RASK Magasinet nr. 4 - 2008

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller indlagt

® Magasinet August 2008 3. årgang

TEMA Brystkræft

Elsebeth Egholm:

Ikke uden angst og bæven Steffen Jacobsen:

Annelise Pedersen:

Overlæge med faible for pailletter og hang til mord

Cyklede på skadestuen med blodprop i hjertet

Forsøg med høns

Kan hunde lugte cancer?

Hollandsk læge fandt anti-beriberi faktor

Teknologi på fire ben med logrende hale

Kassetænkning, små sko og hundenæser Vi ved alle sammen, at de økonomiske ressourcer ikke er uendelige. Der skal prioriteres og ofte med hård hånd. Det er som regel forsvarligt og i overensstemmelse med, hvad befolkningen som helhed synes er i orden. Men, som det fremgår af artiklen om brystproteser og bevilling af betaling,, så kan man også gå i for små sko. Mange kommuner forsøger at spare ud over det rimelige ved f.eks. ikke at ville bevilge betaling af strips, der holder brystproteser på plads eller ved kun at ville bevilge penge svarende til den pris, den lavest bydende leverandør kan levere til. Selv om kvinder frit kan vælge leverandør, så er der for nogle ikke tale om et reelt frit valg. Hvad bliver det næste? At kommunerne gerne vil bevilge en nødvendig paryk, men ikke pandehåret?

Kassetænkning er også inde i billedet i Elsebeth Egholms femte krimi. Dog set ud fra en helt anden og gruopvækkende vinkel, nemlig handel med knogler og hornhinder høstet fra døde mennesker, som ikke har givet tilladelse til donation.

Uden at tage klar stilling til, hvad vi hver især må afgøre må os selv, så rejser Elsebeth Egholm alligevel et etisk spørgsmål.

Hvad ville vi selv gøre, hvis vi var i en desperat situation?

Når en overlæge ved siden af jobbet også skriver kriminalromaner, er det så fordi han skal have kroner i kassen?

I tilfældet Steffen Jacobsen, er det slet ikke det, der driver ham. Han er blot nødt til at aktivere begge hjernehalvdele, som han forklarer det. Men han har indlysende nok også flere talenter. ”Hvis ikke jeg var blevet læge, hvis jeg skulle have et andet liv, så ville jeg gerne være natklubcrooner med pailletjakke eller manuskriptforfatter i Hollywood.”

Selv små penge kan gøre en forskel. Stor forskel. Det viser et initiativ, som Frederiksberg Rotary Klub har taget. Klub-

ben har indsamlet mere end en halv million kroner til hjælp i det nordlige Uganda. Hjælpen bruges f.eks. til indkøb af helt nødvendige ambulancer. Det lyder dyrt, men det er det ikke. For der er tale om cykelambulancer. Ambulancer, der kan betyde forskellen på liv og død, idet en fødende kvinde, hvor der er tiltrådt komplikationer, ikke kan gå op til 15 kilometer for at komme på en af de spredte sundhedsklinikker.

Industrialiseringen betød i slutningen af 1800-tallet, at kolonimagterne begyndte at importere dampdrevne rismøller til blandt andet Indonesien. Nogle blev meget velhavende på dette eventyr, mens millioner blev syge og forfærdende mange døde. Her er det blot vanskeligt at udpege skurkene, for man vidste ikke bedre. De hvide ris blev berøvet et livsvigtigt vitamin. Der gik flere generationer før en hollandsk læge fandt det, han kaldte anti-beriberi faktoren. Den blev senere kendt som B1-vitaminet. Læs historien og læs om de mange B-vitaminer, der siden er blevet identificeret.

Uvidenhed om konsekvenser var altså forklaringen i 1800-tallet. Er vi ikke kommet meget længere i dag? Det ser desværre ikke sådan ud. Nu er det blot uvidenhed på andre områder, der hersker. Uden at ville lægge hovedet på blokken, så er det tankevækkende, at vi er afhængige af dyr i uhyre mange sammenhænge, også hvor det er afgørende for mennesker, men alligevel er skeptiske over for at anvende hundes helt uovertrufne lugtesans til tidlig diagnosticering af cancer. Du kan læse mere om hundes næser i artiklen ’Kan hunde lugte cancer’? Måske begynder du at opfatte hundes næser på en overraskende ny måde. Vuf.

®

Den Hvide Verden:

At være brystkræftpatient

I dette øjeblik i Danmark lever mere end 200.000 piger/ kvinder (og ca. 200 drenge/mænd), som ifølge statistikken vil få brystkræft i løbet af deres liv. De vil komme til at dele skæbne med de eksisterende ca. 45.000 personer, som allerede er blevet konfronteret med denne diagnose og har måttet forholde sig til den ufrivillige opgave, det er at blive brystkræftpatient.

Den nydiagnosticerede patient vil ofte føle sig chokeret og handHos Toftild finder du Nordens største udvalg af lingslammet, RAMT af kræft, alternative hårløsninger. Både standardparykker men mange danske brystkræftog skræddersyede parykker. ramte vil snart orientere sig og Vi leverer alternativt hår til såvel private som til region og kommune og har stor specialviden finde et behov for information inden for både permanente og midlertidige hårom sygdommen og dens behandløsninger. lingsmæssige konsekvenser.

Individuelt fremstillede parykker er vores spePatientforeningen DBO har en ciale. Klik ind på vores hjemmeside og få mere at vide: bred vifte af tilbud til disse kvinder, så de kan blive bedst muligt klædt på til livet som brystkræftpatient. Bland disse tilbud er DBObladet, som formidler noget af den efterspurgte information set fra et patientperspektiv og i et forståeligt sprog. Viden giver patienten værdighed og mulighed for kvalificeret stillingstagen #VEPMm 1MBET t "BMCPSH t til behandlingen.

Jeg og DBO ønsker både gode patientforløb og de bedste resultater for danske kvinder med brystkræft. Vort søsterland Sverige har endnu engang præsteret at vise de bedste europæiske resultater af brystkræftbehandlingen. Det er derfor glædeligt, at mammografiscreeningen endeligt er sat i gang i Danmark, og jeg er spændt på, om denne screening kombineret med pakkeforløbets effektivitet kan medføre, at også de danske brystkræftresultater kan blive af bedste internationale kvalitet.

For at livet efter brystkræft kan blive et godt og fuldt liv må man sikre, at alle brystkræftpatienter tildeles en god og kyndig genoptræning. En genoptræning der giver den enkelte forståelse for, hvad og hvordan hun selv kan forebygge sammenvoksninger i arret, bevægelsesindskrænkning af skulderen og væske(lymfe)ophobning i armen. Alle smertefulde og invaliderende symptomer.

Det kan betale sig at investere i os. Vi er en væsentlig ressource i samfundet såvel på arbejdsmarkedet som i hjemmene. Vi kan bruge vores hoveder og ben, men vil også gerne kunne yde et godt manuelt arbejde og kunne give vore kære gode kram og knus!

Helle Viola Haugaard Formand for patientforeningen DBO, De Brystopererede. www.de-brystopererede.dk

Indhold 2 Leder og Den Hvide Verden.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med forfatteren Elsebeth Egholm: Ikke uden angst og bæven. Er køb og salg af menneskeligt væv og organer makabert tankespind? Ikke helt.

8 Beriberi – industrialiseringens mangelsygdom. Beriberi er en nerve- og muskelsygdom, som har resulteret i millioner af dødsfald.

12 Fra kunst til cykelambulancer. Forskellen på liv eller død kan være en cykel med anhænger, der kan fragte sårede eller fødende.

14 Kan hunde lugte cancer? Forskere har gennem flere år og i flere lande brugt hundes uovertrufne lugtesans til at identificere kræft. Den etablerede medicin forholder sig imidlertid skeptisk.

16 En ud af ti kvinder får brystkræft. Brystkræft er den næstehyppigste kræftdødsårsag i Danmark, kun overgået af lungekræft, og sygdommen er i stigning.

18 Frit valg af brystproteser – hvis du er heldig eller rig.

Mange kommuner mener, at der kan spares på kropsbårne hjælpemidler.

20 Interview med journalist på Ekstra Bladet, Annelise Pedersen: Cyklede til skadestuen med blodprop i hjertet.

22 Sundhedshåndbogen – ny seriøs, klog og rasende anvendelig håndbog. Konkurrence: Ti læsere kan vinde bogen ’På Kanten af Livet’ 23 Førstehjælp til børn og spædbørn. Ny førstehjælpsbog.

24 Interview med overlæge i ortopædkirurgi Steffen Jacobsen: Overlæge med faible for pailletter og hang til mord.

26 Liv og død. Anmeldelse af Elsebeth Egholms nye bog

’Liv og Legeme’.

27 Vaccination mod livmoderhalskræft – kun til tolvårige piger. Men mange andre kan også vaccineres, herunder unge kvinder samt drenge.

28 Når livet bliver et helvede af kroniske smerter. Hver femte dansker plages af vedvarende smerter, men der er hjælp at hente på et af landets smertecentre.

30 Styrk ryg og muskler mens du sidder ned. Prisbelønnet siddemøbel tilgodeser kroppens behov.

31 Rom eller Dubai i Emiraterne – kørestol ingen hindring.

32 Blind og blid massage på Verdens Tag. En blind, tysk kvinde har lavet en institution for blinde børn, hvor de lærer at give massage.

34 Nyt fra forskningens verden. Styrk immunforsvar og nervesystem med Allovita, et dansk, naturligt produkt.

4

14

20

24

28 Redaktionsudvalg

RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger og 400 lægehuse samt hFolketingets læge­ use samt Folketingets medlemmer. medlemmer.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm udgiver: Ansvarshavende ce@raskmagasinet.dk Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør: csh@raskmagasinet.dk Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø VibekeViola Helle Hernø Haugaard CarstenLind Jørgen Elgstrøm Jens Winther Flemming Flyvholm Jensen Lone Lauritsen Fotograf: Anders Beldring Forsidefoto: Mark & Bjerre, Åbyhøj Forsidefoto: Bjarne Bergius Hermansen, DR Fotografer: Anders Beldring Tryk: Charlotte Søllner Hernø Rosendahls Jørgen Lind Bogtrykkeri A/S Layout IT leverandør: og Tryk: www-it-pedellen.dk Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk Kontakt: salg@raskmagasinet.dk redaktionen@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Oplag: 25.000 ISSN Danmark: 1902-5092 ISSN Danmark: 1902-5092 Medlem af:

IT leverandør: www-it-pedellen.dk Tilmeldt: Dansk Oplagskontrol

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patient­ foreningen Danmark

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Pensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

4 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Ikke uden

angst og bæven Elsebeth Egholm har netop fået udgivet sin femte bog, ’Liv og Legeme’, om kriminalreporteren Dicte Svendsen. Omdrejningspunktet i den rasende spændende kriminalhistorie er ulovligt køb og salg af menneskeligt væv og organer. Lige fra hornhinder til nyrer og lårbensknogler. Makabert tankespind? Ikke helt, fortæller Elsebeth Egholm i dette interview.

Elsebeth Egholm er en af Danmarks helt populære krimiforfattere. Og det med rette. Hun introducerede Dicte Svendsen i 2002 i ’Skjulte fejl og Mangler’. Efterfølgende er udkommet ’Selvrisiko’, ’Personskade’, ’Nærmeste Pårørende’ og nu altså ’Liv og legeme’. Dicte Svendsen bliver i bøgerne involveret i drab på spædbørn, brutale kvindemord, makabert tyveri af et ufødt foster og muslimsk terror. I den seneste bog synes det i første omgang som om en psykopat har myrdet en ung pige. Pigen findes død og lemlæstet bag Århus Stadion – uden øjenæbler og lårbensknogler. Det viser sig, at lignende sager har optaget politiet i andre lande. Det, der først kunne pege på, at der er tale om en usædvanlig seriemorder, viser sig at være noget meget værre, nemlig handel med væv og organer.

Rimeligt spektakulært, så hvor får Elsebeth Egholm inspiration og idéer fra?

Temaet i ’Liv og Legeme’ er baseret på en virkelig historie ”Jeg anede ikke noget som helst om emnet,” indrømmer Elsebeth Egholm. ”Men jeg startede med at tale med en bekendt, som er journalist i New York og som har ’crime’ som

sit område. Jeg spurgte ham om, hvad det mest spændende, han var faldet over, havde været. Han fortalte mig en forbløffende og skræmmende historie med udspring i New York. En ring af bedemandsforretninger og virksomheder, der legalt handler med humant væv, blev afsløret i ulovligt at høste væv og organer fra afdøde. Eftersom det skete på ulovlig vis, var de afdøde ikke blevet testet og tjekket for sygdomme, som ville kunne smitte modtagere af væv og organer. Det vil sige, at der var tale om ’urent væv’.”

har også været behandlet i et utal af sammenhænge, i artikler, i film og i romaner.

Men jeg er ikke tidligere faldet over, at andet humant væv også kan bruges, ja, ligefrem kan være efterspurgt og dermed også en potentiel handelsvare.”

Lårbensknogler udskiftet med PVC-rør ”Sagen begyndte at rulle, bl.a. fordi en kendt engelsk radiovært var involveret.

Hans krop var blevet høstet. Som i ’Liv og Legeme’ var hans lårbensknogler blevet udskiftet med PVC-rør. Andre sager involverede patienter, der blev syge af hepatitis eller HIV, efter de havde modtaget væv eller organer fra donorer. Myndighederne gik i gang med at spore donorvævet og det viste sig, at der havde været tale om ikke testet væv.”

Har selv organdonorkort ”Spørgsmålet er så, hvad man selv ville gøre, hvis man stod i situationen. Hvordan man ville tackle det. Jeg ved det helt ærligt ikke. Døden som tema er interessant. Hvad skal der ske med vores krop, når vi er døde? Jeg har selv et organdonorkort, dvs. jeg har givet tilladelse til at man kan udtage organer, når jeg er død.

Men ikke uden angst og bæven. For hvordan vil ens pårørende reagere? Det er komplicerede spørgsmål. I dag skal man jo krydse af ud for hvert organ, der kan doneres, og man kan også krydse af, så de pårørende tillige skal give deres accept. Man kan også anskue det sådan, at hvis flere mennesker gav tilladelse til donation, så ville der måske være mindre handel med organer.”

Humant væv en potentiel handelsvare ”Normalt hører man om mennesker, der modtager donornyrer eller –hjerter. Emnet

Det sidste suk ”Men man skal også huske på, at når man er erklæret hjernedød, som er et dødskri-

Hvad siger loven?

I Danmark blev hjernedødskriteriet indført i 1990 med ”Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.” Ifølge denne lov må der ikke ske fjernelse af organer med mindre der eksisterer et utvetydigt ja fra afdøde og/eller de pårørende. Hvis ikke der er en tilkendegivelse eller tilladelse fra den afdøde, skal de pårørende tage stilling. Hvis ingen af de nævnte har sagt ja, så må der ikke udtages organer.

Fra 2001 er der yderligere sket en præcisering, idet man ved tilkendegivelse på donorkortet kan foretage en afkrydsning, så ens tilladelse forudsætter de pårørendes accept.

På donorkortet eller ved donorregistrering har man tre muligheder: Man kan give fuld tilladelse til, at alle organer kan anvendes eller man kan krydse af ud for begrænset anvendelse, hvor man selv bestemmer, hvilke organer, der må udtages. Der er otte muligheder, nemlig hjerte, lunger, lever, bugspytkirtel, nyrer, hornhinder, tyndtarm og hud. Der kan til såvel fuld som

begrænset tilladelse suppleres med, at de pårørendes accept skal indhentes. Den sidste mulighed er, at man kan vælge et forbud. Dvs. man kan lade registrere, at man modsætter sig, at ens organer anvendes til transplantation efter man er død.

Der kan være mange – og lige gode – begrundelser for den ene eller den anden beslutning. Det væsentlige et nok, at man ved at tage stilling kan forhindre, at de pårørende i den værst tænkelige situation kan blive bedt om at tage stilling.

Et uudholdeligt dilemma for de fleste af os.

Køb og salg af organer i Danmark Loven forbyder, at organer købes og sælges i Danmark. Det er også forbudt at bruge købte organer. Men sådan er det ikke alle steder i verden. Det er derfor der jævnligt dukker historier op om organturisme og om fattige mennesker, der vågner op og opdager, at en nyre er blevet fjernet, uden at de har givet tilladelse.

5

Elsebeth Egholm ”Jeg har altid vidst, at jeg en dag skulle skrive bøger. Det lyder banalt, men sådan er det. Og krimier blev min genre. Allerede da jeg gik på musikkonservatoriet og spillede klaver, skrev jeg en historie om en studerende i solistklassen, som blev fundet død i sit Steinwayflygel. Jeg tror ikke, vedkommende blev særligt smigret, da jeg fortalte ham det.

Sådan er det at være krimiforfatter: det er ikke alle, som forstår fascinationen af død og ulykke, lig og afskårne lemmer. Men bag det hele ligger jo en anden forelskelse: den i de store menneskelige følelser.

Jalousi, hævngerrighed, had, kærlighed. En god krimi kalder på hele udtrækket.” ”Måske er bøgerne i virkeligheden mit alibi for at dissekere den menneskelige natur og også for at se nærmere på det samfund, vi lever i.

Jeg er uddannet journalist og uhelbredelig nyhedsnarkoman. Derfor blev Dicte Svendsen, min hovedperson, også journalist. Jeg valgte at placere Dicte i Århus, hvor jeg selv er opvokset, og hvor jeg stadig bor. Faktisk bor jeg i Dictes hus, en gammel rockerborg på landet. Jeg har også hendes hund. Min hedder Shandy og er et hittebarn fra den maltesiske ø, Gozo, hvor jeg i en årrække boede halvdelen af året, men nu lidt mindre. Der skriver jeg og finder kræfter i solskin og hos gode venner. Sådan er mit liv til stadighed delt i to: mellem Danmark og Gozo; og mellem virkelighed og fiktion.”

Sådan beskriver Elsebeth Egholm sig selv på sin fyldestgørende og gode hjemmeside www.elsebetheghom.dk. Her kan du også læse mere om hendes andre bøger om Dicte Svendsen og om hendes debutroman ’De frie kvinder klub’ samt ’Scirocco’ og ’Mig og min ø’, en samling af tekster fra Gozo. Øen Gozo, som ligger lige syd for Italien og er en del af Malta, har hun været tæt knyttet til og boet på siden 1990, da hun første gang besøgte øen sammen med en veninde. Her mødte hun også den engelske thrillerforfatter Philip Nicholson, hendes mand indtil hans for tidlige død i 2005.

Elsebeth Egholm er med sine otte romaner gennem ti år blevet en af Danmarks mest læste forfattere. Hele hendes forfatterskab udkommer i Tyskland og romanerne om Dicte Svendsen er begyndt at udkomme i Holland, Sverige og Norge.

6

terium i Danmark og andre lande, så er personen jo stadig varm og levende, selv om man teknisk set kan opfattes som død.

Og for rigtigt mange mennesker – især i vores kulturkreds – er det meget vigtigt at være til stede, når ’det sidste suk’ høres.”

Angst for at være erklæret død og så ikke være det ”Vi er nok også prægede af, at man fra gammel tid har opereret med, at en person skal være død i mindst 6 timer, før man foretager sig noget som helst. Det er derfor man først ligger på en slags opvågningsstue. Man skal være helt sikker på, at den døde nu også er død. Der ligger en angst i os alle sammen for, at man er erklæret død og så alligevel ikke er det.”

Ny Dicte Svendsen roman i sin vorden ”Jeg er allerede i gang med en ny Dicte Svendsen roman. Jeg er ved kapitel tre. Jeg introducerer nye mennesker og nyt tema, men det er naturligvis også påkrævet, at

jeg samler op på nogle af de personer, der allerede er introduceret. Peter Boutrup, Dicte Svendsens bortadopterede søn, bliver for eksempel fulgt op. Dicte har været meget martret. Hun har dybe traumer og sort samvittighed over dette barn, som hun gav fra sig. Hendes søn dukker op igen, han har en funktion i bogen og i plottet – så meget kan jeg sige på nuværende tidspunkt. Men han er også meget tvetydig.”

Har modtaget mange mails fra tidligere Jehovas Vidner ”Der er ikke så meget af mig selv i Dicte som sådan. Hun har en helt anden baggrund. Hun er f.eks. kriminalreporter, hvilket jeg aldrig selv har været, og hun har rødder i Jehovas Vidner. Noget jeg aldrig har haft tæt på. Men jeg har talt med en del, som har brudt med Jehovas Vidner og jeg har modtaget mange mails fra tidligere Jehovas Vidner, som har bekræftet det, jeg skriver om Dicte og hendes baggrund.”

Elsebeth Egholm har fundet lykken igen efter hun mistede sin mand for tre år siden. Jürgen Klahn hedder hendes nye kæreste. Han er jævnaldrende og selv om han er økonom og har sit eget investeringsfirma, så er han krimientusiast.

Heldigvis.

Designet til din krop – mærk forskellen i dag!

150 TAB V E J L. P R L E T T E R IS KR. 16 9,

ENDELIG ET VITAMINTILSKUD DER IKKE GÅR TIL SPILDE En betingelse for at du kan få glæde af dit vitamintilskud, er at vitaminer og mineraler kan optages i kroppen. Sådan er det desværre ikke altid. Derfor introducerer vi Multivitamin Pharma Nord, et produkt hvor optagelighed og kvalitet er i højsædet. Her er aktive vitaminer og mineraler samlet, så du kan få dækket kroppens behov for nogle af de vigtige næringsstoffer.

DK_Multivitamin_Ad_A4_0708

Multivitamin Pharma Nord indeholder bl.a.: · SelenoPrecise, den patenterede, dansk producerede selengær med næsten 90% optagelighed, samt et højt (70%) og ensartet indhold af aktiv l-selenomethionin · ChromoPrecise, patenteret, dansk produceret chromgær · Organisk zink og mangan · Et stærkt B-vitamin kompleks · Indeholder IKKE jern, men vitaminer og mineraler der støtter immunforsvaret Multivitamin Pharma Nord til dig, der spiser vitaminer og mineraler for virkningens skyld og ikke kun for at dulme samvittigheden. Skift til Multivitamin Pharma Nord og mærk forskellen.

Pharma Nord er blandt Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud og de sælges i dag i mere end 45 lande verden over. I Danmark kan produkterne kun købes i helsekostforretninger, hos Matas og på apoteket.

8 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Beriberi

– industrialiseringens mangelsygdom Ordet beriberi stammer fra singalesisk, hovedsproget på Sri Lanka, og det betyder svaghed. Og svag er det man bliver, når man lider af beriberi. Beriberi er en nerve- og muskelsygdom forårsaget af mangel på B-vitamin. Symptomerne inkluderer vægttab, svaghed i arme og ben, væskeophobning og hjerteproblemer. I svære tilfælde medfører beriberi døden.

Beriberi er forårsaget af manglen på thiamin, også kaldet B1vitamin. I nogle dele af verden har beriberi nærmest haft epidemisk karakter, især i 1900-tallet, men sygdommen ses stadigvæk i områder, hvor der er mangel på føde eller blandt mennesker med særlige lidelser i den vestlige verden.

Mælk og mælkeprodukter indeholder mange af B-vitaminerne. Et af dem, riboflavin, er lysfølsomt og ødelægges, hvis mælken udsættes for sollys.

På kanten af livet En beretning om kræft og optimisme

Fra at være sjælden blev beriberi hyppig Beriberi havde været kendt i Asien i flere tusinde år, men efter 1870’erne blev sygdommen fra at være sjældent set til en af de mest hyppige blandt børn og voksne. I nogle landsbyer døde op mod halvdelen af alle småbørn af beriberi. I 1870’erne begyndte europæerne at fragte dampdrevne møller med sig til kolonierne og de nye rismøller kunne polere ris, så de blev helt fine og hvide. Disse ris blev opfattet som værende af første klasses kvalitet og med bedre smag, hvorfor de også lynhurtigt blev foretrukket af alle. De mange mennesker for hvem ris var en basisfødevare, risikerede nu i høj grad at få beriberi, for samtidigt med at risene blev polerede, så blev B1-vitaminet også fjernet. Det vidste man blot ikke før langt senere.

Beriberi-epidemi i Hollandsk Ostindien Den hollandske læge Christiaan Eijkman besluttede sig i 1880’erne for at rejse til Batavia i Hollandsk Ostindien, det der er i dag er mere kendt som Jakarta i Indonesien. Den hollandske hær havde netop besluttet at oprette et forskningsinstitut i Batavia på Java, idet beriberi havde nået nye epidemiske højder. Eijkman arbejdede først ud fra en hypotese om, at beriberi måtte skyldes en bakterie, stærkt inspireret af Robert Koch i Berlin, der i 1882 havde opdaget tuberkulosebakterien.

Hollandsk læge satte gang i forsøg med høns Efter nogle indledende forsøg, besluttede Eijkman sig for at lave forsøg med høns. En gruppe høns blev indkøbt og halvdelen blev inficeret med mikroorganismer fra patienter, der var døde af beriberi. Efter en måned blev alle hønsene imidlertid syge. Eijkman var overbevist om, at de syge høns havde smittet de raske, så da han indkøbte nye høns, sørgede han for at isolere hver enkelt fra hinanden i bure. Alle disse høns blev ligeledes syge. For at udelukke at miljøet kunne være inficeret, besluttede Eijkman, at nye høns skulle placeres et helt andet sted. Men inden han nåede så langt, blev alle hønsene helt uforklarligt raske.

»Væsentlig og bevægende.« LISELOTTE WIEMER, WEEKENDAVISEN

»Man behøver ikke at være kræftpatient for at blive klogere af at læse dén bog.« ANNELISE BISTRUP, JYLLANDS-POSTEN

»Han er en god formidler …En livsbekræftende bog alene i kraft af den vilje til liv, der åbenbares.« CLAUS GRYMER, KRISTELIGT DAGBLAD

Flemming Flyvholm På kanten af livet En beretning om kræft og optimisme Kr. 199,- (vejl.)

Anti-beriberi faktor blev fundet Ved at tale med den mand, der dagligt fodrede hønsene fandt den hollandske læge ud af, at hønsene først var blevet fodret med kogte hvide ris, der var blevet tilovers på det nærliggende hospital.

En ny kok ændrede på arrangementet og manden gik så over til at fodre hønsene ligesom før, nemlig med upoleret og ikke kogt ris.

Christiaan Eijkman forstod nu, at sygdommen havde en sammenhæng med kosten. Men det krævede mange yderligere eksperimenter at finde ud af, at det ikke handlede om, hvorvidt risene var kogt eller ikke kogt, om vandet var kontamineret eller ej. Til sidst fandt han ud af, at det handlede om, at hønsene blev syge, når de

9

fik polerede ris. Det var altså risenes skaller, der var vigtige. Disse kaldte Eijkman for anti-beriberi faktoren.

Mennesker blev også syge uden anti-beriberi faktor i kosten På Christiaan Eijkmans opfordring indledte andre forskere forsøg med fanger i fængsler for at påvise, at også mennesker blev syge, hvis ikke de fik anti-beriberi faktoren med kosten. En engelsk biokemiker, Frederick Hopkins, opdagede i 1906, at fødevarer indeholder vigtige bestanddele udover protein, kulhydrat, fedt, salt og vand. Disse bestanddele fik navnet vitaminer seks år senere af den polske kemiker Casimir Funk. Det varede imidlertid endnu en årrække før anti-beriberi faktoren blev isoleret i ren form. Det skete i 1926 og faktoren fik navnet thiamin eller B1-vitamin. Christiaan Eijkman fik sammen med Frederick Hopkins Nobelprisen i medicin for opdagelsen i 1929.

Rismarker i Indonesien, som fra 1870’erne oplevede voldsomme epidemier af beriberi.

Beriberi ses også i dag Udbrud af beriberi i vore dage ses oftest i områder, hvor der er mangel på fødevarer, som i krigshærgede eller hungersnødramte lande.

Men også i industrialiserede lande forekommer beriberi i større skala. Israel oplevede et egentligt udbrud af beriberi i 2005. Årsagen viste sig at være anvendelsen af en sojabaseret mælk. Beriberi opstår, når man ikke kan få tilstrækkeligt med thiamin i kosten, lever af for ensidig en kost eller når kosten i sig selv forhindrer optagelsen af det livsvigtige vitamin. Det er kendt, at f.eks. alkoholikere kan lide af beriberi, idet alkohol forhindrer optagelsen af B1-vitaminet. Sygdomme i mave-tarm kanalen kan tilsvarende forhindre optagelsen.

Tør og våd beriberi Beriberi optræder i to varianter, nemlig en tør og en våd form. Tør beriberi er karakteriseret ved symptomer på nervebetændelse, muskelsvækkelse og gangforstyrrelser. Det er denne form man ofte ser hos alkoholikere. Den våde form svækker hjertet, hvilket betyder, at der ophobes vand i kroppen. Ydermere kan tilstanden udvikles sig til Wernickes encefalopati, som viser sig ved taleforstyrrelser, dobbeltsyn og gangbesvær. Det kan ende med døden. En anden afledt sygdom er Korsakoffs sindssygdom, som er præget af permanent hukommelsesbesvær.

I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at polere ris, så de vigtige B-vitaminer blev fjernet. Det varede dog adskillige generationer, før man blev klar over problemet.

B-vitamin er en fælles betegnelse for en gruppe af vitaminer B-vitaminer er en fælles betegnelse for en blandet gruppe af otte vitaminer. B-vitaminer, som også kaldes B-vitamin-komplekset, er alle vandopløselige, ligesom C-vitamin er det. De enkelte B-vitaminer hedder thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantothensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin, folsyre og cyanocobalamin (B12). Gode kilder til B-vitaminer er indmad (f.eks. lever), fuldkornsprodukter, frugt, nødder, fisk og skaldyr, magre mælkeprodukter, bælgfrugter og grønne grøntsager. Næsten alle danskere får tilstrækkeligt med B-vitamin via kosten og tilskud er kun sjældent nødvendigt.

Vanskeligt at få for meget B-vitamin Hvis man alligevel mangler B-vitamin, viser det sig ofte, at man også samtidigt mangler andre vitaminer, altså lider af generel vitaminmangel. Det er på det nærmeste umuligt at få for meget B-vitamin via kosten og man kan også tåle store doser B1-vitamin som tilskud, uden at få bivirkninger. Forklaringen er, at B-vitaminer er vandopløselige og udskilles gennem urinen, hvis man har indtaget eller fået mere, end kroppen har brug for og kan optage.

Især gravide skal sørge for at få ekstra tilskud af folinsyre, da vitaminet er af afgørende betydning for dannelsen af fostrets rygmarv og hjerne og for at undgå, at barnet bliver født med rygmarvsbrok.

10

mejerier at tappe på brune flasker for at forhindre nedbrydning af riboflavin. Mangel på riboflavin ses typisk ved mangel på protein og andre B-vitaminer og ses især hos personer med ensidige kostvaner og hos alkoholikere. Let mangel kan give mathed og træthed, mens udtalt mangel kan vise sig ved revnedannelse i mundvige og på læber, tungebetændelse, skællende og fedtet hud og sjældnere ved forandringer i hornhinden og huden ved kønsorganerne.

Lever og anden indmad er vigtige kilde til B-vitamin.

Fakta om B-vitaminer: B-vitaminer er en gruppe ubeslægtede, vandopløselige, organiske stoffer, der er biologisk aktive i flere af organismens enzymsystemer. Uden at de har betydning som energikilde eller egentligt byggemateriale, må de hos mennesker tilføres udefra.

Thiamin eller B1-vitamin B1-vitaminet er nødvendigt for kroppens normale omsætning af kulhydrat. De vigtigste naturlige kilder til thiamin i kosten er fuldkornprodukter, sesamfrø, hvedeklid, svinekød, gær, grøntsager, mælk og ost. Ved thiaminmangel ophobes pyrodruesyre og mælkesyre. Som omtalt i artiklen kan thiaminmangel resultere i såvel våd som tør beriberi. Let thiaminmangel diagnosticeres ved måling af et enzym i de røde blodlegemer, mens mangeltilstande hos alkoholikere diagnosticeres på de typiske symptomer som nervebetændelse med føleforstyrrelser og smerter i benene, lægkramper samt muskellammelser, der kan give karakteristisk hanefjedsgang. Påvirkning af centralnervesystemet kan udvikles akut med øjenmuskellammelse, gangbesvær, svigtende hukommelse, konfusion og bevidstløshed (Wernickes syndrom).

Niacin eller B3-vitamin Fællesbetegnelse for nikotinsyre og nikotinamid, der indgår i gruppen af B-vitaminer. Tidligere blev vitaminet kaldt B7-vitamin. Niacin indgår som coenzym ved reparationsprocesser af DNA. Vitaminet fås via kosten og dannes i et vist omfang i leveren hos pattedyr og mennesker. De vigtigste kilder til niacin er kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, svampe, grøntsager, mejeriprodukter, kornprodukter, kaffe og al kost, som indeholder protein. I modsætning til andre B-vitaminer, så tåler niacin meget opvarmning og går ikke tabt ved kogning. Mangel på niacin fører til sygdommen pellagra, der viser sig ved diarré og hudforandringer, der ligner solforbrænding. Ved svær mangel kan der udvikles psykiske symptomer, f.eks. depression, demens og hallucinationer. Pellagra forekommer hovedsageligt i 3. verdenslande, hvor kosten hovedsageligt består af majs eller andre kornprodukter, hvori niacin er fast bundet, og hos personer, der indtager en kost med lavt proteinindhold eller er i længerevarende behandling med visse lægemidler, der hæmmer optagelsen.

Pantothensyre – B5-vitamin B5-vitaminet blev opdaget i 1933. Det indgår som bestanddel af et coenzym, der er nødvendigt ved en lang række stofskifteprocesser. Tilførsel af vitaminet er nødvendig for alle pattedyr samt også for fugle og fisk. Pantothensyre findes i de fleste fødemidler, især i mælk, æg, peanuts, lever og bælgfrugter. Ved mangelsygdom, som kun optræder ved udtalt underernæring, ses træthed, hovedpine, forstoppelse, opkastninger, diarré og øvrige problemer med fordøjelse. Under 2. Verdenskrig udviklede fejlernærede krigsfanger i tropiske egne ’brændende fødder’, der delvist kunne tilskrives mangel på pantotensyre.

Riboflavin eller B2-vitamin Vitaminet er byggesten for vigtige coenzymer, der indgår i et stort antal enzymsystemer i energistofskiftet. Enzymerne indgår i en række oxidationsprocesser og er nødvendige for transport af ilt i kroppen. Riboflavin medvirker ved inaktiveringen af frie radikaler.

Behovet for riboflavin er afhængig af protein- og energiomsætningen. De fleste mennesker indtager rigelige mængder. Højest indhold findes i lever og nyrer, fuldkornsbrød og -korn, æggehvider, kød og gær samt i mejeriprodukter som mælk, yoghurt og hytteost. Da vitaminet er lysfølsomt, ødelægges det, hvis mælk udsættes for sollys.

Da mælk for mange år siden blev tappet på glasflasker, valgte nogle

Biotin eller B8-vitamin Dette B-vitamin er nødvendigt for energistofskiftet, fedtenergiomsætningen og aminosyre optagelsen. Biotin er nødvendigt for normal vækst. Det er også blevet kaldt coenzym R og vitamin H. Biotin findes i blomkål, æggeblommer, peanuts og andre nødder, lever, kylling, gær og svampe. For stort tilskud af biotin kan resultere i forhøjet kolesteroltal. Mangel på biotin ses meget sjældent, men kan ses ved bleg og grå hud, hallucinationer, hjertearytmi, kvalme, tør og skallet hud, hårtab og muskelsmerter. Mangel kan opstå ved indtagelse af store mængder rå æggehvide, som indeholder et glykoprotein, der binder biotin og forhindrer optagelse i tarmen.

Alkohol- og medicinafvænning

Pyridoxin eller B6-vitamin B6-vitamineter nødvendigt for omsætningen af protein og kulhydrat, idet det omdannes til coenzymer, der har centrale roller i aminosyrestofskiftet, til dannelse af røde blodlegemer og for hjernen.

Pyridoxin har endvidere betydning for hjernens funktion og udvikling, for immunforsvaret og steroidhormon dannelsen. B6-vitamin findes især i kornsorterne, grøntsager, bladgrønt, kartofler, avocado, banan, fisk, skaldyr, kød, kylling, nødder, lever og frugt i det hele taget.

Overdrevent tilskud af B6-vitamin kan resultere i nerveskader, der viser sig ved føleforstyrrelser. Mangel på B6 ses mest hos alkoholikere, kvinder på p-piller og mennesker med sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Symptomerne kan være søvnløshed, depression, anæmi, muskelsammentrækninger m.v. Hos visse disponerede mennesker kan for lidt indtagelse sammen med for lidt cobalamin og folinsyre være ansvarlig for ophobning i blodet af aminosyren homocystein, hvilket er forbundet med øget forekomst af hjerte-kar-sygdom.

Vi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser

Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72

info@minnesota-center.dk · www.minnesota-center.dk

11

Folinsyre også kaldet folsyre Er nødvendigt til dannelsen af røde blodlegemer, som fører ilt rundt i kroppen. Folinsyre er sammen med B12-vitaminnødvendig for DNAsyntesen ved celledeling, specielt ved de røde blodlegemers normale dannelse. Det er derudover vigtigt for gravide at tage tilskud af folinsyre, da det er med til at sikre dannelse og udvikling af fostrets rygmarv og hjerne samt til celledannelsen. Folsyre findes i bladgrønt, grøntsager, frø, lever, kylling, æg, kornsorterne og citrusfrugter. Mangeltilstande ses hos alkoholikere, hos personer med sygdomme i mave-tarm-kanalen, hos gravide og ved andre tilstande med øget celledannelse. Gravide med folinsyremangel risikerer fødsel af børn med rygmarvsbrok. Den typiske mangelsygdom er en særligform for blodmangel, megaloblastær anæmi.

Ved behandling med tabletter fyldes kroppens depoter sædvanligvis op i løbet af få dage og blodmanglen forsvinder efter 1-2 uger.

Cyanocobalamin eller B12-vitamin B12-vitaminet arbejder tæt sammen med folsyre, idet de er afhængige af hinanden for at kunne fungere. B12 er involveret i produktion og vedligeholdelse af myelin, som omslutter nervecellerne, i bevarelsen af den mentale kapacitet, dannelse af røde blodlegemer og nedbrydningen af visse fedtsyrer og aminosyrer til dannelse af energi. B12 finde i næsten alt af animalsk oprindelse, i lever, kød, mælk, ost og æg. Mangel på B12-vitamin ses mest hos ældre personer, hos veganere og hos spædbørn, der får bryst hos en mor, der er veganer. Den typiske mangelsygdom er perniciøs anæmi, som viser sig ved svær blodmangel og føleforstyrrelser i fingre og tæer. Andre symptomer kan være nedsat smagssans, svie i tungen, gangforstyrrelser og psykiske ændringer. Til behandling af B12-vitaminmangel anvendes ofte indsprøjtninger.

Den hollandske læge Christian Eijkman lavede forsøg med høns og identificerede det, han kaldte anti-beriberi faktoren. Han skrev på et tidspunkt, at ris kunne være giftige. Det viste sig ikke at være helt rigtigt, men han havde ret i, at polerede ris kunne udgøre en sundhedsrisiko.

Gør din krop til det bedste sted at leve

www.alprosoya.com

Fordele ved Alpro soya • 100% vegetabilsk

Alpro soya Yofu: vegetabilsk alternativ til y yoghurt g

• 0% kolesterol • Fri for mælk og laktose • Indeholder naturligt Omega 3 & 6

For mere information: tlf.: 86 14 83 00 eller e-mail: info@naturli-foods.dk @ t li f d dk

12

Fra kunst

Af Lone Lauritsen redaktionen@raskmagasinet.dk

til cykelambulancer

Praktisk ulandsstøtte. Rydning af landminer, en startpakke med såsæd, værktøj, tag over hovedet og cykelambulancer - det er måden, hvormed man hjælpe flygtninge tilbage til deres land efter en krig. Frederiksberg Rotary Klub og Danish Demining Group er lige nu i gang med et kæmpeprojekt i det nordlige Uganda.

Vi ser hele tiden billeder af død og ødelæggelse fra Afrika. Mange steder ser det imidlertid ikke så sort ud mere: Der er nu fred i det nordlige Uganda og det er ubetinget godt. Desværre er området fyldt med landminer, så flere hundrede tusinde flygtninge kan ikke komme hjem og dyrke deres jord. De er derfor henvist til at leve af nødhjælp i flygtningelejre. Men med en håndsrækning kan minerne fjernes, så flygtningene kan vende tilbage og igen brødføde sig selv. Når miner og ueksploderet ammunition er fjernet fra de internt fordrevnes jord, vil 200 familier modtage genhusningshjælp, så de trygt kan vende hjem.

Mere end en halv million kroner blev samlet ind Det er baggrunden for projekt ’Kunst i Påsken’, som Rotary Frederiksberg startede tidligere i år. Rotary bad en række anerkendte

Pengene doneret til Danish Demining Group Pengene blev tirsdag den 24. juni overdraget til Danish Demining Group - en underafdeling af Dansk Flygtningehjælp - ved en lille højtidelighed på Frederiksberg Slot. Herefter kunne arbejdet gå i gang i det nordlige Uganda, hvor der, som nævnt, er brug for en stor håndsrækning. Efter årtiers krig mellem regeringen i Kampala Sudan. Men i 2005 betød en fredsaftale i Sudan, at LRA mistede sit fristed. LRA flyttede sit hovedkvarter til det kaotiske DR Congo, men var alligevel så presset, at det i begyndelsen af 2006 lykkedes Sydsudans vicepræsident, Rieck Marchar, at etablere en fredsproces mellem Ugandas regering og LRA. Og til de flestes overraskelse lykkedes det ham at formidle en aftale om våbenhvile den 26. august 2006.

Kilde Udenrigsministeriet

FAKTA

Fra 1986 til 2006 bragte en gruppe oprørere under navnet LRA, Lord’s Resistance Army, (Herrens Modstandshær), store dele af det nordlige Uganda i undtagelsestilstand.1,5 mio. mennesker blev internt fordrevet og udviklingen i området blev sat i stå. Mest kendt og berygtet er LRA for sin systematiske brug af børnesoldater. Det skønnes, at LRA i løbet af de 20 år bortførte omkring 25.000 børn og unge. Mange af dem blev gjort til børnesoldater og sexslaver.

LRA overlevede ved at operere fra det uroplagede naboland

kunstnere om at donere et værk til auktionen i påsken, og tilbagemeldingen var imponerende. Ud over de 120 værker, der kom under hammeren, er der allerede 50 malerier og skulpturer til næste års auktion. ’Kunst i Påsken’ skaffede 400.000 kr. Dertil skal lægges 200.000 kr., som Rotary International og en række andre klubber donerede.

ENDOSKOPI KLINIKKEN – Speciallæger i gastroenterologi og urologi • Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi) • Kikkertundersøgelse af endetarm og nedre del af tyktarm (Sigmoideoskopi) • Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi) • Kikkertundersøgelse af urinrør og blære (Cystoskopi) • Måling af urinstrålen og rest urin i blæren (Flowmåling og blærescanning) • Vævsprøver fra prostata (Prostatabiopsi) • Vandladningsoperationer hos mænd • Laseroperation af Prostata

Patienten i centrum ”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly, som vi talte med på den travle klinik. ”Hos os lægger vi vægt på at give hver eneste patient en god og positiv oplevelse, også selvom der kan være tale om undersøgelse for en alvorlig lidelse”, tilføjer hun.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Endoskopiklinikken er specialister i gastroenterologi og urologi.

Speciallægerne er i stand til at undersøge både mave, tarm og blære ved hjælp af det mest moderne kikkertudstyr.

Ingen ventetid Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Operation Gennem samarbejdet med Danske Privathospitaler tilbydes vandladningsoperationer hos mænd og Laseroperation af Prostata.

”For at patienten skal føle sig tryg, er det vigtigt, at personalet er opdateret på højest faglige niveau, og at logistikken er i orden, så vi kan overholde vores ventetidsgaranti som er nul ventetid”, understreger Lone Fly.

Aftale med forsikringsselskaberne Aftale med Regionerne Medlem af SPPD, Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark Patientgrupper: Forsikringspatienter Ventelistepatienter Privatpatienter, som selv betaler, med eller uden henvisning fra egen læge.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N · Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

13

og LRA, Lord’s Resistance Army, er området spækket med landminer, der i første omgang skal fjernes.

Helhedsløsning inkluderer også cykelambulancer Projektet er samtidigt en helhedsløsning for de mange flygtninge. De får nemlig udleveret en startpakke med værktøj, såsæd og interimistisk tag over hovedet – plus fødevarer, så de kan klare sig, indtil de har bygget et hus og fået den første høst i hus. Med i pakken er også cykelambulancer, for forskellen mellem liv og død kan være en mindst 14 kilometers cykeltur til det nærmeste hospital. Det er realiteterne for fødende kvinder i området.

Cykelambulancen kan være forskellen på liv og død I Uganda foregår de fleste fødsler i hjemmet uden hjælp fra læger.

Det medfører desværre i mange tilfælde døden for mor og barn. Et af de tiltag, der har vist sig at gøre en stor forskel er cykelambulancer. På vores breddegrader, er det en uhørt tanke at skulle ud på en cykeltur på mange kilometer ad en bumpet vej, mens veerne flår i en, men for kvinder i Uganda kan det være forskellen på liv og død.

Sundhedsklinikker ligger spredt og langt væk De barske realiteter i Uganda er nemlig, at der i mange landsbyer hverken er en jordemoder eller en læge til stede. De spredte sundhedsklinikker ligger ofte meget langt væk og man har kun en mulighed for at komme frem, nemlig til fods, hvis der opstår komplikationer og det er nødvendigt med lægehjælp.

Højgravid håber på cykelambulance Det kan 25 årige Lamunu Susan fra Monroc i det nordlige Uganda tale med om. Hun venter nemlig sit tredje barn og hun siger: ”Jeg håber, vi får en cykelambulance i Monroc. Hvis noget skulle ske under fødslen, vil jeg gerne sikkert og hurtigt ind til en læge og en jordemoder. Det er meget smertefuldt at gå hele vejen.” Snart kan Lamunu forhåbentligt få glæde af en cykelambulance, så hun kan fragtes liggende til den nærmeste sundhedsklinik.

Patient transporteres til klinik i cykelambulance. Dansk Flygtningehjælp Foto: Dansk Flygtningehjælp.

Frederiksberg Rotary Klub er den ældste på Frederiksberg og blandt de ældste i landet, idet den er etableret i 1933, 10 år efter den første klub blev etableret i København. I dag tæller Rotary 11.935 medlemmer, fordelt over hele landet. Medlemmerne tæller ledere og selvstændigt erhvervsdrivende og spænder lige fra udenrigsminister Per Stig Møller til John Winther, Vigdis Finnbogadottir og Mads Lebech.

Frederiksberg Rotary Klub har været primus motor i et stort minerydningsprojekt i det nordøstlige Sri Lanka og i et skoleprojekt sammesteds, hvor Al Rawla Skolen er genopbygget efter tsunamien og 50 elever i fem år får udbetalt skolepenge hver måned og på den måde er købt fri fra arbejde i markerne. Senest har klubben sat det store minerydningsprojekt i gang i det nordlige Uganda, hvor der allerede er skaffet 600.000 kr. gennem projektet ’Kunst i Påsken’.

Den 15. april åbnede vores nyindrettede hospital med den mest moderne teknologi. Vi udfører højtspecialiserede operationer og har derfor en stab af speciallæger og sygeplejsker med de bedste kvalifikationer.

Vi udfører knæ-, hofte- og gynækologiske operationer, og som det eneste privathospital på Sjælland også hjerteklap- og bypassoperationer.

På Furesø Privathospital arbejdes i teams ledet af en speciallæge, der følger patienten fra start til slut.

Alle der har udsigt til mere end 4 ugers ventetid på operation i det offentlige sygehusvæsen, har ret til gratis behandling på et privathospital som regionerne arbejder sammen med.

Søger du en hurtig og sikker behandling, så besøg vores hjemmeside www.furesoe-privathospital.dk, eller ring for en nærmere orientering.

Velkommen på Furesø Privathospital John B. Christensen Virksomhedsansvarlig læge, kirug

Furesø Privathospital A/S · Lejrvej 9 · 3500 Værløse · adm@furesoe-privathospital.dk · tlf. 70 263 262

14 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hunden er menneskets bedste ven. Måske i endnu højere grad, end man overhovedet kan forestille sig. De kan nemlig lugte sig frem til patienter med kræft og dermed opdage sygdommen på et betydeligt tidligere tidspunkt, end lægerne hidtil har kunnet. Foto: BBC

Kan

hunde lugte cancer?

At hunde har en overordentlig god lugtesans ved de fleste. Hunde bliver anvendt til at lugte sig frem til narko og bomber i lufthavne, til at finde mennesker begravet i ruiner og til som svejshunde at finde anskudt vildt. Men vidste du, at hunde også kan lugte sig frem til cancer, længe før andre metoder kan afsløre sygdommen?

Hunden har op til 220 millioner lugtceller afhængig af hvilken race, der er tale om, og dens lugtorganer har en slimhindeoverflade på mellem 60 og 200 cm2. Menneskers lugtesans er i sammenligning meget lidt udviklet. Således har vi kun mellem 5 og 20 millioner lugtceller og slimhindeoverfladen på vores lugtorgan er kun på 3 til 5 cm2. Den del af hjernen, som er relateret til lugtesansen fylder hele 30 % af hjernen hos hunde. Hos mennesker er det synssansen, som fylder 30 %. Hunden kan lugte op til 2.400.000 gange bedre end mennesker. Det skal dog ikke forstås sådan, at hunden lugter noget

Hunde har en lugtesans, der er uovertruffen.

Hunde kan lugte et stof i en koncentration, der er 2.400.000 gange mindre, end mennesker kan, svarende til, at de f.eks. kan lugte en knivspids salt på 10.000 tons kartoffelchips.

2.400.000 gange kraftigere, men at den kan lugte et stof i en 2.400.000 gange mindre koncentration end mennesker kan.

Hunde redder menneskeliv i mange sammenhænge Teknologi har sædvanligvis ikke fire ben og en logrende hale, men der er noget, der tyder på, at hunde kan lugte sig frem til cancer i forskellige former og på så tidligt et tidspunkt, at det måske kan fremrykke diagnoser med op til 6 måneder. Den etablerede lægeverden er generelt skeptisk og mange rynker på næsen over noget så useriøst som at anvende hunde i behandlingen af mennesker. Men så overser man måske nok, at hunde redder menneskeliv i så mange andre sammenhænge. Hunde kan lugte sig frem til mennesker begravet i ruiner, til forsvundne børn, til kemiske udslip og giftstoffer i vand, til sprængstoffer og til at finde demente, der flakker rundt om natten. Det synes ingen er mærkeligt.

Hunde kan også lugte kræft En BBC-dokumentar fra 2006, som i øvrigt er blevet vist på DR2 for nylig, dokumenterer, at hunde også kan lugte sig frem til blandt andet lunge-, bryst, blære- og hudkræft.

Programmet offentliggør både forskningsresultater og individuelle cases. For eksempel historien om hunden Penny, der formentlig reddede sin ejers liv. Igennem et stykke tid havde Penny været særlig opmærksom på en

skønhedsplet på sin ejers skinneben. Penny blev ved med at slikke på præcist denne skønhedsplet og hun forsøgte næsten at fjerne den. Når hun blev gennet væk, blev hun tydeligt utilfreds. Til sidst valgte hendes ejer at bestille tid hos en hudlæge, der tog en biopsi. Det viste sig, at kvinden havde aktinisk keratose, dvs. en overfladisk svulstdannelse i overhuden, der skyldes solpåvirkning af huden. Aktinisk keratose kan udvikle sig til hudkræft, men hvis hudområdet bliver fjernet tidligt er helbredelse så godt som 100 %.

Penny reddede altså sin ejers liv.

Hunde passer på nødvendige flokmedlemmer Beretningen om Penny er ikke enestående.

Mange hunde reagerer på unormale til-

Svejshunde staves nogle gange også schweisshunde, hvilket kunne forlede en til at tro, at det har noget at gøre med alpelandet. Det har det ikke.

Schweiss betyder sved på tysk. Svejshunde, er hunde, f.eks. beagler, som i særlig grad er gode til at opsnuse blod og sved fra anskudt vildt. Siden 1971 har det været muligt at aflægge prøve som svejshund. En prøve, der jævnligt skal gentages, for at hunden kan være registreret som aktiv svejshund.

15

stande i for eksempel huden hos deres ejere.

Men hvorfor gør de egentlig det? Shaun Ellis i Combe Martin Wildlife Park i Devon i England forklarer i omtalte BBC-doumentar om ulves adfærd. Hvis en ulv i en flok er vigtig eller nødvendig for flokken, så vil flokmedlemmerne gøre alt for den pågældende ulv. Hvis den er såret, vil de slikke og rense dens sår og de vil hente føde til den, så den kan komme sig. Flokkens medlemmer beskytter altså nødvendige medlemmer.

Da hunde i adfærd er meget lig ulve, hvilket ikke er så mærkeligt, eftersom ulven er hundens forfader, så forklarer det også, at hunden vil gøre alt for at passe på dens flokleder eller den, som hunden er afhængig af - mennesket i de fleste tilfælde.

Hunde kan identificere patienter med lunge- og brystkræft Det videnskabelige tidsskrift Integrative Cancer Therapies offentliggjorde i marts 2006 et studie, der dokumenterer, at hunde kan identificere og skelne mellem både tidlige og sene stadier af lunge- og brystkræft sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Studiet, der blev ledet af Michael McCulloch fra Pine Street Foundation i San Anselmo i Californien og Tedeusz Jezierski fra Polsk Videnskabsakademi, er det første, der har testet om hunde kan identificere cancer alene ved af lugte til udåndingsluften hos cancerpatienter.

En sikkerhed på mellem 88 og 97 % Resultatet af studiet viste, at hunde kan lugte sig frem til cancer med en sikkerhed på mellem 88 og 97 % sikkerhed. Studiet viste også, at hunde kan identificere selv tidlige stadier af lunge- og brystkræft. Forskerne har derfor konkluderet, at analysen har potentiale til at udvikle metoder, der væsentligt kan reducere usikkerhed i tidlig cancerdiagnosticering.

til patientens urin. En særlig lugt kan afgøre, om der er tale om en speciel infektionstype hos brandsårspatienter og lugt fra mundhulen kan stamme fra parodontose. Tuberkulosepatienter har i øvrigt en også særlig lugt, som man har forsøgt at træne rotter til at identificere i Indien - med held. Meget af den forskning, der foretages, som involverer hunde, går ud fra, at også en sygdom som cancer forårsager kemiske ændringer i kroppen, der igen afstedkommer en anden lugt eller en såkaldt kemisk markør.

Hunde opdagede nyrecancer hos en patient, der ellers var frikendt Et engelsk forsøg, the Amersham bladder cancer study, havde for nogle år siden som formål at undersøge, om hunde var i stand til at lugte sig frem til, hvorvidt en patient led af blærecancer eller ej. Derfor tog man urinprøver fra en lang række patienter.

Blandt disse led 54 personer af blærecancer - resten var sunde og raske. Over 7 måneder blev 6 hunde trænet til at skelne mellem blærecancer-urin og normal urin.

Hver gang, der var tale om cancer, skulle de lægge sig ned ved siden af urinprøven.

Hundene sporede sig frem til 22 ud af de 54 cancertilfælde, hvilket gav en succesrate på 41 %. I ét af tilfældene viste alle hunde overraskende tegn på, at urinen indeholdt cancer, selvom patienten ikke fejlede noget, dvs. ikke havde cancer i blæren. En grundig undersøgelse viste derefter, at patienten havde en uopdaget cancerknude i den ene nyre. Resultaterne af forsøget får forskerne til at pege på, at proteiner i cancerknuder virkelig udsender en helt speciel lugt.

Shaun Ellis i Combe Martin Wildlife Park i Devon i England har indgående kendskab til ulves adfærd og dermed også til hundeadfærd. Ulve passer på og tager sig af nødvendige medlemmer af ulveflokken. Foto: BBC

så i det store og hele afvises hunde i lægevidenskabens tjeneste som spøjse forslag fra meget alternative læger eller det der er værre, nemlig veterinærer.

Den almene iagttagelse er blevet stedbarn Det kan så godt undre, at den almene iagttagelse i denne sammenhæng er blevet stedbarn, for læger bruger i øvrigt dagligt deres iagttagelsesevner til at se, om en patient ser sund ud, om huden er gullig, om den indvendige side af øjenlåget er for lys, om patientens gang er påvirket eller om patienten kan klare simple demenstests.

Iagttagelser som ikke får lov til at stå alene, men som bruges i den fortsatte udredning.

Ligesom hunde vil kunne bruges til at indikere en mulig sygdom, der skal testes yderligere for.

Hunde afvises dog i det store og hele Hunde kan altså lugte cancer. Indtil videre som de eneste. Forskerne vil dog generelt hellere basere diagnosticering på teknologi,

Hunde har også fremragende evner som attak-hunde Hunde har allerede igennem en årrække bevist deres fremragende evner som såkaldte terapi- eller attakhunde. Det er hunde, som reagerer, før deres ejere får et epileptisk anfald, insulinchok eller hjerteanfald. Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvad det er, hundene reagerer på., om det er kemiske ændringer i kroppens stofskifte, så man lugter anderledes eller om der er tale om aflæsning af adfærdsændringer. Måske er der tale om begge dele.

Forskellige sygdomme kan afgive specielle lugte At forskellige sygdomme kan afgive en særlig lugt er nu ingen nyhed. Læger brugte især i tidligere tid lugtesansen - og nogle også smagssansen - til at afgøre om en patient havde sukkersyge ved at lugte - eller smage -

Dr. Michael McCulloch er leder af researchenheden i Pine Wood Foundation i Californien, USA. Han stod bag undersøgelsen af hundes evne til at identificere lunge- og brystkræft. Her står han med sin kone, sin datter og deres hunde. Foto: BBC Læs mere om Pine Wood Foundation og de nyeste forskningsresultater på www.pinestreetfoundation.org

16

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

En ud af ti kvinder

får brystkræft

Brystkræft er den næsthyppigste kræftdødsårsag blandt kvinder i Danmark, kun overgået af lungekræft, og sygdommen er i stigning. Lægerne ved ikke præcist, hvad der forårsager brystkræft, selv om de i dag kan påvise, at der dels kan være tale om genetisk disposition og dels at hormoner spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.

Der findes næppe en sygdom, som er mere frygtet blandt kvinder end brystkræft. Og ikke uden grund. Brystkræft er farlig, men man skal samtidigt huske på, at brystkræft ikke er en endelig dødsdom.

Mange andre kræftformer har langt alvorligere forløb. Men selv om kræft i brystet bliver opdaget i tide og bliver fuldstændigt fjernet operativt, så følges der ofte op med strålebehandling eller kemoterapi. Operationen kan resultere i livslang lymfødem, strålebehandlingen ødelægger huden og kemoterapien resulterer ofte i, at man mister håret, om end ikke for stedse. Kvinder, som får konstateret brystkræft, får en alvorlig diagnose, som nogle gange forandrer dem for altid. De har set døden i øjnene. Og de har oplevet at få maltrakteret deres kroppe. Nogle kvinder er robuste og først og fremmest fokuserede på at blive helbredt. Andre kan næsten ikke håndtere at miste et bryst.

Brystbevarende operation og onkoplastik Heldigvis bliver flere og flere kvinder tilbudt brystbevarende operation og som noget nyt kan tilfælde, hvor man tidligere måtte fjerne hele brystet, nu opereres, så brystet bevares. Metoden kaldes onkoplastik.

Onkoplastik er en ny type brystbevarende operation, der kombinerer det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi med det bedste inden for behandlingen af brystkræft. Det er en videreudvikling af de plastikkirurgiske teknikker, som normalt anvendes til kosmetisk reduktion af brystet. Teknikken er en stor forbedring også forhold til den traditionelle brystbevarende kræftkirurgi, der oftest efterlader et asymmetrisk bryst.

Brystkræft og statistikker Brystkræft udgør 22,1 % af alle kræfttilfælde hos kvinder og 0,1% hos mænd. Brystkræft er altså den hyppigste kræftform hos kvinder, men meget sjælden hos mænd. Sygdommen ses næsten ikke før 30 års alderen, men forekomsten stiger kraftigt fra 35 år

Contact

KLIP UD OG GEM

Brystproteser Delproteser Lingeri - Badetøj Vejledning Tilpasning

Skive BrystproteseCenter

Vi har åbent alle hverdage Hos os er der ingen egenbetaling og du slipper for besværet med ansøgning til kommunen,det klarer vi ganske GRATIS for dig!

til 60 år og holder sig derefter på det høje niveau.. Risikoen for at kvinder får brystkræft inden de bliver 75 år er tæt på 10 %. Hvor ønskeligt det end kunne være, så kan statistikker ikke bruges til at fortælle noget om risikoen for at få kræft eller om chancerne for helbredelse. Statistikker kan derimod bruges til at afdække antallet af tilfælde, ændring over tid, sandsynlighed for overlevelse m.v.

Vi er heldigvis kommet godt med i Danmark I dagspressen florerer fra tid til anden nye tal om brystkræft i Danmark eller de lande vi ynder at sammenligne os med. En australsk rapport dokumenterer, at 86 % af alle kvinder, der har fået diagnosen brystkræft, er i live 5 år efter. Præcist det samme tal er gældende i Sverige. Det tilsvarende tal i Danmark er efterhånden ved at være tæt på, nemlig mellem 81 og 83 %. Alle tal dækker over ”relativ overlevelse”, dvs. tallene er renset for dødsfald af andre årsager, som f.eks. hjerte-kar sygdomme, trafikulykker m.v. De australske og svenske tal giver dog alligevel anledning til undren. Hvorfor er den relative overlevelse i Danmark lavere end i Australien?

Australien er et positivt eksempel på, at en national brystkræftplan virker Rapporten ”Breast cancer in Australia”, viser ikke kun, at den relative overlevelse for kvinder med brystkræft er højere i Australien end i Danmark. Den dokumenterer også, at årsagen til det positive resultat er en national handlingsplan. Allerede i begyndelsen af 90’erne besluttede man, at alle kvinder fra 50 år og opefter skulle have tilbud om screening for brystkræft. De fleste delstater (landet består af 6 delstater og to territorier) var med fra 1991, mens de sidste snart fulgte efter. En del af forklaringen på de betydeligt bedre overlevelsestal i Australien skyldes bl.a. denne tidlige beslutning om screening for brystkræft på nationalt plan. Først nu er vi i Danmark ved at være gearet til screening af alle kvinder fra 50 år og opefter.

Ophav og årsager til brystkræft Forskere i hele verden står stadigvæk på bar bund, når det handler om årsagerne til brystkræft. Dog ved man i dag, at brystkræft grundlæggende dækker over to forskellige sygdomme, som er kendt som h.h.v. den østrogenfølsomme og den ikke-østrogenfølsomme. Når man ser på årsager til brystkræft, så antages det, at antallet af ægløsninger har betydning for risikoen for at udvikle brystkræft. Jo tidligere man får sin første menstruation og jo senere man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at udvikle brystkræft. Kvinder, der får deres første barn sent i livet, har ligeledes en forøget risiko. Heri ligger så omvendt, at børnefødsler sænker risikoen. Muligvis også amning.

Natura

ADELGADE 18 . 7800 SKIVE . TLF. 97 52 04 07

Andre faktorer Andre faktorer, som ikke i sig selv har noget at gøre med at være kvinde, har tilsyneladende også en indvirkning. For eksempel øges risikoen for at udvikle brystkræft, hvis man er svært overvægtig efter 50-60 års alderen. Svær overvægt defineres som BMI over 30.

TEMA Fysisk inaktivitet øger ligeledes risikoen. Faktisk er det sådan, at jo mere fysisk aktiv man er, jo mere mindskes risikoen. Stimulanser som nikotin og alkohol giver også en øget risiko for at udvikle brystkræft, ligesom det at arbejde om natten og blive udsat for lys tilsyneladende øger risikoen. Helt nærliggende er det så at tro, at der er en sammenhæng mellem stress og risiko for udvikling af brystkræft.

Det mærkelige er, at det faktisk er omvendt. En dansk undersøgelse synes at underbygge dette.

Fødested og bopæl har en betydning Den omtalte australske brystkræftrapport dokumenterer, at også andre faktorer synes at være på spil. Kvinder bosiddende i større byer har den største risiko for at dø af brystkræft, mens kvinder i de yderste landdistrikter synes at have den mindste. Endnu mere overraskende er det resultat man har fået ud af at se på fødested. Dødelighed som følge af brystkræft er mindst for kvinder født i Middelhavslande som Italien og Grækenland samt i asiatiske lande som Kina og Vietnam og højest for kvinder født i f.eks. England og Irland. En sidste faktor i rapporten, som synes at gøre sig gældende, er socioøkonomisk status.

Sagt på klart dansk betyder det, at højtuddannede kvinder har en større risiko for at dø af brystkræft end andre kvinder.

Hormonforstyrrende stoffer i miljøet En helt anden faktor er stoffer i vores fødevarer og i vores omgivelser. Der er mange hormonforstyrrende stoffer med østrogenlignende virkning i vores miljø og som nævnt er der veldokumenteret sammenhæng mellem brystkræftrisiko og østrogeneksponering.

De hormonforstyrrende stoffer er eksempelvis en række pesticider, parabener, phthalater (blødgørere) og antioxidanter. Disse kemiske stoffer findes så uendeligt mange steder, at det vil være for omfattende at komme nærmere ind på emnet her. Blot må man kon-

statere, at forskere nærer stærk og begrundet mistanke til mange stoffers umådeligt skadelige virkninger på mennesker og dyr og at bl.a. forekomsten af brystkræft er steget voldsomt siden år 1900 især i den industrialiserede verden.

Hvad kan man selv gøre?

Det siger sig selv, at man ikke kan beslutte sig for at blive født et andet sted eller at man ikke vil have en uddannelse for ikke at risikere at få brystkræft senere i livet. Men man kan beslutte sig for at leve sundere. Dvs. lade være med at drikke alkohol i andet end meget begrænsede mængder, lade være med at ryge, passe på med vægten og i særlig grad være opmærksom på sin vægt efter klimakteriet samt sørge for at være aktiv og røre sig. Endelig bør man tænke over, hvor mange kemikalier man indtager og bliver påvirket af. Ved at læse varedeklarationer bliver man en hel del klogere. Disse råd er så af generel betydning ikke blot i forbindelse med risikoen for at udvikle brystkræft, men også af hensyn til risikoen for at udvikle en lang række andre sygdomme. Herudover skal man naturligvis huske at sørge for regelmæssig selvundersøgelse og straks gå til sin læge, hvis man synes noget ikke er, som det plejer at være. Hellere blive undersøgt en gang for meget, end en gang for lidt.

Rapporten ”Breast Cancer in Australia” kan læses i sin fulde udstrækning på http://www.nbcc.org.au/cgi-bin/htsearch.

Find mere information om brystkræft og patientforeninger for brystkræftramte på www.cancer.dk. F.eks. om Patientforeningen De Brystopererede (DBO), Foreningen for arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC), DALYFO Dansk Lymfødem Forening og Vejledergruppen De Brystopererede. Se i øvrigt sammenlignelige tal fra Sverige på www.cancerfonden.se.

17

18

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Frit valg af brystprotese

– hvis du er heldig eller rig En brystbevarende kræftoperation er ikke en mulighed i alle tilfælde. Hele brystet må mange gange fjernes, for at man kan være sikker på, at al kræft kommer væk. Bagefter skal den rigtige brystprotese findes og der er i dag rigtigt mange meget gode muligheder. Til gengæld mener mange kommuner, at man kan spare på et så følsomt område som kropsbårne hjælpemidler.

Hvor brystproteser for blot få år tilbage var meget standardiserede, er der sket en kæmpe produktudvikling gennem de senere år. Proteser laves i dag typisk af blød silikonegel, som tilnærmelsesvis har en konsistens som det naturlige bryst. De findes i alle udgaver, til venstre- og højresiden, med mere fylde foroven eller forneden samt i forskellige hudtoner, der passer til lyse nordiske eller til mørkhudede kvinder.

Mange proteser lægges i en lomme i en speciel bh, men der findes også proteser som har en klæbende bagside, der hæfter på huden og dermed følger kroppens bevægelser ligesom et naturligt bryst. Til sportsudøvere eller kvinder, der sveder meget, findes der endnu en selvsiddende model, der sidder fast ved hjælp af en blød hudvenlig strip. Denne type er dog ved at blive udfaset til fordel for bedre selvsiddende typer.

Frit leverandørvalg, men prisen bestemmer Proteser koster penge, men det er der råd for. Lov om social service siger, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler (ja, det kaldes proteser) til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Der er frit leverandørvalg samt fri mulighed for i samråd med den valgte butik at finde den bedst egnede løsning.

Udgiften refunderes eller der medbringes en bevilling til den valgte leverandør.

Imidlertid har kommuner inden for lovens rammer mulighed for at indgå aftale med bestemte leverandører. Her er det stort set altid prisen, der bestemmer. I disse kommuner bevilges tilskud ifølge den pris, som den valgte leverandør kan levere en protese til. Differencen ved at vælge en anden leverandør ”selv om der et såkaldt frit leverandørvalg” betales så af kvinden selv eller af den valgte leverandør. Nogle kommuner vil heller ikke betale for strips til selvsiddende proteser. Her må man spørge, hvordan man så har tænkt sig, at protesen skal sidde fast? Med en limstift?

Med en attest i hånden kan man få tilskud til protese I kommunernes vejledninger til ansøgning om tilskud af hjælpemidler tages der udgangspunkt i Lov om social service, den lov der dækker området. Og det kan der ikke siges meget til. Men man kan undre sig over en sætning som Furesø Kommune eksempelvis har lagt på kommunens hjemmeside: -Ved førstegangs ansøgninger, vil der altid blive indhentet attest fra din egen læge eller fra speciallæge.- Som om der kunne blive tale om misbrug. Formuleringen er mildest talt uheldig, men ifølge Agnete Christensen fra Ældreområdet i Furesø Kommune, skal det ikke tages så bogstaveligt, idet tilskuds tildeling ”kører uproblematisk, når der er et åbenlyst behov”.

Furesø Kommune har sammen med blandt andet Gentofte og Rudersdal Kommuner

valgt en leverandør i Bagsværd, som har givet et godt tilbud. Kvinder, der har behov for en brystprotese, kan frit vælge leverandør, men kommunerne giver kun tilskud jævnfør prisen hos deres samarbejdspartner. Og den er lav.

Andre leverandører har valgt at matche prisen Det er dog positivt at andre leverandører, som har bred erfaring med brystopereredes behov, har valgt at matche prisen. -Vi indstiller prisen, så kvinderne trygt kan vælge os,- fortæller en af dem. -For hvad skal kvinderne egentligt gøre? De aner jo ikke noget, hvis ikke de i forvejen har haft kendskab til systemet.- RASK Magasinet har kendskab til, at problemet også eksisterer i mange andre kommuner som f.eks. Holstebro og Kolding Kommuner.

Sidstnævnte vil ikke yde tilskud til strips, der sikrer at protesen sidder fast.

Uværdigt at tvinge kvinder til at stå med hatten i hånden Det burde ikke være sådan, at der tænkes så voldsomt i kroner og ører, hvad angår tilskud til proteser. En kvinde, der har været igennem noget så voldsomt som en brystkræftoperation skal ikke tvinges til at stå med hatten i hånden for at kunne få en god, blød silikoneprotese eller alternativt at skulle spare på børnenes vinterstøvler for at kunne betale for den rigtige protese selv.

Det er uværdigt og skammelig kommunal magtbrynde.

Lov om social service: § 112, stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. § 112, stk. 3: For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at indkøbe

hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør.

Ved særligt personlige hjælpemidler forstås bl.a. brystproteser, parykker m.v., som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer.

En helt

ny følelse

på huden

Nu er Amoena Contact og Amoena Natura blevet endnu mere behagelige

”Jeg mærker slet ikke, at jeg har protese på.”

Der er entusiasme at spore hos de kvinder, som allerede har haft mulighed for at prøve de nye udgaver af proteserne Amoena Contact og Amoena Natura.

Komforten er blevet endnu bedre, og de nye proteser føles rarere mod huden.

Der er brugt et temperaturregulerende materiale i de nye proteser, som gør, at de er blevet mere behagelige at have på.

For Amoena Contact betyder det nye materiale samtidig, at protesen sidder bedre fast på huden, fordi man undgår, at huden er fugtig bag ved protesen.

t+

Comfor

Amoena Contact og Amoena Contact Light UÊ (}iÌÊ v ÀÌ UÊ `iÀÊ Õ`i Ê iÀiÊÌ©À UÊ - ``iÀÊLi`ÀiÊv>ÃÌÊ«FÊ Õ`i

Amoena Natura Light UÊ (}iÌÊ v ÀÌ UÊ `iÀÊ Õ`i Ê iÀiÊÌ©À

iÊ ÞiÊ«À ÌiÃiÀÊvFÃÊ ÊÕ`Û> }ÌiÊÃÌ©ÀÀi ÃiÀÊ }Êv À iÀ°Ê Ì> ÌÊ` Êv À > ` iÀÊv ÀÊ>ÌÊ ©ÀiÊ iÀi°Ê

ÜÜÜ°> i >°`

20 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Cyklede til skadestuen

med blodprop i hjertet Annelise Pedersen har igennem mange år været en af Ekstra Bladets dybdeborende og energiske journalister.

Hun har knoklet i døgndrift, rejst gennem Afghanistan iklædt burka og har ikke sparet sig selv. Den gode historie er altid kommet først. Men siden januar måned har hun prioriteret anderledes. En blodprop i hjertet har betydet, at hun nu passer på sig selv. ”Jeg lader mig ikke så let slå ud. Jeg er ret sej,” forklarer Annelise Pedersen, som er 57 år. Og man tror hende på stedet. Hun virker som en kvinde, der hviler sig selv og har gjort det i mange år, for hun udstråler både en fantastisk styrke og samtidigt en ro og afslappethed, mens hun sidder og fortæller sin dramatiske historie over en kop formiddagskaffe og en lille kanelsnegl. Et lille stykke wienerbrød, som hun fortæller, hun faktisk burde lade være med at spise. Men hun tillader sig at synde lidt, for ellers bliver det hele ganske enkelt for surt.

var ikke andre patienter end mig, så der var straks en sygeplejerske, der spurgte ind til mig. Jeg fortalte, hvordan jeg havde det.

Jeg troede, at de ville sige, at jeg ikke fejlede noget. Men den læge, der kom til, sagde, at med den beskrivelse jeg havde givet, så skulle jeg straks indlægges. Jeg blev undersøgt og lægen fandt ud af, at det var en blodprop i hjertet.” ”Jeg spurgte sygeplejersken om ikke nok, de ville ringe til min mand. For han skulle jo så gå ud med Hektor, der aldrig havde fået sin morgentur. Det var min eneste tanke.”

Troede ikke rigtigt, det var noget ”Det skete en tidlig morgen i begyndelsen af januar i år. Jeg havde det fint, da jeg stod op, mens jeg var i bad og bagefter drak morgenkaffe. Jeg skulle ud og gå en tur med Hektor, vores irske terrier. Men det nåede jeg aldrig. Jeg fik en pludselig trykken over det hele, et pres på hele brystkassen ned til maven. Og jeg havde også lidt halsbrand.

Jeg regnede med, at jeg kunne få det væk ved at lave åndedrætsøvelser, lige som når man skal føde. Så jeg lagde mig ned og gik i gang.

Det gik bare ikke væk. Men jeg troede ikke rigtigt, det var noget. Min mand sov og jeg syntes ikke, der var nogen grund til at vække ham.”

Blev overflyttet med lægeambulance ”Mit kardiogram blev faxet til Rigshospitalet og der bad man om at få mig overført med det samme. En kvindelig læge fulgte med lægeambulancen. Hvorfor det var nødvendigt, forstod jeg ikke rigtigt. Jeg var helt rolig og var slet ikke bange på noget tidspunkt, hverken før jeg blev overflyttet eller senere. Jeg synes også jeg fik en meget fin behandling på Frederiksberg Hospital og blev grundigt informeret hele vejen igennem.”

Det var en blodprop i hjertet ”Jeg tog min cykel og cyklede mod skadestuen på Frederiksberg Hospital. En relativt kort tur på få minutter. Men jeg måtte stoppe undervejs, for jeg havde en voldsom kvalme og kastede op. Jeg parkerede cyklen, da jeg kom frem og gik ind på skadestuen. Der

Røg direkte på operationsbordet På Rigshospitalet røg jeg direkte på operationsbordet. Et helt hold stod klar og kastede sig over mig. Der var rigtigt mange mennesker på operationsstuen og jeg bemærkede, at de alle sammen virkede som om, de vidste hvad de skulle. Jeg fik at vide, at jeg skulle have en ballonudvidelse af hjertets venstre kranspulsåre samt have indsat en stent. Jeg blev samtidigt spurgt, om jeg ville være med

21

Ballonudvidelse efter blodprop i hjertet En blodprop i hjertet er i virkeligheden en blodprop i kranspuls­ årerne, de små arterier, som forsyner hjertemusklen med iltet blod.

Det var det, der skete for Annelise Pedersen.

i et forsøg. Det var meget at tage stilling til. Så ligger man sørme der og skal tage stilling til det også. Men jeg var bestemt ikke afvisende. Jeg blev grundigt informeret af lægen, der skulle foretage ballonudvidelsen og jeg bad sygeplejersken om at læse hele den erklæring op, som jeg formodedes at skrive under på. Det lød fint nok, så jeg skrev under.”

Ballonudvidelse på en ny måde ”Jeg forstod, at forsøget drejede sig om at lave ballonudvidelsen i fire tempi for at skåne hjertemuskulaturen mest muligt i stedet for at lave den i et hug, så at sige. Man gik ind igennem højre lyske og op til hjertet og jeg blev fint informeret undervejs. Jeg fik også udleveret to fotos af mit hjerte, så jeg kunne se, hvordan blodproppen lukkede åren helt på det første billede og bagefter, hvordan åren igen var blevet helt åben, så blodet kunne flyde frit og give ilt til hjertet. Meget illustrativt.”

Komplikation i låret ”Jeg skulle egentligt have været overflyttet til Frederiksberg Hospital igen efter tre dage og ligge på mit hjemhospital i yderligere to dage, men jeg fik en komplikation, som kvinder oftere end mænd oplever, nemlig en indvendig blødning i højre lår, der hvor man var gået ind for at lave ballonudvidelsen. Det skete lige pludseligt den anden aften. Jeg fik afsindigt ondt og sygeplejerskerne myldrede rundt om mig. Efterfølgende skulle jeg være sengeliggende for ikke at risikere yderligere blødning. Jeg var indlagt i seks dage.”

Beslutninger allerede under indlæggelse ”Allerede mens jeg var indlagt, besluttede jeg, at der skulle ske ændringer i mit liv. En veninde besøgte mig og sammen med hende gik jeg i gang med at lave en liste. Jeg ville have fast ugentlig rengøringshjælp, så ikke alting hang på mig. Jeg ville også sige en masse fra, som havde taget min tid, sige nej til arrangementer og undlade at fylde kalenderen helt op. Og jeg ville gøre en masse for mig selv, så som at tabe mig seks kilo, kontakte en diætist, gå til genoptræning og begynde at motionere. Og faktisk har jeg taget fat på det hele. Jeg fik rengøringshjælp allerede den første uge jeg var hjemme. Men jeg fik også forfærdelig meget hjælp af mange.

For eksempel kom min kusine over fra Jylland. Hun ordnede hele køkkenet og pudsede alle vinduer. Det var fantastisk. Og jeg har for resten fået en vaskemaskine, så jeg ikke behøver at gå på vaskeri.”

Har aldrig været syg før og vidste intet om blodpropper ”Jeg har aldrig været syg før, så det er lidt mærkeligt nu at skulle tage mange forskellige piller, som blandt andet blodfortyndende medicin.

Jeg får seks piller om morgenen og tre om aftenen. Noget af medicinen skal jeg have resten af livet. Pillerne står dog ikke fremme, så alle kan se dem. Jeg har doseringsæsker og har medicinen i et skab.” ”Jeg vidst ikke noget om blodpropper, inden jeg selv fik en, og heller ikke noget om, at kvinders symptomer kan være anderledes end mænds. Når jeg nu ser tilbage, kan jeg måske godt se, at der har været signaler. I efteråret var jeg helt vildt stresset. Jeg fik en tid hos min praktiserende læge, som konstaterede, at mit blodtryk var 180 til 190 over 110, dvs. meget højt. Jeg følte mig udmattet og ville gerne have haft en sygemelding. Det mente lægen ikke, der var nogen grund til, så det fik jeg ikke. Og inden

Annelise Pedersen Michaelsen har altid vidst, at hun ville være journalist. Allerede mens hun gik i gymnasiet, var hun i gang med at søge en læreplads på et dagblad. Selv om hun er født og opvokset i København, kom hun på Skive Folkeblad, hvor hun startede som elev i 1970 og blev udlært i 1973. Efter seks år på B.T. kom hun i 1980 til Ekstra Bladet, hvor hun snart har været i 30 år.

Hvis patienten kommer til hospitalet inden for et par timer, efter at smerterne er begyndt, er det muligt at genoprette blodtilførslen til den ramte del af hjertemusklen. Dette gøres med lægemidler, der opløser blodproppen, en akut ballonudvidelse eller mere sjældent med en akut bypassoperation. Diagnosen stilles ved hjælp af EKG og blodprøver. Fra blodproppen sker der en lækage af stoffer, hjerteenzymer, til blodet fra døde og døende celler. Disse stoffer kan man måle i blodprøver.

Forhøjet kolesterol i blodet bidrager til dannelsen af en blodprop.

Kolesterolet aflejres på blodårens væg (det nogle lidt misvisende kalder forkalkning) og forsnævrer efterhånden åren. Når kolesterollaget bliver tykt nok, kan små stykker af det rive sig løs og rive lidt af blodårevæggen med. Dermed opstår der et lille sår på indersiden af blodåren. Blodpladerne klumper sig sammen i og omkring revnen, ligesom ved et sår andet steds på kroppen, og danner en lille sårskorpe. Blodåren trækker sig sammen for at hæmme Kranspulsårerne blodtilstrømningen til såret. Hvis sårskorpen bliver stor nok, blokeres Aorta Venstre blodåren helt - der dankranspulsåre Højre kranspulsåre nes en blodprop.

Forreste

nedadgående gren Circumflex gren

Hjertets kranspulsårer. Illustration: Hjerteforeningen Kvinder har diffuse symptomer på hjertekarsygdom Kvinders symptomer på hjertesygdom kan være forskellig fra mænds.

Blandt symptomer hos kvinder kan nævnes trykken for brystet, kvalme, opkastning, en følelse af, at noget er rivende galt m.v. Læs mere på www.kvinderlaengeleve.dk.

jeg fik blodproppen i hjertet, havde jeg været på kroweekend med min mand, hvor jeg også døjede med trykken for brystet.

Der fik jeg det dog væk med åndedrætsøvelserne.”

Vælger nu at passe på mig selv ”Jeg var sygemeldt i knapt tre måneder. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville for hurtigt i gang. Og efter jeg er startet på arbejde igen, dækker jeg nu et mindre krævende område efter eget valg. Man har for nylig spurgt mig, om jeg ville tage til Pakistan igen for at skrive om en aktuel sag, men selvom jeg har det fint og føler mig helt på toppen igen, valgte jeg at takke nej. Jeg vælger nu at passe på mig selv.”

bandager Bandager støttestrømper Støttestrømper korsetter Korsetter Sko, sko, stokke stokke & & proteser… proteser…

støtterdig dig ! …

Vi Vi støtter …

Du finder os på: nder os på: Algade 55,Du 1.,fi4000 Roskilde, 46 36 62 03 Algade 55, 1., 4000 Roskilde, 46 3643 6296 0390 80 Hovedvejen 108, 2600 Glostrup, Hovedvejen 108, 2600 Glostrup, 43 96 90 80

22 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sundhedshåndbogen seriøs, klog og rasende anvendelig håndbog To erfarne og vidende kvinder med tunge behandlerbaggrunde har stukket hovederne sammen og skrevet en omfattende håndbog i holistisk sundheds- og sygdomslære, forankret i biologisk medicin. Bogen refererer løbende til den seneste videnskabelige forskning. Sjældent - hvis nogensinde - er så meget fornuftig viden samlet i én bog. Man bliver høj af begejstring.

Sundhedshåndbogen er en vægtig introduktion til naturopati og den giver en meget jordnær og logisk forståelse af sundhed, sygdommes årsager, opståen og udvikling. Forfatterne pointerer i forordet, at bogen ikke er en erstatning for at gå til læge. En holdning, der bliver gentaget, når det er relevant, f.eks. i behandlingsnøglen under alvorlige sygdomme. Der tages altså ikke afstand fra det etablerede behandlersystem - tværtimod - og der udvises stor forståelse for, at mange af os er helt almindelige mennesker. Forfatterne skriver med næsten kærlig indlevelse: ”Er du uvant med at spise frugt og grønt, så prøv i det mindste at få nogle friske grønsager og frugter hver dag, og trap så op til det, der bekommer dig bedst.”

Friske råvarer indeholder mere vitalitet Den første halvdel af bogen indeholder viden om sundhed og sygdom. Der gennemgås alle de faktorer, der har indvirkning på vores sundhedstilstand som mangeltilstande, stress, giftstoffer, fedtstoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Og holdningen er ganske klar: ”Friske råvarer smager bedre og indeholder mere vitalitet. Økologiske produkter er renere og indeholder også flere næringsstoffer, herunder de sekundære im-

mun- og plantestoffer. Desuden respekterer økologien miljøet og dyrenes behov.”

Imponerende og troværdig viden Hvis man ikke ved så meget om fedtstoffer, giver bogen en grundig indføring. Og hvis man efter læsning af afsnittene, stadig er lidt skeptisk, så bliver man overbevist af nyeste forskningsresultater, som står i en boks for sig. ”Et nyt studie viser, at flerumættede fedtsyrer fremmer indlæringen og hukommelsen hos børn, mens kolesterol virker hæmmende.”

Herefter gennemgås studiet nøjere. Eksemplet viser, hvor omfattende viden forfatterne øser af. Der er næppe et område, de ikke har grundlæggende og ny viden om. Det er ganske imponerende og særdeles troværdigt.

Mange kvinder har et urealistisk forhold til deres egen vægt Vi har selv har et ansvar for vores sundhed.

Og for en eventuel overvægt. I behandlingsnøglen kan man finde et længere afsnit om overvægt og fedme. Her indledes der klart. ”Mange kvinder har et urealistisk forhold til deres egen vægt, så tjek først, om der overhoveder er tale om overvægt.” Om årsagerne til overvægt nævnes den første

årsag at kunne være madmisbrug, inden en række andre primære og mere komplicerede sekundære årsager gennemgås. Sådan.

Grundviden og forstand - uvurderlig håndbog Bogen er spængfyldt med nyttig viden, gode testskemaer, fundamental sund fornuft og formidler samtidig forskningsresultater på en letforståelig måde. Man har gavn af først at læse bogen igennem for at få grundviden og forstand. Bagefter har man en uvurderlig håndbog, som man kan slå op i alle tænkelig og utænkelige sammenhænge.

Sundhedshåndbogen er skrevet af Marianne Palm, som biopat, phytoterapeut og brevkasseredaktør på Ugebladet Søndag, og Pernille Lund, som er naturopath, biopat og redaktør på Hendes Verden og magasinet Løb.

Sundhedshåndbogen udkommer den 14. august på Borgens Forlag og kommer til at koste 299,- kr.

10 læsere kan vinde bogen ’På kanten af livet’ På kanten af livet- er en personlig beretning om at leve med en alvorlig kræftsygdom. Journalist Flemming Flyvholm skildrer præcist og usentimentalt et langt behandlings- og helbredelsesforløb præget af op- og nedture. Bogen giver en række tankevækkende råd til, hvordan man kan tage styringen over sit eget liv og gradvist nå frem til optimisme og kærlighed til livet.

Bogen har fået fremragende anmeldelser i dag- og specialblade og blev også anmeldt i RASK Magasinet i juni/juli udgaven: ”Kan det lade sig gøre at blive glad af at læse en bog om kræftsygdom? Ja, det kan. Flemming Flyvholm, som har været kræftpatient gennem fire år, har skrevet en dyb, klog og eftertænksom bog om sin kræftdiagnose og om hvordan hans liv blev ændret. Det er slemt og det er hårdt, men det er også en bog om, hvordan man kan komme frem til en livgivende optimisme.”

RASK Magasinet, juni/juli 2008. Læs hele anmeldelsen på www.raskmagasinet.dk

Svar på spørgsmålet herunder og send kuponen ind til RASK Magasinet.

Hvad er Flemming Flyvholms profession?

 Teolog  Journalist

Indsend kuponen i lukket konvolut, så den er modtaget senest den 29. august til: RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C PÅ KANTEN AF LIVET Mrk.: På kanten af livet Vinderne får direkte besked.

Navn: Adresse: Postnr. og by: Tlf.: E-mail:

En beretning om kræft og optimisme 123 sider, 199,- kr.

Gyldendal

23

Førstehjælp til børn og spædbørn Det kan være svært at holde hovedet koldt, når man ser en ulykke. Men det er endnu sværere, hvis det drejer sig om børn, især små børn. En ny førstehjælpsbog, Førstehjælp til børn og spædbørn, giver grundlæggende viden om livreddende og almindelig førstehjælp samt om sygdomme hos børn, som kræver førstehjælp.

Henrik Torup er både læge, førstehjælpsinstruktør, far til mindre børn og nu også forfatter til håndbogen, der med god grund bør ligge i ethvert hjem med børn.

Hvert år kommer 170.000 børn på skadestuen som følge af ulykker og omkring 6.000 af disse bliver indlagt. Børns ulykkesrisiko er størst i alderen 1-3 år og igen i alderen 11-13 år. Hvert år mister omkring 37 børn i alderen 0-14 år livet som følge af ulykker.

større børn og voksne og bogen gennemgår principperne på en let forståelig måde.

Bogen gennemgår også - og det er en vigtig pointe - mange af de ulykkestilfælde og skader børn oftest kommer ud for. Det er sjældent voksne putter en pind ind en stikkontakt, men det kan et nysgerrigt barn sagtens finde på.

Forebyggelse af skader og sund fornuft Bogens sidste del omhandler forebyggelse af skader og indeholder gode råd om, hvordan man forebygger skader i hjemmet, i trafikken, på legepladsen og ved vandet. Mange af rådene er indlysende, men det er rigtigt at opliste alle muligheder for utilsigtede ulykker, så man bliver opmærksom på samtlige. Bogen lægger dog ikke op til, at børn overhovedet ikke må komme til skade. Børn lærer ved at prøve sig frem og det skal de også have lov til. Men nogle ting er det klogt at lade

Nysgerrige børn kommer ud for meget og noget er farligt Børn kommer til skade på en række områder, som voksne kun sjældent gør. De kan få noget galt i halsen, få fremmedlegemer i luftvejene, falde ned fra køjesenge, drukne, blive nedkølede, få hjernerystelse, klemme fingre og tæer eller blive udsat for mange andre skader. Førstehjælp til små børn skal ofte foregå på en anden måde, end til

Magasinet abonnerer

Få RASK Magasinet leveret til døren i 12 måneder

åned Nu hver m 0,00 8 1 Spar kr.

®

Normalpris Spar

479,00 kr.

180,00 kr.

Tilbud 12 numre kun

299,00 kr.

Danmarks

RASK Magasinet Ring 33 26 95 20 Mail rask@raskmagasinet.dk

Danmarks

eneste

gratis

magasin

til dig,

der er

t eller

patien

t

Pris 49,95

dig, der er

patient eller

indlagt

eneste gratis

magasin til

dig, der er

patient eller

kr.

Pris 49.,95

indlagt

Pris 49,95

kr.

Jens Kr.

Gøtrik:

Stil krav til sundhed svæsene t

TEMA

Danmarks eneste gratis

Moore: Michael behandling i USA

Danmarks

Sygdom som tv-underhold ning

– dansker

:

Vi har brug Moore Michael en dansk

Pernille

”Liv skal væ et en festre ”

Henrik Bom

Olesen: Lige i øjet på Rigshosp italet

Pris 49,95 kr.

ne elsker

TEMA

det

DER får også – og bliver NASER KHA d Fedme operere grå stær ligesom mennes t unplugge Hunde

– hvor fedt er det?

ved TEMA pper af Blåt ” lys på ”Jeg sla g gro blærecancer at se tin og urostomi

eneste

gratis

Højmark:

magasin

til dig,

der er

ker

til Ikke nej - kun til betaling

A TEMler

thospita e Priva offentlig or sekt Lund: og denTorben

patien

t eller

indlag

t

TE

Kræft M A beha og ny ndlin g

rnes stemme

Patiente

TEMA

syge fte: r tilBrixto e fornæret Peter vare ne har en ssektoren Føde til svækked Politiker og holdning til sundhed

hed: ventetid l Rolig Arne uacceptabe at enter Forts tpati for kræf

sen: Erich Bonnie rgerne har kkiru Plasti ansvar et stort

ØL: GRÅB DITTE

v tes ga ”Diabe ktur på stru ” mit liv

Søren Brix Christensen,

Formand for Læger uden Grænser:

SOMMER

Peter

er realistisk

Peter

Pas på

f T. Drze Krzyszto rgi kkiru Plasti sse nskla i verde

andling: hvis Irap-beh hospital, heste else tænd Tag på ledbe du har

Lund

Birgit

Det er

Sado

lin:

for sent

at dø

pleje

Jens Jefsen: skal Kræftpatienter i Australien behandles som

Reportage fra Shanghai

et Udfordring at lave til en mia. mennesker sundhedssystem

Blodprop i hjernen mig at prioritere

lærte

Flemming Flyvholm:

Blev fange i 50’erne t ind af hung eren Bakterier efter liv kan vær i mun e livsf den arligt gerne ved,

– dyrlæ

Optimisme er livsnødvendig, når man er kræftpatient

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål: s !T ST TTE OG VEJLEDE PATIENTER AF BEGGE K N OG DERES PÍR RENDE s !T GE KENDSKABET TIL SYGDOMMEN s !T FORBEDRE KOMMUNIKATIONEN MELLEM BEHANDLERE OG PATIENT s !T OPRETTE LOKALE NETV RK OVERALT I LANDET Informationsmøder: I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

Geisling:

BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net

ung

Syge

Frede Donskov:

Qvortrup

Vil dan hæve midd skernes ellev etid

Madsen:

din hjern

e

wiecki:

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse.

Yderligere information og tilmelding:

Øjensygdom me og behan dlings muligheder-

ler Privathospitaige den offentl og patient eller indlagt sektor er magasin til dig, der

w af w.de b lmest a e re. n e t sygdomme både for patientBlærekræft erwen belastende erne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

kr.

TEM A

indlag

e Jensen Ida Sofi for

Bogen er bedste løsning, hvis man ikke har førstehjælpskursus Ved at læse bogen igennem får man et overblik over de mange situationer, hvor man skal yde førstehjælp til børn, hvad man helt konkret skal gøre og i hvilken rækkefølge. Henrik Torup anbefaler da også i den korte vejledning i begyndelsen af bogen, at det er en god idé at læse bogen igennem for så siden at bruge den som opslagsbog.

I de værst tænkelige situationer har man ikke mulighed for først at slå op i håndbogen. Man skal derfor være i besiddelse af et minimum af mentalt og videnmæssigt velfunderet beredskab, når man har børn i husstanden eller omgås børn i det daglige.

Hvis man ikke har mulighed for at tage et decideret førstehjælpskursus, så er bogen den (næst-)bedste løsning.

FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PÅ R Ø R E N D E

- de heldige

magasin til

være med at prøve. Enkelt og rigtigt. Sund fornuft.

BLÆREFORENINGEN

Gratis på sygehuset

eneste gratis Danmarks

FØRSTEHJLÆP TIL BØRN OG SPÆDBØRN Henrik Torup 126 sider, 149 kr.

Politikens Forlag

det kan

give

I samarbejde med

bylde

r overa

lt

Viden du kan bruge www.raskmagasinet.dk

www.blaere.net

24

Overlæge med faible

for pailletter og hang til mord Steffen Jacobsen er overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital. Han er også dr. med., hvilket kunne forlede en til at tro, at han er en tør forsker. Det er dog mildest talt det sidste man tænker på, når man læser hans bragende debut som action-krimiforfatter - og når man møder ham.

Mange læger har dannede eller finkulturelle interesser og det har de sædvanligvis også mere end råd til. De går i operaen, i teatret eller rejser på krydstogt med Hurtigruten. Færre har - eller i hvert fald siger de det ikke - interesser af mindre mondæn karakter, så som krimier og amerikanske film. Det er ligesom ikke fint nok. Det synes imidlertid ikke at anfægte Steffen Jacobsen, som er sat stævne en solrig dag i Paludans Bogcafé midt i hjertet af København.

Eller rettere: han har valgt, at vi skal mødes dér. Uden diskussion.

Hvis jeg skulle have et andet liv, ville jeg være natklubcrooner i pailletjakke ”Hvis ikke jeg var blevet læge, hvis jeg skulle have et andet liv, så ville jeg gerne være natklubcrooner med pailletjakke eller manuskriptforfatter i Hollywood,” forklarer Steffen Jacobsen med benene strakt lige ud og armene over kors. Som han sidder der i bogcaféen ligner han alt andet end en overlæge eller forfatter for den sags skyld. Snarere en B.S. Christiansen look-a-like med dyster mine og combatbukser.

Combatbukser og pailletter Hvor modsætningsfyldt det end er, så har Steffen Jacobsen et eller andet med pailletter. I hans forrygende spændende action-thriller ”Passageren”, som udkom i april måned, piler en sibirisk dværghamster iført pailletbesat Bratz-jakke hen over gulvet og i et andet liv ville han gerne være crooner i pailletter. Den snigende mistanke om, at han eventuelt synes, det er kedeligt at være ortopædkirurg, bliver dog straks manet i jorden.

Jeg er nødt til at kompensere ”Det er muligt, det er en interessant konstellation at være overlæge og skrive krimier. Men der skal være en balance. Det kræver meget kontrol at være ortopædkirurg, så jeg er nødt til at kompensere.

Begge hjernehalvdele skal aktiveres.” Steffen Jacobsen har tidligere skrevet den humoristiske lille bog ”Far!” om sin første datter. Den blev solgt i et antal på omkring 121 eksemplarer. Krimidebuten ”Passageren” er i ordinærudgaven indtil videre trykt i to oplag og er også valgt som månedens bog i Gyldendals Bogklub i juni måned,

hvilket vil sige, at oplaget nu er på omkring 30.000 eksemplarer. I Danmark. For ”Passageren” blev allerede, inden den udkom, solgt til udgivelse i Sverige, Norge og Italien. Meget pænt klaret for en debutbog. Især når den ikke er svensk, ikke er skrevet af en kvinde og har et højere lixtal, end man normalt støder på inden for genren.

Kan ikke forstå, at der endnu ikke er et filmselskab, der har købt bogen ”Jeg læser mange krimier og jeg ser mange film. Jeg ser måske derfor også tingene som scener og tænker i filmsprog. Det bærer ”Passageren” præg af. Jeg kan faktisk ikke forstå, at der endnu ikke er et filmselskab, der har henvendt sig for at filmatisere bogen. Jeg vil gerne have Clive Owen og Daniel Craig på rollelisten.”

Antiklimaks at være færdig med disputats ”Jeg har altid haft et behov for at bruge den anden hjernehalvdel.

Det var et virkeligt intensivt forløb på 3-4 år, da jeg skrev dispu-

Steffen Jacobsen, født 1956, er ortopædkirurg, overlæge og dr. med. Han er med egne ord en mønsterbryder, som gik ud af skolen efter 9 klasse. Efter nogle år vendte han tilbage til adgangsgivende skolegang og valgte i først omgang at lade sig immatrikulere på etnografistudiet. Her blev han hængende i fire år, men følte efterhånden, at studiet blev for ustruktureret. Så valgte han medicin. Han siger selv, at han blev læge, bl.a. fordi han gerne ville have den identitets­ pakke, som lægeuddannelsen fører med sig.

Steffen Jacobsen og en kollega er ophavsmænd til teksten Hvidovre Hospitals ortopædkirurgiske afdelings hjemmside.

Teksten er bemærkelsesværdig, idet der stå: ”Afdelingens force er inspirerende, originale og kreative projekter med direkte relevans for levende patienter frem for kvantitetsforskning.” Måske er det foruroligende farlige, man aner, alligevel kun et dække over et begavet og mangefacetteret menneske – en levende læge?

25

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

tats. Da jeg var færdig, faldt jeg ned i et antiklimaks hul. Hvad nu, tænkte jeg. Jeg snakkede med forskellige mennesker og der var en, som foreslog at jeg skulle skrive en bog.”

Det skal være sjovt at skrive ”Jeg fandt så på en historie. Men den udviklede sig hen ad vejen til en helt anden historie. Jeg sendte manuskriptet til flere forlag.

Rosinantes Johannes Ravn fattede interesse og ved hjælp af hans vejledning og tre-fire omskrivninger blev bogen færdig. I processen syntes jeg, at meget af det sjove og satiriske blev skåret ud.

Det betyder meget for mig, at det skal være sjovt at skrive, sjovt at lave.”

Fatter ikke, at der ikke må være fremmedord ”Jeg fatter ikke, at der synes at være enighed om, at når der er tale om krimier, så skal det være nemt, lettilgængeligt sprog.

Hvorfor det? Der må åbenbart ikke være fremmedord. Det har man ikke lært på cand.mag.-skolen,” forklarer Steffen Jacobsen med slet skjult henvisning til Bo Tao Michaëlis” særdeles kritiske anmeldelse i Politiken.

Hvad er det, der driver os mænd i 50”erne? ”Jeg har masser af idéer. Robin Hansen (hovedpersonen i ”Passageren”) skal nok have et fortsat liv. I al beskedenhed vil jeg gerne undersøge nogle ting. Midaldrende mænds forfængelighed, deres tanker om døden og deres overvejelser om, hvad et godt liv er. Hvad er det, der driver os mænd i 50”erne? Når jeg ser mig omkring, kan jeg se, at det for rigtigt mange er de udvendige symboler som biler, huse og malerier, der er vigtige. Jeg har selv en stor blufærdighed og behøver ikke den opmærksomhed, som de ting giver. Og da slet ikke, når man er mønsterbryder, som jeg er.

Er man mønsterbryder og har brudt den sociale arv, så har man et lavt selvværd.”

Vil gerne skrive en god bog og lave ny forskning ”Mine egne personlige succeskriterier er, at jeg gerne vil skrive en god bog og lave ny forskning. Jeg vil gerne føle mig som ligemand med nogle af dem, som jeg synes, har format. Som min mentor på den afdeling, hvor jeg er ansat for eksempel. Min næste bog er meget kompliceret med en kompleks historie. Jeg er nødt til at komme igennem og skrive den, ellers kan jeg ikke komme videre.”

Jeg er nødt til at slå dig ihjel bagefter ”Jeg har også en fantastisk idé til en historisk spændingsroman.

Men den kan jeg ikke fortælle dig om. For så er jeg nødt til at slå dig ihjel bagefter,” siger Steffen Jacobsen fortroligt med lav, isende stemme. Men højt nok til, at et par damer med lange ører i caféen ser helt perplekse ud. Idéen er ganske rigtigt fantastisk. Helt unik.

Vildt spændende og inciterende. Men da jeg ikke har et umiddelbart ønske om at dø en spektakulær, dramatisk og pludselig død, er min mund lukket med syv segl.

Mange ting, jeg godt kan lide ved lægefaget ”Der er så meget jeg gerne vil, så meget jeg gerne vil lære og så meget jeg gerne vil se af verden,” forklare Steffen Jacobsen på spørgsmålet om dødens nærvær, om døden er noget han tænker på, om den driver ham. ”Jeg har døden tæt inde på livet hver dag på mit arbejde. Når det drejer sig om børn, ja, så går det selvklart lige ind i hjertekulen. Men døden som begreb i mere abstrakt sammenhæng, det har jeg aldrig tænk på - ikke på den måde. Det er ikke det, der driver mig. Mere en nysgerrighed og en appetit på livet. Og en lyst til at lære. Der er mange ting, jeg godt kan lide ved lægefaget, ligesom jeg godt kan lide forskning og at vejlede unge læger og forskere. Og alligevel tænker jeg på døden hver dag. Min bror døde da jeg var 10, min mor da jeg var 15. Jeg har små børn.

Og jeg har usunde vaner.”

Uddrag af anmeldelsen af ”Passageren” ”Passageren” giver ret hurtigt associationer til såvel Alistair MacLean som til nordiske krimiforfattere, men har også sin helt egen profil med en politikommissær (Robin Hansen), som godt nok er en hardcore, stædig og sammenbidt machomand mod slutningen af bogen, men indtil da så sandelig også et stærkt interessant og mangefacetteret bekendtskab, som man meget gerne snart vil læse mere om.

Der er blod, bræk, død og smerte i passende doser. Plottet skrider frem, som en godt skåret Hollywood thriller. Man hænger på og bogen er en cliffhanger i indtil flere betydninger. Kan varmt anbefales enhver, der trænger til at læse en vaskeægte thriller, og som kan tåle at grine over de til tider meget morsomme beskrivelser af hovedpersonen, hans ukonventionelle chef og det libanesiske unikum, Fasil, der kan alt med computere og taranteller samt også kan bage en squashkage til (næsten) kærestens læsegruppe.

Anmeldelsen kan læses i sin helhed på www.raskmagasinet.dk. Men hvorfor ikke bare købe bogen og læse den selv?

P AT I E N T E N I CENTRUM

Behandling – uden ventetid

Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk

26 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Liv og død Dicte Svendsen deltager i begravelsen af sin venindes mor. Under højtideligheden ved graven slutter Dictes kæreste sig til følget. Han hvisker, at der er sket noget ude på Stadion. Netop som begravelsen er overstået er også sæsonens sidste kamp spillet. En ung kvinde findes myrdet - med tomme øjenhuler og uden lårbensknogler.

Og så er scenen sat. ”Liv og legeme” er Elsebeth Egholms femte krimi om journalisten Dicte Svendsen, men det betyder ikke noget, om man har læst de tidligere bøger eller ej. Hoved- og bipersoner bliver skitseret med få velvalgte ord, tilstrækkeligt til at alle påkalder sig interesse helt fra start.

Kan man handle med organer?

Sporene efter morderen er få og kunne lede i mange retninger. Er den unge kvinde offer for en gal seriemorder, er der tale om en rituel aflivning, et politisk statement, en såret elsker eller har kvinden været faldet over kriminel aktivitet som revisorelev, noget der kom til at koste hende livet? Mulighederne leder Dicte og politiet i alle retninger, da Dicte bliver kontaktet af en hospitalsindlagt straffefange, som hævder at have livsvigtige informationer om sagen og ønsker at gøre en byttehandel. Helt foruroligende bliver det, da det viser sig, at den indlagte er nyrepatient hedder Peter Boutrup og er det barn, Dicte som teenager blev tvunget til at bortadoptere af sin Jehovas Vidner familie. Han har brug for en ny nyre og Dicte for informationer. Måske ikke så vanskeligt et dilemma, når der er tale om sit eget barn, men i dette tilfælde er der tale om et barn, som er blevet en 29-årig mand, dømt for uagtsomt manddrab og som moderen ikke har haft kontakt med hele livet. Hvor enkel er det så? Og kan man handle med organer?

Hvis to patienter er lige egnede Janos Kempinski er en af nyrekirurgerne på Århus Sygehus, hvor Peter Boutrup, ”Den Særlige Patient”, er indlagt. Tilfældet har fra start pirret nyrekirurgen sans for at stille moralske dilemmaer op. Hvad gør man, hvis to patienter er præcis lige egnede til at modtage en donornyre? Hvem vælger man og kan man overhovedet pålægge nogen at vælge? Janos Kempinski mener ikke, at man kan vælge ud fra



  



  

  

   



              

 

”Liv og legeme” af Elsebeth Egholm er udkommet på Politikens Forlag. Den fås for 299,- kr. eller visse steder for mindre.

andet end lægefaglige hensyn: ”Vi skal kun prioritere ud fra lægelige hensyn.

Det er ikke vores opgave at tage store, samfundsmæssige beslutninger om, at de, der bidrager mest til det fælles også skal stå forrest i køen,” forsvarer han sig i en diskussion med sin kollega.

Forelskelse får kirurg til at glemme alt om etik og moral Men problematik og dilemma bliver lige pludseligt særdeles nærværende for nyrekirurgen, idet han er blevet over hals og hoved forelsket i afdelingens unge lægesekretærvikar. Hun viser sig hurtigt at lide af en alvorlig øjensygdom, der nedbryder hendes hornhinder. Forelskelsen bringer kirurgen til at glemme alt om etik og moral og til at acceptere at gå på det grå marked efter nye hornhinder for at sikre sin elskedes øjne. Til gengæld skal han blot sørge for at rykke sin kollegas nyresyge datter helt op på den alt for lange venteliste til en ny nyre. En manøvre der naturligvis vil blive opdaget og komme til at koste ham job og anseelse. Hornhinderne fra det grå marked viser sig også at være fatale for den unge lægesekretær, idet vævet ikke har været testet.

Marked for handel med organer, når der mangel på samme Som det vil være enhver bekendt, så er der i Danmark ligesom i så mange andre lande mangel på organer og reservedele til syge mennesker, herunder også hornhinder. Bølgerne går højt og synspunkterne går lige fra, at alle automatisk skal være donorer, med mindre de udtrykkeligt har modsat sig dette, til det modsatte synspunkt, hvor kroppen opfattes som værende hellig. Det er ikke svært at forstå begge synspunkter, men problematikken bliver mere kompliceret, hvis man selv kunne redde synet ved en hornhindetransplantation eller ens eget barn ville dø uden en ny nyre.

Når der er mangel på organer, så siger det sig selv, at der så også vil opstå et marked for handel. Tænk blot på organturister, der rejser til Pakistan for at købe en nyre, ganske enkelt fordi det endnu ikke er forbudt og fordi der er så stor fattigdom, at et desperat salg af en livsvigtig nyre - viser det sig nogle gange - kan være en families redning fra sult og hjemløshed.

Flere må lade livet ”Liv og legeme” er en kriminalroman med et afsindigt spændende plot og man læser i rasende tempo for at finde ud, hvem der så brutalt har myrdet den unge kvinde - og flere andre, som efterfølgende også må lade livet. Men bogen opstiller samtidigt så mange andre spor, som fænger og fascinerer. Det samme gør Dicte.

Sidder i kødet og umulig at ryste af sig Dicte Svendsen er en dybt engageret journalist, der går så meget op i sit arbejde og i at finde morderen, at hun glemmer kæreste og sund fornuft. En mørk aften følger hun efter en mistænkt mand gennem Århus, bare for at se hvad han skal og hun gentager tåbeligheden et par dage senere, for så at opleve, at bilen løber tør for benzin på en jysk hovedvej in the middle of nowhere. Til sidst går det fatalt galt - næsten. At kalde bogen en femikrimi, vil være en fornærmelse både mod bogen og mod Elsebeth Egholm. Det er ganske enkelt en særdeles velskrevet roman med et inciterende krimiplot og dybt researchede etiske og moralske problematikker, som går helt ind under huden og som bliver siddende som en torn i kødet længe efter. Den er umulig at ryste af sig. Og det skal man heller ikke. Man er faktisk nødt til at læse bogen. Helt enkelt.

27

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvert år får over 400 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft. Omkring 100 af disse dør af sygdommen. Hvert år behandles endvidere ca. 5.000 danske kvinder for forstadier til livmoderhalskræft. Hertil kommer de mange, der bliver behandlet for kønsvorter. Det koster samfundet mange penge. Imidlertid kan den nye vaccine, Gardasil, som er tilgængelig nu, forebygge livmoderhalskræft. Fra den 1. januar 2009 tilbydes alle 12-årige gratis vaccinering med Gardasil. Piger, der er ældre, vil ikke få tilbudt vaccinationen gratis. De eller deres forældre skal selv betale.

Vaccination mod livmoderhalskræft

- kun til tolvårige piger Statens Serum Institut har besluttet, at Gardasil bliver den vaccine, der skal anvendes, når landets tolvårige piger fra den 1. januar 2009 tilbydes gratis vaccinering mod livmoderhalskræft. Men piger og unge kvinder op til 26 år har lige så stor gavn af vaccinen, der beskytter mod Human Papilloma Virus, HPV, der forårsager livmoderhalskræft og sjældnere kræfttilfælde. Drenge kan også vaccineres.

Gardasil er verdens første kræftforebyggende vaccine. Den bekæmper Human Papilloma Virus, HPV, som er årsag til 100 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft og som overføres via sex. Vaccinen er godkendt til at forebygge celleforandringer i livmoderhalsen og ydre kvindelige kønsorganer, livmoderhalskræft og udvendige kønsvorter, som er forårsaget af HPV type 6, 11, 16 og 18. Vaccinationen er beregnet til kvinder i alderen fra 9-26 år. Kvinder ældre end 26 år lader sig dog også vaccinere, fortæller gynækologer. Vaccinen modvirker som nævnt livmoderhalskræft og kønsvorter, men også en række sjældnere kræftsygdomme som analkræft, peniskræft og kræft i mund og hals. Der

registreres i Danmark ca. 450 årlige tilfælde af livmoderhalskræft. Forstadier, som typisk opdages ved screening, registreres derimod ikke som kræft.

Køb vaccinen på apoteket

Hvis man ønsker at få sig selv eller sin datter beskyttet, kan man bede sin læge om en recept, selv købe vaccinen på apoteket og så gå tilbage til sin læge for at blive vaccineret. Vaccinen koster 1.141 kr. pr. dosis.

For at være beskyttet skal man vaccineres i alt tre gange inden for et år. Normalt gives vaccinationerne inden for et halvt år.

Køb vaccinen, tag den med til lægen og få tilskud

Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark, hvilket omkring 2 mio. mennesker efterhånden er, gives der dog tilskud til både vaccine og til selve vaccinationen.

Hvis man er gruppe 5 medlem, gives der et tilskud på 104 kr. pr. vaccination og 25 % i tilskud til selve vaccinen. Det betyder et samlet tilskud på 1.168 kr. eller hen ved en tredjedel af udgiften. Hvis man er gruppe 1 eller gruppe 2 medlem ser regnestykket anderledes ud. Her vil tilskuddet være 125 kr. pr. vaccination og 50 % i tilskud til vaccinen. Altså et samlet tilskud på 2.086 kr.

Det er vigtigt, at man selv køber vaccinen

på apoteket og tager den med op til sin læge. Ellers bliver tilskuddet ikke beregnet på samme måde hos Danmark. Forklaringen er, at man skal have en kvittering for den såkaldte elektroniske indrapportering via apoteket. Ellers gælder det altså ikke.

Få tilskud fra første dag

Det koster 295 kr. i kvartalet at være medlem af Danmark i gruppe 5. Man kan få tilskud til vaccinationen fra den første dag, man er indmeldt. Læs evt. mere på www. sygeforsikring.dk og om Gardasil på www. vaccinemodkraeft.dk

Fakta om vaccination: Vaccinen virker ved, at kroppen danner antistoffer mod HPV-virus, som overføres via sex.

Vaccinationen er beregnet til piger og kvinder i alderen 9-26 år. Imidlertid kan drenge også vaccineres, hvilket udmærket kan være en god idé, da vaccinen også virker mod analkræft, peniskræft og kræft i mund og hals.

Det er endnu usikkert, i hvor mange år beskyttelsen varer efter en fuld vaccination.

Bivirkninger kan være temperaturstigning og reaktioner på indstiksstedet. Gardasil er den vaccine, som flest lande med god grund har valgt til deres nationale vaccineprogrammer. Og nu altså også Danmark. Gardasil beskytter også mod kønsvorter, hvilket andre vacciner ikke gør.

28 Af Flemming Flyvholm redaktionen@raskmagasinet.dk

Når livet bliver et helvede af kroniske smerter Hver femte dansker plages af vedvarende smerter. På landets fem tværfaglige smertecentre kan patienterne søge lindring for de værste smerter og samtidig blive hjulpet til at genfinde velvære, livskvalitet og en meningsfuld tilværelse på trods af smerterne. Her arbejder læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver tæt sammen i et team - med patientens hele liv i centrum.

Alle kender vi til smerter. Den pludselige smerte, når vi slår os selv over fingeren, brækker et ben, en tand værker eller vi kommer ud for en ulykke. Det er kendte og som regel kortvarige smerter, der går over eller kureres med lægens hjælp og smertelindrende medicin.

Kronisk smerte bliver ondartet Men for hver femte dansker er smerter ikke en kortvarig pine. Smerten fortsætter og fortsætter i måneder, år. Og når smerten bliver kronisk, forandrer den karakter og bliver mere ondartet og endnu værre, den bliver en meget kompleks tilstand, der er svær at behandle og den får i mange tilfælde følgeskab af tunge psykiske lidelser og sociale problemer.

Kort sagt: Kroniske smerter kan invalidere et menneske fysisk, psykisk og socialt, som smertefrie mennesker kan have svært ved at forstå - og somme tider også svært ved at acceptere. Så ikke nok med at kronisk smertepatienter må kæmpe med den fysiske smerte, den psykiske angst og måske også med økonomiske problemer, de kan også komme ud for at skulle bekæmpe mistro og isolation forårsaget af andres uforståenhed eller fordomme. Mange kroniske smertepatienter har mødt holdningen: ”Tag dig dog sammen!” ”Er det nu ikke noget, du bilder dig ind!”

Svært at identificere kroniske smerter De udtalelser springer måske ikke af ond vilje, men helt kontant og fysiologisk kan det være svært at se og forestille sig, at et menneske oplever stærk smerte hvert minut i dage, måneder og år, når man nu ikke lige kan se årsagen til smerten. Selv for læger kan det være svært at identificere smerterne, som måske ikke kan lokaliseres til et bestemt sted i kroppen og heller ikke kædes sammen med en bestemt biologisk foreteelse. Man har kun patientens ord for, at det gør pokkers ondt hele tiden.

Forståelsen er blevet større - smerteklinikker rundt om i landet Men heldigvis er forståelsen for de kroniske smertepatienters uudholdelige verden blevet større de seneste år, forskningen på området intensiveres og i både offentlig og privat regi oprettes der flere og bedre behandlingsmuligheder - smertekliniker og -centre - rundt om i landet.

For de hårdest ramte er der nu fem smertecentre tilknyttet landets store sygehuse i Herlev, Odense, Århus, Aalborg og København. Det er tværfaglige smertecentre og netop det tværfaglige er ganske vigtigt, fordi patienten her kan finde behandling ikke kun for smerten men også for dens psykiske og sociale følgevirkninger.

Herlev Hospital, som ses her, har ligesom Odense, Århus og Ålborg Sygehuse tværfaglige smertecentre.

er en ”begyndende bevågenhed” fra de bevilgende myndigheder, som hun udtrykker det. Smertecentret på Rigshospitalet er netop blevet opnormeret, så man bedre er i stand til at klare den store efterspørgsel og reducere ventetiden. Og vigtigt er det, at der er kommet meget mere fokus på, at det er nødvendigt at specialuddanne langt flere læger og andre faggrupper. Senest er der kommet en fællesnordisk efteruddannelse for læger, der vil specialiserer sig på netop dette felt. Et stort fremskridt, mener Højsted.

Smerter er ikke bare biologi Men hvad er det så, man kan tilbyde patienterne på de tværfaglige smertecentre? ”Det er bestemt ikke bare biologi!” slår Jette Højsted fast. De patienter, der kommer på centret har meget et kompleks sygdomsbillede. Det gælder både smerteprofilen og de ledsagende lidelser og problemer. Her er hver enkel patient unik i bogstavelig forstand.

For nogle er den biologiske side vigtigst, andre har mere behov for psykologisk og social støtte.

Tværfagligt smertecenter på Rigshospitalet Overlæge Jette Højsted er leder af det tværfaglige smertecenter på Rigshospitalet og hun kender om nogen de svære og komplekse tilstande, mange mennesker må leve med i årevis. Hun er som sine kolleger på smertecentret specialiseret i netop kroniske smerter og det nye og ganske overraskende er, at hun som læge ikke kun beskæftiger sig med den biologiske del af smertebehandlingen. Hun er leder af et team af læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver, som arbejder sammen om at forbedre patientens situation fysisk, psykisk og socialt.

Kroniske smerter følge ofte af depression og angst Ved første samtale møder patienten en læge og en sygeplejerske.

De søger at danne et helhedsbillede af personen, og da op mod halvdelen af patienterne på smertecentret har en depressionstilstand og/eller plages af angst, er det første, man koncentrerer sig om, at behandle depression og angst medicinsk, så patienten bedre er i stand til at gennemgå den fysiske smertebehandling og bedre selv kan tage vare på eget liv.

Sideløbende med den psykiske stabilisering skal patientens medicinering udredes og indrettes nøjagtigt efter hver enkelt patients særlige behov. Når patienten henvises til smertecentret, kommer man typisk med eftervirkninger fra behandling af en sygdom, og det kan være en stor opgave for smerteeksperterne at nå frem til den mest virkningsfulde behandling af patientens smertetilstand.

Behersket optimisme Jette Højsted må nok betegnes som behersket optimist for fremtidens behandlingsmuligheder for kroniske smertepatienter. Der

Smerter er altid en kompleks tilstand Det er i mange tilfælde ingen en let proces, den kan vare flere måneder. Smerter er altid en meget kompleks tilstand, der er

29

Tværfaglige smertecentre

sjældent en entydig sammenhæng mellem sygdom og smertemekanisme og den samme sygdom kan giver sig udtryk i flere forskellige symptomer. For nogle år siden troede man, at hvis man kunne finde ud af, at en bestemt sygdom gav en bestemt type smerte, som kunne refereres til en bestemt mekanisme, så kunne man finde det lægemiddel, som kunne klare problemet. Men så enkelt er det langt fra, forklarer overlæge Højsted. Det viser sig, at en sygdom kan give smerter på mange måder og en smerteoplevelse kan være forårsaget af mange forskellige mekanismer og de mekanismer kan så reagere på mange forskellige måder. Alt i alt et meget kompliceret system, hvor den traditionelle årsag-virkning forklaring ikke kan bruges.

Specialisering af smertelæger begyndte i 60”erne Den generelle opfattelse af at smerte fungerer som en lampe, jo mere den lyser jo stærkere smerter, holder ikke. Der findes ikke en enkelt knap, man bare kan tænde og slukke for. Det system i kroppen, der har med smerte at gøre, er alle vegne i kroppen. Så hvis man vil ind og blokere smertens vej, vil man uvægerligt også ramme andre forhold.

I slutningen af 1960”erne fandt man en teori om, at der var ”en port” i rygraden, som åbner og lukker for smerten. Det førte til en eksplosion af behandlingsmuligheder og til ganske betydelige forbedrede forhold for mange patienter. Det var også her den moderne uddannelse og specialisering af smertelæger begyndte.

Der mangler præparater uden bivirkninger Men stadig er der lang vej for forskerne, før man kan lukke helt af for smerterne og smertelindring er stadig en kompliceret sag og noget af en gåde. Trods den meget intensive forskning og store interesse fra verdens førende medicinalfirmaer, er det endnu ikke lykkedes at klarlægge de sammensatte mekanismer, som hærger et menneske med stærke kroniske smerter. Højsted forklarer, at der i den grad mangler nye præparater, som ikke har de bivirkninger, vi kender ved de nuværende - vægtforøgelse, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, forstoppelse.

Gode muligheder for forbedret livskvalitet Men det betyder ikke, at lægerne står hjælpeløse over for smertepatienterne. Der er stadig gode muligheder for væsentligt forbedret livskvalitet for de patienter, der henvises til smertecentret. Og her kommer den tværfaglige filosofi og samarbejde så ind i billedet igen.

Når smertelindringen er justeret så godt som det er muligt, er patienten bedre i stand til at tage vare på eget liv og på sygdommens og smerternes følgevirkninger. I den behandling indgår hele teamet af læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere på centret.

Aktivt medspil fra patientens side ”Vores mål er, at patienten bliver så aktiv som muligt biologisk, psykologisk og socialt,” siger Jette Højsted. Men det forudsætter aktivt medspil fra patientens side. Og her kan der opstå en svær blokering, fordi mange af patienterne kommer med en del frustration over for sundhedsvæsnet, fordi de måske har været igennem svære behandlingsforløb, uden at de er blevet raske og smertefri. Den skuffelse må først bearbejdes. Vi kommer alle til hospitalerne med håbet om at blive helbredte, og når det ikke lykkes perfekt, kan det være svært at acceptere sin nye situation, hvor smerte vil være en barsk livsledsager.

Både læger og psykologer på smertecentret indgår i den psykologiske proces, og ofte tilbydes patienten et decideret psyko-terapeutisk forløb rettet mod det bristede håb og mod angst og tristhed.

Også isolation og ensomhed kan indgå i forløbet. Nogle patienter isolerer sig eller føler sig glemte og tilsidesatte. Det er også en alvorlig hindring for et godt forløb og her sætter man ind med både psykologisk støtte og social hjælp.

På de fem tværfaglige smertecentre i Danmark - på Rigshospitalet, Herlev, Odense, Århus og Aalborg sygehuse - modtages patienter med svære, komplekse og langvarige smertetilstande. At smerterne er komplekse angiver, at ikke blot fysiske forhold er involveret, men også psykologiske og sociale problemer. Alle dele af smertetilstanden behandles i et helhedsperspektiv på smertecentret. Læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver arbejder sammen med det formål at give smertelindring, tilbyde terapi for psykiske problemer som angst og depression samt at støtte og motivere patienten til at genopbygge et godt og aktivt liv på de nye livsvilkår med kronisk smerte.

Kroniske smerter Hvis smerten har været til stede i mere end seks måneder, betragtes den normalt som akut og kræver derfor særlig eksperthjælp.

Kronisk smertetilstand er som regel betinget af en sygdom eller vævsskade, og det er ofte ikke muligt at finde årsagen til smerterne.

Kroniske smerter kan i visse tilfælde mindskes, men kun sjældent behandles til smertefrihed.

Også socialrådgiver inde i billedet Smerterne kan hindre patienterne i at kunne klare et almindeligt job og måske endda at opretholde et normalt socialt liv. På centret tilbydes patienten praktisk hjælp til at overkomme de bureaukratiske vanskeligheder, som kan forekomme helt uoverkommelige, når man også slås med svære smerter. En socialrådgiver vil så typisk hjælpe med problemer som arbejdsprøvning, revalidering og økonomi. Der er ingen direkte økonomisk støtte at hente på centret, men socialrådgiveren kan hjælpe med at finde tilbage til et velfungerende socialt liv - måske bare på et andet niveau.

Fordi kroniske smerter griber så dybt ind i et menneskes liv på næsten alle områder, er der brug for både den meget specialiserede behandling og den brede forståelse af hele patientens livssituation. Det stiller store krav til eksperterne, krav som i stadig større omfang bliver anerkendt i sundhedsvæsnet.

Søg eksperthjælp ved smerter i mere end seks måneder Men uden patientens aktive medvirkning, nytter det ikke meget. Det er vigtigt at undgå, at smertetilstanden sygeliggøres, og derfor må patienten forstå og erkende sin nye tilstand med smerter. Det skal ikke være smerterne, ”der bestemmer over dit liv, men at du føler, at du har kontrollen.” Jette Højsteds råd til patienterne lyder, at hvis man har vedblivende smerter i mere end seks måneder, må man henvende sig til egen læge og spørge om mulighederne for at få hjælp og måske blive henvist til en smerteklinik eller smertecenter.

Hvis man føler, at smerterne ødelægger ens livskvalitet, og at man følelsesmæssigt bliver meget påvirket af dem, får angst eller bliver deprimeret, er det på tide at søge eksperthjælp. Søg tidlig hjælp. Jo tidligere man kommer i behandling hos smerteeksperter, jo bedre vil man kunne hindre eller overvinde de svære problemer, hvad enten de er af biologisk, psykologisk eller social karakter.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker.

Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell.

Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

30 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Styrk ryg og muskler mens du sidder stille

Ondt i ryggen er en af flere meget udbredte folkesygdomme, som koster sygedage og giver mange smerter. Det er ikke hĂĽrdt fysisk arbejde, der oftest giver ondt i ryggen, men derimod stillesiddende arbejde foran computeren.

Swopper er lidt dyr i indkøb, men er dels meget lÌkkert udført og sü er den en langtidsinvestering i ryggens sundhed, som ikke kan overvurderes.

GenoptrĂŚning pĂĽ Skodsborg

Man er ofte helt mør i ryggen efter en lang arbejdsdag foran computeren. Skrivebordsstolen synes at vÌre god nok, den er ny og kan indstilles pü et hav af müder. Alligevel bliver man trÌt i ryg og muskler. Og det er ikke sü mÌrkeligt. Nür man sidder pü en almindelig skrivebordsstol, vil man have en tendens til at synke sammen i ryggen og spÌnde i de forkerte muskler. Man skal bruge sine muskler, de skal bevÌges - ogsü nür man sidder stille.

Kan det lade sig gøre uden at afbryde arbejdet?

Banebrydende form, funktion og design Swopper er navnet pü et prisbelønnet siddemøbel, udviklet af tyske Josef GlÜckl i samarbejde med fysioterapeuter og ortopÌdkirurger.

Stolen tilgodeser kroppens behov for bevĂŚgelse med udgangspunkt i en bold. Stolen er sĂĽ banebrydende i form, funktion og design, at den er permanent udstillet pĂĽ Museum of Modern Art i New York.

Første gang man sidder pü en Swopper, er det en lidt pudsig fornemmelse. Stolen er meget fjedrende og den bevÌger sig op og ned samt svinger ud til siderne. Men man registrerer med det samme, at man ikke blot kan sÌtte sig og synke sammen. Stolen krÌver en rank holdning, uden at det er ubehageligt. TvÌrtimod.

Leveres med personlig indstilling NĂĽr stolen leveres, bliver den leveret inklusive personlig indstilling.

Den bliver indstillet i forhold til ens egen og skrivebordets højde, efter vÌgt (heldigvis er der intervaller, sü man ikke behøver at opgive den nøjagtige vÌgt) og efter hvor store udsving, man mener at kunne kapere. Det anbefales, at man lÌgger blidt ud og starter med at sidde pü stolen en time den første dag og lidt mere dagen efter, indtil man efter 14 dage kan sidde pü den en hel arbejdsdag.

3KODSBORG ,Â?GECENTER TILBYDER GENOPTRÂ?NING MED FOKUS PĂ?

AKTIVITETER KROPSGLÂ?DE OG PLEJE EFTER BEHOV 6ORES OPHOLD INDEHOLDER ALTID INDIVIDUELT TILRETTELAGT FYSIOTERAPI 6Â?LG MELLEM FÂ’LGENDE TYPER )NTENSIVE GENOPTRÂ?NINGSOPHOLD

KUROPHOLD ELLER AMBULANT BEHANDLING &Ă? MERE INFORMATION OM OPHOLDSTYPERNE I 3KODSBORG ,Â?GE CENTER MELLEM KL PĂ? ELLER RING PĂ?

FOR RESERVATION AF KUROPHOLD ELLER FOR MERE GENEREL INFORMATION OM 3KODSBORG 0RISER )NTENSIVE GENOPTRÂ?NINGSOPHOLD FRA $++ PR DÂ’GN +UROPHOLD PĂ? 3KODSBORG +URHOTEL MED RABAT I UGE

FRA $++ PR DÂ’GN !MBULANT BEHANDLING FRA $++

3KODSBORG ,Â?GECENTER s 3KODSBORG 3TRANDVEJ 3KODSBORG s 4LF LAEGECENTER SKODSBORG DK s WWW SKODSBORG DK

Er overbevist og er ogsü güet over til Swopper Man mÌrker straks, at der sker noget. Musklerne i lür, sÌde, mave og ryg kan godt vÌre lidt ømme, som om de er blevet brugt. Og det er jo det, de er. Skuldrene mÌrker det ogsü. Den Ìndrede kropsholdning betyder nemlig, at man sÌnker skuldre og arme, nür man sidder og arbejder, hvilket selvsagt er meget hensigtsmÌssigt.

Efter nogle dage er det en ren fryd at sidde pü stolen. Man er ikke mør i ryggen efter en anstrengende dag pü kontoret og det er bemÌrkelsesvÌrdigt, at man ogsü gür med en rankere ryg, nür man gür hjem. Effekten er ganske enkelt mÌrkbar. Og skulle man vÌre i tvivl, kan man blot prøve at sÌtte sig pü sin gamle stol. Man synker sammen og nu føles det pludselig ubehageligt og usundt. Jeg er overbevist og er ogsü güet over til Swopper.

Swopper anvendes til medarbejderne i store danske virksomheder, men ogsĂĽ til genoptrĂŚningen af rygopererede patienter pĂĽ Skive Sygehus og pĂĽ Skodsborg Kurcenter. Swopper anbefales til personer med svage rygmuskler og til forebyggelse af rygskader. LĂŚs mere pĂĽ www.swopper.dk

31

Rom eller Dubai i Emiraterne - kørestol ingen hindring

Mange funktionshæmmede og deres pårørende holder sig tilbage og undlader at drømme om rejser til eksotiske destinationer. Men det er der ingen grund til. HandiTours med Christel Clausen i spidsen har efterhånden mange års erfaring med at sende funktionshæmmede af sted til traditionelle og helt nye, eksotiske destinationer.

Christel Clausen er en nysgerrig iværksætter med hjertet på rette sted. Hun kom oprindelig i lære som flymekaniker, fordi hun gerne ville have mulighed for at komme ud at rejse.

Men lysten til at arbejde med mennesker fik gradvist overtaget. Hun tog derfor en uddannelse som social- og sundhedsassistent. Som senere afdelingsleder på en stor institution for fysisk og psykisk handicappede, engagerede hun sig i beboernes ønsker om at komme ud at rejse. Det lykkedes. Med Christel Clausens gå-på-mod og håndværksmæssig snilde løste hun alverdens praktiske problemer og sørgede for, at de rejselystne beboere fik nogle fantastiske oplevelser.

Ildsjæl bag nyt rejsebureau I dag har Christel Clausen skabt sit eget rejsebureau, HandiTours. Den 35-årige rejsearrangør mener, at alt for mange funktionshæmmede opgiver at komme ud at rejse, fordi de garanterede handicapfaciliteter ofte

ikke står mål med virkeligheden. Dørtrinene kan være for høje, dørene for smalle til en kørestol, busturen et mareridt og sengene for lave. Det gør hun noget ved. HandiTours tjekker personligt destinationerne og på flere hoteller og feriemål har man haft også en stafet af sted i kørestol.

Succeskriterier Som rejseagent sætter Christel Clausen en ære i, at tingene er, som de skal være. At man kan komme i swimmingpoolen, at man kan komme med på turene, at el-sengen findes som bestilt, at vaskekummen passer i højden til kørestolen, at der er assistance parat ved gaten til at blive løftet på plads i flyet osv. ”Vores mål er at rejserne skal skabe glæde og energi til alle uanset alder og handicap. Vi udvikler vore rejser på baggrund af stor viden og erfaring. Jeg lytter gerne til nye ønsker og idéer og ikke mindst kritik, hvis der er ting, der skal rettes,” understreger Christel Clausen.

HandiTours arrangerer både individuelle rejser og grupperejser til en lang række handicapvenlige destinationer f.eks. Barcelona, Andalusien, Tenerife, Kreta, Holland, Tyrkiet, Italien, men også mere eksotiske rejsemål som Dubai, Kina, safari i Sydafrika og krydstogt i Caribien. Læs mere på www.handitours.dk

Leddegigtportalen.dk er en ny hjemmeside for dig med leddegigt.

Portalen samler viden og gode råd om leddegigt ét sted.

Du finder blandt andet information om hjælpemidler, sociale rettigheder, motion og øvelser, sex og samliv og meget mere. I brevkassen kan du stille spørgsmål til specialister, og i forummet kan du stille spørgsmål til og udveksle erfaringer med andre patienter og pårørende.

Spørg specialisterne i brevkassen

Prøv det nyudviklede motionsprogram

32 Af Jørgen Lind redaktionen@raskmagasinet.dk

Sabriye Tenberken sammen med et par af sine små elever.

Foto: Jørgen Lind.

Blind og blid massage på

Verdens Tag I Lhasa i Tibet har en tysk kvinde succes med at uddanne tibetanske børn og unge. Trods sit handicap som blind har hun formået at lave en institution for blinde børn, hvor de både lærer blindeskrift, får undervisning i kinesisk og engelsk, musik og sang og enkelte også at udføre professionel massage.

Massage, aromabade, ansigtsbehandlinger, spa og lignende wellness-oplevelser hører mange storbyferier til. Dog ikke Lhasa, der er et fantastisk spændende feriemål - men ikke ligefrem præget af forkælelsestilbud for Vestens turister.

Alligevel behøver man ikke at undvære en god omgang massage, hvis man besøger Tibets hovedstad. Man kan oven i købet opleve at blive behandlet af en blind massør med en helt usædvanlig baggrund. Og få et bevis på, at et handicap

som manglende syn i et fattigt land godt kan resultere i en bedre tilværelse.

Sabriye Tenberken, blind tysk iværksætter i Tibet nyder et mellemmåltid sammen med en af sine tibetanske elever. Foto: Braille Without Borders, som er navnet på Sabriye Tenberkens organisation.

Kyla var den første, der fik en uddannelse som fysioterapeut på blindeskolen i Lhasa. Sabriye ses i baggrunden. Foto: Robson Entertainment.

Mange tibetanere er blinde Mange blinde og svagsynede i Kina uddannes som medicinske massører eller fysioterapeuter. Men der er noget særligt bag det tilbud om massage, man kan få i Tibets hovedstad. Den tyskfødte Sabriye Tenberken, der mistede synet som barn, var i 90”erne i Tibet som

33

turist og her fik hun ideen til at lave en blindeskole. Den slags var indtil da totalt ukendt i denne fjerne kinesiske provins (Tibet har været besat af Kina i 56 år). Desuden har et usædvanligt stort antal tibetanere, mere end 10.000, mistet synet. Det skyldes formentlig en blanding af dårlig hygiejne og den hårde stråling, lyset udsætter øjnene for oppe i højderne på Verdens Tag, som Tibet også kaldes.

Faderen og brødrene også blinde Sammen med sin ven, hollænderen Paul Kronenberg, skrabede Sabriye Tenberken penge sammen til at åbne en institution for blinde børn, som ellers gik for lud og koldt vand i de fattige landsbyer.

På skolen i Lhasa lærer børnene blindeskrift, de lærer kinesisk og engelsk, de lærer at synge og spille - og nogle af dem lærer at udføre professionel massage. Derfor kan turister og andre i dag blive masseret på en klinik i nærheden af Lhasas største turistattraktion, Dalai Lamas palads Potala. Klinikken ledes af den 22-årige Kyla, som var den første til at få en uddannelse som fysioterapeut på blindeskolen.

Hun kom fra en meget fattig familie på landet. Også hendes far og to brødre er blinde. Brødrene var ligeledes så heldige at blive optaget på blindeskolen, og efter otte års undervisning er de nu vendt hjem til deres landsby, hvor de tjener deres egne penge ved at drive et te-hus.

Taler engelsk Kyla har åbnet et lille massagefirma sammen med veninden Digi, ligeledes blind og med samme baggrund. Begge taler engelsk. I begyndelsen udførte de deres arbejde i et rum på selve skolen, men nu har de en rigtig klinik. Den kan man finde på Beijing Middle Road 59, 2. sal, dør nr. 42. Indgangen er på den vestlige side af bygningen over mod Potala, gå ind i gården og følg pilene. Hvis det alligevel er svært at finde, så bed om hjælp på hotel Kailash lige overfor.

Man kan få lige så lang tids massage, som man har lyst til eller kan klare - blidt eller av-så-det-kan-mærkes. Klinikken holder åbent til kl. 19, og en times behandling koster 80 RMB (ca. 75 kr.).

Tid kan bestilles på tlf. 6320870. Hvis man ringer op fra Danmark, skal du taste 0086-891 først.

Lhasa er en kulturhistorisk spændende hovedstad uden luksushoteller - men man kan få massage. Foto: Jørgen Lind

Blinde bjergbestigere Sabriye Tenberken er en usædvanlig kvinde. Som studerende i Bonn oversatte hun det tibetanske skriftsprog til blindeskrift (Braille). Hun har aldrig They lost the ir sight, not their vision. følt sig handicappet, selv om hun er blind. Således har hun vandret i Himalaya - oven i “ASTONIS HING… “INSPIR ATIONAL… købet sammen med seks af sine blinde elever, bl.a. Kyla, hvilket der er kommet en “RIVETI NG! film ud af: Den prisbelønnede ”Blindsight”, der havde verdenspremiere i London i sommeren 2007.

Læs evt. mere på www.blindsightthemovie.com.

For at sikre sit fortsatte arbejde har Sabriye Tenberken stiftet organisationen Braille Without Borders, www.braillewithoutborders.org, der er afhængig af frivillige bidrag.

Sabriye Tenberken har skrevet bogen ”Vejen til Tibet. De blinde børn i Lhasa”, udgivet af Billesø & Baltzer i 2003.

EXCEPTIONAL PEOPL EXTRAORDINARY E DOING THE POWER TO THINGS. RE-EXAMINE YOUR MAKE YOU ENTIRE LIFE.” -THE NEW

THE IMPOR JOURNEY VERSU TANCE OF S AND COMRADESHDESTINATION IP VERSUS COMPETITION.”

YORK TIMES

-ENTERTAINMENT

WEEKLY

SIT BACK AND ENJOY THE RIDE.” -NYLON

Pakkerejser til Tibet fra Danmark (med fly fra Kastrup via Amsterdam og Kina) arrangeres bl.a. af Lidvin Travel i Charlottenlund, www.tibetrejser.dk, typisk af to ugers varighed.

Projekt3:Layout 3

27/03/08

15:15

Side 1

34 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden Parykker Svaneklini ved hårtab

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Alder ingen hindring Olive Riley er, eller rettere var, en almindelig australsk kvinde, som i levende live opnåede at blive kult. Hun blev født den 20. oktober 1899 og er netop død den 12. juli 2008. Det er ikke mange mennesker beskåret at blive så gamle, men usædvanligt er det ikke mere.

Det specielle ved Olive Riley er, at hun i februar måned sidste år i en alder af 107 år begyndte en blog på internettet. Her fortæller hun om sit liv fra hun blev født i en mineby i forrige, forrige århundrede.

Hendes første fortælling handler om en rejse hun foretog et par måneder før og hvor hun mødte familie hun ikke havde set i 80 år! Beretningen er fyldt med fotos af en sprællevende kvinde i alle tænkelig og utænkelige situationer. Hendes blog gør indtryk, fordi den er fyldt med vitalitet og hver eneste af de mange indlæg indeholder ”billeder” af et liv levet for så mange år siden, at det næste ikke er til at fatte. Olive får ganske vist hjælp til projektet, men det er stadigvæk en bemærkelsesværdi og livsbekræftende indsats. Læs selv på www.allaboutolive.com.au

Det gode kolesterol kan forhindre demens Et nyt engelsk studie af 3.700 engelske mænd og kvinder dokumenterer, at et højt niveau i blodet af det såkaldte gode kolesterol, HDL, reducerer risikoen for demens og svækket hukommelse, når man er midaldrende. Studiet fulgte gruppen af mænd og kvinder fra de var 55 til 61 år. Blodprøver viste, om de testede havde et højt eller et lavt indhold i blodet af det såkaldte gode kolesterol og hukommelsestests viste, hvor godt de enkelte kunne huske tyve ord efter at have læst dem. Studiet viste, at de undersøgte, som havde et lavt indhold af HDL-kolesterol i blodet, også var væsentligt dårligere til at huske. Kolesterol dannes af kroppen selv, men findes også i en række fødevarer. Det gode kolesterol, HDL, reducerer sandsynligheden for et hjertetilfælde og altså også sandsynligheden for, at hjernen sander til. Det dårlige kolesterol, LDL, aflejres derimod i arterierne og gør dem stive. Det er også dokumenteret, at det gode kolesterol udskyder forekomst af Alzheimers. Kilde: www.ahajournals.org

Nyt fra forskningens verden Rødvinspiller på markedet til efteråret En pressemeddelelse i slutningen af juli måned annoncerede, at det danske biotekfirma Fluxome Sciences fra Lyngby nord for København, formentlig i løbet af efteråret vil kunne sende et nyt kosttilskud på markedet. Kostilskuddet indeholder resveratrol, som findes i de røde vindruer er en af de ingredienser, der påvirker sundheden mest fordelagtigt.

Fluxome Sciences har en vision om at være et af de ledende selskaber inden for produktion og markedsføring af nutraceutical ingredients, som er stoffer med sundhedsfremmende effekt. De kan anvendes i kosttilskud, et marked som er i eksplosiv vækst. Virksomheden har netop fået tilført 100 mio. kr. i udenlandsk kapital, så der er stor tiltro til vækstpotentialet. En udviklet teknologi gør det muligt at designe mikroorganismer, så de producerer en ønsket ingrediens i stor mængde.

Udgangspunktet er gærstammer, hvorfor neutraceuticals kan fremstilles via fermentering. I stedet for det daglige glas rødvin, kan vi altså snart tage en pille i stedet for. Hvis vi altså har lyst til det. Kilde: www.fluxome.dk

Gode tænder i oldtiden?

I modsætning til hvad mange tror, så havde mennesker i oldtiden og antikken ikke bedre tænder, end vi har i dag. ”Nedbrydningen af tænderne kan synes at være en moderne foreteelse, men det er det ikke,” forklarer Dr. Estelle Lazer, som er arkæolog med speciale i menneskeskeletter. Misforståelsen beror givetvis på det faktum, at mange kranier fundet ved arkæologiske udgravninger har ganske velbevarede tandsæt. Vores tænder bliver livet igennem nedbrudt og skadet af bakterier i mundhulen, men når vi er døde ophører nedbrydningsprocessen. Tænder er faktisk meget stærke og derfor forbliver de velbevarede i årtusinder.

Gamle ægyptiske tekster refererer til sygdomme i gummerne, til udtrækning af syge tænder og til fiksering af løse tænder med metaltråd. Man ved også, at etruskerne anvendte guldkroner og en form for proteser. Også for tusindvis af år siden havde man brug for tandlæger.

Kilde: www.abc.net.au/science

Specialeområder: Ortopædkirurgi Kunstigt hofte- og knæled Idrætsskader Artroskopi Rygkirurgi Organkirurgi Laparoskopi Urologi Plastikkirurgi Åreknudekirurgi Øre-Næse-Hals Ultralydsundersøgelser Anæstesiologi Hjertemedicin Arbejds-EKG Ekkokardiografi MR-scanning Helbredsundersøgelser Gynækologi

Styrk immunforsvar med dansk, naturligt En dansk familieejet virksomhed introducerer nu et patenteret og naturligt vitamin- og mineralkompleks, Allovita, til mennesker.

Baggrunden er, at John Erik Hansen, som i mange år har solgt vitaminer og mineralprodukter til alle typer dyr, har observeret, hvor positivt dyrene har reageret på forskellige vitamin- og mineralprodukter. Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse til klinisk afprøvning og en videnskabelig rapport dokumenterer signifikant effekt.

Allovita har positiv indvirkning på: • • • • •

Kroppens mikroflora (mikrobielle effekter) Sygdomsmodtagelighed Immunulogiske effekter Effekter på immunsystemets stressfølsomhed Antioxidativ kapacitet (kroppens evne til at beskytte sig mod sygdom)

Planter har i tusindvis af år været anvendt til behandling af sygdomme. Skriftlige kilder fra Ægypten såvel som Babylon dokumenterer dette. Der er for eksempel fundet papyrusruller med recepter på medicin, som er 3.500 år gamle. Langt senere, men stadigvæk så langt tilbage som år 400 f. Kr., lagde grækeren Hippokrates grunden til lægegerningen og formulerede den første udgave af lægeløftet, hvor han lagde stor vægt på kostens betydning for sundhed. Han skrev blandt andet værket ”Om Diæt”, hvori han skriver: ”Lad din mad være din medicin, lad din medicin være din mad.” Herhjemme er det tidligste eksempel på en medicinsk lægebog, Henrik Harpestrengs ”Liber Herbarum” fra omkring år 1300.

Munkeklostene havde i middelalderen klosterhaver med forskellige lægeplanter, hvor oldtidens viden om behandling af sygdomme og skavanker blev bevaret og videreudviklet.

Naturlige vitaminer og mineraler De fleste mennesker ved udmærket vel, at det er vigtigt at spise varieret for at sikre et godt helbred og for at man fungerer godt i det daglige. Men det kan alligevel være svært at få tilstrækkeligt med naturlige vitaminer og mineraler via kosten.

Her kan Allovita være den hjælpende hånd, der skal til. Allovita er et naturligt tilskud af planter og rødder, som hver for sig er virkningsfulde i

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

og nervesystem produkt Grundbestanddelene i Allovita kosttilskud er ingredienser som blåbær, hyben, hvidløg, ginseng og ræddiker samt andre planter, som tilsammen har gavnlig effekt på flere områder, men primært på sammenhængen mellem immunforsvar og nervesystem. Det indbefatter også infektioner samt en række stressrelaterede sygdomme.

Dyr reagerer positivt på Allovita Allovita er i mange år blevet anvendt til svinebesætninger, til kyllinger og til mink. For alle landmænd og husdyravlere er det vigtigt at passe på deres dyr og især på de unge dyr. Allovita har hos mink vist sig at have en positiv effekt på bl.a. diarré, andre maveproblemer, pelskvalitet, stress, immunforsvar og levedygtighed for afkommet. Der er tilsvarende observationer hvad angår smågrise og kyllinger og nu også hos mennesker, som i længere perioder har anvendt Allovita som kosttilskud.

Videnskabelig rapport dokumenterer signifikant effekt Forskere på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet har netop afsluttet en videnskabelig rapport, der beviser, at Allovita har signifikant effekt på immunforsvaret. Allovita plantemedicin kommer i høj grad til sin ret i forbindelse med forebyggelse og er derfor et naturligt område at vende sig mod i søgningen efter midler, der virker forebyggende.

Stor chance for at blive en væsentlig spiller på markedet ”Kombinationen af på den ene side den globale efterspørgsel på naturmedicin og på den anden side vores agrare og forskningsmæssige kompetence betyder, at vi netop nu på dette tidspunkt i historien har en chance for at skabe en milliard industri i Danmark og blive en væsentlig spiller på markedet i konkurrencen om veldokumenterede naturlægemidler og kosttilskud,” forklarer en begejstret John Erik Hansen.

Fakta: Allovita er i flydende form og fås i 100 ml flasker samt i 300 ml flaske til almindelig brug.

100 ml dosis anbefales, hvis man har brug for styrke, når man føler sig akut stresset. 300 ml dosis svarer til en egentlig kur på 88 dage.

100 ml. koster 250,- kr. plus moms, mens det er lidt billigere, hvis man køber flasken på 300 ml. Den koster 700,- kr. plus moms.

Læs mere på www.allovita.dk

Fri og lige adgang til rette behandling i rette tid!

Læg dit hjerte i de bedste hænder

En behandling af hjertet er en skelsættende oplevelse. Hjertet er kroppens vigtigste organ, fordi det sikrer det kredsløb, som giver os liv og fornyer vores tilværelse.

Når et hjerte skal undersøges og muligvis senere behandles, er det vigtigt, at patienten føler sig tryg.

Trygheden er med til at gøre dig rask hurtigere og lettere.

Hos HjerteCenterVarde er det vigtigt for os at følge dig gennem et sikkert, imødekommende og hurtigt forløb.

Vi lægger vægt på din sundhed, og at du føler dig tryg og velinformeret om din behandling.

Vores hjertespecialister er blandt de allerbedste og mest erfarne i Danmark og udlandet, og vi behandler årligt over 2000 hjertepatienter. Målt på resultater er vi blandt de førende i Danmark og internationalt. Derfor er vi på HjerteCenterVarde med til at uddanne og træne både danske og udenlandske hjertelæger.

Mere end fire ugers ventetid på hjertebehandling? Så har du ret til behandling hos os.

Ring på 76 95 01 00, eller besøg www.hjertecentervarde.dk.

Ultralydsundersøgelser af hjertet • CT-scanning • Kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) Behandling af hjerterytmeforstyrrelser (ablation af forkammerflimmer) • Ballonudvidelse • Hjerteoperationer (bypass og hjerteklapoperation)