RASK Magasinet nr. 1 - 2007

Danmarks eneste magasin gratis til dig, der er indlagt

Pris 49,95 kr.

® MAGASINET Maj/juni 2007 2. årgang

TEMA Fødevarer til medicinske formål Hvad laver de på geriatrisk afdeling?

Michael J. Fox’ fond giver 3/4 mio. til dansk forsker Kronprinsesse Mary ambassadør for solkampagne Lars Løkke Rasmussen: Der gøres en ihærdig indsats mod brystkræft

Lisbet Dahl efter hofte- og hjerteoperationer

Et godt grin er guld værd

Leder Der indlægges dagligt tusindvis af patienter i Danmark. Mange med lidelser og sygdomme, som patienterne bliver helbredt for og efter nogen tid glemmer i det daglige. Andre er ikke lige så heldige. Slet ikke dem, som får en kræftdiagnose. Når et menneske hører ordet kræft første gang i forbindelse med egen diagnose, sker der en chokreaktion. Man bliver lammet, rystet, opgivende, deprimeret og kan slet ikke rumme ordet kræft. Pårørende og omgivelserne i øvrigt kan reagere på samme måde og trækker sig - måske ubevidst – tilbage fra den syge. Det gør slet ikke tingene bedre. Tværtimod.

Men måske er der lys for enden af tunnelen. I denne udgave af RASK kan du læse flere artikler om kræftvacciner, hvoraf den ene allerede nu er godkendt til forebyggelse af livmoderhalskræft. I en anden artikel kan du læse om forskning i dendritcellevacciner, som formentlig om relativt kort tid tages i anvendelse over for visse typer diagnosticeret kræft. I det hele taget forskes der på verdensplan voldsomt meget i kræftvacciner, ligesom danske forskere er med i front både hvad angår vacciner

og anden medicin. I marts måned blev det offentliggjort, at man på Rigshospitalet har noteret sig et historisk gennembrud i kræftbehandlingen på dansk grund. En forsøgsbehandling af 31 uhelbredeligt syge patienter med hjernesvulster, har resulteret i forbløffende resultater.

For fem af patienternes vedkommende er hjernesvulsten helt forsvundet, hos 6 er svulsterne mindsket og hos 15 er sygdommen stabiliseret. Forsøgsbehandlingen, som indebærer at man så og sige slukker for blodforsyningen til svulsten, tilbydes nu tillige i Odense og i Ålborg.

Der findes endnu ikke en mirakelkur, som fjerner al kræft. Så langt fra. Men omvendt synes der nu at være opnået så gode resultater med eksperimentel- og forsøgsbehandling, at man kan begynde at være fortrøstningsfuld. Der sker faktisk landvindinger. Hver dag.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Den Hvide Verden

Familielægen er krumtappen i sundhedsvæsenet

®

Ligesom alle kan tale om vejret, kan alle give deres besyv med, når snakken går om praktiserende læger. Alle har en og alle har været i kontakt med en.

Den praktiserende læge eller familielægen, som jeg foretrækker at kalde ham (M/K), er krumtappen eller det faste holdepunkt i hele vores sundhedsvæsen. Han følger familien fra vugge til grav og står altid til rådighed, uden man skal have penge op af lommen.

Sådan har det været så længe jeg kan huske; men lægens rolle er alligevel ændret noget i de 22 år jeg har været praktiserende læge.

Tidligere sad patienten og lyttede respektfuldt til lægens råd. Lægen stillede diagnoser og foretog behandlinger og patienten fulgte måske hans ordinationer.

I dag mødes lægen med moderne, velorienterede og ofte velforberedte patienter, som via internet og tvprogrammer har stor viden om sygdomme og behandlinger. Nu mødes man i en dialog mellem to mennesker, hvor lægen, udover at stille diagnoser, som konsulent hjælper patienten til at vælge mellem mange muligheder. Familielægen er særdeles veluddannet til denne rolle. Under den ca. 13 år lange uddannelse opnår han stor konkret viden, men også stor erfaring om menneskers reaktionsmåder under sygdom og stress. Selvom den moderne patient ofte er velinformeret, vil alvorlig sygdom ofte medføre en radikal ændring i den måde

han som patient opfatter verden på. Dette betyder ofte, at han bliver mere rådvild og måske hjælpeløs med hensyn til at tolke og sortere de mange og måske modstridende informationer, han får. Patienten har derfor brug for en fast dialogpartner og tovholder, der kan føre ham gennem det stadig mere og mere specialiserede sundhedsvæsen med flere og flere aktører. Denne rolle som tovholder bliver endnu mere aktuel, når kommunerne nu skal overtage endnu større dele af sundhedsvæsenet. Familielægen har allerede denne funktion. Han er vant til at følge patienten før, under og efter alvorligt sygdomsudbrud.

Familielægen færdigbehandler faktisk 90% af patienterne uden at involvere sygehusvæsenet. Han virker som visitator til sundhedsvæsenet og sørger for, at den rette behandling tilbydes den rette patient. Det er tankevækkende, at hvis effektiviteten blev mindsket til 80%, ville det betyde en fordobling af henvisningerne til sygehusvæsenet.

Familielægen er og bør vedblive at være krumtappen i vort sundhedsvæsen.

Hans Jørgen Jaritz-Nielsen, speciallæge i almen medicin Hans Jørgen Jaritz-Nielsen er praktiserende læge i Voldum, Favrskov Kommune, medlem af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Muskuloskeletal Terapi.

Parykker Parykker ved kemobehandling Vi Visamarbejder samarbejderbåde både med med hospitalerne hospitalerne og og leverer til private.

Hos os finder De både leverer til private. Hos os finder De både frisør, sygeplejerskeog og en en overlæge. overlæge. frisør,sygeplejerske Læs mere på www.svaneklinik.dk Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Lyngby Hovedgade Hovedgade 27 27 2800 2800 Lyngby Lyngby Telefon: 45870110 Telefon: 45870110

Indhold 2

Leder og Den Hvide Verden

3

Indhold og kolofon

4

Interview med Lisbet Dahl:

– Et godt grin er guld værd

11

Kronprinsesse Mary ambassadør for solkampagne

12

Dansk firma i front med cancerbehandling

13

Terapeutisk cancervaccine

14

Spis dig sund – at spise fisk har en forebyggende effekt

16

Eksklusivt for RASK:

De syge mænd – Pedro skærer ind til benet

20

Hvad laver de på geriatrisk afdeling?

Interview med overlæge Narcisa Florescu på Bispebjerg Hospital 22

Skal ikke mere bide i græsset

23

En gave for livet:

Interview med sygeplejerske Karina Winther om livmoderhalskræftvaccine 24

Fødevarer til medicinske formål

25

Spis dig rask:

4

Interview med Knud Steensborg, radiodyrlægen på DR’s P4 26 Patienthåndbogen – den nødvendige opslagsbog til enhver husstand

Patientens bog – en personlig guide

27

Danmarks første hospital fylder 250 år

28

Genialt indsamlingsprojekt

Scleroseforeningens nye helårsløsning

29 Konkurrence: Vind Lance Armstrongs bog om sin allerstørste sejr.

11

16

23

25

Ikke over konkurrenterne, men over kræften

30 750.000 kr. fra Michael J. Fox til dansk forsker.

Marina Romero-Ramos forsker i Parkinsons sygdom 32

Let læst lægeserie

33

Ministeren svarer:

– interview med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen 34 Advokaten fortæller:

Ny arvelov

35

Nyt fra forskningens verden:

Kirurgi uden ar

Redaktionsudvalg RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejen, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne samt enkelte praktiserende læger

Skribenter i denne udgave: Jørgen Lind Charlotte Søllner hernø Pedro alias Peder Christoffersen Hans Jørgen Jaritz-Nielsen Karsten Skawbo-Jensen Pia Stokvad Hansen

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk

Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fotograf: Anders Beldring Forsidefoto: Henrik Petit

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20

Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk doktor@raskmagasinet.dk Virksomheder i profil: Griffin Ejendomme A/S CareMatch Aps. DanDrit Biotech A/S Skagenfood.dk

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Patientforeningen Danmark

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Specialist i Almene Medicinske Sygdomme, læge

Redaktionen har ingen bestemmende indflydelse på teksterne i profilerne Oplag: 25.000 ISSN Danmark: 1902-5092

Angsten for sygdom kan gøre dig syg – Bortset fra, at jeg endnu tager blodfortyndende medicin, blodtryksdæmpende piller og noget mod det høje kolesteroltal – så er der ikke noget i vejen med mig, ler Lisbet Dahl.

Hun er et af de mennesker, der mener, at et godt grin er guld værd. „Jeg synes godt, at vi kunne brede humoren lidt mere ud i hverdagen“, sagde hun for nylig til pressen. „Nogle mennesker tager simpelthen livet for seriøst.

Latteren må gerne fylde lidt mere, for den er så livgivende“.

Kan man grine sig rask?

– Nej, men man kan grine sig frem til en åbenhed, så man bedre er i stand til at modtage positivitet og behandling – og dermed blive rask. Når du ler rigtig meget, er det ligesom en eksplosion inden i dig. Der bliver udløst nogle kræfter, nogle energier, en morfin i hjernen (endorfiner, red. bemærkn.), og alt det kan helbrede din krop. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det har nogle videnskabsfolk.

Godt humør er vigtigt, men så let er det jo heller ikke. Vi kan ikke bare lave en latterkomité og lukke alle hospitalerne. Man kan og skal, ikke grine alting væk …

Omvendt kan angsten for sygdom gøre dig syg. Ja, det lyder lidt letkøbt, men det er ikke desto mindre rigtigt.

Et godt grin er guld værd Lisbeth Dahl er både skuespiller og instruktør på Cirkusrevyen igen i 2007. Foto: Thomas Sjørup, PolFoto Af Jørgen Lind redaktionen@raskmagasinet.dk

Lisbet Dahl, fejret skuespiller, instruktør og mor til fem, fortæller om humorens værdi, om ikke at være bange for at bede om hjælp – og om sit livs to alvorlige hospitalsindlæggelser Min mor sagde: „Lisbet, du bliver aldrig syg“. „Hvorfor ikke?“ „Fordi du er mit barn“.

Sådan skriver Lisbet Dahl i sin biografi, „At overkomme livet“, og moderen fik stort set ret.

4

Kun stort set, for nok har Lisbet Dahl kun været ramt af forkølelse og lignende småtteri hele sit liv, men de seneste år har hun været indlagt på sygehus to gange. Første gang for at få to nye hofter, og i fjor for at få en bypass -operation og en ny hjerteklap.

Men syg – det føler hun sig bestemt ikke.

Den nu 60-årige skuespiller og instruktør er for længst på benene igen og har lige så travlt, som hun altid har haft, lige siden hun debuterede i 1960’erne. I skrivende stund er hun ved at indspille femte del af DR’s 20 episoders tv-serie „Sommer“, og forude venter endnu en omgang Cirkusrevy, som hun har sat i scene ikke færre end 17 gange.

Lisbet Dahl mindes en dame, hun kendte engang: – Livet igennem frygtede hun for at få kræft.

Det fik hun så langt om længe, hvorefter hun sagde, at det var da en lettelse. Nu behøvede hun ikke længere at være bange! Er det ikke for langt ude? Vi skal ikke tillade en eneste negativ tanke. Vi skal rense dem ud, luge så snart de kommer. Man skal ikke gå lalleglad gennem tilværelsen, men man kan lige så godt se positivt på livet.

Mors beskyttelsesklokke – Min mor lagde en beskyttelsesklokke om mig. Hvis jeg tillader mig at tro på det 98%, holder jeg sygdom fra livet. Det er en besværgelse, og den virker åbenbart. Nu ved jeg jo ikke, hvad der ligger i posen til mig, men jeg har aldrig fejlet en skid. Hvis jeg endelig har været forkølet – det er det alle mennesker kalder influenza i vore dage – så går jeg ud foran spejlet og siger: „Kan du så lade mig være!“. Eller også appellerer jeg til dem deroppe. Ikke Gud, for han har meget travlt, men dem, som han har til at hjælpe sig, jeg kalder det Senatet. Han må have et Senat. Jeg anråber dem om hjælp.

Da min datter som tre et halvt årig var alvorligt syg af blærebetændelse i flere måneder, og lægerne ikke kunne hjælpe hende, råbte jeg af mine lungers fulde kraft til dem deroppe: „Nu stopper I det her! Det her er for uretfærdigt, hun er for lille“. Fire dage senere blev det hedebølge, temperaturen steg fra 18 til 32 grader. Jeg flåede tøjet af min datter, lod hende komme ud i frisk luft, og sygdommen forsvandt i løbet af de næste uger. Jeg huskede at sige tak.

Jeg er ikke religiøs i gængs forstand – jeg går da i kirke juleaften og til konfirmationer og bryllupper – men man behøver ikke at gå i kirke for at bede. Det kan man gøre alle steder. Og jeg gør det gerne, hvis jeg skal have hjælp.

Min mor sagde altid: „Lisbet, du skal bede om hjælp, hvis du har brug for det. Bed om det!“ Jeg voksede op med alt det her. Jeg ved, at der er nogle ånder og skytsengle, der hjælper mig. Jeg ved bare, at det er sådan.

Anråber du kun dine skytsengle i alvorlig nød, eller gør du det også, når du bare er desperat efter at finde en p-plads?

- Ja, lyder det lattermilde svar, - vi har da også parkeringsengle!

Lav en huskeliste før indlæggelsen Fordi Lisbet Dahl benytter sig af de højere magter, betyder det ikke, at hun undlader at drage nytte af lægernes hjælp.

– Selvfølgelig skal man gå til læge, hvis der er noget alvorligt og tilbagevendende galt med ens helbred. Det gør mænd ikke. De tror altid, at alting går væk af sig selv. De „bider smerten i sig“, de vil ikke være tøsedrenge.

Du godeste!

Følte du dig i gode hænder de to gange, du var indlagt for at blive opereret?

– Også i den grad. Både på Frederiksberg og på Rigshospitalet var de gode og dygtige og rimeligt tålmodige med mig. Jeg spurgte og spurgte, for jeg ville have besked om alt.

Apropos, så har jeg et godt råd. Lav en huskeliste over de spørgsmål, du gerne vil have svar på, før du bliver indlagt for et eller andet. Hvad skal der ske? Hvorfor det?

Hvor mange sting får jeg? Hvor mange

Journalister og fotografer flokkes om Lisbeth Dahl på Frederiksborg Store Slots Kro til pressemøde om årets Cirkusrevy. Foto: Tariq Mikkel Khan, PolFoto

Snart tv-aktuel Lisbet Dahl er snart igen tv-aktuel med DR’s afløser for „Krøniken“, nemlig tv-serien „Sommer“. Her spiller hun en af hovedrollerne som lægefruen Sophia Sommer med Jesper Langberg som partner.

Barnebarnet, 15-årige Caroline, medvirker også i „Sommer“.

Cirkusrevyen 2007 får premiere 24. maj med Lisbet Dahl som instruktør og på scenen Ulf Pilgaard for 27. gang, Henrik Lykkegaard for 8. gang, Ditte Hansen for 2. gang og årets debutant Andreas Bo Pedersen. Revyen spiller til og med 25. august, hvorefter den flytter til Aalborg Kongres & Kultur Center fra 29. august til 2. september.

timer tager operationen? Skriv det ned, for ellers glemmer du det, når du først er i situationen.

Havde du selv en lang huskeseddel?

– Nej, jeg kunne huske det! Ellers løb jeg bare efter dem bagefter og spurgte. De er jo bare

5

„En hån mod publikum“

mennesker, de dér læger. Man skal ikke være bange for at spørge.

„Jeg elsker revygenren … Men revy er ikke fint, og jeg er ikke fin, jeg er mest plat …

Skiftende kulturministre regner os ikke for noget, og de siger, at vi ikke behøver støtte, for vi kan selv tjene pengene … Det er en hån mod det publikum, der gerne vil se den slags, og det er en hån mod os, der elsker at lave det, lever af det og har tænkt os at gøre det fremover. Nu har man heldigvis fået bevist, at latter er helbredende, gad vide, om vi ikke kan få støtte fra Sundhedsministeriet“.

Holdt op med at ryge lige på stedet

„Det er det sværeste i verden at spille komik. Mens en god revyspiller kan gå ind og spille hvad som helst, så tror jeg, at det er langt vanskeligere for den seriøse at gå ind og spille komik. For ikke at sige det, som det er: Det kan de slet ikke, for i den genre har du ikke noget at hænge din hat på. Du har kun dit talent – dit komiske talent“.

(Fra Lisbet Dahls selvbiografi „At overkomme livet“)

Er du et modigt menneske?

– Jeg var så bange, så bange, før min første operation. Aftenen før gik hænderne på mig, jeg tabte alting, og jeg måtte ha’ nogle glas vin. Næste gang var det ikke slemt. Nå ja, jeg ville da hellere have været en tur på Mallorca, men det var ikke ligesom alternativet, vel?

Nu har du gennemgået to større operationer. Er det ikke en advarsel, som gør, at du overvejer pensionering?

– Det var godt jeg ikke fik dem som 30årig … så, nej, jeg har det fint som jeg har det. Jeg føler mig ikke som en hjertepatient. Jeg bliver kun mindet om det, når jeg læser om alt det, jeg skal og bør, altså leve sundt og motionere og alt det, som jeg jo altid har gjort – og lade være med at ryge.

Jeg røg min sidste cigaret for et par år siden. Jeg inhalerede ikke, men røg så mange cigaretter, at jeg nok kunne betegnes som storryger. Pludselig irriterede det mig, at jeg altid skulle stå dér og fægte med en

smøg i hånden, og jeg holdt op fra den ene dag til den anden. Det var ikke nogen kold tyrker. Jeg tog en dag af gangen. Jeg havde en pakke cigaretter liggende, hvis nu … men trangen blev aldrig for stor, og jeg har ikke røget siden.

Mange i min omgangskreds ryger. Og det får mig til at tænke på den tåbelige rygepolitik, rygerne udsættes for her i landet. Hvor er det dog uforskammet, at man ikke kan få lov til at ryge nogen steder, og hvis man endelig må, så bliver man henvist til et sted, der ligner indvoldene fra en rådden ko. „Man“ skal ikke bestemme Du har altid sagt din uforbeholdne mening. Du er opdraget til ikke at tage dig af, hvad andre tænker og tror om én?

– „Man“ kommer ikke og hjælper dig, hvis det en dag går dig galt. Glem dog „man“ – uden at blive totalt egoistisk. Det ville da være forfærdeligt, hvis du som 60-årig ser tilbage og siger „hvad er dog det for et liv; jeg har jo kun pleaset andre“.

Men vær ikke egoistisk. Som min mor sagde: „Du går ikke ustraffet gennem livet, med mindre du opfører dig ordentligt. Du får på hatten for det på et eller andet tidspunkt.“ Jeg har også lært, at hvis der venter en skideballe forude, så er det bedre at tage den med det samme i stedet for at gå og vente på den.

Det er usund at gå rundt med alt det negative skvulpende inde i sig.

Hvordan har du det så generelt med at have rundet de tre snese?

– Godt, kommer det bestemt og alvorligt.

– Ens velbefindende har jo intet som helst at gøre med din alder. Man behøver ikke at være 20 år for at være lykkelig. Jeg har da også prøvet at være 20 år og smadder ulykkelig. Alder er ligegyldig. o BLÅ BOG

Lisbeth Dahl er varm og direkte, plat siger hun selv, og hun har ikke ladet sig slå ud af sorg, tragedier og sygdom. Foto: Thomas Sjørup, PolFoto

6

Lisbet Dahl, skuespiller og instruktør. Mor til fem børn med fem forskellige mænd.

Enke to gange. Uddannet fra Aalborg Teaters skuespillerskole 1967. Talrige film-, tv- og teaterroller, bl.a. i „Hamlet“, „Cabaret“, „Chicago“, „Julefrokosten“, „De uanstændige“, „Høfeber“, „Jeppe på Bjerget“, Edith Piaf-musicalen „Mylord“ og „Shirley Valentine“. Revydebut på Rottefælden i Svendborg i 1972. I revyer har hun haft et frugtbart samspil med ikke mindst Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær. Medvirkede for første gang i Cirkusrevyen i 1976, instruktør 1985 – 1995 og igen siden 2002. Udgav i 1999 sin selvbiografi, „At overkomme livet“.

"ERLIN %UROPAS KRAFTCENTER Europas nye metropoler tiltrækker investorer som aldrig før. Griffin Ejendomme A/S har som en af landets største udbydere af ejendomsprojekter ekspertisen til at udvikle de attraktive investeringsprodukter. Nu er turen kommet til Berlin.

Europas nye metropoler tiltrækker investorer som aldrig før. Det stiller store krav til selskaber med ekspertise i at udvikle attraktive investeringsprodukter. Det danske selskab Griffin Ejendomme A/S har etableret sig som et seriøst selskab, der udbyder produkter, som giver investorerne et direkte ejerskab i udviklingen af de nye metropoler.

Berlin er p.t. det bedste eksempel på en europæisk metropol. Byen har på ganske kort tid udviklet sig til et veritabelt kraftcenter, der tiltrækker kultur, erhvervsliv, kapital og dermed talenter i et tempo sjældent set. Den engang så stolte by har siden murens fald gennemgået en eksplosiv udvikling – særligt i forhold til infrastrukturen.

Tyskerne har arbejdet hårdt for at integrere det tidligere Østtyskland, og her har Berlin spillet en væsentlig rolle.

Tyskerne har udpeget Berlin til at være det tyske centrum i Europa. Berlin er det ny Tysklands regeringsby, hvor hele det politiske apparat nu har sit fremtidige centrum. Store tyske industrikoncerner som Siemens, Mercedes-Benz og japanske Sony m.fl. har allerede truffet beslutning om at flytte deres hovedkontorer til byen. Der er en ny international lufthavn under opførelse, som forventes indviet i 2011. Der er ikke mindre end 4 anerkendte universiteter i Berlin – og senest var Berlin centrum for afviklingen af VM i fodbold.

Tidspunktet er til investeringer i Berlin I Griffin er man ikke i tvivl om, at tidspunktet er til investeringer i Berlin. Griffins koncerndirektør Jesper Zerlang fortæller, at priserne lige nu er historisk lave, hvorfor Berlin sammenlignet med Paris, London og andre storbyer er et oplagt investeringsobjekt. Jesper Zerlang spår, at Berlin bliver for Tyskland, hvad Paris er for Frankrig og London for England.

Men som investor skal man også mere konkret fokusere på, hvilke faktorer der afgør, hvordan den økonomiske vækst vil udvikle sig, da denne udvikling er afgørende for, hvordan priserne på boliger vil dannes. Den aktuelle situation i Berlin er, at byen har mere end 100.000 tomme lejligheder og økonomisk set er meget trængt pga. de store omkostninger ved integrationen af øst. Endvidere er købekraften på kort sigt begrænset, da det nuværende befolkningsgrundlag har en relativ svag købekraft. Disse faktorer er netop årsagen til, at man som investor skal slå til nu. ”Det gælder om at spotte markedet, når priserne er i bund og så se sin investering vokse i takt med, at økonomien forbedres i Tyskland”, fastslår Jesper Zerlang og fortsætter: ”Som investor skal man have en investeringshorisont på 5-10 år, hvis der for alvor skal tjenes penge. Griffins investeringsbudgetter tager udgangspunkt i 10 år, men der er mulighed for en tidligere realisering, hvis mulighederne opstår.”

Hvad er ideen med en ejendomsaktie?

Tidligere var der kun mulighed for at foretage en investe-

ring, præcis som man er vant til i Danmark; nemlig ved køb af en ejendom eller en ejerlejlighed og så leje den ud.

Men for mange er det et virkeligt stort spring at foretage den type investeringer i udlandet grundet forhold som dette lands anderledes lovgivning og skatteforhold, vedligeholdelse, istandsættelse og sprogforhold, som giver mange nervøse trækninger.

Alternativet er at investere i et helt almindeligt dansk aktieselskab, hvis eneste formål er investering i og drift af attraktive ejendomme i Berlin.

Griffin III Berlin A/S er et eksempel på et sådant selskab: ”Vi oplever et øget pres fra vores kunder, der har det økonomiske råderum, og som har spottet potentialet i Berlin, men ikke orker alt det praktiske ved selv at gå i gang på et fremmed marked. Med en placering i Griffins aktieselskaber får man imidlertid både et løbende udbytte fra driften i selskabet, og man ejer en direkte andel af den potentielle værditilvækst på boligmarkedet i Berlin”, forklarer Jesper Zerlang.

I Griffins aktieselskaber investeres der i ejendomme for ca.

3 gange aktiekapitalen, så når en investor eksempelvis placerer 1 mio. kr. i et selskab, vil værditilvæksten være baseret på en ejendomsværdi lydende på 3 mio. kr. Aktieudbyttet (ca. 5%) beregnes dog alene af den indskudte kapital, som i dette eksempel er den indskudte 1 mio. kr.

Griffins aktieselskaber i Berlin handles på Københavns Fondsbørs, hvilket gør aktien yderligere interessant i forhold til personligt at eje en ejendom, for ønsker man ikke længere sin investering, kan den på almindelig vis sælges til dagskurs på Danmarks anerkendte børs. Alternativt skal man i gang med en ukendt proces, nemlig at sælge en ejendom i et fremmed land, som er en yderst ressourcekrævende og ofte langsommelig proces.

Griffin Berlin III og IV Det underliggende aktiv i Griffins aktieselskaber er ejendomme i Berlin. Udviklingen i aktiekursen vil således skabes af forventningerne til markedsudviklingen dels i Berlin og dels i Tyskland. Med Griffins første aktieselskab, Griffin Berlin III,

er aktien steget 10% i værdi, hvilket er meget tilfredsstillende, og selskabet forventer, at de yderligere positive signaler fra Tyskland vil gøre aktien endnu mere interessant.

Jesper Zerlang uddyber videre: ”På trods af, at der dagligt handles med Berlin III-aktien, er det langt fra nok til at dække den store efterspørgsel, vi møder. Derfor vil Griffin i maj/ juni måned 2007 udbyde endnu et selskab på Københavns Fondsbørs, nemlig Griffin Berlin IV. Konceptuelt er selskabet identisk med Griffin Berlin III, blot er de underliggende ejendomme indkøbt over en periode forskudt 6 måneder. I denne periode har vi oplevet en prisstigning på 4-5%, hvilket dog stadig er uhyre interessant i forhold til andre store metropoler. Gennemsnitskøbsprisen i Griffin Berlin IV er på 6.634 kr. pr. m² (Griffin Berlin III var 6.094 kr. pr. m².). Til sammenligning er m²-prisen i København for tilsvarende ejendomme 20.000 kr. pr. m² og endnu højere i Paris og London”, konstaterer Jesper Zerlang.

Derfor bør man investere i Tyskland: -Europas største og verdens 3. største økonomi -Verdens p.t. mest undervurderede boligmarked -Brohoved mellem det tidligere Vesten og de nye østlande -Højt udviklet land med en gennemsigtig og troværdig boliglovgivning

Derfor bør man investere i Berlin: -Centrum i det nye, udvidede EU -Hovedstad i Europas største økonomi -Største by i Tyskland (3,4 mio. indbyggere – næsten samme størrelse som Hamborg, Frankfurt og München tilsammen!)

-Største europæiske hovedstad efter London -Europas p.t. mest attraktive by for internationale firmaer – specielt medie-, high-tech- og it-sektoren -3. største turistdestination i Europa efter Paris og London -Siden 1998 har Tyskland investeret mere end 75 mia. euro i Berlins infrastruktur -Uovertruffen infrastruktur – Europas største jernbanestation og snart den nye Berlin Brandenburg International Airport (2011) -En grøn by (40% af Berlins areal er dækket af offentlige parker)

30.000

25.000

Euro

20.000 Gns. pris/m² 15.000

Gns. årlig husleje BNP pr. indbygger

10.000

5.000

0 Berlin

London

Paris

Dublin

Kilde: Colliers

Griffin

Paul Bergsøes Vej 14 2600 Glostrup Telefon: +45 46 900 300 info@griffin.dk www.griffin.dk

10

Prag

Budapest

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Foto: Tomas Bertelsen, Kræftens Bekæmpelse.

Kronprinsesse Mary ambassadør for solkampagne „Skru ned for solen“ hedder Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens nye kampagne, som blev åbnet i marts af en højgravid Kronprinsesse Mary.

Gode solvaner skal grundlægges allerede i barndommen. Solskader og for megen sol, når man er barn, øger risikoen for at udvikle kræft senere i livet. „Børn er nogle af de mest sårbare, når det gælder solbeskyttelse. De leger ude mange timer hver dag og forskning har vist, at jo tidligere man begynder at få meget sol og mange skoldninger, jo større er risikoen for at få kræft i huden senere i livet“, siger Anja Philip, der er projektchef i Kræftens bekæmpelse.

Dårlige vaner i solen Netop fordi danskerne har så dårlige vaner i solen, indtager vi en kedelig 7. plads over lande i verden, der har flest tilfælde af hudkræft per indbygger. Alene i år vil 8.000 danskere få konstateret modermærke- eller hudkræft. Det svarer til en tredobling på 30 år.

Skru ned for solen Kræftens bekæmpelse har i samarbejde med TrygFonden lanceret en kampagne der skal lære os at passe bedre på vores hud, når vi befinder os i solen. I den forbindelse udkommer „En bog om solen“, der henvender sig til børn i alderen 5-8 år. Børnene skal lære, at solens

Mary gav børnene kampagnens solhat på, lige som hun selv tog en hat på. Solhatten kan købes fra maj måned via www.cancer.dk. Den fås i to farver og i både voksen- og børnestørrelse.

Pernilla Stalfelt´s „En bog om solen“ kan bestilles hos Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk.

stråler er livsvigtig for alt liv, at den gør os i godt humør og giver os D-vitamin, men at solen også kan være usund, hvis vi ikke beskytter os. Det er de usynlige UV-stråler, der er farlige. Halvdelen af disse rammer mellem kl. 12 og 15. Det er derfor børn og voksne skal lære at skrue ned for solen, især i dette tidsrum.

Bliv ven med solen hele livet „En bog om solen“ er skrevet og tegnet af Pernilla Stalfelt, som er en af Sveriges mest roste, moderne børnebogsforfattere. Bogen gør børn og deres forældre samt andre voksne klogere på solen, hvad den gør for os

Protektor Kronprinsesse Mary: „På Tasmanien, hvor jeg voksede op, var det naturligt at beskytte sig mod solens stråler. Den tradition vil jeg gerne bringe med til mit nye land, Danmark.

Når sommersolen står højt på himlen, skal vi undgå for meget sol. Derfor skal vi søge skygge, bruge hat, bluse med ærmer og solcreme. Så kan vi blive ved med at være ven med solen hele livet.“

og hvad vi kan gøre for at være ven med den hele livet. Det handler om at passe på vores egen indpakning, huden. Forordet er skrevet af Kronprinsesse Mary. o

Kronprinsesse Mary læste ved åbningen af kampagnen højt af „En bog om solen“ i en børnehave i Gentofte.

11

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Dansk firma i front med cancerbehandling DanDrit Biotech A/S er en forholdsvis ung, dansk virksomhed, som forsker i og producerer en vaccine til immunterapi mod cancer. Der er indgået forskningssamarbejder med førende læger på Herlev og Gentofte Hospital, Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut og The National Cancer Centre i Singapore.

A

lle mennesker indeholder milliarder af celler. Der dannes hele tiden nye celler for at erstatte dem, der bliver ødelagt eller slidt op. Når man for eksempel får et sår, heles det op igen – der dannes nye celler. Normalt sker celledeling helt uden problemer. Men der kan opstå fejl, så cellerne deler sig for meget og danner en knude. Hvis cellerne ligner normale celler, er der tale om en harmløs knude.

Hvis cellerne derimod har ændret form og udseende, er der sket en yderligere fejl i cellernes gener. Der kan nu være tale om forstadier til kræft. Hvis en almindelig celle bliver syg vil den normalt begå selvmord, ligesom kroppens immunforsvar træder til, når der er behov for det. Når der er tale om kræftceller sker ingen af delene.

Cancervaccine er skræddersyet immunterapi DanDrits Biotechs fokusområde er immunterapi inden for cancer. De førende produkter hedder MelCancerVac, som er en dendritcelle vaccine baseret på patientens eget blod pulset med tumorekstrakt samt MelVaxin, som er baseret på et celle lysat, et melanom ekstrakt. På klart dansk betyder det, at man nærmest skræddersyr en vaccine til hver enkelt cancerpatient.

Dendritcellerne sorteres fra blodet, bliver sat ”på skolebænken”, så de lærer at genkende de specifikke kræftceller. Når de returneres til den kræftsyge patient, kan de nu finde og identificere de celler, der kan angribe og destruere de farlige kræftceller.

Dendritcelle vaccinen forbedrer og forstær-

DanDrit forsker i og producerer vacciner til immunterapi mod cancer.

ker altså patientens eget immunforsvar til at bekæmpe cancertumorer og metastaser.

Vacciner bliver netop nu klinisk ­afprøvet i Danmark Udviklingen i DanDrit Biotech tog for alvor fart i 2004, tre år efter selskabets grundlæggelse, idet kliniske forsøg med dendritcelle vaccine blev sat i gang. En videreudvikling af gængse fremstillingsmetoder for dendritiske celler blev i 2005 patentbeskyttet. DanDrit Biotech er i hastig udvikling med hensyn til udvikling og afprøvning af MelCancerVac i forskellige cancer typer.

Vaccinen bliver netop nu afprøvet på patienter med coloncancer (kræft i tyktarmen) og på patienter med lungecancer. MelVaxin planlægges afprøvet som en forebyggende vaccine mod coloncancer i 2008. M

DanDrit Biotech A/S har adresse i Symbion Science Park i Københavns udkant sammen med omkring 90 andre forskningsvirksomheder specielt inden for biotek og IT. Læs mere på www.dandrit.com Foto: Anders Beldring.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Terapeutisk cancervaccine N

ormalt forbinder man en vaccination med et middel til at forhindre en sygdom i at opstå, så man f.eks. ikke får børnesygdomme eller influenza. Men en ny terapeutisk kræftvaccine skal ikke forhindre, at kræft opstår. Den skal i stedet bruges til at fjerne eller mindske risiko for tilbagefald af allerede opstået sygdom.

Immunforsvaret hjælper os ved at angribe bakterierne, når vi eks. får infektioner.

Immunforsvaret genkender heldigvis raske eller normale celler og angriber derfor ikke disse. Men kræftceller kan snyde ved at iføre sig ”forklædning”, idet de har arvet en del af de normale cellers evne til at undgå angreb fra immunforsvaret. I cancervaccine forsøg prøver man at få celler fra immunforsvaret, såkaldte dræber T-celler, til at angribe cancercellerne. Dette sker via dendritceller.

Vaccine forbedrer og forstærker ­patientens eget immunforsvar Overlæge, dr. med. Anders Mellemgaard fra Herlev Hospitals onkologiske afdeling,

Cancervaccinen er baseret på dendritceller som udvindes af patientens eget blod.

Foto: Anders Beldring.

Dendritcellerne pulses med tumorekstrakt og vil, når de kommer tilbage i kroppen, forbedre og forstærke patientens immunrespons mod cancertumorer og metastaser. Foto: Anders Beldring.

forsker i MelCancerVac i forbindelse med lungekræft og han forklarer det således: ”Vaccinen, som er baseret på dendritceller udvundet af patientens eget blod pulset med tumorekstrakt, forbedrer og forstærker patientens immunrespons mod cancertumorer og metastaser. Cancerceller er i det væsentlige ikke anderledes, end andre celler, hvorfor overvågningen i kroppen svigter. Dendritcellerne er immunceller, en slags hjælpeceller, som populært sagt skal finde og identificere noget fremmed.

Dendritcellerne opsporer kræftcellerne, markerer dem og hidkalder ”de væbnede styrker”, dræber T-cellerne, som så skal gøre det af med kræftcellerne.”

Eksperimentel behandling af ­lungecancer på Herlev Hospital På nuværende tidspunkt er behandling med den terapeutiske kræftvaccine en eksperimentel behandling af lungecancer patienter på Herlev Hospital. Behandlingen erstatter ikke anden behandling, men tilbydes udvalgte patienter som et supplement. ”Man skal huske på,” siger Anders Mellemgaard, ”at kræft er en kompliceret sygdom og behandlingen er derfor også kompliceret. Behandling med vaccine vil formentlig blive en supplerende behandling, en behandling i kombination med andre midler. Vaccinen er blot en ny vinkel af skyde fra.” M

Dræber T-celler dræber virusinficerede celler eller celler, som udviser tegn på udviklende kræft. Når en celle er invaderet af f.eks. en virus, så vil cellen ændre karakter.

T-cellerne genkender den inficerede celle som fremmed. T-cellerne frigiver en cellegift som nedbryder den syge celles væg. Hermed kan bl.a. vand trænger ind i cellen, så den svulmer op eksploderer, dvs. den dør.

Dendritiske celler fungerer som en slags ”dørvogtere” i immunsystemet. Dendritiske celler kan genkende og skelne mellem farlige og uskadelige molekyletyper i kroppen. Det unikke ved dendritiske celler er, at de enerådigt styrer, hvilken respons immunsystemet skal svare tilbage med. Dendritiske celler udskilles fra knoglemarvens stamceller, hvorfra de udgår som umodne dendritiske celler til vævet, hvor de påvirkes og differentieres.

13

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Spis dig sund Fisk er sundt. Det ved enhver. Men der er alligevel ikke så mange danskere, der regelmæssigt spiser fisk, som der kunne være.

Indvendingerne er, at det er svært at få fat i frisk fisk og at det er besværligt at lave. Intet kunne imidlertid være mere forkert.

Omega-3-fedtsyrer En kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer via fisk, især fede fisk, medfører et fald i blodets indhold af tri-glycerid. Tri-glycerid er en oplagringsform for fedt, og det er den form fedtet har i for eksempel nogle flydende planteolier, fast plantefedt, synligt fedt på kød og fedtdepoter hos mennesket.

En kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer, medfører et øget indhold af HDL-kolesterol, ’det gode kolesterol’, i blodet, nedsat risiko for dannelsen af forkalkning i blodårerne og for dannelsen af blodpropper.

Blodpropper rammer eksempelvist stort set aldrig grønlandske fangere eller japanere, da begge befolkningsgrupper traditionelt har fisk som fast element i den daglige kost.

Effektiv forebyggelse via fisk Nye undersøgelser viser, at kvinder effektivt kan forebygge risikoen for at få blodpropper i hjernen. Amerikanske forskere har fulgt en gruppe amerikanske kvinder i alderen 34-59 år i 14 år. Undersøgelsen dokumenterer, at kvinder, som spiser fede fisk to eller flere gange om ugen, halverer deres risiko for blodprop i hjernen. En del af forklaringen er, at Omega-3-fedtsyrerne gør blodet mere tyndtflydende, sænker blodtrykket og mindsker mængden af det stof, der får blodet til at klumpe.Faktisk ville 25% af alle hjerteblodpropper herhjemme kunne forebygges, hvis alle i højrisikogrup-

14

pen spiste fed fisk som sild, laks, makrel, hellefisk og ål nogle gange om ugen.

Højrisikogruppen er mennesker med sukkersyge, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægtige, rygere samt mennesker der har oplevet blodpropper i den nærmeste familie.

Prostatakræft Forskere har desuden bevist, at mindst halvdelen af de 1.350 danske mænd, som hvert år bliver ramt af kræft i prostata,

kunne have undgået sygdommen ved regelmæssigt at have haft fisk på menuen.

Prostatakræft er en alvorlig sygdom, og der er derfor god grund til at være aktivt forebyggende. Kun hver tredje mand med sygdommen lever fem år efter, diagnosen er blevet stillet.

Vidste du i øvrigt Mange danskere får for lidt D-vitamin, jod og muligvis også selen i kosten. Alle de stoffer findes i fisk og man får nemmest mere af dem i sin kost ved at spise fisk.

Kilde: Fødevarestyrelsen. 

Direkte fra havet til din hoveddør Skagenfood.dk leverer årstidens friske fisk fanget i danske farvande og landet i danske havne samt andre råvarer i høj kvalitet direkte hjem til den private forbruger og til kantiner eller institutioner. Skagenfood.dk gør det nemt at spise sundt ved at spise fisk jævnligt. Man kan abonnere på lige præcist den kasse, der passer til appetit og pengepung. Og man kan være sikker på helt friske råvarer. Den friske fisk bliver håndfileteret, pakket og afsendt direkte til kunden uden fordyrende mellemled. Der følger altid nøjagtig opskrift med pakken. Lettere kan det ikke blive. Læs mere på www.skagenfood.dk eller ring på tlf. 70 20 06 30.

Vind mini luksuspakke i 3 måneder Du kan vinde levering af en mini luksuspakke hver 14. dag i 3 måneder ved at tilmelde dig nyhedsbrevet fra Skagenfood.dk.

Send en mail til kundeservice@skagenfood.dk Indsend kuponen senest den 31. august til Skagenfood.dk, Havnegade 21, 9900 Frederikshavn Navn:___________________________________________________ Adresse: ________________________________________________ Postnr. og by: ____________________________________________ Tlf.: ________________________ Mail: ______________________________________________ Du kan også sende en mail til kundeservice@skagenfood med dit navn, postnummer og mailadresse. Husk at skrive ’Nyhedsbrev – RASK’ i emnelinien.

Forstoppelse?

- Prøv Dix, når maven holder lukket Vores fordøjelse er omfattet af stor opmærksomhed, og vi er bedst tilpas, når både det at spise og toiletbesøgene foregår regelmæssigt. Fordøjelsen er dermed en vigtig faktor, når vi skal vurdere vores velbefindende. Dix er et helt nyt afføringsmiddel, som kan hjælpe, når maven holder lukket.

være en god idé at spise grove, fiberrige fødevarer, drikke rigeligt med vand og få tilstrækkelig med motion.

Dobbelt effekt Dix virker allerede i løbet af 8-10 timer og er dobblet effektiv idet præparatet både virker afførende og beroligende på maven på samme tid.

Spørg efter Dix hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker.

D

a der er vide rammer for, hvad der er normalt, kan en lille huskeliste være nyttig for at vurdere, om man lider af forstoppelse. En engelsk fysiolog sagde allerede i 1909, at en hyppighed fra tre gange om dagen til en gang hver tredje dag ikke er unormalt – og den tommelfingerregel er stadig anvendelig.

Forstoppelse optræder hyppigere hos ældre og gravide end hos andre befolkningsgrupper, men alle kan komme ud for forstoppelse, enten i kortere perioder eller mere kronisk.

Visse sygdomme og anvendelsen af en række lægemidler (læs indlægssedlerne for de produkter, der anvendes) kan øge risikoen for forstoppelse.

Hvad er Dix? Dix er et plantebaseret produkt, der stimulerer tarmfunktionen og dermed afhjælper forstoppelse. Virkningen er baseret på to planter: Sennes og kamille med hvert deres virkeområde:

• Sennes indeholder stoffer, som virker stimulerende på tarmfunktionen og fremmer transporten af tarmindholdet og dermed hyppigheden af toiletbesøg.

• Kamille virker beroligende og kan dæmpe nogle af de gener, der kan optræde i forbindelse med forstoppelse og afhjælpningen af denne tilstand.

Hvornår kan man anvende Dix? Dix er et naturlægemiddel, som fås uden recept hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker. Produktet er beregnet til at afhjælpe mindre gener, som man normalt ikke ville søge læge for.

Forstoppelse kan ramme alle og er oftest ufarlig og forbigående, men kan også være tegn på andre sygdomme, som bør behandles i samråd med lægen.

Andre tiltag Der findes mange ”husråd”, som kan supplere anvendelsen af Dix. Det kan

Hvornår har man forstoppelse?

Hvis man har haft 2 eller flere af følgende symptomer samtidig, inden for en tremåneders periode i det seneste år, kan der være grund til at søge behandling: • At man ved toiletbesøg må ”presse” mere end hver fjerde gang.

• Afføringen er hård eller knoldet mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at man ikke er ”blevet færdig” mere end hver fjerde gang.

• Man føler, at endetarmen er ”blokeret” mere end hver fjerde gang.

• Det er nødvendigt at hjælpe afføringen manuelt mere end hver fjerde gang.

• Mindre end tre toiletbesøg om ugen.

Anvendelse: Naturlægemiddel til kortvarig anvendelse ved forstoppelse. Dosering: 1 kapsel ved sengetid. I særlige tilfælde op til 3 kapsler daglig. Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved forsnævringer i mave-tarm kanalen eller andre tilstande, der kan forhindre en normal passage gennem denne. Bør ikke anvendes ved mavesmerter af ukendt årsag. Forsigtighed bør udvises ved betændelsestilstande i tarmen. Interaktioner: Ingen kendte.

Graviditet og amning: Generel forsigtighed, specielt i 1. trimester bør udvises. Bør generelt ikke anvendes uden samråd med læge. Bivirkninger: Kan bevirke mavekolik samt elektrolytforstyrrelser. Dix kan farve urinen gul-brun ved sur pH og rød ved basisk pH. Overdosering: Ved indtagelse af doser, som giver tynd afføring, eller ved for langvarig anvendelse er der risiko for forstyrrelser i vand- og saltbalancen. Ved længerevarende overdosering kan udvikles leverbetændelse (toksisk). Ved langvarig brug kan udvikles en atonisk ikke-funktionel tyktarm.

af Pedro redaktionen@raskmagasinet.dk

DE SYGE MÆND Når mænd skranter, taler de hverken med hinanden eller konen og de opsøger ofte først meget sent lægen.

Ligesom Pedro selv.

Aldrig er et menneske så syg, som når en mand er syg. Raske er mænd aldrig. Der er altid noget, der svier og knækker og plager og snue og hold i ryggen og hovedpine, mavepine, tandpine, rød i halsen, belagt tunge, gigt, slidgigt, problemer med tarmen, vorter i ansigtet, allergier, røde pletter og „Hvad mon dét nu er?“.

Det er sjældent lidelser, der faktuelt kan diagnosticeres. De er der bare og gør hverdagen til et mindre helvede. Det går ikke stille af. „Av for fanden. Det gør bare så ondt“. Det er kvinder, der lider i stilhed.

Hvordan kan det nu være?

Lad os starte med forskellene på de to køn.

Mænd er højere, de er stærkere og ifølge professor Helmuth Nyborg også mere intelligente, det vil sige at de har højere intelligenskvotient. Et sted mellem 2 og 3 pct. i snit. Mænd er mere stridbare, mere intrigante og sladdervorne end kvinder. De er bedre til at lave mad, bedre til at komponere klassisk musik (det er de faktisk), de er seksuelt polygame, mens kvinder siges at være monogame.

Men mænd lever i gennemsnit 5 år mindre end kvinder. Danske mænd bliver i snit 76 år og lever 3 år mindre end mænd alle andre steder i Europa. Dog minus England, der har både dybt usunde mænd og kvinder.

De er heller ikke så pæne at se på derovre.

De spiser forkert, fish and chips, drikker alt for mange bajere og ryger som danskere. De spiser slik og hænger foran flimmeren, mens de ser sport. „Hvorfor overanstrenge sig, når andre gør det så godt på TV“. Mønsteret kendes også herhjemme.

kvinder har langt flere specialsygdomme.

De kan få børn, og kvinder er specialiseret kvindelige helt op i maven. Hos kvinder sidder det hele indvortes og kræver apparaturer.

Desuden har de bryster og kan få brystkræft.

Det kan mænd også, men det er sjældent.

Omvendt kan nogle kvinder få skæg, men det er ligeså sjældent.

Kvinder er mere raske, fordi de går mere til læge Så simpelt og indlysende, som det lyder, så er det faktisk sådan, at kvinder er mere raske end mænd, fordi de går mere til læge. Mænd gør det ikke, fordi det er pjevset. Mænd vil hellere tale om det end gøre ved noget ved det. Følgen er, at mænd bliver rigtigt syge og dør af det. Det er ikke indbygget i mænd, at de skal dø tidligere. Tværtimod er det betydeligt mere risikabelt at være kvinde. At få børn har dræbt milliarder af kvinder og gør det stadig. Mænd dør af at gå i krig, men det er trods alt ikke så almindeligt mere.

Mænd lever et udvendigt praleliv – det dør de af Der er ting, som giver sig selv med statistikken. Mænd lever et udvendigt praleliv. 9 ud af 10 dødsfald i trafikken rammer mænd, fordi de kører for stærkt og tror, at de kan køre på vandet, i hvert fald frosset vand. Deres idrætsskader er alvorligere, de slås mere, de leger Tarzan i vanvittige sportsgrene, kravler op på bjerge og springer ud fra dem igen osv, osv.

Mænd får betydeligt mere cancer end kvinder. Mænd går alt for længe med det.

Selv gik jeg år 2004 i et lille halvt års tid med manglende appetit. Det gjorde ikke ondt, og hvem har ikke godt af at tabe sig. Først da

Mænd kan være fremragende kokke, men de lever af snask og bajere Livsstil betyder naturligvis en masse. Mænd kan godt være fremragende kokke, men de fleste er mildt sagt ikke. For det voksende antal singler betyder det take away, røde pølser, slik og andet snask, for mange bajere og sprut. Dog er smøgerne på retur. Det er ikke trendy mere. Alt det andet kan give kræft i tyktarmen og i leveren og bugspytkirtlen.

Opdages kræften for sent, er der ikke meget at gøre. Sidder kræften i leveren og bugspytkirtlen er det så godt som en dødsdom.

Kvinders psykiske beredskab bedre Endelig er der det psykiske beredskab. Kvinders er langt bedre. De har umiddelbart ansvar både overfor sig selv, partneren og børnene. De har ikke tid til at henfalde i triste tanker over manglende succes. Men den tid har mænd.

Mænd er mere psykisk skrøbelige. De kredser for meget om sig selv og manglen på succesoplevelser. Selvom antidepressive piller har pillet lidt af pynten, så går stadig hårdt for sig. Der er langt flere selvmord blandt mænd, specielt for alenemænd efter skilsmisse.

Mænd har for højt stress-niveau. De er sure af princip. „Hvorfor er det mig, der skal ud at handle?“ Læg mærke til mænd i køen i supermarkedet. Det er mænd, der brokker sig. Jeg er selv en af dem. Omvendt er det også mænd, der fornuftigt spørger, hvor på hylderne varerne er. Kvinder vil ikke være til besvær.

At mænd dør tidligere, er ikke noget Vorherre har bestemt Hvad kan der gøres ved det? Ingenting. Kampagner er penge smidt lige ud luften. Det vil være godt med flere mandelæger. Det vil være godt, hvis mænd betænker deres situation, finder ud af at de betyder noget for andre. Men for at nå derhen skal mænd lære at snakke ordentligt med sig selv og med andre mænd. Det vil de desværre ikke. Og så dør de 5 år før kvinderne.

Et hav af gynækologer, men ingen mandologer Der findes forskellige lidelser, som faktisk kun angår mænd. Det handler alt sammen om forhold lige omkring kønsdelene. Det er ret snævert område, og derfor findes der så at sige ingen „mandologer“. Det hele sidder udvortes, er lige at gå til for enhver læge. Der findes derimod et hav af gynækologer, fordi

der begyndte at komme vrøvl med afføringen, gik jeg til speciallæge. Kræft i tyktarmen.

Ugelangt ophold på Gentofte Amtssygehus.

Operation og fremragende behandling, 70 kilo, da jeg blev udskrevet. Det er ikke kampvægten. 3 uger efter operationen blev jeg frikendt. Det hele var kommet ud ved operationen, og gudskelov skal jeg resten af livet gå til kontrol.

Mænd lever et udvendigt praleliv, siger Pedro.

Foto: Anders Beldring

Specialdesignede hovedbeklædninger Nærmeste forhandlere 70 25 00 77 www.christinesite.dk

Det er ikke noget, Vorherre har bestemt. o

Den store velfærdsudfordring: Kompetente ildsjæle til ældreplejen CareMatch har gjort det til sit speciale at skaffe motiverede og fagligt kvalificerede medarbejdere indenfor hele pleje og omsorgsområdet Manglen på hænder i ældreplejen er det største enkeltstående velfærdsproblem overhovedet, siger formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass.

Det er en utrolig stor udfordring at få den rette ansøger og den rette virksomhed i sundhedssektoren til at finde hinanden, siger direktør i CareMatch, Stefan FørsterChristensen.

De understreger dermed alvoren i talrige undersøgelser, som dokumenterer, at kommunerne i de kommende år får meget vanskeligt ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til æl-

dreplejen. Der skal ekstraordinære kræfter til, hvis fremtidens fru Jensen på 93 og hr. Hansen på 81skal have en tryg hverdag.

Hver anden kommune har allerede problemer Den senere tids skandaler i ældreplejen kan vise sig at være det rene vand i sammenligning med, hvad fremtidens ældre skal stå mål til. Inden for de kommende fire år vil det nemlig blive langt, langt sværere at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen, mener 6 ud af 10 kommunaldirektører i de nye storkommuner ifølge Ugebrevet A4.

De kommunale topchefers melding kommer på et tidspunkt, da mange kommuner allerede har store rekrutteringsproblemer.

Kommunernes Landsforening er nået frem til, at over halvdelen af landets kommuner nu har

problemer med at få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til ældreplejen.

Problemerne bunder først og fremmest i de velkendte ændringer i befolkningssammensætningen. Mens der i 1950 var 5 beskæftigede for hver person over 60 år, er tallet i dag 3, og det vil ifølge Nationalbanken falde yderligere til 2 i 2040. Særligt gruppen af de ældste, dvs. 80-årige og ældre, vil vokse markant. At disse aldersklasser er relativt plejekrævende, kommer både sundhedsmedarbejderne og deres arbejdsgivere til at mærke – arbejdstagere i form af øget pres, arbejdsgiveren økonomisk og rekrutteringsmæssigt.

Arbejdsmiljøet bør være optimalt En af aktørerne i bestræbelserne på at tilføre ældreplejen motiverede og fagligt kvalificerede medarbejdere er CareMatch på Frederiksberg.

17

CareMatch er Danmarks eneste firma med speciale i formidling af jobs i sundhedssektoren. Virksomhedens vision er, at borgene i Danmark får den bedst tænkelige service på alle niveauer i sundhedssektoren. Målet er at være den foretrukne samarbejdspartner i sundhedssektoren, når ansøger og virksomhed skal finde hinanden.

samarbejde med virksomheder, der vil investere i et godt arbejdsmiljø – og dermed i gode medarbejdere, fortsætter Stefan Førster-Christensen. – Før et samarbejde etableres, sender vi altid to konsulenter ud på arbejdspladsen for at tjekke stedet. Det er en undersøgelse, der kan tage fra en halv dag til en uge.

– Som erfarne konsulenter inden for sygepleje, rekruttering og projektledelse forstår vi sundhedssektorens kultur, udfordringer og mål – særligt når det drejer sig om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Vi opsøger konstant ny viden og impulser, der inddrages i vores opgaveløsninger. Derfor kan vi samtidig garantere de ansøgere, vi repræsenterer, at de altid vil blive tilbudt stillinger, der passer til deres profil, og som vil give dem stor arbejdsglæde, understreger Stefan Førster-Christensen, der grundlagde CareMatch.

Som tidligere sygeplejerske har han selv en baggrund i sundhedsvæsenet.

Endvidere har vi eksterne professionelle leverandører af både coaching, Teambuilding, samt massage og fysioterapi tilknyttet som vi uden fortjeneste for os kan tilbyde i en samlet pakke. Det gør det nemmere for os at rekruttere og det sikrer en effektiv fastholdelse af dygtige medarbejdere.

– Vi har at gøre med et lavtlønnet fag, så det er arbejdsglæden nok så meget som lønnen, der får de gode medarbejdere til at opsøge eller blive i disse jobs. Det gode arbejdsmiljø er alfa og omega for sådanne mennesker, og derfor vælger vi kun at

Ansøgeren i centrum De største kræfter bliver lagt i kommunikationen med ansøgeren til jobbet.

– Hos os er ansøgeren i centrum. Vi tager os god tid til den indledende samtale, to mand i mindst et par timer fortæller direktøren for CareMatch videre. – Mange kommer til os udbrændte og med stress. Det er jo ofte dem, der brænder mest for deres job, som bliver slidt mest ned. Og de har vanskeligt ved at gå ud og sælge sig selv. Vi giver dem så troen tilbage – troen på både

dem selv og på en fremtidig arbejdsplads. Vi har en særlig kærlighed til dem, der gerne vil gøre en forskel …

– Vi præsenterer udelukkende motiverede ansøgere, hvor profil og værdigrundlag udgør det perfekte match. Det sikrer virksomheden løsninger, der optimerer arbejdsmiljøet og reducerer såvel personaleomsætning som sygefravær.

Mindre personaleomsætning CareMatch følger altid en ansættelse eller et projekt op med møder, for at sikre at alle forventninger og krav mellem virksomhed og ansøger er blevet indfriet.

Der er mange penge vundet ved at finde den rette mand/kvinde til den rette stilling. Rådgivningsfirmaet Carl Bro har regnet sig frem til, at en ansættelse af en ikke-akademisk medarbejder hurtigt løber op i 2-300.000 kr. til annoncering, vikarer, samtaler og oplæring. Virksomheder, der rekrutterer via CareMatch får en mindre personaleomsætning.

I øvrigt forfalder regningen for CareMatchs rekrutteringsarbejde først, når opgaven er løst, dvs.den rette medarbejder er fundet.

Jeg har fået nyt job via CareMatch

Jeg har fået nyt job via CareMatch

Jeg har fået nyt job via CareMatch

Vivi Helle, daglig leder:

Ayse Acar, social- og sundhedsassistent:

Karsten Rasmussen, social- og sundhedshjælper:

Efter nytår begyndte jeg at arbejde som daglig leder på en plejeboliginstitution i Gentofte Kommune. Og jeg har fået lige præcis, hvad jeg bad om.

Jeg havde et meget nært samarbejde med CareMatch, lige fra jeg indsendte mit CV til jeg begyndte på min nye arbejdsplads kun et par måneder senere.

Det hele gik glat og hurtigt.

I mit nuværende arbejde har jeg over halvandet år arbejdet primært sammen med afløsere, og det var meget opslidende, selv om jeg egentlig er glad for mine opgaver. Jeg så en annonce fra CareMatch, henvendte mig – og kom straks i gode hænder. De undersøgte alt om mig, så de var i stand til at finde det helt rigtige arbejde på et privat plejehjem i Rødovre. CareMatch har givet mig en god og tryg behandling, der oversteg mine forventninger.

Når jeg opsøgte CareMatch, var det fordi jeg gerne ville skifte fra en traditionel arbejdstid til nattevagt, som giver en dejlig frihed. Jeg var faktisk ikke ked af mit gamle arbejde, så jobskiftet hastede ikke fra min side, men i løbet af få uger præsenterede CareMatch mig for noget virkelig attraktivt: Ansættelse på en institution, hvor man trives. Det kunne jeg se med det samme, for alle smilede til mig, da jeg trådte ind ad døren. For mig er det vigtigt at være et sted, som prioriterer livskvaliteten højt.

CareMatch følger godt op på tingene.

18

Jeg har fået nyt job via CareMatch

En kunde fortæller:

„Vi vinder tid, penge og stabilitet“ Dorthe Hansen, social- og sundhedshjælper:

Anne Nielsen, centerleder, Gildhøjhjemmet i Brøndby:

Jeg har fået mit drømmejob! Efter syv år i samme stilling ledte jeg på nettet efter noget andet, og så stødte jeg for første gang i mit liv på CareMatch’s navn i en annonce for et job med handicappede unge på Nørrebro. Beliggenheden var ikke lige mig, men jeg kontaktede CareMatch.

Da jeg var til samtale hos dem inde på Frederiksberg, troede jeg næsten ikke min egne ører. De var så flinke. „Vi finder dit drømmejob“ og „Hvad har du lyst til at beskæftige dig med“. Jeg spurgte ligeud, om det her var skjult kamera, for det lød for godt til at være sandt.

Efter bare én samtale blev jeg tilbudt min nuværende stilling, som jeg tiltrådte 1. januar. Arbejdspladsen ligger meget længere væk fra mit hjem end Nørrebro, men jeg har aldrig været så glad for et job som det her.

Klientellet, kollegerne og ledelsen er bare i top.

Vi bruger CareMatch til rekruttering af de personalegrupper, hvor det er svært at skaffe medarbejdere: Sygeplejersker, afdelingssygeplejersker, aften- og natpersonale. På den måde sparer vi megen tid, får færre omkostninger og opnår en stabil medarbejderstab.

Vores samarbejde indledtes sidste sommer, da jeg på en konference traf en af grundlæggerne af CareMatch. Vi kendte hinanden lidt i forvejen. Et stykke henne i vores snak fortalte han om det nye firma, og det gik op for mig, at her kunne Gildhøjhjemmet da vist hente hjælp. En af vores afdelinger stod netop dengang med nogle problemer, fordi vi havde sagt farvel til en leder og flere medarbejdere.

Da CareMatch kom ind over, blev alle problemer løst. Vi fik nogle dejlige medarbejdere, og siden er vores samarbejde med CareMatch blevet udvidet til at omfatte rekruttering for resten af centret.

Fagligt løft og fald i sygefravær – Når vi skal finde den rette ansøger til en stilling, kan vi trække på vores omfattende database der indeholder højt kvalificerede sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt servicemedarbejdere.

Ved at knytte en personlig konsulent til virksomhed og ansøger opnår vi, at alle relevante informationer er samlet hos én person.

Det sparer tid og gør, at opgaverne bliver løst effektivt, siger Stefan Førster-Christensen.

Anders Krauch, rekrutteringskonsulent i CareMatch, giver et eksempel på et samarbejdsforløb: – Et plejehjem på den københavnske Vestegn havde gennem længere tid lidt af personaleproblemer på særligt én afdeling og

søgte vores hjælp. Vi gjorde vores engagement hos dem betinget af, at vi måtte besætte alle de ledige stillinger. Det betød, at vi kunne garantere nye ansatte, at de ville få faste kolleger med det samme høje værdigrundlag som dem selv. Efter syv måneder er der ansat i alt 12 nye medarbejder, og sygefraværet er gået fra 7,2 % til 3,4 % i forhold til året før.

– Vi har efterfølgende leveret teambuilding til arbejdspladsen, så man kunne ryste folk ordentligt sammen. Lederen på afdelingen siger, at man har kunnet se en rød tråd i de personer, der er kommet fra CareMatch – de ønsker at gøre en forskel og har samme værdigrundlag.

Vi har nu indgået en eksklusivaftale med stedet om at levere alle nye ansatte i fremtiden.

De medarbejdere, vi får gennem CareMatch, er gode, ikke blot fagligt, men også fordi de har valgt netop os efter grundige overvejelser og grundig information.

CareMatch drøfter hver enkelt arbejdsplads igennem med den potentielle ansøger, og kun hvis det viser sig, at der er overensstemmelse mellem arbejdspladsens og ansøgerens ønsker, etablerer man forbindelsen mellem de to parter.

Derefter har vi selv en ansættelsessamtale med ansøgeren, men deres store motivation og forudgående kendskab til os gør, at samtalen går meget let.

Danmarks Statistiks prognoser viser, at antallet af danskere på 65 år og derover vil vokse med 668.000 personer fra 823.000 i dag til 1,49 mio. omkring 2045. I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med 416.000, nemlig fra 2,98 mio. i dag til 2,57 mio.

CareMatch Falkonér Alle 54 2000 Frederiksberg C Tlf. 35 340 360 www.carematch.dk

19

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Bispebjerg Hospital, et af de smukkeste, gamle hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det er den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus Martin Nyrop, som har tegnet hospitalet. Bispebjerg Hospital blev indviet den 19. september 1913.

Hvad laver de på geriatrisk afdeling?

For at blive indlagt på geriatrisk afdeling er det ikke nok at patienten er gammel. Patienten skal have et træningsbehov og –potentiale.

Ordet geriatri stammer fra græsk og først del af begrebet kommer af ordet geras, som betyder alderdom. Geriatri er altså læren om alderdommens sygdomme og deres behandling. Man skulle derfor tro, at en geriatrisk afdeling generelt har patienter indlagt, hvor fællesnævneren kun er en høj alder. Det er imidlertid ikke korrekt.

Geriatri i Danmark I Danmark er geriatri et nyere speciale, som hører ind under intern medicin. Geriatriske patienter blev tidligere behandlet på langtidsmedicinske afdelinger. For at blive speciallæge i geriatri skal en læge efter grunduddannelse og turnusarbejde på hospitaler gennemgå en fireårig uddannelse i intern medicin og medicinske grenspecialer, hvorefter

20

der følger 2 1⁄2 års arbejde som 1. reservelæge på en afdeling for geriatri.

På nuværende tidspunkt er der 23 geriatriske afdelinger og geriatriske behandlingscentre i Danmark. Bispebjerg Hospital, som er et af hospitalerne i Hovedstadens Sygehusfælleskab, har således også en geriatrisk afdeling, Geriatrisk Klinik G., Medicinsk Center. En af overlægerne, Narcisa Florescu, som er chef for faldenheden sammen med en afdelingssygeplejerske siger: Tværfagligt samarbejde specielt for geriatrien ”For at blive indlagt på geriatrisk afdeling skal patienten have et træningsbehov og potentiale. Der skal endvidere være tale om polymorbiditet (flere sygdomme) og sociale problemer. Vi tager os af det hele. For eksempel inkontinens, sukkersyge, fald, kontakt til hjemmeplejen og i det hele taget kontakt til hele det sociale apparat.” Narcisa Florescu forklarer, at arbejdet på en geriatrisk afdeling adskiller sig væsentligt fra andre afdelinger: ”Et væsentligt kendetegn ved geriatrien er, at der er tale om tværfagligt samarbejde. Ved

indlæggelse samarbejder læger med plejepersonale, fysioterapeuter og ergoterapeuter og inden udskrivelse samarbejdes der med hjemmeplejen og med familien. Vi tager os simpelt hen af patienten som helhed og ikke kun en speciel diagnose”.

Man er ikke i tvivl om Narcisa Florescus engagement og interesse for geriatrien, når hun taler om arbejdet på Geriatrisk Afdeling G. Og hun fortæller da også, at hun synes geriatrien er et interessant område: ”Efter min ansættelse på Rigshospitalet blev jeg ansat på Kommunehospitalet. Det blev mit første møde med geriatrien. Jeg fandt ud af, at jeg kunne lide at arbejde med de gamle.

De er meget mere søde, mere autoritetstro.

Jeg kan lide, at jeg kan få lov til at tage mig af det hele. Og så er det tilfredsstillende, at man faktisk kan gøre meget for patienterne. Jeg synes, det er meget spændende.”

Den geriatriske patient skal være egnet Det er sjældent, at patienter under 65 år bliver indlagt på en geriatrisk afdeling, men det hænder dog, idet den såkaldte biolo-

Geriatrisk afdeling blev etableret på Bispebjerg Hospital den 1. januar 1992. Fra januar 1998 har afdelingen indgået i Medicinsk Center sammen med akut modtageafsnit, kardiologisk klinik, rheumatologisk klinik og intern medicinsk klinik.

På samme tidspunkt ændrede afdelingen navn til Geriatrisk Klinik G.

En af de smukke pavilloner og en del af haveanlægget på Bispebjerg Hospital.

Bispebjerg Hospital danner sammen med de øvrige hospitaler i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Københavns Universitet Københavns Universitetshospital. KUH er altså ikke en institution under et tag, men et fællesskab, som danner rammen om det universitetsbaserede samarbejde om klinisk forskning og klinisk uddannelse af de læge-, tandlæge- og humanbiologistuderende på hospitaler og sygehuse i Storkøbenhavn. Parterne i KUH er de 9 sygehuse og hospitaler i H:S og Københavns Amts Sundhedsvæsen. Steno Diabetes Center er associeret medlem.

giske alder kan være betydeligt højere end den kronologiske alder. Plejehjemspatienter kommer derimod stort set aldrig på geriatrisk afdeling, da der for disse ofte slet ikke er et genoptræningspotentiale til stede. En patient kan blive indlagt på geriatrisk afdeling på en af tre måder. Den praktiserende læge henviser til såkaldt almindelig geriatrisk vurdering, hvilket i praksis vil sige, at der godt kan gå nogen tid. Den praktiserende læge kan også henvise sub-akut, hvilket vil sige til en geriatrisk vurdering inden for få dage. Endelig kan en patient blive indlagt akut på en anden afdeling. Denne afdeling kan så bede om et ge-

riatrisk tilsyn. Hvis man skønner, at patienten er egnet, vil denne blive overført til geriatriske afdeling. Ellers ikke.

Overset område, som bliver endnu vigtigere i fremtiden I forbindelse med strukturreformen og kommunernes overtagelse af ansvar for træning og forebyggelse, har der været røster fremme, som har ment, at der ville blive mindre brug for geriatri i fremtiden. Intet kunne være mere forkert. Som overlæge Narcisa Florescu forklarer: ”Geriatrien har været et overset område. Man har i star-

ten ikke investeret meget i det. Men vi ved i dag, at 1/3 af alle over 65 år falder i løbet af et år. Af disse får 10% knoglebrud. Hvis unge patienter får et knoglebrud behandles dette og patienten udskrives. Når der er tale om geriatriske patienter, sker udredning af faldet fra flere vinkler, som f.eks. hjertesygdomme, sygdomme i mellemøret eller andre sygdomme. Man ser på balancen og på træningsmuligheder.” Og så skal man ikke glemme, at yderligere en faktor gør sig gældende. ”Når patienterne er gamle og de er syge, så tager behandling og rehabilitering længere tid,” afslutter Narcisa Florescu. o

Dansk Selskab for Geriatri Bestyrelsen i Dansk Selskab for Geriatri har udformet et notat i forbindelse med strukturreformen. Heri præciseres de geriatriske kerneydelser. Den geriatriske tilgang til svækkede gamle ved akut sygdom udmærker sig ved: Geriateren foretager en helhedsvurdering frem for blot at fokusere på det symptom, der udløste indlæggelsen. Der lægges vægt på at afsløre og forhindre utilsigtede hændelser, som følge af polyfarmaci, dvs. mange forskellige slags medicin, og der foretages en grundig medicingennemgang. Der foretages en tværfaglig funktionsvurdering, idet denne har vist sig at have større betydning end medicinske diagnoser. Den tværfaglige indsats fremhæves som en krumtap i den geriatriske metode og det tværsektoriale samarbejde. Sidstnævnte betyder, at geriatriske teams, daghospitaler og ambulatorier samarbejder med praktiserende læger, hjemmepleje og kommunale institutioner og bygger bro mellem sektorerne.

Andre geriatriske ekspertfunktioner er gennemførelse af helhedsvurdering af svækkede ældre i hjemmet eller på plejehjemmet, faldudredning, orto-geriatri (geriatrisk stuegang på ortopæd-kirurgisk), polyfarmaci, demens, urininkontinens og apopleksi. Samlet set er der altså tale om en vifte af kompetencer, som tages i anvendelse, når der er tale om geriatriske patienter.

Overlæge Narcisa Florescu, chef for faldenheden på Geriatrisk Klinik G., Medicinsk Center, Bispebjerg Hospital. Narcisa Florescu er født og uddannet i Rumænien.

Selskabet har som formål at samle danske læger med interesse og erfaring inden for geriatri. Endvidere er formålet at virke rådgivende i forbindelse med uddannelsen i geriatri 0og at fremme studiet af de geriatriske sygdomme og syndromer.

21

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skal ikke mere bide i grĂŚsset

4AG DIG SELV UNDER KÂ?RLIG BEHANDLING SĂ? ER SMERTER IKKE DIN HOVEDPINE x

Mennesker og dyr glÌdes over forürets komme, solen skinner og alt grønnes. Men luften fyldes ogsü med pollen, dvs. blomsterstøv, fra isÌr birk og grÌsser. Og det er uhyre plagsomt for de mere end 300.000 danskere, som lider af høfeber. Jacob Nielsen er en af dem.

Gennem nĂŚsten hele sit 40-ĂĽrige liv har Jacob Nielsen, som bor i Sønderjylland, lidt af allergi over for grĂŚspollen. Dvs. han har høfeber. Det betyder, at nĂĽr grĂŚsset sĂŚtter blomst og afgiver pollen, sĂĽ svulmer slimhinderne i nĂŚsen op, øjnene bliver betĂŚndte, løber i vand og han nyser meget. „Jeg har prøvet mange forskellige midler. BĂĽde hĂĽndkøbs- og receptpligtige midler. Nogle har virket meget godt, andre ikke sĂĽ godt. Det ville mĂĽske ikke have vĂŚret sĂĽ slemt, hvis ikke det er fordi, jeg som konsulent skal vĂŚre i kontakt med mange mennesker hver dag. BĂĽde telefonisk og ved personligt møde. Det er ikke spor rart at lyde forkølet og snøvlet hele tiden og det ser bestemt heller ikke godt ud at have røde øjne og løbende nĂŚse“, fortĂŚller Jacob Nielsen.

Forebyggelse og behandling virker For en 3-4 ür siden talte han med en kollega, som selvfølgelig havde bemÌrket hans høfeber. Kollegaen anbefalede ham at prøve et homøopatisk høfebermiddel, som han selv havde afprøvet. Jacob Nielsen gik i gang inden grÌspollensÌsonen begyndte og fortsatte hele sommerperioden. Han erfarede, at hans høfeberreaktion blev endog meget modereret. Han eksperimenterer derfor ikke lÌngere med forskellige prÌparater.

Hvert forĂĽr, inden pollen fylder luften, gĂĽr han i gang med den homøopatiske medicin. „Jeg tyr nu til midlet hver gang. Jeg tager Høfazin hver dag, sĂĽ lĂŚnge der er pollen i luften. Jeg tjekker pollentallene og nĂĽr tallet for grĂŚspollen er nul, sĂĽ holder jeg op igen“, afslutter Jacob Nielsen. o For grĂŚspollenallergikere er dette ikke et behageligt syn.

Homøopatisk medicin virker ved at stimulere menneskets egen evne til at helbrede. Denne püvirkning hjÌlper til at fü rettet op pü ubalancer i kroppen. Homøopatisk medicin tager udgangspunkt i et mineral, en plante eller et dyreprodukt. Dette oprindelige stof bliver fortyndet sü meget, at der som regel ikke er noget tilbage rent fysisk - ikke et eneste molekyle. Men informationsstrukturen er der. Fortyndingen foregür pü en müde sü informationen fra grundstoffet bliver stÌrkere med hvert trin. Principielt kan det sammenlignes lidt med vaccinationer, hvor man forebygger alvorlig sygdom ved at püføre mennesker samme sygdom i let eller fortyndet grad.

22

$E mESTE DANSKERE KENDER TIL HOVEDPINE SPÂ?NDINGER OG SMERTER I KROPPEN

.OVAFON 0OPULÂ?R -ED DYBDEGĂ?ENDE LYDBÂ’LGEMASSAGE

&ORKERTE ELLER ENSIDIGE ARBEJDS STILLINGER HVAD ENTEN DU SIDDER FORAN COMPUTEREN ELLER UDFÂ’RER HĂ?RDT FYSISK ARBEJDE KAN VÂ?RE RODEN TIL MEGET ONDT

.OVAFON )NTRALYD MASSAGE APPARATET ER SÂ?RDELES EFFEK TIVT MOD SPÂ?NDINGER OG MYOSER I NAKKE SKULDRE ARME OG RYG HOVEDPINE RYGSMERTER Â’MME HÂ?NDER OG FÂ’DDER DĂ?RLIGT KREDSLÂ’B FORSTUVNINGER

0RIS KR

.OVAFON $+ DE LUXE &ORKROMET MED DYBDE GĂ?ENDE LYDBÂ’LGEMASSAGE

TRYKMASSAGE SAMT PRAKTISK FORLÂ?NGERHĂ?NDTAG

+AN OGSĂ? MED FORDEL ANVENDES MOD FORKÂ’LELSE BIHULEBETÂ?N DELSE BRONKITIS OG GIGTSMERTER ,YDBÂ’LGER FORBEDRER DIN BLOD CIRKULATION OG UDRENSER OP HOBEDE AFFALDSSTOFFER %N LET OG EFFEKTIV HJÂ?LP TIL SMERTEFRI LINDRING I HVERDAGEN UDEN MEDICIN OG BIVIRKNINGERx

0RIS KR +AN OGSĂ? LEJES I MĂ?NEDER MED FORKÂ’BSRET

2ING PĂ?

ELLER KLIK IND PĂ?

WWW NOVAFON DK

& / 2 $ ) ' / ' $ ) 4 6 % ,6 ‰ 2 %

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

En gave for livet ”Jeg har givet min datter en gave for livet”, siger sygeplejerske Karina Winther. Den første dag det blev muligt at få en vaccine mod livmoderhalskræft, tog hun sin datter med til sin praktiserende læge og betalte 3.500 kr. for at få datteren vaccineret med Gardacil.

Stephanie kunne deltage i et forsøg med afprøvningen af vaccinen. Jeg fik at vide, at det slet ikke var nødvendigt, for Gardacil var netop blevet godkendt og ville komme på markedet ugen efter.” ”Valget var ikke svært”, fortsætter Karina Winther. ”Min datter er 14 år og vaccinationen skal helst gives inden den seksuelle debut. Hun mangler nu kun den sidste af tre vaccinationer, som gives over et halvt år. Min datter har heldigvis også syntes det var en god idé med vaccinationerne. Hun er selvfølgelig påvirket af mig.

Det er jeg godt klar over.”

Karina Winther tøvede ikke et sekund, da hun fandt ud af, at hun kunne få sin datter Stephanie vaccineret mod livmoderhalskræft. Foto: Anders Beldring

C

ervixcancer eller livmoderhalskræft rammer gennemsnitligt 430 kvinder om året. Blandt disse ses også en del unge kvinder. Faktorer, der øger risikoen, er i meget høj grad Human Papilloma Virus, HPV. Kræftens Bekæmpelse angiver faktisk, at cervixcancer næppe forekommer uden HPV infektion. Den nye vaccine, Gardacil, er strengt taget ikke en vaccine mod kræft, men derimod en vaccine mod den virus, som i 75% af alle tilfælde er årsag til livmoderhalskræft.

Har selv set hvor syge kvinderne bliver af livmoderhalskræft Karina Winther er sygeplejerske fra Næstved. I efteråret læste hendes mand om et nyt middel, der ville kunne tilbydes unge piger og kvinder mod livmoderhalskræft.

Da Karina Winther tidligere har arbejdet på en gynækologisk afdeling, har hun selv set, hvor syge kvinderne blev af den form

for kræft. Mange døde, herunder også helt unge kvinder, fortæller hun. ”Jeg ringede til Gardacil for at høre om min datter

Anbefaler alle at få vaccineret deres piger ”Jeg anbefaler alle jeg kender, som har piger, at de skal prøve at finde pengene og få vaccineret deres døtre. Men selvfølgelig ville det være bedst, hvis vaccinationen gratis kunne tilbydes alle piger og unge kvinder. Vaccinationen kunne mest oplagt være en del af 12-års vaccinationstilbuddet. Her kommer alle børn i kontakt med sundhedsplejen og den praktiserende læge.

Budskabet skal spredes så meget som muligt. Faktisk bør der laves en oplysningskampagne. Der skal gives viden og information til alle forældre. Drenge overfører jo i øvrigt virus, så bør drenge ikke også være med?” spørger Karina Winther retorisk til afslutning. M

Gardacil er verdens første kræftforebyggende vaccine. Den bekæmper Human Papilloma Virus, HPV, som er årsag til 75% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. HPV overføres via sex. Vaccinen modvirker også andre seksuelt overførte sygdomme, herunder kønsvorter. Gardacil er udviklet og produceret af Sanofi Pasteur MSD. Imidlertid er konkurrenten Glaxo Smithkline lige i hælene med et andet og lignende produkt, Cervirix. De i Danmark ca. 430 årlige tilfælde omfatter kun forekomst af livmoderhalskræft.

Forstadier, som typisk opdages ved screening, registreres ikke som kræft.

Fantastisk at man kan vaccinere ”Jeg synes det er fantastisk, at man nu for første gang kan vaccinere mod en kræftform. Selvfølgelig skal politikerne tænke sig om. Der fødes ca. 25.000 piger om året i Danmark, så det er dyrt, hvis alle skal vaccineres med Gardacil. Mit skøn er dog, at man indenfor de næste par år vaccinerer pigerne sammen med 12-års vaccinen MFR.” – Praktiserende læge, specialist i almen medicin, Frede Heilberg.

23

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fødevarer til medicinske formål Fødevarer til medicinske formål dækker over begrebet klinisk ernæring, dvs. fødevarer til syge, svækkede og underernærede mennesker, som befinder sig primært på sygehus, men også på plejehjem eller i eget hjem.

sammensætning af næringsstoffer, der giver et fuldgyldigt måltid med alle de næringsstoffer, som de syge og underernærede mennesker har brug for. Der findes også en produktserie målrettet børn med lille eller ingen appetit, f.eks. som følge af alvorlig sygdom.

Fødevarer til medicinske formål er ernæring til underernærede eller syge mennesker, der ikke via den almindelige mad kan få opfyldt behovet for energi og næringsstoffer. Der er tale om energi- og proteinrige tilskudsdrikke, desserter og sondeernæring, som indeholder en

Mange patienter er underernærede ved indlæggelse

Børn har et stort energibehov, fordi de vokser meget og er fysisk aktive. Utilstrækkelig næringsindtagelse som følge af traume eller akut sygdom kan betyde dårlig vægtudvikling, nedsat modstandskraft, nedsat sårheling og øget sygelighed. Novartis Medical Nutrition har derfor udviklet en række produkter til børn, herunder MiniMax, som er en fuldgyldig ernæringsdrik til børn fra 12 mdr. MiniMax serveres afkølet, som is eller opvarmet og findes i tre smagsvarianter. Læs mere på www.noivartisnutrition.dk Ældre patienter, patienter med dårlig sårheling, patienter som skal opereres og mange andre med eller uden nedsat appetit kan have brug for ekstra protein og energi. Fresenius Kabi producerer Fresubin, som er proteinholdige energidrikke i flere varianter. Læs evt. mere på www.fresenius-kabi.com. Produktet kan i øvrigt købes på de fleste apoteker.

Medicinske fødevarer er noget helt andet Først kom funktionelle fødevare. Nu arbejdes der også på at udvikle pharma foods – fødevarer med medicinske egenskaber eller medicinske fødevarer. Forskere er langt fremme med genmodificerede afgrøder som f.eks. majs mod den alvorlige sygdom cystisk fibrose, kartofler der indeholder vaccine mod hepatitis B (leverbetændelse), tomater, der beskytter mod kræft og bananer, der beskytter mod human papillomavirus. Der gives i Danmark sjældent tilladelse til at tilsætte vitaminer og mineraler til fødevarer. En kendt undtagelse er jod tilsat salt. Af egentlige medicinske fødevarer findes der endnu kun en enkelt produktlinie, nemlig Becel pro.activ. Der markedsføres og sælges margarine, yoghourt og en mælkedrik, som alle er tilsat plantesteroler. Produkterne udmærker sig ved, at de sænker kolesteroltallet markant ved at nedsætte optagelsen af kolesterol fra tarmen.

24

En undersøgelse foretaget på flere danske sygehuse har vist, at mere end 20% af alle indlagte patienter er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, dvs. underernærede og undervægtige. Det vil oftest resultere i længere indlæggelse og i dårlige helbredelse. For mange patienter betyder sygdom tilmed, at appetitten mistes, selv om behovet for energi og næringsstoffer netop er øget. Fejlsynkning, medicin, smerter, den anspændte sygdomssituation og faste inden undersøgelser kan ligeledes betyde et uønsket vægttab.

Raske taber fedt, syge taber muskler Forskning har vist, at der er forskel på vægttab hos raske og hos syge.

Raske personer vil normalt tabe fedtvæv, mens syge taber proteinholdigt væv, dvs. muskler. Svinder musklerne ind, bliver patienten mere træt, sår er længere tid om at hele og på længere sigt kan også hjertemuskulaturen påvirkes. Der ses også flere infektioner hos personer, der ikke får deres behov for næring opfyldt og immunforsvaret vil generelt blive negativt påvirket.

Branchenetværk for fødevarer til medicinske formål Tre medicinalvirksomheder, som er repræsenteret på det danske marked, dannede for 1½ år siden et branchenetværk. Formålet er at synliggøre branchen og fungere som talerør over for myndigheder, politikere, presse og samarbejdspartnere i sundhedssektoren. „Dannelsen af netværket har betydet, at vi nu er med i et forum i Fødevarestyrelsen, som varetager godkendelser m.v. Det har lettet adgangen til markedet. Fødevarer til medicinske formål er underlagt fødevarelovgivningen, men også et specielt regelsæt, som så til gengæld betyder, at man må sige mere om disse fødevarer. Produkterne må kun sælges til hospitaler, lægeklinikker og på apoteker,“ fortæller Hanne Bach, sekretariatschef i Branchenetværk for Fødevarer til Medicinske Formål, FMF. „Man kan godt gå direkte ind fra gaden og købe en række fødevarer til medicinske formål på apoteket, hvor man samtidigt vil få god rådgivning. Men det er en god idé at konsultere sin læge. Hvis han vurderer, at det er formålstjenligt at ordinere fødevarerne, så vil der være tilskud på 60%“.

Pionerindsats på Rigshospitalet På Rigshospitalet er klinisk udviklingssygeplejerske Lise Munk Plum gået en anden vej. Hun har ydet en pionerindsats for at sikre god ernæring til underernærede patienter. Et forsøg blev gennemført på fire afsnit. På de tre af afsnittene kunne patienterne selv bestille frit fra et menukort og få leveret maden direkte fra køkkenet inden for en time. Konceptet fik patienterne til at spise mere energi. Men de manglede at få nok protein. På ét afsnit afprøvedes et såkaldt „madmor“-koncept, hvor en særlig kompetent projektsygeplejerske vejledte og nødte de underernærede patienter til at spise mere og af de rigtige ting. Her fik signifikant flere patienter dækket deres energi- og proteinbehov. Og patienterne var rigtigt glade for deres „madmor“. Lise Munk Plum fik i 2005 Rigshospitalets Nightingalepris 2005 for sin indsats. o

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Spis dig rask Hvis du lider af kronisk tarmbetændelse, har diarré, en leverlidelse, nyresten, for højt blodtryk eller en række andre sygdomme, så vil du ofte i stedet for en recept få ordineret at spise specialfremstillede fødevarer, som kan afhjælpe sygdommen eller som måske ligefrem helbreder dig. Hvis du altså er en hund.

Serveret på pænt porcelæn er Intestinal fra Royal Canin både delikat og indbydende. De fleste mennesker spiser det samme til morgenmad, år ind og år ud, det samme til frokost og får kun variation i kosten til aftensmad. Hvorfor skulle man så ikke kunne spise den samme mad i en periode, hvis det faktisk gør en rask?

H

unde får i det store og hele de samme sygdomme som mennesker. De får livsstilssygdomme som sukkersyge, overvægt og hjerteproblemer og de behandles med samme typer medicin som mennesker, blot i tilpassede doser. Hvor mennesker typisk bliver sat i lang eller livsvarig medicinsk behandling, også selv om der forekommer store bivirkninger, så er der for hunde en indlysende mulighed for at ændre på en tilstand, en lidelse eller en sygdom ved ganske enkelt at ændre på kosten.

Kostomlægning afhjælper eller ­helbreder helt Hvis en hund får akut colitis, bakteriel tarminfektion eller kronisk tarmbetændelse vil en dyrlæge udover eventuel medicin ofte ordinere, at hunden spiser et specialfoder for at gendanne tarmslimhinden. Foderet spises i to-tre uger eller i tilfælde af kronisk lidelse resten af hundens liv. Royal Canin producerer et foder til dette brug, Intestinal, i deres Veterinary Diet program. Foderet er delikat og dufter meget godt, faktisk bedre end det almindelige foder.

Letfordøjelige ingredienser kompenserer for tarmens reducerede enzymaktivitet og sikrer optimal næringsoptagelse, ligesom tilsatte fibre og sakkarider stimulerer tarmens immunforsvar og har en neutraliserende virkning på sygdomsfremkaldende bakterier.

Specialkost fjernede nyresten på ­dyrlæge Knud Steensborg, som er dyrlæge i Brabrand og kendt i hele Danmark som radiodyrlægen på DR’s P4 fortæller: ”Jeg fik smerter, havde blod i urinen og på Århus Kommunehospital konstaterede man, at jeg havde nyresten. Smerterne var så voldsomme, at jeg fik morfin. Nyrestenene skulle fjernes og det skulle ske på på Skejby, men der var 2 måneders ventetid. Dæleme nej, tænkte jeg, så gør jeg i mellemtiden et forsøg. Nu spiser jeg en urine stone diet”. Som sagt så gjort. Knud Steensborg spiste et specialfoder til hunde med urinvejslidelser i næsten to måneder. Han drak rigeligt

med vand og hældte også vand på foderet samt lidt sukker. Han indtog absolut intet andet og fik det egentlig godt, selv om han tabte sig nogle kilo. På Skejby kunne man efterfølgende konstatere, at de nyresten man tydeligt havde kunnet se på scanningen på Århus Kommunehospital ikke længere fandtes. Lægen spurgte Knud Steensborg, om det kunne være rigtigt. Det kunne det for så vidt godt og dyrlægen forklarede, hvad han havde gjort. Lægens reaktion var imidlertid blot, ar han syntes det var en sjov historie, som skulle med i sygehusets juleblad. Mere kom der ikke ud af det.

Dyrlæge udviklede specialfoder og blev konsulteret om kost til mennesker At kosten kan gøre en afgørende forskel har man vidst i mange år.

Men kun dyrlæger og hundeejere (og andre ejere af dyr) tager det alvorligt og handler konsekvent derefter. Allerede i 1939 gik Mark Morris i USA i gang med at udvikle specialfoder til hunde. Formanden for det amerikanske blindesamfund opsøgte Mark Morris med sin hund, som også hed Morris. Hunden led af alvorlige nyreproblemer og ejeren var selvsagt dybt ulykkelig. Han bad Mark Morris, som udover at være dyrlæge også var bioanalytiker, om at lave et foder, der kunne afhjælpe tilstanden. Både hund og ejer blev indlagt på dyrehospitalet, hunden fik en kidney diet., kaldet KD, altså en særlig nyrediæt. Det hjalp. Og det blev starten på udviklingen af en lang række specialprodukter til hunde og andre dyr med lidelser og sygdomme. Faktisk blev Mark Morris også konsulteret i forbindelse med ernæringsproblemer under 2. Verdenskrig, dvs. fødevarer til mennesker. Dyrlægerne har altså viden og erfaring, som i høj grad også kan anvendes i forbindelse med mennesker.

Det sker blot endnu ikke i nævneværdigt omfang. Og det kan unægtelig godt undre. M

Smilla R.H. Kjeldbjerg, en Jack Russell Terrier, spiste Intestinal i to uger og fik fin balance i maven igen.

25

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk gZg/ 9ZccZ Wd\ i^a]©

Patienthåndbogen – den nødvendige opslagsbog til enhver husstand

& He©g\ ]ZaaZgZ [dg bZ\Zi ZcY [dg a^Yi ' ; dgi¨a dh db Y^cZ kVcZg ( H `g^k cZY jcYZgkZ_h ) ; aZgZ ©gZg ]©gZg WZYgZ

En ny håndbog til alle patienter har både gode råd og svar på mange spørgsmål. Bogen er skrevet for at støtte patienter i situationer, hvor de er blevet klemt af systemet.

I 1998 fik vi i Danmark en lov om patientrettigheder, som samler bestemmelser fra andre love og som konkretiserer borgernes rettigheder, når de kommer i berøring med sundhedsvæsenet. Loven understreger, at patientens integritet og medbestemmelse skal respekteres. Loven skal endvidere medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforhold mellem patient og sundhedsperson.

Uundværlig håndbog til patienter, der er blevet klemt i systemet Lone Scocozza, som er professor i folkesundhed og Karsten Skawbo-Jensen, tidligere formand for og nu medlem af Patientforeningen Danmark, har sammen skrevet håndbogen, som udkom for godt et halvt år siden. Bogen er skrevet i et forsøg på at vejlede og støtte patienterne i de situationer, hvor de bliver klemt i systemet, skriver forfatterne i forordet. Bogen er i denne sammenhæng uundværlig. Men den er også på alle andre måder en særdeles brugbar opslagsbog, idet den giver præcise svar, det være sig korte eller lange, på de allerfleste spørgsmål man som patient eller pårørende kan komme til at stå over for. Bogen kommer vidt omkring, men har især sin styrke i, at den på alle måder er på patientens side. Patientens rettigheder er ikke til diskussion og bagest i bogen finder man adskillige eksempler på, hvordan breve til forskellige instanser kan formuleres, for som det pointeres, det er frustrerende og kan eventuelt være skadeligt for ens sag, hvis modtageren ikke forstår det budskab, man ønsker at sende.

Bilag med gode råd og medicinsk ordliste Bogen indeholder endvidere adskillige glimrende bilag, som for eksempel en liste over de mest anvendte medicinske ord. Her forklares hæmoglobin, inflammation, clysma og mange andre ord af latinsk oprindelse. Allerbedst er bilag B, som er en liste over gode råd ved hospitalsindlæggelse. Det fremhæves f.eks., at man ikke skal acceptere et svar, man ikke forstår, at man skal tjekke sin egen medicin for at undgå fejl, at det er en god idé at skrive sin egen journal (det vil sige skrive egne observationer ned) og hvis man skal opereres, at man selv eller sammen med lægen, med en spritpen markerer det sted på sin krop, der skal opereres.

Patienthåndbogen er god at slå op i, når man støder på ord eller artikler, der omhandler sundhedsvæsenet i bred forstand. Og den er i særdeleshed indlysende god og det rette opslagsværk, hvis man er patient eller pårørende. Med bogen i hånden er man godt rustet.

Lone Scocozza og Karsten Skawbo-Jensen PATIENTHÅNDBOG 202 sider Gads Forlag 199,- kr.

Med bogen i hånden kan &% \dYZ g Y man som patient få en i^a eVi^ZciZg db mere sikker og tryg opeVi^Zcih^``Zg]ZY levelse.

* A VY ZkZcijZai Zc VcYZc iV\Z hVbiVaZc + <dY`ZcY Y^\ hZak , = ©g db deZgV i^dcZc

EVi^ZciZch Wd\ :c \j^YZ i^a Zi h^``Zgi eVi^Zci[dga©W

- H ^\ i^a ]k^h YZi \©g dcYi . H e©g\ ]kdgYVc WZ]VcYa^c\Zc h`Va [dgih¨iiZ &% @ZcY Y^c bZY^X^c

A¨h bZgZ db YZ &% \dYZ g Y i^a eVi^ZciZg · hZ h^YZ &&% d\ [gZb

Patientens bog – en personlig guide Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden har udgivet „Patientens Bog – en guide til et sikkert patientforløb“. Bogen er overskuelig og fyldt med gode råd og vejledninger. Et must for enhver patient, og så er den gratis. „Patientens Bog“ kan bruges fra den første kontakt med sundhedsvæsenet og hele vejen igennem et forløb. I bogen er der plads til at skrive egne data og til at notere alle oplysninger om sit behandlingsforløb. Bogen er logisk opbygget i gennemtænkte kapitler. Den er samtidigt handy i formatet, lækkert produceret med flotte fotos og med plasticomslag, som oven i købet indeholder lommer til egne billeder eller papirer.

Patienten sættes i centrum Et vigtigt kapitel omhandler 10 gode råd til patienter om patientsikkerhed. Rådene er enkle, indlysende og gode at læse for patienter og pårørende. Med bogen i hånden og de gode råd i baghovedet, vil man kunne føle sig mere tryg ved indlæggelse og et behandlingsforløb. Bogen sætter patienten i centrum og sådan skal det naturligvis også være. Intet kan være mere vigtigt end den enkelte patient, dennes sygdom, behandling og helbredelse.

Projekt Tryg Patient Dansk Selskab for Patientsikkerhed blev stiftet i december 2001 med det formål at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Næsten hver 10. patient bliver udsat for en utilsigtet skade i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, det være sig egentlige fejl eller uventede følgevirkninger.

Selskabet ønsker at fremme vidensdeling og dialog om, hvordan sikkerheden kan blive bedre. TrygFonden er en selvstændig organisation, der arbejder for at sikre alle danskere en mere tryg hverdag. Hermed altså også patienter. Selskabet og fonden samarbejder i et fælles projekt, Tryg Patient.

Udveksling af viden og erfaringer Projektets hjemmeside, www. trygpatient, er et forum, hvor viden og erfaringer om patientsikkerhed kan udveksles åbent for professionelle, patienter og pårørende. Hjemmesiden indeholder også en række cases, som man som ansat i sundhedssektoren kan blive klogere af. Alle andre kan selvfølgelig også læse med. Siden opdateres næsten dagligt. De 10 gode råd findes også her, på både dansk og engelsk, lige til at downloade eller printe ud.

„Patientens Bog“ kan gratis bestilles på www.trygpatient.dk Du kan læse mere om Dansk Selskab for Patienssikkerhed på: www.dsfp. dk og om TrygFonden på www.trygfonden.dk

26

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Danmarks første hospital fylder 250 ĂĽr Rigshospitalets historie gĂĽr 250 ĂĽr tilbage i tiden. Danmarks første egentlige hospital, â&#x20AC;?Det Kongelige Frederiks Hospitalâ&#x20AC;?, blev indviet den 30. marts 1757.

Hospitalet blev opført af Frederik den 5 i den nye bydel Frederiksstaden, ikke langt fra Amalienborg. For første gang i medicinens historie blev der ansat uddannede lÌger og sygeplejersker til at undersøge, behandle og pleje patienterne. De 300 sengepladser skulle gü til patienter, der vurderedes til at kunne blive helbredt og som var ubemidlede. Dog behandlede hospitalet ogsü enkelte selvbetalere.

Hospital for alle borgere i det danske rige Det Kongelige Frederiks Hospital, som i dag huser Kunstindustrimuseet i Bredgade, blev i det følgende ürhundrede for trangt. I 1910 flyttede man ind i nye, moderne bygninger samme sted som nu. Hospitalet skiftede samtidigt navn til Rigshospitalet og overgik fra at vÌre privat til at vÌre statsdrevet- og finansieret. Fra kun at behandle københavnere

skulle hospitalet nu vĂŚre ĂĽbent for alle borgere i det danske rige. Ligesom i dag.

Forpligtelse til at forske Rigshospitalet har derudover en forpligtelse til at forske pü internationalt niveau med henblik pü at indføre de nyeste behandlinger. I 1970 blev Det Nye Rigshospital indviet, som de fleste kender af udseende med en 16 etagers central bygning og tilstødende lÌnger.

Officielt jubilÌum Rigshospitalet fejrede 250 ürs jubilÌet pü selve dagen, den 30. marts, med foredrag, symposier, udstillinger og andre arrangementer for süvel fagfolk som patienter, pürørende, samarbejdspartnere og offentligheden.

Dronning Margrethe og Prins Henrik aflagde besøg, ligesom indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ogsü var til stede.

Der er endvidere udkommet to jubilÌumsbøger, hvor den ene er historisk betinget, idet den omhandler Rigshospitalet gennem 250 ür. Den anden jubilÌumsbog er et personligt vidnesbyrd om Rigshospitalet, fortalt og fotograferet af Suste BonnÊn.

Patienterne nød godt af jubilÌet De patienter, som var indlagt pü jubilÌums-

Dronningen og Prinsgemalen deltog â&#x20AC;&#x201C; og viste stor interesse for jubilĂŚumsudstillingen â&#x20AC;?Rigshospitalet, før og nu â&#x20AC;&#x201C; og i fremtidenâ&#x20AC;?, som kan ses i stueetagen jubilĂŚumsĂĽret ud. Her prĂŚsenterer professor Liselotte Højgaard, Klinik for Fysiologi og Nuklearmedicin, PETscannerens mange muligheder. Foto: Lars Bahl.

dagen, kunne ogsĂĽ mĂŚrke, at der skete noget sĂŚrligt. Patienterne fik serveret en udsøgt menu til frokost og en lĂŚkker 3-retters menu om aftenen, ligesom der blev tilbudt kransekage til alle, ogsĂĽ de ansatte, sponseret af Kgl. Hofleverandør Trianon. Men egentlige gaver til patienterne var der ikke tale om. â&#x20AC;?Vi føler os forpligtet til at bruge vore offentlige midler til bredest mulig gavnâ&#x20AC;?, fortĂŚller Lene Galsgaard, jubilĂŚumskoordinator og informationsmedarbejder pĂĽ Rigshospitalet. o

LĂŚs mere om Rigshospitalets historie og jubilĂŚet pĂĽ www.rigshospitalet.dk. Her findes ogsĂĽ en rĂŚkke spĂŚndende bøger indscannet, f.eks. â&#x20AC;?Blegdamshospitalet i Kjøbenhavn 1879 â&#x20AC;&#x201C; 1905â&#x20AC;?, som beskriver Københavns første egentligt Epidemihospital - baggrunden for det og fakta om dets funktion. Hospitalet lĂĽ der, hvor Panum Instituttet i dag breder sig. En godt 50-siders fortĂŚlling om hĂĽndteringen af smitsomme sygdomme i 1800-tallet. Og en fortĂŚlling om ĂŠt af de mange hospitaler, der i tidens løb er blevet integreret i Rigshospitalets højtspecialiserede virksomhed.

3USTE "ONNĂ?N

Ă&#x160; (

Âą

HYla]fl]jf]k Ja_k`gkhalYd ?PcXT]cTa]Tb AXVbW^b_XcP[ 0U 0]]T ;­ZZT

)/-/%*((/

=H743

-Ă&#x160; ",

!!( Za

AXVbW^b_XcP[Tc Q[Te Vad]S[PVc b^\ 3Tc Z^]VT[XVT 5aTSTaXZb 7^b_X cP[ ^V X]SeXTc PU 5aTSTaXZ ST] 5T\cT ST] " \Pacb &$& 6T]]T\ _a^c^Z^[[Ta ^V Y^da]P[Ta U­[VTa WXbc^aXZTaT] 0]]T ;­ZZT _PcXT]cTa STa Q[Te X]S[PVc \TS zab \T[[T\ad\ X zaT]T &(& '(& ^V ((&) 7eT\ ePa _PcXT]cTa]T WeT\ \zccT Z^\\T X]S ^V WeT\ Q[Te W^[Sc dST WePS UTY[TST ST WePS Ă&#x2039;Z ST Pc b_XbT ^V WePS Zd]]T W^b_XcP[Tc V­aT U^a ST\.

?^acaÂŹcU^acÂŹ[[X]VTa UaP AXVbW^b_XcP[Tc 0U BdbcT 1^]]|]

0ORTRÂ?TFORTÂ?LLINGER FRA 2IGSHOSPITALET

=H743 '!$3 &/2,!'

!(( Za

5^c^VaPUT] ^V QX[[TSZd]bc]TaT] BdbcT 1^]]|] Ta \TS ^eTaP[c UaP U­SbT[ cX[ S­S ^V P[c STc \XSc X\T[[T\ ^V U^ac[[Ta X ^aS ^V QX[[TSTa WePS STa U^aTVza _z [P]STcb bc­abcT W^b_XcP[ WeXb U^a]T\\TbcT ^_VPeT Ta Pc aTSST [Xe [X]SaT ^V U^abZT 1^VT] QTbZaXeTa ST bc­abcT V[STa ^V ST cd]VTbcT b^aVTa Tc \T]]TbZT ZP] WPeT ^V Ta T] bc^a ^V ShQcU­[c cPZ cX[ P[[T ST \P]VT b^\ Z]^Z[Ta U^a Pc V­aT ^b aPbZT

fff VPSb U^a[PV SZ

27

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Genialt indsamlingsprojekt Scleroseforeningen indledte i december sidste ür Projekt Bon-Kammerat i samarbejde med SPAR-kÌden og dens godt 500 købmÌnd. Kunderne opfordres til at donere deres flaskebon til scleroseforskning.

I stedet for kortere kampagner er Scleroseforeningen güet ud med en helürsløsning, som drypvis uden tvivl vil tilføre foreningen hürdt tiltrÌngte midler til forskning og arbejdet for de scleroseramte.

Mange patientforeninger og humanitÌre organisationer samler ind i december eller kører kampagner i begrÌnsede perioder i løbet af üret. Scleroseforeningen har hidtil indsamlet midler via for eksempel telemarketing og Face-2-Face kampagner for at fü flere medlemmer og bidragsydere.

â&#x20AC;&#x17E;Med det her projekt er vi helt tĂŚt pĂĽ en stor befolkningsgruppe, nemlig kunderne

Projekt Bon-Kammerat er en helürsløsning Nu har man imidlertid taget skeen i den anden hünd og har füet et genialt samarbejde op at stü med SPAR-købmÌndene. Nür kunderne afleverer deres flasker i SPAR-butikkerne, kan de i stedet for selv at indkassere flaskepanten, lÌgge bonerne i en boks, som er strategisk rigtigt placeret lige ved flaskeautomaterne. Kunderne kan gøre, hvad de har lyst til, men har altsü ogsü mulighed for hele üret at give penge til en patientforening.

hos Spar, som kan fĂĽ information om den alvorlige sygdom sclerose og samtidig give et lille bidrag til den livsnødvendige forskning. SjĂŚldent har ordsproget om, at â&#x20AC;&#x2DC;mange bĂŚkke smĂĽ â&#x20AC;Śâ&#x20AC;&#x2122; vĂŚret mere relevant. Vi glĂŚder os til at følge udviklingen og hĂĽber at fĂĽ rigtig mange nye bon-kammeraterâ&#x20AC;&#x153;, siger Peter Kauffeldt, direktør i Scleroseforeningen. o

Mange bĂŚkke smĂĽ â&#x20AC;Ś

Sclerose rammer centralnervesystemet og viser sig ofte ved symptomer som synsproblemer, føleforstyrrelser, gangbesvÌr og lammelse, trÌthed og hukommelsessvigt. 70% für de første symptomer, før de fylder 40 ür og markant flere kvinder end mÌnd rammes. Over 7.000 danskere er ramt af sygdommen.

Scleroseforeningen arbejder for at støtte og rüdgive sclerose ramte og deres familier, at oplyse om sygdommen og at støtte forskerne i at finde behandlingsmuligheder. Scleroseforeningen betaler størstedelen af dansk scleroseforskning. LÌs mere pü: www.scleroseforeningen.dk

Modelfoto: En kunde putter sin bon i Bon-Kammerat boksen. Projektet er foreløbigt sat til at skulle køre i to ür.

Foreningens formül er at vejlede og støtte Sommer kurophold pü !FH�NGIG AF ALKOHOL patienter af begge køn, der har füet konstateret polypper eller krÌft i blÌren samt pürørende til Skodsborg Kurhotel & Spa disse patienter.

ELLER MEDICIN For patienter med polypper eller Vi vil etablere forbindelse mellem disse patientgrupper samt informere om sygdommens blÌrekrÌft og deres pürørende

#MÂ?SFGPSFOJOHFO

erkendelse, diagnose, undersøgelser, indgreb )NTENSIV BEHANDLING EFTER -INNESOTA MODELLEN BlÌrekrÌft er en af de mest belastende sygdomme büde for patienterne, og behandlingsmuligheder og arbejde for HAR HJULPET TUSINDER UD AF DERES AFH�NGIGHED de pürørende og sundhedsvÌsnet. Der er behov for at sÌtte mere fokus forskningens fremme. pü denne sygdom.

6I KAN OGSĂ? HJÂ?LPE DIG FormĂĽlet er ogsĂĽ at optimere kommunikationen Derfor er der dannet en ny patientforening i samarbejde med mellem behandlere og patienter. $Â&#x2019;GNBEHANDLING s $AGBEHANDLING KrĂŚftens BekĂŚmpelse 5 dage for 4 dages pris i ugerne 26-32 og uge 38.

Yderligere er det foreningens ønske at oprette s &AMILIEBEHANDLING Fakta om lokal-afdelinger overalt i Danmark samt at søge 10 dage forblĂŚrekrĂŚft: 8 dages pris i ugerne 26-32. â&#x20AC;˘ 13.000 mennesker i Danmark er i livslang behandling for sygdommen 6ORE CENTRE RĂ?DER OVER LANDETS HÂ&#x2019;JESTE samarbejde med tilsvarende foreninger i udlandet.

Prøv et â&#x20AC;˘aktivt, ogfraforfriskende 3.000 fĂĽrafslappende taget vĂŚvsprøver blĂŚren under fuldkuropbedøvelse ĂĽrligt FAGLIGE EKSPERTISE 6I HAR EGNE â&#x20AC;˘ 6.000 ďŹ k ďż˝ernet en eller ďŹ&#x201A;erefuld tumorer i 2005 samtale Vi aďż˝older jĂŚvnligt informationsmøder, hvor hold. Opholdet inkluderer bl.a. pension, s LÂ?GER s PSYKIATERE s PSYKOLOGER â&#x20AC;˘ Ca. 10 procent kommer i kemoterapi der kan stilles spørgsmĂĽl til lokale specialister pĂĽ med kurhotellets lĂŚge, to gange fysioterapi ĂĄ 25 min. â&#x20AC;˘ 206 ďŹ k ďż˝ernet blĂŚren i 2005 omrĂĽdet, og du fĂĽr mulighed for at møde andre s SYGEPLEJERSKER s UDDANNEDE RĂ?DGIVERE og tre gange fysioterapi ĂĄ 50 min. Pris for 5 dages â&#x20AC;˘ Der opstĂĽr 1.700 nye tilfĂŚlde ĂĽrligt â&#x20AC;&#x201C; heraf 400 kvinder og ďŹ&#x201A;est over 60 ĂĽr patienter i samme situation. ophold fraâ&#x20AC;˘ kr.

6.200,- pr. person i dobbeltvĂŚrelse og Vigtigste symptom: Blod i urinen fra kr. 8.200,forĂĽrsag: enkeltvĂŚrelse (svarende til 20% BLĂ&#x2020;REFORENINGEN â&#x20AC;˘ Vigtigste Rygning rabat). Tilbudene gĂŚlder ikke i forbindelse med andre Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C rabatter eller ekstra ydelser. Ring og bestil Deres 33 26 95 20 "EHANDLINGSCENTER ophold pĂĽ telefon 45 58 58 00. #-Â&#x160;3&'03&/*/(&/ 4AARUP ce@ugebrev.dk ' 03 1"5*&/5&3 .&% 10-:11&3 &--&3 www.blaere.net & SPA # - Â&#x160; 3 & , 3 Â&#x160; ' 5 SKODSBORG 0 ( % & 3 & 4 1ÂŻ 3 Â? 3 &KURHOTEL /%& Skodsborg Strandvej 139 2942 Skodsborg WWW MINNESOTAGRUPPEN DK www.skodsborg.dk

$Â&#x2019;GNTELEFON

Vind Lance Armstrongs bog om sin kamp mod kræften 10 læsere kan vinde den bjergtagende selvbiografi

Lance Armstrong, der har vundet Tour de France 7 gange, fortæller om sin allerstørste sejr. Ikke over konkurrenterne, men over kræften. Med fantastisk livsmod og fightervilje kæmpede han mod alle odds – og vandt. Lance Armstrong kalder ikke sig selv for cykelrytter. Han kalder sig selv for kræftoverleveren. ’Det handler ikke om cyklen’ giver således håb for alle, der på en eller anden måde er berørt af alvorlig sygdom. Det handler nemlig helt bogstaveligt ikke om cyklen, men om den måde, man tager kampen op på – og måske taber, måske vinder – men i hvert fald forsøger.

Lance Armstrong med Sally Jenkins DET HANDLER IKKE OM CYKLEN Fra kræftpatient til vinder af Tour de France 290 sider + 16 sider fotos

Svar på spørgsmålet herunder og send kuponen ind til RASK Magasinet.

Hvad landsmand er Lance Armstrong?

M Amerikaner M Englænder

Indsend kuponen i lukket konvolut senest den 20. august til: RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C Mrk.: Lance Armstrong Vinderne får direkte besked og vil modtage bogen fra Borgens Forlag.

Navn: ____________________________________________________ Adresse: _________________________________________________ Postnr. og by: _____________________________________________ Tlf.: _____________________________________________________ E-mail: ___________________________________________________

Godadgang.dk Mærkeordningen for Tilgængelighed viser vejen til god adgang for alle!

Når hoteller, restauranter, rådhuse, biblioteker og mange andre steder har fået tildelt et mærke for deres tilgængelighed, kan du læse om stederne på Mærkeordningens hjemmeside www.godadgang.dk – den officielle hjemmeside om tilgængelighed.

Her finder du de steder, der kan byde dig indenfor.

www.godadgang.dk

Foreningen Tilgængelighed for Alle – Kløverprisvej 10 B – 2650 Hvidovre – Tlf. : +45 3635 9698 fta@godadgang.dk – www.godadgang.dk 29

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

750.000 kr. fra Michael J. Fox til dansk forsker Michael J. Fox-fonden har uddelt i alt 1,5 mio. dollars til forskning i Parkinsons sygdom. Blandt de 12 forskere, der har fået midler, er Marina Romero-Ramos, der er adjunkt ved Institut for Medicinsk Biokemi på Aarhus Universitet.

Michael J. Fox-fonden, har siden sin grundlæggelse i 2000, uddelt mere end 90 mio. dollars til forskning i Parkinsons sygdom.

Marina Romero-Ramos er den første forsker i Danmark, som har modtaget midler fra fonden. Hun har siden 2005 været ansat på Aarhus Universitet, hvor hun leder en forskergruppe. Hendes forskning støttes af den svenske Parkinsonfond, the Nordic Center of Excellence of Neodegeneration, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Lundbeckfonden og nu også Michael J. Fox-fonden.

Midlerne anvendes til defineret projekt „I vores nye projekt vil vi ‘oversætte‘ de spændende data, man har fra forsøg med simple organismer, til forsøgsrotter, der ligner mennesker langt mere“, fortæller Marina Romero-Ramos på Aarhus Universitets hjemmeside. „Man har fundet frem til, at proteinet alfa-sunyclein er en medvirkende årsag til, at sygdommen opstår, og det her bliver første gang, man afprøver alfasynucleins virkninger på rottere i Danmark, og dermed opstiller en realistisk model af Parkinsons sygdom i en dyremodel“.

Hvad er Parkinsons sygdom?

Pakinsons sygdom er karakteriseret af muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser. I Danmark har cirka én ud 1.000 mennesker sygdommen og den er derfor en af de almin-

deligste neurologiske sygdomme.

Forskerne ved endnu ikke, hvad der udløser sygdommen, men man mener, at en kombination af arv og udefrakommende faktorer som miljø, opvækst og påvirkninger fra giftstoffer kan have betydning. Sygdommen er betinget af et tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernen. Dopamin er et signalstof, som er nødvendigt for at have et normalt bevægemønster. Hjernen skal hele tiden bruge dopamin, som konstant dannes og nedbrydes. Blot ikke hos patienter med Parkinsons sygdom. Hos dem er produktionen af dopamin nedsat, mens nedbrydningen samtidigt fortsætter som normalt. Resultatet er et underskud af signalstoffet.

Hvem bliver ramt og hvad kan man gøre?

De fleste rammes i 50–60 års alderen og sygdommen ses sjældent hos personer under 40 år. En

af undtagelserne er den kendte, amerikanske skuespiller Michael J. Fox, der som kun 30-årig fik diagnosen. Endnu kan Parkinsons sygdom ikke helbredes, kun behandles medicinsk. Medicinen kan enten forbedre virkningen af det dopamin patienter selv producerer, hæmme nedbrydningen, erstatte det manglende dopamin eller hæmme de nedbrydende enzymer og hermed forsinke nedbrydningen. Kun enkelte patienter tilbydes eller kan tilbydes operation. Patienter med Parkinsons sygdom kan dog selv gøre meget ved at holde sig fysisk aktive. Det er vigtigt at få motion, at røre sig og træne, for at holde muskler og led smidige. o

Marina Romero-Ramos er født i Spanien, uddannet på Universitet i Sevilla, hvor hun blev ph.d. i 2000.

Herefter arbejdede hun to år i Los Angeles, inden hun på et Marie Curie-stipendium fra EU kom til Lund og fra 2005 til Århus Universitet.

Foto: Lars Kruse, AU-foto.

Micahel J. Fox-fonden: Michael J. Fox Foundation for Parkinson’s Research har til formål at støtte forskning i Parkinsons sygdom. Ifølge fonden er der sket store fremskridt på mange neurologiske fronter og på forskernes viden om sygdommens indvirkning på hjernen. Fonden satser på at finde frem til en helbredelsesmetode indenfor det nuværende årti ved at give store 1-årige forskningsmidler. Læs mere på: www.michaeljfox.org Michael J. Fox blev født i 1961 i Canada. Han har en omfattende skuespillerkarriere bag sig i tv-serier som „Blomsterbørns Børn“, i spillefilm bl.a. „Tilbage til Fremtiden“ og har lagt stemme til Stuart Little i filmene af samme navn. I 1998 meddelte Michael J. Fox offentligt, at han allerede i 1991 havde fået konstateret Parkinson. Foto: M. Spencer Green, AP Photo.

Fremtidig udvikling Forskere ved New Yorks Universitet i Rochester has publiceret en undersøgelse i tidsskriftet Neurology, der viser, at Parkinsons sygdom sandsynligvis vil fordobles over de næste 25 år. Ifølge forskerne vil den øgede forekomst finde sted i verdens største lande, herunder i Kina, bl.a. fordi befolkningerne som helhed bliver ældre og ældre. Læs mere på www. neurology.org. Om Parkinsons sygdom i Danmark kan du læse mere på Dansk Parkinsonforenings hjemmeside: www.parkinson.dk Kobberforurening måske årsag til bl. a. Parkinsons sygdom Dyrelæge Hanne Loplev skrev i Børsen i december måned, at parkinson patienter i en undersøgelse viste sig at have markant mere kobber i urinen ved en såkaldt provokationstest. Metoden er en mere end 50 år gammel test og opfundet til behandling af tungmetalforgiftede minearbejdere. Patienter, som er blevet behandlet for en tungmetalforgiftning, får mindsket deres neurologiske symptomer. Kobberforgiftning kan også tænkes at have betydning for Alzheimers demens og multipel sklerose.

30

Hvor kommer kobberet fra?

Svaret er meget enkelt ifølge Hanne Loplev: Det kommer fra landbrugets massive forurening med kobber, som bl.a. tilsættes svinefoder i form af kobbersulfat (200 ton rent kobber pr. år) for at svinene ikke skal få diarré. Får man mere kobber, end man kan udskille, så vil kobber aflejres i depoter i hjertet, leveren og hjernen. Der skal råbes vagt i gevær, siger Hanne Loplev.

Swop dig i form!

Hvad udretter Swopper stolen?

Med Swopper trĂŚner du ryg, hofter, knĂŚ m.m., nĂĽr du sidder ved din arbejdsplads.

Din ryg fĂĽr den rette holdning uden du tĂŚnker over det.

Du opnür bedre blodtilførsel til musklerne.

Swopper tilpasser sig dig, følger dine bevÌgelser.

BetrĂŚk i originalt italiensk AlcantaraÂŽ.

Udstillet pĂĽ Museum of Modern Art i New York.

Designer: Henner Jahns.

Prøv *gratis i 14 dage

â&#x20AC;?PĂĽ den moderne arbejdsplads er Swopper et godt valg for folk, der bĂĽde ønsker at trĂŚne deres muskler og forebygge skaderâ&#x20AC;?.

Ergoterapeut Susanne Hald.

Bestil din prøvestol pü www.swopper.dk og swop i morgen. *Retur porto mü püregnes hvis du ikke ønsker at beholde stolen.

Jørgen P. ApS . Bjerringbrovej 143 ¡ 2610 Rødovre Tlf. 44 94 52 44 e-mail: jp@jpe.dk

Udsigten fra vores nye restaurant der ĂĽbner i juni mĂĽned

Danmarks største udvalg af rejser tilpasset funktionshÌmmede!

HandiTours arrangerer uforglemmelige og grÌnseoverskridende ferieoplevelser med højeste sikkerhed og trygge rammer. Sü har du füet mod pü at opleve verden, er vores spÌndende rejser helt sikkert noget for dig, uanset om du er kørestolsbruger eller dürligt güende. Kontakt os for mere information!

HANDITOURS APS D K - 2 7 2 0 VA N L Ă&#x2DC; S E

| |

RĂ&#x2DC;DTJĂ&#x2DC;RNEVEJ 20 TLF: +45 70 22 72 52

I N F O @ H A N D I T O U R S . D K | W W W. H A N D I T O U R S . D K

!FHÂ?NGIG AF ALKOHOL ELLER MEDICIN )NTENSIV BEHANDLING EFTER -INNESOTA MODELLEN HAR HJULPET TUSINDER UD AF DERES AFHÂ?NGIGHED 6I KAN OGSĂ? HJÂ?LPE DIG

5 dage for 4 dages pris i uge 27-32, 39 og 42. Fra DKK 7.000,- pr. person i delt dobbeltvĂŚrelse eller DKK 8.600,- i enkeltvĂŚrelse.

5 dage for 4 dages pris i uge 27-32, 39 og 42. Fra DKK 7.000,- pr. person i delt dobbeltvĂŚrelse eller DKK 8.600,- i enkeltvĂŚrelse.

Taâ&#x20AC;&#x2122; kroppen med pĂĽ kur Vore dygtige fysioterapeuter vil i løbet af opholdet give inspiTaâ&#x20AC;&#x2122; aktiviteter kroppen pĂĽDeres kurindividuelle ration til fysiske med med respekt for

behov med udgangspunkt i krop og fysik. Kurugen omfatter bĂĽde individuel fysioterapi og holdaktiviteter.

Opholdet omfatter: Fuld pension, samtale ved fysioterapeut eller lÌge, individuel fysioterapi samt deltagelse pü holdaktiviteter som morgengymnastik, strÌk og afspÌnding. Ekstra fysioterapibehandling kan tilkøbes.

$Â&#x2019;GNBEHANDLING s $AGBEHANDLING s &AMILIEBEHANDLING 6ORE CENTRE RĂ?DER OVER LANDETS HÂ&#x2019;JESTE FAGLIGE EKSPERTISE 6I HAR EGNE s LÂ?GER s PSYKIATERE s PSYKOLOGER s SYGEPLEJERSKER s UDDANNEDE RĂ?DGIVERE

"EHANDLINGSCENTER 4AARUP

Skodsborg Kurhotel & Spa â&#x20AC;˘ Skodsborg Strandvej 139 2942 Skodsborg â&#x20AC;˘ Tlf.: +45 45 585 800 Web: skodsborg.dk â&#x20AC;˘ Mail: info@skodsborg.dk

$Â&#x2019;GNTELEFON WWW MINNESOTAGRUPPEN DK

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Let lÌst lÌgeserie Det første rüd til patienter om patientsikkerhed er, at det er vigtigt at forstü, hvad man skal undersøges for og dermed ogsü, hvad man fejler. Forlaget Libris udgiver en lÌgeserie, som i hÌfteform giver ren besked om de mest almindelige sygdomme.

Alle hÌfterne beskriver detaljeret den enkelte sygdom eller lidelse, hvordan den diagnosticeres og hvordan den behandles. Der er ligeledes kapitler om den nyeste forskning, en liste over nyttige adresser og et udførligt stikordsregister. LÌgeserien er skrevet af engelske lÌger i samarbejde med British Medical Association. Serien er dog tilpasset danske forhold og oversÌttelsen er kontrolleret af lÌge Mogens Rishøj.

Hvad er blodtryk og hvad er forhøjet blodtryk?

Som eksempel pü hvad hÌfterne indeholder af nyttig viden, kan nÌvnes hÌftet om blodtryk. Der indledes med en udførlig beskrivelse af, hvad blodtryk er og hvordan det müles. DernÌst følger et kapitel om, hvorfor et forhøjet blodtryk betyder noget og et ka-

pitel om de mulige ĂĽrsager.

Behandlingsmulighederne gennemgüs og der lÌgges vÌgt pü behandling med medicin süvel som pü behandling uden medicin. I det sidste tilfÌlde handler det om Ìndring af livsstil og kost. HÌftet kommer godt omkring emnet uden at bagatellisere. Forhøjet blodtryk er en alvorlig tilstand, det lÌgges der ikke skjul pü. Til gengÌld kan der gøres noget ved det.

Omhyggelig og pÌdagogisk Efter lÌsning sidder man tilbage med en behagelig følelse af, at have vÌret i samtale med en god lÌge, som omhyggeligt og meget pÌdagogisk har forklaret om samtlige aspekter ved forhøjet blodtryk. LÌrerigt, oplysende og sagligt. Alle kapitler ledsages af sort-hvid illustrationer, som er udmÌrkede, men heller ikke mere. Tegningerne ville have vÌret mere tydelige i farver, men det ville formentlig have püvirket prisen. Med dette in mente, mü man sige, at for 59 kr. für man uhyre meget for pengene. o

HĂŚfterne i Librisâ&#x20AC;&#x2122; lĂŚgeserie kommer godt omkring emnerne.

HÌfterne kan købes hos velassorterede boghandlere eller direkte pü www.libris.dk.

Der er indtil videre udkommet 22 titler og alle hĂŚfterne koster 59 kr. stykket.

*$ $ '

- '1$) ") '$ ) + ) " !%#0"!

- " + ) ' !) (*$ &" $) ' - ) " "" ' )0$! ' (*$ % 1!%"% - !()' %+ '(!* % $ '

- # ') % %'$* ) ,,, $ )*'" %% ( !

/ .

.

32

Af Charlotte Søllner Hernøâ&#x20AC;&#x192; csh@raskmagasinet.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ministeren svarer Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har svaret pĂĽ en rĂŚkke spørgsmĂĽl i forbindelse med en lĂŚngere artikel om brystkrĂŚft i Danmark i RASK nr. 2-2006 Den relative overlevelse fem ĂĽr efter diagnosen for brystkrĂŚft halter bagud i Danmark, idet tallet her er 77% ifølge â&#x20AC;&#x17E;KrĂŚft i Danmarkâ&#x20AC;&#x153; udgivet af KrĂŚftens BekĂŚmpelse i 2006. De tilsvarende tal fra Australien er 86%. Det er det samme som i vores naboland Sverige. OverlĂŚge Inge Haunstrup Clemmensen fra KrĂŚftens bekĂŚmpelse udtalte i forbindelse med artiklen til RASK, at en del af forklaringen formentlig ligger i, at vi endnu ikke har en national plan for screening af brystkrĂŚft. Det har man f.eks. haft i Australien siden 1991. RASK har derfor interviewet indenrigs- og sundhedsministeren.

RASK: Hvorfor har vi i Danmark ikke allerede for lĂŚnge siden fĂĽet brystkrĂŚft screenings tilbud til alle kvinder fra 50 ĂĽr og opefter?

Lars Løkke Rasmussen: â&#x20AC;&#x201C; I 1999 besluttede Folketinget, at brystkrĂŚftscreeningen skulle vĂŚre et tilbud til kvinder i alderen 50â&#x20AC;&#x201C;69 ĂĽr senest i 2010. Det blev dengang vurderet, at det ville tage 10 ĂĽr inden det nødvendige personale var uddannet til at gøre tilbuddet landsdĂŚkkende, fordi der var â&#x20AC;&#x201C; og for sĂĽ vidt stadigvĂŚk er â&#x20AC;&#x201C; mangel pĂĽ kvalificeret personale til at udføre mammografierne.

Formület med den lange tidsfrist var at afvÌrge, at screeningstilbuddet flyttede knappe personaleressourcer fra undersøgelse af kvinder med symptomer pü brystkrÌft til undersøgelse af en stor gruppe raske kvinder.

RASK: HvornĂĽr bliver det en realitet, at alle kvinder i Danmark fra 50 ĂĽr og opefter fĂĽr tilbuddet?

Lars Løkke Rasmussen: - Det gør det med udgangen af 2007. Regeringen har aftalt med regionerne, at et landsdÌkkende tilbud om brystkrÌftscreening skal vÌre pü plads inden udgangen af i ür, og det er mit indtryk, at man i regionerne arbejder intensivt for at have tilbuddet pü plads som aftalt. For

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at vi i Danmark er ved at vÌre meget godt med. I marts müned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye tal, der viser, at den relative overlevelse for brystkrÌft nu synes at nÌrme sig de lande, vi sammenligner os med.

at sikre at tilbuddet bliver til noget fordelte regeringen sidste sommer efter aftale med Dansk Folkeparti 30 mio. kr. til regionerne, sü de kunne købe mammografer og andet udstyr samt lave uddannelsesprojekter for personale i mammografiscreening, der kan bidrage til opgaveglidning mellem faggrupper og bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet.

Sundhedsstyrelsen har ogsü lavet en vejledning om de kvalifikationer, der er nødvendige, for at personale, der ikke er uddannet som radiograf eller røntgensygeplejerske, vil kunne foretage mammografier i forbindelse med screening for brystkrÌft.

mere fremskredent stadium, end man gør i mange andre lande.

Der er süledes ikke noget nyt i, at vi har en øget dødelighed af brystkrÌft i Danmark.

Men det ligger regeringen meget stÌrkt pü sinde at nedbringe dødeligheden, og det er derfor, vi fremskynder det landsdÌkkende tilbud om brystkrÌftscreening, sü det er pü plads med udgangen af 2007.

NĂĽr man sammenligner 5-ĂĽrsoverlevelsen pĂĽ tvĂŚrs af landene skal man i øvrigt huske pĂĽ, at jo tidligere man diagnosticeres, jo lĂŚngere lever man med diagnosen. I lande med screeningsprogram vil 5-ĂĽrsoverlevelsen derfor vĂŚre lĂŚngere â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ for kvinder, der reelt ikke lever lĂŚngere. Det skal man tage med i betragtning.

Ud over at vi fremskynder mammografiscreeningstilbudet vil jeg ogsĂĽ gerne pĂĽpege, at regeringen gennem en ĂĽrrĂŚkke generelt har tilført krĂŚftomrĂĽdet betydeligt forøgede ressourcer. Vi har udbygget undersøgelsesog behandlingskapaciteten vĂŚsentligt de seneste ĂĽr. Og der er afsat betydelige ekstra midler og taget en rĂŚkke mĂĽlrettede initiativer netop med henblik pĂĽ at styrke krĂŚftbehandlingen ved hjĂŚlp af produktivitetsfremmende omlĂŚgninger og øget kapacitet â&#x20AC;&#x201C; bl.a. i udlandet.

Sü jeg synes faktisk, at vi gør en ihÌrdig indsats, for at fü krÌftdødeligheden ned. o

RASK: Jeg er jo mildest talt rystet over de tal, jeg er blevet prĂŚsenteret for. Er du ikke det?

Lars Løkke Rasmussen: â&#x20AC;&#x201C; Jeg kender ikke den konkrete undersøgelse, du refererer til, men det fremgĂĽr af krĂŚftplan II, at 5-ĂĽrs overlevelsen efter brystkrĂŚft i Danmark er pĂĽ 79%.

Det er dĂĽrligere end i Finland, Norge og Sverige â&#x20AC;&#x201C; og altsĂĽ ogsĂĽ dĂĽrligere end i Australien. Det skyldes formentlig, at vi opdager 10â&#x20AC;&#x201C;15% af danske brystkrĂŚfttilfĂŚlde pĂĽ et

( % & !# "% " )$ $ $ ! %

) " ("

* " &#$% )$ ' &

& ( " %& &

33

Arv & testamente

– ny arvelov

Af Pia Stokvad Hansen Advokatfuldmægtig DINE Advokater

Det er vores erfaring, at mange mennesker ikke kender retsstillingen i tilfælde af skilsmisse, brud fra samlever eller i tilfælde af død.

Mange står derfor i en situation, som praktisk og økonomisk er uoverskuelig, chokerende eller dybt ulykkelig, når det utænkelige indtræffer.

Ny lov om deling af pensioner Hertil kommer, at vi øjeblikket er i en brydningstid indenfor Familieretten. Der er vedtaget lovændring vedrørende deling af pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse. Ændringen går i korthed ud på, at hver ægtefælle fremover udtager sine egne pensionsopsparinger og således ikke skal dele med den anden ægtefælle. Reglen trådte i kraft 1. januar 2007, og betyder altså at det grundlag, som mange ægtefæller har indrettet deres opsparinger m.v. i forhold til nu, ikke blot er ændret lidt, men faktisk i mange tilfælde i dag er helt det modsatte af, hvad det var, før loven trådte i kraft. Ægtepagt om visse pensioner Allerede fra efteråret 2006 har det været muligt at lave ægtepagt (et dokument oprettet mellem ægtefællerne) om, at lovændringen ikke skal gælde i ægteskabet med den virkning, at ægtefællers pensionsopsparinger således også fremover skal ligedeles ved separation og skilsmisse – altså en bibeholdelse af, hvad der tidligere var gældende. Det skal dog bemærkes, at en sådan ægtepagt dog kun kan gælde kapitalpensioner og ratepensioner og gælder ikke f.eks. tjenestemandspensioner og lignende livsvarige pensioner.

arveregler og om eventuel arveret mellem samlevende parter, der ikke er gift med hinanden. Tvangsarvebrøken nedsættes fra nugældende ½-del til i fremtiden alene at skulle udgøre ¼-del. En ægtefælles legale arvebrøk forhøjes derimod fra den nugældende 1/3-del til fremover at skulle udgøre ½-del. I øjeblikket arver samlevende par ikke hinanden, med mindre de har oprettet testamente.

Lovforslag om papirløses retsstilling Efter lovforslaget kan bl.a. par, som har levet sammen på fælles bopæl de sidste 2 år eller venter børn, har børn eller har haft fælles barn, oprette et testamente, hvorefter de arver hinanden på sammen måde som ægtefæller. På børneområdet er der forslag om, at der fremover skal kunne idømmes fælles forældremyndighed, ligesom også børn skal have mulighed for at få iværksat en sag ved de offentlige myndigheder. Ægtepagt eller testamente stadigvæk er god idé Under alle omstændigheder bliver der også efter lovændringerne et stort behov for eventuelt at justere den retsstilling, den enkelte ægtefælle har efter loven. Det kan være i form af oprettelse af en særlig ægtepagt eller oprettelse af et testamente, således at det sikres, at ægtefællernes ønsker bliver tilgodeset enten ved separation og skilsmisse eller ved dødsfald.

Er man i tvivl om hvordan ens egen og ens families retsstilling er i tilfælde af skilsmisse, ophør af samliv eller død, bør man derfor undersøge dette.Som i mange andre tilfælde gælder det, at rettidig omhu betaler sig. M

Lovforslag om ny arvelov i ægteskab Der er den 6. december 2006 fremsat forslag til ny arvelov og her vil der også være tale om væsentlige ændringer, bl.a. om tvangs-

www.DINE-ADVOKTAER.dk Advokat Bjarne Rasmussen

Specialister i sager om familie- og arveret Mange kender ikke retsstillingen i tilfælde af død, skilsmisse eller samlivsophør og står derfor i en situation, som er langt fra, hvad de havde forventet, når noget af ovenstående indtræffer.

Der er mange muligheder for at sikre både sig selv og hinanden, god og kompetent rådgivning kan derfor være en rigtig god investering.

Er du og din familie i tvivl om jeres retsstilling, kan I ringe og bestille tid til et møde, hvor I kan få klarhed over dette.

Advokat fm.

Pia Stokvad

Tlf. 70 200 848

Mandag - fredag kl. 8.00 - 22.00

Advokat Bjarne Rasmussen

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden Renæssancens hospitaler ikke helvedes forgård At være hospitalsindlagt i gamle dage, var lig med den visse død. Professor i historie ved University of London, John Henderson, afliver imidlertid den sejlivede fordom. I sin bog ’The Renaissance Hospital: Healing the Body and Healing the Soul’, fortæller han hvordan hospitaler i Italien i 1300- og 1400-tallet lagde vægt på diæt, ro, renlighed og medicinsk behandling, men også på sjælens vederkvægelse. Udover mad produceret af råvarer fra hospitalernes egne haver, vin i moderate mængder tilpasset den enkelte patients sygdom og sundhedstilstand, så blev det opfattet som helbredende at have noget kønt at se på ude såvel som inde i form af skønne haver og kunst, ligesom der blev afholdt gudstjenester og spillet musik. Sengetøj og andet linned blev dagligt vasket, skoldet og tørret på egne vaskerier.

Det vi i dag mener er ønskeligt i hospitalssammenhænge, havde man allerede klart begreb om for 6-700 år siden. Det synes som om den dybe tallerken skal opfindes igen og igen.

Kilde: ABC, Australien

Patienter med for højt blodtryk kan blive medicinfri Nogle patienter med arveligt betinget forhøjet blodtryk kan måske i fremtiden blive medicinfri og få normalt blodtryk igen ved en forholdsvis simpel operation. Forskere på Queenslands Universitet i Australien har fundet ud af, en særlig form for forhøjet blodtryk skyldes, at binyrerne er overaktive med det resultat, at kroppen kommer til at indeholde for meget salt. Ved at fjerne en af binyrerne, har man konstateret, at blodtrykket blev normalt igen hos de patienter, som havde for højt blodtryk af denne årsag. Mange patienter er efterfølgende blevet helt medicinfri.

De australske forskere mener, at problemet hidtil har været aldeles overset og formentlig er årsag til mere end 10% af tilfældene af forhøjet blodtryk.

Kilde: ABC, Australien

Kirurgi uden ar Læger er stigende grad begyndt at operere patienter uden at der fremkommer synlige ar bagefter. I Pittsburgh i USA har kirurger fjernet en hjernetumor på en 4-årig dreng, ikke ved at skære hans ansigt op, men ved at gå gennem næsen. I USA og Frankrig har kirurger tilsvarende fjernet galdeblæren på kvindelige patienter ved at gå gennem vagina. Og i Indien har læger fjernet blindtarmen ved at gå gennem munden på patienter. Det lyder måske både overraskende og en anelse væmmeligt, men fordelen er stor i alle tilfælde. Patienterne kommer sig hurtigere, har færre smerter og får ingen synlige ar. Teknikken bliver betegnet som ’naturlig åbning’ kirurgi og bliver i stigende grad anvendt af læger i hele verden.

Kilde: Washington Post

G R I F F I N

Griffin satser fortsat på ejendomsaktier baseret på boligejendomme i Berlin Griffins ejendomsaktier er en stor succes, og der er nye på vej. De investorer, der ikke nåede at komme med første gang, får derfor snart en ny chance for at få del i den forventede store værditilvækst på udlejningsboliger i Berlin.

Konceptet for Griffins ejendomsaktier er at give investorerne mulighed for:

• at investere i fast ejendom som alternativ til traditionel investe• • • •

ring i aktier, obligationer og andre værdipapirer at investere i et omsætteligt værdipapir noteret på Københavns Fondsbørs at placere pensionsmidler i fast ejendom at få et fast årligt udbytte at få del i den fulde værditilvækst på ejendomme i Berlin

Det går godt i Tysklands hovedstad. Efter mange års stagnation begynder der nu at ske noget i Berlin. Der er tale om et opsving over landsgennemsnittet, og det forventes at fortsætte i de næste mange år. Især turistbranchen og eksporten oplever en mærkbar vækst, ligesom antallet af nystartede virksomheder er gået stærkt frem. For Berlin gælder i det hele taget, at befolkningstallet stiger, og ledigheden falder, og disse positive tendenser smitter naturligvis også af på boligmarkedet.

Berlin er fortsat Tysklands førende ”lejerby”. Hele 87,7% af berlinerne bor til leje, og efterspørgslen efter lejeboliger er stigende især efter ældreboliger og mindre boliger i den indre by. Det betyder samtidig, at også lejen og prisen på boliger stiger.

Sammenlignet med det øvrige Tyskland er Berlin fortsat en af de billigste byer, både når det gælder køb og leje af boliger. Gennemsnitsprisen for en ejerlejlighed ligger desuden også langt under niveauet i de øvrige store, europæiske hovedstæder.

De bedste investeringer gøres derfor nu, hvor hjulene så småt er begyndt at rulle, men endnu langt fra kører på fuld kraft. Kort sagt, der er potentiale i Berlin.

PAUL BERGSØES VEJ 14 · 2600 GLOSTRUP · TLF: +45 46 900 300 FAX: +45 43 422 712 · WWW.GRIFFIN.DK · INFO@GRIFFIN.DK

W W W. G R I F F I N . D K