RASK Magasinet nr. 1 - 2012

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Immunforsvaret

TEMA

Kvindesygdomme

magasinet Nr. 1 2012 7. årgang

Jan ’Pyrus’ Linnebjerg:

Det nytter at gøre noget Overlæge Ole Hartling:

Overlæge Beth Lilja:

Professor Ole Mogensen:

Professor M. Krogsgaard:

Man gør folk syge for at fremme sundheden

Underlivskræft er i klar bedring

Pårørende kan redde liv

Den gode nyhed er, at genoptræning hjælper

Nu skal du også se at komme videre Når mennesker kommer ud for stor sorg, hvilket vi alle faktisk gør, så står verden pludselig stille. Sorgen fylder alt, man kan ikke foretage sig de mest simple ting og knapt nok tænke en tanke.

Når man mister en ægtefælle efter et kortere eller et livslangt ægteskab, mister et barn, hvilket på alle måder er naturstridigt, eller et menneske, som man føler sig dybt forbundet med, gribes man af afgrundsdyb sorg. Det har omgivelser, arbejdsplads og netværk meget stor forståelse for. Man får omsorg og hjælp. I hvert fald en tid. Men man skal ikke være sorgfuld alt for længe. For så begynder den sørgende at mærke en utålmodighed omkring sig.

For ikke særligt mange generationer siden var det ikke ualmindeligt at se folk bære sorg, fx ved bære sort tøj eller et sort armbind i et år. Det var på mange måder et udmærket signal til omgivelserne om, at der var tale om et menneske i sorg, hvilket man så kunne tage passende hensyn til.

At sorgen tidligere var synlig er én ting, men noget andet er, at der også i højere grad var en respekt omkring den sørgende og en accept af, at sorg tager tid. Lang tid. Meget længere tid, end man forestiller sig, hvis man ikke selv har prøvet det. Og man kommer sjældent helt over en stor sorg, selv om man med tiden lærer at leve med sorgen. Måske bliver man ’sig selv’ igen og måske gør man ikke. Selv om omgivelserne kan mene, at man ikke er sig selv, så må man sige, at det er man bedst til selv at afgøre og naturligvis er man sig selv. Hvem skulle man ellers være?

Problemet er, at de fleste af os ikke er særligt glade for forandringer, heller ikke hos vores nærmeste. Vi vil helst have, at de er, som de plejer. Men vi ændrer os alle sammen hele livet – igennem livets faser, og måske i særlig grad igennem de sorgfulde. Det må vi respektere og acceptere, så vi ikke

skyder de sorgfulde fra os, hvilket vi gør, hvis vi har urealistiske forventninger.

Urealistiske forventninger er fx tidlige opfordringer som ’nu bør du lægge sorgen bag dig’ eller ’nu skal du også se at komme videre.’ I opfordringerne ligger der nemlig mellem linjerne et umenneskeligt krav om at lade som ingenting og blive som før. Hvis ikke man hurtigt gør det, kan man risikere at venner falder fra, at familiemedlemmer ikke besøger en og ikke inviterer en så ofte som før. Ikke sjældent ender den sørgende med at føle sig ensom og svigtet, fordi han eller hun ikke har kunnet leve op til forventningen om at være kommet videre.

Tiden skriger derfor på en sorgkultur, hvor der kan blive plads til sorgen og de sørgende. En sorgkultur opstår imidlertid ikke af sig selv eller ved at der bliver udarbejdet et cirkulære af en statslig myndighed. Kulturen opstår, når og hvis vi igen kan gøre plads og rumme de sørgende blandt os, så vi kan acceptere, at sorgen også er et vilkår i livet. Et af vilkårene side om side med glæden over livet. Ved at rumme sorgen omfavner vi nemlig de sørgende, så de mærker, at der er plads til dem i vores midte.

I virkeligheden er det meget nemt. Hvis vi tager udgangspunk i, hvad vi selv kunne ønske os fra vores nære og fra vores kolleger og omgangskreds i en situation, hvor vi har mistet og føler ubærlig sorg, så kan det være målestokken for, hvordan vi gebærder os overfor andre, der aktuelt står i situationen. Sværere er det ikke. Og det er ikke farligt. Sorg smitter ikke.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Forskellen mellem liv og død At blive testet for hiv er for de fleste mennesker noget særdeles skræmmende. Det simple svar på en blodprøve kan betyde jublende liv og usigelig lettelse eller skræmmende sygdom og skamfuld død. Forståeligt nok viger mange mennesker tilbage for den test.

Men det er dumt og i værste fald livsfarligt. For svaret på blodprøven handler ganske rigtigt om liv eller død, men på den omvendte måde af, hvad de fleste nok forestiller sig.

Et positivt svar på en hiv-test – du er hiv-smittet – betyder nemlig, at fra nu af bliver der taget hånd om dig og dit helbred. Det immunforsvar, det hele handler om, bliver passet og plejet, og når det bliver svært – og det gør det på et tidspunkt, hvis man er hiv-smittet – sættes der ind med medicin. Effektiv medicin. Det er her, pointen ligger begravet.

Effektiv behandling Et liv som hiv-smittet er ikke et liv med sygdom og snarlig død. Det er et liv, stort set på linje med et liv som ikkesmittet. Fordi behandlingen er så eminent effektiv i dag.

Hvorimod et liv som hiv-smittet, men ikke-testet, er et liv, hvor det meget let kan gå galt. Hvor immunforsvaret langsomt, men ubønhørligt bliver mere og mere ødelagt. Uden at man nødvendigvis selv opdager det.

Hvert år er der derfor mennesker, der dør af aids, fordi de ikke blev opdaget i tide. Helt unødvendigt, hvis blot de var blevet hiv-testet. Halvdelen af dem, der bliver testet hivpositive i Danmark, finder man først, når de er blevet syge af en hiv-relateret sygdom. De troede måske ikke, at de var smittet med hiv, eller de havde lukket øjnene fast i af frygt for konsekvenserne. Og så, en dag, bryder det løs. Man lægger sig med en livstruende lungebetændelse eller noget andet grimt, og inden lægerne finder ud af, at dette her er relateret til hiv, kan det være for sent. Den medicin, der skal til for at behandle hiv-infektioner, er nemlig i mange tilfælde noget andet end det, der skal til for at bekæmpe andre typer af infektioner. I værste fald kan det koste dem livet.

Gode grunde til test Derfor er der særdeles gode grunde til at lade sig hiv-teste, hvis man har været i en risiko-situation. For eksempel haft usikker sex med et menneske, hvis hiv-status man ikke kender. Det betyder ikke, at man skal gå i panik – det er, heldigvis, stadig svært at blive smittet med hiv, men hvert år finder man ikke desto mindre 200-300 mennesker i Danmark, der er blevet smittet med hiv. For selv om det er svært at blive smittet med hiv, fordi virus skal helt ind i blodet og ikke bare i kontakt med en slimhinde, før der kan ske smitteoverførsel, skal der blot et enkelt samleje til, hvis man er rigtig uheldig.

Sådan foregår det Man kan tidligst lade sig teste fire uger efter eventuelt smitte-tidspunkt. Det sker med en såkaldt kombi-test, der tjekker for både hiv-virus og de antistoffer, kroppen danner mod infektionen. Hvis svaret er positivt, er man smittet med hiv, og skal resten af sit liv gå til kontrol og på et tidspunkt begynde en medicinsk behandling, bestående af en pille hver eneste dag.

Er testen negativ, var man ikke smittet indtil fire uger, før testen blev taget. Det er gratis at blive tjekket for hiv og man kan blive testet anonymt, hvis man har lyst til det, så man skal ikke holde sig tilbage af frygt for at blive registreret i systemet. Og man kan gå på et hospital, hvis man ikke ønsker, at ens egen læge skal vide noget om det. Så enkelt er det.

En blodprøve, en angstfuld ventetid på en uge, inden man får svaret, og så ved man besked.

En besked, der kan betyde forskellen mellem liv og død.

Af Henrik Lyding AIDS linien – en del af AIDS Fonden

AIDS-

AIDS-Linie Det er rek

Sådan gø

* Træning * Vi tillad

Indhold 2 Leder.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Det nytter at gøre noget,” fortæller Jan ’Pyrus’ Linnebjerg i dette interview om den tragiske baggrund for, at han bakker op om Sikker Patientkampagnen.

8 Kvinder både mere syge og mere sejlivede end mænd.

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder indeholder et paradoks.

10 Underlivskræft er i klar bedring. Der sker store fremskridt i behandlingen i disse år, siger Ole Mogensen, der som den første nogensinde har modtaget Kræftens Bekæmpelses Hæderspris.

14 Kræft i livmoderhalsen kan helt undgås.

16 Pårørende kan redde liv. Netop nu pågår en sikker patient indsats.

18 Ghanas veje er en forhindring for sundheden, men nu er motorcykelambulancer sat ind.

22 Ældre tåler i mindre grad alkohol, men kan have godt af et lidt højere BMI.

4

24 Netværk for selvmordsramte hjælper pårørende og efterladte.

26 Fedmeoperationer mest sikre i Danmark.

28 Det nødvendige slid. Genoptræning væsentlig for, hvor godt resultatet bliver efter operation i fx skulder eller knæ.

32 Immunforsvaret – hvad er det? Hvis ikke vi havde det, ville vi hurtigt bukke under.

34 Sådan toptunes immunforsvaret. Læs hvad du selv kan gøre.

10

26

32

46

36 Bedre aids-medicin er blevet en sovepude. Hiv og aids lever stadig i bedste velgående herhjemme og i resten af verden.

38 Stigma og hiv får de unge til at give op i Odessa.

40 Nyt på disken.

42 Er det altid bedre at forebygge end at helbrede? Svaret er enkelt og det er nej.

46 Nyt fra sundhedssektoren.

50 Sved. Månedens klumme af Eva Nystad.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk København redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Charlotte Strøm Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Lars Aksel Jakobsen Lotte Frandsen Fotograf: Lars Kaae Forsidefoto: Jeppe Michael Jensen, Scanpix Denmark

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

IT leverandør: www.it-pedellen.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

... se vores reklamefilm!

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

4

Det nytter at gøre noget Jan Linnebjerg, som i den grad har fået slået sit navn fast i rollen som Pyrus i julekalenderen Alletiders Jul, blev uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole i midten af 80’erne. Men han er ikke bare skuespiller. Han er også ejer af en golfbane. Og så er han et engageret menneske, der finder det helt urimeligt, at akutte patienter kan ligge mange timer uden at blive behandlet eller ordentligt tilset, som det skete for hans svigermor. Han bakker op om Sikker Patient kampagnen og opfordrer til, at man er en aktiv pårørende.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Jan Linnebjerg bor med sin kone og søn på 8 år i en nordsjællandsk landsby, som uden problemer kunne være location for optagelse af en Morten Korch film. Landsbyens gadekær er fyldt med fede gråænder, selv om de fleste står ved kanten og ser ud som om, de næsten ikke kan lade være med at vralte ind i

bagerbutikken, hvorfra der dufter af nybagt brød dagen lang. I baggrunden troner en fin gammel mølle og overalt ses smukke velbevarede huse, der vidner om, at man her sætter pris på landsbyens kvaliteter og tager vare på ejendommene.

Lidt tilbagetrukket ligger et kønt lille hus med et gammelt, enormt bøgetræ i forhaven. På den anden side af huset støder den muromkransede have direkte op til kirkens kapel. Det er midt på dagen en solrig januardag og Jan Linnebjerg tager glad

5

”Selv når jeg er langskægget og går med briller og tophuse, så er det Pyrus, de ser. Men jeg har faktisk vænnet mig til det. På et tidspunkt blev jeg dog lidt irriteret og begyndte at sige: Prøv nu og hør her, jeg hedder Jan Linnebjerg. Fat det nu. Ja, ja, det er fint med dig, Pyrus,” er svaret ofte, forklarer Jan Linnebjerg med et stort smil.

Foto: Jeppe Michael Jensen, Scanpix.

Direktør, skraldespandstømmer og chefgreenkeeper For nogle år siden investerede Jan Linnebjerg i Drive Inn Golf, en pay and play golfbane i Ølstykke. Han regnede med, at han bare skulle være med til at bygge den op, få den til at køre og at han så også kunne få spillet noget golf. Tidernes ugunst har dog medført, at han nu ikke blot er investor, men også er direktør, chefgreenkeeper, skraldespandstømmer, arrangør af arrangementer og hvad som helst, som han formulerer det. ”Alle golfklubber bløder. Folk er blevet meget karrige med deres penge. Jeg synes, det er mærkeligt. Selv gamle hæderkronede klubber, hvor det kostede spidsen af en jetjager at kommen ind i gamle dage, hvor man ikke har kunnet komme ind, men har skullet stå på venteliste i 100 år, faldbyder nu medlemskab i en sådan grad, at folk kan komme direkte ind,” siger Jan Linnebjerg. ”Grunden til, at jeg overlever, er jo selvfølgelig, at mine omkostninger er meget, meget mindre og at jeg selv kan køre det. Græs er græs, ikke. For de andre er græs jo gud. Jeg mener, græs er til for at blive brugt. Om der er nogen, der trækker en bag henover min green, så flipper jeg ikke ud, giver dem en skideballe og sender dem væk. Det er hr. og fru Jensen, der kommer ind fra gaden. Golf er jo et fantastisk spil og det er skide sjovt. Man skal selvfølgelig have lidt boldflair, men ellers kan alle lære det.”

Idet Jan Linnebjerg demonstrerer nogle slag i luften, får jeg øje på loftet i den tilstødende stue og bliver helt betaget af sirlige bladranker og motiver i medaljoner. ”Det er vildt ikke?,” siger Jan Linnebjerg med begejstring. ”Det er fra lige omkring forrige århundredeskifte. Det er en bryllupsgave til Otilie Sørensen og hendes mand fra hendes onkel, som var malermester i Hillerød.

Jeg ved ikke, om han havde været ude at rejse, men han har fundet motiver fra rundt omkring i udlandet.”

Skriver manuskript på en musikforestilling, der skal sættes op næste år Hvad med teater og skuespil? ”Jeg arbejder jeg på en forestilling, som vi skal have op i ’13.”

Hvem er vi? ”Det er Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake og en af mine kolleger, Mikkel Vadsholt. Det er en forestilling om Robin Hood, udsat for os tre med musik af Anders og som højst sandsynligt skal spille på Refshaleøen i den store Jubii Hal. Det er en børne-voksen ting, en familieforestilling. Altså, det er en kæmpe maskine af en musikforestilling, vi skal have sat i gang. Det bliver nu ikke en musical.

Det bliver ikke sådan, at alle stiller sig op og synger. Det er Anders, der skal være trubaduren, ham der fører os igennem forestillingen.”

Han er også genial? ”Ja, det synes jeg. Der tænkte jeg ret hurtigt, ret godt. Så det kæmper vi med og sidder nu og arbejder med manuskriptet.”

Du får tilgodeset rigtigt mange sider af dig selv? ”Det synes jeg. Det giver livet mening. Der er selvfølgelig op- og

Foto: Jeppe Michael Jensen, Scanpix.

og veloplagt imod. Køkkenfjernsynet kører på en nyhedskanal, hunden kommer lige ind og hilser, inden den trasker tilbage til en kølig plads i haven og Jan Linnebjerg laver kaffe til os. Med rigelig mælk i, så man kan få det ned. Det passer mig rigtig fint. Han når lige at få kastet en mad i halsen, inden vi går i gang med, hvad der skal vise sig at blive en længere og vidtløftig snak. Jan Linnebjerg er en mand i sin bedste alder, der tydeligt hviler i sig selv, oser af livsglæde og overskud og har al den tid i verden, der skal til for at få interviewet i hus.

Jan Linnebjerg sidder netop nu og arbejder på manuskriptet til en Robin Hood musikforestilling sammen med Anders Blichfeldt og Mikkel Vadsholt. Det bliver en børne-voksen ting, en familieforestilling, der skal have premiere i 2013, forklarer han.

nedture. Jeg gik og snakkede med en her forleden om, hvis jeg nu vandt i Lotto, ville jeg så blive lykkeligere. Og ja, det tror jeg,” siger Jan Linnebjerg med en stor latter. ”For så var der nogle knolde, der kunne blive udjævnet. Og det ville gøre mig lykkelig, selv om der selvfølgelig altid vil være bekymringer. Men det er man nødt til at knokle sig ud af. Ellers tror jeg, det kan ende med noget skrammel.. Der er jo mange eksempler på, at det er et problem for mennesker, der har været noget, når det begynder at gå ned ad bakke for dem. Det har noget med identitet at gøre. Hvis du har været vant til at være i formiddagsbladene, men ikke er det mere og invitationerne til premierer bliver færre og færre. Hvad er ens identitet så? Og hvis det, du foretager dig rent arbejdsmæssigt, heller ikke bliver nogen succes, så tror jeg på, at man kan blive meget usikker og meget ulykkelig. Fordi man er en del af underholdningsindustrien, behøver man ikke at være hjerne-klog, vel. Der er mange, der bare ser på succesen og glemmer at tænke på, hvad der sker, når det slut-

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

6

Foto: Jeppe Michael Jensen, Scanpix.

”Vi er jo et folk, der lever undertrykt, hvad vældet omkring sygehuse viser.

Jeg vil nærmest kalde det Jantelovsagtigt. Du skal ikke komme her og spørge om noget. Jeg ved bedre, end du gør. På mange måder er vi jo et folkefærd, der har dukket nakken.

Det er fordi, vi er en arbejderkultur,” mener Jan Linnebjerg.

ter. Det var jeg jo nødt til. Blandt andet derfor har jeg slået mig golfen. At vi så skulle ryge ind i en krise og det værste teater-år, man nogensinde har haft. Der er jo ikke nogen, der sælger noget.

Jo, Rolls Royce og Bentley. Det er vildt, men det er til kinesere og russere. Det er jo ikke folk her i området eller her i landet, der køber de biler.”

Har vænnet sig til, at folk siger Pyrus Har det været en gave for dig at være tvunget til at have et andet liv? ”Ja, det synes jeg. Jeg er jo blevet kendt som Pyrus. Folk har svært ved at se mig som andet. Det hænger ved. Børn siger stadigvæk Pyrus. Og voksne siger det også. Selv når jeg er langskægget og går med briller og tophuse, så er det Pyrus, de ser. Men jeg har faktisk vænnet mig til det. På et tidspunkt blev jeg dog lidt irriteret og begyndte at sige:: Prøv nu og hør her, jeg hedder Jan Linnebjerg. Fat det nu. Ja, ja, det er fint med dig, Pyrus,” er svaret ofte, forklarer Jan Linnebjerg med et stort smil. ”Jeg syntes nu, det var fint med Pyrus og det har givet mig meget. Hvis jeg blev spurgt i dag, om vi skulle lave en ny julekalender, hvor Pyrus og Kandis har fået børn, så ved jeg ikke, hvad jeg ville svare. Det har jeg ikke overvejet, egentlig. Men det kunne da være meget sjovt at sige, at det kommer an på manuskriptet.

Så jeg har da ikke i den forstand smidt ham helt ud, for han har været så stor en del af mit liv. Det har han virkelig. Og åbnet ufatteligt mange døre. Man skal huske på, at han jo kun er kendt for noget godt.”

Man så ikke, at svigermor havde det dårligt Du bakker også op om Sikker Patient kampagnen. Hvorfor det? ”For tre år siden oplevede vi, hvad det vil sige at være en

Jan Linnebjerg curriculum vitae Jan Linnebjerg er uddannet skuespiller på Statens Teaterskole.

Han var tilknyttet Aarhus Teater en årrække, men har også haft roller på Bellevue Teatret og på Det Danske Teater. Jan Linnebjerg fik sit gennembrud som nissen Pyrus i TV2’s julekalender fra 1994-2000. Han har derudover medvirket i et “Bølle-Bob show” på TV2, været sprechstallmeister i Cirkus Arena, haft en række filmroller, været med i tv-serier og lagt stemme til tegnefilm.

Privat er han gift med skuespillerinden Karen Abrahamsen, som han har en søn sammen med. Han har derudover en voksen datter på 21 år.

meget ’usikker’ patient, da min svigermor blev indlagt og døde to døgn efter,” fortæller Jan Linnebjerg, idet han rykker helt frem på stolen.

Hans svigermor, som var en lille rask og rørig kvinde i 80’erne, blev ved et uheld revet omkuld af en ung fyr, der ikke havde set hende. Hun blev indlagt og det blev hurtigt klart, at hun havde brækket lårbenshalsknoglen. Hun blev sat til at faste, idet man sagde til hende, at hun ville blive opereret få timer senere. Men hun blev ikke opereret. Og der var heller ikke nogen, der tog sig af det og af at hun bliver dårligere og dårligere, selv om Jan Linnebjerg og især hans kone, Karen Abrahamsen, gjorde hvad de kunne for at henlede personalets opmærksomhed på det. ”Det var mega træls. Og det var rigtig, rigtig møg-trist. Min svigermor faldt hele tiden hen og var i panik med de få kræfter, hun havde. Karen prøvede virkelig at råbe op, men det blev ikke taget alvorligt. Forklaringen var hele tiden, at min svigermor snart ville komme på operationsbordet. Man kan sagtens ligge med en knust lårbenshalsknogle, bare man bliver stabiliseret. Men ingen fandt ud af, at hun begyndte at have det skidt og blive dårligere.

Hvorfor der ikke blev taget hånd om det og hvorfor det ikke var nogen, der så det, er ikke til at forstå. Der var sygeplejersker og der var to stuegange, mens hun lå der. Men man så ikke, at hun havde det dårligt. Hun fik heller ikke blodfortyndende medicin.

Endelig efter 56 timer kom hun på operationsbordet, men netop da hun skulle til at vågne op, døde hun af en blodprop i lungerne.”

Skelsættende oplevelse Efter Jan Linnebjergs formening røg hans svigermor hele tiden tilbage i køen, fordi man ikke opfattede det som vigtigt at tage sig af hende - hun var blot gammel. ”Hun skulle have været først på operationsborde. En ung knægt på 17 kan sikkert bedre ligge et døgn, har en bedre konstitution og heles bedre,” siger han og fortæller om en vidunderlig svigermor, der altid var opmærksom på, om andre havde det godt og som altid så det bedste i folk.

Oplevelsen har været så skelsættende for såvel Jan Linnebjerg som hans kone, at begge nu gerne fortæller om den tragiske hændelse for at få andre til at forstå, hvor galt det kan gå. Karen Abrahamsen arbejder fx for patientsikkerhed ved at gå ud og fortælle historien, blandt andet til lægekonferencer, så yngre læger bliver mere opmærksomme på patienterne og Jan Linnebjerg fortæller, at han også gerne vil fortælle om oplevelsen af, hvordan det er ikke at blive hørt. ”Vi var der og blev ganske enkelt ikke hørt.”

Tro du fortsat på, at pårørende kan være med til at påvirke? ”Det er helt sikkert. Men jeg synes, det forfærdeligt, at man har brug for at hive denne historie frem for at blive hørt. Det er det, jeg mener med, at man kan gøre noget. At det nytter at gøre

7

noget. Det er selvfølgelig fint, at vi gør lægerne, sygeplejerskerne og ministeren opmærksom på det. Men det er ikke nok.

Du er nødt til få fat i folk, dem der er de potentielle brugere af sygehusene eller har relation til nogle, der har en sandsynlighed for at blive indlagt. De skal vide, at det nytter at gøre noget. At man ikke skal give op. Og at man ikke må blive bange for autoriteter. Det er jo tit det, der sker.

For hvis lægen siger, at der ikke er noget problem, så er der ikke noget problem.

Det er ham, der har ret, ikke.”

Fik medhold i klagesag Siger du, at man skal holde fast i sin sunde fornuft? ”Ja, selvfølgelig skal man holde fast i sin sunde fornuft. Og man skal ikke lade sig kyse. Man skal ikke være bange for at stille sig ind på kontoret, selv om de siger, at de har nogle andre patienter, som de skal tage sig af. Så må man sige: Det er fint.

Men du skal høre, hvad jeg siger. Du bliver nødt til at forstå, at vi kan se, at det ikke er godt. Men du er ikke lægeligt uddannet.

Nej, men det kræver sgu heller ikke en læge at se, at hun har det skidt. Gå nu ind og kig på det og tag stilling til det. Og hvis du så siger, at hun har det fint, så vil jeg bare sige, at hvis hun er død om 24 timer, så kommer jeg efter dig.” ”Det er virkelig vigtigt, at man ikke lade sig kyse. At man ikke bliver bange, for der er ikke noget at være bange for. Det, man skal være bange for, er at miste. Det værste er at miste et menneske, man holder meget af. Det værste er ikke at blive skældt ud. Når man kommer et sted, hvor svigtet er så stort, så skal der ske noget.

Der skal tages et ansvar. De har nu haft travlt med at vaske hænder bagefter.”

Endte det med en klagesag? ”Ja, det gjorde det. Der blev så igangsat en kerneårsagsanalyse, som det hedder, og hospitalet, som svigtede, kom med en beklagelse. Min svigerfar fik også erstatning fra Patientforsikringen, mens Patientklagenævnet har påtalt, at der ikke stod et ord i hendes journal – men ikke, at der ikke blev givet blodfortyndende medicin. Sagen er jo, at Bodil (svigermor, red.) ikke var død, hvis bare hun havde fået blodfortyndende medicin, for man dør ikke af at brække benet. Men man kan dø af, at man ikke bliver behandlet og der ikke bliver hørt på, hvad der bliver sagt fra de pårørendes side.”

Alle i sundhedssektoren vil gerne give deres højre arm for at redde liv ”Fejlene sker selvfølgelig også, fordi personalet har travlt og er pressede på grund af nedskæringer. Jeg tror da, at enhver læge og enhver sygeplejerske, ethvert menneske, der arbejder i sundhedssektoren hellere end gerne vil give sin højre arm for at kunne redde menneskeliv. Det er

selvfølgelig nogle, der er nærtagne over, at man forholder sig kritisk overfor det, de gør. Det er klart. Men jeg tror ikke, der er nogle, der med fuldt overlæg bare lader patienterne ligge. Jeg tror, det handler om, at de er pressede. Det nytter ikke noget, at de er på arbejde i 16 timer. De skal være på vagt i 4 timer, og så skal de skiftes ud.

Men det har vi ikke råd til. Jeg ved ikke, om det er nye veje, vi skal bygge og jeg ved ikke, hvorfor pengene bliver taget fra sundhedssektoren. Det har jeg ikke forstand nok på,” medgiver Jan Linnebjerg. ”Men jeg ser egentligt ikke, at det kan være så svært at rette op på. Det er et spørgsmål om indstilling og vilje. Det er lidt ligesom med mit golfspil. Hvis jeg ikke træner og jeg ikke øver mig, så bliver det bare noget lort. Men træner jeg, så bliver jeg god til det. Forstår du, indstillingen er, at jeg gerne vil det. Men hvis ikke vi vil, så bliver vi slatne og slappe og ligeglade. Det er nok også det, der er sket på sygehusene.”

Skal vi alle sammen udvise et vist mål af samfundssind? ”Ja, det skal vi. Nu er jeg komediant. Jeg skal få folk til at grine eller få folk til at græde, måske ad noget de kan tage med sig eller kyle på gaden bagefter. Det er ikke vigtigt, men har selvfølgelig sin berettigelse. Men hvorimod hvis man vælger at blive læge eller sygeplejerske, har man et ansvar og der kan være konsekvenser, som kan være helt vildt fatale - så folk dør. Men jeg synes, at hvis man går efter profitten – ikke at jeg har noget imod, at de får høje lønninger – jeg synes det er fint, det er et stort ansvar og det er mange års træning, der ligger bag – så skulle man være blevet fodboldspiller.”

Man skal være tro over for sin intuition Den lære du har uddraget, er det, at man skal være aktiv pårørende? ”Ja, for at være passiv pårørende kan betyde, at dem, man er pårørende til, kan gå hen og dø. Når man er aktiv pårørende, mener jeg også, at man holder øje med sine pårørende, der er indlagt og ser, hvordan de har det. Det er fint nok, at læger og sygeplejersker har styr på det, men jeg synes også, man selv skal være meget aktiv og meget iagttagende på, hvordan den indlagte har det. Man skal være tro over for sin intuition, sin fornemmelse af, at det her er galt, at der er noget, som ikke fungerer. Jeg mener ikke, man skal begynde at brokke sig over, at der er nullermænd i hjørnet ude på badeværelset.

Det er selvfølgelig træls, men så saml den nullermand op. Der skal gøres rent, det forstår jeg godt. Men det er ikke det, der er det vigtige. Det er at holde fokus på den, der er indlagt – ikke på de der ting udenom. Hellere rive en gang for meget i snoren end en gang for lidt.”

B12 – vor tids vigtigste ældrevitamin

Mange ældre danskere kommer i underskud med vitamin B12.

Dette skyldes ofte svækket fordøjelse og deraf dårlig optagelse.

Derfor er det vigtigt at tage et vitamin B12 tilskud med en effektiv styrke.

Mangel på vitamin B12 kan nemlig give mange ulemper i alderdommen, idet vitamin B12 er med til at opretholde normaltilstanden af mange vigtige funktioner i kroppen, som f.eks.: immunsystem, celledeling, energiomsætning, dannelse af røde blodlegemer.

Fås i helsekostbutikker, hos Matas, udvalgte apoteker og på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s

tema

Kvinder både mere syge og mere sejlivede end mænd Kvinder lever i gennemsnit 4,5 år længere end mænd, skønt de har flere og længevarende sygdomme og der er ikke tegn på at forskellen vil blive udlignet. Forklaringen er en biologisk forskel på kønnene, som man ikke med den nuværende viden kan kompensere for.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder indeholder et paradoks, som lægevidenskaben endnu ikke kan give et fyldestgørende svar på.

For hvorfor har kvinder til alle tider haft en klart højere gennemsnitslevealder end mænd – uanset at de har mange flere sygedage plus at tendensen i øvrigt er den samme, hvor i verden man lever?

Forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Knud Juel, har sammen med professor Kaare Christensen opridset de mange spørgsmål i en statusartikel, hvor der både er lagt vægt på biologiske forhold, livsstil, levevilkår og gøren samt brug eller ikke brug af sundhedsvæsenet.

Endnu et paradoks ”En indlysende og medvirkende forklaring er, at dødeligheden hos spædbørn er langt højere hos drenge end piger. Vi ser altså en biologisk genetisk forskel på de to køn lige fra fødslen, og sådan har det altid været. Men der findes ingen entydig forklaring på, hvorfor det er sådan. Så her har vi endnu et paradoks.

Men vi kan dog med sikkerhed tillade os at sige, at overdødeligheden ikke skyldes livsstil, når man er et lille spædbarn. Det nævner jeg, fordi netop livsstilen er et af de få områder, hvor der er et begrundet håb om, at en aktiv indsats kan gøre bare en lille forskel,” siger Knud Juel.

Lav middellevealder i Danmark Danmark lå i 2007 på en 20. plads ud af de 26 lande på OECDs liste over middellevealderen. Skal danskernes levetid op i top 10, sådan som statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tid erklærede som et mål, skal den som minimum op over 80,2 år som i New Zealand. Kommuner med borgere, både mænd og kvinder, med kortest middellevealder er koncentreret på Lolland og på Falster, i selve København samt vest for København.

Middellevealderen i Danmark – historisk set Fra 1850 til 1950 steg middellevetiden i Danmark fra godt 40 år til godt 70 år. Alligevel var det i hele perioden et gennemgående mønster, at kvinder i gennemsnit levede to-tre år længere, selv om der dengang var betydeligt flere, som døde i forbindelse med fødsel og barsel. Og i takt med at samfundet for alvor fik forbedrede levevilkår, var det først og fremmest kvinderne, der øgede levealderen. Fra 1950 blev forskellen mellem de to køn således endnu større, og den kulminerede i 1980‘erne, hvor mandens middellevetid kun var 71 år, mens kvindens var 77.

”Med de sidste 30 års udvikling i tankerne kan en faktor som livsstil måske få en vis indflydelse på tallene for dødelighed hos mænd og kvinder. For selvom det stadig er almindelig anerkendt, at mænd lever et usundere og farligere liv end kvinder, kommer flere og flere kvinder trods alt med på den vogn,” siger Forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Knud Juel.

”At verden ikke går i ubalance allerede ved fødslen, skyldes, at naturen vil det sådan, at der altid er blevet født flere drenge end piger. Det pynter trods alt på ligevægten.”

Hormoner og gener spiller en rolle På Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet forsvarede Anna Oksuzyan i 2010 en ph.d.-afhandling, der handler om forskelle i kvinder og mænds helbred og levetid.

Her uddyber hun blandt andet de biologiske forhold: ”Den hormonelle forskel på kvinder og mænd ser ud til at spille en rolle. Det kvindelige hormon østrogen har en beskyttende effekt mod visse sygdomme. Men forskellen kan også være genetisk betinget. I alt fald er der flere forskere, der mener, at kvindens to X-kromosomer kan have betydning for, at kvinder lever længere end mænd.”

I sin afhandling konstaterer Anna Oksuzyan samtidig:, at kvinder eksempelvis lider mere af knogleskørhed: ”Det er en langstrakt sygdom med mange gener og funktionsnedsættelser, men man dør ikke af den. Langt farligere er det med hjerte- kar sygdomme. Og her rammes mænd vel at mærke gennemsnitligt ti år tidligere end kvinder.”

Kvinder har altid levet længere På spørgsmålet, hvorvidt forskellen mellem kvinder og mænds livslængde nogensinde bliver udlignet, svarer Knud Juel: ”Siden 1700-tallet har der været dødeligheds-statistikker i en række vestlige lande og et gennemgående mønster er, at kvinder altid har haft en lidt længere middellevetid – på trods af betydelig dødelighed typisk i forbindelse med fødsel og barsel.

Med udviklingen i levevilkår og levevaner i forbindelse med den økonomiske fremgang er kvindernes forspring i levealder så

Flest kvinder runder 100 år Selv om mænd er begyndt at hale ind på kvindernes længere levealder, er der eksempelvis mere end fem gange så mange kvinder som mænd, der kan fejre 100 års fødselsdag. Den 1. januar 2011 var 900 personer 100 år og derover, fordelt således, at der var tale om 139 mænd og 761 kvinder.

Foto: Privatfoto.

8

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

9

”Den hormonelle forskel på kvinder og mænd ser ud til at spille en rolle. Det kvindelige hormon østrogen har en beskyttende effekt mod visse sygdomme. Men forskellen kan også være genetisk betinget. I alt fald er der flere forskere, der mener, at kvindens to Xkromosomer kan have betydning for, at kvinder lever længere end mænd,” siger Anna Oksuzyan.

øget yderligere op gennem de første tre fjerdedele af det 20. århundrede i de fleste vestlige lande, inklusive Danmark.”

Samtidig har udviklingen været uensartet i de seneste 25 år.

Knud Juel forklarer: ”Forskellene i dødeligheden blandt mænd og kvinder snævrede ind i de fleste europæiske lande fra omkring 1980, mens kønsforskellen af uvisse grunde blev endnu større i Japan i samme periode. I Danmark var forskellen størst i 1970’erne og 80’erne, hvor mænd i alderen fra 65-74 år havde en dødelighedsrate, som var næsten fem gange højere end de jævnaldrende kvinders! Herefter har udviklingen – måske takket være ændrede livsstilsmønstre hos især kvinderne – ført til mindre kønsforskelle i dødelighed. Men alligevel kan vi altså konstatere at en opgørelse fra så sent som i 2005 viser, at kvindernes middellevetid er 80,2 år, hvorimod mændenes er 75,6 år. Altså stadig en stor forskel – helt præcis 4,6 år ved målingen.”

Sundere livsstil kan gøre en lille forskel ”Den biologiske forskel bliver ikke fjernet. Men med de sidste 30 års udvikling i tankerne kan som nævnt en faktor som livsstil måske få en vis indflydelse på tallene. Eller sagt på an anden måde: Forkert livsstil kan vi gøre noget ved og dermed måske rykke billedet lidt ud fra devisen mange bække små.

For selvom det stadig er almindelig anerkendt, at mænd lever et usundere og farligere liv end kvinder, kommer flere og flere kvinder trods alt med på den vogn,” siger Knud Juel.

Anna Oksuzyan er enig – men også forsigtig: ”Det er rigtigt, at mænd traditionelt har drukket mere alkohol, røget mere, kørt voldsommere i trafikken og haft mere stressbetonet arbejde. Og selv om flere af disse faktorer efterhånden har udlignet sig, tager det tid, før det for alvor afspejler sig i statistikkerne.”

Mangel på omsorg er farlig Anna Oksuzyan slutter med en måske lidt overset pointe: ”Tilsyneladende reagerer de to køn også forskelligt på modgang. Der er således registreret dobbelt så mange kvinder med depression, mens der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der begår selvmord. Mænd og kvinder klarer sig vidt forskelligt, hvis deres livsledsager dør. Hvis det er manden, som er den efterladte, lever han i kortere tid som enkemand end omvendt.

Det er nærliggende at antage, at kvinder er bedre til at omstille sig. At de har et bedre netværk og kan klare at leve alene i modsætning til mændene. Andre forklaringer kan imidlertid også spille ind. Historisk har kvinderne altid stået for omsorgen

for børnene. Og måske er det også kvinderne, som sørger for at få mændene til læge og til at tage medicin. Når de så ikke længere er der, passer mændene ikke på sig selv,” siger Anna Oksuzyan.

Begge forskere er enige om, at paradokset mellem køn og levealder understreges endnu mere af det faktum, at mænd tilsyneladende klarer sig bedre fysisk end kvinderne. De tests, der er foretaget viser, at mænd bevarer en større del af deres fysiske styrke end kvinderne. Samtidig giver de også udtryk for, at de føler sig sundere. Men alligevel lever de altså i gennemsnit cirka 4,5 år kortere end kvinder.

Kønsforskelle i sygelighed Mænd har færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, og oplever færre funktionsindskrænkninger. Alligevel har mænd i alle aldre højere dødelighed end kvinder.

Baggrunden for paradokset er uden tvivl multifaktoriel med biologiske (hormonelle, immunologiske og genetiske), adfærdsmæssige (rygning, risikoadfærd og sygdomsadfærd) og sociale årsager (manderoller).

Kilde: Seniorforsker Knud Juel.

10

tema

Underlivskræft er i klar bedring Sådan var det imidlertid ikke for bare ganske få år siden. Derfor har RASK Magasinet taget en status samtale med en af Danmarks førende eksperter indenfor gynækologisk kræft, professor ved Odense Universitetshospital, Ole Mogensen, der sidste år som den første nogensinde modtog Kræftens Bekæmpelses Hæderspris. Og der er godt nyt om blandt andet de før så utæmmelige sygdomme livmoderhalskræft og æggestokkræft.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”I begge ender af skalaen over kvindekræftsygdomme i underlivet sker der store fremskridt i behandlingen i disse år. Den meget udbredte kræft i æggestokkene og den mere sjældne livmoderhalskræft er gode eksempler. Men fortsat fremgang er afhængig af yderligere centralisering, bedre kirurgi og fortsat politisk vilje.”

Det siger en af landets førende eksperter på området, professor ved Odense Universitetshospital, Ole Mogensen Han anser det som en stor dag for kræftbehandlingen, da en politisk beslutning med virkning fra januar 2009 indførte en gratis HPV-vaccine til piger allerede fra deres fyldte 12. år: Og efter den nye finanslov blev vedtaget i slutningen af 2011, gælder tilbuddet om gratis vaccination kvinder op til 26 år.

Kraftigt fald ”Fra vores forskning ved vi, at tidlig seksuel debut og en livsførelse med mange sexpartnere kan øge en kvindes risiko for at pådrage sig livmoderhalskræft. Derudover fordobler rygning risikoen for at udvikle sygdommen. Australien var det første land i verden som begyndte at vaccinere, og her har man set et kraftigt fald i antallet af celleforandringer i livmoderhalsen, som er et forstadium til livmoderhalskræft. Vi har endnu ikke vaccineret længe nok i Danmark til at se et lignende fald, men i løbet af de kommende år forventer vi et kraftigt fald både i forstadier og til selve sygdommen livmoderhalskræft,” siger Ole Mogensen.

Ole Mogensen har gynækologisk kræft som sit arbejdsområde og spænder dermed vidt, når man ser, hvor mange former lige netop den sygdom antager. Der er hele tiden ny

Hvorfor får vi kræft?

Både kvinder og mænd får kræft og man kan på ingen måde tale om kræft som en kvindesygdom – kræft er lige hyppig hos begge køn. Men hvorfor får så mange mennesker kræft – og er det et nyere fænomen?

Hertil siger forskerne, at kræft altid har været der i en eller anden afskygning. Samtidig kender de stadig ikke den egentlige årsag til den celledeling, som udløser kræften.

Men de samme forskere er enige i, at kræft har en hel del med miljø og livsstil at gøre – og at ændret livsstil kan forhindre visse former for kræft Et godt eksempel er, at antallet af modermærkekræft tilfælde er kraftigt stigende i Danmark som følge af sol og solariedyrkelse specielt blandt de helt unge kvinder. Lungekræft er hyppig hos både mænd og kvinder og et rygestop ville kunne begrænse antallet af denne sygdom ganske betydeligt. Der er også en sammenhæng mellem fedme og brystkræft samt livmoderkræft. Omvendt vil forskerne ikke love, at mega sundhed udrydder kræft.

Kilde: Professor Ole Mogensen.

Professor og overlæge Ole Mogensen modtog Kræftens Bekæmpelses hæderspris i 2011. Det var på hans initiativ, at Odense Universitetshospital som de første i landet indførte en omfattende og banebrydende operation af kvinder med fremskreden æggestokkræft.

Foto: Privatfoto.

forskning at tage fat på, nye landvindinger, der skal gøres. Og Ole Mogensen har gjort det til en god vane at huske at kigge til udlandet og tage ved lære: ”I 2006 fik den amerikanske medicinalvirksomhed Merck & Co. godkendt HPV-vaccinen. Den giver beskyttelse mod HPV 16 og HPV 18 som tilsammen står for omkring 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft – samt HPV 6 og 11. Og muligvis også begrænset beskyttelse mod yderligere typer af HPV,” fortæller Ole Mogensen.

Den første kræftvaccine på markedet Og allerede samme år blev vaccinen da også godkendt til markedsføring i Danmark. Vaccinen, der er blevet udviklet bl.a. i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse herhjemme, blev dermed den første kræftvaccine på markedet. ”Som sagt er det en stor landvinding. Livmoderhalskræft skyldes infektion med den virus, som kaldes Human papillomavirus, deraf forkortelsen og navnet HPV. Det er en seksuelt overført sygdom, som angriber hud og slimhinder. Men det er

Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er en af de hyppigste kræftformer hos kvinder. På verdensplan er det den anden mest udbredte, mens den i Danmark er faldet kraftigt siden januar 2009, hvor sygdommen kom på Finansloven. Det betød gratis vaccine og regelmæssige screeninger til alle piger/kvinder fra 12 år og opefter. Efter det politiske forlig blev alderen for gratis vaccine udvidet fra 12 til 26 år, fordi man i den aldersgruppe er særlig følsom og har størst effekt af medicinen.

Indtil de er fyldt 60 år får samtidig alle kvinder tilbud om screening hvert tredje år.

Livmoderhalskræft er oftest enten kræft i overgangszonen mellem livmoderhalsen og skede regionen, hvor de to forskellige typer slimhinder i skeden/livmodermunden og livmoderhalsen mødes. Denne kræftform kaldes pladecellekræft eller pladeepitelcancer, og udgør omkring 75–85 % af tilfældene af livmoderhalskræft. En anden type livmoderhalskræft er kræft i slimkirtlerne på indersiden af livmoderhalsen. Denne kræftform kaldes adenocarcinoma og udgør omkring 10–20 % af tilfældene.

Kilde: Wikipedia.

tema også en meget almindelig virus som omkring 80 procent - både mænd og kvinder - bliver inficeret med i løbet af deres liv. Hos nogle kvinder sker det, at de får infektioner, der fører til celleforandringer i livmoderhalsen. Og i uheldige tilfælde kan denne celleforandring udvikle sig til livmoderhalskræft. Det positive er imidlertid, at infektionen kan opdages ved de nu regelmæssige tjek hos en gynækolog – og ikke mindst, at sådan et tjek tilbydes til alle kvinder fra 23 års alderen hvert tredje år. Og hvis der konstateres svære celleforandringer, tilbydes man en kegleoperation, et såkaldt keglesnit, der i langt de fleste tilfælde fjerner celleforandringerne.”

En politisk beslutning med virkning fra januar 2009 indførte gratis HPV-vaccine til piger allerede fra deres fyldte 12. år: Og efter den nye finanslov blev vedtaget i slutningen af 2011 gælder tilbuddet om gratis vaccination kvinder op til 26 år.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

På Finansloven Straks fra starten i 2006 fik danske piger og kvinder mulighed for at købe vaccinen. Men den kostede immervæk omkring 3.500 kroner. Derfor gik Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) under ledelse af Sundhedsstyrelsen i gang med at undersøge om vaccinen skulle tilføjes som en del af det gratis børnevaccinationsprogram. Og i oktober 2007 anbefalede Sundhedsstyrelsen så, at vaccinen skulle på Finansloven og gives gratis til alle 12-16 årige piger. Forslaget blev vedtaget ved et bredt politisk forlig og trådte i kraft den 1. januar 2009. Med den nye finanslov i 2011 er det altså blevet besluttet yderligere at tilbyde kvinder mellem 16 og 26 år gratis vaccination.

Ole Mogensen siger: ”Ved screeningen undersøger man for forstadiekræft, som er celleforandringer, der indtræder, hvis kvinden får en HPV- infektion eller betændelse. Det kan føre til at virussen indlejrer sig i de normale cellers arveanlæg, hvorefter de kan omdannes til

Æggestokkræft Så sent som i 2003 var det kun Den Tredje Verdens lande, der havde dårligere resultater end Danmark med at behandle kvinder for kræft i æggestokkene. Men noget tyder nu på, at kurven er knækket.

Den seneste opgørelse fra Dansk Gynækologisk Cancergruppe Database (DGCD) viser således, at der fra 2005 til 2008 har været en fremgang i overlevelsen på 8 -10 procent – svarende til 60,7 procent sammenlignet med overlevelsen fra 2003.

Omkring 600 kvinder rammes årligt af kræft i den ene eller begge æggestokke. Med en forekomst på 15 tilfælde pr.

100.000 kvinder er livstidsrisikoen for at sygdommen rammer en dansk kvinde cirka to procent Det har været diskuteret, om de tidligere forskelle skyldes en mindre omfattende kirurgisk behandling og mangel på centralisering af behandlingen. På begge områder er der sket meget i de sidste knap fem år.

Kræftens Bekæmpelse, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi samt Dansk Gynækologisk Cancer er lykkedes med at centralisere behandlingen til de gynækologisk onkologiske centre på sygehusene i Herlev, Rigshospitalet, Odense, Århus og Aalborg, hvor der også foregår en uddannelse af eksperter i gynækologisk onkologi. Til sammenligning blev der indtil 2003 opereret for æggestokkræft 32 forskellige steder i landet.

Det gynækologisk onkologiske center i Odense er det eneste center i Danmark, som er certificeret af det europæiske gynækologisk onkologiske selskab (European Society of Gynaecologic Oncology – ESGO) til at uddanne eksperter i gynækologisk onkologi.

Kilde: Dansk Gynækologisk Cancergruppe Database (DGCD)

DANMARKS FØRENDE

PARYKATELIER

LEvERANDØR TIL hoSPITALER og KoMMuNER TIDSbESTILLINg

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFuLDT - DISKRETIoN - hØj KvALITET - FØLgER MoDEN

11

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

12

”Australien var det første land i verden som begyndte at vaccinere, og her har man set et kraftigt fald i antallet af celleforandringer i livmoderhalsen, som er et forstadium til livmoderhalskræft,” siger professor og overlæge Ole Mogensen.

kræftceller – inden dette stadie taler man om celleforandring.

Og celleforandring kan altså nu forhindres med hjælp fra HPVvaccinen.”

Aggressiv kirurgi bedrer overlevelsen Ole Mogensen nøjes ikke kun med at kigge til det store ud-

Nyt gennembrud i behandling af æggestokkræft En dugfrisk undersøgelse, som netop er blevet publiceret i et af verdens mest prestigefyldte medicinske tidsskrifter, New England Journal of Medicine, giver nyt håb for kvinder ramt af fremskreden æggestokkræft. Og næsten ligeså spændende: Danske forskere er med i projektet.

Hvor professor ved Odense Universitetshospital, Ole Mogensen, i 2007 hentede inspiration ved et forskningsprojekt i USA og i dag har lanceret avanceret kirurgi til de hårdt ramte patienter i Danmark, giver den nye undersøgelse løfter om, at alt håb ikke er ude, hvis kirurgien alligevel ikke kan klare sagen. Denne operation hører til et af de mest komplicerede kirurgiske indgreb på kræftområdet. Under operationen prøver man at fjerne så meget af kræften som muligt, men i mange tilfælde viser det sig umuligt at fjerne alle synlige kræftknuder: Og det er her de nye undersøgelses resultater kommer ind i billedet: ”De kvinder, som fortsat har tilbageværende kræftceller efter operationen, behandler vi i dag med såkaldt førstelinje-kemoterapi. Den nye undersøgelse viser, at vi kan øge den gennemsnitlige overlevelse med otte måneder ved at supplere kemoterapien med det biologiske lægemiddel bevacizumab.

Det fortæller overlæge Mansoor Raza Mirza, Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og fortsætter: ”I Danmark vil det være omkring 150 kvinder om året, som vil kunne få gavn af den nye behandling.”

Undersøgelsen viser, at overlevelsen for patienterne gennemsnitligt øges fra 28,8 til 36,6 måneder: ”Otte måneders ekstra levetid er særdeles værdifuld for en uhelbredelig kræftpatient og dennes pårørende. Og for nogle vil gevinsten ved den nye behandling være meget større. Derfor bør vi efter min mening så hurtigt som muligt kunne tilbyde bevacizumab som standardbehandling,” slutter overlæge Mansoor Raza Mirza.

land – han har også været der – på studietur til blandt andet USA. Det var i 2007, hvor Ole Mogensen og hans kollegaer fra Odense Universitetshospital hjemsøgte Mayo Clinic, der allerede på det tidspunkt havde vist, at det kan betale sig at forsøge at fjerne al kræft hos kvinder med æggestokkræft – også selvom kræften har spredt sig til andre organer. Ifølge de amerikanske undersøgelser kunne en særlig kirurgisk metode faktisk øge overlevelsen hos de mest syge patienter fra 20 til 50 procent.

Ole Mogensen indførte stille og roligt metoden på Odense Universitetshospital og den er i dag standardbehandling i hele Danmark: ”Inden vi tog til USA kendte vi den nye forskning, som har vist, at overlevelsen hos kvinder med avanceret ovariecancer er relateret til, hvor meget resttumor der efterlades ved operationen – og at det er muligt at fjerne tumoren helt hos op til 85 pct. af patienterne med et fremskredent stadie af kræft i æggestokkene. Tidligere var man ellers tilbageholdende med omfattende kirurgi i de fremskredne tilfælde af æggestokkræft, bl.a. på grund af komplikationerne forbundet med operationen. Men den nye tendens er større kirurgiske indgreb, hvor man fjerner alt synligt tumor væv, fordi undersøgelser viser, at aggressiv kirurgi bedrer overlevelsen,” forklarer Ole Mogensen.

Centralisering er alfa og omega Men så omfattende kirurgiske indgreb kræver efter Ole Mogensens erfaring og metode, at man samler ekspertisen på få steder og på tværs af specialer, altså at der centraliseres: ”Livmoderen, æggelederne og æggestokkene fjernes jo ved en opration, og hvis kræftsygdommen har spredt sig til blærens og tarmens overflade samt til bughinderne, er det da oplagt, at indgrebet skal foretages med hjælp fra tarmkirurger og urinvejskirurger,” siger Ole Mogensen.

På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Odense Universitets Hospital opereres ca. 180 kvinder om året med kræft i æggestokkene, og man regner med, at ca. 30 pct. vil være kandidater til den mere omfattende kirurgi. Den nye type operation mod kræft i æggestokkene blev i 2011 gennemført hos 57 kvinder, og Ole Mogensen og hans kollegaer forventer en betydelig øgning af femårs-overlevelsen.

Ole Mogensen slutter: ”Tallene for overlevelse ved æggestokkræft har bevæget sig fra at være ’nogenlunde’ og til ’noget bedre’. Men det er stadig den form for kræft, der har den dårligste overlevelseschance.

Derfor er der hele tiden mere at arbejde med og forske i.”

MS-relateret spasticitet er ikke noget, du skal leve med.

Det er noget, du skal have behandlet.

www.levmedms.dk

Spasticitet – også kendt som muskelstivhed/spasmer – er en af de mest almindelige følger af MS. Symptomerne kan variere fra milde og moderate til stærkt svækkende og ubehagelige.

Den rette kombination af motion og medicin kan hjælpe dig med at forbedre dine muskelfunktioner og din smidighed.

Tal med din læge om nye behandlingsformer.

www.almirall.com

tema

14

Kræft i livmoderhalsen kan helt undgås Screeningsprogrammer og vaccinationer har gjort, at man næsten kan udrydde livmoderhalskræft, men ikke alle kvinder lader sig screene, og ikke alle piger bliver vaccinerede. Det koster over 100 dødsfald hvert år.

Fleksible tilbud nødvendigt Ifølge Lone Kjeld Petersen er det især kvinder i ydergrupperne, der ikke lader sig screene. ”De unge kvinder tror, de er udødelige, og kvinder, der er gået i overgangsalder, tror ikke, at de kan blive ramt af sygdom i underlivet længere. Måske skal vi være tilfredse med en deltagelse på 70 procent.

Det er jo et frivilligt tilbud, og vi har halveret antallet af kræfttilfælde, men vi kunne også have som ambition at gøre det mere attraktivt for de sidste 30 procent at blive screenet.”

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har identificeret nogle af de barrierer, der afholder kvinder fra at lade sig screene. Nogle føler, at de kender deres praktiserende læge for godt, andre synes, at de kender ham for lidt. Dertil kommer, at det kan være svært at komme igennem til lægen og få bestilt en tid, og enkelte glemmer deres aftale. Lone Kjeld Petersen mener, at man sagtens kunne gøre tilbuddet om screening mere fleksibelt. ”Hvis man virkelig vil forebygge, skal tilbuddene tilpasses den enkelte. Celleskrabene tages hos de praktiserende læger, men måske skulle man gøre det mere frit,

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis alle kvinder fulgte deres screeningsprogram for livmoderhalskræft, ville sygdommen blive næsten udryddet, men 30 procent vælger ikke at tage imod tilbuddet. I denne gruppe ligger langt de fleste kræfttilfælde på cirka 350 syge og knap 150 dødsfald årligt.

Selv om sygdommen berører få kvinder, bruger man mange resurser på at forebygge den ved screening. Ifølge Lone Kjeld Petersen, overlæge på Gynækologisk Afdeling, Skejby Sygehus, giver det god mening. Hun kan ikke komme i tanke om nogen anden sygdom, der er så velegnet til screening som kræft i livmoderhalsen. ”Der er mange andre kræftsygdomme, hvor vi ikke helt kender naturhistorien, men her ved vi, at der altid kommer forandringer i cellerne i livmoderhalsen i op til ti år, før det eventuelt udvikler sig til kræft. Så hvis man passer sin screening og får taget et celleskrab hvert tredje år, bliver forandringerne opdaget i tide.

Det er definitionen på en god sygdom at screene for, når vi kan nå at behandle, mens der er forstadier. Og så er det ikke særligt belastende for kvinderne at få taget et celleskrab. Det er bare at skrabe nogle celler af livmoderhalsen, der er løse i forvejen, og så er det overstået.”

Celleforandringerne sidder i overfladen af slimhinden og giver ingen symptomer.

Hvis forstadierne eller de meget tidlige kræfttilfælde bliver opdaget i tide, kan man blive helbredt fuldstændig ved operation eller strålebehandling. Hvis man derimod ikke bliver behandlet i tide, er

dødeligheden høj. ”Kræften vokser og spreder sig som al anden kræft. Den vokser ud mod blæren, urinlederne og bagtil mod tarmen, og spredes via lymfebanerne videre ud i kroppen. Når kræften er så udviklet, er prognosen dårlig.”

De hyppigste symptomer på kræft i livmoderhalsen er uregelmæssige blødninger eller blødning ved samleje. Senere kommer smerter og udflåd.

”De unge kvinder tror, de er udødelige, og kvinder, der er gået i overgangsalder, tror ikke, at de kan blive ramt af sygdom i underlivet længere. Måske skal vi være tilfredse med en deltagelse på 70 procent,” siger overlæge Lone Kjeld Petersen.

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk

Lone Kjeld Petersen, overlæge på Gynækologisk Afdeling, Skejby Sygehus, kan ikke komme i tanke om nogen anden sygdom, der er så velegnet til screening som kræft i livmoderhalsen. ”Der er mange andre kræftsygdomme, hvor vi ikke helt kender naturhistorien, men her ved vi, at der altid kommer forandringer i cellerne i livmoderhalsen i op til ti år, før det eventuelt udvikler sig til kræft,” siger hun.

så man kan vælge mellem sin egen læge eller en klinik på sygehuset. Her på Skejby Sygehus har vi uddannet nogle sygeplejersker til at tage celleskrab, og patienterne er enormt glade for det, fordi de ser de samme sygeplejersker hver gang. Og sygeplejerskerne er rigtigt dygtige til at snakke med patienterne om forebyggelse.

Vi kunne også have åbent om morgenen og om aftenen, så man ikke bliver nødt til at tage fri fra arbejde, og kvinderne burde kunne vælge mellem mandligt og kvindeligt personale.”

Kvinder over 65 kan blive ramt Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tilbyder screening, til kvinden er fyldt 65. ”Screening er også en økonomisk afvejning. Man sætter ind i den aldersgruppe, hvor der er flest, der har sygdommen. Vi siger, at det er de unge kvinders kræft, men op mod en fjerdedel af kræfttilfældene ligger efter 65 års alderen. Så hvis man har blødninger efter overgangsalderen, skal man gå til lægen og blive undersøgt.”

Ifølge Lone Kjeld Petersen forventede man tidligere, at antallet af kvinder på over 65 med kræft i livmoderhalsen ville blive mindre, efterhånden som screeningsprogrammet virkede, og man opdagede celleforandringerne. Det sker bare ikke. ”Af en eller anden grund kommer der sygdomstilfælde i den gruppe. Vi har en teori om, at det skyldes, at vores immunforsvar svækkes med alderen. Da kvinderne var yngre, har deres immunforsvar holdt sygdommen i skak, men i takt med at immunforsvaret bliver svækket, bryder

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

15

Da man i sin tid lavede vaccinationsprogrammet, vurderede man, at det var for dyrt at vaccinere drengene. I dag ved man, at drengene også opnår en effekt, for vaccinen virker på kræft i mandlerne, på penis og mod endetarmskræft.

sygdommen frem. Så man kan få livmoderhalskræft i en sen alder.”

Mange dødsfald på verdensplan Indtil videre har man satset på screening i forsøget på at bekæmpe sygdommen.

Men siden man blev klar over, at kræften skyldes en virus, har man forsket intenst i at fremstille en vaccine, for på verdensplan er livmoderhalskræft en stor sygdom med cirka en halv million smittede og omkring 200.000 dødsfald om året. ”I Asien og Afrika er mange mennesker ramt af sygdom. Det går ud over deres immunforsvar, og de får mange sygdomme, inklusiv livmoderhalskræft. Herhjemme har vi CPR-numre og kan kalde folk ind til screening per post, men i de mindre udviklede lande har de ingenting, og derfor er der blevet satset så massivt på at udvikle en vaccine.”

I Danmark er det gratis for 12-årige piger at blive vaccineret. Alle undersøgelser af vaccinen er imidlertid lavet på kvinder op til 26, hvor den har vist sig at have lige så god effekt. Det har medført et stort politisk arbejde for at tilbyde vaccinen til flere kvinder. ”Der er afsat penge på finansloven til det, og vi forventer, at vi får lov til at vaccinere gratis op til 26 års alderen i løbet af foråret.”

Når man er over 26, skal man selv betale, men Lone Kjeld Petersen understreger, at det altid kan betale sig at blive vaccineret, også selv om man har haft sin seksuelle debut. ”I starten troede man, at vaccinen skulle gives, inden man havde haft sit første samleje. Det er selvfølgelig det ideelle, for så har man endnu ikke været i særlig stor risiko for at blive smittet, men den virker også forebyggende, selv om man har været seksuelt aktiv.”

Bred tilslutning til vaccination Nogle eksperter mener, at effekten af

vaccinen kan være livslang, men man ved det ikke med sikkerhed endnu. Måske skal man revaccineres efter et vist antal år, ligesom man skal have stivkrampe hvert 10. år.

I det nuværende program skal man vaccineres tre gange for at opnå en effekt, men alligevel er der en meget stor tilslutning på over 85 procent blandt de 12-årige. Lone Kjeld Petersen tror, det skyldes, at det er en vaccine mod kræft. ”Det er vel fordi, man kan se et meget konkret formål med at lade sig vaccinere.

Ingen af os ønsker jo at få kræft.”

Vaccinen giver antistoffer mod de to typer vira, der tegner sig for 70 procent af tilfældene af livmoderhalskræft. Der er en række andre vira, der også kan give sygdommen, og der forskes intenst i at gøre vaccinen bredere og endnu mere effektiv.

Lone Kjeld Petersen har ingen betænkeligheder ved at anbefale både unge og ældre at lade sig vaccinere. ”Der er ingen bivirkninger, for det er ikke en aktiv virus, man bliver vaccineret med. Man bliver ikke smittet på nogen måde, man provokerer bare antistofferne til at komme frem. Hvis man som 65-årig får en ny partner, kan det være en god idé at blive vaccineret. Og hvis man er smittet med en af de mindre almindelige typer vira, kan man blive beskyttet mod de to mest almindelige typer.”

virus beskytter kondomet formentlig kun begrænset, for virus kan sidde overalt på huden.”

Når mange piger om nogle år er vaccinerede, kommer det til især at være drengene, der smitter pigerne. Da man i sin tid lavede vaccinationsprogrammet, vurderede man, at det var for dyrt at vaccinere drengene. I dag ved man, at drengene også opnår en effekt, for vaccinen virker på kræft i mandlerne, på penis og mod endetarmskræft.

Mens antallet af patienter med kræft i livmoderhalsen falder på grund af screeningen, er både endetarmskræft og kræft i mandlerne kræftformer i stærk stigning hos begge køn, uden at man ved hvorfor. ”Så fra at det kun var et spørgsmål om, at drengene ikke skulle smitte pigerne, kan de nu også selv opnå en gevinst. Før talte vi om 350 tilfælde af kræft i livmoderhalsen, og nu taler man om at kunne forhindre 1.000 tilfælde af kræft, når man tager de andre typer af kræft med. Pludselig bliver området meget mere interessant, og det myldrer frem med artikler, så det er svært at følge med i øjeblikket.”

Vaccinen er registreret til drenge, men det er op til forældrene at tage initiativet til en vaccination.

Andre smitteveje og former for kræft Indtil for kort tid siden har man troet, at virus udelukkende smittede ved seksuel kontakt. Nu ved man, at den også kan overføres med hænder og med munden, og at den også kan give andre former for kræft. ”Vi begynder at vide meget mere. Virus kan give kræft i mandlerne, endetarmen, på penis, i huden og på skamlæberne. Det er godt for de unge mennesker at bruge kondom, det kan man kun opfordre til, men lige med hensyn til denne her type

Human papilloma-virus (HPV) HPV er en virus, der kan give kræft i livmoderhalsen, i endetarmen, på penis, på huden, i skeden og i mandlerne.

HPV kan overføres seksuelt og via mund og hænder.

Vaccinen beskytter mod de to HPVtyper, der tilsammen er skyld i 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Hvis man selv skal betale for vaccinen, koster den cirka 3.500 kroner.

Kilde: www.cancer.dk

16

Pårørende kan redde liv Siden 2003 har Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden arbejdet tæt sammen om at øge patientsikkerheden i Danmark. Netop nu pågår en sikker patient indsats, der skal klæde borgerne på til at være med til at forebygge fejl og skader i mødet med sundhedsvæsenet. Initiativet blev før årsskiftet kickstartet ved flere events rundt omkring i landet bl.a. på Hovedbanegården i København, hvor der blev delt brochurer og T-shirts ud.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år udsættes mindst 100.000 patienter for fejl og komplikationer – såkaldte utilsigtede hændelser – under deres indlæggelse på danske sygehuse, og det vurderes, at det hvert år koster mange liv. I omegnen af 5.000 dødsfald vurderes det. Dertil kommer, at mange, mange patienter får mange flere indlæggelsesdage og at der er betydelige menneskelige omkostninger. Den nye Sikker Patient kampagne, ”Klædt på som pårørende”, skal ruste patienter og pårørende til at være aktive og i stand til selv at gøre noget for at forebygge fejl under indlæggelse og behandling.

Patienter og pårørende kan spille en afgørende forskel ”Det vil altid være sundhedsvæsenets ansvar, at sikkerheden for patienterne er i top, men vi ved også, at patienter og pårørende er de eneste, der er med fra start til slut i forløbet. Derfor kan de spille en meget afgørende rolle i forhold til at identificere nogle af de fejl, som uundgåeligt opstår i et stort sundhedssystem. Hvis nu eksempelvis pillen var hvid i går, men blå i dag – så kan patienten og i nogle tilfælde den pårørende opdage det, inden pillen sluges.

Derfor er det vigtigt, at patienten og de pårørende spørger, hvis de er i tvivl,” siger Beth Lilja, chef for sekretariatet og ledende overlæge i Dansk Selskab for patientsikkerhed og fortsætter: ”Der bliver i dag ydet en højt kvalificeret indsats i det danske sundhedsvæsen, men der vil altid ske fejl, som de involverede parter selvfølgelig kan gøre alt, hvad de kan for at forebygge.

Sundhedspersonalet kan ikke gøre det alene. Patienter og pårørende kan ikke gøre det alene. Men sammen kan de gøre en forskel.”

Den pårørende kan bl.a. deltage aktivt ved at gå med til samtaler, ved at lytte og spørge og ved at tjekke, at eksempelvis oplysninger om medicin er korrekt forstået. Det er noget af det, den nye kampagne gør opmærksom på med tre enkle råd til borgerne. ”De allerfleste af os vil på et eller andet tidspunkt opleve at komme i kontakt med sundhedsvæsenet enten som patient eller

”Det vil altid være sundhedsvæsenets ansvar, at sikkerheden for patienterne er i top, men vi ved også, at patienter og pårørende er de eneste, der er med fra start til slut i forløbet,” siger Beth Lilja, chef for sekretariatet og ledende overlæge i Dansk Selskab for patientsikkerhed.

Foto: Dansk Selskab for patientsikkerhed.

pårørende. Alligevel er det de færreste af os, der har tænkt over, at vi er en vigtig ressource. Som forældre forbereder vi os selv og vores barn på skolestart, og vi er helt naturligt i dialog og samarbejde med lærere og pædagoger undervejs for at give vores barn det bedst mulige forløb. Hvis vi på samme måde – som patienter og pårørende – forbereder os på kontakten med sundhedsvæsenet og samarbejder med sundhedspersonalet, tyder alt på, at det skaber bedre og mere sikre forløb, når man er patient,” siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Sundhedsvæsenet bakker op Ønsket om involvering kommer også fra sundhedsvæsenet. Her er de centrale beslutningstagere og faglige organisationer nu gået sammen om at forpligte hinanden på en fælles vision med den vigtige målsætning, at patienter og pårørende i højere grad skal mærke, at sundhedsvæsenet er til for dem.

Indsatsen bakkes op af minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, som sammen med en række kendte danskere var med til at uddele T-shirts på Københavns Hovedbanegård før jul.

Indsatsen fortsatte i øvrigt på banegårdene i Fredericia, Aarhus og Aalborg. T-shirts’ene skal minde os alle om, hvad vi som pårørende kan gøre for at øge sikkerheden, når en af vores nære er patient.

Tre råd til pårørende Aktive pårørende kan hjælpe patienten, så risikoen for fejl minimeres: • Gå med og vær en støtte. Sammen kan I bedre huske og forstå.

• Spørg, hvis der er tvivl. Vær med til at stille spørgsmål.

• Ha’ tjek på medicinen. Kend det vigtigste.

Kilde: www.sikkerpatient.dk

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Den nye Sikker Patient kampagne, ”Klædt på som pårørende” blev før årsskiftet kickstartet ved flere events rundt omkring i landet bl.a. på Hovedbanegården i København.

Nr. 1 indenfor ar og strækmærker i 11 lande*

”Jeg tog Bio-Oil med som en pludselig indskydelse, da jeg gik igennem butikken. Produktet virker. Jeg er 47 år og har et par strækmærker, et par gamle falmede ar og mørke poser under øjnene. Efter at have brugt Bio-Oil er udseendet af strækmærkerne blevet bedre, poserne under øjnene er blevet mærkbart mindre (nu får jeg hele tiden komplimenter for, hvor ung min hud ser ud), og selv arrene ser bedre ud. Jeg vil fortsætte med at købe Bio-Oil. Det virker.” Phenix Hall

Bio-Oil® er et hudplejeprodukt specifikt udviklet til at forbedre udseendet af ar, strækmærker og ujævn hud-nuance. Dens unikke formel, som indeholder den banebrydende ingrediens PurCellin OilTM, er ligeledes velegnet til aldrende og dehydreret hud. For yderligere produktinformation, resultater af kliniske tests, spørgsmål og kommentarer besøg bio-oil.com. Bio-Oil® fås hos Matas, Føtex, Bilka og A-Z. *se bio-oil.com

18

tema

Ghanas veje er en forhindring for sundheden Hun er ung, ugift og har ingen børn. Alligevel har hun sat sig et ambitiøst mål – nemlig at nedbringe børnedødeligheden i Ghana samt at redde livet for flere fødende kvinder. Mød Boatema Boateng, der med motorcykelambulancer og uddannelse vil forandre hjemlandet.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Ghana: Boatema Boateng er 27 år. Hun er født og opvokset i Ghana i Vestafrika, men det var hendes søster i London, der gav hende inspiration til, hvordan hun kunne redde liv hjemme. Kvalificeret hjælp reddede nemlig søsterens liv i forbindelse med en svær fødsel og det satte tankerne i gang hos Boatema. For hvis selv samme fødsel var foregået på landet i Ghana, så ville chancen for, at mor og barn havde overlevet, været meget lille.

En bumletur fra fødsel til død En af udfordringerne for Ghanas gravide og fødende kvinder samt mindre børn er, at vejene på landet er i en elendig forfatning. Og mange steder er de der slet ikke. En sundhedsklinik 6, 12 eller 25 km væk kan derfor tage en dag eller mere at vandre til, og er man i gang med en fødsel, er det umuligt.

Boatema fandt ud af dette, da hun efter tiden i London undersøgte forholdene for landets kvinder. Som en ud af en børneflok på otte og som stærkt troende så hun det som et kald at hjælpe til, hvor der var behov, og på landet var fødselshjælp en livsfarlig mangelvare.

Ghana er ellers ofte set som et af Vestafrikas mest udviklede lande. Det har et velfungerende demokrati, og olie er for nyligt fundet i havet ud for kysten. Alligevel er der store problemer for landets 25 millioner indbyggere, for på trods af løfter fra politikerne og en plan om at nå FNs 2015-mål, så halter både

Ghana Ghana på 238.533 km2 er hjem for 24,8 millioner mennesker, hvoraf omkring tre millioner bor i hovedstaden Accra.

Landets hovedeksport er træ, fisk, diamanter, guld, kakao og mineraler, og gennemsnitsindkomsten var på 13.600 kroner per indbygger i 2010. 36,5 procent af befolkningen er under 14 år, og gennemsnitslevealderen er 60 år for mænd og 62 år for kvinder. 28,5 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og omkring 11 procent er arbejdsløse. Ghana opnåede selvstændighed fra Storbritannien i 1957 og blev tidligere kaldt Guldkysten.

uddannelse af piger samt sundhedstilbud til de mange beboere på landet alvorligt bagefter, siger Boatema. ”Jeg tror nogen gange, at verden ser Ghana som mere udviklet, end det er. Vi når ikke de 2015-mål, der gælder om at nedsætte antallet af børn, der dør, før de fylder fem år samt overdødeligheden blandt gravide og fødende kvinder. Det store problem på den front er at få kvinderne og børnene til lægen i tide, for ofte venter de syge for længe, eller også kan de ikke komme frem. Men det vil jeg gerne være med til at forandre med min NGO Empower Ghana.”

Fire nye motorcykelambulancer er blevet leveret til sundhedsklinikken i Agona Nsaba to timers kørsel fra Accra. De skal foræres til fire landsbyer, så fødende kvinder og andre alvorligt syge på dem kan blive transporteret ind til sundhedsklinikkerne fra landområderne.

Vejene i denne del af Ghana er så dårlige, at biler ofte ikke kan forcere dem, og derfor kom organisationen Empower Ghana op med ideen om at indføre denne mere terrængående løsning.

tema

19

Det nye initiativ, dvs. båren til mototcykelambulancen, er klar til at blive prøvet af på Ghanas hullede veje og vil forhåbentligt redde mange liv blandt fødende kvinder i fremtiden. Sundhedsklinikken i Agona Nsaba kan tilbyde patienterne nogen hjælp, men er sygdommen alvorlig, skal de overføres enten til et større hospital i området eller til Accra.

En travl dame Boatema startede organisationen i 2008. Dengang var hun blot 24 år og for nylig færdig med psykologistudierne ved hovedstaden Accras universitet. I dag har hun været i gang i snart fire år og har lært, hvor svært det er at skrabe penge sammen til arbejdet på landet, men det har ikke fået Boatema til at give op. For at få lidt mere pondus er hun gået i gang med endnu et studie, denne gang i jura, for i Ghana giver det respekt, siger hun. ”Juraen kan give mig en stemme i samfundet. Der er mange om donorkronerne her, så hvis jeg vil bevise, at jeg virkelig vil det her, så må jeg forberede mig ordentligt. Ghanas kvinder har brug for en, der vil tale deres sag, for alt for mange dør i barselssengen - på grund af dårlige transportmuligheder eller manglende hjælp.”

Studierne har dog ikke taget fokus væk fra Empower Ghana, som stadig er Boatemas hjertebarn. Mellem forelæsningerne når hun derfor at følge op på leveringen af fire nye motorcykelambulancer, som fra i dag skal hjælpe fire landsbysamfund i Central Region to timers kørsel fra Accra.

For fuld udrykning Det var en teenagepiges død i Central Region, der overbeviste Boatema om, at det var i dette område, hun skulle sætte ind.

Pigen var gravid, men kunne ikke komme på hospitalet i tide, fordi transporten var for dyr og besværlig. Området er mange

®

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er

terapeutisk niveau 1 og u Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Indbygget kvalitetsko COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics.

2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

20

tema

En gravid kvinde ser til, mens mændene i sundhedsklinikkens gård tester og monterer motorcykelambulancerne. Hun er en af de få, der i god tid inden fødslen er kommet til byen Agona Nsaba, hvor hun kan modtage kvalificeret hjælp med fødslen. Mange andre kvinder i Ghana føder hjemme med hjælp fra traditionelle hjælpere, men det er en af grundene til, at så mange kvinder dør under fødslen.

I eget hjem tilbydes hjælp til: - Aflastning af pårørende - Hjælpere til demente, handicappede og respiratorbrugere - Administration af handicapordninger (BPA) - Sygeplejersker, SSA & SSH til pleje i eget hjem, sygehuse og hjemmeplejen Vi løser opgaver over hele Sjælland, Lolland og Falster.

VIPprivatomsorg løser opgaver for privatpersoner, primært i eget hjem, mens VIPvikar hovedsageligt løser opgaver for offentlige myndigheder fx kommuner og sygehuse.

Se på www.VIPvikar.dk og www.VIPprivatomsorg.dk, eller ring til os og hør mere.

Vangedevej 130 - 2820 Gentofte Algade 38 C - 4760 Vordingborg Tlf. 55 34 14 00

steder dækket af regnskov, men ind imellem lever landmænd i små landsbysamfund. Ofte er der meget dårlige eller slet ingen veje ud til dem, og derfor kan biler ikke forcere terrænet. Dog kan motorcykler, og derfor kom Boatema på tanken om en alternativ ambulance. ”Jeg tog kontakt med universitetet i Kumasi, og de satte mig i kontakt til nogle tidligere studerende, som de mente kunne hjælpe. Jeg forklarede dem problemet, og kort tid efter så jeg den første motorcykelambulance. Det er en form for anhænger med en aftagelig båre, og den kan spændes efter den motorcykel, som staten har givet lederne i alle landsbyer, for at de og indbyggerne kan komme ind til byerne og de services, der findes der.”

I dag har Boatema og Empower Ghana leveret i alt fem anhængere til fem distrikter i Central Region. Samtidig har de udvalgt to frivillige fra hvert landsbysamfund, som skal være klar til at springe på motorcyklen og bringe den gravide ind til nærmeste sundhedstilbud. I området er der ingen hospitaler, men i Agona Nsaba holder en læge til på den lokale klinik, hvilket er mere end i områderne længere ude på landet.

Et opgør med traditioner Her er det ofte sygeplejersker, der står alene med de alvorlige fødselsproblemer eller traditionelle hjælpere. De er velkendte i landsbyerne, siger Obed Amoah, der overvåger leveringen af motorcykelambulancerne i dag og arbejder på klinikken i Agona Nsaba, men det er ikke ensbetydende med, at de kan hjælpe alle. ”De traditionelle hjælpere har ingen uddannelse, så de ved ikke, hvordan de skal hjælpe med alle komplikationer. Men de har været i landsbyerne i generationer, så folk har tiltro til dem. En del af vores arbejde her er at overbevise kvinderne om, at det er bedre at føde på hospitalet end hjemme, for kommer de her før fødslen går i gang, så kan vi give dem mere kvalificeret hjælp.”

tema Et par kvinder med store maver spadserer da også uroligt rundt på sundhedsklinikkens gange. De er nogle af de få, der har taget sundhedspersonalets ord til sig, for stadig føder langt de fleste hjemme på landet i Ghana. Fra svalegangen på fødeafdelingen holder de øje med arbejdet med at teste og montere anhængerne i gården, og den ene smiler genert, da den største af mændene agerer gravid og lægger sig på båren.

Nok at tage fat på Alligevel er der al mulig grund til at tage situationen i Ghana alvorlig. 560 ud af hver 100.000 fødende kvinder mister livet, og det samme gør 76 børn under fem år ud af hver 1.000 fødte. Det svarede i 2006 til omkring 80.000 børn om året, og det tal fik regeringen til at udlevere gratis myggenet til alle børn under to, da malaria som andre steder i Vestafrika og Afrika generelt er den helt store dræber. Dog er det livsnødvendigt at se på de bagvedliggende årsager også, siger Boatema, for kun hvis kvinder får mere og bedre uddannelse og større kontrol med deres og familiernes liv, vil starten på livet blive mindre risikofyldt med tiden. ”Vi kan godt finde på løsninger, som hjælper lidt her og nu, men hvis vi virkelig skal forandre noget, så kommer det til at tage tid. Kvinder i Ghana skal bemyndiges, så de kan tage de vigtige beslutninger i deres liv selv. Det kræver uddannelse og viden, men det kræver også at samfundet accepterer kvinderne og deres beslutninger på en anden måde end i dag.”

Ved at blive ved med at uddanne sig og vise andre jævnaldrende piger, at det aldrig er for sent, håber Boatema at kunne blive en rollemodel for landkvinderne. Dog møder hun ind imellem modstand, og ikke bare fra mændene.

Du er jo ikke gift I Ghana er 27 år ung i forhold til at lede en organisation og have sin egen mening, men det er en relativ høj alder for en kvinde, der ikke er gift eller har børn. Boatema er ofte blevet kritiseret for at tale om mødredødelighed og bemyndigelse af kvinder, når hun ikke selv har en familie, men den kritik tager hun med et gran salt. ”Jeg ved, at det arbejde Empower Ghana med tiden kan udføre vil redde liv. Hvis nogen ikke vil lytte til mig, fordi jeg er ugift og ung, så må jeg overbevise dem om, at jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg håber at kunne anspore andre unge mennesker til at arbejde sammen med mig for et bedre og mere udviklet Ghana i fremtiden, for det er fra de yngre generationer, at forandringerne skal komme. Med tiden vil resultaterne af vores arbejde forhåbentlig også gøre, at kritikken forsvinder, så det bekymrer mig ikke så meget lige nu.”

I dag er der heller ingen kritik at spore ved sundhedsklinikken i Agona Nsaba, hvor de fire motorcykelambulancer holder indpakkede i papir i solen. Båren til den ene bliver hele tiden taget ud og sat i af de frivillige, der er mødt op, for de har kun i dag sammen med opfinderne til at lære dem at kende. Snakken går derfor lystigt, der skrues og pilles, men til sidst er alle tilfredse. Det nye initiativ er klar til at blive prøvet af på Ghanas hullede veje og vil forhåbentligt redde mange liv blandt fødende kvinder i fremtiden.

Denne artikel er blevet til med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet/Danida

Med et måleapparat til selvkontrol tager Preben Mandrup ansvar for sin egen behandling, og det går så godt, at han kun skal til kontrol hvert 1½ år i stedet for hver måned.

Annonce

Jeg ved, hvordan min blodfortyndende behandling har det

Formanden for Blodprop- og AK-Patientforeningen, Preben Mandrup, regner med at blive 100 år.

Preben Mandrup har haft adskillige blodpropper i sine ben på grund af en genfejl og er derfor i livslang AK-behandling (anti-koagulationsbehandling, dvs. behandling mod blodpropper) med Marevan, der nedsætter risikoen for/evnen til at danne blodpropper.

– et sted, hvor man kunne stille spørgsmål om alle de faktorer, der påvirker blodpropforebyggende medicin – et sted, hvor intet spørgsmål er dumt og – ikke mindst – et sted, hvor man kunne møde andre i samme situation og få viden om, hvordan man selv styrer sin AK-behandling.

”På et tidspunkt i 2000 hørte jeg, at man kunne få udleveret et måleapparat til selvkontrol, så man kunne lære at dosere sin egen medicin” forklarer Preben Mandrup. Sådan et måleapparat fik Preben Mandrup fat i og kom i den forbindelse i kontakt med andre i samme situation.

Denne forening er nu en landsdækkende forening for alle i blodpropforebyggende medicinsk behandling. Foreningens formål er at støtte medlemmerne, hvis de har spørgsmål, at arrangere medlemsaftener med relevante emner samt at blive en vidensbank til gavn for medlemmerne, deres pårørende og andre, der har interesse i blodpropforebyggende behandling. Ligeledes arbejder foreningen aktivt for, at så mange patienter som muligt kan oplæres til selvstyret AK-behandling.

På dette tidspunkt eksisterede der ingen patientforening, som Preben Mandrup kunne få støtte hos. Derfor gik han i 2002 sammen med en lille gruppe patienter og fik dannet en patientforening, som i dag hedder Blodprop- og AK-Patientforeningen. De savnede et sted med indsigt og viden

21

Man kan læse om foreningen på www.akpatient.dk, som er foreningens hjemmeside. Her er det også

muligt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig til foreningens nyhedsbrev. Er du AK-patient eller pårørende til en AK-patient, og vil du melde dig ind i foreningen, kan dette ligeledes ske på medlemsservice@akpatient.dk eller ved at ringe på telefon 70 20 86 03.

AK-journalen er foreningens medlemsblad. Her kan man blandt andet læse referater fra afholdte møder og generalforsamlinger, og her videreformidles nyheder og gode råd i forbindelse med den medicinske behandling af øget tendens til blodpropper. Medlemmerne har også her mulighed for at komme til orde og at fortælle netop deres historie.

Af Janni Tøttrup, janni.tottrup@roche.com

22

Ældre tåler i mindre grad alkohol men kan have godt af lidt højere BMI

Børn kan komme til at spise mange flere søde sager, end de kan tåle. De kan blive så dårlige, at de ender med at kaste op. Det samme kan ske for ældre, der får for meget mad og alkohol på en gang. Det kan resultere i kvalme, utilpashed og forstoppelse. Det kan være godt at vide for de ældre selv og for pårørende, der af hjertets godhed ønsker at nøde den ældre til at tage godt for sig af retterne og af de våde varer.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forskning peger på, at ældre er mere følsomme over for alkohols negative helbredseffekter end yngre voksne. Det skyldes, at de ældre har forholdsvis mere fedt og mindre vand i kroppen og da alkohol er vandopløselig skal den samme mængde alkohol derfor fordeles i mindre væskemængde med en højere promille som konsekvens og giver dermed også større risiko for skader. Med alderen nedsættes kroppens evne til at omsætte alkoholen og kroppen får også sværere ved at tilpasse sig tilstedeværelsen af alkohol, hvilket fx kan give koordinationsproblemer, som kan resultere i faldulykker.

Forstoppelse af alkohol Ældre, der får medicin, skal være særligt forsigtige med alkohol, da kombinatio-

nen af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger eller forringe medicinens effekt. Dertil kommer negative interaktioner mellem alkohol og medicin som skyldes aldersbetingede ændringer i absorption, distribution og omsætning af alkohol og medicin.

Man kan få forstoppelse, hvis man har spist for meget, men man kan også få forstoppelse af alkohol, hvilket de færreste tænker på, eftersom der er tale om en væske. Men alkohol er i sig selv vanddrivende, så det er derfor en god idé at drikke vand ved siden af selv et moderat alkoholindtag. Et glas vin til maden er fint, men altså ikke en hel flaske i stedet for maden. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for henholdsvis mænd og kvinder skal i øvrigt tages med forbehold for så vidt angår ældre, idet meldingen er, at er man ældre, så skal man være særlig forsigtig med alkohol.

Frihed til at være den kvinde du er Kløe, svie, lugt…? Rigtig mange kvinder er ofte plaget af vaginale ubalancer, hyppigst forårsaget af Bakteriel Vaginose.

Der findes en enkel løsning Nye studier har vist at den patenterede sammensætning af humane bakteriestammer i Ecovag Flora® kan reducere risikoen for tilbagefald markant. Ved at anvende Ecovag Flora® efter antibiotika behandling og igen efter de næste 2 menstruationer, vil du mærke en forskel!

Ecovag Flora®, fordi det ikke er ligegyldigt hvilke mælkesyrebakterier du behandler med.

dagligt.

apsel/ kun 1 k

Ecovag Flora® kan købes på www.vitaflo.dk eller på de fleste apoteker uden recept.

Bedre med lidt højere BMI for svækkede ældre De almindelige kostråd siger, at vi skal være påpasselige med fedt og sukker, så vi ikke bliver for tykke, hvilket alt for mange af os for den sags skyld allerede er.

Men kostrådene skal tages med forbehold for så vidt angår ældre, der ikke har så stor appetit længere. Her er det en fordel med energitæt kost med masser af fløde og fedt. For fedt skal der til. Meget tyder i øvrigt også på, at det er en fordel for særligt svækkede ældre at have lidt mere på sidebenene og derfor også et højere BMI end andre aldersgrupper. Mens voksne generelt anbefales et ideelt BMI på 20 – 25, viser undersøgelser, at ældre over 65 år med et BMI fra 24 – 29 lever længere end personer i samme aldersgruppe, som har et BMI under eller over denne grænse.

En af grundene til at ældre optimalt bør have et højere BMI er formentlig, at

23

Det ideelle BMI Ifølge WHO defineres undervægt som BMI<18,5 og BMI 18,5-24,9 defineres som normalvægt. Normalvægt er forbundet med den laveste risiko for sygdom og død. I ældrebefolkningen som sådan er der få, som er undervægtige, hvis grænsen sættes ved BMI<18,5. Undersøgelser peger dog på, at det ideelle BMI er højere for ældre end for yngre. For svækkede ældre anslås det, at BMI i intervallet 24-29 er forbundet med den laveste risiko for sygdom og død.

Kilde: www.phmetropol.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ældre med lavt BMI har mindre muskelmasse og dermed mindre modstandskraft i forbindelse med sygdom, vægttab eller nedsat appetit.

Til gengæld skal raske ældre sørge for at spise og drikke som den øvrige voksne befolkning. Det vil sige mad og drikke med et relativt lavt indhold af fedt og rig på kulhydrat, suppleret med noget protein. Men da energibehovet kan falde med alderen, betyder det, at ældre skal nå det anbefalede indtag af vitaminer og mineraler ved hjælp af en mindre mængde mad og drikke end yngre. Det er derfor Ældre er mere følsomme over for alkohol end yngre voksne. Det skyldes, at ældre har forholdsvis mere fedt og mindre vand i kroppen og da alkohol er vandopløselig skal den samme mængde alkohol derfor fordeles i mindre væskemængde med en højere promille som konsekvens.

vigtigt, at ældre får mad og drikke med høj næringsstoftæthed, altså med et højt indhold af næringsstoffer per kalorie.

Det er aldrig for sent at begynde at spise sundt Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene.

Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden.

For langt de fleste gælder det derfor, at sund kost og fysisk aktivitet - også i en

sen alder - er med til at bevare et godt helbred. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundt og bevæge sig mere. Ældre med god appetit skal spise som alle andre voksne, nemlig følge de 8 kostråd.

Både undervægt og overvægt kan have konsekvenser for helbredet og for, hvordan man selv klarer sin hverdag som ældre. Det er derfor vigtigt at holde øje med sin vægt og fx veje sig en gang om ugen, så man kan reagere og gribe ind i tide, hvis vægten pludselig begynder at falde eller hvis den støt og roligt stiger.

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

24

Netværk for selvmordsramte hjælper pårørende og efterladte Som den eneste organisation i Danmark støtter og rådgiver Netværket for Selvmordsramte (NEFOS) pårørende til mennesker, der har forsøgt at tage deres eget liv. Netværket er også et tilbud til de efterladte efter et fuldbyrdet selvmord.

Mennesker, der begår fuldbyrdet selvmord, er ofte meget bevidste om, at de vil dø. De vil væk fra livet og søger den ultimative løsning.

Omvendt er det med de mennesker, der forsøger at tage livet af sig.

De ønsker livet, men vil gerne have ændret nogle ting i deres liv. ”Det er to vidt forskellige handlinger, og formålet er helt forskelligt. Selvmordsforsøg er et råb om hjælp, og man vælger knap så voldsomme metoder. Når man har gjort det, kan man fortryde og ringe efter hjælp. Men de personer, der virkelig har tabt sig selv og ikke ser nogen udvej, gennemfører et selvmord med voldsomme metoder, hvor man ikke kan fortryde,” siger daglig leder og faglig ansvarlig i NEFOS, Elene Fleischer.

Individuel terapi i akutfasen Pårørende eller efterladte til mennesker i en af de to grupper har behov for hver deres form for støtte og rådgivning, men alle starter med individuelle samtaler. Først senere deltager man i samtalegrupper med andre i samme situation. ”Vi tilbyder aldrig samtalegrupper til folk i den akutte fase, hvor alt i deres liv er totalt opløst. På det tidspunkt er man overhovedet ikke i stand til at forholde sig til andre mennesker. Man har alene brug for at blive holdt om, forstået og støttet. Man har ikke behov for at høre andres historier, men udelukkende brug for en, der lytter og er til stede 100 procent uden at stille krav.”

Ifølge Elene Fleischer er man først parat til at deltage i en samtalegruppe, når man har så meget samling på sig selv, at man kan adskille sig selv fra andre. ”Hvis man kommer for tidligt i gang i en gruppe, bliver det meget let til, at man synes, det er forfærdeligt synd for de andre. Det betyder, at man aktiverer hinandens sorgproces, så man ikke kun bærer sin egen, men også kommer til at bære den andens sorg. Og følelserne bliver endnu mere kaotiske, når man ikke kan skille ad, hvad der er ens eget og hvad der er de andres. Det er et af problemerne i en akut krise.”

De efterladte skal finde en mening For de efterladte efter selvmord er det ideelle, at de kommer ind i en gruppe, når der er gået omkring et halvt år. På det tidspunkt har de glæde af at høre, hvordan andre takler situationen. De ansatte på NEFOS støtter de efterladte i at komme gennem sorgen på en sådan måde, at de kan holde ud at leve med det forfærdelige, der er sket. ”Man kommer aldrig over det, men man skal igennem sorgen, så man kan give det meningsløse en eller anden form for mening.”

Som eksempel på en, det er lykkedes for, nævner Elene Fleischer en kvinde, hvis mand har taget livet af sig. Hun er meget aktiv i

NEFOS NEFOS er et netværk for mennesker, der er ramt af andre menneskers selvmordshandlinger, enten som pårørende til personer, der har forsøgt selvmord eller som efterladte efter selvmord.

NEFOS blev etableret i 2005 med støtte fra TRYG-Fonden.

Familiemedlemmer, venner og faglige netværkspersoner kan finde hjælp på hjemmesiden www.nefos.dk og kan kontakte NEFOS på 27633484 eller på 28603484 og på mail kontakt@nefos.dk Det er gratis at modtage hjælp fra NEFOS, men organisationen modtager gerne store og små gaver

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

”Vi har forskellige grupper for dem, der har mistet en ægtefælle, en forælder eller et barn. Vi giver hvert gruppemedlem en professionel kontaktperson, og til alle møderne er der en professionel gruppeleder, ”siger daglig leder og faglig ansvarlig i NEFOS, Elene Fleischer. netværket og hjælper nu andre efterladte efter selvmord. ”Det var selvfølgelig en enorm voldsom hændelse i hendes liv, men hun har formået at vende det totalt meningsløse til noget, der giver mening ved at være på plads i forhold til andre, der har mistet.”

De fleste pårørende til mennesker, der har forsøgt at begå selvmord, har glæde af at indgå i en samtalegruppe efter bare et par individuelle samtaler. De skal lære at indgå i en relation til den, der har skadet sig selv, og de skal lære at leve med, at det kan ske igen. ”Her er det godt at være i en gruppe, hvor nogle lige har oplevet et selvmordsforsøg blandt en af deres nærmeste, mens det er længere tid siden for andre. De kan spejle sig i, at man kan komme videre og dele erfaringer om, hvordan man kan forsøge at forhindre, at det sker igen på en måde, så man yder omsorg uden at overvåge.”

Nødvendigt med professionelle fagfolk På NEFOS gør man sig stor umage med at etablere grupperne. Efterladte og pårørende kommer altid i hver deres gruppe, ligesom de efterladte ikke blandes på tværs af tab. ”Vi har forskellige grupper for dem, der har mistet en ægtefælle, en forælder eller et barn. Vi giver hvert gruppemedlem en professionel kontaktperson, og til alle møderne er der en professionel gruppeleder.”

Elene Fleischer er overbevist om, at især den professionelle gruppeleder medvirker til, at frafaldet er meget lille. For hun mener ikke, at efterladte eller pårørende nødvendigvis er velegnede til at være rådgivere for andre i samme situation. Faktisk mener hun præcis det modsatte. ”Efterladte, der er kommet igennem sorgen, kan nemt komme til at pådutte andre at gøre, ligesom de selv gjorde for at bearbejde krisen. Men vi andre, der ikke er efterladte efter selvmord, ved, at man er nødt til at være 150 procent lyttende og ydmyg for at støtte det andet menneske. Og at ethvert tab er individuelt. Det er ikke det samme at miste en højtelsket mand, som at miste en mand man har haft et konfliktfyldt forhold til. Det er også stor forskel på at miste sin enlige mor ved selvmord som 13-årig, og så miste sin mor, når man er 25 år gammel. Det kan simpelthen ikke sammenlignes, og det ved vi som professionelle.”

Gruppelederen er også opmærksom på, at møderne ikke udvikler sig til ren hyggesnak. ”Det kan man ligeså godt gøre derhjemme over en kop kaffe. Så er det ikke hos os, man skal være, for det kommer man ikke videre af.

Hvert møde har den samme struktur med en siden-sidst runde, fri

25

snak og egentlig rådgivning. Udover det forpligter deltagerne sig til at overholde en tavshedspligt, at melde afbud og at sige goddag og farvel ved at give hånd. Endelig er det kun gruppelederen, der må stille uddybende spørgsmål.

Frygter flere selvmordsforsøg blandt unge Antallet af fuldbyrdede selvmord er faldet de senere år, men Elene Fleischer frygter, at antallet af selvmordsforsøg vil stige især blandt yngre mennesker. Hun mener, at deres måde at kommunikere på via Facebook og SMS medfører, at deres kommunikation bliver overfladisk, og at de ikke får lært de almindelige sociale færdigheder. ”Vores kommunikation er blevet påvirket gennem flere år på grund af de sociale medier. Her uddyber man ikke sine følelser, og det gælder om at fremstå som en succes. Man taler ikke om sine problemer, som man måske gjorde tidligere, når man var på tomandshånd med sin ven eller veninde. Der bliver en uoverensstemmelse mellem den, man er og den, man gerne vil fremstå som.”

Det er Elene Fleischers erfaring, at selvmordsforsøg i Danmark næsten altid sker på grund af mislykkede relationer og dårlig kommunikation. ”De personer, der skader sig selv, har ofte problemer med at danne ligeværdige relationer og har svært ved at udtrykke deres følelser. At forsøge at tage sit eget liv er en måde at demonstrere både magt og afmagt på. Uanset hvad det skyldes, er der noget grundlæggende galt med relationen og måden at kommunikere på, når man kommer helt derud, hvor man truer med den ultimative tavshed. Og de sociale medier befordrer i al fald ikke gode måder at kommunikere på.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Samfundet pådutter følelse af skam Der er både skam, skyld og lettelse forbundet med at være efterladt eller pårørende. Nogle føler det ene, nogle føler noget andet, mens andre alene oplever et kæmpe savn og en masse hvorfor spørgsmål. ”Skam fylder noget hos nogle, skyld føler rigtigt meget hos andre, mens lettelse kan være den dominerende følelse hos dem, hvor der har været mange konflikter i forholdet. Men modsat hvad mange måske tror, skammer ikke alle efterladte sig. Jeg har i øjeblikket kontakt med en kvinde på 84, der har mistet sin søn ved selvmord.

Hun understreger, at det var sønnens eget valg at slutte sit liv, og at det ikke kan være noget, hun skal skamme sig over. Men hun føler, at omgivelserne pådutter hende skam. Skammen gennemsyrer vores samfund, og det mærker de efterladte også, uanset om vedkommende selv oplever den følelse.”

Elene Fleischer refererer til en kvinde, hvis mand havde taget sit eget liv. Når kvinden fortalte om det, var folks umiddelbare reaktion at undskylde, at de havde spurgt. ”Vi opfattet stadig selvmord som en mere beskidt måde at dø på end alle mulige andre. Det påkalder sig ikke vores medfølelse på samme måde som ved andre dødsfald. Der var ingen, der sagde til den stakkels kvinde: ’Det må være forfærdeligt hårdt at være dig’. Og det var nok det, hun havde allermest brug for. I grupperne bliver man ikke mødt af omgivelsernes fordømmelse, og det betyder meget for deltagerne.”

Antallet af fuldbyrdede selvmord er faldet de senere år, men Elene Fleischer frygter, at antallet af selvmordsforsøg vil stige især blandt yngre mennesker. Hun mener, at deres måde at kommunikere på via Facebook og SMS medfører, at deres kommunikation bliver overfladisk, og at de ikke får lært de almindelige sociale færdigheder.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, Selvmordsforsøg Man vurderer, at omkring 10.000 hvert år forsøger at tage deres eget liv. Tallene bygger på henvendelser til skadestuer på grund af handlinger, der kan tolkes som selvmordsforsøg.

De fleste selvmordsforsøg sker i weekenden eller lige efter en højtid.

Selvmord Der sker knap 700 fuldbyrdede selvmord om året i Danmark.

To tredjedel af alle selvmord bliver begået af mænd. Selvmordshyppigheden stiger med alderen. En tredjedel af selvmordene bliver begået af ældre over 65. De fleste fuldbyrdede selvmord sker i april.

Kilde: Center for Selvmordsforskning.

og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

26

Fedmeoperationer mest sikre i Danmark De nye regler fra januar 2011, der gør det sværere at få bevilliget en fedmeoperation på det offentliges regning, er ikke kun til fare for de involveredes helbred. På den lange bane kan besparelsen ende med at koste samfundet en anselig sum penge. Det siger professor og cheflæge Peter Bjerring ved Privathospitalet Mølholm i Vejle, der er Danmarks førende indenfor fedmekirurgi.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Et år efter at de nye kriterier for bevilling af gratis fedmeoperationer i Danmark trådte i kraft, har man oplevet at stadig flere søger til udlandet for at blive opereret. For mens det indtil årsskiftet 2010-2011 var et Body Mass Index (BMI) på 40, som var den udløsende faktor for en gratis fedmeoperation, blev tallet med et snuptag løftet helt op til 50. Og det har altså fået mange overvægtige danskere til at kigge mod udlandet. Godt nok for egen regning – men stadig væsentligt billigere end herhjemme: ”Men også væsentligt mere risikofyldt,” siger professor og cheflæge ved Privathospitalet Mølholm i Vejle, professor og cheflæge Peter Bjerring.

Med 5.000 fedmeoperationer udført de seneste fem år er Mølholm blevet det mest erfarne center indenfor fedmekirurgi i Danmark og i udlandet. Centret er kvalitetssikret af tre så forskellige offentlige instanser som IKAS, Regionerne og Sundhedsstyrelsen.

Få komplikationer Men bag Fedmekirurgisk Center står der også et professionelt, engageret og erfarent team. ”Det sikrer vore patienter de bedste resultater og medvirker til at holde antallet af komplikationer meget lavt. Vi kontrollerer en

patient regelmæssigt helt op til et år efter operationen. Den tryghed får man ikke i udlandet – og så er det, at det bliver farligt for helbredet. Dagen efter en fedmeoperation forsvinder eksempelvis sukkersyge – og sådan en radikal ændring i kroppen kræver omhyggelig og jævnlig regulering. Men sådan foregår det ikke i udlandet. Dermed siger jeg ikke, at mine kollegaer derude er dårlige læger, men rent fysisk og praktisk er der for langt mellem patient og læge efter en operation,” siger Peter Bjerring.

Hans synspunkt deles af Patientforeningen, hvor bestyrelsesmedlem Mai Nielsen advarer overvægtige danskere mod ukritisk at få lavet fedmekirurgi i udlandet: ”Der kan være mange gode grunde til behandling i andre lande, men i forbindelse med fedmeoperationer er det efterfølgende forløb ofte afgørende. Tilgangen til den nødvendige rådgivning og opfølgning er lettere i Danmark. Så at blive behandlet herhjemme er den optimale løsning, når operationen kan udføres lige så godt her som i udlandet og til samme pris.”

Uheldig økonomisk effekt Peter Bjerring ser samtidig på den økonomisk lange bane: ”Hvis meget overvægtige patienter afholder sig fra en operation på grund af økonomien, får netop kroner og øre pludselig en omvendt og meget uheldig effekt. Ved at ændre reglerne for gratis behandling sparer samfundet kun umiddelbart penge. For man har vist glemt at tænke på alvorlige følgesygdomme som

PAT I EN T EN I CEN T RU M

Overvejer du fedmeoperation?

Privathospitalet Mølholm inviterer til uforpligtende informationsmøder

Privathospitalet Mølholm har de mest erfarne speciallæger, som introducerede den

Kom til informationsmøde i din region

moderne fedmekirurgi i Danmark for 15 år siden. Mød teamet og hør om:

Region Nord kl. 19.00 d. 25. januar og d. 29. februar 2012 Region Midt kl. 19.00 d. 8. februar og d. 21. marts 2012

Den moderne fedmebehandling og se, hvordan fedmekirurgi udføres

Region Syd kl. 19.00 d. 6. januar og d. 5. februar 2012

Effekten på livskvalitet, følgesygdomme, vægtudvikling på kort og lang sigt

Region Sjælland kl. 19.00 d. 7. marts og d. 18. april 2012

Patienterfaringer med fedmekirurgi

Region Hovedstaden kl. 19.00 d. 22. februar og d. 3. april 2012

Ring og tilmeld dig på 87 20 30 36 eller på www.fedmeoperation.dk Arrangementerne er gratis efter princippet først til mølle.

Vælger du fedmeoperation er prisen kr. 65.000 – inkluderer udredning, operation og kontrol i 5 år.

Privathospitalet Mølholm A/S . Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

27

Først med et BMI på 50 kan man som udgangspunkt regne med at kunne blive indstillet til en fedmeoperation og få det betalt af det offentlige, selv om overvægt indebærer stor risiko for behandlingskrævende følgesygdomme.

dårlige knæ, smadret ryg, hjerteproblemer og forhøjet blodtryk.

Lidelser, der alle vil blive meget dyrere at gøre noget ved senere hen.”

De skærpede regler for fedmeoperationer i offentligt regi mærkes især på privathospitalerne, hvoraf den anden store operatør på det danske marked udover Mølholm er Aleris-Hamlet Privathospitaler. Før ændringen stod disse to for 88 % af de fedmeoperationer, som blev foretaget i Danmark.

Manglende opfølgning ”Branchen har oplevet et fald på over 80 % i antallet af ventelistepatienter, der er blevet henvist til overvægtskirurgi fra regio-

Designersmil på 8-16 uger Tandregulering – effektivt, let og billigt Aleris-Hamlet introducerer et nemt og billigt alternativ til traditionel bøjlebehandling.

Inman Aligner er den perfekte løsning for regulering af skæve fortænder Med Inman Aligner kan dine fortænder blive rettet i løbet af 8 - 16 uger. Bøjlen passer nemt ind i din hverdag. Den kan sættes ind og fjernes når som helst, så du kan spise, børste (og kysse) som normalt.

Inman Aligner tandregulering fra 15.000 kr.

Gratis konsultation ved booking af tid i januar og februar.

nerne. Hundredvis af danskere er alene i år blevet fedmeopereret i udlandet,” siger overlæge, professor Peter Funch-Jensen fra Aleris-Hamlet. Og han er helt på linje med sin kollega Peter Bjerring, når han siger: ”Ved en fedmeoperation er der tale om et omfattende indgreb, som kræver god opfølgning og vejledning det første år efter operationen. Samtidig er det altafgørende at have adgang til hurtig og kvalificeret hjælp i tilfælde af komplikationer. Vi har fået flere henvendelser fra patienter, som er opereret i udlandet, og som efterfølgende har oplevet problemer eller mangler vejledning til fx diæten.”

Gør det du elsker, elsk det du gør

12 ugers højskolekursus fra den 2. april ’12 Et kursus om kærlighed som livets grundsubstans. For at blive lykkelig skal der strømme kærlighed til alt også til os selv. Hvis vi kan elske alt vi indeholder og alt hvad vi projekterer uden for os, bliver livet en dans med glæde som følgesvend og lykke som dansepartner. Et kursus der lærer dig at elske dig selv og det du gør og skaber, at elske andre og blive elsket, at tænke positivt og dermed opleve positivt. Det er et længere forløb, som giver dig mulighed for at gå i dybden med din personlige og spirituelle udvikling med fokus på at gøre det du elsker, og at elske det du gør. Emnerne er sammensat således at du tilsammen får en bred vifte af forskellige vinkler og redskaber, der komplimenterer hinanden. Vi vil arbejde med kærlighed, astrologi, intelligenserne, positiv tænkning, healende kreativitet, konfliktløsning, drømmetydning m.m. Derudover vil du løbende modtage både personlig og gruppe-coaching. Der er mulighed for at vælge en spirituel studierejse til Myanmar.

Pris 1.200,- kr. pr. uge for kost, undervisning og lille eneværelse. Ekskl. rejse.

Tlf. 3817 0650 www.aleris-hamlet.dk

Læs mere og se vore mange korte kurser på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

28

Det nødvendige slid Der er ingen, der siger, at det skal være let at komme til hægterne igen efter en operation eller et sygdomsforløb. Genoptræning som en integreret del af behandlingen kan være et hårdt men nødvendigt slid for at genvinde funktion og bevægelighed. Den gode nyhed er, at det hjælper.

• Af Charlotte Strøm, læge ph.d., journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Smerter, træthed, flade muskler, stive led eller manglende energi.

Der kan være mange årsager til at man som patient eller såkaldt rekonvalescent efter en operation eller et sygdomsforløb ikke orker at genoptræne. Men med en optimeret og målrettet genoptræningsindsats, som er tilpasset den enkeltes fysiske udgangspunkt i rekonvalescensforløbet, er det hårde slid til stor gavn.

Udover at patienterne hurtigere genvinder den fysiske kapacitet, forbedrer det også livskvaliteten og sender folk hurtigere tilbage på arbejde (kilde: Dansk Sundhedsinstitut).

Aktive øvelser Michael Krogsgaard, professor, overlæge, ph.d. ved Idrætskirurgisk Klinik på Bispebjerg Hospital tror på, at genoptræningen er væsentlig for, hvor godt resultatet ender med at blive for patienten efter operation i fx skulder eller knæ. ”At genvinde normal bevægelighed og muskelfunktion, dvs. både koordination og styrke er helt afgørende for et godt resultat efter de fleste typer operation i arme og ben. Der er forskellige måder at opnå det på, og der er ikke stor hjælp i videnskabelige undersøgelser med hensyn til, hvilke måder, der er mest effektive. I modsætning til i gamle dage, hvor passiv behandling fx massage havde en stor plads i rehabilitering, så er hjørnestenen i dag aktive øvelser, ” siger Michael Krogsgaard.

Han understreger, at der er forskellige måder at gøre det på. ”De aktive øvelser kan foretages hjemme efter instruktion fx skriftlig øvelsesvejledning eller i træningscenter efter regelmæssig vejledning af en terapeut eller ved træning hos en terapeut. Men der er ikke beviser for, hvilken måde, der er bedst at træne på, og det er måske også individuelt. Nogle har en supergod kropsfornemmelse og behøver kun kortere instruktion for at kunne træne rigtigt, mens andre har en dårlig kropsfornemmelse og har brug for at træningen justeres ret hyppigt,” siger han og tilføjer: ”Det kommer også an på hvilken operation, der er tale om, fordi nogle led er langt mere komplekse end andre – det gælder

Danmarks første professor i idrætskirurgi og kikkertoperationer Overlæge Michael Rindom Krogsgaard fra Bispebjerg Hospital er for nylig som den første i Danmark udnævnt til professor i idrætstraumatologi og artroskopi. Han ser professoratet som et udtryk for en øget respekt for både idrætskirurgien og kikkertoperationer.

Professoratet er det første i Danmark inden for idrætskirurgi og kikkertoperationer, selvom det er det største ortopædkirurgiske område. Michael Krogsgaard ser det som en blåstempling: ”Artroskopien startede som lidt af en grim ælling. Kirurgerne havde den indstilling, at de bedre kunne se, når de åbnede patienterne. Men faktisk er der meget, som man ser bedre i en kikkert, eksempelvis leddenes bevægelser. Men det er ikke alle, der kan udføre operationer via en kikkert, og det er der kommet en vis respekt for,” konstaterer han.

For to år siden var Michael Krogsgaard med til at starte Idrætskirurgisk Enhed på Bispebjerg, der årligt ser 8.000 patienter i ambulatoriet og opererer 2.000 – primært med typiske sportsskader på korsbånd, ledbånd, skuldre m.m.

Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Michael Krogsgaard, professor, overlæge, ph.d. ved Idrætskirurgisk Klinik på Bispebjerg Hospital tror på, at genoptræningen er væsentlig for, hvor godt resultatet ender med at blive for patienten efter operation i fx skulder eller knæ.

Foto: Claus Peuckert.

1.reservelæge, ph.d. Lone Graff Stensballe arbejder på Børneafdelingen på Rigshospitalet. Hun betragter fysioterapi som en fast integreret og helt uundværlig del af dagligdagen i arbejdet med de syge børn.

Foto: Privatfoto.

også under genoptræningen. Efter alle skulderoperationer er det af stor betydning, for patienterne skal både opnå god bevægelse og styrke i selve skulderleddet og god stabilitet af skulderbladet, og det giver ikke lige sig selv. Efter mere simple operationer, fx meniskoperation i knæet, er optræningen oftest lettere, og den kommer mere eller mindre af sig selv hos størstedelen af patienterne.”

At kunne og at turde genoptræne Men selv efter en simpel operation kan der være både fysiske og psykiske barrierer at kravle over for rekonvalescente patienter.

Nogle har smerter eller er trætte og derfor begrænsede i deres udfoldelser. Andre er bange for at ’gå i stykker’ igen. Chanette Larsen erkender, at hun efter en knæoperation og et langvarigt efterforløb med benet i skinne havde brug for kyndig vejledning til at komme i gang igen. ”Jeg havde stor gavn af at gå hos en fysioterapeut for udover, at jeg virkelig ingen kræfter havde i det ene ben, var jeg også ret nervøs for, at jeg skulle komme til at gøre noget forkert eller at et eller andet ville gå i stykker inde i knæet,” fortæller hun.

At gøre som der bliver sagt I medicinsk terminologi er komplians udtryk for i hvor høj grad en patient følger en behandling som den er foreskrevet af læge eller en anden sundhedsperson.

Chanette Larsen genoptrænede sit knæ gennem flere måneder med træning hos en fysioterapeut og med øvelser hjemme.

Langt størstedelen af de almindelige genoptræningsforløb for ortopædkirurgiske patienter har et indbygget element af ’gørdet-selv.’ For træningen hos terapeuten udgør i det samlede hele som regel kun toppen af isbjerget. Her spiller patientens komplians afgørende ind for hvor hurtigt, man ser resultater, og hvor gode de bliver. ”Det er en vigtig pointe, at få patienterne til at forstå, at de selv skal yde en aktiv indsats for at få det bedste resultat af genoptræningen. Det er min opgave som terapeut at finde ud af, hvor god en patient er til selv at træne. Mængden af øvelser og belastningen skal nøje tilpasses det niveau, patienten realistisk kan overkomme at lave ordentligt,” siger Bob Fjeldsted Larsen,

29

fysioterapeut på Gentofte Hospital, hvor han primært arbejder med genoptræning af ortopædkirurgiske patienter.

Den terapeut, der er ansvarlig for at følge patientens fremgang kommer således ofte til at fungere som en slags coach og indpisker. ”Der er patienter, som har brug for at komme til genoptræningen og få at vide ’løft den vægt’ og så gør de det. Og hvis ikke de får det at vide, gør de det ikke. Når udgangspunktet er, at der slet ingen genoptræning sker uden en fysioterapeut, er denne træning derfor et betydeligt fremskridt. Men der ligger altid en pædagogiske udfordring i at få folk til at presse sig selv til kanten,” siger Bob Fjeldsted Larsen.

Han opfatter, at differentieringen er vigtig: ”Det væsentlige er, at alle genoptræningsforløb er forskellige og, at man finder ind til den enkelte patients behov og udgangspunkt. Ellers falder komplians og så vil resultaterne udeblive,” siger han og tilføjer, ”Fysioterapi handler om at finde den rette kombination af evidens, empiri og empati.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Artroskopi Artroskopi (græsk arthron, led og skopia, kigge) er en kikkertundersøgelse af led. Artroskopet (kikkertrøret) viser leddets indre dele og giver lægen mulighed for at se afslåede stumper af ledbrusk, menisk, korsbånd eller fx sideledbånd samt at foretage operative indgreb på disse. Artroskopi foretages af ortopædkirurger og foretages ofte som led i operativ behandling af knæ, ankel og skuldre.

Med en optimeret og målrettet genoptræningsindsats, som er tilpasset den enkeltes fysiske udgangspunkt i rekonvalescensforløbet, er det hårde slid til stor gavn. Udover at patienterne hurtigere genvinder den fysiske kapacitet, forbedrer det også livskvaliteten og sender folk hurtigere tilbage på arbejde.

Den vigtige heling Selv om det oftest er en udfordring at få patienterne til at tage medansvar for deres egen genoptræning ved selv at træne mellem besøgene hos fysioterapeuten, oplever han også det stik modsatte. Der findes også patienter, der træner så meget, at de overbelaster sener eller brusk og pådrager sig nye skader. ”Det er hyppigst yngre aktive sportsudøvere, der presser på for at komme i gang igen efter sportsskader og lignende. Men

LEMCO Combi Bike Gangdistance mellem 0 & 500 meter ?

LEMCO Combi Bike løsningen på et bedre liv i egen krop.

Hjælp dig selv eller en ven !

Til daglig bevægelse og mere styrke.

PRØV I 14 dage

Ideel til ældre der ønsker at øge gangdistance og træne hjemme i vinter-månederne.

LEMCO B’fit mini Specialpedalerne med hælkappe sikrer at fødderne ikke falder af og at cyklen er let at bruge og derfor bruges dagligt.

PRØV I 14 dage

Kr. 13.900,Ideel til kørestolsbrugere og dårligt gående der ønsker at øge eller vedligeholde blodcirkulation og gangdistance.

LEMCO er specialist i træning til dårligt gående og kørestolsbrugere og hjælper private og institutioner i hele landet. Ring for hjælp...

Kr. 2.490,-

TLF: 3325 4002 • INFO@LEMCO.DK

30

det er ikke altid, at det er hård træning, der er brug for. Knogler, sener, og brusk heler helt forskelligt. Så har man været ude af stand til at støtte på sit ben i lang tid pga. operation, skal man være varsom med vægtbæring, før man har sikret sig, at brusken i leddet er genoptrænet tilstrækkeligt til at klare belastningen,” siger han og fortsætter ”Ellers er der risiko for, at patienten vender tilbage om nogle år med slidgigt. Så det er netop det, som jeg er her for at forhindre sker.”

Det er Michael Krogsgaard enig i, og derfor lægger han selv vægt på at forklare patienterne om vigtigheden af genoptræningen: ”Jeg fortæller om rehabiliteringen i grundtræk i forbindelse med orientering om operationen, og orienterer også om varigheden, som typisk er 3 måneder. Jeg bruger også en del tid på at fortælle om, hvordan vævet reagerer. Det kan fx være svært at

forstå, at man ikke bare kan træne senerne op ved daglig styrketræning, hvis man ikke har fået forklaret, at senerne skal bruge tid på at reagere på træningen og blive stærkere – og hvis man træner for intensivt, så overbelaster man senevævet og får ondt.”

Michael Krogsgaard har indtryk af at hans patienter generelt er glade for genoptræningen. ”Mange patienter giver særdeles positive tilbagemeldinger om betydningen af genoptræningsforløbene, men mange siger også, at det har været mere omfattende og mere betydningsfuldt, end de egentlig havde forestillet sig. Vi ser jo også nogle patienter, som måske kan behandles uden operation, og som vi fortæller om træningsmæssige muligheder for at løse problemet,” siger han.

Genoptræning skal helst ske inden for en uge Patienter venter imidlertid for længe på at komme til genoptræning. 68 % af alle patienter i Danmark venter mere end en uge på at begynde deres genoptræning. Og på Sjælland kan patienterne komme til at vente helt op til fem uger på at komme til genoptræning, efter de er blevet opereret eller har modtaget anden behandling. I Region Hovedstaden, Syddanmark og Nordjylland venter størstedelen af patienterne to-fire uger på at blive tildelt en plads til genoptræning.

Kilde: www.danskepatienter.dk

Også privat genoptræning Man behøver ikke i at vente på at komme til genoptræning, for man kan fx vælge et privat genoptræningsophold på Skodsborg Care, som tilbyder hjælp med genoptræning efter hofte, knæ og ryg, hjerte-, lunge- og canceroperation, ligesom man også har gæster med neurologiske sygdomme, osteoporose eller hvis man er svækket efter sygdom. Mange arbejdsgiver- eller sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist genoptræningsophold, ligesom der ydes tilskud til gruppe 1 og 2-medlemmer af Sygeforsikringen ”danmark”. Der er også mulighed for at søge legater. Læs mere på www.skodsborg.dk

Fysioterapi i alle specialer Det er dog langtfra kun knækkede knogler og opererede led, der

Køb og sælg Hos os kan De året rundt købe og sælge malerier, møbler, antikviteter, moderne design, porcelæn, sølv, smykker, frimærker, mønter, bøger, våben og vin på auktion.

på auktion...

Hans J. Wegner: Flaglinestol.

Hammerslag: 36.000 kr.

Der er flere muligheder, hvis De ønsker at få vurderet effekter med henblik på salg: • Besøg vores afdelinger i København eller Århus.

• Send vellignende fotos og beskrivelse pr. brev.

• Gå på bruun-rasmussen.dk og benyt vores online-vurdering.

• Efterfølgende kan der evt. aftales vurderingsbesøg i Deres hjem.

Sundkrogsgade 30 2100 Kbh. Ø Tel 8818 1111

Søren Frichs Vej 34 D 8230 Åbyhøj Tel 8818 1100

31

har brug for at blive genoptrænet. Fysioterapeuterne har deres gang på alle hospitalets sengeafdelinger og ser patienter fra alle specialer. Patienter med kronisk lungesygdom træner fx for at få det maksimale ud af deres begrænsede lungefunktion. Forsøg har desuden vist at også kræftpatienter i ambulant kemoterapi med fysisk træning kan mindske bivirkninger ved kræftbehandlingen som kvalme, smerter og søvnbesvær og forbedrer derved både den fysiske funktion og patienternes psykiske velvære.

1.reservelæge, ph.d. Lone Graff Stensballe arbejder på Børneafdelingen på Rigshospitalet. Hun betragter fysioterapi som en fast integreret og helt uundværlig del af dagligdagen i arbejdet med de syge børn. ”Fysioterapeuterne bidrager bredt på børneafdelingen - lige fra simple ting som at hjælpe børn med at lære at hoste ordentligt til genoptræning af overordentligt vanskelige tilfælde af børn, som måske har mistet en funktion og skal lære at erstatte den på en anden måde. Det kan også dreje sig om børn, der er helbredte, men afpillede og afkræftede ovenpå en kræftsygdom. Disse børn kan, i den periode, der er gået med sygdom og behandling, nærmest have glemt, hvordan man leger og er barn, og det hjælper fysioterapien dem med at genopdage,” siger Lone Graff Stensballe.

Hun tilføjer, at fysioterapeuterne også bruges i diagnostikken på børneafdelingen: ”Specialiserede fysioterapeuter hjælper os med at afdække, hvad børn med tegn på neurologisk skade og forsinket udvikling kan og ikke kan.”

Langstrakt observation På spørgsmålet om genoptræningen kan varetages af andre end fysioterapeuter er svaret:

”Jeg oplever, at den samlede og målrettede genoptræning af børnenes fysik, stimulation af motorik og koordination, lyst til at lege og bruge kroppen igen varetages kompetent af fysioterapeuterne. De gør nogle andre og mere langstrakte observationer end det øjebliksbillede af barnet, jeg får, når jeg går stuegang eller ser det ved en ambulant kontrol,” slutter Lone Graff Stensballe.

”I modsætning til i gamle dage, hvor passiv behandling fx massage havde en stor plads i rehabilitering, så er hjørnestenen i dag aktive øvelser, ” siger Michael Krogsgaard, der er professor, overlæge, ph.d. ved Idrætskirurgisk Klinik på Bispebjerg Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

CANCER - RYG - KNÆ - HJERTE - SCLEROSE - HOFTE - KOL - GIGT - OSTEOPOROSE

GENOPTRÆNING OG REKREATION PÅ SKODSBORG Har du brug for genoptræning, rekreation eller et blot ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder Skodsborg Care intensive genoptræningsophold med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om dine behov. Er du omfattet af en sundhedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud.

Skodsborg Care

I

e-mail: care@skodsborg.dk

I

Telefon: +45 4558 5850

I

www.skodsborg.dk

tema

32

Immunforsvaret – hvad er det?

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod bakterier og virus. Når en fremmed celle, for eksempel et virus, kommer ind i kroppen, vil de hvide blodlegemer angribe og forsøge at dræbe de fremmede celler. Immunforsvaret har derudover hukommelse, så det kan genkende bakterier, det en gang har mødt. Denne mekanisme udnyttes fx ved vaccination mod børnesygdomme.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvis vi ikke havde et velfungerende immunforsvar, ville vi hurtigt bukke under for banale infektioner og vira, ligesom vi uden et medfødt immunforsvar næppe ville kunne have fejret et års fødselsdag.

Det er sjældent noget, vi tænker over i det daglige, selv om immunforsvaret hver dag døgnet rundt sørger for at beskytte os.

Vores krop beskyttes udefra af hud og hår, således at kroppen beskyttes mod fysiske skader og nærgående mikroorganismer.

Indefra beskyttes kroppen af først og fremmest de hvide blodlegemer, der benytter både blodet og det lymfatiske system med lymfekar og lymfeknuder som transportvej, så immunsystemet kan bekæmpe mikroorganismer, uanset hvor de er trængt ind i kroppen eller til at bekæmpe kroppens egne celler, hvis de er blevet fejlsporet og fx udvikler sig til kræftceller.

Immunforsvaret har også mulighed for at lave temperaturændringer eksempelvis ved feber, hvilket gør det svært for nogle bakterier at overleve. Immunsystemet indgår altså i en række processer, der er afgørende for organismens beskyttelse mod infektioner og det er involveret ved alle former for betændelse kaldet inflammation.

Foto: PLoS Pathogens 1(3): Cover page, nov. 2005 via Wikimedia Commons.

Det medfødte immunforsvar Kroppens immunforsvar består af millioner af forskellige hvide blodlegemer, der hver især kan genkende én bestemt form for fremmede celler. Man inddeler immunforsvaret i et medfødt immunforsvar og i et adaptivt immunforsvar. Det medfødte immunforsvar er de celler, som vi har i alle kroppens væv, som genkender fremmede mikroorganismer, der kommer ind og som begynder at dræbe disse. Disse celler hedder fx makrofager, fagocytter, granulocytter etc. og de har alle forskellige funktioner, alt efter om det er infektioner i lymfesystemet, i et sår på knæet eller et andet sted, der er opstået infektion med bakterier eller virus.

En type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet, er T-lymfocytterne, som også kaldes T-celler. Forkortelsen

En neutrofil granulocyt i gang med at æde en miltbrand bakterie.

De neutrofile granulocytter er sammen med makrofagerne kroppens primære ædeceller.

T står for thymus, som er den latinske betegnelse for brisselen, som er det organ, hvor T-cellernes endelige udvikling finder sted. Cytotoksiske T-celler eller dræber-T-celler dræber virusinficerede celler eller celler som viser tegn på udviklende cancer. Kroppens T-celler fungerer på denne måde som kroppens sherif: Cellerne patruljerer i kroppen 24 timer i døgnet og undersøger, om der gemmer sig noget farligt eller fremmed i kroppens andre celler. Men selvom kroppen faktisk kan genkende visse kræftceller, reagerer den ikke tilstrækkeligt overfor kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.

Det adaptive immunforsvar Mens det medfødte immunforsvar er programmeret til at tage sig af en lang række af forventelige indtrængende mikroorganismer, tager det adaptive sig af dem, der så at sige ikke står på listen. De nødvendige signaler kommer fra dendritcellerne, som også sørger for at oplysninger om nye mikroorganismer bliver lagret i immunsystemets hukommelse.

Det er nogle af de hvide blodlegemer af typen lymfocytter, der omdannes til hukommelsesceller. De bevarer evnen til at genkende fremmede stoffer, antigener, på mikroorganismens overflade. Hvis den samme mikroorganisme igen på et senere tidspunkt trænger ind i kroppen aktiveres immunforsvaret meget hurtigere end første gang og ødelægger straks mikroorganismen. Det adaptive immunforsvar er dog forskelligt fra person til person og afhænger af, hvilke organismer kroppen har mødt, altså hvilke antigener immunforsvaret er blevet præsenteret for.

Processen med at blive modstandsdygtig over for en mikroor-

Immunapparatets hovedorganer og vigtige celler Thymus eller brisselen, leveren, knoglemarven, mandlerne og milten er væsentlige organer for kroppens immunforsvar. Knoglemarven er fx det sted, hvor alle immunapparatets celler som de hvide blodlegemer påbegynder deres udvikling fra primitive stamceller.

Hvide blodlegemer omfatter mange undergrupper, som samlet kaldes leukocytter. Blandt de vigtigste er monocytterne, der er de største celler i blodet og som optager fremmedlegemer.

Lymfocytterne er immunsystemets centrale celler, hvor de to hovedformer kaldes B- og T-lymfocytter. Andre leukocytter opfanger mikroorganismer, er involveret i allergiske reaktioner eller ødelægger antigen/antistofimmunkomplekser.

Uønskede reaktioner Immunsystemet er ansvarligt for afstødning af transplanterede organer, hvorfor mennesker der får en nyt organ typisk skal have store mængder medicin for at dæmpe den i denne sammenhæng uønskede immunforsvarsreaktion. Forstyrrelser i immunsystemet er derudover det direkte grundlag for allergi og autoimmunitet, dvs. organismens beskadigelse af egne celler, og for mange sygdomme, fx bindevævssygdomme. Behandlinger, der sigter på at ændre immunsystemets funktioner (immunterapi), har derfor stor betydning.

tema ganisme efter en infektion kaldes en naturlig immunisering, men modstandskraften kan også frembringes kunstigt, dvs. ved såkaldt aktiv immunisering. Ved at sprøjte døde eller svækkede versioner af en given mikroorganisme eller dens toksiner ind i kroppen, fremkaldes en immunreaktion og kroppen producerer antistoffer og hukommelsesceller, uden at der opstår sygdom. Ved såkaldt passiv immunisering indsprøjtes færdiglavede antistoffer i kroppen, som således får øjeblikkelig modstandskraft, men da antistofferne nedbrydes gradvist uden at blive erstattet, skal immuniseringen gentages.

Vaccinationer blev et gennembrud Det var et gennembrud, da man kunne begynde at vaccinere børn mod sygdomme, som hidtil havde kostet mange liv. Vaccination mod difteri blev indført i1950, samme år som man også begyndte at vaccinere mod stivkrampe. I 1956 kom der en vaccine mod polio, den sygdom, som netop i 50’erne kostede mange børn, unge og også voksne førligheden eller ligefrem livet. I 1961 begyndte man at vaccinere mod børnesygdommen kighoste, i 1987 mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, i 1993 mod meningitis forårsaget af Haemophilus influenzae type B og senest i 2009 mod livmoderhalskræft forårsaget af human papillomavirus. Alle disse vaccinationer betyder, at de fleste børnesygdomme nu kun yderst sjældent forekommer i Danmark og til dels i vores del af verden.

Immundefekt De fleste mennesker har velfungerende immunforsvar, men der er grupper, som har en immundefekt, dvs. en manglende, fejlagtig eller svækket funktion i det normale immunforsvar. Nogle har en medfødt defekt, hvilket kaldes en primær immundefekt, der som oftest er medfødt og genetisk betinget, men kan dog også opstå senere i livet, uden at der er nogen forklaring på det. En sekundær immundefekt er en følge af en påvirkning udefra. Sekundære immundefekter ses typisk i forbindelse med medicinsk behandling af kræftpatienter i form af fx kemoterapi, fordi de midler, der anvendes, både standser kræftcellernes vækst og produktionen af immunforsvarets celler i knoglemarven. En særlig gruppe sygdomme er de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Som følge af immundefektsygdommenes forskellighed, behandles de følgelig også meget forskelligt. Fælles

Det var et gennembrud, da man kunne begynde at vaccinere børn mod mange sygdomme og i dag kan man også opnå beskyttelse via vaccination mod influenzavirus, som her vises i form af en digital illustration.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

for alle immundefektpatienter er dog deres større modtagelighed overfor infektioner, hvorfor en hyppig anvendelse af antibiotika ofte ses, nogle gange i form af en vedvarende, forebyggende behandling med fx penicillin.

Patienter med immundefektsygdomme har mulighed for at finde lidelsesfæller i patientforeningen Immun Defekt Foreningen, hvis formål er at samle alle immundefekt-patienter og deres pårørende samt alle personer, som er interesserede i immundefekt-patienters problemer, i en organisation, som skal tilgodese disse patienters interesser. Læs eventuelt mere på www.idf.dk

Lymfocytter og lymfeknuder Lymfeknuderne er livsnødvendige for kroppens forsvarssystem.

De både danner og huser immunceller af typen lymfocytter, der beskytter kroppen mod sygdom. Lymfeknuderne varierer i størrelse fra 1 til 25 mm og de kan hæve sig betydeligt, når de så at sige er på overarbejde under infektion eller anden sygdom. Lymfeknuderne er omgivet af en fast bindevævskapsel og indeholder brede kanaler, sinus, hvor hvide blodlegemer af typen makrofager nedbryder både bakterier og andre fremmedlegemer.

Lymfeknuderne findes spredt i hele kroppen, som fx på siden af halsen, i armhulen og lysken, og er som regel samlet i grupper.

Hver lymfeknude består af ansamlinger af lymfatisk væv, som er adskilt fra hinanden af bindevævsstrøg betegnet trabekler.

Lymfevæsken fra de fleste væv og organer strømmer igennem en eller flere lymfeknuder, før den dræneres til blodbanen.

Adskillige små lymfekar, som er udstyret med små klapper, der sikrer at lymfen løber den rigtige vej, bringer lymfen hen til lymfeknuderne.

Ukendte vira eller bakterier Man kan let blive forkølet eller få anden infektion, når man rejser til andre lande eller verdensdele, hvor kroppen bliver udsat for ukendte vira eller bakterier. Et ekstremt tilfælde stammer fra, da europæerne begyndte at komme til Amerika. De bragte nemlig også en mængde sygdomme med sig som influenza, mæslinger og tyfus, som de lokale aldrig havde været eksponeret for. Derfor var indianernes immunforsvar heller ikke i stand til at beskytte dem i tilstrækkelig grad, hvilket resulterede i mange, mange dødsfald.

33

34

tema

Sådan toptunes immunforsvaret Grundlæggeren af firmaet Alun, der beskæftiger sig med salg af og oplysninger om produkter til sund og opbyggelig levevis, skotsk fødte Alun Biggart, fortæller her, hvad man selv kan gøre for at forstærke sit immunforsvar.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Arbejdsgiverne tilbyder gratis influenza vaccine af medarbejderne, og vi hører hos lægen, at den årlige omgang influenza er så godt som uundgåelig, hvis man ikke har fået sin vaccine. Det er en fuldstændig misforstået forebyggelse og lige så dumt som at lade kroppen blive syg og så tage medicin. Menneskets krop er skabt til at passe på sig selv og holde vira ude. Og bliver man ved med at give den for lidt hvile og for meget stress og junk food, vil den bruge sine kræfter på at råde bod på det i stedet for at forsvare dig mod influenza og forkølelse.”

Det siger Alun Biggart, stifteren af firmaet Alun, som beskæftiger sig med sundhed og velvære i alle afskygninger.

Andet steds i denne udgave af RASK Magasinet kan man læse en artikel med en grundig beskrivelse af menneskets immunforsvar.

Og i denne kolde vintertid supplerer Alun Biggart med ti gode råd til, hvordan man på en enkel og fornuftig måde kan toptune sit immunforsvar.

Ti gode råd til et godt immunforsvar Undgå stress Ved stress udskiller binyrerne hormonet kortisol. Selvom den rette mængde kortisol er godt for kroppen, kan for store og for hyppige mængder svække immunforsvaret på mange måder.

Få søvn nok At få søvn nok er essentielt for et sundt immunsystem. Når man sover, forstærker og genoplader man sit immunforsvar, og mister man blot en enkelt nats søvn, kan det svække immunforsvaret markant. Når kroppen bliver træt, kan den ikke forsvare sig mod influenza og forkølelse. Prøv at komme i seng ca. kl. 22 og at få otte timers søvn.

Spis nærende mad Immunstyrkende fødevarer er økologisk frugt og grønt, hvidløg, æg, fisk, kød, nødder , kokosolie og frø, alt sammen skyllet ned med rent vand. Ved at spise dette 80 % af tiden, er man godt på vej til at modstå sygdom.

Undgå usunde fødevarer Immunforsvaret ser sukker og overforarbejdede fødevarer som fjender, der skal bekæmpes. En enkelt spiseskefuld raffineret sukker optager immunsystemet i op til fire timer. Andre usunde fødevarer er dem, der indeholder transfedt som panerede fødevarer og forarbejdet kød, samt fødevarer af hvidt mel som brød og kager.

Rigtig træning – og med måde Motion hjælper immunforsvaret med at forbedre cirkulationen i kroppen. Når bestanddelene i immunsystemet cirkulerer korrekt, er det bedre rustet til at bekæmpe en fjende, før den får mulighed for at forårsage sygdom. Men man skal sørge for at give sig selv tid til at komme oven på hver omgang træning, ellers risikerer man overtræning, og det svækker immunforsvaret.

Nul cigaretter og mindre alkohol Cigaretrøg er mættet med giftstoffer, der for de flestes vedkommende har negativ virkning på immunforsvaret. Forskning indikerer, at alkoholindtag indvirker på flere af kroppens forsvarsmulig-

heder og at det forbindes med visse typer kræft og infektioner.

Masser af sol – uden at overdrive Solen hjælper kroppen til at producere D-vitamin, der er en essentiel faktor for et stærkt immunforsvar. Men lad være med at overdrive og sørg for aldrig at blive solskoldet, da det skader immunforsvaret.

Undgå forurening og giftige kemikalier Forurening er en af hovedårsagerne til dårligt immunforsvar. Desværre findes toxiske kemikalier i dag overalt omkring os.

Så sørg for at være velinformeret og lær at genkende skadelige kemikalier ude og hjemme – og bagefter holde dig fra dem.

Vask hænder Mange bakterier overføres via hudkontakt med inficerede individer eller objekter. Ved at vaske hænder efter toiletbesøg og før man sætter sig til bords, kan eksponeringen for skadelige bakterier reduceres væsentligt. Hvis immunsystemet er stærkt, er det i stand til at slå vira ned. Men at vaske sine hænder medvirker til ekstra beskyttelse og reducerer risikoen for at blive syg netop hvis immunforsvaret er lidt svækket.

Det er især vigtigt at vaske hænder i dag med alle de giftige kemikalier, man kommer i kontakt med. Men man skal ikke være fanatisk med renligheden.

Renlighed med måde Husk, at man ikke bliver syg af at blive eksponeret for fremmede organismer, man bliver syg, fordi ens immunforsvar er svækket. Og en af de vigtigste ting i forhold til at opbygge et sundt immunforsvar er at træne det. Ved ikke at være hysterisk renlig med eksempelvis sine børn trænes deres immunforsvar, så det ikke reagerer på falske fjender, men derimod kan kende forskel på egentlige fjender og fremmede, men uskadelige organismer. Vask små børns hænder efter toiletbesøg og før spisetid, men lad dem også rode i jorden, kravle på gulvet og sutte på legetøjet – bare det ikke består af toxisk materiale.

”Menneskets krop er skabt til at passe på sig selv og holde vira ude, men bliver man ved med at give den for lidt hvile og for meget stress, vil den bruge sine kræfter på at råde bod på det i stedet for at forsvare dig mod influenza og forkølelse,” siger Alun Biggart.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Styrk dit immunforsvar Mærk selv forskellen

LongoVital har Danmarks mest tilfredse forbrugere* Hvilken vitaminpille skal man vælge? Spørger man de danskere, som i dag benytter kosttilskud, er svaret entydigt; LongoVital har de meste tilfredse brugere. Og de er enige om, at man virkelig kan mærke en forskel. Vil du også mærke forskellen? Så vælg et af LongoVitals tre produkter; Classic, + Ekstra Energi eller + Açai med de bedste vitaminer og urter, som tilsammen styrker dit immunforsvar.

Mærk selv forskellen. Den er tydelig. www.longovital.dk

*YouGov 2010

36

tema

Bedre aids-medicin er blevet en sovepude Det antyder de seneste rapporter fra dansk og udenlandsk side. Hiv og aids lever stadig i værste velgående både herhjemme og i resten af verden trods forbedrede behandlingsmuligheder og masser af kontant viden om den livsfarlige sygdom. Samtidig viser tallene, at den seksuelt overførte sygdom - som mange fordomme ellers siger - ikke er et fænomen, der i hovedsagen udspringer af det homoseksuelle miljø. Tværtimod er det ubeskyttet sex blandt heteroseksuelle, der fører an.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

I Danmark lever cirka 5.500 mennesker med hiv. Og Aids Fondet, som har opgjort tallet, regner med, at der findes yderligere cirka 1.000 mennesker, der er hiv-smittede, men ikke er klar over det. Tallene bliver også opgjort per år, og de seneste fra 2010 viser, at 274 personer alene sidste år blev konstateret hiv-positive.

Tallene kan læses og tolkes alt efter temperament, men det må betegnes som tankevækkende, at antallet af personer, der får konstateret hiv, har ligget nogenlunde stabilt på mellem 250 og 300 om året, siden man begyndte at lave statistik i 1990, altså knap ti år efter at sygdommen blev kendt og derefter hurtigt eksploderede.

Farlig tryghed Måske findes forklaringen indirekte i det faktum, at det har været muligt at behandle hiv siden 1987, hvor den første slags hiv-medicin blev taget i brug, og at der siden er kommet endnu flere slags medicin til. I årsopgørelsen fra 2010 skriver Aids Fondet: ”Behandlingen blev mere effektiv i 1996, hvor man fandt ud af at kombinere forskellige typer hiv-medicin, der angriber virusproduktionen på forskellige måder. Behandlingen hæmmer produktionen

Hvad er aids?

Aids er betegnelsen for en række bestemte infektioner og kræftformer, der især rammer hiv-smittede. Disse sygdomme er ikke farlige for mennesker med et sundt immunforsvar, men for hiv-smittede kan de være meget alvorlige.

Den nye medicinske behandling har gjort, at færre hiv-smittede i dag får en af de sygdomme, som giver diagnosen aids. Aids er en forkortelse for Acquired Immune-Deficiency Syndrome. På dansk hedder det Erhvervet Immundefekt Syndrom.

Aids er en samling af forskellige sygdomme, som alle skyldes, at immunforsvaret er blevet ødelagt på grund af hiv.

af virus, så nedbrydningen af immunforsvaret mindskes, og den hiv-smittedes liv forlænges med adskillige år – men man kan stadig ikke helbrede hiv.”

En dansk undersøgelse viser, at den medicinske udvikling har gjort, at hiv ikke længere er den dødsdom, som sygdommen var tidligere. Ifølge lægerne kan en 25-årig, der lige er blevet hiv-smittet, regne med at leve til vedkommende bliver 64 år. Den nedsatte og før uundgåelige fare for at hiv udviklede sig til dødbringende aids er med andre ord måske blevet opfattet som en sovepude hos risikogruppen.

Værst blandt heteroseksuelle Hvis man går dybere ned i tallene fra 2010 kan man se, at af de 274 hiv-inficerede var 201 mænd og 73 kvinder. Og endnu mere differentieret: 138 var danskere, 108 indvandrere, 25 turister og tre andengenerationsindvandrere. Blandt de smittede indvandrere kom hele 49 procent fra Afrika.

Den helt store smittekilde er ubeskyttet sex, som tegner sig for 94 procent af tilfældene. Og blandt mændene var det ikke de homoseksuelle, der gik forrest. Således var 135 heteroseksuelle smittet, mens tallet for homoseksuelle var 113.

I 2010 fik 45 personer konstateret aids. Heraf var 35 mænd og 10 kvinder, og for mændenes vedkommende var der igen en – om end mindre overvægt – af ramte blandt heteroseksuelle i forhold til homoseksuelle. Af de 45 personer, der fik diagnosen aids, fik hele 30 af dem i øvrigt påvist hiv-infektion samme år.

I 2010 døde fire personer, der tidligere havde fået stillet diagnosen aids.

Hvad er hiv?

Hiv er et virus, som angriber immunforsvaret ved at virusset placerer sit eget arvemateriale i nogle de celler, som er en vigtig del af kroppens immunforsvar. Disse celler ville normalt producere nye celler til immunforsvaret, men fordi hiv har placeret sit arvemateriale i cellen, vil cellen i stedet lave nyt hiv-virus. Efterhånden som flere og flere af immunforsvarets celler er optaget af at producere nyt hiv-virus, vil immunforsvaret have færre celler til rådighed. Når immunforsvaret er nedbrudt af hiv, har sygdomme og infektioner frit spil. Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus.

Kilde: Aids Fondet.

En simpel blodprøve kan afgøre om man er blevet smittet med hiv.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Status for den internationale aids-epidemi De seneste tal for hiv og aids på verdensplan er fra 2010. I dette år døde 1,8 millioner mennesker, mens FN skønner, at 2,7 millioner blev smittet med hiv. Tallene er stort set identiske med året før. I 2009 døde ligeledes 1,8 millioner, mens 2,6 millioner blev smittet med hiv. Eksperterne anslår, at antallet af mennesker der lever med hiv eller aids på verdensplan er 33,3 millioner.

Kilde: WHO.

Slidgigt kalder på en smidig løsning.

Svaret er yellow.

At yellowe er at købe god medicin til en god pris.

Glucosamin Copyfarm er et godkendt lægemiddel til lindring af smerter ved slidgigt. Det hæmmer nedbrydningen af bruskvævet, dæmper smerterne og forbedrer bevægeligheden i leddene. Og hvis du yellower, kommer du ikke til at betale for meget.

Glucosamin Copyfarm yellowes kun på apoteket, hvor du er garanteret kvalificeret, faglig rådgivning.

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning. Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden.

Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700.

Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

38

tema

Stigma og hiv får de unge til at give op Odessa i det sydlige Ukraine har i flere år været Europas ubestridte aids-hovedstad. En stor havn, en lang historie med stoffer og fattigdom har givet virussen gode vækstbetingelser, men på trods af de store menneskelige og sociale omkostninger, er der stort set ingen hjælp at hente fra det offentlige.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Ukraine: To minibusser holder i indkørslen til ungdomsherberget Way Home. Det ligger centralt i den sydukrainske by Odessa med en million indbyggere, men er gemt godt væk bag en jernport. Udenfor byder et skilt børn og unge velkomne, hvis de har brug for et varmt måltid mad, et bad eller bare en voksen at snakke med. Men ikke mange af Odessas omkring 500 gadebørn er at finde her lige nu. De gemmer sig ude omkring i byen, i kældre, tomme bygninger, tæt ved jernbanen eller i byens kloakker, hvor varmerør gør tilværelsen lidt lettere om vinteren. De hutler sig sammen på lidt plads, deler stoffer og kanyler og alle de farer, der er forbundet ved at leve livet på gaden, når man blot er teenager.

Skræmmende statistikker De fleste af de gadebørn Way Homes Socialpatrulje, som folkene i minibusserne kalder sig selv, har kontakt med er ikke mere end mellem 15 og 17 år. Tre fjerdedele er drenge, og 27 procent er hiv-positive. Statistikkerne er lige så nedslående som børnenes liv, for 72 procent har brugt stoffer på et tidspunkt af deres liv, de 35 procent brugte kanyler til det, og ud af dem delte over halvdelen med andre. ”Et af vores store problemer er, at når først børnene finder ud af deres hiv-status og den er positiv, så bliver de ligeglade med livet. De ved jo godt, at de ikke har nogen reel chance for at blive gamle, så de tager større risici og passer ikke på sig selv,” siger Inna Nikiforova, der i otte år har arbejdet blandt børnene på gaden og på herberget Way Home.

Netop kanyledelingen er en af grundene til, at hiv er så udbredt hos Odessas gadebørn. En anden er, at 38 procent ikke brugte kondom, sidst de dyrkede sex, og at 13 procent af pigerne på gaden har betalt for mad, stoffer eller andre fornødenheder med sex.

spiser ordentligt og ofte er syge, siger Inna, og hvis de stadig deler kanyler eller har ubeskyttet sex, så smitter de lettere andre, end hvis de fik medicin, og deres helbred var i orden. Dog er det svært at gøre særlig meget for dem på gaden, og derfor er en af teamets vigtigste opgaver at få børnene hjem til deres forældre eller ind på herberget så hurtigt som muligt. ”Om de er hiv-positive eller ej, så skal de væk fra gaden. Chancen for at få en kønssygdom, udvikle aids eller leverbetændelse i det miljø er overhængende, og det er ikke sundt for børnene at opholde sig der. Farerne på gaden er så store, at børnenes liv kan slutte i morgen. De ved det aldrig, og derfor er det utroligt stressende og utrygt for dem at være der.”

Ofte lever børnene i grupper med en leder, netop på grund af risikoen ved livet som hjemløs, men det er ikke nok til at forhindre dem i at blive syge, forklarer Alexander, der er gadearbejder og normalt er med i minibussen.

Forhutlet liv Teamet kender til knapt hundrede steder, hvor børnene holder til, men det tager tid, før de viser tillid til voksne. For at nå dem i tide, bruger Socialpatruljen frivillige, der selv er tidligere gadebørn og misbrugere. De overtaler de unge til at komme hen til minibussen, snakke, eventuelt få lidt mad eller modtage lægehjælp. Og det er der ofte brug for, siger Alexander. ”De unge lider af forfrysninger, lungebetændelse og kronisk bronkitis om vinteren og svamp, lus og kløe resten af året. 80 procent af dem har hudproblemer på grund af det skidt, de lever i.

Livet kan slutte i morgen Ligegyldigheden med deres eget liv kan dog også gå ud over andre. For det første bliver hiv-virusset mere aggressivt, hvis de ikke

Inna Nikiforova og Alexander, kaldet Sasha, sidder i gården uden for herberget Way Home. 24-årige Sasha har boet på hjemmet i tre et halvt år, er hiv-positiv og på livsforlængende ARV-medicin. Han fik sygdommen efter at have delt kanyler og sprøjter med andre gadebørn gennem otte år som narkoman.

Børnene, der bor på herberget Way Home, bor tre på hver stue piger og drenge hver for sig. Her ses et drengeværelse. Der er 25 sengepladser, og de er konstant fyldte.

tema

Mariam boede på gaden sammen med sin mor, tante og kusine, inden Socialpatruljen fik kontakt med hende, da hun var 13 år. Det tog nogle år for hende at indse, at hun ville få et bedre liv på herberget, men siden har hun nået meget. Da hun kom ind på Way Home var hun forhutlet og syg, men i dag er hun i gang med en universitetsuddannelse i psykologi, men håber også at kunne studere jura på et tidspunkt. Hendes største problem i dag er at hendes ID-papirer ikke er i orden, da hendes mor er fra det østlige Rusland.

Selv om hun kom hertil som fireårig, er hun derfor ikke garanteret at kunne blive i Ukraine.

Det er en forhutlet og kummerlig tilværelse, som kun de færreste ville vælge frivilligt.”

De fleste gadebørn føler dog ikke, at de har noget andet valg, for ofte er problemerne derhjemme så store, at de vælger gaden frem for hjemmet.

sygdomme forbundet med indtagelsen af stofferne,” siger Sasha mens han kigger væk.

Sasha døde ikke på gaden, men det var tæt på. I dag modtager han livsforlængende ARV-medicin for at holde hiv-virusset i ave, men mange andre er ikke så heldige.

Løb væk fra hjemmet på gaden Mariam på 19 år er en af dem. Hun blev fundet af patruljen for seks år siden, da hun var stukket af med sin kusine fra sin mor og tante, der boede på Odessas jernbanestation. Selv i dag har hun ikke kontakt med sin mor, for bitterheden over det liv, som hun gav sin datter er stadig at spore. ”Vi boede på gaden, og det gør min mor stadig. Hun tog mig med hertil fra det østlige Rusland, da jeg var fire år, men vi fandt aldrig et sted at bo. Jeg flyttede ind på Way Home for fire-fem år siden, og jeg har ikke haft kontakt med hende siden.”

Det tog Mariam et par år, fra Socialpatruljen fandt hende, til hun flyttede ind. Da var hun forhutlet og syg. I de år, der er gået, er hun blevet mere sund, har gået i skole og er nu i gang med en universitetsuddannelse i psykologi, men vil gerne læse jura senere.

For at opfylde drømmen venter hun dog på, at hendes dokumenter går i orden, for lige nu er hun ikke registreret som ukrainer, hvilket skaber problemer. Et andet håb er, at hun kan blive boende på Way Home et par år mere, for selv om de unge i gennemsnit er her i ni til 12 måneder, så kan hendes studier kun lykkes, hvis hun har støtte fra de voksne på herberget, der efterhånden er blevet hendes familie.

Visheden er farlig I Ukraine er der nemlig mangel på ARV-medicin på grund af korruption i regeringen og sundhedsministeriet. Derfor får ingen nye patienter adgang til det. Det og sparsom adgang til metadonbehandling gør Socialpatruljens arbejde svært, for hvad har børnene at se frem til, hvis de vælger at lade sig teste for hiv og finder ud af, de er positive, spørger Inna. ”Lige nu er der ingen hjælp at hente for dem. Derfor skejer de ud, hvis de får diagnosen. Kunne vi bare tilbyde dem et liv væk fra gaden med metadon og livsforlængende medicin, så havde de noget at se frem til, men i dag er der ingenting. Så kan de lige så godt blive ved med at dele nåle, fylde sig med stoffer, dyrke usikker sex og alt det andet, de udsætter sig selv og andre for.”

På herberget Way Home har man kun 25 pladser til både piger og drenge, og sengene er næsten konstant fyldte. Ud over at køre med i minibussen er Inna også ”mama” for de unge på gangene, og selv om det er et krævende job, så nyder hun det i fulde drag. ”De skal være stoffrie, når de kommer her. Så kan det godt være, at der er en indkørselsperiode, men generelt er de søde og laver ingen ballade. Mange er bare glade for at være kommet væk fra gaden og dens kummerlige forhold.”

Ramt af virussen En anden af centerets langtidsbeboere er Sasha alias Alexander.

Han er 24 år og kom hertil for tre et halvt år siden. Dengang var han med nød og næppe blevet reddet fra gaden og stofferne, men hans helbred var ødelagt. ”Jeg havde taget stoffer i mange år og troede egentlig, jeg skulle dø på gaden. Jeg blev hjemløs som niårig og begyndte på stofferne nogle år senere. I dag er jeg hiv-positiv og lider af en række andre

Dårlige odds Mariam og Sasha er da også Way Home dybt taknemmelige for at have reddet deres liv. Selv om Sasha for altid vil leve med hiv-virussen, så er han på rette vej med ARV-behandlingen og Mariam med sin uddannelse. Mange andre er ikke så heldige og er at finde i de kedelige statistikker, som folkene i minibusserne hver dag må forholde sig til.

Alligevel kæmper de videre, for nogen skal hjælpe gadebørnene, så de på trods af en skæv start og dårlige odds kan få en chance i livet.

Ukraine Ukraine er med sine mere end 603.500 km2 13,5 gange større end Danmark og har 45 millioner indbyggere. Landet grænser mod nord og øst op mod Hviderusland og Rusland og mod vest op mod Moldova, Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Polen. Indtil 1991 var det en del af Sovjetunionen, men efter sammenbruddet i øst valgte landet selvstændighed. Gennemsnitsindkomsten per indbygger per år er 34.650 kroner, og gennemsnitslevealderen er på 63 år for mænd og 75 for kvinder.

Hiv og aids i Ukraine Omkring 440.000 menes at leve med hiv eller aids i Ukraine eller 1,6 procent af befolkningen. Antallet stiger, og hver dag menes 60 mennesker at blive smittet, mens 10 aids-patienter dør af sygdommen. Kun 16 procent af de smittede har adgang til livsforlængende ARV-medicin, og lige nu er lagrene i landet ved at være tomme, da regeringen på grund af korruption ikke har bestilt nye varer hjem i flere måneder.

39

Komplet program mod ansigtsrødme Lokaliseret rødme, karsprængninger og blussende kinder er hyppigt forekommende i Danmark, hvor vi har lys, skandinavisk og ofte sensitiv hud. Årsagen er bl.a., at huden reagerer på vekslende varme/kulde påvirkning, UV-stråler og kosmetiske produkter, ligesom nogle sygdomme giver øget ansigtsrødme, som fx diabetes, forhøjet blodtryk og ikke mindst hudsygdommen rosacea - en godartet, kronisk inflammationstilstand i ansigtet. Sygdommen rammer fortrinsvis kvinder og typisk i 30-50 års alderen. Op mod 80 % ved ikke, at de har sygdommen. Rosacea ses som forskellige stadier af ansigts-rødme, blussen, karsprængninger og inflammation.

Som noget nyt har Avène, der forhandles på landets apoteker, udviklet et komplet antirødme hudplejeprogram, der indeholder en mild og skånsom rensemælk til daglig rens af hud med rosacea og tendens til rødme i ansigtet samt to dagcremer til henholdsvis normal/ kombineret eller tør/meget tør hud med rosacea eller tendens til rødme. Serien indeholder også et Anti-redness Concentrate, som anvendes fortrinsvis om aftenen efter rensning af huden med Anti-redness Milky Fluid og et pust Avène Termalkildevand.

Koncentratet anvendes i mindst 3 måneder for bedst resultat.

Avènes Antirougeurs serie forebygger og nedsætter lokal rødme, dæmper inflammation og virker karsammentrækkende.

Huden bliver smidig og følelsen af varme og stramhed mindskes.

Serien er selvfølgelig uden parabener.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: Politikens Forlag.

En kvinde i evig bevægelse Ulla Terkelsen er kendt af enhver dansker, der blot af og til ser tv. For sker der det mindste i verden – hvilket der gør hver eneste dag – er Ulla Terkelsen som journalist på pletten. Veloplagt og vidende kan hun sætte spot på enhver konflikt, enhver politisk situation eller et lands tilstand.

I bogen ”Vi kan sove i flyvemaskinen” fortæller Ulla Terkelsen i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen de allerbedste historier fra sit liv og om årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn.

Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.

I bogen taler Ulla Terkelsen med præcis iagttagelsesevne, fuldstændigt som når hun toner frem på skærmen. Hun er bemærkelsesværdigt lidt selvoptaget og selvmedlidenhed ligger hende ualmindelig fjernt. En pragtfuld kvinde og en pragtfuld veloplagt bog, der sagtens kan inspirere til lidt fornuftig selvransagelse undervejs.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Foto: PR-Foto, Avène

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Bliv glad og inspireret af Ellen Bentzen Kridt skoene. Sådan lød Ellen Bentzens livsmotto gennem alle hendes 100 år.

Ellen Bentzen blev hele Danmarks Ellen, da hun i 2006 første gang optrådte på DR i Puk Elgaards program Uventet Besøg.

I en alder af 97 år overraskede hun sit barnebarn med et besøg i Alaska i 35 graders kulde.

Siden fulgte et tv-hold i programmet 99 år og Evig Ung den fantastiske Ellen og hendes misundelsesværdige liv med den utrolige butler Henry, der efter at have tjent de kongelige gennem et langt liv fik sin egen dronning i Pilehuset i Fredensborg.

Med programmet Ellens 100 år, kom seerne også med til forberedelserne og fejringen af den eventyrlystne kvindes 100 års fødselsdag.

Ingen kunne stifte bekendtskab med Ellen i Pilehuset uden at blive inspireret af hendes livslyst. I tiden op til Ellens død i januar 2009 mødtes Ellen Bentzen og Puk Elgaard i øvrigt også til en række sjove, rørende og alvorlige samtaler om Ellens lange liv, som resulterede i en fin samtalebog.

Denne dvd samler alle 3 programmer om livsstykket Ellen Bentzen, og giver et hjerteligt og humoristisk portræt af verdenskvinden, der selv om hun rundede de 100 år, nægtede at være fyldt mere end 29, og som mente at opskriften bag 100 gode år var masser af smør, sukker og australsk rødvin. Ellens ukuelighed kan lære os alle at se lidt lysere på de udfordringer, tilværelsen byder os.

Læs mere på www.scanbox.dk

iS CLINICAL solprodukter – også om vinteren Selv om det er vinter skal man huske at beskytte huden mod ødelæggende stråler, især hvis man skal på skiferie. Nyfalden sne reflekterer solens stråler med 90 %, dvs. huden udsættes for en kraftigere UV-stråling end om sommeren. Refleksionen betyder desuden, at strålerne rammer områder, som normalt ikke udsættes for sol som fx under næse, hage og bag ører. Solcreme skal omhyggeligt påføres på alle udsatte områder.

Desuden gør den kraftigere stråling det vigtigt at anvende en solbeskyttelse med høj faktor, og som beskytter mod UVA- og UVB-strålerne. iS CLINICAL byder på to solbeskyttende luksusprodukter, der forhandles gennem kosmetologer og privathospitaler, nemlig solcremen SPF 25 Treatment Sunscreen og solpudderet SPF 20 Powder Sunscreen.

Begge giver effektiv beskyttelse mod både UVA- og UVB- stråler.

SPF25 Treatment Sunscreen er en ultra-let creme, der kombinerer kraftfulde antioxidanter og solbeskyttelsesegenskaber. Cremen reducerer UV-fremkaldt hudrødme med op til 53 %, og den behandler og forebygger solforbrænding. Den fugtgivende, blødgørende og udglattende formel lindrer inflammation og mindsker fremkomsten af fine linjer og rynker. SPF 25 Treatment Sunscreen findes også i en farvet PerfecTint udgave, der giver sommerbrun glød.

SPF 20 Powder Sunscreen er et solbeskyttende pudder med transparent titaniumdioxid, der sikrer fysisk beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler. Det selvdoserende pudder er let at anvende og kan bruges af alle – børn som voksne. God til rejse, sport eller udenpå makeup.

Læs mere på www.noscomed.com

Foto: PR-Foto, iS CLINICAL

Nyt på disken

Foto: DR.

40

Foto: PR-Foto, Avène

Når vinterhuden trænger til ekstra omsorg og pleje Avène serien Trixéra+ til meget tør hud er blevet udbygget med Avène Trixéra+ Balm, som er en ekstra nærende fedtcreme til særlig tør, irriteret og atopisk hud. Cremen er derfor et særdeles godt valg til udsatte hudområder samt ansigt og hænder i frost og kulde.

Trixéra+ Balm indeholder ceramider og Omega 3 og 6 fedtsyrer fra tidsel og soja, som styrker huden og stabiliserer fugt- og fedtstofbalancen. En aktiv, patenteret ingrediens, Selectiose, øger hudens modstand mod påvirkninger udefra og dæmper irritation. Også et højt indhold af Avène termalkildevand virker beroligende, plejende og fugtgivende.

Trods betegnelsen fedtcreme er cremen let at fordele og absorberes hurtigt uden at fedte, takket være en ny formulering. Cremen kan anvendes i ansigtet og på kroppen til spædbørn, børn og voksne, ligesom cremen er velegnet som supplement til medicinsk behandling af atopisk eksem. Avène Trixéra+ cremen er ligesom de øvrige produkter fra Avène helt uden parfume og parabener.

Hudplejeprodukterne i Avène serien er baseret på det nærende og plejende termalkildevand fra Avène kilden i Sydfrankrig. Kilden løber inde i bjergene i ca. 50 år, hvor vandet optager mineraler som naturligt silica, magnesium, calcium og spormineraler, der sikrer termalkildevandet helt unikke egenskaber mht. hudpleje.

Avène-serien fås kun på apoteket.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Mediter dig lykkeligere, klogere og mere rolig ”12 minutter til succes” er titlen på en fin brugsbog, der giver indsigt og viden om hvad meditation er og hvad man kan få ud af at lære at meditere. Bogen er skrevet af Henning Daverne i samarbejde med hjerneforsker Troels W. Kjær, som er overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Henning Daverne derimod har en baggrund inden for kampsport, traditionel kinesisk medicin, og selvudvikling, og er stifter og leder af Lotusheart Academy, hvor han underviser i meditation og selvudvikling.

Der kan ikke længere stilles spørgsmålstegn ved, om meditation virker.

Det gør det. Men det behøver ikke at være forbundet med at sidde både hele og halve timer i skrædderstilling. Ny forskning viser nemlig, at 12 minutters meditation om dagen er tilstrækkeligt til at man mærker en effekt. Henning Daverne beskriver, hvordan man på en enkel måde kan meditere sig frem til positive forandringer. I bogen forklarer han sammen med Troels W. Kjær, hvorfor meditation virker og kommer ind på de dele af hjerneforskningen, der har dokumenteret effekten af meditation.

I tilknytning til bogen er der indtalt en række meditationsøvelser, som man kan hente på Henning Davernes hjemmeside og som gør det let at gå i gang på egen hånd, så meditation kan blive en ny daglig vane, der virker mod stress, sygdom og udbrændthed og som giver øget overskud.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Apotekets Intimpleje og hjælp til tørre slimhinder Apoteket har en ny intimplejeserie på hylderne bestående af to milde, skånsomme vaske- og plejeprodukter uden parfume og parabener.

Produkterne er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og dermatologisk testet i forhold til sensitiv hud.

Serien henvender sig til to forskellige kvindegrupper, nemlig dem, der anser intimpleje for en naturlig del af den daglige personlige hygiejne og dem, der har problemer med tørre slimhinder.

Apotekets Intimserie afhjælper og forebygger disse problemer. En pHværdi tæt på hudens skaber balance og nedsætter risikoen for irritation.

Serien indeholder en intim sæbe, som er en meget mild og skånsom specialsæbe, der indeholder glycerin, som tilfører huden ekstra fugt, og mælkesyre, der virker regulerende på den naturlige balance samt mindsker risikoen for udtørring og irritation. Den fjerner lugtgener og giver en frisk, ren fornemmelse.

Serien indeholder også en intim gel, som er en klar og fedtfri gel, der både virker fugtgivende mod vaginal tørhed og kan anvendes som glidecreme.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: Apotekernes A.m.b.a.

Flere og flere kvinder vælger specialprodukter til intimpleje for dels at opnå en frisk, ren fornemmelse og balance overalt på kroppen, dels at minimere risikoen for irritation og gener. Andre oplever tørre slimhinder i vaginalområdet på grund af overgangsalder, hormonforandring, sygdom eller stress. Symptomerne kan være kløe og svie, en brændende fornemmelse og ubehag ved samleje.

Foto: Politikens Forlag

41

42

Er det altid bedre at forebygge end at helbrede?

Svaret er enkelt, og det er nej. Forebyggelsen er ved at tage overhånd, og sundhed er blevet den nye religion.

Men den megen fokus på sund levevis kan føre til både sygeliggørelse og til fordømmelse af mennesker, der ikke lever som sundhedsvæsenet anbefaler, mener flere eksperter.

• Af Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk

”Det er bedre at forebygge end at helbrede” og ”kom, før det er for sent” er blevet daglig tale i både sundhedsvæsenet og i befolkningen. ”Vi hører det hele tiden. Politikerne siger det til os, og vi siger det til hinanden, men sagen er mere nuanceret. Man kan forebygge koldbrand i benene ved at amputerede dem. Her kan enhver høre, at prisen er for høj. Men selv når forebyggelsesindsatsen forekommer relativt lille som ved screening eller andre tiltag, som man indfører med de bedste intentioner, griber vi som læger og samfund ind i folks liv og selvopfattelse,” siger ledende overlæge på Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling.

Han mener, at man gør folk syge for at fremme sundheden, og at megen af den forebyggende indsats fører til, at folk får skyldfølelse og bliver overdiagnosticerede. ”Man giver patienter, der lider af en uhelbredelig kræftsygdom dårlig samvittighed over, at de ikke har været omhyggelige nok med deres helbred. De kommer nemt til at føle,

Sundhedsministeriet blev til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsministeriet blev oprettet den 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., ’for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere målrettet indsats og en mere direkte koordination mellem amtskommunerne og kommunerne af hensyn til patienterne’, som den første sundhedsminister Agnete Laustsen (K) udtrykte det i en pressemeddelelse den 17. september 1987.

Sundhedsministeriet har eksisteret i flere omgange, enten selvstændigt eller som del af et større ministerium.

I 2001 blev det indlemmet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I 2007 blev det atter udskilt under navnet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og dannet ved at udskille sundhedsområdet fra det hidtidige Indenrigs- og Sundhedsministerium. Derudover fik ministeriet enkelte opgaver fra Socialministeriet og Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender. Ministeriets første minister var Jakob Axel Nielsen. I 2010 blev ministeriet igen slået sammen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det varede dog kun til 2011, hvor indenrigsområdet blev overført til det nyoprettede Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens resten af ministeriet igen blev til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den nye minister hedder i øvrigt Astrid Krag.

at sygdommen er deres egen skyld. Og man kan ikke undgå overdiagnosticering ved screeninger for kræft. Det er selve screeningens natur, at man finder alt det, man ellers ikke ville finde, men som måske aldrig ville komme til at betyde noget.

Man risikerer, at folk bliver stemplet med en sygdom, der aldrig ville give dem symptomer eller føre til for tidlig død.”

Han fortsætter: ”Sundhed er blevet den nye religion, hvor man dyrker kroppen. Men det er en hård religion uden tilgivelse, for hvis man synder, straffes man med sygdom.”

Screeningsprogrammer sygeliggør Screeningsprogrammerne inden for kræftområdet bygger alle på, at det er bedst at opdage kræften tidligt, men ifølge Ole Hartling er det ikke nødvendigvis rigtigt. ”Man kan godt forstå, at en kirurg, der står med noget meget udviklet, siger, at det her må være startet med noget meget småt. Men man kan ikke slutte den anden vej, at noget småt bliver til noget udviklet. Det er en skrivebordsteori, der ikke kan bevises i videnskabelige undersøgelser.”

Ifølge Ole Hartling er for eksempel screeningen for kræft i livmoderhalsen indført uden nogen forudgående undersøgelse alene ud fra en intuition om, at det er bedre at forebygge end at helbrede. ”Man udvikler screeningsprogrammer hele tiden, uanset den indsats vi gør for at oplyse om, at det fører til overbehandling og sygeliggørelse. Folk føler, at de får magt over deres helbred, og at de svigter det, hvis de forsømmer en undersøgelse. Jeg kalder det at leve et ”bangeliv”. Vi vil så gerne gøre det rigtige, men nogle gange er rigtigheden forkert.”

Ole Hartling mener, at mange screeninger bliver indført for at kunne stille en diagnose. Man vil gøre det ukendte kendt, for ligesom i eventyrene bliver trolden ikke farlig, når man kender dens navn, og der er noget for lægerne at tage sig af. ”Diagnosen gør, at personen bliver til en patient og kommer i sygerollen. Og man ved, at hvis en person får stillet en diagnose som for eksempel for højt blodtryk, falder patientens livskvalitet og sociale tilpasning, og han bliver væk fra arbejdet.

Når man får stillet en diagnose, er man syg, og man bliver syg.

En diagnose er ikke nogen ligegyldig ting, men en etikette, der tager lidt af patienternes selvbestemmelse fra dem.”

Manisk tilgang til sundhed Nanna Mik-Meyer, der er sociolog og lektor ved Copenhagen Business School, mener også, at screening kan være problematisk: ”Vi har fået en næsten manisk tilgang til sundhed. Vi bliver optaget af ting, der kan gå galt for os, og ved de forskellige tilbud om screening producerer vi borgere, der tror, de fejler noget, man bare ikke har fundet endnu. For jo mere vi screener, jo flere risici får vi øje på.”

Hun mener, at forebyggelsen skaber et behov for eksperter og en styring, som ikke altid er til borgernes bedste. ”Der er kommet ekstremt meget fokus på det enkelte menneske. Eksperterne blander sig rigtigt meget i det private liv og sætter grænser for, hvor meget vi skal drikke og for hvor

43 ”Som læger ønsker vi selvfølgelig at gøre det bedste for patienterne og at hjælpe mennesker, både raske og syge, men vi bliver nødt til at reflektere over, om vi gavner med al vores forebyggelse, og om vi respekterer folks ret til selvbestemmelse,” siger dr.med. Lotte Hvass, der er praktiserende læge i Præstø og medlem af Det Etiske Råd.

Foto: Det Etiske Råd.

meget fedt, vi må spise. Men meget af vores viden om risici er moralsk funderet, og vi sætter lighedstegn mellem det sunde liv og det gode liv. Omvendt bliver det usunde liv lig med det dårlige liv. Personligt ansvar er en af de dominerende værdier i dag. Mennesker som for eksempel er overvægtige bliver stemplet, fordi de ikke lever op til vores værdier om at have selvkontrol og viljestyrke.”

Nanna Mik-Meyer er bekymret for, at forebyggelse ændrer ved vores begreb for, hvad der er normalt, og at det er med til at skabe afvigere. ”Lægen bliver en moralsk dommer, og måske er det i virkeligheden med til at trække patienten ned i stedet for at hjælpe patienten til at navigere i sit eget liv.”

Sundhedsvæsenet kan skabe usundhed Praktiserende læge i Præstø og dr. med. Lotte Hvas er også en af kritikerne, når det gælder forebyggelse i form af risikoopsporing hos den enkelte. Hun mener, at sundhedsvæsenet ligefrem kan være med til at skabe usundhed og finder det

”Vi har fået en næsten manisk tilgang til sundhed. Vi bliver optaget af ting, der kan gå galt for os, og ved de forskellige tilbud om screening producerer vi borgere, der tror, de fejler noget, man bare ikke har fundet endnu. For jo mere vi screener, jo flere risici får vi øje på,” siger Nanna Mik-Meyer, der er sociolog og lektor ved Copenhagen Business School.

Nåle fjernede hedeturene ved overgangsalderen 52-årige Eva Andersen led i flere år af voldsomme hedeture, men så kom hun i kontakt med en Registreret Akupunktør, som efter blot få behandlinger helt fjernede hedeturene.

- Da min menstruation begyndte at komme og gå og til sidst helt stoppede, var hedeturene ret voldsomme.

Jeg sov altid uden dyne. På mit arbejde åbnede jeg vinduer og døre, når hedeturene kom — så alle andre frøs. Når jeg kørte med bus kunne jeg blive helt desperat for at komme ud, når jeg fik en hedetur. Mange andre i samme situation vælger hormonpiller for at reducere generne ved hedeture, men hvorfor tage piller, når der findes en helt naturlig løsning, nemlig akupunktur, spørger Ewa Andersen, som i øvrigt også tidligere med gode resultater har brugt akupunktur – blot i for-

bindelse med voldsomme menstruationssmerter.

Eva Andersens gode resultater med akupunktur dokumenteres tillige af en norsk undersøgelse fra 2008, der viste, at halvdelen af de 207 forsøgspersoner fik en positiv effekt ved brug af akupunktur og naturmedicin.

Sådan virker akupunktur på hedeturene TCM (Traditionel kinesisk Medicin) er et holistisk behandlingssystem som virker ved at stimulere kroppens egen energi og afbalancere kroppens organer. I kinesisk medicin skal kroppen være i balance mellem Yin og Yang, som bl.a. er kulde og varme, oppe og nede, hvile og aktivitet, indre og ydre osv. Derfor betragter kineserne også overgangsalderen som en ubalance

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Eva Andersen sagde nej til hormonpiller og valgte i stedet nåle for at få fjernet hedeturene.

mellem yin og yang, og den ubalance kan så ofte afbalancere ved hjælp af akupunktur. Overgangsalderen også kaldet menopausen eller klimakteriet er en helt normal hormonel fase, for nogle går det nemt, for andre følger der en masse problemer med. Østrogen og progesteron niveauet falder og menstruationen bliver mere uregelmæssig og ophører til sidst helt.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

44

problematisk, at raske mennesker pludselig bliver patienter, der skal til læge. ”I de her år ser vi ser en øget satsning på alle mulige forebyggelsesinitiativer, der skal øge befolkningens sundhed. Men desværre kan de samme initiativer føre til, at man forværrer sundhedstilstanden hos den enkelte. Nogle af initiativerne risikerer at gøre os mere bekymrede, mere afhængige af sundhedsvæsenet og dårligere i stand til at mestre vores liv.”

Hun mener, det er for ensidigt at sige, at ”forebyggelse er godt” og ”det må vi have noget mere af”. ”Som læger ønsker vi selvfølgelig at gøre det bedste for patienterne og at hjælpe mennesker, både raske og syge, men vi bliver nødt til at reflektere over, om vi gavner med al vores forebyggelse, og om vi respekterer folks ret til selvbestemmelse. For når sundhedsvæsenet uopfordret henvender sig til raske med et tilbud om forebyggelse, er lægen ansvarlig for, at det gavner personen.”

Men forebyggelse kan have en række skadelige konsekvenser, påpeger Lotte Hvas. ”For eksempel kan kolesterolnedsættende medicin bevirke muskelsmerter, og hjertemagnyl kan give maveblødninger.”

Samtidig understreger hun, at det er umuligt at undgå overbehandling, når man behandler raske mennesker, fordi man ikke kender sygdommens naturlige forløb hos den enkelte. ”Man vil komme til at behandle personer, der aldrig ville blive syge af den pågældende sygdom. For eksempel vil ikke alle, der har kræftceller i kroppen, blive syge af dem. Nogle kræftformer vokser meget langsomt, og nogle celleforandringer går i sig selv igen. Problemet er, at man ikke på forhånd ved, hvem der bliver syge, og hvem der går fri.”

Også psykiske og sociale konsekvenser Ud over de fysiske konsekvenser har tilbuddene om forebyg-

Får dit hjerte den bedste behandling?

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.

Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

”Man udvikler screeningsprogrammer hele tiden, uanset den indsats vi gør for at oplyse om, at det fører til overbehandling og sygeliggørelse. Folk føler, at de får magt over deres helbred, og at de svigter det, hvis de forsømmer en undersøgelse. Jeg kalder det at leve et ”bangeliv”. Vi vil så gerne gøre det rigtige, men nogle gange er rigtigheden forkert,” siger ledende overlæge på Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole Hartling.

Foto: Privatfoto.

gelse også psykiske og sociale følgevirkninger, for det kræver, at man forholder sig til, at en pågældende sygdom kan ramme en selv, siger Lotte Hvas. ”Man skal ikke kun tænke over, hvordan man har det her og nu, men også tænke over sit fremtidige helbred. Man tvinges til at tage stilling til, om man vil ændre livsstil eller måske begynde på en forebyggende behandling. Og forebyggelseskampagner bygger alle sammen på frygt for sygdom. Cigaretpakkerne oplyser om død og kræft, og når man ser et billede af en knogle med knogleskørhed, er den altid hullet som en si.”

Hun mener, at de forebyggende undersøgelser er med til at skabe usikkerhed og bekymring. ”Det er et paradoks, for formålet med forebyggelse er netop at skabe sikkerhed og tryghed.”

Også socialt kan det have negative konsekvenser at takke ja til en forebyggende undersøgelse. Hvis screeningsfundet er unormalt, bliver en rask person pludselig til en patient. ”Vi taler her om sygeliggørelse. Individet kommer ind i en patientrolle, for det unormale fund medfører nye undersøgelser og eventuelt behandlinger, selv om personen føler sig rask.”

Og eftersom undersøgelse og behandling er lægernes job, kan lægerne komme til at virke som dommere, der definerer, hvad der er rigtig eller forkert livsstil. ”Lægerne kommer til at blande sig i menneskers personlige valg.”

Umuligt projekt at fjerne alle symptomer Ifølge Lotte Hvas risikerer vi at miste tiltroen til vores egne resurser, hvis vi hele tiden fokuserer på risikoen for sygdom. ”Et langt og sygdomsfrit liv er blevet et mål i sig selv. De praktiserende læger oplever i stigende grad, at raske mennesker går til læge for at forsikre sig om, at de er så raske, som de føler sig, og at det varer ved. Der er snart ikke den sygdom eller risikofaktor, man ikke kan blive tjekket for, og man kan blive det flere gange. Men det er et umuligt projekt at fjerne alle symptomer. I et menneskes liv er der en stigende risiko for sygdom og død.”

Hun mener, at det er på tide at stoppe op og tænke over, hvor den medicinske udvikling og tankegang er ved at bringe os hen. ”At gå ind på sådan en tankegang kan af nogle opfattes som om, man modarbejder opgaven med at forbedre menneskers helbred og forlænge deres liv. Men det er nødvendigt, for religionen om at være sund trænger ind i vores hverdag, og vi kommer til at handle for at forbedre vores sundhed. For eksempel går vi en tur, fordi det er sundt, og ikke fordi vi har lyst. Og vores mål er at leve længe. Socialt fællesskab, tro og kærlighed bliver sekundære mål i forhold til det sunde liv.”

Tryg og sikker blodsukkermåling med 1,2

FreeStyle familien

Lille bloddråbe Store tydelige tal Nøjagtige resultater 1, 2

www.abbottdiabetescare.dk 1. John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoë Welsh, M.Sc., Walter Amor, B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc. and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technology & Therapeutics, Volume 13, Number 1, 2011 2. Clinical Evaluation of a Faster, Smaller Volume Blood GlucoseTest Strip Based on TrueMeasure™ Technology White paper. Abbott Diabetes Care, Alameda, CA. Data on file. FreeStyle and related brand marks are trademarks of Abbott Diabetes Care Inc. in various jurisdictions. Rev. 1 NOV/2011 Doc.no 19

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ændringer på Ærø sygehus i forhold til kirurgi og fødsler Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i november at ændre den fremtidige sygehusvirksomhed på Ærø. Baggrunden for forslaget bunder i, at antallet af operationer og kejsersnit på Ærø Sygehus er meget lille. Den begrænsede aktivitet gør det svært at opretholde den faglige rutine samt at følge med i nye teknikker.

Samtidig betyder den faglige specialisering, at mange behandlinger og operationer allerede i dag finder sted på fastlandet i enten Svendborg eller Odense.

Region Syddanmark ønsker at flytte de kirurgiske behandlinger og fødsler til Svendborg og i stedet udvikle den medicinske behandling på sygehuset.

Kilde: www.regionsyddanmark.dk

Sundhedsambassadører i kommunerne styrker sundhedsfremmende dialog Flere og flere kommuner og virksomheder uddanner sundhedsambassadører, men indhold, form og fokus på uddannelsesforløbene varierer meget og der mangler viden om, hvordan sundhedsambassadørstrategien fungerer i praksis.

Region Midtjylland, som har udbudt sundhedsambassadøruddannelser til regionens kommuner siden 2008, har derfor gennemført en evaluering af det første hold, der blev uddannet.

Evalueringen viser, at medarbejderne oplever det som nyt og positivt at få sat fokus på den sundhedsfremmende tilgang i deres daglige arbejde og i mødet med borgerne.

Randers kommune begyndte som én af de første at uddanne sundhedsambassadører allerede i 2008. Det skete som led i en ambitiøs sundhedspolitik, der skulle brede sundhedstænkningen ud i alle kommunens forvaltninger.

Sundhedsambassadørerne bidrager til fx at omsætte sundhedspolitikken i organisationen, at udbrede viden om folkesundhed til kommunens borgere og medarbejdere, at afdække behov og igangsætte sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser, at være bindeled mellem Sundhedsteamet og kommunens øvrige medarbejdere med hensyn til det sundhedsfremmende arbejde m.v.

Læs mere på www.sundhedsambassadoer.rm.dk

Svaneklinik

Operation for grå stær?

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

ys

to pe

re re t?

Få livskvaliteten tilbage med en tryg og effektiv behandling Ly m

fø d

em

?

Miste

? t håret

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby

ØJENLÆGERNES HUS Store Kannikestræde 16, 1169 Kbh. K. (Tæt på Rundetårn) www.øjenlæge.d k, Tlf. 70 22 12 32

Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Foto: Scandinavian Stock Photo.

46

47

direktionen bliver at sikre, at de 416.000 borgere ikke bliver berørt af hverken fusion eller byggeriet på Bispebjerg. Da byggeperioden vil vare i over 10 år, kan det blive nødvendigt at flytte funktioner mellem hospitalerne. ”Vi får i høj grad brug for Frederiksberg Hospital i perioden, indtil det nye hospital står klar. Vi kan få brug for at flytte funktioner til Frederiksberg for at skærme patienterne mod gener under byggeriet. Det vil være essentielt med et højt informationsniveau hele vejen, siger hun.

Giv din mening til kende på adressen www.facebook.com/BBH.FRH

Foto: Claus Peuckert.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fusionerer Fra 1. januar 2012 er Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler én organisation på to matrikler. De to hospitaler har en fælles ledelse og går en fælles fremtid i møde. Det er en af konsekvenserne af Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som er vedtaget af Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fortsætter på to matrikler, men med én fælles direktion bestående af vicedirektørerne Ane Friis Bendix, Claes Brylle Hallqvist, Jonatan Schloss og Steen Werner Hansen og med hospitalsdirektør Janne Elsborg fra Bispebjerg Hospital i spidsen. For patienterne bliver der ikke de store konsekvenser af fusionen: ”Patienterne vil ikke mærke, at direktionerne er fusioneret. Vi har i dag en høj kvalitet af behandling på begge hospitaler, og den vil vi fastholde og udvikle,” siger Janne Elsborg.

Målet med fusionen er, at de to hospitaler gradvist skal smelte mere og mere sammen indtil de kan flytte sammen i et nyrenoveret og nybygget hospital på Bispebjerg-matriklen, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. ”Vi ser frem imod, at de 416.000 borgere i København og Frederiksberg Kommuner, som de to hospitaler betjener, får et unikt og moderne hospital, hvor patienterne til enhver tid er i centrum for en effektiv, engageret og tryg behandling,” påpeger Janne Elsborg.

En af de væsentligste opgaver for

LIVSLINIEN SØGER RÅDGIVERE

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

TANDIMPLANTAT

Vil du arbejde med rådgivning i en professionel organisation med et stærkt fagligt og socialt netværk?

Som frivillig på Livslinien hjælper du mennesker i krise til at se andre løsninger end selvmordet.

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med!

Du får en solid grunduddannelse som telefoneller netrådgiver, regelmæssig supervision, videreuddannelse og temaaftener.

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.

Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen og have en relevant faglig baggrund.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

Ansøgningsfrist den 7. februar 2012 Send din ansøgning til: frivillig@livslinien.dk Læs mere på www.livslinien.dk

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

Ny hotline skal nedbringe ventetiden for kræftpatienter De fem regioner er i gang med at udarbejde en fælles model for systematisk samarbejde og udnyttelse af kapaciteten på sygehusenes kræftafdelinger.

Modellen skal sikre at flere kræftpatienter kommer hurtigere i behandling. ”Vi ved i dag, at mange patienter hurtigt kommer igennem deres kræftforløb på grund af den indsats, der er gjort de senere år som følge af blandt andet kræftpakkerne. Men der er fortsat patienter på kræftområdet, som indenfor nogle kræftområder kan opleve for lange ventetider. Derfor skal vi sikre os, at vi udnytter den ledige kapacitet på tværs af regioner fuldt ud,” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen. ”Med den nye model vil vi hurtigere kunne råbe vagt i gevær, når der er behov for øget national kapacitet inden for de enkelte kræftformer,” siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman.

Den nye model skal have adgang til alle aktuelle data om forløbstider for kræftpatienter. Dermed skal den også være en hotline for de enkelte regioner og sygehuse, så de i højere grad end i dag har mulighed for hurtigt at kunne sende kræftpatienter derhen, hvor behandlingen kan komme hurtigst i gang.

Antallet af danskere, der får konstateret kræft, er stigende, men behandlingsaktiviteten stiger langt mere end antallet kræfttilfælde. Det skyldes blandt andet, at flere overlever eller lever med deres kræftsygdom og derefter går til kontroller m.m.

Desuden gives der længere og mere omfattende behandlinger.

Antallet af kemoterapibehandlinger er næsten fordoblet siden 2004. Antallet af strålebehandlinger er steget 51 procent fra 2004 til ultimo 2010. Samtidig er dødeligheden på kræftområdet faldet med 9 procent i perioden 2000-2009.

Kilde: www.regioner.dk

Akut behandling på patienternes præmisser i Odense Indvielsen af Odense Universitetshospitals nye Fælles Akutmodtagelse er et skelsættende tiltag i måden, sygehusene behandler akutte patienter på.

Tiden er vigtig, når akutte patienter ankommer på et sygehus, ligesom den rigtige diagnose og efterfølgende behandling er essentiel, hvad enten baggrunden er en trafikulykke, en blodprop eller en allergisk reaktion. Disse faktorer bliver sat i højsædet i Odense Universitetshospitals (OUH) nye Fælles Akutmodtagelse (FAM), der blev indviet 5. januar 2012.

Fremover vil patienterne bliver behandlet efter en fastlagt tidsplan, og i stedet for at blive sendt rundt på sygehuset for at blive tilset af speciallægerne, så er speciallægerne tilstede i akutmodtagelsen døgnet rundt. ”Patienten i centrum” er den grundlæggende tanke bag akutmodtagelsen, hvor centrale funktioner knyttet til den akutte patient samles under ét tag – det gælder skadestue, modtagelse, traumerum, udredning og diagnostik, lægevagt, observationspladser og døgnbemandede sengeafsnit.

Uanset om patienten har brug for ortopædkirurgisk, kirurgisk eller medicinsk behandling, så bliver de modtaget samme sted.

Det betyder, at den nye bygning vil danne rammen om nye tværfaglige arbejdsgange og samarbejdsformer for personalet, og for at samarbejdet skal fungere optimalt, så kræver det en bygning, der er tilpasset formålet. ”Vi har fået nogle virkelig gode forhold, som giver os de optimale vilkår i forhold til at løse vores opgave som akutsygehus, og jeg er sikker på, at vi vil kunne levere det, der kræves af et moderne akutsygehus,” siger administrerende sygehusdirektør på OUH Jane Kraglund.

På årsbasis vil der være 50.000 patienter, som skal i Lægevagten, 40.000 patienter skal ses i den somatiske skadestue, og 26.000 patienter vil blive vurderet med henblik på indlæggelse. I alt kommer 116.000 patienter i FAM årligt, og det svarer til, at der i gennemsnit kommer 313 patienter pr. dag.

Kilde: www.regionsyddanmark.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Region Sjælland samarbejder med kommuner mod udbredelse af MRSA Kommunerne har i tæt samarbejde med Region Sjælland etableret en effektiv indsats mod udbredelsen af en resistent MRSAbakterie blandt især ældre medborgere.

Derfor har både kommunerne og regionen besluttet at indgå en aftale om at afsætte i alt næsten 2 mio. kr. til at videreføre indsatsen efter en 2-årig projektperiode. ”Man kan sagtens være smittet med MRSA-bakterien uden at være syg. Men bakterien kan inficere sår og urinvejskatetere, og den er resistent overfor de fleste antibiotika. Derfor handler vores indsats bl.a. om at beskytte ældre på plejehjem og borgere i hjemmeplejen, så de ikke får MRSA-infektionen af raske smittebærere – personale eller familiemedlemmer. Vi har i kommunerne i tæt samarbejde med regionen fået opbygget en rigtig god indsats mod udbredelsen af MRSA-bakterien, og jeg er glad for, at vi kan fortsætte arbejdet med vores fælles MRSA-klinik,” siger Marie Stærke der er borgmester i Køge Kommune og medlem af Sundhedskoordinationsudvalget.

Udvalget, som har repræsentanter for både region, kommuner og praktiserende læger, satte MRSA-projektet i gang for godt 2 år siden.

MRSA-klinikken, der har til huse på Slagelse Sygehus, har tilknyttet en speciallæge, men den udfarende kraft ligger hos to hygiejnesygeplejersker.

Både på sygehusene, hos de praktiserende læger og i kommunerne gøres en særlig indsats for at forebygge udbredelsen af den resistente MRSA-bakterie. I kommunerne sker det blandt andet i hjemmeplejen, på plejehjem, i ældreboliger. Men også i tandplejen, på institutioner og bofællesskaber for børn og unge med handicap. www.regionsjaelland.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

48

Mod hovedpine, rygetrang ... og lange køer

Vi har håndkøbsmedicin og lange åbningstider* Skal du bruge håndkøbsmedicin, har vi en hurtig recept: Brug din 7-Eleven!

Vi har lange åbningstider*, kort betjeningstid og stiller med et medicinskab, der dækker de mest almindelige behov. Og hvem ved, måske skal du alligevel også bruge noget andet, vi lige har? * Find din nærmeste 7-Eleven og se åbningstiderne på www.7-Eleven.dk Zymelin® Ukonserveret (xylometazolinhydrochlorid), næsespray og næsedråber. Virkning: Mindsker hævelse af næseslimhinden ved betændelse i bihule eller næseslimhinde. Dosering: Zymelin® Ukonserveret næsespray og Zymelin® Menthol Ukonserveret næsespray: Voksne og børn over 10 år: Næsespray 1 mg/ml: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Børn 2-10 år: Næsespray 0,5 mg/ml: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Zymelin® næsedråber: Voksne og børn over 10 år: Næsedråber 1 mg/ml: 2 dråber i hvert næsebor højst 3 gange daglig i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed overfor xylometazolinhydrochlorid eller et eller flere af hjælpestofferne samt ved grøn stær med snæver kammervinkel. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning på grund af risiko for overdosering og depression af centralnervesystemet. Bør ikke anvendes i mere end 10 dage, da hyppig og langvarig brug kan medføre hævelse af næseslimhinden og øget sekretion. Skal anvendes med forsigtighed af personer, der er følsomme overfor adrenerge substanser. Skal anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved forhøjet stofskifte (hyperthyroidisme), sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, aneurismer, iskæmisk hjertesygdom, uregelmæssig hjerterytme, vandladningsbesvær på grund af forstørret blærehalskirtel (prostata), ved behandling med MAO-hæmmere og andre lægemidler, der kan forhøje blodtrykket samt ved svulst i binyrerne (fæokromocytom). Graviditet og amning: Graviditet: Bør ikke anvendes. Amning: Bør kun anvendes efter lægens anvisning. Bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg. Tør og irriteret næseslimhinde. Nysen. Slimproduktion i næsen. Ikke almindelige: Tilstoppet næse. Sjældne: Ubehag i mave-tarmkanalen. Pakninger: Næsespray 1 mg/ ml 10 ml og 2 x 10 ml. Næsespray med menthol 1 mg/ml 10 ml. Næsespray 0,5 mg/ml 10 ml. Næsedråber 1 mg/ml 10 ml. Læs vejledningen i pakningen omhyggeligt. Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. Internet: www.nycomed.dk Panodil® og Panodil® Zapp (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter og menstruationssmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Panodil: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ® g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Børn: 50 mg/kg/døgn givet som tabletter fordelt på 3-4 doser. Panodil Zapp: Voksne og børn over 12 år (40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ® g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Generelt: Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. Panodil Zapp desuden: Ved nedsat hjertefunktion og natriumeller saltfattig diæt (indeholder natrium). Pakningsstr. og priser xx.yy.200z: Panodil: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. xx,yy (vejl.) Panodil Zapp: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. xx,yy (vejl.). Læs omhyggeligt vejledningen i pakningen eller på emballagen. Panodil® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.

Nicotinell indeholder nikotin. Virkning: Lindrer symptomer i forbindelse med tobaksafvænning eller rygereduktion. Dosering: Ved et cigaretforbrug under 20 dagligt anvendes 2 mg tyggegummi. Den anbefalede daglige dosis afhænger dog af rygeafhængighed. 4 mg bør bruges ved stærk nikotinafhængighed, eller hvis rygeophør ikke er lykkedes efter anvendelsen af 2 mg. Ellers skal 2 mg anvendes. 1 tyggegummi ved rygetrang, hver 1-2 timer, dog maksimalt 25 tyggegummier af 2 mg og maksimalt 15 af 4 mg tyggegummier per dag. Efter 2-4 måneder nedsættes forbruget. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stykker om dagen, som regel efter 6 måneder. Brug udover 1 år anbefales ikke. Indtagelse af kaffe og syrlige drikke bør undgås 15 minutter før, tyggegummiet anvendes. Bivirkninger: Der kan forekomme irritation i mund eller hals, svimmelhed, hovedpine, hikke, ondt i kæben, øget spytproduktion og mave-tarmgener. Ikke almindeligt ses hjertebanken, hudrødmen og nældefeber. Sjældent ses allergiske reaktioner samt arytmier. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af børn under 18 år uden lægens anvisninger. Nikotin kan fremkalde afhængighed. Forsigtighed udvises hos patienter med hjerte-karlidelser, nylig blodprop i hjernen, ukontrolleret hypertension, hyperthyreoidisme eller fæocromocytom, sukkersyge samt alvorligt svækket nyre og/eller lever. Indeholder Sorbitol (E420) og Maltitol (kun Nicotinell Classic) og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig fruktoseintolerans. Indeholder natrium, hos patienter der er på kontrolleret natrium diæt, skal der tages hensyn til dette. Gum-basen indeholder butylhydroxytoluen (E321), som kan forårsage lokalirritation af slimhinderne. Bør ikke anvendes uden anbefaling fra lægen ved graviditet og amning, da risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Pakningsstørrelser og vejledende priser per 15. november 2011: Nicotinell tyggegummi: 2 mg: 24 styk: 59,95 kr. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00 – www.nicotinell.dk. Dato for produktresumé: Tyggegummi 02/2010.

Max 1 pakke smertestillende håndkøbsmedicin pr. kunde pr. dag. Intet salg af håndkøbsmedicin til unge under 15 år. Smertestillende håndkøbsmedicin sælges ikke til unge under 18 år.

50

Sved Man kan svede over noget og man kan få en sveder, ligesom man kan lide af ufrivillig svedafgang. Sved bruges også i overført betydning – den sved nok, hvadbehar – og endelig kan der være penge i sved. Læs roligt videre og få sved på panden.

Blod, sved og tårer. Du kan få en sveder.

Først vidste jeg ikke, hvad det betød, når de ”frække drenge” i klassen fik svedere, dels tog jeg mange begreber bogstaveligt.

Sad de virkeligt og svedte, somewhere på skolen, i et rum en anden én ikke kendte E N M M K L U – måske et kulrum med voldsom hede?

Dels brugte ingen i mit hjem hverken moderat eller uhæmmet fysisk pres over for børn. Og at få en sveder lød meget fysisk. Jeg troede, det var mild (de døde jo ikke, men kom altid igen, drengene) accepteret tortur, til det gik op for mig, at de ofte underholdende drenge, der fik svedere, sad helt normalt ved pulte, måske med en diktatøvelse eller blækregningsøvelser foran sig i en time. Jeg var nærmest skuffet – og syntes, det var en dårlig idé, der umuligt kunne gi’ drengene mere lyst til skriftligt arbejde.

Svedte i suppen Sved og at svede indgår i mange billeddannelser i sproget. Han/ hun svedte over noget. Han/hun svedte tran. Også udenfor Grønland. Dér fik du nok sved på panden, hva’? Forleden så jeg, at den sanselige præst Poul Joachim Stender havde en kogekone i barndomshjemmet, der kokkererede vidunderlig suppe, men aldrig saltede den. Han huskede, hun bogstaveligt svedte ned i suppen, som formentlig derfor var salt nok. ”I dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, i hendes ansigts sved skal du spise din suppe.” Min kombi.

Der er altid en ”svederen” på dag- og ugebladenes krydsordssider. Skønt mentalt arbejde er det mest tørre. Man sveder ikke af det. Det kan være ørkenagtigt tørt, hvis der er fuld anstrengelse på, men man sveder ikke. Svede er synonymt med noget svært. Noget, der kræver anstrengelse.

Der er penge i sved Men det kan også være anstrengende at svede i sig selv, af sig selv. At lide af ufrivillig svedafgang er en kilde til problemer for dem, der gør det. Og en indtægtskilde for dem, der får dem til at lade være at svede. Der er ligefrem en dansk klinik, der tager sig af staklerne, nemlig Svedklinikken. Ordet er misvisende, det burde vel hedde svedbekæmpelsesklinikken. Men meningen er god nok. De siger derinde – eller på nettet altså – at svedproblemer, som hedder hyperhidrose på latin, er en arvelig sygdom, som rammer 1-2 % af befolkningen. Og de hjælper mennesker i alle aldre, som sveder over at svede, har det rigtigt dårligt med

ikke at ku’ gi hånd, hilse på fremmede ved jobsamtaler, ta’ andre i hånden i skolen til boldlege og gymnastik, uden at føle sig som en våd klud – og at man gør ens næste til det samme. Da man som bekendt kan svede over hele kroppen, gennem alle hudarealer, kan det også være armhulesved med tilhørende klassiske påklædningsproblemer – svedplamager og vådområder på størrelse med en halv T-shirt. Eller rygsved med ditto vådpletter på rygstykkerne – eller faktisk ansigts-sved, som sågar kan være værst fra hovedbunden hos nogle, hos andre omring øjnene. Og så er der klassikeren fra overlæben, ligesom man i den anden ende også kan lide af for stor svedproduktion på fødderne, i lysken, hele underlivet, under brysterne. Alle disse hypertilstande kan vanskeliggøre socialt som intimt socialt liv. Men der er hjælp – og Svedklinikken byder på behandling – jeg ikke kendte, og som ved første øjekast ser lidt farligt ud. Men tit er der jo en dobbeltside, som ved bistik, der både kan virke lammende – men også give øget immunforsvar, som det ses hos biavlere. Det gælder nærmest størstedelen af mad – og drikke. Hvor let spiritus kan virke animerende, ja helsebringende. Mens overindtag kan medføre forgiftning.

Navnet er BOTOX Der er en verden efter aluminiumklorid, den gamle traver i behandling af generende svedproduktion. Svedklinikken skriver, at de kun tager patienter ind, der først har prøvet aluminiumklorid – uden held eller med bivirkninger. Samt at de bruger botox, botulinumtoxin, fremstillet af bakterien Clostridium botulinum.

Bakterien har nemlig dobbelt-agerende virkning. Botox bruges til at glatte rynker ud, men også til at forhindre svedafsondring.

Virkningen fremkommer ved at botox hæmmer den kemiske transmission, der udløser svedproduktionen. Ifølge udtalelser på hjemmesiden rammer behandlingen plet, nogle patienter morer sig endda over, at de efter få dage er så tørre på de pågældende tidligere krise-områder, at de en overgang bruger fugtighedscreme. Og der er historier om børn, der var så ramte af svedgener, at de først ikke ville til gymnastik, siden bare slet ikke i skole, på grund af ubetænksomme drillerier og eget ubehag. Men som efter disse behandlinger, væsentligt med indsprøjtninger, sprang ud i det sociale liv igen med skolekammerater, kærester, familie og venner.

Det er jo skønt ikke at skulle være berøringsangst mere. Når de svedige håndflader arter sig. Interesserede i emnet kan gå på nettet, der findes også et helt site, som hedder www.sved. dk med info, blogge og henvisninger til svedbehandlende læger.

Som kuriøs rosin i pølseenden: Sågar link til mus med indbygget ventilation, så man ikke håndsveder under computerarbejde!

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

♥♥♥♥♥

s n e d r e V Kjeld Koplev, Politiken

Christian Bitz

& Arne Astrup

R U K E B E DS T

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

Vægttab der holder

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

FØLG OS ekstrabladetsforlag.dk

PÅ FACEBOOK.COM/JPPOLFORLAG jyllandspostensforlag.dk

POLITIKENSFORLAG.DK

GODT NYT TIL EN DÅRLIG RYG

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke.

Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

Det viser forskningen. Aftal derfor med dine kolleger og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk trivsel på jobbet.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk