RASK Magasinet nr. 6 - 2010 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

★★★★★

TEMA

Gigtsygdomme

TEMA

Kurophold

TEMA

Skelettet

® MAGASINET Nr. 6 2010 5. årgang

g gaver o r på d u e l l Læs a hedsnyhede k nd sinet.d gens su

aga

raskm www.

Camilla af Rosenborg:

Man kan da ikke bare kassere et menneske Kristian Stengaard-Pedersen

Svalbard

Hjælpemidler

MR-scanning

Biologiske gigtmidler hjælper gigtpatienter

Gør livet lettere for gigtpatienter

Dansk læge tager iskolde beslutninger

Kan afsløre tidlige tegn på Morbus Bechterew

Hvad er bedst? Hvis man bliver stillet spørgsmålet om, hvor man helst vil dø, så vil de fleste svare, at det vil de allerhelst i eget hjem. Naturligvis. For kun de færreste drømmer om at dø på en fortravlet hospitalsafdeling blandt fremmede mennesker. Realiteten er dog, at rigtigt mange mennesker kommer herfra på en alt andet end værdig og god måde. Det er kun de færreste, der dør på hospice, nemlig omkring 1.000 mennesker om året, mens der dør cirka 26.000 på sygehuse, 14.000 på plejehjem og omkring 12.000 i eget hjem. Forklaringerne er flere. Bor man på plejehjem, er plejehjemmet blevet ens hjem, således at der ikke er noget reelt alternativ. I mange tilfælde betyder sygdom naturligvis også, at man er indlagt på sygehus eller hospital, så der er valget heller ikke til stede. Udviklingen i antallet af hospicepladser er til gengæld glædelig, da der her er rammer og personale, som i alle henseender har et eneste formål, nemlig at gøre den sidste tid for døende så rar, lindrende og smertefri, som det overhovedet er muligt. Endelig dør nogle hjemme, sådan de fleste af os helst vil det. Men formentlig kunne det ske for flere. Praktiserende læger fortæller, at pårørende mange gange går i panik eller ikke magter at passe de døende i hjemmet og derfor helst ser, at der sker indlæggelse. Dermed går både de pårørende og den døende glip af en afslutning på livet, som kan være både rigtig og smuk. Camilla af Rosenborg fortæller i denne udgave af RASK Magasinet, hvordan hun sammen med sin mand besluttede, at passe hans mor, mens hun var syg af cancer. ”Da min svigermor blev syg med kræft, var der mange, der sagde til os: ’Hvorfor får I hende ikke indlagt?’ Men man kan da ikke bare kassere et menneske,” forklarer Camilla. ”Jeg ville ikke have været denne oplevelse foruden. For jeg lærte en masse. Der var ting, jeg ikke troede jeg kunne. Men så finder du bare ud af, at det er du nødt til. Og så klarer man det, hvor andre havde sagt, at det havde de simpelt hen ikke gjort. Men når man er i situationen, hvis der sker uheld, som der gør, så tror jeg helt instinktivt,

at man gør det, man skal gøre. Man har ikke tid til at vente på en hjemmehjælper.” Vi kan meget mere, end vi tror, vi kan magte mere, end vi i vores vildeste fantasi forstiller os og vi evner at flytte egne grænser, lidt efter lidt, så vi til sidst har flyttet os meget langt fra udgangspunktet. Det gælder jo i alle livets forhold, at vi har svært ved at forestille os, at vi kan klare sygdom hos os selv, vores børn og nære pårørende, ligesom vi kan have svært ved at forestille os, at livet er værd at leve, selv om vi har mistet syn, hørelse eller færdigheder. Igen er virkeligheden anderledes, end vi forestiller os. For livet er værd at leve og livet er meningsfuldt for de allerfleste, også selv om de er blevet lammede som følge af sygdom eller på grund af en ulykke. Og eksemplerne på mennesker, der på trods evner at få et både meningsfuldt og dejligt liv er mange. Tænk blot på landsformand for Muskelsvindfonden Evald Krog, der endnu en gang har stået bag sommerens ’Grøn Koncert’turne, og som i 28 år har skaffet midler til organisationens arbejde. Tænk også på Jason Watt, der som ung motorsportstjerne endte i en kørestol, men som har trodset sit handicap og fortsat gør sig flot gældende i samme sportsgren. Livet kan absolut være værd at leve, selv om man er handicappet eller har mistet væsentlige færdigheder. Vi skal have respekt for livet – uanset hvordan det end former sig – og dermed også for døden. Døden forudsætter, at der har været liv. Og livet ender med stensikker garanti med døden. Også selv om vi vender ryggen til, lukker øjnene og får vores pårørende indlagt i den sidste tid. Hvad kunne du selv tænke dig, når du skal dø?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Der er håb endnu Jeg hørte forleden dag i radioen, at en større undersøgelse foretaget af University of Sheffield har dokumenteret, at et regelmæssigt indtag af alkohol har en positiv effekt på patienter med leddegigt. Den positive effekt synes endda direkte proportional med alkoholindtaget. Ikke nok med at inflammationen mindskes og smerter fortager sig, patienternes almene tilstand syntes også at bedres. Min første tanke var: Hurra! endelig en positiv nyhed – kom lad os straks sprede det glade budskab. Anden tanke var: nyhed og nyhed? Det kunne jeg sådan set godt have fortalt forskerne i Sheffield på forhånd, og jeg har ikke engang gået på universitetet. Jeg har heller ikke leddegigt. Jeg kan dog mønstre en hæderlig omgang Morbus Bechterew. Jeg har i hvert fald i tidens løb set indtil flere Morbus Bechterew-patienter, der har indtaget fx rødvin med et tilfredsstillende resultat til følge. Endelig tænkte jeg: Nå ja, det var vel, hvad man kunne forvente. Jeg mener, onde tunger vil sikkert sige, at enhver der er udstationeret i længere tid i Sheffield før eller siden vil forfalde til at eksperimentere med alkohol. Men ét er forskningsresultater, som nok synes i den mere kuriøse ende af skalaen. Noget andet er de hårde facts, som gigtpatienter og ikke mindst Morbus Bechterew-patienter møder, når talen falder på behandlingen med de biologiske midler også kaldet TNF-alfa hæmmere. Her er der i høj grad tale om dokumenteret effekt af behandlingen og for manges vedkommende en næsten dramatisk virkning. Ikke sjældent hører jeg om patienter, der har fået deres gamle liv tilbage og igen kan få en normal hverdag til at fungere med både familie og arbejdsliv, uden at det ene udelukker det andet. For år tilbage hørte jeg med jævne mellemrum om Morbus Bechterew-patienter, der havde endog meget svært ved at få ordineret behandling med de dengang nye biologiske lægemidler. Og ikke nok med det; dengang syntes der også at være store geografiske forskelle i behandlingstilbuddene til Morbus Bechterew-patienterne. De tider synes nu afløst af tider med langt nemmere tilgang til disse midler. En øgning, der givet har sit udspring i succesraten i behandlingen og en øgning, der utvivlsomt er en samfundsøkonomisk god forretning på trods af de høje udgifter i forbindelse med selve behandlingen. Faktisk er der meget, der tyder på, at vi nu ser

de sidste generationer af den typiske, foroverbøjede og krumme Morbus Bechterew-patient eller leddegigtpatienten med stærkt forandrede hænder grundet de ødelagte led. Alt dette skyldes de nye medicinske behandlingsformer. Skal vi så ikke bare række armene i vejret og bryde ud i lovsang til videnskaben, lægerne og medicinalfirmaerne? Ja og nej. Ja, af de grunde jeg har redegjort for og nej, for der er stadig et stykke vej. En af hurdlerne på vejen til succes i medicinsk behandling er og bliver bivirkningerne. Bivirkningerne ved den biologiske behandling ser, foreløbigt, ud til at være overskuelige. Der hvor alle kommer til kort er, hvordan denne behandling påvirker patienterne på længere sigt, fx efter 10, 15 eller 20 års behandling; her venter alle patienter i biologisk behandling på nyt. Heldigvis er der noget der tyder på, at næste generation af de biologiske TNF-alfa hæmmere er på vej. Og her ligger måske nøglen til den perfekte behandling. Et er sikkert; vi har kun set toppen af isbjerget med denne behandlingsform. Det skal blive spændende at følge udviklingen på dette vigtige område fremover. Men alle ved, at nye behandlingsformer og nye lægemidler i særdeleshed er længe undervejs, og i mellemtiden kan det være, at der kommer nyt fra Sheffield . Måske deres næste projekt handler om, hvorvidt det nu også er så godt for den menneskelige sjæl at tilbringe et par stressfri sommermåneder sammen med sine kære i en lille provencalsk landsby med bjergene i baggrunden og udsigt over det azurblå middelhav i det fjerne. Skulle det være tilfældet, ofrer jeg mig da gerne på videnskabens alter og stiller mig ydmygt til rådighed.

Af Jens Tryde Formand for Gigtforeningen for Morbus Bechterew

Indhold 2

Leder og klummen.

Indhold og kolofon.

Få det godt med salt på Danmarks Saltcenter i Mariager.

Interview med Camilla af Rosenborg: ”Man kan da ikke bare kassere et menneske,” siger Camilla i dette meget åbenhjertige interview.

10 MR-Scanning kan afsløre tidlige tegn på Morbus Bechterew. 14 Træning, træning og atter træning er mantraet hos Center for sundhed og træning i Århus. 16 ”Jeg har fået overskud til det hele,” siger patient efter genoptræning. 18 Biologiske gigtmidler hjælper gigtpatienter ved kronisk leddegigt. 22 Bliv klog på dit skelet. 26 Hurtig udregning af gigtsygdomme på Privathospitalet Danmark, hvor reumatologien er det største speciale.

28 Kur- og rekreationsophold hvis man har været syg, stresset eller har mistet en ægtefælle. 32 Kongelig kurbehandling og effektiv genoptræning. 34 Flyt i kloster og bo som grever og baroner. 36 Hjælpemidler gør livet lettere for gigtpatienter. 38 Overliggeren sættes højt på Jemo-Pharm, der producerer naturlægemidler. 42 Når hunden bider ... 44 Nyt fra forskningens verden.

46 Privathospital med udsigt og store perspektiver i Stege på Møn. 50 Mekanismen bag søvn og vågenhed afdækket. Interview med overlæge Jan Ovesen, Danmarks fremmeste søvnforsker. 52 Nyt på disken. 56 Iskolde beslutninger må træffes hurtigt 78 grader nord. 60 Stress er til en vis grad sundt. 62 Eva Nystads klumme: Den entreprenante kirurg.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blodbankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 240.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave. Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Karen Vistesen Lotte Frandsen Eva Nystad Mikkel Ais Andersen Anna Klitgaard Jens Tryde Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: Mikael Rosanes

Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Salt har en helende funktion for kroppens største organ, som er huden. I Danmarks Saltcenter kan man bade i et varmvandsbassin, hvor vandet har en saltkoncentration på 30 %.

Få det godt med salt Danmarks Saltcenter i Mariager har de sidste 12 år budt på oplevelser koncentreret omkring salt. Man kan fx se, hvordan sydesalt produceres af 250 mio. år gammelt inddampet havsalt, der hentes op fra undergrunden. Man kan også bade i saltvand, der har samme saltkoncentration som vandet i Det Døde Hav og som har samme blødgørende og helende egenskaber. En kurbehandling giver huden nyt liv og afstresser krop og sjæl. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Mariager ligger ud til Mariager Fjord omtrent midtvejs mellem Århus og Ålborg og ligger dermed meget naturskønt. Mariager er en vidunderlig gammel by fyldt med pittoreske gader og stræder med bindingsværkshuse og roser, der slynger sig alle vegne. Mariager bliver da også meget forståeligt kaldt for rosernes by. Men Mariager er også hjemsted for Danmarks Saltcenter, der er den eneste attraktion i Nordeuropa, som beskæftiger sig med salt – og alt, der har med salt at gøre. Her er masser af aktiviteter – nok til en hel dag for både store og små. Mulighed for at mærke saltets effekt på egen krop I Saltcenteret findes blandt andet en sydehytte, hvor sydesaltet bliver udvundet i en stor jernpande over åben ild, nøjagtig som det foregik i middelalderen. Danmarks Saltcenter producerer mellem 20 og 25 tons sydesalt om året. Sydesaltet pakkes blandt andet i lærredsposer og sælges til specialbutikker, andre attraktioner, supermarkeder m.m. Derudover laver Saltcenteret også deres egne kryddersalte, som der findes ca. 25 forskellige varianter af. Som gæst har man mulighed for at besøge en saltmine, som den så ud for 100 år siden og tage med minearbejdernes elevator ned under jordens overflade. Her kan man opleve en saltmine med minegange, afstivet tømmer, borehuller i væggene og saltaflejringer overalt på væggene. Der er også mulighed for, at man kan mærke saltets effekt på sin egen krop. Mariager Saltcenter har skabt deres egen version af Det Døde Hav med et varmvandsbassin fyldt med saltvand, der har en saltkoncentration på ca. 30 %. Når vandet er så salt, kan man ikke synke, fordi opdriften er for stor. Saltvandet, Mariager Sydesalt er et rent naturprodukt, der indeholder flere mineraler end industrielt fremstillet salt. Saltet er en delikatesse i særklasse, men det kan også anvendes til livgivende saltpeeling af huden.

der indeholder naturlige mineraler som magnesium, calcium, kalium og sulfat, har en dybderensende og helende effekt på huden, så den bagefter føles blød som silke. Saltet er lindrende, Mariager Sydesalt fremstilles i en sydehelende og hytte efter middelalderlige metoder. blødgørende Saltlagen hældes i store jernpander, Forklaringen er saltet. der opvarmes over åben ild. EfterhånSaltet binder nemlig den som vandet fordamper, vokser de fugten til huden og det smukke krystaller på overfladen. Syer fugt, der er med til desaltet tørres i solen og efter et døgn at vedligeholde hudens poses det op og er klar til at spise. tekstur og er med til at beskytte mod udefrakommende sod, snavs og støv. Fugten forbedrer hudens udseende, fordi den efter saltbadning bliver blødere og friskere. Fine rynker og porerne i huden synes ligeledes mindre og generne ved tør hud som typisk er svie, kløe og ruhed mindskes. Mange psoriasisramte oplever det af samme årsag som lindrende og helende for huden at bade i saltbadet. Danmarks Saltcenter tilbyder også kurbehandlinger i form af professionel massage fx med olie og sydesalt, der efterfølges af indpakning i mudder fra Det Døde Hav. Et afsluttende bad i det varme saltvandsbassin efterlader musklerne afslappede. En dag i Saltcentret kan derfor kombineres som en oplevelsestur til Saltcentret og et kurophold, der efterlader huden blød og lækker samt muskler og krop afstressende afslappet.

Danmarks Saltcenter Kur- og oplevelsescentret er åben alle ugens dage. Massage og kurbehandlinger bestilles i forvejen. Læs mere om saltcentret på www.saltcenter.com og om Mariager som turistby på www.visitmariagerfjord.dk, hvor der også findes information om omfattende muligheder for overnatning.

Avisen for dig dig, som er blevet en erfaring eller to rigere Få Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren – prøv den gratis i 4 uger!

Kristeligt Dagblad er en avis, som tager livserfaring alvorligt. I september lancerer vi – som det eneste danske dagblad – en fast ugentlig side om seniorliv.

Erik Bjerager Ansvarshavende chefredaktør, adm. direktør

Vi mener, at en avis skal give dig noget, du ikke kan få på tv-skærmen. Fordybelse og perspektiv, for eksempel. Vi giver dig de menneskelige historier bag nyhederne og giver dig nye perspektiver på kulturen. Og vi taler med indsigtsfulde personer om tro, etik og eksistens. Måske er det derfor, vi er Danmarks hurtigst voksende avis, og langt mere end 100.000 hver dag læser Kristeligt Dagblad. Bestil helt uforpligtende på telefonsvarer 70 15 01 40 eller klik ind på www.k.dk/rask – og glæd dig til gratis at prøve en ny og forbedret udgave af en stærk kulturavis med sin egen vinkel på nyhedsstrømmen.

Få avisen 4 uger gratis – ring i dag på telefon 70 15 01 40 eller klik ind på www.k.dk/rask

Avisen om livets store spørgsmål

Man kan da ikke bare

kassere et menneske Camilla af Rosenborg driver sammen med sin mand selvstændig virksomhed med kontor i tilknytning til deres hjem i Birkerød. Det myldrer med børn, kat og killinger, hundehvalp og skøre påfund. Manden er ikke et af dem, men han er stærkt medvirkende til at sætte alle regnbuens farver på paletten hver dag. Camilla lyser af overskud og livsglæde, men hun har også sagt ja sig at være protektor for Familier med kræftramte børn – et hverv hun har påtaget sig med ydmyghed. For hun kender kun alt for godt til at have kræft tæt inde på livet i den nære familie. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Menageriet er dog ingenting i forhold til tidligere. Da løb der også kaniner rundt i hele haven. 24 stykker. Sådan cirka. Nu er kaninerne væk, men der er vandrutsjebane, kabelbane, huse i træerne, trampolin og legehuse. For blot at give et par eksempler. Der er plads til børn, dyr og leg overalt. Men det er ikke så sært. For både Mikael og Camilla omtaler sig selv som nogle store legebørn. Og hvor alle andre voksne, dvs. forældre, siger

Protektor for Familier med kræftramte børn Men det er ikke alt, der er munter leg og sjov og ballade. Camilla af Rosenborg har de seneste år også været engageret i frivilligt arbejde. Hvornår blev du protektor for Familier med kræftramte børn? ”Jeg blev protektor i marts 2008, så det

Foto: Privatfoto.

Birkerød ligger i Nordsjælland i den ’fine’ Rudersdal Kommune. Der findes mange pragtvillaer i området, men umiddelbart springer huset, som Camilla af Rosenborg og hendes mand Mikael Rosanes bebor, ikke i øjnene som værende noget særligt. Villaen er en nyere gulstensbygning og den er beliggende ud til en noget befærdet vej. Men når man kommer ind i huset er det som at entrere en veritabel blanding af ’Alice in Wonderland’, ’The Wizard of

Camilla af Rosenborg og hendes mand Mikael Rosanes har netop været på ferie i Hong Kong med deres fire børn. Her er det Anastasia, Theodor og Leopold. Da det er Ludwig, der agerer fotograf, er han ikke med på billedet.

Oz’ og Fætter BR. Hjemmet er eventyrligt. Der er knager formet som hunde i uniformer, fotos fra gulv til loft, lilla velour i køkkenet og et mylder af dyr. Tre kattekillinger er blevet så store, at de er i færd med at udforske verden og husets nyeste familiemedlem er en lille sort Puddelhvalp, der er blevet hentet dagen før på Fyn, netop gammel nok til at komme hjemmefra.

nej, så siger Mikael konsekvent ja. ”Han har ikke en ’Nej-hat’,” forklarer Camilla. Men hvis hun selv ejer sådan en hat, er det ikke en, der særligt ofte bliver taget i anvendelse. For familiens fire børn må stort set alt. Hund, kat, kaniner, papegøje eller leg i vandrutsjebanen midt om natten. ”Hvorfor ikke? Det er jo sjovt,” siger de samstemmende.

er to et halvt år siden nu. De havde ikke haft en protektor før, men det besluttede de sig så for. Jeg blev rigtigt glad, da de ringede. Jeg syntes, det var rigtig godt, for jeg synes det er en meget vigtig organisation. Det er meget fokus på livmoderhalskræft, brystkræft og andre kræftformer, der rammer voksne. Men der er ikke så meget fokus på børnekræft. Det

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Ingolf hænger på sin mors arme.

var der i hvert fald ikke for to et halvt år siden. Og ved du hvad? Jeg har selv fire børn. Chancen for at det sker for et af vores børn, den er faktisk stor, for det sker oftere og oftere. Desværre. Der er flere og flere, der får kræft. Og man er sårbar, når det er ens børn,” forklarer Camilla og fortsætter: ”Det er rigtigt synd, hvis det er en

på 58 år, der får kræft, men man har alligevel fået 58 år. At få kræft som 2-årig, som 3-årig eller som teenager, når man har hele livet foran sig, det er meningsløst. De børn skal have nogle gode oplevelser. Og det jeg godt kan lide denne forening gør er, at de gør utroligt meget for børnene og forældrene. De giver nogle gode oplevelser for familierne

sammen. De har også nogle camps for teenagere, hvor de kan være sammen og lave teenageting, som almindelige børn gør. Hvert andet år det Legoland, der åbner deres døre for alle familierne og deres børn. Og små søskende eller store søskende er også altid velkomne, ligesom der altid er sponsorgaver. Masser af gaver. Børnene bliver forkælede.”

Også arrangementer for børn i isolation ”Der er også julearrangement hvert år. Og jeg har aldrig set noget lignende. Arrangementerne er fantastiske. Der bliver gjort rigtig meget. Og det er vigtigt. Det er vigtigt at give børnene nogle oplevelser. Også de børn, der er i isolation, så de kan komme ud. Fx var der et arrangement i Cirkus Arli, hvor børn i isolation kunne være med og der er snart Bakke-tur, hvor børnene bliver inviteret på Bakken. Der er også restauranter, hvor børn der er i isolation kan være, og hvor andre børn kan gå andre steder hen, så de ikke smitter de børn, der er i isolation. Børn i isolation kommer nemlig ofte ingen steder. De bliver hjemme og ser deres egen vægge fra morgen til aften i lange perioder ad gangen, mens de er i behandling. Da er det jo vigtigt – og det synes jeg denne forening er rigtig god til at tage hånd om – at sørge for, at der er plads til alle. Det betyder rigtig meget for mig.” Kræft i den nære familie ”Lige da de spurgte mig, var jeg meget sårbar, for vi havde lige mistet Mikaels mor. Der var derfor ikke noget jeg hellere ville end det, dvs. at være protektor for Familier med kræftramte børn. Vi er samtidigt så uheldige, at min far fik halskræft for et år siden. Faktisk var min far så syg, at vi troede, at nu var det løb kørt. Han kom i strålebehandling og skal nu først til tjek om syv måneder. Vi var indforståede med, at han skulle have motor i halsen. Men han sagde: ’Nej, jeg skal ikke have lavet noget. Nu ser vi, hvad de siger og så kører vi det derfra.’ Min far har ikke fået at vide, at han er rask, men at det er stabilt. Det er noget møg. Men når man så er i det – vi har jo efterhånden været der nogle gange – så bliver man immun over for det og tænker, at så skal det nok gå alt sammen, selv om det ser skidt ud. Sådan har vi det lige nu.” Er det ikke et vilkår ved livet, at vi ikke alle går ram forbi? ”Jeg tror det. Det er jo sjovt nok, for vi har tit talt om, at min mor var en af de eneste blandt kvinderne i hendes omgangskreds, der ikke havde haft brystkræft eller nogen form for skavanker. Det blev så min far, der blev ramt. Der er jo flere og flere, der får konstateret kræft, men omvendt bliver lægerne også dygtigere og dygtigere. Og heldigvis for det. Men med hensyn til børn, der får kræft, så var det det, der fik mig til at sige: ’Yes, det skal til’,” siger Camilla og understreger det med hændernes fagten. Deltager i madprogram for at vinde penge til foreningen ”Nu kommer der i øvrigt et madprogram på TV3 (’Til middag hos’, red.), hvor fire kendte skal lave mad til hinanden og give hinanden point. Vinderen af pro-

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Camilla af Rosenborg har let til smil, men er også er dybt engageret mennesker, der tager det alvorligt, at hun har sagt ja til at være protektor for Familier med kræftramte børn.

grammet får lov til at donere penge til et godt formål. Jeg har sagt ja, for så har jeg muligheden for – hvis jeg vinder – at donere penge til foreningen. Jeg har gjort en rigtig stor indsats for at finde en menu og alt muligt. Det skal være gennemført. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at vinde nogle penge hjem til foreningen. De har også haft det samme på Kanal 5, men der vinder man efter at have været i finalen en middag for fire på Kong Hans. Men tiden man bruger på det, er den samme. Så jeg vil meget hellere dette. Præmien er heller ikke god nok. Jeg har ikke brug for at sidde og spise med tre venner på Kong Hans. Jeg vil hellere give pengene til et godt formål. Jeg vil derfor godt stille op til noget, hvor man kan donere pengene videre. Begge kanaler har spurgt, men hvad vil man helst? Det er det samme stykke arbejde, men jeg vil da hellere prøve at vinde pengene til foreningen. For de penge bliver brugt til noget fornuftigt. Og hvem har egentlig behov for at spise på Kong Hans? Det siger mig ikke rigtigt noget. Jeg synes det er fedt, at dette program er afsluttet med det samme og man kan give pengepræmien videre. Det er godt tænkt af TV3 at gøre det på den måde. Alle har i øvrigt også hver deres begrundelse for, at give pengene til netop det formål, de har valgt. Og det synes jeg er vigtigt.” Ingolf gumler på Camillas sandaler ”Det er så dejligt ved foreningen,” prøver Camilla at sige, men bliver igen distraheret. Denne gang af Ingolf, den til hjemmet netop ankomne lille Puddelhvalp. ”Gumler du på mine sandaler? Spørger hun med blid stemme den lille sorte uldklump ved hendes fødder, før hun ufortrødent fortsætter. ”Alle søskende er inviteret til arrangementerne. Alle er sammen på en udflugt. Alle glemmer hverdagens strabadser, alt det sure og kedelige. Så har de lige et frirum, hvor de kan hygge sig alle sammen. Så det har været vigtigt for mig at sige ja til foreningen.”

Naturligt at passe svigermor i hjemmet gennem tre år Da Camillas svigermor fik konstateret kræft, gik Camilla og hendes mand for seks år siden bevidst efter at finde et hus, hvor der også var plads til Mikaels mor. De fandt det hus, de stadigvæk bor i. Ved siden af villaen er der en adskilt bygning, som både rummer virksomhedens kontor og som ovenpå indeholder en lejlighed. Dér blev Camillas svigermor tilbudt at bo, så der altid var nogen omkring hende i de tre år, hun var syg. Hun døde i 2007. ”Da min svigermor blev syg med kræft var der mange, der sagde til os: ’Hvorfor får I hende ikke indlagt? Men så er vi jo derude, hvor vi spurgte os selv, skal vi bare kassere hende? Men det kan man da ikke. Tænk på alt det hun har gjort for Mikael i hele hans liv. Og for børnene og for mig. Hun havde på det tidspunkt været min svigermor i 16 – 17 år. Man kan da ikke bare kassere et menneske, fordi det er så dårligt. Hvor er man henne, hvis man ikke kan sige: ’Ved du hvad, jeg kan godt have overskud til at lave en ekstra fiskefrikadelle, jeg kan godt sørge for mad til hende hver dag. Jeg kunne da ikke bare sende hende væk. Heller ikke da hun blev rigtigt dårlig. Jeg tog også over, hvor Mikael ikke kunne klare at blive konfronteret med hendes sygdom. Til sidst var det så galt, at jeg som svigerdatter kunne komme et skridt tættere på end Mikael kunne. Vi havde installeret en alarm, så tit var det sådan, at i stedet for at ringe til kommunen, så bippede hun os og så løb jeg – som regel var det mig – lige over og hjalp hende. Jeg hjalp hende i bad og med mange ting, hvor det ville have været for grænseoverskridende for Mikael. Jeg følte, at det skulle jeg. Selvfølgelig skulle jeg hjælpe her, selv om jeg havde familie og veninder, der slet ikke forstod det. De fattede overhovedet ikke, at jeg gad. Jeg sagde, at det var fint, at de ikke forstod det og ikke fattede det, men det faldt mig bare meget naturligt at gøre det. At være den ekstra sygeplejer.”

”Ja, det tror jeg nok, jeg gjorde. I den grad. Men jeg synes også, at jeg voksede lidt med opgaven. Jeg var faktisk stolt af mig selv nogle gange. Det kan godt være, at der er nogle der springer i elastik og sådan noget, men jeg havde det nogle gange sådan, at jeg tænkte, at det havde jeg ikke troet om mig selv. Og Mikael var stolt af det. Fordi han var på samme måde. ’Det havde jeg aldrig kunnet’, sagde han. Men nogle gange kan man blive nødt til det. Man kan ikke vælge. Og man kan ikke sende en person væk. Vi talte på et tidspunkt om, at vi skulle have en hospiceplads. Men det var fordi jeg var bange. Jeg var bange for døden, jeg var bange for at se en død. Jeg har ikke set mine bedsteforældre døde, for jeg har altid undgået det. Min værste frygt for det jeg stod midt i, det var at se hende død. ’Tænk, hvis hun dør derovre. Jeg kan jo ikke se hende’, tænkte jeg. Jeg tænker tit på det, men jeg vil ikke have været denne oplevelse foruden. For jeg lærte en masse. Jeg har altid været bange for døden og haft en frygt for at dø. Efter jeg så, hvor fredfyldt det var for hende, har jeg på en måde fået ro på.” ”Der var ting, jeg ikke troede jeg kunne. Men så finder du bare ud af, at det er du nødt til. Og så klarer man det, hvor andre havde sagt, at det havde de simpelt hen ikke gjort. Men når man er i situationen, hvis der sker uheld, som der gør, så tror jeg helt instinktivt, at man gør det, man skal gøre. Man har ikke tid til at vente på en hjemmehjælper. Så kunne min svigermor have stået eller ligget der. Nej, man tager sig af det, der er behov for i situationen. Og så tilbage i seng og så taler vi ikke mere om det. Jeg oplevede det en del gange og har det godt med det.” Er det en gave at få at man oplever de sider af sig selv? At man godt kan?

Foto: Privatfoto.

Ville ikke have været oplevelsen foruden Fik du flyttet dine grænser?

Camilla af Rosenborg blev i 1995 gift med Mikael Rosanes.

i tv. Det kan kun siges, at det er en fantastisk kreativ idé, som med garanti vil få programmets deltagere til at måbe. De bedste os af hendes liv ”Hun nåede at få lidt sjov ud af det,” siger Camilla og får samtalen tilbage på sporet. ”Det var de bedste år i hendes liv. Det sagde hun selv til os. Og hun sagde, ’Du skal ikke græde, Camilla. For de bedste år af mit liv har været her’. Hun blev 79 år, ligesom Mikaels far, der døde nogle år tidligere. Han havde troet, han ville blive 94 år, men blev også kun 79. Men min mormor blev næsten 94. Hun lagde sig til at dø. Hun havde ikke flere tilbage. Jeg husker, jeg sagde til hende. ’Jeg kommer på tirsdag’. ’Nej,’ sagde hun. ’Du skal ikke holde på mig. Lad os sige farvel nu. Der er ikke nogen, der skal holde på mig mere. Så tog hun det hele af og lagde sig til at dø på hospitalet. Det kan man jo også.

Så er det måske bare tegn på, at man har levet et langt og forhåbentligt dejligt liv. Hun kunne ikke høre så godt. Ellers var hun fit for fight. Men hun orkede det ikke mere. Jeg var egentlig lidt såret over, at hun sagde, vi ikke skulle holde på hende, men bagefter kunne jeg godt forstå det. Hun havde ingen tilbage andre end os familien.” ”Ja, når alle er døde, er det da dødssygt,” indskyder Mikael. Og Camilla supplerer: ”Efter Mikael har mistet begge sine forældre, er der sket meget for ham rent mentalt, for nu er det ham, der er next.” Sådan ser Mikael det nu ikke: ”Hvis man er sådan depressiv, som jeg er, så er man ikke på den der med, at det er mig, der er next. Fordelen ved a være depressiv er, at man godt vil dø.” Heldigvis bliver bemærkningen sagt med et smil. ”Mikael savner, at dele med sine forældre. De har aldrig mødt Theodor og Mikaels far har aldrig mødt Leopold. Mikael savner, at de skulle opleve ting med børnene. Mikael har mange ting, han gerne ville fortælle dem.,” forklarer Camilla, mens Mikael nikker. ”Da min svigermor var meget syg, kom jeg over hos hende sammen med min søn Ludwig, som netop havde fået at vide, at han var blevet optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Sygeplejersken sagde: ”I skal ikke skal gå derind lige nu, for din svigermor er blevet dårlig.” Men så sagde jeg: ”Det skal du ikke bestemme. Kom Ludwig. Vi går derind’. Og det sidste vi hørte hende sige var ’Tillykke Ludwig’. Så gik hun i koma. Jeg har det så godt med, at jeg ikke lyttede til sygeplejersken, men bare tænke, at det skulle hun ikke bestemme.” ”For så havde hun ikke fået det at vide,” indskyder Mikael Rosanes. ”For i måneder op til det, så gik vi og tænke på det og om på om han mon kom ind. Der er jo mindst 300, der søger og de skal bruge 10. Men så kom han ind og vi nåede lige hjem og sige det til mor.”

”Ja, det er det. Og jeg har det godt med det. For det var noget, jeg troede, jeg aldrig ville have gjort. Men jeg gjorde det. Jeg kunne,” siger Camilla fast og ikke uden stolthed i stemmen. Mikael Rosanes sidder og klipper i ugeblade med en saks Pludseligt blander Mikael Rosanes sig i samtalen. ”Man skal også finde på noget underholdning til det der halløj,” indskyder han, der hele interviewet igennem har siddet og klippet i billedugeblade med en saks. ”Med halløj, mener han det der program på TV3,” forklarer Camilla. ”Ja”, siger Mikael og fortsætter: ”Vi har fundet på noget helt vildt ekstraordinært godt.” Hvad det er, kan dog ikke afsløres her i dette interview, for det vil ødelægge seernes fornøjelse ved at se programmet

Camilla af Rosenborg er født den 29. oktober 1972. Hun er datter af Dronningens fætter, Prins Christian, som i dag har titel af greve og således hedder Grev Christian af Rosenborg, fordi han mistede sin prinsetitel samt arveretten til tronen, da han giftede sig borgerligt med sin Anne Dorte. Camilla er gift med Mikael Rosanes og sammen har de fire børn: Anastasia, Ludwig, Theodor og Leopold. De driver sammen Dampcigaretfirmaet NyCigaret.dk, hvor de sælger cigaretter uden farlig røg; men med damp. Umiddelbart efter de havde mødt hinanden startede de IdeFabrikken.dk, som nu har serviceret danske reklamebureauer med kampagneideer og gimmicks i 19 år. Da Camilla, komtesse af Rosenborg, i 1995 blev gift med Mikael Rosanes mistede hun formelt sin komtessetitel, men der står da stadig Komtesse på kuverten når hun får breve fra Amalienborg, afslører hun.

MR-scanning kan afsløre tidlige tegn på Morbus Bechterew

Patienter med gigtsygdommen Morbus Bechterew må ofte vente i flere år på at få en sikker diagnose, fordi det er så vanskeligt at diagnosticere lidelsen. Men nu har ny banebrydende forskning i MR-scanning for gigt gjort det markant hurtigere at finde ud af, hvad en patient fejler og det giver mulighed for tidlig behandling af sygdommen.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Gigtsygdommen Morbus Bechterew skyldes en form for betændelse (inflammation), der dog ikke forårsages af bakterier eller virus. Særligt hvirvelsøjlen og bækkenets led angribes. Sygdommen giver stivhed i ryg og bækken og i svære tilfælde kan ryggen blive helt stiv og krum. Gigtforeningen anslår, at cirka 10.000 danskere lider af Morbus Bechterew, som også går under betegnelsen rygsøjlegigt eller på latin spondylitis ankylopoietica. Mikkel Østergaard, professor og dr. med. ved den reumatologiske forskningsenhed på Hvidovre og Glostrup Hospital, er en af landets fremmeste gigtforskere. Han siger, at Morbus Bechterew fortrinsvis rammer mænd og at sygdommen begynder i ungdomsårene. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men de fleste patienter med Morbus Bechterew har den særlige vævstype HLA-B27, der kun findes hos otte procent af befolkningen. Morbus Bechterew hører til de autoimmune sygdomme, hvilket vil sige, at immunsystemet vender sig mod eget væv og udløser betændelse uden at man kan forklare hvorfor.

og virus, som forsøger at trænge ind i vores krop, men ved en autoimmun sygdom vender immunsystemet sig pludselig mod kroppens egne celler, som om der var trusler til stede, selv om det ikke er tilfældet,” forklarer Mikkel Østergaard og fortsætter: ”Symptomerne på Morbus Bechterew viser sig i begyndelse som smerter, typisk i den nederste del af ryggen. Det gør ondt i lænden og måske oplever man også ømhed i hofteregionen. Smerterne bedres af bevægelse, men ikke af hvile, hvilket er modsat almindelige rygsmerter. Typisk vil der også være en fornemmelse af, at bækken og ryg føles stivere og mindre bevægelig, især om morgenen, men stivheden fortager sig op ad formiddagen, når man får rørt sig. Smerterne er ikke konstante. Som ved leddegigt har man perioder, hvor det går fint, og andre hvor man mærker mere til den dårlige ryg,” siger Mikkel Østergaard og tilføjer, at man kan være ramt i varierende sværhedsgrad af Morbus Bechterew, og at de medfølgende gener derfor kan være mere eller mindre belastende for patienten.

Immunsystemets fejlreaktion ”Normalt vil immunsystemet beskytte os mod infektioner ved at ødelægge bakterier

En diagnostisk udfordring Diagnosticeringen af Morbus Bechterew – og andre gigtlidelser for den sags skyld – er ikke helt let. Mange patienter må vente i flere år på at få en diagnose. Det betyder, at de må døje med symptomer urimeligt længe, før lægerne finder ud af, hvad de fejler. ”Problemer med langsommelig diagnosticering gælder for mange gigtpatienter. Blandt patienter med Morbus Bechterew er der en forsinkelse på at få stillet diagnosen på i gennemsnit cirka ni år,” siger Mikkel Østergaard og fortsætter: ”Den store diagnostiske udfordring ligger i, at smerterne og stivheden kan skyldes så meget andet. Det kan være svært at skelne mellem forskellige typer smerter og hvor de kommer fra. Der er stor forskel på, om rygsmerterne stammer fra belastningsskader og forkerte bevægelser eller betændelse i hvirvelsøjlens led. Blandt de patienter, der henvender sig til deres praktiserende læge med kroniske rygsmerter, vil kun cirka fem procent have rygsmerter som følge af inflammation. Det kan

En god oplevelse OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE Ønske om omsorg. Ønske om pasning af børn. Ønske om pleje. Ønske om ledsagelse. Ønske om oplevelser. Ønske om tilstedeværelse. VALGET ER DIT Fra 4-24 timer i døgnet året rundt. Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

Mikkel Østergaard, professor og dr. med. ved den reumatologiske forskningsenhed på Hvidovre og Glostrup Hospital, er en af landets fremmeste gigtforskere.

derfor være meget svært at identificere de patienter, som skal undersøges nærmere for Morbus Bechterew. Det er vigtigt, at

Symptomer på Morbus Bechterew · Tilbagevendende smerter, typisk i lænden. · Ømhed i hofteregionen, der bare fortsætter, snigende over nogle måneder. · Smerterne bedres i bevægelse, men ikke i hvile. · Stivheden er typisk værst om morgenen. · Hævelser af led, f.eks. i arme og ben¨. · Brystkassen kan føles stiv og øm. Det skyldes, at ribben er forbundet med rygsøjle ved hjælp af små led. Kilde: Gigtforeningen

Morbus Bechterew kan give sig udtryk ved tilbagevendende smerter typisk i lænden og ved ømhed i hofteregionen, der kommer snigende over nogle måneder og er vedvarende.

Afslørende MR-scanning og differentieret behandling Diagnosticeringen af Morbus Bechterew sker i dag ved hjælp af sygehistorien, grundig klinisk undersøgelse og røntgenbilleder. Ved en almindelig røntgenundersøgelse er det dog ikke muligt at se led og knoglevæv særlig tydeligt, hvilket gør det svært at spore betændelsestilstandene. Med en CT-scanning, som er en slags udvidet røntgenundersøgelse, kan man tage noget bedre billeder, men denne type scanning udsætter kroppen for mange flere røntgenstråler end en almindelig røntgenundersøgelse. Desuden er det langtfra alle typer forandringer, man kan se på CT-scanning. Derfor er det godt nyt for patienterne, at bl.a. en forskergruppe under professor Mikkel Østergaards ledelse har fundet ud af, at MR-scanning, som påvirker kroppen med helt ufarlige magnetfelter, meget præcist kan afsløre både leddegigt, Morbus Bechterews og en række andre gigtlidelser og særligt ved leddegigt, forudsige hvor hurtigt og aggressivt sygdommene vil udvikle sig. ”Vi prøver hele tiden at blive bedre til at spore gigt i hvirvelsøjlen og forudsige, hvordan sygdommen udvikler sig over tid. Jo hurtigere vi kan opdage gigten, des tidligere kan vi stille diagnosen og få patienten i den rette behandling,” siger Mikkel Østergaard. Den nye forskning i MR-scanning gør det muligt at stille en hurtigere og mere sikker diagnose for en række gigtlidelsen som f.eks. rygsøjlegigt.

MR-scanning for gigt Ved MR-scanning er det ikke røntgenstråler men magnetfelter, som påvirker kroppen. Undersøgelsen foregår ved, at man bliver lagt på en briks og kørt ind i et rør, som i realiteten er en stor magnet. Når alle kroppens celler vender sig mod magnetfeltet, som scanneren udsender, bliver deres radiosignaler opfanget og registreret i en computer. Forskelligt væv sender forskellige signaler og vil opfattes forskelligt af computeren og ved MR-scanning kan man se strukturer, der ikke kan ses på et røntgenbillede. Man kan f.eks. se ledbånd, muskler og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne. Ved MR-scanning skal man typisk ligge stille i 25-45 minutter. Man kan ikke mærke magnetfelterne, der bliver sendt igennem kroppen, og man kan heller ikke mærke eller høre de signaler kroppen sender tilbage efter at være blevet påvirket af magneten. Der er ingen bivirkninger ved undersøgelsen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

såvel den praktiserende læge som patienten er opmærksom på, at der kan være tale om en gigtlidelse, hvis rygsmerterne har varet i mere end tre måneder, særligt hvis man er under 45 år. For en hurtig og præcis diagnose er afgørende for at kunne sætte ind med effektiv behandling af sygdommen.”

DENTIN CLINIC, KRONPRINSESSEGADE 46, 1306 KØBENHAVN K

ID KT U BOO EDE N R E L 81 AL 3 41 339

TRÆT AF DYRE TANDLÆGER? PRØV OS! – LAVE PRISER SPAR OP TIL 45% – SPECIALIST I IMPLANTAT, PROTESER OG KRONER – IMPLANTAT KUN 8.900,Moderne tandklinik i hjertet af København. Kroner, broer, implantater, proteser og alm tandpleje.

www.dentinclinic.dk Footage] GettyImages_56093742 supplied by PhotoAlto Agency RF Collections/Getty Images

”Scanningen viser omfanget af betændelsen i rygsøjlen og bækkenet, og den giver en viden vi kan bruge i valget af behandlingstilbud,” siger Mikkel Østergaard. Hidtil har den manglende viden om diagnose og prognose gjort, at gigtpatienter har fået en meget ens behandling, og det er ikke optimalt, når sygdomsforløbene er forskellige. Dog understreger professor Mikkel Østergaard, at det først bliver muligt at differentiere behandlingen fuldstændig, når man både kan stille en sikker diagnose og ved præcis hvilke ting, der kan forudsige sygdommens udvikling.

Det ’mærkelige’ navn Morbus Bechterew har sit navn fra den russiske læge Wladimir Bechterew, der beskrev sygdommen for cirka 100 år siden. Morbus er det latinske navn for sygdom. Lidelsen kaldes på latin også spondylitis ankylopoietica. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica er navnet på den type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene. Man kan være mere eller mindre ramt af Morbus Bechterew, og de medfølgende gener kan være mere eller mindre belastende. Graden af gener afhænger bl.a. af, hvor mange år man har haft sygdommen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Biologiske lægemidler og motion Mennesker med Morbus Bechterew behandles normalt med medicin, der

Ved MR-scanning kan man se strukturer, der ikke kan ses på et røntgenbillede. Man kan f.eks. se ledbånd, muskler og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne.

ingen metoder, som kan forebygge eller helbrede sygdommen. De nye såkaldte Kilde: Gigtforeningen biologiske lægemidler kan meget præcist hæmme forskellige faktorer i betændelsesprocessen, f.eks. signalstoffet TNF-alfa, som har en central rolle i den immunologiske proces, der fører til ledbetændelsen. - Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning? De biologiske lægemidler er dyre, men de har dokumenteret videnskabelig effekt på Trolle Advokatﬁrma - Team Erstatning Morbus Bechterew. Midlerne tager hånd om situationen... gives som drop eller indsprøjtninger på hospitalet. • Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning. Men også mere enkle meto• Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber, der som fysioterapi og motion Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v. kan være med til at hjælpe gigtpatienter. Eksempelvis øvel• Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at din ser i varmtvandsbassiner, hvor hverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret. bevægelser går lettere. ”Mange gigtpatienter har Kontakt mig uforpligtende glæde af træning i hverdagen. Det giver dem bedre muskelstyrke, så de kan klare mere i deres hverdag. Med træningen Vesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia følger også fysisk og psykisk velvære, som gavner livskva5500 Middelfart, 7100 Vejle, 6000 Kolding, litet og humør,” siger Mikkel Torvet 1 Havnepladsen 2 Domhusgade 22 B Østergaard. undertrykker betændelse og dulmer smerter. Dermed får patienten lindring for sine symptomer og skaderne på leddene kan holdes nede. Men endnu findes der

ER DU KOMMET TIL SKADE?

70 15 15 32 | www.trolle-law.dk

Elin B. Rasmussen advokat ebr@trolle-law.dk

Vi søger projekter, der lærer børn at tro på sig selv. Har du et?

Har du et projekt, der kan give børn positiv opmærk som hed og støtte deres udvikling, så har vi midlerne. TrygFonden bruger i år 450 millioner til projekter, der øger sundheden, sikkerheden og trivslen i Danmark – også for næste generation. Næste ansøgningsfrist er 1. september. Find et ansøgningsskema på trygfonden.dk

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby 7711 and_m_foedder_Rask_196x283.indd 1

15/07/10 16.27

Træning, træning og atter træning Det er mantraet hos Center for sundhed og træning i Århus. Centret ejes af Gigtforeningen og tilbyder udover intensiv, fysisk træning også undervisning og vejledning. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Patienter med diagnosticerede, kroniske lidelser i ryggen, led eller muskler kan komme på et ophold på Center for sundhed og træning. Det er et krav, at patienterne er selvhjulpne og motiverede for at træne. ”Vores kerneydelse er reumatologisk rehabilitering, og det foregår især gennem træning. Vi kører med et rimelig hårdt program, og vi forventer, at patienterne også selv træner to gange om dagen ud over det fastlagte program,” siger centerchef Bente Olesen, der har været leder de sidste 23 år. Flemming Kretzschmar er en af de fem fysioterapeuter på stedet. Han supplerer: ”Patienterne kommer til at træne meget, og vi har en del, der i forløbet mærker mindre smerte. Men selv om vi ikke kan reducere smerterne for alle, er det bedre at være i god fysisk form og have smerter end at være i dårlig fysisk form og have smerter. Når patienterne kommer i ordentlig form, mestrer de så meget mere. De magter måske at besøge venner og bekendte og kommer ud af en social isolation.” Flemming Kretzschmar har også set eksempler på patienter, der er kommet til centret i kørestol og er gået derfra. ”Vi har nogle patienter, der rykker helt vildt. Og der er ikke mange, som går ud

ad døren, uden at de har fået noget ud af opholdet. Efter den første af de fire uger, opholdet varer, har de fleste rettet ryggen og møder verden på en helt ny, positiv måde.” Flemming Kretzschmar ser det som centrets fornemste opgave at formidle glæden ved at træne. ”Patienterne skal grine og svede, når de træner. Hvis vi kan få dem til at synes, det er sjovt at træne, har vi opfyldt vores mission.” Det hele menneske Bente Olesen og Flemming Kretzschmar er begge overbeviste om, at succesen ikke udelukkende skyldes den fysiske træning. ”Vi ser ikke bare på en ryg, men på det hele menneske. Mange af patienterne har følt sig mistænkeliggjort i systemet, inden de kom her, for ingen kan se smerterne. Ingen har troet på dem eller taget dem alvorligt. Når de kommer her, oplever de det stik modsatte. Vi møder patienterne med respekt og ærlighed,” fortæller Bente Olesen. Ind i mellem det fysiske program får patienterne også teoretisk viden om, hvordan for eksempel en smertecirkel kan brydes, om søvn, medicin og kost. Alle patienterne udtrykker stor tilfredshed med opholdet

Fotos: Lotte Frandsen.

Fysioterapeut Flemming Kretzschmar viser nogle af de øvelser, der virker.

på centret og glæder sig til at komme igen efter at have været hjemme på weekend mellem ugerne med behandling. Også i weekenderne bliver der stillet krav til patienterne om at holde træningen ved lige. Flemming Kretzschmar er sikker på, at også det intensive forløb er medvirkende til både patienters tilfredshed og til den store effekt af behandlingen. ”Jeg har set flere resultater her i løbet af de fire år, jeg har været ansat, end jeg har opnået på en klinik gennem 15 år, netop fordi forløbet er så intensivt. Patienterne bliver pillet ud af deres hverdag og skal kun koncentrere sig om sig selv. De skal kun bære bakken op og ned, når de

Fakta om gigt Gigt er en folkesygdom. Den omfatter 200 forskellige diagnoser, der rammer led og muskler. Mere end 700.000 danskere, både børn, unge og gamle, lever med en gigtsygdom. Gigtforeningen ejer og driver fire behandlingssteder: Et hospital og tre centre for sundhed og træning. Kilde: Gigtforeningen

Bente Olesen har været leder af Center for sundhed og træning i 23 år. spiser, ellers skal de udelukkende træne og restituere, så de kan træne endnu mere.” Realistiske mål På opholdets første dag bliver patienterne undersøgt af en speciallæge og, og de formulerer fem realistiske mål for kurset i samarbejde med en ergoterapeut. ”Vi hjælper med at sætte mål for, hvad de gerne vil kunne, når opholdet er slut.

Der er forskellige grader af mål. Nogle patienter vil kunne passe haven, nogle vil kunne gå tre kilometer, og andre vil selv kunne tage sko og strømper på. Så træner de ud fra målene efter et individuelt program,” siger Bente Olesen. I den tredje uge vurderer patienten sammen med personalet, om det er realistisk at nå målene. ”Vi får en pejling om, hvorvidt man er på vej til at nå sine mål med for eksempel at kunne gå to gange rundt om huset, eller om man er lysår fra det. For så må der justeres på målene. Vi oplever ofte, at patienterne sætter deres forventninger for højt i starten, for de er kede af at have fået et funktionsniveau, der er så lavt i forhold til, hvad de kunne tidligere. Og så vil de det hele på en gang, når de får det lidt bedre på grund af træningen.” Forankring i hverdagen En af de helt store udfordringer for patienterne ligger i at holde fast i det, de har lært, når de kommer hjem. ”Inden patienterne tager herfra, får vi snakket igennem, hvad de skal hjem til og planlægger, hvordan de kan få struktureret hverdagen, så de kan få integreret træningen i det daglige program. Og nogle skal måske hjem og forandre rutiner, der har været med til at forværre sygdommen.”

Populære modeller - til arbejde og fritid!

Flere af sygeplejerskerne er uddannet NLP-terapeuter (Neuro Lingvistisk Programmering), og de arbejder gennem målrettede samtaler med patienterne i hele forløbet. Den afsluttende samtale skal give patienterne mod på at tage ansvar for sig selv og deres sygdom, når de forlader de trygge rammer på centret, og give dem overskud til at forankre det, de har lært. ”For mange af vores patienter ligger der en stor opgave i ikke bare at fortsætte i den samme, dårlige skure, når de kommer hjem til familien. Opbakning på hjemmefronten er meget vigtig, og måske skal der laves om på nogle roller i familien. Det kan være svært, men kan også give nyt liv til hele familien,” siger Bente Olesen og Flemming Kretzschmar.

Sådan kommer du på et træningsophold: Et ophold på et center for sundhed og træning varer fire uger. Du skal henvises af enten din egen læge, en speciallæge eller en sygehuslæge. Du skal være motiveret for at træne og være selvhjulpen. Du kan læse mere om Gigtforeningen på www.gigtforeningen.dk. Kilde: Gigtforeningen

Model 25110 - Athen

Model 25150 - Dublin

Dame ballerinasko med velcrolukning over vristen. Kvalitet: Skind Farve: Hvid/grå Størrelse: 36 - 42

Sportssko til damer med elastik-lukning og lille hæl. Kvalitet: Imiteret skind Farve: Hvid/grå Størrelse: 36 - 42

kr. 299,- inkl. moms

kr. 239,20 ekskl. moms

Praxis top model - med ekstra bløde såler Model 25090 - Paris Dame sandal med mulighed for indstilling af bagrem og over vristen. Kvalitet: Skind med indersål af ægte ruskind Farve: Sort - Hvid - Blå Størrelse: 36 - 42

RASK 2010

Foto: Lotte Frandsen.

“Da denne model er lille i størrelsen, anbefaler vi, at du tager ét nummer større, end du normalt bruger”

kr. 449,- inkl. moms Minimal efterbehandling i strygelet kvalitet! En ny serie i behagelig skjortekvalitet, hvor komfort, design og funktionalitet går op i en højere enhed. Serien kombinerer bomuldens absorberingsevne og stretchens elasticitet med polyesterens slidstyrke, anti-krølegen-skaber og farveægthed. 48% bomuld/48% polyester/4% EOL-Stretch

kr. 349,- inkl. moms

Model 25180 - Monaco

Model 25160 - Madrid

Sandaler til damer og herrer med velcrolukning. Kvalitet: Imiteret skind med indersål af ruskind. Farve: Sort - Hvid Størrelse: 36 - 46

Damesandal med hælrem og velcrolukning over vristen. Kvalitet: Skind Farve: Hvid Størrelse: 36 - 42

kr. 279,20 ekskl. moms

Alle modeller fåes i 7 friske farver og i str. XS-4XL

kr. 299,- inkl. moms Bordeaux

Lys grøn

Koksgrå

Lys grå

Marine

Lys blå

Navy

kr. 239,20 ekskl. moms

Se hele Praxis kollektionen på www.praxiswear.dk - Eller bestil gratis katalog på 97 12 82 82

kr. 149,- inkl. moms kr. 119,20 ekskl. moms Normalpris kr. 329,00

Praxis Hammershusvej 16 i 7400 Herning Telefon 97 12 82 82 · Telefax 97 12 08 08

www.sp3.dk

kr. 359,20 ekskl. moms

Jeg har fået overskud til det hele Alle patienter, der har været indlagt på Center for sundhed og træning i Århus, udtrykker stor tilfredshed med opholdet. Dorthe Andersen er en af dem.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Meget bedre form Før Dorthe Andersen kom til Center for sundhed og træning, kunne hun højst gå 100 meter, inden hun fik ondt, og ofte måtte hun gå med sin mand eller et af børnene under armen. ”Mit mål har været at kunne gå en kilometer alene, og det har jeg nået. Jeg kunne nærmest flyve, da jeg kom i mål. Jeg har siddet ned de sidste mange år og nærmest boet i sofaen, men jeg har kæmpet de her fire uger og trænet op til fire gange om dagen.” For Dorthe Andersen har det betydet meget, at træningsfaciliteterne er så gode. ”Maskinerne står der hele tiden til fri afbenyttelse. Det er bare at gå ned og træne, når man vil.” Hun er sikker på, at hun vil fortsætte med sin træning, når hun kommer hjem til familien. ”Jeg har fået selvdisciplinen til at fortsætte. Jeg er 100 % sikker på, at jeg kommer i gang.” Dorthe Andersen giver også sin fysioterapeut en del af æren for, at hun er kommet så langt. ”Min fysioterapeut har troet på mig og udfordret mig. Da jeg kom, var der mange ting, jeg ikke turde, men hun har presset mig på en positiv måde, så jeg tør meget mere nu. Og så skal jeg hjem og ændre på mange små rutiner i hverdagen. For eksempel har jeg lært at bukke mig ned på den rigtige måde.” Psykisk overskud Det er ikke kun fysisk Dorthe Andersen har fået mere overskud. ”Når man først kommer lidt i form og får mindre ondt, ser man lysere på fremtiden. Jeg har rettet ryggen. Jeg gik meget med snuden ned i gulvet, fordi jeg ikke havde det så godt med det hele.” Dorthe Andersens familie kan også mærke, at hun har fået det bedre. ”De kan mærke, at jeg er blevet mere glad og ikke så irritabel mere. Og jeg har fået modet til at ændre rollerne i familien. Børnene skal hjælpe mere til for at aflaste mig. Jeg har lært at sige fra og lytte til mine egne behov. For det er mig, der skal leve videre med gigtsmerterne.”

På kurset bliver patienterne opfordret til at blive venner med deres smerter, så Dorthe Andersen har planlagt at holde bryllup med sin smerte den sidste dag på centret. ”Det er min livsledsager resten af mine dage, så vi kan lige så godt blive gift.” Syg i mange år Dorthe Andersen fik sin gigtdiagnose for lidt over fem år siden, men forud var gået tyve år med rygsmerter. ”Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt og var ved læge og fysioterapeut flere gange, uden at det hjalp. Nu har jeg omsider fået en diagnose at sætte på mine smerter, og det er rart. Jeg havde mange sygedage på mit arbejde og dårlig samvittighed over for kollegaerne.” Dorthe Andersen er uddannet social- og sundhedsassistent og håber nu at blive så rask, at hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Erfaringen med at leve med smerter i mange år uden en diagnose er Dorthe Andersen ikke alene om. Det har også været en stor hjælp for hende at møde andre i samme situation. ”Det er livsbekræftende at være i en gruppe, hvor vi kan snakke om sygdom og være på lige fod, uden at nogen ser skævt til en, fordi man har ondt. Her er der ingen, der tænker: ”Åh, har hun nu ondt igen.” Vi forstår hinanden og man skal ikke forklare så meget, som man skal til alle andre. Det giver mig rigtig meget. Og jeg vil have et ophold mere. For det er guld værd.”

Foto: Lotte Frandsen.

På Center for sundhed og træning i Århus laver man hvert år undersøgelser af, hvordan patienterne vurderer opholdet og af hvor meget deres fysiske funktion er blevet forbedret. Næsten alle patienter giver topkarakter til centret. Dorthe Andersen på 47 år er en af de tilfredse patienter. Hun er ved at pakke sine ting for at tage hjem til manden og de tre børn på 12,14 og 16 år i Tilst ved Århus. Hun har været på centret i snart fire uger og er rigtig træt af, at opholdet snart er slut. ”Det er simpelthen ubeskriveligt, hvad der sker herude. Da jeg kom, havde jeg ondt og kunne næsten ikke røre mig, og nu har jeg en følelse af at kunne det hele. Jeg har lært at håndtere smerterne og føler, jeg kan flytte bjerge. Jeg går til min reumatolog, så snart jeg kommer hjem og spørger, om jeg kan få bevilget et ophold mere. Det vil være en dejlig gulerod at kunne se frem til.”

Dorthe Andersen har trænet op til fire gange om dagen under sit ophold. Hun vil fortsætte den gode stil, når hun kommer hjem.

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE Ring 35 35 00 32 Hostrups 1954 Frederiksberg Frederiksberg C Falkoner AlléHave 53, 535- ·2000 www.alletidershjemmeservice.dk jensbach@webspeed.dk Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

Biologiske gigtmidler hjælper gigtpatienter Mange patienter med kronisk leddegigt har gavn af de nye, biologiske lægemidler. Professor i reumatologi advarer dog mod at opfatte midlerne som en mirakelkur. Der er bivirkninger, og tidlig diagnostik og tidlig behandling med konventionelle præparater er stadig en god og sikker terapi for mange af patienterne.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

De biologiske lægemidler har haft en kolossal betydning for mange leddegigtpatienter. Stofferne virker hurtigt og med stor effekt. I modsætning til de konventionelle gigtmidler udmærker de sig ved at være rettet direkte mod de stoffer i leddene, der fremkalder sygdom.

”Patienterne oplever, at deres ømhed og stivhed i leddene og frem for alt deres generelle træthed i kroppen forsvinder. Efter bare et par måneder føler de, at de næsten har genvundet deres normale ressourcer,” forklarer Kristian StengaardPedersen, professor og overlæge på

reumatologisk afdeling på Århus Universitetshospital. Flere af de gamle gigtpræparater har haft lignende effekt, men til forskel fra de nye, biologiske midler har de ikke kunnet bremse den varige skade på leddene. ”Ved behandling med de konventionelle gigtmidler har man kunnet lindre symptomer, men ikke forhindre, at brusken og knoglen i leddet tog varig skade. Med de nye stoffer ser det ud til, at den proces bliver bremset, og det er jo helt afgørende. Det betyder, at vi næsten kan forhindre en varig ledskade i at udvikle sig. For første gang skræddersyr vi antistoffer, som kroppen opfatter som naturlige, og som retter sig mod en hel præcis del af den sygelige biologi, der foregår i et angrebet led.” Tidlig diagnostik Selv om de biologiske lægemidler kan gøre livet lettere for leddegigtpatienter, er det helt afgørende, at den medicinske behandling sættes i gang så hurtigt som overhovedet. Det gælder både for de konventionelle og de nye, biologiske præparater. Selv få måneders forsinkelse kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel fordobles antallet af varige ledskader, hvis behandlingen forsinkes fire måneder, efter at man har fået stillet diagnosen kronisk leddegigt. ”Førhen så man gerne tiden an, men leddegigten bliver hurtigt kronisk. En patient med hævede led bør derfor gå til læge, hvis hævelsen varer mere end fem-seks uger, for så kan man stille en definitiv diagnose for hovedparten af patienterne. Og er det led-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det kan være svært at få dagligdagen til at hænge sammen, især hvis man har problemer med hænderne. Når man har leddegigt, er de små led i hænderne særlig udsatte.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Leddegigt kan give varig skade på led og knogler.

degigt, skal der sættes ind med det samme med massiv medicinsk behandling.” Hvis sygdomsprocessen får lov at sprede sig i kroppen til flere led, virker medicinen ringere, end hvis blot et enkelt led er angrebet. ”Har man bare nogle grams betændt væv i kroppen, er det meget nemmere for medicinen at slå igennem, end hvis leddegigten først har sat sig i de store led, hvor vi taler om kilo af betændt væv. Så tidlig diagnostik, tidlig aggressiv, medicinsk behandling og injektioner for at fjerne ethvert betændt led er altafgørende. Patienterne får i dag færre kunstige led end tidligere. Det er et udtryk for, at den behandling er effektiv.” Forudsætningen for en tidlig diagnostik er, at der er et tilstrækkeligt antal speciallæger i reumatologi, men der er store geografiske forskelle, og mange steder mangler der reumatologer. Det bekymrer Kristian StengaardPedersen. ”I yderdistrikterne er der ubesatte lægestillinger. Det er hårrejsende, at patienter i Udkantsdanmark, der er mistænkt for at have leddegigt, skal vente længere tid på at få stillet en eventuel diagnose, end de der bor i hovedstadsregionen.” TNF-niveauet alt for højt De biologiske lægemidler virker ved at binde TNF (Tumor Nekrose Faktor), som er et af de stoffer, kroppen producerer for meget af, hvis man er angrebet af leddegigt. ”Under normale forhold findes TNF i alt vores væv, hud, hjerne, alle vegne. De seneste ti år har man vidst, at koncentrationen af TNF er for høj i betændte led. De nye midler opsuger den mængde TNF, der er for meget. ” Ud over et forhøjet TNF niveau er der mange andre sygelige processer i et angrebet led. ”Der er mange hundrede ting galt i kroppen, når man er ramt af leddegigt. De hvide blodlegemer hober sig op og påvirker de lokale celler i leddet, så de vokser eksplosivt. Alle disse celler kommer ud af deres indbyrdes balance og producerer stoffer, der er med til at nedbryde leddet. De gejler hinanden op på en uheldig måde både lokalt og i kredsløbet.” Mange års forskning i de uhensigtsmæssige processer har resulteret i, at man nu kan målrette den medicinske behandling, og få sygdomsprocesserne til at gå i stå. Lægelige og økonomiske betænkeligheder Det var ikke uden betænkeligheder, at man frigav TNF-præparater til medicinsk behandling for snart ti år siden.

”Der var både økonomiske og lægelige problemer ved at indføre stofferne. En konventionel behandling koster nogle få tusind kroner om året per patient, men pludselig kunne en behandling beløbe sig til 140.000 kroner. Og med 40.000 patienter er vi oppe i milliardklassen. Rent lægeligt var man bekymret over risikoen ved at reducere TNF-niveauet, fordi stoffet har en tumordræbende effekt. Det var en stor skræk, at vi kunne lave nogle ulykker, der var værre end det, vi helbreder, og den problemstilling ville tage mange år at afklare. Det er først nu efter ti år med stoffet, at man er begyndt at være tryg ved det. Der var en lille, hidsig debat dengang, hvor lægerne blev anklaget for at være for forsigtige og for konservative og for at tage for meget hensyn til økonomien. Men det var en blanding af hensyn til mange ting.” Methotrexat stadig nummer et De biologiske gigtmidler har en række åbenlyse fordele ved at kunne forhindre en varig ledskade i at udvikle sig. Alligevel er førstevalget af medicinsk behandling stadig de konventionelle præparater, især Methotrexat alene eller i kombination med andre præparater. Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvornår patienterne bliver tilbudt biologisk medicin.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Fire TNF-hæmmere I dag råder man over fire TNF-hæmmere, der ifølge Kristian Stengaard-Pedersen er ligeværdige med hensyn til effekt og bivirkninger. Stofferne skal typisk gives med et par ugers mellemrum.

Dansk Cøliaki Forening Casper Pihl Rasmussen Lider du af ... Formand

• Træthed • Koncentrationsbesvær Postboks 117 · 5100 Odense C · post@coeliaki.dk · www.coeliaki.dk • Tarmluft • Mavekneb • Oppustethed • Kvalme • Diare • Svimmelhed ... så er du måske glutenintolerant? Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk 70 10 10 03

Foto: Privatfoto

”Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor længe man skal gå, inden man får tilbudt TNF-hæmmere. Og i dag, hvor vi ikke er så bange for tumorer, tilbyder vi det hurtigt til patienter med tidlig leddestruktion eller med svær sygdomsaktivitet.” Men Kristian Stengaard-Pedersen understreger, at de biologiske lægemidler absolut ikke er et vidundermiddel. ”Hvis man holder op med TNF-hæmmerne, kommer hele leddegigten med alle symptomerne tilbage igen. Derudover har patienterne en dobbelt så stor risiko for at udvikle alvorlige luftvejsinfektioner som andre. Og hvis alle skal have TNF-hæmmere, begynder økonomien også at blive et problem. Så grænsen er svær at sætte.” Et forskningsprojekt, hvor en stor del af landets gigtafdelinger deltager, skal nu afklare, hvor meget gavn nydiagnosticerede leddegigtpatienter har af en behandling, hvor TNF-hæmmere kombineres med Methotrexat i forhold til en behandling med Methotrexat alene. ”Vi vil undersøge, hvor meget ekstra gavn patienterne har af de nye midler, for man kommer langt med de konventionelle præparater. Det er en kendt behandling, som folk kan få i årevis med beskedne bivirkninger. Her er vi på meget sikker grund. Og man får ikke en effektiv behandling med TNF-hæmmere gratis. Vi tror ikke, at svulster er et større problem, men der er stadig uafklarede aspekter.” Kristian Stengaard-Pedersen er professor og overlæge på reumatologisk afdeling på Århus Universitetshospital.

De tre af stofferne kan patienterne selv injicere under huden, det sidste gives i blodåren på sygehuset. ”Da præparaterne til at sprøjte ind i huden kom frem, tænkte vi, at det var meget nemmere, og at alle patienterne ville foretrække det. Men sådan er det ikke gået. Nogle patienter synes, det er skønt at komme ind til lægen og føle, at han tager ansvaret. De trives med at få behandlingen overstået på sygehuset, så de bliver fri for at have medicinen hjemme i køleskabet mellem mælken og smørret. Så præparatet har overlevet.” Hvis man vil opnå det fulde behandlingspotentiale, er det nødvendigt med flere forskellige produkter at vælge imellem, forklarer Kristian Stengaard-Pedersen: ”Nok er præparaterne ligeværdige med hensyn til effekt og bivirkninger, men for den enkelte patient kan der være en forskel. Cirka en tredjedel må skifte produkt efter et år på grund af for mange bivirkninger, især i form af hyppige infektioner i luftvejene eller på grund af for ringe effekt. Og vi bruger stort set lige meget af hvert af de tre præparater, der har været længe på markedet. Det fjerde er først lige blevet tilgængeligt.”

Fakta om leddegigt: · Knap 40.000 danskere har leddegigt. · Cirka 1.700 nye tilfælde registreres hvert år. · Leddegigt forkorter livslængden med 8-10 år. · Halvdelen af alle med leddegigt er på førtidspension. · Der bliver foretaget cirka 4.000 operationer om året på leddegigtpatienter. · 70 % af patienterne med leddegigt er kvinder. · Årsagen til leddegigt er ukendt, men man ved, at der er en vis genetisk disposition. · Sygdommen starter typisk i 50-60 års alderen Kilde: MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen, 2000.

Hjerterehabilitering på Vejlefjord Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold fra august 2009.

n Der vil være mulighed for yderligere hjerte rehabilitering i Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre

Opholdenes varighed er fem dage, og de er tilrettelagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Patienten Rehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

Opholdet

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el

n Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

cialiseret genoptræning, information, psykisk

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop

støtte og vejledning til patienter med hjerte

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

karsygdom ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

træning og psykosocial støtte m.v.

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

n Patienten behandles under opholdet fra vej

n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

og Hjerteforeningen, 3393 1788

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

www.hjerteforeningen.dk

n Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Sanatorievej 27B 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord.dk

Hjerteforeningen og Vejlefjord sam arbejder om hjerte rehabiliteringsop hold på Vejlefjord.

Bliv klog på dit skelet Når vi fødes er skelettet blødt og bøjeligt. Så bliver det udvokset og hårdt for så senere at blive afkalket. Her beskrives en række af skelettets funktioner og de sygdomme, der kan påvirke skelettet samt hvad man kan gøre for at bevare stærke, sunde knogler.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vær med til at bygge bro imellem det alternative og den etablerede behandlerverden. Bliv SundhedsCoach – et års efteruddannelse hvor du lærer eﬀektiv og nænsom sundhedskommunikation og motivation. Bliv SundhedsTerapeut – ﬁre års psykoterapeutisk efteruddannelse som inkluderer ernæring og krop.

Tag uddannelsen sideløbende med dit job, eller brug den som springbræt til nye udfordringer. Studiestart i Østjylland den 4. november 2010. Informationsmøder i september og oktober. Se mere på www.reﬂekzion.dk

Reﬂekzion • www.reﬂekzion.dk • 40275764

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Skelet er fællesbetegnelsen for alle knoglerne i kroppen. Det er ’stativet’, som gør, at vi kan holde os oprejst og ikke falder sammen som en vandmand. Udover at bære kroppen og sørge for at vi kan stå, sidde, ligge og bevæge os naturligt uden at det gør ondt, så sørger skelettet også for at beskytte bløde, sårbare indre organer. Kraniet beskytter hjernen, og rygraden beskytter rygmarven. Ribbenene beskytter lungerne, hjertet og en mængde andre vigtige organer. Skelettet fungerer også som kroppens kalklager. Vi har rundt regnet 200 knogler til at klare disse opgaver. De fleste af knoglerne kan vi normalt ikke se, men vi kan mærke dem gennem huden og nogle af dem er lettere at finde end andre. Det gælder f.eks. kindbenet, kravebenet, albuespidsen, skinnebenet og rygsøjlen. Der findes forskellige typer knogler. Nogle knogler er formet som lange rør, rørknogler, der ligger inde i arme og ben. Andre knogler er flade som brystben, ribben, hofteben og kranieknogler. Mange små knogler giver stor bevægelighed, uden at stabiliteten tabes. Det gælder blandt andet ryghvirvlerne og de mange små knogler, der sidder i håndroden og fodroden. Den

Skelettet beskytter bl.a. bløde, sårbare indre organer. Således beskytter ribbenene lungerne, hjertet og en mængde andre vigtige organer.

længste og stærkeste knogle, vi har i kroppen, er lårbensknoglen, som hos et voksent menneske vejer 300 g. Knogler er stærkere end vi tror Knoglerne består både af meget hårdt materiale – kalk og noget mere elastisk og blødt – collagen. Når de to materialer blandes får man en meget stærk konstruktion, der kan tåle en stor belast-

Bevar stærke knogler Når knoglevævet en gang er tabt, kan det kun i mindre grad gendannes. Da stærke knogler opbygges indtil 30-35 års alderen, skal især kvinder være omhyggelige med at få kalk nok til at opbygge den maksimale knoglemasse, før de kommer i overgangsalderen, hvor det hormonbetingede knoglesvind sætter ind. De vigtigste faktorer er: · Rigeligt med kalk (calcium) og D-vitamin. · Regelmæssig motion. · Undgå tobak. · Bevar en normal vægt. · Forebyg fald. · Begræns indtagelse af alkohol og kaffe.

ning, uden at der sker brud. Inde i knoglen er vævet porøst og kan ligne en vaskesvamp. Hulrummet er fyldt med knoglemarven, som sørger for at danne de fleste af cellerne til blodet: de røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodpladerne. Knoglevævet består af salte og mineraler, hovedsageligt kalk. Knoglerne har brug for hele tiden at få tilført kalk, som vi får fra den mad, vi spiser, især mælkeprodukter. For at kalken, vi spiser, kan blive indbygget i knoglerne, er det nødvendigt med D-vitamin, som vi hovedsageligt får fra solens stråler. Knogler ændrer karakter gennem livet Knoglerne er levende materiale. Det tror man ikke, når man ser et afpillet skelet. Men knoglerne ændrer længde og tykkelse gennem livet. Når vi fødes er knoglerne bløde og bøjelige, men efterhånden som vi vokser op bliver de stive og skelettet holder sig forholdsvis stabilt, selv om der hele tiden indbygges og tabes kalk alt efter vores krops behov. Når vi bliver midaldrende begynder knoglerne at afkalke og de bliver mindre stærke. For nogle mennesker betyder tabet af kalk, at de får skøre knogler, som brækker nemt. Det kaldes knogleskørhed, osteoporose. Led og muskler sørger for, at vi kan bruge skelettet til noget. Leddene forbinder nemlig knoglerne til hinanden, så vi kan bevæge

Fakta om skelettet Skelettet består af 200 knogler og udgør ca. 18 % af legemsvægten. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg vejer ca. 1 kg. Skelettets 3 hovedopgaver: 1. Beskyttelse: De vigtigste organer i kroppen er beskyttet af ben. Vores hjerne ligger inde i hovedskallen og er godt beskyttet. Hjertet og lungerne ligger i brystkassen, og alle nervetrådene i rygmarven ligger beskyttet i nervesøjlen. 2. Bevægelse: Eftersom de fleste led mellem knoglerne er bevægelige, kan vi bevæge skelettet. Musklerne er fæstet til knoglerne på en sådan måde, at når musklerne trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæges. 3. Deponering: Skelettet er depot for kroppens mineraler, og i de store knogler produceres bl.a. de røde blodceller. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

skelettet, og musklerne er fæstet til knoglerne på en sådan måde, at når de trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæger sig. Musklerne er ’maskinerne’, der sørger for bevægelserne. Sygdomme kan påvirke skelettet Ligesom andre steder i kroppen, kan der opstå sygdomme i knoglevævet. Engelsk syge, der skyldes D-vitaminmangel, medfører manglende kalkindhold og ’bløde’ skeletknogler. Pagets Sygdom er en sjælden tilstand, hvor processer i knoglesammensætningen løber løbsk. Det medfører forstørrede knogler i nogle dele af kroppen og også en ændring i knoglestrukturen, som giver større risiko for knoglebrud. En række gigtsygdomme kan ændre knoglernes normale opbygning og funktion. Morbus Bechterew er en betændelsesagtig form for gigt, der kan påvirke skelettet, da den angriber rygsøjlens og bækkenets led. Sygdommen giver stivhed i ryg og

Kraniet beskytter hjernen og rygraden beskytter rygmarven.

DDZ – Din Alternative Skole

Den Danske Zoneterapeut Skole

25 år med uddannelser til: · Zoneterapeut · Ansigtszoneterapeut, med eneret i DK · Massør · Kranio-sakral Terapeut

Kurser: · Cosmofacial · Japansk Lifting · Neuromuskulær Manipulation NMM · Hot Stone Massage · Øreakupunktur · Kropsakupunktur · Dyreterapeut

www.eSchool.dk: · Start i dag med fagene Anatomi/ Fysiologi og · Sygdomslære på e-learning indtil opstart af klasseundervisning. · Flere kurser kan tages her.

Meld dig til gratis Intro kursus på

Tlf. 51 23 77 23

DDZ – Din Alternative Skole Tornerosevej 72 · 2730 Herlev Tlf. 51 23 77 23 · ddz@ddz.dk

www.ddz.dk www.eschool.dk

Mange små knogler giver stor bevægelighed, uden at stabiliteten tabes. Det gælder fx de mange små knogler, der sidder i fodroden. Den længste og stærkeste knogle, vi har i kroppen, er lårbensknoglen, som hos et voksent menneske vejer 300 g.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

bækken og i svære tilfælde bliver ryggen helt stiv og krum. Leddegigt kan påvirke skelettet på flere måder. For det første er sygdommen ledsaget af betændelse i leddene – typisk i fingerog håndled, som hæver op, bliver stive og ømme. Med inflammationen følger også en øget dannelse af en række stoffer, der ud over at fremme betændelsen også stimulerer de celler, der er involveret i knoglenedbrydning og kan hæmme de celler, der bygger knoglerne op. Betændelsen medfører dermed ikke kun en nedbrydning af leddene men også en øget afkalkning af knoglerne. Den øgede afkalkning af skelettet kan mindske dets styrke og medføre skøre knogler. Sygdommen har også en anden virkning. Smerter og stivhed i leddene kan gøre det svært for patienten at holde sig i god form. Fysisk inaktivitet nedsætter belastningen på skelettet, hvilket øger afkalkningen og dermed bidrages yderligere til forekomsten af osteoporose. Endelig kan behandling med binyrebarkhormon (prednison) påvirke skelettet bl.a. fordi det hæmmer kønshormons positive effekt på knoglerne og hæmmer vitamin D,s virkning på kalkomsætningen. Det medfører en negativ kalkbalance i kroppen og dermed også svækket knoglestyrke. Også slidgigt kan ændre skelettet. Lidelsen angriber leddene i hofte, knæ, hvirvelsøjle og fingre. Ved slidgigt vil brusken i leddet blive slidt og måske efterhånden forsvinde. Det betyder, at leddet næsten kun bevæges på knoglen, og det skurrer og gør ondt, når man bøjer eller drejer i det. Den egentlige årsag til slidgigt kender man ikke, men lidelsen er aldersbetinget. Skævt sammenvoksede knoglebrud, forkerte arbejdsstillinger, menisklæsioner og hoftesygdomme medvirker til at belaste led og knogler, så man udvikler slidgigt. De kroniske skader er det vanskeligt at gøre noget ved. Man kan korrigere på led og sener eller indsætte led-proteser. Man har gode erfaringer med store led – hofter og knæ. Man kan også indsætte kunstige fingerled, men de naturlige led er nu engang at foretrække. Knogler er energiske Knogler er dynamiske og kan mere end man lige skulle tro. Udover at de fæster muskler og holder kroppen oprejst, så kommunikerer de også med resten af organismen. Ny amerikansk forskning viser, at knoglerne er med til at regulere vores blodsukker og derfor spiller de en rolle i forhold til diabetes. Mennesker med type 2 diabetes har svært ved at danne insulin og få kroppens celler til at optage sukker.

Forskere fra Columbia University Medical Center har fundet ud af, at der i forbindelse med, at gammelt knoglevæv nedbrydes bliver dannet et surt miljø, der aktiverer et hormon kaldet osteocalcin. Dette hormon frigives fra knoglerne og bevæger sig ud i kroppen, hvor det i bugspytkirtlen sætter gang i insulinproduktionen. Samtidig forbedrer det også andre cellers evne til at optage sukker. Men der er tale om en envejskommunikation. Processen kører i ring. Insulin gengælder nemlig tjenesten ved at signalere til knoglerne om at sætte gang i nedbrydelsen af knoglerne, så mere osteocalcin frigives. Det er muligt, at denne nye viden om det tætte samspil mellem knogler og insulin kan betyde, at man kan lave en ny medicin mod type 2 diabetes. Hvis man f.eks. kunstigt kan øge mængden af aktiveret osteocalcin i kroppen, så kan kroppen igen producere insulin og blive bedre til at optage sukker. Det sætter desuden behandling af knogleskørhed i perspektiv. Her behandler man nemlig med medicin, som forhindrer nedbrydning af knoglerne. Det kan betyde, at mindre osteocalcin aktiveres, så patienterne får sværere ved at optage sukker og i sidste ende risikere at udvikle diabetes. Motion fremmer et stærkt skelet Motion og fysisk aktivitet styrker knogler, led og muskler. Et skelet, som ikke bliver rørt, bliver svagere. Hvis du har haft benet i gips, ved du, hvor svagt det føles, når det igen kommer ud af gipsen. Men stærke ben er ikke kun et spørgsmål om muskler. Knoglerne inde i benet skal også være stærke, og det bliver de med tre ting; kalcium, D-vitamin og motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi er fysisk aktive i mindst en halv time hver dag. Den halve time kan godt deles op i mindre perioder. Det vigtige er at røre sig i løbet af dagen og sørge for at få pulsen lidt op, så vejrtrækningen kan mærkes.

Vidste du at… · Hovedets skelet er dannet af 23 knogler, som omslutter og beskytter hjernen, øjnene, indre øre samt indgangene til fordøjelseskanalen og luftvejene. Kun to af knoglerne er bevægelige, nemlig underkæben og tungebenet. · Kraveben eller nøgleben er en let S-formet rørknogle, der tjener som tilhæftning for halsens og brystkassens muskler. Dens opgave er at holde skulderbladet ud fra kroppen, så armen kan bevæge sig frit af brystkassen. · Hånden består at i alt 27 knogler og den omfatter håndroden, mellemhånden og fingrene. · En knogle er opbygget, så den indre del af knoglen ligner en badesvamp med mange hulrum og den ydre del af knoglen er hård, kompakt og stærk med stor bæreevne. Knoglescanning Knoglernes kalkindhold (knoglemineraltæthed BMD) kan vurderes med en scanner, der viser mineralindholdet i bl.a. hvirvelsøjlen, hoften og underarmens knogler. Målingen foretages med røntgenstråler. En anden metode benytter ultralydsscanning af hælknoglen. Disse målinger kan give indtryk af, om man er i risikozonen for osteoporose. Kilder: Politikens Store Lægebog, Weekendavisen, Osteroporose Foreningen, Gigtforeningen, www.sundhedsguiden m.fl.

Sensommer-tur?

Hou

Sælvig

Kolby Kås

Kalundborg

Esbjerg Fanø

Køge

Ystad

Bøjden Tårs

Fynshav

Spodsbjerg

Rønne Sassnitz

Tag på smut-tur til en af Danmarks øer - her er nogle gode priseksempler Bornholm Ystad-Rønne Pensionistpris bil + 2

fra kr.

334,-

kr.

375,-

kr.

281,-

fra kr.

275,-

kr.

245,-

kr.

198,-

Samsø Vest

Bil / varevogn u. 3500 kg inkl. 5 pers., indtil 6 m lang, uanset højde

Øst Bil / varevogn u. 3500 kg inkl. fører, indtil 6 m lang og maks. 2,40 m høj

Fanø

Personbil med eller uden campingvogn / trailer eller mobilehome inkl. 9 personer, indtil 6 m lang

Langeland

Personbil med eller uden campingvogn / trailer eller mobilehome inkl. 9 personer, indtil 6 m lang

Als

Personbil med eller uden campingvogn / trailer eller mobilehome inkl. 9 personer, indtil 6 m lang Alle priser er for enkelttur - med undtagelse af Fanø.

www.nordic-ferry.com Tel. 5695 1866

Hurtig udredning af gigtsygdomme – på Privathospitalet Danmark Privathospitalet Danmark, beliggende i Charlottenlund, har eksisteret siden 1991, og er i dag Danmarks tredje største privathospital. Privathospitalet tilbyder undersøgelse og behandling af en lang række sygdomme og lidelser. Det største speciale er reumatologien, hvor patienterne kommer med symptomer på fx diskusprolaps, belastningsskader, autoimmune gigtsygdomme og slidgigt.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Privathospitalet Danmark har ansat to af landets store kapaciteter indenfor reumatologien, nemlig Orla Als, cheflæge og speciallæge i reumatologi og Hans Henrik Mogensen, ligeledes speciallæge i reumatologi. De har hver deres spidskompetencer, og supplerer derfor hinanden på forbilledlig vis. ”Patienter, der kommer med reumatologiske symptomer, er fuldstændigt uselekterede,” forklarer Orla Als indledningsvist. ”Vi modtager hovedsageligt patienter med sundhedsforsikring, men enkelte kommer også som selvbetalere. Vi har meget få reumatologiske patienter fra ventelister fra det offentlige.” Udreder og behandler alt fra slidgigt til diskusprolaps ”Vi udreder og behandler patienter i alderen fra 16 år og opefter. Undtagelsesvis behandler vi patienter med kroniske gigtsygdomme, da det hænder vi diagnosticerer fx en leddegigt hos en typisk udiagnosticeret patient, i en akut fase. Hvis diagnosen leddegigt er sikker, er det et livslangt forløb, hvorfor vi henviser til det offentlige her, da det er sådan indenfor reumatologien, at kun hospitalsafdelinger må tage sig af den biologiske behandling. Dette er vedtaget sundhedspolitisk i Danmark, hvilket er udmærket, da det giver fuldstændig kontrol med nye tiltag og medfører at alle indikationerne bliver mere ensartede,” siger Orla Als og fortsætter: ”Udover de patienter, der kommer med systemiske inflammationstilstande, behandler vi også patienter med rygproble-

Orla Als er cheflæge og speciallæge i reumatologi på Privathospitalet Danmark.

mer – disse patienter er et kæmpeklientel her i vores regi. Rigtig mange patienter kommer med diskusprolaps, ondt i ryggen osv. Desuden har vi en del patienter med degenerative (slidgigt, red.)

Privathospitalet Danmark Privathospitalet Danmark råder over 3 operationsstuer, 8 ambulatorier og 24 sengepladser. Den ene operationsstue er indrettet med laminært airflow og specielt beregnet til større åbne kirurgiske indgreb som rygoperationer og hofte- og knæudskiftninger. Hospitalet råder endvidere over en CT-scanner, moderne røntgenudstyr og MR-scanner. Der er max. 10 dages ventetid. Læs evt. mere på www.phdanmark.dk

Healingsmassage Grundkursus 27. - 31. oktober eller 10. - 14. november Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner. Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse

sygdomme. Vi skelner skarpt mellem de inflammatoriske og de degenerative sygdomme. Endelig er der rehabiliteringsafdelingen, dvs. genoptræning efter operation for slidgigt.” Behandling er dialogbaseret med patienterne ”Patienter med diskusprolaps udreder og behandler vi hovedsageligt konservativt,” supplerer Hans Henrik Mogensen. ”Omkring 80 % af diskusprolapspatienterne har faktisk ikke behov for operation. Vi er begge enige om at holde os til de traditionelle indikationer for operation, hvor vi observerer de akutte faresignaler som fremadskridende lammelser og pludselige problemer med at holde på vandet. Disse patienter bliver opereret. Det er naturligvis ikke rart for en patient at have smerter, men smerter er ikke en absolut operationsindikation. Vi anbefaler ofte genoptræning og behandling hos en fysioterapeut i en måned eller to, hvilket vi har rigtig gode erfaringer med. Behandlingen er selvfølgelig dialogbaseret med patienten, men både vi, og kirurgerne, er enige om strategien.”

Basic Choice kun 975,-

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske. 5 års garanti på stel. Kun 975,- inkl. moms* Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr. Ring efter brochure: 36 46 08 46 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

Lytter til patienterne ”Vi lytter selvfølgelig til patienterne,” fortsætter Orla Als. ”Hvis en patient gerne vil opereres, må vi med vores faglighed gå ind og forklare, hvorfor vi gerne vil noget andet. Nogle mennesker mener, at det at have ondt et eller andet sted, er en decideret apparatfejl, hvor man skifter reservedelene ud – her er det så vores opgave at sige: Hør nu her – det er altså biologisk materiale, vi arbejder med – ikke en dieselmotor i en Mercedes.” ”Mange gigtlidelser er en følge af livsstil, hvilet kan være meget svært at rette op på,” mener Orla Als. ”Dog kender man ikke de grundlæggende årsager til slidgigt,” indskyder Hans Henrik Mogensen. ”Meget er genetisk betinget, formentlig omkring halvdelen af tilfældene. Det ses, at yngre normalvægtige mennesker får slidgigt, især i fingrenes ydreled og i knæene, dette er for det meste genetisk betinget i en vis udstrækning.” ”Dog må man nok konstatere, at der findes mange slidgigtfænomener, man ikke kender årsagen til,” siger Orla Als, mens Hans Henrik Mogensen nikker samtykkende. Under alle omstændigheder er man som patient i gode hænder hos begge reumatologer. Der er ikke det spørgsmål, man ikke kan få svar på. Selv de mest sjældne diagnoser kender de indgående til. Ethvert spørgsmål besvares indgående med venlighed, engagement og dyb faglig ekspertise.

Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse. På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces. Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Kur- og rekreationsophold Når man har været igennem et længere sygdomsforløb, har været stressramt eller har mistet en ægtefælle og eventuelt er tæt på at skulle tilbage på arbejde igen, kan det være en livgivende vitaminindsprøjtning at komme på et rekreationsophold. Der er landet over mange velegnede kursteder, hvor man enten kan komme til hægterne, blive genoptrænet eller begge dele. Både fysisk og psykisk. Det er i et vist omfang muligt at få tildelt støtte til godkendte ophold via tilskud fra Sygesikringen Danmark, fra det offentlige, når det skønnes formålstjenligt eller fra en almenvelgørende organisation. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Et af de mest kendte steder at komme på rekreation er Montebello i Spanien. Hvor rekreativt det end kan være, så er Montebello dog tiltænkt særlige grupper af patienter. Der modtages primært ortopædkirurgiske patienter, patienter med gigtsygdomme, patienter med neurologiske sygdomme og patienter, der har behov for optræning efter langvarig sygdom. En indlæggelse på Montebello prioriteres særligt højt, hvis den i et vist omfang kan træde i stedet for en genoptræningsindsats i det hjemlige sundhedsvæsen og samtidig skal patienten have behov for det særlige tilbud med miljøskift og aflastning i hverdagen, som en indlæggelse på Montebello vil give. Om sommeren, dvs. fra juni til oktober, modtages tillige patienter med kroniske hudlidelser, f.eks. psoriasispatienter og patienter med kronisk dermatitis. Da der inden for alle kategorier modtages flere indstillinger end der er kapacitetsmæssig mulighed for at imødekomme, foretages der en nøje vurdering af nytten af opholdet for den enkelte patient. Livsmestringsophold på Vedbygaard Herregaard En anden type rekreationsophold tilbydes på herregården Ved-

bygaard, som stammer fra 1300-tallet. For omkring 100 år siden blev herregården ved testamente givet til Den danske Diakonissestiftelse, som siden 1920´erne har drevet Vedbygaard som et ferie- og rekreationshjem. Som noget nyt byder Diakonissestiftelsen også velkommen til såkaldte livsmestringsophold for ældre, der har mistet en ægtefælle. En puljetildeling fra Socialministeriet har også i år gjort ophold mulige og der tilbydes i efteråret 4 kurser af 6 dages varighed. ”Når et ældre menneske mister en ægtefælle, som måske har været syg meget længe, vil de pårørende ofte sige, at det må være en lettelse. Men sådan opleves det ikke for den efterlevende,” forklarer direktør Pia Thøgersen. ”Vi kan tydeligt mærke, at der er behov for bearbejdning og samtaler med andre, der er i samme situation.” Livsmestringsopholdene på Vedbygaard er målrettet ældre, der har mistet deres livspartner indenfor de seneste år, som har brug for ny inspiration til livet som enlig og som har mod på at knytte nye kontakter. Midlerne fra Socialministeriet gør det muligt at tilbyde 6 dages ophold til 4.200 kroner. I prisen er inkluderet transport fra København og Sorø, fuld forplejning og undervis-

Pension Holm Mølle – et lille stykke væk fra hverdagen

Hvem kan få støtte? Enhver erhvervsaktiv borger kan søge om tilskud. Det vil sige enhver lønmodtager og selvstændig samt personer, der har været under revalidering. Formålet med tilskuddet er - via et rekreationsophold - at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet. Hist hvor vejen slår en bugt når den vejfarende frem til Pension Holm Mølle. Til gengæld havner man i en idyl, som er ganske tæt på den virkelighed H.C. Andersen ofte beskrev, når han var på rejse i Danmark. Pension Holm Mølle er beliggende i den naturskønne Alling Ådal ca. 10 km nord for Silkeborg. Her finder man de perfekte rammer for det rekreative ophold. Pension Holm Mølle er endvidere et godt udgangspunkt for Midtjyllands mange kultur- og naturoplevelser. Indenfor i vor lille familiedrevne pension byder vi på individuel betjening af vore gæster i æstetiske omgivelser, lyse værelser med historie om et langt rejseliv, hjemmelavet økologisk morgenmad … Det skulle glæde os at byde dig velkommen på Pension Holm Mølle.

Pension Holm Mølle v/Nils og Dorte Kærn · Holmmøllevej 41 · 8632 Lemming · Tlf. +45 86 88 66 00 www.holmmoelle.dk · e-mail: holm@holmmoelle.dk

Tre betingelser skal være opfyldt for at man kan komme i betragtning til et tilskud: 1. Man skal være erhvervsaktiv, og man skal efter et rekreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden være i stand til lige umiddelbart efter opholdet at genoptage et arbejde. 2. Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdomsbehandling i forbindelse med enten et hospitalsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet. 3. Rekreationsopholdet skal anbefales af egen læge eller speciallæge, af hospitalets læge eller af virksomhedens bedriftslæge. Foreningen har mulighed for at yde tilskud til ca. 300 ansøgere årligt. Det betyder, at man godt kan få afslag, selv om man opfylder betingelserne. Det kan ske, hvis der er flere ansøgninger, end der er midler til at imødekomme.

GRYMER GRYMER PRIVATHOSPITAL PRIVATHOSPITAL S K E J BY GRYMER S K E J BY PRIVATHOSPITAL S K E J BY

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Foto: Vedbygaard.

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Vedbygaard er første gang nævnt på skrift i begyndelsen af 1300-tallet. Herregården har haft mange forskellige ejere bl.a. dronning Margrethe I og adelsfamilien Rud fra 1429-1563. Gennem årene er Vedbygaard blevet nænsomt istandsat, og huset fremstår i dag med et originalt og smukt 1800-tals interiør.

ning. Er man medlem af Sygesikringen Danmark, kan man opnå tilskud til opholdet på 200 kroner per døgn. Hvis man ikke selv har mulighed for at betale det fulde beløb, kan man ansøge om eventuel yderligere støtte gennem Diakonissestiftelsen. Strandhotellerne sætter stressbehandling på programmet En helt anden type rekreationsophold tilbydes stressede danskere. Feriecenterkæden Strandhotellerne lancerer nu femdages stresskurser på feriecenteret SeaWest ved Vesterhavet. Kurserne henvender sig både til privatpersoner, som vil tilbage på jobbet, og til virksomheder, som vil hjælpe sygemeldte medarbejdere. Forløbet omfatter blandt andet kognitiv terapi, kostvejledning, wellness og træning i kropsbevidsthed. Formålet med kurserne er at bringe deltagerne i bedre balance med sig selv og genskabe arbejds- og livsglæden. Kuren er en blanding af afslapning, naturoplevelser, afstressende behandlinger og forskellige former for coaching og terapi. Tryghed og ro er forudsætninger for et vellykket kursus og derfor bliver deltagerne tildelt en kontaktperson ved ankomsten. Der vil også være en supervisor til stede ved alle øvelserne. Stresskurser genskaber indre balance Stressramte mennesker har ofte behov for at finde tilbage til glæden ved de simple ting og genskabe deres indre balance. I løbet af kursets fem dage vil der derfor være fokus på afspænding og meditative øvelser. Her vil opøvelse af evnen til nærvær og indlæring af teknikker til bedre søvn blandt andet være i centrum. Hyppige samtaler med terapeuter om alt fra kost til stresshåndtering er også på programmet. Også den fysiske side af stressbehandlingen bliver der taget hånd om. Ridning på islandske heste, svømning, morgenmotion,

Plastikkirurgi: Brystoperationer Hospitalet med fokusFedtsugninger på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Facelift/pandeløft Fedtsugninger Maveskindsoperationer Facelift/pandeløft Plastikkirurgi: Øjenlågsoperationer Maveskindsoperationer Brystoperationer Arkorrektioner Øjenlågsoperationer Fedtsugninger Injektionsbehandlinger Arkorrektioner Facelift/pandeløft Peelinger Injektionsbehandlinger Maveskindsoperationer Avanceret hudpleje Peelinger Øjenlågsoperationer Avanceret hudpleje Arkorrektioner Kæbekirurgi Injektionsbehandlinger Kæbekirurgi Peelinger Øre-næse-halskirurgi: Avanceret hudpleje Næsekirurgi Øre-næse-halskirurgi: Bihulekirurgi Næsekirurgi Kæbekirurgi Tonsillectomi Bihulekirurgi Tonsillectomi Øre-næse-halskirurgi: Søvn og respirationscenter: Næsekirurgi Snorkebehandling Søvn og respirationscenter: Bihulekirurgi Søvnapnøbehandling Snorkebehandling Tonsillectomi Allergi / Lungesygdomme Søvnapnøbehandling Allergi / Lungesygdomme Søvn og respirationscenter: Rygkirurgi: Snorkebehandling Mikrokirurgisk operation for Rygkirurgi: Søvnapnøbehandling diskusprolaps i lænden Mikrokirurgisk operation Allergi / Lungesygdomme Operation for slidgigt og for diskusprolaps i lænden forsnævring i rygsøjlen Operation Rygkirurgi:for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen Mikrokirurgisk operation for diskusprolapsafi lænden Operationer udføres udelukkende speciallæger. Operation for slidgigt og Operationer udføres udelukkende speciallæger. forsnævring i af rygsøjlen Overenskomst med sygesikringen og Danske Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark” Overenskomst med sygesikringen og Danske Operationer udføres udelukkende af speciallæger. Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark” Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 Overenskomst med sygesikringen og Danske e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk Tueager 5 • 8200afÅrhus N • tlf: 86 10 80 11 Regioner. Godkendt sygeforsikringen ”danmark” e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

daglig massagebehandlinger og gåture i den omgivende natur er blandt aktiviteterne. Wellnessfaciliteterne i SeaWest betyder desuden, at kursets deltagere har mulighed for at dykke ned i forskellige former for kropslig forkælelse. Tilskud til rekreation via Sygesikringen Danmark Medlemmer af Sygesikringen Danmark har, hvis de er forsikret i gruppe 1 og 2, mulighed for at modtage tilskud til kur- og rekreationsophold efter længere tids sygdomsbehandling eller direkte efter sygehusophold. Forudsætningen er dog, at man vælger blandt godkendte kuranstalter og rekonvalescenthjem. Blandt disse er Skodsborg Kurhotel & Spa, Rekonvalescenthjemmet Lysglimt, Vedbygaard Herregaard, Vejlefjord og Løgumkloster Refugium. Forening til støtte af sygdomsramte borgere Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere er en forening, der siden 1973 har ydet tilskud til mennesker, der har været udsat for sygdom eller har fået en arbejdsskade, så de i kortere eller længere tid er sygemeldt fra arbejde. Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, der blev nedlagt i 1973. Foreningen blev stiftet for at støtte en særlig gruppe sygdomsramte borgere og fik derfor tildelt nogle midler, der blev investeret fornuftigt. Det er renteafkastet af foreningens formue, der finansierer den støtte foreningen efter ansøgning kan tildele. Foreningen kan dog også modtage gaver i form af donationer, arv m.v., idet foreningen er godkendt af myndighederne på lige fod med andre organisationer, der er almenvelgørende, således at man efter ligningslovens bestemmelser årligt kan fratrække donationer på beløb over 500 kr. på selvangivelsen.

Vedbygaards stuer er indrettet med smukke gamle møbler fra slutningen af 1800-tallet, og husets værelser, saloner og stuer rummer desuden en stor samling af guldaldermalerier og andet interiør indkøbt af de sidste ejere. Disse unikke omgivelser danner rammen om et ophold på Vedbygaard og er med til at gøre stedet til noget helt særligt. Læs evt. mere på www.vedbygaard.dk

Hjælp til at komme til kræfter Det er foreningens forretningsfører Hanne Richardt man får kontakt med, hvis man ringer til foreningen. ”Foreningen gør mange mennesker glade. Mennesker som har oplevet megen modgang. Men at komme på et rekreationsophold giver kræfter til at komme tilbage til arbejdet igen. Vi har en liste over anerkendte rekreationssteder, som man kan vælge blandt. Men andet er også muligt, hvis det sker efter anbefaling af ens læge.” ”Vi modtager mange breve fra folk,” forklarer Hanne Richardt med glæde i stemmen. ”Mange skriver, at de har fået en vitaminindsprøjtning – at de har fået lov til at tænke på noget andet end sygdom. Med vores hjælp har de fået kræfter til igen at komme tilbage til arbejdet.” Hanne Richardt er en helt usædvanlig forretningsfører, for hun er ikke blot administrator. Hun er yderst omsorgsfuld og taktfuld i alle sammenhænge. Hvis hun er nødt til at give et afslag på en ansøgning om støtte, så ringer hun helst til de berørte, så de ikke blot får et afslag med posten. Der er ingen tvivl om, at foreningens virke er et hjertesag for hende og det siger hun også selv. ”Jeg brænder for det her. Man vælger jo ikke at blive syg og der er nogle mennesker, der har virkelig brug for det, for det vi kan gøre.”

velvære og oplevelser i polen slanke/udrensningsophold 10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m. Pr. pers. i DB værelse

Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold 10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold) Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.

ring og book eller hør nærmere på 54179944

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

Hvad kan man få støtte til? Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere yder tilskud til ophold på anerkendte rekreationssteder. En liste over de anerkendte steder, som foreningen yder tilskud til, kan ses på foreningens hjemmeside. Et ophold under varmere himmelstrøg kan i sig selv være rekreativt og føre til en bedring af ens sundhedstilstand. Derfor kan der også ydes tilskud til ophold i udlandet. Der findes også her rekreationshjem eller kuranstalter, men antallet er begrænset. Derudover kan der også ydes tilskud til almindelige charterrejser, hvis det anbefales af lægen med henvisning til, at et sådant ophold kan medføre en væsentlig bedring i ansøgerens tilstand. Rekreationsrejsen skal være foretaget indenfor tre måneder efter den dato, tilskuddet er bevilget og altid lige umiddelbart inden arbejdet genoptages, da et tilskud altid gives som et afsluttende led i en sygdomsbehandling.

Lyst til noget lækkert? Jordbær-smoothie 2 breve Pickwick jordbærte 1 l kogende vand 200 g sukker 500 g frosne jordbær Pynt: Friske jordbær Lav en kande te af 1 l vand og de 2 tebreve. Lad teen trække 5 min. Fjern tebrevene og rør sukkeret ud i den varme te. Sæt teen til afkøling. Blend den kolde te med frosne jordbær og server straks i høje glas pyntet med friske jordbær.

Se  ere ere lækre teopskrifter teopskrifter på pickwick pickwick.dk dk

Kongelig kurbehandling og effektiv genoptræning Bygningerne, som i dag rummer Skodsborg Kurhotel & Spa, har mere end 100 års historie bag sig. Først den kongelige og senere den sundhedsmæssige. Selv om meget i dag er forandret, er dele af det historiske interiør bevaret, og ved et besøg eller ved et kur- eller genoptræningsophold på Skodsborg Kurhotel & Spa kan den royale stemning og respekten for historien opleves. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sanus Per Aquam – sundhed gennem vand I antikken benyttede romerne sig af thermalbade og mente, at alle skulle have mulighed for at bade og rense kroppen. Derfor anlagde man kurbyer rundt om i Europa. På Skodsborg Kurhotel & Spa er spa i dag en moderne velværeoplevelse, hvor krop og sjæl stimuleres gennem afslappende behandlinger, forfriskende aktiviteter og kulinariske nydelser i dejlige omgivelser. Skodsborg Spa tilbyder udrensende kurbade og afslappende massage i en drømmeverden af æteriske olier og aromatiske dufte – behandlinger, der virker som balsam for sjælen. Man kan naturligvis også kombinere spa-behandling med en overnatning på Skodsborg Kurhotel & Spa samt en lækker middag.

Skodsborg Genoptræning definerer sine fokusområder som: · Genoptræning og rehabilitering. · Forebyggelse og sundhedsfremme. · Vedligeholdelse eller modvirkning af tab af funktion. · Undervisning og rådgivning. · Vurdering af skader og belastninger. · Afspænding. Læs eventuelt mere om Skodsborg Kurhotel & Spa samt om genoptræning på www.skodsborg.dk. Man kan også ringe på telefonnummer 45 58 58 00 og bede om at få tilsendt relevant brochuremateriale.

WELLNESS & SPA Oplev Polens lækre Wellnesshoteller & City Spa... Ren topklasse!

Ring 33 13 52 23 vindroserejser.dk

1935,-

fra kr. 2 nætter i dobbeltværelse med behandlingspakke

Foto: Skodsborg Kurhotel & Spa.

Hvis man trænger til at lade batterierne op, kan et hotelophold på Skodsborg Kurhotel & Spa være løsningen. Beliggenheden er fremragende, idet man bliver ombølget af revitaliserende havluft og kan nyde en smuk udsigt over Øresund. Opholdet inkluderer forplejning i form af sund morgenbuffet samt adgang til Skodsborg Vigørcenter. Man kan naturligvis også tilkøbe måltider i restauranten og caféen, som begge er baseret på rene, sunde og friske råvarer. Men man har også mulighed for at supplere med tilkøb af spa-behandlinger i Skodsborg Spa.

Man har mulighed for at modtage professionel genoptræning i den særlige enhed, der hedder Skodsborg Genoptræning. Her tilbydes genoptræning, fysioterapi, samt behandlings- og plejeforløb. Skodsborg Kurhotel & Spa tilbyder dog også egentlige kurophold, hvis man har brug for ny styrke i hverdagen. Opholdet hjælper kroppen til mere velvære gennem vejledning, fysioterapi, træning og kulinariske oplevelser i restaurant Frederik & Louise, som har en betagende udsigt både inde fra restauranten og fra det meget store tagterrasseområde. Skodsborg genoptræning Endelig har man mulighed at modtage professionel genoptræning i den særlige enhed, der hedder Skodsborg Genoptræning. Her tilbydes genoptrænings-, behandlings- og plejeforløb med plejepersonale og sygeplejersker til stede døgnet rundt. Genoptræningen foretages af fysioterapeuter både under indlæggelse, på kurophold, ambulant samt ved forebyggelse og der tilrettelægges målrettede forløb efter individuelle behov. Der er endvidere mulighed for tilsyn af en speciallæge i almen medicin efter tværfaglig vurdering af sygeplejerske og fysioterapeut. For at kunne tilbyde det bedst mulige genoptræningsforløb visiteres tværfagligt dels over telefonen dels via udskrivningsbrev eller journal fra sygehus eller læge. På ankomstdagen modtages man af en sygeplejerske, som viser til rette på værelset og introducerer afdelingen. Ved den første fysioterapi-konsultation dagen efter ankomsten planlægges genoptræningsforløbet, således at ethvert ophold skræddersys efter hver enkelts behov. Der ydes individuel fysioterapi to gange dagligt på hverdage og en gang i weekenden, men der er mulighed for at tilkøbe yderligere fysioterapi efter aftale, også på ankomstdagen. Professionel genoptræning og behandling Mange typer patienter har netop stor gavn af genoptræning, som fx efter knæ- og hofteledsudskiftninger, fald eller efter blodprop i hjernen, der har medført delvise lammelser. Blandt de mange tilkendegivelser Skodsborg Genoptræning har modtaget efter genoptræningsophold, er der blandt andet en yngre kvinde, der havde diskusprolaps og som var faldet. Hun siger blandt andet: ”Jeg kom til Skodsborg – bare egentlig for at få trænet ryggen op igen som kurgæst på hotellet. Men allerede ved første konsultation hos fysioterapeuten blev der konstateret akutte problemer med ryggen, som endte med, at jeg omgående blev sendt til

operation på Center for Rygkirurgi i Hellerup. Det blev så arrangeret, at jeg skulle tilbage på Genoptræning & Pleje lige umiddelbart efter operationen til restitution. En måned senere kom jeg så tilbage til Skodsborg som kurgæst for at genoptræne ryggen, og jeg var utrolig glad for den professionelle

og seriøse behandling jeg fik. Som kurgæst er det samtidig ren selvforkælelse med sund og lækker mad, man får, så at man hurtigere kan komme sig igen i dejlige omgivelser. Jeg var også glad for at få et træningsprogram med hjem, som jeg selv har kunnet følge op på.”

Foto: Skodsborg Kurhotel & Spa.

Skodsborg Kurhotel & Spa Skodsborg Kurhotel & Spa, har mere end 100 års historie bag sig.

FolkeFerie.dk er det bedste udgangspunkt for din ferie

Langtidsferie

Hold en lang, lun ferie, væk fra de mørke danske vintermåneder. At bo på Mellieha Holiday Centre er som at være i en hyggelig landsby med liv, varme og gæstfrihed.

Sommerhus Feriecenter

SYDEUROPA

Charterferie

Feriebolig

Det behagelige klima, de mange faciliteter og de store feriehuse med privat gårdhave og tagterasse gør det til et ideelt sted at opholde sig i længere tid. Og Maltas mange attraktioner - Gozo, byerne og bugterne giver dig mulighed for masser af dejlige ture og udflugter. Bestil din ferie på folkeferie.dk/ langtidsferie eller ring 70 30 10 90.

Langtidsferie fra 3 uger til 147 dage Fra

6.799,Oktober - April

START HER!

Flyt i kloster

og bo som grever og baroner Det 300-årige Hansted Kloster er blevet omdannet til 18 smukke seniorlejligheder, der er blevet fornemt renoveret med anvendelse af de bedste materialer. Til fælles afbenyttelse er der indrettet internetcafé, tv-stue, bibliotek, motionsrum, billardrum, værksted m.v., ligesom den store parklignende have indeholder drivhus og plads til nyttehaver. Klostret har endnu ledige lejligheder fra 90 til 170 m2.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hansted Kloster blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet og hed på den tid Hansted Hospital. Kvinden bag var enkefruen på Hanstedgaard, Dorthea Hansdatter, som i 1705 oprettede en fundats og fraskrev sig sin hovedgård med 53 tilhørende ejendomme, når hun døde. Formuen skulle i stedet gavne ”husarme, gamle og vanføre mennesker, hvor barmhjertighedsgerning kan kendes“. Man læser også, at alle hospitalslemmer, som kunne arbejde og bruge hænderne, skulle gøre det for at være til gavn for alle. Hvis man ikke ville bidrage, selv om man var i stand til det, skulle man kunne bortvises. Sådan er det heldigvis ikke mere. Men ånden fra Dorthea Hansdatters fundats fastholdes. Fællesskab er sammen med næstekærlighed den store fællesnævner for det enestående fællesskab. Og det er bestyrelsens og forstanderens ønske, at beboerne skal hjælpe hinanden i det omfang, de evner og naturligvis i det omfang de ønsker det. Klosterboliger som seniorlejligheder De nuværende statelige bygninger, som ligger i en stor park på grænsen mellem by og land, stammer fra 1868, med væsentlige tilbygninger i 1881. Ejendommen har for nylig gennemgået en totalombygning til 22 mio. kr. og er genopstået som klosterboliger efter en periode at have dannet rammen om et plejehjem. De hidtidige 42 stuer er blevet omdannet til 18 smukke seniorlejligheder i størrelser fra 87 til 170 m2. Alle lejlighederne er topmoderne, rummelige, lyse og velindrettede og hvortil kun de bedste materialer er brugt. Huslejen er til gengæld lav særligt set i forhold til de relativt store lejligheder og de mange fælles faciliteter, der tilbydes.

Borgerlig stiftelse: Indtil 1979 klarede stiftelsen på Hansted Kloster sig selv, men måtte så indgå en aftale med kommunen for at få moderniseret de daværende boliger og sikre en fornuftig økonomi. Fra 1979 og til december 2001 var hospitalet plejehjem med 40 pladser, som Horsens Kommune udpegede beboere til. I dag er klosterbygningerne en såkaldt borgerlig stiftelse med 21 selvstændige lejligheder samt flere fællesrum bl.a. en spise- og festsal. I kælderen er der bl.a. indrettet et lille bibliotek, motionsum, billardrum og værksted, som er til fri afbenyttelse. Læs mere om Hansted Kloster og om ledige lejligheder på www.hansted kloster.dk

Hansted Kloster er omgivet af en vidunderlig park indrettet med siddegrupper, drivhus og køkkenhave.

Foto: Hansted Kloster.

Hansted Kloster har gennemgået en totalombygning og er genopstået som klosterboliger til seniorer.

Foto: Hansted Kloster.

Plads til fællesskabet og til den enkelte I klostrets ene fløj er der en rummelig spise- og festsal samt tv-stue og bibliotek. Og i kælderen er der indrettet internetcafé, motionsrum, billardrum, værksted m.v. Her har hver lejlighed også et depotrum. Hansted Kloster rummer desuden en gæstelejlighed.

Dem omgivende park er indrettet med siddegrupper og grillpladser. Alle beboere kan benytte drivhuset og alle kan få deres egen køkkenhave. En portner bor på stedet og kan hjælpe beboerne i fornødent omfang. Hansted Kloster ligger lige uden for Horsens by, midt i Danmark – midt mellem Århus og Vejle. Der er kort afstand til motorvejen og til toget. Der er endvidere hyppige busforbindelser til Horsens, og Hansted Klosters egen bus vil flere gange ugentlig køre byture til Horsens - eller den kan bruges til beboernes udflugter. For dem med egen bil er der en rummelig parkeringsplads. Målgruppen for beboerne i lejlighederne er i aldersklassen fra 55 år og opefter, dvs. voksne mennesker i deres bedste alder, som ønsker at bo smukt i et fællesskab, som man kan tage del i, når man ønsker det. Man kan vælge at indgå aktivt i mange fælles aktiviteter eller man kan nøjes med at deltage i fællesspisning en gang imellem, hvis det er sådan man har det. Muligheden er dog altid til stede.

Åbent for selskaber og wellness ophold året rundt Ring og forhør nærmere!

Helshagevej 98 - Hanstholm 7730 Hanstholm - 9740 Tlf.:7070 9740 - www.pynten.dk Helshagevej 98 - - Tlf.: - - www.pynten.dk Helshagevej 98 - - 7730 7730 Hanstholm Tlf.: 9740 7070 7070 www.pynten.dk

Fest Selskaber Weekendophold og Miniferie Chr. Hansensvej 2 - 7730 Hanstholm - Tlf.: 9796 1044 - www.hotelhanstholm.dk Chr. Chr.Hansensvej Hansensvej22 - - 7730 7730Hanstholm Hanstholm - - Tlf.: Tlf.:9796 97961044 1044 - - www.hotelhanstholm.dk www.hotelhanstholm.dk

Hjælpemidler gør livet lettere for gigtpatienter Der findes mange forskellige slags hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere for gigtpatienter, der er plaget af nedsat bevægelighed og muskelstyrke. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

De fleste gigtramte oplever, at sygdommen har gjort hverdagen mere besværlig. De har ikke længere de samme kræfter som før, og bevægeligheden i leddene er indskrænket. Derudover døjer mange med smerter og træthed, der kan gøre dagligdagen og de mest simple ting svære at overskue. Men det kan lette tilværelsen meget at få de korrekte hjælpemidler. De aflaster, forlænger og tilpasser omgivelserne, så det bliver mindre belastende for kroppen at udføre de daglige aktiviteter. En god ven Der findes et utal af forskellige hjælpemidler, som både er pæne, grimme, fikse og klodsede, og der findes mange af hver slags. Udvalget rækker fra ganske enkle produkter, som gør det lettere at åbne medicinglas og mælkekartoner til specielle senge og kørestole. For mange gigtpatienter kan det være svært at acceptere, at de har brug for hjælpemidler, ligesom det kan være en udfordring at begynde at bruge dem. For det kan være svært at erkende, at man har brug for hjælp og endnu sværere at skulle vise det til omverdenen. Ingen ønsker at deres hjem skal være fyldt med specielle redskaber, der konstant minder en om sygdom og funktionsnedsættelse. Og ingen ønsker at blive udsat for andre menneskers nysgerrige blikke, når de går rundt med krykker eller støtter sig til en rollator. I Gigtforeningen opfordrer man medlemmerne til at tænke på de enkelte hjælpemidler som en god ven, og det er foreningens erfaring, at patienterne hurtigt oplever, hvor stor forskel de rigtige hjælpemidler gør i hverdagen. Hjælpemidlerne udvider patienternes mulighed for selv at klare praktiske gøremål eller komme omkring på egen hånd. Bo bedre med gigt Indretningen af hjemmet kan have stor betydning for, hvor mange kræfter man skal bruge i løbet af en dag. Med en god indretning, gode møbler og hjælpemidler kan man spare energi på det huslige og have mere energi til alt det andet. Det er individuelt, hvilke hjælpemidler og indretningsmuligheder, man foretrækker, og som fungerer mest hensigtsmæssigt i hverdagen. Men i Gigtforeningen har man en række gode råd til indretning af boligen, der kan være med til at afhjælpe nogle af hverdagens problemer.

TaskeRollator – I BYEN MED STIL!

WWW.INCLUSION-BY-AKPDESIGN.DK ELLER RING PÅ TELEFON 40 73 11 35

Entréen: Lige inden for indgangsdøren er det en god idé med en stol, så det er lettere at tage skoene af og på. Hvis pladsen tillader det, er

XXL-Rehab Rollator fra Cobi Rehab er en meget stærk rollator, som samtidig er funktionel for brugeren og med et let og diskret design fra Cobi Rehab. Læs mere på www.cobi.dk

det også hensigtsmæssigt med et bord, så du hurtigt kan lægge tunge ting fra dig. Hvis du har problemer med skuldrene, kan du placere knager eller bøjlestang til overtøjet i en passende højde, så du nemt kan nå dem. Bryggerset: Vaskemaskine og tørretumbler skal placeres i en passende højde, gerne på en sokkel, så du ikke skal ned i knæ eller bøje dig ned for at få tøjet ud og ind af maskinerne. Betjeningsknapperne skal være nemme at bruge. Drejeknapper skal helst være trinløse og have et godt greb. Fingertouchsystemer er nemmest at bruge. Sørg for et arbejdsbord i god højde. Det er 10-15 centimeter under albuehøjde, når du står op. Køkkenet: Højden på køkkenbordet bør være 10-15 centimeter under albuehøjde, når du står op. Hvis du har svært ved at strække albuerne, kan det være en fordel med et lidt højere bord. Hvis du har god plads i køkkenet, er det en god idé med borde i forskellig højde. Når du skal røre i en skål, er det bedst med en lidt lavere bordhøjde, end når du for eksempel skal skære brød. Er bordet for lavt, kan du bruge et tykt skærebræt til at gøre arbejdshøjden mere hensigtsmæssig. Den bedste løsning er et bord, der kan hæves og sænkes efter behov. En arbejdsplads, hvor du kan sidde ned med fri plads til benene under bordet, kan aflaste meget. Man kan med fordel indrette sit køkken med mange skuffer og udtrækshylder, der glider let. Så bliver det nemmere at få fat på det, der står bagest. Bøjlegreb på skuffer og skabe gør det lettere at åbne, fordi man kan bruge alle fingrene. Overskabe og hylder skal ikke være placeret for højt, det vil sige højst 30-40 centimeter over bordet. Det er også muligt at få overskabe, der kan køres ned i en passende højde, når man skal nå tingene og op igen efter brug. Du skal være opmærksom på, hvordan du placerer madvarer og service i køkkenskabene. Sæt de tungeste ting, og de ting du bruger tit, hvor de er nemmest at nå, så du ikke skal række så langt. Vandhaner er bedst, når tuden er lang og svingbar, så du for eksempel kan fylde gryder med vand, mens de står på bordet. Der findes mange små hjælpemidler til køkkenbrug. Knive med tykke greb, dåseåbnere, vinkelknive, gryder med håndtag i begge

sider, skridsikre underlag og mange, mange flere. De er alle designet til, at du skal bruge så få kræfter som muligt og skåne dine led så meget som muligt. Det er en god idé at lade køkkenmaskiner overtage så meget arbejde som muligt med at hakke, snitte, kværne krydderier eller åbne dåser. Så slipper du for mange krævende arbejdsfunktioner. Badeværelset: Gulvet i badeværelset bør være af et skridsikkert materiale. Hvis det eksisterende gulv er for glat, kan man sætte skridhæmmende strimler på. En badetaburet i brusepladsen er en god aflastning, hvis det er hårdt at stå op i længere tid ad gangen. Til badet kan du få en badesvamp på en stang, så det bliver nemmere at nå ryg og fødder. Der findes også en hårbørste med et vinklet skaft, så du kan rede håret uden at skulle løfte armene alt for højt. Toilettet kan med fordel være højere end standarden på 40 centimeter. Det kan man opnå ved enten et specielt toilet eller ved at få monteret en toiletforhøjer. For lettere at kunne rejse sig kan man få opsat greb på væggen ved siden af toilettet. Toiletpapiret skal være placeret, så du kan nå det uden at skulle vride eller dreje kroppen. Et toilet med indbygget brus og lufttørring er en mulighed, hvis du har svært ved at tørre dig efter toiletbesøg. Påklædning: Har du svært ved at nå ned for at tage sko og strømper på, vil en strømpepåtager og et langt skohorn være en god hjælp. Elastiksnørrebånd eller sko med velcrolukning gør det nemmere at få sko på. Hvis du har svært ved at klare knapperne i tøjet, findes der en speciel knappelukker. For at gøre det nemmere at åbne eller lukke en lynlås kan du sætte en nøglering eller en kraftig snor i lynlåsen. Stuen: Du bør indrette din stue, så det er let at komme rundt. Du skal undgå at have løse tæpper på gulvene. Alternativt kan de sættes fast på gulvet med et skridsikkert underlag. Møblerne skal gerne kunne indstilles, så de nemt kan tilpasses dine behov. En god hvilestol er et must. Den skal have faste hynder, og højden på sædet skal være så høj, at du nemt kan rejse dig og så fødderne kan nå gulvet. Der skal være cirka en håndsbredde mellem sædets forkant og underbenet. Stolens ryglæn skal give støtte i ryggen og i lænden. Sofaer og stole kan forhøjes med forhøjerklodser, hvis du har svært ved at rejse dig op. Hvis du har problemer med at nå ting på gulvet, er en gribetang en god hjælp. Soveværelset: Placer sengen så du kan komme til den fra begge sider. Så bliver det nemmere at rede den. Sengen bør have en højde, så du nemt kan rejse dig fra den. Det er individuelt, hvor højt det er, men det ligger mellem 47-50 centimeter. Hvis du har svært ved at komme ud ad sengen, kan et håndtag ved sengen være en mulighed. En elevationsseng kan også hjælpe. Hvis du læser i sengen, men har svært ved at holde en bog eller et blad, kan du bruge et læsestativ. Det er fornuftigt at have en lyskontakt ved sengen, hvis du skal op i løbet af natten. Nogle er også glade for at have en telefon ved sengen. Garderobeskabet bør være indrettet med udtrækskurve og en lavtsiddende bøjlestang, der er let at nå. Arbejdspladsen: Også på arbejdspladsen kan du have behov for ændringer. Det kan være en særlig stol, et hæve-sænke-bord eller lignende. Støtte til hjælpemidler Du skal kontakte din kommune, hvis du ønsker at ansøge om hjælpemidler, forbrugsgoder eller hjælp til boligindretning.

Ergonomisk bestik med kraftige håndtag, der gør det lette at holde, når man har svage fingre og hænder fra Bjørn Nielsen Rehab & Hospitalsartikler A/S. Læs mere på www.bjoern-nielsen.dk

Du kan få et hjælpemiddel, hvis det: · I væsentlig grad afhjælper de varige følger af din nedsatte funktionsevne. · Letter din daglige tilværelse derhjemme. · Er nødvendigt for, at du kan passe dit arbejde. Det er gratis for dig at låne hjælpemidler af kommunen. Du kan også få tilskud til at købe hjælpemidler. Din personlige økonomi har ikke indflydelse på, hvor meget du kan få i tilskud, og du skal ikke betale skat af tilskuddet. Støtte til forbrugsgoder Kommunen kan i særlige tilfælde hjælpe til, når du skal købe et forbrugsgode. Betingelserne for at få hjælp til et forbrugsgode, for eksempel en kontorstol eller en computer, er de samme som for hjælpemidler. Hjælp til boligindretning Hvis du ikke kan fungere i din nuværende bolig, kan du søge kommunen om hjælp til boligindretning. Det kan for eksempel være, at man fjerner dørtrin, udvider døråbninger, sætter gelænder og håndtag op eller etablerer ramper til en kørestol. Når kommunen skal vurdere dit behov for hjælp, sker det ved, at en ergo- eller fysioterapeut fra kommunen besøger dig hjemme, og I sammen gennemgår, hvilke problemer du har, og hvilke løsninger der er. På Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside: www.hmi.dk kan du se en oversigt over de mange tusind hjælpemidler, der findes.

Problemer med alkohol? Alkoholisme er en sygdom, hvor alle i familien og øvrige relationer påvirkes. Behandlingscenter Sjælland tilbyder døgnbehandling til den afhængige, samt ambulant familiebehandling. Kan kontaktes hele døgnet på Tlf. 7020 4042 · Mail: inf@behandlingscentersjaelland.dk

Overliggeren sættes højt Naturlægemidler er underlagt den samme lovgivning som øvrige lægemidler ligesom der stilles samme krav om kontrol og dokumentation. En af de danske virksomheder på markedet er Jemo-Pharm, som blev etableret for 25 år siden. Virksomhedens produkter spænder efterhånden vidt, idet der produceres naturlægemidler til forebyggelse og lindring af fx slidgigt, modløshed, søvnløshed, dårlig blodcirkulation, hukommelsesbesvær og blærebetændelse. Herudover produceres en række vitaminer og kosttilskud. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Jemo-Pharm.

butikken og så arbejder vi med kosttilskud. Jemo-Pharm er beliggende i et erhvervsDet er den anden del af butikken,” forområde i udkanten af en af Danmarks klarer Peter Samuelsen, der er direktør og smukkeste byer, nemlig Stege på Møn. medejer af Jemo-Pharm. ”Overordnet set Når man kommer fra Stege passerer man så er det, vi laver, tabletter og hårde kapsførst en småkagefabrik, før man kommer ler. Vi har et produktionsaptil en stikvej med udsigt over parat, som kan lave tabletter bølgende marker. Bygningeri alle mulige afskygninger ne, der huser virksomheden, og som kan lave hårde kapsser umiddelbart upåfaldende ler, der indeholder pulver ud. Det samme gør kontobestående af fx planteeksrerne. Men når man – efter trakt, tørrede, knuste eller at være blevet klædt i kittel frysetørrede planter.” og plastikovertræk – ser produktionen, så ved man, at Produktionsmæssig her lever man op til de krav kvalitet og råvarekvalitet såvel Lægemiddelstyrelsen ”Vi arbejder under to lovgivsom Fødevarestyrelsen stiller. ningssystemer. Det er meget Her er pinligt, klinisk rent Peter Samuelsen er direkvigtigt for os, at vi lægger overalt og koncentreret ro tør og medejer af Jemooverliggeren højt i alt, hvad over de medarbejdere, der fx Pharm og har i øvrigt en vi laver. Rigtig højt. Vi taler arbejder med produktionen baggrund i medicinalinher om kvalitet. Og vi taler af tabletter eller pakning af dustrien. de færdige enheder. Foto: Jemo-Pharm. om to typer af kvalitet, nemlig produktionsmæs”Vi er en blandet butik. sig kvalitet og råvarekvalitet. Vi arbejder Vi arbejder både med naturlægemidler og under lægemiddellovgivningen og vores lægemidler. Det er den ene del af kosttilskud er lægemiddel like, i den måde vi laver dem på. Alt, hvad vi laver i vores produktion, er dokumenteret. Vi tjekker vores produkter nøje gennem hele processen. Alle målinger samles op i det, man kalder en batch-dokumentation, som bliver gennemgået ad flere omgange før den enkelte produktion frigives,” siger Peter Samuelsen. Perikon og tranebær ”Perikon, som er i vores produkt Modigen, har man fx kendt i århundreder og man ved, at det virker mod humørsvingninger. Man har også kendt til tranebær i utallige år, som virker mod urinvejsinfektioner. Vi har tranebærproduktet Vitabutin, der i øvrigt er vores største produkt. Man ved,

Vitabutin er et naturlægemiddel og Jemo-Pharm er de eneste i Europa, der har et naturlægemiddel med tranebær.

at det virker og man har masser af dokumentation for det. Man ved også, hvorfor det virker. Til gengæld findes der en masse produkter ude i helsekostbutikkerne med alle mulige ting, som er udokumenterede, men hvor man har anekdoter om, at fru Jensen har taget det og så er der sket et mirakel. Den type produkter vil vi ikke røre ved. Vi vil kun have produkter inden for dørene, som er veldokumenterede,” siger Peter Samuelsen med eftertryk. Egne mærkevarer sælges primært til apotekerne ”Hvis vi skal dele vores forretning op, så er omkring 25 % af vores forretning egne mærkevarer, som vi sælger i Danmark primært til apotekerne. 70 % af vores salg går til dem. Vi har bevidst lagt overliggeren højt, det vil sige, at vi vil ligge det sted, hvor man går ind, hvis man vil have kvalificeret vejledning. Det øvrige salg sker til Matas og til helsekostbutikker.” ”De øvrige produkter vi producerer, er såkaldte fremmedvarer. Det er det, man også kalder private label produktion. Omkring 70 til 75 % af vores produktion er således kontraktproduktion primært til eksport. Dvs. vi producerer ikke til danske kunder. Dog producerer vi for nogle danske virksomheder til deres eksportmarkeder. Blandt vores kunder er således nogle af de store aktører i lægemiddelbranchen.” Råvareleverandører i hele verden ”Vores branche er i virkeligheden meget drevet af råvareleverandørerne, da det

Jemo-pharm A/S er en farmaceutisk virksomhed, der producerer naturlægemidler og kosttilskud. Virksomheden, der blev grundlagt i 1986 af farmaceut Ejvind Jersie Pedersen, har to parallelle forretningsområder, nemlig udvikling, produktion og markedsføring af egne produkter samt kontraktproduktion af andre virksomheders produkter (private brands). Læs mere på www.jemopharm.dk

dem, der udvikler nye stoffer eller nye ekstrakter og det er råvareleverandørerne, der laver undersøgelserne på dem. Vi holder derfor hele tiden øje med, hvad der sker af nye ting på den front. Det er vigtigt for os at finde nogle samarbejdspartnere blandt råvareleverandørerne, hvor jeg ved, at det de leverer, er af den rigtige kvalitet rent stofmæssigt og også rent dokumentationsmæssigt. For der er mange useriøse råvareleverandører. Vi har råvareleverandører over hele verden. Vi har i Europa, USA og Asien. Men ikke nogen i Afrika. Og det er ærgerligt. For Afrika er det kontinent blandt alle kontinenter, der har de fleste naturlige ressourcer, som er lige til at gå til. De har alt. Der hvor det til gengæld rigtigt rykker lige i øjeblikket er i Kina og i Indien.” ”Vi har omkring 30 produkter, hvoriblandt de mest interessante er vores egne. Tranebærkapslerne er vores bedste og det er et rimeligt stabilt produkt. I virkeligheden er de fleste af vores produkter stabile. Hvis man generelt skal sige noget om kosttilskudsmarkedet, så er det forholdsvist konstant. Vores tranebærprodukt er dog ikke et kosttilskud. Det er et naturlæ-

Foto: Jemo-Pharm.

Når tabletter drageres sker det i stålfri beholdere magen til dem, man ser på mejerier.

gemiddel og vi er de eneste i Europa, der har et naturlægemiddel med tranebær.” Vitaminer kan høre under lægemiddel- eller fødevarelovgivnigen ”Hvad angår vores naturlægemidler, så er vi, som nævnt, forholdsvist stærkt repræsenteret ude på apotekerne. Men vi har også produkter på apotekerne, som ikke

er naturlægemidler, som fx C-Long, der er en stærk vitaminpille og Hvidløg LongTM, der er et kosttilskud. Begge har en formulering, der gør, at der sker en forsinket optagelse i kroppen. Dvs. det er depottabletter, hvor indholdsstofferne frigives og optages over en længere periode end normalt og det giver størst virkning. For C-vitamin gælder, at det er interessant, at vitaminet frigives over en periode på 10 –

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

12 timer, fordi ascorbinsyre, så snart det bliver optaget, efterfølgende bliver skyllet ud. Vi kan ikke lagre C-vitamin i kroppen.” Er vitaminer et kosttilskud? ”Vi har naturlægemidler og så har vi kosttilskud. Det sidste er produkter, hvor man holder sig indenfor det, man kalder den anbefalede daglige dosis. Men så er der sådan en underlig mellemgruppe, hvor man har vitaminer og mineraler i højdosis. Og det hedder stærk vitamin-mineral. De behandles under lægemiddellovgivningen, mens dem, der er i lav koncentration er under fødevarelovgivningen. Q10 Max er fx et produkt, der er rubriceret som stærk vitamin-mineral, det vil sige, at det er underlagt lægemiddellovgivningen.” Tager selv egne produkter Hvad tager du selv? ”Jeg tager Ginkgo Biloba Jemo-Pharm, Q10 Max og eventuelt Glucosamin Jemo. Det er dem, jeg synes er interessante for mig. Glucosamin er faktisk vores største produkt – ikke som eget salg – men som fremmed salg. Det er et kæmpestort produkt for os. Vores egen vare har 5 % af det danske marked. Vi kan ikke konkurrere med de store, da det er et såkaldt generisk produkt. Folk kan ikke skelne mellem de forskellige mærker. Vi har dog en slugevenlig tablet.” ”Hele konceptet med kosttilskud, naturlægemidler og stærk vitamin er i opbrud. Omkring naturlægemidler har man på EU-plan lavet nogle nye registreringsprocedurer, som betyder, at det bliver vanskeligere at blive godkendt. Hvad angår kosttilskud skal man kunne dokumentere sine anprisninger, så der skal ansøges til EU om dem. Det er et kæmpesystem og dem, der driver det, er råva-

“Har du krav på erstatning?”

Advokat Litten Posselt Olsen Advokat Litten Posselt Olsen rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning. Hun er en del af ADVODAN Brørup’s store specialafdeling i personskadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retsager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang række informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gratis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag. Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk ADVODAN Brørup Jernbanegade 2 6650 Brørup Tlf. 75 38 15 77 lpol@advodan.dk

www.advodan.dk

Produktionen af tabletter og kapsler sker på automatiske anlæg under omhyggelig overholdelse af de krav såvel Lægemiddelstyrelsen som Fødevarestyrelsen stiller. releverandørerne. Det er dem, der laver ekstrakten. På nuværende tidspunkt har der været cirka 500 ansøgninger igennem. Der er 10 %, der er blevet godkendt. Det er et blodbad i øjeblikket. Det har blot ikke udmøntet sig ude på markedet endnu. For så længe processen kører, så er den kontrollerende myndighed, Fødevarestyrelsen, ikke gået ud og begyndt at tage produkter af hylderne. Men det kommer. Nok engang om et års tid.” Ansøgning sendt om godkendelse i EU ”Vi har faktisk kastet os ud i at lave en ansøgning på Hali-Z. Den er sendt til Fødevarestyrelsen, som screener ansøgningen for dokumentation. Hvis den kommer igennem, sendes ansøgningen til EFSA (European Food Safety Authority, red.). Deres specialister vender så tommelfingeren op eller ned. Hvis de vender tommelfingeren op til Hali-Z, vores sugetablet med zinksalt, der fjerner dårlig ånde, vil det være fantastisk for os. Med en godkendelse i hånden kan vi gå ud og skaffe partnere i hele Europa.” ”Zink virker fantastisk godt. Det virker også mod en begyndende forkølelse. Man kan få zink i forskellige typer salte. Vi har valgt et zinksalt, der er smagsneutralt. Her på stedet er der 20 %, der ikke kan lide Hali-Z, mens der er 80 %, som synes, det smager aldeles fremragende. Man må dog kun tage tre om dagen. For ellers får man for meget zink. Da det er et klinisk produkt og ikke en pastil sælges det via apotekerne.”

Sundheds- eller ernæringsanprisning: · Ved en ernæringsanprisning forstås enhver anprisning som angiver eller indikerer, at en fødevare har særlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer. Ernæringsanprisninger er således relateret til et konkret indhold eller fravær af energi eller næringsstoffer eller andre stoffer i fødevarer. Eksempler på ernæringsanprisninger kan være ”sukkerfri”, ”fiberrig”, ”fedtfattig”, ”fedtreduceret”, m.v. · Ved sundhedsanprisning forstås enhver anprisning, som fastsætter eller giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem en fødevare eller en bestanddel (fx næringsstof) af en fødevare og sundhed. Med andre ord, sundhedsanprisninger er anprisninger af den effekt, som en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme. Eksempel på en sundhedsanprisninger kan være ”calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne”.

Når hunden bider I Danmark er hunden et meget almindeligt kæledyr og der bliver sat stor pris på de firbenedes legesyge og logren med halen. Men hunde kan finde på at bide og efter den seneste debat om muskelhunde er det værd at vide, hvad der gælder, når hunden bider. Hvordan står man som hundeejer og ikke mindst som den, der blev bidt? • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvad siger loven? Ansvar for hunde er reguleret i Hundeloven, som første gang blev vedtaget i 1969. Ifølge loven er besidderen af en hund forpligtet til at erstatte den skade, som hunden forvolder. Det er ligegyldigt om besidderen, som ofte er lig med ejeren, har været sløset eller uansvarlig i forhold til at holde hunden i snor eller bare på den anden side af hækken. Der er dog mulighed for at nedsætte erstatningen, eller lade den bortfalde helt, hvis der kan bevises egen skyld fra den tilskadekomnes side. Loven fastsætter også en pligt for besidderen til at holde sin hund ansvarsforsikret. Hvis man bliver bidt, kan man derfor gå direkte til ansvarsforsikringen og få sin skade dækket. Historier fra praksis Selvom de fleste sager vedrørende hunde bliver ordnet i mindelighed eller gennem forsikringsselskabet, sker det dog, at hundebid og skader forårsaget af hunde, kommer for retten, som så kan fastlægge, hvornår den skadelidte kan kræve erstatning. Eksempelvis blev en mor, som havde indvilget i at passe sin egen datters hund ikke tilkendt erstatning efter at være blevet bidt, da hun blev anset for besidder

Læs mere om de forskellige erstatningsposter ved personskade på erstatningsgruppens hjemmeside: www.erstatningsgruppen.dk Den gældende hundelov kan ses på www.retsinformation.dk

af hunden, mens hun passede den. Det samme gjorde sig gældende i en sag, hvor hunden blev passet ved den skadelidte, som gled i urin fra hunden på køkkengulvet og pådrog sig personskade. I en anden sag skulle det afgøres, hvorvidt en gæst i et cirkus kunne kræve erstatning fra enten artisten, som var ejer af hunden, eller det omrejsende cirkus. Cirkushunden havde bidt så hårdt i mandens arm, at den brækkede. Manden kunne kræve erstatning af artisten. Behandling af hundeansvarssager Advokat Litten Posselt Olsen, som er specialiseret i personskadeerstatning har gjort sig følgende erfaringer vedrørende hundeansvarssager: ”Ved ADVODAN Brørups erstatningsafdeling har vi haft flere personskadesager vedrørende hundebid. De skadelidte har ofte følt sig magtesløse over for den angribende hund, og de alvorlige skader taler da også sit eget tydelige sprog. Hvis man er blevet bidt af en hund, kan man have en række krav mod hundens ansvarsforsikring, bl.a. godtgørelse for svie og smerte, varigt mén samt evt. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og i værste fald også erhvervsevnetab. Hundeslagsmål, hvor fx to hunde ryger i totterne på hinanden, kan ikke medføre erstatning for skaderne på de involverede hunde. Det sker dog ofte, at hundenes ejere griber ind i hundeslagsmålet for at afværge skader på hundene, hvorved hundeejerne pådrager sig alvorlige skader. Det er min erfaring, at domstolene lægger vægt på flere forhold, når sådan en sag skal afgøres. Det er herunder væsentligt, om skadelidte har opført sig uforsigtigt ved at gribe ind, men

Hundebid kan være så alvorlige, at man kan have behov for erstatning.

også om en af hundene har en særlig aggressiv adfærd, fx ved at fortsætte med at snappe ud efter de omkringstående, efter at hundeslagsmålet er forsøgt stoppet.” Gode råd til hundeejere og skadelidte Advokat Litten Posselt Olsen, ADVODAN Brørup, giver følgende råd til henholdsvis hundeejere og skadelidte: ”Som hundeejer er det lovpligtigt at tegne ansvarsforsikring på sin hund. Sørg derudover for, at holde hunden i snor på offentlige steder og undgå konfrontationer med andre hunde og personer, hvis hunden har tendens til at blive aggressiv. Derudover skal man som forbipasserende ikke gå hen til en fremmed hund, og ved hundeslagsmål skal man være forsigtig med at gribe ind, hvis det kan medføre fare for de øvrige involverede eller én selv. Hvis man bliver bidt, er det vigtigt at opsøge læge eller skadestue straks, og få alle skaderne registreret i journalen, så man senere kan bevise, at ulykken er sket, og hvilke skader man har pådraget sig. Endelig skal man huske at anmelde skaden både til hundeansvarsforsikringen men også til egne ulykkesforsikringer, ligesom det kan være en god idé at søge advokat.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Et nyt lovforslag har netop fastsat et forbud mod visse hunderacer. Efter den 1. juli 2010 er det derfor ikke længere tilladt at holde nærmere angivne hunde i Danmark. Baggrunden for lovændringen kan nok tilskrives den mediebevågenhed, der har været omkring muskelhunde de sidste par år. Der foreligger dog ingen egentlig statistik eller dokumentation for en stigning i bid eller overfald fra hunde, men nu er reglerne vedtaget. Forbuddet må anses som et forebyggende tiltag, som skal sikre, at der slet ikke bliver bidt. Men hvad gælder egentlig, når det alligevel sker?

Familietele har mobilen Se det store udvalg på www.familietele.dk

Doro

PhoneEasy 332

Nyhed fra Doro • • • • •

Hurtigsvalgstaster Brugervenligt tastatur Enkle menuer Klar og forstærket lyd Fås også i sort

199,Doro 332

199,-

Min.forbrug pr. måned

119,-

Alle 119,- kan bruges til at tale for Mindstepris over 6 mdr.

913,-

SMS Telefonbog Nummerviser

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

I samarbejde med

Nyt fra forskningens verden

Foto: Scandinavian Stock Photo

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Weight Watchers en effektiv livsstilsændring Nye forskningsresultater, der blev fremlagt på International Congress on Obesity (ICO) i juli 2010, dokumenterer at Weight Watchers hjælper mennesker over hele verden med at tabe sig på en effektiv måde, og at organisationen har potentiale til et styrket samarbejde med offentlige sundhedsansvarlige med henblik på at bremse fedmeepidemien. “Ny forskning i lande så forskellige som Kina, Spanien, Australien, Tyskland og Storbritannien viser, at Weight Watcher’s gennemprøvede metoder fungerer konsekvent – ikke kun i USA, som adskillige tidligere undersøgelser har bekræftet – men også på tværs af forskellige kulturer med betydelige vægttab til følge. Vi er stolte over vores bestræbelser på at håndtere epidemien og bidrage til videnskaben på fedmeområdet. Vi har offentliggjort 61 originale videnskabelige tidsskrifter, som understøtter vores fremgangsmådes effektivitet, hvilket gør Weight Watchers til en unik organisation blandt kommercielle organisationer med speciale i vægttab”, udtaler David Kirchhoff, præsident for Weight Watchers International Inc. “Der er brug for en lang række muligheder mht. at håndtere epidemien ved at matche enkeltpersoners mange forskellige behov med bevisbaserede løsninger, som f.eks. kirurgi, medicinske apparater, medicin og livsstilsændringer. Denne forskning viser, at Weight Watchers er en af de mest effektive livsstilsændringer.”

Få justeringer af råd om D-vitamin Den nyeste viden om D-vitaminstatus og D-vitamins mulige sygdomsforebyggende effekt er gennemgået af en række eksperter. Eksperterne bekræfter, at D-vitamin nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre, men der mangler fortsat dokumentation for, at vitaminet forebygger andre sygdomme og der er derfor kun grundlag for få justeringer af råd om D-vitamin. Det viser ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Befolkningen tilrådes en livsstil, der kan medvirke til at forebygge D-vitaminmangel. Det anbefales at spise 200300 g fisk om ugen samt få moderat med sol i mellem 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret. En sådan livsstil vil forebygge symptomgivende D-vitaminmangel. Som noget nyt anbefaler myndighederne børn op til 2 år og ældre over 70 år daglige tilskud af D-vitamin. Tidligere lød anbefalingen på at børn op til 1 år og ældre over 65 år skulle have tilskud. De øvrige anbefalinger til særlige risikogrupper om tilskud er ikke ændret. Rapporten peger endvidere på, at berigelse af en eller flere fødevaregrupper vil have en positiv effekt for de grupper, der ikke følger de officielle råd om kost og sollys og i særdeleshed de særlige risikogrupper, der ikke følger rådet om at supplere med et dagligt D-vitamintilskud. Rapporten fremhæver også, at der ikke vil være nogle skadelige effekter af en D-vitaminberigelse på det niveau, rapporten anbefaler. Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Fysisk træning mod demens Fysisk træning som gang, styrketræning og yoga kan hæmme udvikling af demens hos raske ældre og forbedre fysisk funktion hos personer med demens. Det peger en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen på. Undersøgelsen belyser effekten af ikke-medicinske indsatser til personer med og uden demens. Der er derfor dokumentation for, at fysisk træning er et relevant tilbud i kommunernes demensindsats. Undersøgelsen peger også på, at der er et vist belæg for, at træning af specifikke kognitive funktioner som hukommelse og indlæring kan forbedre disse funktioner hos ældre personer uden demens. Der er dog ikke nok belæg for en mere generel effekt af kognitiv træning og andre ikke-medicinske indsatser. Kilde: www.sst.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kilde: www.weightwatchers.dk

Banebrydende forskningsresultater om træning efter hjerneskade Center for Hjerneskade(CfH) vækker international opmærksomhed med nye og banebrydende forskningsresultater. Resultaterne er blevet offentliggjort i aprilnummeret i det ansete amerikanske tidsskrift Physical Therapy. I samarbejde med Center for Muskelforskning på Hvidovre Hospital har CfH udviklet et gangtræningskoncept baseret på den nyeste internationale forskning og egne mangeårige erfaringer med træning af personer med erhvervet hjerneskade. Studiet viser, at personer, der pådrager sig en hjerneskade med en reduceret gangfunktion til følge, ikke udnytter deres rehabiliteringspotentiale i den konventionelle træning. Det gør de til gengæld med det nye gangtræningskoncept, som er baseret på intensiv træning. Forskningsresultaterne fra CfH viser nemlig, at den nye behandlingsmetode kan forbedre gangfunktionen, selv mange år efter hjerneskaden. Gangtempoet øges med over 60 %, og samtidig forøges den almene sundhed, bl.a. ved markant reduktion af hvileblodtrykket uden ændring i indtag af medicin. Herudover bliver konditionen i gennemsnit blev forbedret med 19 %, blodtrykket normaliseres, behovet for hjælpemidler og støtte fra andre mindskes og energiniveauet og humøret bliver forbedret. Kilde: www.cfh.ku.dk

Foto: Mezina

Undersøgelse viser, at glucosamin- og chondroitinsulfat indvirker på dødeligheden 77.719 indbyggere i alderen 50-76 år fra staten Washington, USA er blevet interviewet mht. deres kostvaner, forbrug af kosttilskud og sundhedstilstand generelt og derefter fulgt i gennemsnitligt 5 år. Undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition viser, at når der kompenseres for en lang række livsstilsfaktorer, er det kun blandt brugerne af glucosamin- og chondroitinsulfat, der ses en 17 % lavere dødelighed. Fiskeolie ligger ifølge undersøgelsen lige på grænsen til også at vise en reduktion i dødeligheden, uden at forskerne dog er helt sikker på en beskyttende effekt. Forfatterne til artiklen diskuterer, hvad årsagen kan være til denne effekt af produkter, der normalt indtages for at forbedre ledfunktionen. Blandt de mulige forklaringer er en effekt på tendensen til inflammation. Også andre midler med denne effekt har vist sig at medvirke til tilsvarende lavere dødelighed. I USA sælges glucosamin- og chondroitinsulfat normalt samlet, og det er derfor ikke muligt at fastslå, om det ene eller det andet er mest effektivt. Da begge stoffer virker nogenlunde efter samme principper, kan det måske antages, at de begge har samme effekt – som også denne undersøgelse tyder på. Kilde: Total mortality risk in relation to use of less-common dietary supplements. Gaia Pocobelli, Alan R Kristal, Ruth E Patterson, John D Potter, Johanna W Lampe, Ann Kolar, Ilonka Evans, and Emily White – Am J Clin Nutr 2010;91:1791-800

Foto: Scandinavian Stock Photo

Genetiske analyser afslører tilpasning til livet i høje bjerge På blot 3000 år har tibetanere udviklet en unik evne til at leve i højder, hvor luften er ekstrem iltfattig. En artikel, der udkommer i det internationale forskningstidsskrift Science i dag, viser hvordan evolutionen på rekordtid har givet tibetanere en genetisk fordel til at klare sig i områder over 13.000 fod med op til 40 procent lavere ilt end ved havoverfladen. Et internationalt forskerhold fra blandt andet Biologisk Institut ved Københavns Universitet har sammenlignet gener fra 50 tibetanere og 40 Han-kinesere fra

Nyt forskningsprojekt kan spare kræftpatienter for operation Et forskningsprojekt på Rigshospitalet i København arbejder på at gøre scanning til et endnu bedre værktøj ved planlægningen af kræftbehandling. Kræftens Bekæmpelse samarbejder på projektet og støtter forskningen med 3,3 mio kr. Molekylær billeddannelse er en måde for lægerne at studere kræftknuder, uden at skulle operere patienten. Her er scanningsmetoden PET (positron emissions tomografi) sammen med specielt udviklede radioaktive sporstoffer, et godt redskab. Metoden giver lægerne viden om vigtige egenskaber ved kræftknuden og eventuelle spredninger. De oplysninger kan bruges, når behandlingen skal tilrettelægges. Et forskerhold ledet af Professor Andreas Kjær på Rigshospitalet forsker i hvordan PET metoden i fremtiden kan bruges til planlægning og overvågning af en skræddersyet kræftbehandling. Via PET metoden studerer forskerne især: 1. iltmangel, som blandt andet fører til at kræften bliver mere modstandsdygtig overfor strålebehandling, 2. dannelsen af blodkar, der for visse kræftknuder kan hæmmes medicinsk og dermed bremse kræftens vækst, 3. celledeling og programmeret celledød, som gør det muligt allerede efter få timer at forudse om en kræftbehandling vil virke samt 4. evnen til at vokse ind i væv og metastasere, som kan bruges til at forudse, hvor hurtigt kræften vil brede sig, og dermed tage højde for dette når behandlingen planlægges. Kilde: www.cancer.dk

lavlandet. Resultaterne afslørede mere end 30 gener med DNA-mutationer, som var mere fremherskende hos etniske tibetanere end hos Han-kinesere. Mere end halvdelen af disse gener er i forvejen kendte og relaterer til, hvordan kroppen forbruger og omsætter ilt. Specielt én genmutation skilte sig ud – denne mutation sås kun hos 10 procent af Han-kineserne, men blev observeret hos 90 procent af tibetanerne. For lederen af de statistiske analyser er resultaterne opsigtsvækkende: ”Det er den hurtigste, genetiske ændring nogensinde beskrevet i mennesket. Mutationen må have en stor effekt på menneskets overlevelsesevne i højderne for at forårsage så hurtig en ændring,” siger Rasmus Nielsen, der er professor i Evolutionær Biologi på Biologisk Institut. De nye resultater kan være med til at forklare, hvordan kroppen fungerer under iltfattige forhold og forhåbentlig også kaste lys over sygdomme, der er forbundet med iltmangel, herunder skizofreni og epilepsi. Kilde: www1.bio.ku.dk

Tro. Håb. Og ædruelighed. Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Anonymt. Uforpligtende.

Privathospital med udsigt og store perspektiver Privathospitalet Møn er indrettet i det tidligere Stege Sygehus og ligger med udsigt over havet. Hospitalet har siden den 1. april 2008 dannet rammen om 11 specialer og er derudover førende indenfor åreknudebehandling i Danmark, idet hospitalet er blevet referencecenter for en ny smertefri metode, der ikke efterlader ar. Speciallæge i kirurgi Erik Ditlev er med rette stolt over at have introduceret behandlingen i Danmark og over at hospitalet gør sig gældende på en lang række andre områder som gynækologi og inkontinens.

Erik Ditlev flyttede for nogle år siden sammen med sin familie til Møn, idet han var blevet ansat som kirurg på Stege Sygehus. Sygehuset blev imidlertid lukket, men da familien var glad for at bo på Møn og da de velegnede lokaler stod tomme og der var et stort lokalt behov for specialbehandlinger blev resultatet, at Erik Ditlev sammen med Hans Kristian Lauritsen, der er narkoselæge, etablerede privathospital på stedet. Erik Ditlev er i dag således både ejer, administrerende direktør og hårdtarbejdende, engageret speciallæge i kirurgi. Privathospitalet Møn spænder meget vidt hvad angår behandling af lidelser og sygdomme, idet hospitalet tilbyder udredning og behandling indenfor 11 forskellige specialer som fx kikkertundersøgelser, mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi, børns sygdomme, astma, allergi, hjertesygdomme og urinvejssygdomme samt sterilisationer. Der er derfor også ansat 15 speciallæger med hver deres spidskompetencer samt sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Derudover er Privathospitalet Møn som det første privathospital i Danmark blevet medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det er ambitionen at blive de bedste til at undgå fejl og skader på såvel patienter som personale. Men der bliver også lagt vægt på det æstetiske, idet Privathospitalet Møn er usædvanlig smagfuldt indrettet med kunst på væggene over alt. Opvågningsstuen, hvor der er fire sengepladser, er dekoreret af en lokal kunstner, der har malet poetiske traner i loft og på vægge. Man kan således komme til hægterne med udsigt til blå himmel og flyvende fugle uanset årstiden. Stort behov og mange patienter Erik Ditlev har en tæt pakket kalender, men det er lykkedes ham at presse et interview ind i sin korte frokostpause. Hvorfor etablerede I privathospitalet? ”Der er et enormt behov hernede. Der er rigtigt mange patienter, der gerne vil til med alt fra hæmorider til modermærker eller som har behov for skopier, dvs. kikkertundersøgelse af fx maven eller

Har du - eller een du holder af problemer med alkohol eller medicin?

På Behandlingshjemmet Nordjylland får du en professionel og effektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Privathospitalet Møn samarbejder med 20 lokale kunstnere og der er kunst alle vegne på væggene. tyktarmen samt mange andre lidelser,” forklarer Erik Ditlev til indledning. Hospitalet åbnede med bulder og brag i foråret 2008 og med masser af patienter i alle specialer. Men to måneder senere blev ventetidsgarantien suspenderet. I en længere periode har det været op ad bakke, ligesom det har været det for alle andre privathospitaler i Danmark. Reelt lider privathospitalerne og nogle er da også forblødt af, at der for manges vedkommende med kun få undtagelser ikke længere kommer ventetidspatienter. Enkelte er bukket under og er gået konkurs, men Privathospitalet Møn har i tide sadlet om. Flere og flere benytter deres sundhedsforsikring Privathospitalet Møn har da mærket følgerne, men er ikke slået ud af kurs. ”Vi har haft rigtigt mange patienter på grund af ventetidsgarantien, men vi kan stille og roligt mærke, at det offentlige er blevet bedre til at øge deres produktivitet, så det mere og mere er blevet patienter med sundhedsforsikringer, der er blevet vores kernepatienter,” siger Erik Ditlev. Hvad gør I ved det? ”Vi har valgt at satse på forsikringspatienter og lægger nu vores marketingindsats hos forsikringsselskaberne. Vi har haft møder med dem alle og har lavet eller genforhandlet aftaler. Der er ikke

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Den værdige og professionelle løsning på dit alkohol problem estrup er Ole Th Skuespill

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Privathospitalet Møn har 4 operationsstuer med helt moderne udstyr, 5 ambulatorier, opvågning med 4 sengepladser og 8 sengepladser i stemningsfyldt miljø med kunst, fladskærm og trådløst netværk. Privathospitalet udførte i 2009 10.000 ambulante behandlinger og 2.000 operationer. Læs mere på www privathospitaletmoen.dk

Foto: Privathospitalet Møn.

Erik Ditlev er speciallæge i kirurgi og tager sig blandt andet af åreknudebehandling.

nogen tvivl om, at vores kernekunder fremover bliver patienter med sundhedsforsikringer.” ”Vi må rette os efter markedet. Da der ikke i nævneværdig grad kommer ventetidspatienter, må vi satse på forsikringskunder. Og vi har da også flere og flere patienter, som benytter deres sundhedsforsikring. Flere har lært at bruge deres forsikring og flere er blevet klar over, at de går glip af dygtige læger ved ikke at have kendskab til vores hospital. Det er derfor brandingen, der er vigtig. Folk skal vide, at vi ligger her på Møn og at vi står til rådighed.” Gynækologisk team fås ikke bedre i Danmark ”Men vi er også stolte af alle vores læger og vores specialer. Vi gør en fx indsats for at udvide kendskabet til vores gynækologiske team, som ikke fås bedre i Danmark. Martin Rudnicki, som er speciallæge i obstetrik og gynækologi, er specialist i cancerkirurgi på Roskilde, men også i vanskelige prolapsoperationer og inkontinens. Lise Schleiss, som arbejder på Holbæk Sygehus, er det samme indenfor TVT (som står for Tensionfree Vaginal Tape, der indopereres og understøtter urinrøret, red.) dvs. urogynækologi. Og så har vi vores tredje læge, Thomas Filtenborg, der er læge på Næstved og som også har prolapskirurgi som speciale. Det er et fantastisk team,” siger Erik Ditlev ikke uden stolthed i stemmen. Referencecenter i Danmark med ny metode til åreknudebehandling ”Vi har også taget en ny metode til os og indført Olympus Celon metoden til behandling af åreknuder. Åreknuder er jo en folkesygdom, som kan blive smertefuld og som kan give forfærdelige sår. Man skal tage åreknuderne, før det kommer dertil. Vi er udpeget af Olympus, der har udviklet metoden, til at være referencecenter i Danmark. Metoden er smertefri og ultrakort og behandlingen foregår ved, at der anvendes radiobølger. En varmeelektrode, som er et tyndt kateter, placeres i åreknudeåren på benet under knæet og føres hele vejen op til lysken. På vejen tilbage mens elektroden trækkes gennem den syge åre, sender man radiobølger gennem elektroden. Den varmer indersiden af venen op og lukker den på grund af varme på hele strækningen. Den lukkede vene vil herefter forsvinde helt af sig selv uden at

efterlade spor. Det er lidt ligesom laser. Men laser er ved 1100 grader. Olympus Celon metoden er ved 70 grader.” ”Den klassiske metode til fjernelse af åreknuder er den, hvor man går ind i lysken og laver stripping, hvor man hiver venen ud. Den metode bruges stadigvæk og den er helt fin. Men med radiobølgerne slipper man for operationssår i lysken og folk kan gå på arbejde dagen efter. Det er en kæmpefordel. Selvfølgelig undgår man ikke nogle små snit nede på benene, hvis der er åreknuder nede på underbenene. De skal stadigvæk hives ud. Men der er

Min sidste vilje! Min sidste vilje! - en hjælp til dig og dine nærmeste

- en hjælp til dig og dine nærmeste

Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde. Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde. Det er det livet. sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet. Det er en stor hjælp og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. er dem en stor hjælp og oftestnetop stor betydning for dine efterladte, hvis du DetDet giver mulighed for har at sætte fortæller om dinepå ønsker tanker i forhold til din begravelse. dit personlige præg deres og sidste afsked Det giver dem mulighed for at sætte netop med dig. dit personlige præg på deres sidste afsked dig. dine ønsker og tanker i Du med kan notere ’Min Sidste Vilje’. Du kan notere dine ønsker og tanker i ’Min’Min Sidste Vilje’. Bestil Sidste Vilje’ gratis på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside Bestil ’Min Sidsteeller Vilje’ring gratis på på www.livogdoed.dk Landsforeningen telefon 33 36 49 70. Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk eller ring på På telefon vores hjemmeside kan du ligeledes 33 36 49 70. finde vejledning og information omkring død vores hjemmeside kanom, du ligeledes og På begravelse og læse mere hvordan finde vejledning og information omkring død man udfylder ’Min Sidste Vilje’ via og internettet. begravelse og læse mere om, hvordan man udfylder ’Min Sidste Vilje’ via internettet. Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet

Læs mere på www.livogdoed.dk

også andre metoder, hvor man anvender skum eller væske, som irriterer årerne, så de lukker. Den fjerde metode er laserbehandling, som er samme princip som radiobølgemetoden. Der er det blot en lysleder, der indføres i venen, så den lukker bagefter.” Hvorfor foretrækkes en metode frem for en anden?

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Privathospitalet Møn ligger kun 25 meter fra havet med udsigt over Stege Bugt.

Få smilet tilbage! Fåen smilet tilbage! med ny tandprotese med en ny tandprotese

– og fordel udgiften med et rente-

– og fordel udgiften med et rentewww.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement

www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

”Jamen, altså Danmark er jo sent ude. Man har brugt radiobølgemetoden i resten af Europa de sidste ti år. Det er omkostningerne forbundet med metoden, der har været en hindring. Elektroderne koster næsten 3.000 kr. og da det er engangselektroder, kan de ikke genbruges.

Derudover har det offentlige ikke accepteret metoden, da man ikke har ment, at der var nok dokumentation for behandlingen.” Flere og flere benytter Privathospitalet Møn ”Der er mange pendlere hernede hos os på Møn og i Sydsjælland. Når de kører på arbejde i København og har sundhedsforsikring, hvilket en stor del af dem har, så benytter mange sig af et privathospital i København, i stedet for at besøge os. Men vi er nu ved at få vendt strømmen af pendlere, som tager på privathospital, så de finder os i stedet for. Det kan vi tydeligt mærke. Og de praktiserende læger er også blevet bedre til at sige til patienterne, at hvis de har en sundhedsforsikring, så bør de bruge den, fordi der er lang ventetid i det offentlige.”

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Er der områder, hvor I er helt unikke? ”Ja, det vil jeg sige, der er både med hensyn til åreknudebehandling og vores gynækologiske team. Vi er de første i Danmark, der bruger metoden med radiobølger. Derudover har vi vores egen patientvejleder, sygeplejerske Alita Annemone Jensen, som tager sig af patientkommunikation og vejledning. Det har vi valgt, fordi vi syntes, der var et behov for en lokal hos os, som patienterne kunne møde ansigt til ansigt eller ringe til.” Den tildelte tid er allerede overskredet med adskillige minutter, men alligevel får Erik Ditlev tid til at følge mig ud og venligt sige farvel inden han spurter hen ad gangen til den næste patient. I receptionen er der også tid til et venligt farvel og et stort smil. Der er simpelthen rart og dejligt på Privathospitalet Møn.

Opvågningsstuen er dekoreret i loftet og på væggene med traner i flugt.

Hellefisk

Kridhvidt, saftigt og meget velsmagende kød Hellefisk fra Royal Greenland fanges på langline på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fiskeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fisker gennem et hul i isen. Hellefisk fryses til is straks efter fangsten, hvilket gør at den bevarer sin fantastisk gode smag. Prøv Royal Greenland´s skiveskårede røgede hellefisk eller dejlige torskeloins og hellefiskfilet stykker. Bliv inspireret til servering af hellefisk på

www.royalgreenland.dk

unde vitamin s e d Med rer og Dedtsy f 3 ega

Mekanismen bag søvn og vågenhed afdækket De fleste mennesker kender til søvnløshed i en kortere periode. Man kan være stresset, bekymret, nedstemt, opstemt eller være påvirket af skiftende arbejdstider og have svært ved at sove. Alle de nævnte årsager kan man gøre noget ved eller kompensere for. Men nogle mennesker lider af uforklarlig søvnløshed. Ny forskning har imidlertid afdækket mekanismerne bag og landets fremmeste søvnforsker, overlæge Jan Ovesen, håber, at denne viden vil resultere i ny medicin, som kan afløse benzodiazepiner, der har mange bivirkninger for patienterne. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

De seneste 20 års søvnforskning har vist, at mellem 10 og 20 % af befolkningen lider af forskellige typer søvnforstyrrelser. De hyppigst forekommende alvorlige søvnforstyrrelser er insomni og søvnapnø. Insomni dækker over besvær med at falde i søvn, opvågnen efter kort tids søvn og besvær med at falde i søvn igen og for tidlig opvågnen. Søvnapnø, også kaldet obstruktiv søvnapnø, forkortet OSA, er karakteriseret ved uregelmæssig snorken, gentagne apnøer under søvn, dvs. verjtrækningspauser, og dagsøvnighed. OSA hører ind under en søvnforstyrrelseskategori, der kaldes hypersomni og som overordnet set er karakteriseret ved forstyrrelser af søvnkvaliteten eller den overordnede styring af søvn-vågenhed. Symptomerne er søvnighed, træthed og søvnanfald om dagen. Hjernen producerer orexin, der styrer søvn og vågenhed Til kategorien af søvnforstyrrelser kaldet hypersomni hører også sygdommen narkolepsi. Det er en sjælden sygdom, hvor man

Jeg fik skiftet toiletsædet nu, fordi jeg også i fremtiden ønsker at klare mine toiletbesøg helt alene.

Det papirløse toilet The world most selling bidet

Skift kun toiletsædet Et toilet-bidet optager ingen ekstra plads i badeværelset. Du udskifter blot dit almindelige toiletsæde med vores bidetsæde og tilslutter strøm og vand – hvorefter det er klar til brug.

Aspen Bidets er blevet produceret siden 1971 og har en stor erfaring på det europæiske marked. Aspen Bidets passer perfekt til alle toiletter i Danmark. Det gør installationen nem og billig. Bestil en brochure nu eller gå ind på vores hjemmeside og se hvordan et toilet-bidet kan gøre din hverdag både nemmere og renere.

INFORMATION Aspen Bidets vasker dig med ren tempereret vand og tørrer dig med behagelig varm luft.

pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller få anfald, hvor alle muskler slappes, så man pludselig kan falde sammen. ”I forbindelse med forskning i sygdommen begyndte forskere for 10 -12 år siden at afdække de mekanismer, som styrer søvn og vågenhed og man opdagede samtidigt orexin, som man i dag har fået et øget kendskab til,” fortæller Jan Ovesen, der er overlæge i ScanSleep, speciallæge i øre-næse-halssygdomme og akkrediteret specialist i søvnmedicin. ”Substansen orexin (hypocretin), er et protein, der dannes af nogle særlige hjerneceller, orexin-neuronerne, i det lille område i hjernen, der hedder hypothalamus. Stoffet har den væsentlige betydning, at det vedligeholder menneskets balance for søvn og opvågnen. Manglen af nævnte stof kan forårsage narkolepsi. Det system af neuroner i hjernen, der producerer orexin, går af en eller anden grund til grunde og dermed udløses narkolepsi.”

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens. Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg. Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser. Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator. Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Tlf. 75 56 32 44 www.toilet-bidet.dk mail@toilet-bidet.dk Toilet-bidet.dk v/J. Honoré Care ApS Karetmagervej 7 · 7000 Fredericia

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

Jan Ovesen er overlæge, speciallæge i Øre-næse-halssygdomme og akkrediteret specialist i søvnmedicin. Han arbejder 100 % som overlæge i ScanSleep, Nordens førende søvnlægecenter. Læs evt. mere på www.scansleep.dk

Ved at blokere steder i hjernen kan man fremkalde naturlig søvn Omvendt kan andre ubalancer i hjernens orexin-producerende neuroner være årsag til invaliderende søvnløshed eller insomni. Her er forskningen kommet meget langt. Jan Ovesen siger således: ”Ved at blokere de steder, hvor orexin sætter sig i hjernen, kan man ’blokere’ vågenhed og dermed fremkalde søvn. Den søvn, der fremkaldes, er som den naturlige søvn og hvis den afbrydes, er der ikke vedvarende 6938_Saltcare ann 180x135 sløvende 11/08/10 effekt, som kendes fra benzodiazepiner.”

Godt nyt for mennesker med søvnproblemer ”Man har fundet og identificeret receptorer for orexin og har udviklet orexinantagonister, eller kemiske substanser, der kan sætte sig på dem. Så sker der ingen aktivering af vågenhed og man falder i søvn,” forklarer Jan Ovesen og fortsætter: ”Denne type præparater, der kan blokere orexin-receptorerne, er på nuværende tidspunkt under udvikling af flere medicinalfi rmaer.Side Det er1godt nyt for mennesker 20:48 med søvnproblemer.”

Tør og irriteret hud?

”På nuværende tidspunkt er de første fase 1 forsøg gennemført på dyr. Det samme er humane fase 2 forsøg. Fase 3 pågår netop nu, hvor orexin-præparater afprøves på rigtige patienter som randomiserede kliniske undersøgelser på to grupper af patienter. Den ene gruppe afprøver det nye lægemiddel, mens den anden får et uvirksomt stof, det man kalder placebo. Og hverken læger eller patienter ved, hvem der får hvad. Efterfølgende skal alle data analyseres og man skal være sikker på, at der ikke opstår afhængighed og bivirkninger, ligesom som man skal være helt sikker på, at stoffet også rent faktisk indvirker på de tilstande, som de skal afhjælpe. Det tager endnu nogle år, før det er kommet så langt. Men det vil være godt at komme af med benzodiazepinerne, da de skaber afhængighed, afstedkommer sløvhed i vågen tilstand og i det hele taget har skadelige virkninger,” siger Jan Ovesen optimistisk til afslutning.

- Læsø salt på tube

Restlagen fra Læsø Salt danner basis for vores hudplejeserie. Den høje saltkoncentration og de naturlige mineraler har en gavnlig effekt på tør og skællet problemhud.

Produkterne sælges i Matas, helsekostforretninger og selvfølgelig på Læsø.

Besøg vores hjemmeside: www.laesoe-saltcare.dk Laesoe-Saltcare ApS • tlf. + 45 9849 9820 Postboks 30 • DK-9940 Læsø • ls@laesoe-saltcare.dk

Nyt på disken Messe for sund livsstil fejrer 25 års jubilæum Den 8.-10. oktober 2010 kan Sund Livsstil messen i Forum Copenhagen fejre 25 års jubilæum. ”Det har altid været vores mål at bygge bro og med messerne vise, at det godt kan betale sig at tage ansvar for sig selv og sit helbred ved at leve sundt. Det er lykkedes, og det er vi ærligt talt stolte af,” siger messearrangør Peter Mikkelsen. For 25 år siden var det urtepillerne og naturmedicinen, der fyldte mest på de dengang 100 stande. Sammen med alternative behandlingsformer som biopati og zoneterapi, og de patientforeninger og brancheorganisationer, der altid har været en værdsat del af Danmarks ældste og største sundhedsmesse. Siden er antallet af stande blevet næsten fordoblet, udbuddet af behandlinger er blevet mangedoblet. Kosttilskud og naturlægemidler udgør nu kun en mindre del af alt det, man kan se, høre, dufte, smage, føle og opleve på messen. I dag er sundhed også ensbetydende med bl.a. wellness, økologiske fødevarer og bæredygtig livsstil, naturlig hudpleje og personlig udvikling. Så det vil der også være masser af på årets Sund Livsstil messe. Læs mere på www.sund-livsstil.dk

Ny kogebog sætter sunde og velsmagende fisk på bordet Fisk og skaldyr er hovedingredienser i en ny kogebog, som Hjerteforeningen står bag. ’Fisk med Hjerteforeningen’ indeholder 30 fiskeretter, som er velsmagende, nemme at lave, og som pryder ethvert bord. Opskrifterne giver inspiration til at nå de anbefalede 300 gram fisk om ugen. Det er vigtigt at spise fisk, fordi fisk – specielt de fede arter – har et højt indhold af de flerumættede fedtsyrer, som modvirker forhøjet kolesteroltal og åreforkalkning. Og vigtigst af alt: Fisk, der er tilberedt på den rette måde og med et velvalgt grønt tilbehør, smager godt og giver en behagelig mæthedsfølelse. Fisk med Hjerteforeningen indeholder 30 sunde fiskeretter, fx forretten små spinatpandekager med stenbiderrogn og hovedretterne skindstegt multe med bouillonkartofler og alaskasej i sursød kinesisk sauce med sprøde grønsager. Bogen koster 79 kroner. Medlemmer af Hjerteforeningen slipper dog med 59 kroner. Bogen kan bestilles på www.hjerteforeningen.dk

Foto: Hjerteforeningen

Foto: Borgens Forlag

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

REGNINGEN ER BLEVET EN TAND BILLIGERE . Kroner: 3.850,. Implantat m. krone (Nobel Biocare): 13.900,. Implantatløsning fuldkæbe: 65.000,. Tryklås protese m. 4 implantater: 30.000,Tandlægehuset Praksis24 kan som én af de få danske klinikker tilbyde tredimensional røntgen, der i kombination med vores kirurgiske teknik betyder: . Reduceret behandlingstid . Færre gener under indgrebet . Narkose . Weekend operationer . Finansiering Smukke, velfungerende tænder er alles ret. Praksis24 leverer i samarbejde med Nobel Biocare nyskabelser i kroner, broer og implantater, der giver dig mulighed for at gøre dem til virkelighed - hurtigt og nemt.

GRATIS KONSULTATION TANDLÆGEHUSET PRAKSIS24 Bøgebakken 28 . 3250 Gilleleje Tlf. 48 30 02 62 . info@praxis24.dk . www.praksis24.dk

praksis24-aeldresagen-uge2-nr1.indd 1

12-01-2010 09:53:12

Morgenstund har fuldkorn i mund Morgenen er det tidspunkt på dagen, hvor det betyder allermest at få et lødigt måltid. Müsli er ofte et godt valg, selv om mange er meget søde. Nu er der imidlertid et nyt produkt på vej ud i dagligvarehandlen, nemlig Isis Müsli, der indeholder mange kostfibre og hele 76 % fuldkorn. En god morgen kan gøre alverden til forskel. Man får energi til at klare resten af dagens udfordringer og med en sund morgenmad går man heller ikke sukkerkold og forfalder til wienerbrød i formiddagspausen. Det er derudover dokumenteret, at folk der spiser morgenmad, er slankere og holder vægten bedre end dem, der ikke gør. Isis Müsli har både Fuldkornsmærket og Nøglehullet. Det betyder, at produktet overholder Fødevarestyrelsens retningslinjer med hensyn til sukker, fedt, salt og kostfibre. Ingredienserne er havreflager, rugflager, fuldkorns cornflakes, bygflager, havreklid, poppede fuldkornsris og søde dadler. Müslien kan spises med mælk eller yoghurt og bliver kun bedre af at der suppleres med fx friske bær. Isis Müsli kan købes fra ultimo august i de fleste dagligvarebutikker. Læs evt. mere om Isis, som er Danmarks førende virksomhed på søde sager uden tilsat sukker på www.isisfoods.com

Færøerne er godt for stressede sjæle De nordatlantiske øer er et fantastisk sted, hvis man har behov for at stresse af og komme til hægterne. Muligheden for store naturoplevelser er til stede, hvor man end er og man kan finde ro overalt. Men Færøerne tilbyder også kulinariske oplevelser, da der anvendes spændende råvarer som friske hestemuslinger, dybhavskrabber og jomfruhummere. Det er faktisk nogle af de råvarer, der flyves ind til restaurant Noma, som i år er blevet udnævnt til at være verdens bedste restaurant. En række færøske restauranter kan dog også selv. ’Glasstovan’ på Hotel Føroyar har fx Leif Sørensen, der tidligere har arbejdet på Michelinrestauranten Kommandanten, bag gryderne. Hovedstaden Tórshavn har ligeledes fede udendørs caféer og spændende modebutikker, der sælger nytænkende færøsk design i naturmaterialer som uld, lakse- og torskeskind. Politikens Forlag har netop udgivet er ny udgave af ’Turen går til Færøene’ skrevet af Lisbeth Nebelong, der har boet på Færøerne ad flere omgange. Bogen kommer i overskuelig form rundt om det meste, både de traditionelle oplevelser og det nutidige og moderne Færøerne og den beskriver hvor berigende og befriende det er at være på Færøerne. Færøerne går ind under huden på en og giver en stresset sjæl ro til at kunne klare endnu et år i hamsterhjulet. Læs mere på www.tgt.dk

Foto: Politikens Forlag

Foto: Isis Foods

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Søvnmedicinsk Klinik Telefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12 Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen. Blæreforeningen har bl.a. følgende formål: • At støtte og vejlede patienter og deres pårørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netværk overalt i landet. Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig. Et medlemskab koster 150 kroner om året. BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf. 33 26 95 22 www.blaereforeningen.dk

Prismet Viborgvej 3 8000 Århus Boulevarden 16 9000 Aalborg Jernbanegade 44, 1 6000 Kolding

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Dog-a-thon for femte gang Mange kender de dygtige førerhunde, der hjælper svagtseende og blinde i deres hverdag. Derimod er der i Danmark ikke det store kendskab til de ligeså veltrænede servicehunde. En servicehund letter dagligdagen for mennesker med bevægelseshandicap. Skal der åbnes en dør, samles en nøgle op eller trækkes en kørestol, er det servicehunden, der træder til med en hjælpende pote. Foruden at være en praktisk hjælper, som kan bidrage til, at brugeren får en friere og mere uafhængig hverdag, giver servicehunden også glæde, tryghed og venskab. Servicehundeinstruktør Lise Lotte Christensen, der bl.a. er kendt fra TV-udsendelserne ’Dine Dyr’, ’Hund og Hund Imellem’ og som ekspert på ’P4 Panelet’, siger: ”Det koster mellem 70.000 – 100.000 kr. at indkøbe, opfostre og specialtræne en servicehund. Servicehunden udlånes gratis til brugeren. Derfor har vi behov for al den støtte, vi kan få, så vi i fremtiden kan træne og udplacere endnu flere firbenede hjælpere. Ved at tilmelde dig Dog-a-thon, kan du hjælpe os med at hjælpe andre.” Dog-a-thon finder sted søndag 5. september kl. 13.00. Mødested er ved Bakkens parkeringsplads og med servicehundebrugerne i spidsen

går starten til en fem kilometer lang gåtur gennem den smukke Dyrehave. Det koster 80 kr. at deltage og børn under 14 år er gratis ifølge med voksen. Overskuddet går ubeskåret til STH.Alle kan deltage i Dog-a-thon – med eller uden hund. Tilmelding på www.billetnet.dk Læs mere på www.servicehunde.dk

Foto af Lotte Pehrsson og hunden Victor: Jenny Gottschalk

 

Socialfaglig Coachuddannelse

Svaneklinik

Med akademifaget "Coaching i organisationer", 10 ECTS-point og ertificering

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Uddannelsen for dig, der arbejder med mennesker

ræ

ftp a

tie nt ?

ret? pere o t s ry Mistet håret?

  

 • • • • •



    

Ly m

Svaneklinik

 

   



Brystproteser ♥ lingeri parykker ♥ tørklæder plejemidler ♥ tilbehør fø de lymfødembehandling m ? - vi har det hele!

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Farmaceutiske kvalitetsvarer med blindskrift

En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppen Et triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændingstilstand i musklen med alt, hvad det medfører af gener. Det interessante er, at selvom triggerpunktet føles ømt, vil den egentlige og vedvarende smerte sendes videre og opleves andre steder i kroppen. Dette leder derfor ofte til misvisende diagnoser og udsigtsløs behandling af smertende områder. Triggerpunkter kan behandles gennem massage og med enkle redskaber kan man selv udføre behandlingen. Triggerpunktbehandling har vist sig virksom i forbindelse med frossen skulder, tennisalbue, forstuvninger og andre almindeligt forekommende smerter overalt i kroppen, men også smerter efter skader i forbindelse med gigt kan lindres. Bogen er en velafprøvet selvhjælpsguide, der ud fra konkrete symptomer illustrerer de berørte muskler, lokaliseringen af triggerpunktet og den foreslåede behandling. Bogen Triggerpunkt-Terapi henvender sig til alle, der har smerter, samt til læger, sygeplejersker, massører, fysioterapeuter og zoneterapeuter og alle andre, der arbejder med kroppen. ’TRIGGERPUNKT-TERAPI – selvbehandling af smerter’ af Clair Davies er på 298 illustrerede sider og koster 349 kr. Læs mere på www.borgen.dk

Foto: Sund Livsst il

Foto: Safety5days

Ny deodorant holder sveden væk i fem dage Safetyfive er en allergi- og hudvenlig deodorant til alle, der døjer med svedproblemer. Den reducerer svedafsondringen og fjerner al lugt uden at lukke svedporerne. Og så skal den kun påføres hver femte dag. Vask huden grundigt, spray Safety5days på, og massér herefter. Så kan man nu i fem dage bade og vaske sig som normalt – og være helt fri for lugtgener. Effekten dokumenteres af en nylig gennemført (dobbeltblind) klinisk, undersøgelse, der viste, at 91,7 % af deltagerne ikke mærkede svedlugt i fem dage efter at have brugt Safety5. Deodoranten, som fås i serier til henholdsvis kvinder og mænd, er godkendt af Astma-Allergi Forbundet. Den virker i armhuler, på fødderne, i skridtet samt under brysterne. Det bemærkes fra producenten, at Safety5days uden problemer også kan bruges af gravide. Ved korrekt anvendelse kan sprayflasken (30 ml) med miljøvenlig atomizerpumpe holde i op til seks måneder. Og skulle deodoranten ikke have den ønskede virkning, er der en ”fuld tilfredshed eller pengene-tilbage-garanti”. Safety5days koster 149,95 kroner, og kan købes hos Matas. Læs mere på www.safety5days.dk

Søger du psykolog?

www.vipmedica.com Tlf. 70 206 444

www.psykologeridanmark.dk er din indgang til at finde en psykolog i nærheden af dig. Portalen er ejet af Dansk Psykolog Forening.

Iskolde beslutninger må træffes hurtigt 78 grader nord

I Ishavet 1000 km nord for Nordnorges kyst ligger øgruppen Svalbard. Den omfatter alle øer, holme og skær mellem 74 og 81 grader nord og 10 og 35 grader øst. Det samlede areal er på cirka 62.050 km², og den største af øerne er Spitsbergen på 39.000 km². Bebyggelsen Longyearbyen – også kaldet Arktis’ hovedstad – er den største, og her ligger såvel sygehus som lokalstyre og sysselmandskontor. 2.500 mennesker bor på Svalbard, og hvor der er mennesker, er der brug for læger. For syv år siden ankom en dansk overlæge til øgruppen for at prøve kræfter med Arktis. • Tekst og foto Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

Spitsbergens sneklædte fjelde stikker op på den anden side af Adventfjorden. Fra den 57-årige danske leder og overlæge Søren Nissens kontorvindue på Longyearbyen Sykehus er de nærmest rammet ind og minder ham om, hvorfor han kom til Svalbard for syv år siden. Den arktiske natur og det lille samfund, som lige nu ligger oplyst af solen uden for bygningen 24 timer i døgnet, var nemlig trækplasteret. Egentlig havde han aldrig været på Svalbard før, han fik jobbet som afdelingsoverlæge. Men efter mange år i Sverige og Norge, var det på tide at prøve kræfter med Arktis og de helt specielle lægelige udfordringer, der findes her. Arbejdede sig op fra syd Livet som læge lå dog ikke fra begyndelsen i kortene for Søren Nissen. Først da han var sidst i 20’erne, slap han jobbet som ship-

Svalbards historie: Øerne blev opdaget af Willem Barentsz i 1596 og snart efter begyndte hollandske og engelske hvalfangere at strømme til. De udvandt olie af hvalernes spæk og brugte barderne til stivere i paraplyer og korsetter. Fra det 18. århundrede jagtede russerne sæl, isbjørn og polarræv på land, og de var de første mennesker til at overvintre, hvorfor de gjorde krav på øgruppen efter 1. Verdenskrig. Dog blev den givet til Norge i forbindelse med Svalbard-traktaten af 1920, men russere graver stadig efter kul i byen Barentsburg, som nordmændene gør det i Longyearbyen.

Longyearbyens Sykehus har 22 ansatte, hvoraf kun tre ikke arbejder med patienter. Sygehuset tilbyder ud over begrænsede operationsmuligheder lokalbefolkningen sundhedspleje, jordemoderassistance, tandklinik, fysioterapi samt almenpraktiserende læger. Både turister og fastboende er velkomne, men egenbetaling gælder for begge grupper.

pingmand, satte sig på skolebænken i København og mødte sin kone, Vibeke. Hun ville også være læge, og sammen blev de enige om at søge mod Sverige efter endt eksamen for at nyde naturen samtidig med, de fik erfaring med sygehusvæsenet i Skandinavien. Siden er vejen støt og roligt gået mod nord. Først via Alta, en praksis i Oslo, sygehuset i Tromsø og siden Svalbard Sykehus, men kun for Søren Nissen. Oprindeligt var tanken nemlig, at han skulle følge Vibeke til Botswana i Afrika, hvor hun i dag arbejder, men efter lange overvejelser valgte de at opholde sig i hver sin ende af verden, for hver især at arbejde med netop det, de brænder for. I syv år har det været sådan nu, og det fungerer fint for ægteparret Nissen. Råt og iskoldt klima Tilværelsen i Longyearbyens lille og tæt sammentømrede samfund har givet Søren Nissen tid til at kaste sig over de mange medicinske problemstillinger Svalbard giver. Øernes beliggenhed højt mod nord betyder nemlig, at mørket hersker i fire lange vintermåneder, som lyset gør om

Fjeldene uden for Longyearbyen set fra helikopter. Det er her kulminearbejderne graver efter Svalbards sorte guld, og eventyrlystne sjæle sommer og vinter søger nye udfordringer i den arktiske natur.

sommeren. Kuldegrader, der næsten kan få termometeret til at fryse, hører ikke til sjældenhederne, og det betyder, at der ofte skal tages iskolde, hurtige beslutninger for at redde liv, fortæller han. ”De fastboende kender vinterens klima, men der sker ulykker både for dem og turisterne, når de skal på scooter- og skiture. Sne, der skrider ned fra fjeldene, begraver kørerne, og ind imellem falder de gennem isen. Med vandtemperaturer på kun en grad eller to, skal der handles

hurtigt, for man bliver lammet af kulden øjeblikkeligt.” Flere gange har han med helikopter været ude og redde tilskadekomne i fjeldene, gletsjerne og på isen omkring Longyearbyen eller tilskadekomne fiskere i Barentshavet, men efterhånden som stadig flere turister sejler til Svalbard for at opleve naturen, så udvides ikke bare den lægelige, men også den geografiske horisont. Mange af de op mod 20.000 tilsejlende gæster, er oppe i årene, og med

Svalbards natur er enestående og tiltrækker hvert år mere end 20.000 cruise-turister. Kun Longyearbyen tilbyder butikker og sundhedstilbud, så ude omkring på de 62.000 km2 store øer er folk overladt til isen, fjeldene og dyrelivet.

dem kommer hjerteproblemer, faldskader og blodpropper, som ellers er sjældne på øerne, hvor der kun bor folk i den arbejdsdygtige alder, fortæller Søren Nissen. Begrænset kapacitet Dog er det hverken syge turister eller forulykkende og syge fastboende, der for den danske læge står som den største professionelle udfordring i de sidste syv år. I stedet var det, da et polsk forskningsskib ved Hornsund i august 2007 sejlede for tæt på en kælvende gletsjer. ”Skibet blev rystet så voldsomt af den nedfaldende is, at de, der stod på dæk, blev kastet rundt. Heldigvis faldt ingen overbord, men vi fik travlt. I alt bragte helikopteren fem hårdt sårede personer ind det første døgn, og da skibet lagde til i Longyearbyen, fik vi yderligere 15 patienter ind.” Longyearbyens Sykehus har kun seks sengepladser, to almenpraktiserede læger, hvoraf Søren Nissen er den ene, og en kirurg. Derfor er stedets vigtigste opgave at stabilisere patienternes tilstand medicinsk og så få dem bragt sydpå til Tromsø så hurtigt som muligt. ”Hvis vi har en akut situation, kan et ambulancefly fra Tromsø være her på omkring tre timer. Den arktiske helikopter, vi har heroppe, sender vi ikke til fastlandet, for så kan vi jo ikke rykke ud”. Afhængigheden af luftrummet over Svalbard gav for nylig specielle udfordringer, da den islandske vulkan Eyjafjälljokull fyldte himlen over øerne med aske, for pludselig kunne ingen fly komme til eller fra hverken Longyearbyen eller Tromsø. Som en nødløsning blev et af kystvagtens skibe udstationeret i Adventfjorden ud for Longyearbyen, så patienter kunne

Den 57-årige Søren Nissen kom til Svalbard og Longyearbyens Sykehus i august 2003 som afdelingsleder. Lige siden har han befundet sig godt i det arktiske miljø, hvor lys og mørke veksler som sommeren og vinterens lægelige udfordringer. Her sidder han ved den udstoppede isbjørn, der pryder receptionen og minder øboerne om, at naturen til stadighed skal tages alvorligt. I 1987 angreb den to hollandske forskere på Edgeøya øst for Spitsbergen, skalperede den ene og flænsede den andens bryst, hofte og arme. Begge overlevede mirakuløst.

evakueres med det. Heldigvis blev lægerne forskånet for at bruge det, og efter et par dage åbnede lufthavnene igen. Pludselig fødsel gav sved på panden Dog overrasker ikke bare den kolde, barske natur, der ses fra kontorets vinduer ind imellem, men også den menneskelige. Som dengang en kvinde, der var gravid med tvillinger, en kold januardag gik i gang med fødslen allerede i 34. uge. ”Meteorologerne varslede dårligt vejr,

Du søger en alternativ behandler Du Du ønsker professionel og reel behandling søger en alternativ behandler DuDu vil ønsker have behandling på et etisk korrekt grundlag professionel og reel behandling Du har brug for en alternativ behandler der er veluddannet Du vil haveDu behandling på et etisk korrekt grundlag søger en alternativ behandler Du for ønsker professionel og reel behandling Du har brug en alternativ behandler der er veluddannet Du vil have behandling på et etisk korrekt grundlag SAB har SAB stiller Du brug for en alternativ behandler der er veluddannet RABkravhar til sine registrerede SAB har medlemmer RAB-

medlemmer SAB stiller krav til sine medlemmer SAB stiller

registrerede SAB har medlemmer RAB-

krav til sine

medlemmer Du vælger en behandler der er medlemregistrerede af SAB medlemmer - din garanti for kvalitet !

Du vælger enwww.sabnyt.dk behandler- der er medlem af SAB tlf. 7020 7045 dinbehandler garanti for ! Du vælger-en derkvalitet er medlem af SAB tlf. 7020 7045 ! -www.sabnyt.dk din garanti-for kvalitet www.sabnyt.dk - tlf. 7020 7045

så det skulle gå hurtigt med at få et ambulancefly i luften fra Tromsø. Jeg er ikke kirurg, og vi har ingen fødselsstue på sygehuset, så sveden ville nok begynde at pible, hvis jeg skulle til at operere. Men heldigvis fik vi en gynækolog herop, og vi foretog akut kejsersnit og tog hånd om to præmature babyer. Det er ikke almindeligt med fødsler her, for normalt tager de gravide kvinder til fastlandet i god tid før terminen.” På trods af den vellykkede operation

Som lyset kommer og går på Svalbard højt mod nord, så veksler også de lægelige udfordringer mellem sommer og vinter. Isbjørne, snescootere og turister hører nemlig alle med til de sæsonmæssige særheder, som gør sig gældende 78 grader nord.

Longyearbyens Sykehus Den norske stat overtog i 1980 det daværende Longyearbyens Sykehus fra firmaet Store Norske Spitsbergen Kulkompani (SNSK), som driver de norske kulminer på Svalbard. Næste år har det nuværende sygehus 20 års jubilæum, men helt siden 1906 har der været sundhedstilbud på øen. Dengang var det amerikanske kulfirmaer, der drev dem, for at hjælpe tilskadekomne i minerne. Sygehuset tilbyder befolkningen og besøgende adgang til fysioterapeut, tandlæge, sundhedsplejerske, jordemoder og almindelig lægeklinik. En kirurg fra Norge foretager mindre ortopædiske indgreb samt operationer af åreknuder, brok og steriliseringer på sygehuset, hvor 164 patienter i 2009 var indlagt. I alt konsulterede lægerne samme år 5.000 patienter, men de har ingen statistik over, hvor mange af dem, der var turister, fastboende, mænd eller kvinder. Al udstyr og medicin til sygehuset sejles enten fra Tromsø eller flyves ind til Longyearbyen. Personalet: De fleste læger, som har arbejdet på sygehuset er norske, da norsk lægeautorisation kræves for at arbejde der. Ud over de to almenpraktiserende læger og en kirurg, så arbejder tre operations- og fire anæstesisygeplejersker sammen med de andre fagspecialister. På grund af den nødvendige autorisation er langt de fleste ansøgere norske, men jobopslag bliver indrykket i fagtidsskrifter såvel som opslået på internettet.

ønskede gynækologen at tage de nyfødte med til Tromsø til overvågning, så først fløj han med børnene og siden fulgte forældrene. I dag er familien igen samlet og bor på Svalbard, hvor de minder Søren Nissen om øernes uforudsigelige natur. Naturen sikrer fast arbejde Med isbjørne slentrende gennem Longyearbyen om vinteren på jagt efter føde og med stadige scooter-, ski- og skibsulykker

i et råt klima, så vil udfordringerne som patienter blive ved med at myldre ind på de gult belyste gange på det lille sygehus. Hver dag tilser lægerne mellem 15-25 syge, mens andre kommer for fysioterapi eller tandpleje. Om vinteren er det mest skader fra scooter og ski samt infektioner, skrammer hos øens mange minearbejdere og fiskere, der kræver tid, mens hjerteinfarkt, faldskader samt andre medicinske tilstande hører sommeren til. Arbejdsda-

gen er derfor lige så varieret som sæsonen, men også lang, for i et lille samfund med blot 2.500 mennesker, skal man som læge altid stå parat til at hjælpe. Alligevel holder Søren Nissen ved, for det arktiske mørke og lys trækker stadig i ham. Derfor har han heller ikke planer om at drage mod syd og varmere himmelstrøg endnu, men vil blive og nyde de iskolde lægelige udfordringer 78 grader nord.

Vi er helt elektriske ! EL-Cykler

Danmarks største udvalg af Du har altid “medvind” når du cykler. Motoren tager det seje træk og giver lyst til længere cykelture.

Mobility 9.999,-kr

EL-Scootere

7.999,-kr

EL-Knallerter

Miljø rigtig transport der er helt lydløs. Leveres både som 30Km/t og 45Km/t modeller.

www.FantomBike.dk

13.999,-kr

Giver frihed til at tage ud i samfundet når DU vil. Ingen krav om kørekort. Særdeles konkurrence dygtige priser.

Kom & Prøv

Hornsyld samt Viby Sjælland Tlf. 7682 2000

Stress er til en vis grad sundt

”Produktionen af stresshormoner er sund og motiverende, men for høj produktion i for lang tid gør os syge. Stress er ikke i sig selv farligt. Det bliver først farligt, når man ikke er stresset og bare falder hen,” forklarer en af verdens førende stressforskere, professor Holger Ursin fra Bergen Universitet. • Af Mikkel Ais Andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Stress er blevet et udbredt fænomen, og sygdommen sender et stigende antal danskere på sygeorlov. Vi presser os selv hårdere på alle hverdagens fronter, og derfor er det vanskeligt at være opmærksom på, hvornår man skal slappe af og få kroppen helt ned i gear – der er simpelthen ikke tid på grund af det øgede pres, vi føler fra arbejdsgiveren. Der er dog ingen grund til at blive ramt af stress, for sygdommen opstår oftest inde i hovedet på personen, der føler sig stresset. Og den voksende opmærksomhed på problemet er blot med til at gøre flere syge. Det siger en af verdens førende stressforskere, professor Holger Ursin fra Bergen Universitet. Han beskriver stress som en folkesygdom, der bunder i en myte. ”Når folk siger, at de får stress eller er stressede, er de ramt af nogle andre problemer eller udfordringer, som de kognitivt vælger at blive stressede over. Det svarer lidt til min mor, der siger, at hun får ondt i musklerne, når hun får træk. Det er noget, hun har bildt sig ind, og så bliver det selvopfyldende,” skitserer han og fortsætter med en kort definition på stress. ”Rigtig mange mennesker er bange for stress, og det er klart, sådan som der køres skræmmekampagner omkring stress. Man kan sige, at hvis stress var en selvmordsbombe, ville alle mennesker og dyr være døde, for alle bliver nemlig stressede. Stress er nødvendigt for overlevelsen, og uden stress ville der hverken eksistere aktivitet eller liv.” Arbejdskonflikten kører i loop Holger Ursin uddyber, at stress i sin umiddelbare form er godt for alle, fordi det får os til at præstere og yde ekstra i en situation, hvor der er behov for det. Han fortæller, at stresspåvirkningen kører over fire stadier i enhver given situation. ”Først møder vi den udefra kommende stimulus i form af et stykke arbejde. Det kan vi kalde udfordringen. På trin to skabes vores forventninger til denne udfordring. De følelser, der opstår i os, leder videre til trin tre, hvor kroppen påvirkes af

”Stress opstår individuelt, men skal løses i fællesskab,” siger Line Juul Christensen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.

vores følelser til udfordringen. På trin fire rammes kroppen fysisk af den følelsesmæssige påvirkning. Det kan så være i en positiv eller negativ retning. Det er her folk bliver syge af stress.” Disse fire trin, forklarer Holger Ursin, kører konstant i et loop, som han kalder arbejdslivskonflikten, og det er i sig selv ikke negativt. Kroppen vil altid skabe stresshormoner, når vi får en arbejdsopgave, vi skal løse. Det giver os en opvågnen i form af et fysisk boost, som er nødvendigt. Det vigtigste punkt på hans firetrins-skala er derfor trin to, hvor vores forventninger til arbejdet skabes.

Stresshormoner som blandt andet adrenalin, noradrenalin og cortisol er med til at skærpe ydeevnen, fordi de giver fokus og hiver kroppen op i et ekstra gear forklarer Jeanett Bonnichsen. der er psykolog og direktør for Center for Stress. Læs eventuelt mere om centeret på www.center-for-stress.dk

Hvis man for eksempel går til opgaven med krum hals og tror på, at man kan løse den godt, vil kroppen på trin tre og fire blive påvirket i en positiv retning og give endnu mere energi til at løse den pågældende opgave. Hvis man derimod på trin to synes, udfordringen virker uoverskuelig, vil kroppen på trin fire føle angst og hjælpeløshed. Og når arbejdskonflikten kører i loop vil næste opgave føles endnu mere uoverskuelig. På den måde ender man i en ond cirkel, hvor stresshormonerne påvirker i en negativ retning, som blandt andet hjertebanken og angst, der i sidste ende kan lede til en depression.

Slap af, når du har fri Holger Ursin forklarer derfor, at der både er positive og negative aspekter ved den store fokus, der er i øjeblikket er på stress. ”Det er selvfølgelig godt, at man er blevet opmærksom på, at folk kan blive syge af stress, men der er også en fare for, at endnu flere rammes af stressrelaterede sygdomme. Når man konstant skræmmer folk med, at de kan blive ramt af stress, begynder de at blive bange for at få stress. Når der så kommer en arbejdsopgave, vil man have en større tilbøjelighed til at sige ’Puha, kan jeg mon klare det uden at få stress,’ og så er man allerede ude på et skråplan, fordi man på trin to vælger negative forventninger til arbejdsopgaven.” Holger Ursin konkluderer, at stresspåvirkning er godt, fordi det gør os i stand til at præstere, men understreger vigtigheden af at kunne slappe af, når man ikke arbejder. Det handler om en balance, hvor det optimale er at stresse, når man er på arbejde og lade kroppen geare ned og slappe af, når man har fri. Stress er positivt i en arbejdssituation Jeanett Bonnichsen er psykolog og direktør for Center for Stress. Hun giver Holger Ursin ret i, at stresshormoner som blandt andet adrenalin, noradrenalin og cortisol er med til at skærpe ydeevnen, fordi de giver fokus og hiver kroppen op i et ekstra gear. Hun fortæller hvordan stresshormoner i sig selv ikke er skadelige for kroppen, fordi de producers hele tiden, så vi kan holde os i gang, men hun understreger ligesom Holger Ursin, at det er Alfa og Omega, at kroppen også får tid til at geare ned igen og slappe af. ”Problemet er ikke produktion af stresshormoner, som faktisk er nødvendig i en arbejdssituation. Problemet er derimod, at kroppen ikke får lov til at slappe af igen. Samfundsmæssigt er vi blevet hevet op i et alt for højt tempo hele tiden, så vi aldrig slapper af. Der bliver produceret for

mange stresshormoner, og kroppen bliver overbelastet, når den skal køre i femte gear konstant. Det er ligesom en gazelle, der pludselig kan fornemme et rovdyr i nærheden. Alle sanser skærpes og er i alarmberedskab, og det er jo et behov i nogle situationer, men overbelastende hvis det kører permanent.” Jeanett Bonnichsen sammenligner situationen med et hamsterhjul, hvor det går hurtigere, jo mere man kæmper, og det kan føre til søvnløshed, angst, depression, mave- tarmproblemer, koncentrationsbesvær, humørsvingninger samt mange andre sygdomme. Ligesom Holger Ursin beretter hun om, hvordan den negative stress opstår i forventningen om, hvordan man vil klare en opgave. ”Hvis man begynder at miste troen på sig selv, kan det føre til stress, fordi hver eneste opgave virker total uoverkommelig, og man får sved på panden blot ved tanken om at skulle udføre et stykke arbejde. Til sidst er man angst og får hjertebanken, blot telefonen ringer, eller man skal åbne sin mail.” Pas på hamsterhjulet Jeanett Bonnichsen beskriver, hvordan stress er farligt, hvis man begynder at komme ind i hamsterhjulet, fordi det kun kan blive værre. Jo mere man presser sig selv, jo mere mister man fokus og overblik, og stress opstår netop, når man mister kontrollen. Paradoksalt nok er man mere produktiv, hvis man arbejder mindre, holder pauser, og lader være med overhovedet at tænke på arbejdet, når man har fri. Jeanett Bonnichsen fortæller, at problemet er, at folk, der befinder sig i den stressede situation ikke kan se det, og derfor presser sig selv yderligere for at præstere, og så kommer følgesygdomme som eksempelvis hjertekarlidelser, sukkersyge, kroniske smerter, allergi og hjerneskade. Hendes råd til, hvordan man undgår at få stressrelaterede sygdomme, er at kende

7 gode råd til at undgå stress: · Vær ikke bange for at sige nej til opgaver, du ikke føler, du kan klare. · Når du har gang i flere projekter, er det vigtigt at vælge, hvor du lægger fokus. Sæt eksempelvis tre timer af i kalenderen til kun at arbejde med en enkelt ting. Forkert fokusering giver masser af spildtid. · Vælg at sidde et sted, hvor du kan få fred og ro til at udføre en opgave, så du ikke bliver forstyrret af alle mulige andre. · Giv dig selv tid til at holde fri, når du virkelig har fri. Det giver et reflektionsrum, mere overskud og empati for andre mennesker. · Hold pauser. Hvis du for eksempel skal have et glas vand, er det god ide at gå så langt som muligt for at hente det, så du får et mentalt pusterum. · Vær ikke bange for at spørge andre om råd. Det kan spare enorme mængder af tid at spørge en anden om noget de ved. Folk bliver også tit glade for at kunne dele deres viden. · Kend dine kompetencer, så du ikke går i gang med noget, du ikke kan fuldføre. Det giver også god selvtillid at kunne løse sine opgave, og derved holder man den dårlige stress væk.

sine kompetencer, så man ikke påtager sig opgaver, man ikke kan udføre. Derudover er det en god ide at spørge andre til råds, så man ikke kommer til at sidde alene med sine arbejdsopgaver. Brætspil forebygger stress Line Juul Christensen er arbejdsmiljøkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri og har udviklet brætspillet ”Rundt om Stress”, som bliver brugt på 12 forskellige hospitaler samt i diverse private virksomheder. Spillet sætter medarbejderne på en arbejdsplads sammen og italesætter begrebet stress, for som Line Juul Christensen siger, er den vigtigste måde både at forebygge og behandle stress gennem dialog. ”Man kan sige, at stress opstår individuelt, men skal løses i fællesskab. Stress er ofte forbundet med tabu, og derfor kan det være svært for medarbejdere at fortælle, hvordan de har det, fordi de risikerer at blive stigmatiserede. Jeg har flere gange oplevet, at folk føler en stor lettelse, når de gennem spillet kan få lov til at fortælle om, hvordan de har det på arbejdspladsen. Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger om, at medarbejderne trives på arbejdspladsen, når der er åbenhed omkring stress,” beretter Line Juul Christensen. Holger Ursin er enig med Line Juul Christensen i, at stress opstår individuelt, og at det derfor er vigtigt hele tiden at være opmærksom på sin egen trivsel. ”Hvis man pludselig føler hjælpeløshed og håbløshed overfor sine arbejdsopgaver, har man brug for kognitiv behandling, og så skal man det få sagt det til nogen, så man ikke falder hen og bliver apatisk. Så ender det nemlig højst sandsynligt i en depression. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man ikke skal være bange for stress. Produktionen af stresshormoner er sund og motiverende, men for høj produktion i for lang tid gør os syge. Stress er ikke i sig selv farligt. Det bliver først farligt, når man ikke er stresset og bare falder hen.”

v C } }Ê>vÊ i` V Êi iÀÊ > ¶ -/ ÊvÀ>Ê > ÃÊÌ Êv À ÞiÌÊ ÛÃ Û> ÌiÌÊÊ ÊÀ }ÌÊ ©Ê }ÊÃ © iÊ } Ûi ÃiÀ] i Ã ÕÃ ÛiÊi iÛCÀi ÃiÀ]Ê «À viÃÃ i ÌÊÌi> Ê>vÊLi > ` iÀi]Ê C}iÊ ° °]Ê Õv À« }Ìi `iÊv ÀLiÃ©}] Ã iÀÌivÀ Ê>vÀÕÃ }

, / -Ê> Þ ÊÀF`} Û }

Den entreprenante kirurg Ambitiøse læger kunne i 1700-tallet få realiseret vidtløftige ambitioner, hvis de havde talent og trang dertil. Simon Crüger opererede til søs, i Livgarden, ved hoffet og kastede sig siden over fødselsvidenskab. Men samtiden forstod ikke den fremsynede læge og han fik afslag på oprettelsen af en fødselsstiftelse og en jordemoderskole. • Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

Den intrigante kirurg Samtidig med god operativ lægegerning ved hoffet, bedrev Simon studier i Paris af et af livets undere: fødslen. Jeg ved ikke, om det er en tyrkfjel eller om det skyldes overordnet begrebsfællesskab mellem indlogering, indlæggelse og ophold – i hvert fald foregik de fødselsvidenskabelige studier på Hótel Dieu – mon dieu! Og det i hele to år, nemlig 1724 og 1725. Tænk hvis D’Angleterre genlød af førstegangsvræl og rørte forældre. Al den fødsel fik ham til at foreslå oprettelsen af en fødselsstiftelse og en jordemoderskole i København. Superidé. Bare lidt for tidlig til danske forhold; manden fik afslag. Surt show. Måske frustrationerne fik ham til at lave modspin mod dronning Anna Sophie, for han blev smidt ud af det gode selskab, hoffet var – Simon Crüger fik sin afsked grundet ”intriger mod Dronning Anne Sophie”. Det var i 1728, så tog den rejselystne tidligere flådekirurg til Paris i to år og studerede den berømte danske Jacob Winsløws anatomi. Ikke dennes egen, men fagets. Styrket hjemvendte han og mestrede nu oprettelsen af en anden vigtig medicinsk instans – en kirurgisk læreanstalt. Den var ”uafhængig af universitetet” og også dér var der gnidning og modstand. Han møvede sig frem til at blive eneste lærer ved samme anstalt! Rent énmandsfirma, hva’beha’r. Generaldirektør for kirurgien Alle danskere ved, at man kan være generaldirektør for Danmarks Radio. Men der var engang, hvor man ved gud kunne være det for en videnskab. Crüger blev, og han har sikkert været god til at trække i trådene og stålwirerne – generaldirektør for kirurgien hertillands. Da der blev stridigheder mellem medicinere og kirurger,

I Danmark nævnes en bartskær første gang 1363 i et brev i forbindelse med oprettelsen af Skt. Barbara Kapel ved Ribe Domkirke. Oprindelig praktiserede barberer også som kirurger med åreladning og kopsætning, behandling af sår, knoglebrud og læsioner og med fremstillingen af plastre og salver. De virkede ligeledes som læger og gjorde ofte tjeneste i hæren, og især i flåden. De lå i stadige stridigheder med lægerne, da det var ulovligt, at de beskæftigede sig med medicinske sygdomme. Efter at Kirurgisk Akademi i Bredgade var oprettet 1785, uddannedes så mange kirurger, at barberen efterhånden mistede betydning som læge. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

som Crüger naturligvis deltog i; oprettede man i 1740 Collegium Medicum (blev senere Sundhedskollegiet i 1803), som øverste ledelse for hele sundhedsvæsenet. Modstander af ligestilling I hvert fald to. Crüger arbejdede intenst mod ligestilling af kirurger og medicinere. Skæg for sig og snot for sig – eller hvad han nu har tænkt. I dag vil man synes, det er fint jo flere lægegerninger og metoder, der følges og forenes – for at få optimale resultater. Crügers hårdnakkede arbejde på at separere ”barbervæsen og kirurgi” er dog forståeligt. For hvad rager barberiet også kirurgien, fristes man til at sige. Fællesskabet bestod dengang i, at begge fag betjente sig af sakse og knive og i at barberen udførte åreladninger og andet nyttigt, hvilket stadig ses af barberens forretningsskilt. Men hvem ville måske også gå til frisør i dag for at få amputeret en god gang koldbrand?

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Simon Crüger var ikke helt almindelig. Han havde et drive, der var vildt i varmen, og han skyede ingen midler N E M M U for at få sig, sine L K kæpheste og i øvrigt glimrende ambitioner realiseret. Han var født med så usikker en angivelse som ”ca. 1687”. Om det skyldes, at mor gik langt over tiden, i forhold til forventet terminsydelse, vides ikke. Men han døde d. 26. april 1760. I øvrigt var forældrene også ubekendte, formentligt dog ikke for hinanden. Med al den usikkerhed, barsles og varsles noget specielt. Simon Crüger stak lynhurtigt kursen af – til tops. Han begyndte som elev i kirurgien hos professor Buchwald på Københavns Universitet, blev så skibskirurg, hvilket ikke betød at han opererede skibe – det havde man folk og steder til, fx bådebyggere og skibsværfter. Nej, han skulle bogstaveligt talt operere til søs. Han var ved flåden i 1712. Forsvar og militær tændte ham, han gik fra borde og bordede Livgarden i stedet og blev regimentskirurg for et helt regiment soldater og væbnere. Nu var den royale forbindelse skabt – og han blev selvfølgelig hof-og livkirurg for den danske kongefamilie.

www.gigtforeningen.dk

Går det for langsomt? Er du nyopereret, gælder det om at komme hurtigt i gang igen. På Gigtforeningens centre for sundhed og træning får du professionel hjælp til at genvinde din styrke. Et tværfagligt team af specialister udarbejder et aktivt og effektivt genoptræningsforløb, der passer til dig og din krops formåen. Private og forsikringsbetalte ophold er uden ventetid. Ring og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig. Århus 87 36 19 66 • Middelfart 63 40 16 40 • Skælskør 58 19 42 53

Bedst til hjerter! Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling? Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

Velkommen hos HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien. Kontakt os på telefon 76 95 01 00 eller besøg os på www.hjertecentervarde.dk HjerteCenter Varde er Skandinaviens største behandler af hjerterytmeforstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året. Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Tlf. +45 76 95 01 00

hcv@bypass.dk

DK-6800 Varde

Fax +45 76 95 01 11

www.hjertecentervarde.dk

www.vestmedia.dk

Frisvadvej 35