RASK Magasinet nr. 7 - 2008

Danmarks eneste gratis magasin til dig, der er patient eller pårørende

® Magasinet

November 2008 3. årgang

TEMA

Privathospitaler

TEMA Morten Sabroe:

Hjertesygdomme

Fra dødsangst til potenseret livsfølelse Eva Nystad:

Dyr som terapi:

Carsten Vagn-Hansen:

Køerne døde:

LÆGER – dem lægger vi krop til

Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne

Ny forskning sat i gang i Danmark

Og blodfortyndende medicin blev opdaget

Vi er pü den �Jeg er pü den,� sagde jeg til Do. �Jeg ved det, skat. Men ligegyldigt hvad du er pü, elsker jeg dig.� Ordvekslingen kan lÌses i Morten Sabroes nyeste bog ’KÌrlighedskrigeren’.

Pragtfulde linier. Pragtfuld bog. Og et pragtfuldt interview, som du kan lÌse pü de følgende sider. Men Morten Sabroe klarer den, selv om han er pü den.

Spørgsmület er, om vi som danskere, som patienter ogsü er pü den. Og hvordan vi klarer det. Det frie udvidede sygehusvalg bliver nu suspenderet frem til den 1. juli nÌste ür. Årsagen er blandt andet de udskudte 400.000 operationer, som forürets konflikt har afstedkommet. Det betyder, at retten til frit at vÌlge at blive behandlet et andet sted, f.eks. pü et privathospital, nür ventetiden pü en given behandling er over en müned, ikke gÌlder før engang til nÌste ür. Well, det kan vi müske leve med. Men hvordan bliver det sü bagefter. Du kan lÌse, hvad direktøren for sammenslutningen af privathospitaler i Danmark, SPPD, Martin Koch Pedersen, har at sige om den sag lÌngere inde i magasinet og du kan lÌse, hvad en hündfuld sundhedsordførere mener om samme sag. Ikke alle er enige om prioriteringerne. Og diskussionen er jo relevant nok. Vi ved godt, hvad vil helst vil have, men er vi parat til at betale prisen – ogsü i overført forstand?

LÌge Carsten Vagn-Hansen mener til gengÌld, at vi er pü den. Dog i en helt anden sammenhÌng. Han siger, at det er en skandale ud over alle grÌnser, at hverken krÌftforeninger, lÌger eller Sundhedsstyrelsen gür ud og siger, at der er en dokumenteret sammenhÌng mellem D-vitamin og forekomsten af f.eks. cancer. Det ved man i andre lande pü den nordlige halvkugle og de respektive sundhedsmyndigheder anbefaler ogsü et større tilskud af D-vitamin til alle – büde til børn og voksne. Blot ikke i Danmark. Og Carsten VagnHansen fortsÌtter med et frontalt angreb pü medicinal­ industrien, som han mener har hjernevasket lÌgerne. En ny

rapport dokumenterer, at den fjerdestørste dødsürsag i USA skyldes bivirkninger af medicin. Har han ret? LÌs selv.

Heldigvis er der müske grÌnser for, hvor meget vi er pü den. For der er altid forskere - lÌger, dyrlÌger, biologer – som bliver ved med at stille spørgsmül. Spørgsmül, der afstedkommer ny banebrydende viden, ny medicin eller ny behandling, som kommer alle til gavn. LÌs for eksempel om køerne, der faldt døde om pü markerne i Wisconsin i 1920’erne, og som resulterede i opdagelsen af blodfortyndende medicin. En medicin, der büde kan redde liv – og slü rotter ihjel.

LÌs ogsü om et nyt forskningsprojekt i Danmark, der støttes af Egmont Fonden. Projektet ledes af Karen Thodberg, seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet pü Aarhus Universitet. Hun forsker i samspillet mellem dyr og mennesker som et led i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom eller andre belastninger og stiller indtil flere spørgsmül. Hvorfor bliver brugen af dyr i terapeutisk sammenhÌng mere og mere udbredt og hvad er det prÌcist, der virker? Svaret für vi engang i fremtiden.

For spørgsmülene er nu blevet formuleret.

RASK Magasinet vil gerne vÌre med til at stille spørgsmül.

Og til at give svar. Hvis muligt. Og give dig som lÌser en god lÌseoplevelse, hvad enten der handler om at formidle forskningsresultater, interviewe markante personligheder eller tale med nogle af dem, der sÌtter dagsordenen for sundhedsdebatten. Udgangspunktet er det samme som Jørgen Leths credo: ’Jeg ved ikke noget, men jeg vil gerne vide.’ Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør RASK Magasinet csh@raskmagasinet.dk

Den Hvide Verden:

Personalebomben skal afsikres

ÂŽ

Der ligger en tikkende bombe under vores sundhedsvÌsen. Bomben bestür af en stadig større mangel pü medarbejdere, samtidig med at vi bliver flere patienter.

Danskerne lever lĂŚngere og flere af os plages af kroniske sygdomme. I dag har flere end halvanden million danskere en kronisk sygdom, og vi risikerer, at tallet er fordoblet i 2025. Samtidig mangler vi i dag f.eks. 1.000 speciallĂŚger, herunder et stort antal alment praktiserende lĂŚger. Dette tal vil vĂŚre steget til 9.000 lĂŚger om 12 ĂĽr. I samme periode vil 50.000 sygeplejersker, lĂŚgesekretĂŚrer og andre faguddannede sandsynligvis forlade sygehusene for at gĂĽ pĂĽ pension, mens der er for fĂĽ nyuddannede til at trĂŚde i stedet. Med andre ord vil vi fremover efter-

Alkohol og medicin

Behandling efter Minnesotamodellen s !NONYM DÂ’GN RĂ?DGIVNING s ,Â?GE TERAPEUTER OG PSYKOLOG s %NEVÂ?RELSER 7ELLNESCENTER s -AX I BEHANDLING s $ANMARKS FÂ’RENDE Behandlingscenter

Ring nu GRATIS og anonymt døgtelefon 7026 1224

Behandlingscenter Møllen www.mollen.dk

spørge flere sundhedsydelser, men der bliver stadig fÌrre til at levere dem. Det siger sig selv, at sundhedsvÌsenet ikke kan hÌnge sammen, hvis dette fortsÌtter.

Derfor haster det med en fÌlles, national helhedsplan for fremtidens sundhedsvÌsen, og det er nødvendigt, at alle gode krÌfter samles om indsatsen. Danske Patienter har opfordret regeringen og partierne til at sÌtte sig sammen med patienterne, regionerne, kommunerne og de faglige organisationer for at lÌgge strategien for fremtidens sundhedsvÌsen. For det første skal vi alle blive enige om problemets aktuelle omfang og kvalificerede bud pü personalemanglen om büde 5 og 10 ür.

DernÌst skal vi samles om fÌlles, langsigtede løsninger.

Vi har brug for en mülrettet indsats pü flere omrüder: Vi skal sikre det nødvendige antal studiepladser og mindske det høje frafald pü f.eks. sygeplejeuddannelserne. Vi skal blive bedre til at lÌre af de mange lokale erfaringer med nye arbejdsgange, ny opgavefordeling, kompetenceudvikling etc. Vi skal skabe effektive og sammenhÌngende behandlingsforløb gennem bedre it-systemer. Og vi skal ruste almen praksis til at varetage flere opgaver ved at udvikle større, tvÌrfaglige lÌgehuse. Listen med løsninger er lÌngere endnu.

Personalebomben skal afsikres nu.

Ellers vil visionen om et sundhedsvÌsen i verdensklasse gü op i røg – med patienterne som de store tabere.

Af Morten Freil Direktør i Danske Patienter

Indhold 2 Leder og Den Hvide Verden 3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Morten Sabroe: Fra dødsangst til potenseret livsfølelse. Fik en blodprop i hjernen, men fandt samtidigt ud af, at han ikke led af den alvorlige hjertelidelse, han var blevet behandlet for i årtier.

8 Kærlighedskrigeren – anmeldelse af Morten Sabroes nye bog.

10 Dyr som terapi – ny forskning i Danmark. Egmont Fonden støtter projekt i Århus, der skal forske i samspillet mellem dyr og mennesker 12 Hjertepatienter behandles med giftig sprængolie.

Nitroglycerin er mange ting. Også en medicin til en vis type hjertepatienter.

18 Det handler om lige adgang til behandling. Interview med Martin Koch Pedersen, som er direktør for sammenslutningen af privathospitaler og -klinikker i Danmark.

20 Håndbog om kosmetisk kirurgi. Fremragende ny bog giver svar på alle spørgsmål.

22 Afskaf det udvidede frie sygevalg. Partiernes sundhedsordførere er ikke alle enige med regeringen.

24 Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne.

Interview med læge og radiodoktor Carsten VagnHansen.

26 Dyrlæger opdagede blodfortyndende medicin – køerne forblødte og døde. Historien om warfarin og Marevan.

28 LÆGER – dem lægger vi krop til. ”Hvad tror du selv, det er”, sagde lægen til Eva Nystad. Det skulle han ikke have gjort.

31 Dine helbredsressourcer beskytter mod sygdom. Flemming Flyvholm taler med forsker, der mener, at vi skal se på årsagen til sundhed frem for årsagen til sygdom.

34 Unik klinik for kræftramte. Veldrevet klink i Lyngby tilbyder alt det, kræftpatienter har brug for i kampen for at vende tilbage til en normal hverdag.

4

10

20

24

28

TEMA i december: RASK Magasinet sætter fokus på det at blive ældre.

RASK Magasinet distribueres til: Patienter og personale på offentlige sygehuse og hospitaler, patienter og personale på privathospitalerne, hospitalernes indkøbsafdelinger, blodbankerne, offentlige råd, nævn og udvalg i sundhedssektoren, regionerne og kommunerne, patientorganisationerne, enkelte praktiserende læger og 400 læge­ huse samt Folketingets medlemmer.

Der indlægges årligt 1,2 mio. danskere på sygehuse og hospitaler.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm ce@raskmagasinet.dk

Administration: Susanne Bergstrøm sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Flemming Flyvholm Jette Damgaard Karen Thodberg Morten Freil

Kontakt: redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Research: Anne-Marie Nielsen

ISSN Danmark: 1902-5092

Forsidefoto: Les Kaner

Medlem af:

Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fotografer: Anders Beldring Rune Keller

Salgschef: Mikael Frandzen mf@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Key Account Manager: Torben Sørensen tks@raskmagasinet.dk

Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23

IT leverandør: www-it-pedellen.dk

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patient­ foreningen Danmark

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Frede Heilberg Pensioneret læge, specialist i almene, medicinske sygdomme

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

4

Morten Sabroe blev for alvor kendt, da han beskrev sin livslange kamp med moderen i romanen ’Du som er i Himlen’. Bogen udkom i 2007 og spurtede ind på toppen af bestsellerlisterne.

Forfatteren blev samme år tilkendt Statens Kunstfonds treårige legat.

Foto: Les Kaner.

Fra dødsangst til potenseret livsfølelse

Morten Sabroe fik som ungt og følsomt menneske at vide, at han havde en alvorlig hjertesygdom, der skulle behandles medicinsk. I mere end 40 år fastholdt diagnosen ham i en spændetrøje af dødsangst. Da han efter en mindre blodprop i hjernen for et par år siden var indlagt, blev han efterfølgende overordentlig grundigt undersøgt. Det viste sig, at den alvorlige diagnose, han fik som 19-årig, var helt forkert.

5 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Morten Sabroe er af mange kendt som gonzo-journalistikkens fremmeste eksponent i Danmark – en form, hvor journalistens engagement og følelser er det bærende element frem for den neutrale rapportering.

Han er dog nok først og fremmest kendt som forfatter til en lang række fremragende bøger – ofte med selvbiografiske træk.

De seneste to er ’Du som er himlen’, som blev årets velfortjente samtaleemne i 2007, og ’Kærlighedskrigeren’, som netop er udkommet.

Følsomt gemyt med allesteds værende dødsangst Morten Sabroe har gennem det meste af sit liv båret på tre tunge åg. Han er ud af kendt familie, hvilket under de rette omstændigheder kan være et åg – hans far var redaktør og cirkusrevy-direktør Povl Sabroe, også kendt som Den Gyldenblonde, og hans farfar den navnkundige socialreformator og socialdemokrat Peter Sabroe. Hans mor var ikke blot kølig, hun var ude af stand til at vise kærlighed, hvilket fremgår af ’Du som er i himlen’, og det har naturligvis præget et følsomt gemyt som Morten Sabroe ganske meget.

Endelig har han siden han var 19 år levet med en diagnose på alvorlig hjertesygdom, der har givet allesteds værende dødsangst.

Nærmest på trods har han alligevel kastet sig ud i livet og ladet skriften være den styrende drivkraft. Hvor de fleste unge mennesker ville blive til bitre og passiviserede voksne, har Morten Sabroe gennem hele livet været en flittig tonser, der de senere år har skrevet sig ind i, gennem, og ud af det jerngreb hans mor so oder so holdt ham i, indtil han tilgav både hende og sig selv.

Fik en blodprop i hjernen for to år siden ”Der har ligget store traumer eller blokeringer med de her to bøger,” forklarer Morten Sabroe både velovervejet og veloplagt. ”Det startede med den første.

Vreden brød ud, uden at jeg vidste det, da jeg begyndte med at skrive. Jeg fik en blodprop i hjernen i efteråret 2006 og det får et langt forløb, kan man sige. Jeg kom ud på Glostrup på apopleksiafdelingen.

Det var en meget lille blodprop, jeg fik. Jeg var enormt heldig i forhold til dem, jeg så omkring mig. Der var både unge og gamle og nogle midt imellem. Mange var umådelig hårdt ramt, med lammelser og mistet evne til at tale. Jeg selv har ingen mén haft, men bliver dog blodfortyndet.”

Tilbagelænet og til stede Morten Sabroe sidder tilbagelænet, inden han bøjer sig frem og bommer en smøg til den kop kaffe han giver udtryk for virkeligt at have behov for. Han er ankommet direkte til interviewet fra en foredragssession

i Vestjylland, men virker alligevel forbløffende frisk. Også selv om han fortæller, at han næsten ikke har kunnet sove om natten. Han har ikke det anspændte udtryk man ubevidst kan få, når man er træt, og hans stemme er så blød, behagelig og melodisk, som kom han direkte fra et livgivende helseophold i Budapest. Og han holder direkte øjenkontakt, når han taler.

Han er til stede.

Min kone var skidehamrende bange, men det var jeg ikke ”Det er ofte sådan, at de pårørende, som ikke er syge, har det meget værre, end den, der er syg. Sådan har det også været i mit tilfælde. De syge bearbejder deres sygdom på en anden måde. De bearbejder løbende og har det mange gange fint nok. Min kone Do blev skidehamrende bange. Men jeg var ikke bange. Da hun kom og hentede mig på Glostrup efter en uge, var jeg egentlig ret manisk-speedet.

Jeg havde fået sprøjter med, så jeg kunne injicere mig selv og jeg var også i Marevanbehandling.”

En rejse ind i dødens venskab ”På vej hjem kørte vi forbi en stenhugger og så sagde jeg til hende ’gad vide, hvor meget man må skrive på en gravsten?’

Hun mente, der skulle mindst to sten til for at der kunne være plads til alt det, jeg ville skrive. Midt i det hele fik jeg idéen om at lave fjernsyn om døden. En rejse ind i dødens venskab. Do skulle være med.

Jeg var nødt til at have en samtalepartner undervejs. Jeg regnede med, at man bare gik i gang med at skrive manuskript og så gik i gang. ’Sådan laver man ikke fjernsyn’,

Adskillige af Morten Sabroes bøger har selvbiografisk udspring. Hans liv er en uudtømmelig kilde til forfatterskabet.

Foto: Les Kaner.

sagde Do til mig. Jeg skrev alligevel en mail til DR2-kanalchefen. Mette DavidsenNielsen svarede et par dage efter, at det det ville være interessant, hvis jeg kunne skrive lidt mere. Jeg sendte halvanden side. Men man skal skaffe penge til at lave fjernsyn og det var deprimerende at finde ud af, hvor svært og hvor længe det tager at samle penge sammen.. Det er hårdt arbejde og det og det kan tage lang tid. Det var lige ved at få mig til at opgive. Men så fandt man pludselig nogle penge i Århus, penge der ikke var blevet brugt. Jeg rejste med Do til Borneo og Malaysia, hvor vi skrev manuskriptet til programmerne.” ’Hov, du kan falde død om’ ”Programmerne blev lavet og det rørte mig ikke, at vi kredsede om døden. Det var bare fjernsyn. Men det kom i New York. Tanken slog ned i mig. Tanken om, at jeg er dødelig. Jeg var der alene. Når man er alene og det er mørkt, så kommer tankerne. ’Hov, du kan falde død om’. Det kan komme som lyn fra en klar himmel.

Uden at man aner det. Og uden at nogen får det at vide. Jeg begyndte derfor at have al identifikation på mig og navne og numre på Do og familie. Hvis nu jeg skulle falde død om og ligge et eller andet sted.”

Dødsangsten greb mig om struben ”Men selv om tanken slog ned i mig, så var der tale om en uro og ikke en angst for døden. Jeg kender meget til at leve med døden i nakken. Som 19-årig fik jeg fjernet blindtarmen på Rigshospitalet. En emsig læge begyndte at lytte alle vegne og stille mig mærkelige spørgsmål. ’Dyrker du sport?’, ’Bliver du mere træt end andre?’ og

6

været indlagt alle mulige steder, i Frankrig, i Tyskland og alle andre steder igennem 15 år. Jeg fik angstanfald. Holdt op med at spille fodbold. Jeg har virkelig ophobet et hav af journaler.”

Morten Sabroe er kendt for at have dyrket en særlig form for journalistik, den såkaldte New Journalism eller Gonzo-journalistik, hvor forbilledet er desperado-journalisten Hunter S. Thompson. Læg mærke til det imponerende ’Gonzo’-smykke Morten Sabroe har om halsen.

Foto: Les Kaner.

den slags. Lægen fandt en mislyd ved hjertet og han var sikker på, at der var tale om en hjertesygdom, en såkaldt aortastenose.

Jeg skulle have beta-blokker fire gange om dagen. Da greb den mig virkelig om struben – dødsangsten. Jeg fik enormt mange leveregler. Jeg måtte ikke løbe efter bussen, ikke anstrenge mig, ikke svømme ud, hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg troede, jeg var i livsfare og spurgte, om det var noget jeg kunne dø af. ’Det ved vi ikke’, var svaret.”

Har ophobet et hav af journaler ”Jeg blev angst. Jeg tog hele tiden min egen puls. Også når jeg var i selskab med andre. Jeg hyperventilerede og fik min (daværende) kone til at ringe efter ambulancer. Jeg blev indlagt virkeligt mange gange. Hjertet slog kraftedeme hurtigt. Så fik jeg et skud stesolid. Det hjalp. Jeg har

Smed pillerne i havet ”Jeg begyndte at udfordre mig selv efter 15 år. Jeg tog på ture i bjergene og alt muligt andet anstrengende, men havde det godt. Til sidst smed jeg pillerne i havet på Bellevue. Jeg sagde det til min læge.

Han fik min journal og sagde, at jeg skulle lade være med at tage flere piller – for jeg havde det jo fint. Jeg havde lyst til at sagsøge dem på Rigshospitalet. Jeg havde levet i en spændetrøje af angst i så mange år. Det havde virkeligt givet pote, at jeg var et nervøst gemyt.”

Havde aldrig haft en aortastenose ”Efter blodproppen forrige år, hvor jeg var indlagt på Glostrup, kom jeg tilbage til Rigshospitalet. Jeg blev grundigt undersøgt, virkelig grundigt, og under samtalen med overlægen sagde han pludseligt: ’Så vil jeg gerne komme med min uforbeholdne undskyldning på Rigshospitalets vegne.’

Han forklarede, at jeg aldrig havde haft den aortastenose, som jeg var blevet behandlet for i så mange år og som havde ødelagt så meget for mig. Derimod havde jeg en helt ny sygdom. Nemlig hypertrofisk kardiomyopati, som er en hjertesygdom, hvor hjertemuskulaturen overudvikles i venstre side af hjertet, dvs. hjertemuskulaturen fortykkes, således at volumen inde i hjertet mindskes.

Det første jeg sagde, var, at jeg ikke ville tage noget medicin for det.”

Potenseret livsfølelse i New York ”I New York, hvor jeg opholdt mig for at skrive bogen om min mor, fyldte ensom-

heden meget. Det blev sådan en katedral.

Det var gribende for mig, at jeg bare kunne falde død om når som helst. Men også en potenteret livsfølelse. Næsten ude af kontakt med virkeligheden. Jeg er en romantisk skribent og jeg oplevede at være i en katedral af følelser, som blev transporteret gennem min bevidsthed – det er skriften, der gør det. Det, at jeg skriver.”

Bevidsthed om egen dødelighed ”Det er i New York, jeg bliver ført hen til et kernepunkt. Det er første gang jeg får en bevidsthed om min egen dødelighed.

Jeg skriver med 180 i timen tilbage til det knudepunkt – den lange nat, den meget lange nat – da jeg er alene med min mor – da hun dør. Nogle ting den nat var ikke gode for mig. Noget var uudholdeligt. Og det billede, der dukker op hele tiden er, da jeg skal stikke ketogan ind. Det var et kæmpeproblem at skrive det og jeg skulle skrive hele manuskriptet om, da jeg om hjem.”

Kan erkende alle de svigt, jeg har lavet ”Men jeg har også en selvplagende samvittighed. Hvem er jeg, at jeg skal pege fingre ad hende? Forskellen på hende og mig er, at jeg kan erkende alle de svigt, jeg har lavet. Men jeg har på fornemmelsen, at jeg gør mig lidt bedre, end jeg er, når jeg skriver. Jeg har haft et behov for at skrive et modbillede af mig selv. I bogen (’Du som er i himlen’, red.) har jeg lagt en selvfremstilling ud med en modfremstilling for at lave balance. Måske er det noget kunstnerisk.

Psst. Det var det. Det har i hvert tilfælde været en helt personlig ting for mig at skrive de to bøger. En slags personlig ’Blekingegade-banden 1 og 2’. Noget jeg har gjort for mig selv. Bøgerne viser et godt menneske og et mindre godt menneske. Er jeg moden? Jeg ved det ikke.”

Morten Sabroe Morten Sabroe er født i Gentofte i 1947. Han er søn af redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe, også bedre kendt som Den Gyldenblonde og Ingrid Sabroe, tidligere Danmarksmester i tårnspring.

Hans farfar var den sociale reformator og socialdemokrat, Peter Sabroe.

Morten Sabroe blev færdiguddannet som bygningssnedker i 1967, herefter studerede han i Frankrig og blev færdiguddannet som journalist på Berlingske Tidende i 1971. Han har siden skrevet for skiftende dagblade, bl.a. Weekendavisen, Jyllandsposten, Information og Politiken. Morten Sabroe er kendt for at have dyrket en særlig form for journalistik, den såkaldte New Journalism eller Gonzo-journalistik, hvor det ikke så meget er de reelle begivenheder, der er i fokus, men derimod stemningen, sjælen og skribentens personlige engagement. Hans store forbillede er den netop afdøde amerikaner Hunter S. Thompson, som han i øvrigt har oversat til dansk.

Ud over sit journalistiske arbejde har Morten Sabroe flittigt udgivet en lind strøm af bøger siden debuten ’Retten til at blomstre’ 1975:

’Men ude i kulissen’ – 1976 ’Tre beretninger om Marion’ – 1977 ’Alle på gaden’ – 1977 ’Køter’ – 1979 ’Farvel Sally’ – 1984 ’Historien om en by’ – 1985 ’Rejsen til Amerika’ – 1986 ’Vejene venter’ – 1988 ’I svinets hjerte’ – 1990 ’En luder steg af toget’ – 1994 ’Sidste tog’ – 1996 ’Johanna’ – 1998 ’Undskyld, men hvor er udgangen’ – 1999 ’Manden der kaldte sig mor’ – 1999 ’Den spanske gæst’ – 2000 ’Den niende kreds’ – 2002 ’Hoffmans’ – 2003 ’Du som er i himlen’ – 2007 ’Kærlighedskrigeren’ – 2008

HELIOS Healthcare International

Når tiden er afgørende ... KræftbehandlinG

indenfor 48 timer - også efter 01.11.08!

I tilfælde af kræft eller mistanke om kræft er tidsfaktoren afgørende. Jo længere der går fra mistanken opstår til behandlingen påbegyndes, des mindre bliver chancerne.

Du kan også efter den 01.11.2008 blive behandlet i Tyskland indenfor kun 48 timer på det offentliges regning!

Kræftafdelingen på HELIOS Klinik i Schwerin dækker gennem akutaftalen med regionerne følgende specialer: Hoved- / hals-, bryst-, lunge- og tarmkræft.

HELIOS behandler med sine 30.000 motiverede medarbejdere årligt 500.000 stationære og 1,1 mio. ambulante patienter på sine 61 sygehuse med 17.500 sengepladser. HELIOS omsætter årligt for 13 mia. danske kroner og er en del af sundhedskoncernen Fresenius SE

Kontakt os allerede i dag!

Forhør dig hos din egen læge, regionernes patientvejledere - eller kontakt direkte vores danske vejleder Ingo Walterscheid

Telefon.: 36980265 eller 51884050 E-Mail: info@helios-healthcare.com Web: www.helios-healthcare.com

HELIOS behandler ca. 94% af alle sygdomme og lidelser - uden ventelister!

Som en af Europas medicisk førende hospitalskoncerner behandler HELIOS, ud over de nævnte kræftbehandlinger, ca.

94% af alle kendte sygdomme og lidelser. Med 61 hospitaler, hvor de største maximum care enheder har op til 1.400 senge, kan HELIOS tilbyde stor viden og erfaring gennem mange behandlinger. Et meget omfangsrigt kvalitetsprogram sikrer, at vore patienter har de bedste forudsætninger for at blive raske igen eller kan leve en så værdig tilværelse som mulig.

Har du derfor mistanke om eller allerede fået konstateret en livstruende sygdom eller en mindre alvorlig sygdom, kan vi i næsten alle tilfælde undersøge og behandle dig I L BET AF FÍ DAGE. Vores hospital med 1.400 senge i Schwerin tager allerede i dag imod et stigende antal danske patienter. Drejer det sig om en længerevarende indlæggelse eller ambulant behandling, har du behov for en hurtig scanning, kikkertundersøgelse, bestråling - eller en “second opinion” - vi er til for dig og det endda MED OP TIL BESPARELSE i forhold til danske behandlingspriser!

Hos HELIOS sætter vi en ære i, at hele forløbet går hånd i hånd uden unødig ventetid for dig - hvad venter du på ?! © HELIOS Kliniken GmbH - 2008 - No. 3 - Rm11

8 Af Charlotte Søllner Hernø

Kærlighedskrigeren

csh@raskmagasinet.dk

I ’Du som er i Himlen’ bliver Morten Sabroe på en reportagerejse for at skrive om Hillary Clinton trukket ind i en dramatisk historie om sin mor, som han gennem mange år havde et opgør med og som han hadede og elskede, foragtede og tilgav. ’Kærlighedskrigeren’ er en selvstændig fortsættelse, som er forrygende morsom og morbid. Den kan læses alene for sproget, som man kan smage på, køre rundt med tungen og sluge med stort velbehag.

Morten Sabroe blev for to år siden ramt af en blodprop i hjernen på vej hjem sammen med sin kone efter en reception på Gyldendal. Hvor blodpropper ofte sætter alt i stå, satte den en lavine i gang hos Morten Sabroe. Det skal dog med, at den blodprop han fik, var ganske ubetydeligt lille. Alligevel sker der noget, der sker meget. Han skriver de to bøger, som han kalder sine egne ’Blekingegade-banden 1 og 2’. I ’Kærlighedskrigeren’ fortæller han: ”Det jeg havde skrevet om min nyvundne indsigt og evne til tilgivelse i Du som er i himlen, var kun ord. Blodproppen som ramte mig da jeg cyklede hjem fra Gyldendals efterårsreception, havde ændret mit liv og givet det en fylde det ikke havde haft før. Det skrev jeg, og det føltes sandt. I nogen tid. Og selv om jeg citerede Dostojevskij for at have sagt at det er umuligt at leve sit liv fuldt hver eneste dag, var jeg i flere måneder så taknemmelig for at være i live at jeg lagde en religiøs dimension ind i mit liv.”

Man lader sig villigt fange ind Men effekten holder ikke. Siger han. Hverdagen åd den. Han tænker på det samme, som før han fik en blodprop. Og selv om han fortæller, at han med bogen om opgøret med sin mor er trådt ud af billedet og ind i virkeligheden og er på den, så får han taget livtag med sit selv, sine egne svigt, eksistentielle overvejelser og det at blive en reflekteret voksen. Den vilde gonzo-journalist er blevet moden, hvilket ikke er det samme som kedeligt forudsigelig eller et udtryk for at han er blevet sat og mæt. Så langt fra. ’Kærlighedskrigeren’ har en mindre presserende mission, men er egentlig langt mere fascinerende, så man villigt lader sig fange ind og begrave i refleksion og ord – og haster af sted for at finde ud af, hvad der egentlig sker til sidst. Finder og møder han den kvinde, Cameron, som er blevet svigtet og har svigtet og hvis tillid han så brutalt selv har svigtet 18 år tidligere?

Kan ikke tilgive i virkeligheden I ’Kærlighedskrigeren’ gentager han, hvad hans mor i ’Du som er i himlen’ præsterede. Nemlig at afskrive sin yngste søn, det barn som altid havde været allermest morsyg. Hun sendte sin unge søn et brev, hvor hun underskrev sig Din forhenværende mor.

Alkohol- og medicinafvænning Vi har 8 pladser i alt – alle på enkeltværelser

Mariesmindevej 18 · 9900 Frederikshavn · Tlf. 98 47 52 72

info@minnesota-center.dk · www.minnesota-center.dk

’Kærlighedskrigeren’ af Morten Sabroe er netop udkommet på Politikens Forlag.

”Hun var i raseriets vold, da hun skrev det, og det blev hun ved med at være. Hun byggede et fort af raseri, hun kunne ikke komme ud af det.” Bogen var et forsøg på at forstå hende, så han kunne tilgive hende. Det gør han. I bogen. Men i virkeligheden kan han ikke. For han kan ikke holde den person ud som skulle tilgive.

Tror ikke på det gode menneske – men er det selv Spørgsmålet er så hvor meget man kan kræve af sig selv? Morten Sabroe er den forkastede søn. Alligevel er det ham, der bliver hos sin mor den lange nat, hvor hun vred og i smerte langsomt dør.

En helvedesnat, som intet barn uanset alder burde være alene om.

Men han bliver der til den bitre ende. Han gør det rigtige. Opfører som et ordentligt menneske, som en god søn. Men han ser sig selv som lige så svigefuld som sin mor: ”Han var lige sådan. Lige så fuld af fejl, lige så fuld af svig. Kort sagt, han var et menneske, som hun var. Han troede ikke på det gode menneske. Og han ærgrede sig over at han havde fremstillet sig som et.”

Fremragende bog, som skærper appetitten på mere ”Vi kan ikke vælge hvem vi vil være, vi kan kun vælge hvordan vi vil være,” skriver Morten Sabroe til sidst. I hans tilfælde er det godt nok. Nej, mere end det. Det er fremragende. Morten Sabroe er et nysgerrigt menneske. En velbegavet, velskrivende mand i evig kamp med sine dæmoner, sin følsomhed og som formentlig aldrig bliver voksen. Eller færdig med livet. Hvis man er trist og flad, syg og dårlig er ’Kærlighedskrigeren’ den bedste medicin. En bitter pille visse steder, men langt mere end tomme kalorier. Man bliver ikke mæt. Snarere mere sulten. Mere Morten, tak.

ANITA Club: T Ja tak, jeg vil gerne have nyhedsbreve når der kommer nye bh’er/ proteser og badetøj fra Anita.

Navn:

1052XV Valance Vario: En blød letvægts protese, hvor klæberen kan tages af og på helt efter dit ønske. Anita’s klæber er allergitestet og egner sig specielt godt til sart hud. Klæberen er blød og smidig så den tilpasser sig kroppen.

Til rengøring af protesen skal du blot bruge flydende håndsæbe.

• Klæber der kan tages af og på efter behov • Super fugtregulerende da den ikke klæber på hele protesefladen • Ekstrem god klæbeevne • Allergivenlig og god til sarte hudområder

1055X TriTex®: Blød letvægts protese med fugtregulerende mikrofiber samt ribdesign på bagsiden. God til at lede sved og varme væk fra kroppen. Rengøres med håndsæbe.

• Mikrofiber på bagsiden/ribdesign leder varme/sved væk fra kroppen • Blød og behagelig silikone • Nem at rengøre/anvende

Adresse:

E-mail:

Klip denne slip ud og send den til: Anita Danmark, Krogvej 22 3320 Skævinge, Tlf. 45804027 Eller send en mail med din adresse til: anita@kilde.org

www.anita.com

10 Af Karen Thodberg

Dyr som terapi – ny forskning i Danmark

karen.thodberg@agrsci.dk

Som noget nyt vil der nu i Danmark blive forsket i samspillet mellem dyr og mennesker som et led i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom eller andre belastninger. Egmont Fonden støtter projektet, der ledes af Karen Thodberg, seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Hvorfor bliver brugen af dyr i terapeutisk sammenhæng mere og mere udbredt og hvad er det præcist, der virker?

Hunde er særligt velegnede som terapidyr, men principielt kan alle dyr anvendes, idet projektet fokuserer på samspillet mellem dyr og mennesker mere end på dyrets art.

Mennesket har haft kontakt med dyr langt tilbage i tiden, enten med brugsdyr (transport, landbrug, jagt, politi) eller som i nyere tid også med kæledyr, der bruges til underholdning, hobby og sport. Der er en bred enighed om, at samvær med dyr kan være givende for mennesker, hvilket også er de flestes erfaring fra hverdagen med husdyr og fra viden om, hvordan samvær med dyr påvirker f.eks. børn.

Dyr som hjælpemiddel for mennesker Det positive og givende i samværet med dyr bliver også brugt mere professionelt i en lang række sammenhænge. Det kan være i situationer, hvor dyr bliver brugt som et konkret hjælpemiddel for mennesker, som det er tilfældet med f.eks. politihunde og -heste, førerhunde for blinde, servicehunde for fysisk handicappede og heste til handicapridning samt epilepsihunde, der kan opfange små tegn på et forestående epileptisk anfald.

Samspillet bruges terapeutisk Men dyr anvendes også i situationer, hvor selve samspillet mellem dyr og mennesker bruges terapeutisk, som et redskab til at behandle psykiske problemer eller som tilbud og aktivitet for børn med sociale vanskeligheder eller indlæringsproblemer.

Der findes flere former for terapi med dyr. Det kan eksempelvis være samvær under opsyn, hvor man f.eks. kæler med en hund. Man bruger også en mere praktisk anvendelse af dyret, hvor dyrets pasning indgår eller hvor man f.eks. skal ride på heste eller træne hunde, som et led i en behandling eller terapi. Endelig bruger man også dyr, som en katalysator for samtale eller terapi hvor dyrene indgår aktivt i rollespil eller som aktør.

Fysisk berøring af hunde kan frigive endorfiner Men hvad er det, der gør brugen af dyr som et led i behandling af mennesker med

psykisk sygdom eller andre belastninger mere og mere udbredt – hvad er det der virker? Anekdotisk ved vi, at samvær med dyr har en positiv effekt, men det er ikke klarlagt og dokumenteret hvilke mekanismer, der gør, at vi ser en positiv effekt.

Hvad er det i samspillet mellem mennesker og dyr, der har så stor effekt på menneskers psykiske tilstand og velvære? Man ved, at selve den fysiske berøring af f.eks. hunde kan stimulere kroppen til at sænke blodtrykket og frigive endorfiner, som er kroppens egne morfinlignende stoffer.

Udover rent fysiologisk effekter af samvær og arbejde med dyr kan følelsen af at have et ansvar og af at have kontrol over situationen muligvis også give en øget selvtillid og højere selvværd. Der knyttes ofte stærke bånd mellem dyr og menneske, hvilket også kan have en betydning. Når man kommunikerer med dyr, foregår det mere synligt og tydeligt med en stor andel af kropssprog og man er nødt til at være mentalt til stede samt være fokuseret.

Mekanismer skal dokumenteres af hensyn til anerkendelse og udbredelse Hvis denne terapi- og behandlingsform skal opnå større anerkendelse og udbredelse er det første skridt på vejen at få dokumenteret, hvad det er for mekanismer, der træder i kraft, og hvilke dyr, der især har effekt på hvilke type problemer.

En af metoderne til at opnå dette er at få klarlagt, hvad det er helt konkret, der sker i samspillet mellem menneske og dyr under disse former for terapi. Endelig vil det være relevant at finde ud af, hvordan dyrene oplever terapien og om det er en stressbelastning for dem at blive brugt på denne måde.

Dyreadfærdsforskere skal undersøge samspil mellem dyr og mennesker Egmont Fonden støtter et projekt ved Aarhus Universitet, der skal være med til at undersøge og sætte gang i forskningen i netop samspillet mellem dyr og mennesker. Vi er en gruppe af adfærdsforskere,

11

Undersøgelsens centrale spørgsmål: •H vilken effekt har terapidyr på ­mennesker med psykisk sygdom?

•K an man måle adfærden og samspillet mellem dyr og mennesker?

•E r der forskel på dyrearter med hensyn til effektivitet og egner nogle individer sig bedre end andre?

•H ar alle mennesker gavn af samvær med dyr?

•H vordan oplever dyret terapien – bliver det stresset?

Mennesker og hunde har i århundreder, ja i flere tusinde år, haft glæde af hinanden. I nyere tid er hunde også begyndt at blive anvendt som service-, hjælpe- og terapihunde.

der normalt arbejder med adfærd og adfærdsproblemer hos primært landbrugsdyr. Vi har derfor stor erfaring med at registrere og kvantificere adfærd samt med at anvende adfærdsparametre som led i vurderingen af bl.a. dyrevelfærd. Denne erfaring gør os også i stand til at kvantificere de samspil, der foregår mellem dyr og menneske og få nogle resultater, der kan regnes på.

Hunden er særligt egnet som terapidyr En forudsætning for at kunne lave denne form for projekt er at komme i kontakt med de behandlere, og andre, der bruger dyr som en del af en terapeutisk behandling eller f.eks. som et tilbud til belastede børn og unge. Dette gør vi for at få et overblik over hvordan dyr bliver

brugt i terapeutiske sammenhænge i Danmark. Indtil nu har vi fået kontakt til 40 – 45 behandlere, som for størstedelens vedkommende (90 %) bruger heste som terapidyr. Vi vil meget gerne i kontakt med behandlere og andre, der bruger hunde, da hundens størrelse, sociale struktur og egenskaber kan gøre den til et særligt egnet terapidyr. Vi er overbeviste om at der findes behandlere, som vi ikke har haft kontakt med og vil med denne artikel prøve at skabe denne kontakt.

Kontakt med behandlere ønskes Udover kontakten til behandlere er vi også ved at danne et netværk med psykologer og psykiatere med interesse for dette område. Dette er en vigtig del, da vi har brug for deres ekspertise til at vurdere,

Et helt særligt bånd knyttes ofte mellem dyr og mennesker, men hvordan oplever dyrene terapien?

Bliver de stressede? Undersøgelsen sætter også fokus på dette spørgsmål.

hvordan samværet med dyrene påvirker menneskers psykologiske velbefindende og daglige funktion. I maj næste år afholder vi ved Århus Universitet en workshop, hvor vi vil fremlægge status på området. Her vil der være indlæg fra både forskere, psykologer, psykiatere og behandlere.

I samarbejde med vores netværk ønsker vi at indkredse, hvor der især er brug for ny viden og forskningsinitiativer vedrørende dyr som terapi. Større forståelse og dokumentation på området er essentielt, hvis denne form for terapi skal anvendes optimalt og udbredes til egnede områder herunder. Derudover vil disse projekter bidrage til en optimeret afstemning mellem dyreart og menneske med forskellige behandlingsbehov.

Hvis du bruger hunde som et del af terapi eller anden aktivitet for psykisk syge og/ eller belastede børn, unge eller voksne, vil vi meget gerne i kontakt med dig. På vores hjemmeside www.dyrsomterapi.djfprojekt.dk kan alle interesserede finde oplysninger om projektet og der er også et skema, som kan indsendes til undertegnede. Vi har brug for en lang række oplysninger fra behandlerne for at kunne danne os dette overblik.

Karen Thodbergs artikel har også været publiceret I HUNDEN, Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin nr. 1008.

Kontaktinformationer: Projektleder og seniorforsker Karen Thodberg, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet kan ­kontaktes på tlf. 89 99 13 23 eller via mail til karen.thodberg@agrsci.dk

12

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Hjertepatienter behandles med giftig sprængolie

csh@raskmagasinet.dk

Hjertesygdomme slår allerflest danskere ihjel hvert år. Hjerte- og karsygdomme kan behandles medicinsk eller kirurgisk. Der er også en variant midt imellem, nemlig stød eller indsættelse af pacemaker. Og endelig er der den mulighed, at sygdommen ikke kan eller skal behandles.

Anatomisk korrekt model af et menneskehjerte

FKAPFDQ LD QOVDEBA Jbaf`fke ka_ldbk¥ /--4*/--5 0 _fka Í kr ho+ .66)* fkhi+ clopbkabipb %kloj^imofp ho+ 016)* bhphi+ clopbkabipb&

JQ@M /+ M<=<O' IP FM) ,44'( Difgpndq \_b\ib odg rrr)h`_d^dic\\i_]jb`i)_f

Qob_fkaprad^sbk ^c Jbaf`fke ka_ldbk¥ bo lmpi^dp s»ohbq clo afd) abo e^o _ord clo sfabk lj jbaf`fk ld pvdaljjb) clojfaibq f bq ibq ld ibsbkab pmold+ C¼opqb _fka fkabeliabo fiirpqobobab _bphofsbipbo ^c lsbo /-- pvdaljjb ld abobp _be^kaifkd+ F ^kabq ld qobagb _fka Û kabo ar bk abq^igbobq) ^ic^_bqfph dbkkbjd^kd ^c p^jqifdb i»db jfaibo m abq a^kphb j^ohba+ ?bpqfi Jbaf`fke ka_ldbk¥ m qic+ 06/41155) biibo m ttt+aif+ah

De færreste mennesker registrerer i det daglige, at deres hjerte slår. Når man har løbet og er blevet forpustet, kan man selvfølgelig godt mærke, at hjertet slår hurtigere, uden at det dog føles så ubehageligt, at man bliver nervøs. Men omkring halvdelen af alle voksne oplever en gang imellem, at hjertet pludseligt slår flere slag hurtigt efter hinanden. Det kaldes ekstrasystoler og der er oftest tale om for tidligt udløste hjerteslag enten fra forkammeret eller fra hjertekammeret. Når der ikke er konstateret nogen hjertelidelse, er det normalt ikke farligt. Alkohol, tobaksrygning, kaffe eller slankepiller, der stimulerer forbrændingen, kan øge tilbøjeligheden til for tidligt udløste slag. Stress og nervøsitet kan også udløse ekstrasystoler. Det er derfor som regel helt normalt at have ekstrasystoler. I nogen tilfælde er ekstrasystolerne dog tegn på sygdom. For eksempel har patienter med enten åreforkalkning, ar efter en tidligere blodprop i hjertet eller patienter med hjertesvigt hyppigere ekstrasystoler.

Ekstrasystoler og Holter-monitorering For at udelukke hjertesygdom som årsag til ekstrasystoler, kan man tage et elektrokardiogram, et EKG, og eventuelt foretage en ekkokardiografi. En ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet, som giver et billede af hjerteklapperne og hvordan hjertemusklen pumper. Hvis ekstrasystolerne er meget generende, kan man undersøge det nærmere ved at foretage en såkaldt Holter-monitorering. Patienten får her påsat en lille båndoptager, som bæres et eller flere døgn, mens den optager EKG. Patienten kan leve helt som normalt og har mulighed for at afmontere Holter-moniteringen for at gå i bad. Bagefter påsættes de to elektroder blot igen. En knap på båndoptageren gør det muligt for patienten at markere, at der mærkes noget særligt. Bagefter kan lægen specifikt tjekke denne sekvens og undersøge, om der er tale om noget unormalt.

Ekstrasystoler opleves ofte, når man er i hvile Hvis ekstrasystolerne er meget generende, kan man prøve med medicin. Oftest en såkaldt betablokker eller forskellige former for anden medicin mod rytmeforstyrrelser. Man kan prøve behandling i en kortere periode og så holde op igen. Hvis ekstrasystolerne findes samtidigt med en hjertesygdom, er situationen anderledes.

Behandlingen afhænger da selvsagt af typen af hjertesygdom. Ekstrasystoler opleves ofte, når man er i hvile, mens smerte i hjertet kan opleves, når man anstrenger sig.

Angina pectoris eller smerte i brystet Hjertet forsynes med blod fra sine kranspulsårer, som kaldes koronararterier. De fører ilt og næringsstoffer til hjertemuskelcellerne. Angina pectoris betyder smerte i brystet. Smerten opstår, når hjertet ikke får tilført nok ilt via blodet. Årsagen er, at årerne er forsnævrede, dvs. der er mindre plads til, at blodet kan passere igennem dem. Populært sagt kaldes det for åreforkalkning.

Nogle oplever angina i kulde, høj varme eller efter store måltider.

Smerterne forsvinder igen ved fuldstændig hvile, ofte efter 2-10 minutter eller ved indtag af en nitroglycerin, som kan indtages i form af piller eller hurtigtvirkende spray. De allerfleste tilfælde af hjertekrampe forårsages af åreforkalkning, men kan også skyldes andre hjertesygdomme som for eksempel hjerteklap sygdomme el-

TEMA

Nyhed!

Hair-medical Parykker Naturligt som dit eget hår

Kan man sove og bade med det nye hår? JA Gennem Sygehus eller Region kan man få tilskud til Hair-medical Parykker.

En ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet, som giver et billede af hjerteklapperne og hvordan hjertemusklen pumper. Man kan se hjertet på en skærm, mens undersøgelsen finder sted.

ler forhøjet stofskifte, der ligeledes kan belaste hjertet og give angina pectoris. Åreforkalkning kan skyldes flere ting Åreforkalkning og dermed hjertekrampe er forbundet med mange disponerende årsager, hvoraf tobaksrygning er stærkest associeret med sygdommen. Risikoen nedsættes markant uanset alder ved rygestop. Men åreforkalkning kan også skyldes arvelige forhold, idet der er en øget risiko, hvis åreforkalkning i forvejen forekommer i familien, hvis man er stærkt overvægtig, har for højt kolesteroltal, sukkersyge, ikke får motion, har forhøjet blodtryk, er stresset eller bruger p-piller.

Blodprop i hjertet er en blodprop i en åre En blodprop i hjertet er i virkeligheden en blodprop i en kranspulsåre. Forhøjet kolesterol i blodet bidrager til dannelsen af en blodprop. Kolesterolet aflejres på blodårens væg. Det nogle lidt misvisende kalder forkalkning og forsnævrer efterhånden åren. Når kolesterollaget bliver tykt nok, kan små stykker af det rive sig løs og rive lidt af blodårevæggen med. Dermed opstår der et lille sår på indersiden af blodåren. Blodpladerne klumper sig sammen i og omkring revnen, ligesom ved et sår andet steds på kroppen, og danner en lille sårskorpe. Blodåren træk-

EKG – elektrokardiografi De elektriske impulser, der udvikles, når hjertet trækker sig sammen, kan opfanges og bearbejdes via elektrokardiografi. I praksis betyder det, at man får sat små elektroder fast på brystkasse, håndled og fødder. På baggrund af de signaler, der kommer fra elektroderne dannes en karakteristisk kurve, som udskrives på computerskærm eller papirstrimmel. Kurven, kaldet et EKG, viser hjertets rytme og hvordan de elektriske impulser breder sig i hjertemusklen.

House of Waldorf

Thorvaldsensvej 12 · 1871 Frederiksberg C

3536 3562

E-mail: finn@waldorf.dk

www.waldorf.dk

14

TEMA En pacemaker er et elektronisk apparat, der forsyner hjertet med elektriske impulser i de tilfælde, hvor hjertets eget impulsledningssystem er sat ud af spillet.

Pacemakeren er forholdsvist lille – kun 8 mm tyk.

ker sig sammen for at hæmme blodtilstrømningen til såret. Hvis sårskorpen bliver stor nok, blokeres blodåren helt – der dannes en blodprop.

Mænd rammes tidligt og kvinders symptomer overses Mænd rammes tidligere af åreforsnævring end kvinder, som typisk rammes 10 år senere end mænd. Kvinders risiko stiger efter overgangsalderen og forskere mener, det skyldes, at østrogen har en beskyttende effekt. Hjertekramper er en hyppig sygdom i Danmark og rammer ca. 2 % af alle 50-60-årige mænd. Hos 60-70-årige er det 4 %. Tallene er de samme for ti år ældre kvinder. Typisk optræder smerter i forbindelse med fysisk aktivitet eller ved anden belastning af hjertet. Smerten føles murrende og trykkende bag brystbenet; det kan føles, som om brystet er snøret sammen.

Smerterne kan stråle ud til skuldre, arme, hals, kæbe, ryg eller maveregion og ofte er udstrålingen mod venstre side af kroppen.

Men – og der er et men – kvinder kan have symptomer, der er anderledes. Derfor overses de nogle gange.

Kvinder har diffuse symptomer på hjertekarsygdom Hvert tredje dødsfald blandt kvinder skyldes en hjertekarsygdom.

Alligevel tror de fleste stadig, at hjertekarsygdom er noget, der primært rammer mænd. Kvinders symptomer på hjertesygdom kan være forskellig fra mænds. Blandt symptomer hos kvinder kan nævnes trykken for brystet, kvalme, opkastning, smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe, usædvanlig mathedsfølelse, søvnforstyrrelser, følelse af slaphed, især i armene, fordøjelsesproblemer eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven samt en følelse af, at noget er rivende galt.

Hjerteforeningen igangsatte sidste år en kampagne, der skal

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese

løbe over fem år og hvor fokus er kvinders hjerter. En lang række kendte ansigter er ambassadører for arbejdet, herunder bl.a.

Sanne Salomonsen, Lone Hertz, Lisbet Dahl m.fl. Læs mere på www.kvinderlaengeleve.dk Når man har fået konstateret åreforsnævring I første omgang vil lægen instruere i en sundere livsstil med absolut rygestop, ændring af kostvanerne, mere motion og mere afslapning. Samtidigt behandles et øget kolesteroltal med kolesterolsænkende medicin, ligesom et eventuelt forhøjet blodtryk også behandles. Man anbefales at hvile sig ved tegn på anfald og altid at bære nitroglycerin-medicin på sig. Nitroglycerin virker karudvidende og anvendes derfor ved hjerteanfald i forbindelse med fysisk anstrengelse eller sindsbevægelse. Ved et hjerteanfald anbringes en nitroglycerintablet under tungen, hvorefter stoffet langsomt frigives eller der gives to pust af en nitroglycerinspray - også under tungen, hvor stoffet optages hurtigere.

Ballon, stent eller bypass i alvorligere tilfælde I sværere tilfælde vil man blive tilbudt operation med ballonudvidelse af den forsnævrede arterie. Man indlægger ofte i samme forbindelse et trådnet, der kaldes en stent, og som holder åren konstant åben. Denne operation foregår gennem en pulsåre i lysken. Er ballonudvidelse ikke mulig, kan man vælge en bypass operation, hvor man ved åben kirurgi fører en arterie fra brystet ned til kranspulsåren efter forsnævringspunktet, så der igen kommer blod til hjertet. En anden løsning er at tage et stykke blodåre (vene) fra benet og sy det på kranspulsåren før og efter forsnævringen, så blodet løber udenom eller bypasser forsnævringen.

Hurtig indlæggelse sikrer, at hjertet ikke tager uoprettelig skade Hvis man kommer på hospitalet inden for et par timer efter, man har fået en blodprop, er det muligt at genoprette blodtilførslen til den ramte del af hjertemusklen. Dette gøres med lægemidler, der opløser blodproppen, en akut ballonudvidelse eller mere sjældent med en akut bypassoperation. Diagnosen stilles ved hjælp af elektrokardiografi, forkortet EKG, og blodprøver. Fra blodproppen sker der en lækage af stoffer, hjerteenzymer, til blodet fra døde og døende celler. Det er disse stoffer, man kan måle i blodprøver. På sygehuse, der ikke har mulighed for at lave ballonudvidelse eller bypass, vil man påbegynde såkaldt trombolyse behandling ved en indsprøjtning i en blodåre. Behandlingen opløser blodproppen og skal påbegyndes indenfor 6 timer efter anfaldets begyndelse. Jo hurtigere jo bedre. Overflytning til sygehus eller hospital, der kan tilbyde anden behandling, vil herefter ske hurtigst muligt.

Hjerteinfarkt betyder, at hjertet bliver svækket Hvis symptomerne derimod ikke genkendes af patient eller læge og der går for lang tid fra blodproppens opståen til behandling på hospital eller sygehus, kan hjertet tage skade. Det kaldes hjerteinfarkt, også kaldet akut myokardie infarkt (AMI), og betyder, at en del af hjertemuskulaturen dør på grund af iltmangel. Sygdommen er desværre hyppig i vores del af verden – hvert år får ca. 14.000 danskere en hjerteinfarkt. Omkring 4.000 dør hurtigt og yderligere 20 % af de indlagte patienter, er i så dårlig tilstand, at de dør umiddelbart efter indlæggelse.

– og fordel udgiften med et rente-

www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement

uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Nitroglycerin er både et sprængstof og en livsvigtig hjertemedicin. Nitroglycerin virker karudvidende og anvendes ved angina pectoris eller hjerteanfald.

TEMA eller besvimelsesanfald. Disse symptomer kan justeres ved hjælp af en elektronisk pacemaker, som indopereres under huden. Hurtig hjerterytme kan på mange måder give symptomer som ved langsom hjerterytme, idet hjertet blot slår for hurtigt til at kunne cirkulere blodet effektivt. For hurtig hjerterytme kan i visse tilfælde resultere i en livstruende situation. Den alvorligste forstyrrelse af hjerterytme kaldes ventrikulærflimmer og medfører, at hjertekamrene står og dirrer, så hjertet ikke kan pumpe blod rundt. Man falder sammen og dør pludseligt, hvis ikke der straks tilkaldes lægehjælp og der indledes hjertemassage. Behandles tilstanden i rette tid, kan den ændres til normal hjerterytme ved hjælp af elektrisk chok. Man banker så at sige hjertet på plads ved at give det stød. Der findes dog også medicinsk behandling til visse andre typer arytmi.

Hjertet sidder typisk lidt til venstre i brystkassen bag ribbenene, som dette røntgenfoto viser.

Elektrisk impuls får hjertet til at slå Hjertet slår normalt mellem 60 og 100 gange i minuttet. Hjertet begynder at slå i højre forkammer, når en særlig gruppe celler eller sinusknuden, også kaldet hjertets pacemaker, udsender et elektrisk signal. Dette signal forplanter sig gennem forkammeret og videre til AV-knuden. A står for atrium eller forkammer og V står for ventrikel eller hjertekammer. AV-knuden er forbundet med en gruppe fibre i hjertekamrene, som udsender det elektriske signal. Impulsen breder sig videre ned ad disse specielle fibre til alle dele af hjertekamrene. Denne rute skal følges helt præcist for at sikre, at hjertet pumper ordentligt. Efterhånden som den elektriske impuls forplanter sig gennem hjertet, trækker hjertet sig sammen og slår. Forkamrene trækkes sammen i brøkdele af et sekund før hjertekamrene. Dette gør, at de tømmes for blod, som løber ud i hjertekamrene, før disse også trækker sig sammen.

Pacemaker – permanent eller i en overgangsperiode En pacemaker er et elektronisk apparat, der forsyner hjertet med elektriske impulser i de tilfælde, hvor hjertets eget impulsledningssystem er sat ud af spillet. En pacemaker er nogle gange kun nødvendig i en overgangsperiode i forbindelse med, at hjertevævet læges efter en hjerteinfarkt. I et sådant tilfælde kan impulsgeneratoren bæres uden på kroppen. Ellers plejer man at operere hele systemet inden for huden og pacemakeren placeres så i væggen til brystkassen. Impulserne fra pacemakeren når hjertet gennem en ledning, som føres ind i en vene bag nøglebenet og videre til hjertet. Den tidligste pacemaker, der kunne indopereres, blev udviklet

Arytmi – for langsomme eller for hurtige hjerteslag Nogle gange slår hjertet betydeligt færre slag end normalt. En meget langsom hjerterytme kan give træthed, svimmelhed, uklarhed

Nitroglycerin – sprængolie, dynamit og medicin Nitroglycerin blev første gang fremstillet af italieneren Sobrero i 1846 og han opdagede også den nye forbindelses eksplosive egenskaber, men han anså den ikke for at være anvendelig som sprængstof i praksis på grund af eksplosionsfaren ved fremstilling og anvendelse. I 1850’erne og 1860’erne anvendtes nitroglycerin, ’sprængolie’, imidlertid i Rusland både som ammunition og som industrisprængstof, bl.a. i guldminer. Imidlertid skete der stadig ulykker med anvendelsen af ’sprængolie’, både under transport og ved anvendelse.

Svenskeren Alfred Nobel (1833 - 1896) patenterede i 1867 fremstillingen af dynamit, en stødsikker blanding af 75 % nitroglycerin, 24.5 % kiselgur og 0,5 % natriumcarbonat.

Nobel opdagede nemlig, at kiselgur kunne opsuge tre gange sin egen vægt af nitroglycerin. Herved dannes en dejagtig masse, hvis ømfindtlighed over for stød og slag er begrænset og i løbet af få år udbredtes anvendelsen af dette sikkerhedssprængstof.

Nitroglycerin er temmelig giftigt, men anvendes medicinsk – om end i meget små doser - som hjertemedicin. Nitroglycerin virker karudvidende og anvendes derfor ved hjerteanfald eller angina pectoris i forbindelse med fysisk anstrengelse eller stress. Ved et hjerteanfald tages nitroglycerin som tablet, der anbringes under tungen, hvorefter stoffet langsomt frigives eller der anvendes en nitroglycerinspray.

Nogle typer hjertemedicin skal tages resten af livet efter en blodprop i hjertet, mens andre typer tages i en periode inden behandling.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

15

16

TEMA i 1958 af to svenskere, Åke Senning og Rune Elmquist. Men det var amerikanske Wilson Greatbatch, som i øvrigt lige er fyldt 89 år, der udviklede batteriteknologien og patenterede pacemakeren i 1962.

Hjerteklapperne kan blive ødelagt af dårlige tænder Blodet pumpes gennem hjertet gennem for- og hjertekamrene ved hjælp af fire klapper. Klapperne åbner og lukker for at sikre, at blodet strømmer i én retning. Men nogle gange virker ’sluseportene’ ikke, enten på grund af sygdom eller som følge af en medfødt defekt. Sygdom som reumatisk hjertesygdom eller gigtfeber begynder med en halsbetændelse forårsaget af en streptokokinfektion. Hvis denne infektion ikke behandles, kan den udvikle sig til en akut gigtfeber, der beskadiger hjerteklapperne. Et andet eksempel er endocarditis, som er en betændelse i hjerteklapperne eller betændelse som forekommer på indersiden af hjertet. Den optræder, når bakterierne i blodstrømmen aflejres i syge hjerteklapper eller andet beskadiget hjertevæv. Bakterier kan eksempelvist komme

fra dårlige tænder. Normalt bliver bakterier, som kommer fra munden og går over i blodbanen, spist af de hvide blodlegemer. Men det sker ikke altid. Bakterierne kan sætte sig fast forskellige steder, bl.a. i hjerteklapperne. Tandlæger og læger har længe vidst, at der er en sammenhæng mellem paradentose og hjerte-kar-sygdomme samt diabetes.

Tal om hjerte-kar-sygdom: I 2005 døde 17.500 personer med hjerte-kar-sygdom som primær dødsårsag. 86.000 blev indlagt én eller flere gange med hjertekar-sygdom som den væsentligste årsag til indlæggelsen, svarende til 12 % af alle indlæggelser og 13 % af alle sengedage.

Mere end 300.000 personer levede i 2005 med hjerte-karsygdom som langvarig sygdom af mere end seks måneders varighed.

Bemærk også, at der i 2005 døde flere kvinder af hjerte-kar-sygdom end mænd.

Forekomsten af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2005

Mænd

Kvinder

I alt

Under 65 år

65 år og derover

Under 65 år

65 år og derover

Hjerte-kar-sygdom som langvarig sygdom > 6 måneders varighed

74.000

76.000

80.000

75.000

305.000

Hjerte-kar-sygdom som tilgrundliggende dødsårsag. Antal dødsfald 2005

1.262

7.221

559

8.539

17.581

Antal personer indlagt med hjerte-kar-sygdom som aktionsdiagnose i 2005

21.799

26.022

13.016

25.521

86.358

Antal indlæggelser med hjerte-kar-sygdom om aktionsdiagnose i 2005

37.706

45.349

19.638

39.574

142.267

Kilde: Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005.

Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark

SPPD er en brancheforening for privathospitaler og privatklinikker i Danmark. Sammen med de mere end 50 medlemsvirksomheder arbejder SPPD målrettet for blandt andet at styrke: • • • • •

Erhvervsvilkår for privathospitaler og klinikker Information til patienter om deres rettigheder Samarbejdet med det offentlige sundhedsvæsen Samarbejdet med forsikringsbranchen Uddannelse af sundhedsfagligt personale

For yderligere information om SPPD kan direktør Martin Koch Pedersen kontaktes på telefon 33 74 60 00 eller mail mkp@danskerhverv.dk Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, SPPD Børsen, 1217 København K Telefon 33746000, fax 33746080 Mail: sppd@sppd.dk Hjemmeside www.sppd.dk

MXZZ`eXk`fe\e df[ `eÕl\eqX XeY\]Xc\j f^ \i ^iXk`j ]fi g\ijfe\i d\[1 e\[jXk `ddle]fijmXi bife`jb _a\ik\$bXi$jp^[fd Xcmfic`^ cl]km\ajjp^[fd [`XY\k\j d\[ bfdgc`bXk`fe\i Æ jXdk ]fi g\ijfe\i# [\i \i ]pc[k -, i% G\ijfe\i d\[ Xe[i\ jp^[fdd\# _mfi c´^\e mli[\i\i# Xk `eÕl\eqX l[^µi \e Xcmfic`^ jle[_\[ji`j`bf# Yµi f^j mXZZ`e\i\j% K`cYl[[\k \i ^iXk`j f^ ^´c[\i ]iX [\e (% fbkfY\i k`c [\e *(% [\Z\dY\i )''/%

18

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø

Det handler om lige adgang til behandling csh@raskmagasinet.dk

Sammenslutningen af privathospitaler og –klinikker i Danmark vil gerne være en aktiv medspiller i sundhedsdebatten, siger en veloplagt Martin Koch Pedersen, som er ansat som direktør for sammenslutningen. Han har det seneste halve års tid været ansvarlig for at opbygge branchens sekretariat med adresse på Børsen i København.

Frygt har gjort, at det frie, udvidede sygehusvalg suspenderes ”Under konflikten i foråret blev der aflyst 400.000 forundersøgelser og behandlinger. Det har betydet, at mange patienter har brugt muligheden for at vælge behandling på et privathospital eller en privatklinik. Frygten for at økonomien skal løbe løbsk, at regningen for behandling på privathospitaler skal blive for stor, har imidlertid gjort, at regeringen har besluttet, at det udvidede frie sygehusvalg skal suspenderes fra den 1. november og frem til natten mellem den 30. juni og den 1. juli næste år,” forklarer Martin Koch Pedersen.

Problem at ingen siger, hvad det kommer til at betyde for patienterne ”Jeg synes, det er et problem, at ikke en eneste politiker går ud og siger, hvad det helt nøjagtigt vil komme til at betyde for patienterne. Det er en tilbagevenden til tiden før ventetidsgarantien blev indført. Suspsnsionen af ventetidsgarantien betyder, at danskerne opdeles i et A- og et B-hold, bestemt ud fra tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi har en anden tid nu, end vi havde i 2002. På nuværende tidspunkt er omkring en million danskere omfattet af private sundhedsforsikringer. Og det betyder alt andet lige, at de danskere, der er omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning – de er heldige. De kan blive behandlet uden ventetid.”

”Jeg synes egentlig det er ret morsomt, at det er os i SPPD, der skal forsvare den lige adgang til sundhedsydelser og behandling,” siger Martin Koch Pedersen, direktør i SPPD. Foto: Rune Keller.

De allerfleste privathospitaler og –klinikker er medlemmer af SPPD, som er forkortelsen for sammenslutningen. De ganske få, som ikke er med, er typisk enkeltmandsejede praksiser, som f.eks. øjenlæger og andre speciallæger, der ikke vil have nævneværdigt gavn af medlemskab. Alle andre er med få undtagelser medlemmer. SPPD tegner derfor i høj grad de private aktører inden for den lægefaglige behandling i sundhedssektoren. Martin Koch Pedersen mener, at den af Folketinget varslede suspension af ventetidsgarantien fra den 1. november kan medføre, at situationen for danske patienter kan komme til at ligne tiden fra før det frie, udvidede sygehusvalg blev indført i 2002. Patienterne kan igen risikere at komme til at vente længe – for længe – på nødvendig behandling. Men det kan gøres bedre, også uden at bunden går ud af økonomien, mener han.

Dumt ikke at udnytte kapaciteten, når den er der ”De stærke patienter, dem der banker i bordet, de skal nok også komme til. Men alle andre vil komme til at vente både på forundersøgelse og på behandling. Ifølge vores opfattelse skal man genindføre ventetidsgarantien hurtigst muligt.. Når kapaciteten er der, er det dumt ikke at udnytte den. Men man kan sagtens kombinere en ventetidsgaranti med udbud, dvs. de fem regioner kan – som nogle allerede har gjort – sende behandlinger i udbud. I Region Midtjylland har man eksempelvis gjort det med MR-scanninger.”

Hvis regionerne vælger at sende behandlinger i udbud, således at privathospitaler og klinikker er sikret en vis mængde behandlinger, så er der ingen tvivl om, at regionerne kan opnå en bedre stykpris end i dag. De private udbydere af sygehusbehandling vil kunne udnytte behandlingsudstyret bedre og planlægge medarbejdernes arbejdstid mere effektivt, idet ledelsen kan skemalægge arbejdsgang og vagter optimalt. Stykprisen for behandling bliver derfor også lavere.”

Mange tager gerne ansvar for egen sygdom og behandling ”Der er kommet flere stærke patienter, end der var for 5-10 år siden. Der ses nu generelt i befolkningen en sund skepsis og mange stiller ikke længere spørgsmål ved, hvad man kan kræve som borger. Patienterne spørger ind til diagnose, til behandling og de vil i langt højere grad end tidligere selv være med til at bestemme.

Mange borgere tager ganske enkelt ansvar for egen behandling.

Og det er vel ikke så dårligt,” mener Martin Koch Pedersen.

Patienten skal være i centrum ”Det handler om, at patienten skal være i centrum. Så kan alle andre diskutere systemer.. For mig at se er det fuldstændig underordnet, hvor en patient bliver behandlet og hvilket ansættelsesforhold lægen og sygeplejersken har. Patienter vil i dag hurtig i behand-

TEMA SPPD er en brancheforening for privathospitaler og privatklinikker i Danmark, der arbejder for at forbedre rammevilkårene for medlemmerne og for den private sundhedssektor i Danmark. SPPD blev stiftet i 2005 som en sammenlægning af Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark (SPD) og Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (BPPD).

Brancheforeningen har i dag 50 medlemmer og medlemmer udgør tilsammen 80 pct. af omsætningen i den private sundhedssektor i Danmark. Ved medlemskab i SPPD forpligter virksomheden sig til at overholde foreningens retningslinier f.eks. de etiske regler.

Netop overholdelsen af de etiske regler, er et væsentligt incitament for et medlemskab, da det enkelte privathospital eller – klinik derved får skilt sig ud fra de mindre seriøse virksomheder, som ikke kan eller vil leve op til de lovmæssige og etiske krav, der stilles fra omverdenen. Læs evt. mere på www.sppd.dk

GRYMER

PRIVATHOSPITAL

S K E J BY

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog Plastikkirurgi: Brystoperationer Fedtsugninger Facelift/pandeløft Maveskindsoperationer

ling, så de kan vende tilbage til det liv, de havde før deres sygdom.

Det er vel egentlig meget forståeligt. Ventetidsgarantien er netop en garanti for hurtig og lige adgang til behandling.”

Der er behov for kapaciteten på privathospitalerne ”Der er ingen tvivl om, at der er behov for den kapacitet, vi har på privathospitalerne. Så jeg tror egentlig ikke, at vi kommer til at se en nedgang i den private sektor. Hvilken politiker vil offentligt gå ud og sige nej til at udnytte kapaciteten og ja til at opbygge ventelister?”, spørger direktøren retorisk.

Øjenlågsoperationer Arkorrektioner Injektionsbehandlinger Peelinger Avanceret hudpleje

Øre-næse-halskirurgi: Næsekirurgi ”For privathospitaler vil udbud af større mængder behandlinger sikre bedre anvendelse af behandlingsudstyr og tilrettelæggelse af medarbejdernes arbejdstid. Det vil give en lavere stykpris end i dag.” Foto: Rune Keller.

Bihulekirurgi Tonsillectomi

Søvn og respirationscenter: Snorkebehandling Søvnapnøbehandling Allergi Lungesygdomme

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Region Midt.

Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11 e-mail: grymer@grymer.dk • www.grymer.dk

19

20

Håndbog om kosmetisk kirurgi

Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Det kan være svært at finde fagligt velunderbygget information om, hvad plastikkirurgerne kan i dag, hvilke komplikationer der kan opstå og hvilket resultat man realistisk set kan forvente. En af Danmarks ­dygtigste plastikkirurger, Benedikte Thuesen, som er speciallæge i ­kosmetisk kirurgi, har netop udgivet ’Skøn hele livet’. Bogen er imponerende faktuel og omfattende, og er håndbogen alle (også de prakti­ serende læger) bør konsultere før påtænkt kosmetisk kirurgi.

Benedikte Thuesen – speciallæge i kosmetisk kirurgi og nu også håndbogsforfatter.

Kosmetisk kirurgi er et nyere speciale, der oplever stigende efterspørgsel og som flere og flere danskere stifter bekendtskab med.

Og det er ikke så underligt. I takt med at det er blevet inden for rækkevidde både økonomisk og rent praktisk at få fjernet poser under øjnene, tunge øjenlåg, slapt

maveskind eller få lavet nye bryster, vil flere og flere finde det både tiltalende og naturligt at få ændret det, der generer for meget i det daglige. Holdningen har heldigvis også ændret sig, så kosmetisk kirurgi ikke kun er forbeholdt de kendte, de rige eller de hysteriske. Faktisk får flere og flere mænd i deres ’bedste alder’ hjælp af plastikirurger, så de for eksempel ikke ser trætte ud med hængende øjenlåg. For adskillige år siden fik Poul Thomsen, programvært på ’Dus med dyrene’ fjernet overskydende hud over øjnene – noget der blev vældig omtalt i alle medier. I dag vil man næppe løfte et øjenbryn over, at en kendt tv-vært får lavet beskeden kosmetisk kirurgi.

Skønhedsidealer gennem tiden Hermed er vi ved et af de ærinder Benedikte Thuesen har, nemlig ændrede skøn-

hedsidealer. Hendes nys udkomne bog, ’Skøn hele livet – din guide til kosmetisk kirurgi’, indledes med et langt og meget spændende kapitel om skønhedsidealer gennem tiden og i forskellige kulturer samt om plastikkirurgiens historie, der overraskende nok går væsentligt længere tilbage, end man tror, nemlig 150 år. Før narkose, smertestillende og penicillin. I Danmark bliver der på nuværende tidspunkt årligt udført 30.000 kosmetiske indgreb og det tal stiger med mellem 25 og 30 % hvert eneste år.

Redelig og fagligt velfunderet information om indgreb og komplikationer Inden alle typer kosmetisk kirurgi gennemgås i enkelte kapitler, indeholder bogen et overordentlig grundigt kapitel om, hvem der må udføre kosmetiske indgreb og hvad

S P E C I A L I S T E R

I

B E V Æ G E L S E

Akupunktur

Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling...

Alloplastikoperationer Diætist Fysioterapi

Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister

Idrætsenhed

inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag finder

Hovedpineklinik

du ekspertisen til både diagnostik – herunder lav- og højfelt

Håndkirurgi

MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse.

Kardiologi

Vi dækker specialerne fysioterapi, kiropraktik, medicinsk

Kiropraktik

behandling, kardiologi – herunder belastnings-EKG og

MR skanning

ekkografiundersøgelser samt kirurgi i et nyt højteknologisk

Neurokirurgi

operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer.

Neurologi

Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner.

Ortopædkirurgi Psykologi

Aftale med sundhedsforsikringsselskaber

Reumatologi

samt sygeforsikringen Danmark.

Rygkirurgi Røntgen Smerteenhed Sundhedstjek

13939 · bureauLIST.dk

Ultralydskanning

www.phvaldemar.dk

Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14

21

â&#x20AC;&#x2122;Skøn hele livet â&#x20AC;&#x201C; din guide til kosmetisk kirurgiâ&#x20AC;&#x2122;.

Benedikte Thuesen, Peopleâ&#x20AC;&#x2122;s Press, 299,- kr.

FĂĽs hos de fleste boghandlere.

man skal tÌnke pü før, under og efter operation som for eksempel vÌgt, psykisk balance, alkoholvaner, rygning, medicin og egne forventninger. Benedikte Thuesen gør pü bedste pÌdagogiske vis meget ud af at forklare, hvad der sker med iltindholdet i blodet, hvis man ryger og hvor meget det kan püvirke vÌvet efter et indgreb. Der op-

stür isÌr problemer ved operationer, hvor man underminerer huden, som det sker ved en ansigtsløftning eller en stor maveskindsoperation. Man risikerer simpelt hen, at vÌvet ikke für den korrekte ilttilførsel og derfor dør, hvilket kan medføre voldsom sürdannelse med grimme, brede ar. God pointe. Herudover fremlÌgger Benedikte Thuesen redeligt og fagligt velfunderet de komplikationer, der kan opstü ved forskellige indgreb. Disse indledende kapitler er sü tillidsvÌkkende forstandige, at man føler, man altid vil vÌre i gode hÌnder, hvis hun kan sige god for et indgreb, Hun ved, hvad hun taler om, og hun siger tingene, som de er uden at skjule noget.

Kommer hele vejen rundt og har svar pü alle spørgsmül Resten af bogen, hvilket vil sige to tredjedele, er helliget de mange typer af operationer, man kan fü udført. Hver enkelt indgreb beskrives nøje, forskellige metoder inden for hvert omrüde omtales og det samme gør de komplikationer, der kan opstü efter büde smü og større indgreb. Hvis man ønsker tilbundsgüende og redelig information, der kommer hele vejen rundt om f.eks. øjenlügskirurgi eller brystforstørrende operationer, sü findes der nÌppe en bedre bog pü det danske mar-

Før

Efter

Før og fem dage efter operation for tunge øjenlüg og poser under øjnene.

ked. Den er kort sagt fremragende. Man kan lĂŚse den fra ende til anden â&#x20AC;&#x201C; hvilket egentlig er ganske interessant â&#x20AC;&#x201C; eller man kan lĂŚse de indledende kapitler samt det kapitel, der beskriver det indgreb, man selv har i tankerne at fĂĽ udført. Under alle omstĂŚndigheder er bogen glimrende at have stĂĽende til de situationer, hvor emnet kosmetisk kirurgi dukker op. Bogen giver seriøse svar pĂĽ alle seriøse spørgsmĂĽl.

AROS KOMMUNIKATION

Velkommen til en kvalitetsoplevelse

Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førende privathospitaler, og vi kan tilbyde undersøgelse og behandling inden for 19 forskellige specialer med herunder hørende subspecialer.

Vi har over 50 af landets bedste og mest erfarne speciallĂŚger tilknyttet, og behandlingen foregĂĽr i moderne, trygge og afslappende omgivelser med menneskelig omsorg.

Patienter hos os er i centrum gennem hele forløbet, som begynder med indledende undersøgelser og afklaring efterfulgt af professionel behandling med moderne udstyr.

Ciconia Aarhus Privathospital er et supplement til det offentlige sygehusvÌsen. Vi ønsker at vÌre med til at sikre alle patienter en kvalitetsbehandling.

!NDROLOGI s !NÂ?STESI s "RYST OG ORGANKIRURGI s %RGO OG &YSIOTERAPI s &ERTILITET (udredning og behandling) 'YNÂ?KOLOGI s (ELBREDS UNDERSÂ&#x2019;GELSE (forebyggende, lungemedicinsk og allergi) s (UDLÂ?GECENTER s )DRÂ?TSKLINIK +ARKIRURGI s -AMMOGRAl (screening og klinisk) /RTOPÂ?DKIRURGI (skulder, albue, hĂĽnd, knĂŚ, fod og underben) s 0LASTIKKIRURGI (bryst, mave og øjne) s 0SYKOLOG s 2YGCENTER s $ $ SCANNING 4UMORKIRURGI s 5LTRALYDSCANNING RÂ&#x2019;NTGEN OG -2 s Â&#x152;RE NÂ?SE OG HALSKIRURGI Saralyst AllĂŠ 50 ¡ DK-8270 Højbjerg

Tlf. 86 27 76 26 ¡ www.ciconia.dk Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikringsselskaber, indgür i samarbejde om uddannelse af sundhedspersonale, er medlem af sammenslutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

22

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk Research: Anne-Marie Nielsen

Afskaf Parykker Svaneklini ved hårtab

det udvidede

frie sygehusvalg

Flere oppositionspolitikere går ind for helt at afskaffe det frie sygehusvalg.

Frem for at politikerne afgør, hvem der skal behandles først, vil man i højere grad lade det være op til lægerne at vurdere, hvilke patienter der er mest ­behandlingskrævende.

Lone Dybkjær mener, afregningstaksterne er konkurrenceforvridende.

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Aftalen om midlertidig suspension af det frie sygehusvalg mellem regeringen og Danske Regioner i kølvandet på overenskomstkonflikten på sundhedsområdet i foråret, møder generelt opbakning blandt de politiske partier på Christiansborg. Regeringen kalder suspensionen for ”nødværge”, men flere oppositionspartier mener ligefrem, at 1-måneds behandlingsgarantien bør afskaffes permanent. SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som RASK har talt med, peger samstemmende på, at man skal lægge større vægt at få et sundhedsvæsen, hvor de mest syge prioriteres først ud fra behov og lægelige kriterier frem for at fokusere på behandlingsgarantier.

Mest trængende skal være omfattet af garanti, siger Lone Dybkjær ”Vi mener, at 1-måneds-garantien først og fremmest bør gælde for de mest trængende patienter. Så kan man i nogle tilfælde overveje at udskyde mindre akutte behandlinger,” siger Det Radikale Venstres sundhedsordfører Lone Dybkjær. En af hovedpointerne i regeringens plan er netop, at de mest behandlingskrævende patienter skal til først. Men mens kritikere af 1-måneds behandlingsgarantien er tilfredse med, at den nu sættes på stand-by, er regeringen indstillet på at genindføre garantien hurtigst muligst.

Mangler information om rettigheder for behandling i andet EU-land ”Vi forventer, at ventetidsgarantien er oppe at køre igen om cirka 8 måneder. Vi er ikke glade for, at den må træde ud af kraft, men er enige i, at det er nødvendigt for en tid for at få bugt med den store ventepukkel,” siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, som dermed bakker op om regeringsbeslutningen.

Hun mener dog, at informationen omkring, hvilke konsekvenser suspensionen har for borgerne, har været alt for dårlig. Hun peger på, at borgerne ikke har fået ordentlig oplysning om, hvilke rettigheder man som EU-borger har til at få behandling i et andet EU-land: ”Det har vi selv haft svært ved at give et entydigt svar på, så der er ikke noget at sige til, at det kan være vanskeligt for borgeren at finde hoved og hale i,” sige Liselott Blixt.

400.000 operationer aflyst Strejken har medført, at op imod 400.000 operationer er blevet aflyst. Meningen er, at regionerne skal bruge de penge, de i øjeblikket bruger på det frie sygehusvalg til at opkøbe operationer hos privathospitaler og klinikker for at komme ventepuklerne til livs. Som led i de europæiske patientrettigheder har nogle af patienterne på venteliste også ret til at blive undersøgt eller behandlet i andre EU-lande.

Patienter forfordeles Oppositionens indvendinger mod regeringens udvidede frie sygehusvalg går blandt andet på, at det ikke nødvendigvis er de mest syge patienter, som prioriteres først. SF’s sundhedsordfører Karl Bornhøft peger på, at de nuværende garantier låser regionerne fast på at prioritere især de kirurgiske patienter, mens de psykiatriske og medicinske patienter nedprioriteres: ”Det kan gå ud over nogle af de allersvageste patienter, der for eksempel lider af angst og depression eller af en kronisk sygdom som lungesygdommen KOL. Disse sygdomme skal prioriteres på lige fod med andre fysiske sygdomme og der bør derfor være en mere universel garanti, der dækker hele behandlingstilbudet,” siger Karl Bornhøft.

Ingen krav om hurtig diagnose Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen peger samstemmende på, at taberne i regeringens behandlingsgaranti er de patienter, som falder uden for kategori i forhold til garantien: ”Det kan enten være fordi, at patienten har en sygdom, som ikke er politisk prioriteret som livstruende, eller fordi patienten har en sygdom, som det private ikke kan administrere,” siger Per Clausen, som konkret nævner diskusprolaps og rygproblemer som eksempler på sygdomme, der kan falde udenfor kategori.

TEMA

Liselott Blixt peger pĂĽ, at borgerne ikke har fĂĽet ordentlig information om ret til behandling i andre EU-lande.

Fønix Musik TI L AFS L AP N I NG OG VE LV� RE

`RETS BEDSTE T Han pointerer samtidig, at mens garantiordningen stiller krav om hurtig behandling, har patienten ikke tilsvarende krav pĂĽ at fĂĽ fastsat en hurtig diagnose af sygdommen, hvilket han finder problematisk.

SkĂŚv fordeling af ressourcer til fordel for de private hospitaler Det udvidede frie sygehusvalg har sendt mange patienter pĂĽ private hospitaler for offentlige kroner pĂĽ grund af behandlingsgarantien. Det Radikale Venstres sundhedsordfører Lone DybkjĂŚr peger pĂĽ, at den afregningstakst, der er pĂĽ omrĂĽdet, har skabt en skĂŚv fordeling af ressourcer til fordel for de private hospitaler: â&#x20AC;?Taksten bør laves om, sĂĽ den ikke lĂŚngere er konkurrenceforvridende og favoriserer de private hospitaler,â&#x20AC;? sige hun. Hun understreger samtidig, at hun ikke er ideologisk modstander af privathospitaler.

Danskerne kan se logikken, men frygter selv at havne pü venteliste En undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera foretog op til Folketingsvalget 2007, viser en bred folkelig opbakning til at inddrage privathospitalerne i offentligt finansierede behandlingstilbud i sundhedsvÌsenet. Hele 85 % af danskerne erklÌrede sig enige i, at det er positivt, at patienterne kan vÌlge behandling pü et privathospital efter 1 müneds ventetid i det offentlige sundhedsvÌsen som led i det udvidede frie sygehusvalg. I spørgsmület om, hvorvidt det udvidede frie sygehusvalg bør suspenderes midlertidig som følge af sundhedsstrejken, er danskerne mere splittede. I en undersøgelse, Dansk Erhverv har foretaget, svarer 42 % af de adspurgte, at de er helt enige eller overvejende enige i at suspendere det udvidede frie sygehusvalg, mens 47 % er overvejende uenige eller helt uenige. Mange kan pü den ene side godt se logikken i, at de mest syge patienter skal behandles først, men frygter selv at havne pü lange ventelister.

Gradueret behandlingsgaranti i flere regioner Frem til nÌste sommer er det op til de enkelte regioner at udarbejde retningslinier for, hvordan prioriteringen af patienter pü ventelister skal foregü. Region Syddanmark har udarbejdet et forslag om gradueret behandlingsgaranti, som de fleste regioner pü forskellig vis har ladet sig inspirere af. Region Syddanmark har blandt andet foreslüet en tidsgrÌnse pü 1 müned for de mest akutte patienter og en tidsgrÌnse pü 3 müneder for øvrige patienter. Regionen har lavet en udførlig liste over, hvilke diagnoser, der vil vÌre omfattet af 1-münedsgarantien. Sukkersyge under graviditet, sygdom i nyrerne med behov for dialyse, mistanke om knogleskørhed og flere hundrede andre sygdomme er med pü listen over akutte sygdomme. Intentionen er grundlÌggende at forvalte patientrettighederne pü samme müde som før ved at videreføre samme system i suspensionsperioden. Den største forskel bestür i, at tidsgrÌnserne midlertidigt er blevet Ìndret, sü patienter med størst brug for akut behandling prioriteres først.

ILBUD FRA &Â&#x17E;NIX -USIK

-USIC FOR -).$&5, ,)6).'

Den bedste gave du kan give - fred og ro: Køb 10 og fü 1 ekstra gratis!

Normalpris fra nytĂĽr: 149,-

/LIVIA

#$

#$

/LIVIA .EWTON *OHN '2!#% !.$ '2!4)45$% Et smukt og hjerteligt album med iørefaldende sange og tekster fulde af visdom og eftertanke.

OPLÂ&#x17E;FTENDE OG LIVSKLOGE FILM Pk DVD !LLE MED DANSKE UNDERTEKSTER

-/3%3 #/$%

En kode der har kraften til at transformere planeten som helhed og bringe velsignelse til alle.

$6$

,OUISE , (AY (%,"2%$ $)4 ,)6

OpmÌrksomt fokus pü dine tankemønstre er nøglen til et bedre liv.

$6$

30Â&#x17D;2'3-`, 4), $!,!) ,!-!

Hvad ville dit spørgsmül vÌre, hvis du kun havde en time?

$6$

(VER MkNED NYE TITLER 3E WWW FONIX DK

+Â&#x17E;B DEM HOS DIN LOKALE &Â&#x17E;NIX -USIK FORHANDLER RING GERNE Pk TLF OG Fk OPLYST NÂ?RMESTE

23

24 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne Forskning i D-vitamin har de senere år resulteret i opsigtsvækkende resultater. D-vitamin er ikke blot et vitamin i rækken af andre vitaminer. Der er nu dokumenteret en klar sammenhæng mellem D-vitamin og forekomsten af f.eks. cancer. Men hverken kræftforeninger, læger eller Sundhedsstyrelsen går ud og siger, at det forholder sig sådan. ”Det er en skandale ud over alle grænser,” siger Carsten Vagn-Hansen.

Carsten Vagn-Hansen er selv læge og er kendt i den store offentlighed som ’radiodoktoren’. Han har igennem årene gjort meget for at udbrede kendskabet til naturmedicin og til de selvhelbredende kræfter, som kroppen uomtvisteligt har. Og han lægger ikke fingrene imellem. Han er overordentligt kritisk indstillet over for den manglende vilje han ser hos læger og offentlige myndigheder til at fokusere på sundhed i stedet for sygdom. Men han har et godt bud på, hvorfor det er sådan fat.

D-vitamin mindsker markant risiko for at få kræft ”Risikoen for at få cancer falder mellem 50 og 77 %, hvis man får tilstrækkeligt med D-vitamin,” forklarer Carsten Vagn-Hansen. ”Det er for længe siden dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem for lidt D-vitamin i blodet og cancer. Det ved man i andre lande på den nordlige halvkugle og de respektive sundhedsmyndigheder anbefaler også et større tilskud af D-vitamin til alle – både til børn og voksne. I Danmark er det en skandale ud over alle grænser, at kræftforeninger, læger og myndigheder ikke følger med i det, der foregår ude i Verden.

Vi skal op på et højt niveau af D-vitamin for ikke at blive syge ”D-vitamin meget vigtigt for immunforsvarets normale funktion.

Der er en betydeligt mindre risiko for at få blandt andet kræft, hjerte-karsygdom og autoimmune sygdomme, hvis man får tilstrækkeligt med D-vitamin. Der er også en sammenhæng mellem for lidt D-vitamin og udviklingen af sklerose. Sygdommen har en meget højere forekomst i de nordlige lande end f.eks. i Sydeuropa, hvor man får meget mere D-vitamin fra solens stråler. En helt ny videnskabelig rapport dokumenterer, at vi skal op på at tage i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram) hvilket sandsynligvis ikke giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, f.eks. via fede fisk som laks og lignende.”

Folk i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ved ikke nok ”Når det drejer sig om ernæring ved man ikke nok i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Man følger ikke med i udviklingen internationalt og ny viden. Man lytter i for høj grad til human ernæring forskerne, som i den grad er i lommen på industrien og holder anden viden væk, blandt andet ved hele tiden at kræve flere undersøgelser, før man kan acceptere ny viden og omsætte det den i anbefalinger til lægerne og befolkningen.”

Carsten Vagn-Hansen er læge og sundheds­ konsulent. Han fik i 1999 Obbekjærs 25-års jubilæumspris for i særlig grad at have medvirket til at udbrede kendskabet til naturmedicin.

Lægerne har engang været gode folkeopdragere ”Læger ved alt for lidt om vitaminer og mineraler. Vores uddannelse lægger ikke op til det, idet det ikke er obligatorisk at følge udbudte forelæsninger om emnet. Der er forelæsninger, men det er ikke eksamensstof. Man gider ikke sundhed og dermed bliver lægerne heller ikke opdraget til det. Før 1. Verdenskrig var lægerne gode folkeopdragere – det var de selvfølgelig også nødt til – der var endnu ikke så meget andet at gøre. Kræft og blodpropper var sjældne sygdomme dengang, men efter vi fik hvidt sukker, margarine og cigaretter er det gået den gale vej. I dag dør over halvdelen af befolkningen af disse sygdomme”.

Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne ”Hvis man vil frem som læge, så skal man ikke beskæftige sig med kost, sundhed, vitaminer, mineraler og naturmedicin. Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne. En ny rapport dokumenterer, at den fjerdestørste dødsårsag i USA skyldes bivirkninger af medicin.

En anden ny rapport fra Sverige dokumenterer ligeledes, at bivirkninger er den femtestørste dødsårsag. Medicin som vel at mærke er korrekt doseret og taget. Hvorfor det er sådan? Politikerne tænker først og fremmest i penge. Medicinalindustrien betyder mange arbejdspladser og stor eksport, og lægerne bakker op om industrien og dens produkter. Og lægerne anmelder kun sjældent eller aldrig bivirkninger af lægemidler”.

Lægerne er helt vanvittige med det ”Det er lykkedes medicinalindustrien at fuppe igennem, at folk skal tage kolesterolmedicin. Lægerne er helt vanvittige med det og flere hundrede tusinder patienter tager det, selv om det slet ikke er nødvendigt. Tværtimod. Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, der kun kan skade, hvis det bliver oxideret, dvs. forharsket, blandt andet af hvidt sukker, cigaretter og margarine. Det er vigtigt at få fedtstoffer, ligesom man skal have nok antioxidanter gennem grønt, frugt og kosttilskud. Det er det, der er det vigtige. Og så er sunde fedtsyrer faktisk vigtigere end vitaminer. Fedt er fint, men det skal være det rigtige. Meget medicin er direkte overflødig eller ligefrem direkte skadelig og med til at nedsætte vores levetid,” siger Carsten Vagn-Hansen med vægt i stemmen.

25 Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Der synes ikke lÌngere at herske tvivl om, at D-vitamin er et overset vidundervitamin, som alle mennesker isÌr i de nordlige lande bør indtage som tilskud i vinterhalvüret.

Fakta om D-vitamin: D-vitamin hører til blandt de fedtopløselige vitaminer, som ogsü omfatter vitamin A, E og K. Der findes flere former for D-vitamin. De to hovedtyper er vitamin D3 og D2. Andre vitaminer end de nÌvnte er vandopløselige. Overordnet set betyder det, at man principielt ikke kan fü for meget af de vandopløselige vitaminer, da de skylles ud af kroppen med urinen, hvis ikke kroppen har brug for dem. De fedtopløselige vitaminer kan derimod forholdsvis nemt overdoseres og ophobes da i kroppen. Der synes dog at skulle usÌdvanligt meget til, før man für for meget D-vitamin, over 250 mikrogram (10.000 enheder). LÌs interviewet herover.

Vitamin D2 findes i planter, men i meget lave koncentrationer. Mest findes de i forskellige former for svampe og i tang.

Vitamin D3 er den vÌsentligste kilde til D-vitamin for mennesker og det er ogsü den form, der er mest almindelig i kosttilskud. Vitamin D3 bliver produceret i huden, nür den rammes af solens strüler eller man kan fü vitaminet gennem kosten i form af fisk, kød, mejeriprodukter og Ìg. Det er kun i juni og juli, at solen stür sü højt i Danmark, at man kan danne nok D3-vitamin. Og kun hvis der kommer sol pü huden. Ved fuld püklÌdning hele tiden vil man ogsü om sommeren mangle D3-vitamin.

Børn og D-vitamin: En ny undersøgelse foretaget pü the American University i Beirut, Libanon, dokumenterer, at det dels er helt forsvarligt og sikkert at give børn store doser af D-vitamin og dels at det er nødvendigt for at fü indholdet af D-vitamin i blodet op pü et niveau, der er optimalt for knoglevÌkst og et godt helbred. Undersøgelsen viser, at der skal sü meget som 2.000 IU D-vitamin til om dagen for at fü indholdet af D-vitamin niveauet op pü normalt og sundt niveau hos børnene. Det er betydeligt mere, end myndighederne anbefaler. Der blev i øvrigt ikke fundet nogen bivirkninger ved et indtag pü de større mÌngder D-vitamin.

Myndighedernes anbefalinger: Den anbefalede daglige dosis for voksne er 7.5 mikrogram.

Babyer og ĂŚldre anbefales 10 mikrogram om dagen. MĂŚnd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager imidlertid i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen, dvs. mindre end den anbefalede daglige dosis.

Nogle gange ser man betegnelsen IU eller â&#x20AC;&#x2122;International Unitsâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ vitaminpilleglas m.v. En IU svarer til 0,025 mikrogram. Det betyder, at den anbefalede daglige dosis pĂĽ 7.5 mikrogram svarer til 300 IU D-vitamin.

Tror medicinalindustrien vil kollapse inden for de nĂŚrmeste ĂĽr â&#x20AC;?Men hvis man gĂĽr ind for forebyggelse,â&#x20AC;? fortsĂŚtter han, â&#x20AC;?sĂĽ vil der blive mindre at lave for lĂŚgerne og medicinalindustrien vil gĂĽ fallit. Det gør den nok alligevel. Jeg tror, medicinalindustrien vil kollapse inden for de nĂŚrmeste ĂĽr. Virksomhederne stĂĽr over for kĂŚmpe erstatningssager pĂĽ grund af dødsfald og bivirkninger, og sĂĽ udløber mange patenter ogsĂĽ i disse ĂĽr. Patenter der har betydet enorme indtĂŚgter til medicinalindustrien. I stedet prøver de sĂĽ at fĂĽ folk til at tage andre typer medicin med nye streger pĂĽ Bismarck-klumpen som for eksempel kolesterol- og osteoporosemedicin samt beta-blokkere, depressionsmidler og gigtmedicin. Alt sammen medicin som medicinalvirksomhederne er ved at blive hĂŚngt ud for at markedsføre.â&#x20AC;?

Mange mener, at behandlingen i lĂŚgesystemet er utilstrĂŚkkelig eller skadelig â&#x20AC;?Der er for mig at se ingen tvivl om, at mange mennesker i stigende grad mener, at behandlingen i lĂŚgesystemet er utilstrĂŚkkelig eller skadelig. Over halvdelen af alle danskere opsøger alternativ behandling og nĂŚsten 100.000 har indtil nu købt bogen â&#x20AC;&#x2122;Kernesund familie â&#x20AC;&#x201C; SĂĽdanâ&#x20AC;&#x2122;. Det er nĂŚppe en tilfĂŚldighed.â&#x20AC;?

Det er som at trykke pü en knap, nür man spørger Carsten Vagn-Hansen om, hvorfor vi i Danmark ikke bliver anbefalet at tage mere D-vitamin som en beskyttelse mod alvorlige sygdomme.

Der er ingen tvivl om, at han har brĂŚndstof nok i sig til at tale solen rød. Men midt i det hele stopper han op og spørger: â&#x20AC;?Tør du trykke det?â&#x20AC;?

Nyt hüb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrül-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvÌre.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning pü blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

OverlÌge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrül-apparatet gennem 8 ür sammen med Liv. med.

Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i GĂśteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt pü følgende lidelser:

ElmedistrĂĽl-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

s 0Rikken i fødder og tĂŚer s Smerter og kramper s (Â?VEDE BEN OG FÂ&#x2019;DDER s -USKELSPÂ?NDINGER s &ORHÂ&#x2019;JET BLODTRYK s 3PORTSSKADER s +NOGLEBRUD s 5RO I BENENE s &ORSTUVNINGER s 4ENNISARM s (OVEDPINE s (VILESMERTER s "LODSAMLINGER s 3KINNEBENSSĂ?r der ikke vil heles

Vil du vide mere eller ønsker at fü en brochure tilsendt eller du ønsker at fü afprøvet metoden gratis, sü ring til os - sü vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Elmedistrül-metoden virker direkte ind pü blodkarrene og har derved effekt pü kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsÌtningen for de fleste af kroppens funktioner.

ElmedistrĂĽl-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger.

Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistraal Trading kurt@elmedistraal.com 4LF

26

TEMA

Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Dyrlæger opdagede blodfortyndende medicin – køerne forblødte og døde

Blodfortyndende medicin som Marevan indeholder det virksomme stof warfarin. Det kaldes også en K-vitamin antagonist, idet det virker ved at hæmme blodets evne til at størkne. Maravan bruges til behandling af flere typer blodpropper, ved hjerterytmeforstyrrelser og ved hjertesvigt. Medicinen har været i anvendelse siden 1950’erne, men det var oprindeligt dyrlæger og kemikere, der identificerede warfarin.

I 1920’erne opstod der voldsomme udbrud af en hidtil ukendt kvægsygdom i det nordlige USA og i Canada. Man så køer, der døde af ukontrollerbare blødninger, selv fra mindre skader og sår, og der observeredes køer, som pludseligt faldt døde om af indre blødninger, uden af der var ydre tegn på skader eller kvæstelser.

En canadisk dyrlæge fandt ud af, at køerne åd kløverensilage. I de meget fugtige og varme somre indeholdt kløveren meget kumarin, som i siloerne blev omdannet til et stof, der fortyndede blodet, når køerne spiste ensilagen.

Fra skadedyrsbekæmpelse til blodfortyndende medicin Det var imidlertid først i 1940, at det lykkedes kemikere ved Universitetet i Wisconsin at isolere stoffet, som de kaldte dicumarol. I 1948 blev et stærkere kumarin-baseret antikoaguleringsstof produceret under navnet warfarin til brug for skadedyrsbekæmpelse, herunder rotter. Navnet stammer fra WARF, som er en forkortelse for Wisconsin Alumni Research Foundation, som er tilføjet endelsen –arin, der angiver slægtskaber med kumarin. Endnu en tilfæl-

Har JEG krav på erstatning?

Har du været ude for en arbejdsulykke, trafikulykke eller en personskade i øvrigt, kan vi give dig svar på, hvorvidt du har krav på erstatning.

Er et højt specialiseret advokatkontor indenfor arbejdsskade- og personskadesager.

Dit indledende telefonmøde med os, er gratis og uforpligtende.

Telefon 33 12 30 45 www.advokatkontoret.dk

Det blodfortyndende stof warfarin blev opdaget i 1920’erne, da man pludselig opserverede mange dødsfald blandt køer, der led af ukontrollerbare blødninger.

dighed gjorde, at man begyndte at forske i rottebekæmpelsesmidlet til behandling af mennesker. En værnepligtig forsøgte i 1951 at begå selvmord med warfarin, men han døde ikke og han kom sig fuldstændigt bagefter. Tre år senere blev stoffet godkendt som lægemiddel og i 1955 blev daværende amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower med succes behandlet med midlet efter et hjerteanfald. I Danmark blev Marevan godkendt som lægemiddel i 1964.

Warfarin modvirker blodets størkning Den helt nøjagtige mekanisme bag virkningen af warfarin var indtil 1978 et mysterium. Først da fandt forskere ud af, at warfarin nedsætter produktionen af bestemte stoffer i leveren. Normalt vil K-vitamin, indtaget med føden, bevirke, at leveren producerer stoffer, der medvirker ved blodets størkning. Warfarin modvirker altså denne koaguleringsevne, hvorfor det, som nævnt, kaldes en K-vitamin antagonist. Når en medicin kaldes blodfortyndende, så skal det altså forstås således, at det er blodets evne til at størkne, der ændres på.

Lidt er godt og for meget kan være dødeligt Patienter, der ordineres blodfortyndende medicin, kan have haft en blodprop i en af de dybe vener, i hjerne eller lunge. Men midlet anvendes også ved hjerterytmeforstyrrelser, hvor risikoen for blodprop er forhøjet, eller ved hjertesvigt. Varigheden af behandlingen afhænger af sygdommens art og kan i nogle tilfælde være livslang.

Det siger sig selv, at behandling med blodfortyndende medicin skal monitoreres regelmæssigt, både fordi tilstanden, der behandles, kræver det, men i lige så høj grad fordi medicinen ikke er helt ufarlig. Warfarin er et godt eksempel på, at lidt er godt og for meget kan være dødeligt.

Marevan kan påvirkes af anden medicin eller af kosten Trods de fremragende egenskaber øger warfarin tendensen til blødninger og blodpropper. Warfarin – eller Marevan – som er det navn, midlet er kendt under i Danmark, kan også påvirkes af anden medicin, af naturmedicin eller af kosten. For eksempel påvirker eller ændrer visse antibiotika, smertestillende midler, midler mod mavesår, Antabus og naturlægemidler, der indeholder perikon, virkningen af Marevan. Andre midler kan til gengæld nedsætte virkningen og et stort indtag af K-vitaminholdig kost kan direkte ophæve virkningen. Hvis man er i behandling med en såkaldt Kvitamin-antagonist skal man derfor passe på med at spise grønne grøntsager som grønkål og spinat, da de har et højt indhold af K-vitamin. Kilde: Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.

Warfarin blev først taget i anvendelse som rottegift, men siden også som medicin til mennesker. Warfarin blev i 1990 forbudt til rottebekæmpelse af Miljøstyrelsen, men er måske på vej tilbage på markedet. De midler, der i dag bruges mod rotter, slår på samme måde som warfarin rotterne ihjel ved, at de forbløder. Kilde: Miljøministeriet

JULETILBUD På den kendte, originale Vello® Topmadras med magnetterapi til Spar kr.

1500,smertelindring!

Genkender du nogle af disse symptomer:

Få smertelindring med en Vello® magnet-topmadras

Erna Hjorting er overbevist..! ”Allerede efter 8 dages brug kunne jeg mærke en væsentlig bedring. Jeg følte, at jeg sov bedre om natten, så at magnetterapien havde en lindrende effekt, var jeg ikke spor i tvivl om”.

• Muskelkramper • Sportsskader • Søvnproblemer • Spændinger • Skuldersmerter • Knæsmerter

”Jeg tør godt sige højt, at jeg nægter at få mine rygsmertter tilbage, så derfor sover jeg ikke én nat uden min magnetmadras fra Vello.”

• Kramper i benene • Rygsmerter • Spændingshovedpine • Smerter i håndleddet • Nakkesmerter • Kolde, ømme fødder

Erna Hjorting

TV a r f t d Ken

Før 3.998,-

Nu 2.498,-

Vello Topmadras med magnetterapi Velloflex® magneterne er fremstillet til smertelindring og klassificeret som medicinsk udstyr. Magneterne styrker blodcirkulationen og afhjælper derfor også kolde hænder og fødder. Når blodcirkulationen styrkes i kroppen, vil der opstå en varm og afslappende smertelindring i led og muskler.

Velloflex har været underlagt videnskabelige studier på flere universitetshospitaler. www.bioflex.de.

GRATIS Julegave -bestiller du en Vello® Topmadras med magnetterapi, får du ganske gratis et par lækre kamikker med indsvejset magnetsåler

(Værdi 288,-)

Ortenvej 60 - 6800 Varde Tlf. 75 21 11 10 E-mail: vello@vello.dk www.vello.dk

Rekvirer GRATIS brochure -og læs mere om smertelindring

BEMÆRK! Vi fraråder folk med Pacemaker at sove på en magnet-topmadras

VELLO® Topmadras med Velloflex magnetterapi

28 Af Eva Nystad redaktionen@raskmagasinet.dk

LÆGER – dem lægger vi krop til Dette stykke handler ikke om hvidkitlede romancer. Selv om sidste århundrede fødte begrebet ”lægeroman”, hvilket understreger lægeuniversets betydning. Følgende er da også om vores punktuelle og permanente samliv med læger.

Virkningen er begyndt, jeg kan kende mit ansigt i spejlet, tør se derind, den hårdtpumpede væskeophobning, der mindede mig selv, mine overarme, lår og mave om vandpumpede hamburgerrygge, er næsten bortdrænet. Takket være det pulver – to mig ukendte blandinger af planter, som virker. Og smager sjovt, af hippie.

En omvendt romance hvor lægen tabte hovedet, åbner ballet I Holte, hvor jeg længe levede, tog jeg en dag fornøjelsen at videregive en vaskeægte vandrehistorie til min gartner. Vi havde samme læge. Jeg vidste han var følsom, humoristisk, med sans for billeddannende historier og interesse for understel.

(Gartneren, ikke lægen). Havde lovet ham en skøn historie. Han havde rykket for den.

For at han ikke skulle knække helt sammen og blive uarbejdsdygtig i have, hegn og mellem fliserne, måtte jeg vælge et egnet tidspunkt, indendørs, efter endt arbejde.

Jeg kælede for det, sagde: ”Nu får du den”, og gav ham et godt glas rødvin: – ”Vores læge har længe været kendt for at bruge dope fra eget skab, meget almindeligt for en del læger, standen har også høj selvmordsrate. En dag fik han FOR meget, midt i en gynækologisk undersøgelse, hvor kvinden lå på bænken, faldt han i søvn, ned over hende, mellem hendes ben.”

Gartneren var færdig, og tændt på samme tid. Store flotte tandgrin og ”er det rigtigt, mer”-looket lyste. ”Ja, hendes underliv må ha’ været søvndyssende kedeligt”.

Skribenten har mange læge-erfaringer. Her fra en spøjs reportagetur til Polen for at dække 60 forskellige behandlinger. ”Dr. Strangelove” her var en tysk læge, der vist nok lavede elektrisk akupressur. Vi ligner nogen fra en MAD-film.

Foto: Per Rasmussen, som i parentes bemærket har taget nogle af verdens morsomste lægefotos.

Lægers betydning i vores liv Læger betyder i perioder meget for os, men er det altid rigtigt, hvad de siger og gør, finder de alle sammen de vises galdesten? Næh, viser denne herresvingtur.

Jeg har ALDRIG haft en dårlig kvindelig læge. Og jeg har en vidunderlig egen læge

i dag, morsom, kvik og dejlig. Fik ham (ved flytning fik jeg liste over valgbare læger), da jeg valgte hans far, fordi han er født i 1947 – det kinesiske astrologiår for vildsvinet, producerer hver 12. år eksemplarer med super egenskaber, jeg har bedste venner fra år 35, 47, 59 og 71. Vidste ikke,

29

Kinesisk uddannede læger bruger det spøjse at se på tungebilledet. Hver tunge sladrer om indehaverens fysiske tilstand.

at manden gemte på et dynasti – hans søn var flyttet ”tilbage til byen”, Kalundborg, efter ansættelse på Hørsholm Sygehus – så jeg sad dér, første gang hos lægen, overfor en dejlig hvalp, og spurgte om han nu var sikker på, at han var færdiguddannet.

Men – sidste år var henvisning til sygehus i Vestsjællands Amt nødvendig. Grund: galopperende overvægt, i forbindelse med spisning af lykkepiller, eller/og blodtryksnedsættende piller, grundet h.h.v. depression, ptsd og højtryks-bloodpressure opstået i kølvandet på et gigant-svigt fra rådgiver, en bank, i forbindelse med ejendomshandel – førende til tab af to hjem, livsgrundlag, tsunamilignende tilstande, kort fortalt.

– Efter 1.000 blodprøver og tests sad jeg da dér, til en opfølgende lægesamtale.

Pænt buttet overlæge uden kombinatorisk tankegang En pænt buttet overlæge på endokrinologisk afdeling sad med mine rapporter, først sagde han jeg havde cyster på æggestokkene – det var jeg ikke forberedt på og døde lidt af skræk. Han slog det hen som ”meget almindeligt”. Som forfatter har jeg beskæftiget mig med Howitzvejs navngiver, Danmarks, Nordens (!) første gynækolog, som foretog de første ovariecysteoperationer. Så jeg så blod, død og hvide kitler. Guidet af mine snap efter vejret: ”Min overvægt, det er derfor jeg er her”, kom han nølende ind på det: ”Vi kan ikke finde nogen medicinsk grund”.

Lang hidsende snak om medicin som grund, versus at der ikke var ”påviselig medicinsk grund” – og hans fatale indrømmelse: ”Jeg har ikke forstand på det”, på sammenhæng mellem præparater og øget vægt. Så kom prikken over i’et – min relativt nyligt opståede ptsd-utålmodighed ramte højrøde felter og slog ud i tilsvarende knopper, han sagde: ”Du er bare kraftig”.

Jeg kom fordi overvægten stødte til, da jeg begyndte på piller. HVOR ER SHERLOCK!??? Elementær sammenhæng, og så dette…

Jeg følte mig som en kuglefisk Jeg er ikke født kraftig. Jeg har faktisk, ser jeg baglæns – lignet sild i mange år, før. Og har aldrig hørt nogen kalde mig eller været kraftig. Er heller ikke spinkel, men harmonisk bygget. Nu følte jeg mig som en kuglefisk. Hvis ikke en vidunderlig sygeplejerske, med glimt i øjet, som før har guidet mig rundt på gangene og i systemet, sad på min højre hånd, var jeg løbet, skrigende: ”Jeg kommer aldrig her, mere!”

Overlægemanden var inkompetent, også til samtale, men jeg så på hende og fandt bølgelængden igen. I denne helt utunede radio.

Han messede, tonløst, oplæsende: ”Der er noget med dine levertal”. Det havde jeg hørt hos egen læge. Da blev vi enige om sygehus-tjek. Overlægen fortsatte: ”Der er fedt på”.

Jeg: ”Er det gåse- eller andefedt?”

Min sygeplejerske skreg af grin, jeg fik selv smilet tilbage, hvor det bor.

Han grinede ikke. Var nu småsur.

Jeg sagde: ”Nogen siger det MULIGVIS kan stamme fra den blodtryksnedsættende medicin, jeg får, har du nogen mening om det?”

Manden svarede: ”Det har vedkommende misforstået. Det kan ikke lade sig gøre”.

Kvik apotekerdame 2 dage efter lægebesøget står jeg på apoteket, skal ha’ ny blodtryksnedsættende medicin, griber chancen, spørger apotekerdamen: ”Ved du om præparatet KAN virke vægtøgende?” Hun: ”Det kan meget vel være” – hun flår indlægssedlen ud og op, lynlæser og oversætter: ”Ja, én ud af tusind ta’r på, som bivirkning”.

Min diagnose på overlægen: alvorlig rigiditet, manglende årsagssammenhængende tankegang og forskerevne. Når man giver sig i hænderne på et sygehus, er det (var det) i tiltro til, at der er nysgerrige, levende forskere, med fingeren på pulsen – minimum indenfor de områder, der er DERES. Universitetspengene tilbage.

Vi lægger krop til. Jeg er ikke den eneste i verden med beslægtede erfaringer.

Fejlbehandlinger er heller ikke opfundet i går, som risikerende følgevirkning ved at gå i lag med læger. Tænk hvis alle der læser RASK Magasinet gik med på at lave

30

en bog om vores forhold til LÆGERNE. Sikken hvidbog, sortbog, med gråtoner – isprængt farverige, lykkelige, gyldne stunder og relationer. Sikke et dokument!

Vil være verdens første og dermed indtil videre største vidnesbyrd om ”os og lægerne”.

Cysterne? De var ”indfanget” på en mavescanning. Jeg blev nu, grundet min bekymring over dem, henvist til gynækolog, på samme sygehus. Hun var ferm og funktionel og sagde, under nye scanninger og tv-kig: ”Du har overhovedet ingen cyster – der er bittesmå vandblærer, de kommer på forskellige tidspunkter i ens cyklus”. ”Hvad tror du selv, det er?”

Som dessert til den story, serveres en kort scene fra en hudlægespecialist for et års tid siden. Jeg havde fået mystiske småsår, der ikke ville hele. Har altid før haft lynregenererende hud. Med stor forventning om at få bugt med sårene sad jeg da der, over for en højtmeriteret hudlæge. Hans bebrillede blik gled undersøgende op og ned ad mine arme og ben, og jeg citerer ordret: ”Det ser mærkeligt ud”, efterfulgt af: ”Hvad tror du selv det er?” Har glemt resten af guldkornene. Der kom ingen heling ud af det. Her kommer såkaldt alternativ healing dansende ind i billedet.

Der er også nitter i dét marked, men altså også super-kapaciteter, højt/langt/dybt

uddannede, hvis indsigt bør komme ”almindeligt sygevæsen” til gode. Der er talt meget om det. Stadig binder kun få læger og sygehuse an med f.eks. akupunktører, zoneterapeuter, lymfedrænagister og kun til enkeltstående smertelindringer, f.eks. af gruppen ”Gravide” eller ”Kolikbørn”.

Hvorfor har indslusningen af kompetent alternativ behandling – der ikke mere kan være alternativ (og mange af behandlingsvidenskaberne bygger på århundreder/ ÅRTUSINDER gammel grundviden) ikke fundet sted for LANG tid siden? Jakob Axel, kom nu – skab lykke. Og hvorfor kan mennesker på hvem dette virker GODT ikke få tilskud som til ”almindelig” medicinsk behandling? Det er oldnordisk skændsel, ude af trit med alverdens landvindinger.

Prøv på kinesisk Benytter lejligheden til at slå et slag for en speciel afdeling af lægevidenskaben, kinesisk lægevidenskab. Herhjemme er der mig bekendt TO praktiserende danskfødte, kinesisk uddannede læger. Venner sendte mig til den ene. Hun er utrolig. Hendes viden er. Hun bruger pulvere. Er ingen pulverheks, men har forsket sig til betydelig viden om plantemedicins helbredende virkning. Desuden bruger hun det spøjse – at se på TUNGEBILLEDET. Hver tunge sladrer om indehaverens fysiske tilstande.

Hun ta’r pulsen på én. Helt bogstaveligt.

Med de blødeste, varmeste lægende hænder. Hun skriver de mærkeligste informationer ned ved første konsultation og forbinder symptomer, ”normale” læger ikke kan. Sammenhæng mellem ondt i ryggen og hårtab er f.eks. en nyresag! Hun importerer medicin til alle slags symptomer. Til mig sagde hun, efter pulstagning, tungerækning og LYTTEN, indsamling af alle oplysninger, jeg kunne huske; at hun får mig på benene, men jeg må regne med et år til halvandet, med alt det, jeg havde været igennem. Virkningen er begyndt, jeg kan kende mit ansigt i spejlet, tør se derind, den hårdtpumpede væskeophobning, der mindede mig selv, mine overarme, lår og mave om vandpumpede hamburgerrygge, er næsten bortdrænet. Takket være det pulver – to mig ukendte blandinger af planter, som virker. Og smager sjovt, af hippie. Andre patienter healer hun for det, der volder almindelige læger besvær: psoriasis. Hun hjælper folk af med astma og allergi – det varmede mig som dyre- og børneelsker at høre historien om drengen, der sådan ønskede sig en killing. Alle ”almindelige læger” sagde: ”Glem det, din allergi er livslang”. I dag har drengen to katte, efter at have været hos den kinesisk uddannede. Og fået pulver. Måske skal vi bane vej for at det pulveriserende lægeliv får ny betydning.

Speciale i kikkertkirurgi i knæ, skulder, ankel og albue samt hånd- og fodkirurgi Stor ekspertise, 8 erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Klinikken er en privatklinik, der har aftale med forsikringsselskaberne, men også med Sygesikringen samt Danske Regioner om 4 ugers behandlingsgaranti MR scanner, snart også højfelt MR scanner samt røntgen, ultralyd og mammografi.

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Klinikken, der er Danmarks største ortopædkirurgiske klinik, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privalklinikker i Danmark.

Mere information på www.nørmark.dk

31 Af Flemming Flyvholm redaktionen@raskmagasinet.dk

Dine helbredsressourcer beskytter mod sygdom Lægen skal hjælpe patienten til at genfinde sine egne indre, stærke sider og ikke kun fokusere på risikoen for at blive syg. Ny forskning viser, at mennesker, der føler sig raske og sunde og bruger denne fornemmelse aktivt, lever længere end folk med lav vurdering af egen sundhedstilstand. Speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende Henrik Sångren forsker i menneskers egenopfattelse af helbredsrisici.

Patientens unikke, selvvurderede helbredsressourcer I Danmark har især professor Hanne Hollnagel stået for forskningen i patientressourcer. Hun har undersøgt, hvordan praktiserende læger kan få indsigt i folks opfattelse og brug af egne stærke sider, som Hollnagel kalder ’patientens unikke, selvvurderede helbredsressourcer’. Det er karaktertræk og handlemåder, der efter patientens egen mening forstærker evnen til at overkomme stressende faktorer – både psykiske og fysiske. Sygdom og vantrivsel opstår, når belastningerne overstiger kræfterne, siger Hollnagel. Det ligger derfor lige for, når hun foreslår sine lægekolleger at søge en bedre balance mellem helbredsressourcer og risikoen for sygdomme i deres kliniske arbejde.

Lægen må være åben og høre, hvad patienten selv har at fortælle om egen historie og helbred.

Vi ved det jo godt. Vi ved, at vi et eller andet sted i vores indre har stærke helbredsressourcer. Men alt for ofte glemmer vi at trække på dem og tør ikke rigtig stole på, at vi selv kan gøre meget for at holde os raske og overkomme svagheder. Vi overgiver os måske hellere til at føle os syge og forvente at få medicin og blive kureret. Og lægerne? Ja, alt for ofte koncentrerer de sig om det rent tekniske ved de symptomer, vi fortæller om. De ser ikke, at patienten i høj grad selv kan bidrage til eget helbred og til at overkomme svagheder.

Men sådan behøver det ikke at fortsætte. I de seneste år har ny forskning vist, at der er meget at hente til gavn for patienterne, hvis læger og patienter samarbejder om at finde patienternes egne sundhedsfremmende ressourcer frem og bruge dem.

Det kontante budskab fra forskerne er, at mennesker, der føler sig raske og sunde og bruger denne fornemmelse aktivt, lever længere end folk med lav vurdering af egen sundhedstilstand.

Den traditionelle tankegang i lægeverdenen må vendes Hollnagels banebrydende forskning føres nu videre på Københavns Universitet af blandt andre speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende Henrik Sångren.

Han er overbevist om, at den traditionelle tankegang i lægeverdenen må vendes, så man ikke udelukkende fokuserer på patientens risiko for at blive syg. Patienternes egen fornemmelse for sin krops styrker og svagheder må med ind i det daglige konsultationsarbejde, siger Sångren.

Sigtet er, at lægens møde med patienten fremover kommer til at dreje sig mere om, hvordan patienten kan bruge egne ressourcer og viden om, hvordan han eller hun tidligere har overkommet sygdomme og kriser. Lægen må inspirere patienten til at finde sine indre styrker frem og bruge dem i stedet for blot passivt at forvente, at lægen ordinerer en behandling.

Lægen skal medvirke til at styrke patientens eget beredskab Når man går til læge, sker der undertiden det, at lægens måde at tale til en på dominerer hele samtalen og som patient kan man få den fornemmelse, at lægens synsvinkel er den eneste rigtige. Men det er en meget begrænset synsvinkel, forklarer Sångren. Lægen må være åben og høre,

Der er meget at hente til gavn for patienterne, hvis læger og patienter samarbejder om at finde patienternes egne sundhedsfremmende ressourcer frem.

32

hvad patienten selv har at fortælle om egen historie og helbred. Og det skal ikke kun handle om det, der direkte har med sygdom at gøre. Snarere tværtimod. Vi har alle erfaringer og fortællinger fra perioder i vores liv, hvor vi har overkommet problemer, sygdom eller mistrivsel, og de beretninger kan være udgangspunktet for en samtale, hvor læge og patient i fællesskab undersøger mulighederne, så man som patient kan lære af sine erfaringer. På den måde kan lægen medvirke til at styrke patientens eget beredskab og finde sine ressourcer.

Mere vægt på det helbredsskabende Når patient og læge i forbindelse med sygdom sammen taler om, hvordan patienten tidligere har klaret vanskelige situationer, får patienten både synliggjort og mere tillid til egne ressourcer. Lægen og patienten aktiverer i fællesskab det, som Hollnagel kaldte patientens stærke sider. Lægen skal naturligvis ikke glemme sin faglige ekspertviden og den medicinske behandling er stadig det vigtigste i lægens arbejde, men en patient rummer langt mere end sygdom og svagheder. Og det må inddrages i konsultationen. ”Patienten har en viden om eget helbred, som vi som læger ikke har kendskab til – en viden, der i vid udstrækning kan sidestilles med den lægelige såkaldt mere objektive helbredsvurdering.”

Den viden skal gøres brugbar, så der kommer mere vægt på det helbredsskabende i patientens egne ressourcer.

Kontinuitet i lægens arbejde Henrik Sångrens forslag til forandring af lægearbejdet vil føre til væsentlige forandringer i mødet mellem læge og patient.

Der vil i højere grad være tale om et samarbejde og det vil kræve mere kontinuitet i kontakten mellem den enkelte patient og dennes læge. Et sådan læge-patient forhold indebærer et opgør med tendensen til, at vi i stadig højere grad opfatter vores forhold til lægen som et kundeforhold og

Salutogenese – årsager til sundhed Salutogenese: Ordet er sammensat af to ord, nemlig ’salu’, som betyder helbred og ’genese’, som betyder oprindelse. Salutogenese er den tekniske betegnelse for fokus på patientens helbredsressourcer og muligheder. Tankegangen bag er, at man skal søge årsager til sundhed.

Det står i kontrast til dagens virkelighed i sundhedssystemet. Her søger man efter årsager til sygdom, det der kaldes patogenese, og man fokuserer næsten entydigt på sygdom og svagheder.

En undersøgelse viser, at flere kvinder overkommer sygdomme ved at trække på personlige erfaringer om, hvordan de har været aktive i forskellige sammenhænge i livet.

at vi kan shoppe rundt blandt lægerne. På den måde vil der ikke opstå et tillidsforhold og lægen, vi møder, vil mangle en basal viden om netværk og baggrund. Det er ikke tilstrækkeligt, at lægen kender til patientens sygehistorie, han må også skaffe sig indsigt i væsentlige dele af patientens hverdagsliv.

Kende den psykosociale baggrund.

Patienten skal støttes i at tage ansvar Lægen er i forvejen interesseret i, hvor sygdommen kommer fra. Nu må han også undersøge og finde det sundhedsfremmende i patientens liv. Det kan måske betyde, at patienten kan undvære noget medicin og det er en vigtig pointe, siger Sångren, selv om det ikke i sig selv er formålet. ”Formålet er at få patienten tilbage som specialist i sit eget helbred og sygdom.” Den udvikling ser Sångren som samstemmende med den store interesse for patientskoler, hvor patienten lærer at mestre f.eks. sin diabetes. Den tekniske færdighed, man lærer på skolen skal kombineres med en mere omfattende mestring af eget helbred. Empowerment, kaldes det også. Altså at man støtter patienten i at tage ansvar og magt over eget liv og helbred.

Selvopfyldende diagnose Henrik Sångren ved fra sin egen forskning, at patienter med højt blodtryk kan tumle med skræmmende billeder af familiemedlemmer, der tidligt er døde af blodprop i hjertet eller apopleksi. ”De billeder skal frem og snakkes igennem, så man bliver fortrolig med angsten omkring det, man selv er i. ”Som læge kan man vurdere blodtrykspatientens samlede risikofaktorer og forklare, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem hans situation lige nu og den far, han husker, og som døde af en blodprop. ”Din far levede et andet liv end dig,” vil Sångren sige. ”Det var en anden tid dengang, han røg måske, og andre faktorer spillede ind.”

Problem at tænke i risiko På den måde vil han forsøge at få patienten til at skabe en ny og anden fortælling om sig selv og sin erfaring med blodtryk.

En historie, hvor frygten ikke spiller så stor en rolle. ”Hvis patienten kommer med tankegang præget af risiko og frygt, kan jeg vende den om og fokusere på vedkommendes stærke sider. Det betyder ikke, at jeg undlader at give behandling, hvor det er nødvendigt. Vi kører bare ad flere spor på en gang. Problemet med at tænke i risiko er, at man som patient kan føle, at man får alle de symptomer, der er forbundet med en diagnose,” forklarer Sångren.

Konsekvenser af kampagner Rundt omkring på apoteker og klinikker kan man gå lige ind fra gaden og få målt sit blodtryk og kolesteroltal. Det for så vidt fint, mener Sångren, men man kan meget nemt blive ramt af bekymringer og tro, at når det nu sitrer lidt i øjet eller man føler sig svimmel, så skyldes det blodtrykket, som man lige har fået at vide er for højt. Men symptomerne kan jo lige så ofte skyldes helt andre faktorer end blodtrykket. ”Du kan meget nemt blive bekymringsgjort,” som Sångren udtrykker det. ”Der sker meget i patienters liv efter en diagnose som forhøjet blodtryk. Nogle lægger livet om og bliver bekymrede langt mere, end man skulle tro. På længere sigt kan nogle ende op med et dårligere helbred end før. Der er nogle konsekvenser af disse kampagner, vi ikke har styr på.”

Alle patienter mestrer i udgangspunktet deres eget liv Nu er det ikke sådan, at forskeren og lægen Sångren lægger sig i forlængelse af den meget udbredte tendens til, at blot man ser muligheder og tænker positivt, så vil alt blive bedre. Det handler ikke bare om at stå op om morgenen og fortælle sig selv, at jeg er glad og god, understreger Henrik

33

SĂĽngren. Det handler om at anerkende og blive bevidst om, at man kan stole pĂĽ sin indre fornemmelse af at kunne klare sin tilvĂŚrelse: â&#x20AC;?Alle patienter mestrer i udgangspunktet deres eget liv. I forbindelse med sygdom ryger forudsigeligheden og tilliden til, at livet vil dem det godt. Her tror jeg, det kan virke helsebringende at tĂŚnke tilbage pĂĽ de mĂĽder, man tidligere har anvendt, nĂĽr livet gik en imod. Brug det netvĂŚrk, du har omkring dig, opsøg de oplevelser, der før har givet dig glĂŚde. Det behøver ikke vĂŚre at noget specielt, der skal til.â&#x20AC;?

Egen tro pĂĽ et godt helbred giver lĂŚngere overlevelse og bedre livskvalitet En undersøgelse viser, at flere kvinder overkomme sygdomme ved at trĂŚkke pĂĽ personlige erfaringer om, hvordan de har vĂŚret aktive i forskellige sammenhĂŚnge i livet. For mĂŚnd var det vigtigt at vĂŚre sammen med venner om en fĂŚlles hobby. â&#x20AC;?Det handler om at skabe meningsfuldhed i eget liv, og her er patienten selv eksperten.â&#x20AC;?

SĂĽngren mener ikke, at lĂŚger skal uddanne sig til psykologer for at kunne forklare sygdomme og svagheder i et salutogenetisk, dvs. helsebringende, perspektiv. â&#x20AC;?Slet ikke.

Det handler ofte om sund fornuft og almen

menneskelig sammenhĂŚng. Vi ved jo alle meget om, hvad der er bedst for os selv. Og det gĂŚlder blot om at finde det frem.â&#x20AC;? I det hele taget anser SĂĽngren ikke det helsebringende perspektiv som en mirakelkur. â&#x20AC;?Jeg kan ikke ordinere dig en times samtale med perspektiv pĂĽ helbredsressourcer og love, at du bliver helbredt. Jeg kan ikke forudsige, hvad der sker, men vi kan i fĂŚllesskab hĂŚve din fornemmelse af, at du har et bedre helbred og det kan have en beskyttende effekt over for sygdom. Egen tro pĂĽ et godt helbred giver lĂŚngere overlevelse og en bedre livskvalitet. Det viser videnskabelige studier.â&#x20AC;?

siger Henrik SĂĽngren. â&#x20AC;?Jeg tror, der er megen hjĂŚlp at hente i patienternes egne stĂŚrke sider, for som Anne Linnet synger et sted: â&#x20AC;?Kaldte du mig for ven engang, sĂĽ er jeg her nok endnuâ&#x20AC;?.

Livet er meget mere end medicinsk sygdom, behandlinger og diagnoser â&#x20AC;?Hvis du og din lĂŚge arbejder ressourceorienteret, vil du se, at du stadig har gode muligheder i livet pĂĽ trods af sygdom. I vil opleve og anerkende, at du godt kan føle, at du har et godt helbred pĂĽ trods af, at du mĂĽske har diabetes eller hjertekarsygdom.

For livet er meget mere end medicinsk sygdom, behandlinger og diagnoser. Det kan vĂŚre samvĂŚr, nĂŚrvĂŚr, glĂŚde og det er dit helt personligt. Disse ting forsvinder ikke, fordi man er blevet syg. De ligger der stadig og du kan finde dem frem igen,â&#x20AC;?

SpeciallÌge Henrik Süngren Henrik Süngren er speciallÌge i almen medicin og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis pü Center for Sundhed og Samfund i København. Her forsker han i menneskers egenopfattelse af helbredsrisici, belyst ved interviews med patienter med forhøjet blodtryk. Han interesserer sig desuden for den praktiske anvendelse af patienters selvvurderede helbredsressourcer og stÌrke sider i den almen medicinske hverdag.

eira PR IVATH O S PITALET S K EJ BY

i de bedste hĂŚnder 6IDEN Ă?BENHED OG TRYGHED ER VÂ?RDIERNE BAG EIRA 6IDEN FORDI VI TILBYDER DE BEDSTE SPECIALISTER OG DEN NYESTE VIDEN ÂżBENHED FORDI VI OFFENTLIGGÂ&#x2019;R ALLE VORE RESULTATER OG VI HAR TILGÂ?NGELIGE STANDARDER FOR VORE BEHANDLINGER 4RYGHED FOR INDIVIDUEL AFKLARING OG BEHANDLING AF SAMME LÂ?GE GENNEM HELE FORLÂ&#x2019;BET SOM UDEN VENTETID GIVER DIG EN PERSONLIG EFFEKTIV OG PROFESSIONEL BEHANDLING 6I SIKRER AT DU FĂ?R DEN BEDSTE BEHANDLING n BĂ?DE FAGLIGT OG MENNESKELIGT +ONTAKT OS PĂ? TLF FOR SPÂ&#x2019;RGSMĂ?L ELLER LÂ?S MERE PĂ? WWW EIRADANMARK DK %)2! 3!-!2"%*$%2 -%$ $!.3+% 2%')/.%2 /' &/23)+2).'33%,3+!"%2

% ) 2 ! n 02 )6!4( / 3 0)4!,%4 3 + %* "9 3CIENCE #ENTER 3KEJBY q "RENDSTRUPGĂ?RDSVEJ q $+ ÂżRHUS . q 4LF q INFO EIRADANMARK DK q WWW EIRADANMARK DK %IRA n 0RIVATHOSPITALET 3KEJBY SAMARBEJDER MED $ANSKE 2EGIONER OG FORSIKRINGSSELSKABER q ) %IRA n .ORDIC 3KILLSLAB ER VI MED TIL AT UDDANNE ANDRE LÂ?GER

s IDRÂ?TSSKADER s KNÂ?ALLOPLASTIK s HOFTEALLOPLASTIK s HOFTEARTROSKOPI s SKULDERKIRURGI s ALBUEKIRURGI s HĂ?NDKIRURGI s ANKELKIRURGI s RYGKIRURGI s PLASTKKIRURGI s ULTRALYDSKANNING s -2 SKANNING s #4 SKANNING s RÂ&#x2019;NTGEN s GYNÂ?KOLOGI

s TUMORKIRURGI s ORGANKIRURGI s ALMEN MEDICIN s REUMATOLOGI s PÂ?DIATRI s FYSIOTERAPI s ERGOTERAPI s DIÂ?TIST s NEUROKIRURGI s VACCINATION s UROLOGI s NEUROFYSIOLOGI s NEUROLOGI s OVERVÂ?GTSKIRURGI

viden & ĂĽbenhed

34 Af Jette Damgaard redaktionen@raskmagasinet.dk

Unik klinik for kræftramte Fra en start i ydmyge lokaler har Svaneklinik i Lyngby nu vokset sig til en veldrevet klinik, hvor mange kræftpatienter kan finde alt det, de har brug for i kampen for at vende tilbage til en normal hverdag.

Mange kræftpatienter kan i Svaneklinik i Lyngby finde alt det, de har brug for i kampen for at vende tilbage til en normal hverdag.

Proteser, parykker, mundspray, lingeri, cremer…

Listen over hjælpemidler, der kan lette hverdagen for kræftramte, er lang. Men som kræftpatient kan det være svært at overskue, hvad man egentligt har brug for.

Mange patienter finder nemlig ud af, at der mangler råd og vejledning, når de er blevet udskrevet fra hospitalet.

En af landets førende klinikker Det oplevede sygeplejerske Pia Hermann, da hun på et tidspunkt arbejdede i en butik, der solgte hjælpemidler. ”Der blev fokuseret alt for meget på penge, både fra kommunen og firmaets side,” fortæller Pia Hermann, der i dag er ejer af Svaneklinik i Lyngby – en af landets førende klinikker med syv ansatte, som alle er eksperter i

de hjælpemidler, der gør livet lettere for kvinder med haft kræft.

Pia Hermanns mand, Gregers, er også tilknyttet klinikken, idet han tidligere har arbejdet med brystopererede kvinder. Til daglig er han dog overlæge på Urologisk Klinik på Frederiksberg Hospital. Han gik med til, at ægteparret skulle satse deres sommerhus på Pia Hermanns drøm om at få en klinik, hvor kræftramte kunne få sober og grundig vejledning.

De helt rigtige rammer Pia og Gregers Hermann fandt i første omgang nogle lokaler, som de selv satte i stand. Men klinikken blev ikke det, Pia havde drømt om. ”Lokalerne var simpelthen

SUNDHEDSFORSIKRING ?

Har du en sundhedsforsikring, kan du anvende den til undersøgelse og behandling på Danske Privathospitaler.

Hos os er du i centrum, og vi tilbyder behandling uden ventetid.

Kontakt nærmeste afdeling på tel. 7020 2624.

AALBORG

ESBJERG

HERNING

HØRSHOLM

ÅRHUS

WWW.DAPH.DK

35

ikke gode nok. Det er utroligt vigtigt med de rette omgivelser og den rette stemning, når man som brystkræft-opereret skal ind og prøve for eksempel en protese eller en paryk. Så vi rykkede videre til vores nuværende lyse lokaler her på hovedgaden i Lyngby, og nu har jeg fået et sted, der er som bygget til formålet,” fortæller Pia Hermann. Klinikken har små private rum, hvor kunderne kan tale i fred og ro med personalet, og hele klinikken har en meget feminin indretning, så man virkelig kan mærke forskellen fra de kliniske hospitaler.

I dag har Svaneklinik syv ansatte, der alle har en sundhedsfaglig baggrund. ”Det er vigtigt, at de ansatte har den rette baggrund, for der kommer ofte spørgsmål om sygdomme, og kunderne snakker og vender deres situation meget,” fortæller Pia Hermann.

Personlig kontakt Pia Hermann er stolt over, at det på kort tid er lykkedes at skabe en klinik, der er unik i Danmark. ”Der er ikke andre, der kan

tilbyde vores kombination af produkter, behandling og netværk. Og hos os behøver man kun fortælle sin historie én gang! Vi har et godt kartotek og kender derfor kundernes historie, når de kommer tilbage. Det giver overskud til at tale om andre ting – og på den måde lærer vi om deres hverdag og finder ud af, hvad de mere mangler,” siger Pia Hermann og forklarer, at hun hele tiden forsøger at finde nye produkter og ydelser, der kan hjælpe patienterne. ”Det var derfor, vi fik en frisør til parykker på klinikken, og det er derfor, at vi har en fysioterapeut, der kan lave lymfødem-behandlinger. Og vi har også kontakt til både en zoneterapeut og en akupunktør,” forklarer Pia Hermann, der netop har udvidet tilbuddet til kvinder, der har mistet håret, med et helt nyt produkt, der allerede er meget populært. ”Man kan få nogle kantbånd med hår, der sættes fast på hovedet under et tørklæde. Så ser det fuldstændigt ud som om, at man har almindeligt hår inden under, og det føles mindre voldsomt end en paryk,” fortæller hun.

En anerkendt klinik I dag er Svaneklinik blevet præcis det sted, som Pia Hermann drømte om. ”Flere og flere får øje på os. Selv Kræftens Bekæmpelse har kontaktet os for at finde ud af, hvilke initiativer vi tilbyder kunderne, som nogle gange kommer helt fra Jylland,” fortæller hun. For at kunne udvikle nye idéer og altid være helt up-to-date har Svaneklinik en sygeplejerske ansat, der bruger halvdelen af sit arbejdsliv på en brystkirurgisk klinik. ”På den måde ved vi, hvad det er for forhold, vores klienter bliver budt på hospitalerne, og vi kan altid følge med i de nyeste behandlinger. Og fordi vi alle har en sundhedsfaglig baggrund, kan vi også hjælpe klienterne videre og følge op på deres symptomer. Det giver tryghed,” fortæller Pia Hermann. ”Det offentlige står for helbredelsen, vi hjælper kræftpatienterne tilbage til hverdagen,” konstaterer hun.

P AT I E N T E N I C E N T R U M

BLÆREFORENINGEN

Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital med stor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres den samme kompetente speciallæge gennem hele forløbet.

Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrig alene – vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretion er en selvfølge.

Vi tilbyder behandling uden ventetid indenfor næsten alle specialer: www.molholm.dk

FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER B L Æ R E K R Æ F T O G D E R E S PÅ R Ø R E N D E w af w.de b lmest a e re. n e t sygdomme både for patientBlærekræft erwen belastende erne, de pårørende og sundhedsvæsnet. Der er behov for at sætte mere fokus på denne sygdom.

Derfor er der stiftet en patientforening, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse.

Blæreforeningens har bl.a. følgende formål: s !T ST TTE OG VEJLEDE PATIENTER AF BEGGE K N OG DERES PÍR RENDE s !T GE KENDSKABET TIL SYGDOMMEN s !T FORBEDRE KOMMUNIKATIONEN MELLEM BEHANDLERE OG PATIENT s !T OPRETTE LOKALE NETV RK OVERALT I LANDET Informationsmøder: I 2008 afholdes informationsmøder i Frederikssund, Roskilde, Herlev, på Rigshospitalet, i Odense og Århus.

Yderligere information og tilmelding: BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf: 33 26 95 20 Mail: info@blaere.net www.blaere.net I samarbejde med

Brummersvej 1 . 7100 Vejle Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 www.molholm.dk

www.blaere.net

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos

HjerteCenterVarde 27 hjertelæger og flere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter.

Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet.

Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atrieflimren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt, herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk