RASK Magasinet nr. 7 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

★★★★★

TEMA Musklerne

TEMA Brystkræft

TEMA Alkohol

® MAGASINET Nr. 7 2010 5. årgang

og dgaver er på u e ll a Læs yhed dhedsn net.dk n u s s n i dage magas

rask www.

Bent Fabricius-Bjerre:

Jeg føler mig ikke særligt gammel New York

Refluks

Dansk sygeplejerske gør en forskel

380.000 lever med halsbrand

Botswana

Smerter

Dansk læge behandler hiv, aids og TB

Kan dæmpes med kosten

Dilemma: Hvem skal bagest i køen?

Der er jævnligt røster fremme, der siger, at nogle sygdomme er selvforskyldte og at man derfor bør ryge bagest i køen eller endnu mere radikalt, at man selv skal betale for behandling.

Der er fx nævnt rygerne, som uomtvisteligt løber en betydeligt større risiko for sygdom end andre. De får i højere grad lungekræft, kronisk bronkitis, hjerte-kar sygdomme og KOL. Men der er også de svært overvægtige. Enhver ved, at man bliver tyk og fed, når man indtager flere kalorier, end man forbrænder. Ergo kan man bare lade være med at proppe sig umådeholdent fra morgen til aften, ikke sandt?

Der er også rigtigt mange, der ikke forstår at følge de officielle kostråd og rådene om at man skal motionere dagligt. De passer ikke godt nok på deres kroppe og risikerer dermed at pådrage sig sygdomme på sigt. Det må så være på eget ansvar eller for egen pengepung.

Og hvad med de galninge, der dyrker ekstremsport? Når man kaster sig ud med faldskærm eller elastik, så beder man da om at komme til skade. Det samme gælder dem, der dyrker paragliding, white water rafting og off piste-skisport.

Så er der alle de idioter, der cykler på racercykel uden hjelm eller på almindelig cykel uden lys efter lygtetændingstid. De koster samfundet dyrt, når de hovedløst kaster sig ud i trafikken. I det hele taget er trafikulykker en stor post på de offentlige sundhedsbudgetter: Unge mænd, der kører galt, bliver handicappede og bliver livslangt behandlings- og genoptræningskrævende, bilister, der kører selv om de er trætte, stenede, berusede og også kører galt, så de koster boksen at få på ret køl igen.

Der er også mange, der vælger erhverv med dokumenteret større risiko for alvorlig sygdom. Det gælder fx erhverv som frisør, maler, chauffør, tjener, skifteholdsarbejder, for jobs i den grafiske industri og

mange, mange flere erhverv. De kunne jo bare vælge erhverv uden forhøjet risiko for allergi, kræft, hjerte-kar sygdom m.v.

Misbrugere af enhver slags – helt ærligt, beder de ikke selv om at blive syge? Narkomanerne – kan det virkelig være rigtigt, at de skal behandles på lige fod med andre mennesker? Men hvis man tænker dén tanke til ende, så er den logiske konsekvens, at mennesker med et misbrugslignende forhold til alkohol også skal bagest i køen. Og det er godt nok noget der batter. For det estimeres, at måske så mange som 800.000 danskere har et lidt for afslappet forhold til alkohol. I hvert fald er der rundt regnet 400.000, der kan betragtes som alkoholmisbrugere.

Bundlinen er, at der vil være ufatteligt få mennesker tilbage, som ikke på en eller anden måde selv er skyld i, at de er blevet syge eller kommet til skade og som derfor burde være selvskrevne til at komme forrest i køen til behandling.

Men er det sådan et samfund, vi vil have? Jeg tror det ikke. Vi kan alle sammen, trods gennemsund livsførelse, blive ramt af alvorlig sygdom. Nogle dør alligevel før tid. Vi lever i et samfund, hvor vi tager kollektivt ansvar, hvor vi alle sammen kan blive behandlet på lige fod, uanset om vi i kådhed eller i en brandert er kommet galt af sted, er blevet født med en kronisk sygdom eller får kræft af en påviselig årsag eller uden nogen som helst årsag. Og sådan bør det selvsagt være.

Nogle af os er blot heldige ikke at blive ramt af sygdom. Nogle af os er det ikke.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

I Paradis allerede?

®

De 16 hospicer i Danmark er alle fantastiske opholdssteder for uhelbredeligt syge og døende samt deres pårørende. Hospicerne er meget forskellige. Nogle er helt nybyggede, andre er ombyggede sygehuse eller lignende.

Men – uanset hvordan den ydre og fysiske bygning ser ud, så er der i alle hospicer en omsorg for og en værdig behandling af både patienter og pårørende, som er helt unik. Ja, en patient har endog udtalt, at ”Her på hospice har man det, som om man allerede er i Paradis.”.

Først og fremmest skyldes dette naturligvis lederne og de ansatte, som har prioriteret at arbejde med uhelbredeligt syge og døende og deres familie. Mange af dem har specialiseret sig på området.

Endvidere skyldes det hele hospice-filosofien. ”Hospice” betyder ”herberg” og er allerede i 1200-tallet anvendt om herberger på klostrene. Den moderne hospicefilosofi er grundlagt af den engelske sygeplejerske, læge og socialrådgiver Dame Cicely Saunders, som døde i 2005. I 1967 åbnede hun det første hospice i London.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Hospicefilosofien går bl.a. ud på: s !T YDE EN PALLIATIV INDSATS SOM OMSORG PLEJE SMERTELINDRING OG sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker med en fremadskridende, dødelig sygdom. s !T OMSORG OG PLEJE KAN BIDRAGE TIL AT G RE MENNESKETS SIDSTE TID til en positiv del af livsforløbet, så den døende og dennes pårørende oplever en helhedsorienteret indsats, præget af åbenhed, betingelsesløs accept og bekræftelse af den syges værdi som menneske. s !T YDE ST TTE VEJLEDNING OG SJ LESORG TIL DEN D ENDES PÍR rende før og efter tabet.

I Danmark åbnedes det første hospice, Sankt Lukas Hospice, i Hellerup i 1992. Dernæst fik vi i 1995 Skt. Marie Hospice i Vejle, og i 1997 Diakonissestiftelsens hospice på Frederiksberg. I 1999 åbnedes Kamillianergården i Ålborg og Søholm i Århus. Men først efter at lovgivningen om hospicer som en del af de offentlige tilbud på sundhedsområdet blev vedtaget i 2004 og trådte i kraft 1. juli 2005, begyndte hospicerne at skyde op overalt i landet. Det medførte, at uhelbredeligt syge og døende i Danmark har et reelt valg. Uanset hvor i landet man bor. Uanset om man er rig eller fattig.

Pt. har vi i Danmark 182 hospicepladser. Yderligere 3 hospicer er på vej, og når de er taget i brug har vi 208 hospicepladser i Danmark. Hvor mange hospicepladser vi har behov for diskuteres konstant. Ifølge internationale tal bør vi i Danmark have mindst 250 hospicepladser. Gennemsnitligt er der i Danmark plads til 50 % af de patienter, der bliver visiteret til og ønsker at komme på hospice. Derfor arbejder vi i Hospice Forum Danmark fortsat på at få flere hospice-pladser.

Samtidigt er det dog glædeligt, at der både på sygehuse og i kommunerne i disse år arbejdes på at forbedre vilkårene for uhelbredeligt syge og døende mennesker i Danmark. Dette er klart inspireret af den hospice-bevægelse, der siden 1960’erne har spredt sig fra England, og hvis motto kan siges at være: ”Vi hjælpes til verden med kærlighed og omsorg og bør afslutte livet omgivet af kærlighed og omsorg.”

Af Tove Videbæk Landsformand for Hospice Forum Danmark

Indhold 2 3 4 6

10 12

18 22 24 26 28 30 32 34 36 38

41 42 46

50 54

58 59

Leder og klummen.

Indhold og kolofon.

Multifokale linser betyder, at såvel kontaktlinser som briller kan undværes.

Interview med Danmarks til alle tider mest succesfulde komponist Bent Fabricius-Bjerre: ”Jeg føler mig ikke særligt gammel.”

Livet efter ulykken går ikke i stå, fordi man bliver funktionshæmmet.

Musklerne skal bruges – ellers risikeres smerte, sygdom og depression, siger bl.a. professor Bente Klarlund Pedersen.

Smerter kan dæmpes med kosten, forklarer ernæringsterapeut Helle Hein.

Tidligere kronisk syg gennem 15 år laver website for alle patienter.

Hospice Søholm giver de uhelbredeligt syge en værdig afslutning på livet.

Pårørende fortæller om erfaring med Hospice Søholm: ”Det er et fantastisk sted”.

Landets mest tilfredse rygpatienter opereret i Varde.

Nyt på disken.

Dansk MisbrugsBehandling hjælper alkoholikere til et liv uden alkohol.

Ole fik et kærligt spark og i dag er han ædru.

Erstatning til selvstændige er op ad bakke.

Få styr på din halsbrand – sure opstød og halsbrand er ofte symptomer på refluks, som 380.000 danskere skønnes at leve med.

Brystkræftpatienter på venteliste kan nu vælge privathospital i Skejlby.

Nyt om brystkræft – national indsats for at mindske overbehandling af brystkræft.

I New York dør mange patienter, inden de kommer på venteliste, fortæller sygeplejerske Birgitte Carlsen, der bruger sine ferier på hjælpearbejde.

Nyt fra forskningens verden – akupunktur mod hedeture hos brystkræftpatienter.

Dansk læge på kanten af Kalahari-ørkenen: Vibeke Hedager Nissen har de sidste fire år kæmpet for at gøre en forskel.

Danskerne har taget akupunkur til sig.

Eva Nystads klumme: Lægeløfter.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blodbankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 240.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne.

De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Anna Klitgaard Eva Nystad Lone Lauritzen Karen Vistesen Lotte Frandsen Mikkel Ais Andersen Tove Videbæk Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: Kim Nielsen, PolFoto

6

12

24

38

46

Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk ISSN Danmark: 1902-5092

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

4

Nye linser – nu ogsü sü briller kan undvÌres Ligesom vi med alderen kan fü grüt hür og rynker, kan vi ogsü fü grü stÌr. Det betyder, at øjets linse i tiltagende grad bliver uklar og det er en af de hyppigste ürsager til synsnedsÌttelse hos Ìldre. Grü stÌr kan dog optrÌde i alle aldre. Til gengÌld kan øjets linse i dag meget let og smertefrit udskiftes med en ny generation multifokale linser, sü generende uklarheder i øjet forsvinder samtidigt med, at man für sit normalsyn igen. Det er fx sket for Lars Ingerslev, der som 47-ürig efter flere ür med dürligt syn har füet nye linser. s !F #HARLOTTE 3’LLNER (ERN’ q CSH RASKMAGASINET DK

Begyndende eller let grü stÌr er sjÌldent til at se og giver ingen symptomer. Men hvis man har udtalt grü stÌr kan andre se gennem pupillen, at linserne er uklare og grü, og man vil opleve sløret og nedsat syn. Mange bliver ogsü blÌndet i stÌrkt sollys, fordi uklarhederne da lyses op.

SynsnedsÌttelsen er isÌr mÌrkbar om natten og hos mange bliver opfattelsen af farver Ìndret, sü fx hvid synes mere gul. Grü stÌr er i høj grad et aldersfÌnomen, men forskellige sygdomme som sukkersyge eller sygdomme, der betyder behandling med binyrebarkhormon kan ogsü resultere i grü stÌr.

Ny linsetype gør det muligt at slippe for briller Mod slutningen af 70’erne blev det almindeligt, at man lagde kunstige linser ind i øjet ved grü stÌr operationer. Traditionelle linser giver et skarpt syn pü lang afstand.

Til gengÌld mü patienten ofte anskaffe sig lÌsebriller for at se pü nÌrt hold. I dag er det imidlertid blevet muligt at indoperere en sükaldt multifokal linse, kaldet ReSTOR, der gør det muligt at se skarpt büde pü kort og lang afstand. Ifølge en stor undersøgelse fra USA og Europa kan 8 ud af 10, der für indopereret en multifokal linse, blive helt fri for at bruge briller – ogsü lÌsebriller. Til sammenligning kan kun 1 ud

Grü stÌr-operation Ved en grü stÌr-operation fjerner man øjets naturlige linse via et meget lille hul i øjet, mens man lader linsekapslen sidde tilbage. Teknikken er sü forfinet at linsen sü at sige suges ud.

Den naturlige linse erstattes dernÌst med en kunstig linse og den tilbagevÌrende linsekapsel efterlades i øjet og udnyttes til at holde den kunstige linse pü plads. Operationen foregür i lokalbedøvelse, er smertefri og süret i øjet er sü lille, at øjenlÌgen sjÌldent behøver at sy. Indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter og man kan tage hjem umiddelbart efter.

af 10 opereret med en traditionel linse klar sig helt uden briller efter operationen.

Irriterende ikke at kunne se vejskilte og ikke kunne kende folk pü gaden Lars Ingerslev fik i april müned indopereret multifokale linser og fortÌller om baggrunden: �Jeg fik konstateret grü stÌr for et par ür siden og i løbet af halvandet ür blev mit syn dürligere og dürligere. Jeg udviklede det man kalder tügesyn, hvor det er, som om man kigger igennem en dugget rude. Det var irriterende ikke at kunne se vejskilte og ikke kunne kende folk pü gaden. Pü mit arbejde som bankrüdgiver var det frustrerende aldrig at vÌre helt sikker pü om dem, der ventede i receptionen nu var de kunder, jeg havde møde med eller bare nogle, der skulle i banken.�

�Jeg slipper for mine kontaktlinser og har füet mit syn igen, som det var for 25 ür siden,� siger Lars Ingerslev efter han i april müned fik indopereret multifokale linser.

Kunne pludselig se alting knivskarpt Lars Ingerslev var lidt bekymret over udsigten til operation, büde fordi det var øjnene, der skulle opereres og fordi han var usikker pü, om det ville gøre ondt. Det var imidlertid helt et smertefrit indgreb, der tog omkring et kvarters tid. �Allerede pü vej hjem i bilen kunne jeg pludselig se bilernes nummerplader meget skarpere, selvom mine øjne var ret lysfølsomme.

NÌste morgen var det helt mÌrkeligt at vügne op og pludselig kunne se alting knivskarpt,� forklarer han. �Jeg var til kontrol hos øjenlÌge Michael KjÌr Hansen dagen efter operationen, hvor jeg fik at vide, at mit syn var 95 % normalt og to dage efter var jeg tilbage pü arbejde. Jeg slipper for mine kontaktlinser og har füet mit syn igen som det var for 25 ür siden.� �Nu bagefter kan jeg godt se, at jeg gik for lÌnge og døjede med dürligt syn. Jeg har haft det rigtig godt, lige siden jeg fik nye linser,� siger en glad Lars Ingerslev.

bag sig. �Indtil for et ür siden indopererde vi hovedsageligt de traditionelle linser.

Men det er nu ved at gü op for befolkningen, at man kan fü de nye typer linser, büde hvis man har grü stÌr eller er over 45 ür og gerne helt vil undvÌre briller.� �Fordelen ved en linseoperation kontra en laseroperation pü hornhinden er, at du ved linseoperationen kan blive helt brillefri, hvorimod ved laseroparationen skal du fortsat have lÌsebriller nür du bliver Ìldre�. Det sidste er der ifølge Michael KjÌr Hansen mange, der glemmer. �Teknologien var tidligere ikke god nok, men inden for det sidst ür har det vÌret muligt at indoperere multifokale linser, büde hvis man har grü stÌr eller er meget langsynet. Selv hvis man har bygningsfejl, som skyldes skÌvhed i hornhinden, kan man blive opereret. Det er et stort gennembrud,� konkluderer Michael KjÌr Hansen.

Det er et stort gennembrud Inden for de seneste ĂĽr er der sket et stort gennembrud hvad angĂĽr linseoperationer. Ă˜jenlĂŚge Michael KjĂŚr Hansen driver Ă˜jenklinikken Skt. Clemens i Ă…rhus og er en af landets mest erfarne øjenkirurger med mere end 14.000 øjenoperationer

Multifokale linser ReSTOR-linsen er en kunstig linse, der erstatter øjets naturlige linse. Den korrigerer synet büde pü kort og pü lang afstand. Det betyder, at stort set alle patienter kan blive helt fri for briller med denne type linse.

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Brystundersøgelse

Knogleskørhedsundersøgelse

Triple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Ca. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Egne fastansatte mammografioverlæger.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

Thava har aftale med Region Syddanmark og Danske Regioner (Ventetidspatienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi, Ultralyd, Røntgen, DXA

6

Jeg føler mig ikke sÌrligt gammel

Foto: Privatfoto.

�Jeg tager hver dag, som den kommer. Og sü er jeg sü heldig, at jeg hele tiden har haft noget at lave. Folk spørger mig hele tiden om et eller andet. Og sü har jeg en regel om ikke at Ìrgre mig.

Det er det eneste, man skal undgü her i livet. At Ìrgre sig er spild af energi. Man kan jo alligevel ikke Ìndre pü det, der er sket.�

Hvem kan ikke nynne med pü kendingsmelodierne til ’Matador’, Olsen Banden’ og ’Go’morgen Danmark’?

Det kan de fleste, men de fÌrreste kan sÌtte navn pü komponisten. Det tager Bent Fabricius-Bjerre nu helt afslappet. Trods det faktum, at han formentlig er Danmarks mest succesfulde komponist nogensinde, sü er han ikke imponeret over sig selv. TvÌrtimod. Det kunne han nu godt vÌre. Om ikke andet sü fordi han som 85-ürig dagligt spiller tennis, rider og tager pü kontoret. Det aktivitetsniveau er der ikke mange, der kan hamle op med – heller ikke betydeligt yngre.

s !F #HARLOTTE 3Â’LLNER (ERNÂ’ q CSH RASKMAGASINET DK

Bent Fabricius-Bjerre tager stüende imod pü sit kontor i en meget smuk gammel ejendom midt i det gamle København.

Vi giver hünd, inden Bent med let gang springer om bag skrivebordet og sÌtter sig. Han har den samme adrÌthed som man ser hos tidligere balletdansere, der har kontrol over hver bevÌgelse ogsü lÌnge efter de er holdt op med at vÌre udøvende dansere.

Bent Fabricius-Bjerre er ikke en stor mand i fysisk forstand, men han fylder alligevel rummet ud qua en tilbagelÌnet imødekommenhed og et overskud, der kun diskret manifesterer sig. Bent FabriciusBjerre er ’old school’ beleven. Omvendt er han langtfra altmodish, hverken i püklÌdning eller i sprogbrug. Og han er nysgerrig og interesseret i at vide, hvilke spørgsmül

han mon vil blive stillet. Hele kropssproget viser det. Hvis dübsattesten siger, at han med en vis ret kan kaldes Ìldre, sü er man nødt til at finde pü et andet ord for ’Ìldre’.

Eller ogsü kan man sige, at Bent er ’vintage’ – en rasende god ürgang. For hvor nogle bliver passive og uinteresserede i andet end deres egen navle, nür de gür pü pension, sü er Bent Fabricius-Bjerre, efter han solgte sit firma, fortsat i gang med nye projekter eller ude som musiker med trioen ’De GrÌd’.

Han omgĂĽs unge musikere og andre kunstnere og er for fĂĽ ĂĽr siden blevet gift med en smuk og noget yngre kvinde, hvilket forekommer at vĂŚre helt naturligt. For Bent Fabricius-Bjerre er uden alder. Alder er ganske enkelt det sidste, man tĂŚnker pĂĽ, nĂĽr man sidder over for en sĂĽ karismatisk og engageret mand, som han er.

Skulle gerne have arvet sin mors gener Hvis man vil vide noget om, hvor gammel man selv kan forvente at blive, er det en god idÊ at se pü sine forÌldre. Bent Fabricius-Bjerres mor blev temmelig gammel: �Hun blev 104 ür og 4 – 5 müneder over. Gode gener. Dem skulle jeg gerne have arvet,� forklarer han. �Men man skal ogsü have et rimeligt müdehold. Man skal ikke gü amok i livsstil.�

Har du altid passet godt pü dig selv? �Ja, det synes jeg. Ja, ikke da jeg var purung, da drak jeg det jeg skulle og røg en forfÌrdelig masse cigaretter. Der er mange, der bliver skrÌkslagne, nür de oplever, at deres far kun er blevet 55 ür.

Foto: Privatfoto.

7

”Jeg har altid skrevet musik på bestilling, ikke af en slags indre trang til at udtrykke mig. Hvert stykke filmmusik, hver musical, hver sang og hvert tema til en kendingsmelodi har for mig været en opgave, der skulle løses.”

Og så tør de næsten ikke leve livet af angst for at det også sker for dem.”

Har du en god livsstil?

firma. Jeg havde lavet en del tv, men jeg havde aldrig været ude omkring i Danmark og spille mine melodier. Og så samlede jeg en trio, ’De Græd’. Vi har haft forskellige sangerinder med og har rejst Danmark rundt i de sidste 10-12 år. Jeg mødte for første gang mit publikum. Det havde jeg jo aldrig mødt før.”

”Jeg har altid været mådeholden med alt. Ja, jeg røg 40 om dagen – det vil jeg ikke anbefale nogen at gøre – indtil jeg holdt op for 35 – 40 år siden. Jeg dyrker også meget motion. Jeg rider og spiller tennis.”

Har du altid gjort det? ”Jeg arbejdede meget fra jeg var 16 år og til jeg var 40. Der var fuldt tryk på hele tiden. Da byggede jeg jo mit firma op. Det var rimeligt stort på et tidspunkt. Så da sled jeg i det. Men jeg har altid holdt lange ferier, også dengang jeg arbejdede. Jeg holdt altid ferie mellem en og to måneder. Jeg havde et hus på Mallorca, som jeg boede meget i. Jeg har altid haft en periode, hvor jeg ikke lavede noget.”

Du har passet på din krop, men har du også passet på dig selv rent mentalt? ”Ja, jeg har været meget bevidst om den måde, jeg har levet på. Både med hensyn til min fysik og min psyke. Jeg tror nok, jeg har det fra min mor. Hun var også sådan meget – havde tjek på alting, havde orden på alting. Hun gjorde meget for at holde sig i fysisk form, lige til hun døde. Hun gjorde gymnastik og alt muligt. Hun købte i øvrigt selv ind, selv da hun var over 100 år.

Hun havde passet godt på sig selv,” mener Bent Fabricius-Bjerre og efter en lille pause tilføjer han: ”Det er sikkert genetisk, at man passer på sig selv.”

Solgte firmaet og lavede en trio Hvad laver du nu? ”Jeg solgte mit firma for 15-17 år siden. Og så begyndte jeg at spille igen. Jeg havde ikke spillet i alle de år, jeg havde drevet

Bent Fabricius-Bjerre Født den 7. december 1924 på Frederiksberg. Søn af civilingeniør Erik Fabricius-Bjerre (død 1981) og hustru Rigmor f. Krøyer (død 2006). Gift 1. gang 1948 med Harriet Dessau (død 1975). Gift 2. gang med Anne Fabricius-Bjerre f. Mechlenburg (skilt 2004). I september 2005 gift 3. gang med Camilla Padilla Arndt f. Bang.

Uddannet som pianist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946. Oprettede i 1950 grammofonselskabet Metronome og har senere udvidet aktiviteterne til også at omfatte film, biografer, video og TV. Solgte Metronome-koncernen i 1996 og har siden virket som komponist og pianist.

I 1962 fik Bent Fabricius-Bjerre sit internationale gennembrud med melodien Alley Cat, som oprindeligt blev skrevet til FabriciusBjerres egen tv-udsendelse Omkring et flygel, men melodien vandt også anerkendelse uden for Danmarks grænser. I USA blev Alley Cat så stort et hit, at den indbragte Bent Fabricius-Bjerre den eftertragtede GRAMMY. Filmmusikalsk brød Bent Fabricius-Bjerre igennem med filmen Poeten og Lillemor i 1959, fulgt op af Forelsket i København, Bjergkøbing Grand Prix, Jeg er sgu min egen og Olsen-Banden – i alt næsten 100 film. Også musicalgenren viste sig at være noget for hans særegne talent. Heriblandt skal nævnes: Ja mor, nej mor, Prinsen og Korpigen, Esther, Harry og Kammertjeneren, Hofskandalen og Matador, som havde premiere den 10. juni 2007 på Operaen i København. Endvidere har Bent Fabricius-Bjerre skrevet musik til en lang række TV-seriesucesser og kendingsmelodier til underholdningsprogrammer som Jeopardy og Go’morgen Danmark.

Bent Fabricius-Bjerre har desuden komponeret balletmusik til 4 eventyr af H.C. Andersen for Det Kongelige Teater.

8

”Da jeg var helt ung, var jeg ikke engang på turné, for jeg spillede kun i København og havde heller ikke nogle hits.

Jeg var 18 – 20 år på det tidspunkt. Det var i øvrigt under krigen. Da kunne man jo heller ikke rejse rundt og spille.”

Så du har en ny karriere, et nyt liv? ”Ja, sådan blev det, efter jeg solgte firmaet. Jeg gik ud og spillede alle vegne, også på festivaler.”

Har det været dejligt?

Jo, det var Cole Porter. ”Nå, OK. Så vidste du altså, hvem der havde lavet den. Hvem har så lavet ’I’ve got you under my skin’?

Det er jeg i tvivl om. ”Det er også Cole Porter. Man kender melodierne, men man ved sjældent, hvem der har lavet dem. Og derfor var det sjovt for mig at komme ud og kunne sige: Det er mig, der har lavet alle de her. Jeg har jo lavet en del melodier efterhånden,” siger Bent Fabricius-Bjerre beskedent.

Der er stadigvæk børn på 10-12 år, der kommer og beder om en autograf Du rammer mange aldre – måske 4-5 generationer? ”Ja, altså, nu tror jeg ikke – de helt unge står nok af i dag. Men jeg havde det held, at jeg fik et hit for en fem år siden, den der hedder ’Jukebox’, og som jeg pludselig ramte et helt nyt publikum med. Det har ligesom smittet af. Der er stadigvæk børn på en 10-12 år, der kommer og beder om autograf.” ”Jeg har nu ikke fulgt den linje op. Det var mere en gimmick, at jeg pludselig lavede sådan en danseplade. Ellers spiller jeg mine egne ting.”

Hvad laver du lige for tiden? ”Jeg har sat musik til en Olsen-Banden animationsfilm. (’Olsen-Banden på de bonede gulve’ har dansk biografpremiere torsdag den 14. oktober 2010, red.). Det har jeg gjort sammen med en musiker,

Foto: Privatfoto.

”Ja, for søren da. Det har været spændende. For det viste sig – hvilket jeg var overrasket over – at der var så mange, der kendte mine melodier, men samtidigt var de jo ikke klar over, at det var mig, der havde lavet dem. Det er noget mærkeligt noget, at man kender mange melodier, men ikke altid ved hvem, der har lavet dem, med mindre de er fremført af den samme kunstner. Hvis jeg spørger om, hvem der har lavet ’Night and Day’? Så ved du det ikke?” ”Jeg ser ellers ikke tilbage. For mig er det en form for genbrug at leve på det, der er sket.

Af samme grund har jeg heller aldrig haft nogen scrapbog eller gemt gamle grammofonindspilninger eller noder. Jeg har konsekvent smidt alt væk i skræk og rædsel for, at jeg en dag skulle læne mig op ad fortiden,” siger Bent Fabricius-Bjerre.

film (’Klovn The Movie’, som får premiere den 16. december, red.). Det er skægt.

Det er sjovt at være sammen med de mennesker. Det holder også en i gang, ikke.”

der hedder Henrik Lindstrand, som spiller med i gruppen Kashmir. Han har brugt noget af min musik og også komponeret nyt, som han putter ind i sin computer og så giver han musikken den sound, som den skal have i dag. Det er jo en helt anden sound, man arbejder med i dag.

Jeg har også lige været ud og spille. Jeg spillede med Søs Fenger forrige søndag til en koncert i Munkeruphus – hende er jeg ude med en gang imellem. Og så er jeg stadigvæk ude med ’De Græd’ og Trine Gadeberg, som er med som sangerinde.

Vi har også haft Louise Fribo med, som synger musicalmelodier. Ved siden af har jeg været ude og holde foredrag på FOF rundt omkring i landet, hvor jeg fortæller nogle anekdoter fra min bog og viser nogle videoklip.”

”Ja, ork gud. Jeg var med fra begyndelsen af filmen Flåklypa (som på dansk hedder ’Bjergkøbing Grand Prix’, red.), som Ivo Caprino skabte for 35 år siden. Filmen blev relanceret for et halvt års tid siden. Der er en melodi deri, som nærmest er en slags norsk nationalmelodi – som alle tror, er en norsk nationalmelodi. Det er meget skægt.

For det er en melodi, jeg har lavet.”

Der går jeg ud fra er stærkt besøgt?

Har du været heldig i livet?

”Ja, jeg plejer at sige, at jeg kan samle sådan 3-400 mennesker til sådan noget, men jeg kan ikke samle 1.500, heller ikke til koncerter. Vi spiller på kulturhuse, som har de der 3-4-500 pladser. Et par hundrede skal man gerne kunne samle til et foredrag. Det er lidt kedeligt, hvis der bare er 50, ikke?

Og så skal jeg lave noget tv i morgen, nogle udsendelser om hits, altså melodier som har været ude i verden. Der skal laves historien om ’Alley Cat’. Den laver de til DR2. Der er hele tiden et eller andet at se til. Og jo, så er der en rolle i en ny ’Klovn’-

”En af grundene til, at jeg har haft så meget at gøre med musik, er at jeg laver musik på bestilling. Det er fordi jeg altid afleverer i tide og det er i orden, det der kommer. Der er mange, der arbejder på en sådan måde, at de hele tiden venter på, at inspirationen kommer næste dag. Men hvis det skal være færdigt til en bestemt tid, så skal det være færdigt. Det har meget at sige, at man er færdig, når man skal være det, især ved film, for der er så mange penge på spil hver gang. Det skal selvfølgelig også være i orden, det man afleverer. Det er vigtigt.”

Har komponeret en slags norsk nationalmelodi Du har også været involveret i Bjergkøbing Grand Prix?

9

Man kan kun forklare musik med musik �Jeg var sü heldig at løbe ind i Balling pü et meget tidligt tidspunkt. Vi kommunikerede godt sammen, fordi nür man arbejder med instruktører, er det svÌrt at forklare musik. Man kan kun forklare musik med musik. Man kan ikke forklare det i ord, vel? Balling og jeg havde en god form for kommunikation. Jeg vidste, hvad det var, han sagde. Nür han sagde banjo, sü mente han guitar. Nür han sagde fløjte, sü mente han klarinet. Sü han turde nÌsten ikke gü over til anden komponist, fordi det tager lang tid at fü den form for kommunikation. Jeg vidste prÌcist, hvad han mente, nür han skulle have musik til sine forskellige scener. Og han var ogsü en mand, der havde tjek pü tingene.�

Sü du har vÌret et disciplineret menneske? �Ja, det har vÌret at aflevere til tiden og det har vÌret i orden, det jeg har afleveret. Sü kan det vÌre mere eller mindre genialt, men det har i hvert fald fungeret, som de siger.�

Og du har vÌret flittig? �Ja, for søren da, det har jeg da rigtig nok.

Jeg har füet lavet meget.�

sige. Men man fĂĽr jo lidt ekstra ud af at vĂŚre gammel, som nu dette interview.

Det havde du jo ikke lavet, hvis jeg havde vÌret 50 ür, vel?�

Det synes nu at vÌre lettere at blive Ìldre for mÌnd end for kvinder? �Nej, det er ikke rigtigt. For kvinder bliver jo Ìldre end mÌnd. Men jeg tÌnker ikke pü min alder. Det er jeg meget bevidst med. Ogsü det med ikke at holde op med noget, fordi det müske bliver lidt besvÌrligt. Jeg spiller stadigvÌk tennis nÌsten hver dag og jeg rider stadigvÌk. Det er bevidst, at jeg gør det. For hvis jeg først siger, at nu gider jeg ikke stü op i morgen før klokken halv ni, sü forfalder man jo og sü ender det bare med, at man sidder og lÌser avisen. Der er jeg meget bevidst om ikke at gøre. Man für heller ikke noget sÌrligt indhold i livet ud af det.�

Der er altid noget man er god til, som du siger i din bog ’Tanker ved tangenterne’? �Det er Ole Lund Kirkegaard, der fandt pü det i ’Gummi-Tarzan’. Og ja. Der er altid et eller andet man er bedre til, end den, der sidder over for en og det gür ogsü den anden vej. Den der sidder over for en, er ogsü bedre til noget, end man selv er.�

Har altid villet spille og sĂŚtte noget i gang Vidste du fra helt ung, hvad du ville?

Omgüs altid yngre mennesker Hvad holder dig i gang? �Jeg omgüs altid yngre mennesker. I de senere ür har det vÌret südan, at jeg altid er den Ìldste uanset, hvor jeg er henne.

Og jeg har ogsü vÌret gift med kvinder, der var yngre end mig. Pü den müde har jeg füet en omgangskreds, som har vÌret yngre.�

�Ja, jeg ville spille. Det har jeg gjort fra jeg var en 5-6 ür. Jeg gik ret tidligt ud af skolen for at spille. Jeg var ligeglad med eksamen. Jeg har ogsü altid villet sÌtte noget i gang. Ikke alene med musik. Jeg lavede et skoleblad, som hed ’Lynet’, da jeg gik i

3.-4. klasse og var omkring 10 ür. Det var lavet pü en hectograph; det var før man kunne duplikere. Man skrev med blÌk pü en slags lim pü en bakke. Nür man lagde papiret under den, smittede blÌkket af pü underlaget og sü kunne man tage 10 eller 15 aftryk af det, man havde lavet. Jeg har godt kunne lide at sÌtte ting i gang, ogsü noget der ikke havde spor med musik at gøre. Bladdrift havde ikke noget med musik at gøre. Der har vÌret forskellige andre ting undervejs, som ikke har haft noget med musik at gøre, men som bare har vÌret spÌndende. Jeg var fx pü et tidspunkt medejer af et urgrossist firma. Jeg lavede ogsü Scala i sin tid. Musikken har jeg hele tiden haft noget at gøre med, men jeg har blot haft noget andet kørende ved siden af.�

Har det gode liv noget at gøre med at vÌre velhavende? �Det tror jeg ikke det har ret meget. Jeg har altid levet pü nogenlunde pü samme niveau. Selvfølgelig har jeg haft dürlige ür og jeg har haft gode ür, men da jeg var 30 levede jeg nogenlunde, som gør i dag.

Jeg har forsørget mig selv fra jeg var 15 ür, fra jeg kunne jeg gü ud og spille.

Manglede jeg penge, sü kunne jeg gü ud og spille og hvis jeg manglede en masse kunne jeg tage et fast job pü en restaurant og sidde der og spille klaver. Jeg tog ogsü job pü en danseskole en overgang, efter jeg fik børn, da det kneb lidt med indtÌgterne. Det var nu ikke sÌrligt spÌndende.

Det har altid vÌret let for mig at kapitalisere det, jeg kunne.�

Er du imponeret over dig selv? �NÌ.�

Er det med til at hold Ên levende? �Ja, og sü det at man har børn.

Min børn er jo ogsü blevet yngre (Bents tilgifte børn er knapt 20 ür, red.) og sü har jeg børnebørn, som jo snart er 40 ür. Det gør i sig selv, at jeg omgüs yngre mennesker. Altsü, jeg betragter stadigvÌk folk pü 50 – 60 ür som jÌvnaldrene. Jeg føler mig ikke sÌrligt gammel, men jeg føler mig heller ikke purung. Jeg kommunikerer fint med folk pü 50. Jeg synes ikke de er unge i forhold til mig, selv om mit Ìldste barn nu er 61.�

Akupunktur Der er sikkert en god grund til at mere end 200.000 hvert ür vÌlger at gü til en akupunktør...

Spørgsmület er, om alder er sÌrlig vigtig? �Der findes jo nok to aldre. Der findes kalenderen og sü findes der ens eget ur, om jeg sü mü

Registreret Alternativ Behandler

0RAKTISERENDE !KUPUNKTÂ’RER s REGISTREREDE AKUPUNKTÂ’RER 4LF s INFO AKU NET DK s WWW AKU NET DK

10

Livet efter ulykken Hvert ür kommer et stort antal danskere ud for en ulykke, der gør dem funktionshÌmmede. Men derfor kan livet stadig sagtens vÌre godt og helt. Det var budskabet, da foreningen �PTU – livet efter ulykken� holdt sin ürlige sundhedsdag og gav gode rüd til, hvordan man kommer videre efter en alvorlig ulykke. s !F #HARLOTTE 3’LLNER (ERN’ q CSH RASKMAGASINET DK

Ifølge Landspatientregisteret (LPR) var der i 2009 nÌsten 500.000 ulykker, der medførte skadestuebehandling. De fleste ulykker i statistikken havde ikke alvorlige konsekvenser for de tilskadekomne, men nogle af dem havde. Livet gür dog ikke i stü, fordi man bliver funktionshÌmmet. �Livet fortsÌtter – og er stadig fuldt af muligheder for at blive godt og helt med familie, venner, arbejde og fritidsinteresser. Og det er lige prÌcis det, vores ürlige sundhedsdag sÌtter fokus pü,� siger Philip Rendtorff, direktør for PTU, og fortsÌtter: �Sundhedsdagen er samtidig en anledning til, at funktionshÌmmede kan møde ligestillede og se, at livet gür videre efter en alvorlig ulykke. Det er meget motiverende og ansporende med fora, hvor man kan se, at andre klarer det – og klarer det godt.�

Mig og min Harley Lars Høstrup fra Vejle var en af oplÌgsholderne pü PTU’s sundhedsdag. I 1986 brÌkkede han som 21-ürig ryggen ved en trafikulykke, men trods ulykken har han efterfølgende haft masser af vind i hüret – büde som ambassadør og foredragsholder for Rüdet for Sikker Trafik, som tidligere basketballspiller pü Det Danske landshold i kørestolsbasket, som hundetrÌner og ikke mindst som motorcykelentusiast. �De første fire ür efter ulykken havde jeg meget ondt af mig selv, og det var en hürd tid for büde mig selv, mine venner og familie. Det var først da jeg forstod at se mulighederne frem for begrÌnsningerne i mit liv, at der pludselig skete en masse. I stedet for at stoppe min basketball-karriere, sü fortsatte jeg den – bare i kørestol.

Lars Høstrup brÌkkede som 21ürig ryggen ved en trafikulykke, men trods ulykken har han vÌret til inspiration for andre ulykkesofre som ambassadør og foredragsholder for Rüdet for Sikker Trafik, som tidligere basketballspiller pü Det Danske landshold i kørestolsbasket, som hundetrÌner og ikke mindst som motorcykelentusiast.

nogle mül, som jeg vil nü. Et af dem var at fü en motorcykel. Det har jeg derfor købt, og det betyder, at jeg nu altid kan køre prÌcis hen, hvor jeg vil, � slutter Lars Høstrup.

Lars Høstrup var en af oplÌgsholderne pü PTU’s sundhedsdag pü Egmont Højskolen i Hou. Derudover købte jeg mig en drøm af en motorcykel, som i dag giver kig den ultimative frihed pü tre hjul,� fortÌller Lars Høstrup.

Tro pü dig selv Lars Høstrups bedste rüd til andre personer med handicap er derfor først og fremmest at se mulighederne i livet frem for begrÌnsningerne. �Man kommer ingen vegne ved kun at se negativt pü tingene. I dag insisterer jeg pü at se problemer som udfordringer – og jeg elsker udfordringer.

Nür jeg spiller basket er det fx ikke med støttehjul pü kørestolen, for det skal heller ikke vÌre for let. Derudover har jeg altid

PTU blev etableret i 1945 PTU er en forening for personer med varigt bevĂŚgelseshandicap.

Den blev etableret i 1945 pü grund af polioepidemier. PTU har opbygget en meget stor viden om forholdene for bevÌgelseshandicappede. Derfor har PTU gennem ürene udvidet medlemskredsen til at omfatte flere grupper ud over polioramte, fx trafikskadede med whiplash og ulykkesramte med lammelser. Foreningen driver PTU’s RehabiliteringsCenter, der er et specialhospital omfattet af sundhedsloven, og som er under Region Hovedstadens tilsyn. Hospitalet beskÌftiger ca. 70 medarbejdere og behandler og genoptrÌner personer med polio eller betydeligt bevÌgelseshandicap, typisk som følge af rygmarvsskade og deraf følgende lammelse. Foreningen er endvidere aktiv inden for en rÌkke handicappolitiske felter, ligesom den driver omfattende ulandsarbejde finansieret af Danida.

12

Musklerne skal bruges – ellers risikeres smerte, sygdom og depression Hvis musklerne ikke bliver holdt i god fysisk form, kan de bruges forkert og give kroppen kronisk besvÌr.

Muskler i god fysisk form er omvendt med til at opretholde en balance i kroppen, der sørger for, at man ikke bliver ramt af skader. Derudover danner muskler, der bliver brugt, et hormonlignende stof, der har betydning for humøret. Er man derimod inaktiv, stiger risikoen for depression. s !F -IKKEL !IS !NDERSEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Foto: Scandinavian Stock Photo.

et tidspunkt bliver det normalt. Det er fordi kroppen har tilpasset sig. Musklerne i ryg og nakke er blevet strÌkket, sü de er blevet for lange, og det resulterer i en dürlig kropsholdning, for pludselig kan musklerne ikke fungere i Dürlig holdning er lig normal tilstand. Kroppen med dürlig ryg kommer pü den müde til Han overfører sit eget at bruge musklerne pü eksempel til ryg- og Ib Sonne, der er fysioterapeut pü en müde, der belaster nakkesmerter og viser, Frederiksberg Hospital, fortÌller, ledflader og ledbünd.� hvordan det er helt det at en dürlig kropsholdning er det Ib Sonne uddyber, at samme, nür man sidder første tegn pü, at muskulaturen hvis man ikke gør noget i en anstrengt arbejdser ude af balance. ved problemet, forsøger situation. kroppen at normalisere til denne tilstand, �Hvis du hver dag sidder bøjet over et som i virkeligheden langt fra er normal. tastatur, mÌrker du müske i starten en Det vil resultere i, at led og knogler bliver irritation i nakken og ryggen, men pü komme, gør det ondt.

Men hvis du holder den deromme i et minut, gør det ikke ondt mere.

Kroppen har vÌnnet sig til smerten og den nye situation, og sü tilpasser den sig.�

Foto: Privatfoto.

Et stigende antal danskere oplever at have ondt i ryggen, nakken, skuldrene og hovedet, og det kan skyldes mange ting. Først og fremmest forbinder man eksempelvis ondt i ryggen med rygsøjlen – altsü knogler og led, men i mange tilfÌlde stammer rygsmerter fra svage muskelgrupper. Og südan er det faktisk med de fleste langvarige smerter.

Gener, der langsomt opstür over lÌngere tid, og som man sjÌldent kender ophavet til, kan føre til alvorlige skader, og problemet er, at man netop ikke ved, hvordan skaden er opstüet, fordi den er kommet snigende.

Ib Sonne, der er fysioterapeut pü Frederiksberg Hospital, giver et eksempel pü, hvordan kroppen vÌnner sig til, at den ikke er i balance og sü opfører sig derefter: �Hvis man tager sin pegefinger og trÌkker den sü langt tilbage, den kan

Bente Klarlund Pedersens forskning har bl.a. vist, at musklerne ved aktivt brug frigiver stoffer, der skĂŚrper indlĂŚringsevnen, mindsker stress og fĂĽr hjernen til at vokse.

Gi’ dig selv et KRAM - og sig farvel til myterne

Man kan sagtens udføre en bevægelse, der ikke direkte er forkert, men når man har gentaget bevægelsen tilpas mange gange, vil det resultere i ømme og stive muskler, der herefter vil føre til arbejdsfravær,” siger Lars L. Andersen, der er seniorforsker ved Videnscenter for Arbejdsmiljø.

IB Sonne understreger, hvor vigtigt det er at tage fat om problemet med det samme, når man mærker irritationen i muskler og led, for når rygsmerter sætter ind, kan det være for sent at gøre noget ved problemet. ”På sigt vil der helt sikkert være noget, der går i stykker, og man kan sagtens sidde sig til en diskusprolaps i en forkert stilling.”

Foto: Privatfoto.

vredet forkert, og det kan for eksempel føre til dårlig ryg, anstrengelseshovedpine og for høj puls, fordi man har vænnet det raske væv til en uhensigtsmæssig ergonomisk arbejdsstilling.

Han fortæller, at en dårlig kropsholdning er det første tegn på, at muskulaturen er ude af balance, og at det kan være meget farligt at vænne sig til en dårlig arbejdssituation, fordi det kun kan resultere i en forværring. ”Det er så tydeligt, at man kan kigge sig omkring på sin arbejdsplads og udpege dem, der har eller får problemer med ryggen.”

KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion - fire faktorer, som har enorme konsekvenser for vores livskvalitet og levetid. Bogen har særligt fokus på betydningen af kost og motion, og alle myter bliver aflivet. Hvorfor bruge en masse penge og tid på alt det, der alligevel ikke virker?

Sandheden om sundhed er skrevet af Danmarks førende forsker på området, overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen og bygger på viden og dokumentation tilsat sund fornuft og gode råd. Den er fuld af sjove anekdoter, gode eksempler og enkle tips til, hvordan du bl.a. kan blive mere aktiv i hverdagen, blot ved at ændre nogle enkle rutiner.

Skaderne bliver kroniske Lars L. Andersen er seniorforsker ved Videnscenter for Arbejdsmiljø, og han fortæller ligesom Ib Sonne, at besvær kan opstå ved, at musklerne udfører den samme bevægelse gennem flere år. Han taler om en såkaldt nedslidningsproces, men fortæller at det ikke nødvendigvis behøver at være en ergonomisk forkert bevægelse. ”Man kan sagtens udføre en bevægelse, der ikke direkte er forkert, men når man har gentaget bevægelsen tilpas mange

Myokiner Et forskerhold under ledelse af professor Bente Klarlund Pedersen har fundet ud af, at muskler ved sammentrækning producerer signalstoffet interleukin-6, IL-6. Når musklerne arbejder, aktiveres IL-6-genet, og der dannes store mængder af IL-6, som frigøres til blodbanen som et hormon. Her påvirker det stofskiftet i fedtvævet og i leveren. Samtidig er IL-6 med til at hæmme den betændelsestilstand, der er typisk for alvorlige aldersbetingede sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed og demens. ”Musklerne er ikke bare en del af bevægeapparatet. Musklen er en endokrin kirtel, som producerer substanser, som ligner hormoner, og som er helt centrale for reguleringen af menneskers stofskifte. Vi kalder disse stoffer for myokiner. De repræsenterer et paradigmeskift i vores syn på muskulaturen,” har Bente Klarlund Pedersen udtalt til dagens Medicin for nogle år siden.

udkommer 6. september

Sandheden om sundhed Af Bente Klarlund Pedersen POLITIKENS FORLAG.DK

14

gange, vil det resultere i ømme og stive muskler, der herefter vil føre til arbejdsfravær.”

Han giver eksempler på, at man kan få stive nakke- og rygmuskler ved at sidde ved computer gennem mange år, og at det kan føre til kronisk besvær, som kun til dels kan trænes væk.

Lars L. Andersen giver derudover eksempler på, at det ikke kun fører til en nedslidning af musklerne at sidde stille i ergonomisk dårlige stillinger, men at han også støder på mange tilfælde, hvor man har brugt musklerne til bevægelser, der har givet skævvridninger og derfor dårlig ryg. ”Selvom folk er opmærksomme på, hvordan man løfter ting, oplever jeg alt for ofte, at det er gået for stærkt, og sådan en brug af musklerne fører næsten altid til dårlig ryg. Problemet er, at man ikke mærker, at den er gal i muskelgrupperne, før problemet er opstået.”

Han siger, at man i mange tilfælde er i stand til at behandle skaderne, men at de ofte bliver kroniske. ”Når muskler og led i for eksempel nakke og skuldre er blevet stive, er det ikke noget man bare kan ligge væk. Det forsvinder ikke ved at man slapper af eller melder sig syg. Der værste man kan gøre er faktisk at sygemelde sig, da man så kommer ind i en ond spiral af inaktivitet. Her bliver man nødt til at træne det væk med styrketræning,” siger han og fortsætter: ”Hvis man derimod har fået dårlig ryg ved forkert brug af musklerne, er det en mere kompleks problemstilling. Her skal man ud i mere generel træning som cykel, løb og svømning kombineret med styrketræning, og der går tit mere end en måned, før smerten begynder at aftage.”

Han konkluderer, at det er vanskeligere at behandle besvær, der allerede er opstået, og hans bedste råd til at undgå muskel-, led, og rygskader er forebyggelse.

Activon Manuka honning

Athene Care

Nyt Naturprodukt

Den rigtige madras til den rigtige pris

Effektiv behandling og heling af alle sår t Fjerner lugt og betændelse t Dræber og hæmmer bakterier

Øko Tex dansk produceret Trykfordelende skummadras i høj kvalitet t Optimal søvn t Lindring af smerter t Bedre livskvalitet

Athene Healthcare – en ren dansk virksomhed Ved yderligere kontakt · Tlf. +45 4916 8480 · www.athenehealthcare.dk

15

Foto: Jens Dresling, PolFoto.

Bente Klarlund Pedersen, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, forsker i motion og sundhed.

Lad åle r t s n sole efra ind Tag et ekstra tilskud af Camette’s Vitamin D med 30 mcg pr. tablet, til stor gavn for optagelsen af vigtige mineraler i kroppen.

Anbefalet daglig tilskud: Kun 1 tablet om dagen.

35% bedre optagelighed Calcium Ultra Forte + Vitamin D har ca.

35% bedre optagelighed end produkter baseret på Calcium-carbonat.

Vælg derfor

Calcium Ultra Forte + Vitamin D

200 tabletter.

Vejl. udsalgspris 178,- kr.

Ring og forhør om nærmeste forhandler.

Dåse med 90 stk. tabletter.

Vejl. udsalgspris 49,95 kr.

Dåse med 180 stk. tabletter.

Vejl. udsalgspris 69,95 kr.

Fås hos førende Apoteker, helsekostforretninger, materialister samt supermarkeder.

Man mærker det ikke, før det er for sent Ib Sonne fra Frederiksberg Hospital og Lars L. Andersen fra Videnscenter om Arbejdsmiljø giver forskellige råd til, hvordan man undgår arbejdsskader forsaget af, at man har brugt musklerne forkert. Ib Sonne: ”Det grundlæggende problem er, at man ikke mærker problemet, før det virkelig er alvorligt, fordi det er en nedslidningproces, der sker gennem flere år. Derfor er det meget vigtigt at være bevidst om sine uhensigtsmæssige stillinger i det daglige. Derudover skal man bevæge sig og skifte stilling så ofte som muligt.

Man kan populært sige, at den bedste stilling er den næste, fordi muskler og led så ikke bliver uhensigtsmæssigt strækket.”

Lars Andersen råder ligeledes til at være bevidst om sine bevægelser og arbejdsstillinger, især hvis de gang på gang bliver gentaget. Men det er ikke nok at være bevidst om, at man rører sig forkert. Man er nødt til at handle på det: ”Selvom man i mange år har været klar over, hvordan man skal bruge musklerne, bliver folk gang på gang ved med at gøre det forkert. Det skal lige gå lidt hurtigt, og hvis det ikke gør ondt, er der nok ikke sket noget. Men det er forkert. Hver gang man bruger musklerne forkert, er det et skub i den forkerte retning mod en kronisk skade.”

Begge to er enige om, at den bedste forebyggelse er at holde kroppen i god fysisk form, fordi man herved minimerer risikoen for muskel- og rygskader.

Producent Camette A/S Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N www.camette.dk

Producent: Camette A/S Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N www.camette.dk

Calcium Ultra Forte + Vitamin D: • Giver en bedre optagelighed • Optages uafhængig af mavesyre og fødeemner • Giver ikke forstoppelse • Ingen kendte bivirkninger • Nedbryder ikke jern fra fødekæden

16

”Når musklerne bliver trænet, opbygger de en styrke, så de sjældent bliver påvirket af at blive brugt forkert, og når man har fået ømme muskler af at træne, er det kun et godt tegn. På et mikroskopisk plan bryder man ved træning musklen ned, så den kan bygge sig selv op igen og blive stærkere. Det er det, man bliver øm af. Så hvis man ikke er øm efter træning, kan man groft sagt sige, at det har været en dårlig træning,” slutter Ib Sonne.

Fem års længere levetid At det er af yderste vigtighed at holde musklerne i gang hver eneste dag, kan Professor i integrativ medicin, Bente Klarlund Pedersen fortælle yderligere om. Hun har forsket i musklernes betydning, og er, som hun selv beskriver det, kommet frem til chokerende resultater. ”Vores undersøgelser viste, at inaktive mennesker dør fem år tidligere, og at de sidste 8 - 10 år bliver med sygdomme. Allerede efter 14 dages inaktivitet samler man fedt om organerne, man øger risikoen for bryst- og tarmcancer, hjertesygdomme, diabetes og demens samt en lang række andre sygdomme. Og fordi musklerne producerer forskellige hormonlignende stoffer kaldet myokiner, når de bliver brugt, stiger risikoen for depression også voldsomt ved inaktivitet.”

Bente Klarlund Pedersen taler ligesom Ib Sonne og Lars Andersen om, at muskler i god fysisk form er med til at opretholde en balance i kroppen, der sørger for, at man ikke bliver ramt af skader. Desuden bliver man ramt af ryg- og nakkeskader, når musklerne ikke er i træning og derfor ikke har noget at stå imod med, når de bliver brugt forkert.

Hendes forskning har endvidere vist, at musklerne ved aktivt brug frigiver stoffer, der skærper indlæringsevnen, mindsker stress og får hjernen til at vokse. Så måske man endda bliver klogere af at bruge musklerne. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, slutter Bente Klarlund Pedersen.

To slags muskelsystemer Muskler og led holder sammen på kroppen. Det er musklerne, der sørger for, at vi overhovedet kan røre os, og uden muskler ville skelettet falde helt sammen.

Der findes overordnet to slag muskelsystemer. Der er de muskler, vi kan styre, og dem der styrer sig selv og arbejder uafhængigt af vores bevidsthed og vilje.

De muskler, der arbejder af sig selv, styrer eksempelvis åndedræt, hjerte og øjenlåget, hvor muskulaturen bestemmer, at øjenlåget skal blinke, når øjet er tørt.

Det andet muskelsystem er alle de muskler, vi kan styre, og som sørger for, at vi kan røre os og udføre handlinger, som hjernen bestemmer. Disse muskler kan vi træne op og gøre stærkere ved hjælp af motion og styrketræning, og når det sker, har det en sekundær effekt på førstnævnte muskelgruppe, som også bliver stærkere. Det er derfor, at hjerte og kredsløb for eksempel har godt af motion.

Når man træner sine muskelgrupper op, er det dog vigtigt at sørge for at træne alle muskelgrupper ligeligt, da men ellers kan opnå skader, fordi nogle muskler vil blive stærkere end andre. Hvis man kun træner overkrop og mavemuskler, vil man for eksempel kunne få en diskusprolaps, fordi rygmusklerne ikke kan følge med den styrke, som resten af kroppen yder.

Har du behov for smertebehandling?

Hos os er der ingen ventetid.

Afdelinger i Kolding og Århus Henvisning via udvidet frit sygehusvalg eller din sundhedsforsikring.

Eksempler på hvad vi behandler: s Rygsmerter s Piskesmæld s Fibromyalgi s Led og muskel smerter s Nervesmerter s Smerter efter operationer

Se mere på www.allevia.dk eller kontakt os på 8880

2500 og hør nærmere

Sød. Naturlig. Nul kalorier!

Sukrin er det nye alternativ til både sukker og kunstige sødemidler.

Det ligner sukker, har en skøn sukkersmag og er 100 % naturligt.

Ved et lykketræf er Sukrin uden kalorier. Det naturlige sukkerstof, som Sukrin består af, kan nemlig ikke forbrændes og udskilles uforandret fra kroppen. Du får smagen og naturligheden, men ingen kalorier. Sukrin påvirker ikke blodsukkeret, og alle kan bruge det. Brug Sukrin i kager, is og desserter, som drys på bær, havregryn og pandekager samt i kaffe, te og smoothies. Og nyd det med god samvittighed!

Nyhed – SukrinMelis

Med sit store indhold af resistent stivelse – en af tidens mest omtalte kostfibre – tryller Hi-maize dit hvide bagværk om til fiberbomber uden at ændre den gode smag. Drøj i brug.

Tips

Prøv også – Hi-maize (glutenfrit)

rifter og opsk

på Suk

rin.dk

Her får du Sukrin på flormelisform, altså pulveriseret. Det opløses nemt i væsker og kan bruges til kagepynt, glasurer, ostekager, protein-shakes mm.

Sukrin, SukrinMelis og Hi-maize fås i helsekostbutikker over hele Danmark.

Se forhandlerlisten på www.sukrin.dk eller ring 2636 7843 for nærmeste forhandler.

18

Smerter kan dĂŚmpes med kosten Vi skal have mad hver dag for at overleve. Vi skal ogsĂĽ helst have en sund og varieret kost for at undgĂĽ sygdomme og lidelser. Men kosten kan ogsĂĽ anvendes til at justere vores oplevelse af smerte, fortĂŚller Helle Hein, der bl.a. er uddannet ernĂŚringsterapeut og som vejleder mange mennesker med smerter og giver hjĂŚlp til selvhjĂŚlp omkring kostens betydning. s !F #HARLOTTE 3Â’LLNER (ERNÂ’ q CSH RASKMAGASINET DK

Mange mennesker lever med kroniske smerter og mĂĽ dagligt tage smertestillende medicin for at kunne fungere. Men smertestillende medicin giver ofte mange bivirkninger, sĂĽledes at bĂĽde smerter og bivirkninger tilsammen nedsĂŚtter livskvaliteten.

Der er mange müder at angribe smerter og lindre bivirkninger pü. ErnÌringsterapi er en af mulighederne, som man uden risiko kan afprøve, for der er ingen bivirkninger ved at Ìndre pü kosten eller supplere en ellers fornuftig kost med gavnlige grøntsager eller nødder.

Man kan justere smertetilstande ved hjÌlp af den mad, man spiser Kosten har betydning for kroppens biokemi og for hvilke signalstoffer, der bliver sendt rundt i kroppen, herunder smertesignalstoffer. Süledes kan smerter opleves forskelligt, hvis man gür ind og justerer pü kosten. �Det handler om, at nür man har en smertetilstand, sü har man en inflammation i kroppen. Har man en inflammation fx i musklerne, sü für man smerter, man für rødme og varme, man für hÌvelse og man für hÌmmet bevÌgelighed. Det er muligt mülrettet at dÌmpe inflammationen med kosten. Alt hvad man indtager, lige meget hvad man spiser og drikker, gür ind og püvirker alle vores celler i hele kroppen – helt ind i vores DNA. Man kan spise sig til nogle glade celler, som er uden smerte og som fungerer

Helle Hein er bl.a. uddannet som ernÌringsterapeut, bevÌgelsespÌdagog, massør, svømme- og idrÌtslÌrer samt stavgangsinstruktør. Helle Hein er endvidere medlem af IFM, The Institute for Functional Medicine og er herudover forfatter og foredragsholder. LÌs mere pü www.heinh2o.dk.

rigtig godt og man kan, hvis man spiser en anden type fødevarer, spise sig til ekstra smerter. Man kan altsü justere smertetilstanden ved hjÌlp af den mad, man spiser,� forklarer Helle Hein.

Kan man arbejde med kosten med henblik pĂĽ forebyggelse?

Tallerkenen bør indeholde: s 'ODT FEDT FRA H’RFR’ SESAMFR’ GR�SKARKERNER MANDLER og nødder samt olier fra nÌvnte og koldpresset jomfru olivenolie og rapsolie. Gerne 2-3 spiseskefulde. Kan ogsü indeholde frisk kvÌrnet hørfrø, oliven og avokado. Fedt herfra er godt for kroppens cellemembraner, og virker opbyggende og smertedÌmpende. s &ULDKORNSPRODUKTER SOM OGS� KAN V�RE BOGHVEDE HIRSE og quinoa. Alle fuldkorn kan koges som ris, koges til grød eller bages til brød. Fuldkornsprodukterne virker afbalancerende pü tarmsystemet og blodsukkerbalancen. s 0ROTEIN FRA KOGT ELLER BAGT l SK SOM FX SILD SARDINER

laks, hellefisk, makrel, hornfisk, tun, fladfisk eller torsk.

Proteinet kan ogsü komme fra rejer, Ìg, magert kød som kylling, kalkun, vildt, sojamÌlk, sojabønner, tofu, Ìrter, kikÌrter, bønner linser og humus samt eventuelt mÌlkeprodukter. Protein virker opbyggende og danner smertedÌmpende signalstoffer. s 'R’NTSAGER SOM KAN V�RE LET KOGTE BAGTE ELLER SPR’D stegte, rü eller revne. Grønne grøntsager som spinat, bitre salater, porrer og squash er gode. Det samme er alle kültyper og broccoli. Herudover er der mange rodfrugter: gulerod, persillerod, pastinak, peberrod, rødbede, løg, jordskok og selleri (dog med müde – da de indeholder stivelse). Dertil kommer krydderurter og frugt og bÌr. Grøntsager virker basedannende, udrensende og smertestillende samt indeholder antioxidanter og plantestoffer.

�Ja, det kan man ved at have en ordentlig sammensat tallerkenmodel. Jeg arbejder med tallerkenmodellen, hvor man visuelt inddeler en tallerken i en vis procentdel, der skal vÌre grøntsager, en vis procentdel, der skal vÌre hele korn, som ikke er raffinerede og hvor ingen nÌringsstoffer er fjernet, en vis procentdel, der skal vÌre proteiner og endelig en vis procentdel, der skal vÌre fedtstoffer. Og sü supplere med krydderurter, der støtter fordøjelsen og indeholder plantestoffer og antioxidanter, der virker smertestilende.�

Er det ligesom de almindelige kostrüd? �Ikke helt for det kan meget vel vÌre, at jeg anbefaler lidt mere protein og lidt mere fedt i forhold til de almindelige kostrüd. I de almindelige kostrüd er der en hel del kulhydrater i form af kornprodukter og andre stivelsesholdige fødevarer. Jeg er ikke vild med, at kornprodukterne skal fylde sü meget, som man angiver i de almindelige kostrüd.

Og sü skal man huske, at hvert enkelt menneske er unikt, og skal derfor müske ikke spise det samme som naboen.�

Hvorfor ikke det? �Nogle mennesker er meget følsomme overfor korn og andre stivelsesholdige fødevarer. Nür man spiser kornprodukter, hÌves blodsukkeret. Nür blodsukkeret stiger, stiger insulinen lige efter, for insulin er nøglen til at übne op, sü blodsukkeret kommer ind i cellerne og bliver omdannet til energi. Hvis man spiser mange kulhydrater, vil ens blodsukker ligge højt og det samme vil altsü insulinniveauet. Det vil ganske vist altid vÌre svingende i løbet af dagen, men nür man tager et gennemsnit, sü vil det generelt vÌre ret højt. Og det kan vÌre et problem, for insulin virker

Foto: Scandinavian Stock Photo.

19

Protein fra kylling indeholder aminosyren tryptofan, som bliver optaget i maven og via blodbanen nĂĽr til hjernen, hvor det medvirker til at producere serotonin. Det giver velvĂŚre og en smertedĂŚmpende effekt.

faktisk proinflammatorisk, bl.a. via det man kalder prostaglandinsyntesen,� siger Helle Hein. �Man ved at insulin gør, at man bliver mere inflammatorisk i kroppen.

Der er tilmed mange mennesker, der har problemer med blodsukkerreguleringen.

Det er naturligvis vÌrst, hvis man vÌlger raffinerede kornprodukter og andre varer med højt GI (glykÌmisk indeks, red.).�

kroppen hele tiden. De er meget flygtige de her hormonstoffer og de er rigtigt svÌre at müle i prøver. Eikosanoiderne kaldes ogsü prostaglandiner. Der er forskellige typer af prostaglandiner. Nogle er gode i den forstand, at de virker smertehÌmmende, men der er omvendt ogsü nogle, der virker smertestimulerende. Og det er de smertestimulerende fedtstoffer, vi bør undgü.�

Smertestimulerende fedtstoffer Sü tre Spandauere og godt med sukker hver dag kan gøre, at man oftere føler smerte?

Hvilke typer fedtstoffer er smertestimulerende?

�Ja, og nür du siger Spandauere, sü kan jeg ikke lade vÌre med at tÌnke fedtstoffer.

For fedtstofferne er faktisk ret vigtige her ogsĂĽ. Vi laver nogle smĂĽ hormonlignende stoffer, der hedder eikosanoider (se faktaboks, red.). Dem laver vi pĂĽ celleplan i hele

SmertehĂŚmmere s #APSAICIN SOM l NDES I CHILI OG AN dre pebre, blokerer eller modulerer smertereceptorerne. s #URCUMIN SOM l NDES I KRYDDERIET gurkemeje, er stĂŚrkt antiinflammatorisk. s 2ESVERATOL SOM l NDES I RÂ’DE DRUER og i skallen pĂĽ peanuts, er stĂŚrkt antiinflammatotisk og har ogsĂĽ en anti-age virkning. s )NGEFÂ?RROD s 'RAPEFRUGTKERNE EKSTRAKT Kilde: Helle Hein

�Det er fx de mÌttede fedtstoffer eller transfedtsyrer, som man finder i Spandauere. De kan fü niveauet af smertestimulerende prostaglandiner til at gü op büde pü grund af sukkeret, men ogsü pü grund af fedtstoffet.

Hvis man derimod skal have nogle fedtstoffer, der danner de gode prostaglandiner, sü skal man have fiskeolie. Vi ved i dag, at EPA, som udgør omkring en tredjedel af den samlede mÌngde fiskeolie, virker antiinflammatorisk.�

Sü man kunne erstatte Spandaueren med et stykke fuldkornsrugbrød med laks? �Ja, det kunne man godt. Det giver energi og det stabiliserer blodsukkeret. Det er meget bedre end en Spandauer. Absolut. Südan noget som hørfrø indeholder den vegetabilske form for n-3 fedtsyrer.

Hørfrø er man dog nødt til at kvÌrne, hvis man skal have fedtstofferne ud af dem.

Hørfrøet er genialt indrettet. Skallen er sü hürd, at man ikke umiddelbart kan fü fedtstofferne ud af dem uden at kvÌrne dem.

Fedtstofferne er nemlig meget sarte. Skal man have hørfrø og hørfrøolie skal begge

dele stü i køleskab og nür man kvÌrner hørfrøene, sü skal man spise dem med det samme. Et gammelkendt husrüd er at spise hele hørfrø mod forstoppelse eller trÌg mave. Hvis man vÌlger at kvÌrne hørfrøene, vil de ogsü püvirke peristaltikken, for man für stadigvÌk fibrene. Hvis man yderligere sÌtter hørfrøene i blød, dannes der hørfrøslim. Det vil sÌtte gang i maven, ja, i hele tarmen. Hørfrøslimen er ogsü med til at beskytte slimhinden i hele fordøjelseskanalen.�

Dopamin og serotonin øger smertetÌrsklen Nogle har uforklarligt dagligt ubehag, uforklarlige smerter eller fx diagnosen

Klinik for Fysioterapi Fysiurgisk TrĂŚningscenter

Klinik for Fysioterapi/Fysiurgisk TrĂŚningscenter ved Fysioterapeut Dorrit Finn Poulsen

Tlf.nr. 39 29 10 42 Telefontid mellem kl. 9 og 13 pĂĽ hverdage Ă˜sterbrogade 113,st. ¡ 2100 København Ă˜ fysioterapi-oesterbro@mail.dk www.fysioterapi-oesterbro.dk

Aftale med sygesikringen.

Adgang for kørestole.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

20

Mangel på magnesium kan give muskelsmerter. Magnesium findes naturligt i kosten som fx i grønne grøntsager, mandler, nødder og græskarkerner.

fibromyalgi. Hvordan kan de hjælpe sig selv via kosten? ”Det er vigtigt er at sammensætte kosten på en optimal måde, så man får balanceret prostaglandinerne og man får balanceret syre-base balancen. For syrebase balancen har også en betydning. Hvis man spiser alt for syredannende, så kan det faktisk aflejres i væv og muskler. Lene Hansson arbejder fx rigtig meget med syre-base balancen. Hun arbejder meget med grøntsager, som modvirker det syredannende, idet de er basiske.

Men det er også vigtigt at arbejde med signalstofferne. Vi producerer nogle

signalstoffer, neurotransmittere, som fx adrenalin, der sætter gang i hele systemet, i vores nervesystem, og det øger smertefølelsen. Hvis man er meget stresset og der kører meget adrenalin og kortisol rundt i kroppen, så er man meget mere smertefølsom. Hvis man derimod danner mere serotonin eller dopamin, som er vores velvære- eller belønningshormoner, så øges smertetærsklen. Man bliver dermed mindre smertefølsom.”

Nogle fødevarer gør, at man danner mere serotonin og dopamin i hjernen Kan man provokere den sidstnævnte produktion via kosten?

findes i proteiner fra kylling, kalkun, græskarkerner, soja, cashewnødder, fennikel, sesamfrø og mange andre fødevarer.

Tryptofan bliver optaget i maven og når via blodbanen til hjernen, hvor det medvirker til at producere serotonin. Det giver os velvære og giver os en smertedæmpende effekt. Vi danner også dopamin ud fra proteinerne, for det signalstof bliver på samme måde dannet ud fra andre aminosyrer, nemlig phenylalanin og tyrosin. De findes ligeledes i vores fødevarer. Man kan således bevidst gå efter at spise fødevarer, der gør, at man danner mere serotonin og dopamin i hjernen.”

Hvad er så det, der er i chokolade?

”Ja, det kan man godt. Sådan noget som serotonin danner vi ud fra en aminosyre, som hedder tryptofan. Aminosyrerne

”I chokolade er der phenyletylamin (en omdannet form af phenylalanin), der er

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00 www.VIPprivatomsorg.dk

Eikosanoider Både n-3 fedtsyrer fra fisk og n-6 fedtsyrer fra planter indgår i komplicerede mekanismer i stofskiftet, hvor fedtsyrerne gennem en række trin omdannes til andre stoffer, som har mange forskellige funktioner i kroppen. De aktive omdannelsesprodukter fra de flerumættede fedtsyrer kaldes under et for eikosanoider.

Eikosanoider har mange funktioner i organismen, bl.a. i reguleringen af betændelsesreaktioner. Det er evnen til at forskyde balancen mellem eikosanoider dannet fra henholdsvis n-3 fedtsyrer og n-6 fedtsyrer, som er forklaringen på fiskeoliers effekt. De eikosanoider, som dannes fra fiskeoliernes fedtsyrer forrykker balancen i blodet, så betændelsesreaktionerne afdæmpes. Fiskeolier nedsætter blodets indhold af triglycerid, som er en type fedt i blodet, der øger risikoen for hjertesygdom. Derimod har fiskeolier ingen effekt på kolesterolværdien.

21

direkte lykkebringende. Den samme slags aminosyre findes som nævnt i kylling, kalkun, soja m.v. Når talen er på proteinkilder, så skal man gå efter dem, der så at sige ikke er firbenede, for de firbenede indeholder en hel del af de fedtstoffer, der medvirker til at danne proinflammatoriske prostaglandiner. De firbenede indeholder en n-6 fedtsyre eller omega-6 fedtsyre, som hedder arakidonsyre. Det er en proinflammatorisk fedtsyre; den afstedkommer inflammation. Det samme gælder, hvis man spiser skaldyr og rejer, for de indeholder også arakidonsyre. Tyller man rejer i sig, så får man meget arakidonsyre, og man kan således spise sig til flere smerter.

Skindet på kylling og skindet på kalkun indeholder i øvrigt også arakidonsyre. Det er derfor en god idé ikke at spise skindet.” ”En del mennesker med gigt kan mærke, at hvis de spiser rødt kød, så får de flere smerter. Det kan selvfølgelig skyldes, at det røde kød er mere syredannende, men det kan også skyldes, at de har spist oksekød, lam eller svinekød, som alle indeholder arakidonsyre. Man skal huske, at man ikke skal spise for meget af de firbenede. Kød fra disse dyr er i øvrigt også hårdt for fordøjelsen.”

Muskelsmerter kan skyldes mangel på magnesium Vejleder du mange med smerter? ”Jeg ser mange i min klinik, der har smerter. Der kan være tale om gigtsmerter, muskelsmerter, hovedpine, smerter i fødderne eller folk med diagnosen fibromyalgi.

Forklaringen på muskelsmerter kan i nogle tilfælde bare skyldes magnesiummangel.

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen, bl.a. også i omdannelsen af tryptofan til serotonin, samt i dannelsen af de gode prostaglandiner. Magnesium er derfor et meget vigtigt mineral.

Magnesium findes naturligt i kosten som fx i grønne grøntsager, persille, mandler, nødder og græskarkerner. Grøntsager skal faktisk fylde halvdelen af tallerkenen, når man øser op. Og når vi taler grøntsager, så er det altså ikke salatblade, tomat og agurk, der gør det, for det er bare ikke godt nok. Det skal være de grovere grøntsager som kål, der indeholder mange fibre og som går ind og hjælper leveren til at afgifte. I kål og de øvrige grove grøntsager er der også de såkaldte sekundære plantestoffer, også kaldet fytostoffer, som man først er begyndt at forske i de senere år. Tilsyneladende har de en synergieffekt, når man spiser dem sammen, således at de forstærker hinandens virkning. Disse plantestoffer virker antiinflammatoriske og dermed også smertedæmpende.” ”Jeg vil gerne have at folk spiser noget kål. Mange er kommet væk fra at spise kål, blandt andet fordi kål giver ’pruttesyge’. I starten kan det godt være, at man mærker, man får oppustet mave, men har

Fiskeolie, som i sær findes i fede fisk, virker antiinflammatorisk og dermed smertehæmmende. man problemer med at fordøje kålen, kan man støtte fordøjelsen med enten noget surt til maden, som går ind og stimulerer mavesyredannelsen eller også kan man spise kiwi, papaya eller ananas. Ananas og papaya indeholder deciderede fordøjelsesenzymer, som kan lette fordøjelsen.

Kommen kan også gå ind og fjerne pruttefornemmelsen, når man har spist kål, eller man kan anvende citronsaft. Det er ikke altid, der skal så meget til for at give fordøjelsen lidt hjælp.”

Med et stabilt blodsukker forhindres lav smertetærskel Giver et højere blodsukker en større smertefornemmelse? ”Hvis man skal have et afbalanceret blodsukker, så skal man spise det jeg kaldet et komplekst måltid. Man skal ikke spise et stykke helt bart brød eller en riskiks. Der er rigtigt mange, der er vilde med riskiks, formentlig fordi der ikke er særligt mange

kalorier i. Men de virker rent faktisk som sukker i kroppen. Blodsukkeret stiger megahøjt op, for der er tale om ren stivelse.

Hvis man skal spise en riskiks, så skal man også have noget fedt og noget protein.

Man kan fx smøre tahin eller peanutbutter på, for mandler, nødder og frø er så viseligt indrettet, at de indeholder både protein og fedt. Det er en super pakke, man får på den måde. Mandler og nødder er jo lige til at spise, som de er. Og de er gode at supplere med, når man spiser et æble eller en banan. Resultatet er, at man får tømt sin mavesæk langsommere og blodsukkeret stiger også langsommere.

Man bliver meget mere stabil rent energimæssigt, smertetærsklen ryger heller ikke ned og man bliver ikke inflammatorisk.

Man bliver så at sige meget mere jævn over hele dagen. Og det gælder om at holde det jævne niveau, så man bliver stabil i blodsukkeret og der ikke sker store yo-yo udsving,” afslutter Helle Hein med overbevisning.

!"#$"%&'()*+%,!

Fra 18. - 20. oktober Skodsborg tilbyder osteoporose-ophold, der giver indsigt i hvordan man i dagligdagen kan lære at leve med knogleskørhed ved hjælp af “simple” retningslinjer. Fra kr. 1.995,- pr. person i delt standard dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse) Få mere information på www.skodsborg.dk eller ring på 45585800.

-./0-1/23".425/6 7"8"-9: ! "#$#%&'( )* *+ *+ ,, ! ;;;<+%'#+='!(<#%

22

Tidligere kronisk syg gennem 15 ĂĽr laver website for alle patienter PĂĽ et nyt, gratis website hjĂŚlper brugerne hinanden med at blive raske. Ideen kommer fra den tidligere kroniske patient Christian Jaspers, der pĂĽ egen krop har oplevet, hvor frustrerende det er forgĂŚves at valfarte til diverse lĂŚger og behandlere. I dag â&#x20AC;&#x201C; efter 15 ĂĽrs kamp â&#x20AC;&#x201C; er han mirakuløst blevet rask og har viet sit liv til at hjĂŚlpe andre.

s !F #HARLOTTE 3Â&#x2019;LLNER (ERNÂ&#x2019; q CSH RASKMAGASINET DK

â&#x20AC;?Det nye er ikke, at jeg kan kommunikere med andre patienter.

Det nye er, at alle kan vĂŚre med til at skabe helt ny viden om deres egen sygdom og behandling,â&#x20AC;? siger Christian Jaspers, der nu er ivĂŚrksĂŚtter og har brugt det sidste ĂĽr pĂĽ at udvikle Lachion.dk. â&#x20AC;?PĂĽ Lachion opbygges en enorm vidensbank omkring alt fra høfeber til krĂŚft og alle mulige andre sygdomme. Og al den viden kommer alle danskere til gode, fordi Lachion er ĂĽben for alle.

Mulighederne for at lĂŚre af hinanden er kolossale, og for den enkelte patient kan det vĂŚre yderst interessant at se, hvad andre brugere har gode erfaringer med,â&#x20AC;? forklarer han.

Patient igennem 15 ĂĽr â&#x20AC;?For snart 10 ĂĽr siden, da jeg levede et hĂŚsblĂŚsende karriereliv, blev jeg meget syg af prĂŚ-cancerøse polypper i nĂŚsen, hvilket vil sige polypper, der kan udvikle sig til krĂŚft. Jeg husker stadig det chok, jeg fik, da speciallĂŚgen fortalte mig, at det kun var et

HĂ&#x2DC;R LIVET IGEN Professionel rĂĽdgivning og vejledning er nøglen til en god start pĂĽ et nyt liv med høreapparat. Hos Auditiva tilbyder vi: UĂ&#x160;Professionel rĂĽdgivning U Høreapparater indenfor det offentlige tilskud UĂ&#x160;EnestĂĽende teknologi fra bl.a. Oticon, Widex og Siemens

- H Ă&#x2DC; R M E R E P Ă&#x2026; 7 O 13 1 13 1 ODENSE HOLTE HILLERĂ&#x2DC;D FREDERIKSBERG H.C. Ă&#x2DC;RSTEDS VEJ 50C DYREHAVEVEJ 19 HOLTE STATIONSVEJ 6 TORVEGADE 1 5000 ODENSE C 1879 FREDERIKSBERG C 3400 HILLERĂ&#x2DC;D 2840 HOLTE

spørgsmĂĽl om tid, før den godartede cellevĂŚkst ville blive ondartet.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Den grundlĂŚggende oplevelse, jeg havde, var, at jeg ikke kunne fĂĽ hjĂŚlp eller forstĂĽelse for min situation, og det tror jeg er noget, rigtig mange kender til â&#x20AC;&#x201C; uanset, hvad de fejler. Efter utallige lĂŚgebesøg, operationer i ind- og udland samt endeløse forsøg pĂĽ helbredelse i den alternative behandlingsjungle, var min frustration efterhĂĽnden rigtig stor. LĂŚgerne havde opgivet mig.

De kunne kun tilbyde at operere mig hver eller hver anden müned resten af mit liv eller at sprøjte mig ugentligt med kortison, som alle ved, giver store bivirkninger. Nür jeg fortalte dem om min søgen hos alternative behandlere, kiggede de overbÌrende pü mig; og jeg gik da ogsü forgÌves hos rigtigt mange behandlere.

En tysk lĂŚge i Hamborg nĂŚrmest skreg mig ind i hovedet, at jeg bare skulle acceptere min sygdom. Men det ville jeg ikke,â&#x20AC;? forklarer Christian Jaspers uden bitterhed. â&#x20AC;?Jeg tĂŚnkte: Nogen mĂĽ have haft den samme sygdom som jeg og vĂŚre blevet helbredt. Hvordan kan jeg lĂŚre af deres erfaringer og fĂĽ et overblik over, hvad der virker, og hvad der ikke virker?

Min ide var, at det ikke nødvendigvis ville vĂŚre via behandlere og lĂŚger, at jeg kunne blive rask, men ved at lĂŚre, hvad der havde hjulpet andre patienter. Problemet var bare, at der ikke fandtes et sted, der kunne opsamle og strukturere den viden. SĂĽ jeg mĂĽtte selv skabe det.â&#x20AC;?

Et forum for alle patienter Løsningen blev selv at skabe et forum for udveksling mellem patienter. Det nye website hedder Lachion â&#x20AC;&#x201C; et ord der i øvrigt er inspireret af den grĂŚske region Lakonien, hvor folk gik lige til sagen uden for meget udenomssnak. Lachion gĂĽr nemlig ogsĂĽ lige til sagen, fordi brugernes erfaringer bliver kategoriseret i en database, der genererer vĂŚrdifuld viden. â&#x20AC;?Grunden til at der skulle gĂĽ sĂĽ lang tid, før jeg kom i gang med projektet er, at jeg først inden for det sidste ĂĽrs tid har følt mig helt rask. Samtidig er det en smertefuld proces at kigge tilbage pĂĽ nĂŚsten 15 ĂĽr med modløshed, frustration og smerte.

Det har vĂŚret en hĂĽrd omgang, men jeg føler pĂĽ en mĂĽde, at jeg har fĂĽet en ny chance og et helt nyt liv. SĂĽ jeg føler mig meget taknemmelig hver eneste dag. Nu ved jeg, at der ikke er noget vigtigere i vores liv end at vĂŚre rask, og jeg føler mig kaldet til at hjĂŚlpe andre der stĂĽr i den samme situation, som jeg selv har stĂĽet i,â&#x20AC;? forklarer Christian Jaspers.

BĂĽde almindelig og alternativ behandling PĂĽ Lachion kan man bĂĽde bedømme traditionel medicin, kosttilskud og helt alternative behandlingsformer. Det er sĂĽledes op til brugerne at vurdere, hvad der virker bedst: piller og sprøjter eller alternative behandlinger. Resultatet kan man aflĂŚse i den statistik, sitet skaber. PĂĽ samme mĂĽde finder man ogsĂĽ bĂĽde lĂŚger, tandlĂŚger, psykologer samt alternative behandlere, som man kan skrive en bedømmelse af. Det der var alternativt for 10 ĂĽr siden er ikke nødvendigvis sĂĽ alternativt lĂŚngere â&#x20AC;&#x201C; fx akupunktur. Og pĂĽ Lachion er det vĂŚsentligt at vĂŚre inkluderende frem for ekskluderende. Tingene ĂŚndres hele tiden og der opstĂĽr nye

23

Christian Jaspers har skabt det nye website www.lachion.dk, der er et forum for alle patienter. Her kan man udveksle erfaringer med andre eller selv finde den viden, man mangler om sin egen sygdom.

behandlingsformer og ny viden over tid.

Det er brugeren og brugerens virkelighed der tages afsæt i.

Brugerne hjælper hinanden Man kan hurtigt finde og komme i kontakt med andre brugere, der har samme type lidelse eller sygdom, som en selv, og for at gøre det nemt at finde den rette information, kan man søge enten via bivirkninger, sygdomme eller behandling. Og man kan stille spørgsmål, der så automatisk vil blive kanaliseret hen til de brugere, der har erfaring inden for netop dette område. På den måde kan man blive matchet med brugere, der måske sidder inde med netop den viden og erfaring, man har brug for. Selvfølgelig har hver profil også en ”væg” som man kan skrive på samt en almindelig postkasse, hvis man vil skrive direkte til en anden bruger.

Fakta om GoEasy™ Cigaretten

Ingen Passiv Rygning!

GoEasy™ Cigaretten er sundere både for dig selv og for folk omkring dig, du udsætter således ikke omgivelserne for passiv rygning når du ryger på din GoEasy™ Cigaret.

Den Elektroniske Cigaret Du Kan Ryge Overalt!

– Ingen Passiv Rygning – Ingen Kræft Fremkaldende Stoffer –

Ryg Hvor Du Vil!

“Ingen tjære, kræftfremkaldende stoffer eller giftige tilsætnings stoffer.”

GoEasy™ Cigaretten er fuldt lovlig at »ryge« på barer og cafeer, da den ikke udsætter folk for passiv rygning og ikke er omfattet af rygeloven !

Ingen Brændfare!

Der er Ingen forbrænding eller brug af ild når du ryger GoEasy™ Cigaretten den er derfor ikke brændfarlig og sikker for ældre eller folk der ryger i sengen.

Skift Til GoEasy™ Cigaretten ... ... Det er Sund Fornuft!

GoEasy™ Cigaretten udsender en forstøvet vanddamp der føltes helt som røg, men opløses straks ved udånding, den indeholder ikke tjære og er derfor stort set lugtfri og sviner ikke.

“Slut med ildelugtende tøj, røgfyldte rum og gule vægge!”

“Du har stadig samme følelse af at ryge, kan indhalere og endda stadig blæse røgringe.”

www.GoEcig.dk

Mere end 20.000 rygere har allerede skiftet de farlige tobaks cigaretter ud, er det din tur nu?

Klik ind på www.GoEcig.dk og bestil din nye cigaret

24

Hospice Søholm giver de uhelbredeligt syge en vĂŚrdig afslutning pĂĽ livet Flere og flere danskere vĂŚlger at dø pĂĽ et hospice. PĂĽ Hospice Søholm udenfor Ă&#x2026;rhus hjĂŚlper de ansatte beboerne til at fĂĽ mest mulig livskvalitet i den tilbagevĂŚrende tid og til at dø med vĂŚrdighed. Omsorgen omfatter ogsĂĽ de pĂĽrørende.

PĂĽ Hospice Søholm tager de ansatte udgangspunkt i beboernes individuelle ønsker og behov, sĂĽ den sidste del af livet kan leves med det, der giver kvalitet for den enkelte. â&#x20AC;?Vi tilstrĂŚber at skabe en kultur, hvor vi kommer den enkelte i møde med de vĂŚrdier, personen har med sig. Vi bruger meget tid pĂĽ at høre beboernes livshistorier, sĂĽ vi forstĂĽr, hvilket liv de har levet, og hvad de er prĂŚget af. Vi taler ogsĂĽ med dem og familien om, hvilke forventninger, de har til os. For vi ønsker ikke at presse et bestemt sĂŚt vĂŚrdier ned over hovedet pĂĽ nogen, og her er ingen standard for, hvordan man skal dø eller for hvordan, vĂŚrdighed ser ud. Det er individuelt i familierne,â&#x20AC;? siger hospiceleder Anne Marie Mathiesen.

Derfor gør de ansatte ogsĂĽ en stor indsats for at bevare beboernes identitet. â&#x20AC;?Beboerne skal opleve at have en identitet som mennesker.

Man har stadig vĂŚrdi som menneske, selv om man er uhelbredeligt syg og ikke kan det samme som tidligere, og selv om kroppen har forandret sig.â&#x20AC;?

NĂĽr man er indlagt pĂĽ Hospice Søholm har man sit eget tøj pĂĽ, kan ligge i sit eget sengetøj og spise sin egen mad. Enkelte vĂŚlger ogsĂĽ at have deres kĂŚledyr med. â&#x20AC;?Vi opfordrer ogsĂĽ beboerne til at indrette stuen med deres personlige ting, sĂĽ det bliver deres eget. Det er jo deres hjem i en periode.â&#x20AC;?

Helhedsorienteret arbejde Plejen, behandlingen og omsorgen pü Hospice Søholm bygger pü et tvÌrfagligt samarbejde mellem husets forskellige faggrupper.

Udover lĂŚger og sygeplejersker bestĂĽr personalegruppen ogsĂĽ af en psykolog, en prĂŚst og en fysioterapeut.

Foto: Hospice Søholm.

s !F ,OTTE &RANDSEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Smukke buketter og blomster liver op overalt.

â&#x20AC;?Vi arbejder helhedsorienteret. Vi har ikke kun fokus pĂĽ de fysiske symptomer, men ogsĂĽ pĂĽ de psykiske og eksistentielle aspekter,â&#x20AC;? forklarer hospiceleder Anne Marie Mathiesen.

De forskellige faggrupper bruger hinandens ekspertise og holder tvĂŚrfaglige konferencer hver uge. PĂĽ den mĂĽde sikrer man sig, at hver eneste beboer bliver vurderet tvĂŚrfagligt. Hvis en beboer har mange smerter eller er meget angst, bliver han eller hun ikke kun vurderet med sygepleje- eller lĂŚgefaglige øjne. Her kan de andre faggrupper byde ind med, hvad de forestiller sig kunne lindre smerten eller angsten. â&#x20AC;?Vi arbejder meget med at forstyrre hinanden i behandlergruppen, sĂĽ vi ikke bliver rigide i den mĂĽde, vi tĂŚnker og arbejder pĂĽ.

Foto: Lotte Frandsen.

Anne Marie Mathiesen er hospiceleder pĂĽ Hospice Søholm, som ligger uden for Ă&#x2026;rhus.

Foto: Hospice Søholm.

Foto: Hospice Søholm.

25

Den 1. april 1999 åbnede Hospice Søholm som Danmarks første amtskommunale hospice, men 10 år senere blev Hospice Søholm en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Midtjylland.

Der er nu 11 hospicepladser på Hospice Søholm og i henhold til lov om frit sygehusvalg kan borgere i dag frit vælge ophold på det hospice i Danmark, man som patient måtte ønske sig. Pladserne på Hospice Søholm er således ikke længere forbeholdt borgere i Århus Kommune og Region Midtjylland.

Det er vigtigt, at vi ikke er ens, men respekterer og anerkender hinandens faglige forskelligheder. Når det fungerer, løfter det plejen og behandlingen og omsorgen op i et større perspektiv til gavn for den syge og de pårørende.”

anden livsfase. Det er med til at sætte tingene i perspektiv.”

Hun erkender, at man skal evne at arbejde med empatien på en professionel måde og kunne arbejde med både nærhed og afstand, ellers bliver det for hårdt i længden. Men hun og de ansatte oplever det som en gave at komme helt tæt på et menneske, dets familie og livshistorie. ”Det er givende og meningsfyldt for os at være med til at løfte den professionelle indsats ind i den sidste livsfase. Det er stort at være med til at gøre et menneskes sidste tid så meningsfuld og værdig som overhovedet mulig. Vi har skabt et sted, hvor livet leves med både glæde og sorg indtil det sidste.”

Omsorg for de pårørende Visheden om, at døden er nært forestående, er ofte en meget stor følelsesmæssig belastning for de pårørende. På Hospice Søholm ser man det som sin opgave også at yde støtte og omsorg til familien til den døende. ”Selv om familien ved, at man kommer på hospice, fordi man har kort levetid tilbage, er det alligevel svært. Det, de har frygtet hele tiden, kommer tæt på.”

Personalets opgave er at støtte med nænsomhed og tale om det, der gør ondt. ”Vi har roen og tiden til de pårørende. Vi hjælper, når de har behov for det, og vi møder dem, der hvor de er i deres sorgproces. Vi er hele tiden ydmyge i kontakten, og vi har ingen normer for, hvordan man sørger på den rigtige måde.”

Tre gange om året afholder Hospice Søholm en mindehøjtidelighed for de efterladte.

En gave at arbejde på hospice Hospiceleder Anne Marie Mathiesen er glad for sit arbejde. ”Personligt lærer jeg meget af at møde andre mennesker i en helt

Hospice Søholm Beboerne er gennemsnitlig indlagt tre til fire uger, men det varierer fra dage til måneder.

Langt hovedparten af patienterne er kræftpatienter, men hospice er for alle uhelbredeligt syge, der har en kort forventet restlevetid.

Der findes 16 hospicer i Danmark.

Henvendelse om ophold på hospice kan ske fra den syge selv, fra pårørende, egen læge, hjemmeplejen eller fra sygehuset.

Man skal henvises af en læge, enten den praktiserende læge, sygehuslægen eller en læge fra et palliativt team.

Du kan læse mere om Hospice Søholm på www. hospice-soeholm.dk Kilde: www. regionmidtjylland.dk

ØJENFORKALKNING - også kaldet AMD skal man ikke altid ”lære at leve med”.

Få tilsendt information eller klik ind på: SeGodtUd.dk fremtidens-medicin.dk

Boel Akupunktur ApS Tlf. 97 87 58 00 (9-12)

26

â&#x20AC;?Det er et fantastisk stedâ&#x20AC;?

Peder Pedersen døde pü Hospice Søholm sidst i juni i ür. Hans familie har udelukkende lovord til overs for stedet. Der blev taget hünd om büde den syge og om dem, der skal leve med savnet. Det blev gjort med stor vÌrdighed og respekt. s !F ,OTTE &RANDSEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Den sidste uge Peder Pedersen levede, flyttede hans kone og to voksne børn ind i et gĂŚstevĂŚrelse pĂĽ Søholm. â&#x20AC;?Plejepersonalet havde meget overskud til os. Selv om vi var tre pĂĽrørende, der flyttede ind, var vi aldrig i vejen. Vi mĂĽtte gerne vĂŚre her. De fandt bare en ekstra drømmeseng til os. Vi fik en følelse af, at alt kunne lade sig gøre, fortĂŚller Peder Pedersens enke, Annie Pedersen. Sammen har de børnene Tenna pĂĽ 27 og Roberth pĂĽ 24.

Roberth er helt enig med sin mor: â&#x20AC;?Midt i det forfĂŚrdelige har det vĂŚret en god oplevelse. Personalet havde altid tid til os og kunne rumme vores sorg. De evnede at fornemme vores behov. De sagde tingene direkte, men pĂĽ en nĂŚnsom mĂĽde. Det kunne ikke have vĂŚret bedre.â&#x20AC;?

Professionelt plejepersonale OgsĂĽ plejen af Peder Pedersen har vĂŚret en positiv oplevelse for familien. â&#x20AC;?Peder faldt til med det samme. Han kunne virkelig godt lide at vĂŚre her. Han blev set som en far og en ĂŚgtemand og ikke bare et sygt menneske. Personalet talte meget med ham om os og om det liv, han havde levet,â&#x20AC;? siger Annie Pedersen.

Peder Pedersen nĂĽede at vĂŚre indlagt pĂĽ hospice to uger, inden han døde. Han havde halvandet ĂĽr tidligere fĂĽet stillet diagnosen prostatakrĂŚft, og krĂŚften havde spredt sig til knoglerne. Han blev 57 ĂĽr. â&#x20AC;?Hans krop reagerede aldrig pĂĽ behandlingen, og hans krĂŚfttal var alt, alt for høje.

En god oplevelse OMSORG OG PLEJE EFTER EGET Ă&#x2DC;NSKE Ă&#x2DC;nske om omsorg. Ă&#x2DC;nske om pasning af børn. Ă&#x2DC;nske om pleje. Ă&#x2DC;nske om ledsagelse. Ă&#x2DC;nske om oplevelser. Ă&#x2DC;nske om tilstedevĂŚrelse.

VALGET ER DIT Fra 4-24 timer i døgnet üret rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 ¡ www.kinnerupcare.dk

Da Peder Pedersen var død tÌndte datteren Tenna (ikke med pü billedet) lyset. Sønnen Roberth slukkede det, da faderen blev kørt bort.

Hvis de skulle ligge pĂĽ fire, var de 100, 200,â&#x20AC;? siger Roberth. Han fortsĂŚtter: â&#x20AC;?Vi oplevede et meget, meget professionelt plejepersonale. I starten ville han gerne tale, og sĂĽ gjorde de det. EfterhĂĽnden blev hans udtryk svagere, men de var enormt gode til at aflĂŚse ham. Og rigtig gode til at berolige ham og holde ham smertedĂŚkket.

Hans appetit var ikke sĂĽ stor til sidst, og han fik mad, der var anrettet meget appetitligt, selv om portionerne nogle gange var pĂĽ størrelse med et knappenĂĽlshoved. I det hele taget var personalet gode til at imødekomme hans behov. Ville han have ymer og cola, sĂĽ fik han det, og var han utĂĽlmodig, taklede de det.â&#x20AC;?

Hjemlig stemning Personalet pĂĽ Søholm arbejder i to teams, der fysisk holder til i to lĂŚnger af bygningen. â&#x20AC;?Det gav en nĂŚsten hjemlig stemning, at det er sĂĽ smĂĽt. Og det var rart, at der ikke var sĂĽ mange mennesker at forholde sig til, for det orker man ikke. Vi havde ikke ret meget at gøre med de andre indlagte og deres pĂĽrørende. Ikke fordi vi ikke ville, men vi havde ikke overskud til det. Vi kunne ikke rumme andre,â&#x20AC;? siger Roberth.

I starten var Annie Pedersen bekymret for, hvordan hendes mand ville reagere, nĂĽr en af de andre beboere døde. â&#x20AC;?Ved indgangen stĂĽr der et lys, som bliver tĂŚndt, nĂĽr en af beboerne dør, og det var tĂŚndt overraskende ofte. Døden er jo meget nĂŚrvĂŚrende. Men det var overhovedet ikke noget problem for Peder, for han involverede sig ikke i andre. Verden bliver sĂĽ lille.â&#x20AC;?

Inden Peder Pedersen kom til Søholm var han indlagt pĂĽ Skejby Sygehus. Der brød han sig ikke om at vĂŚre. â&#x20AC;?Personalet var søde nok, men han lĂĽ pĂĽ en to-sengs stue, og der var en konstant uro med bĂŚkkener, der klaprer og folk, der gĂĽr frem og tilbage. Og han havde ikke sine ting. Men det var isĂŚr uroen, han havde svĂŚrt ved at klare. Det var en lise at komme herud, hvor der er en fantastisk ro,â&#x20AC;? siger Roberth.

Da Peder Pedersen døde en tidlig fredag morgen, oplevede familien, at der var tid og ro til at sige farvel. â&#x20AC;?Han fik lov til at ligge og vĂŚre et menneske, og vi var her i lang tid. Lige sĂĽ lĂŚnge vi ville,â&#x20AC;? fortĂŚller Annie Pedersen.

SvĂŚr beslutning Egentlig var det meningen, at Peder Pedersen skulle dø hjemme. Roberth havde fĂĽet plejeorlov fra sin stilling som trafikleder ved Banedanmark og var indstillet pĂĽ at passe sin døende far. â&#x20AC;?Da vi fik tilbudt pladsen pĂĽ Søholm, var det slet ikke noget, vi havde overvejet.

Det var en stor omvĂŚltning i forhold til vores planer, at han skulle hjemmefra. Det var en svĂŚr beslutning, men min far ville gerne selv. Og vi kunne jo mĂŚrke med det samme, at det her er et fantastisk sted, og at her kunne han godt vĂŚre,â&#x20AC;? siger Roberth.

Han opfattede det i starten som et nederlag ikke at skulle passe sin far derhjemme, men ĂŚndrede hurtigt mening. â&#x20AC;?Jeg vil opfordre andre til at tage imod det, hvis de fĂĽr tilbudt en plads. Man lader ikke bare stĂĽ til her,â&#x20AC;? siger han.

Familietele har mobilen Se det store udvalg på www.familietele.dk

Doro

PhoneEasy 332

Nyhed fra Doro • • • • •

Hurtigsvalgstaster Brugervenligt tastatur Enkle menuer Klar og forstærket lyd Fås i sort og hvid

199,Doro 332

199,-

Min.forbrug pr. måned

119,-

Alle 119,- kan bruges til at tale for Mindstepris over 6 mdr.

913,-

SMS Telefonbog Nummerviser

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

I samarbejde med

28

Landets mest tilfredse

Foto: OrtopĂŚdkirurgisk Center Varde.

rygpatienter opereret i Varde

OrtopÌdkirurgisk Center Varde har gode erfaringer med at begrÌnse det antal personer, som patienten er i kontakt med gennem forløbet.

OrtopĂŚdkirurgisk Center Varde topper listen over rygkirurgiske klinikker i ny undersøgelse. Ifølge patienten Otto LĂźck fra Møgeltønder, der selv er lĂŚge, skyldes det isĂŚr Esbjerg-kirurgen Carsten Ernsts forenkling af forløbet omkring operation for diskusprolaps. s !F #HARLOTTE 3Â&#x2019;LLNER (ERNÂ&#x2019; q CSH RASKMAGASINET DK

OrtopÌdkirurgisk Center Varde har ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse landets mest tilfredse rygpatienter. Det viser en analyse fra Enheden for Brugerundersøgelser, som pü vegne af regionerne og Sundhedsministeriet foretager ürlige landsdÌkkende undersøgelser i det danske sundhedsvÌsen. Med en patientvurdering pü fem point ud af fem mulige giver den sydvestjyske klinik baghjul til landets øvrige private og offentlige hospitaler. Kun et privathospital i Lyngby er vurderet lige sü højt. Undersøgelsens tal underbygges af en patient, Otto Lßck fra Møgeltønder, der ogsü selv er uddannet lÌge. Han blev for nogen tid siden opereret pü

En skĂĽnsom medicinsk behandling af ĂĽreforkalkning som har vĂŚret anvendt med succes i Danmark de sidste 20 ĂĽr pĂĽ private lĂŚgeklinikker.

Vil du høre nÌrmere sü kontakt

EDTA-Patientforeningen Tlf. 86 52 19 19 ell.

Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

OCV for en diskusprolaps i lĂŚnderyggen og har siden vĂŚret fri for smerter. â&#x20AC;?Jeg døjede med konstante smerter og kunne ikke engang selv binde mine sko. Derfor satte jeg pris pĂĽ at komme til forundersøgelse nĂŚrmest øjeblikkeligt,â&#x20AC;? husker patienten, der kom pĂĽ operationsbordet en uge senere. â&#x20AC;?Mindre end fire timer efter jeg blev bedøvet, sad jeg i bilen pĂĽ vej hjem. Alt i alt var forløbet meget strømlinet, og jeg oplever Carsten Ernst som yderst kompetent og samtidig meget udførlig i sin patientkommunikation,â&#x20AC;? siger han.

Ud og hjem samme dag OverlĂŚge Carsten Ernst, der er ansvarlig for alle rygoperationer pĂĽ OrtopĂŚdkirurgisk Center Varde, har 25 ĂĽrs lĂŚgegerning bag sig â&#x20AC;&#x201C; heraf 11 ĂĽr med rygkirurgi som subspeciale. Han vurderer,

OrtopÌdkirurgisk Center Varde OrtopÌdkirurgisk Center Varde har siden 2002 tilbudt alle former for behandling og operation af lidelser i bevÌgeapparatet. Hospitalet modtager offentlige ventelistepatienter, patienter med sundhedsforsikring og selvbetalere. Ventetiden for udredning og behandling udgør typisk ikke mere end 2 uger.

LĂŚs mere pĂĽ www.ocvarde.dk

29

Foto: OrtopĂŚdkirurgisk Center Varde.

(EALINGSMASSAGE 'RUNDKURSUS OKTOBER ELLER NOVEMBER $U LÂ?RER DEN GRUNDLÂ?GGENDE HEALINGSMASSAGE

SĂ&#x2039; DU EFTER KURSET KAN GIVE EN GOD AFSPÂ?NDENDE MASSAGE TIL FAMILIE OG VENNER /G FĂ&#x2039;R EN STÂ&#x2019;RRE VIDEN OM OG ERFARING MED HVORDAN KROP OG PSYKE HÂ?NGER SAMMEN Det er ikke kun i forbindelse med rygoperationer, man bestrĂŚber sig pĂĽ kortest mulig ventetid og hurtig udskrivelse. Udgangspunktet er det samme ved øvrige operationer i bevĂŚgeapparatet.

Vil forenkle behandlingsforløbene PĂĽ OrtopĂŚdkirurgisk Center Varde har man igennem ĂĽrene systematisk arbejdet pĂĽ at forenkle og effektivisere alle dele af patienternes behandlingsforløb. Bl.a. har man gode erfaringer med at begrĂŚnse det antal personer, som patienten er i kontakt med gennem forløbet. â&#x20AC;?Ved operationer for diskusprolaps drejer det sig normalt om en sygeplejerske, en fysioterapeut, anĂŚstesilĂŚge Lars Guttorm samt jeg selv,â&#x20AC;? forklarer Carsten Ernst.

Det er heller ikke kun i forbindelse med rygoperationer, man bestrĂŚber sig pĂĽ kortest mulig ventetid og hurtig udskrivelse.

Udgangspunktet er det samme ved øvrige operationer i bevĂŚgeapparatet. â&#x20AC;?Vi opfordrer alle patienter til anonymt at evaluere deres behandlingsforløb og kan ud fra deres tilbagemeldinger konkludere, at den høje patienttilfredshed gĂĽr igen pĂĽ tvĂŚrs af ortopĂŚdkirurgiens subspecialer,â&#x20AC;? slutter overlĂŚgen.

Foto: OrtopĂŚdkirurgisk Center Varde.

(AR DU LYST TIL AT ARBEJDE PROFESSIONELT MED HEALINGSMASSAGE OG SAMTALETERAPI KAN DU GĂ&#x2039; VIDERE PĂ&#x2039; VORE FORTSÂ?TTERKURSER OG DEN TO Ă&#x2039;RIGE UDDANNELSE 0Ă&#x2039; DE TIMER UDDANNELSEN VARER FĂ&#x2039;R DU ET VIRKELIGT GRUNDIGT KENDSKAB TIL MASSAGEN OG SAMTALEN SOM TERAPEUTISK REDSKAB $U LÂ?RER EN LANG RÂ?KKE GODE TEKNIKKER TIL AT STÂ&#x2019;TTE ANDRE OG FĂ&#x2039;R SAMTIDIG LEJLIGHED TIL SELV AT INDGĂ&#x2039; I EN DYB UDVIK LINGS PROCES +ILDENS UDDANNELSE ER 2!" GODKENDT SĂ&#x2039; DU KAN BLIVE 2EGISTRERET !LTERNATIV "EHANDLER I (EALINGSMASSAGE EFTER 3UNDHEDSSTYRELSENS REGLER NĂ&#x2039;R DU HAR GENNEMFÂ&#x2019;RT UDDANNELSEN

"ASIC #HOICE KUN

-ED DELUXE HOVEDSTÂ&#x2019;TTE

ARMSTÂ&#x2019;TTE OG TRANSPORTTASKE Ă&#x2039;RS GARANTI PĂ&#x2039; STEL +UN INKL MOMS

"ASIC #HOICE &LEX #HOICE BRIKSEN MED VIPBAR RYGSTÂ&#x2019;TTE TIL F EKS ZONETERAPI +UN KR 2ING EFTER BROCHURE ELLER BESÂ&#x2019;G OS PĂ&#x2039; WWW KILDEN DK

+ILDEN 3Â&#x2019;NDERMARKSVEJ 6ALBY

* Afh. gebyr pĂĽ briks: 100,-

at en del af baggrunden for de positive patientvurderinger ligger i det koncept for ambulant behandling af diskusprolapser, som han igennem ĂĽrene har udviklet sammen med kollegaen Jens Langer. Med tiden lykkedes det de to lĂŚger at overføre en rĂŚkke operationer til dagkirurgisk regi, som hidtil havde krĂŚvet op til en uges indlĂŚggelse. â&#x20AC;?Det er smertelindrede og fremmende for genoptrĂŚningen at aktivere bevĂŚgeapparatet, sĂĽ snart man er klar til det. Typisk er det efter en time,â&#x20AC;? siger rygkirurgen og forklarer, at der pĂĽ den mĂĽde skabes et bedre blodflow. â&#x20AC;?Smerten bliver sĂĽ at sige pumpet vĂŚk fra operationsomrĂĽdet. Medicinen cirkuleres bedre, og giftstofferne transporteres vĂŚk,â&#x20AC;? tilføjer han og pĂĽpeger samtidig, at narkosen ikke mĂĽ vĂŚre for stĂŚrk. â&#x20AC;?Efter operationen fĂĽr patienten udleveret smertestillende medicin. Man tilbydes ogsĂĽ hjĂŚlp fra en fysioterapeut, og der bliver vist øvelser til Med en patientvurdering pĂĽ fem point friholdelse af nerven,â&#x20AC;? ud af fem mulige ligger OrtopĂŚdkirurgisk fortsĂŚtter Carsten Center Varde helt i top hvad angĂĽr paErnst, der lĂŚgger tienttilfredshed i forhold til landets øvrige stor vĂŚgt pĂĽ ikke at private og offentlige hospitaler. komplicere forløbet unødigt. â&#x20AC;?Patienten skal hurtigt tilbage til sine vante rammer. Efter en operation har man typisk bedst af at bevĂŚge sig mest muligt,â&#x20AC;? forklarer overlĂŚgen, der ogsĂĽ giver sine patienter et øvelsesprogram med hjem.

4O Ă&#x2039;RIG 2!" GODKENDT UDDANNELSE

30

Nyt på disken Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi indtager 75 gram fuldkorn om dagen for voksne og 60 gram for børn som en del af en varieret kost. Men i gennemsnit spiser vi under halvdelen af den anbefalede mængde, nemlig kun 30 gram. Det kan være et problem, da fuldkorn indeholder masser af kostfibre, der er med til at holde maven og fordøjelsen sund. ISIS corn flakes giver 77 gram fuldkorn og 12 gram kostfibre pr 100 gram. Det er mere end de fleste rugbrød og meget mere end det gennemsnitlige morgenmadsprodukt.

ISIS Corn Flakes har både fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket og kan fås i de fleste dagligvarebutikker.

Læs mere på www.isisfoods.com

Naturprodukt hjælper mod kløe, udflåd, svamp og dårlig lugt Mange kvinder har problemer som kløe, svie, udflåd, tørhed, svamp og dårlig lugt fra det mest intime sted. Og mange har svært ved at finde et produkt, der kommer symptomerne til livs. En ny og reel løsning kan være LadyBalance, der netop er kommet i handlen.

LadyBalance er et naturligt intimplejeprodukt, som virker ved at styrke kvindens egne forsvarsmekanismer. LadyBalance er en vaginal tablet bestående af naturligt mælkesukker udvundet af mælk, som giver hurtig lindring og kan anvendes efter behov og lyst. Naturproduktet adskiller sig fra andre produkter ved at sikre næring til kvindens egne bakterier. I stedet for blot at tilføre fremmede mælkesyrebakterier, som de fleste andre produkter gør, sikrer LadyBalance at kvindens eksisterende mælkesyrebakterier trives og opretholder den rette pH-værdi. Ved brug af tabletterne styrkes kvindekroppens egen modstandskraft. LadyBalance er et patentanmeldt, dansk udviklet og produceret produkt. Tabletterne forhandles bl.a. i Bilka og Føtex samt fra hjemmeside.

Læs mere på: www.ladybalance.dk

Styr dit kolesterol med Hjerteforeningen Omkring 1,6 millioner danskere mellem 25 og 65 år har et forhøjet kolesteroltal. Et højt kolesteroltal øger risikoen for at få blodpropper og andre hjertekarsygdomme.

Hjerteforeningen er imidlertid nu kommet med en håndsrækning til alle dem, der vil have tallet ned. I den nye bog ’Styr dit kolesterol med Hjerteforeningen’ er der tips og handleanvisninger til et sundere kolesteroltal. Frugt og grønt, fuldkorn og fisk, umættet fedt, nul røg og kun lidt alkohol er med til at holde tallet i ave.

Motion hjælper også til at komme i mål med et mere sundt fedtindhold i blodet. Anbefalingerne i bogen kan hjælpe til at nedsætte et forhøjet kolesteroltal med mellem 5 og 10 %, hvis man ikke følger anbefalingerne i forvejen. Anvisningerne kan også ændre på sammensætningen af kolesterolet, så det bliver mindre skadeligt. Bogen indeholder både fakta om kolesterol, 21 opskrifter, der er gavnlige for kolesteroltallet, og gode råd om, hvordan motion kan ændre sammensætningen af kolesterolet, så det gavnlige kolesterol vinder over det skadelige. Der er også tips til at finde tid til at motionere og ikke mindst om, hvordan man holder gejsten ved lige. Bogen koster 128 kroner. Bogen kan bestilles hos Hjerteforeningen.

Læs mere på www.hjerteforeningen.dk

Har du - eller een du holder af problemer med alkohol eller medicin?

På Behandlingshjemmet Nordjylland får du en professionel og effektiv behandling

Telefon 98 91 17 07 ”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Den værdige og professionelle løsning på dit alkohol problem estrup er Ole Th Skuespill

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Nye øjendråber lindrer og fugter uden skadelige stoffer Selv om vi sjældent er opmærksomme på vores øjne, er synssansen en af vores mest dyrebare sanser. Vi er dybt afhængige af vores øjne, men alligevel er det først, når de bliver tørre og måske begynder at svie – fx på grund af tørt indeklima eller en lang dag foran computeren – at vi rigtig bliver opmærksomme på dem. Den ubehagelige sviende fornemmelse i øjet kan skyldes, at tårevæsken er i ubalance. Med den nye øjendråbe Vizcure fra Ophtha, kan du selv genskabe balancen ved at tilføre øjnene fugt, der effektivt opfrisker og lindrer eftermiddagstrætte øjne.

Vizcure adskiller sig fra andre øjendråber, fordi den er baseret på det skånsomme konserveringsmiddel OXYD, der forsvinder fra øjet efter blot 25 sekunder. OXYD er et nyt og unikt konserveringsmiddel, som, når det kommer i kontakt med øjet, omdannes til ilt, salt og vand, som i forvejen forekommer naturligt i øjet. Med Vizcure skylles og smøres øjnene uden at efterlade skadelige tilsætningsstoffer. Vizcure forhandles på apoteker over hele landet.

Læs mere på www.ophtha.dk og www.sundeojne.dk

Foto: H jertefo rening en.

Sunde corn flakes med 77 % fuldkorn Knasende sprøde corn flakes med iskold mælk er et af de allermest populære indslag på familien Danmarks morgenbord. ISIS har netop lanceret majs corn flakes med 77 % fuldkorn, masser af kostfibre og uden tilsat sukker, hvorfor produktet er et sundt alternativ til de mange sukkerbomber på supermarkedshylderne.

ISIS har arbejdet hårdt på at udvikle de nye corn flakes med den helt rigtige smag af sprøde majs og resultatet er, at ISIS som de første i Danmark har introduceret sprøde, lækre corn flakes med 77 % fuldkorn og 12 % kostfibre. Til sammenligning indeholder traditionelle corn flakes i gennemsnit under 3 % fuldkorn og 3 % kostfibre.

Foto: PR-Foto, Vizcure.

Foto: PR-Foto, LadyBalance.

Foto: PR Foto, Isis Foods.

s Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny luftrensningsmetode fjerner allergener fra luften Luften i vore hjem er op til 5 gange mere forurenet end luften udenfor. Partikler og allergener fra kæledyr, støv og luftforurening, samt pollen, røg, lugte og bakterier fra den luft vi indånder, bliver hængende i luften.

Cleanaer er en ny luftrenser, som kan hjælpe allergikere og andre, der har problemer med indendørsklimaet, og som arbejder anderledes end kendte luftrensningsmetoder. Cleanaer er udviklet i England af Aerstream Technology og fungerer i al sin enkelthed ved, at luftrenseren udsender bittesmå dråbepartikler, som er lette nok til at flyde gennem luften, men samtidig tilstrækkelig elektrisk ladet til, at de låser sig fast til op til 99,9 % af de uønskede partikler i lokalet

Få blodet til at rulle hurtigere Den hollandske bestseller ’Close-up’ af den unge forfatter Esther Verhoef er netop udkommet på dansk. Det er en udspekuleret thriller, hvor tillid og tavs mistanke fletter sig sammen og opbygger en hændervridende spænding, som først opløses til allersidst. Hovedpersonen Margot har gennemlevet en hård skilsmisse. Nu ligger den bag hende, og hun er kommet videre. Siger hun. Da hun møder den karismatiske og mørke Leon, indleder hun en heftig affære med ham. Mødet gør Margot i stand til at frigøre sig fra den gamle tilværelse og hun overgiver sig totalt til hans charme og tiltro til hende. Hvad Margot ikke ved, er at Leons tidligere kæreste druknede i badekarret. I politirapporten stod der, at det var selvmord. Det var det ikke. Da Close-up udkom i Holland lagde den anmelderkorps og læsere ned og blev efter. g a Forl tikens li følgende solgt o P : Foto i mere end 350.000 eksemplarer i hjemlandet. Også udlandet fik øjnene op for den talentfulde hollandske forfatter og Closeup er i dag solgt til udgivelse I bl.a. USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Tyskland.

Esther Verhoef er født i 1968. Hun har i sit hjemland tidligere udgivet tre romaner, som alle har været nomineret til The Golden Noose, og hendes roman Under Pressure vandt prisen Diamond Bullet. For romanen Rendez-Vous vandt hun i 2006 tillige prisen Silver Fingerprint for årets bedste thriller i Holland.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

og trækker dem med ned på gulvet, hvor de bliver liggende, indtil rummet rengøres på normal vis f.eks. ved støvsugning.

Cleanaer fylder mindre end en liter mælk. Den er nem at installere, batteridrevet og kræver ingen vedligeholdelse.

Cleanaer er fri for ozon og fuldstændig lydløs.

Cleanaer er testet af uafhængige institutioner og det er vist, at den effektivt fjerner allergener fra støvmider og kæledyr, partikler fra luftforurening og støv, samt pollen, røg, lugte og bakterier fra luften - derhjemme, på kontoret, i venteværelset, o.s.v.. Cleanaer dækker et lokale på 80m³ på blot 5 minutter og er godkendt af det britiske allergiforbund (British Allergy Foundation). Det er også vist, at Cleanaer reducerer antallet af mikroorganismer i luften og således kan reducere risikoen for infektioner. Foreløbige forsøg viser, at Cleanaer øjeblikkeligt uskadeliggør 70 % af partiklerne frigjort ved et nys.

Cleanaer forhandles i Danmark af Copenhagen Clean Air Company og kan foreløbig kun købes på nettet.

Læs mere på www.cphcleanair.com

Giv dig selv et KRAM ’Sandheden om sundhed’ er en ny guide til et sundere liv skrevet af en af Danmarks førende forskere, Dr.med. Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der udforsker de molekylære mekanismer, som forårsager, at fysisk aktivitet gavner sundheden. ’Sandheden om sundhed’ handler om KRAM-faktoren. Har man den, så er man i biologisk forstand 14 år yngre. KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Konceptet går ud på at få nogle ganske enkle rutiner i hverdagen. Når det er nemmere sagt end gjort at holde vægten, kvitte smøgerne, drikke mådeholdent og motionere dagligt, så skyldes det, at vi påvirkes af en lang række omstændigheder, som vi ikke er bevidste om. Men en væsentlig vej til at få succes med et sundt liv er viden. Denne bog bygger på viden og dokumentation tilsat sund fornuft og gode råd. Der er særligt fokus på betydningen af kost og motion og alle myterne bliver aflivet. Bogen giver viden om, hvad der reelt er sundt og usundt. Og selvom man er 45 år, kan man sagtens have en krop, der svarer til en 30-årigs og som Bente Klarlund Pedersen siger: ”Hellere fed og fit end slank og sløv”. Slutteligt siger Klarlund: ”Sundhed er ikke alt. Men uden sundhed er alt intet.” ’Sandheden om sundhed’ er netop udkommet og koster 250,- kr.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Stop Snorken SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt.

Fjerner snorken for 7 ud af 10.

Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på

www.SnorBan.dk

Foto: Politikens Forlag.

Foto: PR-Foto, Cleanaer.

31

32

Dansk MisbrugsBehandling hjĂŚlper alkoholikere til et liv uden alkohol Behandlingen pĂĽ Dansk MisbrugsBehandling er ambulant og henvender sig til de mere ressourcestĂŚrke alkoholikere. Hele behandlingskonceptet bygger pĂĽ en tidlig indsats, hvor alkoholikeren gĂĽr i behandling, mens han passer sit job og er hos sin familie, og inden den sociale deroute for alvor har taget magten fra ham.

Alle de klienter, der er i behandling hos Dansk MisbrugsBehandling, har diagnosen alkoholafhĂŚngighed, men har typisk bĂĽde familie og arbejde. â&#x20AC;?Vores tilbud er ikke til manden pĂĽ bĂŚnken. Han er bedre hjulpet ved at komme i døgnbehandling,â&#x20AC;? siger Søren Skensved, der er behandlingsleder pĂĽ Dansk MisbrugsBehandlings afdeling i Ă&#x2026;rhus. â&#x20AC;?Vores klienter er de mere ressourcestĂŚrke alkoholikere. De har en vis struktur i deres dagligdag med et arbejde at passe og et ĂŚdrueligt netvĂŚrk. De har nĂŚsten altid en familie, der hĂĽber og venter pĂĽ, at de bliver ĂŚdru og kan komme tilbage og udfylde deres plads i familien. For dem passer det ambulante tilbud perfekt.â&#x20AC;?

PĂĽ Dansk MisbrugsBehandling vil man gerne i kontakt med alkoholikerne sĂĽ tidligt i deres afhĂŚngighed som muligt. â&#x20AC;?Det er vores store hĂĽb at møde folk, inden de bliver skilt og fyret, og inden døgnbehandlingen er deres eneste mulighed. Vi vil gerne spare dem for sĂĽ meget som muligt.â&#x20AC;?

Ambulant behandling giver gode resultater Ifølge Søren Skensved opnür man bedre resultater ved ambulant behandling frem for døgnbehandling, fordi alkoholikeren bliver i den virkelighed, hvor Ìdrueligheden skal vÌre.

vÂ&#x2026;CÂ&#x2DC;}Â&#x2C6;}Ă&#x160;>vĂ&#x160; Â&#x201C;i`Â&#x2C6;VÂ&#x2C6;Â&#x2DC;Ă&#x160;iÂ?Â?iĂ&#x20AC;Ă&#x160; >Â?Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2026;Â&#x153;Â?Âś -/ Ă&#x160;vĂ&#x20AC;>Ă&#x160;Â&#x17D;>Â&#x153;Ă&#x192;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;Â&#x2DC;Ă&#x17E;iĂ&#x152;Ă&#x160;Â?Â&#x2C6;Ă&#x203A;Ă&#x192;Â&#x17D;Ă&#x203A;>Â?Â&#x2C6;Ă&#x152;iĂ&#x152;Ă&#x160;Ă&#x160; Â&#x2C6;Ă&#x160;Ă&#x20AC;Â&#x153;Â?Â&#x2C6;}Ă&#x152;Ă&#x160;Â&#x201C;Â&#x2C6;Â?Â?ŠĂ&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x17D;ŠÂ&#x2DC;Â&#x2DC;iĂ&#x160;Â&#x153;Â&#x201C;}Â&#x2C6;Ă&#x203A;iÂ?Ă&#x192;iĂ&#x20AC;] iÂ&#x17D;Ă&#x192;Â&#x17D;Â?Ă&#x2022;Ă&#x192;Â&#x2C6;Ă&#x203A;iĂ&#x160;iÂ&#x2DC;iĂ&#x203A;CĂ&#x20AC;iÂ?Ă&#x192;iĂ&#x20AC;]Ă&#x160; ÂŤĂ&#x20AC;Â&#x153;viĂ&#x192;Ă&#x192;Â&#x2C6;Â&#x153;Â&#x2DC;iÂ?Ă&#x152;Ă&#x160;Ă&#x152;i>Â&#x201C;Ă&#x160;>vĂ&#x160;LiÂ&#x2026;>Â&#x2DC;`Â?iĂ&#x20AC;i]Ă&#x160; Â?C}iĂ&#x160;Â&#x201C;°Â&#x201C;°]Ă&#x160; Ă&#x2022;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;ÂŤÂ?Â&#x2C6;}Ă&#x152;iÂ&#x2DC;`iĂ&#x160;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;LiĂ&#x192;Š}] Ă&#x192;Â&#x201C;iĂ&#x20AC;Ă&#x152;ivĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Ă&#x160;>vĂ&#x20AC;Ă&#x2022;Ă&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}

, / -Ă&#x160;>Â&#x2DC;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x17E;Â&#x201C;Ă&#x160;Ă&#x20AC;F`}Â&#x2C6;Ă&#x203A;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}

Š}Â&#x2DC;Ă&#x152;iÂ?ivÂ&#x153;Â&#x2DC;\Ă&#x160;Ă&#x2021;äĂ&#x201C;äĂ&#x160;Ă&#x2021;Ă&#x201C;Ă&#x2021;ä Ă&#x153;Ă&#x153;Ă&#x153;°LÂ&#x2026;VĂ&#x192;°`Â&#x17D;Ă&#x160;

Foto: Lotte Frandsen.

s !F ,OTTE &RANDSEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Behandlingsleder Søren Skensved ser det som en gave at kunne hjĂŚlpe mennesker i krise â&#x20AC;?Alkoholikeren bliver trĂŚnet i at hĂĽndtere hverdagen med arbejde og familie uden alkohol. Han fĂĽr øvelse i at gĂĽ til fest og til at komme igennem en hel weekend uden at drikke. Alle de ting, han lĂŚrer, mens han er i behandling hos os, kan han implementere i hverdagen med det samme med grundig støtte fra behandlerteamet.â&#x20AC;?

De alkoholikere, der kan klare sig med en ambulant behandling, er en langt mere ensartet gruppe, end de, der har behov for døgnbehandling. Og det gavner udbyttet af behandlingen. â&#x20AC;?I døgnbehandlingen ser man alt fra direktør til bums. Men vores klienter, der har arbejde og familie, har let ved at identificere sig med og dermed støtte hinanden.

Det har stor terapeutisk vĂŚrdi, at man kan spejle sig i hinanden.â&#x20AC;?

Mange drikker alt for meget s DANSKERE DRIKKER MERE end de anbefalede genstandsgrĂŚnser. s AF ALLE VOKSNE DANSKERE kender en med et alkoholproblem.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Familien eller flasken Mere end halvdelen af klienterne kommer i behandling efter ønske fra familien. â&#x20AC;?Den største enkelte motivationsfaktor er helt klart familien, der siger: â&#x20AC;&#x2122;Nu gĂĽr den ikke lĂŚngere. Du mĂĽ vĂŚlge, om du vil have din familie eller din flaske. Du fĂĽr ikke begge dele. Og hvis du vĂŚlger familien, er betingelsen, at du gĂĽr i behandling.â&#x20AC;&#x2122; Ifølge Søren Skensved er det nĂŚsten umuligt for en alkoholiker selv at trĂŚffe beslutningen om at gĂĽ i behandling. Han kan ikke forestille sig et liv uden at drikke. â&#x20AC;?Alkoholen er alkoholikerens vĂŚrste fjende, men ogsĂĽ bedste ven med sin beroligende og lindrende effekt. Han er vant til at hĂĽndtere sine følelser ved at drikke.â&#x20AC;?

Ofte kommer familien ind til en rĂĽdgivende samtale for at gøre sig klar til at konfrontere alkoholikeren med ultimatummet om familien eller flasken. De bliver sammen med behandlerne enige om, hvordan de griber situationen an, og de taler forskellige scenarier igennem. â&#x20AC;?Det er meget effektivt, nĂĽr familien taler med ĂŠn stemme. NĂĽr familien stĂĽr sammen og tvinger alkoholikeren til at vĂŚlge, siger nĂŚsten alle ja til at gĂĽ i behandling.â&#x20AC;?

Søren Skensved understreger, at indgrebet er en meget kĂŚrlig handling. â&#x20AC;?Familien gør det for at anspore alkoholikeren til at søge hjĂŚlp for sit problem.

Kunsten er at hjĂŚlpe en person, der har desperat behov for hjĂŚlp, men som ikke ønsker den. Familien gør det ikke for at straffe eller ydmyge alkoholikeren, men af kĂŚrlighed. Familien hader drikkeriet, men elsker personen bag.â&#x20AC;?

Det er Søren Skensveds erfaring, at der sjÌldent gür 14 dage, inden alkoholikeren takker sin familie for at have füet ham i behandling.

Nederlaget skal erkendes Selv om de fleste alkoholikere udtrykker taknemmelighed over at komme i behandling, er det alligevel grĂŚnseoverskridende for mange. Det er hĂĽrdt at erkende, at man er nĂĽet dertil i sit liv, hvor man har mistet kontrollen over alkoholen. â&#x20AC;?NĂĽr alkoholikeren kommer til os, har han erkendt sit nederlag. Han har set i øjnene, at hans egen strategi ikke fungerer, og at alkoholen er stĂŚrkere end ham selv.

For afhĂŚngighed er en lidelse, der tager

33

magten over ens tankegang og dominerer ens adfĂŚrd og følelsesliv. Og rent fysisk bemĂŚgtiger alkoholen sig kroppen med abstinenser.â&#x20AC;?

Søren Skensved ser erkendelsen af nederlaget som en port, alkoholikeren mĂĽ igennem for at kunne starte sin helbredelsesproces. â&#x20AC;?Han skal lĂŚre at tĂŚnke sin brandert igennem, med alt hvad den indebĂŚrer af ballade og utryghed i familien. Og han skal lĂŚre at hĂĽndtere de retfĂŚrdiggørende tanker, der forfører ham til at gøre ting, der ikke er i orden og til at bagatellisere sit forbrug. De fleste alkoholikere har et helt repertoire af dĂĽrlige undskyldninger.â&#x20AC;?

Nødvendig genopretningsproces NĂĽr familien henvender sig til Dansk MisbrugsBehandling, har alkoholikeren typisk drukket gennem 10-15 ĂĽr. Familien er belastet, og der har sneget sig misbrugsmønstre ind i familiemedlemmernes mĂĽde at omgĂĽs hinanden pĂĽ. â&#x20AC;?Der er behov for et stort genopretningsarbejde. Det er ikke kun at sĂŚtte proppen i flasken. Familien har mistet tilliden til alkoholikeren, og børnene er blevet utrygge og er begyndt at tage voksent ansvar alt for tidligt. Alt sammen fordi trangen til alkohol dominerer alkoholikerens valg og kiler sig ind foran alt andet.

For nĂĽr man lever i afhĂŚngighed, smuldrer ens vĂŚrdinormer, og man sĂŚtter sine egne behov over familiens.â&#x20AC;?

s $ANSK -ISBRUGS"EHANDLING ER EN privat behandlingsinstitution, der tilbyder ambulant behandling for alkoholisme, ludomani, stofmisbrug og købemani efter Minnesotamodellen i Ă&#x2026;rhus, Aalborg og København. s "EHANDLINGEN KOSTER KRONER s ER STABILE Â?DRU EFTER ET Ă?R s $ANSK -ISBRUGS"EHANDLING KAN kontaktes alle dage pĂĽ 70 10 03 03. s $U KAN LÂ?SE MERE OM $ANSK MisbrugsBehandling pĂĽ: www. danskmisbrugsbehandling.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

â&#x20AC;?Alkoholen er alkoholikerens vĂŚrste fjende, men ogsĂĽ bedste ven med sin beroligende og lindrende effekt. Han er vant til at hĂĽndtere sine følelser ved at drikke,â&#x20AC;? forklarer Søren Skensved.

SĂĽ ud over strategien til at lade den første genstand stĂĽ, arbejder behandlerteamet ogsĂĽ med alkoholikerens karakter, sĂĽdan at han igen begynder at vĂŚre tro mod sine egne vĂŚrdier. For mens man drikker, er det umuligt at bevare sine vĂŚrdier. De forsvinder som konsekvens af afhĂŚngigheden. â&#x20AC;?Først nĂĽr alkoholikeren begynder at vĂŚre tro mod sine inderste vĂŚrdier og evner at sĂŚtte familiens behov over sine egne, begynder familien at trives.â&#x20AC;?

Familien udvikler medafhĂŚngighed Det er ikke kun karakteren hos alkoholikeren, der skal ĂŚndres. De pĂĽrørende har ogsĂĽ indarbejdet uhensigtsmĂŚssige mønstre som en reaktion pĂĽ drikkeriet. â&#x20AC;?De er mĂĽske blevet meget mistroiske og kontrollerende i deres adfĂŚrd, og de mĂĽ gøre op med gamle mønstre. NĂĽr alkoholikeren gĂĽr i behandling og ĂŚndrer sin adfĂŚrd, sĂĽ gĂĽr familielivet jo ikke op, hvis de pĂĽrørende ikke ogsĂĽ ĂŚndrer sig. De bliver nødt til at møde alkoholikeren med tillid i stedet for mistillid og kontrol.â&#x20AC;?

Ligesom alkoholikeren skal familiemedlemmerne finde tilbage til deres egne vĂŚrdier. NĂĽr man lever sammen med en afhĂŚngig, flytter grĂŚnserne sig for, hvad man finder sig i. EfterhĂĽnden accepterer man ting, man tidligere ville have forsvoret, man ville acceptere. â&#x20AC;?De pĂĽrørende har mistet sans for, hvad der er ret og rimeligt. De finder sig i ting, der ikke er rimelige.â&#x20AC;?

En del af Dansk MisbrugsBehandlings program gĂĽr ud pĂĽ at hjĂŚlpe familiemedlemmerne med at sĂŚtte grĂŚnser for, hvad de vil lade sig byde. Samtidig skal de forstĂĽ, at det hverken er deres skyld eller ansvar, om alkoholikeren drikker eller ej. â&#x20AC;?Mange pĂĽrørende prøver at stoppe eller pĂĽvirke drikkeriet ved ikke at lade alkoholikeren vĂŚre alene hjemme eller vĂŚre ekstra søde og opmĂŚrksomme over for ham. Men som pĂĽrørende er man nødt til at acceptere sin magtesløshed. Hvis en alkoholiker vil drikke, kan familien hoppe pĂĽ tungen herfra og til verdens ende uden

effekt. Det eneste, man kan gøre, er at sige fra.â&#x20AC;?

Total afholdenhed er nødvendig Dansk MisbrugsBehandling opfordrer til fuldstĂŚndig afholdenhed, for forsøgene omkring kontrolleret alkoholindtag falder ikke heldigt ud. I følge Søren Skensved er det halsløs gerning at forsøge sig med at drikke kontrolleret. â&#x20AC;?SĂĽ snart alkoholikeren begynder at mĂŚrke virkningen, bliver han distraheret, og han kan ikke lĂŚngere holde sig til sine strategier eller overholde sine aftaler.â&#x20AC;?

De fleste klienter spørger, om de kan drikke en enkelt, nĂĽr de skal ud i weekenden eller et glas vin til bøffen. â&#x20AC;?Det viser sig hurtigt, at det ikke er det store savn. Man lĂŚrer hurtigt at drikke noget andet. Savnet opstĂĽr, nĂĽr man ikke kan dulme sine følelser med alkohol. For alkohol kan fĂĽ en til at falde til ro i løbet af et øjeblik. Man bliver ikke helbredt, nĂĽr man gĂĽr i behandling, men man lĂŚrer at leve med sin afhĂŚngighed af alkohol. Den ligger latent hos alkoholikeren og kan altid aktiveres, hvis han indtager alkohol.â&#x20AC;?

!"#$%&!'&$()(!$*! $+&)!$(+,,)-%&)( !"#$%&!.%,/)(!$*! $)!0+.*%.+1&)(2!

3-1(!$*!4(+0.)0 !"#$%&!*&$5#(! $*!.+/6%5)4%/$ Gennemprøvet metode, der med succes anvendes i andre lande.

0.) :;( !<# 615 &0, $% >2? =>

â&#x20AC;&#x153;Jeg har lĂŚrt det, bogen lover: at drikke med mĂĽde.â&#x20AC;?

7)&(+,!"82!9*0+,)(

LĂŚs mere og bestil bogen pĂĽ www.drikmedmaade.dk

34

Ole fik et kÌrligt spark En søndag morgen havde Ole Webers kone füet nok af hans drikkeri. Samme dag tog Ole Weber kontakt til Dansk MisbrugsBehandling. I dag er han Ìdru og har ikke drukket siden nytür. s !F ,OTTE &RANDSEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Ole Weber var knap nok ĂŚdru efter gĂĽrsdagens druk, da hans kone fortalte ham, at deres liv sammen ikke kunne fortsĂŚtte pĂĽ den mĂĽde. Han kunne høre, at det var alvor. Et par dage efter gik han i behandling, og han har ikke drukket siden. Han føler det, som om han er blevet født pĂĽ ny. â&#x20AC;?Jeg kan fortĂŚlle sĂĽ mange positive ting om at vĂŚre ĂŚdru. Nu kan jeg føle noget igen og glĂŚde mig over de smĂĽ ting i hverdagen, sĂĽ som at solen skinner, at min datter er dygtig til at spille klaver, og at jeg stadig har min familie. Alkohol kan ingenting, det er sĂĽ fattigt, og beruselsen sløver alle sanser. Jeg glĂŚder mig over livet i den grad.â&#x20AC;?

Tiltagende forbrug Ole Weber havde i mange ĂĽr et alkoholforbrug, der ikke gav problemer. Men i forbindelse med en depression tog forbruget til. â&#x20AC;?Jeg havde to ting at slĂĽs med, og det har ikke gjort det lettere. Men der er ikke noget, der er let, nĂĽr man har et ukontrolleret forbrug af alkohol. PĂĽ et tidspunkt var det alkoholen, der bestemte over mig og ikke omvendt.â&#x20AC;?

Som alle andre alkoholikere prøvede han at skjule sit problem for omverdenen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Reparationsarbejdet tager tid Det var ikke svĂŚrt for Ole Weber at gĂĽ fra at drikke en del til helt at stoppe fra det ene øjeblik til det nĂŚste. Han blev hurtigt fri af trangen til alkohol, men tilbage stĂĽr et stort genopretningsarbejde i forhold til familien. â&#x20AC;?At min kone har holdt mig ud og stĂĽet det her igennem, kan godt undre mig. Jeg er hende selvfølgelig dybt taknemmelig. Men jeg er flov over alt det, jeg har budt hende og resten af familien.

Det fylder stadigvĂŚk, og der ligger meget reparationsarbejde, og det tager tid. Det er ikke noget, vi bare ordner over en weekend.â&#x20AC;?

Familien skal finde nye mĂĽder at vĂŚre sammen pĂĽ. â&#x20AC;?Jeg kan godt reagere voldsomt og opfarende, hvis min kone laver aftaler om for eksempel familiebesøg uden at inddrage mig. SĂĽ føler jeg mig ikke set. Men i lang tid har hun vĂŚret vant til at trĂŚffe beslutninger selv. For jo mere jeg kunne slippe for at deltage i familielivet jo bedre. SĂĽ fik jeg fred til at passe det, der var min primĂŚre dagsorden.â&#x20AC;?

â&#x20AC;?NĂĽr jeg drak, fik jeg ro, og jeg dulmede det, jeg havde behov for at dulme. Men det hjalp ikke, for der er ikke noget, der er sĂĽ ringe, at en brandert ikke kan gøre det vĂŚrre. Men det kunne jeg ikke se, mens jeg var i det,â&#x20AC;? forklarer Ole Weber.

Tro. HĂĽb. Og ĂŚdruelighed.

Tro pĂĽ fremtiden. HĂĽb for familien.

6 ugers intensiv behandling. 1 ürs støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser.

Vi er et professionelt team, som med glĂŚde og energi hjĂŚlper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet.

FĂĽ hjĂŚlp til ĂŚdruelighed.

Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 ¡ 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk ¡ www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.

Anonymt. Uforpligtende.

â&#x20AC;?Jeg troede, jeg kunne drikke i det skjulte uden at blive opdaget. Jeg cyklede en tur ned til vandet og sad alene med mine øller. Jeg har aldrig dyrket at gĂĽ pĂĽ vĂŚrtshus, men har altid drukket alene. Det var meget ensomt.â&#x20AC;?

Ole Weber har haft en barndom med mange svigt og et stressende arbejde gennem lang tid. Han mener, det er noget af grunden til, at han udviklede alkoholafhĂŚngighed. â&#x20AC;?NĂĽr jeg drak, fik jeg ro, og jeg dulmede det, jeg havde behov for at dulme. Men det hjalp ikke, for der er ikke noget, der er sĂĽ ringe, at en brandert ikke kan gøre det vĂŚrre. Men det kunne jeg ikke se, mens jeg var i det.â&#x20AC;?

Svigtede familien Ole Weber er først blevet klar over, hvor stor en belastning hans drikkeri har vĂŚret for hans kone og isĂŚr deres datter pĂĽ 11 ĂĽr, da han holdt op. â&#x20AC;?Hun har vĂŚret det primĂŚre offer, for hun har set og oplevet, at jeg har vĂŚret anderledes. Jeg ĂŚndrede mig grundlĂŚggende, nĂĽr jeg var fuld. Jeg blev aggressiv og fik en meget kort lunte.â&#x20AC;?

OgsĂĽ Ole Webers kone har vĂŚret belastet.

Foto: Lotte Frandsen.

35

Ole Weber har kun ros til overs for Dansk MisbrugsBehandling: ”Jeg fik støtten til at gennemføre at holde op med at drikke.”

”I mange situationer har det været utrygt for hende. Hun var bange for at lade mig være alene med vores datter. Og hun var bange for, at jeg skulle falde i søvn med en tændt cigaret i hånden eller gå fra et tændt stearinlys.”

Hvis familien skulle hygge sig med at se en film i fjernsynet, var det også et problem for Ole Weber. Han var urolig og kunne ikke sidde stille. ”Jeg kunne ikke koncentrere mig om at se noget i TV til ende.

Jeg kunne ikke finde ro og skulle efterhånden drikke en hel del for finde ro. Og dagen efter var det ad helvede til.”

Alkohol havde første prioritet Mens Ole Weber drak, kom alkoholen før alt andet. ”Det første, jeg tænkte på om morgenen, var, hvornår jeg kunne komme hjem fra arbejde og få nogle genstande, og jeg så frem til weekenden, hvor det primære program var at drikke.”

Alligevel bildte han sig selv ind, at han var i stand til at kontrollere sit drikkeri. ”Jeg havde min egen regel om først at drikke efter klokken 12. Så troede jeg, det var mig, der bestemte, men jeg blev bare tiltagende fikseret i, hvornår jeg kunne drikke, og jeg drak mere og mere. Og efter klokken 12 kunne det godt gå stærkt.”

Ole Weber havde flere gange selv forsøgt at begrænse sit alkoholforbrug uden held. ”Jeg havde brug for at få et spark af en, der står mig nær. Jeg magtede det ikke selv.”

Respekt for behandlerne Da Ole Weber kom til det første møde i Dansk MisbrugsBehandling, var han i en meget ringe forfatning, både fysisk og psykisk. ”Jeg var virkelig ude i tovene. Hvis jeg havde fortsat med at drikke, havde jeg nok drukket mig ihjel. Man kunne tydeligt se på mig, at jeg drak og havde det meget skidt.”

Mødet med behandlingsleder Søren Skensved og de andre behandlere blev et afgørende vendepunkt for Ole Weber og hans familie. ”Det var vigtigt for mig, at behandlerne var tidligere misbrugere og selv havde været ude ved kanten. Det øgede min respekt for dem og understregede alvoren i hele situationen. For det går kun én vej, og det er mod afgrunden. Der er ingen fremtid i at drikke.

Det er så dårligt for alting, som det overhovedet kan være. Jeg er så taknemmelig over den hjælp, jeg har fået og over, at jeg nu kan tænke klart og se andet end frem til den næste genstand.”

Specialeområder: Ortopædkirurgi Kunstigt hofte- og knæled Idrætsskader Artroskopi Rygkirurgi Organkirurgi Laparoskopi Urologi Plastikkirurgi Åreknudekirurgi Øre-Næse-Hals Ultralydsundersøgelser Anæstesiologi Hjertemedicin Arbejds-EKG Ekkokardiografi MR-scanning Helbredsundersøgelser Gynækologi

36

Erstatning til selvstĂŚndige er op ad bakke SelvstĂŚndige har svĂŚrere ved at fĂĽ erstatning efter en ulykke end almindelige lønmodtagere. s !F #HARLOTTE 3Â&#x2019;LLNER (ERNÂ&#x2019; q CSH RASKMAGASINET DK

Tilbage i 2005 startede Peter Jespersen selvstĂŚndigt vognmandsfirma op. Han var fuld af optimisme, indtil han allerede efter kort tid var involveret i en ulykke, som resulterede i sygemelding og senere tilkendelse af fleksjob. Den efterfølgende erstatningssag viste sig at blive en sej kamp om dokumentation for det indtĂŚgtstab, som han havde efter ulykken. â&#x20AC;?Det vĂŚrste for mig har vĂŚret tidshorisonten, og jeg føler, at forsikringsselskabet bare trĂŚkker sagen i langdrag,â&#x20AC;? fortĂŚller Peter Jespersen.

Sagen er endnu ikke afsluttet, og det skyldes, at Peter Jespersen som nystartet selvstĂŚndig har svĂŚrt ved at dokumentere sit indtĂŚgtstab i forbindelse med ulykken. â&#x20AC;?Jeg havde vĂŚret i gang i otte mĂĽneder, og det gik den rigtige vej. Men det hele vendte lige pludselig, fordi jeg ikke mere kunne arbejde efter skaden,â&#x20AC;? forklarer Peter Jespersen.

Han fortryder i dag, at han ikke havde bedre styr pĂĽ sine forsikringer, eksempelvis ved at have tegnet en erhvervsudygtighedsforsikring eller en ordentlig retshjĂŚlpsforsikring, som kunne have gjort situationen nemmere efter ulykken.

FastsÌttelse af indtÌgt og ürsløn For selvstÌndige kan det først og fremmest vÌre svÌrt opgøre krav pü tabt arbejdsfortjeneste efter en personskade.

Tabt arbejdsfortjeneste opgøres normalt som forskellen mellem, hvad den skadelidte kunne have tjent uden skaden, og hvad

vedkommende faktisk har haft i indtĂŚgt efter skaden. For en almindelig lønmodtager er disse tal forholdsvis nemme at dokumentere i form af lønsedler. Men for en selvstĂŚndig er regnestykket pludselig ikke sĂĽ nemt at opstille. â&#x20AC;?I disse sager bliver der lagt vĂŚgt pĂĽ virksomhedens regnskab og eventuelle udgifter til vikarhjĂŚlp. Det kan vĂŚre vanskeligt at vurdere, om en selvstĂŚndig har lidt et tab som følge af en ulykke, da der kan vĂŚre mange andre forhold end selve ulykken, som spiller ind pĂĽ virksomhedens regnskab,â&#x20AC;? forklarer advokat Berit Møller Lenschow fra Advodan Vejen A/S. Hun har mange ĂĽrs erfaring i behandling af erstatningssager og opgørelsen af erstatningskrav for bĂĽde lønmodtagere og selvstĂŚndige. Ifølge Berit Møller Lenschow er erstatning til selvstĂŚndige op ad bakke, da det er svĂŚrt at opgøre krav pĂĽ tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab. â&#x20AC;?Det er min opfattelse, at de selvstĂŚndige ofte bliver â&#x20AC;&#x2122;snydtâ&#x20AC;&#x2122; for den erstatning, de egentlig har krav pĂĽ. Sagerne trĂŚkker derudover i langdrag. MĂŚngden af den dokumentation, som forsikringsselskabet krĂŚver, kan føles uendelig, sĂĽ man skal vĂŚbne sig med tĂĽlmodighed,â&#x20AC;? siger hun.

Flere ürs ventetid Ventetiden er hürd kost for en selvstÌndig, som vil forsøge at holde gang i sin virksomhed sü lÌnge som muligt. Man forsøger ofte at kÌmpe for virksomhedens overlevelse ved hjÌlp fra familie og venner, men det kan vÌre svÌrt og müske ikke engang formülstjenligt. For nür det

Foto: Scandinavian Stock Photo.

En almindelig civil retssag ved byret tog i 2009 gennemsnitligt 9,2 mĂĽneder.

LĂŚs mere om erstatning for personskade pĂĽ www.erstatningsgruppen.dk.

ikke kan aflÌses i regnskabet, at den selvstÌndige ikke lÌngere kan arbejde i samme omfang som før, er det ikke nemt at opnü erstatning for tab af erhvervsevne.

Det kan derfor vÌre nødvendigt med drastiske valg for den selvstÌndige, for at der kan komme erstatning til udbetaling.

Man kan vĂŚre nødsaget til at sĂŚlge sine andele i virksomheden eller i vĂŚrste fald lukke virksomheden. Der er dog stadig ingen garantier for, at erstatningssagen kan afsluttes hurtigere. â&#x20AC;?Erstatningskravene skal stadig vurderes af modpartens ansvarsforsikringsselskab og eventuelt behandles i Arbejdsskadestyrelsen, og det tager sin tid,â&#x20AC;? pĂĽpeger Advokat Berit Møller Lenschow, som arbejder i advokatkontorets erstatningsafdeling i Brørup.

Advokatomkostninger og anlÌggelse af retssag Som skadelidt har man krav pü at fü betalt rimelige advokatudgifter fra ansvarsforsikringsselskabet i forbindelse med sagens behandling. Det betyder dog ikke, at den skadelidte für dÌkket al den tid, som advokaten har brugt pü sagen. I disse sager vil forsikringsselskaberne nemlig ikke betale fuldt ud for, at sagerne tager lÌngere tid og er forbundet med større arbejde for advokaten.

Hvis man ikke kan nĂĽ til enighed med skadevolderens forsikringsselskab, kan man anlĂŚgge retssag. Dette kan dog betyde flere omkostninger for den skadelidte, og advokaten vil derfor altid sørge for at søge om retshjĂŚlpsdĂŚkning ved den skadelidtes forsikringsselskab. Advokat Berit Møller Lenschow anbefaler dog ikke altid denne løsning: â&#x20AC;?Det tager ogsĂĽ tid at køre en sag igennem retssystemet og det er derfor ikke altid den bedste løsning for den skadelidte.â&#x20AC;?

Hjerterehabilitering på Vejlefjord Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold

Der vil være mulighed for yderligere hjerte-

fra august 2009.

rehabilitering i Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre

Opholdenes varighed er fem dage, og de er tilrettelagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Patienten Rehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

Opholdet

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el-

Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe-

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

cialiseret genoptræning, information, psykisk

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop-

støtte og vejledning til patienter med hjerte-

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

karsygdom ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

træning og psykosocial støtte m.v.

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

Pårørende tilbydes støtte og vejledning

og Hjerteforeningen, 3393 1788

Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

www.hjerteforeningen.dk

Patienten behandles under opholdet fra vej-

Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Sanatorievej 27B 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord.dk

Hjerteforeningen og Vejlefjord samarbejder om hjerterehabiliteringsophold på Vejlefjord.

38

Fü styr pü din halsbrand Rigtigt mange mennesker døjer jÌvnligt med halsbrand og tror, at det er livsstilen, der er skyld i de smertefulde udbrud. Derfor fravÌlger de mad og drikke, som kan fremprovokere udbruddene, men det er der i mange tilfÌlde slet ingen grund til, for ofte kan halsbranden lindres ganske let.

En ud af tre danskere lider af halsbrand.

Det er mange og derfor omtales halsbrand ogsĂĽ som en folkesygdom. Halsbrand viser sig som en svidende og brĂŚndende smerte bag brystbenet op imod halsen.

Ofte er der ogsü svien i mellemgulvet og maven kan føles oppustet. De plagsomme udbrud opstür gerne, nür man er kommet i seng og spolerer nattesøvnen, ligesom man heller ikke føler sig veloplagt den følgende dag. Hvis halsbrand püvirker nattesøvnen flere gange om ugen kan mange ellers gode dage ødelÌgges og det gür ud over livskvaliteten. Mange tror, at det er livsstilen, der udløser de ubehagelige gener, og at kostÌndringer og forsagelse er den eneste müde at komme de generende symptomer til livs. Men tit kan halsbrand lindres med simpel behandling. Danskerne ved det bare ikke.

I en undersøgelse, som professor ved Københavns Universitet og overlÌge pü Køge Sygehus, Peter Bytzer, har gennemført med deltagelse af 3.506 danskere mellem 18 og 64 ür, svarede hele 38 %, at de inden for fire uger havde oplevet udbrud eller symptomer pü halsbrand.

Men kun en tredjedel af disse angav, at de havde fĂĽet behandling for halsbranden. â&#x20AC;?Undersøgelsen viser, at rigtig mange danskere, som jĂŚvnligt lider af halsbrand og sure opstød, ikke fĂĽr behandling. De tror, at symptomerne er selvforskyldt, for eksempel pĂĽ grund af forkert kost, og synes derfor ikke, at de kan vĂŚre bekendt at ulejlige lĂŚgen. Det kommer til at fylde

Foto: Privatfoto.

s !F +AREN 6ISTESEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Halsbrand og sure opstød er ofte symptomer pü refluks, som 380.000 danskere skønnes at leve med. Refluks opstür, nür lukkemusklen mellem mavesÌkken og spiserøret er blevet slap, siger professor ved Københavns Universitet og overlÌge pü Køge Sygehus, Peter Bytzer.

meget i folks hoveder, fordi de gĂĽr rundt og bekymrer sig for, hvad det kan vĂŚre,â&#x20AC;? siger Peter Bytzer.

Refluks â&#x20AC;&#x201C; en almindelig lidelse Halsbrand og sure opstød er ofte symptomer pĂĽ refluks, som 380.000 danskere

Hvad kan man selv gøre?

Nogle af disse gode rĂĽd kan forebygge eller afhjĂŚlpe halsbrand, men der er stor forskel pĂĽ effekten fra patient til patient, og medicinsk behandling kan vĂŚre nødvendig, hvis generne fortsĂŚtter eller bliver for slemme. s 5NDGĂ? STORE MĂ?LTIDER s 3PIS IKKE DE SIDSTE TIMER FÂ&#x2019;R SENGETID s 3PIS FEDTFATTIGT s 6Â?R MĂ?DEHOLDEN MED KAFFE CHOKOLADE OG FRUGTJUICE s 5NDGĂ? TOBAK OG ALKOHOL s 4AB DIG HVIS DU ER OVERVÂ?GTIG s 5NDGĂ? FORSTOPPELSE s (Â?V SENGENS HOVEDGÂ?RDE SĂ? DU SOVER MED OVERKROPPEN HÂ?VET s 5NDGĂ? STRAMTSIDDENDE TÂ&#x2019;J s 5NDGĂ? FOROVERBÂ&#x2019;JNINGER Kilde: Peter Bytzer

skønnes at leve med. Refluks opstür, nür lukkemusklen mellem mavesÌkken og spiserøret er blevet slap.

Peter Bytzer forklarer, at spiserøret er et langt muskelrør, der forbinder svĂŚlget med mavesĂŚkken. Nederst i spiserøret findes en ringmuskel, der ĂĽbner sig, nĂĽr føden skal passere. Hvis ringmusklen slapper af pĂĽ de forkerte tidspunkter, kan det sure maveindhold løbe baglĂŚns op i spiserøret. Det kaldes refluks. Den stĂŚrke mavesyre ĂŚtser og irriterer slimhinden i spiserøret og det føles som en brĂŚndende fornemmelse bag brystbenet, der breder sig opad. Og dette kaldes halsbrand. â&#x20AC;?Halsbrand opstĂĽr ofte efter mĂĽltider og i tilfĂŚlde, hvor mavesyren nemt løber tilbage, f.eks. nĂĽr man bøjer sig forover eller ligger ned,â&#x20AC;? siger Peter Bytzer og fortsĂŚtter: â&#x20AC;?Andre symptomer er sure opstød og smerter bag brystbenet og opad til i maven. Mad og mavesyre kan endog løbe helt op i munden og medføre hoste og synkebesvĂŚr. Hvis man har hyppige udbrud af halsbrand igennem lang tid, kan den sarte slimhinde i spiserøret blive betĂŚndt og irriteret og derved opstĂĽr spiserørskatar eller spiserørsbetĂŚndelse.

Lidelsen kan ogsĂĽ skyldes et mellemgulvsbrok, som opstĂĽr, nĂĽr den øverste del af mavesĂŚkken er gledet lidt op i brysthulen gennem mellemgulvet, sĂĽ mavesyren nemmere kan løbe op i spiserøret.â&#x20AC;?

Der er altsĂĽ en fysiologisk forklaring pĂĽ halsbrand og sure opstød. Alligevel tror mange patienter, at symptomerne skyldes deres livsstil, og at kostĂŚndringer og afholdenhed fra livets goder er den eneste mĂĽde at begrĂŚnse de smertefulde udbrud pĂĽ. Det resulterer i at de forsøger at leve anderledes. â&#x20AC;?Derfor forsøger de at begrĂŚnse udbruddene ved at undgĂĽ forskellige fødevarer og sĂĽ ellers acceptere smerterne, nĂĽr udbruddene alligevel kommer,â&#x20AC;? siger Peter Bytzer.

I en nylig rundspørge blandt kvinder med halsbrand fortalte deltagerne da ogsĂĽ, at de bl.a. holdt sig fra mad og drikke som kaffe, kød, chokolade, citrusfrugter, hvidløg, krydderier, yoghurt og endda fiberrig kost som mĂźesli og groft brød, fordi de var nervøse for, at det kunne fremkalde udbruddene. â&#x20AC;?Men selv om kosten har indflydelse pĂĽ forekomsten af halsbrand, er afholdenhed

39

Symptomer på refluks s 3URE OPST D s (ALSBRAND s 3YNKEBESV R s "RYSTSMERTER s (OSTE s ( SHED s $ÍRLIG ÍNDE

Diagnose og behandling Det er vigtigt at søge læge og få stillet en diagnose, så lidelsen kan blive rigtigt behandlet. Diagnosen på refluks stilles ud fra de typiske symptomer; sure opstød, halsbrand, brystsmerter m.m. I andre tilfælde kan diagnosen være sværere at stille, og lægen kan vælge at henvise til en mavekikkertundersøgelse, gastroskopi, bl.a. for at udelukke andre sygdomme som mavesår, og for at konstatere, hvor megen skade der er sket på spiserøret.

I særlige tilfælde kan syremængden i spiserøret undersøges, ved at en miniature-måler sættes fast på slimhinden i spiserøret. I løbet af en 48 timers periode måles surhedsgraden i spiserøret, og informationerne lagres på en lille båndoptager, der bæres i et bælte om livet. Proceduren er smertefri og uden risiko.

Patienter med hyppige og langvarige reflukssymptomer vil man ofte behandle med medicin, der hæmmer produktionen af mavesyre, såkaldt mavesårsmedicin.

Der findes mange forskellige typer, og den vigtigste forskel består i, i hvor høj grad medicinen er i stand til at hæmme dannelsen af mavesyre. Bivirkninger ved mavesårsmedicin er sjældent noget problem – heller ikke selv om medicinen skal tages i længere tid, f.eks. flere år. Peter Bytzer råder dog til at omgås mavesårsmedicin med en vis forsigtighed, da noget tyder på, at den ved langvarig behandling kan skabe afhængighed hos nogle patienter.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

alene sjældent den rette kur,” pointerer Peter Bytzer. ”I de fleste tilfælde kan behandling med en enkelt tablet, en såkaldt syrepumpehæmmer, fjerne generne. Den blokerer produktionen af mavesyre i det meste af døgnet og derved bliver man ikke generet, hvis der løber mavesyre fra mavesækken op i halsen, hvilket er årsagen til halsbrand,” siger professoren.

For at forebygge halsbrand og sure opstød kan det, hvis man er overvægtig, være en god idé at tabe sig. Man bør også undgå stramtsiddende tøj og store måltider.

40

Kend virkningen, hvis du stopper med medicinen ”Det var en revolution, da mavesårsmedicinen kom på markedet for tyve år siden, fordi den viste sig at være så effektiv ved alle former for mavesyreproblemer, herunder halsbrand og sure opstød. Og da medicinen heller ikke gav bivirkninger, har lægerne ofte ordineret disse midler, når deres patienter har klaget over halsbrand og smerter øverst i maven.

Det betyder, at der i dag findes en stor gruppe patienter, som har været i behandling for et mavesår, selv om det måske slet ikke var det, der var problemet. Nogle undersøgelser har vist, at der hos nogle af de patienter, som har været i langvarig behandling med mavesårsmedicin, sker en øget produktionen af mavesyre i mavesækken – altså at medicinen faktisk udløser de symptomer den skal dæmpe.

Så længe man tager medicinen er det ikke et problem, men når man holder op, vil man måske opleve, at man producerer mere mavesyre end før man begyndte på medicinen. Derfor bliver det svært for patienten at undvære medicinen, og vi tror, at det måske er forklaringen på at forbruget af mavesårsmedicin er blevet ved med at stige så kraftigt. Otte % af alle voksne danskere indløser en recept på mavesyredæmpende medicin hver år, og udgifterne til mavesårsmedicin er årligt på over en halv milliard kroner, så det er ganske voldsomt. Folk skal have den medicin, de har behov for og som udgangspunkt er mavesårsmidlerne gode til behandling af lidelser relateret til mavesyren, men det er vigtig, at udvise omtanke både blandt praktiserende læger og sygehuslæger, når der udskrives recepter på medicinen. Det er også vigtigt at patienterne er opmærksomme på, at deres symptomer i en periode på nogle uger kan blive forværret, når de stopper med medicinen. I denne periode kan det være en god ide med syreneutraliserende håndkøbsmidler, som dæmper symptomerne,” siger Peter Bytzer.

Sådan foregår operation Professoren fortæller, at i de sværere tilfælde kan operation være en løsning, som er bedre end langvarig medicinsk behandling. Operationen går ud på at forsnævre lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk. Det er et mindre indgreb, der kan foretages med kikkertteknik under en kort indlæggelse. Forsnævringer på spiserøret, der viser sig som synkebesvær, er ofte en følge af langvarig spiserørskatar med ardannelse. Forsnævringen kan udvides med ballon ved en mavekikkertundersøgelse, som foregår ambulant. ”For mange patienter er tilbøjeligheden til spiserørskatar desværre livslang, heldigvis dog ofte med lange perioder, hvor der kun er få eller ingen symptomer. Det er derfor vigtigt, at patienten selv gør en indsats ved at efterleve de gode råd mod reflukssygdom,” siger Peter Bytzer. ”Mange patienter med tendens til spiserørskatar skal dog behandles med medicin i lange perioder for at undgå de generende symptomer og for at forebygge sår og forsnævringer i spiserøret, og i disse tilfælde er regelmæssig kontrol hos lægen tilrådelig,” siger han.

Brystproteser i Skive

”For mange patienter er tilbøjeligheden til spiserørskatar desværre livslang, heldigvis dog ofte med lange perioder, hvor der kun er få eller ingen symptomer. Det er derfor vigtigt, at patienten selv gør en indsats ved at efterleve de gode råd mod reflukssygdom,” siger Peter Bytzer.

Forebyggelse med livsstilsændringer De ting man selv kan gøre for at afhjælpe og forebygge halsbrand er at holde sig fra store og fedtrige måltider og tabe sig, hvis man er overvægtigt. Det er en god ide at undgå stramtsiddende tøj og være påpasselig med at bøje sig forover. At sove med sengens hovedgærde løftet 15 - 20 centimeter kan være med til at forebygge halsbrand om natten og fremme den gode søvn, så man vågner udhvilet og frisk til at møde den nye dag.

Nu kan du købe protese lingeri på nettet www.femiletinshop.dk t 1SPUFTF MJOHFSJ t #BEFU K t %FMQSPUFTFS t #SZTUWPSUFS t #SZTUQSPUFTFS t 5 SLM EFS

Lovgivningen giver dig frit valg til valg af leverandør.

Ingen ekstra betaling - vi matcher kommunens priser.

Vi har åbent alle hverdage med/uden tidsbestilling.

ADELGADE 18 . 7800 SKIVE . TLF. 97 52 04 07

Syre i spiserøret Halsbrand, der også kaldes spiserørsbetændelse eller spiserørskatar, skyldes tilbageløb af mavesækkens indhold op i spiserøret. Det sker, fordi den muskel, der skal blokere for mavesyren, ikke fungerer optimalt og lader syren passere op igennem spiserøret. Og slimhinden i spiserøret kan, i modsætning til slimhinden i mavesækken, ikke tåle mavesyre, og det forårsager de brændende sviende smerter.

41

BrystkrĂŚftpatienter pĂĽ venteliste kan nu vĂŚlge privathospital i Skejby Sundhedsstyrelsen har netop tildelt AROS specialerne mamma- og strumakirurgi som en af de eneste private udbydere. Det venter man vil fordoble patientantallet pĂĽ hospitalets klinikker for sygdomme i brystet og skjoldbruskkirtlerne. s !F #HARLOTTE 3Â&#x2019;LLNER (ERNÂ&#x2019; q CSH RASKMAGASINET DK

AROS Privathospital i Skejby er netop blevet godkendt til at behandle ventelistepatienter inden for mammakirurgi og strumakirurgi. Nidal Al-Suliman, der leder hospitalets mamma- og strumaklinikker, forventer markant øget patienttilgang fra den 1. januar 2011, hvor den nye struktur trĂŚder i kraft. â&#x20AC;?Mammakirurgien er kun tildelt to andre private udbydere, ĂŠn i Sydjylland og ĂŠn i København, mens strumakirurgien ud over os alene er tildelt et privathospital i HovedstadsomrĂĽdet. Da ventetiden i det offentlige er lang pĂĽ nogle af behandlingerne, venter vi dobbelt sĂĽ mange patienter pĂĽ de to omrĂĽder fra ĂĽrsskiftet,â&#x20AC;? siger overlĂŚgen og henviser til de gĂŚldende behandlingsgarantier.

disciplinĂŚre team pĂĽ mammaomrĂĽdet omfatter specialister inden for bl.a. kirurgi, billeddiagnostik, patologi og onkologi.

Samtidig opfylder vi kravene til ventetider pĂĽ diagnose og behandling i henhold til krĂŚftpakkerne,â&#x20AC;? siger overlĂŚgen, der selv udfører omkring 200 mammakirurgiske operationer ĂĽrligt samt superviserer og forsker pĂĽ omrĂĽdet. Han fortĂŚller, at AROS ogsĂĽ samarbejder med en specialiseret psykolog og har tilknyttet fysioterapeuter, der har stor erfaring med brystkrĂŚftpatienter.

Inden for strumakirurgien gør mange af de samme krav sig gĂŚldende. â&#x20AC;?OgsĂĽ her er der lagt vĂŚgt pĂĽ, at vi kan sammensĂŚtte et multidisciplinĂŚrt team, rĂĽder over moderne udstyr og kan tilbyde operation inden for to uger,â&#x20AC;? forklarer Nidal Al-Suliman.

MultidisciplinĂŚrt samarbejde en forudsĂŚtning PĂĽ det mammakirurgiske omrĂĽde er AROS godkendt til operationer for brystkrĂŚft samt efterfølgende rekonstruktion af bryster, der varetages af hospitalets plastikkirurgiske center. â&#x20AC;?Vores team af plastikkirurger benytter de nyeste teknikker og har stor erfaring med forebyggende fjernelse samt genopbygning af brystet gennem primĂŚr brystrekonstruktion og brystomformende operationer. Kun de fĂŚrreste andre har et lignende apparat bag sig,â&#x20AC;? siger Nidal Al-Suliman.

Ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning for kirurgi er det en forudsĂŚtning, at hospitalernes varetagelse sikrer multidisciplinĂŚrt samarbejde samt tilstrĂŚkkelig robusthed og erfaring. â&#x20AC;&#x201C; Vores multi-

Kan tiltrĂŚkke patienter fra hele landet De hospitaler, der er godkendt til behandling af ventelistepatienter, er opdelt i grupper, alt efter hvor komplekse operationer der kan varetages. AROS er pĂĽ de to specialeomrĂĽder placeret i kategorien regionale funktioner. â&#x20AC;?Det er nĂŚsthøjeste specialiseringsniveau inden for strumakirurgien og højeste niveau inden for mammakirurgien, og dermed ligger vores specialiseringsgrad pĂĽ omrĂĽderne i top blandt alle privathospitaler,â&#x20AC;? forklarer Nidal Al-Suliman.

Ifølge overlÌgen er AROS lige nu i gang med at ansÌtte flere kirurger for at kunne imødekomme den ventede efterspørgsel.

Han begrunder hospitalets forventninger

AROS Privathospital A/S bestĂĽr af 14 højt specialiserede klinikker. Hospitalet modtager bĂĽde privatbetalere, patienter med sundhedsforsikring og ventelistepatienter fra det offentlige â&#x20AC;&#x201C; sidstnĂŚvnte gennem AROSâ&#x20AC;&#x2122; aftale med regionerne.

Mammakirurgisk Klinik tilbyder fuld udredning samt kirurgisk behandling af alle sygdomme i brystet, isĂŚr brystkrĂŚft.

Udredning finder sted inden for en uge og inkluderer klinisk undersøgelse, mammografi, ultralydsundersøgelser samt evt. nülebiopsi. Operationer kan bookes inden for to uger. LÌs mere pü www.arosph.dk

til patienttilgang med AROSâ&#x20AC;&#x2122; geografiske placering samt hospitalets kapacitet og deraf følgende korte ventetider. â&#x20AC;?Vi kan udføre omkring 500 mammakirurgiske og 150 strumakirurgiske operationer ĂĽrligt.

AROS kan derfor tiltrĂŚkke mammapatienter fra hele Vestdanmark, men ogsĂĽ fra SjĂŚlland, hvor kapaciteten i privat regi er begrĂŚnset. Det samme gĂŚlder inden for strumakirurgien, hvor ventelisterne er lĂŚngere i offentligt regi, og hvor vi som eneste private behandlingssted uden for København er godkendt til at modtage ventelistepatienter,â&#x20AC;? slutter han.

42

Nyt om brystkræft

Kilde: www.dst.dk (Danmarks Statistik)

DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Syntetisk Toupeer Toppe - løst hår Extensions Turban-tørklæder Plejeprodukter

PARYKHUSET PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN SPECIALFORRETNING VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Landsforeningen mod Brystkræft Landsforeningen mod Brystkræft er stiftet i oktober 1996 af en kreds af kvinder med diagnosen brystkræft. Stifterne af foreningen har tidligere arbejdet frivilligt med besøg hos nydiagnosticerede og nyopererede brystkræftpatienter og har således mere end personlige oplevelser med brystkræft.

Baggrunden for stiftelsen af Landsforeningen mod Brystkræft er oplevelsen af nødvendigheden af, at de brystkræftramte - 40.000 i alt - slutter sig sammen for at få vendt den stigende forekomst og stigende dødelighed af brystkræft. For omkring 10 år siden levede en brystkræftpatient gennemsnitlig 5 år efter, at diagnosen var stillet. Nu er den gennemsnitlige levetid 8 år.

Målsætningen for foreningen er at forbedre vilkårene for brystkræftpatienter. Dette gøres ved i samarbejde med behandlere og politikere at få patienterfaringer og patientsynspunkter repræsenteret i forbindelse med beslutninger om brystkræftpatienters forhold i behandlingssystemet og i socialpolitikken. Foreningen har en dynamisk hjemmeside og har for et par år siden fået en markant formand, nemlig Karsten Skawbo-Jensen.

Kilde: www.brystkraeftforeningen.dk

Foto: PR-Foto af Karsten Skawbo-Jensen.

Brystkræft i tal Samlet set rammer kræft både mænd og kvinder i meget stort omfang. Ifølge senest tilgængelige tal rammes årligt 16.041 mænd og 15.886 kvinder af kræft, hvilket stort set er lige mange.

Men når der ses på hvor mange, der lever med diagnosen kræft, så er der stor forskel. Ved udgangen af 2008 levede der 86.292 mænd med en kræftdiagnose, men hele 125.886 kvinder. Tallene dækker både over personer, som er i behandling eller går til kontrol og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske.

To kræfttyper rammer helt specielt kun mænd eller (næsten kun) kvinder. Den hyppigste kræftform for mænd er prostatakræft, hvor der i 2008 af Sundhedsstyrelsen er registreret 3.705 tilfælde svarende til 22,2 % af alle kræftformer hos mænd. For kvinders vedkommende er brystkræft hyppigst forekommende med 4.696 tilfælde i 2008, svarende til 27,9 % af alle kræfttilfælde hos kvinder.

Ifølge statistik over dødsfald i 2008, døde der 1.076 mænd af kræft i prostata. For kvinders vedkommende, viser statistikken, at der døde 1.159 af brystkræft. Men der døde 1.709 kvinder af kræft i lunger, brokier, strubehoved og luftrør. Selv om kræft er den hyppigst forekommende kræfttype hos kvinder, så afspejles det sig altså ikke i statistikken over dødsfald.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

s Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

43

Foto: Scandinavian Stock Photo.

National indsats for at mindske overbehandling af brystkræft Hvert år får over 4.000 kvinder konstateret brystkræft. Men selv om navnet er det samme, kan der være mange variationer i sygdommen fra patient til patient.

Det betyder, at ikke alle skal have ens behandling, og at det, der virker for én patient, måske blot giver en anden bivirkninger uden reel effekt på sygdommen.

I dag har lægerne en række metoder til at afgøre hvilken behandling en kvinde skal tilbydes. Blandt andet måles kræftknudens størrelse, cellerne studeres i mikroskop og det undersøges om kræften har spredt sig til lymfesystemet. Men de metoder kan blive meget bedre, mener professor Torben Kruse fra Syddansk Universitet. ”For at give et eksempel kan man se på 100 kvinder, der har en bestemt profil, der gør, at de tilbydes operation, hvor man fjerner knuden, efterfulgt af strålebehandling samt kemoterapi eller antihormonbehandling. Omkring 70 af dem vil faktisk ikke have brug for mere end operation og strålebehandling, men fordi man ikke kan udpege hvem de er, tilbydes alle samme behandling,” siger Torben Kruse.

Torben Kruse arbejder derfor på at få større kendskab til generne bag de forskellige former for brystkræft. Det kan give viden om hvilke kvinder, der har en meget lav – eller måske ingen – risiko for at kræften spreder sig, og som derfor har brug for minimal behandling, måske kun operation. Indtil videre har hans gruppe undersøgt 30.000 gener og udvalgt sæt på henholdsvis 32 og fem gener, der ser ud til at være tegn på en meget lav risiko for at kræften spreder sig.

Kilde: www.cancer.dk

Massageprotese En helt ny følelse...

En brystprotese der giver blid massage ved anvendelse. Kanalerne på bagsiden masserer brystkassen og tillader luft at cirkulere så huden føles kølig og kan ånde.

Protesen er fordelagtig for kvinder med lymfødem.

Den unikke bagside bevirker at protesen sidder sikkert og den symmetriske form gør at den ikke glider i BH’en.

DANMARKS FØRENDE NYH ED!

PARYKATELIER

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN Vi henviser gerne til nærmeste forhandler på telefon 43 96 66 99.

Længere ventetid for behandling af brystkræft For tre år siden fastslog regeringen, at kræft skal behandles som en akut sygdom, men indenfor flere store områder er målet langt fra nået. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse viser, at ventetiderne på behandling af flere almindelige kræftsygdomme fx for brystkræft er blevet længere end for to år siden. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. ”Det er ikke hvad vi havde håbet på. Det er skuffende,” siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen på cancer. dk. De nye ventetidstal viser den gennemsnitlige ventetid fra en patient er blevet henvist til sygehuset og til behandlingen går i gang. Sammenligningen mellem de enkelte halvår i perioden januar 2008 til udgangen af 2009 viser, at der ikke for alvor er blevet slået hul i ventetidsproblemerne for alle kræftsygdommene. For kvinder med brystkræft er ventetiden direkte steget. I første halvår 2008 ventede halvdelen af brystkræftpatienterne 23 dage, før de var klar til behandling. I andet halvår 2009 steg ventetiden til 28 dage. Men en fjerdel af patienterne, ventede længere, nemlig 38 dage fra sygehuset modtog henvisningen til behandling startede.

Foto: Wikimedia Commons.

Foto: Foto: Scandinavian Stock Photo.

44

Kylie Minogue den mest inspirerende brystkræft-stjerne Australske Kylie Minogue har vundet en online afstemning om at være den mest inspirerende brystkræftstjerne, fordi hun har været villig til at tale åbent og ærligt om sin egen sygdom. Sangerinden fik i 2005 diagnosen brystkræft og blev efterfølgende opereret og modtog kemoterapi, som fik hende til at miste håret. Men allerede inden der var gået et år vendte hun stærkt tilbage med koncertoptræden og pladeudgivelse. Sidste år var hun på koncerturné i 21 lande og har netop udsendt sit 11. studiealbum ’Aphrodite’.

Kylie Minogue vandt afstemningen, der var lavet af Amoena, over andre kendte kvinder som afdøde Lind McCartney og Olivia Newton-John. ”Kylie har inspireret mange kvinder til at være mere åbne omkring deres frygt og har opmuntret til at de skal tro på, at de godt kan komme igennem deres prøvelser,” udtalte Amoenas talskvinde Rhoda White i en pressemeddelelse.

Kilde: www.abcnews.go.com

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Socialfaglig Coachuddannelse Med akademifaget "Coaching i organisationer", 10 ECTS-point og ! ertificering

Uddannelsen for dig, der arbejder med mennesker

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg.

!"#$%&'($%$ )*%'(+$, -./0..%# 10 21"$ 3*1/($"

!#45++$ • • • • •

!"#$%&&'#(%) *#+*,%(-% #. )'.%/0"-'. +-$0"1+( 2-$3"% 4( 5') 4( *#+*,'(. 6%- ,37 8/+)'5%5 9'.%/0"-'.5 &+6&:') 6%- ;#".%"% #. 8#))%.+%" <$$%85'/% -'+)#."%-&8+;%" 5') ."2::%:"#*%&&%" =5>"8%5 :%"&#()'.% #. $+.)'.% 8#6:%5%(*%"

61"+.7+ 898: ;:88 <<<=>,$.%&'('1"=#7

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.

Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

45

Også sporadisk brystkræft kan formentlig arves Forskere har fundet ud af, at sporadisk brystkræft, i modsætning til arveligt betinget brystkræft, ikke længere kan opfattes som én sygdom, idet der findes flere undergrupper. Forskellige undergrupper betyder også, at der skal tilbydes forskellig behandling og opfølgning. ”Kræftceller har ofte et unormal højt eller lavt antal af enkelte gener, noget som antages at påvirke sygdomsforløbet,” forklarer kræftforsker Silje Hein Nordgaard fra Institutt for kreftforskning i Norge. For at opnå et højt antal af et fordelagtigt gen, kan cellerne generere flere kopier af denne del af arvematerialet. For at fjerne et ufordelagtigt gen, sletter cellen ofte det arvemateriale, hvor dette gen ligger. Det er altså ikke blot nedarvede varianter, som påvirker generne i svulsten.

Variationen i svulsters gener er et resultat af både arvelig variation og effekten af kopierede og slettede gener. ”Vi vil undersøge, om den almindelige nedarvede variation som findes hos os mennesker gør nogle kvinder mere udsatte for en specifik undertype af brystkræft,” udtaler Nordgaard.

Brystkræft mest hyppig blandt kvinder i hele verden Ifølge Globocan, som er et WHO-projekt, er det estimerede antal nye brystkræfttilfælde blandt kvinder 1,38 millioner i 2008. Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom i både udviklede lande og i udviklingslande. Incidensen varierer fra 19,3 per 100.000 kvinder i Østafrika til 89,9 per 100.000 kvinder i Vesteuropa. Hyppigheden er høj i udviklede lande med undtagelse af Japan og lav i de fleste udviklingsregioner i verden. Variationen i dødelighed er til gengæld ikke stor, trods den store forskel på incidens. Det skyldes bl.a., at det er betydelig mere sandsynligt at overleve brystkræft i vestlige lande, end det er i øvrige lande i verden. Brystkræft er dermed på verdensplan den femte mest hyppige årsag til kræftdødsfald. Det estimerede tal for antallet af døde som følge af brystkræft er på niveau med antallet af døde på grund af lungekræft.

Kilde: www.globocan.iarc.fr

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.forskning.no

Svaneklinik - diskret og omsorgsfuld kompetence

K

ræ

ftp at ien t?

t? rere ope t s y Br

Mistet håret?

Ly m

Svaneklinik

Brystproteser lingeri parykker tørklæder plejemidler tilbehør fø de lymfødembehandling m ?

- vi har det hele!

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Foto: Privatfoto.

46

Birgitte Carlsen har igennem 18 ĂĽr vĂŚret operationssygeplejerske pĂĽ et privathospital i New York.

I New York dør mange patienter, inden de kommer pü venteliste Birgitte Carlsen er dansk sygeplejerske i New York i USA. Et midlertidigt job har efterhünden varet i18 ür. Med erfaring som sygeplejerske fra süvel Danmark som Norge har Birgitte Carlsen erfaret, at der er forskel pü de enkelte landes sundhedssystemer, men intet sted har hun oplevet sü stor en forskel som i USA, hvor millioner af mennesker ikke har mulighed for livsvigtig lÌgebehandling, da de ikke har rüd til sygeforsikring. s !F ,ONE ,AURITZEN q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Birgitte Carlsen er opvokset i Hadsten ved Ă&#x2026;rhus og med en far der var dyrlĂŚge med speciale i landbrugsdyr, troede Birgitte, at det var indenfor dyrlĂŚgegerningen hendes fremtid lĂĽ. Men ingen

mente, at â&#x20AC;&#x2122;den lille splejsâ&#x20AC;&#x2122; havde styrke til at vende et føl i en hoppemave, sĂĽ Birgitte blev sygeplejerske, selv om det ikke var fordi hun følte et â&#x20AC;&#x2122;kaldâ&#x20AC;&#x2122;. Valget blev taget, fordi hun mente, det var et

Foto: Privatfoto.

47

Birgitte sammen med kolleger på operationsgangen.

almengyldigt håndværk, der kunne bruges uden for Århus og Danmark med for den sags skyld, og fordi man fik løn under uddannelsen.

Det første job efter endt uddannelse, blev på en kirurgisk afdeling i Århus. To år senere fik Birgitte Carlsen job på en operationsafdeling og det blev startskuddet til supplerende uddannelse og et langt arbejdsliv som operationssygeplejerske. Birgitte søgte under en ferie en stilling i New York og selv om hun ikke billiger alt inden for det amerikanske sundhedssystem og den behandling, der tilbydes patienter, er der også muligheder, som hun ikke ville have fået i Danmark, hvad angår både job og fritidsliv. Derfor er hun stadig at finde i New York. Så det ’sommerjob’, hun tog i 1992, er endnu ikke ophørt.

Når behandlingen er kommerciel Birgitte Carlsen arbejder på et privathospital, der er specialiseret i cancer og følgesygdomme i forbindelse med sygdommen. Det første møde med den fremtidige arbejdsplads var imidlertid lidt at et chok. Birgitte fik ved introduktionen til sin nye arbejdsplads vist en reklamefilm for hospitalet: ”Det forekom mig mærkeligt og ligefrem stødende, at hospitalet er en forretning, der konkurrerer med andre institutioner og derfor gør reklame for sig selv på linje med hundemad og hurtige biler,” fortæller Birgitte Carlsen. I reklamefilmen så man en sygeplejerske tale

med en patient, som hun holdt i hånden.

Kameraet zoomede ind på deres hænder, mens et kor sang ’patient care is like a family affair’. Så allerede fra begyndelsen måtte Birgitte se i øjnene, at sundhedsvæsnet i USA er kommercielt og som ansat kan man ikke lukke øjnene for den kendsgerning. Sygeplejerskerne har nemlig bl.a. til opgave at fakturere patienterne for ’chargeable items’, som fx kateter, medicin, autosuturer, hæmostatiske præparater (hæmostase betegner standsning af blødning efter karbeskadigelse, red.) og lignende.

Der er en fundamental forskel i mentalitet, når det handler om sygdom og behandling I USA. I forbindelse med enhver ansættelse, taler man altid om ’benefits’ og noget af det første, der kommer på bordet, er om der er en sygeforsikring tilknyttet jobbet. Hvor behandling i Skandinavien bliver betragtet som en menneskeret, ses det I USA som et privilegium, fortæller Birgitte.

Ventelister selv om der arbejdes 24 timer i døgnet I New York arbejdes der ofte til sent på aftenen på hospitalerne, så udstyr og operationsstuer bliver udnyttet mest muligt, da det er det mest profitable. Det har selvfølgelig den fordel, at flere kan behandles.

Men selv om det forkorter ventelisterne, kan man ikke umiddelbart sammenligne med Danmark. En væsentlig faktor, der

spiller ind på ventelisterne, er nemlig, at mange mennesker slet ikke figurerer på ventelisterne, fordi de ikke opsøger læge, da de ikke har en forsikring, som dækker behandling. ”Jeg finder det foruroligende, at mange af mine kolleger, både læger og sygeplejersker, er imod sundhedsreformen,” fortæller Birgitte Carlsen. ”Mange amerikanere nærer en fundamental uvilje mod at skulle betale for andres sundhed. Og

Hvert syvende dødsfald i USA skyldes manglende forsikring ”Jeg finder det umoralsk og frastødende, at man, hvis man er uheldig nok at blive syg eller måske ligefrem har cancer, skal straffes yderligere, fordi man måske ikke

Birgitte Carlsen er i Danmark et par gange om året, hvor hun blandt andet besøger sin mor, som bor i Århus. Men hvert år bruger hun også en del af sin ferie på frivilligt arbejde som sygeplejerske i verdens fattigere lande som Nicaragua, Brasilien, Cambodja, Etiopien og Filippinerne og hjælper med plastik-rekonstruktion af læbeganespalter med ’Operation Smile’. har råd til sygeforsikring. Jeg har set mange eksempler på patienter, der er blevet diagnosticeret for sent, fordi de ikke havde

Populære modeller - til arbejde og fritid!

råd til forsikring eller fordi forsikringsselskabet ikke ville dække behandlingen på grund af ’pre-existing conditions’ eller en

Model 25110 - Athen

Model 25150 - Dublin

Dame ballerinasko med velcrolukning over vristen.

Kvalitet: Skind Farve: Hvid/grå Størrelse: 36 - 42

Sportssko til damer med elastik-lukning og lille hæl.

Kvalitet: Imiteret skind Farve: Hvid/grå Størrelse: 36 - 42

kr. 299,- inkl. moms

kr. 299,- inkl. moms

kr. 239,20 ekskl. moms

kr. 239,20 ekskl. moms

Praxis top model - med ekstra bløde såler Model 25090 - Paris Dame sandal med mulighed for indstilling af bagrem og over vristen.

Kvalitet: Skind med indersål af ægte ruskind Farve: Sort - Hvid - Blå Størrelse: 36 - 42

!"#$$%&'&

det er et meget besynderligt fænomen, at USAs Military Industrial Complex ifølge de seneste offentlig gjorte tal ’sluger’ op mod halvdelen af bruttonationalproduktet, mens sundhedsreformen tegner sig for cirka 7 %. Så mange amerikanere er mere tilbøjelige til at ville finansiere noget, der potentielt – og i disse krigstider – er veritabelt dødbringende, end noget der er livsbevarende. Jeg hører mange af mine medarbejdere sige: ”Alle ved jo, at ’socialized medicine’ som i Danmark ikke fungerer.” Hvis man spørger uskyldigt, hvor folk har arbejdet, siden de har den erfaring, så er svaret, at det har de som hovedregel ikke nogen personlig erfaring med. ”Men man ved jo, at ventelisterne er alt for lange.” I modsætning til de 30 millioner amerikanere, der sidder og venter på at dø, fordi de ikke har råd til forsikring eller behandling? Eller de mange der dagligt tager turen fra New York til Toronto i Canada, hvor medicinen er billigere,” spørger Birgitte retorisk.

Foto: Privatfoto.

48

“Da denne model er lille i størrelsen, anbefaler vi, at du tager ét nummer større, end du normalt bruger”

kr. 449,- inkl. moms Minimal efterbehandling i strygelet kvalitet!

En ny serie i behagelig skjortekvalitet, hvor komfort, design og funktionalitet går op i en højere enhed. Serien kombinerer bomuldens absorberingsevne og stretchens elasticitet med polyesterens slidstyrke, anti-krølegen-skaber og farveægthed. 48% bomuld/48% polyester/4% EOL-Stretch

kr. 349,- inkl. moms

Model 25180 - Monaco

Model 25160 - Madrid

Sandaler til damer og herrer med velcrolukning.

Kvalitet: Imiteret skind med indersål af ruskind.

Farve: Sort - Hvid Størrelse: 36 - 46

Damesandal med hælrem og velcrolukning over vristen.

Kvalitet: Skind Farve: Hvid Størrelse: 36 - 42

kr. 279,20 ekskl. moms Alle modeller fåes i 7 friske farver og i str. XS-4XL

kr. 299,- inkl. moms Bordeaux

Lys grøn

Koksgrå

Lys grå

Marine

Lys blå

Navy

kr. 239,20 ekskl. moms

Se hele Praxis kollektionen på www.praxiswear.dk - Eller bestil gratis katalog på 97 12 82 82

kr. 149,- inkl. moms kr. 119,20 ekskl. moms Normalpris kr. 329,00

Praxis Hammershusvej 16 i 7400 Herning Telefon 97 12 82 82 · Telefax 97 12 08 08

((()*+,)-.

kr. 359,20 ekskl. moms

49

anden kynisk kalkuleret undskyldning. Ifølge en analyse for et par år siden, skyldes hver syvende dødsfald i USA manglende forsikring. Da jeg fik min blindtarm fjernet, ville mit forsikringsselskab godt betale narkosen, men ikke operationen. Hvad stod jeg lige og skulle bedøves for, hvis ikke der var operationsindikation, om jeg må spørge?”, siger Birgitte Carlsen indigneret. ”Jeg er 100 % tilhænger af, at alle skal forsikres, men den lov der er blevet vedtaget, finder jeg er en udvandet, patetisk version, hvor medicinalvirksomhedernes interesser er blevet tilgodeset på bekostning af patienternes. Det er fuldstændig grotesk, så megen indflydelse korporativer har i Amerikansk politik. Der er snesevis af lobbyister for hvert kongresmedlem. Firmaerne betaler kæmpestore beløb til lobbyister for at de skal påvirke politikerne til at tage særlige hensyn til dem i lovgivningssammenhæng. Jeg finder det også uetisk, at politikere ikke opfattes som værende inhabile, når de har aktieposter i medicinalfirmaer.”

Bruger mere tid på dokumentation end pleje ”I USA spiller den lovgivningsmæssige side af patientplejen en meget stor rolle. Det giver sig udslag i den løbende udformning af et cirkulære, ’Policies & Procedures’, som gennemgår en bestandig og udviklingsbaseret forandring (forhåbentlig en forbedring), baseret på lovgivning, præcedens, forskning og – eventuelt dårlige – erfaringer. Det betyder også, at vi dokumenterer alt, hvad vi foretager os: At vi har fået rapport fra præ-op (undersøgelse før operationen, red.), at vi har set patienternes underskrevne bekræftelse på, at de vil gennemgå en bestemt procedure i overensstemmelse med operationsprogrammet, at vi har verificeret patientens identitet, allergier, fastestatus og at patienten på operationsbordet er lejret forsvarligt for at undgå nerve- og vævsskader, hvilke maskiner der er i anvendelse, hvilke implantater, inklusive lotnummer, der bliver

brugt osv. Nogle gange føler jeg, at jeg bruger så megen tid på at dokumentere den pleje, jeg giver patienten, at jeg ikke har tid til at udføre den pleje, jeg dokumenterer.”

Birgitte Carlsen medgiver dog, at patientens sikkerhed på operationsstuen er vigtig, for går det galt, kan det gå rigtig galt.

Patienten er bedøvet og kan ikke give udtryk for ubehag, smerte eller noget som helst. ”Vi er heldige, når vores komplikationer begrænser sig til tryksår og nerveskader, selv om det også kan have store menneskelige og økonomiske omkostninger,” siger hun.” ”Visse indgreb kan føre til tab af legemsdele eller førlighed.

Neurokirurger betaler fx mere i ’malpractice insurance’ på årsbasis, end jeg får i løn. Vi arbejder selvfølgelig meget hårdt på at forbygge komplikationer, hvilket naturligvis er til gavn for alle parter,” siger Birgitte Carlsen, men fortsætter. ”På afstand ser det lidt ud som om, Danmark de seneste år har omprioriteret sundhedsvæsenet, så det ligner det amerikanske på de mest uhensigtsmæssige områder. Men jeg håber, at jeg tager fejl.”

Operation Smile Birgitte Carlsen arbejder i sine ferier som frivillig i organisationen Operation Smile. Frivillige læger og sygeplejersker opererer børn med læbe- og ganespalter overalt i verden. Operation Smile har som mission at øge opmærksomheden på den ofte livstruende tilstand og at yde behandling i form af operation. Operation Smile opererer gratis børn i mere end 50 lande og har tilknyttet flere tusinde frivillige.

Læs mere om organisationen på www.operationsmile.org

È?Xi [l biXm g \ijkXke`e^6É

TANDIMPLANTATER

8[mfbXk C`kk\e Gfjj\ck Fcj\e

ddLũZ?sũsEJũw[dũLwũV ddLũZ?sũsEJũw[dũLwũVũiwũtf[d ũiwũtf[d Hamlet Implantat og Kæbe-

FASTE LAVE PRISER fqd?gw?wũfLJũcsigLũ fqd?gw?wũfLJũcsigLũ

kirurgi tilbyder implantater i

13.900,-

bedste kvalitet til fast, lav pris.

fqd?gw?wdotg[gYũQxdJcFGLũ fqd?gw?wdotg[gYũQxdJcFGLũ

EN TAND BILLIGERE

Vi sikrer dig: ¬ũ ¬ũ Kort behandlingsforløb ¬ũ ¬ũ Færre gener ¬ũ ¬ũ 3-D panoramarøntgen ¬ũ ¬ũ Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650 www.hamlet.dk

ũ ũ

fra 75.000,1s cdEtqsiwLtLũ ũ 1s cdEtqsiwLtLũ(4 implantater)ũ

36.500,Alle kroner er dansk produceret.

Advokat Litten Posselt Olsen rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning. Hun er en del af ADVODAN Brørup’s store specialafdeling i personskadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retsager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang række informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gratis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.

Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk ADVODAN Brørup Jernbanegade 2 6650 Brørup Tlf. 75 38 15 77 lpol@advodan.dk

nnn%X[mf[Xe%[b

50

Nyt fra forskningens verden Danske forskere vil tænde for anti-cancer gener Det er lykkedes forskere på Københavns Universitet at afkode den genetiske nøgle, der giver særlige tarmceller deres identitet. Ved begyndende tyktarmskræft, hvor kræftceller trænger ind i vævet udenfor tarmen, viser det sig nu, at kræftcellerne har slukket for det centrale CDX2-gen - og dermed har fjernet cellernes ’identitet’. Med viden om det sindrige netværk af gener, vil forskerne nu forsøge at tænde for anticancergenernene igen.

Tarmens inderside er beklædt med et specialiseret lag celler, epitelceller, der kan producere beskyttende slim og hormoner, mens de samtidig holder farlige bakterier og giftstoffer ude. I tarmen er der hele tiden tæt kontakt til sygdomsfremkaldende mikrober og toksiner. Det betyder, at epitelceller har stor risiko for at mutere og danne kræft. Tyndtarmen udskifter derfor hele cellelaget på 2-5 dage, mens tyktarmen er tre uger om samme proces.

Et tændt CDX2-gen fortæller en celle, at den sidder i tarmens epitel, så den udfører sin rolle korrekt. Det opdagede lektor Jesper Troelsen og kolleger fra Københavns Universitet allerede for adskillige år siden, så CDX2 kan opfattes som et identitetsgen. Ved at bruge moderne højteknologiske DNA sekveteringsapparater på Institut for Cellulær og Molekylær

Dansk Cøliaki Forening Lider du af ... t Træthed t Koncentrationsbesvær t Tarmluft t Mavekneb t Oppustethed t Kvalme t Diare t Svimmelhed ... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk 70 10 10 03

Foto: Scandinavian Stock Photo.

s Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Medicin har forskergruppen nu afsløret, at CDX2 kontrollerer over 600 andre gener, som styrer tarmepitelcellernes funktion. En opdagelse, der er offentliggjort i det videnskabelige magasin Journal of Biological Chemistry. ”Blandt de 600 gener har vi opdaget fem, som er såkaldte anti-cancer gener,” forklarer lektor Jesper Troelsen. ”Samtidig har vi undersøgt tidlige stadier af colon-kræft, altså tyktarmskræft. Her så vi, at når tyktarmskræftceller begynder at trænge ind i vævet udenfor tarmen, så har kræft-cellerne slukket for CDX2-genet - og dermed fjernet cellernes ’identitet’. Vi søger nu om midler til at studere CDX2’s coloncancerundertrykkende egenskaber. Og finde en måde at tænde for CDX2-genet igen, så vi måske kan bremse colon-cancer.”

Kilde: www.sund.ku.dk

Verdens første SundhedsTerapeuter har afsluttet deres uddannelse Den nye uddannelse bygger bro imellem den etablerede og den alternative behandlerverden. Fire års grundig efteruddannelse, som rummer alt fra krisestyring til kostomlægning, har konverteret et hold dygtige fagpersoner med pædagogisk eller humanistisk baggrund til et team af brobyggende, bredtfavnende behandlere, som skaber varige resultater for deres klienter.

Med en indbygget psykoterapeutisk uddannelse og en solid træning i at inddrage kosten Foto: Verdens første otte Sundhedsterapeuter i Gjern i Østjylland. og kroppen, de sociale relationer, egenomsorgen, arbejdsmiljøet og opvæksten kan SundhedsTerapeuterne vælge mange forskellige veje i deres arbejde med klienternes kropslige og følelsesmæssige udfordringer.

Denne kombination af færdigheder er ikke set før og selv de begrænsede erfaringer der i sagens natur eksisterer på nuværende tidspunkt, viser at netop denne brede vifte af tilgange, skaber stærke og hurtige resultater for klienterne.

SundhedsTerapeuterne er blevet undervist af faglige kapaciteter fra både det traditionelle og det alternative system. Psykologer og filosoffer, forskere og diætister, fysioterapeuter og sexologer, psykoterapeuter og kinesiologer, massører og ernæringsterapeuter, læger og sygeplejersker samt Danmarks eneste professor i psykotraumatologi.

Brus mod akut migræne – gammel kending med ny indikation Sund skepsis fik danske sundhedsmyndigheder til at kigge en canadisk MTV-rapport efter i sømmene. I 2007 offentliggjorde Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health en MTV-rapport om behandling af migræne. Men rapporten sammenlignede kun effekten af triptaner, som er en gruppe af tryptamin-baserede medikamenter, der bruges til at lindre migræne og Hortons hovedpine. I november 2008 kommenterede Monitorering og Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen den canadiske rapport. Man medtog her fire kliniske undersøgelser, der sammenligner effekten af triptaner og acetylsalicylsyre (ASA). Resultatet var klart. Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem ASA og triptaner, når det kommer til smertelindring af migrænehovedpine og migrænesymptomer.

I Sverige har Treo haft migræne indikation siden 1961, hvor produktet blev godkendt. Nu er acetylsalicylsyre (ASA) brusetablet også i Danmark det anbefalede førstevalg ved migræne, næsten 50 år efter Sverige. ASA brusetablet er blevet de danske myndigheders anbefalede førstevalgsmedicin ved migræne, hvilket er en fordel for plagede migrænepatienter, da brusetabletterne fås i håndkøb. Treo har fået indikationen migræne, fordi det er veldokumenteret, at håndkøbslægemidlet ASA som brus hjælper lige så godt som lægeordineret medicin (triptaner). Efter Sundhedsstyrelsens konklusion søgte Johnson & Johnson Lægemiddelstyrelsen om udvidelse af Treos indikation til at omfatte migræne. Godkendelsen kom i juni 2010.

Kilde: www.reflekzion.dk

Kilde: www.mcneil.dk

Nu tilbyder

Psykologi Plastikkirurgi

Foto: PR-Foto, Johnson & Johnson

51

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Akupunktur mod hedeture hos brystkræftpatienter Hvert år får mere end 4.000 danske kvinder konstateret brystkræft. I de fleste tilfælde består behandlingen af operation, kemoterapi og antiøstrogenhormon i mindst fem år for at undgå at sygdommen kommer igen. Behandling kan hos de yngre kvinder give ubehagelige gener i form af kunstig overgangsalder og kan forværre hedeturene hos de ældre kvinder, der allerede har nået overgangsalderen. Hedeturene er hos nogle så uudholdelige, at de holder op med at tage antiøstrogenerne i en kortere eller længere periode, forklarer Jill Hervik, der er akupunktør og fysioterapeut ved afdelingen for smertelindring ved norske Sykehuset i Vestfold i Norge. Jill Hervik har derfor i samarbejde med overlæge Odd Mjåland undersøgt om akupunktur kan lindre brystkræftpatienternes hedeture. I undersøgelsen fik halvdelen af patienterne traditionel kinesisk akupunktur, mens den anden halvdel fik ’falsk akupunktur’, hvor nåle identiske med akupunkturnåle blot sættes et par millimeter ind i huden.

Blandt de kvinder, der fik rigtig akupunktur, oplevede fem ud af seks, at antallet af hedeture blev halveret. Kun lidt mere end én ud af seks, der fik falsk akupunktur, oplevede samme effekt. Desuden varede effekten ved i gruppen, der fik rigtig akupunktur. 12 uger efter behandlingen var holdt op, var antallet af hedeture stadig 30 % lavere end før behandlingen. Jill Hervik, der står bag den norske undersøgelse, håber, at akupunktur vil gøre det nemmere for de brystkræftopererede kvinder at leve med antiøstrogenbehandlingen. Hun forklarer dog, at en større amerikansk undersøgelse fra 2007 ikke kunne påvise en afgørende effekt af rigtig akupunktur frem for falsk akupunktur. Derfor lægger hun vægt på, at det er vigtigt med mere forskning.

Flere og flere mennesker bliver syge af frugt og grønt Hvert år giver frugt og grønt, især fra udlandet, både opkast og diarré hos forbrugerne på grund af bakterier og virus. Fødevarestyrelsen vil derfor lære forbrugerne at blive bedre til at skylle frugt og grønt - bl.a. med en lille hygiejne-gyserfilm.

Fødevarestyrelsens oplysningsfilm om håndtering af frugt og grønt bliver vist på DR OBS i ugerne 33 til 35.

Når flere og flere mennesker bliver syge af frugt og grønt, skyldes det blandt andet, at man især i eksotiske lande kan finde på at vande og skylle frugt og grønt med vand, der indeholder rester af afføring fra mennesker og dyr. Smitten kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de, der høster på marker og i plantager.

Så selv om frugten eller grønsagerne ser rene og pæne ud i butikken, kan man godt blive syg af at spise dem. Spiseklar frugt og grønt bør ikke indeholde bakterier og virus. Men flere eksempler på sygdomsudbrud dokumenterer, at det er vigtigt, at man ved, hvordan man skal håndtere fødevarerne.

Fødevarestyrelsen råder til, at man skyller frugt, salat, spirer, gnavegrønt og krydderurter grundigt, inden man spiser det råt. Babymajs og sukkerærter bør gives et kort opkog, før de spises, ligesom det er almindeligt i oprindelseslandene.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

52

Kilde: www.altomkost.dk

Kilde: www.vifab.dk

Kender du

?

Et godt sted at starte

Livsstilskurser

Slut med ømme fødder

!"#$%&'%()*+,-')#$)%,-$ .)$+/-0)1%23*%()$(-1)#$) %%*3(++23*+4#$13#'%

Fokus på sundhed og forandring

!/5#+&,%&'%)66)/23(%,&23&# 7)1+&#*3'%"$(3/*3#' 8"1+)1%95%:;%<%&'%=>%"')1

ARCOPEDICO skoens unikke konstruktion bevirker en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

!)%-**)%/"1+)1%95%???@+-,+&A&B+/&*)@$/%C%D*6@%EF%GH%I>%==

Ny hjemmeside vejleder patienter om sürpleje MÜlnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sürpleje, molnlycke.dk/patient/. Mange danskere lider af invaliderende kroniske sür og pü hjemmesiden kan de og deres pürørende fü besvaret spørgsmül om sür og behandling. Formület er at give patienter en vigtig viden og ruste dem til en bedre dialog med det sundhedsfaglige personale. Pü den müde vil mange opleve at fü en mere effektiv behandling end i dag.

Sür kan overordnet kategoriseres som enten akutte eller kroniske sür. Akutte sür heler normalt uden komplikationer, nür de behandles korrekt. Kroniske sür derimod kan stü pü i ürevis og forürsage stÌrke smerter og nedsat livskvalitet hos de mange danskere, der dagligt kÌmper med sürhelingen. IsÌr patienter med krÌft og diabetes samt børn og Ìldre kan opleve, at sür ikke vil hele op. Det kan derfor vÌre utroligt opslidende og give mange smerter og grimme ar. Den nye hjemmeside giver generel information om akutte og kroniske sür, eksem og ar samt rüdgivning om sürbehandling og hündtering af smerter og infektioner.

Kilde: www.molnlycke.dk/patient/

FĂĽ smilet tilbage! med en ny tandprotese

Foto af Anne Clancy: privatfoto.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

53

Hjemmesygeplejerskers sundhedsfremmende funktion mĂĽ synliggøres Det viser en doktorafhandling fra Nordisk højskole for folkesundhedsvidenskab, NHV. Afhandlingens ophavsmand er Anne Clancys, som er Doctor of Public Health. â&#x20AC;?Resultatet viser, at hjemmesygeplejersker og skolesundhedsplejersker mĂĽ synliggøre deres arbejde og fagets sundhedsfremmende funktion, ellers risikerer deres betydning i folkesundhedsarbejdet at gĂĽ tabt,â&#x20AC;? siger Anne Clancy.

Afhandlingen bygger pĂĽ interviews med norske sygeplejersker, unge, forĂŚldre og lokale beslutningstagere og den viser, at der bĂĽde er behov for at skabe og deltage mere i samarbejde, at definere fagets grĂŚnser og sygeplejerskernes engagement, samt ikke mindst at dokumentere deres sundhedsfremmende funktion i samfundet.

Anne Clancy mener, at beslutningstagere ofte ikke ser eller forstĂĽr betydningen af sygeplejerskernes relationer til klienter og patienter, og at de risikerer at blive undervurderet, fordi de er delvist usynlige og ikke tilstrĂŚkkeligt tydeligt markerer sig i den kontekst, de er en del af. Samtidig synes sygeplejerskerne at prioritere at blive respekteret af deres klienter, pĂĽ bekostning af status og autoritet.

Kilde: www.nhv.se/clancy

BLĂ&#x2020;REFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BLĂ&#x2020;REKRĂ&#x2020;FT OG DERES PĂ&#x2026;RĂ&#x2DC;RENDE BlĂŚrekrĂŚft er en af de mest belastende sygdomme bĂĽde for patienten og de pĂĽrørende.

13.000 mennesker gĂĽr til regelmĂŚssig kontrol og hvert ĂĽr bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfĂŚlde. Der er derfor behov for at sĂŚtte mere fokus pĂĽ denne sygdom.

Det arbejder vi pĂĽ i BlĂŚreforeningen.

BlĂŚreforeningen har bl.a. følgende formĂĽl: s !T STÂ&#x2019;TTE OG VEJLEDE PATIENTER OG DERES PĂ?RÂ&#x2019;RENDE s !T Â&#x2019;GE KENDSKABET TIL SYGDOMMEN s !T FORBEDRE KOMMUNIKATIONEN MELLEM BEHANDLERE OG PATIENT s !T OPRETTE LOKALE NETVÂ?RK OVERALT I LANDET Vi har ogsĂĽ brug for din støtte. Hvis du har mod pĂĽ og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som smĂĽt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om ĂĽret.

â&#x20AC;&#x201C; og fordel udgiften med et rentewww.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

BLĂ&#x2020;REFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf. 33 26 95 22 www.blaereforeningen.dk

Ring og hør nÌrmere pü 33 11 28 00 I samarbejde med

KrĂŚftens BekĂŚmpelse

54

Dansk lÌge pü kanten af Kalahari-ørkenen Botswanas støvede og enorme ørkenlandskab giver udfordringer i en sundhedssektor, der kÌmper en desperat kamp mod hiv og aids. Op mod en tredjedel af landets 1,9 millioner store befolkning er smittet og med sig bringer virussen følgesygdomme og fattigdom. Fra den lille by Serowe i den østlige del af landet har den danske lÌge Vibeke Hedager Nissen de sidste fire ür kÌmpet for at gøre en forskel. Og pü trods af lange arbejdstider og tungt bureaukrati, har hun ingen planer om at stoppe.

s &OTO OG TEKST !NNA +LITGAARD q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

RASK Magasinet, Botswana: Serowes hoteller har travlt om fredagen. Lørdag er nemlig den store ugentlige begravelsesdag, og familiemedlemmer fra nÌr og fjern optager mange af den lille provinsbys vÌrelser. Aids har i de seneste ür holdt receptionisterne süvel som prÌsterne travle, for selv om epidemien synes at krÌve knap sü mange menneskeliv i dag som for blot fü ür siden, sü er det stadig Botswanas største drÌber. Kampen for at behandle flest mulige børn, unge, mÌnd og kvinder fra provinsbyen Serowes opland holder danske Vibeke Hedager Nissen travlt optaget, for i fire et halvt ür har hun arbejdet som lÌge pü distriktshospitalet og ude omkring i det støvede opland.

Via Antarktis til Botswana Født i Danmark men opvokset i Canada startede rejselivet tidligt for den nu 45-ürige Vibeke. Udlandet har altid trukket, og derfor var der meget lidt tvivl om, at det var ulands- og tropemedicin, hun ville specialisere sig i pü Københavns Universitet. Ophold i Guinea Bissau, Senegal og Ghana i det vestlige Afrika og Etiopien gav hende den nødvendige erfaring, men først førte vejen forbi Norge, Sverige, Grønland og Antarktis.

ET SMUKT SMIL Et smukt smil med

Vibeke Hedager Nissen specialiserede sig i ulands- og tropemedicin pü Københavns Universitet og har, før hun kom til Botswana, fungeret som lÌge i andre afrikanske lande som fx Guinea Bissau, Senegal, Ghana og Etiopien.

13 mĂĽneder blev det til pĂĽ jordens koldeste kontinent, hvor hun sammen med en gruppe nordmĂŚnd forsøgte at stable en helĂĽrsstation pĂĽ benene i løbet af de tre korte sommermĂĽneder. Det var den første norske helĂĽrsstation og som kronen pĂĽ vĂŚrket kom dronning Sonja pĂĽ besøg i 2005. â&#x20AC;?Hun skulle sammen med en masse politikere lande i et stort Herkules-fly. Landingsbanen var ikke afprøvet, sĂĽ jeg havde travlt med at lave nødplaner og tĂŚnke det hele igennem. Men ankomsten gik godt, og vi kunne alle ĂĽnde lettet op efter besø-

get,â&#x20AC;? fortĂŚller Vibeke Hedager Nissen.

Kulden og de mørke vintermĂĽneder blev dog skiftet ud med solen og savannen i marts 2006, da et job som lĂŚge pĂĽ distriktshospitalet i provinsbyen Serowe blev ledigt. Vibeke havde aldrig vĂŚret i Botswana før, men efter jobinterviewet var hun ikke i tvivl om, at landet skulle have en chance. I første omgang i de tre ĂĽr som samarbejdspartneren Haugeland Universitetshospital i Norge og Ministry of Health i Botswana ville give. â&#x20AC;?I 2009 trak nordmĂŚndene sig ud.

Jeg ønskede ikke at stoppe arbejdet her,

faste tĂŚnder giver selvtillid og livskvalitet.

Vi tilbyder den nyeste form for t andimp lant atbehandling, som gør det muligt at erstatte tabte tÌnder. Kontakt os i dag og hør mere om mulighederne.

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 ¡ www.clinics.dk

Botswana Botswana betegnes som et middelindkomstland, da bruttoindkomsten er omkring 11.700 dollars per indbygger om ĂĽret. Indkomstfordelingen er dog sĂĽ skĂŚv, at omkring halvdelen af befolkningen lever for under to dollars om dagen.

Diamanter er landets hovedindtÌgtskilde, og regeringen har brugt mange af pengene herfra til at investere i uddannelse, infrastruktur og sundhed. Botswana fremhÌves derfor i dag som et foregangsland blandt Afrikas lande pü trods af, at den tidligere prÌsident Festus Mogae i 2001 stod frem og sagde, at hiv og aids truede med at lÌgge landet øde. Landet tilbyder sine indbyggere gratis ARVmedicin mod hiv og aids, men et lÌgebesøg koster mellem en og to kroner. Dog er al behandling gratis for de fattigste.

55

Flere partnere er en af årsagerne til, at hiv og aids har spredt sig så ekstremt, som det har i Botswana. I dag forsøger kampagner at få folk til at tænke over, hvordan de selv er medvirkende til spredningen via deres seksuelle netværk. På trods af den intensive indsats fra regeringen er det dog stadig halvdelen af patienterne på Sekgoma Memorial Hospital, der er hiv-positive, og derfor er der nok for Vibeke Hedager Nissen og sygeplejerne at tale om under stuegangen.

for jeg er faldet godt til i landet og har fået gode venner. Derfor fortsatte jeg på en kontrakt for Ministry of Health, som giver mig yderligere tre år.”

ikke til de syge, når de ser dem, så ved at agere som en dansk læge – lytte og snakke – så får patienterne noget, som de ikke er vant til.”

Langt hjemmefra Med en datter i Danmark og en mand i Nordnorge er der dog langt mellem familiesammenkomsterne. Men selv om Vibeke savner dem begge, så har hun ingen planer om at tage tilbage til Danmark, for det er ikke der, hun hører til mere, siger hun. De mange år i udlandet har gjort hende en smule rodløs og derfor er det på tide at danne sig et hjem i Botswana, blandt venner, kollegaer og ikke mindst de mange patienter, der hver dag kommer strømmende til hospitalet. ”Jeg er ikke nogen Florence Nightingale, men det er let at gøre en forskel her. Mange af de lokale læger taler nærmest

Lyspunkter i aids-epidemiens skygge Der er da også nok at tage fat på i Serowe, som i resten af Botswana. For selv om hospitalet er nyt, prangende og stort, så overskygger det ikke den epidemi, som har ramt halvdelen af patienterne her. Botswana er efter Swaziland det land i verden, der er hårdest ramt af hiv og aids, og det er en udfordring for sundhedsvæsenet. Næsten en tredjedel af landets befolkning er smittet og med hiv-virussen følger sygdomme som lungebetændelse, specielle former for kræft og tuberkulose, siger Vibeke, der denne fredag eftermiddag har travlt med at tjekke op på netop TB-patienternes testresultater.

WELLNESS & SPA Hiv og aids Hiv og aids er ikke de eneste sygdomme, der truer store dele af den botswanske befolkning. På grund af for lidt motion og for fed mad døjer mange i dag af forhøjet blodtryk og diabetes. Dog er hiv og aids langt den største dræber i landet, og det lægger pres på sundhedssystemet på grund af de mange følgesygdomme. I dag oplever flere patienter også, at de bliver resistente over for medicinen, hvis de ikke tager den, som de skal.

Oplev Polens lækre Wellnesshoteller & City Spa...

Ren topklasse!

1935,-

!"#$%%$&%$'($(%$ )!"*+,-.+./-.+0*1

fra kr.

2 nætter i dobbeltværelse med behandlingspakke

56

”Regeringen gør rigtig meget for at informere befolkningen, teste og uddele gratis medicin. Men der er stadig landsbyer, hvor ingen er testede, og folk er syge. Mange kommer ikke her, før de er ved at dø af aids, men kommer de i tide, så kan vi med medicin næsten give dem et normalt liv.”

Især har Botswana sat hårdt ind over for gravide kvinder. For fem år siden var næsten 40 procent af alle fødende hiv-positive. I dag er det tal nede på 32 procent, og på grund af intensiv medicinering er antallet af spædbørn født med hiv faldet fra 35 til én procent.

Til trods for de gode resultater er Botswana dog stadig hårdt medtaget. Sygdommen rammer nemlig hovedsageligt den arbejdsdygtige befolkning, og da gruppen i forvejen procentuelt er lille, så har sygdommen ikke bare personlige omkostninger, men også økonomiske.

Bureaukratiet er dræbende Det samme har også den måde sund-

hedssektoren er administreret på, mener Vibeke. For selv om den er langt bedre end i nabolandene Zimbabwe og Zambia, så kunne den være superb, hvis bare staten turde decentralisere mere. I dag bliver al medicin, udstyr og kontorartikler købt ind centralt, men ofte mangler sygehuset i Serowe basale ting som vægte, sakse eller papir, og det er både farligt for patienterne og spild af tid. ”Nogle gange tager det bare måneder, før problemerne bliver løst. Så er det nemmere selv at købe tingene. Jeg har været ude og hente sakse og vægte, for sygeplejerskerne fór rundt mellem afdelingerne og brugte en masse tid på at finde tingene.

Med bare lidt mere orden og ansvarlighed kunne en masse ting gøres bedre.”

En af de ting, Vibeke efterlyser, er en bedre sygeplejeruddannelse. Arbejdet er lavt lønnet, og mange kommer ud af skolen uden de færdigheder, der skal til.

Resultatet er, at de ikke reagerer på patienternes skiftende tilstande eller eksempelvis ikke vil tage blodprøver eller sætte kateter op. Det ekstra arbejde går ud over lægerne, der i forvejen arbejder meget.

Behandling og lægekonsultation er stort set gratis her på Sekgoma Memorial Hospital som i Botswana. For de, der kan betale, koster en lægekonsultation et par kroner, mens medicinen er gratis til hiv og aids-patienterne. For de fattigste er hele behandlingsforløbet gratis, men dog har de uden midler stadig problemer med at klare udgifterne til transport til og fra hospitalet.

Vibeke Hedager Nissen uden for huset i Serowe, hvor labradoren Simba leger med en nabohund. Huset ligger ikke langt fra hospitalet, for med 30 tilkaldevagter om måneden skal det være let at komme derhen på alle tider af døgnet.

57

”I starten havde jeg tilkaldevagt 24 timer 30 dage om måneden. Jeg brød sammen til sidst, og vi fik lidt mere styr på tingene. Men min arbejdsdag starter stadig 7:30 om morgenen og fortsætter i hvert fald til 16:30 – og så kommer papirarbejdet.”

Lægemanglen rammer hårdt Lægemanglen skyldes dels, at Botswana først for få år siden begyndte at uddanne sine egne læger. Før skulle de medicinstuderende til udlandet, og mange vendte aldrig tilbage. I de senere år er mange læger fra DR Congo, Zambia og Zimbabwe kommet til landet, men sundhedsministeriet ansætter kun et mindre antal ad gangen, og derfor er der stadig nok arbejde til de læger, der, som Vibeke, allerede er i Botswana. Og på trods af lokalt uddannede læger i fremtiden, så ser lægemanglen ikke ud til at ændre sig, siger hun.

Vibeke Hedager Nissens arbejdsuge er lang, og hver dag ser hun mellem 30 og 40 patienter. Ugeplanen er at læse på døren indtil hendes kontor, og ud over de tre første dage går torsdag med at tilse hiv-patienter og fredag med at træne hospitalets personale i genoplivning og patientpleje.

så meget større for Vibeke. Allerede før morgensolen har vist sig, ruller hun derfor den store Nissan Patrol ud fra sygeplejerboligen nær hospitalet og vender snuden mod hovedstaden Gaborone. De næste par dage skal nydes med lidt shopping og venner, og på grund af trafik er det godt med en tidlig start. Bag sig i mørket efterlader hun Serowes tomme busstation og de fyldte hotelværelser, men i de murede

I Botswana tilbydes alle gravide kvinder test og eventuel behandling for hiv – før og under fødslen. Indsatsen mod at mødrene videregiver virussen til barnet under fødslen har siden 2005 ført til, at antallet af hiv-smittede spædbørn er faldet fra 35 til én procent.

El-scootere!

Kom og prøv en tur!

Vi kommer selvfølgelig også gerne hjem til dig og demonstrerer de forskellige modeller.

AV 200 3-hjulet Længde: 1305 mm. Bredde: 640 mm Drejeradius: 1,45 meter Vejl. udsalgspris incl. moms

11.99500 AV 400 4-hjulet Længde: 1305 mm. Bredde: 640 mm Drejeradius: 1,45 meter Vejl. udsalgspris incl. moms

”Mange specialister søger over i det private, for her er der bedre lønninger. Jeg er dog så dansk indstillet, at det er i det offentlige, jeg skal være, for lige nu ser jeg alle mulige mennesker. Serowe er fra gammel tid et politisk centrum i Botswana, så jeg har politikere, gamle, unge, kvinder og mænd – alle grupper – som patienter, og deres lykke ved at få en ordentlig behandling er det, der holder mig her.”

Den røde jord Travlheden på Sekgoma Memorial Hospital gør dog også glæden ved en friweekend

huse langs vejen er præsterne ved at gøre sig klar. Snart ruller kortegerne mod kirkegårdene rundt om byen. Selv om aidsepidemien synes at være aftagende netop her, så er den stadig meget mærkbar og synlig. Når den røde jord bliver gravet op for at gøre plads til ofrene, lyser det langt væk, at ugens ofre for Botswanas værste dræber er mange.

14.99500 AV 500 SPORT 4-hjulet Længde: 1550 mm. Bredde: 690 mm Drejeradius: 1,65 meter Vejl. udsalgspris incl. moms

Slangerupgade 56 . 3400 Hillerød . Tlf. 4820 1800

www.stjernecaravan.dk

19.99500

58

Danskerne har taget akupunktur til sig Vi bruger alternativ behandling som aldrig før, büde som supplement til almindelig lÌgebehandling og til at opretholde en god livskvalitet. Nye tal viser, at knap hver anden dansker eller 45,2 % af befolkningen har anvendt alternativ behandling pü et eller andet tidspunkt, svarende til 1.976.000 personer. Blandt disse har 719.000 har benyttet en akupunktør.

Institut for Folkesundhed (SIF) gennemførte i 2005 en undersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed, som den fjerde nationale undersøgelse i perioden 1987 â&#x20AC;&#x201C; 2005. Undersøgelsen baserede sig pĂĽ interviews med 14.566 personer over 16 ĂĽr.

Den viste, at 5,4 % af befolkningen inden for det seneste ĂĽr havde benyttet akupunktur som behandlingsform svarende til 234.000 personer.

Hvis man ser pĂĽ antallet af personer, der ikke bare inden for et ĂĽr havde benyttet akupunktur, men som pĂĽ et eller andet tidspunkt havde anvendt akupunktur, sĂĽ viser tallene fra 2005, at det pĂĽ det tidspunkt var hele16,6 % af befolkningen, der havde anvendt behandlingsformen. â&#x20AC;?Vi er meget tilfredse med disse tal, som skal ses i lyset af, at akupunktur i det etablerede sundhedsvĂŚsen, for eksempel hos lĂŚger, ikke er regnet med i denne statistik. Og her er der ganske givet ogsĂĽ tale om en stigning i brugen af akupunktur,â&#x20AC;? fortĂŚller formand for foreningen Praktiserende Akupunktører Birte Nielsen.

I dag dÌkker nÌsten alle forsikringsselskaber akupunktur En omfattende undersøgelse foretaget i 2009 af en gruppe forskere pü Syddansk Universitet med professor Kjeld Møller Pedersen i spidsen viser, at omkring 1,7

Foto: Scandinavian Stock Photo.

s !F #HARLOTTE 3Â&#x2019;LLNER (ERNÂ&#x2019; q CSH RASKMAGASINET DK

Akupunktur er blevet en meget almindelig behandlingsform i Danmark. LÌs eventuelt mere om akupunktur pü www.aku-net.dk millioner danskere (büde lønmodtager og selvstÌndige) har en sundhedsforsikring.

Disse forsikringer kan vĂŚre en medvirkende ĂĽrsag til â&#x20AC;&#x201C; men stĂĽr nĂŚppe alene som forklaring â&#x20AC;&#x201C; at det nu er knap hver anden dansker eller 45,2 % af befolkningen, der har anvendt alternativ behandling pĂĽ et eller andet tidspunkt, svarende til 1.976.000 personer. Blandt disse har 719.000 benyttet en akupunktør. â&#x20AC;?I dag dĂŚkker følgende forsikringsselskaber â&#x20AC;&#x201C; eller giver tilskud til â&#x20AC;&#x201C; akupunktur i deres sundhedsforsikring, hvis det bliver

udført af Praktiserende Akupunktører: Alm. Brand, Codan, Danica, FSP pension (Finanssektorens Pensionskasse), IF Helbredsforsikring, ihi Bupa, Mølholm, Runa Forsikring, Skandia, Trekroner, Tryg, TrygVestas, SmerteFri samt Topdanmark,â&#x20AC;? fortĂŚller formand for foreningen Praktiserende Akupunktører Birte Nielsen.

Akupunktur under hospitalsindlĂŚggelse â&#x20AC;?Stadig flere danskere bruger alternativ behandling som supplement til den behandling, de modtager fra det etablerede sundhedsvĂŚsen. Og det vil mange patienter gerne fortsĂŚtte med under et sygehusophold.

SĂĽfremt en patient ønsker at - Har du behov for hjĂŚlp til at fĂĽ den rette erstatning? modtage alternativ behandling under indlĂŚggelse, bør den ansvarlige lĂŚge pĂĽ sygehuset tage Trolle Advokatfirma - Team Erstatning stilling til, om den ønskede altertager hĂĽnd om situationen... native behandling kan ske uden gene for arbejdet pĂĽ afdelingen. â&#x20AC;˘ Jeg rĂĽdgiver dig om dine muligheder for at fĂĽ erstatning.

SĂĽfremt lĂŚgen er bekendt med, â&#x20AC;˘ Jeg forestĂĽr korrespondancen med forsikringsselskaber, at behandlingen vil kunne indeArbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v. bĂŚre en risiko for patienten, skal patienten naturligvis informeres â&#x20AC;˘ Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, sĂĽledes at din herom og evt. frarĂĽdes den alterhverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret. native behandling. Det skal for god ordens skyld bemĂŚrkes, at Kontakt mig uforpligtende sygehuset ikke skal afholde udgifterne til alternativ behandling, som patienter ønsker at benytte ved siden af den behandling, Vesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia som varetages af sygehuset,â&#x20AC;? slutter formanden for foreningen 5500 Middelfart, 7100 Vejle, 6000 Kolding, Praktiserende Akupunktører Birte Torvet 1 Havnepladsen 2 Domhusgade 22 B Nielsen.

ER DU KOMMET TIL SKADE?

70 15 15 32 | www.trolle-law.dk

Elin B. Rasmussen advokat ebr@trolle-law.dk

59

LĂŚgeløfter Jeg har en bog, der sommetider er min bibel. Med lange, ujĂŚvne mellemrum snupper jeg et â&#x20AC;&#x2122;skriftstedâ&#x20AC;&#x2122; fra den.

Den er dekoreret med klistrede brune kaffepletter, som jeg engang kom til at lĂŚgge bogen i. Det glemmer jeg og hvis jeg efter endt bibelbrug sĂŚtter den i en reol, betyder det bibliofilt arbejde senere for at fĂĽ den ud â&#x20AC;&#x201C; den klistrer sig op ad de andre bøger. Bogen rummer godt om at vĂŚre RASK og syg og om at blive healet: â&#x20AC;?Vinden er min moder,â&#x20AC;? hedder den og den er skrevet af Bearheart, den nu afsjĂŚlede indianer, der blev indviet medicinmand.

s !F %VA .YSTAD q REDAKTIONEN RASKMAGASINET DK

Som megen indiansk betonet kultur foregik det â&#x20AC;&#x2122;omvendtâ&#x20AC;&#x2122;.

Ingen universitetsuddannet E N lĂŚge ville i M M dag opsøge K L U â&#x20AC;&#x2122;emnerâ&#x20AC;&#x2122;, han eller hun ansĂĽ for egnede udøvere af lĂŚgekunsten. Sjov tanke, ikke? Maren Pedersen, praktiserende lĂŚge, ser et lys i et ungt menneske, der kan tjene menneskeheden og lĂŚge om ikke alle sĂĽr, sĂĽ sind, skind eller ben.

Opsøger vedkommende i sit hjem, forklarer først forĂŚldrene sit ĂŚrinde, dernĂŚst pĂĽgĂŚldende og opfordrer denne til at søge universitetets medicinstudie â&#x20AC;&#x201C; kombineret med ekstraundervisning i praksissen.

Opsøgt af medicinmĂŚnd, der ville uddanne ham Hos Bearheart blev man inviteret til at blive lĂŚge: â&#x20AC;?I vores stamme, gik man ikke bare hen og sagde: â&#x20AC;?Jeg vil vĂŚre medicinmandâ&#x20AC;?. Faktisk tĂŚnker man slet ikke pĂĽ den slags, nĂĽr man er ung.

Jeg gjorde i hvert fald ikke. Men en dag, da jeg var18 ür gammel, kom der en gammel mand for at besøge mig.

Det første, vi gjorde, var at tilbyde ham noget at spise. Han satte sig ned og spiste, og sĂĽ sagde han til min moder: â&#x20AC;?Jeg kom for at tale med din søn.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Godt. Tal du bare med ham.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Ved du, hvem jeg er, min dreng?â&#x20AC;? â&#x20AC;?Ja.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Ved du ogsĂĽ, hvad jeg laver?â&#x20AC;? â&#x20AC;?Jeg ved, at du hjĂŚlper folk.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Det er rigtigt. Jeg har lagt mĂŚrke til dig. Jeg kender dine forĂŚldre.

Jeg ved hvor de kommer fra, og jeg kender til deres klaner. Retskafne mennesker pĂĽ alle mĂĽder. Nu hvor jeg bliver ĂŚldre, har jeg tĂŚnkt over, at jeg mĂĽske ikke har sĂĽ langt igen. Det er

noget, jeg ikke har svar pĂĽ. Men af alle de mennesker, jeg har kendt gennem ĂĽrene gennem mit arbejde som medicinmand, er det dig, jeg har holdt øje med. Jeg har set, hvordan du opfører dig, hvordan du holder, hvad du lover. Jeg har hørt om dig fra andre mennesker. En dag kom en ĂŚldre mand for at besøge din familie. Du fik øje pĂĽ ham, da han var helt nede for enden af vejen. Han bar en taske og du løb hele vejen til ham den varme august eftermiddag. Du sagde â&#x20AC;?Bedstefader.

Kom og spis med os. Lad mig bĂŚre din taske.â&#x20AC;? Du bar den for ham, og du bød ham at sĂŚtte sig ned og gav ham mad og vand. Jeg har hørt meget om dig. Ikke kun fra dit eget folk, men ogsĂĽ fra hvide mennesker. De kender dig alle sammen.

Faktisk kender alle i byen Okemah dig â&#x20AC;&#x201C; de omtaler dig altid som â&#x20AC;?Høvdingenâ&#x20AC;?.

Vi ved, hvordan du er overfor andre mennesker, og hvordan du drager omsorg for dem. Du synes mĂĽske ikke, at det er noget sĂŚrligt, men det betyder meget for os. Det, jeg tĂŚnker pĂĽ, er følgende: Jeg mĂĽ videregive mine kundskaber til ĂŠn som er kvalificeret. Jeg har set mig omkring i omrĂĽdet, men jeg har ikke kunnet finde andre. Lige meget hvor jeg søger, bliver du ved med at dukke op i mit synsfelt. SĂĽ jeg ved, at det er dig, der skal efterfølge mig. Det vil vĂŚre en ĂŚre for mig, hvis du vil tillade, at jeg overdrager nogle af mine medicinske ritualer til dig.â&#x20AC;?

Efter kloge ord om at give og modtage (rigtigt indianer-stof), følger den dengang unge mands afskedssalut til medicinmanden, der ønskede ham som efterfølger: â&#x20AC;?

Bedstefader. Du giver mig en vidunderlig gave, fordi du med dine ritualer fĂĽr folk til at fĂĽ det bedre â&#x20AC;&#x201C; fysisk, mentalt og ĂĽndeligt. SĂĽ det er mig, der vil vĂŚre beĂŚret, hvis du vil lĂŚre mig dine fĂŚrdigheder. Jeg vil gøre mit allerbedste for at passe godt pĂĽ din gave pĂĽ en god mĂĽde.â&#x20AC;?

FĂĽ uger efter kom en anden gammel medicinmand med samme ĂŚrinde. Bearheart fik to undervisere.

Løfterige lĂŚgeløfter BĂĽde Bearhearts og â&#x20AC;&#x2122;Bedstefadersâ&#x20AC;&#x2122; ord er indianske lĂŚgeløfter. Herhjemme aflĂŚgger nyuddannede lĂŚger den â&#x20AC;&#x2122;Hippokratiske edâ&#x20AC;&#x2122;. Bearheart aflagde sit løfte inden han studerede. Den rĂŚkkefølge kan jeg lide.

SĂĽ er man sindet. Hippokratesâ&#x20AC;&#x2122; ed fra det 4. ĂĽrh. f.Kr. varieres fra land til land, periode til periode. Vi snupper en dansk, sprogligt kringlet udgave anno 1815: â&#x20AC;?Efter at have aflagt offentlig prøve pĂĽ mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflĂŚgger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved hĂĽndsrĂŚkning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende lĂŚge stedse skal lade det vĂŚre mig magtpĂĽliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bĂŚre lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil ĂĽbenbare, hvad jeg i min egenskab af lĂŚge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.â&#x20AC;?

MÌrkeligt nok betyder lÌgeløftet herhjemme kun noget moralsk. Ingen sagsanlÌg, fordi man føler sig uretfÌrdigt lÌgebehandlet, med henvisning til dÊt.

Men som patient er der idĂŠ i at lĂŚse løftet lĂŚgerne, der behandler ĂŠn, gav. Man kan skose dem, hvis de undlader MĂŚrsk Mc Kinney Møllers vidunderlige â&#x20AC;&#x2122;rettidige omhuâ&#x20AC;&#x2122; eller er en pestilens. Og man kan altid rose lĂŚger, der gør forskel, ikke mellem rig og fattig, men for den enkeltes velbefindende. Er til glĂŚde. Det bedste man kan vĂŚre i verden.

Foto: Scan Stock Photo

Bedst til hjerter!

Oplever du ventetid på

Velkommen hos HjerteCenter Varde

forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året.

Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 eller besøg os på www.hjertecentervarde.dk HjerteCenter Varde er Skandinaviens største behandler af hjerterytmeforstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Tlf. +45 76 95 01 00

hcv@bybass.dk

DK-6800 Varde

Fax +45 76 95 01 11

www.hjertecentervarde.dk

www.vestmedia.dk

Hjertensvej 1