RASK Magasinet nr. 1 - 2010 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Fald, knoglebrud og ortopædkirurgi

® MAGASINET Nr. 1 2010 5. årgang

Stig Elling:

Jeg har haft mange kriser Overlæge Narcisa Florescu

Leddegigt

Dr.med. Lars Heslet

Pas på saltet

Alderen i sig selv udgør ikke en risiko

Kunst og musik helbreder

Biologiske lægemidler hjælper

1.400 dødsfald kan forebygges

Så kan vi lære det Der var engang, da vi kunne bryste os af at have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det mente vi i hvert tilfælde. Eller vores politikere mente, det var det, vi skulle mene. Og vi troede på det. Dengang. For ikke ret længe siden lød det fra alle sider, at der manglede fl ere tusinde sygeplejersker til at kunne dække behovet, ligesom der var lægemangel. Såvel sygeplejersker som læger blev derfor rekrutteret fra lande tæt på os eller så langt væk fra som Indien. Men pludseligt kom de dramatiske udmeldinger om, at der skulle spares millioner på hospitalerne, hvilket har betydet massefyringer fl ere steder. Sundhedspersonalet er hårdt spændt for i forvejen. Nu skal de så løbe endnu hurtigere med endnu mindre tid til at tage sig af patienterne, til overhovedet at tale med dem, selv om det er det, der betyder rigtig meget, når man er indlagt og måske er bekymret eller bange. Altså: der mangler sygeplejersker og læger, men omvendt har fl ere hospitaler brugt for mange penge til at behandle patienter, så ventelisterne kom ned, med det resultat, at der er blevet fyret sygeplejersker og læger. Den er da helt gal. Eller rettere: der er noget helt galt med kommunikationen. Hvis der eksisterer et misforhold mellem det man forventer og det man reelt får, så bliver man utilfreds. Og jo større misforholdet er, jo værre bliver det. Debatten har de seneste måneder og år budt på mange forslag som fx at ventetidsgarantien enten bør bortfalde eller i det mindste blive revideret, at patienter, der er på arbejdsmarkedet skal foran i køen før dem, der ikke arbejder, at nogle

lidelser eller sygdomme ikke behøver at være omfattet af behandlingsgaranti etc. Men hvad nytter en behandlingsgaranti, når man skal vente i måneder på overhovedet at få en diagnose? Naturligvis skal vi forholde os til udgifterne til sundhedssektoren. Og naturligvis skal vores politikere på Christiansborg komme med det bedste bud på et godt sundhedsvæsen inden for de til enhver tid gældende rammer. Det er bl.a. derfor vi har valgt dem til de fornemme poster i Folketinget. Men at begynde at sortere befolkningen – os alle sammen – i mest eller mindst værdifulde, er direkte uværdigt. Ja, det er stødende. Vi fortjener et godt sundhedsvæsen. For det har det danske samfund råd til, ligesom befolkningen med rette kan forvente det. Der er dog for mange tegn i sol og måne på, at vi skal lære ikke at stole på politikernes retorik om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi må lære, at ord er taknemmelige. For virkeligheden halter. Eller måske er det ikke befolkningen, der skal lære at justere sine forventninger. Måske er det politikerne, der skal forstå, at vi forventer mere. Så kan de lære det. Det kan man godt lige tænke over.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Urimelig lang ventetid – især på diagnose

Regionerne har svært ved at få armene ned efter offentliggørelse af tal fra Sundhedsstyrelsen, der udviser, at den gennemsnitlige ventetid på behandling er på 67 dage mod 80 for et år siden. Inden vi fi nder den tofarvede klaphat, popcorn og cola frem og rider med på bølgen af euforisk selvforherligelse, skal det nævnes, at patienter må vente i månedsvis på at få stillet en diagnose – ja nogle endda i årevis. Om man skal screenes for brystkræft, undersøges for ulidelige rygsmerter eller skal have en ny hofte, så er ventetiden og uvisheden den værste fjende – for slet ikke at tale om indtægtsnedgang i forbindelse med langvarig sygemelding. Fra den 1. januar 2010 kan visse diagnostiske undersøgelser foregå på et privathospital eller en privatklinik, hvis de offentlige sygehuse ikke kan udføre dem inden en måned. Der informeres dog i al for ringe grad om denne mulighed for at blive viderevisiteret.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Uden diagnose afskæres patienter fra at kunne gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg og lade sig behandle på et privathospital, såfremt de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde en tid inden en måned. En måned defi neres i loven som 30 dage – altså under halvdelen af den gennemsnitlige ventetid på behandling. Patienten, der må vente på at få udført f.eks. en scanning, har ikke megen glæde af, at der er kappet 13 dage af den gennemsnitlige ventetid på behandling, hvis han eller hun må vente i månedsvis på at få stillet en diagnose. Hvis man ”forvilder” sig ind på venteinfo.dk, som er den portal, hvor man kan få oplyst de fremadrettede ventetider på såvel forundersøgelse som behandling, bliver man da heller ikke synderlig opløftet over søgeresultaterne for en given lidelse. Mange gange er ventetiden på forundersøgelse væsentlig længere end ventetid på efterfølgende behandling. Hvordan mon det kommer til at se ud efter sygehusbesparelserne, der har medført masseafskedigelser? Meget bedre bliver det ikke af, at forhandlingerne om afregningstakster mellem privathospitaler og regioner for visse behandlingstyper, er brudt sammen og nu afventer en voldgiftsnævnsafgørelse. Mens vi venter på effekten af de massive sygehusbesparelser og udfaldet af voldgiften, så havner endnu fl ere patienter på ventelister til forundersøgelse og behandling. Som regionerne har også jeg svært ved at få armene ned, med modsat dem er min gestikuleren i ren og skær afmagt mod et utilstrækkeligt behandlingssystem, der fastholder syge i urimelige lange forløb, hvor politik og penge vægter højere end syges ve og vel. Kære regioner: Tag nu patienterne seriøst og undlad løsningen ”send fl ere penge” og den slidte retorik om, at ”det er de andres skyld”. Af Villy O. Christensen Formand for Patientforeningen www.patientforeningen.dk

Indhold 2 Leder og klummen. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Jeg har haft mange kriser”. Interview med Stig Elling, der ikke fortryder noget som helst i sit liv, bortset fra at han ikke fik sagt rigtigt farvel til sin far. 8 Faldulykker og knoglebrud. Faldulykker udgør et folkesundhedsproblem, bl.a. fordi følgerne for mange patienter er alvorlige. 11 Ortopædkirurgi – et hastigt voksende speciale. 12 D-vitamin forebygger alvorlig sygdom. 13 Nyt fra forskningens verden. 14 Sansernes hospital: Kunst og musik helbreder. Interview med læge, dr.med. Lars Heslet.

18 Biologiske lægemidler virker mod leddegigt. 22 Fit efter skader som fx forstuvning og forvridning. 26 Nyt fra forskningens verden. 29 Bort med alt, der skader – frem med alt, der gavner. 30 Tommeltotter, badeben og røde negle. Silikone bliver i stigende grad anvendt til proteser, da materialet kan formes og bearbejdes til helt naturtro produkter. 34 Bliv klog på dine vintersygdomme. Nogle mennesker har en kombination af vævstyper, der resulterer i et bedre immunforsvar.

38 Ny lovende behandling af blærecancer. Første godkendte monoterapi i Europa til behandling af voksne patienter med fremskreden blærecancer. 40 Pas på saltet – 3 g mindre salt kan forebygge 1.400 dødsfald om året. 43 Den nat, jeg troede, jeg vækkede bageren. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Tlf. 33 26 95 20 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Tlf. 33 26 95 21 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Tlf. 33 26 95 22 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Villy O. Christensen Dhorthe Friis Karen Vistesen Charlotte Søllner Hernø Karitte Lind Bejer René Just Poulsen Eva Nystad Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk IT leverandør: www-it-pedellen.dk

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Udgiver: RASK Media

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af: Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Jeg har haft mange kriser Star Tours salgsdirektør Stig Elling tonede frem på skærmen igen og igen, netop da hele verden var blevet klar over, at en tsunami havde revet hundredtusindvis af liv med sig i døden og havde udraderet hele landsbyer i Thailand og omkringliggende lande. Det blev samtidigt indlysende klart, at Stig Elling er et helt usædvanligt menneske, der trods tydelig følsomhed kan bevare ro og overblik midt i kaos. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

pleje og omsorg så det batter,” siger Stig Elling med eftertryk. ”Hvis bare vi i vores hospitalsvæsen havde råd til at gøre det samme, som man gør på hospicer. For jeg kunne nogle gange godt ønske mig, at der var mere nærvær og lidt mere service, end der er råd til på hospitalerne.”

Sneen ligger tungt over landskabet, da jeg møder op på Star Tours hovedkontor i udkanten af København. Inden for døren står et lille bord med tændte stearinlys og stemningen er let og behagelig. Mødelokalet, som danner ramme om interviewet, er møbleret med bløde lædermøbler og der er dækket op med kaffe og varme chokoladecroissanter. Stig Elling tager veloplagt og klædeligt solbrændt imod og hans ro og charmerende, behagelige væsen smitter straks af, så enhver anspændthed forsvinder som dug for solen. Stig Elling fylder snart 63 år, men det kan man ganske enkelt hverken se eller høre – tidens tand har behandlet ham nådigt og livets kriser har ikke sat sig synlige spor, selv om han har fået tildelt sin del på den konto.

Vil selv – om nødvendigt – gerne på hospice ”Sidst jeg var en del på en sygehusafdeling, var det for at besøge min svigermor, som døde af kræft. Hun var et menneske, som har betydet utroligt meget for mig. Min anden mor, vil jeg sige. Hele hendes kræftforløb var på en måde meget smukt. Det lyder måske forfærdeligt og det var da også meget barsk i starten. Men det endte med et roligt forløb, for det lykkedes os at få hende på Diakonissestiftelsens Hospice

Foto: PR, StarTour.

Har et helt specielt forhold til sygehuse ”Jeg hader sygehuse,” siger Stig Elling bombastisk, men forklarer så: ”Jeg har et helt specielt forhold til sygehuse. Min mor var syg hele min barndom. Hun led meget med sin mave og blev opereret 16 gange. Jeg husker min barndom som værende meget på Gentofte Hospital. Sidenhen blev hun også psykisk syg, for mine forældre begyndte at drikke meget alkohol. Det gjorde, at min mor i lange perioder med korte mellemrum røg ind og ud af den lukkede afdeling på Nordvang i Glostrup og i Ballerup, hvor der også var et psykiatrisk hospital. Jeg har fået en skræk i livet for læger, for hospitaler og for lukkede afdelinger, for min barndom bestod faktisk meget af at være de steder. I hele min ungdom, ja, lige indtil jeg var omkring 45 år, så gjorde duften af hospital, at jeg ikke kunne komme hurtigt nok ud igen. Jeg skal stadigvæk overvinde mig selv, når jeg skal besøge nogen, der ligger på hospitalet, men jeg har dog fået det bedre med det. Nu er det OK.”

Barndom har betydet, at kriser har kunnet håndteres Var der ikke overskud til at give dig omsorg som barn?

Udover jobbet som salgsdirektør har Stig Elling også en politisk karriere, idet han sidder i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvor han er formand for Arbejdsmarkedsudvalget og medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. på Frederiksberg. Den oplevelse Karen Lise, som hun hed, fik de sidste måneder derude – den var utrolig flot. Jeg har siden sagt til mig selv, at når jeg skal dø, så skal det, hvis det skal være på den måde, være der.” ”Vi fik sagt farvel på en god måde. Der var en eller anden slags magi over stedet – den måde vi bare kunne komme på, være sammen på og den ro, der var, når man kom ind i huset. Der var levende lys på gangene og der var dejlig musik på værelserne. Patienterne blev forkælet og fik alt det, de kunne lide. Om det så var røde pølser eller hummer – eller det var et glas hvidvin. Alt blev serveret. Der blev kræset, der blev bagt, der blev hygget. Og man mærkede bare, at efter min svigermor en lang periode havde været på nogle afdelinger, hvor man havde knapt så meget tid, som man har på et hospice, så var det en lise for os alle sammen. Jeg har i den forbindelse genvundet min fornemmelse af, at det også kan være godt at være et sådant sted. Ja, faktisk så man har et smil på læben. Det lyder barsk, men vi vidste, at hun skulle dø og vi vidste, at tiden var inde. Jeg kører tit forbi stedet og så tænker jeg på hende. Det var et godt sted. Det kunne have været meget værre. Der var kærlig

”Det er svært at give omsorg til at barn, når man selv har store problemer, som mine forældre havde. Men til gengæld havde de også lange perioder, hvor de var i en form for harmoni. Der gav de næsten for meget kærlighed og omsorg, fordi der var så meget der skulle indhentes. Når det skete, følte jeg, at jeg pludseligt var i himmerige. Men jeg vidste også, at det ikke fortsatte, at det kun var en periode, hvor det var så godt. Det var ikke altid så rart. I gode perioder, havde min mor kræfter til lave kakao og havde bagt boller, når jeg kom hjem fra skole. I andre lå hun inde i sengen og havde drukket 20 bajere og skulle indlægges ved hjælp af lægevagten.” ”Jeg tror i bund og grund, at min barndom, som jo har været meget turbulent, har været med til at gøre mig stærk og har gjort mig til den, jeg er i dag. Den har været med til, at jeg har udviklet mig, som jeg har og har kunnet tage de kriser, jeg har haft. Jeg har haft mange kriser, mange fiaskoer, men også mange succeser. De hår på brystet, jeg har fået, har jeg blandt andet fået af at have haft en barndom, der ikke har været helt så rolig, som en normal barndom kan være.” Har altid været entreprenør, men ingen succes uden fiasko ”Omvendt har min barndom også været skæg. For jeg har altid været entreprenør. Jeg prøvede allerede dengang at skabe min egen verden og lave nogle spændende, sjove ting og alliere mig med andre voksne.

Stig Elling fortryder ikke noget i sit liv, for som han siger: ”Jeg har lært mere af mine ﬁaskoer, end jeg har lært af mine succeser.” Foto: Bax Lindhardt, Scanpix Denmark.

Jeg har i det hele taget altid fundet gode alliancer.” ”Jeg startede som 17-årig med at lave et rejsebureau hjemme hos mine forældre. Det var en god periode, hvor mine forældre syntes det var sjovt og godt ville hjælpe mig. Min mor passede telefoner, min far investerede penge og jeg lavede et lille rejsebureau, Fortun Rejser. Jeg blev udråbt som Danmarks yngste rejsebureaudirektør. Jeg solgte rejser med succes og lavede også forskellige andre projekter. Blandt andet viste jeg amerikanske turister Danmark fra luften i Heron-fl y. Det var aldrig set før. Jeg lavede helikoptersightseeing. Jeg kunne nævne de første 15 – 20 spændende ting, hvor halvdelen gik godt og den anden halvdel gik ad helvede til. Der er entreprenør over mig, men jeg kunne ikke gøre en ting færdig, før jeg startede på en ny. Så nogle gange nåede jeg ikke at få bolden i mål. Der har jeg lært meget og jeg siger: ingen succes uden fi askoer. Og mine fi askoer gør, at jeg kan lave nogle succeser. Hvis man ikke tør tør noget, så kommer man sgu ikke langt her i livet. Der

’Hele Sandheden’ Stig Elling er salgsdirektør i rejsebureauet Star Tour, men også forfatter og foredragsholder samt politiker, indvalgt i byrådet på Frederiksberg i København. I mange år var han kendt som rejsekongen, der trofast og diplomatisk stillede op til mediestorm, når bølgerne gik højt i rejsebranchen. Det vi ikke så, er alle de storme, Stig Elling har redet af i sit eget liv. I 2007 udkom hans selvbiografi ske bog ’Hele sandheden’, hvor Stig Elling

fortæller om sin opvækst. En opvækst præget af alkoholisme, depression og selvmord og grænseløse svigt af et barn. Det er netop ikke historien om den pæne mand med de hårde kår, men en ærlig og afklaret fortælling om modet, vilje og vejen til at blive den man er – at gå planken ud og turde vinde sig selv. I bogen beskriver han, hvordan det er lykkedes ham at vende alt det negative til en ukuelig virketrang. En virketrang der bl.a. medførte, at han allerede i en alder af 17

år var etableret med eget rejsebureau. Stig Elling fortæller også om 2. juledag i 2004, hvor tsunamien ødelagde store dele af Thailand. En katastrofe der kostede mange, mange mennesker livet. Men også en katastrofe der var medvirkende til, at han i en alder af 58 sprang ud som homoseksuel. Han havde ellers gennem årene foretaget mange krumspring for, at mørklægge sit privatliv for offentligheden.

er mange af de ting, jeg har lavet, jeg godt kunne være foruden i dag, men omvendt vil jeg sige, at hvis jeg ikke havde lavet dem, så havde jeg ikke lært det, jeg har. Jeg har lært mere af mine fi askoer, end jeg har lært af mine succeser. Jeg kan bruge alt til noget, og jeg fortryder i dag intet af det, jeg har gjort.” Fik ikke sagt ordentligt farvel til sin far ”Det eneste jeg fortryder, er at jeg ikke fi k sagt ordentligt farvel til min far. Og det føler jeg lidt, er min egen skyld. Min far begik selvmord. Det var en meget mærkelig periode op til hans selvmord, hvor han drak meget. Vi boede tæt på hinanden i Lyngby i den periode, dvs. min mand Steen og jeg og min far og mor. Min far var syg og han drev på en måde en hetz på os og gjorde de mest mærkelige ting. For eksempel ved at sidde over for vores hus ved busstoppestedet om natten og bare kigge over på os. Det var meget mærkeligt. Vi var ovre for at prøve at hente ham, men han ville ikke ind. Han havde det ikke godt. Han sendte taxaer med kuverter med 10.000 kroner, der bare skulle afl everes. Dem afl everede jeg selvfølgelig tilbage. Det var nogle mærkelige ting, der skete. Julegaverne kom retur med en taxa. Det var noget frygteligt rod det hele.” Hvordan vurderer du det som voksen, set tilbage? ”Jeg kan slet ikke overskue det. Det er en af de der ting, der stadigvæk rumler. Hvad i himlens navn skete der? Min mor havde ringet til mig og sagt, ’Jeg tror far er død’. Jeg svarede, ’hold nu op, det har du sagt så tit.’ Min mor forklarede, at han sad i sin stol og at hun ikke kunne få liv i ham. ’Han er bare fuld’, sagde jeg. ’Prøv nu at gå over og rusk i ham’. Det gjorde hun, men det hjalp ikke. Jeg var klar over, at den var gal og ringede efter en ambulance. Jeg fi k så en opringning fra politiet, om at de og Falck var der, men de kunne ikke sige noget. Jeg skulle bare komme. Det viste sig, at min far havde begået selvmord i sin stol. Sin elskede stol, hvorfra han kunne sidde og kigge ud ad vinduet. Han havde han taget alle sine nervepiller, sine nitroglycerin-piller, alt hvad han havde, og hældt dem ned i et glas kærnemælk, for at være sikker på, at han ikke kunne pumpes ud. Det var en barsk oplevelse, som tog meget på mig. Og også på min mor, som jo var syg i forvejen. Jeg fortryder i dag, at jeg ikke var stor nok til at spørge min far om, hvad der var galt i denne periode, hvor vi gik rundt om hinanden og ikke fi k talt sammen. Jeg er ikke sikker på, at det ville have gjort en forskel, men jeg fortryder, at jeg ikke gjorde forsøget. For han havde jo ikke kræfter til det.” ”Vi bliver klogere jo ældre vi bliver og det er jo det, der er meningen med det. På godt og ondt. Nogle gange bliver vi også for kloge,” mener Stig Elling eftertænksomt. ”For hvor er det dejligt at være lidt uklog en gang imellem,” kommer det spontant. En meget vild branche Rejsebranchen var tidligere en heftig branche, ikke meget ulig musikbranchen. Der var gang i den, masser af penge, masser af alkohol – fest og farver. Simon Spies tog som bekendt for sig af

Spar 70 %

på tandbehandling I Ungarns Smukke Hovedstad Budapest Fastsiddende tænder ved porcelænskroner eventuelt sat på implantater i stedet for besværlige tandproteser kan de fleste nu få råd til, hvis man tager på en lille tandferie til Budapest. Hvordan kan det lade sig gøre at få udført tandbehandling af høj kvalitet til lav pris? Fordi lønninger og leveomkostninger i Ungarn er 1/4 af de danske. • Vore tandlægers og øvrige personales faglige dygtighed i Ungarn er af højeste international standard. • Vores kliniks udstyr er mere moderne og omfattende end de fleste danske klinikkers. • Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu • Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos: Reka Nielsen

Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

retterne og betalte også prisen med sygdom og en alt for tidlig død. Stig Elling kom ind i branchen i de vilde år og var med på den værste. Han blev heldigvis fornuftigere – bl.a. ved hjælp af Steen, som ’tæmmede ham’.. ”Når man gik ud og spiste en frokost, så varede frokosten nogle gange et par dage og der blev ikke sparet på noget. Der var mange penge i branchen. Vi tjente godt, brugte mange penge og tænkte ikke på dagen i morgen. Det var et liv i overhalingsbanen. Et farligt liv. Hvis jeg ikke havde slået bremserne i på et tidspunkt og var holdt op med at være så meget på druk, så ville jeg ikke Stig Elling er salgsdirektør i rejsehave kunnet passe mine bureauet Star Tour. Han har været ting. Du fi k jo ikke gjort i branchen siden han som 17-årig det du skulle. De her startede sit eget rejsebureau, mens ture tog to-tre dage og han stadigvæk boede hjemme. det er meget at hive ud af en kalender. Plus de tømmermænd, der kom Foto: Bax Lindhardt, Scanpix Denmark. bagefter. Og bondeanger. Jeg tog også speedpiller i en periode. Man skulle jo ikke sove. Et kæmpe skråplan, for det var jo narkotika.” Lever faktisk sundt ”Jeg har altid godt kunne lide at få et glas vin og en lille en, jeg synes det er positivt, men det er på et meget behersket plan i dag. Jeg kan simpelthen ikke tåle det. En Dry Martini en gang imellem, lidt god vin til maden og en enkelt cognac til kaffen nogle gange. Når jeg er til fest, er det meget sjældent, jeg bliver fuld, for det koster mig to-tre dage at komme over det bagefter. Så den tid er slut.” ”Jeg er ikke en stor sportsfanatiker, det har jeg aldrig været, men jeg cykler utroligt meget. Nu er det for koldt, men ellers er det op på cyklen til møder og når jeg skal ind i byen. Jeg går også utroligt meget med vores hund og når vi er på landet, løber vi meget. Vi gør i det hele taget meget ud af at bevæge os. Vi laver daglig motion hjemme. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, hvor vi laver 20 minutters motion. Vi har selv maskinerne. Og det er en god kadence at være kommet ind i. Til at starte med sagde jeg fandeme nej. Jeg syntes, det var skide irriterende.” ”Vi lever faktisk sundt. Vi tænker meget over, hvad vi køber og spiser. Steen går meget op i madlavning, i at lave mad fra bunden med de rigtige ting. Vi handler nogle steder, hvor vi er sikre på, at vi får noget, der smager godt og som samtidigt er noget fornuftig føde. Vi spiser fx meget magert. Jeg har heller ikke spist oksekød de sidste 15 år. Det elskede jeg før i tiden. Men det er ikke godt for min fordøjelse. Vi starter også vores morgener med havregryn og rosiner. Det er en god start. Når man fx spiser en god fi sk, kan man godt mærke velbehaget af, at man har spist noget godt uden at have spist tungt. Men jeg elsker da en croissant, en god kage og chokolade.” Fik taget hul på en byld I 2007 udkom Stig Ellings meget omtalte selvbiografi ’Hele sandheden’. Stig Elling var i løbet af foråret blevet opfordret af hele tre forskellige forlag. Han overvejede det nogle måneder, talte med Steen om det, inden han besluttede sig. ”Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg godt ville, men jeg tror, jeg har haft det som alle, der har haft en barsk ungdom og barndom. Tingene lagrer sig. Og på et eller andet tidspunkt vil de ud. Jeg fi k taget hul på en byld og kom af med alle de ting til Michael Holbek Jensen, som skrev for mig. Det var en barsk periode at komme igennem. En lang periode. Men også en god periode. Jeg havde det meget godt med det. Bogen er ærlig og jeg er overbevist om, at mange kan bruge den til rigtig meget. Den kan i hvert fald bevise, at du kan gå gruelig me-

get igennem og at du kan komme videre alligevel.” ”Efter bogen udkom, gik jeg i gang med en heftig foredragsrække. Det var jeg nødt til at stoppe, for det gik ud over mit helbred. Jeg fi k mareridt. At stå foran 200 mennesker og ribbe op i tingene. Jeg har ikke noget imod at tale om mit liv, når jeg sidder over for én person og taler, men det her med at stå foran fl ere hundrede mennesker, der kun sidder og venter på at høre sandheden, at du krænger dit privatliv ud. Det er jo det, de har betalt for. Det er for hårdt. Når først man vågner badet i sved og hylende om natten på grund af mareridt, så går det bare ikke. Så det er jeg stoppet med. Jeg fi k stress af det, ganske enkelt. Jeg kan til gengæld godt holde foredrag om motivation og arbejdsglæde eller rejsebranchen. Ingen problemer. Det er noget helt andet.” ”Det vigtigste for mig er helbredet og mine nærmeste. Du kan godt mærke på kroppen at den bliver ældre. Sådan er det jo. Jeg føler mig stadig af sind som en 20-årig, selv om kroppen siger noget andet. Jeg har bevaret nysgerrigheden og appetitten på livet. Jeg er stadigvæk et stort legebarn.” Lavede et kontrolleret udspring i Se & Hør Er det vigtigt at fortælle omverdenen, at man er homoseksuel?

”Jeg tror, der er blevet mere åbenhed omkring det og det er positivt. Selv sprang jeg ud i fl ere tempi. Jeg har altid været ærlig om min seksualitet overfor familie, venner og der hvor jeg arbejder. I Berlingske var der for nylig en stor artikel om erhvervsledere og homoseksualitet – det er ligesom i sportens verden – der er ingen, der springer ud. De tør ikke. De er bange for, at det vil påvirke deres fi rma. Jeg valgte at springe ud først overfor mine forældre, som var det sværeste. Sidenhen overfor offentligheden i et kontrolleret udspring, hvor jeg sagde til Steen, at nu går det ikke mere det her. Jeg gik jo og skjulte ham. Når vi skulle til premiere, gik jeg sammen med en af mine veninder og Steen kom bagefter os. Det var helt ude i tovene. Han sagde ikke så meget, men jeg kunne godt mærke, at han var lidt ked af det. Det var ikke holdbart. Så derfor valgte jeg sammen med Steen at gå i Se & Hør, hvor der blev lavet pæne billeder. Jeg tænkte også, at det kunne være til gavn for andre, for unge bøsser, som har svært ved at håndtere det og springe ud. Ikke fordi mit eksempel er et skoleeksempel på, hvordan man skal gøre. Men det er et eksempel på, at det gør livet lettere at være ærlig. Det er ti gange lettere. Jeg har ikke oplevet noget negativt over det. Der er noget ævl, at det går ud over ens karriere i dag. Måske for 20 år siden, men i dag

anbefaler jeg, at man skal se at få gjort det. Også på arbejdspladsen. Der er ikke noget værre, end at skulle gå og dække over nogle ting. Det holder ikke. Jeg er i dag glad for, at vi er ærlige. Steen har fået det meget bedre og personligt har jeg også fået det meget bedre. Det betyder noget, når kendte bøsser springer ud, som vi har kunnet se det med Hans Pilgaard, Jesper Steinmetz og Bjørn Lomborg. Nogle typer – nogle rimeligt fornuftige mennesker – man kan forholde sig til.” Hesten løber i savsmuldet, indtil den ikke kan mere Hvad med fremtiden? Har du tænkt dig at gå på pension de nærmeste år? ”Jeg har ikke tænkt mig at gå på pension foreløbig. Hesten løber i savsmuldet indtil den ikke kan mere. Men jeg glæder mig til en dag, hvor jeg kan sige, at jeg tager to måneder til Australien. Kan jeg kombinere det ind i mit tredje livs arbejdsforhold, så ville det være fantastik. Jeg kan godt få min dag til at gå uden at arbejde, men jeg ville savne det og hvorfor skulle jeg savne noget, jeg godt kan lide. Så længe jeg kan holde til det og mit helbred er til det – det er helbredet, der kommer til at bestemme, hvornår jeg stopper.”

I sikre hænder på Eira og Hamlet Høj sikkerhed døgnet rundt Med speciallæge i døgnvagt på alle operationsdage, er du sikret optimal smertebehandling og hurtig lægehjælp døgnet rundt. Den førende ekspertise samlet under ét tag Vi har et stort antal klinikker og speciallæger, der alle er førende inden for netop deres felt. De arbejder sammen om at stille din diagnose og finde den rette behandling for dig. Kvalitet i særklasse Vi arbejder målrettet med dokumenteret kvalitet for at sikre højeste kvalitet i alle patientforløb. Mennesket i centrum Vi skaber tryghed for dig gennem personlig dialog med den samme speciallæge, som følger dig gennem hele forløbet. Vi giver os altid god tid til at inddrage, lytte og informere. Kontakt os Eira (Århus): Telefon 8742 4140 • Besøg www.eiradanmark.dk Hamlet (København): Telefon 3817 9001 • Besøg www.hamlet.dk Sammen skaber vi Danmarks førende, landsdækkende privathospital Eira – Privathospitalet Skejby er nu gået sammen med Privathospitalet Hamlet. Sammen sætter vi standarden for den højeste kvalitet i den private sundhedssektor. Vores fælles vision er at skabe Danmarks førende, landsdækkende privathospital baseret på høj dokumenteret kvalitet, stor sikkerhed og et fagligt niveau i international klasse. Kombineret med stærkt fokus på kundeservice får du et privathospital i særklasse.

eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY

Faldulykker og knoglebrud Faldulykker er den hyppigste ulykkestype blandt ældre og udgør et vigtigt folkesundhedsproblem, bl.a. fordi følgerne for mange patienter er alvorlige. Skadestuerne på landets sygehuse behandler årligt ca. 40.000 ældre på 65 år eller derover efter fald og mange af disse indlægges med knoglebrud. Men alderen i sig selv udgør ikke en risiko, siger Narcisa Florescu, ledende overlæge på Geriatrisk afdeling G på Bispebjerg Hospital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Internationale studier viser, at en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året og at andelen stiger til 50 % hos ældre over 80 år. Ethvert fald indebærer en risiko for at komme til skade, og omkring 40 - 60 % af faldene fører til skader, hvoraf 30 - 50 % er mindre skader, ca. 6 % er frakturer og ca. 1 % er hoftefrakturer. Fald og hoftefrakturer hører sammen: Ca. 1 % af alle fald medfører hoftefraktur, mens 95 % af alle hoftefrakturer skyldes et fald. Det kan med andre ord have alvorlige følger at falde, når man er gammel. I takt med at befolkningen bliver ældre og ældre, vil fl ere og fl ere også komme i kontakt med sundhedsvæsenet. I starten af 90’erne var indlagte på geriatriske afdelinger i gennemsnit omkring 72 år. I dag er gennemsnitsalderen steget til omkring 85 år.

Osteoporose Knogleskørhed skyldes dels arv og dels faktorer som rygning, alkohol og lavt niveau af fysisk aktivitet. Også høj alder, lav kropsvægt, at være kvinde og tidlig menopause er vigtige faktorer. Endelig er behandling med binyrehormon og andre typer medicin over en længere periode af betydning som risikofaktor. Til gengæld har en række internationale undersøgelser vist, at tilskud af kalk i kombination med D-vitamin hæmmer knoglernes afkalkning og beskytter mod knoglebrud.

Foto: Hernø.

Man falder ikke fordi man er gammel, men på grund af svimmelhed eller medicin ”Det er nu ikke alderen, der i sig selv udgør en risiko,” forklarer Narcisa Florescu. ”Når ældre ofte snubler, kan det skyldes dårlige muskler, svimmelhed, dvs. dårlig balance, eller akut sygdom. Man

”De ﬂeste geriatriske afdelinger i landet har oprettet faldenheder, som vi har det her på Bispebjerg,” forklarer ledende overlæge Narcisa Florescu.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker. Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell. Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

Hoftebrud og andre brud Hoftebrud medfører ofte langvarige hospitalsophold og endnu længerevarende nedsat funktionsevne. Således vil omkring halvdelen af dem, der ved et fald pådrager sig en hoftefraktur, aldrig komme til at gå som før faldet og 20 % vil dø inden for 6 måneder. Udenlandske opgørelser har vist, at fald er medvirkende faktor ved ca. 40 % af alle plejehjemsanbringelser. Undersøges dødsårsager blandt aldersgruppen 65 år og derover, er skader den femte hyppigste årsag til død med fald som hyppigste skadevolder. Med stigende alder får man på den ene side nedsat elasticitet af knoglerne, så man har større risiko for brud. Og samtidigt får de fl este – og det gælder såvel mænd som kvinder – mere porøse og skrøbelige knogler på grund af afkalkning. Sygdommen knogleskørhed eller osteoporose, som omkring 400.000 danskere lider af, bevirker at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes ’lav-energi brud’ i modsætning til ’høj-energi brud’, der kan opstå i forbindelse med trafi kulykker, fald fra stige eller fald på trapper. Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i de områder af skelettet, der hovedsageligt er opbygget af knoglevæv med en struktur, der minder om natursvamp omgivet af en tynd skal af kompakt knogle. Bruddene sker hyppigst i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene. Knogleskørhed er ikke kun en kvindesygdom. Mænd lider ganske vist i lidt mindre grad af knogleskørhed, men når man ser på antallet af patienter med brud, så optræder de i nogenlunde det samme antal hos de to køn.

Alle mennesker kan risikere at pådrage sig knoglebrud. Men knoglebrud optræder dog hyppigst hos ældre personer på grund af en øget tendens til at falde og fordi knoglerne bliver svagere med alderen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

falder for eksempel let, hvis man mangler væske. Og mange ældre mangler væske, fordi de ikke føler tørst og derfor drikker for lidt. Jeg plejer at anbefale, at patienterne skal måle, hvad de drikker, for på den måde at have styr på væskeindtaget.” ”Man kan også falde på grund af blodmangel, der eventuelt skyldes uopdaget sygdom, som for eksempel en kræftsygdom. De ældre er ikke syge, fordi de er ældre, men sandsynligheden er nu engang til stede for sygdom, jo ældre man bliver. Mange ældre får derfor medicin og ofte fl ere forskellige slags på samme tid. Det betyder, at der kan opleves bivirkninger ved selve medicinen. Hvis man derudover får fl ere slags medicin samtidigt kan der ske interaktion, som kan give svimmelhed. Eksempelvis kan visse typer hjertemedicin og vanddrivende piller gøre, at blodtrykket falder, når man rejser sig op. Derfor falder man meget lettere.” De helt store syndere, der giver svimmelhed ”De helt store syndere når det drejer sig om medicin, er stærke smertestillende præparater som fx morfi n samt sovemedicin og psykofarmaka, fordi disse præparater giver afhængighed og er meget svære at fjerne. De kan herudover alle give svimmelhed, således at man lettere falder. Jeg gennemgår derfor altid medicinen med patienterne, når de kommer hos os. Ligesom jeg anbefaler, at de taler med deres egen praktiserende læge en til to gange om året om den medicin, de får.” ”Men livsstil kan også være en bagvedliggende årsag til, at man hyppigere falder,” siger Narcisa Florescu. ”Jeg taler derfor også med patienterne om deres alkoholforbrug og forklarer dem, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om det maksimale antal genstande om ugen er for højt sat, når man er ældre. Leveren kan ikke længere omsætte alkohol så hurtigt, som når man er yngre, alkohol kan også interagere med medicin og endelig bliver man påvirket af mindre og mindre mængde alkohol jo ældre, man bliver.” Men der er ingen grund til helt at opgive alt håb, for som Narcisa Florescu forklarer: ”Der er nogle ting, man ikke kan gøre noget ved, men der er så sandelig også nogle ting, man selv kan gøre noget ved. Jeg viser altid patienterne enkle øvelser, de kan træne hjemme, som fx at rejse sig fra en stol og sætte sig ti gange i træk

Behandlingen af hoftebrud bedre og bedre Det Nationale Indikatorprojekt måler kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud. De nyeste tal, som er blevet offentliggjort i januar 2010, dækker perioden fra august 2008 til august 2009. Resultaterne viser, at kvaliteten i behandlingen bliver stadig bedre og stadig fl ere patienter får de undersøgelser, de bør have. Af undersøgelsen fremgår det bl.a.: • 86 % af landets patienter med hoftebrud får vurderet deres ernæringstilstand under indlæggelsen. • 86 % af landets patienter med hoftebrud får vurderet deres tidligere funktionsevne. • 82 % af landets patienter med hoftebrud har fået vurderet funktionsevnen inden udskrivning. • 82 % af patienter med hoftebrud får vurderet deres smerter efter operationen. • For 92 % af patienterne, der indlægges med hoftebrud, iværksættes der forebyggelse mod opståen af nye hoftebrud. • 95 % af patienterne får udarbejdet en plan for deres genoptræning. • 11 % af alle patienter med hoftebrud døde inden for 30 dage efter bruddet. Resultatet ligger både på landsplan og i alle 5 regioner inden for rammerne af den fastsatte standard, når der tages højde for den statistiske usikkerhed. • 10 % af patienter, der fi k sat hoftebruddet sammen med skruer og skinner i perioden 2006-2007 fi k senere behov for en ny operation. Landsresultatet ligger inden for rammerne af den fastsatte standard. • 12 % af patienter, der som følge af et hoftebrud fi k indopereret et kunstigt hofteled eller en kunstig hofte i perioden 20062007 fi k senere behov for en ny operation. For første gang er resultatet inden for rammerne af den fastsatte standard, der siger, at højst 10 % af patienter, der har fået operationen bør får behov en ny operation, når der tages højde for den statistiske usikkerhed. • 1 % af patienter opereret for brud for hofte får behov for en ny operation pga. en sårinfektion. Alle 5 regioners resultater ligger inden for rammerne af den fastsatte standard.

uden at bruge armene. Det styrker musklerne i benene. Det samme gør det at gå op ad trapper. Det er meget vigtigt at man holder sig i gang, at man holder sig i form og bruger sine muskler, hvis man skal forhindre uforudsete hændelser som fald. Man kan på den måde kompensere for de ting, man ikke kan gøre noget ved.”

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Patienten i centrum

Ingen ventetid

”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly. Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk – Speciallæger i gastroenterologi og urologi

KOM TIL STORT VINTERSALG oBkEaNlTe l n i d Å d FiSnØNDAGS cialist e UAR esApN ngJ Se .voLrEesBUwTeIKbKsEiRte 3 påI AL

SPAR 11.550,

Dunlopillo Sleep elevationsseng Sengeramme i massiv eg med hovedgærde, inkl. elevation med trådløs fjernbetjening, Dunlopillo madrasser, koksgrå, højde 18 cm i medium eller fast, samt koksgrå Dunlopillo topmadrasser på 8 cm. Normalpris kr. 39.549

Nu kr.

27.999,-

RÅD FRA SENGESPECIALISTEN En seng er ikke bare en seng! Derfor kan det betale sig at få råd og vejledning hos vores erfarne specialister: En seng skal opfylde dine behov og matche dine sengevaner – som måske adskiller sig fra din partners.

SPAR 8.660,-

SPAR 15.381, Dunlopillo Lexie Quatro Classic koksgrå

Dunlopillo Basic 1 elevationsseng

Str. 180 x 200 cm inkl. alu ben og topmadras. Elevationsseng med 4 motorer til individuel justering af nakke, ryg, lår og fodende. SengeSpecialistens bestseller – aldrig set billigere! Normalpris kr. 58.380

Normalpris kr. 28.560,-

Nu kr.

42.999,-

Nu kr.

Dunlopillo madras Koksgrå Quilt 18 cm høj Normalpris kr. 7.795,-

Nu kr.

- søvn du drømmer om Århus, Egå: Gåseagervej 10

Århus, Hasle: Vintervej 5

Kontakt os på tlf. 43 33 12 22

Kolding: Skovvangen 45

19.990,-

Viborg: Center Vest 6

Aalborg: Stenbukken 20

www.sengespecialisten.dk

5.795,-

Sengetype, model og madras skal passe til din vægt, højde og kropsbygning. Måske har du andre behov, som også skal tilgodeses, fx behov for lindring af en dårlig ryg, nakke eller ømme skuldre? Du får det bedste udgangspunkt for at vælge din nye seng ved at tage dig tid til at få en grundig rådgivning om, hvad der passer godt til dig. Du skal sove godt i din nye seng. Derfor tilbyder vi op til 30 dages ombytningsret på madrassens hårdhed på langt de fleste madrasser. Ring i forvejen og book en SengeSpecialist på telefon 43 33 12 22 – så er du sikker på, at vi har tid til at give DIG en grundig rådgivning.

Vores specialister hjælper dig med at finde frem til netop den seng, som opfylder dine individuelle behov, så du får den optimale søvn, støtte og hvile. Vores sortiment er sammensat af en række forskellige kvalitetsmærker, så vi har senge til alle typer af mennesker.

Ortopædkirurgi – et hastigt voksende speciale Ortopædi er et lægevidenskabeligt kirurgisk speciale, der varetager behandlingen af legemsfejl og læsioner i bevægeapparatet, dvs. knogler, led, muskler og sener, bl.a. med det formål at bibeholde eller genskabe funktioner. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Særligt i vintre med meget frost og sne, som vi oplever det nu, falder mange mennesker på gader og stræder. Især ældre risikerer at brække håndled, ankler og hofter. Men yngre og børn kan nu også sagtens – hvis uheldet er ude – brække knogler efter fald både hjemme og på skiferie, som mange danskere valfarter til i disse måneder. Alle disse akutte skader behandles typisk af ortopædkirurger. Men kirurgerne varetager også kirurgiske korrektioner af medfødte defekter eller lidelser, som fx hofteledskred, klumpfod og skoliose (en medfødt skævhed i ryggen) og opererer patienter, som har slidgigt og behov for udskiftning af knæled, hofter m.v. Faglig underopdeling af ortopædkirurgi Det ortopædkirurgiske speciale blev udskilt fra anden kirurgi i Danmark i 1966. Der fi ndes i dag ortopædkirurgiske afdelinger på alle landets sygehuse og hospitaler, ligesom der er professorater i faget ved universiteterne i landets tre største byer. Fra 1970’erne er der i stigende grad sket en specialisering af ortopædi, således at der er ortopædkirurger med ekspertfunktioner inden for fx håndkirurgi, børneortopædi, rygkirurgi, idrætskirurgi, kræftkirurgi, traumekirurgi, fodkirurgi m.fl . Ortopædkirurgi har tæt relation til andre specialer som plastikkirurgi, neurokirurgi, reumatologi, geriatri, anæstesi og radiologi. Et særligt søm blev et gennembrud For et par generationer siden måtte man lære at leve med smerter fra hoftebrud og slidgigt i fx knæ og hofter, men i 1930’erne udviklede en norskfødt amerikaner, ortopæden Marius Smith-Petersen, et særligt søm, som kunne indsættes i en brækket hofte og holde bruddet sammen. I årene efter blev der udviklet ledproteser til hoftebrud, der ikke kunne ophele, og proteserne blev løbende forbedret, så det blev muligt at indsætte totale hofteledsproteser ved hofteslidgigt. Senere er indsættelse af ledproteser i knæ- og skulder-

led blevet almindeligt, ligesom indsættelse af andre mindre led som albue-, fi nger- fod- og tåled nu også er blevet muligt. Nu også miniproteser Den ortopædkirurgiske forskning og udvikling har således medført landvindinger til gavn for store dele af befolkningen, der som helhed bliver ældre og ældre. Og jo fl ere ældre der bliver, jo fl ere vil også have behov for udskiftning af led. Derudover får mange mennesker skader under udøvelse af almindelig eller ekstrem sport, som kan nødvendiggøre kirurgiske indgreb og udskiftning af et knæ eller eventuelt indsættelse af noget forholdsvist nyt, nemlig miniproteser. Ved operationen fjernes den slidte brusk svarende til skaden i knæleddet, og der isættes en ny ledfl ade af metal og eventuelt plast. Løsningen med en miniprotese kan godt sammenlignes med det man gør, når man lapper en cykel og lukker hullet. Rygmarvsbedøvelse ved hofte- og knæoperationer Normalt får patienter, der skal have en ny hofte et drop med bedøvelse ind i rygmarven og de beholder rygmarvsbedøvelsen de første dage efter operationen. Rygmarvsbedøvelse har imidlertid bivirkninger, idet patienterne kan miste kontrol over benene og de kan også få problemer med at styre vandladningen. En ny smertebehandling er nu taget i brug: ”Vi bruger så lidt bedøvelsesmiddel som muligt til rygmarvsbedøvelsen, når vi opererer knæ eller hofter. Vi blander lidt saltvand i bedøvelsen, idet volumen og ikke mængden af bedøvelse er afgørende. Når vi anvender så lidt, bliver folk ikke dårlige bagefter. Hos os er patienterne i stand til at gå selv allerede en halv time efter de er blevet opereret,” forklarer Klaus Harager, som er lægefaglig direktør og speciallæge i ortopædkirurgi på Kysthospitalet Skodsborg. Unik metode giver smertefri sårheling Når det overhovedet er muligt at gå så hurtigt efter operationen, så skyldes det

Kateteret, som ikke er meget tykkere end en ﬁskesnøre, føres ind i hulrummet ved det opererede led ved hjælp af en kanyle. Kanylen trækkes op over kateteret og fjernes. Kateteret kan nu frigive smertestillende Naropin via små huller i kateteret og give smertefri heling. både bedøvelsesmetoden under operationen, men også det kateter, der anvendes til at bedøve selve operationssåret lokalt i dagene efter. ”Vi bruger et særligt kateter, et tyndt rør med små bitte huller i enden, som føres ind i hulrummet omkring leddet i enten knæ eller hofte. Derefter monteres kateteret med en pumpe. Pumpen indeholder Naropin, et smertestillende stof, som er ugiftigt i selv store mængder. Før operations såret lukkes sprøjtes de blødende dele med Naropin tilsat adrenalin, et blodkar sammentrækkende stof, så virkningen forlænges. Patienterne oplever derfor ikke smerte fra det opererede område og kan bevæge sig frit omkring. Ingen af de patienter vi har sendt til genoptræning, har haft brug for det alligevel, fordi de er blevet trænet så godt her på hospitalet under deres tre dages indlæggelse, at de har været mobile og selvhjulpne ved udskrivelse,” siger Klaus Harager.

Salg af helsekost m.m. – leveret direkte til dig

www.camette-direkt.dk

• Ingen minimumskøb • Ingen ekspeditionsgebyr • Fragtfri levering i Danmark – direkte til døren med Post Danmark • Betaling: Netto kontant på vedlagte girokort som følger varen

D-vitamin forebygger alvorlig sygdom D-vitamins betydning for vores generelle sundhed er i stadig stigende grad et varmt diskussionsemne i medierne. Og med rette. For der forskes som aldrig før i vitaminet. Der er allerede nu evidens for, at tilstrækkelige niveauer forebygger knogleskørhed, hjerte-kar sygdomme, muskelsvaghed og tarmkræft, men forskere over hele verden peger også på andre sygdomme, som formentlig kan forebygges ved hjælp af D-vitamin. Problemet er, at ingen af os på de nordlige breddegrader får nok D-vitamin. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Moderne mennesker kommer stort set ikke udendørs Mennesker og dyr danner selv D-vitamin i huden ved eksponering for solens stråler. Fra marts til oktober har vi mulighed for at danne tilstrækkeligt med D-vitamin, hvis vi opholder os udenfor midt på dagen. Men de færrest mennesker opholder sig ret meget i det fri. Moderne arbejdsmarkedsvilkår betyder, at de fl este mennesker arbejder inden døre, dyrker sport inden døre og opholder sig inden for husets fi re vægge i fritiden. De gælder den voksne del af befolkningen, men så sandelig også alle børn, som enten opholder sig i institutioner, i skole eller hjemme foran computer eller tv - for nu at sætte det lidt fi rkantet op. Det moderne menneske lever derfor radikalt anderledes end man gjorde for blot to-tre generationer tilbage. Det forklarer formentlig, hvorfor de fl este danskere året rundt har væsentligt for lave værdier af D-vitamin i blodet. Den altdominerende kilde til D-vitamin er altså normalt en såkaldt syntese eller proces i huden forårsaget af solens UV-B stråler. Gennem millioner af år er menneskers stofskifte tilpasset en syntese på omkring 500 µg D-vitamin i døgnet. Alene en halv times helkropssol giver 250 - 625 µg. Men hud-syntesen kræver, at solen står højt på himlen. I Danmark betyder det, at den kun foregår i sommerhalvåret og kun omkring middagstid, men hverken morgen, aften eller i vinterhalvåret. Solens D-vitamin syntese i huden er stort set selvregulerende, idet der samtidigt foregår en nedbrydning, der øges, når D-vitamin mængden øges. Kosten giver kun en brøkdel af det nødvendige D-vitamin Der fi ndes to hovedtyper af D-vitamin, nemlig vitamin D3 og D2. Forskellige

kostemner - æg, indvolde, animalsk fedt, torskelevertran og fi sk – indeholder D3-vitamin også kaldet cholecalciferol. Vitamin D2, kaldet ergocalciferol, fi ndes i planter, men i meget lave koncentrationer. Mest fi ndes det i forskellige former for svampe og i tang. Men selv en energisk indsats for at få en så varieret kost som muligt kan ikke tilføre kroppen tilstrækkeligt med D-vitamin. Føden har heller aldrig været en primær kilde til D-vitaminer, bortset fra visse nordlige fangerkulturer, hvor fed fi sk har udgjort en stor del af kosten. I dagens Danmark dækker kostens bidrag kun mellem 1 og 5 % af D-vitamin behovet. Førende ernæringstidsskrift anbefaler berigelse og kosttilskud Flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med, som fx Sverige, Finland, Island, England, USA og Grækenland beriger deres fødevarer med D-vitamin, men det har vi endnu ikke valgt at gøre i Danmark, selv om både forskere og politikere diskuterer muligheden. Et af verdens førende ernæringstidsskrifter, American Journal of Clinical Nutrition har de senere år haft adskillige artikler om, at de enkelte lande - særligt på den nordlige halvkugle - generelt bør begynde at anbefale såvel

Foto: Hernø.

D-vitamin er et livsvigtigt, hormonlignende vitamin, der ikke kun styrer knoglestofskiftet, men også har mange andre afklarede og endnu delvist uafklarede funktioner. Blandt de sidste kan nævnes parodontose, balance og faldtendens, forskellige former for kræft som brystkræft og prostatakræft, forhøjet blodtryk, immunforsvaret, bakterie- og virusinfektioner, tuberkulose, sclerose, psykiske lidelser, depression, skizofreni, autisme m.m.

Dette D3-vitamin kosttilskud indeholder 35 mikrogram pr. tablet, hvilket svarer til 1.400 IU. En sammenlignende analyse i Ugeskrift for Læger har angivet, at kosttilskuddet er det billigste på markedet. Mega D-vitamin D3 forhandles hos Matas, i helsekostbutikker og de ﬂeste apoteker.

berigelse af fødevarer som kosttilskud til hele befolkningen. Forskere har i øvrigt ikke fundet belæg for, at D3-vitamin er skadeligt for voksne selv i meget høje doser (10.000 IU pr. dag).

Hvor meget D-vitamin skal man have? Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen. En helt ny videnskabelig rapport dokumenterer imidlertid, at vi skal op på i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram), hvilket sandsynligvis ikke engang giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, f.eks. via fede fi sk som laks og lignende. Betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpilleglas kaldes nogle gange på dansk for IE, dvs. Internationale Enheder. Men det er det samme, der menes. En IU svarer til 0,025 mikrogram. For at omregne mikrogram til IU skal man altså gange med en faktor 40. Læs selv mere: • Gerdes S. (2008), D-vitaminmangel - et sundhedsproblem?, Ugeskrift for Læger 2008;170:359. • Nielsen L. R. & Mosekilde L. (2007) D-vitamin og brystkræft, Ugeskrift for Læger 2007;169(14):1299. • Schultz E., D-vitamin-mangel i almen praksis?, Ugeskrift for Læger 2008;170(18):1573 + Berlingske Tidende, Andersen, Kitt, Halvdelen af os får for lidt D-vitamin, Berlinske Tidende, fredag den 16. maj 2008. • www.biokemi.org/biozoom/issues/526/articles/2406 • www.ajcn.org • www.helsenyt.com

Nyt fra forskningens verden • Af Dhorthe Friis · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi var engang helt mørkhårede – og døjede med en hel del ørevoks En klump hår fundet dybt begravet i permafrosten i den Grønlandske indlandsis har afsløret, hvordan vores forfædres fysiske fremtoning var for ca. 4000 år siden. ”Det er første gang forhistorisk materiale har kunnet anvendes til at kortlægge et helt menneskes DNA”, udtaler professor David Lambert, ekspert i evolutionsbiologi fra Queenslands Griffi th University i Australien. ”Vores forfader var meget mørkhåret og mørklødet, med tendens til skaldethed og desuden en hel del tør ørevoks. Derudover havde han såkaldte ”skovltænder”, dvs. tænder, der er lavere bagtil end fortil. Han har lignet den Østasiatiske race, som vi kender den i dag, dvs. at der nu er beviser for, at mennesker fra Asien emigrerede til først Amerika, dernæst til Canada og til sidst til Grønland, siger professor Lambert.

Vi bliver tykkere og tykkere – delvis narret af vores hjerner Mennesker i den vestlige verden bliver tykkere og tykkere, men det er ikke kun vores egen skyld – vores hjerner narrer os. Vi er fra tidernes morgen designet til at kunne gemme på fedtet til tider, hvor der krævedes en ekstra fysisk indsats af os og hvor det ikke var sikkert, at der altid var mad at få i morgen. Men i dag har de fl este af os rigelig mad til rådighed og vi er snarere ramt af en overfl ødighedskrise, som vores hjerner ikke er udviklet til at kunne regulere. Hvis dertil lægges et stigende antal mennesker, der er decideret afhængige af mad, er fedmeepidemien for alvor i gang. ”Derfor er der nu mere end nogensinde brug for, at vi selv som individer tager aktivt ansvar for at tilrettelægge et liv med sund kost og motion for os selv og vores børn for at knække fedmekurven,” siger professor Michael Cowley fra Monash University i Victoria, Australien. Kilde: www.abc.net.au

Kilde: www.abc.net.au

Psoriasis beh a n dl i ng Klimabehandling i Israel · Det Døde Hav 4 ugers behandlingsophold i Ein Bokek. Afskærmet kønsopdelt strandsolarie til intensiv solbadning. Direkte adgang til badning i Det Døde Hav. Daglig behandling af danske sygeplejersker. Gigtpakke kan tilbydes.

Naturbehandling i Island · Den Blå Lagune 4 ugers behandlingsophold på Blue Lagoon Clinic. Patienterne har egen inden- og udendørsbassin. Der bades dagligt i lagunen, smøres med kiseler og specialcremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement.

Psoriasisbehandling på Læsø 4 ugers behandlingsophold på Læsø Kur. Der bades dagligt i saltvand (råbrine) og smøres med fede fugtighedscremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement.

Læs mere på www.helserejser.dk Helserejser har overenskomst med de danske regioner, der betaler for patientens behandlingsophold efter dermatologens eller hospitalets henvisning.

Sansernes hospital:

Kunst og musik

helbreder

”Støj er et stort problem på hospitaler. Kulturen er, at man råber til hinanden i stedet for at tale sammen. Patienter kan lukke øjnene, men ikke ørerne. Det syge menneske oplever på en anden måde end raske, der er i mere eller mindre balance med omgivelserne. Den syges sanser er derimod skærpede og påvirkes i særlig grad af støj,” forklarer Lars Heslet, der er læge og en af ophavsmændene til ’Sansernes Hospital’.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Danske hospitaler har indtil nu ikke været kendetegnet ved smuk indretning, dagslys og grønne områder. Tværtimod ligger mange moderne sygehuse som ucharmerende grå betonklodser i landskabet og når man kommer indenfor, er der lange triste gange med lysstofrør i loftet og visse steder kan man endnu opleve gyselige gule gardiner. De hospitaler, som blev bygget i 1960’erne, er mere præget af lægevidenskabens tekniske udvikling end af gamle klosterdyder. Der er rent så vidt budgettet rækker, men ikke ro og regelmæssighed. Sansernes Hospital er et visionært koncept for fremtidens hospitaler, hvor arkitektur, kunst og musik er en dokumenteret del af helbredelsen, behandlingen og rehabiliteringen. Bogen ’Sansernes Hospital’ udkom for et par år siden, men

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

bogens visioner om fremtidens hospitaler er blevet aktualiseret af den politiske vedtagelse om nye store hospitaler til afl øsning af mange af landets ældre, nedslidte og i nogle tilfælde meget ucharmerende sygehuse. Smukke visioner Sansernes Hospital er visionen om et hospital, der betjener sig af den nyeste teknologi og lægefaglige viden, men hvor teknologien er gjort så usynlig som muligt. I stedet lægges der vægt på at skabe menneskelige stressfrie rammer om patienterne. Det er tanken, at den syge skal støttes med smukke omgivelser, natur og kunst

ligesom der skal være udfoldelsesmuligheder for patienterne. Musik vil spille en stor rolle – vel og mærke evidensbaseret musik, ikke almindelig udokumenteret muzak, som vi kender fra store offentlige bygninger, men meditativ, beroligende musik. Selvfølgelig er der også tænkt i sund mad, det er blot at tjekke menukortet og ringe til køkkenchefen og bestille den ret, man har lyst til at spise. Fremover vil hospitaler minde om hoteller med individuel bespisning, enestue og kunst. Ideen er at fl ytte sengeafsnit ud i naturen og at organisere selve hospitalet som en slags landsby med haver og pavilloner

Dejligt, når der er farver og ro Daginstitutionsleder Jon Fogt har været indlagt på Bispebjerg Hospital to gange i år i forbindelse med en brækket ankel. ”Da jeg skulle opereres, blev jeg kørt gennem de lange gange under hospitalet, og her var ret dystert og ramponeret. Men så kikkede jeg op i loftet og lagde mærke til, at det var udsmykket med farver. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Sikke en god ide.” Straks følte jeg mig bedre tilpas,” siger Jon. Udover farver og god belysning er hygiejne også noget som Jon lægger stor vægt på. ”Man føler større tillid til systemet, når man kan se, at der er rent og pænt. Det styrker ens fornemmelse af, at der er styr på tingene og at det her vil gå godt,” siger han. Jon kunne godt have ønsket, at der havde været mere ro på den afdeling, hvor han var indlagt. ”Der var en masse støj, bl.a. var der et fjernsyn, som kværnede løs hele tiden og det generede mig voldsomt,” siger han. Til gengæld fandt han maden god, og han synes, at det er utrolig vigtigt med sund, indbydende mad på et hospital, for når man er syg har man sjældent appetit, men det er vigtigt at spise for at blive rask, mener han. Hvad billedkunst angår, så foreslår han, at man indfører vandreudstillinger i lighed med dem, man har i Københavns kommune. ”Der fi ndes meget god kunst rundt omkring, som man godt kunne udstille på hospitalerne, så mange fl ere mennesker ville få glæde af det,” mener han.

Lars Heslet blev uddannet cand.polyt. i kemi fra Danmarks Tekniske Universitet i 1966, uddannet læge i 1973 og dr.med. i 1982 fra Odense Universitet. Han har været professor på Odense Universitet fra 1988-90 og klinikchef på Rigshospitalets tværfaglige Intensiv Terapi Afdeling indtil 2005, inden han fortsatte som seniorforsker. Lars Heslet er forfatter til en lang række videnskabelige publikationer og lærebøger.

og uden larmende parkeringspladser. Det kan betyde besparelser på medicin og dyr indlæggelse, mener ophavsmændene til konceptet. Lys og ordentlige rum påvirker ”Der er sket mange forbedringer inden for sygdomsbehandling og forebyggelse, men hvad angår det arkitektoniske og indretningen af hospitalerne, er vi langt tilbage. Vi har haft travlt med hospitals om- og tilbygninger med mere eller mindre stilforvirring til følge, hvilket selvsagt ikke har skabt den ro og harmoni, som er vigtig for patienternes velfærd og helbredelse. Derfor skal vi

Rigets tre hospitaler Bogen om det sanselige hospital blev udgivet i forbindelse med Rigshospitalets 250 års jubilæum. I bogens indledning fortæller arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld om de tre rigshospitaler: ÆSTETIKKENS HOSPITAL, Det Kongelige Fredriks Hospital (det nuværende Kunstindustrimuseum), der fungerede i 153 år i smukke men uhygiejniske bygninger. HYGIEJNENS HOSPITAL, der var det første hospital på Blegdammen. Det var anlagt som pavilloner og havde smukke haver. HELBREDELSESMASKINEN, det aktuelle rigshospital opført som en teknologisk central baseret på videnskabelig, logisk og teknologisk viden.

bruge nogle penge og noget tid på at nytænke inden for byggeri og indretning af fremtidens hospital,” siger professor dr. med Lars Heslet. Han har samarbejdet med arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld om at udvikle ideen til fremtidens hospital – ”Sansernes Hospital” – og har fået til opgave at give regionerne en række forslag til, hvordan der kan bygges nye hospitaler ud fra disse kriterier. ”Vi ved i dag, at patienter kommer sig langsommere, når de ligger i dårlige rum med ringe belysning. Omvendt er det også veldokumenteret, at stimulerende omgivelser fører til bedre helbredelse, uden at det koster mere end at skabe de rigtige omgivelser for patienterne. Det vil sige at arkitektur, kunst og musik har langt større betydning, end man hidtil har troet,” siger Lars Heslet. Han er et utroligt engageret og inspirerende menneske, der taler med varme i stemmen. Man er ikke et sekund i tvivl om,

Alkoholproblem Få effektiv hjælp i trygge og hjemlige rammer, til en overkommelig pris Ring gratis for information eller rådgivning.

Asgård

aps

Behandlingscenter

Tlf: 278 278 03 WWW.ASGAARD.ME

Bogen ’Sansernes Hospital’ handler om sammenhængen mellem positive sanseindtryk og velbeﬁndende/helbredelse. På Rigshospitalet har man i dag allerede gjort en stor indsats for at skabe behagelige og rolige omgivelser med opmuntrende syns- og lydindtryk i form af kunstnerisk udsmykning og helende musik. Lars Heslet og Kim Dirckinck-Holmfeldt: Sansernes Hospital, Arkitektens Forlag. Rigt illustreret. 319 sider, 350 kr.

at han er meget, meget optaget af at skabe de bedst tænkelige vilkår for patienterne, de pårørende og de ansatte. De stressende lyde og den beroligende musik Lars Heslet var indtil for et år siden professor og klinikchef for Rigshospitalets Intensive Terapiafdeling. Da afdelingen blev renoveret i 2001, besluttede han at skabe en kunstnerisk ramme om patienter og personale. Der skulle være rene, klare farver, som kunne tilføre afdelingen en positiv, glad stemning og støjen skulle dæmpes. ”Støj er et stort problem på hospitaler. Kulturen er, at man råber til hinanden i stedet for at tale sammen. Patienter kan lukke øjnene, men ikke ørerne. Det syge menneske oplever på en anden måde end raske, der er i mere eller mindre balance med omgivelserne. Den syges sanser er derimod skærpede og påvirkes i særlig grad af støj. Pludselige lyde som alarmer, telefoner, der kimer, glas, der klirrer og højrøstet tale og råb stresser patienterne, og fl ere gange om natten er der høje lyde på helt op til 90

Stop Snorken SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet. Klinisk dokumenteret effekt. Fjerner snorken for 7 ud af 10. Bedre søvnkvalitet. Garanteret effekt eller pengene tilbage! Bestil på

www.SnorBan.dk

decibel, hvilket svarer til lyden af et helt symfoniorkester eller en kraftig boremaskine. Det bliver man vækket af. Det giver stress. Musik kan dæmpe støj, men det er også vigtigt at lave en støjpolitik, og vi på hospitalerne skal blive bedre til at undgå højrøstet tale og unødig støj, som kan genere patienterne,” siger Lars Heslet og understreger, at mennesker ikke er designet til stress. ”Vi ved, at fysisk sygdom nemmere opstår, hvis vi er ubalance og en sådan ubalance betyder endnu mere i en sygdomsperiode, hvor sårhelingen hæmmes, infektionerne udvikler sig og cancercellerne er i vækst, når immunsystemet svækkes af stress. Positive omgivelser og behagelige sanseindtryk med kunst og musik virker derimod smertelindrende,” siger Lars Heslet og nævner som eksempel at ’Helbredende Musik’ komponeret af Niels Eje er blevet anvendt på Rigshospitalets intensivafdeling med stor succes. Den form for musik nedsætter bl.a. forbruget af morfi n og beroligende midler samt forekomsten af depression. Også lyset betyder meget for patientens velvære og jævne døgnrytme. Ikke kun det kunstige lys i sengelampen men også det samlede indtryk af lys i værelser og opholdsrum. Den indre helbreder Lars Heslet bryder sig ikke om ordet ’patience’. Han synes ikke, at patienten skal være tålmodig, men derimod utålmodig efter at blive rask. ”Jeg synes, at vi skal støtte den utålmodige syge, men vi gør det stik modsatte. Ved indlæggelsen skal patienten tage sit personlige tøj af og iføre sig hospitalets tøj. Så bliver vedkommende lagt ned og så kan man ellers ligge dér som et nummer i rækken,” siger han og kan godt forstå, hvis patienterne føler sig pacifi ceret. ”Vi skal aldrig sætte sygelighed i centrum, som dagens mantra lyder. Vi skal derimod sætte kimen til helbredelse i centrum, dvs. fokusere på selvværd, selvrespekt og menneskets egne selvhelbredende kræfter. Alle mennesker har helbredende kræfter i sig og disse kræfter kan aktiveres, når den ’indre læge’ møder den ydre. Derfor skal vi på hospitalerne sørge for at den ’indre’ helbreder får de bedst mulige betingelser. Et sår heler ikke udefra men indefra,” siger Lars Heslet.

Bispebjerg Hospital Bispebjerg var et visionært sundhedsprojekt, der på mange måder var langt forud for sin tid, da det blev indviet den 19. september 1913. Det var den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus, Martin Nyrop, som stod for opgaven. Hele hospitalet er anlagt på 35 tønder land – på et område, der dengang var så langt uden for byen, at sporvognen ikke kørte derud. Bispebjerg Hospital bestod ved indvielsen af seks pavilloner, der var smukt anlagt i et stort haveanlæg, som stadig er med til at gøre hospitalet til en grøn oase i det traﬁkerede bymiljø lige ved Tuborgvej og Tagensvej i Københavns befolkningstætte Nordvest-kvarter.

Lægekunst, videnskab og fremtidens hospital Det er i det hele taget det menneskelige aspekt ved lægekunsten, som han gerne vil have med ind igen som supplement til videnskaben. Heslet nævner i den forbindelse Det Kongelige Frederiks Hospital, som for 100 år siden var det hospital i landet, der havde den højeste overlevelsesprocent. Årsagen var, at lægen sad med ved sygesengen som et medmenneske, ikke en videnskabsmand. ”Tidligere havde man kun få specialister, men i dag er der et

Jeg falder til ro i haven Ordene kommer fra Inge Steen Christensen, der altid er lidt nervøs, når hun skal til helbredstjek på Bispebjerg Hospital. Hun kommer der cirka hvert andet år for at få foretaget en mammografi screening for brystkræft. Der er tale en forebyggende screening, som hospitalet tilbyder alle kvinder mellem 50 og 59 år. ”Man er jo altid lidt urolig før en undersøgelse, for selv om man føler sig sund og rask, er det umuligt at lade være med at tænke på, om de vil fi nde noget unormalt,” siger Inge Steen Christensen. Imidlertid holder hun meget af de omgivelser, som hospitalet ligger i. ”Jeg cykler ud til Bispebjerg og hver gang jeg får øje på hospitalet, slår det mig, hvor smukt det ligger på skråningen. Når jeg svinger ind på hospitalets grund, nyder jeg synet af de små haver, som er så pænt anlagt med afskærmede hjørner og græsplæner. Det er opmuntrende at se på blomster og grønne buske, mens jeg cykler hen til afdelingen, hvor jeg skal undersøges og jeg føler en ro, som jeg ikke følte, da jeg kørte hjemmefra. Man kan sige, at havens skønhed lægger sig som et varmt og beskyttende lag om mine nervespidser, og det hjælper mig til at stå undersøgelsen igennem,” siger Inge, der ikke lægger skjul på at hun er et følelsesmenneske, der er let påvirkelig af stemninger. Og hvordan så med hospitalsmiljøet inden døre? Hun tænker sig lidt om før hun svarer: ”Man bliver venligt modtaget og den afdeling, hvor mammografi screeningen udføres, er moderne med nyeste teknologi. Jeg synes, at det hele virker meget professionelt og effektivt, hvilket er betryggende for undersøgelsen, men jeg bliver alligevel altid lidt anspændt, når jeg går ned ad de lange gange. Hvis der var musik, ville det nok dæmpe min uro. Jeg kan også foreslå farver og nogle fl ere vinduer,” siger Inge Steen Christensen, der synes, det lyder som en supergod ide med et nyt hospital, hvor sanser, musik og kunst er i fokus.

hav af dem og jeg tror, at der bliver endnu fl ere faglige videnskabeligt baserede specialer i fremtiden. Det er glimrende med specialister på kontoret og i konferencerummet, men når det handler om livet ved sygesengen, hvor vi møder patienten ansigt til ansigt, er det medmennesket og ikke videnskabsmanden den syge møder.” Lars Heslet vil have patientforløbet ændret i en henholdsvis specialiseret del og en almen del og med en tværfaglig visitation og diagnostik. ”I den første fase er der brug for specialister, som kan stille en professionel diagnose. Derefter tilrettelægges der et behandlingsforløb. Specialistfasen og behandlingsfasen kan tage nogle dage. Så kommer den psykiske og fysiske rehabiliteringsfase, som kan udføres i meget billigere byggeri. Patienten behøver ikke at opholde sig i et kostbart højteknologisk område, men kan fl yttes ud i grønne områder tæt på det store hospital og lægen,” foreslår han. Som et eksempel på et hospital, der har lagt det teknologiske bag sig, nævner Lars Heslet det nye Rikshospital i Oslo. Rikshospitalet er opført som en analog til en landsby med hovedgade, sidegader og torve, og kunstværker er integreret i arkitekturen og fungerer som pejlemærker og vejskilte. ”I de kommende år skal vi investere milliardbeløb i det danske hospitalsvæsen, så det er på høje tid, at vi begynder at planlægge, hvordan fremtidens hospital skal se ud og om vi kan gøre det bedre end i 60’erne. Og når vi tænker hospitalsmiljø, skal vi have sanserne med. For positive sanseindtryk med smuk arkitektur, kunst og musik har betydning for helbredelsen,” siger Lars Heslet.

Tro. Håb. Og ædruelighed. Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Anonymt. Uforpligtende.

Biologiske lægemidler virker mod leddegigt Cirka 35.000 danskere plages af smertefuld leddegigt, som gør det svært at gå eller bruge hænderne. Dertil kommer træthed og frygten for varige skader med krogede, ubrugelige led. Den gode nyhed er, at der faktisk ﬁndes behandling, der kan hjælpe – både de nye biologiske midler, og de traditionelle metoder samt motion. • Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Gigt er en af de store folkesygdomme og den omfatter alle medicinske lidelser i bevægeapparatet, dvs. knogler, led muskler og sener samt i bindevævet. Gigtforeningen anslår, at op imod 700.000 danskere er berørt af gigt i en eller anden forstand. Cirka 35.000 af disse patienter er plaget af leddegigt, som er forårsaget af betændelse. Leddene hæver op, man får smerter og hvis gigten breder sig til brusk og knogler kan det i nogle tilfælde medføre invaliderende deformiteter af leddene. Søren Jacobsen, overlæge og klinikchef for Rigshospitalets reumatologiske afdeling, er specialist i gigt, og han fortæller, at leddegigt er en autoimmun sygdom. Det vil sige, at kroppens immunsystem vender sig mod eget væv og udløser betændelse. Han forklarer det på denne måde: ”Normalt vil immunforsvaret beskytte os mod for eksempel infektioner ved at destruere bakterier og virus, som forsøger at trænge ind i vores organisme. Men ved autoimmune sygdomme vender immunforsvaret sig pludselig mod kroppens egne celler, som om der var bakterier eller andre trusler til stede, selv om det ikke er tilfældet. Årsagen til denne fejlreaktion kender vi ikke, men forekomsten af leddegigt afhænger bl.a. af vævstype, andre arvelige faktorer og livsstil. Eksempelvis får rygere hyppigere leddegigt, så det er absolut nødvendigt for rygere at lægge tobakken på hylden. Desuden ved vi i dag, at den betændelse, som hænger sammen med leddegigten, også cirkulerer i blodet og kan sprede sig til andre dele af kroppen. Et nyt studie viser, at der er en

Gigtlidelser betegnes som reumatiske sygdomme. Disse lidelser omfatter alt, lige fra akut hold i ryggen over tennisalbue til slidgigt, urinsyregigt (podagra), kronisk leddegigt og andre sygdomme i bevægeapparatet – knogler, led, muskler samt i bindevævet. Ca. 700.000 danskere er berørt af en eller anden form for gigt.

40 år med naturlig lindring “Arvids” virker stadig! • Led- og Muskelbesvær • Gigt gener • Sportsskader • RLS (Uro i benene) Læs meget mere på www.vitabene.dk Arvids købes ved Apoteker, Matas og Helsekostforretninger.

Naturlig Lindring

overraskende stor dødelighed af hjerte- og karsygdom blandt leddegigtpatienter. Derfor bør patienter med kronisk leddegigt regelmæssigt have foretaget check hos deres praktiserende læge.” Symptomer og diagnose Symptomer på leddegigt vil typisk være smerter, ømhed i leddene, hævelser og stivhed, som er mest udtalt om morgenen. Symptomerne kan komme akut eller bryde langsomt ud. Diagnosticeringen af leddegigt er imidlertid ikke helt enkel. ”Den diagnostiske udfordring ligger i, at smerterne og stivheden kan skyldes så meget andet. Det kan være svært at skelne mellem forskellige typer smerter og hvor de kommer fra,” siger Søren Jacobsen. ”Der er stor forskel på, om smerterne stammer fra overbelastning af musklerne eller fra betændelse i leddene. Symptomerne fra leddegigt kan desuden minde om dem man har ved andre gigtlidelser, især i starten. Det er derfor utrolig vigtigt, at både læge og patient er opmærksom på, at der kan være tale om en begyndende leddegigt, hvis man har haft ondt i leddene i mere end seks uger. Jo tidligere i forløbet, man kommer i behandling, des bedre mulighed er der for at bremse gigten. ” Klinikchefen siger, at en af de ting, man især skal lægge mærke til, er om symptomerne er symmetriske, det vil sige på begge sider af kroppen. Leddegigt vil typisk inddrage fi nger- og håndled og eventuelt andre større led. Infl ammation og gigtknuder under huden er også en indikerende faktor. Dette ses typisk i sene stadier og kan derfor ikke bruges i forbindelse med tidlig diagnostik. Man skal kontakte sin praktiserende læge, som vil henvise til yderligere undersøgelse og behandling hos en reumatolog. Diagnosen stilles bl.a. ved hjælp af blodprøver, som kan give vigtig information om forhøjelse af bestemte antistoffer, der retter sig mod egne bestanddele, og der vil ofte være en høj sænkningsreaktion i blodet. Blodprøver kan også vise, hvor kraftig betændelsen er, men undertiden er blodprøverne også helt normale i starten. Desuden anvendes røntgen, ultralyd-scanning og MR-scanning for at få afklaret, om leddegigten har givet forandringer på brusk og knogler. Ifølge Søren Jacobsen rammer leddegigt kvinder hyppigere end mænd, især i 40-50 års alderen. Omkring 75 % af leddegigtpatienterne er kvinder. En anden slags betændelsesagtig gigt, kaldet Bechterews sygdom rammer imidlertid stort set kun mænd. Sygdommen begynder i ungdommen og rammer hvirvelsøjlen i de små

Symptomer på leddegigt • Morgenstivhed i leddene, som varer mindst en time • Hævelser af led, f.eks. hånd- og fi ngerled • Infl ammation i 3 eller fl ere led eller ledområder samtidig • Infl ammation i hændernes led • Symmetrisk infl ammation, dvs. at begge kropshalvdeles led rammes ens • Gigtknuder • Symptomerne har varet i mere end 6 uger

Gigtsygdommen Morbus Bechterew skyldes en form for betændelse, der dog ikke forårsages af bakterier. Inﬂammationen fører typisk til, at leddene forkalker. Særligt hvirvelsøjlens små led angribes. Pia Christmas Møller har åbent fortalt om sin sygdom og om den operation, der rettede hendes ryg ud. Læs eventuelt interviewet i RASK Magasinet fra maj 2009 på www. raskmagasinet.dk

led, som bliver betændte, hvilket med tiden kan medføre en stiv og smertende ryg. I svære tilfælde bliver ryggen krum, og det kan blive nødvendigt med operation. Sygdommen har dog hos de fl este patienter et godartet forløb og kun få udvikler svære deformiteter. Også børn kan få leddegigt, hvilket kan skabe problemer for deres normale vækst og naturlige udvikling af led og knogler. ”De kroniske skader er det vanskeligt at gøre noget ved,” siger Søren Jacobsen.

”Man kan korrigere på led og sener eller indsætte led-proteser. Vi har de bedste erfaringer med de store led – hofter og knæ. Man kan også indsætte kunstige fi ngerled, men de naturlige led er nu engang at foretrække, hvorfor vi forsøger at forebygge disse ledkonstruktioner. Heldigvis ser vi generelt færre deformiteter i dag end tidligere, og det er fordi der er kommet mere fokus på gigtbehandling, især på hvor vigtigt det er at få patienterne i hurtigt og effektiv behandling”.

Man har fået bedre behandling Der fi ndes fl ere typer behandling mod gigten. De fl este sigter mod at dæmpe betændelse og dulme smerter. Dermed får patienten lindring for sine symptomer og skaderne på leddene kan holdes nede. Fysioterapi og forskellige hjælpemidler i hjemmet kan gøre hverdagen bedre for gigtpatienter. Men endnu fi ndes der ingen metoder, som kan forebygge eller helbrede sygdommen, der koster samfundet rigtig mange penge: 1,6 milliarder kroner

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Omkring 35.000 danskere er plaget af leddegigt, som er forårsaget af betændelse. Leddene hæver op, man får smerter og hvis gigten breder sig til brusk og knogler, kan det i nogle tilfælde medføre invaliderende deformiteter af leddene.

om året. Imidlertid sker der mange nye spændende ting inden for gigtforskning, som giver patienterne nyt håb. De såkaldte biologiske lægemidler kan meget præcist hæmme forskellige faktorer i betændelsesprocessen, f.eks. stofferne TNF-alfa og IL6, som har centrale roller i betændelsesreaktionen i kroppen. Imidlertid er de biologiske midler dyre, og der er aktuelt en diskussion om, hvor udbredt disse stoffer skal bruges. Forskning fra bl.a. Minneapolis Veteran Affairs Medical Center i USA bekræfter, at de biologiske midler faktisk virker. Ikke alene oplever patienterne mindre smerter og færre hævede led men også at infl ammationen i leddene dæmpes betydeligt, når de får midlerne. I andre studier hvor de biologiske lægemidler har været kombineret med det traditionelle leddegigtmiddel methotrexat har resultaterne endvidere vist, at infl ammation i leddene svandt betragteligt hos halvdelen af de patienter, som fi k kombinationsbehandlingen mod omtrent en tredjedel af de patienter, der fi k traditionel gigtbehandling. ”Det kan have stor betydning for den enkelte patient, som ellers må døje med smerter og frygt for udvikling eller forværring af deformiteter. Alle skridt på vejen til en bedre hverdag uden smerter og sygefravær er værdifuld for patienterne,” siger Søren Jacobsen. Han betegner behandlingen med de biologiske lægemidler som et banebrydende fremskidt inden for gigtforskning, fordi de kan medvirke til at bremse leddegigt, måske især hvis de gives tidligt i sygdomsforløbet. Dette vil pågående dansk forskning være med til at kunne afgøre. ”Undersøgelserne bekræfter, hvor vigtigt det er, at patienterne

Kom ud af alkohol-/stofmisbruget og tilbage til livet! Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf. 8643 1415 www.shalom.dk

bliver hurtigt diagnosticeret og sat i en potent og effektiv behandling,” siger Søren Jacobsen. Han understreger dog, at det ikke er alle gigtpatienter, som de biologiske lægemidler virker på. Der skal mere forskning til før det kan afgøres, om nogle biologiske midler virker bedre end andre. Foreløbig gives de kun, når den traditionelle behandling ikke er nok. Motion gavner muskulatur og livskvalitet Men også enkle metoder som motion kan være med til at hjælpe patienter med leddegigt. Et forskerhold fra Leiden Universitet i Holland fulgte en gruppe patienter og fandt, at både styrke- og konditionstræning havde en gavnlig virkning. Regelmæssig træning i dagligdagen gav bedre fysisk form og med en stærkere muskelstyrke kunne patienterne klare mere i deres hverdag. Motionen, der i undersøgelsen blev anvendt som supplement til den medicinske behandling, havde ikke skadelige bivirkninger. ”Mange gigtpatienter kan have glæde af motion. Eksempelvis træning i varmtvandsbassiner, hvor øvelser og bevægelser går lettere. Med træningen følger både fysisk og psykisk velvære, og det har stor indvirkning på patienternes livskvalitet,” siger klinikchef Søren Jacobsen.

Lægemidler mod leddegigt METHOTREXAT anses for at være blandt de sikreste betændelseshæmmende lægemidler ved kroniske gigtsygdomme som leddegigt med hensyn til effekt og bivirkningsrisiko. Dette lægemiddel er derfor førstevalg ved leddegigt. Methotrexat kan nedsætte antallet af hvide blodlegemer og blodplader i blodet, og det er derfor nødvendigt med regelmæssig blodprøvekontrol. Hvis antallet af hvide blodlegemer bliver betydeligt nedsat, er der større risiko for infektion og feber. BINYREBARKHORMON har været brugt i 50 år og svarer til et naturligt hormon, som kroppen selv producerer. Et af de kraftigst virkende betændelseshæmmende midler med binyrebarkhormon er Prednison. Det virker i løbet af 1 -2 døgn. Midlet gives som tabletter eller indsprøjtning. BIOLOGISKE LÆGEMIDLER er stoffer rettet mod leddet, som medvirker til at fremkalde sygdommen, herunder TNF-Alfa (Tumor Nekrotiserende Faktor alfa). Denne type behandling fås kun på reumatologiske afdelingen på hospitaler. De biologiske lægemidler gives som drop eller injektion under huden. Kilde: Gigtforeningen

Annonce

Farvel til tømmermænd! Vi kender det alle sammen – dagen efter festen. Hovedet dunker og banker, vi har det rigtig elendigt. Og der oven i købet tusind ting, vi burde gøre. Det er som regel på dette tidspunkt, at man lover sig selv, at man aldrig mere vil røre en dråbe spiritus. Men op med humøret – med et nyt kosttilskud behøver du ikke sige nej tak til en middag med vennerne eller en tur i byen – for du kan sagtens være klar igen næste dag. påfører kroppen, så vil man naturligvis stadig kunne være træt i kroppen, hvis man har været i byen hele natten. Men undersøgelsen dokumenterede, at indtagelse af figenkaktus kraftigt reducerede 3 ud af 9 undersøgte symptomer på tømmermænd, samtidig med at tilfældet af alvorlige tømmermænd blev mere end halveret.

Med Cactus mod tømmermænd behøver du ikke gå glip af festen, fordi du ikke har tid til tømmermænd. Ældgammel viden Det nye kosttilskud hedder Cactus mod tømmermænd og er baseret på indianernes ældgamle viden omkring kaktusplantens positive virkning på forgiftningssymptomerne ved indtagelse af spiritus. Det er desværre først nu, at vi herhjemme får glæde af denne viden. ”Cactus er et naturligt kosttilskud, som har en dokumenteret effekt mod tømmermænd,” fortæller administrerende direktør for CacturGroup Rasmus Limschou. ”Det kan købes i en

lang række dagligvarebutikker og består af økologisk, mexicansk figenkaktus i pilleform. Man spiser blot 3 piller før og efter indtagelse af alkohol, og så reducerer pillerne tømmermændene.” Ingen mirakelkur Selv om amerikanske forskere i 2004 har dokumenteret, at figenkaktus (Opuntia ficus indica) har en effektiv nedsættende virkning på den forgiftningstilstand, som indtagelse af alkohol

Spild ikke hele næste dag Den største fordel ved pillerne er – bort set fra en kraftig reducering af tømmermændene – at man ikke spilder hele næste dag, fordi man har været til fest. Man kan komme op og i gang, og det er vigtigt for de fleste mennesker i dag. Så du behøver ikke gå glip af fest og ballade, fordi du skal i skoven med ungerne, til tante Karens fødselsdag eller der skal gøres rent. Godkendt middel Cactus mod tømmermænd er anmeldt til de danske sundhedsmyndigheder og virkningen er dokumenteret i forhold til dansk lovgivning. En pakke ’Cactus mod tømmermænd’ indeholder 12 piller, koster kr. 39,95 og kan købes i Matas, 7-Eleven, Bilka, Føtex, Kvickly, SuperBest, Helsam, Døgnnetto, Fleggaard og SuperBrugsen.

Kom op og i gang! Selv om de af os fleste elsker fest og farver, så kender du sikkert overvejelser, som en travl hverdag kan give - man vil gerne til fest, men hvad så med næste dag? Før i tiden var det måske helt i orden at bruge næste dag på at se dårlige film og spise fast food, men de fleste har ikke tid og lyst til at spilde en hel dag på at komme sig efter en glad aften. Med Cactus mod tømmermænd behøver du ikke spilde en masse tid på at komme til hægterne.

Når du husker at tage de 2 x 3 små piller kan du fx komme op og træne næste dag. Det skal lige siges, at pillerne ikke hjælper dig ned til træning, men reducerer dine tømmermænd, så du i hvert fald ikke kan bruge den undskyldning!

Fit efter skader Hvert år kommer i tusindvis af danskere til skade eller overbelaster kroppen på løbeturen, i ﬁtnesscenter eller på skiferien. Her beskrives en række af de mest almindelige skader og hvordan de behandles samt hvad man selv kan gøre, hvis uheldet er ude.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Tusindvis af danskere pådrager sig hvert år en skade, mens de motionerer eller blot hvis uheldet er ude i glat føre. Enten fordi de falder, støder ind i andre eller belaster kroppen med forkerte bevægelser under træning. Hvis der sker en skade er det vigtigt at få stillet en rigtig diagnose, så korrekt behandling kan gives. Ofte skal der hvile til i nogle dage. Herefter gælder det om at få led og muskler i gang igen. Langt de fl este skader heler op uden at give mén. Forstuvning og forvridning Forstuvning er en almindelig skade, som de fl este kommer ud for på et eller andet tidspunkt i livet. Ved en forstuvning overstræk-

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE Ring 35

35 00 32

Hostrups 1954 Frederiksberg Frederiksberg C Falkoner AlléHave 53, 535- ·2000 www.alletidershjemmeservice.dk jensbach@webspeed.dk

Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

kes de ledbånd, som holder et led sammen, fordi man foretager en forkert bevægelse, eksempelvis vrikker om i anklen eller falder på rulleskøjter og tager fra med begge hænder, så håndled eller fi ngre forstuves. Det gør ondt, giver blødning og hævelser. I svære tilfælde kan ledbånd briste ligesom det kan ske, at en lille benfl is river sig løs fra det sted på knoglen, hvor ledbåndet hæfter. Forstuvning behandles ligesom de fl este andre idrætsskader efter RICE-princippet. RICE står for ro, is, kompres og elevation. Hvis man forstuver et led, skal man straks holde inde med bevægelserne, så det beskadigede led kan få hvile. Læg noget koldt (en pose isterninger eller en pose frosne grøntsager i et rent viskestykke) mod skadestedet, bind et tørklæde eller lignende omkring og løft legemsdelen i vejret til hjertehøjde. Kulde dæmper smerter og modvirker hævelser samt nedsætter spændingen i musklen. Derfor anvendes kulde ved akutte idrætsskader. Det kolde omslag bør dog kun ligge på i en halv time ad gangen, men behandlingen kan med fordel gentages fl ere gange i løbet af det første døgn. Smerterne og hævelsen forsvinder efter nogle få dage, og herefter er det vigtigt at få leddet i gang igen, men stadig forsigtigt,

Genoptræning af skader Kroppen skal have tid til at hele efter en skade, men den skal også bruges, så den bliver stærk og smidig igen. Det siger overlæge Marianne Backer, der er specialist i idrætsmedicin. Hun råder til, at man får lagt et træningsprogram i samarbejde med en fysioterapeut, lægen eller en dygtig træner, som kan vejlede én inden man går i gang. Hvis man har forstuvet sin ankel eller overbelastet sin fod eller sit underben, er det især vigtigt at få trænet sin balance- og koordinationsevne. Mange vil kende balancebrættet, som styrker muskler og ledbånd, specielt i ankler og knæ. Og vil man gøre sin genoptræning lidt sjovere kan man eventuelt prøve det nye balancebræt Tunturi, som kan kobles til computeren, så man har mulighed for at genoptræne musklerne derhjemme gennem forskellige motionsøvelser og seks underholdende spil, som er lagt på en medfølgende CD. Der er fem sværhedsgrader fra nybegynder til aktiv idrætsudøver. Brættet er enkelt at bruge og udfordrer brugeren til at kontrollere brættets bevægelser, men også til at bruge muskelstyrke og øge reaktionshastigheder. Balancebrættet kan også bruges til forebyggelse af skader. Få evt. mere at vide om Tunturi balancebrættet ved henvendelse til Joy Sport på 58 35 32 91.

Skader opstår typisk på grund af: • Mangelfuld opvarmning • Forkert træning • Overtræning • Uforsigtighed • Ringe træningsforhold og vejret • Dårligt udstyr og materiel • Uheld

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis man brækker en knogle, vil der ofte med det samme komme store hævelser omkring skadestedet, andre gange opdager man det først dagen efter, når et stort blåt mærke viser sig omkring brudstedet, som på denne fod.

Hvordan undgår man skader • Opvarmning • Strækøvelser • Fair play • Rigtigt sikkerhedsudstyr • At lytte til sin krops signaler • En fornuftig daglig tilværelse

Kilder: Danmarks Idrætsforbund, Gyldendals Store Lægebog, Joy Sport og internet research. Konsulent: Marianne Backer, diplomlæge i Idrætsmedicin, overlæge og klinikchef ved privathospitalet Hamlet.

Min sidste vilje! så man ikke forværrer skaden. Når man genoptager sin sædvanlige træning, har man et led, der gennem nogle måneder vil være svagere, end det var før forstuvningen. Mange har glæde af en støtteforbinding, som ikke alene stabiliserer leddet, men også gør, at man er opmærksom på at tage hensyn til det skadede led. De fl este klarer selv genoptræningen, men ved sværere forstuvninger kan det være en god ide at få hjælp til genoptræningen af en fysioterapeut eller en træner med særlig viden herom. Når muskelfi bre brister En fi bersprængning er også en hyppig skade. Den opstår, når en muskel strækkes så voldsomt, at muskelfi brene sprænges. Det vil typisk ske ved en pludselig stor belastning, før musklen er varmet op. Det kan f.eks. ske ved en spurt i starten af en fodboldkamp eller når man forsøger at nå en bold under opvarmning til en badmintonkamp. Man fornemmer et lille smæld med efterfølgende smerte i musklen, f.eks. i låret eller læggen. Smerten er intens og bliver værre, hvis man forsøger at fortsætte træningen. En fi bersprængning skal behandles på samme måde som en forstuvning, nemlig med hvile, kulde, kompres og elevation. Dette er med til at begrænse blødningen, der opstår i musklen efter fi bersprængningen. Smerterne forsvinder i løbet af et døgns tid og herefter kan man igen begynde at bevæge musklen, dog stadig med forsigtighed, for det må ikke gøre ondt. Det tager typisk 3-8 uger for en fi bersprængning at hele, så man er nødt til at være tålmodig og genoptræne, inden man igen kan klare en dribling eller en spurt.

– en hjælp til dig og dine efterladte Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde. Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet. Det er en stor hjælp, og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. Det giver dem mulighed for at sætte netop dit personlige præg på deres sidste afsked med dig. Du kan notere dine ønsker og tanker i ’Min Sidste Vilje’. Rekvirer eller udfyld ’Min Sidste Vilje’ på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk. På hjemmesiden kan du ligeledes finde vejledning og information omkring død og begravelse.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet.

Læs mere på www.livogdoed.dk

En akut opstået skade kan være en forstuvning af anklen. Behandling vil ofte være kompres, dvs. stramt bind, ispose og ro.

Korsbåndslæsioner Korsbåndslæsioner ses tit ved fald på ski, hvor man vrider i knæene, eller under en tackling i håndbold, fodbold eller basket, hvor underbenet skrider i forhold til resten af kroppen. Knæet smerter og hæver op. Korsbåndene er to ledbånd, der sidder i selve knæleddet og hæfter på skinnebensdelen og på lårbensdelen af knæet. De danner et kors, fordi de krydser hinanden. Korsbåndene skal sikre, at knæet sidder som det skal, og de får hjælp af alle de muskler og ledbånd, der løber omkring knæet. Det er i reglen det forreste korsbånd, der bliver skadet. Selv om diagnosen stilles umiddelbart efter skaden, kan korsbånd kun i sjældne tilfælde sys på plads. Som regel vil behandlingen bestå i intensiv genoptræning af knæ og af alle de muskler, der er omkring knæet. I nogle tilfælde vil man operere og lave et nyt korsbånd af patientens egne sener. Akillessenen på hårdt arbejde Akillessenen er den kraftige sene, der forbinder lægmusklerne med hælbenet. Under gang, løb og spring belastes akillessenen.

SIKKERT PÅ SKI EFTER KNÆKIRURGI

GILDHØJ

Skulle uheldet være ude – fx. med et øde lagt korsbånd, er det afgørende at du kommer til en specialist. Gildhøj er Danmarks ældste specialhos pital for behandling af sygdomme i be vægapparatet og er landets næststørste afdeling for operation af korsbåndsskader. Gildhøj Privathospital optimerer dine mu ligheder for at komme tilbage på ski.

Specialer hos Gildhøj Privathospital: Ortopædkirurgi Idrætskirurgi Rygkirurgi Karkirurgi Reumatologi Anæstesiologi Ultralydscanning MRscanning/Røntgen

Gildhøj Privathospital Brøndbyvester Boulevard 16 2605 brøndby tlf: 43 43 92 92 fax: 43 43 92 93 mail: kontakt@gildhoj.dk

En akillesseneskade vil typisk opstå, efter at man har overbelastet senen, f.eks. løbet længere end sædvanligt og trænet mere intensivt uden at holde pauser. Det er nødvendigt at indstille træningen i en kortere eller længere periode for at give senen fred. I nogle tilfælde bliver akillessenen så belastet at den sprænger, hvilket mærkes som et smæld og en skarp smerte. Der kommer blodudtrædning og man kan ikke stå på tæer. Den akutte behandling er at ligge ned, løfte benet og køle med is. Som oftest vil lægen sy den sprængte akillessene sammen ved operation, der efterfølges af seks ugers gipsbandage. Vær opmærksom på knoglerne Mange mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv brække en knogle. Der skal en hel del til at brække en knogle. Et fald fra cyklen, hvor styret presset op i brystkassen, så der ryger et ribben, et vrik på foden, der er så voldsomt at anklen brækker eller et fald fra klatrevæggen, hvor man lander på armen, så håndleddet brækker. Nogle gange er der med det

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

samme store hævelser omkring skadestedet, andre gange opdager man det først dagen efter, hvor et stort blåt mærke viser sig på det område, hvor for eksempel anklen er brækket. Har man mistanke om, at der er noget, som kan være brækket, må man en tur på skadestuen for at blive røntgenfotograferet. Hvis der er tale om knoglebrud behandles det med gipsbandage, der støtter og holder for eksempel ankel eller håndled i den rette position. Eventuelt sættes bruddet sammen ved en operation. Gipsen fjernes som regel efter fem til seks uger. Også efter brud følger genoptræning, som kan tage fl ere måneder. Det er selvfølgelig surt at være fysisk hæmmet i længere tid, men man kan trøste sig med at bevægelighed i ankel og håndled almindeligvis bliver god igen.

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevationssengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

MADRAS.DK Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Nyt fra forskningens verden