RASK Magasinet nr. 5 - 2008 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller pårørende

TEMA ®

Brystkræft

Magasinet

September 2008 3. årgang

TEMA Alkohol

Jane Aamund:

Fast beboer i kræftland Bonnie Erichsen:

Dr. Deborah Wells:

Alkohol kan være:

A-vitamin mangel:

Bryster er det, man bedst kan undvære

Lige så giftigt som rottegift

Hundeejere lever et sundere liv

Alvorlig mangel kan resultere i blindhed

Stærke kvinder og en alkoholiseret befolkning Den kræftform, der oftest rammer kvinder, er brystkræft. Det er Jane Aamund blevet opereret for. Hun er også blevet opereret for kræft i livmoderen, to gange for hudkræft og for en kræfttumor i ganen. Blandt andet. Hun siger i interviewet her i magasinet, at hun har vanskeligt ved at blive slået ud af noget. Det er et spørgsmål om at kunne abstrahere fra det, der nu plager én. Den, der kan fokusere på noget andet, hun eller han bliver hjulpet. Evne til at abstrahere, den har Jane Aamund via sit forfatterskab om nogen demonstreret over for hovedparten af befolkningen. Og tak for det. Den samme evne har Bonnie Erichsen. Som Jane Aamund er hun blevet opereret for brystkræft. Og hun har været igennem hele møllen med kemo, protese, implantater og nu ingenting. Alligevel har hun gennem årene haft styrke og evne til dels at passe sin karriere som plastikkirurg og til at abstrahere fra sine bryster. Som hun siger: ”Nu har jeg kun to ar, mens jeg som yngre havde en flot barm. Men herregud, så må man kompensere. Hvad udad tabes, skal indad vindes.” RASK Magasinet sætter igen fokus på brystkræft. Og der er der også grund til. Dels rammer kræftformen som nævnt rigtigt mange kvinder. Nogle mere alvorligt end andre. Men der er også grund til at fokusere på et af flere problemer, der opstår bagefter. Som for eksempel kommunernes mangel på forståelse og mangel på empati over for gruppen, der må anvende en brystprotese. Som du kan læse i artiklen midt i RASK Magasinet, så mener mange kommuner, at det må være rigeligt med en protese om året. Også selv om de brystkræftopererede har behov for to, idet kropsbårne hjælpemiddler som brystproteser

indlysende nok skal gøres rene og tørre, inden de kan anvendes igen. En kvinde, som har valgt ikke at stå frem, har til RASK Magasinet fortalt, at hendes kommune forelagt problematikken, foreslog, at hun måtte nøjes med at bære protesen hver anden dag. Hva’bar’? Sundhedsstyrelsen har hvert år siden 1990 sat vores alkoholkultur og -vaner på dagsordenen ved at gennemføre alkoholkampagner i uge 40. Og hvis ikke man tror, det er nødvendigt, så kan man roligt læse artiklen om alkohol her i magasinet. Omkring halvdelen af befolkningen har et meget for stort forbrug. Undersøgelser påviser ganske vist en gavnlig effekt af en til to genstande om dagen. Det gælder imidlertid kun for midaldrende. For alle andre vil et jævnt indtag på mere være skadeligt. Pointen bliver tydeligere, hvis man sammenligner alkohol med rottegift. Warfarin slår rotter ihjel, men stoffet findes også i Marevan, en blodfortyndende medicin, som bruges til at forebygge blodpropper hos særligt udsatte. I små mængder har warfarin en gavnlig effekt. I store mængder er det dødeligt. Ligesom alkohol. Hvis det hele bliver lige lovlig alvorligt, så læs den opmuntrende artikel om, at hundeejere lever et sundere liv. Og det er der rigtigt mange gode, grunde til. Læs selv og bliv glad. Og gå så en rask tur, hvis du kan. Få luft i lungerne og nyd, at du er til. Meningen med livet er vel også bare – livet. Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør RASK Magasinet csh@raskmagasinet.dk

Den Hvide Verden:

Fart og fleksibilitet

Kvalitet i speciallægeuddannelsen – og i sundhedsvæsenet, hænger snævert sammen med adgangen til speciallægekompetencer. Men det er lidt med speciallægemanglen som med vejret. Alle snakker om det, men er der nogle, der gør noget ved det? Som sundhedsminister gjorde Lars Løkke Rasmussen et forsøg og indførte en fire års frist for, hvornår læger skal være i gang med speciallægeuddannelsen. Måske virker det, måske kan det skaffe speciallæger hurtigere. Indtil videre har det skabt usikkerhed og ballade, og en del af de potentielle ansøgere har valgt ikke at tilmelde sig basisuddannelsen. I Yngre Læger tager vi afstand fra tvang, men vi mener, at den aftale, som tidsfristen er en del af, også indeholder gode elementer. De vigtigste er: flere uddannelsesstillinger og mere fokus på kvalitetssikringsredskaber som individuelle uddannelsesplaner og inspektorordningen. Men hvorfor stoppe her? Der mangler speciallæger til mere end hver 10. stilling, og med den nuværende udvikling er billedet det samme frem til 2025. Og her snakker vi altså om de speciallæger, der skal behandle akutte patienter, bekæmpe ventelister og forske – og samtidigt uddanne fremtidens speciallæger. P.t. er der ikke præcedens for at ”skæve” forløb og

kompetencer opnået i andre specialer, anerkendes i speciallægeuddannelsen. Det vil være relativt ”gratis” at meritoverføre flere af disse kompetencer og på den måde sætte turbo på speciallægeuddannelsen. Har en læge i forvejen tilegnet sig halvdelen af de nødvendige kompetencer i det speciale, han/hun er i gang med, så er der ingen grund til at starte forfra og bruge yderligere 5 – 10 år på at blive speciallæge. Her kan der vindes rigtigt meget. Heldigvis kan Sundhedsstyrelsen godt se ideen i at udvise denne fleksibilitet. En anden måde at speede speciallægeuddannelsen op på er ”raketforløb”, hvor læger, der arbejder mere end 37 timer ugentlig, får mulighed for at uddanne sig hurtigere. Øges arbejdstiden fx med 20 %, kan uddannelsestiden forkortes tilsvarende. Det forudsætter selvfølgelig, at forudsætningerne for at lære er i orden, så det ikke går ud over kvaliteten. Det handler altså om fleksibilitet og fart – og det er bare med at komme i gang.

Af Lisbeth Lintz, Formand for Yngre Læger

Få hjælp til alkoholproblemer! På www.hope.dk kan du anonymt og gratis få rådgivning og ﬁnde adresser på steder, der tilbyder hjælp til drikkende og pårørende

www.hope.dk

Indhold 2 Leder og Den Hvide Verden. 3 Indhold og kolofon. 4 Interview med Jane Aamund: Fast beboer i Kræftland. Trods adskillige kræftdiagnoser kender forfatteren ikke til selvmedlidenhed. Slet ikke. 8 Ringgården skræddersyr individuel behandling til alkoholafhængige med såkaldt dobbelt belastning. 10 Alkohol er lige så giftigt som rottegift. Sundhedsstyrelsen gennemfører igen i år en alkoholkampagne i uge 40. Men har vi nu også brug for det? Læs selv og tag stilling. 13 Nøgle til sundhed og livsglæde. Nyt helhedsorienteret sundhedsprogram introduceres i Danmark. 14 Min datter var ved at drikke sig ihjel. En mor fortæller om mange svære år med bekymringer og skræk for at datteren skulle dø. 15 Hvorfor uge 40 kampagner? Interview med projektleder Maria Winther Koch. 16 Bryster er det, man bedst kan undvære. Interview med plastikkirurg Bonnie Erichsen, som også er brystkræftopereret. 18 Har tillid og får omsorg. Ulla Beyer fik fjernet det ene bryst for godt fire år siden. Hun har fået tilbudt rekonstruktion, men orker det ikke. I stedet bruget hun en god, selvklæbende protese. 20 Glucosamin – naturlig bremseklods mod slidgigt. Det er ingen mirakelkur, men hjælper dog rigtigt mange slidgigtpatienter. 21 Vaccination mod livmoderhalskræft – snart gratis til 12-årige med catch-up-program for piger født i 1993, 1994 og 1995. 22 Jeg elsker min kassedame – hun skulle være sygeplejerske, skulle hun. Eva Nystad begrunder hvorfor med barsk humor og groteske historier fra den virkelige verden. 24 Første private skadestue i Danmark. Speciallæge i ortopædkirurgi Henrik Erichsen står bag det nye tiltag. 25 Bike-Pit – en miljøvenlig og pæn løsning, f.eks. på hospitaler og institutioner. 26 Hundeejere lever et meget sundere liv. Undersøgelser dokumenterer, at hundeejere har 9 gange større sandsynlighed for at overleve alvorlig hjertesygdom end katteejere eller mennesker uden kæledyr. 28 Servicehunde giver handicappede en lettere hverdag. Hunden Victor har overtaget mange af de gøremål, der ellers trætter Lotte. 29 Sund mad til kræftpatienter. En ny kogebog indeholder gode råd, vejledning og opskrifter til kræftpatienter før, under og efter behandling. 30 A-vitamin mangel og blindhed. A-vitamin har betydning for vores syn, immunforsvaret og vækst. Vitaminet findes blandt andet i smør. 33 Nyt fra forskningens verden. 34 Mere nyt fra forskningens verden. 35 Vindere af ’På Kanten af Livet’. RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale Patienter, pårørende ogpå personale offentlige sygehuse og og hospitaler, på offentlige sygehuse patienter og personale på hospitaler, patienter, pårørende privathospitalerne, hospitalernes og personale på privathospitaler, indkøbsafdelinger, blodbankerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og råd, nævn blodbankerne, offentlige udvalg i sundhedssektoren, og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger og 400 praktiserende læger, tandlæger og lægehuse samt Folketingets 400 lægehuse samt Folketingets medlemmer. medlemmer. Ansvarshavende udgiver: Ansvarshavende Carsten Elgstrøm udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk csh@raskmagasinet.dk Salgschef: Salgschef: Mikael Frandzen Mikael Frandzen mf@raskmagasinet.dk mf@raskmagasinet.dk

Administration: Susanne Bergstrøm sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Jørgen Lind Lisbeth Lintz Kjeld Vang Eva Nystad Lone Lauritzen

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Forsidefoto: Jørgen Lind

ISSN Danmark: 1902-5092

Fotografer: Anders Beldring Rune Keller

Medlem af:

Layout og Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri A/S IT leverandør: www-it-pedellen.dk

Tilmeldt: Dansk Oplagskontrol Tilmeldt: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patient foreningen Danmark

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Pensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

4 Tekst og foto: Jørgen Lind redaktionen@raskmagasinet.dk

Fast beboer i Kræftland Om nogen har Jane Aamund været ramt af sygdom. Kræften er blevet hendes følgesvend. Alligevel magter hun både at trøste andre, danse som en teenager og skrive den ene bestsellerbog efter den anden. Her fortæller hun om, hvordan hun overkommer det.

Jane Aamund nyder sin sejr. Hun spiser et stykke kogt helleflynder – i mange, mange små mundfulde. Det smager yndigt, men det, Jane Aamund sætter størst pris på ved måltidet, er, at hun overhovedet kan spise rigtig mad. Hun har vundet en sejr over sin sygdom. Fisken svømmer i en sovs med et kalorieindhold så højt som Ulf Pilgaard. – Hvis jeg ikke proppede mig med fedende sager, ville jeg ligne Egtvedpigen eller Jarlen af Bothwell, siger Jane Aamund med sin karakteristiske latter. På et tidspunkt var hun nede på 43 kilo. Det går langt bedre nu, men hver dag er en kamp for at holde vægten eller helst tage på. Træt til døden Den folkekære forfatter har sat mig stævne på en frokostrestaurant i det nordsjællandske sommerland. Hun har altid holdt meget af god mad og af måltider som rammen om samvær. Men efter at hun fik bortopereret det meste af ganen for nogle år siden, måtte hun drastisk omlægge sine spisevaner. De veltilberedte, smagfulde retter veg for dræbende kedsommelig, men livsnødvendig proteinrig kartonmad. Som årene er gået, har hun kæmpet sig frem til at kunne indtage lidt andet. Hun har tidligere fortalt, hvordan hun har været ramt af modløshed og været træt til døden – i bogstaveligste forstand: ”Nu var jeg så langt nede i vægt, at tre uger mere uden mad ville gøre en ende på mit liv. Men så opstod der alligevel en kontakt til livet igen, måske fordi jeg pludselig kom til at grine af noget, eller nogen kom forbi på besøg og bragte mig glæde”. Blev erklæret død Jane Aamund har fået fast adresse i det, hun kalder Kræftland. Allerede som 31-årig fik hun konstateret kræft. Livmoderen og den ene æggestok blev fjernet – æggestokken som følge

Jane Aamund er en af vor tids mest læste danske forfattere.

af en lægefejl. En snes år senere fik hun cystisk væv omkring den anden æggestok og kom på operationsbordet igen. Hun har også fået opereret det ene bryst bort; derefter fik hun en tumor i ganen og siden hudkræft to steder i ansigtet. Til listen over hendes sygdomme kan føjes to blodpropper og at hun under en operation blev erklæret klinisk død og derefter nærmest mirakuløst genoplivet. På en anden front har hun været gift tre gange og har to sønner. Sit livs største kærlighed, den amerikanske veterinærkirurg Bob Adams, mistede hun, da han døde efter kun seks måneders samvær, fjorten dage før deres bryllup. Deres kærlighedsliv beskrev hun i ”Colorado Drømme”, som er solgt i 350.000 eksemplarer

og indbragte hende De gyldne Laurbær. Træt? Ja, men ikke opgivende. Alligevel er hun som 72-årig flittigere end de fleste raske. For nylig gennemførte hun en tre uger lang rejse til Sydamerika i forbindelse med sit planlagte tobindsværk om danske udvandreres liv i Argentina. Til overmål har hun kræfter til at have et rigt socialt liv. Og overskud til at trøste sine nærmeste, når de har behov for det. Som da svigerinden Suzanne Bjerrehuus også blev kræftramt. Eller når hun gik til strålebehandlinger og grinede sammen med ”kræftkammeraterne i strålekælderen”. Kender ikke til selvmedlidenhed Hvor henter du den styrke fra, som har bragt dig gennem alle rædselsårene i

Kræftland med indlæggelser, behandlinger og nye sygdomsudbrud? – Jeg fandt ud af, at det er vigtigt at dele tiden op. I denne uge har jeg det sådan og sådan, eller i de her tre dage. Jeg har ikke lyst til at beskæftige mig med, hvordan jeg har det i næste uge eller i morgen. Jeg deler tiden op i tre timer eller i to timer eller en nat. Der er to andre forhold: I vores familie har vi aldrig accepteret selvmedlidenhed. Jeg kender ingen familiemedlemmer, der har gået rundt og sagt ”åh, hvor er det synd for mig”. Måske har man ondt af sig selv, fordi man har det slemt – men man klager ikke. Da jeg var en lille pige, sagde jeg engang til min far: ”Åh, jeg har så ondt i benet”. Fars svar lød: ”Så hop lidt på det!”. Vi har aldrig accepteret forkælelse hos os. Den anden ting er, at jeg er genetisk sammensat, så jeg har vanskeligt ved at blive slået ud af noget. Det er et spørgsmål om at kunne abstrahere fra det, der nu plager én. Den, der kan fokusere på noget andet – hun eller han bliver hjulpet. I øvrigt har jeg tre følgesvende, som har fulgt mig, siden jeg fik min første kræftdiagnose, og som aldrig har forladt mig. Den første er ”Angst for en lidelsesfuld død”, den anden ”Giv agt og pas på dig selv i systemet”, og den tredje hedder ”Hvad fanden er det, der foregår her?” Din gamle chef Annelise Bistrup (daværende redaktør på Berlingske Tidende. red) har sagt, at du elsker at skrive, at det er selve livets mening for dig. Hun mente, at det var skrivearbejdet, der reddede dit liv, da du blev syg. – Når jeg sætter mig ved mit arbejdsbord, tænder for computeren og begynder at skrive, mærker jeg ikke smerten. Jeg skriver fire timer i træk hver dag, og i den tid fejler jeg ikke noget. Arbejder hele ugen Jane Aamund arbejder stort set alle ugens dage. Hun står op kl. 6, spiser morgenmad og går en solid tur med sine to hunde – uanset vejret. Derefter skriver hun til kl.

Jane Aamund fik allerede som 31-årig konstateret kræft og hun har efterfølgende gennem årene været udsat for utallige operationer og barske behandlinger. Alligevel ser hun ikke mærket ud. Hun har glimt i øjet, er yderst charmerende og meget elegant.

14, hvorefter hun laver frokost, efterfulgt af en times hvile. Resten af dagen går med at tænke på, hvad hun skal skrive dagen efter, på at sludre med veninder eller naboen, købe ind osv. Og så bliver det aften. For første gang i dit liv bor du alene. Savner du aldrig mere en mand i dit liv – eller mænd? – Nej! Hvorfor ikke? Har du fået nok af mænd? – Ja, enough is enough. (Stor latter – og så mere alvorlig:) Den seksualitet, der har betydet så meget i mit liv – og forstyrret så meget – er blevet til andre energier. Jeg gider simpelt hen ikke mere sex. Jeg har spildt for meget tid på mænd, og de har fyldt for meget i mit liv – alle de vanvittige forelskelser, overvejelserne, bekymringerne, kunsten at leve sammen med dem, al den servicering. Hver gang, jeg har været gift eller boet i et fast forhold, er jeg blevet forvandlet til en fantastisk servicefunktion. Jeg hopper og springer, laver mad og opvarter i alle ender og kanter. ”Hun elsker at springe” Hvorfor bliver en stærk og selvstændig kvinde som dig pludselig lavet om til

Jane Aamund, født 1936, forfatter og journalist. Hun har bl.a. skrevet bøgerne ’Klinkevals’, ’Colorado Drømme’, ’Den grønne port’, ’Kamæleonen’, ’Vesten for måne’, ’Udlængsel’ og senest ’De grønne skove’ (april 2008). Sine erfaringer med det danske hospitalsvæsen beskrev hun i ’Den hvide Verden’. Jane Aamund har modtaget adskillige priser for sine bøger, og hun er flere gange blevet kåret til læsernes favoritforfatter.

serviceorgan, når der er en mand inde i billedet? Eftertænksomhed. Og så med en hovedrysten: – Jeg ved det ikke. Forleden fik jeg bekræftet, at det er sådan, af nogle jyske håndværkere hjemme i Lemvig. Den ene af håndværkerne sagde, at han godt kunne tænke sig en kop kaffe mere, og straks rejste jeg mig og gik ud i køkkenet. Gennem døren kunne jeg høre den anden håndværker sige: ”Det ku’ du da ikke være bekendt – du ku’ da selv ha’ hentet kaffen”. ”Næj!” svarede kollegaen, ”hun elsker at springe.” Og sådan er det jo. Hvad laver du om 15 år? – Om 15 år er jeg da død! Jeg har jo kræft, og når man har det, bliver man ikke gammel. Flere af dine bekendte forbinder først og fremmest Jane med begrebet kærlighed. Hvor vigtigt er det at være elsket? – Kan du huske den gamle schlager ”You’re nobody, till somebody loves you”. Det er noget vrøvl, det passer ikke. Du er altid noget, uanset hvordan andre mennesker ser på dig. Du er din egen. Sagde den selvbevidste og modige – det har du i hvert fald kaldt dig selv. – Jeg har altid været modigere end de fleste. Jeg er født modig. Find nye veje Jane Aamund tager den sidste bid af sin helleflynder og siger så med eftertryk: – Det dér med ”Flyv ikke højere end vingerne bær” og ”Ved jorden at blive” – det er så begrænsende. Mennesker skal

6 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

blomstre og skyde grønne grene. Man skal op, ud, man skal altid finde nye veje, nye måder. Et det ikke en kvalitet at kunne kende sin begrænsning? – Åh jo. For nylig var jeg sammen med nogle gode veninder og pludselig dansede jeg rundt som en ung pige. Jeg slog mig simpelt hen løs som balletdanser. En af de tilstedeværende fotograferede mig og foreslog, at billederne blev offentliggjort i en eller anden sammenhæng. Jeg kiggede på fotografierne og så en 72-årig spjætte rundt. Ikke særlig fikst. Jeg har altid været god til at danse, men her kunne jeg se min begrænsning. Ellers ville det være latterligt. Ligesådan med min påklædning. Det er ikke til at holde ud, når voksne eller ældre kvinder klæder sig ”moderigtigt” som 14-årige. De er jo for pokker ikke teenagere mere.

”Når jeg sætter mig ved mit arbejdsbord, tænder for computeren og begynder at skrive, mærker jeg ikke smerten. Jeg skriver fire timer i træk hver dag, og i den tid fejler jeg ikke noget.”

FKAPFDQ LD QOVDEBA Jbaf`fke ka_ldbk¥ /--4*/--5 0 _fka Í kr ho+ .66)* fkhi+ clopbkabipb %kloj^imofp ho+ 016)* bhphi+ clopbkabipb&

JQ@M /+ M<=<O' IP FM) ,44'( Difgpndq \_b\ib odg rrr)h`_d^dic\\i_]jb`i)_f

Qob_fkaprad^sbk ^c Jbaf`fke ka_ldbk¥ bo lmpi^dp s»ohbq clo afd) abo eô _ord clo sfabk lj jbaf`fk ld pvdaljjb) clojfaibq f bq ibq ld ibsbkab pmold+ C¼opqb _fka fkabeliabo fiirpqobobab _bphofsbipbo ^c lsbo /-- pvdaljjb ld abobp _be^kaifkd+ F ^kabq ld qobagb _fka Û kabo ar bk abqîgbobq) îc^_bqfph dbkkbjd^kd ^c p^jqifdb i»db jfaibo m abq a^kphb jôhba+ ?bpqfi Jbaf`fke ka_ldbk¥ m qic+ 06/41155) biibo m ttt+aif+ah

Man skal gå nye veje. Er det så let? – Den sværeste nye vej har for mig været at blive stum, at miste evnen til at tale. Da jeg fik opereret hele min gane væk, måtte jeg bruge al min energi på at lære at tale igen. Jeg kom pludselig i tanker om det, som min far – han var operasanger – i sin tid fortalte mig om stemmetrænings- og sangteknik. Om at skulle bruge både mund og næse, hals, bryst og mave. Alt det kunne jeg nikke genkendende til i min situation. Jeg trænede mig op ved hjælp af åndedrætsøvelser og med spejle. I begyndelsen talte jeg som en døvstum. Ingen kunne forstå min smølfestemme. Jeg bliver rost for, hvor langt jeg er kommet, men det har været en lang og svær vej – det er sket ikke én, men flere gange, at ekspedienten har taget mig for en halvfuld Hellerup-frue, når jeg

Jane Aamund om Jane Aamund ”Jeg har aldrig set min krop som min fjende. Min krop er, som den er. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg kan ikke stille den ind i skabet og gå min vej. Jeg må bo i den, enten jeg vil eller ej, og det er bestemt ikke spor rart. Men så må man fokusere på de dele af sig selv, som fungerer optimalt.” ”Man siger nej til livet og bliver forkrøblet, hvis man lader sig dominere af sine dæmoner. For mig har løsningen været at gøre det, jeg var allermest bange for, for at komme igennem det.” ”En læge, der ikke vil se en i øjnene, gør mig urolig.” ”Canceren er altid en skygge. Vi dør jo af det, ikke? Man kan hverken gøre fra eller til. Det er som regn, torden, alt muligt. Nogen lever videre i mange år, andre dør med det samme. Jeg kender flere, der har været diagnosticeret samtidig som mig. Mange af dem er væk. Jeg er her endnu. Hvor længe?”

”Hvornår kommer den knude i ansigtet, som jeg ved, vil invalidere det – som vil vansire mig, vil fjerne det halve ansigt med øje og det hele. Gøre mig til en Frankenstein. Det vil jeg ikke byde min egen hund.” ”Jeg er ikke gået forbi livet med lukkede øjne. Jeg vil gerne deltage i det og mærke på det og stikke fingeren i syltetøjskrukken. Jeg er næsten bange for blot et sekund at lukke øjnene.” (Citarer fra div. bøger)

Parykker Svaneklin

stod og prøvede at gøre mig forståelig i en forretning med min snøvlen og hakken og hukken. I øvrigt er det mærkeligt, for jeg har relativt svært ved at tale dansk. Fransk og engelsk er OK. Spansk falder mig lettere end dansk. Allerbedst er tysk – dér forstår man mig bedst. Hvis jeg havde stået i en anden situation, skulle jeg måske have slået mig ned i Østrig!

ved hårtab

Vil spille i stedet for at skrive Vi er ved at være færdig med vores samtale og vores frokost. Jane Aamund runder af med en omgang dessert med flødeskum. Hun understreger over for servitricen, at de ikke skal bryde sig om at komme med noget af det dér industrielt fremstillede maskinskum. Hun ønsker rigtig flødeskum af piskefløde. Både fordi det smager godt, og fordi hendes krop har behov for så mange kalorier som muligt. Vil du blive ved med at skrive, så længe du kan? – Når jeg er færdig med min Argentinabog nr. 2, holder jeg op som forfatter. Slut. Det kan godt ske, at nogen tvivler på mig, når jeg siger det. Men sådan er det altså. I stedet vil jeg begynde at spille klaver. Selvfølgelig ikke professionelt, jeg kender da godt min begrænsning. Jeg har spillet lige siden jeg var lille, og holder meget af det. Jeg har altid haft et hjem med klaver. Nu vil jeg øve mig noget mere og håber at kunne finde nogle mennesker, der vil spille sammen med mig. Schubert er min yndlingskomponist. Og ja - jeg er overbevist om, at mit klaverspil vil kunne gøre det samme for min sygdom som mit skrivearbejde. Man er, som man er Ingen af os har nogen garanti for at være raske. Hvor meget fylder tanken om, at din sygdom kan bryde ud igen, i din hverdag og er det en drivkraft? – Kræftpatienter må altid leve i skyggen af deres sygdom. Ikke så meget, fordi de er bange for at dø af deres sygdom, men fordi de fleste er bange for lidelserne, smerterne, afhængigheden af deres pårørende.

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale. ”Jeg har altid været modigere end de fleste. Jeg er født modig.”

Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Det kan selvfølgelig også virke ansporende, at man ved, at tiden er knap, og man indstiller sig på at nyde hver god time, man får foræret. Det tror jeg nok de fleste kronisk syge – hvad enten det er kræft eller andre lidelser - vil mene, at deres liv siden de blev syge er blevet et mere påskønnet liv. Man tager det ikke for givet, at man har gode dage indimellem. Kan man give andre mennesker gode råd – eller kan man i virkeligheden kun være et godt eksempel for dem? – Jo, man kan da godt råde andre. Nogle mennesker hører efter, andre elsker det psykologiske spil, hvor man siger: ”Hvorfor gør du ikke...?” og den, man giver råd, siger altid: ”Jo, men...” og kommer med evindelige forklaringer om, hvorfor de ikke kan eller vil følge rådet. Det spil gider jeg ikke lege mere med nogen. For, som min gamle ven, komponisten Aage Stentoft, sagde i en vise: ”Man er som man er, man ka’ ikke la’ vær’.”

Hun hitter Jane Aamund er en af vor tids mest læste, danske forfattere. Hendes popularitet får man et indtryk af ved at google hendes navn. På alene danske sider er der ca. 86.400 hits, hvilket er mere end nogen anden nulevende forfatter. Hun overgås kun af H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Lige efter Jane Aamund på hitlisten kommer Benny Andersen med 64.200 hits. Navnet på den mest udlånte forfatter på bibliotekerne, Bjarne Reuter, giver 28.100 hits på Google.

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skræddersyr

individuel behandling Ringgården ligger smukt ud til vandet.

Ringgården er skønt beliggende med udsigt ud over Lillebælt. Stedet er så smukt, at det giver associationer til kunstmuseet Lousiana i Nordsjælland. Rammerne dækker dog over en helt anden slags aktivitet. Her behandles mennesker med alkoholmisbrug og andre problemer i døgnbehandling. Behandlingen er baseret på viden frem for ideologi og er ikke Minnesota-inspireret. Ringgårdens fagchef Per Nielsen forklarer, hvad der ligger i det.

Der findes en lang række behandlingssteder fordelt over hele landet for mennesker med misbrugsproblemer. Ringgården adskiller sig ved at have specialiseret sig i at behandle mennesker med dobbelt belastning, dvs. der er både tale om alkoholafhængighed og psykiske vanskeligheder. Mange har først psykiske vanskeligheder og bliver senere alkoholafhængige. Det modsatte kan også være tilfældet. Men fælles er, at denne gruppe af afhængige ikke kan tilbydes tilstrækkelig behandling i ambulatorierne. Der skal mere – eller måske rettere – noget andet til at hjælpe dem. Alle behandles forskelligt ”Vores arbejde er evidensbaseret og vi arbejder på linie med, hvordan man arbejder inden for psykiatrien og psykoterapien, dvs. udogmatisk og fagligt fordomsfrit,” fortsætter Per Nielsen, der er psykolog og har været ansat på Ringgården siden 1991. ”Vi arbejder med det, der er bedst fagligt belæg for. Dem, vi arbejder med, drikker typisk alene, men er derudover helt forskellige. Derfor behandles alle også forskelligt. Vi anvender en kognitiv metode tilført elementer fra strategisk psykoterapi med dynamiske elementer.” Psykologisk udredning og skræddersyet behandling ”Det er helt essentielt hos os, at vi starter med en psykologisk udredning. Den bruges så efterfølgende til at tilrettelægge angrebsvinklen, dvs. vi skræddersyr behandlingen til hver enkelt beboer i

Der er farver, blomster, planter og kunst alle vegne på og omkring Ringgården.

forhold til den personlige udredning. Det er et hårdt, fagligt, klinisk arbejde at give folk den behandling, de har brug for. Vi er opdagelsesrejsende i menneskers liv og vanskeligheder samt deres muligheder. Her ligger forskellen på at være dogmatisk og på at være fagligt funderet.” Stress, traumer, depression eller angst ”De psykiske vanskeligheder, som de enkelte kommer med udover alkoholafhængigheden, kan være stress, traumer, depression eller angst. Det er svært at behandle psykiske vanskeligheder, hvis der er alkohol inde i billedet. Og omvendt. Behandlerne afspejler da også kompleksiteten, idet her er ansat psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger og en psykiater.”

Miljø man bliver lagt i blød i ”Ringgården er en døgninstitution, hvorfor det også er vigtigt at have et miljø, man kan leve i over en længere periode. Det er det miljø, man bliver lagt i blød i. Her er gode og gedigne bygninger, egen strand og plads til at man kan være her. Omgivelserne medvirker til, at folk kan være her og åbne op, så de sammen med os kan komme i gang med det der er væsentligt. Nemlig behandling.” Der bliver sat turbo på i tre måneder ”Beboerne, som vi kalder dem, eller klienterne, som de også kaldes, kommer fra hele landet. I de fleste tilfælde er de henvist fra alkoholambulatorierne, når behandlingen i dette regi har vist sig at være utilstrækkelig. Der er en 50-60 alkoholambulatorier i landet. Et behandlingsforløb hos os varer typisk tre måneder. Og her bliver der virkeligt sat turbo på. Den udredning, der indledes med, når man kommer her, den bruges både til selve behandlingen og til den plan og tilgangsvinkel, der sættes i værk, når man kommer hjem igen. Der skal følges op ambulant. Set i det lys fungerer vi derfor indlysende som led i en længerevarende behandling,” afslutter Per Nielsen.

Fakta: Ringgården er startet i 1972 som et godkendt behandlingshjem under Sygehuslovens § 16. Med status som selvejende institution under KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark er Ringgården et non-profit foretagende. Ringgården har kapacitet til 30-35 beboere ad gangen og har i alt 23 medarbejdere. Succeskriteriet er gennemførselstallet. På nuværende tidspunkt gennemfører 80 % af alle, som henvises til Ringgården, deres tre måneders ophold. For de klienter, der har såkaldt borderline forstyrrelser, er gennemførselstallet de senere år steget fra 50 % til 75 %. Læs evt. mere på www.ringgaarden.dk

99 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

De ﬂeste ved, at for meget alkohol kan være farligt, men de færreste ved nok, hvor lidt der skal til før helbredet sættes på spil. Mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed øger risikoen for livstruende sygdomme, så en våd aften kan nemt sætte sine spor. Pas på dit helbred og tæl efter. Drik ikke mere end 5 genstande ad gangen.

www.altomalkohol.dk

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Alkohol er lige så giftigt som rottegift

csh@raskmagasinet.dk

Sundhedsstyrelsen har hvert år siden 1990 sat vores alkoholkultur og -vaner på dagsordenen ved at gennemføre alkoholkampagner i uge 40. Det sker også i år. Men er det virkelig noget, der er brug for og er alkohol nu også så farligt? Hvad synes du selv, når du har læst denne artikel?

De fleste mennesker har fornøjelse af et moderat indtag af vin og anden alkohol. Men en meget stor gruppe på 400.000 mennesker er storforbrugere. De drikker 50 % af det samlede forbrug, som i Danmark er stort sammenlignet med andre lande.

Alkohol er et fantastisk nydelsesmiddel, et rusmiddel og en vidunderlig ledsager til skønne og veltillavede måltider. Det er svært at forestille sig en fest uden smukke vinglas på bordet, et nytår uden en perlende champagne og sommerens første måltid på terrassen uden et lifligt glas rosé. Og det er jo skønt, ikke sandt? De fleste mennesker har da også fornøjelse af et moderat vin- og ølindtag. Men for en meget stor gruppe bliver ungdommens løsslupne holdning til alkohol afløst af et gradvist større forbrug, hvor den frie vilje

Alkohol- og medicinafvænning Vi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser

Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72

info@minnesota-center.dk · www.minnesota-center.dk

til sidst bliver deponeret på bunden af flasken. Selv om vi ved, at alkohol kan indebære en alvorlig risiko, så hæger vi tilsyneladende om en alkoholkultur, der skaber alt for mange ofre, både direkte og indirekte, og bundlinien er udover de menneskelige omkostninger astronomiske udgifter til sundhedssektoren. Hvor mange alkoholikere er der tale om? I Danmark har vi et af de største alkoholforbrug i verden. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 12 liter ren alkohol om året. Det svarer til 2,8 genstande om dagen. Gennemsnitstallet dækker dog over en anden virkelighed. En storforbrugende gruppe på omkring 400.000 danskere drikker 50 % af det samlede forbrug, hvilket vil sige at disse mennesker drikker 14 genstande dagligt pr. person. De resterende danskere over 14 år drikker den anden halvdel eller 1,5 genstande pr. dag. Hvad gør alkohol ved kroppen? Når man taler om alkohols skadelige virkninger, tales der om primære og sekundære skadelige virkninger. I begge tilfælde kan hospitalsindlæggelse blive resultatet. Ved de primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der sker som følge af beruselse, f.eks. at man falder og slår sig i en ordentlig ’koger’ eller kører galt i bilen. De sekundære skadelige virkninger er alle de medicinske skader krop, organer og nervebaner får ved langvarigt, overdrevent alkoholforbrug. Listen over alvorlige skader er lang, men der kan nævnes degeneration af lillehjernen,

TEMA Rottegiften warfarin slår rotter ihjel. I meget små doser hjælper stoffet imidlertid de mennesker, som har brug for blodfortyndende medicin. Rottegift er både godt og skidt. Det samme gælder alkohol.

alvorlig vitaminmangel, øget cancerrisiko i mundhule, strubehoved og spiserør, betændelse i bugspytkirtlen, leversvigt, ødelæggelse af hjertemusklen, nedsat testosteron (impotens), muskeldegeneration, afkalkning af knoglerne og alvorlige psykiske lidelser. Hvorfor er alkohol så giftigt? At alkohol medfører omfattende helbredsmæssige skader er et indiskutabelt faktum. Det er derimod ikke præcist afklaret, hvorfor alkohol er et af de mest sundhedsskadelige rusmidler, vi kender til og bruger. En mulig forklaring kan være, at alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som indtages i gramstørrelser. For andre rusmidlers vedkommende som hash og morfin skal der kun få milligram til for at blive ruspåvirket. Nogle undersøgelser har vist, at alle kroppens cellemembraner ændres i deres opbygning efter længere tids alkoholpåvirkning. Det betyder, at transporten af næringsstoffer påvirkes negativt. Andre undersøgelser har lagt vægt på den giftige virkning af en række nedbrydningsprodukter, specielt acetaldehyd. Når vi indtager alkohol er der flere af hinanden uafhængige enzymsystemer, der metaboliserer eller nedbryder alkohol. Ved processen omdannes alkohol til acetaldehyd og derfra videre til acetat, der afgives til blodet. Acetaten optages i kroppens forskellige celler, hvor det enten forbrændes til kuldioxid og vand eller bliver omdannet og deponeret til fedt.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Kun midaldrende og ældre personer og personer med høj risiko for hjertekarsygdomme kan i nogle tilfælde opnå en sundhedsmæssig fordel af at drikke ca. én genstand dagligt. For andre er der ingen sundhedsmæssige gevinster ved at drikke alkohol. Kvinder frarådes at drikke mere end 14 og mænd mere end 21 genstande om ugen – og mindre er bedre. Undgå helt alkohol hvis du har svært ved at kontrollere dit alkoholforbrug, får medicin der ikke må blandes med alkohol, har en sydom, der forværres, når du drikker eller er gravid. Er du under 18 år eller ammer du – bør du kun drikke meget lidt. Drik max 5 genstande ad gangen – fx på en aften. Et stort forbrug af alkohol på én gang øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og for ulykker og skader. Nogle har særlig risiko for at blive afhængige. Har du nær familie med alkoholproblemer eller psykiatriske sygdomme, bør du være særlig påpasselig. Har du svært ved at styre dit forbrug af alkohol, bør du søge hjælp og rådgivning. Nogle gange bør du slet ikke drikke. Nogle situationer kræver særlig opmærksomhed. Fx sport, bilkørsel, arbejde og samvær med børn. Undgå helt at drikke i disse situationer. Læs dem. Husk dem. Og lev efter dem. Så får du mere ud af livets værdifulde øjeblikke. Læs evt. mere på www.altomalkohol.dk

Man kan dø af for meget alkohol på en gang Alkohol nedbrydes med samme mængde pr. tidsenhed. Der metaboliseres ca. 115 mg pr. time pr. kilo legemsvægt, hvilket svarer til 8 g ren alkohol pr. time for en person på 70 kg. Da en genstand indeholder 12 g alkohol, vil et menneske altså normalt forbrænde en genstand på halvanden time. Med stigende alkoholdoser, ud over det man kan forbrænde, bliver man i stigende grad bevidsthedssvækket. Man kan blive bevidstløs og respirationscentret kan blive lammet. Intervallet fra bevidstløshed til død er meget lille. Er et mennesker så beruset, at man ikke kan vække ham eller hende, er det meget vigtigt at fragte personen på hospitalet, da tilstanden er livstruende. Indlæggelser relateret til alkohol Tilstande som alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose er direkte relateret til et storforbrug af alkohol. Tilstande som skrumpelever og bugspytkirtelbetændelse anses ligeledes som alkoholrelaterede lidelser, fordi sammenhængen mellem disse tilstande og et stort alkoholforbrug er meget stærk. Men også andre sygdomme kan være forårsaget af et stort alkoholforbrug. Blandt andet en række kræftsygdomme som mundhule-spiserørskræft, tyktarmskræft, leverkræft og brystkræft hos kvinder. Alkohol kan også være en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed og alvorlige hjertekarsygdomme. En lille smule er godt for nogle få – for alle andre er det skadeligt Et stort alkoholforbrug er forbundet med en øget risiko for at få en blodprop i hjertet. Mange undersøgelser påviser ganske vist en gavnlig effekt af en til to genstande om dagen, især hvis der er tale om rødvin, alt efter om man er en mand eller en kvinde. Det gælder dog kun for midaldrende. For alle andre vil et indtag af flere genstande end det antal Sundhedsstyrelsen anbefaler man holder sig under, øge blodtrykket og øge risikoen for hjerteflimmer og for hjerneblødning og kan være den direkte årsag til alkoholisk kardiomyopati, en sygdom hvor hjertemusklen bliver betændt. Alkohol og rottegift er lige godt eller lige farligt Pointen bliver tydeligere, hvis man sammenligner alkohol med rottegift, som alle er klar over er en farlig gift for såvel dyr som mennesker. Når giften warfarin doseres korrekt, så dør rotterne af den. Og det er jo det, der er meningen. Men stoffet findes også i Marevan, en blodfortyndende medicin, som bruges til at forebygge blodpropper hos særligt udsatte. I små mængder har warfarin en gavnlig effekt. I store mængder er det dødeligt. Ligesom alkohol. Fortsættes næste side

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

TEMA Hvad koster det samfundet? Alkoholrelaterede indlĂŚggelser koster sundhedsvĂŚsenet og dermed samfundet rigtigt mange penge hvert ĂĽr. Alle rapporter fra Sundhedsstyrelsen m.fl. pĂĽpeger imidlertid, at det ikke er muligt at dokumentere den konkrete totalbelastning, men mĂĽ nĂ¸jes med at pĂĽvise nogle tendenser. Siden 1977 er alle indlĂŚggelser pĂĽ sygehuse og hospitaler registreret i Landspatientregistret. I perioden indtil 2004 er antallet af indlĂŚggelser pĂĽ somatiske afdelinger med alkoholrelateret hoveddiagnose fordoblet. Det drejer sig om sygdomme som alkoholisme, alkoholpsykose, skrumpelever og bugspytkirtelbetĂŚndelse. Men ogsĂĽ andre sygdomme kan, som nĂŚvnt, vĂŚre forĂĽrsaget af et stort alkoholforbrug, f.eks. tyktarmskrĂŚft, krĂŚft i mundhule og spiserĂ¸r, leverkrĂŚft, brystkrĂŚft og hjerte-karsygdomme. Og nĂĽr man ser pĂĽ omkostningerne for samfundet, sĂĽ skal man ogsĂĽ medregne alkoholrelaterede dĂ¸dsfald, alkoholrelaterede fĂŚrdselsuheld, spirituskĂ¸rsel, detentionsanbringelser, anholdelser for beruselse for ikke at tale om sekundĂŚr effekt for ĂŚgtefĂŚller, bĂ¸rn, andre pĂĽfĂ¸rende og arbejdsmarkedet som helhed. Set i den optik, kan det alvorlig talt undre, at alkohol overhovedet er et legalt rusmiddel i vores samfund. Den samlede omkostning er svimlende vanvittig. Hvad kan man gĂ¸re? Man hĂ¸rer af og til nogle udtale sig om, at folk da bare kan lade vĂŚre med at drikke, hvis de begynder at fĂĽ problemer. SĂĽ enkelt er det blot ikke. Og slet ikke hvis man taler om egentlig alkoholisme. Alkoholikere er stort set aldrig modtagelige overfor hjĂŚlp fra ĂŚgtefĂŚlle eller bĂ¸rn. Det skyldes ofte, at de ikke vil indrĂ¸mme eller ikke kan se, at de har et problem. Ă&#x2026;rsagerne til sygdom, problemer

Kvinder, der drikker mere end syv genstande om ugen, Ă¸ger deres risiko for at fĂĽ brystkrĂŚft. En ny disputats dokumenterer, at 14 % af alle brystkrĂŚfttilfĂŚlde i Danmark skyldes alkohol.

med familie og arbejdsplads bortforklares. Nogle kommer aldrig ud af deres alkoholmisbrug. Andre gĂ¸r og forbliver tĂ¸rlagte resten af livet, fordi de i tide fatter konsekvensernes omfang. NĂĽr man lĂŚser om alkoholafvĂŚnning og de mange tilbud, der findes rundt omkring i landet, sĂĽ synes ĂŠn ting dog at gĂĽ igen: NĂĽr ĂŚgtefĂŚlle eller arbejdsplads pointerer problemet, sĂĽ skal de holde fast og vĂŚre parate til at tage konsekvenserne. Enkle lĂ¸sninger findes ikke. Vejen til et liv, der ikke er styret af alkohol, er lang og bumpet.

CENAPS Danmark

14 % af alle brystkrĂŚftÂtilfĂŚlde skyldes alkohol:

$!' /' !&4%."%(!.$,).' (*Â&#x2019;,0%2 $)' 4), !4 &/2",)6% Â&#x2019;$25

3TRUENSEEGADE m +Ă&#x192;BENHAVN m m WWW CENAPS DK $U ER FANGET I ET MISBRUG AF ALKOHOL

$U HAR BESLUTTET DIG FOR AT BLIVE ÂąDRU

$U VIL HAVE STĂ&#x192;TTE TIL AT HOLDE FAST

$U VIL HAVE STYR PÂ° DIT LIV

KrĂŚftforsker Anne TjĂ¸nneland har netop forsvaret sin doktordisputats om sammenhĂŚngen mellem alkohol og brystkrĂŚft. Hun har dokumenteret, at alkohol pĂĽvirker risikoen for at fĂĽ brystkrĂŚft og pĂĽvist, at 14 % af alle tilfĂŚlde af brystkrĂŚft i Danmark skyldes indtagelse af for meget alkohol, hvilket vil sige mere end syv genstande om ugen. Der kan vĂŚre flere forklaringer pĂĽ, at alkohol Ă¸ger risikoen for brystkrĂŚft, siger Anne TjĂ¸nneland. En af dem er, at Ă¸strogenproduktionen Ă¸ges, sĂĽ kvinder, der drikker alkohol, har et hĂ¸jere niveau af Ă¸strogen i blodet, end kvinder, der ikke gĂ¸r. Derudover betyder selve nedbrydningen af alkohol, at der frigives et stof, der i sig selv er krĂŚftfremkaldende. Kilde: www.cancer.dk

13 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Nøgle til sundhed og livsglæde

Health Creation Denmark introducerer for første gang et helhedsorienteret sundhedsprogram, hvor man bliver hjulpet til at leve i et bevidst, sundt forhold til sig selv, andre, livet og omgivelserne. Formålet er at give slip på adfærd og forestillinger, der begrænser og tapper for energi – for i stedet at lade sig fylde med livskraft og glæde ved livet.

Hele Sundhedsprogrammet kan købes via hjemmesiden www.healthcreation.dk

Det lyder ambitiøst og det er det også. Men langt fra umuligt med dette ressourcegivende selvhjælpskoncept, som kan sammenlignes med en værktøjskasse, der indeholder masser af redskaber. Det er faktisk inden for rækkevidde at opnå forøget vitalitet, at forbedre sin sindstilstand og livskvalitet samt at forøge sin krops modstandskraft mod sygdom og øge dens evne til selvhelbredelse. Health Creations sundhedsprogram er udviklet af en engelsk højt estimeret, kvindelig læge, Dr. Rosy Daniel, der gennem et langt liv har arbejdet inden for integreret medicin med især kræftpatienter. Hun arbejder aktivt for at flytte fokus fra sygdomsbekæmpelse til sundhedsfremme for at vende udviklingen væk fra den massive sundheds- og helbredskrise, som udspiller sig omkring os. Annie Rasmussen, stifter af Health Creation i Danmark, har en stålsat vilje om at ville udbrede kendskabet til og anvendelsen af programmet og den bagvedliggende visdom. Det giver håb om en begyndende ændring i Danmark Omfattende viden i samlet i arbejdsbogen Sundhedsprogrammet indeholder en arbejdsbog, selvevalueringshæfter og CD’erne ’Kend dig selv’ og ’Selvhjælpsøvelser’. Man kan tilvælge professionel Health Creation mentorservice, som sikrer, at man får følgeskab, fokus, kontinuitet for størst muligt udbytte af programmet. Arbejdsbogen med undertitlen ’Nøgle til sundhed og livsglæde’, er i omfang og af karakter et selvhjælpsprogram samt en manual og opslagsbog, som man kan blive ved med at vende tilbage til. Den er opbygget omkring 12 sundhedsprincipper, som indbefatter: • Forhold til kroppen – ernæring, motion og afgiftning

• F orhold til sindet – stress, relationer og følelser • F orhold til ånden – at være tro mod sig selv, energi og spirituel kontakt • F orhold til miljøet – personlige omgivelser, fællesskaber, naturen Der er tænkt på det hele og os alle Helt overordnet er sundhedsprogrammet imponerende fornuftigt, idet udgangspunktet er, at vi hver især ved mest om os selv og vores behov, men sagtens kan blive klogere og tage bedre vare på os selv. Arbejdsbogen tager en kærligt i hånden og på pædagogisk vis forklares alt, så man føler sig tryg og grundigt vejledt. Afsnittene om kost og ernæring er så kompakt spækket med viden set fra alle tænkelige vinkler, at det er svært at komme tanke om, hvad der mon kunne mangle. Programmet kommer ind på hvad en sund og velafbalanceret kost indeholder, på økologiske fødevarer, raffinerede og bearbejdede produkter, rødt kød, mælkeprodukter, syre/basebalancen, kogebøger, tilskud af mikronæringsstoffer og udstyr i køkkenet. Der bliver også, hvilket er meget tiltalende, tænkt på de mange, der bor i yderområderne eller på landet og på hvordan man så bærer sig ad med at købe gode, rene råvarer.

Mange fokusområder ud over kosten Nu er sundhedsprincippet om kosten kun en lille del af programmets fokus. Et andet vigtigt fokusområde er giftstoffer. Kapitlet om afgiftning tager fat på mange af de giftstoffer, mange glemmer at tænke på, selv de mest kostbevidste. Alkohol og tobak er giftstoffer, der indtages med fuldt overlæg. Det samme gælder euforiserende stoffer. Det ved vi alle sammen godt er gift for krop og sjæl. Men der er også medicin, hormoner og kunstige sødemidler. Sidstnævnte overses ofte, men kunstige sødemidler bliver sammenkædet med kræft i bl.a. hjernen. Vi indtager også eller bliver udsat for påvirkning af andre giftstoffer uden nødvendigvis at være bevidste om det: tilsætningsstoffer i saltede, krydrede og konserverede fødevarer, kosmetik, kemikalier, stråler fra elektriske installationer og mikrobølgeovne og biprodukter fra stegning og grillning over trækul. Sundhedsprogrammet adskiller sig fra andre selvhjælpsprogrammer Programmet udskiller sig fra andre selvhjælpsprogrammer ved at på samme omhyggelige måde at beskæftige sig med områder i forhold til sindet. Stress, relationer, følelser, forhold til ånden, at være tro mod dig selv, energi, spirituel kontakt, forhold til miljøet, personlige omgivelser, fællesskaber og naturen. Derved kommes der ind på alle de aspekter, der har betydning for, at vi er sunde, har livskraft og livskvalitet. Overblik over egen sundhedstilstand giver lyst til at tage fat Til alle bogens kapitler er der tjeklister, der gør, at man løbende kan få lidt bedre overblik over sin egen sundhedstilstand. Der er selvevalueringsøvelser bl.a. i forhold til hver af de 12 sundhedsprincipper, og man bliver guidet til at lave sundhedsmål, strategier og handleplaner. Man kan vælge at gå slavisk til værks eller man kan, som jeg har gjort, starte med at læse arbejdsbogen fra ende til anden, for så at tage fat for alvor helt forfra. Jeg fik overblik og ikke mindst en stor tillid til det materiale, der ligger til grund for Sundhedsprogrammet. Og en vanvittig stor lyst til at arbejde med tingene i praksis. Jeg er allerede i gang.

Fakta: Health Creation omfatter sundhedsprogrammet, et omfattende kræftprogram, et pårørendeprogram samt et fjerde ben, en professionel mentorservice. Health Creation uddanner selv deres mentorer. Health Creation er bragt til Danmark af Annie Rasmussen, som sammen med et team af personer med specialviden, heriblandt også tidligere og nuværende kræftpatienter og pårørende, har videreudviklet på programmerne og tilpasset dem til danske forhold. Der planlægges en række introduktionsmøder rundt omkring i landet til efteråret, men der arrangeres også individuelle introduktionsmøder og seminarer for definerede grupper, organisationer eller arbejdspladser. Man kan læse mere på www. healthcreation.dk eller ringe for nærmere information på 23 38 39 27.

TEMA

Af Kjeld Vang

Min datter var ved at drikke sig ihjel Det er en ganske almindelig onsdag morgen. Som så mange andre morgener. Ja, faktisk ligner hver dag denne onsdag. Og dagene i weekenden. Det hele løber sammen. Johanne vågner kl. 05.30 efter endnu en vågen nat med tanker og bekymringer om Kirsten. ”Mon hun ligger i sin seng i nat – eller sidder hun og drikker i mørket, igen?”. Kirsten er Johannes ældste datter, 38 år og alenemor til Nicolaj på 15. De bor i den anden ende af landet, men det afholder ikke Johanne fra at bekymre sig døgnet rundt. Hendes største skræk er, at Nicolaj en dag ringer og fortæller sin mormor, at han har fundet sin mor død - af druk.

Forældre bliver aldrig så gamle, at de holder op med at bekymre sig om deres børn. På godt og ondt. Det gælder i særdeleshed, hvis en søn eller datter udvikler afhængighed af alkohol. Smerten og bekymringen bliver så meget dybere, når mennesket bag alkoholikeren ellers altid har været velbegavet, socialt tilpasset, familiemenneske, i fast arbejde – og alle de andre ting, vi måler os selv og hinanden på i vort samfund. Sådanne egenskaber er i øvrigt i høj grad karakteristisk for såvel mænd som kvinder, der udvikler alkoholisme. Alkoholisme er en familiesygdom ”Ikke uden grund kalder vi alkoholisme for en familiesygdom”, siger centerleder Jan Meincke, der er grundlægger af Behandlingscenter Tjele, landets største og et af de ældste behandlingscentre for alkoholisme herhjemme. ”Alle i familien bliver påvirket og syge. Naturligvis er det mest udtalt hos de familiemedlemmer, der til daglig lever sammen med alkoholikeren, men også selvom alkoholikeren er en søn eller datter, der er voksen og lever sit eget liv med egen

familie, bliver forældrene alvorligt angrebet. Forældre bruger mange ressourcer på at finde årsager til, at ens barn starter en drukkarriere. Hvad gjorde vi forkert? Helt ubevidst påtager de sig en del af skylden for det skete”, siger Jan Meincke. Der er forskel på omsorg og medafhængighed En ’medafhængig’ er et menneske, der har tilladt et andet menneskes adfærd at påvirke sig, og som er besat af behovet for at kontrollere dette andet menneskes adfærd. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem medafhængighed og omsorg – for naturligvis bør vi alle vise omsorg for et familiemedlem i nød. Men jo mere et menneske bruger af egne ressourcer på at kontrollere, forandre, flygte og tilpasse sig på grund af et andet menneskes sygdom, som man i øvrigt er magtesløs overfor, jo mere mister man kontrollen over de ting i ens liv, man rent faktisk kan kontrollere. Det skyldes, at sygdommen sidder i følelserne. Jeg mistede helt grebet om min dagligdag ”Jeg mistede fuldstændig kræfterne og interessen for alt andet, der foregik omkring mig”, siger Johanne, ”al min tankevirksomhed og spekulationer drejede sig om Kirsten og Nicolaj, der var for langt væk til, at jeg kunne kontrollere dem. Mit arbejde, mit hjem, min mand og mine øvrige børn interesserede mig slet ikke – og jeg, der ellers altid har været meget pertentlig og samvittighedsfuld, mistede helt grebet om min dagligdag”.

”Alkoholisme er hele familiens sygdom”, siger centerleder Jan Meincke, Behandlingscenter Tjele

Rutsjebanetur mellem håb og fortvivlelse ”Kirstens afhængighed svævede altid over vandene, når vi var sammen med vore andre børn og børnebørn, eller når min mand og jeg var alene”, fortsætter

redaktionen@raskmagasinet.dk

Johanne. ”Hvis hun var inde i en periode med heftig druk, stod vi sammen om at være bekymrede, men når hun havde sine ædru perioder, var der ikke rigtig nogen af os, der ville tale om det. Så gik det jo så godt”, smiler hun. ”Denne rutsjebanetur mellem håb og fortvivlelse knækkede mig psykisk, så jeg til sidst måtte til lægen og have beroligende medicin”. Både Kirsten og hendes forældre kom i behandling Kirsten kom i behandling på Behandlingscenter Tjele, der som en naturlig del af den samlede behandling for alkoholisme også tilbyder kurser og behandling af de pårørende på FamilieCentret i Århus. Nogle pårørende tager imod tilbuddet uden vaklen, mens andre pårørende vægrer sig ved at skulle erkende behov for hjælp til egen situation. Johanne fortæller: ”Efter at min mand og jeg var på ugekursus på FamilieCentret, er det blevet meget nemmere at tale sammen – også om helt andre ting end alkoholisme. Personligt har jeg lært, at jeg hverken kan eller skal styre andres liv og også, at det ikke var min skyld, Kirsten begyndte at drikke. Det har været rigtig godt at møde ligesindede. Så føler jeg mig ikke så anderledes mere.” Fokus på helbredelse og ikke smerte ”I modsætning til mange andre behandlingsformer arbejder FamilieCentret med fokus på ’helbredelsen’, og ikke på ’smerten’ ”, fortæller Jan Meincke. ”At arbejde sig ud af medafhængigheden er også at arbejde sig ud af depressionen - eller sorgen, om man vil”. Det nye og virkningsfulde ligger for mange klienter i tre ting: • Der behandles ud fra sygdomsbegrebet ’medafhængighed’ • Man er i gruppe med andre i nøjagtig samme situation • Underviserne og rådgiverne er selv medafhængige, der har fået det bedre. På FamilieCentret tilbydes både individuel terapi og deciderede kurser, ligesom telefonen er åben for personlig vejledning.

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvorfor uge 40 kampagner Sundhedsstyrelsen sørger hvert år for, op til og i uge 40, at fortælle alle voksne, at man skal passe på med at drikke mere end anbefalet. Men hvad vil Sundhedsstyrelsen egentlig opnå og virker det? ”Vi kan se, at stadig flere kender vores anbefalinger,” forklarer Maria Winther Koch, der er projektleder på Sundhedsstyrelsens Uge 40 alkoholkampagne. ”Vi måler, om kampagnerne har en effekt, og det har vist sig, at kendskabet til anbefalingerne om max 21 genstande om ugen for mænd og tilsvarende 14 genstande for kvinder er klart øget. Evalueringen af kampagnen i 2007 viser, at kendskabet i befolkningen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger ligger på ca. 80 %. Lidt færre har fanget budskabet om max 5 genstande på en aften og at det har betydning for dit helbred, hvor meget du drikker på én gang. Her ligger tallet på ca. 60 %.” Hvad er målsætningen? ”Sundhedsstyrelsens mål er at øge kendskabet til anbefalingerne. Det er det første skridt, når det handler om sundere vaner. Der skal dog mere til. Alkoholkampagnerne kan ikke stå alene. Det er også vigtigt, at arbejdspladserne støtter op og formulerer en alkoholpolitik.” Hvorfor drikkes der så meget i Danmark? ”Vi har helt klart en beruselsesorienteret adfærd i Skandinavien, som vi så har suppleret med en sydlandsk nydelseskultur, der f.eks. indebærer et glas vin i hverdagene. Så man kan godt sige, at vi kører på alle fronter i Danmark,” mener Maria Winther Koch. Hvad gør Sundhedsstyrelsen i forhold til de helt unge? ”I løbet af de næste tre år fokuserer vi også på de helt unge mellem 12 og 18 år. Vi kommer til at køre to kampagner om året. Uge

40 kampagnerne er målrettet de 30 til 60-årige. De unge nås om foråret via en anden type kampagne.” fortæller Maria Winther Koch. Vi drikker stadigvæk alt for meget i Danmark i forhold til andre lande. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit næsten 12 liter ren alkohol om året. Sundhedsstyrelsen har siden 1990, dvs. i snart 20 år, forsøgt at øge kendskabet til alkohols skadelige virkninger, blandt andet gennem den årlige kampagne i uge 40. Og budskaberne trænger støt og roligt ind. Rent hypotetisk kan man derfor godt udlede, at det havde set rigtig slemt ud uden disse kampagner.

”Vi har helt klart en beruselsesorienteret adfærd i Skandinavien, som vi så har suppleret med en sydlandsk nydelseskultur,” siger projektleder Maria Winther Koch. Læs mere om alkohol på www.altomalkohol.dk

Anerkendt behandling af alkoholmisbrug

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese – og fordel udgiften med et renteog gebyrfrit tandabonnement uden udbetaling. www.lkt.dk

På Ringgården tilbyder vi døgnbehandling til mennesker med alkoholproblemer. Behandlingen bygger på moderne misbrugspsykologiske principper, og den varetages af faguddannede og specialtrænede medarbejdere. Der er knyttet forskning, evaluering og metodeudvikling til behandlingen, således at vi baserer os på viden frem for ideologi. Vi arbejder på professionelt fagligt grundlag på linje med det øvrige sundhedsvæsen, og Ringgården er ikke Minnesota-inspireret. Ringgården er startet i 1972 som et godkendt behandlingshjem under Sygehuslovens § 16. Med status som selvejende institution under KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark er Ringgården et non-profit foretagende.

Strandvejen 1 · 5500 Middelfart · Tlf. 6441 2505 www.ringgaarden.dk

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Bryster er det

csh@raskmagasinet.dk

man bedst kan undvære Bonnie Erichsen er en af landets mest respekterede speciallæger i plastikkirurgi, men hun er også en kvinde, som i ung alder fik brystkræft, mens hun stadigvæk ammede sit barn. Hun har prøvet det hele. Mastectomi, protese, rekonstruktion og implantater. I dag har hun ikke implantater og bruger ikke protese. Bonnie Erichsen er en usædvanlig, begavet kvinde, som i den grad hviler i sig selv. ”Jeg fik konstateret kræft i det ene bryst for 18 år siden, mens jeg ammede min datter,” fortæller Bonnie Erichsen uden antydning af selvmedlidenhed. Det ligger helt klart heller ikke til hende, uden at hun på nogen måde kan siges at være hårdkogt. Tværtimod. Ud-

over et fantastisk, velpasset ydre og et decideret smukt ansigt med charmerende, smilende øjne, så taler hun også med en melodiøs og blød stemme uden hård diktion. Det er lige før, man synes, der er et modsætningsforhold mellem hendes historie og den upåfaldende lethed i stemmen, der hele tiden høres, mens hun fortæller. Havde så meget mælk, at ultralydsscanning ikke viste noget ”Jeg havde en indtrækning i det ene bryst og blev på den baggrund ultralydsscannet. Lægen, der så på billederne sagde imidlertid, at jeg havde så meget mælk, at han ikke kunne se noget. Der gik yderligere et halvt år, inden jeg på en ferie i Miami tydeligt kunne mærke knuder i det ene bryst. Jeg sagde dog ikke noget til min mand på det tidspunkt. Da vi var kommet hjem blev jeg scannet. Det viste sig ganske rigtigt, at der var tale om to store knuder på henholdsvis 2 og 4 cm. Min umiddelbare tanke var, at nogle bliver kørt ned og dør på stedet, mens jeg, hvis jeg var heldig, ville få to år mere.” Kom til på afbud og fik en mastektomi Jeg blev scannet en onsdag. Torsdag var jeg i teatret og fredag kom jeg ind på Rigshospitalet, idet jeg havde kontaktet kirurgen, som jeg kendte i forvejen fra min tid dér. Jeg kunne komme til på afbud og som selvbetaler. Pengene havde jeg hentet i banken dagen før. Jeg mødte fastende op med 30.000 kr. i tasken og ville bare gerne opereres. Jeg ville gerne have haft en dobbelt mastectomi, idet der er 10 % risiko for at få kræft i det andet bryst, når man én gang har fået konstateret brystkræft.”

”Man skal spørge kvinder, hvordan de gerne vil se ud. For de allerfleste er det vigtigt, at de to sider er ens,” forklarer Bonnie Erichsen, som om nogen ved hvad hun taler om. Hun er kirurg, kvinde og brystkræftopereret.

bandager Bandager støttestrømper Støttestrømper korsetter Korsetter Sko, sko, stokke stokke & & proteser… proteser…

støtterdig dig ! … Vi Vi støtter …

Du finder os på: nder os på: Algade 55,Du 1.,ﬁ4000 Roskilde, 46 36 62 03 Algade 55, 1., 108, 40002600 Roskilde, 46 3643 6296 0390 80 Hovedvejen Glostrup, Hovedvejen 108, 2600 Glostrup, 43 96 90 80

Jeg ville gerne have kemo ”Det viste sig heldigvis, at der var tale om en ’sløv’ cancer og at der ikke var kræft i lymfeknuderne. Alligevel fik jeg kemobehandling bagefter. En hidsig en. Jeg ville gerne have den, for jeg tænkte på min datter, som kun var fire år på det tidspunkt. Jeg mistede selvfølgelig alt mit hår. Overalt på kroppen, bortset fra på benene. Frem for at gå rundt med hår, der faldt af i totter, så valgte jeg at gå til frisøren og blive klippet helt skaldet. Det var sommer og jeg tænkte, at det ville være meget mindre skræmmende – og lidt flot – at have et flot solbrændt hoved. Man ser ikke så uhyggelig ud, når man bliver brun på hele hovedet.” Kemo er en hjælp til at blive rask ”Jeg fik kemo otte gange. Jeg blev mere og mere dårlig under behandlingerne, så den sidste gang blev jeg indlagt i et døgn. Men jeg tog det nu som en udfordring. Hvis man kan opfatte kemo som en hjælp til at blive rask, så er det lettere at komme igennem behandlingen. Det gjorde jeg.” Udvendig protese i fem år og senere rekonstruktion med implantat ”Jeg havde en udvendig protese i fem år. Det irriterede mig kun, når jeg gik i vandet. Derefter fik jeg lavet en rekonstruktion af Benedikte Thuesen, som er vanvittigt dygtig. Jeg fik samtidigt også et løft af det andet bryst, så det så pænt ud. Jeg endte dog senere med implantater i begge sider.”

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Strålebehandling gav stram hud ”Der kom recidiv (lokal forekomst af kræft, red.) i arret, hvilket kan ske i nogle tilfælde, og jeg skulle derfor have strålebehandling. Det har den bivirkning, at huden bliver mere stram. Jeg fik derfor taget implantaterne ud og har nu blot to pæne ar. Det er pænt, at arrene er brune netop nu, hvor det er sommer. Ja, faktisk har jeg været topløs i sommer. Ikke demonstrativt, men jeg har nydt at ligge på stranden og har diskret trukket toppen ned. Det er der ikke nogen, der har taget notits af.” Har nu kun to pæne ar ”Jeg synes, der er vigtigt at være pænt symmetrisk. Det ved jeg også fra samtaler med kvinder gennem mine mange år som plastikkirurg. For de allerfleste kvinder betyder det rigtig meget. Meget mere end noget andet. Nu har jeg kun to ar, mens jeg som yngre havde en flot barm. Men herregud, så må man kompensere. Hvad udad tabes, skal indad vindes. Det der betyder allermest, er ens gode humør. Man får et helt andet udtryk, når man er glad.” Det man bedst kan undvære er brysterne ”Jeg dyrker sport og har en personlig træner. Jeg er i god form, har pæne ben og næsten en flad mave. Jeg klæder mig, så jeg fremhæver de fordele, jeg har. Når man, som jeg, er blevet brystkræftopereret, så er det vigtigt at være pæn på andre måder. I virkeligheden så synes jeg, at det man som kvinde bedst kan undvære, det er brysterne, når man ser bort fra den periode, hvor man eventuelt skal amme.”

”Man kan rekonstruere et bryst på mange måder. Med implantat, men også med en muskel fra ryggen eller maven. Det er store indgreb, når man flytter muskler, synes jeg.”

Fakta: Bonnie Erichsen blev læge som 27-årig i 1973. I 1981 blev hun speciallæge i plastikkirurgi, et speciale hun har suppleret med eksamen i kosmetisk kirurgi i USA. I 1981 åbnede hun sammen med sin mand Erichsens Klinik i Charlottenlund. Fra sommeren 2007 har hun valgt at være selvstændig og tilknyttet Københavns Privathospital som som plastikkirurg.

TEMA

Har tillid og får omsorg

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Jeg har fået tilbudt rekonstruktion og jeg tænker da engang imellem på det. Men jeg orker ikke rigtigt,” fortæller Ulla Beyer, som fik fjernet sit ene bryst for godt fire år siden. I stedet bruger hun en god, selvklæbende brystprotese, som hun er tilfreds med, selv om det kan være lidt bøvlet, når man skal ud og bade og den slags. ”Men hvis jeg havde været meget ung, havde jeg måske i højere grad været indstillet på en rekonstruktion,” mener hun. Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder; livstidsrisikoen er omkring 9 %. Men man skal huske, at den relative overlevelse i dag er markant højere end ved andre kræftformer, idet omkring 82-83 % er i live fem år efter diagnosen. På nuværende tidspunkt er der omkring 43.000 kvinder, som er brystkræftopereret. En af dem er Ulla Beyer, som for fire et halvt år siden fik konstateret forstadier til brystkræft. En blodplet på natkjolen ”Jeg kunne godt mærke, at jeg havde et eller andet i mit ene bryst. Men jeg tænkte, at det var en forstrækning,” fortæller Ulla Beyer. ”En morgen opdagede jeg, at der var en blodplet på min natkjole. Jeg vidste, at jeg skulle konsultere lægen med det samme. Imidlertid mente min læge ikke, at det var noget. Men for en sikkerheds skyld fik jeg en tid til scanning og mammografi på Vejle Sygehus. Den læge jeg var til samtale hos bagefter, mente til gengæld, at der var tale om kræft. Derfor skulle jeg have foretaget en biopsi. Det kunne finde sted meget hurtigt, faktisk juleaftensdag. Dagen før nytårsaften fik jeg resultatet. Lægerne havde fundet såkaldte forstadier til kræft tre-fire steder i brystet.” Brystet skulle fjernes ”Overlægen anbefalede, at brystet skulle fjernes,” forklarer Ulla Beyer fattet og uden antydning af selvmedlidenhed. ”Men det ville også være muligt at tilbyde mig en brystbevarende operation; blot ville der gå lidt flere dage, fordi plastikkirurgen i givet fald skulle ind over. Jeg valgte at få brystet fjernet den 8. januar. Jeg fik også fjernet nogle få lymfekirtler ved en såkaldt skildvagtoperation. Jeg fik svar et par dage senere og der var heldigvis ikke spredning til lymfekirtlerne. Den endelige tilbagemelding to uger senere bekræftede dette. Så jeg skulle ikke sættes i efterbehandling. Har været heldig og er glad ”Jeg har været heldig, at der kun var tale om forstadier, da det ikke kan brede sig. Og jeg er meget, meget glad for den behandling, jeg fik af personalet på Vejle Sygehus. Personalet i Mammacentret, hvor forundersøgelserne foregår, er meget effektivt og sygeplejerskerne på hele sygehuset var så søde og omsorgsfulde, selv om de havde travlt. Specielt en af lægerne, Susanne Bokmand, var helt fantastisk.” Orker ikke rigtigt en rekonstruktion ”Jeg har fået tilbudt rekonstruktion og jeg tænker da engang imellem på det. Men jeg orker ikke rigtigt. Ethvert indgreb indebærer jo en risiko. Og jeg har læst om nogle, der har fået rekonstrueret brystet og bagefter ikke har været så tilfredse med resultatet. Arvæv

Contact

KLIP UD OG GEM

Brystproteser Delproteser Lingeri - Badetøj Vejledning Tilpasning

Skive BrystproteseCenter

Vi har åbent alle hverdage Hos os er der ingen egenbetaling og du slipper for besværet med ansøgning til kommunen,det klarer vi ganske GRATIS for dig!

Natura

ADELGADE 18 . 7800 SKIVE . TLF. 97 52 04 07

kan trække sig sammen så brystet ændrer form. Og rekonstruktion har da nok også noget at gøre med den alder, man har. Hvis man er meget ung og ved, at man skal ud og finde sig en ny mand, ja, så er det nok anderledes vigtigt. Det ville det være for mig. Men nu har jeg været gift i mange år med min mand. En varm sommerdag kan jeg da godt tænke, at det er lidt bøvlet med brystprotesen, når man skal ud og bade og den slags. Men jeg føler mig heldig i den forstand, at jeg ikke har fået fysiske skavanker bagefter.” En selvklæbende protese skal gøres ren ”Jeg bruger en selvklæbende protese, som er god. Den følger kroppens bevægelser og føles så naturlig, som den nu kan, selv om det er en protese. Når det er varmt, kan det dog godt være lidt ubehageligt. Det kan også være lidt generende, når jeg sveder mere end normalt, som det ind imellem sker for kvinder i min alder. Det er derfor, det er vigtigt at have mere end en protese. En selvklæbende protese sidder i sagens natur helt tæt på kroppen. Derfor skal den også gøres ren, ligesom man jo også går i bad. Man vasker protesen med sæbe under rindende vand og lægger den til tørre bagefter.” Nødvendigt at have to proteser, men får kun bevilget én om året ”Det er nødvendigt at have to proteser, så man har en at skifte med. De bliver også slidte af brug. I min kommune har man dog kun ret til én protese om året. I andre kommuner får man bevilget to om året. Og det er ikke engang nogen luksus,” forklarer Ulla Beyer med fortrydelse i stemmen. ”Man skal jo yderligere have specielle BH’er, som let koster 500 kr. og derover og man kan næsten aldrig finde en billig en på udsalg. Man har derfor typisk ikke så mange forskellige sæt undertøj at skifte med, som man kunne ønske sig. De BH’er, man har, bliver mere slidte, fordi de bliver vasket igen og igen. Dette er et rimelig vigtigt punkt for dem, der ikke har så mange penge. Et tilskud til BH’er, kunne derfor være på sin plads.” Min leverandør er ikke den, kommunen har lavet aftale med ”I min hjemkommune har man lavet aftale med en bandagist, som har kunnet give et godt tilbud. Men jeg har en anden leverandør, som selv betaler differencen mellem det bevilgede beløb og protesens pris, selv om hun så næsten ikke tjener noget på den. Jeg kan komme hos hende, når jeg har tid – og lyst. Jeg har meget stor tillid til hende og føler mig godt tilpas dér. Hun gør omvendt meget for os brystkræftopererede piger og udviser stor omsorg. Hun arrangerer foredrag og hun gør også det, at hun sørger for alt papirarbejdet for os. Hun sender ansøgninger om bevilling af hjælpemidler til kommunen for eksempel. Noget som mange synes er kompliceret og lidt belastende. Men det klarer hun. Jeg kunne ikke drømme om at gå andre steder hen. Hvorfor skulle jeg det?”, afslutter Ulla Beyer sin egen personlige historie om et liv som brystkræftopereret.

En helt

ny følelse

på huden

Nu er Amoena Contact og Amoena Natura blevet endnu mere behagelige

”Jeg mærker slet ikke, at jeg har protese på.” Der er entusiasme at spore hos de kvinder, som allerede har haft mulighed for at prøve de nye udgaver af proteserne Amoena Contact og Amoena Natura. Komforten er blevet endnu bedre, og de nye proteser føles rarere mod huden. Der er brugt et temperaturregulerende materiale i de nye proteser, som gør, at de er blevet mere behagelige at have på. For Amoena Contact betyder det nye materiale samtidig, at protesen sidder bedre fast på huden, fordi man undgår, at huden er fugtig bag ved protesen.

Comfor

Amoena Contact og Amoena Contact Light UÊ (}iÌÊ v ÀÌ UÊ ìÀÊ Õì Ê iÀiÊÌ©À UÊ - `ìÀÊLi`ÀiÊv>ÃÌÊ«FÊ Õì

Amoena Natura Light UÊ (}iÌÊ v ÀÌ UÊ `iÀÊ Õ`i Ê iÀiÊÌ©À

iÊ ÞiÊ«À ÌiÃiÀÊvFÃÊ ÊÕ`Û> }ÌiÊÃÌ©ÀÀi ÃiÀÊ }Êv À iÀ°Ê Ì> ÌÊ` Êv À > ` iÀÊv ÀÊ>ÌÊ ©ÀiÊ iÀi°Ê

ÜÜÜ°> i >°`

Glucosamin

Glucosamin udvindes af skallen fra skaldyr. Helt konkret fra rejer.

– naturlig bremseklods mod slidgigt Fra at have været et omstridt og forbudt kosttilskud er glucosamin i dag et godkendt og anerkendt lægemiddel til behandling af slidgigt. Det naturlige stof er ingen mirakelkur, men videnskabelige studier tyder på, at glucosamin i modsætning til anden gigtmedicin ikke blot kan lindre symptomerne, men også bremse udviklingen af sygdommen. Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Slidgigt er en af de sygdomme, der rammer allerflest mennesker. Forskellige faktorer som vægt, arvelige forhold og køn påvirker risikoen, men før eller senere vil så godt som alle, uanset uddannelse, erhverv og aktivitetsniveau, få slidgigt. Det er blot et spørgsmål om hvornår. Derfor er der stor interesse for at finde behandlingsmuligheder, der kan lindre symptomerne, og måske endda bremse sygdommen, især hos den knap kvarte million danskere, der allerede er i behandling for slidgigt. Det er derfor også forståeligt, at det naturlige stof glucosamin har været genstand for en intens opmærksomhed og debat i løbet af årene. Godkendt af myndighederne som lægemiddel Glucosamins effekt på slidgigt har været undersøgt i mange forskellige videnskabelige studier siden 1969. Alligevel var det først i 2003, at et glucosaminpræparat blev godkendt som lægemiddel mod slidgigt i Danmark. Det var medicinalvirksomheden Pharma Nord, der efter at have fremlagt omfattende dokumentation for sikkerhed og kvalitet, fik Lægemiddelstyrelsens godkendelse af præparatet

Hos Toftild finder du Nordens største udvalg af alternative hårløsninger. Både standardparykker og skræddersyede parykker. Vi leverer alternativt hår til såvel private som til region og kommune og har stor specialviden inden for både permanente og midlertidige hårløsninger. Individuelt fremstillede parykker er vores speciale. Klik ind på vores hjemmeside og få mere at vide:

#VEPMm 1MBET t "BMCPSH t

Glucosamin Pharma Nord. Senere fulgte godkendelse af andre virksomheders glucosaminpræparater, således at der i dag sælges glucosamintabletter fra Jemo, Gelenk, Ferrosan m.fl. Fra hestepiller til håndkøbsmedicin Indtil da havde danske gigtpatienter været henvist til at skaffe glucosamin af forskellige mere eller mindre kreative kanaler, for eksempel hos dyrehandlere. Før 2003 var glucosamin nemlig lovligt til behandling af dyr, men ikke mennesker. Foderstofforretninger m.fl. oplevede en stadig stigende skare af mennesker, der købte glucosamin til deres angiveligt gigtplagede heste. Fornemmelsen var til sidst, at hver gang man i branchen solgte glucosamin til to heste, solgte man til 98 mennesker. Godkendelsen af Glucosamin Pharma Nord betød imidlertid, at tusindvis af slidgigtpatienter nu havde et reelt alternativ til den smertestillende gigtmedicin, der normalt blev brugt som symptombehandling. Meget af denne medicin, især af typen NSAID, er forbundet med forskellige bivirkninger, blandt andet øget risiko for mavesår. Bremser nedbrydningen af ledbrusk Den glucosamin, der bruges til lægemidler, udvindes af skaldyr, men stoffet er en af bestanddelene i ledbrusk. Forsøg har vist, at glucosamin lindrer symptomer på

Dokumentation for effekt Mange udenlandsk registrerede hjemmesider tilbyder stadig glucosamin i forskellige former til både mennesker og dyr. Dog frarådes det at bruge disse alternativer. Ved at købe danske medicinpræparater med glucosamin, frem for et kosttilskud eller et pulver til dyr, er der garanti for, at præparatet lever op til myndighedernes krav til effekt og kvalitet. Hvis man foretrækker glucosamin i pulverform, der kan hældes over f.eks. yoghurt, så kan det også lade sig gøre at købe godkendte glucosaminpræparater i kapsler, der kan skilles ad.

Sulfat-forbindelsen Glucosamin-præparater findes i flere forskellige former, der kan variere med hensyn til hvilken kemisk form, der er anvendt. Den mest almindelige form i Danmark er glucosaminsulfat, men herudover findes der også præparater, der anvender formen glucosamin-hydroklorid. Størsteparten af de videnskabelige undersøgelser der er udført med glucosaminsulfat viser god terapeutisk effekt med en dosis på 1.500 mg/dag. Derimod har undersøgelser, der anvender glucosamin-hydroklorid, overrasket ved ikke at finde nogen signifikant klinisk effekt. Meget tyder altså på, at sulfat-forbindelsen har afgørende betydning for virkningen af glucosamin. Sulfat er en kemisk form for svovl, der er en vigtig bestanddel af brusk og andet bindevæv.

let til moderat slidgigt lige så godt som almindelige doser af smertestillende NSAID medicin. Herudover har glucosamin færre bivirkninger. Glucosamin skal dog normalt tages i op til fire uger, før virkningen indtræffer. Hvad der måske er endnu vigtigere er, at flere videnskabelige studier har vist, at glucosamin kan bremse nedbrydningen af ledbrusk. Slidgigtpatienter, der tog glucosamin over en længere periode, havde ved forsøgenes afslutning bevaret deres ledbrusk, mens kontrolgrupperne, der fik uvirksom medicin (placebo), havde fået en mindre mængde brusk. Tidlig behandling er vigtig Meget tyder altså på, at glucosamin er i stand til at hæmme nedbrydningen af ledbrusk og måske endda hjælpe til med at genopbygge skadet brusk. Forskere har også observeret, at patienter med slidgigt i knæet, som tager glucosamin i mindst et år, har over 50 % større chance for at slippe for total udskiftning af deres knæled. Det er dog ikke alle slidgigtpatienter, der kan få glæde af glucosamin. Hos patienter med svære symptomer på slidgigt har glucosamin ikke vist nogen signifikant effekt. Derfor er det vigtigt at komme i gang med behandlingen så hurtigt som muligt. Lægen kan hjælpe med at få stillet en korrekt diagnose tidligt i forløbet, og rådgive om glucosamin og andre behandlingsformer i forhold til den enkelte patients symptomer.

21 Af Charlotte Søllner Hernø Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vaccination mod livmoderhalskræft csh@raskmagasinet.dk

– gratis til 12-årige piger samt piger født tre år før Statens Serum Institut har besluttet, at Gardasil bliver den vaccine, der skal anvendes, når landets 12-årige piger fra den 1. januar 2009 tilbydes gratis vaccinering mod livmoderhalskræft. Vaccinationen skal indgå i børnevaccinationsprogrammet og kommer til at gælde for piger født i 1996 og frem. Der er dog også lavet et catch-up-program. RASK Magasinet skrev i august om Gardasil og om, at det er vedtaget, at 12-årige piger fra næste år bliver tilbudt gratis vaccination mod livmoderhalskræft. Vi glemte dog at nævne, at der er lavet et såkaldt catch-up-program, hvor piger født i 1993, 1994 og 1995 kan blive vaccineret hos deres egen læge. Dette tilbud gælder fra den 1. oktober 2008 til udgangen af 2010. Verdens første kræftforebyggende vaccine Gardasil er verdens første kræftforebyggende vaccine. Den bekæmper Human Papilloma Virus, HPV, som er årsag til 100 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft og som overføres via sex. Vaccinen er godkendt til at forebygge celleforandringer i livmoderhalsen og ydre kvindelige kønsorganer, livmoderhalskræft og udvendige kønsvorter, som er forårsaget af HPV type 6, 11, 16 og 18. Vaccinationen er beregnet til kvinder i alderen fra 9–26 år. Kvinder ældre end 26 år kan dog også have gavn af vaccinen og de lader sig også i et vist omfang vaccinere, fortæller gynækologer. Vaccinen modvirker som nævnt livmoderhalskræft og kønsvorter, men også en række sjældnere kræftsygdomme som analkræft, peniskræft

og kræft i mund og hals. Drenge kan derfor også vaccineres. Der registreres i Danmark ca. 450 årlige tilfælde af livmoderhalskræft. Forstadier, som typisk opdages ved screening, registreres derimod ikke som kræft.

Fakta om vaccination: Vaccinen virker ved, at kroppen danner antistoffer mod HPV-virus, som overføres via sex. Det er endnu usikkert, i hvor mange år beskyttelsen varer efter en fuld vaccination. Bivirkninger kan være temperaturstigning og reaktioner på indstiksstedet. Gardasil er den vaccine, som flest lande med god grund har valgt til deres nationale vaccineprogrammer. Og nu altså også Danmark. Gardasil beskytter også mod kønsvorter, hvilket andre vacciner ikke gør.

Ny behandling af slidgigt med kroppens egne helingsmekanismer

“

Førhen havde jeg konstante smerter i benet, når jeg skulle klare de daglige gøremål. Nu er jeg smertefri og har lige været på shoppingtur med min veninde i London.

”

– Anette Schliemann, Orthokin patient på Hamlet

Udnyt kroppens egne helingsmekanismer Med den nye Orthokin® serumbehandling kan vi behandle tidlige stadier af slidgigt effektivt blot ved at udnytte kroppens egne helingsmekanismer. Smerterne mindskes, bevægeligheden forbedres og den gradvise nedbrydning af leddet bremses – uden risiko for følgevirkninger, idet man udelukkende anvender beskyttelsesproteiner udvundet fra patientens eget blod. Kontakt Hamlets Reumatologiske Klinik på telefon 3817 0626 eller mail til team7@hamlet.dk for at høre nærmere.

PRIVATHOSPITALET HAMLET H. V. Nyholms Vej 21 • 2000 Frederiksberg Gyngemose Parkvej 66 • 2860 Søborg www.hamlet.dk • info@hamlet.dk

22 Af Eva Nystad redaktionen@raskmagasinet.dk

Jeg elsker min kassedame

– hun skulle være sygeplejerske, skulle hun Laila kan noget – hun kan kunsten at få folk til at ha’ det godt. Derfor ville hun gøre bedre fyldest end mange sygeplejersker og andet plejepersonale på hospitaler og institutioner. Alle kunder bliver mennesker med Laila bag kassen. Hun skaber personlige situation-jokes og kan vittigheder. Og som alle ved, er der ikke noget bedre og mere livgivende end latter.

”Som purung havde jeg sommerjob på Sankt Hans, på mange afdelinger. Jeg lærte om horribel, arvelig, totalinvaliderende sygdom. Og om ondskabsfuldhed hos ansatte på et sindssygehospital.”

Det var helligdag forleden, i Danmark fejrer vi helligdage i supermarkedet. Køen var som et væltet rundetårn, jeg var nr. 5 i rækken af mennesker, kurve og vogne. Travlt som bare – for kassedamen. Alligevel havde hun åndsnærvær nok til at kigge op fra det endeløse bånd og spotte mig. Hun lyste op og råbte ud over hovederne: ”Jeg har én til dig!”. Nogle med-køer kiggede nysgerrigt – hvad mon det var? Hun var knapt færdig med ekspeditionen af damen før mig, før hun måtte fyre den af: ”Libresse har lavet et nyt bind til kvinder, der er piercet forneden” (hendes udtryk), ”Ved du hvad det hedder?” ”Narj” ”Ringbind”. Jeg skreg af grin, kunderne lige om os gjorde – hun sad bare dér, med pokerface.

En sjælden gave Hun er guld værd, og som jeg har sagt til hende – hun yder service, man ikke får andre steder i byen. Hun laver sjov. Ved, hvem hun fornøjer, med hvad. Går aldrig over stregen. Og driller. En sjælden gave. Forleden sad hun med en ny, ung assistent, der skulle lære kasseapparatets mysterier, da jeg kom – man skal forbi kassen. Laila råbte, pegende på mig: ”Den dame laver altid ballade herinde!” – før jeg knak sammen, så jeg pigens skræmte blik. Tak for din omsorg for vores lattermuskler En yndlingstante havde et pragtudtryk, jeg mindes, når min kassedame ruller sig ud: ”Tak for din omsorg for vores lattermuskler”. Laila gør det sjovt at handle i butikken med det umulige navn REMA 1000. Al-

mindelig service mangler ikke: hente varer på lageret, finde blomster frem, hele tiden sørge for. ”Det er derfor vi er her”, siger hun. Hun passer også chefen, indehaveren af biksen: ”Forleden morgen var han i dårligt humør, da han kom. Så begyndte jeg at fortælle vittigheder – et øjeblik efter sagde han: ”Nu stopper du, jeg glemmer problemerne med dig i nærheden”. Mængder af talentløse servicemedarbejdere Kombineret service-og-underholdningsgén er en medfødt gave. Mængder af talentløse servicemedarbejdere defilerer forbi ens indre – langtfra enhver givet at være givende og fornøjelig. I forgårs skulle jeg ha’ frimærker på benzintanken – to unge stod bag disken, én optaget af en værtindebuket i cellofan med sløjfe – en ung mand

23 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

på vej mod mig bakker ud i baglokalet, da telefonen ringer, slår ud med armene: ”Shit, glemte at ta’ den”. Efter samtale, når han mig. Jeg: ”Tre frimærker til seks kr, ét til 5,50.” Han så på mig som var jeg åndssvag: ”Jeg skal gøre kassen op”. – ”Skal du ikke betjene mig?”. Nej, han var hårdnakket. Det ville Laila aldrig være. Der er kun én Laila, men alle, der har det i sig, bør hædres, ha’ mere i løn og fratages stemplet: ”Man kan altid blive kassedame i Netto”. Har sågar hørt en mandlig ”socialarbejder” sige det. Han duede ikke. Fik løn, alligevel. Raffineret-ond show-time i biologi Vi finder næring uventede steder. Altid individuelt bestemt. Humor, service og lattermuskelvedligeholdelse hos min Laila. Havde en biologilærer på Frederiksberg Gymnasium, jeg aldrig husker som biologilærer. Han var SHOW-TIME! Entrerede lokalet som en dramatisk balletdanser og skuespiller, med forrygende mimik: vågen, tændt, ironisk. I modsætning til Laila var han raffineret-ond ved svage sjæle, der ikke nød hans humor eller kunne sige fra. Han drillede stille piger, bøjede sig ned foran dem, sagde f.eks.: ”Hvad siger den lillebitte mus i dag?”. Med musestemme, naturligvis. Han havde ikke gidet lytte, hvis hun turde svare; som et veloplagt rovdyr legede han med hende. Hun var byttedyr. For høgen, panteren. Der astrologisk var vandmand. De KAN være mentale rovdyr. Biologilærerens kølvand myldrer med dyrebilleder, men ikke det traditionelle skolepensums. Hvem spiser sådan her? Hans bedste anskuelsesundervisning var den originale quiz: ”HVEM SPISER SÅDAN HER?”, der hverken handlede om egern, fugl eller fisk, men de andre lærere! Han gav os forrygende stunder, parodierende hvordan de andre spiste. – ”Det var ”Fætter Guf” (nogle fik kælenavne) – en bred dobbeltdækkerfranskbrødsting blev imaginært holdt om og skuffet ind – ”Hvem er det?” – en imaginær kæmpebarm blev lagt på katederet, ”Fru Kruchow”. Han spiste kun på lærerværelset med øjnene. Han hed Hans Hvass. Laila’er og Hans Hvass’er gi’r/gav EKSTRA. Hans Hvass var skarp entertainer, Laila aktiverer mit talentspejdergen, skulle i Cirkusrevyen. Plejepersonalet er de egentlig udviklingshæmmede Hvad med dem, der ikke ”har det”? Dem uden service-gen i servicebrancher? Skal vi finde os i dem? De er strenge, stride, burde være forbudt for børn og voksne. Katastrofeeksempler ses hos ”servicefolk”,

der bør yde OMSORG: plejepersonale. Da en af skandalerne blev rullet op for os på tv som absurd, grotesk dagligdagsgyserdrama, talte debatten derpå om ”udviklingshæmmede” ofre. Plejepersonalet var de egentlig udviklingshæmmede. Man talte også UDDANNELSE. ”Plejepersonale skal ha’ mere uddannelse”. Det er indlevelsesmæssig analfabetisme. Det skorter ikke på uddannelse, men på hjertets dannelse, som ikke læres via bøger eller kurser. Det kræver andet at behandle, omgås, inspirere, berolige, opmuntre skrøbelige folk. Glem arbejdsmarkedsord som KOMPETENCER. Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsministeriet bør tænke i nye OG gammeldags baner. Opmuntre, værdsætte værdier. Permanent risiko for udvikling af sadisme på institutioner Jeg tror der er permanent risiko for udvikling af sadisme på institutioner og hjem hvor folk opholder sig døgnet rundt. Hvornår forskes der i dén tese? Vi ser det på skjulte kameraer. Børnehjem, psykiatriske hospitaler, plejehjem, fængsler, klostre, kostskoler. Inden for murene tror ansatte, at hvad HER sker, får Verden aldrig nys om.

uværdigt for det levende liv, der lå der. Som frygtelige Mrs. Danvers, der dukkede op overalt i filmen Rebecca, stod nu et hold sygeplejersker og så på mig, ikke på klumpen. Jeg bad: ”hjælp med at ta’ den i seng” – selv om det ikke var mit job og spurgte oversygeplejersken: ”Hvad fejler vedkommende?” Nå, hun spørger. Og hverken skriger eller ser chokeret ud (det var jeg). Oversygeplejersken: ”Kan det ikke være lige meget?” Underforstået, jeg var kun kaffe-rengørings-assistent, ikke BEHANDLER. Men alle mennesker behandler hinanden i deres omgang. Jeg forsøgte: ”Hvad er diagnosen?” Diagnose, hvad bilder hun sig ind. Hun rimpede munden sammen, så den lignede benløse fugle med småspyd i. En sagde: ”Huntingtons Chorea”. Sidder armene fast? Sådan lærte jeg om horribel, arvelig, totalinvaliderende sygdom. Og ondskabsfuldhed hos ansatte på et sindssygehospital. Langtfra eneste lektion. Mange gjorde nar af patienterne. Som i Nyborg-sagen og plejehjemmet på Nørrebro. På en anden lukket mand/kvinde-afdeling huserede en stor, glad, ung, hvalpet mand, som gik op og ned ad gangen og debatterede sære

guld værd – hun yder service, ”Hunmaner ikke får andre steder i byen. ”

Som purung havde jeg sommerjob på Sankt Hans, på mange afdelinger. Gik med vogne med kaffe og rengøringsudstyr. Lavede kaffe, serverede. Vaskede gulve. De ansatte kørte spil om nytilkomne hvidkitlede. Klarer de pynten? Husker spændingen i luften, da jeg bryggede mine første kaffekander på kæmpe ”madam Blå’er” med brune kaffestoffiltre. Til første tur med min lille kaffe-rengøringsvogn. De pegede ned ad gangen: ”Start nederst til højre”.

En bunke lå på gulvet Det gjorde jeg, bankede på, ingen svarede – jeg gik ind. En bunke lå på gulvet. Var røget ud af sengen. Havde slået sig. Tydeligvis mange gange. Den havde regnbuefarver i ansigt, på hænder og fødder: blåt, gult, rødt. Kunne ikke tale. Mærkelige lyde kom ud af den. Ynkeligt knurrende, som et svagt rovdyr i nød, isprængt pibende fuglestemme. Den kunne ikke rejse sig. Havde ukoordinerede bevægelser. Hvordan havde de tænkt sig den skulle ha’ en kop kaffe? Hvad bilder hun sig ind Det havde de selvfølgelig ikke. Det var en test, af mig – skiderikker. Voldsomt

spørgsmål ud i luften. En dag gentog han storsmilende: ”Sidder armene fast?”, ”Sidder armene fast?” Befriende morsomt, originalt spørgsmål – det var før man talte friværdi, men carporte og skatteprocenter. Han var skøn, man kunne grine MED ham. Ham måtte jeg heller ikke vide, hvad fejlede, men fandt hans journal – der stod bl.a. skizofren. Alle tilknyttede på steder, hvor der ”arbejdes med mennesker” skulle inddrages. Laila kan kunsten at få folk til at ha’ det godt Laila ville gøre bedre fyldest end de sygeplejersker – hun kan kunsten at få folk til at ha’ det godt. Invalidepensionisten, der HVER DAG køber engelsk bøf til sin brune dværgpinscher, de andre ansatte – alle vi kunder bliver mennesker med Laila bag kassen. Hun skaber personlige situationjokes og kan vittigheder. I dag sagde hun pludselig, mens spinat, æbler og radiser trillede lystigt på båndet: ”Konen fortæller sin mand hun har været hos lægen. Han siger: Talte I om røvhullet? Nej, vi snakkede slet ikke om dig”. Sjovere end frasen mange, ikke Laila, bevidstløst bruger: ”Ha’ en fortsat go’ da’.”

Første private skadestue i Danmark

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Speciallæge i ortopædkirurgi Henrik Erichsen står bag Danmarks første private skadestue, som er beliggende på Frederiksberg i København. Men hvorfor åbne en privat skadestue, når der er mange offentlige skadestuer at vælge imellem – i hvert tilfælde i hovedstadsområdet? RASK Magasinet tog en snak med Henrik Erichsen et par uger efter den hektiske åbning. I månedsvis har håndværkere været i gang med at indrette en tidligere hvidevareforretning på Frederiksberg til en topmoderne klinik. Efter en omfattende renovering er Danmarks første private skadestue nu åbnet. Det har givet genlyd i medierne. Men det gav nu også genlyd, da Henrik Erichsen sammen med Bonnie Erichsen i 1981 åbnede Danmarks første private hospital – Erichsens Privathospital, som fortsat eksisterer i bedste velgående. Nu blot med nye ejere.

har et vigtigt forretningsmøde dagen efter. Vi holder åbent fra tidlig morgen kl. 8 til sent om aftenen alle ugens dage. Og en konsultation koster blot 500 kr. Lige som når man tager sin hund eller kat med til dyrlægen. Skal der tages prøver eller laves scanninger, ja, så koster det selvklart ekstra. Men en konsultation kan udover diagnose godt indebære et plaster og en let behandling, uden at det koster ekstra.”

Kun erfarne læger på Skadestuen.nu Man kan komme til med det samme ”På de offentlige skadestuer er det typisk de ”Idéen om en privat skadestue har taget form yngste læger, der er på vagt. Det er noget af Speciallæge i ortopædkirurgi Henrik over en længere årrække. Jeg har forsøgt at en uriaspost og selv om der er bagvagter, som Erichsen står bag Danmarks første private gøre andre interesserede i forbindelse med ekkan konsulteres i tvivlstilfælde, så er det ikke skadestue. Foto: Rune Keller. sisterende privathospitaler, men har ikke fundet garvede læger, man møder på skadestuen. Det nogle, der i samme grad som jeg har troet på er det til gengæld her hos os. Vi har 12 læger en privat skadestue. For et år siden besluttede jeg, at nu skulle det ansat på turnus og de er alle erfarne læger. Det har ikke været være. Jeg har talt med mange, som har haft dårlige erfaringer med svært at få gode og dygtige læger,” fortæller Henrik Erichsen med timelang ventetid på de offentlige skadestuer. Jeg kender også til antydning af et smil. masser af eksempler på patienter, der blot har skullet have klaret mindre, banale indgreb hos deres praktiserende læge, men alligevel Jævn, stigende strøm af patienter har skullet vente på først at komme igennem på telefonen og ”Jeg forventer, at vi vil opleve en jævn, stigende strøm af patienter. dernæst flere dage på at få en tid. Ikke at vi skal gå i konkurrence Det kan være alle typer af patienter. For eksempel patienter, der med de praktiserende læger, men for mange mennesker betyder det ikke har tid til at vente på at få foretaget banale indgreb, patienter, rigtig meget, at de kan komme til med det samme. Og det kan de der ikke orker lang ventetid på en offentlig skadestue, hastende hos os”, forklarer Henrik Erichsen. patienter, som egentlig godt kunne konsultere deres praktiserende læge, turister med sundhedsforsikringer, krydstogtsskibenes Vi kan alt uden indlæggelse besætninger, ambassadeansatte eller folk, der ikke vil vente på ”Der er også et stort antal patienter, som oplever det frustrerende vagtlægen.” at møde fastende op til ambulant behandling på en afdeling for så at få at vide, at man desværre alligevel ikke kan nå at behandle Cool vinder dem samme dag. Selv om der er forståelse for, at akutte patienter Henrik Erichsen ligner ikke en mand, der bekymrer sig over fremtimå komme i første række – hospitalerne må jo prioritere – så er det den. Langt fra. Han er cool og han ser ud som en vinder, der ved, naturligvis belastende for den enkelte at skulle tage fri fra arbejde, at det nok skal komme til at gå rigtig godt med Danmarks første møde fastende op og så ikke få foretaget et planlagt indgreb. På private skadestue. Han siger da også til afslutning, at han ikke Skadestuen.nu kan vi klare rigtigt meget. Vi har laboratoriefaciliteter, regner med overskud før om et år. Røntgen og MR-scanner. Ja, vi kan stort set alt uden indlæggelse.” Konsultation fra 500 kr. – lige som hos dyrlægen ”Man kan også bare komme ind ad døren om aftenen for at få tjekket banale symptomer. Det kan være, man er bekymret for, om man har fået halsbetændelse eller tror man har forstuvet en fod og

Fakta om Skadestuen.nu: Skadestuen.nu ligger på Rolighedsvej 8 på Frederiksberg. Der er åbent alle årets dage, dvs. 365 dage om året, fra kl. 8 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Man skal ikke bestille tid i forvejen, men man kan godt ringe til skadestuen, hvis man har spørgsmål. Man betaler for de ydelser man får med det samme, men nogle patienter har forsikringsordninger, der refunderer udgiften til skadestuebesøg. Man kan læse meget mere om dækning og om skadestuen på www.skadestuen.nu

DANMARKS FØRENDE PARYKATELIER

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C TLF. 33 21 00 24 - FAX 33 21 00 77 - WWW.PARYK-ERWIN.DK

Skadestuen.nu råder også over en nyindkøbt MR-scanner til 3,5 mio. kr. Foto: Rune Keller.

Bike-Pit

– en miljøvenlig og pæn løsning Slut med skæve hjul og ridser på stellet, fordi cyklen er væltet. Det nye cykelstativ, Holbech Bike-Pit, sikrer en optimal opbevaring og beskyttelse af cyklen i det offentlige rum f.eks. på hospitaler og institutioner. Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Klinik for sundhedspleje - for voksne Colon Hydro Terapi er en meget avanceret form for tarmskylning, hvor hele tyktarmen (Colon) renses indefra. Behandlingen er helt uden ubehag for både klienten og behandleren. Formålet er at få renset alle kemiske affaldsstoffer, op til 4 år gamle madrester, konserveringsmidler, tilsætningsstoffer og medicinrester ud af kroppen og få genoprettet den livsvigtige balance mellem tarmbakterier og den øvrige del af kroppen. Foruden tarmskylningen indgå vejledning om kost, motion, vitaminer/mineraler, væskeindtag samt psykiske/stress fak torer i behandlingen.

Så godt kan det gøres. Læs mere på www.holbechdesign.dk

Holbech Technic er netop kommet med et bud på et cykelstativ, der tilgodeser krav om æstetik og ønsker fra cykelejere om, at cyklen ikke bliver skadet. Hver eneste gang man skal besøge en patient på et hospital, så kan man stort set ikke finde et sted at placere sin cykel. Og hvis der endelig er stativer, så kan man være sikker på, at de er overfyldte eller ødelægger cyklen. Så kan man selvfølgelig tage bilen, men den kan man heller ikke komme af med. Men nu er der en anden løsning på markedet, som burde interessere ledelsen på landets sygehuse og hospitaler. Der stod en mand uden for med en idé En regnfuld eftermiddag bankede det på døren hos Holbech Technic. Uden for stod en mand med en idé til et nyt cykelstativ. Han ville fiksere cyklen på sadlen. Hans begrundelse var, at de eksisterende cykelstativer invaliderer cyklerne ved at holde på hjulene. Holbech Technic, der beskæftiger sig med produktudvikling, gik derefter i tænkeboks og begyndte at skitsere mulige løsninger. Resultatet af alle disse overvejelser blev den nye Bike-Pit, som i sin funktion er helt nytænkt i forhold til opbevaring og tyverisikring af cykler i det offentlige rum. ”Under udviklingen var der ikke kun høje krav til de nytænkte funktioner, men også et ønske om at skabe et skulpturelt bymøbel. Designet med de rene linjer binder gadebilledet harmonisk sammen. Bike-Pit komplementerer såvel ældre som moderne arkitektur”, siger Lars Holbech Tømmerup, der står bag Holbech Design. Holdbart og miljøvenligt Cykelstativet er lavet i kvalitetsmaterialer, der sikrer såvel et flot udseende som en lang holdbarhed. ”Vi har valgt at fremstille cykelstativet i glasblæst rustfrit stål, hvilket giver en mat og flot overfladefinish. På den måde sikrer vi samtidig, at stativet kan holde i mange år”, forklarer Lars Holbech Tømmerup. For at skåne miljøet mest muligt foregår produktionen af Holbech Bike-Pit i Danmark, hvilket sparer miljøet for en masse transport. Alle underleverandørerne er ligeledes danske, hvilket – ud over at skåne miljøet – sikrer den størst mulige overvågning af kvaliteten af såvel delkomponenter som de færdige produkter.

Colon Hydro Terapi kan bl.a. afhjælpe: · Forstoppelse eller træg mave · Oppustet mave/luftdannelse · Diarre/løs mave · Parasit infektion · Candida svamp · Blodtryksforhøjelse · Fødevareallergi · Hudsygdomme · Reumatiske sygdomme · Migræne/hovedpine · Træthed · Koncentrationsbesvær Få glæde af behandlingen, der genopretter den naturlige og livsvigtige balance mellem tarmflora og kroppens øvrige funktioner. Ring og få en snak med sygeplejerskerne: Sanne Rinder, Birgitta Ellingsgård, Pernille Kroman eller Jette Plesner om Colon Hydro Terapi er noget for dig.

Kig ind på www.colonklinikken.dk

ColonKliniken i København Hovedgade 77 F - Bagsværd - tlf. 4444 9363

Hundeejere lever et Hundeejere har lavere kolesteroltal og lavere blodtryk og de har som helhed generelt et bedre helbred, siger Deborah Wells, som er psykolog og har en Ph. D. i internathundes adfærd og velfærd. Dr. Deborah Wells er forsker og ansat på Queen’s University i Belfast i Nordirland.

Hunden er et af de mest almindelige og mest elskede kæledyr i store dele af verden. Der er gennem årene lavet et utal af undersøgelser, der har fokuseret på relationen mellem mennesker og kæledyr som hunde, katte, kaniner og fugle og på alle de nævntes store betydning i terapeutiske sammenhænge. Dr. Deborah Wells’ forskning har fokus på dyr i fangenskab, både dyr i internater og dyr i zoologiske haver, og på hvordan man kan forbedre deres psykiske velbefindende. Men hun har også specifikt koncentreret sig om hunde og deres betydning for mennesker – både fysisk og psykisk – og har gennemgået de forskningsresultater, der indtil nu er publiceret. Hendes rapport er offentliggjort i ’British Journal of Health Psychology’. Hundeejere har bedre helbredsstilstand end katteejere Det er ikke nogen nyhed, at det er godt for mennesker at have dyr. Men der er noget der tyder på, at nogle dyr er bedre for menneskers velbefindende og helbred end andre. En engelsk forsker fulgte en gruppe mennesker over en 10 måneders periode fra de hentede enten en hund eller en kat på et internat. Efter den første måned konstateredes betydeligt lavere forekomst af mindre fysiske gebrækkeligheder som hovedpine, forkølelse, høfeber og svimmelhed end hos mennesker uden kæledyr. Interessant nok viste det sig efter 10 måneder, at en generel bedre helbredstilstand stadigvæk var gældende for hundeejerne, men ikke for katteejerne. Der var effekten forsvundet. Lavere risiko for blodprop hos hundeejere Et større australsk studie, hvor forskere interviewede 5.741 mennesker, der blev screenet i Melbourne for risikoen for blodpropper i hjertets kranspulsårer, viste, at hundeejere og andre ejere af kæledyr havde en betydeligt lavere risiko for at udvikle denne sygdom ud fra målinger af mæng-

Af Charlotte Søllner Hernø

sundere liv t e g e m

csh@raskmagasinet.dk

Dr. Deborah Wells’ forskningsområde koncentrerer sig i særlig grad om adfærd og velfærd hos dyr i fangenskab. Hendes primære fokus er at finde måder at forbedre dyrs psykiske velfærd på.

den af triglycerider i blodet. Et højt niveau af triglycerider, der er særlige fedtstoffer, bliver sammenkædet med større sandsynlighed for at få forkalkede kranspulsårer og dermed også blodpropper. 9 gange større sandsynlighed for at overleve blodprop for hundeejere Et andet studie, udført af Erika Friedmann, som er en af de mest citerede i denne sammenhæng, påviser, at hunde- og kæledyrsejere har en meget større sandsynlighed for at være i live et år efter alvorlig sygdom som en blodprop. Hun har senere gentaget en lignende undersøgelse sammen med en anden forsker, og den viser, at hundeejere har en næsten 9 gange større sandsynlighed for at for at komme sig og være i live et år efter en blodprop i hjertet. Det samme gør sig ikke gældende for katteejere. Hunde mindsker stresstilstande Deborah Wells stiller det yderst interessante spørgsmål om, hvad det er, der gør sig gældende og hvorfor hunde synes at beskytte deres ejere mod dårligt helbred og hvorfor de medvirker til, at deres mennesker

kommer sig så meget bedre end andre, når de bliver ramt af alvorlig sygdom. Der kan være tale om, at flere mekanismer er i spil, siger Deborah Wells. En af dem kan være, at hunde giver deres ejere et bedre psykisk velbefindende - en faktor, der kan bidrage væsentligt til et fysisk bedre helbred. Hunde kan også være med til at beskytte deres ejere mod stress, en af de væsentlige faktorer, når det drejer sig om risikoen for at blive syg. Blot det at sidde og ae sin hund samt at tale med den, betyder at man får et lavere blodtryk og hjerterytme. Ofte vil mennesker også reagere mere hensigtsmæssigt i pludseligt opståede stressede situationer, når de er i selskab med en hund. Hundeejere får mere motion og er derfor gladere Hunde bidrager mere indirekte til et bedre helbred, idet de som bekendt skal ud for at tisse og skal have daglig motion, som deres ejere så samtidigt også får. Det har længe været et velkendt faktum, at motion og det at røre sig fysisk medvirker stærkt til psykisk velbefindende. De mekanismer, der ligger bag hundes evner til at få deres ejere

til hurtigt og bedre at komme sig efter alvorlig sygdom er dog mere komplekse, forklarer Dr. Deborah Wells, og der kræves yderligere forskning, før konklusioner kan drages med sikkerhed.

ændrer sig i takt med blodsukkerændringer. Årsagen er ikke fuldt belyst, men ejere af hunde, der reagerer og dermed hjælper dem, behøver heller ikke at vide præcist hvorfor. Kun at hundene gør det.

Hunde kan identificere kræft ud fra lugt Det er forholdsvist nyt, at hunde på et meget tidligt tidspunkt, før deres ejere, kan advare om, at et epileptisk anfald eller et insulinchok er på vej for ikke at tale om, at de kan advare om kræft i forskellige former. Med hundes ekstremt gode lugtesans in mente er det måske ikke så overraskende, mener Deborah Wells. En af de først rapporterede tilfælde om en hund, der identificerede kræft hos sin ejer, stammer fra en artikel i The Lancet i 1989. En border collie blanding blev ved med at snuse til en skønhedsplet på sin ejers ben og ved sin vedholdenhed blev ejeren motiveret til at opsøge sin læge. Diagnosen viste sig meget overraskende at være hudkræft, som på grund af hundens advarsel blev fjernet i tide. Der er siden da lavet adskillige forsøg med hunde og deres uovertrufne evne til at identificere kræft ud fra enten urin-, hud- eller udåndingsprøver. Kræftsvulster producerer en særlig lugt, som bliver frigivet via hudens sved eller via lungerne, mens andre kræftformer som kræft i blære, nyre eller prostata, kan identificeres ud fra urinprøver.

Hunde medvirker til social kontakt med andre mennesker Én ting er det rent fysiske. Noget andet er hundes evne til at få mennesker til at føle sig psykisk godt tilpas. Hunde kan mildne akut opståede stresstilstande, som det at miste en ægtefælle ved skilsmisse eller dødsfald, og de reducerer følelsen af ensomhed og psykiske tilstande som angst og depression. Mange af disse mekanismer skyldes, at hunde tilbyder venskab, kammeratskab, loyalitet og ubetinget kærlighed. Indirekte betyder samvær med hunde også, at mennesker har meget lettere ved at få social kontakt med andre mennesker. Blot ved at gå tur med sin hund, falder man let i samtale med helt fremmede mennesker på sin vej, således at man føler sig mindre ensom. Handicappede, som har en servicehund, får i særlig grad spontant kontakt med andre mennesker.

Hunde advarer før epileptisk anfald Nyere undersøgelser synes at dokumentere, at nogle hunde kan mærke, når deres ejere er på vej til at få epileptiske anfald. De giver tegn ved at gø eller ved at kradse med poten. Forskere er endnu ikke klar over, om det er visuelle tegn som ansigtsudtryk, ændret kropsholdning eller adfærd i modsætning til lugt og lyd, der får hundene til at reagere, eller om der eventuelt kan være tale om særlige muskeltrækninger, ændret åndedræt eller svedafsondring, som hundene registrerer. Viden om hunde med evne til at opdage anfald på vej har et stort potentiale for mennesker med epilepsi. Men, pointerer Dr. Wells ligesom andre forskere, det er vigtigt, at dyrene bliver nøje udvalgt, idet ikke alle hunde reagerer lige hensigtsmæssigt, selv om de mærker, at et anfald er på vej hos deres ejere. Hunde hjælper diabetespatienter En undersøgelse fra begyndelsen af 90’erne dokumenterer, at over en tredjedel af hunde, som bor hos ejere med diabetes, har evnen til at give tegn til deres ejere, når deres blodsukker ændres radikalt – før ejerne selv opdager, at den er gal. Enkelte hunde registrerer også ændringer, selv når deres ejer sover. Forskere hælder til den anskuelse, at hundene kan lugte, at den kemiske sammensætning af sveden

Børnepsykolog opdagede, at hans hund fungerede som social katalysator Hunde fungerer også terapeutisk. En amerikansk børnepsykolog, Boris Levinson, noterede helt tilbage i 60’erne, at hans patienter hurtigt tog kontakt til hans hund, når den var med på arbejde, og derefter hurtigere responderede positivt til terapi, når hunden var til stede. Levinson konkluderede, at hans hunds rolle bedst kunne defineres som social katalysator. Efterfølgende har en lang række studier undersøgt hundens rolle som terapeut på hospitaler, plejehjem og andre institutioner. Også voksne psykiatriske patienter reagerer positivt via kontakten med en hund. Hunde hjælper på pleje- og alderdomshjem Beboere på pleje- og alderdomshjem bliver gladere og mere responderende, når de omgås dyr, hvad enten plejehjemmet har egen hund (eller kat) eller der er truffet aftale om besøg af en besøgshund. Mange undersøgelser synes at vise, at tilstedeværelsen af en hund medfører – ikke overraskende - de samme positive psykologiske effekter, som enkelte hundeejere overordnet set altid oplever. En hunds tilstedeværelse betyder også, at både beboere og personale indgår meget mere i dialog, taler med hinanden og får brudt ensomhedens onde cirkel – en ensomhedsfølelse, der hvad enten den er reel eller ej, i høj grad eksisterer på institutioner som plejehjem. Førerhunde og andre servicehunde Den type servicehund, som de fleste kender til, er førerhunden. De første førerhunde

blev taget i anvendelse i begyndelsen af 1930’erne. Men i dag har man også trænet særligt udvalgte hunde til at høre for den døve og servicehunde, som hjælper handicappede med svage muskler eller manglende lemmer. Men ikke nok med at hundene hjælper deres ejere med det, de ikke selv kan. Hunden betyder også, at ejeren føler sig psykisk bedre tilpas, får brudt følelsen af isolation, får en større selvfølelse, bliver mere uafhængig og får en ven, der fungerer som social katalysator i forhold til omverdenen. Hunde i fængsler hjælper fanger og fanger hjælper hunde I USA har man de senere år i nogle fængsler ’ansat’ hunde på grund af deres terapeutiske kapacitet. Også fanger kan lide af ensomhed, føle sig nægtet ansvar og have et lavt selvværd. Hundene er en måde at bibringe fangerne større psykisk velvære på og en genvej til rehabilitering. Udvalgte fanger får til opgave at passe hundene, som mange gange er internathunde, bedst muligt eller de får til opgave at træne hunde som f.eks. servicehunde, der senere kan hjælpe handicappede børn og voksne. Programmerne synes at være meget vellykkede for alle involverede. Hunde bidrager til vores velfærd og giver livskvalitet Helt overordnet konkluderer Dr. Deborah Wells, at den domesticerede hund har stor profylaktisk, dvs. forebyggende, og terapeutisk værdi for mennesker. Hun advarer dog om, at hunde ikke må opfattes som et universalmiddel mod dårligt velbefindende og helbred hos mennesker. Alligevel konkluderer hun tentativt, at hunde i væsentlig grad bidrager til vores velfærd og giver et betydeligt løft i livskvalitet. Hunde har i særlig grad Deborah Wells’ bevågenhed og hun blev doktor i 1996 på en afhandling om internathundes adfærd og velfærd.

Servicehunde giver handicappede en lettere hverdag

Af Lone Lauritzen

redaktionen@raskmagasinet.dk

Lotte Pehrsson er en af de få heldige, der har en servicehund. Det betyder, at der er mere overskud i hverdagen og til arbejde og fritid, fordi hunden Victor har overtaget mange af de gøremål, der trætter. Fritiden går blandt andet med for tredje år i træk at arrangere Doga-thon. Lotte fik hunden Victor for 3 1/2 år siden og det har gjort en stor forskel for Lotte. ”Jeg er ikke i lige så høj grad som ellers afhængig af menneskehjælp, idet Victor kan samle tabte ting op til mig, hjælpe mig af med overtøj og f.eks. gø på signal, hvis jeg sidder fast i skoven på en af vores lange ture. Når jeg har menneskehjælp til at hjælpe mig på toilettet, behøver jeg ikke lade hjælperen blive inde på toilettet sammen med mig, men får derimod Victor til at gø, når jeg har brug for hjælperen igen. På denne måde er det muligt at få et mere værdigt liv – også i forhold til at skulle have hjælp af andre. Derfor ønsker jeg også at arbejde for, at andre i lignende situationer får muligheden for at få en hund og få den frihed, en servicehund kan give en i hverdagen”. Hvordan får man en hund Man kan ikke købe sig til en servicehund, den ’udlånes’ på livstid af STH. Lotte

STH – Servicehunde til Handicappede Foreningen Servicehunde til Handicappede (STH) har til formål at uddanne og udplacere servicehunde. STH er en non-profit forening, hvis målsætning er, at hjælpe personer som er bevægelseshandicappede ved at bevilge specialtrænede servicehunde og bistå med vedvarende støtte og vejledning for at sikre et værdifuldt samarbejde for teamet. STH blev stiftet i 1996. Drivkraften i foreningen er dels en række frivillige og ulønnede værtsfamilier, der lægger hjem og hjerte til en hvalp i ca. 12 måneder for at give den kommende servicehund et godt fundament til dens fremtidige karriere og dels en række privatpersoner, fonde og virksomheder, der via økonomiske sponsorater, foder og udstyr sammen gør det muligt at gøre drømmen om at træne servicehunde til handicappede til virkelighed.

Victor hjælper Lotte af med sin trøje. Foto: Jenny Gottschalk.

måtte, som alle andre, sende en ansøgning, og så var det bare at vente og se, om foreningen mente, den havde en hund, der matchede de krav, Lotte har. På et tidspunkt blev Lotte bedt om at komme til interview hos STH, idet man mente, der måske var en hund, der passede til Lotte. Men det var stadig kun en formodning. Nu var det Lottes tur til at komme til træning. Lotte blev nemlig udvalgt til at deltage i teamtræning. Her ser man på, om der er en hund, der passer sammen med den person, der søger en hund. Teamtræningen varer i alt i tre uger, så intet er overladt til tilfældighederne. STH vil være helt sikker på, at det er et godt par der matches, så både menneske og hund får størst mulig glæde af samarbejdet – og et liv sammen. Servicehund på arbejde Servicehunden kendes på en blå vest med tydeligt servicehunde-logo, som markerer, Victor med det karakteristiske servicehunde-logo. Foto: Lotte Pehrsson.

Dog-a-thon Søndag 14. september kl. 13.00 arrangerer foreningen STH, Servicehunde til Handicappede, Dog-a-thon i Jægersborg Dyrehave. Efter gåturen er der opvisning af servicehunde ved instruktør Lise Lotte Christensen. Der er mødested ved Bakkens parkeringsplads og med servicehundebrugerne i spidsen går starten til en fem kilometer lang gåtur gennem den smukke Dyrehave. Det koster 80 kr. at deltage for voksne, mens børn under 14 år deltager gratis ifølge med en voksen. Overskuddet går ubeskåret til STH. Alle kan deltage i Dog-a-thon – med eller uden hund. Tilmelding inden 10. september på Billetnet – www.billetnet.dk – eller via link på STHs hjemmeside: www.servicehunde.dk.

at hunden er på arbejde og har de nødvendige kvalifikationer til at kunne følge og hjælpe brugeren, når det er nødvendigt. Det er således tydeligt for offentligheden, at der er tale om en specialtrænet hund. Endvidere har servicehundebrugeren et identifikationskort med foto, som på anmodning kan forevises. Servicehunde fra Servicehunde til Handicappede har desuden en offentlighedsattest. Den får bruger og hund, når teamet har bestået offentlighedstesten. Det giver brugeren adgang til at medbringe hunden på offentlige steder, hvor hunde normalt ikke har adgang, som f.eks. i fødevarebutikker, på restauranter, i offentlige transportmidler og lignende på samme måde som førerhunde til blinde.

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Sund mad til kræftpatienter

Markedet bliver oversvømmet med kogebøger i disse år, så man er lige ved at få forstoppelse. En spritny kogebog tager imidlertid specifikt sigte på kræftpatienter og på vigtigheden af at understøtte kroppens egne selvhelbredende kræfter. Bogen lægger vægt på fødevarer, der er sunde og gavnlige, hvis man har kræft men anbefales også i øjemed med forebyggelse.. Den indeholder fornuftige og generelle kostråd samt inspirerende opskrifter. Forfatteren Anette Harbech Olesen er uddannet inden for ernæring i Danmark og i USA. Hun har netop udgivet kost- og kogebogen ’Sund mad – før, under og efter kræftbehandling’. Hun mener, med rette, at den mad, vi spiser, har indflydelse på sundhed og sygdom. Mad er næring til livet. Det er egentlig mærkeligt, at det er nødvendigt at sige det. For enhver, der er ved sine fulde fem, ved jo godt, at en kostens sammensætning og vitaminer har betydning, når man taler om babyer, småbørn, hunde og det mange kalder produktionsdyr, dvs. svine- og kvægbesætninger m.v. Hvorfor det så ikke skulle gælde voksne mennesker og især syge, er et paradoks, der ikke er til at forklare. Kloge kapitler og genialt koncept ’Sund mad’ indledes med kloge kapitler, der enkeltvist tager fat på fedt, proteiner, kulhydrater og mikronæringsstoffer. Et letforståeligt kapitel lancerer et genialt koncept fra bogholder- eller bankverdenen, nemlig ’Indtægter og udgifter’. Anette Harbech Olesen skriver nemlig, at man kan betragte sin krops balance ligesom en bankkonto. Der skal helst være en konstant tilstrømning af indtægter, så der også er plads til udgifter. Et skema illustrerer pointen. Blandt indtægterne nævnes sund kost, essentielle fedtsyrer, motion, en god nattesøvn og livsglæde. På udgiftssiden noteres utilstrækkelig væske og ilt, mangel på sund kost, vitaminer og sporstoffer, stimulanser, sygdom, medicin og tilsætningsstoffer. Nogle fødevarer er specielt gode i relation til kræft De allerbedste råvarer får en fremtrædende plads første del af bogen. Med det menes, at visse fødevarer kan være specielt gode i relation til kræft. Det kan være kål af enhver art, figner, granatæbler, hørfrø, blåbær, græskarkerner, gurkemeje og en række andre fødevarer. Der garneres med opskrifter på morgenmad, frokost og

aftensmad, måltider der alle medtager særligt sunde fødevarer med vægt på grøntsager, nødder og sunde olier. Her kan der hentes megen inspiration og de ledsagende billeder animerer stærkt til straks at gå i gang. Hvordan sørger man for sund kost, når det er ’hårde tider’? Den sidste fjerdedel af bogen er helliget ’hårde tider’. Her gives der gode råd om, hvordan man bedst strukturerer sin hverdag og sørger for sund kost, hvis man ’Sun d mad – før, unde gennemgår operation og kemoterapi kræftbe r og samt efterfølgende er ud mattet, træt 11. a handling’ udkom efter ugust og den kan køb og oplever mange bivirkninger. Emner www es via .healthc re ation.dk som diarré, forstoppelse, kvalme og samt i b ogh tørre slimhinder behandles og der kostforre andler og helse tninger. suppleres med anbefalinger om, hvad man kan spise eller gøre for at bedre tilstandene. Små skønhedsfejl ’Sund kost – før, under og efter kræftbehandling’ indeholder gode, kloge og inspirerende kapitler, men kræver et vist fundament af viden eller en liste med forklaringer. Når der f.eks. nævnes ingredienser som Himalaya- eller Læsøsalt, quinoa, agavesirup m.v., så vil jeg gerne vide, hvorfor disse fødevarer foretrækkes. Trods små skønhedsfejl er bogen et godt og praktisk værktøj for alle med kræft samt deres pårørende. Nogle lødige kosteksperter mener, man skal begrænse indtaget af begge. Disse indvendinger kan dog godt opfattes som små skønhedsfejl.

Når kun det sundeste er godt nok!

NATURLI’ ALTERNATIV TIL KOMÆLK 100% VEGETABILSK • Mælkefri • Kolesterolfri • Med omega 3 og 6

• 10 x mindre dyrkningsareal • 100 x mindre vandspild • 11 x mindre brændstof NATURLI’ SUNDHED www.naturli-foods.dk Art-ét

NATURLI’ SUNDHED

NATURLI’ – GLOBALT ANSVAR

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E T A B I L S K • 1 0 0 % K O L E S T E R O L F R I

A-vitamin mangel

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

og blindhed

Det er ifølge dansk lovgivning tilladt at tilsætte A-vitamin til margarine svarende til indholdet i smør. Og med god grund. Under 1. Verdenskrig eksporterede Danmark det meste af det producerede smør, hvorfor danske børn i stort omfang blev spist af med margarinemadder. Hermed opstod mange tilfælde af sygdommen øjentørsot, der kan føre til blindhed, idet børnene ikke fik A-vitamin. På verdensplan er mangel på A-vitamin stadigvæk et meget stort problem. A-vitamin mangel begyndte at opstå i større omfang – ligesom B-vitamin mangel – som følge af industrialiseringen i 1800-tallet. Dampmaskinens opfindelse betød, at man også udviklede nye måder at producere fødevarer på. Rismøller blev af europæerne fragtet til Indonesien, så man kunne polere ris helt fine og hvide med det resultat, at det livsvigtig B-vitamin blev fjernet og beriberi udviklede sig epidemisk. Urbaniseringen i vores del af verden betød, at mange søgte fra landet og ind til byerne. Dermed blev der også færre hænder til at producere smør. Franskmændene var de første til at udvikle en smørerstatning, der overvejende bestod af oksefedt, blandet med lidt mælk og vand. Produktet fik senere navnet margarine efter det græske ord margaron, der betyder perle. Navnet henviser til det perleagtige udseende, det halvflydende oksefedt havde ved stuetemperatur. Produktet blev forståeligt nok ikke nogen succes. Smør indeholder A-vitamin. Det gør margarine også – i dag. Men indtil 1937 indeholdt margarine ikke A-vitamin, hvorfor mange børn fik mangelsymptomer.

På kanten af livet En beretning om kræft og optimisme

Margarine blev først beriget med A-vitamin i 1937 Andre lande tog imidlertid hurtigt den nye idé op, heriblandt Holland, Tyskland, England og de skandinaviske lande, som også i dag hører til de største forbrugere af margarine. Den første margarinefabrik i Danmark blev etableret i 1883 af Otto Mønsted i Århus. I begyndelsen gik det trægt, men efter langvarige og dyre eksperimenter lykkedes det at videreudvikle margarinen og omkring år 1900 var produktionen tidoblet. På dette tidspunkt vandt vegetabilske olier indpas i margarinefremstillingen og man blev i stand til at raffinere både de animalske og de vegetabilske fedtstoffer, så de blev helt fri for uønskede smags- og lugtstoffer. Ernæringsmæssigt blev margarinen i 1937 langt om længe forbedret, da det blev lovbefalet, at al margarine til husholdningsbrug skulle indeholde A- og D-vitaminer. A-vitamin findes især i animalsk fedt, men også i frugt og grønt Og så er vi fremme ved sagens kerne. A-vitamin findes i mælk og produkter lavet af mælk, herunder smør, i lever fra kylling, svin og kalv, i torskelever og levertran, i æggeblommer, gulerødder, spinat,

Tilladt berigelse i DK

»Væsentlig og bevægende.« LISELOTTE WIEMER, WEEKENDAVISEN

»Man behøver ikke at være kræftpatient for at blive klogere af at læse dén bog.« ANNELISE BISTRUP, JYLLANDS-POSTEN

»Han er en god formidler …En livsbekræftende bog alene i kraft af den vilje til liv, der åbenbares.« CLAUS GRYMER, KRISTELIGT DAGBLAD

Flemming Flyvholm På kanten af livet En beretning om kræft og optimisme Kr. 199,- (vejl.)

Fa k ta

I dag anerkender dansk lovgivning, at der er en ernæringsmæssig begrundelse for at berige mad i fire tilfælde: • Det er obligatorisk at tilsætte jod til salt, med det formål at hindre jodmangel, som kan føre til struma. • Der kan tilsættes enkelte vitaminer og mineraler til f.eks. juice og morgenmadsprodukter i et omfang, der svarer til hvad der er gået tabt i den industrielle forarbejdning af råvarerne. • Det er endvidere tilladt at tilsætte A-vitamin til margarine svarende til A-vitaminindholdet i smør. • Endelig skal der tilsættes vitaminer og mineraler til fødevarer som modermælkserstatning og sondekost, der er beregnet til at erstatte modermælk og almindelig mad.

Lever og animalsk fedt er fødevarer, som er rige på A-vitamin.

grønkål, abrikoser, meloner og grønne grøntsager. Hvis man lever af en kost, der er fattig på nævnte fødevarer, så vil især børn risikere at komme til at lide af A-vitamin mangel. Børnelægen C.E. Bloch opdagede, at A-vitamin var et anti-infektionsvitamin Den danske børnelæge C. E. Bloch opdagede under 1. Verdenskrig, at børnehjemsbørn, der ikke fik sødmælk, oftere fik xeroftalmi (øjentørsot), voksede dårligere og havde mange infektioner. Han begyndte at give børnene torskelevertran. Resultatet var, at øjensymptomerne forsvandt, børnene voksede bedre og fik færre infektioner. Bloch og andre begyndte at se A-vitamin som antiinfektionsvitaminet. Da antibiotika blev opdaget, blev A-vitamins betydning for infektioner til dels glemt i hen ved 40 år. Først i 1980’erne blev den amerikanske øjenlæge Alfred Sommer ved et tilfælde opmærksom på, at indonesiske børn selv ved en mild grad af øjensygdommen øjentørsot havde en høj forekomst af diarré og luftvejsinfektioner og en meget høj dødelighed. Et efterfølgende studie på børn i 450 landsbyer viste, at A-vitaminet reducerede den generelle dødelighed med 34 % i løbet af et år. Fedtopløseligt vitamin, der deponeres i kroppen A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som deponeres i lever og fedtvæv til senere brug. Vitaminet opbevares forholdsvis længe i kroppen og behøver ikke at blive tilført dagligt med kosten. Det skulle være tilstrækkeligt at spise lever én gang om ugen – en vane, som de fleste danske familier dog i det store og hele har opgivet. Retinol og karotener Der findes to slags A-vitamin. Selve vitaminet retinol findes i animalske fødevarer, mens karotener fra planteriget, hvoraf betakaroten er den vigtigste, spaltes i tarm og lever til A-vitamin. Selv om karotenerne alle kan omdannes til retinol i kroppen, er udnyttelsen dog ikke helt så effektiv, da der skal seks dele betakaroten til at erstatte én del A-vitamin. A-vitamin har betydning for syn, immunforsvar og vækst A-vitamin er nødvendigt for synet, idet det bruges til produktion af et farvestof, synspurpur, i nethindens stave og tappe. Uden

dette mister øjet sin lysfølsomhed; man bliver natteblind og har svært ved at se i dunkel belysning. Vitaminet har også betydning for vækst og for dannelsen af sædceller, for regulering af generne og for fostrets udvikling af de forskellige organer, ligesom det er vigtigt for immunforsvaret og modstandskraft mod bakterielle infektioner. Endelig har A-vitamin betydning for smagssansen og modvirker tør hud. A-vitamin forgiftning på kort og lang sigt Da A-vitamin som nævnt er fedtopløseligt og ophobes i kroppen, kan nogle mennesker få for meget A-vitamin. Det sker især hvis man spiser en meget fedtrig kost med meget lever. Akut forgiftning kan opstå ved indtag af en (over-)dosis på mere end 100 mg, hvilket er 100 gange anbefalet daglig dosis. Forgiftningen kan manifestere sig som forhøjet blodtryk i hjernen og hovedpine, kvalme og opkastning samt irritabilitet og kramper. Ved meget store enkelt-dosis forgiftninger ses også kløe og afskalning af huden. Længere tids overdosering, dvs. doser større end 15 mg dagligt, kan også give alvorlige forgiftninger og kan forårsage øget tryk i centralnervesystemet med hovedpine, tørre slimhinder og hud, knoglesmerter og leverpåvirkning. Forskere mener, at den større forekomst af knogleskørhed i

A-vitamin findes i høj grad i mælk og produkter lavet af mælk.

32 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Skandinavien end i det sydlige Europa, kan skyldes, at mennesker generelt indtager mere A-vitamin nordpå. Betakaroten skader dog ikke knoglerne. Risikoen for overdosering betyder også, at gravide kvinder frarådes at spise lever og kun at tage multivitaminpiller specielt til gravide, da disse indeholder mindre A-vitamin end normale vitaminpiller. A-vitamin mangel i højindkomstlande som Danmark Omvendt har nogle mennesker øget risiko for at komme i Avitamin mangel, også i Danmark, selv om det ikke kan siges at være et massivt problem. For eksempel øger alder risikoen for at få A-vitamin mangel. Det samme gør ensidige kostvaner, kroniske sygdomme, der påvirker optagelsen af næringsstoffer, indtag af visse lægemidler, langvarige slankekure og stort alkoholforbrug. Diagnosen stilles ved, at lægen tager en blodprøve og måler indholdet af retinol. A-vitamin mangel et kæmpeproblem i Afrika og Asien På verdensplan er mangel på A-vitamin derimod et kæmpeproblem. I Afrika og i Asien lever der millioner af småbørn, som er blevet blinde af mangel på A-vitamin. Mange bukker under for infektioner af samme grund. I Filippinerne viste en storstilet befolkningsundersøgelse omkring 1990 eksempelvis, at en tredjedel af børnene både på landet og i byerne led af A-vitamin mangel i større eller mindre grad. Den lokale kost er fattig på animalsk fedt, og frugt og grønt indeholder kun forstadier til A-vitamin i form af karotener. Med henvisning til bl.a. beslutningen om at tilsætte Avitamin til margarine så langt tilbage som i 1930’erne i Danmark,

P AT I E N T E N I CENTRUM

Behandling – uden ventetid

Mangel på A-vitamin kan betyde, at der ikke dannes nok af stoffet synspurpur i øjets nethinde, som derfor mister sin lysfølsomhed. Det resulterer i første omgang i natteblindhed. Mere alvorlige tilstande kan indtræde senere.

blev det besluttet at berige en række fødevarer med A-vitamin, herunder den lokale margarine, ’Star Margarine’, som ikke skal opbevares i køleskab og som undersøgelser viste, blev konsumeret af 94 % af befolkningen. Sundhedsministeriet, industrien og eksperter fra amerikanske John Hopkins University arbejdede sammen i forbindelse med analysearbejdet. Samarbejdet viste sig efterfølgende at være et forbilledligt eksempel til løsning af et nationalt sundhedsproblem. Mere forskning A-vitamins betydning især i lavindkomstlande er ubestridelig. Pionererne på området, Bloch i Danmark og Sommer i USA, gjorde vigtige opdagelser. Men mekanismerne bag A-vitamin er dog langt fra udforsket til bunds. Der bliver fortsat forsket i A-vitamin og de øvrige vitaminer for den sags skyld og der vil utvivlsomt blive genereret mere vigtig viden i både den nærmeste og mere fjerne fremtid.

Fa k ta A-vitamin og kræft:

Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk

Mange undersøgelser tyder på, at man måske kan nedsætte risikoen for at få en kræftsygdom, hvis man spiser mange grøntsager. Til gengæld viser andre undersøgelser et mærkeligt fænomen, nemlig at rygere, som indtager kosttilskud med betakaroten, dvs. forstadier til A-vitamin, har en forøget risiko for at få især lungekræft, men også andre kræftformer, man forbinder med rygning, som for eksempel tyktarmskræft, kræft i spiserør, mave, lever, æggestokke m.v. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor store mængder af A-vitamin som kosttilskud øger risikoen for at dø af lungekræft med næsten 50 %. Til gengæld kan man ubekymret spise grøntsager rige på betakaroten som gulerødder, spinat og broccoli. Der er intet, der tyder på, at grøntsager giver kræft, hverken hos rygere eller ikke-rygere. Kilde: Kræftens bekæmpelse, www.cancer.dk

Nyt fra Forskninges verden

Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

C-vitamin mod kræft Linus Pauling var en amerikansk kemiker, forsker og Nobel-prismodtager, der heftigt argumenterede for anvendelsen af C-vitamin i store doser. Mange læger og forskere så skævt til ham. Men nu synes der at være belæg for hans opfattelse af C-vitamin som et overordentligt livgivende vitamin. Hvor Linus Pauling gik ud fra, at C-vitaminet skulle indtages gennem munden, så har amerikanske forskere foretaget forsøg på mus med indsprøjtninger direkte i blodet. Forsøgene viser, at vitaminet hæmmer vækst af kræftsvulster i hjerne, æggestok og bugspytkirtel med 41 %. Ifølge forskerne virker C-vitaminet mod den kemiske sammensætning i kræftcellerne. C-vitaminet dræber således disse celler, mens de raske celler bevares. Forsøgene er endnu ikke blevet afprøvet på kræftsyge mennesker og forskerne mener, at der er for tidligt at konkludere, at C-vitamin anvendt på denne måde kan bruges til behandling af mennesker. Kilde: Proceedings of the National Academy of Sciences.

Kvinder, der drikker, har 80 % større risiko for at udvikle allergi Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har gennemført en undersøgelse i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der omfatter knap 6.000 kvinder mellem 20 og 29 år. Undersøgelsen viser, at alkoholforbruget sandsynligvis har indflydelse på, om man udvikler luftvejsallergi. Der skelnes i undersøgelsen mellem to typer af luftvejsallergi, den årstidsbestemte og den ikke-årstidsbestemte allergiske snue. Kvinderne er i gennemsnit blevet fulgt 8 år efter studiets start i 1991 og ved afslutningen havde 9 % af kvinderne udviklet årstidsbestemt allergi og 14% havde udviklet ikke-årstidsbestemt allergi. Kvinder, som drikker over 14 genstande om ugen, har 80 % større risiko for at udvikle ikke-årstidsbestemt allergi sammenlignet med kvinder, som drikker mindre end en enkelt genstand om ugen. Derimod var der ingen sammenhæng mellem alkohol og risikoen for at udvikle årstidsbestemt allergi. Resultaterne tyder derfor på, at det er forskellige årsager, der knytter sig til de to allergityper. Den genetiske arv har eksempelvis betydning. Kvinder af forældre med astma har mere end dobbelt så stor risiko for at få allergi. Værst ser det ud for de kvinder, der både har forældre med astma og som drikker over 14 ugentlige genstande. De har mere end seks gange så stor risiko for at få ikke-årstidsbestemt allergi, end kvinder der drikker under én genstand og ikke har forældre med astma. Kilde: www.si-folkesundhed.dk

ENDOSKOPI KLINIKKEN – Speciallæger i gastroenterologi og urologi • Kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (Gastroskopi) • Kikkertundersøgelse af endetarm og nedre del af tyktarm (Sigmoideoskopi) • Kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (Koloskopi) • Kikkertundersøgelse af urinrør og blære (Cystoskopi) • Måling af urinstrålen og rest urin i blæren (Flowmåling og blærescanning) • Vævsprøver fra prostata (Prostatabiopsi) • Vandladningsoperationer hos mænd • Laseroperation af Prostata

Patienten i centrum ”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly, som vi talte med på den travle klinik. ”Hos os lægger vi vægt på at give hver eneste patient en god og positiv oplevelse, også selvom der kan være tale om undersøgelse for en alvorlig lidelse”, tilføjer hun. Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Endoskopiklinikken er specialister i gastroenterologi og urologi. Speciallægerne er i stand til at undersøge både mave, tarm og blære ved hjælp af det mest moderne kikkertudstyr.

Ingen ventetid Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Operation Gennem samarbejdet med Danske Privathospitaler tilbydes vandladningsoperationer hos mænd og Laseroperation af Prostata.

”For at patienten skal føle sig tryg, er det vigtigt, at personalet er opdateret på højest faglige niveau, og at logistikken er i orden, så vi kan overholde vores ventetidsgaranti som er nul ventetid”, understreger Lone Fly.

Aftale med forsikringsselskaberne Aftale med Regionerne Medlem af SPPD, Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark Patientgrupper: Forsikringspatienter Ventelistepatienter Privatpatienter, som selv betaler, med eller uden henvisning fra egen læge.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N · Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Nyt fra Forskninges verden Røgelse forbindes nu med særlig kræftforekomst Danske forskere under ledelse af Jeppe Friborg på Statens Serum Institut har gennem 12 år fulgt 61.320 kinesiske mænd og kvinder i Singapore i alderen fra 45 til 74 år og deres anvendelse af røgelse i hjemmet. Alle de undersøgte var raske ved studiets begyndelse. I løbet af de 12 år udviklede 325 mænd og kvinder kræft i de øvre luftveje, i næse, mund eller hals. Andre 821 udviklede lungekræft. Forskerne fandt en sammenhæng mellem brug af røgelse og en signifikant højere risiko for at udvikle kræft i de øvre luftveje. Der var imidlertid ikke en markant effekt at spore hvad angår risikoen for at udvikle lungekræft. Røgelse, som typisk fremstilles af velduftende plantemateriale som bark og rødder fra træer, blomster og duftende olie, kan ved afbrænding udvikle potentielt giftig røg. Mennesker, der lader røgelse brænde i deres hjem hele dagen, har en 80 % større risiko for at udvikle de nævnte kræftformer. Friborg og kolleger siger dog, at yderligere forskning er påkrævet for at kunne kæde forskellige typer røgelse sammen med forskellige grader af kræftrisiko.

Australske forskere behandler modermærkekræft med almindeligt farvestof Australien er det land i verden, hvor der registreres flest tilfælde af modermærkekræft i verden. Der registreres mere end 10.000 tilfælde hvert år. Det er derfor logisk nok australske forskere, der nu laver nye forsøg for at stoppe væksten af kræftceller ved modermærkekræft. Forsøg med et almindeligt farvestof, Rose Bengal, der sprøjtes direkte ind i tumorer viser, at kræftsvulster tilsyneladende stopper væksten og helt forsvinder efter få uger. Man kan sprøjte mange forskellige stoffer ind i svulster med god effekt, men oftest sker der det, at både syge og raske celler dør. Rose Bengal synes ikke at afficere raske celler, hvilket gør, at forskerne opfatter stoffet som bemærkelsesværdigt og potentielt meget interessant i forbindelse med kræftbehandling. Forsøgene viser, at halvdelen af alle kræftsvulster forsvinder fuldstændigt, efter de er blevet injiceret med Rose Bengal, mens 30 % bliver mindre eller stopper væksten. Forsøgene er dog på et så tidligt stadie, at egentlige konklusioner ikke kan drages. Men medicinalvirksomheden Provectus mener, at forsøgene er så lovende, at de nu vil gå i gang med at undersøge Rose Begals effekt på lever- og brystcancer samt have særligt fokus på sekundære tumorer, hvor effekten af Rose Bengal også er påfaldende. Kilde: ABC, Australia

Magasinet

BLÆREFORENINGEN

Gratis på sygehuset

FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PÅ R Ø R E N D E

- de heldige

w af w.de b lmest a e re. n e t sygdomme både for patientBlærekræft erwen belastende erne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Få RASK Magasinet leveret til døren i 12 måneder

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse. Blæreforeningens har bl.a. følgende formål: s !T ST TTE OG VEJLEDE PATIENTER AF BEGGE K N OG DERES PÍR RENDE s !T GE KENDSKABET TIL SYGDOMMEN s !T FORBEDRE KOMMUNIKATIONEN MELLEM BEHANDLERE OG PATIENT s !T OPRETTE LOKALE NETV RK OVERALT I LANDET

479,00 kr. 180,00 kr.

Tilbud 12 numre kun

299,00 kr.

Danmarks

BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

www.blaere.net

eneste gratis Danmarks

RASK Magasinet Ring 33 26 95 20 Mail rask@raskmagasinet.dk

Yderligere information og tilmelding:

åned Nu hver m 0,00 8 1 Spar kr.

Normalpris Spar ®

Informationsmøder: I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

abonnerer

Danmarks

eneste

gratis

magasin

til dig,

der er

t eller

patien

Pris 49,95

magasin til

dig, der er

patient eller

Pris 49.,95

indlagt

eneste gratis

magasin til

dig, der er

patient eller

kr.

indlagt

Pris 49,95

kr.

TEM A

Øjensygdom me og behan dlings muligheder-

kr.

indlag

Jens Kr.

Gøtrik:

Stil krav til sundhed svæsene t

TEMA

Danmarks eneste gratis

magasin til dig, der

ler Privathospitaige den offentl

og patient eller indlagt sektor er

Vi har brug Moore Michael en dansk

Moore: Michael behandling i USA

Pernille

Danmarks

Sygdom som tv-underhold ning

– dansker

e Jensen Ida Soﬁ for

”Liv skal væ et en festre ”

Henrik Bom

Olesen: Lige i øjet på Rigshosp italet

Pris 49,95 kr.

ne elsker

TEMA

det

Hunde får DER også – og bliver NASER KHA d Fedme operere grå stær ligesom mennes t ugge ker unpl – hvor fedt er det?

eneste

gratis

Højmark:

magasin

til dig,

der er

ved TEMA pper af Blåt ” lys på ”Jeg sla g gro blærecancer at se tin og urostomi

til Ikke nej - kun til betaling

A TEMler

thospita e Priva offentlig or sekt Lund: og denTorben

patien

t eller

indlag

Kræft M A beha og ny ndlin g

rnes stemme

Patiente

TEMA

syge fte: r tilBrixto e fornæret Peter vare ne har en ssektoren Føde til svækked Politiker og holdning til sundhed

hed: ventetid l Rolig Arne uacceptabe at enter Forts tpati for kræf

sen: Erich Bonnie rgerne har kkiru Plasti ansvar et stort

ØL: GRÅB DITTE

v tes ga ”Diabe ktur på stru ” mit liv

Søren Brix Christensen,

Formand for Læger uden Grænser:

SOMMER

Peter

er realistisk

Peter

Pas på

f T. Drze Krzyszto rgi kkiru Plasti sse nskla i verde

andling: hvis Irap-beh hospital, heste else tænd Tag på ledbe du har

Lund

Birgit

Det er

Sado

lin:

for sent

at dø

ung

Syge

pleje

Jens Jefsen: Frede Donskov:

skal Kræftpatienter i Australien behandles som

Reportage fra Shanghai

et Udfordring at lave til en mia. mennesker sundhedssystem

Blodprop i hjernen mig at prioritere

lærte

Flemming Flyvholm:

Qvortrup

Vil dan hæve midd skernes ellev etid

Madsen:

din hjern

wiecki:

Blev fange i 50’erne t ind af hung eren Bakterier efter liv kan vær i mun e livsf den arligt gerne ved,

– dyrlæ

Optimisme er livsnødvendig, når man er kræftpatient

det kan

give

bylde

r overa

Viden du kan bruge www.raskmagasinet.dk

Geisling:

35 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Vindere af

’På kanten af livet’ 10 læsere af RASK Magasinets septemberudgave har hver vundet et eksemplar af Flemming Flyvholms bog ’På kanten af livet’, som udkom på Gyldendals Forlag for nogle måneder siden. Vinderne har fået direkte besked.

Ulla F. Knudsen Rensdyrløkken 173 5210 Odense NV

Kaj Hansen Egevangshusene 43 2630 Taastrup

Else Moreno Nieto Mørk Hansens Vej 12, 1.tv. 2000 Frederiksberg

Vivi Riis-Nielsen Trælløsevej 63 C 4160 Herlufmagle

Hanne Schjellerup Gl. Vassingerødvej 11 3450 Lynge

Merete Ribel Søbakken 22 6000 Kolding

Gurli Tranberg Bygvænget 34 7500 Holstebro

Azam Sadeghi Magnoliavej 70, 9.th. 2000 Frederiksberg

Vibeke Frank Søndervej 17 6270 Tønder

Lau Lauritzen Sankt Annæ Gade 14 1416 København K

Specialeområder: Ortopædkirurgi Kunstigt hofte- og knæled Idrætsskader Artroskopi Rygkirurgi Organkirurgi Laparoskopi Urologi Plastikkirurgi Åreknudekirurgi Øre-Næse-Hals Ultralydsundersøgelser Anæstesiologi Hjertemedicin Arbejds-EKG Ekkokardiografi MR-scanning Helbredsundersøgelser Gynækologi

Fri og lige adgang til rette behandling i rette tid! Læg dit hjerte i de bedste hænder

En behandling af hjertet er en skelsættende oplevelse. Hjertet er kroppens vigtigste organ, fordi det sikrer det kredsløb, som giver os liv og fornyer vores tilværelse. Når et hjerte skal undersøges og muligvis senere behandles, er det vigtigt, at patienten føler sig tryg. Trygheden er med til at gøre dig rask hurtigere og lettere. Hos HjerteCenterVarde er det vigtigt for os at følge dig gennem et sikkert, imødekommende og hurtigt forløb. Vi lægger vægt på din sundhed, og at du føler dig tryg og velinformeret om din behandling. Vores hjertespecialister er blandt de allerbedste og mest erfarne i Danmark og udlandet, og vi behandler årligt over 2000 hjertepatienter. Målt på resultater er vi blandt de førende i Danmark og internationalt. Derfor er vi på HjerteCenterVarde med til at uddanne og træne både danske og udenlandske hjertelæger.

Mere end ﬁre ugers ventetid på hjertebehandling? Så har du ret til behandling hos os. Ring på 76 95 01 00, eller besøg www.hjertecentervarde.dk.

Ultralydsundersøgelser af hjertet • CT-scanning • Kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) Behandling af hjerterytmeforstyrrelser (ablation af forkammerﬂimmer) • Ballonudvidelse • Hjerteoperationer (bypass og hjerteklapoperation)