe dig en tyrolerhat’. Men han er også manden bag The Cliffters, partymusikkens succesfulde indtog i Danmark, til dato 65 plader og cd’er samt de nu legendariske sceneoptrædener i ’Fællessang på Bakken’, som sendes på TV2 Charlie.

Johnny Reimar har altid haft næse for de rigtige ting på rette

tidspunkt, så han har oplevet en perlerække af succeser i sit liv.

Han har også altid været ambitiøs med det, han har haft med at gøre og er det naturligvis fortsat. Hvad der er mindre kendt er, at han i mange år har anvendt en stor del af sin tid på velgørenhed.

Han har samlet penge ind fx ved at bede om støtte til projekter i stedet for gaver til sine runde fødselsdage, han har optrådt i tv til fordel for et værested i Nuuk og har lejet en bil til ildsjæle, der havde samlet tøj, ting og sager til hjælp i et krigshærget land. Og han har i særlig grad fået en stor stjerne blandt mange mennesker i Thailand, idet han har været involveret i at rejse penge bl.a. til et børnehjem, og selv herhjemme oplever han lejlighedsvist

5

ikke at skulle betale på thailandske restauranter, som tak for sit store engagement i projekter i landet.

På nuværende tidspunkt er han i gang med de hjemløse i Danmark. ”Det vil jeg gerne gøre noget ved, så det går der rigtig meget tid med. Og jeg får det godt selv med det. Man sover lidt bedre om natten, når man gør noget for andre mennesker,” forklarer han. ”Det meste af mit arbejde ligger i velgørenhed. Jeg bruger i hvert fald halvdelen af min tid på det. Og i den anledning blev jeg slået til Malteserridder i år 2000.” (Malterserordenen er en af verdens ældste humanitære organisationer, red.).

På det seneste har han også optrådt på DR1 i programmet ’Skjulte Stjerner’ sammen med Methe. De røg dog ud af programmet midt i september, hvilket ikke på mindste måde har gjort Johnny Reimar søvnløs. For han har mildest talt nok at lave.

Fx i Sun Studio i Københavns nordvestkvarter, hvor vi mødes en fredag formiddag. Der summer af aktivitet og mange skal lige sige noget til Johnny Reimar eller spørge om noget, så vi låner et studie, hvor der er helt stille og mulighed for at tale sammen i fred og ro. Selv om Johnny Reimar på forhånd har tilkendegivet, at han har rigtig travlt og gerne ser, at interviewet ikke tager urimelig lang tid, så virker han i den grad som et overskudsmenneske, der hviler i sig selv og er ualmindeligt behagelig, venlig og imødekommende. Naturligvis er han efter så mange år i medierne søgelys professionel til fingerspidserne, men han er også oprigtigt interesseret og er hele interviewet igennem koncentreret og opmærksom, som om vi har hele dagen for os. Han har den særlige evne, at han qua sit væsen umiddelbart skaber en rar og god stemning omkring sig, som forplanter sig til andre.

Meget mere tv og Alpenspektakel Du røg ud af tv-programmet ’Skjulte Stjerner’ midtvejs? Hvad laver du så nu? ”Ja, men mit tv-arbejde holder jo ikke op. Jeg har siden 1998 lavet ’Fællessang på Bakken’ og det er ligesom blevet mit nye varemærke. Jeg er kendt som sådan en, der laver syng-med og gør folk glade. Folk siger, de bliver i godt humør, når de er i selskab med mig,” forklarer Johnny Reimar. ”Vi startede med at lave fællessang på Bakken for Danmarks Radio, men programmet er havnet på TV2 Charlie, hvor vi så til gengæld drager rundt i landet. Der bliver produceret 10 udsendelser hvert år og i øjeblikket sidder jeg og er med til at redigere de udsendelser, vi har lavet i sommer. Der er et stort stykke arbejde at lave bagefter også. Men det tager den tid, det tager. I de perioder kan jeg sådan set ikke rigtigt rejse eller noget andet, for jeg er bundet til deadlines, ting der skal afleveres og sådan noget.

Jeg er også lige blevet færdig med en plade, som jeg har lavet sammen et østrigsk orkester, der spiller tyrolermusik. Alpenspektakel hedder de.

Det er nummer to, vi har lavet, hvor vi synger oktoberfest-melodier og der er lavet nogle kanon potpourrier med danske melodier i tyrolerstil. Det har jeg været ude og promote lidt med.

Og så har jeg mine løse job, men i og med at jeg ikke rigtigt vidste, hvad der skete med ’Skjulte Stjerner’, så har jeg så – og det stod i min kontrakt –

reserveret den næste måned, hvor jeg stor set ikke har kunnet planlægge noget, fordi de har rådet over mig, hvis jeg gik videre.

Lad mig sige det på den måde, at hvis vi skal se det positive i det, så er det lidt en lettelse. Nu har jeg kunnet tage fat på alle de ting, der lå og ventede og pressede på. I forvejen vidste jeg godt, at vi var med på lånt tid. Ikke Mette, som jo er en ung pige og som kan en masse, men jeg var lidt en outsider blandt alle de unge mennesker. Og det er jo dem, der bestemmer, hvilket publikum, der skal se programmet. Indimellem kunne nogen godt huske den gamle smølfefar, så jeg fik lov at være med et par gange, men ellers er det ikke en udsendelse til mit publikum.

Så skulle vi have haft Birthe Kjær og nogle andre med også. Så kunne det godt være, at publikum havde trukket over.”

Men så har du fået fri? ”Ja, det var godt. Mine børn syntes, det var for meget job for mig. De var så arrogante, at de truede med at stemme på alle de andre, så jeg røg hurtigt ud,” fortæller Johnny Reimar og slår en smittende latter op. ”Så jeg kunne hvile mig lidt.”

Jeg har været heldig Men du fik jo også konstateret hjerteflimmer for nogen år siden? ”Jeg var chokeret over, at jeg overhovedet nogen sinde kunne komme til at fejle noget som helst. Jeg kunne jo gå på vandet.

Jeg var rundt på diskoteker, 3-4 job på en nat, hvor jeg slet ikke sov om natten som mere end 60-årig og det kørte bare i højeste gear. Det var nærmest et chok, at der kunne ske noget med mig i det hele taget. Og jeg vidste heller ikke så meget, som jeg ved i dag om, hvad det er. For det er jo ikke nogen særlig farlig sygdom. Det er et spørgsmål om, at det skal behandles. Du skal bare spise nogle piller, så er det ikke spor farligt. Der er jo maser af mennesker, der har sådan noget. Men ellers mærker jeg ikke noget til det. Jeg har aldrig mærket det der hjerteflimmer. Der er nogle mennesker, der lider under det. Det har jeg aldrig nogen sinde gjort. Jeg gik til læge, fordi jeg havde ondt i halsen. Ved samme lejlighed tog han min puls. Han sagde, at den var lidt uregelmæssig. Jeg havde ellers aldrig mærket noget til det. Lad mig sige, jeg har været heldig.”

På det seneste har Johnny Reimar optrådt i primetime tv på DR1 i programmet ’Skjulte Stjerner’, sammen med Methe. De røg dog ud af programmet midt i september.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Johnny Reimar blev til DR-programmet ’Skjulte Stjerner’ promoveret som skarpsleben business- eller gangstertype.

6

”Men psykisk gik jeg ned på det. Jeg følte mig mere syg, end jeg var. Jeg vidste ikke, hvad det var, ud over at det var noget med mit hjerte. Pludselig syntes jeg, jeg havde lidt mere ondt end jeg i grunden havde og jeg syntes også, der var noget med min ben eller var det min ryg?”

Du blev opmærksom på din krop. Og det havde ikke været nødvendigt før? ”Nej, det havde jeg aldrig tænkt på. Jeg sygeliggjorde mig selv alt for meget.”

Blev du bange? ”Jeg blev apatisk, tror jeg. Jeg ved ikke – det kan godt være at jeg blev bange, men jeg blev ligesom apatisk og stødte det fra mig. Men inderst inde tror jeg, det gjorde et meget større indtryk på mig, end jeg var klar over på det tidspunkt. Det tog mig psykisk to år at fortælle mig selv, at det ikke var noget. Jeg skal ikke opføre mig anderledes. Ikke engang under stress fremkaldes der ting, som kan skade mig. Det er en ret uskyldig sygdom at få, når nu det skal være. Det er jo en lille arv fra alt det, du har knoklet. Det er derfor, det sker. Det er en kortslutning fra hjernen til hjertet. Det er den kommunikation, man har slidt for meget på, og så sker der et eller andet. Men jeg har lært at leve med det og jeg spiser mine Marevan’er (blodfortyndende medicin, red.) indtil videre. Jeg mærker som sagt ikke noget til det. Jeg havde i forvejen – inspireret af Birthe Kjær – planlagt et sabbatår året efter. Det her blev konstateret i efteråret 2005. Og i 2006 ville jeg holde fri. Jeg ville tage den med ro. Men det havde jeg slet ikke behøvet. Jeg fejlede jo ikke noget.”

Sabbatår gav mulighed for nødvendig tid med sin gamle mor Men hvorfor havde du valgt, at du ville hold et sabbatår? ”Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve slet ikke at skulle ud. Altså, jeg har i mange år ikke haft lyst til at tage ud og

Johnny Reimar Johnny Reimar (født Reimar Kristensen 12. juni 1943 i Odense) er sanger, musiker, tekstforfatter, tv-vært m.v. Han vandt en amatørkonkurrence i Fyns Tivoli i 1958 og fik sit gennembrud i 1961, hvor han som en del af The Cliffters debuterede på plade.

Da han i 1963 skulle lanceres som solist, tog han kunstnernavnet Johnny Reimar og sammen med The Scarlets turnerede han i Danmark og de øvrige skandinaviske lande samt i den berømte Star Club i Hamburg, hvor The Beatles kort forinden havde optrådt. Det medførte bl.a. ni singleudgivelser på tysk.

I 1964 skiftede han fra at synge rock på engelsk til solist på dansk med sangen ’Lille Fregnede Louise’, der solgte over 50.000 eksemplarer.

I 1970 lancerede Johnny Reimar sin populære Party-serie, der tilsammen har solgt mere end 1 million eksemplarer. I 1987 blev The Cliffters gendannet og startede en turné med over 2000 koncerter.

I sommeren 1999 fik Reimar på Roskildefestivalen firedobbelt platinplade for en tredobbelt cd med Reimars største succeser, og opnåede samtidig en slags kultstatus hos det unge publikum, ikke ulig den som Povl Kjøller havde fået nogle år tidligere.

Ved siden af sin egen musikerkarriere udviklede Reimar sig op gennem 1960’erne til også at være en af de mest centrale producere i Danmark qua sin ansættelse hos Polydor. Især fra Dansktoppens fødsel i 1968 og frem var Reimar særdeles produktiv og stod for lanceringen af en lang række kendte kunstnere som Bjørn og Okay, Birthe Kjær m.fl., ligesom han stod bag Peter Bellis skifte til dansktopmusikken i slutningen af 1970’erne.

optræde. Det er mere noget cirkushest-agtigt noget. Det er ikke sådan at jeg glæder mig til at komme ud og optræde.”

Er det ikke et skift? ”Det har jeg da haft i mange år. Men det er mit arbejde. Det er da heller ikke alle mennesker, der er helt vilde med at gå på arbejde. Når jeg pludseligt skal pakke kuffert og en tur til Nordjylland, har jeg det mange gange svært og kunne jeg betale mig fra at blive fri, så ville jeg gerne gøre det. Men når jeg så kommer ud, så har jeg det som en fisk i vandet. Publikum er jo dejligt,” forklarer Johnny Reimar med et stort smil.

Så du siger, at der også er andre ting, du godt kunne tænke dig at lave en gang imellem? ”Ja, men det gør jeg også i perioder.”

Og det kunne du så gøre i endnu højere grad, når du holdt et friår?

Ja. Og tilfældet ville, at vi flyttede det år, så jeg havde travlt med håndværkere og ting og sager. Det var godt, at jeg var der,” kommer det tørt. ”Og min gamle mor døde også samme år. Forinden havde jeg lejlighed til at være sammen med hende hver eneste dag, køre hende på sygehuset og være sammen med hende der. Det ville jeg ellers ikke have haft mulighed for. Mine søskende, som går på arbejde kunne ikke bruge så meget tid, men jeg kunne være der hele tiden. Det var fantastisk.”

Rygrad som en klump gelé ”Hvert eneste år siger jeg til mig selv: Nu holder du en pause næste år. Så tager jeg ingen job ind – det gør jeg heller ikke i 2012. Intet må ske, siger jeg til mig selv. Så laver jeg de der 10 tvudsendelser, for det er til at overskue. Hele Danmark kan se dig og så tager du de der par job ude på Bakken, for det er hurtigt overstået. Det er sjovt og dejligt og det er en god tradition. Og så ikke mere. Og det har jeg sagt til mig selv i en to-tre år.” ”Men på en eller anden mærkelig måde har der sneget sig nye job ind. Jeg har en rygrad som en klump gelé. Og jeg har så svært ved at sige nej. Så sent som nu, mødte jeg en ovre i studiet, der nævnede et job, jeg havde sagt nej til – for jeg var konsekvent. I år med ’Skjulte Stjerner’, vil jeg ikke have mere ind, sagde jeg. Intet. Lige meget hvad de ringer om. Et stort firma, der skulle holde en stor fest, ville give hvad som helst. Jeg sagde, at jeg var ked af det. Jeg kan godt den dag, men jeg gør det ikke. Det var ærgerligt, sagde ham, der ringede. Firmaet - Det var Jysk Sengetøj - flyttede efterfølgende festen til Odense i stedet for Herning. Og det hjalp jo lidt på det. Og de ville sende en chauffør og hente mig. Og nu pludseligt overvejer jeg det, jeg så konsekvent havde sagt nej til. Sådan er det. Og nu i morgen skal jeg til – jeg har sagt, de der lange ture til Jylland, det får I mig i hvert fald ikke til – men i morgen skal jeg til Fjerritslev og lave tyrolerfest. Det kan ikke være længere væk,” kommer det med et afvæbnende smil fra Johnny Reimar.

Er død smigret over, at folk ringer, overbyder og gerne sender privatchauffør Kunne du forestille dig at slippe det hele? ”Tanken har strejfet mig tusinde gange. Jeg har så travlt med andre ting. Så jeg kan sagtens få tiden til at gå. Jeg maler også, men maler alt for lidt. Bruger for lidt tid på det. Men jeg har jo aldrig, siden jeg var 15 år, prøvet ikke at skulle optræde. Så jeg kan jo nemt nok sige, at jeg kan slippe det. En ting er en periode og en anden ting er for good. Jeg behøver det ikke økonomisk, selv om det ikke er fordi millionerne triller ind i banken, for jeg har haft et dyrt liv med en masse børn, ligesom vi har levet på første klasse. Så meget kan du ikke tjene i Danmark. Og vi ’gamle rotter’ – mig, Birthe (Kjær), Dario (Campeotto) og hvad ved jeg – vi har jo aldrig rigtigt tjent mange penge. Ikke som du ser popstjernerne gøre det i dag. De får jo hundrede gange så meget for en grammofonplade. Og de skal bare være kendt i 2 minutter for

Foto: TV2.

7

Johnny Reimar er nået til Munkebo med fællessangen, og her er gæsterne dansktopdronningen Dorthe Kollo og rocklegenden Rock Nalle. Programmet sendes på TV2 Charlie lørdag den 22. oktober.

en eller anden plade, de har udgivet, så kan de gå ud og forlange det 100-dobbelte af det, vi andre får.” ”Men vi holder vores tid ud, for vi er så fasttømrede, at de sidste fem-ti år bliver vi ikke glemt. Og vi kan blive ved, der vil være efterspørgsel på os. Den der massive, kæmpesucces jeg har haft de senere år – ja, det er muligt, den ikke varer ved. Selv om det ser ud til, at den bliver ved,” siger Johnny Reimar og sætter endnu engang en smittende latter op. Der bliver i det hele taget leet ret meget under interviewet, hvilket er herligt. ”Og det er også en af grundene til, at jeg fortsætter med det.

For jeg er også død smigret over, at der stadigvæk – hold kæft jeg er snart 70 år – er folk, der ringer og overbyder og som vil sende privatchauffør, bare jeg vil komme. Jeg kan jo mærke og folk fortæller mig også, at lige så snart jeg er på scenen, så får folk et bestemt glimt i øjnene af glæde.”

Hårdt arbejdsliv slider nok lidt Du er med til at sprede glæde overalt?

Ja, hos mig er det ikke kvalifikationerne, men min udstråling der på en eller anden måde gør det. Vi, den gamle garde, vi er jo professionelle, vi har været i det så mange år. Min facon skyldes udelukkende min sikkerhed i, at folk er vilde med mig. Når du har været i branchen i så mange år, er man ikke nervøs. Jeg er aldrig nervøs. Hvorfor skulle jeg være det? Folk er fuldstændigt vilde og jeg kan det. Og laver jeg et eller andet, som er måske er knapt så heldigt, kører jeg på min humor, og jeg kan altid få det til at være meget mere underholdende, end hvis jeg har lavet det rigtigt. Jeg har arvet noget humor, som er guld værd, fra min gamle far.”

Så du kan jo godt lide at være ude, når det kommer til stykket? ”Når jeg står på scenen, ja. Og når jeg skal give 40 minutter

Team Island – en del af KulturRetur A/S

Gejsere, vandfald & velvære i varme kilder

Grupperejser på 5, 8 og 11 dage med erfarne og dansk-talende rejseledere

team-island.dk

bliver det til mindst en time. Men der er ingen tvivl om, at det med at stå på scenen i en time og krænge sin sjæl ud i den grad, som jeg jo gør, det slider nok lidt. Op på bordene og løber ned i salen. Jeg står ikke bare og synger en sang.”

Har gode gener og lever i dag sundt Har du passet på dig selv, når du nu har levet så hårdt et arbejdsliv? ”Altså, jeg lever sundt nu, må jeg sige. Men jeg har ikke levet sundt før i tiden. Da drak jeg for meget og var for længe ude om natten. Det slider. Nu er jeg nærmest kedelig. Det er fx mig, der kører bil, for mere skal jeg ikke drikke. Sådan er det bare blevet.”

Men det lyder nu også som om, du har nogle gode gener? ”Ja, min mor blev 87. Men vi ser hele tiden, at folk omkring os bukker under for den ’grimme sygdom’ og vi kan ikke rigtigt forstå det. Hvorfor skulle vi ikke også blive ramt? Selv min mor fik som 87-årig cancer, ikke. I bugspytkirtlen, selv om hun aldrig har rørt spiritus. Hvorfor lige det? Måske fordi hun skulle dø af et eller andet?” ”Vi bor på Nordkysten ud til vandet. Jeg går lange ture med min hund, svømmer om sommeren i havet og ellers går jeg i Marienlyst Svømmehal, hvor man kan komme, når man er medlem af Ældresagen. Så det blev jeg nødt til at være. Jeg har som regel svømmehallen helt for mig selv.”

Er du er meget afklaret menneske omkring dig selv, livet og forgængeligheden? ”Absolut.”

8

Soldater har brug for juridisk bistand Antallet af hjemvendte soldater, som udvikler psykiske lidelser er nærmest eksploderet og mange har ikke alene brug for behandling men også for juridisk bistand. De seneste års debat har skabt et stort fokus på at skabe behandlingstilbud og opfølgning i forhold til hjemvendte soldater. Men i nogle tilfælde kan der også være behov for juridisk bistand i forbindelse med anmeldelse af lidelsen som arbejdsskade.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Mange soldater vender hjem fra krigen med varige år på sjælen. De kan have svært ved at falde til ro og fungere i en almindelig hverdag. De bliver handlingslammede og genoplever de frygtelige oplevelser, som de var udsat for under deres udstationering. De har ingen ro og har svært ved at sove på grund af mareridt og flashbacks. Disse symptomer er typiske for den psykiske lidelse posttraumatisk belastningsreaktion.

Lidelsen anerkendes i Danmark som en arbejdsskade og er optaget på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste og i den vejledende méntabel. Men når en

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis man udvikler en psykisk lidelse som følge af sit arbejde, kan sygdommen anerkendes som en arbejdsskade. Man kan herefter være berettiget til erstatning for varigt mén og i værste fald tab af erhvervsevne, hvis man ikke længere kan arbejde på normale vilkår. Men har man en svær psykisk lidelse, kan det være helt uoverkommeligt at få sin sag behandlet ved Arbejdsskadestyrelsen.

En traumatiseret dansk soldat var i årevis så syg, at han ikke orkede at åbne breve fra Arbejdsskadestyrelsen. Hans erstatningssag blev derfor henlagt. Først da der kom en advokat på sagen, blev den behandlet og anerkendt ved Arbejdsskadestyrelsen. Ekssoldaten siger selv om sin tilstand: ”Bare det, at åbne et brev bliver for meget. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men bare det, at sætte sig ned og tage stilling til et brev, når du knapt nok kan tage stilling til at gå i bad.

Når der er ti breve, ja så tager du de ti breve og smider dem i skraldespanden.”

Advokat Berit Møller Lenschow fra

Advodan Vejen A/S, der behandlede sagen, forklarer, at Arbejdsskadesystemet slet ikke er gearet til de svære psykiske lidelser som eksempelvis posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). ”Arbejdsskadestyrelsen sender jo breve og rykkere til en mand, der er så syg, at han ikke åbner sin post. Der er ikke ressourcer til personlig opfølgning fra Arbejdsskadestyrelsens side, og efter er stykke tid bliver sagerne lukket.”

Folketinget har givet mandat til, at der kan udsendes op til 750 danske soldater til Afghanistan. Omkring 700 er udstationeret i Helmand-provinsen. Resten er tilknyttet andre dele af den internationale operation. Nogle arbejder f.eks. i ISAF’s hovedkontor i Kabul med at planlægge træningen af de afghanske soldater, andre i Kabul lufthavn med transport af de danske soldater. I perioder er der udsendt danske lægehold og jægersoldater. Kilde: Udenrigsministeriet.

Psykisk sygdom som arbejdsskade I perioden 2000-2010 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen 1096 sager vedrørende psykiske sygdomme som arbejdsskader. 446 af disse sager drejede sig om PTSD indenfor branchegruppen offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring.

Læs mere om arbejdsskader og erstatning på www.erstatningsgruppen.dk Se også Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside vedrørende anerkendelse af arbejdsskader og sagsbehandlingen på www.ask.dk

skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, følger der en langvarig proces med udfyldelse af skemaer og fremsendelse af oplysninger. Når der så kommer en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, skal der også tages stilling til den, og om der skal klages over afgørelsen.

Alt dette, magter en person med PTSD ikke.

Millioner i erstatning Berit Møller Lenschow fra Advodan Vejens erstatningsafdeling sørgede i den konkrete sag for, at sagen blev genoptaget ved Arbejdsskadestyrelsen og tog sig herefter af al korrespondance.

Hun forklarer selv, at hun fungerede som tovholder og hjalp soldaten med at indhente og indsende alle nødvendige oplysninger. Hun har mange år erfaring med arbejdsskadesager og foretog samtidig de juridiske vurderinger i forhold til afgørelserne fra Arbejdsskadestyrelsen.

Soldaten fik tilkendt en millionerstatning, men må også leve med sin lidelse resten af livet som førtidspensionist.

Advokat Berit Møller Lenschow påpeger, at der er et udækket behov på dette område. Der er behov for at give de hjemvendte soldater social støtte, da det danske arbejdsskadesystem ikke er indrettet til at tage de hensyn, som skal tages overfor mennesker med PTSD. De har ikke alene behov for støtte i form af psykologhjælp og støttepersoner, men de har også brug for hjælp i form af juridisk bistand, så deres rettigheder bliver varetaget i forhold til arbejdsskadesystemet.

DEKLA

RE

RE

T

I

LBR-110440 R E L E VA N S .N E T

S

EJDE MED B AR M A

En fed creme med en fed mærkning stoffer, Indeholder ikke parfume, parabener og farve ket. kun det som er godt for huden. Findes på apote ® hud tør Locobase REPAIR – Dit værktøj mod Astell As.com 2770 K AstruP. e-mAil: KontAK t@dK. Astell As PhArmA A /s, K A jAK vej 2,

10

Når to bliver til en Vi opfatter det som noget helt naturligt, når et ældre menneske mister sin ægtefælle, og vi forventer ikke, at den efterladte oplever så stor en sorg over tabet. Men tabet af en livsledsager er en af de mest sorgfyldte forandringer, et menneske kan opleve. Og sorgen er helt uafhængig af alder.

• Af Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk

der er sygeplejerske og projektleder på Palliativt Videncenter.

Et menneskes alder har betydning for, hvad vi forventer, det kan og ikke kan. De færreste regner med, at en 80-årig kan løbe et maraton. Men et menneskes alder har også betydning for, hvad vi forventer, at det føler og ikke føler for eksempel i forbindelse med tabet af en ægtefælle. ”Hvor gammel blev din mand?”, er et af de første spørgsmål, vi stiller, når et ældre menneske har mistet sin ægtefælle. Alder er en vigtig rettesnor for vores forståelse af tab, og den hjælper os med at forstå og forholde os til tabet. Døde personen i en ung alder, anser vi det som unaturligt og uretfærdigt. Døde personen derimod i en sen alder, opfatter vi tabet som naturligt og meningsfuldt, og vi forventer ubevidst, at gamle mennesker, der mister deres ægtefælle accepterer tabet og ikke føler voldsom sorg. ”Men følelser justerer sig ikke ind efter alder, og sorg kan man ikke måle på en målestok. Det kommer helt an på, hvem der mister hvad, hvornår og hvordan. Og det er slemt, når man skal tage afsked med et menneske, man har været knyttet til gennem et helt liv. Det er tab på mange planer, blandt andet tab af de fælles erindringer om dengang børnene var små, og måske bliver man nødt til at flytte til noget mindre og væk fra sine vante omgivelser. Der er ofte en hel serie af tab, som kan være meget omfattende. Dertil kommer, at man måske har mistet noget af sit helbred og oplevet flere dødsfald blandt familie og venner. Og modsat hvad nogen måske tror, bliver man ikke mere kompetent til at miste, fordi man har prøvet det før i sit liv,” siger Jorit Tellervo,

Uens tilbud til ældre efterladte Vores opfattelse af tabet har betydning for, hvilken støtte den efterladte får fra familie og venner. Når yngre mennesker dør, får de efterladte ofte sympati og medfølelse. Men når gamle mennesker dør, får den efterladte ægtefælle ikke altid den samme grad af sympati og medfølelse, fordi tabet er naturligt, og de pårørende forventer ubevidst, at den ældre ikke føler voldsom sorg. Tabet af et gammelt liv bagatelliseres.

Også de ældre selv kan være med til at fastholde billedet af, at sorgen ikke er så belastende. De følger ofte de uskrevne regler for, hvordan det er normalt og

Palliation Palliativt Videncenter er et nationalt videncenter, der åbnede i 2009. Palliation står for lindrende behandling og omsorg. Den palliative indsats arbejder for at lindre lidelser hos den livstruede syge patient, de nærmeste pårørende og hos de efterladte i sorg.

Læs mere på www.pavi.dk

passende for gamle efterladte at sørge. Et tab er ikke blot et tab, derimod afgør den afdødes alder, hvor sørgeligt tabet er, og hvor meget den efterladte bør sørge. De ældre giver ikke udtryk for deres sorg, og de nærmeste tror derfor ikke, at de gamle mennesker sørger. Familien kan måske ligefrem rose den gamle efterladte for, hvor godt hun klarer det, og den gamle bliver bekræftet i, at bagatellisering er den rigtige måde at håndtere sorgen på.

Selv om mange professionelle i dag er blevet mere opmærksomme på ældre og sorg, modtager kun få ældre den nødvendige støtte. Og der er stor forskel på tilbuddene om støtte alt efter, hvor ens ægtefælle dør. Mister man sin ægtefælle på hospice eller med tilknytning fra specialuddannede fagpersoner (det palliative team), får man automatisk støtte i sorgen over tabet. Mister man derimod sin ægtefælle på et sygehus, i eget hjem eller på et plejehjem, modtager kun ganske få tilbud om støtte i sorgen.

Ifølge Jorit Tellervo er det oplagt at hente inspiration fra den måde, man drager omsorg for børn i sorg på. ”For ti år siden var der heller ikke automatisk støtte til børn i sorg. Børnene blev ofte mødt med en mur af tavshed, når de vendte tilbage til skolen efter at have mistet deres far eller mor. Skolelærere og pædagoger vidste ikke, hvad de skulle

LIDER DU AF HOVEDPINE/MIGRÆNE? Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen hvor vi kan hjælpe med mange gode råd.

Vi er en uafhængig patientforening.

Husk du er Rekvirer en folder.

511087

ikke alene!

www.hovedpineforeningen.dk ww w hovedpineforeningen nd eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52

Vores opfattelse af tabet har betydning for, hvilken støtte den efterladte får fra familie og venner. Når yngre mennesker dør, får de efterladte ofte sympati og medfølelse. Men når gamle mennesker dør, får den efterladte ægtefælle ikke altid den samme grad af sympati og medfølelse.

11

”Det er slemt, når man skal tage afsked med et menneske, man har været knyttet til gennem et helt liv. Det er tab på mange planer, blandt andet tab af de fælles erindringer,” siger Jorit Tellervo, der er sygeplejerske og projektleder på Palliativt Videncenter.

stille op. Det er der heldigvis lavet om på, og nu har næsten alle landets skoler og daginstitutioner udarbejdet sorghandleplaner.

Det kan man lære noget af på ældreområdet.”

Nye sorgteorier Ikke bare sorghandleplaner, men også en helt ny måde at forstå sorg på, kan hjælpe de ældre efterladte gennem sorgen. Ifølge Jorit Tellervo er det en myte, at sorg følger fire forskellige faser, og at sorgarbejdet varer i to år. ”Man ved nu, at sorg kører mellem to spor, hvor den efterladte veksler mellem at forholde sig til tabet og at holde pauser og tilegne sig det nye liv, for ingen kan holde ud at være i tabssporet hele tiden. Man har brug for at tage sorgen bid for bid og for pauser. De fleste bliver ved med at veksle mellem de to poler livet igennem. Ved fødselsdage, jul og andre mærkedage bliver man mindet om sit tab og går ind i tabssporet igen selv efter mange år, men efterhånden sker det med større og større intervaller.

Men der kommer ikke et bestemt tidspunkt, hvor den ældre bliver færdig med at sørge over en mistet ægtefælle.”

Så længe man skifter mellem et genopretningsspor og et tabsspor, er sorgen en naturlig proces. Den komplicerede sorg opstår, når man sidder fast i det ene af sorgens to spor. Nogle vil sidde fast i genopretningssporet, hvor de ikke vil anerkende tabet og bruger alle deres kræfter på at undgå sorgen. Andre kan ikke komme væk fra tabssporet, hvor sorgen fylder det hele. ”Den komplicerede sorg skal behandles enten psykologisk eller med medicin. Det går ikke over af sig selv, og man har brug for hjælp til at flytte sig fra det meget pinefulde. Og her skal vi blive bedre til at spotte og hjælpe de ekstra sårbare ældre.”

Ikke en andenrangs sorg ”Hun havde alderen til det, og I fik jo et godt, langt liv sammen.”

Det er bemærkninger, mange ældre hører fra andre, når de mister en ægtefælle efter et langt liv sammen. ”Ordene er sagt i en god mening og for at trøste, men de har den stik modsatte virkning. De ældre opfatter det som om, der ikke er noget at være ked af. Og de kan nemt komme til at føle sig totalt afvist af deres omgivelser og forkerte, fordi de sørger så dybt.”

Jorit Tellervo opfordrer til, at vi anerkender ældres sorg på samme måde, som vi anerkender fysiske sygdomme. ”Ingen er i tvivl om, at vi skal sætte et brækket ben sammen, men hvis en ældre brækker sjælen, fordi ægtefællen gennem et langt liv dør, bagatelliserer vi ofte sorgen. Det er på tide, at vi ændrer vores holdning, så ældre menneskers sorg ikke reduceres til en slags andenrangs sorg.”

”Der er nok lidt en tendens til at forvente, at vi ældre, der har mistet, ikke sørger så meget, hvis vi har været så heldige at have haft et langt og godt ægteskab med en god og rar mand. Men på en måde tror jeg, at unge lettere kan komme igennem en stor sorg, for eksempel et tab af en ægtefælle, end vi ældre kan. De har livet foran sig, de kan måske gifte sig igen. Det kan ikke lade sig gøre i min alder, og det at miste efter så langt et liv sammen er noget helt særligt. Det tror jeg ikke altid, folk forstår.”

Citat: Jonna Nielsen, 88 år, gift med sin mand i 59 år ”Alle siger, at jeg skal se at komme videre. Jeg forstår bare ikke, hvor det er, jeg skal hen. Jeg er 89, og min kone og jeg har kendt hinanden, fra vi var 15 og 16. Jeg skal ingen steder. Jeg vil bare have lov til at savne hende og leve lige så stille, til det bliver min tur.”

Citat: Mand, 89 år

Ældre og tab Hvert år dør cirka 55.000 danskere.

75 procent af dem er over 65 år.

I 2010 var der 15.100 danskere, der mistede deres ægtefælle.

De fleste selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker, og tab af ægtefælle udgør en særlig risiko.

I en undersøgelse blandt ældre efterladte svarede 72 procent, at tabet af ægtefællen var den mest belastende oplevelse i deres liv.

Kilde: Palliativt Videncenter.

Kommunikation og Parkinson • Undervisning, der styrker din stemme og giver bedre gennemslagskraft i samtaler • Mulighed for at afprøve hjælpemidler • Tilbud om støtte til dine pårørende

Kontakt os på tlf. 45 11 47 70 www.komcentret.dk Kommunikationscentret - Region Hovedstaden

12

Så længe mit hjerte slår...

29-årige Henriette Ghiyassi fra Roskilde blev hjertetransplanteret for fem år siden. Hun er fortællingen om en stærk personlighed, som åbent taler ud om smerte, angst og tro på fremtiden. Umiddelbart ligner hun alle os andre. Hun arbejder, dyrker fitness og har et stort socialt netværk. Men det indre omdrejningspunkt hos Henriette vil altid være hendes eneste barn, sønnen Gabriel på 5 ½ år: Hvis hun ikke klarer det her – hvad så med drengen og hans fremtid?

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Guld er guld...

Hendes ’guldklump’, Gabriel, blev nemlig umiddelbart til en tung byrde, da hun havde født ham den 9. februar 2006.

Forstået på den måde, at der efter fødslen opstod en masse uforklarlige symptomer, som i allersidste ende viste sig at være livstruende i form af et for stort hjerte hos Henriette: ”Men der er endnu ingen læge, der har sagt til mig, at det var graviditeten med Gabriel, der førte til hjertetransplantationen. Faktisk siger videnskaben, at det er ret sjældent, det sker - samtidig med, at der ikke er nogen i min eller min tidligere mands familie, som har haft sådan en sygdom Selv har jeg en teori om, at der er tale om en virus, som jeg fik som teenager.

Dengang havde jeg voldsom feber en enkelt dag og var tæt på at besvime. Jeg kom på hospitalet, men blev udskrevet dagen efter – uden nogen diagnose. Måske har den uopdagede virus sat sig på mit hjerte og udviklet sig over en årrække? For det har jo vist sig, at mit hjerte var sygt, at det var alt for stort. Det vidste jeg bare ikke, da jeg fødte, så det er da klart, at man tænker sit,” siger Henriette.

Gabriel den første Henriette – dengang gift med Gabriels far – var ellers glad, da hun blev konstateret gravid i 2005: ”Jeg har, så længe jeg kan huske, altid ønsket mig tre børn.

Gabriel blev den første – og måske også den sidste”, siger en afklaret Henriette.

Hun er afklaret via en hård lektie: ”Ja, det gik jo ikke, som jeg havde regnet med, da jeg blev gravid. Fødslen forløb såmænd godt nok. Men bagefter startede alle problemerne.”

Som de fleste nybagte mødre var Henriette overvægtig. Problemet var bare, at hun ikke umiddelbart tabte sig: ”Nej. Og efter 14 dage – hvilket er unaturligt – var det ikke blevet bedre. Tværtimod. Jeg var voldsomt overvægtig på grund af en masse vand i kroppen. Min mave svulmede og jeg havde elefantfødder og meget andet. Det betød, at jeg havde for lav blodprocent, åndedrætsbesvær, ikke kunne spise, sidde, ligge, stå, gå - ja, sågar sove. Jeg var fuldstændig tappet for energi – men det blev af lægerne umiddelbart udlagt som en

Foto: Bjarne Albrechtsen.

”Det sker oftere og oftere, at Gabriel kommer hen til mig og siger, at hans største ønske er at blive storebror. Jeg forstår ham. Han er jo snart ’voksen’ - over 5 ½ år – men jeg ved ikke, hvad jeg skal svare.”

Og Gabriel ved ikke, hvorfor hans mor ikke kan svare.

Men det vil ske – stille og roligt.

Gabriels mor, 29-årige Henriette Ghiyassi fra Roskilde, er nemlig hjertetransplanteret. Og det var og er en stor mundfuld.

Derfor er Henriette i tvivl: ”Selv vil jeg gerne have et barn mere og dermed også give Gabriel en lillesøster eller -bror. Men der er så mange overvejelser – for og imod. I alt fald beskytter jeg i øjeblikket mig selv i mit samliv med min nye kæreste. For en graviditet kræver virkelig omhyggelig omtanke i mit tilfælde.”

Henriette er lykkelig for, at hendes nye hjerte har givet hende et truet liv tilbage og at hun fortsat har mulighed for at smile til og kommunikere med omverdenen. fødselsdepression. I hvert fald sagde de, at jeg ikke tog mig nok af min baby. Men det tror pokker – jeg kunne ikke være til for smerter og træthed.”

Væske løb ud af huden Henriette fortalte om sine problemer til de forskellige læger og sygeplejersker på Roskilde Hospital. Men alle udlagde stadig hendes problemer som en fødselsdepression: ”De sagde alle sammen, at mine reaktioner var helt normale efter en fødsel. Men de holdt fast ved diagnosen. Jeg forstod det ikke. Jeg havde blandt oplevet, at jeg kunne presse væske ud igennem min hud. Men efter en uge blev jeg sendt hjem”.

Derefter var Henriette hos egen læge og på sygehuset flere gange – stadig med diagnosen depression. Men Henriette havde det rigtig dårligt og vidste inderst inde, at der var noget alvorligt galt: ”Endnu engang tog jeg på skadestuen. Jeg husker det, som var det i går. Den vagthavende sygeplejerske tog mig faktisk hårdt i armen og førte mig ned ved et toilet, hvor der var fred og ro. Hun sagde: ”Nu må det her hysteri holde op! Tag dig sammen, ellers må jeg indlægge dig!” ”Det var jo det jeg allerhelst ville”. Men først 14 dage efter fødslen skete det endelig. Hun blev indlagt til udredning på Roskilde Hospital - en undersøgelse af hendes fysiske tilstand fra top til tå...

Indlagt Henriette siger:: ”Det tog en hel dag fra tidlig morgen til sen aften. Og ganske sigende var sidste punkt på programmet sat til tæt ved midnat. Det var en undersøgelse af mit hjerte, og det var vist prioriteret sidst på grund af min unge alder. Men en scanning viste altså, at mit hjerte var for stort, hvilket vil sige at pumpefunktionen var voldsomt nedsat. Og i mit tilfælde til kun ti procent. Lægen, der undersøgte mig, forekom grå i ansigtet, da han straks efter styrtede ud ad døren og endnu hurtigere

13

kom tilbage med mere personale. 20 minutter senere var jeg i fuld fart på vej til Rigshospitalets hjerteafdeling.”

Operation Det næste Henriette husker svagt er, at der pludselig stod en masse af hendes familiemedlemmer og venner ved hendes seng: ”Jeg tænkte bare: Hvad laver de her?”

Men det viste sig, at de var mødt op for at vise deres ønske og håb om et godt resultat af en svær operation. Henriette skulle nemlig næste morgen igennem en såkaldt HeartMateoperation. Det betyder, at der bliver indopereret en mekanisk

Foto: Privatfoto.

Uvirkeligt og tåget Dagene derefter var uvirkelige og tågede for Henriette: ”En dag kom jeg dog så meget til mig selv, at jeg følte mig forstyrret af en høj lyd. Jeg sagde til en eller anden person – det var jo nok en sygeplejerske – om hun ikke kunne skrue ned for lyden. Men hun svarede: ”Det er lyden fra respiratoren hos din nabo.” Først her gik det op for mig, at jeg var indlagt på Intensiv Afdeling på Rigshospitalets hjertecenter.”

Det var jo ikke nogen opløftende besked for en i forvejen udmattet Henriette: ”Rent psykisk gik det virkelig ned ad bakke for mig, da jeg så det ’juletræ’ af apparatur med doserende medicin som stod ved siden af mig og samtidig mærkede alle slangerne, som stak gennem både næse og mund. Jeg gled ligesom over i endnu en apati.”

Henriette ved ikke, hvor mange dage hun derefter var væk fra virkeligheden, men hun kan svagt huske, at en sygeplejerske stod ved hendes seng og sagde: ”Du skal opereres.”

Henriette blev mor til Gabriel den 9. februar 2006, men i ugerne derefter blev hun ved med at have det rigtig dårligt. Efter til sidst at have insisteret på at blive undersøgt blev hun indlagt til udredning og da fandt lægerne ud af, at hendes hjerte var for stort. Hun fik derfor den 9. marts en HeartMate, som er en mekanisk pumpe, der overtager hjertets funktion.

®

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er

terapeutisk niveau 1 og u Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Indbygget kvalitetsko COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics.

2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

pumpe i hjertet. En pumpe, som overtager den fulde og normale funktion i kroppens vigtigste organ: ”Jeg blev opereret den 9. marts 2006 – og det gjorde jeg kun, fordi der netop var kommet en HeartMate 2-maskine hjem fra USA. Den er mindre i forhold til den hidtidige nummer 1, og det betød, at den kunne passe til mig - og at jeg overlevede! Så den 9. marts står som noget helt specielt for mig. Her fik jeg et truet liv tilbage.”

Inden operationen med HeartMaten vidste Henriette ikke noget om de trængsler, der ville følge bagefter: ”Så jeg var ikke engang bange. Men efter operationen var det hele dog meget tåget og uklart. Og så var det hårdt kun at få sondemad. Jeg blev fuldstændig tappet for kræfter og muskler. Strabadserne stod på fra slutningen af februar til midten af maj og i perioden gik jeg til hård genoptræning hos fysioterapeuterne. Men det var det hele værd, for i dag er jeg klar over, at det er den maskines skyld, at jeg sidder her i dag,” siger Henriette, mens hun smiler om kap med solskinnet i parkanlægget i Roskilde, hvor vi snakker hendes sygdom igennem: Mange trængsler Og der var fortsat trængsler for Henriette med HeartMaten: ”Selve HeartMaten er jo indopereret, så den mærker man ikke så meget til efter et stykke tid. Men fra HeartMaten er der en drive line til et bælte, der sidder rundt om din talje. Det er for, at både du og personalet skal kunne holde øje med, hvornår fx batterierne løber tør for strøm. Det er rent fysisk et tungt åg at slæbe rundt på, selvom jeg som den første i Danmark var heldig at få den lille udgave.”

I midten af maj blev Henriette udskrevet. Det viste sig, at hun skulle få tre måneder derhjemme i Roskilde: ”Det var skønt! Nu kunne jeg være noget for min søn og for min nu tidligere mand. Og ellers kunne jeg bare gå og hygge mig – og komme mig.”

Alligevel lurede det hele tiden i baghovedet, at HeartMateløsningen som regel er trinet før en egentlig hjertetransplantation – i alt fald når man er så ung som Henriette: ”Så det var hele tiden noget med at gå og lytte efter om telefonen ringede.”

Og den dag i august 2006 var det ikke hendes mor eller en veninde, der ringede: ”Ved du, hvorfor jeg ringer,” sagde sygeplejersken, som jeg udmærket kendte. Og det var altså om et nyt hjerte. Måske nåede jeg at tænke ”YESSS!” – måske ikke. Men under alle omstændigheder kan jeg huske, at der røg en masse uforståe­

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

Foto: Privatfoto.

14

I august 2006 fik Henriette et nyt hjerte ved en 10-12 timer lang operation. Efter en uges tid i isolation blev hun overført til afdelingens sengeafsnit, så hun kunne se og røre ved sin lille søn, men der gik et halvt år, før hun kunne forlade Rigshospitalet og komme hjem igen. ligt volapyk ud ad munden på mig. Jo, jeg var på samme tid glad, forfjamsket, bange og overrasket. Alle følelser poppede op. Men der var altså ingen betænkningstid. Det var her og nu – de havde som ved et lykketræf fundet lige nøjagtig det donorhjerte, som passede til mig.”

Vi ses – eller hvad?

En time senere blev Henriette hentet i en taxa i Roskilde og kørt til Rigshospitalet. Hun havde fået lov til at tage sin mand, sin bedste veninde og en kammerat med: ”Da vi kom ind til Riget, sad vi og hyggede os lidt – jeg skulle først på operationsbordet kl. 18. Men inden skulle jeg dog i det, jeg vil kalde et sprit-bad. Jeg skulle desinficeres komplet.

Umiddelbart var jeg ikke bange for den forestående operation.

Jeg var nærmere lettet over, at jeg nu måske kunne slippe af med den besværlige HeartMate. Også fordi Gabriel var blevet så gammel – og nysgerrig – at han hele tiden pillede ved ledningerne. Det gjorde mig selvfølgelig lidt utryg.”

Alligevel var Henriette glad ved udsigten til at kunne slippe af med den besværlige HeartMate: Men da min mand og venner sagde ”Farvel - vi ses”, kan jeg dog huske, at jeg kort tænkte: ”Ja, måske” - men jeg sagde ikke noget højt. For jeg var ikke rigtig bange.

Henriette blev kørt til operationsstuen. Hjerteoperationen tog 10-12 timer og hun vågnede først sent næste dag. Men Henriette var stadig påvirket af narkosen. Det fortæller hun via en oplevelse med en af de overvågende sygeplejersker: ”Det er en mand, og han har bagefter fortalt mig, at jeg på et tidspunkt var på vej til at rejse mig fra min seng. Han spurgte: ”Hvor skal du hen?” og jeg svarede” Jeg skal i byen.”

Jeg anede simpelthen ikke hvor jeg var – eller hvad der var sket.

Jeg var stadig påvirket af narkosen.”

Isolering I den næste uges tid blev Henriette holdt i total isolering. Alt omkring hende var sterilt – selv de læger og sygeplejersker, som kom og tilså hende, bar mundbind og dragter: ”Jeg følte mig underlig. Jeg havde lige været igennem en alvorlig operation, men kunne ikke røre ved nogen – kunne ikke mærke følelser fra omverdenen.”

Den totale isolation er dog livsnødvendig efter en operation som Henriettes. Den medicin hun får som hjertepatient betyder, at immunforsvaret dæmpes ned, så det ikke frastøder det nu fremmede legeme – det nyimplanterede hjerte. Hvis man ikke er medicineret, vil det populært sagt svare til, at en splint,

15

man får i fingeren, ikke som ellers automatisk bliver udstødt af immunforsvaret efter nogle få dage.

Efter en uges isolering blev Henriette overført til afdelingens sengeafsnit. Her blev hun nedjusteret rent medicinsk og gik langsomt over til at bruge tabletter: ”Det bedste ved at slippe ud af isoleringen var, at jeg nu kunne komme ud af sengen. Tænk at være så glad for at gå en lille tur på en lang, kedelig hospitalsgang. Men sådan kan situationen udvikle sig.”

En pligt at være organdonor Henriette går dog stadig til kontrol på Rigshospitalet:

Foto: Bjarne Albrechtsen.

Hjemme igen Efter over et halvt år på Rigshospitalet kunne Henriette endelig tage hjem og forsøge at genoptage en normal hverdag.

Hendes mand er blevet til eks og hun har fået en ny kæreste.

Henriette lever et stille liv dikteret af, at hun har et dæmpet immunforsvar. Det betyder i praksis, at hun skal passe på selv så banale folkesygdomme som influenza, forkølelse, ondt i halsen osv. Men livet er også godt: ”Jeg har prøvet flere muligheder på arbejdsmarkedet, for jeg har aldrig tænkt den tanke, at jeg ville have førtidspension, selvom det kunne være let nok at få med min baggrund.

Egentlig er jeg uddannet som makeup-artist – og jeg har også kortvarigt efter udskrivelse prøvet at arbejde i et stormagasin med det igen. Men alle de tilsætningsstoffer, der er i det skidt, duer ikke. Heller ikke alle bakterierne fra de mange forskellige mennesker, der jo kommer sådan et sted. Men jeg lever nu ikke afsondret. Jeg dyrker fitness fire gange om ugen og går som andre unge også i byen med mine venner. Og en øl eller en drink er ikke forbudt, hvis jeg skulle få lyst. Ellers arbejder jeg 30 timer om ugen hos Roskilde Kommune som administrativ medarbejder med henblik på at få en elevplads” Henriette elsker at dyrke motion og går blandt andet til fitness fire gange om ugen. Men en tur i en hoppepude er nu heller ikke af vejen.

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

16

”Det er i øjeblikket hver 3. måned, og jeg får altid fine resultater. Jeg har lige fået min femårs undersøgelse – altså fem år efter operationen – og der var tre stjerner for super godt omkring helbredet. Det var min læge på Rigshospitalet igennem hele forløbet, Svend Aage Mortensen – jeg kalder ham altid Sam. Han sagde til mig: ”Hvordan tror du, det ser ud?” Og så svarede jeg selvfølgelig, at det vidste jeg ikke. ”Det er bare så fint det hele.” Jo han var glad lige som jeg - hvor er det dog dejligt at have en medlevende læge som Sam...”

Femårsprøven kom i august i forbindelse med, at det nu er fem år siden, at Henriette blev hjertetransplanteret: ”Selvfølgelig kender jeg datoen for transplantationen i søvne.

Det specielle ved det her er, at jeg føler, at jeg lige er blevet fem år. Derfor har jeg lyst til at flage og skrige min glæde ud til hele verden. Men selvom transplantationen er mit livs gave, går jeg forsigtigt med døren. Jeg vil ikke juble, mens andre græder – for hver eneste dag året rundt er der nogle, der har noget at græde over. Så ingen gaver eller officiel fødselsdag her.

Dog meget gerne en mindelig opfordring til alle om at blive organdonorer. Politikerne må efter min mening meget gerne gå ind og gøre det lovpligtigt fra fødslen. Husk på, at der også er babyer og små børn, som lider af alvorlige sygdomme, der kræver transplantation af et organ.” ”Giv mig 25 år” Henriette ved, at hun sandsynligvis kun har et begrænset antal år tilbage at leve i. ”Selvfølgelig tænker jeg tit over, hvor længe man kan leve med et lånt hjerte, selvom jeg ikke mærker, at det er lånt. Men jeg er vidende om en transplanteret – han er endda en ældre herre – der har levet i nu mere end 20 år med et nyt hjerte. Lægevidenskaben bliver dygtigere og dygtigere.

Så jeg er så frejdig at håbe på 25 år. Ja, faktisk vil jeg sige, at hvis det ikke bliver til så mange år, så kommer jeg fra hinsides

og bander og svovler. For der er så meget i mit liv, der skal afklares. Først og fremmest Gabriel og hans fremtid. Det er vigtigt for mig at følge ham et godt stykke på vej – og det betyder virkelig meget for mig, at han lærer mig at kende til bunds.”

Rigshospitalets udtagningshold Donoroperationen, som udtagningshold (udrykningshold) fra transplantationscentret skal foretage, finder altid sted på det sygehus, hvor hjernedødsdiagnosen stilles. Sammensætningen af udrykningsholdet afhænger af, hvilke organer der skal udtages til transplantation.

Hvis såvel hjerte og lunger som lever, bugspytkirtel og nyrer skal udtages, vil udrykningsholdet typisk bestå af: • 2 thoraxkirurger • 2 lever/pancreaskirurger • 1 urolog • 1 perfusionist • 1 anæstesilæge • 1-2 operationssygeplejersker Hvis der kun skal udtages enkelte organer reduceres udrykningsholdet.

Udrykningsholdet medbringer selv instrumenter og den medicin (herunder organperfusions¬væsker) der skal anvendes umiddelbart før og under donoroperationen.

Kilde: Rigshospitalets hjertetransplantationsprotokol.

Akupunktur og kræftbehandling Der er en tendens til at flere og flere kræftpatienter benytter akupunktur som supplerende behandling. Ikke i den tro, at akupunkturen kan fjerne sygdommen, men i håb om, at den i hvert fald kan lindre – især i forbindelse med nogle af kemoterapiens bivirkninger, der ofte viser sig som smerter, kvalme og opkastninger.

Ved at stimulere immun- og hormonsystemet kan akupunkturen her være med til at reducere generne.

Når akupunkturpunkterne bliver stimuleret, øges kroppens egen produktion af smertenedsættende stof-

fer, og immunforsvaret styrkes. Det kan i mange tilfælde mindske trætheden, svedtendenser eller hedeture.

Behandlingen kan endvidere lindre muskelsmerter og muskelkramper, reducere stakåndethed, hikke, kløe, kvalme, forstoppelse samt give en bedre søvn – og kan bruges som et supplement til en kraftig smertestillende medicin.

Som så mange andre alternative behandlinger kan effekten af behandlingen være forskellig fra person til person. Selv om det kniber med videnskabelige undersøgelser, der

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Akupunktur kan medvirke til at styrke immun- og hormonsystemet hos kræftpatienter.

Men det er en god ide at tage lægen med på råd inden en eventuel behandling igangsættes.

dokumenterer virkningen af brug af akupunktur, så tilbyder hvert tredje danske sygehus nu akupunktur som supplement til forskellige behandlinger.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

17

44 år og flere syvmileskridt senere…

Den 3. december er det nøjagtig 44 år siden, at den sydafrikanske læge Christiaan Neethling Barnard foretog verdens første hjertetransplantation. Det var på en 55årig mand, som i 1967 nåede at leve i 18 dage med det nye hjerte. Siden er teknikken ved en hjertetransplantation blevet så forfinet, at nutidige patienter som regel lever i rigtig mange år – og lever godt. Måske kan de i fremtiden også undvære medicin efter operationen.

Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, OMSORG OG DIALOG

• Af Lars Aksel Jakobsen· laj@raskmagasinet.dk

Plastikkirurgi:

”Der er til dato (7. september 2011, red.) hjertetransplanteret 312 patienter på Rigshospitalet. Den første var den 2. oktober 1990 og allerede otte dage senere havde vi transplantation nummer to. Det var den 10. oktober – og patienten lever stadig den dag i dag. Han er endda en ældre herre.”

Det fortæller overlæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet, Svend Aage Mortensen. Han kan i det hele taget fremvise pæne tal for det komplicerede indgreb: ”Knap 60 procent af samtlige opererede er stadig i live.”

I disse fremadstormende tider, skulle man umiddelbart tro, at flere og flere bliver hjertetransplanteret. Det er ikke helt korrekt:

Brystforstørrelse med implantat Brystforstørrende/korrigerende operationer med eget fedt Brystrekonstruktion Brystløft/-reduktion Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger

Stabile tal ”Tallet har været rimeligt stabilt igennem årene, typisk omkring 14-16 personer årligt. Den samme tendens og de samme tal er gældende for Skejby Sygehus. Udover hjerte-transplantationer har vi dog også mange lungetransplantationer på Rigshospitalet – nogen gange både hjerte og lunge på en gang.”

Hjertetransplantation er stadig det fremmeste skridt på området, da det endnu ikke er lykkedes at erstatte hjertet med en maskine. De mekaniske hjerter, der dog allerede findes er stadig på eksperimentalstadiet og er ikke tilstrækkeligt udviklede til at være et tilfredsstillende alternativ til biologiske hjerter.

Men en hjertetransplantation tilbydes fortsat kun som den sidste mulighed, nemlig når patientens hjerte er så dårligt, at der er risiko for at vedkommende dør indenfor meget kort tid.

Peelinger Sculptrabehandlinger Botulinum toxin Avanceret hudpleje Dermaroller

Kæbekirurgi Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi Bihulekirurgi Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter:

Ny forskning Heldigvis er der taget nogle syvmile-skridt siden Christiaan Barnard, der meget ironisk døde af et hjertestop i 2001, 78 år gammel, gennembrød muren. Takket være de store tekniske fremskridt er transplantations-metoden blevet stadig mere almindelig. I dag anvendes den også for at behandle alvorlige hjertesvigt eller som i Henriette Ghiyassis tilfælde ved forstørret hjerte (kardiomyopati).

Og med flotte tal i ryggen kan lægevidenskaben her 44 år efter gennembruddet konstatere, at hjertetransplantation er en vellykket behandlingsmetode: Således er omkring 80 procent af de opererede stadig i live fem år efter operationen.

Svend Aage Mortensen bekræfter, at der i Skandinavien i øjeblikket forskes i, om transplanterede helt kan undvære medicin: ”For hvis de kunne det, har vi opnået en stor fordel. Det er fordi medicinen dæmper immunforsvaret og dermed hos nogle opererede lettere giver følgesygdomme som forhøjet blodtryk, knogleskørhed og problemer med korttidshukommelsen – ja sågar helt banale sygdomme som influenza, forkølelse og ondt i halsen.”

Søvnapnøbehandling Allergi / Lungesygdomme

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner.

Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Læs meget mere på

www.grymer.dk Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk

Foto: Privatfoto.

Overlæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet, Svend Aage Mortensen, kan berette om fine resultater for hjertetransplanterede.

Snorkebehandling

18

tema

3 ud 4 alkoholikere er født med uheldige gener Flere og nye undersøgelser viser, at generne har meget større indflydelse end hidtil antaget, på om man udvikler alkoholisme. Faktisk er godt 70 procent af alle alkoholikere disponeret via deres gener. Men det er ikke kun et enkelt gen, der spiller en rolle. Der er tale om grupper af gener – og jo flere grupper, der er i spil, jo sværere er det at gøre noget ved problemet.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Mere og mere tyder på, at der er masser af genetik involveret, når vi taler alkoholisme – det seneste tal, jeg har hørt er, at ikke færre end 72 procent af dem, som vi kan betegne som alkoholikere, er født med en eller flere af de gen-grupper, der udløser sygdommen. Det er noget af en kovending i forhold til dengang i 90’erne, hvor jeg startede med at interessere mig for emnet.

Dengang sagde man, at 40 procent skyldtes genetik og at resten var miljø eller livsstil.”

Det siger psykiater og overlæge Finn Zierau.

Hvordan er det i familien?

I en tid, hvor Danmark har Europa-rekord, når det gælder druk blandt unge, forestiller vi os studenten, der sprang ud her i forsommeren og som siden har festet godt og grundigt igennem ved utallige fester. Har han eller hun i virkeligheden deltaget i en slags ’russisk roulette’ uden at vide det? Eller spurgt på en anden måde: Når generne spiller så stor en rolle, bliver et slumrende, skjult gen så dermed vakt til live, hvorefter det i fremtiden stadig oftere vil begynde at kræve sin ret?

Finn Zierau vil ikke give et entydigt svar, men siger dog: ”Før man begynder at eksperimentere med alkohol, vil det altid være en god ide at se til den nærmeste familie. Hvis der her forekommer alkoholisme, er der en øget sandsynlighed for, at man kan blive afhængig. Det skal dog understreges, at processen er langvarig og at den omtalte student derfor ikke endegyldigt allerede nu er havnet i fedtefadet. Alkoholisme er i høj grad en snigende sygdom, hvor du langsomt vænner din krop til at kunne tåle mere og mere for at opnå den ønskede effekt. Men i sidste

Alkohol er en sygdomsspreder Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som bidrager til udviklingen af ikke mindre end cirka 60 forskellige sygdomme.

Kræft i alle afskygninger er en af de hyppigste eftervirkninger af for stort et alkoholforbrug. Men det er veldokumenteret, at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forholdet til risikoen for at udvikle visse former for kræft. Selv et lille alkoholforbrug kan give kræft. Det er fordi alkohol nedsætter kroppens immunforsvar.

ende medfører det en række alvorlige sygdomme. Det er derfor, der er så stor grund til at være ekstra opmærksom.”

Mere vil have mere Udtrykket ’mere vil have mere’ er ganske betegnende for den situation en alkoholiker befinder sig i. Finn Zierau siger: ”Ved alkoholisme er det hjernens belønningscenter, der er i spil. Stoffet dopamin frigives, når man indtager alkohol. Det resulterer i en afslappethed og et vist velvære. Nogle personer har

Kampagne mod alkohol rykker for lidt Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen i uge 40 kørt sin årlige kampagne mod alkohol. Men selvom evalueringerne gennem årene viser, at befolkningen har et godt kendskab til budskaberne i kampagnen, har det ikke rykket meget ved danskernes alkoholforbrug. ”Vi er oppe imod stærke kræfter som let adgang til og forholds lave priser på alkohol. En kraftig skærpelse lige netop her er i virkeligheden nok vores bedste mulighed for at få alkoholforbruget til at falde,” siger specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen. ”Kampagnen har kørt hvert år siden 1990 og er altid blevet evalueret grundigt. Her kan vi se, at der er et godt kendskab til budskaberne. Vi må bare konstatere, at nogen simpelthen bare ikke er motiveret. Vi ved, at omkring 140.000 er afhængige af alkohol.

Alligevel er antallet af de, der vælger at gå i behandling, i øjeblikket kun på 12.000. Der er for mange, der ikke er med.”

Set i kampagnens lys er det dog positivt, at alkoholforbruget i Danmark har været støt faldende siden 2005. Dengang drak danskere over 14 år i gennemsnit 12,8 liter ren spiritus om året. Til sammenligning viser sidste måling i 2010, at forbruget er på 11,3 liter ren spiritus: ”Alkoholforbruget har ligget nogenlunde fast mellem 11 og 12 liter siden midten af 1970’erne. Men til forskel fra dengang er grænsehandelen indregnet i de nye tal, hvilket i virkeligheden nok betyder at yderligere fald. Men sammenligne præcist kan vi altså ikke,” siger Kit Broholm.

På spørgsmålet om det ikke ville være en ide at sætte advarsler på øl- og spiritusflasker, altså ligesom man gør på cigaretpakkerne, siger Kit Broholm: ”Hvis vi bliver spurgt, er vi da med på ideen, selvom det ikke er dokumenteret, at det virkelig hjælper med de her advarsler. Men hellere prøve end at lade være – og hvis det bliver sådan skal udspillet komme fra politisk hold.”

Er du KOmmet til Skade?

Vi tager hånd om din sag fra start til slut...

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med: • Kontakten med forsikringsselskaberne • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskravene • Det kommunale forløb Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Berit Møller Lenschow Litten Posselt Olsen beml@advodan.dk lpol@advodan.dk

Signe Fabritius sfdt@advodan.dk

Vi ser frem til at møde dig!

Med venlig hilsen aDVODaN Brørup Tlf. 7610 0088 www.erstatningsgruppen.dk

Nadja R. Rasmussen nrra@advodan.dk

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

19

Mere end 500.000 danskere drikker mere end de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og omkring 250.000 drikker så meget, at de har brug for behandling.122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer.

ligefrem et ’lavt dopaminspejl’ og behøver derfor større mængder alkohol for at få ’kicket’.”

Kognitiv terapi Derfor er der hårdt brug for elkoholenhederne rundt om i landet.

Finn Zierau arbejder i København og siger: ”Én af alkoholismens skadevirkninger er nedbrydelsen af patientens mentale overskud. Og det er her, vi går ind med kognitiv terapi. Med den kognitive terapi forsøger man at strukturere patienternes tanker og liv, så de bedre kan håndtere situationer, der kunne føre til alkoholindtagelse – og derved undgår det. Vi mennesker har brug for at bearbejde og ordne information på en relevant måde for at kunne fungere. Det kan en alkoholiker ikke – så det er det, han skal lære hos os ”

WHOs kriterier for alkoholisme Hvis man har haft bare tre ud af følgende seks symptomer indenfor de sidste 12 måneder, defineres det af WHO som alkoholisme: • Trang/sug efter alkohol.

• Der skal en øget mængde indtagelse af alkohol for at blive påvirket.

• Abstinenser såsom rysten, sveden eller uro ved ophør med eller nedsættelse af alkoholindtagelse.

• Negative sociale konsekvenser af alkoholindtagelsen.

• Psykisk eller fysisk sygdom på grund af alkoholindtagelsen.

• Kontroltab: En genstand bliver pludselig til for mange.

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

tema

Signalfejl i hjernen øger trang til sukker, narko og alkohol Når glutamat og dopamin ikke samarbejder som de skal i hjernens signalsystem, øger det det kick som alkohol, sukker eller kemiske stoffer kan give. Det viser et nyt svensk-canadisk studie på mus, som i sidste måned blev publiceret i det ansete tidsskrift Journal of Neuroscience. Studiet bidrager med en vigtig puslebrik omkring mekanismerne bag stofmisbrug og fedme.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

”Vores data tyder på, at hjernen bliver overfølsom for belønninger, når samsignaleringen af glutamat og dopamin ikke fungerer.

Der kræves mindre doser end normalt for at afhængighed efter

Glutamat Glutamat er det mest udbredte stimulerende signalstof i hjernen. Størstedelen af hjernens energiforbrug går til at viderebringe elektriske signaler igennem den enkelte nervecelle og sende kemiske signaler mellem nervecellerne. Nerveceller, som udsender glutamat, pakker signalstoffet i små vesikler (lille blære eller beholder i cellers cytoplasma) for at opkoncentrere det i nerveenden, og pakningen er en af de processer, der koster energi. Migrænikere har højere indhold af stoffet glutamat i blodet end ikke-migrænikere og forebyggende medicin nedsætter da også indholdet af dette signalstof.

Kilde: www.farma.ku.dk

at indtage det pågældende stof øges og det gælder både for sukker og kokain,” siger Åsa Mackenzie, der er docent i neurovidenskab på Uppsala Universitet og som er den forsker, der har ledet studiet.

Afhængighedssygdomme er et stort samfundsproblem og der mangler tilstrækkelig viden om, hvordan de opstår og om hvordan forskellige stoffer påvirker hjernen. Hjernens belønningssystem giver os en følelse af velbehag og lykke, fx når vi har spist og drukket noget godt, haft sex eller har trænet. Nydelsen opstår fordi visse signalstoffer, først og fremmest dopamin, udløses i hjernen. Men dette belønningssystem kan også ’kidnappes’ af andre belønnende stoffer, som fx alkohol og misbrugsstoffer som kokain. Disse stoffer giver en belønningsfølelse i begyndelsen, men er så stærke, at nervecellerne i systemet tændes og afhængighed opstår. Selv mere naturlige stoffer som sukkerfyldt mad kan give anledning til en afhængighedslignende tilstand.

Større tilbøjelighed til afhængighed uden samsignalering i hjernen Blandt andre Uppsala-forskerne har for nylig vist, at dopamincellerne i belønningssystemet kan sende signaler i samarbejde med glutamat, en såkaldt samsignalering. Deres fysiologiske rolle

FRA ØJE

Perfekt syn uden briller FEMTO SECOND LASER - LASIK

TIL LASER

Eneste klinik i Skandinavien med nyeste teknik fra Carl Zeiss 2 års behandlingsgaranti 22 års erfaring

“Allerede dagen efter din behandling vil du SE en stor forskel. Nyd livet uden briller.”

Behandlinger Nærsynethed Langsynethed

9.500/øje 9.500/øje

Bygningsfejl Supervision Læsebrille/laser operation

9.500/øje 9.500/øje 9.500 + 2.000/øje

DAG 1

20

Øjenkirurg Peter Brincker Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund Tlf.: +45 3964 0958 peter.brincker@mail.dk www.peterbrincker.dk

tema og betydning er dog ikke kendt. Hvor vigtig er den fx for tilbøjeligheden til at indtage belønnende stoffer?

Ved at studere mus, som savner evnen til nævnte signalering, idet deres glutamintransportør, kaldet VGLUT, inaktiveres, undersøgte forskerne, hvor tilbøjelige musene var til at indtage sukker og kokain. Resultatet viste, at de både indtog mere af de nævnte stoffer og også reagerede på laverer doser end kontrolmusene.

Eftersom der findes en stærk sammenhæng mellem hukommelsen og konsumption af stoffer og i forlængelse heraf også en

risiko for afhængighed, undersøgte forskerne tillige dette. Studiet kan opvise det interessante resultat, at de mus, som manglede evnen til samsignalering fik en kraftigt forbedret hukommelse af miljøer, som kunne kobles til stofindtag. De fandt også et ændret udtryk i belønningssystemet, som tyder på, at hjernen bliver overfølsom samt at dopaminniveauerne faldt. ”Det er en uhyre interessant opdagelse, men der kræves mere forskning for at forstå, hvordan den kan anvendes til lægemiddeludvikling,” siger Åsa Mackenzie.

Forskerne er nu gået videre med at undersøge disse mekanismer i forbindelse med menneskers misbrug og forsøger at finde en direkte sammenhæng mellem lave VGLUT-niveauer og afhængighed.

Kilde: www.uu.se

Dopamin Dopamin, (som er en engelsk forkortelse af dihydroxyphenylethylamine) er en neurotransmitter, der dannes i hjernens basale områder og i mave-tarm-kanalen. I hjernen har dopamin betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse.

Patienter med Parkinsons sygdom har nedsat indhold af dopamin i hjernens basale områder og behandles med forstadiet til dopamin, lægemidlet Levodopa. Patienter med mani og skizofreni behandles med lægemidler, som hæmmer dopamins funktioner. Misbrug af dopaminstimulerende stoffer som kokain, speed og amfetamin giver hallucinationer og psykoser.

Dopamin er en katekolamin, som fx adrenalin også tilhører.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Forskere har ved forsøg vist, at mus er mere tilbøjelige til at indtage sukker og kokain, når samsignaleringen af glutamat og dopamin ikke fungerer i deres hjerner. Resultatet viste, at de både indtog mere af de nævnte stoffer og også reagerede på laverer doser end kontrolmus.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Ferie- og rekreationsophold på herregården Vedbygaard Vi tilbyder:    

Rekreations- og ferieophold Plejepersonale hele døgnet Egen fysioterapeut Fælles måltider i højloftede stuer

   

Historisk herregårdsmiljø Naturskønne omgivelser Morgengymnastik Morgen- og aftensang

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Vedbygaard · Hovsøvej 5 · 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland · vedbygaard@diakonissen.dk

www.vedbygaard.dk

21

22

tema

Alkohol ødelægger liv i Indien Engang blev Indien anset for at være et “tørt” land. Et sted, hvor kun certificerede alkoholikere kunne få tilladelse til at købe sprut, og indtagelse ikke var socialt acceptabelt. I takt med globaliseringen og landets iver i at følge med udviklingen i resten af verden, er fuldskab i fuldt dagslys dog ikke længere et særsyn.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Indien: Gaden summer af liv i kvarteret Naigaon i Mumbai. Kvinder, børn og mænd vandrer i en konstant strøm fra hovedgaden ind på markedet og videre med fyldte indkøbsposer i de mindre sidegader. Fra en skyfri himmel skinner solen klart. Med varmen kommer lugtene fra de åbne kloakker og affaldet, der på trods af boligkvarteret synlige velstand er allestedsnærværende.

Her og der prøver en ko at æde lidt affald eller fiske noget spiseligt ud af kloakkens sorte vand. Stillestående og iltfattigt bobler det, og det kan synes ufatteligt, at dyrets mave kan klare kosten. Pludselig stopper det da også op. Men ikke på grund af maden eller vandet, men fordi en tynd mand ligger urørlig i kloakkens sorte mudder med en tom flaske rom i hånden.

Dybt at falde Indien har de senere år på det nærmeste set en eksplosion i indtagelse af alkohol.

Fra at være noget, man købte fra hjemmebrænderier, er vestlige og indiske mærker af rom, gin og whisky blevet allemandseje og på store reklameskilte ses Bollywoods stjerner med et en flaske eller glas i hånden. Budskabet er da heller ikke faldet for døve øre. For selv om mange kvinder stadig ikke rører alkohol, så har mange mænd i storbyerne taget vanen til sig.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. I de fattigere kvarterer ses fulde mænd slingre omkring i skumringen, og på universiteterne har drikkekulturen også bidt sig fast.

Hvert år efter semesterstart i september fyldes aviserne med artikler om selvmord,

vold og gruppepres, og normalt, som mange andre steder i verden, bunder problemerne i, at de unge pludselig er flyttet hjemmefra, skal finde sig til rette i en ny gruppe og nu – for første gang i deres liv – kan drikke. For mange ender det møde heldigvis stadig med en universitetsgrad, men for andre – på bunden af en kloak.

Den første tår Sunil Shankar var en af dem, der skulle til at komme i gang med livet. Universitetet lå stadig lidt ude i fremtiden, men drømmen om at blive fodboldspiller var aktuel. Netop optaget på bydelen Colabas bedste hold scorede han et mål i en vigtig kamp og sammen med kammeraterne gik han ud for at fejre. Egentlig ville han ikke drikke den hjemmebrændte alkohol, som dengang var den eneste mulighed, for både hans far og farfar var alkoholikere.

Men kammeraterne pressede på, og før han vidste det havde han fået, så hatten passede og førte sig frem på dansegulvet. ”Friheden jeg oplevede, da jeg havde drukket, var mig helt fremmed. Men jeg elskede den og ville have mere.”

I ugerne og månederne efter den første tår blev Sunils tørst stadig større.

På samme tid faldt hans popularitet på banen som i det omkringliggende samfund, for alkoholen begyndte at styre hans liv.

Weekender blev ædt op af rusen, men snart var det hver dag og tidligt på dagen, og til sidst gik det galt. ”Jeg levede på gaden, sov på kirkegården, tiggede om penge og endte i fængsel. Fra at kunne se frem til en fremtid, havde jeg pludselig ikke noget. Jeg kunne kun rumme den tanke, når jeg var fuld, så det var en ond cirkel.”

Alkohol er let tilgængeligt i Indien i dag. Små butikker lokker med billig whiskey, rom og gin, der kan købes for syv kroner flasken. 88 procent af den alkohol, der bliver indtaget i Indien drikkes i form af spiritus. Kun 10 procent er øl og 2 procent vin.

AA i Indien Anonyme Alkoholikere er en verdensomspændende organisation, hvor tidligere alkoholikere gennem samtale og møder hjælper andre, der forsøger at komme ud af misbruget. Organisationen har grupper i de fleste store byer i Indien og kan i år fejre sit 55 års jubilæum i landet. I Indien som i resten af verden holder AA strengt på medlemmernes anonymitet, og derfor er det ikke tilladt at skrive om dem under deres rigtige navn eller tage billeder af dem.

Hvorfor Sunil kom i fængsel, vil han ikke fortælle. Men at han var grov og modbydelig, ved han med sikkerhed. Og han ved også, at det alene var held, der gjorde, at kan i dag er kommet videre.

AA på indisk Down-and-out var der ikke rigtig nogen vej ud af misbruget for Sunil, før en gammel bekendt fandt ham liggende på gaden. Han tog ham med sig hjem, fik ham ædru og foreslog ham at tage til et AA møde. Det havde vennen selv prøvet. ”Jeg tog derhen, fordi min ven havde hjulpet mig. Jeg skyldte ham det. Men i lokalerne fandt jeg folk fra alle samfundslag og en varme, som jeg aldrig tidligere havde mødt. Jeg begyndte at komme der så ofte, jeg kunne, og det reddede mit liv.”

Sammenholdet og den indbyrdes forståelse fik Sunils øjne op for, hvor meget han havde nået at ødelægge sit liv. Og da først den erkendelse ramte, var der ikke nogen vej tilbage, siger han.

Vendepunktet kom i tide Det er i dag 20 år siden, at Sunil stoppede med at drikke. Men stadig snakker beboerne i Colaba om, hvordan han var dengang. I dag er han taxichauffør, gift og har tre børn. Alt kører for ham, og han håber næste år at kunne sende sin ældste datter til Australien på universitet, hvor hun skal studere medicin. Men alligevel er AA ikke fortid for den nu 44-årige mand, for endnu har han ikke behov for at give helt slip. ”Jeg blev ved med i mange år at tage til møderne. Men for fem år siden blev jeg aktiv i vores lokale forening og begyndte at hjælpe andre. Arbejdet minder mig om, hvor svært jeg selv havde det, og hvor

tema

I slumkvarterer som Dharavi, der er kendt fra filmen Slumdog Millionaire er det stadig hjemmebrændt spiritus, der drikkes mest. Hvert år skriver de indiske aviser om mennesker, der er døde af den. Den hidtil seneste sag fandt sted i juli 2009 år, da mere end 130 mennesker i den ellers alkoholfrie stat Gujarat nord for Mumbai døde efter at have drukket hjemmedestilleret spiritus.

skidt alkohol var for min fremtid. Jeg er utrolig stolt af mig selv over, at jeg er kommet ud af misbruget, men også taknemmelig for, at min ven hjalp mig. Måske jeg kan hjælpe andre, så de heller ikke behøver at ende i rendestenen.”

Sunils forandring fra kvarterets sut til aktiv borger er ikke gået hen over hovedet på mændene, der hænger ud ved taxiholdepladsen. Tidligere gad de ham ikke, fordi han var aggressiv og træls, men i dag er de hans venner. Og selv om de ind imellem kan tage en dram, så er det noget, som den nu ædru alkoholiker aldrig mere kommer til, siger han. ”Jeg bor stadig i kvarteret og er flov over, hvordan jeg tidligere opførte mig over for mine naboer, familie og venner. Et år efter jeg holdt op med at drikke, blev mit ægteskab til min kone Abilasha arrangeret. Det gav mig chancen for et nyt liv, og i dag lever jeg for den kærlighed, jeg føler for hende og mine børn.

Den betyder alt for mig, og uden dem og Guds hjælp var jeg ikke kommet igennem de svære år. Men i dag må jeg være ædru for at hjælpe andre og aldrig mere falde så dybt,” siger Sunil, inden han vender taxaen rundt og drøner hjem til huset i Colaba og familien, der venter med aftensmaden.

Ikke alle får en ny start Om manden med den tomme flaske rom i rendestenen også får en ny start er uvist. Faktisk kan man ikke se om han trækker vejret mere. Urørlig ligger han i den bagende sol stadig med flasken i hænderne. Forbipasserende går som koen udenom ham, men lader ham ligge. Hans rus fra natten passer ikke ind her i den lyse dag og slet ikke ind i virvaret af familier på markedet. Indien har måske nok åbnet op for salget af alkohol, men for mange er det stadig tabu. Derfor er det også svært for de, der i et øjebliks ædruelig klarhed ønsker hjælp, at finde den. Men som forbruget bare går op og op og fratager stadig flere unge som gamle deres fremtid og familier, så er der nok at gøre for de, der som Sunil gerne vil hjælpe.

Sunil Shankar kan som medlem af AA ikke stå frem ved sit rigtige navn, men det er redaktionen bekendt.

Tørre stater Op til midten af 1990’erne var en del af Indiens 28 stater og 7 territorier alkoholfrie. Det betød, at kun alkoholikere udstyret med et kort udstedt af lægen kunne købe alkohol. I dag er det kun staterne Gujarat og Mizoram, der er holder ved, mens alle de andre stater har åbnet op for salget af de berusende dråber.

På grund af den enorme befolkning ses det indiske marked af mange internationale firmaer som det tredje største i verden, og det betyder ekstra fokus på salget. En halv flaske lokal rom, whiskey eller gin kan købes i butikkerne for syv kroner, mens et internationalt kendt mærke koster 20 kroner.

Sunil Shankar er i dag en ædru alkoholiker. Det er 20 år siden han lagde misbruget på hylden, og i dag arbejder han som frivillig hos den AA-gruppe i Colaba, Mumbai, som dengang hjalp ham. Før han fik kontakt til foreningen forsøgte hans mor igennem flere år at kurere ham ved at udføre ritualer i det nærliggende hindutempel, men det hjalp ikke, smiler Sunil. I stedet konverterede han til buddhismen, som han stadig holder ved i dag.

Tro. Håb. Og ædruelighed.

Tro på fremtiden. Håb for familien. støtte (2xmdl.)

6 ugers intensiv behandling. 1/2 1 årsårsstøtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser.

Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet.

Få hjælp til ædruelighed.

Kontakt os nu.

Aadalens Behandlingscenter Gl. Kolding KoldingLandevej Landevej20 20· ·7100 7100Vejle Vejle Gl. aa-dalen@mail.dk··www.aa-dalen.dk www.aa-dalen.dk aa-dalen@mail.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.

Anonymt. Uforpligtende.

23

24

tema

Det nye fix Før skød han amfetamin i årerne og skyllede ned med alkohol. Nu hjælper han andre misbrugere og skyder fart på sin handicapcykel. Anders Themsens liv er gået fra alkoholiker og junkie til alkolog og OL-kandidat.

• Af Dennis Drejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

Anders Themsen har levet et liv med fuld fart på. Tidligere flød han gennem tilværelsen på hash, amfetamin, Ketogan og alkohol. Var narkoman og alkoholiker, som sprang rundt på stilladser og værtshuse, men nu er han invalid, misbrugsbehandler og

”Mit liv som misbruger var enormt deprimerende. Nu er livet pludselig i orden. Jeg er fri for at skulle jage stoffer og gå på værtshus,” siger Anders Themsen.

topidrætsmand, der bliver høj over at helbrede andre stofafhængige og sejler af sted på sin trehjulede håndcykel.

Den tidligere junkie begyndte først sidste år at køre paracykling på eliteniveau liggende på sin såkaldte håndcykel, men han har allerede vundet tre DM-afdelinger og to 10.-pladser ved VM, senest i Roskilde i september til historiens største handicaparrangement i Danmark. Og han er nummer 15 på verdensranglisten hos Den Internationale Cykelunion. ”Jeg kan lide at køre til kanten og er nærmest afhængig af træning. Efter et hårdt træningspas er det en fantastisk fornemmelse af velvære, der er som den rus, jeg oplevede på stoffer i gamle dage. Det er kroppens naturlige narkotikahormoner endorfin, dopamin og adrenalin, der løsnes. Det er mit nye fix.

Når jeg vinder, er det samtidig en tilfredsstillende følelse af, at jeg er god nok. Det var også den følelse, jeg søgte og fik, da jeg tog stoffer og drak. Det handler om at forøge mit selvværd,” forklarer Anders Themsen.

Alkohol prægede hjemmet og senere egen ad færd Fra han var omkring 10 år, var hans hverdag, at hans mor sad derhjemme og var fuld, og han skulle hente øl hos købmanden og måtte tit købe på klods, mens hans far drak ude og kom hjem og skældte ud, når aftensmaden ikke stod på bordet. ”Det er jo skamfuldt at have sådan nogle forældre, så jeg tager aldrig kammerater med hjem, og det er min helt faste idé, at jeg i hvert fald ikke skal ende sådan, og at mine børn ikke skal have samme opvækst som mig. Men så sniger det sig alligevel ind på mig og overrumpler mig totalt,” fortæller den 47-årige nordsjællænder som barn af alkoholikerforældre, der selv gik deres vej.

Anders startede som tidlig teenager med normalt sjov-ogballade-druk, og han røg lidt hash og prøvede amfetamin, populært kaldet speed. Allerede som 16-årig startede han i lære som kok, men sprang fra efter to et halvt år, fordi hans weekendforbrug af hash var blevet til hverdagsmisbrug, så han ikke kunne følge med, når der skulle læses på sovse.

I stedet blev han stilladsarbejder. Et arbejde med stor frihed, hvis man holder akkorden, og Anders og hans makker var gode og hurtige, så de fik lov til at passe sig selv, og især deres amfetaminmisbrug accelererede. Kraftigt. De fixede det ligesom narkomaner, der opvarmer det i en ske og skyder det ind med sprøjte. Ofte i lastbilen inden de skulle op på stilladserne. ”Så flyver vi bare af sted. Og når man først har prøvet at tage det sådan, er det point of no return. Så går man ikke tilbage til at sniffe det. Men det er et hårdt liv, og der er meget løgn forbundet med det, for man fortæller jo ikke, at man går og fixer speed. Men jeg siger til mig selv, at jeg sagtens kan styre det. Det er jo kun speed. Jeg er jo ikke rigtig narkoman. Og jeg passer mit arbejde. Men det kniber med at komme hjem til familien efter fyraften, for ved siden af tager jeg mere og mere på værtshus.”

Anders blev også taget for spirituskørsel, og med kørekortet røg hans job som stilladsarbejder. I stedet blev han arbejdsmand for en tømrervirksomhed, og da han gerne ville have sig en uddannelse, fik han som 28-årig en aftale med sin mester om at komme i voksenlære som tømrer. Men den 17. september 1993, fredagen før han skulle starte i lære om mandagen, blev hans liv radikalt ændret.

Brækkede nakken og troede han var lam Derhjemme ventede konen Dorthe og deres to små drenge, Thor

tema og Jon, som Anders blev far til i 1991 og 1992. Anders havde fået et par øl, og sammen med tre venner havde han lige været forbi en benzintank, da en hare hoppede ud foran mandskabsvognen. Vennen, der kørte, undveg og kørte frontalt ind i et træ. Han havde en tilladt promille på 0,6. Ingen af dem havde sikkerhedssele på, men Anders blev som den eneste alvorligt kvæstet, da han sad længst til højre, hvor vognen ramte træet.

Han måtte skæres fri, og på hospitalet konstaterede de, at han havde brækket nakken. ”Jeg skal bare lige hente seks øl og et glas rødkål, fordi jeg skal hjem og lave optøede gråænder, og det næste, jeg ved, er, at jeg ligger skruet fast til et bræt med et stativ fra to skruer i tindingen og er lam fra brystet og ned. Jeg kan ikke skide og heller ikke stryge en lighter, men jeg kan ryge og ligger i fire dage på det bræt og ryger Kings og ved ikke, hvad der skal blive af mig.

Jeg skal have en operation, hvor et stykke af min højre hofte skal sættes ind i halsen for at stabilisere bruddet. Inden operationen vasker fire sygeplejersker mig, og dér sker den første fremgang.

Jeg får stådreng på. Det er den bedste stådreng nogensinde, for med den ved jeg, at min lammelse allerede er ved at fortage sig,” siger Anders og griner, så hans 10 centimeter lange ar på højre side af halsen bliver ekstra tydeligt.

Efterfølgende tilbragte han fem måneder med genoptræning på fysiurgisk hospital i Hornbæk, men han forbliver lam i venstre ben og hofte, fordi nogle muskelgrupper ikke virker. Han kan gå med krykker i kortere perioder, men kom hjem i rullestol og på stærkt smertestillende Ketogan.

Lirekassemand på Ketoganer ”Jeg vil gerne hjælpe mine drenge med at lære at gå og køre på cykel uden støttehjul og spille fodbold med dem. Og jeg vil være tømrer. Men så havner jeg som lirekassemand i kørestol. Det er jo forfærdeligt. Så jeg bliver bitter, vred og deprimeret, og da jeg samtidig synes rigtig godt om den rus, Ketoganerne giver mig, misbruger jeg dem kraftigt. Selvom smerterne bliver mindre, kan

Ud over at være alkolog på et privathospital holder Anders Themsen også foredrag for store skolebørn, både om misbrug og handicapidræt.

Behov for genoptræning Cancer Ryg Knæ Hjerte Sclerose Gigt

Hofte Kol Osteoporose

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation. Så tilbyder Skodsborg Genoptræning intensive genoptræningsophold med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om netop dine behov. Er du omfattet af en sundhedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud. Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje!

Telefon: 45 58 58 50 • gpl@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

25

26

tema jeg godt finde ud af at sige til min læge, at jeg har meget ondt, og så deler han så rundhåndet ud, at jeg også kan sælge af dem og bytte dem for amfetamin. Jeg fixer dagligt, og det er ikke altid med rene sprøjter. Det er jo ikke med fremskudt bryst og pande, at man går ind på det lokale apotek i Skibby for at købe sprøjter til at skyde amfetamin. Det er paranoia, også fordi jeg tager udenbys for at hente sprøjter på apotekerne i Frederikssund og Stenløse, og jeg kører i bil, selvom jeg for anden gang har fået taget mit kørekort.”

Anders drak nemlig også meget. Han kedede sig, når konen og drengene var på arbejde og i børnehave, så han gik på værtshus for at se nogle mennesker, spille billard og rafle, ofte sammen med sin far. ”Mit misbrug havde nok accelereret med eller uden mit handicap, men det får en ekstra dimension efter ulykken. Jeg har mere tid, og jeg har smerter og selvmedlidenhed over pludselig ikke at være den fysiske overskudsfyr, der springer rundt på stilladser og fodboldbaner og værtshuse. Min identitet bliver fuldstændig revet væk. Hvem er jeg? I hvert fald ikke en invalidepen-

Træner med OL-legende Når Anders Themsen træner på sin håndcykel, er det ofte sammen med Connie Hansen, der vandt ni guldmedaljer og en enkelt af sølv i sine fem discipliner i rullestol ved OL i 1988 og 1992. Den nu 47-årige paralympiske legende blev i 2008 medlem af Paralympics Hall Of Fame og er nu tæt på OL i håndcykel, efter hun blev nummer 6 og 7 ved VM i Roskilde og rangerer som nummer 7 i verden.

ANONYM BEHANDLING

G DLIN N A h, BEH

sionist i rullestol, som kan finde ud af bare at være derhjemme.

Livet kører, men det hænger jo ikke sammen på den gode måde.

Jeg drikker ikke, når jeg er hjemme hos familien, men nogle dage henter jeg drengene i børnehaven direkte fra værtshuset med munden fuld af Gajoler. Så får jeg overstået skideballen fra konen og klarer mine pligter og falder i søvn. Andre dage kommer jeg slet ikke hjem.”

Livet var konflikter, utroskab og kriminalitet, der førte til, at Anders fik en dom for at sælge 80 kartoner toldfrie cigaretter.

Flere gange forsøgte han at stoppe sit misbrug. Blandt andet med Antabus, men imens tog han amfetamin, Ketogan og røg hash. Han kunne heller ikke sige farvel til misbrugsmiljøet og sine venner og bekendte, og at drikke sodavand på værtshuset var hverken hyggeligt eller morsomt. Selv efter 14 måneder på Antabus, efter han i 1996 blev idømt en behandlingsdom for at slippe for fængsel efter spritkørsel, røg han tilbage. Og et par år senere havde han det så dårligt med sit misbrug og sit liv, at han helt konkret planlagde at gøre begge dele definitivt slut.

Livet endte med at være for anstrengende ”Gennem årene tænker jeg meget på det, fordi mit liv simpelthen er for anstrengende, og jeg planlægger det, så jeg en nat sidder med to gram amfetamin og vil skyde det hele på en gang. Men så splitter jeg det op i to portioner, for jeg er alligevel bange og tænker, at jeg ikke kan være det bekendt overfor mine børn og min kone, der så vil stå alene tilbage med det store ansvar. Så går der ikke mange dage, før jeg indrømmer over for Dorthe, hvad jeg render rundt og laver. Jeg kapitulerer og erkender, at jeg ikke kan stoppe uden hjælp.”

I april 1999 købte han sig for noget af det sidste af sin ulykkeserstatning ind til tre måneders behandling efter Minnesotamodellen på behandlingshjemmet Egeborg på Lolland. To gange stak han af i 14 dage, men han vendte tilbage, og det endte med seks måneders ophold. Siden har han været både ædru og clean. ”Efter jeg forlader behandlingen, begynder jeg dagligt at gå til møder i Anonyme Alkoholikere eller Anonyme Narkomaner, og det bliver det virkelige vendepunkt for mig. Det er et fantastisk fællesskab med mennesker, der også har haft problemer med at styre deres liv i mange år. Det giver nye venskaber og konstruktivt fylde i mit liv, som jeg ikke har haft i mange år. Mit liv som misbruger var enormt deprimerende. Nu er livet pludselig i orden. Jeg er fri for at skulle jage stoffer og gå på værtshus og fylde min kone med løgn. Det er noget helt nyt og føles rart.”

has Når M h,amin sfet kokain,am a h n r BEHANDLING i å m ANONYM N a rr Nyt liv som misbrugsbehandler og sportsudøver t ffe sto re e eller and f m a e f n, has f på eliteniveau i o a h, et t meg Når for der k fyl s Anders fik taget 9. og 10. klasse på voksenundervisningskurko e r t d sus. Og fra 2002-2004 tog han på Bornholm en uddannelse som e n a ,am ami egn fet g! rda ain hve kok din i m misbrugsbehandler, såkaldt alkolog, i et EU-støttet projekt, som r e r l o l f eell ffe r re sto g!r er eand a d d l r y fog gratisder hve meg et Nyt fyl tilbudi tiln dig,for der har brug for anonymitet d Med 82 km/t mod OL iwww.heltanonym.dk et Der er omkring 600 aktive handicap-cykelryttere i Dant i m y i din hverdag!g for anon mark, flest mænd, da de kommer ud for flest ulykker.

NY ANO

ru Odense: 63 75 11 r11 har b , de

dig ud til b l i t s ati og grtilbud til dig, der har brug for anonymitet yt gratis NytNog 11 5 11 7 3 6 se: www.heltanonym.dk Oden

no

dk nym.

elta h . w ww

Odense: 63 75 11 11

Der er bl.a. kategorier for almindelige cykler for benamputerede, tandem for blinde og fire typer håndcykler.

Anders Themsen kører liggecykel i gruppe H3 for de næstmindst handicappede med velfungerende overkrop.

I konkurrence kører han 35 km/t i gennemsnit, men han har været oppe på 82 km/t i medvind og ned ad bakke på Lanzarote.

Se mere på hjemmesiderne: Anders Themsen på www.andersthemsen.dk og Dansk Håndcykelklub på www.handbike.dk.

tema

entertaineren og alkoholikeren Jacob Haugaard fik på finansloven, da han sad i Folketinget i 1994-1998. Efterfølgende har han arbejdet på behandlingscentre på Møn og Falster og siden 2009 i Korsør på Privathospitalet Svanegården, der er et afvænningscenter for både alkoholikere, stofmisbrugere og ludomaner. ”Det er fantastisk at se folk komme kravlende ind ad døren og være med til at hjælpe dem med at få deres liv på benene.

Jeg har også hjulpet nogle af mine gamle drikkekammerater fra værtshuset, men desværre var mine forældre ikke modtagelige, og nu er de begge døde af druk. Men jeg har fundet noget, som jeg er lige så god til, som jeg var til at være stilladsarbejder. Både som alkolog og som cykelrytter,” siger manden med de veltrænede og farverigt tatoverede arme.

Ud over at styrketræne cykler han 50-100 kilometer om dagen, 15-20 timer om ugen fordelt på seks dage. Det er kun tre år siden, at han startede på håndcykel. Siden har han tre gange cyklet til Prag, har kørt adskillige World Cup-løb og to gange VM. Han får ikke støtte fra Dansk Handicap Idræts Forbund eller Team Danmark, så han har selv betalt de 60.000 kroner for sin liggecykel i kulfiber med letvægtsmekanik og højprofilhjul, og han bruger 40.000-50.000 kroner om året på sin sport for at kunne konkurrere mod fuldtidsprofessionelle fra Frankrig, Italien, Tyskland, Holland og Schweiz.

Hans store mål er Handicap-OL, De Paralympiske Lege, i London i 2012, hvortil han foreløbig er med i bruttotruppen og har gode deltagerchancer som bedst rangerede dansker. Under alle omstændigheder er han grund-tilfreds med sit liv. ”Jeg er meget taknemmelig for mit liv i dag. Jeg ser positivt på det og er glad for det, jeg gør, og glæder mig til det, der kommer. Jeg lever med et handicap og har alligevel så indholdsrigt et liv. I modsætning til tidligere er jeg en person, man kan regne med, og alt det, jeg har været igennem, har givet mig masser af erfaring, som jeg i dag kan bruge i mit arbejde som behandler. Jeg vil gerne være til inspiration og vise, at efter regn og tordenvejr kommer solskin. At man kan bygge op i stedet for at rive ned. Jeg lever ikke et liv på lyserøde rosenblade hver dag.

Jeg har også mørke dage. Men livet er jo skønt. Jeg har kæden på cyklen.”

Anders Themsen i sin liggecykel. Paracykling er i modsætning til den professionelle raskcykelverden et meget socialt fællesskab, hvor man gerne deler teknologiske fremskridt og erfaringer.

Farvel til cigaretterne Slip sukkertrang og kilo Fri for stress – find roen

HYPNOSETERAPI

Når du let og effektivt vil være fri af det, der tynger.

ALKOHOLBEHANDLING MED 4 STEPS AND HYPNOSIS Et særligt program til at blive fri af afhængighed 6 ugers forløb uden døgnbehandling (evt. arbejde kan opretholdes) Læs mere på:

www.hilaris.dk Tlf.: 60 38 87 82 Kate Mohadjer, Hypnoterapeut, 2500 Valby

27

tema

28

Øllet blev vor skæbne

• Af Thyge C. Bro redaktionen@raskmagasinet.dk

De første bønder boede i et område i de nuværende lande Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet i den såkaldte frugtbare halvmåne.

Det skete for godt 10.000 år siden, hvor skiftet fra fri jæger til fast bonde var et skifte til hårdt dagligt slid, og hvor manglen på byttedyr ikke var årsagen. Men der må have været en gevinst, der opvejede det daglige slid, hvor mængden af udbytte var afhængigt af både egen indsats og en afhængighed af vind og vejr.

Foto: Thyge Bro.

Det første øl Det var givetvis en helt tilfældig opdagelse af, at spiring og gæring af indsamlet vildt korn resulterede i et helt nyt produkt, der dels i kraft af et indhold af alkohol gav produktet et ekstra ”pift”, dels at der var åbenlyse ernæringsmæssige fordele. Gær findes naturligt i luften, og det var gæret, der omdannede kornet fra en ikke alt for strålende ernæringsmæssig fødekilde til en noget nær ideel føde for mennesker.

Ved omdannelsen fra korn til øl skete der en styrkelse af mængden af vitaminer og proteiner.

De tidlige bønder søgte at gøre det indsamlede, vilde korn mere spiselig ved at opvarme det med vand i lerkar til en form for suppe eller grød, hvilket ved et tilfælde gav dem øllet. Præcis hvordan det tidlige øl så ud, graden af væske eller

Attisk rødfigurs drikkeskål (kylix). Scenen forestiller en ældre, skæget mand, der kaster op, fordi han har fået for meget at drikke; og en slavedreng kommer ham til hjælp.

Scenen blev først synlig i takt med, at man drak af vinen i skålen!

fast form, og hvordan det smagte, kan vi kun gætte os til. Vi ved dog ikke, om det mere var ”flydende brød”, dvs. mere var øllebrød end øl.

Sandsynligt lå alkoholindholdet omkring tre procent på niveau med vore dages hvidtøl og lyst øl. Der skulle meget øl til, før nogen blev beruset, og det anslås, at et par liter øl om dagen per mand ikke var unormalt. Vi blev bønder, fordi menneskene i stenalderen indså, at vejen til mere øl gik gennem dyrkning af vilde kornsorter som byg og hirse. Øllet gav en mere nærende føde til relativt flere; kvinder og børn drak også øl i mindre mængder; og det var kvinderne, der dels bryggede øllet, og måske erkendte kvinderne, at de børn, der drak øl, havde en bedre overlevelse!

Og så var der kun en vej frem – fastboende bonde med hårdt dagligt slid!

Men der var en trøst i den stimulerende alkohol. Bagning af brød kom i en senere ombæring.

In vino veritas Begyndelsen af brygning af øl skete ved menneskets overgang fra jæger til bonde, men det er lidt mere kompliceret med vin. Vinfremstilling begyndte i den yngre stenalder i Mellemøsten på et eller andet tidspunkt mellem godt 8.500 og 4.000 f. Kr. Det scenarium, de fleste forskere hælder til, bygger på, at - også - vinfremstilling begyndte som en tilfældighed. Vi må forestille os, at en gruppe mennesker fandt nogle frugter eller bær, der hang på buske i store klaser. De plukkede bærerne og tog dem med sig i et sammensyet dyreskind, der blev brugt til at transportere de indsamlede bær og frugter. Alle i gruppen spiste over de næste dage af bærrene, men hvad de først senere opdagede, var, at bærrene nederst i skinnet var trykket sammen, så de var bristede, og saften var løbet ud. Via den naturlige gær på vindruernes skind gik saften i gæring druesaft gærer relativt hurtigt af sig selv.

De fra gruppen, der drak af væsken, opdagede, at saften havde fået en tilsætning i form af alkohol.

Men som med brygning af øl krævede fremstilling af vin hjælpemidler i form af mere solide beholdere lavet af keramik.

Da først kar til gæring af druesaften var tilvejebragt, var næste skridt kar til opbevaring af den færdige vin. Der er en tidsmæssig forskel på 3.000 til 4.000 år

Foto: Thyge Bro.

Hvorfor valgte manden i den sene del af jægerstenalderen at opgive det frie liv som jæger, for i stedet at blive bonde? I den mellemste stenalder - eller mesolitikum, som er den faglige, internationale betegnelse - var vi specialiserede jægere og samlere. En dygtig jæger kunne i løbet af en dag om ugen nedlægge det nødvendige bytte til at forsørge familien, navnlig hvis kvinden også indsamlede lidt bær og rødder. Kort sagt hvorfor opgav manden det frie liv som jægere for at blive fastboende bønder?

Vinamfora fra øen Rhodos. Alle græske bystater, øer m.v. havde deres egne specielle amforaer. Noget romerne efterfølgende kopierede. Stempler på hankene angav årgang og sikrede kvaliteten af indholdet.

mellem fremkomsten af øl og vin, der kan være vanskelig at forklare. Arkæologerne ved ikke, om fremstilling af vin begyndte med druer eller det var andre frugter og bær som dadler, figner, granatæbler og lignende, der blev lavet til vin før vindruerne. Præcist hvor og hvornår kendes ikke, men var i overgangen mellem sten- og bronzealder.

Umådeholden druk for 4.000 år siden Undersøgelser af en gullig substans i bunden af en lerkrukke fra omkring 5.000 f. Kr. viste, at den engang havde indeholdt en eller anden form for vin. Krukken kunne indeholde godt ni liter, og den var brugt til opbevaring af vin. Men det, der fik arkæologerne op af stolen, var, at vinen havde været tilsat harpiks eller saft fra terpentin træet, Pistacia terebinthus.

Fra såvel arkæologiske undersøgelser som skriftlige kilder er der dokumentation for, at forskellige oldtidsfolk ikke gik af vejen for at tilsætte vinen forskellige former for krydderier og honning. Men det fundne eksempel må være i en anden retning, da det vist mest var ment som en form for konserveringsmiddel, der skulle gøre det muligt at opbevare vinen i længere tid. Eller det var resterne af et forsøg på at gøre lerkarret helt tæt, så udsivning ikke fandt sted.

tema

29

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er forholdsvist let selv at brænde alkohol, selv om det er forbudt af bl.a. afgiftsmæssige årsager. Men der er altid nogle, der er fristet af at lave billig sprut og således vover pelsen for at lave hjemmebrændt til husbehov.

Vindyrkning kom til Egypten under Det Gamle Rige omkring år 2.700 f. Kr., hvor der er bevarede malerier af vinfremstilling i en grav sammen med indskrifter om mængder og varianter.

Der er bevaret ganske meget dokumentation omkring de gamle egyptere og vin; ikke kun omkring kvalitet, produktionsmåder mv., men også malerier og beskrivelser af konsekvenserne af en umådeholden indtagelse af vinen. På malerier fra omkring 2.000 f. Kr. kan ses festdeltagere, der har drukket for meget og kaster op; eller unge mænd, der bliver båret bevidstløse hjem, efter at have drukket for meget.

På vej mod årgangsvin Vindyrkning nåede i tidlig bronzealder til Grækenland kort efter 2.700 f. Kr. I de minoiske paladser på Kreta er der dokumentation for systematisk dyrkning og der er fundet rester efter vin i store opbevaringskar. Fra den sene del af bronzealderen er der bevarede tekster fra den mykenske periode, der omtaler mængden af vin i borgens kældre, ligesom Homers digte, Iliaden og Odysseen, bekræfter, at vin var en del af kulturen.

Med historisk tid i antikkens Grækenland har vi mange flere kilder, der fortæller os om vin, vindrikning, vinkultur og vinguden Dionysos. For eksempel var det meste landbrug i landskabet Attika omkring den moderne hovedstad Athen koncentreret om dyrkning af vin og til dels oliven. Selv på små jordlodder var det muligt at få et godt udbytte via dyrkning af vin.

Enhver der har rejst i Grækenland har stiftet bekendtskab med den karakteristiske tørre, græske hvidvin, retsina! Denne vin har netop sin smag fra lokal harpiks, og der er igennem tiden fremkommet mange teorier om, hvorfor denne tilsætning er opstået.

Det kan have været resterne af en forsegling, hvor harpiksen fungerede som tætningsmiddel enten på indersiden af karret eller af låget på karret. Eller noget helt tredje.

Men ser vi på, hvad der kan udledes omkring vin i antikkens Grækenland, så var det unormalt at drikke vin rent. Personer, der drak vin rent, uden at det var en del af en religiøs ceremoni, var i bedste fald fordrukne! Enhver civiliseret, antik græker drak altid vin fortyndet med vand, typisk i forholdet en del vin til fire dele vand. Dertil blev vinen smagt til med krydderier som oregano, mynte, gråbynke og honning samt eksempelvis cannabis og valmuefrø.

Frem til romerne var det store problem for vinbønderne at kontrollere gæringen og navnlig stoppe den i tide, så vinen ikke blev til eddike. Den før omtalte harpiks kan også have været et middel til at stoppe gæringen i vinen på linje med havvand eller kalk.

Ser vi lidt bort fra disse anderledes forhold omkring vin, så er det også med antikkens grækere, at vi oplever en mere synlig

holdning til kvalitet. I mange græske bystater var der embedsmænd, der førte tilsyn med kvaliteten og med sit stempel garanterede han oprindelse og årgang.

Græsk vin til romerne, som perfektionerede fremstilling Vinen kom med græske handelsfolk til Italien, hvor romerne tog den nye drik til sig. De overtog også den græske skik med at fortynde vinen med vand. Senere kom de berømte orgier, som arkæologerne desværre har svært ved at dokumentere, fordi der ganske enkelt ikke er fundet faciliteter i nogen udgravede huse eller paladser med de rette fysiske rammer. Men det kan

Bløder dit tandkød, har du måske parodontose!

Vidste du, at nogle af de bakterier der forårsager parodontose disponerer for sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.

Gratis forundersøgelse, røntgenbilleder og diagnose.

Just Smile klinikken i København anvender test fra Scandibiomedical.

For yderligere information kontakt Just Smile på tlf. 33 13 42 13.

Scandibiomedical, Postboks 1141, 1150 København K Distribueres af Lighthouse Dental . Tlf: 4828 5646 . Jan@lighthousedental.dk

30

tema

Vinen kom med græske handelsfolk til Italien, hvor romerne tog den nye drik til sig. De overtog også den græske skik med at fortynde vinen med vand.

være, at sådanne aldrig fandt sted som i den ene beskrivelse, vi har overleveret, der lige så godt kan være en karikatur som en øjenvidneberetning.

Romerne blev med tiden meget kvalitetsbevidste, og hvor grækerne typisk kun kunne opbevare vin i tre til fire år, kunne

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

TANDIMPLANTAT Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med!

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

romerne kontrollere gæringen så godt, at de kunne gemme og dermed lagre vin i 15 - 20 år. Der er i den skriftlige overlevering rigeligt med referencer til vin med flere år på bagen navnlig fra de to foretrukne vindistrikter Farlernia og Cecubia.

Overalt, hvor romerne kom frem i Europa, medbragte de vinstokke. Vinen kom dog allerede til Sydfrankrig med grækerne til Marsallia, det senere Marseille, omkring 600 f. Kr. Livets vand – aqua vita Brændevin eller destillering blev opdaget ved et tilfælde af arabiske alkymister i deres jagt på at fremstille guld omkring år 700. Alternativt lærte de det af kineserne. Det vides ikke med bestemthed, men forekommer sandsynligt. Teknikken nåede under alle omstændigheder Europa omkring 1100, hvor den kendes fra en lægeskole i Syditalien.

Kendskabet til destillation blev kun spredt langsomt. Det var primært blandt alkymister, apotekere og læger, at alkohol var kendt. Den venetianske opdagelsesrejsende Marco Polo smagte under sin rejse til Kina en ukendt form for vin: ”Den var klar, gennemsigtig og med en behagelig smag. Den blev drukket meget varm, og den kunne gøre enhver beruset før nogen anden vin.”

Sammenlignet med alle de andre alkoholiske drikke, som Marco Polo smagte, så var det en form for brændevin.

Den stærkere alkohol blev meget populær i Europa nærmest som en konsekvens af den Sorte Død i 1347-1351. Brændevin har ingen helbredende eller kurerende virkning af pest, men ved at drikke den stærke alkohol gav det en vis oplevelse af usårlighed.

Fra omkring 1500 kendes tekniske beskrivelser af fremstilling af alkohol, der markerer en efterhånden mere industrialiseret fremstilling af de kendte brændevine: gin, snaps, vodka, whisky m.v., ligesom det blev drukket stadig større mængder sammen med øl og vin. Vinen fik efterhånden mere et skær af noget eksklusivt, uden for de områder hvor vin blev produceret; øl og brændevin blev hvermandsdrik med stadigt voksende forbrug, der efterhånden også kunne aflæses i de begyndende afholdsbevægelser.

Vand at drikke Ligesom den tidlige øldrikning var et spørgsmål om at overleve og måske undgå forurenet vand, så blev det i takt med opståen af stadig større byer et problem med rent vand til de voksende befolkninger. Brygget øl var renere end brøndvandet; og ved

31

Det scenarium, de fleste forskere hælder til, bygger på, at vinfremstilling begyndte som en tilfældighed ved at bær opbevaret i et sammensyet dyreskind var bristede og saften var løbet ud. Via den naturlige gær på vindruernes skind er saften gået i gæring. Ved at drikke saften har man opdaget at der var sket en behagelig proces.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

at komme vin i vandet blev drikken desinficeret. Både de antikke grækere og romere var meget kræsne omkring deres vandforsyning, hvorfor begge kulturer ofte byggede akvædukter, der bragte rent vand ind til byerne. For eksempel medbragte alle romerske soldater en flaske med eddike til at desinficere vandet. Udover den daglige vinration naturligvis.

Det var først med kendskabet til kakao, kaffe og the, at der kom et ikke-alkoholisk alternativ til Europa. Alle tre fordrede, at vandet blev kogt, før drikken kunne brygges, og dermed blev eventuelle bakterier i vandet slået ihjel.

Et forhold, der ikke morede den preussiske konge, Frederik den Store, der i 1777 tordnede imod den efterhånden umådeholdne indtagelse af kaffe i stedet for det nærende øl.

Birgit Trembacz Vokset op med alkoholproblemer Barndom og voksenliv – konsekvenser, modstandskraft og frigørelse irene Henriette oestrich Livskundskab og modstandskraft

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

i denne håndbog kan du finde ideer til, hvordan du forstår og tackler de problemer, som en opvækst i en familie med alkoholproblemer kan føre med sig. › i bogens første kapitel gives en grundig beskrivelse af de vilkår og dynamikker, der kan gøre sig gældende for dig, der er vokset op i et hjem med alkoholproblemer. › andet kapitel fokuserer på den svære overgang fra at bo hos familien med alkoholproblemer til at flytte hjemmefra og leve dit eget liv. › at udvikle jeg-fokus er helt centralt og en stor udfordring for dig, der har været vant til altid først at skulle tage hensyn til misbrugeren i din familie. i tredje kapitel gennemgås fem faktorer, der er vigtige, når du skal udvikle jegfokus og lære igen at mærke dig selv og sige til og fra. › Mange andre unge voksne tumler med de samme problemer som dig. i bogens fjerde kapitel finder du en række relevante spørgsmål og svar, der stammer fra en onlinebrevkasse, og som alle omhandler problemer og dilemmaer vedrørende det at komme fra en familie med alkoholproblemer. › Bogens sidste to kapitler er en gennemgang af centrale tal og problemstillinger i behandlingen af unge voksne fra familier med alkoholproblemer.

håndbog til unge og voksne

Barbara l. Fredrickson Positivitet Kilder til vækst i livet

Ole ”Bogart” Michelsen

fra familier med alkoholproblemer

Tal Ben-shahar Lykkeligere Find glæde i hverdagen

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Thomas Mackrill

andre bØger fra dansk psYkologisk forlag

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Thomas Mackrill

nge og voksne håndbog til u

ed fra familier m alkoholprobl

emer

Thomas Mackrill har arbejdet med psykoterapi og rådgivning siden 1994, såvel med børn, unge, voksne og familier. Han har været behandlende psykolog og er fagkonsulent i TUBa (www.tuba.dk), en landsdækkende rådgivning for unge fra familier med alkoholproblemer.

Han er ph.d. i psykologi og har bl.a. forsket i psykoterapi med unge fra familier med alkoholproblemer ved Center for rusmiddelforskning under aarhus Universitet. Han driver en mindre privatpraksis i allerød. www.life-change.dk

W W W. D P F. D k

I S B N 978-87-7706-764-8 I S B N 978-87-7706-764-8

Dansk Psykologisk Forlag

12 MINUTTER TIL SUCCES Opnå større nærvær, indre ro og glæde ved blot at meditere 12 minutter om dagen. Bogen anviser, hvordan du kommer i gang på egen hånd. www.politikensforlag.dk

1182_oms_haandbog_3k_.indd 1

FIND LIVSGLÆDEN IGEN Bogen giver dig recepten på, hvordan du overvinder dine triste tanker og følelser. Den bringer ny indsigt og forståelse i vores indre psykiske liv og skaber respekt og accept af sindets mere kringlede sider. www.politikensforlag.dk

9 9

788777 067648 788777 067648

LIGE TIL Hvordan øges energien i maden til småtspisende i praksis? Toft Care har udgivet kogebogen LIGE TIL for at give inspiration til, hvordan maden til småtspisende kan proteinberiges. Opskrifterne er beriget med ATPRO 200, et nyt produkt fra Toft Care. Bogen koster 79,50 kr. og kan fra medio december købes hos Mediq, tlf. 36379130 el. www.mediqdanmark.dk

Dansk Psykologisk Forlag

AF ThoMAS MACkRILL Inspiration og vejledning til hvordan unge og voksne kan blive bedre til at takle de problemer, som en opvækst i en familie med alkoholproblemer kan føre med sig. I bogen findes bl.a. spørgsmål og svar fra en onlinebrevkasse – et unikt billede ind i unge fra alkoholfamiliers liv.

Pris 248 kr.

Dansk Psykologisk Forlag www.dpf.dk

24/08/11 08.15

32

For høj en pris Arbejdsmiljøtiltag har siden den første lovgivning på området haft til formål at sikre, at mennesker ikke kommer til skade eller bliver syge af at arbejde. Det er den almindelige forestilling, at lovgivningen er skrap i Danmark. Alligevel koster arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme samfundet – og de enkelte, der bliver ramt – dyrt. Kurt Jacobsen, der er professor i historie på Copenhagen Business School har netop udgivet bogen ’Velfærdens pris’, i hvilken han sætter fokus på tingenes triste tilstand på arbejdsmiljøområdet.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Den økonomiske fremgang har en pris Folk er altid kommet galt af sted. Allerede Plinius kalder det slavesygdomme, hvilket er meget betegnende, mener en veloplagt Kurt Jacobsen, dagen før udgivelsen af ’Velfærdens pris’. Men risikoen for at komme alvorligt til skade øges radikalt med industrialiseringen, som Danmark gennemgår fra midten af 1800-tallet. Vi oplever sammen med resten af Europa en helt vild økonomisk fremgang båret af industrien samtidigt med, at landbruget vokser, fordi man industrialiserer fx på mejerier og slagterier. Det er en periode, hvor hele samfundet river sig løs fra landbrugssamfundets fattigdom og armod. Til gengæld har industrialiseringen følgevirkninger, som lægerne gradvist får øjnene op for og flere af dem opfordrer til, at der skal være foranstaltninger til at beskytte folk mod at blive syge og komme til skade. I 1872 laver man den første fabrikslov, først og fremmest for at beskytte børn, der arbejder på fabrikker og i industrien. Men maskiner, remtræk, stempler og damp slår fortsat folk ihjel. Dertil kommer, at en række fag viser sig at have en oversygelighed eller overdødelighed, uden at det i samtiden er klart, hvorfor det er sådan.

Produktionsmåden har en skyggeside ”Derfor er min pointe, at den økonomiske vækst og den velstand, der ender med at brage igennem i Danmark for alvor i 1860’erne og måden at producere på, har en skyggeside, der gør arbejderne syge, plus at den også påvirker det omkringliggende miljø,” siger Kurt Jacobsen. ”Jeg slutter i bogen af med det, som nok vil virke provokerende på en del, at der er en pris, som nogen betaler, for at vi har et velfærdssamfund, fordi det bygger på den måde, vi producerer på. Og der er også en pris i den forstand, at man betaler for at forsøge at minimere det. Men sådan vil det også være fremover – det her slipper vi ikke af med.”

Siger du, at uden en bevidsthed om disse sammenhænge vil vi vedblive at lave fejl, vi kunne undgå, fordi det er en konsekvens af det samfund vi har?

Foto: C.S. Hernø.

Arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme koster ifølge Kurt Jacobsen anslået omkring 40-50 mia. kr. årligt. Lægger man den fysiske og psykiske nedslidning sammen, løber regningen helt op på omkring 110 mia. om året (til sammenligning var de offentlige sundhedsudgifter i 2008 124,7 mia. kr.). Alene i 2008, da væksten toppede, kom 5.542 mennesker alvorligt til skade. I alt var der 48.878 arbejdsulykker det år, hvilket er en stigning på knapt 6.000 siden 2003. Tallene dækker over registrerede arbejdsulykker, men undersøgelser har vist, at mindre end halvdelen af alle arbejdsulykker anmeldes, hvorfor formentlig omkring 100.000 danskere hvert år kommer til skade på deres arbejde. I øvrigt er der i tallet ikke inkluderet de mange, der får arbejdsbetingede sygdomme.

Samlet set er der altså tale om et stort antal mennesker, der so oder so hvert eneste år bøder med deres helbred for at passe deres arbejde.

”Arbejdsmiljøindsatsen indgår i et bevillingsslagsmål hos de politiske myndigheder. Derfor går det op og ned. Ligesom der er en grænse for, hvor meget man vil bruge i sundhedsvæsenet, så er der også grænse for, hvor meget man kan bruge her. Eller i al fald hvad man vil bruge,” siger Kurt Jacobsen.

”Det er lige præcis her, at jeg nogle gange fornemmer, at jeg løber ind i et tabu.”

Fordi man ikke må sige det? ”Du skal i alt fald ikke være politiker. Hvis man kan huske Inge Fischer Møllers udtalelse i forbindelse med den nye arbejdsmiljølov: ”Nu er der ingen arbejdere længere, som kommer på arbejde og kommer til skade,” hvilket hun sagde fra Folketingets talerstol. Så gik Venstre på talerstolen og sagde: ”Ja, hallo – vi skal lige huske, at konkurrenceevne, virksomhedernes økonomi og samfundsudviklingen jo ikke må forhindres af det her.”

Siges der mellem linjerne, at vi må acceptere det? ”Det ligger implicit i deres udtalelse. Men man får dem ikke til at sige det lige ud. Den eneste, jeg er stødt på ned gennem rækkerne, er overlæge ved Arbejdstilsynet Aage Grut, der i en tv-debat i 1971 sagde - og det er han citeret for - at Arbejdstilsynet godt kan acceptere arbejdsulykker!”

Kan ikke undgå at skabe arbejdsskader Hvad med den moralske forpligtigelse til at forholde sig til problematikken? ”Den moralske, etiske forholdelse til det her, forudsætter, at man vedgår, hvad det er, man har med at gøre. Og det er den vedgåelse, jeg ikke synes, er der. Men jeg synes faktisk Arbejdstilsynet har lavet et rigtig godt stykke arbejde med de ressourcer, de har. Forudsætningen for at skulle forholde sig til det her er, hvilket er min bærende pointe bogen igennem,

33

En nødvendig bog ’Velfærdens pris’ er overordentlig velresearchet, lødig og fantastisk godt disponeret. Den er samtidigt så velskrevet, at den – også – kan læses som en spændingsbog. For den kølige titel dækker over et værk, der på forbilledlig vis afdækker skismaet om, hvor meget det må koste at sikre mennesker mod at komme til skade ved at gå på arbejde. Eller rettere, hvordan det igennem århundreder er lykkedes at tørre en stor del af regningen af på arbejdstagerne. Bogen er gribende, spændende - og nødvendig. Bør være pligtstof på ’Borgen’ og indgå som pensum på samtlige gymnasier og erhvervsuddannelser. ’Velfærdens pris’ er på ca. 430 sider og er udkommet på Gads Forlag.

at der er en stadig kamp for at minimere noget, som er en iboende del af det samfund, vi lever i. Den måde vi lever og producerer på, kan ikke undgå at skabe arbejdsskader og arbejdssygdomme. Og når nogle typer forsvinder, kommer der nye til. Jeg savner, at man kigger hinanden åbent i øjnene og siger, at det her er vilkårene. Så kan man forholde sig moralsk og etisk til det i sin kompleksitet.”

Men vi ved jo, at forebyggelse er væsentlig? Når skaden først er sket, bliver det dyrere? ”Enhver politiker er bange for, at hvis du bruger x milliarder kroner på forebyggelse, så viser det fx. først et fald i udgifterne om måske 30 år. Men det, der er imponerende her er, at man for alvor tager forebyggelse alvorligt allerede i begyndelsen af 30’erne. Lægerne og dermed Arbejdstilsynet argumenterer for, at fremtidens arbejdsskader er sundhedsskader, dvs. sygdomme fremkaldt af giftstoffer og produktionsprocesser.” ”I 50’erne dokumenterede læger, at man får muskel – og ledskader ved produktion ved samlebånd. Fra Sverige væltede det ind med statistikker, fordi de tidligt havde haft rationaliseret deres industri, hvad vi først skulle til. Lægerne pegede på, at der ville ske en markant vækst i nedslidningsskader og psykiske skader, men ingen lyttede, og så kørte rationaliseringstoget op gennem 60’erne. I 70’erne skulle vi så til at indføre efterløn, fordi folk var ødelagt. Men i stedet for at forebygge, så sov arbejdstilsynet. Politikerne var ligeglade, fagforeningerne var interesserede i mere løn. Arbejdsmedicinen døde hen, fordi der var bedre at blive kirurg ligesom Christiaan Barnard i Sydafrika. Nu står vi i en situation i dag, hvor alle alarmklokker melder ud omkring det psykiske arbejdsmiljø. Hvor er den massive indsats, der skal til?”

Psykiske sygdomme som udspringer af arbejdsmiljø rager ikke det offentlige ”Pointen er, at arbejdsmiljøindsatsen fastlægges af regeringen og folketinget, af arbejdstilsynet og af arbejdsmarkedets parter, som er tungt repræsenteret i Arbejdsmiljørådet. Det vi oplever med det psykiske arbejdsmiljø er, at arbejdsmarkedets parter trækker i én retning, mens arbejdstilsynet forsøger at trække i en anden. Så længe det er sådan, så er det mit personlige indtryk, at vi på en eller anden måde har nået det, man kan forvente af et lavpunkt lige i øjeblikket. Men jeg er fuldstændig forvisset om, at hvis man ikke havde gjort noget, så havde det været væsentlig værre. Der er faktisk leveret en indsats med betydelige resultater. Men vi kan ikke komme i bund med det her. Man kan spørge, hvad der skal til? Vi står i den situation, at alarmklokkerne bimler omkring det psykiske arbejdsmiljø. Jeg ville have forventet, at regeringen havde

sagt, at der skulle anvendes 1 milliard til forebyggelse, men hvad læste jeg i foråret i avisen? Arbejdsmiljøordførerne for de Konservative og Venstre udtalte samstemmende, at psykiske sygdomme, som udspringer af arbejdsmiljøproblemer, ikke rager det offentlige. Det må du tale med din arbejdsgiver om.” ”Nu kommer de psykiske arbejdsskader. Og vi ved, de kommer,” siger Kurt Jacobsen med eftertryk. ”Men det må folk tale med deres arbejdsgiver om. Her i foråret, viste en OECDrapport, at Danmark skiller sig klart ud i Europa, hvad angår psykiske arbejdsskader. Det vil sige, vi er værre end andre steder. Men det må folk selv klare.”

Operation for grå stær?

Få livskvaliteten tilbage - tryg og effektiv behandling

Store Kannikestræde 16, 1169 Kbh. K. www.øjenlæge.d k , Tlf. 33 410 420

34

Nyt fra forskningens verden

Foto: Danske regioner.

Fremskridt i diabetesbehandlingen Den nyeste indberetning på diabetesområdet i det såkaldte Nationale Indikator Projekt (NIP), der måler på kvaliteten i behandlingen af en række sygdomme, viser, at diabetesbehandlingen bliver bedre og ny aftale med de praktiserende læger betyder bedre grundlag for kvalitetsarbejdet. ”Der er naturligvis en vis usikkerhed i tallene, men generelt mener jeg, at NIP resultaterne sætter fokus på, hvor behandlingen kan blive bedre. Den anviser også, hvor man har gode erfaringer, så de bedste kan hjælpe med at løfte de mindre dygtige. Tallene sætter fingeren på de områder, hvor der kan sættes ind såvel politisk som lægefagligt. Derfor er de elektroniske indberetninger et af de rigtig gode redskaber til at sikre en løbende og systematisk kvalitetsforbedring,” siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Resultaterne er meget afhængige af indberetninger fra læger i alle grene af sundhedssystemet.

Især øjenlæger og praktiserende læger halter bagefter, viser opgørelsen. ”Specielt på diabetesområdet, hvor de praktiserende læger spiller en afgørende rolle i behandlingen, er man afhængig af en bred vifte af indberetninger. Jeg ser frem til, at vi fremadrettet kan få endnu flere praktiserende læger tilknyttet datafangsten, så vi kan få styrket kvalitetsarbejdet - ikke mindst for den voksende gruppe af knap så tunge diabetespatienter, som primært behandles af praktiserende læger, siger Ulla Astman.

Kilde: Danske Regioner.

Øget viden om malariaparasitter kan give bedre medicin Professor Max Petzold fra Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskab, NHV, har sammen med en gruppe forskere for nylig publiceret en artikel, der viser en sammenhæng mellem forandringer i malariaparasitter og resistensudvikling. Opdagelsen kan bidrage til en udvikling af nye malariabehandlinger.

I løbet af det seneste tiår er der udviklet lægemiddelresistente malariaparasitter i Sydøstasien. Den mest dødelige malariaparasit, Plasmodium falsiparum, som er den alvorligste malariaparasit for mennesker, har for nylig vist sig at være resistent overfor hovedkomponenten i malariabehandlinger (artemisininer). ”Resultatet kan være vigtigt for, hvordan fremtidige behandlinger mod malaria skal udvikles,” siger Max Petzold. Omkring 40 % af verdens befolkning er eksponeret for malaria, som er årsag til en million dødsfald om året, først og fremmest blandt børn. Studiet blev initieret efter man havde set tegn på resistens i visse områder af Cambodja. Forskerne mener først og fremmest, at årsagen til udvikling af resistens er forandringer i tre af parasittens byggesten, dvs. i såkaldte membranproteiner. I artiklen redegøres for, at man har fundet hidtil ukendte varianter i de gener, som styrer proteinerne i parasitten. Desuden findes der en sammenhæng mellem disse varianter og parasittens modtagelighed for malariabehandlingens kemiske indhold.

Det øgede kendskab til malariaparasittens gener indebærer, at man i fremtiden vil kunne udvikle nye lægemidler mod den alvorlige sygdom.

Kilde: www.plosone.org Unges alkoholforbrug falder De danske tal viser, at andelen af 15-16-årige, der drak sig fulde mindst 10 gange sidste år, er faldet fra 21 procent af drengene og 17 procent af pigerne i 2007 til 16 procent af drengene og 11 procent af pigerne i 2011. Tilsvarende er andelen af piger og drenge, der har været fulde mere end 1-2 gange sidste måned halveret i perioden 2007 til 2011.

Samme tendens viser sig i andelen af unge, der ikke har drukket sig fulde sidste måned. Disse tal er steget fra 49 procent blandt drengene og 53 procent blandt pigerne til omkring 61 procent og 62 procent for henholdsvis drenge og piger.

De danske tal skal indgå i den europæiske undersøgelse, ESPAD: Substance use among Students in 35 European Countries, som bringer tal for de 15-16-årige unges alkoholforbrug.

Der foreligger kun nye tal fra Danmark. Når der sammenlignes med unges forbrug i andre lande sker det på basis af data fra 2007.

På trods af det faldende forbrug hos de danske 15-16-årige, ligger de danske unge stadig helt i top tæt fulgt af England og Irland, når man sammenligner med 2007 data for udvalgte lande med et højt forbrug af alkohol i EU. Derfor er der stadig behov for, at de voksne, der sætter rammerne for børn og unges alkoholforbrug i hjemmet, i skolerne og på ungdomsuddannelserne arbejder for, at unge udskyder deres alkoholdebut til de er mindst 16år, at unge ikke drikker sig fulde, og at der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år.

Kilde: www.sst.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Få styr på uro og opnå alkoholkontrol Hypnoterapi er et særligt program til at blive afhængigheden kvit, hvad enten det drejer sig om alkohol, piller eller stoffer.

Terapien indledes med en personlig samtale, som afdækker problemets omfang og mønster. En efterfølgende hypnosesession stikker et par lag dybere i det, der grundlæggende er årsagen til problemet, således at man opnår at mærke, at den indre uro forsvinder. Herefter sendes online en opgave, som terapeuten giver skriftlig feedback på. Næste step er at få indsigt i sin personlighed, sine karaktertræk og følelser. Er der fx tale om indre uro, angst, skyld, vrede, afmagt, sorg, tristhed eller andet, der forstyrrer at man har det godt.

Tredje af i alt fire trin eller forløb handler om intensiv træning og ændring til et mønster, der fungerer, så man fx kommer til at sove om natten, spise sundt, dyrke motion og kommer til at omgås venner og familie med fred og uden konflikter. En hypnosesession lægger det nye program, så ændringerne fungerer naturligt og man lærer derudover selvhypnose for at fastholde forandringen.

Den sidste del af forløbet handler om, at man får afdækket, hvordan man ønsker at leve i fremtiden, både praktisk og følelsesmæssigt. Den enkelte kan komme frem til at blive helt afholdende eller til at drikke af lyst og ikke af trang, så man selv bevarer kontrollen.

Der er flere muligheder for finansiering, idet man fx kan låne via Helsekonto. www.sparexpress.dk, få hjælp fra sundhedsforsikring, jobcenter eller A-kasse.

Kilde: www.hilaris.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nyt lægemiddel til den sjældne og lumske sygdom lupus Hvert år får omkring 125 danskere - fortrinsvis unge kvinder mellem 20 og 40 år - konstateret den sjældne sygdom, systemisk lupus erythematosus (SLE) også kaldet lupus. Lupus betyder ulv og hentyder til sygdommens lumske og uforudsigelige karakter.

Lupus får kroppen til danne antistoffer og angribe egne celler og kan medføre bl.a. hovedpine, træthed, ledsmerter, nyresvigt og betændelse i vitale organer. I værste fald er lupus dødelig.

Det skønnes, at 1.500-2.000 danskere lider af lupus, som indtil nu primært er blevet behandlet med anti-malariamidler, steroider, NSAID-prparater (non-steroide anti-inflammatoriske midler) og immunsupprimerende lægemidler på specialiserede centre i Odense, Århus og København. Behandlingen er ofte livsvarig og kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

I over 50 år har forskere ledt efter en effektiv behandling af lupus, men indsatsen har først nu båret frugt. Medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline (GSK) har i samarbejde med HGS fået godkendt produktet Benlysta, som netop er kommet på markedet i Danmark. Benlysta er første lægemiddel i 50 år, som er udviklet og godkendt specifikt til behandling af lupus. Benlysta reducerer antallet af antistoffer, der angriber kroppens sunde væv og organer.

Benlysta er en ny tillægsbehandling for de lupus-patienter, som trods den eksisterende standardbehandling har en høj sygdomsaktivitet. Lægemidlet er dog ikke undersøgt i alle former for lupus, og derfor kan det ikke anbefales, at anvende Benlysta til patienter med svære komplikationer i centralnervesystemet eller ved svær involvering af nyrerne.

30 videofilm om gigt på gigt.tv Gigt.tv er en ny platform for patientuddannelse på nettet, hvor der foreløbig vises 30 videofilm om gigtsygdomme. Det er professor, dr.med og forskningschef ved Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Bente Danneskiold-Samsøe, der sammen med mange af landets førende reumatologer har stået for det lægefaglige indhold i de 30 film Gigt.tv er en videreudvikling af de allerede eksisterende patientuddannelsestilbud i Danmark, som på flere områder er sat i værk. Her er der mulighed for hjemmefra at få mere dybdegående viden om de enkelte sygdomme. De eksisterende tilbud om patientuddannelse kan være svært tilgængelig for nogle kroniske gigtpatienter, da kurserne ofte kræver, at patienterne møder op til samtaler eller instruktioner. Dette kan få en gruppe patienter til at falde fra, fordi de har stærke smerter eller har besværlig og dyr transport til uddannelsesstederne. Endvidere er der mange steder lange ventelister på de allerede etablerede patientuddannelseskurser.

Støtteforeningen for Gigtbehandling og Forskning ved Frederiksberg Hospital, der har til formål at udbrede kendskabet til gigtsygdomme og deres behandling, har derfor med økonomisk støtte fra TrygFonden udviklet og etableret www.gigt.tv, som er patientuddannelse på web tv, som gratis kan ses - hvor som helst og når som helst. Sitet launches den 20. oktober kl. 14 på Frederiksberg Rådhus.

Kilde: www.gigt.tv Foto af Bente Danneskjold-Samsøe: Gigt.tv

Foto: GlaxoSmithKline

35

Dansk opfindelse er en verdenssucces og personlig succes for hjertelæge Henning Rud Andersen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital, kunne for nylig fejre en stor personlig succes, da hans far blev behandlet for en alvorlig hjertesygdom. Faderen gennemgik nemlig en operation med en hjerteklap, som Henning Rud Andersen har været pioneren bag. Den medicinske betegnelse for indgrebet kaldes trans-kateter aortaklap-implantation (TAVI).

I maj år fik 86-årige Jørgen Rud Andersen med succes udført hjerteklapoperationen, hvor en ny kunstig hjerteklap blev indført via pulsåren i lysken, dvs. uden at brystkassen blev åbnet. Behandlingen tilbydes patienter, der ikke vil kunne klare en almindelig hjerteklapoperation. Operationen blev udført af et højtspecialiseret tværfagligt team ledet af overlæge Leif Thuesen, der har været Henning Rud Andersens kollega og forskerpartner i over 25 år. Henning Rud Andersen deltog ikke selv i operationen af sin far. ”Her fire måneder efter operationen er Jørgen Rud Andersen kommet sig rigtig godt,” fortæller overlæge Leif Thuesen. ”Han er igen aktiv, i godt humør og nyder at tilbringe tid sammen med familien.

Det er tankevækkende, at det ikke havde været muligt uden hans søns opfindelse.”

Henning Rud Andersen er pioner indenfor den tidlige udvikling af kunstige hjerteklapper. Han fik i 1989 en ide om, at kunstige hjerteklapper skulle kunne sættes ind i hjertet uden at åbne brystkassen og uden at koble patienten på en hjerte-lunge-maskine. “Da jeg først fik ideen, var det kun en fjern ønskedrøm at behandlingen kunne udvikles til mennesker. Jeg havde ingen forestilling om, at så mange patienter skulle få glæde af opfindelsen. Og det betyder noget helt specielt for mig, at jeg har været i stand til at hjælpe min far på den måde,” fortæller Henning Rud Andersen.

Kilde: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Kilde: www.glaxosmithkline.dk

36

tema

Årets influenza truer især de ældre Den såkaldte svineinfluenza er på vej til Danmark igen. Men i modsætning til de sidste to år, hvor slutfacit ikke blev nær så alvorligt, som frygtet, tyder meget på, at svineinfluenzaen denne gang optræder i en modificeret form, som især kan ramme ældre.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Vinterens kommende influenza er i lighed med sidste år antagelig især af typen H1N1, den såkaldte svineinfluenza.

Men den vil sandsynligvis forekomme i en modificeret form, som betyder, at den især slår til i de lidt ældre aldersgrupper, der i de sidste to år har været delvist beskyttet på grund af forud eksisterende immunitet. Gamle mennesker er mere sårbare, derfor er det ekstra vigtigt med vaccine til dem - ellers

Influenza Influenza giver ømhed i muskler og led, hovedpine og feber mellem 38 og 40 grader. Den varer normalt tre til fem dage, men man kan godt være træt efterfølgende.

Den er særlig udbredt i vinterhalvåret. Influenza skyldes en virus og kan derfor ikke helbredes med penicillin, men kun med lægemidler mod influenzavirus. Sørg i stedet for ro og hvile samt rigeligt at drikke.

Kilde: www.netdoktor.dk

Feber?

Domotherm TH1 Digitaltermometer

Feberalarm fra 37,5°C. Akustisk signal når målingen er færdig.

Kan bruges til måling i armhulen, rektal eller oral.

3 stk. i assorterede farver Pris incl. moms kr. 99,-

Bestil online www.reamed.dk

vil vi se højere sygelighed eller dødelighed. Det totale antal af influenza-tilfælde er ikke så vigtigt. Det kritiske er det antal, der dør. Og her er der desværre nogle tegn på, at det kan blive et dårligt år.”

Det siger professor og immunolog Allan Randrup Thomsen, Institut for International Sundhed på Panum Instituttet.

Og en anden ekspert på området, overlæge ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, underbygger: ”Da ældre notorisk er fysisk mindre modstandsdygtige, kan vi risikere, at stå med flere alvorligt syge end sidste år.

Overordnet kan man sige, at der ikke nødvendigvis bliver flere tilfælde af influenza i år end sidste år, men sandsynligvis flere alvorlige tilfælde.”

Tæt samarbejde med WHO ”Vi arbejder tæt sammen med WHO, og i mere end halvdelen af tilfældene rammer vi plet i vores forudsigelser. Alligevel er vi dog ikke mere sikre, end at sæsonvaccinen garderer imod tre forskellige typer influenza virus,” tilføjer Kåre Mølbak.

I 2009 var der forudsagt en alvorlig svineinfluenza af en ny type, og derfor var der ved at opstå uro, fordi det tog tid at få vaccinen hjem. Og da den endelig kom hjem, blev der ikke brug for den i nær den grad, som man havde forventet. Det betød, at der måtte kasseres omkring en halv million vacciner: ”Men sådan er det. En vaccination vil kun yderst sjældent kunne bruges året efter – netop fordi influenzaen hele tiden forandrer sig lidt.”

Også i år er Statens Serum Institut forberedt. Vaccinen kommer hjem til tiden – og på trods af sidste års spild, bliver der ikke tale om at spare: ”Vi har bestilt omkring 700.000 portioner hjem. De er lige på trapperne og skal nok være klar til oktober og november.

Det er i denne periode, man skal vaccineres, idet der går et par uger, før vaccinen virker og fordi influenzaen traditionelt bryder ud i december, nogen gange lidt senere.”

Spørg lægen Kåre Mølbak oplyser, at der også i år vil være særlige tilbud om vaccinationer til gravide, overvægtige, personer med bestemte kroniske sygdomme, ældre over 65 år, mennesker med dårligt immunforsvar og deres pårørende: ”Og hvis man bare er den mindste smule i tvivl om, hvor

37

Gratis

Foto: Statens Serum Institut.

vaccination mod influenza, hvis du har en kronisk sygdom.

”Da ældre notorisk er fysisk mindre modstandsdygtige, kan vi risikere, at stå med flere alvorligt syge end sidste år. Overordnet kan man sige, at der ikke nødvendigvis bliver flere tilfælde af influenza i år end sidste år, men sandsynligvis flere alvorlige tilfælde,” siger overlæge ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

Kom stærkere gennem vinteren.

Bliv vaccineret mod influenza.

vidt man er berettiget til en vaccination, skal man bare spørge sin læge. Som et eksempel kunne der være tale om voksne og pårørende til børn med særlig komplicerede eller kroniske sygdomme.”

Kåre Mølbak slår især på bedre håndhygiejne som et godt middel til at forebygge mod influenza: ”I et voksent menneskes håndflade trives millioner af bakterier. Og i teorien skal der blot en enkelt – eller i al fald meget få – bakterier til, for at sætte en uheldig reaktion i gang. Så vask hænderne længe og grundigt – og gerne mange gange om dagen.”

Vaccinen kan forbedres Kaare Mølbak slutter med at se lidt ud i fremtiden: ”Der er altid tre forskellige virus i årets vaccine, netop fordi det er vanskeligt at vide, hvilken type, der bliver den dominerende. Der er ofte blandede epidemier med for eksempel influenza A og B side om side eller et mønster med A først og B senere. Var det muligt, ville det være fint med fire eller flere virus i vaccinen – eller en forbedret vaccine, der blev rettet mod nogle andre steder på virus, der ikke forandrede sig så meget, som de aktuelle ”targets” (mål, red.)”

Beskyt dig mod influenza

Alle kan få influenza, men du har øget risiko for at blive alvorligt syg, hvis du er ældre (65+), har en kronisk sygdom, fx KOL, astma eller diabetes, er svært overvægtig med BMI over 40 eller er gravid og mere end 12 uger henne. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination, også selv om du er rask og aldrig har haft influenza før.

Nedsæt din risiko

Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.

Sådan bliver du vaccineret

Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Gratis for dig

Vaccinationen er gratis fra 1. oktober og resten af 2011, hvis du tilhører en af de nævnte grupper eller er førtidspensionist.

Gravide kan dog blive vaccineret gratis frem til 1. marts 2012.

Læs mere på www.beskytdigmodinfluenza.dk

38

tema

Influenza kan ikke udryddes Influenza varierer mere i sit arvemateriale end mennesket gør. Derfor opstår der hele tiden nye former for influenza – og derfor kan lægevidenskaben ikke med sin nuværende viden udrydde den årligt tilbagevendende plage. I stedet må forskerne til stadighed koncentrere sig om at forbedre vacciner samt medicin, der kan lindre og helbrede den udødelige folkesygdom. Det sker i regi af WHO. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Hovedpine, feber, ømme led og muskler, mangel på appetit, træthed… Jo, de fleste har prøvet symptomerne. Og nu står den atter for døren - influenzaen, som hvert år lægger i tusindvis af danskere under dynen i typisk tre til fem dage. Men influenza er ikke bare influenza. Faktisk er det yderst sjældent, at man får den samme influenza-variant to gange: ”Det er fordi, man efter en omgang influenza udvikler modstandsdygtighed i form af antistoffer mod den. Så for at overleve naturen skal den så at sige hele tiden finde en ny ’vært’, der ikke er immun, eller også skal den have ændret sig så meget, at de ’gamle’ antistoffer ikke længere beskytter Det kan lade sig gøre, fordi biologien er sådan skruet sammen, at generne konstant ændrer sig. Eller sagt på en mere enkel måde: Influenza varierer mere i sit arvemateriale end det er tilfældet hos mennesker. Derfor kommer der stadig nye typer influenza. Der er simpelthen tale om en løbende proces.” Det forklarer professor i immunologi, Allan Randrup Thomsen, som forsker på Institut for International Sundhed på Panum Instituttet under Københavns Universitet.

Fare for epidemi Og mulighederne for at danne nye varianter af influenza er uendelige, fordi det sker ved mutationer - springvise ændringer – i

virus eller ved at influenza-virus fra dyr som fugle og svin blandes med influenza-virus fra mennesker. Når det sker, er der ikke modstandsdygtighed – eller immunitet – hos mennesker mod den nyopståede virus, og så er det, der er mulighed for, at der kan opstå en større epidemi.

Hvert år søger man derfor via internationalt samarbejde i WHO-regi at fremstille en vaccine, der matcher de nyopståede influenza-virus Det gør man ud fra en viden om, hvilke typer der cirkulerer på den sydlige halvkugle og som derfor forventes at komme til os i den kommende vinter. Dermed kan vaccine fra sidste år ikke længere bruges.

Indsatsen er helt nødvendig, fordi influenzaen mistede en del af sin uskyldighed, da der i slutningen af 1990’erne blev fundet en ny variant af influenza A – den såkaldte fugleinfluenza H5N1.

Denne fugleinfluenza var forårsaget af store epidemier blandt hønse- og andefugle især i lande som Kina, Thailand, Vietnam og Indonesien. I et mindre antal tilfælde blev mennesker dengang smittet, og mange af dem døde.

Siden har smitten spredt sig med trækfugle til hønse- og andefugle i mange andre lande både i Europa og Afrika. Dette virus har heldigvis ikke haft det store held med at slå an blandt mennesker.

Vaccination er bedst ”Der findes ikke noget epokegørende lægemiddel, der kan ud-

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • S k inne be ns s å r de r ik k e vil he le s Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04

tema

Foto: Københavns Universitet.

når influenza-sæsonen står for døren,” tilføjer Allan Randrup Thomsen. ”Det er vigtigt at vaske hænder hyppigt, at nyse i armhulen og ikke ud i luften eller måske ligefrem gå rundt med mundbind, som vi eksempelvis ser det i Japan. Det er jo nok svært at få os danskere til, men nye amerikanske undersøgelser viser faktisk, at det reducerer risikoen for smitte, vel at mærke, hvis mundbindet bruges med konsekvens og hyppighed.”

Allan Randrup Thomsen slutter: ”Sund kost og moderat motion er altid god forebyggelse. Når jeg understreger moderat i forbindelse med motion, er det, fordi ekstremsport som eksempelvis maratonløb tit kan give luftvejsinfektioner, og så siger det sig selv, at det ikke længere er sundt for immunsystemet. Men ganske almindelig motion, som giver styrke til hjerte og lunger, er godt, fordi det er de to organer, der er særlig belastede ved influenza.”

Professor i immunologi Allan Randrup Thomsen er forsker på Institut for International Sundhed på Panum Instituttet under Københavns Universitet.

rydde influenza. Men der er en gruppe lægemidler, som synes at kunne afkorte sygdomsperioden – lægemidler som gives til mennesker, som i forvejen er ramt af alvorlig sygdom. Det kan også gives til personalet hos lægen eller på sygehuset, men effekten ved disse lægemidler er ikke større end, at de kun afkorter den typiske sygdomsperiode med en til halvanden dag. Men den tid kan selvfølgelig også have stor betydning, hvis der er indlæggelsesfare, og fordi lægemidlet kan tage toppen af infektionen. Det bedste er dog stadig at lade sig vaccinere,” siger Allan Randrup Thomsen.

Man kan selv gøre noget ”Der er flere muligheder for selv at gøre noget ved problemet,

I fare ved influenza Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination hvert år i oktober eller november (influenzatyperne forandre sig hele tiden) til følgende grupper, som er særlig udsatte for at få alvorlige følgesygdomme til influenza: • Alle personer over 65 år.

• Gravide.

• Personer med kroniske lidelser som lungesygdomme, hjerteog kredsløbssygdomme, diabetes, lever- og nyresygdomme samt stor overvægt.

• Personer med nedsat immunforsvar.

• Personer, der bor på plejehjem eller lignende institutioner.

• Ansatte i sundhedssektoren.

05/2011-005

Slut med

hævede og ømme ben

Fås i håndkøb

Brug Venoruton, hvis du er generet af ...

• Tunge og hævede ben • Kløende fornemmelse i benene – de føles varme, snurrende eller sovende • Svag, men konstant ømhed i benene

• Natlige kramper i benene og/eller læggene • Karsprængninger, slyngede, overfladiske vener og åreknuder

Venøs insufficiens er en almindelig lidelse, som skyldes funktionssvigt i venesystemet.

Venoruton styrker venevæggene og letter tilbageløbet af blodet fra benene til hjertet.

Venoruton

– for en lettere gang på jorden

Forbrugerinformation: Venoruton indeholder hydroxyethylrutosider. Virkning: Venoruton anvendes til behandling af væskeophobning (ødem) og andre symptomer på venøse kredsløbsforstyrrelser samt hæmorroider. Dosering: Voksne: 1 kapsel 3 gange daglig i forbindelse med et måltid. Kapslerne synkes hele. Bivirkninger: Sjældent forekommer mave-tarmgener, hududslæt, kløe, nældefeber. Meget sjældne: Anafylaktisk shock, anafylaktiske reaktioner, overfølsomhedsreaktioner, hovedpine, svimmelhed, rødmen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af gravide eller ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne. Pakningsstørrelser og vejledende priser per 1. maj 2011: Venoruton, 300 mg, 100 kapsler: 199,95 kr. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk. Dato for produktresumé: 12/2007.

Venoruton 180x135 1011.indd 1

06/10/11 10.01

39

Nyt på disken

Mænd og overvægtige snorker mest Det er ikke ualmindeligt, at kvinder snorker, men de fleste, som har problemer med snorken er mænd. Ca. 15 - 20 % af den almindelige befolkning er snorkere. Hos overvægtige er procenten så høj som 50 - 60 %. Forskning viser således, at der er en tydelig sammenhæng mellem halsmål og snorken. Udover overvægt findes et antal almindelige årsager til snorken. Snorken er et problem, som oftest øges med alderen, men også alkohol, rygning og beroligende midler kan forårsage snorken.

Snorken opstår, hvis der er for snævert eller for lidt plads i svælget, fx på grund af overvægt. Når man sover slapper slimhinderne i svælget af og dermed hindres luftgennemstrømningen. Lyden opstår af, at den unormale turbulente luftgennemstrømning skaber vibrationer i den bløde gane og svælget.

En ny snorkedæmpende spray er imidlertid nu kommet på markedet. Silence er en spray, som sprayes ned i svælget, hvor der dannes et skum, som fæstner sig på halsvævet. Skummets smørende og dæmpende egenskaber gør, at Silence både strammer halsvævet op, letter luftpassagen og smører det væv, som ellers ville vibrere og frembringe uønskede snorkelyde. Effekten holder hele natten, men hvis man spiser eller drikker efter man har anvendt sprayen, skal man dog gentage behandlingen. Silence giver en mindskning på næsten 10dB sammenlignet med ingen brug af snorkemiddel, hvilket svarer til næsten 10 gange mindsket lydvolumen.

Silence forhandles hos Matas og på apoteket.

Læs mere på: www.silencemodsnorken.dk Foto: PR-Foto, ACO Hud Nordic.

Foto: PR-Foto, Reckitt Benckiser.

Et helt nyt liv efter hjerneskade Lisa Genova slog igennem med debuten ’Stadig Alice’ om en midaldrende kvinde, som får konstateret Alzheimers. Nu er hun tilbage med en ny fortælling om en kvinde, som pådrager sig en alvorlig hjerneskade efter en bilulykke. ’Et helt nyt liv’ er en fortælling om familier, om mænd og koner, om mødre og døtre.

Og om at opbygge et nyt liv, når det gamle falder fra hinanden. ”Hvor er min venstre hånd? Det aner jeg ikke. Oh shit, hvor er min venstre hånd? Og hvad med den venstre fod?

Den er også væk. Jeg vrikker med tæerne på højre fod. Jeg prøver at sende samme besked til den venstre, men beskeden kommer retur. Beklager, adresse ubekendt. Bob, jeg ved, at jeg har en venstre hånd, men jeg aner ikke, hvor den er.“ Sarah Nickerson elsker sit job, sin mand og sine tre børn – og ikke mindst sin ultrastabile barnepige, der får det hele til at hænge sammen.

Det er et godt liv, men hun har travlt, alt, alt for travlt, og det kan næsten ikke andet end gå galt. Et splitsekunds uopmærksomhed, da mobilen ringer på vej til arbejde og Sarah vågner på hospitalet til et helt nyt liv, hvor intet er, som det var før, og hun ikke længere kan se og forstå alt, hvad der er til venstre.

Forfatteren Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab fra Harvard og debuterede i 2007 med romanen ’Stadig Alice’, som hun først udgav på eget forlag. Via personlige anbefalinger bredte kendskabet til bogen sig imidlertid i vide kredse, og to år efter blev bogen genudgivet af Simon & Schuster og røg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste.

Læs mere på: www.rosinante-co.dk

Foto: PR-Foto, Rosinante.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny shampoo uden gift fjerner effektivt hovedlus Hovedlus er rigtigt ubehagelige og ikke altid nemme at komme af med. Lus spredes først og fremmest via direkte hovedkontakt mellem mennesker. Når børn leger, kommer de ofte i kontakt med hinanden. Det er derfor flere børn end voksne rammes af lus. Men lus kan i visse tilfælde også spredes indirekte via halstørklæder, hjelme eller hårbørster.

Hovedlus er små insekter uden vinger, som lever i menneskers hovedbund, hvor de foretrækker de varmeste steder på hovedet, fx bag ørerne og i nakken. At få lus har intet at gøre med dårlig hygiejne, da lusene lever af menneskeblod. De bider i hovedbunden og sprøjter spyt ind i biddet. Det er årsagen til, at der opstår irritation og kløe.

Der findes flere lusemidler på markedet, men nu er der kommet et nyt produkt uden giftige insektmidler. Paranix har således udviklet et dobbeltvirkende produkt til behandling af hovedlus. Paranix indeholder mineralolie og dimetikon, som både kvæler og udtørrer lusene. Paranix findes allerede som spray og som solution, men er nu også kommet som shampoo, der er let at anvende, idet Paranix virker på 10 minutter. Og shampooen rækker langt, idet der er nok til omkring 8 behandlinger, således at hele familien kan behandles i samme ombæring.

Regelmæssig undersøgelse af håret for lus i lusetider, er den bedste måde at forebygge lusesmitte på. Sammen med Paranix luseshampooen medfølger derfor en lusekam, som man kan anvende til at rede det tørre hår igennem med og undersøge, om er der er lus.

Paranix forhandles på apoteket.

Læs mere på: www.paranix.dk

Rene hænder giver færre sygedage – sæbe uden at røre Vinteren nærmer sig og med den sæsonen for løbende næser, ondt i halsen og mange sygedage hos både børn og voksne.

90 % af alle infektioner overføres via vores hænder. Derfor er det vigtigt at vaske hænder ofte for at undgå smitte. For at sikre, at bakterierne ikke overføres via håndsæben, har mange offentlige institutioner og arbejdspladser skiftet sæbepumperne ud med automatiske sæbedispensere.

Nu introduceres ”Dettol No Touch” – den første automatiske sæbedispenser til hjemmet, der reducerer spredningen af bakterier. Dettol No Touch afgiver automatisk en portion sæbe, når man holder hånden ind under den. Man undgår derved at røre ved sæbepumpen og ad den vej overføre bakterier.

Det er især, når man går fra en aktivitet til en anden fx fra at lege med børnene til at lave mad eller fra et sted til et andet, at det er vigtigt at vaske hænder. ”Man ser det jo ikke, men man har masser af bakterier på hænderne, når man kommer hjem, og dem overfører man, når man tænder lyset, tager mad ud af køleskabet osv. Derfor er det en god vane at vaske hænder med det samme og også at lære sine børn det, så man ikke får fordelt alle bakterierne fra børnehaven eller skolen i sit hjem i samme omgang,” siger Inge Norus, ernærings- og husholdningsøkonom.

Dettol No Touch findes i tre varianter og kan købes i de store supermarkeder.

Læs mere på: www.dettol.dk

Foto: PR-Foto, Omega-Pharma.

40

Syndigt sødt uden sukker De nordiske kostanbefalinger siger max 50 g sukker dagligt, men fire ud af ti voksne danskere indtager mere end det. Og det er skadeligt. For sukker indeholder masser af tomme kalorier, fremmer overspisning, kan give karies og paradentose og medvirke til ustabilt blodsukker. Især fruktose (der sammen med glukose udgør sukker) er skadeligt, og er i høj grad med til at give vægtøgning, øget kolesteroltal, fedt omkring organerne og prædiabetes. Løsningen kan være at erstatte de sukkerholdige fødevarer med alternativer uden tilsat sukker eller ved at anvende sukkererstatning i sin madlavning og bagværk. På den måde kan man skære kraftigt ned på sit indtag af raffineret sukker og alligevel få noget til den søde tand, hvad enten man er overvægtig eller evt. diabetiker.

ISIS producerer en lang række sukkererstatninger, der indeholder mellem 67 og 99 % færre kalorier end sukker. Samtidig kan man i de fleste tilfælde anvende en mindre mængde, fordi produkterne søder mere end almindeligt sukker. Sukkerindholdet i drikke, kager, desserter og grød kan på den måde reduceres kraftigt.

I ISIS-serien findes ISIS Perfect Fit til kager og desserter, ISIS Perfect Strø, som giver den knasende fornemmelse af sukker, men indeholder 75 % færre kalorier, ISIS Perfect Sød, som er den perfekte smagsgiver til marmelader, desserter og drikke og ISIS Perfect Sødetabs til kaffen. ISIS forhandles bl.a.hos Kvickly, SuperBrugsen, Føtex, Bilka, Løvbjerg og SuperBest.

Læs mere på www.isis.dk

Foto: PR-Foto, ISIS.

41

Ny basispleje serie fra A-Derma på apotekerne A-Derma har en unik position i Danmark via serien Exomega, der er førende indenfor pleje af eksemhud. A-Derma har imidlertid også en serie milde og effektive kvalitetsprodukter til den daglige pleje og til hele familien. A-Derma Basispleje er baseret på havremælk, der har været kendt siden oldtiden for sine plejende og blødgørende egenskaber. Den udvalgte Rhealba havre virker særligt irritationsdæmpende og beroligende. Produkterne indeholder så få ingredienser som muligt og tåles derfor også af sart hud.

A-Derma serien indeholder to vaskeprodukter og tre plejeprodukter. Der findes således en fast vaskebar, som er sæbefri og har en pH-værdi tæt på hudens. Vaskegelen er en flydende sæbefri vaskegel, der vasker huden ren uden at udtørre eller påvirke den hydrolipide film. Vaskegelen kan anvendes til såvel ansigt som krop.

Plejeprodukterne er hhv. en creme til ansigt og krop, der blødgører og nærer huden med langvarig effekt, en håndcreme, der er særligt god til tørre og sprukne hænder samt som det nyeste skud på stammen en læbecreme, der danner en langvarigt virkende, beskyttende film og genskaber læbernes naturlige blødhed og smidighed. Alle produkter er uden parfume og parabener. Alle produkterne kan købes på apoteket.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-Foto, Tork/SCA.

Foto: PR-Foto, Apotekernes A.m.b.a.

Undgå at blive smittet og forkølet Når forkølelse og influenza raser omkring os, er det altafgørende at have en god håndhygiejne for at undgå at blive syg. Men man kan selv reducere risikoen for infektion. ”Vask hænderne grundigt med sæbe og lunkent vand, og tør dem grundigt med et papirhåndklæde. Det tager mindst 20 sekunder at vaske hænder grundigt − og mange af os bruger kun et par sekunder. Og glem ikke at vaske dine tommelfingre og håndled,” siger Sascha Storm Siwmark hos Tork, som ejes af SCA. Fugtige hænder spreder betydeligt flere bakterier og vira end tørre hænder. De fleste arbejdspladser, skoler og daginstitutioner bruger papirhåndklæder eller varmluftblæsere i stedet for frottéhåndklæder. Det reducerer spredningen af infektion betydeligt. Bakterier og vira elsker fugtige miljøer og trives på våde hænder. Derfor er det meget vigtigt at tørre hænderne helt − helst med et papirhåndklæde, der skal smides væk efter brug.

Der findes mere end 200 vira, der giver forkølelse og influenza. Forkølelses- og influenzavira spredes hurtigt, når nogen hoster, nyser eller kommer i kontakt med smittede personer eller inficerede ting. Derfor er det meget vigtigt ikke at nyse ned i hånden. I stedet kan man bøje armen og nyse ned i albuen eller − endnu bedre − ned i et lommetørklæde og derefter vaske hænder, så man undgår at sprede infektionen. Husk også at holde hænderne væk fra ansigtet. Det er nemt for vira at få adgang til kroppen via øjne, næse og mund. Vira dør ret hurtigt uden for kroppen, men kan overleve på overflader som dørhåndtag, tastaturer, kontakter, vandhaner og elevatorknapper i op til 72 timer.

Læs mere på www.tork.dk

Kæmpe udvalg i kvalitetsparykker Ekspert i speciallavede løsninger Forhandlere i hele landet - også på Sjælland. Besøg bl.a. vores forhandler i Charlottenlund; La Vida Nabila.

Læs meget mere om os på

www.parykker.dk 98 10 32 11

Budolfi Plads 9 • 9000 Aalborg • 98 10 32 11

42

tema

Ny forskning i arvelig brystkræft giver håb MR-scanning er et nyt forskningstilbud i Danmark, der retter sig mod den brystkræft, som i 5-10 procents tilfælde er arvelig. Et andet projekt er at finde flere kræftfdisponerende gener, end dem vi kender i forvejen.

Hvis det sker, kan der tilbydes gen-test til de kvinder, som er ud af familie, hvor andre familiemedlemmer har haft brystkræft. Og hvis forskningen lykkes, er der håb om, at ny og banebrydende medicin kan udvikles.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Det er en proces over måske mange år, for vi er stadig kun på det håbefulde begynderstadie.”

Ekspert i genetik og arvelige kræftsygdomme, professor AnneMarie Gerdes, vil på ingen måde indgyde falske forhåbninger til de mellem 5 og 10 procent danskere, der genetisk er disponeret for brystkræft. Hvis man er genetisk disponeret, kan ens risiko

Få en risiko vurdering Den nuværende viden har betydet, at man i dag kan få en såkaldt genetisk rådgivning. Her får man hjælp til at udarbejde et slægtsskema, hvor alle syge og raske slægtninge bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af denne vurdering skønner lægen, om man kan have en øget risiko for brystkræft og eventuelt tilbydes en genetisk analyse – altså en gentest. Genetisk analyse består i en undersøgelse af en blodprøve fra én i familien, som har eller har haft sygdommen.

for brystkræft være helt op til 80 %, men denne risiko er fordelt over hele livet.

MR-scanning Professor Anne-Marie Gerdes fremhæver dog et af de nyere tiltag indenfor forskningen, den såkaldte MR-scanning, som er et eksempel på en målrettet indsats over for grupper af personer med forhøjet risiko for brystkræft: ”MR-scanning er et godt tilbud til personer, som har en meget høj risiko for at få brystkræft, der samtidig ofte påvises i en ung alder. Selvom MR-scanning ikke kan forebygge brystkræft, så giver den bedre muligheder for at påvise brystkræft på et tidligt stadie. Og herved øges chancerne for overlevelse ganske betragteligt,” siger Anne-Marie Gerdes, men tilføjer samtidig: ”Det hører dog også med, at den nye metode med MR-scanning kan have ulemper, fordi man nogle gange vil se noget, som viser sig at være ganske harmløse celle-forandringer. Derfor har vi valgt, at den nye scanning indtil videre kun tilbydes dem, der allerede har vist sig at være gen-bærere. Og inden forløbet får de en grundig information – både om fordele og ulemper ved at deltage i projektet.”

ThevoVital

NYHED!

- madrassen udviklet specielt til demente Giver bedre søvnkvalitet, mere overskud i dagtimerne - og en større grad af samarbejde i daglige aktiviteter.

Ring for demo...

Purepassion er specialister i erotiske hjælpemidler til sygdomsramte, handicappede og alle, der vil have kvalitets sexlegetøj, der er nemt at betjene.

Purepassion vi gør (sex)livet nemmere for dig!

Besøg os på www.purepassion.dk

meyland·smith mobility and more

Meyland-Smith A/S · Industrivej 27 · DK-9830 Taars Tlf.: +45 98 96 19 85 · Fax.: +45 98 96 19 86 · www.meyland-smith.dk

tema

Foto: Privatfoto.

”Når det gælder arvelig brystkræft, taler vi om alle aldersgrupper. Dog er det oftere yngre kvinder, som sjældent er over 60 år, men tværtimod helt ned til de 30 år. Det kan være meget hårdt at få brystkræft i en ung alder, hvor man typisk har små børn.

Og hos en ung patient med arvelig brystkræft kan overlevelsen i nogle situationer være dårligere, fordi brystkræften her er mere aggressiv.”

”MR-scanning er et godt tilbud til personer, som har en meget høj risiko for at få brystkræft, der samtidig ofte påvises i en ung alder. Selvom MR-scanning ikke kan forebygge brystkræft, så giver den bedre muligheder for at påvise brystkræft på et tidligt stadie,” siger ekspert i genetik og arvelige kræftsygdomme, professor Anne-Marie Gerdes.

På udkig efter nye gener ”En anden del af forskningen omhandler projekter, hvis formål er at finde flere gener, end dem vi kender i forvejen, for så kan vi forhåbentlig tilbyde gen-test til de familiemedlemmer, som måtte være interesseret. På den måde vil gen-testen kunne frikende personer i familien for at have forhøjet kræftrisiko. Det er en dejlig og vigtig besked at kunne give,” fortsætter Anne-Marie Gerdes.

Beskeden er så meget vigtigere, fordi statistikken taler sit tydelige sprog:

Rådgivning om arvelig brystkræft Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis et af følgende eksempler passer på ens situation: • Der er to eller flere tilfælde af brystkræft før 50-års alderen hos ens mor, søstre eller døtre (førstegrads slægtninge).

• Der er tre tilfælde af brystkræft hos førstegradsslægtninge, hvor mindst én af disse blev syg før 50-års alderen.

• Der er to eller flere tilfælde af brystkræft hos andengradsslægtninge gennem ens far eller bror - det vil sige ens farmor, fastre eller ens brors døtre.

• Man har et nært familiemedlem med brystkræft før 40-års alderen.

• Man har et familiemedlem, der har haft kræft i begge bryster.

• Der er en mand med brystkræft i familien.

• Man har et familiemedlem, der har haft både bryst- og æggestokkræft.

• Der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene eller æggelederne i familien.

• Der er i familien påvist en genmutation i BRCA1 eller BRCA2 eller andre tilsvarende gener.

FRIDA DAVIDSENS EFTF. v/ Elisabeth Simonsen

Nørre Farimagsgade 17, 1364 København K www.fridadavidsenseftf.dk - www.cancervideo.dk Tlf. 33 13 03 72 Åbningstider: 9-16. Torsdag 9-17. Lørdag lukket. Aftalt venligst tid.

Fortidens diskretion afløst af mod, følelser, åbenhed, oplevelse.

I 1937 så et parykatelier dagens lys i en entré på 1. sal i Ny Kongensgade.

Det var Elfrida Davidsen, som fik en god idé, der lykkedes. Få år senere flyttede det lille firma til Nr. Farimagsgade 17 i diskrete omgivelser på 1. sal.

Snart var der 10 medarbejdere, hvis opgave det var at fremstille det fineste hårarbejde til kunder, såvel børn som voksne, der af helt eller delvis ukendte årsager havde tabt håret. Frida Davidsen havde faktisk kunder fra hele landet og nød stor respekt for sin kunnen.

Disse kunder var som regel trofaste i mange mange år på trods af, at det kunne være besværligt at komme til København. I 1964 solgte Frida Davidsen parykatelieret til Preben Kaas, som formentlig havde planer om at tilføre virksomheden kunder med tilknytning til teatret.

15. maj 1971 afhænder Preben Kaas atelieret til familien Simonsen, og var det nu muligt for en frisørmester og anæstesisygeplejerske at føre et lidt skrantende firma videre? Ja – ikke mindst takket være en mangeårig medarbejder, der loyalt og tålmodigt lærte os at bruge Frida Davidsens viden og kunnen, og i høj grad er medvirkende årsag til den parykkunst firmaet står for og udøver i dag.

Vi undrer os til stadighed over den mængde mod, styrke og

humør kunderne udviser. Vi har det ofte muntert i samvær med kunderne, men glemmer aldrig, at det at miste håret midlertidigt eller varigt uanset årsag, er mere eller mindre en rystende oplevelse og ganske krævende at forholde sig nøgternt og fornuftigt til.

For nyligt sagde en kunde følgende: ”Det er værre at tænke på, end når det sker.”

De fleste kunder kommer ind til os - dog har vi ofte den første kontakt på hospitalerne, hvor vi kommer stort set dagligt. Har de ikke mulighed for at komme i butikken, klarer vi opgaven på hospitalerne, og om nødvendigt kører vi på hjemmebesøg.

Oprindelig var alle parykker håndfremstillede i ægte hår med lang leveringstid, men i takt med at flere og flere på grund af medicinsk behandling taber hår ret akut, er fiberparykker blevet de mest anvendte parykker, og ved at bruge det gamle håndværk, kan fiberparykker forandres og tilpasses med særdeles tilfredsstillende resultater. Vi hører ofte at parykken er ”usynlig” set med omverdenens øjne.

Vi tror også på, at ingen parykker er forkerte, de skal blot sidde på det rigtige hoved – deri ligger grunden til succes eller fiasko for såvel bruger som os.

Vores håb for fremtiden er mere forståelse og åbenhed overfor midlertidigt eller varigt hårtab uanset årsag.

43

tema

44

Natarbejde kan måske give brystkræft – og erstatning Siden slutningen af oktober 2007 har Arbejdsskadestyrelsen modtaget mange anmeldelser fra kvinder, der mener, at de har fået brystkræft i forbindelse med natarbejde. Omkring halvdelen af kvinderne fik i 2008 medhold og erstatninger på mellem cirka 100.000 og 800.0000 kroner. Samtidig opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at ramte kvinder fortsætter med at søge erstatning.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Kvinder, der i årevis arbejder sen aften, nat eller tidlig morgen, udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Det medfører, at der i hjernen dannes mindre af hormonet melatonin.

Hormonet beskytter mod kræft, har dyreforsøg vist, og nogle forskere mener, at det også beskytter mod brystkræft hos mennesker. Herunder altså hos de kvinder, der arbejder udenfor normal dagarbejdstid og sover mindre om dagen, end hvis de havde sovet om natten. Og endelig bliver kvindernes naturlige døgnrytme forstyrret. Også disse forhold er under mistanke for at øge risikoen for brystkræft: ”Kræftens Bekæmpelse afventer i øjeblikket resultaterne af flere danske undersøgelser om natarbejde og brystkræft, men allerede nu peger 9 af 12 undersøgelser på en sammenhæng.

Samtidig er det et relativt nyt område, der forskes i – den første undersøgelse kom for kun ti år siden. Fremtidige undersøgelser vil medvirke til at give os en dybere indsigt i sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft,” siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen.

Natarbejde er kommet for at blive Johnni Hansen peger på det faktum, at op mod 20 procent af arbejdsstyrken arbejder aften og nat - og at endnu flere formentlig vil komme til det: ”Det hænger sammen med den stadige forandring i samfundet, hvor der forventes service nærmest døgnet rundt.”

Johnni Hansen så gerne, at det unødvendige natarbejde blev reduceret så meget som muligt. Omvendt erkender han den moderne samfundsudvikling. ”For jeg kan jo godt se pointen i, at det er nødvendigt med personale om natten på eksempelvis hospitaler og plejehjem, hos politiet og brandvæsenet og på store virksomheder, hvor det er for urentabelt at slukke og genstarte strømmen, hvorfor man for eksempel kører tre-holds-skift.”

Foto: Kræftens bekæmpelse.

Danmark er foregangsland WHO vurderede i 2007, at natarbejde sandsynligvis kan medvirke

”Kræftens Bekæmpelse afventer i øjeblikket resultaterne af flere danske undersøgelser om natarbejde og brystkræft, men allerede nu peger 9 af 12 undersøgelser på en sammenhæng,” siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen.

Råd om natarbejde I forhold til natarbejde og brystkræft anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man: • Kun har få nattevagter ad gangen.

• At man ved skiftende arbejdstider ’roterer’ med uret, forstået på den måde at tre-holdskift foregår i rækkefølgen dag, aften, nat.

• At man begrænser den samlede periode med natarbejde.

Andre risici i natsektoren Noget så forskelligt som sygehusarbejde og industriarbejde har det tilfælles, at medarbejderne har risiko for at udvikle brystkræft.

Det er nemlig dokumenteret, at man har en øget risiko for at udvikle brystkræft, hvis man udsættes for ioniserende stråling, for eksempel røntgen. Det samme med stoffet ethylenoxid, som især bruges til sterilisation af medicinsk udstyr på hospitaler.

Men stoffet bruges også i den kemiske industri. Der er en svag mistanke om, at opløsningsmidler, som bruges mange steder i industrien, kan øge risikoen for brystkræft. Her forskes der også stadig.

til brystkræft. På basis heraf har Arbejdsskadestyrelsen i Danmark åbnet mulighed for, at kvinder med brystkræft og natarbejde mindst én gang om ugen i mindst 20 år kan få anerkendt sygdommen som arbejdsskade. Omkring halvdelen af kvinderne, der har anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, har fået erstatninger på mellem cirka 100.000 og 800.000 kroner.

Johnni Hansen uddyber: ”Danmark er i øjeblikket det eneste land i hele verden, hvor der er muligt at få anerkendt brystkræft efter natarbejde som en arbejdsskade – og ikke mindst få udbetalt erstatninger. Det skyldes, at vi i Danmark heldigvis har en relativ liberal lovgivning på dette område. Dokumentationen skal ikke nødvendigvis være 100 procent klar. Eller sagt med andre ord: I Danmark lader vi i højere grad tvivlen komme skadelidte til gode. Og det er stik modsat udlandet, hvor der kræves håndfaste beviser.”

Bliv ved med at anmelde Alligevel venter Johnni Hansen ikke en stigning i anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen lige med det første: ”Der finder en stagnation sted i øjeblikket, og det skyldes formentlig, at kriteriet for erstatning er, at man i mindst 20 år har haft natarbejde mindst én gang om ugen. Og der er i øjeblikket ikke ret mange kvinder, der har haft natarbejde i så mange år.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler dog alligevel kvinder med brystkræft og mindre end 20 års natarbejde at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen. Det kan måske senere vise sig, at mindre en 20 års natarbejde også øger risikoen for brystkræft.

45

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

46 Som kræftpatient gælder det om at finde de små og større lyspunkter, der gør dagligdagen lidt lettere at leve.

Både sygdommen og dens behandlingsformer - kemoterapi og stråler - bringer nemlig kroppen ud af balance. Her er tre kvalitetsprodukter, der kan hjælpe med at genskabe den naturlige balance i din mund, mave og hud.

Hvad kan du selv gøre, når kroppen er ude af balance?

TIL AT 1 HJÆLP HOLDE MAVEN

TIL AT 2 HJÆLP BEVARE EN SMIDIG HUD

Decubal er en serie milde og nærende cremer, der er skabt til daglig og hyppig brug. Cremerne trænger hurtigt ind og tilfører huden fugt og lindring - også når huden er tør, irriteret eller beskadiget. Alle Decubals produkter er uden parfume, farvestoffer og parabener. Decubal fås også som økologiske cremer. www.decubal.dk

I BALANCE

Lactocare Daily opretholder den gode balance i tarmfloraen, så du kan udnytte alle næringsstofferne i kosten. Daily er også med til at give dig en velfungerende mave hver dag. Daily er sammensat af 7 forskellige mælkesyrebakterier, som hver især har en styrkende effekt på tarmfloraen. Ta’ en om dagen. Kapslen kan synkes hel med et glas vand eller drysses ud på maden. www.lactocare.dk

TIL AT 3 HJÆLP HOLDE MUNDEN SUND

XERODENT, DECUBAL OG LACTOCARE FÅS I HÅNDKØB PÅ DIT LOKALE APOTEK

Kemoterapi og stråler giver mundtørhed og dermed synke-, tygge- og talebesvær.

Ofte smager maden også anderledes.

Over ½ million danskere lider af tør mund uden at vide det! Xerodent er en sukkerfri sugetablet, som stimulerer din naturlige spytproduktion. Xerodent fås med appelsineller lakridssmag. www.xerodent.dk

profil

47

Ubehag ved kræftbehandling kan mindskes Som kræftpatient gælder det om at finde de små og større lyspunkter, der gør dagligdagen lidt lettere at leve.

Både sygdommen og dens behandlingsformer - kemoterapi og stråler - bringer nemlig kroppen ud af balance.

Men der kan være hjælp at hente, som kan være med til at genskabe den naturlige balance i mund, mave og hud.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mundtørhed er et meget almindeligt problem, som mange kræftpatienter oplever. Ofte er mundtørhed et overset problem, som kan være meget generende i hverdagen og fx give problemer i forhold til, hvad man kan spise. Faktisk kan også mennesker, der ikke er i kræftbehandling, lide af mundtørhed – uden at være klar over det. Således lider omkring 10 % af befolkningen af mundtørhed uden bestemt årsag.

Sygdomme og lægemidler giver mundtørhed Mange sygdomme medfører i sig selv mundtørhed, som fx diabetes og visse gigtlidelser. Derudover er mundtørhed en bivirkning ved en stor gruppe på omkring 300 lægemidler som antihistaminer, antiparkinsonmidler, sedativer, diabetes-, blodtryksregulerende midler, vanddrivende og antidepressiv medicin samt kombinationen af flere slags medicin. Endelig er mundtørhed ved strålebehandling i hoved- og halsområdet samt kemoterapi generelt forekommende.

Mundtørhed kan give besvær med at synke, tygge og tale samt give huller i tænderne, irriterede slimhinder ved krydret mad og anderledes smagsoplevelser. Spyt er således en af vores vitale forsvarsmekanismer. Spyt skyller tænder og slimhinder, beskytter mod karies og dårlig ånde, hæmmer bakterier og gør det lettere at tale, spise, synke og smage. Derfor kan det give mange problemer, hvis man mangler spyt og er tør i munden.

Man kan dog selv gøre noget for at få en bedre spytsekretion fx ved anvende sugetabletter som Xerodent, der er en sukkerfri sugetablet med smag af appelsin eller lakrids og som stimulerer den naturlige spytproduktion. Det giver sundere tænder og i tilgift en frisk smag i munden. Xerodent indeholder ikke sukker.

eller sygeplejersken på afdelingen, hvis man undervejs i kemobehandling får ubehag i maven.

Den urolige mave kan have gavn af tilførsel af mælkesyrebakterier som fx findes i Lactocare Daily, der understøtter mavens naturlige balance ved gener som ubehag, luft i maven, oppustethed og træg mave. Mælkesyrebakterierne understøtter den naturlige balance i tarmfloraen. Det medvirker til at den normale tarmfunktion opretholdes.

Udtørring af huden mindre kendt gene Medicinsk kræftbehandling har mange almindeligt kendte bivirkninger, som fx midlertidigt hårtab. Mindre kendt er det, at man kan opleve udtørring af huden eller få hududslæt. Det er derfor en god idé hyppigt at bruge fugtighedscreme uden parfume. På hospitaler, i hjemmeplejen og på hudklinikker anvendes i høj grad cremer uden parfume som fx Decubal, som er blandt de største hudplejeprodukter i Skandinavien inden for hudpleje til tør og sensibel hud. Decubal anbefales til daglig pleje af hele kroppen og kan bruges af mænd, kvinder og børn. Da Decubal er irritationstestet, uparfumeret og har en dokumenteret effekt, anvendes cremerne også mod problemhud af professionelle inden for hudpleje. Cremen er let at arbejde ind i huden og er helt lugtfri.

Bivirkninger ved kemoterapi I Region Sjællands pjece med patientinformation om ’Medicinsk kræftbehandling’ får patienter generel information om bl.a. bivirkninger ved kemoterapi. Der nævnes fx: • Hårtab.

• Tørre slimhinder.

• Mundbetændelse. God mundhygiejne kan for det meste forhindre dette.

• Udtørring af hud eller hududslæt. Brug hyppigt fugtighedscreme uden parfume.

• Hovedpine.

• Kvalme. Du vil forebyggende få udleveret kvalmestillende medicin samt vejledning herom.

• Smagsforstyrrelser.

• Irriteret maveslimhinde.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kemoterapi og strålebehandling generer maveslimhinder Kemoterapi påvirker hele kroppen. Det kan give gener i maveregionen, som fx løs mave, luftdannelse og rumlen i maven. Der er dog forskel på kemoterapi, og det er ikke alle slags, der påvirker mave-tarmsystemet. Men det er en god idé at tale med lægen

Kemoterapi efter brystkræft giver midlertidigt hårtab. Men kemo kan også resultere i gener i maven samt hududslæt eller udtørret hud. Man kan dog selv gøre meget for at afhjælpe generne.

48

tema

Nervøsitet for brystkræft kan være velbegrundet Stadig flere danske kvinder rammes af brystkræft, og selv om der forskes grundigt, så står eksperterne stadigt undrende. For hvor det umiddelbart forekommer forståeligt, at usund levevis straffes med en alvorlig sygdom, kan man samtidig konstatere, at ikke-selvforskyldte fakta som barnløshed, hyppig menstruation, sen overgangsalder og brug af p-piller også øger risikoen for brystkræft. Samtidig ser stress ud til at være en gavnlig faktor imod brystkræft. Forvirret...?

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Listen over faktorer, som udløser den frygtede brystkræft, er nærmest uendelig. Men den er ikke umiddelbart forståelig. Det må stribevis af anerkendte forskere konstatere efter mangeårige studier af det stigende problem.

Vi har nærlæst adskillige rapporter og afhandlinger fra de fremmeste forskere på området – både herhjemme og i udlandet. Og det foreløbige svar siger på ingen måde, at fornuftig adfærd omkring sit helbred er en redningsplanke. Og så er det, at tanken falder på russisk roulette – tilfældighedernes spil. Intet er åbenbart helligt, når brystkræften ønsker at slå til.

Og når den slår til, er der rent biologisk mange gode argumenter for at finde årsagen. Problemet er bare, at det stik modsatte også er tilfældet.

Som udgangspunkt hedder nøgleordet østrogen, for videnskaben ved, at den samlede mængde af østrogen, som en kvinde er udsat for i løbet af sit liv, har betydning for hendes risiko for at

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

udvikle brystkræft. Jo mere østrogen, jo højere risiko. Biologisk mærkeligt eftersom østrogen er helt nødvendigt for, at kroppen kan fungere. Men flere forskellige faktorer kan påvirke østrogenniveauet i blodet på en negativ måde og kan ende med brystkræft. Også hos kvinder, der elles lever sundt og efter forskrifterne, men som for eksempel samtidig er ramt af enten barnløshed, hyppig menstruation eller sen overgangsalder.

Det notorisk farlige Forskerne har for længst slået fast, at brystkræft er væsentligt hyppigere forekommende i den vestlige verden end i Asien og Afrika. Og det har først og fremmest noget med livsstil at gøre, selvom det er dokumenteret, at udviklingen af brystkræft skyldes et samspil mellem flere faktorer – faktorer der også har med arv og miljø at gøre. Hvor arven er genetisk bestemt, hænger livsstilen sammen med, hvor i verden man bor. Og i det spil er den vestlige verden taberen.

Blandt andet fordi kvinder her har et stadig mere afslappet forhold til alkohol. Kvinder, der drikker alkohol, har en øget risiko for brystkræft sammenlignet med kvinder, der ikke drikker. Alko-

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR...

TØRKLÆDER & HATTE Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til en uforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Ea Rosenmejer Hair Hovedvejen 158, 1. sal, nr. 9 DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

www.earosenmejer.dk

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

Alkohol øger risikoen for at udvikle brystkræft af flere grunde.

Ved indtagelse øges niveauet af østrogen i blodet, hvilket i sig selv øger risikoen, men alkohol er også klassificeret som et kræftfremkaldende stof.

hol øger risikoen af flere grunde. Ved indtagelse øges niveauet af østrogen i blodet, samtidig med at alkohol i sig selv er klassificeret som et kræftfremkaldende stof.

Overvægt – selv i lettere grad – øger også risikoen for brystkræft. Fedt, der sidder på maven, er mest skadeligt. Forklaringen kan være, at østrogen dannes i fedtvæv – og altså særligt i det fedt, som sidder på maven. Det eneste råd for at imødegå denne fedme er fysisk aktivitet – igen, igen, igen.

struation, øger risikoen for at få brystkræft. At den hænger sammen med antallet af menstruationer, som en kvinde får i løbet af sit liv: Jo flere menstruationer, jo større risiko. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalderen, desto større er risikoen for at få brystkræft. Videnskaben forklarer det med, at der under hver menstruationscyklus sker en øget dannelse af østrogen. Og det medvirker til, at normale celler i brystet kan risikere at blive omdannet til kræftceller. Og som et ekstra rids i såret også hos mange kvinder, der ikke har været gravide – måske fordi det ikke biologisk har været muligt.

Men fordelen ved graviditet er, at brystet først bliver helt færdigmodnet og modstandsdygtigt, når graviditeten er et faktum, og der fremadrettet venter amninger. Amning er nemlig god til at forebygge brystkræft.

Kvinder, der føder deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft, samtidig med at børnefødsler– jo flere, jo bedre – sænker risikoen for brystkræft. Brug af hormontilskud efter overgangsalderen øger i øvrigt også risikoen for at få brystkræft.

Hvorfor ikke...?

Omvendt er der ikke videnskabeligt belæg for, at vore dages meget omtalte stress-problemer, depressioner eller psykiske traumer øger risikoen for brystkræft. Nærmest tværtimod. En undersøgelse med deltagelse af knap 7.000 danske kvinder, viste, at de undersøgte kvinder, der oplevede et højt stressniveau, rent faktisk havde lavere risiko for at få brystkræft end kvinder, som oplevede at have lavt stressniveau. Lægernes forklaring – det er stadig kun en teori – er, at stress kan påvirke, hvor meget østrogen kroppen producerer. I stresssituationer er produktionen lav, hvorfor risikoen for brystkræft bliver mindre.

Hvorfor nu det?

Videnskaben har fundet frem til, at noget så naturligt som men-

Ring

40 60 20 10

Er du træt af at være ryger?

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?

Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg : 40 60 20 10 Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Startsæt fra 379,-

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. De er ikke omfattet af rygeloven

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad flere hundrede kunder udtaler på nettet om vores kvalitet og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: h@ppy.dk

49

50

tema

Healingsmassage Grundkursus 16. - 20. november eller 15. - 19. februar Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Basic Choice briks

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.

5 års garanti på stel.

Kun 1050,- inkl. moms Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr.

Ring efter brochure: 36 46 08 46 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Brystkræft er stadig en uløst gåde Hvert år får omkring 4.000 kvinder i Danmark konstateret brystkræft – og tallet er stigende. Men selvom om1.200 hvert år dør af sygdommen, er der også flere og flere, der overlever. Alligevel må knuden i brystet give anledning til en klump i halsen hos de, der rammes – for indtil videre er det ikke muligt at forebygge brystkræft. Simpelthen fordi årsagerne til den alvorlige sygdom ikke kendes præcist.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt danske kvinder.

Den er en udløber af en ondartet knude i brystvævet - en knude, der opstår ved, at en celle i brystet forandres og derefter spreder sig i brystvævet.

Selvom stadig flere bliver helbredt for brystkræft, er der også mange, der dør af sygdommen. I øjeblikket omkring 1.200 om året. Samtidig er antallet af brystkræfttilfælde i vækst. Og her bliver virkeligheden for alvor nedslående. For trods mange års forskning, er det endnu ikke lykkes at komme frem til at forebygge brystkræft. Forskerne kender simpelthen ikke præcist årsagerne til den alvorlige sygdom. Ældre kvinder er værst ramt I øjeblikket er antallet af brystkræft diagnosticerede omkring 4.000 om året – deraf også ganske få mænd. Og tallet er i stigning. 4.000 svarer til, at én ud af ni kvinder får brystkræft i løbet af deres liv. Sygdommen kan opstå i alle aldersgrupper, men som det ser ud nu, stiger risikoen med alderen. Således findes 75 procent af tilfældene hos kvinder over 50 år.

Tilbuddet til denne store gruppe er i øjeblikket mammografi.

Det er en ultralydsundersøgelse, der bruges til at lokalisere en eventuel knude i brystet. Hvis den findes, kan en vævsprøve herefter vise, om knuden er god- eller ondartet.

Hvis knuden er ondartet, er der tale om brystkræft. Hvis det sker, undersøges det, hvor udbredt sygdommen er i kroppen. Derefter bestemmer lægerne sig for den mest effektive behandling i det enkelte tilfælde.

En brystkræft-behandling er ofte en kombination af operation og efterbehandling i form af stråler – og i nogle tilfælde også medicin. Medicin kan være nødvendig, fordi den formår at gøre kræftknuden så lille, at den kan bortopereres.

Ved en operation kan der både være tale om at fjerne dele af brystet – eller hele brystet. Erfaringen viser, at jo mindre knuden er, jo mindre nødvendigt er det at fjerne hele brystet.

De forskes intenst Skræddersyet behandling vil i fremtiden sikre, at hver enkelt patient med brystkræft får den bedste behandling. Allerede i dag inddeles brystkræft i flere store undergrupper, og en analyse af brystkræftsvulsten kan angive, hvilken behandling der vil være den bedste.

Undergrupperne kan ikke genkendes ved blot at se kræftcellerne i mikroskopet, men kræver en analyse af cellernes molekylære egenskaber. En af undergrupperne er den

tema

isabelfriis Foto: Privatfoto.

Tidligere supervisor hos Tidligere supervisor House ofhos Waldorf Aps House of vedWaldorf KirstenAps & Finn Waldorf ved Kirsten & Finn Waldorf

Ekspert i alle de nye påsætnings metoder.

Dit nye hår sidder fast som dit eget naturlige hår.

Du kan både sove og dyrke alle former for aktiviteter med dit nye Hår.

Parykker/ContaktSkin -Toupeer/Hair for Life Hair Integration - Hair Extensions 100% Ægte Hår

Torsten Nielsen er associate professor og klinisk forsker på Vancouver General Hospital og ved British Columbia Cancer Agency. Derudover har han et imponerende cv og en informativ hjemmeside. Læs selv på http://members.shaw.ca/tonielsen/. Det danskklingende navn stammer fra Torsten Nielsens farfar, men han er ikke selv dansktalende.

Bemærk: Har du en rekvisition fra kommune eller hospital modtager vi også gerne den.

Oftest dækker tilskuddet uden egen betaling.

såkaldte basal-lignende brystkræft, som blev opdaget via genetiske analyser.

Den canadiske forsker og læge med det danskklingende navn, Torsten Nielsen fra University of British Columbia i Vancouver, Canada, har på den baggrund, sammen med en række kolleger, udviklet en test, som billigt og enkelt kan bruges til at identificere basal-lignende kræftsvulster fra brystkræftpatienter. Og Torsten Nielsen er ikke i tvivl om, at udviklingen i netop de molekylære teknikker, i fremtiden vil skabe landvindinger indenfor behandlingen af brystkræft:

smallegade 24 • dk-2000 frederiksberg copenhagen. phone: +45 60130202 info@isabelfriis.dk • www.isabelfriis.dk

Lyse udsigter ”At vi kan inddele brystkræft i fire overordnede undergrupper, og at vi har behandlinger specifikt rettet mod de tre, skyldes nye molekylære teknikker. Og vi vil helt sikkert kunne underinddele brystkræft endnu mere, efterhånden som teknikkerne i laboratoriet udvikles. Det startede for 10 år siden, hvor vi for første gang kunne måle udtrykket af tusindvis af gener. I dag har vi maskiner, hvormed forskere kan gennemgå alle genetiske mutationer i en svulst. De er allerede et vigtigt hjælpemiddel for at forstå kræftens svagheder, og takket være den hurtige teknologiske udvikling vil de snart nå ned i en pris, hvor det er en reel mulighed for hospitalernes laboratorier at bruge dem,” siger Torsten Nielsen.

Årsager til brystkræft Årsagen er oftest ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft, så som arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol og overvægt.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Ring på 60130202 aftal tid for en konsultation eller få tilsendt gratis Brochure materiale...

Expert i alle de nye påsætnings metoder. Dit nye hår sidder fast som dit eget naturlige hår. Du kan både sove og dyrke alle former for aktiviteter med dit nye Hår. · Parykker/ContaktSkin -Toupeer/Hair for life · Hair integration - Hair extensions · 100% Ægte Hår Bemærk: Har du en rekvisition fra kommune eller hospital modtager vi også gerne den. Oftest dækker tilskuddet uden egen betaling.

Ring på 6013 0202 aftal tid for en konsultation eller få tilsendt gratis Brochure materiale.

smallegade 24 • dk-2000 frederiksberg copenhagen. phone: +45 60130202 info@isabelfriis.dk • www.isabelfriis.dk

51

52

tema

Én læges kamp mod kræften Brystkræft er i dag den næstmest udbredte kræftform blandt kvinder i Indien. Et stadig mere stresset liv, vestlige uvaner som alkohol og cigaretter samt sene børnefødsler truer dog med i løbet af de næste fire år at gøre den til den mest dødelige. I den nordlige del af landet kæmper en enlig kvinde for at stoppe denne tendens og gøre de fattige opmærksomme på de muligheder, de har, når kræften rammer.

• Tekst og foto: Af Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Indien: Dr. Bhawna Sirohi var chokeret, da hun på en tur til den indiske delstat Punjab stod overfor en mand, der ikke længere ville have sin kone, efter hun fik konstateret brystkræft. ”Det er billigere for mig at få en ny kone”, sagde han, da diagnosen blev givet. Chokket gik dog snart over i harme, og i løbet af få måneder havde Dr. Sirohi fået stablet New India Cancer Charity Initiative (NICCI) på benene og sat gang i månedlige testdage forskellige steder i det nordlige Indiens landområder.

Kom hjem til et nyt land Efter 12 år i England som kræftspecialist på The Royal Marsden og Chelsea and Westminster Hospital var det lidt af et kulturchok for Dr. Sirohi at komme tilbage til Indien. Ikke alene havde landet forandret sig enormt i de år, hun havde været væk, hospitalskulturen var også helt anderledes og nu fremmed for hende.

Alligevel måtte hun blive, erkendte hun efter et par år, for der var så meget at gøre for landets fattige. ”Jeg vidste ret hurtigt, at jeg blev nødt til at gøre noget for mit land. Men der er så mange problemer her, så hvor skulle jeg starte? Mødet med manden i Punjab gjorde det dog klart for mig, at kræft og kvinder er områder, der er misforstået og ikke gives megen opmærksomhed. Derfor er det blandt andet det, jeg har valgt at kaste mig over.”

Fodsoldater skal kæmpe mod kræften Mændene bliver dog ikke udelukket af den grund. For i løbet af

Indien Indien dækker et areal på små tre millioner km2 og er hjem til 1,2 milliard mennesker. Der er enorme forskelle mellem rige og fattige, og dette ses ikke mindst i den finansielle hovedstad Mumbai og hovedstaden Delhi. Gennemsnitsindkomsten er 18.500 kroner, men op mod 55 procent af befolkningen lever på mindre end to dollar om dagen. 39 procent er analfabeter, men Indien kan bryste sig af at være verdens største demokrati.

Ved sidste valg i 2009 stemte 714 millioner vælgere.

Brystproteser i Skive Nu kan du købe protese lingeri på nettet www.femiletinshop.dk • Protese lingeri • Badetøj • Delproteser • Brystvorter • Brystproteser • Tørklæder

Lovgivningen giver dig frit valg til valg af leverandør.

Ingen ekstra betaling - vi matcher kommunens priser.

Vi har åbent alle hverdage med/uden tidsbestilling.

adeLgade 18 . 7800 skiVe . tLf. 97 52 04 07

Dr. Bhawna Sirohi er uddannet i Indien, men har i 12 år arbejdet i London, England, som kræftspecialist. For et par år siden besluttede hun sig for at tage tilbage til hjemlandet, og snart efter fulgte ideen om at starte New India Cancer Charity Initiative – NICCI. Det var efter et møde med et ægtepar i Punjab, at behovet for hjælp på flere fronter viste sig for hende, og siden er al fritid og penge gået til at hjælpe ude omkring på landet i det nordlige Indien.

den ene weekend, hun indtil nu hver måned har brugt et eller andet sted i Delhis opland, er kræftundersøgelser åbne for både mænd og kvinder. Dog har hun på grund af landets enorme størrelse i fremtiden valgt at koncentrere sine kræfter omkring hjemegnen, delstaten Uttar Pradesh, der ligger et par timers kørsel fra hovedstaden. Her har hun familie, der kan hjælpe med arbejdet, der venter, og her har hun fået 42 landsbyer og deres sundhedspersonale interesseret i at prøve kræfter med kræften. ”Jeg kan allerede nu se, at jeg får travlt. Jeg arbejder jo fuldtids på et privathospital ved siden af, men det her er mit hjertebarn.

Derfor var det også dejligt, at 250 sundhedsassistenter i 42 landsbyer udenfor Meerut, hvor jeg selv er født, sagde ja til at hjælpe mig. Vi starter om få uger med træning, for de skal vide, hvilke faresignaler de skal se efter.”

Valget af assistenterne som fodsoldater er ikke tilfældigt. De arbejder nemlig allerede ude i landsbyerne og har tæt kontakt med beboerne. Igennem denne kan de lettere spørge om de mere personlige spørgsmål, som er nødvendige, for at få viden om deres liv og lave den research, som Dr. Sirohi også ønsker at begynde på.

Uvidenhed skaber angst Først og fremmest er det dog vigtigt at få trænet de 250 sundhedsassistenter, så de kan vise landsbykvinderne, hvordan de kan undersøge sig selv for brystkræft. Testen er let at foretage og i et land som Indien nødvendig, fordi der er for få ressourcer til at sende alt for mange til lægelige undersøgelser. Men på trods af at kvinderne selv kan hjælpe meget, møder Dr. Sirohi modstand, for de er bange for, hvad de finder, forklarer hun. ”Mange kvinder kender ikke deres egne kroppe eller ønsker at vide, hvis de er syge. Sygdom kan betyde økonomisk ruin eller udstødelse af familien.”

Hun fortæller igen om kvinden fra Punjab. Hun havde to børn, og alligevel ville manden smide hende ud. ”Da jeg havde undersøgt hende og fundet hendes ene bryst helt hårdt, spurgte jeg, om hun slet ikke havde talt med nogen om det. Det havde hun – hendes søster. Men hun havde det samme, og eftersom det ikke gjorde ondt, havde ingen af kvinderne reageret eller søgt læge.”

tema

Kvinder i Indien kender ofte ikke deres kroppe ret godt, og derfor går mange ikke til lægen, hvis det ikke gør ondt. Og når man bor tæt og under fattige kår er det ikke let at finde privatliv til at undersøge sig selv for fx brystkræft.

Hurtigt fik Dr. Sirohi fat i søsteren, men her havde kræften spredt sig til hele kroppen. I begge tilfælde nægtede mændene at betale for behandlingen. Kvinderne fandt ikke dette mærkeligt, men med Dr. Sirohis hjælp har den ene nu fået begge bryster fjernet, og den anden får medicin for at holde kræften i ave, så hun kan overleve til hendes børn er blevet ældre.

syd i delstaten Kerala et håb. Her er sundhedspersonalet kommet lagt i kampen mod livmoderhalskræft, fordi de igennem flere år har tjekket kvinderne regelmæssigt og satset stort på sundhed.

At det også kan ske i Delhi eller Uttar Pradesh, er lægen ikke i tvivl om, for det er bare et spørgsmål om viden, siger hun. ”Kvinderne heroppe ved langt mindre om seksuel hygiejne, end de gør mod syd. De fattige har ofte flere partnere, og de vasker

Alt for mændene Historien har tydeligvis gjort et dybt indtryk på lægen. For selv med dybe rødder i den indiske muld, er hun chokeret over, hvordan kvindernes mænd reagerede. Havde det nu været dem selv, siger hun forarget, så ville huset være blevet sat til salg, men ikke for kvinderne. ”Manden til søsteren arbejdede i Golfen og tjente gode penge.

Han tilbød i starten at betale for konens medicin. Men da vi fandt ud af, at kræften ikke var til at helbrede, og vi kun kunne forlænge hendes liv, så trak han tilbuddet tilbage. I dag betaler vi for medicinen, som holder hende i live, men de er stadig gift,” siger hun hovedrystende.

Mens historien om parrene fra Punjab ender her, så starter den først for mange andre. I forbindelse med Dr. Sirohis arbejde vil spørgsmålet om penge og behandling nemlig komme op igen og igen. For at finde ud af hvor lidt eller meget kvinderne har at sige i hverdagen, arbejder hun dog lige nu på et spørgeskema. Det skal både rumme spørgsmål om deres helbred og dagligdag, for kun ved at kende dem, kan hun virkelig hjælpe.

Et enormt arbejde venter Selv om arbejdet lige nu synes uendeligt, så ser Dr. Sirohi mod

Smuk uden hår Vi har tænkt på helheden, så du kun skal tænke på dig …

Christine Headwear giver dig et attraktivt udvalg af smukke, special­ designede tørklæder, hatte, kasketter og turbaner i 100% naturlige og åndbare materialer. Produkterne er gennemtestede og føles meget behagelige at have på.

Brystkræft i Indien Sidste år fandt landets læger i nærheden af 100.000 tilfælde af brystkræft, og det tal stiger med tre procent om året. Der er bred enighed om, at langt flere tilfælde aldrig opdages, og at når det sker, er det ofte i de senere stadier, hvor behandling ikke længere er mulig. Kræft ses hovedsageligt i storbyer som Mumbai, Delhi, Chennai (Madrass), Kolkata og Bangalore, men her ser lægerne til gengæld at mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle kvinder, der lider af kræft, lider af brystkræft.

Alle Christine­produkter er desuden tilskudberettigede.

Se udvalget og find nærmeste forhandler på www.christineheadwear.dk eller kontakt Mediq Danmark for nærmere information.

Mediq Danmark A/S Kornmarksvej 15­19, DK­2605 Brøndby, Tlf. + 45 3637 9130

53

54

tema

Det indiske sundhedssystem Nye private superhospitaler skyder op overalt i Indien for den middel- og overklasse, som landets økonomiske fremgang de sidste to årtier har skabt. For de fattige er der dog kun de offentlige hospitaler og klinikker, og hjælpen her afhænger ofte af patienternes mulighed for at give lægen penge under bordet eller selv sørge for mad og medicin. Mange frivillige og lokale NGO’er arbejder dog på at udbrede viden om sundhed og hjælpe landets millioner af fattige.

sig ikke ordentligt. Ofte sker det med alt tøjet på, fordi de ikke har adgang til private badeværelser. Det skal vi have lavet om på, og kvinderne skal vide, hvad det kan betyde for deres helbred.”

Livmoderhalskraft er stadig den mest udbredte og dødelige form på landet, men i Indiens mange storbyer er billedet anderledes.

Vestlig livsstil fremmer kræften Her bliver brystkræft nemlig stadig mere almindeligt. Det er en mere vestlig livsstil, hvor kvinderne arbejder, får børn senere, ammer i kortere tid og i højere grad ryger og drikker, der er med til at fremme tendensen. Og det er en, der er svær at gøre noget ved, erkender lægen. ”Indiske storbykvinder synes det er cool at ryge – og drikke. Så mange gør det i Delhi – også i min vennekreds. Vores samfund bliver mere og mere vestligt, men med den forandring følger desværre brystkræften. Sygdommen kan kureres, hvis blot den opdages i tide, så derfor skal vi blive bedre til at informere kvinderne om hvordan, de gør det. Det kan ske på mine testdage eller i skoler. ”

må du hjælpe dig selv

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Ly m

fø d

em

?

ys

6 ugers kursus fra 7. november ’11 to pe

re re t?

Miste

? t håret

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Dr. Sironis to-do-liste er lang, arbejdet er krævende og pengene få. Lige nu kommer pengene fra hendes egen og venners lommer, men hvis arbejdet skal lykkes, skal der mere til. Dog vil hun sikre, at fattige i både byerne og på landet får adgang til behandling, hvis kræften rammer dem. Med parret fra Punjab i baghovedet sætter hun derfor ud på endnu en weekendtur og forlader Delhi. De næste to dage venter mellem 200-300 patienter om dagen og en masse ulykke, når diagnosen kræft endnu engang skal stilles.

For at hjælpe andre,

Svaneklinik Br

Det er på klinikker som disse, at indiske kvinder kan blive undersøgt for brystkræft. Mange trækker dog tiden inden diagnosen ud, for lyder meldingen på mulig kræft, så kan det være dyrt for dem at blive kureret.

Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Mangler du energi? Føler du dig udbrændt? Eller har du sygdomsproblematikker, der forhindrer dig i at leve det liv eller udføre det arbejde du ønsker? På dette kursus vil vi lære dig redskaber til at få ny energi og overskud, skabe nye mål og at nå dem. Du vil komme væk fra dagligdagens vanebetingede adfærdsmønstre og få hjælp til at skabe nye positive, livgivende mønstre i stedet. Der indgår redskaber fra energipsykologien, kinesisk filosofi, mindfullness, meditation og meget mere. Du vil tillige lære om bl.a. konfliktløsning, offer- og sygdomsproblematikker, misbrugsmønstre, hjælper-syndromet, samarbejdsproblemer og selvfølgelig hvordan du kommer udover sådanne problemstillinger, så du igen fuldt ud kan fylde din plads som en vigtig brik i andre menneskers liv og udføre arbejde der understøtter helheden - om det er i dit eget liv, på arbejdspladsen eller i samfundet.

Pris 1995,- kr. pr. uge inkl. undervisning, spændende økologisk mad og logi.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

www.lavidanabila.dk Jægersborg Allé 31A, 2920 Charlottenlund DK. T: +45 39 61 54 84 M: +45 27 29 23 90 E: nabila@lavidanabila.dk

DET HANDLER OM HELHEDEN.... La Vida Nabila er et helle for kvinder, der har tabt håret

- enten permanent eller i forbindelse med en kræftsygdom. Nabila Kehlet giver dem lysten til livet tilbage, når hun skaber helhed med paryk, make-up, styling og ansigtsbehandlinger med de lækre produkter fra

PERMANENT MAKE-UP

LæKRE bEHANDLiNgER fRA

La vida nabila tilbyder også permanent make-up af bryn og Eye-liner m.m. Vi laver også permanent make-up i Aalborg.

Basis behanling 550,- kr.

Bryn eller Eye-liner (oppe & nede)

Frugtsyre behanddling 550,- kr.

normal pris 4,700,- kr.

Vi forhandler de lækre produkter fra

OPLYS KODE: RASK og få 50 % på permanent

OPLYS KODE: RASK

make-up af bryn eller Eye-liner (oppe og nede).

og få 20 % på behandlinger.

Girls Night

giRLS NigHT - en rejse i make-up og hårets verden

9:49 pm

Page 1

• Hvordan får jeg håret til at sidde, så det ikke ligner en paryk?

• Hvordan sætter jeg min paryk rigtigt?

• Hvilke accessories kan jeg bruge?

• Hvordan binder jeg mit tørklæde?

• Sover jeg med min paryk?

• Hvorfor skal jeg bruge nathue?

• Hvordan kan jeg lægge make-up så man ikke kan se at jeg ikke har vipper og bryn?

• Hvordan sætter jeg vipper på?

• Permanent make-up....hvad er det?

• Hvad gør jeg ved hud og negle?

• Hvad gør jeg når parforholdet knirker?

• Hvordan bevarer jeg min kvindelighed?

INVITATION

Vi er et Team af profession elle, skel for kræft ramte kvinder!! der ønsker at gøre en forNabila Kehlet er selv parykbruge og hendes egen r og tidligere kræftpatient, historie har ændr noget positivt et hendes arbej !! dsliv til Hun husker selv hvor svært det søge viden om var at vælge paryk - selv tørklæder, make vipper - og det -up, bryn og påsætning af ønsker hun ikke ...derfor har hun andre skal oplev startet “GIRL e S NIGHT”.

Tirsdag d. 8. november Kl. 13.00-16.0 0

La Vida Nabi la, Jærgersbo rg Allé 31A 2920 Charlotten lund Tilmelding på tlf.: 27292390 senest den 4. november GRATIS På kurset udlev eres goodiebag alle deltagere til !!

Foto: Maria Sattrup

Jægersborg Allé 31A, 2920 Charlottenlund, tlf. 39 61 54 84

Budolfi Plads 9 · 9000 Aalborg · Tlf. 9810 3211

8. november kl. 13 til 16.

6. december kl. 13 til 16.

16. november kl. 13 til 16.

14. december kl. 13 til 16.

HUSK TILMELDING

HÅR Og KEMOTERAPi La vida nabila kan i samarbejde med Toftild alternativt hår hjælpe dig igennem et midlertidigt eller varigt hårtab. Vi har forståelse for din situation og engagerer os i din historie, så meget som du selv ønsker. Du kan, til enhver tid, under dit behandlingsforløb bestille en konsultation hos os - og i langt de fleste tilfælde få parykken med hjem samme dag.

I samarbejde med TOFTILD leverer vi parykker til Region Hovedstaden, så kom ind med din rekvisition, så hjælper vi dig!

www.lavidanabila.dk · 9000 Aalborg · Tlf. 9810 3211 Jœgersborg Allé 31A, 2920 Charlottenlund DK Budolfi Plads 9 www.parykker.dk T: +45 39615484 M: +45 27292390 E: nabila@lavidanabila.dk

I Aalborg står Toftild også klar til at hjælpe.

www.lavidanabila.dk Jœgersborg Allé 31A, 2920 Charlottenlund DK T: +45 39615484 M: +45 27292390 E: nabila@lavidanabila.dk

Nyt om helse Det er populært at være vegetar Mange af os spiser mindre kød end tidligere. Det er især de helt unge der udfordrer deres spisevaner. Ifølge formanden for Dansk Vegetarforening Sune Borkfelt er antallet af vegetarer stigende specielt blandt de helt unge. Det udtaler han til Berlingske media.

Når de unge prøver kræfter med en vegansk livsstil, bunder det i etiske overvejelser. Højest vejer hensynet til dyrenes velfærd og hensynet til at undgå at medvirke til, at dyrebrug påvirker klimaet. Vegetarforeningen har på det seneste oplevet en stigning i henvendelser og efterspørgsel på information om at leve vegetarisk.

En analyse udarbejdet af FDB i 2010 viser da også, at knap 4 % af danskerne opfatter sig selv som vegetarer eller veganere, men næsten ingen undgår dog kød fuldstændigt. Hos alle, der spiser kød, er firbenede dyr de mest populære på tallerkenen. Og så synes flere unge end ældre, at klimaet er det bedste argument for at skære ned på kødforbruget.

Grønsagerne spiller hovedrollen i menuerne på kendte restauranter som Noma, Saison og Geranium. Den ihærdige iværksætter inden for gastronomi og kogekunst Claus Meyer har fornyelig udgivet en kogebog om ”salatværkstedet”. Årstiderne har desuden stor succes med salg af grønsagskasser, opskrifter, kogebøger m.m. Du kan bl.a. finde opskrifter på vegetarmad på http://www.altomkost.dk/Opskrifter/Opskrifter_til_vegetarer/ forside.htm

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det skal være sikkert at spise kosttilskud Ifølge undersøgelser køber omkring 6 ud af 10 danskerne kosttilskud. Selvom de fleste kosttilskudsvirksomheder overholder reglerne, må Fødevarestyrelsen jævnligt advare mod farlige kosttilskud eller ulovlig markedsføring. Nu skal en ny strategi føre til øget tryghed for forbrugerne.

Fødevareministeriet har lavet en ny kosttilskudsstrategi, der skal sætte stop for farlige og ulovlige kosttilskud samt styrke indsatsen mod ulovlig markedsføring af kosttilskud.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

56

Den nye kosttilskudsstrategi består af seks punkter: • Styrket kontrol af produktsikkerhed • Styrket indsats overfor salg på internettet • Styrket samarbejde i EU og i Norden • Bedre opsamling af information om bivirkninger • Bedre vejledning til virksomhederne • Bedre forbrugeroplysning Styrket indsats over for salg på internettet Strategien lægger særligt op til en styrket indsats over for salg af kosttilskud på internettet. Fødevarestyrelsen vil sætte ind med en særlig indsats her, fordi de støder på mange tilfælde af salg af ulovlige og farlige produkter særligt på udenlandske men dansksprogede hjemmesider, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Kilde: www.fvm.dk

Kilde: www.altomkost.dk

Bedre muligheder for at tjekke naturlægemidler for interaktioner Forbedringer på hjemmesiderne www.interaktionsdatabasen. dk og www.medicinkombination.dk gør det nu nemmere for brugere af naturlægemidler at tjekke for interaktion med andre lægemidler.

Nu behøver man blot at kende naturlægemidlets produktnavn for at tjekke, om naturlægemidlet kan nedsætte eller forstærke virkningen af medicinen fra lægen.

Alle oplysninger om godkendte naturlægemidler indgår nu i Interaktionsdatabasen, som er målrettet sundhedsprofessionelle brugere, og i medicinkombination.dk, som er målrettet borgere.

Tidligere kunne man kun søge på naturlægemidlets aktive indholdsstof.

For brugere af naturlægemidler og andre præparater kan det være meget relevant at tjekke, hvordan naturlægemidler påvirker de andre lægemidler, man tager. Medicinkombination.dk er målrettet borgere og er derfor den database, der er lettest at anvende som bruger.

Interaktionsdatabasen er målrettet sundhedsprofessionelle brugere. I tilfælde af at der ikke findes nogen studier af, hvordan to lægemidler påvirker hinanden, giver Interaktionsdatabasen nu indblik i, hvordan stofgrupperne, som lægemidlerne tilhører, påvirker hinanden. Derudover kan man også læse beskrivelser af interaktioner mellem øvrige lignende lægemidler.

Kilde: www.vifab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Herlev hospital skærer ned på saltet Der er alt for meget salt, i den mad vi spiser og det er usundt for os. Herlev Hospital maner til handling. Nu vil de skære ned på saltet i patienternes mad.

Vi spiser for meget salt og det kan have alvorlige konsekvenser for vores helbred. For meget salt giver blandt andet forhøjet blodtryk og betyder at flere får og dør af hjertekarsygdomme. For meget salt kan også medvirke til mavekræft, knogleskørhed og nyresten.

Men nu skal der andre boller på suppen. På Herlev Hospital er de gået til kamp mod den megen salt i maden. ”Vi vil finde ud af, hvordan patienterne kan få nærende og velsmagende mad, uden også at få alt for meget salt,” siger ernæringsekspert Christian Bitz, som er forskningsleder på Herlev Hospital. Det vil især komme udsatte patienter så som hjerte- og nyrepatienter til gavn.

Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor, er glad for initiativet på Herlev Hospital: ”Det er en fantastisk god ide og meget relevant, at Herlev Hospital går foran i udviklingen ved at begrænse saltindholdet i maden til de patienter, der har højt blodtryk eller er i risiko for at få det,” understreger hun og tilføjer, at Fødevarestyrelsen gerne vil samarbejde med Herlev Hospital.

Christian Bitz opfordrer til, at flere involverer sig i spørgsmålet om, hvordan vi kan reducere saltindholdet. ”Vi deler med glæde ud af erfaringer og vil også gerne høre fra andre der har erfaringer på området. Vi skal blive bedre til at dele viden og forskningsresultater”, siger han.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Aktuelle miljøproblemer med fokus på sundhed Forskning i indeklima er det centrale tema i det seneste nummer af Miljø og Sundhed fra Sundhedsstyrelsen.

Forskningsbladet sætter bl.a. fokus på skimmelsvampe i ”Skimmelsvampe i gulvstøv – et særligt problem i mekanisk ventilerede rum?”.

Undersøgelsen dokumenterer, hvordan skimmelsvampe kan give gener som blandt andet stoppet næse, halsirritation og hovedpine afhængig af, om indeklimaet er ventileret med udsugning alene, fuld mekanisk ventilation eller naturlig ventilation.

Miljø og Sundhed bringer desuden et overblik over indeklimaforskning i Danmark fra 1962 til begyndelsen af 1990erne og beskriver, hvordan danske forskere som de første i verden igangsatte og videreudviklede moderne indeklimaforskning. Bl.a. kan man læse om den såkaldte ’Rådhusundersøgelse’, hvor 4.369 ansatte fra 14 rådhuse deltog. Resultaterne af disse analyser viste, at arbejdsrelaterede slimhindesymptomer og generelle symptomer havde sammenhæng med køn, jobkategori, arbejdsfunktioner og psykosociale faktorer på arbejdspladsen, men disse forhold kunne ikke forklare alle forskellene, idet der også var en vigtig bygningsfaktor associeret til symptomerne. Symptomerne var færre og mindre udtalte i ældre bygninger end i nyere bygninger.

Derudover samler forskningsbladet ’Miljø og Sundhed’ nyheder om betydningen af støj fra vejtrafik, der øger risikoen for at få et slagtilfælde hos ældre over 64,5 år og bringer forskningsdata om helbredseffekter af nanofilm-sprayprodukter.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

57

Fedme kan forebygges med ændrede vaner Det har i medierne været fremme, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at overvægt og fedme kan forebygges og behandles med ændrede kost- og motionsvaner. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet understreger, at den fremstilling er forkert. ”Mediernes udmeldinger om, at det ikke kan betale sig at ændre til sundere kost- og motionsvaner for at forebygge og behandle fedme og overvægt, er helt forkert. Et af verdens største koststudier, Diogenes, viser meget klart, at forekomsten af overvægt og fedme hos børnefamilier falder markant, når der bliver introduceret bedre og sundere kostvaner i hjemmet”, siger professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Flere nyere systematiske gennemgange af den samlede litteratur på området viser, at der er overbevisende sammenhæng mellem kostsammensætning og/eller motion samt kropsvægt. ”Vores opfattelser er, at det er vanskeligt at fastholde de sunde vaner, hvis der ikke er sunde rammer i nærmiljøet. Det kan for eksempel være sund kantinemad og fokus på motion på skoler, børneinstitutioner og arbejdspladser. Det er derfor her, vi skal sætte ind og forske i, hvordan man kan ændre adfærd over en længere periode – det vil sige, hvordan man fastholder de sunde vaner”, siger professor Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet.

Kilde: www.foodoflife.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/ms1102.pdf

Drop kalkpillen hvis du er rask Nye forskningsresultater udført af forskere fra New Zealand og Skotland viser, at kosttilskud, der kombinerer kalcium og Dvitamin, øger risikoen markant for hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse fra sidste år, hvor forskerne kunne dokumentere, at kalktabletter, der ikke indeholder D-vitamin, øger risikoen for at udvikle hjertesygdom med blodpropper med 30 pct.

Nu viser, det sig imidlertid i en undersøgelse publiceret i det ansete British Medical Journal, at også kombinerede kalk- og Dvitamintabletter øger forekomsten af blodpropper i hjertet med 24 pct. og i hjernen med 15 pct. ”Konklusionen er desværre, at man skal holde op med at tage disse kosttilskud, medmindre man tilhører en særlig risikogruppe.

Har man fået lægeordineret kosttilskud pga. eksempelvis alvorlig knogleskørhed, så skal man naturligvis fortsætte med at tage kalcium og D-vitamin, og ved denne tilstand er der god dokumentation for at kosttilskuddene nedsætter sygelighed og dødelighed ved knogleskørhed,” siger professor dr.med. Arne Astrup fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet.

Man bør således holde pause, indtil videnskabelige selskaber og andre autoriteter har fået fordøjet de nye resultater og sammenholdt resultaterne med en ny, mindre dansk undersøgelse, som endnu ikke er publiceret.

Forskerne anbefaler, at man får sit kalciumbehov dækket gennem kosten, da kalcium fra kosttilskud ikke har de samme sundhedsfordele som kalcium fra naturlige kilder. ”Mejeriprodukter nedsætter risikoen for hjertesygdom, blodprop i hjernen og diabetes, så den optimale løsning er at få sit kalciumbehov dækket fra mad og ikke fra piller. Det kræver ikke mere end en halv liter mælk, lidt yoghurt og ost hver dag. Så er man samtidig sikret en god mængde protein, som mætter fint og slanker”, fortsætter Arne Astrup.

Kilde: www.ihe.life.ku.dk

Stop Snorken SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt.

Fjerner snorken for 7 ud af 10.

Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på

www.SnorBan.dk

58

Intensiv genoptræning i Skodsborg

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skodsborg Genoptræning er smukt beliggende ved Øresund og er omkranset af et kønt og frodigt haveanlæg, hvor man kan sætte sig på en af de hvide bænke og få ro i sjælen, mens man nyder udsigten over vandet eller de pittoreske bygninger, der rummer Skodsborg Genoptræning samt øvrige tilknyttede funktioner som fysioterapi, hospital, kurhotel og fitness. ”Skodsborg Genoptræning er bindeleddet mellem sygehus og eget hjem,” forklarer Merete Borg, der er afdelingsleder. ”Skodsborg Genoptræningsafdeling er karakteriseret ved at have alle kategorier af gæster. De kan komme direkte fra operation, hvis de er blevet opereret, efter ophold på sygehus eller fra eget hjem. Vi mærker rigtig meget, at man har accelereret patientforløbene på sygehusene.

Mange føler sig ikke klar til at komme hjem ved udskrivning. Det kan vi høre, når de ringer og spørger om de kan få plads her.”

Hjemmebesøg og kontakt til det offentlige Skodsborg genoptræning er karakteriseret ved høj faglighed og et højt serviceniveau. Gæsterne bliver ikke bare sluppet, når et genoptræningsophold er ved at

Foto: Skodsborg.

Mange investerer i deres liv ved et ophold på Skodsborg Gæsterne bliver ikke overladt til sig selv på noget tidspunkt på Skodsborg, for et genoptræningsophold er et intensivt forløb med fx fysioterapi to gange om dagen på hverdage og en gang daglig i weekenden.

Der er sygeplejersker til stede døgnet rundt, så man altid kan være helt tryg. Et

ophold på Skodsborg Genoptræning kan også være et skub i den rigtige retning, hvis man trænger til pleje og omsorg eller familien fx skal på ferie. ”Rigtigt mange investerer i deres liv ved at komme her,” siger Merete Borg. ”Og vi er en god investering.”

Det har stor betydning, at man kommer i gang med genoptræning så hurtigt som muligt efter operation. Det er blot langtfra altid, der kan tilbydes genoptræning umiddelbart efter ophold på sygehus og det er skidt for den enkelte. Det er her Skodsborg Genoptræning er et fint alternativ, hvor man kan modtage så godt som alle. ”Man skal blot kunne forflytte sig fra seng til stol med hjælp fra én person. Det kan man eksempelvis som halvsidigt lammet. Der er således vide rammer for, hvad vi kan have af gæster. Vi kan ikke udøve mirakler, men det gør en forskel, at genoptræningen her på Skodsborg er intensiv.

Gæsterne modtager to gange individuel fysioterapi om dagen og plejepersonalet træner derudover de basale funktioner som personlig hygiejne, påklædning, at rejse sig, gå på trapper m.v.,” forklarer afdelingslederen. ”Vi guider folk til at kunne tingene selv.”

Fokusområderne på Skodsborg Genoptræning er genoptræning og rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme, vedligeholdelse eller modvirkning af tab af funktion, undervisning og rådgivning, vurdering af skader og belastninger samt afspænding.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Skodsborg Genoptræning tilbyder indlagte eller ambulante forløb med plejepersonale døgnet rundt. Der står således sygeplejersker, fysioterapeuter og speciallæge i almen medicin klar til at levere en individuelt tilpasset helhedsorienteret fysioterapi og genoptræning med høj faglig kvalitet. ”Vi kan ikke udøve mirakler, men det gør en forskel, at genoptræningen er intensiv,” siger Merete Borg.

”Vi har kompetencerne til at varetage sygeplejeopgaver direkte fra operationsstuen,” siger Merete Borg, der er afdelingsleder på Skodsborg genoptræning. være til ende. ”Når en gæst forlader os, kan man fortsætte træningen ambulant i Skodsborg Fysioterapi. Det er også muligt for os at tage på hjemmebesøg og tage kontakt til det offentlige, så hjemmet bliver egnet til gæstens hjemvenden. Familien behøver således ikke at stå alene,” siger Merete Borg. ”Hvis en gæst ønsker besøg hos ekstern behandler, ledsager vi gerne, ligesom vi kontakter hjemmeplejen, skriver rapport eller genoptager kontakt til samme. ”Skodsborg skal derfor ses som en samarbejdspartner.” ”De fleste gæster er som regel godt rustede, når de kommer hjem efter et ophold hos os. Man skal ikke underkende trygheden ved at være her og indvirkningen på såvel fysisk og psykisk rehabilitering og bedring,” siger Merete Borg til afslutning.

Genoptræningsophold på Skodsborg Skodsborg Genoptræning tilbyder hjælp med genoptræning efter hofte, knæ og ryg, hjerte-, lunge- og canceroperation, ligesom man også har gæster med neurologiske sygdomme, osteoporose eller hvis man er svækket efter sygdom. Mange arbejdsgiver- eller sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist genoptræningsophold, ligesom der ydes tilskud til gruppe 1 og 2-medlemmer af Sygeforsikringen ”danmark”. Der er også mulighed for at søge legater.

Læs mere på www.skodsborg.dk

59

Husk at yellowe mod smerter!

At yellowe er at købe god medicin til en god pris.

Har du smerter, så spørg efter De Gule fra danske Orifarm.

De fås kun på apoteket, hvor du får grundig rådgivning med i købet.

Ibuprofen lindrer svage og akut opståede smerter såsom hovedpine, muskel- og ledsmerter.

Glucosamin er god mod slidgigt.

Glucosamin dæmper ledsmerter og forbedrer bevægeligheden.

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.

Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning.

Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden. Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet.

Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk Ibuprofen Orifarm (ibuprofen) filmovertrukne tabletter 20 0 mg. Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug. Anvendelsesområde: Svage smerter. Virkning: Nonsteroidt antiinflammatorisk stof.

Dosering: Voksne: 1-2 tabletter, højst 6 tabletter i døgnet. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor nogle af indholdsstofferne. Ved alvorlig hjerteinsufficiens. Ved fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforation i forbindelse med NSAID-behandling. Ved fortilfælde af bronkospasmer, angioødem, astma, rhinitis eller urticaria efter indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre NSAID. Ved aktivt eller tilbagevendende ulcerøs colitis, Crohns sygdom, tilbagevendende gastrointestinale ulcus eller gastrointestinal blødning. Ved aktivt ulcus i ventrikel eller duodenum. Ved øget blødningstendens. Ved svær lever- eller nyreinsufficiens. Ved graviditet i 3. trimester. Forsigtighedsregler: Samtidig brug af acetylsalicylsyre eller andre NSAID bør undgås. Forsigtighed ved astma. Behandling i kortest mulig tid med lavest mulig dosis anbefales. Forsigtighed på grund af øget risiko for bivirkninger i følgende patientgrupper: ældre, patienter med gastrointestinale lidelser, patienter som samtidig bruger medicin som øger risikoen for gastrointestinal blødning, patienter med hypertension eller hjerteinsufficiens. Ved stærkt dehydrerede patienter og patienter med nedsat nyrefunktion eller leverfunktion. Ved patienter i behandling med methotrexat, lithium, ciclosporin, tacrolimus eller diuretika. Kan forlænge blødningstiden. Bør ikke anvendes til kvinder, som ønsker at blive gravide. Vær opmærksom på medicinoverforbrugshovedpine og kontakt læge ved mistanke om dette. Indeholder lactose. Brug af anden medicin: Ibuprofen bør ikke tages med: acetylsalicylsyre, COX-hæmmere og andre NSAID, digoxin, methotrexat. Ibuprofen kan anvendes med forsigtighed med: Antikoagulantia, warfarin, phenprocoumon, heparin, ACE-hæmmere, furosemid, thiaziddiuretika, beta-blokkere, corticosteroider, andre NSAID, lithium, ciclosporin, trombocythæmmende midler, selektive serotonin genoptagshæmmere, abciximab, tirofiban, integrelin, clopidogrel, tacrolimus, zidovudin, aminoglycosider, naturlægemidler. Graviditet: Bør kun anvendes på tvingende indikation under 1. og 2. trimester. Kontraindikeret under 3. trimester. Amning: Kan anvendes. Almindelige bivirkninger: Mild, forbigående hovedpine, svimmelhed, tinnitus, dyspepsi, diarre, gastrointestinal blødning, hæmatemesis, melæna, mavesmerter, flatulens, gastrointestinale gener som kvalme, opkastning, smerter i epigastriet, abdominalt ubehag, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, abdominale kramper. Øget ureakoncentrationer i serum, øget serumkreatinin.

Exantem, træthed, væskeretention, ødem. Overdosering: Mavesmerter, kvalme, opkastning, letargi, sløvhed, svimmelhed, hovedpine, tinnitus, hæmning af centralnervesystemet, krampe. Pakningsstørrelser: Blister: 7, 10, 14, 20, 21, 28, 29, 30, 35, 49, 50, 56, 98, 99, 100, 150 tabletter. Bøtter: 10, 30, 50, 100, 200, 250, 300 tabletter. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, DK-5260 Odense S. Udlevering: Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt: Max 1 pakning af højest 30 tabletter pr. dag. Håndkøb, apoteksforbeholdt: Ingen grænser. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A /S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: w w w.laegemiddelstyrelsen.dk

60

Kroniske smerter Smerte er en advarselsfunktion, der fortæller, at man er ved at få en fysisk skade og derfor skal forsøge at begrænse det, der forårsager smerten som fx overbelastningsskader i musklerne, snitsår, brandsår etc.

Disse smerter kaldes akutte eller nociceptive smerter og går over igen. Det sker ikke med neurogene eller neuropatiske smerter, dvs. skader i nervesystemet forårsaget af sygdom eller amputation. Disse smerter er kroniske og går ikke væk igen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

En meget stor del af den voksne befolkning lider af kroniske smerter Da kroniske smertepatienter ikke registreres som sådanne, findes der ikke data, der fyldestgørende kan angive, hvor mange mennesker, der er tale om. Nogle kilder angiver, at et femtedel af den voksne befolkning lider af kroniske smerter, mens andre angiver at en tredjedel af den voksne befolkning i den vestlige verden lider af vedvarende eller kroniske smerter. Under alle omstændigheder er der tale om et enormt antal mennesker, der

Foreningen af Kroniske Smertepatienter FAKS er en patientforening, der har en vision om: At skabe et socialt netværk for kroniske smertepatienter og de pårørende, med plads til den enkelte uanset diagnose.

At opsøge og formidle viden om smertebehandling, dels gennem et samarbejde med de enkelte smerteklinikker, men også ud fra erfaringer, artikler og andet der kan give viden om smertebehandling.

At opnå anerkendelse af kroniske smerter som en alvorlig og invaliderende lidelse, selvom det oftest er en usynlig lidelse, og dermed opnå bedre støtteordninger for den enkelte.

Læs mere på www.faks.dk

Har du migræne?

Bliv medlem af Migrænikerforbundet www.migraeniker.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Patienter med kroniske smerter lider ofte under, at smerte er usynlig og ikke umiddelbart kan måles og dokumenteres. Der er ofte ikke synlige tegn på forandringer og det gør det vanskeligt for omgivelserne at forstå omfanget af smerterne. Det er måske forståeligt, men det er meget belastende for de ramte.

Og udover at patienterne døjer med kroniske smerter, oplever de også ofte følgevirkninger såsom depression, søvnbesvær, nedsat koncentrationsevne og isolation og har ikke udsigt til helbredelse i traditionel forstand. Kroniske smerter kan lindres med forskellige typer smertebehandling, alt efter lokalisering og karakter af smerterne, men sjældent fuldstændigt og sjældent i tilstrækkeligt omfang og slet ikke uden bivirkninger.

Ifølge PTU får op mod 65 % af rygmarvsskadede patienter kroniske smerter i form af muskolo-skeletale smerter og neuropatiske smerter forårsaget af en læsion eller dysfunktion i nervesystemet.

ofte har nedsat eller ringe livskvalitet og som ikke i tilstrækkelig grad hjælpes. Dog er der efterhånden etableret mange egentlige smerteklinikker i såvel offentligt som privat regi. Ventelisterne hertil tyder på, at behovet er betydeligt højere end udbuddet af behandlingsmuligheder.

Vidt forskellige årsager men alligevel fællestræk ved smerterne Kroniske smerter i form af neurogene smerter skyldes sygdom eller skade på nerverne eller i centralnervesystemet. Det er karakteristisk, at neuropatiske smerter ofte først dukker op flere måneder efter skadens opståen, men herefter er kroniske. Neuropatiske smerter er en blandet gruppe af smertetilstande, der hverken har fælles årsag eller lokalisation. De dækker over så forskelligartede tilstande som diabetisk neuropati, efter amputation eller anden operation, traumatiske nervebeskadigelser, rygmarvspåvirkning og blodpropper i nervesystemet. Til trods for årsagernes og sygdommenes forskellighed er der alligevel fællestræk ved de neuropatiske smerter, som peger på ligheder ved smerternes opståen. Patienterne kan klage over brændende, sviende, stikkende eller jagende smerter, der kan føles som elektriske stød, og der ses tit føleforstyrrelser i huden som nedsat følesans eller omvendt overfølsomhed for blot let berøring, stik eller kulde.

Neuropatiske smerter kan inddeles i stimulusafhængige smerter og stimulusuafhængige smerter. I de fleste tilfælde forekommer begge typer af smertesymptomer samtidigt, men i varierende kombination og styrke, og er dermed medvirkende til meget varierende karakter af neuropatiske smerter.

En anden type kroniske smerter skyldes forandringer eller skader i patientens måde at registrere smerter på. Det vil sige, at hjernen opfatter nogle signaler som smerter, selv om der måske ikke umiddelbart er nogen ny vævsskade. Mekanismen kaldes central sensibilisering, hvor man får forøget følsomhed af nervecellerne i rygmarven og i hjernen. Denne type kan opstå ved gentagne episoder af akutte vævsskadesmerter eller efter

Foto: Scandinavian Stock Photo.

61

Smerter er usynlige og kan være svære at forstå for omgivelserne. Patienter med kroniske smerter kan henvises af deres praktiserende læge til fx et af de tværfaglige smertecentre på Herlev Hospital, Rigshospitalet, Aalborg Sygehus m.fl.

nerveskade. Central sensibilisering ses typisk hos patienter med fibromyalgi og efter piskesmældsskade.

Henvisning til tværfagligt smertecenter Neuropatiske smerter udgør et behandlingsmæssigt problem.

At smerterne er kroniske, betyder for mange patienters vedkommende, at smerterne i værste fald bliver livsvarige. Målet med smertebehandlingen er at opnå bedst mulig smertelindring med færrest mulige bivirkninger inden for kortest mulig tid, men det er sjældent muligt at opnå fuldstændig smertelindring. Omvendt forskes der meget i smertebehandling, så ny viden, og nye behandlinger fortløbende bliver offentliggjort og godkendt og nye typer medicin kommer på markedet.

Derudover kan patienter af deres praktiserende læge henvises til et af landets tværfaglige smertecentre eller smerteklinikker. Mange patienter hjælpes her til at leve med og acceptere smerterne og til leve et tilfredsstillende liv. Først og fremmest må patienten søge at tage kontrollen over sin situation, finde metoder til at styre smerterne i dagligdagen og begrænse deres skadelige følgevirkninger. Det skal ikke være smerterne, der styrer patienten.

Ny udgave af bog om kroniske smerter netop udgivet Sundhedspsykolog, cand.psych. Søren Frølich er ansat som klinisk psykolog på Det Tværfaglige Smertecenter på Herlev Hospital. I mere end 25 år har han arbejdet med behandling af kroniske smerter og dele af hans store erfaring har han samlet i bogen ’Kroniske smerter – Kan man lære at leve med det?’

Bogen er netop udkommet i 3. udgave på Nyt Nordisk Forlag.

I bogen giver Søren Frølich en række gode råd til, hvordan man får mest muligt ud af livet på trods af de kroniske smerter.

Desuden beskrives årsager til kroniske smerter, herunder de nye usynlige sygdomme, som f.eks. fibromyalgi og piskesmæld, samt behandling af og følgevirkninger til kroniske smerter.

Søren Frølich gør op med den udbredte holdning om, at smertepatienter bare skal tage sig sammen og at det nok er noget psykisk: ”Der er ingen grund til at tvivle, når en kronisk smertepatient beskriver sine lidelser. Smerten er patientens private oplevelse, der ikke kan måles objektivt. Og behandleren bør gå ud fra, at patienten har ondt, når vedkommende siger, det gør ondt.”

Med sin bog giver Søren Frølich sin opbakning til de mange smertepatienter, som føler sig misforståede og sat i bås pga. den megen diskussion om, hvorvidt kroniske smerter skyldes ’noget psykisk’. Men samtidig får de også en mild opsang, om ikke at lade smerterne fylde mere end nødvendigt, og om at komme videre:

Hvordan lærer man at leve med de kroniske smerter ”Det er en helt almindelig reaktion på vedvarende smerter at sætte livet i stå og indstille planlagte aktiviteter, indtil smerterne er væk igen. Det er forståeligt i smertekarrierens første fase, men når det er blevet klart, at smerteproblemet ikke forsvinder foreløbig, så gælder det om at komme ud af denne venteposition og videre med sit liv. Man bør sætte sig nogle mål for sin tilværelse og være aktiv!” opfordrer Søren Frølich. ”Mange smertepatienter fortæller, at de har fået besked på, at lære at leve med deres smerter. De opfatter det ofte, som om lægen har opgivet at hjælpe dem eller bagatelliserer problemet.

Men kroniske smerter er noget, man nok kommer til at leve med, hvad enten man kan lære det eller ej. Udtrykket kan altså også forstås i den mere positive betydning: Det er muligt at lære metoder og forholdsregler, der kan gøre livet med fortsatte smerter mere tåleligt.”

I denne reviderede og ajourførte 3. udgave af ’Kroniske smerter - kan man lære at leve med det?’ gøres der også rede for de nye videnskabelige forklaringer på, hvorfor nogle smerter udvikler sig til at blive kroniske, og de nye medicinske behandlinger, der er kommet gennem de sidste ti år, præsenteres. En kronisk smertetilstand er i sig selv meget belastende og får tit følge af ledsagesymptomer som depression, angst, vrede, søvn- og tarmforstyrrelser, træthed og nedsat hukommelse. I bogen lægges der stor vægt på betydningen af stress og forholdet til andre, familie og omgangskreds. Sammenhængen mellem smerter, følelser, tanker og handlinger forklares, og de nye psykologiske behandlingsformer kognitiv terapi, ACT og mindfulness meditation er behandlet i nye afsnit. Bogen henvender sig direkte til den kroniske smertepatient, men også pårørende og behandlere kan med fordel læse med.

Gode råd til patienter med kroniske smerter Indse, at problemet er vedvarende, måske livsvarigt.

Tag medansvar for, hvordan tilstanden skal tackles.

Vær opmærksom på vaner og forhold i dagligdagen, der har indflydelse på smerterne. Og vær indstillet på at ændre dem til mere hensigtsmæssige.

Brug aktiv selvbehandling, træning, evt. i varmtvandsbassin.

Benyt afspændingsteknikker, f.eks. kontrolleret vejrtrækning, kropsgennemgang (autogen træning, Yoga Nidra), visualisering eller mindfulness meditation.

Arbejd eller foretag kreative aktiviteter, der virker afledende på smerterne.

Undgå så vidt muligt passive behandlinger som f.eks. massage, laserakupunktur og især blokadebehandlinger samt kirurgi foretaget i smertestillende øjemed.

Kilde: www.patientvejledningen.dk RASK-87x65-EFT-2011 10/08/11 17:11 Side 1

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN SOS har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren.

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af sygeplejevikar-ydelser.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtsfeldt Plads 5 . 6800 Varde

62

Få udleveret receptpligtig medicin hvor som helst De fleste kender til, at man af sin læge får en gul recept, som man kan indlevere på apoteket, hvor man så efterfølgende får udleveret den ordinerede medicin. Der er dog sket store ændringer de senere år og det er hensigten helt at afskaffe papirrecepter.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

kelig viden og baggrund om sygdomme og medicin, såsom altså læger, dyrlæger o.a.

En recept er en forskrift fra en læge, en dyrlæge eller en tandlæge om udlevering af medicin fra et apotek. Ordet kendes i denne betydning fra skriftlige kilder helt tilbage fra 1488, og har været anvendt i Danmark siden de første apoteker så dagens lys i 1500-tallet. Årsagen til at der kræves recept ved salg og udlevering af medicin er, at myndighederne vil sikre kontrol af først og fremmest medicinen, som i de fleste tilfælde vil være giftig og eventuel fatal, hvis ikke den er sammensat korrekt og i de rigtige doser. Recepter kan derfor kun skrives af personer med tilstræk-

Fra opskrift på medicin til ordreseddel til apotekeren For godt 100 år siden var det stadigvæk apotekeren, der fremstillede medicinen, hvorfor recepter typisk indeholdt fremstillingsforskrifter affattet på latin. I dag fremstiller de enkelte apotekere og farmaceuter selv kun forsvindende lidt medicin, idet det allermeste medicin leveres til apotekerne fra medicinalindustrien som færdigpakkede standardvarer. Dog har apotekerne en klar fordel i forhold til alle andre, der i det daglige sælger medicin, for de fleste ansatte på apotekerne er enten farmaceuter, som bliver uddannet på det farmaceutiske fakultet på universitet, eller er farmakonomer. De er således specialister i medicin, dens virkning og bivirkninger og kan derfor i stort omfang tale med og spørge ind til patienterne og deres viden om den medicin, de får udleveret og hvad patienterne i særlig grad skal tage højde for.

Indtil for få år siden var det standarden, at man – hvis man af sin læge blev ordineret medicin – fik en hånd-, maskin- eller computerudskrevet recept med sig. Flere og flere læger vælger dog en anden løsning.

Når man ikke får en recept med fra lægen eller man får recept på et lægemiddel efter telefonisk konsultation eller eventuelt e-mail konsultation, som i stigende grad anvendes af travle danskere, vil det apotek, man vælger at bruge, modtage en elektronisk recept. Efter at have modtaget og set sygesikringskortet kan apoteket finde den pågældendes recept frem og pakke medicinen til udlevering. Det har imidlertid også de senere år været en mulighed, at lægen lægger recepten på den i 2006 af Indenrigs- og Sundhedsministeriet oprettede receptserver, som drives af Lægemiddelstyrelsen. Det er der i stigende grad mange læger, der gør, selv om omkring 40 % af alle recepter fortsat er papirrecepter.

Ydernummer Aflønning af praktiserende læger og speciallæger sker efter en overenskomst mellem lægernes organisation og den offentlige sygesikring. Den enkelte praksis, som kan være almen eller special, er tildelt et ydernummer, som giver ret til efter overenskomsten at sende regning for behandling til den offentlige sygesikring. Der kun et vist antal ydernumre til rådighed og ydernummersystemet tjener således et regulerende formål og styrer det samlede udbud af specialydelser.

Får dit hjerte den bedste behandling?

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Alle apoteker kan gå ind på receptserveren Receptserveren betyder, at man ikke på forhånd behøver at have gjort sig klart, hvor man kunne tænke sig eller har mulighed for at hente den medicin, lægen har ordineret. Hvis man har sit sygesikringsbevis med sig, kan et hvilket som helst apotek nemlig gå ind på receptserveren, finde recepten frem og derefter udlevere medicinen. Systemet indebærer mange fordele for patienterne, idet man ikke længere behøver at medbringe sin papirrecept, at

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.

Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Adgang til Medicinprofilen via sundhed.dk og medicin-it.dk Både borgere, læger og apoteker har adgang til Medicinprofilen via den offentlige sundhedsportal sundhed.dk samt Lægemiddelstyrelsens hjemmeside medicin-it.dk. For at bruge Medicinprofilen skal du have en digital signatur.

For at få adgang til Medicinprofilen via sundhed.dk og medicinit.dk skal du som borger have installeret en privat digital signatur på din computer. Sundhedsfaglige brugere, som læger og apotekspersonale, skal have installeret et særligt medarbejdercertifikat til sundhedsfaglige for at få adgang.

Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk

63

man kan henvende sig på det apotek, der viser sig at være mest hensigtsmæssigt fx på vej mellem hjem og arbejde og også at medicinprofilen kan bruges af borgere, læger og fagligt uddannet apotekspersonale, så de to år tilbage kan se, hvilken medicin man har fået recept på. Indtil videre kan receptserveren benyttes af de alment praktiserende læger, mens speciallæger, tandlæger og sygehusene endnu ikke er tilkoblet. På sigt er det hensigten at alle recepter lægges på receptserveren og at papirrecepterne udfases.

Når læger udsteder elektroniske recepter, giver det en række fordele både for patienter, læger og apoteker. Det er blandt andet med til at sikre, at det er de korrekte oplysninger om lægemidlet, patienten og den ordinerende læge, der bliver registreret i Medicinprofilen og lægemiddelstatistikregisteret, at billedet af den medicin, den enkelte har fået ordineret, er korrekt og at recepten automatisk får tilføjet oplysninger om lægens autorisationsnummer eller ydernummer, så der ikke er tvivl om, hvem der har ordineret medicinen. Overordnet set giver elektroniske recepter altså sikkerhed for alle.

Kun læger - med eller uden ydernummer - kan skrive recepter Almindeligvis har en recept således også et ydernummer, der angiver hvilken læge, der har udskrevet den og ordineret medicin.

Men det betyder ikke, at det kun er læger med et ydernummer, der kan skrive recepter. En hvilken som helst læge, selvfølgelig med undtagelse af de få ’sorte får’, der har fået frataget autorisationen, kan skrive en recept til en given patient - læger uden ydernummer kan i stedet tildeles et andet identifikationsnummer.

En læge uden ydernummer kan for eksempel være en læge, der har valgt at aflevere sit ydernummer, hvilket en del faktisk har for at kunne praktisere mere frit. Der kan også være tale om læger, der ikke er praktiserende læger, men ansat andet steds i sundhedsvæsenet, læger der er blevet pensioneret, danske læger i udlandet m.v. Endelig er der en gruppe praktiserende speciallæger, der praktiserer uden ydernummer, fordi der i sin tid ikke var ledige numre. Det har medført en del kritik, idet det har betydning for andelen af egenbetaling til lægen. Især fordi danske patienter fx kan tage til speciallæge i Tyskland og uden problemer få behandlingen betalt af den danske sygesikring. Det forekommer mange at være urimeligt.

Tilskud til lægemidler på recept Når man køber et lægemiddel, der har generelt tilskud, får man automatisk tilskud, når man køber medicinen på recept på

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvad er en elektronisk recept?

En elektronisk recept indeholder samme oplysninger som en papirrecept og erstatter den fuldt ud. Den elektroniske recept bliver sendt fra lægens system til Lægemiddelstyrelsens receptserver og kan ekspederes på alle apoteker i Danmark.

apoteket. Tilskuddet bliver automatisk trukket fra lægemidlets pris ved ekspeditionen på apoteket.

Det er medicinalvirksomheden, der bringer et lægemiddel på markedet, der kan søge om generelt tilskud til lægemidlet hos Lægemiddelstyrelsen.

Der findes dog også tilskud, såkaldt klausuleret tilskud til receptpligtige lægemidler, som kun gives i visse tilfælde, som fx til bestemte patientgrupper eller til behandling af nogle helt bestemte sygdomme. I andre tilfælde gives der ikke tilskud til medicinen, medmindre man har en enkelttilskudsbevilling. I visse tilfælde kan der også gives tilskud til håndkøbslægemidler, hvis man er pensionist eller lider af bestemte sygdomme og lægen i øvrigt vurderer, at man er berettiget til at få tilskud til et lægemiddel med klausuleret tilskud.

Apotekerne ejes af apotekere, der af Sundhedsministeriet har fået tilladelse til at drive et bestemt apotek. Der er ikke fri etableringsret, da ministeriet fastsætter, hvor i landet der skal være et apotek og skal også give tilladelse, hvis en apoteker ønsker at flytte sit apotek. Apotekerne kan ikke selv fastsætte deres priser på lægemidler, idet disse fastsættes ved at lægemiddelproducenterne indsender deres priser til Lægemiddelstyrelsen, hvorefter der lægges en fast procentsats til. Procentsatsen udgør apotekernes avance.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Morfin var det første naturstof, der blev isoleret i ren form Det smertestillende stof morfin udvindes fra opiumsvalmuen og var det første naturstof, der blev isoleret. Det blev betragtet som en milepæl i udviklingen af farmakologi som en uafhængig disciplin inden for lægevidenskaben. Det var den tyske farmaceut Friedrich Wilhelm Adam Sertürner, der i 1806 først isolerede og senere fremstillede morfin i ren form.

Kilde: Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet.

En morter er en krukke af sten, porcelæn eller metal, fx messing som her, hvor man kan male faste stoffer til pulver med en støder. Ordet morter udtales med tryk på første stavelse.

En morter bruges i dag primært i køkken til at knuse og findele krydderier, men har tidligere været et apotekerens vigtigste arbejdsredskaber.

64

Gammel medicin giver unge drømme Det irakiske sundhedsvæsen er under pres. Flere år med krig, borgerkrig og invasion har sammen med fattigdom og tidligere tiders sanktioner gjort det vanskeligt for landets læger at tilbyde patienterne en ordentlig behandling, og ofte må de bruge gamle operationsmetoder og forældet medicin. Problemet får mange af landets læger til at søge væk, for der er ingen fremtid for dem på Iraks sygehusgange.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet. Irak: Omar Al-Janabi er 27 år gammel. Siden hans fødsel i 1984 har hans hjemland Irak været i krig med nabolandene Iran og Kuwait, været ramt af sanktioner, oplevet borgerkrig og været invaderet af internationale styrker to gange, samt lagt jord til flere terrorangreb end Omar kan tælle. Igennem alle urolighederne har hans hjemby Baghdad været specielt hårdt ramt. Det er gået ud over studierne, for det har ikke altid været let at følge timerne, når hovedstaden var under terroristernes belejring. Alligevel har han holdt fast i medicinen. For det er lægegerningen, han brænder for, og han har brugt de sidste seks år af sit liv på at blive kvalificeret til livet som læge.

Gamle medicinske metoder Omar Al-Janabi håber dog ikke, at hele hans karriere kommer til at udfolde sig i Irak. Mulighederne for at blive god indenfor sit fag er nemlig minimale, og derfor er det nødvendigt for ham at bruge nogle år på studier i udlandet, hvis han virkelig skal gøre en forskel i hjemlandet. Problemet for Omar, som alle andre medicinstuderende, er, at de instrumenter, maskiner og hjælpemidler, som de offentlige hospitaler har til rådighed, ofte ikke er tidssvarende. Derfor kan de unge ikke lære om de nyeste medicinske metoder, og det er til skade ikke blot for dem, men også for patienterne. Et eksempel på hvordan, husker Omar fra for nylig. Her kom en mand ind på hospitalet med et brækket lårben efter et fald fra et hus. ”Mandens lårbensknogle var brækket og stykkerne sad, så vi skulle brække dem op igen og skrue dem på plads. Men i stedet for – som man gør andre steder i verden i dag – at sende et bor ned igennem knoglen og indsætte en stang, så måtte vi skrue flere skruer i udefra, hvilket giver meget større chancer for infektioner i sårene. Men gjorde vi ikke det, ville manden aldrig komme til at gå igen. Nu overlevede han, men kommer til at halte resten af livet.”

Lige nu er det tid til sommerferie, for Irak er hedt om sommeren med temperaturer på op til 50 grader midt på dagen selv i det køligere nord.

Omar har pakket bilen og er taget på besøg hos familien i det kurdiske område nordpå..

Iraks historie Iraks historie er en af de ældste i verden, for i oldtiden hed landet Mesopotamien og var en stormagt i området. Landet er blevet kaldt civilisationens vugge, fordi det var her, det første ”moderne” samfund blev grundlagt. Indbyggerne var de første til at bruge et skriftsprog, og deres rige varede i mere end tre tusinde år. Herefter opstod riget Babylon, som er mest kendt for kongen Nebukadnezar II’s hængende haver. Riget begyndte at smuldre omkring 1600 f.kr., men ruinerne af det findes stadig i Irak i dag. Det var på disse at Saddam Hussein mange år senere byggede sine drømme om et stor-Irak og først førte krig mod Iran og siden Kuwait. Hans sult efter mere territorium førte i 1991 og siden 2003 internatonale styrker ind i landet og til Saddams fald. Siden har landet gennemgået en svær og ustabil genopbygningsproces.

Nej fra udlandet Omar har flere gange forsøgt at søge om visum til at komme til udlandet for at lære mere. Han ønsker sig en mastergrad i sit speciale – ortopædi, men indtil videre har det ikke kunnet lade sig gøre.

For ingen lande tør satse på irakiske lægestuderende. Fra USA og Canada til Australien har man nemlig set alt for mange irakere, der efter endt studietid valgte at søge asyl eller på anden måde at blive i landene frem for at tage hjem. Et liv og karriere i udlandet er da også fristende for Omar, for pengene er langt bedre der, end han kan drømme om i Irak. Men alligevel tror han ikke, at han selv ville ønske at emigrere. ”Jeg har hele min familie her. De er alle sammen veluddannede, arbejdende og har ingen intentioner om at søge bort. Jeg bor i Baghdad, har et hus, en bil osv., og alt det skal jeg tilbage til. Jeg ved, hvor meget, jeg vil kunne hjælpe, hvis jeg kommer her tilbage med mere erfaring og viden, og det er derfor, jeg søger ud.”

Indtil videre er det dog blevet ved udlængslen og drømmen.

Han ved, at USA ikke vil lade irakere komme ind i den Grønne Zone i Baghdad, med mindre de har en aftale, og derfor kan han ikke aflevere en ansøgning på ambassaden. For at slippe udenom afspærringerne søgte han derfor ad to gange visum til Jordan for at opsøge den canadiske ambassade, men også herfra kom der et nej. ”Hvis jeg skal blive bedre, så bliver jeg nødt til at studere i

Omar har brugt mange penge og meget tid på at søge visum for at dygtiggøre sig inden for sit fag ortopædi, da der ikke er mange muligheder i Irak. På trods af anstrengelserne er det dog kun blevet til afslag, men han håber fortsat på at kunne rejse til udlandet en dag for at kunne blive dygtigere.

65

Fattigdommen på landet i Irak er udbredt på trods af enorme oliereserver. Bl.a. udbredt korruption bremser væksten og udviklingen, og det har betydet, at Iraks sundhedssystem på få årtier er gået fra at være et af regionens bedste til det dårligste.

udlandet. Jeg har mistet for meget af min skolegang pga. krig og uroligheder, men jeg vil gerne blive god indenfor mit felt. Det er mit håb, at det på et tidspunkt lykkes”, siger han skuffet.

Det ligger i familien Omar er ikke den eneste i hans familie, der higer efter en lang uddannelse. I Indien er hans lillebror i gang med en kandidatgrad i fysik, mens både hans mor og afdøde far har lange uddannelser bag sig – også i fysik. Dog slægter han sin søster og en anden bror på, for også de har begge valgt medicinen, også selv om fremtidsudsigterne for læger i den offentlige sektor er dårlige i Irak. ”Lønnen er lav her, og vi har ikke adgang til den bedste medicin eller viden. For mig selv er der yderligere det problem, at jeg er sunni-muslim, og det kan ses ud fra mit navn. Efter Saddams fald er det nye regime ikke meget for sunni-muslimer, så mine karrieremuligheder er ikke gode.”

Alligevel mener han, at livet i Irak og i Baghdad er ved at blive bedre. Terrorangrebene sker ikke dagligt mere, og selv om den politiske situation er ustabil, så kan man nogenlunde frit bevæge sig rundt i landet. Lige nu er han på besøg i den kurdiske region i nord, for familien er samlet her fra nær og fjern, og det er juli måned og dermed alt for varmt at være i Baghdad. Selv på sletterne i nord er der op mod 50 grader midt på dagen, men det er bedre end i hovedstaden, hvor airconditioning er en fast bestanddel af livet på hospitalet, hvis lægerne skal kunne udføre deres arbejde om sommeren.

Iraks sygehuse er nedslidte og mangler alt fra instrumenter til medicin. Ofte har Omar oplevet, at den medicin hospitalerne får fra centralregeringen i Baghdad er forældet eller har en meget kort anvendelsesfrist tilbage.

Stor forandring En anden udfordring, som hverken varmen eller de mere stabile tilstande kan hjælpe på, er dog problemet med forældet medicin.

Omar har flere gange oplevet, at de leverancer hospitalerne får fra centralregeringen er for gamle eller har en sidste salgsdato, som udløber blot en måned senere. Men som oftest er de tvunget til at bruge medicinen, hvis de vil hjælpe de syge, selv om sidste dato er overskredet og de dermed ikke ved, hvordan medicinen virker.

Valget står således nærmest mellem pest eller kolera.

Situationen i Irak i dag er radikalt anderledes end tidligere. For op til 1980’erne var Iraks hospitaler regionens bedste, og folk fra andre

Golf-lande søgte hertil for at få de mest moderne sundhedstilbud.

I dag er det svært at få øje på den tidligere storhed, for op mod halvdelen af landets læger arbejder nu i andre lande, og systemet er slidt ned til sokkeholderne.

Det er faren ved at udføre deres arbejde og manglen på ressourcer i sundhedssystemet, der langsomt har tømt landet for læger. Situationen er ikke kun kritisk for de unge nyuddannede medicinere, som Omar, men også for patienterne, som ikke får den behandling, de har brug for. Lige nu er der nemlig brug for ekstra opkvalificering og træning af sundhedspersonalet, men det er svært, når udlandets universiteter er lukket land for irakerne. Som blodet har flydt er nemlig også ekspertisen og erfaringerne fra tidligere forsvundet fra landet, og det – siger Omar – kommer til at tage tid at bygge op igen. Hvornår det kommer til at ske, ved han ikke, for så længe der ikke kommer ny viden ind udefra, er landet som i et vakuum. Selv kan han uden mere uddannelse se frem til en karriere med dårlige arbejdsforhold og en løn på omkring 800 dollars om måneden. Tanken gør ham deprimeret, men han vil ikke give op. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, vil han bruge et par år mere på studiebænken for at dygtiggøre sig, før han igen skal tilbage på Iraks forsømte hospitalsgange. At det bliver en kamp at forlade landet, er han allerede nu klar over, men den er nødvendig, hvis landets sundhedssystem igen skal være regionens bedste eller blot kunne tage sig af sine borgere. For også de er efter mange års krige, invasioner og sanktioner ved at være nedslidte og har brug for al den lægefaglige ekspertise, som lægerne kan yde dem.

Irak i dag Irak har omkring 30 millioner indbyggere og er inddelt i en nordlig, sydlig og central del. Hovedstaden Baghdad ligger i den centrale. Landet har nogle af verdens største reserver af olie, men på grund af krige og uroligheder lever 25 procent af landets befolkning i fattigdom, og gennemsnitsindkomsten er i 2011 på 3.800 dollars om året per person.

Iraks sundhedssystem i dag Gennemsnitslevealderen i Irak var 67 år i 2009, hvilket er mindre end i 1996. Landet lider under dårlig infrastruktur og sikkerhed, og derfor er der ikke investeret nævneværdigt i sundhedssystemet i mange år. Et andet massivt problem er korruption. I de seneste år er flere hundrede læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale blevet dræbt, mens de var på arbejde.

66

Med ritualer som redskab I Århus har de noget så smukt som en hospitalspædagog. Oven i købet noget så smukt som en hospitalspædagog med et smukt indre. Godt gået, Århus. Hvordan jeg ved, at hun har et smukt indre? Læs selv videre.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Askepot Der var pigen, som blev ved at ville have Helle Tholstrup. Hun ville ha’ hende til at læse eventyret om Askepot op. Der var engang, hvor Helle Tholstrup, indrømmer hun, var til socialrealistiske beretninger, men hun læste eventyret for den lille insisterende pige, som var indlagt på hjerteafdelingen, hvor Helle arbejdede.

Hver gang skete det samme. Barnet holdt sig krampagtigt til halsen, indtil der i historien, hvor Askepot taler med sin døde mor. Der åndede barnet lettet og befriet op.

Helle ville vide mere og gik til sygeplejerskerne. Barnet, pigen, var indlagt på hjerteafdelingen med hjertesmerter.

Hendes far havde begået selvmord og var jo fysisk væk, men ingen havde gjort sig den anstændige ”ulejlighed” at sige, at faderen var død. Barnet vidste instinktivt, at faderen var væk. Resten var tavshed.

Barnet kendte Askepot bedre end Helle Tholstrup, og søgte den trøst, som vi andre i ældre udgaver, kan ved at lytte til musikkompositioner eller netop læste passager, beslægtede med vores tilstande, smerter, glæder. Hvor det virker som medicin.

Efter kort tid, gentagen oplæsning og samtale, blev pigen uden anden hjertesygdom end den sørgendes udskrevet.

I en seng på hospitalet Vi er på Skejby, Århus Universitetshospital – afsnittet for kræftbørn, så heftigt ramt, at kemoterapi ikke virker. Sidder i sengen

dige fod. Som ved et farvelritual? Barnet vågnede efter operationen og var i stedet for stigmatiseret eller lammet, i stand til at fortælle Helle, at en afdød bedstemor strikkede sokker til den lille fod oppe i himlen.

Hold op, jeg har aldrig ønsket mig en hospitalspædagog. Men tænk hvis jeg fx havde haft en, da min mand amputerede sig selv fra mig, for mig. Jeg ville have værdsat en Helle Tholstrup, som guide og ritualskaber. Læsningen sagde mig også, at vi ser for lidt til de små patienter. Også her i bladet for patienter og pårørende.

Tanken går gennem oprindelsen, betydningen af ordet patient = passiv lidelse/ tålmod - til børnene, der når de kæmper med livstruende sygdomme hos sig selv eller deres familie; er de mest tålmodige af alle. Selvfølgelig skal vi gi’ dem menneskeretten, de fleste voksne har – nemlig samtale og fokus på sygdom og virkning af behandling og indgreb. Med insisteren på mestring af livsvilkår, også når de ændrer sig.

med en lille pige, som er vågnet efter operationen, hvor de tog hendes fod og noget benstump, fordi en knoglekræft var så uvenlig at æde sig ind i den lille. Den lille patient er ikke chokket, som situationen berettiger til. Men glad og fortrøstningsfuld. Hvordan, hvorfor? Fordi Helle Tholstrup anbefalede et ritual, inden dette voldsomme indgreb i et lille menneskes liv og legeme. Hun anbefalede barnets familie at inddrage hovedpersonen – pigen, der skulle indstille sig på et liv uden sin elskede fod.

Helle Tholstrup havde, siden sin Askepot-oplevelse, bl.a. læst om mestring, vidunderligt begreb. Og om hvordan det ligeså vidunderlige begreb ritualet kan føre til mestring af situationer, vilkår, liv.

Hun kombinerede det med sin Askepotting. Den lille knoglekræft-besatte pige, der skulle ha’ fjernet fod og mere til, fik et ritual, en måde at sige farvel til sin fod, og en måde at forberede sig på nyt liv. Helle Tholstrup var inde på en bjergbestigning for barnet og dets fod. Familien boede på bakkede Djursland. Barnet og familien tog en bjergbestigning. En sidste fodtur for foden, der skulle amputeres. De gentog succesen, et berettiget ord her, med en ny bjergtur, efter en protese var pigens nye fod. Som et nytårs-ritual: farvel til det gamle, velkommen til det nye.

Hvordan sige bedre farvel til noget så vigtigt som ens daglige elskede nødven-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Jo, jeg læste forleden om Helle Tholstrups arbejde, jeg vil kalde det indsats, med og M E N K L U M for svært syge børn. Det plagede hende, når børn fik en sludder for en sladder om den svært traumatiserende tilstand de var i. Eller værre end bortforklaringer: hverken forklaring eller seriøs, kærlig samtale. Hændelser udover hendes eget instinkt for at søge og bruge det sande – og jeg er ligeglad med, om det lyder frelst, for det er mine egne ord – bragte hende derhen, hvor hun kan hjælpe børnene ligeværdigt. Men børnene har også hjulpet hende ligeværdigt, som øjenåbnere.

Flere fødder og en begravelse Det er ikke det eneste amputations-ritual, Helle Tholstrup har medvirket til. Også en 10-årig dreng, hvis far er kirkegårdsgraver, hvorfor død, begravelse og farvel ikke er ukendte, mistede en fod. Familien bakkede drengen op i ønsket om at få foden udleveret fra hospitalet, i en papkasse.

Drengen og familien sagde farvel til foden ved en begravelse, hvor en præsteven til familien forrettede jordfæstelse og begravelsesritual med tale for den døde fod. Drengen og hans søster havde inden amputationen arrangeret farvel og begravelsesmiddag for den syge fod, hvor alt var sort. Duge, servietter, bordpynt. Efter begravelsen, hvor drengen var udstyret med protese, holdt man middag med samme menu og med samme deltagere, nu med glade forårsfarver for at sige tillykke til et nyt liv med en ny fod.

Det handler også om noget så mærkeligt her i alvoren, som leg og skuespil. Vi husker alle børn, der begravede undulater, skildpadder og marsvin med store ritualer i det små. Det hjælper på sorgen over noget, der mangler. Og det handler om at vise, at der er fantastisk liv bagefter – efter noget frygteligt. Det gør man ved at arrangere og ta’ alvorligt og gi’ håb, lys og sjovt indhold. Mestring. Tak.

67

Den sunde måde at sidde på®

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

Vi er ikke ens… …vi er alle forskellige. Det er derfor, at en Farstrup stol tilpasses til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den rette sædehøjde og sædedybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv. Vi har et stort udvalg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Farstrup Comfort hvilestole fås med: • Regulerbar sæde og ryg • Siddehøjde efter ønske • Oppustelig lændestøtte • Valgfri nakkestøtte • Elektrisk sædeløft • Flere sædedybder • Hjul • Indbygget eller løs fodskammel

Model Plus

• Armlæn i træ eller polster • Åbne eller lukkede sider

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75

Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Ide Møbler · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

www.farstrup.dk

Mod hovedpine, rygetrang ... og lange køer

Vi har håndkøbsmedicin og lange åbningstider* Skal du bruge håndkøbsmedicin, har vi en hurtig recept: Brug din 7-Eleven!

Vi har lange åbningstider*, kort betjeningstid og stiller med et medicinskab, der dækker de mest almindelige behov. Og hvem ved, måske skal du alligevel også bruge noget andet, vi lige har? * Find din nærmeste 7-Eleven og se åbningstiderne på www.7-Eleven.dk Zymelin® Ukonserveret (xylometazolinhydrochlorid), næsespray og næsedråber. Virkning: Mindsker hævelse af næseslimhinden ved betændelse i bihule eller næseslimhinde. Dosering: Zymelin® Ukonserveret næsespray og Zymelin® Menthol Ukonserveret næsespray: Voksne og børn over 10 år: Næsespray 1 mg/ml: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Børn 2-10 år: Næsespray 0,5 mg/ml: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Zymelin® næsedråber: Voksne og børn over 10 år: Næsedråber 1 mg/ml: 2 dråber i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor xylometazolinhydrochlorid eller et eller flere af hjælpestofferne samt ved grøn stær med snæver kammervinkel. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning på grund af risiko for overdosering og depression af centralnervesystemet. Bør ikke anvendes i mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre hævelse af næseslimhinden og øget sekretion.

Skal anvendes med forsigtighed af personer, der er følsomme overfor adrenerge substanser. Skal anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved forhøjet stofskifte (hyperthyroidisme), sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, aneurismer, iskæmisk hjertesygdom, uregelmæssig hjerterytme, vandladningsbesvær på grund af forstørret blærehalskirtel (prostata), ved behandling med MAO-hæmmere og andre lægemidler, der kan forhøje blodtrykket samt ved svulst i binyrerne (fæokromocytom). Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes. Amning: Bør kun anvendes efter lægens anvisning. Bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg. Tør og irriteret næseslimhinde. Nysen. Slimproduktion i næsen. Ikke almindelige: Tilstoppet næse. Sjældne: Ubehag i mavetarmkanalen. Pakninger: Næsespray 1 mg/ml 10 ml og 2 x 10 ml. Næsespray med menthol 1 mg/ml 10 ml. Næsespray 0,5 mg/ml 10 ml. Næsedråber 1 mg/ml 10 ml. Læs vejledningen i pakningen omhyggeligt. Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. Internet: www.nycomed.dk Panodil® og Panodil® Zapp (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter og menstruationssmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Panodil: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ½ g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Børn: 50 mg/kg/døgn givet som tabletter fordelt på 3-4 doser. Panodil Zapp: Voksne og børn over 12 år (40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ½ g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Generelt: Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol.

Panodil Zapp desuden: Ved nedsat hjertefunktion og natrium- eller saltfattig diæt (indeholder natrium). Pakningsstr. og priser xx.yy.200z: Panodil: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. xx,yy (vejl.)

Panodil Zapp: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. xx,yy (vejl.). Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen eller på emballagen. Panodil® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.

Nicorette Freshmint nicotintyggegummi bruges som hjælp ved rygeafvænning eller rygereduktion. Mere end et års brug efter et rygestop anbefales ikke, men kan være nødvendig for at undgå tilbagefald til rygning. Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Bør ikke bruges ved tilstande, hvor rygning normalt frarådes, under graviditet/amning eller til børn under 15 år uden lægens anvisning. Risikoen ved brug under graviditet bør dog afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Tal med lægen. Med hver pakning følger en brugsvejledning, som bør læses grundigt.

Dosering ved rygestop: Brug 4 mg, hvis du er vant til at ryge mere end 20 cigaretter om dagen. Ellers 2 mg. De første 4-6 uger: Tyg et stykke hver time. Er der stadig rygetrang, suppleres med flere stykker, op til 24 dagligt. Efter 6 uger: 1 stk. hver anden time. Ved rygereduktion: 1 stk. ved rygetrang. I kombination med nicotinplaster: Brug 1 stk. 15 mg plaster sammen med 5-6 (højst 24) stk. 2 mg tyggegummi dagligt. Nedtrapning: Brug 1 10 mg plaster dagligt i 3-6 uger, efterfulgt af 1 5 mg plaster dagligt i 3-6 uger. Suppler med 5-6 stk. (højst 24 stk.) tyggegummi dagligt. Eller: Stop brugen af plastret og nedtrap gradvist brugen af tyggegummi over 12 mdr. Tyggeteknik: Tyg langsomt og lad tyggegummiet hvile i munden indimellem. Som ved rygning kan der opstå hovedpine, mave-tarmgener, hikke, kvalme, opkastning. Endvidere øm mund/hals og smerter i tyggemusklen. I sjældne tilfælde hjertebanken, rødmen af huden, nældefeber, midlertidig hjerteflimmer og allergiske reaktioner inklusive hævelse af hud og slimhinder. Pakninger: 30, 105 og 210 stk. i hhv. 2 og 4 mg. Pfizer ApS Tlf. 44 20 11 00. www.nicorette.dk. Juni 2004.

Max 1 pakke smertestillende håndkøbsmedicin pr. kunde pr. dag. Intet salg af håndkøbsmedicin til unge under 15 år. Smertestillende håndkøbsmedicin sælges ikke til unge under 18 år.