RASK Magasinet nr. 2 - 2011 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

★★★★★

TEMA Fedme

TEMA Huden

® MAGASINET Nr. 2 2011 6. årgang

å Nu ogs

på

RN E K E T APO

Jason Watt:

Livet er værdifuldt Leverskader

Ny medicin

Overlæge Bente Langdahl

Livsstilssygdomme

Flere overvægtige børn får fedtlever

Mænd får også skøre knogler

Kan redde patienter med blodprop i hjertet

Tvillinger bidrager med ny viden

Vi er alle sammen mennesker Lidt syg er man vel altid, er der nogle, der siger i spøg, uden at det dog skal tages spor bogstaveligt. Men omvendt lider vi alle af en mangel i den forstand, at vores evne til at omfatte dem, der er anderledes, er alt andet end imponerende. Vi har svært ved at rumme handicappede i kørestole, syge med synlige skavanker, hjemløse eksistenser og alle, der, hvis vi kom tæt nok på, ville gå ind under huden på os. Det får de bare sjældent lejlighed til, med mindre det er vore egne nære pårørende eller tætte venner. Uden at vi nødvendigvis er bevidste om det og har gjort os det klart, så har vi generelt en snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være et normalt menneske. Jason Watt, som du kan læse et længere interview med i denne udgave af RASK Magasinet, fortæller bl.a., at han sætter pris på, at have succes med noget, som ’egentlig er nemt for jer’. Altså, os der ikke er handicappede og sidder i kørestol. Hans præcisering af forskellen gør det evident, at vi opdeler hinanden i grupper. Dem og os. Os og dem. Det bør give anledning til selvransagelse. For der er noget om snakken. Når der bliver anlagt nye projekter, nye butikscentre og offentlige pladser er det et lovkrav, at tilgængelighed for alle typer af handicappede indtænkes, så fx et menneske i kørestol kan færdes på lige for med os andre, kan komme op på en anden etage, ind ad en dør og på toilettet. Det sker blot ikke i nær det omfang det skal. Mange gange er tilgængelighed noget, der i sidste øjeblik bliver løst som en uværdig hovsa-løsning. Så trods det faktum, at loven er klar, så er handicappede for mange arkitekter, planlæggere og politikere usynlige og glemte borgere. Det er for ringe. Man kan konstatere, at mange andre grupper i samfundet også er usynlige hver eneste dag. Hjemløse mennesker, der forsøger at tjene til dagen og vejen ved at spille musik, sælge ’Hus Forbi’ eller slet og ret tigger, bliver oftest ignoreret og mange mennesker finder det ubehageligt at blive konfronteret med dem. Det er ganske tydeligt, når folk vender sig bort eller tilkendegiver irritation over, at blive kontaktet af en hjemløs. Vi ved jo alle, at der er ﬂere og ﬂere mennesker, der er henvist til at leve på gaden. Vi vil bare helst ikke se dem eller have noget med dem at gøre. Det må andre tage sig af.

Rigtigt mange mennesker bliver også bange og berøringsangste, når en kollega, en nabo eller måske en i vennekredsen får kræft. Man får ikke besøgt den syge, selv om man har nok så mange gode intentioner. Men man har jo travlt, ikke sandt. Og måske vil familien og den syge også helst have fred og ro, bilder man sig selv ind. Lige pludselig er det blot for sent. Der er ikke længere nogen at besøge. Der samme gælder for mennesker, der er blevet så svækkede, at de må ﬂytte i beskyttet bolig eller på plejehjem. De bliver ikke ligefrem stressede af besøg. Tværtimod. Det er måske tyndet ud blandt vennerne, men familien har man da. Tja, det ser bare ikke sådan ud, når man hører hvor lav besøgsfrekvensen generelt er. Vi har tilsyneladende mere end vanskeligt ved at se, at andre mennesker også er mennesker ligesom os. Vi kan alle komme ud for en ulykke, som det skete for Jason Watt, og dermed blive handicappede. Vi kan komme ud for dramatiske hænder, så vi mister alt og bliver henvist til gaden og vi bliver med stensikker garanti ældre. Nogle dør i tide, men de ﬂeste ender med at blive rigtigt gamle og nogle gange så svækkede, at de bliver nødt til at opgive at klare sig selv for at komme på plejehjem. Men de andre, de anderledes, kunne lige så godt være os selv. Eller omvendt kan man sige, de andre er ligesom os. Vi bør hver dag minde os selv om, at vi alle er mennesker. Lidt mere indlevelse vil gøre en stor forskel. For andre, der af en eller anden grund hører til blandt en minoritet, eller for os selv. Med en større rummelighed bliver det til at holde ud at være menneske.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Velfærd, når krisen kradser

Hvad er det, vi forbinder med vort velfærdssamfund og de værdier, det bygger på? En egentlig definition har vi vel ikke, men når velfærden for samfundets svageste begynder at svigte, så overser borgerne det ikke. Det er altid lettere at se det, der mangler ved velfærden, end at give en udtømmende beskrivelse af, hvad velfærd er. At vi også har mærket virkningerne af den globale krise her i landet, er der jo ikke nogen, der kan være i tvivl om, og at vi heller ikke kommer let og hurtigt over den er lige så klart. Besparelser er således utvivlsomt nødvendige i de kommende år, men hvor og hvordan skal de gennemføres? Kommuner og regioner vil blive og er allerede mærkbart ramt, men prioriteringen af besparelserne er helt afgørende for, hvordan de vil påvirke vort velfærdssamfund. Optakten til besparelserne viste sig i den retorik, som blev anvendt i løbet af 2010. Politikere og forvaltningschefer skal naturligvis forberede befolkningen på, hvad der vil komme til at ske, men som de dog – alt for mange af dem – fik det sagt, og som de dog alle valgte at prioritere.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Det var ikke den forventelige tale om, at de bredeste skuldre skal bære mest og om solidaritet med de svageste, vi fik at høre. Tværtimod lød argumentationen, at der skal spares hos de dyre mindretal, for ellers kommer det til at gå ud over flertallet – navnlig børne- og ældreområdet. Flertallet og normalbefolkningen skal åbenbart helst ikke mærke for meget. Mindretallet af kronisk syge og mennesker med handicap gør måske nok vrøvl, men de er så få, at dem kan man let – alt for let – negligere. For at legitimere, at man har smidt ballasten af velfærdsværdier over bord, kastede kommunerne anført af adskillige borgmestre sig ud i et aldeles forkastelig og stærkt nedværdigende sprogbrug om mennesker med handicap. Der blev anvendt udtryk som ”skadelig gøgeungeeffekt”, ”hjælp til de svageste er gået for vidt” og fremhævelse af meget dyre enkeltløsninger, som beskrives så nøje, at der er tale om en krænkelse af tavshedspligten. Når borgmestre udtaler sig sådan, mødes mennesker med handicap på gaden med tilråb som ”du er skyld i kommunens dårlige økonomi” og hærværk mod handicapbiler. Hvad bliver mon det næste, vi skal opleve? Der er ikke langt fra nedværdigende tale til hadeforbrydelser. Kun få har taget klar afstand fra denne retorik. Flertallet er tavse – alt for tavse. Det er stærkt foruroligende. I krisetider bør velfærdssamfundet vise sin styrke og sammenhængskraft ved at prioritere de svageste, de kronisk syge og mennesker med handicap, men det er desværre ikke det, vi har set. Et velfærdssamfund skal ellers kendes på det, det gør for dets mest udsatte mindretal. Det vi desværre ser nu, er, at der skæres voldsomt på adskillige hospitaler i landet. Syge, herunder kronisk syge og handicappede, er udvalgt til at holde for, så flertallet og normalbefolkningen uhindret kan fortsætte med et næsten ubegrænset forbrug af velfærdsydelser. Dem er der jo flest stemmer i! Det ville klæde politikerne – uanset farve – at tilkendegive og vedstå klare prioriteringer af de basale velfærdsydelser. Nemlig omsorgen for syge og handicappede. Så må visse andre velfærdsydelser komme i anden række – hvis der er råd.

Af Holger Kallehauge Tidl. landsdommer Formand for PTU – Livet efter ulykken

Indhold 2

Leder og klummen.

Indhold og kolofon.

Har du snydt dig selv? Mange går glip af erstatning for personskade efter uheld i trafikken, fordi de ikke kender reglerne.

”Livet er værdifuldt.” Interview med Jason Watt, der lige siden han fik revet rygmarven over ved en ulykke, har lidt af ulidelige fantomsmerter.

11 Huden er kroppens største organ. 12 Sygdomme i huden. 14 Overvægt skal forebygges. Vi bør være langt mere offensive i forebyggelsen af fedmeepidemien i Danmark, mener en ekspert. 18 Overvægtige børn lider af fedtlever. Forskning viser, at fedtlever er en hyppig sygdom hos svært overvægtige børn. 20 Ny forskning viser vejen til varigt vægttab og anbefaler en kost med mange proteiner. 22 Det britiske samfund segner under overvægten. Ifølge OECD er briterne det mest overvægtige folk i Europa. RASK Magasinets udsendte rapporterer fra England.

26 Nyt fra forskningens verden. 28 Fedmeoperation første til vægttab på 40 kilo. 30 Mænd får også skøre knogler. Problemet overses, for hver femte med osteoporose er en mand. 33 Nyt fra forskningens verden. 34 Ny medicin mod blodpropper kan redde danske hjerteliv. 36 I gode hænder. Ifølge Serviceloven har man selv ret til at vælge sine hjælpere. 38 Nyt på disken.

40 Tvillinger bidrager med ny viden om livsstilssygdomme. 42 Rygning dræber en million indere om året. RASK Magasinet på reportage i Indien. 45 Når det delvise hårtab er permanent, findes der en god løsning. 46 Nyt om helse. 47 Vi mangler ord, når vi taler med mennesker i sorg. 50 Gå på restaurant og bliv helbredt. Eva Nystads klumme. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne og tandlægerne foruden alle de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200. Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Holger Kallehauge Lotte Frandsen Rasmus Barud Thomsen Tina Varde Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: Lars Kaae

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinett.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Har du snydt dig selv? Mange går glip af erstatning for personskade efter uheld i traﬁkken, fordi de ikke kender reglerne. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år sker der mange uheld på de danske veje og en stor del sker ved sammenstød mellem to eller ﬂere biler. I de ﬂeste tilfælde er der heldigvis kun tale om materiel skade, men nogle gange går det også ud over de involverede bilister. Uanset hvem der er skyld i skaderne, kan der søges dækning for personskade ved modpartens ansvarsforsikringsselskab. Ikke alle kender reglerne I Danmark er det lovpligtigt som bilejer at have en ansvarsforsikring. Grunden til, at det er et lovkrav, er, at sammenstød mellem biler kan betyde alvorlige skader på de involverede personer. Der skal derfor være en forsikring, som kan dække de erstatningskrav, der kan følge af personskader efter uheld i trafikken. Det er vigtigt at bemærke, at forsikringen dækker, uanset hvem af førerne, der bærer skylden for ulykken. Mange er desværre ikke opmærksomme på, at reglerne er indrettet på denne måde, og de får derfor ikke anmeldt personskader til modpartens ansvarsforsikringsselskab. Andre har måske dårlig samvittighed over at have været skyld i en ulykke, og de ønsker derfor ikke at anmelde egne personskader. ”I forbindelse med mit arbejde som advokatfuldmægtig i erstatningsafdelingen har jeg mødt rigtig mange mennesker, som af forskellige grunde ikke har fået anmeldt deres skader til modpartens forsikringsselskab. Mit bedste råd til dem er, at få anmeldt deres personskader hurtigst muligt. Jo længere tid der går fra ulykken, desto sværere bliver det nemlig at bevise, at skaderne stammer fra trafikulykken,” forklarer advokatfuldmægtig Marianne Skov fra Advodan Vejen A/S.

Ulykker og erstatninger DFIM behandler sager og yder erstatning for skader forvoldt af ukendte og uforsikrede motorkøretøjer i Danmark og i udlandet. Foreningens medlemmer er alle forsikringsselskaber, som tegner ansvarsforsikringer for motorkøretøjer. Læs mere på www.dfim.dk. Læs også mere omfattende om ulykker og erstatning på www.erstatningsgruppen.dk

Når der ingen ansvarsforsikring er Det er dog ikke altid, at der er en ansvarsforsikring at gå til med sit erstatningskrav. Hvis den bil, der forvolder skaden er uforsikret ved ulykken, eller hvis modparten er ukendt, er der dog stadig en mulighed for at få kompensation for sine personskader. I disse tilfælde kan der i stedet rejses krav over for Foreningen for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Man har altså krav på personskadeerstatning, selvom man ikke har fået noteret, hvem modparten var, eller selvom der ikke var en forsikring i kraft. DFIM er på den måde et ekstra sikkerhedsnet, når der ikke er et ansvarsforsikringsselskab til at dække personskaderne. Hvad kan man få i erstatning? Hvis man er kommet til skade i forbindelse med en trafikulykke, kan man få erstatning fra ansvarsforsikringen efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Det betyder, at man først og fremmest har ret til godtgørelse for svie og smerter. Der er tale om et standard beløb på 170 kr. om dagen, dvs. for hver dag man er sygemeldt som følge af ulykken. Man kan dog maksimalt få udbetalt 65.000 kr. efter denne post. Har man en længere sygeperiode efter ulykken, kan der være et løntab. Dette kan også søges dækket ved modpartens ansvarsforsikring, indtil man kan passe sit arbejde igen.

I nogle tilfælde er ulykken så alvorlig, at man får varige mén af sine skader og méngraden kan udløse erstatning. Det varige mén opgøres i procenter, og for én procent får man 7.520 kr. Man skal dog være opmærksom på, at man først har ret til erstatning, hvis man har et mén på 5 %. Endelig er der tilfælde, hvor skaderne efter en ulykke har indﬂydelse på ens arbejdsevne fremadrettet. I denne situation kan man få erstatning for tab af erhvervsevne, som er en kompensation for et varigt indkomsttab. Dette er også dækket af ansvarsforsikringen. Få anmeldt din personskade i tide Fra den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Det betyder, at krav på erstatning efter en ulykke herefter forældes efter tre år mod tidligere fem år. At erstatningskravet forældes betyder, at ansvaret ikke længere vil kunne gøres gældende over for modpartens ansvarsforsikring. Det er derfor vigtigt, at få anmeldt personskader i tide, for ikke at gå glip af store erstatningssummer. Alt for mange snyder sig selv, fordi de ikke kender reglerne og er opmærksomme på mulighederne for at søge erstatning ved ansvarsforsikringen eller eventuelt DFIM. Andre mener måske ikke, at de er berettigede til erstatning, når de selv var skyld i ulykken. Men reglerne om den lovpligtige ansvarsforsikring er dog til for alle, som kommer til skade i trafikken.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ansvarsforsikringen dækker uanset, hvem af førerne, der bærer skylden for en ulykke, hvor der er personskade.

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Brystundersøgelse

Knogleskørhedsundersøgelse

Triple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Ca. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Egne fastansatte mammografioverlæger.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

Thava har aftale med Region Syddanmark og Danske Regioner (Ventetidspatienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart. THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage. Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi, Ultralyd, Røntgen, DXA

Foto: Lars Kaae.

Livet er værdifuldt Jason Watt var i 1999 en af motorsportens helt store vindere på vej til at køre Formel 1, da han ved en tragisk motorcykelulykke fik revet rygmarven over og blev lam fra brystet og ned. Med indædt viljestyrke fik han kæmpet sig igennem en benhård genoptræning og kunne fortsætte karrieren som racerkører i en ombygget Peugeot med special-gearkasse, skifteknapper på rattet og håndbremse. Medaljens bagside har i hele forløbet været stærke neurogene smerter, som Jason Watt dog kalder fantomsmerter. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er så ulidelige smerter, at selvmordet er eneste smertelindring, siger Jason, at han til tider befinder sig et sted mellem 9 og 9 ½. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Jason Watt er kendt af de allerﬂeste danskere som racerkører med mange sejre bag sig, men også som tv-vært, forfatter til bogen ’Fordi jeg vil’ og som foredragsholder. Jason Watt holder hvert år mange foredrag landet rundt om sit liv før og efter den ulykke, der i 1999 ændrede hans liv radikalt. Han gjorde ganske vist forrygende comeback som racerkører, men en ny blind passager skulle

vise sig at blive en trofast følgesvend, nemlig fantomsmerter, der i alle årene har krævet daglig medicinering. Der er ingen tvivl om at Jason Watt har en viljestyrke ud over det sædvanlige. Han er i besiddelse af en unik vindermentalitet og har altid evnet at sætte sig nogle mål, små som store – oftest store. Men han er også i stand til at vise, at han et sårbart menne-

”Det gik op for mig, at når man rent mentalt kommer overens med, at man kan ﬁnde ud af at kalde sig selv et menneske, at man er værdig til at være her blandt jer andre, jamen, så er det, at den indre værdighed etableres,” fortæller Jason Watt. ske. Det vidner dette åbenhjertige interview om, hvor vi har aftalt at tale om de altid tilstedeværende og ofte ulidelige fantomsmerter, som Jason Watt lever med døgnet rundt.

Har du haft fantomsmerter helt fra begyndelsen? ”Nej, det var faktisk noget, der kom snigende. Jeg mener, der gik nogle måneder. Det var mens jeg var i genoptræning. Jeg begyndte at få en prikken i mine fødder. Der er to fænomener, som paraplegikere, dvs. rygmarvsskadede lider af. Det ene er muskelspasmer. Jeg kan huske, jeg sad ude i badet en dag. Jeg brusede ned på mine tæer og så begyndte de af vippe. Jeg trak fat i sygeplejersken: ’Prøv og se, prøv og se, prøv og se. Der sker et eller andet,’ sagde jeg. ’Nå, det er spasmer. Det kan du få noget medicin for at dæmpe,’ sagde hun. Fantomsmerter er det andet fænomen. Det var ikke noget de informerede om forud, hvilket jeg tror, var med fuldt overlæg, for hvis det er noget man sidder og leder efter, så er der stor sandsynlighed for, at man kan få øje på det. Så jeg anede ikke, hvad det var, da det begyndte at gøre ondt. Det var ligesom mine fødder sov. Det var fantomsmerter. Det er der nogen, der får, sagde de, men ikke alle.” Der er ingen kontakt mellem ben og hjerne Sker det for andre? ”Ja, ud over folk med rygmarvsskade, så er det folk, der er amputerede, som får fantomsmerter. Jeg får også masser af e-mails fra folk, der har fået nerveskader fx i forbindelse med en operation. Så kan man få en delvis følelsesløshed, der bliver erstattet af noget, der ligner fantomsmerter. Hvis man skal være helt korrekt, så er fantomsmerter – sådan som jeg har forstået det – egentlig kun, hvis du har fået amputeret en arm eller et ben, at du har ondt i noget, der ikke længere er der. De kloge hoveder jeg taler med (lægerne, red.), kalder det neurogene smerter. Men det hedder fantomsmerter i min verden og det er ligesom, hvad jeg synes det er.” ”Nogle mennesker bliver lammede, hvis rygmarven bliver trykket ved et trafikuheld eller hvirvlerne forskydes, også uden at der er en decideret skade. Rygmarven er intakt, der er måske blot en mørk plet på scanningen. Men i mit tilfælde er rygmarven blevet revet helt over. Den hænger i to dele. Mine ben er ikke nervemæssigt forbundet med min hjerne. På ingen måde. Man kan se det på scanningsbilledet. Der er to centimeter, hvor der ikke er kontakt. Det er ligesom at klippe ledningen over til en lampe. Der er ikke engang svagt lys i den. Så for mig er det nøjagtigt at sidestille med at have fået amputeret en arm eller som i mit tilfælde mine ben.” I England for at tale med en professor om deep brain stimulation Hvorfor man får fantomsmerter ved forskerne endnu ikke rigtigt. Så vidt Jason er orienteret er der to teorier. Ifølge en teori opstår

Foto: Lars Kaae.

Startede som muskelspasmer og prikken i fødderne Solen skinner fra en skyfri himmel en frostklar formiddag i et nyere villakvarter i en af Københavns forstæder. Præcist på klokkeslæt ringer jeg på døren. Efter et par minutter åbnes badeværelsesvinduet på klem og Jason beder mig lige vente et øjeblik, for han har det ikke rigtig godt. Indenfor i det store gennemrenoverede hus fortæller han, at han ikke har kunnet sove, har en infektion og i det hele taget næsten ikke kan hænge sammen. Alligevel laver han straks kaffe og da vi kort tid efter sidder i den lyse stue, er nattens fortrædeligheder på forunderlig vis ikke mærkbare. Kontrasten er slående. Viljen må ganske enkelt være enorm. Jason holder direkte øjenkontakt med sine smilende mørkebrune øjne, er imødekommende og overmåde venligt indstillet på at lade sig interviewe. ”Jeg vil sige, at hen over de 11 år er det kun blevet værre. Alle dem jeg taler med, der lider af det samme, de siger også, at det kun bliver værre med tiden. Ingen har erfaringer med at det bliver mindre,” forklarer Jason Watt om sine fantomsmerter, som han er nødt til at få stærk medicin mod hver dag for at kunne holde det ud. smerterne, fordi de nerveender, der ligger blottet, får nogle impulser, som hjernen ikke kan håndtere. Den sidestiller impulserne med, at man har ondt et eller andet sted. En anden teori er, at hjernen sender et checksignal ud, men ikke kan komme videre. Det center i hjernen, der opfatter smerte, bliver forstyrret på en eller anden måde og det er derfor man føler smerter. I 2010 blev Jason Watt kontaktet af TV 2, der gerne ville have ham med i programmet Praxis for at lave et sundhedstjek på ham. ”For der sidder jo mange folk derude og spørger, hvad man kan gøre for sådan en som mig,” forklarer Jason Watt. ”Jeg blev sendt rundt og blev målt på den del af kroppen, jeg slet ikke bruger mere, fx med hensyn til knogleskørhed. Mine knogler i benene svarer til, at jeg er 60 år gammel.” TV 2 programmet Praxis havde i anden anledning været i kontakt med en overlæge, der fortalte, at han forskede i rygmarvsskade og regenerering. Praxis-folkene mente efterfølgende, at de kunne hjælpe Jason Watt med at få sin førlighed tilbage. Det var nok at tage munden for fuld, mente Jason. Men han sagde ja tak til at rejse til England for at tale med en professor og forklare om sine fantomsmerter. Professoren tilbød at udføre et indgreb kaldet deep brain stimulation. ”Man borer et hul igennem kraniet og skubber en tynd metalpind med elektroder på, som er forbundet

Jason Watt Jason Watt, som blev født den 24. februar 1970, fik sin debut i motorsportsverdenen allerede som 10-årig. I 1999 var han et hot emne til et af verdens bedste racerteams, Formel 1, men ulykken satte en stopper for den drøm. Til gengæld er han den eneste person med handicap i verden som har vundet et nationalt mesterskab. Jason Watt udsendte i 2001 selvbiografien ’Fordi jeg vil’, som blev et bestseller hit, holder foredrag om sit liv før og efter ulykken, optræder jævnligt i tv i forskellige konstellationer og kan således både skrive racerkører, forfatter, foredragsholder og tv-vært på sit cv. Jason Watt er far til tre børn. Læs mere på www.watt.dk, hvor der også er link til at booke foredrag.

til en ledning, dybt ned i hjernen. Ledningen er forbundet til en boks på størrelse med en lille mobiltelefon. Boksen udsender noget strøm, der gør, at de neurogene smerter forsvinder,” forklarer Jason om indgrebet. Operationen ligner i høj grad en type indgreb, man med succes gennem ﬂere år har foretaget på Parkinson patienter – også i Danmark. For at afhjælpe neurogene smerter går man knapt så langt ned i hjernen, men det er principielt samme operation. Jason Watt overvejede forslaget og spurgte ind til, hvad der var af risici. ”Jeg fik forklaret, at man scanner omhyggeligt, men at man kan ramme et blodkar i hjernen. Så sker der jo en hjerneblødning og det kan udmunde i hvad som helst. Du kan dø af det eller du kan vågne op og være lam i den ene arm. Så er det knapt så fedt at køre i kørestol.” Operation med chip ved siden af rygmarven mislykkedes ”Jeg tyggede lidt på det, men omvendt så synes jeg, at de her smerter dominerer mit liv så meget, at jeg var klar til det. Professoren forklarede efterfølgende, at de havde et samarbejde med læger på Århus Hospital og vi fandt ud af, at operationen kunne blive udført der. Professoren kunne komme til Århus og udføre operationen og jeg kunne blive den første i Danmark, der fik lavet den med henblik på at fjerne neurogene smerter.” Inden det kom så langt blev Jason Watt imidlertid ringet op af en overlæge fra Århus, der forklarede, at han netop på en konference var blevet præsenteret for et nyt indgreb, hvor man lægger en chip med nogle elektroder på ved siden af rygmarven i stedet for at gå ind i hjernen. Der er dog ikke helt den samme succesrate som med deep brain stimulation. Odds er måske fifty-fifty for at det virker. ”Det ville jeg hellere, før der eventuelt skulle bores i hovedet,” forklarer Jason Watt. Operationen blev foretaget, mens Jason Watt var ved fuld bevidsthed, for han skulle løbende kunne fortælle lægerne, om han kunne mærke noget, når de satte chippen ind og programmerede den. Det viste sig, at der var en del arvævsdannelse, som skulle fjernes først. ”Jeg tiltede rundt på lejet og lyden var ligesom, når man brækker ben af en kylling. Han fik så endelig chippen ind. Der sad en gut ved siden af og gik i gang med at programmere. ’Kan du mærke noget’, spurgte han. ’Nej.’ Han trykkede og trykkede i en time med forskellige kombinationer. Og det hjalp ikke en skid noget af det. De skubbede den længere og længere op for at komme op på et frisk stykke af rygmarven. Til sidst fik de den skubbet så højt op, at jeg fik stød ud i armene. Så hev de den lidt ned igen. Og det hjalp heller ikke en skid. De måtte slukke, hive den ud og sy mig sammen igen. Og så var det det,” kommer det lakonisk. Operationen blev vist i programmet ’Jason Watt – smilet bag smerten’ onsdag den 12. januar på TV 2 og kan i øvrigt ses på www.youtube.com

Tro. Håb. Og ædruelighed. Tro på fremtiden. Håb for familien. støtte (2xmdl.) 6 ugers intensiv behandling. 1/2 1 årsårsstøtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Aadalens Behandlingscenter Gl. Kolding KoldingLandevej Landevej20 20· ·7100 7100Vejle Vejle Gl. aa-dalen@mail.dk··www.aa-dalen.dk www.aa-dalen.dk aa-dalen@mail.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Anonymt. Uforpligtende.

Konstante smerter der bliver værre og værre med tiden Hvordan har du det nu med smerter? ”Lige nu sammenligner jeg det med, at ens tæer er fuldstændigt blåfrosne og det gør så ondt, at man ikke engang orker at bevæge dem. I Praxis tog vi faktisk et akvarium og fyldte det op med vand og knust is. Jeg stak hånden ned og holdt hånden nede, indtil jeg syntes, det var samme fornemmelse og lige så slemt som i foden. Jeg holdt den i et par minutter, mens de andre holdt deres hånd dernede i 10 sekunder til det gjorde for ondt på dem.” Har smerterne været der uophørligt fra de startede? ”Ja, altid. Det er en smerte, hvor jeg vil sige, at hvis jeg kan sammenligne det med noget, så er det måske sådan en kronisk hovedpine. At hvis man lige er i færd med et eller andet, man koncentrerer sig rigtig meget om, så kan man abstrahere fra det. Men hvis man tænker på det og mærker efter, lige som nu hvor vi to sidder og snakker om det, så gør det ondt ad helvede til. Hvis jeg kører racerbil eller lige er i gang med noget, hvor jeg koncentrerer mig rigtig, rigtig meget, så kan jeg godt abstrahere fra det. Men i alle andre stunder, der er de der. Jeg tager noget epilepsimedicin for at dæmpe det. Det hjælper. Og selvfølgelig æder jeg smertestillende. Alt for meget, synes jeg selv.” Er der nogen bivirkninger? ”Jeg bliver træt og får mundtørhed. Jeg får anbefalet max dosis af epilepsimedicinen. Jeg skal have om morgenen, jeg skal have kl. 17 og når jeg skal i seng. Jeg kan fortælle dig, hvornår klokken er fire. Det kan jeg mærke på min krop, for det prikker mere end det plejer. Så glæder jeg mig til klokken bliver fem. Hvis jeg glemmer at tage det til natten, vågner jeg efter at have sovet et par timer. Så er det ulideligt.” Er det den eneste medicin? ”Ja, det er det, altså bortset fra når smerterne er værst, så supplere jeg med Panodil og Dulol, som er henne i retning af morfin. Så kan jeg til gengæld ikke sove. Nogle bliver sløve af det. Jeg får det nærmest omvendt. Dem holder jeg mig derfor helst fra. Jeg vil sige, at hen over de 11 år er det kun blevet værre. Alle dem jeg taler med, der lider af det samme, de siger også, at det kun bliver værre med tiden. Ingen har erfaringer med at det bliver mindre.” ”En gang imellem prøver jeg at trappe ned på den smertestillende medicin. Så bliver livet et helvede. Det jeg godt kunne tænke mig var at sidde her bare i 10 sekunder, hvor man bare slukkede for det. Hvis man kunne slukke for smerterne, så ville jeg køre nøgen ud i sneen og råbe hurra.” Ingen andre muligheder end chip i hjernen Hvad har de sagt til dig på Århus? Er der andre muligheder? ”Nej, ikke ud over deep brain stimulation. Der er 80 % sandsynlighed for at det virker. Qva at det andet ikke virkede, er lægerne endnu mere overbevist om, at det er dybdestimulationen, der vil kunne gøre noget for mig. Det er hvad der lægeligt er at gøre. Men der er en risiko. Jeg spurgte jo. En ud af 200 får noget lammelse, fordi man rammer et blodkar og en ud af 1.000 vågner ikke op igen. Når man spørger familien, så synes de ikke, at jeg skal gøre det. Det sagde lægen også til mig, de ville sige, da jeg sagde, at jeg lige skulle hjem og konsultere familien. De vil helt sikkert sige nej, for de har mig jo som jeg er og de mærker ikke min smerte. Jeg underholder dem heller ikke i det daglige med, hvor ondt det gør. Men omvendt har jeg talt med folk, der har fået det gjort. Da jeg var i England, talte jeg fx med en dame, der sad med chippen nede i hjernen og hvor ledningen stadig hang ud af hovedet på hende, for de havde ikke opereret den ind endnu. Det skulle ske i anden omgang. Hun sagde, hun havde oplevet den der uudholdelige smerte og at hun aldrig havde gjort noget bedre for sig selv end at få operationen. Det var helt fantastisk.”

epilepsimedicinen. Der var nu en, der skrev til mig, at jeg skulle ryge noget hash. Men jeg ved ikke lige, hvor godt det harmonerer med motorsport. Jeg tror ikke rigtigt, jeg får dispensation for at have cannabis i blodet,” siger Jason Watt med et skævt grin. ”Jeg kan lade mig bore i hovedet eller gå den alternative vej.” Du er betænkelig ved at lade dig bore i hovedet? ”Ja, men jeg ved, det er der, jeg ender. Hvis ikke der er noget, der virker, så ved jeg, at jeg gør det. Det der skal til er derudover, at jeg skal kunne rive tre uger ud af kalenderen. I mit liv med tre børn på halv tid 7 dage ad gangen, min foredragsvirksomhed og mit eget racerhold, som jeg driver, så skal der være plads i kalenderen. Det skal være i en januar måned. I februar og resten af året, er der foredrag, racerteamet og alverdens ting og sager. Det vil altså blive i januar 2012. I mellemtiden vender jeg alle de alternative sten.”

Tager man folks smerter alvorligt nok?

I livet?

”Jeg tror i høj grad det handler om, at man ikke kan gøre noget ved det. Det handler også om, at der ikke er to tilfælde, der er ens. Nogle rygmarvsskadede har ikke en ærlig spasme i kroppen, så har de ingen fantomsmerter. Nogle har omvendt så mange spasmer, at de er ved at falde ud af kørestolen. De smerter jeg mærker og føler, den måde jeg beskriver dem på, er den samme måde en eller anden i England beskriver dem på, uden at vi i forvejen har fået at vide, hvordan det føles. Måden jeg beskriver det på er fuldstændig ligesom jeg hører andre beskrive smerterne. Hvis det kun var noget oppe i mit hoved og jeg glemmer at tage min medicin, inden jeg falder i søvn, så burde jeg i realiteten bare sove, for jeg ligger ikke og tænker på fantomsmerter. Men jeg bliver bare vækket, det kan jeg godt sige dig.”

”Man behøver ikke at være racerkører og være fokuseret på at nå sine mål for at have det sådan. Jeg tror på, at 90 % af alle mennesker besidder et overlevelsesinstinkt, der er langt større end det, de render rundt og tror. Kræftsyge folk, der bliver spist op indefra, de klynger sig til det, der er tilbage og forsøger at få det bedste ud af det, selv om de ved, at der ingen vej er tilbage. Hvis man skal være negativ, så kan man sige: Hvor er det dog tragisk at tingene skal tages fra os, for at vi kan sætte pris på det, vi havde, og at det så går op for os, at livet er værdifuldt. Det handler om at være her og leve livet nu. Vi har ikke ﬂere skud i bøssen. Tænk

Foto: Lars Kaae.

”Når det er værst med smerterne, så er jeg klar til at gøre det lige med det samme. Men når man så sidder og ser klip af indgrebet, der sker ved fuld bevidsthed, mens hovedet er spændt fast i et stativ og de borer ned i hovedet med et 12 mm bor – det svarer til en af de tykke Penol-tusser – så tænker jeg fy for pokker. Omvendt er jeg nødt til at sige, at jeg jo har et godt liv. Jeg har levet med smerterne i 11 år, hvorfor kan jeg så ikke leve med dem i 30 mere?”

Kunne ikke se noget formål med livet som handicappet, men livet er værdifuldt Før ulykken var du en glad dreng? ”Ja, det var jeg. Jeg skulle jo til Formel 1. Det var min store mission. Jeg var tæt på. Jeg havde fået en aftale med et Formel 1-hold om at jeg skulle prøve deres biler og hvis jeg var hurtig nok, så ville de ansætte mig. Men så skulle jeg køre motorcykel. Den skæbnesvangre dag den 13. oktober 1999 satte jeg mig op på en motorcykel, da der var en fotograf, der skulle tage et billede af mig. Jeg havde lidt for travlt med at glo på ham og så snittede jeg lige hans motorcykel, der holdt ved siden af vejen. Jeg røg ned i grøften med 60 km i timen. Jeg slog en kolbøtte og landede i græsset. Hvordan det kunne gå så galt…Det kan være, jeg slog en halv kolbøtte rundt med skulderpartiet ned i jorden. Vægten af kroppen gjorde, at jeg brækkede sammen. Jeg vågnede op og kunne ikke se noget formål med livet som handicappet. ’Du har mistet din førlighed, men du har reddet livet,’ sagde overlægen, da jeg vågnede op. Det kunne jeg ikke se, men han havde jo ret. Det lærer man. Mennesket har en ualmindelig evne til at holde fast i det man nu har tilbage.”

”Fordi jeg mistede 80 % af min førlighed, så tror jeg, jeg holder godt fast i de 20 %, jeg har tilbage og forsøger at maksimere det.”

Vender alle alternative sten inden operation i hjernen ”Jeg bliver ked af det, når folk mener, at tankens kraft alene skulle kunne gøre noget. Jeg har fx fået masser af velmente beskeder fra folk, der kender healere rundt omkring. Jeg har dog den filosofi, at jeg gerne vil vende alle sten, før jeg lader mig bore i hovedet. Jeg tror ikke på nemesis og karma og hvad har vi, men tænk nu, hvis der skete noget under operationen og man så sidder tilbage og kan tænke, at man aldrig fik prøvet noget bestemt. Det jeg har prøvet indtil videre er zoneterapi. Der skete ikke en skid. Så har jeg prøvet akupunktur. Der skete ikke en skid. Og så har jeg prøvet hypnose. Det skete heller ikke en skid. Det er der, vi er nu. Så næste skridt er noget af det der healing-halløj, hvis man skal gå den alternative vej. Rent medicinsk har jeg prøvet forskellige præparater. Og der er ikke noget, der gør det bedre end

Kvaliteten høj & Prisen lav på tandbehandling I Ungarns Smukke Hovedstad Budapest Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fleste nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.  Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis  Klinikken har dansk tolk – gratis  Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk. Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos: Reka Nielsen

Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

hvis det er det eneste skud, vi har? Hvis man får lov en eller anden dag, når man er færdig her, til at kigge tilbage, så tror jeg, man vil være ærgerlig over at have spildt sit liv på at være negativ. At være bitter, negativ og passiv. Jeg mener helt seriøst, at folk klynger sig til det, de har tilbage.” ”Fordi jeg mistede 80 % af min førlighed, så tror jeg, jeg holder godt fast i de 20 %, jeg har tilbage og forsøger at maksimere det. Det gik op for mig, at når man rent mentalt kommer overens med, at man kan finde ud af at kalde sig selv et menneske, at man er værdig til at være her blandt jer andre, jamen, så er det, at den indre værdighed etableres. Man skal lige finde ud af, at man stadigvæk er et menneske. Lige da jeg vågnede op, syntes jeg det var en ussel tilværelse. Jeg syntes nærmest, det var ydmygende, at jeg skulle sidde i en kørestol resten af mit liv og kigge på jer andre. Jeg ville hellere have været død.” Det mest taknemmelige glas pizzasovs i hele verden ”Der gik nogle måneder. Jeg vil sige, det tog mig vel egentligt et år. På årsdagen kørte jeg ud til den der grøft og sad og gloede ned i den. Jeg tænkte tilbage. Jeg turde godt, fordi jeg inderst inde vidste, at jeg var videre. Den nye bog, jeg havde åbnet, den var på vej et godt sted hen. Et rigtigt sted, et værdigt sted. Da jeg kiggede ned i grøften, tænkte jeg også på, hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke jeg havde ligget dernede. Jeg tænkte på hvad jeg havde opnået på det år, der var gået. På det tidspunkt havde jeg formået stadig at holde fast i et familieliv, jeg havde vundet racerløb og var lige pludseligt udråbt til at være mesterskabsfavorit. Al usikkerhed om jeg kunne køre en bil var manet i jorden. Jeg syntes, jeg havde en masse spændende udfordringer foran mig. Ikke at det bundede i, at jeg kunne køre racerbil og hvis jeg ikke havde kunnet det, så havde jeg nok ikke gidet at være her. For så havde jeg fundet noget andet, der kunne optage

mig. Jeg fandt ud af, at jeg var mig selv på mange områder, som jeg ikke havde turdet håbe på. Jeg sagde farvel til den gamle og åbnede en ny bog og så har det bare kørt ’slaw i slaw’ lige siden.” Dermed ikke være sagt, at jeg ikke ærgrer mig 3.000 gange om dagen over, at jeg ikke lige kan rejse mig op, ikke lige kan skovle sne, ikke lige kan skifte sengetøj eller ikke lige kan sætte en hylde op, der har stået derovre i 3 måneder. Jeg skal ringe til en eller anden og sige: ’Kommer du ikke forbi. Jeg skal for resten have sat en hylde op.’ Der får man sgu klaustrofobi i sin egen krop, når man gerne vil udrette en masse ting, men ikke er i stand til det. Når det så er sagt, hvis du altid er glad, så er der jo ikke noget ved det. Så er du samme sted hele tiden. Jeg kan sagtens være negativ over de ting, jeg lige har nævnt. Men måske netop derfor kan man så også sætte pris på det, når der er noget, man har succes med, som egentlig er nemt for jer. Det er det eneste punkt jeg kan finde, hvor jeg adskiller mig fra jer: Den fysiske formåen.” ”Man må leve med dagligdagens små udfordringer på grund af, at man sidder i kørestol, fx når man er ude og handle med sine børn. Min datter og jeg skulle købe et glas pizzasovs i Føtex. Det stod på øverste hylde og vi kunne ikke få fat i det. Min datter er ellers meget forsigtig, men til sidst sagde hun: ’Jeg stiller mig bare op på dine ben, far.’ Så fik hun fat i det store glas og var lige ved at skvatte, men da hun kom ned lød det: ’Det kunne vi jo godt, far.’ Det burde være det mest taknemmelige glas pizzasovs i hele verden. Der stod to mennesker, der virkeligt satte pris på, at de havde fået lov til at erobre et glas pizzasovs. Der er ikke ret mange mennesker, der sidder i Føtex og smiler af at købe et glas tomatsovs til at smøre på deres hjemmelavede pizza. Sådan et øjeblik, at det kan fylde noget i mit liv, det er jeg egentlig taknemmelig for. Det er der ikke mange af jer andre, der når at sætte pris på. I har travlt med alt muligt andet. Udfordringer kan vendes til at blive små sejre en gang imellem.”

Invacare er verdens største leverandør af hjælpemidler til seniorer og handicappede. Du kan døgnet rundt besøge vores onlinebutik på:

www.Invacare-Shop.dk Du kan også besøge en af vores hjælpemiddelbutikker i Odense og Brøndby. Her har du mulighed for at se og afprøve vores mange produkter, og få kvalificeret og professionel rådgivning. Du er også altid velkommen til at kontakte Invacare på tlf. 36 90 00 00.

Huden er kroppens største organ Huden dækker vores omtrent to kvadratmeter store overflade og beskytter kroppen mod slag, skrammer og infektioner fra bakterier og andre mikroorganismer. Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre fordampning. Ligesom andre organer kan der opstå sygdom i huden. Der findes således en lang række almindelige samt også sjældne sygdomme i huden, hvis klassifikation, diagnostik, behandling og udforskning henhører under det lægevidenskabelige speciale dermatologi. En hudlæge hedder derfor også en dermatolog. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Illustration: Servier Medical Art.

Huden har en lang række funktioner, hvor den vigtigste er at beskytte organismen. Som mekanisk beskyttelse ligger huden som et hurtigt helende lag, der skærmer kroppens indre dele mod slag og skrammer. Det er derfor også hensigtsmæssigt, at huden indeholder en masse sanseceller, som gør, at vi fx per refleks trækker hånden til os for at undgå større skader, når vi rører ved noget varmt eller skarpt. Huden er også en del af kroppens immunforsvar, idet den med sin store tæthed fysisk holder bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen. Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består overvejende af vand og ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage. Den store fare ved omfattende skader på huden, som det ses ved fx større forbrændinger, er netop, at infektioner og væskefordampning har frit spil gennem den ødelagte hud. Huden er opbygget af flere lag Huden er opbygget af to lag. Det øverste, synlige lag kaldes overhuden. Lige under ligger læderhuden, som er tykkere end overhuden. Under disse to lag findes underhuden, som udgør et lag med isolerende og stødabsorberende fedt. Men overhuden består også af to lag, hvor det yderste lag består af døde, forhornede celler og det inderste er et levende, aktivt cellelag, hvor der sker en meget hurtig fornyelse af celler. De levende celler i overhuden producerer en række fedtstoffer, som lægger sig mellem horncellerne og danner en næsten helt vandtæt barriere. Hudbarrieren hindrer dels fremmede mikroorganismer i frit at invadere kroppen og dels hindrer den vandet i at fordampe fra hudens dybere lag og dermed udtørring af huden. Overhudens levende lag indeholder også pigmentceller. De producerer farvestoffet melanin, der beskytter den underliggende læderhud mod de skadelige UV-stråler fra solen. Det er melanin, der giver huden den brune farve efter ophold i solen. Læderhuden er hudens tykkeste lag. Det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Men læderhuden er også rig på sanseceller. Disse specialceller er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen. Derudover findes der hårsække samt sved- og talgkirtler, hvis udførselsgange strækker sig op gennem overhuden og munder ud i porer på overfladen. Hvis talgkirtlerne overproducerer som i puberteten eller porerne er stoppede, kan det føre til infektioner i kirtlerne, der ses som akne. Sygdomme i huden kan være medfødte eller erhvervede Sygdom i huden forekommer i alle aldre og kan være medfødt, eventuelt arvelig, eller erhvervet sygdom, som kan skyldes påvirkninger fra det ydre eller indre miljø. Der kan fx være tale om kontakteksem, medicinudslæt eller infektion med virus, bakterier eller

Huden består yderst af overhuden, dernæst af læderhuden, som indeholder kirtler og hårceller og nederst af underhuden.

svampe, godartede og ondartede svulster, kroniske sår og bindevævssygdomme. Andre eksempler er psoriasis, der forekommer hos ca. 3 % af voksne og astmaeksem, der ses hos ca. 12 % af alle børn før skolealderen. Hudsygdomme kan være stærkt generende pga. smerter eller kløe, de kan være kosmetisk skæmmende eller erhvervshæmmende og nogle kan indebære risiko for kræftudvikling, hvorfor specifik diagnostik og effektiv behandling er af stor betydning. Forebyggende foranstaltninger er væsentlige, fx reduktion i udsættelsen for eksemfremkaldende stoffer eller de skadelige ultraviolette stråler i sollys, hvilket vil begrænse forekomsten af henholdsvis kontakteksem og hudkræft.

Sygdomme i huden Når huden er hel og pæn er den sjældent årsag til opmærksomhed, men er den plettet af skællende psoriasis, ødelagt af for megen sol, skadet ved ulykke eller påfaldende af anden årsag, er det ofte både en smertefuld tilstand og stigmatiserende at bevæge sig blandt andre mennesker, særligt for børn og unge. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

En af de sygdomme, der rammer rigtigt mange, er psoriasis, idet omkring 150.000 danskere har sygdommen. Psoriasis, som i høj grad er arveligt betonet, er karakteriseret ved, at overhudens celler deler sig omkring 7 gange hurtigere end normalt, samtidigt med at cellemodningen er mangelfuld. Det resulterer i en kraftig skældannelse. Psoriasis kan dog have meget forskelligt udtryk hos de enkelte patienter. Den almindeligste form viser sig med røde, fortykkede områder, der er dækket med tykke, hvide skæl. Alle dele af huden kan rammes, men knæ og albuer rammes hos de ﬂeste. Sygdommen viser sig også ofte i hårbunden, hvilket giver generende og kløende skældannelse. Nogle oplever også at få psoriasis i hudfolder, især hvis de er overvægtige, og nogle oplever, at især håndﬂader og fodsåler rammes, hvilket naturligvis er særdeles smertefuldt, da man ikke kan undgå at bruge sine hænder og fødder. Voksne lider også af børneeksem Atopisk eksem kaldes også børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis eller prurigo besnier. Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Det er en delvist arvelig sygdom, som ikke kan kureres, men kun lindres. 90 % af sygdomstilfældene udvikles hos børn inden 4-års alderen, hvorfor sygdommen ofte benævnes børneeksem. Men 25 % af eksembørnene får tilbagefald som voksne i 20-30 års alderen. Man kender ikke årsagen til børneeksem. Det er såvel arveligt som miljøbetinget, men det er påvist, at forstyrrelser i hudens

Dermatologer Dermatologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med hudsygdomme. Dermatologer er ansat på offentlige hospitalsafdelinger, på privathospitaler eller har egen praksis eller klinik. Behandlingerne spænder lige fra hudkræft til psoriasis og til ren kosmetisk behandling eller kirurgi, som fx Botox-behandlinger.

BenzoRådgivningen Information og rådgivning om afhængighed af sove- og nervemedicin for brugere, pårørende og sundhedspersonale. Henvisning til anonym personlig rådgivning og støttegrupper. Telefonrådgivning mandag - torsdag kl. 18.00 - 20.00 samt onsdag kl. 9.00 - 11.00

Telefon 70 26 25 10 benzo@sind.dk www.benzo.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Huden kan skades ved uheld, men heler dernæst hurtigt op igen. Anderledes forholder det sig med mange sygdomme i huden. De kan være kroniske og vanskelige at behandle.

immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksem. Årsagen til stigningen i antallet af eksempatienter kendes heller ikke, men stigningen i hyppighed ses alene i den vestlige verden. Sygdomshyppigheden synes således at være knyttet sammen med vestlig livsstil, uden at man præcis har kunnet sætte fingeren på enkelte faktorer som årsag til stigningen. Stigningen skyldes muligvis øget forurening, indendørs allergener som husstøvmider og fald i amningen. Ca. 70 % af eksemtilfældene skyldes dog arvelige faktorer. Forekomsten af børneeksem er steget fra cirka 3 % efter anden verdenskrig til omkring 20 % i dag. Det vides i dag at immunsystemet hos personer med atopisk eksem er ændret således at hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og vira er nedsat. Det er af betydning, fordi nyere forskning viser, at tilstedeværelse af bakterier på huden kan være med til at forværre forløbet af atopisk eksem. Endvidere er hudens hornlag ændret, således at sammensætning af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængelig for vand og andre udefrakommende stoffer. Den er dermed også mere udsat for udtørring. Kræft i huden Selv om budskabet om at beskytte huden i solen gradvist er trængt igennem, så er det langt fra tilstrækkeligt, for hudkræft er den hurtigst voksende kræftform først og fremmest blandt yngre kvinder i hele den vestlige verden, herunder også i Danmark, hvor der er en høj forekomst af lyshudede mennesker. Der konstateres ﬂere tilfælde blandt de veluddannede og blandt mennesker, som arbejder udendørs, f.eks. landmænd og fiskere. Mennesker med mørk hud udvikler dog også hudkræft. Sorte, asiater, indianere og folk i den spansktalende verden udvikler ganske vist i mindre grad hudkræft, men dør til gengæld oftere af den. Årsagen er, at når der konstateres hudkræft, er den ofte mere aggressiv og diagnosticeres på et sent tidspunkt. Mørkhudede skal altså i lige så høj grad som lyse sørge for at beskytte sig mod solens skadelige stråler ved at bruge solcreme med beskyttelsesfaktor. Som en ekstra krølle skal det også lige nævnes, at selv vore husdyr kan blive solskoldede og udvikle hudkræft. Næsen, ørerne og maven med lidt eller ingen behåring er sårbare steder. Behandling af hudsygdomme Sygdomme i huden kan være vanskelige at diagnosticere og behandle. I nogle tilfælde kan symptomerne først og fremmest lindres, men der er i forbindelse med fx psoriasis de senere år udviklet såkaldt biologisk medicin, som kan bremse den proces, der fører til psoriasisudbrud. For atopisk eksem og andre eksemer er det hyppigst benyttede behandlingsmiddel binyrebarkhormoncremer. For hudkræftpatienter er der heldigvis gode muligheder for behandling. Almindelig hudkræft, som er en fælles betegnelse for de kræftformer, der udvikler sig fra almindelige hudceller, behandles oftest hos en hudlæge. Behandlingen består af enten en afskrabning af det angrebne område eller af en kombination af salve og lysterapi. Salven trænger ind i og bliver deponeret i cancercellerne, og cellerne bliver efterfølgende destrueret af lyset. Behandlingen skal gentages efter et par uger, men man undgår ar på huden.

Vi gør gerne forskel, hvis resultatet gavner fællesskabet

Særlige talenter søger særlige udfordringer. Mangler du opbakning til et forskningsprojekt, har vi måske midlerne. TrygFonden giver i år 500 millioner kroner til projekter, der øger sundheden, sikkerheden og trivslen i Danmark. Næste ansøgningsfrist er 1. marts. Læs mere og find et ansøgningsskema på trygfonden.dk

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Overvægt skal forebygges Vi bør være langt mere offensive i forebyggelsen af fedmeepidemien i Danmark, mener en ekspert. For når de mange kilo først sidder på sidebenene, er de rigtig svære at komme af med igen.

Professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital har i mange år arbejdet med fedme og de problemer, der følger med de alt for mange kilo. Efter hans mening bør man sætte langt ﬂere ressourcer af til at forebygge, at folk kommer til at døje med svær overvægt. ”Vi kan ikke behandle os ud af problemet. Forebyggelsen bør helt klart være vores primære fokus, og både politikere, skoler, TV og fødevareindustrien må tage et medansvar. Når politikerne fremsætter nye lovforslag, bør de overveje, hvordan forslagene påvirker vores mulighed for at leve sundt. I skolerne skal børnene præsenteres for sund mad og motion, reklamer for usund mad i TV skal forbydes, og industrien skal producere og markedsføre sunde produkter.” Derudover mener Bjørn Richelsen, at forældre skal påtage sig et større ansvar for, at deres børn lever sundt. ”Det er vigtigt at fokusere på børn og unge, for ens vaner, også de usunde, bliver anlagt tidligt i livet.”

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

”Alarmklokkerne skal begynde at ringe, når bukserne strammer, eller når man har taget et par kilo på i juleferien. Det skal tages i opløbet, og man må ikke lukke øjnene for det. ” Ifølge Bjørn Richelsen er det kun nødvendigt med små ændringer. ”Det drejer sig om at spise lidt mindre smør eller gå ti minutter længere hver dag. Det vigtigste er, at man reagerer, for kommer man op på 120 kilo, er man jo steget fra de 80. Og det er ulige meget lettere at tabe fem kilo og holde det, end at skulle tabe 25 kilo. Hvis man er svært overvægtig, er det meget vanskeligt med kost og motion at komme blivende ned i vægt igen.”

Moderne livsstil giver overvægt Antallet af svært overvægtige i Danmark er stigende og har været det gennem de seneste 40 år. I dag regner forskerne med, at knap 15 procent af alle voksne danskere vejer alt for meget. Professor Bjørn Richelsen fra ”Der er ingen tvivl om, at fedmeepidemien Aarhus Universitetshospital har i skyldes vores ændrede livsstil, hvor vi kører i mange år arbejdet med fedme. bil og sidder foran computeren og fjernsynet. Lille daglig ubalance er nok Efter hans mening bør man sætte Derudover er mad tilgængeligt for os 24 Også den enkelte skal blive mere opmærksom langt ﬂere ressourcer af til at foretimer i døgnet. Den kombination er den væpå, hvor vigtigt det er at holde sin normale bygge, at folk kommer til at døje sentligste årsag. Selvfølgelig ligger der også vægt, mener Bjørn Richelsen. med svær overvægt. andre ting bag, for eksempel arveanlæggene, ”Når man udvikler overvægt, er det ofte på men det er vores måde at indrette os på, der grund af bare en lille ubalance hver dag. Man er blevet markant anderledes. Generne har ikke ændret sig de spiser lidt for meget, og det mønster bliver gentaget over mange sidste mange 1000 år.” år. Det er ikke påfaldende mængder, man spiser for meget, men Vores forbedrede økonomi hænger også sammen med overhvis man tager to kilo på om året, bliver det til tyve kilo på ti år.” vægt. Vi har råd til at købe meget mad, og der ses en tæt samDerfor opfordrer Bjørn Richelsen til, at man er meget opmærkmenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt og forekomsom på sin vægt og ændrer sin adfærd i tide. sten af fedme. ”I mange fattige lande, hvor man kommer til at tjene penge, fordi man finder olie eller andre råstoffer, eksploderer antallet af overvægtige.” Blandt forskere diskuterer man intenst alternative årsager til Stærkt skærpede krav til fedmeoperationer overvægt, for eksempel søvnmønstre, psykologiske faktorer og Sundhedsminister Bertel Haarder (V) og Danske Regioners de påvirkninger, det lille barn udsættes for i livmoderen. Bjørn formand, Bent Hansen (S), kom ifølge Ritzau i december Richelsen er skeptisk: med en udmelding om nye skærpede krav til fedmeope”Der er mange, mange hypoteser. De lyder interessante, selv rationer. om ingen af dem er slået igennem endnu. Men jeg vil ikke udeBjørn Richelsen sidder i en arbejdsgruppe under Sundlukke, at det sker en dag.” hedsstyrelsen. Den er til gengæld på vej med væsentligt mere lempelige krav til fedmeoperationer, end politikerne Fedme skaber mange problemer ønsker. Mange fede mennesker døjer med type 2 diabetes, for højt blodMens politikerne peger på, at minimumsalderen for fedtryk, og de har en øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme. meoperationer fremover skal være 26 år, siger lægerne 18 Dertil kommer smerter i knæ og hofter og problemer med at år. Kravene fra minister og regioner lyder også på et BMI trække vejret ordentligt. Ud over de rent fysiske gener komhos patienten på mindst 50, hvis patienten ikke samtidigt mer lavt selvværd, social isolation og diskrimination, for mange har anden følgesygdom som fx diabetes. opfatter svært overvægtige som dovne og mindre intelligente. ”Men så er man altså meget, meget fed. Jeg synes, De psykiske og sociale faktorer er i høj grad med til at nedsætte sundhedsministeren og regionerne nu burde tage sig en de overvægtiges livskvalitet og kan medføre angst og deprespause og afvente de lægelige anbefalinger, som er på sion. Bjørn Richelsen er fortaler for, at man tager problemet med vej,” siger Bjørn Richelsen. fordommene fra det omgivende samfund alvorligt. ”Man skal arbejde med samfundets holdning til dem, der lider

”Når man udvikler overvægt, er det ofte på grund af bare en lille ubalance hver dag. Man spiser lidt for meget, og det mønster bliver gentaget over mange år. Det er ikke påfaldende mængder, man spiser for meget, men hvis man tager to kilo på om året, bliver det til tyve kilo på ti år,” siger Bjørn Richelsen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

man har for meget, ved at forbrænde dem. Man skal spise mindre, end man plejer, og være mere fysisk aktiv.” Det er Bjørn Richelsens erfaring, at selv om det lykkes for mange patienter at tabe helt op til 25 kilo, er det vanskeligt for dem at holde vægttabet gennem længere tid. ”Efter et til to år er langt over halvdelen tilbage på udgangsvægten. Der bliver forsket meget på netop det område. En af forklaringerne kan være, at det er meget svært at bevare radikale livsstilsændringer gennem lang tid, og at mange derfor falder tilbage til deres gamle adfærd omkring mad. En anden forklaring kan være, at kroppen reagerer på vægttab, som om det er en trussel mod overlevelse. Der er nogle grundlæggende biologiske principper, vi ikke forstår fuldt ud endnu.” Antallet af fedmeoperationer eksploderer I øjeblikket findes ingen medicinsk behandling mod fedme. Midlerne er stort set alle sammen trukket tilbage fra markedet på grund af uacceptable bivirkninger. Tilbage står ændringer i livsstil og kirurgi. ”Jeg er fortaler for fedmekirurgi til patienter med følgesygdomme, for når man er svært overvægtig og har diverse helbredsmæssige konsekvenser af sin overvægt, skal der ske noget radikalt.” Siden man for få år siden begyndte med en ny type operation med færre bivirkninger, hvor man leder maden udenom en stor del af mavesækken og en del af tyndtarmen, er antallet af operationer eksploderet. BMI • BMI står for Body Mass Index og er den ofﬁcielle måleenhed for over-, normal- og undervægt. Værdien regnes ud ved, at man dividerer sin kropsvægt i kilo med sin højde i meter i anden. • BMI under 18,5: undervægtig • BMI mellem 18,5 og 25: normalvægtig • BMI mellem 25 og 30: let overvægtig • BMI over 30: svært overvægtig Kilde: Bjørn Richelsen.

af fedme. De kan ikke bare tage sig sammen, så havde de jo gjort det for længe siden. Vi fokuserer meget på vægttabet, men det handler måske ikke udelukkende om at tabe i vægt, men også om at trives. Hvis de overvægtiges største problem er ringe selvværd og isolation, er det værd at se på, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe dem. Hvis en svært overvægtig ikke tør rejse af frygt for ikke at kunne være i et almindeligt flysæde, skal vi måske have større flysæder.” Skab en negativ energibalance Har man en typisk kvindelig fedtfordeling med fedt på lår og bag, er der ingen stor sundhedsrisiko forbundet med at veje lidt for meget. ”Så skal man forholde sig til de psykiske og sociale problemer og det rent kosmetiske. Har man derimod følgesygdomme eller den såkaldte æblefacon, hvor fedtvævet især sidder på maven, skal man hjælpes til et vægttab.” For at smide de overflødige kilo skal man skabe en negativ energibalance, hvor man bruger flere kalorier, end man indtager. ”Det er et simpelt regnestykke. Man kan kun tabe de kilo fedt,

P AT I E N T E N I C E N T R U M

Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital med stor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres den samme kompetente speciallæge gennem hele forløbet. Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrig alene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretion er en selvfølge.

Vi tilbyder behandling uden ventetid indenfor næsten alle specialer: www.molholm.dk

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 www.molholm.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Man skal arbejde med samfundets holdning til dem, der lider af fedme. De kan ikke bare tage sig sammen, så havde de jo gjort det for længe siden,” mener professor Bjørn Richelsen.

I 2005 blev cirka 500 opereret, og i 2010 var antallet oppe på 4.000. Operationerne koster mange penge, fordi politikerne har valgt at fastholde en måneds ventelistegaranti. For at spare penge og bringe antallet ned vil politikerne i stedet ændre på indikationerne for, hvem der skal opereres. Det er ifølge Bjørn Richelsen en dårlig idé: ”Overvægt er ingen akut sygdom, og fagligt er der ingen grund til, at operationen skal ske inden for en måned. Det er bedre at fastholde indikationerne, for hvis de overvægtige har glæde af en operation, er de nok ligeglade, om de skal vente én måned eller længere tid.” Kirurgi er ingen mirakelkur De opererede patienter opnår typisk deres maksimale vægttab efter to år, og mange slipper af med deres sukkersyge og andre komplikationer, ligesom de oplever at få en større livskvalitet. Bjørn Richelsen advarer dog mod at opfatte en fedmeoperation som en mirakelkur. ”Det er et stort kirurgisk indgreb, og der er risiko for komplikationer som ved alle andre operationer. Dertil kommer, at patienterne kan få problemer med at optage vitaminer og mineraler nok gennem maden, når den passerer så hurtigt gennem systemet. Vi giver alle tilskud af jern og forskellige vitaminer, og de skal gå til kontrol en gang om året resten af deres liv for at se, om de udvikler mangelsygdomme. På den måde bliver de fastholdt i sundhedssystemet.” De færreste patienter opnår at blive normalvægtige. Typisk går patienterne fra omkring 145 til 100 kilo, og efter cirka ti år tager mange patienter en del af de tabte kilo på igen. ”Det er absolut ikke for at tage modet fra nogen, men der er bare ikke nogen nemme løsninger, når det gælder om at komme af med en svær overvægt. Hvad enten man bliver opereret eller ej, kræver det en kæmpe indsats og især tålmodighed og vedholdenhed.”

Handicapservice fra A-Å Faste hjælpere og vikarer Månedlige møder med ledelsen Administration af din BPA Kurser og eﬅeruddannelse af hjælperne Overenskomst med FOA

Ring på

2095 8994

Rosendahl Handicapservice www.rosendahlhandicapservice.dk info@rosendahlhandicapservice.dk

Gastrisk bypass For få år siden begyndte man at anvende en ny type fedmeoperation med færre bivirkninger. Maden ledes udenom en stor del af mavesækken og en del af tyndtarmen. Operationen kaldes laparoskopisk gastrisk bypass og udføres med kikkert (laparoskop). Operationen virker på tre måder, idet den først og fremmest begrænser fødeindtagelsen, da mavesækken formindskes, så den kun kan indeholde små mængder mad ad gangen. Operationen betyder også, at visse fødeemner efterfølgende tåles dårligt, som fx sukker og fedt. Indtages disse fødeemner, medfører det ubehag, mavesmerter og svimmelhed. Endelig begrænses optagelsen af føde, da størsteparten af mavesækken og den øverste del af tyndtarmen forbikøres (bypasses). Det reducerer optagelsen af sukker og fedtstoffer og dermed også kalorieoptagelsen. Kilde: www.gb-foreningen.dk

ER DIT BMI OVER 30? En operation kan hjælpe dig til varigt vægttab

KOM TIL INFORMATIONSMØDE

Mød Dag Arvidsson og hans medarbejdere til åbent hus. Her kan du bl.a. få at vide, hvilken operation der er bedst for dig, hvordan den forløber, og hvad den koster. Du kan også høre mere om vores 3-årige opfølgningsprogram. Ny forskning viser, at kirurgisk behandling af fedme er gavnlig allerede ved et BMI på over 30. m På Fedmekirurgisk Center i Stockholm udfører overlæge Dag Arvidsson og hans erfarne team også vægtoperationer ved et ctomy. BMI på 30-40 – oftest med sleeve gastrectomy. Fedmekirurgisk Center i Stockholm har størst erfaring i Skandinavien med denne nye metode, og alle operationer udføres med kikkertkirurgi. Læs mere på bmi30.dk, hvor du også kan bestille tid til en uforpligtende samtale med vores danske kolleger.

Besøg bmi30.dk og se hvornår der er åbent hus i nærheden af dig.

Overvægtige børn lider af fedtlever Ny dansk forskning viser, at fedtlever er en hyppig sygdom hos svært overvægtige børn. Taber børnene sig ikke, risikerer de på sigt at få skrumpelever og andre alvorlige komplikationer. • Af Rasmus Barud Thomsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

”Så længe man opdager sygdommen i tide, og får børnene til at tabe sig, kan man tage sygdommen i opløbet. Men det kræver, at børn og forældre har et seriøst behandlingstilbud, som de kan henvende sig til,” siger Jens-Christian Holm. Fedtlever er ikke den eneste risiko Og netop den mulighed stiller Jens-Christian Holm spørgsmålstegn ved. Enheden for behandling af overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus er den største i landet, og her er knap 700 overvægtige i alderen fra 6 til 22 år i behandling. Enheden, der blev grundlagt i 2007, var den første af sin

slags i Danmark, og tilbyder et individuelt og tværfagligt behandlingstilbud til overvægtige. Siden er endnu en lignende enhed startet op i Hillerød, men ifølge Jens-Christian Holm er det langt fra nok kapacitet til at behandle alle de overvægtige børn, der har brug for hjælp til at tabe sig. Særligt set i lyset af, at fedtlever ikke er den eneste sundhedsmæssige risiko, som de overvægtige børn er udsat for. Ud over risikoen for type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og de psykiske skader af mobning lider mange af børnene også af forhøjet blodtryk, der ifølge Jens-Christian Holm er den værste følgesygdom af overvægt.

Mange overvægtige børn bliver udsat for mobning, som giver alvorlige psykiske skader.

Børn og overvægt i Danmark I 2008 er 14 % af de 11-15-årige drenge overvægtige, mens tallet for piger er lidt lavere, idet 10 % af pigerne i samme aldersgruppe er overvægtige Overvægtige børn føler sig markant oftere ensomme. Hver fjerde af dem, 25 %, føler sig ’af og til’ eller ’ofte’ ensomme, mens dette kun gælder for cirka hver syvende af de øvrige i 11 - 15-årsalderen. Næsten hvert andet overvægtigt barn har mindst én sygedag de seneste 30 dage, mens tilsvarende andel blandt dem, der ikke er overvægtige, er lidt mere end hvert tredje barn. Samtidig har de overvægtige børn og unge oftere pjækket i løbet af de seneste 30 dage, og er mindre glade for at gå i skole sammenlignet med de under- og normalvægtige børn. Der ses desuden en række sammenhænge mellem de 11-15-åriges BMI og deres livsstil: • Jo lavere deres fysiske aktivitetsniveau er, jo højere BMI har de. • Jo højere BMI, jo mindre er sandsynligheden for, at de unge spiser morgenmad hver dag. • Jo højere BMI, jo oftere drikker de sodavand i løbet af en uge. Denne sammenhæng gælder kun for drengene. • Jo højere BMI, jo større er sandsynligheden for at de bruger mindst 3 timer foran TV og computer. Denne sammenhæng gælder kun for pigerne. Kilde: Sundhedsstyrelsens Temarapport om børn og overvægt, som blev publiceret i maj 2010.

Modelfoto: Scandinavian Stock Photo.

Normalt er fedtlever en sygdom, der observeres hos stærkt alkoholiserede voksne. Men nu viser det sig, at sygdommen også er ganske udbredt hos stærkt overvægtige børn og unge, en gruppe der i Danmark anslås at tælle godt 60.000 personer. Det viser ny forskning fra Enheden for behandling af overvægtige børn og unge ved Holbæk Sygehus, der er landets førende behandlingscenter af overvægtige børn. Ud af 164 overvægtige børn og unge, der er blevet MR-scannet for fedtlever på Herlev Røntgen afdeling, havde 45 % sygdommen. Et meget højt tal, der kommer bag på enhedens leder, børnelæge og Ph.d. Jens-Christian Holm. ”Man har tidligere formodet, at tallet lå på omkring 30 %, men nu viser vores forskning, at tallet ligger langt højere,” siger han og uddyber: ”Det er meget sandsynligt, at vores tal er repræsentative for de tusindvis af svært overvægtige børn, der ikke er i behandling, og det kan ende med at blive en bombe under sygehusvæsnet, hvis ikke de bliver behandlet i tide,” siger han og henviser til, at det ressourcemæssigt er både meget dyrt og meget krævende at behandle folk, når først de får alvorlige leverskader. Endnu er det ikke muligt at forudsige, hvor mange af de overvægtige børn, der vil udvikle skrumpelever, men ifølge Jens-Christian Holm kan det dreje sig om alt fra fem til 40 % af dem med for meget fedt i leveren. Heldigvis er behandlingen af fedtlever hos børn simpel. De skal tabe sig.

Fedtlever ikke er den eneste sundhedsmæssige risiko, som overvægtige børn er udsat for. Mange overvægtige børn lider også af forhøjet blodtryk og har en forøget risiko for at udvikle type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, siger Jens-Christian Holm, der er børnelæge og leder ved Enheden for behandling af overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.

Ulla Astman, der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, henviser til, at de praktiserende læger ved børneundersøgelserne skal bruge muligheden for at gå ind og få sat en indsats i gang over for det stadigt stigende antal børn og unge, der er overvægtige.

”Det bliver et kæmpe problem i fremtiden. Vores undersøgelser viser, at 50 % af svært overvægtige børn har forhøjet blodtryk, og det er den følgesygdom, der på sigt slår flest mennesker ihjel,” siger han og understreger behovet for, at flere sygehuse opretter enheder for overvægtige børn. ”Hvorfor pokker går titusindvis af svært overvægtige børn rundt i Danmark med alvorlige sygdomme til følge, uden at vi hjælper dem?,” spørger han. Samfundet må åbne øjnene Konfronteret med kritikken svarer sundhedsminister Bertel Haarder, at ansvaret hører hjemme i regionerne. ”Regionerne har ansvaret for, at der er de behandlingstilbud til overvægtige børn, der er behov for, ligesom kommunerne har ansvar for forebyggelsen – det ansvar går jeg ud fra, at de hver især tager på sig. Fra centralt hold bakker vi op både med information og med støtte til konkrete projekter, der sætter ind mod overvægtsproblemer,” siger Bertel Haarder. Hos Danske Regioner kalder formanden for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), tallene for fedtlever hos de overvægtige unge for ’direkte skræmmende.’ Men hun vil ikke tage hele ansvaret for den manglende behandling. ”I regionerne tager vi naturligvis ansvar for at sikre, at der er gode tilbud til alle børn og unge, som har alvorlige følgesygdomme på grund af overvægt. Meget tyder jo på, at Enheden ved Holbæk Sygehus har fat i noget af det rigtige her, og jeg ved, at mange andre sygehuse på tværs af landet har lignende tilbud. Men jeg bliver også nødt til at sige, at vi er flere om ansvaret. Netop når der er tale om børn, så har kommunerne et medansvar, fordi de skal være med til at sikre gode rammer for et aktivt

fritidsliv, sunde mad- og motionsvaner i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger,” siger Ulla Astman og henviser til, at de praktiserende læger ved børneundersøgelserne skal bruge muligheden for at gå ind og få sat en indsats i gang. At det er svært at få politikerne til at tage det fulde ansvar for den manglende behandling, er ikke noget nyt for Jens-Christian Holm, men han håber, at forskningsresultaterne kan være med til at åbne øjnene for problemets omfang. ”Når jeg har en pige på ni år til konsultation, der sidder overfor mig og vejer 120 kg., så er det meningsløst at tale om, hvis ansvar det er. Det er i hvert fald ikke pigens egen skyld, og forældrene kan tydeligvis ikke gøre noget ved det. Så bliver vi da som samfund nødt til at gøre noget ved det. Hun har en svær sygdom, og hun skal behandles.”

Sænk dit blodtryk med motion Motion - den bedste medicin Skridttæller

Hold styr på dit aktivitetsniveau med en Omron Walking Style II skridttæller. Pris incl. moms kr. 199,-

Fedtlever Fedtlever er en tilstand i leveren, hvor der sker en massiv ophobning af fedt i levercellerne. Resultatet er, at cellernes normale funktioner nedsættes helt eller delvist. Den hyppigste årsag i Danmark er alkoholisme, men også overvægt og dårligt reguleret sukkersyge kan medføre fedtlever. Mange børn får alt for meget sukker i form af sodavand og juice. De sukkerholdige drikke indeholder frugtsukker, der kaldes fruktose. Det optages direkte i leveren, hvor det omdannes til fedt. Fruktose øger således risikoen for fedtlever, men også for skrumpelever og leverkræft. Fedtleveren er ofte forstørret og kan være øm, men som regel giver den ingen symptomer. Det øgede fedtindhold påvises ved biopsi, ultralydundersøgelse, CT- eller MR-scanning og medfører forhøjelse af blodets indhold af leverens enzymer. Tilstanden normaliseres, hvis årsagen fjernes.

Blodtryksmåler

Få tjekket dit blodtryk med Visomat Comfort ECO blodtryksmåler. Pris incl. moms kr. 599,-

Kan bestilles på www.reamed.dk

Telefon: 97 93 46 00 · Webshop: www.reamed.dk

Ny forskning viser vejen til varigt vægttab Når slankekuren er slut, oplever mange, at kiloene kommer hurtigt tilbage. Men nu dokumenterer dansk forskning, at vejen til at holde vægttabet er en kost med mange proteiner og færre hurtige kulhydrater. • Af Rasmus Barud Thomsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Det er ikke nogen videnskab at tabe sig. Indtag færre kalorier end du forbrænder og kiloene vil forsvinde. Men at holde vægttabet når først kuren er ovre, er en svær opgave, som der nu er kommet et videnskabeligt svar på. Løsningen er at spise ﬂere proteiner i form af magert kød, fisk og bønner samt en bestemt type kulhydrater. Resultaterne, der for første gang dokumenterer vejen til et varigt vægttab, er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine og resultatet er opnået efter et stort europæisk studie med professor Arne Astrup og lektor, Ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring, LIFE på Københavns Universitet i spidsen.

Kogte, kolde kartofler I forhold til den danske nationalspise, kartoflen, så skal de være kogt så lidt som muligt. Derfor er nye kartofler særligt gode, og de må gerne spises kolde. ”Det skyldes, at kulhydraternes kemiske struktur ændrer sig, når de bliver kølet ned og derfor nedbrydes de langsommere i tarmen, hvilket sikrer et mere stabilt blodsukker,” forklarer Thomas Meinert Larsen Kilde:www.life.ku.dk

Undersøgelsen er foretaget i Danmark samt i syv andre europæiske lande med 772 europæiske familier, heraf 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn. I forsøget blev de voksne forsøgspersoner sat på pulverkur i otte uger, hvor de i snit tabte sig 11 kilo per person. Herefter blev de opdelt i fem grupper, der igennem seks måneder med støtte fra en diætist skulle holde sig til en bestemt kosttype. Resultaterne viste, at selv om alle grupper spiste sund kost uden for meget fedt og slik, var personernes slutvægt langt fra den samme. Børn taber sig automatisk Bedst gik det forsøgsgruppen, der var udtrukket til at spise mange proteiner fra eksempelvis fisk, kød og bønner og samtidig kun spiste madvarer med et lavt glykæmisk indeks, hvilket vil sige Man taber sig og holder vægten, hvis man spiser mange proteiner fra eksempelvis ﬁsk, kød og bønner og samtidigt kun spiser mad med et lavt glykæmisk indeks.

Tina gik til akupunktør – og tabte 34 kg Nåle og viljestyrke stoppede den søde tand – Jeg har jo nok altid været overvægtig, fortæller Tina Matzen fra Horsens. Med det, man vist nok kalder ’elevatorvægt’, hvor vægten kører ukontrollabelt op og ned. Men i forbindelse med en graviditet besluttede jeg, at gøre noget alvorligt ved problemet. Så jeg gik til en godkendt akupunktør, og spurgte ham, om han kunne blokere min søde tand med nåle. Det kunne han da godt, og stak to akupunkturnåle i mig. Jeg syntes, det virkede, for da jeg kom hjem, spiste jeg til min overraskelse kun den halve portion mad af, hvad jeg plejer. 14 dage efter vendte Tina tilbage til akupunktøren, som foreslog et forløb med 4-5 behandlinger med en uges mellemrum. Og

efter det forløb, trappede det ned til en gang om måneden. Over to år tabte hun ikke færre end 34 kilo. Senere fik Tina opereret det overskydende maveskind væk. Siden da har hun kun været hos akupunktøren en enkelt gang, og det var efter en jul, hvor der var røget et par ekstra kilo på, men ellers kan hun uden problemer holde den samme vægt, som hun nåede ned på efter behandlingen. – For mig har akupunkturbehandlingen haft den effekt, at trangen til søde sager forsvinder, og jeg oplever en enorm mæthedsfølelse, så jeg kan kun anbefale behandlingen til andre. Det er ikke en mirakelkur, for det kræver viljestyrke. Men for mig har nålene været en stor succes og kan slet ikke sammenlignes

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er godkendt af Sundhedsstyrelsen som Registrerede Akupunktører (RAB). Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer, forsikringsforhold m.m.

med diverse halvhjertede slankekure, slutter Tina Matzen som i dag holder sin vægt nede via sund kost, motion og masser af ridning.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller Registrerede Akupunktører e-mail: info@aku-net.dk www.aku-net.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

fødevarer bestående af langsomt optagelige kulhydrater, der giver en stabil påvirkning af kroppens blodsukkerniveau, som eksempelvis grove grøntsager, brune ris og groft fiberrigt brød. Forsøgspersonerne på denne kost holdt ikke alene vægten, de tabte sig yderligere i gennemsnit 400 gram gennem de seks måneder forsøget varede. ”Den gruppe, der fik færrest proteiner, men mere hvidt brød, kogte kartoﬂer og andre madvarer med et højt glykæmisk indeks, tog i stedet 1,7 kilo på,” fortæller Thomas Meinert Larsen. Som sidegevinst viste undersøgelsen, at 15 % af de overvægtige børn i de familier, der spiste den mest proteinrige og lavglykæmiske kost, blev normalvægtige i løbet af de seks måneder, undersøgelserne stod på. ”Til vores store overraskelse viste det sig, at børnene tabte sig ved bare at følge familiens kostplan uden at være på kur. Hvis principperne her kan vise sig nyttige for børnene, er det fantastisk,” siger Thomas Meinert Larsen. Brug for at revurdere kostrådene Undersøgelsen har fået både Arne Astrup og Thomas Meinert Larsen til at kigge en smule skeptisk til de

otte kostråd, som de mener, bør nuanceres i forhold til overvægtige. ”Når vi taler om overvægtige, der gerne vil holde et vægttab, er der brug for at nuancere vores officielle anbefalinger i forhold til protein i kosten og samtidig kigge på, om vi er præcise nok, når vi fortæller folk, hvilke typer kulhydrater de skal vælge,” siger Arne Astrup, der understreger, at der er tale om en kost og ikke en diæt, hvilket også understøttes af, at der var et meget lavt frafald blandt forsøgspersonerne i undersøgelsen. ”Hvis folk ikke vil spise den mad, der får dem til at tabe sig, kan det jo være lige meget, men vi oplevede det mindste frafald blandt forsøgspersonerne i netop den gruppe, der skulle spise ﬂere proteiner og råvarer med et lavt glykæmisk index,” siger Arne Astrup.

Kost med lavt glykæmisk index (GI): • Frugt med lavt GI: Appelsiner, æbler, pærer, hindbær og jordbær. • Grønt: De fleste grøntsager har et lavt GI, men gulerødder, pastinakker og rødbeder skal helst spises rå for at holde GI niveauet så lavt som muligt. • Pasta: Vælg gerne fuldkornspasta og kog den al dente. • Kartofler: Spis helst nye kartofler, kogt så lidt som muligt og spis dem gerne kolde og uden at mose dem. • Brød, korn, gryn og morgenmadsprodukter: Spis groft brød og rugbrød med mange kerner, og grovvalsede havregryn. • Ris: Vælg helst parboiled ris, basmati eller brune ris.

Behov for genoptræning hofte • Knæ • Ryg • hjerte • Cancer • Osteoporose

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation. Så tilbyder Skodsborg Genoptræning intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om netop dine behov på telefon 45585850, eller læs mere på www.skodsborg.dk. Er du omfattet af en sundhedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud. SKODSBORG GENOPTRÆNING – VI haR TID TIl PlEjE! Telefon: 45 58 58 50 • gpl@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

Det britiske samfund segner under overvægten Usund levevis, for lidt motion og for mange pints har i længere tid fået den voksne britiske befolkning til at vokse drastisk. I disse år eksploderer også en regulær sukkerbombe under den unge del af befolkningen, for med let og billig adgang til chips, junkfood, sodavand og chokolade er op mod en tredjedel af alle børn alvorligt overvægtige, når de forlader skolebænken. • Af Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

Europas fedeste nation Det er den britiske organisation Mind, Exercise, Nutrition ... Do it (MEND), der sammen med eksperter fra Great Ormond Street Børnehospital står bag programmerne. De startede i 2004, da æren som Europas tykkeste folk år efter år blev ved at tilfalde briterne. Opgaven er tung at løfte som den er. Overvægt forkorter ikke blot livet for de 62 % af befolkningen, der kæmper med ekstra kilo. Overvægten sender også sygehusudgifterne i vejret i et land, der lige nu står over for nogle af de største nedskæringer i de offentlige budgetter i Europa. Dog venter den tungeste byrde den unge generation, der lige nu vokser op i London. Som landets hovedstad rummer millionbyen utallige sociale boligbyggerier og stor forskel mellem rig og fattig, og det er netop i dette skel, at fremtidens problemer skal findes. For børnene i områder som Stratford betyder forældrenes fattigdom nemlig, at den mad, de indtager, ofte er mættet med salt, fedt og sukker, og den cocktail kommer til at koste de unge dyrt, siger Alex Bland, der er leder af MEND’s projekter i bydelen.

Fedme i Storbritannien I 2010 vandt briterne igen prisen som det mest overvægtige folk i Europa ifølge OECD. Op mod en million er så fede, at de kan få en fedmeoperation, mens 39 millioner andre er mere eller mindre overvægtige. I alt vejer 62 procent af befolkningen for meget, og endnu ser fedmebølgen ikke ud til at vende, da stadig ﬂere børn bliver overvægtige. Rygning og fedme menes begge at forkorte livet med op til ti år. I Storbritannien regner forskerne med, at prisen på den fedmeepidemi, der de sidste mange år har grebet landet, vil stige indtil i hvert fald 2020 og koste samfundet utallige milliarder kroner. Alene at skulle fedmeoperere de, der allerede nu er alvorligt overvægtige, har en anslået pris af 85 milliarder kroner og heri er ikke indregnet sygedage, efter- og diabetesbehandling. Fra 1997 til 2003 steg antallet af patienter med diabetes 2 med 74 procent i Storbritannien ifølge tidsskriftet, the Journal of Epidemiology and Community Health. I alt koster sygdommen NHS en millioner pund (8,5 millioner kroner) i minuttet, siger organisationen Diabetes UK, eller i alt 10 procent af sundhedssektorens ressourcer.

Foto: Anna Klitgard.

RASK Magasinet, London: Stilladser og kraner stikker sammen med højhuse i vejret over Stratford. London-bydelen er ved at blive renoveret og opgraderet til at huse De Olympiske Lege i 2012, men de massive investeringer i sportsfaciliteter i området har ikke just lokket indbyggerne væk fra sofaen. Som i resten af London og Storbritannien døjer beboerne i Stratford med for meget fedt på kroppen, og det plager ikke mindst børnene og de unge. Her i den østlige del af London er mindst 20 procent af skoleeleverne overvægtige eller decideret fede, og det fik i 2007 kommunen Redbridge, der ligger i Stratford-området, til at hive i nødbremsen og sætte gang i en række fedmeforebyggende programmer for børn og unge mellem syv og 13 år. Alex Bland og Moa Ellerbäck-Nilsson pakker deres undervisningsmaterialer ud før dagens MEND-møde i Stratford. 62 procent af indbyggerne i Storbritannien er i dag overvægtige eller fede, og værst ser det ud for den yngre del af befolkningen. Derfor er de fedmeforebyggende programmer for de unge og deres familier vigtige. ”Som du kan se langs vejen, så ligger fast-food restauranterne tæt. Den der, havde indtil for nyligt et skilt i vinduet, som tilbød skolebørn friturestegt kylling med pommes frites og sodavand til omkring to pund (18 kroner). De er ikke de eneste, for restauranterne finder jo hurtigt ud af, at skoleeleverne hellere vil have junk-food end sund mad.” Alex Bland er ikke alene om at være bekymret over tilbuddene eller skolebørnenes præferencer for den usunde mad, for utallige andre ernæringseksperter har allerede længe råbt højt. Op mod en fjerdedel af alle børn er nemlig alvorligt overvægtige, når de første gang sætter sig på skolebænken, og frem for at smide de ekstra kilogram i skolegården, så ender en tredjedel med at forlade skolen med ﬂere kilo fordelt på kroppen. De mange ekstra kilo vil i årene fremover komme til at koste det britiske sundhedssystem dyrt. Fattigdom gør børnene tykke At regningen kommer til at lyde på milliarder af pund, er ingen længere i tvivl om, men en mere skjult udgift er det lavere selvværd, den manglende uddannelse og de følgesygdomme, der ofte rammer overvægtige børn og unge. For at stoppe den udvikling i Redbridge samler MEND hver mandag og onsdag 15

Diabetes i Storbritannien Diabetes 2 er en af de almindeligste følgesygdomme i forbindelse med svær overvægt eller fedme. Til forskel fra Diabetes 1 skyldes denne form ikke, at kroppen ikke kan producere insulin. I stedet falder de vigtige organers mulighed for at optage det, som vægten stiger, og det leder efter nogen tid til diabetes 2. I England regner sundhedssektoren med, at omkring 2,3 millioner mennesker i dag lider af diabetes 2 og yderligere en halv million ikke kender deres status.

23 Foto: MEND.

Foto: MEND.

Den britiske organisation MEND står sammen med eksperter fra Great Ormond Street Børnehospital i London bag programmer målrettet børn i belastede områder. Børnene lærer om kost og motion og har mulighed for at dyrke idræt næsten gratis i forlængelse af fedmeforebyggelsen.

MEND står bag madundervisning og det er noget børnene går op i. Med plancher, personlige undervisningshæfter og gule post-it lapper lærer børnene om, at sodavand, franske kartoﬂer, fastfood og slik ikke er hverdagsmad.

overvægtige og fede børn og deres familier i Redbridge Leisure Center. Fra de grønne plastikstole i et koldt, neonoplyst baglokale skal børnene de næste 10 uger igennem undervisning i ernæring, motion og tænkemåde, så de kan omlægge deres livsstil. Sidste mandag, hvor det var første gang de forsamlede mødtes, blev de vejet og målt. Denne mandag handler det dog om madundervisning, og det er noget børnene går op i. Med plancher, personlige undervisningshæfter og gule post-it lapper går svenskfødte Moa Ellerbäck-Nilsson i gang, for som ernæringsekspert ved hun, hvor vigtigt det er, at overbevise børnene om, at sodavand, franske kartoﬂer, fast-food og slik ikke er hverdagsmad.

”Mange af familierne kommer fra lavindkomst grupper. De ved ikke nok om ernæring og usund mads skadevirkninger, eller også har de ikke råd til at købe rigtigt ind. Sunde ting er dyrere, og prisen på madvarerne betyder noget for familierne her.” Det er ikke fedt at være fed Noreen M. er en af de mødre, der i dag er her med datteren Sarah. De ønsker ikke at stå frem ved deres fulde navne eller fotograferes, da Sarah har det meget skidt med sin vægt. Hun er 12 år og blev kun overbevist af sin mor til at komme, fordi hun om et par år er for gammel til at få hjælp fra MEND. Sarah er en af

Find din BMI • Din højde i meter gange din højde i meter. Divider tallet op i din vægt i kilo Ligger tallet mellem 18.5 og 25 er du normalvægtig. Er tallet over 25, er du overvægtig, og er det over 40, er der tale om alvorlig og helbredstruende overvægt.

Et voksende problem Det er sportskoordinator ved Redbridge Kommune, Christina Miller, der har gjort det muligt for de unge at dyrke idræt næsten gratis i forlængelse af fedmeforebyggelsen. Hun har arbejdet tæt sammen med MEND-programmet siden det startede i kommunen i 2007, men selv om det giver gode resultater, så er udfordringen i kommunen overvældende, sukker hun. ”Mindst 20 procent af alle de elever, vi får i børnehaveklasserne, er overvægtige eller fede. Og det tal bare stiger og stiger. Med de nedskæringer de varsler i sundhedssektoren lige nu, er jeg ikke sikker på, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Selv om vi får penge fra en fodboldorganisation til dette program, så kommer en del pengene også fra NHS (National Health Service). Deriblandt pengene til mit job.”

Foto: MEND.

tre søskende, men mens hendes to større brødre ingen problemer har med vægten, så vejer den unge pige 64 kilo og måler 1,50 m. Det giver en BMI på 28.2, men også Sarah dårligt selvværd, forklarer hendes mor. ”Hun var overbevist om – før hun kom her – at hun ville være den største og tykkeste. Det tror hun altid. Jeg kan se, at hendes vægt gør hende ondt, så nu giver vi det her program en chance. Men det kræver meget at omlægge vores livsstil, så jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå.” Noreen arbejder selv deltids, og et af problemerne for familien har været, at der ikke er råd eller tid til at følge Sarah til sport, som hun ellers gerne vil dyrke. Men det skal der gøres tid til nu, siger moderen, for om otte uger starter Sarah på at spille tennis som en opfølgning til MEND-programmet. MEND startede i 2004 med at tilbyde børn og unge kost-, vægtog motionsprogrammer udarbejdet af børnelæger på Great Ormond Street Hospital og eksperter ved University College London’s børnesundhedsafdeling. Organisationen anslår i dag, at to milliarder mennesker verden over er overvægtige, hvoraf 200 millioner er børn. MEND sætter regningen på Storbritanniens vægtproblem til en milliard pund i dag og 50 milliarder pund i 2050 – og det er kun den, der skal betales af sundhedssektoren.

Et surt sukkerchok for sundhedssektoren En af hendes helt store bekymringer er den eksplosive vækst i diabetes 2, som hele Storbritannien i dag oplever. Børn helt ned til 10-årsalderen diagnosticeres med sygdommen, som blot er en af mange fedmerelaterede lidelser. Fra sidste uges lektion husker de

unge i baglokalet ﬂere af dem, og de vinker ivrigt med armene for at få lov til at besvare hvilke. Hjertelidelser, dårlige led, depression er bare nogle af svarene, men diabetes 2 er for sundhedssystemet den største udfordring. Allerede nu bruges der en million pund i minuttet alene på denne sygdom, og i årene, der kommer, vil udgifterne til den kun stige, som kiloene på befolkningens kroppe sætter sig fast. At børnene i Redbridge Kommune i fremtiden selv skal være med til at betale for deres familiers dårlige kost nu, ved de endnu ikke. Men de er ikke i tvivl om, at overvægten lige nu gør dem mindre glade og aktive end deres normalvægtige klassekammerater.

National Health Service (NHS) NHS blev grundlagt i sin nuværende form i 1948. Før den tid var det op til den enkelte borger at betale for egen behandling, men efter krigen ønskede Labour-regeringen at give den krigstrætte befolkning et plaster på såret. Lige siden har NHS været økonomisk finansieret af National Insurance, en særlig skat, som op til 12 procent af briternes løn går til – alt efter deres indkomst.

Storbritannien Med knap 63 millioner indbyggere er Storbritannien det tredje mest befolkede land i EU efter Tyskland og Frankrig. Gennemsnitsindkomsten er på 188.000 kroner om året, men forskellen mellem rig og fattig er en af de mest markante i Europa.

Coaching People.dk SundhedsCenter Vi tilbyder et bredt sortiment af behandlinger og forebyggelse af stress og stressnedbrud, smertebehandling, coaching efter svær sygdom, piskesmæld, Body-SDS, KranioSakral, coaching af unge, positiv psykologi og meditation.

VI SKABER SUNDE MENNESKER -

- Få din egen stress-spotter - Få mere energi - Få større overblik Ring og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig på 45 80 33 33 - eller læs mere på www.coachingpeople.dk

FYSISK & MENTALT

Nærmest himmelsk

til dig der vil nyde livet Velvære, afslapning og støtte - alt sammen i en stol

Specialtilbud

5.999,Tilbud

6.999,Tilbud

14.999,-

| Senior 9950/G | motordrevet lænestol med løftefunktion. Monteret med microfiber SPeCiAlTilbud Kr. 5.999,stå op hjælpefunktion

| Senior 9950/G | motordrevet lænestol med løftefunktion. Monteret med læder Tilbud Kr. 6.999,-

MØBELKÆDEN Altid en møbelkæde butik i nærheden www.møbelkæden.dk Jylland: Amtoft ............. Tlf. 97 99 32 12 Aulum ............. Tlf. 97 47 20 35 Auning ............ Tlf. 86 48 31 33 Bjerringbro ...... Tlf. 86 68 18 75 Bramming ....... Tlf. 75 17 45 47 Brønderslev .... Tlf. 20 96 66 18 Fredericia ........ Tlf. 75 92 70 22 Gram............... Tlf. 74 82 15 19 Grenå .............. Tlf. 86 32 14 48 Hobro.............. Tlf. 98 52 11 99 Horsens .......... Tlf. 75 62 13 15 Hvide Sande ... Tlf. 97 31 16 59

11_senior_265x365.indd 1

| Senior 7662 | unik seniorstol i topkvalitet, monteret med møbelstof, samt superlastic koldskum. Stel kan leveres i flere farvevarianter. Hævefunktion: i ryg & skammel ved hjælp af én motor + hele stolen løfter sig (stå op hjælp)

Kjellerup.......... Tlf. 86 88 20 05 Rødekro .......... Tlf. 74 66 26 66 Skanderborg ... Tlf. 87 85 70 08 Skærbæk ........ Tlf. 74 75 25 30 Sæby .............. Tlf. 98 46 11 66 Sønder Omme Tlf. 75 34 15 44 Tinglev ............ Tlf. 74 64 41 58 Toftlund ........... Tlf. 74 83 11 03 Trige ................ Tlf. 86 23 16 22 Ulfborg ............ Tlf. 97 49 19 75 Vamdrup ......... Tlf. 70 20 00 14 Vejle ................ Tlf. 76 42 00 80 Vils .................. Tlf. 97 57 23 00

Vinderup ......... Tlf. 97 44 11 98 Aalestrup ........ Tlf. 98 64 14 99 Fyn & øer: Bogense ......... Tlf. 64 81 14 57 Bornholm ........ Tlf. 56 91 10 90 Nakskov.......... Tlf. 54 92 22 22 Ringe .............. Tlf. 62 62 44 16 Ærø ................. Tlf. 62 53 13 86 Ærø ................. Tlf. 62 52 10 99 SJælland: Dragør............. Tlf. 32 53 05 02

Frederikssund . Tlf. 47 31 77 29 Glostrup .......... Tlf. 43 96 09 03 Hvidovre ......... Tlf. 36 75 07 20 Høng ............... Tlf. 58 85 02 82 Køge ............... Tlf. 56 82 18 01 Mørkøv ........... Tlf. 59 27 51 85 Ringsted ......... Tlf. 57 61 11 80 Roskilde .......... Tlf. 46 35 56 75 Rødovre .......... Tlf. 36 70 57 00 Rønnede ......... Tlf. 56 71 10 02 Vig ................. Tlf. 59 31 54 54 Vordingborg .... Tlf. 55 34 34 24 Aagerup .......... Tlf. 46 78 74 44

11/02/11 13.47

Nyt fra forskningens verden Livslængde påvirkes af livsstil mere end af gener Det antages ofte, at de som har forældre, der er blevet gamle også har størst chance for selv at opleve høj alder. ”Men det stemmer ikke. Vores studie viser, at de arvelige faktorer ikke spiller en rolle. Det er i stedet for livsstilen, som påvirker mest,” siger professor emeritus Lars Wilhelmsen med reference til en undersøgelse af mænd, der påbegyndtes i 1963. De mænd, som ikke røg, drak mådeholden mængde kaffe, havde gode sociale vilkår, god arbejdsformåen og som havde lavt kolesterolniveau, havde størst chance for at blive 90 år gamle. Undersøgelsen indkaldte en tredjedel af alle mænd i 50-års alderen i Gøteborg. Hvert tiende år er studiet blevet suppleret med nye 50-årige, samtidigt med, at de som allerede var med i undersøgelsen på ny er blevet undersøgt. ”Det er ny viden. Flere af faktorerne har tidligere vist sig at have indﬂydelse på sundheden for så vidt angår hjertekar-sygdom, men her viser vi for første gang, at de i det hele taget har betydning for overlevelsen,” forklarer Lars Wilhelmsen. Han mener, at det har betydning, at forskning nu så tydeligt påviser, at vi ikke ’arver’ dødelighed i nogen større udstrækning, men at det er summen af vores egne vaner, der påvirker mest. ”Studiet viser tydeligt, at ﬂere faktorer, som er afgørende for hvor gamle vi bliver, kan vi selv påvirke. Det er ikke bare positivt for individer, men for samfundet, eftersom det ikke krævet store lægemiddelomkostninger.”

Hjerneskaderehabilitering har god effekt Rehabilitering af personer der har fået en hjerneskade, har på en række områder positiv effekt. En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi. Desuden er der moderat eller god evidens for blandt andet fysisk genoptræning, arbejdsmarkedsintegration og sprogtræning. Endeligt viser rapporten, at der er effekt af tilbud til pårørende, som for eksempel telefonrådgivning, information og undervisning. Apopleksi, traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser som fx kræft i hjernen er de største årsager til erhvervet hjerneskade. Der var henholdsvis 12.500 indlæggelser på grund af apopleksi og 9.500 indlæggelser på grund af traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser i 2009. Det skønnes, at 4.500 – 8.000 personer ud af de årlige 22.000 indlæggelsesforløb på området har brug for rehabilitering. De samlede sundhedsøkonomiske omkostninger ved behandling af hjerneskade og rehabilitering i de første to år bliver i rapporten anslået til 270.000 kroner for et gennemsnitligt forløb opgjort i 2008-priser. En central konklusion i rapporten er, at rehabilitering i højere grad skal koordineres på tværs af sektorer og internt i regioner og kommuner, hvis der skal sikres sammenhæng og gode resultater.

Kilde: www.sahlgrenska.gu.se

Kilde: www.sst.dk

Til dig, der spiser sundt og lækkert Bare spis – mad med power

Til dig, der spiser sundt og lækkert

Nemme opskrifter med råvarer med høj næringsværdi og uden for mange af de dårlige kulhydrater. En helt igennem appetitlig kogebog med masser af smukke fotos. Af forfatterne til Aldrig mere sukkerkold.

Du behøver hverken kød eller gastronomiske forkundskaber, bare lysten til at gå i køkkenet med masser af grøntsager, urter og krydderier. Bogen følger årstidens gang og grøntsager – og husk: når du spiser mindre kød tager du både hensyn til dit eget helbred og til klodens klima.

w w w. g y l d e n d a l . d k

Vidunderlig vegetar En grøn kogebog

Bare spis – mad med power

KøB Bøgerne hos din Boghandler · twitter.com/gyldendal

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kilde: www.sm.dk

Tvivl om effekt af hjertemagnyler hos diabetespatienter Blodpladerne spiller en central rolle for dannelse af blodpropper i hjertets kranspulsårer, og diabetikere har en forhøjet andel af nydannede blodplader. Behandling med hjertemagnyl, der skal hæmme blodpladerne, er en hjørnesten i forebyggelsen af blodpropper i hjertet. Generelt er virkningen af hjertemagnyl veldokumenteret. Men når det gælder patienter med type 2 diabetes, tyder nyere studier på, at effekten mod blodpropper i hjertet er begrænset. En ny undersøgelse på Århus Universitetshospital, Skejby, viser, at patienter med hjertekarsygdom og type 2 diabetes generelt har en mindre effekt af hjertemagnyl, end hjertekarsyge patienter uden diabetes. På baggrund af undersøgelsen konkluderer læge Søs Bousgaard Mortensen, der står bag undersøgelsen, at der er behov for yderligere forskning i forbedring af den blodfortyndende behandling af hjertekarsyge patienter med type 2 diabetes. Den opfattelse deler Hjerteforeningens forskningschef, Gorm B. Jensen. ”Hjertemagnyl er en del af standardbehandlingen til forebyggelse af blodpropper i hjertet. Undersøgelsen kunne tyde på, at der er behov for at forske i, om denne behandling kan tilpasses den enkelte patient. Vi ved for lidt om, hvordan man eventuelt kan øge effekten af hjertemagnyl hos patienter med type 2 diabetes,” siger han. Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Lider dudu af søvnløshed? Lider af søvnløshed?

Hvis du er interesseret i at deltage, • Ikke lider af nervesygdomme eller epilepsi ScanSleep A/S, Søvnmedicinsk klinik i Århus, eller ønsker mere information, bedes du • Ikke har haft kræft de sidste 5 år Ålborg og København, gennemfører nyt interScanSleep A/S, Søvnmedicinsk klinik i Århus, Ålborg og København, gennemfører nyt internationalt indtale dit navn og telefonnummer • Vil afstå fra anden sovemedicin eller berolinationalt lægemiddelstudie med behandling lægemiddelstudie med behandling af søvnløshed. på telefon: 24 60 80 56. gende medicin i studieperioden af søvnløshed.

Den ny medicin MK-4305 virker søvnregulerende og det forventes at medicinen fører til en god nat-

Eller send oplysningerne per e-mail til: Din eventuelle deltagelse strækker sig over Den ny medicin MK-4305 virker søvnreguletesøvn. test@scansleep.eu højst 4½ måned og i denne periode skal rende og det forventes at medicinen fører til du aﬂægge 8 til 10 besøg i klinikken. Ved en nattesøvn. Dugodhar mulighed for at deltage i studiet, hvis du: Alle informationer, som bliver registreret, vil 6 af besøgene skal du overnatte i klinik• har Er mulighed over 18forårat deltage i studiet, hvis du: blive behandlet i henhold til persondataloken og have undersøgt din søvn. Du skal Du ven.og Medicinfi rmaet MSD i studie perioden føre søvndagbog (vha. om natten •• ErDen over sidste 18 år måned har haft problemer med at sove, ofte vågner har svært ved har at taget faldeinitiativ i til undersøgelsen og studiet er vurderet og lommecomputer) og du skal flere gange • Den sidste måned har haft problemer med søvn igen godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Den udføre forskellige computertests og besvare at sove, ofte vågner om natten og har • svært Ikkeved lider af depression eller andenspørgeskemaer alvorlig psykisk lidelse Videnskabsetiske Komite. ligesom du vil gennemgå at falde i søvn igen forskellige helbredsundersøgelser og få taget • Ikke lider af depression eller anden alvorlig • Ikke har andre problemer med dit helbred (kroniske smerter, hjertesygdom, andre søvnsygdomme) blodprøver. Som deltager i studiet vil du få en psykisk lidelse Ikke gravid ellermed ammer grundig udredning af dit søvnproblem. •• Ikke harer andre problemer dit helbred (kroniske smerter, hjertesygdom, andre • Ikke lider af nervesygdomme eller epilepsi Transportudgifter til og fra klinikken dækkes søvnsygdomme) Ikke har haft kræft de sidste 5 år af studiet. •• Ikke er gravid eller ammer

• Vil afstå fra anden sovemedicin eller beroligende medicin i studieperioden Din eventuelle deltagelse strækker sig over højst 4½ måned og i denne periode skal du aﬂægge 8 til 10

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Millioner til indsats mod spiseforstyrrelser De mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, og deres pårørende får nu en massiv håndsrækning i kampen mod lidelsen. Socialminister Benedikte Kiær støtter, som følge af satspuljeaftalen for 2011, fire projekter med i alt 10 millioner kroner. Projekterne skal styrke og udvikle de nuværende tilbud, oprette et særligt værested og afprøve nye samarbejdsformer mellem dem, der skal hjælpe og støtte borgere med en spiseforstyrrelse. Projekterne er både målrettet de, der lider af en spiseforstyrrelse, og deres pårørende, som kan have behov for hjælp og rådgivning for at kunne være den bedst mulige støtte. Socialminister Benedikte Kiær pointerer, at det kan fylde alt i en familie, hvis lidelsen opstår: ”En spiseforstyrrelse kan overskygge alt andet her i livet og påvirker de pårørende meget. Derfor er det vigtigt, at vi kan hjælpe både de, der har spiseforstyrrelsen, og deres pårørende, så de kan være en bedre støtte i hverdagen.” Spiseforstyrrelser er et problem blandt især unge og kan udvikle sig fra overdreven fokus på krop, mad og udseende til svære psykiske lidelser, som kan hindre den enkelte i at leve et aktivt og selvstændigt liv. Bag de fire projekter, som der nu er afsat midler til over de næste fire år, står LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, PS Landsforening – Pårørende til spiseforstyrrede og behandlingstilbuddet Viljen.

Foto: Steen Evald.

Fedmeoperation førte til vægttab på 40 kilo Helle Kanstrup er en af de efterhånden mange patienter, der har gennemgået en såkaldt fedmeoperation. I Helles tilfælde skete det for 9 måneder siden. Hun har siden oplevet et betydeligt vægttab, at hendes diabetes er forsvundet og at hun har kunnet skære ned på smertestillende medicin på grund af rygproblemer.

”Operationen og en større bevidsthed om mad og motion har givet mig et nyt og bedre liv,” fortæller Helle Kanstrup. ”Jeg er blevet både betydeligt lettere og meget gladere. Nu er det ikke længere så anstrengende at bevæge sig rundt. Når jeg går i byen, er jeg ikke hæmmet, fordi jeg skammer mig over min vægt. Det er fantastisk efter at have gået rundt og været trist over vægten i årevis. Mine sønner skulle lige vænne sig til, at jeg bruger samme størrelse tøj som dem. De driller mig med, at jeg er blevet ﬂadrøvet,” siger Helle hun og smiler. Helle Kanstrup har tabt 40 kilo, siden hun gennemgik en fedmeoperation for ni måneder siden. Vægttabet har givet hende masser af positiv respons fra venner og familie. ”Jeg havde igennem mange år forgæves prøvet på at tabe mig mange gange inden operationen. Men efter den kunne jeg endelig tabe mig, og det gik hurtigt. I starten, hvor jeg skulle være på ﬂydende kost, tabte jeg mellem 500 gram og et kilo om dagen. Mit vægttab fortsatte herefter i roligere tempo det næste halve år. Det var smadderlækkert. Efterhånden kom der opmuntrende bemærkninger fra alle. De kunne se, at jeg havde tabt mig. ’Hvor er det pænt. Hvor ser du godt ud’, lød det gang på gang. Det øger motivationen, når folk begynder at rose. Efter et halvt år havde jeg tabt de 40 kilo. Nu er jeg bedre til bens, kan gå meget hurtigere og er ikke så besværet. Det er blevet nemmere at komme op ad trapperne og ud af bilen.” Helbred ned, vægt op Vægten begyndte at stige, da Helle Kanstrup fik problemer med helbredet i 1994. På det tidspunkt var Helle Kanstrup lægesekretær på Hvidovre Hospital og var glad for sit arbejde med at hjælpe alkoholmisbrugere. ”Men så fik jeg problemer med ryggen – en fremadskydning af ryghvirvlen, som trykker på nerver, der går ned i mit ben. Jeg fik ondt i mit haleben og blev kraftesløs i højre ben. Lægen henviste til en speciallæge, hvor jeg fik en CT-scanning og blev så henvist til operation,” forklarer Helle. ”Men der var tre måneders ventetid. I den periode havde jeg svært ved at

Foto: Privatfoto.

• Af Tina Varde · redaktionen@raskmagasinet.dk

Helle Kanstrup inden operation og inden hun tabte 40 kilo. ”Inden operationen tænkte jeg over min vægt dag og nat: Hver eneste gang jeg skulle tage tøj på, og når jeg skulle handle i butikker med tøj til store piger. Jeg havde det forfærdeligt med altid at være den fedeste i selskabet, når jeg gik i byen,” forklarer hun.

bevæge mig og lå ned det meste af tiden. Operationen gik godt og bagefter skulle jeg komme mig og genoptræne. Jeg havde fået at vide, at der kunne gå op til seks måneder, men jeg var oppe og tilbage på arbejde efter tre måneder. Både fordi jeg var viljestærk og fordi alt gik godt. Men jeg havde taget ni kilo på i løbet af de seks måneder, hvor jeg næsten ikke kunne bevæge mig.” ”Kort tid efter var jeg så uheldig at falde og i 1996 havde jeg det lige så slemt, som før rygoperationen to år tidligere. Jeg blev indstillet til operation igen. En af de skruer, jeg havde fået indopereret første gang, sad løs, og jeg fik nu fjernet alle skruerne fra den første operation. Igen lå jeg ned i tre måneder, og der røg endnu ti kilo på vægten.” ”Den anden operation gik ikke så godt. Jeg blev kronisk smertepatient og har lige siden haft problemer med smerter over lænden og ned i højre ben samtidig med at det føles, som om der sidder en stram elastik rundt om mine tæer. Da jeg også har slidgigt i lænden, har jeg fået morfin hver dag lige siden. Ellers kunne jeg ikke foretage mig noget.”

”Et halvt år efter den anden operation, gled jeg på noget is og fik et kompliceret ankelbrud med operation til følge. Så var jeg igen lænket til krykker og kørestol i otte uger. Efterfølgende fik jeg en reaktions-depression,” fortæller Helle Kanstrup. Der har kort sagt været mange forskellige årsager til, at Helle Kanstrup endte med at tage 40 kilo på. Og begyndte at drømme om en fedme-operation for to år siden. ”Jeg spiste forkert i min lange sygeperiode og fik ikke rørt mig. Gennem årene tog jeg bare flere og flere kilo på. For tre år siden fik jeg konstateret sukkersyge, diabetes 2, men den er heldigvis forsvundet efter fedme-operationen,” fortæller hun. Efter at hun har tabt sig, er hendes smerter i benet heller ikke så voldsomme længere. Derfor har hun til sin store glæde kunnet skære ned på morfinen. Beslutning og forberedelse ”Jeg har flere veninder, der har fået samme operation, og det er gået godt. Nogle har dog efter først at have tabt sig, taget noget på igen. Inden jeg besluttede mig for at blive opereret, fortalte mine veninder mig detaljeret om operationen. Det jeg hørte, skræmte mig ikke.” ”Udover at tabe mig ville jeg gerne prøve at slippe af med diabetes 2 og alle de følgesygdomme, man risikerer. Jeg håbede også at et vægttab kunne hjælpe på mine smerter og mit lave selvværd.” ”Inden operationen tænkte jeg over min vægt dag og nat: Hver eneste gang jeg skulle tage tøj på, og når jeg skulle handle i butikker med tøj til store piger. Jeg havde det forfærdeligt med altid at være den fedeste i selskabet, når jeg gik i byen. For ti år siden blev jeg skilt, og min overvægt kom også i vejen for at møde en ny mand. Jeg holdt mig tilbage på grund af vægten. Havde komplekser over alle de deller. Det ville ikke være rart at tage tøjet af. Der var ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på min vægt. Jeg blev heldigvis aldrig generet af andre mennesker. Nogle overvægtige oplever jo, at der bliver råbt efter dem på gaden, siger hun.” Det er i dag to år siden, hun for alvor begyndte at overveje en fedmeoperation. Selvom hun kiggede på både plusser og minusser, lagde hun mest vægt på alt det positive, en operation kunne medføre.

Foto: Tina Varde.

”Jeg så først og fremmest en chance for at slippe af med diabetes og tabe mig. Det var ikke godt for min ryg at slæbe rundt på de mange ekstra kilo. Inden operationen var jeg til en samtale, hvor lægen fortalte mig om bivirkninger. Der kan for eksempel være madvarer, man ikke så godt kan spise bagefter. Det afskrækkede mig dog ikke. Jeg var heller ikke bange for at blive stukket og skåret i. Eller for ikke at vågne op igen. Jeg havde tillid til, at det ville jeg. For jeg var sikker på, at det nok skulle gå godt. Mine sønner var til gengæld ikke så vilde med, at jeg skulle opereres, hvis der nu skulle ske noget under operationen.” ”I starten tøvede de med at operere mig, fordi jeg er smertepatient. Det er ikke godt at spise smertestillende piller lige efter den operation. Men så fik jeg smertestillende plastre i stedet for piller det første halve år efter operationen,” fortæller Helle Kanstrup. ”Man skal tabe 8 procent af sin vægt inden operationen, for når man er overvægtig, kan man have fedtlever. Det er altså af pladshensyn. Slankekuren tog et par måneder. Det lykkedes for mig, fordi jeg havde et mål og gik til kontrol. Jeg vidste jo, at hvis jeg ikke tabte mig, kunne operationen blive annulleret,” siger hun. Operation og diæt Helle Kanstrup var både spændt og nervøs den dag, hun skulle opereres. ”Jeg tænkte på, hvordan det hele mon ville gå? Om det ville gå så godt, som ”Der er der gået ni måneder siden jeg havde regnet med. Det operationen, og jeg har ikke var en kikkertoperation, fortrudt et sekund,” siger Helle og jeg var fuldt bedøvet. Kanstrup. De lavede fem huller rundt omkring i min mave, og så blev den pustet op med luft, så de både kunne se og operere. Jeg blev klipset sammen, og de skulle fjernes hos en læge efter 14 dage.” ”Bagefter var jeg meget groggy, også på grund af narkosen, og havde ondt i min skulder. Det skyldtes, at luften går i nervebanerne og derved i skulderen. Jeg følte det som om, jeg var blevet kørt over af et damplokomotiv. Men var også lettet, fordi det var overstået, og fik smertestillende, der hjalp mod smerten i skulderen. Jeg kom hjem fra hospitalet dagen efter. På det tidspunkt var jeg stadig groggy. Da jeg blev hentet på hospitalet, kunne jeg ikke engang overskue at gå 15 - 20 skridt ekstra for at sige pænt farvel,” siger hun. De første fire dage blev Helle Kanstrup passet af sin mor, som også skulle gå tur med hunden. ”De dage havde jeg nogle ekstra smerter, bl.a. i skulderen. Men jo mere man bevæger sig, jo hurtigere går det over. Jeg var mere afkræftet end jeg havde ondt, for jeg fik ikke meget at spise. Man er på ﬂydende kost de første to uger. Jeg levede af Nutridrik fra apoteket samt vand og suppe. Som fedmeopereret skal man spise B12 og multivitamin, kalk med D-vitamin og jerntabletter resten af livet. Efter sådan en operation er maden ikke ret lang tid i mavesækken, før den går videre til tarmen. Man når derfor ikke at optage vitaminerne så godt.” ”Efter to uger på ﬂydende kost, var jeg en uge på kartoffel-, æble og bananmos. Aldrig har kartoffelmos smagt så godt. Jeg droppede kødet de første uger og spiser stadig ikke ret meget kød. Nu spiser jeg mest grøntsager og frugt. Man skal lige finde ud af en ny madrytme efter operationen. Der sker også noget

med stofskiftet, når man får fjernet en del af tarmen. Efterfølgende kommer man til kontrol og bliver vejledt af diætister, som gør meget ud af, at man får proteiner nok, mens kiloene rasler af. De var både søde og forstående,” siger hun. Nye madvaner ”Hvis man vænner sig til at spise kæmpeportioner, bliver mavesækken større end normalt. Nu har de skåret et stykke af min tarm og af mavesækken, så den kun kan rumme ca. 1 deciliter mad. Jeg kan godt tåle søde ting, men ikke for meget, så får jeg kvalme og bliver utilpas. Desserter har jeg det i det hele taget ikke godt med mere. Da jeg en dag smagte på en isvaffel med guf kastede jeg op. Jeg har det heller ikke særligt godt med fede ting nu som ﬂødesauce og ﬂødeis. Mælkeprodukter, æg og syrlige ting som juice har jeg det heller ikke godt med at få om morgenen. I starten var det lidt irriterende, indtil jeg fandt ud af, hvad jeg kan tåle. Jeg er så heldig, at jeg efter operationen ikke har særlig meget lyst til mad. Mest til frugt og grøntsager.” ”Der går et helt år, før vægten stabiliserer sig, men min vægt er foreløbig stabil, og det har jeg det fint med. Jeg er blevet meget mere kostbevidst. Den kommer ikke til at gå op igen. Enten taber jeg mig lidt mere eller også står den stille. Nogle gange har jeg tænkt, at det hele er noget, jeg har drømt. Både hovedet og kroppen skal lige nå at følge med.” ”I dag vil jeg gerne opfordre pårørende og hjælpere til at bakke op om passende diæt til de mennesker, der ligger og venter på en operation i månedsvis og tager på i vægt undervejs. Det er så vigtigt at blive støttet og vejledt om den rette diæt, så man ikke kommer ud på et skråplan i den sårbare situation. Bedst ville det selvfølgelig være, hvis de lange ventetider kunne undgås,” tilføjer hun.

Sov dig rask med varmt

Humanitas magnet-sengetøj

Merino Gelockt Standard Madras af Merinould med 504 isyede magneter. Størrelse 90 x 200 cm. Førpris kr. 2.300,Nu ku

1.895,

Kashmir Superwash Madras af Kashmir/Merinould med udtageligt magnettæppe med fyld af uld. Uldbetrækket kan maskinvaskes. Størrelse 90 x 200 cm. Førpris kr. 4.114,Nu ku

es! ere søg

3.500,

d Forhan

Industrivej 29 · 6240 Løgumkloster · www. humanitasshop.dk Tlf: 70 20 55 22 / 21 62 34 13 · Email: info@humanitasshop.dk Alle priser er incl. 25% moms, ekskl. levering og tilbud gælder så længe lager haves.

Mænd får også skøre knogler Knogleskørhed hos mænd er et overset problem. De ﬂeste tænker på osteoporose som en kvindesygdom, men hver femte person med sygdommen er en mand. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Pinlig sygdom Ifølge Bente Langdahl er der i store dele af befolkningen en meget sejlivet opfattelse af, at osteoporose er en sygdom, der rammer ældre kvinder. Det gør det vanskeligt for mange mænd og for lægerne at

Anbefalede daglige doser • D-vitamin. Sygehuslægerne anbefaler 40 mikrogram. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke tilskud af D-vitamin. • Kalk. Den anbefalede daglige dosis er på 1.200 milligram. De primære kilder til kalk er mælk, yoghurt og ost. Et glas mælk og en portion yoghurt indeholder 200 milligram, mens man opnår 150 milligram ved at spise en skive ost. Får man mellem 800 og 1.200 milligram bør man tage en kalktablet. Indtager man mindre end 800 milligram, bør man tage to kalktabletter dagligt. Kilde: Bente Langdah.

erkende, at rygsmerter eller knoglebrud kan skyldes knogleskørhed. For mændene kan det også føles pinligt. ”Det er svært for mænd, der får konstateret osteoporose, fordi de tit bliver nødt til at opgive den rolle, mange mænd stadig har som den stærke i familien. Vi har meget fastlåste opfattelser af, hvad kvinder gør, og hvad mænd gør. Det plejer at være mændene, der flytter rundt på krukkerne i haven, bærer de tunge møbler og slæber de fyldte indkøbsposer ind fra bilen, men hvis man har osteoporose, må man ikke løfte tunge ting. Rollerne i familien bliver ændret, og det er hårdt at blive opfattet som en skrøbelig mand, der skal tages hensyn til.” Bente Langdahl opfordrer til, at man er åben om sin sygdom, og hun gør meget ud af at snakke med de mandlige patienter om, hvordan de kan leve med sygdommen. ”Andre kan ikke altid se, at en person er ramt af knogleskørhed. Så det er bedre at melde klart ud og forklare, hvorfor man ikke deltager, når der for eksempel skal løftes tunge ting.” Bente Langdahl har holdt flere foredrag om sygdommen i samarbejde med Jesper Klein og giver ham en stor del af æren for, at der nu er kommet større fokus på mænd og osteoporose. ”Jesper Kleins åbenhed om sin svære osteoporose har flyttet noget. Når jeg holder foredrag i forsamlingshuse og andre steder, er der kommet mænd blandt tilhørerne. Før var der en eller to mænd, som oftest var med som chauffører for deres koner. Nu er der op mod 10 procent mænd, og det er sket efter, at Jesper Klein er stået frem. Han fortæller ærligt om, hvordan han har negligeret sin sygdom, selv om han er blevet mange centimeter kortere og har haft brud på hoften. Tanken om, at han skulle få osteoporose, lå ham meget fjernt.

Bente Langdahl slår til lyd for, at alle over 45 år og alle, der brækker en knogle ved et simpelt fald, bør tjekkes for skøre knogler.

Han troede som mange andre, at det er en sygdom gamle kvinder får.” Oversete patientgrupper Udover mændene er patienter i langvarig behandling med prednison en overset gruppe, når det gælder knogleskørhed. De får ikke altid den optimale tillægsbehandling med kalk og D-vitamin for at forebygge udviklingen af osteoporose. ”Det er et stort problem, at vi ikke sikrer os, at patienter, der skal have prednison gennem længere tid, ikke samtidig får holdt øje med deres knogler. Men vi gør en stor indsats for at uddanne patienterne i, at de selv skal være opmærksomme på at få tilskudsbehandling. De praktiserende læger og apotekerne har også fokus på problemet nu.” Også patienter med knoglebrud er ifølge Bente Langdahl en overset gruppe.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I Danmark findes ingen præcise tal for hvor mange, der lider af osteoporose, men man skønner, at det et omkring en halv million. Af dem er helt op mod hver femte patient en mand. ”Forekomsten af osteoporose hos mænd er faktisk den samme som for kvinder bare ti år forskudt. Så risikoen for at blive ramt af sygdommen er den samme for en mand på 80 som for en 70-årig kvinde,” siger overlæge, dr. med. Bente Langdahl fra Osteoporoseklinikken på Aarhus Sygehus. Linjerne er forskudt, fordi mænd opnår en større knoglemasse som unge. Derudover har mændene ikke det overgangsalderbetingede tab af knoglemasse, som kvinder har. ”Desværre er knogleskørhed hos mænd et overset problem. Så de mænd, vi ser, er dårligere end de kvinder, vi får henvist. De har ﬂere knoglebrud, når de endelig kommer. Det er ærgerligt, for vores mulighed for at behandle er bedre, jo tidligere sygdommen bliver opdaget. Vi har ingen behandling, der kan rette eksisterende knoglebrud ud, men vi kan forhindre, at der opstår nye brud. Og jo færre brud man har, jo større er vores chancer for at gøre patienterne smertefrie.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”De patienter, der kommer på skadestuen med brud på underarmen, skulderen eller et ben, får behandling med gips, eventuelt en operation og ergoterapi. Men det er et fåtal, der får undersøgt, om deres brud kan skyldes osteoporose.” Hun slår til lyd for, at alle over 45 år og alle, der brækker en knogle ved et simpelt fald, bør tjekkes for skøre knogler. ”Hvis man falder ned fra et træ eller kører galt i bilen og brækker en arm eller et ben, skyldes det ikke nødvendigvis osteoporose. Den vigtigste gruppe at få fat på er dem, der falder på det glatte fortov eller hjemme i stuen og brækker skulderen og dem, der falder i skoven og brækker anklen.” En stor del af de patienter vil allerede have udviklet osteoporose og kan have stor gavn af en forebyggende behandling, så de undgår alvorligere brud senere.

”Langt de ﬂeste kommer sig over et brud af håndleddet. Det giver måske lidt gener, men det reducerer ikke livslængden, som et hoftebrud eller et brud på ryggen gør. Et håndledsbrud kan være den første advarsel om, at ens knogler ikke er så stærke, og det skal man tage alvorligt.” Det ærgrer Bente Langdahl, at opsporingen af patienterne ikke er sat mere i system. ”En knoglescanning er en billig undersøgelse, og det tager kun tyve minutter. Så ved vi, om patienten har osteoporose eller ej. Det halter, og her skal vi blive bedre til at samarbejde på tværs af afdelingerne i sundhedsvæsnet.” Både genetik og livsstil En stor del af risikoen for at udvikle osteoporose er genetisk bestemt, men også livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og manglende motion kan føre til knogleskørhed. Også forskellige sygdomme som forhøjet stofskifte, dårlig nyrefunktion og forskellige mave-tarmlidelser kan øge risikoen. ”Arveligheden er årsagen i cirka halvdelen af tilfældene. Så hvis man har osteoporose i familien, er det en god idé at blive undersøgt.” Ifølge Bente Langdahl tror mange patienter ikke, de selv kan gøre noget, når sygdommen i så høj grad er arvelig. På det punkt vil hun gerne ændre folks opfattelse. ”Det er fuldstændig forkert, for hvis man er arveligt disponeret,

Ud over tilskud af D-vitamin og kalk består den mest almindelige behandling af osteoporose af en tablet, der skal tages en gang om ugen. Efter at der ikke længere er patentbeskyttelse på medicinen, koster behandlingen nu under 200 kroner om året.

90 x 132 mm Vitamin D:Layout 1 18/06/10 09.56 Side 1

Lad åle r t s n sole efra ind Tag et ekstra tilskud af Camette’s Vitamin D med 30 mcg pr. tablet, til stor gavn for optagelsen af vigtige mineraler i kroppen. Anbefalet daglig tilskud: Kun 1 tablet om dagen.

35% bedre optagelighed Calcium Ultra Forte + Vitamin D har ca. 35% bedre optagelighed end produkter baseret på Calcium-carbonat. Vælg derfor

Calcium Ultra Forte

+ Vitamin D

200 tabletter. Vejl. udsalgspris 178,- kr. Ring og forhør om nærmeste forhandler.

Dåse med 90 stk. tabletter. Vejl. udsalgspris 49,95 kr. Dåse med 180 stk. tabletter. Vejl. udsalgspris 69,95 kr. Fås hos førende Apoteker, helsekostforretninger, materialister samt supermarkeder.

90x132 mm Calcium Forte:Layout 1 18/06/10 10.03 Side 1

Producent Camette A/S Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N www.camette.dk

Producent: Camette A/S Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N www.camette.dk

Calcium Ultra Forte + Vitamin D: • Giver en bedre optagelighed • Optages uafhængig af mavesyre og fødeemner • Giver ikke forstoppelse • Ingen kendte bivirkninger • Nedbryder ikke jern fra fødekæden

Uenighed om tilskud Aktuelt er der megen debat om, hvor meget D-vitamin og kalk, man skal indtage for at forebygge knogleskørhed. ”Efter vores mening tyder meget på, at et højt indtag af D-vitaminer er med til at styrke knoglerne og med til at forebygge brud, og intet tyder på, at D-vitamin i de doser er skadeligt. Det er Sundhedsstyrelsen ikke enig i. De mener, der mangler forskning på området og er mere konservative i deres anbefalinger. Det kan være svært for folk at forstå.” Også det optimale indtag af kalk har der været meget polemik omkring. Tidligere var man ikke bekymret over at give høje doser kalk, men ny forskning viser, at et højt indtag kan være forbundet med en øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme. ”Det betyder, at vi har modereret vores anbefalinger. Vi er usikre på, om forskningsresultaterne er rigtige eller ej, men vi er forsigtige, mens vi venter på en afklaring.” Forskellige former for behandling Ud over tilskud af D-vitamin og kalk består den mest almindelige behandling af osteoporose af en tablet, der skal tages en gang om ugen. Efter at der ikke længere er patentbeskyttelse på medicinen, koster behandlingen nu under 200 kroner om året. For et halvt år siden kom yderligere et præparat på markedet. Det er en slags vaccination, der hindrer knoglenedbrydningen. Den skal gives hvert halve år, har stor effekt og meget få bivirkninger. Tabletterne er dog stadig den behandling, de ﬂeste patienter får. ”Tabletterne har været brugt af millioner af mennesker i 15 år, så vi ved hvilke bivirkninger, vi kan forvente. Vaccinationen har vi kun haft i kort tid, og vi mangler erfaring. Men hvis man får ondt i maven af tabletterne, er for glemsom eller dement til at finde ud af, hvornår det er mandag,

Foto: Lotte Frandsen.

er det netop vigtigt at være opmærksom på den halvdel, man selv har indﬂydelse på. Man kan selvfølgelig ikke ændre de gener, man har fået, men man kan sørge for at leve sundt og være i god form. Hvis man har gode muskler, falder man ikke så let, og man falder heller ikke så tungt.” Badminton, dans og løb, hvor man ﬂytter rundt på sig selv ved egen kraft, er specielt velegnet til at styrke knoglerne.

Overlæge, dr. med. Bente Langdahl, Osteoporoseklinikken på Aarhus Sygehus, siger at forekomsten af osteoporose hos mænd er faktisk den samme som for kvinder bare ti år forskudt. og man skal have sin tablet, så anbefaler vi vaccinationen hvert halve år.” For de hårdest ramte patienter, der har brud på ryggen eller er meget afkalkede, findes en kur på to år med daglige injektioner. ”Det er en god behandling, hvis man er hårdt angrebet, for kuren kan genopbygge knoglevæv og gøre nogle af patienterne smertefrie.” Forholdsvis ny sygdom Bente Langdahl mener, at der er behov for mere oplysning om osteoporose.

”For tyve år siden var der ingen ud over lægerne, der kendte til sygdommen. Så vi er kommet et stykke vej, men det er vigtigt med mere oplysning. For hvis sygdommen bliver opdaget i tide, lægger vi meget få restriktioner på patienterne, og de kan leve et godt og langt liv med osteoporose. Derfor er det altafgørende at få opsporet patienterne tidligt og helst inden, de får bruddene, for så bliver det svært at komme til at leve et upåvirket liv. Og vi vil jo alle sammen gerne være friske og raske, til vi falder om som 95-årige.”

Osteoporose er en knoglesygdom Osteoporose (græsk: osteo = knogle og poros = porøs; dansk: knogleskørhed) er en sygdom med nedsat knoglemængde og ændret mikro-arkitektur, som nedsætter knoglernes brudstyrke. Patienter med osteoporose har derfor øget risiko for knoglebrud. Osteoporose forekommer dels som en selvstændig sygdom (primær osteoporose), dels som følge af andre sygdomme (sekundær osteoporose). Den ydre form af knoglerne er uforandret så længe sygdommen ikke har medført brud på knoglerne, men knoglevævet inde i knoglen bliver udtyndet og mere porøst. Man har osteoporose, hvis man har brud på ryghvirvlerne eller har haft brud af lårbenshalsen og disse brud er opstået efter mindre uheld eller ved almindelig daglig aktivitet eller hvis mængden af knoglevæv i ryg eller hofte er nedsat med mere end ca. 25 % i forhold til det normale for yngre personer af samme køn (bedømmes ud fra en knoglescanning). Kilde: www.osteoporose-f.dk

Vi hjælper bl.a. med:

”Activ HandiService er sat i verden for at gøre dit liv bedre – en opgave vi tager meget alvorligt”

• Formidling af kontakten mellem dig og hjælperen • Rådgivning og pleje • Planlægning af vagtskema • Opsigelse af dine hjælpere i samarbejde med dig • Kontakt med kommunen • Administrative opgaver (eks. ansættelseskontrakter, løn- og forsikringsforhold) • BPA ordninger

Hos Activ HandiService er det altid dig og dine behov der er i centrum. Du har total frihed under medbestemmelse. Activ HandiService tilbyder fuld gennemsigtighed, ved at du selv godkender alle hjælpetimer via vores nyudviklede onlinesystem. Kontakt os nu på 70 22 33 03 eller www.a-ctiv.dk for at høre hvordan vi kan hjælpe dig.

Nyt fra forskningens verden

Healingsmassage

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mere end hver anden midtjyde er nu overvægtig Forskerne diskuterer løbende om fedmekurven er knækket. Men det er den tydeligvis ikke i Midtjylland. Tværtimod er andelen af overvægtige voksne midtjyder fra 2006 til 2010 steget fra 49 % til 58 %. Heraf er andelen af moderat overvægtige steget fra 35 til 40 %, mens andelen af svært overvægtige er steget fra 14 til 18 %. Seniorforsker Pia Vedel Ankersen, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, som står bag undersøgelsen, er bekymret. ”De nye tal viser en klar stigning i både moderat og svær overvægt. Det er en stærkt bekymrende udvikling. Pointen er, at selvom mange kun er moderat overvægtige, er det ikke et ’moderat’ problem. Tværtimod er det vigtigt også at sætte ind blandt moderat overvægtige og i tide forebygge, at de udvikler svær overvægt. For al erfaring viser, at er man først svært overvægtig, er det rigtig, rigtig svært at tabe sig. Overvægt er en risikofaktor for ﬂere sygdomme. Det kan blandt andet betyde, at ﬂere borgere får hjerte-kar sygdomme, sukkersyge og rygproblemer. Ligesom det kan øge behovet for fx knæ- og hofteoperationer,” forklarer Pia Vedel Ankersen og fortsætter: ”Tænk ti år frem. Det kan blive en kæmpe sundhedsmæssig belastning.” Ifølge Pia Vedel Ankersen er der brug for at sætte fokus på forebyggelse af både moderat og svær overvægt. ”Man skal gøre sig det helt klart, at det her er et alvorligt problem, både for den enkelte og for samfundet. Der er både brug for indsatser, der hjælper den enkelte og for strukturelle forebyggelsesinitiativer, der gør det lettere for folk at spise sundt, og være mere fysisk aktive.”

Grundkursus 21. - 25. april (påsken) eller 18. - 22. maj (pinsen) Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner. Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse. På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces. Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.centerforfolkesundhed.dk

Kilde: www.regioner.dk

Basic Choice briks

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske. 5 års garanti på stel. Kun 975,- inkl. moms* Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr. Ring efter brochure: 36 46 08 46 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

Ny overenskomst mellem regionerne og fodterapeuterne Der er den 24. januar 2011 aftalt en ny overenskomst for de praktiserende fodterapeuter. Aftalen er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter (LasF). Der har ikke været overenskomst på området siden 2005. Aftalen betyder, at patienterne fra den 1. juni ikke længere skal omkring kommunen for at få deres tilskud. Jens Stenbæk, formand for RLTN, er meget tilfreds med, at der endelig er en ny overenskomst på området: ”Jeg er glad for det nu er lykkedes at lave endnu en overenskomst til gavn for borgere med kroniske sygdomme. Før jul indgik vi en aftale med de praktiserende læger og nu med Landsforeningen af Fodterapeuter, en aftale som mere end 120.000 diabetespatienter og borgere med leddegigt vil få stor glæde af,” siger Jens Stenbæk og fortsætter: ”Efter mere end fem år uden overenskomst er det godt for borgerne, at fodterapeuterne nu indgår i et moderne og sammenhængende sundhedstilbud. Med aftalen sikrer vi kvalitet og udvikling af det faglige tilbud til patienterne indenfor en ansvarlig økonomisk ramme.” Tina Christensen, formand for Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter siger: ”Overenskomsten indebærer blandt andet, at diabetikere fremover skal have gennemført en årlig fodundersøgelse hos en fodterapeut. Desuden vil indlægsbehandlingen blive prioriteret højere til gavn for de patienter, der har behov for det. Det skal medvirke til, at reducere nogle af de mange sygdomme i fødderne.” Aftalen træder i kraft den 1. juni 2011 efter formel godkendelse i de respektive organisationer.

Ny medicin mod blodpropper kan redde danske hjerteliv Hvert år rammes ca. 10.500 danskere af en blodprop i hjertet, hvilket ifølge Hjerteforeningen er en af de hyppigste dødsårsager for både mænd og kvinder i Danmark. En ny blodfortyndende medicin, som netop er netop kommet til Danmark, kan redde danske hjerteliv, da den har hurtigere og bedre effekt og dermed er bedre til at forebygge blodpropper i hjertet end den behandling, der er standard i dag, vurderer førende ekspert. • Tekst og foto: Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Danske patienter bliver blandt de første i Europa, som får gavn af den nye og mere effektive medicin mod blodpropper i hjertet. Medicinen hedder Brilique (det aktive stof hedder ticagrelor), er en såkaldt receptorhæmmer og blev i december godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA, til ’forebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos voksne med akut koronart syndrom’, som det hedder. Det betyder på klart dansk, at Brilique kan forebygge dannelsen af nye blodpropper hos patienter, der allerede har haft en blodprop i hjertet. Når den nye medicin er så utroligt interessant, skyldes det, at man har en meget stor risiko for at få en ny blodprop i hjertet, når man en gang har haft en blodprop, idet 15 % af patienterne, der har haft en blodprop i hjertet, dør indenfor det første år af en ny blodprop. Det er denne risiko det nye middel kan nedsætte i højere grad end hidtil anvendt medicin. Godkendelsen er bl.a. baseret på det såkaldte PLATO-studie, et banebrydende studie, som vakte stor opmærksomhed, da det blev præsenteret for lægerne på verdens største hjertekongres i Barcelona i 2009. PLATO-studiet blev kaldt det største fremskridt inden for medicinsk behandling af blodpropper i hjertet de seneste 20 år. Nyt håb til tusinder med blodprop i hjertet Ifølge Steen Dalby Kristensen, overlæge på hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, som var kritiker på PLATO-studiet, da det blev præsenteret på ESC-kongressen (ESC er en forkortelse for European Society of Cardiology, red.) i Barcelona, er resultaterne overbevisende: ”PLATO-studiet viser, at man vil kunne redde 11 liv og undgå 11 blodpropper i hjertet for hver 1.000 patienter, som får Brilique i stedet for den nuværende standardbehandling Plavix (clopidogrel). Brilique har nemlig hurtigere og større blodfortyndende effekt og er bedre til at forebygge blodpropper og dødsfald end Plavix. 10.500 danskere rammes hvert år af en blodprop i hjertet. De ﬂeste af dem er i dag i behandling med Plavix for at forebygge nye blodpropper, og for en stor del af dem vil det være en fordel at komme i behandling med en mere hurtigvirkende og kraftigere blodfortyndende

Som noget helt usædvanligt indgik der i pressemødet også en rundvisning af AstraZenecas helt enormt store medicinalvirksomhed. Flere af de ledende medarbejdere indrømmede, at det også for dem var første gang, at de så virksomhedens produktionsanlæg.

AstraZeneca valgte at præsentere europæisk presse for Brilique i fygende snestorm i januar måned i Södertälje omkring 80 km fra Stockholm. Her interviewer svensk tv Anders Vikdahl, der er VP for AstraZeneca i Sverige.

medicin som Brilique,” forklarer Steen Dalby Kristensen.

skel for en stor del af de mange patienter, der får en blodprop i hjertet: ”Som PLATO-studiet viser, så vil den største majoritet af patienterne kunne behandles med medicinen. Hvad angår den farmakologiske del, så er forskellen på ticagrelor og clopidogrel for det første, at ticagrelor er meget hurtigt virkende. Allerede inden for 2 timer er en stor del af blodpladerne blevet inhiberet (hæmmet, red.). For det andet kan vi opnå en meget højere grad af blodplade inhibering, end hvad

Store forventninger til den nye medicin Gunnar Olsson, som er vicepræsident og leder af CVGI Innovative Medicines hos AstraZeneca i Sverige har også en baggrund som kardiolog, dvs. speciallæge i hjerte-kar-sygdomme. Han er ikke i tvivl om, at det aktive stof ticagrelor i medicinen Brilique vil kunne gøre en vigtig for-

Sådan dannes en blodprop i hjertet Baggrunden for en blodprop i hjertet er oftest åreforkalkning i kranspulsårerne. Hjertemusklen får blod via hjertets kranspulsårer, der ligger som en krans uden på hjertet. Hvis et forkalket område i kranspulsårens væg pludselig begynder at ’slå revner’, hvilket bl.a. skyldes betændelseslignende processer i karvæggen, vil blodpladerne og blodets størkningssystem straks begynde at danne en prop i området for at tætne revnerne. Hvis denne prop lukker kranspulsåren til, så blodet ikke længere kan strømme forbi, er resultatet en blodprop i hjertet eller rettere sagt: en blodprop i hjertets kranspulsårer. En undersøgelse fra Århus Universitetshospital, Skejby, har yderligere vist, at særligt patienter med en stor blodprop i hjertet har en forhøjet andel af nydannede blodplader, hvilket også er tilfældet hos patienter, der enten er rygere eller har diabetes. De nydannede blodplader er bl.a. interessante, fordi de er mere tilbøjelige end de øvrige blodplader til at klumpe sammen.

man tidligere har set. For det tredje er medicinen reversibel, hvilket gør, at hvis man stopper med lægemidlet, så er blodpladerne ikke længere inhiberede.” Blodpladerne forbliver neutrale Blodpladerne (trombocytterne), som dannes i knoglemarven, ﬂyder under normale omstændigheder bare rundt i blodet. Men hvis man får et sår i huden eller i en kranspulsåre som følge af at noget af den indvendige belægning (kaldet plak), løsnes eller får sprækker, er det blodpladerne, der først træder til og således stopper blødningen. Blodpladerne bliver tiltrukket af stoffer fra det beskadigede væv. Stofferne aktiverer blodpladerne, får dem til at svulme op til søpindsvin lignende kugler, som klistrer sammen og sætter sig fast, så Yderligere information der hurtigt dannes en prop i hullet. om lægemidlet Brilique Sårskorpen, der dannes efterfølgende, er tilgængelig på Det er en blanding af røde blodlegemer, Europæiske Lægemidblodplader og et protein i plasma, og delagenturs hjemmeside den lukker hullet endeligt. Det er en www.ema.europa.eu nødvendig funktion, hvis man får en rift i huden, men kan indlysende nok være fatalt, hvis det sker inde i en af kranspulsårerne. Ticagrelor virker ved, at molekyler sætter sig på blodpladerne, så de ændrer form og forbliver neutrale, dvs. de klumper sig ikke sammen. Derfor mindskes risikoen for nye blodpropper i hjertet.

Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, OMSORG OG DIALOG

Hospitalet med fokus PÅ KVALITET, Plastikkirurgi: OMSORG OG DIALOG

Hospitalet med fokus

Brystforstørrelse med implantat

PÅ KVALITET, Brystforstørrende/korrigerende OMSORG OG DIALOG operationer med eget fedt Plastikkirurgi:

Brystrekonstruktion Brystforstørrelse med implantat Brystløft/-reduktion Brystforstørrende/korrigerende Plastikkirurgi: Fedtsugninger operationer med eget fedt Brystforstørrelse Facelift/pandeløftmed implantat Brystrekonstruktion Brystforstørrende/korrigerende Maveskindsoperationer Brystløft/-reduktion operationer med eget fedt Øjenlågsoperationer Fedtsugninger Brystrekonstruktion Arkorrektioner Facelift/pandeløft Brystløft/-reduktion Injektionsbehandlinger Maveskindsoperationer Fedtsugninger Peelinger Øjenlågsoperationer Facelift/pandeløft Sculptrabehandlinger Arkorrektioner Maveskindsoperationer Botulinum toxin Injektionsbehandlinger Øjenlågsoperationer Avanceret hudpleje Peelinger Arkorrektioner Dermaroller Sculptrabehandlinger Injektionsbehandlinger Botulinum Peelinger toxin

Kæbekirurgi

Avanceret hudpleje Sculptrabehandlinger Dermaroller Botulinum toxin

Øre-næse-halskirurgi: Avanceret hudpleje Næsekirurgi Kæbekirurgi Dermaroller Bihulekirurgi Tonsillectomi Øre-næse-halskirurgi:

Kæbekirurgi Næsekirurgi Søvn og respirationscenter: Bihulekirurgi Øre-næse-halskirurgi: Snorkebehandling Tonsillectomi Næsekirurgi Søvnapnøbehandling

Antal patienter der får blodprop i hjertet På europæisk plan er der årligt omkring 1,4 mio. patienter, som får blodprop i hjertet. I Danmark er der hvert år tale om ca. 10.500 patienter, der bliver ramt af en blodprop i hjertet og det er ifølge Hjerteforeningen en af de hyppigste dødsårsager for både mænd og kvinder. Blodpropper i hjertet koster hvert år over 6.000 danskere livet. Hvis man overlever en blodprop i hjertet, har man efterfølgende en meget stor risiko for at få en ny blodprop i hjertet. Den hyppigste årsag til blodprop i hjertet er åreforsnævring i kranspulsårerne. En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet. Det kan føles, som om der ligger en kampesten på brystet, og smerterne kan stråle ud i armene, op i halsen eller kæben. Der kan være åndenød, svimmelhed eller besvimelse. Symptomerne kan vare i ﬂere timer og følges af mathed, kvalme, opkastninger, åndenød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Cirka hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst. Hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjertet, skal du straks ringe 112. Kilde: Hjerteforeningen

Bihulekirurgi Allergi / Lungesygdomme Søvn og respirationscenter: Tonsillectomi Snorkebehandling

Søvn og respirationscenter: Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Allergi / Lungesygdomme Søvnapnøbehandling Snorkebehandling

Søvnapnøbehandling Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Allergi / Lungesygdomme Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark” Læs meget mere på

www.grymer.dk

Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Læs meget mere på

www.grymer.dk Læs meget mere på www.grymer.dk

Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk Tueager 5 - 8200 Århus N tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk www.grymer.dk

I gode hænder Flere ﬁrmaer i Danmark har specialiseret sig i serviceydelser til børn, unge og voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Et af dem er Activ HandiService, som lægger meget vægt på, at arbejde med hjertet. Sammensætningen af teams sker ud fra faglige kvaliﬁkationer, men i høj grad også ud fra kemien mellem bruger og hjælpere. Hos Activ HandiService, er det brugeren selv, der skal godkende, dvs. kvittere for ydelser i form af arbejdstid direkte på nettet, hvorfor brugeren også altid har fuld kontrol over forbruget. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vi arbejder først og fremmest med hjertet Activ HandiService blev etableret i april 2010 og har i dag 55 medarbejdere. Firmaet udfører de ﬂeste opgaver indenfor pleje af handicappede. ”Vi er specialister, der hvor der kræves særligt pædagogisk indsigt,” siger Preben Berg. ”Og vi er et privat firma, hvor kommandovejen mellem bruger og firma er kort. Derfor kan brugeren komme i kontakt med en kompetent medarbejder i løbet at meget kort tid, hvis der eventuelt skulle opstå problemer og spørgsmål. Vi er alene til for vore brugere. Man kan derfor sige, at hele systemet er bygget op på, at vi først og fremmest arbejder med hjertet og dernæst ser på økonomien.” Handicappede brugere har frit valg for så vidt angår, hvilken udbyder de vil benytte. ”Noget af det vigtigste for os er, at vi får en snak med en kommende bruger og at brugeren møder de enkelte hjælpere, før brugeren beslutter sig. Det er uhyre vigtigt, ” forklarer Preben Berg. ”Men vi lægger også vægt på at besøge brugerne for hele tiden at kunne følge op på tilfredsheden.”

Læs og find ud af mere Læs mere om lovgrundlaget på www.servicestyrelsen.dk, hvorfra der også er link til selve lovteksten. Hjemmesiden indeholder dog også megen anden relevant og nyttig information. Læs om at være bruger og arbejdsgiver for handicaphjælpere på www.bpa-arbejdsgiver.dk og find job som handicaphjælper fx på www.jobindex.dk og www.jobnet.dk Activ HandiService Actic handiService er landsdækkende og er aldrig længere væk end telefonen, idet der er etableret kontor i såvel Kolding som København. I Odense etableres der kontor medio marts, hvorefter der vil blive etableret kontor i Århus. Læs mere på www.activhandiservice.dk

Foto: Lorentsen Fotograﬁ.

Activ HandiService har specialiseret sig i specialopgaver indenfor serviceydelser på det sociale område omfattende børn, unge og voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Ordninger der kræver en særlig indsats og hvor der skal sammensættes et hjælpeteam af specialister ud fra faglige kvalifikationer og erfaringer, men bestemt også ud fra en afbalanceret kemi mellem bruger og hjælper. Hjælperen er en del af den enkelte brugers personlige og intime dagligdag og må derfor fungere optimalt i samarbejdet. ”Som udgangspunkt er kravet til vores ansatte, at de har den fornødne empatiske tilgang til vore brugeres ønsker og behov. Vi udvælger alle vore ansatte efter personlige samtaler og forsøger at koble vore ansatte med den enkelte bruger ud fra ønsker, kompetencer og personlige interesser og væremåde,” forklarer Preben Berg, der er chefkonsulent i Activ HandiService.

”De er altid venlige og har et enormt overskud,” siger Mulle om Activ HandiServices hjælpere. Borgerstyret personlig assistance – BPA Lovgrundlaget for frit at kunne vælge er Servicelovens § 95 og 96. Ifølge loven skal kommunerne tilbyde borgerstyret personlig assistance, også kaldet BPA. Formålet med BPA er, at borgere med omfattende funktionsnedsættelser skal kunne fastholde eller opbygge et selvstændigt liv og sikres selvbestemmelse samtidig med, at den enkelte borger kan aﬂastes i forhold til en række administrative opgaver ved at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand og som varetager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet med det. Servicelovens § 95 og § 96 omfatter voksne borgere, der bor i eget hjem og som har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der gør det nødvendigt at yde særlig støtte. Det vil normalt sige personer, som i høj grad er afhængige af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand. Dvs. at der er tale om borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, og hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig praktisk og personlig hjælp. Den enkelte bruger er arbejdsleder for hjælperne Det er en betingelse, at modtageren af BPA kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende overfører tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke kan

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge Serviceloven skal kommunerne tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere med omfattende funktionsnedsættelser, så man kan fastholde et selvstændigt og godt liv og fx blive ledsaget udenfor hjemmet.

være arbejdsgiver for hjælperne, er det en forudsætning for at kunne modtage BPA, at borgeren indgår aftale om overførsel af tilskuddet og dermed afgivelse af arbejdsgiveransvaret. Hvis brugeren vælger at overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed er der tale om ansvar for ansættelse, afskedigelse og lønudbetaling. Kommunen betaler administrationsomkostninger i forbindelse med arbejdsgiveropgaven til foreninger og private virksomheder, men dækker ikke omkostninger, hvis man selv ønsker at bevare arbejdsgiveransvaret eller at overføre det til en nærtstående. Manglende ensartethed betyder, at det frie valg ikke eksisterer for alle Der er mange andre aktører end Activ HandiService på markedet, som det vil være de ﬂeste bekendt efter afsløring i det dybdeborende TV-program ’Operation X’ på TV 2. Programmet afslørede massiv svindel med offentlige kroner fra handicapfirmaet HandiHelp. På sin vis afslørede programmet også, at hele handicaphjælperområdet ikke er reguleret godt nok, når svindel således har været mulig. Et af problemerne er det beløb, som de enkelte kommuner vil betale i administrationsbidrag pr. time til de virksomheder, der udfører opgaverne for de enkelte brugere. Loven siger, at kommunerne skal tage udgangspunkt i kommunens budget, hvilket betyder, at nogle kommuner ikke vil betale mere end godt 2 kr. pr. time. Andre kommuner betaler uden at blinke rask væk 125 kr. pr. time og atter andre har selv hjemtaget opgaven. Når prisen således bliver den eneste parameter og der ikke skeles til kvaliteten, så betyder det, at det frie valg meget vel kan betyde, at der er frit valg til at vælge én udbyder, fordi der ikke er andre, der kan eller vil. Der mangler derfor ensartethed i form af fx minimumsbetaling i administrationsbidrag pr. time til udbydere af handicaphjælp af enhver art.

Handicaphjælperens jobfunktion En handicaphjælpers jobfunktion kan ikke beskrives fuldstændigt udtømmende, da opgaverne vil variere alt efter den enkelte borgers handicap, behov og ønsker. Handicaphjælperen er populært sagt brugerens/arbejdsgiverens arme og ben. Der er heller ikke krav om nogen specifik uddannelse eller kvalifikationer, som en forudsætning for at bestride et handicaphjælperjob. Men helt overordnet arbejder handicaphjælperen på følgende betingelser: • En handicaphjælper skal respektere at arbejdspladsen er et privat hjem. Man skal indstille sig på og acceptere de forhold, der er i hjemmet. Opgaverne er meget forskellige og nogle af dem er af meget personlig karakter. • Generelt består hjælpeopgaverne af praktisk og personlig pleje, hjælp til påklædning, madlavning, almindelig husførelse og ledsageopgaver udenfor hjemmet. Handicaphjælperen udfører de opgaver som borgeren selv ville have udført. • Større håndværksmæssige opgaver er ikke et handicaphjælperjob. • Handicaphjælperen har tavshedspligt. De væsentligste områder, hvor tavshedspligten gælder, er arbejdsgiverens rent private forhold, religion, sex, helbred, straffeforhold og økonomi. • Det vil fremgå af den enkeltes ansættelseskontrakt, hvilke væsentlige vilkår der gælder for arbejdet.

Foto: PR-Foto, Siesta.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Stort gennembrud hvad angår linseoperationer Øjenlæge Michael Kjær Hansen driver Øjenklinikken Skt. Clemens midt i Århus og er en af landets mest erfarne øjenkirurger med mere end 14.000 øjenoperationer bag sig. Michael Kjær Hansen er tidligere overlæge på to af landets øjenafdelinger og er medlem af de internationale kirurgiske øjenlægeselskaber ASCRS, ESCRS, og AAO og tilknyttet det amerikanske SEE (Surgical Eye Expeditions) som grå stær kirurg. ”Indtil for få år siden indopererede vi hovedsageligt de traditionelle linser. Men det er nu ved at gå op for befolkningen, at man kan få en ny type linser, både hvis man har grå stær eller er over 45 år og gerne helt vil undvære briller,” siger Michael Kjær Hansen. ”Fordelen ved en linseoperation kontra en laseroperation på hornhinden er, at du ved linseoperationen kan blive helt brillefri, hvorimod ved laseroperationen skal du fortsat have læsebriller, når du bliver ældre.” Det sidste er der ifølge Michael Kjær Hansen mange, der glemmer. ”Teknologien var tidligere ikke god nok, men inden for det sidste år har det været muligt at indoperere multifokale linser, både hvis man har grå stær eller er meget langsynet. Selv hvis man har bygningsfejl, som skyldes skævhed i hornhinden, kan man blive opereret. Det er stort gennembrud,” konkluderer Michael Kjær Hansen. Læs mere om de mange nye muligheder på www.synskirurgi.dk

Da håbet vendte tilbage efter stress og depression Stress kan ramme enhver, også selvom man synes, man passer godt på sig selv. Langt fra alle er klar over, at de er ved at blive ramt af stress, før der ikke er nogen vej udenom. Ofte fører stress også en depression med sig. Men der er grund til at bevare håbet om helbredelse. Forfatteren Helle Eriksen giver gode råd og inspiration til, hvordan man kan komme videre, for hun har selv prøvet at få ’en tur i helvede’ og tilbage igen. I bogen kan man læse, hvordan man bliver bedre til at prioritere det gode liv, hvordan man tackler chefen ved sygemelding og hvorfor det er vigtigt at finde og leve efter sine egne værdier. Det er en ærlig historie, der gerne skulle give håbet tilbage til læseren, der er stresset eller deprimeret. ’Da håbet vendte tilbage’ kan også give pårørende tro på positive ændringer. ”Jeg ved, at hvis jeg ikke fortæller om faren ved at visne hen og holde op med at være menneske, bliver det aldrig anderledes,” skriver forfatteren Helle Eriksen i ’Da håbet vendte tilbage’. ’Da håbet vendte tilbage’ er en personlig beretning om stress og depression med alt, hvad den indebærer af afgrundsdybe nedture, fejltagelser og et pludseligt lys for enden af tunnelen. Læs mere om bogen på forfatterens blog, som også rummer et kapitel på www.hellesord.wordpress.com eller på www.siesta-forlaget.dk, hvorfra bogen også kan købes.

Når huden er overfølsom og hypersensitiv Nu er der hjælp at få for de mange, der har hypersensitiv hud og som er overfølsomme over for bestemte indholdsstoffer og dermed har svært ved at tåle almindelige hudplejeprodukter. Avène Tolerance Extreme er en serie sterile rense- og plejeprodukter helt uden konservering. De kan desuden anvendes som kur efter en allergisk reaktion, idet de får huden til at falde til ro. Både renselotion og ansigtscreme er baseret på ganske få effektive og sikre ingredienser og har gennemgået en proces, der sikrer at konserveringsmidler helt undgås: Fremstilling sker i sterile omgivelser og emballering er med et specialudviklet låg, der beskytter produkterne mod bakterier udefra efter åbning. Det er et meget højt indhold af Avène Termalkildevand, der virker beroligende på huden og dæmper irritation. Huden plejes på denne måde nænsomt med respekt for dens naturlige balance. Tolerance Extreme indeholder selvsagt hverken parabener, parfume eller farve. Produkterne er derfor særligt velegnede til hud, der reagerer på ydre påvirkninger, er allergisk, efter peeling, laserbehandling etc. Og til kvinder, der blot foretrækker lækker hudpleje med så få ingredienser som muligt. Avène Tolerance Extreme findes som steril, irritationsdæmpende renselotion og som skånsom, plejende og beskyttende creme til h.h.v. 159,50 og 179,50 kr. Avène forhandles kun på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Mad som medicin ’Det helbredende køkken’ er en ny kogebog med undertitlen ’Spis dig fra diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt’. Bogen er målrettet alle, der ønsker et lettere, raskere og slankere liv, men er især skrevet til folk, der lider af diabetes 2 eller er i risikozonen, har for højt kolesteroltal eller vejer for meget. Bogen indeholder ingen hokus-pokus-løsninger, kun god viden om fedt, proteiner, kulhydrater og råvarer samt om de tilstande, man selv med stort held kan bedre med mad som medicin. Teorien bag kogebogen er bl.a. baseret på videnskabelig forskning, der dokumenterer, at insulin sammen med sukker bedre kan trænge fra blodbanen ind i kroppens celler, hvor sukkeret skal give nødvendig energi, når kosten er fattig på fedt. Undersøgelser viser også, at diabetes faktisk er relativ sjælden blandt mennesker, der hovedsageligt lever af grøntsager. Andre undersøgelser viser, at risikoen for diabetes og forhøjet kolesterol stiger med indtaget af animalske produkter. Bogens tese er derfor, at man kan forhindre udbruddet af diabetes ved at begynde at spise anderledes. Mad er medicin. Bogen er fyldt med ualmindeligt lækre og inspirerende opskrifter ledsaget af ﬂotte billeder af retter baseret på grøntsager, nødder, bønner, urter m.v. Kuren bryder de vaner, der styrer vores forhold til mad og bogen viser, at grøn mad er smuk og sansestimulerende. Bogens fire forfattere er hver for sig eksperter i sundhed og kost og man får derfor masser af gode råd og konkrete tip til, hvordan man holder motivationen højt og skaber et lettere liv med et bedre helbred. Læs mere på www. www.politikensforlag.dk

Foto: P R-Foto , Politik ens Fo rlag.

Nyt på disken

Foto: PR-Foto, Avène.

Foto: PR -Foto, Fo rlaget Aro nsen.

Banebrydende viden om stress og praktisk guide til ny energi ’Binyretræthed’ hedder en bestseller, der nu er udkommet i 2. udgave. Binyretræthed refererer til det, der sker, når vi er stressede. Binyrerne sidder oven på nyrerne og er på størrelse med en valnød. Deres rolle er først og fremmest at styre kroppens tilpasning til stress – både kropslig og psykologisk stress. Vedvarende og ubehandlet stress kan betyde, at binyrerne ikke producerer nok binyrebarkhormon og det kan sætte sig som binyretræthed. ’Binyretræthed’ er skrevet af den amerikanske læge og ph.d. James L. Wilson, som i bogens indledning skriver: ”Gennem mere end tyve år har jeg i min praksis været vidne til den virkning det har på mennesker, når man hjælper dem med at overvinde binyretræthed, ikke bare hvad helbredet angår, men også deres evne til glæde. Det kan godt være, at lykke er et ’valg’, som det så populært hedder, men for de mennesker, hvis binyrer kører på ’tom tank’, virker det nærmest som om dette valg er uden for rækkevidde.” ’Binyretræthed’ retter sig mod mennesker, der føler sig stressede og udbrændte, er trætte uden at vide hvorfor, har svært ved at finde livsglæden frem, har svært ved at komme op om morgenen og skal have kaffe for at holde sig selv kørende. Bogen giver anvisning på, hvordan man kan genvinde energi, vitalitet, livsglæde og et stærkt immunforsvar. Læs mere på www.forlagetaronsen.dk hvorfra bogen også kan købes.

Dansker fører dig ved hånden hele vejen til tandlæge i Ungarn Kreativ Dental, som er beliggende i Budapest i Ungarn, er et super moderne tandlægehus, som har mere end 60 højtuddannede fagspecialister ansat herunder tandlæger, kæbekirurger, implantologer, paradontologer, tandteknikere, klinikassistenter, receptionister samt dansk tolk. Tandbehandlingsmulighederne spænder derfor vidt og de muligheder kan danske patienter nu let gøre brug af. Omkostninger og lønninger i Ungarn er væsentlig lavere end i Danmark og da Kreativ Dental et meget stort tandlægehus, er der mange til at dele basisudgifterne. Større behandlinger kan derfor med stor fordel udføres her. ’danmark’ giver i øvrigt tilskud på samme vilkår som her i landet. Tandlægehuset har en åbningstid fra kl. 8.00 - 21.00 og tandlæger og teknikere er meget effektive, hvilket er en fordel for patienter, der kommer langvejs fra. Tandlægehuset modtager nemlig i stigende grad patienter fra Danmark, men også fra England, Irland, Tyskland, Schweiz, Grønland, Island, Norge, Sverige, Amerika, Italien og Holland. Tandrejser er dansk repræsentant for Kreativ Dental i Budapest og er behjælpelig hele vejen igennem. Tandrejser bestiller tid på klinikken, bestiller værelse på et af de hoteller, der er lavet rabataftale med, bestiller gratis ’hustaxa’ fra hotel til tandklinik m.v. og kan i særlige tilfælde også være behjælpelig med at bestille ﬂybilletten. Læs mere om Kreativ Dental og de mange behandlinger, der tilbydes i tandlægehuset på www.tandrejser.eu eller ring på telefon 80 82 66 90.

Foto: Kreativ Dental/Michael Söckneck.

Bling bling til bisserne – tandretning til voksne med usynlig guldbøjle Mange voksne er kede af deres tænder. Måske netop derfor bliver det mere og mere almindeligt, at folk vælger at få rettet tænder. For et flot smil udstråler sundhed og selvtillid. Men de færreste har et perfekt tandsæt fra naturens side. Karin Binner Becktor, specialtandlæge i ortodonti, har fire års erfaring med en bøjletype, der sidder på bagsiden af tænderne. Hun oplever også, at flere og flere voksne får bøjle på. ”Der er meget livskvalitet forbundet med at have et flot smil, som man har lyst til at vise frem. Og intet er for godt for vores tænder. I dag kan man få en guldbøjle, der er lige så effektiv som almindelige ’togskinner’, men ikke kan ses. Ud over at være eksklusivt, er guld også et meget rent materiale.” Bøjlen støbes i guld af højeste karat og konstrueres særligt efter den individuelles behov. Specialtandlægen laver et aftryk af tænderne, som sammen med en behandlingsplan sendes til Tyskland, hvor guldbøjlen bliver lavet. Aftrykket scannes ind i en computer, som skaber et billede af, hvordan tænderne ser ud, og hvordan de skal se ud efter tandreguleringen. Alle komponenterne sendes herefter til specialtandlægen, som monterer guldbøjlen. Omkring hver 5. uge strammes bøjlen således, at der gradvist lægges mere pres på de skæve tænder, som til sidst står flot på rad og række. Behandlingen tilbydes kun af særligt certificerede specialtandlæger, som der indtil videre er 10 af fordelt i Danmark. Læs mere på: www.guldbojler.dk

Foto: PR-Foto, Guldbøjler.

Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen til - Vi er privatleverandør indenfor personlig pleje • praktisk hjemmeplejen til hjælp • indkøb Vi er medlem afpersonlig hjemmeservice ordningen. pleje,

praktisk hjælp, Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 8-15.30 indkøb

70af hjemmeservice 275 271ordningen. Vi er medlem www.la-bel.dk

Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 7-15.30

70 275 271

www

Tvillinger bidrager med ny viden om livsstilssygdomme Et omfattende forskningsprojekt med tvillinger skal afdække, om man bliver tyk af at arbejde om natten, om man lettere udvikler sukkersyge, hvis man sover for lidt, eller om passiv rygning betyder noget for blodtrykket. Forskerne fra Syddansk Universitet bruger data fra Det Danske Tvillingregister for at afklare en eventuel sammenhæng mellem arv, miljø og forskellige livsstilssygdomme som overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme.

Lever din far? Er du vokset op med din tvilling? Hvor meget broccoli spiser du? Sover du bedst i et mørkt rum? Spørgsmålene til de lidt over 750 enæggede og tveæggede tvillinger er mange. Forskernes teori er, at den moderne livsstil med afkortet søvn, usunde spisevaner og lav fysisk aktivitet fører til fedme, sukkersyge og hjerte-karsygdomme. Og tvillinger kan bidrage med nyttig viden, når det drejer sig om at forstå genetikken bag årsagen til en række sygdomme. ”Tvillinger er uvurderlige, når vi ønsker at undersøge, om det er gener, miljø eller samspillet mellem dem, der især betyder noget for udviklingen af bestemte sygdomme. De enæggede tvillinger har nøjagtig de samme gener, og de tveæggede deler cirka halvdelen af deres gener. Hvis de enæggede tvillinger er mere ens med hensyn til at udvikle fedme end de tveæggede er, kan man konkludere, at gener spiller en stor rolle for, om man bliver fed eller ej,” siger Christine Dalgård, en af de forskere fra Syddansk Universitet, der står bag projektet. Næste skridt for forskerne er at identificere de relevante gener og genvarianter.

Enæggede eller tveæggede tvillinger: Meget tidligt efter en befrugtning kan klyngen af delende celler dele sig i to, og udvikle sig til to fostre, på trods af, at der kun er ét æg, der er blevet befrugtet. Dette kaldes enæggede tvillinger. De har det samme arvemateriale, er derfor af samme køn og vil ligne hinanden mere end tveæggede tvillinger. Ved tveæggede tvillinger har der været frigivet to æg ved kvindens ægløsning, og de er begge blevet befrugtet med hver deres sædcelle. De to fostre er ikke mere ens end søskende, der er født på forskellige tidspunkter. To tredjedele af tvillingegraviditeterne er tveæggede tvillinger.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet

”Hvis de enæggede tvillinger er mere ens med hensyn til at udvikle fedme end de tveæggede er, kan man konkludere, at gener spiller en stor rolle for, om man bliver fed eller ej,” siger Christine Dalgård, en af de forskere fra Syddansk Universitet, der står bag projektet.

”Når vi ved, hvilke gener, der har indﬂydelse på fedtfordelingen, sukkerstofskiftet og blodtrykket, forstår vi bedre mekanismerne bag, og vi kan målrette forebyggelsen og behandlingen. Vi kan pege på de personer, der har særlig stor risiko for at blive for tykke eller udvikle sukkersyge.” Forskning på hjul Det aktuelle studie er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse på de samme tvillinger for ti år siden. ”Nu gentager vi undersøgelsen, for vi vil gerne se, hvem der har ændret sig, og hvordan de har ændret sig med hensyn til vægt, kolesterol og sukker i blodet, og om de spiser anderledes, end de gjorde for ti år siden. Også på den måde får vi ny viden om generne. Vi får kortlagt, hvilke gener, der betyder noget for de aktuelle værdier og hvilke, der betyder noget for ændringerne.” Den første undersøgelse foregik på Odense Universitetshospital Henning (tv) og Harald Stenkjær er tveæggede tvillinger og deler cirka halvdelen af deres gener.

iKKe nødvendigt at gå suKKerKold stabilt blodsukker

rummer teori, tips og 50 sider med opskrifter.

229,-

For at få et lidt sundere liv er der 3 brikker, du er nødt til at flytte med:

Kost, tanKer og bevægelse

h www.hovedland.dk

Vejl.

Foto: Lotte Frandsen.

183 sider, ill. indb.

og Københavns Kommunehospital, men det kan være besværligt for den enkelte at komme af sted, så for at opnå en høj deltagelse, har holdet bag undersøgelserne besluttet sig for at tage ud til deltagerne i stedet. Derfor har Syddansk Universitet købt en autocamper, så de kan parkere ved tvillingernes hjem eller arbejdsplads. Bilen er indrettet så forsøgspersonerne kan stå, ligge og sidde, mens de får taget blodprøver, afgiver spytprøver, bliver vejet og alt det andet, de skal igennem. Stiller sig gerne til rådighed To af de tvillinger, der har svaret på de omfattende spørgsmål om kost, motion og søvnvaner er Henning og Harald Stenkjær på 64 år. Selv om tvillinger ofte bliver opfordret til at deltage i forsøg og svare på spørgeskemaer, er de begge positive stemt, spytter artigt ned i de små plastrør og ruller ærmerne op for at få taget blodprøver. ”Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis det kan hjælpe andre,” siger Henning Stenkjær, der er født ti minutter før Harald. For Harald Stenkjær betyder det meget for hans deltagelse, at han ikke skal ud at køre. Han lever sundt, efter at han fik konstateret sukkersyge for 12 år siden. ”Det giver en god tryghed at få et personligt helbredstjek, og hvis man samtidig kan finde ud af, om visse sygdomme er arvelige, er det fint nok. Men spørgeskemaerne er meget omfattende, og spørgsmålene er meget teoretiske. Specielt med søvnskemaet skulle jeg virkelig tænke mig om.” Fedme og natarbejde hænger sammen Spørgsmålene om deltagernes søvnrytmer er en udvidelse i forhold til undersøgelsen for ti år siden. ”Der ser ud til at være en sammenhæng mellem forstyrret søvnrytme og udvikling af overvægt, hjerte-karsygdomme og diabetes, og det vil vi gerne udforske. En af vores tyske partnere i projektet måler indholdet af hormonet cortisol i deltagernes spyt. Niveauet af hormonet siger noget om ens døgnrytme. Når vi har den værdi, kan vi sammenholde den med tvillingernes søvnmønster og arbejdsforhold, og se hvordan det påvirker helbredet,” forklarer Christine Dalgård. Nyere forskning med mus har vist, at de tager på i vægt, hvis

Christine Dalgård, en af forskerne fra Syddansk Universitet, der står bag projektet, hvor tvillinger undersøges for metaboliske sygdomme.

de bliver forstyrret i deres døgnrytme og derfor spiser på andre tidspunkter, end de er vant til. ”Musene spiser ikke mere, men bare fordi de spiser på forkerte tidspunkter, bliver deres stofskifte forstyrret så meget, at de tager på. Vi har ikke så mange undersøgelser, så vi kan konkludere, at det samme gælder for mennesker, men det er nærliggende at tro, at der er en eller anden form for sammenhæng mellem natarbejde og forstyrrelser i stofskiftet.” Hele tvillingprojektet er først færdigt om to år, når den enorme mængde data er indsamlet og analyseret.

Er du kommEt til skadE? Vi tager hånd om din sag fra start til slut Fælles dansk-tysk forskningsprojekt Christine Dalgård og hendes kollegaer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet har sammen med deres tyske partnere modtaget 5,5 millioner kroner fra INTERREG 4A-programmet. INTERREG 4A støtter samarbejdsprojekter mellem dansk-tyske regioner ved grænsen. Projektet er også støttet af Det danske Forskningsråd og National Institute of Aging. Det fælles dansk-tyske forskningsprojekt skal afdække sammenhængen mellem metaboliske sygdomme (fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme) og søvnforstyrrelser, herunder problemer fra nat- og skifteholdsarbejde. Forskningsprojektet afvikles i Region Syddanmark og Schleswig KERN-regionen Den moderne livsstil med afkortet søvn, usunde spisevaner og lav fysisk aktivitet fører til fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Sammenhængen mellem faktorerne er mulige at undersøge ved hjælp af Det Danske Tvillingeregister på Syddansk Universitet og de tyske forskeres ekspertise inden for forskning i menneskets biologiske rytmer. På længere sigt er projektets formål at forbedre forholdene for nat- og skifteholdsarbejdere og at forbedre livskvaliteten for borgere og patienter i regionerne.

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med: • Kontakt med forsikringsselskaber • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskrav • Det kommunale forløb Kontakt Erstatningsgruppen, så tager vi en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Berit møller lenschow

beml@advodan.dk

anita aa. Pedersen

aaap@advodan.dk

litten Posselt olsen

lpol@advodan.dk

ADVODAN Brørup Tlf.: 7538 1577 • www.erstatningsgruppen.dk

Rygning dræber en million indere om året Rygning har længe været en dræber i den vestlige verden, men i dag ses de ﬂeste tobaksrelaterede dødsfald i udviklingslandene. Alene i Indien dør en million mennesker om året på grund af cigaretter og hjemmerullede bidis, og det tal tager ikke engang højde for den mest udbredte vane – tobakstygning. • Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Indien: Bydelen Trombay summer af liv. I den østligste del af Mumbai ligger den klemt inde mellem fabrikkernes høje skorstene og enorme rørsystemer. Gaderne er støvede, og langs dem står boderne tæt. Råb og dytten fra store lastbiler fyldt med benzin fylder luften som lugten fra de omkringliggende petrokemiske fabrikker. På et hjørne hersker der dog lidt ro. En tobaksbod ligger midt i det industrielle kaos, og mænd stimler sammen for at købe en cigaret eller en pakke tyggetobak – også kaldet paan. Rygning har siden 2008 været forbudt i Mumbais offentlige rum. Det giver en bøde på 200 rupees (24 kroner) at bryde den, men det synes ingen her i Trombay at respektere. Fra tobaksboden sender to mænd røgsignaler op mod himlen, mens en anden læner sig ud over vejen og sender en spytklat af sted. Lang og rød lander den, hvor en hellig ko netop spadserer forbi. Røde tænder sladrer Det er dette virvar, at personalet fra Cancer Patients Aid Association (CPAA) kører ind i. Blandt de store lastbiler snor deres minibus sig ned ad vejen mod Chemical Terminal Trombay Limited, som ligger på en stor grund i områdets udkant. Fabrikken er blot en

Lær at helbrede dig selv, og skab et lykkeligt liv! Et ophold på Væksthøjskolen giver dig metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle områder af livet. Der gives teknikker til at ændre de ubevidste mønstre, der er med til at skabe sygdomme, problematikker m.v. Du kan tage et kort kursus og selv arbejde videre med teknikkerne hjemme eller tage et længere ophold og få en hel række forskellige redskaber til at tage hånd om din egen situation og ændre den, mens du er i et støttende miljø. Priser: Fx 1 uges kursus kr. 3300,- på dobbeltværelse, 6 uger 1600,kr./uge på dobbeltværelse, 12 uger 1200,- kr/uge inkl. lille eneværelse. Priserne er inkl. undervisning, kost og logi. Mulighed for ﬂere kategorier eneværelse mod tillæg.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Paan-sælgerne i Mumbai har travlt, for de har kunder nok. Omkring 80 procent af tobaksbrugerne i Indien tygger nemlig tobakken frem for at ryge den, men selv om det ikke er helt så skadeligt som rygning, så kan det stadig give kræft i mundhulen. Her ligger tobakken nemlig i langt længere tid, end hvis den ryges.

blandt mange her i Trombay, der fremstiller petrokemiske produkter, men på trods af hårde og ofte farlige arbejdsbetingelser er det ikke derfor lægerne fra hjælpeorganisationen er her i dag. Med sig i bilen har de den samme slags instrumenter, som man finder hos praktiserende læger. Arbejderne her kommer dog kun sjældent – hvis nogensinde – til læge, fordi det koster penge. For alligevel at tjekke dem har CPAA, som har eksisteret i Mumbai siden 1998, taget turen til Trombay i dag, forklarer Dr. Karmali. ”Vi kører ud i slumområder og på fabrikker, for at tjekke de, der ellers ikke har chancen for at få lægehjælp, for kræft. Vi giver dem et helbredstjek samtidig, men hvis vi tror, de er ved at blive syge, så sender vi dem hen på vores klinik i Dadar West til yderligere undersøgelser. Hvis de ingen penge har, så betaler vi for dem, ellers skal de selv betale lidt for behandlingen.” Blot at komme frem i millionbyen Mumbai er dog en udfordring. Men endnu sværere er det at få folk til at erkende, at de ryger eller tygger tobak, for de ﬂeste af arbejderne ved godt, at det ikke er sundt. Men deres røde tænder sladrer. Tyggetobak fremkalder også kræft Det er farven fra stoffet kattcha samt limejuicen i pakkerne med tyggetobak, der sætter sig, og Dr. Pardeep Sud kan se det lige

Ulighed i et af Asiens mirakellande Med årlige vækstrater på mellem syv og ni procent de sidste to årtier bliver Indien sammen med Kina set som Asiens økonomiske mirakel. Dog lever 55 procent af befolkningen eller 650 millioner mennesker stadig i fattigdom. Gennemsnitsindkomsten er 18.500 kroner, men landet huser omkring 127.000 millionærer, og ikke mindre end to ud af top-ti på Forbes’ liste over verdens rigeste mennesker er indere.

med det samme. De fleste mænd protesterer højlydt, når han spørger dem, om de ryger, men selv om tobakstygningen ikke er helt så skadelig som cigaretter, så får de alligevel et alvorsord med på vejen. ”Mange af mændene vil ikke være ved, at de bruger tobak. Men lige så snart de åbner munden, kan jeg jo se det. Fordi tobakken ligger så lang tid i munden i en stor pakke, så skader den stadig, så jeg tjekker dem for kræft i mundhulen.” Bag ham står mændene tålmodigt med et ark papir i hånden med deres navn på. Først skal de rundt om Dr. Sud, så hen til Dr. Karmali og tjekkes for tuberkulose og til sidst skal de have taget en blodprøve. Undersøgelsen er ovre på fem minutter per mand, men alligevel fanger lægerne et par stykker, der skal sendes videre i systemet. Ashok, der er midt i 40’erne, er en af dem. Med et af Dr. Suds instrumenter i munden prøver han at forklare, at han ikke længere tygger tobak. Dog lyser indersiden af hans kinder rødt i lyset fra lægens pandelampe, og også hans tænder er svært beskadigede. Alligevel er det ikke alle hans undskyldninger, som lægen er interesseret i, men nogle små sår og hvide pletter nederst i den venstre side af munden. En stor mundfuld Rygning er som tobakstygning et stadig voksende problem i Indien som i andre udviklingslande. Med 1,2 milliarder mennesker, hvoraf 35 procent er analfabeter, er det svært for myndighederne at nå ud med advarsler til alle, men heller ikke den enorme økonomiske vækst hjælper til, siger Dr. Prabhat Jha, der er leder af The Centre for Global Health Research i Canada og står bag den hidtil største undersøgelse af rygevaner i Indien. ”Det er især mænd, der ryger i Indien. I storbyerne ser vi stadig flere unge begynde, for de tror det er macho at ryge cigaretter. De ser det i reklamerne eller i Bollywoods film, men de ved bare ikke, hvor farligt det er.” Resultatet var i 2010 en million døde indere, og det tal inkluderer ikke engang antallet af tyggetobaksbrugere, siger han. At det kun vil stige, er han dog ikke i tvivl om, for tobaksfirmaerne har godt fat i befolkningen, og bidiproducenterne hører ofte til i den indflydelsesrige elite. Hans håb er dog, at ekstra skatter på cigaretter og bidier i fremtiden vil afholde nogle af de unge fra at starte, og at kampagner kan få andre til at stoppe. ”Desværre ser vi kun to procent af rygerne holde op igen. I vesten er det tal 50 procent. Så det er en stor mundfuld at gøre noget. Indien har ikke råd til at behandle alle de syge, men på et tidspunkt skal politikerne gøre noget. Det er trods alt et demokrati, så de har ikke råd til at lade alt for mange af deres vælgere dø.”

Cancer Patients Aid Association ankommer i den hvide minibus til Chemical Terminal Trombay Limited i Mumbais udkant. Kvarteret er bygget op omkring byens petrokemiske industri, og blandt dampen og røgen fra fabrikkerne bor hundredetusinder af mennesker i slumområder.

Ashok får tjekket mundhulen for kræft. I den nederste venstre side fandt Dr. Pradeep Sud sår og hvide pletter, der kan være tegn på sygdommen, og derfor skal Ashok nu sendes videre i systemet. Han har i mange år tygget tobak ligesom mange af kollegerne på Chemical Terminal Trombay Limited. En ulige kamp Ashok vil heller ikke dø. Men det er svært at bryde vanen med at tygge tobak. Det er hans afslapning og afstresning i et hårdt job. Mange af kollegerne gør det også, og det er en billig måde at få et ”fix” på. Dr. Sud overtaler ham dog til at se en specialist, for munden skal undersøges nærmere. Med en seddel i hånden går han over til Dr. Karmali, og hun lytter til hans lunger og tjekker hans blodtryk, før han igen bliver sendt tilbage på arbejde. ”Jeg kan se blodtrykket er højt. Men der er ikke tegn på tuberkulose. Det er ellers en meget udbredt sygdom her blandt de fattige. De bor så tæt i slummen, og TB spreder sig nemt med al den spytten fra tobakstyggerne og hosten fra rygerne.

Men for mange, der bor i de fattige kvarterer, er det måske deres eneste luksus. At stoppe er en ulige kamp i et i forvejen hårdt liv”, siger hun. Alligevel skal noget gøres, mener hun, for alt for mange indere bliver syge af tobak. 120 millioner mennesker menes at ryge her, mens antallet af pan-brugere er fire gange så stort. De tal giver allerede nu sundhedsvæsenet problemer, for det er overbebyrdet, og det selv om mange ikke har penge til at bruge hospitalerne, når de bliver syge. I Bollywoods skygge På trods af Mumbais plads i det indiske samfund som den finansielle hovedstad, så er over halvdelen af de omkring 20-25

millioner indbyggere nemlig henvist til et liv i slummen eller et af de mange andre fattige kvarterer, der skyder op langs vejene som her i Trombay. Film som Slumdog Millionaire gjorde dem berømte, men livet i dem er alt andet end drømmen om Bollywood. Det ved lægerne fra Cancer Patients Aid Association, for de kører ﬂere gange om ugen i den hvide minibus ud til de, der er endt der. Med sig bringer de lidt håb til dem, der ikke selv har mulighed for at søge lægehjælp, men også en løftet pegefinger til nogen af de millioner af tobaksbrugere, som Mumbai huser. ”Folk skal vide, hvor farligt det er at ryge og tygge tobak. De skal informeres. Bare fordi de bor i slummen, er de ikke dumme, så hvis vi kan overtale dem med viden, er det godt. Desværre tror mange unge mænd, at de bliver mere mandige af at ryge cigaretter, fordi de ser heltene i Bollywood-filmene gøre det. Men det eneste, de opnår, er at bruge deres penge på at blive syge, miste en masse år af deres liv og skade andre,” sukker Dr. Karmali, inden hun smækker blodtryksapparatet sammen og tager brillerne af for i dag. Udenfor Chemical Terminal Trombay Limited dytter bussen – det er tid til afgang og slut på endnu en arbejdsdag. Hun kigger efter Ashok, men han er gået med kollegerne og er ikke længere at se.

Tuberkulose i Sydøstasien Ifølge en rapport udgivet af The Centre for Global Health Research, Canada, i 2008 ligger tuberkulose latent i mange indere. Ved rygning bliver bakterien, der forårsager TB, aktiveret og spreder sig gennem hosten og spytten fra bæreren til andre omkring ham.

Dr. Pradeep Sud undersøger patienter på fabrikken Chemical Terminal Trombay Limited. Her arbejder 35 mænd med petrokemiske produkter, og blandt dem er brugen af tyggetobak udbredt.

Sundhed i Indien Nye private superhospitaler skyder op overalt i Indien for den middel- og overklasse, som landets økonomiske fremgang de sidste to årtier har skabt. For de fattige er der dog kun de offentlige hospitaler og klinikker, og hjælpen her afhænger ofte af patienternes muligheder for at give lægen penge under bordet eller selv sørge for mad og medicin.

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

Når det delvise hårtab er permanent Patienter i kemobehandling mister ofte deres hår, mens behandlingen pågår. Når behandlingen er overstået begynder nyt hår som regel at vokse ud igen. Patienter, der undergår strålebehandling og som eventuelt delvist mister håret, er ikke lige så heldige. Ofte kommer håret slet ikke igen. Løsningen er ikke en helparyk, men en hårprotese, som ikke kan ses, knapt nok kan mærkes og som bliver siddende i alle situationer lige så naturligt,som var det ens eget hår. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Man sover, bader, svømmer og dyrker sport med sit hår Håret, dvs. hårprotesen eller parykken, sidder fast på hovedbunden i en periode af gangen, typisk 4 uger, hvorefter det tages af, renses, sættes på igen og styles. Håret kan sagtens tåle at blive taget af og sat på nogle gange, men man får helt nyt hår hver fjerde måned. Man køber derfor et koncept, dvs. man indgår en aftale for et år, som indebærer fx tre nye hårproteser og 12 servicebesøg. Når parykken skal udskiftes hver fjerde måned skyldes det bl.a., at den fælder, ligesom alle andre også fælder. Der gror ifølge sagens natur blot ikke nye hår ud igen, når der er tale om en paryk. Man lever et normalt liv med ’Hår for livet’, idet løsningen er så tæt på at være som at have sit eget hår, for man sover med sit hår, svømmer, dyrker sport og andre fysisk krævende aktiviteter. Det eneste tidspunkt, hvor man ikke har hår på, er altså når man får renset og stylet håret enten hos Toftild i Ålborg eller hos en af de mange forhandlere, der findes rundt omkring i landet, fx hos La Vida Nabila i Charlottenlund nord for København. Individuelt fremstillede hårproteser, der kun dækker del af issen Toftild Alternativt Hår drives af ægteparret Claus og Lise Toftild. Claus Toftild er uddannet frisør med speciale i tekniske hårløsninger, er specialuddannet i udlandet, har stor erfaring i de nyeste teknikker, er specialist i og ophavsmand til ’Hår for Livet’ og har indgående kendskab til

Foto: Toftild Alternativt Hår.

Der findes i dag et unikt koncept til mennesker, der har helt eller delvist permanent hårtab. Løsningen hedder ’Hår for Livet’ og er opfundet af Toftild Alternativt Hår i Ålborg. Systemet anvendes af mænd og kvinder i alle aldre, dvs. også af børn, og fremstilles efter individuelle mål af 100 % ægte hår på en meget fin net- eller foliebund. ’Hår for Livet’ tilbydes både som hårdel, toupe eller som helparyk alt efter behov, men princippet er altid det samme. Er der tale om en helparyk eller større områder, laves der først en afstøbning af hovedet, så pasformen bliver fuldstændig optimal, hvorefter håret bliver individuelt produceret til den enkelte. Når der er tale om mindre hårproteser er det ikke nødvendigt med en afstøbning. Transplanteret hud/strålebehandling. Løst med individuelt fremstillet hårprotese til frontog panderegion.

parykker og toupeer. Lise Toftild er ansvarlig for markedsføring og salg og er dybt engageret i de mange brugeres sårbarhed og forskellige problemstillinger. ”Vi har her hos os en del kvinder og mænd, som efter koncentreret strålebehandling eller operation efter tumor står tilbage med et varigt hårtab på dele af issen. Et område, hvor håret aldrig gror ud igen,” forklarer hun. ”Vi har nu igennem en del år tilbudt disse patienter individuelt fremstillede hårproteser, en løsning som er meget succesfuld, men som mange patienter endnu ikke er klar over eksi-

sterer. Ofte er man af den opfattelse, at en helparyk er eneste løsning, hvis man ønsker at skjule et delvist hårtab. Det er blot ikke rigtigt.” ”Vi har et samarbejde med de plastikkirurgiske afdelinger i Aalborg og i Århus, og har en stor søgning af denne type patienter. Samtidig oplever vi, at man hos kommunerne i stor udstrækning har mulighed for at bevilge denne type hjælpemiddel. Bevillingerne opnås ofte på baggrund af de faglige udredninger, vi laver på patienterne,” siger Lise Toftild.

Hvad siger lovgivningen En paryk defineres i Serviceloven som et ’personligt, kropsbåret hjælpemiddel’. Det betyder, at man kan søge tilskud til sin paryk hos sin kommune, hvis man har haft et sygdomsbetinget hårtab, fx som følge af alopecia eller ar efter strålebehandling og operation. Delvist hårtab er indbefattet i det begreb, der i Serviceloven omtales som ’vansirende skaldethed’.

’Hår for Livet’ Med ’Hår for Livet’ får man en løsning, der er sikker og meget naturtro. Det er det tætteste man kommer på at have sit eget hår. Læs mere om ’Hår for Livet’ på www.parykker.dk. PÅ hjemmesiden kan man også finde adresser på forhandlere rundt omkring i landet.

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vegetarkost hjælper med at holde kroppen fri for toksiner Et forskerhold i Korea bad deltagerne i et forsøg om at bo på et buddhistisk tempel i fem dage, hvor de kun spiste vegetarisk mad. Forskerne analyserede urinprøver før og efter opholdet, og fandt, at indholdet af antibiotika og phthalater var faldet drastisk ved slutningen af eksperimentet. Forskerne analyserede også deltagernes kostvaner før undersøgelsen og fandt, at hvad de spiste 48 timer før undersøgelsen var relateret til mængden af kemikalierne i deres urin. Forskerne bemærkede en betydelig sammenhæng mellem, hvilke fødevarer deltagerne indtog og niveauet af ﬂere antibiotika og phthalater i urinen. Antibiotika anvendes i vid udstrækning i industrielt landbrug. Phthalater er endnu mere almindelige, og anvendes som opløsningsmidler, tilsætningsstoffer og blødgørere i alt fra neglelak og shampoo til regnfrakker og haveslanger.

Kilde: www.nomedica.dk

ER DU KOMMET TIL SKADE? Kilde: www.nomedica.dk

- Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning? Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Trolle Advokatﬁrma - Team Erstatning tager hånd om situationen...

Svaneklinik

• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning. • Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber, Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v. - diskret og omsorgsfuld kompetence • Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at din K hverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret. ræ ftp at Kontakt mig uforpligtende ien t?

ER DU KOMMET T

70 15 15 32 | www.trolle-law.dk - Har du Vesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

Elin B. Rasmussen advokat ebr@trolle-law.dk

5500 Middelfart, Torvet 1

7100 Vejle, Havnepladsen 2

ER DU KOMMET TIL SKADE? - Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatﬁrma - Team Erstatning tager hånd om situationen... • Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning. • Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber, Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v. • Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at din hverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Kontakt mig uforpligtende

70 15 15 32 | www.trolle-law.dk Vesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

asmussen

lle-law.dk

Maden bliver forurenet af indpakningen Den mad, vi køber, kan have optaget farve, hormonforstyrrende stoffer eller andre kemikalier fra emballagen. EU’s videnskabelige fødevarepoliti, EFSA, har fundet frem til, at emballagernes stoffer vandrer over i fødevarerne. Blandt de stoffer, som bekymrer mest, er de hormonforstyrrende stoffer. De kommer især ind i kroppen via tilsætninger til fødevarer, emballage af fødevarer, kosmetik, indvendig lakering af konservesdåse, hospitalsudstyr, legetøj, computere og andet elektronisk udstyr, vaskepulver, maling. Hormonforstyrrende stoffer optages særligt nemt i fedt. I en undersøgelse, som bladet Tænk har lavet, fremgår det, at der kan være fthalater i olivenolie. Tænk undersøgte 15 olivenolier, og ud af dem fandt Tænk ftalater i fem ﬂasker. Ftalaterne menes at stamme fra den plastik, der sidder inden i skruelåget.

5500 Middelfart, Torvet 1

7100 Vejle, Havnepladsen 2

6000 Kolding, Domhusgade 22 B

behov for hjælp til at få de

6000 Kolding, Domhusgade 22 B

Trolle Advokatﬁrma - Team Er et? r e r e stop Br y tager hånd om situationen...

Mistet håret? • Jeg rådgiver dig om dine mulighede • Jeg forestår korrespondancen med Arbejdsskadestyrelsen, kommunale Brystproteser ♥ lingeri parykker ♥ tørklæder • Jeg opgørLydine erstatningskrav løbe m plejemidler ♥ tilbehør fø de lymfødembehandling m hverdag økonomisk bliver minds ? -set vi har det hele! Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Kontakt mig uforpligtende Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

70 15 15 32 | www.tr www.svaneklinik.dk

Vi mangler ord, når vi taler med mennesker i sorg Der er meget få tabuer tilbage, selv døden er knapt nok tabu mere. Men det er sorgen. Vi ved sjældent, hvad vi skal sige, når vi møder en voldsom følelse af dyb sorg og afmagt hos andre. Mange vil ubevidst også helst være fri for at beskæftige sig med sorgen og den sorgfulde og forfalder let til ﬂoskler. Sproget rækker med andre ord ikke. Vi mangler et egentligt sorgsprog og en sorgkultur.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Grethe Andersen mistede for fire år siden sin tvillingesøster. Det hev tæppet fuldstændigt væk under hende, gjorde hende sårbar og gjorde hende i udstrakt grad opmærksom på, hvor vanskeligt mange mennesker har det i samtale med den sørgende og sorgfulde. I flere år skrev hun de udsagn ned, som hun efterfølgende er blevet mødt med. Udsagn som har været velmenende, men som vurderet ud fra en sørgendes oplevelsesregister har været både akavede og uhyrlige. Vi mangler ganske enkelt ord, siger Grethe Andersen: ”Vi mangler et lægende sorgsprog. Sorg er stadig tabu, og tabuerede og svære emner udtrykker vi ofte med flugtytringer. Vore forestillinger om hurtigt at skulle videre påvirker kommunikation med en sørgende. Vi er ikke nok bevidste om, hvordan vore udsagn virker, men vi kan træne i en åben og lindrende kommunikation.” Den sørgendes møde med omgivelserne De mange udsagn, sprogets fattigdom og tidens tendens til at opfatte enhver afvigelse fra normen samt forventningen om, at vi hurtigt skal repareres for at komme videre, satte Grethe Andersen i gang med at skrive en bog om sine tanker, sine registreringer og om den svære kommunikation, der volder mange stort besvær og gør det vanskeligt at få lov til at være sårbar og sørgende. Bogen ’Sorgsprog’ er ikke en bog om sorg, for det er der allerede skrevet mange bøger om. ”Mit fokus er den sørgendes møde med omgivelserne og omgivelsernes møde med en sørgende. Den mundtlige svære kommunikation,” forklarer Grethe Andersen. ”Vi skal alle, når vi har oplevet sorg, ud i samfundet igen, og der kender langtfra alle den sorgfuldes situation. Mødet kræver et sprog, og da sorg stadig er tabu, mangler vi et sorgsprog. I de fleste dagligdags situationer har vi et sprog. Det har vi lært. De fleste ved, hvordan man skal ytre sig. Men det forholder sig anderledes, når det gælder sorgkultur. Vi mangler i vor rationelle verden en sorgkultur og savner derfor et sorgsprog. Vi gør noget ved hinanden, når vi ytrer os til hinanden. Ordene har en langt mere vidtrækkende effekt, end vi almindeligvis forestiller os. Vi handler med hinanden, når vi kommunikerer, og det er det, vi gør ved hinanden i sorgkommunikationen, vi skal blive bevidste om og bedre til.”

Grethe Andersens bog ’Sorgsprog, tak for nu og altid’ kan købes via hjemmesiden www.sorgsprog.dk

”Synlig sorg er ubærlig. Den minder os om vor forgængelighed. Omgivelsernes krav til den sørgende, vores angst for mødet med sorg og tidens fordring om, at alt skal repareres hurtigt, bestemmer vor måde at tale med sørgende på. Fornemmelse for andre mennesker og deres følelser har ikke altid gunstige vilkår i et samfund med økonomisk vækst og profit som højeste mål. Kravene til sørgende om hurtigt at komme videre er store og mange. Den almindelige forestilling om, hvor længe sorgen bør vare er to år, mener Grethe Andersen. ”Udsagn om tid og sorg rummer skjulte, ubevidste forestillinger

Foto: Scandinavian Stock Photo.

om sorgens varighed. Udsagn, jeg er blevet mødt med, er fx: ’Er der egentlig ikke gået to år nu, siden din tvilling døde? Nu er der da gået to år. Har du det så ikke bedre?’ Med små ord betones varigheden. Det er velmente spørgsmål, men de rummer en vurdering og bestemt ikke en åbning mod den sørgende.” Hvad er en pæn sorg Sørgende mennesker, der har været ude for tab, sygdom og ulykker, støder på mange normative vurderinger og bedømmelser. Et eksempel på sprogbrug, der er tankevækkende er vendingen ’at tage det pænt’. Hvad betyder det egentlig? Hvad er en pæn sorg? ”Er det når vi kan beherske vores følelser?,” spørger Grethe Andersen. ”Omvendt er det jo heller ikke normalt, hvis vi slet ikke viser følelser. Vi skal være åbne og ikke fortrænge. Men der er lang vej til at turde møde den sørgende i en ægte åben kommunikation, hvor man slipper sig selv og ser andre mennesker, som mennesker, der er forskellige fra en selv. At acceptere forskelligheden og forholde sig til den.” Når vi ud fra konvention og i mangel af bedre spørger andre ’hvordan går det?’, så er det sjældent, at vi får et langt og uddybende svar om, at det ikke går Det forventer vi heller ikke. Mange af os er slet ikke bevidste om, hvor begrænsende et så enkelt og vel egentlig i udgangspunktet venligt spørgsmål er. Vi bliver muligvis klar over det, hvis svaret ikke er positivt. Men ikke før. Andre spørgsmål er endnu mere begrænsende for kommunikationen. Et par år efter Grethe Andersen havde mistet sin tvilling, oplevede hun, at omgivelserne i høj grad forventede, at tiden havde lægt alle sår. ”Da der var gået to år blev bedømmelserne næsten værre for mig, for tænk, hvis jeg nu sagde, at jeg ikke følte, at jeg klarede mig fint, at jeg havde det ad helvede til. Så ville det sandsynligvis blive tolket som forhaling af sorgen eller som posttraumatisk.”

Gode råd når man møder en sørgende • Tænk over, hvordan den sørgende kunne opfatte dine udsagn. Den proces vil standse mange overﬂadiske ytringer. • Spørg til, tal til den sørgende og ikke blot om generelle følelser og tanker. • Fortæl ikke historier hen over hovedet på den sørgende. • Tal ikke kun om egne tanker, meninger og følelser, men spørg til den sørgendes. • Vær parat til at lytte. Det åbner for den sørgendes mulighed for at få talt om det skete og få det bearbejdet. • Vær den der starter kommunikationen og start med et åbent spørgsmål. Kilde: Grethe Andersen i ’Sorgsprog’.

Der er ikke nogen modsætning i at søge tilbage og komme videre At tale om de døde er ikke noget vi formodes at gøre i længere tid. Hvis man alligevel gør det, opfattes det ofte som sært, som udtryk for ubearbejdet sorg eller mangel på fornuftigt indhold i livet. Men hvorfor egentlig det? ”Det er lægende at tale om de døde, at få dem inddraget, så det hele ikke bliver så tabueret. Jeg mener, at det er så utrolig vigtigt at få de døde, som har været så stor en del af vores liv, med i vores fortsatte liv. Det er for mig at se ikke at dyrke fortiden, men at få skabt en kontinuitet i livet.

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

TANDIMPLANTATER

Alle har råd til et ﬂot smil EN TAND BILLIGERE

FASTE LAVE PRISER

Hamlet Implantat og Kæbe-

Implantat med krone

kirurgi tilbyder implantater i

13.900,-

bedste kvalitet til fast, lav pris. Vi sikrer dig: • Kort behandlingsforløb • Færre gener • 3-D panoramarøntgen • Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650 www.hamlet.dk

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,Alle kroner er dansk produceret.

skarp kontrast til de krav, der ellers stilles til de sørgende om, at de skal være aktive og komme videre. Det fornemste er at inddrage den sørgende i kommunikationen, at spørge åbent og lytte. Det er en svær øvelse, for det kræver mod at høre om livets fortrædeligheder, men det er ok at vise afmagt og spørge, Man kan fx sige: ’Jeg tror ikke jeg forstår din situation, men kan du fortælle mig om den, så jeg kan hjælpe’. Det giver den sørgende mulighed for at fortælle om det ubærlige.”

Det forventes, at vi hurtigt kommer videre Der gives ofte utallige råd og direktiver til en sørgende, som handler om hurtigt at komme videre, at fungere normalt, ligesom der gives mange forslag til adspredelser. Men sorgen er der, og den kan ikke fjernes eller fortrænges. Vi skal i vor moderne tid være superaktive, være omstillingsparate. Vi skal bestandig repareres. Men i alle de velmente råd ligger afsenders ønsker gemt og den sorgfulde tages ikke ind. ”Men det er ikke kun om tid, der antydes. Også den sørgendes udseende og adfærd kommenteres. Mange udsagn som ’hvor er du altså blevet tynd, spis nu’ er rædselsfulde og sårende, men nok velmente,” siger Grethe Andersen. ”Måske er udsagnene et forsøg på at vise, at det er svært, men det virker modsat på en, der just ikke er et overskudsmenneske. Kommunikationen er lukket. Vurderinger af udseende og adfærd bevirker, at den sørgende bliver gjort til en sag. Det står i

Foto: Privatfoto.

Vi er ikke kontekstløse. Vi kan ikke fjerne fortiden og dens påvirkning af os. Der er ikke nogen modsætning i at søge tilbage og at komme videre, som det hedder. Man kan sagtens bruge fortiden som lindring, uden at det nødvendigvis bliver en ﬂugt eller en binding.”

”I de ﬂeste dagligdags situationer har vi et sprog til rådighed. Det har vi lært. Langt de ﬂeste ved, hvordan det er passende at ytre sig i de forskellige kulturer, vi gebærder os rundt i. Men vi mangler i vor moderne, rationelle verden en sorgkultur, fordi sorg stadig er tabueret, og det betyder, at vi mangler er sorgsprog,” siger Grethe Andersen, der er lærer og forfatter til bogen ’Sorgsprog’.

Alle sørgende skal finde vej gennem resten af livet ”Det grummeste diktat til en sørgende er kravet om at slippe den døde. For sorgen er der. Og ligesom vi ikke skal fortrænge vor historie, kan vi heller ikke slippe de døde. Selvfølgelig skal alle sørgende finde vej gennem resten af livet. Det skal selv en tvilling, men i stedet for at slippe er det mere lægende at få de døde med i livet fremover. Der er for mange bryske krav om tid på sorg samt for mange regulativer. Vi vil deltagelse, men vi vil sjældent sorgen. Sorgen er der. Den skal vi tage os af. Måske er den der for altid. Først når man tør åbne, kan den læges og bringes med fremover gennem lindrende kommunikation. Sorgkommunikation skal være en dialog med den sørgende.”

Får dit hjerte den bedste behandling? Passer du godt på dit hjerte? 350.000 danskere har forhøjet blodtryk - uden at vide det Få tjek på dit blodtryk med en Omron M6 Comfort blodtryksmåler

Vejl. pris inkl. moms

750,-

Fås på apoteket og på mediqdiabetes.dk

Kornmarksvej 15-19, 2605 Brøndby Tlf. 3637 9200, mediqdanmark.dk

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Gå på restaurant og bliv helbredt Hvad har restaurant med RASK at gøre? Ja, det kan der spindes mange ender over. Vi nøjes med et par stykker. Men man sku’ ha’ offentligt medicintilskud til at gå på restaurant. • Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Det kan enhver komme og sige. Og måske er det rigtigt, sommetider. Vidunderlig mad kan gøre underværker. E N M Og i hvert fald M K L U kan man altid blive helbredt for tyngende pung og opsvulmet tegnedreng. På restauranter. Men ham der sagde det først, var ham der opfandt restaurant-begrebet. Ja, han skiltede ligefrem med det. Meget fantastisk. Okay, man havde spisehuse, inden, huse man gik hen og fik serveret et måltid mad i, men ikke noget, der hed restauranter. Som bekendt er det blevet et internationalt begreb. Tilbage til helbredelse og sundhed: Manden bag altså alverdens restauranter kan vi på en måde sige, hed Boulanger. Selvfølgelig franskmand. Da han åbnede madhus i Paris i 1765, omskrev han en kendt latinsk sætning, og brugte den som slogan og skiltetekst på gaden. Han skrev den på latin: ”Venite ad me omnes qui stomacho laboratis, et ego vos restaurabo”. Af sidste ord opstod restaurant. Om kunderne, gæsterne, af sig selv tog det sidste ord og brugte det fornyende, melder historien intet om. Ifølge ”Bevingede ord” er oversættelsen på dansk: ”Kom til mig, alle, der har en svag mave, og jeg skal helbrede Eder.”

Kinnerup Care En god oplevelse

OmsORG OG pLEjE EfTER EGET ønsKE Ønske om omsorg. Ønske om pasning af børn. Ønske om pleje. Ønske om ledsagelse. Ønske om oplevelser. Ønske om tilstedeværelse. VALGET ER DIT Fra 4-24 timer i døgnet året rundt. Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Jeg vil hellere over i noget med ”alle hvis mave trænger til arbejde og jeg skal helbrede jer”. For ellers stod der ikke laboratis, som vi jo kender fra fx fødsler og engelsk arbejderparti, labour, og laboratoriet = arbejdsrummet. Men Matthæus er den egentlige bagmand For han skrev: ”Kommer hid til mig alle, som arbejde og er besværede, og jeg skal helbrede jer.” Citatet eller mottoet, som Boulanger bryggede videre på. Interessant med alle disse vinkler på healing. Man kan blive helbredt for at ha’ besværligt arbejde ved at gå til Matthæus, men hvor skal man gå hen? Hvor skal man finde ham? Adressen må være en bog, Biblen. Og selvfølgelig kan en restaurant gøre underværker. Også uden der står Michelin på menukortet. Det at gå på restaurant kan være en himmelsk oplevelse – ikke bare på grund af maden, men selskabet, scenen, stemningen. Det gælder herhjemme, og det gælder ude. Mange kender den sære magiske lykkefølelse, der kan fylde én, når man, sammen med én eller ﬂere man elsker, eller bare har det godt med, på udlandsturen finder en lille, måske uanseelig resto, som kælenavnet jo er – i en bjergby eller en hovedstad,

og alting går op i en højere enhed, og alt smager vidunderligt, og alt man taler om eller morer sig over, er mindeværdigt. Det er healing. Desværre er det ikke alle forundt at gå til ”behandlinger” på restauranter. Der er ingen sociale tilskud til det. Det burde der faktisk være. Firmaers restaurantbesøg og repræsentationstakster, der kan fratrækkes i regnskabet er et næsten evigt tema. Vi burde gi’ tilskud til, at fattige, som der bli’r ﬂere og ﬂere af pt., kunne få lov at komme på restaurant – bare engang imellem. For oplevelse er super medicin. Helbredelse for arbejde Matthæus-modellen er straks sværere. For selv om masser af menneskers arbejde gi’r dem glæder, og det er lykkeligt at arbejde med noget man er lykkelig for at arbejde med, er der ligeså mange, der har helvedes besvær ved at arbejde, enten direkte på arbejdsstedet, eller følgevirkningerne af det. Syg på grund af arbejde… ja, det bliver mange, og man behøver ikke nøjes med at se på sager, der er nået Arbejdsskadestyrelsen, for at få indsigt i det. Matthæus kan nok ikke hjælpe så meget direkte, men måske kan det hjælpe nogen, at han har tænkt på dem.

NYHED

ER DU EN AF DE MANGE DER FÅR FISKEOPSTØD? Med Pikasol Anti-Opstød kan du endelig få en fiskeolie, der med dokumenteret effekt vedligeholder et sundt hjerte, og med 100 % garanti ikke giver dig fiskeopstød. Vi garanterer fuld effekt eller pengene tilbage. Læs mere på pikasol.dk

-lig hilsen

BPA ordninger Activ HandiService - din total leverandør Ring nu på 70 22 33 03