RASK Magasinet nr. 1 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Fald, knoglebrud og ortopædkirurgi

® MAGASINET Nr. 1 2010 5. årgang

Stig Elling:

Jeg har haft mange kriser Overlæge Narcisa Florescu

Leddegigt

Dr.med. Lars Heslet

Pas på saltet

Alderen i sig selv udgør ikke en risiko

Kunst og musik helbreder

Biologiske lægemidler hjælper

1.400 dødsfald kan forebygges

Så kan vi lære det Der var engang, da vi kunne bryste os af at have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det mente vi i hvert tilfælde. Eller vores politikere mente, det var det, vi skulle mene. Og vi troede på det. Dengang.

For ikke ret længe siden lød det fra alle sider, at der manglede fl ere tusinde sygeplejersker til at kunne dække behovet, ligesom der var lægemangel. Såvel sygeplejersker som læger blev derfor rekrutteret fra lande tæt på os eller så langt væk fra som Indien. Men pludseligt kom de dramatiske udmeldinger om, at der skulle spares millioner på hospitalerne, hvilket har betydet massefyringer fl ere steder.

Sundhedspersonalet er hårdt spændt for i forvejen. Nu skal de så løbe endnu hurtigere med endnu mindre tid til at tage sig af patienterne, til overhovedet at tale med dem, selv om det er det, der betyder rigtig meget, når man er indlagt og måske er bekymret eller bange.

Altså: der mangler sygeplejersker og læger, men omvendt har fl ere hospitaler brugt for mange penge til at behandle patienter, så ventelisterne kom ned, med det resultat, at der er blevet fyret sygeplejersker og læger. Den er da helt gal. Eller rettere: der er noget helt galt med kommunikationen. Hvis der eksisterer et misforhold mellem det man forventer og det man reelt får, så bliver man utilfreds. Og jo større misforholdet er, jo værre bliver det.

Debatten har de seneste måneder og år budt på mange forslag som fx at ventetidsgarantien enten bør bortfalde eller i det mindste blive revideret, at patienter, der er på arbejdsmarkedet skal foran i køen før dem, der ikke arbejder, at nogle

lidelser eller sygdomme ikke behøver at være omfattet af behandlingsgaranti etc.

Men hvad nytter en behandlingsgaranti, når man skal vente i måneder på overhovedet at få en diagnose?

Naturligvis skal vi forholde os til udgifterne til sundhedssektoren. Og naturligvis skal vores politikere på Christiansborg komme med det bedste bud på et godt sundhedsvæsen inden for de til enhver tid gældende rammer. Det er bl.a. derfor vi har valgt dem til de fornemme poster i Folketinget. Men at begynde at sortere befolkningen – os alle sammen – i mest eller mindst værdifulde, er direkte uværdigt. Ja, det er stødende.

Vi fortjener et godt sundhedsvæsen. For det har det danske samfund råd til, ligesom befolkningen med rette kan forvente det. Der er dog for mange tegn i sol og måne på, at vi skal lære ikke at stole på politikernes retorik om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi må lære, at ord er taknemmelige. For virkeligheden halter. Eller måske er det ikke befolkningen, der skal lære at justere sine forventninger.

Måske er det politikerne, der skal forstå, at vi forventer mere. Så kan de lære det.

Det kan man godt lige tænke over.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Urimelig lang ventetid – især på diagnose

®

Regionerne har svært ved at få armene ned efter offentliggørelse af tal fra Sundhedsstyrelsen, der udviser, at den gennemsnitlige ventetid på behandling er på 67 dage mod 80 for et år siden.

Inden vi fi nder den tofarvede klaphat, popcorn og cola frem og rider med på bølgen af euforisk selvforherligelse, skal det nævnes, at patienter må vente i månedsvis på at få stillet en diagnose – ja nogle endda i årevis.

Om man skal screenes for brystkræft, undersøges for ulidelige rygsmerter eller skal have en ny hofte, så er ventetiden og uvisheden den værste fjende – for slet ikke at tale om indtægtsnedgang i forbindelse med langvarig sygemelding.

Fra den 1. januar 2010 kan visse diagnostiske undersøgelser foregå på et privathospital eller en privatklinik, hvis de offentlige sygehuse ikke kan udføre dem inden en måned.

Der informeres dog i al for ringe grad om denne mulighed for at blive viderevisiteret.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Uden diagnose afskæres patienter fra at kunne gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg og lade sig behandle på et privathospital, såfremt de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde en tid inden en måned. En måned defi neres i loven som 30 dage – altså under halvdelen af den gennemsnitlige ventetid på behandling.

Patienten, der må vente på at få udført f.eks. en scanning, har ikke megen glæde af, at der er kappet 13 dage af den gennemsnitlige ventetid på behandling, hvis han eller hun må vente i månedsvis på at få stillet en diagnose.

Hvis man ”forvilder” sig ind på venteinfo.dk, som er den portal, hvor man kan få oplyst de fremadrettede ventetider på såvel forundersøgelse som behandling, bliver man da heller ikke synderlig opløftet over søgeresultaterne for en given lidelse. Mange gange er ventetiden på forundersøgelse væsentlig længere end ventetid på efterfølgende behandling.

Hvordan mon det kommer til at se ud efter sygehusbesparelserne, der har medført masseafskedigelser?

Meget bedre bliver det ikke af, at forhandlingerne om afregningstakster mellem privathospitaler og regioner for visse behandlingstyper, er brudt sammen og nu afventer en voldgiftsnævnsafgørelse.

Mens vi venter på effekten af de massive sygehusbesparelser og udfaldet af voldgiften, så havner endnu fl ere patienter på ventelister til forundersøgelse og behandling.

Som regionerne har også jeg svært ved at få armene ned, med modsat dem er min gestikuleren i ren og skær afmagt mod et utilstrækkeligt behandlingssystem, der fastholder syge i urimelige lange forløb, hvor politik og penge vægter højere end syges ve og vel.

Kære regioner: Tag nu patienterne seriøst og undlad løsningen ”send fl ere penge” og den slidte retorik om, at ”det er de andres skyld”.

Af Villy O. Christensen Formand for Patientforeningen www.patientforeningen.dk

Indhold 2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Jeg har haft mange kriser”. Interview med Stig Elling, der ikke fortryder noget som helst i sit liv, bortset fra at han ikke fik sagt rigtigt farvel til sin far.

8 Faldulykker og knoglebrud. Faldulykker udgør et folkesundhedsproblem, bl.a. fordi følgerne for mange patienter er alvorlige.

11 Ortopædkirurgi – et hastigt voksende speciale.

12 D-vitamin forebygger alvorlig sygdom.

13 Nyt fra forskningens verden.

14 Sansernes hospital: Kunst og musik helbreder.

Interview med læge, dr.med. Lars Heslet.

4

18 Biologiske lægemidler virker mod leddegigt.

22 Fit efter skader som fx forstuvning og forvridning.

26 Nyt fra forskningens verden.

29 Bort med alt, der skader – frem med alt, der gavner.

30 Tommeltotter, badeben og røde negle. Silikone bliver i stigende grad anvendt til proteser, da materialet kan formes og bearbejdes til helt naturtro produkter.

34 Bliv klog på dine vintersygdomme. Nogle mennesker har en kombination af vævstyper, der resulterer i et bedre immunforsvar.

22

30

38

43

38 Ny lovende behandling af blærecancer.

Første godkendte monoterapi i Europa til behandling af voksne patienter med fremskreden blærecancer.

40 Pas på saltet – 3 g mindre salt kan forebygge 1.400 dødsfald om året.

43 Den nat, jeg troede, jeg vækkede bageren.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer.

Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Tlf. 33 26 95 20 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Tlf. 33 26 95 21 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Tlf. 33 26 95 22 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Villy O. Christensen Dhorthe Friis Karen Vistesen Charlotte Søllner Hernø Karitte Lind Bejer René Just Poulsen Eva Nystad Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk IT leverandør: www-it-pedellen.dk

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Udgiver: RASK Media

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af: Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

4

Jeg har haft mange kriser Star Tours salgsdirektør Stig Elling tonede frem på skærmen igen og igen, netop da hele verden var blevet klar over, at en tsunami havde revet hundredtusindvis af liv med sig i døden og havde udraderet hele landsbyer i Thailand og omkringliggende lande. Det blev samtidigt indlysende klart, at Stig Elling er et helt usædvanligt menneske, der trods tydelig følsomhed kan bevare ro og overblik midt i kaos.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

pleje og omsorg så det batter,” siger Stig Elling med eftertryk. ”Hvis bare vi i vores hospitalsvæsen havde råd til at gøre det samme, som man gør på hospicer. For jeg kunne nogle gange godt ønske mig, at der var mere nærvær og lidt mere service, end der er råd til på hospitalerne.”

Sneen ligger tungt over landskabet, da jeg møder op på Star Tours hovedkontor i udkanten af København. Inden for døren står et lille bord med tændte stearinlys og stemningen er let og behagelig. Mødelokalet, som danner ramme om interviewet, er møbleret med bløde lædermøbler og der er dækket op med kaffe og varme chokoladecroissanter. Stig Elling tager veloplagt og klædeligt solbrændt imod og hans ro og charmerende, behagelige væsen smitter straks af, så enhver anspændthed forsvinder som dug for solen. Stig Elling fylder snart 63 år, men det kan man ganske enkelt hverken se eller høre – tidens tand har behandlet ham nådigt og livets kriser har ikke sat sig synlige spor, selv om han har fået tildelt sin del på den konto.

Vil selv – om nødvendigt – gerne på hospice ”Sidst jeg var en del på en sygehusafdeling, var det for at besøge min svigermor, som døde af kræft. Hun var et menneske, som har betydet utroligt meget for mig.

Min anden mor, vil jeg sige. Hele hendes kræftforløb var på en måde meget smukt.

Det lyder måske forfærdeligt og det var da også meget barsk i starten. Men det endte med et roligt forløb, for det lykkedes os at få hende på Diakonissestiftelsens Hospice

Foto: PR, StarTour.

Har et helt specielt forhold til sygehuse ”Jeg hader sygehuse,” siger Stig Elling bombastisk, men forklarer så: ”Jeg har et helt specielt forhold til sygehuse. Min mor var syg hele min barndom. Hun led meget med sin mave og blev opereret 16 gange.

Jeg husker min barndom som værende meget på Gentofte Hospital. Sidenhen blev hun også psykisk syg, for mine forældre begyndte at drikke meget alkohol. Det gjorde, at min mor i lange perioder med korte mellemrum røg ind og ud af den lukkede afdeling på Nordvang i Glostrup og i Ballerup, hvor der også var et psykiatrisk hospital. Jeg har fået en skræk i livet for læger, for hospitaler og for lukkede afdelinger, for min barndom bestod faktisk meget af at være de steder. I hele min ungdom, ja, lige indtil jeg var omkring 45 år, så gjorde duften af hospital, at jeg ikke kunne komme hurtigt nok ud igen. Jeg skal stadigvæk overvinde mig selv, når jeg skal besøge nogen, der ligger på hospitalet, men jeg har dog fået det bedre med det. Nu er det OK.”

Barndom har betydet, at kriser har kunnet håndteres Var der ikke overskud til at give dig omsorg som barn?

Udover jobbet som salgsdirektør har Stig Elling også en politisk karriere, idet han sidder i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvor han er formand for Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. på Frederiksberg. Den oplevelse Karen Lise, som hun hed, fik de sidste måneder derude – den var utrolig flot. Jeg har siden sagt til mig selv, at når jeg skal dø, så skal det, hvis det skal være på den måde, være der.” ”Vi fik sagt farvel på en god måde.

Der var en eller anden slags magi over stedet – den måde vi bare kunne komme på, være sammen på og den ro, der var, når man kom ind i huset. Der var levende lys på gangene og der var dejlig musik på værelserne. Patienterne blev forkælet og fik alt det, de kunne lide. Om det så var røde pølser eller hummer – eller det var et glas hvidvin. Alt blev serveret. Der blev kræset, der blev bagt, der blev hygget. Og man mærkede bare, at efter min svigermor en lang periode havde været på nogle afdelinger, hvor man havde knapt så meget tid, som man har på et hospice, så var det en lise for os alle sammen. Jeg har i den forbindelse genvundet min fornemmelse af, at det også kan være godt at være et sådant sted. Ja, faktisk så man har et smil på læben. Det lyder barsk, men vi vidste, at hun skulle dø og vi vidste, at tiden var inde.

Jeg kører tit forbi stedet og så tænker jeg på hende. Det var et godt sted. Det kunne have været meget værre. Der var kærlig

”Det er svært at give omsorg til at barn, når man selv har store problemer, som mine forældre havde. Men til gengæld havde de også lange perioder, hvor de var i en form for harmoni. Der gav de næsten for meget kærlighed og omsorg, fordi der var så meget der skulle indhentes. Når det skete, følte jeg, at jeg pludseligt var i himmerige.

Men jeg vidste også, at det ikke fortsatte, at det kun var en periode, hvor det var så godt. Det var ikke altid så rart. I gode perioder, havde min mor kræfter til lave kakao og havde bagt boller, når jeg kom hjem fra skole. I andre lå hun inde i sengen og havde drukket 20 bajere og skulle indlægges ved hjælp af lægevagten.” ”Jeg tror i bund og grund, at min barndom, som jo har været meget turbulent, har været med til at gøre mig stærk og har gjort mig til den, jeg er i dag. Den har været med til, at jeg har udviklet mig, som jeg har og har kunnet tage de kriser, jeg har haft. Jeg har haft mange kriser, mange fiaskoer, men også mange succeser. De hår på brystet, jeg har fået, har jeg blandt andet fået af at have haft en barndom, der ikke har været helt så rolig, som en normal barndom kan være.”

Har altid været entreprenør, men ingen succes uden fiasko ”Omvendt har min barndom også været skæg. For jeg har altid været entreprenør. Jeg prøvede allerede dengang at skabe min egen verden og lave nogle spændende, sjove ting og alliere mig med andre voksne.

5

Stig Elling fortryder ikke noget i sit liv, for som han siger: ”Jeg har lært mere af mine fiaskoer, end jeg har lært af mine succeser.”

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix Denmark.

Jeg har i det hele taget altid fundet gode alliancer.” ”Jeg startede som 17-årig med at lave et rejsebureau hjemme hos mine forældre. Det var en god periode, hvor mine forældre syntes det var sjovt og godt ville hjælpe mig. Min mor passede telefoner, min far investerede penge og jeg lavede et lille rejsebureau, Fortun Rejser. Jeg blev udråbt som Danmarks yngste rejsebureaudirektør. Jeg solgte rejser med succes og lavede også forskellige andre projekter.

Blandt andet viste jeg amerikanske turister Danmark fra luften i Heron-fl y. Det var aldrig set før. Jeg lavede helikoptersightseeing. Jeg kunne nævne de første 15 – 20 spændende ting, hvor halvdelen gik godt og den anden halvdel gik ad helvede til. Der er entreprenør over mig, men jeg kunne ikke gøre en ting færdig, før jeg startede på en ny. Så nogle gange nåede jeg ikke at få bolden i mål. Der har jeg lært meget og jeg siger: ingen succes uden fi askoer. Og mine fi askoer gør, at jeg kan lave nogle succeser.

Hvis man ikke tør tør noget, så kommer man sgu ikke langt her i livet.

Der

’Hele Sandheden’ Stig Elling er salgsdirektør i rejsebureauet Star Tour, men også forfatter og foredragsholder samt politiker, indvalgt i byrådet på Frederiksberg i København.

I mange år var han kendt som rejsekongen, der trofast og diplomatisk stillede op til mediestorm, når bølgerne gik højt i rejsebranchen. Det vi ikke så, er alle de storme, Stig Elling har redet af i sit eget liv.

I 2007 udkom hans selvbiografi ske bog ’Hele sandheden’, hvor Stig Elling

fortæller om sin opvækst. En opvækst præget af alkoholisme, depression og selvmord og grænseløse svigt af et barn.

Det er netop ikke historien om den pæne mand med de hårde kår, men en ærlig og afklaret fortælling om modet, vilje og vejen til at blive den man er – at gå planken ud og turde vinde sig selv. I bogen beskriver han, hvordan det er lykkedes ham at vende alt det negative til en ukuelig virketrang. En virketrang der bl.a. medførte, at han allerede i en alder af 17

år var etableret med eget rejsebureau.

Stig Elling fortæller også om 2. juledag i 2004, hvor tsunamien ødelagde store dele af Thailand. En katastrofe der kostede mange, mange mennesker livet. Men også en katastrofe der var medvirkende til, at han i en alder af 58 sprang ud som homoseksuel. Han havde ellers gennem årene foretaget mange krumspring for, at mørklægge sit privatliv for offentligheden.

6

er mange af de ting, jeg har lavet, jeg godt kunne være foruden i dag, men omvendt vil jeg sige, at hvis jeg ikke havde lavet dem, så havde jeg ikke lært det, jeg har. Jeg har lært mere af mine fi askoer, end jeg har lært af mine succeser. Jeg kan bruge alt til noget, og jeg fortryder i dag intet af det, jeg har gjort.”

Fik ikke sagt ordentligt farvel til sin far ”Det eneste jeg fortryder, er at jeg ikke fi k sagt ordentligt farvel til min far. Og det føler jeg lidt, er min egen skyld. Min far begik selvmord. Det var en meget mærkelig periode op til hans selvmord, hvor han drak meget. Vi boede tæt på hinanden i Lyngby i den periode, dvs. min mand Steen og jeg og min far og mor. Min far var syg og han drev på en måde en hetz på os og gjorde de mest mærkelige ting. For eksempel ved at sidde over for vores hus ved busstoppestedet om natten og bare kigge over på os. Det var meget mærkeligt. Vi var ovre for at prøve at hente ham, men han ville ikke ind. Han havde det ikke godt. Han sendte taxaer med kuverter med 10.000 kroner, der bare skulle afl everes. Dem afl everede jeg selvfølgelig tilbage. Det var nogle mærkelige ting, der skete.

Julegaverne kom retur med en taxa. Det var noget frygteligt rod det hele.”

Hvordan vurderer du det som voksen, set tilbage? ”Jeg kan slet ikke overskue det. Det er en af de der ting, der stadigvæk rumler. Hvad i himlens navn skete der? Min mor havde ringet til mig og sagt, ’Jeg tror far er død’. Jeg svarede, ’hold nu op, det har du sagt så tit.’ Min mor forklarede, at han sad i sin stol og at hun ikke kunne få liv i ham. ’Han er bare fuld’, sagde jeg. ’Prøv nu at gå over og rusk i ham’. Det gjorde hun, men det hjalp ikke. Jeg var klar over, at den var gal og ringede efter en ambulance. Jeg fi k så en opringning fra politiet, om at de og Falck var der, men de kunne ikke sige noget. Jeg skulle bare komme. Det viste sig, at min far havde begået selvmord i sin stol. Sin elskede stol, hvorfra han kunne sidde og kigge ud ad vinduet. Han havde han taget alle sine nervepiller, sine nitroglycerin-piller, alt hvad han havde, og hældt dem ned i et glas kærnemælk, for at være sikker på, at han ikke kunne pumpes ud. Det var en barsk oplevelse, som tog meget på mig. Og også på min mor, som jo var syg i forvejen. Jeg fortryder i dag, at jeg ikke var stor nok til at spørge min far om, hvad der var galt i denne periode, hvor vi gik rundt om hinanden og ikke fi k talt sammen. Jeg er ikke sikker på, at det ville have gjort en forskel, men jeg fortryder, at jeg ikke gjorde forsøget. For han havde jo ikke kræfter til det.” ”Vi bliver klogere jo ældre vi bliver og det er jo det, der er meningen med det. På godt og ondt. Nogle gange bliver vi også for kloge,” mener Stig Elling eftertænksomt. ”For hvor er det dejligt at være lidt uklog en gang imellem,” kommer det spontant.

En meget vild branche Rejsebranchen var tidligere en heftig branche, ikke meget ulig musikbranchen. Der var gang i den, masser af penge, masser af alkohol – fest og farver. Simon Spies tog som bekendt for sig af

Spar 70 %

på tandbehandling I Ungarns Smukke Hovedstad Budapest Fastsiddende tænder ved porcelænskroner eventuelt sat på implantater i stedet for besværlige tandproteser kan de fleste nu få råd til, hvis man tager på en lille tandferie til Budapest.

Hvordan kan det lade sig gøre at få udført tandbehandling af høj kvalitet til lav pris?

Fordi lønninger og leveomkostninger i Ungarn er 1/4 af de danske.

• Vore tandlægers og øvrige personales faglige dygtighed i Ungarn er af højeste international standard.

• Vores kliniks udstyr er mere moderne og omfattende end de fleste danske klinikkers.

• Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu • Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos: Reka Nielsen

Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

retterne og betalte også prisen med sygdom og en alt for tidlig død. Stig Elling kom ind i branchen i de vilde år og var med på den værste. Han blev heldigvis fornuftigere – bl.a. ved hjælp af Steen, som ’tæmmede ham’.. ”Når man gik ud og spiste en frokost, så varede frokosten nogle gange et par dage og der blev ikke sparet på noget. Der var mange penge i branchen. Vi tjente godt, brugte mange penge og tænkte ikke på dagen i morgen. Det var et liv i overhalingsbanen. Et farligt liv. Hvis jeg ikke havde slået bremserne i på et tidspunkt og var holdt op med at være så meget på druk, så ville jeg ikke Stig Elling er salgsdirektør i rejsehave kunnet passe mine bureauet Star Tour. Han har været ting. Du fi k jo ikke gjort i branchen siden han som 17-årig det du skulle. De her startede sit eget rejsebureau, mens ture tog to-tre dage og han stadigvæk boede hjemme. det er meget at hive ud af en kalender. Plus de tømmermænd, der kom Foto: Bax Lindhardt, Scanpix Denmark. bagefter. Og bondeanger.

Jeg tog også speedpiller i en periode. Man skulle jo ikke sove. Et kæmpe skråplan, for det var jo narkotika.”

Lever faktisk sundt ”Jeg har altid godt kunne lide at få et glas vin og en lille en, jeg synes det er positivt, men det er på et meget behersket plan i dag.

Jeg kan simpelthen ikke tåle det. En Dry Martini en gang imellem, lidt god vin til maden og en enkelt cognac til kaffen nogle gange.

Når jeg er til fest, er det meget sjældent, jeg bliver fuld, for det koster mig to-tre dage at komme over det bagefter. Så den tid er slut.” ”Jeg er ikke en stor sportsfanatiker, det har jeg aldrig været, men jeg cykler utroligt meget. Nu er det for koldt, men ellers er det op på cyklen til møder og når jeg skal ind i byen. Jeg går også utroligt meget med vores hund og når vi er på landet, løber vi meget.

Vi gør i det hele taget meget ud af at bevæge os. Vi laver daglig motion hjemme. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, hvor vi laver 20 minutters motion. Vi har selv maskinerne. Og det er en god kadence at være kommet ind i. Til at starte med sagde jeg fandeme nej. Jeg syntes, det var skide irriterende.” ”Vi lever faktisk sundt. Vi tænker meget over, hvad vi køber og spiser. Steen går meget op i madlavning, i at lave mad fra bunden med de rigtige ting. Vi handler nogle steder, hvor vi er sikre på, at vi får noget, der smager godt og som samtidigt er noget fornuftig føde. Vi spiser fx meget magert. Jeg har heller ikke spist oksekød de sidste 15 år. Det elskede jeg før i tiden. Men det er ikke godt for min fordøjelse. Vi starter også vores morgener med havregryn og rosiner. Det er en god start. Når man fx spiser en god fi sk, kan man godt mærke velbehaget af, at man har spist noget godt uden at have spist tungt. Men jeg elsker da en croissant, en god kage og chokolade.”

Fik taget hul på en byld I 2007 udkom Stig Ellings meget omtalte selvbiografi ’Hele sandheden’. Stig Elling var i løbet af foråret blevet opfordret af hele tre forskellige forlag. Han overvejede det nogle måneder, talte med Steen om det, inden han besluttede sig. ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg godt ville, men jeg tror, jeg har haft det som alle, der har haft en barsk ungdom og barndom. Tingene lagrer sig. Og på et eller andet tidspunkt vil de ud. Jeg fi k taget hul på en byld og kom af med alle de ting til Michael Holbek Jensen, som skrev for mig. Det var en barsk periode at komme igennem. En lang periode.

Men også en god periode. Jeg havde det meget godt med det.

Bogen er ærlig og jeg er overbevist om, at mange kan bruge den til rigtig meget. Den kan i hvert fald bevise, at du kan gå gruelig me-

7

get igennem og at du kan komme videre alligevel.” ”Efter bogen udkom, gik jeg i gang med en heftig foredragsrække. Det var jeg nødt til at stoppe, for det gik ud over mit helbred.

Jeg fi k mareridt. At stå foran 200 mennesker og ribbe op i tingene. Jeg har ikke noget imod at tale om mit liv, når jeg sidder over for én person og taler, men det her med at stå foran fl ere hundrede mennesker, der kun sidder og venter på at høre sandheden, at du krænger dit privatliv ud. Det er jo det, de har betalt for. Det er for hårdt. Når først man vågner badet i sved og hylende om natten på grund af mareridt, så går det bare ikke.

Så det er jeg stoppet med. Jeg fi k stress af det, ganske enkelt. Jeg kan til gengæld godt holde foredrag om motivation og arbejdsglæde eller rejsebranchen. Ingen problemer.

Det er noget helt andet.” ”Det vigtigste for mig er helbredet og mine nærmeste. Du kan godt mærke på kroppen at den bliver ældre. Sådan er det jo.

Jeg føler mig stadig af sind som en 20-årig, selv om kroppen siger noget andet. Jeg har bevaret nysgerrigheden og appetitten på livet. Jeg er stadigvæk et stort legebarn.”

Lavede et kontrolleret udspring i Se & Hør Er det vigtigt at fortælle omverdenen, at man er homoseksuel?

”Jeg tror, der er blevet mere åbenhed omkring det og det er positivt. Selv sprang jeg ud i fl ere tempi. Jeg har altid været ærlig om min seksualitet overfor familie, venner og der hvor jeg arbejder. I Berlingske var der for nylig en stor artikel om erhvervsledere og homoseksualitet – det er ligesom i sportens verden – der er ingen, der springer ud. De tør ikke. De er bange for, at det vil påvirke deres fi rma. Jeg valgte at springe ud først overfor mine forældre, som var det sværeste. Sidenhen overfor offentligheden i et kontrolleret udspring, hvor jeg sagde til Steen, at nu går det ikke mere det her.

Jeg gik jo og skjulte ham. Når vi skulle til premiere, gik jeg sammen med en af mine veninder og Steen kom bagefter os. Det var helt ude i tovene. Han sagde ikke så meget, men jeg kunne godt mærke, at han var lidt ked af det. Det var ikke holdbart. Så derfor valgte jeg sammen med Steen at gå i Se & Hør, hvor der blev lavet pæne billeder. Jeg tænkte også, at det kunne være til gavn for andre, for unge bøsser, som har svært ved at håndtere det og springe ud. Ikke fordi mit eksempel er et skoleeksempel på, hvordan man skal gøre. Men det er et eksempel på, at det gør livet lettere at være ærlig. Det er ti gange lettere. Jeg har ikke oplevet noget negativt over det. Der er noget ævl, at det går ud over ens karriere i dag. Måske for 20 år siden, men i dag

anbefaler jeg, at man skal se at få gjort det. Også på arbejdspladsen. Der er ikke noget værre, end at skulle gå og dække over nogle ting. Det holder ikke. Jeg er i dag glad for, at vi er ærlige. Steen har fået det meget bedre og personligt har jeg også fået det meget bedre. Det betyder noget, når kendte bøsser springer ud, som vi har kunnet se det med Hans Pilgaard, Jesper Steinmetz og Bjørn Lomborg. Nogle typer – nogle rimeligt fornuftige mennesker – man kan forholde sig til.”

Hesten løber i savsmuldet, indtil den ikke kan mere Hvad med fremtiden? Har du tænkt dig at gå på pension de nærmeste år? ”Jeg har ikke tænkt mig at gå på pension foreløbig. Hesten løber i savsmuldet indtil den ikke kan mere. Men jeg glæder mig til en dag, hvor jeg kan sige, at jeg tager to måneder til Australien. Kan jeg kombinere det ind i mit tredje livs arbejdsforhold, så ville det være fantastik. Jeg kan godt få min dag til at gå uden at arbejde, men jeg ville savne det og hvorfor skulle jeg savne noget, jeg godt kan lide. Så længe jeg kan holde til det og mit helbred er til det – det er helbredet, der kommer til at bestemme, hvornår jeg stopper.”

I sikre hænder på Eira og Hamlet Høj sikkerhed døgnet rundt Med speciallæge i døgnvagt på alle operationsdage, er du sikret optimal smertebehandling og hurtig lægehjælp døgnet rundt.

Den førende ekspertise samlet under ét tag Vi har et stort antal klinikker og speciallæger, der alle er førende inden for netop deres felt. De arbejder sammen om at stille din diagnose og finde den rette behandling for dig.

Kvalitet i særklasse Vi arbejder målrettet med dokumenteret kvalitet for at sikre højeste kvalitet i alle patientforløb.

Mennesket i centrum Vi skaber tryghed for dig gennem personlig dialog med den samme speciallæge, som følger dig gennem hele forløbet. Vi giver os altid god tid til at inddrage, lytte og informere.

Kontakt os Eira (Århus): Telefon 8742 4140 • Besøg www.eiradanmark.dk Hamlet (København): Telefon 3817 9001 • Besøg www.hamlet.dk Sammen skaber vi Danmarks førende, landsdækkende privathospital Eira – Privathospitalet Skejby er nu gået sammen med Privathospitalet Hamlet. Sammen sætter vi standarden for den højeste kvalitet i den private sundhedssektor. Vores fælles vision er at skabe Danmarks førende, landsdækkende privathospital baseret på høj dokumenteret kvalitet, stor sikkerhed og et fagligt niveau i international klasse. Kombineret med stærkt fokus på kundeservice får du et privathospital i særklasse.

eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY

8

Faldulykker og knoglebrud Faldulykker er den hyppigste ulykkestype blandt ældre og udgør et vigtigt folkesundhedsproblem, bl.a. fordi følgerne for mange patienter er alvorlige. Skadestuerne på landets sygehuse behandler årligt ca. 40.000 ældre på 65 år eller derover efter fald og mange af disse indlægges med knoglebrud. Men alderen i sig selv udgør ikke en risiko, siger Narcisa Florescu, ledende overlæge på Geriatrisk afdeling G på Bispebjerg Hospital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Internationale studier viser, at en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året og at andelen stiger til 50 % hos ældre over 80 år. Ethvert fald indebærer en risiko for at komme til skade, og omkring 40 - 60 % af faldene fører til skader, hvoraf 30 - 50 % er mindre skader, ca. 6 % er frakturer og ca. 1 % er hoftefrakturer. Fald og hoftefrakturer hører sammen: Ca. 1 % af alle fald medfører hoftefraktur, mens 95 % af alle hoftefrakturer skyldes et fald. Det kan med andre ord have alvorlige følger at falde, når man er gammel.

I takt med at befolkningen bliver ældre og ældre, vil fl ere og fl ere også komme i kontakt med sundhedsvæsenet. I starten af 90’erne var indlagte på geriatriske afdelinger i gennemsnit omkring 72 år. I dag er gennemsnitsalderen steget til omkring 85 år.

Osteoporose Knogleskørhed skyldes dels arv og dels faktorer som rygning, alkohol og lavt niveau af fysisk aktivitet. Også høj alder, lav kropsvægt, at være kvinde og tidlig menopause er vigtige faktorer. Endelig er behandling med binyrehormon og andre typer medicin over en længere periode af betydning som risikofaktor.

Til gengæld har en række internationale undersøgelser vist, at tilskud af kalk i kombination med D-vitamin hæmmer knoglernes afkalkning og beskytter mod knoglebrud.

Foto: Hernø.

Man falder ikke fordi man er gammel, men på grund af svimmelhed eller medicin ”Det er nu ikke alderen, der i sig selv udgør en risiko,” forklarer Narcisa Florescu. ”Når ældre ofte snubler, kan det skyldes dårlige muskler, svimmelhed, dvs. dårlig balance, eller akut sygdom. Man

”De fleste geriatriske afdelinger i landet har oprettet faldenheder, som vi har det her på Bispebjerg,” forklarer ledende overlæge Narcisa Florescu.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker.

Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell.

Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

Hoftebrud og andre brud Hoftebrud medfører ofte langvarige hospitalsophold og endnu længerevarende nedsat funktionsevne. Således vil omkring halvdelen af dem, der ved et fald pådrager sig en hoftefraktur, aldrig komme til at gå som før faldet og 20 % vil dø inden for 6 måneder. Udenlandske opgørelser har vist, at fald er medvirkende faktor ved ca. 40 % af alle plejehjemsanbringelser. Undersøges dødsårsager blandt aldersgruppen 65 år og derover, er skader den femte hyppigste årsag til død med fald som hyppigste skadevolder.

Med stigende alder får man på den ene side nedsat elasticitet af knoglerne, så man har større risiko for brud. Og samtidigt får de fl este – og det gælder såvel mænd som kvinder – mere porøse og skrøbelige knogler på grund af afkalkning. Sygdommen knogleskørhed eller osteoporose, som omkring 400.000 danskere lider af, bevirker at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes ’lav-energi brud’ i modsætning til ’høj-energi brud’, der kan opstå i forbindelse med trafi kulykker, fald fra stige eller fald på trapper. Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i de områder af skelettet, der hovedsageligt er opbygget af knoglevæv med en struktur, der minder om natursvamp omgivet af en tynd skal af kompakt knogle. Bruddene sker hyppigst i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene. Knogleskørhed er ikke kun en kvindesygdom. Mænd lider ganske vist i lidt mindre grad af knogleskørhed, men når man ser på antallet af patienter med brud, så optræder de i nogenlunde det samme antal hos de to køn.

9

Alle mennesker kan risikere at pådrage sig knoglebrud. Men knoglebrud optræder dog hyppigst hos ældre personer på grund af en øget tendens til at falde og fordi knoglerne bliver svagere med alderen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

falder for eksempel let, hvis man mangler væske. Og mange ældre mangler væske, fordi de ikke føler tørst og derfor drikker for lidt. Jeg plejer at anbefale, at patienterne skal måle, hvad de drikker, for på den måde at have styr på væskeindtaget.” ”Man kan også falde på grund af blodmangel, der eventuelt skyldes uopdaget sygdom, som for eksempel en kræftsygdom. De ældre er ikke syge, fordi de er ældre, men sandsynligheden er nu engang til stede for sygdom, jo ældre man bliver. Mange ældre får derfor medicin og ofte fl ere forskellige slags på samme tid.

Det betyder, at der kan opleves bivirkninger ved selve medicinen.

Hvis man derudover får fl ere slags medicin samtidigt kan der ske interaktion, som kan give svimmelhed. Eksempelvis kan visse typer hjertemedicin og vanddrivende piller gøre, at blodtrykket falder, når man rejser sig op. Derfor falder man meget lettere.”

De helt store syndere, der giver svimmelhed ”De helt store syndere når det drejer sig om medicin, er stærke smertestillende præparater som fx morfi n samt sovemedicin og psykofarmaka, fordi disse præparater giver afhængighed og er meget svære at fjerne. De kan herudover alle give svimmelhed, således at man lettere falder. Jeg gennemgår derfor altid medicinen med patienterne, når de kommer hos os. Ligesom jeg anbefaler, at de taler med deres egen praktiserende læge en til to gange om året om den medicin, de får.” ”Men livsstil kan også være en bagvedliggende årsag til, at man hyppigere falder,” siger Narcisa Florescu. ”Jeg taler derfor også med patienterne om deres alkoholforbrug og forklarer dem, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om det maksimale antal genstande om ugen er for højt sat, når man er ældre. Leveren kan ikke længere omsætte alkohol så hurtigt, som når man er yngre, alkohol kan også interagere med medicin og endelig bliver man påvirket af mindre og mindre mængde alkohol jo ældre, man bliver.”

Men der er ingen grund til helt at opgive alt håb, for som Narcisa Florescu forklarer: ”Der er nogle ting, man ikke kan gøre noget ved, men der er så sandelig også nogle ting, man selv kan gøre noget ved. Jeg viser altid patienterne enkle øvelser, de kan træne hjemme, som fx at rejse sig fra en stol og sætte sig ti gange i træk

Behandlingen af hoftebrud bedre og bedre Det Nationale Indikatorprojekt måler kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud. De nyeste tal, som er blevet offentliggjort i januar 2010, dækker perioden fra august 2008 til august 2009. Resultaterne viser, at kvaliteten i behandlingen bliver stadig bedre og stadig fl ere patienter får de undersøgelser, de bør have. Af undersøgelsen fremgår det bl.a.: • 86 % af landets patienter med hoftebrud får vurderet deres ernæringstilstand under indlæggelsen.

• 86 % af landets patienter med hoftebrud får vurderet deres tidligere funktionsevne.

• 82 % af landets patienter med hoftebrud har fået vurderet funktionsevnen inden udskrivning.

• 82 % af patienter med hoftebrud får vurderet deres smerter efter operationen.

• For 92 % af patienterne, der indlægges med hoftebrud, iværksættes der forebyggelse mod opståen af nye hoftebrud.

• 95 % af patienterne får udarbejdet en plan for deres genoptræning.

• 11 % af alle patienter med hoftebrud døde inden for 30 dage efter bruddet. Resultatet ligger både på landsplan og i alle 5 regioner inden for rammerne af den fastsatte standard, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.

• 10 % af patienter, der fi k sat hoftebruddet sammen med skruer og skinner i perioden 2006-2007 fi k senere behov for en ny operation. Landsresultatet ligger inden for rammerne af den fastsatte standard.

• 12 % af patienter, der som følge af et hoftebrud fi k indopereret et kunstigt hofteled eller en kunstig hofte i perioden 20062007 fi k senere behov for en ny operation. For første gang er resultatet inden for rammerne af den fastsatte standard, der siger, at højst 10 % af patienter, der har fået operationen bør får behov en ny operation, når der tages højde for den statistiske usikkerhed.

• 1 % af patienter opereret for brud for hofte får behov for en ny operation pga. en sårinfektion. Alle 5 regioners resultater ligger inden for rammerne af den fastsatte standard.

uden at bruge armene. Det styrker musklerne i benene. Det samme gør det at gå op ad trapper. Det er meget vigtigt at man holder sig i gang, at man holder sig i form og bruger sine muskler, hvis man skal forhindre uforudsete hændelser som fald. Man kan på den måde kompensere for de ting, man ikke kan gøre noget ved.”

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Patienten i centrum

Ingen ventetid

”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly. Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk – Speciallæger i gastroenterologi og urologi

KOM TIL STORT VINTERSALG oBkEaNlTe l n i d Å d FiSnØNDAGS cialist e UAR esApN ngJ Se .voLrEesBUwTeIKbKsEiRte 3 påI AL

SPAR 11.550,

Dunlopillo Sleep elevationsseng Sengeramme i massiv eg med hovedgærde, inkl. elevation med trådløs fjernbetjening, Dunlopillo madrasser, koksgrå, højde 18 cm i medium eller fast, samt koksgrå Dunlopillo topmadrasser på 8 cm. Normalpris kr. 39.549

Nu kr.

27.999,-

RÅD FRA SENGESPECIALISTEN En seng er ikke bare en seng! Derfor kan det betale sig at få råd og vejledning hos vores erfarne specialister: En seng skal opfylde dine behov og matche dine sengevaner – som måske adskiller sig fra din partners.

SPAR 8.660,-

SPAR 15.381, Dunlopillo Lexie Quatro Classic koksgrå

Dunlopillo Basic 1 elevationsseng

Str. 180 x 200 cm inkl. alu ben og topmadras. Elevationsseng med 4 motorer til individuel justering af nakke, ryg, lår og fodende. SengeSpecialistens bestseller – aldrig set billigere!

Normalpris kr. 58.380

Normalpris kr. 28.560,-

Nu kr.

42.999,-

Nu kr.

Dunlopillo madras Koksgrå Quilt 18 cm høj Normalpris kr. 7.795,-

Nu kr.

- søvn du drømmer om Århus, Egå: Gåseagervej 10

Århus, Hasle: Vintervej 5

Kontakt os på tlf. 43 33 12 22

Kolding: Skovvangen 45

19.990,-

Viborg: Center Vest 6

Aalborg: Stenbukken 20

www.sengespecialisten.dk

5.795,-

Sengetype, model og madras skal passe til din vægt, højde og kropsbygning.

Måske har du andre behov, som også skal tilgodeses, fx behov for lindring af en dårlig ryg, nakke eller ømme skuldre?

Du får det bedste udgangspunkt for at vælge din nye seng ved at tage dig tid til at få en grundig rådgivning om, hvad der passer godt til dig.

Du skal sove godt i din nye seng. Derfor tilbyder vi op til 30 dages ombytningsret på madrassens hårdhed på langt de fleste madrasser.

Ring i forvejen og book en SengeSpecialist på telefon 43 33 12 22 – så er du sikker på, at vi har tid til at give DIG en grundig rådgivning.

Vores specialister hjælper dig med at finde frem til netop den seng, som opfylder dine individuelle behov, så du får den optimale søvn, støtte og hvile. Vores sortiment er sammensat af en række forskellige kvalitetsmærker, så vi har senge til alle typer af mennesker.

11

Ortopædkirurgi – et hastigt voksende speciale Ortopædi er et lægevidenskabeligt kirurgisk speciale, der varetager behandlingen af legemsfejl og læsioner i bevægeapparatet, dvs. knogler, led, muskler og sener, bl.a. med det formål at bibeholde eller genskabe funktioner.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Særligt i vintre med meget frost og sne, som vi oplever det nu, falder mange mennesker på gader og stræder. Især ældre risikerer at brække håndled, ankler og hofter. Men yngre og børn kan nu også sagtens – hvis uheldet er ude – brække knogler efter fald både hjemme og på skiferie, som mange danskere valfarter til i disse måneder. Alle disse akutte skader behandles typisk af ortopædkirurger.

Men kirurgerne varetager også kirurgiske korrektioner af medfødte defekter eller lidelser, som fx hofteledskred, klumpfod og skoliose (en medfødt skævhed i ryggen) og opererer patienter, som har slidgigt og behov for udskiftning af knæled, hofter m.v.

Faglig underopdeling af ortopædkirurgi Det ortopædkirurgiske speciale blev udskilt fra anden kirurgi i Danmark i 1966. Der fi ndes i dag ortopædkirurgiske afdelinger på alle landets sygehuse og hospitaler, ligesom der er professorater i faget ved universiteterne i landets tre største byer. Fra 1970’erne er der i stigende grad sket en specialisering af ortopædi, således at der er ortopædkirurger med ekspertfunktioner inden for fx håndkirurgi, børneortopædi, rygkirurgi, idrætskirurgi, kræftkirurgi, traumekirurgi, fodkirurgi m.fl . Ortopædkirurgi har tæt relation til andre specialer som plastikkirurgi, neurokirurgi, reumatologi, geriatri, anæstesi og radiologi.

Et særligt søm blev et gennembrud For et par generationer siden måtte man lære at leve med smerter fra hoftebrud og slidgigt i fx knæ og hofter, men i 1930’erne udviklede en norskfødt amerikaner, ortopæden Marius Smith-Petersen, et særligt søm, som kunne indsættes i en brækket hofte og holde bruddet sammen.

I årene efter blev der udviklet ledproteser til hoftebrud, der ikke kunne ophele, og proteserne blev løbende forbedret, så det blev muligt at indsætte totale hofteledsproteser ved hofteslidgigt. Senere er indsættelse af ledproteser i knæ- og skulder-

led blevet almindeligt, ligesom indsættelse af andre mindre led som albue-, fi nger- fod- og tåled nu også er blevet muligt.

Nu også miniproteser Den ortopædkirurgiske forskning og udvikling har således medført landvindinger til gavn for store dele af befolkningen, der som helhed bliver ældre og ældre. Og jo fl ere ældre der bliver, jo fl ere vil også have behov for udskiftning af led. Derudover får mange mennesker skader under udøvelse af almindelig eller ekstrem sport, som kan nødvendiggøre kirurgiske indgreb og udskiftning af et knæ eller eventuelt indsættelse af noget forholdsvist nyt, nemlig miniproteser. Ved operationen fjernes den slidte brusk svarende til skaden i knæleddet, og der isættes en ny ledfl ade af metal og eventuelt plast. Løsningen med en miniprotese kan godt sammenlignes med det man gør, når man lapper en cykel og lukker hullet.

Rygmarvsbedøvelse ved hofte- og knæoperationer Normalt får patienter, der skal have en ny hofte et drop med bedøvelse ind i rygmarven og de beholder rygmarvsbedøvelsen de første dage efter operationen. Rygmarvsbedøvelse har imidlertid bivirkninger, idet patienterne kan miste kontrol over benene og de kan også få problemer med at styre vandladningen. En ny smertebehandling er nu taget i brug: ”Vi bruger så lidt bedøvelsesmiddel som muligt til rygmarvsbedøvelsen, når vi opererer knæ eller hofter. Vi blander lidt saltvand i bedøvelsen, idet volumen og ikke mængden af bedøvelse er afgørende. Når vi anvender så lidt, bliver folk ikke dårlige bagefter.

Hos os er patienterne i stand til at gå selv allerede en halv time efter de er blevet opereret,” forklarer Klaus Harager, som er lægefaglig direktør og speciallæge i ortopædkirurgi på Kysthospitalet Skodsborg.

Unik metode giver smertefri sårheling Når det overhovedet er muligt at gå så hurtigt efter operationen, så skyldes det

Kateteret, som ikke er meget tykkere end en fiskesnøre, føres ind i hulrummet ved det opererede led ved hjælp af en kanyle.

Kanylen trækkes op over kateteret og fjernes. Kateteret kan nu frigive smertestillende Naropin via små huller i kateteret og give smertefri heling. både bedøvelsesmetoden under operationen, men også det kateter, der anvendes til at bedøve selve operationssåret lokalt i dagene efter. ”Vi bruger et særligt kateter, et tyndt rør med små bitte huller i enden, som føres ind i hulrummet omkring leddet i enten knæ eller hofte. Derefter monteres kateteret med en pumpe. Pumpen indeholder Naropin, et smertestillende stof, som er ugiftigt i selv store mængder.

Før operations såret lukkes sprøjtes de blødende dele med Naropin tilsat adrenalin, et blodkar sammentrækkende stof, så virkningen forlænges. Patienterne oplever derfor ikke smerte fra det opererede område og kan bevæge sig frit omkring.

Ingen af de patienter vi har sendt til genoptræning, har haft brug for det alligevel, fordi de er blevet trænet så godt her på hospitalet under deres tre dages indlæggelse, at de har været mobile og selvhjulpne ved udskrivelse,” siger Klaus Harager.

Salg af helsekost m.m. – leveret direkte til dig

www.camette-direkt.dk

• Ingen minimumskøb • Ingen ekspeditionsgebyr • Fragtfri levering i Danmark – direkte til døren med Post Danmark • Betaling: Netto kontant på vedlagte girokort som følger varen

12

D-vitamin forebygger alvorlig sygdom D-vitamins betydning for vores generelle sundhed er i stadig stigende grad et varmt diskussionsemne i medierne. Og med rette. For der forskes som aldrig før i vitaminet. Der er allerede nu evidens for, at tilstrækkelige niveauer forebygger knogleskørhed, hjerte-kar sygdomme, muskelsvaghed og tarmkræft, men forskere over hele verden peger også på andre sygdomme, som formentlig kan forebygges ved hjælp af D-vitamin. Problemet er, at ingen af os på de nordlige breddegrader får nok D-vitamin.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Moderne mennesker kommer stort set ikke udendørs Mennesker og dyr danner selv D-vitamin i huden ved eksponering for solens stråler.

Fra marts til oktober har vi mulighed for at danne tilstrækkeligt med D-vitamin, hvis vi opholder os udenfor midt på dagen.

Men de færrest mennesker opholder sig ret meget i det fri. Moderne arbejdsmarkedsvilkår betyder, at de fl este mennesker arbejder inden døre, dyrker sport inden døre og opholder sig inden for husets fi re vægge i fritiden. De gælder den voksne del af befolkningen, men så sandelig også alle børn, som enten opholder sig i institutioner, i skole eller hjemme foran computer eller tv - for nu at sætte det lidt fi rkantet op. Det moderne menneske lever derfor radikalt anderledes end man gjorde for blot to-tre generationer tilbage.

Det forklarer formentlig, hvorfor de fl este danskere året rundt har væsentligt for lave værdier af D-vitamin i blodet.

Den altdominerende kilde til D-vitamin er altså normalt en såkaldt syntese eller proces i huden forårsaget af solens UV-B stråler. Gennem millioner af år er menneskers stofskifte tilpasset en syntese på omkring 500 µg D-vitamin i døgnet. Alene en halv times helkropssol giver 250 - 625 µg. Men hud-syntesen kræver, at solen står højt på himlen. I Danmark betyder det, at den kun foregår i sommerhalvåret og kun omkring middagstid, men hverken morgen, aften eller i vinterhalvåret. Solens D-vitamin syntese i huden er stort set selvregulerende, idet der samtidigt foregår en nedbrydning, der øges, når D-vitamin mængden øges.

Kosten giver kun en brøkdel af det nødvendige D-vitamin Der fi ndes to hovedtyper af D-vitamin, nemlig vitamin D3 og D2. Forskellige

kostemner - æg, indvolde, animalsk fedt, torskelevertran og fi sk – indeholder D3-vitamin også kaldet cholecalciferol. Vitamin D2, kaldet ergocalciferol, fi ndes i planter, men i meget lave koncentrationer. Mest fi ndes det i forskellige former for svampe og i tang. Men selv en energisk indsats for at få en så varieret kost som muligt kan ikke tilføre kroppen tilstrækkeligt med D-vitamin. Føden har heller aldrig været en primær kilde til D-vitaminer, bortset fra visse nordlige fangerkulturer, hvor fed fi sk har udgjort en stor del af kosten. I dagens Danmark dækker kostens bidrag kun mellem 1 og 5 % af D-vitamin behovet.

Førende ernæringstidsskrift anbefaler berigelse og kosttilskud Flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, som fx Sverige, Finland, Island, England, USA og Grækenland beriger deres fødevarer med D-vitamin, men det har vi endnu ikke valgt at gøre i Danmark, selv om både forskere og politikere diskuterer muligheden. Et af verdens førende ernæringstidsskrifter, American Journal of Clinical Nutrition har de senere år haft adskillige artikler om, at de enkelte lande - særligt på den nordlige halvkugle - generelt bør begynde at anbefale såvel

Foto: Hernø.

D-vitamin er et livsvigtigt, hormonlignende vitamin, der ikke kun styrer knoglestofskiftet, men også har mange andre afklarede og endnu delvist uafklarede funktioner.

Blandt de sidste kan nævnes parodontose, balance og faldtendens, forskellige former for kræft som brystkræft og prostatakræft, forhøjet blodtryk, immunforsvaret, bakterie- og virusinfektioner, tuberkulose, sclerose, psykiske lidelser, depression, skizofreni, autisme m.m.

Dette D3-vitamin kosttilskud indeholder 35 mikrogram pr. tablet, hvilket svarer til 1.400 IU. En sammenlignende analyse i Ugeskrift for Læger har angivet, at kosttilskuddet er det billigste på markedet.

Mega D-vitamin D3 forhandles hos Matas, i helsekostbutikker og de fleste apoteker.

berigelse af fødevarer som kosttilskud til hele befolkningen. Forskere har i øvrigt ikke fundet belæg for, at D3-vitamin er skadeligt for voksne selv i meget høje doser (10.000 IU pr. dag).

Hvor meget D-vitamin skal man have?

Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen. En helt ny videnskabelig rapport dokumenterer imidlertid, at vi skal op på i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram), hvilket sandsynligvis ikke engang giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen.

For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, f.eks. via fede fi sk som laks og lignende.

Betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpilleglas kaldes nogle gange på dansk for IE, dvs. Internationale Enheder. Men det er det samme, der menes. En IU svarer til 0,025 mikrogram. For at omregne mikrogram til IU skal man altså gange med en faktor 40.

Læs selv mere: • Gerdes S. (2008), D-vitaminmangel - et sundhedsproblem?, Ugeskrift for Læger 2008;170:359.

• Nielsen L. R. & Mosekilde L. (2007) D-vitamin og brystkræft, Ugeskrift for Læger 2007;169(14):1299.

• Schultz E., D-vitamin-mangel i almen praksis?, Ugeskrift for Læger 2008;170(18):1573 + Berlingske Tidende, Andersen, Kitt, Halvdelen af os får for lidt D-vitamin, Berlinske Tidende, fredag den 16. maj 2008.

• www.biokemi.org/biozoom/issues/526/articles/2406 • www.ajcn.org • www.helsenyt.com

13

Nyt fra forskningens verden • Af Dhorthe Friis · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi var engang helt mørkhårede – og døjede med en hel del ørevoks En klump hår fundet dybt begravet i permafrosten i den Grønlandske indlandsis har afsløret, hvordan vores forfædres fysiske fremtoning var for ca. 4000 år siden. ”Det er første gang forhistorisk materiale har kunnet anvendes til at kortlægge et helt menneskes DNA”, udtaler professor David Lambert, ekspert i evolutionsbiologi fra Queenslands Griffi th University i Australien. ”Vores forfader var meget mørkhåret og mørklødet, med tendens til skaldethed og desuden en hel del tør ørevoks. Derudover havde han såkaldte ”skovltænder”, dvs. tænder, der er lavere bagtil end fortil. Han har lignet den Østasiatiske race, som vi kender den i dag, dvs. at der nu er beviser for, at mennesker fra Asien emigrerede til først Amerika, dernæst til Canada og til sidst til Grønland, siger professor Lambert.

Vi bliver tykkere og tykkere – delvis narret af vores hjerner Mennesker i den vestlige verden bliver tykkere og tykkere, men det er ikke kun vores egen skyld – vores hjerner narrer os. Vi er fra tidernes morgen designet til at kunne gemme på fedtet til tider, hvor der krævedes en ekstra fysisk indsats af os og hvor det ikke var sikkert, at der altid var mad at få i morgen. Men i dag har de fl este af os rigelig mad til rådighed og vi er snarere ramt af en overfl ødighedskrise, som vores hjerner ikke er udviklet til at kunne regulere. Hvis dertil lægges et stigende antal mennesker, der er decideret afhængige af mad, er fedmeepidemien for alvor i gang. ”Derfor er der nu mere end nogensinde brug for, at vi selv som individer tager aktivt ansvar for at tilrettelægge et liv med sund kost og motion for os selv og vores børn for at knække fedmekurven,” siger professor Michael Cowley fra Monash University i Victoria, Australien.

Kilde: www.abc.net.au

Kilde: www.abc.net.au

Psoriasis beh a n dl i ng Klimabehandling i Israel · Det Døde Hav 4 ugers behandlingsophold i Ein Bokek. Afskærmet kønsopdelt strandsolarie til intensiv solbadning. Direkte adgang til badning i Det Døde Hav. Daglig behandling af danske sygeplejersker. Gigtpakke kan tilbydes.

Naturbehandling i Island · Den Blå Lagune 4 ugers behandlingsophold på Blue Lagoon Clinic.

Patienterne har egen inden- og udendørsbassin.

Der bades dagligt i lagunen, smøres med kiseler og specialcremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement.

Psoriasisbehandling på Læsø 4 ugers behandlingsophold på Læsø Kur. Der bades dagligt i saltvand (råbrine) og smøres med fede fugtighedscremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement.

Læs mere på www.helserejser.dk Helserejser har overenskomst med de danske regioner, der betaler for patientens behandlingsophold efter dermatologens eller hospitalets henvisning.

14

Sansernes hospital:

Kunst og musik

helbreder

”Støj er et stort problem på hospitaler. Kulturen er, at man råber til hinanden i stedet for at tale sammen.

Patienter kan lukke øjnene, men ikke ørerne. Det syge menneske oplever på en anden måde end raske, der er i mere eller mindre balance med omgivelserne. Den syges sanser er derimod skærpede og påvirkes i særlig grad af støj,” forklarer Lars Heslet, der er læge og en af ophavsmændene til ’Sansernes Hospital’.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Danske hospitaler har indtil nu ikke været kendetegnet ved smuk indretning, dagslys og grønne områder. Tværtimod ligger mange moderne sygehuse som ucharmerende grå betonklodser i landskabet og når man kommer indenfor, er der lange triste gange med lysstofrør i loftet og visse steder kan man endnu opleve gyselige gule gardiner. De hospitaler, som blev bygget i 1960’erne, er mere præget af lægevidenskabens tekniske udvikling end af gamle klosterdyder. Der er rent så vidt budgettet rækker, men ikke ro og regelmæssighed.

Sansernes Hospital er et visionært koncept for fremtidens hospitaler, hvor arkitektur, kunst og musik er en dokumenteret del af helbredelsen, behandlingen og rehabiliteringen. Bogen ’Sansernes Hospital’ udkom for et par år siden, men

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

bogens visioner om fremtidens hospitaler er blevet aktualiseret af den politiske vedtagelse om nye store hospitaler til afl øsning af mange af landets ældre, nedslidte og i nogle tilfælde meget ucharmerende sygehuse.

Smukke visioner Sansernes Hospital er visionen om et hospital, der betjener sig af den nyeste teknologi og lægefaglige viden, men hvor teknologien er gjort så usynlig som muligt.

I stedet lægges der vægt på at skabe menneskelige stressfrie rammer om patienterne. Det er tanken, at den syge skal støttes med smukke omgivelser, natur og kunst

ligesom der skal være udfoldelsesmuligheder for patienterne.

Musik vil spille en stor rolle – vel og mærke evidensbaseret musik, ikke almindelig udokumenteret muzak, som vi kender fra store offentlige bygninger, men meditativ, beroligende musik. Selvfølgelig er der også tænkt i sund mad, det er blot at tjekke menukortet og ringe til køkkenchefen og bestille den ret, man har lyst til at spise. Fremover vil hospitaler minde om hoteller med individuel bespisning, enestue og kunst.

Ideen er at fl ytte sengeafsnit ud i naturen og at organisere selve hospitalet som en slags landsby med haver og pavilloner

Dejligt, når der er farver og ro Daginstitutionsleder Jon Fogt har været indlagt på Bispebjerg Hospital to gange i år i forbindelse med en brækket ankel. ”Da jeg skulle opereres, blev jeg kørt gennem de lange gange under hospitalet, og her var ret dystert og ramponeret. Men så kikkede jeg op i loftet og lagde mærke til, at det var udsmykket med farver. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Sikke en god ide.” Straks følte jeg mig bedre tilpas,” siger Jon. Udover farver og god belysning er hygiejne også noget som Jon lægger stor vægt på. ”Man føler større tillid til systemet, når man kan se, at der er rent og pænt. Det styrker ens fornemmelse af, at der er styr på tingene og at det her vil gå godt,” siger han.

Jon kunne godt have ønsket, at der havde været mere ro på den afdeling, hvor han var indlagt. ”Der var en masse støj, bl.a. var der et fjernsyn, som kværnede løs hele tiden og det generede mig voldsomt,” siger han.

Til gengæld fandt han maden god, og han synes, at det er utrolig vigtigt med sund, indbydende mad på et hospital, for når man er syg har man sjældent appetit, men det er vigtigt at spise for at blive rask, mener han.

Hvad billedkunst angår, så foreslår han, at man indfører vandreudstillinger i lighed med dem, man har i Københavns kommune. ”Der fi ndes meget god kunst rundt omkring, som man godt kunne udstille på hospitalerne, så mange fl ere mennesker ville få glæde af det,” mener han.

15

Lars Heslet blev uddannet cand.polyt. i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet i 1966, uddannet læge i 1973 og dr.med. i 1982 fra Odense Universitet. Han har været professor på Odense Universitet fra 1988-90 og klinikchef på Rigshospitalets tværfaglige Intensiv Terapi Afdeling indtil 2005, inden han fortsatte som seniorforsker. Lars Heslet er forfatter til en lang række videnskabelige publikationer og lærebøger.

og uden larmende parkeringspladser. Det kan betyde besparelser på medicin og dyr indlæggelse, mener ophavsmændene til konceptet.

Lys og ordentlige rum påvirker ”Der er sket mange forbedringer inden for sygdomsbehandling og forebyggelse, men hvad angår det arkitektoniske og indretningen af hospitalerne, er vi langt tilbage. Vi har haft travlt med hospitals om- og tilbygninger med mere eller mindre stilforvirring til følge, hvilket selvsagt ikke har skabt den ro og harmoni, som er vigtig for patienternes velfærd og helbredelse. Derfor skal vi

Rigets tre hospitaler Bogen om det sanselige hospital blev udgivet i forbindelse med Rigshospitalets 250 års jubilæum. I bogens indledning fortæller arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld om de tre rigshospitaler: ÆSTETIKKENS HOSPITAL, Det Kongelige Fredriks Hospital (det nuværende Kunstindustrimuseum), der fungerede i 153 år i smukke men uhygiejniske bygninger.

HYGIEJNENS HOSPITAL, der var det første hospital på Blegdammen. Det var anlagt som pavilloner og havde smukke haver.

HELBREDELSESMASKINEN, det aktuelle rigshospital opført som en teknologisk central baseret på videnskabelig, logisk og teknologisk viden.

bruge nogle penge og noget tid på at nytænke inden for byggeri og indretning af fremtidens hospital,” siger professor dr. med Lars Heslet.

Han har samarbejdet med arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld om at udvikle ideen til fremtidens hospital – ”Sansernes Hospital” – og har fået til opgave at give regionerne en række forslag til, hvordan der kan bygges nye hospitaler ud fra disse kriterier. ”Vi ved i dag, at patienter kommer sig langsommere, når de ligger i dårlige rum med ringe belysning. Omvendt er det også veldokumenteret, at stimulerende omgivelser fører til bedre helbredelse, uden at det koster mere end at skabe de rigtige omgivelser for patienterne. Det vil sige at arkitektur, kunst og musik har langt større betydning, end man hidtil har troet,” siger Lars Heslet. Han er et utroligt engageret og inspirerende menneske, der taler med varme i stemmen. Man er ikke et sekund i tvivl om,

Alkoholproblem Få effektiv hjælp i trygge og hjemlige rammer, til en overkommelig pris Ring gratis for information eller rådgivning.

Asgård

aps

Behandlingscenter

Tlf: 278 278 03 WWW.ASGAARD.ME

16

Bogen ’Sansernes Hospital’ handler om sammenhængen mellem positive sanseindtryk og velbefindende/helbredelse.

På Rigshospitalet har man i dag allerede gjort en stor indsats for at skabe behagelige og rolige omgivelser med opmuntrende syns- og lydindtryk i form af kunstnerisk udsmykning og helende musik. Lars Heslet og Kim Dirckinck-Holmfeldt: Sansernes Hospital, Arkitektens Forlag. Rigt illustreret. 319 sider, 350 kr.

at han er meget, meget optaget af at skabe de bedst tænkelige vilkår for patienterne, de pårørende og de ansatte.

De stressende lyde og den beroligende musik Lars Heslet var indtil for et år siden professor og klinikchef for Rigshospitalets Intensive Terapiafdeling. Da afdelingen blev renoveret i 2001, besluttede han at skabe en kunstnerisk ramme om patienter og personale. Der skulle være rene, klare farver, som kunne tilføre afdelingen en positiv, glad stemning og støjen skulle dæmpes. ”Støj er et stort problem på hospitaler. Kulturen er, at man råber til hinanden i stedet for at tale sammen. Patienter kan lukke øjnene, men ikke ørerne. Det syge menneske oplever på en anden måde end raske, der er i mere eller mindre balance med omgivelserne. Den syges sanser er derimod skærpede og påvirkes i særlig grad af støj. Pludselige lyde som alarmer, telefoner, der kimer, glas, der klirrer og højrøstet tale og råb stresser patienterne, og fl ere gange om natten er der høje lyde på helt op til 90

Stop Snorken SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt.

Fjerner snorken for 7 ud af 10.

Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på

www.SnorBan.dk

decibel, hvilket svarer til lyden af et helt symfoniorkester eller en kraftig boremaskine. Det bliver man vækket af. Det giver stress.

Musik kan dæmpe støj, men det er også vigtigt at lave en støjpolitik, og vi på hospitalerne skal blive bedre til at undgå højrøstet tale og unødig støj, som kan genere patienterne,” siger Lars Heslet og understreger, at mennesker ikke er designet til stress. ”Vi ved, at fysisk sygdom nemmere opstår, hvis vi er ubalance og en sådan ubalance betyder endnu mere i en sygdomsperiode, hvor sårhelingen hæmmes, infektionerne udvikler sig og cancercellerne er i vækst, når immunsystemet svækkes af stress. Positive omgivelser og behagelige sanseindtryk med kunst og musik virker derimod smertelindrende,” siger Lars Heslet og nævner som eksempel at ’Helbredende Musik’ komponeret af Niels Eje er blevet anvendt på Rigshospitalets intensivafdeling med stor succes. Den form for musik nedsætter bl.a. forbruget af morfi n og beroligende midler samt forekomsten af depression. Også lyset betyder meget for patientens velvære og jævne døgnrytme. Ikke kun det kunstige lys i sengelampen men også det samlede indtryk af lys i værelser og opholdsrum.

Den indre helbreder Lars Heslet bryder sig ikke om ordet ’patience’. Han synes ikke, at patienten skal være tålmodig, men derimod utålmodig efter at blive rask. ”Jeg synes, at vi skal støtte den utålmodige syge, men vi gør det stik modsatte. Ved indlæggelsen skal patienten tage sit personlige tøj af og iføre sig hospitalets tøj. Så bliver vedkommende lagt ned og så kan man ellers ligge dér som et nummer i rækken,” siger han og kan godt forstå, hvis patienterne føler sig pacifi ceret. ”Vi skal aldrig sætte sygelighed i centrum, som dagens mantra lyder. Vi skal derimod sætte kimen til helbredelse i centrum, dvs. fokusere på selvværd, selvrespekt og menneskets egne selvhelbredende kræfter. Alle mennesker har helbredende kræfter i sig og disse kræfter kan aktiveres, når den ’indre læge’ møder den ydre.

Derfor skal vi på hospitalerne sørge for at den ’indre’ helbreder får de bedst mulige betingelser. Et sår heler ikke udefra men indefra,” siger Lars Heslet.

17

Bispebjerg Hospital Bispebjerg var et visionært sundhedsprojekt, der på mange måder var langt forud for sin tid, da det blev indviet den 19. september 1913. Det var den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus, Martin Nyrop, som stod for opgaven.

Hele hospitalet er anlagt på 35 tønder land – på et område, der dengang var så langt uden for byen, at sporvognen ikke kørte derud. Bispebjerg Hospital bestod ved indvielsen af seks pavilloner, der var smukt anlagt i et stort haveanlæg, som stadig er med til at gøre hospitalet til en grøn oase i det trafikerede bymiljø lige ved Tuborgvej og Tagensvej i Københavns befolkningstætte Nordvest-kvarter.

Lægekunst, videnskab og fremtidens hospital Det er i det hele taget det menneskelige aspekt ved lægekunsten, som han gerne vil have med ind igen som supplement til videnskaben. Heslet nævner i den forbindelse Det Kongelige Frederiks Hospital, som for 100 år siden var det hospital i landet, der havde den højeste overlevelsesprocent. Årsagen var, at lægen sad med ved sygesengen som et medmenneske, ikke en videnskabsmand. ”Tidligere havde man kun få specialister, men i dag er der et

Jeg falder til ro i haven Ordene kommer fra Inge Steen Christensen, der altid er lidt nervøs, når hun skal til helbredstjek på Bispebjerg Hospital.

Hun kommer der cirka hvert andet år for at få foretaget en mammografi screening for brystkræft. Der er tale en forebyggende screening, som hospitalet tilbyder alle kvinder mellem 50 og 59 år. ”Man er jo altid lidt urolig før en undersøgelse, for selv om man føler sig sund og rask, er det umuligt at lade være med at tænke på, om de vil fi nde noget unormalt,” siger Inge Steen Christensen. Imidlertid holder hun meget af de omgivelser, som hospitalet ligger i. ”Jeg cykler ud til Bispebjerg og hver gang jeg får øje på hospitalet, slår det mig, hvor smukt det ligger på skråningen. Når jeg svinger ind på hospitalets grund, nyder jeg synet af de små haver, som er så pænt anlagt med afskærmede hjørner og græsplæner. Det er opmuntrende at se på blomster og grønne buske, mens jeg cykler hen til afdelingen, hvor jeg skal undersøges og jeg føler en ro, som jeg ikke følte, da jeg kørte hjemmefra. Man kan sige, at havens skønhed lægger sig som et varmt og beskyttende lag om mine nervespidser, og det hjælper mig til at stå undersøgelsen igennem,” siger Inge, der ikke lægger skjul på at hun er et følelsesmenneske, der er let påvirkelig af stemninger.

Og hvordan så med hospitalsmiljøet inden døre? Hun tænker sig lidt om før hun svarer: ”Man bliver venligt modtaget og den afdeling, hvor mammografi screeningen udføres, er moderne med nyeste teknologi. Jeg synes, at det hele virker meget professionelt og effektivt, hvilket er betryggende for undersøgelsen, men jeg bliver alligevel altid lidt anspændt, når jeg går ned ad de lange gange. Hvis der var musik, ville det nok dæmpe min uro. Jeg kan også foreslå farver og nogle fl ere vinduer,” siger Inge Steen Christensen, der synes, det lyder som en supergod ide med et nyt hospital, hvor sanser, musik og kunst er i fokus.

hav af dem og jeg tror, at der bliver endnu fl ere faglige videnskabeligt baserede specialer i fremtiden. Det er glimrende med specialister på kontoret og i konferencerummet, men når det handler om livet ved sygesengen, hvor vi møder patienten ansigt til ansigt, er det medmennesket og ikke videnskabsmanden den syge møder.”

Lars Heslet vil have patientforløbet ændret i en henholdsvis specialiseret del og en almen del og med en tværfaglig visitation og diagnostik. ”I den første fase er der brug for specialister, som kan stille en professionel diagnose. Derefter tilrettelægges der et behandlingsforløb. Specialistfasen og behandlingsfasen kan tage nogle dage.

Så kommer den psykiske og fysiske rehabiliteringsfase, som kan udføres i meget billigere byggeri. Patienten behøver ikke at opholde sig i et kostbart højteknologisk område, men kan fl yttes ud i grønne områder tæt på det store hospital og lægen,” foreslår han.

Som et eksempel på et hospital, der har lagt det teknologiske bag sig, nævner Lars Heslet det nye Rikshospital i Oslo.

Rikshospitalet er opført som en analog til en landsby med hovedgade, sidegader og torve, og kunstværker er integreret i arkitekturen og fungerer som pejlemærker og vejskilte. ”I de kommende år skal vi investere milliardbeløb i det danske hospitalsvæsen, så det er på høje tid, at vi begynder at planlægge, hvordan fremtidens hospital skal se ud og om vi kan gøre det bedre end i 60’erne. Og når vi tænker hospitalsmiljø, skal vi have sanserne med. For positive sanseindtryk med smuk arkitektur, kunst og musik har betydning for helbredelsen,” siger Lars Heslet.

Tro. Håb. Og ædruelighed.

Tro på fremtiden. Håb for familien.

6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser.

Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet.

Få hjælp til ædruelighed.

Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.

Anonymt. Uforpligtende.

18

Biologiske lægemidler virker mod leddegigt Cirka 35.000 danskere plages af smertefuld leddegigt, som gør det svært at gå eller bruge hænderne. Dertil kommer træthed og frygten for varige skader med krogede, ubrugelige led. Den gode nyhed er, at der faktisk findes behandling, der kan hjælpe – både de nye biologiske midler, og de traditionelle metoder samt motion.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Gigt er en af de store folkesygdomme og den omfatter alle medicinske lidelser i bevægeapparatet, dvs. knogler, led muskler og sener samt i bindevævet. Gigtforeningen anslår, at op imod 700.000 danskere er berørt af gigt i en eller anden forstand.

Cirka 35.000 af disse patienter er plaget af leddegigt, som er forårsaget af betændelse. Leddene hæver op, man får smerter og hvis gigten breder sig til brusk og knogler kan det i nogle tilfælde medføre invaliderende deformiteter af leddene.

Søren Jacobsen, overlæge og klinikchef for Rigshospitalets reumatologiske afdeling, er specialist i gigt, og han fortæller, at leddegigt er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at kroppens immunsystem vender sig mod eget væv og udløser betændelse. Han forklarer det på denne måde: ”Normalt vil immunforsvaret beskytte os mod for eksempel infektioner ved at destruere bakterier og virus, som forsøger at trænge ind i vores organisme. Men ved autoimmune sygdomme vender immunforsvaret sig pludselig mod kroppens egne celler, som om der var bakterier eller andre trusler til stede, selv om det ikke er tilfældet. Årsagen til denne fejlreaktion kender vi ikke, men forekomsten af leddegigt afhænger bl.a. af vævstype, andre arvelige faktorer og livsstil. Eksempelvis får rygere hyppigere leddegigt, så det er absolut nødvendigt for rygere at lægge tobakken på hylden. Desuden ved vi i dag, at den betændelse, som hænger sammen med leddegigten, også cirkulerer i blodet og kan sprede sig til andre dele af kroppen. Et nyt studie viser, at der er en

Gigtlidelser betegnes som reumatiske sygdomme. Disse lidelser omfatter alt, lige fra akut hold i ryggen over tennisalbue til slidgigt, urinsyregigt (podagra), kronisk leddegigt og andre sygdomme i bevægeapparatet – knogler, led, muskler samt i bindevævet. Ca. 700.000 danskere er berørt af en eller anden form for gigt.

40 år med naturlig lindring “Arvids” virker stadig!

• Led- og Muskelbesvær • Gigt gener • Sportsskader • RLS (Uro i benene) Læs meget mere på www.vitabene.dk Arvids købes ved Apoteker, Matas og Helsekostforretninger.

Naturlig Lindring

overraskende stor dødelighed af hjerte- og karsygdom blandt leddegigtpatienter. Derfor bør patienter med kronisk leddegigt regelmæssigt have foretaget check hos deres praktiserende læge.”

Symptomer og diagnose Symptomer på leddegigt vil typisk være smerter, ømhed i leddene, hævelser og stivhed, som er mest udtalt om morgenen. Symptomerne kan komme akut eller bryde langsomt ud. Diagnosticeringen af leddegigt er imidlertid ikke helt enkel. ”Den diagnostiske udfordring ligger i, at smerterne og stivheden kan skyldes så meget andet. Det kan være svært at skelne mellem forskellige typer smerter og hvor de kommer fra,” siger Søren Jacobsen. ”Der er stor forskel på, om smerterne stammer fra overbelastning af musklerne eller fra betændelse i leddene.

Symptomerne fra leddegigt kan desuden minde om dem man har ved andre gigtlidelser, især i starten. Det er derfor utrolig vigtigt, at både læge og patient er opmærksom på, at der kan være tale om en begyndende leddegigt, hvis man har haft ondt i leddene i mere end seks uger. Jo tidligere i forløbet, man kommer i behandling, des bedre mulighed er der for at bremse gigten. ” Klinikchefen siger, at en af de ting, man især skal lægge mærke til, er om symptomerne er symmetriske, det vil sige på begge sider af kroppen. Leddegigt vil typisk inddrage fi nger- og håndled og eventuelt andre større led. Infl ammation og gigtknuder under huden er også en indikerende faktor. Dette ses typisk i sene stadier og kan derfor ikke bruges i forbindelse med tidlig diagnostik. Man skal kontakte sin praktiserende læge, som vil henvise til yderligere undersøgelse og behandling hos en reumatolog. Diagnosen stilles bl.a. ved hjælp af blodprøver, som kan give vigtig information om forhøjelse af bestemte antistoffer, der retter sig mod egne bestanddele, og der vil ofte være en høj sænkningsreaktion i blodet. Blodprøver kan også vise, hvor kraftig betændelsen er, men undertiden er blodprøverne også helt normale i starten. Desuden anvendes røntgen, ultralyd-scanning og MR-scanning for at få afklaret, om leddegigten har givet forandringer på brusk og knogler.

Ifølge Søren Jacobsen rammer leddegigt kvinder hyppigere end mænd, især i 40-50 års alderen. Omkring 75 % af leddegigtpatienterne er kvinder. En anden slags betændelsesagtig gigt, kaldet Bechterews sygdom rammer imidlertid stort set kun mænd. Sygdommen begynder i ungdommen og rammer hvirvelsøjlen i de små

Symptomer på leddegigt • Morgenstivhed i leddene, som varer mindst en time • Hævelser af led, f.eks. hånd- og fi ngerled • Infl ammation i 3 eller fl ere led eller ledområder samtidig • Infl ammation i hændernes led • Symmetrisk infl ammation, dvs. at begge kropshalvdeles led rammes ens • Gigtknuder • Symptomerne har varet i mere end 6 uger

19

Gigtsygdommen Morbus Bechterew skyldes en form for betændelse, der dog ikke forårsages af bakterier. Inflammationen fører typisk til, at leddene forkalker.

Særligt hvirvelsøjlens små led angribes. Pia Christmas Møller har åbent fortalt om sin sygdom og om den operation, der rettede hendes ryg ud. Læs eventuelt interviewet i RASK Magasinet fra maj 2009 på www. raskmagasinet.dk

led, som bliver betændte, hvilket med tiden kan medføre en stiv og smertende ryg. I svære tilfælde bliver ryggen krum, og det kan blive nødvendigt med operation. Sygdommen har dog hos de fl este patienter et godartet forløb og kun få udvikler svære deformiteter. Også børn kan få leddegigt, hvilket kan skabe problemer for deres normale vækst og naturlige udvikling af led og knogler. ”De kroniske skader er det vanskeligt at gøre noget ved,” siger Søren Jacobsen.

”Man kan korrigere på led og sener eller indsætte led-proteser. Vi har de bedste erfaringer med de store led – hofter og knæ. Man kan også indsætte kunstige fi ngerled, men de naturlige led er nu engang at foretrække, hvorfor vi forsøger at forebygge disse ledkonstruktioner.

Heldigvis ser vi generelt færre deformiteter i dag end tidligere, og det er fordi der er kommet mere fokus på gigtbehandling, især på hvor vigtigt det er at få patienterne i hurtigt og effektiv behandling”.

Man har fået bedre behandling Der fi ndes fl ere typer behandling mod gigten. De fl este sigter mod at dæmpe betændelse og dulme smerter. Dermed får patienten lindring for sine symptomer og skaderne på leddene kan holdes nede.

Fysioterapi og forskellige hjælpemidler i hjemmet kan gøre hverdagen bedre for gigtpatienter. Men endnu fi ndes der ingen metoder, som kan forebygge eller helbrede sygdommen, der koster samfundet rigtig mange penge: 1,6 milliarder kroner

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

20

Omkring 35.000 danskere er plaget af leddegigt, som er forårsaget af betændelse. Leddene hæver op, man får smerter og hvis gigten breder sig til brusk og knogler, kan det i nogle tilfælde medføre invaliderende deformiteter af leddene.

om året. Imidlertid sker der mange nye spændende ting inden for gigtforskning, som giver patienterne nyt håb.

De såkaldte biologiske lægemidler kan meget præcist hæmme forskellige faktorer i betændelsesprocessen, f.eks. stofferne TNF-alfa og IL6, som har centrale roller i betændelsesreaktionen i kroppen. Imidlertid er de biologiske midler dyre, og der er aktuelt en diskussion om, hvor udbredt disse stoffer skal bruges.

Forskning fra bl.a. Minneapolis Veteran Affairs Medical Center i USA bekræfter, at de biologiske midler faktisk virker. Ikke alene oplever patienterne mindre smerter og færre hævede led men også at infl ammationen i leddene dæmpes betydeligt, når de får midlerne.

I andre studier hvor de biologiske lægemidler har været kombineret med det traditionelle leddegigtmiddel methotrexat har resultaterne endvidere vist, at infl ammation i leddene svandt betragteligt hos halvdelen af de patienter, som fi k kombinationsbehandlingen mod omtrent en tredjedel af de patienter, der fi k traditionel gigtbehandling. ”Det kan have stor betydning for den enkelte patient, som ellers må døje med smerter og frygt for udvikling eller forværring af deformiteter. Alle skridt på vejen til en bedre hverdag uden smerter og sygefravær er værdifuld for patienterne,” siger Søren Jacobsen. Han betegner behandlingen med de biologiske lægemidler som et banebrydende fremskidt inden for gigtforskning, fordi de kan medvirke til at bremse leddegigt, måske især hvis de gives tidligt i sygdomsforløbet. Dette vil pågående dansk forskning være med til at kunne afgøre. ”Undersøgelserne bekræfter, hvor vigtigt det er, at patienterne

Kom ud af alkohol-/stofmisbruget og tilbage til livet!

Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf. 8643 1415 www.shalom.dk

bliver hurtigt diagnosticeret og sat i en potent og effektiv behandling,” siger Søren Jacobsen. Han understreger dog, at det ikke er alle gigtpatienter, som de biologiske lægemidler virker på. Der skal mere forskning til før det kan afgøres, om nogle biologiske midler virker bedre end andre. Foreløbig gives de kun, når den traditionelle behandling ikke er nok.

Motion gavner muskulatur og livskvalitet Men også enkle metoder som motion kan være med til at hjælpe patienter med leddegigt. Et forskerhold fra Leiden Universitet i Holland fulgte en gruppe patienter og fandt, at både styrke- og konditionstræning havde en gavnlig virkning. Regelmæssig træning i dagligdagen gav bedre fysisk form og med en stærkere muskelstyrke kunne patienterne klare mere i deres hverdag. Motionen, der i undersøgelsen blev anvendt som supplement til den medicinske behandling, havde ikke skadelige bivirkninger. ”Mange gigtpatienter kan have glæde af motion. Eksempelvis træning i varmtvandsbassiner, hvor øvelser og bevægelser går lettere. Med træningen følger både fysisk og psykisk velvære, og det har stor indvirkning på patienternes livskvalitet,” siger klinikchef Søren Jacobsen.

Lægemidler mod leddegigt METHOTREXAT anses for at være blandt de sikreste betændelseshæmmende lægemidler ved kroniske gigtsygdomme som leddegigt med hensyn til effekt og bivirkningsrisiko. Dette lægemiddel er derfor førstevalg ved leddegigt. Methotrexat kan nedsætte antallet af hvide blodlegemer og blodplader i blodet, og det er derfor nødvendigt med regelmæssig blodprøvekontrol. Hvis antallet af hvide blodlegemer bliver betydeligt nedsat, er der større risiko for infektion og feber.

BINYREBARKHORMON har været brugt i 50 år og svarer til et naturligt hormon, som kroppen selv producerer. Et af de kraftigst virkende betændelseshæmmende midler med binyrebarkhormon er Prednison. Det virker i løbet af 1 -2 døgn. Midlet gives som tabletter eller indsprøjtning.

BIOLOGISKE LÆGEMIDLER er stoffer rettet mod leddet, som medvirker til at fremkalde sygdommen, herunder TNF-Alfa (Tumor Nekrotiserende Faktor alfa). Denne type behandling fås kun på reumatologiske afdelingen på hospitaler. De biologiske lægemidler gives som drop eller injektion under huden.

Kilde: Gigtforeningen

Annonce

Farvel til tømmermænd!

Vi kender det alle sammen – dagen efter festen. Hovedet dunker og banker, vi har det rigtig elendigt. Og der oven i købet tusind ting, vi burde gøre. Det er som regel på dette tidspunkt, at man lover sig selv, at man aldrig mere vil røre en dråbe spiritus. Men op med humøret – med et nyt kosttilskud behøver du ikke sige nej tak til en middag med vennerne eller en tur i byen – for du kan sagtens være klar igen næste dag. påfører kroppen, så vil man naturligvis stadig kunne være træt i kroppen, hvis man har været i byen hele natten. Men undersøgelsen dokumenterede, at indtagelse af figenkaktus kraftigt reducerede 3 ud af 9 undersøgte symptomer på tømmermænd, samtidig med at tilfældet af alvorlige tømmermænd blev mere end halveret.

Med Cactus mod tømmermænd behøver du ikke gå glip af festen, fordi du ikke har tid til tømmermænd. Ældgammel viden Det nye kosttilskud hedder Cactus mod tømmermænd og er baseret på indianernes ældgamle viden omkring kaktusplantens positive virkning på forgiftningssymptomerne ved indtagelse af spiritus. Det er desværre først nu, at vi herhjemme får glæde af denne viden. ”Cactus er et naturligt kosttilskud, som har en dokumenteret effekt mod tømmermænd,” fortæller administrerende direktør for CacturGroup Rasmus Limschou. ”Det kan købes i en

lang række dagligvarebutikker og består af økologisk, mexicansk figenkaktus i pilleform.

Man spiser blot 3 piller før og efter indtagelse af alkohol, og så reducerer pillerne tømmermændene.”

Ingen mirakelkur Selv om amerikanske forskere i 2004 har dokumenteret, at figenkaktus (Opuntia ficus indica) har en effektiv nedsættende virkning på den forgiftningstilstand, som indtagelse af alkohol

Spild ikke hele næste dag Den største fordel ved pillerne er – bort set fra en kraftig reducering af tømmermændene – at man ikke spilder hele næste dag, fordi man har været til fest. Man kan komme op og i gang, og det er vigtigt for de fleste mennesker i dag. Så du behøver ikke gå glip af fest og ballade, fordi du skal i skoven med ungerne, til tante Karens fødselsdag eller der skal gøres rent.

Godkendt middel Cactus mod tømmermænd er anmeldt til de danske sundhedsmyndigheder og virkningen er dokumenteret i forhold til dansk lovgivning. En pakke ’Cactus mod tømmermænd’ indeholder 12 piller, koster kr. 39,95 og kan købes i Matas, 7-Eleven, Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBest, Helsam, Døgnnetto, Fleggaard og SuperBrugsen.

Kom op og i gang!

Selv om de af os fleste elsker fest og farver, så kender du sikkert overvejelser, som en travl hverdag kan give - man vil gerne til fest, men hvad så med næste dag? Før i tiden var det måske helt i orden at bruge næste dag på at se dårlige film og spise fast food, men de fleste har ikke tid og lyst til at spilde en hel dag på at komme sig efter en glad aften. Med Cactus mod tømmermænd behøver du ikke spilde en masse tid på at komme til hægterne.

Når du husker at tage de 2 x 3 små piller kan du fx komme op og træne næste dag. Det skal lige siges, at pillerne ikke hjælper dig ned til træning, men reducerer dine tømmermænd, så du i hvert fald ikke kan bruge den undskyldning!

22

Fit efter skader Hvert år kommer i tusindvis af danskere til skade eller overbelaster kroppen på løbeturen, i fitnesscenter eller på skiferien. Her beskrives en række af de mest almindelige skader og hvordan de behandles samt hvad man selv kan gøre, hvis uheldet er ude.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Tusindvis af danskere pådrager sig hvert år en skade, mens de motionerer eller blot hvis uheldet er ude i glat føre. Enten fordi de falder, støder ind i andre eller belaster kroppen med forkerte bevægelser under træning. Hvis der sker en skade er det vigtigt at få stillet en rigtig diagnose, så korrekt behandling kan gives. Ofte skal der hvile til i nogle dage. Herefter gælder det om at få led og muskler i gang igen. Langt de fl este skader heler op uden at give mén.

Forstuvning og forvridning Forstuvning er en almindelig skade, som de fl este kommer ud for på et eller andet tidspunkt i livet. Ved en forstuvning overstræk-

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE Ring 35

35 00 32

Hostrups 1954 Frederiksberg Frederiksberg C Falkoner AlléHave 53, 535- ·2000 www.alletidershjemmeservice.dk jensbach@webspeed.dk

Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

kes de ledbånd, som holder et led sammen, fordi man foretager en forkert bevægelse, eksempelvis vrikker om i anklen eller falder på rulleskøjter og tager fra med begge hænder, så håndled eller fi ngre forstuves. Det gør ondt, giver blødning og hævelser. I svære tilfælde kan ledbånd briste ligesom det kan ske, at en lille benfl is river sig løs fra det sted på knoglen, hvor ledbåndet hæfter.

Forstuvning behandles ligesom de fl este andre idrætsskader efter RICE-princippet. RICE står for ro, is, kompres og elevation. Hvis man forstuver et led, skal man straks holde inde med bevægelserne, så det beskadigede led kan få hvile. Læg noget koldt (en pose isterninger eller en pose frosne grøntsager i et rent viskestykke) mod skadestedet, bind et tørklæde eller lignende omkring og løft legemsdelen i vejret til hjertehøjde.

Kulde dæmper smerter og modvirker hævelser samt nedsætter spændingen i musklen. Derfor anvendes kulde ved akutte idrætsskader. Det kolde omslag bør dog kun ligge på i en halv time ad gangen, men behandlingen kan med fordel gentages fl ere gange i løbet af det første døgn.

Smerterne og hævelsen forsvinder efter nogle få dage, og herefter er det vigtigt at få leddet i gang igen, men stadig forsigtigt,

Genoptræning af skader Kroppen skal have tid til at hele efter en skade, men den skal også bruges, så den bliver stærk og smidig igen. Det siger overlæge Marianne Backer, der er specialist i idrætsmedicin. Hun råder til, at man får lagt et træningsprogram i samarbejde med en fysioterapeut, lægen eller en dygtig træner, som kan vejlede én inden man går i gang.

Hvis man har forstuvet sin ankel eller overbelastet sin fod eller sit underben, er det især vigtigt at få trænet sin balance- og koordinationsevne. Mange vil kende balancebrættet, som styrker muskler og ledbånd, specielt i ankler og knæ. Og vil man gøre sin genoptræning lidt sjovere kan man eventuelt prøve det nye balancebræt Tunturi, som kan kobles til computeren, så man har mulighed for at genoptræne musklerne derhjemme gennem forskellige motionsøvelser og seks underholdende spil, som er lagt på en medfølgende CD. Der er fem sværhedsgrader fra nybegynder til aktiv idrætsudøver.

Brættet er enkelt at bruge og udfordrer brugeren til at kontrollere brættets bevægelser, men også til at bruge muskelstyrke og øge reaktionshastigheder. Balancebrættet kan også bruges til forebyggelse af skader. Få evt. mere at vide om Tunturi balancebrættet ved henvendelse til Joy Sport på 58 35 32 91.

Skader opstår typisk på grund af: • Mangelfuld opvarmning • Forkert træning • Overtræning • Uforsigtighed • Ringe træningsforhold og vejret • Dårligt udstyr og materiel • Uheld

Foto: Scandinavian Stock Photo.

23

Hvis man brækker en knogle, vil der ofte med det samme komme store hævelser omkring skadestedet, andre gange opdager man det først dagen efter, når et stort blåt mærke viser sig omkring brudstedet, som på denne fod.

Hvordan undgår man skader • Opvarmning • Strækøvelser • Fair play • Rigtigt sikkerhedsudstyr • At lytte til sin krops signaler • En fornuftig daglig tilværelse

Kilder: Danmarks Idrætsforbund, Gyldendals Store Lægebog, Joy Sport og internet research. Konsulent: Marianne Backer, diplomlæge i Idrætsmedicin, overlæge og klinikchef ved privathospitalet Hamlet.

Min sidste vilje! så man ikke forværrer skaden. Når man genoptager sin sædvanlige træning, har man et led, der gennem nogle måneder vil være svagere, end det var før forstuvningen. Mange har glæde af en støtteforbinding, som ikke alene stabiliserer leddet, men også gør, at man er opmærksom på at tage hensyn til det skadede led. De fl este klarer selv genoptræningen, men ved sværere forstuvninger kan det være en god ide at få hjælp til genoptræningen af en fysioterapeut eller en træner med særlig viden herom.

Når muskelfi bre brister En fi bersprængning er også en hyppig skade. Den opstår, når en muskel strækkes så voldsomt, at muskelfi brene sprænges. Det vil typisk ske ved en pludselig stor belastning, før musklen er varmet op. Det kan f.eks. ske ved en spurt i starten af en fodboldkamp eller når man forsøger at nå en bold under opvarmning til en badmintonkamp. Man fornemmer et lille smæld med efterfølgende smerte i musklen, f.eks. i låret eller læggen. Smerten er intens og bliver værre, hvis man forsøger at fortsætte træningen.

En fi bersprængning skal behandles på samme måde som en forstuvning, nemlig med hvile, kulde, kompres og elevation. Dette er med til at begrænse blødningen, der opstår i musklen efter fi bersprængningen. Smerterne forsvinder i løbet af et døgns tid og herefter kan man igen begynde at bevæge musklen, dog stadig med forsigtighed, for det må ikke gøre ondt.

Det tager typisk 3-8 uger for en fi bersprængning at hele, så man er nødt til at være tålmodig og genoptræne, inden man igen kan klare en dribling eller en spurt.

– en hjælp til dig og dine efterladte Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde.

Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet.

Det er en stor hjælp, og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse.

Det giver dem mulighed for at sætte netop dit personlige præg på deres sidste afsked med dig.

Du kan notere dine ønsker og tanker i ’Min Sidste Vilje’.

Rekvirer eller udfyld ’Min Sidste Vilje’ på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk.

På hjemmesiden kan du ligeledes finde vejledning og information omkring død og begravelse.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet.

l

a

n

d

s

f

o

r

e

n

i

n

g

e

n

Læs mere på www.livogdoed.dk

24

En akut opstået skade kan være en forstuvning af anklen.

Behandling vil ofte være kompres, dvs. stramt bind, ispose og ro.

Korsbåndslæsioner Korsbåndslæsioner ses tit ved fald på ski, hvor man vrider i knæene, eller under en tackling i håndbold, fodbold eller basket, hvor underbenet skrider i forhold til resten af kroppen. Knæet smerter og hæver op. Korsbåndene er to ledbånd, der sidder i selve knæleddet og hæfter på skinnebensdelen og på lårbensdelen af knæet. De danner et kors, fordi de krydser hinanden. Korsbåndene skal sikre, at knæet sidder som det skal, og de får hjælp af alle de muskler og ledbånd, der løber omkring knæet.

Det er i reglen det forreste korsbånd, der bliver skadet. Selv om diagnosen stilles umiddelbart efter skaden, kan korsbånd kun i sjældne tilfælde sys på plads. Som regel vil behandlingen bestå i intensiv genoptræning af knæ og af alle de muskler, der er omkring knæet. I nogle tilfælde vil man operere og lave et nyt korsbånd af patientens egne sener.

Akillessenen på hårdt arbejde Akillessenen er den kraftige sene, der forbinder lægmusklerne med hælbenet. Under gang, løb og spring belastes akillessenen.

SIKKERT PÅ SKI EFTER KNÆKIRURGI

GILDHØJ

Skulle uheldet være ude – fx. med et øde­ lagt korsbånd, er det afgørende at du kommer til en specialist.

Gildhøj er Danmarks ældste specialhos­ pital for behandling af sygdomme i be­ vægapparatet og er landets næststørste afdeling for operation af korsbåndsskader.

Gildhøj Privathospital optimerer dine mu­ ligheder for at komme tilbage på ski.

Specialer hos Gildhøj Privathospital: ­ Ortopædkirurgi ­ Idrætskirurgi ­ Rygkirurgi ­ Karkirurgi ­ Reumatologi ­ Anæstesiologi ­ Ultralydscanning ­ MR­scanning/Røntgen

Gildhøj Privathospital Brøndbyvester Boulevard 16 2605 brøndby tlf: 43 43 92 92 fax: 43 43 92 93 mail: kontakt@gildhoj.dk

25

En akillesseneskade vil typisk opstå, efter at man har overbelastet senen, f.eks. løbet længere end sædvanligt og trænet mere intensivt uden at holde pauser. Det er nødvendigt at indstille træningen i en kortere eller længere periode for at give senen fred. I nogle tilfælde bliver akillessenen så belastet at den sprænger, hvilket mærkes som et smæld og en skarp smerte. Der kommer blodudtrædning og man kan ikke stå på tæer. Den akutte behandling er at ligge ned, løfte benet og køle med is. Som oftest vil lægen sy den sprængte akillessene sammen ved operation, der efterfølges af seks ugers gipsbandage.

Vær opmærksom på knoglerne Mange mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv brække en knogle. Der skal en hel del til at brække en knogle.

Et fald fra cyklen, hvor styret presset op i brystkassen, så der ryger et ribben, et vrik på foden, der er så voldsomt at anklen brækker eller et fald fra klatrevæggen, hvor man lander på armen, så håndleddet brækker. Nogle gange er der med det

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

samme store hævelser omkring skadestedet, andre gange opdager man det først dagen efter, hvor et stort blåt mærke viser sig på det område, hvor for eksempel anklen er brækket. Har man mistanke om, at der er noget, som kan være brækket, må man en tur på skadestuen for at blive røntgenfotograferet.

Hvis der er tale om knoglebrud behandles det med gipsbandage, der støtter og holder for eksempel ankel eller håndled i den rette position. Eventuelt sættes bruddet sammen ved en operation. Gipsen fjernes som regel efter fem til seks uger.

Også efter brud følger genoptræning, som kan tage fl ere måneder. Det er selvfølgelig surt at være fysisk hæmmet i længere tid, men man kan trøste sig med at bevægelighed i ankel og håndled almindeligvis bliver god igen.

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevationssengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

MADRAS.DK Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

26

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo

• Af Dhorthe Friis · redaktionen@raskmagasinet.dk

Antistof kan måske helbrede prostatacancer Forskere fra University of Pennsylvania har gjort en spændende opdagelse. I et studie med mus fandt de et antistof, som er i stand til at genkende og ødelægge prostatacancerceller, både i de tidligere stadier og ikke mindst i de senere uhelbredelige stadier af sygdommen, hvor kræften har metastaseret til f.eks. knoglerne. Antistoffet dræber de relevante kræftceller og bevirker tilmed også, at nye tumorer ikke vokser frem. Fundet giver nye, lovende muligheder for dels diagnosticering, dels behandling af prostatacancer. I øjeblikket er fem-års overlevelsen på kun 34 %. Prostatacancer er den 2. mest udbredte kræftform blandt mænd og koster hvert år en halv million mænd livet på verdensplan ifølge World Health Organisation.

Kilde: www.abc.net.au

Darwin i Australien er verdens hovedstad for brækkede kæber Det kan være farligt at befi nde sig udenfor en pub eller natklub i Darwin, Northern Territory, Australien på en torsdag eller fredag aften. En kirurg derfra udtaler, at han fi k et chok, da han kom til Darwin for fem år siden. Det viste sig, at byen har verdens højeste rate af brækkede kæber i befolkningen. Kirurgen Dr. Thomas, tilser 350 tilfælde af brækkede kæber eller næser om året, svarende til over 17 tilfælde pr. 10.000 indbyggere. Det er langt over hyppigheden andre steder i verden. Langt de fl este tilfælde skyldes indtagelse af alkohol, og de slagsmål, der opstår i relation til dette. Kun 12 % af tilfældene skyldtes ikke, at patienten var offer for et alkoholrelateret overfald.

Kilde: www.abc.net.au Foto: Scandinavian Stock Photo

du ma godt! et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.

Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræftfremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kunstig arterie opfundet – liv kan reddes Forskere fra London Royal Free Hospital har opfundet en kunstig arterie, der kan indopereres i kroppen og derved afhjælpe karsygdomme, forebygge hjerteanfald og mindske antallet af amputationer af lemmer. Den nye arterie er lavet af et specielt plasticmateriale, der ikke kan briste og som kan pulsere i samme tak som hjerterytmen. Indersiden af den kunstige arterie beklædes med celler udviklet på basis af nanoteknologi der yderligere forhindrer, at blodet koagulerer. Der startes forsøg på mennesker i løbet af 2010 og forløber de succesfuldt, kan den kunstige arterie udbredes til at være almen praksis på hospitalerne i løbet af nogle år.

Kilde: www.royalfree.nhs.uk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Forskere knækker cancerkoden Forskere fra The Welcome Trust Sanger Institute i Cambridge har nået det de selv kalder et meget vigtigt momentum i kræftforskningen. Det er nemlig lykkes dem fuldstændig at kortlægge alle abnormaliteter i den DNA, der udgør hver af de to store kræftformer lungekræft og modermærkekræft.

Alle kræftformer skyldes abnormaliteter i den tilhørende DNA. Det betyder, at det er muligt at følge systematisk, hvordan en person har udviklet sin kræftform, f.eks. via rygning eller udsættelse for sollys, fordi man kan se hvordan de sunde celler ændrede sig til kræftceller. Derved bliver det muligt mere målrettet at teste hvilken medicin, der reagerer på hvilke abnormaliteter og det åbner igen for mere individualiseret medicinering af kræftpatienter. Resultatet vil ifølge forskerne være større overlevelseschancer for disse patientgrupper og fremover også andre kræftpatientgrupper.

Kilde: www.abc.net.au

Lovende, nye fund i behandling af Type 2 diabetes Forskere fra Queen Elisabeth Hospital i Adelaide Australien har fundet ud af, at blot én enkelt indsprøjtning af voksne stamceller i mus bevirker forhøjede insulinniveauer samtidigt med, at det nedsætter blodets indhold af glukose. Det vil sige, at bugspytkirtlens evne til at regulere sukkerindholdet i blodet forøges, og det er netop det patienter med type 2 diabetes ellers har problemer med. I løbet af 2010 vil der blive igangsat lignende forsøg med mennesker.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kilde: www.abc.net.au

Stadigt fl ere arbejdsmiljøproblemer på danske hospitaler – lederne reagerer ikke Arbejdstilsynet konstaterer stadigt fl ere arbejdsmiljøproblemer på de danske hospitaler, svarende til en stigning på 73 % siden 2008. ”Der er ikke tale om bagateller, men om kritisable arbejdsmiljøforhold, der selvfølgelig ikke skal fi nde sted”, siger Jesper Sandberg fra Arbejdstilsynet. ”Personalet har for travlt og arbejder i et presset arbejdsklima under faciliteter, som ikke understøtter moderne sygehusdrift, og det får konsekvenser”. Hvert 6. påbud drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge avisen.dk er næsten to-tredjedele af de sure smileys og påbud, der blev uddelt, endnu ikke udbedret og Arbejdstilsynet oplever, at hospitalsdirektørerne i nogle tilfælde nøler med at efterkomme kravene.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto: Scandinavian Stock Photo

27

Antallet af danskere, der ryger, er stærkt på retur En ny, stor undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening samt Kræftens Bekæmpelse viser, at der nu er et rekordstort antal danskere, der defi nerer sig selv som ikke-rygere. Kun 23 % svarer ja til spørgsmålet: ”Ryger du?”

Fordelingen har dog ændret sig således, at der nu er kommet fl ere festrygere, dvs. at nogle af dem, der før røg til daglig, nu kun ryger lejlighedsvis. Mænd ryger fortsat mere end kvinder.

Desuden viser undersøgelsen, at 3 ud af 4, der ryger til daglig, har planer om at holde op med at ryge og en tredjedel ville gøre det, hvis deres læge bad dem om det. ”Det vidner om en meget positiv udvikling og at den fælles tobaksforebyggende indsats, som er iværksat de senere år, nu har båret frugt”, siger chefkonsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen.

Kilde: www.sst.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kilde: www.ugeskriftet.dk

Celalotion Lovende tests af en vaccine mod leukæmi Har en patient fået konstateret leukæmi og været igennem kemokure og transplantation, er der desværre stadig stor risiko for at sygdommen kommer tilbage, og overlevelsesprocenten er kun 40%. Men med den nye vaccine håber forskerne fra Kings College London, at det bliver muligt at behandle leukæmipatienter ved at forbedre deres immunsystem og dermed nedsætte tilbagefaldsprocenten. Vaccinen indeholder genmodifi cerede leukæmiceller, som bevirker, at kroppen tror, at leukæmicellerne er fremmede celler, der skal bekæmpes. Vaccinen har været undervejs i over 10 år. De første tests, der starter i april i år, vil fokusere på patienter med akut leukæmi og med stor risiko for tilbagefald.

Kilde: www.abc.net.au

Indeholder stoffet Celadrin®, et kompleks af esterificerede fedtsyrer, som kan virke lindrende på ømme led, muskler og sener.

Indhold: 30ml til ca. 60 påføringer.

Lige til at have i lommen

SPAR kr. 20,-

69,NU TIL kr.

Celadrin er udnævnt som det officielt anbefalede middel for sportsskader, til olympiske sportsatleter i 2008 til 2012.

International Federation of Sports Medicine

www.vipmedica.com / Tlf. 70 206 444

Familietele har mobilen Se det store udvalg på www.familietele.dk

Doro

PhoneEasy 410 GSM

• • • •

Stort og tydeligt farvedisplay Nemt tastatur Automatisk tastelås Fås i sort og hvid

SMS (Kan både sende og modtage) Telefonbog Nummerviser Alarmknap Lommeregner Automatisk tastaturlås

299,Doro 410

299,-

Min.forbrug pr. måned

119,-

Alle 119,- kan bruges til at tale for Mindstepris over 6 mdr.

1.013,-

LG

KF 300

• • • •

Store taster og tydelig skærm Tager selv røret, når du åbner den Indbygget FM-radio Indbygget digitalkamera

SMS (Kan både sende og modtage) Telefonbog Nummerviser Alarmknap Lommeregner Automatisk tastaturlås

299,LG KF 300

299,-

Min.forbrug pr. måned

199,-

Alle 199,- kan bruges til at tale for Mindstepris over 6 mdr.

1.493,-

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 7070 2468 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

I samarbejde med

29

Bort med alt, der skader – frem med alt, der gavner

Et bE d or gs gu r E l i v ide til s

S ko d s b

Enhver ved, hvad der menes, hvis man siger, at man trænger til et ophold på Skodsborg Badesanatorium. Det lyder lidt altmodisch og det er det også.

For stedet har for længe siden ændret navn til Skodsborg Kurhotel & Spa. Selvom det blev grundlagt i 1898 er filosofien bag stedet i forbløffende grad stadigvæk den samme, som den var for mere end 110 år siden. Nu blot i revitaliseret udgave. Det kan man forvisse sig om ved at læse bogen ’Et bedre liv – Skodsborgs Guide til sundhed’.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sund livsstil er ikke et nyt fænomen. Langtfra. Det er ganske interessant, at lægen Carl Ottosen grundlagde Skodsborg Badesanatorium helt tilbage i 1898, idet han mente, at mange dårligdomme kan helbredes, hvis man ændrer på sin livsstil.

Han udgav senere en bog om sine erfaringer, hvor han gjorde gældende, at man skal fjerne alt, hvad der skader ens helbred og erstatte med alt, der gavner, hvis man ønsker at være sund og frisk helt igennem. ”Maden du spiser, maa være tilberedt af sunde Raastoffer, der maa indeholde tilstrækkeligt af Proteiner, Fedt, Kulhydrater, Mineralstoffer, Vitaminer og Smagsstoffer. Sund og hensigtsmæssig Føde er nødvendig på alle Alderstrin, men især for at vedligeholde Ungdom og Livskraft ogsaa op i den høje Alder.” Sådan skrev Carl Ottosen i 1939. Og det gælder stadigvæk. Skodsborg Kurhotel & Spa har så yderligere i dag suppleret med det indlysende rigtige, at der er mange gode grunde til at vælge økologi. Fx at man undgår sprøjtegifte, sikrer bedre dyrevelfærd og får mad med fl ere sunde stoffer.

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese Få smilet tilbage! med en ny tandprotese

undhed

Motiverende og inspirerende læsning Carl Ottosen var bevidst om, at bevægelse er essentiel, hvis man skal holde sig rask og rørig længere. Han vidste også, at hvile, søvn og restitution er vigtig for kroppen, at frisk luft og solen giver energi og at vand er sundt inden for og uden for kroppen. ’Et bedre liv – Skodsborgs Guide til sundhed’ følger fra kapitel til kapitel Carl Ottosens principper og lære om et godt og sundt liv suppleret med gode råd, enkelte opskrifter, bonmot’er og de mange muligheder Skodsborg tilbyder i dag.

Bogen er letlæst, men den er også yderst inspirerende. Man bliver umiddelbart motiveret til selv at gå i gang med at refl ektere over sin livsstil, eventuelle dårligdomme og til at tænke på, hvad man selv kan gøre – helt i overensstemmelse med Carl Ottosens fi losofi . Bogens sidste kapitler samler op med spørgsmålet ’Er du motiveret for at ændre din livsstil?’ Svaret kan kun blive et rungende ja. For bogen er helt uden løftede pegefi ngre samtidigt med, at den blidt tager læseren ved hånden og følger budskaberne helt til dørs med en lang række links til videre læsning. En helstøbt, inspirerende lille udgivelse.

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende.

13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål: • At støtte og vejlede patienter og deres pårørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

– og fordel udgiften med et rentewww.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement

BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf. 33 26 95 22 www.blaereforeningen.dk

uden udbetaling.

–Ring og fordel et 11 renteog hørudgiften nærmeremed på 33 28 00 www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

30

Foto: Merete Nørgaard.

En afstøbning i gips af den bevarede legemsdel bliver brugt som model til silikoneproduktet.

Tommeltotter, badeben og røde negle Silikone er et materiale, som bliver brugt mere og mere til proteser og bandager. Det lugter ikke, bliver ikke gammelt, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der matcher brugerens hudfarve, åretegninger, facon og struktur.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Når man træder ind på Sahvas silikone-værksted på Borgervænget i København, møder man en masse afstøbninger i gips, en valsemaskine, farvepulver i plasticbøtter, instrumenter der ligner

Problemer med alkohol?

Alkoholisme er en sygdom, hvor alle i familien og øvrige relationer påvirkes.

Behandlingscenter Sjælland tilbyder døgnbehandling til den afhængige, samt ambulant familiebehandling.

Kan kontaktes hele døgnet på Tlf. 7020 4042 · Mail: inf@behandlingscentersjaelland.dk

noget, en tandlæge bruger og – ikke mindst – fi re dedikerede medarbejdere, der bruger al deres tid på at fremstille produkter i silikone.

Silikone er et materiale, der er lavet af en gruppe kunststoffer, såkaldte siliciumholdige polymerer, der er bestandige overfor kemiske påvirkninger. Det er kendt som et meget blødt og hudvenligt materiale, og det er ideelt at bruge til proteser og ortoser (kropsbårne hjælpemidler i form af fx håndsstøtter m.v.), der har direkte kontakt med huden. Man kan lave overgangene mellem protese og kropsdel så fi ne og tynde, at det både kan være svært at se, at der er tale om en kunstig legemsdel og som ikke generer brugeren overhovedet. Og man kan forme og farve protesen uhyggelig præcist, så den i højeste grad bliver helt personlig for den enkelte.

Når brugeren kommer til Sahva for at få lavet en protese i silikone, tager bandagisten både en afstøbning af stumpen og den legemsdel, der er bevaret, fx den tilbageværende fod. Afstøbningen af den bevarede legemsdel bliver brugt som model til den endelige facon og størrelse på protesen – og farverne fordeles og mikses i silikonen, så fregner, blodårer og negle tydeligt træder frem. Neglene på fi ngre og tæer bliver lavet i en hård silikone, der sagtens kan lakeres. Fødder kan formes efter brugerens sko og hælhøjder – mens fi ngre bliver lavet, så ringene stadigvæk passer.

31 Proteser i silikone holder længe og ser særdeles naturtro ud.

Foto: David Braithwaite.

krykker. De traditionelle proteser blev erstattet med to fødder i silikone, og kombinationen af materiale og pasform betød, at hun dels kunne smide krykkerne og dels kunne begynde at gå i helt almindelige sko, med en betragtelig forøget livskvalitet til følge.

Et andet eksempel på silikonens fortræffeligheder hører til i sportsverdenen. Bokseren Mikkel Kessler havde behov for at få lavet en afl astning af knoerne, da de efterhånden er meget medtagede af en lang karriere, mange kampe og daglig træning. Han har før haft håndbandager til træningsbrug, som han har fået lavet andre steder. De har alle været af et blødt skummateriale inderst med et hårdt plastmateriale yderst – og fælles for dem har været, at de mere har forsinket end egentlig afl astet slag og derfor ikke har vist sig at være effektive. Hos Sahva kom Mikkel i kyndige hænder hos bandagist Nønne Fischer-Nielsen, som startede helt forfra med at se på problemet. Sammen med Sahvas andre specialister udviklede hun en helt ny prototype, hvor princippet er, at belastningen fordeles frem for kun at beskytte. Løsningen blev en håndbandage i silikone, der beskytter knoerne mod yderligere skader samtidigt med at den fordeler trykket fra slagene over et større område.

Det er muligt at lave silikoneproteser til en stump, når blot den er mindst to centimeter lang. Protesen er nem at holde ren med vand og sæbe, ligesom silikonen også er kendt for sin helende Krykker, Kessler og opfi ndsomhed I Sahva har man valgt at prioritere silikone de senere år. Dels er der fl ere, der gerne vil have proteser eller bandager i materialet blandt andet på grund af silikonens gode egenskaber. Mange brugere oplever – alene på grund af silikonen – at blive meget bedre til at gå eller arbejde. Blandt mange gode eksempler på brugere, der har haft stor glæde af at få silikoneproteser er bl.a. en kvinde, der mangler den forreste del af begge fødder. Indtil hun fi k nye silikoneproteser gik hun med traditionelle proteser og

’Samfundet og Hjemmet for Vanføre’ – Sahva Sahvas historie går tilbage til 1872. Grundlæggeren Hans Knudsen var præst og han havde en vision om at give fysisk handicappede muligheden for et selvstændigt og produktivt liv. Det var nye tanker på den tid, hvor handicappede ellers ikke kunne forvente meget fra det omgivende samfund. Hans Knudsen stiftede ’Samfundet og Hjemmet for Vanføre’ – et navn, der senere blev trukket sammen til Sahva. Det blev starten på en egentlig forsorg i Danmark og samtidig et vendepunkt for en gruppe mennesker, der nu fi k mulighed for at udfolde sig selvstændigt. Organisationen udviklede sig med årene til at omfatte alle led i bestræbelserne på at give fysisk handicappede optimale muligheder for et ligeværdigt liv: hjælpemidler, genoptræning, revaliderings- og hospitalsvirksomhed samt en social indsats.

Mange af dagens metoder, hjælpemidler og opfi ndelser til at afhjælpe fysiske handicaps, er udviklet og iværksat af Sahva, der er specialist i alle typer hjælpemidler til bevægelseshandicappede. Forretningsområderne omfatter Sahva Bandagisten, Sahva Håndskomageren, Sahva Care og Sahva Rygcenter.

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.

Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm email: codan@codandeha.dk

Foto: David Braithwaite.

32

For nogle brugere betyder proteser i silikone både en bedre gang og muligheden for helt almindeligt fodtøj.

og smertestillende virkning på sår og skader. Derudover kan man også lave mindre bandager eller ortoser, der kan være med til at korrigere en fejlstilling eller kan sørge for at en enkelt legemsdel ikke bliver overbelastet.

Silikoneproteser skal være æstetisk-funktionelle ”Vi har arbejdet intensivt med at udvikle silikoneproteser de sidste 3-4 år,” forklarer Ove Jensen, der er divisionschef i Sahva. ”Vi har afdækket, hvor vi kan gøre en forskel. Ikke kun af æstetiske hensyn, for en protese skal være mere end det. Den skal være

Har du - eller een du holder af problemer med alkohol eller medicin?

På Behandlingshjemmet Nordjylland får du en professionel og effektiv behandling

Telefon 98 91 17 07 ”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Den værdige og professionelle løsning på dit alkohol problem estrup er Ole Th Skuespill

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

æstetisk-funktionel, hvilket vil sige, at den skal opfylde en basal funktion som protese samtidigt med at den skal give en forbedret livskvalitet. Silikoneproteser betyder uendelig meget for rigtigt mange mennesker, idet de med en sådan protese ikke er påfaldende anderledes i det offentlige rum. Andre mennesker kan ikke umiddelbart se, at man bruger en protese, hvis den er lavet af silikone. Materialet er uovertruffent rent æstetisk og brugeren kan foretage sig det samme som de fl este andre. Man kan faktisk i mange tilfælde både gå på stranden og i svømmehallen med sin protese på.”

Det er kun Sahva, der fremstiller proteser af silikone i Danmark.

Men selv om silikoneværkstedet befi nder sig i Københavnsområdet betyder det ikke, at man ikke kan få lavet en silikoneprotese, selv om man bor i en anden region. Sahva har mere end 40 lokale bandagister fordelt over hele landet og hvor man kan henvende sig. Bandagisten tager så eksempelvis en afstøbning af den tilbageværende fod samt en lang række fotos. På basis af præcis opmåling, afstøbning og fotos kan der derfor laves en protese, uden at man selv behøver at tage til hovedstaden. Proteserne kan laves så naturtro, at man – udover at ramme rette hudtone og påføre fregner og blodårer – også kan tatovere silokonen. Hvis man f.eks. har haft en tatovering, som efter amputation er blevet ’klippet over’, så kan protesen få tatoveret den manglende del af den oprindelige tatovering. Dermed bliver det selvsagt endnu mindre påfaldende, at man anvender protese.

Silikone til de fl este Bandagisten vurderer fra person til person om silikone er en god løsning. Silikoneprodukter er ofte dyrere end traditionelle produkter, men den højere pris opvejes langt hen ad vejen af en længere holdbarhed, bedre pasform, de æstetiske muligheder og af brugerens ofte øgede livskvalitet. Prisen på silikoneprodukter bliver blandt andet regnet ud efter materialernes vægt og en helbensprotese vil i sagens natur derfor koste mere end en enkelt fi nger.

33

Farvelægning af silikoneprodukterne er håndværk og farveforståelse med kunstnerisk tilsnit.

I de tilfælde hvor bandagisten vurderer, at silikone er løsningen, er argumenterne ofte så indlysende, at mange kommuner vælger at sige ja til en lidt større bevilling.

Foto: Merete Nørgaard.

Kan man selv vælge?

I Danmark er der frit leverandørvalg, når det gælder kropsbårne hjælpemidler. Det betyder, at uanset hvilken leverandør en kommune har valgt at samarbejde med, må man til hver en tid gerne købe sine hjælpemidler et andet sted, som det også fremgår af Servicelovens § 112 stk. 3. Alle danske kommuner er forpligtet til at samarbejde primært med én leverandør, når det gælder kropsbårne hjælpemidler – det vil sige alle former for proteser og andre personlige hjælpemidler til fysisk handicappede. EU-lovgivningen bestemmer derudover, at kommunerne skal sende kontrakter af en vis størrelsesorden i licitation. Det giver dog ikke ensartede kontrakter mellem de enkelte kommuner og diverse leverandører, idet der er stor forskel på de krav, som kommunerne stiller til deres leverandører og på hvad den enkelte kommune vægter. Der er ingen tvivl om, at det ofte er prisen, der er det helt afgørende parameter. Det er blot langt fra altid det bedste for den enkelte brugers livskvalitet.

Godt Smil Tandlægerne

SPAR OP TIL 40% PÅ DIN TANDBEHANDLING Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde inden for implantater, porcelænskroner, parodontose og tandblegning HOS GODT SmIL fÅR Du:

PRISEkSEmPLER:

Høj kvalitet til en fair pris Tryghed og smertefri behandling Tilskud fra den offentlige sygesikring Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark Mulighed for at se film under behandlingen

Porcelænskrone.................................... kr. 3.500 Porcelænsfacade .................................. kr. 3.800 Tandblegning.........................................kr. 2.000

ODENSE mogensensvej 24C · 5000 Odense C

3-leddet porcelænsbro .........................kr. 10.500 Tandimplantat .......................................kr. 12.000

ÅRHUS Stenvej 25A · 8270 Højbjerg

HORSENS Ormhøjgårdvej 1 · 8700 Horsens

Det er nu ikke længere nødvendigt at rejse til Tyskland for at få en tandbehandling af en høj kvalitet til en fair pris.

Hos Godt Smil kan du få udført din tandbehandling til samme pris som i Tyskland og endda helt uden at rejse!

Burkhardt Gieloff, Dr. med. dent.

www.godtsmil.dk · Telefon: 70 29 40 20

34

Bliv klog på dine vintersygdomme Med vinter følger der ikke kun sne og hygge inden døre. Der følger også ubudne gæster som forkølelse, halsbetændelse og influenza med i købet. Hvorfor gør der egentlig det? Og hvad kan man gøre for at forebygge vintersygdommene?

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

År tilbage hed det sig, at hvis man ikke ville være forkølet, skulle man sørge for at pakke sig godt ind i varmt tøj om vinteren, så man ikke kom til at fryse. I den ligning var kulde lig med forkølelse.

Selv om det af indlysende grunde stadig giver god mening at tage godt med varmt tøj på, når det er koldt udenfor, så har lægerne imidlertid for længst fundet frem til, at ligningen med forkølelse og kulde ikke

Når man bliver forkølet, koncentrerer immunforsvaret sig om at slå den sygdomsfremkaldende virus ned, som har afstedkommet forkølelsen. I den forbindelse sker der samtidigt en slags ’hæmning’ af immunforsvaret, måske fordi et overreagerende immunforsvar kan være giftigt for kroppen. Det er derfor man ofte bliver syg efter man netop har været syg af fx forkølelse.

går op. Kulde i sig selv gør ikke et menneske forkølet – det gør forkølelsesvirus til gengæld, og det er, når dét invaderer de øvre luftveje, at et menneske får fornøjelsen af hoste og snot.

35

Er der ingen sygdomsfremkaldende mikroorganismer til stede, bliver der heller ingen sygdom, og det samme gør sig gældende for andre luftbårne virussygdomme som eksempelvis infl uenza og diarrésygdomme. Sammen med de bakteriebårne halsbetændelser og mellemørebetændelser, udgør sygdommene den brede vifte af sygdomme, som der er ekstra meget snak om i vinterhalvåret.

Nogen bliver nemmere forkølede Vi bliver ikke syge om vinteren som en direkte følge af de lavere temperaturer. Så hvorfor så? Og hvorfor er der nogle mennesker, som tilsyneladende går nemmere fri i forhold til forkølelser end andre?

Når det handler om ’vintersygdomme’ spiller immunforsvaret, også her, en stor rolle, forklarer professor i immunologi ved Københavns Universitet, Mogens Helweg Claesson, samtidig er der andre faktorer på spil. ”Vi klumper os mere sammen inden døre i vinterhalvåret, end vi gør i sommerhalvåret, og det skaber bedre betingelser for, at vira kan brede sig. Det betyder, at sygdomme som diarré, forkølelser og infl uenzaer nemmere kan vandre fra en person til en anden, end de kan, når vi opholder os meget udenfor. Man ser det samme fænomen i regntiden i Afrika, hvor folk også bliver mere syge end ellers i de perioder, hvor regnen holder dem mere inden døre end ellers. Selve virusset er ligeglad med, om det er solskin eller snevejr, fordi det lever inde i vores celler,” siger han.

Hvad kan man selv gøre · Hygiejne, hygiejne, hygiejne: vask dine hænder ofte og grundigt, undlad at berøre mund og næse. Brug engangsservietter når du pudser næse i stedet for lommetørklæde. · Selv om du endnu ikke er syg, så nys og host ind i ærmet og ikke i hænderne for at forebygge spredning af eventuel virus. Håndtryk kan være en effektiv måde at sprede virus på. · Spis D-vitamin og C-vitamin. Undersøgelser har vist, at disse vitaminer balancerer og effektiviserer dit immunsystem. · Undgå et længerevarende alkoholindtag på over 3 genstande om dagen. Et langvarigt forhøjet indtag af alkohol har vist sig at svække immunforsvaret. · Sørg for at røre dig, men undgå ekstrem sport, som har vist sig at svække immunforsvaret i perioden efter sportsudøvelsen. · Vær opmærksom på at langvarig stress nedsætter immunsystemets effektivitet. · Specifi kt i forhold til diarrésygdomme: Undgå at spise madvarer, som har stået længe fremme på bordet i en lun stue eller lignende. Det giver nemlig rigtigt gode betingelser for bakterievækst i maden. · Spis frugt og grønt i de anbefalede mængder Immunsystemet Dit immunsystem er allermest effektivt i alderen fra omkring de 30 år til 50-55-årsalderen. I denne periode af dit liv er immunsystemet blevet præsenteret for så mange forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, at det kan virke hurtigere og mere præcist end nogensinde i og med, at det har de nødvendige ’værktøjer.’ Hos ældre mennesker danner organismen færre immunceller end tidligere, og derfor reagerer systemet ikke så effektivt. Af samme grund er vacciner ikke helt så effektive på ældre mennesker som på yngre mennesker.

Hvad er snot?

Snot kommer fra næsens slimhinde. Når den eksempelvis er angrebet af forkølelsesvirus, så svulmer slimhinden op og producerer masser af slim - og det kaldes for snot.

Først er det klart; der smitter man mest. Men efterhånden begynder bakterier at vokse i det, og så bliver det mere tyktfl ydende og gult - og efterhånden, som bakterierne dør, bliver det sejt og grønt.

Alt det indendørs samvær om vinteren kan altså resultere i forkølelser eller diarrésygdomme, men det forklarer ikke, hvorfor nogen sjældent eller aldrig bliver forkølede, mens andre nærmest kun skal kaste et blik på et forkølet menneske for – vupti – selv at være forkølet.

En del af forklaringen skal fi ndes i det faktum, at til trods for at vores immunforsvar er uhyre plastisk og hele tiden tilpasser sig organismens behov for sygdomsbekæmpelse, så er nogle men-

Svaneklinik - diskret og omsorgsfuld kompetence

K

B

ræ

ftp a

tie nt ?

ret? pere o t s ry Mistet håret?

Ly m

Svaneklinik

Brystproteser ♥ lingeri parykker ♥ tørklæder plejemidler ♥ tilbehør fø de lymfødembehandling m ?

- vi har det hele!

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

36

Nogle mennesker er fra naturens hånd udstyret med et mere effektivt immunforsvar end andre. ”Det hænger blandt andet sammen med, hvilke vævstyper et menneske har,” forklarer professor i immunologi ved Københavns Universitet Mogens Helweg Claesson.

nesker fra naturens hånd udstyret med et mere effektivt immunforsvar end andre. ”Det hænger blandt andet sammen med, hvilke vævstyper et menneske har. Nogle mennesker har en kombination af vævstyper, som resulterer i et bedre immunforsvar end andre. Hvis et menneskes vævstyper er gode til at stimulere kroppens immunceller, så reagerer immunforsvaret hurtigere og mere præcist end hos et menneske, som måske har vævstyper, som stimulerer immuncellerne mindre.”

En gang syg og så syg igen Immunforsvaret bekæmper sygdomme året rundt og processen hænger derfor ikke specielt sammen med vinterhalvåret. Men jo større og mere forskellige doser vira, immunforsvaret udsættes for, jo vigtigere bliver det naturligvis at have et godt reguleret immunsystem, der kan slå de sygdomsfremkaldende mikroorganismer ned og forhindre kroppen i at udvikle egentlig sygdom.

Det er velkendt, at er man først blevet syg med forkølelse eller infl uenza, så er risikoen større for, at der følger andre sygdomme med i kølvandet som for eksempel bakteriefremkaldte sygdomme som mellemøre-, hals-, eller blærebetændelse. Hvor ligningen med kulde og forkølelse ikke gik op i forhold til lægevidenskaben, der gør den tidsmæssige sammenhæng mellem virus- og bakteriefremkaldte sygdomme det faktisk, forklarer Mogens Helweg Claesson. ”Når et menneske for eksempel bliver forkølet, så koncentrerer immunforsvaret sig overvejende om at slå den sygdomsfremkaldende virus ned, som har afstedkommet forkølelsen. Det kan lyde omvendt, men i den forbindelse fi nder der en slags ’hæmning’ af immunforsvaret sted, måske fordi et overreagerende immunforsvar kan være giftigt for kroppen. Immunresponset skal reagere – men ikke overreagere. Man kan godt sige det sådan, at der bliver skruet ned for immunforsvaret i kølvandet på bekæmpelsen af en sygdom, og det kan faktisk åbne døren op for følgesygdomme.”

velvære og oplevelser i polen slanke/udrensningsophold 10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.

Pr. pers. i DB værelse

Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold 10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold) Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.

ring og book eller hør nærmere på 54179944

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

Komplikation ved forkølelse Bihulebetændelse er en almindelig følge til forkølelse. Vi har mange bihuler: på begge sider har vi kæbehulen under øjet, pandehulen over øjet, sibenshulerne (mange små bihuler mellem øjet og næsehulen) og vingebens bihulen bagtil i næsen. Alle bihulerne åbner op til næsehulen.

Når vi har smerter i bihulerne, siger vi, at vi har bihulebetændelse. Kæbehulebetændelse er den mest almindelige form for bihulebetændelse. Pandehulebetændelse er en sjældnere, ofte ensidig form for bihulebetændelse, hvor symptomerne koncentrerer sig om panderegionen.

Bihulebetændelse behandles med slimhindeskrumpende næsedråber og evt. antibiotika. Kæbehulebetændelse kan behandles med punktering og gennemskylning af kæbehulen. Bihulebetændelse skyldes næsten altid, at en forkølelse, evt. i forbindelse med infl uenza, får slimhinden i næsen til at svulme op. Herved afl ukkes åbningerne ind til bihulerne. Dette kan medføre smerter i bihulerne og ophobning af slim, evt. med dannelse af pus.

Sætter du pris på din aktive hverdag?

Uheldige fald er hvert år skyld i hoftebrud og andre alvorlige faldskader hos mange danskere over 65 år.

Og her i den hårde vinter med glatte fortove og trapper er der ekstra god grund til at passe på sig selv.

– Beskyt dig selv mod følgerne af et uheldigt fald

® give dig tr ygh Lad SAFEHIP vis: i hverdagen h

ed

angsalderen • du er i overg og kræfter kket balance æ sv r a h u d • immelhed lde • du lider af sv er fr ygter at fa ll e re e g li d ti t • du er falde aktivitet r din fysiske • du begrænse nogleskørhed • du lider af k

En SAFEHIP® hoftebeskytter nedsætter din risiko for hoftebrud og andre alvorlige skader markant.

Den er tynd, komfortabel og ses ikke uden på tøjet – faktisk mærker du kun beskyttelsen, hvis du falder. SAFEHIP® består af en trusse eller et bælte med

vores patenterede hesteskoformede beskyttelsesskaller af unikt materiale. Den fås i forskellige modeller, der alle giver tryghed til en aktiv hverdag. Køb din SAFEHIP® hos din nærmeste bandagist eller søg mere information på www.nordicare.se

SEND IND OG VIND Bliv en af de 10 heldige vindere af en SAFEHIP® hoftebeskytter i en model, der passer til dig.

En SAFEHIP® hoftebeskytter er behagelig på kroppen og ... (kryds af ved det rigtige svar) A man kan tydeligt se den uden på tøjet B man kan ikke se den uden på tøjet Konkurrencen slutter den 15. maj Navn Adresse Postnr.

SELECT PROTECTION

By

Kuponen sendes til: Tytex A/S · Industrivej 21 · 7430 Ikast · mrk “SAFEHIP“

38

Ny lovende behandling af blærecancer En ny behandling af metastatisk cancer i urinvejene er blevet godkendt af EU på baggrund af et nyt internationalt studie med bl.a. danske patienter. Behandlingen tilbydes i Danmark, som et af de første lande i verden. Hvert år får omkring 450 danskere konstateret fremskreden blærecancer med muskelinvasion og eventuelle metastaser. Behandling med kemoterapi svigter for en gruppe af disse patienter. De kan imidlertid nu tilbydes den nye behandling, som er livsforlængende. Lægemidlet skal dog også godkendes af Sundhedsstyrelsen, før det kan indføres som standardbehandling i Danmark.

En ny behandling tilbydes nu til patienter med fremskreden eller metastatisk blærecancer (metastatisk betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen), såkaldt metastaserende transitionalcellekarcinom i urinvejene, hvor behandling med kemoterapi i form af platinholdigt lægemiddel har svigtet.. Et helt nyt lægemiddel, Javlor®, baseret på aktivstoffet vinfl unin har vist fremragende resultater i forhold til disse patienter. Javlor® er den første godkendte monoterapi (kan sammenlignes med skræddersyet) i Europa til behandling af voksne patienter med fremskreden eller metastatisk blærekræft.

Ud over de positive kliniske resultater viser det nye studie også, at den nye behandling er livsforlængende med to måneder i gennemsnit og at den giver forbedret livskvalitet. Den nye behandling gives intravenøst, dvs. som drop i en vene, i løbet af 20 minutter

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

75 % af alle blærekræfttilfælde diagnosticeres hos mænd efter 45-50-års alderen. Rygning menes at være en stor del af forklaringen på sygdommens opståen. hver tredje uge og foregår ambulant på sygehus eller hospital, hvilket er forholdsvis bekvemt for patienterne.

Resultaterne stammer fra fase II-studier og fra det første internationale fase III-studie, der er foretaget indenfor indikationen til behandling af metastatisk blærekræft, når tidligere behandling med platinholdige lægemidler har slået fejl. Førende danske kræftlæger og danske patienter har medvirket i studiet. Den nye behandling imødekommer et hidtil udækket medicinsk behov, så der er tale om et stort fremskridt i forhold til tidligere, hvor lægerne ikke havde andre muligheder end at gentage allerede given kemoterapi, selv om det ikke stoppede væksten af kræftceller.

Fakta om behandling · Ved mindre kræftknuder i blæren fjernes disse ved en kikkertoperation. · For at forebygge dannelse af nye kræftknuder skylles blæren med kemoterapi eller Calmette vaccine, som også anvendes til at forebygge forstadier til kræft i blæren. · Hvis kræftknuden er vokset dybere ned i blærevæggen og der er risiko for spredning, kan lægerne vælge at bortoperere blæren og indsætte en kunstig blære eller at lave en stomi, hvor urinen føres ud i en pose på maven. · Vælger man af forskellige grunde ikke en af de nævnte behandlingsformer, kan man vælge strålebehandling i stedet for. · Strålebehandling gives også lindrende ved blødning, smerter og andre symptomer. · Ved spredning udenfor blæren gives kemoterapi igen. Er der herefter tilbagefald, var der før lanceringen af Javlor® ikke nogen effektiv behandling.

39

En ny metode til diagnosticering af blærekræft er taget i anvendelse på urologiske afdelinger. Stoffet Hexvix, som indsprøjtes i blæren, får kræftceller til at lyse rødt, når de belyses med blåt lys. Foto venligt stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

Belysning med hvidt lys gør det vanskeligere at se kræftsvulster. Foto venligt stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

God nyhed for patienter, som ikke har andet behandlingstilbud ”Man har ikke tidligere haft data for hvilke stoffer, der kan hjælpe de her patienter. Så det er en god nyhed for en gruppe patienter, som ikke har noget andet behandlingstilbud,” siger Lisa Sengeløv, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, til Kræftens Bekæmpelse. Lisa Sengeløv har medvirket i de internationale studier med 370 patienter med fremskreden blærekræft.

Af dem var 51 danske kræftpatienter. Resultaterne viser, at de patienter som fi k behandling med Javlor®, i gennemsnit levede to måneder længere end de patienter, som ikke fi k nogen behandling. ”Det dækker over, at nogle ikke har haft glæde af behandlingen, mens andre har haft stor glæde af den. Vi havde en patient, som levede i fl ere år efter behandlingen,” fortæller Lisa Sengeløv.

Før lægemidlet bliver indført som standardbehandling i Danmark, har kræftlæger på fl ere danske hospitaler, som det fremgår af ovenfor stående, dog allerede søgt om tilladelse gennem Second Opinion Udvalget til at opstarte behandling med Javlor®, til enkelte patienter. Udover Herlev Hospital drejer det sig om Århus Universitetshospital.

Hvordan anvendes den nye behandling?

Behandling med Javlor® indledes under overvågning af en læge med erfaring i behandling med lægemidler mod kræft. Inden behandling skal patienten have taget en blodprøve for at fastPrivathospitalet Sorana lægge niveauet af neutrofi ler, som en type hvide blodlegemer. Det Privathospitalet Sorana skyldes, at neutropeni (et lavt niveau af neutrofi ler) er en hyppig bivirkning ved lægemidlet. Doseringen beregnes ud fra patientens kropsoverfl ade, som beregnes ud fra højde og vægt. Den anbeOrtopædkirurgi Ortopædkirurgi falede dosis et 320 mg pr. m2.

Lægen kan justere doseringen Gynækologi Gynækologi under hensyntagen til patientens Reumatologi almene tilstand, tidligere behandReumatologi ling, samt hvorvidt patienten lider Urologi af neutropeni eller problemer, der Urologi påvirker leveren eller nyrerne.

Hvad gør vinfl unin?

Det aktive stof i lægemidlet, vinfl unin, tilhører en gruppe af kræftlægemidler kaldet vincaalkaloider. Det binder sig til et protein i cellerne, tubulin, som er vigtig for dannelsen af den indre struktur – det indre ’skelet’, som cellerne opbygger, når de deler sig. Ved at binde sig til tubulinen i kræftcellerne standser vinfl unin skeletdannelsen, og derved forhindres det, at kræftcellerne deler sig og dermed spreder sig.

Fakta om blærekræft · Omkring 1.800 danskere får hvert år konstateret blærekræft,.

Blandt disse har ca. 25 % fremskreden blærecancer med muskelinvasion og eventuelt metastaser. · Blærekræft er blandt de 5 hyppigste kræftformer hos mænd (8,7 % af alle kræftformer), mens kræftformen ligger på en 10. plads for kvinder (2,8 % af alle kræftformer). · Blærekræft forekommer oftest efter 45-50-års alderen og 75 % af samtlige tilfælde diagnosticeres hos mænd. · Blærekræft kan være en ret aggressiv kræftsygdom, idet den relative overlevelse efter fem år er 69 % for mænds vedkommende. · 95 % af blærekræfttilfældene opstår i slimhinden, der dækker indersiden af urinblæren (såkaldt transitiocellulære karcinomer).

5 % opstår i overfl adecellerne i blærens slimhinde (planocellulære karcinomer), i kirtelceller (adenokarcinomer) eller i umodne celler fra fosterlivet (mesenkymale tumorer). · Tobaksrygning menes at forårsage mindst en tredjedel af alle tilfælde. · Anvendelse og dermed indånding af kræftfremkaldende stoffer, som fi ndes i bl.a. hårfarve og andre kemikalier, øger risikoen for at udvikle sygdommen. Der ses endvidere en sammenhæng mellem visse erhverv og forekomsten af blærekræft. · I Europa registreres omkring 100.000 nye tilfælde om året.

Kiropraktik Kiropraktik Fysioterapi Fysioterapi Røntgen Røntgen Ultralyd Ultralyd

Læs Læs og og se se mere mere på på Sorana.dk Sorana.dk

Privathospitalet Sorana | Hauchsvej 4 | 4180 Sorø | Telefon 70 27 79 80 Privathospitalet Sorana | Hauchsvej 4 | 4180 Sorø | Telefon 70 27 79 80

40

Pas på saltet – 3 g mindre salt kan forebygge 1.400 dødsfald

Danskerne spiser for meget salt. Det skyldes især højt saltindhold i forarbejdede fødevarer. Hjertekarsygdomme er en af de mange alvorlige konsekvenser. Finland og England har vist, hvordan det høje saltindtag kan nedbringes.

• Af René Just Poulsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Fem gram salt om dagen. Cirka en teskefuld salt spredt ud over 24 timer. Så meget salt må man spise i løbet af en dag, hvis man følger World Health Organization’s (WHO) anbefalinger. Men en undersøgelse fra Dansk Fødevareforskning fra 2006 viser, at danskerne i gennemsnit spiser mellem otte og tolv gram salt om dagen.

Salt i små mængder er livsnødvendige, men når saltindtaget kommer så højt op, som det er kommet i Danmark, begynder det at blive farligt. Det gælder især for overvægtige, diabetikere og ældre personer. Men også unge er i farezonen. ”Unge spiser rigtig meget usundt fastfood, så de er også i fare,” siger Karin Skov, der er dr.med. og ph.d. og arbejder som læge på nyremedicinsk afdeling C på Skejby Sygehus. Igennem fl ere år har hun forsket i forhøjet blodtryk.

Men det kan være svært at regulere saltindtaget, for ifølge en ekspert fra Fødevarestyrelsen viser udenlandske undersøgelser, at 70 – 75 % af vores daglige saltindtag kommer fra industrielt forarbejdede produkter – dvs. den mad, man køber i supermarke-

derne, og det er der ikke særlig mange danskere, der ved, oplyser Hjerteforeningen.

For meget salt er livsfarligt Det er især personer, der i forvejen har for højt blodtryk, der er i fare. Men et for højt saltindtag over længere tid kan også påvirke folk med stabilt blodtryk. Over længere tid vil de nemlig også opbygge forhøjet blodtryk og det er her, det bliver farligt. ”Undersøgelser viser, at dødeligheden i befolkningen stiger proportionalt med blodtrykket. Det hænger sammen med, at for højt blodtryk fører til hjerte-kar-sygdomme, især dødelige blodpropper i hjernen og hjertet,” siger Karin Skov og peger på, at kronisk nyresvigt også kan være en dødelig konsekvens, hvis det ikke bliver behandlet.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at hjerte-kar-sygdomme er den andenhyppigste dødsårsag i Danmark, men det kan man gøre noget ved, mener seniorforsker hos Fødevareinstituttet Lone Banke Rasmussen. ”En sænkning af saltindtaget vil have nogle positive

En teskefuld salt svarer til cirka 5 g salt. Det er så meget, man maksimalt må indtage om dagen. Men de fleste danskere får tre gange så meget. Og det er på grænsen til at være farligt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ring 3834 1303 www.frederiksberg-centeret.dk

Behandling af spiseforstyrrelser – til dig der ønsker hjælp for din spiseforstyrrelse

konsekvenser for folkesundheden. Beregninger viser, at hvis saltindtagelsen falder med tre gram i Danmark, kan man forebygge 1.400 dødsfald om året,” siger hun, og det bekræftes af rapporten ’Sundhedsmæssige virkninger af salt’, som er udarbejdet af læge Lars Ovesen, der har beskæftiget sig med salt i en lang årrække.

Der er salt i alt Problemet rækker længere end bare til, at danskere spiser for meget salt. Hos Hjerteforeningen kan man se et andet problem i danskernes saltvaner. ”Det er et problem, at danskerne ikke er klar over, hvor meget salt man faktisk indtager med de varer, som man køber i butikkerne,” siger Ingrid Williang, der er sundhedschef i Hjerteforeningen og som i længere tid har beskæftiget sig med danskernes saltvaner. ”Der er nogle ting, som vi tror, er rigtig sunde, som indeholder meget salt. Det er især brød og kornprodukter,” siger Ingrid Willaing, og hun får støtte af seniorforsker Lone Banke Rasmussen. ”Alt, hvad der fremstilles, er der salt i. Vores største kilde til salt er faktisk brød,” siger hun, men det er man ikke helt enig i hos den store danske brødproducent Kohberg.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

41

Havvand indeholder så meget salt, at det medfører døden at slukke tøsten i det, hvis man er dehydreret.

”Igennem de sidste mange år har vi sænket saltniveauet i vores brød, så den mængde salt, man får fra rugbrød, er meget begrænset,” siger den administrerende direktør hos Kohberg Jan Gerber og understreger, at man ganske enkelt ikke kan putte mindre salt i brødet. ”Man kan komme til en eller anden grænse, som både gælder det smagsmæssige, kvalitetsmæssigt og bageprocesmæssigt, hvor man ikke kan komme videre,” siger han.

Mærkningen skjuler saltet Som forbruger kan det være meget svært at fi nde ud af, hvor meget salt der er i varerne. Nogle gange kan det faktisk være umuligt, fordi det ikke er lovpligtigt for fødevareproducenterne at deklarere med saltindholdet. Fødevareproducenterne kan selv vælge, om de vil bruge henholdsvis den såkaldte lange eller den korte næringsdeklaration. På den måde kan de vælge, om de vil deklarere saltindholdet eller ej. Forskellen på den lange og korte næringsdeklaration er, at fødevareproducenterne på de lange næringsdeklarationer også skal angive sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfi bre og natrium. Men selv her er det svært se, hvor meget salt der er i en vare.

Når fødevareproducenterne angiver ”x gram natrium pr. 100 gram”, skal man

nemlig have fat en i lommeregner for at kunne gennemskue, hvor meget salt der egentlig er tale om. ”Man skal gange mængden af natrium med 2,5 for at få saltindholdet, og det er der ingen mennesker, der ved,” siger sundhedschef Ingrid Willaing. Derfor mener Hjerteforeningen, at det skal være lovpligtigt at deklarere, hvor meget salt der er i en vare. ”Og det skal gøres på en måde, så forbrugeren kan forstå det. Derfor skal man minimum skrive, hvor meget salt der er i pr. 100 gram,” siger Ingrid Willaing.

Mange har et ansvar Problemet er stort, og mange bærer et ansvar. Sådan lyder det fra Hjerteforeningen. ”Fødevare- og sundhedsministeriet har et ansvar i den her sammenhæng. Fødevareproducenterne har et stort ansvar for at putte mindre salt i, men ansvaret for at de gør det, ligger jo hos lovgiverne,” siger Ingrid Willaing, og hun får opbakning fra Fødevarestyrelsen. “Industrien skal reducere saltindholdet i produkterne; forbrugerne skal spare på saltet og vælge de saltreducerede produkter, og vi skal oplyse forbrugerne, så de træffer de rigtige valg,” siger Hanne Høberg Hansen, der er ernæringsfaglig medarbejder hos Fødevarestyrelsen.

Men så længe, der ikke er fastsat nogen

lovgivning om deklarering af saltindholdet, kan det blive svært at få fødevareproducenterne til at skære ned på saltindholdet, mener man hos Hjerteforeningen. ”Hvis fødevareproducenterne tjener fl est penge på salte varer, så skal der nødvendigvis en form for kulturændring til,” siger Ingrid Willaing.

Fælles EU-løsning er på vej Hvis man skal løse problemet, er der bred

v C } }Ê>vÊ i` V Êi iÀÊ > ¶ -/ ÊvÀ>Ê > ÃÊÌ Êv À ÞiÌÊ Ûà Û> ÌiÌÊÊ ÊÀ }ÌÊ ©Ê }Êà © iÊ } Ûi ÃiÀ] i à Õà ÛiÊi iÛCÀi ÃiÀ]Ê «À viÃà i ÌÊÌi> Ê>vÊLi > ` iÀi]Ê C}iÊ ° °]Ê Õv À« }Ìi `iÊv ÀLié}] à iÀÌivÀ Ê>vÀÕà }

, / -Ê> Þ ÊÀF`} Û }

©} Ìi iv \ÊÇäÓäÊÇÓÇä ÜÜÜ°L Vð` Ê

42

enighed om, at man både skal fokusere på varedeklarationer og på at få nedsat saltindholdet. ”Vi har i oppositionen talt om at lave en kombination af nogle af de kendte mærker, som kan give en fornuftig forklaring af produkterne, men det er også vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kan nedbringe saltet i de industrielt fremstillede produkter,” siger Socialdemokraternes forbrugerpolitiske ordfører Benny Engelbrecht.

Men netop at få sænket saltindholdet i industrielt fremstillede produkter kan blive svært, mener Henrik Høegh, der er fødevareordfører for Venstre. ”Jeg vil nødigt begynde at lave love og regler for, hvad der må komme i mad og så videre. Jeg vil hellere arbejde med fødevaremærkning og forbrugeroplysning,” siger han.

Men de første skridt på vejen er allerede blevet taget. Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at der i EU arbejdes på et program, som skal sænke saltindholdet i fødevarer som kødprodukter, ost, færdigretter, brød og morgenmadsprodukter med 16 % over fi re år og Fødevarestyrelsen ser positivt på initiativet. ”Det er naturligvis vigtigt, at vi får reduceret saltindholdet i de industrielt forarbejdede fødevarer, men det er også vigtigt, at vi får forbrugeren til at vælge de rigtige fødevarer,” siger den ernæringsfaglige medarbejder Hanne Høberg Hansen.

Finland og England fører an Både i Finland og England har man aktivt gjort noget for at komme salt-problemerne til livs, og det er man opmærksom på i Hjerteforeningen. ”Hvis man kigger på de engelske og fi nske kampagner, så har de jo faktisk medført betydelige reduceringer i befolkningens saltindtag over ikke særlig mange år,” siger sundhedschefen i Hjerteforeningen Ingrid Willaing. I England har myndighederne startet et samarbejde med fødevareproducenterne for at sænke saltindholdet i maden, så de fødevareproducenter, der gør noget aktivt for at sænke saltindholdet, får en masse positiv reklame.

I Finland har man grebet problemet lidt anderledes an. Her har man lavet en lov, der kræver, at fødevareproducenterne mærker deres varer med ”Højt saltindhold” eller ”Lavt saltindhold”. Dermed kan forbrugerne vælge de saltholdige varer fra, og på den måde presses fødevareproducenterne til at sænke saltindholdet.

Hvordan man vil angribe problemet i Danmark, er fortsat et åbent spørgsmål, men det er vigtigt, at der bliver gjort noget, ellers kan problemet løbe løbsk.

Saltforgiftning kan have dødelige konsekvens Salt er livsnødvendigt, men omvendt kan man også blive forgiftet af salt. “Alle stoffer er gifte, intet er uden giftvirkning, det er kun dosis, der gør en ting ugiftig.” sagde Paracelsus, der levede i 1500-tallet og som var læge, botaniker, alkymist m.v. Paracelsus erkendte, at gifte brugt i små doser kan virke helbredende. Han blev dermed en foregangsmand for nutidens farmakologi.

Det livsnødvendige natriumklorid kan føre til en dødeligt forløbende forgiftning ved indtagelse af en mættet saltopløsning eller ved at drikke havvand. Havvand indeholder ca. 3,5 % eller 35.000 ppm (parts per million) opløste salte og det er meget mere, end den menneskelige krop kan tåle at indtage. Faktisk må drikkevand højst indeholde 500 ppm. Større saltindhold kan nemlig dehydrere, dvs. udtørre, kroppen. En skibbruden person, der lider af væskemangel i forvejen, kan dø af dehydrering efter blot et par glas saltvand. Saltet påvirker trykket i blodbanerne og cellerne begynder derfor at udskille vand for at regulere balancen i kropsvæskerne. Når vandet kommer ud i blodstrømmen, opstår der to alvorlige problemer. Enten stiger blodtrykket til et dødeligt niveau eller cellerne mister så meget vand, at de går til grunde på grund af udtørring.

I Japan blev der i 2000 rapporteret om et selvmord, som viste sig at være som følge af saltforgiftning. En 60årig kvinde blev fundet død i sit soveværelse. I køkkenet stod en tom enliters fl aske soja, som var blevet købt dagen før. Obduktionen viste, at kvinden havde drukket fl askens indhold og at der var opstået ødemer i lunger og hjerne. Sojaen i fl asken havde indeholdt omkring 160 g salt. Det blev derfor konstateret, at dødsårsagen var saltforgiftning efter indtagelse en stor mængde soja.

Heldigvis er det svært at blive dødeligt forgiftet af salt alene af den grund, at salt smager forfærdeligt. Hvis man endelig skulle komme til at indtage fl ere spiseskefulde salt, så vil det mest sandsynligt resultere i umiddelbar og voldsom opkastning.

Behov for genoptræning?

Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje!

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Du kan kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov eller besøge os og se vores faciliteter og muligheder.

Ring på 45585850 eller send en mail til gpl@skodsborg.dk.

SKODSBORG LÆGECENTER Telefon: 45 58 58 58 • laegecenter@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

43

Den nat, jeg troede, jeg vækkede bageren Når man bor langt ude på landet, er man udsat for store farer midt om natten, når det er hundekoldt og fårene er sultne.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Min foderdame kunne ikke komme, hendes bil var gået i stykker, det var glidende slåsig-glat, det var så koldt, så koldt. Fårene var brægende sultne – jeg begyndte tidligt om aftenen at rydde skabene for alt fårespiseligt: kål, gulerødder, knækbrød. Jeg N M E troede jeg kunne spise dem af med det, M K L U men nej det var for koldt – deres kroppe krævede mere. Hver gang jeg havde været ude hos dem med proviant, var der en kort sjælefredspause, på en time til halvanden. Men de ville ha’ grovfoder, især hunfåret. Da kl. var halv tre om natten steg fårenes brægen til brøl. Jeg satte mig op, kold og klar, og tænkte: ”Bageren i Kalundborg”. Jeg må ringe og høre om han har rugbrød. Jeg har aldrig før ringet til en fremmed handlende midt om natten. Bortset fra efter en taxa. Kan man ringe til andre så tidligt, så sent?

Bageren er vågen og varm og har fåremad En normal, vågen, venlig og tryghedsskabende stemme i den anden ende lytter til mit problem, som om det var det naturligste i verden. ”Nå, de er sultne, hva’? Kom du bare. Butikken er åben.”

Jeg hopper i et par bukser, stikker fødderne i et par gummistøvler, tager fakepels på og styrter ud til bilen. Åh gud, jeg glemmer at den selvfølgelig er bundfrossen. Det tager en halv time at få den tøet op. Jeg kører, nej, jeg sejler i den vanvittigt vådglatte istundraverden, der ligger øde og lyser. Sibiriske sletter i Vestsjælland.

Jeg kører forbi det store smukke hvide slot med de sorte sovende vinduer. Ingen at se. Intet at se. Kun mig og hundene i bilen. Ind til byen. Jeg ser ikke én bil, mens jeg kører i det store hvide vægtil-væg-tæppe.

Bageren er vågen og varm. Han har en stor sort sæk klar, som han holder op for mig. ”Du er en engel,” siger jeg. ”Nu er der vel ikke mug på?” ”Det er fra i går,” siger han. Jeg køber hele sækken for 20 kr. Det samme som jeg gav for ét brød dagen før.

På hjemvejen begynder det at stikke og prikke djævelsk i min højre fod. Shit, nu går der forfrysninger og koldbrand i den og jeg skal amputeres. Tænk, hvor vil det være forfærdeligt rædselsvækkende – hvis.

Hvor længe går der, før fødderne falder af?

Ved huset slipper jeg hundene. Jeg råber hej til fårene, så er der mad. Jeg åbner sækken og tager nogle af de groveste brød. Jeg giver de to får tre brød, revet i stykker. Jeg ville ønske de havde været knastørre, altså brødene, men man kan ikke forlange mere – det er i hvert fald foder! Jeg går ind, kigger i sækken i vindfanget – der er godt nok mange rundstykker og boller – og vådt wienerbrød. Jeg bliver mindet om min fod nu, dvs. begge mine fødder. Jeg sætter mig ind ved telefonen, tager sokkerne af og

bliver rystet over synet – de er ikke blå af kulde, de to små fødder – de er ildrøde, ser brændende ud. Føles sådan. Jeg masserer blidt, men det gør rigtigt ondt. Hvor længe går der, før de ryger af? Jeg ringer til lægevagten og får omsider en kvinde i røret. Hun sidder i Ringsted. Jeg tror, jeg ringer til vagthavende i Kalundborg, men alting er centraliseret – eller decentraliseret, det er som at ringe til Told & Skat efter fusionen.

Mine fødder gør skrig-ondt. Damelægen siger, at det eneste hun ved, er at man kan putte fødderne i lunkent vand. Endelig ikke varmt, for det stiger lige til hjertet. Jeg har for højt blodtryk, så det lyder faretruende for mig. Hun spørger, om jeg kan høre, at hun ikke er så gammel i gårde. Jeg synes, hendes viden er limiteret. Hun ved ikke engang, hvor lang tid der går, før fødder falder af. Men hun kan standardreplikken: Hvis det bliver værre, kan du jo ringe igen!

Fårene uhyggeligt stille Tak for kaffe. Jeg holder om mine fødder, skiftevis, og putter mig på uldplaid, lader fødderne få nærkontakt med ulden. Det er dejligt. Jeg falder i søvn. Og vågner kl. halv seks – fårene bræger! Jeg styrter ud, fi nder mere brød fra sækken og giver dem så meget, at de kan falde til ro. Da det bliver lyst og jeg skal op, ser jeg selvfølgelig til dem. De har efterladt en masse brød og er stille. I løbet af dagen bliver de mere og mere stille. Ikke på den tilfredse, drøvtyggende måde, når de er i fårebalance, men sådan lidt uhyggeligt. De gider ikke se til den mad, jeg giver dem, da jeg får rigtige fåremadsforsyninger. De spiser ikke. Dem, der plejer at æde alt. Om natten kommer ny hæslig istidskulde. Fårene har valgt at stå med deres ballademaver et andet sted, end de plejer.

Får rambo-stød af vædder og ryger ind i markredskab Jeg går ind med frisk grønt hø og stabler det foran dem. Fårene spiser. Jeg nyder at se det. Så er vi på rette vej. Men så tager fanden ved vædderen. Den vædder jeg har kløet under hagen, aet i hovedet fra den var lille, er kommet i tanker om, at den er vædder og jeg kan mærke, at den, selv om den ser rar ud i hovedet, vil gi’ mig et kæmpe rambo-stød. Og det gør den. Jeg har besvær med fodfæstet, fordi det hele er glat. Jeg tager for, men skrider og ryger ind i det eneste stykke jern, der er nær huset. Et redskab fra dengang min fårefold var smedens have. Jeg har mange gange tænkt at spørge godset, om de vil fl ytte den, men har aldrig fået det gjort og nu gør det ondt i knæet. Jeg sniger mig bag en busk og er i et nu ude af folden. Går ind. Tager bukserne af.

Det er et skrab, der vil noget. Det bløder let. Det eneste jeg har at gøre godt med, gør ufatteligt skærende, svidende ondt, nemlig brintoverilte. Det minder om salt i sår, men jeg ser med tilfredshed transformationen: der koger isskum fra den dybe rift, ren alkymi.

Der sker noget på landet.

Bedst til hjerter!

Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

Velkommen hos HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året.

Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 eller besøg os på www.hjertecentervarde.dk HjerteCenter Varde er Skandinaviens største behandler af hjerterytmeforstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Tlf. +45 76 95 01 00

hcv@bypass.dk

DK-6800 Varde

Fax +45 76 95 01 11

www.hjertecentervarde.dk

www.vestmedia.dk

Frisvadvej 35