RASK Magasinet nr. 6 - 2099

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

MÆND

® MAGASINET Jul./aug. 2009 4. årgang

Thomas Uhrskov

Hvis jeg dør...

10 ting

Åreknuder

Kolesteroltal

Jens Arentzen

Patienten har mest brug for

Hvad kan du selv gøre, hvis det er for højt?

Laser kan effektivt fjerne åreknuder

Besøg på Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag

Mand – kend din krop Mænd er nogle fandens karle. De har flere muskler end kvinder og de kan det hele - og mere til. Til gengæld dør de betydeligt før kvinder. De dør i ulykker, fordi de tager for mange chancer og de dør af sygdomme, fordi de tager chancen, at det nok går over igen, hvis de synes, de går og skranter lidt, har ondt eller er skidtmads.

I denne udgave af RASK Magasinet har vi valgt at fokusere specifikt på mænd, fordi mænd i deprimerende grad bidrager til kedelige statistikker. Mænd dør 4-5 år før kvinder, de har større forekomst af mange kræftsygdomme sammenlignet med kvinder og mænd har tilmed en overdødelighed af de fleste kræftsygdomme. Dertil kommer, at der år for år registreres flere og flere tilfælde af prostatakræft, således at antallet af dødsfald er på niveau med antallet af kvinder, der hvert år dør af brystkræft. Mænd ved desværre alt for lidt om prostatakræft. Endnu dårligere står det dog til med mændenes viden om blærekræft, som samfundsøkonomisk koster 1,5 - 2 gange så meget som prostatakræft, som er stadig stigende i hyppighed og hvor 3 ud af 4 patienter er mænd. Det er ikke godt.

Forklaringerne er mange. En mulig forklaring kan ifølge overlæge Gregers G. Hermann være, at statistikkerne er et udtryk for levevilkår og omstændigheder for mellem 45 og 65 år siden. ”På den tid havde kvinder i overvejende grad arbejde med husholdning og børnepasningen modsat manden, der altid har været ude på en arbejdsplads.”

En anden kan være, at mænd tager mere for sig af retterne, som Pedro skriver: ”Der er flere og værre alkoholikere blandt mænd, flere forædte fedderter og dermed også flere type 2 diabetes tilfælde blandt mænd. Det er den sygdom, der helt rigtigt går under navnet gammelmandssukkersyge. Storrygere er stærkt på retur i disse år, men det er stadig mænd der ryger mest.”

Nogle mænd er dog godt i gang med at lægge vaner og

livsstil om – ganske vist ofte på foranledning af, at de har fået børn – men resultatet er det samme. Som Thomas Uhrskov siger: ”Ja, men det er nu ikke så meget børnene, der har haft indflydelse, det er mere min kone. Jeg levede alene i mange år og da kunne jeg godt spise morgenmad om aftenen også.

Det der med at stå og lave varm mad - jeg er ikke den store gastronom - og at bruge en halv time på at lave mad og så spise på 6 minutter, det gider man ikke, når man er alene, så det bliver havregryn og yoghurt til aftensmad.”

Mænd har grundlæggende et problem med deres livsstil – salat spiser mænd groft sagt kun, når de er i selskab med kvinder - og selv om de klager og glammer over småting, er de er svære at drive til lægen. Resultatet er, at de dør før tid. Især hvis de er alene. Kvinder har en god indflydelse på mænds helbred og besøg hos lægen. Mænd i parforhold kommer langt oftere til lægen end dem, der lever single, og derfor lever de også længere.

Det er en ulykke, at mænd dør før tid. For dem selv og for deres familier. Koner kan selvfølgelig blive ved med at være de omsorgsgivende, der motiverer manden til at spise sundere, til at gå til lægen, til at dyrke motion og til i det hele taget at passe på sig selv.

Men mænd kunne nu også tage et fast greb i sig selv. Blive bedre til at lytte til kroppens signaler og til at gå til læge. Det er der ikke noget umandigt ved. Tværtimod.

Derfor skal opfordringen lyde: Mand – kend din krop. Før det er for sent.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Manden er ikke tidligere blevet set som et køn i forhold til sundhed og sygdomme. Det ser ud til, at det har store fordele at forstå menneskers sundhedsbehov og behov som patienter ud fra nogle specifikke forhold, f.eks. alder, social baggrund, geografisk oprindelse – og køn.

Hvad ser man så? Man ser, at mænd har ca. fem års lavere middellevetid end kvinder. Mænd har en hyppigere forekomst af kræft og en markant dårligere overlevelse af kræft. Mænd bruger den praktiserende læge mindre end kvinder det meste af livet igennem, selvom de har mere brug for forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme. Selvom der er lige så mange mænd, der årligt dør af prostatakræft, som der er kvinder, der dør af brystkræft, skrives der otte gange så mange avisartikler om brystkræft som om prostatakræft. Der opdages og behandles dobbelt så mange

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

kvinder som mænd med en depression, men der er næsten tre gange så mange mænd, der begår selvmord.

Det er vigtigt at se manden som køn i sundhedsvæsnet, fordi mænd faktisk ikke behøver at leve så meget kortere end kvinder. Fordi mænds psykiske problemer er underbehandlede. Og fordi mænds sygdomme og for tidlige død også har konsekvenser for deres familier og er unødvendige byrder både for sundhedsvæsen og samfundsøkonomi.

Nogle vil måske mene, at det her er mandens eget problem.

Men man kan også sige, at mænd betaler mindst halvdelen af gildet i sundhedsvæsnet, så det bør også være sundhedsvæsnets opgave at møde mænd, som de nu er.

Der skal udformes sundhedstilbud, der tager udgangspunkt i, at mange mænd er underinformerede, tror det nok går over og ikke bryder sig om ”bekymringer” eller ”problemer”.

Mange mænd vægrer sig ved patientrollen og vil hellere fokusere på håbet, konkret viden og alt det andet i livet, når de er blevet syge. Det betyder også, at sundhedsvæsnet skal blive bedre til at rekruttere mænd til helbredsundersøgelser, til at opdage mænds helbredsproblemer tidligt (bl.a. mænds psykiske problemer – og forstå at de måske har andre kendetegn end kvinder). Og det betyder, at der skal udvikles specifikke tilbud til manden i behandling, som patient og i rehabilitering.

Det kræver nye tanker og politikker i sundhedsvæsnet. Der er i dag ikke nogen politik for at gøre en særlig indsats for mænds sundhed, ligesom der er meget få eksempler på og midler til forskning i mænds sundhed og sundhedstilbud til mænd. Derfor opfordres politikere og beslutningstagerne i sundhedsvæsnet til at anerkende mænds sundhed som en væsentlig problemstilling – og gøre noget ved den.

Af Svend Aage Madsen Ph.d., chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed

Foto: Suste Bonnén

®

Ønskes: Et sundhedsvæsen der ser mænd som et køn

Indhold 2

Leder og klummen.

3

Indhold og kolofon.

4

Hvis jeg dør. Interview med Thomas Uhrskov, kendt fra TV2-programserien ’På Ski Igen’, er ’fuldkornsambassadør’ og har netop cyklet 1.400 km med Team Rynkeby til Paris.

8

Mænd – det svage køn. Mænd er sårbare, de dør 4-5 år før kvinder og de passer for lidt på sig selv.

12 AV AV AV – det gør så ondt. Mænd er både nogle hypokondere og nogle tøsedrenge.

14 Er det min skyld, jeg er syg? Sådan er sundhed og sygdom ikke skruet sammen, siger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvass.

16 10 ting patienten har brug for. Som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gøre.

18 Forhøjet kolesteroltal – hvad kan man selv gøre? Hvad er kolesterol og hvordan får man et lavere kolesteroltal?

4

20 Gittes lykketur – første måned uden kemo i 3 ½ år fejret med familie og venner i Budapest.

23 Jeg har været pisseheldig – at jeg har været klædt på til at kunne klare det. Interview med Frank Stott.

26 Åreknuder kan fjernes med laser. 40 % af alle danskere døjer med åreknuder i større eller mindre grad.

28 Uddannelse er en hjertesag. HjerteCenter Varde tager nu skridtet fuldt ud og tilbyder egentlig uddannelsesansættelse til hjertelæger.

14

20

26

32

30 Sygehus Himmerland: Vis mig dit liv. Sygehusene i Farsø og Hobro sætter kraftigt fokus på livsstilsam­ talen.

32 Samtalen handler om at blive ’set’. Kommunikation skal tale til følelserne – ellers virker den ikke, mener skuespilleren Jens Arentzen, der bl.a. har besøgt Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer.

Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Tlf. 33 26 95 20 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Tlf. 33 26 95 21 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Tlf. 33 26 95 22 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Svend Aage Madsen Pedro Christoffersen Kirsten Olesen Karitte Lind Bejer Karen Vistesen Forsidefoto: Charlotte Søllner Hernø Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

IT leverandør: www-it-pedellen.dk Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af: Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft.

4

Hvis jeg dør ...

Thomas Uhrskov blev for alvor kendt i hele Danmark efter TV2-programserien ’På Ski Igen’. Han strutter af sundhed og synes at være i ekstremt god form. Alligevel har også han laster, som han kæmper med.

Og han er blevet klar over, at man skal passe på sig selv. Han har blandt andet derfor sagt ja til at være ’fuldkornambassadør’ og har også for nylig gennemført en 1.400 km lang Team Rynkeby cykeltur til Paris sammen med bl.a. Lars Løkke Rasmussen. Thomas Uhrskov har i øvrigt et positivt livssyn og siger: ”Jeg har det ligesom min far. Han sagde altid, hvis jeg dør.”

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det er mærkeligt, at man engang imellem kan blive fascineret af et tv-program, selv om man slet ikke er interesseret i emnet.

Som for eksempel en programserie om at stå på ski. Der er ganske vist mange danskere, som hvert år tager på skiferie og derfor naturligt nok er interesserede i emnet, men selv seere, som ikke står på ski, har med interesse ladet sig indfange af ’På Ski Igen’ – lige som jeg selv. For Thomas Uhrskov er både afsindigt vidende, en begejstret og fremragende formidler samt ikke mindst meget lidt selvhøjtidelig. Og så ser han bare kernesund ud. I sneen.

Det gør han også en varm sommerdag i haven til hans og familiens vidunderlige fin de siècle villa et sted i Nordsjælland tæt på kysten. Døren er åben og jeg skal bare vade ind. I det store landkøkken med franske glasdøre ud til en pragtfuld gammel have har Thomas Uhrsov netop taget en bradepande ud af ovnen indeholdende noget, der ligner kage. Det er det ikke.

Laver selv sine egne energibarer Det er nemlig hjemmelavede energibarer, som er gode at spise, når man cykler og skal have energi undervejs. ”Jeg har lige været på cykeltur,” forklarer Thomas Uhrskov. ”Nu lyder det som om, jeg er rigtigt hellig. Men man bruger en masse energi, når man cykler, så man skal have nogle energibarer med. Vi havde ganske vist fået sponsoreret dem, men der var nogle med nødder, som jeg ikke kan tåle og så synes jeg faktisk, at energibarerene er enormt dyre. Der var en fra holdet, der lavede sine egne af havregrød, peanuts, solsikkekerner, tranebær og kondenseret mælk. Ret enkelt. Jeg har lige lavet mine egne uden nødder. Det har ikke taget en time. De smager meget bedre, der er ikke alt muligt kunstigt i, det koster en brøkdel og der er en enorm stor glæde ved at lave dem selv.”

Vi sidder i haven, solen skinner, fuglene kvidrer og børnene leger omkring os.

Det synes fjernt at tale om sygdom, sundhed og fornuftige kostvaner.

Men som den topprofessionelle journalist Thomas Uhrskov er, synes det ikke at volde ham pro-

blemer at koncentrere sig om emnet og svare konkret på direkte spørgsmål.

Mellem følelsen af usårlighed og bevidsthed om, at man skal dø en dag Du har selv sagt, at der bliver flere og flere mænd, der dør tidligere. Hvad er din livsstil, hvor opmærksom er du på din krop og hvem får dig til lægen? ”Jeg har været til lægen mange gange med mine led – det kan være belastende at stå på ski – og jeg er også blevet opereret. Jeg står midt imellem at føle mig usårlig og have fundet ud af, at man skal dø på et eller andet tidspunkt. Hvis man

Thomas Uhrskov Thomas Uhrskov er uddannet journalist. Han var i 10 år på Berlingske Tidende inden han kom til TV2 Nyhederne. Her har han været studievært, men også bag kameraet.

Mest kendt er han for programserien ’På Ski Igen’ samt andre skifilm. Han er i dag selvstændig, har Danmarks bedste skiportal på www.uhrskov. dk og holder foredrag for blandt andet erhvervslivet.

spørger, om folk lever sundt, så vil langt de fleste mennesker sige, at det gør de. For det tror man jo. Og det er først, hvis man begynder og leve anderledes, at man i virkeligheden kan se eller mærke forskellen.”

Nu har du jo børn. Er der forskel på, hvordan du levede før og så bagefter? ”Ja, men det er nu ikke så meget børnene, der har haft indflydelse, det er mere min kone. Jeg levede alene i mange år og da kunne jeg godt spise morgenmad om aftenen også. Det der med at stå og lave varm mad – jeg er ikke den store gastronom – og at bruge en halv time på at lave

5

”Man skal ikke leve sundt, fordi man så måske lever 7 år længere.

Man skal leve sundt, fordi det faktisk er rart,” siger Thomas Uhrskov.

mad og så spise på 6 minutter, det gider man ikke, når man er alene, så det bliver havregryn og yoghurt til aftensmad. Det blev det i hvert fald til en lang overgang. Og dengang var man jo også usårlig. Der skete jo ikke noget og man havde kræfter. Som ung får man energi alle mulige steder fra; fra selve livet, solen, luften og det at trække vejret. Balancen mellem hvad man putter ind og hvad der kommer ud, virker ikke, det er som om, der er en fejl i regnestykket, når man er yngre. Man har bare mere energi og man kører på viljestyrken. Lige pludselig en dag finder man ud af, at tømmermændene varer til om onsdagen i stedet for til næste dag kl. 10 og så finder man ud af, at det rent faktisk betyder noget, hvad man putter ind i kroppen. Ikke så meget hvad man putter ind, men hvad der er uheldigt at putte ind. Man begynder at få fordele ved ikke at gøre nogle ting. Man mærker fordele ved ikke at spise dårlig mad. Simpelthen. Så banalt kan det siges, men det betyder enormt meget.”

Man får det bedre, når sukkertrangen forsvinder ”Jeg sagde ja til at være med i Team Rynkeby og cykle til Paris, fordi jeg faktisk havde haft et år, hvor jeg var i smådårlig form og spiste lidt for meget slik. Jeg tænkte: okay, så tager jeg det her som en god anledning. Det samme gælder det at have sagt ja til at være fuldkornsambassadør. Jeg synes, at man begynder at kunne se min egen livsstil manifestere sig fysisk. Og det gider jeg ikke. Så fra den ene dag til den anden besluttede jeg at holde op. Lige som folk der ryger og så beslutter sig for at holde op. Jeg har aldrig røget, sådan rigtigt. Men jeg har spist rigtig meget slik. Jeg elsker slik. Nogle gange når jeg tankede bilen op, så syntes jeg næsten, jeg brugte flere penge på alt muligt andet end benzin. Men jeg holdt op med at spise slik fra den ene dag til den anden. Det er skræmmende, så meget man kan mærke det. Man bliver jo afhængig af slik, man får sukkerafhængighed. Men modsat alle mulige andre afhængigheder, så tager det altså ikke mere end 10 dage at komme af med sukkertrangen. En trang der kan gøre, at man støver huset rundt for at finde noget med sukker, man kan spise, bare for at få noget – selv noget af børnenes slik, som man ikke engang kan lide. Når trangen forsvinder, får man det simpelthen bedre.”

Man skal leve sundt, fordi det faktisk er rart ”Det er sådan set derfor, jeg synes, man skal leve sundt. Ikke for at undgå alle mulige sygdomme. Man skal leve sundt, fordi det faktisk er rart. Det synes jeg, at jeg har kunnet mærke de senere år og det er måske nok især de sidste 5-6 år, at jeg har forsøgt at leve lidt sundere. Også fordi min kone er rigtig meget opmærksom på det.”

Er det en anden kultur der er omkring skisport – at sund mad ikke er noget, man tænker på? ”Jeg er nok så rutineret på ski, at jeg næsten ikke bruger nogen kræfter. Rigtigt mange danskere tror, det er meget anstrengende at stå på ski og at man skal bruge mange kræfter og have gode ben og alt det der. Men jo mere rutineret man er, jo nemmere er det. I virkeligheden synes jeg ikke, det er specielt anstrengende at stå på ski. Men man får en god, sund appetit og man kan godt mærke, at det er sjovere at spise noget rigtig mad, ikke bare noget junkfood, for det holder altså kun to timer. Så er man sulten igen. Og det dur ikke, når man er på ski, for blodsukkeret fræser op og ned. Ski har derfor også betydet, at jeg ved, hvor meget det betyder at få et ordentligt nærende måltid. Det er dog 100 % min kone, der har trukket det store læs med hensyn til at få mig og os til at spise god, sund, økologisk mad.”

Når man finder ud af, hvordan rigtig mad smager ”Vi har en slagter her i byen, som faktisk er rigtig god. Da vi flyttede herop for 12-13 år siden, skulle vi en dag grille nogle lam-

mekoteletter. Jeg skulle bruge tre og jeg spurgte slagteren, hvad de kostede. 140 kroner, sagde han. Jeg troede, han talte til en anden. Så gentog han prisen. Nej, sagde jeg, du har taget fejl, det er mig med de tre lammekoteletter. Ja, sagde han, 140 kroner. Og jeg sagde, okay. Det er sidste gang, jeg kommer her. Og så kom jeg hjem og smagte hvordan lam også kan smage, når det er lavet rigtigt. Med det mener jeg naturligt, økologisk efter alle kunstens regler. Lam vokset op i deres eget tempo og som har fået rigtig mad at spise. Så finder man ud af, hvordan rigtig mad smager.

For nogle år siden købte jeg en økologisk, biodynamisk kylling og syntes den lugtede lidt. Jeg gik over til naboen og spurgte om den var i orden? Hun var ved at dø af grin. Hun fortalte mig, at sådan lugter en rigtig kylling. Jeg skammede mig faktisk. De der klorede Danpo-kyllinger, som ikke engang selv ved, at de er kyllinger, der er ikke rigtigt noget tilbage af dem. Og det er synd. Det her med kvantitet og kvalitet, det gælder altså også mad. Vi er blevet vant til i de nuværende generationer, at vi skal have råd til at spise bøffer hver eneste dag. Det gjorde man ikke nødvendigvis i gamle

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene Patienten i centrum

Ingen ventetid

”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kikkertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly. Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Alligevel tilbyder man på Endoskopiklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus N Tlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk – Speciallæger i gastroenterologi og urologi

6

dage. På det område tror jeg faktisk, man spiste sundere dengang. For når man fik kød, så fik man et ordentligt stykke kød.

Mere nærende og med færre unaturlige stoffer i. Jeg synes det er tankevækkende, at rigtigt mange mennesker ikke ved, hvordan rigtig mad smager.”

Hvad skal vi med salat – der er jo ingen piger Det der med grøntsager og helsekost, opfatter mænd ikke det som noget for kvinder? ”Den er der da stadigvæk, hvad skal vi med salat – der er jo ingen piger! Det kan jeg da godt finde på at sige, fordi det er dårlig joke. Jeg synes ikke, der er den helt store forskel på mænd og kvinders holdning til mad blandt dem, jeg kender.

De fleste er kvalitetsbevidste. Jeg bilder mig ind, at hvis man virkelig går op i at få den rigtige skruepistol, så går man også op i, om maden er i orden eller ej. En stor del af markedsføringsbudgetterne bliver brugt på budskaber om, at varen er billig.

Jeg fatter ikke, at man kan lancere et motto som Brugsen, der hedder ’Godt til prisen’. Når man siger ’godt til prisen’, så siger man, det er noget lort. Til gengæld skal du ikke betale ret meget for det. Det synes jeg, er en skandale. Det var også en skandale, da der på Østerbro åbnede en slagterbutik, der hed discount-kød. Det var dengang hele discountbølgen var på sit højeste med Frøkjær osv.”

Motion er vigtigere end kost Passer du på dig selv? ”Jeg er sådan et yoyo-menneske. Hvis jeg ikke har dyrket motion i et stykke tid, så bliver jeg eddikesur. Jeg er fuldstændig vild med at cykle og spinne. Jeg løber en lille smule, men at spinne, synes jeg, er fantastisk. Jeg har en spinningcykel herhjemme.

Det er klart det, jeg bedst kan lide. For mig at se er sammenhængen tommetyk mellem at dyrke motion og være i godt humør. Motion er vigtigere end kost, helt klart. Jeg tænker bedre, jeg bliver mere omgængelig, jeg får mere energi, jeg er mere behagelig, når jeg har brugt min krop. Og det er aldrig for sent at starte.

Selv om Kræftens Bekæmpelse ikke kan lide at sige det, så er det mere gavnligt for din overlevelse at begynde at motionere end at holde op med ryge.”

Middellevealder dybt afhængig af, at man bevæger sig ”Der findes en fantastisk undersøgelse om chaufførerne på dobbeltdækker-busserne i London. Der er en, der sidder ned og kører og en der løber op og ned ad trapperne for at billettere. De har nogenlunde samme livsstil, bor i samme område og spiser den samme type kost. Middellevealderen for ham, der går rundt i bussen, er 25 år længere end for ham, der sidder ned. Der er også lavet studier af middel-

Thomas Uhrskov har netop deltaget på Team Rynkebys årlige velgørenhedscykeltur fra Danmark til Paris til fordel for Børnecancerfonden. 270 kendte og ukendte motionscyklister og 60 servicefolk tilbagelagde i løbet af syv dage 1.250 km.

levealderen for dem, der bor i etagebyggeri. Dem der bor på 2. og 3. etage lever længere end alle de andre. Dem, der bor på 4., 5. og 6. etage, tager elevatoren og få ingen motion.” ”Jeg foreslog på et tidspunkt TV2 – det er 5 år siden – sammen med Chris MacDonald, at vi skulle lave nogle programmer om at holde sig i form, leve sundt osv.

Men jeg fik at vide, at det overhovedet ikke var interessant. Det gad folk ikke se.

Det var nok timingen, den var gal med.

Folk hører kun det, de gerne vil høre. Det kommer i nogle strømninger. Man kan sige det rigtige nok så mange gange, men hvis tidspunktet ikke er rigtigt, så er der ikke nogen, der hører efter.”

Bevægelse i hverdagen er det absolut vigtigste ”Jeg var sammen med Chris Macdonald, da han skulle cykle non-stop tværs over USA. Han lærte mig, at det absolut vigtigste er bevægelse i hverdagen. Lige siden dengang har jeg ikke taget en rulletrappe eller en elevator. Jeg siger også til mine børn, at rulletrapper og elevatorer er for

syge mennesker eller for folk med rigtig meget bagage. Man sætter bagagen ind i elevatoren og så kan man løbe op ad trapperne. Det er bevægelse i hverdagen, som i virkeligheden gør livet bedre på mange punkter. Skal du i biografen så kan du køre rundt i 40 minutter for at finde en parkeringsplads, der er tre minutter tættere på, end hvis du bare tog den første ledige parkeringsplads. Det er jeg begyndt på. Jeg går bare og man kan gå enormt langt på tre minutter.” ”Chris har et fantastisk billede, som han anvender, når han holder foredrag.

Billedet viser en facade på et fitnesscenter, der ligger på første sal og som hedder ’24 Timers Fittnes’. Der er en kæmpestor marmortrappe foran, den er helt mennesketom og så er der to rulletrapper op og de er fyldt med folk. Hele ideen med at tage bilen hen til motionscentret og så løbe rundt – den er jo dybt godnat.” ”Jeg har set, at der er nogle, der nu er begyndt at lave fitness i parkerne i København. Så har de nogle lodder eller trapper med og det er da sjovere. Det er lidt tættere på idéen om, at man skal bevæge

7

sig lidt mere i hverdagen. I lufthavnen er der også de her rullende fortove. Hvilket er fuldstændigt absurd. Du skal flyve i tre timer og der sidder du ned hele tiden.

Du bliver hentet til og fra i busser, så den smule motion du kan få den dag, kan du få ved at gå igennem transithallen ud til gaten. Jeg tager af princip aldrig de rullende fortove, men går ved siden af. Og folk bliver enormt provokeret, når man går forbi dem og de tilsyneladende står stille.

For de kører faktisk ikke så hurtigt.”

Jeg kan godt lide at gå til lægen Har du nogen sinde fået foretaget et helbredstjek? ”Ja, jeg var i Skodsborg og bruge en masse penge for 3 – 4 år siden. Jeg kan ikke rigtigt huske, hvad anledningen var.

Jeg havde vist skrantet lidt og syntes, at min hidtidige livsstil var begyndt at sætte sig fysisk. Jeg synes også, jeg havde lidt for meget influenza. Og så tænkte jeg: okay, nu vil jeg godt lige have tjekket det hele igennem.” ”Men jeg er jo sikkert nok en lille smule hypokonder. Jeg kan godt lide at gå til lægen. Det er ikke noget min kone siger, jeg skal. Der er jeg nok lidt atypisk. Jeg har ingen hæmninger. Jeg betaler min skat med glæde og jeg bruger lægen, hvis jeg synes, der er noget. Det har der heldigvis

ikke været. Jeg har dog en masse allergi, som sikkert skyldes 60’ernes tilsætningsstoffer. Hvis jeg ikke har det godt, så synes jeg, det er et problem. Jeg kan slet ikke forstå de der historier, man hører om folk, der har kræft, men ikke har turdet få svaret. Hvis man har en mistanke, så må man da få det undersøgt.”

Jeg har det ligesom min far.

Han sagde altid: ’Hvis jeg dør’ Tænker du nogen sinde på alderen? ”Jeg er lige fyldt 51. Det eneste jeg har tænkt på med hensyn til alder, det er, at jeg ikke har en pensionsordning. Fysisk mærker jeg ikke alderen. Jeg synes, jeg er i bedre form nu, end jeg var sidste år.

Og det er skønt. Den eneste grund til at man tænker på alder er kun, ifølge min opfattelse, hvis man ikke har nået det, man synes, man skulle have nået på det stade, hvor man er i livet eller er skuffet eller præget af uforløsthed. Jeg har det lige som min far. Han sagde altid: ’Hvis jeg dør’. Jeg synes ikke, jeg tænker over min alder på andre tidspunkter end når folk spørger, hvor gammel jeg er. Jeg synes, det er utroligt så højt tallet er. Men det er ikke sådan, at jeg vågner om morgenen og tænker føj.” ”Man har de vaner, man bliver introduceret for. Lige her oppe er der et lille

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

ishus, som sælger rigtig god is. Og der får børnene én kugle, kun en. Det koster boksen og de er oven i købet små. Men lur mig om ikke de synes, det er federe med én kugle, der smager godt. Bedre end det smager at gå ned til et andet ishus, der har slået sig op på at være et kæmpe ishus, hvor man må smide halvdelen ud, fordi man ikke kan spise det og isen i øvrigt smager syntetisk. Og en lille god is er 10 gange federe end en kæmpestor.

Jeg var engang inde for at købe en gave i Peter Beyer Chokolade. Jeg købte en lille æske og syntes, den var dyr. Der stod et glas disken med små kugler, som lignede romkugler på størrelse med oversize pinnochio-kugler. Jeg skulle til at putte en i munden, men den blev tager ud mellem fingrene på mig. Lagt på et stykke papir og vejet. Og så skulle jeg betale 8 kroner for den. Jeg var lige ved at sige noget dumt. Men opgav. For jeg havde jo rørt ved den. Jeg puttede den i munden og betalte pengene. Det var først, da jeg kom ud i bilen, at jeg opdagede, hvor fantastisk den smagte. Hellere 8 kroner for et stykke mini-chokolade, der smager af en hel verden. Kvantitet modsat kvalitet. Det er en ret vigtig balance. Jeg mener, at man skal gå efter kvaliteten. Ikke kun i forbindelse med mad. Det gælder i alle livets sammenhænge. Lidt men godt.”

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevationssengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

MADRAS.DK Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

8

Mænd

– det svage køn Det svage køn er et navn, man i generationer har brugt til at betegne kvindekønnet med.

Historisk set har betegnelsen også været brugt til en generel – let nedladende – bedømmelse af kvinden som både fysisk og psykisk svagere end manden. Det sidste er der dog intet videnskabeligt grundlag for at hævde. De fleste kvinder vil betakke sig for at blive benævnt ’det svage køn’ og spørgsmålet er også, om ikke betegnelsen retteligen bør anvendes om mænd i stedet for. Der bliver født flere drenge end piger, men flere går til og i sidst ende dør mændene 4 til 5 år før kvinderne. Mændene synes derfor at være det svage køn. De er sårbare.

Det er aldrig for sent at ændre på sine kostvaner og sørge for at få fibre, frugt og grønt.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

velvære og oplevelser i polen slanke/udrensningsophold 10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.

Pr. pers. i DB værelse

Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold 10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold) Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.

ring og book eller hør nærmere på 54179944

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

Mænd går hårdt til den. De spiser mere kød og fedt end kvinder, de drikker og ryger, de kører hurtigt i biler og de tager chancer på arbejdspladser og i sportslige sammenhænge, som kvinder ikke ville tage. Og så kan de ikke finde ud af at tage sig af sig selv, at gå til læge i tide og i øvrigt leve sundere. Det er et faktum, at mænd der lever sammen med kvinder – en kone eller en kæreste – lever markant længere, end mænd der lever alene. En del af forklaringen er kostvanerne, som typisk bliver påvirket eller ligefrem styret af kvinden i husstanden. En anden forklaring er, at hvis en mand går og skranter, så vil han – lige så typisk – af sin kone blive stærkt motiveret, hvis ikke beordret til at gå til læge. Kvinder reagerer hurtigere og er ikke bange for at kontakte læge eller andre, der kan være behjælpelige, hvis de er utrygge ved kroppens signaler eller generelt har det lidt skidt. Mænd håber som regel på at det går over af sig selv. Det gør det bare ikke altid. Nogle gange bliver det værre. Meget værre.

Middellevetiden for danske mænd er lav sammenlignet med andre lande Danske mænds middellevetid er ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik 76,3 år. Til sammenligning lever kvinder i gennemsnit 80,7 år. Forskellen er 4,4 år. Det positive er, at forskellen i løbet af de seneste 20 år er blevet noget mindre. I 1987 var forskellen 5,9 år. Når det så er sagt, så er det på mange måder alarmerende, at middellevetiden for mænd er højere i rigtigt mange andre lande som f.eks. Østrig, Grækenland, Cypern, Irland mv. udover selvfølgelig Sverige og Island, som længe har ligget betydeligt over middellevetiden for såvel danske mænd som kvinder.

Statens Institut for Folkesundhed har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet en omfattende analyse, ’Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark’, som giver et tydeligt fingerpeg om de bagvedliggende årsager til forskellen på mænds og kvinders middellevetid og til faktorer, der påvirker antallet af dødsfald, der indtræffer for tidligt. Rapporten angiver, at der hvert år er 14.000 for tidlige dødsfald blandt rygere og eksrygere og 7 – 8.000 blandt personer med mindre end 13 års kombineret skole- og erhvervsuddan-

9

nelse. For en lang række risikofaktorer er det beregnet, at der hvert år indtræffer mellem 1.000 og 4.000 for tidlige dødsfald. Det drejer sig om fysisk inaktivitet, alkohol, forhøjet blodtryk, for lidt frugt og grønt, for meget mættet fedt, arbejdsbetingede lidelser, psykisk arbejdsbelastning, hjemme- og fritidsulykker, svage sociale relationer samt overvægt og stofmisbrug. Dødsfald relateret til alkohol, forhøjet blodtryk og arbejdsbetingede lidelser samt trafik- og arbejdsulykker indtræffer hyppigst blandt mænd.

Til gengæld er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der dør på grund af overvægt.

Når der ses specifikt på kræft, så er billedet ikke mindre nedslående: Mænd har større forekomst af mange kræftsygdomme sammenlignet med kvinder og mænd har tilmed en overdødelighed af de fleste kræftsygdomme. Dertil kommer, at der år for år registreres flere og flere tilfælde af prostatakræft, således at antallet af dødsfald er på niveau med antallet af kvinder, der hvert år dør af brystkræft.

sporstoffer og fysisk aktivitet muligvis påvirker risikoen.

”Mændene er elendige til netværk og mister derved terræn,” siger Gregers Hermann. ”Samtidig er mænd nok mere tilbøjelige til at være enegængere og til at skulle klare sig selv og ikke søge råd og kommunikation som kvinder gør.”

Danske mænd kender ikke særligt meget til prostatakræft Kun mænd har en blærehalskirtel og derfor er det også kun mænd, der kan få sygdomme i prostata, som kirtlen også kaldes. Som med alle andre kræftformer gælder det derfor, at jo tidligere kræften opdages jo bedre er behandlingsmulighederne. De fleste kommer dog ofte for sent til at få en helbredende behandling. I gennemsnit får 10 mænd hver dag besked om, at de har prostatakræft. Kun 5 kommer i tide til at få en helbredende behandling. Årsagen hertil er ifølge PROPA, som er Prostatacancer Patientforeningen i Danmark, at danske mænd ikke kender særligt meget til prostatakræft og symptomer på sygdommen.

Det står endnu værre til med viden om blærekræft Endnu dårligere står det dog til med mændenes viden om blærekræft, som samfundsøkonomisk koster 1,5-2 gange så meget som prostatakræft, som er stadig stigende i hyppighed og hvor 3 ud af 4 patienter er mænd. Trods sygdommen omfang er opmærksomheden herom næsten ikke eksisterende i den offentlige debat. Selv hos patienterne synes der at være en tendens til at skjule og hemmeligholde debat og information om sygdommen.

Således opleves en meget lav interesse og prioritet om sygdommen. Et større fokus fra f.eks. patienter i den offentlige debat ville antageligt fremme en bedre behandling og udvikling af nye metoder. Men desværre synes den nystiftede Blæreforening at have svært ved at rekruttere medlemmer og det vil indirekte påvirke udviklingen af nye behandlinger af sygdommen.

Der udføres årligt 10.000 operationer på operationsgangene af blæretumorer og i ambulatorierne udføres der ca. 20.000 kikkertundersøgelser af blæren som kontrol af blæretumorsygdommen.

Hvorfor får mænd prostatakræft Forskerne ved ikke særligt meget om, hvorfor knapt 5 % af alle mænd har en livstidsrisiko for at få prostatakræft. Men forskerne ved, at der er høj forekomst i USA og lav forekomst i Asien.

Derudover er der størst risiko hos den sorte befolkning i USA, derefter følger den hvide befolkning i USA og i Vesteuropa, mens risikoen er lavest i Asien. Kræftens Bekæmpelse nævner tre faktorer, der muligvis øger risikoen, nemlig animalsk fedt, vasectomi og arvelig disposition og yderligere at hormonelle faktorer, vitaminer,

Oplysningskampagne i stiv modvind PROPA er en relativt ny patientforening, som blev stiftet i år 2000. I 2008 gik foreningen ud med en stor oplysningskampagne for at informere om sygdommen.

Baggrunden for kampagnen var, at kendskabet til prostatakræft er ret beskedent blandt danske mænd. En fælles skandinavisk undersøgelse fra 2006 har vist, at kendskabet til prostatakræft er langt dårligere blandt danske mænd end blandt mænd i Norge og Sverige.

Det ville PROPA gøre noget ved. I forbindelse med den årlige Mens’ Health Week løb en oplysningskampagne af stabelen over to uger i såvel dag- som specialblade.

Poul Erik Pyndt, som er formand for PROPA, forklarer, at man ønskede at gøre noget for at skabe opmærksomhed om sygdommen. ”En enkelt kampagne gør det ikke, men det er bedre end ingenting. Det ville nok have været lidt for optimistisk at håbe på noget i retning af brystkræftkampagnen i oktober, men det er et faktum, at næsten lige så mange mænd rammes

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende.

13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål: • At støtte og vejlede patienter og deres pårørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf. 33 26 95 22 Mail: info@blaere.net www.blaere.net

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

10

Mænd vil klare sig bedre, hvis de sørger for at holde sig i kontakt med andre, med familie, venner, kolleger, naboer m.v. Et godt netværk er med til at sikre et bedre og længere liv.

og dør af kræft i prostata som kvinder, der rammes og dør af brystkræft.”

Kampagnen fik kritik fra lægeside, blandt andet fra formanden for Dansk Urologisk Selskab, idet det i Ugeskrift for Læger blev fremført, at risiko for prostatacancer blandt mænd med forhøjet PSA er størst hos mænd uden vandladningssymptomer, mens der blandt de symptomatiske oftere er alternative forklaringer på det forhøjede PSA og at en aggressiv og sensitiv strategi for at opdage alle tilfælde af kræft i prostata derfor uvægerligt vil resultere i overdiagnostik og -behandling. ”Jeg tolker det sådan, at lægers holdning er, at jo mindre du ved, des bedre er det. Jeg forstår ikke den holdning. Der er ganske vist mange mænd, som har prostatakræft, som de ikke dør af, idet sygdommen kan være meget længe om at udvikle sig. Men jeg mener, at det gælder om at finde de mænd, som har en aggressiv prostatakræft, så de kan blive behandlet i tide. Også selv om der er bivirkninger ved alle behandlingsformer, herunder at man kan miste potensen. Men det er nu engang bedre, at beholde livet end potensen, hvis man altså står over for det valg,” siger Poul Erik Pyndt.

Statistikken er udtryk for vilkår gældende for 45 til 65 år siden Gregers G. Hermann er overlæge på Urologisk Klinik på Frederiksberg Hospital og er sekretær i den nationale, lægefaglige Cancergruppe Uroonkologisk Forum, der omhandler cancer i urinvejene. Gregers Hermann har i særlig grad mandlige patienter og han ser mere nuanceret på problematikken. ”Kvinder lever ganske vist længere end mænd ifølge statistikken, men disse statistikker er et udtryk for levevilkår og omstændigheder for mellem 45 og 65 år siden,” forklarer Gregers Hermann. ”På den tid havde kvinder i overvejende grad arbejde med husholdning og børnepasningen modsat manden, der altid har været ude på en arbejdsplads. Nu har tiderne ændret sig og kvin-

Eskild Ebbesen er fuldkornsambassadør og letvægtsroer.

Han har været med til at vinde OL-guld tre gange, en OL-bronzemedalje, seks VM-guldmedaljer samt to VM-sølvmedaljer gennem sin karriere.

Derudover er han også kendt som danser i ’Vild med Dans’.

derne har ændret levestil, men dette har ikke påvirket overlevelsen. Ikke endnu. Jeg antager, at kvinden i sin tidligere funktion har haft større mulighed for at planlægge og strukturere sine arbejdsfunktioner, hvilket har givet bedre livskvalitet og mindre

11

pres end mændene har oplevet. Samtidig har kvinderne haft mulighed for og større evne end mændene for at udvikle og opretholde et godt netværk såvel til andre kvinder som til familielægen, hvilket garanteret giver større viden om sygdomstegn og sygdoms behandling, således at de søger råd og hjælp tidligere eller på mere korrekt tid end mændene.”

Mændene er dårligere stillet i forhold til at opnå et godt livsforløb ”Mændene er elendige til netværk og mister derved terræn. Samtidig er mænd nok mere tilbøjelige til at være enegængere og til at skulle klare sig selv og ikke søge råd og kommunikation som kvinder gør. Det er oplagt, at det stiller manden dårligere i forhold til at opnå optimale forhold til at opnå et godt livsforløb med viden og struktur til at foretage de korrekte valg for en optimal sundhed. PROPA (Prostatacancer Patientforeningen, red.) er et flot men vist desværre enestående tilfælde på, at mænd har opbygget et netværk, de kan anvende på samme måde som kvinderne.

En af årsagerne hertil kan være, at der ikke er kvinder i foreningen og derved føler mændene sig ikke usikre ved, at det modsatte køn er til stede, mener Gregers Hermann.

”Kvinder har lettere ved at søge læge og jeg tror faktisk, at kvinder er bedre end mænd til at gennemføre den behandling lægerne foreskriver og ved længerevarende sygdom eller alvorlig sygdom er kvindernes netværk og sociale adfærd bedre til at få kvinderne igennem krisen og behandlingen.”

Men’s Health Week på dansk Men’s Health Week er en international kampagne, der også afholdes i Danmark.

Midt i juni måned i år blev der igen sat fokus på mænds helbred, på at mænd lever kortere, lever mere usundt end kvinder, går mindre til lægen og ofte er underbehandlede både når det gælder fysiske og psykiske helbredsproblemer. De fleste sundhedskampagner er målrettet kvinder og når derfor ikke mændene. ”Sundhedsvæsenet skal være bedre til at kommunikere til mænd, hvis vi skal ind og rykke ved den kedelige statistik, at mænd lever mere usundt og kortere end kvinder,” lyder der fra Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Mænds Sundhed, der er det danske svar på den internationale kampagne Men’s Health Week. ”Mænd er nemlig ofte imod moraliseren og bebrejdelser og begrænsninger, så det er rigtig godt

at lægge positive valgmuligheder frem i stedet.” I år er det sket ved en kampagne støttet af Fuldkornspartnerskabet (som består af 21 myndigheder, organisationer og virksomheder) for at få mænd til at optimere deres sundhed ved at sørge for at få masser af fuldkorn i maden. Fuldkorn kan nemlig være med til at forebygge livsstilssygdomme – herunder en række kræftsygdomme.

En anden forklaring på, at mænd hidtil ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksomme på forebyggelse og sundhed kan være manglende fokus. Blandt markante ’fuldkornsambassadører’ er Chris MacDonald, Thomas Uhrskov (som er interviewet på de første sider i RASK Magasinet) samt Eskild Ebbesen. ”Jeg tror, at mange mænd kommer til at satse hårdt på nogle få projekter, eksempelvis deres arbejde, som de konkurrerer i. Mange glemmer helheden og det langsigtede perspektiv, som eksempelvis deres egen sundhed,” lyder det fra Eskild Ebbesen.

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

12

AV AV AV – det gør så ondt

”Aldrig er man så syg, som når en mand er syg.” Talløse slægtled af kvinder og børn har lagt ører til bemærkninger som denne her: ’Du ved, at jeg ikke hører til typen, der piber eller giver lyd ved en smule sygdom, men denne gang er det godt nok ekstremt. Det gør bare så helvedes ondt, og oven i købet er jeg så forkølet, at jeg dårligt kan trække vejret’.

• Af Pedro, mand · redaktionen@raskmagaisnet.dk

Det rigtige svar er ikke at sige: ’Det ser ikke så alvorligt ud. Om et par dage er du ovenpå igen’. En normal mand husker som en elefant. Du vil få sætningen revet i næsen igen og igen, og for husfredens skyld er det langt kløgtigere at sige: ’Det er da også rædselsfuldt, som du er medtaget, min egen. Ærlig talt, du tager det så tappert.’

Under ordvekslinger som denne her gemmer sig et yderst alvorligt problem. Om det er fordi mænd er tøsedrenge og ikke tør gå til læge, eller om de ikke gider tage sig selv alvorligt, er der ingen undersøgelser af. Men fakta er, at mænd ikke lever nær så længe som kvinder. Det skyldes bl.a. at sygdomme først kommer under behandling på et senere og mere alvorligt tidspunkt i sygdommens udvikling, når talen er om mænd. Det betyder igen, at de dør tidligere fordi mænd som dyreart, vi kan også sige hanner, ikke er stærkere end kvinder, måske endda tværtimod.

Hvis sandheden skal siges, så er de særlige mandesygdomme koncentreret om kønsorganerne. Der gælder også særlige regler for kvinder omkring kønsorganer og apparatet omkring barsel, at give die og hos kvinderne de såkaldte sekundære kønsorganer,

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese – og fordel udgiften med et renteog gebyrfrit tandabonnement uden udbetaling. www.lkt.dk

Mænd har et særligt talent for livsstilssygdomme og mange bliver fedderter, siger Pedro i sin lammende karakteristik af hankønnet. bryster, ligesom der findes beskedne forskelle i ansigtet, fordi mænd kan få skæg, mens kvinder ikke kan.

Mænd har større talent for disciplinen livsstilssygdomme Resten af sygdomsbilledet er fælles gods. Forkølelser og influenza hærger lige veloplagt på mand som kvinde. Livsstilssygdomme er ligesådan en disciplin, som både femininum og maskulinum udøver. Dog sådan at mænd øjensynligt har større talent for disciplinen end kvinder.

Der er flere og værre alkoholikere blandt mænd, flere forædte fedderter og dermed også flere type 2 diabetes tilfælde blandt mænd. Det er den sygdom, der helt rigtigt går under navnet gammelmandssukkersyge. Storrygere er stærkt på retur i disse år, men det er stadig mænd der ryger mest.

Hvad angår indvendige sygdomme, dem der findes på sjælen, den form for åndelig misdannelse, der ytrer sig som kriminalitet, så fører mændene også her. Men dispositionen er lige så fremherskende hos det såkaldt svage køn. Men samfundet er indrettet sådan, at det i tavshed forventer et eller andet mere af mænd, så de lettere kommer ud i øvelser, der går ud på at bemægtige sig andre menneskers personer eller deres penge. Sådan har det været altid, og derfor er der flest mænd i fængsel. Derimod er der ligevægt hvad angår sjælelige lidelser som skizofreni eller personlighedsspaltning. Autisme er lige slemt for piger og drenge, mens DAMP tydeligst optræder hos drenge.

Når der er disse åbenbare forskelle, som enhver kan se og læse sig til, så skyldes det forskellen i konstruktionen på mænd og kvinder. Modstillingen af kvinders XX-kromosomer og mænds XY. At vi er samme slags dyr bliver i vores år omkring 2009 mere og

Få en kvalitetsoplevelse uden ventetid

mere påfaldende. Kvinder træner mere end før, deres sportspræstationer kan efterhånden øjne mændenes. De bokser, er brydere og erobrer alle mænds sportsdiscipliner. Ergo bliver de højere og slankere bortset fra dem, der falder af toget. Gennemsnitshøjden for mænd er i dag omkring 180 og kvinders omkring 170.

For bare 100 år siden var Nikolaj Frederik Severin Grundtvig en høj mand med sine 172 cm. I 1700-tallet var Holbergs Jeppe på Bjerget knap 160 cm høj.

Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet med mænds hypokondri, så er det en pudsighed, at mænd nok klager og glammer over småting, men de er ikke til at drive til lægen. Resultatet er, at de dør. Kvinder har en god indflydelse på mænds helbred og besøg hos lægen. Mænd i parforhold kommer langt oftere til lægen end dem, der lever single. Singlerne dør derfor først. Og her taler vi om adskillige år.

Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behandling inden for 19 forskellige specialer.

Og du kan undgå frustrerende ventetid.

Livlig og charmerende arbejdsplads hård ved mændene I 43 år – fra 1961 til 2004 – levede jeg som journalist, heraf de 30 sidste år på Ekstra Bladet. Det tør siges at være en livlig arbejdsplads. Hvad angår livsstil også en umådelig charmerende arbejdsplads. Men frafaldet var stort, rigtig mange af mændene blev hverken 50 eller 60 år. Og en del af dem, der sneg sig over 60 års hegnet, havde kun ydmygelser i vente af de få tilbageværende år.

Men de nægtede også selv at gøre noget ved det. En kær kollega, der tilmed er højt på strå, har omkring 27 hår i nakken, som han omhyggeligt friserer frem over sit skaldede hoved, og nede i panden lander de samme hår med nogle omsorgsfuldt frembragte krøller. Det ser mystisk ud, og kun dødsforagtere som mig selv tør omtale det for ham. Oveni det har han en over- og undermund med nogle små brune og sorte stumper, mens resten af gummerne er ren ruin. Men fanden tage ham, om han vil have noget gjort ved det, selvom det ser herrens ud. En kunstig over- og undermund ville gøre underværker og hjælpe ham, fordi han har så megen humor og gerne dyrker denne humor sammen med andre.

Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne speciallæger tilknyttet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivelser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital.

· Andrologi · Anæstesi

AROS KOMMUNIKATION

Når antallet af natlige tisseture stiger Blandt de særlige mandeorganer tror nogen, at adamsæblet er forbeholdt mænd. Men dette æble har begge køn, det er blot større hos mænd og tegner sig fremspringende på halsen. Prostata er en kirtel, der på mere forståeligt dansk hedder blærehalskirtlen, og denne kirtel findes til gengæld udelukkende hos mænd. Den ligger lige under blæren og omslutter de første 2,5 cm af mandens urinrør, det såkaldte uthera. Der findes en hel stribe indbyrdes beslægtede prostatasygdomme, som et meget stort antal mænd rammes af. Prostatabesvær er udpræget en gammelmandslidelse. Den godartede forstørrelse af prostata rammer 70 % af alle over 70 år. Det ytrer sig for dem alle sammen som vandladningsbesvær og smerter i prostata.

Den godartede forstørrelse af prostata rammer et flertal af mænd. Sygdommen i den godartede udgave men også i mere ondartede tilfælde viser sig i starten ved, at antallet af tisseture stiger kraftigt med flere besøg på toilettet hver nat. Der er ikke meget kraft på tissestrålen, og det kan ende med totalt stop for vandladningen, som kræver behandling omgående. Problemer med forstørret prostata kan i øvrigt give blærebetændelse og sten i urinrøret.

En meget almindelig kræftform for mænd er kræft i prostata, der har gode chancer for helbredelse ved tidlig kirurgi, men sygdommen er ligeså dødelig som alle andre kræftformer, hvis den når at sprede sig til andre dele af legemet.

De lettere tilfælde af prostatabesvær behandles med medicin og varmebehandlinger. Via et kateter gennem urinrøret opvarmes prostata til 55-60 C. De svære tilfælde behandles med kirurgi.

Operationerne udføres med kikkert gennem urinrøret, hvorfra prostatavævet skrælles ud.

Særlige lidelser for mænd er i toppen og i bunden. I toppen findes den indbildte syge, som slår stærkt ud hos mænd. I bunden findes de særlige sygdomme omkring formeringsudstyret og lige i nærheden findes al slags endetarmsbesvær. Plus en folkelig omskrivelse af ordet misundelse til ondt i røven, der er lige udtalt hos begge køn.

Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både undersøgelse, behandling og eventuel genoptræning er du i trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der har topmoderne udstyr til rådighed.

· Bryst- og organkirurgi · Ergo- og Fysioterapi · Fertilitet Udredning og behandling · Gynækologi · Helbredsundersøgelse Forebyggende, lungemedicinsk og allergi · Hudlægecenter · Idrætsklinik · Karkirurgi · Ortopædkirurgi Skulder, albue, hånd, knæ, fod og underben ·Bryst,Plastikkirurgi mave og øjne Psykolog · · Rheumatologi · Rygcenter 3D/4D scanning · · Tumorkirurgi · Ultralyd, røntgen og MR · Øre-, næse- og halskirurgi

Saralyst Allé 50 · DK-8270 Højbjerg · Tlf. 86 27 76 26 · www.ciconia.dk

Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikrings­ selskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af sundhedspersonale, er medlem af sammenslutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

14

Er det min skyld, jeg er syg?

Ansvar er godt. Skyld er skidt. Men som patient kan det indimellem være svært at skille tingene ad. Måske har du ikke spist de ”obligatoriske” 600 gram grønt om dagen. Måske har du ikke motioneret nok, røget eller drukket lidt for meget alkohol, selv om du vidste, det var usundt. Er det så ikke – delvist – din egen skyld, hvis du bliver syg?

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi ved det jo godt. At vi helst skal røre os hver dag, spise 600 gram frugt og grønt om dagen, gå til screeninger, undlade at ryge, have gode relationer, skære ned på kaffen – og, som det nyeste skud på stammen, huske at tænke positivt. Glade tanker kan nemlig booste sundheden, mens mørke tanker kan påvirke helbredet negativt. Løsningen på helbredsligningen bliver derfor også nemt, at hvis vi gør alt det rigtige, er vi raske. Gør vi det forkerte, bliver vi syge. Men så er det også vores egen skyld.

Livsstilen er bare én faktor Sådan er sundhed og sygdom ikke skruet sammen, understreger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas. ”Livsstilen er én faktor i sundheden, men der er mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til et menneskes helbred. Det kan være arvelig belastning, miljø, uddannelse, opvækst eller andre faktorer, vi ikke kender til endnu, og derfor nytter det heller ikke at sige, at det er et overvægtigt menneskes egen skyld, at han eller hun får en hjerte-karsygdom eller at rygeren egenhændigt er skyld i at få kræft. Så enkelt er det ikke,” siger hun.

Hun peger på, at sundhed og sygdom, i løbet af de seneste tre årtier, i høj grad er blevet patientens eget ansvar. Hvor det i 1970’erne lød, at sygdom ofte ”var samfundets skyld,” der er ansvaret nu for en stor dels vedkommende placeret hos det enkelte menneske. Det kan der være fordele ved. Som rask har man selv noget at skulle have sagt i forhold til sit helbred. Som patient føler man sig måske knap så magtesløs og som et offer, som da samfundet bar skylden for, at man var endt i en hospitalsseng med malersyndrom eller slidgigt.

Skyldfølelse som syges følgesvend Bagsiden af den nye sygdomsopfattelse melder sig, når rygeren får lungekræft, eller den kraftigt overvægtige får en hjerte-karsygdom. Så får sygdommen nemlig ofte selskab af en insisterende skyldfølelse. ”Jeg har både mødt patienter, der blev rasende over at få konstateret en sygdom, fordi de havde levet meget sundt og gjort alt det rigtige – og patienter, der blev nærmest lettede over, at deres nyligt konstaterede sygdom for eksempel var kræft og ikke en hjerte-karsygdom. For hvis det var en hjerte-karsygdom, så ville sygdommen jo have været ’deres egen skyld,’ siger Lotte Hvas.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker.

Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell.

Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

”I 1970’erne var sygdom ”samfundets skyld,” mens ansvaret og skylden i dag i høj grad ligger hos det enkelte menneske. Og et sted midtimellem ligger sandheden sandsynligvis,” siger praktiserende læge og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas.

Til en vis grad hænger ansvar og skyld sammen, mener hun, for man kan ikke give det enkelte menneske et større ansvar for dets egen sundhed, uden at det samme menneske vil kunne føle større personlig skyld, hvis det bliver sygt. Men Lotte Hvas understreger, at der mangler et nøglebegreb i ligningen, og det begreb er ”magt”: magten til at styre sit eget liv, herunder sygdom og sundhed. Og mennesker er kort og godt ikke almægtige.

Den lette løsning Det er ikke det samme som, at man bare skal læne sig tilbage i sikker forvisning om, at de større magter alligevel bestemmer over ens helbred. For ressourcer forpligter, og når der er tale om ressourcestærke patienter med et godt og velfungerende liv, der har den nødvendige viden og forudsætningerne til at gøre noget ved deres overvægt, rygning eller andre livsstilsfaktorer – så er det i de tilfælde, man kan tale om, at det enkelte menneske har et medansvar for sin egen sundhed. Blot kan det enkelte menneske aldrig have det fulde ansvar. ”Og at sige til et kraftigt overvægtigt menneske, der måske har miljø, arvemasse, manglende viden, psykisk bagage og indgroede vaner imod sig, at han bare skal gå hjem og tabe sig, hvis han ikke vil risikere at få diabetes eller en hjerte-karsygdom, det er, som behandler, at springe over, hvor gærdet er lavest,” understreger hun.

Gode råd til den syge • Husk, at du har en sygdom. Du er ikke hverken umoralsk eller et dårligt menneske.

• Hvis du har levet i modstrid med sundhedsanbefalingerne, så hold fast i, at der har været en grund til, at du gjorde det. Du gjorde, hvad du havde magten til på det tidspunkt i dit liv. Og på det tidspunkt var det det rigtige for dig at gøre, selv om det betød, du ikke levede efter sundhedsanbefalingerne.

• Hvis du kan, så forsøg at fokusere fremad i stedet for bagud.

Måske er der noget konkret, du kan gøre i forhold til din sygdom her og nu? Pyt med, hvad du kunne have gjort anderledes for fem, ti eller tyve år siden.

Landskendt for naturmidler, der virker! m Maximu plekse stkom

o - din k rsikring. kostfo

z

Zzz Zz

Sov godt!

ROLIN*AT er sammensat af aktive stoffer fra baldrian og humle - kendt for deres afspændende og beroligende virkning.

Maximum - holder dig fysisk på toppen

90 kaplser.............................................. kun kr. 104,50

Maximum er Danmarks mest omfattende vitamin- og mineraltablet. Tilsat virksomme urter og styrkende energistoffer. Til alle, der ønsker at holde sig fysisk på toppen.

90 tabletter (3 mdr’s forbrug) ..........................kun kr. 211,50 200 tabletter.....................................................kun kr. 398,50

Perfect Balance - Utroligt rig på de essentielle fedtsyrer omega-3-6-9

Hyben Danmarks suverænt bedste, solmodne, vilde hyben

med kerne til meget gunstige priser. Nu også i økologisk kvalitet.

Vores Hyben har allerede betydet utroligt meget for mange danskeres helse og velvære.

Ingredienser: tørret hyben, knust.

360 kapsler................................ kun kr. 187,50 200 g pulver...............................kun kr. 42,50 500 g pulver...............................kun kr. 98,50 1000 g pulver.............................kun kr. 166,50 500 g pulver ØKO.......................kun kr. 117,00 1000 g pulver ØKO.....................kun kr. 198,00

Du får økologisk olie af fineste kvalitet fra hørfrø, kokos, græskarkerner, riskim, borago, solsikke, sesamfrø, havrekim og kæmpenatlys. Perfect Balance indeholder rosmarinekstrakt og har et GLA-indhold på 30 mg pr.

15 ml, hvilket er langt over det normale GLA-indhold i kostkomplekse olier.

90 kapsler............................................kun kr. 169,50 250 ml. ren olie...................................kun kr. 128,00 500 ml. ren olie...................................kun kr. 217,00

Landskendt for naturmidler der virker Natur-Drogeriet A/S · Nydamsvej 13-15 · 8362 Hørning · t: 86 92 33 33 · f: 86 92 33 43 www.natur-drogeriet.dk

16

10 ting

patienten har brug for

Som pårørende kan det være svært at finde fodfæste i et sygt familiemedlems eller en syg vens liv.

Med et slag er alle de normale rammer for relationen ændret og forandringen kan afføde mange spørgsmål. For hvad er det egentlig din syge pårørende har mest brug for hos dig – lige nu og her.

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

Ikke to mennesker er ens. Derfor er der heller ikke to patienters behov, sygdomme eller behandlingsforløb, der er fuldkommen ens. Lad det først være slået fast. Når det er sagt, er der til gengæld god grund til at fokusere på, hvad en patient har brug for fra sine pårørende under sygdommen. Forvandlingen fra rask til syg kan ryste livet og hverdagen godt og grundigt igennem. Også for den pårørende. For hvad har ens, nu syge, kære mest brug for? Her er 10 punkter, der måske kan være en hjælp.

1 Respekt Den syge har brug for respekt og for at føle, der bliver lyttet til hende eller ham. Akkurat som før sygdommen meldte sig.

2 Aktive, vedholdende pårørende Undersøgelser viser, at patienter får et bedre behandlingsforløb, når de har aktive, vedholdende pårørende, der involverer sig i

Hurtig og sikker kræftdiagnose Ved mistanke om kræft er tidlig diagnose og præcis vurdering af spredning alfa og omega. Med PET/ CT-skanning opnår man begge dele på én gang.

Med en PET/CT-skanning kan man ved én enkelt risikofri undersøgelse: • afsløre kræftsygdom meget tidligt • se spredning til andre dele af kroppen • opnå større sikkerhed end ved traditionel MR- & CT-skanning • se næsten hele kroppen på én gang • undgå lange undersøgelsesforløb • vise om en kræftbehandling virker • afsløre tilbagefald af kræftsygdommen gennem løbende kontrol Thava-Hamlet ScanRay tilbyder PET/CT-skanning i nyt kræftdiagnostisk center, som ligger på Privathospitalet Hamlet i Søborg Læs mere på www.hamlet.dk

Gyngemose Parkvej 66 • 2860 Søborg Patientservice træffes på telefon 8880 2150 • scanray@hamlet.dk

forløbet. Det at være en aktiv pårørende indebærer for eksempel: At sætte sig så godt ind i lægetermerne, som man kan.

At stille kritiske, opklarende spørgsmål til behandlerne. At tage med til stuegangen eller møder med lægen, hvis patienten ønsker det.

At søge information om sygdommen og dens behandling. Det vil ofte være en tryghed for et sygt menneske at vide, at en eller flere pårørende er klar til at møde op og prioriterer at gøre det. Samt kan magte, hvad den syge ikke selv kan overkomme.

3 Et sammenhængende behandlingsforløb Din syge pårørende har behov for færrest mulige kontaktpersoner i sit behandlingsforløb – ikke skiftende kontakt til 10-15 forskellige læger. Hvis muligt, så find i samråd med behandlerne frem til en eller to kontaktpersoner i sygdomsforløbet. Det hjælper ikke blot den syge, men sparer også tid for læger og sygeplejersker.

Loven om sammenhængende behandlingsforløb er i færd med at blive implementeret i kommunerne, men det er endnu ikke alle steder, det fungerer tilfredsstillende.

4 Individualitet Patienter kan have forskellige behov for besøg, ro og søvnmønstre. Det er en god idé at få klarlagt de forhold på et lille møde med eksempelvis sygeplejerskerne. Her kan de sige, de mener, at den syge har brug for ekstra ro, søvn på bestemte tidspunkter af dagen, små korte besøg og lignende. På samme måde kan du/I og eventuelt den syge selv give klare meldinger, som alle får hørt.

5 En koordinator Vælg en person, der koordinerer sygebesøg, tager imod informationer fra læger og/eller sygeplejersker og – hvilket er vigtigt – sørger for at give den viden videre til andre pårørende. På den måde undgår I, at I alle spørger hospitalspersonalet om de samme ting og personalet kan i stedet bruge mere tid på at pleje patienterne.

6 Ro Den syge har brug for ro til at blive rask. Undersøg mulighederne for at få en enestue til den syge, hvis hun eller han har behov for det.

7 Viden om sygdommen Din viden om sygdommen og behandlingsmulighederne, også i udlandet, kan i nogle tilfælde hjælpe den syge. Både internettet, fagblade og bøger kan bidrage med værdifuld viden, men ofte kan du spare dig selv for mange timers research ved at kontakte en relevant patientforening, hvis en sådan eksisterer. Her kan du komme i kontakt med mennesker, der sidder inde med stor viden om netop denne sygdom – og er der for at støtte jer.

17

Rekreation og genoptræning Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser

8 Små hyppige besøg Mange små besøg, gerne af forskellige mennesker, er tit bedre end få lange. På den måde oplever den syge, at han/hun stadig er en vigtig del af verden ”uden for” hospitalet, og at I er mange mennesker der tænker på patienten. Det giver tryghed og glæde.

9 Psykologhjælp Hvis din pårørende lider af en alvorlig sygdom, kan han eller hun få brug for psykologhjælp til at vende de voldsomme forandringer i livet. Den hjælp er der brug for her og nu, og det vil ikke altid kunne lade sig gøre at få det i kommunen.

Hvis I har råd til det, kan en dygtig psykolog være en god investering.

10 At du passer på dig selv Det er svært at være syg. Men det er også svært at være pårørende. Bær over med dig selv, hvis du bliver irriteret på den syge – det sker – og lad være med at påtage dig mere ansvar, end du og din syge pårørende er enige om. Kræv ikke det umenneskelige af dig selv og sig ja tak til støtte fra andre. Forsøg at få positive oplevelser ved siden af. De kan hjælpe dig og indirekte den syge, fordi du får overskud og ting at fortælle om.

Fem patientforeninger • • • • •

Adipositasforeningen Depressionsforeningen Patientforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse

Her finder du en samlet liste over patientforeninger i Danmark: www.netpatient.dk/patientforeninger

Kilder: Formand for Patientforeningen, Villy O. Christensen, Helsingør Hospital og Kræftens Bekæmpelse

Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage!

VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTER Sanatorievej 26 | 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 | sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord-behandlingscenter.dk

Tilskud til rekreationsophold Rekreation 50 x 60.indd 1

23-02-2009 09:21:57

Er du erhvervsaktiv – og har du brug for et rekreationsophold?

Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere

Vi er en forening, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker med tilskud til et rekreationsophold, såfremt man har været udsat for en arbejdsskade eller har fået en sygdom der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet er, via et rekreationsophold, at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvem kan få støtte?

Erhvervsaktive borgere samt personer der har været på revalidering.

Du skal opfylde tre betingelser: • Du skal være erhvervsaktiv og skal efter et rekreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden være i stand til, umiddelbart efter opholdet, at genoptage et arbejde • Opholdet skal være afsluttende led i sygdomsbehandling • Opholdet skal anbefales af en læge Der ydes støtte til: • Ophold i Danmark på anerkendte rekreationssteder (se www.sygdomsramte-borgere.dk eller rekvirer liste hos foreningen) • Ophold på kuranstalter i udlandet • Almindelige charterrejser under varme himmelstrøg, såfremt det anbefales af læge Der ydes ikke støtte til storbyferie og kør-selv-ferie.

Ansøgningsskema: Ansøgningsskema hentes på foreningen hjemmeside eller ved at ringe til foreningen. Tilskud kan variere efter omstændigheder og sygdommens karakter. Generelt ydes tilskud på 3.000 kr.

Der bevilges ikke tilskud med tilbagevirkende kraft.

Kontakt til foreningen: Telefon 2094 1832 - tirsdag & torsdag mellem 10-12

18

Forhøjet kolesteroltal – hvad kan man selv gøre?

Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, der er en vigtig del af kroppens cellemembraner og som bl.a. danner binyrebarkhormoner, kønshormoner, galdesyre og D-vitamin. Det meste kolesterol dannes af leveren, men det tilføres også gennem kosten. Når vi fødes har vi generelt et lavt kolesterolniveau, men det kan ændre sig så meget med tiden, at det vurderes at være sundhedsskadeligt. Rigtigt mange mennesker er derfor i behandling med lægemidler. Ny forskning viser imidlertid, at et tilskud af rørsukkervoks har en kontinuerlig virkning, er sikkert og kan tåles af alle.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Fedtstoffer i blodet inddeles i to hovedgrupper: Den ene gruppe kaldes kolesterol, der igen inddeles i to hovedgrupper, HDL-kolesterol, som er det gode kolesterol og LDL-kolesterol, som er det dårlige kolesterol. Den anden gruppe fedtstoffer kaldes triglycerider. Både kolesterol og triglycerider er nødvendige for kroppens celler. Kolesterol er en vigtig del i cellernes vægge og er byggestenen i specielle signaleringsstoffer i blodet (steroidhormoner).

Triglycerider er vigtige som energikilde og tjener som opmagasinering af energi.

Desuden fungerer triglycerider som en slags isolering af kroppen udadtil. Fedt på kroppen består således af triglycerider.

Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet giver ingen symptomer i sig selv, Når vi bliver født har vi et lavt indhold af kolesterol i blodet. Men for mange stiger indholdet med alderen som følge af for fed kost, sygdom eller medicinsk behandling.

Niacin og nicotinsyre Niacin hører til B-vitaminerne og er en fællesbetegnelse for nicotinamid og nicotinsyre. Sidstnævnte, nemlig nicotinsyre, kan i store doser hæmme fedtvævets afgivelse af frie fedtsyrer til blodet og dermed deres optagelse i leveren. Herved nedsættes leverens triglyceriddannelse. Sekundært falder koncentrationen af VLDL og LDL. HDL stiger til gengæld.

Endvidere øges kolesteroludskillelsen i galden. Man kan købe kosttilskud, som indeholder niacin, men husk at det i denne forbindelse skal være ’niacin nicotinsyre’ for at sikre at det er den rigtige variant af B-vitaminet.

Andre årsager til for højt kolesterol Andre ikke så hyppige årsager til for højt fedtstofniveau i blodet kan være medfødte fejl i arveanlæggene, sygdomme i lever og nyrer, sukkersyge eller for lavt stofskifte. Endelig kan medicin, som f.eks. vanddrivende medicin, betablokkere (hjertemedicin) og binyrebarkhormon (prednison, prednisolon, hydrocortison) også give anledning til stigning i blodets fedtstoffer.

men øger risikoen for åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som hjertekrampe, blodprop i hjertet, dårligt kredsløb i benene, dårlig blodforsyning til hovedet, blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

En blodprøve kan afgøre kolesteroltallet For at kende sit kolesteroltal skal man have taget en blodprøve.

En sådan prøve kan bestemme mængden af de såkaldte lipoproteiner, som er transportlegemer, der fører kolesterol rundt til kroppens celler. Et kolesteroltal vil typisk blive opgivet som det såkaldte total-kolesterol, der skal forstås som summen af LDL (low desity lipoprotein), HDL (high density lipoprotein) og VLDL (very low density lipoprotein). Når der er god grund til at kende sit kolesteroltal, er det fordi LDL kan aflejres i arterievæggen og forårsage åreforkalkning. Det benævnes derfor også det lede kolesterol. HDL kan derimod fjerne kolesterol fra arterievæggen.

VLDL indeholder både kolesterol og triglycerid, der formentlig også udgør en risiko for åreforkalkning.

Både triglycerid og kolesterol findes i kosten og begge kan også dannes i kroppen. I modsætning til triglycerid, der kan nedbrydes af kroppen til mindre byggesten ved behov for energi, kan kroppen ikke nedbryde kolesterol. Den hyppigste årsag til for højt kolesterol eller en kombinationen af for højt kolesterol og for højt triglycerid, er for stort indtag af mættet fedt og i mindre grad af kolesterol, stort alkoholforbrug og fedme.

Kosten kan stimulere til dannelse af mere – eller mindre kolesterol Stort indtag af mættet fedt stimulerer kroppen til at danne kolesterol. Mættet fedt findes især i: mejeriprodukter, animalske produkter, kokosnødolie, palmin og stegemargarine samt i en lang række industriprodukter som småkager m.v.

Til gengæld har visse fødeemner har en direkte sænkende effekt på kolesterolet og kan derfor spises med fordel. Det drejer sig om f.eks. om havremel, -gryn og -klid, bælgfrugter, hvidløg m.m.

Effekten opnås blandt andet på grund af de fibre, produkterne indeholder. Frugt og grøntsager med højt indhold af C-vitamin og betacaroten har også en sænkende effekt.

Medicin eller kostomlægning På den baggrund skulle man tro, at det ville være en smal sag at få banket sit kolesteroltal ned på tilfredsstillende niveau. Men så en-

19

Policosanol er et naturligt stof, der findes i voks fra sukkerrør. Kosttilskuddet findes som kapsler.

kelt er det ikke. En lang række andre risikofaktorer skal også med ind i billedet, såsom tobaksrygning, arvelige forhold, blodtryk, kostvaner, overvægt og motion. Man kan derfor ikke fastsætte en præcis grænse for, hvornår man bør sættes i medicinsk behandling og om man i det hele taget skal det. Al medicin har bivirkninger og der kan være andre muligheder, såsom en kostomlægning, der er den typiske førstevalgsbehandling, eller kosttilskud.

Hvis en kostomlægning ikke hjælper, så er der, især hvis man allerede har tegn på åreforkalkning, mulighed for behandling med fem forskellige typer medicin til at regulere indholdet af fedt og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virkningsmekanisme og omfatter fibrater, nicotinsyre, anionbyttere, kolesterolabsorptionshæmmere og statiner. Sidstnævnte tilhører en gruppe af midler, som allerflest patienter er i behandling med i dag under navne som Simvastatin Sandoz, Simvastatin Actavis o.l. Statiner kan ordineres, når en fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke kolesteroltallet. Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og kan både sænke indholdet af total-kolesterol og LDL-kolesterol med op til 50 %. Hos nogle patienter kan de desuden øge det gode HDL-kolesterol og sænke triglycerid.

Statiner hæmmer kroppens produktion af kolesterol Op imod en halv million danskere tager dagligt statiner mod forhøjet kolesterol, men eksperter mener, at det kan være risikabelt. Sidste sommer skabte omtale af bivirkninger ved statinbehandling stort

postyr. Det er i forvejen kendt, at statiner kan give både muskelsmerter og muskelsvaghed, men nye data har angiveligt vist, at det kan være forbundet med langt flere og mere alvorlige bivirkninger at anvende statiner. Baggrunden for den øgede fokus på statiner er nye tests samt indberetninger om bivirkninger fra læger. Udover at hæmme kroppens produktion af kolesterol sænker statiner også dannelsen af coenzymet Q10, som har betydning for blandt andet cellernes energistofskifte og denne sænkning af Q10-niveauerne menes at være årsag til de bivirkninger, som statiner forårsager. En undersøgelse har vist, at patienter i statinbehandling kan mindske deres muskelsmerter med 40 % ved at tage Q10-tilskud sammen med statinerne.

Ballade om behandling med statiner Den danske kolesterolforsker, Uffe Ravnskov, har i årevis forsket i kolesterol og han har udgivet bogen ’Kolesterol – myter og realiteter’, hvori han ikke lægger fingrene imellem. I bogen forklarer han, hvorfor den effektive kolesterolkampagne er en af de største medicinske skandaler i moderne tid, at der ikke findes det mindste bevis på, at mættet fedt er sundhedsfarligt og at man hellere skal være glad for sit høje kolesteroltal, fordi det beskytter mod infektioner og sandsynligvis også mod åreforkalkning. ”Der er tale om så alvorlige bivirkninger, at jeg personligt ville tænke mig godt om, før jeg fortsatte med at tage pillerne. Bivirkningerne – risikoen ved medicinen – overskygger helt klart de positive virkninger,” siger han.

Både Lægemiddelstyrelsen, Hjerteforeningen og Praktiserende Lægers Organi-

Kosten har en stor betydning for kolesterolindholdet i blodet. Hjertekarsygdomme ses sjældent i Kina og Japan sammenlignet med Danmark og kolesterolindholdet er generelt også meget lavt hos disse befolkninger.

sation er gået voldsomt i rette med Uffe Ravnskov. ”Patienterne får kolesterolsænkende medicin på grund af en betydelig risiko for at få hjertekarsygdom eller for at forhindre tilbagefald efter hjertekarsygdom. Medicinen kastes ikke i grams, men gives, fordi dens virkning er påvist i mange store undersøgelser,” siger Hjerteforeningens formand, overlæge, dr. med.

Peter Clemmensen, Kardiologisk Klinik på Rigshospitalet. ” Patienterne kan dø eller få tilbagefald af deres hjertesygdom, hvis de fra den ene dag til den anden stopper med at tage medicinen. Det ved vi fra veldokumenterede studier, som viser, at medicinen tværtimod er livreddende for patienter med for højt kolesterol.”

Uskadeligt kosttilskud med stor effekt Et helt uskadeligt kosttilskud, policosanol, har vist sig at have god indvirkning på indholdet af kolesterol i blodet. Policosanol er et naturligt stof, der findes i voks fra sukkerrør eller bivoks. Policosanol refererer til en gruppe af otte faste alkoholer, hvor octacosanol er hovedingrediensen i policosanol. Octacosanol er i bemærkelsesværdig grad uskadeligt og meget effektivt til at reducere kolesteroltallet og til at reducere blodpladernes evne til at klumpe sammen. Policosanol Complex kan reducere det skadelige LDL-kolesterol ligeså effektivt som statiner og kan desuden øge blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol.

Statiner kan hæmme leverenzymet HMG CoA reduktase. Dette enzym hjælper leveren med at danne kolesterol og det er også nødvendigt for dannelsen af Coenzym Q10. Celler bruger Co-enzym Q10 til produktion af energi, og det er med til at styrke og stabilisere hjertets sammentrækninger.

Nu kan det ikke anbefales, at man dropper sin medicin, hvis man i forvejen er i behandling. Man skal aldrig gå imod sin læges vurdering og anbefaling. Oplever man bivirkninger eller er man i tvivl skal man naturligvis drøfte spørgsmålene med sin læge, før man selv agerer. Men for de mange, der er i risikozonen for at skulle i behandling eller allerede er i færd med at omlægge kostvanerne dramatisk kan det være en mulighed at se på de interessante meldinger, der er om kosttilskuddet policosanol. Det er i øvrigt interessant, at cubanske læger i årtier har anvendt policosanol til forebyggelse og behandling af hjertesygdom. Cubanske læger er som bekendt overordentligt kompetente, hvilket er blevet demonstreret i mange sammenhænge og i Michael Moores film ’Sicko’.

Policosanol Læs mere om policosanol på www. natur-drogeriet.dk, på www.wikipedia.org og på www.pdrhealth.com

20

Gittes lykketur – første måned uden kemo i 3 ½ år fejret med familie og venner i Budapest Nogle gange falder de store gevinster et tørt sted. Som det er sket for familien Stott her i sommer. Gitte Stott har igennem mere end tre år kæmpet en hård kamp mod kræft. Det har været umenneskelig hårdt for hende.

Og for familien, der tæller hendes mand Frank og deres to mindre børn. Gitte fylder 40 år i marts måned, men der har ikke været overskud til en stor fest. Godt en måned senere får hun imidlertid den glædelige besked, at sygdommen har stabiliseret sig. Hun kan derfor få en pause fra kemoen. Og kort tid efter får hun og familien at vide, at de har vundet den store gevinst: Et fly fyldt med familie og venner til en destination efter eget valg.

RASK Magasinet er med på turen.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Folk der tilhører det såkaldte Jetset er kendt for at gøre det. De flyver rask væk af sted for at spise frokost i Paris, høre en koncert i London eller for at shoppe igennem i Rom for så at være hjemme igen om aftenen. Det er utænkeligt for almindelige mennesker. For det koster spidsen af en jetjager. Og det er en anelse vildt, for at sige det mildt. Men en helt almindelig familie har netop gjort det. Deres valg er dog faldet på en mindre mondæn hovedstad end de nævnte, nemlig hovedstaden i Ungarn.

En dag i Budapest Tidligt om morgenen – meget tidligt – lørdag den 20. juni møder Gitte og Frank Stott op i lufthavnen i København sammen med deres to børn, Christine og Frederik, for at tage imod deres mange glade familiemedlemmer fra bl.a. Bornholm, deres nære venner – mange i

Hele den ungarske ’verdenspresse’ står parat, da flyet lander i lufthavnen i Budapest for at tage imod Gitte og Frank Stott og deres 39 gæster. Det er lige på og hårdt.

selskab med deres børn, gode kolleger og naboer. Destinationen er en dagsudflugt til Budapest.

Forhistorien er ikke mindre vild end udflugten. Det norske lavprisflyselskab

Norwegian lancerer i begyndelsen af maj måned en kampagne, ’Vind et fly’, hvor man kan vinde et fly fyldt med venner og familie til en destination efter eget valg.

Blandt de helt nøjagtigt 77.895 deltagere

Budapest gennemskæres af ’der schönen, blauen Donau’. På den ene side ligger Pest, der er relativt fladt, mens Buda på den anden side er højt beliggende. Her ligger palæer, slotte og paladser og vidner om fordums storhed. Byen er dog langtfra ueffen i dag.

21

i konkurrencen, er også Frank Stott, der som begrundelse angiver, at han ønsker at fejre, at hans kone Gitte efter 3 ½ års kræftsygdom og behandlinger endelig får en pause fra kemoen. Lørdag inden rejsen finder sted ringer repræsentanter fra Norwegian på døren i hjemmet i Hvissinge ved Glostrup og fortæller, at familien Stott godt kan maile til venner og familie og bede dem bestille barnepige til lørdag ugen efter, fortæller Gitte og Frank. Nogle af vennerne har svært ved at tro på, at det kan være rigtigt. En enkelt får derfor ikke aflyst en aftale og ender med slet ikke at komme med. Så har han formentlig lært det.

En helt særlig flyrejse med Frank Stott som ’kaptajn’ Det går lettere end normalt i lufthavnen.

Der er en speciel skranke kun til Gitte og Franks selskab. Lynhurtigt er vi tjekket ind og på vej til gaten. Her bliver det lysende klart, at det er en helt særlig flyrejse for et inviteret selskab: der er juice, kaffe og friskbagte croissanter og mens morgenmaden indtages, bryder solens stråler igennem skyerne og oplyser det rød-hvide fly, der taxier på plads for at tage imod os.

De voksne er passende imponerede. Gitte og Franks børn tager det herligt cool – de er nemlig temmelig rejsevante og har flø-

jet mange gange før – som om det skulle være noget.

Kort efter klokken syv er vi på vej i en spritny flyver. Kun os – et lille selskab på 43 personer samt et par journalister. Og så selvfølgelig kabinepersonalet, kaptajnen og en håndfuld af Norwegians ansatte, der følger med på hele rejsen for at få tingene til at glide. Der lægges hårdt ud med champagne og jordbær. Men det glider ned. Og det illustrerer meget godt niveauet for hele rejsen: Norwegian har sat alle sejl til for at gøre det til en uforglemmelig oplevelse. Alt klapper. Alt kører som i olie. Og det går tjept.

Frank Stott er ’kaptajn’ og han byder derfor selskabet velkommen om bord med en hjertevarm tale til familie og venner – og en tak til Norwegian – og for at lægge grunden til en god stemning (som nu strengt taget i forvejen er overordentlig god), fortæller han om hver enkelt deltager og om tilknytningen til familien.

Han forklarer også, hvorfor det er en helt særlig glæde at være af sted på denne tur: ”Vi har gennem mere end tre strenge år været nødt til at svigte vores venner og familie, fordi vi naturligt nok kun har koncentreret os om Gittes sygdom og kemobehandlingerne. Gitte fik heller ikke en fest i forbindelse med sin 40 fødselsdag, så denne rejse er en dobbelt fejring.”

Norwegian er Skandinavien største lavprisflyselskab og startede sine flyvninger den 1. september 2002 med fire indlandsruter i Norge og seks fly. Siden er det gået rasende hurtigt frem. I dag har selskabet en flyflåde på 44 fly og 175 ruter til 83 destinationer. ’Vind et fly’ kampagnen blev igangsat den 11. maj i år med spots på tv, annoncer i dagbladene samt et site på internettet og en Facebookgruppe. Ifølge country manager Julius Størback var formålet med kampagnen at øge danskernes kendskab til Norwegian samt øge opmærksomheden på de nu 24 destinationer med udgangspunkt i København, som selskabet flyver til. Læs evt. mere på www.norwegian.dk

Hele den ungarske presse står parat Lynhurtigt er vi i Budapest. Hvor den ungarske presse står parat på landingsbanen. Imponerende så stort et fremmøde, der er. En bus står klar og er til rådighed hele dagen. Der er vand og morgenbrød i papirspose på hver enkelt plads og en

Direkte afgange til 24 destinationer i Europa fra København

22

Budapest er berømt for sine varme, mineralfyldte kilder i undergrunden og for sine mange kurbade.

Dette hedder ’Royal Spa’ og er i den absolutte elite. Stedet er naturligvis lukket for alle andre besøgende end Gitte og Frank Stott og deres følge i de to timer besøget stod på.

Læs mere på www.corinthia.com under destination Budapest.

venlig dansktalende ungarsk guide, som følger med lige til afgang igen om aftenen efter mørkets frembrud.

Dagen indledes med en sightseeing-tur til smukke steder og strækninger i Budapest inden et to timers besøg i et af de mange kurbade, Budapest er så kendt for, idet undergrunden er fyldt med varme kilder. Stedet er naturligvis lukket for alle andre, mens besøget finder sted. Børnene hviner af fryd og leger; de voksne er mere lavmælte, men nyder stedets vanvittigt eksklusive elegance og vandets vidunderlige blødhed. Som en af kvinderne bagefter konstaterer: ”Jeg har glemt min bodylotion og det troede jeg ville være et problem. Men huden er helt blød og lækker.”

Krydstogt, gullasch, Buda og Pest ”An der Schönen, Blauen Donau”, lyder det fra højttalerne, mens vi sejler på – den grå-grønne grumsede Donau. Men det er nu flot alligevel. Et restaurantskib fragter Stott-selskabet på krydstogt, mens en overdådig ungarsk frokost-buffet sættes til livs. Maden er vidunderlig, meget ungarsk og der er selvfølgelig gullasch og fede, lækre kager til dessert. Undervejs giver guiden en grundig forklaring på de mange smukke og pragtfulde bygninger, der ligger ud til floden, som eksempelvis kongepaladset på toppen af Buda-bjerget, parlamentet på Pest-siden m.v. I det hele taget får vi et grundigt indblik i historien om en by, som gennem århundreder var et kulturelt centrum for hele Europa. Ved sejladsens afslutning to timer senere mærkes en vis mathed. Men vi er kun halvvejs.

For endnu en sightseeing venter samt et besøg på det ungarske nationalgalleri, der rummer malerkunst fra middelalderen til i MØBELHUSET

IN-BOLIG Sig du så annoncen og få

Masser af møbler og muligheder. Bliv inspireret på 1200 m2 Gode parkeringsforhold

12% rabat

på alle varer – dog ikke hvis varen i forvejen er nedsat eller på tilbud.

Betaling kun kontant eller på dankort.

g Rin

234 1 025 7 en s s ebu l o t til S

GRATIS FREMVISNING I DERES HJEM

FÅ 500,

FOR DERES GAMLE STOL VED KØB AF NY.

Gælder kun stolebussen.

Ring allerede i dag på 70 25 12 34.

SHOP ONLINE www.in-bolig.dk

Kig og køb - her er altid åbent

VI HJÆLPER GERNE MED...

Alt i møbler til spisestue, stue, soveværelse, kontor, entre, børneværelse osv.

IDÉ & TRYGHED

!

Brug vores egen indretningsarkitekt.

Få leveret og samlet møblerne af vort eget personale. De kan også leje. Ring og hør nærmere på 70 25 12 34.

TEMPOVEJ 1012  2750 BALLERUP  TLF.: 70 25 80 25  WWW.INBOLIG.DK  BUTIKINBOLIG.DK

ÅBENT MANFRE: 1017.30, LØR 1014  OBS: VI LIGGER KUN 200 M FRA MALMPARKENS STATION 71059 IN-Bolig_handiC_183x258.indd 1

03/02/09 12:49:53

dag. Dagen slutter med en festmiddag på restaurant Nador i et stor gammelt kælderlokale, der emmer af nostalgisk stemning og hvor tjenerne klædt i røde veste lige så kunne have medvirket i ’Soldat Svejk’. Et veloplagt orkester spiller glade operettetoner fra Budapests guldalder – og ikke at forglemme ’Tango Jalousie’ – som akkompagnement til den fornemme middag, der selvfølgelig ledsages af lutter ungarske vine.

Tak for opbakningen lyder det fra kaptajnen Sikke en dag. Sikke en oplevelse. Især for Frank og Gitte Stott. ”Det er uendelig dejligt på denne måde at kunne sige tak til vore venner og familie for den opbakning vi har fået under Gittes sygdom. Vi har yderligere fået den overraskelse, at Norwegian har tilrettelagt dette flotte program som en ekstra gestus udover selve flyveturen,” forklarer Frank Stott, mens han giver Gitte et stort kram på Restaurant Nador. ”Jeg valgte Budapest, fordi jeg syntes det var spændende at kunne give vores gæster en kulturel oplevelse inden for en kort flyvetid fra Danmark. Jeg fortryder bestemt ikke, at jeg oprettede mig som kaptajn på et af Norwegians fly og fordelte 39 gæster samt os selv på pladserne,” konstaterer Frank Stott storsmilende.

Gitte og Frank Stott i den fornemme Restaurant Nador, hvor et sigøjnerorkester spiller for selskabet. De er mætte – også af indtryk, men det har været en pragtfuld dag i selskab med det meste af familien, gode venner, kolleger og naboer. En uforglemmelig rejse på første klasse.

23

Jeg har været pisseheldig – at jeg har været klædt på til at kunne klare det Det kræver sin mand at være pårørende til et alvorligt sygt menneske. Man skal næsten have overmenneskelige kræfter, men skal samtidigt også evne at sætte sig selv og egne behov til side. Frank Stott er gift med Gitte, som i tre et halvt år har været i behandling for en kræftsvulst i hjernen. Familien rummer også to mindre børn. Alligevel er familien velfungerende, aktiv og glad.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Jeg kendte ikke Frank og Gitte Stott i forvejen, da jeg fulgtes med dem på den forrygende rejse til Budapest en hel lørdag i juni sammen med 39 familiemedlemmer og gode venner. Men jeg opfattede med det samme, at der ikke var tale om en hel almindelig familie. Der var en varme og en samhørighedsfølelse mellem alle de mange forsamlede mennesker og en boblende livsglæde, som var smittende.

Jeg vidste, at familien havde vundet

Frank Stott har en fortid som linjeofficer i forsvaret, hvilket man også kan se af hans ranke holdning, men er i dag salgschef i det private erhvervsliv samt professionel coach.

Norwegians konkurrence ’Vind et fly’ og at det havde været udslagsgivende, at Frank som begrundelse havde angivet, at han ønskede at fejre, at han kone Gitte efter 3 ½ års kræftsygdom og udmattende behandlinger endelig skulle have en pause fra kemoen. Gitte virkede som om hun havde det godt, sød og smilende som hun var. Men det blev ret hurtigt også klart for mig, at det er Frank Stott, der er drivkraften og styrken – hele rygraden – i

familiens overlevelse og trivsel. Han lyser langt væk af overskud. Hvordan er det muligt?

Mulighed for at blive bekræftet i, hvorfor vi er sammen Frank Stott kommer springende ind på redaktionen, hvor han er sat stævne et par uger efter turen til Budapest. Han er klædt i nobelt nålestribet habit – lidt varmt i sommerheden – men han skal til

24

en reception et par timer senere, forklarer han. Han er tydeligvis i god form. Men det er ikke så overraskende, for han fortæller, at han i 15 år har været officer i forsvaret, før han valgte en helt anden karrierevej. Mens han var i forsvaret var han i øvrigt to gange i international tjeneste. Første gang på Cypern. Da var han helt ung. Men Gitte var endnu yngre. De lærte nemlig hinanden at kende, da hun kun var stor teenager. Hun valgte trods familien store betænkeligheder at besøge Frank på Cypern – han var 6 år ældre og soldat; hun var 16 år – og forelsket. Forelskelsen var dog gensidig og er det stadigvæk. Det er tydeligt for enhver, der ser dem sammen. Og fortsætter Frank: ”Vi har nu haft mulighed for at blive bekræftet i, hvorfor vi er sammen.”

Lyst og lovende år ender med et mareridtsagtigt forløb I foråret 2004 ser alt lyst og lovende ud. Familien Stott køber nyt hus i Glostrup, hvortil de flytter med deres små børn. Gitte er glad for sit arbejde som laborant i Kræftens Bekæmpelse og for Frank kører det i olie hos IBM, selv om der er knald på. I løbet af efteråret får Gitte stress, måske på grund af flytning og forandring. Så hun får lov til at gå ned i tid. Men hendes egen læge mener dog, at der er indikation nok til, at hun også bør scannes. Der bliver derfor bestilt tid til en MR-scanning i det nye år. Julen fejres hos familie på Bornholm. Umiddelbart før de skal hjem igen, besvimer Gitte imidlertid på toilettet. Hun slår sig og bliver indlagt til observation og bliver bedt om at opsøge egen læge. Den sidste dag i januar bliver Gitte scannet. Billederne viser, at der er en svulst i venstre side af hjernen. Perioden står som et mareridt for Frank Stott. Gitte bliver sat i binyrebarkhormonbehandling for at få væsken i hjernen væk inden operation. Tre dage før hun skal opereres, dør Franks far under en kræftoperation.

”Vi har levet med sygdom i snart fire år. Det er vores hverdag,” forklarer Frank Stott om sin og sin families situation efter hans kone Gitte i begyndelsen af 2005 fik konstateret en kræftsvulst i hjernen.

Type 1 svulst viser sig senere at være aggressiv form Gitte bliver opereret ved en såkaldt ’vågen operation’, hvor der er meget større sikkerhed for at lægerne ikke skærer forkert, idet de hele tiden kan følge med i, om vitale dele af hjernen bliver skadet.

En uges tid senere kommer der svar på biopsien. Svaret er nedslående: ”Vi beklager meget. Vi har ikke fået det hele med,” forklarer lægen. Gitte bliver derfor opereret igen i marts måned. Her er beskeden til gengæld, at Gitte er meget heldig, for kræftsvulsten er af type 1 og der vil ikke være behov for hverken kemo eller strålebehandling. Gitte skal dog fortsat have binyrebarkhormon og epilepsimedicin. Tre måneder senere fejres Sankt Hans med gode venner. Lige pludseligt besvimer Gitte under et epileptisk anfald.

En efterfølgende scanning viser, at lægerne nok har taget fejl – svulsten er nemlig vokset. En uges planlagt sommerferie afholdes, en ’superferie’ kalder Frank det, inden Gitte igen skal opereres i august. Resultatet af biopsien er rigtig alvorlig: svulsten viser sig nu at være en aggressiv type 4, en sjælden type kaldet PNET (en forkortelse for primitive neuro-ektodermale tumorer) som er højmaligne og har en udtalt tendens til spredning. Gitte skal derfor yderligere have 33 daglige strålebehandlinger på Herlev Hospital.

Kemoen virker ikke I begyndelsen af 2006 påbegyndes intravenøs kemobehandling en gang om ugen. I marts måned er Gitte sammen med Frank til samtale på hospitalet med lægen og to tilstedeværende sygeplejersker. ”Vi får at vide, at kemoen ikke virker. For første gang dukker tanken alvorligt op om, at det kan være, vi ikke har hinanden om kort tid,” forklarer Frank Stott. ”Vi bliver foreslået endnu en operation, men vi siger nej, da bivirkningerne er alt for store for Gitte. Til gengæld får Gitte tilbudt en såkaldt stabiliserende kemo.”

I den udstrækning man kan magte det, skal man sige, hvad det er ”Vi begynder at gå hos Kræftens Bekæmpelses psykolog som par. Mange spørgsmål dukker op. Hvad skal vi sige til vores børn?

Hvor meget skal vi fortælle? Det fede ved at tale med psykologen er, at vi får afdramatiseret tingene. Psykologen anbefaler os at fortælle, hvad det er. At vise børnene strålekanonen for eksempel, hvilket vi gør. Børnene ved godt, hvad Gitte har været igennem, hvorfor man behandler som man gør. Vi har også læst bøger

25

Frank Stott prioriterer sin kone Gitte og deres børn over alt andet. Det var på hans foranledning, at de vandt et fly til Budapest. Rejsen blev samtidigt en forsinket fejring af Gittes 40-års fødselsdag. sammen om kræft. Det værste der kan ske er jo, at børnene i skolen får at vide hvad der skal ske, i stedet for hjemme hos os. I den udstrækning man kan magte det, skal man sige, hvad det er.” ”Jeg har også brugt meget energi på at fortælle familie, venner og kolleger om, hvordan det går, så folk forstår det,” fortæller Frank. ”Så har de også nemmere ved at forstå, hvordan man har det, når man ikke har det så godt. Nogle kolleger og nogle venner har valgt at lægge afstand, men langt de fleste har sagt: ’Sig til, sig hvad vi skal gøre’. Vi har levet med sygdom i snart fire år. Det er vores hverdag. Børnene var så små, da det startede, men nu er de større og mere bevidste.”

Stabiliserende kemo i 37 måneder Gitte er i den samme stabiliserende kemobehandling i 37 måneder. Det sidste halvandet år har svulsten slet ikke været i udvikling, dvs. den er ikke i vækst. Derfor beslutter lægerne i juni måned, at Gitte skal have en måned uden kemo. Lige efter får Frank og Gitte at vide, at de har vundet Norwegians konkurrence, så de den 20. juni kan invitere hele familien, venner, naboer og kolleger med til Budapest.

Historien kan læses andet steds i RASK Magasinet.

Jeg har været pisseheldig, at jeg har været klædt på til at kunne klare det ”Da Gitte blev syg var jeg ansat hos IBM og var i færd med at tage en intern coachuddannelse,” forklarer Frank Stott om sin egen situation. ”Det var godt, for jeg kunne bruge instruktørerne som samtalepartnere. Jeg har egentligt et stort overskud efter 15 år som linjeofficer i forsvaret. Man får meget træning, som gør at man kan være stærk i pressede situationer, at man har resurser at trække på. Jeg har været pisseheldig, at jeg har været klædt på til at kunne klare det.”

Der er ingen tvivl om, at Frank Stott har et rigtig godt netværk. Det siger han også selv og han fortæller, at han bruger det til både at tanke op og til at komme af med tanker og følelser. Den interne coachuddannelse han fik hos IBM førte i 2008 til, at han begyndte på en professionel coachuddannelse. ”Jeg har været et guf-tilfælde for de andre, for jeg har haft en hel del at vende med de andre deltagere.” ”Gitte går til kontrol to steder, både på Glostrup, hvor hun blev opereret og på Herlev, hvor hun er i kemobehandling. Men ellers er hun visiteret til et flexjob, som hun også har været i før, og det leder vi efter lige nu. Hun kan klare 12 timer om ugen.

Hun er markant friskere, nu hvor hun er

ude af kemo, så det ville gøre hende godt at komme ud blandt andre mennesker.

Netværket omkring hende er blevet meget lille. Men ellers har vi opdaget, at lydbøger er meget gode sammen med bøger. Vi låner lydbøger på Dansk Blindebibliotek, for det kan man godt selv om man ikke er blind. Man skal blot godkendes først.”

Jeg er en født optimist ”Da Gitte blev syg, blev det et wakeup call,” indrømmer Frank Stott. ”Før arbejdede jeg meget. Ja, arbejdet kom tit i første række. Et af de bedste spørgsmål jeg i dette forløb har lært er: ’Hvornår skal du bruge det?’ Tidligere ville jeg straks have kastet mig over en opgave for at få den løst med det samme. Nu vil jeg gerne vide, om et er fint nok en uge senere for eksempel. Jeg prioriterer i stedet Gitte og vores børn. Vi rejser, når vi kan komme til det. Vi finder råd til at gøre ting, vi finder en måde at gøre det på. Og når jeg overhovedet kan, tager jeg min kone med på rejser i arbejdsmæssige sammenhænge.” ”Hvordan fremtiden bliver, ved jeg ikke.

Men jeg er en født optimist. Der er altid en løsning. Nogle gange skal man blot lede lidt længere,” afslutter Frank Stott.

26

Åreknuder kan fjernes med laser Rigtig mange mennesker døjer med åreknuder på benene og synes, at de er grimme at se på, især her om sommeren, hvor de bare ben luftes i shorts og skørter. Den gode nyhed er, at åreknuder enkelt og effektivt kan fjernes med laser.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Op imod 40 % af alle danskere døjer med åreknuder i større eller mindre grad. Årsagen til lidelsen kendes ikke med sikkerhed, men man mener, at der er et arveligt moment ligesom åreknuder kan være hormonelt betingede, da de rammer lidt flere kvinder end mænd og ofte forværres under graviditeten. Steen Winter, der er overlæge og specialist i at fjerne åreknuder med laser, siger, at åreknuder er en ufarlig lidelse, men at mange mennesker er generet af smerter og ømhed omkring åreknuderne, har uro og krampe i benene, hævelse eller spændingsfornemmelse – udover at åreknuder er kosmetisk skæmmende – og af den grund søger de behandling. ”De milde symptomer vil typisk være træthed og tyngdefornemmelser i benene.

Den fornemmelse vil komme, efter at man har stået op i længere tid. Det er ofte mennesker med ensformigt arbejde som for eksempel butiksansatte, hotelperso-

nale og frisører, der vil få disse symptomer.

Uro og kramper i læggene om natten er også hyppige gener. Mange mennesker har også smerter og ømhed omkring åreknuderne,” siger Steen Winter og tilføjer, at hvis åreknuder har bestået i lang tid kan huden omkring de udvidede årer blive spændt og irriteret, og der kan opstå egentlig eksem, hvilket igen kan udvikle sig til kroniske skinnebenssår, der som navnet siger, kan være yderst vanskelige at behandle. I nogle tilfælde opstår der årebetændelse i åreknuden, hvilket gør den øm og huden bliver hævet og rød.

Derfor får vi åreknuder Ifølge Steen Winter opstår åreknuder, når blodtrykket i benenes vener bliver for stort. Han forklarer: ”Venerne ligger lige under huden og deres opgave er at føre blodet fra vævet til hjertet. Det sker ved, at venepumpen sender blodet opad, når vi bevæger foden og aktiverer musklerne i

Årsagen til at man får åreknuder kendes ikke, men man mener, at der er et arveligt moment ligesom åreknuder kan være hormonelt betingede, da kvinder i højere grad end mænd får åreknuder.

benet. Når musklen slapper af, forhindrer venernes klapper blodet i at løbe baglæns ned i benet igen. Men hvis disse klapper mister deres funktion, reduceres venepumpens arbejde, fordi klapperne ikke længere kan lukke af for tilbageløb og noget af blodet vil strømme ned i benet igen. Det øger trykket i blodåren, som udvider sig og derved danner åreknuder.”

Steen Winter forklarer, at hvis man har åreknuder, skal man lægge mærke til om huden på skinneben og ankler ændrer farve, hæver i længere tid eller om der dannes egentlige sår. Det kan være faresignaler og har man sådanne symptomer, bør man søge læge. Har man stillesiddende

Andre metoder til fjernelse af åreknuder Operation Den defekte vene, som forårsager åreknuder, trækkes ud gennem et snit på fire cm i lysken. Operationen kaldes stripping og den udføres på ca. 45 minutter i lokalbedøvelse eller (som regel) i fuld narkose. Operationen er den ældste og den bedst dokumenterede behandling af åreknuder.

Skum Der sprøjtes skum ind i den vene, som udløser åreknuden. Skummet får venen til at lukke sig og derefter forsvinde. I sjældne tilfælde kan skummet bevæge sig med blodstrømmen og give neurologiske bivirkninger. Behandlingen har været anvendt siden 1998 og er veldokumenteret. Udføres kun på privatklinikker.

Radiofrekvens Et tyndt kateter føres ind gennem en nål i den store vene. Gennem kateteret udsendes varmebølger, som lukker venen. Selve varmebehandlingen varer et par minutter og kan ikke mærkes.

Behandlingen har været anvendt siden 1990’erne og er veldokumenteret. Udføres kun på privatklinikker.

27

Symptomer på åreknuder • Smerter og ømhed omkring åreknuderne.

• Hævelser og irritation af huden langs åren • Ankler som er hævede og ømme • Tyngdefornemmelse i benene • Urolige ben og kramper i læggene om natten • Kløe • Ubehagelig spændingsfornemmelse i benene.

• Blødning fra bristede åreknuder.

• Kroniske skinnebenssår

arbejde, er det en god ide at holde pauser og gå lidt omkring. Har man stående arbejde, kan det være en hjælp at bruge kompressionsstrømper.

Disse kan også gavne gravide kvinder, der ofte udvikler udvidede årer og i nogle tilfælde regulære åreknuder. Det skyldes både hormonelle forhold og at livmoderen kan trykke på de store bækkenvener, hvorved der sker en ophobning af blodet i benenes vener. I de fleste tilfælde forsvinder åreknuderne dog igen en måneds tid efter fødslen.

Forebyggelse og behandling Ifølge Steen Winter har kost og motion ingen forebyggende effekt ved åreknuder. ”Det vil selvfølgelig altid være gavnligt for helbredet at leve sundt, men der er ikke noget som tyder på, at man kan forhindre åreknuder ved at spise en speciel kost. Man ved blot, at det ikke er godt at sidde stille eller stå op i for lang tid ad gangen, ligesom overvægt heller ikke gavner.”

Hvis man ønsker sine åreknuder fjernet, skal man i første omgang kontakte sin praktiserende læge, som sædvanligvis vil henvise til undersøgelse og behandling på det lokale sygehus. For at vurdere omfanget og årsagen til åreknuderne vil man få foretaget farvedoppler-ultralydsscanning af benet, hvorefter lægen kan afgøre hvilken slags behandling, som er nødvendig for at fjerne åreknuderne.

Tidligere blev åreknuder altid behandlet med operation på et sygehus, men i de senere år er der kommet nye metoder, som så småt er ved at brede sig ud i landet. En af metoderne er laserbehandling. Steen Winter, der har klinikken VeinCareClinic i højhuset på Hans Knudsens

Plads i København, er en af pionererne i laserbehandling af åreknuder. Han var med til at introducere behandlingen i slutningen af 1990’erne på Kalundborg Sygehus, som dog ikke længere udfører denne behandling på grund af mangel på kvalificerede læger, ligesom laserbehandling ikke kan tilbydes på andre offentlige sygehuse. ”Laserbehandling af åreknuder er veldokumenteret og i mange lande anses laser som førstevalgsbehandling. Blandt andet anbefales laserbehandling af de amerikanske videnskabelige selskaber for venesygdomme,” siger Steen Winter. ”Overalt i sundhedsvæsenet går trenden mod minimale indgreb og laserbehandling er et langt mindre indgreb end traditionel kirurgi, fordi den udføres i lokalbedøvelse og ikke i fuld narkose.

Patienter undgår risikoen for infektion og arvævsdannelse, der gør en eventuel fornyet operation vanskelig. Samtidig er ubehaget i forbindelse med indgrebet væsentligt mindre og patienterne er i mindre omfang sygemeldt efter deres behandling.

Sådan foregår laserbehandling Ved laserbehandling af åreknuder foretages først en scanning for at kortlægge benets venesystem og derefter bliver forløbet af den store vene på indersiden af låret tegnet op på huden, så man præcis ved, hvor venen er. Så laver lægen et lille hul på indersiden af låret i højde med knæet.

Gennem dette snit indføres en 0,6 millimeter tynd laserfiber i venen, hvorefter laserfiberen føres op gennem åren til to centimeter fra lysken. Ifølge Steen Winter kan man ikke mærke, at man får laserfiberen ført ind, idet der ikke er følesans i selve venen. Herefter lægges en blanding af lokalbedøvelse og saltvand langs venen for at isolere den fra det omkringliggende væv. Til sidst ”svejses” venen sammen med en række laserimpulser af 1 sekunds varighed, hvor laseren trækkes gradvist tilbage. Med ultralydsscanning kontrolleres at venen er lukket og indgrebet er overstået. ”Behandlingen efterlader kun et lille sår og er i øvrigt smertefri. Det eneste man mærker, er anlæggelsen af lokalbedøvelsen, som kan spænde lidt. Det fortager sig hurtigt og da indgrebet foretages ambulant, kan man tage hjem og genoptage sine almindelige daglige aktiviteter umiddelbart efter indgrebet,” siger Steen Winter.

Han anbefaler dog, at man holder sig fra havearbejde og andet hårdt fysisk arbejde i 8-10 dage efter indgrebet.

Farvedoppler scanning Et farvedoppler apparatet kan blandt andet måle hastigheden på væv, der bevæger sig, som for eksempel blodet der passerer gennem et hjerte eller en pulsåre. Måling af hastigheden kaldes en ”doppler”måling. Det der bevæger sig i retning af apparatets lydhoved vises med rød farve, medens det der bevæger sig væk fra lydhovedet vises med blå farve.

På den måde kan man kontrollere at blodet løber i den rigtige retning.

Parykker Svanek ved hårtab

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

28

Uddannelse er en hjertesag På det private HjerteCenter Varde er alle ansatte specialister i hjerter. Og hvert år gennemføres flere end 2.000 behandlinger og undersøgelser. Hjertecentret er også dybt involveret i uddannelse af danske og udenlandske læger og sygeplejersker. ”For vi kan slet ikke lade være,” siger stedets cheflæge og direktør Ricardo Sanchez.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

HjerteCenter Varde har holdt 10 års jubilæum. Et stort symposium markerede dagen. Og der var meget at fejre, for siden grundlæggelsen er det kun gået én vej: Fremad. ”Jeg tror, at en del af forklaringen på vores udvikling skal findes i den grundlæggende idé om, at vi er specialister. Ikke i alt muligt, men i én ting: Vi er specialister i hjerter. Og så har vi aldrig set os selv i et modsætningsforhold til det offentlige,” fortæller Ricardo Sanchez.

Derfor har centret langt ude vestpå i den lille by Varde kunnet tiltrække nogle af Skandinaviens bedste hjerteeksperter, og derfor har der gennem alle årene været et fremragende samarbejde med især Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, men også med hjerteafdelingerne på Rigshospitalet, i Gentofte, på Skejby og mange andre steder. I dag er der ca. 60 fastansatte og 19 tilknyttede speciallæger fra Danmark, Sverige og Tyskland.

Størst på hjerterytmer HjerteCenter Varde tilbyder alle hjerteoperationer og -undersøgelser, heriblandt naturligvis bypass-operationer og ballonudvidelser.

Centret er også Skandinaviens førende behandler af hjerterytmeforstyrrelser, som er en stærkt underbehandlet lidelse i Danmark.

Og det forpligter.

Uddannelsesstillinger HjerteCenter Varde har i en årrække deltaget i uddannelse af læger og sygeplejersker, men melder sig nu for alvor på banen med et omfattende tilbud til læger under specialistuddannelse. ”Det har altid været vores ambition at bidrage også til forskning og udvikling. Vi har deltaget i uddannelse af hjertelæger og efteruddannet specialister fra hele Skandinavien. Og nu tager vi skridtet fuldt ud og tilbyder egentlig uddannelsesansættelse,” forklarer Ricardo Sanchez.

Overlægerne Peter Steen Hansen og Anders Kirstein Pedersen, der tidligere har arbejdet på Universitetshospitalet i Århus, er de drivende kræfter bag udvidelsen af uddannelses- og forskningsaktiviteterne. De siger om de nye muligheder: ”HjerteCenter Varde er en ekstremt fleksibel organisation med meget stort uddannelses- og forskningspotentiale. Vi har gen-

eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY

i de bedste hænder Viden, åbenhed og tryghed er værdierne bag eira. Viden fordi vi tilbyder de bedste specialister og den nyeste viden. Åbenhed fordi vi offentliggør alle vore resultater og vi har tilgængelige standarder for vore behandlinger. Tryghed for individuel afklaring og behandling af samme læge gennem hele forløbet, som uden ventetid giver dig en personlig, effektiv og professionel behandling.

Vi sikrer, at du får den bedste behandling – både fagligt og menneskeligt.

Kontakt os på tlf. 8742 4140 for spørgsmål eller læs mere på www.eiradanmark.dk EIRA SAMARBEJDER MED DANSKE REgIONER Og fORSIKRINgSSELSKABER

• idrætsskader • knæalloplastik • hoftealloplastik • hofteartroskopi • skulderkirurgi • albuekirurgi • håndkirurgi • ankelkirurgi • rygkirurgi • plastkkirurgi • ultralydsskanning • MR-skanning • CT-skanning • røntgen • gynækologi

E I R A – PR IVATH O S PITALET S K EJ BY Science Center Skejby · Brendstrupgårdsvej 21 · DK-8200 Århus N. · Tlf. +45 8742 4140 · info@eiradanmark.dk · www.eiradanmark.dk Eira – Privathospitalet Skejby samarbejder med Danske Regioner og forsikringsselskaber · I Eira – Nordic Skillslab er vi med til at uddanne andre læger.

• tumorkirurgi • organkirurgi • almen medicin • reumatologi • pædiatri • fysioterapi • ergoterapi • diætist • neurokirurgi • vaccination • urologi • neurofysiologi • neurologi • overvægtskirurgi • cancerudredning

viden & åbenhed

29

nemført uddannelsesforløb her, hvor vi i havde mulighed for i 4 uger at operere torsdag, fredag og hen over weekenden efter aftale med patienterne. Det gav et helt unikt kursusforløb, hvor alle vore skandinaviske kolleger kunne lære indgrebene under supervision og med velvillig accept fra patienterne. Den slags muligheder opstår ikke rigtigt i det offentlige,” forklarer overlægerne, der også fremhæver privathospitalets meget patientnære speciallægefunktion som en fordel for forskning og udvikling.

Vi skal dele erfaringer ”Vi vil tage et medansvar. Vi er ikke Skejby eller Rigshospitalet, men vi vil gerne bidrage i vores målestok til forskning, uddannelse og udvikling,” siger Ricardo Sanchez.

HjerteCenter Varde, som er Skandinaviens største private hjertecenter, tager nu skridtet fuldt ud og tilbyder egentlig uddannelsesansættelse til hjertelæger.

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen

Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske hospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark.

30

Sygehus Himmerland:

Vis mig dit liv Sygehusene i Farsø og Hobro sætter som det første sted i regionen kraftigt fokus på livsstilssamtalen – og dropper de løftede pegefingre.

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

En god samtale kan måske få os til at se livet i et nyt perspektiv.

Så hvorfor ikke udnytte det i kampen mod de store livsstilssygdomme?

I hvert fald er det forsøget værd, mener de på Sygehus Himmerland.

Her vil de have patienterne til at tænke sig om og se med nye briller på sig selv – uanset om de allerede er syge eller i risiko for at blive det. Så selv en patient, der egentlig blot kommer med ondt i albuen, men ellers er sund og rask, vil efter planen fremover umærkeligt komme til at tale om sin livsstil. For en dårlig vane kan både blive skadelig for helbredet med tiden og gå i arv til næste generation, mener man her på stedet.

Derfor har sygehuset nu som det første sted i regionen sat kraftigt fokus på ”livsstilssamtaler” med alle, der kommer inden for dørene.

Nøgleord er dialog, viden og refleksion, og de overordnede emner for samtalerne er kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) – og et splinternyt hold KRAM-rådgivere har det som deres hovedopgave at sikre, at kollegerne holder fokus.

Patienterne vil til gengæld mærke, at de løftede pegefingre, skemaer og tal er væk, og at de selv er i centrum.

Livsstilssamtalen er med andre ord en ny måde at få kontakt med patienterne på, for som initiativtageren, sundhedskoordinator Malene Wendtland, siger det: ”Vi taler jo i forvejen sammen, men nu sker det blot med et lidt andet fokus.”

At bruge sig selv Det fokus er blevet ridset op på kurser, hvor hun – ud over den sundhedsfaglige teori – har skævet til andre verdener for at sparke den nye idé i gang: Skuespilleren Jens Arentzen har været forbi for at udfordre de ansattes forestillinger om, hvordan de kan bruge sig selv i mødet med andre.

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar: Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

”I en livsstilssamtale er vi vores eget vigtigste redskab, så vi skal turde føle og opleve,” siger Malene Wendtland, som er sundhedskoordinator på Sygehus Himmerland i Region Nordjylland. ”I en livsstilssamtale er vi vores eget vigtigste redskab, så vi skal turde føle og opleve. Det kan da godt være, at nogle har sagt ’Nå, det var da noget nyt – er vi nu blevet til et teater’, men jeg mener, det er vigtigt at skabe en begejstring, når man begynder noget nyt, og den kan Jens Arentzen skabe,” siger Malene Wendtland og forklarer: Tidligere har den sygeplejerske, der tager imod patienten, måske spurgt: ’Hvor meget alkohol får du om dagen?’ og krydset det af på et skema.

Men fremover vil hun tale sig ind på livet af patienten, når det falder naturligt, og patienten har lyst til at snakke. Og da vil spørgsmålet i stedet i princippet lyde: ’Hvordan bruger du alkohol?’.

Livsstil bliver arvet En af årsagerne til skiftet fra ’hvor meget’ til ’hvordan’ er, at man med Malene Wendtlands ord alligevel sjældent kan bruge tallene til så meget.

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: vip@vipvikar.dk

Pilotprojekt i Himmerland Indføringen af livsstilssamtalerne for alle patienter uanset diagnose er hovedopgaven for 13 nye KRAM-rådgivere på Sygehus Himmerland. De er første hold generalister, der er uddannet i en regional uddannelse, som Sygehus Himmerland er pilot-sygehus på. Men det er noget særligt for Sygehus Himmerland, at deres fokus først og fremmest er livsstilssamtalen.

Næste skridt bliver at uddanne rådgivere, der er specialister inden for hvert af de fire livsstilsområder.

31

Hvad er KRAM? • Kost • Rygning • Alkohol • Motion – de fire store livsstilsfaktorer, som ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er medvirkende til en lang række af de mest alvorlige sygdomme.

”For vi ved, at folk giver det svar, de selv kan tåle at høre…, og det skaber ikke den refleksion, vi gerne vil opnå.” ”Så vi vil egentlig ikke vide, hvor meget du gør forkert ...”

Livsstil bliver nemlig arvet gennem generationer. Og derfor er det vigtigt at få patienterne til at reflektere over deres livsstil, mener hun – at få dem til at tænke over, hvad deres livsstil betyder for deres børn. ”F.eks. kan man jo sagtens have en bedstefar, der røg hele sit liv uden at blive syg, og da må vi sige: ’Jamen, det er fint, at du har gode gener, men har du tænkt over, hvad passiv rygning gør ved dine børn?’”. ”Vi får jo hele tiden ny viden, så vi skal beskæftige os med nutiden,” siger hun.

Vi vil ikke snage ...

Så Sygehus Himmerland har også planer om at inddrage familierne helt konkret: De er ved at tage hul på en række åbne grupper, hvor patienter og pårørende kan møde op og tale om livsstilsproblemer uden at skulle på venteliste først. Grupperne bliver rettet til, så de passer til deltagernes behov – ikke til et bestemt koncept.

Hvordan initiativet så bliver mødt, er det for tidligt at sige noget om, men Malene Wendtland har endnu ikke mødt modstand fra patienter, der følte deres privatliv gået for nær i forbindelse med de nye livsstilssamtaler. Men som hun siger det: ”Når folk er i forbindelse med et sygehus, er de naturligt optaget af deres egen sundhed, så her vil samtalen om livsstil – og måske første skridt i en livsstilsændring – falde helt naturligt.” ”Vi er ikke interesseret i at snage og give folk dårlig samvittighed. Vores opgave er at sikre os, at patienterne bliver opmærksomme på deres egen livsstils betydning – så vi prikker lidt til dem – også inden de udvikler en sygdom.”

Livsstilssamtaler handler om de fire store livsstilsfaktorer kost, rygning, alkohol og motion,som ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er medvirkende til en lang række af de mest alvorlige sygdomme. Sygehus Himmerland har indført samtalerne for alle patienter uanset diagnose. ” Vores opgave er at sikre os, at patienterne bliver opmærksomme på deres egen livsstils betydning,” forklarer Malene Wendtland.

GRYMER GRYMER PRIVATHOSPITAL PRIVATHOSPITAL S K E J BY GRYMER S K E J BY PRIVATHOSPITAL S K E J BY

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Hospitalet med fokusFedtsugninger på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Facelift/pandeløft Fedtsugninger Maveskindsoperationer Facelift/pandeløft Plastikkirurgi: Øjenlågsoperationer Maveskindsoperationer Brystoperationer Arkorrektioner Øjenlågsoperationer Fedtsugninger Injektionsbehandlinger Arkorrektioner Facelift/pandeløft Peelinger Injektionsbehandlinger Maveskindsoperationer Avanceret hudpleje Peelinger Øjenlågsoperationer Avanceret hudpleje Arkorrektioner Kæbekirurgi Injektionsbehandlinger Kæbekirurgi Peelinger Øre-næse-halskirurgi: Avanceret hudpleje Næsekirurgi Øre-næse-halskirurgi: Bihulekirurgi Næsekirurgi Kæbekirurgi Tonsillectomi Bihulekirurgi Tonsillectomi Øre-næse-halskirurgi: Søvn og respirationscenter: Næsekirurgi Snorkebehandling Søvn og respirationscenter: Bihulekirurgi Søvnapnøbehandling Snorkebehandling Tonsillectomi Allergi / Lungesygdomme Søvnapnøbehandling Allergi / Lungesygdomme Søvn og respirationscenter: Rygkirurgi: Snorkebehandling Mikrokirurgisk operation for Rygkirurgi: Søvnapnøbehandling diskusprolaps i lænden Mikrokirurgisk operation Allergi / Lungesygdomme Operation for slidgigt og for diskusprolaps i lænden forsnævring i rygsøjlen Operation Rygkirurgi:for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen Mikrokirurgisk operation for diskusprolapsafi lænden Operationer udføres udelukkende speciallæger.

Operation for slidgigt og Operationer udføres udelukkende speciallæger. forsnævring i af rygsøjlen Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark” Overenskomst med sygesikringen og Danske Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark” Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 Overenskomst med sygesikringen og Danske e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk Tueager 5 • 8200afÅrhus N • tlf: 86 10 80 11 Regioner.

Godkendt sygeforsikringen ”danmark” e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

32

Samtalen handler om at blive ”set” Kommunikation skal tale til følelserne – ellers virker den ikke, mener skuespilleren Jens Arentzen, der bl.a. har besøgt Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag.

• Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

En tredjedel af de patienter, der bliver udskrevet fra hospitalerne, har ikke forstået, hvad de fejler.

Det viser undersøgelser.

Andre undersøgelser viser, at de fleste patienter egentlig heller ikke går så meget op i at fortælle deres omgivelser, at operationen gik godt. De fortæller til gengæld glad og gerne om de læger og sygeplejersker, de har mødt – altså de relationer, de har haft på godt og ondt.

Og det siger lidt om, hvor vigtig og vanskelig kommunikation er, fortæller Jens Arentzen - skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter m.m. med kurser i kommunikation som et af sine specialer.

I foråret var han i Himmerland for at inspirere sygehuspersonalet til at turde bruge sig selv som redskab, når de fremover skal tale om livsstil med patienterne på sygehusene i Farsø og Hobro, og en række andre hospitaler landet over har haft besøg af Jens Arentzen og hans foredrag ”Kusken og de 10 vilde heste”. Men også erhvervsledere er blandt hans kunder, for der er masser af fælles træk, når kommunikation skal motivere de ansatte på en erhvervsvirksomhed og få patienter til at holde igen med flødekagerne.

God kommunikation handler nemlig i hans optik om at blive set som menneske – uanset om man tøffer rundt i en forvasket hospitalsskjorte eller går i dyre, italienske jakkesæt: ”At opleve, at ’de ser mig’, kan være stinke vigtigt for at kommunikation virker,” som han siger det.

MAVE & MUSKLER - Naturlig hjælp til din sundhed

REUMAZALL - STYRKE, SMIDIGHED OG FLEXIBILITET

Hjælp til muskler/led - ryg, lænd og hofte ved ømhed og slid.

Modvirker ømhed ved menstruation, øger fordøjelses- og forbrændingsevnen.

MUSKELSTIFT – ARBEJDE, SPORT OG FRITID

Hurtig hjælp – effekt efter 3-5 min. Øger blodgennemstrømning i vævet – modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben.

TRIFALLA – BALANCE TIL MAVE OG TARM

Modvirker mave- og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave.

TRIFALLA SPECIAL – KONTINUITET OG REGELMÆSSIGHED Modvirker vedvarende hård og træg mave.

Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.ressourcecentret.dk Dit RESSOURCE CENTER – Telefon 70 25 55 66 –

Kontakt eller angreb Så han er ikke i tvivl: Det nytter ikke noget at sætte sig på sengekanten, se patienten i øjnene, tage hendes hånd og sige ’Britta, du skal lægge din kost om, og her får du en pjece med nogle gode råd’. For Britta vil muligvis føle kontakten som ubehagelig, som et angreb, så hun vil nikke og blot tænke på at komme hjem

Skuespiller Jens Arentzen har besøgt Sygehus Himmerland for at tale samtalens sag med læger og sygeplejersker.

til de vante omgivelser hurtigst muligt og finde tryghed i det, hun plejer at gøre. ”Hun vil føle uro, og i den situation lytter vi ikke til en skid,” mener Jens Arentzen, ”men ikke desto mindre har mange har lært at tackle ’den svære samtale’ med øjenkontakt, berøring og tiltale med navn, selv om netop dette kan opleves som et overgreb.”

Hvis man skal nå ind til patienterne og motivere dem til at gå løs på gulerødderne, så handler det derimod om at nå ind til de personlige motiver, der ligger bag dårlige vaner. ”Det kan du kun, hvis du er i stand til at etablere en relation, der skaber tillid, og den får man altså ikke ved at snakke løs om, at ’næh, nu skinner solen, og hvor mange børn har du’ og videre i den dur”, siger han. ”God kommunikation rører ved dig, så du får tårer i øjnene – præcis som en sang kan gøre det, eller en god film - men man bliver altså ikke forvandlet af en pjece.”

At forstyrre og forstå Så hvordan gør man? Man bruger følelser, for i dem ligger engagement, lyst til nytænkning og motivation. Med andre ord: Følelser giver adgang til, at vi forstyrrer hinandens vanetænkning, og den forstyrrelse er central i forbindelse med livsstilssamtaler, mener Jens Arentzen: ”Einstein sagde: ’Kun ved enten addering eller fratrækning af stof forandrer en celle sig’, hvilket oversat betyder, at ingen forandring eller forvandling sker af sig selv. Dvs. at du ikke kan blive flyttet i din selvopfattelse, uden at den først bliver forstyrret. Så spørgsmålet er: Hvordan forstyrrer du et andet menneske i rette dosis?”, spørger han.

Som han ser det, så gælder det om at bruge sin empati, sin indlevelse, til at gøre noget ekstra for patienten, så hun føler sig tryg.

Måske tale sammen, mens man går en tur, i stedet for at sætte sig ved et bord, mens en rød lampe viser ’Optaget’ uden for døren.

33

Jens Arentzen er et multitalent, som er uddannet på Aarhus Teaters Elevskole og Den Danske Filmskoles manuskriptlinie. Han er skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør og foredragsholder - han holder foredrag for mere end 50.000 mennesker om året.

Læs evt. mere på www.stories.dk

God kommunikation kan godt lade sig gøre, hvis vi øver os lidt og holder op med at være bange for at tale om følelser, mener Jens Arentzen.

Det gælder om at vise en bange patient, at han godt kan få flyttet sit billede af sig selv og forandre det – f.eks. ved at tale med andre patienter og finde ud af, at han ikke er alene med sin uro.

Og så handler det om at forstå, hvad der sker i et andet menneske.

Men det gælder også om at turde stille spørgsmål og droppe det, han kalder for vores ”hensynsbetændelse”. ”Grænsen for, hvad man kan spørge om, den ligger hos dig,” mener han.

Så i og for sig appellerer han blot til helt basale menneskelige samtale-færdigheder, som vi måske har glemt i forvirringen over al den kommunikation, der i dag handler om information og tekst. Basale færdigheder som omsorg.

Afmægtighed og længsel God kommunikation kan med andre ord godt lade sig gøre, hvis vi øver os lidt og holder op med at være bange for at tale om følelser, mener Jens Arentzen: ”Aristoteles sagde: ’Man skal ikke være bange for gråd; man skal være bange for den gråd, der ikke bliver grædt’, for livet handler jo også om lidelse – især i sygehusregi.” ”Men mange sygeplejersker føler sig afmægtige. De ved om nogen, at folk lyver, altså den der med ’Øøh, lus? De må komme fra naboen’. Men de ved også noget om kroppen – om at den forfalder og gør ondt. Så det er en iboende side af deres fag, at de har lyst til at udvise omsorg gennem samtalen.”

Og selv om noget tyder på, at det kan være en vanskelig opgave at nå helt derind, hvor kernen ligger, er Jens Arentzen fuld af fortrøstning: ”Jeg oplever en stor længsel hos sygeplejersker for at kunne opbygge den relation til patienterne, der gør, at de fortæller om deres liv. Og det er ikke enormt svært at lære, for vi er jo alle mennesker og har alle stået i livskriser.” ”Det er bare ukendt for de fleste, hvordan man gør.”

”God kommunikation rører ved dig, så du får tårer i øjnene – præcis som en sang kan gøre det, eller en god film men man bliver altså ikke forvandlet af en pjece,” forklarer Jens Arentzen personalet på Sygehus Himmerland.

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.

Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm email: codan@codandeha.dk

34

Støtte til rekreationsophold – inden man skal på arbejde igen

Når man har været igennem et længere sygdomsforløb og er tæt på at skulle tilbage på arbejde igen, kan det være en livgivende vitaminindsprøjtning at komme på et rekreationsophold. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere, er en forening, der siden 1973 har ydet tilskud til mennesker, der har været udsat for sygdom eller har fået en arbejdsskade, så de i kortere eller længere tid er sygemeldt fra arbejde.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, der blev nedlagt i 1973. Foreningen blev stiftet for at støtte en særlig gruppe sygdomsramte borgere og fik derfor tildelt nogle midler, der blev investeret fornuftigt. Det er renteafkastet af foreningens formue, der finansierer den støtte foreningen efter ansøgning kan tildele.

Foreningen kan dog også modtage gaver i form af donationer, arv m.v., idet foreningen er godkendt af myndighederne på lige fod med andre organisationer, der er almenvelgørende, således at man efter ligningslovens bestemmelser årligt kan fratrække donationer på beløb over 500 kr. på selvangivelsen.

Hjælp til at komme til kræfter Det er foreningens forretningsfører Hanne Richardt man får kontakt med, hvis man ringer til foreningen. ”Foreningen gør mange mennesker glade. Mennesker som har oplevet megen modgang.

Men at komme på et rekreationsophold giver kræfter til at komme tilbage til arbejdet igen. Vi har en liste over anerkendte rekreationssteder, som man kan vælge blandt. Men andet er også muligt, hvis det sker efter anbefaling af ens læge.” ”Vi modtager mange breve fra folk,” forklarer Hanne Richardt med glæde i stemmen. ”Mange skriver, at de har fået en vitaminindsprøjtning – at de har fået lov til at tænke på noget andet end sygdom. Med vores hjælp har de fået kræfter til igen at

At komme på et rekreationsophold inden man efter sygdom skal tilbage på arbejde, kan være den vitaminindsprøjtning, der skal til, så man genvinder kræfterne.

• Venter du på en plejehjemsplads?

• Er du blevet sendt for tidligt hjem fra hospitalet?

• Er du utryg ved at lade din pårørende være alene hjemme, når du er på arbejdet?

• Vil du tilbringe din sidste tid i eget hjem?

Der findes et alternativ! Vi tilbyder døgnpleje i eget hjem.

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe.

tlf. 70 25 17 71

www.totalteam.dk

Medlem af Dansk Erhverv og FVD

komme tilbage til arbejdet. Hanne Richardt er en helt usædvanlig forretningsfører, for hun er ikke blot administrator. Hun er yderst omsorgsfuld og taktfuld i alle sammenhænge. Hvis hun er nødt til at give et afslag på en ansøgning om støtte, så ringer hun helst til de berørte, så de ikke blot får et afslag med posten. Der er ingen tvivl om, at foreningens virke er et hjertebarn for hende og det siger hun også selv. ”Jeg brænder for det her. Man vælger jo ikke at blive syg og der er nogle mennesker, der har virkelig brug for det, for det vi kan gøre.

Hvem kan få støtte?

Enhver erhvervsaktiv borger kan søge om tilskud. Det vil sige enhver lønmodtager og selvstændig samt personer, der har været under revalidering. Formålet med tilskuddet er – via et rekreationsophold – at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet.

Tre betingelser skal være opfyldt for at man kan komme i betragtning til et tilskud: 1. Man skal være erhvervsaktiv, og man skal efter et rekreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden være i stand til lige umiddelbart efter opholdet at genoptage et arbejde.

2. Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdomsbehandling i forbindelse med enten et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.

3. Rekreationsopholdet skal anbefales af egen læge eller speciallæge, af hospitalets læge eller af virksomhedens bedriftslæge.

Foreningen har mulighed for at yde tilskud til ca. 300 ansøgere årligt.

Det betyder, at man godt kan få afslag, selv om man opfylder betingelserne. Det kan ske, hvis der er flere ansøgninger, end der er midler til at imødekomme.

Hvad kan man få støtte til?

Her i landet ydes tilskud til ophold på anerkendte rekreationssteder.

En liste over de anerkendte steder, som foreningen yder tilskud til, kan ses på foreningens hjemmeside.

Et ophold under varmere himmelstrøg kan i sig selv være rekreativt og føre til en bedring af ens sundhedstilstand. Derfor kan der også ydes tilskud til ophold i udlandet. Der findes også her rekreationshjem eller kuranstalter, men antallet er begrænset. Derudover kan der også ydes tilskud til almindelige charterrejser, hvis det anbefales af lægen med henvisning til, at et sådant ophold kan medføre en væsentlig bedring i ansøgerens tilstand.

Rekreationsrejsen skal være foretaget indenfor tre måneder efter den dato, tilskuddet er bevilget og altid lige umiddelbart inden arbejdet genoptages, da et tilskud altid gives som et afsluttende led i en sygdomsbehandling.

Læs mere om betingelser og foreningens virke på www.sygdomsramte-borgere.dk. Her kan man finde det ansøgningsskema, som man skal benytte til at søge om støtte. Man kan dog også ringe til foreningen tirsdag og torsdag mellem kl. 10 og 12 på 20 94 18 32 for at få tilsendt ansøgningsskemaet.

35

Sundhed/sygdom

Fitness/velvære

Vidensbaseret

Apoteket.dk Netdoktor.dk Sundhed.dk

Motiononline.dk Iform.dk

Fokus på det alternative

Sundhedsguiden.dk

Iform.dk

Netdoktor.dk har konsultation hele døgnet, så uanset hvor man er eller hvad klokken er, kan man læse alt om sygdomme, medicin, kost, vitaminer og sundhed, når det passer en eller behovet er der. Man kan også deltage i debatter, spørge netdoktor.dk’s ekspertpanel til råds eller læse alle tidligere spørgsmål og svar fra brevkassen.

Din nabo kender netdoktor.dk Har du besøgt netdoktor.dk? Ellers så har din nabo. En ny undersøgelse viser nemlig, at mere end halvdelen af alle danskere besøger nedoktor.dk i løbet af et år.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Internettet bliver flittigt brugt som et supplement til lægen og netdoktor.dk er et kæmpe hit, når danskerne søger oplysning om sundhed og sygdom. En helt ny undersøgelse fra analyseinstitutte Nielsen viser, at mere end halvdelen af alle danskere besøger netdoktor.dk i løbet af et år og at næsten 80 % har kendskab til sitet.

Artiklerne på netdoktor.dk skrives af 200 læger og speciallæger i samarbejde med redaktionen. Det betyder, at man altid kan være sikker på, at standarden på artiklerne er høj og det er medvirkende til, at 98 % af brugerne oplever netdoktor.dk som ”professionel og troværdig”.

Lægevidenskab i et let forståeligt sprog Netdoktor.dk er kendt for at give lægefaglig viden i et sprog, som alle kan forstå. Og i 2007 kårede brugerne netdoktor.dk som den mest forståelige hjemmeside. ”Vi tror på, at det er de grundlæggende dyder, der trækker trafik til vores site. Kernekompetencerne er formidling af lægevidenskab i forståeligt sprog og så tiltaler det brugerne, at hjemmesiden er opbygget omkring emner og temaer, der gør det let at finde information,” forklarer Rikke Esbjerg, læge og direktør for Netdoktor Media.

Sundhed vokser på nettet Som i andre medier vokser sundhedsstoffet også på nettet. De største sites på dansk kan groft opdeles i fire grupper:

• afhængighed af alkohol, medicin, spil, shopping, PC samt anden tvangspræget adfærd • Depression og angst • Personlighedsforstyrrelser • afgiftning/stabilisering (alkohol/medicin)

Eneværelser med bad og toilet. Individuel tværfaglig behandling. Gratis afdækning af behandlingsbehov. Se hjemmesiden eller ring på døgntelefon 58 38 38 02 før du beslutter dig for behandling og behandlingssted.

Tovesvej 30 F - Korsør - Døgnvagt 58 38 38 02 Læs mere på www.svanegaarden.dk

9237-8

Netdoktor.dk’s vision Netdoktor.dk tror på, at viden er vejen til alt godt. Netdoktor.dk er stiftet på visionen om at formidle lægevidenskab i et klart og forståeligt sprog for at nedbryde barrierer mellem læge og patient. Netdoktor.dk tror på, at den bevidste patient er på vej frem med krav om bedre behandling, klarere besked og mulighed for at sammenligne behandlingsmuligheder og sundhedsydelser - præcis som man længe har set den bevidste forbruger sammenligne varedeklarationer og stille krav.

Dag- & DøgnbehanDling

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos

HjerteCenterVarde 27 hjertelæger og flere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter.

Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet.

Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atrieflimren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt, herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk