RASK Magasinet nr. 2 - 2012 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

TILLÆG Tab & vind

magasinet Nr. 2 2012 7. årgang

dvalgte u å p s å F ER APOTEK

Nikolaj Lie Kaas:

Livet er et blokfløjtekursus Hofteopererede

HPV relateret kræft

Kroppens fedtceller

Overgangsalderen

Proaktivt forløbsprogram i Hospitalsenheden Horsens

Er stærkere end viljen til at tabe sig

Er i stigning blandt drenge og mænd

Livet efter kan betyde mere sygdom

Forebyggende vaccination kun for piger Det var et gennembrud, da det blev klart, at man kunne vaccinere mod de typer af virus, der kan medføre celleforandringer og i sidste instans til livmoderhalskræft hos kvinder. Derfor blev det i 2009 besluttet at sætte udgiften til HPV-vaccinering på finansloven, så alle piger som led i børnevaccinationspakkerne kunne blive vaccineret og dermed beskyttet mod denne specifikke form for kræft. Ordningen blev i øvrigt udvidet så også lidt ældre piger og formentlig nu også snart unge kvinder op til 26 år bliver omfattet af den forebyggende vaccine. Indtil 50’erne var tanken om de mange sygdomme, børn risikerede at få, et veritabelt mareridt for mange mødre, der – ikke med urette – frygtede, at deres børn skulle blive syge og dø, uden at der var noget at gøre for at undgå farerne. Det var derfor et gennembrud, da man begynde at kunne vaccinere børn mod sygdomme, som hidtil havde kostet mange liv. Vaccination mod difteri blev indført i1950, samme år som man også begyndte at vaccinere mod stivkrampe. I 1956 kom der en længe ventet vaccine mod polio, den sygdom, som netop i 50’erne kostede mange børn, unge og også voksne førligheden eller ligefrem livet. I 1961 begyndte man at vaccinere mod børnesygdommen kighoste, i 1987 mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, i 1993 mod meningitis forårsaget af Haemophilus influenzae type B og senest i 2009 mod livmoderhalskræft forårsaget af Human papillomavirus. Alle disse vaccinationer betyder, at de fleste børnesygdomme nu kun yderst sjældent forekommer i Danmark og til dels i vores del af verden. Nu er livmoderhalskræft ikke en børnesygdom, men en sygdom som udvikles i løbet af en årrække som følge af, at man er blevet smittet med en af de typer af vira, der kan forårsage sygdommen. Men da det handler om at forebygge følgesygdom, giver det god mening at vaccinere pigerne, inden de på nogen måde kan tænkes at være blevet seksuelt aktive, for det er

selvsagt bedre at forebygge end at behandle, da behandling for kræft ofte er langvarig og dyr for såvel patient som samfund og i øvrigt ikke altid lykkes. Nu skulle man tror, at alt var i den skønneste orden. Men det er det ikke. Langtfra. Der er et område, hvor man ved, at forebyggelse virker, dvs. beskytter mod alvorlig kræft, men hvor drengebørnene ikke er omfattet. Drenge er nemlig ikke omfattet af den del af børnevaccinationsprogrammet, der beskytter mod HPV-følgesygdomme. Nå, tænker du måske så bedrevidende. Jamen, de har jo heller ikke en livmoder. Nej, det har de ikke. Men HPV er også ansvarlig for udvikling af såkaldt hoved-halskræft, som de seneste 20 år ifølge eksperter har været i voldsom stigning. En stigning, der i øvrigt har stærk slagside, idet tre ud af fire ramte er mænd. Det er en side af sagen, men en anden side er, at man ikke kan screene for denne type kræft. Det betyder, at kræften ofte er fremskreden, når den konstateres. Og dermed er chancen for overlevelse stærkt reduceret. Man kan således undre sig over, at samfundet gerne vil betale for den forebyggende vaccine til piger, men ikke til drenge. Eller sagt på anden måde, så vil vi gerne forebygge HPV-relateret kræft hos piger, så disse kræfttilfælde undgås, men vil ikke forebygge kræften hos drenge. Er de da mindre værd? Det synes man ikke i andre lande, som vi gerne i andre sammenhænge sammenligner os med, da den forebyggende vaccine gives til både piger og drenge i USA, Canada og Australien. Paradokset kræver en forklaring, som hermed udbedes, tak. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Overgangsalderen – er det noget vi kvinder skal finde os i?

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Kvinder, som er opereret for brystkræft, må gerne – uanset om kræftsvulsten er østrogenfølsom eller ej – bruge lokal hormonbehandling, i form af stikpiller eller en lille vaginalring. Der er jo ingen grund til, at disse kvinder, som i forvejen er hårdt ramt, yderligere skal have nedsat deres livskvalitet pga. tørre slimhinder og de problemer, som opstår som følge deraf. Selvfølgelig har ikke alle kvinder behov for hormoner, men alt i alt har op imod 75 % behandlingskrævende gener. Nogle skal måske kun have behandling i ½ - 1 år, andre i betydeligt længere tid, men enhver kvinde har krav på en skræddersyet behandling. Hun skal naturligvis oplyses om den let øgede risiko, der er for brystkræft ved brug af kombinationsbehandling af østrogen og gestagen i længere tid (mere end 5 år), og den øgede risiko for blodpropper i ben og lunger. Disse risici skal vejes overfor de mange fordele, der er ved hormonbehandling, ikke kun for de ovenfor nævnte symptomer, men også til forebyggelse af osteoporose (knogleskørhed), forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme (hos kvinder som starter relativt tidligt i behandling), samt for bevarelse af collagen-indhold i hud og hår. Også måden hormonerne bliver givet på skal skræddersys. Kvinden skal præsenteres for de mange muligheder, der er for generel hormonbehandling; tabletter, plaster, gelé og hormonspiral i forskellige kombinationer, samt for lokal østrogenbehandling i skeden, og hun skal selv være med til at vælge det, hun føler sig tryg og vel tilpas med. Så til jer kvinder med problemer i overgangsalderen, som ødelægger jeres livskvalitet: Stil krav til lægen om behandling – NU! Af Christine Felding Speciallæge i gynækologi og obstetrik

Foto: Rune Keller

Overgangsalderen (klimakteriet, menopausen) – med alle dens mange problemer og symptomer – rammer stort set alle kvinder mellem 45-55 år. Symptomerne – mest hedesvedeture, hjertebanken, søvnløshed, humørsvingninger og blødningsforstyrrelser, men også ’lokale’ problemer i form af tørre slimhinder, inkontinens og smerter ved samleje er stærkt generende for dem, det rammer, og disse kvinder bør derfor tilbydes hjælp. Men får de hjælp? NEJ – de gør ikke! Selv om de kommer kravlende og sveddryppende og beder om hjælp, får de ofte at vide – efter at de har fået taget en ’blodprøve’ - at de IKKE er i overgangsalderen! Eller at man får brystkræft af ’hormoner’ uden skelnen til, hvor længe man eventuelt har behov for at tage dem, eller om man – hvis livmoderen er fjernet – kan nøjes med ren østrogenbehandling, som IKKE øger risikoen for brystkræft.

Indhold 2 Leder. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Livet er et blokfløjtekursus,” siger Nikolaj Lie Kaas i dette veloplagte interview om det onde og om meningen med livet. 8 Sund mad frygter ikke et nøglehul… 10 Hurtig hjælp til at leve sundere. 12 Giv ikke op – håb for leddegigtpatienter. 14 Pas på hoften. Forebyggelse er bedre end behandling, siger man i Horsens. 16 Forløbsprogram for hofteopererede gør det nemmere for patienterne at vende hurtigt hjem igen. 18 Bedre hjælp til slidgigtpatienter. Danmarks første ambulatorium til medicinsk behandling af artrose er netop åbnet. 22 Hofteopererede skal have erstatning, siger advokat. 24 Udskiftning af hofteled når alle andre muligheder er udtømte. 27 Nyt koncept muliggør hurtigere og billigere tandregulering. 28 Nyt om helse. 31 Tab & vind – tillæg om overvægt og vægttab. 32 Tab & vind: Kroppens fedtceller er stærkere end viljen til at tabe sig. 34 Tab & vind: En evig kamp mod kiloene. 36 Tab & vind: Livet er igen fedt. 38 Tab & vind: Fedmeoperationer virker og plastikkirurgi klarer resten. 41 Kraftig stigning i HPV relateret kræft hos drenge og mænd. 42 Nyt på disken. 45 Knæbeskytter frem for operation en klar fordel. 46 Handicappede børn gemmes væk i Europas sydøstlige hjørne. 48 Nyt fra sundhedssektoren. 50 Overgangsalderens gener kan afhjælpes. 52 Livet efter overgangsalderen kan betyde mere sygdom. 54 Inkontinens er på spil livet igennem, men der kan altid gøres noget. 56 Kvinder langt mere stressede end mænd. 57 Romerske læger og hospitaler – antikkens lægevidenskab ikke så ringe endda. 60 Voodoo heler stadig beninernes sygdomme. 62 Angsten kan bekæmpes online. 63 FearFighter har givet mig modet til at gøre noget ved mit problem. 64 Nyt fra forskningens verden. 66 Eva Nystads klumme: PIP i brystzonen. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk København redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Koordinator: Christina Thyrring Tlf. 28 87 07 72 ct@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Charlotte Strøm Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Gitte Haack Lars Aksel Jakobsen Lotte Frandsen Thyge C. Bro Fotograf: Lars Kaae Forsidefoto: Birger Storm, All Over Press Denmark

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

IT leverandør: www.it-pedellen.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Se vores reklamefilm! Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: Birger Storm, All Over Press Denmark.

Livet er et blokfløjtekursus Nikolaj Lie Kaas debuterede i 1991 i filmen ”Drengene fra Sankt Petri”, som indbragte ham både en Bodil og en Robert – priser som siden har fået følgeskab, senest i år af en Robert for bedste mandlige hovedrolle i ”Dirch”. De sidste godt 20 år har han haft markante roller på film, i tv-serier, på teatret og har også lagt stemme til figurer i tegnefilm. Få skuespillere er så dramatisk spændende og spænder så vidt, som han gør.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

hovedrollen på Betty Nansen Teatret i Günter Grass’ ”Bliktrommen” som drengen Oskar, en rolle der må siges at være temmelig spektakulær.

Nikolaj Lie Kaas er sin forholdsvis unge alder til trods en af de mest markante og talentfulde danske skuespillere, som kan gestalte hvem som helst med overbevisning og som ikke kan sættes i bås indenfor en bestemt genre. Han mestrer det hele, hvilket hans vidtfavnende karriere er et slående bevis på. Han er verdensberømt i Danmark, hvor han også foretrækker at arbejde, men har dog også lavet afstikkere til udlandet, idet han fx har spillet mageløs lejemorder i ”Engle og Dæmoner” og haft roller i andre udenlandske produktioner. Netop nu prøver han igen kræfter med teatret, idet han har

En ond dreng, der ikke vil vokse Vi mødes derfor på teatret en isende kold formiddag nogle uger inden premieren. Teatret summer af aktivitet og håndværkerne er hørbart i fuld gang på scenen, men vi kan sidde næsten uforstyrret ved et langbord i et lokale fyldt med kostymer på stativer langs væggen. Nikolaj Lie Kaas kommer hæsblæsende ind ad døren, idet der har været forsinkelser på S-togsnettet. Men det er uden betydning, for Nikolaj Lie Kaas er på lige med det samme, næsten inden han får sat sig lidt skævt på en stol på den anden side af bordet.

”Jeg bliver imponeret og fascineret af folk, som kan tage en oplevelse ind, som er fantastisk. De ser det smukke og det fantastiske i det, når de har oplevet noget, og det kan jeg godt misunde dem lidt,” siger Nikolaj Lie Kaas.

Rollen som Oskar er mildest talt ikke mainstream, for der er tale om et bizart stykke dramatik, hvor omdrejningspunktet er en dreng, der beslutter sig for ikke at vokse og som uden overdrivelse må siges at være ond. Hvorfor denne rolle? ”Det er blandt andet omstændighederne. Jeg synes Betty Nansen er et godt teater. Jeg har haft nogle af de bedste oplevelser her på teatret som tilskuer. Og samtidigt er der er en god blanding af hippie og begavelse, som hænger sammen på det her sted. Der er aldrig noget, der er sikkert i de valg, der bliver taget. Det er et teater, der nogle gange kører på pumperne og andre gange kører rigtig godt, men der bliver aldrig tænkt sikkert. Man laver det, som man synes kunne være interessant. Det synes jeg er et fantastisk udgangspunkt,” forklarer Nikolaj Lie Kaas og fortsætter med at fortælle, at Oskar i ”Bliktrommen” er en karakter, som har alt imod sig og derfor også er spændende at gestalte eller gøre menneskelig, så man kan forstå ham, selv om man hader det, han har gjort. I det hele taget er det interessant og fascinerende at spille teaterroller, hvor folk, der ikke har det for nemt, får talerør. ”Eller folk vi ikke konfronterer os med, fordi vi fra starten har taget udgangspunkt i, at vi ikke lide dem.” Vigtigt at beskæftige sig med det onde ”Tag for eksempel et emne, som er meget prekært, nemlig

pædofili. Jeg sidder og tænker på: Tænk hvis jeg var pædofil, hvad skulle jeg gøre af mig selv. Hvis jeg var en, som tændte på børn på samme måde, som jeg tænder på kvinder, og jeg aldrig kunne få nogen forløsning. Jeg synes, det er interessant at prøve at forstå, hvad der foregår i hovedet på et sådant menneske. Eller først og fremmest at få andre mennesker til at forstå afmagten i stedet for bare at sige, at manden er psykopat. Det er vi alle sammen enige om, han er, og vi er alle sammen enige om, at han skal holde sig langt væk fra vores børn.” Er vi nødt til at forholde os til, at de findes og beskæftige os med det onde? ”Ja, helt sikkert. Jeg synes, det er vigtigt at beskæftige sig med det onde eller om ikke andet så at definere, hvad det kommer af og omstændighederne omkring, at det kommer så langt ud. Jeg nægter at tro, at der som udgangspunkt er noget, der hedder ondskab. Jeg tror, man kan have tilbøjelighed til at prøve grænser af, til at være ligeglad eller man kan have mangel på empati, men som udgangspunkt tror jeg, vi fødes som rene mennesker.” Hovedpersonen i ”Bliktrommen” prøver at legalisere sine handlinger og påtage sig skyld. Han prøver at gøre sig usårlig i en situation, hvor han i virkeligheden er mest sårbar, mener Nikolaj Lie Kaas. ”Men han er også et menneske, som er såret, og når han kigger tilbage på sit liv siger han: ’Sådan skulle det have været. Det var det menneske, jeg var.’ Når man står overfor en rocker og diskuterer, sidder man bagefter i bilen og ryster over det hele og tænker: Jeg skulle have sagt dét der og jeg skulle have sagt dét der og dét der. Og så skulle jeg have sagt fuck dig og være gået. Perfekt. Hvorfor fanden gjorde jeg ikke det?” siger Nikolaj Lie Kaas med sammenbidte kæber og en indignation som om, han netop havde været i situationen.

Foto: Natascha Thiara Rydvald.

Nikolaj Lie Kaas er igen at finde på en teaterscene, idet han spiller hovedrollen som Oskar i Günter Grass’ ”Bliktrommen” på Betty Nansen Teatret.

Er dette stykke nødvendigt? ”Det spørgsmål har jeg også stillet mig selv. Man siger altid, at det er satans aktuelt med den forestilling, man lige er i gang med. Og vi lavede selvfølgelig ikke forestillingen, hvis vi ikke syntes, den havde noget at sige os. Men rammerne er svære, for dengang den blev lavet, tog den udgangspunkt i en verden, i Tyskland, som havde brug for lise, accept og tilgivelse. Og det forstår vi ikke. Hvis du tager til Tyskland og ser forestillinger om 2. Verdenskrig - deres reaktioner er fuldstændigt, så man tænker, det er helt vildt. Alle publikummerne er næsten ved at få en kartarsis. Jeg kan godt forstå det og jeg synes det er fantastisk, men jeg kan slet ikke følge med i den renselse, det ofte kan være for publikum i Tyskland. Det er nu også et land med en helt anden historie.” Det er næsten aldrig hovedpersonen, der er skæv og sjov Du har ofte spillet karakterer med kant, personer som har været anderledes? ”Jo, der er rigtigt. Jeg synes, det er sjovt at spille skæve karakterer. Men problemet er ofte, at det er karakteren ved siden af, der en den sjove. Det er aldrig hovedrollen, der er sjov. Hovedrollen skal ligesom tage publikum ved hånden og fortælle dem, hvor vi skal hen. Ham skal man ikke miste sympatien for, ellers mister man også folk. Jeg synes dog ofte, det er sjovt, hvis man kan kombinere de to ting, altså en skæv karakter og hovedrollen. Du finder ikke nogen skuespillere, der ikke synes, det er det sjoveste i verden at spille en skæv karakter. Specielt hvis ikke det er hovedrollen, for så kan du næsten tillade dig hvad som helst, uden at det skader plottet.

Foto: Birger Storm, All Over Press Denmark.

Du vil gerne begge dele? ”Ja, og jeg er decideret privilegeret, at jeg overhovedet bliver tilbudt at lave komedier og lave alvorlige ting. Da jeg ville være skuespiller, vidste jeg, at jeg ville være god til det hele. Jeg elsker fysisk komik, men jeg elsker også, når det ligger i ordene. Men meget af komikken er hentet i at være ufrivilligt morsom. Folk der tager sig selv meget alvorligt, som ikke selv ser, at de er til grin. Det er det, som jeg synes er morsomt. Jeg kan ikke det andet. Jeg er ofte blevet spurgt om at være med i revyer, men det har jeg meget, meget svært ved, for det ligger langt fra min måde at se det sjove i ting på,” forklarer Nikolaj Lie Kaas og fortæller, at det heller ikke har skortet på opfordringer til at være morsom mand i radioprogrammer. Men det der med at komme direkte ind, være morsom på kommando og være på, det mener han ikke han er bedst til.

”Der er folk, der er gode til at være på, og er skægge med det samme. Stand up for eksempel, det ville jeg være pissedårlig til, ikke.” Skal have megen plads Er du i virkeligheden en grubler? ”Jeg vil sige, at jeg er afsindigt distræt i mine tanker, og jeg kan ikke sidde ned i længere tid end en halv time, 40 minutter tops. Så skal jeg op og stå og gå rundt. Og derudover så har jeg altid haft brug for meget tid for mig selv. Jeg kan bruge meget tid alene på mig selv, så på det plan er jeg en grubler. Men tingene er i den grad disconnected fra hinanden, for når jeg så endelig er social, i sociale omstændigheder, så er jeg et andet menneske.” Tænkende mennesker har ofte brug for rum? ”Ja. Og det kan komme på underlige tidspunkter. Så skal jeg have meget plads. Specielt har jeg lagt mærke til det, hvis jeg filmer i udlandet. Det der med at møde nye mennesker, det er fedt. Det er dejligt i få øjeblikke ad gangen, men så skal jeg være mig selv. Så det er selvfølgelig vigtigt i sit liv, at man finder nogen, der forstår det og også har det på samme måde. Jeg kan slet ikke forstå mennesker, der har brug for, at der skal ske noget hele tiden. Når man fx er på ferie sammen med nogle mennesker i lang tid, der har jeg svært ved det. Jeg må simpelt hen gå væk en gang om dagen for ligesom at få ro på. Grubler og grubler? Hvis du spørger min kone, så kunne jeg uden at blinke flytte på landet. Ingen problemer med det. Jeg kunne gøre det nu og flytte langt væk fra alting. Det kan hun ikke og jeg tror også, når jeg sådan skal være helt ærlig, når jeg tænker mig om og på det menneske jeg trods alt er, så ved jeg ikke, hvor lang tid jeg kunne holde til det. For jeg må erkende, at jeg jo også er et socialt menneske. Men jeg vil helt sikkert kunne klare det i tre år. Uden tvivl. Bare os. Familien. Ingen problemer. Sådan noget er jeg god til.” Ikke ambitioner om udlandet, for holder af for meget herhjemme Har du store ambitioner? ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke nogen. Joh, til en vis grad, men ikke så meget, at jeg har villet gå gennem ild og vand for det. Altså, jeg gider ikke flytte til udlandet.” Du vil ikke flytte til Hollywood og give den fuld skrue? ”Sådan hænger tingene ikke sammen. Hvis du flytter til Hollywood, så bor du der. Så kan det være, du får meget nemmere tilgang til roller, men du kan bruge ti år, femten år, tyve år, før der sker lidt. Der kan selvfølgelig også ske meget,” siger Nikolaj Lie Kaas med et pokeransigt. ”Men det er ikke fordi, jeg ikke tør. Jeg synes det er for - ja, det koster for meget. Jeg har for mange venner her og jeg har for meget, jeg holder af her. Også min karriere, som jeg har herhjemme. Jeg har det privilegium, at jeg trods alt kan arbejde her,

”Det der med at møde nye mennesker, det er fedt. Det er dejligt i få øjeblikke ad gangen, men så skal jeg være mig selv.”

7 lesskab. Det er sikkert kunstigt. De er sikkert taget op til Varde eller hvor de er og så sidder de der og spiller blokfløjte. Men der er noget community, vi hygger os, har det sjovt, der sker noget og vi lærer hinanden at kende. Det er noget, som vi har startet kunstigt, men nu kører det af sig selv. Og sådan er livet. Livet er et blokfløjtekursus,” siger Nikolaj med en stor håndbevægelse og siger så med sit karakteristiske store og charmerende smil: ”Dér har du overskriften.” Folk har deres dæmoner i kraft af at de ikke har fået lussingen endnu Livet er det man propper ind i det og det man tager imod? ”Ja, og der er mange mennesker, for hvem det ikke går op for eller som det meget sent går op for, ofte når deres forældre dør og de selv er omkring de 40-50 år. Det er der de oplever deres magtesløshed.” Er det så en gave at få erkendelsen så tidligt, som du gjorde? ”Jeg har oplevet, at det har været en gave. Men jeg har ikke noget at måle mig med. Jeg har jo ikke prøvet det på en anden måde.”

”Når man har sagt ja til en rolle, kan man opleve, at man slet ikke kan overskue den. Men pludselig, når man går ned i det og begynder at arbejde med det, så er det ligesom en matrix, der åbner sig og man finder ud af, at det var godt, at man trods alt troede på det til at starte med og ikke stak af, da det begyndte at se håbløst ud,” forklarer Nikolaj Lie Kaas om at gestalte Oskar i ”Bliktrommen”.

i Sverige og i det øvrige udland en gang imellem. Det synes jeg bare fungerer.” Livet er et blokfløjtekursus Hvad er meningen med livet for dig? Hvad meningen med livet er, kan man ikke læse i et interview. Men man vidste godt, da man var 20, at man gerne ville have børn og man vidste også godt, at på et tidspunkt var de væk, at de bare var til låns og så skulle der være noget andet at sigte efter også. Men jeg ved oprigtigt ikke, hvad livet handler om. Det kan jeg ikke svare dig på.” ”Hvis du skal svare rigtig knastørt på det og så oplagt, som man overhovedet kan svare på det, så handler det om at putte noget ind i sit liv. Da jeg var 18-19-20 år og havde en eksistentiel krise, som virkeligt kunne mærkes, så var det hele meningsløst. Alle har sikkert været igennem det. Men da jeg så fandt ud af, at det ikke gør noget, at det på en måde er kunstigt, at man tager en beslutning om at putte noget indhold ind i livet. Jeg har nævnt det mange gange, men der var en gang for mange år siden, hvor jeg så et AOF- eller højskoleblad med en forside, hvor 500 ældre mennesker sad med hver sin blokfløjte. Jeg tænkte på, OK, ingen af dem regner med, at de bliver en ny Michala Petri. Det er helt sikkert. De ved godt, at det er sent i deres liv og de har ikke nogen ambition om at gøre sig blandt verdens elite på blokfløjte. De sidder og spiller fucking blokfløjte, fordi et eller andet skal der ske ellers er det for kedeligt. Men bare det, at de gør det, gør at der er et fæl-

Men det er jo unaturligt at miste sine forældre, når man er ung? ”Men tror du ikke, at der er mange mennesker, der har det sådan, at de har et sort hul, som de hele tiden falder ned i, fordi de opdager, at det er kunstigt hele tiden? Jeg faldt i gryden dengang: Jeg havde lyst til at hoppe ud af vinduet hele tiden dengang – og det var ikke engang, fordi jeg var suicidal. Jeg ville gerne prøve turen ned, hvordan det var at flyve gennem luften. Det var bare fordi, der skulle ske et eller andet og for at provokere et eller andet frem. Med mindre jeg bliver nuts og mister min forstand, så tror jeg ikke, jeg kommer ned under det stillads, som jeg har og som består af den positive indstilling, jeg trods alt har. Man bliver skadet på krop og sjæl, når der sker sådan noget, men omvendt så synes jeg, at der er mange ting, hvor jeg kan mærke, at folk har deres dæmoner stadigvæk i kraft af, at de ligesom ikke har fået lussingen på et tidspunkt.” ”Man siger altid til unge mennesker: Nyd det. nyd den situation du står i lige nu, men det kan man ikke. Jeg har aldrig kunnet bruge det råd til en skid. Men jeg kan mærke nu i små situationer, når jeg fx går med min datter i hånden til børnehaven. Den tur er jo fantastisk. Da nyder man virkeligt øjeblikket, mens det sker. Men samtidigt med, at man nyder det, så synes jeg også, det er vemodigt. Hvis jeg var stoppet op i situationen og virkelig havde nydt øjeblikket, så havde det næsten været, fordi jeg vidste, at jeg ville miste det. Forstår du det?” Man skal ikke stoppe op og nyde øjeblikket Der kører et parallelt spor i bevidstheden? ”Du nyder det jo, fordi du ved, at det er flygtigt. Så det, at du ved, at det stopper, er grunden til, at du nyder det. Man kan ikke stoppe det ene spor. Jeg tror, tingene bekræfter hinanden. Men kan så sige, at det man savner, det man kigger tilbage på med glæde nu, det er de ting, hvor man ikke stoppede op, hvor det kørte alt, alt for hurtigt. Hvor der skete så mange ting på samme tid. Det kan godt være, man ikke skal stoppe op og nyde øjeblikket. Forstår du, hvad jeg mener? Jeg kan huske, jeg lå på en mark, da jeg var lille dreng. Jeg var 5 år. Og lykkelig. Som voksen har jeg prøvet at lægge mig ud på marken og lytte til fuglene. Men det er lidt konstrueret. Jeg ville hellere have gjort det ved en tilfældighed. Det at forsøge at skabe situationen eller at opleve at blive i nærværet, det er umuligt at holde fast i. Livet er flygtigt og det synes jeg er det smukke ved det. Man kan ikke skabe et magisk øjeblik, hygge som en viljesakt? ”Nej, nu skal vi hygge os,” siger Nikolaj bydende. ”Det kan man ikke på kommando. Det er derfor jul og nytår er et helvede for de fleste de mennesker.”

Sund mad frygter ikke et nøglehul… Forbrugere med hang og trang til sund og nærende mad har fået en god og pålidelig guide takket være Nøglehulsordningen, der kom til Danmark i juni 2009. I en netop offentliggjort rapport fra Fødevarestyrelsen er der stort set kun roser til projektet. Derfor har man fra den 1. februar i år lanceret endnu et step i ordningen: Nøglehul på spisesteder.

Forbrugerne går ikke helt galt i byen, hvis de lægger Nøglehulsmærkede varer i indkøbskurven. En netop afviklet kontrol fra Fødevarestyrelsen viser, at hovedparten af de kontrollerede butikker har helt styr på reglerne. Ikke plads til fejltagelser ”Langt hovedparten af de 99 butikker og 138 produkter, som Fødevarestyrelsen kontrollerede under en fællesnordisk kontrol- og vejledningskampagne henover sommeren, havde helt styr på, hvilke varer der må smykke sig med det fællesnordiske ernæringsmærke, Nøglehullet.” Det fortæller projektleder i Fødevarestyrelsen, Vicki Sønderby. Hun har kun et lille forbehold: ”I nogle supermarkeder kniber det med at få Nøglehullet på rette hylde. Det er fordi enkelte butiksassistenter glemmer at fjerne de såkaldte hyldeforkanter, når havregrynene eller grødblandingerne

9 ud af 10 danskerne kender Nøglehulsmærket, som nu også er introduceret på spisesteder.

skifter plads på hylderne. Så kan forbrugeren miste overblikket og fejlagtigt tro, at der er tale om et nøglehulsmærket produkt.” Nøglehullet er i grøn eller sort farve og er placeret synligt og tydeligt på de udvalgte varer. Nøglehullet er en frivillig mærkningsordning, der i dag anvendes i alle tre nordiske lande, og giver dermed også mulighed for tværnationalt samarbejde. Nøglehullet indikerer, at et produkt er sundere end fødevarer af samme type uden nøglehulsmærkning, og at produktet lever op til Nøglehulsmærkets krav til indhold af fedt, sukker, salt og kostfibre. Svensk model Nøglehullet er en svensk ide, som allerede har eksisteret hinsidan i 20 år, hvor den har fået en stor plads i de svenske forbrugeres bevidsthed. Ideen med at fastsætte kriterier for bestemte fødevaregrupper har ganske enkelt gjort det nemmere for forbrugerne at finde frem til fødevarer, som har det anbefalede lavere indhold af fedt, salt og sukker samt et højere indhold af fuldkorn og fibre. Nøglehullet er en frivillig ordning for fødevareproducenter, men varerne som mærkes med Nøglehullet skal til gengæld opfylde de konkrete retningslinjer. Og det er det, som blandt andet Fødevarestyrelsen holder øje med.

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Resultaterne og erfaringerne er allerede så gode, at vi netop har besluttet at lancere konceptet overfor spisesteder – og efter samme kriterier og ansvar som i fødevarebutikkerne,” fortæller projektleder i Fødevarestyrelsen, Vicky Sønderby.

Nøglehulsordningen kom som sagt til Danmark i juni 2009 og er i dag Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemmere for kunderne at finde de sunde fødevarer på hylderne i supermarkedet. Man kan finde Nøglehullet på mælk, yoghurt, olie, fisk, kylling, nogle færdigretter, frugt, bær, grønsager, brød, mysli, pasta og mel. Trods undersøgelsens gode resultater vil Fødevarestyrelsen også i årene frem være på mærkerne. Spisestederne kan nu være med ”Nøglehullet har trods alt kun været i Danmark i få år, mens det altså har været på hylderne i Sverige i mere end 20 år. For at fastholde troværdigheden til Nøglehullet er det vigtigt, at vi stadig understøtter virksomhederne og detailhandelsbutikkerne, så vi undgår ærgerlige begynderfejl, der kan svække forbrugernes tillid til Nøglehulsmærket,” konkluderer Fødevarestyrelsen. ”Ny ordning eller ej. Resultaterne og erfaringerne er allerede så gode, at vi netop har besluttet at lancere konceptet overfor spisesteder – og efter samme kriterier og ansvar som i fødevarebutikkerne. Men det hele er så nyt, at vi af gode grunde endnu ikke kan konkludere på erfaringerne på det nye tiltag,” slutter Vicki Sønderby.

Illustration: Fødevarestyrelsen.

En smagfuld hilsen til alle yoghurt elskere

NYHED

Nøglehulsmærket drikkeyoghurt

commercial-cowboy.dk

Acti Regularis®. Activia drikkeyoghurt er Nøglehulsmærket og specielt lavet til det danske marked. Drik den kølig om morgenen, som en del af dit morgenmåltid eller ta’ den med som et friskt mellemmåltid. Drikkeyoghurten fås med to friske smage, ananas-passionsfrugt og jordbær-kiwi - en kærlig hilsen til den gode smag.

yoghurter indeholder bakteriekulturerne Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilis. Activia inde*Alle holder også en tredje mælkesyrebakterie: Bifidobacterium (animalis) lactis, også kaldet Bifidus Acti Regularis.

g w w w. a c t i v i a

Kærlig hilsen

Activia® er en*drikkeyoghurt fra Danone, som indeholder mælkesyrebakterien

sø Be

Hurtig hjælp til at leve sundere I 2012 vil kunderne opleve flere sunde alternativer i convenience-kæden 7-Elevens knap 200 butikker. Under mottoet ’Sund to go’ vil kæden løbende introducere nye produkter, der gør det lidt nemmere for travle og bevidste kunder at være sundere på farten. ”Vi vil tilbyde produkter, der dækker dagens tre primære måltider,” siger 7-Elevens indkøbschef, Morten Vedel. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Kalenderen viser februar, og mange er vanen tro hoppet i løbetøjet og ind i det nye år med nytårsforsættet om at leve lidt sundere. Da sundhedsbølgen i forvejen har fået et godt tag i danskerne, ser den stadig voksende convinience-kæde 7-Eleven det som en naturlig ting at bruge året til at lancere flere sunde alternativer, der gør det nemmere at være ’sund to go’ for nutidens travle og bevidste kunder. ”Vi vil gøre forestillingen om, at det kan være både besværligt og dyrt at vælge de sunde alternativer til skamme. Så i år vil man kunne opleve flere sunde alternativer i vores butikker end hidtil. Vi vil løbende introducere nye produkter, der gør det lidt nemmere at være sundere på farten, og vi vil tilbyde produkter, der dækker dagens tre primære måltider. Allerede nu er vi fra morgenstunden klar til at servere en morgenmadspakke, som giver god energi til resten af dagen,” siger Morten Vedel, der er indkøbschef hos 7-Eleven. Sund morgenmad – på flere måder Det første step er nemlig allerede taget med morgenmadspakken ”Go´ morgenmad”, som blev lanceret i uge 1 landet over. Morgenmadspakken består af en grovbolle, et stykke frugt, en Cultura yoghurt og kaffe eller the. Pakken koster 30 kr. og kan kombineres, som man selv ønsker. Alt efter hvad man har lyst til, kan der vælges mellem forskellig frugt som fx æbler, bananer, appelsiner osv. Valgfriheden gælder også blandt de mange kaffe- og te-varianter, forskellige boller og Cultura-varianter. Som alternativ til Go’ morgenmad kan de morgenfriske i øvrigt også vælge at snuppe sig en omgang varm havregrød, et initiativ som 7-Eleven sammen med Ota introducerede i udvalgte butikker allerede sidste år.

”Vi lægger stor vægt på konceptet ”Freedom of Choice” netop fordi det henvender sig til den travle og bevidste kunde og går ud på, at man som forbruger har større valgfrihed til at sammensætte sine køb,” siger Morten Vedel. Myter skal aflives 7-Eleven og Morten Vedel er helt bevidste om at stadig flere forbrugere ønsker at leve sundere: ”Udfordringen er herefter, at tiden ikke altid er til det i en travl hverdag. 7-Eleven handler som sagt om convenience, altså om at gøre købs- og forbrugssituationen nem og hurtig for kunderne. Sunde spisevaner er ofte forbundet med noget, der tager lang tid at tilberede. Den myte kan vi med vores koncept og øgede fokus på sunde alternativer være med til at aflive. Det handler ikke om at springe over, hvor gærdet er lavest. I en travl hverdag handler det om at indrette sit forbrugsmønster efter, at man i ny og næ har brug for hurtig hjælp til at leve sundere,” siger Morten Vedel. Mere grønt i vente Allerede i 2008 lancerede 7-Eleven kæden ”Green To Go”-serien med stor succes. I år kommer der endnu flere produkter ind i serien, mens andre tages ud. Og der er stadig masser af grønt tilbage. ”Vi søger hele tiden at tilpasse os kundernes ønsker, behov og efterspørgsel og har således trimmet udvalget, så vi også i år kan tilbyde vores mere end 200.000 daglige kunder et sundt måltid i en hektisk og stresset hverdag. 2012 vil således også byde på nye friske salatvarianter og nyskåret frugt i små kopper – lige til at tage med på farten. Derudover vil nye wraps og sandwichvarianter være at finde i butikkernes kølediske i løbet af februar måned,” slutter Morten Vedel.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Sunde spisevaner er ofte forbundet med noget, der tager lang tid at tilberede. Den myte kan vi med vores nye koncept og øgede fokus på sunde alternativer være med til at aflive. Det handler ikke om at springe over, hvor gærdet er lavest. I en travl hverdag handler det om at indrette sit forbrugsmønster efter, at man i ny og næ har brug for hurtig hjælp til at leve sundere,” siger indkøbschef hos 7-Eleven, Morten Vedel.

åbent hus lØrdag 10. ma rts kl. 10 - 13

å s g o n a k e n s k Vi vo . . . e g n a b e r Æ v Hos dinTANDLÆGE tager vi tandlægeskræk alvorligt Vi ved nemlig, at 40 % af os får sug i maven ved tanken om et besøg hos tandlægen. Derfor slår vi dørene op på vores 68 klinikker til et arrangement med fokus på netop tandlægeskræk. Her giver vi os god tid til en snak om tænder og moderne behandlingsmetoder. Så kig forbi. Gerne med en ven i hånden.

Åbent hus i hele landet lørdag den 10. marts kl. 10.00 -13.00.

Der er en grund til, at vi kalder os for

Find din lokale klinik og læs mere på www.dintandlæge.dk

tema

Giv ikke op

– håb for leddegigtpatienter

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Foto: Privatfoto.

Smerter, dalende arbejdsevne, fysiske begrænsninger og forringet livskvalitet. Livet med leddegigt har store konsekvenser for de 35.000 danskere, der lider af sygdommen. Over halvdelen oplever dertil, at den behandling, de starter op på, ikke har den ønskede effekt. Faktisk tvivler to ud af tre utilstrækkeligt behandlede leddegigtpatienter på, om de nogensinde finder en behandling, som kan hjælpe dem – og hver tredje patient overvejer at undlade ny behandling, fordi de er bange for, at den ikke virker. Det viser en ny undersøgelse blandt 321 danske leddegigtpatienter, som analyseinstituttet YouGov har foretaget. Undersøgelsen viser også, at hver tredje patient er deprimeret efter at have været i en behandling, som ikke virkede tilfredsstillende. ”Jeg har ofte følt, at jeg blev snydt” og ”Det virkede håbløst, og jeg kom til at tænke på min fremtid i forhold til job og børn”, fortæller to anonyme patienter i undersøgelsen.

Vigtigt at bevare håbet Charlotte Sørensen, som har haft leddegigt i 5 år, er et eksempel på, at leddegigt er en kompleks sygdom, og at den behandling der virker på én person, ikke nødvendigvis virker på en anden. Derfor er det ifølge Charlotte Sørensen vigtigt at bevare håbet og ikke lade sig slå ud, hvis den første behandling, man prøver, ikke er den rigtige. Charlottes leddegigthistorie startede for lidt over 5 år siden, hvor hun i en alder af 38 år var en sund og rask kvinde med mand, to piger, et arbejde som industrilaborant, samt en aktiv fortid som danselærer, aerobicinstruktør og leder af et træningscenter. En nat vågnede hun og troede, at hun havde fået en blodprop i benet, idet det var hævet, dunkede og gjorde afsindigt ondt. Smerterne forsvandt ikke, de bredte sig til skulderen, nakken og derefter til alle led i kroppen. Charlotte var syg i et halvt år, og ingen vidste, hvad hun fejlede. ”Og så en dag, hvor jeg lå og ikke havde været ude af sengen i næsten en hel uge, sagde jeg til mig selv: ”Nu stopper festen!” Jeg tog en taxa ind til Amager Skadestue og sagde: ”Jeg rejser

En dag hvor Charlotte ikke havde været ude af sengen i næsten en hel uge, tog hun resolut en taxa til skadestuen og sagde, at hun ikke ville rejse sig, før hun havde fået en diagnose. Det fik hun. Lægen mente, at hun havde fået leddegigt.

Foto: Privatfoto.

Hver 3. leddegigtpatient overvejer at undlade ny behandling trods konstante smerter, fordi de er bange for, at behandlingen ikke virker. Men det er vigtigt ikke at give op, selvom det kan være hårdt at skulle igennem flere utilstrækkelige behandlinger, mener Charlotte Sørensen, der gennem 5 år har døjet med leddegigt. Charlotte Sørensens leddegigthistorie startede for lidt over 5 år siden, hvor hun som sund og rask 38-årig en nat vågnede og troede, at hun havde fået en blodprop i benet, idet det var hævet, dunkede og gjorde afsindigt ondt. Smerterne forsvandt ikke, de bredte sig til skulderen, nakken og derefter til alle led i kroppen. mig simpelthen ikke herfra, før I henviser mig til et hospital, der ved, hvad det her handler om, for der er et eller andet helt galt.” Lægen kunne se, at jeg mente det og meddelte efter at have undersøgt mig grundigt, at han troede jeg havde fået leddegigt,” fortæller Charlotte. Diagnosen var en lettelse, men de næste 3 år levede Charlotte i et smertehelvede, indtil lægerne endelig fandt en medicin, der virkede på hende.

Leddegigt Leddegigt er en såkaldt autoimmun sygdom, som medfører, at kroppens led bliver angrebet af betændelsesprocesser, som fører til ødelæggelse af ledbrusk, underliggende knogler og omgivende ledkapsler. Leddegigt er en kronisk sygdom, der præges af smerter, tiltagende ødelæggelse af leddene og aftagende funktionsevne. Leddegigt kan bryde ud i alle aldre, men rammer hyppigst i 35-50 års alderen. I Danmark er omkring 35.000 mennesker ramt af leddegigt, hvoraf ca. 3.000 er unge eller yngre mennesker. Hvert år får ca. 1.700 stillet diagnosen. Efter nogle års forløb mister en stor del af patienterne deres erhvervsevne, hvis ikke de kommer i effektiv behandling. Hos nogle patienter med særlig aggressiv sygdom kan varige og uoprettelige ødelæggelser af led optræde i løbet af de første sygdomsår. Symptomerne ved leddegigt forveksles ofte med slidgigt. Slidgigt er som regel en følgevirkning af slid, og denne patientgruppe er betydeligt ældre, og det er ofte andre led, der bliver ramt ved slidgigt.

tema

Behandling af leddegigt Det er ikke muligt at helbrede leddegigt. Målet for behandlingen er at fjerne eller reducere symptomerne ved at hæmme betændelsesprocesserne i leddene. Den indledende behandling sker som regel med ikke-biologiske lægemidler, med stoffet methrotrezat som det vigtigste. Hvis denne behandling ikke har tilfredsstillende effekt, kan der tilføjes eller skiftes til andre ikke-biologiske lægemidler. Hvis disse ikke har tilfredsstillende effekt tilføjes eller skiftes der til biologisk behandling. Der findes flere forskellige former for biologiske lægemidler, der på forskellig måde hæmmer betændelsesprocesserne og dermed sygdomsudviklingen. Læs mere på wwwn.netdoktor. dk.www.sundhed.dk og www.gigtforeningen.dk

Fandt den rette behandling i 5. forsøg Den traditionelle slags gigtmedicin, som Charlotte først fik ordineret, havde begrænset virkning på hende. Hun prøvede derfor flere af de såkaldte biologiske behandlinger kaldet TNF-alfa hæmmere, og hver gang var mønstret det samme: De første tre uger følte hun sig fuldstændig rask, og så blev hun syg igen. ”Jeg havde læst så mange artikler om folk, der har fået biologisk medicin, som pludselig kunne løbe rundt, og hvor alt bare var helt fantastisk, så jeg forventede

hver gang et mirakel. Medicinen virkede hver gang rigtig godt i starten, så jeg kunne starte arbejde op igen på fuld skrue, men bum - så lå jeg der igen. Det var psykisk rigtig rigtig hårdt,” beskriver Charlotte. Perioden med fire forskellige behandlinger og de psykiske nedture, når medicinens virkning var aftaget, tog hårdt på Charlotte. Lægerne besluttede alligevel at prøve endnu engang, men nu med det nye biologiske lægemiddel RoActemra, der har en anden virkningsmekanisme end TNF-alfa hæmmerne. Og langsomt mærkede Charlotte, at hun fik det bedre. ”Pludselig kunne jeg ting, som jeg ikke havde kunnet i lang tid. Forskellen på mit liv før og efter den nye behandling er som nat og dag. Jeg skal stadig hvile mig om eftermiddagen, men jeg skal ikke længere sove halvanden til to timer hver dag, som jeg tidligere skulle. Jeg er ikke helt rask, men jeg er rask nok til at kunne gøre de vigtigste ting i livet, og det er en stor glæde,” fortæller Charlotte.

Undersøgelse Resultater fra undersøgelse blandt leddegigtpatienter En undersøgelse i samarbejde med analyseinstituttet YouGov blandt 321 leddegigtpatienter i alderen 15-74 år gennemført i perioden juni-september 2011 viser, at leddegigtpatienter ofte begynder at tvivle på, at de kan hjælpes. 55 % af de udspurgte leddegigtpatienter svarede nemlig, at de havde prøvet at starte op på en behandling, der ikke virkede tilstrækkeligt. 60 % af disse tvivler derfor på, at de nogensinde kan finde en behandling, der kan hjælpe dem.

B12 – vor tids vigtigste ældrevitamin

Mange ældre danskere kommer i underskud med vitamin B12.

Foto: Privatfoto.

Dette skyldes ofte svækket fordøjelse og deraf dårlig optagelse. Derfor er det vigtigt at tage et vitamin B12 tilskud med en effektiv styrke. Mangel på vitamin B12 kan nemlig give mange ulemper i alderdommen, idet vitamin B12 er med til at opretholde normaltilstanden af mange vigtige funktioner i kroppen, som f.eks.: immunsystem, celledeling, energiomsætning, dannelse af røde blodlegemer.

”Jeg er ikke helt rask, men jeg er rask nok til at kunne gøre de vigtigste ting i livet, og det er en stor glæde,” fortæller Charlotte, der endeligt i femte forsøg fik en biologisk medicin, der virker på leddegigten.

Fås i helsekostbutikker, hos Matas, udvalgte apoteker og på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s

tema

Pas på hoften Forebyggelse er bedre end behandling og i Horsens klyngen er man målrettet gået i gang med at forebygge hoftebrud. Det er først og fremmest en oplysningskampagne. • Af Charlotte Strøm, læge, ph.d. og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Knogler kan sættes sammen igen. Alligevel er et hoftebrud alvorligt med følgevirkninger og omkostninger både for patienten og for samfundet. Derfor giver det god mening at forebygge hoftebrud. I ”Hoftebrudsforløb” som er et flerårigt projekt, der kører på tværs af hospitalet og kommuner i Horsens og omegn, har en del af projektet handlet om forebyggelse af fald. ”Vi har lavet en tjekliste over alle de alarmsignaler man som pårørende og plejepersonale i kommunen skal være opmærksomme på hos ældre medborgere for at forebygge fald,” fortæller Mai Sommer, specialeansvarlig sygeplejerske og medlem af den arbejdsgruppe der har arbejdet med projektet siden 2008. Forebyggelse af fald i det daglige ”Tjeklisten rummer temmelig lav-praktiske ting, hvoraf mange er elementer og observationer, som enhver er i stand til at gøre. Men det vigtige er, at den øger bevidstheden hos de pårørende eller hjemmehjælpere og er dermed med til at indarbejde faldforebyggelse i det daglige,” siger Mai Sommer. Hun påpeger, at det især er forandringer hos borgeren eller familiemedlemmet, som man skal være opmærksom på. ”Det er vigtigt at lægge mærke til om der er noget der ændrer sig, for det kan være et forvarsel. Fx hvis borgeren ikke får taget sin medicin eller glemmer at drikke, er det en rød alarmknap, man hurtigt skal tage fat i,” fortæller Mai Sommer, og hun fortsætter: ”Til eksempel er ernæringen vigtig, for ofte er der slet ikke energi nok i den mad, som den ældre spiser. Belysningen i hjemmet er også vigtig, så man kan se ordentligt – og endelig er det vigtigt, at der er ryddet op og ikke står for mange møbler, som det er vanskeligt at bevæge sig rundt om.” For at øge bevidstheden om faldforebyggelse har man i projektet bl.a. undervist de hjemmehjælpere, der befinder sig ude hos borgerne. ”Det er vigtigt at få fat i dem, der skal arbejde med tjeklisten i daglig praksis, for det er dem, der skal observere og implementere eventuelle forandringer for at forebygge fald. Svært at måle effekten Mai Sommer føler sig overbevist om at forebyggelsen virker, selv om det har været vanskeligt at måle effekten. ”Generelt er det meget svært at udrede, hvorfor en patient

Problemer med ParadentoSe? Så kan moderne laSerbehandling gøre en forSkel Kontakt Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter og hør mere: Tlf. Faaborg afd. 62 61 34 02 | Haarby afd. 64 73 13 90 www.clinics.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I Horsens har man lavet en tjekliste over alle de alarmsignaler, man som pårørende og plejepersonale i kommunen skal være opmærksomme på hos ældre medborgere for at forebygge fald. er faldet. Men derudover er vores optageområde blevet ændret flere gange undervejs i projektets forløb. Derfor har det været vanskeligt at bruge statistikkerne til at vurdere om forebyggelsen har reduceret antallet af patienter med hoftebrud,” fortæller Mai Sommer. Hun understreger, at der under alle omstændigheder altid vil være patienter, der falder og brækker hoften, uagtet den forebyggende indsats. Når hun alligevel er optimistisk på projektets vegne er det fordi hun oplever, at det har øget bevidstheden hos kommunens ansatte og blandt de pårørende. ”Man skal jo starte et sted, og tjeklisten har vist sig at være et brugbart redskab, der på en enkel måde sætter fokus på hvad man skal være opmærksom overfor,” slutter hun.

Røde alarmknapper Udpluk af ”røde alarmknapper” i forløbsprogrammet. Alamknapper er elementer, som skal gøre hjemmeplejen opmærksom på, at der kan være noget galt: • Borgeren har problemer med at holde balancen og går usikkert. • Borgeren lider af svimmelhed. • Borgeren skal have hjælp til mere end han/hun plejer. • Borgeren er blevet bange for at falde. • Borgeren er småtspisende. • Borgeren drikker mindre væske end normalt. • Borgeren ikke er orienteret om tid og sted.

Tjekliste til at forebygge fald Tjeklisten er til brug i forbindelse med faldforebyggende hjemmebesøg, men er også en god rettesnor for pårørende • Er der noget, der pludselig ændrer sig hos den ældre? • Får den ældre nok at drikke? • Får den ældre nok at spise og er der energi nok i maden? • Bliver medicinen taget som ordineret? • Ligger der løse tæpper i hjemmet? • Er der lys nok i alle rum? • Er der ryddet op? • Kan den ældre komme rundt i hjemmet eller skal der fjernes eller flyttes møbler?

Har du let til moderat slidgigt? Så må du yellowe en smidig løsning.

At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Glucosamin Copyfarm er et godkendt lægemiddel til lindring af smerter ved let til moderat slidgigt. Det hæmmer nedbrydningen af bruskvævet, dæmper smerterne og forbedrer bevægeligheden i leddene. Og hvis du yellower, kommer du ikke til at betale for meget. Glucosamin Copyfarm yellowes kun på apoteket, hvor du er garanteret kvalificeret, faglig rådgivning.

Produktinformation Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Læs informationen i pakningen inden brug. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål. Indikationer: Kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene. Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering: 1 tablet 3 gange dagligt. Alternativt kan den daglige dosis gives på én gang. Den kliniske virkning ses sædvanligvis indenfor 4 uger efter behandlingens start. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Børn: Bør ikke anvendes. Ved nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Følg lægens anvisning. Må ikke anvendes: Må ikke anvendes ved skaldyrsallergi eller ved overfølsomhed for glucosamin eller et eller flere af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Ledsygdomme, hvor en evt. anden behandling kan komme i betragtning, bør udelukkes. Forsigtighed tilrådes hos patienter med sukkersyge. Hyppigere kontrol af blodsukkeret tilrådes i starten af behandlingen. Forhøjet kolesterol i blodet er set hos få patienter, der er i behandling med glucosamin. Indeholder 87,3 mg kalium pr tablet. Dette bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller, som er på kontrolleret kaliumdiæt. Interaktion med anden medicin: Der er ikke udført interaktionsstudier, forsigtighed bør udvises. Der er dog rapporteret om ændringer i blodets størkningsevne ved samtidig behandling med coumarin antikoagulanter. Graviditet og Amning: Må ikke anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse, kvalme, hovedpine, døsighed. Ikke almindelige: Udslæt, kløe og rødme af huden. Meget sjældne: opkastning, hævelse på grund af væske i kroppen. Bivirkninger med ukendt frekvens: forhøjet kolesterol i blodet. Pakningsstørrelser: 90, 270 og 4 x 250 Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter. Tilskud: ingen. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. Tlf.: 63952700. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Copyfarm A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk

tema

Forløbsprogram for hofteopererede Udskrivningen fra hospitalet planlægges som det første, den dag en borger i Horsens falder og brækker hoften. Samarbejdet med kommunen, den målrettede planlægning og proaktive opfølgning i Hospitalsenheden Horsens har til formål at gøre det nemmere for patienten at vende hurtigt hjem igen. • Af Charlotte Strøm, læge, ph.d. og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Hvornår skal patienten udskrives? Det spørgsmål stilles og besvares mange tusind gange hver dag rundt om på landets hospitaler. For patienterne med hoftebrud på de ortopædkirurgiske afdelinger i Horsens klyngen stiller man bare spørgsmålet lidt tidligere end andre steder. Faktisk tager man stilling til udskrivningsdagen samme dag patienten bliver indlagt. Mai Sommer, specialeansvarlig sygeplejerske forklarer hvorfor: ”Vi forsøger at sætte en dato for udskrivelse allerede på den første indlæggelsesdag, fordi det sætter rammen for den intensive planlægning, det er startskuddet for. Patienterne mobiliseres med det samme efter operationen og 7-9 dage efter er de udskrevet og hjemme igen.” ”Forløbsprogram for hofteopererede” er det formelle navn på det projekt, der har kørt siden 2008 og fortsætter frem til udgangen af 2012 i Horsens og omegn. Projektet sigter

mod at lette overgangene for patienterne, når de bevæger sig fra hospitalet og hjem, fra regionens hospital til kommunens plejepersonale. Hvorfor er projektet nødvendigt? ”Det kan godt lyde besynderligt, at det er noget man er nødt til at sætte i system og lave programmer over. Men forklaringen på det ligger nok primært i at kommunens plejepersonale og hospitalets ditto hører til hver sin søjle organisatorisk og ikke har fælles ledelse. Begge steder er der tale om komplekse organisationer med mange involverede personalegrupper,” siger Anne Brøcker, seniorprojektleder på Dansk Sygehus Institut. Hun har været med til at midtvejsevaluere projektet og har under DSI udgivet en rapport om projektet. Her er både fokus på sektorovergange, dvs. når folk går fra at være patienter på regionens hospital til at være borgere i eget hjem i kommunen, og på implementering lokalt på hospitalet og i kommunerne. ”Men det hjælper, at det bliver sat i system og forløbsprogrammet sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at plejepersonalet på hospitalet og i kommunen kan samarbejde,” fortæller Anne Brøcker. Den foreløbige evaluering af projektet viser, at der fortsat er plads til forbedringer. ”Den gode nyhed er, at viljen er der - til at gøre patientovergange mere smidige og nemme. Man vil gerne have samarbejdet op at stå til gavn for patienter og borgere. Men det kræver et stort fodarbejde af alle de involverede parter, og så kræver det, at ledelserne i begge sektorer vedvarende bakker op om processen og implementeringen,” siger Anne Brøcker.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Planlægning og dialog Mai Sommer understreger, at forløbsprogrammet ikke er raketvidenskab. Den nødvendige planlægning og dialog i forløbsprogrammet handler om vedholdenhed og opfølgning. ”Vi kontakter kommunen allerede på den første indlæggelsesdag og orienterer om borgerens indlæggelse, og vi samler oplysninger om patienten, fx medicinliste og mobilitet før faldet. For det er vigtigt for os at vide, hvad patienten kunne før hoftebruddet,” forklarer Mai Sommer. Ved samme lejlighed fastsættes datoen for udskrivelsen og plejepersonalet og terapeuter går straks i gang med at undersøge, hvad der skal være på plads for at patienten er klar til udskrivelse efter planen. ”Det er i høj grad praktiske ting vi har fokus på. Er der de nødvendige hjælpemidler i hjemmet til at den nyopererede patient kan klare sig i hjemmet fx toiletsædeforhøjer, rollator eller andet. Vi snakker med patienten og de pårørende og finder ud af, hvad der er behov for hjælp til på kort sigt og i nogle tilfælde på lidt længere sigt,” fortæller Mai Sommer. Man har undervejs i projektet lagt vægt på at informere patienterne og deres pårørende grundigt. ”Grundlæggende er det godt at komme hurtigt ud af hospitalet, og nogle patienter vil gerne hurtigt hjem. Men der er også nogle, som er nervøse og som lige skal indstille sig på at skulle bruge hjælpemidler eller have hjælp udefra,” siger Mai Sommer og glæder sig over at tilbagemeldingerne fra patienterne i projektet har været, at de har følt sig velinformerede. Udskrivningen fra hospitalet planlægges som det første, når en borger i Horsens falder og brækker hoften.

Kvalitetsløft med geriater En del af forløbsprogrammet har været at speciallæger i

tema

Brud gennem lårbensknoen kan som regel fikseres med skurer og skinner, men hvis der er en større forskydning i bruddet, vil man ved operationen fjerne lårbenshovedet og lidt af lårbenshalsen og i stedet indsætte et kunstigt lårbenshoved.

Illustration: Pro-Motion Medical.

geriatri (aldersbetingede sygdomme) involveres under indlæggelsen. ”Det er kæmpe kvalitetsløft, at alle ældre patienter bliver set af en geriater, der gennemgår deres eventuelle kroniske sygdomme og den medicin, de får. Geriateren laver de justeringer, som ellers sjældent er i fokus, mens patienten er indlagt på en ortopædkirurgisk afdeling med brækket hofte,” siger Mai Sommer. Medicinjusteringer, der er ordineret af geriateren indgår i udskrivningsbrevet og bliver også formidlet i den opsamling, personalet laver kort inden udskrivelsen. Med de mange gode tiltag kan det måske undre, at samarbejdet alligevel kan være svært. Nogle kommuner har forsøgt sig med såkaldte udskrivningskoordinatorer, hvor en enkelt person fungerer som bindeled mellem hospitalet og kommunen og det har Mai Sommer gode erfaringer med: ”Der er færre ting, som falder mellem to stole, når der sker en tæt koordinering med en enkelt person,” siger hun og glæder sig over, at projektet har sat langt mere fokus på den indsats, man kan gøre i de forskellige faggrupper – både i kommunen og på hospitalet.

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er terapeutisk niveau 1 og u

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

tema

Bedre hjælp til slidgigt patienter Den 1. januar i år åbnede Danmarks første ambulatorium til medicinsk behandling af artrose, på dansk kaldet slidgigt. Region Hovedstaden har bevilliget pengene til denne nye aktivitet som følge af Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for behandling af artrose, som alle med årene bliver ramt af i større eller mindre omfang. Det gør lidelsen til den hyppigste sygdom, der findes. Hvert tiende besøg hos den praktiserende læge skyldes således en sygdom eller skavank i bevægeapparatet, som samtidig udgør den almindeligste årsag til, at man skal sygemeldes gennem længere tid. WHO har beregnet, at artrose er den sygdom, som giver størst tab af gode leveår i den ældre aldersgruppe.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Artrose generer på forskellig vis afhængig af, hvilket led det rammer. Af alle led er knæleddet dog af størst betydning for et menneskes sociale funktion. Et velfungerende knæ er afgørende for, om man uden hjælpemidler eller hjælp fra andre kan komme op at stå, om man kan klare trapperne, gåturen og så videre. Blandt personer over 55 år har omkring 10 procent vedvarende smerter fra knæ-artrose, og i alderdommen vil op imod en tredjedel af alle blive afhængige af andres hjælp, blandt andet på grund af disse problemer. Det gør knæartrose til den hyppigste behandlingskrævende ledsygdom, og samtidig den, der er forbundet med de største samfundsmæssige omkostninger,” siger professor i slidgigt, dr. med. Henning Bliddal, der leder det nye ambulatorium i Reumatologisk Klinik på Frederiksberg Hospital. Det står helt færdigt om få uger, men har allerede de første patienter i behandling. Behandling og rådgivning Henning Bliddal har stor erfaring med artrose efter mange års

Operation for grå stær?

Få livskvaliteten tilbage med en tryg og effektiv behandling

ØJ E N L Æ GE R N E S H U S Store Kannikestræde 16, 1169 Kbh. K. ( Tæ t p å Run d e t å r n ) www. øj en l æ ge. d k, Tlf. 70 22 12 32

”Det første man skal gøre, hvis det gør ondt, er at gå på vægten – for kun de færreste overvægtige er så heldige, at de ikke får artrose,” siger Henning Bliddal. Foto: Frederiksberg Hospital.

arbejde og forskning på Parker Instituttet, der også holder til på Frederiksberg Hospital. Instituttet er kendt for sine studier omkring ultralydsdiagnostik og behandling og netop ultralydsundersøgelser er kernen i det nye ambulatorium: ”Artrose er for de fleste lig med smerter. Det nye ambulatorium skal rådgive patienter og kolleger om behandlingen af disse smerter og de funktionsproblemer, der kommer fra leddene. Meget kan opnås ved behandling med fx indsprøjtninger af medicin, og det skal ambulatoriet tage sig af. Behandlingen bliver vejledt af ultralyd med den sikkerhed, der ligger i altid at ramme nøjagtigt.” Artrose begrænser hverdagen, men vægttab er alfa og omega Dem som har beskedne smerter ved bestemte belastninger oplever alligevel dårligere bevægelighed i leddene og det giver begrænsninger i hverdagen. Og endnu værre er den ulykkelige kombination, at hvis man samtidig med at man har en artrose i knæleddene også lider af overvægt, hvilket gælder for cirka halvdelen af alle mennesker med dårlige knæ, skal der videregående behandling til. Og den er ikke medicinsk. ”I vores hidtidige arbejde har vi vist, at vægttab giver en vældig bedring af symptomerne ved artrose i knæled, og en vigtig pointe med det nye ambulatorium er netop at rådgive

Artrose – en hyppig sygdom Artrose, i daglig tale kaldet slidgigt, er en degenerativ ledlidelse, som alene på grund af sin hyppighed fylder meget i den praktiske hverdag. Artrose problemet er så omfattende, at WHO betragter det som en hovedårsag til funktionsproblemer i den ældre aldersgruppe. Men i en hollandsk undersøgelse, hvor et udpluk af befolkningen i alle aldre fik taget røntgenbilleder af stort set hele skelettet, fandt man også tegn på begyndende artose i forskellige led allerede i 20 års alderen, og hvis man er gammel nok, vil alle have mindst et led, der er ramt af artrose forandringer. Kilde: Professor, dr. med. Henning Bliddal.

tema

Det en rigtig god ide at kigge på sine forældres fingre. For her kan man faktisk se, om man er arveligt disponeret for artrose. Hvis mor eller far har små knopper ovenpå leddene, hvis de er knoldede og hævede og lidt skæve – især de yderste fingerled – har man en tydelig markør. Foto: Privatfoto.

patienter om disse problemer. Den lægelige indsats er altså mest af rådgivende karakter, og medicin bør i vidt omfang undgås. Det første man skal gøre, hvis det gør ondt, er at gå på vægten – for kun de færreste overvægtige er så heldige, at de ikke får artrose. Og under alle omstændigheder sætter de deres held på en prøve, hvis de ikke tænker på sund kost og masser af motion. Og det er aldrig for sent. Så bid igen – lad slet og ret være med at spise alt det ”frække” og husk vitaRASK-87x130-2-2012 15:32 Side minerne. Kostvanerne har31/01/12 jo umærkeligt ændret sig,1samtidig

Er du kommet til skade?

MEDARBEJDERE TIL

Vi sikrer dig den erstatning du har ret til

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren ... ... MEN VI MANGLER DIG!

r.dk vika .sos www 77 8208 å p 55 ma sske KAR på I ning dig! nsøg il SOS V a øde ld t tm Udfy er ring til a s ell o er læd Vi g

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet, og er blandt de største udbydere af sundhedsfaglige vikarydelser i Danmark.

med at menneskers arbejde i dag er mindre fysisk betonet og at der i dagens Danmark også indtages mere og mere medicin, fx nervemedicin, som beviseligt feder. Ikke et ondt ord om medicin som helhed, for det kan være en hjælp og en nødvendighed., men bivirkningen er der, og man rager nogle kors til sig. Fedme er den største risikofaktor, fordi leddene dermed bliver mere modtagelige. Derfor er der en øjeblikkelig gevinst, hvis man kommer af med det overflødige fedt. Og heldigvis kan der gøres noget ved det. Men først er man nødt til at erkende,

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde

Hvad enten du er kommet til skade på jobbet, i et færdselsuheld eller på ferien, så hjælper vi dig, så du får den erstatning, du har ret til.

csy@ret-raad.dk

blh@ret-raad.dk

Advokatfuldmægtig Camilla Sylvest, har specialiseret sig i personskade og har erfaring fra Arbejdsskadestyrelsen med fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

Advokat Bjørn Lund Hansen har mange års erfaring med erstatningsret og retssager.

Ret&Råd Gladsaxe Buddingevej 289 2860 Søborg Telefon: 39 57 00 00 www.ret-raad.dk/gladsaxe

tema ”Sport og motion er godt og vigtigt, men inden man melder sig til de mere hårde idrætsgrene, hvor der er megen voldsom nærkontakt og masser af fald, så er det en rigtig god ide at kigge på sine forældres fingre. For her kan man faktisk se, om man er arveligt disponeret for artrose. Hvis mor eller far har små knopper ovenpå leddene, hvis de er knoldede og hævede og lidt skæve – især de yderste fingerled – har man en tydelig markør. For hvis det er det billede, man ser, så er det næste man skal undgå netop skader og fedme. Samtidig er det vigtigt at understrege, at de nævnte markører ikke altid gør ondt, faktisk slipper over halvdelen uden smerter Og det må jo siges at være en Guds gave.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Slidgigt er verdens hyppigste sygdom.

at man er pisket til at holde sig i form. Det er en nødvendig livsstil - men den skal være sjov ellers gør man det ikke.” Slidgigt kan være arveligt betinget ”Selv uden at være overvægtig bliver vores led slidte eller ødelagt. Hvorfor det? ”Slidgigt er som sagt verdens hyppigste sygdom, og vi der arbejder med problemet er faktisk kede af betegnelsen slidgigt, hvorfor vi også hellere siger artrose. For slidgigt har ikke entydigt noget med slid og slæb at gøre. Sygdommen kan meget let være arveligt betinget eller affødt af skader – ganske typisk sportsskader,” siger Henning Bliddal og fortsætter:

Får dit hjerte den bedste behandling? Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Mange paradokser Motion og sport er altså godt med omtanke. Er for megen motion farlig? ”Nej – kun hvis man trækkes med skader. Man kan sige, at motion skal planlægges. Og først og sidst skal der være hviletid til kroppens væv. Jeg ved ikke hvorfor, men der er nogen topidrætsfolk, der aldrig får skader. Simpelthen fordi de er bedre end andre til at forudse, hvad der sker i spillet. Det samme paradoks gælder i øvrigt i arbejdslivet. Det er jo tankevækkende, at der findes eksempelvis flyttemænd, hvor man ikke ser skyggen af slid i leddene. Det må være, fordi nogle mennesker fra naturens side hver gang bare uden videre er i stand til at løfte på den korrekte måde. Det farlige er at forløfte sig. Man kan også sige, at nutidens arbejde bliver mindre og mindre fysisk krævende. Musklerne hos mennesker er simpelthen blevet svagere. Men det er vigtigt at slå fast, at slid i sig selv ikke er farligt – alene af den grund at man ved at bruge sine muskler bliver fysisk stærkere.” Naturen kendte ikke fremtiden Nogle får slidte knæ og hofter allerede i en tidlig alder – hvorfor det? Vore dages arbejde er blevet mere stillesiddende. Og jo længere man sidder, jo værre. Det går ud over ryggen, når man sidder forkert, og man bliver doven. Mennesket er ikke bygget til at sidde, for dengang naturen lavede os, vidste den ikke, at der eksempelvis engang ville blive opfundet en kontorstol,” slutter Henning Bliddal.

Henvisning til artrose ambulatoriet Det nye artrose ambulatorium er en del af Reumatologisk Klinik og arbejder tæt sammen med de andre kliniske afdelinger på Frederiksberg Hospital og røntgenafdelingen. Henvisning til ambulatoriet skal komme fra en læge, enten egen praktiserende læge, speciallæge eller hospitalsafdeling. De første patienter har kunnet få henvisning fra den 1. januar i år, og i løbet af en lille måned vil kapaciteten være i top, når de nye lokaler står helt klar.

Gode råd om artrose Man skal undgå fedme og skader, især på menisk og korsbånd, for at imødekomme artrose. Hvis artrose alligevel opstår, er det vigtigt med: • Vægttab – og det er ved diæt. • Træning – drop løb, tag cyklen. Medicin NSAID i tidsbegrænset kur. Øvrig medicin kan tages efter behov, men man skal ikke regne med fuld smertelindring. Kilde: Professor, dr. med. Henning Bliddal.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

MS-relateret spasticitet er ikke noget, du skal leve med. Det er noget, du skal have behandlet.

www.levmedms.dk

Spasticitet – også kendt som muskelstivhed/spasmer – er en af de mest almindelige følger af MS. Symptomerne kan variere fra milde og moderate til stærkt svækkende og ubehagelige. Den rette kombination af motion og medicin kan hjælpe dig med at forbedre dine muskelfunktioner og din smidighed. Tal med din læge om nye behandlingsformer.

www.almirall.com

tema

Hofteopererede skal have erstatning Hvis man har fået indopereret en af de meget omtalte hofteproteser i metal, så skal man ikke lade sig nøje med en ny operation. Man har nemlig krav på erstatning, siger advokat med speciale i erstatningssager. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Siden DR Nyheder afslørede problemer med hofteproteser af metal, har mange hoftepatienter fået en indkaldelse til en kontrol. Den vil i mange tilfælde føre til en ny operation – med store gener for patienten i form af smerter, genoptræning, tabt arbejdsfortjeneste og måske nedsat bevægelighed til følge. Derfor er det vigtigt, at hoftepatienterne husker at kræve erstatning for den fejlagtige operation. Advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen Advodan i Brørup opfordrer hofteopererede patienter fra perioden 2005 – 2010, hvor de problematiske hofteproteser blev benyttet, til at være opmærksom på muligheden for at få erstatning.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Vitaflo Scandinavia AB · Nygade 1 · 3600 Frederikssund · Telefon 48 22 18 38

En ny hofte kan være den bedste løsning, men det har vist sig, at nogle proteser i metal kan ødelægge vævet i muskler og knogleceller.

Vitaflo Scandinavia AB Tlf.: +45 48 22 18 38 E-mail:infodk@vitaflo.net www.vitaflo.net

Mén trods reoperation ”Selv om man får tilbudt en ny hofte, er det langt fra sikkert, at man har den samme mulighed for at genoptræne bevægelighed og styrke i benet, som man havde før. Protesen i metal har vist sig at ødelægge vævet i muskler og knogleceller, og det kan ikke genoptrænes. Derfor vil mange patienter trods reoperation få men, og det skal man naturligvis kompenseres for,” siger hun. Tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til helbredende behandling kan også erstattes, og efter reoperationen er det meget vigtigt, at patienten er opmærksom på, om den fulde funktion af hoften kommer tilbage. ”For hver operation belastes bindevævet yderligere, og det øger risiko for at tabe funktion af benet. Det kan medføre tab af gangfunktion eller nedsat erhvervsevne – og det kan man få erstattet”, siger Berit Møller Lenschow. 9/9/11 2:12 PM For at få erstatning skal man kunne dokumentere, at det er hofteprotesen, som påfører en de lidelser og tab, man er udsat for. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at bede om en kopi af ens journal fra sygehus, læge, kiropraktor og fysioterapeut, så man kan dokumentere tidslinjen og udviklingen af symptomer fra hofteproteseoperationen, pointerer Berit Møller Lenschow.

Hold TANDFERIE

og spar 50-80%

På dine nye tænder

Alle har råd til et sundt smil

Nyd en mini ferie i pragtfulde Budapest og få en GRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik.

6000,Implantat med krone.....................7050,Porcelænskrone ...............................2000,Tryklåsprotese.......................Fra 23100,3-leddet bro ......................................

Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark. Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium. (Nobel Biocare)

GRATIS KONSULTATIONSPAKKE • Gratis flybillet (se betingelser på nettet) • Gratis 1 hotel overnatning • Gratis behandlingsplan(er) • Gratis OPG X-røngten (værdi 300 kr.) • Gratis transport til og fra lufthavnen • Gratis rejsepas til busser/metro i Budapest • Vi kan også tilbyde weekend konsultation

Ring allerede i dag og hør om dine muligheder...

Mulighed for financering

DANSK

tolk

TA N D R E J S E R ®

Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk

tema

Udskiftning af hofteled Slidgigt eller artrose er en folkesygdom, idet alle mennesker med tiden vil få slidgigt i et eller flere led. Selv om nogle kun oplever få eller moderate gener, så kan slidgigt være stærkt invaliderende, især når de store led rammes, dvs. de led der bliver belastet af kroppens vægt. Ortopædkirurgien har heldigvis været igennem en kolossal udvikling og i dag kan de fleste led udskiftes, herunder hofteleddene, vel at mærke når alle andre muligheder er udtømte.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ortopædkirurgi er dannet ud fra det græske ord orthos (lige) og paidion (barn) og dækkede oprindeligt over den ikke-kirurgiske behandling af børn med primært skoliose, som er en medfødt lidelse, der indebærer skæv rygsøjle. Nu omhandler dette lægevidenskabelige speciale den kirurgiske og ikke-kirurgiske behandling af skader fx knoglebrud samt medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet. Udskiftning af led sker først og fremmest som følge af slidgigt Ortopædkirurgerne kommer på banen, når patienter bliver akut indlagt med knoglebrud, men de tager sig også af kroniske skader. Fx behandler de børn med medfødte misdannelser, opererer personer med leddegigt og de udskifter led, der er ødelagt af slidgigt. De nævnte områder tilhører såkaldte subspecialer, således at en ortopædkirurg typisk kan være specialiseret fx i at indsætte kunstige led. Sidstnævnte område kaldes artroplastik og dækker over operativ rekonstruktion af et led med henblik på at genskabe smertefri funktion, dvs. at bevare bevægelighed og stabilitet. De hyppigste årsager til artroplastik er først og fremmest svær slidgigt i hofte- og knæled, men kan også ske på grund af følger efter knoglebrud, der har ødelagt funktionen i ledene. Mange metoder har gennem tiden været afprøvet; nu anvendes næsten udelukkende erstatning af ødelagt brusk og ledbærende knogle med komponenter af metal og specielt egnet plastikmateriale. Efter vellykket operation genvinder patienten som regel smertefri bevægelighed. Efter et varierende antal år opstår der dog risiko for løsning af de indsatte leddele. Selv om det således absolut er muligt at udskifte led, er det dog trods alt ikke at sammenligne med at udskifte en reservedel på en bil.

DePuy ASR-hofteprotese De sidste mere end 5 år har der været fremført alvorlige advarsler om problemer med ASR hofteproteser fra firmaet DePuy. Blandt andet har engelske læger og forskere advaret om problemerne med protesen siden 2007. Advarslerne er dog blevet overhørt i Danmark. Problemet er bl.a., at den kunstige metalhofte går løs og udskiller små metalpartikler, der kan ødelægge væv og knogler, hvilket fremgik af udsendelsen DR Kontant den 24. januar 2012. Over 600 danskere har siden 2005 fået indopereret en kunstig hofte af mærket ASR, men danske læger reagerer først, da producenten selv trak protesen tilbage i august 2010. Syv patienter med DePuy-hofter har allerede fået tilkendt erstatning fra Patientforsikringen for svie og smerte. Siden udsendelsen i DR er patienter med denne type protese blevet indkaldt til kontrol, typisk der hvor de er blevet opereret. Kilde: DR Kontant.

Boneloc-cement og den efterfølgende skandale Mellem 1990 og 1995 blev der anvendt Boneloc, en type knoglecement, ved indsættelse af proteser hos over 3.300 danske patienter. Hvad man først troede var glimrende til at cementere proteser viste sig ikke at være stabil nok – cementen smuldrede ganske enkelt. Der blev rejst en erstatningssag og resultatet blev udover erstatning til patienterne også en stærk kritik af Sundhedsstyrelsen for at have svigtet sin tilsynspligt. Når det kunne gå så galt, skyldtes det bl.a., at Boneloc kun blev testet på, hvordan knogler hos forøgshunde reagerede på cementen. Der blev ikke indsat proteser i hundebenene. Fordi knoglecement blev anset som medicinsk udstyr og ikke som et lægemiddel, var der angiveligt ikke krav om yderligere afprøvninger inden anvendelse på mennesker. Det vil altså sige, at man aldrig fik klarhed over, hvordan indopererede proteser fungerede sammen med Boneloc-cement, før man gav sig til at bruge det på mennesker.

For et indgreb vil altid indebære en risiko og et nyt led vil aldrig blive 100 % så godt som det oprindelige led – det materiale, der anvendes er alt andet lige ikke identisk med eget væv. Primær og sekundær form for slidgigt Siden 1995 er mere end 90,000 primær total hoftealloplastiker blevet indberettet til Dansk Hoftealloplastik Register. Der foretages således mange tusinde udskiftninger af hofteled hvert år på grund af slidgigt, især hos ældre patienter. Der skelnes mellem en primær og en sekundær form for slidgigt, som optræder lige hyppigt. Ved den primære form skyldes slidgigtudviklingen forandringer i bruskens sammensætning. Forklaringen er formentlig genetiske forhold. I den sekundære form skyldes slidgigtudviklingen forandringer i selve hofteleddets anatomi som følge af tidligere sygdomme eller beskadigelser. Disse kan fx være hoftelidelser i barnealderen, betændelsesagtige ledlidelser, følger efter knoglebrud og ledskred i hofteleddet eller knoglesammenfald i lårbenshovedet efter fx brud på lårbenshalsen, alkoholisme eller langvarig behandling med binyrebarkhormoner. Arbejdsmæssige forhold er også af betydning for udviklingen; slidgigt i hofteleddet ses således ofte hos landmænd og balletdansere. Kunstige led kan være cementerede eller ucementerede Proteser deles op i cementerede og ucementerede proteser. Ved anvendelsen af en cementeret protese fastgøres protesen til patientens egne knogler ved hjælp af en slags cement. En ucementeret protese har en overflade, som giver mulighed for, at patientens knogle selv kan forankre protesen. Til patienter over 60-65 år anvendes som regel cementerede proteser, mens de ucementerede proteser anvendes til yngre patienter. Grunden er, at en protese kun har en vis levetid, hvorefter den slides og bliver løs. Hos yngre patienter med et højere aktivitetsniveau end ældre patienter er der en større risiko for, at protesen bliver løs. En ucementeret protese er i så fald lettere at udskifte end en cementeret protese.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I Danmark foretages der mange tusinde udskiftninger af hofteled hvert år på grund af slidgigt, især hos ældre patienter.

De mest anvendte proteser benyttes til hofteleddet, knæleddet og skulderleddet, men der findes dog også proteser til mindre led, som fingrenes grundled, ankelled m.v. Et kunstigt led kræver træning og opmærksomhed Den vigtigste grund til at indsætte et kunstigt led er at give patienten smertefrihed eller i hvert fald en smertelindring. Et kunstigt led bliver dog aldrig lige så bevægeligt og lige så stærkt som et normalt led. For at sikre et kunstigt led en lang levetid er det vigtigt at fastlægge et fornuftigt aktivitetsniveau, hvor det kunstige led ikke overbelastes og dermed slides og løsnes for

hurtigt. Det er derfor vigtigt at træne og motionere for at sikre stærke og udholdende muskler omkring det kunstige led. En patient med et kunstigt led bør desuden altid være opmærksom ved infektionssygdomme, idet fremmed materiale i kroppen er et godt skjulested for bakterier. Man skal derfor sørge for at få korrekt og hurtig behandling med antibiotika, hvis man får en infektion som fx halsbetændelse, lungebetændelse eller blærebetændelse. Det er også vigtigt med en god tandhygiejne, så man ikke får betændelse, som måske kan sprede sig til det kunstige led.

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD PÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD Vi tilbyder: • Rekreations- og ferieophold • Plejepersonale hele døgnet • Egen fysioterapeut • Fælles måltider i ﬂotte stuer

• Historisk herregårdsmiljø • Naturskønne omgivelser • Morgengymnastik • Morgen- og aftensang

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003 Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland Mail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

Trænger du til solskin og et mildere klima? Det finder du på Malta! Udover det behagelige klima byder øen på et væld af oplevelser og flotte seværdigheder: Fantastiske kirker, paladser, middelalderbyer, smuk natur m.m. Fuldt udstyrede Feriehuse Vælg selv, hvor længe du vil være væk. Om det er en uge, 14 dage, en måned eller flere. Feriehusene på Mellieha Holiday Centre er indrettede med fuldt udstyret spisekøkken, privat gårdhave samt egen tagterrasse med panoramaudsigt, så du hurtigt føler dig hjemme. På Mellieha Holiday Centre er der desuden mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. Fx. Dans, malekursus, vandreture m.m.

3 uger i 3 vær. feriehus på Mellieha Holiday Centre ved min 2 personer. FRA

LANGTIDSFERIE

7.499,-

Bestil på 70 13 33 44 eller book online på www.folkeferie.dk

Nyt koncept muliggør hurtigere og billigere tandregulering Aleris-Hamlet Privathospitaler introducerer det helt nye koncept Inman Aligner i Danmark, som muliggør nemmere, billigere og langt hurtigere tandregulering af fortænderne end med de traditionelle ’togskinner’.

Nænsom, let og billig tandregulering Inman Aligner er et aftageligt bøjlesystem, der med et let, konstant tryk presser skæve fortænder tilbage i en ideel position på en brøkdel af den tid, det tager andre bøjlesystemer – og så er det tilmed let og billigt. ”Med Inman Aligner placeres to fjederbelastede buer henholdsvis foran og bagved fortænderne. Dette skaber et nænsomt tryk, som presser tænderne ind i en mere optimal position,” forklarer tandlæge Hien Cao, som sammen med kollegaen Amir Bahari er certificeret til at arbejde med Inman Aligner hos AlerisHamlet Privathospitaler i Søborg. ”Overraskende nok er dette blide tryk den hurtigste måde at flytte tænder på, men det gør også behandlingen meget sikker og venlig mod tænderne,” siger hun. Brugervenligt koncept Inman Aligner er også nem at bruge. Den kan indsættes og fjernes når som helst, så man kan spise, børste tænder og endda kysse som normalt. Alle former for tandretning kræver vedligeholdelse for at bevare det flotte resultat. Derfor får man efter behandlingen monteret en såkaldt ’retainer’ – en usynlig, tynd wire – på bagsiden af tænderne for at holde dem på plads. Herved undgås tilbagefald. Tandlæge Hien Cao betegner det patenterede Inman Aligner bøjlesystem som den perfekte løsning til regulering af skæve fortænder. Behandlingen er hurtig, sikker og økonomisk fordelagtig. Med systemet kan fortænderne blive rettet i løbet af ganske kort tid – typisk mellem 8 og 16 uger. Da bøjlen er aftagelig, passer den samtidig til patientens hverdag og livsstil. ”Inman Aligner er den største nyskabelse i tandplejen i de

Før-billede fra siden af skæve fortænder.

Foto: Aleris-Hamlet Privathospitaler.

Med tiden vil fortænderne have en tendens til at flytte sig, så de bliver skæve. Nogle mennesker er fra barnsben udstyret med skæve fortænder, som de har lært at leve med. En bøjlebehandling med ’togskinner’ kan være langvarig og omkostningsfuld, og indtil nu har tandregulering været en omstændelig og dyr proces for voksne, der har levet med de forhadte, traditionelle ’togskinner’ i lange perioder. Ifølge Panum Instituttet, der er en del af Københavns Universitet, har ca. 10 % af den voksne befolkning fået rettet tænder for egen regning, hvilket kan være yderst bekosteligt. En traditionel tandregulering med ’togskinner’, bøjler og elastikker koster typisk omkring 50.000 kr. Derfor introducerer Aleris-Hamlet Privathospitaler nu systemet Inman Aligner, der er et nemt og billigt alternativ til konventionel bøjlebehandling.

Foto: Aleris-Hamlet Privathospitaler.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Efter-billede fra siden af fortænder rettet med nyt bøjlesystem. senere år. Den er hurtig, billig og venlig mod tænderne. Det er virkelig den bedste måde at rette skæve fortænder på,” siger tandlæge Hien Cao.

Bøjlesystem til at rette fortænder Inman Aligner er et nyskabende bøjlesystem designet til at rette fortænder i over- og undermunden. Det består af to fjederbelastede buer, der placeres henholdsvis foran og bagved fortænderne, og anvendes kun på voksne. Aleris-Hamlet Privathospitaler er Danmarks største og eneste landsdækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, Søborg, Aalborg og Aarhus samt på Frederiksberg. Virksomheden dækker mere end 40 specialer. www.hamlet.dk

Bemærk: På Bornholm behøver du ikke bestille bord for at spise ude Book en Billigbillet og nyd foråret på Bornholm Bil+5 personer fra kun DKK

798,- tur/retur Ystad-Rønne

Se betingelser og book på www.faergen.dk Man skal lige vænne sig til livet på en ø

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mindfulness til forebyggelse af tilbagefald ved depression Behandling med mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) kan mindske risikoen for tilbagefald hos patienter med tilbagevendende svær depression, som er i bedring. Det viser en meta-analyse, som ph.d. studerende og psykolog Jacob Piet og professor Esben Hougaard fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet står bag. Meta-analysen, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Clinical Psychology Review’, viser, at risikoen for tilbagefald hos patienter med tilbagevendende svær depression, som er i bedring, mindskes med 34 % ved brug af MBKT sammenlignet med den sædvanlige behandling eller placebo. Hos depressive patienter i bedring, som tidligere har haft tre eller flere depressive episoder, blev risikoen for tilbagefald ifølge analysen mindsket med 43 %. ”Mindfulness-baseret kognitiv terapi er et særligt udviklet behandlingsprogram, der integrerer metoder fra kognitiv adfærdsterapi, fx psykoedukation, med systematisk træning i mindfulness meditation”, fortæller Jacob Piet. Behandlingsprogrammet som varer otte uger, indebærer blandt andet en times træning med mindfulness øvelser hver dag. ”Det kan være hårdt arbejde, hvis man har det dårligt,” fortæller Jacob Piet, og understreger, at det ikke er en nem behandling. Derfor er det også en vigtig forudsætning for behandling med MBKT, at patienten er motiveret. ”Der er brug for mere forskning, men i to af studierne i meta-analysen er brugen af MBKT sammenlignet med brug af antidepressiv medicin blevet undersøgt. Og de studier viste, at MBKT virker mindst lige så effektivt som medicin til forebyggelse af tilbagefald,” siger Jacob Piet. Kilde:www.vifab.dk

Alternativ behandling populært til afvænning Alternativ behandling er mere populært på rehabiliterings- og rusmiddelinstitutioner end på sygehusene i Danmark, viser et dansk-norsk forskningsprojekt. Alternativ behandling tilbydes på 61,6 % af rusmiddelinstitutionerne og 37,5 % af rehabiliteringsinstitutionerne. Til sammenligning tilbydes alternativ behandling på 31,5 % af sygehusene. 21 forskellige alternative behandlingsformer er i brug på danske rehabiliterings- og rusmiddelinstitutioner. Ifølge ph.d.-studerende Lasse Skovgaard, som er en af forskerne bag undersøgelsen, kan den hyppige brug af alternativ behandling blandt andet skyldes patienternes ønske om selv at deltage aktivt i deres behandlingsforløb. ”Forskning viser, at mange kronisk syge mennesker benytter alternativ behandling, fordi de oplever, at de derved selv kan gøre noget aktivt ved deres situation, og dermed fx ved de følelser af afmagt, som kan følge med det at være kronisk syg. Nogle patienter oplever gennem alternativ behandling at få brugbare værktøjer til at mestre hverdagen,” uddyber han. ”Vores undersøgelse viser, at alternativ behandling bruges hyppigere på rusmiddelinstitutioner end på rehabiliteringsinstitutioner. Den primære årsag til brug af alternativ behandling angives til at være inspiration fra andre institutioner og institutionernes egne erfaringer for god effekt,” siger Lasse Skovgaard. Kilde: www.vifab.dk

Foto: Sindsro.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ro, stressbehandling og retræte med udsigt til skov og vand Sindsro er navnet på et fysisk sted - samt en behandlingsform - og er resultatet af en vision, som Steen Kofoed fik i 2003 og siden har arbejdet utrætteligt på at gøre til virkelighed. Gennem sit mangeårige arbejde som behandler har han solid erfaring med hvordan man skaber ro i sindet og er derudover en flittig underviser og forfatter. Sammen med John Voxfort, som gennem mange år været iværksætter af en lang række tiltag indenfor sundhed og helse, har de nu slået dørene op på Sindsro, som et tilbud til mennesker, der har brug for ro eller oplever voldsom stress. Filosofien på Sindsro er, at alle kan lære at komme tilbage til sig selv. Med en skøn beliggenhed, med god afstand til hverdagsstøj og virvar, signalerer Sindsros bygninger og omgivelser ro og fred. Sindsro ligger lige ned til vandet med en fantastisk udsigt til Farøbroerne og Bogø. Det omgivende miljø består af en park samt en lund med løvtræer og en lille sø. Man kan tage på forebyggelsesophold, længerevarende kurser eller på retræte på Sindsro. Når deltageren ankommer, får han eller hun udarbejdet et personligt program for opholdet. Programmet er tilpasset deltagerens personlige formåen og justeres i takt med, at deltageren er klar til det. Behandling, træning og øvelser skaber grobund for at vende tilbage til sin egen kerne af ro. Efter opholdet på Sindsro vil der efterfølgende være en til tre opfølgningssamtaler med behandling for at støtte starten på arbejdet. Hvis deltageren ikke er parat til at starte på arbejde i et halvdags job efter forløbet, tilbagebetales hele beløbet, dvs. no cure - no pay. Kilde: www.sindsro.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt om helse

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

TANDIMPLANTAT

Meditation for at opnå velvære eller reducere stress Meditation er en mental praksis, hvor man søger at opnå en særlig meditativ tilstand. Den meditative tilstand beskrives lidt forskelligt afhængigt af, hvilken type meditation der praktiseres. Den meditative tilstand kan eksempelvis være at gøre sindet stille og fri for tanker eller at være nærværende og have fuld opmærksomhed på det, der er og sker lige nu. Der er mange forskellige former for meditation og de fleste udspringer af en østlig religiøs eller spirituel tradition. Formålet med meditation i en religiøs eller spirituel sammenhæng er oftest at styrke den personlige og åndelige vækst hos den enkelte. Mindfulness meditation og Transcendental Meditation er eksempler på meditationsformer, der udspringer af religiøse traditioner, henholdsvis buddhismen og hinduismen. I dag anvender mange mennesker meditation udenfor de oprindelige religiøse eller kulturelle traditioner f.eks. med det formål at opnå afslapning, velvære eller af helbredsmæssige årsager. I sundhedsmæssige sammenhænge bruges meditation blandt andet til at: reducere stress, lindre nervøsitet, lindre smerte, afhjælpe søvnløshed, mindske fysiske eller følelsesmæssige symptomer som følge af kroniske sygdomme som f.eks. kræft. Kilde: www.vifab.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En læge er ikke bare en læge Der findes så mange forskellige dygtige behandlere i Danmark, at det kan være svært at finde den rigtige. Det har Kasper Valentin Nielsen på 28 år fra Svendborg måttet sande, efter at en kompliceret fodboldskade satte ham ud af spillet i en årrække med en forkert diagnose og adskillige fejlbehandlinger. Det gav ham ideen til servicen www.SearchCare.dk ”Det er vist almindelig kendt, at det er sundest at komme i gang med den rigtige behandling fra begyndelsen. En ubehandlet skade kan udvikle sig til noget kronisk, og en forkert behandling kan direkte gøre skaden værre,” forklarer Kasper Valentin Nielsen. I starten stolede Kasper blindt på sin egen praktiserende læge. ”Man skulle jo tro, at en læge kunne hjælpe én med at finde den rette behandling.” Men efter nogle mislykkede forsøg begyndte han at sætte sig ind i andres oplevelser på internettet. Her fandt han mange forskellige beskrivelser af forskellige sygdomme og skader. Han fandt også masser af beskrivelser af både gode og dårlige erfaringer med behandlingstyper og behandlere. Det hele var dog ret uoverskueligt. Derfor satte han sig for at lave det nye site. Grundideen er, at behandlernes patienter kan bedømme behandlerne inden for helt specifikke sygdomme eller skader eller inden for behandling af en bestemt del af kroppen. Kommende brugere kan så søge mellem bedømmelserne og finde en behandler, som andre har været tilfreds med, og som er specialiseret i bestemte skader eller områder i kroppen. ”Hvis jeg havde haft den mulighed, da jeg selv blev skadet, havde jeg formentlig været rask og rørig i dag,” mener Kasper Valentin Nielsen. Kilde: www.SearchCare.dk

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med! Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik. Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Økologi og sundhed ind på offentlige spisesteder Fødevareministeren vil satse stort på økologi. Og det offentlige skal bruges som lokomotiv. Hvert år køber det offentlige ind for adskillige milliarder, og udgør derfor en vigtig faktor i den grønne omstillingsproces. Mange flere ældre, børn og offentligt ansatte skal spise økologisk. I alt bliver der serveret cirka en halv million måltider dagligt fra offentlige køkkener, og størstedelen af dem skal ifølge fødevareminister Mette Gjerskovs udspil ”En ny stærk økologipolitik” være økologiske. ”Det økologiske område giver startskuddet til regeringens grønne omstilling. Det her udspil er samtidig udgangspunkt for en mere detaljeret Økologisk Handlingsplan 2020, som jeg vil fremlægge i foråret 2012. Regeringen ønsker en grøn omstilling over hele linjen. Og med en ny stærk økologipolitik er vi godt på vej mod et grønnere dansk landbrug”, siger fødevareminister Mette Gjerskov. De mange nye offentlige økologiske måltider skal bidrage til, at en større del af dansk landbrug bliver drevet økologisk. Både ved at skabe en større efterspørgsel - samt ved at give flere danskere smag for økologi. Det nye udspil peger på indsatsområder og konkrete initiativer, der kan skabe vækst i økologien. Kilde: www.altomkost.dk

Foto af Mette Gjerskov: Folketinget.

Ingen sprøjtegift i dansk økologisk frugt og grønt Vil man undgå sprøjtegiftrester skal man gå efter dansk økologisk frugt og grønt. Desuden indeholder danske konventionelle varer færre rester end de tilsvarende udenlandske. Det viser årets Pesticidrapport 2010, som blev offentliggjort den 25. november 2011. I danske grøntsager blev der i 2010 fundet rester af sprøjtegifte i godt hver tiende af de udtagne prøver – mens det tilsvarende tal for andre EU-lande er næsten fire gange så højt. I få tilfælde ligger mængden af sprøjtegiftrester over EU’s tilladte grænseværdier, og også her er overskridelserne oftere i udenlandske varer end i de danske. I dansk økologisk frugt og grønt er der slet ikke fundet rester af sprøjtegift. ”Det er glædeligt, at vi som forbrugere kan have tillid til den danske økologiske frugt og grønt. Og i dansk konventionel frugt og grønt finder vi meget få overskridelser af grænseværdien. Det er positivt, men vi skal fortsat arbejde for at reducere resterne af sprøjtegift i frugt og grønt. Netop derfor er regeringen på vej med en højere afgift på de mest skadelige sprøjtegifte,” siger fødevareminister Mette Gjerskov. I dansk frugt og grønt blev der i henholdsvis 1 procent og i 0,4 procent fundet overskridelser af EU’s grænseværdi for sprøjtegiftrester. Alle overskridelser af grænseværdierne er blevet vurderet af DTU-Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen, og ingen af fundene har givet anledning til sundhedsmæssig bekymring. Rapporten kan læses i sin helhed på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Tandlægeskræk går ud over livskvaliteten En dårlig oplevelse i barndommen eller ubehagelige oplevelser med sundhedssektoren har sat en skræk i livet på mange voksne mennesker. Op til 40 % af os lider af tandlægeskræk i større eller mindre grad. Det vil kæden dinTANDLÆGE nu gøre noget ved og invitere til åbent hus på 68 klinikker over hele landet. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Faktisk er 10 % så bange, at det påvirker deres livskvalitet. Dårlige tænder og mundhygiejne giver en lav selvopfattelse og udstråling, som kan skade ens selvværd i betydelig grad. Det kan være medvirkende til, at man lukker sig inde og holder sig fra sociale arrangementer. ”Problemet med tandlægeskræk er langt mere alvorligt, end vi går og tror. Som tandlæger er det vores opgave at gøre en aktiv indsats for at hjælpe,” siger kædens formand Hanne Nørgaard.

Åbenhed og dialog er nøgleord, hvis tandlægeskræk skal overvindes. Åbent hus-arrangementer finder sted på 68 dinTANDLÆGE klinikker over hele landet lørdag d. 10. marts kl. 10-13.00.

Sammen med de øvrige 200 tandlæger i dinTANDLÆGE står hun bag initiativet til et åbent hus-arrangement om tandlægeskræk. Åbent hus kan aflive nogle af myterne Et godt forløb kan være med til at mindske angsten og gøre det tåleligt for personer med tandlægeskræk at komme og sætte sig i stolen. ”Det gode forløb starter med åbenhed og dialog,” siger Hanne Nørgaard og fortsætter: ”Alle kan møde op på den lokale klinik. Og vi vil rigtig gerne have, at man tager en ven, kæreste, ægtefælle eller et familiemedlem med, der kan være med til at gøre situationen tryg.” På dagen vil det være muligt at gå rundt og kigge i klinikken og komme tæt på instrumenterne, uden at de er i brug. Man kan få sig en snak med personalet og i det hele taget se klinikken med andre øjne. ”Vi står klar med gode råd, venlig snak og en hjælpende hånd, når vi holder åbent hus. Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet, som er tænkt som en håndsrækning til de mange danskere, der lider af tandlægeskræk,” afslutter kædechef Jan Pedersen.

68 klinikker over hele landet dinTANDLÆGE blev startet i 2004 og er landets største kæde af tandklinikker. Kæden består i dag af 68 klinikker med mere end 650 medarbejdere og kædesamarbejdet sikrer en ensartet og høj kvalitet gennem en obligatorisk ISO 9001 certificering. På hjemmesiden www.dintandlaege.dk tilbydes patienterne en række supplerende ydelser, bl.a. en online brevkasse, kreditordning ved større tandbevarende behandlinger m.m.

tillæg

Vidste du at: Det er usikkert, hvorvidt fedtcellernes antal kan øges gennem hele livet, når vægten stiger, men det er påvist, at antallet af fedtceller ikke bliver mindre efter vægttab. Fedtcellerne, som dør, bliver fornyet hele tiden, så derfor giver vægttab ikke færre fedtceller – kun mindre fedtceller. Kilde: Artikel på de følgende sider.

Vidste du at: Fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem på grund af mange alvorlige følgesygdomme, specielt type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Psykosociale problemer spiller også en stor rolle. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Tab & vind Vidste du at: Fra 3-års alderen har fedme hos børn i stigende grad sammenhæng med fedme hos voksne. Svær overvægt hos børn er forbundet med samme metaboliske syndrom som hos voksne. Derfor får fede børn langt tidligere end normalvægtige en række sygdomme – bl.a. forstadier til type 2-diabetes. De diskriminerende holdninger, som rammer fede voksne, rammer generelt børn hårdere i form af mobning med social isolation og manglende selvværd som resultat. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Vidste du at: Forekomsten af overvægt i Danmark er faktisk steget markant inden for de seneste årtier. 47 % af den voksne befolkning er overvægtige med et BMI på og over 25. Omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige med et BMI på og over 30). Tallene er fra den nationale sundhedsprofil 2010 og er baseret på selvrapporteret højde og vægt blandt svarpersonerne. Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Vidste du at: Udviklingen i Danmark følger udviklingen i de øvrige vestlige lande. Forekomsten af fedme i USA er over 30 %, dvs. mere end dobbelt så stor forekomst sammenlignet med Danmark. WHO forudsiger, at hvis den nuværende tendens fortsætter med samme hastighed som hidtil, vil 60-70 % af alle europæere være svært overvægtige i 2030. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

tillæg: tab & vind

Kroppens fedtceller er stærkere end viljen til at tabe sig Ny forskning siger nej til den traditionelle holdning om, at overvægtige mennesker er mere dovne og dumme end folk, som ikke kæmper med for mange kilo. Forklaringen er snarere, at antallet og størrelsen af fedtcellerne i kroppen gør det meget svært at vedligeholde et vægttab. Og at fedtcellerne er en endog meget svær fjende at besejre. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Der er mange årsager til, hvorfor nogle mennesker bliver overvægtige, mens nogle ikke gør. Det skyldes nødvendigvis ikke en mindre viljestyrke end hos de normalvægtige.” Det siger lektor ved Institut for Human Ernæring, Lesli Hingstrup Larsen, og uddyber:: ”Undersøgelser viser, at både miljø og arvelige faktorer påvirker ens risiko for at udvikle svær overvægt – og at svær overvægt øger risikoen for sygdom og tidlig død i forhold til normal vægt. Der findes dog også overvægtige, som bliver ved med at være metabolisk raske, hvilket vil sige, at de endnu ikke er ramt af det metaboliske syndrom – en tilstand der øger risikoen for at udvikle type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.” Biologien vinder over viljen Fedtvævet udskiller stoffer, såkaldte adipokiner, som kan være med til at forklare hvorfor overvægtige mennesker udvikler metaboliske sygdomme. ”Man kan herefter spørge sig selv om, hvorvidt vores vilje er stærkere end de biologiske signaler?” siger Lesli Hingstrup Larsen. ”De fleste studier viser, at der efter en diæt er en høj risiko for at tage den tabte vægt på igen. Et vægttab på 10 procent kan mindske risikoen for metabolisk sygdom væsentligt, men vi ved fra store amerikanske undersøgelser, at kun ca. 20 procent kan holde sådan et vægttab efter et år, og den amerikanske database, The National Weight Control Registry, beskriver at individer, som vedligeholder deres vægttab, ofte laver meget om på deres kost og livsstil. Så her er der altså tale om vilje.” Fedtlagring ”Fedtvævet er først og fremmest en god måde at lagre fedt på, som ellers ville være i vores blodårer og forårsage sygdomme.

Fedtvæv I 1994 fandt et amerikansk forskerhold ud af, at fedtcellerne udskiller et mæthedshormon, kaldet leptin. Når vi har indtaget en vis mængde kalorier, udskiller fedtcellerne leptin, som derefter aktiverer et mæthedscenter – hypothalamus – i hjernen. Fundet revolutionerede fedmeforskningen. Det ændrede opfattelsen af, at fedtvæv bare er noget, som vi har til at lagre overskydende energi i, til at fedtvæv er et aktivt endokrint væv – det vil sige et væv som udskiller signalstoffer, der har en indvirkning på resten af kroppen. Disse signalstoffer kaldet adipokiner, kan både have negative og positive effekter på sygdomsrisiko, fx er det tidligere vist, at fedt, som sidder på maven (æbleform) er mere sundhedsskadeligt end fedt på lår og hofter (pæreform). Der er også forskel på om fedtet på maven sidder under huden eller mellem organerne. Det fedtvæv, som sidder mellem organerne er nemlig mere aktivt end det under huden. På det seneste er det blevet opdaget, at voksne mennesker ikke kun har hvidt fedtvæv, men også har det meget aktive brune/beige fedtvæv. Dette fedtvæv har man ellers tidligere kun kendt fra dyr og spædbørn, hvor det har betydning for temperatur-regulering.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Undersøgelser viser, at både miljø og arvelige faktorer påvirker ens risiko for at udvikle svær overvægt – og at svær overvægt øger risikoen for sygdom og tidlig død i forhold til normal vægt.

Fedtceller kan lagre fedt på to måder: Enten ved at udvide antallet af fedtceller eller ved at fedtcellerne bliver større. Det er usikkert, hvorvidt fedtcellernes antal kan øges gennem hele livet, når vægten stiger, men det er påvist, at antallet af fedtceller ikke bliver mindre efter vægttab. Fedtcellerne, som dør, bliver fornyet hele tiden, så derfor giver vægttab ikke færre fedtceller – kun mindre fedtceller. I øjeblikket forskes der i, hvordan en fedtcelles liv ser ud fra stamcellen til den modne fedtcelle, og hvornår i livet man kan udvikle flere celler. Fedtcellens lagringskapacitet undersøges også – for kan fedtcellen ikke lagre mere fedt, vil overskydende fedt lagres i andre organer, såsom lever og muskler og måske forårsage sygdom.” Leptin – et betydningsfuldt stof Hvad er den biologiske forklaring på fedtcellernes skadelige virkning? ”En af forklaringerne er at fedtvævet - faktisk en bestemt celletype ”makrofager” i fedtvævet - udskiller en masse signalstoffer såkaldte adipokiner, der har forskellig indvirkning på bl.a. vores lever, muskler, hjerte, hjerne og blodkar. Leptin er et adipokin, som især sender signaler til hjernen. Det var indsatsen fra de to

Kan fedtcellerne forsvinde igen? Når kroppen først har dannet flere fedtceller, tyder intet på, at de forsvinder igen. Alligevel er det et stort spørgsmål, som der forskes meget i. Problemet er, at man stadig har et stort antal fedtceller i kroppen, selvom de nok er skrumpet, hvis man har tabt 5, 10 eller 15 kilo. For fedtcellerne er der stadigvæk, er stadig sultne og vil derfor blive ved med at forsøge at suge fedt ind i sig. Kilde: Laboratoriet på Århus Amtssygehus.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Fedtvævet betragtes i dag som et aktivt endokrint væv – dvs. et væv som udskiller hormoner og andre stoffer, der har en indvirkning på resten af kroppen. Opdagelsen bidrog til at ændre opfattelsen af fedtvæv fra et inaktivt til et aktivt væv,” siger lektor ved Institut for Human Ernæring Lesli Hingstrup Larsen.

forskere Douglas Coleman og Jeffrey Friedman, som i 1994 ledte til opdagelsen af leptin (opkaldt efter det græske ord for tynd ”leptos”). Mus, som manglede leptin, var meget svært overvægtige, og derfor var leptin en mulig behandling for fedme. Ret hurtigt fandt man dog ud af, at langt hovedparten (99 procent) af alle svært overvægtige har høje koncentrationer af leptin i deres blod og derfor er resistente overfor stoffet. Fedtcellerne udskiller faktisk leptin efter hvor meget fedt, som lagres i dem. Der findes på verdensplan kun cirka 15 mennesker, som har mutationer i leptin genet, og derfor ikke producerer leptin. De er meget svært overvægtige og har en glubende appetit, men de kan behandles effektivt med leptin-indsprøjtninger.” Hvilke andre funktioner har leptin i forhold til svær overvægt? ”Leptin binder til leptin-receptorer i hypothalamus og påvirker appetitten, men den nuværende forskning i leptin prøver at finde ud af hvilke effekter leptin har i andre dele af hjernen samt hvilke mekanismer som fører til leptin-resistens. Der er også nogle studier, som viser at leptin måske har yderligere effekter på energiforbrændingen, hvilket er interessant i forhold til vægtvedligeholdelse efter vægttab.” Det hedder sig, at fundet af leptin revolutionerede fedmeforskningen. At det ændrede opfattelsen af, at fedtvæv bare er noget, som vi har til at lagre overskydende energi i? ” Fedtvævet betragtes i dag som et aktivt endokrint væv – dvs. et væv som udskiller hormoner og andre stoffer, der har en indvirkning på resten af kroppen. Opdagelsen bidrog til at ændre opfattelsen af fedtvæv fra et inaktivt til et aktivt væv.” Fortsat ny forskning i fedtceller Kan der siges noget om den nyeste forskning på området? ”Der foregår megen forskning i brunt og beige fedtvæv, fedtvævets livscyklus, signalstoffer der påvirker fedtvæv, adipokiners effekt på kroppen samt hvilke forskelle der er på fedtvæv,

når man har mest fedt på maven (æbleformet) i forhold til lårene og enden (pæreformet). Forskningen i brune og beige fedtceller er af nyere dato. Før troede man at disse fedtceller kun fandtes hos spædbørn, men nu har forskerne opdaget, at også voksne mennesker har disse fedtceller. Det er interessant, da de har yderligere biologiske funktioner blandt andet varmeudvikling.” Lesli Hingstrup Larsen slutter: ”Frigivelsen af adipokiner fra fedtvævet er en del af forklaringen på, hvorfor svær overvægt hyppigt medfører metaboliske sygdomme, men det er ikke den eneste forklaring. På Institut for Human Ernæring undersøger vi, hvordan fødevarer og andre stoffer kan påvirke appetit, vægttab, vægtvedligeholdelse og metabolisk sundhed ved blandt andet at måle på adipokiner, men også andre faktorer, som vi mener, er involveret i overvægt samt følgesygdomme.”

Overvægt og følgesygdomme Hos overvægtige voksne forekommer flere sygdomme langt oftere end hos normalvægtige. Det drejer sig om: Type 2 diabetes, hjertekarsygdom, blodpropper, galdesten, urinsyre, slidgigt i hånd, knæ og hofter, brystkræft, livmoderhalskræft, tyktarmskræft og nyrekræft. Overvægt, især svær overvægt, koster en afkortning af levetiden med flere år. Overvægt øger også risikoen for en række lidelser, som man normalt ikke forbinder med overvægt og fedme, fx rygsmerter og astma. Jo mere overvægtig man er, jo større er risikoen for at få hjertekarsygdom, galdesten og type 2 diabetes. Her er tal, der viser, hvor meget risikoen for eksempelvis type 2 diabetes stiger, hver gang man rykker op i sit personlige BMI: BMI mellem 25-27 giver otte gange større risiko. BM mellem 31 og 33 (fedme) giver 40 gange større risiko. BMI større end 35 (svær fedme) giver 93 gange større risiko. Kilde: Institut for Human Ernæring

tillæg: tab & vind

En evig kamp mod kiloene Med hjælp fra en diætist er det lykkedes for 46-årige Gitte Larsen at tabe 75 kg, og efterfølgende plastikkirurgiske operationer har fjernet overflødig hud, så der ikke er noget, der hænger. Men det er dog stadigvæk en kamp for hende at holde sig fra søde sager. • Af Gitte Haack redaktionen@raskmagasinet.dk

”Jeg havde egentlig besluttet mig for at få en gastrisk bypass,” husker Gitte Larsen. Året var 2007, vægten stod på 147,1 kilo, og Gitte, der havde været tyk helt tilbage fra teenageårene, drømte om at tabe sig. Men Gittes mand talte hende fra fedmeoperationen. ”Han var nervøs for konsekvenserne af en sådan operation på længere sigt, da man ikke kender eventuelle følgevirkninger efter mange år,” siger Gitte, der sammen med sin mand startede et fælles vægttabs projekt. Parret opsøgte i august 2007 diætist Susanne Ross. Med diætistens hjælp fik de øjnene op for et helhedsbillede – ikke kun kalorieindtag, men også hvordan kosten kunne ændres. ”Det er ikke mad, der har gjort mig tyk. Jeg er glad for slik, is og kager. Så Susanne Ross gav mig plads til at få mine ”laster”, men i stedet for en flødeis, så blev det en sodavandsis.” ”Da jeg er enorm kræsen, var en diætist den rigtige løsning for mig. Jeg ville aldrig få succes med at starte hos Vægtvogterne, Vægtkonsulenterne, eller hvad der ellers findes, hvis man fx skulle spise lever. Diætisten sammensatte en kost ud fra, hvad jeg kan lide – stadig med fokus på rette antal af kalorier.”

En magisk grænse På to år tabte Gitte Larsen ikke mindre end 75 kilo. Trods det store vægttab fortsatte hun sammen med sin mand at komme hos diætisten. ”En gang om måneden havde vi en konsultation med vejning og gode råd,” siger Gitte, der først stoppede hos diætisten i december 2011. Men kampen med de pokkers kilo er åbenbart en evig kamp. ”Det er hårdt. I løbet af et år kan jeg svinge frem og tilbage med

Foto: privatfoto.

Gitte med et minde om dengang hun brugte str. 58. I dag hopper hun i tøj str. 42-44.

Tab dig med nåle Er du blandt de mange, som forgæves forsøger at tabe sig? Og har du oplevet, at selv om du dyrker motion, rasler kiloene ikke af dig? Så er forklaringen måske den, at du enten spiser for meget eller spiser den forkerte kost? Med andre ord, den rette kost er et vigtigt element i din slankekur. Derfor kan det være en god idé at kontakte en registreret akupunktør, hvis du vil tabe dig. Med øre-akupunktur kan appetitten og sultfølelsen nemlig dæmpes - og dermed trangen til at spise. Derfor bliver du hurtigere mæt og spiser mindre. Behandlingen sker ved, at der sættes et antal små tynde nåle, som skal sidde i ca. 25 min. Desuden

kan der isættes små permanent-nåle, som bliver siddende i nogle dage. Der gives behandling med ca. to ugers interval, indtil du har opnået det ønskede vægttab. For det meste har kroppen herefter tilvænnet sig dine nye spisevaner, således at du nemmere kan bevare vægten uden at begynde at tage på igen. Hvis der ligger hormonelle ubalancer bag vægtproblemet, er det en mere kompleks sag, idet ubalancen kan være meget forskellig fra person til person. Den hormonelle balance skal genoprettes, og behandlingen sker oftest ved en kombination af øre-akupunktur og klassisk krops-akupunktur, som gives

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Med øre-akupunktur kan appetitten og sultfølelsen dæmpes.

med cirka én uges interval. Det tager omkring tre måneder at genoprette den gode balance, hvor stofskiftet stabiliseres. Hvis det er et større vægttab, du vil opnå, er det naturligvis en forudsætning, at du er opmærksom på dine spisevaner og tilretter din kost i forhold hertil og medtænker tilstrækkelig motion.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

tillæg: tab & vind

Foto: Gitte Haack.

hvor vægten skal ned, får hun sukkerabstinenser i de første 1-2 uger, hvilket hun beskriver som ubehageligt – med hovedpine og træthed til følge. Gitte kan med rette være stolt af sit vægttab, men også at hun formår ikke at overskride den ”magiske grænse”, hun har sat, så vægten løber løbsk. Og Gitte er da også stolt over sit vægttab, men som hun siger: ”Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde fået en gastrisk bypass. Det ville måske hjælpe mig med mit æde flip”.

46-årige Gitte Larsen har taget kampene med kiloene op. Med hjælp fra en diætist har hun reduceret sin vægt med 75 kilo og efterfølgende fået tre plastikkirurgiske operationer.

10 kilo. Jeg har sat en magisk grænse på 85 kilo. Når jeg kommer derop, så tager jeg mig for alvor sammen. Jeg har prøvet det flere gange.” ”Så bliver jeg helt fanatisk – jeg går fra at spise alt, hvad jeg kan komme i nærheden af – fra usunde ting til slet ikke at røre noget usundt. Og så kommer jeg ned på 73-75 kilo igen. Jeg lider helt sikkert af en form for spiseforstyrrelse. Diætisten har også forslået mig at opsøge en psykolog for at få styr på mit ”enten/eller”-spisemønster – fra ikke at spise for at opnå vægttab til at æde og igen tage på.” Gitte har lige nået den magiske grænse på 85 kilo, og er derfor startet på ”kur” igen. Og ligesom de tidligere gange,

Overflødig hud fjernet ved lower bodylift og senere upper bodylift Fra at have reduceret sin vægt med 75 kilo havde Gitte Larsen meget overflødigt hud flere steder på kroppen. ”Jeg kunne have fået fjernet maveskind på det offentliges regning, men jeg ønskede ikke en eller anden tilfældig læge. Så jeg vil gerne citeres for, at jeg brugte lang tid på at finde den bedste plastikkirurg. Jeg søgte på nettet, og hver gang jeg fandt noget, som jeg syntes om, så dukkede Andreas Printzlaus navn op. Derfor valgte jeg ham,” siger Gitte Larsen. Den første operation var et lower bodylift, hvor der blev fjernet overskydende hud fra mave, hofte, nedre ryg, yderlår samt rotering af ballepuder og løft af venusbjerg – i én og samme operation. Det var den 26. oktober 2009, og præcis et halvt år senere fik Gitte et upper bodylift, hvor opstramning af brystet blev kombineret med opstramning om mod ryggen. Den sidste operation var i foråret 2011, hvor hun fik fjernet overskydende hud fra sine inderlår. Selvom Gitte Larsen har brugt penge på både diætist og plastikkirurg, tabt imponerende 75 kilo og gået fra tøj størrelse 58 til 42-44, er det stadig en kamp at holde sig fra de søde sager. Men Gitte kæmper videre – og indtil nu har hun på flot vis vundet kampen mod kiloene.

PAT I E N T E N I C EN T R U M

Overvejer du fedmeoperation? Privathospitalet Mølholm inviterer til uforpligtende informationsmøder

Privathospitalet Mølholm har de mest erfarne speciallæger, som introducerede den

Kom til informationsmøde i din region

moderne fedmekirurgi i Danmark for 15 år siden. Mød teamet og hør om:

Region Nord kl. 19.00 d. 25. januar og d. 29. februar 2012 Region Midt kl. 19.00 d. 8. februar og d. 21. marts 2012

Den moderne fedmebehandling og se, hvordan fedmekirurgi udføres

Region Syd kl. 19.00 d. 6. januar og d. 5. februar 2012

Effekten på livskvalitet, følgesygdomme, vægtudvikling på kort og lang sigt

Region Sjælland kl. 19.00 d. 7. marts og d. 18. april 2012

Patienterfaringer med fedmekirurgi

Region Hovedstaden kl. 19.00 d. 22. februar og d. 3. april 2012

Ring og tilmeld dig på 87 20 30 36 eller på www.fedmeoperation.dk Arrangementerne er gratis efter princippet først til mølle. Vælger du fedmeoperation er prisen kr. 65.000 – inkluderer udredning, operation og kontrol i 5 år.

Privathospitalet Mølholm A/S . Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 87 20 30 40 . www.molholm.dk

tillæg: tab & vind

Livet er igen fedt Med et vægttab på 80 kilo som følge af en gastric bypass operation efterfulgt af flere plastikkirurgiske operationer er livet igen fedt for Dorthe Jakobsen – men forståeligt nok på en helt anden måde end før.

• Af Gitte Haack · redaktionen@raskmagasinet.dk

Med en kampvægt på 157 kilo havde Dorthe Jakobsen fået nok. Tredive år som overvægtig blev med ét ændret en oktoberdag i 2006, hvor hun lagde sig på operationsbordet for at få foretaget en fedmeoperation. Inden den efterårsdag for fem år siden havde Dorthe tabt sig adskillige gange – og taget på igen: ”Helt tilbage i de første skoleår kom jeg hos sundhedsplejersken, som vejede mig, og sagde, at jeg skulle tabe mig,” husker Dorthe Jakobsen, der i dag er 42 år, og som bl.a. har tabt sig en hel del i både teenageårene og i 20’erne. Spiseforstyrrelse ”Da jeg var omkring de 30 år tabte jeg 80 kilo. Jeg tog mig virkelig sammen og var på skrap kur i halvanden år, men jeg må erkende, at jeg har en spiseforstyrrelse, og lige pludselig mistede jeg kontrollen, noget andet tog over, og alle kilo kom på igen. Jeg havde ingen mæthedsfornemmelse, jeg kunne bare fylde på – jeg spiste, når jeg var glad, når jeg var ked af det, ja, i alle situationer. Og selvfølgelig blev jeg endnu mere ked af det, når jeg så tog på i vægt igen.” Ved et besøg hos den praktiserende læge i foråret 2006, hvor Dorthe havde taget hele sit vægttab på 80 kilo på, foreslog lægen hende en gastric bypass operation: ”Dengang var der ikke behandlingsgaranti, og der var op til tre års ventetid på operationen. Da jeg havde taget beslutningen om at få en gastric bypass, så skulle det også være her og nu. Min far tilbød at betale halvdelen af operationen,” siger Dorthe, der selv betalte den anden halvdel af de i alt 106.000 kr. som operationen kostede for fem år siden. Dorthe er taknemmelig over, at hendes far, der selv

Foto: Privatfoto.

42-årige Dorthe Jakobsen, her sammen med sin elskede hund Coco, er ikke i tvivl: Et 80 kilo lettere liv er fedt – også selvom det har kostet næsten en halv million kroner, mange smerter og sygemeldinger.

Andreas Printzlau, speciallæge i plastikkirurgi på Bodylift Center, er den førende specialist inden for plastikkirurgi efter stort vægttab. I 2008 udviklende han en ny teknik til anvendelse af eget væv til støtte og volumen i brystløft efter stort vægttab. 15 kvinder, heriblandt Dorthe Jakobsen, har gennemgået denne type brystrekonstruktion. Foto: Privatfoto.

var overvægtig og havde flere følgesygdomme, nåede at se hendes forvandling: ”Jeg kan huske, han roste mig og sagde, at hvis han havde været yngre og rask, så havde han fået samme operation,” fortæller Dorthe, der mistede sin far for tre år siden. Han blev kun 65 år. Løs hud nødvendiggjorde lower bodylift-operation Dorthes gastric bypass operation blev den første af flere andre operationer. Mange års overvægt og ikke mindst en halvering i vægt – fra 157 kilo til 77 kilo på godt og vel et år – havde sat sine tydelige spor på kroppen. Mængden af løs hud på mave, baller, lår og arme kunne ikke trænes op, og heller ikke brysterne: ”Ja – de mindede nærmest om brugte kaffeposer, som de hang der - slapt ned mod navlen,” husker Dorthe. Selvom Dorthe havde tabt 80 kilo og havde mulighed for at få en plastikkirurgisk operation via det offentlige, valgte hun selv at betale. ”Roskilde Sygehus ville kun fjerne ’forklædet’ på maven – intet andet. Og da jeg først fik læst om de mange muligheder, der ellers fandtes, ville jeg ikke gå på kompromis. Så jeg måtte selv betale,” forklarer Dorthe, der valgte at tage et lån i sit rækkehus for at skaffe de nødvendige midler. I slutningen af 2008, hvor Dorthe

Foto: Privatfoto.

”Det bedste var, at min selbvtillid blev styrket for hvert kilo, jeg tabte. Det værste var, at huden ikke kunne følge med,” siger Dorthe, der har gennemgået flere plastikkirurgiske operationer efter halvering af sin vægt.

”Var der noget godt ved overvægten? Jeg husker ikke noget godt. Det værste var, at jeg inderst inde var ked af det. Og jeg vidste, at jeg ville ende som min far, der døde i en alt for ung alder af følgesygdomme pga. overvægt,” siger Dorthe Jakobsen, som nåede op på en vægt på 157 kilo.

havde været vægtstabil i næsten et år, fik hun foretaget en såkaldt lower bodylift-operation af plastikkirurg Andreas Printzlau. Udover hud fra maven, fjernes der også overskydende hud fra hofte, nedre ryg, baller og yderlår samt løft af venusbjerg og løft og rotering af ballepuderne – i én og samme operation.

Udover at operationerne har kostet mange penge, så har der også været en del smerter og næsten et halvt års sygemelding på fem år. Men det er også de eneste minusser, Dorthe kan få øje på. ”I dag kan jeg nyde livet. Jeg føler mig normal. Jeg har fået et afslappet forhold til mad – det fylder ikke længere hele mit liv, som det førhen gjorde, hvor jeg enten bare spiste løs eller var på slankekur. Jeg kan holde ud at se mig selv i spejlet – også uden tøj på – og så er det et plus, at jeg er sluppet for hudgener,” siger Dorthe, der godt er klar over, at hun kun har haft mulighed for at prioritere sig selv så højt, fordi hun ikke har børn: ”Mine nærmeste kan godt forstå, at jeg har valgt, som jeg har. Også Kim, min kæreste gennem to år. Han støtter mig i mine beslutninger. Men folk udefra, der ikke har set, hvordan jeg så ud uden ”indpakning af tøj”, synes det er sindssygt at bruge så mange penge. Men jeg har det sådan: Det er mit valg. Det er min prioritering. Andre vælger måske at købe et stort hus og en stor bil. Jeg har valgt at blive i mit lille hus og jeg kører i en lille brugt bil, som kører langt på literen”, slutter Dorthe Jakobsen, der til daglig er souschef i en modebutik med dametøj i Rødovre.

Upper bodylift-operation og brystforstørrelse med eget væv I starten af 2010 foretog Andreas Printzlau en upper bodyliftoperation, hvor Dorthe fik en ”tre-i-en-operation” – udover at få fjernet overskydende hud på armene, blev det overskydende hud på øverste del af ryggen brugt som fyld i brysterne. Faktisk var Dorthe kun den tredje kvinde i verden, der fik foretaget denne operation med ”forstørrelse med eget væv”: ”Jeg ville under ingen omstændigheder have silikonebryster, så jeg var egentlig indstillet på at leve med mine ”kaffeposer”. Men da jeg skulle have fjernet hud fra armene, hørte jeg om denne nye form for operation. Og jeg har bestemt ikke fortrudt. Jeg har – selv ikke som teenager – aldrig haft så flotsiddende bryster. Den operation har betydet mere for mig, end jeg havde regnet med.” Lidt over en kvart million kroner var nu brugt alene på plastikkirurgi, men Dorthe manglede stadig en enkelt operation for at fuldende sit ydre. En arv efter farmoderens død gjorde inderlårsplastik operation mulig i slutningen af 2010. ”Og ligesom ved de andre plastikoperationer valgte jeg igen Andreas Printzlau,” siger Dorthe Jakobsen, og fortsætter: ”Fra mit første møde med Andreas oplevede jeg en dybt professionel kirurg. Han er realist, han går ikke på kompromis med kvaliteten og så har jeg 100 % tillid til ham.” Næsten en halv million Efter Dorthes gastric bypass operation i 2006 er hun gået fra en stor Zizzi-størrelse 56 til en almindelig størrelse 40. Og hun har fået et 80 kilo lettere liv, men det har ikke været helt smertefrit. Det er dog ikke lommesmerter, der her tænkes på. For selvom Dorthes forvandling sammenlagt har kostet næsten en halv million kroner, så har hun ikke fortrudt et sekund.

Gastric bypass operation Formålet med operationen, der også kaldes fedmeoperation, er et blivende vægttab på 60-70 % af overvægten. Den udføres som kikkertoperation gennem fem små huller, hvor den øverste del af mavesækken skilles fra resten af mavesækken. Tyndtarmen deles ca. 75 cm nedenfor tolvfingertarmen, og den nederste kobles til en ny, lille minimave. Ca. 100 cm nedenfor minimaven sys tyndtarmen sammen. Herved forbikøres mavesækken, tolvfingertarmen og den øverste del af tyndtarmen. Maden løber dermed fra minimaven direkte ned i tyndtarmen. Operationen virker på tre måder: Da mavesækken er mindre begrænses fødeindtagelsen. Fødevalget begrænses, da fx sukker og fedt kan medføre ubehag, mavesmerter m.m. Da størsteparten af mavesækken og den øverste del af tyndtarmen forbikøres (bypasses), begrænses optagelsen af føden.

tillæg: tab & vind

Fedmeoperationer virker og plastikkirurgi klarer resten Fedmeoperationer er for mange svært overvægtige patienter den eneste mulighed for at tabe sig og indgå alvorlige og i nogle tilfælde livstruende følgesygdomme. Til gengæld virker operationerne efter hensigten og når målet er nået kan overflødig hud fjernes, ligesom ny teknik til anvendelse af eget væv til støtte og volumen i brystløft efter stort vægttab også er udviklet.

Overvægt er et stigende problem over hele verden og udgør dermed også en øget risiko for følgesygdomme som diabetes type 2, hjertekar sygdomme og søvnapnø. I Europa er der i dag op mod 150 millioner patienter, der lider af svær overvægt og cirka 6 millioner med en høj grad af fedme, og problematikken skønnes at blive fordoblet inden for de næste 20 år. ”I Danmark lider ca. 12-15 % af den voksne befolkning af svær overvægt, det vil sige med et BMI på over 30, og antallet er fortsat stigende,” siger overlæge dr.med. Mikael Støckel, lægefagligt og ledelsesmæssigt ansvarlig for overvægtskirurgien på Bariatric Center – det eneste privathospital i Danmark, der alene fokuserer på kirurgisk behandling af svær overvægt. Patienterne er fanget i en tilstand, der ikke kan kontrollere ”Alle overvægtige patienter kan tabe sig, men i praksis vil disse vægttab kun yderst sjældent være varige. I næsten alle tilfælde tager patienten alt det tabte på igen,” siger Mikael Støckel, der er en af de mest erfarne overvægtskirurger i Skandinavien med langt over 1.000 overvægtsoperationer bag sig. ”Patienterne er fanget i en tilstand, som de ikke kan kontrollere, lige meget hvor kraftig deres motivation er. Operation er den eneste behandlingsmetode, som medfører et varigt vægttab. Operation har dokumenteret effekt på følgesygdomme som reduceres eller forsvinder.” I 2011 blev ekspertisen omkring behandling af svær overvægt og stort vægttab samlet under samme tag. Bodylift Center flyttede under samme tag som Bariatric Center, der har til huse i Virum i Nordsjælland. Bodylift og ny teknik til anvendelse af eget væv ved brystløft I 2007 blev de nye teknikker indenfor plastikkirurgi efter stort vægt-

Foto: Gitte Haack.

• Af Gitte Haack · redaktionen@raskmagasinet.dk

Mikael Støckel og Andreas Printzlau er ekspertisen omkring behandling af svær overvægt og stort vægttab samlet under samme tag. tab så småt indført i Danmark. ”Der var primært tale om modifikation af den almindelige maveplastik og det almindelige brystløft. Efter besøg hos amerikanske og tyske plastikkirurger foretog jeg i 2008 de første Bodylift operationer og Belt Lipectomi operationer (kombinationsoperationer, hvor der opereres hele vejen omkring underkroppen, red.). Jeg indførte desuden anvendelse af ultralydsdissektion og nye teknikker til arm- og inderlårs-plastikker,” siger Andreas Printzlau, der er speciallæge i plastikkirurgi og den førende specialist inden for plastikkirurgi efter stort vægttab. Blandt særlige kompetencer ved kosmetisk kirurgi er hans fokus på naturlighed. I 2008 udviklende Andreas Printzlau desuden en ny teknik til anvendelse af eget væv til støtte og volumen ved brystløft efter stort vægttab. I alt har 15 kvinder gennemgået denne type brystrekonstruktion. ”Siden 2008 har jeg udført 200 plastikkirurgiske procedurer efter de nye teknikker på patienter med et vægttab på over 15 BMIenheder. Jeg er fortsat den eneste, der foretager Bodylift kirurgi i Danmark,” slutter Andreas Printzlau.

Mikael Støckel Mikael Støckel, 63 år, kandidat fra Københavns Universitet i 1977, dr.med. i 1991, og speciallægeanerkendelse i kirurgi og i kirurgiske mave-tarmsygdomme. Han har bl.a. arbejdet på kirurgisk afdeling på sygehuset i Næstved og på mave-tarmkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor han var ansvarlig for avanceret kikkertkirurgi. Før opstart af Bariatric Center i Virum har han været overlæge i syv år på Privathospitalet Hamlet - med mave-tarmkirurgi og overvægtskirurgi som sit særlige ansvarsområde. Mikael Støckel er en af de mest erfarne overvægtskirurger i Skandinavien med langt over 1.000 overvægtsoperationer bag sig. Andreas Printzlau Andreas Printzlau, kandidat fra Københavns Universitet i 1992, og uddannet plastikkirurg, speciallæge i plastikkirurgi i 2004, og bl.a. subspecialiseret i plastikkirurgi efter stort vægttab i USA og Tyskland. Indtil sidste års etablering af Bodylift Center var han i fire år klinikchef og overlæge for plastikkirurgien på Privathospitalet Hamlet. Den anerkendte plastikkirurg er med i en faglig plastikkirurgisk arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, hvor den videre faglige udvikling følges tæt, ligesom han er med til at rådgive Sundhedsstyrelsen. Andreas Printzlau, der er den førende specialist inden for kirurgi efter stort vægttab, har siden 2008 udført 200 plastikkirurgiske procedurer efter de nye teknikker på patienter med et vægttab på over 15 BMI-enheder.

Foto: Gitte Haack.

Det er fra denne operationsstue at Mikael Støckel, Bariatric Center, og Andreas Printzlau, Bodylift Center, udfører hver deres speciale – i fedmeoperationer og plastikkirurgi.

Få din egen diætist – og bliv slank med Bliv m Lige nu får du 3 kogebøger med diætistens slankeopskrifter for kun 0 kr.

L I T E V A G DIG! kr. værdi 177

e i dag fradlem KUN

199 kr.

n: e d o k t st raba

K S A R

R OG SPAEBYRET! RTSG A T S P O

Sådan hjælper diætisten dig med at tabe dig: 1. Diætisten udarbejder en personlig kostplan til dig, der tager udgangs punkt i dine nuværende madvaner. 2. Diætisten giver dig løbende råd og konkrete anbefalinger - Hvad gør du godt? Hvad gør du skidt?

Diætist Lisa Bolting 3. Internationale undersøgelser viser, at du har størst chance for at tabe dig, hvis du benytter en diætist * *Kilde: videnskab.dk

MELD DIG IND I DAG PÅ SLANKEDOKTOR.DK

pr. måned

Kraftig stigning i HPV relateret kræft hos drenge og mænd – men de skal stadigvæk selv betale Den første kræftmedicin på markedet, HPV-vaccinen, blev frigivet i 2006 og kan dokumentere, at den reducerer risikoen for livmoderhalskræft blandt kvinder. Derfor blev den etapevis sat på den danske finanslov fra 2009 og gives i løbet af i år gratis til alle mellem 12 og 26 år. Men nu viser ny forskning, at HPV-vaccinen også har en gavnlig virkning i forhold til forebyggelse af behandlingen af kræftfremkaldende HPV infektioner og kønsvorter, der har været i voldsom stigning i mange år og især rammer mænd. Alligevel har Sundhedsstyrelsen endnu ikke besluttet at gøre vaccinen gratis for mænd. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

HPV kan medføre kræft i halsregionen samt i endetarmen Det har samtidigt længe været kendt, at kønsvorter, der rammer både kvinder og mænd, også skyldes HPV. Og nu viser den seneste forskning tilmed, at mænd ligesom kvinder yderligere kan få en anden alvorlig kræftform af at blive smittet med HPV. Det er tale om en særlig kræft som rammer i hoved-halsregionen og i endetarmsåbningen. Og de seneste tal er skræmmende. Antallet af tilfælde af HPV relateret halskræft er nemlig tidoblet siden begyndelsen af 1970erne. Nogle forskere taler sågar om en decideret ”epidemi” hvad angår denne kræftform. Risikoen for at få HPV relateret hoved-halskræft stiger med antallet af seksualpartnere, og man mener, at den mest sandsynlige smittevej er ved oralsex. Forklaringen er muligvis, at slimhinden i halsen ligner slimhinden i de nedre regioner, og derfor er modtagelig for HPV. Man kan ikke screene for kræft i hoved og hals HPV relateret hoved-halskræft er lumsk, da der ikke er forstadier,

HPV-relateret kræft I 2009 blev der registreret 855 tilfælde af kræft, som direkte kan relateres til HPV. 593 af disse var kvinder, mens 262 var mænd. Piger kan nu få forebyggende vaccination, så dette tal på sigt for pigers/kvinders vedkommende teoretisk set burde komme ned på nul. Kønsfordelingen af nye tilfælde af HPV-relateret hoved-halscancer i Danmark viser iøvrigt ifølge tal fra Dansk Cancerregister, at der er en enorm forskel på incidensen blandt de to køn, idet 72 % af de ramte er mænd.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det var en stor landvinding for lægevidenskaben, da den såkaldte HPV-vaccine, der virker mod seksuelt overført virus, fra 1. januar 2009 blev gjort gratis og indlemmet som en del af børnevaccinationsprogrammet for piger mellem 12 og 16 år. I den anledning sagde professor i gynækologisk kræft ved Odense Universitetshospital, Ole Mogensen, i sidste nummer af RASK Magasinet: ”Livmoderhalskræft skyldes infektion med den virus, som kaldes Human papillomavirus, deraf forkortelsen og navnet HPV. Det er en seksuelt overført sygdom, som angriber hud og slimhinder. Men det er også en meget almindelig virus som omkring 80 procent - både mænd og kvinder - bliver inficeret med i løbet af deres liv. Hos nogle kvinder sker det, at de får infektioner, der fører til celleforandringer i livmoderhalsen. Og i uheldige tilfælde kan disse celleforandringer udvikle sig til livmoderhalskræft. Det positive er imidlertid, at infektionen kan opdages ved regelmæssigt tjek hos en gynækolog.” HPV vaccination virker forebyggende mod kræft i livmoderhalsen, men også mod kræft i endetarm og hals, som i særlig grad rammer mænd. Alligevel er drenge og unge mænd endnu ikke blevet omfattet af vaccinationsprogrammet.

som ved livmoderhalskræft. Man kan derfor ikke screene for denne kræftform, som man kan ved livmoderhalskræft. Patienter kan have følelsen af at have en klump i halsen eller synkesmerter, men i mange tilfælde er der ingen klare symptomer, før kræften har nået at sprede sig. Selv om kvinder også kan rammes, så er det mest mænd, der får denne form for kræft. I lighed med HPV relateret hoved-halskræft har man også set en markant stigning i kræft i endetarmsåbningen - en kræftform, der rammer begge køn. Tal fra kræftens bekæmpelse viser, at der er sket en fordobling i antallet over de sidste 20 år. Lange udsigter for gratis vaccination af drenge Lægevidenskaben er endnu ikke nået så vidt, at den kan screene for hoved-halskræft eller kræft i endetarmsåbningen. Men i lande som USA, Canada og Australien har man allerede taget konsekvensen af, at den eneste form for forebyggelse af kræften er ved vaccination. Derfor tilbyder disse lande nu vacciner til både piger og drenge. I Danmark er der endnu ikke taget stilling til, om HPV vaccination skal tilbydes drenge og unge mænd i forbindelse med et vaccinationsprogram. Så indtil da må man selv betale for vaccinen, hvis man ønsker at beskytte sig mod HPV. Det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter, om en sådan udvidelse af målgruppen for kræftvaccinen skal iværksættes, og intet i styrelsens udtalelser tyder indtil videre på, at man finder en udvidelse vigtig, hvorfor en indlemmelse af drenge og yngre mænd i vaccinationsprogrammet sandsynligvis ikke vil ske med det første.

Foto: PR-Foto, Bio-Oil.

Ar, strækmærker og rynker kan effektivt mindskes Bio-Oil er en specialiseret hudplejeolie, der hjælper med at forbedre udseendet af ar, strækmærker og uregelmæssige hudnuancer. Den er også effektivt til aldrende og dehydreret hud. Bio-Oil har vundet 80 hudplejepriser og er blevet det mest sælgende ar- og strækmærkeprodukt i 11 lande siden den globale lancering i 2002. Bio-Oil formuleringen blev oprindeligt udviklet hos Union Swiss i 1987 af videnskabsmanden Dieter Beier. Bio-Oil indeholder den banebrydende ingrediens PurCellin Oil™, der ændrer formuleringens generelle konsistens, så den bliver lettere og ikke fedtet. Dette sikrer, at det gode i vitaminerne og planteekstrakterne kan absorberes af huden. Bio-Oil har siden produktet så dagens lys gået sin sejrgang verden over og det er nok ikke så mærkeligt, for strækmærker og ardannelse kan bedres betydeligt med produktet, der er verdensberømt for sin evne til at gøre dem mindre synlige. Dermatologiske studier underbygger brugernes erfaringer. Således har 92 % angivet en forbedring af deres ars udseende efter 8 uger og 100 % har registreret forbedring af deres strækmærker. Bio-Oil er derudover en all-round olie, der kan forbedre ujævne hudnuancer og sikre, at huden fugtes, bliver silkeblød og får en flot glød. Dermed reduceres også alderstegn som rynker og fine linjer. Bio-Oil forhandles i Matas og udvalgte dagligvarebutikker. Læs mere på www.bio-oil.com

Ny mobil-app viser ventetider på skadestuen En skadestue med fyldte stole, allerede læste magasiner, ventetid i sigte og en blødende finger kan være en frustrerende oplevelse. I et forsøg på at give patienterne muligheden for at opsøge andre skadestuer eller skadeklinikker og dermed reducere ventetiden har Region Syddanmark netop lanceret en ny applikation til smartphones. Applikationen giver lynhurtigt et overblik over, hvor travlt hver enkelt skadestue og skadeklinik har, hvor lang afstand borgerne har til hjælpen samt en ruteplan. ”Vi har ønsket at lave en app, der giver borgerne overblik over, hvor de kan få den hurtigste hjælp. Vi håber, at det vil betyde, at flere borgere vælger at benytte sig af vores udmærkede skadeklinikker, hvor borgerne kan få hjælp til mindre skader, så vi på den måde kan aflaste skadestuerne og dermed sikre en generel kortere ventetid,” fortæller regionsrådsformand Carl Holst (V) og tilføjer: ”Vi kan desuden håbe på, at idéen med app’en vil brede sig til resten af landet, så danskerne altid - uanset hvor de befinder sig - kan holde sig opdateret med, hvor de hurtigst muligt kan få akut hjælp. App’en Akuthjælp er gratis og kan hentes i Apples Appstore og på Android Market, men ventetiderne bliver også vist på Region Syddanmarks hjemmeside. Læs mere på: www.regionsyddanmark.dk/skadestueventetid.

Foto: PR-Foto, Allévo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny proteinrig slankeserie Allévo er netop kommet på hylderne i Danmark efter at have gået sin sejrsgang i Norge og Sverige. Serien har et højt indhold af protein, som gør, at man føler sig mæt i længere tid og samtidig får mere overskud til at dyrke motion. Der er stort fokus på protein i forbindelse med slankekure. Det skyldes, at protein giver en øget mæthedsfornemmelse og samtidig hjælper med at bibeholde en normal muskelmasse, så man i sit vægttab taber fedt i stedet for muskler. Det er derfor ikke tilfældigt, at slankeserien Allévo i høj grad baserer sine produkter på protein. ”Protein er et vigtigt byggestof i vores krop. Det hjælper med at opbygge dine muskler, det har betydning for din forbrænding og gør samtidig, at du får en øget mæthedsfornemmelse. Især det sidste er vigtigt, når man er på kur, så man undgår at falde for de søde fristelser. Derudover er det meget vigtigt, at man supplerer en kur med en sund livsstil,” siger klinisk diætist Rikke Lunau Storm, som også er professionel rådgiver på Allévos nye Facebookside. Rikke Lunau Storm understreger, at det er bedre at tage små skridt og ændre en vane af gangen i stedet for at kaste sig ud i drastiske ændringer. Slankeserien Allévo består af produkter, som fungerer som næringsrige og fuldgyldige erstatninger for måltider. Man kan fx skifte morgenmaden ud med en iskold smoothie, der er lav på kalorier og høj på protein eller drikke en milkshake som et mættende aftensmåltid eller et opfriskende mellemmåltid. Produkterne forhandles i Føtex og Bilka. Læs mere på www.allevo.nu eller www.facebook.dk/ allevodanmark

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt på disken

Foto: PR-Foto, TrygFonden.

Sådan redder du en person, som er faldet igennem isen TrygFonden har netop lanceret en kort film, som viser, hvad man skal gøre, hvis man ser en person falde igennem isen, og hvordan man redder sig selv op fra vandet. Ifølge TrygFonden er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis en person går igennem isen, da det iskolde vand hurtigt tapper kræfterne. ”De fleste ved, at der er en vis risiko forbundet med at færdes på isen, men de færreste ved, hvordan man skal reagere, hvis man ser en person gå igennem isen. Derfor har vi produceret en kort film med råd, som er lette at huske, og jeg håber, at folk vil bruge et par minutter på at se den, før de tager skøjterne på og løber ud på isen,” fortæller René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden. Se filmen og læs mere om sikker færdsel på isen på http://www.respektforvand.dk/Leksikon/Vintervejr.aspx

Mad uden mælk - og uden besvær Lægemiddelkonsulenten Signe Lykke Skonnord vil med en ny kogebog gøre livet lettere for dem, som ønsker sig et sundt køkken. Helt eller delvist uden mælk. ”Mad uden mælk” er en kogebog, som henvender sig til alle, der ønsker sig en hverdag uden mælkeprodukter. Bogens opskrifter er sunde og lette at lave. Og vigtigst af alt – de smager præcis, som de skal. Alle opskrifterne kan desuden laves med ingredienser, der kan findes i de fleste dagligvarebutikker. Der findes ingen konkrete tal på, hvor mange der i Danmark lider af laktoseintolerance. Astma og Allergiforbundet regner med, at tallet ligger omkring 2 procent. Derudover estimerer man, at 2-3 procent af alle børn udvikler mælkeallergi, som medfører, at de helt skal undgå mælkeprodukter. Bogen henvender sig dog ikke udelukkende til mennesker, som ønsker en hverdag helt uden mælk. Den kan også med fordel anvendes som almindelig sund kogebog, hvor mælk tilsættes eller udelades efter smag og behag. Det er først og fremmest den sunde, velsmagende mad, der er i fokus. Læs mere på www.madudenmælk.dk

Foto: PR-Foto, MedaOTC.

Ny, smertefri og effektiv behandling af vorter Hvert år får tusindvis af danskere vorter og man regner med, at hver tredje barn under 12 år rammes. Vorter forårsages af en virus som trives i et varmt og fugtigt miljø, og derfor er svømmehaller, fitnesscentre og andre offentlige badefaciliteter hyppige smittekilder. Vorterne opstår tit på hænder og fødder, og skaber både fysisk smerte og sociale problemer, specielt hos børn og unge, der kan opleve vorterne som pinlige og hæmmende. Erfaringen hos mange er, at vorter er meget genstridige, og at behandlingsalternativer som fx at fryse, brænde og bortoperere vorterne er både kompliceret og ineffektivt. Nu findes der imidlertid en ny, let og behagelig løsning på problemet med navnet VorteFri. Kliniske studier viser, at VorteFri får 92 % af alle vorter til at forsvinde inden 12 behandlinger. Behandlingen er let, idet man en gang om ugen smører VorteFri på vorterne med en vatpind. Midlet udtørrer vorten og kroppens immunforsvar frastøder derefter gradvist vorten. Mange ser resultater allerede efter nogle uger, og de fleste vorter forsvinder helt indenfor 5-10 behandlinger. VorteFri er en helt smertefri behandling som også kan bruges til helt små børn og til diabetikere. Rådfør dig dog altid med en læge, apoteket eller anden rådgiver før behandling af børn under 4 år, eller hvis du er diabetiker. En pakke VorteFri rækker til ca. 30 behandlinger og har en vejledende pris på 285 kr. VorteFri kan købes på apoteket. Læs mere på: www.endwartsdk.antula.kaigan.se

Foto: PR-Foto, Mad uden mælk.

Tiger Balsam er en superbalsam, der virker mod det meste Tiger Balsam er en natursalve, som oprindeligt blev udviklet i 1870’erne af naturlægen Aw Chu Kin, i Rangoon, Burma. Salven indeholdt dengang pulveriseret tigerknogle, en ingrediens som i traditionel kinesisk medicin er blevet brugt til at behandle smerte og betændelse. I dag er de politisk ukorrekte tigerknogler blevet fjernet fra ingredienslisten og Tiger Balsam indeholder nu primært naturlige ekstrakter fra planteriget, fx mynte- og nellikeolie samt kanelolie, der giver salven sin karakteristiske røde farve. Udover den klassiske dåse med rød salve findes der også en mildere variant ved navn Tiger Balsam Hvid, der har samme anvendelsesmuligheder som den røde og er lige så effektiv, men byder på endnu en fordel: den kan lindre spændingshovedpine. I flere lande bl.a. Sverige og Storbritannien er produktet officielt godkendt til formålet af lægemiddelstyrelsen, dog ikke i Danmark, hvor salven går under kategorien kosmetik. Tiger Balsam virker mod muskelsmerter, nakkeømhed, musearm, forkølelsessymptomer ved at smøre Tiger Balsam på brystet, mod myggestik og smertende insektbid og mod spændingshovedpine. I sidstnævnte tilfælde gnides salven på tindingerne eller panden med cirklende bevægelser og efter den første varme har spredt sig, vil salvens lokalbedøvende effekt få hovedpinen til at fortage sig. Salverne sælges på flere apoteker landet over samt i Matas. Læs mere på www.tigerbalsam.com

Foto: PR-Foto, Tiger Balsam.

Reparerende læbecreme og creme til ekstremt tør hud Den nye Avène Cold Cream Lip Cream er den direkte vej til bløde og smidige læber. Den intensivt nærende læbecreme reparerer og beskytter tørre, sprukne læber og danner en usynlig barriere mod påvirkninger udefra. Øjeblikkelig virkning - langvarig effekt. Avène Læbecreme er baseret på Cold Cream - et traditionelt apoteksprodukt baseret på bl.a. bivoks, mandelolie og rosenvand. Avène har erstattet rosenvandet med Avène Termalkildevand, der virker særligt blødgørende og genopbyggende. Sammen med Sukralfat forstærkes den helende og plejende virkning. Desuden indgår Shea Butter, der virker nærende og forebygger tørre læber. Avène Læbecreme har en langtidsvirkende effekt og en let, cremet konsistens. Tubens skrå studs gør det nemt at fordele den rigtige mængde creme på læberne. Kan anvendes under læbestift. I serien fra Avène findes også en Cold Cream til tør og ekstremt tør hud. Den virker genopbyggende og beskytter den hydrolipide film, beroliger huden og forebygger kløe. Avène Cold Cream kan derfor også anvendes til tørre pletter og som supplement til eksembehandling. Avène Cold Cream til læber koster vejledende 94,50 kr. og Avène Cold Creme til sensibel og tør hud koster 139,50 kr. Begge fås på apoteket. Læs mere på: www.apotekernes.dk

Har du aldrig hørt om os? Så kan vi hjælpe...

Castberggård Job- og Udviklingscenter er det eneste jobcenter i Danmark, der arbejder målrettet med fastholdelse og jobskaffelse for mennesker med høreproblemer. Vi kan hjælpe dig uanset om du er ledig, sygemeldt eller i arbejde, men har brug for hjælp til at tackle de problemer, der følger med et høretab. Vi dækker hele Danmark og har afdelinger i både Jylland og København. Klik ind på vores hjemmeside www.cbgjob.dk og læs mere om vores mange tilbud eller kontakt os, hvis du har brug for akut hjælp lige nu og her. Castberggård Job- og Udviklingscenter www.cbgjob.dk jobcenter@cbg.dk tlf. 7658 7317

Foto: PR-Foto, Apotekernes A.m.b.a.

Foto: PR-Foto, Pressalit A/S.

Pressalit Cares hæve-sænke-systemer i HTH-butikker Pressalit Cares køkkenløsninger er skræddersyede til handicappede, så de ikke bliver begrænset i deres færden i et køkken. Nu bliver det muligt at købe hæve-sænke-systemer til køkkenborde og køkkenskabe beregnet til private hjem i HTH-butikker, idet Pressalit og HTH er gået sammen om at tilbyde de bedste køkkenløsninger til handicappede og andre mennesker med nedsat funktionsevne. Køkkenløsningerne består af hæve-sænkesystemer, der kan justeres, så de passer præcis til de mennesker, der skal bruge dem. I praksis betyder det, at man fx kan sænke og løfte en køkkenbordplade eller et overskab, så de kan bruges af mennesker i kørestol, eller andre med nedsat funktionsevne. Sortimentet består af tre løftesystemer, der enten er elektriske eller manuelle, som er egnede til daglig justering – samt et trinløst system, der er beregnet til periodiske justeringer. Man behøver heller ikke at gå på kompromis med det æstetiske, idet enhederne kan monteres på næsten alle HTHs standardelementer, og det skaber et køkken, der på alle måder er flot og funktionelt for alle. ”Nu hvor Pressalit Cares produkter kommer ud til forbrugerne i butikkerne, kan vi med god samvittighed sige, at de bedste køkkenløsninger til mennesker med nedsat funktionsevne findes på det private marked,” fortæller Hans Løve Høegh fra Pressalit. Læs mere på: www.pressalit.com og www.hth.dk

Knæbeskytter frem for operation en klar fordel At løbe på inlines eller langrendsski med artrose i knæene lyder nærmest som en pine. Fysioterapeut Peter Helmerskog gør ikke desto mindre begge dele med stor glæde. Hemmeligheden er en slags knæbeskytter, der mindsker belastningen på hans nedslidte led. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”For mig betyder det her øget livskvalitet. Det er takket være knæbeskytteren, at jeg stadig kan dyrke min store fritidsinteresse, det vil sige sport i forskellige former,” siger Peter Helmerskog, som med sine 56 år ser uforskammet veltrænet ud, da han læner sig tilbage i stolen i sit arbejdsrum. Som bedriftsfysioterapeut på Previa i Uppsala er Peter Helmerskog yderst fortrolig med diagnosen artrose. Han møder hele tiden nye patient med diagnosen i knæ og andre led. Det er ofte personer, der som Peter Helmerskog har dyrket fodbold på eliteplan, der før eller siden får knæartrose. ”Artrose kan delvist have arvelige årsager. Det er i reglen tilfældet for dem, der rammes allerede, når de er midaldrende. Men i mit tilfælde skyldes den snarere alle de slag og spark, jeg fik som fodboldspiller,” siger han. Nedslidt brusk og diagnosen artrose i først det ene og så det andet knæ Peter Helmerskog var med i den årgang af Uppsala-holdet Sirius, som i begyndelsen af 1970’erne spillede i fodboldens øverste division. Et uforglemmeligt minde, som dog havde sin pris. Et kraftigt slag efter en nærkamp medførte, at et korsbånd i højre knæ blev revet over. Langt senere, da sportskarrieren var ovre, begyndte det samme knæ igen at give problemer. Nedslidt brusk og diagnosen artrose kom ikke som en overraskelse for Peter Helmerskog. Han blev mere overrasket senere, da også det andet knæ blev ramt. ”Venstre knæ var blevet forskånet for alvorlige skader i løbet af fodboldårene, så jeg håbede jo, at det ville holde, i hvert fald til efter pensionen. Men røntgenbillederne viste en allerede ret langt fremskreden artrose, der vurderedes til mellem to og tre (fire er højeste tal på skalaen, red.),” siger Peter Helmerskog. Knæortose ændrer vinklen mellem ledfladerne så friktion mindskes Der gik knapt ti år, fra artrosen blev opdaget i højre knæ, til diagnosen også blev stillet for venstre knæ. Symptomerne var stort set de samme, men behandlingerne helt forskellige. For højre knæ handlede det om en operation med efterfølgende rehabilitering. I begyndelsen 2000-tallet fandtes endnu ikke Unloader One, den knæortose, som Peter Helmerskog nu anvender på venstre

knæ, og som i princippet har samme effekt som et operativt indgreb. Peter Helmerskog tager et kunstigt knæled ned fra væggen og begynder at forklare: ”Belastningen ved artrose plejer at være størst her, på indersiden af knæet. Den nedslidte brusk gør, at ledflader skurer mod hinanden. Ved en operation ændrer man ganske enkelt vinklen mellem ledfladerne, så friktionen mindskes.” Peter Helmerskogs knæbeskytter klarer imidlertid dette, uden at man først behøver skære i knoglen. Det sættes nemt fast med et par burrebånd og tilspændes med en rem, der løber på bagsiden af benet. Derved presses ydersiden af knæet indefter, og friktionen mindskes mellem de skurende ledflader. Det gælder om at tilstræbe så god livskvalitet som muligt Det er nemt at forstå, hvorfor Peter Helmerskog foretrækker knæbeskytter frem for operation. Sidstnævnte medførte tre måneders sygeorlov med alt, hvad det indebærer. Knæbeskytteren giver også en helt anden fleksibilitet. ”Hvis jeg bare cykler frem og tilbage til arbejdet og arbejder som sædvanlig, behøver jeg endnu ikke beskyttelsen. Men hvis jeg løber på inlines eller langrendsski eller arbejder i haven, bruger jeg den, ellers kommer smerterne i knæet snigende om aftenen.” Knæbeskytteren fjerner ikke alle smerter, men den gør det muligt for Peter Helmerskog at blive ved med at gøre det, der giver ham glæde. ”Man kan jo forholde sig til smerte på forskellige måder. For nogle bliver den til det vigtigste i tilværelsen. Jeg plejer at sige, at det er bedre at have det sjovt og have ondt end at havde det kedeligt og have ondt. Det gælder om at tilstræbe en så god livskvalitet som muligt. Her hjælper knæbeskytteren,” siger han. Som fysioterapeut er han også helt bevidst om betydningen af at holde sig i gang. For det er nemt at ende i en negativ spiral. Artrosen gør, at mange bliver passive og begynder at bevæge sig mindre. Vægten stiger, hvilket forværrer smerterne yderligere. ”Artrose har et forløb, som ikke kan stoppes, og i mange tilfælde bliver operation og knæprotese efterhånden nødvendigt. Men proteserne skal udskiftes efter et antal år, så en knæbeskytter, der kan udskyde operationen til et senere tidspunkt er vældig positivt – også for skatteyderne,” siger Peter Helmerskog.

Unloader One, den knæortose, som Peter Helmerskog nu anvender på venstre knæ har i princippet samme virkning som et operativt indgreb. Læs mere om knæbeskytteren på www.knæartrose.dk.

Handicappede børn gemmes væk i Europas sydøstlige hjørne I Europas fattigste land er ressourcerne og overskuddet til at tage sig af handicappede børn ikke stort. Deres værste fjende er dog fortiden, der med sin diskriminerende skygge stadig hænger tungt over dem og stopper dem i deres udvikling og samvær med andre. • Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Moldova: Under Sovjettiden var det almindeligt for forældre, der fik et handicappet barn, at blive bedt om at sende det på institution og få et nyt. 20 år efter USSRs sammenbrud er Moldova ved at komme videre økonomisk, mentalt og samfundsmæssigt, men stadig er diskrimination mod handicappede børn og voksne almindelig i landet. For otte år siden besluttede en mor sig dog for at kæmpe mod systemet, stigmatiseringen og sygdommen epilepsi, og i dag leder hun Organisationen for Børn med Specielle Behov mod diskriminationen efter inspiration fra Norden og med nordisk bistand. Kun vitaminer og mineraler Antonina Gavajuc er 43 år og et positivt menneske. Hun er gift med Vlad på 45 år, og sammen har de sønnen Marcel på 22 år, datteren Alexandrina på 13 år og endnu en datter, efternøleren Dalia på seks år. Hun er uddannet læge i neurologi og pædiatri, derfor nægtede hun at acceptere, at hendes mellemste datter ikke skulle have et normalt liv, blot fordi hun havde epilepsi. ”I børnehaven ville jeg ikke fortælle pædagogerne, at Alexandrina havde epilepsi. Jeg bad bare personalet om at huske at give hende medicin hver formiddag. Da jeg var læge, stillede de i starten ikke så mange spørgsmål, men senere måtte jeg sige, at det bare var vitaminer og mineraler, som hun skulle have. Jeg ville nemlig ikke have, at min datter blev stemplet som psykisk syg på grund af sygdommen.” Heller ikke i skolen fik lærerne noget at vide, for den unge pige fik altid anfaldene om natten. Hvis de havde vidst det, ville hun være blevet sendt til en psykiater, siger Antonina i dag, og ville have fået stærkt beroligende medicin. Og det ønskede hendes mor ikke. ”I Moldova ser lægerne kun sygdommen, de tænker ikke over de sociale og menneskelige konsekvenser, medicinen kan medføre. Men min datter har ikke en psykisk sygdom, som mange læger ellers ser epilepsi som her, derfor skulle hun ikke have medicin.” En hemmelig kamp Hverken for Antonina eller Alexandrina var det let at finde den rigtige hjælp. På grund af stigmatiseringen, stod valget mellem en institution eller selv at bære byrden og tage ansvaret for datterens lidelse. Fra det offentlige var der ingen hjælp at hente, for Moldova var og er fattigt, og efter Sovjettiden var der økonomisk kaos og nok at bruge de sparsomme offentlige midler på. Antonina valgte derfor selv at kæmpe videre.

Moldova Moldova dækker 33.850 km2 og er den stat i det tidligere USSR, der er tættest befolket. 4,3 millioner mennesker menes at leve i landet, men ingen ved med sikkerhed, hvor mange moldovere, der er immigreret til udlandet. Gennemsnitsindkomsten er på 15.370 kroner per indbygger per år, og ifølge International Organization for Migration (IOM) lever 26 procent af dem under fattigdomsgrænsen.

Lægen Antonina Gavajuc står udenfor det nye center i hovedstaden Chisinaus udkant. 160 familier kommer her for at få hjælp med deres børn, som alle lider af epilepsi og mange desuden af autisme, muskelsvind eller Down Syndrom. ”Jeg var desperat. Jeg ønskede bare, at min datter skulle få en normal tilværelse, men også at finde den rigtige – og ikke nødvendigvis en medicinsk – løsning. Men der var ingen hjælp at få nogen steder, hvis jeg ikke ville have min datter på stærk sedativ medicin. Sådan behandlede man epilepsi og også autisme dengang – og nogen gør det stadig.” Alle børn skal have en chance Antonina oprettede derfor en forening for forældre til børn, der led af epilepsi i 2003. Siden er den udvidet til også at indlemme børn og familier med andre diagnoser som autisme, Down Syndrom og muskelsvind, men stadig er fællesnævneren for de omkring 160 familier, som hun i dag hjælper, at deres børn også lider af epilepsi. I mange år bestod arbejdet mest af at skrive foldere til læger, socialarbejdere og forældre for at give dem information om sygdommen, men også af træning af lærere på de offentlige skoler. For mange andre forældre ønskede som Antonina heller ikke, at deres børn endte på institution eller hjemme på et værelse uden adgang til omverdenen. ”Der var og er en kraftig modstand fra skoler, børnehaver, lærere og pædagoger for at tage børnene ind sammen med ”normale” børn. Klasseværelserne er overfyldte i forvejen og ressourcerne små, og for mange lærere betyder det meget, at de får gode elever, og derfor kan fremvise gode resultater. Det kan de ikke på samme måde med de handicappede børn, men derfor skulle disse børn alligevel have en chance.” Hjælp fra Norden I 2006 og 2007 fik Antoninas forening pludselig hjælp fra en uventet kant. Igennem længere tid havde hun forsøgt at finde penge til at åbne et center for børnene, eller blot finde midler

Psykologen Adrian Flrstor arbejder med Julian på syv år (tv), der er psykisk handicappet og Adrian på otte år (th), der er autist og lider af muskelsvind.

til at hjælpe flere familier. Ved en konference fik hun kontakt til Sida, det svenske sidestykke til Danida, og sidenhen til det finske modstykke. De gav hende økonomisk bistand og har siden haft et samarbejde, som hun er lykkelig for. ”Det var så heldigt et møde. Repræsentanterne gav os ideer til at udvikle vores eget program for børnene, og penge til at ansætte en pædagog, en psykolog og en socialarbejder.” Efter flere års slid står der nu også et næsten færdigt center lidt udenfor hovedstaden Chisinau. Med ægtemanden Vlads hjælp som lokal fundraiser er det lykkedes at skrabe byggematerialer sammen gratis fra naboerne i området, og selv om det kun er underetagen, der lige nu er helt færdig, så viser Antonina stolt bygningen frem. ”Her kan vi give børnene og deres familier den støtte, hjælp og individuel rådgivning, som vi længe har drømt om. Vi kan også træne lærere og pædagoger og har indkaldt til flere diskussioner med læger, socialarbejdere og andre, som i det daglige har kontakt med børnene. Vi skal have den nuværende mentalitet skiftet ud med en mere sund og udviklende for børnene, men det kræver meget arbejde.” Stadig stigma Stigmatiseringen over for børnene og deres familier ligger nemlig stadig tungt hen over det moldoviske samfund. Mange forældre har valgt at gemme deres handicappede børn væk af frygt for samfundets reaktion, men for børnene er det umenneskeligt, siger Antonina. Børn har nemlig også rettigheder, og uanset deres lidelse, så kan forældrene lære at kommunikere med dem på en eller anden måde. Kommunikation og adfærd er derfor hovedingredienserne i det program, som centeret arbejder med. Medarbejderne bruger TEACCH-tilgangen, som Antonina ved selvsyn fik lov at opleve i Sverige og Finland under en studietur.

Tegninger er en måde at få børnene til at udtrykke sig på. Orden og faste rammer er en anden. I lege rummet er der for hvert barn en hylde med et billede og en liste over, hvad barnet skal nå den pågældende dag.

”Forskellen på, hvordan handicappede børn bliver behandlet i Moldova og Norden er slående. Det er mit mål, at vi her får lige så meget respekt for disse børn og deres rettigheder, som man har i Finland og Sverige.” At det kan komme til at tage tid, er hun ikke i tvivl om, for der er stadig lang vej, inden målet er nået. Nej til medicin Dog går det fremad på hjemmefronten. Datteren Alexandrina er i dag 13 år og tager ikke mere medicin, og alligevel har hun det godt. Hun vil gerne være sanger og øver sig dagen lang, men de drømme og den udvikling, som datteren har, vil Antonina gerne give andre børn på centeret, siger hun. ”Mange af de børn, der kommer her, kræver ikke medicin. De skal bare have nogle redskaber, så de kan kommunikere med deres nærmeste. Hvis de får det, så bliver de mindre frustrerede, og derved forandres deres adfærd i den rigtige retning. Det tager tid, men medicinering er ikke den rigtige udvej. Især ikke med den stærkt beroligende medicin, som nogle læger giver dem. Det ville være utænkeligt at behandle handicappede børn på den måde i mange andre lande i verden, men desværre ikke her.” Antonina har prøvet at snakke med nogle af sine lægekolleger om det, men interessen for børnene er lille. I stedet prøver hun at overbevise forældrene om ikke at sende deres børn på institution, at hjælpe dem og lade dem blive set i samfundet. Hun prøver også at arbejde sammen med lokale skoler og lærere, for at få dem til at tage de mindst handicappede børn ind i klasserne, så de kan se frem til en så normal fremtid som muligt. Usynlig del af samfundet Som vi kører tilbage med bussen fra centeret til centrum af Chisinau, ser det ud til at Antoninas projekt og drømme, stadig ligger et stykke ude i fremtiden. For vejene er som støvsugede for mennesker med enten psykiske eller fysiske handicaps. De er en usynlig del af samfundet og et af Sovjettidens mange uheldige levn, siger Antonina, som hun stiger af uden for familiens hus og går ind for at se til sin datter.

TEACCH-metoden TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communication related handicapped CHildren) blev udviklet af Erik Schopler i begyndelsen af 1970’erne og retter sig mod autister og deres familier. Programmet er implementeret i staten North Carolina i USA, og bruges af få læger i Europa. Den går ud på at involvere forældre så meget som muligt, give autisterne en kommunikationsmulighed og hjælpe dem til at nå så langt i tilværelsen, som det er muligt. Tilgangen er individuel og kræver fagligt udlært personale.

Nyt fra sundhedssektoren

Aarhus Universitetshospital tager sig af fedmeopereredes følgesygdomme Antallet af fedmeoperationer er steget kraftigt de seneste år både i Danmark og i andre vestlige lande. Mange opnår store vægttab og bedring i mange sygdomme efter en sådan operation; men en ikke ubetydelig del får lette eller sværere medicinske og ernæringsmæssige problemer efter fedmeoperationen. De sværeste af disse komplikationer er invaliderende og nogle direkte livstruende. Det er derfor vigtigt, at der er et højtspecialiseret tilbud til de personer, der løber ind i disse alvorlige komplikationer. I Danmark er der opereret ca. 13.000 svært overvægtige med fedmekirurgi, og et par procent heraf udvikler alvorlige medicinske- og ernæringsmæssige problemer efter operationen, der kræver speciel viden både om selve operationerne samt højtspecialiserede medicinske og ernæringsmæssige kompetencer, der gør det muligt at tilrettelægge en optimal udredning og behandling af disse patienter. Dette vil ofte kræve viden og kompetencer fra forskellige specialer. For at imødekomme behovet for en højt specialiseret behandling af fedmeopererede patienter med alvorlige medicinske og ernæringsmæssige problemer har Aarhus Universitetshospital organiseret et tilbud om udredning og behandling af disse patienter. Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling, MEA, ved Aarhus Universitetshospital har mere end 30 års erfaring i udredning af behandling af fedme også med speciel fokus på kirurgisk fedmebehandling, og er en afdeling med stor ernæringsmæssig ekspertise. Derfor er det også denne afdeling der tager behandlingen af denne patientgruppe op. Kilde: www.auh.dk

Foto: Odense Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Skånsom kirurgi til lungekræftpatienter på Rigshospitalet I Hjertecentrets Thoraxkirurgiske Klinik på Rigshospitalet har video-assisterede kikkertoperationer (VATS) erstattet en del af de traditionelle, åbne operationer – med stor succes og international bevågenhed. Patienterne har færre smerter og kortere indlæggelsestid, og deres immunforsvar er mindre svækket efter operationen, og det betyder, at de – om nødvendigt – bedre tåler efterfølgende kemoterapi eller strålebehandling. ”Først og fremmest er det jo vigtigt at operere patienterne så skånsomt som muligt,” siger overlæge Henrik Jessen Hansen, Thoraxkirurgisk Klinik, Rigshospitalet. ”Vi skal have patienterne på benene hurtigt. Og når vi fjerner en lungelap med kikkertkirurgi, har patienterne færre smerter og mindre ubehag. De kan hermed hurtigere komme i eventuel efterbehandling og tåler den bedre. Og flere behandlingsmuligheder betyder i sagens natur bedre chancer for overlevelse.” Selvom operationen er udførligt beskrevet i videnskabelige artikler af René Horsleben Petersen og Henrik Jessen Hansen, er teknikken så vanskelig at lære, at flere udenlandske specialister foretrækker at overvære operationerne på Rigshospitalet, før de selv går i gang. Af samme grund strømmer lungekirurger fra førende europæiske hospitaler og klinikker for tiden til Rigshospitalets Thoraxkirurgiske Klinik. Kikkertkirurgien har den fordel, at man opererer mellem ribbenene via tre små huller. Denne metode er mere teknisk krævende – især hvis der opstår komplikationer under operationen – og det er årsagen til, at metoden endnu ikke er så udbredt verdenen over til trods for, at teknikken blev beskrevet første gang i 1992. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Hæderspris til førende stamcelleforsker på Odense Universitetshospital Overlæge og professor Moustapha Kassem, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, har fået Novo Nordisk Fondens Marie og August Krogh Pris, som tildeles af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), for sin årelange forskningsindsats, som primært fokuserer på, hvordan man kan behandle knogleskørhed (osteoporose) med stamceller. En forskning som er særdeles relevant, og potentielt kan føre til bedre behandling af en lidelse, som 400.000 mennesker er ramt af alene i Danmark. ”En fremragende forsker med betydelig international gennemslagskraft.”, lyder begrundelsen fra LVS. Og der er ingen tvivl om, at Danmark her står med en forsker i verdensklasse. Moustapha Kassem, som er født i 1959 i Cairo i Ægypten, har udgivet mere end 200 videnskabelige artikler og i 2002 blev han udnævnt til professor i molekylær endokrinologi ved Syddansk Universitet. Samtidig med sin store forskningsaktivitet har han fået en uddannelse i intern medicin, endokrinologi og yder en stor medicinsk klinisk indsats som overlæge på endokrinologisk afdeling ved Odense Universitetshospital. Moustapha Kassems artikler er blandt de højest rangerende i videnskabelige tidsskrifter, og han er selv bedømmer for nogle af verdens mest velestimerede af slagsen, som Nature Medicine, Nature Biotechnology og Journal of Bone and Mineral research, samt mange flere. Kilde: www.ouh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Information fra Frederiksberg Hospital om hofteproteser Danmarks Radio har i udsendelsen Kontant taget holdbarheden af ASR hofteprotesen op til debat. Det har vist sig, at man fra udlandet har haft ringere holdbarhed af ASR-protesen end for andre tilsvarende proteser. Firmaet er derfor ophørt med at forhandle protesen, meddeler Frederiksberg Hospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Frederiksberg Hospital har anvendt protesen i en kort periode fra 2005 – 2006, hvor man gennemførte et pilotprojekt og har i forbindelse hermed fundet lidt højere metalværdier i blodet end for tilsvarende protesers vedkommende. Det har imidlertid drejet sig om så få patienter, at der ikke har kunnet drages sikre konklusioner, idet metalværdierne jo også viser kroppens evne til at udskille metaller og viser hvor meget metal man indtager i dagligdagen både på arbejdet og gennem kosten. Det er ikke korrekt, at slidpartiklerne er et særligt problem ved metal-metal proteserne, lyder det videre fra Frederiksberg Hospital. Alle typer proteser giver store partikelmængder fra ledfladerne, ca. 300.000 per skridt. Partiklerne opsuges af særlige celler og som årene går, kan denne proces bevirke, at knoglevævet nedbrydes omkring protesen, så den løsner sig. Hastigheden af processen afhænger af, hvor stort sliddet er og af patiklernes egenskaber, men det er en proces, der er til stede i alle ledproteser. ”Vi vil naturligvis fortsat følge resultaterne af ASR-protesen eller XL-protesen, og patienterne bliver for øjeblikket indkaldt til 5-års kontrol. Ud af 37 patienter har vi efter 5 år kun haft 2 patienter, som har fået indsat en anden protese, og det svarer til resultaterne fra andre hofteproteser,” meddeler Ortopædkirurgisk Afdeling. Kilde: www.frederiksberghospital.dk

Mobil applikation skal hjælpe kræftramte på Hillerød Hospital Onkologisk Ambulatorium på Hillerød Hospital har længe ønsket at kunne hjælpe patienter til at håndtere bivirkninger til kemoterapi bedre. Med en bevilling på 125.000 kroner i regionale forskningsmidler bliver dette nu muligt. Patienterne tilbringer mindre tid på hospitalet, og hermed mindre tid, hvor den onkologiske sygeplejerske har mulighed for at vurdere patienten og være i dialog med patienten om symptomer, individuelle behov og håndtering af bivirkninger. Og mange patienter oplever bivirkninger som kvalme, træthed, diarré eller svamp som følge af behandlingen. Derfor vil Onkologisk Ambulatorium med de regionale midler udvikle en mobil applikation, så patienten kan søge gode råd til at afhjælpe bivirkningerne, når de er derhjemme eller andre steder udenfor hospitalet. Samtidig skal applikationen melde tilbage til hospitalet, hvis man via patientens opslag kan se, at der kan være behov for en samtale eller en undersøgelse. På den måde kan man måske undgå et større antal genindlæggelser. Et lignende system er allerede udviklet af Dundee universitetshospital i Skotland, og kan muligvis tilpasses danske forhold. Der er allerede udviklet apps til brug for diabetes-patienter og hjertepatienter herhjemme, men så vidt vides er der ikke udviklet noget herhjemme på kræftområdet. Udviklingsarbejdet vil ske i et kommende samarbejde med Region Hovedstadens Center for Sundhedsinnovation og er et af fem forsknings- og udviklingsprojekter inden for kommunikation med kræftramte, der netop har fået tilsammen 2,2 millioner kroner fra regionen. Kilde: www.hillerodhospital.dk

Diabetesmedicin medfører vægttab viser forskning på Gentofte Hospital Ny forskning fra Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital vækker international opmærksomhed. To typer diabetesmedicin kan hjælpe både diabetespatienter og overvægtige uden diabetes med at tabe sig. Det viser ny forskning fra Diabetologisk Forskningsenhed under Medicinsk afdeling F på Gentofte Hospital. Overlægerne Tina Vilsbøll og Lise Lotte Gluud står i spidsen for forskningen, der er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift British Medical Journal. Artiklen har på kort tid resulteret i et stort antal henvendelser fra internationale sundhedsmedier. Konkret viser forskningen, at behandling med diabetespræparaterne exenatid og liraglutid forårsager vægttab hos både diabetespatienter og raske. Der foregår allerede studier, der undersøger, hvordan præparaterne på lang sigt virker på overvægtige uden diabetes. ”Præparaterne er allerede på markedet til behandling af type 2 diabetes, men der skal flere undersøgelser af langtidsvirkningerne til, før vi begynder at anvende dem til behandling af overvægt alene”, siger Tina Vilsbøll, der er overlæge, dr. med. og leder af Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital. Også Ole Hamberg, der er ledende overlæge på Medicinsk afdeling F, som behandler mange diabetespatienter, ser et lovende potentiale i de nye forskningsresultater. ”Det er et stort skridt i mod en egentlig fedmemedicin, og det er naturligvis håbet, at en sådan behandling vil kunne forebygge de kendte komplikationer til fedme, herunder diabetes. Området kræver naturligvis yderligere udforskning, men vi er glade for, at Gentofte kan være blandt verdens førende inden for diabetesforskningen og dermed bidrage til, at vores patienter får gavn af den nye viden så hurtigt som muligt.” Kilde: www.gentoftehospital.dk Foto af Gentofte Hospital: Tobias Kiel Lauesen.

Foto af Hillerød Hospital: Mette Bersang.

tema

Overgangsalderens gener kan afhjælpes Problemer med hedeture og tørre slimhinder kan reduceres med hormonterapi. Og bivirkningerne er få, siger ekspert.

• Af Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk

Nogle kvinder får i forbindelse med overgangsalderen reelle problemer, der kan afhjælpes med hormoner. ”Selvfølgelig er overgangsalderen en naturlig proces, som ikke skal sygeliggøres. Men vi har det med at sværme lidt for det naturlige. Det er også naturligt at dø, hvis man får kræft, og det gør vi da noget ved. Og masser af kvinder farver hår og bruger make-up. Der er mange ting, der er naturlige, som vi ikke vil finde os i, og hvor skal man trække grænsen for, hvad der er naturligt,” siger Ditte Trolle, overlæge på gynækologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun fortsætter: ”Hvis man vågner 20 gange hver nat på grund af svedeture og bliver nødt til stå op og skifte sengetøj, fungerer man heller ikke godt om dagen. Et par nætter kan man jo godt klare, men det bliver hårdt, hvis man skal leve fem år med afbrudt søvn.” Østrogen hjælper Man ved ikke, hvad der fremkalder hedeturene og søvnforstyrrelserne. Derimod ved man, at stress, kaffe, rødvin og et varmt soveværelse gør hedeturene værre. ”Det er ting, man kan undgå, hvis man ikke vil have medicin.” Langt de fleste kvinder klarer sig uden medicin og går gennem overgangsalderen uden andre gener end at føle sig lidt

Gener ved overgangsalder Tre fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen får gener af en eller anden art, og nogle er langt mere plagede end andre. 75 % får gener i form af hedestigninger, svedeture, nattesved, hjertebanken, blødningsforstyrrelser og søvnløshed. Mellem en fjerdedel og halvdelen af alle kvinder får smerter ved samleje, kløe og udflåd, naturlig vandladningstrang, urininkontinens og hyppigere blærebetændelse. Helt op til 45 % får hjerte-kar-sygdomme og mellem 25 og 40 % får knogleskørhed og dermed også hyppigere knoglebrud. Kilde: Netdoktor.

Hvor lang tid varer overgangsalderen? Overgangsalderen indtræffer som regel mellem 45- og 55-års alderen, men kan forekomme så tidligt som i tyverne, ligesom der også findes kvinder i tresserne, som stadig har menstruation. Selve menopausen, som betyder tidspunktet for den sidste menstruation, er for danske kvinder i gennemsnit omkring 51 år. Egentlig ved man jo først efter et stykke tid, at det netop var den sidste menstruation, og man har vedtaget, at der skal gå et år uden menstruation, før man kan sige, at det er forbi. Præcis hvor længe overgangsalderen varer kan man ikke sige, nogle har ikke en eneste gene, andre må døje i årevis. Mange har dog flere eller færre gener i nogle år. Kilde: Netdoktor.

”Kvinderne må selv vælge til og fra ud fra den information, vi læger giver. Det er vores opgave at gøre den information fyldestgørende og forståelig,” siger Ditte Trolle, overlæge på gynækologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Foto: Privatfoto.

varme af og til. For dem, der har voldsomme gener, er østrogen det eneste, der hjælper, fordi generne skyldes et brat fald i niveauet af østrogen. En af de mere langsigtede gener er en øget risiko for knogleskørhed, men knogleskørhed skal man ikke forebygge med hormoner. ”Det kan man afhjælpe gennem kosten og ved at få motion.” Når østrogenniveauet falder, kommer der samtidig en ændret balance mellem det mandlige og det kvindelige kønshormon. Det mandlige kønshormon falder nemlig ikke særligt meget. ”Kvinder skal have en vis mængde mandligt kønshormon for at have det godt, og det falder ikke i overgangsalderen, som de kvindelige kønshormoner gør. Det betyder, at nogle kvinder får skægvækst på hagen, at kropsformen og stofskiftet ændrer sig, og at de kan blive tyndhårede. Og at kvinderne indhenter mændene med hensyn til risikoen for at få hjerte-kar sygdomme.” Tørre slimhinder Mens det er meget individuelt, hvor meget kvinderne er generet af hedeture, døjer næsten alle med tørre slimhinder, som blandt andet giver tørhed i skeden. ”Når man som gynækolog ser ind på slimhinden i skeden på en kvinde, der har været i overgangsalderen nogle år, kan man se, at slimhinden er tør og irriteret. De folder, der plejer at være der, forsvinder. Og den naturlige bakterieflora forsvinder, så man bliver mere modtagelig for infektioner fra de tarmbakterier, der altid er i det område.” Ifølge Ditte Trolle er tørhed i skeden den største hindring for, at kvinder efter overgangsalderen kan have et godt sexliv. Hun understreger, at niveauet af østrogen ikke har noget med manglende sexlyst at gøre, men at ændringerne i slimhinden kan give smerter ved samleje og derved nedsætte lysten. Også det lavere niveau af det mandlige kønshormon mindsker lysten til sex. ”Jeg synes ikke, der er nogen kvinder, der skal finde sig i at have de problemer, for det er nemt at afhjælpe med stikpiller med østrogen lokalt i skeden eventuelt sammen med glidecreme. Stikpillerne skal tages to gange om ugen, når man går i seng om aftenen. Det er nemt. De styrker slimhinden og gør den mindre modtagelig over for infektioner.” Få bivirkninger Hvis problemet er hedeture, skal man have østrogen ind i kroppen, for eksempel gennem et plaster hvor østrogenet absorberes gennem huden. Plasteret har man på hele tiden, også i badet, og man skifter det to gange om ugen. ”Plastrene findes i mange forskellige styrker, og vi giver så

tema Det er ikke en naturlov, at man skal tage hormoner eller naturpræparater i overgangsalderen. Mange gange opnår man de samme gevinster ved at spise sundt og få masser af motion. Foto: Scandinavian Stock Photo.

lav dosis som muligt for at afhjælpe generne. Der findes også en gel, som man smører på huden. Der skal gå et kvarter, inden man går i bad, efter at man har smurt sig.” Mens mange har glæde af lokal østrogenbehandling, er mange tilbageholdende over for at få hormonerne ind i hele kroppen. ”Det bunder nok i, at kvinderne ikke ved, hvad der er af fordele og ulemper, og hvilke bivirkninger der er. Der er en øget risiko for at få brystkræft, når man tager hormoner, men den er meget lille.” Kvinder med diabetes bør helt undlade at tage hormoner, og kvinder med forhøjet blodtryk skal være velregulerede, inden de går gang. Når man starter på østrogen, kan der især i det første år være en øget risiko for at få en blodprop i en vene. Kvinderne må selv tage stilling Ditte Trolle minder om, at al medicin har bivirkninger. ”Der er en risiko ved at tage hormoner, selv om den er lille, men måske er der en øget risiko for hjerte-kar sygdomme ved at lade være. Kvinderne må selv vælge til og fra ud fra den information, vi læger giver. Det er vores opgave at gøre den information fyldestgørende og forståelig. For mig drejer det sig om at have det så godt som muligt. Det handler jo slet ikke om at holde sig ung og smuk for mændenes skyld. Den holdning er også fremmed for mig.” Ifølge Ditte Trolle sker der ikke noget ved at prøve at tage hormoner og så holde igen, hvis man fortryder. ”Hvis man ikke synes, man har nogen glæde af hormonerne, skal man da bare stoppe. Omvendt kan en kvinde på for eksempel 65 sagtens begynde på hormonterapi, hvis hun ikke synes, hun kan leve med generne. Hun skal bare starte blidt, for hvis man ikke har haft østrogen i kroppen i mange år, kan man godt få lidt væske i kroppen og få ømme bryster i starten.”

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR... TØRKLÆDER & HATTE Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til en uforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Fjernelse af æggestokke før overgangsalder Hvis en kvinde før overgangsalderen får fjernet sine æggestokke og meget pludselig kommer i overgangsalderen, får hun meget kraftige gener, som varer længere, end hvis hun går gennem en normal overgangsalder.

Testosteron til kvinder i USA I USA er det tilladt at give kvinder små doser af det mandlige kønshormon, testosteron, for at øge lysten til sex og give kvinderne større muskelmasse efter overgangsalderen.

Ea Rosenmejer Hair Hovedvejen 158, 1. sal, nr. 9 DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

www.earosenmejer.dk

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

tema

Livet efter overgangsalderen kan betyde mere sygdom Overgangsalderen er som bekendt vanskelig for nogle kvinder, fordi de får mange ubehagelige gener. Senere betyder den mindre produktion af kønshormonet østrogen tilmed, at risikoen for knogleskørhed og hjerte-karsygdom kan være forøget • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

I forbindelse med overgangsalderen – menopausen – hvor evnen til at få børn forsvinder, starter en lille ’lavine’ i mange kvinders krop. For når æggestokkene langsomt mister deres hidtidige betydning på grund af den manglende produktion af æg, og

Sådan styrkes knoglerne Motion og sport styrker knoglerne. Den type motion, der styrker knoglerne mest, er den, hvor man selv ”bærer” kroppen. Svømning styrker altså ikke knoglerne så meget som fx løb eller gymnastik. En god varieret kost, der består af brød, gryn, mælkeprodukter, kartofler, grønsager, frugt, fisk og kød, indeholder de mineraler og vitaminer, der er nødvendige for knoglerne og for resten af kroppen. D-vitamin kan fås på to måder. Enten ved selv at danne det i huden eller fra maden. Hvis man kommer ud hver dag og udsætter hænder og ansigt for lyset, så får man det meste af sit D-vitamin behov dækket gennem huden.

ægløsningen derfor ikke fungerer som før, kan det få to så vidt forskellige følger som knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. Netop i forbindelse med ægløsningen har kroppen hidtil fået tilført hormonet progesteron, fordi dets rolle er at forberede livmoderen på at modtage et befrugtet æg. Det er nu ikke længere aktuelt. Samtidig stopper produktionen af det andet kvindelige og meget vigtige kønshormon, østrogen, stille og roligt. Med fraværet af de to hormoner er vejen desværre banet for yderligere sygdom. Der bliver problemer med slimhinderne i skede og blære, fordi de mister fugtigheden og tykkelsen, og det igen fører videre til typisk inkontinens og blærebetændelse. I det hele taget ser videnskaben mange forskellige følgesygdomme. Faktisk har 50 procent af kvinderne, som har gennemlevet overgangsalderen, gener i mere end fem år. Kvinder får flest knoglebrud Men de to mest fremtrædende følger af mangel på østrogen er som nævnt knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. Og de to sygdomme har tilmed ingen tidsbegrænsning. Knoglerne bliver for eksempel vedligeholdt af østrogenet, der har evnen til at forhindre, at knoglerne nedbrydes – at der opstår knogleskørhed. Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

to pe

re re t?

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker

Ly m

fø d

Miste

? t håret

Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

tema Tænk på kost og motion efter overgangsalderen. Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tallene viser da også, at det er kvinderne, der står forrest, når det gælder knoglebrud. Omtrent hver tredje kvinde vil få et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed, mens det kun er tilfældet for hver ottende mand.

knogler og skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Bruddene kommer oftest i underarmene, ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen, ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene. Underarmsbrud er langt hyppigst hos kvinder og kan optræde allerede fra 50-års alderen, altså i forlængelse af overgangsalderen.

Østrogen – en farlig mangelvare Kvinder er generelt godt beskyttet mod hjertekar-sygdomme før overgangsalderen. Men når østrogenet slipper op, øges risikoen for højt blodtryk og blodpropper i hjerte og hjerne. I gennemsnit får kvinder disse hjertesygdomme 5-10 år senere end mænd. Og den kønsforskel i risiko mener forskerne kan tilskrives en beskyttende effekt fra østrogen. Det passer i alt fald sammen med opfattelsen af, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme kan reduceres med cirka 44 procent ved postmenopausal østrogen behandling. Og det igen skal ses i sammenhæng med at risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos kvinder ellers stiger hurtigt efter menopausen.

Klimakteriebesvær? •

Femal Balance er et kosttilskud for kvinder som oplever besvær i overgangsalderen.

•

Femal Balance har dokumenteret effekt og lindrer besvær som f.eks. hedeture.

•

Femal Balance indeholder ikke hormoner.

Fås på apoteket og i Matas www.femalbalance.dk

tema

Inkontinens er på spil livet igennem – men der kan altid gøres noget

Ufrivillig vandladning, inkontinens, optræder hyppigere, jo ældre man er. Det skyldes, at bækkenbunden svækkes mere og mere med alderen og udvikler sig til genital prolaps, som betyder, at muskler og sener, der sidder fast på bækkenets knogler, bliver slappe og at livmoderen, skeden og blæren derefter glider ned i bunden af bækkenet. Men årsagerne kan være mange andre – og her rammes også yngre mennesker. For alle gælder det dog, at man kan selv gøre flere ting for at forbedre situationen, fortæller professor, dr. med. Gunnar Lose, der er speciallæge i kvindesygdomme. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasine.dk

”Bækkenmusklerne kan blive slappe på grund af fødsler, løfteskader, overvægt, forkert livsstil og især på grund af naturlige aldersforandringer. Eksempelvis fortæller de seneste tal, at omkring 75 procent af alle kvinder på plejecentre dagligt trækkes med inkontinens,” siger professor, dr. med. Gunnar Lose, der er speciallæge i kvindesygdomme på Herlev Hospital. Mange af kvinderne lider nemlig af nedsunken livmoder. Symptomerne er en tyngdefornemmelse i underlivet. En fornemmelse af, at organerne hænger nedenud gennem skeden., hvilket de også rent fysisk kan gøre, så man kan mærke det som en lille ”bule” i skedeåbningen. Nedsynkningen af organerne kan trykke på blæren, og det kan give problemer med både at holde på vandet og at tømme blæren ordentligt. Træning er den bedste behandling ”Ved mindre prolapser er den bedste behandling bækkenbundstræning. Man kan også forsøge sig med lokal hormonbehandling eller et specielt støttepessar, som kan holde organerne på plads,” forklarer Gunnar Lose. ”Hvis man lækker urin en gang om ugen eller oftere, er tæt ved 90 procent af alle kvinder i virkeligheden generet af inkontinens:

Overgangsalderen og inkontinens Overgangsalderen skyldes, at hormonproduktionen i æggestokkene falder. Omkring 50 års alderen ophører menstruationsblødningerne. Det kaldes menopause. Efter menopausen fortsætter østrogenproduktionen med at falde, og det bevirker, at de østrogenfølsomme slimhinder i skede og urinrør bliver tynde, tørre, skrøbelige og modtagelige overfor infektion. Alle disse ændringer kan medføre symptomer fra skeden i form af tørhedsfornemmelse, kløe og smerter ved samleje og fra nedre urinveje (urinrør og blære) i form af hyppige vandladninger, urininkontinens og gentagne urinvejsinfektioner. Symptomerne optræder med stigende hyppighed efter overgangsalderen. Fx har omkring halvdelen af 61-årige kvinder symptomer fra skede og/eller urinveje. Kilde: Professor Gunnar Lose.

Men hyppigheden af ufrivillig vandladning er da også meget højere hos de kvinder, der ender med at søge hjælp hos lægen. Og for disse kvinder gælder det, at hvis man effektivt skal gøre noget ved sine gener, er det vigtigt at finde ud af, hvilken type inkontinens, man lider af.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

To typer inkontinens Den mest almindelige form er stress-inkontinens, som halvdelen af alle kvinder med inkontinens lider af. Stress-inkontinens viser sig ved, at man lækker urin i forbindelse med fysisk aktivitet, som for eksempel når man hoster, nyser, griner, løfter eller løber. Problemet er, at urinrørets lukkemuskel ikke kan lukke tilstrækkeligt af for det øgede tryk, der opstår inde i blæren, når de omkringliggende organer trykker på blæren i forbindelse med hop, løb og så videre. Man tisser små skvæt i modsætning til den stærke vandladningstrang, som kendetegner trang-inkontinens, der ses hos 20 procent af de inkontinente kvinder. Her trækker blæremusklen sig pludseligt sammen, og hele blæren tømmes ofte helt uden varsel. 30 procent lider af en blanding af de to nævnte former for inkontinens. ”Uanset om man lider af stress- eller trang-inkontinens, er det en god idé at starte med at se på sin livsstil. Drikker man for meget? Mange af de kvinder, der altid går rundt med en flaske vand eller cola, drikker måske 3-4 liter om dagen. Når så meget væske passerer gennem systemet, og man så hopper og danser med en blære, der er fyldt hele tiden, er det let at komme til at lække urin. Det kan her have stor virkning at skære ned på det daglige væskeindtag. Man behøver faktisk ikke drikke mere end en til halvanden liter væske om dagen,” forklarer Gunnar Lose. ”Uanset om man lider af stress- eller trang-inkontinens, er det en god idé at starte med at se på sin livsstil. Drikker man for meget? Mange af de kvinder, der altid går rundt med en flaske vand eller cola, drikker måske 3-4 liter om dagen. Når så meget væske passerer gennem systemet, og man så hopper og danser med en blære, der er fyldt hele tiden, er det let at komme til at lække urin. Det kan her have stor virkning at skære ned på det daglige væskeindtag. Man behøver faktisk ikke drikke mere end en til halvanden liter væske om dagen,” forklarer Gunnar Lose.

Lev sundere Gunnar Lose mener også, at det kan hjælpe at holde op med at ryge, hvis man for eksempel lækker urin, hver gang man hoster, og hosten hænger sammen med rygningen. Herudover er det en god idé at slanke sig, hvis man er overvægtig, for som regel skal der kun et vægttab på fem til ti procent til for at opnå god effekt på inkontinensen. Ufrivillig vandladning hænger også sammen med hyppigheden af toiletbesøg. ”Nogle er i stand til at udvikle en selskabsblære, hvis de fx har

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

På Kontinensforeningens hjemmeside www.kontinens.dk kan man læse om kurser i bækkenbundstræning, bøger og pjecer samt få rådgivning. Inkontinens linjen er åben mandag-torsdag kl. 17-20 på tlf. 70 20 08 70 og betjenes af specialister fra hele landet.

et arbejde, der betyder at der kan gå mange timer imellem, at de kommer på toilettet. Et godt eksempel kunne være en butiksansat. Men overordnet gælder det om at forsøge at få sin blære tømt hver tredje time og give sig god tid. Man skal lade være med at presse, når man tisser, for presset nedad belaster bækkenbunden, der skal være afslappet imens,” siger Gunnar Lose, der også anbefaler, at man sørger for at få motion, og at man træner sine bækkenbundsmuskler for at kunne holde på urinen. ”For at få en effektiv bækkenbundstræning vil jeg anbefale, at man får kyndig vejledning for eksempel hos en fysioterapeut, for det kan være svært at mærke sine bækkenbundsmuskler og vide, om man gør det rigtigt. Lider man af stress-inkontinens kan særlige vaginaltamponer fra apoteket hjælpe, hvis man kun har problemer, når man for eksempel er ude at løbe. Tamponerne støtter urinrøret, når man bevæger sig, så man holder tæt imens. Man kan sammenligne ufrivillig vandladning med en vandhane, der drypper. Hvis vandhanen drypper, kan man reparere vandhanen, så den ikke drypper – ufrivillig vandladning kan ’repareres’ med bækkenbundsøvelser, medicin, operation, eller man kan sætte en vaginaltampon op i skeden, så man ikke drypper. At bruge bind svarer til at sætte en spand under vandhanen for at samle det op. Når man bruger bind for at suge urin op, er man mere udsat for lugtgener. At have lugtgener dør man ikke af, men de kan ødelægge livskvaliteten, og det er et stort problem for mange. Bind indebærer desuden en risiko for hudirritation og urinvejsinfektion. Alt for mange bruger bind, fordi de ikke får undersøgt årsagen og behandlet deres inkontinens,”, siger Gunnar Lose. Medicinske bivirkninger I de allerfleste tilfælde hjælper det at lægge sin livsstil om og lave bækkenbundsøvelser hver dag. I de få tilfælde, hvor ingen af delene hjælper, kan man enten prøve medicinsk behandling, som

Gode Råd Hvis man lider af inkontinens har professor Gunnar Lohse flere gode råd til, hvordan man kan få lidt styr på situationen: Tænk over, om der er noget ved livsstilen, der kan ændres, fx regulering af væskeindtagelse, eventuel slankekur og rygestop. Lav en ’vandladningsbog’ hvor man noterer, hvor hyppigt man går på toilettet (det kan både være for ofte og for sjældent), hvor meget man drikker og hvor meget man tisser. Mængden af urin på et døgn skal ligge på mellem 1½ og 2 liter. Gå til den praktiserende læge, som også kan hjælpe med praktiske råd. Få kyndig vejledning i bækkenbundsøvelser, for eksempel hos en fysioterapeut.

desværre har bivirkninger, eller hormoner i form af stikpiller, der først og fremmest hjælper ved trang-inkontinens, oplyser Gunnar Lose. Et andet alternativ er operation. Cirka 1500 kvinder bliver årligt opereret: ”Ved stress-inkontinens kan man lægge en lille kunststofslynge ind under urinrøret, der støtter det. For 85-90 procent hjælper det dem til at være tætte i en periode – efter fem år har langt de fleste stadig god effekt af den. Selve operationen foretages ambulant og tager cirka 20 minutter. Kunststofslyngen kan have den bivirkning, at den kan blive for stram, så det er svært at tisse. I de tilfælde er det nødvendigt at få den trukket, så den bliver slappere, eller måske skære den over. Man kan i stedet vælge at sprøjte fyldstof ind i urinrøret. Det foregår også ambulant og tager 10 minutter, til gengæld er det ikke så effektivt som en slynge. Fyldstoffet giver stort set ingen komplikationer,” siger Gunnar Lose.

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens. Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg. Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser. Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator. Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

CODAN DEHA ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

tema

Kvinder langt mere stressede end mænd Adskillige undersøgelser viser, at stress i stadig højere grad rammer kvinder end mænd. Der er flere forklaringer på den voldsomme forskel. Dels sidder flere kvinder end tidligere i ledende stillinger, dels - og ikke mindst - er alt ved det gamle, når man ser på kønsfordelingen i visse fag. Således er det stadig kvinderne, der er i overtal inden for servicefagene. Og det er et område, der er særlig hårdt plaget af stress.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasine.dk

”Kvinder er oftere end mænd med mellemlange uddannelser ansat i servicefag, som har med omsorg at gøre. Her oplever de, at de ikke kan yde den omsorg, de egentlig burde, og er uddannet og ansat til. Og den manglende tid til at levere den omsorg, kan have alvorlige konsekvenser for kvindernes selvopfattelse. Det igen får dem så til at føle, at de skal løbe stærkere, før de slår til på arbejdet, og så har vi de klassiske stress-symptomer. Vi taler typisk om sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere. Hvor disse medarbejdere før sygemeldte

Stress har stor indflydelse på overgangsalderen Det er primært to hormoner, der optræder i kroppen i forbindelse med stress. Adrenalin er det ene hormon, som bliver udløst, lige så snart man oplever en stressende situation. Det gør det, fordi det hjælper kroppen til at skabe fokus og være klar til ”kamp”. Øget adrenalin nedsætter det kvindelig kønshormon, østrogen. Det andet hormon er kortisol som er med til at mobiliserer kroppen og hjernen til at kunne yde det optimale. Progesteron, det kvindelige kønshormon, omdannes til kortisol ved behov. Dette betyder, at stress der fortsætter for længe, vil bruge kroppens hormoner for at klare udfordringen. Ingen kvinde ved selv hvornår hun ikke kan tåle at være i en tilstand af stress. Derfor er det vigtigt, at man selv mærker efter og forstår kroppens symptomer. Hvis symptomerne først har vist sig som en hormonel tidlig overgangsalder, bliver der slidt for meget på kroppens egen balance. Derfor gælder det om at stoppe stress i tide. Eksperter har i øvrigt opdaget, at man kan øge mængden af sine kønshormoner og sænke antallet af stresshormoner ved at dyrke sex. Kilde: Heidi Riishøj, sygeplejerske, akupunktør og ernæringsterapeut.

sig med ondt i ryggen, skulder og arme er begrundelsen nu psykiske lidelser. Og stadig flere får stillet diagnosen ’depression’, som igen fører til førtidspensionering.” Det siger ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus Universitets Hospital, Ane Marie Thulstrup, som en af flere forklaringer på, at nye undersøgelser viser, at kvinder i stigende og højere grad end mænd rammes af stress i disse år. Tallene er henholdsvis 70 og 30 procent. Dyster fremtid ”At der er sket en kraftig stigning i stress , har vi vidst i de sidste 15 år. Og endnu mere bekymrende er det, at WHO nu siger, at stress om 15-20 år vil være den hyppigste årsag til al sygdom.” Danmarks statistik har i samarbejde med Ministeriet for ligestilling lavet en undersøgelse af kvinder og mænd på arbejdspladsen og i familien. Statistikken viser bl.a. hvor mange, der føler sig stressede på arbejdet, og det drejer sig om 51 procent af de adspurgte kvinder og 43 procent af de adspurgte mænd. 8 procent af de adspurgte kvinder føler sig altid stressede mod 6 procent af mændene. Ifølge en undersøgelse, som Ledernes Hovedorganisation har foretaget i samarbejde med Hillerød Sygehus, er billedet af den typiske stress-ramte kvinde dog blevet mere nuanceret med tiden. Den omtalte undersøgelse fortæller nemlig også, at det er karrierekvinder eller kvinder i lederstillinger, der i dag er mest udsatte for stress eller føler sig mest stressede. Sygemeldinger, medicin og cigaretter mod stress hører til dagens orden for ca. 14 procent af de kvindelige ledere, mens kun halvt så mange mænd rammes. Mere end hver ottende kvindelige leder kæmper med depressioner - dobbelt så mange som deres mandlige kolleger. Og de tal underbygges til fulde af en undersøgelse fra 2006 lavet af Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen viste kvinders dobbelt så høje risiko for at blive ramt af en depression som følge af stress end mænd. 3,4 procent af de adspurgte kvinder led således af depression, mens tallet for mændene var 1,7 procent. Dobbelt arbejde Men statistikken peger også på andre

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kvinder i omsorgsjob lider ofte af stress i alvorlig grad.

forklaringer på, hvorfor kvinder i den grad er mere stressede end mænd. Arbejdende kvinder bruger således over en time om dagen mere på husholdningsarbejde end arbejdende mænd. Kvinder bruger også mindre tid på deres egne fritidsinteresser - fx det at koble af med en løbetur efter arbejde. Alt i alt kan det konkluderes, at kvinder, mere eller mindre selvvalgt, har mange bolde i luften – også i fritiden – og at det skaber grundlag for yderligere stress, eftersom deres civile arbejde i dag fylder mindst ligeså meget. Så selvom man i dag er nået langt med ligestillingen mellem mænd og kvinder, viser statistikker fortsat, at kvinderne udfører størsteparten af arbejdet derhjemme – dvs. afleverer og henter børnene fra institution, køber ind, laver mad og rydder op. Ofte er kvinder ikke så gode til at slappe af, når de kommer hjem - de prøver konstant at finde tid til at tage sig af børn, venner, familie eller huslige gøremål.

Romerske læger og hospitaler Enhver romersk legion havde et hospital og 10 læger tilknyttet, da soldater ifølge sagens natur ofte fik skader. Men borgerne havde også adgang til læger, som for langt størstedelens vedkommende var af græsk oprindelse. Lægerne anvendte avancerede instrumenter lavet af bronze eller jern som fx knive, egentlige skalpeller, pincetter i forskellige størrelser, tænger, sårhager, forskellige former for sonder og nåle - ikke ulig moderne kirurgiske instrumenter. Det vidner om en betydelig kvalitet i behandling af sår fra stik eller hug, der først skulle renses og senere syes sammen. • Af Thyge C. Bro redaktionen@raskmagasinet.dk

De fleste, der besøger Rom, vil før eller senere krydse Tiberen eller gå en tur langs med floden. De færreste vil dog direkte gå en tur over på Tiberøen, selvom den forbinder de to flodbredder med nogle af de ældste broer. Har besøgende endeligt besværet sig over på øen, er det i de fleste tilfælde for at gøre som de lokale: At finde et solbeskinnet sted på det moderne kajareal langs flodens brusende vand. Tiberøen markerer det sted på Tiberen, hvor det er muligt at sejle til med større både fra flodmundingen ved Ostia Lido. Øens hårde klippegrund sikrede for flere tusinde år siden også, at der her var et vadested, som var det eneste sted, hvor det var muligt at komme over floden på dens nedre løb. To forhold, der var årsagen til, at Rom blev grundlagt i 753 f. Kr., var at såvel trafikken over land mellem nord og syd som den øst-vest gående trafik på floden her krydsede hinanden, og landbrugsprodukter blev handlet med salt fra Middelhavet. Det kan derfor ikke undre, at det måske ældste kendte hospital blev grundlagt på Tiberøen i det 4. århundrede f. Kr. i form af en Æskulaphelligdom. Æskulap var det romerske navn for den græske lægegud Asklepios. Dermed kom denne tidlige form for hospital, der var kendt fra den græske verden fra for eksempel Kos eller Epidauros, til Rom. I begyndelsen nok mere helligdom og behandling via tro end egentlig lægelig behandling. Den første græske læge kom til Rom i 219 f. Kr., hvor han skulle tage sig af krigsskadede soldater. Han oplevede en betydelig popularitet, hvorfor han også opnåede romerske borgerskab, hvilket var en sjældenhed dengang. Men han var ikke altid lige populær, da han var lidt for begejstret for amputation af skadede arme og ben. Udbredt skepsis overfor læger Romerne var ellers skeptiske omkring læger, da de mente, at et mådeholdent liv og at spise fornuftigt var det bedste middel mod

sygdomme. Cato den Ældre, bedst kendt for sin modvilje mod Karthago, mente, at kål var et universalmiddel mod alle dårligdomme! Men netop knoglebrud, sår mv., der var opstået under krigshandlinger, faldt udenfor. Denne skepsis overfor læger, må være forsvundet i løbet af de næste hundrede år, fordi det ud fra gravindskrifter kan konstateres, at der var en stigende mængde læger i de romerske byer. Den romerske by Pompeii, der blev begravet af Vesuv i 79 e. Kr., havde en forbløffende høj mængde læger, herunder kvindelige læger, der ligger på et niveau, som ellers først generelt blev nået i moderne storbyer omkring år 1900. Og i flere af de undersøgte romerske byer var der måske ikke et regulært hospital, men i det mindste et lægehus og det kunne også gøre det. Pasning af syge blev som hovedregel foretaget i hjemmet, hvor det skete under familiefaderen, pater familias, opsyn. Som alt andet i den romerske husstand. Den egentlige pasning blev foretaget af husets kvinder assisteret af slaverne; lægen kom på sygebesøg og ordinerede behandling samt pasning. 10 læger til hver romersk legion og sikring af god hygiejne Egentlige hospitaler ud over Æskulap-helligdommene kender vi kun fra den romerske hær. Enhver romersk legion på godt 5.000 mand havde 10 læger med tilhørende sygepassere, forbindere, førstehjælpere, bårebærere mv. til at klare alt fra egentlige kampskader over småskavanker opstået i felten til behandling af almene sygdomme samt sikring af den generelle hygiejne. Lægerne var officerer og deres mange hjælpere var grundet vigtigheden af arbejdet fritaget fra regulær militærtjeneste. Men mærkværdigvis blev hærens velfungerende hospitaler aldrig overført til det civile samfund, navnlig da romerne om nogen var meget praktisk orienteret. Sikringen af en god hygiejne var ikke en uvæsentlig opgave, når hele legionen med flere tusinde legionærer, hjælpetropper, lastdyr mv. var stuvet sammen i en midlertidig lejr eller et regulært fort, som romerne kaldte casteller. I castellerne var der altid sikret adgang til rent vand, vandskyl-

Foto: Thyge C. Bro.

Tiberøen er i dag fortsat hospital midt i den larmende storby. Engang lå den lidt i udkanten af det antikke Rom, men larmen fra storbyen forsvinder næsten, når man går ud på øen.

Foto: Thyge C. Bro.

Det romerske fort eller castel ved Chester i England. Det var bygget sammen med Hadrians mur (117 - 138 e. Kr.) og hospitalet er ruinerne bagerst i billedet.

lende toilet og gode badeforhold ligesom der blev bygget et regulært hospital eller infirmeri. Julius Cæsar beskriver i sine Gallerkrige, hvordan et feltlazaret skulle opbygges som en gruppe af mindre telte stillet op omkring en åben plads, hvor der centralt stod et stort telt. De romerske legionærer ydede førstehjælp allerede på kamppladsen, før de sårede blev evakueret til lazaret eller hospital. Der er fundet en lang række casteller langs Romerrigets grænse

Galen sætter sig stadigvæk tydelige lægevidenskabelige spor Galen (græsk: Γαληνός) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år. I sin ungdom havde Galen besøgt Alexandria og andre lærdomscentre, hvor han indsamlede viden. Siden slog han sig ned i Rom, hvor han tilbragte næsten hele livet. Galen byggede videre på især Hippokrates medicinske system, men benyttede sig også af en lang række andre kilder udover sine egne studier, som omfattede en lang række dissektioner af dyr. Hans nummerering af kranialnerverne benyttes i dag, ligesom den teknik, der kaldes galenisk farmaci. Næsten alle de biologiske begreber, det meste af anatomien, meget af botanikken og alle ideer om levende organismers fysiske struktur, som blev benyttet i den videnskabelige verden i Middelhavslandene, Mellemøsten og Europa fra 200-tallet til 1500-tallet stammede alle fra et lille antal tekster, der var skrevet af den antikke læge Galen eller tilskrevet ham. Foto: U.S. National Library of Medicine, History of Medicine Division.

i navnlig det nuværende Tyskland og England, hvor tilstedeværelsen af kirurgiske instrumenter identificerer bygningen. Ofte var hospitalet anbragt lidt på afstand af den daglige larm og støj fra legionærernes træning og værkstedernes arbejde. Hospitalerne bestod typisk af en række mindre rum omkring en åben gårdsplads med tilhørende søjlegang ofte med separat toilet i forhold til resten af castellet, og i enkelte tilfælde også eget bad. Kirurgiske instrumenter af betydelig kvalitet De romerske lægers kirurgiske instrumenter kendes både fra relieffer på gravsten og som egentlige fund. De mest almindelige var forskellige former for knive, egentlige skalpeller, pincetter i forskellige størrelser, tænger, sårhager, forskellige former for sonder og nåle til at sy sår sammen samt save og bor til trepanation og amputation. Instrumenterne var lavet af bronze eller jern, og de minder i forbløffende grad om moderne kirurgiske instrumenter, der vidner om en betydelig kvalitet i behandling af sår fra stik eller hug, der først skulle renses og senere syes sammen. De romerske læger kendte ikke til bakterier eller andet, der kunne give infektion, men de vidste, at sår skulle renses grundigt, inden de kunne syes sammen og forbindes. Alle romerske legionærer havde en separat feltflaske med eddike til dels at desinficere vand og dels til at rense små sår, skrammer mv. Ligesom mange legionærer havde en førstehjælpspakke i form af et lille lukket hylster med et antal typisk fem centimeter lange torne fra slåen eller tjørn, der kunne bruges til midlertidigt at lukke et sår, før lægen rensede og syede det sammen. Fundne kasser til lægernes medicin vidner om, at lægerne medbragte ganske betydelige mængder vin og eddike til rensning af sår. Samt de nødvendige ingredienser til at blande den rette medicin på stedet. I forbindelse med mange af de romerske forter eller kasteller ude i grænseegnene voksede egentlige byer op, hvor den lokale befolkning slog sig ned for at servicere garnisonen, ligesom vi ved, at mange legionærer indgik i fast forbindelse med lokale

Annoncering?

kvinder; selvom de ikke måtte gifte sig med dem. Det bør ikke komme som en overraskelse, som et led i at skabe gode forbindelser med de lokale, at de romerske militærlæger også behandlede den lokale, civile befolkning, selvom de næppe blev ligefrem indlagt på garnisonens hospital sammen med de syge og sårede legionærer. De fleste læger i Romerriget var af græsk oprindelse som fx Galen Lægerne i Romerriget var for langt størstedelen af græsk oprindelse. Langt størstedelen af de navne, vi kender på læger, er nemlig græske. Vi ved ikke meget, om der var en egentlig formel uddannelse til læge, eller det mere var et spørgsmål om, at nogen kaldte sig læge eller der eksisterede en form for mesterlærer. Meget tyder på at læge, det var noget man mere eller mindre kaldte sig, hvorefter pågældende behandlede patienter mod betaling. Omvendt eksisterede der egentlige lægeskoler i den østlige del af Romerriget. Den mest berømte uddannede læge var Galen (cirka 130 - 200 e. Kr.). Han blev født i Pergamon som søn af en arkitekt, der lærte ham matematik og grammatik. Galen studerede senere filosofi for ikke at blive for ensidigt påvirket og senere igen studerede han medicin i Pergamon og i Alexandria i Egypten. Efter endt uddannelse vendte han hjem til Pergamon, hvor han blev gladiatorlæge, hvilket gav ham en omfattede praktisk erfaring med behandling af sår- og kampskader. I 164 e. Kr. rejste Galen til Rom, hvor han oparbejdede en god praksis ved blandt andet at holde offentlige foredrag for det romerske borgerskab over det menneskelige legemes opbygning og organernes funktioner. Det hjalp ham til at få et godt navn blandt borgerne, men ikke blandt sine kolleger, der kun interesserede sig for nye medicinske blandinger. Han forlod Rom i 165 e. Kr. på trods af sin gode praksis på grund af en pestepidemi. Men hans ry som læge var allerede blevet så stort, at kejserne Lucius Verus (161 - 169 e. Kr.) og Marcus Aurelius (161 - 180 e. Kr.) i 168 e. Kr. kaldte ham tilbage, hvor han blev udnævnt til hoflæge. Efter Marcus Aurelius’ død i 180 e. Kr. forlod han Rom og slog sig ned på Sicilien, hvor han døde. Galen havde en meget stor litterær produktion, hvor vi kender til ikke færre end 147 værker om lægevidenskab, hvoraf kun 79 fuldstændige og 18 kommentarer til Hippokrates er bevaret. Galen var klar over, at anatomien var en af lægevidenskabens grundpiller. Han prøvede at give en fuldstændig fremstilling af anatomien, men han havde ikke mulighed for at undersøge mennesker, og han var henvist til at snitte i svin, bjørne, aber og andre dyr. I Alexandria foretog man undersøgelser af menneskelige skeletter, hvorfor Galen opfordrede alle unge læger til at rejse til Alexandria. Galens anatomiske observationer Galen skrev for eksempel om tarme: ”Tyndtarmen har mange slyngninger, for at vi ikke hele tiden skal tage føde til os, og tyktarmen er vid og rummelig, for at vi ikke hvert øjeblik skal være nødt til at gå på toilettet.” Han betragtede hjerne, hjerte og leveren som værende legemets hovedorganer. Fra hjernen udgår nerverne, fra hjertet pulsårerne og fra leveren blodårerne. Svarende til disse tre organer er der tre biologiske kræfter: Den psykiske i hjernen, der behersker tænkning og sansning, den vitale i hjertet, der nærer den indre varme og den ernærende i leveren, der danner blodet. De åndelige egenskaber er ligeledes fordelt mellem de tre hovedorganer: Fornuften i hjernen, vrede og mod i hjertet og begær i leveren. Efter Galens mening havde hjertet intet med blodomløbet at gøre! Der var kun blod i den højre hjertehalvdel, og det var til hjertets ernæring. I den venstre halvdel havde den iboende varme sin arne, og her blev livsluften dannet. Først med den engelske læge

De romerske læger kendte ikke til bakterier eller andet, der kunne give infektion, men de vidste, at sår skulle renses grundigt, inden de kunne syes sammen og forbindes. Alle romerske legionærer havde en separat feltflaske med eddike til dels at desinficere vand og dels til at rense små sår, skrammer mv. Foto: Scandinavian Stock Photo.

William Harveys (1578-1657) opdagelse af blodets kredsløb i 1628, blev der ændret på den på det tidspunkt godt 1500 år gamle sandhed. Kirken bremsede eksperimentel tankegang Lægevidenskaben ophørte reelt med at udvikle sig nævneværdigt efter Galens tid. Som med de øvrige undersøgende videnskaber bremsede den kristne kirke al videre eksperimentel tankegang i århundrederne efter Romerrigets endelig sammenbrud i begyndelsen af det 6. århundrede. Meget bedre var det ikke i det byzantinske rige, hvor den rette udlægning af Biblen tog overhånd i forhold til at søge ny viden i øvrigt. Vi skal frem til Renæssancen i Italien, før der igen begynder en undersøgende lægevidenskab, hvor det ikke kun som i Middelalderen var en nærlæsning af de bevarede antikke tekster, først og fremmest Galen. Med Renæssancen blev vi igen nysgerrige og i takt med, at den kristne kirkes snærende bånd blev løsnet, kom der igen skred i forskningen. For eksempel var der dødsstraf for at dissekere mennesker for at få større viden om anatomien, men både Leonardo da Vinci og Michelangelo omgik dette forbud og med dem et stigende antal læger.

Problemer med alkohol? • I behandling mens du bor hjemme og passer dit job. • Behandling i morgentimerne – eller uden for normal arbejdstid. • Ingen ventelister - du kan starte med det samme.

Vidste du, at ambulant alkoholbehandling giver samme – eller bedre - resultater end døgnbehandling. Det slår sundhedsstyrelsen fast i en undersøgelse fra 2006. (Undtaget fra dette er de allermest socialt belastede alkoholikere). I den ambulante behandling bestemmer du endvidere selv, hvem der skal vide, at du deltager i alkoholbehandling. Ring og få en snak med en af vores dygtige alkoholkonsulenter på 70 10 03 03 - vi svarer alle dage. Eller læs mere på: www.DanskMisbrugsBehandling.dk Er du pårørende til en der drikker for meget, så kontakt os for råd og vejledning.

Professionel hjælp i en svær situation Ring alle ugens dage 70 10 03 03 eller læs mere på www.DanskMisbrugsBehandling.dk Ambulant alkoholbehandling i København, Aarhus, Aalborg og Kolding

Voodoo heler stadig beninernes sygdomme Religionen voodoo dyrkes af mere end 30 millioner mennesker i Benin, Togo og Ghana, men uden for regionen er den ofte misforstået. I flere tusinde år har den ellers hjulpet indbyggerne her med alt fra udødelighed til helbredelse, og det gør den stadig i dag, siger de troende, der udgør 60 procent af befolkningen i det lille vestafrikanske land. • Tekst og foto: Anna Klitgaard redaktion@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Benin: Sang strømmer ud bag en lukket dør. Lyden kommer fra et hus i udkanten af landsbyen Avrankoun i Benin og blander sig med lydene udenfor. En hane kommer med en forsinket morgenvækning, og nogle geder bræger, som de skamler rundt i det høje græs. Nattens regn ligger endnu i store pytter rundt om på den røde jord, men det forhindrer ikke voodoopræsten Adansede Oke i at sende sine sønner ud på jagt efter de nødvendige planter, bark og andre genstande, som han skal bruge for at sikre børnene, som de syngende kvinderne bærer på hoften, i at få et sundt liv. Alle kvinderne er iklædt intet andet end et stykke firkantet stof, der dækker dem fra brysterne og ned til knæene. I ansigtet er de pletvis malet med hvidt aske, for farven symboliserer renhed, og både de og børnene er her for blandt andet for at blive renset for onde ånder. Disse kan ifølge filosofien bag voodoo være med til at bringe sygdomme og dårligdomme, og derfor er det bedst at være på forkant med dem. Et liv med voodoo Adansede har 30 års erfaring i at holde de onde ånder på afstand eller tilkalde de gode. Da han var sidst i 20’erne besøgte han byen Ouidah i det vestlige Benin, og

Benin Benin på 112.622 km2 er hjem for 9,33 millioner mennesker, hvoraf omkring en million bor i regeringshovedstaden Cotonou. Landets hovedeksport er bomuld, fisk, cashewnødder og tekstiler, og gennemsnitsindkomsten var på 8.100 kroner per indbygger i 2010. 45 % af befolkningen er under 14 år, og gennemsnitslevealderen er 59 år for mænd og 61 år for kvinder. 37 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og blot 35 % kan læse og skrive. Benin opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960, men de første frie valg blev først afholdt i 1991. Siden har demokratiet fungeret om end med vanskeligheder, og fra 2006 har Benin haft Thomas Yayi Boni som præsident.

her så han, hvordan præsterne arbejdede. Byen er kendt som voodoo’ens fødested, og det var herfra den blev eksporteret med slaverne over Atlanten for at ende i blandt andet Brasilien, Cuba, Haiti og i det sydlige USA. Historien er noget, der gør beninerne stolte, og det fik Adansede til at skifte karriere fra tømrer til præst og påbegynde otte års intensiv træning. Her lærte han alt om at tyde voodoo’ens tegn, kommunikere med ånderne og helbrede mennesker for en lang række lidelser. I dag er han 75 år, smiler han efter at have tænkt sig lidt om, og han har ledet templet her i Avrankoun i 30 år. På væggene hænger billeder af hans læremester og dennes søn, og selv håber Adansede, at når tiden kommer, så vil sønnerne Gerard eller Samuel tage over, for allerede nu er de i gang med oplæringen og snart parate til at videreføre voodoo-traditionen i landsbyen 13 km fra hovedstaden PortoNovo. Kolanødder og helbredelse Indtil videre er det dog Adansede, der tager sig af de troende, der kommer til huset i udkanten af Avrankoun. De syngende kvinder er blot nogle af de få, der lægger vejen forbi i dag, også besøgende helt fra landet Gabon er kommet hertil, fordi den ældre præst er kendt for at hjælpe. Som altid starter han med at velsigne de tilrejsende. Det sker ved at tage en håndfuld kolanødder, dyppe dem i vand og give dem videre til de troende. Derefter kastes fire halve nødder på gulvet et par gange, og alt efter hvordan de falder, kan Adansede spore sig ind på, hvilke problemer den tilrejsende kommer med og hvad for en person, han sidder overfor. I tidens løb har han haft besøg af mange kvinder, der kommer her på grund af barnløshed. Flere var henvist af det lokale hospital, for her ved lægerne godt, at Adansede måske kan hjælpe, hvis de ikke selv kan. ”Hospitalet sender mig mange patienter. Hvis deres behandling ikke virker, så kommer folk her. Ofte kan jeg hjælpe, for der er ikke tale om nogen sygdom, men om ånder, der på en eller anden måde skaber problemer for en person. Jeg hjælper med at smide ånden ud af kroppen, så at sige. Man kan vel kalde det en form for eksorcisme.” Præsten tager sig dog ikke kun af kvinder og børn, også mænd kommer her. Mens de fleste kommer med sund-

Adansede Oke lader de halve kolanødder falde og kigger indgående på dem, mens han læser tegnene. Mange af hans besøgende tilhører også andre trossamfund, men religionerne går hånd i hånd her og har gjort det i generationer.

hedsspørgsmål, så vil andre gerne have hjælp til kærlighed, en god forretning eller andet, der kan gøre deres liv bedre. Dog er det patienterne, han husker bedst, og en af dem var en læge, der havde konstante problemer med mavepine. Han havde prøvet alt, men ingenting hjalp, så til sidst endte han hos Adansede i huset i Avrankoun. ”Jeg fandt ud af, at det var en ånd, der gav ham mavepine, så vi fik den guidet ud af ham. Lige siden har han haft det godt,

og han er så taknemmelig, at han aldrig tager penge fra patienterne i dag.” Man skal altid have penge på lommen Mange steder skal befolkningen ellers betale lidt for at få sundhedshjælp af det offentlige. Også voodoopræsten tager lidt for velsignelser og hjælp, for det er en måde at overleve på, siger han. Pengene ligger efter kvinderne på en hvid sten ind til fordybningen, hvor kolanødderne, der blev brugt til velsignelse, ryger ind efter endt brug. Over pladsen er der en rund åbning, for bønnerne skal have en mulighed for at stige til vejrs, siger Adansede. Han fortæller, at der i voodoo er en skaber, som i andre religioner, men at alle ting i naturen ses som hellige. Derfor er det vigtigt med balance og at passe på træerne, bladene og græsset, for alle indeholder ånder, og dem må man ikke gøre fortræd. ”Voodoo bygger på en tro på, at der skal være harmoni. Hvis der er ubalance, så er det, at det går galt. Vi har brug for naturen for dens helbredende kraft, men vi skal samtidigt respektere den.” Døde dyr på stribe At det kan være en svær balancegang ind imellem viser udvalget på det lokale marked i Porto-Novo. Langs gaden ligger boderne tæt, og kolanødder og andre helbredende tørrede planter ligger til salg, men længere inde i mørket bag dem afslører lugten, at andre varer er i udbud. På et aflangt bord ligger skjold fra små skildpadder, fugle, slanger og hoveder af krokodiller, bavianer og leoparder. Skindet på kranierne afslører dyrenes art, og nogle af dem går for en meget høj pris, fortæller Boris Medatinsa, der arbejder som øko-guide i Togo, Benin og Ghana. ”Et leopardhoved kan sælge for mere end 100 euro, hvilket er mange penge

Adansede Oke i sit præstekostume, som han normalt kun bruger ved festivaler og andre specielle lejligheder. Her står han foran den firkantede fordybning i tempelrummet, hvor de fleste konsultationer finder sted og hvor mange af det lokale hospitals patienter ender, hvis lægerne ikke kan kurere deres sygdomme eller har mistanke om, at ånder er på spil. her. Leoparden er fredet, derfor er de dyre, for jægerne risikerer store bøder eller fængselsstraffe, hvis de bliver taget. Alligevel er der efterspørgsel på dem, for de kan være et stærkt middel mod ånder, hvis de er blandet rigtigt.” Om Adansede bruger fredede dyr i sin medicin, svarer han ikke rigtigt på, men ofringer er almindelige, siger han, og viser rummet ude bagved, hvor geder, kyllinger og ind imellem også hunde og katte lader livet for åndernes skyld. Blod og balance Blodet er nemlig en måde at sige tak til guderne på. Det bliver ikke brugt så ofte som kolanødderne, men alligevel er det nødvendigt ind imellem. I forbindelse med en ofring, vil kødet normalt blive delt ud

Dyrehovederne er et makabert syn, men de bliver alle brugt i forskellig medicin, som voodoopræsterne kan foreslå. Noget af det dyreste er leopardhoveder, for dyret er fredet i Benin, og derfor står krybskytterne til en stor bøde eller fængsel, hvis de bliver taget på fersk gerning. Dog sælges de åbenlyst i hovedstaden Porto-Novos gader.

til lokalsamfundet bagefter, så intet går til spilde, og det er endnu en måde at opretholde balancen i naturen på, siger Adansede. ”Voodoo er ofte kendt som en blodig religion og for det onde. Men i islam ofrer man også får og geder, og at vi er i kontakt med det onde, er en overdrivelse. Der er onde ånder, ja, men langt det meste af mit arbejde er præventivt – dvs. at hjælpe folk som mødrene med at forebygge sygdom og fremme det gode i dem og deres børn – ligesom i andre religioner.” Hvide pletter og symboler Seancen for de tre kvinder og deres børn er ovre, og de stimler ud af døren ind til templet. En har bar overkrop og på hendes gravide mave er malet et stort hvidt mønster i aske. Tegnet skal beskytte det ufødte barn, og kvinden smiler som de andre, som hun tager sit tøj på. I deres ansigter er der på kinderne store hvide pletter, og en enkelt har skiftet det kulørte stykke stof, der dækker kroppen, ud med et hvidt. Kvinderne kan rensede tage hjem med deres børn, og imens smider Adansede de brugte kolanødder ind i templets midte, spiser et par stykker og gør klar til familien fra Gabon, der venter udenfor. Et hvidt stearinlys bliver tændt for at rense rummet, lidt parfume spredt og lidt remedier gjort klar. Blade fra et ”batimatræ” og bark fra samme, der bruges mod skoldkopper, hudproblemer og feber er altid gode at have ved hånden, for man skal bruge alt det, naturen og ånderne tilbyder, smiler voodoopræsten, inden han igen lukker døren og går i gang med næste seance. Denne artikel er blevet til med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet/Danida

Angsten kan bekæmpes online Et nyt internetbaseret terapiprogram, FearFighter, hjælper mennesker med behandlingskrævende panikangst eller socialfobi. Patienterne er ikke afhængige af at bo tæt på en kvalificeret behandler, og de slipper for lange ventelister.

Helt op mod 300.000 danskere lider af angst, men behandlingen er dyr, resurserne knappe og ventelisterne lange. Psykolog Kim Mathiasen fra Klinik for Angstlidelser på Aarhus Universitetshospital i Risskov står sammen med chefpsykolog Nicole Rosenberg for at indføre det nye online selvhjælpsprogram baseret på kognitiv adfærdsterapi i Danmark. Han finder det stærkt kritisabelt, at mange patienter går rundt med en ubehandlet angstlidelse, mens de venter på behandling. ”For mig at se, er det et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Vi har 200.000 til 300.000 personer med en invaliderende lidelse, som kan blive kronisk, hvis den ikke bliver behandlet. Mange af patienterne ender på førtidspension. Samtidig ved vi, at kognitiv terapi virker, men kun en brøkdel af patienterne får den relevante behandling tilbudt i tide.” Han håber, at det nye program kan gøre behandlingen tilgængelig for flere danskere. ”Vi vil gerne levere kognitiv terapi via internettet. Det er billigt, og vi kan nå rigtigt mange mennesker. Man skal bare have en computer, og så er det lige meget om man bor på Lolland, i Skive eller på Læsø.” God effekt af online terapi Erfaringer fra England og de foreløbige resultater herhjemme viser, at patienterne oplever mindre angst og føler sig mindre deprimerede allerede, når de er halvvejs igennem programmet, der består af ni trin. ”De foreløbige resultater ser meget lovende ud og viser stor set samme effekt som ved almindelig samtaleterapi hos

Panikangst Cirka to procent af befolkningen lider af panikangst. Panikangst begynder i 20-30 års alderen og rammer flere kvinder end mænd. Ofte har mennesker med panikangst været sårbare og skrøbelige som børn. Hvis man er stresset eller i krise er risikoen for at udvikle panikangst større Panikangst kan behandles med kognitiv terapi. Hvis man har brug for hjælp, kan man ringe til Angstforeningen på 70 27 13 20. De yder rådgivning til angste og pårørende.

Socialangst Mellem fem og syv procent af befolkningen lider af socialangst. Socialangst begynder normalt i teenagealderen. Der er lige mange mænd og kvinder, der har socialangst. Der er gode muligheder for at blive helbredt eller få det bedre med psykoterapi. Kilde: NetPsykiater.dk

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Psykolog Kim Mathiasen fra Klinik for Angstlidelser på Aarhus Universitetshospital i Risskov står sammen med chefpsykolog Nicole Rosenberg for at indføre det nye online selvhjælpsprogram baseret på kognitiv adfærdsterapi i Danmark.

en psykolog. Vi får mange positive tilbagemeldinger fra vores forsøgspersoner. De siger, at programmet er nemt at bruge, og de er glade for at kunne gå i gang tidligt i deres sygdomsforløb. Og så er patienterne især glade for at kunne gøre noget selv.” Programmet forsøger at efterligne et forløb hos en psykolog så meget som muligt. Der er hjemmeopgaver, øvelser og spørgeskemaer men med den afgørende forskel, at man kan sidde hjemme ved skrivebordet. ”De samme kognitive teknikker, som man ville møde i en samtaleterapi, er også bygget ind her sammen med en guide, hvor man får hjælp til at køre i bus, tage elevatoren eller hvad man måtte være angst for.” Ifølge Kim Mathiasen opnås den bedste effekt, hvis patienterne kommer i gang tidligt i deres sygdomsforløb, og hvis de ikke lider af andre psykiatriske sygdomme. Derimod betyder det tilsyneladende ikke så meget, hvor syg patienten er af sin angstlidelse. Angst kan ramme alle Angst og fobier kan ramme hvem som helst i alle samfundslag, og lidelserne har store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. ”Det kan gå ud over topchefen, den offentligt ansatte og den hjemmegående. Fælles for alle er, at det er voldsomt belastende med et stærkt fysisk ubehag, nedsat selvværd og livskvalitet og en øget risiko for at udvikle en depression. Det er virkelig en massiv sygdomspåvirkning, og angstlidelser ligger i top ti over de sygdomme, der belaster systemet mest. Dertil kommer de sociale konsekvenser med førtidspension, skilsmisse og dårlige sociale relationer til børn og venner.” Udover de mange alvorlige følgevirkninger slås mange af patienterne med omgivelsernes fordømmelse og uvidenhed. ”Ingen bryder sig om at fortælle, at de lider af angstanfald eller ikke tør gå hjemmefra. Ofte isolerer de sig i stedet for.” Kim Mathiasen mener, at det i høj grad skyldes manglende viden om sygdommen. ”Man ved ikke, at det er en helt almindelig lidelse, der kan ramme hvem som helst. Det har ikke noget at gøre med, at man er svag eller er ved at blive skør. Det er slet ikke der, vi er henne. Og det er en lidelse, man relativt nemt kan gøre noget ved. Måske har man døjet med angst i 15 år, og så kan den

reduceres eller helt forsvinde efter en behandling på bare tre måneder.” Komplekse årsager til angst Der findes ingen enkelt forklaring på, hvad der kan udløse angstanfald. Sygdommen kan ifølge Kim Mathiasen skyldes tidlige traumer, en genetisk disposition for angstlidelser eller anfaldene kan opstå efter en periode med stress. Ofte er det en kombination af flere årsager. ”Modsat, hvad de fleste tror, er det langtfra altid, der ligger en traumatisk begivenhed bagved det hele. En begyndende panikangst kan for eksempel komme efter en periode med mange belastninger på jobbet eller i privatlivet. Så kan patienten pludselig opleve en angstreaktion på vej hjem fra arbejde. Det er en rystende oplevelse, og patienten bliver endnu mere angst. Til sidst kan man blive så bange for angsten, at tilstanden udvikler sig til at blive kronisk. Man kan også være født med en lav tærskel, så selv små bekymringer udløser angsten.” Da man begyndte at arbejde med psykoterapi, troede terapeuterne, at det var nødvendigt at finde frem til ondets rod og få patienten til at erkende en uløst og ofte ubevidst konflikt. ”Men det fungerer ikke altid sådan, specielt ikke med angst og fobier. Man er ikke nødt til at beskæftige sig med fortiden for at afhjælpe sine lidelser. Tværtimod opnår man bedre resultater ved at gå den anden vej rundt og tage fat i den aktuelle

FearFighter programmet består af ni trin Første del er en undervisningsdel, der giver brugeren viden. Anden del er en egentlig behandlingsdel, der giver konkrete redskaber til problemløsning. Undervejs i programmet får brugeren støtte af en psykolog via telefon eller mail. Programmet tager ti uger. Der er indbygget tidslåse, så den nye viden og øvelserne får tid til at bundfælde sig. Man kan tilmelde sig programmet ved at ringe til Bjarne Bo Jørgensen, Context Consulting på 35 26 00 26 Prisen er 2.500 kroner for programmet plus 850 kroner for støtte fra en psykolog undervejs. Kilde: Bjarne Bo Jørgensen, Context Consulting

situation. Hvis problemet er, at patienten ikke kan komme ud ad døren eller får panikanfald ved at stige ind i en bus, så starter vi der. Og her har programmet sin berettigelse. Vi kan effektivt udbrede en behandlingsform, vi ved virker, til rigtigt mange mennesker.”

FearFighter har givet mig modet til at gøre noget ved mit problem Else Svanholm har lidt af socialangst i 30 år. Efter at have gennemgået de ni trin i det internetbaserede program FearFighter ser hun lidt lysere på fremtiden.

Else Svanholm på 66 tror aldrig, hun slipper helt for angsten. Men programmet FearFighter har hjulpet hende til at lære sin angst at kende og givet hende modet til at gøre noget ved sin situation. ”Programmet har plantet et frø af håb. Jeg kommer nok aldrig af med mine problemer med at være social, men jeg har lært at leve med det og indset, at jeg bliver nødt til at gøre noget. For ligegyldigt hvor bange man er, er det kun ved at komme på den anden side af angsten, at man får det bedre. Jeg har virkelig lært mit problem at kende og ved, hvad jeg skal gøre.” Else Svanholm har meldt sig til et tremåneders ophold på en højskole. Hun glæder sig, men frygter også opholdet. ”Jeg føler mig ensom og vil gerne ud og være sammen med andre og få nogle oplevelser. Og på en højskole er der jo mennesker døgnet rundt. Det bliver en udfordring, men FearFighter har givet mig skubbet til at komme videre.” Angsten er indeni De sidste 30 år har Else Svanholm følt sig skidt tilpas i næsten alle sociale sammenhænge. ”Jeg har det svært med smalltalk. Jeg føler mig dum, ved ikke, hvad jeg skal sige og får svært ved at trække vejret. Jeg har isoleret mig, for det var det mest sikre og fundet på mange undskyldninger for ikke at deltage i fødselsdage og lignende.” Hun har i alle årene fået medicin. Den hjalp kun begrænset ved at tage toppen af angsten, og det var først, da Else Svanholm flyttede til Aarhus sidste år, at hun kom i behandling med kognitiv adfærdsterapi. ”Det hjælper mig, og jeg er blevet bevidst om, at det hele er

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Else Svanholm har lidt af socialangst i 30 år, men har nu meldt sig til et højskoleophold. noget, der foregår inde i mig. Angsten er meget nærværende for mig, men jeg kan ikke forklare følelsen for andre.” Else Svanholm oplever, at psykiske lidelser som angst og fobier stadig er meget tabubelagt. ”Det er ikke noget, man snakker om. Sidste år nævnte jeg det for første gang over for min ene søster. Og ofte bliver man mødt med reaktioner som: ’Tag dig dog sammen. Der er ikke noget at være bange for’, hvis man endelig siger noget.” Til næste forår skal barnebarnet konfirmeres. Det er Else Svanholms store ønske, at hun kan rejse sig op og holde en tale for hende. ”Jeg vil have det bedre og ikke blive ved med at nedvurdere mig selv. Og jeg er i gang.”

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Aftenkonsultation på Privathospitalet Møn sparer tid for patienterne Privathospitalet Møn har netop ansat to af landets dygtigste læger indenfor sportsskader, ledoperationer og udskiftning af led, også kaldt alloplastik, og er dermed et af de hospitaler i Danmark, hvor man finder den største ekspertise i eksempelvis skader i knæ, fod og ankel, i skulderleddet og i albuen. Overlæger og speciallæger i ortopædkirurgi, Bo Klareskov og Kurt Skovgaard, er bredt anerkendt for deres store faglige viden på området, og begge har mange års erfaring og har siddet i ledende stillinger flere steder – senest på Privathospitalet Valdemar. ”Hospitalet har gennem det seneste stykke tid oplevet øget patienttilgang på det ortopædkirurgiske område, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan udvide vores kapacitet og tilbyde patienterne den absolut bedste behandling,” siger Erik Ditlev Hansen, speciallæge og direktør for Privathospitalet Møn. ”Vi ved fra mange af vores patienter, at det kan være problematisk at komme til undersøgelse i arbejdstiden, og for dem, der pendler, kan selv en kortere forundersøgelse betyde en hel fridag fra arbejde. Men vi synes, det skal være nemt at være patient, så derfor tilbyder vi nu aftenkonsultationer til vores patienter.” Der er ingen ventetid på hverken forundersøgelse eller eventuel videre behandling og operation, og det er gratis for alle at blive behandlet på Privathospitalet Møn, hvis der er mere end fire ugers ventetid på en lignende behandling på et offentligt sygehus. Kilde: www.privathospitaletmoen.dk

Mini-grise skal sikre effektiv behandling af hudsygdomme LEO Pharma og Aarhus Universitet har klonet verdens første transgene mini-gris med en prædisposition for psoriasis. Grisen, som blev født i juli, forventes helt at ændre den dermatologiske forskning og bane vejen for mere sikre og effektive hudbehandlinger i fremtiden. Gennembruddet giver i fremtiden nye muligheder for at undersøge ikke blot psoriasis, men også en lang række andre hudsygdomme – lige fra børneeksem til hudkræft. ”Det er et spændende gennembrud – ikke bare for den fremtidige psoriasisbehandling – men også for hele den dermatologiske forskning”, udtaler Thomas Kongstad Petersen, Director of Preclinical Development hos LEO Pharma. ”Vi har nu potentialet til at teste nye præparater og behandlinger til en lang række forskellige hudsygdomme, lige fra eksem til hudkræft. Vi er overbeviste om, at disse transgene mini-grise vil komme til at spille en central rolle inden for vores fremtidige lægemiddelforskning, og at det vil hjælpe os med radikalt at forbedre behandlingen af mennesker med hudsygdomme.” Forskningen repræsenterer også et væsentligt globalt fremskridt inden for kloning i forhold til forskerteamet på Aarhus Universitet. ”Resultatet er ekstremt lovende. Med denne nye opdagelse har vi skabt det genetiske fundament for at generere transgene modeller i mini-grise med humane hudsygdomme,” udtaler Jacob Giehm Mikkelsen, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Kilde: www.leo-pharma.com

Foto: Leo Pharma A/S.

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Behandling med stamceller i udlandet De seneste års forskning i stamceller har skabt håb om at kunne behandle en lang række forskellige sygdomme og skader med celler udviklet fra stamceller. Der er derfor stor interesse for området både i de faglige miljøer og fra medier, patienter og offentligheden i det hele taget. Bortset fra transplantation af knoglemarv, hud og knogle er stamcelle-behandling dog fortsat kun i udviklingsfasen med mange uafklarede spørgsmål. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en personlig beslutning om at lade sig behandle med stamceller i udlandet ikke sker uden grundig forudgående diskussion med egen læge eller en relevant speciallæge i Danmark. Hvis der allerede er kontakt til et udenlandsk behandlingssted, bør informationer fra behandlingsstedet indgå i drøftelserne. Patienter bør altid vurdere, om den forventelige behandlingseffekt opvejer de mulige risici ved behandlingen. Reglerne for behandling i udlandet for offentlig regning er nærmere beskrevet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, ligesom patienter, der overvejer stamcellebehandling i udlandet, samme sted kan finde hjælp i ’Patient Handbook on Stem Cell Therapies’. Sundhedsstyrelsen har oversat et af håndbogens afsnit om behandlingsstedets oplysningsmateriale, som patienterne bør læse med særligt kritiske øjne. Listen er dog ikke udtømmende. Kilde: www.sst.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

De økonomisk dårligst stillede patienter dropper deres medicin Mere end hver tredje patient, der lever på nedsat offentlig ydelse, har undladt at købe den medicin, som lægen har ordineret. De er dog langt fra de eneste, der undlader at købe deres medicin eller bruger det ordinerede lægemiddel forkert. Fænomenet, der kaldes non-komplians, er ifølge udviklingschef hos Pharmakon, Hanne Herborg, udbredt i alle samfundslag og befolkningsgrupper. Men ifølge en undersøgelse, Finn Kenneth Hansens og M. Azhar Hussains forskningsprojekt ”Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag”, Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet”, er det særligt patienter på de laveste sociale ydelser, der direkte undlader at købe medicin. Og det hænger ifølge Herborg blandt andet sammen med ændringer i medicintilskuddene. ”Der er skåret i medicintilskuddene hen over årene. Der er større egenbetaling og flere præparater, der ikke får tilskud. Og det er jo en bevidst politik, kan man sige. Så man må også acceptere, at borgerne prioriterer deres ressourcer. Til gengæld har rigtig mange, der er på de laveste sociale ydelser, medicinkort. Så der er en hjælp dér.” Men der er ifølge Herborg brug for flere undersøgelser af de økonomiske barrierer for medicinkøb. ”Vi har ikke undersøgt det ret meget i Danmark, måske fordi vi har haft en opfattelse af, at her i Danmark har vi jo et godt medicintilskudssystem, så økonomi er nok ikke det, der afholder folk fra at få medicin. Men den holder muligvis ikke mere set i lyset af den nye undersøgelse.” Kilde: www.lifdk.dk

Skidt forebygger allergi Allergi har efterhånden ramt 25 % af alle danskere. Tallet har været støt stigende de sidste årtier. Men nu kan forskere fra Dansk BørneAstma Center ved Københavns Universitet endelig give en del af forklaringen på hvorfor. ”I vores undersøgelse af over 400 børn har vi set en direkte kobling mellem antallet af forskellige bakterier i små børns endetarm, og risikoen for, at de senere udvikler allergi,” fortæller Hans Bisgaard, overlæge ved Gentofte Hospital, leder af Dansk BørneAstma Center og professor i børnesygdomme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. ”Havde barnet kun få forskellige typer af bakterier i tarmfloraen de første par år, så havde det en meget højere risiko for at få allergi omkring 6-års-alderen. Var der til gengæld en stor variation af forskellige slags, så var risikoen mindre, og jo større variation, des mindre risiko.” Det gør også en forskel, om barnet er født vaginalt, og derfor møder de første bakterier fra moderens endetarm - eller om det kommer til verden via kejsersnit. I livmoderen og de første 6 mdr. af livet, er det moderens immunsystem, der beskytter den nyfødte. Bakteriefloraen hos småbørn bliver derfor sikkert påvirket af, om moderen fx har taget antibiotika, hvad hun har spist, og hvilke kunstige stoffer hun er udsat for. ”Det, som det gælder om, er tidligt i livet, hvor immunsystemet udvikler og ”uddanner sig”, at møde et stort antal forskellige bakterier. For det vindue, hvor spædbarnet er immunologisk umodent og påvirkelig af fx bakterier er kort og lukker få måneder efter fødslen.” Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Købehavns Universitet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tandlægen kan opspore diabetes Op mod en kvart million danskere har type 2-diabetes uden at vide det. De har dermed en forhøjet risiko for bl.a. blodpropper og nyreproblemer. Men tandlægerne kan spille en vigtig rolle i forhold til at opspore de mange uvidende diabetikere, så de kan komme i den rette behandling. Tandlægeforeningen har derfor nu meldt sig under fanerne hos Diabetesforeningen, der har sat opsporingskampagnen ”Mål din risiko” i gang. Antallet af diabetikere er tidoblet på ti år, og flere og flere patienter oplyser hos tandlægen, at de har diabetes. Men det er ikke alle, der er klar over, at de lider af sygdommen, og det kan have fatale følger for den enkelte, idet ubehandlet diabetes giver øget risiko for bl.a. blodpropper og nyreproblemer. Symptomerne på type 2-diabetes kommer ofte snigende ganske langsomt, og mange tænker derfor ikke på at gå til lægen for at blive tjekket. Men et af symptomerne er paradentose, og da de fleste kommer jævnligt hos tandlægen, kan tandlægen komme til at spille en vigtig rolle i forhold til at opspore de mange uvidende type 2-diabetikere. Faktisk er diabetes en af de almensygdomme, hvor sammenhængen mellem sundhed i mundhulen og den almene sundhed kommer tydeligst til udtryk. Desværre bliver tænder og mund ofte overset i den information, som gives til diabetikere. Her fokuseres der i stedet på nyrer, hjerte og følgesygdomme i øjne og fødder. Kilde: www.tandlaegebladet.dk

PIP i brystzonen Implantaterne fra franske PIP har vist sig at indeholde olie, der bruges til termostater (!) og isolering af el-udstyr. Det vidste de kvinder ikke, der har indtil for nylig har fået implantaterne ind i deres kroppe. Den silikone, der er anvendt, er indlysende nok ikke godkendt til brystimplantater, men det til trods anbefaler de danske myndigheder ikke, at implantaterne fjernes. Det må kvinderne selv rode med.

Der har været rav i den omkring silikoneimplantater fra det franske oh la la-firma PIP, proppet i danske bryster. Ja, det er der formentligt endnu, hos de stakler, der har fået dem indenbords, uden at have været N informeret om, hvad det var for noget E M K L U M stads, der var i sprøjten. Nu ryger der lige en troldsplint-finke af fadet – bør man egentlig ikke som kvinde sige til sig selv, at der naturligvis er fare ved at få puttet fremmedlegemer ind i sit eget legeme. ”Det er samfundets skyld”, synger Steffen Brandt fra TV2 galgenhumoristisk i et omkvæd, hvor han nok mener, at det netop ikke altid er det. Men og men, der ligger selvsagt også ansvar begravet hos producenterne, udøverne af operationerne – dem, der putter det i – og hos den sundhedsstyrelse, der styrer anbefalinger af (jeg ville hellere se ordrer til) at få skidtet fjernet – om det var botox’en eller nu PIP-silikonen. Den danske Sundhedsstyrelse styrer for vildt I Frankrig – samme land, hvor PIP lever og virker, anbefaler sundhedsmyndighederne kvinder at få eventuelle PIP-implantater ud af vagten. Det samme gør tyske og tjekkiske sundhedsmyndigheder. Hvorfor gør ”vi” ikke? Begrundelsen virker som at rette smed for bager: Det er fordi, man ikke mener, der er risiko for at få kræft fra implantaterne, uanset om de lækker eller ej. Hvis implantaterne går i stykker, som er sket – ja så er det ikke uskyldig gudesaft og nektar, der strømmer rundt i systemet. Silikonen fra PIP er olie, der bruges til termostater (!) og isolering af el-udstyr. Hvordan kan en sundhedsstyrelse – medmindre den også er PIP – undlade at anbefale, at man får det ud, hvis man har fået det ind? Kort sagt lade enhver potentiel få ind med skeer, at denne silikone er yt. Forbudt for børn og kvinder. Jeg mener, der må præventiv samfundsoplysning til. Sundhedsstyrelsen mener indtil videre noget andet. Sundhedsstyrelsen henviser til Lægemiddelstyrelsen En overlæge, tilsynsførende chef i Sundhedsstyrelsen, Anne

Mette Dons, siger, at Lægemiddelstyrelsen kender indholdet i silikonen. Hvorfor gør konen ikke selv det, når hun sidder i en højt betroet samfundssundhedsvigtig position? Og hvis hun ikke kan selv, kan hun da få researchere på. Ja, jeg mener hun burde have udvirket de undersøgelser for længst. I stedet siger hun bovlamt, at Lægemiddelstyrelsen har oplyst Sundhedsstyrelsen om, at silikonen ikke er kræftfremkaldende. Kan vi tro på det? At olie og isoleringsmateriale ikke er kræftfremkaldende og livsfarlig, hvis den lækker i en menneskekrop? Jeg tror ikke på, at den ikke er farlig. Gør De? Hun er også citeret for at mene, at ”der skal laves en konkret vurdering af hver kvinde. Der er også en afvejning af, om et operativt indgreb uden indikation i sig selv kan medføre en risiko. Derfor skal der være en konkret lægefaglig vurdering.” Hvad siger sundhedsordførerne? Skal implantaterne fjernes, helt automatisk? Der er ingen fælles parti-enighed. Hvorfor skulle der også det? Christiansborg er ikke et stort ”Enigheds-parti”. Enhedslisten holder mærkeligt nok med Sundhedsstyrelsen. Og siger dette pauvre: ”Så vidt jeg har forstået, kan de ikke forårsage kræft”. Hvad nu hvis du ikke har forstået det hverken vidt eller bredt eller dybt, og det er ligeså farligt som det lyder, sundhedsordfører Stine Brix? Stine Brix, Enhedslisten, mener også, det er op til den enkelte kvinde at blive enig med sin læge om, hvad der skal ske. Så er der mere punch over sundhedsordføreren fra Dansk Folkeparti, med næsten samme efternavn som hende fra Enhedslisten. DFs sundhedsordfører, Liselott Blixt: ”Jeg mener alle kvinder skal have dem fjernet, uanset om der er en læk eller ej.” Lad vore tanker gå til de PIP-ramte Lad vores tanker gå til de silikoneramte kvinder, og lade én af dem få det sidste ord. Mens vi alle tænker hver vores, ligesom Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, sundhedsordførerne og PIP-producenten: ”Det lyder helt vildt. Jeg tænker, at det lyder som en ren kemikaliebombe. Det er jo en stor sammenblanding. Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil ha’ dem fjernet,” sagde Pia Andersen, dansk kvinde, der fik fransk PIP. PIP-implantater ilagt ved en brystforstørrende operation. Og blev rystet, da hun hørte, hvad der var i implantaterne.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Døjede med dårligt blodomløb og kolde fødder:

Padma 28 gjorde Else smertefri på bare ﬁre uger Det er længe siden, at nu 75 årige, Else Walther døjede med følelsesløshed og kulde i benene. Men sådan er det ikke mere. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri. Else Walther er fyldt 75. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er forsvundet - takket være Padma 28!

lse tager imod og byder velkommen ved bryggersdøren i hendes hyggelige rækkehus i Tåstrup, vest for København. Hun er stadig i sit i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun pga. vejret. Når det er lidt varmere cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler. Hun trækker cyklen om på terrassen hvor den bliver sat under en pressening. “Jeg skal jo snart have den frem igen, og så er jeg fri for at rende ned i kælderen med den” siger Else

Gymnastik i 55 år

Udover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, og det endda på samme hold som da hun startede for 55 år siden. “Selvfølgelig er alle fra den gang ikke med i dag, men vi er da nogen stykker tilbage”, fortæller Else. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for seks - syv år siden. Dengang ﬁk Else problemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløs

Hendes storetå blev følelsesløs, og hendes ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev undersøgt hos sin læge og på hospitalet. Her ﬁk hun at vide, at hendes

symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. “Min storetå var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det,” fortæller Else.

Opsøgte alternativ behandler

Hun opsøgte derfor en alternativ behandler, som anbefalede hende at prøve Padma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle ﬁnde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden Padma

Det er sket, at Else på en af sine mange rejser er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken. “I aften skal jeg i øvrigt til Frankrig. Jeg skal nemlig se lysbilleder. Det nyder jeg meget når mørket falder på, og det er ligesom at komme ud at rejse en gang til, slutter Else. Padma 28 kan købes på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes bl.a. ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Opskriften var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger - helt tilbage i det 16. århundrede. Velfungerende blodcirkulation Tibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når kroppen er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balancen i vores krop. Blodet transporterer nemlig ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkulationen har indﬂydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred. For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring på tlf. 4611 6669.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller ﬂere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mave-kneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 279,00 - 200 tbl. kr. 429,00 - 400 tbl. kr. 849,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

GODT NYT TIL EN ØM SKULDER

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

Det viser forskningen. Aftal derfor med dine kolleger og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk trivsel på jobbet.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk