RASK Magasinet nr. 3 - 2012 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Raske børn Allergi Stomi

FOKUS Parykker

magasinet Nr. 3 2012 7. årgang

dvalgte u å p s å F ER APOTEK

Henrik Lykkegaard:

Jeg har været heldig Isbjørnebamser

Jens-Christian Holm

Mere allergi

Livsmestring

Gør en stor forskel og giver tryghed

Forskerne kan ikke forklare udviklingen

Overvægtige børn lades i stikken, siger overlæge

Lær at mestre livet efter sorg

Der er noget farligt indeni De sidste 50-60 år har vi i stigende grad indtaget, anvendt og omgivet os med stoffer, der umiddelbart synes at gøre livet lettere. Det var fx et gennembrud, da man begyndte at kunne anvende plantebeskyttelsesmidler i landbruget, der sikrede at afgrøderne ikke gik til af sygdomme og skadedyr. Hen ad vejen blev det dog klart, at ikke alle kemiske stoffer var hensigtsmæssige at anvende, ja, nogle viste sig at være dødsensfarlige for alt levende som DDT, der er kendetegnet ved at det kun langsomt nedbrydes i naturen og derved ophobes i fødekæderne. Det gælder dog ikke kun det nu forbudte giftstof DDT. Andre stoffer, der har vundet stor udbredelse og findes i en lang række produkter er gruppen af parabener. Parabenerne er konserveringsstoffer, som anvendes i kosmetik, plejeprodukter, visse typer af fødevarer, fx slik og snacks samt i forbindelse med visse kødprodukter og flydende kosttilskud. I Danmark er det forbudt at anvende fire parabener i kosmetiske produkter til små børn, fordi de er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbudet trådte i kraft den 15. marts 2011 gennem en ændring i kosmetik bekendtgørelsen. Det betyder, at konserveringsmidlerne propyl-, butyl-, isopropyl- og isobutylparaben, og salte heraf, ikke må anvendes i kosmetiske produkter til børn under tre år. I plejeprodukter til børn over tre år og voksne er det tilladt at anvende parabener. Fire af stofferne er optaget på EU’s liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det drejer sig om methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben. Et andet eksempel på kemi i hverdagen, der gør livet lettere, men på sigt gør det tungere, er bromerede flammehæmmere. Der er tale om kemikalier, der bliver tilsat forskellige produkter som tekstiler og elektronik for at forhindre, at de bryder i brand, når vi bruger dem. Det lyder jo vældig praktisk. Men også disse stoffer har en bagside. Flammehæmmerne bliver nemlig nedbrudt meget langsomt. Derfor ophobes de i dyr, ligesom de også kan spores i menneskers blod og i modermælk. Nogle af de bromerede flammehæmmere mistænkes for bl.a. at kunne skade

fostre, fremkalde kræft, forstyrre hormonbalancen og nedsætte fertiliteten. Sukker smager sødt og godt og stort set alle børn og voksne synes rigtigt godt om smagen. Men sukker feder og er noget skidt, hvis man har diabetes. Heldigvis har der i årevis været flere sukkererstatninger på markeder og nye er kommet til som fx saccharin, aspartam, acesulfamkalium, cyclamat, sorbitol, xylitol, mannitol og på det seneste erythritol. Aspartam har undergået en del undersøgelser, som dog ikke er entydige, men sødestoffet frarådes til personer med Føllings syge, da det hos disse patienter kan give svære neurologiske skader. Andre sødemidler har i nogle forsøg givet kræft hos laboratoriedyr. Listen over kemiske stoffer, der er tilladt, er så lang, at man mister appetitten og tilliden til politikerne, som burde beskytte os, alt levende og vores klode med for den sags skyld. Miljøstyrelsen har ganske vist lavet en liste over uønskede stoffer, som fungerer som signalliste og vejledning til virksomheder om problematiske stoffer, hvis brug på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Men det er op til virksomhederne selv at tage initiativ til at udskifte disse stoffer. Den kan vi så lige lade stå et øjeblik. Hvis du synes, det virker helt uoverskueligt at sætte sig ind i alle disse kemiske stoffer og deres mulige bivirkninger, så er du ikke alene. Men du behøver heller ikke at vide alt om alt. Du kan begynde et meget enkelt sted. Vælg den rene vare af hensyn til din egen og dine børns sundhed - for at sikre raske børn og minimere risikoen for allergi. Undgå således alle fødevarer som indeholder ingredienser ingen almindelige mennesker har i deres køkkenskab. Så er du godt på vej. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Jeg ville ønske vi bare havde haft en pille! Hvis nogen en dag hævdede, at de havde lavet en pille, som havde effekt over for 98,5 % af alle allergier, overfølsomheder og intolerancer, og som reducerer symptomerne med 78 % og medicinbehovet omtrent det samme, så ville samtlige speciallæger i allergi, og en masse andre forskere, straks stå i kø for at være med til at undersøge effekten. De ville være der, enten for at få del i det stjernestøv, som et positivt resultat ville give, eller for at være de første til at modbevise en så uhyrlig påstand, at man med et par piller ville kunne opnå et så absurd godt resultat. I min verden er det ikke spor absurd, og det er præcis de resultater vi opnår med en fuldstændig harmløs behandlingsmetode, med under 2 behandlinger i gennemsnit per allergi. Jeg kan sagtens forstå, at når man isoleret set ser en sådan behandling med kinesiologi første gang, så virker det som tryllekunster, som én af landets førende allergispecialister kaldte det på TV, da jeg fjernede Anette Heicks symptomer. Grunden til, at jeg turde stille mig op på TV og behandle hende, var dog, at jeg på forhånd ved, at det er samme resultat, jeg får hver gang. Vi har i dag et kæmpeproblem med allergi og intolerance i vores vestlige verden især. Det gælder ikke kun pollen Minnesota-behandling har og støv, men hjulpet tusinder til et bedre også mennesker liv – uden alkohol der bliver syge Vi kan også hjælpe dig. af kemikalier, dufte, fødevarer og meget andet. Der bliver flere og flere og i dag bruOle ”Bogart” ger vi mindst 7,5 Michelsen mia. kr. i direkte omkostninger hvert år. Hertil kommer formuer

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

i sygefravær, førtidspensioner, og lav arbejdsydelse, når man slæber sig på arbejde med en ”osteklokke” over hovedet. For slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger i tabt livskvalitet. Som ph.d. i biologi har jeg lært, at videnskab først og fremmest handler om nysgerrighed og åbenhed. Al videnskab starter med at man opstiller en hypotese/teori. Hver eneste dag efterprøver vi vores hypotese i praksis med succes, symptomer forsvinder, mens vi behandler og kommer ikke igen, folk melder tilbage, at de er raske og har bedre livskvalitet, og er de lidt skeptiske, så kan de købe en tryghedspakke, hvor de får pengene tilbage, hvis de ikke er tilfredse. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der var nogle læger eller andre forskere, hvis videnskabelige nysgerrighed rakte ud over deres kendte miljø, og som ville være med til at teste vores metode af efter alle kunstens regler. Vi har endda en del eksempler på at allergierne også er forsvundet fra priktest og blodprøver, så man kan oven i købet lave en objektiv dokumentation. Jeg har adskillige gange forsøgt at skabe kontakt, både til speciallæger og sundhedsministeren, men hidtil uden svar. Hvorfor? Kære læger! Synes I ikke snart det er på tide at finde en metode til at hjælpe alle de mennesker, hvor I i dag må melde pas eller nøjes med symptomdæmpende medicin, også selv om den er utraditionel? Jeg siger ikke, at vores løsning nødvendigvis er den rette, men konkrete, dokumenterede resultater af den kaliber vi har, burde skabe interesse for at undersøge det nærmere. Kan I ikke bare lege, at det er en pille I skal undersøge? Jeg er sikker på, at de 97 % tilfredse kunder jeg har, er ligeglade med om metoden er videnskabeligt dokumenteret, men der er så mange andre allergikere, der har stærkt behov for hjælp, så vi skylder dem at vende hver en sten hurtigst muligt og få gjort nogle mennesker raske, som dette udmærkede blad handler om, og som i hvert fald for mig er grunden til mit valg af erhverv. Jeg er klar, og jeg er sikker på at alle allergikerne er det. Er I? Af Torben Frank Andersen Ph.d. i biologi, AllergiKompagniet

Indhold 2 Leder. 3 Indhold og kolofon. 4 ”Jeg har været heldig,” siger Henrik Lykkegaard i dette veloplagte interview om at være skuespiller og mønsterbryder. 8 Bløde bamser giver børn tryghed. 10 Flere og flere får allergi. 12 Når immunsystemet slår fra sig. 16 Overvægtige børn kommer til at koste milliarder, siger professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard. 18 Skidt og bakterier sikrer raske børn. 22 Overvægtige børn lades totalt i stikken, idet mindre end 2 % tilbydes behandling, siger overlæge Jens-Christian Holm. 24 Lær at mestre livet efter sorg på Vedbygaard. 26 Nyt fra forskningens verden.

30 Stomi vil være i stadig stigning, siger specialansvarlig overlæge på Odense Universitetshospital, Peiman Poornoroozy. 32 Patienterne har løsningerne og inddrages i innovationsprocessen. Brugerne laver prototyper sammen med Coloplast. 34 Det er ikke in at snakke om afføring og urin, siger landsformanden for patientforeningen af stomioperedede, Henning Granslev. 37 Light-produkter og vægttab.

38 Nyt på disken. 40 Giften lever videre i Halabjas børn og voksne. Rystende reportage fra Irak. 42 En paryk er ikke bare en paryk... 46 Unicef kæmper for at udrydde polio, for sygdommene er stadig udbredt i fire lande. 48 Nyt fra sundhedssektoren. 51 Eva Nystads klumme: Healende hunde – og varmedunke. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk København redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Lars Aksel Jakobsen Lisa Bolting Lotte Frandsen Mikkel Ais Andersen Fotograf: Lars Kaae Forsidefoto: Thorkild Amdi, PolFoto

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

IT leverandør: www.it-pedellen.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Se vores reklamefilm! Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: Kristian Juul Pedersen, Scanpix.

Jeg har været heldig Henrik Lykkegaard blev landskendt, da han lavede de minimalistiske reklamer for boller fra Kohberg. Hans umiskendelige talent for det skæve og det sjove har siden glædet stort set alle børn og voksne i hele landet, idet han fx har spillet med i filmen ”Bornholms Stemme”, som han fik en velfortjent Bodil for, har spillet Bamse i ”Bamse og Kylling” i årevis og nu faktisk på 13. år spiller med i Cirkusrevyen. Men om vinteren kaster han sig over udfordrende teater, som nu hvor han er med i en Ionesco forestilling på Teatret ved Sorte Hest i København. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det er koldt og blæsende, da jeg knapt nok vågen spadserer ned ad en upåfaldende og stille vej i en nordsjællandsk by 20-25 kilometer fra København. Henrik Lykkegaard har nemlig valgt tidspunktet for interviewet til en tidlig morgen midt i ugen, for det passer ham bedst i forhold til dagens program. Han er opvokset på en gård ved Juelsminde og måske er det en reminiscens fra livet på landet, at et morgeninterview for ham er en fantastisk dejlig og frisk måde at starte dagen på. Under alle omstændigheder tager han super veloplagt og smilende imod mig og inde i huset mærkes straks en imødekommende varme fra de tilstedeværende familiemedlemmer, der dog alle trækker sig diskret tilbage og overlader scenen i den kombinerede spise- og dagligstue til os. Stuerne er lyse og indretningen er nordisk og smagfuld uden

at være prangende. Henrik Lykkegaard har da også en fortid som arkitektstuderende, hvilket man således klart fornemmer, inden han valgte at blive uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole i 1990-1994. Et splitsekund efter servering af en kop morgenkaffe til os begge, er Henrik Lykkegaard klar og parat til at begynde på interviewet lige med det samme. Man skal stå tidligt op for at kunne følge med et så energisk A-menneske. Det kan ikke blive sortere Der er selvfølgelig heller ingen grund til at spilde tiden og det er der i øvrigt ikke tid til, for Henrik Lykkegaard skal hastigt videre til København. ”Lige nu er jeg i gang med prøverne på et stykke på Teatret

ved Sorte Hest,” forklarer han. Det er et Eugene Ionesco-stykke, som hedder ”Kongen skal dø”. Det er et meget mærkeligt stykke, der handler om en konge, der skal dø. Det er en slags allegori på døden, men på en meget morsom måde – en absurd måde. Det er en klassiker, vi tager livtag med. Det er rigtig skægt.” Det er noget helt andet, end det du plejer at medvirke i? ”Jo, men der er meget grotesk humor i det. Det handler dybest set om døden, så det kan ikke blive sortere. Det er de tunge sager, man har med at gøre. Men det er grebet an på en meget morsom og en meget menneskelig måde. Det er en enakter, hvor der er fuld fart på og vi skifter roller ind imellem. Det skulle gerne ende med at blive morsomt, men også lidt smerteligt ind imellem.” Så I bruger humoren til at tale om noget, de fleste ikke har lyst til at tale om? ”Det er sådan set næsen det eneste tabu, vi har. Døden er et tabu. Den må vi ikke snakke om. Det gør vi i hvert fald ikke. Man kan snakke om alt muligt andet. Men ikke det.” Satire på TV2 Charlie og idéudvikling Henrik Lykkegaard kan for tiden ses i tv om søndagen på TV2 Charlie, hvor han medvirker i ”Stygge Ulf”, satireprogrammet, der sætter spot på alle vores små idiosynkrasier, de skæve, de sære, de sjove og selvfølgelig tumpede politikere. ”Stygge Ulf” trækker på de bedste danske satiretraditioner, men er bare endnu bedre. Henrik Lykkegaard optræder i mange sindssygt gode forklædninger, men er særlig god som edddikesur jyde, der ikke kan lide, alt det der smarte køwenhavneri som kaffe latte og sushi og den slags. Henrik Lykkegaard har imidlertid også kastet sig over selv at udvikle et program, idet han lige for tiden bl.a. sidder og prøver at idéudvikle på nogle ting sammen med et par andre: ”Det foregår på den måde, hvilket nu er ret nyt for mig, at man skriver nogle idéer til et programformat eller serier. Så holder man møde med en producent, det kommer i udbud og så skal man til møde med TV2 eller DR1. Det er indviklet og det er meget langstrakt sådan noget, forstået på den måde, at når man har fået en idé til et program, er der ret langt til det bliver lavet.” Men er revyer ikke en væsentlig del af din profil? Du har lavet mange? ”Ja, jeg har lavet rigtigt mange revyer. Cirkusrevyen har jeg lavet 12 gange, tror jeg nok. Det fylder meget og det fylder endnu mere i folks bevidsthed. Der er 150.000, der ser den hver sommer. På Teatret ved Sorte Hest kan der sidde 70, når der er fyldt hus,” forklarer Henrik Lykkegaard og kommer med et udbrud af sin karakteristiske latter. ”Det har ikke den samme bevågenhed.” Jeg har været heldig Men begge dele er vel spændende? ”Ja, bestemt. Jeg prøver som regel, hvis jeg kan komme af sted med det, at lave lidt mere almindeligt teater om vinteren, eller seriøst teater kan du sige, for ligesom at holde begge ting ved lige, når jeg nu spiller så meget revy om sommeren, som jeg gør. Jeg banker under bordet,” siger

han og illustrerer det med at hamre knoerne op under spisebordet. ”Jeg har været heldig indtil nu. Jeg skal jo selvfølgelig også leve af det, så det er hvem, der ringer først – hvis der ringer nogen,” kommer det med en tør latter. Men ud fra dit cv at dømme, ser det da ud som om, det har kørt i olie for dig lige siden teaterskolen? ”Det har det også. Jeg har aldrig manglet noget, men jeg har heller ikke været kræsen. Jeg har nu sagt nej til rigtig meget, men jeg har også sagt ja til noget, som jeg har fortrudt bagefter, hvor jeg har tænkt, at – arghh – det skulle jeg ikke have gjort. Men man er så glad for at være i det her fag og der er så mange om buddet, at man siger ja, når der er nogen, der ringer. Det gør jeg i hvert fald som regel. Fordi man gerne vil have jobbet. For det er jo ikke sådan, at jeg kan sidde og vælge mellem 10-20 tilbud hver dag. Slet ikke.” Og endnu engang kommer det er latterudbrud, der gør, at man ikke med bestemthed kan afvise, at der alligevel er mange tilbud. ”Jeg har altid haft noget at lave!,” kommer det så tørt konstaterende. Jeg er en mønsterbryder Hvornår fandt du egentlig ud af, at det var skuespiller du skulle være og ikke arkitekt? ”Jeg skulle hjælpe en kammerat med at søge optagelse til Studenterrevyen i Århus, men det endte med, at jeg kom ind i stedet for.” Du havde ikke tænkt tanken tidligere? ”Nej, det var ikke meget, jeg havde tænkt på det. Jeg kommer også fra landet, fra et miljø, hvor man ikke tænker i de baner. Jeg er mønsterbryder, kan man sige,” siger Henrik Lykkegaard med et glad grin. ”Der var langt til den verden her og det synes jeg stadigvæk der indimellem er. Jeg følte mig ikke sådan 100 % hjemme i det og jeg synes stadigvæk jeg er lidt på besøg. Det var et stort spring at tage, om man overhovedet kunne leve af det og der var mange om buddet. Jeg kom også først ind på Teaterskolen i andet forsøg.” ”Der er meget tilfældighed i det. Der går rigtigt mange dygtige folk rundt, der ikke har noget at lave,” forklarer Henrik Lykkegaard. ”Det er meget tilfældigt, om man er der, hvor jobbet er. Det skal man lige vænne sig til. Man skal ikke gå og slå sig selv i hovedet,

”Jeg har opgivet at prøve at planlæge noget, for det kan man ikke. Jeg tager, hvad der kommer. Det er det eneste, jeg kan gøre. Man kan selvfølgelig godt styre tingene lidt, men kun ved at sige nej. Man kan ikke sige ja til noget, man ikke har fået tilbudt,” siger Henrik Lykkegaard med et skævt smil. Her spiller han rådvild spindoktor for Ulf Pilgaard, der er statsministeren med de vilde ideer i ”Stygge Ulf 2”, som sendes på TV2 Charlie.

Foto: Per Arnesen

”Revyer sælger meget, alle revyer sælger i det hele taget mere, end de har gjort før. Det er meget pudsigt, for andre teatre har det svært. Folk har ingen penge,” mener Henrik Lykkegaard, der i år er med i Cirkusrevyen for 13. gang.

Foto: Jonas Vandall Ørtvig, Scanpix Denmark.

”Jeg er medejer af et lille turnéteater, Comedieteatret, sammen med fire andre. Vi har ikke et fast sted, kun et skrivebord, og sælger forestillinger til teaterforeninger,” fortæller Henrik Lykkegaard. Læs mere om turnéteatret på www.comedieteatret.dk.

hvis man ikke lige har noget at lave, for det har bestemt ikke noget at gøre med, om man er dygtig.” ”Men det øjeblik jeg begyndte at søge ind på Teaterskolen, da havde jeg taget beslutningen. Jeg startede også min egen teaterskole for kommunen i Århus og en lille teatertrup, som faktisk eksisterer endnu. Den hedder Stormen, opkaldt efter Shakespeares stykke. Det er en trup, der består af professionelle og amatører, der gerne vil være skuespillere.”

jeg i hvert fald. De anbefaler også, at man ikke laver alt for meget ved siden af. Ja, man måtte faktisk ikke lave noget ved siden af – i hvert fald ikke den gang. Man skal passe sin skole.” Jeg tror lige, jeg kalder børnene ind, så de kan høre det Du har en meget bred palet, for du mestrer humoren og det seriøse? ”Jeg tror lige, jeg kalder børnene ind, så de kan høre det,” siger Henrik Lykkegaard og knækker sammen i sin karakteristiske latter, men fortsætter så dybt alvorlig: ”Man kan også være fræk og sige, at jeg ikke er rigtig god til nogle af tingene.” Og du skriver også? ”Jeg gjorde det for 10 år siden. Jeg skrev meget tv-satire og sådan noget, men det er ligesom gået lidt i sig selv igen. Jeg har dog oversat et par stykker undervejs. Jeg synes dog, det kunne være skægt at skrive igen, så nu prøver jeg at kaste mig ud i det.” Ser du dig selv som medvirkende i det, du skriver? ”Jeg har indtil videre altid kun skrevet noget, som jeg selv var med i. Men nu prøver jeg at skrive noget, hvor jeg ikke nødvendigvis skal være med.”

Det lyder som om du fik en aha-oplevelse, da du skulle hjælpe din kammerat? ”Ja, men det er jo ikke noget, der kommer over night, for jeg havde også været med i sådan noget i gymnasiet. Jeg vidste jo godt, at jeg var ret tiltrukket af det. Men der gik lige nogle år, før jeg turde satse på det. Jeg skulle lige tænke mange tanker.”

Og revy igen til sommer? ”Ja, på Bakken igen. Det er skønt. Jeg tror, det er 13. gang, jeg skal være med.”

Og siden er det gået over stok og sten? ”Ja, så er det faktisk gået rigtig godt.”

Hvor lang er sæsonen med Cirkusrevyen? ”Vi starter med at spille midt i maj og slutter i starten af september. Og som det er nu, så spiller vi 9 gange om ugen hele vejen. Det er helt vildt. Man skal holde tungen lige i munden, når man starter der, der er ikke plads til andet.”

Bamse er stor Du har også været inde i Bamse i mange år fra ’Bamse og kylling’? ”Ja, det er jeg stadigvæk. Det er stort. Bamse er stor. Nu laver vi dog ikke tv mere, men en gang om året laver vi en balletforestilling på Det Kongelige Teater. Det er en stor, stor oplevelse. Man er virkelig heldig, når man kan få lov til at danse rundt blandt alle balletbørnene på Gamle Scene under ledsagelse af det Kongelige Kapel. Det er virkelig en stor oplevelse. Vi har gjort det i fire år nu i efterårsferien. Sidste år også i Århus. Det er super. Det er det bedste,” fortæller Henrik Lykkegaard og ser lykkelig ud. Havde du nogle bestemte ambitioner, da du blev optaget på teaterskolen? ”Jeg havde gang i et kapel, og prøvede også lidt stand up-agtigt noget og skrev mine egne tekster, men det droppede jeg helt i de første tre år på teaterskolen. Man skal have lidt ro til. Det skulle

Skuespiller og revyforfatter Under arkitektstudier i Århus optrådte Henrik Lykkegaard på Studenterscenen og havde forskellige jobs som rengøringsassistent, havemand, pædagogmedhjælper, natportier og fabriksarbejder. Han blev uddannet på Statens Teaterskole 1990-1994, men allerede i 1993 blev Henrik Lykkegaard kåret til Årets Revyforfatter. Henrik Lykkegaard har bl.a. haft teaterroller på Betty Nansen Teatret, Grønnegårds Teatret, Det Ny Teater og Husets Teater, ligesom han har spillet med i revyer i Hjørring, Helsingør og i Cirkusrevyen på Bakken. Han har siden 1998 spillet Bamse i ”Bamse og kylling” og havde hovedrollen i den tåkrummende morsomme miniserie ”Mit liv som Bent”. Han fik i 1999 et gennembrud som filmskuespiller i ”Bornholms stemme”, som også gav ham en Bodil for bedste hovedrolle og har også spillet med i en lang række andre film, senest ”Max Pinlig 2 – sidste skrig”.

Skriver du også tekster til Cirkusrevyen? ”Jeg plejer at skrive lidt, så ja, det gør jeg også.”

Har aldrig været på sommerferie med familien Hvad med ferie og familien? ”Ja, vi har aldrig været på sommerferie, men vi har altid fået lov til at holde ferie i september måned. Og nu har vi lige været ude at rejse i fem uger i Australien. Børnene får skam ferie, men bare ikke, når andre børn har det. Jeg synes det er fint. Børnene får også et sæsonbånd til Bakken, det er der ikke andre børn, der får. Det har jeg fået skrevet ind i min kontrakt,” kommer det med endnu et latterudbrud. Familien tæller i øvrigt ud over ham selv og hans kone, tre børn i alderen 7, 11 og 14 år, hvilket er med til at holde barnesindet intakt. Og det er selvfølgelig en fordel, når man agerer indmad i Bamse. I samværet med børn lærer man, at sarkasme ikke duer. ”Nej, og ironi det kan man heller ikke bruge. Det er nu også svært med voksne,” kommer det pludseligt. ”Ironi er svært.” Forfærdeligt at være morsom, hvis ingen forstår, man er morsom Hvordan bærer man sig så ad med at nå mange med humor? ”Jeg synes i hvert fald, man skal være varsom med ironi og sarkasme. På en revyscene, der kan man jo ofte bruge det, at man udstiller dem, som bestemmer (politikere, red.) Men jeg har været udsat for at lave genreparodier, hvor folk har troet, det var alvorligt. Så er man nødt til at skrue lidt op for signalet, så man siger:’ Det er for sjov, det her.’ Det er jo forfærdeligt at stå og være morsom overfor nogle mennesker, som ikke forstår, man er morsom, men tror, man er alvorlig. Hvis man synger en sang for sjov og publikum bagefter siger: ’Hvor var det en dejlig sang’, så er der noget galt, ikke? Så gør man folk til grin og det er jo ikke i orden. Og der er ingen mening at stå og lave noget, som ingen forstår. Hvorfor skulle man så stå der, så er det jo kun for ens egen skyld.” Binder humor folk sammen? ”Det ved jeg ikke. Men det er ligesom, når man stiller et spejl

Foto: Per Arnesen

Sketch om danske specialiteter, som foregår i køkkenet på en kro i 1847. En kokkemedhjælper spillet af Henrik Lykkegaard opfinder nye retter, som vi kender og elsker nu til dags, men hans primitive chef, Ulf Pilgaard, afviser de nye retter hver gang.

op for folk, man skal vise noget, som folk på en eller anden måde genkender noget i, nogle følelser eller noget man kan spejle sig i. Så kan man gøre det på en morsom måde eller en alvorlig måde. Der er også nogle, der kan lide at sidde og tude over en film, så får de forløst noget i sig selv. Det er nu nok mest damer, der gør det. Men det handler selvfølgelig om, at der er noget genkendelighed i det. For eksempel i en revy er det meget tydeligt, at når man kommer ind, så skal man – det kan blive meget overspillet nogle gange – sende nogle stærke signaler af sted. Nu kommer jeg ind og jeg skal spille en genert mand. Hvis der sidder 1300 mennesker ude i et telt, så skal man virkeligt være genert, når man kommer ind. Der bliver skruet mere op for signalerne, end når man står på Sorte hest. Der behøver man næsten bare tænke det, så fornemmer folk det.” Det man kan lave sjov med, er ting man kan mene to ting om Kan man bruge humoren til alt? Er der noget, der er helligt? ”Der er en masse, som jeg ikke synes man kan lave sjov med. Der er ting, der er for sorte til, at man kan lave sjov med det. Folk, der mishandler deres børn eller den der Breivik-sag. Det synes jeg ikke, man kan lave sjov med. Jeg synes også stadigvæk, det er svært at lave sjov med nine-eleven. Det er for tung en ting. Ofte er det sådan, at det man kan lave sjov med, er ting man kan mene to ting om. Politik kan man altid lave sjov med. Man kan mene noget om det, mens de andre ting, jeg nævnede, er der ikke flere meninger om. Det kan også være svært, at lave grin med folk, der har et handicap. Det skal man lade dem om, der har det. Man kan godt lave grin med folk i rullestol, men man skal være varsom med det. Man skal i hvert fald gøre det på en måde, så man gør opmærksom på, at det er gjort i kærlighed. Men det er bedst at dem, der selv har handicappet, selv laver vittighederne. Men hvis man skal lave sjov med det, så er det for at gøre opmærksom på, at et eller andet er blevet for politisk korrekt. Så kan man lave sjov med bornertheden. Sådan ville jeg angribe det. Jeg er meget påpasselig med det der.” Skal jeg forstå det sådan, at der altid er stor opmærksomhed på, om noget kan misforstås i Cirkusrevyen? ”Ja, for når man skal skyde så bredt – og det gør vi jo – så skal man passe på, at man ikke hælder vand på den forkerte mølle, så ironien ikke bliver opfattet.” Hvad gør man, hvis publikum ikke griner? ”Så tager man nummeret ud – eller er sjovere. Men nogle

numre er ikke beregnet til, at man skal skraldgrine. Til en revy, der laver man jo også numre, der er stille eller mere underfundige. Man kan ikke komme spænende ind i dametøj og falde hele tiden,” afslutter Henrik Lykkegaard med gravalvorligt gummiansigt, der dog straks igen lyser op i et smil. Henrik Lykkegaard må have Danmarks mest plastiske ansigt – jeg har aldrig set et menneske vise så mange udtryk så hurtigt en tidlig morgen. Det er kunst. Stor kunst. Og det var bare et interview… RASK-87x130-2-2012

31/01/12

15:32

Side 1

MEDARBEJDERE TIL

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren ... ... MEN VI MANGLER DIG!

r.dk vika .sos www 77 8208 å p 55 ma sske KAR på I ning dig! nsøg il SOS V a øde ld t tm Udfy er ring til a s ell o er læd Vi g

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet, og er blandt de største udbydere af sundhedsfaglige vikarydelser i Danmark.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde

Bløde bamser giver børn tryghed En blød isbjørnebamse i favnen kan gøre en stor forskel. Især når man er barn, på hospitalet og skal bedøves. Siden 2007 har TrygFonden uddelt næsten 280.000 krammebamser til narkoseafdelinger og specialklinikker i Danmark og Grønland. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Bamserne kommer rundt til afdelinger i hele landet med en bamselastbil ”Vi sender mellem 80- og 100.000 bamser af sted hvert andet år. Bamserne bliver fordelt til sygehuse og klinikker fx øre-, næse- og halsklinikker og til afdelinger, hvor børn skal lægges i narkose,” siger Mette Meldgaard, der er områdechef for sundhed i TrygFonden og hun er også bamsemor. Bamserne appellerer i høj grad til utrygge eller bange børn, men også til

TrygFondens formål TrygFonden arbejder uafhængigt med et almennyttigt formål om at øge trygheden i Danmark inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. TrygFonden støtter hvert år hundredvis af projekter, der øger trygheden både lokalt, på tværs af regioner og i hele landet. Alene i 2011 brugte TrygFonden 500 millioner kroner på tryghedsskabende aktiviteter.

Foto: TrygFonden.

Bamserne gør mødet med sundhedsvæsnet mindre ubehageligt for børnene og deres forældre. Barnet græder mindre, når det bliver stukket, og bamsen bliver en ven midt i alt det ukendte. Opmærksomheden er pludselig et andet sted og væk fra det ubehagelige og fremmede. På flere afdelinger oplever personalet desuden et fald i mængden af beroligende medicin til børnene.

Bamserne bliver kørt rundt i landet i en stor bamse-lastbil, der sørger for, at bamserne kommer til sygehuse og klinikker, så de kan overbringes bange og utrygge børn.

voksne, for Mette Meldgaard bliver helt blød i stemmen, da hun fortæller, at bamserne ifølge hendes opfattelse har et personligt udtryk. ”De har noget,” som hun formulerer det. ”Omkring årsskiftet hvert andet år henvender vi os til afdelinger og klinikker med henblik på at få kontakt til en person, der vil tage ansvar for bamserne. Den såkaldte krammebamsefadder meddeler så, hvor mange bamser, man det pågældende sted har behov for at have på lager til børnene.” Når alle tilbagemeldingerne er modtaget, kører en stor lastbil med en bamse på siden rundt i hele landet og afleverer bamserne. Der blev sidst leveret bamser til sygehuse og klinikker i 2011, men allerede nu synes der at være afdelinger, der er ved at løbe tør, så bamserne er populære. Og det er ikke så mærkeligt.

kontakten mellem personale og børn. De fleste børn føler sig utrygge og bange, når de ligger på briksen, men når personalet lægger en bamse ved siden af dem, føler de tryghed. Og når børnene ser, at bamsen også ligger der, når de vågner, er effekten stor. Vi får løbende evaluering fra personalet, men også fra forældre, der kan fortælle, hvor stor en betydning bamsen har for deres barn. Bamsen har en effekt i en grundlæggende utryg situation, den skaber tryghed og er med til at skabe en relation mellem personale og barn,” siger Mette Meldgaard. ”Og bamsen kan bruges sidenhen til at snakke om oplevelserne med barnet. Forældre fortæller uafhængigt af hinanden, at bamsen ofte er med, hvis barnet efterfølgende skal til flere undersøgelser på sygehuset. En enkel indsats har således en stor effekt.”

En enkel indsats har en stor effekt ”Bamserne har en stor effekt i forhold til

Bamserne hedder Thea eller Theo alt efter, hvem der har brug for en ven i en utryg situation. På TrygFondens hjemmeside kan man læse, at mange forældre er dybt taknemmelige for, at deres barn har fået en tryg bamseven. Her sidder en hel række bamser, der hver især venter på at blive et barns bedste ven i en utryg behandlingssituation.

I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Vi samler Danmarks startere

Registrér din hjertestarter Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan flere liv reddes. Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig. TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

tema

Flere og flere får allergi Over en femtedel af Danmarks befolkning døjer med en eller anden form for allergi. Antallet af allergikere ser ud til at stige, uden at forskerne kan forklare udviklingen, og der er mange forskellige teorier om, hvorfor allergi er blevet så udbredt i den vestlige verden. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

I år 1900 var høfeber en meget sjælden sygdom. I dag er høfeber en af de hyppigste kroniske sygdomme i den vestlige verden, og man skønner, at over en million danskere døjer med tilstoppede næser og øjne, der klør i pollensæsonen. ”Allergi er en moderne sygdom, som på en eller anden måde har at gøre med vores vestlige levevis,” siger overlæge på Lungemedicinsk Ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Tina Skjold. Som eksempel nævner hun det gamle Østtyskland, hvor der var en meget lav forekomst af allergi. ”Ti år efter at de var blevet indlemmet i Vesttyskland, var østtyskerne oppe på niveau med resten af Vesten med hensyn til allergi.” Selv om flere og flere får allergi, blev faget nedlagt som selvstændigt speciale for små ti år siden. Det bekymrer Tina Skjold: ”Det er meget kedeligt, for det gør det sværere for os at være synlige og dermed at skaffe midler til forskning. I øjeblikket er der mest fokus på de livstruende sygdomme som kræft og hjertekar sygdommene. Det skal der selvfølgelig også være, men det sluger mange resurser. Det er ofte unge, raske mennesker, der har allergi, og de kan risikere at skulle vente op mod to år på at blive udredt for deres sygdom. Det koster samfundet dyrt i sygefravær, og især patienter med luftvejsallergi har en meget dårlig livskvalitet. De er fuldstændig stoppede i næsen, nyser, det klør, og hele hovedet er fyldt med slim.” Hygiejneteorien Der er mange forskellige teorier om, hvorfor allergi er blevet så udbredt i den vestlige verden. Flere forskergrupper verden over arbejder med en teori om, at det skyldes, at vores immunforsvar ikke bliver udfordret i samme grad som i for eksempel udviklingslandene, hvor indbyggerne får langt flere infektioner. Teorien kaldes hygiejneteorien. Tilhængerne af hygiejneteorien mener, at cellerne i vores immunsystem ikke bliver uddannet godt nok og derfor ikke kan håndtere stofferne i vores omgivende miljø på en hensigtsmæssig måde.

”Man taler om, at man kan have et dovent immunforsvar, som reagerer på noget, der ikke er farligt. Kroppen overreagerer og producerer for meget antistof. Immunforsvaret er jo lavet til at bekæmpe parasitter, orme og fremmede bakterier, som vi ikke er inficerede af i Vesten. I stedet for reagerer immunforsvaret på noget, der minder om en orm eller parasit, og som i virkeligheden er et pollen. I Afrika er der ikke så høj forekomst af allergiske sygdomme, for afrikanernes immunforsvar er optaget af at bekæmpe de orm og parasitter, de bombarderes med.” Mange slags allergi Fælles for alle former for allergi er, at de skyldes en overfølsomhed for bestemte ting i omgivelserne, men allergien kan komme til udtryk på mange måder. For nogle betyder allergien bare lidt snue et par dage om året, for andre giver overfølsomheden svære symptomer, der i værste fald kan blive livstruende. Og en del allergikere med høfeber udvikler med tiden astma med meget sarte luftveje. ”Så er sygdommen straks mere alvorlig, for det kan man dø af.” Man inddeler allergi i tre hovedgrupper: luftvejsallergi, kontaktallergi og fødevareallergi. Luftvejsallergi, hvor de mest almindelige allergifremkaldende stoffer er pollen, husstøvmider, dyrehår eller insektstik, er den hyppigste af de allergiske sygdomme. Antallet af mennesker med sygdommen er steget til det dobbelte på knap 50 år og udgør nu op mod hele 20 procent af befolkningen. Sygdommen rammer oftest drenge og unge mænd. De fleste med pollenallergi oplever ud over de klassiske forkølelsessymptomer, at de får kløe i munden, når de spiser visse madvarer. Det skyldes, at maden indeholder stoffer, som kroppen forveksler med pollen. ”For eksempel får mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte nødder, grøntsager eller frugter. Det kaldes en krydsreaktion, og har ikke noget at gøre med allergi overfor fødevarer.” Fødevareallergi er sjælden Mange mennesker tror, at de har allergi over for bestemte føde-

Foto: Scandinavian Stock Photo

Der er mange forskellige teorier om, hvorfor allergi er blevet så udbredt i den vestlige verden. Flere forskergrupper verden over arbejder med en teori om, at det skyldes, at vores immunforsvar ikke bliver udfordret i samme grad som i for eksempel udviklingslandene, hvor indbyggerne får langt flere infektioner.

tema

Foto: Lotte Frandsen.

for, hvor meget nikkel, der må frigives fra blanke metalgenstande, der kommer kontakt med huden. Nikkel forekommer naturligt i visse fødevarer som kakao, chokolade og nødder. Personer, der er særligt følsomme, kan få eksem ved at spise mad med et højt indhold af nikkel. Men skønner, at hver tiende er overfølsom over for parfume. Det kan være svært at undgå, for duftstoffer bruges mange steder, for eksempel i kosmetik, vaskepulver, rengøringsmidler, og hvor man vil overdøve en dårlig lugt. Typisk er det første tegn på parfumeallergi udslæt i armhulen efter at have brugt en parfumeret deodorant. ”Allergi er en moderne sygdom, som på en eller anden måde har at gøre med vores vestlige levevis,” siger overlæge på Lungemedicinsk Ambulatorium, Aarhus Universitetshospital, Tina Skjold.

varer, men det forekommer kun hos to procent af de voksne. Hos småbørn er det lidt hyppigere. Overfølsomhed over for mælk er den hyppigst allergiform hos børn, og omkring tre procent af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. De vokser sig ofte fra det, men har en øget risiko for at udvikle luftvejsallergi senere i livet. Hos voksne er det typisk helt almindelige fødevarer, kroppen ikke kan tåle, og det er bestemte proteiner i maden, som påvirker kroppens immunsystem. Symptomerne er især mavesmerter eller diarré. Tina Skjold møder tit kvinder, der mener, at de ikke kan tåle en bestemt madvare. ”Det er noget kvinder er meget fokuserede på, men det er ekstremt sjældent. I vores moderne samfund er kvinder ofte meget belastede med karriere, familie og krav om at være sunde og smukke, og mange af dem, der tror, de har fødevareallergi, har måske i virkeligheden ondt i livet, og det giver symptomer. Problemerne kan ikke løses ved at undgå oksekød eller rødvin, men det giver nok en følelse af kontrol. Til gengæld har jeg aldrig mødt en mand, der klagede over fødevareallergi, uden at det var reelt.” Nikkel og parfume giver allergi Mens fødevareallergi er sjælden, har op mod hver femte dansker kontaktallergi, hvor huden reagerer over for kontakt med små mængder af det stof, man er overfølsom for. ”Det er et stort problem i mange fag, for eksempel for frisører, sygeplejersker og bagere. Det er jo meget uhensigtsmæssigt, hvis man bliver syg af at gå på arbejde. Heldigvis har vi arbejdsmedicinerne, der gør en stor indsats for at sikre et sundt arbejdsmiljø.” Det er hyppigst nikkel og parfume, der giver overfølsomhedsreaktioner. Huden bliver rød, skællende, og der kan danne sig små blærer. I de fleste tilfælde er allergikerne fri for symptomer, når de ikke er udsat for det allergifremkaldende stof. Nikkel indgår i en lang række metallegeringer, og allergien opstår, hvis huden har været i kontakt med genstande, der frigiver nikkel, for eksempel billige smykker, spænder eller lynlåse. Huller i ørerne, navlen eller andre steder på kroppen øger risikoen for at udvikle nikkelallergi med over fire gange. Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier

Høfeber Høfeber er en misvisende betegnelse for allergisymptomer, der rammer øjne og næse. Betegnelsen er misvisende, fordi mange andre allergifremkaldende stoffer end ”hø” (det vil sige græs) kan forårsage symptomerne. De hyppigste årsager er pollen fra planternes hanblomster, afføring fra husstøvmider, hudskæl og hår fra kæledyr og sporer fra skimmelsvampe. Kilde: www.netdoktor.dk

Målrettede vacciner Den mest effektive behandling af allergi er at undgå at blive udsat for de stoffer, man ikke kan tåle, men det er næsten umuligt i praksis. ”Man kan jo ikke fjerne græs og birk, men hvis man er meget belastet, kan det være nødvendigt at blive indenfor de dage, hvor pollentallet er særligt højt.” Mange af symptomerne på allergi skyldes frigørelse af histamin, der giver kløe, hævede slimhinder og øget slimproduktion. De fleste allergikere kan klare sig med lokalbehandling med antihistamin, der dæmper symptomerne, men for nogle er det ikke nok. ”Hvis den type medicin ikke er tilstrækkelig, kan især pollenallergikere have glæde af at blive vaccineret med små doser af det stof, de er allergiske over for. De kan have så svære symptomer, at de ikke kan være ude om sommeren eller spille fodbold i haven.” Doserne øges gradvist, og kroppen vænnes langsomt til det allergifremkaldende stof, så allergisymptomerne aftager eller forsvinder helt. Inden for de senere år er der kommet en tablet på markedet til vaccination mod græspollenallergi. Tabletterne skal tages hver dag i tre år. Bivirkningerne er få, man kan tage medicinen derhjemme, og virkningen holder i op til ti år. ”Mange kan helt undgå at få lokal behandling med antihistamin, der godt kan virke sløvende. De siger, de har fået et helt nyt liv.” Ifølge Tina Skjold ligger fremtidens behandling i vacciner, der er målrettet den enkelte patient. ”Vi kommer til at se en mere individualiseret terapi. Først en grundig udredning af, hvad patienten ikke tåler, og så vaccination med en vaccine målrettet mod det. Det er den eneste måde at behandle allergi effektivt på, men det varer desværre mindst fem år, før vaccinerne kommer på markedet.”

Hamstre er blandt de værste kæledyr til at fremkalde allergi? Foto: Scandinavian Stock Photo

Vidste du at: Katte og hamstre er de værste til at fremkalde allergi? Man i Aarhus planlægger at etablere en allergivenlig skov uden de mest allergifremkaldende træer birk og el?

tema

Når immunsystemet slår fra sig Forekomsten af allergi er steget markant de seneste årtier især i industrialiserede lande som fx Danmark. Faktisk er antallet af ramte alarmerende, idet det estimeres at mere end 25 % af befolkningen lider af allergi i en eller anden form. Allergi er derfor at regne som en folkesygdom, der dækker over vidt forskellige sygdomme og lidelser som børneeksem, astma og høfeber for blot at nævne de væsentligste. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mange af de ting vi omgiver os med, anvender eller spiser kan give allergi. Der kan således være allergener, dvs. stoffer, i det man arbejder med, stoffer i hjemmet eller stoffer i naturen, som giver en sygdomsfremkaldende reaktion. De mest almindelige allergener, som giver allergi er husstøvmider, dyrehår, pollen, skimmelsvampe og fødevarer. Normalt er immunforsvaret indstillet til at reagere på bakterier og virus, så vi beskyttes mod sygdom. Ved allergi er der sket en fejl, så immunforsvaret overreagerer på ellers ufarlige stoffer i omgivelserne. Allergi er en samlebetegnelse Allergi er således i daglig tale blevet en samlebetegnelse for en række kliniske tilstande med overfølsomhedsreaktioner, dvs. en særlig kraftig og hurtigt indsættende reaktion i slimhinder, hud eller indre organer. Overordnet set drejer det sig om følgende sygdomme og sygdomsgrupper: Luftvejssygdomme (astma og høfeber), fødevareoverfølsomhed, lægemiddeloverfølsomhed, insektstiksoverfølsomhed, atopisk eksem, urticaria (nældefeber) og angioødem (allergisk hævelse) samt systemisk anafylaksi, også kaldet allergisk chok. Allergi giver således anledning til reaktioner, der strækker sig fra lettere gener til alvorlige

Årsager til stigning i allergi og astma Udvalgte hypoteser og faktorer, som har været foreslået som forklaring på stigningen i allergi og astma over de seneste årtier: • Øget luftforurening • Ændring i indeklima, fx nedsat ventilation og øget luftfugtighed. • Øget urbanisering og ”vestlig” livsstil. • Hygiejne hypotesen, dvs. færre infektioner og mikroorganismer i miljø og fødevarer, ændret tarmflora og øget brug af antibiotika. • Kost, fx ændret indhold af antioxidanter og fedtsyrer. • Fedme og fysisk inaktivitet. • Øget alkoholforbrug. • Rygning. • Lavere frekvens af amning. • Øget udsættelse for allergener, fx længere og kraftigere pollensæson. • Ændret familiemønster, færre søskende og højere alder ved graviditet. • Psykiske faktorer, fx øget stress. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

og livstruende reaktioner. Selv i lettere tilfælde vil ubehandlet allergi kunne nedsætte livskvaliteten og give begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må undgå at komme på bestemte steder, eventuelt ophøre med at arbejde, hele tiden være opmærksom på indholdet i madvarer osv. Allergisygdomme påvirker ikke alene den enkelte, men hele familiens livsførelse.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Allergi kan give så mange forskellige reaktioner, at allergien ikke erkendes Selv om antallet af danskere, der rammes af allergier, er steget voldsomt, blev speciallægeuddannelsen i allergologi nedlagt i 2004, uden at der samtidigt skete en oprustning af de tilgrænsede specialer, hvilket har skabt udfordringer for patienter såvel som behandlingssystemet. Der går ofte en lang og sej kamp forud for diagnosticering af allergi. Også fordi allergi i dag er så udbredt, at der stadig er mange reaktioner hos både voksne og børn, der ikke erkendes. Patienterne vænner sig til reaktionerne og anser dem for normale. Betegnelsen allergi bliver mere og mere anvendt over for en lang række symptomer og tilstande i hud og slimhinder. Hertil hører en række reaktioner over for fødevarer og tilsætningsstoffer, lægemiddelbivirkninger, adfærdsforstyrrelser samt duft-, kemikalie- og el-overfølsomhed, men det er vigtigt at

Høfeber er den hyppigste kroniske sygdom i den vestlige verden, og det anslås at ca. 1,2 million danskere lider af høfeber. Høfeber giver ofte udtalte ”forkølelses-symptomer” med kløende, røde, irriterede øjne, kløende og løbende næse med nyseture, eller vekslende tilstopning af næsen, ligesom der kan optræde kløe i huden under anfald.

tema være opmærksom på, at mange af disse såkaldte tilstande ikke har noget med allergi og overfølsomhed at gøre. Betegnelsen overfølsomhed er nu internationalt vedtaget og anbefales af WAO (World Allergy Organization) anvendt som et samlende begreb med følgende definition: Overfølsomhed forårsager objektive reproducerbare symptomer og tegn og udløses efter eksponering for et veldefineret stimulus i en dosis, som tolereres af normale personer. Antistof-medieret eller celle-medieret allergi Allergi kan være antistof-medieret eller celle-medieret. Allergiske reaktioner i luftvejene er hyppigst udløst af antistoffer af typen Immunglobulin E (benævnes IgE-medieret allergi). Allergisk kontakteksem er et eksempel på cellemedieret allergi med kontaktallergi overfor fx nikkel, parfume og konserveringsmidler. IgE-medieret allergi kan bl.a. manifestere sig som allergisk rinit (snue) og astma. De hyppigste allergier med betydning for allergisk snue og astma er allergi imod pollen, pelsdyr og støvmider. Allergi kan også manifestere sig som fødevareallergi, lægemiddelallergi eller som allergi imod insektgifte. Desuden kan allergi være en forværrende faktor ved atopisk eksem (børneeksem). Allergi imod insektgifte og medicin kan udløse livstruende eller systemiske reaktioner, men lægemiddelallergi og insektstikallergi er ikke relateret til andre former for allergi, hvorimod allergisk snue og astma, atopisk eksem samt fødevareallergi synes at have en fælles genetisk tilbøjelighed kaldet atopisk disposition. Allergisk reaktion overfor insektstik Et sted mellem 50.000 og 100.000 danskere reagerer kraftigt på gift fra bier eller hvepse. De færreste reagerer overfor begge insekter, men det skønnes, at et sted mellem 10 og 20 procent er allergiske over for begge. Omkring 10.000 danskere henvender sig således hvert år på landets skadestuer efter hvepse- eller

Allergi over for hveps opstår, hvis man efter at være blevet stukket tidligere, er blevet allergisk for et eller flere stoffer i hvepsens gift. De første reaktioner kan vise sig som hævelser, mild feber, kvalme, hudrødme, kløe, træthed, smerte eller som nældefeber over det meste af kroppen. Foto: Scandinavian Stock Photo

bistik. I de fleste tilfælde drejer det sig kun om lokalreaktioner om end store og kun i en brøkdel af disse tilfælde, er der tale om en egentlig allergisk reaktion. Hos én til to personer hvert år er den allergiske reaktion imidlertid så udtalt, at den medfører døden. Allergi mod insektstik synes at have en særstatus, idet det ikke forekommer oftere hos personer, der er allergiske over for fx pollen eller pelsdyr. Forudsætningen for en egentlig allergisk reaktion er, at kroppen har dannet allergi-antistoffer ved tidligere stik, men symptomerne varierer meget i sværhedsgrad, idet de afhænger af, hvor meget antistof kroppen tidligere har dannet mod giften. Der kommer som regel en kraftig hævelse og rødme på stikste-

AllergiKompagniet - kendt fra “tv2 praxis”

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse! Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overfølsomhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er. Det kan vi tilbyde dig! 97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 tilbagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

r Vi teødig giv ncen! cha at r a p e du - eril at tag t den?

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTI Hvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage! ”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtninger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.” Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

tema det alt efter, hvor man er blevet stukket. Hvis man bliver stukket et sted, hvor huden er løst bundet til underhuden (fx hals eller ansigt) bliver hævelsen størst. Enkelte får kløende udslæt over hele kroppen eller får anden kraftig reaktion. Reaktionen kan omfatte blodtryksfald, besvimelse eller astmaanfald. I disse tilfælde taler man om allergi over for insektstik. Anafylaktisk chok Anafylaktisk chok er den stærkeste allergi-reaktion, man kan opleve efter at have været eksponeret for noget, man er allergisk overfor, fx stik fra honningbier eller hvepse og sjældnere humlebi eller stor gedehams. Denne voldsomme immunreaktion sker ved, at det stof man reagerer mod, bindes til en type celler i kroppen, som kaldes mastceller, og ødelægger disse. Fra de ødelagte mastceller lækker der en række stoffer, som er ophav til de kraftige reaktioner. Konsekvenserne er, at der lækker væske fra blodårerne og kraftige betændelsesreaktioner kan starte. Dette ses ved at hud og slimhinder hovner op, væske samler sig under huden, rundt om øjnene og andre steder. Efter et stykke tid kan der være så lidt blodvæske i årerne, at også blodcirkulationen svigter. Hævelse af slimhinderne fører til at der bliver snævert i luftvejene og både svigtende blodomløb og snævre luftveje kan føre til åndedrætsvanskeligheder og kvælningsfornemmelse. EpiPen med adrenalin Anafylaktisk chok er således en livstruende tilstand, som kræver akut behandling. Med rigtig behandling i rette tid vil de fleste klare sig gennem anfaldet uden mén. Risikoen for at reagere anafylaktisk efter en alvorlig reaktion er 50 %, hvis man senere stikkes af samme slags insekt. Risikoen for at dø af anafylaksi efter insektstik er højest hos ældre og meget lav hos børn, men

Ring

40 60 20 10

Er du træt af at være ryger? Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

heldigvis er det sjældent forekommende, idet insektstikallergi skønnes at medføre ét til to årlige dødsfald i Danmark. Har man en gang fået konstateret en livstruende allergisk reaktion, bør man have en såkaldt EpiPen i huset eller med sig. EpiPen’en indeholder adrenalin og anvendes som førstehjælp ved pludseligt optrædende livstruende overfølsomhedsreaktion, dvs. anafylaktisk chok, og den virker ved at stimulere hjertets pumpefunktion og få blodkarrene til at trække sig sammen, så blodtrykket øges. Adrenalinen udvider desuden de små bronkiegrene i lungerne. Pennen er let at anvende helt uden forberedelse, så man straks ved den allergiske reaktions opståen kan injicere sig selv på ydersiden af låret.. Efter indsprøjtningen skal man dog umiddelbart efter søge lægehjælp, for at bliver efterbehandlet og for at sikre, at der ikke blusser symptomer op igen. De fleste bliver ret chokerede, når de oplever at få et anafylaktisk chok, men vænner sig hurtigt til at holde øje med hvepse eller bier i højsæsonen, hvis det er et af disse insekters stik, der har udløst tilstanden. Og hen ad vejen giver det tryghed at have en EpiPen i huset. Medicin, fødevarer og farvestoffer kan også udløse anafylaktisk chok Anafylaktisk chok kan dog også udløses af penicilliner og lignende antibiotika, skaldyr og fisk, soja-produkter, nødder, hvede, mælk, æg, natriumglutamat, nitrater og nitritter og tartrazin-farvestoffer Personer som tidligere har oplevet anafylaktisk chok er mest udsat. Personer med kendt allergi er disponeret, men når det gælder reaktion på hvepsestik, er dette lige almindeligt hos ikke-allergiske personer. Kilder: www.si-folkesundhed.dk, www.sst.dk, www.astma-allergi.dk og www.apoteket.dk

Får dit hjerte den bedste behandling?

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig? Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

•• •• •

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. De er ikke omfattet af rygeloven Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010. NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: h@ppy.dk

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Få din egen diætist – og bliv slank med “

Jeg bliver ikke dikteret noget her – jeg er med til at finde den rigtige vej og det betyder meget, at jeg føler mig vejledt uden en løftet pegefinger. Jeg har haft den samme diætist gennem hele forløbet, og det har været altafgørende for mig Lis-Ann Kaas

”

Lis-Ann tabte

29,1kg :

den o k t a b Tast ra

K S A R

Diætist Lisa Bolting

R OG SPAEBYRET! RTSG A T S P O

Sådan hjælper diætisten dig med at tabe dig: 1. Diætisten udarbejder en personlig kostplan til dig, der tager udgangs punkt i dine nuværende madvaner.

2. Diætisten giver dig løbende råd og konkrete anbefalinger - Hvad gør du godt? Hvad gør du skidt? 3. Internationale undersøgelser viser, at du har størst chance for at tabe dig, hvis du benytter en diætist * *Kilde: videnskab.dk

WWW.SLANKEDOKTOR.DK

tema

Overvægtige børn kommer til at koste milliarder Professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, som driver forsknings- formidlings- og rådgivningsvirksomhed for og med det danske sundhedsvæsen ser store udgifter på sigt for det danske samfund, hvis der ikke skrides effektivt ind overfor fedme, som han kalder fremtidens største sundhedsproblem Men han efterlyser et større erfaringsgrundlag og mere sikre tal på virkningen af de forskellige tiltag, der allerede eksisterer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

I kølvandet på friske tal fra USA, der viser, at flere unge end ældre nu bliver indlagt på hospitalerne med hjertekar-sygdomme, fastslog sundhedschef i Hjerteforeningen, Charlotte Kira Kimbye, for nogle måneder siden, at tendensen afslører en skræmmende udvikling. Og det fik hende til at gå skridtet videre med følgende udmelding: ”Vi har knækket kurven, så færre danskere dør af hjertekarsygdom. Nu skal vi bekæmpe fedmeepidemien blandt børn og unge, så vi ikke får unødvendig hjertedød i fremtiden. Et konkret sted at begynde er at sætte ind i folkeskolen i forhold til børns motionsog spisevaner. Politikerne skal fx indføre obligatorisk undervisning i sundhed med afsluttende prøve og flere idrætsti-

”Formår vi ikke at vende udviklingen, risikerer vi at få en generation af børn, som er mere overvægtige og syge end deres forældre,” siger professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard.

mer. Formår vi ikke at vende udviklingen, risikerer vi at få en generation af børn, som er mere overvægtige og syge end deres forældre.” Vi må ikke gå i panik, men jo mere erfaring, jo bedre Professor i sundhedsøkonomi og direktør i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, er enig i hensigtserklæringen, men siger samtidig: ”Vi har i et stykke tid vidst, at en fedmeepidemi er på vej til Danmark, og allerede nu betragter vi fedme som fremtidens største sundhedsproblem. Men vi må ikke gå i panik med uovervejede tiltag, og skal samtidig huske, at vi stadig er langt bagefter tilstande som ikke mindst i USA, men også i lande som Tyskland og Storbritannien. Men situationen er meget bekymrende.” Derfor hilser Jes Søgaard et initiativ som Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus velkommen: ”At 14 procent af de danske børn og unge er overvægtige, og at kun 1 - 2 procent af dem hjælpes med en ordning som i Holbæk, vil altid være bekymrende. For der er, som sagt, ingen tvivl om, at fedme, som det ser ud i dag, er fremtidens største sundhedsproblem, hvor det før var et for stort forbrug af cigaretter, der var den største killer. Den kurve er det lykkedes at knække. På området fedme og overvægt kender vi endnu ikke med sikkerhed effekten af behandling og forebyggelse på den lange bane. Men jo større erfaringsgrundlag, jo bedre behandlingstilbud. I Holbæk er der tale om børn og unge, hvor skaden allerede er sket, og så er der pludselig tale om et prioriteringsspørgsmål. Fra min stol kan jeg ikke tage stilling til netop det spørgsmål, men jeg kan som eksempel på prioriteringsdilemmaet stille et andet spørgsmål: Hvad gør vi eksempelvis med alle de børn og unge, som lider af spiseforstyrrelser? Igen – vi savner dansk erfaring på disse områder – og jeg ser frem til resultatet af den forskning, som Trygfondens forebyggelsescenter i øjeblikket er i gang med.” Folkeskolen er en god platform I lighed med Hjerteforeningen peger

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Vi har i et stykke tid vidst, at en fedmeepidemi er på vej til Danmark, og allerede nu betragter vi fedme som fremtidens største sundhedsproblem. Men vi må ikke gå i panik med uovervejede tiltag,” siger Jes Søgaard.

Jes Søgaard på folkeskolen som en god platform for kampen mod overvægt: ”Skolen er et godt emne, men hidtil har der ikke været den nødvendige politiske vilje til mere idræt og bevægelse på skoleskemaet og i miljøet. Med det

Vejer dit barn for meget? Se på dit barn: Er det lidt for rundt? ”Hvalpefedt“ er ofte starten på en overvægt, der kan blive værre med årene. Hvis dit barn er lidt for rundt, er det en god idé at finde ud af, om barnet faktisk er overvægtigt. Du kan enten spørge jeres læge – eller du kan beregne barnets BMI. Se på barnets maveomfang og buksestørrelse. Svarer den nogenlunde til alderen? Vokser barnet hurtigt ud af livvidden i sine bukser? Tager det hurtigt på i vægt? Se også på dig selv. Hvis du som forælder vejer for meget, har barnet større risiko for at udvikle overvægt. Både barnet og resten af familien kan undgå overvægt ved at få sundere vaner. Få mere viden og Læs mere på www. enletterebarndom.dk Kilde: Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

tema sidste mener jeg, at en kreativt indrettet skolegård kunne give grobund for masser af bevægelse og dermed også nå de ikke så idrætsinteresserede børn. Omvendt: Hvis vi følger hjerteforeningens udmelding – hvad skal vi så fjerne fra skemaet? I det hele taget efterlyser jeg nogle grundige vurderinger fra eksperter. Jeg kunne da godt forestille mig, at en pædagogisk ekspert vil slå til lyd for, at mere motion, sundere kost og dermed bedre trivsel vil have en gavnlig effekt på børnenes og de unges koncentration – og dermed på indlæringsevnen. Samtidig peger flere undersøgelser fra andre lande på, at kostrådgivning fungerer godt, når det lægges ind i skolerne som en del af undervisningen.” Tør du komme med et bud på samfundsomkostningerne ved overvægtige børn, der i den kommende generation er blevet voksne overvægtige eller fede? ”Det er et svært regnskab, men alt peger på, at vi taler om astronomiske beløb. I øjeblikket har vi kun 20 år gamle tal, der bygger på erfaringer fra Storbritannien og Tyskland: Så selvom man

har prøvet at tage højde for, at vi nu skriver 2012, er tallene usikre og måske endda for lavt sat. Samlet for børn og voksne regner man med en regning til samfundsøkonomien på 4 - 6 milliarder kroner årligt alene for operationer, medicin og behandling. Dertil skal lægges 5 - 9 milliarder kroner i produktionstab som følge af tabt arbejdstid i forbindelse med sygdommen. Bagefter følger så en ikke nærmere defineret regning på forskellige overførselsomkostninger udløst af sygdom,” siger Jes Søgaard. Frygter fremtiden Overlæge Jens-Christian Holm fra Enheden for overvægtige børn og unge får det sidste ord: ”Endnu har ingen overvægtige børn og unge været indlagt med blodpropper eller blødninger i hjernen, som vi nu ser det i USA, men det er et spørgsmål om tid, før det sker. Jeg ser hver dag børn, der er i stor risiko for at ende i den situation og jeg frygter, at vi i Danmark er på niveau med USA inden for de næste 10-20 år.”

”At 14 procent af de danske børn og unge er overvægtige, og at kun 1 - 2 procent af dem hjælpes med en ordning som i Holbæk, vil altid være bekymrende. For der er, som sagt, ingen tvivl om, at fedme, som det ser ud i dag, er fremtidens største sundhedsproblem,” siger professor Jes Søgaard.

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er terapeutisk niveau 1 og u

Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics. 2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

tema

Skidt og bakterier sikrer raske børn Normalt opfatter vi skidt, snavs og bakterier som noget især børn skal beskyttes mod for at undgå sygdom. Men flere og flere forskere har dokumenteret, at det nogle gange foreholder sig omvendt. Risikoen for at udvikle astma og allergi er nemlig kun halvt så stor, hvis man fx vokser op på en gård med svin og køer. Og ny forskning dokumenterer nu, at der er en direkte kobling mellem antallet af forskellige bakterier i små børns endetarm, og risikoen for, at de senere udvikler allergi.

• Af Charlotte Søllner Hernø · sh@raskmagasinet.dk

Vores immunsystem skal forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som fx virus, bakterier og parasitter og det fungerer normalt helt fint. Men nogle gange sker det, at kroppen danner antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige, dvs. der sker en fejl. De stoffer, som kroppen reagerer mod, kaldes allergener. Et allergen er således et stof, som kan frembringe allergi. Blandt allergener kan nævnes nogle tungmetaller, hvor især nikkel og krom er stærkt allergifremkaldende. Ligeledes kan proteiner i fødevarer og pollen fremkalde allergi, ligesom dyrehår og husstøvmider kan det. Det er derfor logisk, at et rent miljø forekommer som det bedste for børn at vokse op i og for voksne også for den sags skyld. Men i takt med stigende velstand i den vestlige verden, som typisk betyder bedre boliger og bedre hygiejne, er antallet af allergiramte steget eksplosivt, hvilket mildest talt forekommer paradoksalt. Mange miljøfaktorer har betydning for udvikling af allergi Forklaringen ligger efter alt at dømme i et komplekst samspil mellem de mange miljøfaktorer, børn bliver udsat for. Formentlig spiller forureningen af udeluften med småbitte partikler en rolle. Det samme gælder de miljøfaktorer, børn udsættes for tidligt i barndommen. Disse faktorer har betydning for, om man senere udvikler en allergisk sygdom eller ej, konkluderede overlæge Ebbe Taudorf, lungemedicinsk afdeling, Århus Kommune Hospital og medlem af Teknologirådets arbejdsgruppe allerede

Der er så sundt på landet Det er evident, at det er godt for børn at vokse op på landet og især på en gård med såvel svin som kvæg. Men der er blot færre og færre børn, der vokser op i sådanne omgivelser. Strukturudviklingen i dansk landbrug har således igennem mange år været præget af et fald i antallet af bedrifter år for år. I 2009 var der ca. 41.400 bedrifter over 5 ha i Danmark, hvilket næsten er en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en bedrift er nu 63 hektar, langt over gennemsnittet i EU. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 56 pct. af det samlede areal og siden 1960’erne er det alsidige landbrug med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede bedrifter. Over 50 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens under 3 pct. af bedrifterne har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968. Kilde: Danmarks Statistik.

for år tilbage, idet statistisk holdbare resultater bekræftede, at der i forhold til udviklingen af luftvejsallergi er forskel på, om man bor på en gård eller i et traditionelt parcelhuskvarter eller lejlighed. Grupper af børn fra nogenlunde samme sociale lag og med samme vestlige levevis i henholdsvis Østrig, Svejts og Bayern var blevet undersøgt, og resultatet viste entydigt, at der er en væsentlig lavere risiko for at få en luftvejsallergi, fx høfeber og astma, hvis man har boet på en gård fra 0 til 6 års alderen, end hvis man har boet i et parcelhuskvarter i samme område. Den laveste forekomst gælder især de børn, der har boet på et heltidslandbrug med dyrehold.

Foto: Scandinavian Stock Photo

De mistede miljøfaktorer Disse ”mistede miljøfaktorer” fx om hvorvidt vestlige børn lever for sterilt uden en nødvendig udsættelse for visse bakterier og svampe i den tidlige barndom er blevet bekræftet af en dansk undersøgelse publiceret for nylig i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology. Undersøgelsen viser, at risikoen for at udvikle den ikke-allergiske form for astma falder med knap halvdelen, hvis man allerede som barn er blevet udsat for det miljø, der findes på gårde med svine- og malkekvægsbesætninger. Omvendt øges risikoen for arbejdsbetinget astma til det dobbelte, hvis man er opvokset i byen og bliver landmand som voksen. Forskerne har gennem 15 år fulgt samtlige landbrugselever fra to årgange i Danmark – 2.000 i alt – og undersøgt dem løbende, hvilket gør studiet enestående. ”Vi ved nu at børn, opvokset i de omtalte landbrugsmiljøer, er beskyttede indtil 20-25-års alderen, og meget tyder på, at virkningen holder endnu længere,” siger professor i arbejdsmedicin Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet. ”Perspektivet i undersøgelsen er, at hvis vi kan finde den mekanisme, der er på spil, og derefter påvirke den, så kan det måske være til gavn for rigtigt mange mennesker i hele samfundet.” Undersøgelse af grupper af børn fra nogenlunde samme sociale lag og med samme vestlige levevis i henholdsvis Østrig, Svejts og Bayern viser entydigt, at der er en væsentlig lavere risiko for at få en luftvejsallergi, fx høfeber og astma, hvis man har boet på en gård fra 0 til 6 års alderen, end hvis man har boet i et parcelhuskvarter i samme område.

Nu kan forskere også sandsynliggøre hvorfor Nu kan forskere fra Dansk BørneAstma Center ved Københavns Universitet imidlertid endelig give den del af forklaringen på, hvorfor risikoen for at udvikle allergi falder, når børn møder et bredt udvalg af forskellige bakterier allerede som små.

tema

Fødsel ved kejsersnit udsætter barnet for en hel anden og mindre variation af bakterier, og er måske forklaringen på, hvorfor langt flere børn født ved kejsersnit udvikler allergi.

af fx bakterier er kort og lukker få mdr. efter fødslen. Alt i alt passer vores nye fund med de mange andre opdagelser vi har gjort indenfor astma og høfeber,” forklarer Hans Bisgaard. ”Ligesom allergi bliver de udløst af forskellige faktorer tidligt i livet.” Resultater relevant for andre moderne sygdomme Professor Hans Bisgaard erkender det ironiske i, at noget, der

Vil du vide, hvordan din blodfortyndende behandling har det? En af AK-skolerne ligger på Rigshospitalet, hvor personalet her stiller op til fotografering

Fotos: Janni Tøttrup

Der findes 9 steder i Danmark, hvor det er muligt at lære at måle egen INR I Danmark er der ca. 100.000 patienter, der er i blodfortyndende behandling, og langt de fleste får Marevan. Hvis du er en af disse, skal du have målt din INR-værdi regelmæssigt for at kontrollere, at du får den rig-

tige medicindosis. Dette kan du gøre på flere måder – du kan gå til læge eller på et laboratorium for at få målt din INR, eller du kan måske få mulighed for at måle den selv. I mere end 12 år har det været muligt i Danmark for nogle patienter i AK-behandling selv at måle INR, både hjemme og på rejse.

På Rigshospitalet foregår en del af patientundervisningen som holdundervisning.

Måske er du en af de patienter, der i fremtiden selv kan få mulighed for at måle sin INR. For at komme i betragtning skal du have en henvisning fra din egen læge til et af landets 9 AK-centre.

På AK-centret vil du få udleveret et måleapparat, lære at måle og evt. at dosere din egen medicin. Du skal ikke selv betale for hverken apparat, teststrimler eller undervisning.

Adresser og kontaktoplysninger på AK-centrene i Danmark kan du se på www.coaguchek.dk, eller du kan kontakte Roche Diagnostics A/S på telefon 3639 9952 for yderligere information. Af Janni Tøttrup, janni.tottrup@roche.com

ANNONCE

Der findes ikke én allergi-skabende bakterie I livmoderen og de første 6 mdr. af livet, er det moderens immunsystem, der beskytter den nyfødte. Bakteriefloraen hos småbørn bliver derfor sikkert påvirket af, om moderen fx har taget antibiotika, hvad hun har spist, og hvilke kunstige stoffer hun er udsat for. ”Jeg vil også slå fast, at der ikke findes én enkelt allergi-bakterie,” pointerer Hans Bisgaard. ”Vi har studeret fx stafylokokker og colibakterier grundigt, og der er ingen relation. Det, som det gælder om, er tidligt i livet, hvor immunsystemet udvikler og ”uddanner sig”, at møde et stort antal forskellige bakterier. For det vindue, hvor spædbarnet er immunologisk umodent og påvirkelig

Foto: Scandinavian Stock Photo

”I vores undersøgelse af over 400 børn har vi set en direkte kobling mellem antallet af forskellige bakterier i små børns endetarm, og risikoen for, at de senere udvikler allergi,” sagde Hans Bisgaard, overlæge ved Gentofte Hospital, leder af Dansk BørneAstma Center og professor i børnesygdomme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet før årsskiftet i forbindelse med offentliggørelse af resultaterne. ”Havde barnet kun få forskellige typer af bakterier i tarmfloraen de første par år, så havde det en meget højere risiko for at få allergi omkring 6-års-alderen. Var der til gengæld en stor variation af forskellige slags, så var risikoen mindre, og jo større variation, des mindre risiko.” Det gør derfor en forskel, om barnet er født vaginalt, og derfor møder de første bakterier fra moderens endetarm eller om det kommer til verden via kejsersnit. Fødsel ved kejsersnit udsætter barnet for en hel anden og mindre variation af bakterier, og er måske forklaringen på, hvorfor langt flere børn født ved kejsersnit udvikler allergi.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo

Undersøgelsen viser, at risikoen for at udvikle den ikke-allergiske form for astma falder med knap halvdelen, hvis man allerede som barn er blevet udsat for det miljø, der findes på gårde med svine- og malkekvægsbesætninger.

tidligere blev opfattet som en trussel mod folkesundheden, nemlig bakterier, i dag viser sig at være en grundlæggende del af et sundt liv. Og samtidig peger han på, at der kan være andre koblinger, fx mellem tarmflora og diabetes/fedme og andre såkaldte livsstilssygdomme, som rammer moderne mennesker i Vesten. ”Jeg tror, at en mekanisme, der påvirker immunsystemet også har indflydelse på andet end allergi,” slutter Hans Bisgaard. ”Det

ville overraske mig, hvis sygdomme som fedme og diabetes ikke også bliver grundlagt i det helt tidlige liv og har at gøre med, hvordan vores immunforsvar bliver ’primet’ - ’formet’ - ved mødet med de bakteriekulturer, vi er omgivet af.” Hans Bisgaard og hans kolleger har fulgt over 400 børn fra de blev født i 1999 og frem til nu, kaldet COPSAC - Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Den såkaldte kohorte er blevet fulgt, interviewet og testet løbende, siden børnene blev født for 12 år siden, og forskerne publicerer med jævne mellemrum artikler med ny viden om bl.a. allergi og astma. En ny gruppe, på 700, blev indrulleret i programmet for to år siden, og det giver de danske forskere en på verdensplan helt enestående database over børn, der udvikler astma og allergi.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kilder: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, www.astma-allergi.dk og www.copsac.com

Forebyggelse af allergi hos børn uden særlig risiko forebygges i høj grad ved at barnet bliver ammet i 6 måneder eller gerne mere, ligesom allergi hos børn, der har særlig risiko for at udvikle allergi, forebygges eller udsættes.

Forebyggelse af allergi hos børn uden særlig risiko Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg Barnet bør ammes de første 6 måneder og gerne længere. Hvis moderen ikke kan amme, gives der almindelig modermælkserstatning. Overgangskost kan introduceres tidligst når barnet er 4 måneder, såfremt barnets udvikling og parathed taler for det. Mange børn trives på modermælk eller modermælkserstatning frem til 6 måneders alderen. For at forebygge cøliaki bør glutenholdige fødevarer undgås frem til 6 måneders alderen. Brug i stedet majs, ris og hirse. Rådene bygger på ”Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. forebyggelse af allergi hos småbørn”.

Forebyggelse af allergi hos børn med særlig risiko Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg. Der er ikke dokumentation for effekt af diæt til den gravide eller den ammende mor. For at forebygge/udsætte fødevareallergi, børneeksem og astma bør barnet ammes de første 4 måneder. Er dette ikke muligt eller tilstrækkeligt, skal barnet have højt hydrolyseret modermælkserstatning i de første 4 måneder. Efter 4 måneder kan anvendes almindelig modermælkserstatning. Overgangskost kan introduceres tidligst, når barnet er 4 måneder, såfremt barnets udvikling og parathed taler for det. Mange børn trives på modermælk/modermælkserstatning frem til 6 måneders alderen. Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for effekt af at undlade visse fødevarer som mælk, æg, fisk, citrusfrugter m.m. For at forebygge cøliaki bør glutenholdige fødevarer undgås frem til 6 måneders alderen. Brug i stedet majs, ris og hirse. Hidtil har man anbefalet, at børn skulle undgå daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge allergi over for pelsdyr. Men vi forventer at disse anbefalinger bliver ændret, fordi nyere forskning ikke entydigt underbygger dem. Hidtil har man også anbefalet, at for at forebygge husstøvmideallergi skulle barnet have en ny madras samt ren, vaskbar dyne og pude. Men nyere forskning underbygger heller ikke entydigt disse anbefalinger og de forventes ligeledes ændret. Rådene bygger på ”Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. forebyggelse af allergi hos småbørn”.

Vi fås her

Allergifremkaldere skulle have nogle klø! Vi har vores på det rene, når det kommer til allergifremkaldere. Men rent faktisk er det ikke kun os levevis vaske- og rengøringsprodukter, der er fri for parfume og andre skadelige stoffer. Vi er heldigvis mange LEVEVIS produkter, der er helt fri for alt det skrammel. Så kig efter os, hvis du vil sige farvel til både pletter og allergifremkaldere!

Vi er rigtig mange LEVEVIS produkter. Mange af os indeholder mindre fedt, salt eller sukker – og mange af os er allergivenlige. Og flere er endda rigtig gode for miljøet. Se efter mærkningerne på emballagerne.

tema

Overvægtige børn lades totalt i stikken Det siger overlæge Jens-Christian Holm, der er specialist i behandlingen af overvægtige børn og unge. Problemet accelererer med voldsom fart i disse år, samtidig med at systemet kun er gearet til at hjælpe mindre end to procent af de ulykkelige børn. Børn, der udover psykosociale problemer blandt andet har forstadier til sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og fedt i leveren - det såkaldte metaboliske syndrom, som øger risikoen for, at de bliver ramt af blodpropper i hjernen eller hjertet, når de træder ind i voksenlivet. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Nu må politikerne vågne op. Problemet med overvægtige børn, der ikke tilbydes behandling, er så stort, at det er helt uacceptabelt. Derfor vil jeg fremover arbejde målrettet hen imod et nationalt netværk for behandling af overvægtige børn. Jeg forestiller mig et hovedcenter i Østdanmark og yderligere to store centre i Odense og Århus-områderne, som kan udveksle og koordinere viden. Kald det en slags landsdækkende behandlingsnetværk. Mit ønske om en geografisk spredning skal ses i lyset af, at vi med den nuværende placering i og omkring København så at sige lader jyderne sejle deres egen sø. Selvfølgelig har vi også patienter herfra – ja sågar så langt væk som fra Færøerne – men det er jo helt urimeligt, at mennesker fra Jylland skal rejse så langt og så mange gange, som et forhandlingsforløb typisk tager.” Det siger overlæge Jens-Christian Holm, som for fire år siden stod i spidsen for oprettelsen af Danmarks første specialafdeling, Enhed for overvægtige børn og unge. Den blev placeret på Holbæk Sygehus, og har siden starten haft 1.300 overvægtige børn i behandling. Samtidig har to mindre enheder i København og Hillerød tilsammen kunnet behandle under det halve antal: Kø og venteliste ”Derfor har vi kø og venteliste. Gennemsnitsalderen på de børn, der i øjeblikket er i behandling, er 11 år og deres aldersfordeling er fra 3 år og op til 18 år. Før var det ellers 24 år, men de ældste har vi nu været nødt til at se bort fra på grund af ventelisterne,” siger Jens-Christian Holm og fortætter: ”Den største børnesygdom i Danmark er overvægt, som knap 14 procent børn lider af. Det anslås at omkring 200.000 børn og unge i alderen 3-18 år er overvægtige, og deraf er de 60.000 svært overvægtige eller fede. Så den triste virkelighed er, at vi i øjeblikket kun har kapacitet til at beskæftige os med toppen af isbjerget, nemlig 1-2 procent. Samtidig får jeg ofte henvendelser fra bekymrede forældre, som jeg så ikke altid har mulighed for at hjælpe. Det er trist og frustrerende.”

”Den største børnesygdom i Danmark er overvægt, som knap 14 procent børn lider af. Det anslås at omkring 200.000 børn og unge i alderen 3-18 år er overvægtige, og deraf er de 60.000 svært overvægtige eller fede,” siger overlæge Jens-Christian Holm, der er specialist i behandlingen af overvægtige børn og unge.

”Vi behandler overvægtige børn helt ned til tre års alderen med et forhøjet blodtryk, høje kolesteroltal, fedt i leveren og forstadier til diabetes, men vi har kun fat i toppen af isbjerget. Så nu må politikerne tage affære” siger overlæge Jens-Christian Holm. Foto: Privatfoto.

Jens-Christian Holm tilføjer: ”Vi har jo haft julemærkehjemmene i mange år, og det er en fin ordning. Problemet er bare, at man så tror, at den hellige grav er velforvaret. Men det er den ikke, fordi opfølgningen på det vægttab, der kommer, ikke er god nok. Børnene tager alt for ofte på igen. Og det gør de, fordi al lægelig erfaring siger, at det selv med mådehold overfor fedende kost ikke er muligt at disciplinere sig ud af et overvægtsproblem for resten af livet Derfor er den eneste løsning netop indtagelse af mindre energiholdig føde til fordel for flere fibre og kulhydrater i resten af livet kombineret med et fornuftigt aktivitetsniveau.” Lavinen ruller i USA Man behøver bare at vende blikket mod USA, der såvel positivt som negativt plejer at være på forkant med resten af verden, for at se de uhyggelige perspektiver af overvægt blandt unge. Her er antallet af indlæggelser på grund af hjertekarsygdomme blandt unge således stigende modsat den ældre voksne del af befolkningen, hvor tendensen er, at antallet af indlæggelser for hjertekarsygdom falder. Forskerne kender ikke den præcise årsag til stigningen i hjertekarsygdomme i den unge del af befolkningen, men peger dog stadig mere entydigt på, at overvægt og forhøjet blodtryk sandsynligvis er blandt hovedårsagerne til, at børn og unge i stigende grad rammes af hjertesygdomme i USA. Og set i lyset af sit daglige arbejde på Enhed for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus er Jens-Christian Holm ikke overrasket. For han kan fremlægge mildest talt rystende tal for tingenes alvorlige tilstand bare hos sine egne patienter. Overvægtige børn på kun 3 år ”Vi behandler overvægtige børn helt ned til tre års alderen med et forhøjet blodtryk, høje kolesteroltal, fedt i leveren og forstadier til diabetes. 57 procent af dem ligger på grænsen eller over grænsen til forhøjet blodtryk, som kræver behandling – en behandling som mange praktiserende læger slet ikke er i stand til at give, fordi de som oftest ikke er opmærksomme på problemstillingen samt i øvrigt har svært ved at definere forhøjet blodtryk hos børn i vækst. Forhøjet blodtryk er i sig selv ikke farligt for børn og unge lige nu, men har de problemer i den alder, risikerer de en betydelig sygelighed/dødelighed senere i livet. Og man skal tænke på, at for højt blodtryk er den overvægtsrelaterede komplikation, der giver den højeste dødelighed. Dertil døjer 44 procent af vores patienter med fedt i leveren. De lider af det såkaldte metaboliske syndrom, som øger risikoen for, at de bliver ramt af blodpropper i hjernen eller hjertet, når de træder ind i

tema 7 ud af 10 overvægtige børn taber sig, når de bliver behandlet på Holbæk Sygehus. Resultaterne er så overbevisende, at de sidste år blev publiceret i det internationale tidsskrift International Journal of Pediatric Obesity.

voksenlivet. 28 procent har forhøjet kolesteroltal og 18-19 procent har forstadiet til type 2-diabetes,” siger Jens-Christian Holm og fortsætter: ”Den psykosociale side af sagen er også meget vigtig. Hvis de overvægtige børn ikke får hjælp, isolerer de sig og bliver kede af det, fordi de bliver mobbet i skolen. Så en behandling her på Enheden er flersidig. Vægttabet er én ting, men lige så vigtigt er det, at vi ser, at børnene bliver meget gladere og mere udadvendte i stedet for at isolere og skamme sig og være ensomme.” Jens-Christian Holm kan ikke sige præcis hvor lang tid en behandling tager: ”Men for mange vil det i princippet være igennem hele børnealderen.” Behandlingen Den foreløbige primære mulighed for behandling af børneovervægt er Enheden i Holbæk. Her får de overvægtige børn til gengæld en skræddersyet behandling, der passer lige nøjagtig til vedkommendes situation. Det sker på baggrund af grundige samtaler og detaljerede interviews, hvor hele familien bliver inddraget i behandlingen. Udgangspunktet for dette forarbejde er som nævnt, at lægerne ikke tror, at det er muligt bare med mådehold overfor fedende kost at disciplinere sig ud af et overvægtsproblem for resten af livet Derfor er løsningen indtagelse af mindre energiholdig føde til fordel for flere fibre, kulhydrater og fedt kombineret med et mere aktivt liv Og derfor er de mange opfølgende samtaler alfa og omega i behandlingen og må ofte foregå over flere år. Behandlingen er ambulant, hvilket vil sige at børnene ikke bor på Enheden. Det giver altså en skævvridning af mulighederne for hjælp i Danmark, idet det i sig selv er en overvindelse at skulle gå i behandling og så tilmed også ud på en lang rejse fra den anden ende af Danmark. Men de, der behandles, har en pæn chance for gevinst. De fire års arbejde på Enheden i Holbæk har foreløbig resulteret i, at syv ud af 10 børn kommer af med deres svære overvægt uafhængigt af socialklasse, alder og udgangsovervægt og hvor der i gennemsnit kun bruges 5,4 time per barn per år. Hvad med alle de andre? ”Undersøgelser viser heldigvis, at når overvægtige børn og unge taber sig, betyder det, at de bliver mindre hjertesyge som voksne end normalvægtige. Altså hvis de vel at mærke opretholder deres vægttab og dermed en normalvægt. Men sådanne resultater kræver, at de samles i enheder med viden om fedme og børn. For det er selvfølgelig bekymrende, at vi endnu ikke er gode nok til at behandle de tre ud af 10 børn som ikke klarer sig så godt – altså dem, som giver op, tager på igen og måske ender

Faresignaler omkring børn og overvægt Børn, der har for mange kilo på sidebenene, viser det indirekte på flere forskellige måder. Som forælder bør man derfor være opmærksom på: • Hvis barnet bliver drillet og tit er ked af det. • Hvis barnet isolerer sig og har få legekammerater. • Hvis barnet ser mere og mere fjernsyn alene. • Hvis barnets måltider bliver stadigt større. Kilde: Overlæge Jens-Christian Holm.

med at få alvorlige psykosociale problemer. Og så naturligvis ikke mindst de altså helt op til 98-99 procent af Danmarks mange overvægtige børn og unge, som slet ikke er i behandling. Vi magter simpelthen ikke opgaven godt nok, som det er nu. Derfor må der gøres noget snarest muligt,” slutter Jens-Christian Holm.

Et af de bedste behandlingssteder i verden ”Studiet viser, at med vores metode kan man få størstedelen af børnene til at tabe sig over tid. Vi er et af de bedste behandlingssteder i verden,” siger børnelæge og leder af Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus Jens-Christian Holm.

Glade børn lærer bedst... Husk vitaminer og Omega-3 hver dag.

Fås i 4 varianter: Omega-3 Fisk Tilfører kroppen de vigtige flerumættede fedtsyrer Kalk + D Kaniner Styrker knogler og tænder Multivitamin Bjørne Styrker kroppens funktioner både fysisk og mentalt C-vitamin + Zink Løver Styrker immunforsvar og syn KIDS ZOO fås i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og Matas butikker, samt på www.dkpharma.dk

Lær at mestre livet efter sorg Der er i Danmark et stort fokus på, at vi tager os af de syge og døende. De efterladte ægtefæller, der ikke fejler noget, bliver derimod ofte overset, når de gennemgår en af livets største kriser. Sorgen ved at miste en ægtefælle kan være så gennemgribende, at det kan virke uoverskueligt at skulle leve videre alene. Situationen kan ligefrem udvikle sig til sygdom eller stress. På Vedbygaard afholder man kurser for de efterladte, og her kan man lære at mestre sit eget liv igen. • Tekst og foto: Mikkel Ais Andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Solen står højt på himlen på årets første forårsdag over Vedbygaard, der hviler midt i den lille landsby Ruds Vedby på Vestsjælland. På gårdspladsen til det gamle slot er en ældre kvinde efter afsluttet ophold ved at sige farvel til stedets leder, Pia Thøgersen, mens hun smilende beretter om, hvad opholdet har betydet for hende. ”Da min mand for nylig kom på plejehjem, og huset pludselig skulle på tvangsauktion, vidste jeg simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre. Banken sagde et, advokaten rådede til noget andet, og mine børn kom med et helt tredje bud. Jeg var helt rundt på gulvet, men denne her uge har gjort, at jeg ved, hvor jeg skal tage fat. Jeg har fået overskuddet,” fortæller hun. Og det er noget, der kan gøre Pia Thøgersen lykkelig, for det er netop meningen med kurserne på Vedbygaard. Den prægtige herregård, der majestætisk knejser blandt skov og marker, blev bygget helt tilbage i 1400-tallet. Senere hen arvede Biskop Peder Madsen boligen, og han donerede den ved sin død til Diakonissestiftelsen, hvor den blev anvendt som rekonvalescenthjem. De ældre i fokus Da kommunalreformen i 2007 blev gennemført, betød det, at der ikke længere var kommunalstøtte, og Vedbygaard måtte lukke,

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

”Jeg var hurtig klar over, at vi primært ville satse på at hjælpe de ældre. De syge tager sundhedsvæsnet sig af, og de dødeligt syge kommer på hospice, og det er rigtig fint. Men der er slet ikke fokus på de efterladte, der jo ikke fejler noget fysisk,” siger lederen af Vedbygaard Pia Thøgersen.

indtil man kunne finde på en ny økonomisk løsning til at opretholde driften. Pia Thøgersen, der er uddannet sygeplejerske og tidligere leder af et plejehjem, blev ansat til at komme med ideer til, hvad man kunne gøre med de unikke lokaler, der ellers bare stod og forfaldt. Og en plan tog form i hendes hoved. ”Jeg var hurtig klar over, at vi primært ville satse på at hjælpe de ældre. De syge tager sundhedsvæsnet sig af, og de dødeligt syge kommer på hospice, og det er rigtig fint. Men der er slet ikke fokus på de efterladte, der jo ikke fejler noget fysisk,” fortæller Pia Thøgersen. Hun refererer til undersøgelser, der viser, at 200 mennesker hvert år begår selvmord, fordi deres samlever dør. Yderligere konkluderer en rapport, at 72 procent af de efterladte mener, at tabet af en ægtefælle er den mest belastende oplevelse i deres liv. Derfor mener hun, at der er et stort behov for at tage sig af de efterladte. Pia Thøgersen begyndte sammen med personalet og med økonomisk støtte fra satspuljer og fonde at strikke kurser sammen, der netop henvender sig til de ældre efterladte, som står alene tilbage efter tabet af en elsket.

Livsmestring, rekreation og ferie på Vedbygaard Udover at tilbyde kurser til efterladte efter dødsfald fungerer Vedbygaard også som rekreationshjem for folk, som eksempelvis har gennemgået en operation. Sundhedsvæsnet er presset, og derfor bliver man meget hurtigt sendt hjem efter indlæggelser. Det kan være hårdt for nogen, der ikke er helt klar til hverdagens gøremål, og her er Vebygaard en unik mulighed for at komme til hægterne i de helt enestående historiske rammer på den gamle herregård gennem roligt nærvær. Vedbygaard har 14 værelser, der alle er renoveret med respekt for den oprindelige indretning. Og der er også mulighed for blot at leje et værelse, hvis man trænger til hyggeligt og afslappet selskab midt i Vestsjællands smukke natur. Mange af de kursister, der har besøgt Vedbygaard, er blevet så glade for stedet og atmosfæren, at de bliver ved med at komme tilbage på små ferier. Læs mere på www.vedbygaard.dk

Vedbygaard er det eneste sted i Danmark, der med deres kurser og ophold henvender sig til efterladte, som er ramt af sorg og pludselig ikke kan få livet alene til at hænge sammen. At mestre livet efter dødsfald Vedbygaard er det eneste sted i Danmark, der med deres kurser og ophold henvender sig til efterladte, som er ramt af sorg og pludselig ikke kan få livet alene til at hænge sammen. Pia Thøgersen beskriver, hvordan kurset, Når to bliver til én, netop handler om at komme videre og skabe værdier i livet. Der er fokus på at få snakket sammen om, hvordan man har det, men i ligeså høj grad hjælper det til at lære at klare sig selv. ”Vi kalder det livsmestring, og som det ligger i ordet, drejer det sig om at kunne mestre sit eget liv. Vi har tilknyttet eksterne undervisere – blandt andre diætister, sygeplejersker, psykologer, coaches og fysioterapeuter, der alle sammen er med til at give forskelligt input om for eksempel kost og motion.” Pia Thøgersen understreger dog, at fokus er at få talt med kursisterne – det er nemlig ofte, at de har været så ensomme, at der ikke har været nogen at snakke med om livet – stort som småt. ”På den måde betyder det også utroligt meget for de ældre, at de møder nogle ligesindede og herigennem får et netværk og venskaber, som måske ellers kan være svære at skabe i hverdagen,” siger hun.

Ud fra WHO’s trivselsindeks, der blandt andet vedrører humør, søvn og generel energi, har Vedbygaard ved hjælp af spørgeskemaer evalueret deltagernes livskvalitet før kurset og tre måneder efter. Resultatet var, at deltagerne i gennemsnit havde opnået 23 procent større livskvalitet efter kurset. ”Man skal som efterladt anerkende, at det er et hårdt slag, og at man ofte har brug for lidt hjælp til at komme sig og indse, at livet også går videre. Vi gør på Vedbygaard ganske enkelt alt, hvad vi kan, for at genskabe livsgnisten og skabe positivitet i tilværelsen,” slutter Pia Thøgersen.

Hyggeligt samvær i mondæne omgivelser Pia Thøgersen viser stolt omkring i den renoverede Vedbygaard, og rummene er da også storslåede. Man har formået at bibeholde en historisk atmosfære i det lille slots mange rum - eksempelvis i den smukt udsmykkede spisestue, hvor den elegante lysekrone sammen med den malede stuk og de antikke møbler giver en stemning af elegance. Man føler sig ganske enkelt godt tilpas. Her i spisestuen serverer køkkenet hjemmelavet mad tre gange dagligt – i dag står menuen på gammeldags oksesteg og hjemmelavet æblekage – og ved alle måltider spiser de ansatte med og snakker med alle kursister om dagligdagen. Her er en stemning af afslappet hygge og åbenhed. 23 procent mere livskvalitet Sundhedsvæsnet i Danmark har ikke haft nok fokus på følgesygdommene, der kan ligge i kølvandet på en ægtefælles dødsfald, og derfor er Vedbygaard, det eneste sted, der direkte tager hånd om de efterladte.

Den prægtige herregård Vedbygaaard, der majestætisk knejser blandt skov og marker, blev bygget i 1400-tallet og fungerer i dag som rekreationshjem samt arrangerer kurser for efterladte.

Bemærk: På Samsø overholdes hviletiden Tag campingvognen med på udvalgte afgange og få rabat Kalundborg–Kolby Kås Bil+fører+campingvogn fra DKK 480,- enkelttur Hou–Sælvig Bil+5 personer+campingvogn

fra DKK 450,- enkelttur

Se betingelser og yderligere info på www.faergen.dk /samrabat Man skal lige vænne sig til livet på en ø

Nyt fra forskningens verden Fiskeolie til gravide mindsker risiko for eksem hos børn Det hidtil største studie af omega-3 tilskud til gravide kvinder viser bemærkelsesværdig effekt på eksem og allergi hos børn. Resultatet fra studiet, som er offentliggjort i den seneste udgave af British Medical Journal, underbygger i væsentlig grad to tidligere studier, idet studiet viser, at spædbørn født af mødre, der havde taget omega-3 kosttilskud under graviditeten havde 7,5 gange mindre sandsynlighed for at udvikle fødevareallergi og 3 gange mindre sandsynlighed for at udvikle eksem. ”Vores resultater indebærer, at det er muligt for gravide kvinder med allergier og som lever i industrialiserede lande at mindske risikoen for, at deres spædbørn udvikler atopisk eksem i det første leveår ved at indtage et kosttilskud med 1 gram fiskeolie under den anden halvdel af graviditeten,” siger forskningsleder og professor i ernæring Maria Makrides. Otte ud af ti tilfælde af eksem i barndommen debuterer før femårsalderen, men mange børn udvikler symptomer allerede før etårsalderen. Symptomerne kan variere fra meget milde symptomer med små områder med tør eller rød kløende hud til mere alvorlige tilfælde, hvor huden sprækker, gør ondt og bløder. DOMInO studiet (DHA to Optimize Mother Infant Outcome) er et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret, klinisk multicenterstudie, gennemført med støtte fra Australian National Health and Medical Research Council på 5 australske kvindeklinikker med deltagelse af 2 399 gravide kvinder. Alle børnene i studiet havde en mor, far eller søskende med en eller anden form for diagnostiseret sygdom som astma, allergi eller eksem. Kilde: www.bmj.com

Hjertepatienter venter ifølge Hjerteforeningen for længe på behandling Lider du af såkaldt stabil hjertekrampe og har brug for behandling i form af en ballonudvidelse, må du væbne dig med tålmodighed, siger Hjerteforeningen. I Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland venter mange patienter i øjeblikket længere tid på udredning og behandling af deres hjertekrampe end de 25 hverdage, der er fastsat i de såkaldte hjertepakker. Det viser den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen for fjerde kvartal 2011. De lange ventetider på behandling af en række hjertesygdomme, som Sundhedsstyrelsen har prioriteret i de såkaldte hjertepakker med fagligt begrundede forløbstider, frustrerer Inge Vestbo, cand. med. og administrerende direktør i Hjerteforeningen. ”Indførelse af hjertepakkerne er på papiret et stort fremskridt for de hjertepatienter, der er omfattet af pakkeforløbene. Det er derfor ekstra frustrerende, at de fastsatte ventetider ikke overholdes. De pågældende hjertepatienter har levet i uvished i alt for lang tid. Det giver anledning til utryghed og frustration og kan i værste fald koste liv,” siger Inge Vestbo og fortsætter: ”De ansvarlige regionspolitikere må gribe ind og sikre, at de fastsatte og fagligt begrundede forløbstider bliver overholdt.” Også ventetider på hjerteskanninger for at få stillet en diagnose, er generelt for lange. Fx fremgår det af venteinfo.dk, at ventetiden på ultralydsskanning af hjertet på Regionshospitalet Herning er oppe på 111 uger. ”Det er helt uacceptabelt, at nogle hjertepatienter kan komme til at vente i mere end to år for at få stillet en diagnose,” siger Inge Vestbo. Hjerteforeningen opfordrer regionerne til at udvide tidsrummet for, hvornår der laves forundersøgelser. Der er gode erfaringer med at få foretaget hjerteskanninger på hjerteafdelinger uden for normal arbejdstid af personale på overarbejde. Hjerteforeningen anbefaler, at alle hjertepatienter tilbydes en undersøgelse af hjertet inden for en måned. Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

D-vitamin mangel, fødevareallergi og atopisk eksem Forskere fra European Centre for Environment & Human Health har i samarbejde med flere australske forskningsinstitutioner publiceret en artikel, som antyder, at mangel på D vitamin er en mulig årsag til mange tilfælde af fødevareallergi og eksem hos mindre børn. Der er 4.800 km mellem de sydlige og de nordlige regioner i Australien, hvor de sidstnævnte får meget mere sollys end de sydlige regioner. Forskerne opdagede en sammenhæng mellem breddegrad og antallet af visse allergiske sygdomme hos børn. Studiet baseret på data fra flere end 7.600 børn viste, at børn i alderen 4 til 5 år som boede i Victoria og Tasmanien i syd havde dobbelt så stor risiko for at udvikle jordnøddeallergi eller eksem, og tredobbelt risiko for at udvikle allergi mod æg sammenlignet med børn, som boede længst mod nord i Queensland. Børn som boede længst mod syd havde også omkring dobbelt så stor risiko for at få eksem og seks gange større risiko for at udvikle jordnøddeallergi sammenlignet med børn, som boede i de nordligste områder af Australien med mere sol og dermed også med mere D-vitamin. Forskerne fandt dog ingen forskel mellem regionerne hvad angår antal tilfælde af astma og fødevareallergi overfor komælk, soja, sesam og hvede. Forskerne tror, at det måske skyldes, at disse allergier udvikles på anden vis. Det er dog nødvendigt at gennemføre flere studier, inden forskerne tør anbefale tilskud med D vitamin mod disse allergiske sygdomme, selv om de dog mener, at børn fra start har gavn af at få tilstrækkelige mængder af vitaminet. Kilde: www.ecehh.org

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Eli Lilly Danmark A/S.

Ny diabetesbehandling skal kun tages én gang om ugen Fra 365 til 52 stik om året. Det er den forskel, som en række danske patienter med type 2 diabetes nu kan se frem til. Med den nye behandling Bydureon (exenatid) skal patienter, som hidtil har været vant til at tage deres behandling via en indsprøjtning en eller to gange dagligt, fremover kun stikke sig en gang om ugen. ”Bydureon er et skridt i den rigtige retning. Fra andre studier ved vi, at det kan være nemmere at opnå en stabil behandling, når patienterne kun skal huske at tage deres medicin én gang om ugen frem for dagligt. En stabil behandling mindsker risikoen for alvorlige komplikationer,” siger professor Jørgen Rungby fra Århus Universitetshospital. Den nye behandling Bydureon tilhører den nye gruppe af såkaldte GLP 1-behandlinger, som i modsætning til ældre behandlinger, er vægtneutrale eller giver et decideret vægttab. ”De fleste af de 245.000 danskere, som i dag lider af type 2 diabetes, er overvægtige, og det er ofte med til at forværre sygdommen. Derfor er det overordentligt vigtigt, at patienterne i det mindste ikke tager på, eller at de endda har mulighed for at tabe sig via behandlingen”, fortæller professor på Hvidovre Hospital Sten Madsbad og tilføjer, at patienter, som er i behandling med Bydureon, i gennemsnit opnår et vægttab på 3,6 kilo. Undersøgelsen er foretaget på vegne af medicinalvirksomheden Eli Lilly blandt 404 danskere i alderen 20-79 år. Den nye behandling er netop blevet præsenteret for de danske læger ved et symposium på Axelborg i København. Kilde: www.eli-lilly.dk

Ændret metode til at diagnosticere type 2 diabetes Sundhedsstyrelsen anbefaler, at HbA1c fremover bliver anvendt til at diagnosticere type 2 diabetes. Anbefalingen kommer efter drøftelser i Diabetesstyregruppen og er i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og EASD. HbA1c er en blodprøve, som angiver et gennemsnitligt tal for blodsukkeret over en periode på mellem otte og tolv uger. Prøven giver således et billede af blodsukkeret over længere tid frem for et øjebliksbillede af en patients sukkerindhold i blodet. Med den nye metode til at diagnosticere type 2 diabetes undgår man, at patienten skal faste før målingen. Endvidere er der ingen døgnvariation i måleresultaterne, og patienten kan få resultatet af undersøgelsen med det samme. Der er enkelte situationer, hvor Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler at bruge HbA1c blodprøven, for eksempel hvis patienten er gravid. I disse situationer anbefaler styrelsen at benytte den hidtidige metode. Fremover vil en værdi af HbA1c på eller over 6,5 procent være den diagnostiske grænse for diabetes. Den ændrede metode vil sandsynligvis betyde, at flere med ikke-diagnosticeret diabetes kan få en diagnose, og dermed få fordelene af en mulig behandling. Se WHO’s rapport, Use of Glycated Haemoglobin (HbA1c) in the Diagnosis of Diabetes Mellitus, for yderligere informationer om HbA1c som ny metode til at teste for type 2 diabetes på www.who.int Kilde: www.sst.dk

Vi er helt elektriske !

Danmarks største udvalg af

RALEIGH

EL-Cykler

CENTURION

Du har altid “medvind” når du cykler. Motoren tager det seje træk og giver DIG lyst til lange cykelture.

Priser fra 8.999,-kr

Cykler der giver motion til alle aldre....

Mange tror fejlagtigt, at man ikke får motion på en elcykel. Det gør man selvfølgelig, men man bestemmer blot selv hvornår, og hvor meget motion man ønsker. Til gengæld kører man langt oftere og længere cykelture, både dagligt og bare ud i det blå !

PROMOVEC

Moderne designs....

Fås i farverige modeller. Man kan faktisk slet ikke se at det er en elcykel, da batteriet er skjult i cyklens design. Det er ikke kun elcyklers design der er forskellige, men også hvordan de føles at køre på, så kom gerne og få en prøvetur !

www.FantomBike.dk - Hornsyld samt Viby Sjælland Tlf. 7682 2010

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Flere kvinder end mænd dør af sygdom relateret til rygning For ti år siden var der flest rygerelaterede dødsfald blandt mænd, nemlig 7.500 mænd om året mod 6.400 blandt kvinder. Antallet blandt mænd er nu faldet til 6.700 og er steget blandt kvinder til 7.200 årligt. Totalt set er der således stadig hvert år næsten 14.000 dødsfald relateret til rygning. Det totale antal dødsfald er faldet i Danmark gennem de seneste ti år, især på grund af et meget betydeligt fald i dødeligheden af hjertesygdomme. De rygerelaterede dødsfald udgør således fortsat en stor andel af det samlede antal dødsfald i Danmark. Blandt mænd nu 25 % mod 26 % ti år tidligere, blandt kvinder 26 % mod 21 % ti år tidligere. Det er ikke muligt ud fra dødsattesten alene at afgøre om et dødsfald skyldes rygning. Der må benyttes en indirekte metode. Den her anvendte metode har været anvendt internationalt i de seneste 20 år. Metoden bygger på, at lungekræft er stærkt relateret til rygning og antallet af lungekræftdødsfald i et givet år er derfor et udtryk for rygningens omfang. Ud fra dette kan beregnes et skøn over, hvor mange dødsfald af andre sygdomme (f.eks. hjertesygdomme, KOL og andre kræftformer), der skyldes rygning. Ved at lægge disse bidrag sammen fås det samlede antal rygerelaterede dødsfald. Lungekræft, KOL og hjertesygdom er de dødsårsager, der bidrager med flest dødsfald til det samlede antal rygerelaterede dødsfald. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Undersøgelse af om stevia har effekt på behandling af type 2-diabtes Forskere fra diabeteslaboratoriet på Aarhus Universitetshospital med Per Bendix Jeppesen i spidsen har undersøgt, om udtræk fra stevia har effekt på type 2 diabetes. De viste i 2004, at stoffet steviosid stimulerer dannelsen af insulin og nedsætter blodsukkeret og blodtrykket. Deres undersøgelser viser, at midlet i dyreforsøg kan reducere blodsukkeret med 20 % og mindske blodtrykket med 12 %, samtidig med at det har en gavnlig effekt på blodfedtet. Som diabetesmiddel er stevias sødme dog en udfordring, for der skal indtages langt større doser af planten, hvis den skal bruges i behandlingen af diabetes II, end hvis den bruges som sødestof. Da stevia er op til 450 gange så sød som sukker, kan patienten ikke spise de mængder af planten, som er nødvendig, hvis planten skal bruges til behandling af diabetes. En anden udfordring er, at det er isosteviol, der ser ud til at virke i diabetesbehandlingen. Isosteviol er et stof, der dannes i kroppen, når man indtager stevia eller steviosid, som er sødestoffet i stevia. Hvor god kroppen er til at optage og omdanne stevia eller steviosid til isosteviol er meget forskellig fra person til person. Forskerne ved Aarhus Universitetshospital har imidlertid fundet ud af at løse udfordringerne. I deres laboratorium har de fundet ud af at omdanne steviosid til isosteviol og koncentrere det i en pille. Isosteviol, der er grundstrukturen i stevia, er helt smagsløst. Patienterne kan dermed få en pille med isosteviol, altså den del, som forskerne tror, har potentiale i diabetesbehandlingen. Per Bendix Jeppesen er sammen med forskergruppen i gang med at teste isosteviol på mennesker. Forskningsprojektet er endnu ikke afsluttet, så resultaterne kendes ikke. Kilde: www.vifab.dk

Svaneklinik

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

- diskret og omsorgsfuld kompetence

TANDIMPLANTAT

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med!

to pe

re re t?

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Ly m

fø d

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

? t håret

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Miste

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby

Friisgatan 31 · 21421 Malmö

Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk

Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Foto: Per Bendix Jeppesen.

Mod forkølelse, rygetrang ... og lange køer

Vi har håndkøbsmedicin og lange åbningstider* Skal du bruge håndkøbsmedicin, har vi en hurtig recept: Brug din 7-Eleven! Vi har lange åbningstider*, kort betjeningstid og stiller med et medicinskab, der dækker de mest almindelige behov. Og hvem ved, måske skal du alligevel også bruge noget andet, vi lige har? * Find din nærmeste 7-Eleven og se åbningstiderne på www.7-Eleven.dk

Forbrugerinformation Otrivin: Otrivin Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret indeholder xylometazolin. Anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og bihulebetændelse. Dosering: Børn 2-10 år: 0,5 mg/ml næsespray: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange dagligt i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning på grund af risiko for overdosering med efterfølgende påvirkning af centralnervesystemet. Voksne og børn over 10 år: 1 mg/ml næsespray: 1 pust i hvert næsebor højst 3 gange dagligt i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Hyppig og langvarig anvendelse kan medføre lokal irritation, hævet slimhinde og øget sekretion. Må ikke anvendes ved: allergi over for et af indholdsstofferne, glaukom med snæver kammervinkel og kun efter aftale med lægen efter operationer i hjernen, næsen eller mundhulen. Otrivin bør ikke anvendes til gravide og i ammeperioden uden lægens anvisning. Bivirkninger: Lokale reaktioner fra næse og svælg, svie, nysen, brændende følelse, samt øget sekretion kan forekomme. I sjældne tilfælde: allergiske reaktioner, rastløshed, søvnløshed, træthed, hovedpine, forbigående synsforstyrrelser, uregelmæssig puls samt mavegener. Forsigtighed: Otrivin må kun med forsigtighed gives til patienter med: følsomhed over for adrenerge substanser, hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, åreforkalkning, uregelmæssig hjerterytme, forhøjet blodtryk, aneurismer, vandlandingsproblemer på grund af forstørret prostata, fæokromocytom samt til patienter behandlet med MAO-hæmmere eller andre lægemidler, der kan forhøje blodtrykket. I hver pakning ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt inden brug af produktet. Novartis Consumer Health – Lyngbyvej 172 – 2100 København Ø – Tlf. 39 16 84 00. www.otrivin.dk Forbrugerinformation for Strepsils: Strepsils indeholder diklorbenzylalkohol og amylmetakresol og anvendes ved betændelser i mund og hals. Dosering: Voksne 1 sugetablet hver 2.-3. time. Strepsils må ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne. Graviditet og amning: Kan anvendes. Bivirkninger og særlige advarsler: Bivirkninger ses sjældent ved brug af Strepsils sugetabletter; dog ses i sjældne tilfælde slimhindeirritation ved længere tids brug. Inden brug af produktet, bør vejledningen på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – Lyngbyvej 172 – 2100 København Ø – Tlf. 39 16 84 00. www.strepsils.dk Forbrugerinformation for Nicotinell tyggegummi. Nicotinell indeholder nikotin. Virkning: Lindrer symptomer i forbindelse med tobaksafvænning eller rygereduktion. Dosering: Ved et cigaretforbrug under 20 dagligt anvendes 2 mg tyggegummi. Den anbefalede daglige dosis afhænger dog af rygeafhængighed. 4 mg bør bruges ved stærk nikotinafhængighed, eller hvis rygeophør ikke er lykkedes efter anvendelsen af 2 mg. Ellers skal 2 mg anvendes. 1 tyggegummi ved rygetrang, hver 1-2 timer, dog maksimalt 25 tyggegummier af 2 mg og maksimalt 15 af 4 mg tyggegummier per dag. Efter 2-4 måneder nedsættes forbruget. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stykker om dagen, som regel efter 6 måneder. Brug udover 1 år anbefales ikke. Indtagelse af kaffe og syrlige drikke bør undgås 15 minutter før, tyggegummiet anvendes. Bivirkninger: Der kan forekomme irritation i mund eller hals, svimmelhed, hovedpine, hikke, ondt i kæben, øget spytproduktion og mave-tarmgener. Ikke almindeligt ses hjertebanken, hudrødmen og nældefeber. Sjældent ses allergiske reaktioner samt arytmier. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af børn under 18 år uden lægens anvisninger. Nikotin kan fremkalde afhængighed. Forsigtighed udvises hos patienter med hjerte-karlidelser, nylig blodprop i hjernen, ukontrolleret hypertension, hyperthyreoidisme eller fæocromocytom, sukkersyge samt alvorligt svækket nyre og/eller lever. Indeholder Sorbitol (E420) og Maltitol (kun Nicotinell Classic) og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig fruktoseintolerans. Indeholder natrium, hos patienter der er på kontrolleret natrium diæt, skal der tages hensyn til dette. Gum-basen indeholder butylhydroxytoluen (E321), som kan forårsage lokalirritation af slimhinderne. Bør ikke anvendes uden anbefaling fra lægen ved graviditet og amning, da risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Pakningsstørrelser og vejledende priser per 15. december 2011: Nicotinell tyggegummi: 2 mg: 24 styk: 59,95 kr. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00 – www.nicotinell.dk. Dato for produktresumé: Tyggegummi 02/2010. Max 1 pakke smertestillende håndkøbsmedicin pr. kunde pr. dag. Intet salg af håndkøbsmedicin til unge under 15 år. Smertestillende håndkøbsmedicin sælges ikke til unge under 18 år.

tema

Stomi vil være i stadig stigning Årsagen er en kombination af menneskets højere levealder og bivirkningerne fra nutidens livsstilssygdomme. Samtidig er operationsteknikken ved en stomi dog blevet meget bedre, ligesom der hele tiden gøres store fremskridt omkring kvaliteten af stomiposerne. Det fortæller to eksperter på området. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Foto: Coloplast.

“I virkeligheden er der et utal af grunde til, at folk får stomi. På den ene side handler det om sygdomme som kræft og inflammatorisk tarmsygdom affødt af livsstilssygdomme. Generne efter en alvorlig ulykke kan være en anden midlertidig grund.Inkontinens, som kan ramme alle, er også en faktor, ligesom kvinder, der har været igennem flere fødsler, kan være

SenSura Mio er den nye stomipose fra Coloplast, som brugerne udtrykker stor begejstring for.

udsatte. Men den væsentligste årsag til stomi er, at folk I dag bliver ældre og ældre. For selvom vi heldigvis ser, at de kommer i stadig bedre form, bestemmer biologien trods alt stadig over alderen. Og den betyder, at man langsomt får stadig slappere lukkemuskler i endetarmen,” siger specialansvarlig overlæge på Odense Universitetshospital, Peiman Poornoroozy. Mange er berørt men også flere midlertidige stomier end før I Danmark er der omkring 10 - 12.000 mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi eller colostomi udgør omkring 8.000 patienter, mens der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi kaldet ileostomi. Hos de resterende er der tale om urinstomi, urostomi. Ordet stomi betyder munding eller mund og bruges om en operativt skabt forbindelse mellem et organ og huden. Kirsten Bach Olsen, der er klinisk oversygeplejerske og stomisygeplejerske på Hospitalsenheden Horsens, regnes for en af Europas førende på området. På spørgsmålet om, hvem der får stomi, hvorfor de får det og om det eventuelt hænger sammen med forkert livsstil, siger hun: ”Colostomierne er ofte cancerrelaterede og kommer fra tyktarmen, men nye onkologiske behandlingsmuligheder som kemo og strålebehandling gør, at langt flere får midlertidige stomier end tidligere. Strålebehandling kan gives både inden og efter en operation. Bagefter er tumor svundet og kapslet ind og kan derved fjernes med bevarelse af endetarmen og nedlæggelse af stomien. Ileostomierne foretages også i højere grad midlertidigt. Sygdomsbaggrundene er her overvejende inflammatoriske tarmsygdomme, hvor der sker en voldsom stor udvikling omkring den medicinske behandling i disse år. Her kan måske tales om livsstilsygdomme som Colitis ulcerosa og Crohns sygdom, idet de er særlig udbredt i den vestlige verden og forekommer i et stigende i antal. Urostomier, hvor blæren er fjernet, er i stigning. Og her kan med sikkerhed tales om livsstil, da det ofte handler om ryge-relationer,” siger Kirsten Bach Olsen. Megen ny forskning På spørgsmålet, hvorvidt der er afgørende ny forskning og nye metoder på vej indenfor stomi, siger hun: ”Der forskes vældig meget i alle de nævnte sygdomme og den medicinske

En dansk kvinde opfandt stomiposen Stomiposen blev opfundet af den danske sygeplejerske Elise Sørensen i 1953, hvilket var en sensation. Inden Elise Sørensen introducerede sin opfindelse, var livet for stomipatienter ikke særligt sjovt. Der var indtil Elise Sørensens opfindelse ingen velfungerende metode til at opsamle afføringen med. Patienterne måtte benytte primitive hjælpemidler, bælter og gummibeholdere, men det var svært at undgå lugte og lyde. Elise Sørensen fik godkendt sit patent på en colostomipose fremstillet af væsketæt, tyndt, elastisk plademateriale i 1954. Opfindelse var enkel: Posen var hermetisk lukket i alle fire ender med et rundt forstærket hul på indersiden, og klæbelaget på posens ene side var så kraftigt, at der ikke var brug for andre midler til at holde posen fast til patientens mave og tarmkanal.

behandling i disse år. Den laparoscopiske (foretaget med en kikkert, red.) operationsteknik vinder indpas mange steder og gør indlæggelsestiden på hospitalet og de fysiske ar ved operationen mindre. Hos nogle patienter foretages de såkaldte j-pouch operationer. Det er en ’indvendig’ pose brugt hos udvalgte patienter med ileostomi og urostomi. Særligt ileostomioperationer foretages på personer i den arbejdsdygtige alder, da de oftest forekommer i skolealderen og indtil 30 års alderen. Colostomi- og urostomioperationer foretages mest på ældre mennesker eller på spædbørn født med misdannelser.” Kirsten Bach Olsen slutter: ”Bandagerne udvikles i dag meget med tynde, tynde klæbere, som man godt kan tillade sig at kalde ”lækkert” design, og de findes i stort udvalg. Der er også udviklet en teknik, hvor patienter med colostomi kan lære at skylle tarmen hver anden dag og derved have en tom tarm og lille pose indimellem. Endelig er vi blevet klogere i forhold til kost- og diætvejledning til gavn for at ”styre” tarmen.” Peiman Poornoroozy. tilføjer: ”Der udvikles hele tiden nye fabrikater, som eksempelvis give mindre lugtgener. Og samtidig er operationsteknikken, som tidligere ofte har givet brok til følge, blevet meget bedre.”

Når du har brug for en enkel løsning

Dansac NovaLife lukkede og åbne poser

Topplaceret starthul Oval klæber Skjult lukning

Komfort, Diskretion, Sikkerhed

DESIGNET TIL LIVET – FOKUS PÅ DIG 

Send mig gratis NovaLife prøver Prøv den nye generation af Dansacs lukkede og åbne poser. 1-dels

Stomidiameter: _______ mm Posestr.:

2-dels

Fast hulstørrelse

Opklippelig

Lukket pose

Mini

Midi

Maxi

Åben pose

Mini

Midi

Maxi

(2-dels findes i Mini og Midi)

03 - 2012 / RASK

Navn: Adresse: Postnr./by: E-mail: Telefon: Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrev fra Dansac & Hollister Danmark. Jeg kan til enhver tid afmelde mig nyhedsbrevet. Se mere om beskyttelse af personoplysninger på www.dansac.dk

www.dansac.dk

Slotsmarken 17, 1.  2970 Hørsholm

Jeg ønsker at prøve:

Dansac & Hollister Danmark + + + 23716 + + + 0893 Sjælland USF B

tema

Patienterne har løsningerne Coloplast revolutionerer nu måden, hvorpå man inddrager slutbrugere i innovationsprocessen. Brugerne skal ikke længere blot byde ind med ideer, de skal selv have mulighed for at lave prototyper i samarbejde med virksomhedens ingeniører, lyder det. Det første produkt udviklet af brugerne er på vej. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet. Humlebæk: Co-creation er et af tidens modeord i erhvervslivet, som dækker over at man inddrager kunderne og flere store virksomheder inddrager nu slutbrugerne i udviklingen af fremtidens produkter. Men det er bare ikke nok, hvis man spørger medico-virksomheden Coloplast. Her vil man nemlig lade slutbrugere selv designe og fremstille prototyper af medicinske produkter, lige fra grove skitser til funktionsdygtige modeller. Gennem sit sponsorat af det nye online-forum ’Innovation by you’ (IBY) tager Coloplast nu brugerdreven innovation til et nyt niveau og involverer slutbrugere direkte i design og udvikling af morgendagens produkter til intim sundhedspleje. Udgangspunktet er, at det er brugerne, der er de virkelige eksperter. De kan nu gå ind og hjælpe Coloplasts udviklere med at løse udfordringer og komme med ideer til fremtidige fx stomiposer og urinkatetre. Innovation by you er i sin grundidé hjælp til selvhjælp, men hvor Coloplast i praksis udvikler det, brugerne mener, der har brug for. Brugerne har mere specialiseret viden ”Det er en helt naturlig udvikling,” siger John Raabo Nielsen, der er direktør i Coloplast Global Research & Development. ”Faktisk kan vi ikke få adgang til mere specialiseret viden, end den vores brugere har. De bruger jo vores produkter hver dag. Men det kræver også, at vi åbner op for vores innovation. Det er ikke uden risiko, for også vores konkurrenter kan kigge med. Men det er nødvendigt for at kunne udnytte brugernes viden og skabe produkter, der hjælper dem til et bedre liv,” siger han. ”Det handler om, at møde hinanden i øjenhøjde og det er det, der sker, når producent og brugere bliver partnere. Man kan også

Innovative brugere på www.innovationbyyou.com, der gerne vil udvikle egne idéer, kan blive opgradet til VIP-brugere og kan få tilsendt et ”tool kit” indenfor stomi, som bl.a. kan indeholde en introduktionsvideo med komponent- og brugspræsentation, diverse posefolier, non-woven typer materialet (der vender mod huden), forskellige posetyper og -størrelser, delkomponenter som klæbeflanger, filtre, udløb, solidifiers, værktøj som sakse, skæreknive, batteridrevne håndsvejsere, silhuetklippere o.l. samt materialer som elastikbånd, klæberbrikker, Velcro, m.m.

sige, at vi giver stemme til brugere, der normalt ikke kommer til orde.” For så vidt er det ikke revolutionerende nyt, at en virksomhed således inddrager brugerne eller patienterne, men teknologien har muliggjort skabelsen af de fora, der nu ligger tilgængelige på www.innovationbyyou.com. Og heri ligger det innovative nye. Sitet har allerede rigtigt mange brugere og nogle af dem er særdeles aktive, idet omkring 200 af dem hver dag bruger tid på sitet. Man må acceptere anarki På sigt forventer Coloplast, at IBY kan få op til 20.000 brugere, som alle kan deltage i tekniske diskussioner og udvikling af prototyper. Den brugerdrevne produktudvikling bliver hermed et centralt element i innovationsværktøjskassen, der i forvejen omfatter rådgivning fra lægepaneler og antropologiske studier. ”Vi vil ikke sidde og vente på fremtidens innovationsretning – vi vil udstikke den sammen med vores brugere. Derfor må vi også acceptere en vis mængde anarki i vores bruger-innovation. Vi

Forum for brugere af stomi- og kontinensprodukter Innovation by you indeholder mange fora, som fx: I de såkaldte “Innovation challenges” deltager medlemmer ved at uploade deres egne løsningsforslag på specifikke plejerelaterede udfordringer eller produktforbedringer. Disse challenges stilles af både medlemmer og Coloplast-ansatte. I særlige “VIP rooms” (Very Innovative Persons) udvikler de mest engagerede og aktive medlemmer helt nye produkter sammen med Coloplast-ingeniører. I “Tips and tricks” sektionen deler medlemmerne gode råd om, hvordan man kan løse daglige udfordringer, der er forbundet med at have en stomi eller have kontinensproblemer. Endelig er der et medlemsforum, hvor medlemmer kan dele deres personlige historier og erfaringer.

Innovation by you Innovation by you startede op i november 2011. Coloplast sponsorer forummet, men det administreres og modereres af brugere af stomi og kontinensprodukter. Innovation by you er for mennesker med stomi eller kontinensproblemer, som ønsker at deltage i udviklingen af nye plejeprodukter sammen med ingeniører fra Coloplast. Sitet www.Innovationbyyou.com erstatter www.stoma-innovation.com, der blev lanceret nogle år tilbage og som kun rettede sig mod personer med stomi. Med Innovation by you tager man nu det næste skridt og udvider med et kontinensforum. Medlemmerne er typisk personer, der lever med meget personlige og private lidelser. De kan sammen med Coloplast-medarbejdere, sygeplejersker, universitetsstuderende, materialeudviklere og andre kreative sjæle hjælpe til at lave nye plejeløsninger og produkter. Kommunikationen i forummet foregår indtil videre kun på engelsk. Læs mere på www.innovationbyyou.com

tema

Brugere har udtalt om prototypen på Ostomy Arch, at den virker efter hensigten og ikke er generende. Ostomy Arch er da også udviklet af brugerne selv.

Den nye Ostomy Arch skal hjælpe personer med en stomi til at undgå såkaldt pancaking, hvor stomiposen på grund af undertryk klapper sammen og bliver utæt.

Pensioneret ingeniør bag første produkt Særligt innovative brugere kan få særlig hjælp fra Coloplast, idet disse brugere med et ”opfindergen”, kan få tilsendt en værktøjskasse eller et ”tool kit”, som indeholder plastdele, mindre værktøj m.v., så de kan udvikle deres eventuelle idéer yderligere. En af de mest innovative brugere siger således: ”Når vi har fået en ide til et produkt, kan jeg og forummets andre medlemmer finde en løsning sammen med Coloplasts ingeniører. Det indebærer en masse dialog, udveksling af prototyper og diskussioner om materialevalg og eventuelle udfordringer i forbindelse med masse-produktion,” fortæller Len Piper, en pensioneret ingeniør fra England, der er idemanden bag Ostomy Arch. ”Jeg ser en endeløs række af muligheder i fremtiden. For det er jo os, brugerne af produkterne, der kender de små udfordringer og mangler, som eksisterende plejeudstyr kan have. På samme måde ved producenten præcis, hvilke af vores ideer, der er mu-

Coloplast Coloplast Danmark er et 100 % ejet datterselskab i den danskejede Coloplast koncern, som har hovedsæde i Humlebæk på Nordsjælland. Igennem mere end 50 år har Coloplast haft et tæt samarbejde med brugerne af sine produkter samt professionelle, for at udvikle nye produkter, der løser specielle behov. Coloplasts produkter er i dag tilgængelige worldwide i omkring 120 lande.

Illustration: Coloplast.

Illustration af den såkaldte Ostomy Arch, der er født på sitet www.innovationbyyou.com, og som løser det problem med pancaking, som mange stomipatienter oplever. Buen er variabel og kan indstilles individuelt.

giver dem rammerne, men vi kan ikke styre udfaldet 100 pct. Det er en del af pointen.” Og fremgangsmåden har flere fordele, forklarer John Raabo Nielsen: ”De kreative legerum, som forummet tilbyder, giver os en decentral, dynamisk og fleksibel innovationsplatform. Her ses brugerne ikke som patienter, men som aktive medskabere af deres egen bedring. Den udvikling er vi stolte af at kunne støtte.” Det første produkt, der er udviklet i samspil mellem brugere og Coloplast, er allerede sat i produktion. Det hedder Ostomy Arch og skal hjælpe personer med en stomi til at undgå såkaldt pancaking, hvor stomiposen på grund af undertryk klapper sammen og bliver utæt.

lige at få hele vejen til produktion. Co-creation er helt bestemt fremtiden,” siger Len. Ostomy Arch er ikke et Coloplast-produkt eller del af virksomhedens leverandørkæde, men Coloplast har hjulpet IBY med at få sat det i produktion. Det sælges snart under IBY’s eget mærke og den danske medico-virksomhed donerer de første 1.000 produkter til forummets brugere. Innovation by you har på nuværende tidspunkt ca. 2.500 brugere fra hele verden.

Stomi-/brok- & brokbandager GARMENTS GARMENTS

fremstillet– efter mål, soft as silk, strongsikrer as steel brugeren: – soft as silk, strong as steel

• Optimal pasform · Giver god støtte • Holder et brok effektivt på plads • Komfortabel i brug • Korrekt placering af stomihul • Ingen generende sømme • Fremstilles i Danmark · Hurtig levering ETO GARMENTS ApS Bredgade 16 · 5592 Ejby www.eto-garments.com www.stomibandager.dk

13485:2003

tema

Det er ikke in at snakke om afføring og urin Ordene kommer fra landsformanden for patientforeningen af stomiopererede. Han arbejder for at bryde tabuet omkring sygdommen. Derudover hjælper han foreningens medlemmer, hvis kommunerne ikke lever op til loven om ret til gratis stomihjælpemidler.

Henning Granslev, der er landsformand for stomiforeningen COPA, har selv haft stomi i 37 år. Han oplever stadig, at mange har svært ved at snakke om, at han får sin afføring ud gennem et hul i bugvæggen. ”Mange omtaler min stomi som ”det der, du har”. Det er stadig et tabu for mange, og de har svært ved at sige ordet.” Det ærgrer ham, og han ønsker at lidt flere af de cirka 10.000 danskere, der lever med en stomi, ville stå frem. Han ved, at mindst to kendte danskere er stomiopererede. ”Men de ønsker ikke at være åbne omkring det. Det kunne ellers give andre modet til at være mere åbne. Nu oplever vi i foreningen, at mange ønsker at få deres stomiposer leveret i en æske uden afsender og at få vores medlemsblad sendt i en neutral hvid kuvert. Og det er jo en yderligere belastning, at man skal gå og holde det hemmeligt.” Henning Granslev er ikke fri for at være en lille smule misundelig på de brystopererede og deres sag. ”De får så meget fokus og så mange penge. Men det er lettere at støtte brysterne end en tarm, der er gået i stykker. Der er ikke så meget prestige i at støtte afføring og urin.”

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Talerør overfor myndighederne Til april er det ti år siden Henning Granslev startede som landsformand i COPA. Han bruger cirka 20 timer om ugen på arbejdet og ser det som en af sine vigtigste opgaver at være bindeled mellem kommunerne og patienterne. Ifølge serviceloven har alle stomipatienter ret til gratis poser og pasta til at smøre på huden for at beskytte den. Hvis kommunen ikke overholder paragrafferne i loven, skriver Henning Granslev til dem på vegne af foreningens medlemmer. Han understreger dog, at næsten alle kommuner overholder serviceloven. ”Men i enkelte kommuner er de lidt firkantede. Ofte sidder der nogle sagsbehandlere med hjælpemidler som deres område, uden at de ved ret meget om det. De har et budget at overholde og er pressede økonomisk. Men de skal vide, at der ikke

Silikonemodel af en stomi. Et stykke af tarmen er fjernet og en ny åbning, en kolostomi, er skabt, således at afføring nu kan ledes ud i venstre side af abdomen.

Foto: Lotte Frandsen.

• Af Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk

Til april er det ti år siden Henning Granslev startede som landsformand i COPA. Han bruger cirka 20 timer om ugen på arbejdet og ser det som en af sine vigtigste opgaver at være bindeled mellem kommunerne og patienterne. er nogen stomipatienter, der ønsker at bruge flere hjælpemidler end allerhøjst nødvendigt. Stomiposer og pasta er jo ikke noget, man kan misbruge eller sælge nede i byen.” Henning Granslev vurderer selv, at han bruger for 15.000 kroner om året på hjælpemidler. ”Vi bruger pastaen og andre midler til huden for at undgå hudproblemer og for at få en bedre livskvalitet. Og hvis sagsbehandleren stiller spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt, hjælper jeg borgeren med at få løst sagen. For mange stomipatienter er det nødvendigt at bruge midler til at beskytte huden omkring åbningen med. Det giver den bedste sikkerhed for at leve et godt og normalt liv med en pose til afføring på maven.” Henning Granslev har stor forståelse for, at kommunerne er pressede økonomisk. ”Men hvis man ikke bliver behandlet ordentligt, skal man også kæmpe for sin sag. Og hvis kommunen ikke makker ret efter en høflig dialog, kører vi sagen ved statsforvaltningen. Foreløbig har vi vundet alle vores sager ved statsforvaltningen, og det er en kæmpe tilfredsstillelse hver gang.” Udover kontakten til myndighederne fungerer Henning Granslev som rådgiver for nyopererede sammen med andre i foreningen. ”Alle vores rådgivere har været stomipatienter gennem flere år og er afklarede med deres situation. Og vi kender vores be-

COPA - Landsforeningen for colostomiopererede patienter Verdens ældste forening for stomiopererede. Foreningen fylder 60 til august. Har 3.500 medlemmer fordelt på 16 lokalforeninger. COPA sender stomiposer til hospital nummer 10 i Odessa. Der bliver afholdt International Stomidag hvert 3. år den første lørdag i oktober. COPA samarbejder med producenter af hjælpemidler, leverandører, sygeplejersker på stomiambulatorierne og med Kræftens Bekæmpelse. Læs mere på www.copa.dk eller ring på 57 67 35 25.

Fleksibel og komfortabel buks i en god kvalitet

så du kan nyde livet

Buksen har elastisk linning - ingen knapper eller lynlås - som gør den behagelig og utrolig nem at tage af og på. Buksen er også velegnet til personer med gigt eller stomi. Findes i flere flotte dessiner, f.eks som vist på billederne en grå/sort jeans (Dess 310 7270 i kvaliteten 98% bomuld, 2% lycra) eller en flot klassisk grå buks (Dess 310 972 i kvaliteten 54% polyester, 44% uld, 2% lycra).

Hovedkontor, telefon +45 7422 3530

tema

Flere former for stomi Ordet stomi betyder mund og bruges om en forbindelse, der er skabt mellem et organ og huden ved en operation. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et sygt organ. I Danmark lever cirka 10.000 mennesker med en stomi. Omkring 7.000 har kolostomi, omkring 2.500 har ileostomi og cirka 500 lever med en urinstomi. De fleste lever en hel almindelig tilværelse med familie, job og fritidsinteresser. Stomierne kan være enten midlertidige eller permanente. Det er den sygdom, der ligger til grund for operationen, der afgør, om en stomi skal være midlertidig eller blivende. Der er mange årsager til, at det kan være nødvendigt at anlægge en stomi, blandt andre: medfødte misdannelser, betændelsestilstande og kræft. Kolostomi Tyktarmen føres ud gennem en åbning i bugvæggen. Åbningen sidder oftest i venstre side lidt under navlen. Afføringen bliver ledt ned i en plasticpose. De fleste skifter pose en til to gange i døgnet. Ileostomi Tyndtarmen føres ud gennem en åbning i bugvæggen. I de fleste tilfælde placeres åbningen i højre side lidt neden for navlen. Afføringen ledes ud i en plasticpose, som skal tømmes fem til otte gange i døgnet. Urostomi Urinlederen føres ud gennem en åbning i huden, og urinen opsamles i en plasticpose. Den skal tømmes fire til fem gange i løbet af dagen. Om natten kan man koble sin pose til en ekstra kateterpose, så man kan sove hele natten uden at skulle op og tømme posen. Kilde: Netdoktor og COPA.

mi sto i olo • C ostom i Til • Ile rostom •U

“Endelig fri for lækage” - En stor lettelse i dagligdagen ! Hundreder af danske brugere med alle former og størrelser af stomier har levet uden lækager siden introduktionen af Pelican CONVEXE stomiposer, fordi de er: • Bløde og komfortable • Meget fleksible • Tilgængelige i - opklipbare fra 5-60mm - mange faste hulstr. - mini, standard og maxi.

For mere information og prøver, kontakt venligst : Focuscare Denmark ApS. Østervangsvej 21, DK-8900 Randers Telefon: +45 49 26 13 99 Fax: +45 49 21 02 57 Email: info@focuscare.dk www.focuscare.dk

A5 Convex ad Feb 12 (DK).indd 1

14/02/2012 16:09:50

grænsning, for så snart problemerne drejer sig om noget fysisk, henviser vi til fagpersonale.” Landsformanden deltager også i møder og kongresser for at udbrede kendskabet til foreningen. Stomi som 22 årig Henning Granslevs egen sygehistorie begyndte i foråret 1973 få måneder efter, at han som 22-årig var blevet færdig udlært som mekaniker. ”Jeg fik en akut aggressiv tarmsygdom og blev meget syg. Normalt vejer jeg 70 kilo, men da jeg havde det værst, var jeg nede på 39 kilo. Lægerne havde svært ved at finde ud af, hvad jeg fejlede, og jeg var tæt på at dø.” Efter et par måneders sygdom blev Henning Granslev opereret og fik lavet en stomi. Hele sygdomsforløbet kom til at vare over tre år, fordi der hele tiden opstod komplikationer, og han røg ud og ind ad hospitalet. ”Jeg var bitter, sur og ked af det. Alle mine fremtidsplaner om at komme ud at sejle og at læse videre røg i vasken.” Henning Granslev var med egne ord fuld af selvmedlidenhed, og mener selv, han var en pestilens for sine omgivelser, lige indtil den dag, hvor en sygehjælper mente, det var på tide, han tog sig sammen og kom videre med sit liv. ”Det hjalp. Men det tog et par år for mig at komme ovenpå og at acceptere min stomi.” I dag har Henning Granslev job som chauffør, er gift og har en datter og to børnebørn. Han lever fint med sin stomi, som han tømmer seks til otte gange om dagen og et par gange i løbet af natten. ”Hvis jeg undlod at spise og drikke efter klokken 20 om aftenen, kunne jeg nok undgå at skulle op om natten, men jeg vil ikke holde mig tilbage. Jeg har vænnet mig til det og gør det næsten i søvne. Stomien skal ikke styre mit liv. Det er godt nok mig, der har den, men jeg skal nok selv bestemme, hvordan jeg vil leve.” Flere stomiskoler Henning Granslev er overbevist om, at der også i fremtiden vil være behov for patientforeninger som COPA. ”Hvis sundhedsvæsenet fungerede 100 procent perfekt, var der jo ikke brug for os, men det gør det jo ikke, så vi er nødt til at være her for at varetage patienternes interesser.” Og ifølge landsformanden vil der også i fremtiden være mange mennesker, der vil opleve at få en stomi, fordi vi lever længere, og flere får kræft i tarmen. Men han kunne godt ønske sig, at det blev mindre bureaukratisk at få tildelt hjælpemidler. ”Mit håb er, at vi kan få en ordning, som man har i Norge. Her kan man gå direkte til en forhandler og få hjælpemidlerne. Det skal ikke gå gennem kommunerne. Man undgår en masse administrativt bøvl, og ingen misbruger ordningen.” Et andet stort ønske for Henning Granslev er, at der blev oprettet flere stomiskoler. ”Før i tiden var man indlagt i lang tid, indtil man var parat til at tage hjem. I dag har man et accelereret patientforløb, hvor man bliver udskrevet hurtigt og skal klare sig selv.” Derfor mener landsformanden, at der er behov for stomiskoler i alle de større byer. Her kunne man samle alle nyopererede og give dem information om alt fra kost, motion og sex til hjælpemidler. ”Men det koster mange penge, og skolerne findes desværre kun i Hvidovre, Køge og Herlev i dag.” Henning Granslev foreslår, at man i stedet opretter en slags mini-stomiskoler, hvor interesserede kan mødes én aften om året og få svar på alle deres spørgsmål. Samtidig kunne producenterne af hjælpemidlerne præsentere de nyeste produkter. ”Det vil jeg arbejde for at få indført, når der nu åbenbart ikke er råd til egentlige stomiskoler.”

Light-produkter og vægttab Dagligvarebutikkernes udvalg af light-produkter er stort, og mange fristes af tanken om, at de bliver sundere og lettere. Det evigt tilbagevendende spørgsmål er, om de kunstige sødestoffer i light-produkterne er ok, eller om man skal holde sig fra dem i forbindelse med et vægttab?

I mange år har det været diskuteret, om kunstige sødestoffer er usunde, ja, måske ligefrem kræftfremkaldende. Men konklusionen lyder igen og igen fra vores offentlige myndigheder, at der skal meget store mængder til, før de er skadelige. Med store mængder menes et kvantum, der svarer til, at du hver dag drikker 4-5 liter light-sodavand, og de fleste af os ved vist godt i forvejen, at det ikke kan anbefales. Derfor - hvis du altså synes, at light-sodavand og light-saft er værdifuldt for dig i hverdagen, så kan du roligt drikke det i almindelige mængder. Det kan være, fordi du har et ønske om vægttab eller blot et ønske om at modstå en vægtøgning. En del light-produkter indeholder flere tilsætningsstoffer end tilsvarende varer, der ikke er light, men det gør dem ikke mindre sunde. Og i dag opstiller lovgivningen heldigvis temmelig strenge kriterier for at sikre, at stofferne er sundhedsmæs-

sigt acceptable. Derfor er der generelt ikke farlige tilsætningsstoffer i madvarer. Light betyder ifølge lovgivningen ”halvt så meget”. Det betyder, at når der står light på din sodavand eller din leverpostej, så har produktet halvt så meget i forhold til hvad light ”peger” på. For sodavand og safts vedkommende er de fleste produkter helt sukkerfrie, og dermed opfylder light sin rolle til fulde. I forbindelse med leverpostej eller chips vil light pege mod fedt, og det betyder, at der skal være 50 % mindre fedt i produktet end normalt. Denne lovgivning overholdes, men det farlige er, at det ikke nødvendigvis betyder, at der er færre kalorier i – og det er her, det bliver tricky i forhold til et vægttab. Så på andre produkter end drikkevarer er det en god ide også at tjekke kalorieindholdet, hvis du bruger light på grund af din vægt. Det, som du skal være opmærksom på, er, at der findes fødevarer, der indeholder både store mængder sukker og fedt – fx desserter og kager. Disse produkter findes ofte i light-udgaver, men her er fokus of-

Foto: All Over Press.

• Af Lisa Bolting, chef og diætist SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring indenfor faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft. test kun på reduktion af sukkerindholdet. Det betyder, at der ikke er sket en reducering i fedtindholdet og/eller kalorieindholdet, og der er derfor stor sandsynlighed for, at den ledsagede mærkning (light reduceret sukkerindhold) er vildledende. Så vær varsom inden du går ”ombord” i et såkaldt light-produkt – det kræver din sunde fornuft og et ekstra kig på resten af indholdet.

Light-produkter Væsentlig reduktion af kalorieindhold Her en række eksempler på, hvor kunstige sødemidler, brugt på den rigtige måde, kan give en væsentlig reduktion af kalorieindholdet: • Light sodavand – næsten alle slags er helt kaloriefrie – tjek for en sikkerheds skyld, at kalorieindholdet er maks. 10 pr. 250 ml. • Light saftevand med ægte frugt – indeholder kalorier stammende fra frugten, men intet tilsat sukker. Kalorieindholdet bør være maks. 30 pr. glas á 2 dl. • Enkelte mærker i bolsjer, lakrids og vingummi – kalorieindholdet bør være maks. 100 pr. 100 g vare. Toms har fx lavet en serie lakrids og vingummi der hedder Nellie Dellies.

Foto: PR-Fotos.

• Marmelade – kalorieindholdet bør være maks. 50 pr. 100 g.

Få din egen diætist og tab dig online!

www.SlankeDoktor.dk

n atkode

b Tast ra

RASK R OG SPA

49 KR.

Foto: PR-Foto, ISIS.

Ny kalorieog fedtfattig crunch bar uden sukker Intet tilsat sukker, meget mindre fedt og mere protein gør Free Crunch bar fra ISIS til et godt bud på en eftermiddagssnack, når man bliver småsulten mellem måltiderne. ISIS Free Crunch bar er en ny variant af en serie kalorieog fedtfattige barer. Baren har en skøn kombination af chokoladesmag, sprøde pops og lækker sauce med karamelsmag. Den indeholder 50 % mindre fedt og 34 % færre kalorier end en traditionel chokoladebar. Den har derudover et højt indhold af protein og fibre og så er den ikke tilsat sukker. Med Free Crunch bar kan man i en fart nyde noget, der smager godt, uden at få for mange kalorier. Free Crunch bar er en del af ISIS’ serie af kalorieog fedtfattige barer. De øvrige medlemmer af familien er Free Jordbærbar med jordbær, knas og hvid chokoladesmag og Free Lækkerbar, som er en kombination af mørk cholokadesmag og knas. ISIS er Danmarks førende virksomhed på søde sager uden tilsat sukker. ISIS producerer alt lige fra saft over cookies til kakao, bolcher og is. Alle produkter er fedtfattige og ikke tilsat sukker – og derfor kalorielette, uden at der bliver gået på kompromis med den gode smag. Læs mere på www.isis.dk

Vaskegel til tør, irriteret og skadet hud A-Derma er en specialserie til tør og irriteret hud og Exomega er synonymt med optimal pleje af børneeksem eller atopisk eksem hos spædbørn, børn og voksne, idet Exomega plejer, beroliger og genopbygger huden, ligesom produktet kan nedsætte behovet for medicinsk behandling ved atopisk eksem. Huden får tilført filaggrin, der binder hudcellernes keratinfibre sammen, så hudbarrieren bliver mere intakt. Mange tror, at eksem forværres, når huden bliver vasket. Men det er faktisk vigtigt at vaske huden inden den smøres ind for at fjerne de bakterier, der kan forårsage og forværre irritation og kløe. Almindelig sæbe er imidlertid ikke velegnet, da det virker udtørrende. Exomega Vaskegel er en skummende og blødgørende gel, der renser huden skånsomt. De aktive stoffer, bl.a. ekstrakt af havrekim og Omega 6 fedtsyrer, tilfører fugt som dæmper kløe og genopbygger hudbarrieren. Vaskegelen kan anvendes til hele kroppen i bruse- og karbad. Vaskegelen er selvfølgelig uden parfume og parabener. Et liv med irriteret og kløende hud dag og nat kan påvirke hele familien. På apoteket fås en lille folder ”Sådan bekæmpes kløe og irritation ved atopisk eksem” med rådgivning og gode tips til et lettere liv med eksem. Exomega Vaskegel fås ligeledes på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR-Foto, A-Derma.

Empati er det der holder verden sammen Hvordan forbedrer man kontakten til sig selv og andre? Og hvad er det der binder og holder menneskelige fællesskaber sammen? Det forsøger Jesper Juul, Steen Hildebrandt, Jes Bertelsen, Michael Stubberup, Helle Jensen og Peter Høeg at på svare på i den netop udkomne bog ”Empati”. Bogen er en teoretisk og praktisk vejledning i, hvordan man støtter mennesker i at forbedre kontakten til sig selv og hinanden. Ordet empati betegner evnen til at indleve sig i andre med alt hvad det indebærer af forståelse, samhørighed, medfølelse osv. Empati er med andre ord det bindemiddel, der holder menneskelige fællesskaber sammen. Bogen argumenterer for, at jo bedre kontakt man har til sig selv, jo bedre og dybere forstår man andre mennesker og en kompleks verden, hvor både børn og voksne har vanskeligt ved at finde rollemodeller og pejlemærker. Det er forfatternes opfattelse, at børn - og med dem de fleste voksne – i dag mere end noget andet har brug for støtte til at udvikle selvberoenhed – en evne som vi alle fødes med, ligesom vi fødes med evnen til empati. Men disse anlæg skal imidlertid ofte udvikles og opøves. ”Empati” er en nødvendig og vigtig bog, for vi har alle brug for at udvikle empati, ligesom vi har brug for empati i mange af livets stunder. Bogen er en øjenåbner, som giver anledning til dyb refleksion. For bogen sigter ikke på at lære den voksne læser noget nyt, men på at man skal blive opmærksom på det, som man kan i forvejen. Læs mere på www.rosinante.dk

Foto: PR-Foto, Rosinante.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Havreflager der lever op til nøglehulsmærket Quaker lancerer nu en ny sund morgenmadsvariant – Quaker Havre Flakes – der lever op til nøglehulsmærket. Det gør Quaker Havre Flakes til et fint alternativ til de mange morgenmadsflakes, der findes på markedet, men som hovedsageligt er lavet alene af majs, hvede og/eller ris. Havren er en af de sundeste kornarter, idet den har et højt indhold af protein og kostfibre, der er fremmende for fordøjelsen og menes at have en positiv indflydelse på stofskiftet. Havre indeholder desuden mange vigtige næringsstoffer og er en kilde til vitaminer, proteiner og mineraler som B-vitamin, thiamin, riboflavin, B6, folinsyre, biotin, pantotensyre og vitamin E samt zink, jern, kobber, selen, mangan, magnesium og kalium. Quakers nye Havre Flakes er sunde i den forstand, at de indeholder 67 % fuldkorn og 10 % fiber. Produktet er ikke blot mærket med det Grønne Nøglehul, men også med Fuldkornslogoet, hvorfor det fint kan erstatte de mere farverige morgenmadsprodukter, der er på markedet. Havre Flakes kan spises med mælk, men er også udmærkede som topping på koldskål, tykmælk og smoothies, ligesom havreflagerne er fine i æblekage eller i bagværk. Læs mere på www.fuldkorn.dk

Foto: PR-Foto; Quaker Oats Scandinavia.

Nyt på disken

Foto: PR-Foto, Støttestrømpen.

Støttestrømper med kulør – hjælper hvis man står og går meget Støttestrømpens funktion er, at forbedre cirkulationen fra ben og fødder tilbage til hjertet. Støttestrømpens tryk på vrist og læg bevirker, at cirkulationen forbedres, og hjælper med at reducere hævelser i ben og fødder. Men bare fordi det er sundt, behøver det ikke være kedeligt. Nyt dansk firma har sat fokus på det brede udvalg af støttestrømper og tilbyder en lang række forskellige designs og mønstre. Så nu kan du lade humøret bestemme, hvilke støttestrømper du skal have på i dag. Støttestrømpen.dk hedder firmaet og webshoppen bugner af smarte støttestrømper i en lækker bomuldskvalitet. Operationssygeplejerske på Rigshospitalet, Amalie Timper siger: ”Jeg synes det er lidt grænseoverskridende i en alder af 31 at skulle bruge støttestrømper. Men det er bare så vidunderligt at komme hjem og ikke have tunge fødder og trætte ben. Og så er det bare en ekstra bonus, at jeg kan peppe uniformen lidt op med de smarte designs, når nu resten af den er bestemt for os.” Se selv det store udvalg på hjemmesiden, hvorfra man kan bestille støttestrømper i et væld af farver og mønstre, flystøttestrømper og kompressionsstrømper til løb. Hvis man er flere på fx en arbejdsplads, der gerne vil have støttestrømper, kan man foretage en samlet bestilling og opnå rabat på 10 % på det samlede køb af min. 10 par støttestrømper. I tilgift får man gratis luksus ChokoLakridser helt fragtfrit. Læs mere på www.støttestrømpen.dk

Futura kosttilskud til alle i alle dagligvarebutikker Futura er en komplet serie af kosttilskud til hverdagen; kalktabletter, fiskeoliekapsler, silica og meget mere. Serien er til dem, der vil passe ekstra godt på sig selv og deres nærmeste fx kvinder, der har nået en alder, hvor der igen er plads til at have opmærksomheden på sig selv, fordi børnene er store og måske flyttet hjemmefra. Futura-serien indeholder derudover nu også en række kosttilskud, der i særlig grad er målrettet til dem, der er over 50 år, fx Fiskeolie + Kalk, der medvirker til at holde et normalt blodtryk, et sundt hjertekredsløb samt knogler og tænder. Futuras serie af kosttilskud har derudover fået et helt nyt design, der giver et moderne udtryk og samtidig gør det nemmere at vælge det rigtige Futura-produkt. Det er stadig det samme kendte indhold, men det ydre har fået nyt design. Ideen med designet har været at finde et udtryk, der gør det så let som muligt for forbrugerne at orientere sig om produktet. Eksempelvis har fiskeolie-kapslerne fået en grafisk løsning, der fremhæver, at produktet indeholder bl.a. DHA, Evitamin og Omega 3. Og Fiskeolie + Kalk har fået illustrationer, der viser fisk og knogler – man behøver ikke engang at læse teksten for med et enkelt blik på emballagen at se, at der er tale om et specifikt kosttilskud. Futura-serien forhandles i hele den danske dagligvarehandel: Dansk Supermarked, COOP, SuperBest, SPAR osv. Derudover vil den største fisk og kalk variant snart være at finde i Matas. Vejledende udsalgspriser afhænger af produkt og størrelse, men prisniveauet ligger i mellemklassen. Læs mere på www.futura-helsekost.dk

3G smartphone fra Doro specielt til ældre Doro lancerer nu Doro Experience® - en brugervenlig brugerflade, der kan installeres på hvilken som helst Android-baseret smartphone, Windows-baserede pc’er og andre smart devices og gøre dem seniorvenlige. Brugerfladen kombinerer enkel navigation, et web-baseret styresystem og et udvalg af applikationer og indhold specielt til seniorer.

Doro Experience® Manager, som er en web-baseret portal, hvor brugeren - eller familie og venner - kan fjernstyre det indhold og de applikationer, som ligger på den smarte enhed. Digitalt indhold som fx billeder og applikationer kan nemt lægges over på enheden eller fjernes igen. Doro Selection er et udvalg af applikationer og relevant indhold for seniorerne. I stedet for at skulle vælge mellem tusindvis af apps er her kun et begrænset antal – udviklet både af Doro og andre udbydere. Den første Doro mobiltelefon udstyret med Doro Experience® er Doro PhoneEasy® 740. Modellen er en Android 3G slider – med både touchscreen og et stort tastatur, så brugeren selv kan vælge. Telefonen vil blive frigivet på verdensplan i løbet af sommeren 2012. ”Efter udviklingen af vores egne 3G-mobiler er Doro Experience® en nyskabelse, som gør mobilmarkedet tilgængeligt for endnu flere seniorer,” fortæller Jerome Arnaud, der er administrerende direktør hos Doro. Læs mere på www.doro.dk

Foto: PR-Foto, Doro

Doro Experience® er designet, så brugeren får en ’problemfri’ oplevelse med bl.a. store og tydelige program-ikoner, der ikke sidder for tæt.

Foto: PR-Foto, Futura/Axellus.

Giften lever videre i Halabjas børn og voksne For 23 år siden gassede daværende præsident Saddam Hussein flere landsbyer og byer i det nordlige Irak. En af dem, det gik værst ud over, var byen Halabja, hvor alene 5.000 mennesker omkom. Dog stoppede mareridtet ikke med Saddams fald, for gassen lever videre i byens borgere og børn bliver fortsat født med deformiteter og uforklarlige sygdomme. • Tekst og foto: Anna Klitgaard redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Irak: Hersh M. Yunis husker stadig tydeligt den 16. marts 1988. Selv om han kun var fem år gammel, står dagen krystalklar for ham. Solen skinnede om morgenen, mens bomber faldt over hans landsby, lidt udenfor Halabja i det nordlige Irak. Den kurdiske befolkning, som han selv var en del af, var forhadt af Saddam Hussein, og derfor jagtede diktatoren dem – ville have dem udryddet. Selv om Irak allerede var i krig med nabolandet Iran og havde været det i otte år, så havde Saddam de sidste år åbnet en ny front. Denne gang hed den Anfall, var et folkemord og var rettet mod hans egne landsmænd. Hersh og hans søster blev vækket af deres mor om morgenen. Hele natten havde bomberne regnet ned over området, og derfor ville hun have den lille familie til at søge ind til Halabja. Faderen, der havde været kurdisk oprører, var allerede død, men en onkel boede i den større naboby, og han havde adgang til et sikkerhedsrum. Med livet som indsats tog de af sted og nåede om formiddagen ind til byen. Kl. 11.35 stoppede bomberegnen, og der blev stille. Familien gik op fra sikkerhedsrummet og satte sig på jorden for at spise lidt brød og ost. Men pludselig kom flyene tilbage. Giften spreder sig Gassen blev med bomberne spredt vidt omkring. Alle steder drev den ind; ind i husene, i øjnene og ned i lungerne. Snart begyndte folk at kaste op, falde om og dø. På gaderne greb panikken de mange kvinder, børn og ældre mænd, der var tilbage i Halabja, og alle de, der stadig kunne bevæge sig, begyndte at løbe. Fra Halabja, der ligger tæt på den iranske grænse, gik der dengang tre veje mod nabolandet. Hershs familie tog den ene. Andre familier valgte de andre, men ens for dem alle var, at flyene bombede ruten. Kurderne var fanget og Saddam ønskede ikke, at de skulle slippe levende fra gassen. Mange døde på vejene, andre ved at drikke vandet i bækkene, som nu var forgiftet. Billeder taget af et iransk tv-hold, der tilfældigt var i byen, vidner om det ragnarok, der udspillede sig, men de kan aldrig beskrive frygten hos Hersh – selv i dag. Hans øjne var blevet voldsomt skadet af gassen, så hans mor bandt sit ærme om hans, så de ikke blev væk fra hinanden. Søsteren

Kurdistan Kurderne i Irak udgør omkring 16 procent af befolkningen eller fire millioner mennesker. De lever i den nordlige del af landet, der grænser op til Tyrkiet i nord, Iran i øst og Syrien i vest. I 1980’erne startede Saddam Hussein Anfall-kampagnen, der var et planlagt folkemord på de irakiske kurdere, og som dræbte 180.000 mennesker. Efter den første Golf-krig i 1991 indførte FN en no-fly zone over Kurdistan, som reelt gav området autonomi. I 2005 blev området en selvstændig del af Irak, men mange kurdere drømmer om at løsrive sig fuldstændigt.

En rekonstruktion på mindemuseet i Halabja af en mand og hans barn, der få centimeter fra deres hoveddør blev overrasket af gassen og døde. Men gassen forsvandt ikke med de døde. Gassen lever nemlig videre i generne, og derfor bliver børn stadig født syge, deforme og døde, ligesom de, der overlevede angrebet, døjer med øjen-, lunge-, luftvejs- og psykiske problemer. bandt hun i et klæde om ryggen, og kun derfor forblev familien samlet i de næste dage, fortæller han i dag. ”Mit håndled gjorde ondt, men vi var så bange, at der gik lang tid, før vi mærkede noget. Vi gik hele natten, men i lyset næste morgen kunne jeg se, at mine sko ikke længere havde såler, og mine fødder blødte. Solen skinnede stadig over området, men under den, var der kun død og syge mennesker. Jeg husker så klart, hvordan folk ikke kunne få vejret eller se. Det var et helvede.” Døde øjne Gassen, som Saddam nedkastede over Halabja var ikke den første, han havde brugt mod kurderne. I året forud havde han testet den på andre landsbyer, men stadig vidste familier som Hershs ikke, hvad de skulle stille op imod den. Den kemiske cocktail, som dræbte 5.000 af Halabjas indbyggere, var heller ikke blot én slags, men både nerve- og sennepsgas, og de to virker forskelligt. Mens sennepsgassen hovedsageligt skader øjnene og huden, så lammer nervegassen kroppen og dræber. Hvilken gas, det var, der faldt over byen den 16. marts 1988, vidste ingen. Ofrene vidste blot, at de skulle væk, og det hurtigt. Mange havde måttet efterlade familiemedlemmer på vejen, og derfor lå ligene på alle ruter ud fra Halabja. Ingen havde længere overblik over, hvem der var døde og levende. Folk døde også hele tiden, selv Hershs lille fætter, der var blevet meget syg under angrebet. Han var kun halvandet år gammel, og på et tidspunkt gav hans mor ham lidt mælk. Barnet blev pludselig stille, og da de kiggede på ham var han død. Begge hans øjne var svulmet så voldsomt op, at de var poppet ud af hovedet på ham. Iransk indblanding Også Hershs øjne blev værre og værre. Han kunne intet se, blot mørke, og da familien endelig den anden aften på vejen havde krydset den iranske grænse og mødte en militærbil, fik de at vide, at de skulle vente. Der ville komme en helikopter og hente dem for at

Grave er der mange af rundt om Halabja og omegn. I alt 19 massegrave er oprettet i tiden efter giftangrebet på den irakiske side af grænsen, mens 13 eksisterer i Iran.

redde Hersh og de mange andre hundrede, der var forsamlet der. Hersh og hans familie kom sammen med en nabokvinde fra landsbyen, hvor de boede, som de første med helikopteren. De blev fløjet til en flygtningelejr, og her kom der læger og tilså dem. Hersh blev med det samme indlagt på et hospital og svævede mellem liv og død i flere dage. Men snart turde hans mor dog ikke lade ham blive på hospitalet, for noget var helt galt, siger han. ”Børn forsvandt fra hospitalet. Nabokonen mistede sit lille barn, hun fandt det aldrig igen. Min onkel var også i flygtningelejren, så han tog mig med tilbage til vores telt, og her gav de mig medicin og tog sig af mig. Men mange andre familier var ikke så heldige.” Uønskede alle steder På trods af flere øjenoperationer og stadige men, så anser Hersh sig i dag som heldig. Han har beholdt livet og noget af synet, og han har lidt familie tilbage. I ugerne og månederne efter stod det ellers klart, at familien havde mistet 42 medlemmer den dag i marts. Hvordan de kom på benene igen, husker han dårligt, for der var så mange problemer hele tiden. Kurderne var stadig uønskede af Saddam Hussein, og derfor ville han ikke lade dem returnere til Halabja, der fra gammel tid havde været en konservativ og indflydelsesrig by. Her var flere revolutioner startet, og herfra var kurdernes oprør begyndt. Derfor gik der tre år, inden familien med nød og næppe genså byen – eller hvad der var tilbage af den. ”Der stod måske 20 huse og bygninger tilbage. Resten var bombet sønder og sammen. Alle husdyrene var væk, døde af gassen, og folk var i chok. Selv i dag hviler der et kollektivt traume over byen, for alle – alle – har mistet så mange familiemedlemmer.” I takt med at indbyggerne begyndte at strømme tilbage, fulgte infrastrukturen dog ikke med. Saddam ønskede stadig ikke at vide af kurderne eller Halabjas indbyggere, så der blev hverken bygget skoler, moskeer eller hospitaler. I 1993 kom der endelig en klinik, men den blev ødelagt under borgerkrigen mellem kurderne et par år senere, så de mange, der led, havde ingen mulighed for behandling. Vejene mod hospitalerne i byerne Erbil eller Sulaymaniyah var for far-

Hersh M. Yunis står på mindemuseet i Halabja, hvor han arbejder. Han mistede 42 familiemedlemmer til gassen, som Saddam Hussein under Anfall-kampagnen kastede over byen den 16. marts 1988. Billedet af kvinden på væggen er specielt for ham, for hans mor, søster og han selv flygtede sammen med hende og hendes barn til Iran. Her blev hendes søn kidnappet og siden har hun ikke vidst, hvad der er sket.

Nerve- og sennepsgas Symptomerne på sennepsgasforgiftning er mange og omfatter, afhængig af mængden, tåreflod, smerter i øjnene og tab af synet, åndedrætsbesvær, kemisk lungebetændelse, blisterdannelse (deraf navnet blistergas), svimmelhed, opkastninger og diarré. Ofre, der dør efter sennepsgaskontakt, gør det typisk efter en periode på mellem få dage til flere uger som et resultat af skader og efterfølgende infektioner i åndedrætssystemet. Nervegasser er de mest potente kemiske våben, der findes. Det er højtoksiske stoffer, der både virker ved inhalation og ved hudkontakt. Reaktionstiden er meget kort, ofte minutter. Kilde: Dansk Kemi, 85, nr. 4, 2004.

lige og ingen havde penge til rejsen eller behandlingen. Derfor døde stadig flere, og det gør de stadigvæk den dag i dag. Gassen går igen Gassen har nemlig aldrig forladt Halabja eller indbyggernes kroppe. De kemiske stoffer er nemlig gået i generne, og derfor føder kvinderne fra byen syge, deforme og døde børn. På grund af krigen, borgerkrigen, urolighederne og senest den islamiske vækkelse, der har ramt områdets magthavere, har der ingen forskning eller gode behandlingsmuligheder været, og det ser der desværre heller ikke ud til at blive i fremtiden, siger Aras Abid Akram, der er leder af foreningen Halabja Chemical Victims Society. Han arbejder til daglig på mindemuseet sammen med Hersh, og ligesom ham har han dybe ar på krop og sjæl fra dengang. ”Jeg begravede selv 12 af mine familiemedlemmer i dagene efter gassen. Der var ikke andre til at gøre det. Folk led og lider så meget, men alligevel har det været svært at få hjælp. Selv i dag, hvor japanske donorer har lovet os et hospital, som skulle stå færdigt nu. Det skulle hjælpe kvinder, der føder syge børn, og lægerne skulle have mulighed for at forske, men pengene til det er forsvundet. Hvis det nogensinde bliver færdigt og kommer til at hjælpe nogen, så lover jeg at klippe mit overskæg af,” siger Aras med et glimt i øjet. Hvordan indbyggerne har samlet deres liv op igen er et under. Men ligesom området er indbyggerne hårdføre og vant til at kæmpe. Alligevel har gassen fra dengang sat sine spor i både de ufødte som de nu gamle ofre. Psykiske men og traumer er almindelige i byen, men der findes ingen psykologer, så indbyggerne må bare komme igennem hverdagen så godt, de formår. Heller ikke tilstrækkelig medicin er at finde på hylderne på byens få hospitaler, og derfor bliver lidelserne ved. Ikke blot for de, der indåndede gassen som Hersh og Aras, men også for de mange børn, der siden er født med deformiteter og uforklarlige sygdomme og for de børn, der bliver født i fremtiden.

tema

En paryk er ikke bare en paryk… Et menneskes naturlige ønske om selvværd og livskvalitet er fundamentet for at paryk-industrien bliver stadig mere udbredt og teknisk dygtig. Historien om 36-årige Nabila Kehlet, som for otte år siden i løbet af bare to måneder mistede alt hovedhår, øjenbryn og vipper, er blot en af mange, der afliver myten om parykker og forfængelighed – for det er langt vigtigere ting, der står på spil, når håret dør. Og det gælder såmænd både for kvinder og mænd. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg troede ikke på min mand, når han sagde, at jeg er smuk, uanset om jeg var skaldet eller vejede 10 eller 20 kilo for meget eller for lidt. Jeg var overbevist om, at alle kunne se, at jeg bar paryk. Samtidig blev jeg bange for at være ude i livet. Bange for at parykken skulle flyve af, når jeg handlede i Netto eller når min søn Mathias trak mig lidt i håret. I fire år nærmede jeg mig ikke svømmehallen, fordi jeg var alt for genert til at tage parykken af. Og sådan kunne jeg blive ved, men heldigvis holdt min mand ud, og vi er stadig gift.” 36-årige Nabila Kehlets hårtab startede pludseligt for otte år siden med pletskaldethed. Altså da hun kun var 26 år: ”Jeg gik til lægen, der sagde, at jeg havde stress. Godt nok havde jeg et travlt liv som sygeplejerske, men jeg følte mig bestemt ikke stresset. Til gengæld var jeg meget bange i den periode. Hårtabet blev værre og værre og efter to måneder havde jeg mistet alt håret på hovedet. Jeg lignede en kemopatient, og selvom jeg før havde et stort, fyldigt og rødbrunt

Stigmatiserende hårtab Skaldethed især hos kvinder, børn og unge mænd har den ekstra pris, at den nærmest per refleks stigmatiserer den ramte person. Hvem genkender ikke situationen, hvor en fra de nævnte kategorier bevæger sig ud i det offentlige rum? Enten har man selv kigget en ekstra gang, slået blikket ned eller er gået i en stor bue udenom personen. Og hvis man ikke selv har gjort det, har man set andre gøre det. I alle tilfælde har det født nogle tanker oppe i hovedet hos iagttageren. Er det mon en farlig sygdom, der smitter….? I ordbogen hedder det om stigmatisering blandt andet: ”Det centrale element i stigmatiseringsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den stemplede.”

Parykcentret Sjællands afd.

Bodil Aabel Nakke Østvej 81 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 42 19 43 69 E-mail: bodilaabel@parykafdelingen.dk www.parykafdelingen.dk

Foto: Privatfoto.

Nabila Kehlet er uddannet sygeplejerske og frisør. Hun har sin egen forretning, La Vida Nabila, og er nu også ophavsmand til foreningen Between, der henvender sig til kræftramte og deres pårørende. Den 8. marts fik foreningen lokaler i Rosenborggade 12 i København i samme bygning, hvor hendes nye salon nummer to ligger. ”Her bruger jeg hver dag mig selv og mine oplevelse med pludseligt hårtab og lidt senere også en nu helbredt kræft overfor kunderne,” siger Nabila Kehlet.

hår og altid blev fremhævet for det, var det værste faktisk, at jeg samtidigt mistede øjenbryn og vipper.” ”Forkerte øjne”… Den eneste løsning, Nabila Kehlet dengang kendte til, var en kunstig paryk lavet af fiber: ”Det er en OK løsning til en kemo-patient, der måske skal bruge den et halvt år. Men for mig gjaldt det resten af livet. Det var forfærdeligt at tænke på – og det var forfærdelig varmt at gå med parykken, ja, nærmest som at have en stram plasticpose siddende på hovedet.” Så det var kun nødtvungent, at Nabila Kehlet gik på arbejde: ”Jeg døjede konstant med varmen og måtte hele tiden gå afsides for at tage parykken af og tørre sveden væk. Jeg fik ellers megen opbakning fra kollegerne, som var søde og roste

House of Waldorf tilbyder total styling House of Waldorf i København er sammen med Toftild i Ålborg den anden store aktør på det danske paryk-marked. Med Finn og Kirsten Waldorf ved roret var deres koncept, ”Hair for Life”, på banen allerede i slutningen af 1980’erne. Her var man toneangivende inden for hår og hårløsninger og er stadig et godt tilbud til kunder, der vil følge med tiden og som lader sig inspirere af de mange nye hårtrends, der dukker op. I 2009 overtog Charlotte Elsted forretningen efter ægteparret Waldorf, men hun har videreført de gamle håndværksmæssige traditioner og den livslange erfaring, som stifterne lagde navn og kreativitet til. Sammen med generationsskiftet kom der dog også nye toner i House of Waldorf. Charlotte Elsted har en baggrund som model og stylist, og hendes filosofi er, at virksomheden ikke kun skal handle om hår og om at afhjælpe hårproblemer. Det handler også om at få et nyt look. Alle kunder tilbydes derfor en total styling, når de kommer hos House of Waldorf.

tema

Håndboldlandsholdets målmand Karin Mortensen (t.v.) er en af tre ambassadører fra nationalholdet, som støtter den nye forening ’Between’ og helt specifikt konceptet ’Girls Night’. Det er et gratis arrangement for kræftramte kvinder i behandling med kemoterapi, hvor man taber alt hår. Ved arrangementet rulles den røde løber ud, og der serveres godt at spise og drikke plus masser af hygge. Kvinderne får tips til parykker, og lærer hvordan de kan lægge make-up selvom man ingen øjenvipper eller øjenbryn har Det er fordi deres kvindelighed og selvværd får det bedre under et i forvejen barskt behandlingsforløb. T.h. ser vi en anden skønhed, nemlig foreningens stifter Nabila Kehlet. I sagens tjeneste uden sin paryk.

Hår for livet En dag så Nabila Kehlet tilfældigt et indslag i tv, der handlede om firmaet Toftild Alternativt hår. ”Jeg tænkte straks, her er noget jeg kan bruge. Toftild lover hår for livet – og det er tilmed ægte og tilpasset din hovedform efter en helt speciel teknik. Jeg valgte at blive en del af kæden og konceptet og efter at have uddannet mig som frisør startede jeg selv for fire år siden salon under navnet La Vida Nabila. Her bruger jeg hver dag mig selv og mine oplevelser med pludseligt hårtab og lidt senere også en nu helbredt kræft overfor kunderne. Som skaldet tror man jo, at man er den eneste i verden med det her problem. Der er stadig mange, som siger: Herregud, det er jo bare hår. Men NEJ. Så enkelt er det ikke. Det er et meget presserende spørgsmål om selvværd og livskvalitet.” Startede ny forening Nabila Kehlet gik skridtet videre i sit store engagement for sagen så sent som den 6. februar i år, hvor hun startede foreningen Between, der henvender sig til kræftramte og deres pårørende. Måneden efter, på Kvindernes Internationale

En paryk er et hjælpemiddel En paryk defineres i Serviceloven som ”et personligt, kropsbåret hjælpemiddel”. Det betyder, at der er mulighed for at søge tilskud til en paryk hos sin kommune. Betingelsen for et ja er, at det vurderes, at man har en nedsat funktionsevne som følge af sit hårtab.

Foto: Privatfoto.

den nye paryk. Men en dag sagde en patient til mig: ”Der er noget ved dine øjne, som er forkert.” Det ramte mig hårdt og bekræftede mig kun yderligere i, at jeg så Herrens ud. Kollegerne kunne godt mærke min dårlige sindstilstand, og på en nattevagt selve Lillejuleaften blev jeg opfordret til at gå hjem, tage en pause fra arbejdet og give mig selv tid, fred og ro til at reagere på min nye situation. Og så lige netop på så travlt et tidspunkt. Men selvom det var mig imod, fulgte jeg heldigvis mine kollegers råd.”

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR... TØRKLÆDER & HATTE Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til en uforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Ea Rosenmejer Hair Hovedvejen 158, 1. sal, nr. 9 DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

www.earosenmejer.dk

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

Foto: Toftild

Det kræver ikke særlig skarpe øjne at se forskellen før og efter en parykløsning – og ja, det er den samme kvinde, der ses på de to billeder. .

Kampdag den 8. marts, rykkede foreningen ind i nye lokaler i Rosenborggade 12 i det indre København, samtidigt med at Nabila også åbnede en ny forretning på samme adresse, hvilket vil gøre det lettere for de mange kemopatienter at komme med deres rekvisitioner. Hun har dog stadigvæk også forretning på Jægerborg Alle i Charlottenlund. ”Der mangler et netværk til disse mennesker, som nu kan komme i Between. De har i høj grad brug for at blive taget hånd om, fordi de i en situation som den, jeg var igennem, pludselig sidder mere eller mindre alene og tumler med deres tanker. I den nye forening vil vi gerne forkæle, støtte, oplyse, skabe nærvær, netværk og være vidensbank. Det hele skal ske med humor og respekt. På den måde kan vi forhåbentlig

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

hjælpe andre til at se, hvilke nye muligheder de selv kan skabe i deres liv igen. Aktiviteterne bliver blandt andet foredrag, massage, motion, kostvejledning, make-up, samtaler og forskellige mere underholdende arrangementer. Vores motto er, at vi stadig har livet, selvom vi har smagt på døden. Så hver dag skal være en fest.” Det startede i Ålborg Claus Toftild i Ålborg har en stor andel i, at paryk-elementet i Nabila Kehlets aktiviteter er helt på plads. Sammen med sin hustru Lise driver han virksomheden Toftild Alternativt Hår. I sin travle mands fravær fortæller Lise Toftild om det egentlige og vigtige i produktet, nemlig at det er en løsning for livet, som derfor også benævnes ’Hår for Livet’. I Ålborg har ægteparret over 2.000 kunder i deres egen klinik og leverer som grossister samtidig til en lang række forhandlere – blandt andet Nabila Kehlet – spredt over Danmark og på det seneste også Færøerne, Grønland, Island, Irland og Norge. Claus Toftild arbejdede efter sin frisøruddannelse på parykfabrikker i udlandet, og i 90’erne blev han på et seminar for branchen i USA inspireret til at videreudvikle på en særlig paryktype. Den nye inspiration udmøntede sig i en helt ny teknik, hvor medicinsk hudlim, tape og støbeform er vigtige ingredienser i konceptet ’den individuelle løsning’. Ud fra det faktum, at ikke to menneskehoveder er nøjagtig ens, laver man den individuelle løsning, hvilket gør konceptet unikt. Mange parykbrugere har et reelt behov for en individuel løsning. Toftild udvikler til stadighed sine produkter og kan på

Alopecia har flere former Alopecia benævnes efter hvor meget hår man har mistet. Har man kun bare pletter i hovedbunden, er der tale om Alopecia Areata. Har man tabt al håret på hovedet inkl. øjenbryn og øjenvipper, er der tale om Alopecia Totalis eller Alopecia Capitis. Alopecia Universalis er der tale om, når man har tabt alle hår på kroppen, altså også skæg, øjenbryn, øjenvipper, håret under armene og ved kønsorganerne. Pletskaldethed Alopecia Areata er en relativ hyppig form for hårtab, hvor der opstår en eller flere runde eller ovale områder, hvor håret falder af. Hyppigst rammes hårbunden, men skægregionen, øjenbryn, øjenvipper og anden kropsbehåring kan være ramt. Undertiden vil al behåring på hovedet forsvinde, men det indtræder kun hos ca. 10 % af dem, der udvikler sygdommen. De fleste tilfælde optræder hos børn og yngre voksne i 20-40 års alderen. Pletskaldethed er lige hyppig hos begge køn.

nuværende tidspunkt tilbyde omkring 15 forskellige bundtyper – altså den bund, der udgør fundamentet for parykken og hvorpå hårene implanteres til det færdige produkt. Ligeledes kan Toftild i dag tilbyde forskellige hårkvaliteter. Jomfruhår fra Indien ”Parykkerne bliver produceret på en fabrik i Østen og råvaren – håret – er typisk indisk og kinesisk hår. Det har noget med de to landes helt specielle kultur at gøre. I Indien hedder det eksempelvis tempelhår og bag udtrykket gemmer sig det faktum, at mange indere lader håret gro langt inden de klipper det af, for derefter at ofre og donere det til templerne. Templerne sælger det så videre til parykfabrikanter. Og i Kina ses afklippet hår som en decideret salgsvare. Det smides ikke ud, men samles op og forarbejdes. Indisk hår er specielt velegnet til vores produkt, fordi håret minder meget om det europæiske samtidig med, at det har den kvalitet, at det er ’jomfruhår’. Betegnelsen betyder, at håret ikke har været udsat for kemisk behandling, for eksempel farve eller permanent.” Lise Toftild fortsætter: ”Alle kan i princippet få sat nyt hår på hovedet uanset omfanget af hårtabet. Men det er vigtigt at understrege, at hårsystemet anvendt med medicinsk hudlim eller tape kræver, at huden er uden hårvækst. Er der eksempelvis tale om en helparyk eller større skaldede områder, laver vi en afstøbning af kundens hovedform eller det ramte område og fremstiller herefter håret individuelt til kunden. Det sikrer en hundrede procent optimal pasform. Håret sidder fast i hovedbunden i en periode af gangen – typisk fire uger – hvorefter det tages af, renses, sættes på igen og styles.” Stigende efterspørgsel Man kan sove med sit hår, svømme, dyrke sport og andre fysisk krævende aktiviteter. Håret tages kun af ved den månedlige kontrol. Lise Toftild har forgæves forsøgt at finde svar på, hvor mange i Danmark, der går med kunstigt hår i den ene eller anden udstrækning: ”Danmarks Statistik kan ikke give noget entydigt svar. Men det er flere, end man tror – og efterspørgslen på parykker og hårløsninger er stigende. Vores kunder er fra otte år og op til 70’erne. Vi har en klar overvægt af kvindelige kunder, cirka omkring 65 procent. Skaldethed er mere accepteret og almindeligt forekommende hos mænd. Kvinders hårtab eller skaldethed relateres desværre ofte til sygdomme, selvom årsagen til kvindelig skaldethed i dag skyldes mange andre ting. Og så er det at livskvaliteten altid bør stå foran alt andet. Vi synes, at man som ramt skal have et reelt valg for en rigtig løsning,” slutter Lise Toftild.

Arveligt hårtab Almindeligt hårtab eller skaldethed er meget udbredt hos mænd. Hyppigheden i 20 års alderen er ca. 20 %, i 30 års alderen ca. 30 % og efter 40 års alderen ca. 40 %. Almindeligt mandligt hårtab skyldes en arvelig disposition. Der er tale om, at hårløget hos disse mænd er mere følsomt over for det mandlige kønshormon testosteron. I hårbunden omdannes testosteron til en anden forbindelse, dihydrotestosteron, og det er dette stof, som hæmmer hårets vækst. Det enzym, som omdanner testosteron til det væksthæmmende stof dihydrotestosteron, er mere aktivt hos de personer, som bliver skaldede. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at mænd med almindeligt mandligt hårtab hverken har mere eller mindre mandligt kønshormon i blodet end mænd, som bevarer behåringen på hovedet.

isabelfriis Tidligere supervisor hos Tidligere supervisor House ofhos Waldorf Aps House of vedWaldorf KirstenAps & Finn Waldorf ved Kirsten & Finn Waldorf

Ekspert i alle de nye påsætnings metoder. Dit nye hår sidder fast som dit eget naturlige hår. Du kan både sove og dyrke alle former for aktiviteter med dit nye Hår. Parykker/ContaktSkin -Toupeer/Hair for Life Hair Integration - Hair Extensions 100% Ægte Hår Bemærk: Har du en rekvisition fra kommune eller hospital modtager vi også gerne den. Oftest dækker tilskuddet uden egen betaling. Ring på 60130202 aftal tid for en konsultation eller få tilsendt gratis Brochure materiale...

smallegade 24 • dk-2000 frederiksberg copenhagen. phone: +45 60130202 info@isabelfriis.dk • www.isabelfriis.dk

Expert i alle de nye påsætnings metoder. Dit nye hår sidder fast som dit eget naturlige hår. Du kan både sove og dyrke alle former for aktiviteter med dit nye Hår. · Parykker/ContaktSkin -Toupeer/Hair for life · Hair integration - Hair extensions · 100% Ægte Hår Bemærk: Har du en rekvisition fra kommune eller hospital modtager vi også gerne den. Oftest dækker tilskuddet uden egen betaling. Ring på 6013 0202 aftal tid for en konsultation eller få tilsendt gratis Brochure materiale.

smallegade 24 • dk-2000 frederiksberg copenhagen. phone: +45 60130202 info@isabelfriis.dk • www.isabelfriis.dk

Kæmper for at udrydde polio Med det højeste antal af nye tilfælde i verden af sygdommen polio kan det synes som et ambitiøst mål, at Elfenbenskysten har sat sig for at bekæmpe polio. Det er planen en gang for alle at udrydde sygdommen, der i årtusinder har frarøvet børn førligheden og i værste tilfælde livet. • Tekst og foto: Anna Klitgaard Redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Elfenbenskysten: Asfalten slipper langsomt op i takt med at firhjulstrækkeren bevæger sig længere og længere ind i bydelen Abobo. Hjem for over en million mennesker er kvarteret et af de største i Elfenbenskystens finansielle hovedstad Abidjan, men i alt bor der mellem fire og seks millioner mennesker i byen. I horisonten rækker skyskraberne op mod himlen, men i den østlige del af Abobo er der kun lave huse. Næsten 700.000 mennesker lever her – hvoraf over en tredjedel er børn under fem år. Mange familier har imidlertid ikke adgang til rent vand, el eller toiletter. Derfor huserer sygdomme - specielt i regntiden. Lige nu er den dog ved at være slut for i år, og det giver firhjulstrækkeren mulighed for

Unicef er i samarbejde med WHO og Rotary International ved at afslutte endnu en tredages vaccinationskampagne i Elfenbenskysten for at komme sygdommen polio til livs. 35 tilfælde er konstateret i 2011 alene, og det gør landet til den nation i verden med den højeste forekomst. Dog er sygdommen også at finde i nabolandene, og derfor er dette en del af en regional kampagne, for immigration og flygtningestrømme spreder let polio til andre egne hurtigt.

- om end med besvær – at forcere vejens huller og alt skidtet, der flyder i sandet, så Unicefs folk kan komme ind og inspicere vaccinationskampagnen mod polio. Hvert tilfælde er en potentiel epidemi Denne poliokampagne er blot den seneste af en serie, der er foretaget i Elfenbenskysten i 2011. For på trods af at have udryddet sygdommen i år 2000, så er den nemlig vendt frygteligt tilbage. Alene i 2011 er 35 børn blevet ramt at den invaliderende sygdom, og en af dem er at finde her i Abobo. Det var en lille dreng på tre år, der inden for få timer blev lam, fortæller Awa Guedegbe, der arbejder for Unicef. ”Hvert tilfælde er en potentiel epidemi. Polio er meget smitsom, så vi tager sygdommen alvorligt hver gang, vi finder et nyt offer for den. For at sikre os, at vi når alle børn mellem nul og fem år, går vi fra dør til dør over hele landet for at give børnene deres orale vaccine. Det er et stort arbejde, men vi må sikre os, at alle børn er vaccineret.” Unicef samarbejder med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Rotary International om poliokampagnerne, som hver koster omkring 1,4 millioner dollars. Logistikken omkring hver tredages event er enorm, for op mod 13.000 teams dækker hele landet, og op mod syv millioner borgere mellem nul og fem år skal vaccineres. Mange farer for børnene I Abobo tager de tre unge mennesker, som Awa møder denne eftermiddag, det dog med ro. De gør meget ud af at tale med børnene og mødrene, og derfor er der hverken skrig eller skrål, når dryppene falder på tungen. Dog er poliovaccinen ikke det eneste, de små skal have, også vitamin A supplement og en ormekur er en del af kampagnen. En af grundene til dette er, at mange børn i slumområdet ikke har adgang til rent vand, og derfor let får orm. Men det er blot en af de sundhedsfarer, der lurer blandt affaldet, fortæller Louis VigneaultDubois, der er pressechef for Unicef i landet. ”De store dræbere her er kolera, som vi ser nye udbrud af hvert år, samt malaria. Sundhedssystemet er godt nok gratis i Elfenbenskysten, men alligevel bruger mange det ikke. For nogen er der måske for langt til lægen, for andre koster medicinen for meget, eller lægen vil have penge under bordet. Der er mange

Elfenbenskysten Elfenbenskysten på 322.463 km2 er hjem for 21,5 millioner mennesker, hvoraf omkring fire til seks millioner bor i finanshovedstaden Abidjan. Landets hovedeksport er kaffe, kakao, træ og bomuld, og gennemsnitsindkomsten var på 9.800 kroner per indbygger i 2010. 40 procent af befolkningen er under 14 år, og gennemsnitslevealderen er 56 år for mænd og knap 58 år for kvinder. Omkring fire procent af den voksne befolkning er hiv-positive.

grunde, og det gør vores arbejde med rutinevaccinationerne og polio svært.” Sundhedsskadelig politisk krise En anden stor udfordring for Unicef og en af grundene til, at polio er tilbage i landet, er, at Elfenbenskysten siden 1999 har lidt under kup, borgerkrig og krise. I efteråret 2010 brød kampe ud mellem tilhængere af den nu tidligere præsident Laurent Gbagbo og den nuværende præsident Alassane Ouattara. Urolighederne skyldtes, at Gbagbo ikke ville acceptere sit nederlag til præsidentvalget i november 2010, og helt ind i foråret 2011 sendte krisen flygtninge ud over landets grænser såvel som forflyttede tusinder indenfor, fortæller Louis. ”Vi kan bekæmpe polio i flygtningelejrene, men ikke blandt de mange, der er forflyttet til andre dele af landet. De er ikke registreret nogen steder. Jeg vil tro, at den politiske krise er skyld i mindst 95 procent af de nye tilfælde af polio, for på trods af at vi så ét tilfælde i 2009 og 11 i 2010, så har kampene i 2010 og 2011 gjort det umuligt for os at vaccinere.” Et andet problem har været, at uroen på det nærmeste lukkede sundhedssystemet ned. Læger og sygeplejersker flygtede, medicin blev ikke leveret og lønnen ikke betalt. Tilbagegang på alle fronter Elfenbenskysten var ellers engang den økonomiske motor i regionen. Som verdens største producent og eksportør af kakao tiltrak landet arbejdskraft fra nabolandene, og indtægterne betød, at op mod 90 procent af alle børn kom i skole. Også sundhedssystemet var i 1980’erne noget, indbyggerne kunne være stolte af,

I Bell Cite, der er en del af Abobo, bor befolkningen tæt, og en tredjedel af alle indbyggere er børn under fem år. Det giver de 380 teams af sundhedsassistenter nok at gøre i de tre dage, hver vaccinationskampagne mod polio strækker sig over.

men i dag ser billedet helt anderledes ud, siger Louis. ”I dag kommer kun omkring 50 procent af børnene i skole, og langt flere børn og fødende kvinder dør nu end tidligere. Den politiske ustabilitet har virkelig kostet landet dyrt, og vi må bare håbe, at den nye regering som lovet vil gøre noget ved korruptionen, så udviklingen kan vende igen.” At der er nok at tage fat på for politikerne, viser tallene. Indbyggernes indtægt er faldet med 15 procent siden 1999 dels på grund af faldende verdensmarkedspriser på kakao og kaffe, men også på grund af dårligt økonomisk klima som følge af den politiske uro. Taberne er de børn, der vokser op nu, for de kan se frem til en sværere hverdag end deres forældre og et system i forfald. Polio skal overvindes En af de kampe, som Unicef regner med at kunne vinde her, er dog kampen mod polio. Allerede nu er yderligere to kampagner planlagt i slutningen af 2011 og i starten af 2012, og hvis ellers sundhedsassistenterne formår at nå ud til alle Elfen-

Polio Sygdommen er stadig udbredt i fire lande i verden, nemlig Afghanistan, Pakistan, Nigeria og Indien, men en række andre lande ser udbrud af epidemier. Elfenbenskysten er en af dem, og i 2011 var det det land i verden med det højeste antal nye tilfælde af type 3 virus. Denne er den mest farlige, da den angriber rygraden og enten forårsager lammelse eller døden. Polio bliver også kaldt børnelammelse, og i Danmark blev det sidste tilfælde set i 1976.

benskystens syv millioner børn mellem nul og fem år, så skulle der være en chance, mener Louis. ”Den vaccine, vi bruger nu, giver beskyttelse mod alle tre typer af polio. Det gjorde den ikke tidligere, og derfor ser vi type 3, som den mest fremherskende her. Jeg tror, at forældrene ønsker deres børn beskyttede, men deres store udfordring er at få børnene regelmæssigt vaccineret, fordi transport kan være besværlig og dyr, og der er langt til sundhedsklinikkerne på landet.” Også Awa kan pege på udfordringerne på gaden i Abobo. Sygdomme har nemlig gode trivselsmuligheder i slummen, når mange mennesker bor så tæt som her. Rundt om en gård lever seks familier mellem vasketøj, mad, cykler og skrammel, og imellem det løber børnene rundt. Dog ikke alle, for på trods af informationskampagner på tv, i radioen, i aviserne og igennem information i kvartererne, lykkes det aldrig at fange alle børnene hjemme, sukker hun. Succes kan nås med mange forsøg Dog håber hun som sundhedsassistenterne i dag i Abobo, at det vil lykkes, og at polio bliver udryddet i Elfenbenskysten. Med kølebokse hængende over skulderen og iført hvide t-shirts, går de i teams på to til tre personer rundt i kvarteret Bell Cite i Abobo og snakker, registrerer og drypper. Efter fem ture i kvarteret blot i år kender de som familierne rutinen, men poliovaccinen kan ikke gives ofte nok, siger Awa. ”Børn, der bliver født på hospitalet, får den ved fødslen. Alle de børn, vi møder på vores vej får den igen nu, og de har sikkert fået den nogle gange tidligere i år under de andre kampagner. Men det er bedre at være sikker, for når børnene først bliver syge, så kan vi ikke gøre noget for dem. Så er de handicappede for altid.” Ingen i Abobos slum har råd til et lammet familiemedlem, for ressourcerne

er sparsomme nok, som de er. Mellem skraldet og langs de plørede og hullede veje lever der 10.500 mennesker per km2, men alligevel er der plads til grin og leg. Med et par store sten rigger nogle drenge en fodboldbane til i gadens sand, mens piger langs en husmur har travlt med at sjippe og hoppe i elastik. Sundhedsassistenterne kigger på børnenes venstre lillefingernegle, som de går forbi, men den lilla farve fortæller dem, at de har været her tidligere. Det er derfor på tide at bevæge sig længere ind i Abobos slum og længere væk fra de asfalterede veje. Denne artikel er blevet til med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet/Danida

For at finde ud af, hvem der er blevet vaccineret, og hvem der mangler, farver sundhedsassistenterne barnets venstre lillefingernegl lilla samt sætter et mærke uden på familiens dør. Dog er metoden ikke skudsikker, da der ofte i hver familier er mange børn under fem år.

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Rigshospitalet.

Forsøg medstamcellebehandling til sclerosepatienter på Rigshospitalet I Danmark lever 12.500 patienter med diagnosen multipel sclerose, og antallet af – især yngre kvinder - der rammes af sygdommen, er stigende. Danmark er blandt de lande, hvor risikoen for at få sclerose er højest. Aktuelt findes der ingen behandling, som kan kurere sygdommen. Dyreforsøg har imidlertid vist, at såkaldte mesenkymale stamceller efter indsprøjtning i karbanen selv kan finde frem til de ramte områder i hjernen og dæmpe betændelsen. Dyreforsøg tyder også på, at stamcellerne kan fremme en egentlig genopbygning af ødelagt nervevæv, hvilket er radikalt anderledes end de gængse medicinske behandlinger, man har i dag til multipel sclerose. Spørgsmålet er nu, om forskerne kan genfinde samme effekt hos patienter med sclerose, hvis man behandler dem med egne mesenkymale stamceller. Svaret på dette spørgsmål forventes at ligge klar om ca. tre år i form af en stor international undersøgelse, som involverer omkring 160 patienter fra ca. 15 centre i forskellige lande. I alt 25 danske sklerosepatienter med høj sygdomsaktivitet udvælges fra 2012 og frem for at indgå i undersøgelsen. ”Hvis vi kan genfinde samme effekt efter stamcellebehandling hos sclerosepatienter, kan det få meget stor betydning for mange patienter,” siger initiativtager og projektleder på den danske del af projektet, reservelæge, ph.d. Roberto Oliveri, Sektion for Stamceller og Celleterapi i Blodbanken. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Udenlandske kirurger valfarter til Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital, har nemlig siden 2008 haft stor succes med operationer for kræft i tyktarmen efter princippet ’complete mesocolic excision’ (CME). En operationsmetode, der er udviklet med det formål at forbedre behandlingseffekten og overlevelsen for patienter med denne type tarmkræft. Kirurgisk Afdeling har således netop haft besøg af norske kirurger, der ønskede at lære teknikken at kende, ligesom afdelingen skal deltage på kursus i Nordengland for at undervise i forbedring af kirurgisk behandling af tyktarmskræft der. CME-metoden er mere præcis og indebærer en mere omfattende operationsteknik end tidligere metoder. Ved CME foretager kirurgerne dissektion i de anatomiske lag, der er opstået i fostertilværelsen og fjerner alle lymfeknuder med relation til tumoren så langt fra tarmen som muligt. Metoden kan i øvrigt anvendes både ved de skånsomme kikkertoperationer og ved åbne operationer. En undersøgelse fra Hillerød publiceret i Colorectal Disease tyder desuden på, at der ikke er øget risiko for komplikationer ved metoden. Metoden benyttes også i Erlangen, Tyskland, og på hospitaler i Tokyo, Japan. Og resultaterne herfra tyder alt i alt på, at CMEmetoden forbedrer patienternes femårsoverlevelse betydeligt. Ud over den forskning, der foregår på Hillerød Hospital, har afdelingen i samarbejde mellem Haraldsplass Diakonale Sykehus i Bergen og Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm taget initiativ til at belyse erfaringerne med indførelse af CME. I løbet af 2013 skulle der gerne være resultater fra Hillerød, der dokumenterer, at overlevelsen er bedre ved CME-kirurgi end ved de tidligere benyttede metoder. Kilde: www.hillerodhospital.dk

Foto: Mette Bersang.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kortere tid fra henvisning til behandling for kræftpatienter Mange kræftpatienter tilbringer kortere tid fra de henvises til sygehuset, og til de kommer i behandling, viser en publikation fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, som følger udviklingen for 11 kræftområder på nationalt og regionalt niveau fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2011. Henover perioden har der inden for otte kræftområder været et fald i, hvor lang tid der går, fra henvisning er modtaget på sygehus, til behandling begynder. For kræft i hjernen, brystkræft og kræft i kvindelige kønsorganer har tiden været uændret henover perioden. For de to sidstnævnte kan dette afspejle, at udredningsforløbet var meget velorganiseret med udgangspunkt i de eksisterende screeningsprogrammer, allerede før pakkeforløb for kræft blev introduceret. Der er en udvikling hen mod mere ensartede patientforløb. For de kræftområder, hvor der er sket et fald i tiden fra henvisning til behandling, gælder generelt, at der henover perioden er blevet mindre forskel mellem de patienter, hvor der går kortest tid, og de patienter, hvor der går længst tid. Kræftplan III sætter fokus på at nedbringe forløbstiderne yderligere ved blandt andet at indføre et diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft. De faldende tider skal ses i sammenhæng med, at et stigende antal patienter bliver behandlet. I 2006 blev der samlet set behandlet knap 22.000 patienter inden for de 11 inkluderede kræftområder. I 2010 var dette steget til knap 25.000. Jo flere patienter der behandles, jo større aktivitet skal sygehusene håndtere. Data stammer fra Landspatientregisteret og Cancerregisteret Kilde: www.sst.dk

Ny handleplan skal reducere dødelighed på Region Sjællands sygehuse Regionsrådets Forretningsudvalg har netop godkendt en handleplan, som skal reducere dødeligheden på Region Sjællands sygehuse. Baggrunden er, at regionen har haft en højere dødelighed målt i forhold til andre regioner, og det skal der gøres noget ved. Handleplanen øger opmærksomheden på de mange metoder, der allerede anvendes for at øge patientsikkerheden, og stiller krav om, at en række indsatser skal udbredes til alle relevante afdelinger på alle sygehusene senest 31. marts 2012. ”Det handler i høj grad om at indarbejde daglige rutiner på sygehusene, så vi gør det rigtige hver gang, for eksempel ved at følge tjeklister for sikker kirurgi ved alle operationer,” siger sundhedsfaglig chef Preben Cramon, Region Sjælland. ”Det handler også om at observere patienterne tæt og systematisk, så vi så tidligt som muligt opdager de små tegn på, at en patients tilstand er ved at blive forværret. Vi skal være på forkant, så vi kan gøre alt for at bremse en kritisk udvikling i patientens sygdom allerede i opløbet. Det kan f.eks. være tegn på blodforgiftning, som ellers kan udvikle sig lynhurtigt. Hvis en patient får det dårligt, kan personalet på de almindelige sengeafdelinger tilkalde et ekspertteam, kaldet mobilt akutteam, som kan tage sig af patienten, fortæller Preben Cramon. De konkrete indsatser gælder alle regionens sygehuse. På Nykøbing F. Sygehus og Slagelse Sygehus holdes der særligt øje med kvaliteten af patientbehandlingen. Eksterne eksperter inddrages for at vurdere indsatsen som en ekstra sikkerhed for, at der ikke er oversete handlemuligheder. Kilde: www.regionsjaelland.dk

Kvinder elsker akupunktur Især dem mellem 45 og 66 år Brancheforeningen Praktiserende Akupunktører har netop afsluttet en landsdækkende forbrugerundersøgelse, hvor formålet blandt andet var at afdække hvem, der går til akupunktør, hvilke behandlinger, der typisk efterspørges, tilfredsheden blandt forbrugerne, herunder kvaliteten af behandlingerne samt prisniveauet. Tallene viste, at den største klientgruppe er mellem 45 og 65 år, og især dem, der er i arbejde eller har en langvarig uddannelse. Og at det primært er kvinder, der går til en akupunktør. Både kvinder og mænd besøger oftest deres akupunktør for at få en behandling i forbindelse med

bevægeapparatet. Hver femte klient kommer for at få bugt med migræne, stress eller fordøjelsesproblemer. Når det gælder behandlinger af det hormonelle system, så er det selvsagt kvinder, der efterspørger disse. I gruppen 26-35 år er det primært stressproblemer, der får kvinder og mænd til at vælge nålene. Tilfredsheden med akupunktørerne er stor i undersøgelsen. Hele 89 % af de adspurgte svarede, at de var tilfredse med behandlingerne, og i øvrigt også gerne ville anbefale andre at benytte en akupunktør. 61 % svarede, at behandlingen tillige havde afhjulpet andre problemer end dem, de var kommet for. Og pri-

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

89 % af dem, der får behandling hos en af Praktiserende Akupunktørers medlemmer, er trygge og tilfredse – også med prisen.

sen for en behandling er åbenbart ikke noget problem, idet hele 84 % svarede at den var ok. 84 % understregede, at det er vigtigt for dem, at akupunktøren er en registreret behandler (RAB). Den anonyme undersøgelse er foretaget af analysebureauet Survio.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

Foto af Slagelse Sygehus: Region Sjælland.

Ny metode kan hjælpe flere i fertilitetsbehandling på Hvidovre Hospital En ny metode til nedfrysning af befrugtede æg på et senere udviklingstrin giver håb og ekstra muligheder for kvinder i fertilitetsbehandling på Hvidovre Hospital fortæller Anne Zedeler, laboratorieleder på Fertilitetsklinikken Ved fertilitetsbehandling lægger man normalt befrugtede æg tilbage i kvindens livmoder efter to dages dyrkning i laboratoriet. På dette tidspunkt har ægget delt sig til ca. 4 celler. Fra starten af 2012 tilbyder Fertilitetsklinikken, som et supplement til nogle patienter, også at dyrke de befrugtede æg videre til blastocyststadiet, inden de bliver lagt tilbage. Blastocysten består af flere hundrede celler og har delt sig i celletyper som bliver til hhv. foster og moderkage. ”Tidligere kunne man ikke nedfryse æggene, hvis de havde videreudviklet sig til blastocyststadiet, så derfor dyrkede vi kun æggene i to dage, hvorefter bioanalytikerne vurderede om de var klar til at blive sat op i livmoderen eller frosset ned, og de resterende æg blev kasseret,” siger Anne Zedeler. ”Hvis æggene er flotte efter to dage, så behandler vi efter den velkendte og traditionelle metode, men hvis ikke, så kan vi give nogle af æggene en ekstra chance” fortæller Anne Zedeler, laboratorieleder på fertilitetsklinikken. ”Det er en ekstra mulighed for de kvinder, hvis æg ikke har udviklet sig nok i løbet af to dage, eller til de kvinder som ikke bliver gravide selvom de får sat flotte 2-dages æg op. Nu kan vi tilbyde dem at lade æggene udvikle sig i yderligere tre dage i laboratoriet.” Kilde: www.hvidovrehospital.dk

Foto: Joachim Rode.

TRAPPESTIGEN et funktionelt hjælpemiddel

Trappestigen giver dig tryghed i dit hjem. Brug den til at nå op i høje skabe og reoler. Trappestigen er optaget i Hjælpemiddelbasen. Trappestigen fås i birk med klar lak og i farverne sort, hvid, orange og grøn.

Udbredt børnevaccine frikendt for mistanke Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at den udbredte Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccine til børn ikke øger risikoen for senere feberkramper eller epilepsi Undersøgelsen viser, at de vaccinerede børn har en lettere forhøjet risiko for at få feberkramper den dag, hvor de vaccineres, men risikoen er minimal og de børn der får det, er ikke mere disponerede for at få senere tilfælde med feberkramper. Også mistanken om, at vaccinen skulle være årsag til, at nogle børn udvikler epilepsi manes i jorden af forskerne bag undersøgelsen: ”Det er helt normalt, at børn får let feber, når de bliver vaccinerede. Man har tidligere været nervøse for om årsagen til, at nogle børn udvikler tendens til feberkramper skulle findes i denne vaccine, men det kan vi heldigvis nu sige ikke er tilfældet, ligesom vi kan se, at der ikke er sammenhæng mellem vaccinen og risikoen for epilepsi,” fortæller ph.d. Jakob Christensen, forsker ved Aarhus Universitet og speciallæge ved neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Yuelian Sun, der er forsker i epilepsi ved Aarhus Universitet, har også deltaget i forskningsprojektet. Hun mener, at undersøgelsen er godt nyt til forældre, der har været bekymrede for vaccinen: ”Næsten 380.000 danske børn er med i denne undersøgelse. Det er den hidtil største på dette område, og viser at vaccinen ikke giver nogen øget langsigtet risiko for kramper hos barnet. Vaccinen yder sikker og effektiv forebyggelse over for en række potentielt dødelige sygdomme, så derfor er det selvfølgelig vigtigt at så mange som muligt får den.” Undersøgelsen er lavet ved at analysere journaloplysninger fra praktiserende læger og hospitaler for i alt 378.834 danske børn født mellem 1. januar 2003 – 31. december 2008. Undersøgelsen er publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift Journal om American Medical Association. Kilde: www.auh.dk

Benedicte & Poul Erik Find, arkitekter maa, mdd. www.trappestigen.com Tlf. 64831617

Foto: Aarhus Universitetshospital.

Lad den stå fremme som en skulptur, eller hæng den på væggen når den ikke er i brug. Vægbeslag medfølger.

Healende hunde – og varmedunke Hunde bliver i stigende grad benyttet som førerhunde, terapihunde og handicaphunde. Men hunde har i årtusinder været menneskets bedste ven på skødet, ved bordet og under dynen.

Alle hundeelskere ved, at hunde virker healende på mange måder. Kærlighed, nærvær, oplevelser, iagttagelser og aktiviteter med hunde gi’r pote. At læse romaner om og se film med hunde i er N også helsebringende. Og flere og flere E M K L U M bruger hunde som professionelle healere i sundhedsvæsenet, ligesom der kommer hunde på plejehjem. Ikke fordi de trænger til pleje. Men fordi de er med til at pleje velbefindendet hos ældre og gamle. Hvornår ser hospitalerne mon stort på ”sterilitetskravet” og lukker varme glade hunde ind fx på børneafdelingerne? Blindehunde ser for deres ejere Blindehunde eller førerhunde har man herhjemme kendt i organiseret form siden 1949, hvor Dansk Blindesamfund tog dem i brug og tjeneste, så de kunne lede deres tobenede partner udenom forhindringer – og samtidigt være en betryggende, kærlig trofast partner. Begge dele er healing. Dansk Blindesamfund kalder nu hundene ”mobilityhjælpemidler” på deres hjemmeside – det er krukket og klinisk, fremmedgørende og amerikaniseret – ethvert barn ved, hvad en blindehund eller førerhund er. Men der er hunde til alle aldre og brug – handicaphunde, der kan åbne døre til køleskabe, og samle tøjstykker op. Terapihunde, der kan åbne døre til autist-børn. Der er døvehunde – særligt sansende opmærksomhedsforlængere, der fokuserer på lyde, og kan advare og lede uden om eller stoppe op for faretruende lyde, som blindehunde for blinde og svagtseende. Den fantastiske hunderace Shar-Pei, som er skulpturel og ligner en vidunderlig morsomhed fra skaberens side, med mulepose og masser af rynker – og er det et smil? - bruges bl.a. i USA som døvehund. Tusind år gamle varmedunke i form af kinesiske lykkehunde Shar-Pei’en er kinesisk. Hvad har vi mere på hylderne med healende hunde fra Kina? Den ejendommelige Kinesisk Hårløs – oftest helt bar – med en tot Einstein-dun på hovedet, måske lidt fanehår på hale og pote. Ellers det bare varme skind. Så varmt, at hunderacen i over 2000 år er brugt som varmedunk, først af sømænd, der rejste på Afrika, hvor de opdagede den mærkelige mutation. De tog dem med under dynerne, til Kina, hvor rige købmænd, kejsere og mandariner fattede interessere for dem, og avlede dem. Udover fornøjelsen ved disse små kinesiske kunststykker, der er meget levende og kvikke, havde de klar brugsfunktion: de var varmedunke hos konkubiner og andet godtfolk. Dyrebrevkassen skriver bl.a. på nettet: ”Anskaffer man sig en hårløs hund, så slipper man for lopper og for hundehår i sengen og på tøjet. En anden god ting ved disse hunde er, at de som regel kan tåles af menne-

Den fantastiske hunderace Shar-Pei bruges bl.a. i USA som døvehund.

sker med allergi overfor hunde. Dette skulle også gælde for den langhårede variant af den kinesiske hårløs. Men allergi eller ej, så kan man tage ved lære af de kinesiske handelsmænd, for sådan en nøgenhund er utrolig varm, dens kropstemperatur er på 40 grader, så det er ikke nogen dårlig idé med en hårløs hund i benenden, når vi nu går den kolde vintertid i møde.” Sundhed og varme. Og det mærkelige udtryk ”allergivenlig”, der lyder som om man er venlig over for allergien, og ikke den, der bøvler med det. En dansk kennel, der avler Kinesisk Hårløs, Chinese Crested, som englænderne kaldte dem i 1969, efter i et århundrede at have kaldt dem ”Chinese Emperor”, siger bl.a. på hjemmesiden: ”Hundene fulgte kinesiske købmænd verden over, og sømænd brugte dem som varmedunke.” De regnes også for at have en helbredende virkning. Desværre er racen næsten uddød/udryddet i Kina, fordi den forbindes med den kinesiske adel og mandarinerne og fordi kommunisterne betragtede disse som burgøjsiske og dekadente. Så vidt Kennel Chinese By Storm. Til moppeshowet - skødevarmere En veninde sagde, man oprindelig havde skødehunde, fordi de varmede ens skød. Jeg troede, det var fordi damerne elskede små hunde – det var altid damer, der havde skødehunde, åbenlyst og med til bords, mens barske sømænd tog hundene med til køjs, skjult under dyner. Det gjorde kvinderne nu også, hvis sandheden skal frem. Mopper er endnu en kinesisk hunderace, avlet som tempelvogtere – skriftlige og visuelle fortegnelser viser den lille skønne ”forårsrulle” 2500 år tilbage i tiden. Igen udbredte skibsfarten moppen. Russiske og europæiske handelsrejsende hjembragte små sjove mopper, og gjorde dem til de fines hunde. Eksotiske gaver til det engelske, franske, spanske hof, til zarer, fyrster og baronesser. Og dermed skødevarmere, her under koldere breddegrader. I år 1600 bjæffer de for første landgang i Danmark – igen får eliten fornøjelsen først. Fine damer, klædt ud som dukker med lag på lag og krinoliner og blonder, med mopper som skødevarmere ses på masser af portrætmalerier. Moppens kinesiske tålmodighed gjorde godt ved lange middage i uopvarmede iskolde riddersale. De lå trofast i timer, under kjoleskødet, på skødet, eller i kjolens kæmpeærmer. Nogle brugte dem som fodvarmere. Sådan blev skødehunde brugshunde. Og helsebringende varmegivere til hele paletten – kejserlige og sømænd. Og kineserne og amerikanerne opfandt hver deres hot dogs.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk