RASK Magasinet nr. 11 - 2012 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Huden Hjælpemidler

magasinet Nr. 11 2012 7. årgang

A r M E T embet på

v Moter sporæft k t Sæ ostata pr

Helle Hertz:

Jeg har fandens gode øjne Chokolade:

Smerter:

Huden:

Servicehund:

Kan være gavnlig for patienter med hjertesvigt

Er det største organ og kan se forskellig ud

Øvelser flytter fokus fra led- eller muskelsmerter

Giver uafhængighed og gør livet lettere

Hvis du var en bil og skulle på værksted… Forestil dig at din bil begynder at skrante og at du sender den på værksted. Værkstedet vender tilbage med en diagnose og en liste over de mangler, der skal udbedres. Man regner med at det tager to dage at få bilen gjort klar, så du igen kan køre i din nødvendige bil på arbejde, ud for at handle og alle de andre ting, du bruger din bil til. Da du kommer for at hente din bil, er værkstedet imidlertid ikke færdige, for der har været mange uforudsete problemer med de biler, der skulle repareres før din bil. Men du kan komme igen to dage senere. Du er et tålmodigt menneske, så du stiller dig til tåls. Desværre gentager det samme sig igen og igen. Til sidst er der gået 14 dage, før du endelig får din bil. Da du klager over den dårlige behandling, kommer yngstemand til at fortælle, at din bil jo altså også er halvgammel bil, men så får han stoppet sig selv og du får ikke yderligere forklaring. Nu var det bare en bil. Men oplevelsen kunne sådan set være den samme, hvis du var en ældre patient på en hvilken som helst hospitalsafdeling. For ældre patienter får en dårligere behandling. De venter længere på behandling og de får langt fra de tilbud, de skulle have. Det viser efterhånden mange analyser af den ældre patiens behandlings- eller indlæggelsesforløb, fx en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet, som blev offentliggjort tidligere i år. Via spørgeskemaundersøgelser fulgte forskerne godt 3.400 danske kræftpatienter i fjorten måneder efter kræftbehandling. Undersøgelsen viste bl.a., at ældre kræftpatienter har sværere ved at få deres behov for rehabilitering dækket. Men også den ældre medicinske patient, som har fået en hjerneblødning og eventuelt tillige har sukkersyge kan risikere at få en ikke tilfredsstillende behandling, idet der for ofte kun fokuseres på det problem en patient indlægges for og ikke hele patienten. De geriatriske afdelinger, som i øvrigt ikke har fået tildelt flere ressourcer trods det stigende antal patienter, der burde visiteres til disse, har ikke mulighed for at opfange patienter på andre afdelinger. Dermed falder den ældre patient med multisygdomme mellem to stole og bliver glemt.

Tilsvarende er der alt for mange eksempler på patienter med hofte- og andre knoglebrud - noget der i højere grad overgår ældre med svage knogler - der ligger og venter i halve og hele døgn på at blive behandlet og eventuelt opereret, selv om enhver ved, at netop ældre i langt mindre grad tåler at ligge længe og vente, idet brud dårligere heles op og sandsynligheden for komplikationer øges, jo længere tid patienterne venter. Hvor der i børnehaver og vuggestuer i dag fokuseres mere og mere på sund, lødig og økologisk kost – og med rette – til de små opvoksende borgere, går bevægelsen hvad angår ældremad i den diametralt modsatte retning. Plejehjem får i stigende grad leveret maden færdig udefra, mad som er fremstillet dage i forvejen, emballeret i plastik og udkogt til ukendelighed. For der skal jo spares, ikke sandt? Det skærper bare ikke appetitten, hvilket ellers ofte er nødvendigt for småtspisende og svækkede ældre, men medfører i stedet underernærede og depressive mennesker. Gruppen af ældre borgere med behov for behandling, rehabilitering eller pleje for en kortere periode eller eventuelt permanent er ikke en gruppe, bliver ikke regnet. For denne gruppe af ældre går ikke på barrikaderne for at kræve en anstændig behandling. Og det bliver tilsyneladende udnyttet af bevilligende myndigheder, der ikke ligefrem rutter med pengene til denne gruppe, men tværtimod udsætter området for større og større besparelser, uden nogen gør anstalter. Det er ganske enkelt udtryk for manglende respekt, manglende anstændighed og for kynisme af værste skuffe. Hvad er meningen egentlig? Skal ældre borgere motiveres til at tage strikken for dermed at spare samfundet for penge? Eller hvad? Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Måske er du en af de mange, der tror, at tandlægen kun interesserer sig for tænder og tandkød. Men vi tandlæger har også fokus på, hvordan din almene helbredstilstand er. Om du fx lider af en kronisk sygdom, og hvilken medicin du tager. Når vi interesserer os for andet og mere end tænder og mund, skyldes det, at mundhulen er forbundet med resten af kroppen. Det burde i sig selv ikke være den store overraskelse. Men der er stadig mange, der ikke ved, i hvor høj grad almensygdomme og medicinforbrug kan påvirke tandsundheden – og tilsvarende i hvor høj grad sygdomme i mundhulen kan have sammenhæng med sygdomme andre steder i kroppen. Jeg kan give et par eksempler: Diabetes fører ofte sygdomme i tænder og mund med sig. Man kan have øget risiko for tandkødsbetændelse, paradentose og huller i tænderne – især hvis diabetessygdommen ikke er under kontrol. Man kan også få svampeinfektioner i mundhulen. Påvirkningen kan også gå den modsatte vej, idet visse undersøgelser tyder på, at paradentose kan medvirke til, at diabetes forværres. Bakterier i mundhulen kan hos i forvejen svækkede patienter føre til alvorlig lungebetændelse, som i værste fald kan have dødelig udgang. Medicin har ofte mundtørhed som bivirkning. Da spyt beskytter mod huller i tænderne, er det ikke godt for tandsundheden, hvis man går rundt og er tør i munden som følge af medicinen. Og der er mange slags medicin, der kan føre til mundtørhed, bl.a. midler mod depression og angst, mod astma og allergi, mod forhøjet blodtryk samt morfin eller morfinlignende præparater. Kemoterapi kan også give nedsat spytproduktion. Dertil kommer, at strålebehandling i hovedog halsområdet fører ofte til udtalt mundtørhed. Muligvis er der også en sammenhæng mellem paraden-

tose og hjerte-kar-sygdomme. Det er i hvert fald sikkert, at bakterier i mundhulen kan gå i blodbanen og dermed bliver ført rundt i hele kroppen. Mange patienter med hjerte-kar-sygdomme får blodtryksfortyndende medicin. Eksempelvis tager op imod hver tiende dansker blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Men mens blodpropperne forhindres, kan der opstå et andet problem – nemlig øget tendens til blødning. Blødningen kan fx opstå, når patienten skal have trukket en tand ud eller foretaget en dybdegående tandrensning. Og så er der – ikke at forglemme – den helt grundlæggende sammenhæng mellem sunde tænder og det sunde og gode liv: Uden et velfungerende tandsæt er det svært at spise en sund og varieret kost. Og uden en sund og varieret kost er det svært at holde sygdomme på afstand. Med de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen er det ikke usædvanligt, at tandlægen er den første, der opdager tegn på sygdomme andre steder i kroppen. Lidt populært sagt kan tandlægen se tegn på en masse almene sygdomme ved at kigge ind i din mund. Tandlægen skal selvsagt ikke behandle disse sygdomme. Men tandlægen kan være den, der råder dig til at opsøge din egen læge. Når regeringen vil gøre det dyrere at gå til tandlæge ved at fjerne 180 mio. kr. i offentligt tilskud om året, er det ikke alene tandsundheden, der kommer under pres. Det er også den almene sundhed, der er på spil. Der er brug for den forebyggende indsats hos tandlægen – og det er ikke kun for tændernes skyld. Af tandlæge Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Foto: Anders Bach.

Tandlægen har fokus på hele kroppen

Indhold 2 Leder og klumme. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Jeg har fandens gode øjne,” siger Helle Hertz i dette veloplagte interview, hvor hun taler lige ud af posen og kalder sig selv en ligefrem kælling. 8 Nyt fra forskningens verden. 12 Nyt fra sundhedssektoren. 14 Huden er vores største organ og vores største forsvarsværk mod den ydre verden. 18 Omfanget af hudkræft er eksploderet og er blevet den mest udbredte kræftsygdom i Danmark. 20 Psoriasis-behandling søger nye veje, idet man i dag ved, at sygdommen bl.a. forårsages af problemer i immunsystemet. 25 Forskere siger, at akupunktur virker. 26 Udvortes behandling af smerter kan være fuldt ud tilstrækkelig.

28 Danske sygeplejersker søger mod nord, hvor der er mangel på dem. 30 Movember – en anderledes tilgang til prostatakræft, som rammer tæt på 4.000 mænd hvert år. 32 Uenighed om behandling af prostatakræft, men der er lys forude, siger forsker. 36 God hjælp til en gigtplagets hverdag, idet der er mange gode råd at hente samt er glimrende hjælpemidler på markedet. 40 Øvelser flytter fokus fra smerterne hos patienter med led- og muskelsmerter, som mere end hver anden kvinde lider af.

43 Vær omhyggelig med dit husapotek og husk at håndkøbsmedicin skal bruges med omtanke. 44 Nyt på disken. 46 Min servicehund gør mig uafhængig af andre, siger Nanna, der har fået sin frihed igen, efter hun fik servicehunden Futte. 48 Nyt om helse. 50 Nyt fra diætisten – december glæder. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Freddie Sloth-Lisbjerg Lars Aksel Jakobsen Lisa Bolting

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Forsidefoto: Morten Jerichau

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Redaktionsudvalg

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Se vores reklamefilm! Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: Morten Jerichau.

Jeg har fandens gode øjne Man kan godt være lækker og langbenet uden at være kvidrende overfladisk og talentløs. Det er Helle Hertz et fornemt eksempel på, idet hun startede som model og korpige, men gennem årene har udviklet sig til en smuk, modnet og karakterfuld skuespiller med fast ansættelse på nationalscenen, for ikke at forglemme alle de fornemme priser hun har modtaget gennem årene. På opfordring har Helle Hertz netop udgivet sin selvbiografi ”Kys og klaps”, noget som hun i al sin ukrukkede beskedenhed ikke selv mente ville kunne interessere andre. Bogen er imidlertid en dybt fængende udviklingshistorie og er lige så charmerende, klog og direkte som Helle Hertz selv.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Når man er stærkt ordblind er det ingen spøg at gå i skole og Helle Hertz gik da også ud af skolen efter ottende klasse, fordi hun med egne ord ganske enkelt ikke kunne mere. Hun blev klinikassistent hos en tandlæge, men der var bud efter hende fra anden side, i hvert tilfælde i det små, blandt andet som fotomodel og

statist. Et par år senere spurgte Stig Lommer, der var direktør på ABC Teatret og kæreste med hendes storesøster, om ikke hun ville være Lommer-pige. Det ville hun gerne; hun elskede det fra første sekund. Og sådan begyndte karrieren på de skrå brædder som blot 17-årig.

Fra letbenet til feteret og seriøs skuespiller Efter fire år på ABC Teatret fulgte ansættelse på Det Ny Scala, AlléScenen og Gladsaxe Teater, fast engagement i radioprogrammet Karlsens Kvarter, en lang række film samt endelig ansættelse på Det Kongelige Teater, hvor hun lige nu går og prøver på ”Madame Bovary”, en forestilling der er dramatiseret i Tyskland. Helle Hertz kom næsten snublende tilfældigt ind på den letbenede teaterscene, men hun har klaret distancen og har gennem årene udviklet sig til seriøs og troværdig skuespiller, ligesom hun har cementeret sin status i miljøet, dels ved ægteskab med Christoffer Bro, som hun har tre børn med, der alle er talentfulde skuespillere, og dels sit 16 år lange parløb med teaterdirektør Henrik Hartmann. Vi skal mødes en tidlig mandag morgen på forlaget, for dér skal interviewet i anledning af udgivelsen af selvbiografien finde sted. Lidt bævende er man vel altid, når man skal møde en kendt skuespiller, selv om læsning af selvbiografien nok kunne give et fingerpeg om, at Helle Hertz er aldeles ligefrem og let at tale med. Enhver usikkerhed forsvinder da også som dug for solen, lige så snart vi har hilst på hinanden. Helle Hertz smiler med verdens mest lysende blå øjne og er fra første sekund indstillet på at svare, fortælle og så at sige levere varen. Hun er ganske enkelt topprofessionel og fuldstændigt blottet for selvhøjtidelighed, hvilket gør hendes charme og varme både ungdommelig og dugfrisk, men også moden og selvsikker. En forunderlig inciterende blanding, der stritter i alle retninger, og som – skal det vise sig – også er dækkende for en mangefacetteret personlighed. Diagnosticeret med kronisk tarmsygdom efter 40 år med symptomer Inden det første spørgsmål er blevet stillet, tager Helle Hertz têten, foranlediget af RASK Magasinets univers og stofområde: ”Da jeg var ung, syntes lægerne, at de var orakler og at de måtte vide bedst,” siger hun og går i gang med at fortælle om et livslangt, smertefuldt forløb begyndende med tarmslyng da hun var 17 og mange år med perioder med skiftevis tynd mave, hård mave og blod i afføringen. Symptomerne synes at hænge sammen med stress og premierer, for de forsvinder, når hun passer på og lever regelmæssigt, konstaterer hun. Lige omkring hendes 60 års fødselsdag bliver det en weekend dog værre og værre: ”Jeg var kommet hjem, gik ud som et lys og sov og sov og sov. Jeg kunne ikke komme ud af sengen og kunne næsten ikke engang vende mig for smerter og fik endelig ringet til en natlæge søndag nat. Jeg fik krøbet ud og åbnet døren og så sagde lægen: ”Det der, det går slet ikke.” Han hasteindlagde mig midt om natten.” De efterfølgende undersøgelser og prøver var forfærdelige, idet Helle Hertz var helt forpint af smerter. Analyserne viste imidlertid, at der var tale om Crohn, som er kronisk tarmbetændelse. Lægerne foreslog, at der blev fjernet det stykke af tarmen, som var betændt. ”Men nu havde jeg ligget sammen med en dame, der havde fået fjernet først et stykke af tarmen og dernæst endnu et stykke af tarmen, så der næsten ikke var noget tilbage. Hun fik pumpet sin afføring ud og maden ind og nu lå hun der igen og hun havde næsten ikke noget tarm tilbage.” Jeg er glad for, at jeg har min tarm Den løsning forekom ikke som en farbar vej, fortæller Helle Hertz

og afbryder pludseligt sig selv: ”Ej, vi sidder her og snakker om sådan noget.” Men fortsætter så med at fortælle, at hun valgte at blive medicineret i håb om en gradvis bedring, hvilket rent faktisk også skete efter nogle måneder. ”Så var betændelsen også overstået. Jeg havde valgt at beholde min tarm og passe på, hvad jeg spiser. Og det gør jeg så fortsat. Jeg lever med det og jeg kan stadigvæk mærke det, når det spidser til. Så passer jeg lige lidt på. Men indtil nu 7 – 9 – 13,” udbryder Helle Hertz og banker under bordet, ”har jeg klaret det her. Jeg tror, jeg siden har haft tre indlæggelser af kort varighed og det er jo ikke ret meget på 10 år. Jeg er glad for, at jeg har min tarm.” Når Helle mærker lidt murren, som hun kalder det, tager hun medicin. Hun går også til kontrol på Rigshospitalet, hvilket hun har gjort siden hun blev diagnosticeret. ”Men jeg har min faste seng, så jeg kan ringe, hvis det er og så er det bare om at få gang i fejemøget,” som hun så bramfrit udtrykker det. Spiser ikke runde ting med skaller på Tilsyneladende er sygdommen i vækst? ”I England er den utroligt udbredt, har jeg fået at vide. De siger jo, at hvidt brød er medvirkende. Der er ting jeg ikke spiser for ikke at lave forstoppelse i systemet som asparges og porrer og den slags. Jeg spiser heller ikke runde ting med skaller på, det vil sige majs og ærter. Hvis jeg gør det, så er der lukket,” kommer det med en stor latter. ”Man lærer at leve med det. Men ellers er grov kost godt for mig og det holder jeg mig til.” Din historie er faktisk en ret positiv historie? ”Ja, det synes jeg og jeg synes ikke det er meget at være indlagt et døgns tid tre gange på 10 år. Jeg har kolleger med poser, altså med stomi, og nogle af dem er oven i købet helt unge. Det er da gået galt et par gange for mig på scenen; det kræver udvisning af overbærenhed, men værre er det heller ikke. Så jeg lever gladelig med det og har det fint.”

Foto: Morten Jerichau.

Helle Hertz ikke er ud af en teaterfamilie, selv om hendes 12 år ældre og nu afdøde bror Tony Rodian var fuldstændigt teatertosset og blev cabaretkunstner og skuespiller. Men fra hun var 17, har hun været skuespiller, har været gift og fået børn med en skuespiller, der senere blev teaterdirektør, og hendes tre børn er ligeledes blevet skuespillere. I dag er hun således medlem af en stor teaterfamilie.

”Jeg har opdaget, at jeg har grønne fingre – i en sen alder. Og at jeg er en naturelsker. Det vidste jeg heller ikke. Jeg vidste ikke, at jeg elskede naturen og lyset og regnen og bølgerne og rusken i træerne, når det piver og stormer. Jeg er tryg i de lyde,” siger Helle Hertz om sin glæde ved at have sommerhus på landet.

Jeg kaster mig ikke ud i livet, men jeg er blevet bedre til det I din bog får man et klart indtryk af, at du er meget lidt selvoptaget? ”Ja, det er rigtigt. Men selvfølgelig er jeg også et forfængeligt menneske, det er vi vel alle sammen og nogle gange vil jeg gerne se pæn ud. Men det er ikke et must. Det bunder måske også i, at der aldrig er nogen, der har fortalt mig, at jeg kunne være anderledes end det jeg var, have en anden rolle end jeg var blevet tildelt eller havde taget på mig. Så prætenderer man ikke at ville være noget. Det tror jeg faktisk har fulgt mig hele livet,” siger Helle Hertz.” ”Men jeg har øjne i hovedet. Jeg kan jo godt se, hvad der sker omkring ørerne på mig. Jeg har rigtigt gode øjne og sans for, hvad der sker og på den måde er jeg en oplever. Jeg deltager også, bare ikke altid i styrende form. Men jeg suger. Man kan kalde det en medfødt gave, selvom det også begrænser mig, at jeg ikke kaster mig ud i livet, men jeg tror jeg er blevet bedre til det.” En meget ligefrem kælling Helle Hertz taler lige ud af posen og gør intet forsøg på at fremstille sig selv bedre, end hun er, hvilket også gennemsyrer hele bogen ”Kys og klaps”. Hun er ærlig omkring sig selv, men er diskretionen selv, hvad angår andre mennesker, hvilket tydeligt fremgår, da hun fortæller, hvordan hun forlod sin daværende mand og deres tre børn, fordi hun var blevet så dybt og inderligt forelsket, at der ikke var anden udvej. Samtiden dømte hende hårdt, men tingene bliver sat skarpt i perspektiv, eftersom det klart fremgår, at hun har et tæt og kærligt forhold til sine børn - og til sine tidligere mænd. Ligesom hun selv er rummelig og tilgivende har hendes nære og

kære den samme kapacitet overfor hende, hvilket vidner om, at hun er et helt særligt, elskeligt menneske. Helle Hertz har ingen forestilling om, at bogen skal være et litterært værk. Men det er et ærligt værk, siger hun med bestemthed, selv om der masser af ting hun ikke snakker om, fordi det ikke rager andre. Til gengæld bander hun som en tyrk, selv om der er renset lidt ud i bogen og i dette interview. ”Men nogle gange må det altså godt stå der, for det er jo mig. Jeg er om ikke en grov kælling, så en meget ligefrem kælling og det må man godt fornemme, at jeg er. Og det synes jeg, man gør og det er derfor jeg er glad for bogen, for jeg synes jeg kan møde mig selv. Det er jeg faktisk rigtigt glad for, ikke.” Jeg skal fandengalemig over på den anden side af de 100 Bogen er sprudlende og fuld af liv, men rummer også en tristesse? ”Ja, en lille smule ikke. Jeg ved jo godt, at det ikke er et helt liv, for som jeg siger, jeg har jo valgt, at jeg fandengalemig skal knalde over på den anden side af de 100. Det har også noget at gøre med ens helbred og alt muligt andet, det ved jeg jo godt. Men jeg synes stadigvæk, at jeg har så meget mod på at være til. Jeg elsker at være til. Det er aldrig værre end at det skal sgu nok gå alt sammen. Der er min indstilling til livet trods alt. Også når jeg er præget af tristesse.” Processen med selvbiografien har på sæt og vis været frygtelig og gjort hende ked af det, siger Helle Hertz. ”Fordi jeg har taget hul på nogle ting, som jeg måske har skøjtet for meget henover, dengang de fandt sted, men det har også været, som når jeg har spillet en stor god rolle, en renselsesproces. Det er faktisk som at gå til psykolog, selv om jeg synes jeg tager afstand til det. På den måde har det været så fint. Jeg behøver faktisk aldrig tale om det mere,” kommer det med stor latter. Nu er du ikke meget for psykologer, men du har jo været heldig i den forstand, at der altid har været nogen omkring dig, der har været klar til at snakke? ”Ja, det har der. Måske har det taget lidt længere tid, men det er ligesom med min uddannelse, som måske også tog lidt længere tid, end når man knalder tre eller fire år af på en elevskole, for jeg gik i mesterlære. Men jeg har til gengæld også stået til ansvar hver gang jeg har vist mig på scenen og det er måske den bedste lære i hele verden. Også i livet.”

Foto: Morten Jerichau.

Du har unægtelig også høstet mange fine og flotte anmeldelser for ikke at tale om priser? ”Jeg har haft det rigtig fint med min karriere, specielt da jeg opdagede, at jeg godt kunne. Når først der er en, der roser en, så vækkes de ambitioner, som har slumret ganske totalt, i bevidstheden om at dét i hvert fald ikke var mig.”

”Jeg har en idé om, at hvis jeg slet ikke får noget at lave, kunne jeg godt tænke mig at gå på Folkeuniversitetet og læse historie. Jeg interesserer mig ikke så meget for politik, men jeg er meget glad for specifikt middelalderen, hvor de store tanker og idéer opstod og man begyndte at udforske verden.”

Blev kaldt ”Dansen” som barn Er der en parallel til den rolle du indtog som barn, hvor din identitet var det, du kunne? ”Ja, og det er fantastisk heldigt,” siger Helle Hertz og fortsætter med et fortælle, at dagen før, hvor hun holdt sin fødselsdag, ringede telefonen. En herre spurgte om hun kunne gætte, hvem det var. Det kunne hun ikke, men det viste sig at være hr. Spon, som nu er 93 år og den mand, der boede under hende og hendes forældre, da hun var barn. Han havde set hende i BilledBladet ugen forinden og set at hun snart havde fødselsdag, hvorfor han ringede for at ønske tillykke. Det gjorde hende usigeligt glad, for hr. Spon og hans familie, betød meget for hende. ”Mine forældre var ikke sådan nogle, der tog deres børn på udflugter, men det gjorde man nedenunder hos hr. Spon og hans kone, som altid var så utroligt søde. Jeg var ligesom lidt en efternøler, der gik og tussede for mig selv, så de tog mig med til stranden, ud med madkurve og alt muligt. Jeg var også med på Langeland. Hr. Spon skulle hente hele familien der og sagde: ”Har du lyst til at komme med over og hente dem? Vi skal blive der

Mor te

n Jeric hau.

”Kys og klaps” er titlen på Helle Hertz’ selvbiografi, som netop er udkommet. Det er en usædvanlig fængslende bog, en kvindes udviklingshistorie, der emmer af nerve, nærvær, livsglæde, rummelighed og kærlighed.

Når man er gråhåret ses man ikke Helle Hertz bliver pensioneret fra Det Kongelige teater til næste efterår. Men inden da er der to forestillinger hun skal medvirke i, nemlig ”Det Røde Rum”, som har premiere i december, og sommerforestillingen i Dyrehaven. Dernæst er det formentlig slut: ”Hvis de ville have givet mig noget næste år, så ville de have sagt det nu, hvor planlægningen finder sted. Men der er jo ikke ret meget at lave for os ældre piger. Og der jo stadigvæk både Kirsten og Ghita og Birthe, ikke.” Er det ikke et generelt problem? ”Ja, der er mange glimrende skuespillerinder i min aldersklasse, som slet ikke laver noget som helst. De bliver usynlige og det har vi også snakket om nu med hensyn til forestillingen. Jeg kan fx stå i Magasin ved disken i parfumeriet og vente. Pigerne lægger slet ikke mærke til mig, de snakker bare videre. Hvis der så kommer en ung pige hen ved siden af mig, vender de sig pludseligt om og går hen til hende. Hvis jeg siger, jeg har stået der længe, svare de: ”Gud, vi så dig slet ikke.” Det er noget man ustandseligt er ude for. Lige så snart man er gråhåret, så kan man ikke ses. Vi har talt om, hvordan man viser det på scenen. Dertil har jeg sagt: ”Det gør I ved at gå ind i mig hele tiden,” siger Helle Hertz og forklarer, at ensemblet, som arbejder med forestillingen består af syv yngre, faste skuespillere; hun er blot nede som gæst, fordi de har brug for en ældre. Jeg har fandens gode øjne ”Men det er os, der har pengene, så hvorfor målretter de ikke reklamen mod os? De ved det nok godt, men det skal siges nogle gange. Hele vores økonomi, som de nu sidder og prøver at få til at hænge sammen, hvorfor fanden satser de så ikke på den ældre generation? Alt det de laver er jo kun for den yngre generation.” ”Jeg kan aldrig lade være med at tale om alderen, til stor ærgrelse for min søster og for en af mine andre veninder, som siger, at jeg ikke må tale om det. Du må ikke sige du er gammel. Men det er fordi, jeg nogle gange føler – hold op, hvor er jeg blevet gammel i forhold til det, jeg var. Men også meget klogere. Jeg føler mig gammel, fordi der er nogle, der synes, jeg er gammel. Det er jo derfor. Ellers ville jeg jo ikke føle mig gammel. Nej, for jeg er ikke gammel indeni. Men jeg mærker, det er sker en afsmitning, fordi jeg ser. Jeg har fandens gode øjne nogle gange. Jeg observerer utroligt meget og det er både godt og skidt. Nogle gange kan jeg se, hvad folk tænker. Det kan også være ubehageligt. Taknemmelig for at leve Ser du dit liv som et rigt og godt liv? ”Ja, det synes jeg jo selv og det er også det, der gør, at jeg er

Foto:

weekenden over, og så kommer vi hjem søndag aften.” De har taget sig af mig hele min barndom,” kommer med varme i stemmen. Opkaldet fra hr. Spon var både overraskende og til stor glæde, for hr. Spon og hans familie bliver kærligt beskrevet i den netop udkomne selvbiografi. Hr. Spon tilføjer dog noget, som ikke er med i bogen: ”Min kone og jeg kaldte dig altid ”Dansen”, fordi ligegyldigt hvornår, vi kiggede ud ad vinduet, for at se hvordan det gik nede i gården eller du kom gående med din mor hen ad Thorvaldsensvej, så hoppede og dansede du altid og ved siden af. Du var aldrig i ro, du var altid…,” forklarer Helle Hertz og trommer hastigt med fingrene på bordet. ”Så nu vil jeg køre forbi hos ham med en bog ved først givne lejlighed, den søde gamle mand. Det var så glædelig en overraskelse på min fødselsdag.”

utroligt taknemmelig for at leve. Der skal ikke mere til, end nu hvor jeg kan sidde og se på det gule hus gennem vinduet, det er solskin i dag – så får det jeg det så godt. Der er ting, der gør mig glad.” ”Jeg har også lyst til en dag at sætte mig ud i et tog og tage af sted til alle de gamle hovedstæder, Wien, Prag, Warszawa, Venedig og hele vejen rundt. Helt stille og roligt. Det kunne jeg egentlig godt finde på. Men sådan synes jeg også lidt mit liv har været. At jeg virkeligt har været et lallende mæhæ, har følt mig og været fjantet og ikke haft noget at byde på. Det sjove ved det hele er, at det har gjort mig så godt at få skrevet denne bog, selv om jeg tænkte, at jeg ikke har noget at byde på. Det ved jeg stadigvæk ikke, om jeg har, men jeg har i hvert fald budt mig selv op og det har været rigtig, rigtig velsignet for mig.” ”Det kan godt være, jeg ikke har været en kæmpe stjerne, men jeg har gjort det godt efter omstændighederne. Og jeg er mæt. Jeg føler mig mæt på min teaterverden. Hvem kan sige det? Trænger du ikke bare til noget nyt? ”Jo, jeg tror jeg trænger til noget nyt. Forandring trænger sig på,” afslutter Helle Hertz og lyser op i hele ansigtet ved udsigten til de mange døre, de mange muligheder, der snart står åbne, når hun slutter på Det Kongelige Teater.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Nyt fra forskningens verden Syrepumpehæmmende medicin kan give afhængighed Over 500.000 danskere tager i dag medicin mod mavesår, halsbrand og andre lidelser, som skyldes fordøjelses- og mavesyreproblemer. Desværre er der tale om et overforbrug med alvorlige konsekvenser, viser en ny gennemgang foretaget af førende danske eksperter i en artikel i Ugeskrift for Læger. Artiklen afdækker anvendelsen af de såkaldte syrepumpehæmmere, også kaldet PPI, som hæmmer produktionen af mavesyre. Efter behandling i kun otte uger risikerer patienterne at blive afhængige af medicinen, da de kan opleve symptomer på halsbrand og smerter, når behandlingen stoppes og derfor vælger mange at fortsætte behandlingen. En guideline fra 2009 beskriver, at ca. 75 - 90 procent af alle patienter, der henvender sig med dårlig fordøjelse (også kaldet dyspepsi), får en recept på syrehæmmende medicin allerede ved første henvendelse til praktiserende læge. Der findes imidlertid alternativer til daglig medicin i form af en mildere behandling, nemlig en såkaldt barrieredanner, som tages, når man har symptomer fx i form af halsbrand, som en stor del af patienterne kun oplever et par gange om ugen. Barrieredanneren lægger sig oven på indholdet i maven som et beskyttende lag, som sørger for, at mavesyren ikke stiger op i spiserøret. Reckitt Benckiser har eksempelvist udviklet medicinen Galieve, som virker hurtigt, sjældent har bivirkninger, og som kan tages, når behovet opstår. Kilde: Reckitt Benckiser www.rb.com

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

to pe

re re t?

Chokolade kan være gavnlig for patienter med hjertesvigt Et hold forskere har, efter at have fulgt 20 patienter med hjertesvigt og deres chokoladeforbrug i fire uger, fundet frem til, at chokolade kan være gavnligt, idet det forbedrer blodkarrenes evne til at udvide og trække sig sammen og mindsker samtidig blodpladernes evne til at klumpe sig sammen, som typisk er nedsat ved hjertesvigt. De 20 patienter blev delt op i to grupper. Den ene gruppe spiste to chokoladebarer om dagen med flavonoler, mens den anden spiste chokoladebarer uden flavonoler. Efter fire uger målte forskerne en bedre karfunktion hos den gruppe af patienter, der spiste den flavanolholdige chokolade. ”Undersøgelsen kunne tyde på, at hjertesvigtpatienter har gavn af at spise chokolade, men undersøgelsen siger intet om de pågældende patienters tilstand,” siger Gorm B. Jensen forskningschef i Hjerteforeningen. Han understreger, at den forbedrede karfunktion er gode nyheder for patienter med hjertesvigt, men studiet har ikke undersøgt, hvordan chokoladeforbruget påvirker patienternes livskvalitet, behandlingsbehov eller levelængde. Det vil kræve et meget større studie med langt flere patienter som skal følges i måske mange år, mener han. Stoffet flavonol er et antioxidant, som findes naturligt i især mørk chokolade foruden en række frugter, grønsager, grøn te og rødvin. Det har vist sig, at flavonol har gavnlige sundhedsfremmende effekter på kroppens blodkar og blodcirkulation – nu også hos patienter med hjertesvigt. Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Får dit hjerte den bedste behandling? Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Ly m

fø d

Miste

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

? t håret

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

45 87 01 20

Åben: Mandag -- fredag onsdag 10 10-16, Åben:tirsdag Tirsdagog - onsdag Åben mandag - 16 Åben onsdag10-16 10 - 16 torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk E-mail:www.svaneklinik.dk kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny vaccine mod meningitis Meningokok-sygdom er en sjælden sygdom, som medfører meningitis og blodforgiftning. Sygdommen rammer årligt 70 til 80 mennesker i Danmark. Ikke desto mindre er den frygtet blandt læger, sygeplejersker og forældre: I begyndelsen kan symptomerne nemlig til forveksling ligne influenza, men derefter udvikler meningitis sig i et meget hurtigt forløb med alvorlige følger og høj dødelighed. GlaxoSmithKline (GSK) har imidlertid udviklet en ny vaccine, Nimenrix®, som beskytter mod meningitis forårsaget af fire typer bakterier (meningokok-bakterier af type A, C, W-135 og Y), som alle kan give meningitis. Vaccinen er den første af sin slags og i Europa godkendt til vaccination af børn helt ned til 1 år. Vaccinen gives som en enkelt dosis. ”Det er ikke alle typer meningokok-sygdom, som i dag kan forebygges med vaccination. Vi ser dog i øjeblikket en stigning i forekomst af type C-meningitis i Danmark og type C- og Ymeningitis i Skandinavien – begge typer kan forebygges med den nye vaccine,” siger Helge Kjersem, der er Public Market Vaccines Manager i GSK Danmark. ”Det er blot et par måneder siden, at myndigheder og medier kunne rapportere, at der er sket en stor stigning fra 2010 til 2011 i antallet af danskere smittet med typer af meningitis, som kan forhindres ved vaccination. En forklaring kan være, at unge mennesker ofte er på rejser. Her kan de smittes gennem møde med andre unge på diskotek, på busture, på lejrskole, studieophold eller i militærtjeneste.” Kilde: www.glaxosmithkline.dk

Ensomhed i alderdommen er ikke statisk En spørgeskemaundersøgelse blandt 3.200 ældre om social ensomhed danner baggrund for et vigtigt materiale om veje ind i og ud af ensomhed blandt ældre i Danmark, da de samme mennesker er interviewet tre gange fra 1997 til 2007. Resultatet er publiceret i ”Ind i og ud af social ensomhed i alderdommen”. En analyse af materialet viser, at 13 % angav, at de var ensomme i 2007, hvoraf 3 % havde været ensomme gennem alle 10 år, mens 10 % var blevet det i løbet af årene efter 1997. Der var 15 %, som havde forladt ensomheden. Blandt ældre som har boet alene alle ti år, var 9 % ensomme gennem alle årene, mens 23 % i en periode havde været ensomme, men ikke var det længere i 2007. Undersøgelsen viser også, at 40 % af de ældre, der har mistet deres ægtefælle inden for de seneste fem år, er ensomme. De fleste finder dog veje til at fortsætte et socialt liv, bl.a. er der kvinder, som dyrker deres sociale netværk hyppigere, end mens ægtefællen levede. For begge køn gælder, at de er blevet mere aktive på fritidsområdet efter ægtefællens død. 20 % af mændene og 5 % af kvinderne bor fem år efter ægtefællens død sammen med en ny partner. 28 % af de 87-årige var ensomme. 12 % var allerede ensomme, da de var 82 år, 16 % var blevet det i løbet af de fem år. Omvendt forlod 10 % ensomheden, fra de var 82 år til de blev 87 år. Ensomme er i undersøgelsen betegnelsen for ældre, som har svaret, at de ofte eller af og til er uønsket alene. Kilde: www.egv.dk

? SKS fføring. N E a HU AV sig

M Y L L I U Mg e l m æ s D E M M PS og re

FRO n b l ø d ÆR V e ES S R BE F I B p e r t i l TY ® hjæl TA S F l o r li Syl Ja

Nej

ødt Spr tret Klis t ktiv E ff e

.com rma .com a h nep rma ioda nepha 77 b . www .bioda 555 7 r på e ww l l : 75 te e på w n · T l f . k r e e p o t areprøv · Geste v på a S B Ø TIS a A/ K GRA arm

BES

TIL

Biod

ane

L O P P E F R Ø S K A L L E R

Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Flere jobs til blinde efter hjælp fra Den Sociale Kapitalfond Gurli Martinussen, bestyrelsesformand for Den Sociale Kapitalfond og direktør i TrygFonden. Resultatet af virksomhedsmodellen er høj kvalitet, og det vidner kunder som Læger Uden Grænser, WWF Verdensnaturfonden og Gazellevirksomheden, Maaltidet, om. Desuden er det et godt eksempel til efterfølgelse, mener Institut for Blinde og Svagsynede: ”Blinde og svagsynede har en markant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre handikappede generelt og 70 - 80% er arbejdsløse. Men Telehandelshuset viser, at mennesker med synshandicap sagtens kan blive en meget større ressource på arbejdsmarkedet. Det er derfor fantastisk positivt, at Den Sociale Kapitalfond nu bidrager til at styrke det arbejde”, forklarer Klaus Høm, chef for Instituttet for Blinde og Svagsynede. Den Sociale Kapitalfond er stiftet af TrygFonden og Lars Jannick Johansen med professionel støtte fra bl.a. KPMG og Accura. Kilde: www.densocialekapitalfond.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Med et team af synshandicappede medarbejdere har Telehandelshuset skabt et af Danmarks mest kvalitetssikre telemarketingsbureauer. Den Sociale Kapitalfond har derfor valgt at investere i virksomheden: ”Telehandelshuset leverer topkvalitet, og ledelsen har udviklet en lovende forretning på markedsvilkår, der er klar til at vokse. Samtidigt har de vist, at det er muligt at skabe succes på arbejdsmarkedet for medarbejdere med synshandicap. Det vil vi meget gerne være med til at udvikle, og derfor er vi meget glade for at kunne investere i Telehandelshuset”, udtaler

INKONTINENS? Ny nem behandlingmetode afhjælper inkontinens på 1-3 måneder

BÆKKENBUNDSTRÆNER • • • •

Slut med inkontinens Slip for lækager og bind Øger den seksuelle nydelse Klinisk godkendt*

Følg os på Facebook https://www.facebook.com/ITouchSureBaekkenbundstraener

Kontaktinformation: MediGroup, Kajerødgade 38, 3460 Birkerød

www. hjemmetest.dk info@medigroup.dk eller telefon 45 76 54 25

Dansk cancervaccine i afsluttende forsøg i Europa Cancervaccinen PROSTVAC® fra danske Bavarian Nordic A/S er nu ude i testcentre i Europa, hvor den skal gennem de afsluttende såkaldte fase 3 forsøg. Vaccinen har i fase 2 forsøg vist særdeles lovende resultater med en forlænget median overlevelse på 8,5 måneder hos alvorligt syge patienter med fremskreden prostatacancer. Det er disse resultater, der nu skal bekræftes i fase 3 forsøg. PROSTVAC® udvikles i et samarbejde mellem Bavarian Nordic og verdens førende center for cancerforskning, National Cancer Institute i USA. Foruden den forbedrede overlevelse har vaccinen, som er en såkaldt terapeutisk (behandlende) vaccine, udmærker sig ved kun at have ganske få og milde bivirkninger, og det har givet håb om nye behandlingsmuligheder for patienter, som hidtil ikke har haft alternativer. Allerede ved udgangen af 2011 påbegyndtes fase 3 forsøgene med vaccinen på en lang række testcentre i USA. Forsøgene er nu også begyndt i Europa, hvor patienter blandt andet kan komme i behandling på hospitaler i England, Spanien og snart endnu flere europæiske lande. I Danmark står professor dr. med. Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital i spidsen for fase 3 forsøgene med PROSTVAC®. Han oplyser, at man i øjeblikket afventer de sidste myndighedsgodkendelser før danske patienter kan rekrutteres til behandlingen, men han regner med, at det det vil falde på plads snarest. Kilde: www.bavarian-nordic.com

Trykkammerbehandling efter hoved-halskræft Trykkammerbehandling af skader efter strålebehandling i hoved-halsregionen kan have effekt, men der mangler dokumentation på området. Det viser en ny medicinsk teknologivurdering (MTV) fra Sundhedsstyrelsen. MTV’en baserer sig på en systematisk gennemgang af litteraturen på området, et tilbageskuende dansk studie af patienter behandlet med og uden trykkammerbehandling, et feltstudie fra trykkammerbehandlinger, individuelle interview af patienter, en undersøgelse baseret på spørgerskemaer til de afdelinger, der henviser patienter og endelig en økonomisk analyse. MTV-rapporten viser, at der er begrænset dokumentation for, at patienterne har effekt af, at deres skader efter strålebehandling for kræft i hoved-halsregionen bliver behandlet i trykkammer. Behandlingen i trykkammer påvirker ikke patienternes dødelighed og giver ikke højere forekomst af tilbagefald af kræftsygdom eller ny kræftsygdom. De øvrige studier gennemført i denne MTV viser, at behandlingen i trykkammer er omfattende og krævende, men også værdifuld for patienterne. De henvisende afdelinger oplever generelt en positiv holdning til behandlingen og dens effekt, men finder det begrænsede niveau af dokumentation for behandlingerne problematisk. De økonomiske beregninger i rapporten viser, at et forløb med trykkammerbehandling af strålebehandling for kræft i hoved-halsregionen giver en meromkostning på cirka 50.000 kroner. Overordnet er et helt centralt spørgsmål, hvorvidt trykkammerbehandling fortsat skal tilbydes patienterne i regi af det offentlige danske sundhedsvæsen. Kilde: www.sst.dk

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

I eget hjem tilbydes hjælp til: - Aflastning af pårørende - Hjælpere til demente, handicappede og respiratorbrugere - Administration af handicapordninger (BPA) - Sygeplejersker, SSA & SSH til pleje i eget hjem, sygehuse og hjemmeplejen Vi løser opgaver over hele Sjælland, Lolland og Falster. VIPprivatomsorg løser opgaver for privatpersoner, primært i eget hjem, mens VIPvikar hovedsageligt løser opgaver for offentlige myndigheder fx kommuner og sygehuse. Se på www.VIPvikar.dk og www.VIPprivatomsorg.dk, eller ring til os og hør mere.

Vangedevej 130 - 2820 Gentofte Algade 38 C - 4760 Vordingborg Tlf. 55 34 14 00

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt fra sundhedssektoren AROS Privathospital opnår kvalitetsmæssig blåstempling To års arbejde med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel på AROS Privathospital kulminerede, da fire auditører fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) i løbet af tre dages intens eksamination gennemgik alle relevante forhold på hospitalet med henblik på akkreditering. Resultatet var entydigt. AROS Privathospital kan dokumentere en særdeles høj kvalitet og bliver indstillet til akkreditering med meget få bemærkninger. Auditørholdet lagde især vægt på: Kvaliteten af de fysiske rammer, de korte kommunikationsveje, motiveret og kompetent personale, handlekraft og evnen til at reagere hurtigt, IT-system, som giver alle overblik over patientforløbet, styr på medicinskab, akutbakker, akutvogn og logbøger samt et egenudviklet system til registrering af komplikationer. Akkrediteringen giver AROS Privathospital papir på at leve op til en lang række nationale krav til kvalitet i det samlede patientforløb – eksempelvis på områder som operationer, patientinformation, hygiejne og forplejning. Alle IKAS’ inspektionsrapporter bliver offentliggjort på instituttets hjemmeside, og her vil AROS Privathospital skille sig ud, fordi virksomheden er blevet indstillet til akkreditering i første forsøg og kun med enkelte bemærkninger.”Vi er utrolig stolte og glade over det flotte resultat. Akkrediteringens rosende ord og meget få bemærkninger styrker vores tro på, at der er plads til et privathospital, som satser på højest mulig kvalitet og sikkerhed,” siger adm. direktør Ole Momsen. Kilde: www.arosph.dk

Paramedicinere gør sygeplejersker overflødige i akutbiler En ny rapport fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) fastslår, at akutbiler bemandet med paramedicinere kan varetage de samme opgaver som akutbiler bemandet med anæstesisygeplejersker. Dette åbner muligheder for bedre service på akut-området eftersom en bil bemandet med anæstesisygeplejerske koster 7,2 millioner kroner om året, mens samme bil med paramediciner koster 3,1 millioner kroner om året. ”Det betyder, at vi kan køre med dobbelt så mange akutbiler i Danmark, hvis de bemandes med paramedicinere og dermed øge sikkerheden for befolkningen. Og det kan vi, fordi paramedicinerne er udannet i sundhed og i beredskab. Paramediciner er en overbygning på uddannelserne til ambulanceassistent og ambulancebehandler,” siger forhandlingssekretær Palle Thirstrup fra Reddernes Udviklingssekretariat i 3F. ”Der er stor tilfredshed blandt samarbejdspartnere i sundhedssystemet med den måde ambulanceredderne udfører deres arbejde på. Et vigtigt element i det er samarbejdet med lægerne. Paramedicinerne handler under lægers delegation, og det fungerer rigtigt godt. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Tværtimod er der brug for at styrke uddannelsen. Rapporten fra KORA viser også, at der er brug for at blive endnu klogere på, hvad der i sidste ende redder flest liv og hjælper mest i det såkaldte præhospitale beredskab. Begge dele vil vi gerne medvirke til,” siger Palle Thirstrup. Kilde: www.kora.dk

Foto: Aros Privathospital.

Rigshospitalet hjemtager kirurgisk indgreb fra Hong Kong Hvor danske patienter med tilbagefald af kræft i næsesvælget for et år siden måtte sendes til Hong Kong til operation, kan de nu opereres på Rigshospitalet. For blot ét år siden stod danske læger mere eller mindre magtesløse og havde reelt ikke et tilbud om helbredende behandling til patienter med tilbagefald af kræft i næsesvælget, der tidligere havde gennemgået strålebehandling og kemoterapi. Derfor var man nødt til at sende mellem 5 og 10 patienter årligt til behandling i Hong Kong til en operation. Hjemtagningen af den nye operationsteknik fra Hong Kong er muliggjort via professor, overlæge, dr. med. Christian von Buchwalds faglige og internationale kontakter, der har sikret uddannelse i operationsteknikken til læger på Rigshospitalet. Det blev overlæge Birgitte Charabi fra Øre-næse-halskirurgisk Klinik, der med 27 års erfaring fra specialet på Rigshospitalet i september 2012 tog til Hong Kong og retur for at overvære en operation og umiddelbart herefter at vende retur til Danmark og udføre det banebrydende kirurgiske indgreb baseret på en teknik udviklet af den internationalt anerkendte øre-næse-hals-kirurg, professor William Wei fra Hong Kong. Kræft i næsesvælget er ganske sjælden i Danmark. I det sydlige Kina er den derimod den hyppigste cancersygdom, og i Grønland er kræft i næsesvælget også relativ hyppig. Øre-næse-hals-læger fra Rigshospitalet og Hong Kong er gået sammen om at tilbyde danske patienter med tilbagefald af kræft i næsesvælget operation. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Rigshospitalet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nr. 1 indenfor ar og strækmærker i 11 lande*

”Jeg læste om Bio-Oil i et ugeblad og besluttede mig for at prøve den. Jeg havde på det tidspunkt anvendt to andre produkter,som begge var ret dyre. Jeg syntes, at de havde givet en lille forbedring, men jeg var ikke tilfreds, så prøvede jeg Bio-Oil og… wauw, hvilken forskel! Jeg anvender den på mine arme, hænder, bryst, nakke og i hele ansigtet. Min huds struktur og farve er nu helt fantastisk. Jeg havde to ar fra akne i ansigtet, som nu er blevet mindre synlige og farveforskellen på min hud er nu helt udjævnet. Jeg var ikke klar over, at min hud var ujævn før forandringen. Jeg fortalte min mand at jeg ville begynde at tage bad i dette produkt.(Jeg købte straks 5 flasker, da jeg var bange for, at den skulle blive udsolgt, når alle fandt ud af hvor godt den virker).” Robynn Rose

Bio-Oil® er et hudplejeprodukt specifikt udviklet til at hjælpe med mindske synligheden af ar, strækmærker og ujævne hudnuancer. Dens unikke formel, som indeholder den banebrydende ingrediens PurCellin OilTM er ligeledes velegnet til aldrende og dehydreret hud. Resultaterne vil variere fra person til person. For yderligere produktinformation, resultater af studier, spørgsmål og kommentarer besøg bio-oil.com. Bio-Oil® fås hos Matas, Føtex, Bilka og A-Z. *se bio-oil.com

tema

Huden er vores største organ Det er hudens overordnede opgave at beskytte kroppen samt at bevare dens fugtighed og varme. Den indeholder derfor blodkar og svedkirtler, som er med til at opretholde væskebalancen og styre legemstemperaturen, ligesom den indeholder nervetråde, som kan registrere stimuli, fx tryk, varme, kulde og smerte. Huden er simpelthen vores største forsvarsværk mod den ydre verden. • Af Charlotte Søllner Hernø· csh@raskmagasinet.dk

Evolution gennem hundredtusinder af år har medført, at forhornede hudceller har udviklet sig forskelligt. Mange dyr har således udviklet beskyttende hår på huden, og hvis behåringen er tæt nok, kaldes det pels eller eventuelt pigge, som hos pindsvinet. Andre dyr som fisk og krybdyr har skæl, mens fugle har fjer og skildpadder har et forhornet skjold.

Hudmuskler Hos mennesket findes muskler i huden i håndfladen, omkring endetarmsåbningen og på hals og hoved; især i ansigtet, hvor cirkulært forløbende fibre har betydning for lukning af øjne og mund, mens andre fibre regulerer mimikken og således er af afgørende betydning for vor kommunikation med andre mennesker.

Fjer, pels, hornplader eller hud Mennesket har imidlertid ikke haft behov for at udvikle fjer, pels eller hornplader, men har hud. Hos voksne har huden en samlet udstrækning på 1,5 - 2 m2 og udgør ca. 15 % af legemsvægten. Huden er dog ikke lige tyk, idet den varierer i tykkelse fra under 1 mm på fx øjenlågene til over 3 mm på ryggen og huden kan have forskellig farve, idet dette bl.a. bestemmes af indholdet af det mørke farvestof melanin. Afrikanere og asiater har således et højere celleindhold af melanin. Huden er hos alle opbygget i forskellige lag, hvor det øverste eller alleryderste lag er overhuden, som fornys hele tiden ved hjælp af celledelinger. De yderste celler kaldes hornlaget og disse celler afstødes under det daglige slid på huden og erstattes hele tiden af celler nedefra, hvorfra cellerne i løbet af en måneds tid bevæger sig op fra det såkaldte basallag ud til overfladen. Efterhånden som cellerne passerer opad, udvikler de små spidser der hæfter dem sammen. Samtidig bliver de fladere og fyldes op med det vandtætte protein keratin. Til sidst dør cellerne og når fuldt keratiniserede ud på overfladen, hvor de danner det slidstærke hornlag, der minder om et tæt sammenvævet tegltag.

overhuden. Læderhuden består først og fremmest af bindevæv, som giver huden dens styrke og elasticitet. Derudover findes der i dette lag mange specialiserede væv, fx hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller. Disse sanseceller er specialceller, som er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen. Læderhuden har sit navn, fordi dette lag indeholder mange kollagene fibre og denne egenskab gør pattedyrs hud velegnet som læder, der er smidigt og slidstærkt. Under læderhuden ligger underhuden, som også kaldes det det subcutane fedtlag, der er et løst organiseret lag, som indeholder fedt – et blødt mobilt lag, hvis funktion er at isolere, virke som energilager og være stødpude. Underhuden indeholder også bindevæv, som indeholder nerver og blodforsyning.

Læderhuden Laget under overhuden kaldes læderhuden og er tykkere end

Huden er et effektivt forsvarsværk Som mekanisk beskyttelse ligger huden som et hurtigt helende

Huden er opbygget i forskellige lag, hvor det øverste eller alleryderste lag er overhuden, som fornys hele tiden ved hjælp af celledelinger, og som beskytter kroppen som et forsvarsværk mod den ydre verden. Andre pattedyr har udviklet lange beskyttende hår på huden, og hvis behåringen er tæt nok, kaldes det pels som her på en giraf.

Læder er den del af huden, der er tilbage, når over- og underhud er fjernet. Men før læderhuden kan anvendes skal den garves med garvesyre, der fikserer læderhudens kollagene fibre, så materialet bliver holdbart i årevis. Mosefund, fx Tollundmanden og moseeg, der har bevaret deres struktur flere tusinde år pga. garvesyreindholdet i mosevandet, er gode eksempler herpå.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.denstoredanske.dk

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ardannelse er en naturlig del af helingsprocessen og forekommer, når huden reparerer skader, som er forårsaget af en ulykke, et kirurgisk indgreb eller en sygdom. Ved større hudskader tager det længere tid for huden at hele, og risikoen for et synligt ar er større.

Huden reparerer sig selv Huden bliver livet igennem skadet lidt eller meget, hvilket ikke helt kan undgås. Man kan fx skære sig i fingrene, når man ordner grønsager, man kan falde og få sår og skammer under leg, hvilket typisk sker for børn eller man kan få større skader som følge af uheld eller operative indgreb. I alle tilfælde sker der en sårheling af huden og det er en mekanisme, som er indbygget i ethvert individ og foregår automatisk, i hvert fald i den raske hud, uanset sårets størrelse. Sårhelingen gennemløber forskellige faser, således at den ene fase skal være færdig, før den næste fase går i gang. Først sker en såkaldt blodclotting eller fibrin formation ved hjælp af trombocytter, som også kaldes blodplader. Trombocytterne er de mindste celler i blodet – der er omkring 300.000 blodplader pr. mm3 blod – og de dannes i knoglemarven. Blodpladerne er en slags lappegrej, og de aktiveres, hvis der går hul på et blodkar, så de klæber sig sammen og lukker defekten. I størkningsprocessen indgår også stoffet firbin, som sammen med blodpladerne lukker hullet i blodkarvæggen. Samtidigt med dette sker en frigivelse af kemiske stoffer, der stimulerer en heling. Celletyper, der hedder ”storspiserne” (makrofagerne), bliver brugt til at rydde op i såret. De fjerner fremmedlegemer, dødt væv og bakterier, mens en anden celletype, der danner fibre (fibroblaster), vokser ind i såret. De begynder at danne et proteinstof, der hedder kollagen. Det kræver en god blodforsyning i området. Ny fase efter en uges tid Efter 7-8 dages heling i et åbent rent sår går sårhelingen ind i en ny fase, granulationsvævsfasen. Granulationsvæv består af

Udsættelse for kemiske stoffer kan give allergi Første gang man udsættes for et kemisk stof, som man udvikler allergi overfor, kaldes det ”induktion”. Her oplever man dog ingen symptomer. Men næste gang, man bliver udsat for stoffet, opstår den allergiske reaktion. Det kaldes ”provokation”. Ved provokationen reagerer T-cellerne på det kemiske stof, som de husker fra induktionen. Herefter dannes en lang række signalstoffer, cytokiner, som tiltrækker andre celler fra immunsystemet, som er skadelige for huden. Formålet er at uskadeliggøre det indtrængende kemiske stof. I denne proces, hvor der frigives signalstoffer, øges blodgennemstrømningen i huden, og der trænger væske ud. Det er starten på et akut allergisk eksem, og det er denne proces, der gør huden rød og hævet. Reaktionen er som regel først synlig 18 til 48 timer efter, man har været udsat for det allergifremkaldende stof, da kommunikationen imellem cellerne tager tid. Diagnosen kontaktallergi stilles ved hjælp af en lappeprøve, også kaldet en lappetest, plasterprøve, plastertest eller epikutantest. Denne test udføres hos hudlæger enten i speciallægepraksis eller på hudafdelingerne på universitetshospitaler. Kilde: www.videncenterforallergi.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

lag, der skærmer kroppens indre dele mod slag og skrammer. Huden indeholder en masse sanseceller, som gør at vi fx per refleks trækker hånden til os, når vi rører ved noget varmt eller skarpt, for at undgå større skader på kroppen. Men ikke nok med at huden beskytter mod tryk, varme, kulde og smerte samt muliggør et konstant indre miljø, så beskytter den også kroppen mod infektioner, idet huden tillige er en del af kroppens immunforsvar. Huden kan nemlig med sin store tæthed fysisk holde bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen. Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består overvejende af vand og ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage. Den store fare ved omfattende skader på huden som fx større forbrændinger er netop, at infektioner og væskefordampning har frit spil gennem den ødelagte hud.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Spædbarnets hud er tyndere end den voksnes, og indeholder ikke den samme bakterieflora til at beskytte mod fremmede mikroorganismer. Derfor er det vigtigt at holde huden ren og tilpas. Babyers hud er også tyndere og tørrer hurtigere ud, fordi den mister fugt hurtigere end en voksens hud. Tør hud hos børn er således almindeligt op til 10-årsalderen.

karceller, fiberceller, forskellige typer hvide blodlegemer og en grundsubstans, der minder lidt om husblas. Det er karcellerne, der danner reder af nye kar og som giver vævet sin karakteristiske røde farve. Granulationsvæv bløder let, selv ved små skader, men når granulationsvævet helt har udfyldt sårhulen, begynder modningsfasen, hvor der vokser hud hen over. Denne fase er begyndt i det stille. Allerede efter et par dage kan man i mikroskopet se de første tegn på, at hud er begyndt at vokse hen over såret, men det manglende granulationsvæv holder huden tilbage, ellers vil hudcellerne vokse ind fra siderne og ganske langsomt dække såret. Modningsfase i nogle uger eller år Modningsfasen begynder normalt 2-3 uger efter såret opstod. Afhængig af om der er sårhelingsproblemer, vil perioden gå fra

Læder Læder er den del af huden, der er tilbage, når over- og underhud er fjernet. Det sker før den egentlige garvning. På de fleste europæiske sprog bruges ét ord for det danske ”læder” om al afhåret, garvet dyrehud. I Norden bruger man betegnelserne ”skind og læder” lidt i flæng, men forskellen ligger i garvning, efterbehandling og anvendelse. For både skind og læder gælder, at det drejer sig om den del af huden, der kaldes læderhuden. Læder eller skind med hår på, kaldes pels. Kilde: www.aksp.dk

Ardannelse ikke kun på huden Ar opstår ikke kun på huden, for også i bl.a. muskler, sener, ledbånd og ledkapsler kan der opstå arvæv - fx efter større eller mindre akutte skader. Efter eksempelvis en fibersprængning foregår den efterfølgende opheling med dannelse af arvæv, som kan sammenlignes med en ”limning” af de beskadigede strukturer. Det er også meget normalt, at der dannes sammenvoksninger efter åbne maveoperationer, idet det sker for 95 % af alle patienterne, men tilstanden kan faktisk også opstå hos mennesker, der ikke er blevet opereret, fx hos kvinder efter en underlivsbetændelse. De fleste sammenvoksninger er dog smertefrie og giver ikke komplikationer.

2-3 uger til måske resten af livet. Hvis ikke der er de rette betingelser til stede, kan såret ikke hele. Efter huden er vokset hen over såret, vil sårdelen under huden forsat vise tegn på heling. Der dannes flere fibre i såret - det bliver til arvæv. Såret arbejder således med arvævet i lang tid efter. Arvævsdannelsen består i en fase med fiberdannelse og en fase med skrumpning. Derfor kan man ikke udtale sig om et ars endelige udseende, før denne arvævsdannelse er slut. Dette tager op til 1 år. Typisk 3 måneder efter sårheling, ses arvævet særligt aktivt, idet mange faktorer har indflydelse på det endelige udseende af arret og på den endelige sårheling. Mange faktorer har nemlig betydning for sårheling. Så længe der er dødt væv i et sår, kan granulationsvæv ikke vokse ind, og et sår kan heller ikke hele, hvis der er betændelse i det. Men også alder har betydning, i hvert fald for hastigheden af sårhelingen. Yngre heler nemlig bedre end ældre. Blodmangel har betydning i den forstand, at det giver iltmangel i såret – ligesom rygning i øvrigt. Endelig kan visse sygdomme som diabetes og mangeltilstande samt medicin have stor betydning for en god sårheling. Når der dannes ar - og det gør der, kan generne mindskes Efter at huden er vokset hen over såret, påbegyndes arvævsdannelsen, som fortsætter i omkring et års tid. Derfor kan man ikke udtale sig sikkert om det endelig resultat før tidligst tre måneder efter sårhelingen og først et år efter, vil arrets karakteristiske røde farve være blegnet. I de fleste tilfælde bliver et ar forholdsvist pænt, men i nogle tilfælde kan arret blive tykt eller rødt og det kan også trække sig sammen, så det bliver fysisk eller kosmetisk generende. Selvom man får et ar som baby, vil det forblive synligt resten af livet, idet det kun er fostre, der kan hele ar, så de forsvinder helt. Men der findes imidlertid noget man kan gøre, hvis man frygter synlig og generende ardannelse, idet man fx kan anvende Bio Oil, der især har gjort sig gældende i forbindelse med strækmærker. Man kan imidlertid også anvende en gel, der har vist sig effektiv til behandling og reducering af ardannelse. Dermatix, som gelen hedder, kan fås på apoteket, og er en transparent, hurtigtørrende siliconegel til lokal anvendelse, der vedligeholder hudens fugtbalance. Gelen hjælper ved behandlingen af ar som følge operationer, brandsår eller andre læsioner. Arvævet bliver fladere og blødere, og kløe og ubehag ved arvævet lindres efter behandling med Dermatix. Endvidere reduceres farveforskellen mellem arret og den sunde hud. Gelen kan påføres overalt på huden, også i ansigtet, led og i hudfolder, og tørrer hurtigt, hvorefter gelen danner en usynlig film.

EJDE MED B AR M A

DEKLA

LBR-110440 R E L E VA N S . N E T

En fed creme med en fed mærkning stoffer, Indeholder ikke parfume, parabener og farve ket. kun det som er godt for huden. Findes på apote ® hud tør Locobase REPAIR – Dit værktøj mod Astell As.com 2770 K AstruP. e-mAil: KontAK t@dK. Astell As PhArmA A /s, K A jAK vej 2,

tema

Omfanget af hudkræft er eksploderet

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Tal så sent som fra 2010 viser bryst- og lungekræft som de hyppigste cancerformer hos kvinder, og prostata- og lungekræft hos mænd. For begge køn lå hudkræft dengang betydeligt lavere. Men 50 års langsom og jævn stigning i antallet af hudkræfttilfælde berettiger nu brugen af ordet ’eksplosion’. Således registreres årligt 12.000 tilfælde af hudkræft. Professor i hudsygdomme på Bispebjerg Hospital, Hans Chr. Wulff, siger: ”Men et endog forsigtigt skøn siger, at tallet reelt er mindst dobbelt så højt. Der er mange meninger og teorier om, hvorfor det ulykkeligvis er sådan. Men det eneste, som vi med sikkerhed kan sige er, at for megen UV-stråling er synderen. Den kan man få både på solrejser og i solarier.”

Ur skal beskytte mod kræft Danske myndigheder har i årevis forsøgt at få os til at bære tøj, bruge solcreme med høj faktor og søge skygge, når sollyset er kraftigst: ”Men vores forskning viser, at der ikke

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En ’velstandssygdom’ UV-stråling indtages nemlig i stadig større mængder fordelt over hele året: ”Årsagen er først og sidst en ny livsstil. Vi har fået længere ferier og bedre råd til rejser sydpå, hvor UV-strålingen er betydeligt højere end herhjemme. Men det har også noget at gøre med måden, hvorpå

man dyrker solen. Danskerne tager sydpå, smider tøjet og glemmer eksperternes råd om skygge og rigeligt solcreme. Og i modsætning til tidligere er det i dag ikke bare en enkelt uge, man er af sted. Nye undersøgelser viser, at der er blevet råd til mere forbrug og at del af os holder i dag flere eller mange ugers ferie sydpå hvert år. Det igen betyder selvfølgelig, at antallet af timer i solen og den mængde stråling man får, stiger. Jo, man kan faktisk godt kalde hudkræft for en slags velstandssygdom, der langsomt, men sikkert er blevet udviklet i de sidste 50 år – og med stadig større hast.” Sidste år kørte Apotekerforeningens bus rundt i Danmark og tog billeder af danskernes hud. Billederne er for nylig blevet analyseret af forskere i hudkræft på Bispebjerg under ledelse af Hans Chr. Wulf og resultatet er skræmmende: De 3.600 fotos, der blev taget, viser at to ud af tre personer har mange solskader i ansigtet. Skader som kan føre til hudkræft.

”Man kan faktisk godt kalde hudkræft for en slags velstandssygdom, der langsomt, men sikkert er blevet udviklet i de sidste 50 år – og med stadig større hast,” siger professor i hudsygdomme på Bispebjerg Hospital, Hans Chr. Wulff, der angiver, at i takt med at folk har fået råd til årligt at holde flere ferier sydpå, er antallet af timer i solen stigende og dermed også den mængde stråling man får.

Foto: Privatfoto.

I løbet af blot de sidste to år er hudkræft blevet den mest udbredte kræftsygdom i Danmark foran hidtidige traditionelle cancerformer som bryst-, lunge- og prostatakræft. Årligt registreres således godt 12.000 tilfælde af hudkræft, men det reelle tal ligger formentlig dobbelt så højt – mindst. I kølvandet på den voldsomme stigning følger mange teorier og kun få nagelfaste forklaringer på tingenes tilstand. Så forskningen har et stort stykke arbejde foran sig og er allerede godt i gang.

”Der er nu opfundet og fremstillet en gel til at smøre på huden. Det er en meget nem behandling, så perspektiverne er enorme, idet vi skønner, at omkring 50.000 danskere kan skånes for hudkræft,” siger professor Hans Chr. Wulf.

bliver lyttet nok, selvom solen er årsag til langt de fleste tilfælde af hudkræft. Hvis vi kan finde frem til dem, der er i risikozonen, vil vi kunne målrette kampagnerne til dem, siger Hans Christian Wulff. Sammen med sine kolleger på Bispebjerg Hospital har Hans Chr. Wulff derfor udviklet et særligt ur, som skal være med til at afsløre, hvem der har risiko for at udvikle hudkræft: ”Det er sket med midler fra EU’s Forskningsråd. Allerede for mange år siden var vi klar over, at det var nødvendigt at få mere viden om betydningen af mængden af UV-stråling og dermed få mere hold i det,

Symptomerne på hudkræft Mere end 12.000 danskere – reelt er det nok dobbelt så mange – får hvert år konstateret almindelig hudkræft. Og tallet har været i konstant stigning i de sidste 50 år. Almindelig hudkræft viser sig som: • Et sår, der ikke vil hele. • En rød plet, der skæller og måske også bløder lidt. • En knude i huden. I langt de fleste tilfælde er det muligt at blive helbredt for almindelig hudkræft.

tema vi snakker om. Det ønske kan uret opfylde. Metoden er, at uret måler UV-stråling, der gør skade på huden, hver 8. sekund. Herefter gemmes den samlede dosis hvert 10. min over en hel sæson. Det viser sig, at forskellen mellem de mindst skadede og de mest skadede er enorm - faktisk 50 gange større i de to yderpunkter. Og det havde vi ikke drømt om.” Men det er vigtigt for Hans Chr. Wulff at fremhæve, at nogle faktisk kan tåle store mængder sol uden at få hudkræft: ”Udenlandske undersøgelser tyder på, at hver femte nyfødt vil udvikle hudkræft i løbet af sit liv, men det vil omvendt betyde, at 80 procent ikke gør. En anden ting er at videnskaben hidtil har troet, at når man blev 18 år, havde man fået 80 procent af sin livsdosis af UV-stråling. Eller sagt på en anden måde: Børnene er meget mere ude i den fri natur. Alligevel viser det sig nu at den dosis, som henholdsvis børn og voksne får, er præcis den samme. Så i stedet for 80 procent taler vi om 25 procent. Og det er faktisk godt, eftersom det giver håb forude, nemlig en stadig mulighed for at sætte ind med forebyggelse. Vi har også undersøgt om børn og forældre opfører sig på samme måde i solen. Det gør de ikke og derfor er det ikke som hidtil antaget forældrenes levemåde, der påvirker de små. Så man skal altså starte med at interessere sig for børnene.” Ny banebrydende medicin Der er allerede flere typer medicin til behandling af hudkræft forstadier. Og efter 13 års forskning og udvikling er det lykkes at få en dansk udviklet gel til behandling af forstadier til hudkræft godkendt af US Food and Drug Administration, FDA: ”Det er en meget nem behandling, så perspektiverne er enorme, idet vi skønner, at omkring 50.000 danskere kan skånes for hudkræft. Med den nye behandling har vi mulighed for at komme sygdommen i forkøbet. Vi bliver i stand til at

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge Kræftens bekæmpelse er den hyppigste årsag til almindelig hudkræft ultraviolet stråling fra solen og fra solarier. Ultraviolet stråling kan også medføre udvikling af skællende røde pletter på huden (solkeratoser, aktiniske keratoser), som kan udvikle sig til hudkræft. Hvis man én gang har haft almindelig hudkræft, er der en risiko for, at sygdommen dukker op igen et nyt sted. Derfor går de fleste, der har haft sygdommen til jævnlig kontrol hos en hudlæge. behandle forstadierne til hudcancer på et tidspunkt, hvor folk endnu ikke er blevet syge. Perspektiverne er også til at få øje på, fordi udviklingen af hudcancer som sagt er i voldsom stigning på grund af den overdrevne soldyrkning,” siger Hans Chr. Wulff. Det er den danske lægemiddelvirksomhed LEO Pharma, der med stoffet ingenol mebutat i lægemidlet Picato, er blevet godkendt som en såkaldt New Chemical Entity. Produktet er i USA godkendt til behandling af solkeratoser - hudområder, der er blevet beskadiget efter langvarig påvirkning af UV-stråling - og som kan udvikle sig til hudkræft: ”Med den nye behandling har vi mulighed for at komme sygdommen i forkøbet. Vi bliver i stand til at behandle forstadierne til hudcancer på et tidspunkt,

Ung til ung - foredrag om hudkræft I ung-til-ung-konceptet fortæller unge fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne om sol, solarier og kræftforebyggelse til andre unge. Filosofien bag konceptet er, at afsenderne taler i øjenhøjde med modtagerne, så løftede pegefingre undgås og dialogen kan flyde i et fælles sprog. Solkampagnens foredrag er egnet til elever på ungdomsuddannelserne og evt. de ældste klasser i grundkolen. Der kan vælges mellem flere solforedrag: 1. Generelt foredrag om sol, solarier og kræft i huden. 2. Foredrag med særligt fokus på risikoen ved solariebrug. 3. Foredrag med fagligt fokus på strategien bag Solkampagnens kommunikationskampagne. 4. Foredrag med fagligt fokus på de biologiske aspekter af soldyrkning og solariebrug. 5. Konfirmandforedrag: Fokus på emnerne Skabelsen, Næstekærlighed og Sygdom & Død. Booking kan foregå hos Iben Bentzen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne, telefon 35 25 77 16 eller e-mail ibenb@cancer.dk

hvor folk endnu ikke er blevet syge. Den aktive ingrediens i gelen, ingenol mebutat, er fremstillet i Australien af saften fra gaffelvortemælk (Euphorbia peplus), som er en lægeurt, der også er blevet anvendt i traditionel medicin. Gelen udmærker sig blandt andet ved, at den er enkel at bruge. Den skal blot smøres på huden i to-tre dage, så patienten kan gøre det selv derhjemme. Og allerede efter få uger kan man se, at det har en effekt på forstadierne. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår det nye lægemiddel kommer i handlen herhjemme. Indtil videre har medicinalvirksomheden bag det nye produkt søgt om markedsføringstilladelse hos de europæiske lægemiddelmyndigheder,EMA,” slutter Hans Chr. Wulf.

Kronprinsesse Mary er protektor Solkampagnens protektor er både indlysende og indbydende, nemlig vores alle sammen kronprinsesse Mary. Hendes Kongelige Højhed siger om sit protektorskab: ”Som de fleste andre fra Australien har jeg lært at have respekt for solen. Da jeg kom til Danmark, var jeg derfor overrasket over at se, at danskerne havde en helt anden holdning til solen. Som protektor for Solkampagnen er jeg glad for, at vi på fire år har gjort store fremskridt. Både forældre, professionelle og frivillige tager i stigende grad ansvar for at lære danskerne sunde solvaner.”

En stor familie... Alle er skånsomme for dig og miljøet

levevis er en serie af udvalgte varer til din hverdag. Alle levevisprodukter til rengøring og personlig pleje bærer enten miljømærket Blomsten eller Svanen. Det er din garanti for, at de belaster miljøet mindst muligt. Produkterne er ligeledes mærket med Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark. Du finder levevis inden for mange forskellige varekategorier i føtex, Bilka og Netto, og der kommer hele tiden nye varer til.

tema

Psoriasis-behandling søger nye veje Hudsygdommen psoriasis er såkaldt multifaktorel og har mange flere årsager, end man hidtil har troet. Sygdommen skyldes således både genetiske forhold og påvirkninger fra omgivelserne. Opfattelsen af, hvad mekanismen bag sygdommen er, har også ændret sig. Eksempelvis ved videnskaben i dag, at psoriasis bl.a. forårsages af problemer i immunsystemet, hvor man tidligere opfattede sygdommen som en sygdom i hudcellerne. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Forskere i udlandet har fundet adskillige gener som har betydning for psoriasis, men der tegner sig et stadig mere komplekst billede af risikogener. I Danmark koncentrerer interessen sig om de signalsystemer, som immunsystemet betjener sig af og forekomsten af de følgesygdomme, som ser ud til at hænge sammen med psoriasis. RASK Magasinet har talt med en specialist i psoriasis, overlæge Bo Bang, Bispebjerg Hospital, som tror og håber på, at biologiske og andre nye behandlinger vil vinde frem. ”Allerede i slutningen af 80erne havde vi indicier på, at immunsystemet spiller en rolle for udviklingen af psoriasis. Mange gener er allerede identificeret og har ført til meget effektive nye behandlinger. Herhjemme interesserer vi os specifikt for de signalsystemer, som immunsystemet betjener sig af. Vi ved, de har stor betydning, og øget viden på dette felt vil helt sikkert føre til endnu flere nye behandlinger af psoriasis.” Det siger specialist i hudsygdomme ved Bispebjerg Hospital, overlæge Bo Bang. Biologiske behandlinger Biologiske behandlinger kan hæmme den inflammatoriske proces, der er forbundet med psoriasis. De reducerer mængden af inflammatoriske transmittere i kroppen eller blokerer virkningen, hvorved de forhindrer, at der dannes inflammation. Biologiske behandlinger injiceres under huden eller indgives intravenøst. Biologiske lægemidler gives 4 til 52 gange om året – eventuelt mere – afhængigt af det pågældende lægemiddel. Der er i øjeblikket to typer biologiske behandlinger, der er godkendt til behandling af psoriasis. Det er IL-12/23-hæmmere, der indgives ved indsprøjtning 4 gange om året og TNF-hæmmere, der indgives ved injektion eller som infusion. Dosis varierer her fra 2 gange om ugen til hver 8. uge. Biologiske lægemidler er godkendt til patienter med moderat til alvorlig psoriasis, når konventionelle behandlinger (inklusive PUVA) ikke er tilstrækkeligt eller giver bivirkninger. En dyr løsning Men der er en konstant udvikling i gang på området. Bo Bang siger: ”Vi er hurtige til at implementere de nye midler, når de er godkendt, fordi vi har patienter som ikke er tilstrækkeligt godt behandlet. Så vi bruger hurtigt de erfaringer, som er indhøstet ved udviklingen. Derudover deltager vi også hele tiden i den

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Man kan få psoriasis alle steder på kroppen. Nogle får bare en lille rød plet på armen, mens andre får voldsomme udbrud, der dækker store dele af kroppen, og som kræver længere hospitalsophold. Psoriasis rammer typisk: Albuer, knæ, negle, ansigt, hårbund, balder og/eller håndflader. kliniske udvikling, når nye medikamenter, som er på vej, skal afprøves. Og det foregår på forskelligt niveau. Både i meget tidlige faser og i de afsluttende studier, der skal føre til godkendelse. I dag er snart 20 gener identificeret, som alle er af betydning for psoriasis. Det har for flere geners vedkommende banet vejen for nye behandlinger, men det er uklart, hvor stor betydning de enkelte gener har hos den enkelte patient. Så behandling tilrettelagt specifikt efter den enkelte patients genetiske profil ligger fortsat

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

Hvad sker der i huden? Et psoriasisudbrud kan betragtes som en form for betændelsesreaktion uden bakterier. For at tæmme udbruddet sender kroppen ekstra blod og ekstra mange hvide blodlegemer til de psoriasisaktive hudområder. Den øgede blodgennemstrømning gør, at psoriasispletten “rødmer” og der skal ikke skrabes meget i huden, før blodet pibler ud. De hvide blodlegemer frigør stoffer, som får hudens celler til at dele sig unormalt hurtigt. Der dannes for meget overhud, der typisk afstødes som tykke, hvide skæl. Hvor lang tid et udbrud varer, er forskelligt fra patient til patient. Heldigvis oplever mange psoriasispatienter lange perioder uden udbrud.

Products

165.000 danskere lider af psoriasis For flere tusinde år siden beskrev man psoriasis som en slags spedalskhed. I dag står det klart, at psoriasis er en immunologisk sygdom, som absolut ikke smitter. Omkring 165.000 danskere lider af psoriasis., og det tal har ligget konstant i mange år. Man siger, at næsten tre procent af alle danskere på et tidspunkt får psoriasis. Psoriasis ligger i fejlkodede gener, hvilket vil sige, at sygdommen er udbredt arvelig. Mange har dog anlæg for psoriasis, uden at den nogensinde kommer til udbrud, ligesom sygdommen kan ramme familier, der ikke før har haft den inde på livet. Om psoriasis bryder ud, hænger sammen med immunforsvarets ve og vel. Pletterne opstår typisk, når kroppen overbelastes. Det kan være hårdt slid af huden, infektioner, alkohol, særlige typer medicin eller psykisk overbelastning som følge af stress, skilsmisse, dødsfald osv.

langt ude i fremtiden. Derimod kommer nye kopipræparater af de biologiske lægemidler – de såkaldte biosimilators - formentlig om få år. De biologiske lægemidler er nemlig meget dyre, dels fordi de er kostbare at producere og dels fordi udviklingen som sådan er kostbar. Det er normalt, når patentet på et lægemiddel løber ud., at der så hurtigt kommer billige kopipræparater på markedet. Men så let kommer det ikke til at gå med biosimilators. Dels vil de fortsat være dyre at producere og samtidig har myndighederne svært ved at beslutte sig for kravene til godken-

Livet er en leg med Futuro™ produkter FUTURO® bandager giver overanstrengte, smertende og skadede led en korrekt og funktionel tilpasset støtte.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Produkterne kan købes på apoteket. Se mere på www.futuro.dk.

Mange psoriasispatienter kan have gavn af såkaldt klimabehandling i Det Døde Hav i Israel. Vandet, det terapeutiske sorte mudder, det milde, solrige og tørre klima samt en næsten pollenfri luft med høj koncentration af ilt er baggrunden for de gode behandlingsresultater.

™

Støttebandagerne er udviklet i samarbejde med speciallæger og fysioterapeuter.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kroppen sender ved et psoriasisudbrud ekstra blod og ekstra mange hvide blodlegemer til de psoriasisaktive hudområder. De hvide blodlegemer frigør stoffer, som får hudens celler til at dele sig unormalt hurtigt. Der dannes for meget overhud, der typisk afstødes som tykke, hvide skæl.

delse. Processen med at producere biosimilators er også svær, fordi molekylærsammensætningen, der laves i levende celler, er meget kompleks. Det skyldes at selv små detaljer i produktionen, som for eksempel hvilket medie cellerne gror i, kan have stor betydning for det endelige produkts virkning. Så selvom midlet skulle gå af patent, er det ikke nemt at lave en billigere kopi. Og de bevilligende myndigheder er i tvivl om, hvilke krav der skal stilles til produkterne. For hvis man kræver samme dokumentationsmængde som for de oprindelige biologiske lægemidler, så ender de jo med ikke at blive billigere. Så her er der virkelig tale om en hårfin balancegang, og i øjeblikket må jeg nok konkludere, at på

Problemer med fødderne Så er du i trygge hænder Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem, eller anden institution.

dette område ligger lanceringen af kopierne til psoriasis nogle år ude i fremtiden.” Der er mange risikofaktorer Samtidig har forskning indenfor de allerseneste år vist, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom. Således er der hos psoriasispatienter set en øget dødelighed på grund af hjertekarsygdomme. Den gruppe patienter har en øget forekomst af overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og sukkersyge. Bo Bang siger: ”Og det betyder, at det faktum nu skal tages med i vurderingen. Men selv, hvis man statistisk korrigerer for de nævnte risikofaktorer, ses en øget dødelighed. Det kunne derfor tyde på, at inflammation i huden også ser ud til at være skadeligt for patienternes karsystem. Det er virkelig et område, hvor der er et stort fokus. Og det betyder, at psoriasispatienter ikke alene skal vurderes for deres hudsymptomer, men også for forekomsten af de nævnte risikofaktorer. Hvorvidt tidlig, aggressiv anti-inflammatorisk behandling af svær psoriasis vil bedre risikoen for hjertekarsygdomme er dog endnu for tidligt at sige. ” Mere aggressiv behandling Der er fire hovedbehandlingstyper ved psoriasis, nemlig lokalbehandling, lysbehandling/klimabehandling, konventionel systemisk behandling og biologisk behandling. Hvilken behandlingsform er den mest hyppige og hvorfor? ”Lokalbehandling – typisk behandling med creme – er den mest almindelige behandlingstype. Og det er fint nok for mange og umiddelbart godt, at man benytter den metode, inden man tager det tunge og dyre skyts frem – eksempelvis biologisk behandling. Alligevel betyder vores nuværende viden om risikoen for karsygdomme, at vi i fremtiden måske bør overveje at bruge en mere aggressiv behandling straks fra start,” slutter Bo Bang.

Alle branche godkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

nske

Fo d p l e j e

Kend os på logoet

Flere former for psoriasis Der er forskellige former for psoriasis. Den mest almindelige type er plaque-psoriasis. Det anslås, at omkring 150.000 personer i Danmark lider af plaque-psoriasis. Tilstanden kan variere fra mild eller moderat til alvorlig. Det anslås, at 30 % af alle psoriasispatienter lider af moderat til alvorlig psoriasis. Der er en række udløsende faktorer, der kan forårsage et udbrud af psoriasis. Det kan være stress, visse lægemidler, systemiske infektioner, rygning, stort alkoholforbrug, skader på huden og visse gener, som gør nogle mere udsatte for at udvikle psoriasis.

Forskere siger akupunktur virker Virkningen af akupunktur i forbindelse med smertebehandling anerkendes nu af videnskaben.

Efter at have gennemført en stor analyse af 29 undersøgelser af akupunkturens gavnlige virkning, kan en amerikansk forskergruppe fra Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York nu dokumentere, at akupunktur er mere virksomt på flere typer kroniske smerter end en traditionel smertebehandling. Den store analyse omfattede ikke færre end 18.000 patienter, der alle havde haft smerter i mindst én måned. Resultatet viste, at akupunkturen gav god smertelindring til dem, der især led af rygog nakkesmerter, slidgigt samt kronisk hovedpine. Resultatet viste tillige, at akupunktur er mere effektiv end andre smertebehandlinger, som sundhedsvæsnet traditionelt arbejder med. En gammel nyhed for forbrugerne At de små nåle virker, er ikke den store nyhed for dem, der benytter akupunktur. For en dansk undersøgelse har netop påvist, at hele 89 procent af disse klienter gav udtryk for stor tilfredshed med deres behandling. Måske er tilfredsheden også årsag til, at hver fjerde dansker i dag går til en akupunktør. Ja, faktisk er tallet langt større, idet undersøgelsen alene omfatter dem, der har fået udført akupunktur af faguddannede (registrerede) akupunktører og medregner således ikke læger, fysioterapeuter, jordemødre og sygeplejersker, fortæller Birte Nielsen, der er formand for brancheforeningen af Praktiserende Akupunktører, og fortsætter: ”De mange tilfredse klienter kommer eksempelvis i forbindelse med mavesmerter, hovedpine, migræne, tennisalbue, knæsmerter, smerter ved bækkenløsning eller sovende fornemmelse i fingre

og underarme. Og sidegevinsten ved behandlingerne er ingen bivirkninger. Det skulle da lige være de positive, idet de små nåle, udover at få bugt med smerterne, sørger for at hele kroppen kommer i balance. Resultatet er mere energi og større velvære.” Vælg den rigtige akupunktør Vil man være sikker på en professionel behandling, så kan man trygt henvende sig til et medlem af Praktiserende Akupunktører, som alle er Registrerede Akupunktører. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m. ”Eksempelvis har vi lige haft 160 af vore medlemmer på efteruddannelse i smertebehandling for at få ny viden og inspiration,” slutter Birte Nielsen. Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net. dk eller www.etsikkertstik.dk, men man kan også ringe på 70 25 25 09 eller sende en e-mail til info@aku-net.dk. Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Små nåle er mere effektive end traditionelle smertebehandlinger.

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

Udvortes behandling af smerter kan være fuldt ud tilstrækkelig Det er let at tage en smertestillende tablet, når man oplever smerte. Men smertestillende midler kan have bivirkninger, som man helt kan undgå, hvis man har smerter i muskler eller led, for man kan i stedet behandle med udvortes gel, som giver smertelindring lige der, hvor det gør ondt og kun der, idet gelen virker lokalt og ikke påvirker hele kroppen. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvis man har muskelsmerter i ryggen, har forstuvet foden, har slået sig, forstrakt en muskel eller har muskelinfiltrationer er det ikke nødvendigvis den bedste løsning at tage en smertestillende pille, for dermed smertebehandler man hele kroppen og kan risikere bivirkninger, især hvis man har smerter over mange

dage. Man kan i stedet for behandle lokalt, dvs. udvortes, med en smertestillende gel, som der findes flere af på det danske marked. Fælles for de smertestillende typer gel på markedet, som dels kan købes i håndkøb på apoteket og enkelte andre steder, er at de tilhører gruppen af ikke-steroide betændelsesdæmpende lægemidler (NSAID) og at de indeholder de antiinflammatoriske og smertestilende midler diclofenac, piroxicam eller ibuprofen. De smertestillende geler forhandles under navne som Voltaren Gel, Diclofenac Orifarm, Felden eller Ibumetin 5% gel Ibuprofen. Smertestillende geler er gode ved myoser Overordnet set er de lokalt smertestillende geler velegnede ved fx folkesygdommen myoser, som også kaldes muskelinfiltrationer. Myoser sidder ofte i nakken, skuldrene, brystkassen, underarmene eller i balderne og giver muskelsmerter, som regel lokalt uden andre symptomer. Det er dog vigtigt at skelne disse godartede muskelsmerter fra smerter i muskler, som opstår på grund af andre sygdomme, som fx slidgigt i nakke, hofter eller knæ, smerter i forbindelse med sukkersyge, gigtlidelser eller kræft. Myoser er som rege forbigående og varer fra uger til måneder. I sjældne tilfælde kan de dog også blive kroniske. Myoser er hyppige og kan ramme alle, men ses lidt oftere hos kvinder end hos mænd og ses hyppigere jo ældre man bliver. Den egentlige årsag til myoser kendes ikke, men det er en kendt sag, at man kan få myoser af forkerte arbejdsstillinger, ensformigt gentagede bevægelser og af stress. Ofte opstår de dog, uden man ved hvorfor. Både smertestillende og antiinflammatorisk Voltaren, som er den mest solgte gel på markedet, anvendes ved at man smører gelen i et tyndt lag på huden 3-4 gange i døgnet. Gelen trænger dybt ind og koncentrerer sin smertestillende og antiinflammatoriske virkning i de led og muskler, hvor man har brug for det. Gelen må dog ikke anvendes i ansigtet eller på beskadiget hud. Gelen virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv og virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden. Voltaren gel fås i flere størrelser herunder i en 100 g tube med nyt ergonomisk designet låg, der er let at åbne og som gør det nemmere og hurtigere at smøre gelen

Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning at tage en smertestillende pille, når man har muskelsmerter eller har slået sig, for dermed smertebehandler man hele kroppen. Man kan i stedet for behandle lokalt, dvs. udvortes.

Salve med andre indholdsstoffer – klassikeren TigerBalsam Men der findes også andre geler, salver og sprays, som virker lindrende og som har andre indholdsstoffer end Voltaren Gel, Diclofenac Orifarm, Felden eller Ibumetin 5% gel Ibuprofen. Klassikeren blandt disse er TigerBalsam, der er en natursalve fra Singapore, som blev udviklet i Østen for over 100 år siden, og som i dag bruges over hele verden. Salvens varmende effekt skyldes naturlige olier fra planteriget, som fx kamfer, mentol, cajeputolie, mynteolie, kryddernellikeolie og kanelolie. De naturlige olier er velkendte, men formentlig med en enkelt undtagelse, nemlig cajeputolie. Denne olie udvindes fra træet Melaleuca Leucadendron, som hører til myrtefamilien, og er en æterisk olie, der traditionelt bruges mod tand- og øresmerter samt mod møl o.l. TigerBalsams naturlige olier giver en lindrende følelse og fremskynder lægningsprocessen ved at øge blodgennemstrømningen lokalt og kan anvendes ved midlertidige muskelsmerter eller smerte i forbindelse med forstrækninger og forstuvninger eller vrid. Men TigerBalsam kan derudover anvendes ved ukomplicerede insektbid og ved symptomer i de øvre luftveje ved forkølelse. TigerBalsam virker i øvrigt også lindrende, når man smører salven på panden eller i nakken, hvis man har hovedpine. Geler og spray med naturlige indholdsstoffer Blandt andre anvendelige produkter, der kan bruges ved infiltrationer og ømme eller overbelastede muskler, kan nævnes Biofreeze, der findes som gel på tube, men også som spray, der har bred anvendelighed og fx er velegnet til brug for bl.a. ældre patienter ved behandling af svært tilgængelige områder. Ice Power Gel er en kølende gel, som indeholder menthol og eucalyptus og som lindrer smerter og spændinger i led og muskler hurtigt og effektivt ved akutte skader som forstuvnin-

Smertestillende gel i håndkøb Læs mere om de enkelte smertestillende geler på produkternes hjemmesider: • Voltaren gel på www.voltaren.dk • Diclofenac Orifarm på www.orifarm.dk • Felden Gel på www.felden.dk • Ibumetin 5 % gel Ibuprofen på www.min.medicin.dk Ovenfor nævnte produkter fås på apoteket og enkelte andre steder.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

på. Særligt personer med smerter eller nedsat kraft i hænderne vil have gavn af den nye åbningsmekanisme. De øvrige smertestillende geler anvendes på samme måde, men det er altid en god idé at læse indlægssedlen på det enkelte produkt, da der kan være mindre forskelle med hensyn til anvendelse og med hensyn til forsigtighed.

Overordnet set er lokalt smertestillende geler velegnede ved fx folkesygdommen myoser, som også kaldes muskelinfiltrationer. Myoser er karakteriseret ved at være lokale uden at give andre symptomer. ger, slag, brud, sportsskader, overbelastede muskler, muskelspændinger eller smerter relateret til gigt. Tilsvarende virker Ice Power Arthro kølende, men indeholder derudover glukosamin, MSM og chondroitin. Cremen virker lindrende og øger bevægeligheden i leddene. Cremen smøres ind de udsatte steder 2-3 gange dagligt. Endelig er der Perozin gel, der indeholder pebermynte, rosmarin og ingefær. Gelen er et mildt produkt, fremstillet af naturlige ingredienser mod led- samt muskelømhed og som virker via såkaldt kryoterapi eller kuldebehandling. Perozin virker blandt andet ved at reducere blodcirkulationen i det berørte områder og kan anvendes ved akut ømhed i led og muskler som ankler, knæ, hofter, håndled, albuer, skuldre, nakke og ryg samt ved tunge, trætte, rastløse og hævede ben.

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Geler og salver med naturlige ingredienser Der findes en lang række salver, geler og cremer, der indeholder naturlige planteolier og som samtidigt virker lokalt smertestillende og eventuelt kølende, herunder fx: • TigerBalsam – læs mere på www.tigerbalsam.com • Biofreeze – læs mere på www.biofreeze.dk • Ice Power Arthro – læs mere på www.medicanord.dk • Perozin – læs mere på www.perozin.com De nævnte geler fås hos Matas, i helsekostbutikker og sælges også fra diverse netbutikker.

Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Bedst i test

Helsevesten K99

www.helsevesten.dk

595:Level 2

Flere modeller R

Danske sygeplejersker søger mod nord Og netop nu går rejsen især til Norge og Grønland. Her er der stor mangel på sygeplejersker, samtidig med at der er arbejdsløshed blandt de danske kollegaer. RASK Magasinet har talt med Jane Dalsgaard, som med sit selvvalgte skifte til Grønland samtidig har fået sat ekstra skub på karrieren med en stilling som afdelingssygeplejerske på hospitalet i Nuuk. Og sideløbende med at hun dygtiggør sig, får Jane Dalsgaard oveni hatten en stor naturmæssig, social og kulturel oplevelse.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Grønland har altid været i baghovedet, fordi jeg tror, at det er sundt og godt at rykke ud af komfortzonen og blive udfordret Selvfølgelig talte det også med, at jeg tidligere end i Danmark kunne få en stilling som afdelingssygeplejerske indenfor mit speciale som er nedre mave- og tarm kirurgi. Men overordnet kan jeg sige, at hvis man har lyst og mod på at komme ud og arbejde med hele spektret af sygeplejen, så er Grønland et sted, hvor man kan få lov til det – og også kommer til det. Derfor er det fagligt set en stor udfordring. Samtidig får man nogle enormt positive oplevelser med sine kollegaer, man er tæt på beslutningerne og man har mulighed for at være med til at påvirke sin egen hverdag,” siger Jane Dalsgaard, som er 29 år og blev færdig med grunduddannelsen på Aarhus Sygehus i 2007 og efter yderligere to år specialansvarlig inden for mave/tarmkirurgi. Hun blev ansat i stillingen som afdelingssygeplejerske i august i år, men allerede i 2010 havde hun et halvårligt vikariat i Grønland:

Afslappet levemåde ”Det jeg og Henrik kan lide, er at man her i Grønland har en mere simpel tilgang til tingene, en mere afslappet måde at leve livet på. Man tager slet og ret en dag ad gangen. Samtidig er naturen fantastisk. Man skal ikke særlig langt væk fra byen, før man har sin helt egen oase af uendelighed. Her er vi tit på lange vandreture, vi fisker og skal også snart have egen båd.” Oveni al idyllen er lønnen i Grønland tilmed omkring 10 procent højere end i Danmark, og det kan godt mærkes på bundlinjen selvom leveomkostningerne, især madvarerne, er forholdsvis høje i Grønland: ”Ja, man kigger jo noget, når man finder ud af at eksempelvis en broccoli koster 45 kroner,” griner Jane og slutter: ”Til gengæld får vi stillet en lejlighed til rådighed af sygehu-

Foto: Privatfoto.

Med til at fremme udviklingen ”Da jeg kom hjem til Danmark igen, havde jeg mistet gnisten og valgte at tage orlov. I den periode havde jeg igen Grønland i tankerne. Ved min første ansættelse deroppe havde jeg ikke alene oplevet fleksibiliteten og den hurtige omstilling til at stå på egne ben, fordi der tit er underskud af arbejdskraft og man

derfor lærer at tage ansvar. Samtidig kunne jeg allerede dengang i 2010 se, at jeg og andre danske sygeplejersker, kunne være med til at give hele udviklingen på området heroppe et skub i den rigtige retning. Og den positive kurs fortsætter heldigvis.” Denne gang har Jane Dalsgaard tilmed sin kæreste Henrik med til Grønland, hvor han har fået et job som varehuschef. Og det er helt klart med til at fremme hendes forhåndsønske om at blive i Grønland i et godt stykke tid: ”Men jeg tror nu, at jeg vender tilbage til Danmark på et tidspunkt.” Lige nu nyder hun og Henrik tilværelsen i Grønland i fulde drag: Selvom arbejdsugen tit runder mere end de 40 timer, er der nok fritid at tage af.

De grønlandske sundhedsassistenter Lotte i midten og Cecilie til venstre sammen med Jane Dalsgaard.

set. Vores er på 90 kvadratmeter, er lækker og moderne og har en flot udsigt over Sana Bugten her i Nuuk. Og huslejen er det samme som i Danmark.” Ansøgninger er velkommen Thomas Lund Johansen, som sidder i Styrelsen for Sundhed og forebyggelse i Nuuk, er begejstret for interessen fra de veluddannede danske sygeplejersker: ”Vi har stadig masser af ledige jobs, fordi vi ikke har nok uddannede grønlændere. Der har simpelthen ikke været en tradition for at få den uddannelse heroppe, og der venter stadig et langt, sejt træk. Så jeg kan kun sige til alle interesserede: ”Søg endelig.”

Øverst i ansøgningsbunken Udover en stigende interesse for at arbejde i Grønland som sygeplejerske, er antallet af norske autorisationer til danske sygeplejersker steget med 220 procent indenfor de sidste tre år: ”Der er selvsagt en risiko for, at nogle af sygeplejerskerne slår sig permanent ned i Norge og Grønland og ikke vender tilbage til det danske sundhedsvæsen, som får så hårdt brug for dem om få år,” siger Anni Pilgaard, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd. Omvendt er hun dog overbevist om, at flertallet vender hjem til Danmark igen indenfor en rimelig overskuelig fremtid: ”Samfundet har betalt for, at vi har veluddannede sygeplejersker, men på grund af den økonomiske politik er der ansættelsesstop i mange kommuner, så vi har ikke råd til at give dem løn - og nu får udlandet så gavn af vores dygtige sygeplejersker. Men det ser jeg hellere i forhold til, at de helt forlader sygeplejefaget, for jeg er overbevist om, at hvis man som arbejdsløs tager til udlandet, så bliver man meget mere attraktiv for ledere, når der bliver flere stillinger i Danmark man kommer helt klart op i bunken, når man har vist, at man ikke er gået i stå og er interesseret i at udvikle sine kompetencer. Og man forstår selvfølgelig, at de unge brænder for at bruge det fag, som de i tre og et halvt år har uddannet sig til. De er fulde af ambitioner på den positive måde. Så jeg vil faktisk kalde dem modige, nyuddannede mennesker, som viser et godt eksempel.” Følger udviklingen nøje I Danmark uddannes der årligt omkring 2.500 sygeplejersker: ”Men i januar/februar i år viste det sig, at vi ved den lejlighed uddannede 80 procent til arbejdsløshed. I løbet af sommeren fandt arbejdsgiverne heldigvis ud af, at der var skåret for hårdt. Derfor kom flere i vikariater. Efterfølgende var vi meget opmærksomme på afgangsholdet fra august/september i år. Men antallet af vikariater er heldigvis uændret. Næste opgave bliver at holde øje med tallene for holdet i januar og februar 2013,” slutter Anni Pilgaard.

Foto: Privatfoto.

Thomas Lund Johansen indrømmer gerne, at situationen i Danmark lige nu, hvor især de nyuddannede sygeplejersker har svært ved at få job, fordi der skal spares indenfor sygehusvæsenet, mest er til gavn for Grønland: ”Ja, det er godt for os og noget skidt for Danmark, fordi danske sygeplejersker har en ualmindelig stor kompetence.” Han slutter: ”Sundhedsvæsenet i Grønland er opbygget og fungerer lidt anderledes end det danske. Man skal gøre sig klart, at man kommer op til et andet sundhedsvæsen end det danske. Det kan godt snyde én lige når man kommer op, fordi tingene foregår på dansk, men det er nogle andre ting, der sætter dagsordenen. Der er eksempelvis ikke den samme behandlingsgaranti som i Danmark.”

Jane Dalgaard og hendes kæreste Henrik bor i en moderne 90 kvadratmeter stor lejlighed med udsigt over Sana Bugten i Nuuk.

Er du klar til faglige og personlige udfordringer i spændende omgivelser? Vi søger løbende sundhedsfagligt personale. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og er klar til den personlige og faglige udfordring, et job i Grønland Sundhedsvæsen giver dig.

gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Movember - en anderledes tilgang til prostatakræft Alene i Danmark bliver 3.700 mænd hvert år diagnosticeret med prostatakræft, og med kampagnen Movember, som i denne måned ruller globalt og lokalt, kan alle være med til at rejse midler til forskning i prostatakræft samt sætte fokus på, at mænd skal være opmærksomme på deres helbred. Pengene, der doneres, går til en global forsknings- og handlingsplan inden for prostatakræft, som er den mest udbredte alvorlige kræftform blandt danske mænd. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Hvert år i november beder sundhedskampagnen Movember mænd over hele verden om at anlægge overskæg for at sætte fokus på og indsamle vigtige midler til kampen mod mænds sundhedsproblemer, specielt prostatakræft. Det samme sker i Danmark, der sidste år for første gang blev ramt af den globale kampagne.: ”Mere end 7.500 danskere deltog og sammen indsamlede de over 1,1 million kroner. I år forventer vi tilmed, at endnu flere slutter sig til. Det er så vigtigt, fordi de mandlige deltagere, som kaldes Mo Bros, er med til at gøre en forskel for mænds sundhed ved at være levende reklamesøjler i de 30 dage i november. Gennem deres indsats sætter de mænds sundhed, et emne der ofte overses, på dagsordenen i privat såvel som offentligt regi,” siger Gaute Parbo Niemann fra Essencius

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mål: Accelereret forskning Movembers formål er at støtte samarbejde og vidensdeling mellem de bedste forskere i verden med henblik på at accelerere prostatakræftforskning: ”Derfor har vi nu oprettet et forskningslegat, der kan bidrage til at forbedre de kliniske tests og behandlinger, der reducerer belastningen, når man rammes af prostatakræft. Med Movember tror vi på, at vi ved at samle de bedste forskere i Danmark til at samarbejde om de vigtigste udfordringer kan fremskynde gennembrud i forskningen og ultimativt hjælpe mænd med prostatakræft både i Danmark og resten af verden,” siger Gaute Parbo Niemann og slutter:

Hvert år i november beder Movember mænd over hele verden om at anlægge overskæg for at sætte fokus på og indsamle midler til kampen mod prostatakræft. Kvinder kan nu også være med ved fx at indbetale støttebeløb på www.movember.com.

Tunge tal Tallene for prostatakræft i Danmark taler i sig selv for den gode sag: • I gennemsnit dør 1 mand hver 8. time i Danmark af prostatakræft. • Prostatakræft er den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt mænd i Danmark. • 20.100 mænd lever med prostatakræft i Danmark. • I Danmark bliver 3.700 mænd hvert år diagnosticeret med prostatakræft. Det er mere end 10 mænd hver dag. • 1.120 mænd dør hvert år i Danmark af prostatakræft. Man kan stadig nå at støtte Movember og dermed forskningen i prostatakræft. Man skal bare oprette en profil på www. movember.com og gro et overskæg. Herefter gælder det så om at få sin famille og sine venner og bekendte til at donere penge til sit overskæg.

”Movember har derfor grundlagt Danmarks Nationale Rådgivningskomite for Prostatakræft, en komité der er sammensat af landets fremmeste forskere på området. Denne komité skal fremover hjælpe med at identificere og prioritere forskningsområderne i Danmark.og har ansvaret for at give Movember sparring, viden og rådgivning om retningen inden for udvikling af prostatakræftforskning i Danmark.” Kendte danskere – og ikke bare for skæg… Internationalt har kampagnen mødt stor opbakning fra kendte personligheder fra underholdnings- og sportsverdenen. Det samme er tilfældet i Danmark, hvor det i år blandt andet er musikgruppen Outlandishs medlemmer, håndboldspiller Bo Spellerberg og skuespiller David Dencik, som er nogle af de mange danske mænd, der ved at anlægge et overskæg donerer deres overlæbe til kampagnen. Blandt andre prominente frontfigurer kan også nævnes Nordeas talsmand Henrik Drusebjerg, som de fleste kender i rollen som nyhedsprogrammernes foretrukne finansekspert. Han har også valgt at peppe det glatbarberede banklook op med et kækt overskæg. Medlemmerne af Outlandish gror kollektivt overskæg og starter samtidigt deres egen indsamling på www.movember.com: ”Jeg kender personligt flere, der har haft sygdomme som prostatakræft inde på livet og synes, det er stærkt, at man kan gro et overskæg og have det sjovt med det samtidigt med, at man er med til at sætte fokus på sygdommen og mænds sundhed i det hele taget. Desuden ved jeg, at jeg kan anlægge en ond snegl og glæder mig til at give de to andre baghjul gennem hele november,” lyder det fra Waqas Ali Qadri fra Outlandish, der i øvrigt påpeger, at han var den første dreng på sin skole, der fik skæg. Movember startede i Australien i 2003, men siden har projektet vokset sig stort med officielle kampagner i hele verden. Små 2 millioner mænd har siden starten været med i Movember, og sammen har de indtil videre indsamlet 1,7 milliarder kroner. Movember kulminerer i en stor afslutningsfest for alle deltagere og interesserede d. 1. december på Bremen Teater i København.

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Besøg vores webshop www.incabukser.dk

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

Uenighed om behandling af prostatakræft Flere forskere har på det allerseneste udtrykt frygt for overbehandling af prostatakræft. Deres konklusion er, at mange unødvendigt opereres, fordi der med udviklingen af ny teknik opdages alt for mange tilfælde af kræft, som alligevel ikke ville have ført til problemer for patienten. Udfordringen er nu at finde ud af, hvilke patienter som reelt har brug for behandling. Men svaret på udfordringen er langt fra entydigt, fastslår en af landets førende eksperter på området, professor, dr. med Michael Borre, Aarhus Universitetshospital. ”Der er lys forude, men i en lang periode fremover, vil vi som behandlere sammen med de berørte mænd skulle føle os frem.”

”Der er ingen tvivl om, at der som påpeget aktuelt sker en ikke ubetydelig overdiagnosticering og overbehandling af patienter med klinisk lokaliseret og teoretisk helbredelig prostatakræft. Det specielle for prostatakræft er udover den meget hyppige forekomst og symptomløse forløb i det helbredelige stadie en kombination af en typisk meget langsomt voksende tumor med debut hos den ældre mand. Hertil kan lægges det meget unikke forhold, at man råder over en blodprøvetest, som kan pege på en risiko for prostatakræft. Aktuelt får næsten 5.000 danske mænd årligt diagnosen prostatakræft. Antallet af tilfælde er fordoblet indenfor de sidste 10 år og er afhængt af, hvor mange mænd der lader sig teste med PSA-blodprøven,” siger professor, dr.med. Michael Borre. Han forklarer, at man om sygdommens hyppighed som en tommelfingerregel kan sige, at risikoen for at have prostatakræft fra 60 års alderen og fremefter er lig alderen i procent. Det vil sige, at tre ud af fire 75-årige har sygdommen. Risikoen øges herudover, hvis der i den nærmeste familie er yngre mænd under 60 år med en aggressiv form af sygdommen: ”Men der er heldigvis en enorm stor forskel på at have prostatakræft og det at skulle dø heraf. En 50-årig mands risiko for at udvikle prostatakræft er ca. 40 %, risikoen for at få symptomer af prostatakræft er 15 %, mens risikoen for ubehandlet at

Illustration: Scandinavian Stock Photo.

”Der er lys forude, når det gælder om at finde den helt rette og individuelle behandling for prostatakræft, men i en lang periode fremover, vil vi som behandlere sammen med de berørte mænd skulle føle os frem,” siger professor Michael Borre.

dø af prostatakræft blot er 4 %. Set i det lys dør mænd med prostatakræft fortsat med og ikke af sygdommen.” I samme moment tilføjer Michael Borre dog: ”Hvis manden derimod har en aggressiv form af sygdommen, som har spredt sig til fx knoglerne, er sagen desværre en helt anden og i dette tilfælde dør man typisk af og ikke med prostatakræft. Sygdommen er således ikke ufarlig, hvilket taler sit eget sprog som den hyppigste kræftdødsårsag hos danske mænd. Gennemsnitligt dør tre mænd dagligt af prostatakræft. Og netop det forhold er naturligvis årsagen til, at man i dag ved operation og strålebehandling forsøger at kurere mænd i den teoretisk helbredelige sygdomsfase.”

Blærehalskirtlen eller prostata har form og størrelse som en ægte kastanje, dvs. den er godt to cm i diameter. Den sidder lige under mandens urinblære og urinrøret løber igennem den. Den normale prostata vejer 25 gram og består egentlig af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken. Med alderen kan prostata begynde at vokse, hvilket sker hos de fleste mænd. Det giver med tiden ofte vandladningsbesvær, fordi kirtlen afklemmer urinrøret, når den vokser. Væksten er dog i sig selv ufarlig og tilstanden kaldes godartet forstørrelse af blærehalskirtlen. Forstørret blærehalskirtel kan manifestere sig som slap urinstråle, afbrudt vandladning, besvær med at få startet vandladningen, selv om man føler trangen til at tømme blæren, fornemmelse af, at blæren ikke bliver helt tømt ved vandladningen, hyppige vandladninger, både om dagen og om natten, at man oplever en pludselig, stærk vandladningstrang, efterdryp af urin efter vandladningen og/eller svie eller smerter ved vandladningen Det er meget forskelligt, hvilke symptomer man får, og symptomerne varierer også hos den enkelte. Men det er vigtigt at understrege, at symptomerne ikke kun ses ved godartet forstørret blærehalskirtel. Symptomerne kan ses ved en række andre sygdomme. Man bør derfor blive nærmere undersøgt, hvis man har vandladningsproblemer. Kilde: www.netdoktor.dk

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Symptomatisk stum sygdom Det typiske er nemlig, at manden ikke oplever symptomer eller andre faresignaler inden sygdommen har spredt sig til det uhelbredelige stadie: ”Og netop derfor retfærdiggør det, at opspore mændene tidligt med den unikke PSA- blodprøve test. Men vigtigt: Da testen ikke er en markør for prostatakræft og slet ikke for den aggressive type af sygdommen, har det vist sig, at screening – systematisk såvel som usystematisk – gør langt mere skade end gavn.” Prostata danner sædvæske og PSA er et enzym, som holder sædvæsken flydende: ”Alle mænd danner således PSA. En ganske lille mængde af enzymet lækker til blodbanen, hvor det kan måles. Man har vedtaget, at der er en normal øvre grænse for PSA i blodet. Koncentrationen kan ved helt godartede tilstande som blærebetændelse og dårlig blæretømning måles langt højere end den fastsatte grænse i blodet, ligesom PSA tallet kan være normalt ved prostatakræft. Undersøger man systematisk voksne mænd med PSA-testen, vil man kunne rejse mistanke om sygdommen hos de fleste i alderen 50-75 år – heriblandt det store flertal, som aldrig bliver syge af kræften. Kunsten vil derfor være, på et tidligt tidspunkt at kunne pege disse mænd ud og gøre dem raske.” Overbehandling Til den øjeblikkelige diskussion om, hvorvidt der overhandles for prostatakræft, siger Michael Borre: ”Videnskabelige studier har vist, at der skal opereres uacceptabelt mange mænd for at redde en enkelt fra at dø af

Symptomer på prostatakræft Man bør gå til lægen, hvis man oplever: • Blod i urinen • Blod i sæden • Aftagende eller manglende sædmængde • Blærebetændelse • Vedvarende smerter • Rejsningsbesvær • Slap stråle plus hyppig og natlig vandladning • Besvær med at komme i gang med at lade vandet • Ukontrollerbar vandladningstrang Kilde: www.netdoktor.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ved operation med fjernelse af prostata foretages en fuldstændig fjernelse af blærehalskirtlen. Teknisk kan operationen udføres som åben operation, hvor indgrebet foretages gennem et snit i maveskindet, eller som kikkertoperation, hvor indgrebet foretages via flere små snit, vejledt af en kikkert.

prostatakræft. Her har man trukket lod og foretaget operativ fjernelse af prostata hos halvdelen af mænd med klinisk lokaliseret prostatakræft og sammenlignet udfaldet 12 år senere med mænd, man ikke opererede. Det viste sig, at der skulle opereres 20 mænd for at redde en mand fra død af prostatakræft. Tilmed så man kun denne beskedne behandlingsgevinst hos mænd yngre end 65 år på operationstidspunktet. Mange af patienterne når således at dø af anden sygdom, inden prostatakræften vokser sig farlig og livstruende, ligesom andre opereres for en lille slumrende tumor, som ikke har potentialet til at skade værten. Herudover er operation desværre ikke ensbetydende med helbredelse. I mange tilfælde er kræftsygdommen undervurderet og har spredt sig på behandlingstidspunktet. Det kan være forklaringen på, at man efter mange års aktiv behandling med operation og strålebehandling ikke har været i stand til at påvirke dødeligheden af prostatakræft i Danmark. Eksempelvis fortæller en stor amerikansk lodtrækningsundersøgelse, der netop er blevet offentliggjort, at man desværre overhovedet ingen gevinst opnåede ved operation frem for at undlade operation.” Men hvorfor så ikke screene med PSA? ”Et stort Europæisk screeningsstudie har vist, at man for at redde en mand fra at dø af prostatakræft skulle lade over 1.400 mænd systematisk screene, hvilket medførte at ca. 200 mænd skulle udredes for prostatakræft med biopsier. Det førte efterfølgende til, at 48 mænd blev opereret eller strålebehandlet. Vel at mærke for at redde et enkelt liv. Det understreger PSA-testens uanvendelighed som screeningsværktøj. Testen bør i fremtiden i stedet suppleres med nye tests til påvisning

af markører for potentiel farlig prostatakræft. Disse nye tests er under udvikling, men der vil gå flere år inden, at man med fx gentests i det tidlige sygdomsstadie vil kunne udpege de mænd, som siden udvikler dødelig prostatakræft.” Vandladningsgener er godartede Langt flertallet af mænd udvikler med alderen en tiltagende besværet vandladning. Årsagen skyldes typisk at prostata livet igennem vokser og derved trykker på urinrøret i den centrale del af prostata: ”Tilstanden er godartet, men den kan som sagt medføre en forhøjelse af PSA i blodet. Prostatakræft vokser i modsætning til den godartede forstørrelse langt overvejende i prostatas yderste zone i god afstand fra urinrøret. En generende vandladning bør derfor ikke lede til udredning for prostatakræft. Men i sådan en situation skal lægen med en finger via endetarmen undersøge prostatas ydre zone for at udelukke hårde uregelmæssigheder.” Gentest til risikovurdering Du er citeret for at sige, at med de screeningsmetoder, som er tilgængelige i øjeblikket, er det svært at vurdere, hvilke patienter der med tiden vil udvikle en så aggressiv prostatakræft, at operation reelt er givtig og nødvendig. Du synes derfor, at det er vigtigt, at der bliver udviklet nye screeningsmetoder for at undgå unødvendige behandlinger? ”I Aarhus afprøves i øjeblikket en ny gentest til risikovurdering for udvikling af prostatakræft. Den tilbydes bl.a. mænd, som ved deres praktiserende læge får målt en normal PSA. Mange af disse mænd lader alligevel PSA løbende teste. For at forhindre det tilbydes de derfor den nye test. Hvis den ikke viser en øget risiko for, at manden resten af livet udvikler prostatakræft, bør han ikke længere lade sig undersøge med PSA. Tilsvarende tilbydes testen mænd, som pga. af en forhøjet PSA har fået foretaget prostatabiopsier, som ikke har kunnet påvise prostatakræft. Finder gentesten, at patientens risiko på livstid ikke er øget, slipper patienten for yderligere undersøgelser til trods for en fortsat forhøjet PSA. Testen bygger udover en arvelig disposition på små medfødte ændringer i arvemassen. Hver af disse ændringer bidrager hver især ganske lidt til en øget risiko for på livs sigt at udvikle prostatakræft. Aktuelt undersøger testen 37 af disse såkaldte single nucleotide polymorphisms. Resultatet af Aarhus undersøgelsen forventes at foreligge om 3 - 4 år.” Michael Borre forudser, at man vil være klar med en ny og mere sikker screeningsmetode indenfor de næste 5-10 år.: ”Inden da vil det næppe være en kommerciel anvendelig test.” Aktiv overvågning frem for umiddelbar behandling Du siger også, at undersøgelser viser, at det ikke gør nogen forskel, om patienten bliver opereret med det samme eller om man venter i tre til seks måneder.?

Stabile tal Antal nye tilfælde pr. år er stigende. En særlig kraftig stigning er set siden cirka 1995, som formentlig skyldes, at lægerne med PSA-testen er blevet bedre til at stille diagnosen. På trods af den voldsomme stigning i hyppigheden er dødeligheden uændret. 21 mænd ud af 100.000 dør årligt af prostatacancer og tallet var det samme i 2001. Tilbage i 1995 var det 20 mænd ud af 100.000. Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Hvem skal have målt PSA? Omkring 10 procent af alle tilfælde af prostatakræft skyldes arvelighed. Derfor anbefales mænd, der har mindst to slægtninge i første led med prostatakræft, at få målt deres PSA en gang årligt. Kilde: Professor Michael Borre.

”Da prostatakræft udvikler sig meget langsomt og typisk tager 20 - 30 år om at vokse sig farlig, har det ikke overraskende vist sig, at chancen for helbredelse ikke lader sig påvirke af ventetid til behandling. Der har ikke kunnet påvises nogen forskel på, om der går 6 uger eller 6 måneder til operation. Af samme grund er det blevet mere og mere almindeligt, at nydiagnosticerede patienter med ikke oplagt aggressiv sygdom overvåges frem for straks at blive tilbudt fx operation. Overvågningen kræver til gengæld en meget nøje observation med PSA testning hver 3. måned og nye prostatabiopsier efter senest et år.” Her understreger Michael Borre lægens store ansvar: ”Lægen har ved diagnosen talt patienten fra den forventede kræftbehandling. Derfor hviler der et stort ansvar hos lægen under observationsperioden. Vi ved, at mange af patienterne under observationen viser tegn til sygdomsudvikling og dermed behov for behandling. Omkring halvdelen af patienterne skånes på sigt for en bivirkningsrisikofyldt og unødvendig operation ved denne indledende ’time out’. Det er på den anden side vigtigt, at gøre sig klart, at en aktiv overvågning rummer faren for at fraholde en patient med en undervurderet aggressiv prostatakræft den nødvendige behandling. Såvel PSA-undersøgelsen som stikprøverne i prostata og mikroskopivurderingen af den, er forbundet med stor usikkerhed, hvilket ikke sjældent resulterer i, at enten lægen eller patienten selv af den grund mister modet og ændrer overvågningen til behandling.” Indtil for nylig arbejdede Michael Borre på at udvikle helbredende behandling med et minimum af bivirkninger – dels ved at fryse blot den syge del af prostata, dels ved at teste en ny generation af medicinsk behandling på patienter med spredt prostatakræft, hvor anden behandling har vist sig virkningsløs: ”I et forsøg på at nedsætte de behandlingsrelaterede bivirkninger har frysebehandling (kryoterapi) af prostatakræft i en årrække været testet i Aarhus. Resultatet af de første 100 behandlinger har imidlertid vist, at behandlingen kun er knap så god som standardbehandlingen, hvor prostata bortopereres. Af samme grund er tilbuddet med frysebehandling af prostatakræft samtidigt med forsøget blevet lukket denne sommer.” Mere forskning nødvendig Michael Borre slutter: ”Vedrørende den igangværende helbredskampagne Movember er det på baggrund af vores viden i dag yderst vigtigt at påpege, at mænd uden familiær disposition til aggressiv prostatakræft, ikke skal opfordres til at søge læge med henblik på et prostatatjek – de vil i så tilfælde med stor risiko havne i PSA-karrusellen med stor risiko for sygeliggørelse og en bivirkningsrisikofyldt overbehandling. Kampagnerne skal derimod animere til indsamling af ressourcer til yderligere forskning af nye og bedre screeningstests, så man i fremtiden vil kunne finde de rigtige patienter og sikre disse en optimal behandling. Til illustration af alvoren taler det forhold, at der faktisk ikke er mange prostatalæger, som har turdet undersøge deres egen PSA-værdi.”

Mobilt Fastnet Ligesom fastnet – men til billige mobilpriser

Huawei F610

399,Huawei F610

Spar 780 kr. om året på abonnementet ift. TDC

399,-

Abonnement pr. måned

69,-

Mindstepris over 6 mdr.

813,-

Skift til Mobilt Fastnet og ring til billige mobilpriser hjemme i din stue. Brug din telefon præcis som din gode gamle fastnettelefon – men med et billigt abonnement og til gode minutpriser.

Mobilt Fastnet abonnementet • 0 kr. til alle fastnetnumre

• 0 kr. til alle Call me numre

• 79 øre/min. til andre numre

• 0 kr. i opkaldsafgift

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Du ringer til alle fastnetnumre (undtagen særnumre) i Danmark for 0 øre og taler med alle Familietele- og Call me mobilkunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Øvrig minutpris er 79 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 4366 9278 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

tema

God hjælp til en gigtplagets hverdag Når man har gigt, opleves det jævnligt, at de daglige gøremål kan være vanskelige at udføre. Men her kan hjælpemidler og gode råd om boligindretning og ergonomi være med til at afhjælpe nogle af hverdagens problemer. Det er dog meget individuelt, hvilke hjælpemidler og muligheder, der fungerer for den enkelte. RASK Magasinet har med hjælp fra Gigtforeningen set på den heldigvis lange liste af forskellige typer hjælpemidler, der i dag findes på markedet. Her er en lille guide, som kommer rundt i boligen og en almindelig hverdag fra morgen til aften.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Det er tid at stå op og komme på badeværelset. Den første ’forhindring’ man som gigtplaget møder er noget så almindeligt og overset som et dørtrin. Et godt råd er så vidt muligt at undgå dørtrin og i stedet. montere et lavt bundstykke. Gulvet på en gigtplagets badeværelse bør være i et skridhæmmende materiale. Et eksisterende gulv, der er for glat, bør derfor få påsat skridhæmmende strimler eller anden form for belægning. Toilettet kan med fordel være højere end standarden (standard er ca. 40 cm). Der findes i dag toiletter med større siddehøjde. Og under mange almindelige toiletter er det muligt at montere en sokkel. Toilettet kan også få en fastmonteret toiletforhøjer, som findes i forskellige højder, hvoraf nogle også fås med armstøtter. For lettere at kunne rejse sig, kan man også få opsat enten greb på væggen ved siden af toilettet, eller man kan få opsat

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

armstøtter på væggen eller i gulvet på en eller begge sider af toilettet. Brusepladsen er bedst, hvis der ikke er en kant fra gulvet ind til brusepladsen. Hvis der er - eller skal være en kant - bør den være så lille som muligt. Man kan let anskaffe en badetaburet, hvis man har vanskeligt ved at stå op i længere tid under badningen. Påklædning Har man svært ved at nå ned for at tage sko og strømper på, vil en strømpepåtager og et langt skohorn være en god hjælp. Samtidig gør elastiksnørebånd eller sko med velcrolukning det nemmere at få sko på. På markedet findes der eksempelvis en knappekrog eller knappelukker, hvis man har svært ved at klare knapperne. Og for at gøre det nemmere at åbne eller lukke lynlåse er der gode erfaringer med at sætte en lynlåstrækker, en nøglering eller et stykke bændel i lynlåsen. Mobile håndgreb På sin videre vej igennem en ny dag, støder man gang på gang på døre, skabe og skuffer, som skal åbnes og lukkes. Eksempelvis dørhåndtag bør have en længde på ca. 10 cm. Håndtaget skal være godt at gribe om og skal udendørs være lavet af et materiale, der ikke er koldt at holde på. Hvis grebet er afsluttet med en ombøjning (endestop) glider hånden ikke af, når håndtaget trykkes ned. Et godt eksempel er de patenterede mobile håndgreb fra ROTH. De er siden 2007 blevet eneforhandlet i Danmark af firmaet Trappetjeneren ApS, som har til huse i Hvidovre, og

Viden om gigt Gigt, også kaldet muskel- og skeletsygdomme, er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Næsten 700.000 mennesker er berørt, hvilket svarer til hver ottende dansker.

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN

Gigt dækker over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme. Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men gigt ses også hos yngre mennesker og børn. Gigt kan ikke kureres, men den rette behandling kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Man kan også selv gøre meget for at få det bedre, fx ved at gøre brug af de utallige hjælpemidler, som i dag findes på markedet og er rettet specielt mod gigtplagede mennesker. Kilde: Gigtforeningen.

tema som gennem en årrække har vist sin værdi i ældre og handicappedes hverdag. De mobile håndgreb har den fordel at de på- og afmonteres hurtigt og nemt takket være et par sugekopper, som hver især er 12 centimeter i diameter. Sugekopperne presses ganske enkelt mod en glat, porøs overflade, hvorefter låsegrebene trykkes ned. Man kan altså bære rundt på sit håndgreb og placere det lige netop der, hvor der er brug for hjælp. Gigtplagede mennesker kan ofte have glæde af et mobilt håndgreb – med mindre hænderne er meget svage og krogede. På grund af de farlige dørtrin vil det ofte være en fordel at sætte en skydedør op i stedet for, og den bliver unægtelig lettere at manøvrere med et håndgreb. Håndgrebet kan også fastgøres på jævne flader og eksempelvis være en god støtte til folk især med gigt i knæene, der skal trække sig op fra et lavt leje. Udover at være mobil er håndgrebet samtidig venligt ved vægge og flader, da det jo ikke skal skrues op – og derfor heller ikke efterlader uskønne huller overalt. Hvis man eksempelvis har svært ved at komme

Hvis man har svært ved at klare knapperne findes der hjælp at hente i form af en knappekrog eller knappelukker. Og for at gøre det nemmere at åbne eller lukke lynlåse er der gode erfaringer med at sætte en lynlåstrækker, en nøglering eller et stykke bændel i lynlåsen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

tornvig.co

Du ﬁnder alt til sygepleje på hardam-shop.dk Nemt at handle Hurtig levering og høj service Også direkte salg til private

NY WEBSHOP Måbjerg Skolevej 48 ∙ 7500 Holstebro ∙ Tlf. 9742 3233 ∙ post@hardam.dk www.hardam.dk ∙ www.hardam-shop.dk

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Er man stærkt plaget af gigt i hænderne kan det være en god idé at få installeret blandingsbatteri med længere greb, hvor man med få kræfter kan betjene grebet med håndfladen, håndkanten eller armen. For vandhanegreb, der skal drejes eller vrides, er almindeligvis ikke gode, hvis man har gigt i hænderne.

ind og ud af sengen, kan et håndtag ved sengen være en mulighed. Vandhaner Vandhaner bør udformes med længere greb, hvor man med få kræfter kan betjene grebet med håndfladen, håndkanten eller

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN

armen. Det er en god ide at afprøve dem før et eventuelt køb. For vandhanegreb, der skal drejes eller vrides, er almindeligvis ikke gode, hvis man har gigt i hænderne. Af samme grund produceres der i dag også vandhaner, der aktiveres via en sensor, og dermed bliver lette at aktivere for mennesker med gigt. Det samme gælder i øvrigt de traditionelle radiatorer. I dag kan den gigtplagede anskaffe en elektronisk styring af temperaturen – enten i form af en regulering, der automatisk skruer ned og op på den enkelte radiator eller en generel varmestyring i hele boligen. Åbning af emballage Når ens hænder ikke fungerer optimalt, vil det ofte volde problemer at åbne nutidens fødevare-emballage. I de tilfælde kan man med fordel bruge en såkaldt lågpifter, som kan tage trykket af fx marmeladeglasset. Bagefter kan man så løsne låget med en lågåbner. Låget i en konservesdåse med ring kan man åbne med en dåseåbner til trækring og til åbning af nogle typer af juice- og mælkekartoner, anbefaler Gigtforeningen at bruge en kartonåbner. Når man skal åbne emballage til kaffe, frosne grøntsager og lignende, kan man med fordel bruge en saks, der giver en plads til at bruge hele hånden. En universalåbner kan desuden gøre det lettere at betjene drejeknapperne på komfuret. Tykke greb på køkkenredskaber Knive med et vinklet og tykt håndtag kræver færre kræfter og er bedre for hånden end en almindelig kniv. Man kan også sætte ekstra tykke greb på køkkenredskaber, såsom grydeskeer, oplukkere og bestik. Non-slip, som er betegnelsen på et skridsikkert underlag, kan placeres under skærebrættet, når man skærer eller under skålen, når man rører. Så slipper man for at bruge unødvendige kræfter på at holde tingene på plads.

Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Hjælp at hente Det er kommunen, der yder hjælp til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Man er velkommen til at kontakte Gigtforeningens Rådgivning for yderligere information om hjælpemidler og boligindretning. Det kan ske på www.gigtforeningen.dk

39 El-scootere El-scootere El-scootere påpå 3 eller 3 eller på4 3hjul 4 eller hjultema 4 hjul

transport med omtanke Bygget Bygget til dansk tilBygget dansk klima til klima dansk klima El-scootere på 3 eller 4 hjul Gratis Gratis prøvekørsel prøvekørsel Gratis prøvekørsel

sdieer deFinansier de nn nn nne rnkun e efor kun * * * o m må å edenegigtplaget dn ee vælge køknden Genereltnbør n

,6- ,-566,-

DeresKør lokale forhandler af Kør året året rundt rundt Kørude året ude og rundt og inde inde ude og ind

hos Kør året rundt og inde - gerne - gerne hos -Dem gerne Dem hosude Dem

fi Bygget til dansk klima Kan Kan finansieres nansieres Kan finansieres Gratis prøvekørsel - gerne hos Dem

Fina

iemateriale. kengrej i n etslet r dennDet mindsker e fordel vælge de tungefløft. or kMan unkan med fade og skåle fremstillet i et let materiale. Derved skal man ikke løfte * så meget. Hvis der er god plads i køkkenet, er et om enågod ide. Det kan bruges til at rullebordm neden transportere tunge fade og service. Gigtforeningen anbefaler, at grønsager og kartofler koges i en gryde, der har en kurv eller en pasta-si. Så kan man nemlig tage indholdet op uden at skulle løfte gryde og indholdet samtidig.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Toilettet kan også få en fastmonteret toiletforhøjer, som findes i forskellige højder, hvoraf nogle også fås med armstøtter. For lettere at kunne rejse sig, kan man også få opsat enten greb på væggen ved siden af toilettet, eller man kan få opsat armstøtter på væggen eller i gulvet på en eller begge sider.

Kan ﬁnansieres

566,-

krævende arbejdsfunktioner, fx hakke, skære og snitte, kværne krydderier eller åbne dåser. Hvis man anskaffer sig nogle elektriske køkkenmaskiner, skal man huske at tjekke, hvor betjeningsvenlige tænd og sluk-funktionerne er. Apparatet skal også være let at samle og skille ad - og let at rengøre.

Elektriske køkkenmaskiner Med elektriske køkkenmaskiner kan man slippe for mange

ansierings-priseksempel erings-priseksempel *Finansierings-priseksempel model model M3AM3A (stort (stort model foto): foto): M3A Udbetaling Udbetaling (stort foto): kr. 5.250,00 kr. Udbetaling 5.250,00 inkl.inkl. kr. moms. 5.250,00 moms. inkl. mo gedlig ydelse ydelse Månedlig v/36v/36 måneder måneder ydelse kr.v/36 566,00 kr. måneder 566,00 inkl.inkl. moms. kr.moms. 566,00 inkl. moms.

Mobile Håndgreb

trappeMaskiner

EBILE HÅNDGREB HÅNDGREB MOBILE HÅNDGREB TRAPPEMASKINER TRAPPEMASKINER *Finansierings-priseksempel model M3A (stort foto): TRAPPEMASKINER Udbetaling kr. 5.250,00 inkl. moms. ydelse v/36 måneder kr. 566,00 inkl. moms. Sugekopper ekopperMånedlig med Sugekopper med ekstra ekstra med ekstra stærkt stærkt vacumtryk! vacumtryk! stærkt vacumtryk! MOBILE HÅNDGREB TRAPPEMASKINER

Sugekopper med ekstra stærkt vacumtryk!

Monteres Monteres på Monteres 5 påsek.! 5 sek.! på 5 sek.! Til personer Til personer og erhverv. ogpersoner erhverv.og erhverv. Slipskrue. for skrue. at bore ogog skrue. Til personer ogTil erhverv. at forbore at bore Slip og og for atMonteres bore skrue. på 5 sek.! Mange forskellige modeller. Gratis demonstration jer.jer. jer. Gratis Gratis demonstration demonstration Gratishos demonstration hos hos jer. ge orskellige forskellige Mange modeller modeller forskellige Til personer og hos erhverv. Slip for at bore og modeller skrue. Mange forskellige modeller

w.trappetjeneren.dk ww.trappetjeneren.dk www.trappetjeneren.dk

Gratis demonstration hos jer. v/ O

www.trappetjeneren.dk

le Baag Ovv/eO v/Ole B /eO rv 3l0 l e åB r B s e a a aa i r s a a fv agre undhed O OveOrv3e inrgg så sevk/tO 3 3 l e 0r å 0 0 ren Baaå Orvse eirrsoe grs er r i i

ag sunsduhndh r 3sf0a ri uårnirfn appetjeneren rappetjeneren Trappetjeneren ApS. ApS. ApS. d s e e d d i Trappetjeneren ApS. ssusnesse heernfdagrsisne

lsens Nielsens Boulevard Arn. Boulevard Nielsens 64 A, 64 Boulevard gd. A, gd. - Hvidovre - Hvidovre 64 A, gd. - Hvidovre Arn. Nielsens Boulevard 64 A, gd. - Hvidovre

1 31 72 72 85 Tlf. 85 0031 0072 85 00 Tlf. 31 72 85 00

gk dkhte odkre sto snerketn oren

tema

Øvelser flytter fokus fra smerterne Mere end hver anden danske kvinde plages jævnligt af led- eller muskelsmerter. Ny undersøgelse viser nu, at 3 ud af 4 kvinder med ledsmerter har konstante eller daglige smerter med store psykiske konsekvenser til følge. Smerterne tærer også på hvert andet parforhold, fordi kvinderne føler sig utilstrækkelige eller forsøger at skjule smerterne. Ekspert råder de ledsmerteramte kvinder til aktivt at søge hjælp og støtte hos deres partner.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skænderier, intet overskud til sociale aktiviteter og manglende lyst til intimitet. Ledsmerter går hårdt ud over danske kvinder og deres nærmeste pårørende. Det viser en undersøgelse blandt 2.348 danskere foretaget for selvhjælpsprogrammet Aktiveled.dk, der hjælper danskere med ledsmerter til at leve et mere aktivt liv. Smerterne styrer hverdagen Konstante eller daglige smerter tærer på overskuddet. Således angiver 8 ud af 10 kvinder at de påvirkes psykisk af deres smerter, mens mere end hver femte adspurgte kvinde ofte føler sig trist og ked af det. Samtidig føler hver fjerde sig modløse, mens 1 ud af 5 endda har følt sig deprimeret som følge af smerterne. Søren Frølich er cand. psych. og smertepsykolog. Han har mere end 20 års erfaring med behandling og rådgivning af smerteramte danskere: ”Kroniske smerter lægger sig som en dæmper på hele patientens tilværelse. Mange føler absolut intet overskud og har mest af alt lyst til at holde sig for sig selv, fordi de ikke orker sociale aktiviteter. Det er et typisk reaktionsmønster, som kan være vanskeligt at bryde på egen hånd,” siger Søren Frølich. Skjuler smerterne Samtidig føler mange smerteramte kvinder dårlig samvittighed over ikke længere at kunne udfylde rollen som ægtefælle

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Undersøgelse om danskernes ledsmerter 2012” viser, at konstante eller daglige smerter tærer på overskuddet. Således angiver 8 ud af 10 kvinder, at de påvirkes psykisk af deres smerter, mens mere end hver femte adspurgte kvinde ofte føler sig trist og ked af det.

eller partner. Hver anden adspurgte kvinde oplever således, at smerterne påvirker parforholdet, mens hver sjette ledsmerteramte kvinde slet ikke har været i et forhold. Undersøgelsen viser desuden, at op mod hver fjerde kvinde med ledsmerter føler sig utilstrækkelig som partner, og at hver sjette skjuler smerterne for sin partner, fordi hun frygter, at denne er træt af at høre om det. Samtidig har hver femte adspurgte kvinde fået mindre lyst til sex som følge af ledsmerterne, mens 1 ud af 10 føler, at smerterne skaber afstand, skænderier eller ødelægger deres forhold. Smertepsykolog Søren Frølich råder derfor de ledsmerteramte kvinder til at blive bedre til at fortælle, hvordan de har det - og selv sætte ord på hvordan deres nærmeste kan hjælpe dem: ”Det er svært at se på en person, at han eller hun lider af kroniske smerter, idet mange symptomer er usynlige for omverdenen. En hverdag med kroniske smerter kan derfor hurtigt blive en meget ensom affære, hvis ikke man selv lukker munden op og fortæller, hvor man har brug for hjælp eller støtte. Åbenhed, tillid og accept er nøgleord,” siger han. Åbenhed er nødvendig 55-årige Pia bor på Østerbro i København og har levet med

tema

Foto: Privatfoto.

konstante ledsmerter i mere end tre år. Smerterne fylder meget i Pias hverdag, og det er vigtigt for hende at kunne tale åbent om problemerne: ”Ledsmerter opstår jo ikke fra den ene dag til den anden, og vi har derfor talt om problemerne løbende. Min mand og børn er gode til at hjælpe, når jeg har ondt, men jeg burde nok være bedre til selv at sige fra,” fortæller Pia. Heldigvis har Pia med tiden lært, at et aktivt liv kan være med til at afhjælpe smerterne:

HØRECENTER

ceret h rtifi ør ce

Otic o

k lini ek

”Det er svært at se på en person, at han eller hun lider af kroniske smerter, idet mange symptomer er usynlige for omverdenen,” siger Søren Frølich, der er cand. psych. og smertepsykolog. Han har mere end 20 års erfaring med behandling og rådgivning af smerteramte danskere.

ld re

Sage

Gratis Høretest-dag Audiovox Hørecenter afholder i september fra kl. 13 - 16 høretest-dag, hvor du kan besøge ét af vores 4 hørecentre i Storkøbenhavn. Mandage i Greve • Tirsdage i Herlev Onsdage på Fr.berg • Torsdage på Kbh. Ø

Mulighed for gratis høreapparat efter offentligt tilskud – uden ventetid. Få garanti og fri tilpasning i 4 år på alle høreapparater tilpasset i ét af vores hørecentre.

Ekspertens 4 råd til ledsmerteramte • Tænk aktivt over at få det bedste ud af livet og hverdagen på trods af ledsmerterne. • Vær åben og spørg om hjælp! Dine pårørende vil gerne hjælpe og støtte dig, men kan have svært ved at vide hvordan de hjælper bedst. • Vær så aktiv som muligt! Aktiviteter afleder tankerne fra dine smerter og kan være direkte smertedæmpende.

Vi leverer og tilpasser alle typer af høreapparater. Kig ind eller ring og få mere information:

3940 1050

Østerbro Hørecenter • Ndr. Frihavnsgade 49 • 2100 København Ø Frederiksberg Hørecenter • H.C. Ørsteds Vej 50 C, 1. sal • 1879 Fr.berg C Herlev Hørecenter • Herlev Hovedgade 138 E • 2730 Herlev Greve Hørecenter • Over Bølgen 2A, 1. sal • 2670 Greve

• Sørg for at være sammen med andre mennesker - social aktivitet afleder dit fokus fra smerterne og hjælper dig til at opnå en bedre balance i tilværelsen. Kilde: Smertepsykolog Søren Frølich og Aktiveled.dk. Se flere gode råd i filmen ”Ledsmerter i mit parforhold” på www.aktiveled.dk

Ekspertens 4 råd til pårørende • Accepter at der er aktiviteter, I ikke længere kan lave sammen - og at der ind i mellem må tages særlige hensyn. • Tænk over nye aktiviteter, I kan lave i fællesskab i stedet for - det er samværet og nærværet, der tæller. • Spørg aktivt ind til hvordan du kan hjælpe den ledsmerteramte - og hjælp kun til der, hvor der bliver bedt om det. • Sørg for at have et liv og interesser, der ikke er dikteret af ledsmerterne hos din nærmeste - der skal vare plads til andet end smerterne i jeres forhold. Kilde: Smertepsykolog Søren Frølich og Aktiveled.dk. Se flere gode råd i filmen ”Ledsmerter i mit parforhold” på www.aktiveled.dk

Lider du af søvnbesvær og stress fordi… • • • •

din partner snorker det larmer fra gaden din nabo spiller højt Form støbte eller andre støjende elementer sov

epropper

… så har vi løsningen på dit problem

Hos audiovox fremstiller vi individuelle sovepropper og høreværn mod stres og støj, der støbes efter dine øregange i et blødt silikone materiale, som er behagelige at have på, har en lang levetid (5-10 år) og dæmper effektivt. Ring på tlf. 39 40 10 50 og bestil tid til et aftryk Ring på tlf. 39og40om 10ca. 5014 ogdage bestil kantid til et aftryk roligt sove og om ca. 14du dage kan duvidere. roligt sove videre.

…vi høres ved Ndr. Frihavnsgade 49,492100 Ndr. Frihavnsgade – 2100Kbh. Ø Kbh. Ø – www.audiovox.dk www.audiovox.dk

tema

Kvinder med ledsmerter i Danmark Mere end hver anden danske kvinde har led- eller muskelsmerter. (58,1 % har smerter i skulder el. nakke, 55,1 % har smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter, eller led, mens 54,6 % har smerter i ryg eller lænd ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2010. 78 % har konstante eller daglige smerter. 22 % oplever smerter ugentligt eller månedligt. Ledsmerter opstår for de flestes vedkommende med alderen, fordi leddene bliver mere skrøbelige i takt med, at muskelstyrken aftager. Der findes mange forskellige årsager til ledsmerter, herunder slidgigt som er blandt de allermest udbredte. Ledsmerter som følge af slidgigt opstår efterhånden som brusken i leddet langsomt nedbrydes og til sidst forsvinder. Andre årsager til ledsmerter er ofte vedvarende belastning af led, sygdom, skader, overvægt eller manglende motion. Ledsmerter kan forekomme over hele kroppen i alle muskler og led. De fleste mærker dog mest til smerterne i nakke, skuldre, ryg og knæ. Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, ”Undersøgelse om danskernes ledsmerter 2012” og www.aktiveled.dk

”Jeg fandt ud af, at jeg fik det bedre af at være aktiv og holde mig i gang både fysisk og mentalt. Jeg kan mærke, at det er med til at mindske smerterne og aflede tankerne,” fortæller hun. Øvelser kan aflede fokus fra smerterne Søren Frølich nikker genkendende til Pias erfaringer: ”Rådgivning og konkrete øvelser, som blandt andet tilbydes gennem Aktiveled.dk eller via samtaler med en terapeut, er med til at aflede fokus fra smerterne. På den måde flyttes de om i baggrunden af bevidstheden, hvor de fylder mindre i hverdagen. Og det skaber overskud til nærhed med både partner og familie,” forklarer Søren Frølich. 3 ud af 10 kvindelige brugere af Aktiveled.dk oplever, at de har fået mere overskud efter at have fulgt et af selvhjælpsprogrammets rådgivningsforløb. Samtidig angiver 4 ud af 10 kvindelige brugere, at de er blevet mere sociale med familie og venner. Hver anden kvindelige bruger (48 %) kan være mere aktiv i sit privatliv, mens 4 ud af 10 føler, at de har fået bedre livskvalitet. Læs mere om, hvordan du kan få mere overskud og tale åbent med din partner på www.aktiveled.dk og flere gode råd fra Søren Frølich i filmen ”Ledsmerter i mit parforhold”. ”Undersøgelse om danskernes ledsmerter 2012” blev foretaget på internettet i april 2012 blandt 2.348 danskere. Heraf var 68 % af respondenterne kvinder og 32 % mænd. 9 % af respondenterne var under 30 år, 26 % mellem 30 - 49 år, 57 % mellem 50 - 69 år, mens 8 % var 70 år eller derover. Undersøgelsen blev foretaget af Kompas Kommunikation for Aktive Led med rådgivning fra Parker Instituttet.

ENDELIG BEDRE BLODCIRKULATION! Revitive Cirkulationstræneren hjælper mod:

P P P P P P P

Smerte og hævelse Dårlig blodcirkulation Kolde fødder Urolige ben Åreknuder Diabetes Inaktivitet

Annonce

100% tilfredshed - 100 dage Mange har oplevet at de har købt produkter som de ikke får brugt. Vores kunder fortæller os at de har brugt Cirkulationstræneren flittigt og kan se betydelig forbedringer. Vi er overbeviste om at Revitive Cirkulationstræneren vil hjælpe dig. Hvis du ikke er 100% tilfreds med din Revitive Cirkulationstræner kan du returnere varen inden 100 dage. Bestil nu og bliv overbevist!

Få en fodvasker med i købet Bedre blodcirkulation Mange lider af dårlig blodcirkulation i ben og fødder. Det giver ofte smerter, hævelser og er ubehagligt. Cirkulationstræneren kan hurtigt forbedre blodcirkulationen og reducere hævelse og smerte. Her kan du læse mere om hvordan den virker, men for at du virkelig skal opleve forskellen skal du prøve den selv.

Velkommen til vores butik: Rødovre Centrum

Alle som bestiller per telefon 88 82 64 94 med koden RSK får fragten af Revitive Cirkulationstræneren gratis og en Fodvasker med i købet (værdi 199 kr).

Bestil på telefon 88 82 64 94 Revitive Cirkulationstræneren koster 1995 kr

Vær omhyggelig med dit husapotek Danmarks Apotekerforening har netop afsluttet en stor landskampagne, hvor budskabet er, at håndkøbsmedicin skal bruges med omtanke. Baggrunden er, at undersøgelser viser, at hver femte dansker har problemer med den medicin, de køber i håndkøb. Alligevel ser Danmarks Apotekerforening stadig god mening i at være forberedt til hverdagen med et lille husapotek – bare det etableres med omtanke. • Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Salget af håndkøbsmedicin er steget med ikke mindre end 50 procent fra 2010 til 2011: Og der er ingen tvivl om, at det blandt andet skyldes, at forbrugerne i stigende grad bruger internettet til at søge oplysninger om sundhed og sygdom. Men dermed er risikoen for at ende i en farlig og uhensigtsmæssig form for selvmedicinering også til stede.” Det siger Helle Jacobsgaard, der er cand.pharm. og specialkonsulent hos Danmarks Apotekerforening, og fortsætter: ”Det er dog næppe internettet, der er den største årsag til det stigende salg af håndkøbslægemidler. Reklamer har stor betydning for efterspørgslen efter håndkøbslægemidler. Apotekerne kan simpelthen mærke på efterspørgslen, når der reklameres meget for et bestemt håndkøbslægemiddel i en periode, fx på tv. Og det er i bund og grund den lettere adgang til håndkøbslægemidler efter liberaliseringen på området, der må formodes at være medvirkende til, at forbrugernes holdning til håndkøbslægemidler har ændret sig de senere år. Når vi så samtidig kombinerer det med den holdning til det at have smerter eller være syg, der trives i dag, har vi en stor del af forklaringen: Vi har simpelthen ikke tid - eller snarere giver os ikke tid - til at være syge. Og så skal der ikke så meget til, før man tager et lægemiddel.”

Gode råd til husapoteket Helle Jacobsgaard ser dog stadig god mening i at være forberedt til hverdagen med et lille husapotek – bare det etableres med omtanke: ”Det er jo meget individuelt, hvad den enkelte familie har brug for. Så det bedste råd vil altid være at tale med apoteket om, hvilke behov man har og så derefter sammensætte et lille husapotek, der passer til familien. Generelt kan man dog sige, at

Foto: Scandinavian Stock Photo.

21 procent køber forkert Baggrunden for kampagnen ”Brug håndkøbsmedicin med omtanke” var altså dels

det voldsomme merforbrug, men også den kendsgerning, at håndkøbsmedicin ikke er uproblematisk. En ny undersøgelse foretaget af Pharmakon for Danmarks Apotekerforening viser således, at 21 procent af dem, der køber håndkøbsmedicin enten efterspørger et uhensigtsmæssigt produkt, ikke bruger medicinen optimalt eller har oplevet andre problemer med medicinen. ”Håndkøbsmedicin er lige så vigtig at være opmærksom på som receptmedicin. Men mange betragter håndkøbsmedicin som uskadelig, netop fordi man kan købe den uden recept fra lægen, samtidig med at den nu også kan fås på tankstationer, i supermarkeder og store kioskkæder,” sagde den sundhedsfaglige direktør for Danmarks Apotekerforening, Birthe Søndergaard, forud for kampagnen og tilføjede: ”I forvejen løser apotekerne helt eller delvist størstedelen af håndkøbskundernes problemer. Men med kampagnen skal personalet blive endnu bedre til at opfange de alarmsignaler, der er, når en håndkøbskunde har problemer med sin medicin.”

Sommerens mange udendørs aktiviteter kan være et godt argument for at anskaffe sig en førstehjælpskasse.

Hjælp i en håndvending En førstehjælpskasse i skikkelse af den såkaldte Falck Kasse kan leveres efter bestilling på hjemmesiden www.falck. dk eller ved henvendelse til kundeservice på tlf. 70 10 20 31. Her tegner man et abonnement, som både har en prismæssig og praktisk fordel, idet der løbende kan suppleres med de ting, som er brugt op i kassen. Falck har også en såkaldt Baby-Falck Kasse, og ved at tegne et abonnement får man samtidig mulighed for at komme på et førstehjælpskursus rettet mod babyer og børn. Endelig opererer Falck med en kasse indeholdende ting til et sikkert hjem. Det gælder fx dørstopper og hjørnebeskytter.

de fleste har brug for et smertestillende håndkøbslægemiddel. Her kan anbefales en lille pakke paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex., red.). Og er der nogen i familien, der har allergi, er det en god ide at have et antihistamin liggende, så man er parat, når pollensæsonen sætter ind. Om det skal være tabletter, øjendråber eller næsespray afhænger af, hvilke symptomer man normalt har ved allergi. Endelig, har man tendens til køresyge, er det en god ide at have et håndkøbslægemiddel mod transportsyge liggende.” Kan du anbefale en god lægebog til almindelige mennesker?: ”Hjemmesiderne www.apoteket.dk og www.patienthåndbogen.dk vil være gode steder at søge oplysninger,” siger Helle Jacobsgaard.” Førstehjælpskasse En lang række statistikker viser, at de fleste ulykker sker i hjemmet: ”Derfor er det altid en god idé med en førstehjælpskasse, så man har det rette udstyr ved hånden, hvis en i familien kommer til skade.” Det siger Marianne Verbes fra Falck Kundeservice: ”Førstehjælpskassen indeholder bl.a. rulleplaster og elastisk plaster, armklæder, saks, pincet og forbindinger. Alene med tanke på sommerens mange aktiviteter ved udendørsgrillen, har man et godt argument for at anskaffe sig en førstehjælpskasse.”

Foto: PR-foto, Avène.

Avène Moisturising Body Lotion med kildevand Kilden i Avène ejes af Pierre Fabre, én af Europas førende virksomheder inden for dermokosmetik og lægemidler. Pierre Fabre udvikler og producerer mild og virksom hud- og hårpleje på basis af dokumenterede, naturlige og aktive indholdsstoffer. Behovet for skånsom hudpleje er således i dag større end nogensinde og mange tåler ikke kosmetik, der er kemisk fremstillet eller indeholder tilsætningsstoffer. Avène serien fra Pierre Fabre udvikles og fremstilles på samme kliniske vilkår som virksomhedens lægemidler. Der kommer regelmæssigt nyheder og netop nu er en ny bodylotion, Avène Moisturising Body Lotion, blevet lanceret. Bodylotionen kan anvendes til normal og til tør hud og øger hudens evne til at binde vand og styrker dermed dens elasticitet og spændstighed. Hemmeligheden er det høje indhold af termalkildevand, nemlig 69 %, der virker beroligende, plejende og meget fugtgivende, men også indholdet af naturlige olier fra kæmpenatlys, mandel, sesam og kokos virker nærende og blødgørende. Den cremede konsistens er let at fordele og absorberes hurtigt uden at fedte. Bodylotionen har en let og behagelig duft og er selvfølgelig uden parabener. Flasken, som indeholder 200 ml, har en praktisk pumpe, der gør det let at dosere. Avène-serien fås kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk Cold Cream Bodylotion er særlig velegnet til sart og tør hud Det er vigtigt at holde huden ren, men kalkholdigt vand samt sæbe virker udtørrende på huden. Det samme gør vinterkulden. Den tørre vinterluft er en udfordring i sig selv, men kroppen har også brug for ekstra pleje, når den er pakket ind i flere lag tøj. Cold Cream er et godt bud på en klassisk creme, der er særligt nærende og som virker beskyttende. Forskerne på Avène laboratorierne har med stor succes opdateret den klassiske apotekeropskrift på Cold Cream ved at erstatte rosenvand med Avène termalkildevand. Og det kan hele kroppen nu få glæde af. Avène Cold Cream Bodylotion er en nyhed, der er særligt velegnet til sart og tør hud. Den indeholder 59 % Avène termalkildevand, der både virker plejende og beroligende, og samtidig forebygger kløe og irritation. Avène Cold Cream formlen, kombineret med naturlige olier fra sesam, tidsel og kokos, har nærende, beskyttende og blødgørende egenskaber, der gendanner hudens naturlige balance. Den nye bodylotion har dermed alle de fugtgivende egenskaber, der karakteriserer Cold Cream, plus en blød og behagelig konsistens, der ikke fedter. Den er velegnet til hele familien og fås i en stor 400 ml flaske med pumpe, hvorfor den er perfekt til dagligt brug. Den vejledende pris er 199,50 kr. Avèneserien forhandles kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, ISIS.

Foto: PR-foto, Avène.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sprøde cookies & småkager uden tilsat sukker ISIS har længe været kendt for at tilfredsstille danskernes søde tand med produkter uden tilsat sukker og ISIS lancerer nu yderligere to nye spændende varianter, nemlig Choko Cookies med orangesmag samt Vanillekranse. Danskerne er et kaffe- og tedrikkende folkefærd, men hvad er en kop kaffe eller te værd, hvis man ikke samtidig kan nyde en småkage eller to - og måske endda uden at de sætter sig på sidebenene? ISIS’ udvalg har hidtil været begrænset til to varianter - Chokolade Cookies og Rosin Cookies - men der efterspørges hele tiden flere. I en forbrugertest, foretaget af ISIS i 2011, var den foretrukne nye variant en chokolade-orange cookie. Det er der blevet lyttet til, og en ny cookie med chokoladestykker af mørk chokolade og med orangesmag ser nu dagens lys. Den har et højt fiberindhold og indeholder 25 % havregryn. Og så indeholder den 50 % mindre fedt end traditionelle cookies. Den vejledende udsalgspris er 19,95 kr. Småkagerne forhandles i Føtex, Bilka, Kvickly, Rema 1000 m.fl. Derudover lanceres også vanillekranse uden tilsat sukker. De er i stedet sødet med erythritol, som ikke indeholder kalorier og ikke får blodsukkeret til at stige. De nye vanillekranse har, ligesom den nye cookie, et højt fiberindhold og 50 % mindre fedt end traditionelle vanillekranse. Vejl. udsalgspris: 19,95 kr. for 150g. Forhandles i Føtex og Bilka. Læs mere på www.isis.dk

Kvalitetsprodukter til en god pris i apotekets egen serie Apoteket har udviklet sin egen plejeserie af lækre kvalitetsprodukter til en fornuftig pris. Serien indeholder et komplet sortiment til pleje af ansigt, krop og hår. Produkterne er dermatologisk testede og baseret på kvalitetsråvarer og naturlige aktive ingredienser som kreatin, E-vitamin, glycerin, mandelolie og sheabutter, der får det bedste frem i huden og håret. Enkle, sikre og behagelige plejeprodukter, der dufter dejligt og er uden parabener. Nu er der yderligere kommet en ny og effektiv hverdagsdeodorant på apotekernes hylder. Deodoranten er en effektiv og langtidsvirkende antiperspirant, der dæmper svedproduktionen i op til 24 timer og neutraliserer de bakterier, der er årsag til svedlugt. Herudover er der nu også kommet en ny håndcreme, der forebygger tørre og ru hænder og som virker nærende på såvel hænder som neglebånd. Cremen har en let og lækker konsistens, der absorberes hurtigt uden at fedte. Alle produkter i Apotekets egen serie er mildt parfumerede, bortset fra Apotekets Øjenmakeup-fjerner, der er uden parfume. De nye plejeprodukter er udviklet i tæt samarbejde med danske apotekere. Der er lagt vægt på kosmetisk behagelig kvalitet, gennemtænkte størrelser og funktionelle udformninger. I et enkelt, moderne og indbydende design. Priserne ligger i den lave ende fra omkring 30 kr. til 75 kr. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Nyt på disken

Få mere energi og belast kroppen mindre ”Jo renere maden er, jo mere energi kan vi få ud af den, og jo mindre belaster vi også kroppen med elementer, som den skal bruge kræfter på at slippe af med igen,” siger Anita Dietz, der er uddannet kok og siden også kostvejleder. Hun har nu samlet et væld af gode, velsmagende og meget appellerende opskrifter på retter, der er både sunde, næringsrige og klimavenlige, i den netop udkomne kogebog ”Rimelig Rå – rawfood og naturlig mad.” Rawfood er tidens løsen til et bedre velbefindende, men det er langtfra et smart modeord. Rawfood handler om at spise mad, der ikke opvarmes over 42 grader, er vegetarisk og uden mælkeprodukter. Ved 42 grader begynder enzymerne nemlig at blive nedbrudt og der skal enzymer til at nedbryde og optage den mad, vi spiser. Naturlig mad er det andet princip, Anita Dietz arbejder ud fra, og det er helt klart et udtryk for sund fornuft, for det handler om at tilberede og spise lækker, naturlig mad uden kunstige tilsætningsstoffer og om at undgå meget forarbejdede fødevarer. Ved således at spænde over både rawfood og naturlig mad, som gerne må opvarmes, er det lykkedes Anita Dietz at lave en yderst anvendelig og ikke mindst inspirerende kogebog, der kan anvendes af alle, fra børnefamilien til den lille, eventuelt ældre husholdning, hvor det er vigtigt at give kroppen gode byggesten, hvad enten det handler om børn i voksealderen eller voksne, der skal komme sig efter sygdom. Det helt fine ved den delikate og smukt fotograferede kogebog er i øvrigt, at Anita Dietz baserer sine lækre og gennemtænkte opskrifter på ingredienser, der kan fås i almindelige velassorterede supermarkeder. Det er fantastisk godt tænkt. Kogebogen er således flot, gennemtænkt og genial. Læs mere på www.anitadietz.dk eller www.forlagetindblik.dk

Økologisk mysli med bær og nødder i to varianter Grøn Balance lancerer nu to velsmagende myslier, der begge fylder kroppen med god energi. Den ene hedder Grøn Balance Økologisk Mysli Bær & Kerner og indeholder eksotiske morbær, søde rosiner, sunde græskarkerner og solsikkekerner. Den anden hedder Grøn Balance Økologisk Mysli Mandler, Frugt & Kerner. Den er fyldt med sprøde mandler, solsikkekerner og søde abrikostern og rosiner. Begge myslier er naturligvis baseret på lækre fuldkornsflager af hvede, havre og rug, der giver en stor del af den anbefalede daglige mængde fuldkorn. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen som en del af en varieret kost. De to myslier fra Grøn Balance indeholder henholdsvis 73 og 80 gram fuldkorn pr. 100 gram. Myslierne er i øvrigt nøglehulsmærket. Mysli kan spises på mange måder. Fx kan man komme en passende portion græsk yoghurt i en skål, hæld en lille skefuld koncentreret solbærsaft fra Grøn Balance over og toppe med en god portion mysli. Så er den hjemme! Det syrlige fra yoghurten møder de søde rosiner fra myslien og blandes med den fyldige smag af solbær – alt sammen kombineret med de knasende kerner og grove fuldkornsflager. Man kan også vælge den traditionelle udgave – mysli med iskold mælk. Den holder hver gang. Grøn Balance Mysli er i butikkerne nu og kan fås i SuperBest, EuroSpar, SuperSpar og SPAR. Læs mere på www.groenbalance.dk

Foto: PR-foto, Forlaget INDBLIK.

Hedeturen går til køkkenet Overgangsalderen behøver ikke blive tilbragt i et frådende hormonhav af generende hede- og svedeture, humørsvingninger, hovedpine, træthed og vægtstigning. Ved hjælp af kost og livsstilsændringer kan man selv gøre meget for at afhjælpe symptomer og gener. Den nye kogebog, ”Hedeturen går til køkkenet - 96 opskrifter, der kan befri dig fra overgangsalderens gener”, er fyldt med lækre og indbydende opskrifter med ingredienser, der med dokumenteret effekt kan reducere de klassiske symptomer og gener forbundet med overgangsalderen. En kort introduktion beskriver de forandringer, der sker i kroppen i forbindelse med overgangsalderen, og hvordan man selv kan være med til at påvirke hormonbalancen gennem den mad, man spiser. Bogens opskrifter dækker alle dagens måltider og indeholder foruden morgenmad, frokost, aftensmad og vitamin-shots også en 4-ugers symptomlindrende kickstart. Til hver opskrift er knyttet et symptombarometer, der viser, hvilke gener netop denne opskrift er særlig god til at lindre. Ligeledes bliver opskriftens nøgleingredienser beskrevet; hvad de indeholder, og hvordan de påvirker kroppen. Bogens forfattere er h.h.v. Søs Wollesen, der er forfatter, læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut, Louise Bruun, der er uddannet ernæringsterapeut, livsstilscoach og personlig træner samt Birdie Bjerregaard, der er executive tv-producent, eksamineret zoneterapeut og har en fortid som kok på Cranks. Læs mere på www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Grøn Balance.

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

tema

Min servicehund gør mig uafhængig af andre ”Hjælpemidler har virkelig gjort livet lettere for mig. De betyder, at jeg kan koncentrere mig 100 pct. om de ting, der har værdi for mig,” fortæller 23-årige Nanna, der har leddegigt. Nanna har mange hjælpemidler, men et af dem står hendes hjerte særligt nært – hendes servicehund Futte.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

”Jeg har fået min frihed igen og er ikke længere afhængig af andre. Nu klarer Futte mange af hverdagens praktiske udfordringer for mig. Hans hjælp giver mig mere overskud til at være sammen med familie og venner. Så takket være Futte kan jeg bruge mine kræfter på det, der betyder noget for mig. Og så har jeg fået en fantastisk ven i min hund,” fortæller Nanna Olsen om sin tro følgesvend, servicehunden Futte, der er 3 år og en blanding af en golden retriever og labrador. Futte hjælper med hverdagens gøremål Når man første gang møder Nanna, virker hun som en hvilken som helst anden ung pige, men 23-årige Nanna har de sidste fem år døjet med svær leddegigt. I starten sad hun i kørestol og havde ikke stor effekt af sin medicin. Men da hun fik det biologiske lægemiddel RoActemra, fik hun det markant bedre og kom ud af kørestolen. Skaden var dog allerede sket, så selvom Nanna nu har det godt, er hendes led fortsat svækkede, hvorfor hendes funktionsevne er nedsat. Det besværliggør selv de mest almindelige gøremål i dagligdagen som at samle ting op fra gulvet, tage tøjet af eller rydde op. Derfor har Nanna tidligere trukket meget på sin familie og har haft fast hjemmehjælper for at få hverdagen til at fungere. Men i dag er hun ikke længere afhængig af andre mennesker: ”Futte hjælper mig med de mange gøremål i hverdagen. Det er utroligt, hvad en servicehund kan. Han samler ting op, tager tøj ud af vaskemaskinen og bærer ting for mig i sin sadeltaske. I supermarkedet tager han ting fra de nederste hylder, og derhjemme hjælper han med at rydde op ved at samle tingene i en

Hvad er en servicehund En servicehund er opdraget til at hjælpe folk med fysiske handicap. Den gennemgår en uddannelse, hvor den lærer at samle ting op, åbne og lukke døre, tænde og slukke for lys mm. En servicehund bærer ofte en mærkning med teksten ’Servicehund på arbejde’.

spand. Han kan også slukke lyset, og når jeg skal gå på trapper uden gelændere, støtter han mig. Og så hjælper han mig med tøjet. Han åbner skuffer og skabe, tager ting ud af dem og lukker dem igen. Og han hiver strømper og bukser af mig, hiver lynlåse ned og hjælper mig af med jakken,” smiler Nanna, der nu har overskud til at hygge sig med sin kæreste, være sammen med familie og venner og dyrke en masse sport, så hun kan holde leddene i gang. Futte har også åbnet op for nye sociale fællesskaber med andre hundeejere, ligesom Nanna har mødt ligesindede gennem den fond, der gav hende Futte. Fondens medlemmer mødes årligt, hvor de træner og videreuddanner hundene og udveksler erfaringer. Omverdenen mangler kendskab til servicehundekonceptet Selvom Nanna nærmest ikke har ord for, hvor stor en hjælp, Futte er, oplever hun, at hendes trofaste følgesvend giver hende nye udfordringer: ”Jeg oplever ofte, at jeg bliver stoppet i supermarkeder og på restauranter. Normalt må man jo ikke tage en hund med sådanne steder – men det må jeg, fordi der er tale om en servicehund, der har samme rettigheder som en førerhund. Men mange kender ikke reglerne og viser ikke den store forståelse. Og det kan være ret så trættende at skulle stå og argumentere og dokumentere, hvorfor jeg godt må have min hund med, når jeg lige skal ned og købe en liter mælk. Og selvom jeg altid har papirerne med og kan referere til de rigtige paragraffer, har jeg flere gange oplevet at blive afvist,” fortæller Nanna, der dog ikke vil undvære Futte af den grund.

Foto: Mew.

Et friere liv Nanna selv fik kendskab til muligheden for at få en servicehund ved en tilfældighed. Hun var for nogle år siden indlagt på sygehuset, hvor hun mødte en anden ung gigtpatient med de samme symptomer og hverdagsudfordringer som Nanna. Den anden

”Jeg har også fået en fantastisk ven. Futte er loyal, følger mig overalt, og vi oplever mange dejlige ting sammen. Han mærker, når jeg har en dårlig dag og kommer op for at ligge og putte og passe på mig,” siger Nanna.

Servicehundens rettigheder Servicehunden har samme rettigheder som en førerhund. Det betyder bl.a., at den er fritaget fra fødevareloven og gerne må komme med i supermarkeder og restaurationer. Dette fordi hunden hjælper sin fører med ting, som føreren ikke selv kan. Kilde: Læs mere om rettighederne på www.servicehunde.dk eller www.foedevarestyrelsen.dk.

tema

Foto: Mew.

”Jeg har fået min frihed igen og er ikke længere afhængig af andre. Nu klarer Futte mange af hverdagens praktiske udfordringer for mig,” fortæller Nanna Olsen, der har fået et helt nyt liv efter hun fik sin servicehund.

Hvordan får man en servicehund Du skal ansøge om at få en servicehund. Det kan du bl.a. gøre gennem www.servicehunde.dk eller www.servicehundefonden.com, der begge udvælger og træner hunde til at blive servicehunde. Bliver du godkendt til at få en servicehund, vil du komme på en venteliste, til den rette hund for dig er klar. Du får hunden gratis af fonden, der er privat sponseret.

En ven for livet ”Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne klare at have hund. Den skal jo luftes flere gange om dagen og have mad og omsorg. Men der var ingen grund til bekymring. Futte klarer jo alle de ting, jeg brugte mine kræfter på før, så nu har jeg i stedet en masse energi, jeg kan bruge på at holde mig i gang, være social og hygge mig med Futte,” fortæller Nanna, der måtte vente i over et halvt år, før den rigtige hund var trænet til hende. Ventetiden var lang, men så i januar 2011 var Futte klar: ”Det er utroligt. Ikke nok med at jeg har fået en hund, der kan hjælpe mig i hverdagen, jeg har også fået en fantastisk ven. Futte er loyal, følger mig overalt, og vi oplever mange dejlige ting sammen. Han mærker, når jeg har en dårlig dag og kommer op for at ligge og putte og passe på mig. Men han kan også finde på at drille, hvilket er ret sjovt. Det gør mig glad at se ham glad. Jeg griner og glemmer smerterne for en tid. Det er dejligt befriende,” fortæller Nanna, der føler, hun har fået en ven for livet.

Foto: Mew.

pige havde en servicehund, og i løbet af den måned, hvor de to piger var indlagt sammen, så Nanna, hvordan hunden hjalp veninden, så hun ikke hele tiden skulle spørge andre om hjælp: ”Det var en øjenåbner for mig at se, hvad servicehunden kunne hjælpe med. Pludselig så jeg et langt friere liv for mig, hvor jeg ikke behøvede at være ligeså afhængig af min mor og min hjemmehjælper. Hvor der kunne blive tørret op med det samme, hvis jeg spildte noget på gulvet, hvor jeg kunne få hjælp med tøj, oprydning, slæberi – alle de ting, hvor jeg følte mig afhængig af andre,” fortæller Nanna, der gjorde sig mange tanker, før hun besluttede sig for at ansøge om en servicehund.

En servicehund er opdraget til at hjælpe folk med fysiske handicap. Den gennemgår en uddannelse, hvor den lærer at åbne og lukke døre, tænde og slukke for lys, samle ting op m.m., som Futte her viser. En servicehund bærer ofte en mærkning med teksten ’Servicehund på arbejde’ og fordi der er tale om en servicehund, har den samme rettigheder som en førerhund og må ifølge loven komme med i supermarkeder og restauranter.

Nyt om helse Foto: Scandinavian Stock Photo.

Varm silkedyne er naturligt anti-bakteriel og modvirker husstøvmider Efterår og vinter er sæson for forkølelser og andre bakterie- og virusinfektioner, og det er vigtigt at holde immunforsvaret stærkt. Søvn er en af de faktorer, der har afgørende betydning for kroppens modstandsevne over for sygdomme. Når du sover, danner du nemlig en række stoffer, der styrker immunforsvaret. Måske er det tid til at optimere sovevanerne og skifte dynen ud? En ny helårsdyne fra Kronborg Nordkapp indeholder, hvad naturen skabte for tusindvis af år siden. Resultatet er en lækker dyne med fyld af 100 % langfibret Morbærsilke, der smyger sig om kroppen og sikrer en perfekt sovetemperatur uanset årstiden. Som noget særligt kan dynen maskinvaskes og er testet for indhold af skadelige kemiske stoffer. Den er desuden naturligt antibakteriel og modvirker husstøvmider. Men husk også disse råd til god nattesøvn: Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, gear ned en times tid, før du går i seng, så kroppen og sindet kan falde til ro. Spis ikke lige før sengetid, idet mad sætter gang i fordøjelsen, hvilket kan holde dig vågen. Invester i en ordentlig dyne, fx i silkefibre, der regulerer din temperatur og føles rart mod kroppen. Undgå at falde i søvn foran fjernsynet. Lyde og blink fra fjernsynet forstyrrer din søvn og tjek endelig temperaturen. Der skal være ca. 18 grader i det rum, du sover i. Kilde: www.jysk.dk

Hyben virker mod gigt Hyben er gigtpatienters fjerde mest foretrukne naturlægemiddel. I det forløbne årti har læger og forskere i Danmark, Norge og Tyskland derfor set nærmere på den lille frugts effekt på gigt. Og resultaterne er lovende, mener overlæge Kaj Winther, som i flere år har testet virkningen af et standardiseret hybenpulver mod slidgigt. Han har været involveret i tre større forskningsprojekter og har hver gang været positivt overrasket over konklusionerne. En undersøgelse af hyben til patienter med slidgigt i knæ og hofte hos 94 patienter viste blandt andet, at forbruget af smertestillende (paracetamol) faldt med 40 procent hos de patienter, der fik hybenpulver. I undersøgelsen blev patienterne delt op i to grupper, hvor den ene gruppe fik hybenpulver, mens den anden gruppe fik placebo. Samme undersøgelse viste desuden, at det testede hybenpræparat muligvis har en lindrende effekt på både ømme og stive led. ”Da vi jo ikke direkte kan måle smerte og stivhed på en skala, fik vi forsøgspersonerne til at udfylde spørgeskemaer om, hvordan de følte smerte og stivhed. Her kunne vi se, at patienterne både følte mindre smerte og mindre stivhed, når de fik hybenpulveret,” fortæller Kaj Winther. På baggrund af undersøgelsen, konkluderer han, at der er tydelige tegn på, at hyben kan hjælpe på symptomer på slidgigt og reducere forbruget af traditionel smertelindrende medicin. ”Det stemmer overens med lignende undersøgelser i Norge,” siger Kaj Winther. Kilde: www.vifab.dk

Krop og humør påvirkes når tobakken kvittes Næsten 90 % af deltagerne i rygestopprojektet Fri Start, som 777 rygere deltog i, oplevede fysiske eller mentale reaktioner som stærk trang til at ryge, humørsvingninger, nervøsitet eller uro, øget appetit, koncentrationsbesvær, hovedpine eller andet i forbindelse med et forsøg på at holde op med at ryge. Ikke overraskende oplevede de allerfleste, nemlig 67 %, stærk trang til at ryge, mens 44 % oplevede humørsvingninger. Reaktionerne er karakteristiske for personer, der forsøger rygestop. De skyldes blandt andet den påvirkning, nikotin har på vores nervesystem. Rent kemisk ligner nikotin stoffet acetylcholin, der er et af de vigtigste signalstoffer i nervesystemet. Nikotin kan derfor binde sig til nervecellernes receptorer for acetylcholin. Når receptorerne bliver blokeret af nikotin reagerer kroppen ved at danne flere af disse receptorer. Kroppen indstiller sig på den måde på, at der skal være et vist niveau af nikotin for, at vores nervesystem fungerer normalt. Når tobakken lægges på hylden, viser det sig, hvordan nervesystemet har tilpasset sig tilstedeværelsen af nikotin. Alle bliver dog ikke påvirket ens. Om man rammes af koncentrationsbesvær eller øget appetit bestemmes blandt andet af gener og den enkeltes mentale tilstand i øvrigt. Reaktionerne indtræder typisk i timerne efter den sidste cigaret, og er mest intense den første uge efter et rygestop. De fleste følelsesmæssige reaktioner aftager indenfor tre til fire uger, mens øget appetit kan opleves i flere måneder. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, JYSK.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Frosne hindbær bør koges for at undgå norovirus Mange forbrugere har i de senere år fået ”Roskildesyge” med diarré og opkastning af at spise frosne hindbær. Derfor er det nu et krav, at alle virksomheder som har med mad at gøre - fx plejehjem, hospitaler, restauranter - skal koge frosne hindbær i 1 minut, inden de bruger hindbærrene i fx desserter og smoothies, som ikke bliver opvarmet inden servering. På den måde bliver virussen, der kan give Roskildesyge, norovirus, dræbt. Det gælder kun for frosne hindbær – ikke for de friske hindbær. ”Vi har desværre set flere tilfælde af Roskildesyge hos hospitalspatienter, restaurantgæster og private, der har spist frosne hindbær fra udlandet,” siger Annette Perge fra Fødevarestyrelsen. ”Når der er norovirus i de udenlandske, frosne hindbær kan det skyldes, at bærrene er vandet med forurenet vand, eller at bærrene er blevet plukket af en medarbejder med Roskildesyge.” Normalt er en infektion med norovirus ukompliceret, men på sygehuse, plejehjem og i institutioner, hvor folk i forvejen kan være svækket, kan sygdommen få alvorlige konsekvenser. Hvis forbrugerne vil være på den sikre side, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man giver de frosne hindbær et kort opkog, før de bruges i smoothies, som kagepynt eller til desserter, som ikke bliver varmet op. Kilde: www.altomkost.dk

Naturligt sød uden sukker Den ser ikke ud af så meget, men Stevia rebaudiana er verdens sødeste plante. Den brasilianske plante bugner af et sødestof, der søder 200-300 gange mere end sukker og derfor er et godt alternativ, hvis man vil undgå sukker. Stevia har også den fordel, at den stort set ikke påvirker blodsukkeret. Det er udtræk fra bladene som bliver til det naturlige sødemiddel steviol glycosid, som har nummeret E960. Stevia er blevet et fint alternativ til personer, der gerne vil holde vægten eller som skal være omhyggelige med deres sukkerindtag. Danskerne er et folkefærd, der elsker is, idet vi i gennemsnit spiser 8.5 kilo om året. Det betyder et stort indtag af sukker eller kunstige sødemidler. Men nu kan man få en dejlig is, der er sødet med det naturlige sødestof stevia. Det er ISIS, der netop har lanceret en ny og forbedret udgave af deres Åblomst is – helt uden tilsat sukker og kunstige sødemidler. I stedet indeholder isen sødestof fra stevia. Isen er lækker, blød og cremet med en smag og konsistens som flødeis. Men med kun 50 kcal pr. 100 ml, er det tilladt at nyde en god portion og måske endda snuppe lidt ekstra. Vaniljeisen er allerede på vej ud i butikkerne, og flere varianter kommer til i det nye år. Åblomst vaniljeis indeholder 900 ml og forhandles i SuperBest, Spar, Liva, Bilka, Irma og Føtex. Kilde: www.isis.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt center fokuserer på mental robusthed Et nyt dansk center træner nu medarbejdere i at blive mere mentalt robuste. I stedet for at nøjes med at håbe på, at hjernen kan holde til at blive ved med at præstere, kan man faktisk styrketræne sin hjerne og derved forebygge overbelastning. Som de første i Europa tilbyder Center for Mental Robusthed et gennemprøvet øvelsesprogram, der bygger på iøjnefaldende resultater fra USA. Nu måles effekten også på danske soldater, der skal til Afghanistan. Jo mere veltrænet man er, jo mindre risiko er der for at få skader. Det gælder også hjernen. Man kan træne og styrke sin hjernes robusthed så effektivt, at virkningerne tydeligt kan både mærkes og måles. Det viser resultaterne af et stort forskningsprogram startet i 2009 med 22.000 ansatte i det amerikanske forsvar. Og det har inspireret den erfarne erhvervspsykolog Eva Hertz til nu at starte Center for Mental Robusthed i Danmark. ”Arbejdsmarkedet har i mange år været præget af en temmelig afventende tilgang, hvor man især har haft tilbud om hjælp efter stress-sammenbrud, PTSD og andre psykiske reaktioner på arbejdet. Jeg mener, det er på høje tid, at vi fokuserer meget mere på at forebygge, at mennesker bliver knækket mentalt af samvittighedsfuldt at passe deres arbejde,” siger Eva Hertz, der i mange år har rådgivet virksomheder og organisationer som Coloplast, Politiken, og Københavns Universitet i at forebygge stress ved at øge robustheden. Kilde: www.mentalrobusthed.dk

Organ-billeder motiverer til rygestop Billeder af syge lunger, ødelagt tandkød og andre ryge-relaterede sygdomme har en klar effekt på motivationen til et rygestop. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion A/S har foretaget blandt 5.000 danskere for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Siden 2003 har cigaretpakker været udstyret med en skriftlig advarsel, og dette blev i februar 2012 udbygget med billeder af ryge-relaterede sygdomme. Ifølge undersøgelsen har tre ud fire rygere lagt mærke til billedadvarslerne. Blandt disse siger hver femte, at billederne har øget deres motivation til at droppe cigaretterne, hvilket på landsplan svarer til 150.000 rygere. Effekten er ifølge undersøgelsen størst blandt unge. 29 % af de 15 – 19-årige, der har bemærket billederne, har mindre lyst til at købe cigaretter som følge af billederne. ”Det er ikke muligt at vurdere, i hvilken grad de nye billed-advarsler allerede nu har bidraget til at begrænse rygningen. Men undersøgelsen tyder på, at der er en klar effekt på sigt, og at effekten er størst blandt de unge. Det er meget glædeligt,” siger chefkonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen viser også, at andelen af daglig-rygere nu ligger på 16 procent, som er det laveste, der er målt i en repræsentativ undersøgelse i Danmark. Andelen af lejlighedsvise rygere er 6 procent. Kilde: www.sst.dk

Foto: PR-foto.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt fra diætisten

December glæder December er samvær og hygge med familie og venner. Det er hjemmebag, konfekt og god mad. Det er derfor også en måned, hvor mange kæmper med vægten. Vi hjælper dig igennem december uden den kedelige vægtforøgelse.

December kan være en hård nyser med de mange arrangementer og de mange forskellige traditioner. Der er ofte også en del forventninger til dig, hvordan du skal agere og hvad du skal spise. Du får denne gang lidt gode råd til at komme helskindet gennem december, så din vægt ikke løber af med dig, og du derfor får endnu mere at slås med i januar. De mange hyggestunder December er fyldt med mange stunder, hvor der skal hygges. Den er også fyldt med juleafslutninger og arrangementer, og mange steder er dette startet tidligt i måneden, for at vi kan nå det hele. Det kan være svært at komme gennem disse mange arrangementer, og være den som hver gang ikke vil spise noget. Du får her en række gode råd til, hvordan du kan vælge, når du står ved forskellige serveringer. Sørg for altid kun at tage ganske lidt. Fx når der er æbleskiver, så tag en eller to og få dem til at vare rigtigt længe. Ofte er der frugt, men hav altid lidt ekstra klementiner i din taske, som du kan tage frem og supplere med. Mød aldrig sulten op til et arrangement, så har du ikke kontrol over dine egne valg. Giv dig altid god tid til at vælge og bestemme hvad det lige præcis er, at du i dag vil smage. Udvælg med omhu hvis der er mange tilbud og tænk efter hvad det er, du ikke kan leve uden. Hvis der er buffet med rigtig mange forskellige valg, så tag en tur rundt om den og tag stilling til, præcis hvad du vil vælge. Er der ikke et tilbud om grøntsager, så snup pynten fra fadene. Marcipan – den sunde fælde Marcipan er noget af det sundeste slik, du kan spise. Men desværre indeholder det også rigtig mange kalorier. Derfor skal du passe

Nødder er dejlige men kaloriefyldte. Hav derfor altid et lille lager af de sunde appelsiner, så du kan skifte mellem appelsinbåde og lidt knækkede nødder. meget på mængden her i julemåneden. Marcipan indeholder pr. 100 g ca. 475 kalorier. Det svarer til, at hvis du har spist en femtedel af en pakke, så har du spist tæt på halvdelen af de kalorier, som du har behov for pr. dag, mens du taber dig. Så du skal passe godt på, selvom kalorierne kommer fra det sunde. De værste julesyndere Du får her en lille liste over, hvor mange kalorier der ca. er i de værste kaloriesyndere: Hasselnødder Klejner Marcipankonfekt Småkager fx vaniljekranse, brunkager Honninghjerte 1 glas glögg 1 julebryg

650 kcal pr. 100 g 620 kcal pr. 100 g 550 kcal pr. 100 g 500 kcal pr. 100 g 385 kcal pr. 100 g 180 kcal pr. 100 g 160 kcal pr. flaske

Foto: All Over Press.

Nyd de sunde ting December er også fyldt med gode appelsiner, klementiner og anden god frugt, som i de kolde måneder er fyldt med masser af gode vitaminer. Så hav altid et lille lager af de sunde nydelser klar som supplement. Hvis du fx ved TV-tid skifter mellem appelsinbåde og lidt knækkede nødder, så løber kalorierne ikke helt løbsk.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft.

Skræddersyet vægttabsforløb SlankeDoktor.dk er et online vægttabsfælleskab, hvor din online diætist giver dig professionel rådgivning og skræddersyer et personligt vægttabsforløb. Vores medlemmer deler ud af deres personlige erfaring, støtter og hjælper dig gennem gode og dårlige tider. Meld dig ind via www.slankedoktor.dk med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret.

Få din egen diætist og tab dig online!

www.SlankeDoktor.dk

n atkode

b Tast ra

RASK R OG SPA

49 KR.

Foto: Panther Media.

• Af Lisa Bolting, diætist og chef for SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

ABONNÉR

PÅ

RASK

MAGASINET

in ti

asin

ste

ark

tis

gra

til

n atie

g ma

å r, p

n øre

p og

este

ks en

mar

Dan ale

n rso

as s mag

nde

årøre

ter, p

ien l pat

nale

erso

og p

Ad TElsM bran år

–

DET

HAR

GODT

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

A TEivM atr

MA TEjertet H MA hed TEfhængig

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Ha aves &m

grati

rigtig

Pr spitale ho

A TEM

Danm

arks en

este gr

atis m

agasin

til patie

nter,

pårøre

nde og

perso

nale

TILLÆG

ss Stre

TEMA

Tab & vind

Søvn e Den n vare rene

Fedm

& ovee rvæg t

TILL

Healt ÆG & Rehh ab

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang MAGA SINET Nr. 4/5 2012 7. årg ang

ET ASIN MAG 2011 Nr. 12 ng ga 6. år

valgte Fås på ud ER APOTEK

s e 7 år spis e k ik Livet er et blokfløjtekursus di ær kunne v Jeg ha en Jeg r fåe så

et sin ga 1 ma 9 201 nr. rgang 6. å

au ldth e Fe stin Chri

og ar h c n ni Mo rge So d: an erb itt aR

n tei ælle gdo Pro fort ilssy t n Ka livss for

rlac s Ge ge Je n

r tte inu r r ed rte -5 m leve uligh e stanfor 4 over tienternsamme mling e t r e % Pa haevses and h e l Hjeød ind40-50 b a n Sk ll ig St r at werehnduert gø og efo ss e aler spa fstr lels ospit ie, om a forkæPrivathikke en r e g t lv F læ se e e Er sl reteels Til blim ny fo su

AR o suP risik et om mme

æum jubil

Nikolaj Lie Kaas:

rne rlæ Ove ss får hje e Stre skrump til at

ll e Hofteoperered kadeforløbsprogram Muc l 80 % de Proaktivt

g ti esår n Horsens B. S. rsi aHospitalsenhede Ove icin er å nde mav Med e bløde Kroppens fedtceller af all Er stærkere end viljen til at tabe sig

Keld Heick :

HPV relateret kræft Er i stigning blandt drenge og mænd

Overlæ ren Overgangsalde ge Ann I

t så ma nge ga ver

incibetyde e Mar kan Livet efter pr medic ppet kan al ie Hellebe mere sygdom k in væ

tem

re gift ig Profes so Vægt r Kim Ove tab er rvad altid su ikke ndt

s om gssy ind nin ed k R løn igh nri ns be æng

He rne il afh Hje g t a års

Søvnfo Søvnlø rsker Jes G er risiko shed er en lach for hv su er fem ndhedste dans ker Rigsho Revoluspitalet tio n taktis in k strå den for st lebeha er ndling eo

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation. RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”. Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

 12 numre, kr. 329,-

 6 numre, kr. 179,-

 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed Navn Gade og nr. Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen