RASK Magasinet nr. 1 - 2009

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller pårørende

® MAGASINET Jan./feb. 2009 4. årgang

TEMA

Hjernen Lone Kühlmann:

Alderdommen er ikke trendy Hjerteflimmer:

Lyst sind:

Hjernen skades:

Kopimedicin:

Fjernes med varmebehandling

Når man bliver ædru eller tager stoffer

Trods diabetes, stomi og kræft

Er det godt eller skidt?

Hovedet under armen Vi skal passe på vores krop og sjæl, leve sundt og sørge for at få motion. Ellers risikerer vi at blive syge. Det ved de fleste vældig meget om. Og prøver at følge de gode råd efter bedste evne. Men de færreste ved, at de hver uge udsætter sig for betydelig risiko for at skade hjernen uopretteligt.

Hjernen kan skades af hovedtraumer som følge af slag, boksning eller fald på cykel, men den kan også blive ødelagt af infektion, blodprop, blødning, Parkinsons sygdom eller svulster.

I meget sjældne tilfælde af at spise oksekød. Men meget oftere af at drikke hjernen ud i weekenden. Det er decideret hovedløst at drikke sig i hegnet. Og det er med hovedet under armen, når forældre sender deres teenagebørn af sted til fest med en flaske vodka og nogle breezers. ”Når man sammenligner hippocampus hos unge, der drikker, med unge, der ikke gør det, så kan man se, at hippocampus er mindre. Unge, der drikker, har da også problemer med indlæring, hukommelse og billeddannelse, som blandt andet har sæde i hippocampus,” forklarer David Erritzøe, der er læge og hjerneforsker tilknyttet Neurobiologisk Forskningsenhed og Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet. ”Jeg tror næppe, at alkohol ville være blevet legaliseret, hvis vi skulle tage stilling til det i dag.”

Hvert år får op mod 15.000 mennesker en erhvervet hjerneskade. For ikke særligt mange år siden var der en generel opgivende holdning til efterbehandling af erhvervet hjerneskade, men i dag ved man bedre. Meget bedre. Et af de steder, hvor man har særligt store kompetencer er på Vejlefjord Neurocenters voksenenhed. ”Forskning viser imidlertid, at træning også virker ud over det første år. Med en erhvervet hjerneskade kan man måske ikke blive så god til at huske som tidligere, men man kan blive god til at kompensere,” forklarer leder Dorthe Rokkedal. Du kan læse mere om Vejlefjord Neurocenter inde i

bladet, ligesom du kan læse om hjernen og de skader eller sygdomme den kan rammes af – eller påføres for den sags skyld.

For egen hånd og med hovedet under armen.

Nogle af de unge, der tidligt lærer at sætte pris på det organiske opløsningsmiddel alkohol, bliver afhængige. De ved ikke selv, om de er i farezonen. Men det går op for mange, når de er ovre deres første ungdom. Og så lurer katastrofen. Det er en ulidelig, opslidende og næsten nyttesløs kamp at komme ud af et alkoholmisbrug. Men det kan godt lade sig gøre. Læs den personlige og meget stærke beretning om Niels, der til sidst føler at han bliver voldtaget af sin sygdom, men i dag lever som ædru. ”Jeg er nu mere end nogensinde klar over, at jeg aldrig bliver normal og at jeg altid skal være opmærksom på, at jeg har en hjernesygdom, nemlig alkoholisme. Hvis jeg sænker paraderne, slår den til med det samme.”

Der er ikke nogen tvivl om, at man kan blive afhængig af alkohol. Eller af andre rusmidler. Men man kan også blive afhængig af et kalorieindtag ud over det nødvendige, blive overvægtig og dermed ryge i farezonen for at få diabetes allerede som meget ung. Det sker for dobbelt så mange i dag som for 10 år siden. Med fare for at lyde lettere hjernedød, så er det måske smartere at blive afhængig af endorfiner. Nemlig det morfinlignende stof hjernen producerer, når man dyrker regelmæssig motion. Nå, ja. Det er bare et forslag.

God læselyst.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Hjernen og dens byggeprojekt

®

En dag i efteråret 2008 blev min opmærksomhed indfanget af en overskrift på en avisartikel i Frederiksborg Amtsavis.

Der stod: ”Ældre i Skibby får robotsæl”. Da jeg få dage forinden havde hørt om robotsæler til plejehjemsbeboere med svær demens, fattede jeg ret hurtigt sammenhængen.

Selvfølgelig er overskriften udtryk for en lapsus. Men spørgsmålet er, hvor mange der egentlig opdager overskriftens urimelige kategorisering af ældre mennesker? Fra min egen forskning om ældrebilleder er det min erfaring, at vores fordomme om alder og svækkelse er dybt rodfæstede.

Med vores fornuft kan vi sikkert godt indse, at langt de fleste ældre er ved godt helbred og lever et aktivt liv. Men samfundet – med dets opretholdelse af aldersgrænser og standardvendinger som ”de ældre” – bidrager desværre til fastholde kategori-opfattelsen.

Forestillinger om aldring og demens står i kontrast til vores nye viden om hjernens ”livskarriere”. Demens er blevet mere synlig i samfundet – af den simple grund, at den voksende ældrebefolkning også indebærer, at der er flere demenslidende. Men faktisk er risikoen for udvikling af demens for

Alkohol- og medicinafvænning Vi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser

den enkelte dansker i en given alder svagt faldende. Dette skyldes først og fremmest en reduktion i forekomsten af blodprop i hjernen, herunder også tilstanden med multiple blodpropper, som fører til demenssymptomer som minder om Alzheimers sygdom.

Ser vi bort fra demensproblematikken, viser nyere forskning, at vi med alderen kan bevare vores kognitive funktioner højt op i årene. Dvs. evnen til at lære nyt, at huske og at håndtere sprog og løse problemer. Nok bliver vi langsommere, men vores viden, erfaring og overblik kan i mange tilfælde kompensere for langsomheden.

Men det kræver dels at helbredet er i orden, dels at vi øver os på det, som vi gerne fortsat vil være gode til. At løse krydsord eller sudoku er ikke tilstrækkeligt, vigtigere er den fysiske form og at udfordre hjernen på forskellig vis.

Bruge håndelaget, så man stadig kan noget ”på fingrene”.

Eller dyrke musik og sprog. Det har f.eks. vist sig, at brugen af fremmedsprog træner evnen til at kunne udelukke uvedkommende signalstøj i hjernen, et problem som ellers bliver større med årene og forstyrrer opmærksomheden ved indlæring.

De kommende år vil der komme meget fokus på, hvad man i øvrigt kan gøre for hjernens livskarriere.

Af Henning Kirk Aldringsforsker, læge, dr.med. og forfatter

Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72

info@minnesota-center.dk · www.minnesota-center.dk

Henning Kirk er aldringsforsker og læge, dr.med. Var i 1989-98 leder af Gerontologisk Institut, men har siden haft selvstændigt virke som forfatter, foredragsholder og seniorkonsulent. Han har skrevet en lang række artikler, kronikker og bøger om aldring, sundhed og forebyggelse. Hans seneste bog, ”Med hjernen i behold”, udkom i 2008.

Indhold 2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Lone Kühlmann: ”Alderdommen er ikke trendy.

Der er ikke prestige i at være gammel. Ikke engang halvgammel.”

6 Diabetes stiger markant – og forskerne ved ikke hvorfor.

8 Hjernen tager skade – når man drikker, bliver ædru eller tager stoffer.

10 Hjerteflimmer fjernes med varmebehandling.

12 Voldtaget af sin sygdom.

4

14 Jyllands første radiologiske center i privat regi.

16 Hvem ejer de indlagte? Hvad er en pårørende?

18 Av, mit hoved. Hjernen kan skades udefra eller indefra.

26 Kopimedicin – ven eller fjende?

28 Vejlefjord viser vejen – for behandling af erhvervet hjerneskade.

30 Syg og munter. Henny Bork lider af flere alvorlige sygdomme, men har et bemærkelsesværdigt lyst og muntert sind.

14

16

18

34

33 Udbud og frit sygehusvalg kan gå hånd i hånd.

34 Laserkirurgi og operation uden operativt indgreb – regionerne samarbejder med tyske Helios.

35 Sov og behold jobbet.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, en del praktiserende læger og tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den skrevne og elektroniske presse, hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Den redaktionelle linje, valg af papir, tryk, fotos og layout sikrer bladet en lang levetid og høj gemmeværdi.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk

Oplaget er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 (set.) pr. udgave.

Forsidefoto: Bjarne Ørsted Scanpix Denmark

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne.

De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit.

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Kristine Kornum Henning Kirk Fotografer: Anders Beldring Rune Keller

Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk IT leverandør: www-it-pedellen.dk

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

ISSN Danmark: 1902-5092

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft.

4

”Bare en halv times rask gåtur om dagen halverer risikoen for at dø af hjerte-karsygdomme. Jeg ved det godt.

I sidste ende dør man alligevel af et eller andet. Men det drejer sig vel om, hvordan man har det inden.”

Alderdommen er ikke trendy ”Lad os se det i øjnene. Alderdommen er ikke trendy. Der er ikke prestige i at være gammel. Ikke engang halvgammel,” siger Lone Kühlmann. Få kvinder er så klar i mælet som Lone Kühlmann. Hun siger, hvad hun mener - og hun mener meget.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Lone Kühlmann er i dag freelance-journalist, forfatter, foredragsholder og ordstyrer i et væld af sammenhænge, men er også kendt fra Danmarks Radio, hvor hun en årrække kom ind i alle stuer som reporter og studievært, ligesom hun som chefredaktør på ALT for Damerne og som formand for bestyrelsen TV2/Danmark, har markeret sig som en overordentlig dygtig og markant leder. Havde hun været en mand, ville man bestemt have beundret hende for hendes evne til at skære igennem. Kvinder, der dygtige og skarpe, bliver dog ikke målt efter samme målestok. De skal helst være unge, kønne og så ellers tavse. Men de unge og kønne bliver også ældre. Nogle resignerer; andre kæfter op. Og der er meget at kæfte op om.

60 kan ikke siges at være midaldrende. Vi er langt forbi Lone Kühlmann har for nylig udgivet bogen ’Vi bliver ikke yngre – fat det’. Det er en pragtfuld og munter opsang til alle, der vakler mellem kirurgi og terapi for at håndtere alderdomstegnene. Men

først og fremmest er det en bog, der handler om, at respekt fra omverdenen får man kun, hvis man respekterer sig selv. Lone Kühlmann er barsk og direkte, men næsten på trods bliver man i afsindigt godt humør af at læse den. Så godt, at når man har læst sidste side, er man blevet lige i stødet til at læse det hele en gang til. Der er ingen ansats til krukkeri og der bliver ikke lagt fingre imellem. ”Det har altid forekommet mig, at midaldrende er det mest kedsommelige, man kan være. Men selv med den bedste vilje kan 60 ikke siges at være midaldrende. Vi er langt forbi. Vi er ovre i ældre. Hvis jeg f.eks. blev kørt ned, ville der i politirapporten stå en ældre kvinde blev ramt af en bil da hun…. Ikke sjovt. Man er endnu ikke nået dertil, hvor folk omtaler én som åndsfrisk. Det er man først, når man er så gammel, at fok er lettere forbløffet over, at man overhovedet kan føre en sammenhægende konversation, men man er helt klart dér, hvor det bedste man kan håbe på, er at blive omtalt som en, der ser godt ud for sin alder. Bemærk det indbyggede forbehold. Vi kan ikke vente os det helt store her.”

5

”Vi bliver ikke yngre – fat det!” er udkommet på Gyldendal og koster 199,- kr.

ger. Jeg går også til tandlæge. Men jeg går ikke og tænker på sygdom. Jeg har i det hele taget aldrig gået vanvittigt meget op i, hvordan jeg har det. Og selv om det måske er en falsk tryghedsfølelse, man fårved at blive scannet, så er det udmærket at have struktur på undersøgelserne.”

Lone Kühlmann er født i 1945 og er gift med journalist Kai Selliken, med hvem hun har tre sønner.

Hun blev uddannet journalist i 1970 på Lolland-Falsters Venstreblad/ Lollands Tidende og tog efterfølgende en mastergrad i journalistik på Columbia University i New York.

I 1971 kom hun til Radioavisen og dernæst til TV-Avisen, hvor hun har været reporter, udenrigsmedarbejder, sikkerhedspolitisk medarbejder, studievært, redaktionssekretær, samt redaktør af Søndagsavisen. I 1988 forlod hun Danmarks Radio for at blive chefredaktør på ALT for damerne. Nogle år senere valgte hun at blive free-lance journalist, forfatter, foredragsholder og ordstyrer, hvilket hun stadigvæk er, selv om hun ind imellem har været formand for bestyrelsen TV2/Danmark og i øvrigt fortsat sidder i adskillige bestyrelser for organisationer.

Gennem årene har Lone Kühlmann udgivet en lang række debat- og andre bøger f.eks. ’Nålen i armen – slægten og brødrene Price”, ”Hvad er det kvinder vil?”, ”Lev selv”, ”Livet er ingen strøgtur” m.fl. Sammen med Tine Harden har hun udgivet en bog om kvinder i Syrien, ”Med slør - og uden” samt Nini Theilades erindringer, fortalt til Lone Kühlmann. Herudover skriver hun løbende indlæg og artikler samt bidrag til andre bøger.

Vi kunne for eksempel overtage verdensherredømmet Lone Kühlmann mener, at kvinder, der for et par generationer siden havde affundet sig med at være usynlige efter overgangsalderen, i dag forventer at blive kurtiseret og begæret. Det bliver de blot ikke. Og så bliver de rasende. Der går mange rasende kvinder rundt, siger hun. Kvinder, der har frigjort energi, som burde anvendes til noget mere fornuftigt end at have ondt af sig selv og være rasende på omverdenen. ”Vi kunne for eksempel overtage verdensherredømmet,” foreslår hun. Men rigtigt mange kvinder og mænd for den sags skyld bruger rigtig meget tid på sig selv. På psykologer, terapeuter, coaches og you name it. Det giver hun ikke meget for.

Til gengæld stiller hun sig helt forstående over for tidens kodeord, spa og wellness. ”Fodterapeuter, ergo- og fysioterapeuter er den eneste slags terapeuter, jeg har fidus til. Desuden foretrækker jeg massage af min krop frem for af min sjæl. Det er ligesom mere håndgribeligt.”

Jeg passer mine screeninger – jeg går også til tandlæge Man skal altså tage vare på sin krop og man skal bruge den. Lone Kühlmann hører da også til blandt den voksende skare af danskere, der er vinterbadere – altså hopper i vandet hele året rundt. Og hun mener, det er udmærket, at der tilbydes screeninger, så sygdomme kan opdages i tide, selv om der på et tidspunkt har været megen debat om det. ”Jeg forstår godt holdningen,” siger Lone Kühlmann. Men jeg synes, det er udmærket at blive tilbudt screening. Jeg kunne aldrig selv drømme om at sige nej. Jeg passer mine screenin-

”Men det, der virkeligt kan hidse mig op, er den sygeliggørelse vi i stigende grad ser. Børn, der ikke sidder stille, de må have en diagnose, der kan medicinsk behandles. Der står en begejstret medicinalindustri bag ved. Jo flere nye medicinske diagnoser, der kan defineres, jo bedre. Jeg har netop læst i New York Times’ Review of Books, at generthed nu er en diagnose, der kan behandles medicinsk. Hvad bliver det næste? Det er helt ude i hampen sindssygt.”

Motion det kedeligste ord i sproget – men er livsforlængende Frem for at sidde stille og ende med en medicinsk diagnose, så er der for Lone Kühlmann ingen tvivl om, at motion er livsforlængende og virker antidepressivt.

Ganske vist er motion nok det kedeligste ord i sproget, og det er også en helt forfærdelig ting, hvis man ikke finder noget, man kan lide. Man skal prøve sig frem, til man finder det rigtige. ”Fysisk sker der det, at kroppen under træning frigør de berømte endorfiner og signalstoffet serotonin, som har særlig betydning ved depression. Desuden foregår motion ofte sammen med andre. Der er altså menneskelig kontakt, socialt samvær og måske oven i købet omsorg. Alt sammen mangelvarer i menneskers liv.” ”Alder er ikke lig affældighed. Alderen er ikke i sig selv et problem, men kan selvfølgelig være et problem, hvis man får et problem. Man har færre reserver at tære på med alderen. Men undgår man sygdom, ulykker og kriser, er alderen ikke i sig selv noget problem. Og den kan i flere tilfælde være en styrke. Ligesom på andre stadier i livet kræver det en vis selvrespekt at afkræve andre mennesker respekt. Man har et ansvar for sig selv.”

6

Diabetes stiger markant – og forskerne ved ikke hvorfor

I løbet af ti år er andelen af danskere, som lever med diabetes, næsten fordoblet, så over fire procent af danskerne i 2007 havde sygdommen. Det viser de nyeste tal fra Det Nationale Diabetesregister.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Den hastigt voksende forekomst af egentlig fedme eller adipositas, som sygdommen også kaldes, har karakter af en epidemi i talrige lande verden over. Der er holdepunkter for, at type 2-diabetes forårsages af såvel overvægt som generel fedme og forskere mener, at et BMI på over 35 øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes med op til 93 gange. Med hensyn til type 2-diabetes er der altså indikation for, at fedme og livsstilssygdom har en betydning for udvikling af type 2-diabetes – også en meget yngre alder, end man tidligere har set. Hvad der derimod undrer, er at også type 1-diabetes er steget markant de sidste 10 år. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Antallet af piger under 19 år med diabetes er fordoblet og blandt drenge er stigningen 60 %.

Ingen forklaring på at type 1-diabetes også er i hastig stigning Forskerne har ingen forklaring på, at også denne type diabetes er i voldsom stigning. Hverken fedme eller at spise usund fastfood er nok til at nærme sig en fuld forklaring. Der er med stor sandsynlighed en arvelig faktor, som gør sig gældende, for der er familier, hvor flere medlemmer lever med og får type 1-diabetes. Det kan også være der sker et eller andet i vores samfund eller i måden vi lever på. Måske lever vi for rent og sterilt. Studier viser nemlig,

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese – og fordel udgiften med et renteog gebyrfrit tandabonnement uden udbetaling. www.lkt.dk

Flere og flere børn får konstateret type 1-diabetes, idet der er tale om en fordobling på 10 år. Men forskerne ved ikke hvorfor. at børn der kommer tidligt i institution allerede ved 5-måneders alderen, har mindre risiko for at udvikle diabetes end børn, der kommer senere i vuggestue. Andre forklaringer er, at børn i dag får mindre mælk og mindre D-vitamin end tidligere og i øvrigt påvirkes mere fra kemiske stoffer i vores omgivelser – en forklaring forskere også forsigtigt kæder sammen med den øgede forekomst af fedme.

Overdødelighed på grund af diabetes er faldende På den positive side er der heldigvis sket det, at dødeligheden falder for diabetespatienterne som helhed. I 1996 var overdødeligheden på 91 %, mens den i 2007 var faldet til 64 %. Det viser, at sundhedssystemet er blevet langt bedre til at undgå, at diabetikerens højere risiko for skader på hjerte-kar-systemet, nerver og nyrer ikke i så høj grad ender med tidlig død. Lidt flere mænd end kvinder har diabetes og generelt viser tallene også, at det er de mandlige diabetikere, som har den højeste overdødelighed. Det skyldes primært, at overdødeligheden falder stærkt med alderen, hvorfor kvinderne får fordel af, at de i gennemsnit er ældre end mændene, når de får diabetes. Således har over ti procent af alle mænd over 60 år diabetes, mens kvinderne skal være 66 år, før flere end hver tiende har diabetes.

Diabetikere i tal Der er 242.000 diabetikere i Danmark. Heraf er de 25.000 type 1-diabetikere. Hver 10. dansker har diabetes. Halvdelen ved det ikke. Diabetes koster omkring 30 mia. kroner om året og udgør 15 % af udgifterne til samtlige sygdomme.

Inserat

Følelsen i benene vendte tilbage med Padma 28:

Nu er Else igen aktiv uden smerter Else Walther, 72 fra Tåstrup er igen i fuld vigør, efter at smerterne og følelsesløsheden i hendes ben er forsvundet, takket være Padma 28.

Else Walther døjede længe med følelsesløshed og kulde i benene.

Men efter at hun er startet på naturlægemidlet Padma 28, er symptomerne helt forsvundet.

Else Walther er en glad udadvendt og yderst aktiv dame på 72 år. Hun dyrker gymnastik, går til dans og deltager i mange arrangementer og rejser. Hun bor i et dejligt hus lidt uden for København og passer selv både hus og have.

Men for nogle år siden fik Else Walther pro-blemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Med benene i køleskabet!

Hendes storetå blev følelsesløs, og kulden i hendes ben føltes så voldsom, at det var som at opholde sig i et ”køleskab”.

Else blev undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her fik hun at vide, at hendes symptomer måtte have noget med kredsløbet at gøre men, at der desværre ikke var noget at gøre ved hendes problemer. Storetåen var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke hende med en nål, uden at hun kunne mærke smerten!

Opsøgte behandler For et år siden opsøgte Else en alternativ behandler, som anbefalede hende at bruge Padma 28 mod hendes kredsløbs-problemer. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i hendes ben forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle finde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden Padma 28 Det er sket, at Else er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage.

Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28-tabletter med i tasken.

Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Hvad er Padma 28?

Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning.

Det var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger helt tilbage i det 16. århundrede.

Tibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når vi er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balancen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne.

Cirkulationen har indflydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred.

For yderligere information eller vil du have tilsendt en brochure, så ring på tlf. 4611 6669.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig.

Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales.

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mavekneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 239,00 - 200 tbl. kr. 379,00 - 400 tbl. kr. 699,00.

Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093

8

Hjernen tager skade – når man drikker, bliver ædru eller tager stoffer Det er ikke nogen hemmelighed, at det skader hjernen at drikke. Det har nu også vist sig, at det er farligt at blive ædru. Så farligt at det kan give hjerneskader. Men hvad der er endnu værre, så tyder meget på, at de skader unge menneskers hjerner får, når de drikker, har vidtrækkende betydning for indlæring og hukommelse, ligesom hjernen bliver uoprettelig skadet af alle andre euforisende stoffer. Det ene er ikke bedre end det andet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hjernen kan blive ’brændt af’, uden at man selv har været skyld i det. Det er for eksempel tilfældet med de mange malere, som indtil man gik over til at anvende andet end organiske opløsningsmidler i maling, har fået malersyndrom, en diagnose der blev defineret i 70’erne og som omfatter træthed, hovedpine, dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær.

Hvis man gennem lang tid har været udsat for organiske opløsningsmidler, så kan man få en kronisk hjerneskade, der f.eks. viser sig ved, at man nemt bliver irriteret, taber tråden og let glemmer. Men mange mennesker skader også deres hjerner ved at drikke alkohol. Med fuldt overlæg vel at mærke. Rusen i sig selv er skadelig, men ny forskning viser, at når man får tømmermænd, så finder der en hyperaktivitet sted i hjernen, der med tiden også giver hjerneskader.

Skaderne kan blive udtalte Vi har en alkoholkultur i Danmark, som man med god ret kan kalde en beruselsesorienteret kultur. Den har vi så suppleret med en sydlandsk nydelseskultur og resultatet er, at vi har et af de største alkoholforbrug i verden. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året, hvilket svarer til, at alle fra konfirmander til oldinge drikker 3 liter spiritus om måneden. Det er temmelig

mange genstande. Vores alkoholkultur betyder, at det er socialt accepteret, at unge mennesker drikker hjernen ud i weekenden og på ferier. Det er en katastrofe af flere grunde. Den ene er, at for en stor gruppe grundlægges alkoholafhængigheden allerede i de helt unge år.

En lige så stor ulykke er det, at når man er i begyndelsen af 20’erne, så er frontallapperne i hjernen ikke færdigudviklede. De er derfor særligt påvirkelige og kan skades af destruktivt drikkeri. Vores hæmninger og vilje sidder i frontallapperne og hvis skaderne bliver udtalte, så bliver man generelt dårligere til at træffe beslutninger.

Hjernen bliver overstimuleret Den akutte effekt på hjernen af alkohol er en reduceret aktivitet i hjernens frontallapper, hvor hæmninger og vilje blandt andet sidder, ligesom lillehjernen bliver særlig svækket under alkoholindtag, hvilket blandt andet giver sig udslag i besvær med muskelkontrol. Alkohol forrykker balancen mellem vigtige signalstoffer i hjernen, henholdsvis gaba og glutamat. Gaba er et signalstof der bremser aktiviteten mellem nervecellerne i hjernen, mens glutamat speeder processen op. Alkohol virker fremmende på gaba-systemet, så hjernen kører langsommere især i hippocampus og i frontallapperne. Hjernen vil så samtidigt prøve at opnå ligevægt ved at skrue ned for gaba.

Når alkoholen efterfølgende forbrændes i kroppen, så forsvinder den fra hjernen – der er ikke længere en bremse på.

Balancen bliver forrykket til fordel for glutamat, som giver uro – eller det man kender som abstinenser. Det

David Erritzøe er læge og hjerneforsker tilknyttet Neurobiologisk Forskningsenhed og Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet. kunne man måske leve med, hvis ikke det var fordi glutamat i større mængder i gentagne tilfælde skader frontallapperne permanent. Hjernen bliver simpelt hen overstimuleret.

Forandringer bliver permanente Læge, ph.d. Jakob Ulrichsen forsvarede i 2000 sin afhandling ’Alkoholabstinens kindling’. Afhandlingen omhandler de sværeste abstinenssymptomer hos mennesker, krampeanfald og delirium tremens, som ses efter 10 til 15 års alkoholmisbrug.

I adskillige dyreforsøg er det påvist, at gentagen svag elektrisk stimulering lokalt i hjernen fører til generaliserede krampeanfald til trods for, at det anvendte stimulus i første omgang ikke fremkalder adfærdsændringer. Denne sensibilisering af hjernen betegnes ’kindling’. Under alkoholabstinens sker en ’kindling-lignende’ proces i hjernen, således at der under gentagen alkoholabstinens sker en gradvis forværring af alkoholabstinensreaktionens sværhedsgrad. Resultaterne har vist et mekanismemæssigt sammenfald ved alkoholabstinens-kindling og elektrisk kindling og efterfølgende studier har peget på, at ’kindling-forandringer’ ved alkoholabstinens er irreversible, dvs. at forandringerne er permanente.

”Brug af cannabis udgør en selvstændig risiko for at udvikle psykoser,” siger læge og hjerneforsker David Erritzøe. ”Alle stoffer har skadevirkninger – de er blot forskellige.”

9

Hippocampus mindre hos unge, der drikker ”Når man drikker, kan man se, at ikke kun hjernens frontallapper men også hippocampus er påvirket, så man må mistænke, at denne struktur derfor også tager skade på længere sigt ved kontinuerligt alkoholindtag,” forklarer David Erritzøe., der er læge og hjerneforsker tilknyttet Neurobiologisk Forskningsenhed og Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet. ”Når man er teenager er hjernen slet ikke færdigudviklet. Når man sammenligner hippocampus hos unge, der drikker, med unge, der ikke gør det, så kan man se, at hippocampus er mindre. Unge, der drikker, har da også problemer med indlæring, hukommelse og billeddannelse, som blandt andet har sæde i hippocampus.”

Der mangler viden om unges hjerner, siger forsker ”Når man holder op med at drikke, så er der visse ting, der normaliseres hos voksne, men vi ved ikke i tilstrækkelig grad, hvad der sker med de unges hjerner,” siger David Erritzøe. ”Den Centrale Videnskabsetiske Komite i Danmark, der følger internationale retningslinier på området, har endnu ikke tilladt brug af hjerneskanninger med PET (positrin emission tomografi) til at undersøge børn og unges hjerner i forskningsøjemed. Det skyldes, at man ved PET-skanninger benytter radioaktive sporstoffer. Teknikken giver mulighed for undersøge hjernens funktion, herunder følgevirkninger af alkoholindtag og stofbrug på hjernens signalstofsystemer.

Da man således ikke har kunnet undersøge unge under 18 år, ved man ikke så vældig meget om denne gruppes hjerner. De eneste hjerneskanninger, der er tilladt, er de såkaldte MR-skanninger, der er en magnetisk skanning, som kan udføres uden helbredsrisiko, men som har begrænsninger i forhold til, hvad man kan se på skanningsbillederne. Der mangler derfor vigtig viden indenfor neurobiologien om unges hjerner, når de bliver påvirkede af alkohol og euforiserende stoffer i det hele taget.”

Alle stoffer har skadevirkninger – både alkohol og hash ”Vi har brug for at vide mere. Vi har accepteret alkohol i vores kultur, som absolut har nogle interessante virkninger rent socialt, som de fleste også benytter sig af. Der er så nogle, der tilføjer, at så kunne man med samme ret sige, at cannabis også burde være legaliseret, når det nu vides ikke at medføre en række af de skader som alkohol kan forårsage. Jeg mener det er det samme som at sammenligne æbler og bananer,” siger David Erritzøe. ”Cannabis giver blot en anden type skader på hjernen end alkohol gør. Brug af cannabis udgør en selvstændig risiko for at udvikle psykoser. Vi ved, at cannabis bliver lang tid i kroppen efter man har taget det. Det oplagres i fedtvæv og frigives derfor langsomt i blodet. Man kan måle cannabis i blodet uger efter, man har brugt det. Hele hjernen bliver påvirket af hash, ligesom den gør af alkohol. I virkeligheden forholder det sig sådan, at alle stoffer Hippocampus: Navnet kommer af den kurvede form, som hippocampus har, og som til en vis grad ligner en søhest. Mennesker og de fleste dyr har to hippocampi, en på hver side af hjernen. Hippocampus er en del af det limbiske system og spiller en rolle i menneskets orienteringsevne og hukommelse, især korttidshukommelsen. Det menes, at hippocampus er blandt hjernens ældste dele. Hos patienter, der får konstateret Alzheimers, er hippocampus et af de første områder af hjernen, der bliver skadet, hvilket medfører problemer med hukommelsen samt desorientering.

Til gengæld synes hjernen at være fleksibel. Eleanor A. Maguire på University College i London har påvist, at tillærte evner påvirker hjernens opbygning. Hippocampus vokser sig nemlig større hos taxichauffører end hos almindelige mennesker. Man må antage, at denne del af hjernen vokser, når den bliver motioneret, idet Maguire har kunnet måle, at den bageste del af hippocampus, hippocampus posterior, både er større end normalt og synes at være særlig aktiv, når tidligere indlært rumlig viden skal genkaldes hos taxichauffører.

Hermed er der også rokket ved et tidligere dogme, nemlig antagelsen om, at enhver skade af hjernen er uoprettelig. Der er nu grund til forbehold.

Der mangler vigtig viden indenfor neurobiologien om unges hjerner, når de bliver påvirkede af alkohol og euforiserende stoffer i det hele taget, fordi det ikke er tilladt at lave andet end MRscannninger på unge under 18 år. har skadevirkninger – de er blot forskellige. Jeg tror næppe, at alkohol ville have blevet legaliseret, hvis vi skulle tage stilling til det i dag. Man skal ikke glemme, at alkohol faktisk er et organisk opløsningsmiddel, som har en alvorlig indflydelse på hjernens færdigudvikling. Som nævnt er hjernen ikke færdigudviklet, når man er teenager. Man siger, at forbindelserne mellem de forskellige hjerneområder skal trimmes i den periode.”

Ecstasy ved at blive godkendt som lægemiddel For lige at sætte tingene i relief, så tilføjer David Erritzøe, at man på den anden side bør holde fast i en vis form for fornuft, for som han siger: ”Man var vildt oppe at køre med hensyn til ecstasy for 10-15 år siden og skræmte alle og enhver fra nogen sinde at komme i nærheden af det. Men nu er man på vej over i den anden grøft, idet stoffet MethyleneDioxyMethAmphetamine forkortet MDMA, som er den kemiske betegnelse for ecstasy, muligvis ender med inden for de nærmeste år at blive godkendt som lægemiddel. I USA er MDMA blevet godkendt til undersøgelse i såkaldte fase 2 forsøg som støttende behandling til psykoterapi til patienter der lider af alvorlig posttraumatisk stress. Det er vel tæt på at være breaking news, at ecstasy måske bliver godkendt som lægemiddel. Det sætter i hvert tilfælde tingene i perspektiv.

Det kan lyde paradoksalt, men man er nødt til at være nuanceret, når man diskuterer terapeutiske muligheder overfor potentielt alvorlige skadevirkninger af stoffer kendt som rusmidler. Lægemidler der virker på hjernens cannabis-modtagere er også under udvikling til særlige diagnoser, ligesom der sker anden lægemiddeludvikling, hvor man bruger euforiserende stoffer.”

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

10

Hjerteflimmer fjernes med varmebehandling Rigtigt mange mennesker får forkammerflimmer, det som i almindelig tale kaldes hjerteflimmer. Det er en invaliderende lidelse, som medfører, at man bliver træt eller ligefrem udmattet, forpustet og får høj puls. Mange lever med det, men hjerteflimmer kan behandles, så man ’føler sig som nyfødt’ og ikke længere har symptomer.

Overlæge Peter Steen Hansen på HjerteCenter Varde er en af landets største kapaciteter på dette område.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Forkammerflimren rammer mellem 1 og 2% svarende til mellem 50.000 og 100.000 danskere. Sygdommen optræder hyppigere med alderen og ses kun sjældent hos unge mennesker. En del mennesker har forkammerflimren uden at vide det. Det bliver måske opdaget ved et helbredstjek eller indlæggelse i anden sammenhæng. Det betyder dog ikke, at det er ufarligt at have forkammerflimren.

Når forkamrene flimrer, så vil der typisk være blod i kammerets folder, som ikke bliver tømt med ud, når musklen trækker sig sammen. Derved står der blod tilbage, som kan størkne. Forkammerflimren betyder altså en forøget risiko for at få en blodprop. Udover de mange gener, som man kan have, når man har forkammerflimren, så er der altså i de fleste tilfælde en rigtig god grund til at blive behandlet.

De elektriske impulser nedsættes ved at man skaber arvæv i hjertet ”Når hjertet flimrer, er den normale puls forstyrret,” forklarer overlæge Peter Steen Hansen. ”Man kan sige, at der er et kaos af elektriske impulser i hjertet.

Pulsen bliver uregelmæssig og eventuelt også for hurtig, hvilket på sigt kan give hjertesvigt. Der er to måder at behandle forkammerflimren på. Man kan bremse impulsoverførslen mellem forkammer og hjertekammer med en medicinsk hæmmende behandling, for eksempel i form

HjerteCenter Varde er et privatejet kardiologisk og kirurgisk hjertehospital, der tilbyder diagnostiske undersøgelser, medicinsk behandling og hjertekirurgi til patienter med hjertesygdomme. HjerteCenter Varde er efter 11 år blevet et af Skandinaviens største, private højtspecialiserede hjertecentre. HjerteCenter Varde har allerede i adskillige år bidraget til uddannelsen af hjertespecialister, idet man har et fellowship-program for skandinaviske læger. Netop nu uddanner man en svensk hjertelæge. Senere i år kommer der to læger fra det offentlige sundhedsvæsen h.h.v. fra Skejby og fra Ålborg.

Peter Steen Hansen, overlæge på HjerteCenter Varde, er en af de meget få hjertespecialister i Danmark, der mester RFA-behandlingen af forkammerflimren.

af beta-blokkere eller kalcium-hæmmere.

Alternativt kan man forsøge at genskabe den normale sinusrytme med visse typer medicin. Men hvis en patient ikke kan behandles med effekt rent medicinsk, fordi behandlingen ikke virker eller fordi der er for mange bivirkninger, så er der særlige indgreb, som kan tilbydes. Det ene, som kaldes Maze, er et egentligt kirurgisk indgreb, hvor man åbner brystkassen for at kunne operere hjertet. Den anden metode er den såkaldte radiofrekvensablationsbehandling, RFA, hvor man går ind gennem lysken og varmebehandler muskelfibrene i venstre forkammer. I begge tilfælde er der tale om, at man skaber arvæv i hjertet, hvilket betyder, at de fejlagtige elektriske impulser hæmmes, fordi arvæv isolerer.”

Hovedparten bliver symptomfri efter indgreb Blandt patienter, der har haft anfaldsvis forkammerflimren, vil 80 % blive symptomfri efter RFA-behandlingen, mens patienter, der har haft konstant forkammerflimren, vil blive symptomfri i 70 % af tilfældene. En af dem, der prøvet, hvad det vil sige at have forkammerflimren er Helle Bak Sørensen.

Hun havde i flere år følt sig udmattet og hun kunne næsten ikke lave noget eller tage trappen uden at blive forpustet. Hun blev undersøgt hos sin læge og fik også taget hjertekardiogram. Det viste blot ikke, at der var tale om hjerteflimren, for når hun blev undersøgt, var der ingen symptomer.

Helle Bak Sørensen fik et helt nyt liv efter hun blev behandlet for hjerteflimren af Peter Steen Hansen.

”Jeg tænkte, at jeg måske var deprimeret, at det var mig, der var noget galt med.

At jeg måske var overhysterisk,” fortæller Helle Bak Sørensen. Hun fik det dog dårligere og dårligere og hun fik endnu en tid hos sin læge. Her ramte hun plet. Den dag var der noget og pulsen var meget høj.”

Føler mig som nyfødt ”Jeg blev sendt til Haderslev Sygehus for at få taget et hjertekardiogram og blive undersøgt. Det viste sig, at jeg havde hjerteflimren. Den unge læge sagde til mig, at jeg skulle vide, at jeg kunne blive opereret for det. Jeg spurgte ham, om han selv ville lade sig operere. Det sagde han ja til. Godt, sagde jeg. Så indstiller jeg mig til operation.” Det viste sig dog, at der ville være lang ventetid, så Helle Bak Sørensen valgte at udnytte det frie udvidede sygehusvalg til at komme på HjerteCenter Varde. Her fik hun foretaget et RFA-indgreb i maj 2008. ”Jeg føler mig som nyfødt. Jeg fik et nyt liv og kom til mig selv,” udbryder Helle Bak Sørensen. ”Det var helt fantastisk. Jeg kunne følge med på skærmen og se, hvad der skete. Indgrebet tog en time eller lidt mere. Bagefter skulle jeg ligge ned i fire timer, men om aftenen kunne jeg stå op og få aftensmad samt et glas rødvin. Næste dag kom jeg hjem. Efter i tre-fire år ikke at have kunnet noget som helst på grund af træthed, kan jeg nu alt. Jeg har siden rådet andre til denne operation eller indgreb, som det nok er. Og det gør jeg stadigvæk.”

Vejlefjord Neurocenter er godkendt specialhospital for genoptræning efter erhver­ vet hjerneskade og tilbyder neurorehabilitering af børn, unge og voksne, specialist­ ydelser i særligt komplicere­ de tilfælde samt uddannelse for fagligt personale.

Vejlefjord Neurocenter getting better Behandlingen af voksne, som er ramt af en hjerneskade, er omfattet af loven om det frie sygehusvalg. behandlingsforlø­ bene kan være af kortere eller længere varighed og indeholde udredning, be­ handling samt vejledning til patienter, pårørende og henviser.

Naturskøn beliggenhed Vejlefjord ligger på nordsiden af Vejle fjord, ca. 20 km fra Vejle, hvor bøgeskov, fjord og park danner den perfekte ram­ me.

Et tværfagligt behandlingsteam er i tæt dialog med den enkelte om at tilrette­ lægge en målrettet, helhedsorienteret behandling i henhold til den enkeltes be­ hov. Udover de bedste fysiske trænings­ muligheder inddrager vores genoptræ­ ningsaktiviteter også skoven, parken og stierne. Den friske luft og sanseindtryk­ kene sætter både genoptræningsdelta­ gere og medarbejdere stor pris på.

”Vejlefjord, det er dér, man får livet igen“ Udtalt af pårørende, hvis mand har været til genoptræning på Vejlefjord Neurocenter.

Internationalt blåt stempel Vejlefjord Neurocenters behandlingstil­ bud er som de eneste i Danmark inter­ nationalt akkrediteret i henhold til Com­ mission on Accreditation of Rehabilita­ tion Facilities, CARF. Akkrediteringen om­ fatter områderne neurorehabilitering for voksne, unge (Fjordbo og Fjordbo II) samt Hjerneskadeteam Vejlefjord.

Vælg Vejlefjord Neurocenter Vores tilbud udvikles og forbedres løben­ de, og blandt det nyeste er udredning m.v. af børn med medfødt hjerneskade.

Kontakt sekretariatet, tlf. 7682 3333 eller læs mere på www.vejlefjord­neurocenter.dk

Leverandør til Socialministeriet Vejlefjord Neurocenter leverer VISO­op­ gaver til Socialministeriet. VISO er spe­ cialrådgivning og udredning på senhjer­ neskadeområdet i de mest specialise­ rede og komplicerede sager og dækker hele landet. Øvrige kompetencer og forretningsområder: n Tværfagligt Smertecenter n Rekreationsophold m/genoptræning n Forebyggende helbredsundersøgelser n Stressbehandling n Gæstedialyse Antal ansatte: 125 medarbejdere

FAKTA n Selvejende institution n Godkendt som specialsygehus n Omfattet af reglerne for frit sygehusvalg n Internationalt akkrediteret genoptræning (CARF)

Vejlefjord Neurocenter Sanatorievej 26, 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord­neurocenter.dk

12

Voldtaget af sin sygdom ”Jeg kan huske allerførste gang, da jeg drak alkohol. Jeg var vel 11-12 år og delte en flaske kirsebærvin med en kammerat. Jeg kunne godt lide rusen,” forklarer Niels Bisgaard Larsen. Det blev begyndelsen til et halvt liv med alkohol, ambulatorier, antabus, Minnesota og nedtur. Først da han efter et tilbagefald oplever at blive set og hørt som hele det menneske, han er, får han lyst og drivkraft til at komme tilbage til et normalt, ædru liv. Her er han nu.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Niels Bisgaard Larsen vokser op i en helt almindelig familie med far, mor og lillesøster. Han synes selv han har haft en helt normal barndom i 60’erne. Så normal, at hans forældre som så mange andre bliver skilt. Faderen finder en anden kvinde og flytter fra hjemmet. Det påvirker selvfølgelig alle. Niels får problemer i skolen og trods en særdeles god begavelse bliver han ikke erklæret egnet til gymnasiet. I stedet får han som 15-årig en læreplads som bager. Ligesom alle andre unge begynder han også at gå ud. Der er selvfølgelig alkohol alle vegne, fortæller han. Holdningen var dengang som i dag meget liberal. Efter udstået læretid og indkaldelse som soldat finder han dog ud af, at han gerne vil mere. Han får taget en 10. klasse og beslutter at blive uddannet som levnedsmiddeltekniker. Her finder han et studiemiljø præget af fest og farver. Og det kan han lide. Man drikker og han drikker meget. Ret hurtigt får han en kæreste, som bliver gravid. De flytter sammen. Men Niels fortsætter med vilde weekend-stunts, som han kalder det. Nogle gange varer fredagscaféen lige til søndag.

Nok ikke normalt at synes, at morgenbajeren er den bedste Selv om Niels og hans kæreste bliver forældre til en lille pige, så fortsætter drikkeriet. Og det ender selvfølgelig galt. Han flytter. Eller flygter. For det er sådan han ser sit liv, når han ser tilbage. Han får gode jobs, kærester og langt senere endnu et barn med en anden kvinde. Men hver gang går det galt. Mest fordi han drikker.

Og trods dygtighed og utroligt flotte jobs,

så sker der også en gradvis ændring. Fra de gode lederstillinger til rent ufaglært arbejde. Gerne om natten. For i takt med at han drikker mere og mere, isolerer han sig også mere og mere. Og drikker alene.

Først for omkring 10 år siden begynder han at få det så skidt, at han tænker, det nok ikke er normalt at synes, at morgenbajeren er den bedste. ”Jeg søgte hen på et ambulatorium, hvor jeg talte med en psykiater. Jeg fik selvfølgelig antabus og antidepressiver. Men jeg begyndte selvfølgelig at drikke igen efter en uge.

Så opsøgte jeg et andet ambulatorium, hvor jeg igen fik abstinensmedicin. Det virkede godt. Og jeg fandt ud af, at jeg ikke behøvede at drikke lige så meget, når jeg fik det.” Han kommer til sit første AA-møde og kan relatere sig til de øvrige, der kommer der. Alligevel holder han op og begynder at drikke igen. Han synes, det begynder at blive kedeligt og bliver utålmodig.

Låner penge i banken til Minnesota-behandling I marts 1999 tager han på en enorm druktur efter at have aflyst samvær med sin halvstore datter, hvilket resulterer i en rigtig alvorlig depression. Han ved, at han må gøre noget. Han låner penge i banken og går i 6-ugers Minnesota-behandling. ”Jeg er glad for behandlingen,” fortæller Niels. ”Jeg forstår principperne, bliver reintroduceret til AA og bliver meget klogere på sygdomsbegrebet. Jeg bliver tændt.” Trods kriser i sit nye parforhold og ophold på

herberg forbliver han ædru og tænker, at det er fedt at være ædru. ”Efter det første års ædruelighed – det første år er meget hårdt – er jeg stadigvæk efter 7 år meget taknemmelig. Jeg har et fedt liv. Jeg bliver en god AA’er og begynder også at blive åndeligt interesseret.”

Drikker sig helt i bund ”Jeg finder en kæreste, men det går i stykker. Herefter har jeg svært ved at finde glæde. Jeg bliver deprimeret og får ondt alle vegne. Jeg lægger min kost om. Men det går ikke så godt. Jeg begynder så at gå i terapi. Terapeuten siger, at jeg ikke fejler noget og at jeg måske heller ikke er alkoholiker,” forklarer Niels lidt undrende. ”Jeg begynder så at gå ud og en aften, hvor jeg er hjemme, drikker jeg et enkelt glas cognac. Det går meget godt, selv om jeg bliver lidt nostalgisk, så jeg begynder at drikke lidt vin engang imellem. Nytårsaften bliver jeg fuld og har tømmermænd dagen efter. Jeg begynder at drikke hjemme, men jeg får det ikke bedre af at drikke.

Det slutter med, at jeg drikker en fredag, lørdag og søndag og dernæst melder mig syg på arbejde. Og jeg begynder at drikke rigtig destruktivt. Et par flasker vodka om dagen suppleret med piller. I løbet af 10 dage drikker jeg mig helt i bund. Til sidst ringer jeg til min arbejdsgiver og fortæller det, fortæller det hele.”

Svanegården tilbyder døgnbehandling tilrettelagt efter den enkeltes situation. Både læge, psykolog og psykiater står parat til at hjælpe en med at komme videre til et liv uden misbrug og kemisk afhængighed.

Et vendepunkt at blive set og hørt som et helt menneske Til alt held arbejder Niels på en virksomhed, hvor man tager hånd om sine medarbejdere og ved, hvad man skal gøre med alkoholmisbrug. Niels kommer i hurtig rækkefølge til psykolog, får Fenemal på psykiatrisk skadestue, som han forlader igen for at tage hjem og drikke videre, inden han tordnende fuld bliver bragt til Minnesota-behandlingsstedet Svanegården i Korsør. ”Jeg kan slet ikke huske den første uge. Jeg føler mig voldtaget af min sygdom og tænker, at jeg slet ikke kan styre det og drikker mig ihjel. I dag ved jeg, at jeg ikke blev voldtaget, men lod mig voldtage af sygdommen. Jeg er nu mere end nogensinde klar over, at jeg aldrig bliver normal og at jeg altid skal være opmærksom på, at jeg har en

Nyhed!

Hair-medical Parykker Naturligt som dit eget hår

Kan man sove og bade med det nye hår? JA Gennem Sygehus eller Region kan man få tilskud til Hair-medical Parykker.

Svanegården ligger i et naturskønt område i Korsør. Læs mere på www.svanegaarden.dk hjernesygdom, nemlig alkoholisme. Hvis jeg sænker paraderne, slår den til med det samme. Men jeg har et valg. Jeg kan vælge at gøre det, der skal til, for at jeg kan få et godt liv uden alkohol. Nogle vil måske mene, at det er en hård skæbne. Ja, det er hårdt ind imellem, men også en gave at være tvunget til at være et reflekterende, søgende og nysgerrigt menneske i forsat vækst. Lige så uhyggelig sygdommen er, når man hælder alkohol på, lige så smuk er den ’medicin’, der holder mig fra den første genstand.”

Svanegården bliver et vendepunkt. For første gang føler Niels, at han bliver set og hørt som hele det menneske, han er. Han er Niels med alkoholisme. ”Det er en kun lille del af mig, om end en afgørende del, der er alkoholiker. Der bliver stillet meget relevante spørgsmål til mig. Det allervigtigste er, at jeg får at vide, at hvis jeg skal gøre mig håb om at holde mig ædru, så skal jeg finde min egen vej. Der er ikke kun en vej. På Svanegården fandt jeg ud af, hvad jeg vil, hvad jeg har lyst til. Det har givet mig lyst og drivkraft til at komme tilbage til et normalt, ædru liv. Og jeg har set nogle ting i øjnene Jeg er ligesom mange alkoholikere et søgende menneske, som ikke bryder mig om stilstand. Men vi forveksler intensitet med intimitet, som Claus Lyngby på Svanegården har sagt til mig. Det tror jeg er rigtigt. Selvom det også er angstprovokerende at komme tæt på et andet menneske – der er altid en risiko for at blive skuffet,” afslutter Niels Bisgaard Larsen.

Man må tage udgangspunkt i det enkelte individ Svanegården er det første og eneste danske privathospital der tilbyder en tværfaglig udredning og behandling af afhængighed af alkohol og/eller medicin. Claus Lyngby er en bærende drivkraft på stedet. ”Jeg har selv været gennem behandling på Island og herhjemme. Jeg har set, at alle der kommer ind, bare skal passe ind i et program. Hvis ikke det lykkes med behandlingen, så er det den enkelte, der er noget galt med,” siger han og forklarer, at han undervejs i sit eget behandlingsforløb begyndte at interessere sig for eksistentiel terapi. ”Jeg mener, at man må tage udgangspunkt i det enkelte individ, så folk selv ser klart, at det er en hjernesygdom, hvor frontalklapperne sætter ud de første tre måneder efter, man er holdt op med at drikke. Man skal have respekt for den enkeltes verden og hvordan den ser ud og man skal blandt andet fokusere på, hvad det er for smertefulde fravalg, man har svært ved at tage.”

House of Waldorf

Thorvaldsensvej 12 · 1871 Frederiksberg C

3536 3562

E-mail: finn@waldorf.dk

www.waldorf.dk

14

Jyllands første radiologiske center i privat regi Århus Stiftstidendes gamle trykkeri, som er beliggende i udkanten af Århus, trykker ikke længere nyheder. Til gengæld skabes der nyt her. Trykkeriet er totalt renoveret og kaldes nu Science Center Skejby og er et helt nyt center for life science. Her er også Eira, Privathospitalet Skejby, beliggende. Eira har sammen med CT-klinikken etableret Jyllands første radiologiske center i privat regi.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Jyllands første radiologiske center i privat regi viste for første gang deres faciliteter frem i efteråret 2008. Centret er etableret i samarbejde mellem Eira, Privathospitalet Skejby, CT-klinikken, MR-klinikken og Mammaklinikken. Røntgenafdelingen er komplet med MR-scanner, CT-scanner, ultralydsscanner, mammografi og almindelig røntgenapparatur. Såvel MR- som CT-scanner er high-end udstyr fra Philips, som i kombination med de tilknyttede specialister kan levere de mest avancerede diagnostiske undersøgelser indenfor mange specialer som for eksempel ortopædi, lungemedicin, kræft, organkirurgi Røntgenafdelingen er komplet med MR-scanner, CT-scanner, ultralydsscanner, mammografi og almindelig røntgen­ apparatur.

samt meget andet. Afdelingen er med andre ord karakteriseret ved høj teknisk kvalitet, men også ved at have højtuddannet personale, et smidigt samarbejde med såvel det offentlige som det private sundhedsvæsen og ikke mindst uddannelse af sundhedspersonale.

Uddanner kirurger ”Der har i medierne været kritik af, at privathospitaler ikke tager del i uddannelsen af personale. Den kritik kan vi klart tilbagevise: Vi har et uddannelseslaboratorium, Nordic Skillslab, som er det første af sin art i Skandinavien, og hvor kirurger eller operationshold lærer specifikke operationsteknikker. Her kan de lære ny kirurgisk teknik; eksempelvist hvis der kommer et nyt instrument eller en ny protese. Eira er også som et af tre danske privathospitaler

Bwell PowerNAP conceptet

15 minutter der kan forandre dit liv ● Reducer sygefravær og få mere oplagte og effektive medarbejdere ● Bwell’s specialudviklede program i mental afspænding ● Brugervenlige og medicinsk rigtige massageprogrammer, udviklet af vores fysioterapeut ● Massagestol udviklet til det nordiske marked

Prøv omkostningsfrit vores massagestol og koncept i 8 dage på din arbejdsplads.

Kontakt os for mere information eller se mere på:

www.bwell.dk

Bwell Danmark Rosenkæret 11 C 2860 Søborg Tel.: 39 69 00 52 Fax.: 39 69 58 63 info@bwell.dk

15

Eira, Privathospitalet Skejby Privathospitalet er beliggende i Science Center Skejby i udkanten af Århus. Eira tilbyder en lang række behandlinger specielt indenfor kirurgi, men har derudover en række tilbud, som rækker langt ud over det kirurgiske f.eks. fysioterapi, ergoterapi, diætist m.v. Blandt den lange række af specialer, som Eira tilbyder, kan nævnes: idrætsskader, fod- ankelkirurgi, knækirurgi, håndkirurgi, skulderkirurgi, albuekirurgi, hoftekirurgi, overvægtskirurgi, gynækologi, tumorkirurgi, gigtlidelser, neurologi, cancerudredning og urologiske lidelser. Man kan læse mere om alle behandlinger på www.eiradanmark.dk Eira er udstyret med: • 2 operationsstuer, som er udstyret med det seneste nye udstyr • 10 ambulatorier • 24 sengepladser fordelt på enestuer, 2-sengsstuer samt dagkirurgiske stuer • På sengestuerne findes badeværelse og tv samt mulighed for opkobling til trådløst netværk fra medbragt bærbar computer.

Man vælger selv mad fra menukort og maden leveres frisk og veltilberedt direkte fra det professionelle køkken Eira samarbejder med og som er beliggende på samme adresse. Det er naturligvis muligt at nyde et glas øl eller vin til maden, ligesom der altid er mulighed for at få serveret en kop kaffe, drikkevarer eller benytte sig af udvalget af frisk frugt eller små mellemmåltider.

Privathospitalet er beliggende i Science Center Skejby i udkanten af Århus.

godkendt til uddannelse af ortopædkirurger og der arbejdes endvidere på at kunne uddanne sygeplejeelever,” fortæller direktør for Eira privathospital, speciallæge Bent Wulff Jakobsen. ”Den nystartede CT klinik planlægger ligeledes kurser og færdighedstræning i CT-scanning og diagnostik, uddannelse af røntgenlæger og radiografer,” supplerer direktør for CT-klinikken, speciallæge Dennis Tønner Nielsen.

Eget radiologisk center giver hurtigt patientforløb Repertoiret er ganske omfattende på Eira, som blandt andet tilbyder behandling af idrætsskader, plastikkirurgi, organkirurgi,

overvægtskirurgi, ultralydsscanning, fysioterapi, ergoterapi, vaccinationer og speciallægeerklæringer. Da mange behandlinger forudsætter forudgående avanceret billeddiagnostik, betyder etablering at et samlet radiologisk center at patientforløbene foregår hurtigt og gnidningsløst.

Den røde tråd er høj kvalitet i teknologi, diagnostik og behandling: ”Vi lægger stor vægt på kvalitet i hele forløbet. Undersøgelser udført på vores high-end udstyr og beskrevet af vore specialister kan anvendes gennem hele sundhedssystemet, således at unødige gentagelser og vurderinger af røntgenundersøgelser undgås,” understreger Dennis Tønner Nielsen.

Elektrotræning + kost = overskud bailine er effektiv træning og slankning. bailine er behagelig afslapning og muskelstimulering via elektroder - uanset om du blot vil strammes op lokalt eller over hele kroppen. bailine er også råd og vejledning om kost, motion og motivation med den helt nye bailine bog til at guide dig derhjemme. bailine tager udgangspunkt i, at alle kvinder er forskellige, og hver enkelt må slanke sig på sin måde. Vi finder dine ømme punkter og gør noget ved dem - og vi er først tilfredse, når du er er tilfreds.

Ring allerede idag og bestil tid til en gratis prøvebehandling.

bailine bogen 2008

Find din klinik på www.bailine.dk. bailine er for kvinder over 18 år.

www.bailine.dk

16

Hvem ejer de indlagte?

Hvad gør man, når man som nærmeste pårørende hverken er kone, søster, datter eller familie og ens gode ven spørger: ”Vil du køre mig til Holland så jeg kan blive aflivet?”. Det synes hospitalets sundhedspersoner ikke om, så hvordan tinger man i dag om et menneskes liv, hvordan beder man om, at hospitalet så selv afliver ...

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

For nogle år siden havde jeg en bevidsthedsudvidende oplevelse på et hospital nær København – det var en rigtig expander-udvidelse.

Jeg gik i spænd – i den ene ende af hospitalets laaaange gange, lå en kræftsyg ven og ventede på døden – i den anden ende lå min datters veninde, strålende og nybagt mor til en køn lille dreng.

Det var mellem tid og sted, det var mellem livsbegivenheder og følelsesspand.

Min cancerramte ven havde fået en galopperende bugspytkirtel-kræft. To måneder inden havde jeg set ham se super ud nede på supermarkedets torv. Hvidklædt, sporty - godt nok mere slank end vanligt, men vital – og med faktisk bedre udseende end i mange år, mærkeligt nok. Jeg ringede til ham en måneds tid efter; han lød fuldstændigt fortabt og som om luften var gået ud af ham. Der var intet drive i stemmen, ingen tryk på. Jeg spurgte, om han var syg. Han sagde ja, og at han havde tabt sig meget, men at lægen ikke ville sende ham til undersøgelser. Jeg kunne mærke, man skulle træde varsomt og at insistere voldsomt på, at han skulle insistere på at få undersøgt sig, ville efterlade ham endnu mere mat i sokkeholderne.

Men da han – helt fremmed for ham, halvpeb, om jeg ville ringe om 14 dage, sagde jeg ja. Bare han lovede at ringe til lægen mellem 8 og 9 næste morgen og sige, at noget var helt galt. Det ville han. En uge efter ringede han – han hviskede at han lå på Gentofte, at han havde bugspytcancer og at der ikke var udsigt til andet end morfin. Jeg kommer i aften, sagde jeg. Jeg gik ind på det store værelse han lå i, som egentligt var lidt rart – fordi hans seng ikke stod klinet op ad en væg, men var ret meget ude i rummet, med gærder hele vejen udenom. De var vel bange for at han skulle falde ud af sengen og ikke kunne komme op i den igen, og der var nogle meget pæne boghylder bag ham.

Men først kunne jeg ikke se ham. Han var blevet så lille. Han lignede et voksent barn, var en indskrumpet udgave af sit tidligere jeg.

Når hunde ikke kan mere, så går man den tunge, lindrende vej til dyrlægen Han sagde: Vil du køre mig til Holland, så jeg kan blive aflivet? Jeg sagde ja,

Når man har ansvar for et andet liv, en hund for eksempel, så vil man, når den er blevet så gammel og svagelig, at den lider og måske har ondt, tage den i poten gå den tunge, lindrende vej til dyrlægen for at få den aflivet. Det er mest humant. Men hvad gør man, når ens gode menneskeven beder om det samme?

PS: Vennen min døde i en seng på hospitalet, i Danmark, ked af det og smertegennemboret til det sidste.

og begyndte at tænke flerlags: hvordan med slanger og sonder, hvordan med de hollandske myndigheder – det kan vel ikke være som når man afliver en dødssyg hund, hvor det er tilladt – at man kommer lige ind fra gaden? Og hvad siger hospitalet. Og hvad med alle vennens ting, hus og jura og skidt og møg. Men, vigtigst, hans ønske. Han higede efter at forsvinde – han kunne ikke få ”dem” til at give sig en død- og fredsbringende tilstrækkelig stor dose – ja, jeg skriver med vilje ikke overdosis, for den skulle være stor nok til formålet – OG han havde smerter som ind i helvede. Han, der havde opdrættet hunde, og når de ikke kunne mere, havde måttet gå den tunge – men for hundene – mest lindrende vej – til dyrlæger, hvor de fik dengang en sprøjte ”Kurare”, hurtigtvirkende indianergift; vidste jo at jeg før – i hans levende liv, oprejst og i gang, var til at regne med som chauffør. Sagde, jeg kørte, kørte ham, os, kørte jeg. Men her kom jeg til kort. Jeg kunne, måtte, ikke opfylde hans sidste, eneste ønske.

Sidste tur til Holland. Jeg havde ingen

rettigheder. For jeg var ikke andet end en pårørende.

Min ven og pårørende, var nu ’deres’ Jeg har haft manden som gæst i mit hjem et hav af gange, og dér været hans ven, pårørende osv. Nu, hvor manden lå på hospitalet, var han ”deres”.

Jeg gik ud til et sygeplejerskekontor og talte – ikke for min syge moster, men for min syge ven – og spurgte til hans ønske, og om jeg kunne være med til at opfylde det, ved at køre ham derned. Om hvem jeg var? Ja, jeg er bare en ven. Nå, ikke kone, ikke søster, datter, anden familie? Nej. Jeg føjede til, at han ikke havde kone eller søster eller datter og jeg var vel det, man på hospitaler kalder pårørende. Jeg har et flip med at ta’ nogle ord bogstaveligt og associere på andre, og her tænkte jeg både på eventuelt slægtskab med det svenske påfristenda, anstrengende, på påtrængende, og på at røre på sig – og andre – den, dem man er pårørende til. Men hvad har man af rettigheder som pårørende og hvad har ordbogen af spændende at sige? Den

17

plejer altid at være givende, inspirerende læsning. Jeg kan i skrivende stund ikke finde min fede, røde nudanske, den er sikkert blevet spist af en hund eller ligger under en seng, men vi har da heldigvis nettet – og her fandt vi en interessant udgave, af gammel karakter. Måske fra faktisk før ordet, begrebet PÅRØRENDE blev brugt om folk, der kender og besøger patienter på hospitaler. I dag er der jo pårørendeforeninger og alt muligt: Pårørende – hvad er det?

Paa-rørende, en. (ænyd. d. s.; substantivering af part. paarørende, se paarøre 2.2; jf. nær-, næstpaarørende; oftest anv. i flt. (jf. MO.)) nærstaaende person (bekendt, ven); næsten kun: nærmere ell. fjernere slægtning; familiemedlem. (især i forb. m. gen. ell. poss. pron. ell. præp. af). (han) havde sammenkaldt sine Paarørende (1907: Frænder) og nærmeste Venner.

ApG.10.24. vil i myrde et brav Mands Barn, og jer egen paarørende. Holb.11J. V.2. uden nogen Slegt og Paarørende. Æreboe.30. En Portrait - Maler gjør vel i at spørge sin Originals Venner og Paarørende tilraads. Heib.Poet.VII.142. Hans nuværende Kone var en fjern Paarørende af dette Huus. Gylb.(1849).III.148. “Det er maaske…en nærmere Paarørende?” “Det er min Broder.” Pont.LP.VIII.62. en nær paarørende, hans nærmeste, næste paarørende, se I. nær 3.1 (slutn.), nærmest 1.2,

III. næste 2. || (sj.) m. videre anv. at vise, i hvad Forhold (malerkunsten) staaer til sine Søskende og andre Paarørende. Heib.

Pros.II.280. man mente, at Kommunerne var Statens nærmeste Paarørende. Svendb Amt.1920.50.

Således talte Ordbog over det Danske Sprog - dansk i perioden 1700-1950. Find selv på www.ordnet.dk Og Heiberg har ret – man skal spørge sin originals venner og pårørende til råds.

Og, man skal også spørge sine originale pårørende – og andres, om råd – og gå i dialog – og finde ud af, hvad der er bedst, også omkring et dødsleje. Men, tilbage til vennen – jeg var ikke gangbar tale-partner – og at køre ham til aflivning blev mødt med løftede øjenbryn. Hvordan tinger man i dag om et menneskes liv, hvordan beder man om, at hospitalet så selv afliver...

Jeg fandt et bud på mit præcise spørgsmål om rettigheder, på nettet – det er beregnet på demente, men interessant nok. Også fordi det bringer et helt nyt autoriseret begreb på banen: ”en sundhedsperson”.

og give samtykke på helbredsområdet, kan du kun blive inddraget i det omfang, patienten giver samtykke.

Er du derimod nærmeste pårørende til en patient, der ikke selv har handleevne til at tage vare på sine helbredsforhold, og denne tilstand er varig, kan du indtræde i patientens rettigheder efter sundhedsloven, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i behandlingssituationen. Det betyder, at du f.eks. kan få information om sygdom og behandling, kan give samtykke til behandling, kan få aktindsigt i journal og give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger i en behandlingssituation, med mindre patienten modsætter sig dette.

Det er sundhedspersonen, der afgør, hvem der er patientens nærmeste pårørende, hvis der opstår tvivl om det.

Sundhedspersonen har ikke pligt til at indhente samtykke fra den nærmeste pårørende, hvis der er brug for akut, livsvigtig behandling. Nærmeste pårørende kan ikke afvise behandling med blodprodukter og heller ikke bestemme, om der skal foretages livsforlængende behandling eller ej af en uafvendeligt døende patient.

Hvilke rettigheder har man som pårørende til en patient?

Som pårørende til en patient, der selv er kompetent til at modtage information

Pilestræde Røntgen

· 60 speciallæger i radiologi · Ingen ventetid på MR, mammografi, ultralyd og røntgen · Centralt i København – 2 min.’s gang fra Strøget Pilestræde Røntgen Pilestræde 58 1112 København K

Tlf. 3374 3019 Fax 3374 3055

www.unilabs.dk E-mail: info@pilexray.dk

18

Av, mit hoved

En hovedpine kan gøre en opmærksom på hjernen og på, hvor påvirket man kan blive af smerter i hovedet, men i det daglige tænker de færreste på, hvor meget man skal passe på begge dele. Hjernen kan skades af slag og af giftige stoffer som alkohol, men den kan også blive ødelagt af infektion, blodprop, blødning, Parkinsons sygdom eller svulster. Overordnet set taler man i denne forbindelse om erhvervet hjerneskade i modsætning til medfødt hjerneskade. Denne artikels fokus er den erhvervede hjerneskade.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

De senere år er det blevet klart for de fleste, at man er letsindig, hvis man færdes på cykel i trafikken uden cykelhjelm. Tal fra Rådet for Større Færdselssikkerhed viser heldigvis, at der er færre og færre børn, unge og voksne, der får hovedskader ved cyklistuheld, fordi stadigt flere bruger hjelm. Kun blandt gruppen over 70 år ses der flere hovedskader. Det skyldes formentlig, at flere og flere i denne gruppe cykler. Når man taler om hovedskader, opereres der med fire typer skader, nemlig hjernerystelse, kraniebrud, blødning mellem hjerne og kranie og kæbebrud.

Hjernerystelse og kraniebrud Hovedlæsioner, dvs. skader på skalp, kranium eller hjerne varierer i sværhedsgrad lige fra harmløse til livstruende traumer. En hjernerystelse er en indirekte skade, som opstår som følge af slag på hovedet, men som ikke beskadiger kraniet. En hjernerystelse opfattes ofte som ikke farlig, men den kan faktisk blive livstruende, hvis der opstår væskeudsivning eller blødning inden for

Genoptræning på Skodsborg Skodsborg Lægecenter tilbyder genoptræning med fokus på aktiviteter, kropsglæde og pleje efter behov. Vores ophold indeholder altid individuelt tilrettelagt fysioterapi.

Vælg mellem følgende typer: Intensive genoptræningsophold, kurophold eller ambulant behandling.

Få mere information om opholdstyperne i Skodsborg Lægecenter mellem kl. 9-14 på 45 58 58 58 eller ring på 45 58 58 00 for reservation af kurophold eller for mere generel information om Skodsborg.

Priser: • Intensive genoptræningsophold fra kr. 3.325,med 10% rabat pr. døgn i 2009 • Kurophold på Skodsborg Kurhotel med 20% rabat i ugerne: 7, 8, 12, 15, 16 fra kr. 1.855,- pr. døgn i 2009 • Ambulant behandling fra kr. 600,Skodsborg Lægecenter • Skodsborg Strandvej 125 2942 Skodsborg • Telefon: +45 4558 5858 laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

kraniet. Derved øges trykket i hovedet og hjernen kan beskadiges yderligere. Et egentligt kraniebrud betyder, at der er hul på kraniekassen og oftest er der i tilgift også tale om hjernerystelse.

Traumet er oftest meget alvorligt, men det er til alt held ikke alle, der får livsvarige mén.

Ulykker, vold eller boksning Slag mod hovedet kan være afstedkommet af trafikulykker på cykel, i bil m.v., men kan også skyldes fald eller vold. En lidt overset risiko er boksning. Professionelle boksere bliver i en kamp hver især i gennemsnit ramt af over 300 slag, hvoraf godt 200 er slag, der går rent ind og som rammer med betydelig kraft i hovedet eller på kroppen. Hver eneste bokser, der bokser en kamp, vil have tegn på ødelæggelse af hjerneceller, når man undersøger dem bagefter. Unge mænd (og nu også kvinder) der stiller op til boksekamp har en betydelig risiko for at få hjerneblødning, som enten resulterer i invaliditet eller døden. Hvis en bokser imidlertid ikke skades i løbet af sin karriere, så er der til gengæld uhyre stor risiko for at blive ramt af bokserdemens efter karrierens afslutning. Små daglige hjerneskader – dementia pugilistica – viser sig efter en årrække som bokserdemens, der ofte resulterer i en plejehjemsplads. Det er derfor ikke uden grund, at overlæge Tom Skyhøj Olsen har slået til lyd for, at boksning bør forbydes.

Kredsløbssygdomme i hjernen Hjernen kan altså skades udefra, men den kan, som det er almindelig kendt, også skades indefra. De skader, der oftest sker, er et resultat af kredsløbssygdomme i hjernen, dvs. der kan være tale om en blodprop eller en hjerneblødning. Apopleksi er fællesbetegnelsen for såvel blodprop i hjernen som hjerneblødning, populært kaldet slagtilfælde. Almindelige symptomer er pludseligt indsættende halvsidig lammelse af arm og ben, halvsidig ansigtslammelse, talebesvær, bevidsthedssvækkelse eller halvsidigt synsudfald. Tilstanden er en medicinsk katastrofe og patienten skal indlægges så hurtigt som muligt.

Blodprop i hjernen Hjernen tager hurtigt skade, hvis blodforsyningen nedsættes på grund af en blodprop i en af arterierne til hjernen. De ramte hjerneceller kan ikke længere kommunikere med det område af kroppen, som de betjener, hvorfor følgen bliver en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Symptomerne på et slagtilfælde kommer ofte lynhurtigt og kan, som nævnt, give sig udtryk ved en føleforstyrrelse eller kraftnedsættelse i den ene side, synsforstyrrelser, balanceproblemer o.l. I nogle tilfælde kan et slagtilfælde behandles med medicin, såkaldt trombolysebehandling, der opløser blodproppen. I alle tilfælde er det vigtigt med hurtig sygehusbehandling, så blivende hjerneskade kan forebygges så vidt det er muligt.

Hjerneblødning En hjerneblødning kan opstå af flere årsager blandt andet, som nævnt, som følge af et mere eller mindre kraftigt slag mod

19

hovedet. Blødningen kan opstå pludseligt og blod fra en læderet vene kan løbe ud i hulrummet mellem de to yderste hjernehinder. Blodet kan også sive langsomt over dage eller uger efter et tilsyneladende harmløst slag. Symptomer som hovedpine, forvirring og sløvhed kan derfor indtræde i løbet af minutter eller uger afhængig af blødningens karakter. En blodansamling kan trykke på det omgivende hjernevæv og behandling kan indebære, at man fjerner ansamlingen kirurgisk, hvis det er muligt. I nogle tilfælde er blødningen så omfattende, at det kan ende med døden.

Mindre hyppigt optræder blødninger som følge af en bristet arterie mellem de inderste hjernehinder. Den mest almindelige årsag er et såkaldt aneurisme, en udposning på en hjernearterie, der ofte er en medfødt misdannelse, man blot ikke er klar over, man har. Hvis en arterie i hjernen brister, kræver det øjeblikkelig intensivbehandling, hvor en klips sættes omkring aneurismets basis.

Infektioner i hjernen Sjældnere ses egentlige infektioner i selve hjernen. En hjerneinfektion kan skyldes mange forskellige virus, bakterier, svampe og parasitter, f.eks. malariaparasitter. Mest kendt er nok meningitis, som er en betændelse i hjernehinderne og som skyldes enten en virus eller bakterier. I sidstnævnte tilfælde gives der efter test antibiotika intravenøst. Det kan tage lang tid at komme sig efter en bakteriel meningitis og sommetider vil der være senfølger i form af hukommelsesbesvær. I svære tilfælde kan infektionen være dødelig. I tilfælde af virus meningitis kommer man sig derimod som regel hurtigt uden særlig behandling.

Hjernebyld En byld i hjernen er en indkapslet ansamling af betændelsesmateriale eller pus i hjernen. En sådan opstår oftest på grund af spredning af betændelse fra et andet sted i kroppen som f.eks. mellemørebetændelse, bihulebetændelse eller hjernehindebetændelse. Sjældnere ses spredning med blodet fra betændelse på hjerteklapper, lungebetændelse eller betændelse i tænder eller tarm. En byld i hjernen kan også opstå efter operation i hjernen eller efter voldsomme slag mod hovedet, hvor der er trængt fremmed materiale ind gennem kraniet. Det er oftest bakterier, der forårsager sygdommen, men hos personer med svækket immunforsvar, kan årsagen være en svampeinfektion. En betændelsestilstand et sted i hovedet kan i sjældne tilfælde også sprede sig til hjernen i form af en hjernebyld. Behandlingen sker med høje doser antibiotika og eventuelt

Boksere har en betydelig risiko for et få en hjerneblødning, mens de bokser og senere for at blive ramt af bokserdemens.

Hjernen kan skades på et utal af måder såvel udefra som indefra. med binyrebarkhormon for at mindske hævelsen i hovedet. Ellers må pusset dræneres gennem et borehul i kraniet. De fleste kommer sig, men nogle får senfølger i form af epilepsi, sløret tale eller andet livsvarigt mén.

Hjernesvulster Begrebet hjernesvulster dækker alle svulster (tumorer), som befinder sig inden for kraniet, hvor de enten kan sidde i eller uden for hjernen. De senere år har man set en delvist uforklarlig stigning i antallet

20

af hjernesvulster. Man skelner mellem primære og sekundære svulster, hvor de sidstnævnte skyldes metastaser og er de mest hyppige. Da antallet af kræfttilfælde er stigende, vil der logisk nok også kunne registreres flere tilfælde af sekundære hjernesvulster.

Det øgede antal primære hjernesvulster synes derimod at være uforklarligt, selv om forskere har peget på, at visse faktorer som ioniserende stråling, kemiske komponenter, elektromagnetisk stråling og hovedtraumer kan have en betydning. Udover at skelne mellem primære og sekundære hjernesvulster, så skelnes der også mellem godartede og ondartede svulster. Metastasesvulster er altid ondartede, mens primære svulster kan være begge dele. Behandlingsmulighederne kan være kirurgisk fjernelse, strålebehandling, kemoog binyrebark hormonbehandling.

Forekomst af kræft i hjernen stiger med alderen og har en top omkring 75 år. Dog findes kræftformen også hos børn.

distræt uden at man på den mindste måde er dement. Årsagen til demens kan udover Alzheimers sygdom skyldes mange små blodpropper i hjernen, kaldet multiinfarkt demens. Her vil behandlingen typisk være blodfortyndende medicin, så nye blodpropper og yderligere skade på hjernevævet forhindres. Men årsagen kan også være alkoholmisbrug. En voldsom rus skader hjernen og jo flere gange man udsætter sin hjerne for drukture, jo større bliver skaderne. Til gengæld kan sygdommen gå helt i stå, hvis alkoholmisbruget stopper helt.

Alzheimers sygdom Alois Alzheimer var en tysk læge og neurolog, som beskrev symptomerne på det, som nu kaldes Alzheimers sygdom. Han observerede sygdommen allerede i 1906 – for mere end 100 år siden. Lægen Christian Sommer fik i Danmarks radios dramaserie konstateret Alzheimers ved 60-års alderen, som også er det almindeligste, selv om sygdommen i sjældne tilfælde Sygdomme der ødelægger kan opstå, når patienten er sidst i hjerneceller 30’erne. Visse nerveceller i hjernen går Flere sygdomme ødelægger hjernens til grunde, hvilket medfører, at hjernen celler, som for eksempel Parkinsons i bogstavelig forstand skrumper. Der sygdom, demens, Alzheimers sygdom sker en gradvis forværring i funkog Creutzfeldt-Jakob sygdom. Selv tionen af de områder i hjernen, der om læger og forskere har fået større er ramt. Det gælder hukommelsen, forståelse af hjernen og dens funkisær korttidshukommelsen, evnen Hjernen kan skades af infektion af mange tioner, så er de nævnte sygdomme til at koncentrere og orientere sig forskellige årsager så som virus, bakterier, svampe svære at behandle. Typisk kan man samt evnen til abstrakt tænkning, og parasitter. kun behandle symptomerne. ligesom personligheden ændres. I Demens er betegnelsen for en de sene stadier mister man evnen til række symptomer på svigtende hjernefunktion. Det viser sig først at udføre daglige aktiviteter, som f.eks. at vaske sig og klæde og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere sig på. Sygdommen er særdeles belastende for den ramte, som i hverdagen. Mængden af hjerneceller falder, så hjernevævet selv er smerteligt klar over sin tilstand og for de pårørende, som skrumper og forringer især de mentale evner. Demensen kommer nærmest ser den Alzheimers-ramte forsvinde for øjnene af dem. ofte snigende. I begyndelsen kan det være svært at afgøre, om Diagnosen stilles efter at andre årsager først er undersøgt på bagder er tale om sygdom. Efterhånden bliver det klart, at sygdomgrund af hukommelsestests, neuropsykologiske undersøgelser og men gør det nødvendigt at drage omsorg for den demente. scanninger af hjernen.

Demens rammer fortrinsvis ældre, men yngre mennesker kan også få sygdommen. Men man kan godt være både glemsom og Medicinsk behandling af Alzheimers Der findes to typer af medicin mod Alzheimers sygdom. De første lægemidler, som er udviklet til behandling af sygdommen, øger mængden af signalstoffet acetylkolin i hjernen, som der er for lidt af, når man har Alzheimers. Acetylkolin sættes i forbindelse med især de kognitive symptomer, men også nogle af de psykiatriske symptomer. I Danmark er tre lægemidler godkendt til behandlingen af Alzheimers sygdom, som alle virker ved at øge mængden af acetylkolin i hjernen, men ingen af lægemidlerne kurerer eller stopper udviklingen af sygdommen. Den anden type medicin virker gennem en anden type signalstof i hjernen. Medicinen regulerer de såkaldte NMDA-receptorer og får dermed visse typer nerveceller til at fungere bedre. Også denne type medicin er en behandling af symptomer og stopper heller ikke selve sygdomsprocessen i hjernen. Efter diagnosen er stillet, lever Alzheimerspatienter i gennemsnit 7-10 år.

Vi kan også afhjælpe symptomer fra andre tarmproblemer – ring venligst for ydereligere information.

Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom skyldes mangel på et signalstof, dopamin, i hjernen. Dette stof dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen kaldet basale ganglier. Hjernen skal hele tiden bruge dette stof til kontrol af bevægelse - det dannes og nedbrydes derfor konstant.

Ved Parkinsons sygdom nedsættes produktionen, mens nedbrydningen fortsætter som normalt, hvorfor man efter et stykke tid kommer i underskud af signalstoffet. Resultatet bliver blandt andet muskelstivhed, rysten i hvile og langsomme bevægelser.

Diagnosen Parkinsons sygdom bygger på patientens sygehistorie og en klinisk, neurologisk undersøgelse.

21

Mange forskellige sygdomme giver svigtende hjernefunktion, blandt andet demens, Alzheimers og Parkinson.

Behandling af Parkinsons sygdom Den medicinske behandling af Parkinsons sygdom vil være med medicin som enten forbedrer virkningen af det eksisterende signalstof dopamin i hjernen, som hæmmer nedbrydningen, erstatter det manglende dopamin eller hæmmer de nedbrydende enzymer og hermed forsinker nedbrydningen. Medicinen har bivirkninger og kan på længere sigt give psykiske problemer i form af natlige mareridt, forvirring og i værste fald hallucinationer. For patienter, som har haft sygdommen i mange år, hvor der er opstået komplikationer til behandlingen, kan operation komme på tale. Operationen tilbydes de patienter, hvor der under maksimal medicinsk behandling stadig er mange ufrivillige bevægelser, hvor der er perioder med forværring af Parkinson symptomer og hvor disse ikke kan styres med medicinsk behandling. Behandlingen kan reducere sygdomssvingningerne og øge livskvaliteten for den enkelte. Operationerne foregår i et samarbejde mellem neurologisk og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet og på Århus Universitetshospital.

Michael J. Fox-fonden Der forskes meget i yderligere behandlingsmetoder, blandt andet i transplantation af nerveceller fra fostre eller stamceller. Flere eksperimentelle operationer er blevet udført i blandt andet Sverige og USA, men metoden er indtil videre forbundet med meget usikre resultater. Skuespilleren Michael J. Fox var kun godt 30 år, da han fik konstateret Parkinsons. Han har efterfølgende dannet en fond, Michael J. Fox Foundation for Parkinson’s Research, som har til formål at støtte forskning i Parkinsons sygdom. Ifølge fonden er der sket store fremskridt på mange neurologiske fronter og på forskernes viden om sygdommens indvirkning på hjernen.

Fonden satser på at finde frem til en helbredelsesmetode indenfor det nuværende årti ved at give store 1-årige forskningsmidler. Læs mere på: www.michaeljfox.org

Creutzfeldt-Jakob sygdom En meget sjælden hjernesygdom er Creutzfeldt-Jakob sygdom.

Sygdommen blev første gang beskrevet af den tyske læge Creutzfeldt og et år senere af en anden tysk læge med navnet Jakob.

Sygdommens navn blev derfor ’Creutzfeldt-Jakobsche Krankheit’, en betegnelse der har været anvendt siden 1922. Mennesker kan smittes via inficeret kød fra kvæg, som er ramt af den beslægtede lidelse kogalskab, bovin spongioform encefalopati, forkortet BSE. Trods sin sjældenhed har sygdommen fået meget stor omtale. I Danmark dør hvert år omkring seks mennesker af lidelsen, selv om ingen danskere endnu har været smittet af inficeret kød.

Sygdommen har været kendt siden 1920erne, men er dog først påvist i Storbritannien fra midt i 1990’erne. Creutzfeldt-Jakob sygdom opstår i sjældne tilfælde som en mutation uden at der har været smitte inde i billedet. I andre tilfælde er der tale om en arvelig, genetisk fejl. Endelig kan sygdommen overføres ved transplantation af f.eks. en hornhinde eller udvikle sig som følge af at have spist oksekød inficeret med kogalskab. Et menneske som får konstateret Creutzfeldt-Jakob sygdommen overført via inficeret kød fra køer vil først få psykiatriske symptomer og ændret

Fremtidig udvikling Forskere ved New Yorks Universitet i Rochester has publiceret en undersøgelse i tidsskriftet Neurology, der viser, at Parkinsons sygdom sandsynligvis vil fordobles over de næste 25 år. Ifølge forskerne vil den øgede forekomst finde sted i verdens største lande, herunder i Kina, bl.a. fordi befolkningerne som helhed bliver ældre og ældre. Læs mere på www. neurology.org. Om Parkinsons sygdom i Danmark kan du læse mere på Dansk Parkinsonforenings hjemmeside: www.parkinson.dk Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

Kobberforurening måske årsag til bl.a. Parkinsons sygdom Dyrlæge Hanne Koplev skrev i Børsen for to år siden, at parkinsonpatienter i en undersøgelse viste sig at have markant mere kobber i urinen ved en såkaldt provokationstest. Metoden er en mere end 50 år gammel test og opfundet til behandling af tungmetalforgiftede minearbejdere. Patienter, som er blevet behandlet for en tungmetalforgiftning, får mindsket deres neurologiske symptomer. Kobberforgiftning kan også tænkes at have betydning for Alzheimers demens og multipel sklerose. Hvor kommer kobberet så fra? Svaret er meget enkelt ifølge Hanne Koplev: Det kommer fra landbrugets massive forurening med kobber, som bl.a. tilsættes svinefoder i form af kobbersulfat (200 ton rent kobber pr. år) for at svinene ikke skal få diarré. Får man mere kobber, end man kan udskille, så vil kobber aflejres i depoter i hjertet, leveren og hjernen. Der skal råbes vagt i gevær, siger Hanne Loplev.

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

22

Creutzfeldt-Jakob er en sjælden hjernesygdom som skyldes prioner. Sygdommen kan i visse tilfælde skyldes, at man har spist kød fra køer med kogalskab. personlighed. Senere træder demens og bevægeforstyrrelser til. I de fleste tilfælde dør man inden der er gået halvandet år.

Prioner Selv om Creutzfeldt-Jakob sygdom kan være smitsom, skyldes den hverken en bakterie eller virus, men derimod et protein betegnet prion. Et prion er det protein, som menes at overføre CreutzfeldtJakob sygdom fra organisme til organisme. Prion-proteinet ligner et andet protein, som findes naturligt i hjernen. Men forskellen er, at prion-proteinet ikke kan nedbrydes. Hvis prion-proteinet trænger ind i hjernen, begynder personens normale protein også at omdannes til prion-proteiner, som aflejres i hjernen. Så bliver nervecellerne beskadiget og i løbet af en årrække ødelægges hjernen. Midt i 1990erne begyndte der i Storbritannien at opstå Creutzfeldt-Jakob sygdom hos yngre mennesker, hvilket var

alkoholproblemer?

Anonym gratis rådgivning til drikkende, pårørende og børn/unge i familier med alkoholproblemer.

www.hope.dk

usædvanligt, da sygdommen ellers oftest rammer ældre personer.

Varianten har med stor sandsynlighed forbindelse til kogalskab.

Ethvert udbrud af kogalskab skaber derfor stor frygt ikke blot blandt landmænd. Men årsagen til udviklingen af den dødelige sygdom er beskrevet indgående også for 50 år siden.

Lattersyge I 1950’erne beskrev den amerikanske læge Daniel, C. Gajdusek, en række gådefulde tilfælde af bevægeforstyrrelser, demens og tidlig død blandt et folk i Papua Ny Guineas højland. Tilstanden blev af de lokale kaldt ’kuro’, som betyder lattersyge. Gajdusek satte tilstanden i forbindelse med gruppens tradition for at partere og spise afdøde slægtninge. Det lykkedes lægen at fremkalde samme symptomer hos aber ved at fodre dem med hjernedele fra sygdomsofre. Senere er det blevet bekræftet, at kuro skyldes et abnormt protein, et prion, som kan forstyrre beslægtede proteiner på nervecellers overflade og dermed forårsage uoprettelig skade. Hos køer resulterer fodring med benmel lavet af egen art, dvs. køer, sygdommen kogalskab, og hos mennesker, som spiser inficeret kød, den frygtede sygdom Creutzfeldt-Jakob sygdom.

Velbekomme. Den viden har været tilgængelig i generationer.

Alligevel er mennesker gået for vidt og har på kynisk vis fodret dyr med egen art med det resultat, at såvel dyr som mennesker er døde. Bliver vi mennesker aldrig klogere?

Epilepsi Epilepsi skyldes abnorm elektrisk aktivitet i hjernen. Der skelnes mellem grand mal-anfald og petit mal-anfald, som især rammer børn. I sidstnævnte tilfælde mister den ramte ikke bevidstheden, mens det ofte er tilfældet for grand mal-anfald. Man kender ikke årsagen til epilepsi, men forekomsten ses oftere hos personer, der har været udsat for et hovedtraume, slagtilfælde, byld, svulst eller kemisk ubalance (forgiftninger). Man taler nogle gange om epilepsi som en forventelig senfølge til nævnte sygdomme.

Vi er anti-sko.

Vi er anti-støvle. Vi er anti-sandal. Og vi er helt klart anti-stilet.

Faktisk, er vi imod alt det, der ikke beskytter din ryg mod hårde og flade

underlag. Vi er imod alt, der ikke forbedrer din kropsholding, skåner dine knæ og led og styrker dine muskler. Vi er imod alt det, der ikke ændrer dit liv i en positiv retning.

Men noget, som tilgodeser alt dette, og som du kan have på dine fødder.

Ja, det er noget, vi virkelig kan gå ind for.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Strimmelfri Accu-Chek® Mobile:

Er du klar til en ny måde at måle på...?

• 50 tests på et langt bånd • 6 lancetter i en tromle • Intet affald efter hver måling Dette er blot tre af de mange produktegenskaber, det nye strimmelfrie blodsukkerapparat fra Accu-Chek® har at tilbyde. Intet mindre end en helt ny teknologi inden for blodsukkermåling!

Accu-Chek® Mobile er navnet på blodsukkerapparatet, der bliver lanceret i Danmark i starten af marts måned. Helt unik er testkassetten, der indeholder 50 tests på et langt bånd, der automatisk gør klar til næste måling.

Det er slut med at bekymre sig om brugte teststrimler! Testkassetten har en holdbarhed på 90 dage, og derfor henvender Accu-Chek® Mobile sig i høj grad til personer, som er i insulinbehandling, og som derfor tester sig ofte.

Danmark er udvalgt til pilotland, og det betyder, at Roche nu kan give diabetikere muligheden for at deltage i et erfaringsstudie, der løber i perioden marts-april.

Formålet er at opsamle de erfaringer og oplevelser man får med Accu-Chek® Mobile.

Derudover får deltagerne en unik mulighed for at afprøve den helt nye teknologi, som Accu-Chek® Mobile tilbyder. Som deltager modtager du et Accu-Chek® Mobile blodsukkerapparat, 100 tests og et spørgeskema.

Accu-Chek® modtager tilmeldinger til erfaringsstudiet frem til fredag den 13. marts 2009. Hør mere om dine muligheder for at deltage hos din diabetesbehandler, eller ring til Accu-Chek® kundeservice på tlf. 36 39 99 54.

Besøg også vores hjemmeside www.accu-chek.dk

50 tests

Accu-Chek® Mobile udleveres via din diabetesbehandler.

Fra maj måned vil det være muligt at købe Accu-Chek® Mobile i handlen.

Vejl. udsalgspris kr. 795,-

Strimmelfri Accu-Chek® Mobile: En ny måde at måle sig på.

m

ål

ål

må

må

mål mål mål

ål m

l mål mål

l må l.

må

ål

må

ål

ål

m ål

ål mål m

ål m å l

l mål mål må lm

l mål mål må å m lm ål mål mål m

må

mål mål mål m

m ål m

50

ål

å

ål

m

ål m

ål mål m ål l mål m

lm må

m

ål

lm

ål

å

å m l

lm

Mål bare. Resten kan apparatet klare: m ål m m å å l å l må lm

Live life. The way you want.

l mål mål mål m

l mål mål m å lm

26

Kopimedicin

– ven eller fjende?

Kopimedicin har ofte været under hård beskydning i pressen for at være skyld i diverse bivirkninger. Ingen forskning tyder dog på, at der er en forskel i virkning på kopi- og originalpræparater.

• Af Kristine Kornum · redaktionen@raskmagasinet.dk

De fleste har prøvet det. At blive kaldt op til skranken på apoteket og få tilbudt et produkt, der både i pris og udseende er anderledes fra det, man fik udleveret sidste gang. Nogle vover sig måske til at spørge, om det nu også helt sikkert er det samme produkt, som virker på den helt samme måde. Mens andre blot priser sig lykkelige over at være sluppet billigere fra apoteksbesøget. De, der vover at spørge, vil højst sandsynligt få et svar i retningen af: ”Det er det helt samme lægemiddel”.

Men det er en sandhed med modifikationer, for godt nok er der det samme indhold af sygdomsbekæmpende stof i, men fyldstofferne, der er bindemidler og farve, kan godt være forskellige. Spørgsmålet er bare, hvad det betyder for patienten. Og om det overhovedet betyder noget.

Ingen grund til usikkerhed I medierne har der tidligere været sager fremme om folk, der har fået bivirkninger efter at have brugt kopimedicin. Sagerne har prikket til utrygheden omkring sikkerheden ved at bruge kopimedicin. Men der er ikke grund til at tvivle på sikkerheden, når man bliver tilbudt et billigere medicinsk alternativ på apoteket, fortæller Jens Peter Kampman, der er dr.med. og institutchef på Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Instituttet er knyttet til Lægemiddelstyrelsen og har til formål at sikre neutral information om rationel brug af lægemidler. ”Sikkerhed er selvfølgelig ikke til at få totalt, det er umuligt at garantere noget som helst 100 procent. Men det er også nemt at sprede usikkerhed. Virkeligheden er, at der er meget få velunderbyggede tilfælde af bivirkninger, fordi en patient har brugt kopimedicin. Man skal jo huske på, at absorptionsforholdene for kopimedicin også er testet på mennesker,” siger Jens Peter Kampmann.

Han bakkes op af praktiserende læge og næstformand i Lægeforeningen, Yves Sales. ”Kopimedicin indeholder det samme aktive stof som originalpræparater. Der er ikke noget grundlag for at mene, at kopimedicin er af ringere kvalitet end originalpræparater. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at der er enkeltstående tilfælde

med bivirkninger fra kopimedicin, men der kan også være bivirkninger ved originalmedicin. Der er ikke videnskabeligt hold i, at der er flere bivirkninger ved kopimedicin sammenlignet med originalpræparatet.”

Det går begge veje Netop de enkeltstående tilfælde er Patientforeningen bekymret for. ”Som jeg ser det, er der altid nogle mennesker, der vil komme i klemme i de her sager om kopimedicin. Vi får kun de sager, som er grelle, og dem har vi heldigvis kun haft meget få af. Men jeg kan godt forestille mig, at der findes flere, folk er bare ikke særlig gode til at rapportere bivirkninger. Det kræver utrolig meget, hvis du rent faktisk skal finde ud af, at du har fået det skidt på grund af kopimedicin. Du skal kræve, at hospitalet tager prøver, og hvis du tager flere lægemidler på en gang, kan det tage lang tid. Som almindeligt menneske, der oven i købet er syg, har man altså ikke kapacitet til det,” siger Charlotte Dupont, patientrådgiver og bestyrelsesmedlem i Patientforeningen.

Men bivirkningerne kunne ligeså godt være opstået ved brug af et originalpræparat, slår både Jens Peter Kampmann og Yves Sales fast. Der er ingen grund til kun at sætte kopimedicin i den bås. ”Der er jo en biologisk variation i mennesker, så vi ikke kan være sikre på, hvordan man reagerer på forskellige typer

Mange mennesker føler sig utrygge, når de får udleveret en anden medicin end den, de er vant til at få. Sundhedsministeriet har derfor nu igangsat en undersøgelse, der skal afklare betydningen af utryghedsfølelsen. medicin, men det gælder alle præparater, kopi såvel som original,” siger Yves Sales.

Tilfælde med bivirkninger fra både kopimedicin og originalmedicin bliver beskrevet grundigt for at undgå, at der sker en fejlmedicinering igen.

Utrygheden En ting er fejlmedicinering og indrapporterede bivirkninger, noget andet er den oplevelse, patienterne har, når de bruger kopimedicin. Mange føler sig utrygge. En undersøgelse fra 2008 lavet af apotekerne i Sydjylland viste, at næsten hver femte af de 817 tilfældigt udvalgte patienter oplevede en usikkerhed over for kopimedicin på områder som skiftende navn, skiftende udseende både på pakke og på selve medicinen. ”Problemet med substitution (red. kopimedicin) kan være, at folk føler sig

Dine muligheder Apoteket skal udlevere det billigste lægemiddel i næsten alle tilfælde. Der er dog nogle få undtagelser: Hvis lægen skriver ”ej S” på recepten, skal apoteket udlevere præcis det lægemiddel, der står på recepten. Patienten skal selv betale hele prisforskellen mellem det billigste og det ordinerede lægemiddel.

Patienten kan selv vælge et hvilket som helst lægemiddel i gruppen af kopimedicin og skal selv betale hele prisforskellen mellem det billigste og det udleverede lægemiddel.

Hvis prisforskellen mellem det billigste lægemiddel, og det lægen har skrevet på recepten er under en vis grænse – 5 til 20 kr. afhængigt af lægemidlets pris – kan apoteket vælge at udlevere det, lægen har skrevet på recepten. Patienten skal selv betale hele prisforskellen mellem det billigste lægemiddel, og det, der er udleveret.

Apoteket har ikke pligt til at substituere, når de sælger et lægemiddel i håndkøb – uden recept. Kunden kan altid forlange, at apoteket udleverer det billigste lægemiddel, med mindre lægen har skrevet ”ej S” på recepten.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

27

Indtil videre er der ikke noget der tyder på, at det betyder noget, om man får udleveret kopi- eller orginalmedicin på apoteket.

Det er det samme lægemiddel, men måske blot nogle andre fyldstoffer.

utrygge ved, at den samme medicin sælges under forskellige navne og med forskelligt udseende. Der foreligger imidlertid ingen undersøgelser, der dokumenterer denne utryghedsfølelse.

Derfor har Sundhedsministeriet nu igangsat en undersøgelse, der skal afklare denne sag,” fortæller Yves Sales.

Det er Institut for Rationel Farmakoterapi med Jens Peter Kampmann i spidsen, der skal lave denne undersøgelse. Bivirkninger kan nemlig være meget psykologiske, og derfor er det, i følge institutchefen, vigtigt at finde ud af, hvorfor mange tror, de ikke kan tåle kopimedicinen. Yves Sales, der til dagligt arbejder som praktiserende læge, er ikke uvant med patienters usikkerhed omkring kopimedicin. ”Når jeg har en patient, der spørger mig om kopimedicin, siger jeg: ”Du får det billigste og det bedste, og det skal du være glad for. Det er både billigere for dig selv og for samfundet”.

De økonomiske interesser Økonomi er nemlig også en vigtig faktor, når der diskuteres kopimedicin. ”Samfundet og sundhedsvæsnet kan jo spare utrolig mange penge, hvis man bruger den billigere medicin,” fortæller Jens Peter Kampmann, som mener, at der derudover også er grund til at glæde sig over, at medicinen bliver billigere for patienten.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck kan det mærkes på salget, når et patent på et af deres originale lægemidler udløber, og et kopipræparat kommer på banen. I følge kommunikationschef Anders Schroll er det også en fair nok del af markedet, så længe spillereglerne bliver overholdt. ”Vores holdning er, at når patenterne på et lægemiddel udløber, så kan vores produkt kopieres. Men vi har været fremme i nogle sager, hvor vores rettigheder er blevet krænket. Vi lever jo af de penge, vi kan tjene i patentperioden. Det koster milliarder at udvikle lægemidler, og de penge skal vi jo gerne tjene ind igen,” siger Anders Schroll.

Hvorfor sætter I ikke bare prisen ned til det samme som det, kopimedicinen koster, når jeres patentperiode er udløbet? ”Man må tage et valg, vil man være kopimedicinvirksomhed, eller vil man være forskningsvirksomhed, som vi er. Det er to vidt forskellige ting. Vi bidrager med innovativ forskning, der skaber ny medicin, som kan gøre en forskel for mange mennesker. Alle er bedst tjent med, at vi anvender vores tid og ressourcer, hvor vi kan gøre en forskel. Vi konkurrerer på innovationskraft, kopiproducenterne konkurrerer på prisen. Det er en anden måde at drive forretning på end vores.”

Det er med at holde tungen lige i munden, når man som patient befinder sig i junglen af information og misinformation

om kopimedicin. Fra Lægeforeningen lyder det, at deres generelle holdning er, at der ikke er nogen forskel på originalpræparat og kopimedicin. Fra Institut for Rationel Farmakoterapi påpeger man, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for at sige, at kopimedicin er værre eller bedre end den originale. Selv hos Lundbeck, der producerer originalmedicin, vil man ikke beskylde kopimedicin for nødvendigvis at forårsage flere bivirkninger. Måske bliver junglen en dag yderligere beplantet med videnskabelige undersøgelser, der viser noget andet, end de gør i dag. Men indtil da tyder det på, at man godt kan tage imod det produkt, apoteket tilbyder.

Kopimedicin Alle lægemidler, der sælges lovligt i Danmark, er godkendt af Lægemiddelstyrelsen eller EU. Kopimedicin indeholder samme virksomme stof i samme mængde, men de såkaldte fyldstoffer kan variere. Fyldstofferne bruges som bindemidler.

Nogle mennesker kan være allergiske for forskellige fyldstoffer, derfor skal fyldstoffer altid deklareres på etiketten eller indlægsseddelen.

Det skal dokumenteres grundigt, at kopimedicinens virksomme stof optages i kroppen på samme måde som originalmedicinens.

Måleenheden for det kaldes bioækvivalens.

I 2008 var cirka 44 procent af de udleverede pakninger på apotekerne kopimedicin.

Den lægemiddelgruppe, hvor der udleveres mest kopimedicin målt i døgndoser, er Simvastatin. (kolesterolnedsættende).

Kilder: Apotekerforeningen og Lægemiddelstyrelsen

• Venter du på en plejehjemsplads?

• Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet?

• Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet?

• Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem?

Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.

tlf. 70 25 17 71

www.totalteam.dk

Medlem af Dansk Erhverv og FVD

28

Vejlefjord viser vejen – for behandling af erhvervet hjerneskade Hvert år får op mod 15.000 mennesker en erhvervet hjerneskade. For ikke særligt mange år siden var der en generel opgivende holdning til efterbehandling af erhvervet hjerneskade, men i dag ved man bedre.

Meget bedre. Vejlefjord Neurocenter har siden 1985 tilbudt tværfaglig behandling og er som det eneste behandlingssted i Danmark internationalt akkrediteret.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Den hyppigste årsag til erhvervet hjerneskade er en blodprop eller en blødning i hjernen og traumatisk hjerneskade efter f.eks. trafikulykker. Men en hjerneskade kan også opstå som følge af betændelsestilstande i hjernen, svulster eller iltmangel. Hjerneskader påvirker det enkelte menneske meget forskelligt, idet der er

afgørende forskel på, hvilke centre i hjernen, der er blevet påvirket og i hvor grad det afstedkommer fysiske og kognitive vanskeligheder.

Man lærer at kompensere ”Tidligere sagde man, at efter et halvt til et helt år, så var der ikke mere at gøre,”

forklarer Dorthe Rokkedal, som er leder af Vejlefjord Neurocenters voksenenhed. ”Forskning viser imidlertid, at træning også virker ud over det første år. Med en erhvervet hjerneskade kan man måske ikke blive så god til at huske som tidligere, men man kan blive god til at kompensere ved hjælp at forholdsvis simple værktøjer som en kalender, et ugeskema, et æggeur eller påmindelser på mobiltelefonen. For nogle kan det være en overvindelse at skulle være afhængig af redskaber, hvilket godt kan sammenlignes med den modstand man kan føle mod at bruge briller lige indtil det tidspunkt, hvor man erkender, at man slet ikke kan læse uden briller.”

Målet er at reetablere den bedst mulige tilværelse Det er fuldstændig individuelt hvad det enkelte menneske har brug for efter en

Erhvervet hjerneskade

Gråbrødre Klinikken Gynækologisk og urologisk kirurgi Speciale i fødselslæsioner, inkontinens og nedsynkning Lille Gråbrødre Stræde 1 • 5000 Odense C www.graabroedreklinikken.dk - Telf 65 95 99 17

Apopleksi Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes 10.000 danskere af en apopleksi hvert år. Apopleksi er en af de store folkesygdomme i Danmark. Det er den tredje hyppigste dødsårsag og den almindeligste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne.

I løbet af den første måned er der nu en dødelighed på under 20 % og omkring 70 pct. af de overlevende udskrives til eget hjem.

Traumatiske hjerneskader Hjerneskadeforeningen oplyser, at årligt 12-15.000 mennesker i Danmark rammes af hjernerystelser eller mere alvorlige hjerneskader.

Skadens sværhedsgrad Ca. 700 personer får hvert år en svær hjerneskade. Hertil kommer en større gruppe med middelsvære og lette hjerneskader, som også kan have behov for genoptræning, undervisning eller sociale foranstaltninger. Af de ca. 700 svært skadede er godt 300 under 45 år og 200 er over 60 år. De sværest skadede er typisk unge mænd med en gennemsnitsalder på 24 år.

Kilde: Videnscenter for Hjerneskade, www.vfhj.dk

Foto: Vejlefjord

Foto: Vejlefjord

29

Vejlefjord Neurocenter er en del af Vejlefjord Hospitalscenter som ogsü indeholder et Hotel og et konferencecenter. Vejlefjord ligger i naturskønne omgivelser 20 km fra Vejle.

En del af behandlingen pĂĽ Vejlefjord Neurocenter kan ogsĂĽ vĂŚre undervisning i hjernens funktioner og hvad det betyder, nĂĽr de enkelte centre skades.

pludselig opstĂĽet erhvervet hjerneskade.

Pü Vejlefjord Neurocenter tilbydes hjerneskadede derfor ogsü en individuel og tvÌrfaglig behandling pü et neuropsykologisk grundlag og i et tvÌrfagligt miljø. Mület er at gøre den skadede og dennes pürørende i stand til at reetablere den bedst mulige tilvÌrelse. Der udarbejdes individuelle planer pü baggrund af den enkeltes behov og ønsker. Der kan vÌre tale om büde fysisk, følelsesmÌssig, social og kognitiv trÌning og behandlingen sker büde individuelt og gruppevis med flere patienter. Til det forklarer Dorthe Rokkedal: �Vi sÌtter ofte 3 – 4 personer sammen pü et trÌningshold, sü de kan spejle sig i hinanden, ligesom folk i andre sammenhÌnge finder sammen og har gavn af hinandens erfaringer

i mødregrupper eller i krÌftgrupper. Den enkelte kan godt kÌmpe imod, fordi man ikke har lyst til at erkende, at man har en skade. For nogle kan det imidlertid føles befriende, at møde andre, der ogsü har problemer som en selv. Man opdager, at man ikke er alene.�

Vanskelighederne opstür, nür man er udskrevet fra sygehus �Man kommer typisk til Vejlefjord Neurocenter et halvt og op til to-tre ür efter skaden er opstüet,� oplyser Dorthe Rokkedal. �Mange oplever, nür de først er kommet hjem igen efter endt behandling pü sygehus eller hospital, at dagligdagen og eventuelt jobbet er vanskeligere, end man havde forestillet sig. Rigtigt mange konsul-

terer deres praktiserende lÌge og bliver sü henvist til et ophold hos os. Andre kan blive henvist allerede fra sygehuset og nogle ogsü fra en sagsbehandler i kommunen, der kan se, at behandling vil vÌre relevant og en stor hjÌlp til at komme videre. Endelig er der nogle, der har tegnet en forsikring og pü den müde für et ophold.�

Formület med et lÌngerevarende ophold TrÌningen pü Vejlefjord Neurocenter retter sig imod: • At forstü skaden og lÌre at leve med konsekvenserne af den. • At mindske skadens konsekvenser mest muligt i hverdagen. • At blive i stand til at udvikle og udnytte de ressourcer man har. • At hjÌlpe den enkelte til at tilrettelÌgge sin hverdag med et indhold, der findes tilfredsstillende.

Vejlefjord Neurocenter arbejder holistisk, dvs. man tÌnker i det hele menneske og arbejder med alle de faktorer, der har en indvirkning pü hjernens funktioner. Kost, motion og søvn har for eksempel ogsü potentiale til at Ìndre vores hjernes sundhedstilstand og mentale funktion. Derfor kan forandringer i kosten vÌre en mulig strategi med henblik pü at forøge de kognitive evner, beskytte mod hjerneskade og modvirke aldersforandringer.

LĂŚs mere pĂĽ www.vejlefjord.dk

Har du Psoriasis?

Har du psoriasis, kan du muligvis deltage i en Videnskabelig undersøgelse af et nyt lÌgemiddel For at kunne deltage i undersøgelsen skal du: s 6�RE MELLEM OG �R s (AVE PSORIASIS I MODERAT ELLER SV�R GRAD s /PFYLDE EN R�KKE ANDRE HELBREDSM�SSIGE KRITERIER Hvad er formület med undersøgelsen: s 6URDERE EFFEKTEN OG SIKKERHEDEN AF ET MULIGT NYT L�GEMIDDEL TIL BEHANDLING AF PSORIASIS Hvad indebÌrer undersøgelsen: s $IN DELTAGELSE KAN VARE OP TIL DAGE s &ORS’GET FORVENTES AT BLIVE AFVIKLET FRA MIDT I NOVEMBER INDTIL JUNI s &ORS’GET ER PLACEBO KONTROLLERET $ET BETYDER AT DET VED LODTR�KNING BESTEMMES OM DU SKAL HAVE FORS’GSMEDICIN ELLER PLACEBO UVIRKSOM MEDICIN (VERKEN FORS’GSPERSONALET ELLER DU SELV VED HVILKEN BEHANDLING DU F�R s &ORS’GSMEDICINEN PLACEBO VIL BLIVE GIVET I EN BLOD�RE I ARMEN I ALT GANGE &’RSTE GANG SKAL DU V�RE INDLAGT CA D’GN I KLINIKKEN DE N�STE GANGE VARER BES’GET CA TIMER s ) FORS’GSPERIODEN SKAL DU KOMME TIL BES’G I KLINIKKEN INKLUSIVE DE GANGE DU F�R FORS’GSMEDICIN PLACEBO s $U SKAL HAVE TAGET I ALT SM� V�VSPR’VER FRA HUDEN GANGE Hvad für du ud af at deltage i undersøgelsen: s $U VIL F� FORETAGET EN GENEREL HELBREDSUNDERS’GELSE s $U VIL F� FORETAGET REGELM�SSIG M�LING AF PULS OG BLODTRYK %+' HJERTEDIAGRAM SAMT BLODPR’VER s $U VIL BLIVE KOMPENSERET MED ENTEN KR ELLER KR AFH�NGIG AF HVOR MANGE BES’G DER ER I FORS’GET (VIS DU ER INTERESSERET OG ’NSKER YDERLIGERE INFORMATION OG EVENTUELT ’NSKER AT DELTAGE

KONTAKT VENLIGST

0HASE/NE4RIALS ! 3 (VIDOVRE (OSPITAL AFSNIT Ring 3634 4875 eller 2338 0570 hverdage mellem kl. 10-14.

Du vil blive stillet nogle spørgsmül af en af vores projektsygeplejersker, for at finde ud af, om du opfylder de umiddelbare kriterier for at med virke.

Dette forsøg er godkendt af De Videnskabsetiske KomitÊer for Region Hovedstaden (j.nr. H-A-2008-107) og LÌgemiddelstyrelsen (j.nr. 2612-3867).

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PĂ… R Ă˜ R E N D E w af w.de b lmest a e re. n e t sygdomme bĂĽde for patientBlĂŚrekrĂŚft erwen belastende erne, de pĂĽrørende og sundhedsvĂŚsnet. Der er behov for at sĂŚtte mere fokus pĂĽ denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med KrĂŚftens BekĂŚmpelse.

BlÌreforeningens har bl.a. følgende formül: • At støtte og vejlede patienter af begge køn og deres pürørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netvÌrk overalt i landet

Yderligere information og tilmelding: BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

www.blaere.net

30

Syg og munter Henny Bork er en usædvanlig kvinde. Selv om hun lider af flere alvorlige sygdomme og faktisk har gjort det i mange år, så har hun et bemærkelsesværdigt lyst og muntert sind. Hun taler ikke gerne om sig selv, men er altid mere interesseret i hvordan andre har det, i at være aktiv i et utal af sammenhænge og i at hjælpe, hvis hun mærker, der er brug for hende. At tale med Henny Bork gør en glad. Også i den grad.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Henny Bork åbner smilende døren til sit lille hus, der ligger i et naturskønt område i Nordsjælland. Hun byder indenfor og har forberedt både kaffe og te samt en lang række lækkerier, man kan sidde og nippe til, mens snakken går. Hun er slank og væver med rolige og dog hurtige bevægelser og inden vi sætter os, skal jeg lige se et ny kunstværk hun har købt og fået hængt op. Begejstringen lyser ud af hende, mens hun fortæller om nyerhvervelsen, som kan tolkes på indtil flere måder. Og allerede her aner man, at Henny Bork er et usæd-

vanligt menneske, som har en nysgerrig og åben tilgang til livet og til alt, hvad der sker omkring hende. At hun for nylig er fyldt 75 år, er svært at tro på. Både fordi hun ser strålende godt ud og måske mest af alt fordi hun virker, som om hun er uden egentlig alder. Hun er bare. Til stede.

Og hviler i sig selv.

Gik i koma af forgiftning Henny Bork fik konstateret diabetes i 1967. Hun havde på det tidspunkt allerede følt sig småsyg gennem et par år. Læ-

gerne mente imidlertid ikke, der var noget fysisk galt med hende. Måske var det i virkeligheden psykisk, var den besked hun fik og det tog hun for gode varer. Men lige pludselig gik det galt. Hun blev akut indlagt med det, man kalder acetoneforgiftning, en alvorlig og livstruende tilstand som følge af den ikke diagnosticerede sukkersyge. Hendes vægt var kommet faretruende langt ned til kun 35 kg og ved indlæggelsen var hun i koma. Hendes mand blev tilkaldt, for man var ikke rigtigt sikker på, om hun ville overleve.

Henny Bork var ikke i tvivl, da hendes mand blev alvorligt syg. ”Du skal ikke på hospitalet,” sagde hun til ham, da det stod klart at han skulle dø. Hun passede ham hjemme i næsten fire måneder. Det eneste hun ikke fik lov til var at give ham morfin. Det gjorde sygeplejersken.

31

Henny Bork er svært at fastholde, når der pludselig sker noget hos naboen.

Stor lettelse at få en diagnose ”Jeg blev så glad, da jeg vågnede,” forklarer Henny ”for man havde fundet ud af, hvad jeg fejlede. Det var en stor lettelse.

Jeg blev også med det samme klar over, at jeg havde en fantastisk mand, for han satte sig i den grad ind i min sygdom. Det var en hjælp ud over alle grænser, at han var med på min side. Han var god til at lave mad og vi hyggede os sammen i køkkenet med at lave diabetesmad. Han var utrolig til at spotte, om mit blodsukker var lavt og sagde så: ”Henny, nu trænger du vist til at spise. Tag en banan!”

Valgte selv at dele insulinen op ”Dengang kunne man nemlig ikke måle blodsukkeret selv. Man havde kun strimler, så man kunne måle sukkeret i urinen, men det betød så også, at man ikke kunne holde et jævnt blodsukker. Jeg havde en sygeperiode på tre uger og jeg skulle vænne mig til at være syg. Jeg kom dog heldigvis under kontrol med det samme på Niels Steensen, det der nu hedder Steno. Jeg lærte selvfølgelig med det samme at tage insulinen selv, som var af den langtidsvirkende slags. Der fandtes ikke andre typer på det tidspunkt. Men ret hurtigt kunne jeg mærke – og tænke mig frem til – at det ville være bedre at dele insulinen op, så jeg kunne tage både om morgenen og om aftenen. Altså dele det i to. Det mente man afgjort ikke var en god idé på Steensen. Så jeg gjorde det selv alligevel. Og det var godt.”

Min mor mente jeg havde sukkersyge, men jeg stolede på lægerne ”Det var nogle ordentlige kanyler man brugte på den tid, men jeg var så heldig, at jeg fik en såkaldt ’skyder’, som jeg kunne sætte sprøjten i og så skyde insulinen ind i et snuptag. Opfindelsen, jeg fik glæde af, var lavet af en mand, der selv var diabetiker og fra Struer, byen jeg selv kommer fra. Den var rigtig god, men jeg tror ikke, den vandt så stor udbredelse, som den burde have fået.” ”Det er egentlig mærkeligt at tænke tilbage på det. Min mor mente faktisk, at jeg havde sukkersyge, længe før jeg blev diagnosticeret. For jeg var tørstig hele tiden og selv om jeg spiste meget, så tabte jeg mig alligevel. Men som ung satte man ikke spørgsmålstegn ved en læges diagnose. Man stolede ganske enkelt på dem, så jeg fortalte aldrig lægerne om min mors diagnose. I dag synes jeg til gengæld, at lægerne er meget informative. De har tid til en, hvis de kan mærke, at man godt vil vide noget.”

Udskiftet åre har reddet ben fra amputation ”Min sukkersyge forløb helt problemløst indtil 2003. Jeg fik frygtelig ondt i benene, især i det ene ben. En efterfølgende trykmåling, viste da også, at jeg havde fået forkalkning. Det er noget, der let træder til, når man har sukkersyge. Jeg har derfor fået udskiftet en åre i det ene ben. Det er egentlig en lidt større ting, men så redder

man heldigvis benet og undgår amputation.”

Har leddegigt, men heldigvis ikke en galopperende type ”Der er nu ikke noget, der har afholdt mig fra noget som helst. Jeg har rejst en hel del i de fleste verdensdele. Hvis man først sætter sig ned og siger, at det og det kan jeg ikke, ja, så går det rigtig galt. Det kan da godt gøre ondt indimellem, men når man ved, hvad det er og hvad man kan gøre, så går det fint – og så går det jo over igen. Som regel da. Jeg har også haft leddegigt i 7 år. Dog ikke en galopperende leddegigt. Jeg får medicin for det, så det forløber nogenlunde stabilt.

Jeg var selvfølgelig betænkelig, da jeg fik at vide, at jeg har leddegigt. Men jeg blev igen glad, da jeg fik at vide, at det ikke var galopperende. Jeg har i sidste ende været ret heldig med de sygdomme jeg har raget til mig.”

Hovsa, der er noget dér – kræft og stomi ”I løbet af foråret lagde jeg mærke til, at jeg havde blod i afføringen. Jeg var ikke rigtigt sikker på, om det nu var noget.

Men lægen bad mig komme og jeg blev straks henvist til specialist. Jeg fulgte selv med på skærmen. ’Hovsa, der er noget dér,” sagde jeg.’ Og det var der. Det viste sig at være en svulst i tyktarmen. Jeg har derfor fået fjernet et stykke af tarmen og har nu stomi. Jeg har det godt og fik

32

Henny Bork er uddannet laborant og arbejdede i over 42 år på Niels Bohr Instituttet. ”Det bedste sted at være – blandt eliten hver dag,” fortæller hun. allerede på hospitalet hurtigt lært at sætte stomiposen rigtigt på plads. Man skal leve med en stomi i hverdagen – for mange resten af livet – og det er vigtigt, at man hurtigt vænner sig til tanken. Mens man efter operationen er indlagt, bliver man vejledt i at sætte stomiposen rigtigt på og om hygiejnen. Der er sygeplejersker og personale til stede hele tiden, og de er dygtige og venlige. Man skal så hurtigt som muligt selv prøve at sætte posen på plads, så man er helt tryg ved det, når man kommer hjem.

Flere af de andre patienter jeg var indlagt sammen med tog det ikke særlig let. En ville ikke lade sin mand se posen på maven og slet ikke have ham til at hjælpe sig, når hun kom hjem. Nogle kom ikke engang og spiste med os andre, men sad mest på stuen med deres triste tanker om skæbnens ugunst og græd.”

Man skal ikke gå og gemme på det ”OK, jeg har kræft, men jeg slap i første omgang for kemo. Hvis det spreder sig, så håber jeg blot, at det ikke går i leveren.

For det skulle gøre så ondt. Jeg er gået i gang med alt det, jeg gjorde, før jeg fik kræft. Hvorfor skulle man have andre til at lave noget, når man selv kan? Jeg siger lige ud, hvad der er i vejen med mig. Man skal ikke gå og gemme på det. Men jeg pladrer på den anden side ikke ud med det til alle og enhver. Jeg er også et privat menneske. Og et meget heldigt menneske. For jeg har haft min dejlige mand ved min side indtil 1999, hvor han døde efter et langt sygeforløb. Og jeg har mine gode venner og bekendte. Mens jeg var

syg, kom de for eksempel og ordnede min have og de plantede mine krukker til, så der var pænt, da jeg kom hjem.”

Hvad skulle jeg gå og flæbe for? ”Jeg har så meget at være glad for, Hvad skulle jeg gå og flæbe for? Jeg er glad for at være ovenpå igen. Helt klart. Jeg har egentlig altid fået at vide, at jeg er en glad pige. Det er nok rigtigt. Og meget selvstændig og direkte. Jeg har også altid været en type, der siger fra med det samme. Jeg går ikke og ruger over tingene. Slet ikke.” ”Da jeg fik sukkersyge, tænkte jeg slet ikke på, at jeg kunne risikere at miste et ben. Nej, jeg skulle videre og opleve. Min mor begyndte at arbejde, da jeg var 11, så helt fra jeg var en lille pige, var der mange opgaver og pligter for mig derhjemme.

Min mor var mørkeræd og jeg måtte mange gange hente hende og følge hende hjem, hvis hun var ude om aftenen.

Jeg selv har altid været ret selvstædig og frygtløs. Om der her er en sammenhæng med mit ansvar som lille pige, ved jeg ikke.”

Er aldrig blevet slået helt ud og er ikke bange for døden ”Jeg er ikke bange for døden. For et års tid siden, efter jeg havde været på en skøn rejse i Sydafrika, troede jeg, at jeg havde fået pådraget mig en tropesygdom. Jeg blev indlagt på Herlev Amtssygehus i tre uger. Man fandt aldrig ud af, hvad det var.

Jeg tænkte dengang, at skulle det være nu, så OK. Jeg er 74 år, tænkte jeg, og har oplevet så meget.”

”Jeg er aldrig blevet slået helt ud. Hverken af sygdom eller sorg. Da min dejlige mand døde efter næsten fire måneders sygeleje herhjemme, hvor jeg selvfølgelig passede ham.

Jeg havde fået orlov fra mit arbejde, en orlov jeg kunne have haft endnu tre uger efter min mands død. Men nej. Jeg ville gerne ind på mit meget spændende arbejde. Så jeg begyndte ugen efter. – Jeg har altid haft en god grundviden. Jeg har spurgt hele tiden. Det dummeste man kan gøre er at lade være med at spørge. Så bliver man da aldrig klogere.” ”Jeg er så heldig at være født med et optimistisk og lyst sind, der gør de udfordringer, der kommer til enhver i livet, lettere at komme videre med. Jeg prøver altid at se de positive sider og er ikke bange for at se realiteterne i øjnene. Nogle mener, jeg er sej. Jeg hjælper gerne andre, der har behov for det. Og det er såvel med praktiske gøremål som med opmuntring til at komme videre. Livet og lykken venter lige om hjørnet.”

Altid i færd med noget Et par dage senere har vi aftalt, at der skal tages fotos udenfor i godt vejr. ”Det var godt du kom så tidligt,” siger Henny. ”Jeg var lige ved at ringe til dig. Jeg er nemlig blevet inviteret på en spontan frokost hos nogle af mine gode venner. Og det skal jeg lige om lidt.” Det passer fuldstændigt på det indtryk man får af Henny. Hvis ikke hun lige er i færd med noget eller har planlagt sin tid, så går der kun et splitsekund, før der er nogle, der hiver fat i hende. Og fjernsyn? Det har hun aldrig tid til at se.”

33

Udbud og frit sygehusvalg kan gå hånd i hånd ”Det udvidede frie sygehusvalg og udbud af sygehusbehandling kan sagtens gå hånd i hånd,” siger Martin Koch Pedersen, der er direktør i Sammenslutningen af privathospitaler og –klinikker i Danmark, SPPD. ”Regionerne bestemmer stort set selv omfanget af det udvidede frie sygehusvalg. De kan blot lave direkte samarbejdsaftaler med private hospitaler, hvor de private inden for 4 uger skal behandle patienterne. Der er altså ikke et modsætningsforhold mellem udbud og det udvidede frie sygehusvalg.”

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Formand for Danske regioner Bent Hansen har for nylig i forbindelse med, at regionerne har sendt en række behandlinger i udbud udtalt, at de seneste måneder har vist, at man kan spare mange penge ved at bruge den private kapacitet med større omtanke end bare ved at lade garantien udløse et besøg hos de private. Han mener dog også, at garantien for behandling bør gradueres, så ikke alle automatisk skal til inden for en måned. Men der er ikke et modsætningsforhold mellem udbud og det udvidede frie sygehusvalg, sådan som Bent Hansen lader forstå.

Regionerne kan stille krav til kvalitet, pris og tidshorisont ”Regionerne har kunnet anvende udbud lige siden starten, ja, helt tilbage i amternes tid,” siger Martin Koch Pedersen. ”Udbud og det udvidede frie sygehusvalg er ikke hinandens modsætninger. Regionerne kan lave målrettede aftaler på områder, hvor der erfaringsmæssigt er lange ventelister. Ved at sætte disse behandlinger i udbud med samtidige krav til såvel kvalitet som til den tid inden hvilken en behandling skal tilbydes patienterne, vil man sikre, at patienterne ikke kommer til at vente så længe, at de har ret til det udvidede frie sygehusvalg.” ”Det kan svare sig for det offentlige at sende behandlinger i udbud. Også for de private hospitaler, selv om man med en vis ret kan sige, at de så at sige stjæler

Regeringen vedtog med virkning fra den 7. november i sidste år, at det frie udvidede sygehusvalg ved lov er suspenderet til den 30. juni i år. Regeringen og regionerne var på det tidspunkt bekymrede for, om udgifterne til behandling ville løbe helt løbsk. Nu pågår der imidlertid diskussioner om genindførelse af ventetidsgarantien, om den skal gradueres og om hvor meget det offentlige skal anvende den private kapacitet på sygehusområdet.

kunderne fra hinanden.. Men regionerne skal selvfølgelig huske at stille kvalitetskrav bag, når der sendes behandlinger i udbud.

Det er ikke nok udelukkende at vurdere på baggrund af pris,” mener Martin Koch Pedersen.

Udbud giver besparelser ”Det handler om, at patienten skal være i centrum. Så kan alle andre diskutere systemer. For mig at se er det fuldstændig underordnet, hvor en patient bliver behandlet og hvilket ansættelsesforhold lægen og sygeplejersken har. Patienter vil hurtigt i behandling, så de kan vende tilbage til det liv, de havde før deres sygdom. Det er vel egentlig meget forståeligt. Ventetidsgarantien er netop en garanti for hurtig og lige adgang til behandling,” siger Martin Koch Pedersen, der ser frem til, at det udvidede frie sygehusvalg genindføres om få måneder. Men han ser også gerne, at man med udgangspunkt i de erfaringer man nu har, sender flere behandlinger i udbud. Det vil også give en besparelse. ”Hvis regioner i fremtiden vælger at sende flere behandlinger i udbud, så vil det selvfølgelig medføre, at de private kommer til at udføre en større procentdel af de samlede behandlinger i Danmark. Men min pointe er bare, at

Det offentlige sygehusvæsen vil kunne spare penge ved at lade privathospitaler udføre behandlinger for sig ud fra nøje specificerede krav til pris, kvalitet og tidshorisont, mener Martin Koch Pedersen, der er direktør i Sammenslutningen af privathospitaler og – klinikker i Danmark, SPPD.

udbuddene har vist, at de private kan lave behandlinger billigere end det offentlige, når de er garanteret en vis mængde behandlinger. Besparelsen ved at lade private udføre flere behandlinger kan det offentlige sygehusvæsen så anvende på andre områder i sygehusvæsenet som f. eks. det medicinske område” siger Martin Koch Pedersen.

34

Laserkirurgi og operation uden operativt indgreb – regionerne samarbejder med tyske Helios Kræftpatienter har siden sidste år kunnet blive behandlet også uden for landets grænser. Helios Kliniken Gruppe samarbejder med Region Syddanmark og med de øvrige regioner i Danmark. Helios Kliniken i Schwerin, der ligger i det nordlige Tyskland, er det første behandlingssted i samarbejdet. Her behandles blandt andet komplicerede kræfttilfælde.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Laseroperation indefra giver bedre resultat og hurtigere heling Inden for den klassiske tumorkirurgi bliver en tumor fjernet ved at man går ind udefra. Ved laserkirurgi fjernes tumorer gennem munden med et lasersnit. Det sker under mikroskop, så kirurgen meget nøjagtigt kan skelne mellem tumor – og normalvæv. Fordelen ved laserkirurgi er, at resultatet forbedres og at patienten bevarer større livskvalitet, idet det kun i sjældne tilfælde er nødvendigt at fjerne hele struben. På grund af den manglende

Privatlægen – din private lægevagt · · · · ·

Besøg af vagtlæge Speciallægekonsultationer Blodprøver Vaccinationer Helbredsundersøgelser Pris fra 1200,- kr

(inkl. kørsel, konsultation og eventuel akut medicin)

Telefon 6075 4070 www.privatlaegen.dk www.privatedoctor.dk Kvalitet · nærvær · tryghed · god tid

adgang udefra, kan man begrænse åndedrætsvejene i at svulme op og et såkaldt profylaktisk, dvs. forebyggende, luftrørssnit kan som regel udelades. Kar- og nerveforsyning i mundens og svælget muskulatur forbliver i vid udstrækning intakt, hvorfor slugefunktionen kun kortvarigt og forbigående bliver påvirket. Endelig går helingen hurtigere ved lasermetoden. Ved tilbagefald eller yderligere tumor har man - i modsætning til den primære strålebehandling – oftest stadig alle behandlingsoptioner til rådighed. Klinikken i Schwerin er et af verdens førende centre inden for dette område.

Indgreb via naturlige åbninger sker uden at patienten behøver være i fuld narkose Men også inden for andre kræftbehandlingsområder anvender man i Schwerin teknikker, hvor man går ind via ’naturlige åbninger’. ”Metoden blev udviklet i Japan og er teknisk set meget krævende og speciel. Derfor bliver den stadigvæk kun sjældent anvendt,” siger Hubert Bannier, cheflæge på afdelingen for gastroenterologi og infektiologi på Helios Kliniken i Schwerin. Den såkaldte endoskopiske submukosadisektion, ESD, gør det muligt at fjerne tumorer fra muskeloverflade i fordøjelseskanalen i et stykke uden et operativt indgreb og uden at patienten er i narkose. Et bøjeligt endoskop bliver indført gennem spiserør eller endetarm.

På spidsen befinder der sig et lille kamera.

Forskellige instrumenter, så som en lille kniv med isoleret keramikspids eller små gribeinstrumenter kan fremføres ved behov. Når svulsten er fjernet, undersøges denne af en specialist under et mikroskop, så tumorens præcise udbredelse kan bestemmes og man kan være sikker på, at hele tumoren bliver fjernet.

Belastningen er mindre end ved hidtidige behandlinger ”Indgrebet bliver også gennemført under fuld narkose, men belastningen er stadigvæk langt mindre, end ved de behandlinger, som patienter hidtil har fået

Foto: Helios

I Schwerin er et specialområde kræft i hoved- og halsområdet. Det vil sige svælgkræft, strubekræft og tungekræft. Ved tidlig konstatering er helbredelseschancerne gode. Hovedårsagen til disse ondartede sygdomme er overdreven brug af tobak og alkohol. De tyske læger har oparbejdet en stor viden inden for laserkirurgi og anvender i stort omfang denne teknik ved funktions- og organbevarende behandlinger af kræft i hoved-halsområdet.

Inden for den klassiske tumorkirurgi bliver en tumor i svælg eller hals fjernet ved, at man går ind udefra. Ved laserkirurgi fjernes tumorer gennem munden med et lasersnit. Metoden anvendes i vid udstrækning på Helios Kliniken i Schwerin, som Region Syddanmark og øvrige regioner har lavet behandlingsaftale med.

tilbudt,” forklarer Stephan Prax, som er overlæge på afdelingen. En forudsætning for behandlingen er dog, at tumoren opdages på et tidligt stadie, det vil sige ved den mindste uregelmæssighed eller ved en screening. I modsætning til screening for tyk- og endetarmskræft er screeninger for mavekræft ofte mere besværlig. Hvis der i ens nærmeste familie er personer, som har eller har haft mavekræft eller er blevet opereret for mavesår, kan man derfor tilhøre en risikogruppe. Man bør derfor tænke på at deltage i screeninger, hvis man får det tilbudt.

Helios har 60 sygehuse i Tyskland og over 30.000 medarbejdere. Læs evt. mere på www.helios-healthcare.com

35

Sov og behold jobbet Det er en kendt sag, at det kan være fysisk hårdt at arbejde i sundhedssektoren.

Kroppens muskler kan blive ømme af at blive brugt for meget og måske forkert.

Og hvis man også er træt, så bliver man efter få timer på arbejde mindre effektiv. Forskning viser imidlertid, at 15-20 minutters powernapping kan gøre underværker og hvis det så yderligere kombineres med massage, er det virkningsfuld afspænding og revitalisering.

Parykker Svaneklini ved hårtab

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Powernapping er blevet et kendt begreb herhjemme inden for de senere år. Første gang fænomenet for alvor kom i fokus, var i 2002, da Hillerød Kommune under stor mediebevågenhed igangsatte et større forsøg med powernapping for sine ansatte. Siden har både mange virksomheder og hospitaler erkendt, at det at sove på jobbet ikke bør være en bortvisningsgrund, men derimod noget, der skal opmuntres, idet powernapping forbedrer personalets trivsel og effektiviteten på arbejdet.

Massage og powernapping Bwell er en massagestol, som kobler massage og powernapping sammen. Stolen og konceptet er udviklet i Norge, idet Einar Hareide, som tidligere har været designer hos bl.a. SAAB og Mercedes Benz har designet stolen, mens fysioterapeut Åse Schiefloe har udviklet massageprogrammerne efter medicinske principper. Bwell kom på det norske marked i 2002 og efterfølgende introduceret i Sverige, Finland, England, Holland, Belgien og Danmark.

Præcis som i Norge og øvrige lande har både sygehuse, plejehjem og virksomheder valgt at tilbyde medarbejdere - og visse steder ligeledes patienter - muligheden for at benytte en Bwell massagestol. Blandt mange andre er også Rigshospitalet, Horsens Sygehus, Bornholm Psykiatrisk Center, Dansk Sygeplejeråd, Kolding Sygehus, Danmarks Radio, SAS og Vestas gået over til Bwell. ”På Reva Haderslev har vi en enkelt massagestol fra Bwell, som både personale og brugere benytter. Den er en del af vores hvilerum og mange benytter den jævnligt. Især kombinationen af massage og afspænding er værdsat. Ofte bliver den brugt som belønning efter træning eller for at bedre kropsbevidstheden. Massagestolen er valgt ud fra, at den kan massere meget skånsomt, så selv mange kroniske smertepatienter kan have glæde af den og den er, blandt de mange stole vi har afprøvet, den mest autentiske i massagen,” fortæller fysioterapeut Rikke Markussen.

Bwell massagestolen har 12 faste programmer, men kan individuelt tilpasses ligesom massageelementerne kan reguleres. Bwell har indbygget Mp3-afspiller og høretelefoner samt forskellige afspændingsprogrammer.

Bwell blev introduceret på det danske marked i 2006. Bwell massagestolen kan købes, men de fleste hospitaler, institutioner og virksomheder vælger at leje stolen for et rimeligt månedligt beløb. Lejen inkluderer introduktion, undervisning og adgang til gode råd fra en tilknyttet fysioterapeut. Læs evt. mere på www.bwell.dk

Både krop og hjerne skal slappe af At powernappe betyder, at man slapper af i kroppen og giver den en pause. Men hjernen skal også koble af. Der er derfor udviklet et lydprogram til Bwell massagestolen, der hjælper den enkelte til at restituere – til også at hvile fra alt tankearbejdet. Massagestolen har en direkte fysisk effekt, idet den indvirker på og afhjælper anspændthed, spændingshovedpine, stiv nakke og skuldre, smerter i ryg og arme samt reduceret cirkulation i lægge og ben. Men massagestolen afhjælper også psykiske og mentale gener, idet den påvirker negativ stress og overtænkning, træthed og søvnproblemer, lavt energiniveau, dårlig hukommelse og koncentrationsproblemer.

Mange at de større danske virksomheder har i dag ansat en eller flere massører til at give de ansatte massage. Men det er ikke altid den eneste løsning. Mange har derfor både tilbud om massage og supplerer med massagestolen, idet man af erfaring ved, at fysisk massage giver øget blodcirkulation, øget niveau af endorfiner og velværehormoner, forebygger belastningsskader, lindrer spændingshovedpine og forebygger museskader. Derudover er det erfaringen, at en mental powernap giver bedre stresshåndtering, øget koncentrationsevne, øget energi, øget hukommelse samt reducerer træthed og søvnproblemer.

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos

HjerteCenterVarde 27 hjertelæger og flere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter.

Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet.

Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atrieflimren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt, herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk