RASK Magasinet nr. 2 - 2007

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt

Pris 49.,95 kr.

® MAGASINET

Sept./okt. 2007 2. årgang

TEMA Privathospitaler og den offentlige sektor Ida Sofie Jensen: Vi har brug for en dansk Michael Moore

Michael Moore:

Ikke nej til behandling i USA - kun til betaling

NASER KHADER unplugged

”Jeg slapper af ved at se ting gro”

Torben Lund:

Patienternes stemme

Peter Brixtofte:

Politikerne har en fornæret holdning til sundhedssektoren

Vi fortjener det Når ventelistegarantien sættes ned fra 2 måneder til 1 måned gældende fra den 1. oktober, kommer det formentlig til at betyde, at flere patienter vælger at benytte det frie sygehusvalg til at blive behandlet på et af de mange privathospitaler, der har indgået aftale med regionerne. Det er kun godt for patienterne.

Mange privathospitaler er specialister inden for specifikke, oftest kirurgiske områder. Man har oparbejdet stor kompetence på grund af mange patienter med samme lidelser eller sygdomme. Kvaliteten vil derfor oftest være endog meget høj og som patient kan man kun have tillid til dem.

Det betyder omvendt ikke, at man ikke kan have tillid til det offentlige sygehusvæsen. Trods mange angreb på det danske sundhedsvæsen, så er det stadigvæk et faktum, at vi her i landet udmærket tåler sammenligning med andre lande. Sundhedsudgifterne er i Danmark helt på niveau med andre europæiske landes, selv om vi på visse områder har haltet bagud, hvilket især gælder de forebyggende undersøgelser.

Til trods for det frie sygehusvalg og ventelistegarantien, så er der stadigvæk patienter, der ikke ønsker at gøre brug af muligheden. Nogle kender heller ikke til denne ret. Men nogle har slet ikke muligheden. Og det

Den Hvide Verden

Vi har brug for en dansk Michael Moore

®

Den kontroversielle filminstruktør Michael Moore sætter nok tingene på spidsen, men med filmen SiCKO har Moore gennemført et servicetjek af det amerikanske sundhedsvæsen. Kan de danske sundhedsresultater klare et sådant servicetjek?

Et grundigt tjek af de danske sundhedsresultater, sådan som en dygtig ”dokumentarist” ville kunne gøre det, vil vise et sundhedsvæsen, som på trods af dygtigt personale, desværre kun kan levere middelmådige sundhedsresultater.

Debatten om kræftbehandlingen i Danmark illustrerer vel med al tydelighed, at der er, hvad man kan kalde et forbedringspotentiale. Folketinget vedtog helt tilbage i 1999, at de daværende amter skulle tilbyde brystkræftscreening til alle kvinder i alderen 50-69 år, og senest blev fristen for denne screening fastsat til udgangen af 2007.

Nu har regionerne overtaget ansvaret, og helt frem til juni 2007 har man diskuteret, hvordan denne udfordring skal løses. For i flere regioner er der en udfordring i at tilvejebringe både tilstrækkeligt udstyr til scanning og uddannet personale. Det er ikke udtryk for rettidig omhu. Og jeg er allerede nu bekymret for, hvordan sygehusene vil håndtere de forventede efterfølgende undersøgelser, behandlinger og operationer, når der er konstateret personalemangel alene til at gennemføre screeningerne.

Brystkræft er ikke det eneste eksempel.

Velfærdskommission skrev i 2006 blandt andet: ”Kræftpatienter i Danmark har en lavere sandsynlig-

er de akutte patienter. Især ældre, medicinske patienter.

Bent Hansen, formand for regionerne, udtaler til RASK Magasinet, at vi nok trænger til en prioriteringsdebat med netop de svagere, medicinske patienter in mente.

Når de stærke grupper tager selv, vil det gå ud over de svage. Det er derfor ikke svært at se, at der selvfølgelig er problemer. Men al begyndelse er svær.

Vi er på få år nået langt. Vi har fået frit sygehusvalg, ventelistegaranti, en kommunalreform, som har betydet farvel til amterne og goddag til 5 store regioner. Visionerne for sundhedssektoren er til stede. Nu mangler blot enkelte skønhedspletter at blive rettet. Og at vi får øget fokus på forebyggelse. En vision, som også Naser Khader deler. Læs det åbenhjertige interview med ham, hvor han erkender, at stress – det er en alvorlig sygdom, man kan dø af. Vi skal passe godt på os selv. Og det samme skal vores sundhedssektor. Altså, passe på os. Det fortjener vi.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

hed for overlevelse end i de øvrige vesteuropæiske lande. Danmark klarer sig især dårligt med hensyn til lunge-, prostata-, mave- og tarmkræft. For så vidt angår lunge- og tarmkræft, kan det skyldes for sen diagnosticering. Danmark befinder sig blandt de lande, som har den højeste forekomst af undgåelige dødsfald. For Danmarks vedkommende er 8 procent af samtlige dødsfald undgåelige eller knap 18 procent af alle dødsfald blandt 0-74 årige. Apopleksi (blodpropper og hjerneblødninger) samt tarm- og brystkræft udgør 2/3 af de undgåelige dødsfald blandt mænd og 3/4 blandt kvinder.”

Konsekvenserne af mange års udsultning af sundhedsbudgetterne sammen med fraværet af en sundhedspolitik viser sig nu. Hvis de danske resultater skal tilbage i verdensklasse, skal sundhedsområdet tages alvorligt af politikerne både politisk og økonomisk.

Det har de danske sundhedspolitikere hidtil veget tilbage for, selvom der er en tydelig sammenhæng mellem investeringer i sundhed, sundhedsresultater og i sidste ende både livskvalitet for patienter og chancen for overlevelse. Jeg håber at sommerens politiske debat markerer et holdningsskifte.

Vi har nemlig brug for en debat om sundhedsvæsenet, om vore forventninger og om de nødvendige investeringer.

Mange tror, vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse. De vil blive overraskede, sådan som mange bliver overraskede over SiCKO. Af adm. direktør Ida Sofie Jensen, Lægemiddelindustri­ foreningen

Parykker ved kemobehandling Vi samarbejder både med hospitalerne og leverer til private. Hos os finder De både frisør, sygeplejerske og en overlæge.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45870110

Indhold 2

Leder og Den Hvide Verden

3

Indhold og kolofon

4

Interview med Naser Khader: Jeg slapper af ved at se ting gro

8

Svaneklinik: Butik for kræftpatienter

10

Interview med Nis Alstrup, formand for SPPD: Privathospitalerne er parate – men ved patienterne det?

11 Interview med formanden for Danske Regioner Bent Hansen: De alvorligst syge skal hjælpes først 13

Nyopererede kan gå efter en halv time

14

Privat sygeforsikring i USA: Ikke nej til behandling, kun til betaling

16

Kan du komme til?

18

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini: Ingen garanti til patienter med bulimi og anoreksi

19

Mælk uden mælk – vegetabilsk protein i stedet for animalsk fedt

20

Interview med fhv. privathospitalsygeplejerske Hjørdis Sandberg: Privathospitaler ikke nyt fænomen

22

Tuberkulose: Infektionen der kræver flest dødsfald

23

DURBAN: Interview med professor Jerome Sighn: Tuberkulose epidemi truer hele verden

4

24 Dr. med Claus Gad: Skal vi give hinanden hånden på at lade være (med at give hånd)?

26: Interview med Torben Lund, ny formand for Danske Patienter: Patientens stemme 28

Glucosamin – billigt kosttilskud blev til dyrt håndkøbslægemiddel

30

Kurophold: Balsam for krop og sjæl

31 Afstresning og stilhed: 4 bøger, der kan gøre dig mere bevidst, mindre stresset og få dig på rette vej til et bedre liv 32

Interview med Peter Brixtofte: Giv patienterne værdigheden tilbage

34

HandiTours: På safari i kørestol

35

Nyt fra forskningens verden

11

18

28

32 Redaktionsudvalg

RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, ledelsen på plejehjem og i hjemmeplejen, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patient­ organisationerne, Folketingets medlemmer samt enkelte praktiserende læger Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Ida Sofie Jensen Claus Gad Thomas Skovgaard Pedersen Jette Damgaard Fotograf: Anders Beldring Rune Keller

Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Virksomheder i profil: Kysthospitalet Skodsborg Svaneklinik Vejlefjord Neurohospital

Forsidefoto: Thomas Borberg, PolFoto

Redaktionen har ingen bestemmende indflydelse på teksterne i profilerne

Layout og Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri

ISSN Danmark: 1902-5092

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Patientforeningen Danmark

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Specialist i Almene Medicinske Sygdomme, læge

Jeg slapper af ved at se ting gro

Jeg slapper allermest af i mit sommerhus, siger Naser Khader. Jeg slapper af ved at se ting gro. Børn og planter. Foto: Niels Hougaard, PolFoto

Naser Khader blev sidste år hasteindlagt og fik diagnosen stress. Tidligere syntes han, at det var noget pjat, når folk talte om, at de var stressede. De kunne da bare løbe en tur. Nu ved han bedre.

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

N

aser Khader tager afslappet og smilende imod på Ny Alliances kontor på en mondæn adresse med udsigt til både Thorvaldsens Museum og Christiansborg.

Først skal han dog lige tjekke emails, mobilbeskeder og foretage et ultrakort telefonopkald. Så er han klar. Nærværende og i øjenkontakt.

– Egentlig har jeg stadigvæk den der sygdom. Stress. Jeg får stadigvæk hedeture og har stadigvæk mange fysiske tegn. Jeg vågner næsten hver morgen og er drivvåd af sved.

Der skete det, at Mohammed-krisen var på sit højeste. Jeg arbejdede nærmest i døgndrift og jeg sagde ja til mange flere ting end normalt. Jeg lod mig interviewe til brasiliansk tv, boliviansk tv, ja tv-hold fra hele verden. Islamisterne blev også interviewet. Jeg følte derfor at jeg havde en mission. De skulle ikke have lov til at stå alene og Danmarks omdømme skulle forsvares. Samtidigt blev truslerne mod mig forøget, så også familien kunne mærke presset.

4

Mobiltelefonen summer på bordet, men bliver ikke taget.

Jeg havde højt blodtryk, hjerteflimmer og mavesår – Jeg sad sammen med min sekretær på kontoret på Christiansborg. Og så faldt jeg pludseligt om. Lægevagten kom efter ganske få minutter, 5-10 minutter eller deromkring. Jeg blev hasteindlagt på Rigshospitalet, hvor man konstaterede, at jeg havde meget højt blodtryk, hjerteflimmer og mavesår. Det kom selvfølgelig

ikke fra en klar himmel. Idet jeg havde så travlt, overså jeg kroppens signaler. Jeg var simpelt hen ikke opmærksom. Faktisk var der masser af signaler. Jeg kunne ikke sove og havde samtidigt eller måske netop derfor svært ved at komme op om morgenen. Jeg har stadigvæk svært ved at komme op. Jeg er glad for at min sekretær var i nærheden, da det skete.

Det må jeg sige På Rigshospitalet lå jeg og tænkte, at nu skulle jeg have en pause et par dage.

Fakta: Naser Khader er født den 1. juli 1963 i en landsby uden for Damaskus i Syrien. Naser Khader er uddannet cand. polit. og blev medlem af Det Radikale Venstre i 1984.

I 1987 blev han valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation. I 2001 kom han i Folketinget. Gennem årene har han haft mange tillidshverv, f.eks. som medlem af Etisk Råd, medlem af repræsentantskabet i Boligfonden for Enlige Mødre, Indenrigsministeriets tænketank om integration og siden 2000 ambassadør for UNICEF. Han er desuden forfatter til adskillige bøger. Naser Khader brød ud af Det Radikale Venstre og dannede partiet Ny Alliance sammen med Gitte Seeberg og Anders Samuelsen den 7. maj i år.

Det mest livsbekræftende er mine børn.

Ja, jeg tænkte faktisk på, at jeg ville trække stikket ud i en måned. Men jeg fik lynhurtigt kræfter igen, da jeg så de der middelalderlige, fuldskæggede mænd (islamister i forbindelse med Muhammedkrisen, red.) på tv. Jeg kastede mig ud i tingene og jeg kom derfor for tidligt i gang igen. Men jeg var nødt til det. Lige som før jeg blev syg.

Mobilen hopper lystigt rundt på bordet.

Den bliver stadigvæk ikke taget. Der bliver dog lige skelet til hvem, der har ringet.

Jeg bliver glad, når jeg synger – Jeg er begyndt at gå i stressbehandling.

Det første en terapeut spurgte mig om var, hvad der gør mig glad. Da jeg havde tænkt mig lidt om, vidste jeg det egentlig godt. Jeg bliver glad, når jeg synger.

Jeg elsker at synge.

Jeg leder for resten efter en sanglærer.

Motion er også godt. Tidligere dyrkede jeg meget sport. Jeg dyrkede kampsport, karate og jeg spillede fodbold. Det har jeg ikke i samme grad kunnet gøre de senere år. Jeg sidder meget mere ved et

Jeg er egentlig blevet mindre stresset efter vi dannede Ny Alliance, siger Naser Khader.

Foto: Kasper Thye

skrivebord. Jeg forsøger at komme ud og løbe to gange om ugen og jeg træner i fitness.dk. Men faktisk har jeg ikke haft tid til at løbe de sidst to uger.

Interviewet bliver afbrudt, da en mand stikker hovedet ind ad døren. Et tv-hold har annonceret deres ankomst. Der gives en kort briefing. Inden interviewet rigtigt kom-

mer i gang igen er tv-holdet ankommet. De får besked på at rigge til.

Karakteriserer en god leder, at man kan give slip – Jeg har lært at uddelegere. Jeg har bedt om, at man blander mig helt uden om mange ting. Vi er jo netop flyttet til nye lokaler. Jeg bad ganske enkelt om ikke at blive inddraget i beslutningsprocessen om, hvilke lokaler vi kunne få, på hvilken adresse og til hvilken husleje. Jeg har valgt, at andre må tage sig af praktiske detaljer. Det karakteriserer jo også en god leder, at man slipper taget og viser tillid til, at andre faktisk godt kan finde ud af det. Jeg forsøger i højere grad at give slip. Naser Khader læner sig tilbage og smiler. Som om han netop er blevet klar over, at årsagen til stress bl.a. ligger i, at man er involveret i en hvilken som helst beslutning – stor som lille – i en stor organisation. At stå i spidsen for et nyt fremadstormende parti er alt andet lige en stor mundfuld. Men ikke for stor.

Interviewet bliver igen afbrudt. Naser Khader bliver interviewet af tv-holdet i et tilstødende lokale. En hurtig kommentar var ønsket. Det blev den. Ni minutter senere er han tilbage. Stadigvæk smilende og afslappet.

Jeg har faktisk grønne fingre – Det mest livsbekræftende er mine børn. Da jeg kom hjem efter

Rask

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Naser Khader blev valgt som årets øl-bassadør på Bakken i august måned. Her flankeres han af bakkesangerinderne Dot Wessman og Tina Grundwald.

Foto: Lars Nybøll, PolFoto.

partilederdebatten på Venstres sommermøde i Fredericia, hvor jeg fik lidt dårlig kritik, og kom op til vores sommerhus og var sammen med mine børn, ja, så glemte jeg alt andet.

Jeg slapper i det hele taget allermest af i mit sommerhus. Jeg slapper af ved at se ting gro. Børn og planter. Jeg har faktisk grønne fingre. Jeg har to drivhuse, hvor jeg dyrker alt muligt. Jeg dyrker auberginer, mandler, morbær, skoleagurker, granatæbler, squash og en masse arabiske krydderurter. Da jeg var dreng, var der i den landsby, hvor jeg voksede op, et stort figentræ. Vi legede altid der. Træet fungerede som legetøj. Det var et hus, en flyvemaskine. Alt muligt. Sidste sommer, da jeg var dernede igen, klippede jeg to grene af træet. Da jeg kom hjem lagde jeg dem i vand et par måneder, inden de blev plantet i mit drivhus. Da jeg så spiren til det første blad, hoppede jeg op i luften af bar glæde. Figentræet repræsenterer min historie og min barndom. Det gør mig glad.

Mindre stresset efter dannelsen af Ny Alliance – Før opfattede jeg stress som noget pjat. Jeg har lært, at man skal tage det alvorligt. Man kan faktisk dø af det. Det er jo en folkesygdom.

Jeg er egentlig blevet mindre stresset efter vi dannede Ny Alliance. De sidste 4-5 år

som medlem af Det Radikale Venstre og af Folketinget blev jeg rigtigt stresset. Jeg kom tit hjem og var ked af det, var utilfreds. Der var for mange ting jeg ikke var tilfreds med og som ikke var i overensstemmelse med det, jeg dybest set mener er væsentligt. Jeg føler mig mindre stresset nu. Dannelsen af Ny Alliance gør mig glad. Jeg tror på det.

lut relevant i forhold til stress. Stress kan jo forebygges. Og så kunne jeg godt tænke mig egentlige partnerskaber mellem alternativ behandling og lægerne. For eksempel er der naturmedicin, som kan afhjælpe svedeture. Så min opfordring til lægerne er: vær mere fordomsfrie. Brug de alternative behandlere.

Et nationalt forebyggelsescenter god idé – Jeg kunne egentligt godt tænke mig, at vi i Danmark skaber et videncenter, et nationalt forebyggelsescenter. Det er abso-

Er du stresset?

– Næ, jeg har det da meget godt lige nu, siger Naser Khader, inden han rejser sig op og fuld af overskud giver knus til afsked. M

Stress, stress, stress: Stress er en tilstand, hvor kroppen er i allerhøjeste alarmberedskab, som om den oplever livsfare. Åndedrættet bliver hurtigere, blodkarrene trækker sig sammen og blodet flyder hurtigere. Leveren frigør fedtsyrer for at tilføre musklerne energi.

Sanserne bliver skærpet, men til gengæld mærkes kroppens behov ikke. Man spiser dårligt, sjusker med toiletbesøg og har ofte også svært ved at sove. Kroppen får altså ikke mulighed for hvilepauser. Det går an for en kort periode. Over længere tid er det derimod stærkt sygdomsfremkaldende. Et kronisk højt niveau af stressehormoner i blodet kan føre til højt blodtryk, hjerte-kar sygdomme, mavesår, svækket immunforsvar og skade hjernens hukommelse og evne til indlæring.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er andelen af danskere, der føler sig stressede så hyppigt, at det kan være et alvorligt problem, steget jævnt siden 1987.

Omkring 10% af alle danskere oplever i dag stress i dagligdagen som et grundvilkår i deres tilværelse, dvs. stress er en længerevarende tilstand. Stress er blevet en folkesygdom.

Rask-ann-#2

03/09/07

12:30

Side 1

RYGPROBLEMER SKAL BEHANDLES I TIDE Mange danskere med ondt i ryggen er sygemeldt i lang tid uden at blive undersøgt til bunds – og flere ender med at miste deres arbejde.

På privathospitalet Center for Rygkirurgi råder vi folk til at tage sagen i egen hånd.

Vidste du at: • Alvorlige rygproblemer kun bliver værre, hvis der ikke tages hånd om dem med det samme.

• Rygproblemer kræver en helhedsorienteret indsats: Hurtig diagnose og behandling samt opfølgning via motion og styrketræning.

• Det offentlige sygehus har pligt til at oplyse patienten om en behandlingsplan inden for otte dage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra patientens egen læge.

• At patienter, der ikke inden for to måneder efter henvisning fra egen læge kan tilbydes forundersøgelse og behandling i det offentlige sygehusvæsen, ifølge loven har ret til at blive behandlet på et privat sygehus.

Center for Rygkirurgi er et videns- og behandlingscenter med fokus på rygproblemer og rygoperationer. Vi tilbyder sammenhængende, individuelle behandlingsforløb – uden ventetider og på det højest tænkelige faglige niveau.

Booking Du kan træffe aftale på Telefon 39 77 70 70 Man.-tors. kl. 9.00 –20.00 Fredag kl. 9.00 – 16.00 Hans Bekkevolds Allé 2 2900 Hellerup www.ryghospitalet.dk

Faciliteter Center for Rygkirurgi er indrettet med alle moderne faciliteter. Vi har 24 enkeltstuer, 3 operationsstuer, ambulatorium, røntgenfaciliteter og 2 MR-skannere til diagnosticering samt vort eget fysioterapeutiske team til forebyggende behandling og genoptræning.

Af Damgaard Af Jette Charlotte Søllnerredaktion@raskmagasinet.dk Hernø csh@raskmagasinet.dk

Butik for kræftpatienter Som kræftpatient er det ikke nok, at sygdommen forsvinder. Ofte er behandlingen så hård mod kroppen, at patienterne har brug for hjælp for at kunne komme tilbage til en normal hverdag. I Lyngby kan man få det meste på ét sted – Svaneklinik tilbyder nemlig alt lige fra mundspray til parykker og lymfødem-behandlinger.

S

vaneklinik i Lyngby er et blødt, kvindeligt univers, hvor der er tid og plads til at fokusere på kundernes udseende og velvære.

Her kommer den brystopererede kvinde for at få en protese, der ser naturlig ud, og for at prøve bade- og undertøj, der kan skjule protesen. Og her kommer patienten, der døjer med blister og tørhed i munden efter kemobehandling. ”Det går jo også ud over ens selvværd, hvis munden er fuld af blister og sår,” forklarer butikkens ejer Pia Hermann.

Stort udbud Pia Hermann er sygeplejerske og arbejdede i mange år med brystkræftopererede kvinder.

Hun oplevede, at mange patienter manglede råd og vejledning til at komme videre, når de blev udskrevet fra hospitalet. Det ville hun gerne gøre noget ved, og sammen med sin mand, der er kræftlæge, åbnede hun i 2004 Svaneklinik. ”Vi tænker meget på helheden, og på at gøre livet lettere for kvinderne, og i og med at vi favner så bredt, så slipper de for at fortælle deres sygehistorie syv forskellige steder,” siger hun.

Pia Hermann forsøger hele tiden at finde nye ting, som kunderne har brug for. ”Mange kvinder er ulykkelige over at miste håret, og det kan være svært at få en ordentlig paryk. Derfor har vi nu en parykmager, som også har en sundhedsfaglig uddannelse.

Hun kan lave en smart paryk, men har også overskud til at vise den forståelse, som en sårbar kræftpatient har brug for,” forklarer Pia Hermann. Nogle kvinder føler sig ikke godt tilpas med parykker, og ind imellem kan parykken genere hovedbunden. Her er der også hjælp at hente. Svaneklinik forhandler nemlig smukke hovedtørklæder, som Tine Fuglsang designer.

Det nyeste i butikken er en serie af cremer, der hjælper, hvis huden er skadet af stråler. Cremerne bliver brugt af flere can-

cerinstitutter i USA, og undersøgelser viser, at cremerne hjælper huden med at hele og blive normal igen.

Den personlige betjening Kvinderne kommer i Svaneklinik for at få brystproteser, som kan sidde fast på huden eller i lommerne på det specialsyede lingeri eller for at købe kompressionsstrømper – men de kommer også for den personlige betjening. ”Kvinderne kommer herop for at komme til at se godt ud – for de føler sig syge og dårlige og trænger til at få stivet selvtilliden af. Så i virkeligheden burde det ikke betyde noget, at jeg er sygeplejerske. Men det gør det, for ofte kommer der spørgsmål om sygdommen.

Det handler ikke kun om undertøj,” fortæller Pia Hermann, der kun har kvinder med en sundhedsfaglig baggrund ansat i klinikken.

Svaneklinik har også en hjemmeside, www. svaneklinik.dk, hvor kunderne kan søge mere information og købe de produkter, der ikke kræver personlig vejledning.

Mere end en butik Det har vist sig, at der er et stort behov for lære mere om kræft, og at kunderne gerne

vil møde andre ligestillede. Derfor arrangerer Svaneklinik en række foredragsaftener, og da klinikkens fysioterapeut fortalte om den lymfødem-behandling, hun tilbyder, var interessen overvældende, og der kom flere end der var plads til. ”12-15 procent af alle brystopererede kvinder udvikler lymfødem, og her hos os kan man komme til med kort varsel, hvor andre terapeuter har lang ventetid. Vi lægger stor vægt på, at kvinderne lærer selv at lave øvelser,” fortæller sygeplejersken.

Svaneklinik afholder også andre arrangementer som modeopvisninger, foredrag med brystkirurger og diskussionsaftener.

Hele tiden nye ideer Butikken har små private rum, hvor man kan tale i fred og ro med personalet, og indretningen er meget feminin, så kunden kan mærke forskellen fra hospitalets kliniske, hvide vægge.

Og selvom det er en læge og en sygeplejerske, der står bag Svaneklinik, er de ikke bange for at gå nye og måske alternative veje. ”Lige nu overvejer vi, hvad det næste kan blive, for vi har et ledigt lokale. Måske rykker der en massør, akupunktør eller en diætist ind – vi er åbne over for det meste, der kan hjælpe kunderne,” siger Pia Hermann og tilføjer ”Det offentlige står for helbredelsen, vi hjælper kræftpatienterne tilbage til hverdagen.”

Svaneklinik Tlf. 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Videns- og behandlingscenter for spiseforstyrrelser

SPISEFORSTYRRELSER Speciale: Bulimi og overspisning KILDEHØJ er det eneste danske privathospital, der behandler spiseforstyrrelser anoreksisig i at spiseforstyrrelserog oghar harudover specialiseret specialiseret sig i at behandle misbrugs-relaterede behandle misbrugs-relaterede spiseforstyrrelser som spiseforstyrrelser som bulimi, overspisning ogbulimi BED. og overspisning (BED).

KILDEHØJ har specialviden på disse områder.

Denne viden inddrages i en intensiv og fleksibel behandlingsmodel, hvor patienten er i centrum.

•

Intensiv ambulant behandling

•

Døgnindlæggelse

•

Weekendbehandling

•

Støtte til patienter og pårørende

•

Anonym rådgivning

•

Supervision og undervisning til socialog sundhedsvæsenet

KILDEHØJ ligger i Nivå i skønne naturomgivelser ved skov og strand og danner rammen om et varmt og kompetent behandlingsmiljø med højtuddannet, professionelt personale.

For yderligere information samt eventuel rådgivning om finansiering hverdage mellem 10 og 16 på telefon 39 64 29 37.

w w w.kILdEhOj. d k

Interview

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Privathospitalerne er parate – men ved patienterne det?

Når behandlingsgarantien bliver nedsat fra to måneder til en måned gældende fra oktober 2007, vil privathospitalerne få en øget tilgang af patienter. Nis Alstrup, formand for SPPD, Sammenslutning af privathospitaler og privatklinikker i Danmark, forventer dog ikke en dramatisk ændring.

J

” eg forventer en mulighed for øget tilgang til privathospitalerne, idet der er frit sygehusvalg, når behandlingsgarantien ikke kan overholdes, men jeg forventer dog ikke en dramatisk ændring. Ikke med mindre der sker det, at informationsniveauet øges. Kun 25% af patienterne ved, at de har denne rettighed og de gør ikke nødvendigvis brug af den viden. Og det kan der være flere grunde til. Patienterne siger for eksempel, at de faktisk gerne vil gøre brug af muligheden for selv at vælge, men de oplever samtidigt, at det er besværligt at gøre brug af muligheden. Alle patienter, som ikke kan behandles inden for garantiperioden i regionen, skal via patientvejleder og visitationskontor. Her skabes en flaskehals med uheldige konsekvenser,” forklarer Nis Alstrup.

Politisk uvilje mod at sende patienter videre til private hospitaler ”Patienter, som bor i Esbjerg, bliver f.eks. bedt om at tage til Nyborg eller Ærøskøbing for at få foretaget en brokoperation. Nogle tager imod tilbudet, men spørgsmålet er, hvad det koster. På bundlinien sikkert mere på grund af ekstra udgifter til transport og sygefravær.

Jeg opfatter det som om, der er politisk uvilje.

Man informerer ifølge min opfattelse ud fra et ønske om at beholde patienten i det offentlige system. Det melder sundhedspolitikere og regionernes formand, Bent Hansen, jo også ud. Men man kunne jo også samarbejde.

Nis Alstrup er speciallæge i kirurgi, centerchef på Esbjerg Privathospital og formand for SPPD, Sammenslutning af Privathospitaler og Privatkliniker i Danmark. SPPD har i dag 50 medlemmer og står tilsammen for 80% af omsætningen i den private sundhedssektor.

Nis Alstrup, formand for Sammenslutning af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, mener ikke nødvendigvis, at der kommer stort pres på privathospitalerne, når behandlingsgarantien fra oktober halveres. Effekten er afhængig af patienternes informationsniveau. Mange patienter kender ikke deres muligheder.

Hver gang man sender en patient videre, frigives der ressourcer. Et stort antal planlagte operationer kan jo sagtens lægges ud.”

Vil også gerne bidrage til forskning og videreuddannelse ”Vi hører af og til kritik om, at vi ikke tager del i forskning og uddannelse. Men det vil vi imidlertid gerne. Vi forventer fra 2008 at have etableret samarbejder med sygeplejeskolerne og vi forventer at kunne tilbyde supplerende uddannelse af såvel sygeplejersker og læger fra samme år.”

Hvorfor ikke lade den praktiserende læge informere Nis Alstrup mener, at et monopol altid har en skadelig virkning. Patienterne skal have det velfærdsgode, det er at kunne vælge.

Hvordan løses problematikken? Til det svarer Nis Alstrup: ”Informationsforpligtelsen skal fjernes fra regionerne. Det er ikke rimeligt, at regionernes vejledere skal informere patienterne. De er ikke uvildige til at løse informationsopgaven. Hvorfor ikke i stedet i lade den praktiserende læge informere og henvise? De praktiserende læger stiller ofte den præcise diagnose og ved hvilken behandling, der skal igangsættes. De kan lige så godt sende en patient med ondt i knæet direkte videre til umiddelbar undersøgelse og behandling på et ortopædkirurgisk hospital, hvor ventetiden er kortest. Det er en fordel for alle, men først og fremmest for patienterne.” M

Plastikkirurgisk Speciallægeklinik Kosmetiske operationer og Laser & IPL behandlinger Tlf. 4733 0030 alle hverdage 9-15. info@PlasticSurgeon.dk · www.plasticsurgeon.dk Jernbanegade 42,1. 3600 Frederikssund

før

efter

Interview

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

De alvorligst syge skal hjÌlpes først Formanden for Danske Regioner Bent Hansen mener, at der er güet lidt for meget kampagnepolitik i nedsÌttelsen af ventelistegarantien til en müned. Den er ikke fagligt velbegrundet. De stÌrke grupper tager selv. De svage har ikke noget valg. �Med ventelistegarantiens nedsÌttelse til en müned gÌldende fra den 1. oktober i ür, har vi ikke prioriteret sygdomme efter alvorlig karakter. Vi sonderer ikke mellem en nedgroet negl og alvorlig sygdom. Det lÌgger naturligvis pres pü ressourcerne�, siger Bent Hansen om ventelistegarantien.

Vi ser en skÌvvridning �Vi mü jo ogsü tÌnke pü, at vi pü nuvÌrende tidspunkt mangler 1.500 lÌger samt sygeplejersker og andet personale til sundhedssektoren. Og problemet bliver ikke mindre i fremtiden.

Det er for mig indlysende, at de alvorligst syge patienter skal behandles først, herunder krÌftpatienter, som mü opfattes som akutte patienter.

Hvis andre patientgrupper stiller krav om, at de skal behandles hurtigt, ja, sü skal vi finde penge og ressourcer til disse. Vi ser en skÌvvridning pü nuvÌrende tidspunkt. Jeg tror egentlig godt, at befolkningen kan forstü, at de alvorligst syge skal hjÌlpes først.�

Patienterne er blevet forbrugere �Omvendt mü vi jo ogsü konstatere, at patienterne er blevet forbrugere. Det er for eksempel blevet svÌrt at udnytte kapaciteten i juli müned, fordi planlagt indlÌggelse skal passe ind i patientens eget program.

Jeg mener, at man skulle have holdt fast i de to müneders ventelistegaranti for mange sygdommes vedkommende, süledes at de alvorligt syge behandles akut, dvs. med det samme. Ventetiden bør vÌre fagligt betinget. Der er güet lidt for meget kampagnepolitik i ventelistenedsÌttelsen, som ikke er fagligt velbegrundet.�

Vi trÌnger til en prioriteringsdebat �De stÌrke grupper tager selv,� indrømmer Bent Hansen. �Sygehusene (dvs. regionerne, red.) skal sü finde pengene til at betale for de patienter, der vÌlger at udnytte ventelistegarantien til at blive behandlet pü privathospital.

Det drejer sig jo hovedsageligt om kirurgiske patienter. Der kan dernĂŚst kun spares pĂĽ de medicinske afdelinger pĂĽ de offentlige sygehuse. De der virkeligt har brug for sundhedssektoren, de gamle medicinske patienter, hvor der typisk skal sĂŚttes ind med mange specialister, de bliver oftest akut indlagt. Ja, de har ikke noget valg.

Det er en trist udvikling, at der kommer til at mangle penge til denne svage gruppe. Vi trÌnger ganske enkelt til en prioriteringsdebat. Vi mü diskutere hvor vi med fordel kan bruge privathospitalerne. Vi skal bruge dem med omtanke.�

Det psykiatriske omrĂĽde bliver ogsĂĽ omfattet Det psykiatriske omrĂĽde har indtil nu ikke haft samme bevĂĽgenhed som det somatiske, dvs. ventelistegarantien har ikke omfattet dette omrĂĽde, herunder heller ikke de unge piger og drenge, der lider af livstruende anoreksi.

Det bliver der imidlertid gjort noget ved. �Fra den 1. januar 2008 indføres en sükaldt udredningsgaranti pü 2 müneder og üret efter indføres en behandlingsgaranti. I mellemtiden skal vi have forhandlet med personale og faggrupper. Vi mangler jo for eksempel psykiatere, sü hvordan skal problemet løses? Det er under alle omstÌndigheder en voldsom udfordring til systemet. Der skal en kraftindsats til.�

�Det lÌgger pres pü ressourcerne, nür flere patienter vÌlger at blive behandlet pü privathospitaler�, siger Danske Regioners formand Bent Hansen.

Danske patienter har gennem en ĂĽrrĂŚkke ved planlagte operationer og indlĂŚggelser frit kunnet vĂŚlge, hvilket hospital de vil benytte. Hvis man har ventet mere end to mĂĽneder pĂĽ behandling ved et offentligt hospital, har man siden 2002 kunnet vĂŚlge frit mellem et andet offentligt hospital, et dansk privathospital eller et hospital i udlandet. I de sidste to tilfĂŚlde under forudsĂŚtning af, at der er indgĂĽet aftale med det pĂĽgĂŚldende behandlingssted. Ventelistegarantien nedsĂŚttes fra den 1. oktober til ĂŠn mĂĽned. LĂŚs mere pĂĽ Sundhedsstyrelsens patientinfo hjemmeside: www.venteinfo.dk.

Her kan man downloade �Pjece om frit sygehusvalg�, pjecen �Maksimale ventetider pü behandling for krÌft og visse hjertesygdomme pü sygehus� og via link komme til Danske Regioners hjemmeside om det udvidede frie sygehusvalg.

Man kan ogsĂĽ fĂĽ information pĂĽ apoteket eller vejledning hos sin praktiserende lĂŚge.

Penge til lÌgers efteruddannelse �For at sikre en faglig, samlet udvikling med hensyn til lÌgers efteruddannelse, skal der flere ressourcer til. Det er ikke godt nok at overlade dette omrüde til medicinalindustrien, som indlysende nok har interesse for egne projekter og produkter. Vi har altsü en interesse i at finde disse penge, sü vi sammen med lÌgernes organisationer kan finde ud af, hvilken faglig udvikling, vi ønsker. Skal vi for eksempel have en mere holistisk tilgang til de gamle, medicinske patienter? Der er mange udfordringer at tage fat pü. Dette er en af dem�, afslutter Bent Hansen energisk. M

0LASTIKKIRURGISK +LINIK ªRHUS 30%#)!,,‰'%2.% "!'6%$ 4%!42%4

*ETTE +IIL OG 0IA 3JÂ’GREN 3PECIALLÂ?GER I PLASTIKKIRURGI KOSMETISK KIRURGI OG REKONSTRUKTIV KIRURGI

WWW PLASTIKKIRURGISKKLINIK COM /VERENSKOMST MED DEN OFFENTLIGE SYGESIKRING 'ODKENDT AF $ANMARK SYGEFORSIKRING !MTSAFTALE VEDR FRIT SYGEHUSVALG

3KOLEGADE # ÂŞRHUS # 4LF

11

DEN HURTIGE VEJ TIL EKSPERTISEN

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Hurtig behandling Hamlets højt specialiserede læger samarbejder på tværs af et stort antal medicinske og kirurgiske specialer om at give dig et optimalt undersøgelses- og behandlingsforløb.

.00 t ion til 15 a 0 rm nfo kl. 8.3 I t 0 ien fra Pa t r d a g e 050 7 1 8 ve le h lefon 3 l a å e gp på t Rin

Gode patientforløb Tryghed, nærvær og sikkerhed er nøgleord for os. Derfor følges du tæt af samme speciallægeteam gennem hele forløbet. Speciallæger i anæstesi sørger for din sikkerhed døgnet rundt alle ugens syv dage.

n af e g n rg ni øbo byg S p i o al di spit .dk me o g h l t Fø nye hamle s t le w.

Ham på ww

Indbydende omgivelser Overalt på Hamlet hersker der en intim og rolig atmosfære – ikke mindst i vores stemningsfyldte atriumgård. Alle stuer er smagfuldt indrettet og forsynet med tv, telefon, internetadgang samt eget bad og toilet.

Moderne faciliteter Hamlet har 5 store operationsstuer og en øjenoperationsstue.

Alle opererede patienter overvåges af specialuddannet personale på et opvågnings- og intensivafsnit. Derudover råder vores billeddiagnostiske afdeling over MR- og CT-skanner samt ultralyds- og mammografiudstyr.

PRIVATHOSPITALET HAMLET H. V. Nyholms Vej 21 • 2000 Frederiksberg www.hamlet.dk • information@hamlet.dk

Hamlet tilbyder bl.a.

• Skanning og røntgen • Neurologi • Behandling af svimmelhed • Psykiatri • Øjenkirurgi • Øre-næse-hals kirurgi •

Høreapparater

• Idrætsklinik • Operation for brystkræft • Plastikkirurgi • Ortopædkirurgi • Fod- og ankelkirurgi • Rygkirurgi •

Mave-tarm kirurgi

• Kikkertundersøgelser • Behandling af overvægt • Urinvejskirurgi • Gynækologi • Helbredstjek

Nyopererede kan gå efter halv time Kysthospitalet Skodsborg har udviklet en ny skånsom bedøvelsesteknik ved operationer, som, parret med en unik metode til at hindre smerter i dagene efter udskiftning af knæ- eller hofteled, gør at patienterne er i stand til at gå selv allerede en halv time efter de er blevet opereret. blevet opereret. På Kysthospitalet arbejder anæstesiolog og kirurg meget tæt sammen om operationerne, derfor har vi i fællesskab kunne udvikle denne metode.”

Klaus Harager, lægefaglig direktør og speciallæge i ortopædkirurgi på Kysthospitalet Skodsborg.

O

veralt i sundhedssektoren oplever man gode resultater, når patienterne kommer hurtigt op at gå efter et kirurgisk indgreb. Derved kommer de sig hurtigere og kommer hjem til egne omgivelser hurtigst muligt. På Kysthospitalet Skodsborg, hvor man er specialister i knæ- og hofteledsoperationer, anvendes blandt andet en yderst skånsom bedøvelsesmetode. Klaus Harager, som er lægefaglig direktør og speciallæge i ortopædkirurgi, forklarer: ”Vi bruger så lidt bedøvelsesmiddel som muligt til rygmarvsbedøvelsen, når vi opererer knæ eller hofter. Vi blander lidt saltvand i bedøvelsen, idet volumen og ikke mængden af bedøvelse er afgørende. Når vi anvender så lidt, bliver folk ikke dårlige bagefter. De store mængder man bruger andre steder ved rygmarvsbedøvelse betyder, at folk ikke kan bruge benene i 5-6 timer efter operationen. Hos os er patienterne i stand til at gå selv allerede en halv time efter de er Erling Nielsen dagen efter operationen på Kysthospitalet Skodsborg.

Unik metode giver smertefri sårheling Når det overhovedet er muligt at gå så hurtigt, så skyldes det både bedøvelsesmetoden under operationen, men også et særligt kateter, der anvendes til at bedøve selve operationssåret lokalt i dagene efter. ”Vi bruger et særligt kateter, et tyndt rør med små bitte huller i enden, som føres ind i hulrummet omkring leddet i enten knæ eller hofte. Derefter monteres kateteret med en pumpe. Pumpen indeholder Naropin, et smertestillende stof, som er ugiftigt i selv store mængder. Før operationssåret lukkes sprøjtes de blødende dele med Naropin tilsat adrenalin, en blodkar sammentrækkende stof, så virkningen forlænges. Patienterne oplever derfor ikke smerte fra det opererede område og kan bevæge sig frit omkring. Ingen af de patienter vi har sendt til genoptræning, har haft brug for det alligevel, fordi de er blevet trænet så godt her på hospitalet under deres tre dages indlæggelse, at de har været mobile og selvhjulpne ved udskrivelse,” siger Klaus Harager tilfreds. Man aner antydningen af en faglig stolthed i stemmen og det er der bestemt også al mulig grund til at være.

Patient kan bøje sit knæ for første gang siden han var 18 år En af de mange patienter, der er blevet opereret på Kysthospitalet Skodsborg er Erling Nielsen. RASK mødte ham første gang umiddelbart efter han havde fået udskiftet sit ene knæ for 10 måneder siden. Han var da en ualmindeligt glad mand, der nu for første gang siden han kom til skade som 18-årig ved et trafikuheld i 1963, kunne bøje sit venstre ben.

Han regnede egentligt med at skulle ende sit liv i en kørestol, for adskillige læger havde gennem tiden meddelt ham, at det ikke kunne lade sig gøre at udskifte knæet og komme en egentlig kronisk knoglebetændelse til livs. Men det mente man bestemt godt kunne lade sig gøre på Kysthospitalet Skodsborg.

Går uden smerter, uden stok og på et lige ben Erling Nielsen fortæller, at han nu kan slå græsplæne og køre på cykel, hvilket han

Kateteret, som ikke er meget tykkere end en fiskesnøre, føres ind i hulrummet ved det opererede led ved hjælp af en kanyle. Kanylen trækkes op over kateteret og fjernes. Kateteret kan nu frigive smertestillende Naropin via små huller i kateteret og give smertefri heling.

ikke har kunnet i flere år. ”Jeg kom med stok og havde et skævt ben, da jeg blev indlagt på Kysthospitalet. Nu går jeg uden smerter, uden stok og på et helt lige ben.

Jeg går ganske vist til fysioterapi og knætræning hos Protreatment i Dragør for at genopbygge musklerne, der har været inaktive i en menneskealder. Ja, selv min venstre balle har tydeligt været mindre. Jeg har derfor altid haft min pung i venstre baglomme for at fylde lidt ud. Nu tror jeg imidlertid på, at jeg nok skal få genopbygget musklerne igen. I overmorgen skal vi på ferie, hvor jeg skal gå en del. Det tør jeg godt”, siger Erling Nielsen med smil i stemmen.

Kysthospitalet Skodsborg er beliggende i tilknytning til Skodsborg Kurhotel & Spa. Læs mere på www. kysthospitalet.dk eller ring for informationsmateriale på tlf. 45 58 58 54.

Ventelistesgarantien på 2 måneder sættes pr. 1. oktober ned til 1 måned.

Du kan derfor vælge at blive opereret på Kysthospitalet, uanset hvor i landet du bor, når garantien ikke kan overholdes på et offentligt sygehus.

13

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Foto: SF Film A/S

havde fået konstateret en hjernesvulst – idet forsikringsselskabet ikke mente en hjernesvulst var livstruende. En anden kvinde kunne ikke få dækket betaling for behandling af livmoderhalskræft, idet hun med sine 22 år var for ung til at kunne få sygdommen.

Privat sygeforsikring i USA:

Ikke nej til behandling – kun til betaling Michael Moore – berømt og berygtet for sine ”frygtelige sandheder”.

Michael Moore har endnu engang lavet en dokumentarfilm, som trækker fulde huse i de amerikanske biografer. Det er fuldt ud forståeligt. Se den hvis du er syg, se den hvis du er rask. I begge tilfælde bliver du med al tænkelig sandsynlighed både overrasket, oprørt, indigneret og meget, meget rørt. ’SiCKO’ rammer de danske biografer den 21. september. ’SiCKO’ er en dokumentarfilm om den amerikanske sundhedssektor, dvs. om patienter, forsikringsselskaber og om hvem der bestemmer, om man kan blive behandlet eller ej. Ikke nødvendigvis på et forsvarligt lægefagligt grundlag. Faktisk tværtimod. Filmen dokumenter på sin egen lavmælte facon, at forsikringsselskaberne

gør sig umådeligt store anstrengelser for at nægte diagnosticering eller livsvigtig behandling. Bare de sparer penge. Som en tidligere nu ’afhoppet’ direktør og læge formulerer det: Vi sagde skam ikke nej til behandling, blot nej til betaling. En kvinde beretter f.eks., hvordan hun blev nægtet en afgørende scanning af hjernen – hun

Michael Moore interviewer en engelsk praktiserende læge og må forbløffet konstatere, at et ”socialistisk” sundhedssystem ikke betyder sulteløn til lægerne.

Redningsfolk efter 9/11 aldrig behandlet To mænd og en kvinde, som alle tre arbejdede med at finde overlevende efter 9/11 og med at behandle skadede, var efterfølgende blevet syge. Men ingen af dem fik behandling, selv om de havde voldsomt brug for det. De fortæller deres historier og man bliver naturligvis berørt i nogen grad.

Men det er for intet at regne i sammenligning med de følelser filmen sætter i gang mod slutningen, da selv samme tre faktisk bliver behandlet. På Cuba.

Behandlet gratis på Cuba Michael Moore viser os hvilke glimrende faciliteter fangerne har på Guantanamo, hvis de skulle blive syge. Der er læger, operationsstuer og alle tænkelige teknologiske hjælpemidler. Resolut får han fat i en båd og tager bl.a. de tre rescue workers og en kræftsyg kvinde med på sejlads mod Cuba, som ganske vist er omfattet af amerikansk embargo, men Guantanamo er jo uomtvisteligt amerikansk. Aktionen mislykkes. Han bliver ikke inviteret ind på basen sammen med sit lille hold. Gode råd er derfor dyre.

Moore finder imidlertid ud af, at Cuba har en af verdens største forekomster af læger og en omfattende sundhedssektor, der naturligvis er gratis for alle. De tre redningsarbejdere og den kræftsyge kvinde bliver venligt

14

AROS KOMMUNIKATIONA

Michael Moore undersøger sundhedssektoren i andre lande og besøger amerikanere, canadiere, franskmænd og englændere på sin odyssé. Canada, Frankrig og England har et sundhedsvæsen, som er det store og hele er som det danske: Alle bliver behandlet gratis. Når man sammenligner sundhedsudgifter, levealder og småbørnsdødelighed i de enkelte lande, bliver man slået af forbløffelse. Data i boksen på næste side er fra WHO.

808-0

Et engelsk par forlader hospitalet med deres nyfødte.

Michael Moores spørgsmål om, hvad det har kostet dem at blive udskrevet, bliver besvaret med et stort smil og et ”Ingenting, selvfølgelig”.

modtaget og bliver alle indlagt på hospital i Havana. Her bliver de undersøgt, scannet og diagnosticeret og ikke mindst behandlet. Helt gratis. Det kan da godt være, at det ses som et godt PR-stunt fra cubansk side at behandle de tilrejsende amarikanere, men hvad så? Al behandling er faktisk gratis på Cuba. Også for disse elendige, syge americanere. Deres tårevædede taknemmelighed griber en om hjertet, så det er vanskeligt selv at holde en tåre tilbage. Jeg kunne ikke.

Så galt kan det gå med ’amerikanske tilstande’ Det vi opfatter som en selvfølgelighed i Danmark, nemlig at vi kan blive behandlet, når vi bliver syge, det er ikke en selvfølgelighed i USA. De ca. 50 millioner mennesker ud af en samlet befolkning på omkring 300 mio. mennesker, som ikke har nogen form for forsikring, de er ilde stedt. Men det er de mange millioner

Michael Moore: Læste journalistik på Michigan-Flint University, inden han kastede sig over at instruere film. Han første film ’Roger & Me’ handler om et lokalsamfunds kollaps efter bilindustrien lukkes i byen. En industri alle uden undtagelse var afhængige af. Han næste film, ’Bowling for Columbine’, satte fokus på våbenlovgivningen i USA. Filmen indbragte en Oscar for bedste dokumentar film og et hav af andre priser. Succesen blev fulgt op med Fahrenheit 9/11, der blev præmieret bl.a. med Palme D’Or ved filmfestivalen i Cannes. ’SiCKO’ er indtil videre blandt de mest sælgende dokumentarfilm i amerikanske biografer nogensinde, selv om de amerikanske myndigheder har gjort alt for at stoppe filmen, bl.a. på baggrund af besøget på Cuba.

amerikanere også, som tror de har en god forsikringsordning, der sikrer rette behandling i rette tid. Filmens fokus er i høj grad middelklassens dilemma. Middelklassen, som klarer sig godt, som er fuldstændigt forsikret og så alligevel ikke. Michael Moore viser os, hvor galt det kan gå, når vi tror amerikanske tilstande giver bedre og

mere professionel state-of-the-art behandling, hvis vi bliver syge. Derfor er filmen relevant for os danskere og for alle andre mennesker i lande, hvor privat sygeforsikring og behandling på privathospital bliver mere almindelig. Vi skal tænke os om, før begejstringen for amerikanske tilstande gør os blinde.

Forventet levealder for mænd/kvinder

Småbørnsdødelighed pr. 1.000

Sundhedsudgift pr. indb. i US $

Danmark

76/80

5

2.780 US $

Frankrig

77/84

5

3.040 US $

Canada

78/83

6

3.173 US $

England

77/81

6

2.560 US $

USA

75/80

8

6.096 US $

Som det ses, er den forventede levealder i de fem lande lavest i USA og børnedødeligheden er størst, selv om sundhedsudgifterne er dobbelt så store. Befolkningen nyder blot ikke godt af det. Den store forskel mellem USA og de øvrige lande skyldes ifølge Michael Moore det ekstra, fordyrende led, som forsikringsselskaberne konstituerer. Hvis man derfor alene ser på den samlede sundhedsudgift pr. capita eller antallet af scannere som udtryk for den bedste sundhedssektor, vil man begå en fejl.

Benyt den nye behandlingsgaranti

AROS KOMMUNIKATIONA

Andrologi • Anæstesi • Bryst- og organkirurgi • Fertilitet • Gynækologi Helbredsundersøgelse • Idrætsklinik • Karkirurgi • Mammografi Ortopædkirurgi • Plastikkirurgi • Rygcenter • 3D/4D scanning • Tumorkirurgi Ultralydscanning, røntgen og MR • Øre-, næse- og halskirurgi

Fra 1. oktober 2007 har du ret til at vælge behandling på et privathospital, hvis du skal vente mere end 1 måned på behandling i det offentlige. Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler, og vi tilbyder undersøgelse og behandling af højeste kvalitet inden for 16 forskellige

specialer. Her kan du komme til med det samme – uanset om du betaler selv, benytter dig af det udvidede frie sygehusvalg eller har en sundhedsforsikring.

Læs mere på www.ciconia.dk, send en mail til aarhus@ciconia.dk eller ring 86 27 76 26 og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Ciconia Aarhus Privathospital · Saralyst Allé 50 · 8270 Højbjerg · Tlf. 8627 7626 · aarhus@ciconia.dk · www.ciconia.dk

808-036 CIC RASK.indd 1

21/08/07 13:56:27

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Kan du komme til?

Op mod 2 mio. børnefamilier, ældre og handicappede danskere har fået deres helt egen hjemmeside, hvor man præcist kan tjekke, hvor god tilgængeligheden er på mere end 3.000 restauranter, hoteller, forlystelser, naturområder og andre offentlige steder.

Ny hjemmeside, Godadgang.dk, viser vej for de hundredtusindvis af danskere, der har brug for at vide, hvor tilgængelige offentlige steder er, når man har en barnevogn eller en kørestol med – eller man blot har funktionsnedsættelse i større eller mindre grad.

Bag hjemmesiden Godadgang.dk står Foreningen Tilgængelighed for Alle (FTA).

Tilgængelighed for Alle der er en non-profit forening, der ejer og varetager driften af Mærkeordningen for Tilgængelighed, herunder information og rådgivning til virksomheder. FTA varetager også udbredelse af kendskabet til ordningen hos brugerne.

Unik hjemmeside I 2003 lancerede FTA Mærkeordningen for Tilgængelighed, der i dag har registreret tilgængeligheden på mere end 3.000 steder i Danmark. På hjemmesiden, Godadgang. dk, er hvert eneste sted detaljeret beskrevet, så brugerne præcist kan tjekke hvor

god adgangen er. Godadgang.dk sikrer således, at brugerne på forhånd kan se, om et museum, et feriecenter eller en attraktion opfylder de særlige behov, man har som for eksempel gigtramt, gangbesværet eller svagtseende. Hjemmesiden er den eneste af sin art i Europa og findes på tre sprog.

God tilgængelighed en nødvendighed for 30% af befolkningen God tilgængelighed er en forudsætning for 10 % af befolkningen, en nødvendighed for 30 % af befolkningen – og en stor fordel for 100 % af befolkningen. På godadgang.dk finder man eksempelvis informationer om tilgængeligheden til det først mærkede hospital, Gentofte hospital, både for patienter og for de besøgende.

I Danmark skønnes det, at knap en mio. mennesker er berørt af lettere eller sværere grad af funktionsnedsættelse. Samtidig vurderes det, at gruppen i 2020 vil udgøre

1,3 millioner mennesker. Her tre år efter etableringen af Godadgang.dk, står det også klart, at behovet for mærkeordningen er stort. Det viser de over 2 millioner hits og flere end 240.000 brugere, som hjemmesiden havde sidste år.

Hvilke steder kan man finde på Godadgang.dk?

Alle kategorier af bygninger og udearealer med offentlig adgang, såsom hoteller, restauranter, attraktioner, rådhuse, kirker, hospitaler, tandlæger, servicestationer og meget mere.

Et mærke – 7 handicapgrupper Tilgængelighedsmærket registrerer tilgængeligheden for 7 handicapgrupper: • Kørestolsbrugere • Gang-, arm og håndhandicappede • Synshandicappede • Hørehandicappede • Astmatikere og allergikere • Udviklingshandicappede • Mennesker med læsevanskeligheder Tilgængelighedsmærket for en handicapgruppe kan tildeles steder, der lever op til minimumskravene for den pågældende gruppe. Steder, der er godkendt, får tildelt et tilgængelighedsmærke. De enkelte handicapkategorier er markeret med sit eget ikon, så gæsterne tydeligt kan se, om virksomhederne har tænkt på netop dem.

På www.godadgang.dk kan alle se hvilke virksomheder, der har god adgang.

På Godadgang.dk kan man finde information om tilgængeligheden på mange af landets restauranter og øvrige offentlige steder.

Få hjælp til alkoholproblemer!

Der er mange muligheder for at få hjælp, anonymt og gratis På www.hope.dk kan du få rådgivning og finde adresser på 800 steder, der tilbyder hjælp til afhængige og pårørende

www.hope.dk

Alkolinjen tilbyder gratis anonym telefonsamtale. Ring på 80 33 06 10 og tal med en frivillig som kan hjælpe dig på vej.

80 33 06 10

0

Ridefysioterapi i skoven omkring Vejlefjord. ½ time i sadlen svarer til 10.000 skridt – en mulighed for genoptræning selvom man har problemer med bevægeapparatet.

Vejlefjord Neurocenter er godkendt specialhospital for genoptræning efter erhver­ vet hjerneskade og tilbyder neurorehabilitering af børn, unge og voksne, specialist­ ydelser i særligt komplicere­ de tilfælde samt uddannelse for fagligt personale.

Vejlefjord Neurocenter getting better Genoptræningen af voksne er omfattet af loven om det frie sygehusvalg og om­ fatter udredning, behandling via kortere­ eller længerevarende ophold samt vejled­ ning til patient, pårørende og henviser.

Naturskøn beliggenhed Vejlefjord ligger på nordsiden af Vejle fjord, ca. 20 km fra Vejle, hvor bøgeskov, fjord og park danner den perfekte ramme.

Placeringen blev af Vejlefjords grundlæg­ ger i år 1895 nøje udvalgt med ordene ”Naturen her er smilende og af enestå­ ende skønhed”.

Behandlingen er helhedsorienteret, og genoptræningstilbudene tager afsæt i tværfaglig, målrettet og individuel ud­ vikling med fokus på det hele menneske.

Udover de bedste fysiske træningsmu­ ligheder inddrager vore genoptrænings­ aktiviteter også skoven, parken og sti­ erne. Den friske luft og sanseindtrykkene sætter både genoptræningsdeltagere og medarbejdere stor pris på.

”Vejlefjord, det er dér, man får livet igen“ Udtalt af pårørende, hvis mand har været til genoptræning på Vejlefjord Neurocenter.

Internationalt blåt stempel Vejlefjord Neurocenters behandlingstil­ bud er som de eneste i Danmark interna­ tionalt akkrediteret iht. Commission on Accreditation of Rehabilitation Facilities, CARF. Akkrediteringen omfatter områder­ ne neurorehabilitering for voksne, unge (Fjordbo og Fjordbo II) samt Hjerneskade­ team Vejlefjord.

Vælg Vejlefjord Neurocenter Vore tilbud udvikles og forbedres løben­ de, og blandt det nyeste er udredning m.v. af børn med medfødt hjerneskade.

Kontakt sekretariatet, tlf. 7682 3333 el­ ler læs mere på www.vejlefjord.dk/ neurocenter

Leverandør til Socialministeriet Vejlefjord Neurocenter leverer VISO­ opgaver til Socialministeriet. VISO er specialrådgivning og udredning på sen­ hjerneskadeområdet i de mest speciali­ serede og komplicerede sager og dækker hele landet. Øvrige kompetencer og forretningsområder: n Tværfagligt Smertecenter n Rekreationsophold n Forebyggende helbredsundersøgelser n Hotel, kursus­ og konferencecenter Antal ansatte: 125 medarbejdere

FAKTA n Selvejende institution n Godkendt som specialsygehus n Omfattet af reglerne for frit sygehusvalg n Internationalt akkrediteret genoptræning (CARF)

Vejlefjord Neurocenter Sanatorievej 26, 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord.dk/neurocenter

17

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ingen garanti til patienter med bulimi og anoreksi Ventelistegarantien på 2 måneder, som oven i købet nu sættes ned til kun 1 måned, eksisterer ikke for det psykiatriske område. Kildehøj Privathospital kæmper derfor for de spiseforstyrredes ret til behandling. ”Hvorfor får f.eks. en bedstemor med dårligt knæ en hurtig behandling, imens hendes bulimiramte barnebarn samtidig dør på en offentlig venteliste uden at offentlige overlæger bruger deres ret, men desværre ikke pligt, til at henvise til f.eks. Danmarks første og eneste privathospital for spiseforstyrrelser?” spørger hospitalsdirektør Rachel Santini på Kildehøj Privathospital i Nivå.

Der er penge nok til ventelistegaranti for unge med bulimi og anoreksi Rachel Santini forklarer, at regionerne har ca. 50 milliarder kroner årligt til disposition inden for det somatiske område og hertil en ventelistegaranti. Inden for det meget mindre psykiatriske område, hvor normale unge piger og drenge med bulimi og anoreksi placeres, har regionerne ca. 6 milliarder årligt til disposition. Der er således penge nok til rådighed for at indføre en ventelistegaranti for unge med bulimi og anoreksi. Det er blot ikke sket.

Dødssyge patienter venter sig ihjel i nogle regioner Indignationen er ikke til at tage fejl af, når Rachel Santini videre uddyber: ”Halvdelen af

vores patienter på Kildehøj henvises fra regioner og kommuner, som, efter undersøgelse af eksisterende behandlingstilbud, har valgt os. De resterende 50% er privatbetalende, der ønsker målrettet intensiv behandling samt store danske forsikringsselskaber, der efter evaluering har valgt hospitalet til deres kunder. Enkelte regioner har endnu ikke ønsket at lade deres spiseforstyrrede patienter få glæde af et samarbejde mellem det offentlige og private, men lader deres dødssyge spiseforstyrrede patienter vente sig ihjel på offentlige psykiatriske hospitalsafdelingers ventelister - eller ”spiser dem af med” et offentligt, ikke intensivt behandlingstilbud. Kildehøj har desværre masser af dokumentation for, hvordan disse patienter ender deres liv.”

Ulykkelige forældre og ødelagte familier ”Spiseforstyrrelser er blevet en af Vestens mest alvorlige livsstilssygdomme. Flere og flere unge rammes og invalideres på livstid deraf. Derfor er det afgørende, at det bedste indenfor det private og offentlige samarbejder. Dette sker p.t. heldigvis i de fleste regioner, men Kildehøj ringes stadig dagligt op af ulykkelige forældre fra de få

Hospitalsdirektør Rachel Santini fra Kildehøj Privathospital i Nivå taler de dødssyge unges sag.

ikke-samarbejdsvillige regioner. For at reducere antallet af ødelagte familier kæmper vi fortsat med Christiansborg for at få de sundhedspolitiske ordførere samt Indenrigsog Sundhedsministeriet til at indse nødvendigheden af at indføre en ventelistegaranti for patienter med bulimi og anoreksi,” afslutter hospitalsdirektøren med sorg i stemmen. M

P AT I E N T E N I C E N T R U M

Ventetiden kan føles meget lang ...

Vi hjælper gerne med råd om reglerne for udvidet frit sygehusvalg.

Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for: Ansigtsrødme og håndsved Brystkræft - inkl. mammografi Børnesygdomme Diætist Gynækologi Helbredsundersøgelser Hjerte- og lungesygdomme HudCenter - hudsygdomme og hudkræft Idrætsskader Karkirurgi Laserbehandling - inkl. acne, ar, rynkebehandling ■ MR- og Ultralydsskanning ■ Nervesygdomme ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Organkirurgi Ortopædkirurgi - hånd, skulder, knæ, hofte Overvægtskirurgi Plastickirurgi - inkl. brystforstørrelse og - reduktion RygCenter - neurokirurgi Smertebehandling Urinvejssygdomme, prostatakræft Øjenkirurgi - grå/grøn stær, nær- og langsynethed, øjenlåg ■ Øre-næse-halssygdomme ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Vi tager udgangspunkt i dit behov!

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mælk

uden mælk Den kost vi indtager, er ikke altid i harmoni med kroppens behov. Flere og flere rammes af velfærdssygdomme som fedme-, hjerte- og kredsløbssygdomme, allergi og kræft. Heldigvis er flere og flere også opmærksomme på sammenhængen mellem sygdom og kost og handler derefter.

Sojamark med bønner så langt øjet rækker

En stor del af klodens befolkning tåler ikke mælk eller mælkeprodukter, når de er nået op over småbørnsstadiet. Det gælder i særlig grad for mennesker i Asien. Det er bl.a. derfor ost og mælk ikke er almindelige produkter på morgenbordet i asiatiske lande. Men mælk tåles også dårligt af mange andre, herunder af et stort antal danskere. Nogle lider decideret af allergi. Forklaringen er hovedsageligt allergi over for mælkeprotein, som kaldes kasein. Mælkeintolerance skyldes derimod oftest, at man ikke kan nedbryde mælkesukker eller laktose.

Det er i øvrigt ligegyldigt om mælken kommer fra køer, geder, får eller hopper. Mælk er mælk.

En blomstrende sojabønneplante

SPECIALISTER I BEVÆGELSE

Sundt alternativ Det kan være vanskeligt at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten, når man gennem et helt liv i et landbrugsland har vænnet sig til at indtage dem hver dag. Men det kan faktisk udmærket lade sig gøre at erstatte mejeriprodukterne med vegetabilske, appetitlige og meget sunde alternativer. Rigtigt mange produkter er baseret på soja, som er en af de mest proteinholdige råvarer, der findes. I modsætning til fedt kan proteiner ikke oplagres i kroppen. Det er godt. Til gengæld skal vi så have proteiner hver dag.

Alloplastikoperationer Ortopædkirurgi Rygkirurgi Reumatologi Kiropraktik MR skanning Ultralydskanning

Intet kolesterol og færre mættede fedtsyrer Der findes en lang række vegetabilske produkter på markedet, baseret på soja, ris eller hvede og som fuldt ud kan erstatte mælk, fløde, yoghurt og desserter. Og produkterne er sundere. Fedtet i vegetabilske mejerialternativer indeholder intet skadeligt kolesterol og langt færre mættede fedtsyrer end animalske produkter. Samtidigt har de et usædvanligt stort indhold af de vigtige aminosyrer samt fibre, der gavner fordøjelsen.

Røntgen Fysioterapi Psykologi Smerteklinik Idrætsklinik Bandagist

12807 bureaulist.dk

Diætist

Sundhed og etisk forbrug er nøgleord hos Naturli’ Foods En dansk virksomhed, Naturli’ Foods, har i mere end 20 år udviklet og produceret vegetabilske mejerialternativer og sojadrikke, fremstillet af hele, økologiske og ikke-genmanipulerede sojabønner. Poul Agger, som er mejeriingeniør, stiftede virksomheden i erkendelse af, at mange børn ikke tåler mælk og med sundhed som pejlemærke. Men som han siger. ”Global solidaritet, etisk forbrug, de nære værdier og hensynet til vores klode, spiller også en stor rolle. Kvægdrift skaber jo bevisligt klima- og miljøproblemer.”

Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling...

Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag finder du ekspertisen til både diagnostik – herunder MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse.

Vi dækker alt fra fysioterapi, kiropraktik, medicinsk behandling samt kirurgi i et nyt højteknologisk operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer.

Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner.

Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted Telefon 57 61 09 14 · www.phvaldemar.dk

Læs mere på www.naturli-foods.dk

19

Af Charlotte Søllner Hernø

A

csh@raskmagasinet.dk

Privathospitaler ikke et nyt fænomen Vi har haft privathospitaler i Danmark i næsten 1.000 år. Hospitaler som først og fremmest har været drevet af kristne ordener helt op til for få år siden. Et af dem er Sankt Joseph Hospital. Hjørdis Sandberg blev som nyuddannet sygeplejerske ansat på privathospitalet i 1956. drev det som hospital med langtidsmedicinske patienter indtil 1985, hvor det blev ombygget til plejehjem.

”Det var himlen på jorden at være på Sankt Joseph”, siger Hjørdis Sandberg

S

ankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund blev grundlagt af jesuitterpateren Jean Pierre Médaille i 1646 i byen le Puy i Frankrig. En udløber af ordenen, Sankt Joseph Søstrene af Chambery, sendte i 1856 fire søstre til Danmark. Formålet med søstrenes ankomst til landet var hospitalstjenesten, som dog først blev muliggjort i 1875, da deres første hospital blev grundlagt på Nørrebros marker i Griffenfeldsgade. Begyndelsen var svær, men i løbet af 1880’erne og i årene derefter blev der kontinuerligt udvidet med nye tilbygninger, specialafdelinger og egen kirke. I 1904 rådede hospitalet over 500 sengepladser fordelt på 122 sygestuer. I 1936 åbnede Sankt Josephs Sygeplejeskole, som blev en af de bedste og mest anerkendte sygeplejeskoler i hele landet. Et dalende antal søstre gav efterhånden problemer med drift og ledelse og Københavns Kommune købte derfor bygningerne i 1980. Kommunen

Enestue og eget bad til alle privatpa­ tienter ”Jeg blev uddannet som sygeplejerske på Gentofte, men sigtede på at blive ansat på Sankt Joseph og det blev jeg. Det var så skønt, det var det. Sankt Joseph var et relativt stort hospital. Hovedparten af patienterne var private patienter, som kunne medbringe egne møbler og senge, hvis de ønskede det. Alle privatpatienter havde egne værelser med badeværelse.

Så privatpatienterne fyldte selvklart meget,” forklarer Hjørdis Sandberg om sine år på hospitalet. Når hun så gerne ville på Sankt Joseph skyldtes det dels, at hospitalet havde et fremragende renommé og dels at det var katolsk, ligesom hun selv er det.

Især velhavende og kendte patienter ”Hospitalet var kendt for sin høje ekspertise, sine fremragende læger og for at have gode søstre eller sygeplejersker. De blev jo uddannet på Strandvejen (Sankt Josephs Sygeplejeskole, red.). Det var derfor både velhavende og kendte folk, der kendte til og valgte Sankt Joseph Hospital. Jeg erindrer en kendt direktør fra Shell, som skulle indlægges. Der var kun en telefon til deling på gangen, så han fik lagt ledning ind og opsat sin egen telefon på stuen. Jeg var ganske vist kun ansat på de private afsnit, men hospitalet havde også såkaldte officiantgange, dvs. afsnit til de offentlige patienter. Her gik

det anderledes for sig,” beretter Hjørdis Sandberg med et smil.

På officiantgangene gik det anderledes muntert for sig ”Der var jo mange kroer på Nørrebro, så de offentlige patienter gik rask væk på værtshuse og kom fulde tilbage til hospitalet. Søstrene rystede på hovedet. En aften havde en særdeles munter patient valset rundt på gangene og en af søstrene sagde så blot: ”Herregud, men jeg fik ham i det mindste i seng.”

Himlen på jorden at være på Sankt Joseph ”Jeg stortrivedes på Sankt Joseph med disse fantastiske søstre. Hver eneste af dem var kærlige, ja kærlighedsfulde. For mig var det en stor oplevelse, hvor alt hang sammen.

Og man blev værdsat som sygeplejerske af patienterne, som i øvrigt var ganske fantastiske. Gennemgående må jeg sige, at det var meget positivt at være på Sankt Joseph. Jeg boede lige over for hospitalet hos en meget sød dame, men kunne ikke få vasket mit tøj.

Så tøjet blev vasket af søstrene. På hospitalet fik man mad og klæder. Man kunne gå til messe i kirken. Det var ganske enkelt himlen på jorden at være på Sankt Joseph.”

Hjørdis Sandberg tog efterfølgende imod et tilbud m at blive privat ansat sygeplejerske for en velhavende kvinde, som hun passede på Mallorca, inden hun fortsatte sit uddannelsesforløb og blev uddannet operationssygeplejerske på Finsen. I sommeren 1960 mødte hun sin kommende mand og flyttede derfor til Sverige, hvor hun fortsatte sit virke som sygeplejerske.

Hjørdis Sandberg bor i dag i Stockholm. M

FAKTA: Rigshospitalet, som er Danmarks første egentlige offentlige hospital, blev indviet i 1757. Før den tid var der ikke noget offentligt hospitalsvæsen. De fattige havde ikke adgang til læger, så de måtte ty til kirken og klostrene for at få pleje, mad og et sted at være, hvis de blev syge. Mange klostre havde stor viden om lægeurter, som de selv dyrkede. Klostrene tilhørte forskellige ordener.

En af de tidligste er Johanniterordenen, som opstod i Jerusalem i 1099, det år byen blev indtaget under det første korstog. Johanniterordenen, som har Malteserkorset på klædedragten, omfatter også andre brødre,

20

f.eks. Sankt Hans Brødrene, Korsbrødrene, Rhodesierridderne, Malteserridderne m.fl.

Johanniterordenen kom til Norden ved Valdemar den Stores hjælp i 1164. Ordenens klostre var yndet af adelen og den modtog derfor store gaver og blev en rig orden. I Danmark arbejdede ordenen udelukkende med syge- og plejeopgaver og drev en række hospitaler. Disse var hovedsageligt alderdomshjem og fattigherberger for lavadelen. I tilknytning til klostrene var der dog også rigtige hospitaler for alle, herunder spedalskhedshospitaler.

Hospitalsordenerne har haft hårde odds gennem tiden og har ofte måttet flytte

eller flygte. I 1530 får Johanniterne tildelt Malta. Øen bliver imidlertid erobret af Napoleon, som omgående beordrede ordenen ophævet. I Tyskland fortsatte Johanniterordenen dog som protestantisk orden. Det er derfor man i Tyskland på ambulancer, redningsfartøjer og visse uddannelsesinstitutioner stadig ser Malteserkorset.

I 1800-tallet blev der oprettet flere privathospitaler, som ikke havde forbindelse til en orden. F.eks. Dronning Louises Børnehospital, der åbnede i 1879. Hospitalet ophørte som selvejende institution i 1971 og en del af hospitalets funktioner blev overtaget af Rigshospitalet.

F

Annonce

Fokus: sundhed og velvære

Hvorfor var der ikke nogen, der fortalte mig om Kräuterblut før?”

Christina Lüchow, 39 år

Mat, bleg og ofte træt ”Allerede som næsten voksen teenager var jeg tit meget træt.

I de perioder følte jeg mig mat og manglede energi og så bleg ud. Når jeg havde menstruation blev det altid endnu værre. Men det var faktisk først efter min

første graviditet, at jeg fik gjort noget ved problemet.

Efter jeg havde født, blev det nemlig endnu værre med min kroniske træthed. Det viste sig, at jeg manglede jern, og jeg blev anbefalet af prøve urte-jern eliksiren Kräuterblut. Hvorfor var der ikke nogen, der havde fortalt mig om Kräuterblut før?

Der gik ikke ret mange dage, før jeg kunne mærke en væsentlig forbedring. Jeg kunne overkomme meget mere og følte mig ikke træt hele tiden, sådan som jeg plejede. Kräuterblut gav mig ganske enkelt mere overskud.

Jeg kunne mærke, at jeg var på toppen.

I dag lever jeg et aktivt liv som alenemor med mine to store

drenge, jeg har et krævende, men inspirerende og udfordrende fuldtidsjob og så går jeg til salsa to gange om ugen. Når jeg stopper med Kräuterblut, går der ikke mange dage, før jeg igen føler mig træt. Så nu er jeg

efterhånden gået over til at lade Kräuterblut indgå som en fast bestanddel af min dagligdag.

Forskellen på mig med og uden Kräuterblut? Jeg ER ganske enkelt mere, med Kräuterblut i blodet.”

Floradix Kräuterblut® er en velsmagende urte-jerneliksir baseret på blomster, frugter og bær. Produktet indeholder en lang række urteudtræk og frugtsaftkoncentrater sammen med B- og C- vitamin samt flydende jerngluconat.

Floradix Kräuterblut® er frit for gluten, farvestoffer, alkohol, konserveringsmidler og kunstige sødestoffer.

Mange kan have glæde af et jernsupplement: Kvinder i den fertile alder, gravide, børn i voksealderen, idrætsudøvere, eller hvis man fx har mistet blod under en operation.

Floradix Kräuterblut® fås også som tabletter.

Floradix Kräuterblut® købes hos Matas, på apoteket og i helsekostbutikker. www.mezina.com

Mezina A/S er Danmarks største leverandør af naturmidler til specialhandlen. Det er din sikkerhed for god virkning og god bedring.

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Infektionen der kræver flest dødsfald Tuberkulose er en sygdom, som er ved at gå i glemmebogen i Danmark. Men vi skal ikke langt tilbage i tiden før sygdommen var skyld i voldsomt mange dødsfald. I 1890’erne var 14% af alle dødsfald forårsaget af tuberkulose.

Udbredt folkesygdom blandt fattige Selv om tuberkulose stort set ikke mere har dødsfald på samvittigheden i Danmark, så er sygdommen på globalt plan en sygdom, der stadigvæk kræver mange liv. Omkring 3 millioner mennesker dør årligt af sygdommen fortrinsvist i ulande. Sygdommen optræder især i områder med dårlige levevilkår og trange boliger, hvilket man især finder i ulande i Afrika, Asien og Sydamerika. I Danmark og i de industrialiserede lande blussede tuberkulose især op fra midten af 1800-tallet på grund af dårlige boligforhold, som lettede smitteoverførslen og sygdommen blev en udbredt folkesygdom. De fleste tilfælde af tuberkulose fremkommer ved indånding af tuberkelbakterier fra patienter med lungetuberkulose, som er den mest udbredte form for tuberkulose. Sygdommen findes i andre varianter, som f.eks. mave-tarm tuberkulose, tuberkuløs hjernehindebetændelse og som tuberkulose i enkelte organer eller i knoglerne. Man ved ikke præcist hvor og hvornår tuberkulose optræder for første gang. Dog har man påvist knogletuberkulose i 3.000 år gamle ægyptiske mumier og forskere mener i overvejende grad, at tuberkulose hos mennesker optræder i forbindelse med indførelse af kvægavl allerede for 6.000 år siden. Kvægtuberkulose kan nemlig via mælken overføres fra køer, som har yvertuberkulose.

Tuberkulose i Danmark Billedet af en tuberkulosepatient, som en tynd og svækket person er ikke helt forkert. Sygdommen medfører ofte stort vægttab og blev tidligere også kaldet tæring. I 1800-tallet var behandlingen for den velstillede del af befolkningen ophold på sanatorier ved rivieraen eller i alperne. Sol og

Uddannelse i naturmedicin Uddannelsen til heilpraktiker med holdstart i Jylland nu!

Og på Sjælland i foråret 2008.

Øreakupunktur – Homøopati – Zoneterapi Kostvejledning – Phytoterapi – Detoxing ◊ ◊ ◊ ◊

◊

Solid holistisk uddannelse efter tyske traditioner Individuel behandling i fokus Hold-undervisning og klinisk træning 3-årig deltids-uddannelse med anatomi og basisfag Undervisning af bl.a. Frede Damgaard, Kenn Øhlenschlæger, Anne Marie Vester og Arvin Larsen

Læs mere på www.bliv-heilpraktiker.dk HEILPRAKTIKERSKOLEN Naturheilschule Tlf: 60 88 50 70 Email: skole@heilpraktiker.dk

varme mentes at kunne bedre tilstanden. Efter århundredeskiftet blev der tilsvarende bygget kystsanatorier i Danmark. Der blev også udført kirurgiske indgreb på specialiserede sygehusafdelinger, hvor f.eks. en angrebet lunge kunne fjernes. Imidlertid kom der et gennembrud i behandlingsmulighederne, da antibiotika for alvor blev tilgængeligt efter 2. Verdenskrigs afslutning i 1945.

Pasteurisering af mælk, befolkningsundersøgelser og calmettevaccinationer Forekomsten af tuberkulose faldt gennem hele 1900-tallet markant i Danmark. Forklaringen er til dels, at der blev sat ind over for smitte via kvægtuberkulose blandt andet ved at man begyndte at varmebehandle (pasteurisere) mælken og ved forbedrede boligog ernæringsforhold. Herudover igangsattes store befolkningsundersøgelser for at kunne stille tidlig diagnose og et vaccinationsprogram. Fra 1940’erne til 1980’erne fik skolebørn tilbudt calmettevaccination, som yder en vis beskyttelse. Det er ikke længere nødvendigt. Alligevel konstateres der hver år omkring 500 nye tilfælde af tuberkulose i Danmark. De fleste smittede er tilflyttere fra dele af verden med høj forekomst af tuberkulose.

Sygdommen kan være længe om at bryde ud, således at der kan gå flere år fra smitte til udbrud. Enkelte dansk fødte smittes dog også efter ophold i lande med udbredt tuberkulose.

God prognose ved behandling for TB Behandlingen af tuberkulose sker ved anvendelse af flere typer antibiotika, idet tuberkulosebakterien i særlig grad kan udvikle resistens mod et af stofferne. Et typisk behandlingsforløb strækker sig over et halvt år, idet der først behandles med to midler i tre måneder og dernæst med to andre midler i yderligere tre måneder. Forudsætningen for at blive rask er, at medicinen tages hver eneste dag uden undtagelse. Under forudsætning af at der sker, er prognosen god. De fleste patienter kommer sig helt.

Tuberkulose behandles med en kombination af fire eller flere forskellige typer antibiotika.

Ekstrem resistent tuberkulosebakterie i Sydafrika Verdens Sundheds Organisationen, WHO, annoncerede i slutningen af 2006, at en dødelig og ekstrem medicin resistent tuberkulose (XDR-TB) er blevet identificeret i en sydafrikansk provins, KwaZulu-Natal, som samtidigt er epicenter for HIV/AIDS epidemien. Ud af 544 tuberkulosepatienter havde 221 multiresistent tuberkulose (MDR-TB). Blandt disse sidstnævnte fandt man 53 patienter, som blev identificeret som XDR-TB patienter. Patienterne overlevede med en enkelt undtagelse gennemsnitligt i 16 dage.

Forklaringen på fremkomsten er bl.a., at behandling for TB ofte bliver afbrudt, så den mindre resistente form for tuberkulose, MDR-TB, har fået mulighed for at mutere. Fremkomsten ses af forskere som et klart udtryk for, at Sydafrikas TB-program har været dårligt implementeret og at det globale samfund ikke har magtet at få bugt med en sygdom, som i almindelig form kan behandles og helbredes. Truslen fra den ekstrem resistente tuberkulosebakterie vurderes at WHO til at være lige så stor som truslen fra SARS og fugleinfluenza. XDR-TB bør altså behandles med samme alvor på globalt plan.

Læs rapporten i sin fulde udstrækning på: http://medicine. plosjournals.org M

Af Thomas Skovgaard Pedersen redaktionen@raskmagasinet.dk

Tuberkulose­epidemi truer hele verden

En ekstremt dødbringende tuberkulose-form spreder sig i disse år i det sydlige Afrika.

Den truer ikke bare Afrika, men hele verden. Derfor bør de smittede interneres, om nødvendigt med tvang, argumenter sydafrikansk forsker.

DURBAN. ”Det vil ikke ske noget, før vi ser et alvorligt udbrud i Nordamerika eller Europa – som hvis 27 mennesker i København bliver ramt,” siger professor Jerome Sighn nøgternt.

Den let skjulte pessimisme drejer sig om udsigterne til at få udviklet en medicin, så man kan behandle en ny aggressiv form for tuberkulose (TB), der har spredt sig i hele Sydafrika og truer med at sprede sig til resten af verden. Ingen ved endnu, om den kan kureres. Derfor har Jerome Sighn, leder af centret for bioetik på KwaZulu-Natal Universitetet i Durban i Sydafrika, gjort sig til talsmand for, hvad der bør ske med de smittede: De skal interneres på særlige hospitalsafdelinger.

Den farlige sygdom hedder ekstremt multiresistent tuberkulose, forkortet XDRTB. Det første udbrud af den blev opdaget for lidt over et år siden i september 2006 i Tugela Ferry. I den mindre by i det østlige Sydafrika døde der nemlig usædvanligt mange mennesker af tuberkulose. Derfor igangsatte myndighederne en undersøgelse og resultatet var tragisk: Af de 544 smittede havde 53 den særlige aggressive XDR-TB. Fra stikprøven blev taget gik der kun 16 dage før 52 af dem var døde. Så tæt på en 100 procents dødelighed, man kan komme.

Et unødvendigt problem Umiddelbart er normal tuberkulose ellers ikke noget større problem. Det er en sygdom, der kan behandles – også i Sydafrika. ”Men folk bliver bare fortalt, at de skal tage deres medicin - ikke hvorfor – eller om

hvad der sker, hvis de ikke gør det. Så forståeligt nok siger de til sig selv: ’Årh, hvad gør det, om jeg tager det i dag – jeg tager det i morgen’,” fortæller Jerome Sighn.

Og det er netop derfor den dødsens farlige XDR-TB har udviklet sig. For tager man ikke en fuld dosis af sin medicin og får bekæmpet TB-viraen, vænner sygdommen sig til medicinen og bliver modstandsdygtig.

I dette tilfælde i helt ekstrem grad. Det vil tage 18 – 24 måneder før vi overhovedet ved om XDR-TB kan kureres. Et af problemerne med at bekæmpe den ekstreme TBvariant er nemlig, at der ikke findes nogen medicin imod den. For TB er hovedsageligt et problem i ulande, og derfor er der ingen af de store medicinalfirmaer, der kan se nogen økonomisk fordel i at udvikle ny TBmedicin, er Jerome Sighns forklaring.

Så i Sydafrika er hospitalerne gået tilbage til at bruge den eneste medicin, som man kun kan håbe på har en effekt, dvs. den slags der ellers er blevet kasseret for årtier tilbage: ”Den er så giftig, at nogle folk dør af bivirkningerne – i stedet for af TB,” siger Jerome Sighn.

Global sundhedsfare kræver indespærring TB smitter typisk via hoste og nys. Bakterier fra lungerne frigøres og bliver indåndet af andre mennesker tæt på, hvilket gør sygdommen yderst smittefarlig. Jerome Sighn mener ikke, at hverken de sydafrikanske eller andres landes myndigheder og befolkninger har fattet hvor alvorlig og farlig XDR-TB er.

Indespærring eller ej? Pigtråden sidder på muren, der omkredser TB­afdelingen på verdens største hospital Baragwanath Hospital i Johannesburg. For nylig har de sydafrikanske medier rapporteret om patienter, der oplever, at de ikke må komme og gå som det passer dem. Selvom patienter er blevet diagno­ sticeret med den farlige XDR­TB, kan de føle sig tvunget til at forlade hospitalet igen. For er man på overførselsindkomst i Sydafrika og bliver ind­ lagt på et offentligt hospital, stopper pengene fra staten. Logikken bag er, at når man nu er på hospitalet – så har man ingen udgifter derhjem­ me. Men for mange er pengene, selvom de er meget små, nødvendige for f.eks. at sørge for mad til børnene, og derfor nægtede en enlig mor f.eks. for nylig at lade sig indlægge.

Professor Jerome Sighn med Sydafrikas travleste havn i Durban i baggrunden. Sydafrika er hele Afrikas økonomiske motor, og derfor er der også stor trafik ind og ud af landet, hvilket øger faren for at sprede sygdomme til resten af kontinentet og verden.

Som da der for nylig var en ulovlig strejke blandt sundhedsarbejderne i Sydafrika, og XDR-TB patienterne blev nødt til at tage hjem, simpelthen fordi der ikke var nogen til at tage sig af dem på hospitalet. Og på vejen hjem brugte mange af dem bus og tog med stor smitterisiko for de andre passagerer.

Eller da en amerikaner med XDR-TB fløj til Italien for at blive gift og hverken blev stoppet på vej ud af landet eller da han fløj tilbage, selvom USA’s myndigheder vidste han havde sygdommen. Nogle af de farligste miljøer at møde folk smittet med TB, er nemlig i sådanne lukkede kabiner uden direkte ventilation.

På grund af sådanne tilfælde mener Jerome Sighn, at så længe vi ikke ved om XDR-TB kan kureres, så skal de smittede interneres i særlige hospitalsafsnit. Og hvis de ikke går med til det frivilligt, skal det ske med tvang: ”Jeg er faktisk blevet bedt om at holde op med at sige hvad jeg gør af en større organisation. ’Du spreder panik’, siger de.” Men det vil han ikke: ”Det her drejer sig jo om en akut nødsituation for alle mennesker.” M Professor Jerome Sighn, der argumenterer for at folk med den yderst farlige XDR-TB skal tvinges til at blive på hospitalet, mener på den anden side at Sydafrika er nødt til at give disse mennesker noget igen. ”De skal ofre sig for fællesskabet. Men så er Samfundet også nødt til at tage sig af deres sociale behov, mens de er indlagt”, siger han.

23

Af dr. med. Claus Gad redaktionen@raskmagasinet.dk

Skal vi give hinanden hånden på at lade være?

Håndtryk er et populært emne for tiden. Tænk blot på Asmaa og visse biskopper. Asmaa vil ikke give hånd til halvdelen af menneskeheden, bisperne er mere selektive.

Claus Gad er født i 1936 og blev færdig som læge i 1962, som speciallæge i gynækologi og obstetrik i 1973 og blev dr. med. i 1978 på en afhandling om befolkningsundersøgelsen for livmoderhalskræft på Frederiksberg. Claud Gad har været overlæge ved Kolding Sygehus fra 1977 til 2003.

A

t give hånd er en ældgammel skik. Det er et udtryk for kontakt og høflighed og ofte – men ikke altid – venskab og respekt. Nogle folkeslag giver ikke hånd, men bøjer måske i stedet hovedet med hænderne krydset foran brystet. Engang i renæssancen var det vist uhøfligt at hilse på en dame uden samtidig at tage hende på brysterne. Hvorfor denne hyggelige skik er gået af mode, ved jeg ikke. Men det er næppe farbart at genoplive den!

Vores hænder vrimler med bakterier Et andet, væsentligt emne er hospitalsinfektioner. At blive smittet og få en betændelse er aldrig rart, men det er direkte pinligt at blive det på et sygehus, hvor man kommer for at blive rask og hvor alting forventes at være rent.

Infektioner overføres på mange måder, via fødemidler, gennem luften og ved kontakt med mennesker eller genstande.

Der er bakterier overalt, nogle kan vi ikke undvære, andre slår os ihjel. Vore hænder vrimler med bakterier, det hjælper en tid at vaske sig. Kirurger vasker sig omhyggeligt før operation og tager sterilt tøj på. Men bakterier er der nu alligevel, bare lidt færre.

På det sygehus, hvor jeg har arbejdet i mange år, udskiftede man engang alt operationstøj til en anden mere bakterietæt type, som var mere ubehagelig at arbejde i. Forud var gået en tælling af bakterier i 0976_ANZ_Image-Tønder :Layout 1 05.09.2007 luften på operationsstuerne, en såkaldt

kimtælling. Efter udskiftningen foreslog jeg en ny tælling for at se, om den havde hjulpet. Men nej, det skulle man ikke have noget af. En skandale, hvis bakterieantallet var uændret! Så havde pengene jo været spildt. Sig så ikke, at man altid arbejder videnskabeligt på et sygehus.

En rituel handling, der spreder bakterier I det daglige udveksles der utallige håndtryk på et sygehus. Personale, mødedeltagere, gæster, patienter, alle deltager i denne rituelle handling, der ikke kan undgå at sprede bakterier som ringe i vandet. Ved et lægeligt foredrag indledte en kollega med følgende ord: Mennesket har tendens til at klø sig 3 stede: i håret, på skinnebenet og i skridtet. Det samme gælder for kvinder. Han så forundret på tilhørerne, der var brudt ud i latter. Men han havde jo ret. Han glemte blot næsen.

Fra min sygehusstid mindes jeg bl.a. møderne med sundhedsudvalget, politikerne. Her skulle sandelig gives hånd hele vejen rundt. Så gik man til frokosten, uden håndvask forinden. Siden genoptog vi arbejdet med patienterne, forhåbentligt efter omhyggelig håndvask. Men tænkte nogen på, hvor alle disse hænder havde været, inden man gav hånd?

Man kan godt sige pænt goddag uden at give hånd I mit lange hospitalsliv har jeg, med fare for Uhr Seite 1 at15:34 blive opfattet som uhøflig, prøvet at be-

grænse håndtrykkene. Man kan godt ved en stuegang stå ved fodenden af sengen og sige pænt goddag uden hverken at give hånd eller sætte sig på sengekanten. I andre situationer er det mere vanskeligt at undgå at give hånd uden at virke arrogant eller uhøflig.

Der udfoldes store bestræbelser for at reducere hospitalsinfektionerne. Man indskærper regler om håndhygiejne, hvornår, hvor ofte og med hvad man skal vaske hænder.

I kvalitetssikringsprojekter gives points for antallet af disponible håndvaske. (Sådanne projekter vil altid have politikernes bevågenhed. Jo flere håndvaske, jo kortere kø!) Men jeg har aldrig set ét ord om det væsentlige: at undgå at give hånd = at blokere den direkte smittevej. Vi er utroligt fikserede på håndhygiejne og går samtidig rundt og spreder bakterier i lystig mængde på grund af et gammelt ritual. Det er ret paradoksalt.

Venligst ingen håndtryk Jeg ser ingen afgørende hindring for, at sygehusene går i spidsen og afskaffer håndtryk inden for deres mure. Det er trods alt lykkedes med tobaksrygningen, som endda er afhængighedsskabende. Hvilket sygehus melder sig først? På skilte og i informationsfoldere til patienter og pårørende kunne man f.eks. skrive følgende: Venligst ingen håndtryk. Her på sygehuset sætter vi hygiejnen højt. Ved at give hånd spreder man mange bakterier, hvorved infektionsrisikoen øges. Vi har derfor afskaffet håndtryk som hilsen og møder i stedet vore patienter med et smil og en venlig bemærkning.

Mennesket handler ikke rationelt. At kæmpe mod hospitalsinfektioner uden samtidig at afskaffe håndtryk er blot et af beviserne herfor. M

DAMP SUNDHEDSCENTER TØNDER Gør brug af de udvidede frie sygehusvalg og få en hurtig behandling uden ventetid. hofte knæ skulder WWW.UDENVENTETID.DK

hånd og albue fod og ankel

ryg åreknuder

EN DEL AF DAMP KONCERNEN

Carstensgade 6-10 DK-6270 Tondern Telefon +45 73 92 62 41 Telefax +45 73 92 62 65

!

3

³

³

6-10 ndern 62 41 62 65

HCPRC CLRCP ?PBC PGQT?BTCH é¦ ä òò ?PBC JD ãä ¾¦ ò òò FAT FHCPRCACLRCPT?PBCÍBI

Patientens stemme

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forhenværende sundhedsminister Torben Lund er blevet formand for den nystiftede organisation Danske Patienter, der repræsenterer godt 700.000 patienter.

S

elv om Torben Lund kun har været formand for Danske Patienter i ganske kort tid, så har han allerede fuldstændigt styr på, hvad foreningens rolle skal være. Som forhenværende sundhedsminister er han heller ikke uden ballast og han har imponerende stor viden om den danske sundhedssektor og om patienters vilkår, ligesom han er visionær og nytænkende.

Vil påvirke beslutningstagerne og være høringspart ”Danske Patienter vil gerne være med til at påvirke politiske beslutninger, som vi ved, vil have betydning for patienterne.

Man skal tænke i patientinddragelse og imødekomme patienternes ønsker, altså tage hensyn til dem”, forklarer Torben Lund. ”Hovedformålet med Danske Patienter er at påvirke beslutningstagerne til at tilrettelægge tingene på en bedre måde. Vi vil være høringspart og patientens stemme.”

Torben Lund, som er nyudnævnt formand for Danske Patienter, er oprindeligt uddannet jurist. Han sad i Folketinget fra 1981 til 1998, var sundhedsminister en periode og fra 1999 var han medlem af Europa-Parlamentet en valgperiode. I 2006 udkom hans erindringsbog ”Hjertesager – i og uden for politik”. Torben Lund er i dag bl.a. vært på tv-kanalen DK4. Foto: Anders Bach

Sammenhængende patientforløb og samme kontaktperson ”Jeg ser for det første en nødvendighed i, at patientforløbene bliver mere sammenhængende. For eksempel ved at sygehuse, kommuner og praktiserende læger arbejder tættere sammen og informerer hinanden optimalt. Viljen skal selvfølgelig være til stede – og hvorfor skulle den ikke være det? Det elektroniske system, som er til rådighed, burde faktisk kunne sikre,

ENDOSKOPI KLINIKKEN – Speciallæger i gastroenterologi og urologi • Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi) • Kikkertundersøgelse af endetarm og nedre del af tyktarm (Sigmoideoskopi) • Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi) • Kikkertundersøgelse af urinrør og blære (Cystoskopi) • Måling af urinstrålen og rest urin i blæren (Flowmåling og blærescanning) • Vævsprøver fra prostata (Prostatabiopsi) • Vandladningsoperationer hos mænd • Laseroperation af Prostata

Patienten i centrum ”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly, som vi talte med på den travle klinik. ”Hos os lægger vi vægt på at give hver eneste patient en god og positiv oplevelse, også selvom der kan være tale om undersøgelse for en alvorlig lidelse”, tilføjer hun.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Endoskopiklinikken er specialister i gastroenterologi og urologi.

Speciallægerne er i stand til at undersøge både mave, tarm og blære ved hjælp af det mest moderne kikkertudstyr.

Ingen ventetid Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Operation Gennem samarbejdet med Danske Privathospitaler tilbydes vandladningsoperationer hos mænd og Laseroperation af Prostata.

”For at patienten skal føle sig tryg, er det vigtigt, at personalet er opdateret på højest faglige niveau, og at logistikken er i orden, så vi kan overholde vores ventetidsgaranti som er nul ventetid”, understreger Lone Fly.

Aftale med forsikringsselskaberne Aftale med Regionerne Medlem af SPPD, Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark Patientgrupper: Forsikringspatienter Ventelistepatienter Privatpatienter, som selv betaler, med eller uden henvisning fra egen læge.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N · Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Endoskopi.indd 1

22/08/07 11:35:28

H Sk

Gri Kur

Kom me jnin I all og Tec

”Man skule måske tro, at patienter og personale har forskellige interesser.

De har de ikke. Det går jo ud over patienterne, når der mangler personale. Det er altså helt centralt at sikre mere personale på hospitalerne”. at informationer ikke går tabt i systemet.

Ressourcerne, der spares og hermed frigøres, skal naturligvis bruges på pleje og omsorg af patienterne. Når det så er sagt, så mener jeg også det er vigtigt, at den enkelte patient får sin egen kontaktperson – det kan være den praktiserende læge, en sygeplejerske, hjemmeplejen – som træder i funktion ved indlæggelse. En tredje vigtig ting er, at man på selve hospitalet bør tænke på at indrette behandlingsafsnittene, så man har flere funktioner samme sted, dvs. ambulatorium, behandling og genoptræning, så man så at sige bliver mere selvforsynende og patienterne ikke skal køres så meget rundt.”

Flere enestuer ”Med nye sygehusplaner skal man tænke på at indrette flere enestuer. Flersengsstuer er ikke egnede til private relationer. Det er i særlig grad vigtigt, hvis man er indlagt i længere tid. Det er vigtigt at bevare sin integritet. I fremtiden ser jeg også gerne computerfladskærme ved hver seng, som dels kan bruges til kontakt med omverdenen og dels til f.eks.

at følge med i sin egen journal. Det vil have en kolossal betydning for patienten og det vil lette personalets arbejde, at patientens selv kan følge med i sin egen sygdom.”

Stjernesystem til hospitaler Torben Lund lyser op i et stort smil inden han fortsætter: ”Når man taler om sygehusbyggeri, så skal man også tænke på et begreb, der kaldes helbredende arkitektur. Bygninger og omgivelser for den sags skyld kan indrettes så det er helbredende at opholde sig der. Helbredende haver er jo allerede ved at vinde indpas. Og når jeg nu er i gang med visionerne, hvorfor så ikke indføre et stjernesystem til hospitalerne. Ligesom man giver hoteller stjerner, der ikke nødvendigvis fortæller noget om prisniveau, men om de faciliteter, stedet tilbyder. Et konkurrenceparameter. Hvorfor egentlig ikke?”

Fordel for patienterne med specialer samlet i større enheder ”Jeg går ind for koncentration og at specialer samles i større enheder. Det er en

fordel for patienterne. Men samtidigt med koncentrationen af specialer på de store sygehuse, så bør præhospitaldelen øges.

Dvs. lægeambulancer, helikoptere og at de praktiserende læger samler sig i større lægehuse og måske har længere åbningstid, samarbejder med andre faggrupper og eventuelt også har vagtordning i weekender.” M

Danske Patienter afløser det tidligere Patientforum og er et samarbejde mellem de store patientforeninger i Danmark. Medlem af Danske Patienter er Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser.

Læs mere på: www.danskepatienter.dk

i

1:35:28

Hold et tiltrængt hvil på Skodsborg Kurhotel & Spa Grib chancen og giv dig selv den ultimative spa- eller motionsoplevelse på Skodsborg Kurhotel & Spa. Kom og nyd et spa-ophold med forplejning og spa-behandling, et gourmet-ophold med 3-retters spa-menu og morgenmad eller et 5 dages kur-ophold med fuld forplejning og fysioterapibehandling.

I alle ophold er der fri adgang til Skodsborg Vigør Center med svømmebassiner, koldtog varmtvandsbassin, hydro spa pool, dampbad, sauna og 200m2 træningscenter med Technogymudstyr. (Aldersgrænse 15 år).

Nyhed! 5 dages Vigør-ophold i uge 42 Har du lyst til en aktiv ferie med personlig træner, som giver vejledning om, hvordan man kommer i gang med motionen – også derhjemme, så nyd et aktivt Vigør-ophold, hvor sund gastronomi fra vores spa-køkken og motion er i højsædet, krydret med afslappende spa-behandlinger.

Værelse med fuld pension • Spa-behandlinger • Personlig træning v. fysioterapeut Foredrag om spa-køkkenet • Deltagelse på motionshold • Raske gåture i Dyrehaven Badekåbe og -tøfler på værelset.

Se mere om Vigør-opholdet og andre ophold samt priser på www.skodsborg.dk Skodsborg Kurhotel & Spa • Skodsborg Strandvej 139 • 2942 Skodsborg • Telefon: 45 58 58 00 • info@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Glucosamin – billigt kosttilskud blev til dyrt håndkøbslægemiddel

og gigtsyge dyr. Lægemiddelstyrelsen havde på det tidspunkt ikke modtaget nogen ansøgninger fra lægemiddelproducenter. Det skete dog umiddelbart efter, idet det blev vedtaget, at produkter, der indeholder glucosamin, skulle godkendes som lægemiddel af Lægemiddelstyrelsen. Der findes i dag en række producenter, som markedsfører og sælger glucosamin, f.eks. Ferrosan, Gelenk, Pharma Nord m.fl. Der er til gengæld ingen danske producenter tilbage på markedet, som producerer glucosamin til dyr.

Heste og hunde med slidgigt er i mange år blevet hjulpet med glucosamin. Myndighederne greb imidlertid ind, da mennesker også ville have gavn af kosttilskudddet.

Historien om glucosamin er historien om et kosttilskud, der i mange år med held blev anvendt til heste og hunde mod smertefuld slidgigt.

Patienter fandt selvfølgelig på at anvende midlet til sig selv og så opstod der problemer. Glucosamin blev forbudt, så blev det tilladt. Det er det stadigvæk, rubriceret som lægemiddel, men der er også stadigvæk problemer.

G

lucosamin er et igennem mange år kendt kosttilskud, udvundet af skaldyr, som man med dokumenteret effekt har anvendt til heste og hunde med slidgigt. Før glucosamin blev godkendt til mennesker som håndkøbslægemiddel, oplevede foderstofforretninger m.fl. en stadig stigende skare af mennesker, der købte glucosamin til deres angiveligt gigtplagede heste. Fornemmelsen var til sidst, at hver gang man i branchen solgte

glucosamin til to heste, solgte man til 98 mennesker.

Glucosamin blev forbudt for gigtsyge heste, hunde og mennesker Efterhånden blev det i offentligheden så kendt, at folk købte glucosamin til sig selv, at også myndighederne fik kendskab til det. Resultatet blev, at sundhedsministeren forbød stoffet, hvilket ikke gik upåtalt hen, da forbuddet ramte både gigtsyge patienter

Glucosamin er et sukkerstof, som findes naturligt i kroppens bindevæv, herunder brusk. Kroppen kan altså selv lave det, men ikke altid i tilstrækkeligt omfang.

Glucosamin danner meget lange molekyler ved navn glykosamin-glykaner, der gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Når glucosamin tages som tilskud, begynder bruskcellerne at lave flere glykosamin-glykaner, som er med til at styrke den nedslidte ledbrusk. Det estimeres, at flere hundrede tusinde plagede gigtpatienter indtager glucosamin.

Glucosamin markedsføres hovedsageligt i to varianter: glucosaminsulfat og glucosaminhydrochlorid (HCL). Den førstnævnte sælges som lægemiddel til mennesker. Den anden, som er en stærkere variant med lavere dagsdosis, sælges til dyr. Glucosamin indgår i øvrigt også i dyrefoder - indtil videre uden myndighedernes indblanding.

28

Billigt kosttilskud blev til godkendt, dyrt lægemiddel Forklaringen er, at det i Danmark er omkostningsfyldt at opfylde betingelser og regelsæt for godkendelse af lægemidler til mennesker. Det betyder så også, at priserne på glucosamin er steget ganske betragteligt.

Det anbefales, at patienter indtager 1.200 mg glucosamin dagligt, dvs. 3 tabletter á 400 mg. Det koster omkring 4 kr. om dagen. Hvis man i stedet for køber glucosamin til hunde eller heste via internettet fra et andet EUland, hvor glucosamin handles frit, kan man komme ned på en pris per dag på omkring 1,75 kr. eller endnu mindre, hvis man køber et kilo i pulverform. Så historien om glucosamin er også historien om et fantastisk middel mod slidgigt til dyr, der fordi det blev godkendt til mennesker, blev mere end dobbelt så dyrt. For både dyr og mennesker. M

Lov om lægemidler: På spørgsmålet om hvad der lå til grund for, at glucosamin blev rubriceret som lægemiddel for nogle år siden, siger farmaceut i Lægemiddelstyrelsen Gitte Albæk Christensen: ”Myndighederne fik på et tidspunkt kendskab til udbredt brug af glucosamin. Ved at undersøge sagen nærmere blev det klart, at glucosamin blev præsenteret som et stof, der kunne forebygge eller behandle sygdomme hos mennesker eller dyr. Dermed skulle glucosamin opfattes som et lægemiddel, hvilket vil sige, at Lov om lægemidler skulle omfatte stoffet.

Lovens kapitel 1, paragraf 2, definerer nemlig specifikt et lægemiddel som en vare, der kan anvendes eller gives til mennesker eller dyr for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning.”

Magasinet

Når nu det kan smage som rigtigt mad…

Kartofler, sauce og et stykke kød i blenderen, altså blendet mad til dysfagiramte burde høre fortiden til.

Skriver også om fødevarer

Når der findes velsmagende alternativer.

Hvis du/i i køkkenet bruger Findus retter, men føler de måske er en smule neutrale i smagen, findes der en række smagsættere, som kan højne oplevelsen af et måltid mad.

Læs om fødevarer til medicinske formål, om at du kan spise dig rask og spise dig sund på

Når det at tygge og synke kan være forbundet med store vanskeligheder, burde det være et must, at patienterne / beboerne, får et, i hvert fald smagsmæssig, måltid mad så tæt på den ”rigtige” smag som muligt.

www.raskmagasinet.dk

Vi har for ca. tre år i samarbejde med Findus udviklet foreløbig 10 smagsvarianter, der nemt blandes i gratin produkterne.

De er pakket sådan at posens indhold svarer til den mængde der blandes i en 2 kg. portion

Her kan du også finde tidligere udgaver af RASK Magasinet samt alle artikler og du kan læse om, hvordan du tegner abonnement ®

RASK Magasinet

Tlf. 33 26 95 20

Gelé Rugbrød For personer, der lider af tygge- og synkebesvær kan det at synke rugbrød være umuligt.

Derfor har vi med stor succes udviklet Gelé rugbrød, Foruden et kalorieindhold på 1277 Kj. pr. 100 gr., er fordelen ved Gelé Rugbrød er, at det smelter på tungen og så at sige bliver flydende. Det skal derfor ikke tygges, men blot synkes, samtidig med at smagen og duften af rugbrød fastholdes.

Det er samtidig utrolig nemt at ”tilberede”, pulveret er pakket i forskellige pose størrelser, alt efter hvor mange brugere man laver mad til, posens indhold blandes med angiven mængde håndvarmt vand, røres/piskes sammen, stilles på køl medens det stivner, og ca.

1 time efter er det klar til at servere med div. Pålæg. Større portioner kan fryses, og derefter skæres i skiver.

Få mere at vide Ønskes prøver tilsendt, eller ønsker De yderligere information om de mange muligheder er De velkommen til at kontakte:

Nordic Ingredients

Tlf: 87 12 00 01 · Fax: 87 12 00 61 E-mail: kf@nordicingredients.dk

www.nordicingredients.dk

Energitæt Is

Nogle gange spiser vi ikke nok Under sygdom, i svære kriser – eller når vi bliver ældre, og appetitten bliver mindre. Så tror kroppen, den er i hungersnød, og går derfor ind i en slags dvaletilstand for at spare på energien. Det betyder, at vi måske taber os og bliver trætte og uoplagte.

Men sådan behøver det ikke at være RYÅ Energitæt Is fra Aabybro Mejeri er udviklet specielt til mennesker, hvis næringsbehov af forskellige årsager ikke dækkes af den almindelige kost.

RYÅ Energitæt Is findes i 4 forskellige typer: 6 Flødeis, vælg mellem vanille, jordbær eller abrikos.

6 Sorbet, med hindbær til synkebesværede.

6 Fromage, med mango, isner ikke i tænderne.

6 Trifli, med sveske, ved maveproblemer.

Forhandles af alle grossister. Salg til private: www.ryaais.dk

Få gratis smagsprøve på tlf. 58 19 22 00

Få gratis smagsprøve på tlf. 58 19 22 00 eller www.adosan.dk SanaCare Nutrition, Havnevej 10, 4230 Skælskør

RYA IS

Aabybro Mejeri Brogårdsvej 148 · 9440 Aabybro Tlf.: 98 241004 · Fax: 98 244566 www.ryaais.dk · ryaais@mail.dk

RYA IS

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Foto: Rune Keller

Balsam for krop og sjæl Skodsborg Kurhotel & Spa har efter omfattende udbygning slået dørene op til et fornyet, revitaliserende og elegant kursted, hvor man både tilgodeser kroppens behov og behovet for positive sanseindtryk.

I juni måned åbnede Frederik & Louise, den elegante restaurant på Skodsborg Kurhotel & Spa, på en helt ny placering. Restauranten er flyttet til 3. sal, en helt nytilbygget etage, som indeholder restauranten, en lounge og flere umådeligt store tagterrassser med palmer, borde og stole og ikke mindst forrygende udsigt over Øresund og den svenske kyst. Hvis man er lidt træt, trist og flad er udsigten selv i gråvejr mageløst livgivende. Ren balsam for sjælen.

Højt gastronomisk niveau og unik beliggenhed ”Køkkenkonceptet, som vi kalder spa-køkkenet, er grundlæggende at tilbyde måltider på et sundt, energimæssigt rigtigt og samtidigt højt gastronomisk niveau,” siger Bo Nielsen, som er Food & Beverage Manager i restauranten. ”Men det visuelle, beliggenheden, er også vigtig, når man går på restaurant. Og den er unik, kan vi vist godt sige.”

Gæster, som opholder sig på Skodsborg Kurhotel & Spa, indtager alle måltider i den nye restaurant. Har man særlige behov, det være sig for fedtfattig, energitæt eller

egentlig diætkost, kan man tale med kokken, så maden tilpasses den enkelte. ”Alt hvad vi serverer er hjemmelavet fra bunden. Brødet er hjemmebagt, idet vi har en bager og konditor ansat, marmeladen er hjemmelavet. Vi køber ingen færdigvarer. Og naturligvis er råvarerne så vidt det overhovedet er muligt økologiske. Vi prioriterer i høj grad også dyrevelfærd”, forklarer Bo Nielsen idet han præsenterer en skøn kogebog, SpaKøkkenet, som indeholder 60 af Skodsborgs supersunde og lækre spa-opskrifter. Spa er en ny, helhedsorienteret sundheds- og velværefilosofi, som i særlig grad tilgodeser det moderne, fortravlede menneskes behov for at genfinde harmoni og balance – både fysisk og mentalt. Filosofien udspringer af en gammel forståelse for vandets unikke, livgivende evner og kombineres med den allernyeste viden om fysisk og mental sundhed.

Kom til hægterne efter sygdom ”Skodsborg Kurhotel & Spa henvender sig i særlig grad til mennesker, som trænger til at komme til hægterne og få fyldt depoterne op, for eksempel efter længere tids

sygdom,” supplerer Rune Erichsen, stedets marketingchef. ”Man kan kombinere et lægetjek med et kurophold eller forlænge en indlæggelse på Kysthospitalet med et ophold hos os. Vi tilbyder såvel genoptræning, som fysioterapi, personlig træner, tilpasset kost og fri adgang til morgengymnastik, stræk og afspænding, varm- og koldtvandsbassiner og motionscenter.”

Alle sanser skal plejes, når man skal komme sig. Derfor lægges der også uhyre stor vægt på, at velvære for øjet er lige så vigtig som det fysiske. Et besøg i restauranten er en ren æstetisk nydelse, hver servering en oplevelse og udsigten formidabel. Men det samme gælder også alle andre steder på Skodsborg Kurhotel & Spa. Alt er let, luftigt og diskret elegant, hvad enten man står i foyeren, sidder i caféen, går på gangene eller opholder sig på værelserne. Klassisk og dog moderne elegance, som kun kan fryde og glæde enhver. M Læs mere på www.skodsborg.dk eller ring for informationsmateriale på tlf. 45 58 58 00

Swop dig i form NU! Design din gratis* prøvestol på www.swopper.dk

• Du sidder i bevægelse, stolen følger dig og dine bevægelser.

• Med Swopper styrker og træner du ryg, lænd og mavemuskler, og slidtage forebygges.

• Din ryg retter sig automatisk op, skulder og nakkespændinger løsnes op.

• Det er sjovt at Swoppe, humøret stiger når kroppen er i balance.

Palmerne på tagterrassen og udsigten over Øresund giver associationer til sydfransk elegance

*Returomkostninger betales af låner

• Udstillet på Museum of Modern Art i New York.

Design din gratis* prøvestol på www.swopper.dk At sidde fastlåst skader ryggen.

Det er sundt for ryggen at swoppe.

Jørgen P. ApS · Bjerringbrovej 143 · 2810 Rødovre Tlf. 44 94 52 44 · se mere på www.swopper.dk

Alt bliver serveret med sans for æstetik

Skodsborg Kurhotel & Spa fører sin egen mousserende vin

Afstresning og stilhed Stress rammer nu så mange danskere, at det må karakteriseres som en folkesygdom. Over længere tid kan det have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Men du kan faktisk selv gøre noget. Lær at lytte efter kroppens signaler, lær at forebygge og håndtere stress og giv også dig selv mulighed for at opleve – stilhed.

Stress kan kureres – af dig selv Søren Ballegaard, som er læge, og Ole Pedersen, som tidligere var direktør i SAS Computer har sammen skrevet ’Sæt en finger på dit stress’. Bogen beskriver kort og præcist metoden Selfcare, som på en effektiv og nem måde gør det muligt at måle, forebygge og håndtere stress. Bogen er faktuel som en manual og indeholder på få sider så mange gode og indlysende råd om, hvordan man tager fat og kommer videre, at den burde være fast pensum for alle alle med et arbejde.

Søren Ballegaard & Ole Pedersen Sæt en finger på dit stress – ’travl’ på den sunde måde Borgens Forlag, 179,- kr.

Stressforvaltning er selvforvaltning Mike George sætter spot på syv sejlivede myter om stress, som at lidt stress er nødvendigt, at ferie og afslapning klarer problemet og at ens egen stress skyldes andre mennesker, situationer og begivenheder. Nej, siger Mike George. Du har selv ansvaret for hvordan du reagerer på ydre omstændigheder. Og du kan lære at reagere proaktivt, så du forbliver rolig og fattet. Bogen er indsigtsfuld og forstandig. Den er i øvrigt oversat til dansk af Otto Sigvaldi, hvilket kan opfattes som et adelsmærke.

Mike George 7 AHA­oplevelser som befrier dig for stress Borgens Forlag, 149,95 kr.

Få et godt liv Vi arbejder mere og mere for at sikre os velstand. Men vi bliver ikke mere lykkelige eller mindre stressede af den grund. Thomas Milsted, som er leder af Center for Stress, behandler emnet lykke via religionen, filosofien, psykologien og forskningen. Han kommer vidt omkring og konkluderer det samme som den svenske læge Stefan Einhorn, at vi får det godt af at gøre det gode. ”Om du tager psykologien, filosofien, eller de forskellige religiøse retninger, så er det de gode gerninger, som vejen til lykken er brolagt med”. En tankevækkende og uhøjtidelig bog, der gør glad. Lykke er mulig.

Thomas Milsted LYKKE – er der en vej til det gode liv?

Jyllands-Postens Forlag, 199,- kr.

Stilhed fjerner stress Når vi udsættes for støj, hvilket de fleste af os gør næsten døgnet rundt, stiger mængden af stresshormoner i blodet. Ved at finde små oaser af stilhed, lige der hvor vi er, kan vi få kroppen ned i alarmberedskab, og ved at blive opmærksomme på stllhedens livgivende effekt, giver vi os selv en gave.

Bogen er en filosofisk rejse- og håndbog, en øjenåbner, som er fyldt med smukke fotos og giver inspiration til at vælge en anden vej til et mindre stresset liv. En frydefuld lystrejse.

Vibe Nørgaard & Ingrid Ortmann STILHED Lindhardt og Ringhof, 249,- kr.

GRYMER

PRIVATHOSPITAL

S K E J BY

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger Peelinger Avanceret hudpleje

Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi Bihulekirurgi Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter: Snorkebehandling Søvnapnøbehandling Allergi Lungesygdomme

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Region Midt.

Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk 31

Giv patienterne værdigheden tilbage

Af Charlotte Søllner Hernø

De fysiske rammer er afgørende for patienters værdighed, siger en veloplagt Peter Brixtofte i dette interview til RASK. Et velfærdssamfund skal ikke måles på, hvor mange der har råd til speedbåd, men på hvordan det behandler sine borgere, når de har behov for sundhedssektoren.

Peter Brixtofte har gennem hele sit politiske liv interesseret sig for sundhedssektoren.

Han har været sundhedspolitisk ordfører for Venstre og det er dermed ikke en overdrivelse, når han fortæller, at han gennem de sidste 30 år har været interesseret i området. RASK mødte en solbrændt Peter Brixtofte, som tydeligvis har tabt 15 kilo, en varm sensommerdag i hjemmet i Farum.

Man har en fornæret holdning til inve­ steringer i den offentlige sektor ”Spørgsmålet er, hvis man kalder sig et velfærdssamfund, hvordan har man det så, når man har behov for sundhedssektoren?

Det er det, der er afgørende. Det er ikke

csh@raskmagasinet.dk

når de har behov for hjælp. Når skinnerne ikke fungerer, vejene ikke er i orden, når en plejehjemsplads er på 12 m2, når der ikke er ordentlige forhold til de psykisk syge – ja, så har vi ikke et velfærdssamfund”, siger Peter Brixtofte indigneret. ”Man har en fornæret holdning til den offentlige sektor. Man investerer ikke. Investeringer i den offentlige sektor giver først afkast om 4-5 år. Så det vil man ikke. Man vil hellere købe sig til stemmer ved ældrechecken”. ”Den måde vi måler vores velfærdssamfund på, det er ved at se på, hvor godt vi gør det over for alle de mennesker, der ikke har det godt”, siger Peter Brixtofte.

afgørende, hvor mange der har råd til at købe en speedbåd”, indleder Peter Brixtofte, inden han lynhurtigt får talt sig varm og fortsætter: ”Det afgørende er, hvordan en ældre, syg kvinde, der har behov for en plejehjemsplads, bliver behandlet. Hvordan har hun det? Hvordan har en psykisk handicappet det? Man måler heller ikke et velfærdssamfund på, hvor mange midler børnefamilierne har. Man måler et velfærdssamfund på, hvordan det behandler sine borgere,

Jeg er ikke i tvivl om, at de allerfleste gerne vil have eneværelse ”Hvad unormalt er der i at blive syg”, spørger Peter Brixtofte. ”Det kan overgår os alle, en eller mange gange i løbet af livet.

Og hvorfor skulle der ikke være minibar på værelset?. Naturligvis under hensyntagen til, om man kan tåle det. Hvorfor gøre patienter til klienter? I al almindelighed må jeg spørge, hvorfor skal man ikke have lov til at være menneske, når man er på hospital? Alt det der fis med, at folk gerne vil være sammen med andre – jame-n, så kan man da gå ud på gangen eller ind i opholdsstuen. Jeg er ikke i tvivl om, at de allerfleste gerne vil

Sunde Vindere...

NATURLI’

NATURLI’ – sundhed og økologi!

Prøv også 250 ml. vegetabilsk alternativ til madfløde

www.naturli-foods.dk

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K • 1 0 0 % KO L E S T E R O L F R I

Art-ét

– grønt alternativ til komælk – lavet direkte af sunde planter – kolesterolfri – kolesterolsænkende

have enevÌrelse. Det er godt for patienterne at vÌre indlagt pü enestue – de bevarer deres personlige integritet og privatliv. Hvis man er indlagt pü en 6-mands stue og alle har besøg pü samme tid, sü lytter alle til alt.

Det er svÌrt at lade vÌre med. Sü er man ydmyget som patient og menneske. Det er en skamplet, at det skal vÌre süledes�.

Gode fysiske rammer giver patienterne vÌrdighed tilbage �De fysiske rammer, at hver patient skal have enestue med eget bad og toilet, det er starten. Rammerne giver patienterne selvtillid og giver dem deres vÌrdighed tilbage. Man kan pü en enestue f.eks. se det tv, man selv vil. Nür lÌgen kommer forbi pü stuegang eller i anden forbindelse, sü kommer lÌgen ind i patientens eget vÌrelse. Der kan hermed opnüs en helt anden fortrolighed end pü en stue med mange andre fremmede mennesker.

Man er i forvejen ydmyget i hvidt hospitalstøj.

For det første er enevÌrelse ikke bare godt for patienterne, det vil for det andet ogsü betyde, at lÌger og plejepersonale bliver aflastet. Familie og pürørende vil godt kunne lide at vÌre pü sygebesøg. Som det er i dag, er det en pinsel. Pü enestue kan man have et privatliv sammen og behovet for pleje og for at tale med nogen bliver mindre, nür familien kan vÌre ved patientens side under ordentlige forhold. For patienterne har brug for at tale med nogen og for opmÌrksomhed. Nür

Peter Brixtofte, som er født i 1949, er uddannet cand. polit. med topkarakterer. Han blev første gang valgt ind i Folketinget i 1973 for partiet Venstre.

Han er tidligere skatteminister og fhv. borgmester i Farum kommune fra 1985 til 2002. Peter Brixtofte er forfatter til en lang rÌkke bøger, herunder en selvbiografi. Peter Brixtofte er valgt ind i Furesø Byrüd reprÌsenterende sit eget parti, VelfÌrdspartiet, og han beskÌftiger sig ud over sit politiske liv med ferieboligsalg i bl.a. Tyrkiet og Kroatien.

de fysiske rammer er i orden for patienterne, ja, sü vil de ogsü vÌre det for de ansatte.� �Min far, som døde af krÌft, var indlagt pü tarm-kirurgisk pü Hillerød. Der var 3 toiletter til nogle og tyve patienter. Det var og er en skÌndsel. Gennem nÌsten et ür havde han i øvrigt 40 forskellige lÌger – det var �Foreningen mød nye venner�. Det er ydmygende og forfÌrdeligt, at man skal forklare sig igen og igen�. Med harme i stemmen fortsÌtter Peter Brixtofte: �Hvis Lars Lykke Rasmussen blev syg, ikke at jeg ønsker det for ham, sü vil jeg hübe han kommer pü Hillerød og oplever resultatet af sin politik pü egen krop.�

Nür man torturerer folk, sü starter man med det fysiske �Rent økonomisk sü fylder investeringer i bedre fysiske rammer sü lidt i forhold

til personaleudgifterne. Investeringen vil vĂŚre rentabel inden for fĂĽ ĂĽr. Erhvervslivet investerer ogsĂĽ i gode omgivelser af hensyn til de ansatte, fordi det kan betale sig. Man fĂĽr gladere medarbejdere. Investering i de fysiske rammer for patienterne vil betyde mere tilfredse patienter. Og sĂĽ bliver personalet rent faktisk ogsĂĽ mere tilfredse.

Politikerne er mest interesserede i, hvad der er opportunt op til et valg, ikke det langsigtede og i investering i velfÌrd�, forklare Peter Brixtofte. �Nür man torturerer folk, sü starter man med det fysiske. Man fratager folk deres tøj, sÌtter dem i usle rum. Man nedvÌrdiges rent fysisk. Patienterne nedvÌrdiges ogsü.

Men det er ikke sundhedspersonalets skyld.

Det er politikernes skyld og deres ansvar.

Men politikerne interesserer sig ikke for sundhedssektoren. Den müde vi müler vores velfÌrdssamfund pü, det er ved at se pü, hvor godt vi gør det over for alle de mennesker, der ikke har det godt. Nummer et er det lille mindretal af syge, fysisk og psykisk handicappede – hvordan behandler vi dem.

De orker ikke selv at rübe systemet op�. �Vil du ikke have et stykke chokolade?�, spørger Peter Brixtofte til afslutning, mens han tilbyder smü, lÌkre, hjerteformede chokolader fra Peter Beier. Af hensyn til vÌgten skal han ikke selv have et eneste stykke, siger han med et stort smil, mens han klapper sig pü en flad mave. M

!FHÂ?NGIG AF ALKOHOL ELLER MEDICIN Et trygt valg )NTENSIV BEHANDLING EFTER -INNESOTA MODELLEN HAR HJULPET TUSINDER UD AF DERES AFHÂ?NGIGHED 6I KAN OGSĂ? HJÂ?LPE DIG $Â’GNBEHANDLING s $AGBEHANDLING s &AMILIEBEHANDLING 6ORE CENTRE RĂ?DER OVER LANDETS HÂ’JESTE FAGLIGE EKSPERTISE 6I HAR EGNE s LÂ?GER s PSYKIATERE s PSYKOLOGER s SYGEPLEJERSKER s UDDANNEDE RĂ?DGIVERE

"EHANDLINGSCENTER 4AARUP

$Â’GNTELEFON WWW MINNESOTAGRUPPEN DK

Høj lÌgefaglig standard, moderne faciliteter og et imødekommende personale. Hvis det er vigtige parametre i dit valg af behandlingssted, sü kan du trygt komme til os.

en sundhedsforsikring eller benytter det udvidede frie sygehusvalg.

Specialer: Rygkirurgi Skulder-albue kirurgi IdrÌtskirurgi KnÌ- og hofteprotesekirurgi Fod-ankel kirurgi, BørneortopÌdi Hündkirurgi Fysioterapi Q

Q

OrtopÌdisk Hospital Aarhus er et privathospital med fokus pü ortopÌdisk kirurgi. Vores personale – büde lÌger og øvrige medarbejdere – hører til blandt de allerbedste pü deres felt. Det er din garanti for et højt behandlings- og serviceniveau.

Vi har de mest moderne faciliteter med den nyeste teknologi indenfor operationsstuer og anĂŚstesi.

Hospitalet er beliggende i Scandinavian Center midt i Ă…rhus.

Q

Q

Q

Q

Q

Q

Kontakt: www.oh.dk email: oh@oh.dk Tel. 86 12 11 86 OrtopĂŚdisk Hospital Aarhus a/s Margrethepladsen 3 Scandinavian Center 8000 Ă…rhus C Q

Q

Q

Vi samarbejder med Danske Regioner og de danske forsikringsselskaber.

Vi hjĂŚlper gerne med rĂĽd og vejledning i relation til proceduren, hvis du har

Pü safari i kørestol HandiTours tjekker personligt destinationerne. Pü flere hoteller og feriemül har man haft en stafet af sted i kørestol.

Christel Clausen kom oprindelig i lĂŚre som flymekaniker, fordi hun gerne ville have et job med mulighed for at komme ud at rejse. Efter at have skruet pĂĽ store lastbiler i en periode fik lysten til at arbejde med mennesker overtaget.

Hun tog derfor en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Som afdelingsleder pü en stor institution for fysisk og psykisk handicappede, engagerede hun sig i beboernes ønsker om at komme ud at rejse. Det lykkedes. Med Christel Clausens gü-pü-mod og hündvÌrksmÌssige snilde løste hun alverdens praktiske problemer og sørgede for, at de rejselystne beboere fik nogle fantastiske oplevelser.

IldsjÌl bag nyt rejsebureau I dag har Christel Clausen skabt sit eget rejsebureau, HandiTours. Den 34 ürige rejsearrangør mener, at alt for mange

funktionshĂŚmmede opgiver at komme ud at rejse, fordi de garanterede handicapfaciliteter ofte ikke stĂĽr mĂĽl med virkeligheden.

Dørtrinene kan vÌre for høje, dørene for smalle til en kørestol, busturen et mareridt og sengene for lave. Det gør hun noget ved.

Succeskriterier Som rejseagent sĂŚtter Christel Clausen en ĂŚre i, at tingene er, som de skal vĂŚre.

At man kan komme i swimmingpoolen, at man kan komme med pü turene, at el-sengen findes som bestilt, at vaskekummen passer i højden til kørestolen, at der er assistance parat ved gaten til at blive løftet pü plads i flyet osv. �Vores mül er at rejserne skal skabe glÌde og energi til alle uanset alder og handicap. Vi udvikler vore rejser pü baggrund af stor viden og erfaring. Jeg lytter

BlÌreforeningen For patienter med polypper eller blÌrekrÌft og deres pürørende BlÌrekrÌft er en af de mest belastende sygdomme büde for patienterne, de pürørende og sundhedsvÌsnet. Der er behov for at sÌtte mere fokus pü denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med KrĂŚftens BekĂŚmpelse.

Fakta om blĂŚrekrĂŚft

13.000 mennesker er i livslang behandling for sygdommen 3.000 für taget vÌvsprøver fra blÌren under fuld bedøvelse ürligt 6.000 fik fjernet en eller flere tumorer i 2005 Ca. 10 % kommer i kemoterapi 206 mennesker fik fjernet blÌren i 2005 Der opstür 1.700 nye tilfÌlde ürligt – heraf 400 kvinder Vigtigste symptom er blod i urinen Rygning er vigtigste ürsag

34

gerne til nye ønsker og idÊer og ikke mindst kritik, hvis der er ting, der skal rettes,� understreger Christel Clausen.

HandiTours sørger for, at man kan komme op i bussen som kørestolsbruger HandiTours arrangerer büde individuelle rejser og grupperejser til en lang rÌkke handicapvenlige destinationer f.eks. Barcelona, Andalusien, Tenerife, Kreta, Holland, Tyrkiet, Italien og ikke mindst de mere eksotiske rejsemül som safari i Sydafrika og krydstogt i Caribien. LÌs mere pü www.handitours.dk

#-Š3&'03&/*/(&/ ' 03 1"5*&/5&3 .&% 10-:11&3 &--&3 # - Š 3 & , 3 Š ' 5 0 ( % & 3 & 4 1¯ 3 � 3 & / % & X X X C M B F SF O F U

BlÌreforeningens har bl.a. følgende formül: • Støtte og vejledning til patienter af begge køn og deres pürørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netvÌrk overalt i landet Informationsmøder: I efterüret afholdes informationsmøde i NÌstved den 3. oktober og herefter i HolbÌk og Frederikssund.

Yderligere information og tilmelding: BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden Demens vil ramme mange flere i fremtiden Det er i år hundrede år siden den tyske psykiater Alois Alzheimer beskrev en kvindelig 51-årig patients symptomer. Symptomer som siden er blevet identificeret som Alzheimers.

Et ekspertpanel har analyseret globale data og deres konklusion er rystende: Antallet af patienter med Alzheimers vil fordobles hvert 20. år, således at der vil være over 80 millioner tilfælde i år 2040. Hovedparten vil være at finde i fattigere lande. Eksempelvis vil lande som Indien og Kina komme til at opleve enorme problemer. Kilde: The Lancet Medical Journal.

Vi opererer kun, hvis BMI er under 30 På Adelaide’s Queen Elizabeth Hospital i Australien får patienter med et BMI (body-mass index) på over 30 og rygere besked på at smide kilo og kvitte smøgerne. Ellers vil man ikke operere. Chefkirurg Guy Madden siger, at patienter, der ryger, skal være røgfri i et halvt år, før man vil operere. Overvægtige patienter skal ned på et BMI på 30. Forklaringen er, at rygere i meget højere grad end andre får komplikationer efter operationer og at de overvægtige på grund af større overflade får større ar og dermed også har en stærkt forøget risiko for infektioner, som kan betyde månedlange indlæggelsesforløb.

I begge tilfælde, er der tale om alvorlige risici. Der kan dog godt blive tale om undtagelser, siger Guy Madden. Patienterne vil ikke opleve at blive urimeligt diskrimineret. Kilde: ABC, Australien.

Farve og konserveringsmidler i saftevand giver hyperaktivitet Engelske forskere har testet mere end 300 børn, som udviste stor forskel i adfærd, når de drak frugtsaft eller slik, som var tilsat de farvestoffer og konserveringsmidler, som industrien almindeligvis bruger. Farvestofferne inkluderede E110 (sunset yellow), E122 (azorubin), E102 (tartrazin) eller E124 (ponceau).

E211 (sodium benzoat) er betegnelsen for det testede konserveringsmiddel. Såvel 3-årige som 8-9-årige reagerede voldsomt på stofferne, dog mest markant de yngste blandt børnene.

Resultatet viste, at farve- og andre tilsætningsstoffer kan forværre adfærden hos hyperaktive børn, men også påvirke adfærden hos helt almindelige børn. Kilde: The Lancet Medical Journal

")/'2!&02%-)%2% 3%04%-"%2 Af Charlotte Søllner HernĂ¸â€ƒ csh@raskmagasinet.dk

36