RASK Magasinet nr. 3 - 2008

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt

TEMA

Kræft og ny behandling

® Magasinet Juni/juli 2008 3. årgang

Peter Qvortrup Geisling:

Vil hæve danskernes middellevetid

Peter Lund Madsen: Pas på din hjerne

Birgit Sadolin:

Det er for sent at dø ung

Sygepleje i 50’erne Blev fanget ind af hungeren efter liv

Bakterier i munden kan være livsfarligt – dyrlægerne ved, det kan give bylder overalt

Verdens bedste sundhedsvæsen Vi har i mange år haft et af verdens bedste sundhedsvæsener. Men det er ved at være en saga blot. Eller rettere det er det definitivt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det har stået sløjt til med behandlingen af kræftpatienter gennem mange år.

Til trods for alle gode intentioner fra lægelig side og fra politisk hold, så venter mange patienter alt, alt for længe på livsvigtig behandling. Som regel bliver indvendingerne afvist. Men nu viser dugfriske tal fra en omfattende undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis under Aarhus universitet, som læge og ph.d.-studerende Rikke Pilegaard Hansen står bag, at over halvdelen af 2.500 århusianske kræftpatienter måtte vente 57 dage, inden hospitalet kom i gang med at behandle dem.

Det er en ualmindelig stor belastning for patienterne at skulle vente så længe. Det er dels psykisk hårdt og dels meget smertefuldt. Og naturligvis også særdeles risikabelt.

Vi ved fra andre undersøgelser, at blot 19 dages ventetid kan forværre visse kræftsygdomme radikalt. Når diagnosen lyder på kræft, er der altså ingen tid at spilde. Alligevel bliver patienternes tid spildt til ingen verdens nytte.

Flemming Flyvholm er kræftpatient. Han har været igennem et meget langt forløb med smerte, usikkerhed, dødsangst og vrede. Det har han haft styrke og overblik til at skrive en fantastisk klog og indsigtsfuld bog om. Du kan læse mere om bogen og hans historie inde i bladet.

Du kan også læse et interview med Birgit Sadolin, som for kun et år siden blev opereret for kræft. Alligevel har hun et fantastisk overskud og har i stiv arm stillet op, så du kan læse hendes historie, der er inspirerende opløftende og livgivende.

Men som du kan læse i artiklen om sygepleje i 50’erne, så er der dog sket meget på alle områder inden for sundhedsvæsenet de seneste generationer. Det var ingen spøg at være sygeplejeelev i 50’erne og det var bestemt heller ikke muntert at være patient.

Man får til gengæld reetableret tilliden til sundhedsvæsenet, når man læser om onkoplastik, den nye metode til behandling af brystkræft på Privathospitalet Hamlet. Du kan læse mere herom i denne udgave af RASK Magasinet.

Vi er ikke selv uden ansvar for vores egen sundhed eller risikoen for at udvikle visse sygdomme. For eksempel blodpropper i hjernen. I interviewet med hjerneforskeren Peter Lund Madsen kan du læse, at vi danskere dels har en samling veltrimmede hjerner, men også om, hvad du selv kan gøre for at beskytte vores dygtigste organ, som han kalder det.

Og du læse om, hvordan du undgår, at farlige bakterier, der kan medføre bylder i alle vigtige organer, spreder sig.

Du skal simpelt hen børste dine tænder. Dyrlægerne ved rigtigt meget om sygdomme i mundhulen og hvad det kan medføre, når man får tandkødsbetændelse. Og de ved, at når man får ryddet op i munden, så forsvinder mange sygdomme. Tag tandbørsten i den anden hånd. Og brug den.

God sommer Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør RASK Magasinet csh@raskmagasinet.dk

Den Hvide Verden:

Vi skal fortsat have et samlet sundhedsvæsen

®

Danmark har for alvor fået en ny privat sektor i sundhedsvæsenet. Private sygehuse og klinikker er skudt op som paddehatte de senere år på grund af behandlingsgarantier og gunstige økonomiske vilkår. Det er der sådan set ikke noget galt i. Både patienter og læger får nogle valgmuligheder, og vi har fået nogle flere udbydere til at klare den støt stigende efterspørgsel på behandlinger.

Der er heller ikke noget specielt nyt i dette. Faktisk er alle de praktiserende læger og speciallæger i dag selvstændige erhvervsdrivende, så en fjerdedel af Lægeforeningens medlemmer arbejder i privat regi.

Det nye, og efter vores opfattelse uheldige, er, at de mange nye private sygehuse og klinikker ikke er en del af et samlet offentligt styret sundhedsvæsen, og derfor risikerer vi at få en A og en B sektor i det danske sundhedsvæsen.

Det er nemlig karakteristisk for almen praksis og speciallægepraksis, at de arbejder på en kontrakt med

Alkohol- og medicinafvæning Vi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser

Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72

info@minnesota-center.dk · www.minnesota-center.dk

det offentlige. De er med i den offentlige sygesikring, der dels fastlægger fornuftige takster og også sørger for, at der er en rimelig spredning af læger over landet.

De er også forpligtet til at deltage i kvalitetsudvikling og kontrol af, at tingene foregår rigtigt, og speciallæger er forpligtet til at tage de patienter, der bliver henvist, og behandle dem ens. De er ikke mindst forpligtet til at deltage i uddannelsen af de nye læger, der skal sikre det fremtidige sundhedsvæsen.

Den nye private sektor skal ind under en kontrakt med det offentlige, så de får de samme forpligtelser, hvis de foretager behandlinger på det offentliges regning.

Det lyder logisk, men sådan er det ikke i dag, hvor der blot er aftalt nogle takster, og så sender forsikringen og det offentlige en lind strøm af patienter til behandling.

Det stiller dem naturligvis bedre i forhold til de offentlige sygehuse, at de ikke har så mange forpligtelser, og det betyder også, at de kan betale bedre, så de kan tiltrække arbejdskraft fra det offentlige.

Det risikerer at udløse en ond spiral, hvor det offentlige får stadig sværere ved at levere den kvalitet, som folk forventer og har krav på. Det risikerer at skabe øget ulighed, fordi sygehuse, der skal levere et overskud til ejerne, naturligvis er fristet til at prioritere de patienter, der betaler bedst.

Det må ikke ske, fordi det vil ødelægge det bedste i den nuværende danske model, der bygger på lige adgang og lige behandling. Vi må sikre, at vi fortsat har et samlet og sammenhængende offentligt styret sundhedsvæsen i Danmark. Behandlingerne kan så leveres af offentlige eller private udbydere, men på lige vilkår.

Af Jens Winther Jensen, Formand for Lægeforeningen

Indhold 2 Leder og Den Hvide Verden.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med tv-lægen Peter Qvortrup Geisling: Vil hæve danskernes middellevetid.

6 Risiko for søvnløshed, forhøjet blodtryk og mavekrampe.

Overlæge Steffen Jacobsen har skrevet en forrygende action-krimi.

7 Kommunikation ved hjælp af IT. Der er mulighed for hjælp, selv om man har mistet talesprog og kommunikationsevner.

8 Bakterier i munden kan være livsfarligt. Har man først fået parodontose, kan bakterierne gå over i blodbanen og slå sig ned i andre organer.

12 Ny brystbevarende teknik til brystkræft.

Privathospitalet Hamlet har taget en ny metode i brug, kaldet onkoplastik. ”Det ville være mere dækkende at kalde det terapeutisk mammaplastik,” siger overlæge Andreas Printzlau.

14 Interview med læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen: Vi skal passe på vores hjerner og undgå kokain, hungersnød og slag.

16 De sendte en paramediciner. Flere og flere oplever, at der kommer en akutbil med en paramediciner, når de ringer 112. Men hvad er det for noget?

18 Lovende forsøg med terapeutisk cancervaccine. Den danske biotekvirksomhed DanDrit Biotech forsker i og producerer vacciner til immunterapi mod cancer.

20 Interview med skuespilleren Birgit Sadolin, som har et smittende lyst sind og en fantastisk indstilling til livet: ”Det er for sent at dø ung.”

22 Blærekræft overses hos kvinder. Alt for mange behandles først for blærebetændelse.

23 Alarm 112: Ambulanceredder Svend Gørup Magnussen har skrevet om sine oplevelser gennem 20 år.

24 Sygepleje i 50’erne. Dengang kunne læger ikke selv åbne døre, indlagte patienter skulle spise til måltiderne og en elev måtte ikke selv tilkalde vagtlægen.

28 Bakterier fra munden går i blodbanen – og så kan det gå rigtig galt. Interview med professor, dr. odont. Palle Holmstrup.

29 I fremskridtets tjeneste. En patientberetning om at være forsøgskanin.

30 Skørbug og C-vitamin. Hvad er skørbug, findes sygdommen stadigvæk og det der med C-vitamin er det ikke lidt hippieagtigt?

33 Private vaner i det offentlige. Det giver bedre udnyttelse af faciliteterne, hvis man hiver privat praksis ind på hospitalerne, siger professor Mikael Rørth.

34 Nyt fra forskningens verden.

35 Ny kræftbog der gør glad. Journalisten Flemming Flyvholm har skrevet en livgivende bog om sin egen kræftsygdom.

4

8

12

16

20 Redaktionsudvalg

RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger og lægehuse samt Folketingets medlemmer.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Vibeke Hernø Carsten Elgstrøm Jens Winther Jensen

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20

Fotograf: Anders Beldring

Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Forsidefoto: Bjarne Bergius Hermansen, DR Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri A/S IT leverandør: www-it-pedellen.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patient­ foreningen Danmark

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Pensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Oplag: 25.000 ISSN Danmark: 1902-5092

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Vil øge danskernes middellevetid Læge Peter Qvortrup Geisling er blevet synonym med ’Lægens Bord’, selv om Danmarks Radio for længe siden er ophørt med at producere serien. Peter Qvortrup Geisling har dog ikke hvilet på laurbærrene. Tværtimod.

De seneste år er flere nye tiltag kommet til, herunder flere serier om sygdom og sundhed samt en unik sundhedsportal. Og der kommer til at ske endnu mere de kommende år.

Peter Qvortrup Geisling tager venligt, imødekommende og med smilende øjne imod i Danmarks Radios nye hovedkvarter i Ørestaden. Et enormt kompleks, som udefra set ligner et hvilken som helst koncernhovedsæde, men som indefra åbenbarer en vision om lys og plads til frie tanker. I hvert fald er der højt til loftet. Meget højt. Da interviewaftalen var faldet på plads, spurgte Peter Qvortrup Gesling, om jeg for resten havde set det nye byggeri i Ørestaden. Det havde jeg ikke. Straks foreslog han, at jeg skulle komme derud for at interviewe ham, så jeg ved samme lejlighed kunne få en rundvisning. Det vidner i udpræget grad om overskud og omtanke for andre. Hvis han var min praktiserende læge ville jeg afgjort beholde ham.

Vel ankommet tager jeg imod tilbuddet om en kop kaffe og vælger et megastort krus for at være sikker på at kunne være 100 % opmærksom og lyttende. Peter Qvortrup Geisling vælger derimod en lille kop kaffe, en flaske økologisk saft, et æble og en banan. Så er banen ligesom kridtet op.

Vil gerne tage et medansvar ”Danskerne ligger som nummer 32 på listen over middellevetid sammenlignet med andre lande. Det er ikke godt nok,” forklarer Peter Qvortrup Geisling. ”Vi har en mission i Danmarks Radio, hvor vi jo også har en public serviceforpligtelse, idet vi gerne vil være med til at hæve danskernes middellevetid. Vi vil gerne give danskerne værktøjer, så de kan få en bedre sundhed.

Fokus er derfor også gået fra sygdom, som var omdrejningspunktet i ’Lægens Bord’ til

Peter Qvortup Gesiling kom første gang ind i danskernes stuer med ’Lægens Bord’, som blev sendt på DR i næsten 10 år.

Nu er optikken ændret fra sygdom til sundhed, hvilket bl.a. har resulteret i ’Ha’ det godt’, som sendes på DR1 tirsdage kl. 19.30.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

4

sundhed, som er udgangspunkt for ’Ha’ det godt’ og Danmarks Radios sundhedssite, dr.dk/Sundhed, som blev lanceret for nylig. Der er nogle, der har spurgt, om det så ikke bare er en sundhedsportal. Men nej, det er det ikke. Vi har en vision om at gøre alt sundhedsstof tilgængeligt på et sted. Det er mig bekendt første gang i verden, det er sket, at alt sundhedsstof er samlet på et sted, dvs. både tv, radio og trykte artikler – alt tilgængeligt om sygdom og sundhed. Vi har som sagt en public service forpligtelse og vi vil gerne tage et medansvar.”

Resten er hysteri ”Danmarks Radio kan naturligvis ikke alene forlænge danskernes middellevetid. Men vi kan være med til at motivere seerne til at være bedre mod sig selv og deres krop.

Det er ikke en nyhed, men for at opnå en længere livslængde, skal man sørge for at undgå røg, kun indtage lidt alkohol, holde igen med fedtet og sørge for at få motion.

Resten er efter min mening hysteri. Man skal nyde livet i stedet for. Ifølge de seneste tal, så lider 430.000 danskere af stress. Det forklarer hvorfor så mange danskere ikke har overskud til at ændre på de faktorer, der kan give et sundere og længere liv.”

Hjernen bliver forgiftet af stress ”Travlhed er forbundet med lyst. Stress er forbundet med ulyst. Symptomer på langvarig stress er søvnløshed, tristhed, kort lunte, nedsat præstationsevne, hovedpine m.v. Hvis man har det, er det er billede på, at ens hjerne er ved at blive forgiftet.

Det er egentlig meget simpelt. Et enkelt hormon styrer næsten det hele. Det hedder kortisol. Hvis hjernen hele tiden bliver bombarderet med krav igennem måneder eller år, så beder den overbelastede hjerne konstant binyrerne om at danne kortisol.

Når stoffet så kommer med blodet tilbage til hjernen, bliver hjernen forgiftet og så begynder symptomerne på stress at dukke op.”

ændrer kurs en gang imellem, så ved man, hvor man ender.’ Hjernen trænger til, at man giver den pauser.” ’Lægens Bord’ i anden udgave ”Selv om ’Lægens Bord’ blev aflivet i sin tid, så er der faktisk stadigvæk stor søgning på internettet. Der er hver måned omkring 10.000, som søger specifikt på ’Lægen Bord’. Det er blevet et begreb. ’Lægens Bord’ har derfor fået sit eget liv på DRsitet. Og selvom vi opgav serien, så kan vi sagtens finde på at relancere den igen. Vi har for eksempel nogle diskussioner for øjeblikket om at lave ’Lægens Bord’ for indvandrere med tekstning på seks forskellige sprog. Indvandrere har de samme sygdomme som alle andre, men der er en overrepræsentation af visse sygdomme hos denne gruppe. Og vi taler jo om en gruppe på omkring en halv million mennesker. Missionen er der og strategien ligger klar.”

DR har systematiseret sundhedsstof ”Vi har i dag systematiseret al viden inden for sundhedsområdet, således at vi i Danmarks Radio samarbejder om historierne.

Vi byder ind med historier til radio, tv og nettet. Tidligere var det lidt mere tilfældigt.

Nu har vi en mediedirigent, der har en central rolle. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste danskere får mest viden om sundhed via tv- og radionyheder.”

Stor interesse for sundhed og helse ”Vi har hele tiden andre ting i kikkerten.

Måske skal vi lave et ugentligt forskningsprogram eller en serie om fedmeproblematikken. Der bliver næppe tale om færre programmer i fremtiden. For der er generelt en stor interesse i befolkningen for sundhed og helse. Og vi har som public servicekanal forpligtelsen til at informere og oplyse, forklarer Peter Qvortrup Geisling, inden han rejser sig og går foran til den store rundtur i Ørestaden.

Danmarks Radio har med læge Peter Qvortrup Geisling i spidsen systematiseret alt tilgængeligt sundhedsstof på et sted, nemlig på dr.dk/Sundhed.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Peter Qvortrup Geisling er født i Nordjylland i 1962 og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1990 og Det Medicinske Fakultet på Aarhus Universitet i 1992. Peter har i en årrække været ansat på danske hospitalsafdelinger, i Sundhedsstyrelsen og i Kræftens Bekæmpelse.

Han er uddannet som speciallæge i almen medicin og ved siden af jobbet i Danmarks Radio er han tilknyttet en praksis i Københavnsområdet, hvor han ofte tager vagten, når der er aftenåbent. Han er derudover forfatter til en række bøger, f.eks. ’Rundt om Lægens Bord’ og senest ’Førstehjælp til dit arbejdsliv – på job uden stress’.

Danskerne vil alt for meget ”Når jeg har at gøre med en patient, som har stresssymptomer, så begynder jeg altid med den mentale rygsæk, dvs. et serviceeftersyn. Mange danskere vil alt for meget både på jobbet og i privatlivet og alt for mange oplever langvarige stresstilstande.

Et kinesisk ordsprog siger: ’Hvis man ikke

I ’Diagnose søges’ har Peter Qvortrup Geisling ved hjælp af Rigshospitalets eksperter hjulpet danskere til at få en diagnose på belastende sygdomme.

Foto: Thomas Roger Henrichsen, DR.

5

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Risiko for søvnløshed, forhøjet blodtryk og mavekrampe Steffen Jacobsen er overlæge, dr. med og nu også krimiforfatter. Han bør straks droppe lægegerningen og skrive på fuld tid. ’Passageren’ er en fremragende action-krimi med en charmerende anderledes politikommissær som omdrejningspunkt. Det går over stok og sten og der bliver ikke sparet på effekterne. Endelig er her en forfatter, der rent faktisk ved, hvad han taler om, når eksempelvis dødsårsag skitseres på Retsmedicinsk Institut. ’Passageren’ giver ret hurtigt associationer til såvel Alistair MacLean som til nordiske krimiforfattere, men har også sin helt egen profil med en politikommissær, som godt nok er en hardcore, stædig og sammenbidt machomand mod slutningen af bogen, men indtil da så sandelig også et stærkt interessant og mangefacetteret bekendtskab, som man meget gerne vil snart vil læse mere om.

Et lig i en skov Steffen Jacobsen har skrevet en helstøbt krimi, som begynder helt klassisk med et lig. Reklamedirektøren Jacob Nellemann findes død i en skov på et gods, som ejes af hans bedste ven Axel Nobel. Det viser sig hurtigt, at det ikke var et vådeskud, men mord begået med en compoundbue.

Politikommissær Robin Hansen sættes til at efterforske drabet, lidt modvilligt. Han er nemlig relativt nygift med skønne Ellen, som han er helt vild med – meget forståeligt, for hun er både rasende klog, atletisk og smuk - ligesom han er glad for hjemlig hygge. Faktisk så meget, at han helt usædvanligt arbejder på deltid, idet Ellen, som også arbejder på halv tid, havde penge med i bagagen, da de blev gift.

Sibirisk dværghamster i pailletbesat Bratz-jakke I husstanden bor ligeledes deres piger, som holder husdyr. ”Da Robin Hansen passerede værelset, hvor de tre sammenbragte døtre holdt til, pilede en sibirisk dværghamster iført pailletbesat Bratz-jakke gennem dørsprækken.” Det er sjældent at læse en mandlig forfatter, som har så godt styr på tøsers univers, som Steffen Jacobsen her demonstrerer.

Politikommissæren ønsker aktiv dødshjælp Men han har flere charmerende træk. Han udleverer den influenzaplagede Robin Han-

6

’Passageren’ af Steffen Jacobsen er udgivet af Rosinante Forlag og koster 299,- kr.

sen med kærlig ironi. ”Da Ellen var kvinde, og sygeplejerske, havde hun kun utålmodighed til overs for hans bønner om isvand, massage, en sval hånd på panden, medfølelse, bredspektret intravenøs antibiotika, flere lommetørklæder, mere medfølelse og nummeret til dr. Kevorkian. Han ønskede aktiv dødshjælp. Og han ønskede det nu.”

Tragedie i Barentshavet Flere spor leder i retning af en tragedie, der udspillede sig året før på en særdeles vovet sejlads til Barentshavet. Nellemann og Nobel overlevede, mens den tredje, en ambitiøs ung kvinde, ikke gjorde. Robin Hansen må flere gange af sted til Norge og til Bjørneøen i nærheden af Svalbard.

Han kommer ubeskriveligt meget til skade, bliver såret af skud. Men han giver ikke op.

Smid skalpellen og grib pennen Der er blod, bræk, død og smerte i passende doser. Plottet skrider frem, som en godt skåret Hollywood thriller. Man hænger på og bogen er en cliffhanger i indtil flere betydninger. Kan varmt anbefales enhver, der trænger til at læse en vaskeægte thriller, og som kan tåle at grine over de til tider meget morsomme beskrivelser

Steffen Jacobsen er overlæge og dr. med., hvilket vil sige, at han har brugt 3-4 år på at skrive en doktordiputats om hofteslidgigt og -dysplasi. Heldigvis har han det som en fisk i vandet med at skrive, blot nu i en anden genre.

af hovedpersonen, hans ukonventionelle chef og det libanesiske unikum, Fasil, der kan alt med computere og taranteller samt også kan bage en squashkage til (næsten) kærestens læsegruppe.

Mon han keder sig på jobbet, ham overlægen, siden han skriver en actionthriller? Det virker ikke sådan. Snarere som om han er nysgerrig og har en glubende appetit på hvad-som-helst. Han ved f.eks. også utroligt meget om sejlsport, hvilket bogen bærer præg af, og han kan formidle sin begejstring, så selv en landkrabbe bliver fanget.

Herfra kan kun lyde en eneste opfordring: Smid skalpellen, grib pennen og skiv mere, Steffen Jacobsen. Alt andet vil være spild af lysende talent.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Kommunikation ved hjælp af IT Hvis man ikke kan tale eller skrive, så er der mulighed for at få hjælp. Center for Syn og Kommunikation, CSK, i Region Hovedstaden er stedet, hvor børn, unge og voksne kan få hjælp til at løse nogle af deres problemer i forbindelse med manglende kommunikationsevner i form af såvel avancerede IT-løsninger som mere simple lavteknologiske hjælpemidler.

Det er meget alvorligt og indgribende at miste sit talesprog og sine kommunikationsevner, især hvis det sker fra det ene øjeblik til det andet. Man er prisgivet omgivelsernes evne til at tolke signaler og følelser og til at forstå ens behov. Kommunikation er altid et individuelt spørgsmål. CSK medtænker derfor det miljø, den enkelte befinder sig i og hvori kommunikationen skal foregå. Det kan være hjemmet, arbejdspladsen, hospitalsafdelingen, plejehjemmet, uddannelsesstedet, børnehaven m.m. Og mange spørgsmål skal være med til at afdække, hvilke ressourcer der er til stede, hvad man har behov for at kommunikere om, hvem man kommunikerer med og i hvilke situationer kommunikationen skal fungere, fortæller forstander Kristian Mainz.

Tilstande der gør kommunikation besværlig CSK, har mange tilbud til borgere, der ikke kan kommunikere med tale- og/eller skriftsprog eller som ikke har noget sprog som følge af medfødte eller erhvervede lidelser.

Der kan være tale om: • hjerneskade som f.eks. en blodprop eller en hjerneblødning • progredierende neurologiske lidelser som f.eks. ALS, sclerose o.lign.

• fysiske handicaps som f.eks. muskelsvind, lammelser • alvorlige synshandicaps • udviklingshæmning eller autisme • ordblindhed Kommunikative færdigheder afdækkes CSK afdækker de kommunikative færdigheder, så løsningerne bliver strikket individuelt sammen. Det er vigtigt at afdække, hvad den enkelte kan, når man lige pludselig ikke kan det, man ellers har kunnet. Det er også vigtigt at afdække hvilke færdigheder, der rent faktisk er, da de er det fundament, som kommunikaInstruktion i brugen af øjenstyringssystem.

Foto: Kristian Mainz.

tionsevnen udvikles fra. CSK undersøger, hvordan sprogforståelsen er, hvordan evnen til at indgå i samspil med andre mennesker er, hvilke ord og sætninger, der kan anvendes, om man selv kan sætte sine udsagn sammen eller om de skal de hentes fra en fast opsætning, om der er begrænsede områder, der skal kommunikeres om, om man kan kommunikere med andre end ens allernærmeste, om man kan kommunikere ved hjælp af mimik og kropssprog samt meget andet.

til f.eks. at huske, strukturere sin tid, tage sin medicin, finde vej, orientere sig, håndtere sine penge m.v. Det drejer sig både om IT-løsninger men også om simple lavteknologiske ting. Det er komplekst at kommunikere ved hjælp af avancerede hjælpemidler, men med den rette specialpædagogiske indsats, kan de udgøre en meget stor forskel i dagligdagen. CSK’s konsulenter har en solid specialpædagogisk baggrund kombineret med stor teknologisk indsigt i dette specielle område.

Teknologiske løsninger De teknologiske løsninger der kan være tale om, skal afprøves og tilpasses den enkelte.

Det kan dreje sig om alt fra talemaskiner til avanceret betjening af computeren, f.eks. i form af enkeltkontakter eller ved hjælp af øjenbevægelser. Men de teknologiske løsninger skal løbende tilpasses, da man enten mister eller erhverver kommunikative færdigheder, idet man enten bliver hurtigere og mere sikker i brugen af kommunikationshjælpemidlet eller man mister færdigheder på grund af progredierende lidelser. Der kommer ligeledes løbende nye teknologiske løsninger, der skal vurderes i forhold til den enkeltes behov. Det kan være, at nye værktøjer fungerer bedre, at de er lettere at betjene eller at de bedre kan integreres med andre. CSK tilbyder naturligvis løbende support, så der altid er hjælp at hente, hvis uheldet er ude og hjælpemidlet ikke fungerer.

Tværfaglighed og samarbejde Det er vigtigt at afprøvning og tilpasning sker i et tværfagligt samarbejde, således at de kommunikative, de ergonomiske og de synsfaglige kompetencer udnyttes. CSK samarbejder naturligvis både med de pårørende og med kommunernes hjælpemiddelafdelinger, hospitalsafdelingerne, boinstitutionerne m.v. for at sikre optimal brug af de bevilgede hjælpemidler. Du kan læse meget mere om CSK på www.syn-kom.dk

Nye områder, specialpædagogik og teknologi I de seneste år er der begyndt at komme nye teknologiske hjælpemidler som hjælp

Koncentreret arbejde med at lære øjenstyringen.

Foto: Kristian Mainz.

Det virker!

Foto: Kristian Mainz.

Øjenstyringsudstyret indstilles. Foto: Kristian Mainz.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Specialdyrlæge Jens Ruhnau med en patient i Tanddyreklinikken i Måløv. ”Jeg var som nyuddannet dyrlæge ansat i en praksis, hvor alle havde hver deres specialer. Imidlertid var jeg og de andre dyrlæger helt på gyngede grund, da vi fik en hund ind, som havde parodontose. Så blev jeg interesseret.”

Bakterier i munden

kan være livsfarligt

Mundhulen hos både dyr og mennesker indeholder mange bakterier. Hvis de får lov til at sætte sig fast og formere sig, kan de give parodontose. Har man først fået parodontose, kan bakterierne gå over i blodbanen og slå sig ned i andre organer, hvilket kan give livstruende sygdomme i f.eks. hjerteklapper, lunger, lever og nyrer.

Det har dyrlægerne vidst i årtier. Tanddyreklinikken i Måløv er Danmarks eneste specialklinik for tandbehandling på dyr. Her ved specialdyrlæge Jens Ruhnau alt om sammenhængen.

Tanddyreklinikken fejrede sin et års fødselsdag den 1. maj i år. Her modtager man hunde, katte og andre mindre husdyr til behandling af tænder, mundhule og kæbe. Tanddyreklinikken foretager alle behandlinger i mundhulen, fra rutinemæssige tandrensninger til større kirurgiske indgreb som ved kæbebrud eller svulster i munden. Man kan henvende sig direkte eller man kan blive henvist via sin sædvanlige dyrlæge. Klinikken modtager henvisninger fra hele landet og fra Sverige. Klinikken ejes og ledes af specialdyrlæge Jens Ruhnau, som er europæisk specialist i tandbehandling af dyr.

har også skæve tænder, der medfører sår, når hunden skal tygge.

Undersøgelser viser, at tre ud af fire hunde har en behandlingskrævende tilstand i munden. Hunden viser imidlertid ikke, at den har smerter, men ofte fortæller ejere efter en behandling, at ’hunden er livet op’, er ’blevet som hvalp igen’ eller gør ting, som den ellers var holdt op med. Hundeejere bør derfor undersøge deres hund jævnligt ved at kigge den i munden og børste dens tænder – alle 42 – en gang dagligt, ligesom det er vigtigt, at dyrlægen ved det årlige sundhedseftersyn grundigt undersøger hundens mundhule.

Hunde får også huller i tænderne, tandkødsbetændelse og parodontose Hunde kan som mennesker få tandkødsbetændelse og parodontose eller karies, der giver huller i tænderne. De kan knække tænder, brække kæben eller få kræft i mundhulen. Mange unge hunde

Betændelse i mundhulen svarer til et enormt areal ”Tre ud af fire hund og katte har tandkødsbetændelse,” forklarer Jens Ruhnau. ”Det område i mundhulen, hvor der er betændelse, er arealmæssigt enormt i forhold til resten af kroppen. Hvis der var tale om et betændt sår på kroppen, ville enhver hundeejer eller

8

dyrlæge prompte reagere, men betændelse i mundhulen er mere usynlig. En gang imellem kan jeg dog godt undre mig, når jeg får en hund ind, som ejeren fortæller, sover i sengen og som faktisk lugter ganske forfærdeligt fra munden.”

Mellem 65 og 85 % af alle hunde og katte har behandlingskrævende tilstande i munden ”Tandlægedelen har aldrig været et højprofilområde på dyrlægestudiet eller i andre sammenhænge for den sags skyld, hvorimod ortopædkirurgi altid har tiltrukket mange, selv om kun 1 ud 1.000 hunde i løbet at et liv får brug for det. Mellem 65 og 85 % af alle hunde og katte har derimod behandlingskrævende tilstande i munden.” ”Den tand, som hyppigst knækker, er den store kindtand i overmunden. Det resulterer typisk i dannelse af en byld, i betændelse i øjet eller betændelse under øjet. Man kalder det et fistuløst opbrud. Det der sker, er at betændelsen vil forsøge at komme ud den korteste vej. Og det er opad, dvs. til øje og øjenomgivelser. For 30 år siden opdagede dyrlæger, at et lille væskende sår under øjet på hunde aldrig forsvandt, selv om man behandlede med antibiotika og penicillinsalve. Årsagen var betændelse i en tand.”

Bylder i vigtige organer stammede alle fra munden ”Som led i en undersøgelse af sammenhængen har man obduceret et stort antal gamle hunde. Obduktionerne viste, at der var små bylder på hjerteklapperne, i nyrerne, i hjernevævet og i leveren for at nævne de vigtigste organer. Bakterierne fra disse bylder viste sig at være de samme som i munden. Dvs. spredningen af bakterier sker fra mundhulen. Bakterierne elsker at cykle rundt i kroppen.

Faktisk går bakterierne fra mundhulen ud i blodbanerne flere gange i timen. Det sker der ikke noget ved hos et sundt og stærkt dyr. Ældre hunde kan derimod have et svagere immunforsvar. Grunden er, at munden ikke er en isoleret del af kroppen, men derimod en samlet del af organismen. Det betyder, at betændelsessygdomme i munden kan sprede sig til resten af kroppen.”

Mange sygdomme forsvinder, når man får ryddet op i munden ”Når man får ryddet op i munden, dvs. behandlet dårlige tænder og eventuel betændelse er fjernet, så fortæller hundeejere bagefter, at eksempelvis en uforklarlig halthed også er forsvundet. Det er de mest interessante sygdomme som forsvinder, når man først får ordnet problemer i mundhulen: halthed, mave-tarm problemer, hudproblemer, allergiproblemer og adfærdsproblemer. Aggressive hunde - og katte også for den sags skyld - får et nyt liv, efter de har fået fjernet smerter fra tænderne og de holder op med at være aggressive. Jeg må dog indrømme, at de mest motiverede ejere er mennesker, der selv har prøvet at have tandpine. De ved, hvor belastende det er.”

Tanddyreklinikken er Danmarks eneste specialklinik for tandbehandling på dyr. En typisk patient kan være en hvalp, som har et skævt bid. Hvis hjørnetænderne sidder skævt, kan de lave hul i ganen. Det kan medføre infektion, dvs. en fistel med betændelse, som kravler op i næsen. Disse hunde får kronisk næsehulebetændelse, hvis ikke bidfunktionen behandles. Tanddyreklinikken retter også tænder, evt. med bøjle, hvis en hund har været ude for et traume og kæbe samt tænder er blevet skæve. En tommelfingerregel lyder, at hvis en hund har fået tandskade, så vil der næsten altid opstå parodontose. Til gengæld foretages aldrig kosmetiske behandlinger på f.eks. udstillingshunde. Her er man meget strikse på Tanddyreklinikken.

Når en hund (eller et andet dyr) skal have renset og ordnet tænder, skal den altid i narkose. Den skal intuberes for ikke at risikere at blive kvalt i spyt, slim, vand, blod og tandsten.

En Jack Russell Terrier hvalp får børstet tænder med en helt almindelig, blød tandbørste.

9

Specialdyrlæge Jens Ruhnau siger, at han har et budskab til hundeejere: ”Det gør ondt, at se en hund, der ser sådan ud med tandsten, der dækker tænderne og ildrødt, betændt tandkød. Og det kan koste uanede mængder af penge til behandling af andre sygdomme, som så dårlige og upassede tænder resulterer i.”

Et smukt tandsæt på en hund, som får børstet tænder hver dag. Læg mærke til det sunde, lyserøde tandkød.

”Der er selvfølgelig skeptiske hundeejere, som har haft hund i 30 år og som mener det er noget pjat med tandhygiejne hos deres hund,” indrømmer Jens Ruhnau. ”Egentlig mærkeligt, hvis de har en hund med dårlig ånde. For dårlig ånde er helt klart udtryk for problemer. Og i dag ser vi flere og flere geriatriske patienter.

Hunde bliver i stigende grad ældre og får ligesom mennesker problemer med deres tænder.” ”Dyr med parodontose er et kæmpe reservoir af bakterier. Og det er problematisk for os mennesker. Hundene kysser os, sover i sengen osv. Vi skal tænke os om, for bakterier i hundeparodontose er i familie med menneskeparodontose. Vi kan risikere at give os selv problemer, hvis ikke vi forholder os til dyrs mundhygiejne.”

effektiv kur. Som med parodontose. Og der er faktisk en kur, som opfylder kravet – nemlig tandbørsten. Hvis man børster tænder på sin hund hver dag, ja, så får den ikke tandkødsbetændelse og senere parodontose med alle de følgesygdomme, det kan føre med sig,” afslutter Jens Ruhnau med et skævt smil.

Dyrlægerne har i årtier vidst – faktisk i 30 år, at der er en sammenhæng mellem en lang række sygdomme og betændelse i mundhulen. Men det samme gælder også for mennesker. Lægerne er så småt ved at interessere sig for sammenhængen mellem betændelsestilstande i mundhulen og betændelse i hjerteklapperne. Men måske skulle de i endnu højere grad interessere sig for problematikken, ligesom vi selv skal være gode til at passe vores tænder – og bruge tandbørsten.

Der er en kur mod parodontose – nemlig tandbørsten ”Hvis man forstillede sig, at der var en sygdom, som tre ud af fire hunde led af, så ville alle synes det var fantastisk, hvis der var en Tandsættet på en syv år gammel Jack Russell Terrier, som får børstet tænder hver dag.

Fakta: Dyrlæge Jens Ruhnau blev kandidat fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 1995 og har siden 1997 specialiseret sig i tandbehandling på dyr, især hunde, katte og mindre kæledyr.

Jens Ruhnau er tildelt titlen ’specialdyrlæge’ og har som den eneste i Danmark bestået eksamen til en europæisk specialistuddannelse i tandbehandling på dyr.

Jens Ruhnau har de senere år stået for hovedparten af efteruddannelsen af dyrlæger og veterinærsygeplejersker i Danmark indenfor området tandbehandling på dyr.

Jens Ruhnau er medlem af European Veterinary Dental Society, www.evds.info, og medlem af og bestyrelsesmedlem i European Veterinary Dental College, www.evdc.info.

Endelig er han Diplomat of the European Veterinarian Dental College, som kræver, at man bliver revurderet hvert 4. år. Læs evt. mere på www.tanddyreklinikken.dk

10

Når tiden er afgørende ...

HELIOS

Kræftbehandling indenfor 48 timer!

I tilfælde af kræft eller mistanke om kræft er tidsfaktoren afgørende.

Jo længere der går fra mistanken opstår til behandlingen påbegyndes, jo mindre bliver chancerne.

Du kan nu blive behandlet i Tyskland indenfor kun 48 timer.

Vi har indgået aftale med regionerne, tal med din egen læge eller kontakt os direkte.

HELIOS Kliniken Gruppe er en af de største og medicinsk førende udbydere af stationær og ambulant patientbehandling i Europa. HELIOS udbyder det samlede medicinske behandlingsspektrum fra stationær og ambulant akutmedicin, genoptræning og ældrepleje. HELIOS behandler med sine 30.000 motiverede medarbejdere årligt 500.000 patienter på sine 60 sygehuse med 17.300 sengepladser.

HELIOS omsætter årligt for 13 mia. danske kroner. HELIOS er en del af sundhedskoncernen Fresenius SE

Kræftafdelingen på HELIOS Klinik i Schwerin dækker med akutaftalen følgende specialer: Hoved- / hals-, bryst-, lunge- og tarmkræft.

Kontakt os allerede i dag!

Tlf.: 36980265 eller 51884050 E-Mail: info@helios-healthcare.com Web: www.helios-healthcare.com

Ventetider i Århus Amt 2007

Som det fremgår af tabellen, er det gennemsnitlige tidsrum fra kræftpatienter henvender sig til den praktiserende læge, til behandling påbegyndes på 84 dage (20+45+19) i gennemsnit af alle typer cancer.

Kræfttype:

Dage fra praktiserende Dage fra forunderlæges henvisning til søgelse til diagnose: forundersøgelse:

Alle typer Brystkræft Lungekræft Tarmkræft

20 22 12 20

45 13 28 23

Dage fra diagnose til behandling:

19 14 26 17

Dage i alt:

84 49 66 60

Rikke Pilegaard Hansen, læge, ph.d-stud., Cand. med har på Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet opgjort den samlede ventetid for forskellige kræftformer omfattet af behandlingsgarantien © HELIOS Kliniken GmbH - 2008 - No. 2 - Rm06

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ny brystbevarende teknik til brystkræft Privathospitalet Hamlet har taget en ny brystbevarende metode i brug, når man opererer brystkræftpatienter. Metoden kaldes onkoplastik. ”Det ville være mere dækkende at kalde det terapeutisk mammaplastik, for det er det, det er”, siger administrerende overlæge Andreas Printzlau.

Onkoplastik er en ny type brystbevarende operation, der kombinerer det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi med det bedste inden for behandlingen af brystkræft. Det er en videreudvikling af de plastikkirurgiske teknikker, som normalt anvendes til kosmetisk reduktion af brystet. Teknikken er en stor forbedring i forhold til den traditionelle brystbevarende kræftkirurgi, der oftest efterlader et asymmetrisk bryst.

Brystkirurg og plastikkirurg arbejdet tæt sammen under operationen Ved en onkoplastisk operation planlægger og udfører plastikkirurgen og brystkirurgen operationen i tæt samarbejde. Brystkirurgen har ansvaret for fjernelse af kræftknuden samt de lymfekirtler i armhulen, der viser tegn på spredning. Plastikkirurgen udfylder hullet efter kræftknuden med en såkaldt ’stilket lap’, bestående af kvindens eget brystvæv. En stilket lap lyder umiddelbart lidt underligt, men som udgangspunkt

Klinikchef og kirurg Andreas Printzlau har taget den nye metode, onkoplastik, i brug på privathospitalet Hamlet.

handler det om at anvende rask brystvæv, som så at sige trækkes på plads med sikkerhed for at blodforsyningen er i orden.

Samtidig med operation af det syge bryst foretages en brystreduktion på det raske bryst, så begge bryster får samme størrelse.

begyndte at rekonstruere samtidigt med, at man fjernede hele brystet. Med onkoplastisk teknik er det muligt at foretage brystbevarende kirurgi uden at efterlade et asymmetrisk resultat,” fortæller Andreas Printzlau.

Målet er at bevare hele eller dele af brystet ”Traditionelt udførte man først brystkræftoperationen, for så eventuelt bagefter at gå til plastikkirurgerne for at få lavet en brystrekonstruktion. Næste step var, at man

Kan bedre resultatet for 50 % af alle brystkræftramte ”Vi ved, at vi med denne metode kan bedre resultatet for ca. 50 % af alle brystkræftramte kvinder og vi kan undgå fjernelse af brystet på omkring en femtedel. Det er nyt,

49-årig kvinde fået konstateret 3 cm stor kræftknude lige under højre brystvorte (blåt mærke efter vævsprøven). Tidligere var den eneste behandlingsmulighed fjernelse af hele brystet.

Planlagte operation med fjernelse af hele brystvorten og underliggende kræftknude, samtidig sentinel node fra armhulen. Den runde cirkel lige under brystvorten er den planlagte nye brystvorte.

at man også kan anvende metoden når knuden sidder tæt på brystvorten. Disse kvinder vil fortsat miste deres naturlige brystvorte og der må således rekonstrueres en brystvorte ved det onkoplastiske indgreb. Tidligere fjernede man i sådanne tilfælde hele brystet. Det behøver man altså ikke. Det er nemlig nok at fjerne en centimeter af vævet omkring den identificerede knude.”

Sentinel node-metoden ”På Hamlet anvender vi altid sentinel nodemetoden, så vi kan finde og fjerne den eller de få lymfekirtler, typisk en til tre lymfekirtler, der først viser tegn på spredning. Disse lymfekirtler kaldes for sentinel node eller skildvagtslymfekirtler, fordi det er dem, der først modtager lymfevæske fra brystet. De fjernede lymfekirtler undersøges i mikroskop, mens brystoperationen er i gang. Viser undersøgelsen, at kræften ikke har spredt sig til sentinel node, er der stor sikkerhed for, at der ikke er spredning til andre lymfekirtler og speciallægen behøver derfor ikke at fjerne flere lymfekirtler.”

Man undgår at fjerne raske lymfekirtler ”Det er selvklart en fordel at anvende sentinel node-metoden,” forklarer Andreas Printzlau. ”I modsætning til tidligere kan man under operationen konstatere, om sygdommen har spredt sig til lymfekirtlerne i armhulen uden at fjerne flere lymfekirtler end højst nødvendigt.

Man undgår således at fjerne raske lymfekirtler og kan dermed skåne mange patienter for efterfølgende gener i arm og skulder.”

Metoden giver så gode resultater, at flere kvinder i dag bør tilbydes indgrebet ”Metoderne er nu så velafprøvede og giver så gode resultater, at langt flere kvinder i dag bør tilbydes disse nye former for brystbevarende og rekonstruktive indgreb. Eneste ulempe ved onkoplastik er dog, at metoden så at sige kræver et godt bryst. Dvs. der skal være nok brystvæv til, at man kan foretage en brystreduktion på det raske bryst. Kvinder med et meget lille bryst kan derfor ikke tilbydes den nye behandling,” afslutter Andreas Printzlau.

Billede ved afslutningen af operationen, hvor man ser den nye brystvorte og følgerne efter den lille bryst­ reduktion på modsatte bryst.

Parykker Svaneklin ved hårtab

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:

1 måned efter operationen, arrene fortsat røde.

• • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Pas på din hjerne og undgå:

Kokain, hungersnød og slag ”Vi ved stort set ingenting. Vi ved lidt, meget lidt, om det, der er værd at vide noget om,” siger læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen i dette interview om hjernen. Forskerne ved dog noget om, hvad der kan skade hjernen, indrømmer han, nemlig narko, hunger og slag på hovedet.

”Vi ved ret meget om, hvordan øjet fungerer og hvordan indtryk bearbejdes i hjernen, dvs. den overordnede hjernefunktion. Men jeg tror, vi mangler et helt lag, en afgørende erkendelse for at kunne komme videre. Vi har jo også kun været i gang i 150 år,” forklarer Peter Lund Madsen med et underfundigt smil på læben.

Vi ved stort set ingenting ”Jeg synes nogle gange, at videnskabsjournalister oversælger det vi ved om hjernen. De gør tingene for simple. Vi ved stort set ingenting. Vi ved lidt, meget lidt, om det, der er værd at vide noget om. Hvad vil det sige, at en tanke opstår? Ingen kan måle det. Hvordan lagres hukommelsen? Hvorfor skal vi sove? Vi ved det ikke.”

Projekt3:Layout 3 27/03/08 Sideskanner 1 ”Hvis man sætter folk til at lyve15:15 og dernæst hjernen, så

”Hvorfor hjernen? Jamen, det er jo et dygtigt organ. Hjernen skaber vores virkelighedsopfattelse. Og der er ikke den ting i mennesket, der ikke tager udgangspunkt i hjernen,” forklarer Peter Lund Madsen.

vil man se, at et bestemt sted i hjernen lyser op. Men det er helt klart en overtolkning, hvis man så konkluderer, at man har fundet det sted, hvor løgnen sidder. Forskere i USA mener at have påvist, at de kan afgøre, om folk lyver eller ej med 90 % sikkerhed alene ud fra skanninger af hjernen. Det er nok en simplificering, for der er mange uforklarlige gåder.”

Psykiatriens område ”Vi er helt ude i det ukendte, når vi bevæger os ind på psykiatriens område. Stort set. Vi kender til noget af det, der sker, når skizofreni eller depression opstår. De behandlingsmetoder vi har, er dog langt fra perfekte. Nogle oplever, at medicinen har store bivirkninger, mens andre oplever, at medicinen ikke virker. Der er dog afgrundsdyb forskel på en psykiatrisk afdeling i dag og for 60 år siden, hvor patienterne blev fastspændt, passiviseret og i øvrigt ikke behandlet.”

Sindslidelse er kun en del af patienten ”Jeg er overbevist om, men ikke sikker, at når der tale om psykotiske symptomer, dvs. at man kan høre stemmer og har vrangforestillinger, så fungerer den del af hjernen, der laver virkelighedsopfattelsen, ikke godt nok. Hjernen forsøger selv at danne billeder, hvis den mangler informationer og den laver selv historier. Hvis input bliver for usikkert, så bliver resultatet forkert.

Det er noget andet med skizofreni, som er en manglende evne til at sætte forbindelse mellem tanke og følelsesliv. Disse patienter kan ikke rigtigt finde glæde. Men vi skal huske på, at den pågældende sindslidelse – det er kun en del af patienten, af mennesket.

Man kan udmærket godt være psykotisk og høre stemmer og så samtidigt have en bevidsthed om, at det kun er en selv, der hører stemmerne.”

Hvorfor bliver flere demente? ”Større forekomst af demens? Det er nemt. Det er fordi folk lever længere,” svarer Peter Lund Madsen på spørgsmålet om, hvorfor flere og flere får demenssygdomme. ”Folk, der lever i Danmark lige nu, er nok det sundeste folk, der lever. Alle under 70 år har fået, hvad de skulle have at spise både som børn og voksne, de har fået lært, hvad de skulle i skolen og de har ikke fået slag på

14

Af Charlotte Søllner HernĂ¸â€ƒ csh@raskmagasinet.dk

hovedet. Det er den mest veltrimmede samling hjerner. Der er virkeligt blevet passet pü vores hjerner.�

Hungersnød er det vÌrste �Det vÌrste folk kan blive udsat for er hungersnød. Det gür ud over hjernen. Jeg er overbevist om, at medmindre man har sÌre spisevaner, sü für hjernen det, den skal have. Noget andet er for meget fedt og sukker. Det skaber andre problemer. Helt overordnet sü gür hjernevÌv til grunde af tre ürsager: hjerneskade som resultat af slag, hjerneblødning og blodprop i hjernen. Mindre hyppige ürsager er infektioner og krÌft og samt demens.�

VaskulÌr demens og Alzheimers �Det der først gür til grunde, nür en person rammes af demens, er de mest indviklede funktioner, sü som overblik, at kunne overskue en dag og opmÌrksomheden pü omgivelserne. Man kan godt sige, at demens rammer spredt og er diffus, forstüet pü den müde, at der er et hav af ürsager. VaskulÌr demens er for eksempel resultatet af smü blodpropper i hjernen. Den hyppigste demenssygdom er dog Alzheimers.�

Hvordan skal vi passe pü vores hjerner? �Vi skal først og fremmest undgü mekanisk skade, dvs. vi skal undgü at fü slag pü hovedet. Man skal med andre ord bruge sin cykelhjelm. Det ser latterligt ud, men selv et lille slag pü hovedet kan give et halvt ürs sygeleje. Skal man endelig slü hovedet, sü skal det vÌre, mens man er ung. Jo Ìldre man er, jo vÌrre er det.�

Forgiftning sker i fritiden �Hjernen kan ogsü blive skadet af giftstoffer. Vi har dog i dag sü megen arbejdsmiljøbeskyttelse, at det i det store og hele ikke er pü arbejde, vi bliver skadet. Det sker i fritiden med indtagelse af rusmidler. Det mest unaturlige man kan udsÌtte sin hjerne for er kokain og amfetamin. Disse stoffer rykker ved ligevÌgten i hjernen. Det er sü kemisk ødelÌggende en püvirkning, at man skal lade vÌre. Hjernen bliver ganske enkelt brÌndt af. Hash hÌnger ogsü enormt godt fast i hjernen og giver funktionsnedsÌttelser.

Og sü er der jo alkohol. Alkohol er fedtopløsende. Og hjernen bestür af fedt.� Og med et blik fortÌller Peter Lund Madsen, at sü er der vist ikke grund til yderligere forklaringer.

�Man kan gü til hjernen ud fra en rent lÌgelig vinkel. Men man kan ogsü gü til hjernen ud fra en filosofisk vinkel. Nür man er i gang med noget, sü bliver man suget ind. Bakterier er ogsü fantastisk spÌndende. Nu er det altsü bare hjernen, jeg blev tiltrukket af.�

blive for tyk, man skal dyrke motion, man skal lade vÌre med at ryge, man mü ikke have forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk eller sukkersyge. Hvis man overholder det og evt. bliver behandlet for tilstande, der kan behandles, sü formindskes risikoen. Dvs. risikoen for at blive syg reduceres.�

Hvis jeg kunne bestemme �Hvis jeg var sundhedsdiktator, sü ville jeg sørge for, at folk skulle have det sü sjovt som muligt, at de skulle leve sü sundt og fornuftigt som muligt, at de skulle motionere og at de skulle leve sü lÌnge som muligt.� �Undersøgelser viser, at snak i mobiltelefoner kan give en sÌrlig form for krÌft i hjernen. Men det er sü sjÌlden en sygdom, at det et svÌrt at se det som et vigtigt sted at sÌtte ind. Det fornuftigste er og bliver at sørge for at undgü at fü blodpropper.�

Aktive ophold pĂĽ Skodsborg

Det, der øger risikoen for blodprop i hjernen, er det farligste �Det farligste for hjernen, det er alt det, der øger risikoen for blodpropper i hjernen. Det er südan set meget nemt. Man mü ikke

I uge 26-32, 38, 42, 48 0&) 4!". 2& 1 "))".

. 0 #%8+$&$0 af ,-%,)!

Peter Lund Madsen Peter Lund Madsen er lÌge og dr. med. Han er pü nuvÌrende tidspunkt ved at uddanne sig til speciallÌge i psykiatri. Han har skrevet en lang rÌkke videnskabelige artikler udgivet i internationale tidsskrifter, ligesom han har produceret dansksprogede artikler, büde grundvidenskabelige og populÌrvidenskabelige. Han har endvidere udgivet CD’en ’Hjernesange’ sammen med komponisten Henrik Balling og medvirket i tv-programmer og teaterforestillinger.

Kur-ophold: 4$0&$" #4/&,0". -"10". 2&) 1+!". ,-%,)!"0 $&2" &+/-&. 0&,+ 0&) #4/&/(" (0&2&0"0". *"! ."/-"(0 #,. &+!&2&!1"))" "%,2 +()1!".". 1)! -"+/&,+ *"! !"')&$ * ! #. 2,."/ /- (9( ("+ &+!&2&!1")0 0&)."00") $0 #4/&,0". -& $.1--"!4+ *&/(" (0& 2&0"0". -: /*: %,)! .

-. !9$+ &+()

. 0 Vigør-ophold: Prøv "0 (0&20 &$9. ,-%,)! *"! -"./,+)&$ 0.8+". %2,. *,0&,+ ,$ /1+! $ /0.,+,*& #. 2,."/ /- (9(("+ ". & %9'/8!"0 (.4!."0 *"! #/) --"+!" /- "% +!)&+$". . 1 -. !9$+ &+() . 0. "." &+#,.* 0&,+ ,* ,2"+/0:"+!" "))". +!." ,-%,)! ( + #:/ -: 0")"#,+

"))". -: 333 /(,!/ ,.$ !(

(,!/ ,.$ 1.%,0") - 5 (,!/ ,.$ 0. +!2"'

(,!/ ,.$ 5 )#

&+#, /(,!/ ,.$ !( 5 333 /(,!/ ,.$ !(

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

De sendte en paramediciner Når man ringer 112, forventer man, at der kommer en ambulance hurtigst muligt. Og det gør der selvfølgelig. Men der kan samtidigt også komme en akutbil med en paramediciner. Det lyder som noget fra en amerikansk film. Men det er det ikke. Det er faktisk ved at blive almindeligt i Danmark. Men hvad er det for nogle, paramedicinerne.

Og er det en fordel, at der kommer en paramediciner?

Det sidste spørgsmål kan besvares med et rungende ja. Udover at være reddere, så har paramedicinere en supplerende uddannelse, som giver dem en række kompetencer, der sikrer egentlig præhospital behandling, før tilskadekomne eller patienter bliver modtaget på hospital eller sygehus. Det giver sikkerhed for bedre og rigtig akuthjælp med det samme.

Paramedicinere har kompetence til at behandle på stedet Morten Kelsen er paramediciner i Nordsjælland, dvs. i Region Hovedstaden, dvs. i den nordlige del af Region Hovedstaden. Han startede som ambulanceredder i 1988. Uddannelsen som redder tager samlet 5 år og efter at have fungeret som ambulancebehandler i ca. 2 ½ år kan man blive optaget på paramediciner uddannelsen. Overbygningsuddannelsen som paramediciner er en såkaldt smal kompetenceramme, hvor der på visse områder opnås spidskompetencer. Det er den uddannelse Morten Kelsen har taget. ”Når der bliver ringet 112 og der bliver sendt en ambulance, så kører jeg af sted

i akutbilen og møder ambulancen på skadestedet. Jeg er på stedet i stand til at smertebehandle, forbehandle for blodprop i hjertet, kramper, insulinchok samt andre medicinske sygdomme. Jeg kan også yde avanceret hjertestopbehandling og luftvejshåndtering med en larynxmaske (udstyr der ligger i den øverste del af luftvejene og bruges til at trække vejret for patienter uden vejrtrækning, red.), ligesom jeg kan indlægge en patient direkte på f.eks. en hjerteafdeling eller overflytte syge patienter, der kræver overvågning mellem hospitalerne i hele Region Hovedstaden.”

Sørger for at patienterne sendes direkte til det rigtige hospital med det samme ”Jeg synes man udnytter ressourcerne bedre her i Nordsjælland, hvor jeg er tilknyttet. Andre steder i landet sender man en sygeplejerske ud med akutbil, dvs. man rykker dem ud fra hospitalet, hvor de ellers fungerer optimalt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, med rette synes jeg, at man i regionerne anvender paramedicinere med backup af læge.”

Man er ikke i tvivl, når der er tale om en akutbil med paramediciner. Ordet paramediciner står tydeligt på bilens front, sider og bagende.

16

Morten Kelsen gør tjeneste som paramediciner i Nordsjælland enten fra stationen i Helsingør, Allerød, Frederiksværk eller i Frederikssund. ”Eftersom man kører alene i akutbilen, skal man være indstillet på 24-timers alenevagter, man skal have et godt overblik, være god til stress og så skal man være rigtigt god rent fagligt.

”Når jeg bliver kaldt ud i akutbilen, kan jeg lave konference med en læge over telefonen, mens jeg behandler patienten.

Hvis der f.eks. er tale om apopleksi, kan

Paramedicin: De første danske paramedicinere blev uddannet i 2004. I takt med at der bliver færre hospitaler og færre akutmodtagelser, stiger behovet for hurtig hjælp fra veluddannede ambulancebehandlere, f.eks. fra paramedicinere.

Man kan tidligst blive paramediciner 7 ½ efter man er startet på grunduddannelsen som redder. Man skal derudover også være en fagligt dygtig redder og man skal kunne honorere de ret skrappe krav, der stilles. Uddannelsen består af tre moduler, h.h.v. en teoretisk uddannelse afholdt på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, lægesuperviseret hospitalspraktik afholdt på såvel kardiologisk-, intensiv-, pædiatrisk- som på klinisk-kemisk afdeling og endelig speciallæge superviseret kørselspraktik på lægeambulance. Der afsluttes med såvel mundtlig som skriftlig eksamination.

jeg være i kontakt med en neurolog eller er det en blodprop i hjertet, kan jeg lave en konference med en kardiolog og blive enig med denne om, hvilken behandling, der skal sættes i gang med det samme og hvilket hospital patienten skal til. Det er så genialt,” forklarer Morten Kelsen med begejstring.

Det billigste – og vi er der alligevel ”Det helt optimale sundhedsvæsen ville betyde, at der var en læge med hver ambulance. Det er der imidlertid ikke og det kommer der nok heller ikke nogensinde. Til gengæld kan paramedicinere langt hen ad vejen løse opgaverne. Det er nemlig muligt at uddelegere alle former for medicin til en paramediciner ifølge den nyeste bekendtgørelse om ambulancekørsel i Danmark. Det er også det billigste og vi er der alligevel.” ”Dybest set burde der være paramedicinere på alle akutbiler. Hvilket ikke er det samme som, at der skal være paramedicinere i alle ambulancer. Man skal huske på, at meget ambulancekørsel er udramatisk sygetransport, som ikke kræver ekstraordinær kompetence. Hvis der var paramedicinere i alle ambulancer ville det betyde, at man ikke kunne holde en høj rutine. Der skal være et tilstrækkeligt stort patientgrundlag for at en paramediciner kan forblive rutineret,” fastslår Morten Kelsen.

Paramedicinere: En paramediciner er i stand til selvstændigt at behandle hjertestop og andre rytmeforstyrrelser i hjertet, akutmedicinsk behandling af kritiske lidelser, færdigbehandling af visse patienter, så de undgår hospitalsindlæggelse, f.eks. sukkersygepatienter og patienter med kroniske lungelidelser. Men en paramediciner kan også give smertebehandling, behandle traumepatienter efter internationale standarder, udføre avanceret luftvejshåndtering, give forbehandling til PCI (ballon udvidelse) samt fungere som ambulanceleder på større skadestuer og dermed deltage i visitationen af patienterne til de forskellige modtagende traumecentre og øvrige sygehuse.

Der er på nuværende tidspunkt godt 300 paramedicinere i hele landet. Alle regionerne benytter paramedicinere, selv om Region Midtjylland ’hænger’ mest.

Morten Kelsen på vagt stående op ad akutbilen.

Den 15. april åbnede vores nyindrettede hospital med den mest moderne teknologi. Vi udfører højtspecialiserede operationer og har derfor en stab af speciallæger og sygeplejsker med de bedste kvalifikationer.

Vi udfører knæ-, hofte- og gynækologiske operationer, og som det eneste privathospital på Sjælland også hjerteklap- og bypassoperationer.

På Furesø Privathospital arbejdes i teams ledet af en speciallæge, der følger patienten fra start til slut.

Alle der har udsigt til mere end 4 ugers ventetid på operation i det offentlige sygehusvæsen, har ret til gratis behandling på et privathospital som regionerne arbejder sammen med.

Søger du en hurtig og sikker behandling, så besøg vores hjemmeside www.furesoe-privathospital.dk, eller ring for en nærmere orientering.

Velkommen på Furesø Privathospital John B. Christensen Virksomhedsansvarlig læge, kirug

Furesø Privathospital A/S · Lejrvej 9 · 3500 Værløse · adm@furesoe-privathospital.dk · tlf. 70 263 262

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Lovende forsøg Normalt forbinder man en vaccination med et middel til at forhindre en sygdom i at opstå, så man f.eks. ikke får børnesygdomme eller influenza. Men en ny terapeutisk kræftvaccine, MelCancerVac, fremstillet af danske Dandrit Biotech A/S, skal ikke forhindre, at kræft opstår. Den skal i stedet bruges til at fjerne eller mindske risiko for tilbagefald af allerede opstået sygdom.

Eksperimentel behandling af lungecancer på Herlev Hospital På nuværende tidspunkt er behandling med den terapeutiske kræftvaccine en eksperimentel behandling af lungecancer patienter på Herlev Hospital. Behandlingen erstatter ikke anden behandling, men tilbydes udvalgte patienter som et supplement. ”Man skal huske på,” siger Anders Mellemgaard, ”at kræft er en kompliceret sygdom og behandlingen er derfor også kompliceret.

Behandling med vaccine vil formentlig blive en supplerende behandling, en behandling i kombination med andre midler. Vaccinen er blot en ny vinkel af skyde fra.”

Fase 2 studier i lungecancer Mai-Britt Zocca, som er CEO i DanDrit Biotech og som har en ph.d. i immunologi, sammenfatter og siger: ”Fase 2 studiet i lungecancer, der pågår netop nu, viser tegn på god klinisk respons. Vi skal naturligvis være varsomme med, hvad vi melder ud, og vi har da heller ikke endnu publiceret resultater i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Alligevel vil jeg godt gå så langt som til at sige, at det ser lovende ud.”

DanDrit Biotech A/S har adresse i Symbion Science Park i Køben­ havns udkant sammen med omkring 90 andre forskningsvirk­ somheder specielt inden for biotek og IT. Læs mere på www.dandrit.com. Foto: Anders Beldring.

Immunforsvaret hjælper os ved at angribe bakterierne, når vi eks. får infektioner. Immunforsvaret genkender heldigvis raske eller normale celler og angriber derfor ikke disse. Men kræftceller kan snyde ved at iføre sig ”forklædning”, idet de har arvet en del af de normale cellers evne til at undgå angreb fra immunforsvaret. I cancervaccine forsøg prøver man at få celler fra immunforsvaret, såkaldte dræber T-celler, til at angribe cancercellerne. Dette sker via dendritceller.

Vaccine forbedrer og forstærker patientens eget immunforsvar Overlæge, dr. med. Anders Mellemgaard fra Herlev Hospitals onkologiske afdeling, forsker i MelCancerVac i forbindelse med lungekræft og han forklarer det således: ”Vaccinen, som er baseret på dendritceller udvundet af patientens eget blod pulset med tumorekstrakt, forbedrer og forstærker patientens immunrespons mod cancertumorer og metastaser. Cancerceller er i det væsentlige ikke anderledes, end andre celler, hvorfor overvågningen i kroppen svigter. Dendritcellerne er immunceller, en slags hjælpeceller, som populært sagt skal finde og præsentere noget fremmed til ”de væbnede styrker”, de såkaldte dræber T-celler, som så skal gøre det af med kræftcellerne.”

18

Cancervaccinen er baseret på dendritceller som udvindes af patientens eget blod. Foto: Anders Beldring.

med terapeutisk cancervaccine Dandrit Biotech A/S DanDrit Biotech A/S er en forholdsvis ung, dansk virksomhed, hvis hoved fokusområde er forskning i og produktion af vacciner til immunterapi mod cancer. Der er indgået forskningssamarbejder med førende læger på Herlev og Gentofte Hospital, Kræftens Bekæmpelse og The National Cancer Centre i Singapore.

Dendritcellerne pulses med tumorekstrakt og vil, når de kommer tilbage i kroppen, forbedre og forstærke patientens immunrespons mod cancertumorer og metastaser. Foto: Anders Beldring.

Fase 2 B studier i colorectal cancer utroligt opmuntrende DanDrit Biotechs andet hovedfokusområde er colorectal cancer.

Denne cancertype er en hyppig kræftform både hos mænd og kvinder. Sygdommen er sjælden før 40 års alderen, hvorefter forekomsten stiger med alderen.

DanDrit Biotech har gennem længere tid kørt studier i flere lande og er blevet bekræftet i, at virksomheden er på rette kurs. I Singapore har 20 patienter med colorectal cancer været udvalgt til behandling med cancervaccine. Yderligere behandling med kirurgi eller kemoterapi har på tidspunktet for udvælgelsen ikke længere været en mulighed. ”De to studier, der har kørt i h.h.v. Danmark og i Singapore, har vist klinisk positiv respons hos nogle patienter. Studiet i colorectal cancer fortsætter derfor som et såkaldt fase 2b studie, idet det hidtil har været utroligt opmuntrende” supplerer Mai-Britt Zocca.

Dendritceller og T-celler Dræber T-celler dræber virusinficerede celler eller celler, som udviser tegn på udviklende kræft. Når en celle er invaderet af f.eks. en virus, vil cellen ændre karakter. T-cellerne genkender den inficerede celle som fremmed. T-cellerne frigiver en cellegift som nedbryder den syge celle, dvs. den dør.

Dendritiske celler fungerer som en slags ”dørvogtere” i immunsystemet. Dendritiske celler kan genkende og skelne mellem farlige og uskadelige molekyletyper i kroppen. Det unikke ved dendritiske celler er, at de enerådigt styrer, hvilken respons immunsystemet skal svare tilbage med. Dendritiske celler udskilles fra knoglemarvens stamceller, hvorfra de udgår som umodne dendritiske celler til væv og organer, hvor de påvirkes og differentieres.

Vacciner bliver netop nu klinisk afprøvet Udviklingen i DanDrit Biotech tog for alvor fart i 2004, tre år efter selskabets grundlæggelse, idet kliniske forsøg med dendritcelle vaccine blev sat i gang. En videreudvikling af gængse fremstillingsmetoder for dendritiske celler blev i 2005 patentbeskyttet. DanDrit Biotech er i hastig udvikling med hensyn til udvikling og afprøvning af terapeutiske ­cancervacciner.

DanDrit forsker i og producerer vacciner til immunterapi mod cancer.

Foto: Anders Beldring.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det er for sent at dø ung Birgit Sadolin har et sjældent lyst livssyn og en usædvanlig sans for det næsten grotesk morsomme.

min søns venner, som er læge. Han og min egen læge anbefalede, at jeg fik fjernet hele brystet. Det har jeg ikke fortrudt. Så kunne jeg ikke selv gøre mere”

”Når man er 75 har man alligevel ikke så meget at strutte med mere. Så gælder det bare om at overleve,” fortæller skuespilleren Birgit Sadolin i dette interview. Hun fik for et år siden konstateret brystkræft og selv om hun ikke er helt frikendt, så har hun et smittende lyst sind og en fantastisk indstilling til livet. Den blonde og robuste charme hun har vist i mange danske film, er stadigvæk den samme. Fuldstændigt.

Birgit Sadolin tager muntert og smilende imod i sit overordentlig charmerende hjem beliggende i en gammel ejendom fra 1812, som for 25 år siden blev nænsomt byfornyet af Steen Eiler Rasmussen. Formiddagssolen strømmer ind fra tre sider og lyset falder på en tiltalende servering af kaffe, te, friske croissanter, vindruer og små ’lader. Fra den franske altan er der forrygende udsigt til en oase af stynede frugttræer, grønne plæner og sirlige blomsterbede. At sidde i disse omgivelser er som at være i en liflig oase.

Et smilehul i det ene bryst ”Der skete det, at jeg havde sådan en forfærdelig hoste,” forklarer Birgit Sadolin. ”Og så gik jeg til lægen. Jeg fik noget medicin. Men det hjalp ikke. Lægen ville så lytte på mig. Og da hun nu alligevel var i gang, så sagde jeg til hende, at jeg da for resten også havde sådan et smilehul i det ene bryst. Hvad er det spurgte jeg?

Det skal jeg se på, sagde hun. Og fortsatte

20

straks med at sige, at jeg skulle på Riget med det samme. Jeg fik brev tre dage senere om, at jeg skulle til forundersøgelse, men da man ikke havde plads, skulle jeg på Hamlet i stedet.”

Fy for satan. Den var giftig ”Det var en sød yngre læge, som scannede mig. ”Fy for satan. Den var giftig,” sagde han. Det kom så voldsomt, at jeg kom til at grine. Jeg tror, han blev lidt flov over sin umiddelbare reaktion, men han fortalte mig så, at knuden han kunne se, var meget stor.” ”Jeg fik fjernet livmoderen for 35 år siden og har siden taget hormoner, da jeg gik i overgang og ikke kunne klare at stå og svede på scenen. Jeg har fået mange advarsler fra min læge om, at hormoner kan øge risikoen for kræft, så jeg følte nok, at det var selvforskyldt, da det skete.” ”Rigshospitalet meddelte, at de kunne operere 8 dage senere. Og det sagde jeg ja tak til. Efter diagnosen talte jeg med en af

Har aldrig været bange ”Da jeg blev udskrevet en uge senere, tilbød min yngste søn og hans familie, at jeg kunne bo hos dem, mens jeg kom til hægterne. Jeg var der et par dage og blev utroligt forkælet, men så ville jeg gerne hjem til mig selv igen. Jeg må sige, at jeg har et utroligt godt netværk – gode venner og skønne, kærlige børn og børnebørn.

Og så har jeg haft den enorme fordel, at jeg ikke har været bange et øjeblik. Jeg havde nok været ulykkelig, hvis jeg havde været 30, men når man er 75, er hver dag en bonus. Når man er 75 har man alligevel ikke så meget at strutte med mere.” ”Min eksmand, som selv lige havde været igennem en stor operation, sagde: ’Tænk på, at det er for sent at dø ung’.

Nej, jeg har bestemt ikke noget at brokke mig over. Jeg har fået det hele allerede. Jeg har været rasende privilegeret hele livet.” ”Jeg har altid haft et lyst livssyn. Det er en gave. Man har jo et valg. Det handler også om vilje. Det hjælper, at man kan grine. Mark Twain sagde: ’Jeg har haft så forfærdeligt mange bekymringer, der aldrig blev til noget’. Det er godt at huske på.”

Hverken stråler eller kemo ”Da jeg blev løsladt fra Rigshospitalet, skulle jeg hverken have stråler eller kemo.

Når jeg var så gammel, voksede det langsomt, fik jeg at vide. Og der var ikke noget tilbage. Der var fjernet ti lymfeknuder i armhulen og heraf var de fem inficerede.

Jeg mistede førligheden i armen. Jeg kunne slet ikke løfte den, men en enestående fysioterapeut var rasende ihærdig og til sidst kunne jeg nå tallerkenerne på øverste hylde. Men så begyndte armen at hæve.” ”Jeg blev henvist til en fysioterapeut i Charlottenlund, som masserede og tog mål til en armstrømpe. Den var ulidelig at have på. Navnlig med de voldsomme hedeture jeg løb ind i. Jeg er pensionist, så jeg havde

Fakta:

”Det var mystisk at fylde 70. det kunne jeg ikke lide. Så jeg tog over til nogle venner i Hollywood,” forklarer en storsmilede Birgit Sadolin

ikke råd til at give 400 kr. pr. gang. Jeg gik til Rigshospitalet og bad om at de gjorde noget for min arm og mig. Jeg talte med en fysioterapeut og en læge, som sagde, at de ville forsøge at hjælpe mig. Jeg skulle bare ringe og høre nyt. Jeg ringede igennem uger, men pludselig kunne de ikke huske, hvad de havde lovet mig. Jeg måtte klare mig selv og min hævede arm.” ”Jeg opsøgte en glimrende alternativ behandler, men havde ikke råd til ham i længden. Min gode veninde, som havde været igennem den samme behandling et par år før, gik til behandling på Frederiksberg Hospital. Hun forsøgte at få puttet mig ind, men de havde selvfølgelig ikke kapacitet til at give gratis behandling til en patient fra en anden kommune.” ”På Svaneklinikken i Lyngby opsøgte jeg privat den glimrende fysioterapeut fra Frederiksberg Hospital. Hun var mig til stor

Birgit Sadolin blev uddannet på Det Kgl. Teaters Elevskole og debuterede på teatret i en alder af 19 år. Hun har spillet roller, hvor hun har været sød, sympatisk og afvæbnende dugfrisk, men også mere kæk og frisk – præcis som hun er i dag.

Blandt de mange film hun har medvirket i, kan nævnes: ’Een pige og 39 Sømænd’, ’Min Søsters Børn, ’Nitten Røde Roser’, ’Strømer’, ’Dansen med Regitze’ m.fl. Hun har endvidere haft roller på en række københavnske teatre, på Aalborg Teater, medvirket i revyer samt i tv-teater.

Privat har Birgit Sadolin været gift med direktør Pelle Sadolin og senere med sceneinstruktør Henning Ørnbak. Hun har to sønner og en datter.

hjælp og lærte mig en masse øvelser, som jeg nu har meget gavn af. Men ind imellem tænker jeg på, hvad i alverden folk stiller op, hvis ikke de har hus eller lejlighed at tage lån i.”

Tilskud har gjort underværker ”Jeg har det vældig godt. Alligevel har jeg været meget træt. Indtil min datter, som lider frygteligt af allergi, opsøgte Dr. Claus Hancke i Lyngby. Med godt udbytte. Det forsøgte jeg så også. Jeg får nu 18 kapsler vitaminer og mineraler morgen og aften og det har fået mig på benene igen.” ”Jeg var simpelthen så dødtræt, før jeg kom til Claus Hancke. En gang imellem orkede jeg slet ikke at rejse mig fra stolen for at lave en kop te. Jeg havde været træt meget længe. Men trætheden, den er nu veget. Det skete meget hurtigt. De massive gigtsmerter jeg har haft gennem ti år, de er

”Jeg har ikke noget at brokke mig over. Jeg har fået det hele. Jeg har været rasende privilegeret hele livet”.

også væk. Mit blodtryk, som ellers har været for højt, det er normalt igen. Alt sammen er alene sket med en masse tilskud.”

Ingen gin-tonic og intet sukker ”Der er selvfølgelig en bagside af medaljen.

Ingen gin-tonic. Og det elsker jeg ellers. Og intet sukker. Sukker er gift for kroppen og det nærer kræftceller, siger Claus Hancke.” ”Jeg bad for nogen tid siden om at blive scannet igen. ’Hvorfor det?’, spurgte de på Rigshospitalet. Jeg forklarede så, at jeg har en veninde, der også blev opereret for fem år siden. Hun var ellers frikendt, men nu er kræften vendt tilbage. Så kunne de godt forstå min uro.” ”Jeg er blevet scannet og undersøgt igen. Og der er noget i en lymfekirtel. Men biopsien har ikke kunnet afsløre hvad. Jeg bliver tjekket løbende. Jeg ved jo ikke, om det er en bombe. Men jeg er jo optimist.

Jeg er hele tiden blevet behandlet vældig godt på Rigshospitalet. Med stor venlighed og omsorg, så så længe de tager mig, er jeg tryg og glad.”

RØMØ

eneste hotel direkte ved Vesterhavet

Weekend-ophold/ Familiefester alt incl. pr. pers. kr. 695,Ferielejlighed

fra kr. 995,- til 3950,- (1 lejlighed 2+2)

Hotel Lakolk Rømø Tlf. 74 75 51 45 www.hotel-lakolk.dk mail@hotel-lakolk.dk

21

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Blærekræft overses hos kvinder Lægerne opdager ikke blærekræft hos mange kvinder og behandler i stedet for blærebetændelse. Overlæge Peter Thind fra Rigshospitalet mener, de praktiserende læger bør være mere opmærksomme.

For et år siden blev Blæreforeningen etableret som patientforening med henblik på at sætte fokus på blærekræft og løfte kvaliteten af behandlingen på niveau med international standard. Blæreforeningen blev hurtigt bevidst om, at der mangler viden hos de praktiserende læger, idet mange af foreningens nye medlemmer samstemmende kunne berette, at den praktiserende læge havde stillet en forkert diagnose.

Medlemmer, som har fået konstateret blærekræft – især kvinderne – gik alt for længe med en ubehandlet kræftsygdom.

Blod i urinen kan være tegn på alvorlig sygdom ”Uden at ville klandre de praktiserende læger generelt, så går det ofte galt, fordi blod i urinen mistolkes som blærebetændelse.

Forklaringen kan være, at de praktiserende læger ser en del patienter, især yngre kvinder, med blod i urinen som skyldes blærebetændelse,” siger Peter Thind, specialist i blærekræft ved Rigshospitalets urologiske afdeling.

”Er der tale om synligt blod i urinen bør det undersøges nærmere,” fortsætter overlægen, som indprenter sine studerende, at ”blod i urinen er blod i urinen – og blod i urinen skal undersøges”.

En nærmere undersøgelse for blærekræft sker på en urologisk afdeling, hvor patienten kan få en røntgenundersøgelse af urinvejene og kikkertundersøgelse af blæren. Desværre sker det ofte at patienten henvises til ultralydsscanning, som i denne sammenhæng er uden mening og kun vil forlænge udredningstiden. Peter Thind oplyser, at omkring 30 % af de patienter, som kommer til afdelingen og har blod i urinen, får konstateret en eller anden form for kræft.

For lang tid før patienter bliver henvist til urologisk undersøgelse Alt for mange går i flere måneder eller længere før vedkommende bliver henvist til en urologisk undersøgelse. I dette tidsrum vil sygdommen have mulighed for at udvikle sig og vil eventuelt resultere i et

”Blod i urinen er blod i urinen”, siger Peter Thind, specialist i blærekræft på Rigshospitalets urologiske afdeling.

mere omfattende indgreb og kan i værste fald betyde, at patienten på sigt dør af sin sygdom.

Peter Thind undrer sig over, at de praktiserende læger gentagne gange giver kure med antibiotika frem for at henvise patienterne til en urologisk afdeling, hvor speciallæger forholdsvis let og hurtigt kan konstatere om der er tale om blærekræft eller andre alvorlige behandlingskrævende sygdomme.

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PÅ R Ø R E N D E w w w. b l a e re. n e t

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienterne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse.

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål: s !T ST TTE OG VEJLEDE PATIENTER AF BEGGE K N OG DERES PÍR RENDE s !T GE KENDSKABET TIL SYGDOMMEN s !T FORBEDRE KOMMUNIKATIONEN MELLEM BEHANDLERE OG PATIENT s !T OPRETTE LOKALE NETV RK OVERALT I LANDET Informationsmøder: I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

Fakta om blærekræft 3 13.000 mennesker er i livslang behandling for sygdommen 3 3.000 får taget vævsprøver fra blæren under fuld bedøvelse årligt 3 6.000 fik fjernet en eller flere tumorer i 2005 3 Ca. 10 % kommer i kemoterapi 3 206 mennesker fik fjernet blæren i 2005 3 Der opstår 1.700 nye tilfælde årligt – heraf 400 kvinder 3 Vigtigste symptom er blod i urinen 3 Rygning er vigtigste årsag

Yderligere information og tilmelding: BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

www.blaere.net

Alarm 112

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

De hjælper med at bringe børn til verden i ambulancen om formiddagen. De skærer selvmordere ned fra loftskrogen om eftermiddagen. En ambulanceredders job bliver aldrig rutine. Svend Gørup Magnussen har arbejdet som Falckredder i mere end 20 år. I bogen ’Alarm 112. Falckredder i forreste linie’ tager han os med helt om bag facaden. ”Jeg har i denne bog gjort mig umage for ikke at udpensle skaderne alt for meget på de patienter, jeg har omtalt. Dels på grund af respekt for ofrene, men også fordi det ville virke useriøst at smøre tykt på. Som en splatterfilm, en billig B-film. Her i sidste afsnit vil jeg gøre en undtagelse.” Sådan skriver Svend Gørup Magnussen mod slutningen af bogen. På den baggrund kan man ikke lade være med at tænke på, om man er specielt sart.

Fuld af detaljerede beskrivelser Bogen ”Alarm 112. Falckredder i forreste linie” er fuld af detaljerede beskrivelser af mennesker, som bliver dødfundne efter lang tid, selvmordere, som har hængt så længe, at de er faldet ned igen og mange andre makabre hændelser, som selvsagt også er en del af en Falckredders hverdag. Er man til stærke sager, så vil alle forventninger blive indfriet. Der bliver ikke sparet på virkemidlerne eller lejlighedsvis lidt for morsomme bemærkninger. Der er dog en pointe. De allerfleste mennesker, som bliver fundet døde efter lang tid, det er mænd. Kvinder har langt bedre netværk hele livet igennem.

Nødstedte dyr Jeg kunne dog godt tænke mig mere refleksion og mindre action. Et langt stykke hen ad vejen er det decideret kvalmende at læse beskri-

Svend Gørup Magnussen har arbejdet som Falckredder i mere end 20 år. Han har set chokket og tragedien i øjnene på bilister og passagerer, når ulykken lige var sket, han har reddet folk fra druknedøden og transporteret et utal af mennesker på den sidste køretur til Retsmedicinsk Institut.

Alarm 112. Falckredder i forreste linie er netop udkommet på Forlaget Documentas.

Den er på 244 sider og koster 229,- kr.

velserne af død, lemlæstelse og forrådnelse. Og flere steder undres man. Svend Gjørup Magnussen skriver ganske vist et sted, at han ikke kan lide hunde, men som Falckredder kan man også blive udsat for at skulle hjælpe nødstedte dyr. Falckredderen efterlader tilsyneladende to hunde, som er vanvittige af sult, tørst og bekymring, idet deres ejer har begået selvmord i et andet værelse flere dage før. Den døde mand bliver taget med i ambulancen, de to hunde efterlades derimod.

Et andet sted i bogen bliver en lille puddel brutalt sparket, da den endelig springer frem, efter dens kvindelige ejer er blevet myrdet og Falckredderne er kommet. Det er simpelt hen ikke godt at læse og det slører budskabet om, at det er et ekstremt krævende job at være Falckredder, et job som er uhyre vigtigt for os alle, for hele samfundet.

Pligtlæsning for alle med et kørekort Hvis man kan abstrahere fra ovennævnte, så er der dog meget at hente i bogen. Specielt det andet sidste kapitel burde være et must for alle unge mennesker, der får kørekort og bil. Eller måske i virkeligheden pligtlæsning for alle med et kørekort. Budskabet om at fart dræber er præcist og beskrivelserne af dødsulykkerne er nøjagtigt så detaljerede, som de skal være for at trænge igennem.

Kongelig afslapning Danmarks bedste og billigste massagestol.

Og nu på kampagnepris.

• med over 50 indstillingsmuligheder • med blandt andet 5 styrkemuligheder for forskellig legemsbygning • nem at transportere fra rum til rum • samt meget meget mere Massagestolen Danmarks mest vindende cykelrytter, Rolf Sørensen, er vild med.

Massagestolen, den golfspillende assurandør, der fyrede sin massør, købte ikke 1 men 2 af.

Massagestolen, Danmarks mest kendte hotel bruger til alle deres trætte konferencegæster, når de har behov.

Læs hvorfor på www.relaxroyal.com

6.995,-

Kampagnepris: kun kr.

Normalpris: kr. 9.995,-

w w w. re l a x ro y a l . c o m Relax Royal Europe tlf. 70220083

Handicaprejser for alle!

Vi tilbyder nu Danmarks største udvalg af rejser for handicappede. Alle destinationer er afprøvet af kørestolsbrugere - en sikkerhed for dig som kunde.

Husk der kan søges om rejselegat til din hjælpers rejseomkostninger ved bestilling af en rejse. Legatet kommer fra Alberts Olsens Rejsefond. Ring og få tilsendt vores brochurer og legatansøgning.

HANDITOURS APS | RØDTJØRNEVEJ 20 D K - 2 7 2 0 VA N L Ø S E | T L F : + 4 5 7 0 2 2 7 2 5 2 I N F O @ H A N D I TO U R S . D K | W W W. H A N D I TO U R S . D K

Af Vibeke HernĂ¸â€ƒ redaktionen@raskmagasinet.dk

Sygepleje i 50’erne At vÌre sygeplejeelev for 50 ür siden var ingen spøg. Dengang kunne lÌger ikke selv übne døre, indlagte patienter skulle spise til mültiderne og en elev mütte ikke selv tilkalde vagtlÌgen, hvis ikke natsygeplejersken var til stede, selv om en patient led. Det krÌvede med andre ord et godt helbred at vÌre patient og en robust karakter at vÌre elev.

Hvis man ville vÌre sygeplejerske i 50erne, mütte man først gennemgü et 5 müneders kursus pü en sygeplejeforskole.

I 1952 blev jeg, uden at have givet udtryk for, at det var det, jeg drømte om, sendt pü en südan sygeplejeforskole som optakt til et liv som sygeplejerske. Det var en forÌldrebeslutning. Jeg skal tilføje, at jeg ikke var den eneste blandt de ca. 40 andre elever, der var �sendt� af forÌldrene. Der var ikke noget, der hed studievejledning dengang, sü hvis man ikke rigtigt vidste, hvad man ville, tog forÌldrene over og i det store og hele rettede man ind.

Kolde afvaskninger og injektioner pü en sandpose Efter 5 müneder formodedes man at vÌre klar til at begynde som sygeplejeelev. Vi havde da haft anatomi og almindelige skolefag som dansk og regning. Vi havde ogsü lÌrt, hvordan man skulle rede seng med de rigtige hjørner – det var tilsyneladende meget vigtigt. Vi havde lÌrt at lÌgge ble pü en dukke og øvet os i at give en injektion pü en sandpose. Desuden fik vi instruktion i personlig hygiejne. Det gik bl.a. ud pü, at vi skulle vÌre omhyggelige med at vaske os under armene og pü halsen og ikke mindst huske at vaske os langt ned pü ryggen.

Jeg antager, men kan egentlig ikke huske det, at mere intime omrĂĽder var omgĂŚrdet

med tügeslør. I betragtning af at det eneste tilgÌngelige badevÌrelse kun fungerede om lørdagen med varmt vand og kun for de første 8-10 stykker, var det naturligvis gavnlig lÌrdom. Jeg skal tilføje, at det var en lang og isende vinter og at radiatorerne ikke rigtigt fungerede, men mine meldinger hjem var af den kendte slags: jeg har det meget godt – send flere penge.

Havde vi haft ernÌringslÌre havde vi muligvis haft nogle indvendinger mod de udkogte kartofler og den aflange Ìble­ grød, der mest almindeligt var vores daglige kost.

Mod slutningen af opholdet skulle man søge om optagelse pü det hospital hvorpü man helst ville hen.

Helt alene pü aften- og nattevagt som ny elev pü Hillerød Jeg kom til Hillerød Sygehus og skulle sammen med de andre ansøgere aflÌgge en skriftlig prøve før godkendelse som elev.

Egentlig et dejligt hospital, ikke for lille og ikke for stort og beliggende i et kønt, grønt omrüde.

Min første arbejdsplads var medicinsk mandsafdeling. Skarp kønsopdeling var en selvfølge. Efter to eller tre uger som elev blev jeg sat pü aften og nattevagt. Pü nattevagten var jeg helt alene pü afdelingen, men kunne i krisesituation tilkalde natsyge-

plejersken kaldet Dronningen (glat, mørkt tilbagestrøget hür samlet i nakken i en knude ligesom den onde stedmoder i Snehvide), som skulle dÌkke alle medicinske afdelinger. Jeg overvejede ikke, at det jo i grunden var ret dristigt at lade en ung elev, 19 ür, med den førnÌvnte �uddannelse� vÌre alene med ansvaret for en del meget syge patienter – herunder hjertepatienter.

Der var pü samme tid tre hjertepatienter, der lü i ilttelt. Iltteltet var en konstruktion pü størrelse med en barnevogn. Den indeholdt i bunden to isblokke, der skulle skiftes, nür de var smeltede. Det var tungt arbejde. Ganske vist kom en portør med blokkene, men bakken med smeltevand skulle tømmes. Det var antaget, at hjertepatienter ikke mütte røre sig overhovedet.

'

'

" % "&

" % "&

# $ ! # $ !

Sygeplejeelev Vibeke Hernø

De blev støttet op i sengen med puder under armene og skulle tilkalde hjælp på meget lille foranledning. De måtte end ikke række ud efter noget på deres sengebord.

Og ja – døden var tæt på.

Måtte ikke selv tilkalde vagtlæge Ved en lejlighed gik en af patienterne, det var om natten, forpint op og ned ad gangen. Han havde prostata og kunne ikke komme af med vandet. Han måtte have hjælp. Dronningen, som var den, der skulle tage stilling til, om der skulle tilkaldes læge, kunne jeg ikke få fat i og jeg måtte ikke som elev selv tilkalde en vagtlæge. Det gjorde jeg nu alligevel efter et par timer, hvor jeg led med manden. Jeg ringede altså og lægen spurgte, om jeg før havde prøvet at bistå, når der skulle lægges kateter op. Det havde jeg, sagde jeg, i strid med sandheden. Lægen kom og alt gik godt.

Mærkeligt nok fik jeg ikke nogen reprimande ved denne lejlighed.

Han er ikke død – han er mort!

Døden. Ingen havde sagt noget om, hvordan man skulle håndtere den første døde.

Da jeg, uden at være varslet, kom ind på en stue med en af mine ”faste” patienter, kunne jeg se, at han var død. Jeg løb ud på kontoret til afdelingssygeplejersken og sagde: ”Han er død!” ”Nej,” sagde hun, ”det er han ikke. Han er mort.”

Jeg var nu ikke bare chokeret over, at han var død. Det stødte mig, at han flere timer efter døden var indtrådt ikke var blevet nogenlunde ordnet. Gabende mund og sengetøjet i en rodebunke. Senere fyldte det mig også med ubehag at navneskiltet blev bundet om storetåen med sejlgarn.

Ikke værdigt, syntes jeg.

var amoriner i luften eller man ville måske snarere sige, at det var en ret sexet afdeling med alle de langtidsindlagte mænd, hvoraf nogle ikke var særligt syge og de noget færre, unge sygeplejersker.

En af de søndage, hvor der skulle holdes gudstjeneste på sygegangen, blev jeg sat til at rulle klaveret ind fra reposen. Det larmede jo noget med de små metalhjul, det kørte på, og jeg fik da også med knivstemme at vide, at jeg skulle larme noget mindre. Selv efter flere overvejelser kunne jeg ikke se, hvordan jeg skulle bære mig ad med det.

Bære det kunne jeg jo ikke, men jeg kunne jo i alt falde mime, at jeg syntes, det var en åndsvag besked. Det var ikke så godt!

På denne afdeling fik jeg den særprægede erfaring, at læger er ude af stand til at åbne døre, når de gik stuegang. De ventede på, at en sygeplejerske åbnede for dem.

Tuberkuloseafdelingen – en afsondret verden uden for verden Efter to måneder i aften og nattevagt og efterfølgende sommerferie kom jeg til tuberkuloseafdelingen nede i stueetagen.

Det var ganske andre forhold, om end oversygeplejersken her var lige så skarp eller snarere skarpere end den første. Med min ikke særligt veludviklede autoritetstro gav det nogle vanskeligheder.

Her på afdelingen var indlæggelsestiden naturligvis meget længere. Stemningen ikke ganske ulig den af den tyske forfatter Thomas Mann beskrevne i Troldfjeldet, som romanen hed dengang (den hedder nu Trolddomsbjerget). En afsondret verden uden for verden.

Jeg blev indfanget. Fanget ind af dødsangsten hos patienterne. Og fanget ind af hungeren efter liv. Der var unge mænd, der sprang ud ad vinduet om aftenen og gik i byen. Vi, de unge, protesterede selvfølgelig ikke, men passede på, at afdelingssygeplejersken ikke fik noget at vide.

Nogle patienter ventede på at blive indkaldt til operation. Det var meningen, at de skulle stabiliseres, fedes op populært sagt.

Angsten indfandt sig om natten Men her kom afdelingssygeplejersken ind i billedet igen. De indlagte skulle spise til

Undervisningssituation i 1950’erne.

Opsætning af subcutant drop. Sengestue på et unavngivet sygehus. En sengeliggende pt., hr. Søndergård, en Instruktionssygeplejerske og en sygeplejeelev.

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Enestuepatient med kone, datter og – elskerinde Der var også andre krydsfelter. En enestuepatient – en ældre herre, der kendte overlægen og var fra den tungere del af erhvervslivet, havde daglige besøg af sin meget søde kone og en ligeledes sød datter. Han havde også en elskerinde, der gerne ville besøge ham. Hun ventede ude på reposen, indtil jeg kunne give grønt lys for hendes besøg. Hun så elskerindet ud med skulderlangt, rødt hår og højhælede sandaler med ankelrem. En bramfri dame.

Jeg havde det ret sjovt med ham og syntes det var hyggeligt med de store cigarer han sad og osede på. Jeg skulle heller ikke mangle røg og fik en pakke cigaretter om dagen.

Sexet afdeling med mange mænd og få unge sygeplejersker Ellers var der stor aldersspredning. Den yngste 17 år. Det kunne ikke undgås, at der

25

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

To sygeplejersker ved madvogn på gangen på Rudkøbing Sygehus, 1958.

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

måltiderne. Finito! Det kunne de ikke altid, men blev sultne på andre tider, ikke mindst om natten, hvor angsten indfandt sig.

Jeg havde ikke nogen viden om, at mad kunne hjælpe på den angst. Jeg fulgte mit instinkt og hentede mad i køkkenet. Noget hjalp det – i hvert fald hos nogle. Jeg spiser, altså lever jeg, kunne man tænke.

En kvinde kom tilbage fra operation på Gentofte Sygehus.

Flere år efter, da jeg mødte hende i den by, hvortil jeg var flyttet, fortalte hun mig, at hun havde fået at vide af en læge på Gentofte, at havde hun ikke fået den ekstra mad, jeg havde givet hende, ville hun ikke have overlevet.

Sygeplejersker på vagtstuen, Rudkøbing Sygehus 1951. Sygeplejerske Thyra Højby skriver dagsrapporten. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

En anden kvinde på afdelingen, hun var i fyrrerne, havde uhelbredelig tuberkulose og lå på enestue. Hver morgen badede og ordnede hun sig omhyggeligt med make up. Hun omgav sig med en meget tung duft af parfume, som jeg kunne genkende i mange år derefter. En sen aftentime fortalte hun mig, at hun var skilt og havde to børn. Hun længtes så frygteligt efter at se dem, men hendes mand ville ikke lade dem komme. Hun var meget fattet og meget bitter. Jeg ønskede, at jeg havde nogle ord, men det havde jeg ikke. Jeg vidste, ligesom hun, at hun var døende. Jeg hentede mad og blev der, mens hun spiste. Et par uger efter var hun død.

Spyttekrus blev kogt i kælderen I al den tid jeg var på afdelingen, var det mit job at gå i kælderen og ordne spyttekrus, dvs. sætte dem i en tromle og sætte den i gang, så de blev kogt. Meningen var at lade mig forstå, at der på afdelingen var

man ikke opsætsig. Det skulle sygeplejeelever ikke være i det hele taget.

Rengøringspersonalet kostede også rundt med os, hvis de kunne komme af sted med det. Det kunne de godt, for det var nogle barske damer.

Forelsket og skulle giftes, men sygeplejeelever måtte ikke være gift Min tid som sygeplejeelev sluttede efter omkring 9 - 10 måneder. Jeg var på ”min” første afdeling – medicinsk mandsafdeling – og blev forelsket i en patient. Det blev stærkt gengældt og frieri fulgte meget hurtigt.

Vi skulle altså giftes. En sygeplejeelev kunne ikke være gift og desuden måtte såvel jeg som institutionen notere, at jeg og det meget hierarkiske system ikke gik i spænd med hinanden.

På en måde lidt ærgerligt – jeg var meget glad for arbejdet med patienterne!

Sygeplejersker og elever måtte ikke være gift

Diakonissestiftelsen, København. Sygeplejeelev på vej med bækkener. Personer: Unavngivet. 1952.

Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

26

Sygeplejersker og i særdeleshed sygeplejeelever har langt op i tiden ikke kunnet være gift. Forklaringerne er flere, siger historiker Esther Petersen, som er ansat i Dansk Sygeplejeråd. ”I hospitalsverdenen var det en del af konceptet, at sygeplejersker og –elever boede på hospitalet og fik kost. Der står ganske vist ikke noget i instrukser og ansættelsesbeskrivelser om, at sygeplejersker ikke måtte være gift. Men det lå i mange år i tidens ånd, at man selvfølgelig holdt op med at arbejde som gift kvinde. Først efter 2. Verdenskrig kom der skred i det, selv om over- og afdelingssygeplejersker, som havde bolig på hospitalet, helt op i 50’erne skulle søge om lov til at blive gift. Man har haft mange forklaringer på, hvorfor sygeplejersker ikke har kunnet være gift. En af de mere vidtløftige var, at gifte sygeplejersker kunne tage smitte med hjem fra hospitalet til deres børn. Forklaringen syntes ikke at indbefatte læger.” ”En berømt sag stammer tilbage fra 30’erne. Det blev opdaget at en sygeplejerske var gift og derfor blev hun fyret. Det skabte så stor opstandelse, at hun blev genansat – dog et andet sted uden patientkontakt. En anden og lidt interessant sag omhandler en sygeplejerske på Sankt Joseph. Hun blev gift og fik en baby. Hun blev imidlertid ikke fyret og søstrene påtog sig opgaven med barnepasning,” forklarer Esther Petersen med smil i stemmen. Hun siger det ikke direkte, men man aner hendes holdning til samfundets urimeligt diskriminerende holdning til sygeplejersker og til kvinder i det hele taget.

City Privathospital

Klinik for avanceret kirurgi

www.cityprivathospital.dk

City Privathospital har samlet nogle af landets bedste specialister inden for • Håndkirurgi • Idrætstraumatologi (sportskirurgi) • Kikkertkirurgi i knæ, skulder, ankel, albue og andre led • Plastikkirurgi • Karkirurgi • Kardiologi (hjertesygdomme) • Klinisk neurofysiologi (undersøgelse af nervernes funktion)

Vi tilbyder diagnosticering og behandling af lidelser i hånd, håndled, skulder, knæ, albue og ankel samt en række plastikkirurgiske og karkirurgiske behandlinger (bl. a. åreknuder). Vi udfører undersøgelse af hjertets funktion (bl. a. ekkokardiografi) og nervernes funktion (neurofysiologisk undersøgelse).

Vores grundholdning er, at al undersøgelse og behandling skal foregå på det højest mulige faglige niveau i forløb, der passer til patienternes ønsker og uden ventetid.

På City Privathospital kan man blive behandlet under sundhedsforsikring, som selvbetaler og med tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. Desuden kan man blive behandlet under ventegarantien for offentlige sygehuse.

Bredgade 29, 4. sal (elevator) · 1260 København K Tlf. 33 12 45 54 · Fax 33 12 48 84 www.cityprivathospital.dk

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Bakterier fra munden går i blodbanen

– og så kan det gå rigtig galt Kronisk betændelse i tænderne giver anledning til en række problemer, idet bakterierne kan gå over i blodbanen og sætte sig fast, forklarer professor, dr. odont. Palle Holmstrup. ”Normalt bliver bakterier, som kommer fra munden og går over i blodbanen, spist af de hvide blodlegemer. Men det sker ikke altid. Bakterierne kan sætte sig fast forskellige steder, bl.a. i hjerteklapperne. Det er et problem, og der er en sammenhæng mellem paradentose og hjerte-kar-sygdomme samt diabetes”, siger Palle Holmstrup indledningsvist.

helt andet end sundhed og sygdom andre steder i kroppen. Det er et problem for patienter med paradentose, især dem, der bliver ramt af den særligt aggressive form for paradentose. Jeg er ikke modstander af brugerbetaling, men egenbetalingen for paradentosebehandlingen er helt uforståelig. Der bør afgjort være bedre støtte til disse patienter.”

Paradentose kan give åreforkalkning ”Vi ved, at paradentosebakterier kan gå over i blodbanen, herunder i koronararterierne. Derved kan de muligvis forværre eller disponere for åreforkalkning hos mennesker. Flere dyreforsøg understøtter dette.

Et forsøg med mus, der fik påført eksperimentel paradentose, har vist, at musene efterfølgende fik mere åreforkalkning.”

Klar sammenhæng mellem paradentose og hjertesygdom ”En stor undersøgelse på Bispebjerg Hospital har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem paradentose og hjertesygdom. Patienter under 60 år, som havde svær paradentose havde en odds ratio på 6,6 eller en seks gange større sandsynlighed for hjertesygdom end andre patienter,” afslutter Palle Holmstrup.

Paradentose forværrer diabetes ”Andre forsøg med rotter har påvist en sammenhæng mellem paradentose og diabetes. Et forsøg med rotter, som havde type 2 diabetes, og som vi gav paradentose, viste, at diabetessygdommen blev forværret med 30 %. Et andet forsøg, hvor rotterne havde et forstadium til diabetes og som også fik paradentose, viste, at de fik en 12 % forværring af blodsukkerværdierne. Der ser dermed ud til at være en sammenhæng mellem betændelse i mundhulen og diabetes. I den sidste undersøgelse havde rotterne med paradentose også fået ændringer i nyrerne”.

Leddegigt og paradentose ”Vi kan også se, at der er en sammenhæng mellem leddegigt og paradentose. Leddegigt er jo blandt andet karakteriseret ved, at bindevæv og knogler bliver nedbrudt.

Det samme gælder, når der er tale om paradentose. Selv unge patienter med leddegigt har en forøget risiko for også at få paradentose..

Sygdom i munden bliver ikke vurderet på samme måde som sygdom andre steder ”Det synes som om, der er en opfattelse af, at sundhed og sygdom i munden er noget

28

enkelte menneske, som bliver ramt og også for samfundsøkonomien. Det vil sige os alle sammen. Det kan derfor kun undre, at vi endnu ikke tilbyder gratis tandbehandling til alle, når regningen bliver så stor i den anden ende.

Professor, dr. odont. Palle Holmstrup er ansat på Tandlægeskolen ved Århus og Københavns Universiteter.

Regningen sendes til os alle sammen Ifølge professoren er der ikke lavet forsøg på at opgøre, hvad det koster samfundet, at mange mennesker enten ikke går til tandlæge og derfor har behandlingskrævende tilstande i munden, som medfører alvorlig sygdom andre steder i kroppen eller trods omhyggelig pleje af deres tænder alligevel får paradentose. Men når der kan påvises sammenhænge alene mellem diabetes og hjertesygdom og betændelse omkring tænderne, så er det indlysende nok både meget omkostningsfyldt for det

Kræft i bugspytkirtlen og paradentose En omfattende amerikansk undersøgelse fra Dana-Farber/Harvard Cancer Center har påvist en sammenhæng mellem paradentose og kræft i bugspytkirtlen. Denne kræftform er den fjerde største kræftdødsårsag i USA og den er meget vanskelig at behandle. Forskere har hidtil vidst meget lidt om, hvad der forårsager denne kræfttype. Men nu synes en sammenhæng mellem bakterier i munden og kræft at være påvist. Mere end 51.000 mænd indgår i studiet og det viser, at mænd med paradentose har en 63 % større sandsynlighed for at udvikle kræft i bugspytkirtlen end andre, som ikke har disse bakterier i munden. Forskerne bag undersøgelsen advarer dog mod forhastede konklusioner, da de bagvedliggende årsager endnu er uklare og fordi man gerne ser en bekræftelse fra andre og tilsvarende undersøgelser. Kilde: medicalnewstoday.com

Af Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk

I fremskridtets tjeneste Et par dage før min halvårlige kikkertundersøgelse for blærekræft ringer overlæge Gregers Hermann, Frederiksberg Hospital. Han og overlæge Karin Mogensen er i gang med en forsøgsrække med kikkertundersøgelse på en ny måde.

Hexvix er en kontrastvæske, der sprøjtes op i blæren før kikkertundersøgelsen. Ved undersøgelsen belyses indersiden af blæren med blåt lys – fluorescens - der gør, at blærevæggen synes stærkt blå, og eventuelle celleforandringer viser sig med en rød farve. Fordelen er, at celleforandringer, der er så små, at de ikke kan ses i normalt, hvidt lys, fremtræder tydeligt med denne metode.

Metoden kræver normalt, at patienten indlægges og er under bedøvelse, men en forsøgsrække er påbegyndt på Frederiksberg Hospital, hvor man foretager undersøgelsen ambulant med kontrastvæske, det blå lys og et nyudviklet fleksibelt skop.

Jeg er forsøgskanin Patienter bliver fra tid til anden opfordret til at deltage i videnskabelige studier eller forsøg. Naturligvis ikke på forskningssiden men netop som patienter, lægerne kan øve sig på. Det er en helt naturlig del af udviklingen af bedre behandlingsmetoder, og man kan kun opfordre alle til at deltage frivilligt. Forsøg på mennesker er den vigtigste, afsluttende del af forskningen. Man drager selv fordel af undersøgelsen, og er samtidig medvirkende til, at andre patienter får fordel af nye behandlingsvindinger. Man er så at sige med i fremskridtets tjeneste.

Jeg er betænkelig Forskningssygeplejerske Helle Petersen byder velkommen, og vi indtager stue 5.

Et kateter sættes op, og 50 ml. Hexvix sprøjtes ind i blæren. Vi taler om, at ikke alle sygeplejersker er lige dygtige til den sport.

Dvs. at indføringen af kateteret kan være mere eller mindre ubehagelig, alt efter hvem

der gør det. Helle er ekspert. Jeg forestiller mig alt det grej, der skal med op i blæren, og spørger om også ”ostehøvlen” er med. ”Ostehøvlen” er det instrument, som lægen bruger til at bortoperere polypper med. ”Det er ikke helt klart” svarer Helle, ”men vi kan brænde, hvis vi finder noget”. Hmm, meget betryggende. Det varer cirka en time for kontrastvæsken at virke. Jeg bliver kaldt ind igen, og nu er der opstillet to tv-skærme og et stativ med diverse apparater ved briksen.

Vi skal prøve noget nyt sammen Inden de går i gang, understreger overlægerne Karin Mogensen og Gregers Hermann, at metoden endnu er under udvikling. På forespørgsel oplyser de, at jeg er patient nummer seks, og at man skal igennem en længere forsøgsrække, før man kan tilbyde metoden rutinemæssigt.

Gregers Hermann lyder som en luftkaptajn før start. Han stiller spørgsmål til diverse detaljer og checker til sidst om udstyret er klart, tilsluttet og fungerer. Gardinerne rulles for af hensyn til lyset på skærmene.

Der er noget hyggeligt over det. Vi fire skal prøve noget nyt sammen. Den mest spændte er nok mig.

Flotte billeder På den ene af tv-skærmene kan man som patient følge med, og det er faktisk smukke billeder, der toner frem. Jeg kan tydeligt se indersiden af min blære. Smukt lyserød og ren at se på med fine blodårer.

Gregers Hermann og Karin Mogensen forklarer, hvad man ser. På spørgsmålet om hvordan de kan være sikre på at kontrollere hele blæren, viser de mig de to huller, hvor urinen kommer ind i blæren og en

Overlæge dr. med. Gregers Hermann, overlæge dr. med. Karin Mogensen og forskningssygeplejerske Helle Petersen er utroligt imødekommende og venlige.

Belysning med hvidt lys gør det vanskeligere at se kræftsvulster. Foto venligst stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

Hexvix får kræftceller til at lyse rødt, når de belyses med blåt lys. Foto venligst stillet til rådighed af Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

lille luftboble, der ligger i toppen af den. ”Med de tre pejlemærker er vi sikre på at få undersøgt hele indersiden af blæren”, forklarer Karin Mogensen. Det blå lys tændes, og blærevæggen bliver blå. Det virker tilsyneladende. Bortset fra, at der heldigvis ikke er noget, der lyser rødt og at kontrastvæsken bliver grønlig efterhånden, som der kommer urin ind i blæren.

Intet at frygte Undersøgelsen forløber uden problemer.

Den føltes præcis som en sædvanlig kikkertundersøgelse. Hverken mere eller mindre ubehagelig og helt smertefri.

Når metoden er færdigudviklet sparer hospitalerne tid og penge, og patienterne får en mere effektiv undersøgelse. Kan man ønske sig mere?

Besparelser Metoden er opfundet af den norske virksomhed PhotoCure, der har verdenspatent. Flere sygehuse med urologiske afdelinger bruger efterhånden metoden, men undersøgelserne foregår under fuld bedøvelse. Det nye er, at man nu, takket være virksomheden Karl Storz’ videreudvikling af instrumenterne, er begyndt med ambulante forsøg på Frederiksberg Hospital.

Der er indlysende fordele ved metoden: • Lægen opdager eventuelle celleforandringer på et tidligere stadie.

• Behandling kan sætte ind tidligere.

• Chancerne for helbredelse øges.

• Da undersøgelsen er ambulant, spares indlæggelser.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skørbug og C-vitamin Først for omkring 100 år siden fandt forskere ud af, at fødevarer indeholder vækstfaktorer, der er afgørende for helbredet. I 1912 fik de fællesbetegnelsen vitaminer. Men mennesker vidste i århundreder forinden, at skørbug plagede nordeuropæere, når vinteren var streng, og søfolk frygtede den dødelige sygdom lige så meget, som de frygtede havet.

Men hvad er skørbug, findes sygdommen stadigvæk og det der med ­C-vitamin, er det ikke lidt hippieagtigt?

Skørbug findes stadigvæk. Ikke så meget i Danmark og andre industrialiserede lande, selv om sygdommen dog konstateres hos især tobaksrygere, narkomaner og alkoholikere. I udviklingslande er skørbug derimod hyppig. Specielt i flygtningelejre og i katastrofesituationer, hvor nødhjælpsrationerne ikke indeholder C-vitamin. Og så er vi fremme ved sagens kerne. Skørbug er en alvorlig tilstand, hvor man lider af C-vitaminmangel.

Skørbug resulterer ubehandlet i indre blødninger og død C-vitamin findes i citrusfrugter, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne bladgrøntsager. I Danmark har vi siden kartoflens indførelse i begyndelsen af 1700-tallet fået den største del af vores C-vitamin fra denne rodknold. Som man kan tænke sig, så er bær og bladgrønt ikke velegnede til langtidsopbevaring. Det er blandt andet forklaringen på, at sømænd langt tilbage i tiden, hvor kosten hovedsageligt bestod af saltet kød og beskøjter på lange sørejser oplevede at miste appetit og kræfter. Deres tænder blev løse og faldt ud, de fik voldsomme anfald af næseblod, muskel- og ledsmerter, blødninger i leddene, voldsomme indre blødninger og deres sår

ville ikke hele. De blev blege og opsvulmede og huden blev efterhånden helt dækket af blå mærker. Til sidst svigtede nyrer og lunger og sømændene døde. Beskrivelsen giver så også mening til det lidt underlige ord skørbug.

Skørbug, scorbutus og askorbinsyre Skørbug er beskrevet allerede omkring år 1550 f. Kr. i verdens ældste lægetekst, den egyptiske Ebers’ Papyrus. Senere indiske kilder, Hippokrates i Antikkens Grækenland og Plinius Den Ældre, som døde i Vesuvs udbrud, har beskrevet skørbug, ligesom de nordiske sagaer og middelalderlitteratur nævner sygdommen. I Thorstein den Hvides Saga fra 900-tallet forekommer for første gang det danske ord skørbug, som via senmiddelalderlig lægelatin bliver til scorbutus og siden til den kemiske betegnelse for C-vitamin, nemlig askorbinsyre.

Det danske eller rettere nordiske ord er dermed blevet internationaliseret.

Nybyggere, opdagelsesrejsende og nordboere blev også ramt Skørbug har gennem tiden ikke kun ramt søfolk. Også befolkninger i belejrede byer, mennesker i fængsler, guldgravere og nybyggere er blevet ramt af mangel-

Den egyptiske Ebers’ Papyrus fra omkring 1550 f. Kr. er et af de ældste bevarede medicinske dokumenter i verden. Navnet stammer fra Georg Ebers, som købte papyrussen i Luxor i 1873. Den befinder sig på Leipzigs Universitet i Tyskland.

sygdommen. I polaregnene er den ofte forekommet, ligesom vi her i landet har kendt til skørbug mod vinterens slutning.

Korstogsfarere og pilgrimme var også klar over faren for skørbug og der er kilder, som fortæller, at man anbefalede at medtage æbler, pærer, citrusfrugter samt anden frugt og grønt på rejserne. Alligevel blev skørbug i århundrederne derefter den alvorligste svøbe for de i forvejen hårdt belastede søfolk på opdagelsesrejserne.

Skørbugen opfattedes med rette som grufuld, men også som gådefuld, uforklarlig og uløselig.

Første kliniske forsøg viste, at citroner virkede som kur Den skotske læge James Lind var den første, som foretog et egentlig klinisk forsøg med citroner som kur mod skørbug. Lind sejlede i 1747 som skibslæge på H.M.S. Salisbury, hvor han oplede et voldsomt udbrud af skørbug. Han besluttede at udtage 12 søfolk med symptomer på skørbug i samme stadie og han opdelte dem i 6 par, som fik henholdsvis citronsaft, æblevin, eddike, fortyndet svovlsyre, mundskyllevæske eller havvand. Kun citronsaftgruppen blev raske, selv om behandlingen af gruppen måtte stoppe efter seks dage, da man løb tør for frugt. Alligevel var den ene

Særligt søfolk er gennem tiden blevet ramt af skørbug. Ikke uden grund er sygdommen blevet kaldt havets pest, for ubehandlet er det en smertefuld og dødelig mangelsygdom.

I midten af 1700-tallet dokumenterede den skotske læge James Lind, at citroner var et effektivt og hurtigt middel mod skørbug. Alligevel tog det 40 år før den engelske flåde ændrede kostreglementet, så det kom til at indeholde citronsaft.

30

af to sømænd klar til at arbejde igen og den anden meget tæt på at være rask. På næste rejse fik halvdelen af mandskabet citronsaft og undgik skørbug. I 1753 udgav James Lind ’A Treatise of the Scurvy’ (behandling af skørbug), men udgivelsen blev fuldstændigt ignoreret. Fem år senere blev hans resultater publiceret i ‘An essay on the Most Effectual Means of Preserving the Health of Seamen in the Royal Navy’, som vakte nogen opmærksomhed. Alligevel tog det 40 år, før flåden kostreglement kom til at indeholde citronsaft.

Vores krop kan ikke selv danne C-vitamin Dyr kan generelt selv danne C-vitamin og de allerfleste har også et depot, de kan tære på.

Eneste udtagelse er marsvin, aber, en fugleart, en ørredart, flyvende hunde og mennesker. Det betyder, at C-vitamin skal tilføres via kosten. Vitaminet er vandopløseligt og optages nemt fra mavetarmkanalen.

Det er derfor svært at få for meget Cvitamin, da kroppen udskiller den mængde vitamin, den ikke selv har brug for gennem urinen. De nordiske anbefalinger lyder på, at man kan tåle op til 1 g C-vitamin om dagen, hvilket er omkring 10 gange mere, end det gennemsnitlige daglige indtag i Danmark.

Tendens til hjertesygdom hos dyr, der ikke selv producerer C-vitamin Fælles for mennesker og de andre ikke C-vitaminproducerende dyr er, at der er en udpræget tendens til hjertesygdom modsat alle andre arter. Man har f.eks. konstateret, at gorillaer i zoologiske haver, som får forarbejdet foder, hurtigt udvikler hjertesygdom, med mindre de får tilskud af Cvitamin. I amerikanske zoologiske haver er det nu almindeligt, at der iblandes ca. 4 g C-vitamin i foderet til aber. Det lyder af meget, men hvis det sættes i relation til den produktion af C-vitamin, som for eksempel en ged kan producere bliver det forståeligt.

En ged producerer 13.000 mg C-vitamin per døgn i hvile per 70 kg. Hvis en ged oplever livstruende sygdom, stress eller traume, kan egenproduktionen nærme sig 100.000 mg per døgn. C-vitamin eller askorbinsyre har en væsentlig betydning for god sårheling. Hvis et dyr mangler Cvitamin, vil sårheling forløbe langsommere end normalt. Veterinærer har iagttaget, at arvævsdannelsen bliver mindre, når et dyr har normalt indhold af C-vitamin i blodet.

C-vitamin som antioxidant Frie radikaler, som også kaldes antioxidanter, er stoffer, der dannes i kroppens stofskifteprocesser og som ved ubalance kan give skader på cellernes arvemateriale

Geder er små C-vitaminfabrikker. En ged på 70 kg producerer 13.000 mg C-vitamin i døgnet, når den er i hvile. Hvis den bliver udsat for stress, sygdom eller traume kan produktionen ryge helt op på 100.000 mg.

(DNA). Dette kan i sidste ende øge risikoen for, at vi udvikler kræft. Antioxidanter er stoffer, der kan binde sig til frie radikaler og dermed uskadeliggøre dem. Blandt andet C-vitamin har denne evne og har derfor været i fokus i forbindelse med kræftforskning. Det er dog ikke endnu afklaret om tilskud af C-vitamin kan forebygge kræft.

Forskere har påvist, at frugt og grønt har en forebyggende effekt mod visse kræftsygdomme. Men om det er disses indhold af C-vitamin eller andre stoffer er endnu ikke dokumenteret med sikkerhed.

C-vitaminets far Linus Pauling Linus Pauling var en amerikansk kemiker, som beskæftigede sig tværfagligt med mange ting igennem sit meget lange liv.

Han døde som 93-årig i 1994. Som en af

de få lykkedes det ham at få Nobelprisen.

Oven i købet to gange. Den ene fik han tildelt i kemi i 1954 og ti år senere fik han Nobels fredspris. Linus Paulings fokusområde var blandt andet prionfremkaldte sygdomme som kogalskab og CreutzfeldtJakob, men han interesserede sig også for vitaminer og i særdeleshed for C-vitamin.

Hans udgangspunkt var, at det er bedre at behandle lidelser ved hjælp af stoffer, der normalt forekommer i kroppen end at ty til kraftigt virkende, syntetiske lægemidler, der i reglen producerer kraftige bivirkninger.

I 1970 udgav han bogen ’Vitamin C and The Common Cold’, om sammenhængen mellem forkølelse og indtag af C-vitamin i store doser. Lægekredse reagerede ikke særlig positivt. Men Linus Pauling fortsatte sit arbejde med C-vitamin og antioxidanter.

Hvor meget C-vitamin skal man have?

I Danmark indtager vi gennemsnitligt 77 milligram per dag gennem almindelig kost.

Anbefalet daglig dosis C-vitamin for voksne er 60-100 milligram. Børn anbefales 40-50 milligram. Generelt kan man tåle op til 2 gram uden bivirkninger.

Sammen med jern er C-vitamin nødvendigt for dannelsen af en af de 20 aminosyrer, kroppen bruger til at opbygge protein. Denne aminosyre indgår i proteinet kollagen, der er den trækstærke bestanddel i sener, brusk, tandkød og knogler.

Mangler man kollagen medfører det, at de mindste blodkar bliver skøre, og sår heler dårligt. Da der indgår kollagen i både brusk og knogler, bliver dannelsen af dette væv også defekt.

C-vitamin bruges af binyrerne til at danne hormonet noradrenalin (og adrenalin). Adrenalin bruges blandt andet som signalstof fra nerveceller, når man er fysisk aktiv, og hjertet skal øge pulsen, men også når der skal sendes signal til de små hår på armene om, at de skal rejse sig ved kulde. Ud over i binyrerne findes C-vitamin i store mængder i bugspytkirtlen, testiklerne, æggestokkene og i de hvide blodlegemer.

Endelig har C-vitamin betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier.

31

De fleste dyr kan selv danne C-vitamin. Det kan mennesker imidlertid ikke, ligesom nogle få dyrearter som for eksempel gorillaer heller ikke kan.

Gorillaer får derfor tilskud af C-vitamin, når de befinder sig i zoologiske haver.

Hans grundidé var, at både immunsystemets sundhed og dannelse af nødvendigt bindevæv krævede ekstra C-vitamin.

Godt for tarm og afføring Selv indtog Linus Pauling store doser Cvitamin livet igennem. Helt op til 18 g om dagen. I et BBC tv-interview imødegik Linus Pauling indvendingen om, at alt over 100 mg C-vitamin, var spild. Han forklarede, at han havde kontrolleret sin urin over et døgn og havde konstateret, at kun 1.500 mg af de 10.000 mg C-vitamin han havde indtaget kunne påvises i hans urin, dvs. vitaminet var ikke gået til spilde. En del af C-vitaminet forbliver i tarmsystemet, måske helt op til 1/3, og det beskytter tyk- og endetarm

Hvis man tygger hvalhud, så får man tilført en stor mængde C-vitamin.

Hvalhud kan, udskåret i tern, ligne en slags lakridskonfekt, med et gråsort lag, et tyndt rødt lag og et tykt hvidt lag.

mod cancer ved at tilintegøre carcinogener (giftstoffer), som er til stede i fæces, og har samtidigt en laksativ effekt, idet vitaminet sørger for mere væske i tarmen, således at volumen på fæces bliver større.

Forskning tyder på mangesidet forebyggende effekt Selv om C-vitaminets forebyggende egenskaber altså ikke er endeligt og entydigt dokumenteret, så er der tilstrækkelig med forskning, der viser, at C-vitaminet har overordentligt god effekt på såvel sygdomme som lidelser. Allerede for 30 år siden viste et studie, at immunforsvaret blev markant forbedret ved indtagelse af 1 g C-vitamin om dagen. Senere har franske og tyske forskere dokumenteret, at C-vitamin har en gavnlig effekt på blodet og på sygdomme i hjertets kranspulsårer. I 2000 påviste japanske forskere, at et højt indhold af Cvitamin i blodet mar-

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese

kant formindsker risikoen for en blodprop i hjertet. Høje doser af C-vitamin kan også reducere udviklingen af kræftfremkaldende giftstoffer fra nitrat i kosten, idet vitaminet hinder denne proces. Endelig ser det også ud til, at risikoen for at udvikle grå stær eller katarakt, som det også kaldes, ser ud til at mindskes ved højere indtag af C-vitamin.

Bivirkninger ses næsten aldrig Bivirkninger ved indtag af C-vitamin er sjældne. Hvis man tager C-vitamin i meget store doser, kan man få bivirkninger som kvalme og diarré. Hos visse disponerede personer kan store doser også medføre risiko for nyresten. Det er altså vanskeligt at få en overdosis C-vitamin, som det kan være tilfældet med andre – fedtopløselige – vitaminer. Men det er ikke det samme, som at man bare skal substituere en lødig kost med C-vitamin i kapselform. Det bedste er at få nok C-vitamin via en naturlig kost.

Gode kilder til C-vitamin er selvfølgelig som omtalt citrusfrugter, men også bladgrønt, tomater, peberfrugter, bær, meloner og importerede tropisk frugt som papaya og guava.

Nordboere og grønlændere

– og fordel udgiften med et rente-

www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement

uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Inuitter og grønlændere har sjældent lidt af skørbug, mens nordboere, dvs. tilflyttere, i langt højere grad har haft tegn på C-vitamin mangel. Forklaringen er kosten. En traditionel grønlandsk kost består af sælkød, fisk, fugle og hvalkød samt om sommeren af indsamlede bær.

Hvalens hud spises også som en dejlig snack. Huden er tyk og kan skæres i mundrette firkanter. De kan ligne en slags lakridskonfekt med et gråsort lag, et tyndt rødt lag og et tykt hvidt lag. Det gråsorte er huden. Den smager skønt, har god konsistens at tygge på og vigtigst af alt, så er huden særdeles rig på C-vitaminer.

I dag lever kun få grønlændere af en traditionel grønlandsk kost og mange moderne sygdomme florerer. Sygdomme som diabetes, hjerte- og karsygdomme har tidligere været ukendte for grønlænderne.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Private vaner i det offentlige Sundhedsvæsenet i Danmark har været underfinansieret i over 30 år og man kan ikke fra den ene dag til den anden løse alle problemer alene ved at putte flere penge i systemet. Hvis vi skal matche udlandet og atter blive et sygehusvæsen i verdensklasse, så skal vi i stedet tænke i helt nye baner.

Professor i onkologi, Mikael Rørth, Rigshospitalet, er en del af International Health Insurance danmark a/s (IHI) ’s hold af lægekonsulenter, der rådgiver og diagnosticerer forsikringskunder og svarer på generelle spørgsmål om sygdomme og behandlingsformer. Her giver han et bud på, hvordan det danske sundhedsvæsen kan forbedres og udvikles i nye retninger.

”Det er karakteristisk for mange lande som f.eks.

Frankrig, Tyskland og Sverige, at der bruges mange flere penge på sundhedsvæsenet, end vi gør i Danmark,” siger Mikael Rørth.

Der har ikke været investeret nok i infrastruktur ”Kvaliteten i selve kræftbehandlingen i Danmark er ligeså god som i andre lande.

Men et af problemerne herhjemme er, at der ikke har været investeret nok i infrastruktur, dvs. fysik, apparatur og stillinger.

Det har betydet uacceptable ventetider, og dét går ud over vores resultater. Når vi kommer for sent i gang med kræftbehandlingen, bliver resultaterne også dårligere”, forklarer Mikael Rørth og fortsætter: ”I Danmark har vi et princip om lige og fri adgang til behandling for livstruende

sygdomme - et princip vi for alt i verden skal værne om. Hvis man er syg, skal man have mulighed for at få behandling uanset hvad, man tjener. Men skal behandlingen hele tiden være i top, skal der være kapacitet til at yde denne fri og lige adgang. Det har vi ikke, og derfor har vi i Danmark valgt, at der skal ventes snarere end der skal gøres forskel”, forklarer Mikael Rørth og tilføjer: ”Vi kunne i dag godt behandle hurtigt, men så kunne vi ikke behandle alle.”

Bedre udnyttelse af faciliteter ved at hive privat praksis ind på hospital ”Jeg forestiller mig, at man måske kunne være lidt mere fleksibel i forhold til at udnytte de mennesker og faciliteter, man nu har. For eksempel ved at rykke det, som nu er privat ind i væsenet. De læger, som f.eks. arbejder på et hospital og samtidig har en privat praksis ved siden af, kunne jo ligeså godt hive den private praksis ind på hospitalet, og så benytte sig af de faciliteter, der er på hospitalet.”

Leddegigtportalen.dk er en ny hjemmeside for dig med leddegigt.

Portalen samler viden og gode råd om leddegigt ét sted.

Du finder blandt andet information om hjælpemidler, sociale rettigheder, motion og øvelser, sex og samliv og meget mere. I brevkassen kan du stille spørgsmål til specialister, og i forummet kan du stille spørgsmål til og udveksle erfaringer med andre patienter og pårørende.

Spørg specialisterne i brevkassen

Prøv det nyudviklede motionsprogram

33

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden Fald fra køjesenge og trampolinskader

Smøger og sprut måske årsag til Alzheimers

Statens Institut for Folkesundhed har offentliggjort tal fra registrering af ulykker fra skadestuerne i Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers. På baggrund af disse tal har man beregnet ulykkestallet for hele Danmark.

De helt markante forskelle fra 1998 til 2007 er, at antal faldulykker fra køjesenge er reduceret til en tredjedel, mens antallet af registrerede ulykker med havetrampoliner er steget fra 60 til 5.000 eller mere end 8.000 %. Det lavere antal kælkeulykker i 2007 skyldes indlysende nok, at der næsten ikke var noget sne det år. Til gengæld er det jævnt stigende antal trafikulykker med knallert og motorcykler mere uforklarligt og i hvert tilfælde foruroligende.

Udvalgte ulykkestyper der viste en stigning eller fald i antallet af skadestuebesøg fra 2006 til 2007 eller over en længere periode.

Amerikanske forskere har fundet en forbindelse mellem alkoholmisbrug, brug af tobak og udvikling af demenssygdommen Alzheimers. Næsten 1.000 mennesker blev undersøgt og alle var over 60 år. Hver af de undersøgte var enten bærer af et gen, der øger sandsynligheden for at udvikle Alzheimers eller var diagnosticeret Alzheimerpatient.

Studiet viste, at de der var storforbrugere af alkohol, havde fået Alzheimers fem år tidligere end dem, der ikke var storforbrugere.

Blandt storrygerne fandt man, at de der havde fået diagnosen Alzheimers, havde fået den to år tidligere end andre, der ikke røg ret meget.

Kilde: www.abc.net.au

Ulykkestype 1998 Havetrampoliner 60 Kælkeulykker 1.000 Insektstik 8.600 Fald fra køjeseng 630 Trafikulykker i bil 20.000 Trafikulykker, knallert og MC 6.900 Trafikulykker, på cykel 26.000 Rideulykker 4.800 Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

2005 2006 2007 2.200 3.000 5000 1.500 1.100 400 4.600 8.600 4.900 410 490 260 18.000 20.000 23.000 8.000 8.300 10.000 24.000 23.000 21.000 6.400 6.400 7.400

Ny dødelig virus fundet i Bolivia Forskere har identificeret en ny arenaviridae virus, som formentlig spredes med rotter. Som med andre vira i familie med denne nye virus, der har fået navnet Chapare, starter symptomerne med hovedpine, muskel- og ledsmerter, opkastninger og blødninger fra næsen, munden samt gummerne. Selv om det er knapt så dramatisk som i skrækfilm, så er tilstanden farlig og dødeligheden ligger på mere end 30 %. Amerikanske forskere, som har bistået de bolivianske sundhedsmyndigheder, mener, at der er tale om en unik virus, som måske skal opfattes som en helt ny type. I Sydamerika forekommer der også forskellige typer hæmorrhagisk feber i andre lande, nemlig i Argentina, Venezuela og Brasilien.

Kilde: www.plospathogens.org



  



  

  

   



              

 

Sygeplejersker som seriemordere En australsk jurist og uddannet sygeplejerske har taget en ph.d. ved Universitet i Adelaide. John Field kastede sig over noget så sjældent og usandsynligt som sygeplejersker, der også er seriemordere. Han fandt 48 tilfælde af sygeplejersker, der havde myrdet deres patienter. Blandt disse var 38 dømte seriemordere. John Field forklarede for nylig i et radiointerview på ABC Online, at den mest almindelige metode til at myrde patienter er en dødelig indsprøjtning. Når sygeplejersker bliver opdaget, skyldes det, at der viser sig et mønster af uforklarlige dødsfald i deres kølvand, dvs. hvert sted, der har arbejdet.

Når John Field talte med sygeplejersker i forbindelse med sin ph.d. svarede alle sammen på spørgsmålet om de kendte til sygeplejersker, der havde myrdet patienter, at euthanasi – det kendte de til. Altså, at man udfrier patienter fra elendigheden. Det var bare ikke det, John Field mente og når han forklarede sit præcise ærinde, så var reaktionen stor forbløffelse. For sygeplejersker myrder da ikke patienter. Og det er præcist problemet, konkluderer han. Når kolleger ikke kan forestille sig, at en sygeplejerske med fuldt overlæg myrder patienter, så vil de også have svært ved at se det. Han referer til, at nogle sygeplejersker havde meget lange karrierer som seriemordere, helt op til 16 år.

Kilde: www.abc.net.au

Af Charlotte Søllner HernĂ¸â€ƒ csh@raskmagasinet.dk

Ny krÌftbog der gør glad Kan det lade sig gøre at blive glad af at lÌse en bog om krÌftsygdom?

Ja, det kan. Flemming Flyvholm, som har vÌret krÌftpatient gennem fire ür, har skrevet en dyb, klog og eftertÌnksom bog om sin krÌft­ diagnose og om hvordan hans liv blev Ìndret. Det er slemt og det er ## + " ' " ( (4 '$ frem (4 kan hürdt, men det er ogsü en bog om, hvordan $man komme til ' $ $ % (. %# &" ' % ' $ "( # $ (! % $ %' + " ) ) % " +(! en livgivende optimisme. + "+2' ") *$ 4' $! ) $

( # "*

( # "+ * ! " ( " + !

! "

" " !% (

%$) !) ( ( % " ' $ $ !

&" ' % ( , , $(! $ & !

Dine er skal TÌnd s Poagssü usndeer sygdom! –

Flemming Flyvholm PĂĽ Kanten af Livet. ! $ $(!) # ' ' (. %# En beretning om krĂŚft og optimisme. )) (! " * + *$ ( ! $ #*$ *' ' )

'% &4 (*$

$$ Gyldendal, 123 sider, 199,- %kr.

% ,$"

! " * $(!)& &4 ,,,

Døden melder sig med foruroligende styrke den morgen Flemming Flyvholm für at vide, at der er en metastase fra den krÌftsygdom, han led af 18 ür tidligere. Computeren gür ned hos sygeplejersken. Systemet gür ogsü ned hos Flemming Flyvholm. Han kan ikke fü vejret, kan ikke føle noget og ikke tÌnke en tanke.

Sidste udvej KrÌften bliver fjernet, men vender tilbage med fornyet styrke. En ny operation er heller ikke vellykket og han für i stedet som sidste udvej tilbudt eksperimentel behandling pü Center for nyrekrÌft pü Rigshospitalet. En behandling, som kun 20% reagerer positivt pü og som 8% har virkelig gavn af. Pü dette tidspunkt er han blevet godt modløs og har udviklet en ubegrundet og højrøvet skepsis – siger han selv.

Flemming Flyvholm erkender, at han ønsker at leve og at han mü gøre noget for at leve med krÌften. Han bliver en meget aktiv patient og gür i positiv dialog med lÌger og sygeplejersker. Pü mange müder virker dette som vendepunktet.

Vi skal tale om krÌften og afdramatisere den De efterfølgende kapitler handler om, hvordan Flemming Flyvholm bliver ven med

kroppen, om ord, som forandrer, om venners og families reaktioner og om, at krÌft er en sygdom, som ofte resulterer i social ensomhed og udstødelse. Det er nÌsten lige sü slemt som selve sygdommen.

Flemming Flyvholm kommer frem til en vigtig konklusion: �Jo mere vi taler om krÌft og afdramatiserer den, og jo mere vi beretter om stÌrke, aktive, og selvbÌrende mennesker med krÌft, jo mere vil fremtidige krÌftpatienter kunne slippe for ydmygelsen og følelsen af at vÌre kasserede og fÌrdige. Og jo mindre vil frygten paralysere tanker, følelser og fremadrettede handlinger.�

Hele familien er ramt En anden og meget vigtig erkendelser bliver, at krÌftsygdommen ikke er hans eget projekt. Hele familien er dybt berørt og dybt involveret. Hans kone og børn udsÌtter aktiviteter og sÌtter visse følelser pü stand by. Ved ikke at fortÌlle alt, udsÌtter man sine pürørende for at lave egne forestillinger og dermed for uro og ubegrundet frygt gemt i tavsheden. Det tavse hensyn er i bund og grund nedbrydende og et udtryk for mangel pü respekt.

Dine tĂŚnder skal passes ogsĂĽ under sygdom Selv en velholdt mund kan blive hĂĽrdt ramt i forbindelse med sygdom og indlĂŚggelse.

Derfor er det vigtigt, at du ved sygdom für hjÌlp til den nødvendige mundpleje.

Hent gode rĂĽd i folderen fra Dansk Tandplejerforening.

www.din-mund.dk www.min-tandplejer.dk

Jeg elsker, altsü lever jeg Langt henne i forløbet nür Flemming Flyvholm frem til at opgive ’at leve i hübet’ uden samtidigt at føle, at han har opgivet livet. Viljen og lysten til livet er de stÌrkeste kilder at trÌkke pü sammen med kÌrligheden. Og han konkluderer: jeg elsker, altsü lever jeg. ’Pü kanten af livet’ er voldsomt opløftende, klog, gennemtÌnkt, reflekteret, Ìrlig og meget, meget brugbar for alle – syge süvel som raske. Jeg blev glad af at lÌse den. Og det er ellers ikke lige det, man normalt bliver, nür man lÌser en bog om krÌft. Den er ganske enkelt livgivende.

Dansk Tandplejerforening og V6 tyggegummi samarbejder om tandpleje og beskyttelse af tĂŚnder

Fri og lige adgang til rette behandling i rette tid!

Læg dit hjerte i de bedste hænder

En behandling af hjertet er en skelsættende oplevelse. Hjertet er kroppens vigtigste organ, fordi det sikrer det kredsløb, som giver os liv og fornyer vores tilværelse.

Når et hjerte skal undersøges og muligvis senere behandles, er det vigtigt, at patienten føler sig tryg.

Trygheden er med til at gøre dig rask hurtigere og lettere.

Hos HjerteCenterVarde er det vigtigt for os at følge dig gennem et sikkert, imødekommende og hurtigt forløb.

Vi lægger vægt på din sundhed, og at du føler dig tryg og velinformeret om din behandling.

Vores hjertespecialister er blandt de allerbedste og mest erfarne i Danmark og udlandet, og vi behandler årligt over 2000 hjertepatienter. Målt på resultater er vi blandt de førende i Danmark og internationalt. Derfor er vi på HjerteCenterVarde med til at uddanne og træne både danske og udenlandske hjertelæger.

Mere end fire ugers ventetid på hjertebehandling? Så har du ret til behandling hos os.

Ring på 76 95 01 00, eller besøg www.hjertecentervarde.dk.

Ultralydsundersøgelser af hjertet • CT-scanning • Kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) Behandling af hjerterytmeforstyrrelser (ablation af forkammerflimmer) • Ballonudvidelse • Hjerteoperationer (bypass og hjerteklapoperation)