RASK Magasinet nr. 7 - 2011

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Sindet

TEMA Tobak

magasinet Nr. 7 2011 6. årgang

Dorthe Kollo:

”Spændende at leve” Flere fede

Sølv er guld

Stomi

Al medicin

Handlingsoplæg med fokus på 5 grupper

Stort tabu selv om ca.

11.000 har en stomi

Sølv kan få bugt med resistente bakterier

Hvis der en virkning, er der også en bivirkning

Derfor bliver vi fede En af de største trusler mod folkesundheden i Danmark er overvægt og fedme. Det er så alvorligt, at der nu er tale om en egentlig epidemi.

Forskere regner med, at omkring 600.000 danskere lider af egentlig fedme, dvs. har et BMI på mere end 30. Det betyder på den ene side, at befolkningen som helhed bliver mere syg af fx hjerte-kar sygdomme og diabetes og at sundhedsudgifterne vil stige, men det betyder på den anden side også, at flere og flere mennesker risikerer at få et elendigt liv med nederlag og dårligt selvværd, for de normalvægtige udviser ingen tolerance overfor de tykke og fede.

Udviklingen er sket, selv om samfundet har brugt hundredvis af millioner på at bremse udviklingen ved fx at køre store oplysningskampagner m.v. De har bare slet ikke haft effekt, for alle kampagner har været spildte ord på Balle-Lars.

Forskerne forstår det ikke. Politikerne forstår det ikke. Men det er uforståeligt, at de ikke forstår det.

Som følge af politiske beslutninger taget for længe siden, har vi aldrig haft et så ringe udbud af lødige fødevarer og så elendige indkøbsvilkår som nu. Og når unge fx bliver præsenteret for gode og friske råvarer som nyopgravede kartofler, så ved de ikke, hvad de skal stille op med dem. De vælger i stedet såkaldte convenience produkter som friterede kartofler i et hav af udskæringer fra frost - lige til at lægge i ovnen. Grundviden om mad og kost har ringe kår i skolerne og står ikke højt på politikernes dagsorden.

Det er simpelthen ikke prioriteret. Børn lærer ikke noget om fødevarer og de får slet ikke serveret gode, lødige måltider. Dermed vokser børn og unge op med så godt som ingen viden om betydningen af fornuftig kost og de får slet ikke vænnet deres smagsløg til smagen af naturlige og friske råvarer.

Hvis man alligevel skulle have lyst til at købe gode råvarer og selv lave ordentlige måltider, så er det blevet mere vanskeligt, med mindre man bor i en de få store byer i Danmark. Resten af landet er henvist til at handle ind i store discountsupermarkeder med meget få varenumre, selv om de kapitalkæder, der bygger

det ene supermarked efter det andet, påstår, at de dækker danskernes behov for dagligvarer i det, de kalder ’nærbutikker’.

Eufemismen er lige så tyk som vores mælkegigants pay off, ’Tættere på naturen’.

Når man studerer vareudbuddet i discountsupermarkederne, så er det slående, at man først og fremmest kan købe forarbejdede fødevarer, hvor ingredienslisten er lang. Her er fortjenesten nemlig størst. Disse fødevarer indeholder for en stor del for meget fedt, for meget sukker, for meget salt og alt for mange tilsætningsstoffer. Dermed bliver vi som forbrugere vænnet til smagen af industrimad, som gør os hooked. At det sker, er ikke en påstand grebet ud af den blå luft. Forsøg med rotter har fx vist, at for meget fedt i kosten giver øget trang til mere fedt. Man bliver afhængig af kalorier. Ligesom man kan blive afhængig af alkohol.

Politikerne mener, at det er fantastisk med flere supermarkeder overalt i landet på 1.000 kvadratmeter eller mere. Dermed er der åbnet en ladeport for det, vi allerede ser nu: Kapitalkæderne, som er de eneste, der har pengene til at bygge, slår al anden handel af banen og tilbage bliver kun andre kapitalkæder, der kan levere fastfood. Men om vi indtager underlødige produkter fra fastfood-industrien eller fra supermarkedernes hylder kan være et fedt. Resultatet er det samme. Vi bliver federe og federe.

Og ingen gør noget for nogen af os – hverken for dem, der allerede lider af fedme eller de opvoksende generationer, der får en cola og en Mars-bar i hånden til morgenmad og kommer igennem dagen på et supplement af burgere og pizza.

Befolkningen ligger som politikerne har redt. Bøvs.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Fysisk og psykisk sygdom skal sidestilles Hver femte dansker vil i løbet af livet få symptomer på psykisk sygdom. Psykisk sygdom er årsag til over halvdelen af alle nye tilkendelser af førtidspension og til halvdelen af alle langvarige sygemeldinger. Hver tredje henvendelse til den praktiserende læge handler om psykiske problemer, og hver anden familie i Danmark kommer på et tidspunkt i kontakt med behandlingssystemet. WHO anslår, at psykisk sygdom vil blive den største udfordring for de europæiske lande i de kommende år.

Det er et stort problem, at psykisk sygdom ikke er anerkendt og accepteret på lige fod med fysisk sygdom. Skam, fortielser, uvidenhed, tabuer og fordomme klæber fortsat i varierende grad til mennesker med psykisk sygdom, deres diagnoser og det psykiatriske behandlingssystem.

Mennesker med psykisk sygdom oplever fortsat at blive set på som sociale tilfælde, kronisk syge eller måske svage personer frem for som mennesker, der har behov for professionel behandling for deres sygdom. Der er kort sagt ikke en ligeværdig tilgang til sygdom.

Ambitionen for PsykiatriFonden er, at psykiatrien sidestilles med somatikken. Og at mennesker med psykisk sygdom sidestilles med mennesker med fysisk sygdom. Både i de politiske drøftelser, i de økonomiske bevillinger, på arbejdspladserne, i behandlingssystemet, i medierne og i befolkningen bredt. Økonomien i psykiatrien er presset, og udgifterne til området er kun steget med 8 % siden år 2000. På det somatiske område er stigningen tilsvarende på 25 %. Angst og depression er de mest udbredte psykiske sygdomme – alligevel skal man være mellem 18 og 37 år for at blive henvist til behandling hos en psykolog. Kan man forestille sig et alderskrav for henvisning til fysioterapeut for en diskusprolaps?

Løsningen er ikke udelukkende politisk og handler ikke alene om flere penge. Det synspunkt er hverken konstruktivt eller retvisende. Når mennesker med psykisk sygdom har

det svært, så skyldes det i høj grad stempling og uvidenhed i samfundet generelt. 81 % af danskerne mener, at det er mere acceptabelt at have fysisk end psykisk sygdom og over halvdelen af mennesker med psykisk sygdom vælger bevidst at holde det skjult for venner eller kollegaer. Ikke mindst leder stemplingen til, at mange ikke søger behandling i tide. Vi kan alle bidrage til at vende udviklingen ved at turde spørge ind til hinanden i stedet for at tage afstand eller være tavse tilskuere.

Stigmatisering er medvirkende til, at mennesker med psykisk sygdom udstødes af arbejdsmarkedet. Rundspørger på landets arbejdspladser afslører, at de fleste danskere hellere vil have en kollega med et fysisk handicap frem for et psykisk handicap. Beskæftigelsesfrekvensen blandt mennesker med psykisk sygdom er derfor lavere end blandt mennesker med fysisk handicap.

De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved psykiske sygdomme og problemer beløber sig årligt til 55 milliarder kroner. De direkte omkostninger til behandling udgør kun 10 %, mens hovedparten af omkostningerne skyldes udgifter til førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat produktivitet. Hvis man flyttede blot én af milliarderne fra samfundets konto for udgifter til tabt arbejdsindkomst og produktivitet til kontoen for forebyggelse blandt børn og unge, så ville samfundsøkonomien være den samme – men vi ville tage et menneskeligt kvantespring.

Af Anne Lindhardt Formand for PsykiatriFonden

Indhold 2

Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4

”Det er meget spændende at leve,” siger en veloplagt Dorthe Kollo, der har fået blod på tanden efter sin medvirken i ’Toppen af poppen’ på TV 2 Charlie tidligere i år

8

Det er aldrig, aldrig, aldrig nogensinde for sent at holde op med at ryge. Og når først man er stoppet, er succesraten høj.

12 Når overvægt tager overhånd. En arbejdsgruppe af

eksperter har identificeret fem højrisikogrupper.

16 Endelig nye regler for erstatning for løntab, så erstatning er på samme niveau, hvad enten man kommer til skade i arbejdstiden eller i fritiden.

18 Nyt fra forskningens verden.

22 Skriveøvelser hjælper til at håndtere stress og gavner psyken.

24 Psykisk syge kæmper mod tabuer og uvidenhed, selv om

hver anden familie i Danmark har psykisk sygdom

inde på livet.

26 Når døgnets rytme går i stykker. Forskning har vist,

at søvn, døgnrytme og depression er tæt forbundet.

4

28 Et selvmord er ét selvmord for meget. På Svalbard kæmper mange med depression og selvmord er ikke ukendt. Reportage fra Svalbard.

30 Vold skaber rod indeni. Vold og traumatiserende

oplevelser kan forårsage PTSD. 34 Sølv er guld i medicinsk sammenhæng. Sølv har i de senere år fået en renæssance, idet sølv også har effekt over for bakterier, der er resistente over for antibiotika.

38 Sølv i kroppen er ikke harmløst.

40 Sølv i sengen fjerner husstøvmider.

41 Thalidomid: Lægemiddelskandalen der rystede verden

i 60’erne.

18

28

42

46

42 Vores medicin er en sand Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Har et lægemiddel en virkning, så har det

stensikkert også en bivirkning.

44 Kredsløbsproblemer kan behandles hjemme.

46 Stomi er et stort tabu, selv om mange mennesker lever med, at tarmindhold eller urin føres ud gennem en åbning i bugvæggen.

Reportage fra ECET i Bologna.

51 Sundhedsstyrelsens patientinformationssystem.

Eva Nystads klumme.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Anne Lindhardt Charlotte Strøm Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Karen Vistesen Lotte Frandsen Louise Wendt Jensen Fotografer: Lars Kaae Christian Hjorth Øhlenschlæger Forsidefoto: Marianne Leth, All Over Press

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout og tryk: artegrafix og PE Offset A/S, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Det er meget spændende at leve Dorthe Kollo er noget så sjældent som en barnestjerne, der også har fået en fantastisk succesfuld karriere som sangerinde på indtil flere sprog i hele sit voksenliv. Særligt Tyskland har i den grad taget hende til sig og hun har med kun korte afbrydelser boet i landet lige siden. I dag bor hun i Bremen med den mand, der gør hende lykkelig som aldrig før. Indimellem gæster hun dog heldigvis Danmark for at optræde eller lave tv.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Som mange andre dansktop-sangere er Dorthe Kollo på ny blevet eksponeret for et meget stort publikum via TV 2 Charlie, som sender populære musikprogrammer som ’Top Charlie’, ’Fællessang på Charlie’ og ’Mig og mine sange’. Dansktoppen har fået et levende forum på TV 2 Charlie, hvor seere og musikere er blevet genforenet med den populære danske musiktradition.

Dorthe Kollo er da også i Danmark til Skt. Hans for at medvirke i flere tv-programmer til TV 2 Charlie. Vi mødes på Fyn, idet tvoptagelserne skal finde sted i Munkebo, et stenkast fra Munkebo Kro, hvor Dorthe er indlogeret sammen med charmerende Bruno.

Da jeg er ankommet i god tid lige inden frokost en herlig dansk sommerdag venter jeg lidt i receptionen. Dorthe kommer dog hurtigt ned ad den fint buede trappe sammen med Bruno, der insisterer på at have en lyseblå frottékanin med til interviewet. Vi sætter os udenfor med udsigt over vandet. Dorthe forsikrer mig om, at vi har masser af tid, så vi bestiller lidt at spise. Først bliver der dog sørget for Bruno, der både får vand, godbidder og mad af det overordentligt venlige og topprofessionelle personale. Bruno er af lidt ubestemmelig race, men er ikke desto mindre meget smuk, elegant og velafbalanceret, ligesom han hviler i sig selv og tager alt med ophøjet sindsro. Fuldstændigt ligesom Dorthe Kollo. Til trods for, at hun netop er ankommet til Munkebo og først har været i Århus for at besøge sin mor, der i dag bor på plejehjem og i Vejle for at besøge en veninde på hospice, er hun fuldstændigt til stede i nuet og klar til en snak.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Dorthe Kollo fyldte 60 år i

2007, for det har hun ikke selv lagt skjul på. Men det er på ingen måde til at se. Dorthe Kollo er for det første både smuk og elegant, men hun udstråler også klasse i ordets bedste betydning. Det er de små detaljer, der tæller: det nøje afstemte tøj, de få men velvalgte smykker og den klassiske, perfekte makeup med læbestiften, der fuldstændigt matcher blusens syrennuance.

Løb med pladekontrakten som 8-årig Dorthe Kollo, der rent faktisk nu hedder Dorthe Dettmer, men bruger Kollo som kunstnernavn, kom som lille ind i musikken næsten ved en tilfældighed. Hun var på besøg på et pladeselskab samme med sin mor. Samme pladeselskab havde udskrevet en konkurrence, hvor de ledte efter sommerens pige til sommerens plade. Konkurrencen skulle løbe af stabelen samme dag i restaurant Tarantella i Aarhus-Hallen. ”Hun skulle være mellem 18 og 20 år gammel og jeg var jo kun en lille pige på 8 år med små hvide ankelsokker,” forklarer Dorthe Kollo. ”Men pladeselskabet havde glemt at sørge for underholdning til pausen i konkurrencen. Jeg stod med min teddybjørn og så spurgte de min mor, om ikke jeg i pausen kunne synge sangen med teddybjørnen (’Min teddybjørn’, red.). Det kunne jeg selvfølgelig godt. Så vi var hjemme og finde min pæne, hvide strutkjole frem, små hvide ankelsokker og hvide laksko og så kom jeg ind i AarhusHallens restaurant og sang i pausen. Folk blev fuldstændigt ellevilde, ikke. Det blev ikke sommerens pige, der vandt konkurrencen, der kom til at indspille en grammofonplade. For det var mig, der lavede pladen – lille Dorthe fra Aarhus. Og så startede det hele. Den ene

Foto: Leif Babré Knudsen/TV 2.

4

5

Dorthe Kollo har netop medvirket i to tv-programmer, optaget i Munkebo på Fyn til Skt. Hans. Blandt de medvirkende var også hendes gamle ven Johnny Reimar samt Rock Nalle.

sang jeg indspillede hed ’Min Piphans’ og den anden var ’Lillegut’.

Så jeg blev sådan en lille ny barnestjerne.”

Tjente mange penge allerede som barn Og så kørte rouletten. Dorthe kom i radioen, i tv med Otto Leisners ’Pladeparaden’, indspillede flere sange og fik masser af jobs i forsamlingshuse. ”Min mor kørte rundt med mig. Jeg fik to-tre job hver lørdag aften. Ind imellem jeg skulle optræde, faldt jeg i søvn, for jeg var ikke så gammel. Det var benhårdt, men jeg syntes også det var sjovt, for jeg fik bamser og chokolade og alle mulige ting, som mine kammerater ikke fik,” siger Dorthe og ler. ”Jeg tjente mange penge, allerede da jeg var barn.”

Det betød dog ikke, at der blev slækket på tøjlerne. Det lå hendes far og mor meget på sinde, at hun ikke skulle få nykker, hun skulle bare opføre sig ordentligt, passe sin skole, holde en lav profil og ikke fortælle for meget om, hvad hun oplevede, for så var der måske nogle, der ville blive jaloux. ”Det er jeg selvfølgelig glad for i dag, for jeg har fundet ud af, at jo mere almindelig man forbliver, des mere naturlig er man.”

Lille Dorthe fra Aarhus blev barnestjerne samtidigt med Gitte Henning, der dog var et år ældre. Gitte blev verdensberømt i Danmark, da hun sammen med sin far indspillede ’Giftes med farmand’. Dorthe optrådte også sammen med sin far, kapelmester Hans Larsen, så der var absolut konkurrence imellem de to, om ikke i praksis, så dog i hvert fald ifølge offentlighedens opfattelse. Dorthe blev som nævnt holdt nede på jorden. Hun cyklede fx hver dag efter skole ti km ind til Aarhus for at hjælpe til i sin mors to frisørsaloner, hvor hun gik til hånde, vaskede hår og tog telefonen. ’Det er salon Roma, kan jeg hjælpe Dem,’ siger Dorthe med elskværdig stemme, for at demonstrere, at det stadigvæk sidder på rygraden. ”Da jeg var 16 år gammel, havde jeg en pladekontrakt med Bent Fabricius-Bjerre og pladeselskabet Metronome. Han havde også et pladeselskab i Tyskland. Så da der var tysk Schlager-Festspiele, det var tysk grand prix, ringede han til min mor og spurgte om ikke jeg havde lyst til at være med. ’Jo, siger min mor, men hun kan jo ikke tysk’. Det var lige meget, han havde en god sang, jeg skulle synge.

Så jeg røg af sted til Tyskland, hvor jeg blev placeret som nr. 3 blandt 25 andre. Det kørte rigtig stærkt.”

Vil have tid til andet i livet, men vil gerne lave CD med egne favoritter Nu skal du lave en plade mere, men det bliver det den sidste, har du udtalt. Hvorfor det? ”Jamen, det kommer ganske naturligt, for nu er jeg snart pensionist, kan man sige, ikke. Det er meget skægt at sige, når man ikke føler sig så gammel,” siger Dorthe med en afvæbnende latter. ”Det er det fede ved alderen, at man kommer til at hvile så meget i sig selv og man får et andet syn på så mange ting her i livet. Man opdager, at der er andre værdifulde ting i livet, som man også gerne vil nå og opnå, så længe man er her. Der er ting, jeg aldrig har haft tid til. At spille golf, læse en god bog, se en god film eller beskæftige mig med kunst, se fantastiske malerier, have hund, nyde mine børn, være sammen med mit barnebarn, som nu skal med til Mallorca, hvor vi har et sommerhus. Det er noget, jeg har indført de sidste fem år, hvor jeg tager på sommerferie med ham en uge, alene, kun os to.

Han er 12 år nu. Han elsker at sejle. Det gør jeg også. Jeg har certifikat og så skal vi rigtigt ud og sejle. Åh, det er jo pragtfuldt.”

Deltagelse i ”Toppen af poppen” på TV 2 var det rigtige skridt ”Jeg har de seneste år sagt til mig selv, at jeg kun vil lave det, som jeg virkelig synes er sjovt. Da jeg fik tilbuddet om at være med i ”Toppen af poppen” på TV 2 (en lang række programmer med deltagelse af Szhirley, Lars H.U.G, Jokeren, Erann DD, Anna David og

Dorthe Kollo er ligesom andre dansktopsangere på ny blevet eksponeret for et meget stort publikum via TV 2 Charlie, hvor seere og musikere er blevet genforenet med den populære danske musiktradition.

Foto: Per Arnesen/TV 2

Dorthe Kollo sendt i februar og marts i år, red.), overvejede jeg det kortvarigt, men besluttede mig i samarbejde med min mand. Jeg syntes, det var en kæmpeudfordring og det viste sig, at det var det rigtige skridt jeg tog, for jeg opdagede, at jeg også kan synge nogle andre ting end dem, jeg har sunget tidligere. Det har bevirket, at jeg gerne vil lave en sidste cd, hvor jeg kan sige, det er ’Dorthes favoritter’. Det er mine, det er noget jeg virkelig hamrer for rent musikalsk.”

Dorthe lader forstå, at det føles befriende ikke at blive bedt om at lave noget bestemt af et pladeselskab, der først og fremmest har blikket stift rettet mod bundlinjen og ikke nødvendigvis så meget andet, selv om man helst skal lave noget, der passer til en for at få succes. ”I denne her branche er det også spørgsmål om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og du skal have lidt held.” ”Jeg kunne godt tænke mig at vise nogle sider af mig selv, som folk måske slet ikke drømmer om, at jeg kan. Som jeg aldrig før har lavet på en plade. Jeg har selvfølgelig lavet mange fantastiske sange, men her kunne jeg godt tænke mig at lave en blanding af både country, jazz, swing, soul og blues.”

På et eller andet tidspunkt skal man slutte Dorthe Kollo er i Munkebo, fordi det var Johnny Reimar, der spurgte, om ikke hun ville deltage. Hun har kendt ham stort set hele sit liv, han har været hendes producent og er i dag også en god ven. Når Johnny Reimar spørger, om hun vil synge, ”så siger jeg ikke nej. Men ellers siger jeg pænt nej tak, fordi min tid er blevet for kostbar. Jeg gider heller ikke, at folk skal sige: ’Nej skal vi nu høre på hende igen.

Kan hun nu da for fanden ikke snart slutte’. På et eller andet tids-

Hvis briller ikke er nok

- hjælper vi dig med at udnytte dit restsyn På Kommunikationscentret - Region Hovedstaden - kan du få hjælp til at håndtere syns-, høre- og andre kommunikationsvanskeligheder.

Kontakt os på tlf. 45 11 46 00

www.komcentret.dk

6

punkt skal man slutte. Omvendt bliver Lys Assia, som jeg kender fra gamle dage, ved. Hun er 85. På den ene side må man tage hatten af for det, det er det, der stadigvæk holder hende i live. Men på den anden side tænker man, åh, der må være et tidspunkt, hvor man må sige nej tak. Eller sige: ’Det var så det’. Men der er også nogle, hvor man helt klart tænker. ’Uh, hun er for god til at stoppe’. Men man har et standpunkt til man tager et nyt. Og det kan da også godt være, at jeg flytter mig. Altså, min mand han siger: ’Hvad siger du, stopper du? Det tror jeg slet ikke på’. Hvis jeg får et kæmpetilbud om at spille en hovedrolle i en film, så siger jeg nok ikke nej. Eller hvis jeg skal synge en helt vildt fantastisk melodi.”

tionel historie. Jeg mødte ham (Heiner Dettmer, red.) på et af hans krydstogtsskibe, hvor jeg skulle lave et show. Jeg havde en veninde med og han var af sted med nogle forretningsfolk. Han var gift. Og jeg var ikke gift. Jeg havde lige været igennem den forfærdelige skilsmisse og nedtur og havde kæmpet mig op igen. Han var til gengæld færdig med sit ægteskab, det havde han været i 4 år. Da han mødte mig, så sagde det bare dong. Herefter kom han kørende hver weekend fra Bremen til Enø, hvor jeg havde sommerhus. Det er temmelig langt, 5 timers kørsel. Det kørte sådan et år og så spurgte han mig, om ikke jeg havde lyst til at flytte hjem til ham i Bremen. Da var jeg mør. Det er en love story, det er det virkelig.”

En rigtig love story Du er kommet i havn med Heiner Dettmer, som du er gift med nu? ”Jeg er kommet i den rigtige havn. Det er vidunderligt. Det er første gang jeg føler, jeg er gift. Jeg har aldrig følt mig tryg i de andre ægteskaber, jeg været i. Jeg har aldrig følt, det har været ægteskaber, som jeg forstår, det skal være. Hvor man samtidigt med, at man bliver båret på hænder og fødder, får et ansvar for at kunne give noget. Hvor man føler, man er i et forhold, hvor man har så meget respekt for hinanden, at man også har frihed til at gøre, hvad man vil. At man er i et ligeværdigt forhold.”

Dorthe Kollo var purung, da hun mødte tyske René Kollo, der var ved at bygge en karriere op fra schlagersanger til operasanger. Hun var knapt 20 år, da de blev gift og hun fik hurtigt datteren Nathalie. ”Jeg var alt for ung den første gang,” forklarer hun. Der var ikke plads i ægteskabet til to sangere, der hver for sig var på toppen, så ægteskabet sluttede efter 10 år. Senere fulgte et par andre ægteskaber og forhold og i 1983 fik hun endnu en datter, Jill. I 1990’erne blev hun gift med filmproducenten Just Betzer, men det var ikke et lykkeligt ægteskab og blev kortvarigt. Dorthe Kollo var ved at være færdig med mænd, da lynet imidlertid pludselig slog ned. ”Det var ikke noget, jeg ledte efter, det kom bare og på et tidspunkt, hvor jeg ikke havde regnet med det og hvor jeg selv følte, altså mænd, nu kan det være nok. Det er egentlig en helt excep-

Jeg har et normalt liv Dorthe Kollo fortæller glædesstrålende om sit ægteskab med Heiner Dettmer. ”Jeg har fået et fantastisk liv. Der er en gensidig respekt og hver især hviler vi i os selv.” For første gang i sit liv lever hun et liv, som mange andre kvinder, der hver morgen står op sammen med deres mænd, spiser morgenmad, hvorefter manden kører på kontoret. ”Jeg har et normalt liv. Det har jeg aldrig kendt før. Jeg har altid løbet ud af døren med en mad i munden.” Men normalt skal ikke opfattes som kedeligt eller som om Dorthe Kollo tager sin mand for givet: ”Jeg har set mange kvinder, der har været i forhold som mig selv i efterhånden 12 år. Så bliver det hverdag for dem, de bliver trætte og så er der ikke mere gnist tilbage. Der vil jeg nok sige som pige, at den gnist, der stadig er der, er meget vigtig at holde oppe. Altså at man forsøger at gøre sig interessant overfor sin partner. Selvfølgelig kender han dig, kroppen bliver ældre, men alligevel skal man hele tiden holde gejsten oppe på en eller anden facon. Så man stadigvæk har det sjovt sammen, kan diskutere sammen, være smuk og grim sammen og man bevarer en gensidig respekt for hinanden, så det ikke bliver ligegyldigt.”

Jeg har jeg lært, hvad der er vigtigt ”Det er faktisk meget spændende at leve, det må jeg sige,” udbry-

Foto: Lars Nielsen/TV 2.

Dorthe Kollo medvirkede tidligere i år i programserien ’Toppen af poppen’ på TV 2. Programmets medvirkede var Anna David, Lars H.U.G, Szhirley, Jokeren, Erann DD og Dorthe Kollo.

7

Det er godt, at der findes hospicer? ”Det kan jeg love dig. Hun har bedt mig synge til hendes begravelse og det har jeg lovet hende. Jeg vil synge Ave Maria. Da jeg var der forrige gang, spurgte hun, om jeg ville komme og synge ’Kom maj, du søde milde’ til morgensangen kl. halv ni og også synge en af mine egne sange. Selvfølgelig gjorde jeg det. Det samme gjorde jeg også en aften for de gamle på plejehjemmet, hvor min mor er. De fik lidt afveksling og glæde. Og det er noget, der gør rigtig godt. Jeg synes til dels, at jeg tidligere har givet andre mennesker mere end jeg har selv har fået. Været den søde, givet alt for meget og har ikke kunnet skære fra. Men jeg har fundet en fin balance i dag, hvor jeg har lært, hvad der er vigtigt. Det er det, der er så fascinerende ved at være her, at man hele tiden opdager nogle nye ting i livet, man bliver jo aldrig nogen sinde færdig, vel? Men dagen er alt for kort, ikke.

Den bliver kortere og kortere.”

Karrieren har været fyldt med højdepunkter Hvad har betydet mest for dig i din karriere? ”Det er svært at sige. Jeg har haft masser af gode oplevelser.

Men der er da nogle ting, der har været helt exceptionelle, som fx da jeg blev inviteret til Cuba i 1970 og stod på en friluftsscene og sang swing-numre for 30.000 mennesker. Det er sådan noget, man husker tilbage på og tænker: ’Hold da kæft’. Det havde jeg godt nok også sagt ja til i dag,” fortæller Dorthe med drømmende stemme og fortsætter med at opremse andre højdepunkter, som at indspille film, spille revy, teater, være med i musical, store shows og synge under ledsagelse af store bigbands.”

Har du haft udfordringer, der har gjort dig nervøs? ”Man er altid nervøs og har sommerfugle i maven. Alene den sidste oplevelse med at være med i ’Toppen af poppen’, da jeg skulle synge Lara H.U.G.’s sang ’Mon de kan reparere dig’. Jeg siger dig bare, det troede jeg ikke jeg kunne klare. Jeg sagde også til drengene, at den der var jeg godt nok nervøs for. Tænk, så går den hen og bliver en af de bedste. Bagefter tænkte jeg: ’Det var satans’.

Adrenalinen kører gennem din krop, når du stiller dig selv over for en helt ny prøve som denne. Men jeg opdagede, at det lige var mig.”

Appetit på livet og glæden ved at have to vidunderlige døtre Det er helt evident, at Dorthe Kollo passer sin krop, er fit, veludhvilet og sund. Hun er midt i 60’erne, men ser ud til at være mindst 10 år yngre. Hun siger også selv, at hun føler sig betydeligt yngre, end hun er og at hun føler sig stærk. ”Jeg får motion ved at svømme, løbe hver dag og spille golf,” siger hun. ”Nogle gange passer jeg på mig selv og nogle gange passer jeg overhovedet ikke på mig selv. Jeg er sådan et menneske, der mærker efter, hvad jeg har lyst til. Hvis jeg vil ryge, så ryger jeg. Men det er nu ikke ret meget, for det smager mig ikke. Men generelt sørger jeg for at få 8 timers søvn, går til kosmetolog og fodlæge en gang om måneden og køber som regel mad på markederne - friske råvarer.”

Dorthe er nu langt fra fanatiker. Hun har stor appetit på livet og det livet har at byde på: ”Når Heiner og jeg er på Mallorca, kan vi ikke lade være med at spise aïoli (hvidløgsmayonnaise, red.) og baguette - og så nyder vi tilværelsen. For et halvt år siden var jeg dog på sådan en fastekur, hvor man kun får supper, saft og vand. De første tre dage er hårde, men så bliver det fantastisk. Man bliver helt høj. Og taber 6 kilo i løbet af no time.”

Der er ingen tvivl om, at det at have fået børn er den største lykke,

Foto: Lars Nielsen/TV 2.

der Dorthe mens hun nyder sin perfekt tilberedte confit de canard. ”Hvordan laver man egentligt det?” Samtidigt modtager hun en SMS fra sin ældste datter, som hun læser op. ”Det er skønt, når ens børn har det så godt,” siger hun og bliver lidt tænksom: ”I de seneste måneder, hvor min bedste veninde har ligget på hospice, har jeg lært, hvordan det er at omgås døden, hvordan det er at tale om den og fået indblik i, hvordan det er at ligge sådan et sted og vide, at man skal dø. Hun er et år yngre end mig, det er alt for tidligt at dø. Jeg har forsøgt at sige til hende, at hun skal tænke på, at vi mødes igen oppe ved englene.”

Dorthe Kollo vakte opsigt i ’Toppen af poppen’ med sin fortolkning af Lars H.U.G.’s sang ’Mon de kan reparere dig’.

for Dorthe nævner gerne sine børn og vender tilbage til emnet, da vi nu er på den store rundtur i Dorthes liv: ”Det at få børn, det er et stort tema i vores branche. Når jeg tænker tilbage, så tænker jeg, at mit liv faktisk har været alt for hektisk til at få børn. Men uden børn, så ved jeg ikke, hvordan livet ville have været. Det har givet mig så mange fantastiske oplevelser, specielt at få Jill da jeg var 36, det var så helt utroligt vidunderligt. Og så det at have fået to piger, der er så skønne og forskellige som de er,” siger Dorthe.

Netop som vi er ved at være færdige med interviewet ankommer et vennepar, som benytter lejligheden til at se Dorthe, mens hun er i Danmark. De har kendt hinanden i mange år, fra tiden på Enø, forklarer Dorthe, og Bruno springer dem også genkendende glad og logrende i møde. Trods sine mange år i udlandet, sit privilegerede liv – et ord hun selv anvender – så har Dorthe Kollo til fulde taget sine forældres formaninger til sig om at holde begge på jorden. Hun er naturlig, meget lidt selvoptaget og i bund og grund dejligt dansk.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

TEMA

Det er aldrig, aldrig, aldrig nogensinde for sent at holde op med at ryge Allerede 20 minutter efter at man har slukket den sidste cigaret, er blodtryk og puls normalt. Efter et år er risikoen for at få en blodprop halveret. Det gavner helbredet, uanset hvornår man stopper. På rygestop-kurser får man hjælp til at kvitte tobakken.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning. Det svarer til knap 14.000 danskere om året. Halvdelen af rygerne dør på grund af deres røg, og de sidste år af deres liv har rygerne en forringet livskvalitet. Tallene er skræmmende, men der er hjælp at hente på kurser for rygestop, og gevinsten viser sig hurtigt i form af bedre helbred og en større frihed til at planlægge sit liv uden hele tiden at tænke på den næste smøg.

Syv ud af ti ønsker hjælp Hver femte borger i Aarhus Kommune er daglig ryger. Af dem vil over halvdelen gerne have hjælp til at et rygestop. ”Vi bestræber os på altid at have et tilbud klar til rygerne, når de er motiverede. Det nytter ikke, at vi har flere ugers ventetid, for motivationen er den allervigtigste forudsætning for at få succes. Og det vigtigste er, at rygerne får en succesoplevelse og mærker, at det her kan vi godt gennemføre,” siger Jonna Winther, der er tobakskoordinator i Aarhus Kommune.

Ifølge hende er det aldrig for sent at holde op. ”Hvis man stopper som 35-årig har man større chance for at undgå at blive kronisk syg af tobakken, end hvis man holder op, når man er 55, det er klart. Men man får bedre kondition, hoster

Ring

40 60 20 10

Er du træt af at være ryger?

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?

Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10 Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.

De er ikke omfattet af rygeloven Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet.

Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: h@ppy.dk

Foto: Lotte Frandsen.

8

”Vi bestræber os på altid at have et tilbud klar til rygerne, når de er motiverede. Det nytter ikke, at vi har flere ugers ventetid, for motivationen er den allervigtigste forudsætning for at få succes.

Og det vigtigste er, at rygerne får en succesoplevelse og mærker, at det her kan vi godt gennemføre,” siger Jonna Winther, der er tobakskoordinator i Aarhus Kommune. mindre og sover bedre uanset, hvornår man stopper. Og det viser sig utroligt hurtigt.”

Individuelle eller gruppeforløb Rygerne kan deltage i et gruppeforløb på apotekerne, på forskellige sundhedscentre, ude i de sociale boligområder eller på arbejdspladsen, eller de kan komme på et individuelt kursus. Ifølge Jonna Winther er der behov for begge typer af kurser. ”Vi har individuelle forløb for dem, der bare vil i gang her og nu, og det er heller ikke alle, der har mod på at deltage i et gruppeforløb. Men hvis man deltager i et gruppeforløb får man en masse gruppedynamik forærende.”

Især kurserne på arbejdspladserne synes Jonna Winther fungerer godt. Erfaringen viser nemlig, at netværksdannelsen og støtten fra netværket er vigtigt i et rygestopforløb. ”Det kan man få på en arbejdsplads. Man ved, at Inga nede i den anden afdeling også kæmper for at holde op med at ryge, og hvis man har en træls dag, kan man gå ned og få støtte fra hende.”

På arbejdspladserne har kursisterne før kurset også mulighed for at møde den rådgiver, der skal køre forløbet. ”Det er en fordel. Så kan folk selv danne sig et indtryk af, om det er en person, de har tillid til og spørge direkte, hvis de er i tvivl om noget. Men det er kun på arbejdspladserne, det rent praktisk kan lade sig gøre.”

Forberedelse er vigtig Rygestopkurserne kører efter et fast koncept udviklet af Kræftens Bekæmpelse og består af fem mødegange og et opfølgende møde. Hvert møde varer cirka to timer. På de første to møder forbereder rygerne sig på et liv uden cigaretter. ”Det allervigtigste er at forberede sig på et liv som eks-ryger.

Når man er ryger, har man ofte røget hele sit voksne liv. Det vil sige, at man ikke har oplevet at være voksen uden at have sin tobak.” Ifølge Jonna Winther har alle rygere en adfærd, hvor tobakken er tæt på alt, hvad de gør. ”Røgen går ind i alt, hvad de laver. Nogen tænder den første cigaret på sengekanten, nogen tænder den, når de kommer ud i køkkenet, andre på vej til arbejde. De kommer til at tænke over,

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

De tror måske selv, at de vågner, fordi de skal på toilettet, men det er egentlig omvendt. De vågner, fordi de har så høj en nikotinafhængighed og går så alligevel på toilettet.”

Nogle bruger tobakken socialt og har en cigaret i hånden, når de sidder sammen med deres venner. Andre tænder en cigaret, når de er rigtig glade, rigtig kede af det eller ekstra stressede. Og endelig er der dem, der mest ryger af vane. ”De ryger sammen med en kop kaffe, eller når telefonen ringer. Det er fire forskellige måder at være ryger på, men langt de fleste er en blanding af typerne.”

Rygerne skal finde ud af, hvor de hver især har de største vanskeligheder. ”Hvis man ryger rigtig meget, når man er stresset, skal man finde på andre måder at håndtere stressen på, for den forsvinder jo ikke, når man stopper med at ryge. Andre kan have udfordringer med, at hele deres netværk ryger.”

Det er svært at være ryger i dag, for mange sætter efterhånden lighedstegn mellem taber og ryger. Endnu flere synes det er ubehageligt at være i nærheden af en ryger og vil helst klippe alle cigaretter over, så rygeren ikke kan tænde sig en smøg. hvordan de skal agere, når de går fra at have røget i 40 år til at være røgfri. Hele deres liv bliver ændret.”

Kursisterne bliver bedt om at tænke deres nye status som eksryger igennem helt ned i mindste detalje. ”De skal selv komme med løsningsforslag til, hvordan de kommer ud ad sengen om morgenen, hvis de er vant til at få en cigaret på sengekanten. Det tager syv minutter at ryge en cigaret, så måske skal de sove ti minutter længere. Efter aftensmaden skal man måske gå en tur eller vaske op, hvis man plejer at tage en cigaret. Det kræver virkelig en omstrukturering og en helt konkret plan.”

Fastholdelse af rygestoppet Efter de to forberedende mødegange fastsætter rygerne en dato for rygestoppet, inden de mødes igen. Når de mødes tredje gang, har alle været røgfri et par dage. ”Vi ved, at motivationen ofte daler på det tidspunkt, så vi lægger mødet der.”

Derefter arbejder kursisterne med at fastholde de nye gode vaner. Det gør de blandt andet ved at identificere de situationer, hvor de risikerer at blive fristet til at begynde igen. ”Hvis man skal til fest, skal man tænke på, hvordan man kommer igennem den uden at ryge. Der er mange faldgrubber. Nu kommer sommerferien med grill, et ekstra glas rødvin eller en rejse til et land med billige cigaretter.”

Når kursisterne mødes sidste gang, er hverdagen kommet. Og det kan være svært for mange at have fået en ny rolle. ”Vi vænner os hurtigt til, om andre er rygere eller ej. Hvis man har været gennem et rygestop forløb og været røgfri et par uger,

Fire typer rygere Ud over at forberede sig på et nyt liv, bruger kursisterne de to første mødegange på at gøre sig klart, hvad de bruger cigaretterne til. Nogle bruger cigaretterne rent fysisk og får abstinenser, når nikotin-niveauet i blodet falder. ”Nogle er så heftige rygere, at de vågner om natten og ryger.

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

Bløder dit tandkød, har du måske parodontose!

Vidste du, at nogle af de bakterier der forårsager parodontose disponerer for sygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme.

Gratis forundersøgelse, røntgenbilleder og diagnose.

Just Smile klinikken i København anvender test fra Scandibiomedical.

For yderligere information kontakt Just Smile på tlf. 33 13 42 13.

Scandibiomedical, Postboks 1141, 1150 København K Distribueres af Lighthouse Dental . Tlf: 4828 5646 . Jan@lighthousedental.dk

9

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

10

Når man har tænkt sig at holde op med at ryge eller er holdt op med at ryge, skal man tage højde for årets fristelser som fx julefrokoster og billige cigaretter på ferien i udlandet. Har man imidlertid først lagt røgen på hylden, giver det en stor følelse af frihed for eks-rygerne.

kommer man hurtigt over i kassen med ikke-rygere. Omgivelserne glemmer, at rygerne stadig kæmper. For det er et enormt stort arbejde at stoppe med at ryge. Det er et fuldtidsarbejde, og det kræver, at man har fokus på det hele tiden. Det er ikke noget, man klarer med venstre hånd, det er virkelig noget, man skal investere i, hvis man skal få et ordentligt udbytte af det. Og det skal man stadigvæk efter seks-otte uger og efter tre måneder, selv om det selvfølgelig bliver lettere og lettere.”

Jonna Winther har en personlig teori om, at der skal gå et helt år, før man kan begynde at slappe af. ”For at komme igennem alle de bump, der er på vejen, skal man have haft sommerferie, været til julefrokost og holdt nytårsaften uden tobak. Så er man kommet rigtig langt, selv om der stadig er kampe forude for mange.”

Lettede eks-rygere Jonna Winther og hendes kollegaer møder mange tidligere kursister, der oplever det som en kolossal lettelse at være røgfri. ”De har fået et bedre helbred, og andre folk ser på dem på en anden måde. De er lettede over at være kommet af med prædikatet RYGER. Det er svært at være ryger i dag, for mange sætter ef-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ifølge Rigshospitalets information til patienter, kan rygning medføre livstruende komplikationer i lungerne efter operation, ligesom rygere har flere infektioner og dårligere sår- og knogleheling. Selv om man er i en situation, hvor der ikke er 8 uger til en planlagt operation, er det aldrig for sent at stoppe. Selv 48 timer før operation har et rygestop en positiv effekt.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker.

Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell.

Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

terhånden lighedstegn mellem taber og ryger. Personligt synes jeg ikke, rygere er tabere overhovedet. De har bare en livsstil, der er uhensigtsmæssig. Vi gør meget ud af at anerkende, at de er kommet og vil gøre noget ved deres røg. Vi viser dem, at vi ved, det er svært. Hvis det var nemt, var de fleste jo stoppet for længst.”

Ud over et bedre helbred og en ændret selvopfattelse beskriver mange eks-rygere også den frihed, de føler efter at være kommet af med afhængigheden af cigaretterne. De skal ikke hele tiden tænke på, hvornår de kan få den næste cigaret, når de er på arbejde eller til møder. ”Tobakken styrer rigtig meget af en rygers liv. Jeg har mødt rygere, der er stået op midt om natten og kørt 20-30 kilometer, fordi de er løbet tør for cigaretter.”

Høj succesrate Mange af kursisterne har flere forsøg på rygestop bag sig. Nogle forskere mener, at rygere opfører sig som narkomaner, og at det er lige så svært et kvitte tobakken som at komme af med narkoen. Man ved, at nikotinen påvirker de samme primitive centre i hjernen, der styrer vores sult og lyst til sex. Når man ryger, får man frigivet vellysthormonet dopamin, og man får en god oplevelse. ”Der er nogle helt klare fysiologiske mekanismer, der gør det svært. Ikke ret mange stopper første gang, de prøver, der skal ofte flere forsøg til. Men det er vigtigt ikke at opfatte det som et nederlag, for hver gang man har været igennem et forsøg, bliver man lidt klogere og får lidt mere erfaring, man kan bruge næste gang.”

Over hver fjerde ryger, der har været igennem et rygestopforløb og har brugt enten nikotinerstatning eller rygestopmedicin i en periode bagefter, er røgfri efter et år. Modsat er kun 1-2 procent af dem, der tager en kold tyrker, røgfri efter samme periode. ”Vi har en mega høj succesrate. Så det har en effekt, at man forbereder sig og gennemgår et kursusforløb. Man er gearet til at holde op på en helt anden måde.”

Du kan læse mere om rygestop på www.slip-fri.dk

Rygning og operation Røg indeholder meget små mængder blåsyre, som hæmmer cellernes stofskifte. De nye celler, som dannes ved en sårheling efter operation, er særlig følsomme. Det er måske også en af årsagerne til, at rygerne kun danner halvt så meget af de proteinrige fibre (kollagenfibre), der er nødvendige for et operationssårs styrke. Hvis man har for lidt kollagen, øges risikoen for, at såret kan springe op. Derfor ses det ofte, at rygere, der har gennemgået en operation, har sværere ved at få sårene til at hele, end ikke-rygere har. Rygeres evne til at hele sår er så meget dårligere end ikke-rygeres, at det i værste fald kan medføre døden. I bedste fald betyder det meget grimme operationsar. Derfor er der også mange kirurger, som nægter at operere rygere. De fleste patienter bliver derfor i dag med god grund bedt om at lægge tobakken på hylden i op til 8 uger, før en planlagt operation.

Kilde: www.netdoktor.dk

Ta’ Nupo med på farten og gør turen lidt lettere Med Nupo Shake er det let at erstatte et eller flere af dagens måltider. De kolde shakes kommer i smagsvarianterne Chocolate, Caffe Latte og de to nye Blueberry Pomegranate og Vanilla Banana. På den måde får du et både velsmagende, nærende og kaloriefattigt måltid på ca. 200 kalorier pr. shake, som indeholder alt, hvad kroppen skal bruge.

Caffe Latte

Chocolate

Vanilla Banana

Blueberry Pomegranate

! g a m s y N Bliv guidet til et sikkert og effektivt vægttab på

.dk

12

fokus

Når overvægt tager overhånd Fedmeepidemien vokser fortsat og danskerne griber i stigende grad til slankemidler for at tabe sig, men virker disse midler og i givet fald hvordan? Også fedme­ operationerne boomer, men der er bivirkninger og det offentlige har skærpet kravene til, hvem der kan blive opereret. En målrettet forebyggelse af fedme for højrisikogrupperne er vejen frem, siger eksperterne.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Overvægt og dermed også fedme er et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Man skønner, at op mod halvdelen af den danske befolkning er overvægtig og næsten 15 procent vejer så meget, at det påvirker deres helbred. Fedme giver smerter i knæ og hofter, vejrtrækningsproblemer og øger risikoen for en række følgesygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-karlidelser, kræft og gigt.

Det er vores livsstil, hvor vi kører i bil og sidder foran computeren og fjernsynet, som er den væsentligste årsag til fedmeepidemien.

Derudover er det let for at få mad i alle døgnets 24 timer, og for meget mad og for lidt bevægelse er en rigtig dårlig kombination, når det gælder om at holde vægten. Også andre ting ligger bag overvægt, for eksempel arveanlæggene, ligesom ny forskning tyder på, at øget miljømæssig kemikaliepåvirkning og hormonforstyrrende stoffer kan være medvirkende årsag til fedmeepidemien. Endelig diskuterer man blandt forskerne alternative årsager til fedme som for eksempel søvnmønster, psykologiske faktorer og de påvirkninger, det lille barn udsættes for i livmoderen.

Til kamp mod fedme Hvis fedmeepidemien skal knækkes, må vi i gang med at leve sundere, og vi må hver især blive mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at holde sin normale vægt, siger eksperterne. Det handler om at stoppe op så snart livremmen begynder at stramme. For når de

Definition af fedme Fedme er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet.

Når man skal måle kroppens fedtindhold anvendes BMI (Body Mass Index). BMI beregnes som kropsvægten i kilo divideret med højden2 i m.

BMI - målene vurderes sådan: 20-25 normalvægtig, 25-30 overvægtig, 30-40 fedme, over 40 svær fedme.

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen WHO 2000

www.tandtur.dk

Kvaliteten høj & Prisen lav på tandbehandling I Ungarns Smukke Hovedstad Budapest Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fleste nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.

 Klinikkens chauffør henter

og bringer dig til lufthavnen – gratis

 Klinikken har dansk tolk – gratis  Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen

Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Unge med overvægt og fedme hører til blandt de indsatsgrupper, som Teknologirådets ekspertgruppe mener, der skal iværksættes særlige tiltag overfor, for overvægt i barndommen fører ofte til invaliderende fedme i voksenlivet.

Foto: Foto: Scandinavian Stock Photo.

mange kilo først sidder på sidebenene, er de rigtig svære at komme af med igen.

Overvægt skyldes ofte den lille ubalance hver dag. Man spiser lidt for meget og gentager mønstret, hvilket gør, at man måske tager to kilo på i løbet af et år og fortsætter man i dette spor, vil der altså have sat sig tyve kilo på ti år! Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sin vægt og ændre adfærd i tide. Det handler om at spise lidt mindre brød og smør eller tage cyklen på arbejde i stedet for bilen.

Glem slankekure En skrap slankekur for at smide de ekstra kilo er ikke den rette tilgang, hvis man vil undgå at blive overvægtig. Det ligger næsten i ordet slankekur, at det er noget, som man kun gør midlertidigt, og så vender man tilbage til det gamle. Hvis man vil gøre noget for at bringe sin vægt ned, så er det vigtigt at man laver permanente ændringer i sine vaner.

Erfaringen fra forskning viser, at man opnår det bedste resultat ved at vælge ét område ud og prøve at lægge sine vaner om her, før man går videre. For eksempel kan man vælge at skære ned på sukkeret eller spise mindre fedt eller man kan begynde med at være mere fysisk aktiv. Ved at tage et skridt ad gangen har man større mulighed for at opnå et vægttab, der holder.

Sådan holder man vægten Når slankekuren er slut, skal vægten holdes og det er en svær

Fedme i tal Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med næsten 75 procent fra 1987 til i dag. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse.

Aktuelt er 30-40 procent af den voksne befolkning overvægtige (BMI> = 25), hvilket svarer til mere end 1,3 millioner danskere.

10-13 procent af den voksne befolkning er svært overvægtige (BMI>= 30), hvilket svarer til ca. 400.000 danskere.

Næsten 100.000 vejer så meget, at de har problemer med deres helbred (BMI>= 35).

Skoleundersøgelser viser, at antallet af overvægtige drenge næsten er fordoblet fra 1985 til 1998. Hos pigerne er der tale om en stigning på 20 procent.

70 procent af dem, der er overvægtige er unge, bliver det også som voksne.

Staten bruger hvert år 14 milliarder kroner på forebyggelse og behandling af sygdomme relateret til svær overvægt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen/Region Hovedstaden.

fokus

Slankemidler som igangsætter Mange overvægtige griber til slankeprodukter for at tabe sig. Der findes en række forskellige slags: Lav-diæter, pulverkure, teer, slankeplastre, piller og snacks bars. Forbrugerstyrelsen råder på sin hjemmeside til, at man nøje kikker på slankeprodukternes mærkning om indhold af energi og næringsstoffer samt informationer om helbredsrisiko ved forkert brug af produkterne.

Forbrugerstyrelsen undersøger løbende slankeprodukterne for at vurdere, om de har nogen effekt og har indtil videre fundet, at kun enkelte produkter har en virkning på vægten, der er dokumenteret.

Det er Nupo-pulveret og det nye middel Alli.

Nupo-pulveret blev udviklet af overlæge Flemming Quaade på Hvidovre Hospital i 1980’erne. Navnet Nupo er sammensat af ordene ”Nutritional Powder”. Der er tale om et næringsrigt drikkepulver, som indeholder mange proteiner, vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, som kroppen skal bruge – og kun få kalorier.

Ideen med kuren er, at hvis man indtager færre kalorier, end man forbrænder, vil man tabe i vægt. Man erstatter den almindelige mad helt eller delvist med drikkepulveret, der fås både som milkshakeagtige drikke og som supper.

Ved udelukkende at indtage Nupo er det daglige kalorieindtag for både mænd og kvinder 600 kalorier. Det ligger inden for den zone på 450 til 800 kalorier per dag, som defineres som VLCD, very low calorie diet, hvilket kan give et vægttab på op til 2 kilo på en uge.

Man må kun være på Nupo-kur i otte uger, og tager man vanddrivende medicin, har sukkersyge eller er barn, bør man kontakte lægen, før man påbegynder en kur, oplyser Nupo-hjemmesiden.

Professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet har flere gange set på Nupo, og han har udtalt, at kuren er fin, men at man vil tage på igen efter kuren, medmindre man lægger sine kostvaner om og begynder at motionere – eller som professoren påpeger: ”Nupo er ikke en permanent løsning, men en god igangsætter.”

Slankepille i håndkøb og på recept Alli er et andet håndkøbsmiddel med dokumenteret slankeeffekt. MidEn arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet bestående af førende eksperter inden for fedmeforskning er i år kommet med et handlingsoplæg, der sætter fokus på fem højrisikogrupper, hvor en af dem er småbørn med overvægtige førstegradsslægtninge.

Nyd den gode nye smag

Glæd dig til en ny serie af is fra ISIS – produceret og fremstillet i Danmark. De har alle en lækker, cremet smag og max. 3,5 % fedt.

Vælg mellem Vanille, Jordbær eller Choko & Karamel. Alle har de en dejlig smag af fløde. Og de kan naturligvis nydes med god samvittighed. De indeholder ikke bare 56% færre kalorier end traditionel is – de er også uden tilsat sukker. Med is fra ISIS er det fristende let at nyde noget godt.

De nye is fra ISIS forhandles i førende dagligvarebutikker. Få mere information om ISIS og vores mange produkter på www.isis.dk.

Du kan også ringe til os på tlf. 70 20 24 55.

www.isis.dk ISIS er Danmarks førende producent af fødevarer uden tilsat sukker. Vi laver alt lige fra is over cookies til slik, müsli og cornflakes. Vi har lige fra starten haft en enkel filosofi – og har det stadigvæk. Det skal ikke bare smage godt. Det skal også være bedre for dig. Derfor er vores produkter fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker.

ISIS er kommet på Facebook.

Kig ind på www.facebook.com/ISISDanmark og deltag i dialogen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

opgave for mange. Det handler om at fortsætte i den gode gænge med at spise sundt og varieret.

De otte, officielle kostråd er en meget god vejledning for, hvordan man med fordel kan spise for at holde normalvægten. Ny forskning fra bl.a. Institut for Human Ernæring, LIFE, under Københavns Universitet har desuden leveret evidens for, at overvægtige, som har tabt sig, får lettere ved at holde vægten, hvis de spiser en kost med mange proteiner og færre kulhydrater. Eksempelvis kan man få proteinerne fra fisk, kød og bønner og samtidig spise grove grøntsager, fuldkorn og brune ris, som har et lavt glykæmisk indeks (GI), hvilket vil sige at de indeholder langsomt optagelige kulhydrater, der giver en stabil påvirkning af kroppens blodsukkerniveau.

13

14

fokus let, der fås på apoteket, er nyt – og alligevel ikke helt nyt, da det er en svagere udgave af den velkendte receptpligtige slankepille Xenical.

Det aktive stof orlistat virker lokalt i mavetarmkanalen ved at hæmme de enzymer, der nedbryder fedtet fra maden, vi spiser. Når fedtet ikke nedbrydes i tarmen, så kan det ikke optages i kroppen, og det kommer derfor ud med afføringen. Derved snydes kroppen for en masse fedtkalorier, som i stedet for at sætte sig på sidebenene skylles ud i toilettet.

Alli indtages i form af en kapsel på 60 mg til de 3 hovedmåltider og kan give et vægttab på 2-3 kilo over 3-6 måneder.

Der kan være bivirkninger som maverumlen samt smerter, tarmluft og fedtdiarre og en del oplever, at det er svært at holde på den olieagtige afføring. Man kan dog reducere bivirkningerne markant ved, at man undlader at spise fede madvarer. Holder man sig til en fedtfattig kost, ja så er der ikke så meget fedt i tarmen til at give bivirkninger.

Alli er beregnet til voksne over 18 år med et BMI på 28 eller derover.

Er man svært overvægtig, har man mulighed for at gå til sin læge og få et slankemiddel på recept. Sidste år var der 21.331 danskere som fik receptpligtig slankemedicin stukket i hånden af deres læge,

Fejden om fedmeoperationer Fedmeoperationer blev tilbudt første gang i 2005, hvor 281 patienter blev opereret. Siden er antallet steget støt og toppede i 2010 med 4.255 fedmeopererede. Operationerne foretages både på privathospitaler og en håndfuld offentlige sygehus, men flertallet finder sted på privathospitaler. De nye skærpede krav til, hvem der kan blive opereret, har fået stadigt flere fedmeramte til at købe sig til fedmeoperationer i udlandet. Det private rejsebureau Kirurgirejser har siden nytår sendt 25 pct. flere af sted til operation i Belgien eller Tyskland.

og det er en stigning på 65 procent siden 2003, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.

Vægttab med fedmeoperationer Fedme kan behandles med kirurgi. Behandlingen foretages for at forhindre alvorlige følgesygdomme, men har også kosmetisk betydning. Ved en gastric banding snøres mavesækken midlertidigt ind, hvilket giver en hurtigere mæthedsfølelse. Patienterne kan tabe op til halvdelen af overvægten. Ved en gastric bypass, som er den almindeligste operation i dag, opereres mavesækken permanent mindre, og denne operation kan give et endnu større vægttab.

Disse operationer er dog meget krævende for patienterne. De skal lære at leve på en helt ny måde, og de skal spise på en anden måde for at undgå at blive dårlige. Desuden kan der lang tid efter operationen opstå komplikationer som forsnævring ved sammensyningen i mavesækken, indvendig brok og tarmslyng. Disse komplikationer kræver ofte en ny operation. Hvad der kan synes at være en god løsning, når alt andet er prøvet, kan altså have store omkostninger for både den enkelte patient og for samfundet i form af øgede udgifter til hospitalsindlæggelse og sygefravær.

Skærpede retningslinjer og uenighed om fedmeoperationer Fra januar i år indførte det offentlige skærpede regler for, hvem der kan blive fedmeopereret. Tidligere kunne man få operation ved et BMI over 40 eller over 35, hvis der samtidig var følgesygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes, men nu er grænsen hævet til at BMI skal være 50.

De nye retningslinjer er indført for at begrænse antallet af fedmeoperationer – og et af argumenterne er den store fare forbundet med at undergå fedmekirurgi. Men der er i øjeblikket stor uenighed blandt landets eksperter i fedmekirurgi om komplikationerne ved indgrebet. En fedmeoperation er et stort indgreb, men hvis alternativet er, at man dør af sin overvægt, så er det formentlig en livreddende behandling. Derfor mener flere af eksperterne, at det er en

DEN RIGTIGE KOST KAN HAVE EN VIGTIG VIRKNING PÅ VELVÆRE OG HELBRED Dét du spiser og drikker kan have en væsentlig indflydelse på velvære og helbred – og du kan hjælpe dig selv til et sundere liv med nye vaner ved at benytte en diætist.

Mange tager for givet, at lægen nok skal komme op med en løsning. Men hvor grundigt går lægen til værks, hvis du virkelig gerne vil til bunds i dårlige kostvaner og have hjælp til kostændringer?

Hos diætisten kan du forvente at blive vejledt af en ekspert i at spise sundt og

ernæringsrigtigt. Et besøg hos diætisten starter altid med at tage udgangspunkt i, hvad du spiser, og hvilken type mad, du godt kan lide. Diætisten vejleder ud fra dine behov, men også ud fra, hvordan din hverdag ser ud.

Hvis du har brug for en kostomlægning i forbindelse med sygdom som fx diabetes, så er det altafgørende at få sammensat en plan med mad, du holder af - kombineret med de særlige hensyn, der må tages til kostsammensætningen. Og selv om du ønsker et vægttab, har kroppen stadig brug for at

Foreningen af af Kliniske Kliniske Diætister Diætister (FaKD) (FaKD) har har over over 500 500 medlemmer, medlemmer, der der alle alle har Foreningen har en en uddannelse, uddannelse, der giver giver en en dybtgående dybtgående viden viden om om sammenhænge sammenhænge mellem mellem mad, mad, sundhed sundhed og der og sygdom. sygdom.

Vi er er statsautoriserede statsautoriserede af af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, hvilket hvilket betyder betyder FaKD FaKD er er diætisternes Vi diætisternes fagforening. fagforening.

få de helt rigtige vitaminer og næringsstoffer, så du taber dig på en sund og forsvarlig måde - og bevarer vægttabet fremover.

Diætisten giver dig en række gode råd og udarbejder ofte en kostplan, der er skræddersyet til dig og din hverdag.

At ændre vaner kan være svært, og at forstå hvilken kost, der er den bedste for dig, er ikke noget, der bare kan læses i en kogebog – dét kræver professionel hjælp, hvis det skal holde på længere sigt.

Ring til en diætist på 33 32 00 39.

Vores overordnede overordnede formål formål er er at at varetage varetage ernæringsprofessionelles ernæringsprofessionelles ansættelsesVores ansættelses- og og uddannelsesuddannelsesmæssige interesser interesser og og medvirke medvirke til, til, der der skabes skabes flere flere arbejdspladser arbejdspladser til mæssige til vores vores medlemmer. medlemmer.

Læs mere mere på på www.diaetist.dk. www.diaetist.dk Læs

fokus Overvægt og dermed også fedme er et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Man skønner at op mod halvdelen af den danske befolkning er overvægtig og næsten 15 procent vejer så meget, at det påvirker deres helbred.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

rigtig dårlig ide med de nye, strammere retningslinjer for henvisning til fedmekirurgi. Nu har Sundhedsministeriet bedt professor Henrik Kehlet fra Rigshospitalet undersøge senkomplikationer af fedmeoperationer med henblik for at få mere viden om, hvor farlige operationerne er, så man har et grundlag at handle ud fra, hvis reglerne skal ændres på ny.

Målrettet forebyggelse af fedme er vejen Forebyggelse er et kerneelement i bekæmpelsen af fedmeepidemien. Men selv om der er blevet investeret rigtig mange ressourcer i forebyggelse, så er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen.

Kampagner om sundhed og den rigtige ernæring er endnu ikke slået igennem på danskernes vægt. Problemets løsning debatteres livligt i både politiske kredse, fagkredse og i medierne, men på trods af den store opmærksomhed omkring problemet er det ikke lykkedes at knække fedmekurven.

Vi har simpelthen ikke nok viden om, hvilke type forebyggelse, som effektivt kan bremse fedmeudviklingen, fortæller professor og forskningsleder på Institut for Sygdomsforebyggelse Berit L. Heitmann. ”De kendte metoder og hidtidige indsatser har ikke været tilstrækkelige, og hvis vi vil knække fedmekurven er vi nødt til at prøve noget nyt.”

Berit L. Heitmann sidder i en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet.

Den består af førende eksperter inden for fedmeforskning. I de seneste

godt 2 år har gruppen arbejdet med fedme som samfundsproblem.

Mandag den 11. april i år blev resultatet fremlagt ved et eftermiddags debatmøde i PH Caféen i København. Arbejdsgruppen præsenterede et handlingsoplæg ”Målrettet forebyggelse af fedme – mere effekt for pengene”, som peger på målrettet forebyggelse af fedme som vejen frem.

Handlingsoplægget sætter fokus på fem højrisikogrupper: Ufødte børn af overvægtige gravide, småbørn med overvægtige førstegradsslægtninge, høj fødselsvægt eller hurtig vægtstigning, børn med overvægt og fedme, unge med kort uddannelse og voksne i brancher med høj forekomst af fedme (især forekommer fedme i transportbranchen, hotel- og restaurantbranchen samt i industrien).

Overvægtsbekæmpelsen bør ifølge Teknologirådets arbejdsgruppe også ske ved at arbejde med samfundets holdning til dem, der lider af fedme. Det er stadig en udbredt holdning, at svært overvægtige bare kan tage sig sammen og lade være med at spise. Men hvis det var så enkelt, havde de taget sig sammen for lang tid siden.

Man fokuserer meget på vægttabet, men det handler måske ikke udelukkende om at tabe i vægt, men også om ikke at trives. Hvis de overvægtigste største problem er ringe selvværd og isolation, er det værd at se på, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe dem, fortæller Teknologirådets arbejdsgruppe.

Handlingsoplægget ”Målrettet forebyggelse af fedme – mere effekt for pengene” kan rekvireres fra Teknologirådet, Toldbodgade 12, 1263 København K

Lad livremmen tale Hvis bukserne strammer skal alarmklokkerne begynde at ringe.

Lad være med at ignorere det, men lyt til livremmen, som fortæller at vægten er gået op. Vægtstigning skal tages i opløbet, for det er lettere at tabe to kilo end 10 kilo.

Ferie- og rekreationsophold på herregården Vedbygaard Vi tilbyder: l Rekreations- og ferieophold l Plejepersonale hele døgnet l Egen fysioterapeut l Fælles måltider i højloftede stuer

l Historisk herregårdsmiljø l Naturskønne omgivelser l Morgengymnastik l Morgen- og aftensang

Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Vedbygaard · Hovsøvej 5 · 4271 Ruds Vedby, Vestsjælland · vedbygaard@diakonissen.dk

www.vedbygaard.dk

15

Foto: Scandinavian Stock Photo.

16

Endelig nye regler for erstatning for løntab Den 16. juni 2011 trådte der nye regler i kraft, som skal gøre det lettere for personer, som kommer til skade i arbejdstiden, at opnå erstatning for løntab. Hvis du derimod er kommet til skade, før lovændringen trådte i kraft, kan du risikere at miste flere hundrede tusinde kroner i erstatning.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hidtil har det været sådan, at kom man til skade i trafikken i arbejdstiden, ville man kun være berettiget til at få erstattet sit løntab indtil Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet det midlertidige erhvervsevnetab.

Det gør Arbejdsskadestyrelsen typisk, hvis man som skadelidt skal omskoles til anden beskæftigelse. Her vil man som skadelidt ofte have et løntab imens omskolingen står på. Denne afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen stoppede efter de hidtil gældende regler den skadelidtes krav på erstatning for løntab.

Hidtil ringere stillet ved arbejdsskade end ved fritidsskade Hvis skaden derimod var en trafikulykke sket i fritiden ville man som skadelidt være berettiget til erstatning for sit løntab helt frem til, at omskolingen var afsluttet. Man var altså ringere stillet som skadelidt med en arbejdsskade end med en fritidsskade.

En person, der kom ud for en trafikulykke i arbejdstiden kunne nemlig ikke få lige så stor erstatning, som en person med helt samme skade blot sket i fritiden.

Justitsministeren har forsøgt at rette op på denne forskelsbehandling med en

Tabt arbejdsfortjeneste Du har krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis du på grund af fx en trafikulykke, hvor der er en modpart impliceret, ikke får din normale løn.

Du kan kontakte Erstatningsgruppen for rådgivning samt læse mere om erstatningskrav ved personskade på www.erstatningsgruppen.dk.

ændring af Erstatningsansvarslovens § 2, således, at det nu fremgår af bestemmelsen, at skadelidtes krav på erstatning for løntab i sager både sket i fritiden og i arbejdstiden først ophører på det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidte fremtidige erhvervsevnetab, eller på det tidspunkt, hvor skadelidte kan begynde at arbejde igen i væsentligt samme omfang som forud for skaden.

En midlertidig vurdering af erhvervsevnetabet i en arbejdsskadesag kan herefter ikke længere i sig selv bevirke, at skadelidtes krav på erstatning for løntab ophører.

Retstilstanden før lovændringen kan tydeliggøres med to helt realistiske eksempler.

To sygeplejersker - Anna og Inge Anna er sygeplejerske på en akutbil, som bliver påkørt i arbejdstiden, og Anna pådrager sig alvorlig personskade og er derfor sygemeldt i lang tid efter ulykken.

Efter 6 måneders sygemelding bliver Anna fyret fra sit arbejde. Efter et års tid viser det sig, at Anna ikke kan komme tilbage til sit arbejde som sygeplejerske, og Anna bliver derfor tilbudt et revalideringsforløb via kommunen. Anna har i perioden fra hun bliver fyret til revalideringen påbegyndes modtaget erstatning for sit løntab. Da Anna påbegynder revalideringsforløbet foretages der en midlertidig vurdering af erhvervsevnetabet, hvorefter Anna ikke længere har ret til erstatning for løntab.

Inge er ligesom Anna sygeplejerske. Da Inge en aften i sin bil er på vej til skoven for at gå en tur, bliver hun påkørt af en anden bilist. Inge pådrager sig alvorlig personskade og sygemeldes i lang tid efter ulykken. Efter 6 måneders sygemelding bliver Inge fyret fra sit arbejde, og efter et år står det klart, at Inge ikke kan vende tilbage til sit arbejde som sygeplejerske, og hun bliver derfor tilbudt et

revalideringsforløb via kommunen. Inge har modtaget erstatning for sit løntab siden hun blev fyret. Da Inges skade er sket i fritiden, modtager Inge fortsat erstatning for sit løntab i den periode, hvor revalideringsforløbet pågår, i modsætning til Anna, som efter påbegyndelsen af revalideringsforløbet ikke længere kan modtage erstatning for løntab.

Stor forskel på erstatning netop ændret Lad os sige, at Annas krav på erstatning for løntab udgør 25.000 kr. pr. måned.

Hun modtager erstatning for sit løntab fra hun bliver fyret til revalideringsforløbet påbegynder. Vi forestiller os, hun bliver fyret den 30. juni 2007 og starter revalidering den 1. januar 2008. Det betyder, at Anna har krav på 6 mdr. x 25.000 kr. = 150.000 kr. i erstatning. Hvis vi laver samme regnestykke for Inge, får vi følgende resultat: Inges krav på erstatning for løntab udgør også 25.000 kr. pr. måned. Inge bliver fyret den 30. juni 2007 og starter revalidering den 1. januar 2008. Revalideringsforløbet bliver afsluttet to år senere den 1. januar 2010. Inge har herefter krav på 30 mdr. x 25.000 kr. = 750.000 kr. i erstatning, idet hun har ret til erstatning for sit løntab indtil revalideringsforløbet er afsluttet.

Med de nye regler kan Anna nu modtage erstatning for løntab i samme periode som Inge, dvs. også mens revalideringsforløbet er i gang. Der er i regnestykker dog ikke taget højde for eventuelle ydelser, som skal fratrækkes i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. De nye regler trådte i kraft den 16. juni 2011. Reglerne gælder for skader indtrådt efter dette tidspunkt.

Skader indtrådt før den 16. juni 2011 behandles efter de hidtil gældende regler.

De nye regler kan ses på www.retsinformation.dk LOV nr. 610 af 14/06/2011.

Sommertilbud hos Invacare Invacare er verdens største leverandør af hjælpemidler til seniorer og handicappede. Vi sætter service og kvalitet højt, og som kunde hos Invacare kan du forvente at få den bedste produktkvalitet samt en professionel rådgivning hver gang!

Du kan døgnet rundt besøge os i vores onlinebutik, og netop nu finder du mange gode sommertilbud, bl.a. det smarte håndgreb Aquatec Stileo.

Klik forbi allerede i dag...

www.Invacare-Shop.dk Aquatec Stileo

er et smart og stabilt håndgreb, designet så du kan føle dig sikker.

Det populære Stileo håndgreb kan monteres på alle glatte overflader, på få sekunder og uden brug af værktøj!

Stileo er ligeledes let at afmontere og kan nemt tages med, således at du kan du få glæde af dit Stileo håndgreb såvel hjemme som i sommerhuset og på rejsen

Spar 50 % lige nu!

KUN 299,00 kr.

Klik forbi www.Invacare-Shop.dk allerede i dag og se de mange gode sommertilbud bl.a. på vores kvalitets el-scootere samt vores mange andre spændende hjælpemidler.

Invacare A/S - Sdr. Ringvej 37 - 2605 Brøndby - Tlf.: 36 90 00 00 - Fax: 36 90 00 01 denmark@invacare.com - www.invacare.dk

18

Nyt fra forskningens verden

Foto: Dr. Gregers G. Hermann, Frederiksberg Hospital.

Blærekræft opdages for sent Blærekræft rammer ca. 1.700 danskere årligt. Omkring 75 procent af dem er mænd. Tæt på en fjerdel får fjernet blæren, mens mere overfladisk kræft i blæren fjernes ved en kikkertoperation eller ved, at man skyller blæren med kemoterapi eller calmettevaccine. Hvor stort indgrebet skal være, afhænger af, hvor tidligt sygdommen opdages.

Risikoen for at dø af blærekræft er markant større i Danmark end i andre skandinaviske lande og alt for mange patienter går forgæves til den praktiserende læge, der alt for ofte fejldiagnosticerer tilstanden som blærebetændelse. ”Blærekræft er en aggressiv kræftform, så det betyder noget, om man reagerer hurtigt. Vi behandler patienterne på samme måde, men der kan være flere andre forklaringer på den dårligere overlevelse. Både at vi diagnosticerer sygdommen hos flere ældre og at de danske patienters grundfysik er dårligere. Men det er også en del af forklaringen, at udredningstiden er for lang,” siger Peter Thind, overlæge på Urologisk afdeling på Rigshospitalet.

Han har i en undersøgelse vist, at den gennemsnitlige ventetid for blærekræftpatienter i 2009 var 138 dage fra første symptom til første kontakt med en urologisk afdeling. Det er en forbedring i forhold til tidligere år, men stadigvæk knap fem måneders ofte unødvendig lang ventetid.

De hyppigste symptomer på kræft i blæren er blod i urinen, hyppig vandladning, fornemmelse som ved blærebetændelse og trykkende smerter bag skambenet.

Forskere om ”rødvinsmedicin” – vent lidt med bælleriet Der er dårligt nyt til dem, der troede, at de med god samvittighed kunne skylle sommeren ned med en solid omgang rødvin under alibiet ’det er godt for mit helbred’.

På trods af, at der er en del forskning, der dokumenterer en gavnlig virkning af at drikke lidt rødvin dagligt, mener verdens førende forskere, at der er brug for flere undersøgelser, der kan dokumentere effekten af resveratrol, der er det virksomme stof i rødvin. En del danskere indtager resveratrol som kosttilskud, men stoffets effekt er endnu ikke videnskabeligt dokumenteret. Det er dog fundet, at resveratrol har en sandsynlig kræftforebyggende effekt samt set lovende resultater mht. livsforlængende effekter, forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

I den netop offentliggjorte ekspertkonklusion, der er et resultat af den internationale konference ’Resveratrol 2010’, lyder det fra forskerne, at den offentliggjorte evidens til dato ikke er stærk nok til at retfærdiggøre en anbefaling af kronisk indtagelse af resveratrol til mennesker udover de mængder, som kan opnås via en normal kost.

Stoffet må altså indtil videre betegnes som et ”måske-vidundermiddel”, da der er brug for flere undersøgelser. Ekspertgruppen anbefaler, at der sættes forsøg i gang, hvor effekten af menneskers indtagelse af resveratrol over lang tid afprøves.

Kilde: www.blaereforeningen.dk

Får dit hjerte den bedste behandling?

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Kilde: www.ruc.dk

Hold TANDFERIE TANDFERIE Hold 50-80% og spar spar 50-80% og TANDIMPLANTATER TANDIMPLANTATER Nyd en mini ferie i pragtfulde Budapest og få en

Nyd en mini ferie i pragtfulde Budapest få en GRATIS konsultation på Europas førendeogtandlægeklinik.

GRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik.

Implantat med krone ............

Implantat med krone ............

Porcelænskrone....................

Porcelænskrone....................

Tryklåsprotese ........ Fra Tryklåsprotese ........ Fra

7050,7050,2000,2000,23100,23100,Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark.

Der ydes tilskud sygeforsikringen Danmark.

Alle kroner og broerfra fremstilles i højeste kvalitet Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium.

(Nobel Biocare) på eget laboratorium. (Nobel Biocare)

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

GRATIS KONSULTATIONSPAKKE GRATIS KONSULTATIONSPAKKE • Gratis flybillet (se betingelser på nettet) •• •• •• •• •• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.

Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Gratis betingelser på nettet) Gratis flybillet 1 hotel (se overnatning Gratis hotel overnatning Gratis 1behandlingsplan(er) Gratis Gratis behandlingsplan(er) OPG X-røngten (værdi 300 kr.)

Gratis X-røngten 300 kr.)

Gratis OPG transport til og (værdi fra lufthavnen Gratis og fra lufthavnen Gratis transport rejsepas tiltil busser/metro i Budapest Gratis til busser/metro i Budapest Vi kanrejsepas også tilbyde weekend konsultation Vi kan også tilbyde weekend konsultation

Mulighed Mulighed for for financering financering

DANSK DANSK tolk tolk

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Alle har Alle haret råd til råd et sundttilsmil sundt smil

T AA N N DD RR EE JJ SS EE RR ®® T Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk

Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

International Sklerodermi-dag Den 29. juni var International Sklerodermi-dag og blev i Danmark afholdt på Århus Universitetshospital, hvor den nyeste forskning blev gennemgået og sklerodermipatienter kunne møde hinanden og udveksle erfaringer. Sklerodermi kaldes også monstersygdommen. Det er en angstprovokerende sygdom, der i værste tilfælde kan forvandle de ramte til stive saltstøtter, som vi kender det fra den bibelske beretning om Sodoma og Gomorra.

Sklerodermi er en sygdom, hvor kroppen producerer for meget bindevæv, så huden bliver fortykket, hård, stram og læderagtig.

Sygdommen kan også påvirke kroppens indre organer. Langsomt bliver kroppen mere og mere stiv og ansigtet mere udtryksløst som hos en overbehandlet botoxpatient. Der kan optræde fx dårlig håndfunktion, åbne sår og det, der kaldes ”stive lunger” (lungefibrose) og mave og spiserør kan være angrebet. Desuden optræder der altid stor træthed samt smerter.

Det anslås, at 1.000-1.500 danskere har sygdommen og kvinder rammes 5 gange oftere end mænd. Sygdommen starter typisk i 30-60 års alderen og kan ikke forebygges. Hos nogle patienter kan sygdommen dog gå i sig selv efter en årrække. Det kan godt lade sig gøre at behandle sygdommen i nogen grad, hvilket sker med forskellige cellegifte.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.aarhussygehus.dk

Prostatacancer-patienter kan nu tilbydes ny livsforlængende behandling Prostatacancer er den hyppigste kræftform hos mænd, og det har været en generel opfattelse, at det var en sygdom, man døde med og ikke af. Men sådan forholder det sig ikke. For første gang i 7 år kan danske mænd med fremskreden prostatacancer tilbydes ny livsforlængende behandling med stoffet Jevtana, der hjælper patienterne, når den hidtil eneste godkendte kemoterapi ikke længere virker. Ved andre kræfttyper har man i flere år kunnet tilbyde flere linjer af kemobehandlinger, når patienten fik metastaser, men prostatacancerpatienter har ikke haft samme mulighed før i dag. ”Fremskreden, hormonrefraktær prostatacancer er en dødelig sygdom med dårlig prognose. Det har derfor stor betydning, at vi nu, ligesom ved de fleste andre cancertyper, kan tilbyde patienter med fremskreden prostatacancer en behandling, som giver forbedring af overlevelsen. Når vi samtidig kan gøre det med en behandling, som tåles rimeligt så er det et stort fremskridt,” siger overlæge Lisa Sengeløv fra Herlev Hospital.

Flere end 40 danske patienter har deltaget i den kliniske fase III i studie TROPIC, som ligger til grund for godkendelsen af lægemidlet. Studiet viser en signifikant øget median overlevelse på 15,1 måneder for cabazitaxel gruppen mod 12,7 måneder for kontrolgruppen, som fik mitoxantron. Det giver 2,4 måneders længere levetid. Samtidig er der en 30 % reduktion i risiko for død.

Antallet af mænd med prostatakræft er steget markant og ca. hver 10. mand rammes af sygdommen. I dag lever 20.000 danske mænd med prostatacancer og der dør i gennemsnit 3 patienter hver dag.

Kilde: www.asco.org

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

19

20

krop, men vel at mærke kun, hvis denne krop blev opfattet som Sådan oplever vi kroppen som vores egen forsøgspersonens egen. Det vil altså sige, at hjernen sammenForskere ved Karolinska Instituttet i Stockholm har kortlagt de stykker de forskellige enkelte indtryk af stimulering af forskellige steder i hjernen, som er involverede i de mest fundamentale kropsdele til et indtryk af én samlet kropsfornemmelse. aspekter af vores bevidsthed, nemlig hvordan vi opfatter vores ”Den nye viden kan bl.a. bruges til at forbedre behandlingen egen krop som et afgrænset hele adskilt fra andre mennesker. af patienter med forstyrret kropslig selvforståelse og til at udvikle Studiet, som publiceres i tidsskriftet Current Biology, blev lavet bedre proteser som erstatning for tabte kropsdele,” siger forskved hjælp af såkaldt MRI-scanning af hjernen, mens forsøgsperningsleder, docent Henrik Ehrsson. sonerne deltog i et eksperiment, der skulle skabe en illusion om, at man bytter krop med en anden person.

Kilde: www.ki.se Tidligere studier viser, at hjernens integration af det visuelle, berøringssansen og den proprioseptive sans (oplevelsen af ens kropsdeles position i forhold til hinanden) er forudsætningen for, at vi kan opleve vores enkelte kropsdele Dansk kemiker løser gåden om dødsinfektioner som vores egne. Men hvordan Miltbrand, blodforgiftning og hjernehindebetændelse er nogle denne oplevelse transaf verdens mest dødbringende infektioner. Blandt andet fordi Husker du hulahop bølgen 1950- og 60-erne? formeres til en iensartet lægerne mangler basale indsigter for at kunne forebygge og kufølelse af at have én nyt ”twist”, rere disse sygdomme, der kommer fra de såkaldte Gram PositivNu er hulahop bølgen tilbage medat et integreret krop har hidtil bakterier. Symptomer som feber, betændelse og organsvigt har i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab været ukendt. vist sigryggen at være kroppens reaktion på lipotheichoidsyre, som er som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, I studiet kunne deltagerne det skrøbelige sukkerstof Gram Positiv-bakterierne udskiller. og benene. se, hvordan forsøgslederen rørte Nu har kemiker Christian Marcus Pedersen fra Københavns ved en dukke samtidig med at Universitet i et internationalt samarbejde med biologer og læger Hvad er detdeltagerne der gørkunne Powerhoops end de mærke, at enanderledes anden afsløret mekanismen bag dødsinfektionerne. gammeldags hulahopringe? person rørte ved dem på samme sted Når man udforsker, hvad der gør mennesker syge, må man på kroppen, men uden, at de kunne se undersøge, hvilket stof der sætter sig fast på den enkelte celle nyedette hulahopringe er store, tunge det. SamtidigDe med blev hjernen indeog i kroppen. Men hvis stoffet går i stykker bare man kigger ennu lækker scannet ogpolstrede forskernemed kunne se, at farverig på det, er chancerne for at teste dets hæfteevne små. Derfor gummibelægning.Vægten og bølgerne påvar indersiden af ringen, hjælper da Marcus Pedersen med kemiaktiviteten i cerebral cortex og isselapdet et afgørende fremskridt, pen,musklerne som er de omkring områder maven, der integrerer metoder formåede syntetisk op. med at trimme ryggen, hoften,ens benene og ikke mindstati bygge taljen.molekylet En syn og berøring, var stærkere den stidet gælder de her bakterier, gammeldags plastic hulahopring, som vinår kender den fra da vi”Når var børn, er vanskelig at holde i så er der stadig ingen, der ™ gør dem nemmere at bruge, selv kropsdel var på forbundet med Hulahopringe en bevægelse.mulerede Den store diameter Powerhoop

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Powerhoop™

Powerhoop

for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne?

Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”,

form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab Hvilkeisom typer ringe findes til voksne? styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen

Powerhoop™

werhoop™

og til benene.

Ringe voksne findes i tre størrelser og vægte:

Husker du hulahop bølgen i

Powerhoop

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de

3B (1,5 kg, 104gammeldags cm diameter) Vejl.™ pris kr. 450,00 hulahopringe?

4B (1,7 kg, 102Decm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig kg,Husker 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 1950- 5B og(2,2 60-erne? du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper

Nu er hulahop bølgenryggen, tilbage medbenene et nytog”twist”, med at trimme musklerne omkring maven, hoften, ikke mindst i taljen. En Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, Alle plastic ringene kan af alle, men her aterholde nogle i form af Powerhoop.

Et den super flot træningsredskab gammeldags hulahopring, sombruges vi kender fra da vi var børn, er vanskelig i i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab bevægelse. Den som store diameter Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere bruge, selv styrker på musklerne i taljen, hofterne, maven, at ryggen retningslinjer: for dem der har og haftbenene. svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring. som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen ™ 4B-ringen er gør vores mesttilanderledes populære hulahopring og og benene.

HvadHvilke er dettyper der Powerhoops de ringe findes voksne? end

Powerhoop

gammeldags hulahopringe? voksne findes i 3B-ringen tre størrelser og vægte: passerRinge til tilde fleste. er et bedre valg hvis Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne?

3B (1,5 kg, 104 cmhulahopringe diameter) Vejl. pristunge kr. 450,00 De nye er store, og så stærke, hvis du Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de musklerne i maven og lænden ikke er 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, polstrede med en lækker farverig kr. 450,00 5B blå (2,2 kg, 105 cm diameter) pris på kr.

450,00 eller i form af Powerhoop. Et supergammeldags flot træningsredskab mærker, er relativt følsom vejer hulahopringe? nemt får gummibelægning.Vægten ogVejl. bølgerne indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, benene og ikke mindst i taljen. En som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen Alle ringene kan brugesryggen, af alle,hoften, men her er nogle mindre end 60 kg.

5B-ringen anbefales kun for gammeldags plastic retningslinjer: hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i og benene.

De nye hulahopringe er store, tunge ogbevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv viderekommende og personer som er i rigtig god form.

4B-ringen erfør. vores mest kan populære hulahopring og for dem der har haft svært ved det Ringene nemt samles og adskilles for opbevaring.

u hulahop bølgen i 1950- og 60-erne?

hop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, owerhoop.

Et super flot træningsredskab *OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen), kan det være lidt svært i starten.

Her kan de større 3B-ringe eller r musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes endlækker de polstrede med en gammeldags hulahopringe?

farverig passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen,musklerne hjælper i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du Hvilke typer ringe findes til voksne? nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer De nye hulahopringe er store,maven, tunge og ryggen, hoften, benene og ikke mindstRinge med at trimme musklerne omkring i taljen.

Enfindes i tre anbefales til voksne størrelserkun og for vægte: mindre end 60 kg. 5B-ringen polstrede med en lækker farverig viderekommende og104 personer som er i rigtig gammeldagsgummibelægning.Vægten plastic hulahopring, sompå viindersiden kender den fra da vi var børn, er vanskelig at(1,5 holde i cm diameter) 3B kg, Vejl. god prisform. kr. 450,00 og bølgerne af ringen, hjælper (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 med at trimme musklerne omkringdiameter maven, ryggen, benene og ikke mindst i taljen. En gør dem nemmere at 4B bevægelse.

Den store påhoften, Powerhoop Hulahopringe bruge, selv 5B (2,2 kg, 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig*OBS: at holde i du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen), Hvis for dem Den derstore har haft på svært vedHulahopringe det før. gør Ringene kan atnemt samles og adskilles for opbevaring. bevægelse. diameter Powerhoop dem nemmere bruge, kan det selv være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle

retningslinjer: Til børn: Til børn: 4B-ringen er vores mest populære hulahopring og Hvilke typer findes til(730 voksne?

Hvilke typer ringeg,findes til voksne?

Sjov træning for børn, 2Bringe Børnering 90 cm diameter) passer fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis Sjov træningtil forde børn, 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte: som får lidt for lidt som ofte fårofte for anbefales til børn vejer mellem 18-36 kg. musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du anbefales børnfindes som vejer mellem 18-36 kg.

Ringe til til voksne i tre størrelser ogsom vægte: motion Vejl. pris kr.

250,00 motion nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer 3B (1,5 kg, 104 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 250,00 mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00

t der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 viderekommende og personer som er i rigtig god form.

4B (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle *OBS: Hvis du har450,00 Ӿble form" (hofterne er smallere end taljen), 5B (2,2 kg, 105 cm diameter) Vejl. pris kr. retningslinjer:

5B (2,2 kg, 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00

kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 4B-ringen er vores mest populære hulahopring og 5B-ringe være en fordel for nybegyndere. passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du Til børn: nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer Sjov træning for børn, 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) som ofte får for lidt anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg. mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for motion 4B-ringen er vores mest populære hulahopring og Vejl. pris kr. 250,00 viderekommende og personer som er i rigtig god form.

retningslinjer:

De nye hulahopringe er store, tunge og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis lænden ikke er så stærke, hvis du er relativt følsom eller vejer polstrede med en lækker farverig mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for og salgskontoret@a-serve.dk personer som er i rigtig godpå form.indersiden af ringen, hjælper gummibelægning.Vægten og bølgerne Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87viderekommende 242 111 • Email: *OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere endmusklerne taljen), i maven og kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller nemt får blå mærker, 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.

Vejl. pris kr. 250,00

Sjov træning for børn, som ofte får for lidt motion

21

Børn og forældre styrer behandlingen lige så godt som lægen Det viser sig, at selvstyret behandling med blodfortyndende medicin for at undgå blodpropper (såkaldt AK-behandling) hos udvalgte børn og unge er på højde med konventionel behandling. En oversigt over litteraturen på dette område identificerede 11 studier med i alt 284 patienter og det kan konkluderes, at selvtestning samt selvstyret AK-behandling er mindst lige så god, og muligvis endda bedre, end konventionel AK-behandling

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.ki.ku.dk

Kilde: www.schattauer.de

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ved præcist hvad på bakterien, der aktiverer immunforsvaret.

Men nu kan vi bygge lige den del af strukturen i molekylet, vi ønsker, og så kan biologerne undersøge, hvordan immunforsvaret reagerer på det,” fortæller Christian Marcus Pedersen.

Resultaterne, der er offentliggjort i en artikelserie i det anerkendte tidsskrift Organic & Biomolecular Chemistry, kan blandt andet bruges, når man skal udvikle midler mod nogle af de multiresistente bakteriestammer, der i dag giver hovedbrud på hospitaler verden over.

hos udvalgte børn og unge. Ved konventionel behandling får patienten hyppigst taget en blodprøve, som analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes en International Normalized Ratio (INR)-værdi, som lægen anvender til at bestemme dosis af medicinen i form af vitamin K-antagonister VKA (blodfortyndende medicin).

Ved selvtesting måles INR i stedet på et transportabelt apparat (et koagulometer), og patienten bestemmer selv medicindosis.

Børn og unge i AK-behandling giver specielle udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer i INR-værdierne, hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved normal blodprøvetagning. Derfor kan familiens selvstyring af behandlingen være at foretrække.

Behandlingen indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem over- og underbehandling. Underbehandling kan give blodpropper og overbehandling kan føre til blødninger. Lægens nøje kontrol af AK-behandlingen er derfor fortsat nødvendig.

Det er påkrævet med større studier for at undersøge, om selvstyring ligefrem skulle være den konventionelle metode overlegen.

Hos mobilet er kvaliteten i Højsædet så det kan du også forvente

Alle Mobilets modeller er designet og produceret på basis af mange års erfaring, inden for mobility scooters, med dit behov som hovedtema. Alle modeller er forsynet med High-Tech elektronik og med specielle detaljer, for at opnå en komfortabel kørsel, og Mobilets sikkerhedsudstyr samt kapaciteten vil give dig mange års køreglæde.

Fabersvej 30 • 8900 Randers C • Tlf. 2991 0792 • email: info@mobilet.dk

22

tema

Skriveøvelser hjælper til at håndtere stress Det gavner både psyken og fysikken at skrive om belastende oplevelser. Ved at skrive om sine følelser kommer de frem i lyset, og det giver mindre stress.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Når folk bliver bedt om at skrive ned, hvad de tænker og føler om en følelsesmæssigt belastende situation, går de ikke så hyppigt til lægen, bliver ikke så tit forkølede og føler sig mindre stressede. En lang række undersøgelser viser, at det gavner at skrive om stressfyldte oplevelser som økonomiske problemer, eksamensangst eller problemer på jobbet. Det lyder som en dagbog og fungerer i princippet på samme måde. Men modsat det at føre dagbog er skriveøvelserne meget strukturerede. Man skriver 20 minutter ad gangen i alt tre gange om en hændelse, der er følelsesmæssigt belastende. ”Man skal skrive om en begivenhed eller et tema, der har betydning for en. Og man skal gå ind i de følelser, der knytter sig til oplevelsen, så man får følelserne frem i lyset og gennemlevet dem i stedet for at gemme dem. Det kan forandre den måde, man opfatter problemerne på. Man får skabt struktur og sammenhæng og kan se oplevelsen i et nyt perspektiv,” forklarer Yoon Frederiksen, der er ph.d.-studerende på sundhedspsykologisk forskningsenhed på Aarhus Universitet.

Bare skriv løs Der er ingen krav til korrekt grammatik, der må gerne være både stavefejl og kommafejl, og der er ingen forbudte følelser. ”Man skal skrive helt frit om de følelser, der falder en ind. Der er ikke nogen følelser, der er forkerte. Det vigtige er at få skrevet ned, hvad der kommer til en,” siger Yoon Frederiksen.

Hendes kollega, psykolog og ph.d Mikael Birkelund Jensen-Johansen, understreger det vigtige i, at tankerne kommer ud på papiret. ”Det er ikke nok at sætte sig ned i tyve minutter og tænke på den traumatiske begivenhed. For man bliver nemt forført af sine egne tanker og bliver ved med at køre rundt i det samme. Men når man kan se ordene på et stykke papir, man har liggende foran sig, sker der noget, og man kommer videre. Man bliver tvunget til at forholde sig til problemerne. Det ser jo påfaldende ud, hvis der bare står: ”Jeg er stresset” på hele arket,” siger han.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ingen mirakelkur Ifølge Mikael Birkelund Jensen-Johansen er metoden især velegnet til at håndtere daglig stress og en god hjælp til folk, der mangler familie eller venner at tale med om vanskelige emner. ”Hvis man har svært ved at tale om sine problemer, eller hvis man oplever, at ens netværk ikke vil høre om det, der er svært, kan man

have gavn af at skrive. Måske har man et tema i familien, der hedder, at nu skal vi videre og tænke fremad. Så lukker man for nogle tanker og følelser, man måske har behov for at få snakket om,” siger han og tilføjer: ”For andre kan skriveøvelserne være en hjælp til at finde ordene til at fortælle om deres situation, så venner og familie lytter. De opnår måske en ny og bedre måde at være sammen med deres netværk på, hvor det bliver tilladt at tale om problemer.”

Mikael Birkelund Jensen-Johansen er netop ved at færdiggøre et stort forskningsprojekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet. Han undersøger, om kvinder med brystkræft får det bedre af at skrive om belastende oplevelser. ”Vi er i gang med at se på resultaterne, men skriveøvelserne er desværre ingen mirakelkur. Hvis man har været udsat for meget traumatiske oplevelser eller har store psykiske problemer, bør man gå i egentlig terapi og arbejde mere dybtgående med tingene,” siger han.

Skriverierne bliver mere ordnede Det overordnede mål med skriveøvelserne er, at man kan tænke på den belastende situation, uden at det fremkalder negative følelser, så det bliver en erindring frem for en belastning. Nogle mennesker er oven i købet i stand til at finde en mening med de negative ting, de kommer ud for i livet. ”Man får lavet en anden fortælling om sig selv og får øje på andre aspekter ved at skrive om traumet. Man får det integreret i sit liv og får det til at hænge sammen med den person, man er. Man kan opleve, at man bliver en stærkere og mere helstøbt person,” siger Mikael Birkelund Jensen-Johansen.

I sit forskningsprojekt har han oplevet en markant ændring i kvindernes skriveøvelser fra gang til gang. Hvor teksten første gang er meget rodet, bliver det skrevne allerede ved den anden skriveøvelse lidt mere ordnet, og ved den tredje og afsluttende øvelse er teksten pænt sat op i afsnit. ”Hvis man bare kigger ned over papiret, kan man se rent grafisk, at der er sket noget. Der er ofte kommet mere orden og struktur i teksten, og det afspejler sandsynligvis, at der er sket noget med tankerne.

Og selv om skriveøvelserne ikke er nogen mirakelkur, er det en billig og nem måde at håndtere stress på,” siger han.

Hvis du selv vil i gang med at skrive: • Find et tidspunkt og et sted, hvor du ikke bliver forstyrret • Skriv 20 minutter ad gangen. Sæt eventuelt et køkkenur til at ringe, når tiden er gået • Lad være at koncentrere dig om grammatik og korrekt stavning • Skriv om noget, der belaster dig Kilde: James W. Pennebaker, amerikansk psykolog

Hvis man har svært ved at tale om sine problemer, eller hvis man oplever, at ens netværk ikke vil høre om det, der er svært, kan man have gavn af at skrive.

Ondt i psyken kræver hurtig behandling På Mentaline.dk kan du vælge mellem 200 behandlere, og du kan for eksempel møde:

Berit Barnett Psykiater

Steffen Jacobsen Psykolog

Jakob Skytt Psykolog

Charlotte Skaaning Psykoterapeut

Zenna Allesøe Psykolog

Connie Kragelund Psykoterapeut

Anne Lundgaard Psykolog

Lubica Vesterdal Psykoterapeut

Mentaline.dk er din letteste vej til professionel behandling af psykiske problemer.

På Mentaline kan du booke tid til et personligt møde hos din behandler, men du kan også vælge et forløb via Skype, telefon eller endda e-mail.

Døgnet rundt kan du søge, finde og bestille tid hos psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.

Bemærk! Har du sundhedsforsikring, kan Mentaline også hjælpe dig videre.

Du kan sammenligne specialer og priser – og se bedømmelser fra andre brugere.

Læs mere på: www.mentaline.dk/nu

tema

Psykisk syge kæmper mod tabuer og uvidenhed Hver anden familie i Danmark har psykisk sygdom tæt inde på livet. Alligevel er det ikke noget vi taler om eller ved ret meget om. På de lokalpsykiatriske centre gør man en stor indsats for at afmystificere sygdomme i sindet.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet

Rigtigt mange psykisk syge patienter bruger mange kræfter på at forsøge at skjule for deres familie og arbejdsplads, at de har det svært. De er bange for at blive stemplet. Ifølge Susanne Holst Bendix, ledende sygeplejerske i lokalpsykiatrien i centrum af Aarhus, var det meget bedre, hvis patienterne kunne tale højt om sygdommen og bruge kræfterne på at få det bedre. ”Det er rigtigt uheldigt, at langt de fleste gange man hører om patienter med skizofreni i dagspressen, er det fordi, der er sket en eller anden tragisk hændelse. Det gør det ikke nemmere for patienterne at stå ved deres sygdom.”

Omvendt oplever Susanne Holst Bendix, at der er kommet en øget forståelse for patienter, der lider af depressioner. ”Det har hjulpet, at mange kendte har optrådt med deres sygdom i medierne, men vi har stadig et kæmpe oplysningsarbejde foran os.”

Ambassadører for psykiatrien Susanne Holst Bendix og hendes kollegaer, som består af sygeplejersker, speciallæger i psykiatri og psykologer, ser det som en af deres fornemste opgaver at afmystificere psykisk sygdom. ”Vi har hver især en rolle som ambassadører for psykiatrien. Vi møder jo alle sammen nogen, der har det svært. Det kan være en på mit håndboldhold, eller min datter, der kommer hjem og fortæller, at en venindes far har fået en depression. Lige som vi kender nogen med sukkersyge eller blindtarmsbetændelse.”

Susanne Holst Bendix mener, at folk tænker og taler anderledes om psykisk sygdom, fordi sygdommen påvirker den måde, patienterne har relationer til andre på og deres evne til at have en almindelig hverdag. ”De pårørende har ofte en tendens til at tro, at hvis bare den psykisk syge får et arbejde at stå op til, får hun det bedre. Arbejdet er også vigtigt for at skabe struktur på hverdagen og for at give et socialt netværk, men det kan ikke helbrede en psykisk sygdom.

Den misforståelse vil vi gerne være med til at rydde af vejen, for det er noget helt andet, der skal til.”

Samtaleterapi og medicin Grundig udredning og diagnosticering samt samtaleterapi, medicin, forebyggelse af tilbagefald og undervisning i egen sygdom er lokalpsykiatriens kerneydelser.

På centret i Aarhus centrum tilbyder personalet en intensiv og

Psykisk sygdom i Danmark: De fleste psykiske sygdomme skyldes, at man både har en medfødt sårbarhed, og at man kommer ud for traumatiske oplevelser, som udløser sygdommen.

Man skønner, at mellem 200.000 – 300.000 har en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling.

Mellem 25.000 – 50.000 får en eller flere gange i deres liv en sygdom, hvor de svinger mellem mani og depression.

Cirka 20.000 lider af skizofreni.

Kilde: www.NetPsykiater.dk

Foto: Lotte Frandsen.

24

Susanne Holst Bendix, der er ledende sygeplejerske i lokalpsykiatrien i centrum af Aarhus, mener det ville være meget bedre, hvis patienterne kunne tale højt om psykisk sygdom og bruge kræfterne på at få det bedre.

hurtigt indsættende indsats til de patienter, der har det sværest, og som ikke magter at komme til behandling på klinikken. ”Nogle kan være plaget af manglende energi. De ved godt, de har en aftale med os, men de sidder i sofaen og kommer aldrig videre den dag. Nogle magter ikke at stå ud ad sengen, og andre har angst og tør ikke gå ud. Vi prøver at få skabt en almindelig døgnrytme for dem, så de ikke sover hele dagen og er vågne om natten, og vi hjælper med at få struktur på hverdagen. Det er helt basale ting som at stå op om morgenen, få noget at spise og komme ud at handle. Dertil kommer at komme ud til aktiviteter og gå til behandling.”

De øvrige patienter kommer typisk på klinikken hver 14. dag eller en gang hver anden måned. ”Der skal helst ikke gå mere end tre måneder mellem, at vi ser en patient, for så kan vi ikke følge ordentlig op på hverken medicin eller samtaleterapi.”

For få sengepladser Susanne Holst Bendix mener, at lokalpsykiatrien behandler en del patienter, der burde være indlagt. ”Vi har patienter hos os, som tidligere ville være indlagt og indlagt længe. Selv om vi kan udrette rigtig meget, har det en begrænsning, at patienten bor hjemme. Der går som minimum et døgn mellem vores besøg, og måske kommer der ikke andre i hjemmet, og et døgn er lang tid, når man er akut psykisk syg.”

Især patienter med en begyndende mani er svære at arbejde med i hjemmet, fordi de har vanskeligt ved at overholde aftaler. ”Vi kan sagtens blive enige med patienten om, at han har brug for ro, men i det øjeblik vi går ud ad døren, kan vi over skulderen se, at han også er på vej ud. Det er skrækkeligt at have fagligt belæg for at indlægge en patient, og så er der ingen pladser. Eller måske er der en seng på et sygehus 50 kilometer væk, men patienten kan slet ikke overskue at komme så langt væk fra sit netværk.

Og hvis patienten skal indlægges, må sygehuset ofte udskrive en anden for at skaffe en ledig seng. Personligt synes jeg, der er for få sengepladser. Der vil altid være patienter, der er så dårlige, at de har brug for nogen til at passe på sig.”

Undgår tab af funktioner For de patienter, der kan klare en behandling i hjemmet, er lokalpsykiatrien en rigtig god løsning, mener Susanne Holst Bendix. For

når patienterne er indlagt i lang tid, kan de miste mange af deres færdigheder, og når de bliver udskrevet, skal de til at lære det hele igen for at kunne klare en hverdag. ”På sygehuset bliver alt ordnet og serveret, og patienterne skal hverken købe ind, lave mad eller gøre rent selv. De bliver passiviserede, og mange mister også noget af deres fysiske formåen. Og når man er indlagt, er man nødt til at følge sygehusets rytme med hensyn til, hvornår man står op, spiser aftensmad og drikker kaffe.”

Susanne Holst Bendix medgiver, at det aldrig har været sygehusets intention, at patienterne skal miste de evner, de har. ”Men på sygehuset har tingene en vis rytme, og man kan ikke lave individuelle rytmer for 16 indlagte på en afdeling.”

Tvangsindlæggelser er nødvendige En del af arbejdet i lokalpsykiatrien er også at opfordre til tvangsindlæggelse af de meget dårlige patienter. Det giver hver gang anledning til grundige overvejelser. ”Det er aldrig nemt, og vi skal være helt, helt sikre på at det, vi gør, er i orden fagligt og etisk. Men når man først har kontaktet patientens egen læge med henblik på en tvangsindlæggelse, er man ikke i tvivl. Vi ved, hvor forfærdelig syge patienterne kan blive, og måske er de til fare for sig selv eller deres omgivelser.”

Susanne Holst Bendix beskriver, hvordan det faktisk kan føles rart at træffe beslutningen om en tvangsindlæggelse. ”Nogle gange kan jeg ligefrem mærke, hvordan mine skuldre falder ned. For vi skal have stoppet den deroute, det udsvævende liv eller den måde patienten er i gang med at ødelægge sine relationer til ægtefællen, børnene eller forældrene på.”

Susanne Holst Bendix har flere gange oplevet, at patienter, der har været indlagt med tvang, bagefter har været taknemmelige. ”For det er frygteligt for patienterne, når de kommer på den anden side af en psykose eller en mani, at vide, at de har lavet så mange forfærdelige ting for dem selv eller deres pårørende. Der er så meget oprydningsarbejde for dem bagefter. Nogle får udstillet sig selv rigtig uheldigt og får brugt en masse penge. De mister fodfæstet og har ingen realitetssans.”

Mere end én sygdom Langt de fleste af de patienter, der er tilknyttet lokalpsykiatrien, har mere end én diagnose at slås med. Flere har mere end én psykiatrisk sygdom, rigtigt mange har et misbrug af enten alkohol eller stoffer, og andre døjer med rygerlunger, problemer med hjertet eller sukkersyge. ”Vi får mere og mere fokus på de fysiske sygdomme også. Vi måler og vejer patienterne en gang om året, måler deres blodtryk og tager blodprøver. Det er svært at overskue at passe sin sukkersyge, når man har svært ved livet. Vi ser også mange patienter med D-vitamin mangel, fordi de sidder meget indendørs og ikke spiser særligt sundt.”

”Nogle kan være plaget af manglende energi. De ved godt, de har en aftale med os, men de sidder i sofaen og kommer aldrig videre den dag. Nogle magter ikke at stå ud ad sengen, og andre har angst og tør ikke gå ud,” forklarer Susanne Holst Bendix fra lokalpsykiatrien i Aarhus.

”Vi har patienter hos os, som tidligere ville være indlagt og indlagt længe. Selv om vi kan udrette rigtig meget, har det en begrænsning, at patienten bor hjemme. Der går som minimum et døgn mellem vores besøg, og måske kommer der ikke andre i hjemmet, og et døgn er lang tid, når man er akut psykisk syg.”

I de kommende år vil der i psykiatrien være fokus på, at patienterne får stillet den rette diagnose. ”Der er for mange, der går rundt uden at have den rigtige diagnose og lever af sygedagpenge eller kontanthjælp. Hvis man får bedre styr på, hvad patienterne fejler, er det nemmere at hjælpe dem, så de kan få den optimale medicinske eller psykologiske behandling.”

Berigende arbejde Susanne Holst Bendix elsker sit job i psykiatrien. Hun bliver beriget af at møde mennesker med helt andre normer og måder at leve på end hendes egne. ”I lokalpsykiatrien kommer patienter i alle aldre og fra alle sociale lag, som repræsenterer andre normer og værdier end dem, jeg kender fra mit eget liv. De lærer mig at se mere nuanceret på livet.”

Susanne Holst Bendix bliver også glad, når hun kan gøre op med uvidenheden. ”Når udenforstående mener, at en deprimeret er doven og bare skal tage sig sammen, prøver jeg at få dem til at forstå, at det ikke er så enkelt, og at der er helt andre kræfter på spil. De psykisk syge skal mødes på en anden og mere værdig måde. Det trænger de til.”

LIVSLINIEN - SØGER RÅDGIVERE Bliv frivillig på Livslinien og hjælp mennesker til at se andre løsninger end selvmordet.

Du vil blive en del af en professionel rådgivning med et stærkt fagligt og socialt netværk.

Du skal have lyst til at engagere dig helhjertet gennemsnitligt 4 timer om ugen, og have en relevant faglig baggrund.

Rådgivningen varetages fra gode lokaler i Nyhavn i København.

Ansøgningsfrist den 7. februar 20112011 12. september

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Send din ansøgning til frivillig@livslinien.dk Læs mere på www.livslinien.dk

25 Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

tema

Foto: Stockxpert.

26

Når døgnets rytme går i stykker Forskning har vist at søvn, døgnrytme og depression er tæt forbundet. I takt med at de fysiologiske sammenhænge afdækkes, forbedres lægernes muligheder for at behandle depressive patienter.

• Af Charlotte Strøm, Læge og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Kroppen har et indre ur, som følger en døgnrytme og mange fysiologiske funktioner i kroppen følger dette ur, fx blodtryk, kropstemperatur, hormonudskillelse osv.

Døgnrytmen styres fra et overordnet sted i hjernen, der på latin kaldes hypothalamus. Lyset, som vi får ind gennem øjet på nethinden, påvirker hypothalamus og derigennem reguleres og synkroniseres de øvrige fysiologiske ure i kroppen. Lysets

Døgnrytmeforstyrrelse og depression Døgnudsving i kropstemperatur, blodtryk, hormonudskillelse, spisetrang er mindre hos depressive end hos raske.

Når depressionen går over reetableres den normale døgnrytme for disse fysiologiske funktioner.

Søvnen er forstyrret hos 90 % af depressive.

Genetablering af den normale døgnrytme – både medicinsk og rent praktisk – er væsentlig ved behandlingen af en depression.

påvirkning af hypothalamus får på den måde betydning for udskillelsen af forskellige hormoner (binyrebarkhormon og melatonin) og regulering af blodtryk, trangen til at spise osv. Når døgnrytmen er brudt, er reguleringen af mange af disse vigtige fysiologiske funktioner skæv. Det kan skyldes folks livsstil som B-mennesker, jetlag, skifteholdsarbejde eller ændringer i kroppen af den normale rytme.

Bivirkninger ved behandling af depression Traditionelle lægemidler mod depression retter sig mod en øgning af forskellige signalstoffer i kroppen.

Den virkningsmekanisme kan være effektiv mod depressionen men er ofte forbundet med bivirkninger.

De hyppigste bivirkninger er påvirket seksualitet, vægtøgning og sløvhed forårsaget af medicinen.

Et nyt lægemiddel, agomelatin, med en anderledes virkningsmekanisme har vist sig at være effektivt til at behandle depression men er ikke forbundet med de kendte bivirkninger fra de traditionelle anti-depressiva.

Se mere om Valdoxan på www.Sundhed.dk.

Depression og den brudte døgnrytme Flere videnskabelige undersøgelser har påvist, at brudt døgnrytme er tæt forbundet med depression. Det sker fordi det ændrede mønster i blodtryk og hormonudskillelse, som den brudte døgnrytme medfører, spiller en vigtig rolle i udviklingen af depression. Når depressionen går over reetableres døgnrytmen for de fysiologiske funktioner, og det giver yderligere grund til at tro, at døgnrytmeforstyrrelse har betydning for depression. De udsving kroppen har i løbet af et døgn omkring hormonudskillelse, temperatur og blodtryk er langt mindre hos depressive end hos raske, og det er muligvis her nøglen til forståelsen af depressionens natur ligger.

søvnmangel og træthed. Depressive har karakteristisk besvær med at falde i søvn og er trætte som følge af for lidt eller for dårlig søvn. Når man sover dårligt gennem et stykke tid oplever man i øvrigt hurtigt at blive slået ud af kurs psykisk og fysisk, fordi man oveni depression får slået sin døgnrytme i stykker. Men hvad kommer egentlig først: Hønen eller ægget eller rettere depressionen eller døgnrytmeforstyrrelsen? ”Man kan næppe tale om et enten eller. Der er nok snarere tale om en ond cirkel,” siger Jes Gerlach, overlæge ved Skt. Hans Hospital i Roskilde og Formand for Psykiatrifonden.

Han fortsætter: ”90 % af dem, der lider af depression har også søvnforstyrrelser. Derfor er det overordentligt vigtigt, at man som behandler griber fat i og behandler begge dele. Man skal tale med patienterne om, at det er vigtigt, at de har et regelmæssigt døgn, fordi det er med til at regulere alt i kroppen. Der er ingen tvivl om, at en uregelmæssig døgnrytme bidrager til, at man lettere udvikler depression – eller forværrer den, hvis man allerede har en depression.”

Hønen eller ægget Det er et velkendt fænomen blandt patienter med depression, at de ofte lider af

Kunsten at holde rytmen Ifølge Jes Gerlach skal depressive patienter instrueres i at holde døgnets rytme, dvs.

tema

27

gå i seng på samme tid hver aften og stå op på samme tid hver morgen. Men det rækker ud over timerne i soveværelset. ”Man skal også tilpasse aktivitet og spisning efter det ’normale’ døgn. Grunden er den simple, at kroppen har sit eget indre fysiologiske ur, som puls, temperatur, blodtryk og hormonfrigørelse styres fra,” siger Jes Gerlach.

Han tilføjer, at det er en dårlig ide at drikke alkohol, fordi det giver en mindre mængde dyb søvn. Og den dybe søvn kan man ikke undvære.

Den gode, den drømmende og den dybe søvn Når forskerne studerer depressive patienters søvnmønster fremgår det, at søvnen er forstyrret. Der ses hyppig opvågnen, mindre dyb søvn, forstyrret REM-søvn (Rapid Eye Movement også kaldet drømmesøvn) og tidlig opvågnen om morgenen. ”Vi har brug for både den dybe søvn og drømmesøvnen for at blive udhvilede og for at restituere og regulere de biologiske processer i kroppen. Hos depressive er mængden af især den dybe søvn generelt for lille. Samtidigt bidrager det til oplevelsen af at sove dårligt, at man vågner hyppigt i løbet af natten og især, at man vågner tidligt. Man kalder det ’morgenvånde’,” siger Jes Gerlach.

Paradoks i behandlingen af depression De fleste kendte lægemidler mod depres-

sion har en modsatrettet effekt på søvnens effektivitet. Det sker typisk ved, at lægemidlerne stimulerer eller forhindrer nedbrydningen af forskellige signalstoffer i kroppen, og gør det sværere at falde i søvn. Drømmesøvnen er typisk også reduceret. En større forståelse for nødvendigheden af at reetablere døgnrytmen hos folk med depression åbner for nye behandlingsmuligheder, hvor der sættes ind overfor både depressionen og den brudte døgnrytme. Dermed er der sat fokus på, at en effektiv behandling bør sigte mod at genetablere døgnrytmen og samtidigt have effekt på depressionen.

Ny virkningsmekanisme mod depression Agomelatin, også kaldet Valdoxan, er et nyt lægemiddel mod depression, som kom på markedet i Danmark for to år siden. Lægemidlets virkningsmekanisme adskiller sig fra alle tidligere kendte depressionslægemidler ved at genoprette døgnrytmen og derved have effekt på depressionen.

Agomelatin aktiverer udskillelsen af stoffet melatonin, som kroppen udskiller normalt efter regulering fra hypothalamus i hjernen. Andre signalsstoffer som dopamin og noradrenalin stimuleres også

Foto: Stockxpert.

Forskning har vist at søvn, døgnrytme og depression er tæt forbundet.

Et øget fokus på en ny virkningsmekanisme giver udsigt til behandling mod depression med færre af de kendte bivirkninger.

af agomelatin. Desuden bremses udskillelsen af et andet signalstof i kroppen kaldet serotonin. Lægemidlet har dermed ingen hæmmende effekt på nedbrydningen af signalstoffet serotonin, som i mange år har været anset for at være kilden til at forstå og behandle depression.

Den anderledes virkningsmekanisme har vist sig at være forbundet med færre af de klassiske bivirkninger, som ofte er forbundet med medicinsk behandling af depression. Og det er godt nyt for patienterne.

Udsigt til forbedret behandling af depression Når en depressiv patient kommer i medicinsk behandling følger der desværre ofte bivirkninger med. Men øget fokus på en ny virkningsmekanisme mod depression giver udsigt til behandling mod depression med færre af de kendte bivirkninger.

Effekten på signalstofferne Et nyt lægemiddel mod depression, agomelatin, øger mængden af signalstofferne dopamin og noradrenalin i hjernen. Traditionelle lægemidler mod depression virker på signalstoffet serotonin og øger (ved forskellige mekanismer) mængden af serotonin i kroppen.

Det har imidlertid vist sig ofte at være forbundet med bivirkninger knyttet til patienternes seksualitet. Andre hyppigt forekommende bivirkninger, som patienterne klager over, er vægtøgning og sløvhed.

Kirsten Behnke er privatpraktiserende psykiater i København.

Hun har stor erfaring med at behandle patienter med depression.

Hun mener, at det nye antidepressive lægemiddel adskiller sig fra de kendte lægemidler på området, og det gælder i særdeleshed på bivirkningssiden. Hun mener det er en vigtig parameter, fordi bivirkninger udgør så stort et problem ved behandling af depression. ”Folk kan generelt udholde meget, hvis de har effekt af medicinen, men det er individuelt hvilke bivirkninger, de har lavest tærskel overfor. Seksuelle forstyrrelse og vægtøgning er klart de bivirkninger, patienterne har sværest ved at acceptere” siger Kirsten Behnke.

Færre bivirkninger Ændret eller forstyrret seksualitet forekommer hyppigere blandt depressive end blandt raske kontrolpersoner. Tilstanden er karakteriseret af manglende lyst, nedsat evne til at få orgasme eller nedsat evne til at få erektion. Man mener at op til 70 % af depressive patienter – både kvinder og mænd – oplever påvirket seksualitet i forbindelse med sygdommen. Det er altså et ret udtalt problem for de depressive patienter og medicinen skulle helst ikke forværre situationen.

Også her er der godt nyt til patienterne, fordi agomelatin har vist sig ikke at være forbundet med de gængse bivirkninger, som der hyppigst klages over.

Bivirkninger ved et lægemiddel er man nødt til at forholde sig til, for de har betydning for om patienten fortsætter i behandlingen og dermed også for hans eller hendes chancer for at blive hurtigt rask igen. Kirsten Behnke forklarer hvorfor det er væsentligt, at patienterne ikke føler sig påvirkede eller sløve af medicinen. ”Det er særligt vigtigt for mange af de patienter, som man ser i praksis. Det er nemlig typisk folk, der forsøger at holde fast i en uddannelse, eller som går på arbejde til trods for deres depression. Hvis de virker sløve af medicin eller pludselig tager tyve kilo på, kan omgivelserne fornemme, at der er noget galt, og så krakelerer facaden, ” slutter psykiater Kirsten Behnke.

28

tema

Et selvmord er ét selvmord for meget Fire måneders mørke og fire måneders lys er hård kost for sindet. I Arktis er det dog en del af livet, men det får ikke det lille samfund på Svalbard til at acceptere, at selvmord er en nærmest årlig tilbagevendende begivenhed. Frem for at lukke sig om tragedierne skal samtaler om depression og selvmord nu lukke op for sindets mere mørke sider.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Svalbard: Vinteren er lang på Svalbard, 80 grader nord. Polarnattens mørke hviler nærmest konstant over øerne fra november til februar, og selv om det giver anledning til fænomener som dansende nordlys og middagsmåne, så er lyset fra disse ikke altid nok til at vifte mørket ud af sindet, når solens lys endelig kommer igen.

Mangler statistikker Paradoksalt nok er det nemlig, når lyset i marts igen for alvor får tag i øgruppen, at mange oplever de største psykiske problemer.

Vinterens mørke tanker forventes på dette tidspunkt at lette, og gør de ikke det, så kan problemerne melde sig, siger præsten for verdens nordligste sogn i Longyearbyen, Leif Magne Helgesen.

Han stod sammen med resten af kirken heroppe for nylig bag et selvmordsforebyggende kursus, for selv om der ikke er mange, der tager livet af sig selv hvert år, så er ét selvmord et selvmord for meget, siger han. ”Vi har ingen statistikker over, hvor mange der begår selvmord heroppe. De bliver registreret under deres fastlandskommuner, men vi ved jo, hvor tit vi sætter flaget på halv ude foran kirken. I et lille samfund som vores her på 2.200 mennesker, er det virkelig noget, der bliver lagt mærke til.”

Et mandsdomineret samfund Longyearbyen opstod som samfund i det forrige århundrede på grund af minedriften lige uden for byen. Også i dag har de fleste en tilknytning hertil, og det har på mange måder skabt et mandsdomineret samfund, hvor det kan være svært at tale om de svære ting i livet. Samtidig bringer minerne mange unge mænd til øen,

Selvmord på Svalbard Da alle indbyggere på Svalbard skal have en fastlandsadresse, bliver selvmord registreret under denne. Det er derfor svært at give nogle præcise tal. Rundt regnet har der dog tidligere i gennemsnit været et til to om året og det er langt højere end i resten af Skandinavien. I Norge, Sverige og Danmark ser man omkring 10-11 selvmord per 100.000 mennesker, men omregnes dette for Svalbards 2.200 indbyggere, giver det 4590 selvmord per 100.000. Dog advarer Søren Nissen mod at sammenligne for meget: ”Statistik kan fortolkes og bruges på mange måder. Talmaterialet her er for sparsomt til at påvise en trend eller en sammenligning på grund af få sporadiske tilfælde af selvmord i en lille befolkning som på Svalbard”.

I de sidste halvandet år har øgruppen ikke oplevet nogle selvmord og den tendens håber man både på hospitalet og i præstegården vil fortsætte.

Skydevåben på Svalbard Den mest brugte metode til at begå selvmord er at bruge skydevåben, da disse er let tilgængelige. På grund af isbjørne skal man bære dem, hvis man bevæger sig udenfor Longyearbyen, og det gør dem lette at leje - selv for tilrejsende.

I det sidste år har der ikke været nogen selvmord på Svalbard, men kirken, kommunen og de store firmaer tager ingen chancer.

Derfor mødte de talstærkt op, da kirken i starten af året afholdt et selvmordsforebyggende kursus. Kirken, der ligger højt hævet over Longyearbyen, er stedet, hvor folk søger til, når et dødsfald rammer det lille samfund. Ved både ulykker og selvmord går flaget udenfor på halv, men sådan har det ikke altid været. Før præsten Leif Magne Helgesen kom til i 2005 markerede kirken ikke døden, når den var selvvalgt, men sådan er det ikke i dag.

langt væk fra kæresten eller familien på fastlandet, og de to ting kan være svære at kapere, siger Leif Magne Helgesen. ”Det er ofte samlivsproblemer eller livskriser, der fører til et selvmord. Tidligere var det svært at snakke om følelsesmæssige problemstillinger, men jeg tror, samfundet heroppe er ved at forandre sig. Vi ønskede med kurset at vise firmaer og enkeltpersoner i kommunen, at det er det rigtige at tale om selvmord og mørke tanker – for det er den eneste måde at forebygge det på.”

Tilrejsende selvmordsturister Dog er der også en anden gruppe, som selv kurset har sværere ved at nå, mener den danske afdelingslæge på Longyearbyens Sykehus, Søren Nissen. Han ser nemlig to grupper af selvmordstruede – de der gør det i affekt på grund af samlivs- eller livskriser, og de, der planlægger det. Og de tilrejsende hører til den sidste gruppe. ”Der er folk fra fastlandet, der kommer herop for at tage livet af sig selv. De planlægger at gøre det et smukt sted og ved, at der her er let adgang til våben på grund af faren for isbjørne. Den gruppe er sværere at hjælpe, for vi kender dem jo ikke, men igen – hvis man ser en person med suspekt adfærd må man spørge ind til vedkommendes sindstilstand i stedet for bare at gå forbi.”

Også fagfolk fra sygehuset var med, da kirken afholdt kurset, og det har hjulpet på forståelsen for, hvordan man kan hjælpe – også i dagligdagen, siger Søren Nissen.

Man må spørge direkte Det er nemlig vigtigt ikke at være bange for at spørge sine kolleger eller bekendte direkte, om de tænker på at begå selvmord. Kun ved at involvere sig kan man vise, at det betyder noget, om personen har det godt eller ej, og det gælder både i privatlivet som på arbejdet, siger præsten. ”Jeg tror, alle på kurset lærte meget af det. Vi har fået en anden forståelse for, hvad man skal gøre, hvis man mistænker nogen for at overveje at tage deres eget liv, og vi er blevet mindre bange for at involvere os. Det er vigtigt, for i et så lille samfund som vores er selvmord virkelig noget, der sætter sine spor.”

Hvor meget ser han, hver gang flaget udenfor kirken går på halv. I timerne efter samles mange indbyggere nemlig i kirken, og uafhængigt af om det drejer sig om et selvmord eller en ulykke, så

tema

Som kulminesamfund er Svalbard en mandsdomineret verden. Ofte kommer unge mænd hertil for at tjene gode penge, da skatten er lav. Nogle bringer deres familier med. Hvis konen ikke kan finde arbejde kan dette dog udløse samlivsproblemer. Livskriser kan opstå for de, der bor her alene, men har familie eller en kæreste på fastlandet. Samlivs- og livskriser er derfor ofte grunden til de selvmord, der sker blandt øens fastboende. Polarnatten, som varer fra november til februar og kan også være hård ved sindet. Dog er det ofte i de lysere tider at psykiske problemer dukker op, for skuffelsen over ikke at slippe vinterens mørke tanker blusser op her. vil myndighedspersoner være til stede for at forklare og snakke.

Hurtig afgang til fastlandet At flaget overhovedet går på halvt er dog noget relativt nyt. Tidligere blev selvmord ikke accepteret i kirken, og derfor var det ikke noget man markerede. I dag er dog ingen forskel på dødsfald ved ulykker og selvmord. I begge tilfælde ligger kirken hus til mindehøjtideligheder, hvor venner og bekendte kan mødes eller pårørende fra fastlandet kan komme. I de fleste tilfælde er den afdøde kun på øen i et par dage, for obduktionen og begravelsen finder sted på fastlandet. ”Fordi vi ikke begraver heroppe, er det vigtigt for samfundet at tale om det, der er sket. Normalt når de nærmeste pårørende ikke at komme herop, men hvis de gør, er det rigtig fint for dem og os.

Det giver mulighed for at sige ordentligt farvel. Der skal være plads til samtale og tanker, og de, der har brug for det, kan komme op og få en snak med os her i kirken.”

Ingen medicin til at lysne sindet Det samme kan de på Longyearbyens Sykehus. Her er læger og sygeplejersker nemlig klar hver dag, men kræver det yderligere psykologsamtaler, må vedkommende tage til fastlandet, forklarer Søren Nissen. ”Indtil for to år siden havde vi en psykolog, der kom herop en eller to gange om måneden. Men ikke mere. Så hvis tungsindet ikke bliver bedre af at snakke med os eller andre, så sender vi dem sydpå. Det er en kostbar affære, for det kræver flybilletter og sygedage, men behovet for en fast tilknyttet psykolog heroppe var ikke stort nok.”

Han forklarer, at de personer, de har samtaler med, kun har mindre psykiske symptomer og derfor ikke behov for medicin. Ofte er det nemlig den gode samtale, som løser problemerne og ikke medicinen.

Lyset lindrer smerten for de fleste For langt de fleste er det da også nok, at lyset efter vinterens mørke for alvor vender tilbage i marts. De første solstråler rammer Longyearbyen den 8. marts og herefter går det hurtigt. Allerede sidst i april er der nemlig igen midnatssol, men det er ikke altid nok til at sende de tunge tanker på langfart, har Leif Magne Helgesen erfaret. ”For de fleste er lyset nok. Det fjerner søvnproblemerne og tungsindet. Men nogle få får det ikke bedre. De ser alle omkring sig gøre klar til udelivet om sommeren, komme ovenpå igen og hygge sig. Det får deres egen sindsstemning til at virke så meget tungere, og det er det, man skal være opmærksom på.”

Selv følte han, at det vigtigste kurset gav deltagerne var mod.

Mod til at spørge ind og tage ansvar. Og det er ikke kun vigtigt i denne sammenhæng, mener han, men i alle, for man skal engagere sig i andre hele tiden. ”Ingen problemer er for store til løse i fællesskab og ingen for små til at være ligegyldige. Det er vigtigt for os at huske, for lyset og mørket er ekstremt og skaber andre problemer end længere mod syd. Det skal vi holde for øje, så vi ser hinanden.”

Der er lige så mange isbjørne som fastboende på Svalbard, og det betyder, at man altid skal bære våben, hvis man bevæger sig udenfor Longyearbyen. Den lette adgang til geværer gør skydning til den mest brugte selvmordsmetode på øerne.

Man begraver ikke længere de døde på Svalbard, men i enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få tilladelse til det, hvis den afdøde har en speciel tilknytning til øerne.

Kurset var arrangeret af VIVAT (en NGO-organisation, red.) under Universitetssykehuset Nord-Norge og bliver muligvis gentaget på et senere tidspunkt. Præsten håber dog på, at den større åbenhed omkring selvmordene end man tidligere oplevede, kan afhjælpe fremtidige tragedier på Svalbard. For selv om det kun er et eller to selvmord om året, så er det stadigvæk et eller to for mange.

Svalbard Øerne dækker et areal på omkring 62.000 km2 og ligger fra 74 til 81 grader nord og 10 til 35 grader øst. To tredjedele af øerne er dækket af gletsjere, og kun Longyearbyen har basale servicetilbud til borgerne. Ud over denne by findes bebyggelsen Barentsburg, hvor 400 russere og ukrainere holder til, mens andre 200 til 250 graver i kulminerne ved Svea. 21 procent af Svalbards indbyggere udskiftes hvert år som følge af fra- og tilflytning, for mange tager blot nogle år i nord for at tjene penge, da skatten er lav.

29

30

tema

Vold skaber rod indeni Posttraumatisk stress lidelse (PTSD) forbindes normalt med soldater og krig. Men også i Danmark, hvor krige synes langt væk, kan en dagligdag med vold og traumatiserende oplevelser forårsage PTSD. Anette fra Ringkøbing er en af de 10 procent af Danmarks kvinder, der lever med lidelsen, der dukkede op efter flere år i forhold med vold og dødstrusler.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet.dk

I Anettes hjem er der ingen lukkede døre. Der er heller ingen pludselige bevægelser eller høje, overraskende lyde. I stedet er der rent, roligt og ryddeligt, og alting står på sin plads. Sådan hænger dagligdagen nemlig bedst sammen for Anette, for jo mere rod der er omkring hende, jo mere rod er der indeni.

Vold kan forårsage posttraumatisk stresslidelse Anette voksede op i Herning. Sammen med mor, far og lillesøster. Barndommen husker hun dog ikke meget af, for en rideulykke som 15-årig skadede hendes hukommelse voldsomt, og derfor er det mest begivenheder herefter, som ligger i erindringen i dag. Mange af episoderne, der dukker op uden at være blevet inviteret indenfor, vil hun dog helst glemme. Grimme flashback om kvælningsforsøg, en skruetrækker, der skulle skade, spark og bank. Når de kommer – billederne – bliver hverdagen svær. For ikke nok med, at Anette skal leve med arrene efter volden fra hendes tidligere ægtemand og en senere kæreste, så lever hun hver dag også med flashbackene. Og de kommer, når hun mindst venter det. Når mennesker omkring hende ikke reagerer, som hun tror, når aftaler bliver lavet om for hurtigt, eller når nogen siger noget uventet.

Det gode liv smuldrer Hvad der skulle have været starten på hendes livsdrøm endte nemlig i et mareridt. Som 20-årig drog hun fra Herning til Ringkøbing for at komme i lære som teknisk assistent ved Ringkjøbing Amts byggeafdeling, men en tennisalbue hindrede hende i at forfølge drømmen om at arbejde med det. I stedet flyttede hun til Holstebro, hvor hun videreuddannede sig til byggetekniker, og

som 23-årig blev hun gift med en ungdomskæreste og blev kort tid efter gravid. Da en stor familie og stabile rammer også tiltalte hende, så hun frem til fødslen. Men tiden før og efter blev alt andet end lykkelig, husker Anette. ”Min daværende mand arbejdede aftenhold og var kun sjældent hjemme. En aften bad jeg ham om at skifte arbejdstider, så han var hjemme nogle aftenener. Vores datter Anna led af kolik, jeg havde fået en fødselsdepression, og jeg var udmattet af at få for lidt søvn, passe hende samt holde hus og hjem.”

Den aften gik det galt. Hun havde brug for søvn og ville tage bilen tilbage til Herning for at sove sammen med datteren ved sine forældre. Dog udviklede situationen sig, så i stedet for at køre væk, fangede manden hende, skubbede hende ind i en hæk og forsøgte at kvæle hende. Kun en forbipasserende kvindes indblanding reddede Anette. ”Jeg var panisk angst. Jeg løb væk fra ham med min datter.

Hun var kun to måneder, men jeg vidste, at vi skulle væk fra ham.

Jeg fik endelig hjælp på et plejehjem, kom på skadestuen og endte ved mine forældre. Men næste dag tog jeg tilbage til ham.

Jeg håbede, det ville blive bedre” I løbet af de næste måneder blev det dog kun værre. Så en dag stod hun udenfor deres hus og kunne ikke længere komme ind til hendes og datterens tøj. Husets låse var blevet skiftet, og endelig flyttede hun væk fra ham sammen med Anna.

Halsen strammer, når angsten rammer Helt væk kom hun dog aldrig. For selv i dag strammer halsmusklerne på samme sted, når angsten kommer. Få år efter ægteskabets afslutning endte hun nemlig i et nyt forhold, hvor vold var en del af hverdagen, og selv om det i dag er slut, så sidder arrene på krop og sjæl. Ryggen, knæene og den ene arm er ødelagte efter slag og spark, og det giver konstante smerter. Men værst er dog de tanker og indre billeder, som volden har bragt med sig, fortæller Anette i dag. ”Når jeg har det dårligt, så kommer flashbackene hele tiden.

Jeg føler volden og afmagten fra dengang, men ser også mig selv stå med en skruetrækker i hånden i forsvar og være parat til at bruge den mod et andet menneske. Billederne vil ikke slippe mig, men kommer både når jeg er vågen og i drømme.”

At male har været en vej ud af angsten og har skabt ro i sindet for Anette fra Ringkøbing. Hun lider som omkring 10 procent af Danmarks kvinder og 5 procent af mændene af PTSD. På en god dag betyder lidelsen og hendes smerter, at hun kan nøjes med fem piller, mens en af de dårlige dage kræver 17 piller for at få hverdagen til at hænge sammen.

Er du KOmmet til skade?

Vi tager hånd om din sag fra start til slut...

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med: • Kontakten med forsikringsselskaberne • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskravene • Det kommunale forløb Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Berit Møller Lenschow Litten Posselt Olsen beml@advodan.dk lpol@advodan.dk

anne-Louise Clement alcl@advodan.dk

anita aa. Pedersen aaap@advodan.dk

Marianne skov mask@advodan.dk

Vi ser frem til at møde dig!

Med venlig hilsen aDVODaN Brørup Tlf. 7610 0088 www.erstatningsgruppen.dk

signe Fabritius sfdt@advodan.dk

tema

Anette har levet i to voldelige forhold, og arrene fra dem bliver ved med at plage hende. For et par år siden fik hun konstateret PTSD, og siden har medicin og faste rutiner i hverdagen gjort livet lidt nemmere.

Angsten fra fortiden har flere gange været ved at overvælde Anette. Tanker om at gøre en ende på livet og slippe for både de psykiske og fysiske smerter lokker ind imellem, men i dag føler hun endelig, at livet er ved at vende til det bedre. Men at få hjælp til det, har holdt hårdt.

Diagnose med besvær I mange år undrede Anette sig over, hvorfor hun havde så svært ved at huske, at være sammen med andre mennesker og være, hvor der var meget støj. Hun tænkte også over, hvorfor hun i nogen perioder ikke kunne sove om natten, led af flashbacks og angst og humøret skiftede hele tiden. Hun opsøgte flere psykologer i omegnen, men ingen kunne give hende svar før en af dem endelig tog mod til sig og skrev fire bogstaver på en tavle i konsultationslokaler – PTSD. ”De psykologer, jeg havde, var ikke kompetente til at stille den diagnose. Men jeg havde det jo selv på fornemmelsen. Jeg havde en dag googlet ”genoplevelser”, og navnet PTSD kom op på skærmen. Jo mere jeg læste, jo mere kunne jeg se, at den lidelse passede til det, jeg oplevede. Jeg kunne bare ikke få diagnosen og dermed den rigtige medicin.”

Det kom til at tage tid. Først stillede en lokal psykiater nemlig diagnosen ADHD, personlighedsforstyrrelser og generaliseret angst, men med en bunke papirer og medicinske bøger ved hånden, kunne hun hurtigt se, at den ikke var rigtig. Ved at være vedholdende fik hun en anden psykiater, og da han først havde konstateret PTSD, var det alene et spørgsmål om at finde den rigtige medicinbalance. ”På grund af de fysiske smerter, skulle jeg blande den antidepressive medicin med smertestillende. For at de ikke påvirker hinanden skal balancen være i orden, men det er den nu, så det går fremad for mig. Det får hverdagen til at hænge bedre sammen og give mig mere overskud.”

Medicin og rutiner kan give hverdagen rammer Dog er faste rutiner i hverdagen mindst lige så vigtig som medicinen. Rundt om i huset skal tingene helst ligge på deres faste pladser, og dørene mellem rummene skal helst være åbne. Kun på den måde ved hun, at hun har kontrol, og at der ikke venter mere vold rundt om hjørnet. ”Hvis dørene står åbne, kan jeg orientere mig. Jeg kan overskue, hvad der sker omkring mig. Jeg er meget fokuseret på at låse hoveddøren og lukke vinduerne om aftenen, for hvis ikke jeg ved, at rammerne er trygge, så kommer flashbackene. Selv i dag,

PTSD - udbredelse og historie 10 procent af danske kvinder og fem procent af mænd udvikler PTSD. Højest er risikoen blandt soldater, hvor op mod en tredjedel kommer hjem efter udsendelse og udvikler lidelsen.

Tidligere blev den kaldt granatchok, Da Costa Syndrom eller KZ-syndrom.

Har du brug for en snak?

Du kan føle dig isoleret og have gavn af at tale med andre end kolleger, venner og familie, når livet er svært. På sundhed.dk kan du finde støtte fra andre i patientnetværk, hvis du fx: • Gerne vil opereres for fedme, eller kæmper med vægten efter fedmeoperation • Har smerter på grund af Modic-forandringer i ryggen • Er tæt på et barn eller en ung med inkontinens • Har lymf- eller kronisk ødem/ har et ben som er større end det andet • Har celleforandringer eller kræft i livmoderhalsen • Har været udsat for et seksuelt overgreb Skriv anonymt og kom i kontakt med andre, som har prøvet det samme. Hør deres råd og mærk deres støtte.

Læs deres historier. Få hjælp til at løse konflikter og svære situationer. Du er ikke alene, og du kan bryde isolationen.

Find netværkene under www.sundhed.dk/info/patientnetvaerk

31

32

Hukommelsestab er et af symptomerne på PTSD, og Anette kan nogle dage have svært ved at huske, om hun har været i bad blot få timer efter, hun er stået op. Ved at skrive små hjælpenoter rundt om i huset har hun dog udviklet et system for at hjælpe sig selv. Familiekalenderen i køkkenet er således det vigtigste redskab i huset og kan ikke undværes. For hvis aftalerne ikke bliver skrevet ned med det samme, kan Anette ikke huske dem. hvor jeg er kæreste med Bent, og vi har det godt sammen, skal der ikke mere til, end han forskrækker mig eller laver om på en aftale, før min hverdag kan krakelere.”

At det er hårdt at leve med ind imellem, kan man forstå på Bent. Han og Anette har kendt hinanden i fire år, men bor hver for sig, for det kan være svært at leve sammen med en person med PTSD, siger han. ”Der er så meget kontrol i hverdagen. Jeg har lært bedre at forstå hvorfor gennem årene, men det tager lang tid. Man skal acceptere en masse, og mens jeg kan det, så forstår mine kolleger, venner og familie ikke, hvorfor jeg er kæreste med Anette.”

For at få støtte meldte Anette sig ind i PTSD Foreningen i Danmark sidste år. Igennem den, har både hun og Bent fundet ud

af, at de ikke er de eneste, der kæmper med skiftende medicin og faste rutiner hver dag, og at mange andre mennesker uden relation til militæret lider af PTSD. Og det har hjulpet dem, siger Bent. ”Man kan føle sig meget alene. Man forstår ikke den andens reaktionsmønster, vil gerne hjælpe, men ved ikke, hvad man skal gøre. Det er frustrerende, men ved at snakke med andre, der er i samme båd, kan man finde ligesindede. Så vi håber, at flere med lidelsen vil kontakte landsforeningen, så vi kan oprette flere lokalforeninger.”

Men lige meget om det sker, så vil Anette stadig have sine faste rutiner. Rengøring, motion, hvile og malerier er, hvad hun fylder dagligdagen ud med. For ting tager tid. Hun har det nemlig bedst, når huset er ryddeligt, og alt er rent, men det kan være svært, når hukommelsen svigter. På badeværelset er der derfor skrevet en huskenote på en flise ved siden af brusenichen: ”Badeforhæng fra = ikke været i bad i dag”, og det er hun nødt til, for på dårlige dage kan hun ikke huske, hvad hun lavede for blot kort tid siden. Heldigvis bliver der dog længere mellem de dage, men helt væk går de aldrig. For de livstruende situationer og de mange bank har efterladt ar ikke blot på kroppen, men også rod i sindet.

PTSD - symptomer Flashbacks, mareridt, søvnbesvær, vægtforøgelse eller – tab, natlige svedeture, humørsvingninger, angst, depression, fobier, huller i hukommelsen, reaktivering af tidligere traumer, formindsket sexlyst og kropslige symptomer som f. eks. kroniske smerter. For mere information se www.ptsdforeningen.dk.

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • S k inne be ns s å r de r ik k e vil he le s Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04

KOM TIL UDSALG I DEN 7. HIMMEL SPAR 6.880,-

SPAR 9.988,-

AURONDE DOBBELT SENGERAMME

DOBBELT SENGERAMME

Nu: 27.410,-

Nu: 25.995,-

med 2 stk. AVS 477 sengebunde (inkl. trådløs betjening) og 2 stk. AVS Inizio madrasser.

Leveres i flere mål og hårdheder. Ekskl. tilbehør.

Før: 34.290,-

180x200 cm. inkl. hvid Link sengeramme med gavl (Alf Design) samt Tempur Deluxe 22 cm. madrasser og Deluxe elevationsbunde med Linak motorer. Ekskl. gavlpuder.

Før: 35.983,-

SPAR 10.605 ,-

SPAR 10.001 ,-

DOBBELT ELEVATIONSSENG 160/180X200CM.

DOBBELT ELEVATIONSSENG

Nu: 18.995,-

Nu: 19.995,-

inkl. 302 elevationsbund med Linak motorer, Lento vendbar madrasser medium/fast og 6 cm. latex topmadras med sommer, vinter side! Leveres i farver: Khaki og Coal. Ekskl. ben og gavl.

Før: 29.600,-

rne Vi kommer ge iver g hjem til dig og ing. råd og vejledn l Ring og afta

180x200 cm. i sort strikket tekstil. Inkl. metal elevationsbund med 26 tophængte lameller med 15 cm. madras og 8 cm. topmadras. Ekskl. ben.

Før: 29.996,-

Få det bedste ud af natten

www.den7himmel.dk

ÅBENT HUS ARRANGEME NT Vi byder på

vin og en snac k! lørdag 6. augu st og søndag 7. augu st

34

Sølv er guld

i medicinsk sammenhæng Sølv er et ædelmetal, som i årtusinder har været anvendt til smykker og såkaldte korpusarbejder, dvs. skåle, kander, pokaler m.v. og mindst lige så længe har man kendt til metallets antibakterielle egenskaber. Efter opdagelsen af penicillin gik sølv imidlertid næsten i glemmebogen, men har i de senere år nærmest fået en renæssance, idet sølv også har effekt over for bakterier, der er resistente over for antibiotika.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ag+ - sølvioners virkningsmekanismer Sølvionen (AG+) bindes til bakterievæggen som nedbrydes = bakteriedrab.

Ag+ binder sig til bakterielle enzymer - og forhindrer deres nedbrydende effekt.

Ag+ binder sig til bakteriens DNA-streng – og forhindrer celeldelingen.

Den multifaktorielle virkningsmekanisme er forklaringen på lav resistensudvikling.

Kilde: Bo Jørgensen, Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital har i mange år anvendt sølv til sårbehandling På Videncenter for Sårheling, som er beliggende på Bispebjerg Hospital, har man efterhånden i flere år anvendt sølv til sårbeFoto af pseudomonas inficeret sår: www.saarbogen.dk

Sølv er giftigt for bakterier men ikke for mennesker Under 1. verdenskrig, hvor penicillin ikke var tilgængeligt, havde man held med at bekæmpe og behandle infektioner med opløsninger med lave koncentrationer af sølvnitrat, som siden hen blev afløst af sølvsulfadiazin, et stof der virker ved at hæmme dannelsen af folsyre, som er nødvendig for bakteriernes vækst.

Sølvsulfadiazin er desuden blev brugt som standardbehandling af alvorlige brandsår helt til slutningen af det 20. århundrede, men anvendes fortsat til at forebygge infektion i huden ved anden- og tredjegradsforbrændinger.

Også nyfødte er i årtier blevet behandlet med sølv i form af en svag opløsning af sølvnitrat, kaldet lapis, som blev dryppet i børnenes øjne straks ved fødslen til forebyggelse af øjengonoré, der kan medføre blindhed. Behandlingen blev fra år 1900 påbudt i Danmark, indtil påbuddet på grund af sygdommens sjældenhed blev ophævet igen i 1985.

Efter penicillin blev opdaget og sat i produktion erstattede forskellige typer antibiotika hurtigt behandlingen af mange af de infektioner, man tidligere havde brugt sølvholdige forbindelser mod. Men i de senere år er sølv på ny taget til nåde for eksempel i sølvholdige bandager til behandlingen af sår, der er inficeret med bakterier, som er antibiotika resistente. Sølv udviser nemlig den samme giftighed overfor en lang række bakterier, vira,

alger og svampe som fx tungmetallerne bly og kviksølv, men er, modsat disse, ikke giftig for mennesker. Derudover er der i hvert fald endnu ikke, modsat antibiotika, påvist bakterier, der udvikler resistens overfor sølv.

”Vi anvender sårbandager med sølv til bakterielt forurenede sår, fx sår med stafylokokker og peudomonas aeruginosa, som er fugtbakterier, der ofte forekommer i tilknytning til forurenede sår,” siger Bo Jørgensen, Videncenter for Sårheling. Foto af pseudomonas inficeret sår:

”Fugtbakterierne afstedkommer typisk et grønt sekret og har en karakteristisk lugt af mus. Med sølv kan vi i nogen grad mindske angrebet af vævet og også mindske risikoen for, at sårinfektion opstår,” forklarer overlæge Bo Jørgensen.

Foto af pseudomonas inficeret sår: www.saarbogen.dk

Allerede lægevidenskabens grundlægger Hippokrates, der havde en lægeskole på Kos og var ophavsmand til en større samling medicinske tekster, Corpus Hippocraticum, beskrev omkring 500 år f. Kr. sølvs helende og sygdomsbekæmpende egenskaber.

Men også fønikerne kendte til, at sølv havde særlige egenskaber, idet de brugte beholdere af sølv til vand, vin og eddike for at forlænge holdbarheden. Tilsvarende puttede sømænd på lange togter til søs sølvmønter i tønder med vand og vin, og i begyndelsen af det 20. århundrede lagde folk ofte en sølvmønt i flaskerne med mælk.

35

Plads til hele familien NexcareTM - det naturlige valg

3M NexcareTM kvalitetsplastre, som dækker dagligdagens små uheld, kendetegnes ved: Allerede antikkens grækere og fønikere kendte til sølvs særlige egenskaber, idet man for flere tusinde år siden anvendte beholdere af sølv til at opbevare vin, eddike og vand, idet man vidste, at det forlængede holdbarheden. På samme måde har sømænd kendt til, at man kan lægge en sølvmønt, som denne græske halvdrachmer fra ca. 300 f. Kr., i tønder med vand og vin.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

at de sikrer 360° beskyttelse at de tilpasser sig huden og sidder perfekt at de tillader huden at ånde at de har en hudvenlig, vandbaseret klæber at de ikke efterlader klæbestof på huden

handling. ”Sølv har faktisk været anvendt siden 70’erne i cremer til brandsår,” siger Bo Jørgensen, der er overlæge på Videncenter for Sårheling. ”Til bandager har sølv igen været anvendt siden begyndelsen af 90’erne, hvor man så småt begyndte at opleve methicillinresistente stafylokokbakterier, som også kaldes MRSA. Håbet var, at sølvpræparaterne samtidig med at ramme bakterierne også kunne uskadeliggøre MRSA. Det gør de til dels, for sølvpræparaterne dræber mange bakterier, selv om der altid vil være en lille enklave tilbage. Sølv er dog et redskab, som i nogen grad kan fjerne bakterier.”

Ingen resistens overfor sølv Selv om sølv måske ikke er det vidundermiddel, der slår alle uønskede bakterier ihjel, så betyder sølv i sårbandager, at lægerne i mange tilfælde kan nøjes med reduceret anvendelse af antibiotika, hvilket på alle måder er ønskværdigt og en klar fordel, idet det minimerer risikoen for, at bakterier udvikler resistens overfor forskellige typer antibiotika. ”Det geniale ved sølv er, at det angriber på tre angrebspunkter i bakterierne, nemlig selve kapslen eller membranen, mitokon-

Argentum eller Ag Sølv er det 47. grundstof i det periodiske system og har betegnelsen Ag, som er en forkortelse for argentum, der er det latinske ord for sølv.

Den nye serie består af følgende plastretyper:

Nexcare Active strips 360°

Nexcare Comfort strips 360°

Nexcare Aqua strips 360°

Familieplasteret som er fløjlsblødt og behageligt at have på.

Det vandtætte plaster som danner barriere mod bakterier, vand og snavs.

Plasteret til den aktive. Plasteret kan klæbe på let fugtig og svedig hud.

Plastrene kan købes på apoteket.

3M a/s • Fabriksparken 15 • 2600 Glostrup 43 48 01 00 • www.nexcare.dk

36

drierne (cellestruktur der medvirker ved energistofskiftet, red.) og på kerneplan. Man ser resistens over for hvad som helst, men med en enkelt undtagelse ser man ikke resistens over for sølv,” siger Bo Jørgensen. ”Vi anvender sårbandager med sølv til bakterielt forurenede sår, fx sår med stafylokokker og peudomonas aeruginosa, som er fugtbakterier, der ofte forekommer i tilknytning til forurenede sår. Fugtbakterierne afstedkommer typisk et grønt sekret og har en karakteristisk lugt af mus. Med sølv kan vi i nogen grad mindske angrebet af vævet og også mindske risikoen for, at sårinfektion opstår.”

Bandager til sårbehandling kan være neutrale, dvs. uden sølv eller andre antibakterielle stoffer, men sølv indgår i stigende grad i alle typer af sugende bandager. En såkaldt sugende skumplade kan være med sølv eller den kan være med såvel sølv som tangpræparater.

Sidstnævnte har i århundrede har været kendt for sine lægende og absorberende egenskaber.

Sårbandager med sølv har den ønskede effekt, selv om evidens mangler Det endegyldige bevis for sølvs egenskaber til sårbehandling mangler i den forstand, at der ikke findes dokumentation i form af Cochrane Reviews. Cochrane-samarbejdet er et uafhængigt, videnskabeligt netværk, hvortil forskere udarbejder systematiske oversigter, såkaldte Cochrane-oversigter (som på engelsk hedder Cochrane Reviews) med det formål at indsamle, kritisk vurdere, sammenfatte og formidle pålidelig information om virkninger af behandlinger og forebyggelse. ”Der er lavet mange Cochrane-Reviews, hvor vi synes, at vi har lavet dem efter alle kunstens regler,” siger overlæge Bo Jørgensen, ”men vi mangler fortsat det ultimative bevis for, at sølv er bedre end intet sølv. Det bevis findes ikke.”

Men, forklarer Bo Jørgensen, det kan nok heller ikke lade sig gøre at komme med et sådant bevis, for det ville kræve mindst

Sølv i sårbandager Coloplast er en af de virksomheder, der har specialiseret sig i sårpleje, og som i 2004 introducerede skumbandagen med sølv, Biatain® Ag. Senere kom SeaSorb® Ag højtabsorberende alginatbandage og Physiotulle® Ag sårkontaktlag. Nyeste innovation i 2011 er Biatain Silicone Ag med silikoneklæber for smertefri aftagning. Biatain Silicone Ag frigiver sølvioner i en mængde, der svarer til mængden af ekssudat i såret. Jo mere ekssudat (sårvæske, red.) der er, jo mere sølv bliver der frigivet til sårbunden. Sølvfrigivelsen varer ved i op til 7 dage. Biatain Ag har udvist bredspektret antimikrobiel effekt mod bakterier, der er almindeligt tilstede i ikke-helende sår, men også mod multi-resistente organismer, som MRSA. Tilsvarende producerer Mölnlycke Healthcare en række sårbandager med sølv som fx Melgisorb Ag, der er en højabsorberende antimikrobiel alginatbandage og Mepilex Ag , som er en antimikrobiel absorberende alt-i-en bandage.

Amerikanske Acrymed var de første til med succes at inkorporere ioniseret sølv i en gel til inficerede sår og producerer derudover en række SilvaSorb produkter med sølvioner, der har vist sig at være effektive til at bekæmpe MRSA og andre antibiotikaresistente organismer.

Smith & Nephew har ligeledes en lang række produkter under navnet Acticoat, som dækker over sårbandager til forskellige behov bl.a. indeholdende Silcryst nanokrystallinsk sølv.

Kilder: www.coloplast.dk, www.molmlycke.com og www.acrymed.com og www.wound.smith-nephew.com

Nyeste innovation til sårpleje fra Coloplast er Biatain Silicone Ag med silikoneklæber for smertefri aftagning. Biatain Ag har udvist bredspektret antimikrobiel effekt mod bakterier, der er almindeligt tilstede i ikke-helende sår, men også mod multi-resistente organismer, som MRSA. Foto: Coloplast.

300 identiske sår, som behandles ens sat op imod en kontrolgruppe, som får placebo (virkningsløs behandling, red.) Det vil ifølge overlægens opfattelse på den ene side være umuligt at finde så mange helt identiske sår og på den anden side ville det også være uetisk overfor patienterne at udføre studiet.

Vil nødigt undvære sølv i sårbandager ”Så hvad er evidens for brug af sølv i sårbehandling? Sølv kan bekæmpe bakterievækst fra sårets overflade. Vi anvender typisk bandager med skumplade med sølv i tre til fire uger på op til håndfladestore sår, specielt til kritiske diabetiske sår. Som kliniker vil jeg sige, at jeg i dag nødigt vil undvære sølv i sårbandager. For sårbandagerne har den ønskede effekt.” ”Sølv har heller ingen bivirkninger som sådan. Dog kan sølv indgå i sårbandager i forskellig form, hvoraf en af dem, nanokrystallinsk sølv, har en mindre bivirkning, som kaldes argyri, hvilket betyder mørkfarvning af huden ved langvarig brug af sølvholdige lægemidler. Bivirkningen er synlig, men er helt uskadelig og vil efterhånden fortage sig igen. Det vigtigste ved sølv er, at det kan kickstarte sårhelingen og ved en biokemisk effekt kan fjerne mængden af bakterier fra et sår.”

Hvor man i andre lande i dag har store problemer med multiresistente bakterier blandt andet på grund af, hvis ikke af den eneste årsag, for ukritisk anvendelse af antibiotika, så ser det anderledes ud i Danmark. Ved at anvende sølv til bakteriebekæmpelse eller jod eller honning, som også har bakteriedræbende egenskaber, kan lægerne minimere anvendelsen af antibiotika. ”Vi kan glæde os over, at vi i de nordiske lande bruger mindst antibiotika og at vi har et lavt niveau af multiresistente bakterier,” siger Bo Jørgensen.

DK578611010 135512

Mindre smertefuld måde at bekæmpe bakterier Antimikrobielle bandager fra Mölnlycke Health Care Inficerede sår er smertefulde. Derfor tilbyder Mölnlycke Health Care en række antimikrobielle bandager med Safetac® teknologi. Den nye Mepilex® Border Ag er en alt-i-en selvklæbende absorberende bandage, som har en effektiv væskehåndtering til moderat til kraftigt væskende sår med infektion eller risiko for infektion. Sammen med den øgede formbarhed ved Mepilex® Ag, kan det antimikrobielle sortiment tilbyde en målrettet ydeevne til en stor variation af sårtyper og situationer - med mindre smerte for patienterne.

Mölnlycke Health Care navn og logo, Safetac®, Mepilex® Border Ag, Mepilex® Border Sacrum Ag, Mepilex® Heel og Melgisorb® Ag er registrerede varemærker som tilhører Mölnlycke Health Care AB. Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød. Tlf. 48 168 168, www.molnlycke.dk

NY!

38

Sølv i kroppen er ikke harmløst Nyt ph.d.-projekt viser, at sølv-ioner frigives fra sølvimplantater, og kan bevæge sig rundt i levende organismer. Lægen bag studiet, Linda Jansons Locht, opfordrer derfor til forsigtighed i forhold til brugen af sølvholdige produkter.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto. Scandinavian Stock Photo.

Sølv har siden oldtiden været kendt for at hæmme bakteriers vækst, og metallets antibakterielle egenskaber anvendes fortsat i den medicinske verden i dag. For at undgå infektioner, bruges sølv derfor blandt andet i forbindinger til brandsår, til bakteriefyldte sår og som overfladebehandling på indopererede proteser

og katetre. Desuden bruges sølv i industrien til alt fra sportssokker til vaskemaskiner for at forhindre dårlig lugt.

Metallet er hidtil blevet opfattet som helt harmløst, men nu viser et nyt ph.d.-projekt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, at det ikke er tilfældet. Studiet, som læge og ph.d. ved Anatomisk Institut, Linda Jansons Locht står bag, viser nemlig for første gang, at metallisk sølv frigiver ioner fra overfladen, når det er i direkte forbindelse med celler og væv i en organisme, og at sølv-ionerne påvirker de omkringliggende celler negativt. ’Resultaterne i ph.d. projektet er opnået ved studier af, hvordan små og store stykker sølv indopereret i mus frigiver

En stent er et lille metalrør, som kan være dækket af sølv (eller dog også af andre materialer) og som indsættes permanent til behandling af snævre eller svage arterier, fx til patienter, der har forkalkede kranspusårer. Dermed holdes åren åben.

Akupunktur gjorde storryger til ikke-ryger Ti års afhængighed af nikotin er endelig overstået. Efter flere mislykkede forsøg med nikotinpræparater kan Liv Camilla Skjødt nu efter kun to behandlinger hos akupunktør Gitte Ebbesen kalde sig for ikke-ryger.

- Jeg røg op til 40 cigaretter dagligt, og det kunne mærkes, ikke mindst på økonomien og helbredet. Den største udfordring ved et rygestop har for mig været uvidenheden om, hvornår abstinenserne forsvandt - eller i det mindste blev til at holde ud. Jeg er overbevist om, at alle rygere ville kunne gennemføre et rygestop, hvis man på forhånd vidste, hvor lang tid “pinslerne” ville strække sig. Det ved man desværre ikke! Men når jeg sammenligner rygestop med nikotinpræparater og rygestop med akupunktur, så taler resultatet for sig selv, fortæller Liv, og fortsætter: - Akupunkturen gør det nemmere både fysisk og mentalt at blive ikke-ryger, fordi abstinenserne modereres allerede i begyndelsen af processen. Jeg kan derfor varmt an-

befale akupunktur som rygestop-middel til alle, der seriøst overvejer at kvitte tobakken.

Motivationen afgørende - Til et rygestop er forberedelsen af stor betydning for om det lykkes at gennemføre.

Det er vigtigt, at gøre sig klart, hvorfor man vil holde op med at ryge – er det af helbredsmæssige årsager, økonomiske, for familiens skyld eller en kombination af det hele? Uanset hvilken metode, der vælges, er det vigtigste motivationen – uden den går det ikke, understreger akupunktør Gitte Ebbesen.

Undersøgelse bekræfter effekten Foreningen Praktiserende Akupunktører har lavet en mindre undersøgelse af 42 klienters erfaringer med akupunkturbehandling i forbindelse med rygeafvænning. Tre måneder efter behandlingen var 38 stadig røgfri. Undersøgelsen bekræfter det, mange

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Liv Camilla Skjødt røg dagligt 40 cigaretter.

Efter blot to akupunktur-behandlinger kan hun nu kalde sig ikke-ryger.

behandlere og klienter allerede har erfaret, nemlig at de små nåle, der effektivt påvirker nervesystemet, kan gøre en forskel for den, der ønsker at slippe af med trangen til tobak.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

Baggrundsfoto: Scandinavian Stock Photo.

39

Grøn sårbehandling TÆNK GRØN T

- og få

et væ sårbe ld af forde handli le i ngen.

Argyria – bivirkning ved sølv

sølv-ioner, samt en analyse af spredningen af sølv i organismen efterfølgende.

Studier på makrofagceller, eller ”skraldemandsceller”, der er dyrket på metalliske sølvplader har vist at disse celler deltager aktivt i at frigøre sølv, samt at metallet aktiverer dem til en betændelseslignende tilstand og medfører en øget celledød.

Sølv kan deponeres i kroppen i form af uopløselige sølvforbindelser (f.eks. sølvsulfid). I huden reduceres sølvsalte ved lyspåvirkning til metallisk sølv, der oxideres til sølvsulfid, som deponeres i huden og giver anledning til en blå-grå misfarvning af al huden også kaldet argyria. Sølvsulfid kan også deponeres i leveren samt i andre organer. Pigmentering af øjet er det første tegn på argyria som følge af indtagelse af sølv eller sølvforbindelser. Den orale dosis, der skal til for at udvikle argyria hos mennesker, kendes ikke med sikkerhed, men forskellige kilder har angivet følgende: 1 - 30 g for opløselige sølvsalte; 2 g sølvnitrat i 2 måneder; mindst 25 - 39 g sølvnitrat i 1 år.

Grund til overvejelse Det er organismens ”skraldemandsceller”, som sætter sig på metallets overflade, og hjælper til at frigive sølv-ionerne, som derefter transporteres rundt i kroppen i nerve- og karbanerne.

Hos musene i studiet blev metallet transporteret til blandt andet nyrer og hjerne.

Da studiet er et grundstudie, er det ikke muligt at fastslå, hvordan virkningen er på mennesker, eller hvor store doser der skal til for at det er skadeligt, men studiet fastslår ifølge Linda Jansons Locht, at sølv ikke er inert (uvirksomt, red.) eller harmløst i en organisme, som ellers hidtil har været opfattelsen. ”Det er helt klart, at sølv vil gå i forbindelse med kroppen, men om sølv kan give hjerneskade eller nerveskade hos mennesker, kan dette grundstudie slet ikke belyse,” fastslår Linda Jansons Locht. Hun mener dog, at man skal tænke sig om, før man bruger sølvholdige produkter på mennesker.

Sølv kan eksempelvis bruges som overfladebehandling af katetre, som indopereres i en patient for at dræne væske, og som skal sidde i kroppen resten af livet, og netop i sådanne tilfælde mener Linda Jansons Locht, at der er grund til at grundig overvejelse inden man benytter et sølvbelagt kateter.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

9 Ingen påvist resistensudvikling 9 Ingen miljøpåvirkning 9 Til alle typer sår 9 Effektivt og økonomisk 9 Veldokumenteret Sorbact-metoden bygger på, at sygdomsfremkaldende bakterier og svampe binder til forbindingen gennem hydrofob interaktion.

Fordelene er, at man får en effektiv behandling uden risiko for resistensudvikling og negative miljøkonsekvenser.

Sorbact-serien anvendes af sygepleje, sårafdelinger og hospitaler i 64 lande. Sorbact består af kompres, meche, absorptionsforbinding, gazevisker og kirurgisk forbinding med sårpude - alle i flere forskellige størrelser.

.

Binder bakterier ved alle typer sår.

.

Behandler svampeinfektion i hudfolder

.

Beskytter og reducerer risikoen for infektion i ”rene” sår

NYHE

D

Kontakt os for yderligere information eller vejledning.

Distribution: Mediq Danmark A/S - Tlf. 36379200 Abena A/S - Tlf. 74311818 Danpleje One Med A/S - Tlf. 86109109 ABIGO Pharma A/S . Kundeservice: tlf. +45 4649 8676 . www.abigo.dk

40

Sølv i sengen fjerner husstøvmider Husstøvmider findes i alle hjem og det er svært helt at slippe for dem, selv om man gør grundigt rent. Husstøvmiderne lever nemlig af hudskæl fra mennesker (og dyr) og da vi alle taber cirka et gram hudskæl i døgnet, er der rigelig føde til husstøvmiderne, især i vores senge. Et husstøvmidetæt madrasovertræk kan være en løsning, men nu er der kommet et lagen på det danske marked med indvævede sølvtråde, der sammen med olier fra citrus-, eukalyptus- og lavendelplanter slår husstøvmiderne ihjel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sølv har en antibakteriel effekt over for mange bakterier, selv de multiresistente, og anvendes derfor med stort held til behandling af bakterieinficerede sår. Sølvs antimikrobielle virkning udnyttes også - om end efterhånden i mindre grad - i antibakterielt tøj, hvor man dels kan indlejre sølv-ioner i de polymerer klædet er lavet af, og dels forsyne almindelige tøjfibre med et overfladelag af sølv. I begge tilfælde bekæmpes væksten af en lang række bakterier og svampe, samtidig med at sølv ikke generer bærerens hud. Ja, selv i fødevarer kan der være sølv, dog typisk kun til dekoration af sukkerkugler eller lignende. Denne anvendelse klassificeres som et farvestof i E-nummer-systemet, hvor sølv har nummer E-174.

Husstøvmider kan ikke overleve i kontakt med sølvlagen Silver Protect er et lagen, hvori der er indvævet en sølvtråd bestående af 99,9 % rent sølv. Sølvlagnet har også fået indarbejdet en blanding af olier fra citrus, eukalyptus og lavendel, som sammen med sølvtrådene gør, at både bakterier samt støvmider, væggelus, møl og myg ikke kan overleve i sengen. Silver Protect lagnet er bl.a. testet af et anerkendt laboratorium i Frankrig, som i en efterfølgende rapport har dokumenteret, at støvmider dør, når de kommer i kontakt med sølvlagenet. I laboratoriet blev 50 støvmider placeret på et sølvlagen og 50 støvmider på et almindeligt bomuldslagen. Efter 8 dage var 93 % af støvmiderne på sølvlagnet døde og efter 6 uger var alle døde. Derimod havde de 50 støvmider på bomuldslagnet formeret sig, så der i første

Sølvlagenet Silver Protect lagenet kan anvendes i alle typer senge og kan placeres hvor i sengen, man ønsker det. Man kan også sagtens have el-varmetæppe, magnet-underdyne, topmadras, stiklagen, plast-skånelagen eller lignende over eller under sølvlagnet.

Sølvlagnet er produceret af 96 % polyester og 4 % indvævede, specialbehandlede sølvtråde (99,9 % sølv), som ikke bliver sorte ved brug. Der er derudover indarbejdet naturlige olier fra citrus, eukalyptus, rosmarin og lavendel. Læs mere om sølvlagenet på www.wellness4u.dk

Sølvlagenet Silver Protect fjerner efter kort tid husstøvmider fra sengetøj og madras. Foto: wellness4u.

Husstøvmider er mikroskopiske dyr af spindlerfamilien. Miderne er bittesmå, de måler kun 0,2 - 0,3 mm og kan ikke ses med det blotte øje. De lever af hudskæl fra mennesker og dyr og findes i alle danske hjem især i sengen, hvor fugt og varme er med til at sikre et godt miljø. Har man husstøvmideallergi, dvs. en overfølsomhedsreaktion på midernes allergener, kan det give allergiske symptomer fra øjne, næse og luftveje/lunger.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

forsøg var 894 mider og i andet forsøg 927 mider på stoffet. De 50 husstøvmider havde altså formeret sig lystigt.

Forklaringen er, at husstøvmider og andre 8-benede parasitter, herunder også væggelus dør, når de kommer ind i sølvtrådenes elektrostatiske udladninger samt af virkningen af de naturlige olier.

Nysen og stoppet næse forsvandt Efter jeg har afprøvet Silver Protect lagenet en periode på et par måneder, har jeg bemærket en ændring for så vidt angår mindre om end irriterende gener, som jeg egentlig gerne ville være fri for. Jeg er ikke i forvejen blevet diagnosticeret som værende allergisk over for husstøvmider, men har dog i stigende grad bemærket mig en øget tendens til nysen og irritation af næsen i form af enten stoppet næse eller løbende næse, så snart jeg har befundet mig i sengen. Sandsynligheden for en stor mængde husstøvmider må da også siges at være til stede, når to voksne deler seng med hinanden og ofte med indtil flere hunde.

Effekten var ikke markant de første dage, men efter en uge var der en lille ændring. Til gengæld har den været signifikant efter 4 uger og i tiden derefter. Jeg nyser faktisk meget mindre og har ikke følelsen af at have stoppet næse, når jeg går i seng eller når jeg står op om morgenen, tidspunktet hvor det ofte har føltes værst. Da jeg ikke har ændret på nogle andre faktorer, kan jeg derfor kun tilskrive sølvlagenet den positive effekt.

Let at bruge og let at vaske Sølvlagenet er vævet af bløde polyesterfibre, hvori der er indvævet synlige sølvtråde, som dog også føles fine og bløde. Lagenet kan mest hensigtsmæssigt placeres under topmadrassen, hvis man har en sådan, men det kan også fæstnes med fire store hjørneelastikker til en springmadras eller lignende. Efter en uge, hvor man vender dyner og puder og eventuelt også madrassen, vaskes sølvlagen og sengetøj. Hver for sig, hvis man anvender skyllemiddel, for sølvlagenet må ikke behandles med skyllemiddel, klor eller udsættes for kemisk rens. Sølvlagenet rystes i fri luft og efter 6 uger vaskes sølvlagenet igen. Mere besværligt er det ikke.

Lægemiddelskandalen der rystede verden Da Thalidomid-skandalen ramte i tresserne, gik det for alvor op for lægeverdenen, at bivirkninger ikke er noget, man tager let på. Det førte til de skrappe dokumentationskrav og bivirkningsovervågningssystemer, vi har i dag.

• Af Louise Wendt Jensen · redaktionen@raskmagasinet.dk

I dag er der meget skrappe dokumentationskrav til nye lægemidler. Det skal selvfølgelig dokumenteres at midlerne virker, men frem for alt skal medicinalvirksomhederne kunne dokumentere sikkerheden af et lægemiddel, før det kan blive godkendt af myndighederne til markedsføring. Det indebærer blandt andet, at et middel skal testes i mindst to forskellige dyremodeller for eventuelle skader, og at man i dag har internationale bivirkningsovervågningssystemer, så man hurtigt kan gribe ind, hvis noget viser sig at være helt galt.

Sådan har det ikke altid været. Tidligere var det meget lettere at få sine produkter ud til patienterne. Men for nøjagtig 50 år siden i år kulminerede den skandale, der fik lægemiddelverdenen til at indføre skrappere krav til dokumentation for effekt og sikkerhed.

Det skyldtes Thalidomid, et stof, der blev udviklet af det tyske medicinalfirma Grünenthal i 1954. Stoffet kom på markedet i 1957 i Tyskland og i andre europæiske lande året efter. Thalidomid blev anvendt som beroligende middel og blev af Grünenthal markedsført som ”fuldstændigt ugiftigt”, ”uskadeligt” og uden bivirkninger. Det smarte ved Thalidomid var, at man ikke kunne dø af en overdosis. Højest falde i en lang søvn. Midlet blev blandt andet givet mod depression på grund af den sløvende effekt, men det havde også en kvalmestillende effekt, så mange gravide valgte også at tage det. Det fik fatale konsekvenser og førte til det, der er blevet kaldt ”en af de største medicinske tragedier i moderne tid”.

Fire et halvt år før nogen undrede sig Det første barn med Thalidomidskader

på ørerne blev født 25. december 1956, men det tog næsten fire et halvt år, før en læge begyndte at mistænke, at Thalidomid kunne være årsag til, at mange børn pludselig blev født med misdannelser i tarmene, ørene eller med misdannede lemmer. Det var den australske gynækolog William McBride fra Crown Street Women’s Hospital i Sydney, der undrede sig over at se tre nyfødte i rap med skaderne.

Næsten præcis på samme tidspunkt begyndte de samme rapporter at dukke op i Tyskland. Her var en af de første, der virkelig begyndte at undre sig advokaten Karl Schulte-Hillen. Både hans kone og hans søster fødte deforme børn, og han mente, at det måtte være en miljøfaktor, der var skyld i miseren. Han kontaktede derfor Widukind Lenz, en børnespecialist i Hamborg, og fik ham gjort interesseret i sagen. Lenz begyndte hurtigt at mistænke Thalidomid ved at gennemgå fødselsregistre. Han og Schulte-Hillen kørte rundt i Tyskland i en gammel Volkswagen og viste billeder af Schulte-Hillens søn og søskendebarn og spurgte folk, om de kendte til lignende tilfælde. Folk fik at vide, at de ikke måtte skamme sig, hvis de havde fået et handicappet barn, og det viste sig, at mange simpelthen havde gemt deres Thalidomid-barn væk.

Opgøret med Grünenthal Så gik Lenz i kødet på Grünenthal. I et foredrag, som er offentliggjort på thalidomideuk.com, en selvbestaltet gruppe, der overvåger brugen af Thalidomid, fortæller Lenz, at han først fik mistanke til Thalidomid 11. november 1961. Fem dage efter var han så tilstrækkelig sikker i sin sag, at

Thalidomid kom på markedet i Tyskland i 1957 og i andre europæiske lande året efter. Thalidomid blev anvendt som beroligende middel og blev af medicinalvirksomheden Grünenthal markedsført som ”fuldstændigt ugiftigt”, ”uskadeligt” og uden bivirkninger. Midlet blev blandt andet givet mod depression på grund af den sløvende effekt, men det havde også en kvalmestillende effekt, så mange gravide valgte at tage det. Det fik fatale konsekvenser, idet der de følgende år blev født mange børn med misdannelser.

han ringede til Grünenthal for at advare dem. De næste dage tog han flere intensive drøftelser med virksomheden, andre eksperter og sundhedsmyndighederne, før Grünenthal valgte at trække lægemidlet tilbage 27. november. Primært fordi, der også begyndte at dukke historier op i pressen.

16. december 1961 publicerede The Lancet så et brev fra australske McBride om situationen, hvilket var den første officielle publikation i et videnskabeligt tidsskrift.

I flere lande blev Thalidomid dog fortsat solgt i flere måneder.

Flere end 10.000 ofre Man antager at flere end 10.000 børn blev født med Thalidomid-skader i slutningen af 1950’erne og i starten af 1960’erne i over 46 lande. Det viste sig, at én pille kunne være nok til at deformere et foster i lettere grad, hvis pillen var indtaget mellem dag 34 og 50 efter kvindens sidste menstruation før graviditeten. Havde kvinden taget adskillige piller i hele perioden kunne konsekvensen være flere deformiteter samt indre misdannelser, hvilket som regel betød døden for barnet. Omkring 40 procent af Thalidomid-ofrene nåede ikke at opleve deres et års fødselsdag.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

41

42

Vores medicin er en sand Dr. Jekyll og Mr. Hyde Det kan være så lindrende, men man får sjældent noget uden at betale en pris. Således også med medicin. For selvom den kan gøre godt, så har den som regel også altid bivirkninger. For nogle er det værre end for andre.

Tag et kig på pillerne, sprayen eller opløsningen på medicinhylden.

Så vil du se to ansigter. For medicinen har selvfølgelig en positiv effekt på vores lidelser. Det er derfor vi tager den. Men læser du om bivirkningerne i den obligatoriske indlægsseddel, der følger al medicin, ser du også bagsiden af medaljen. Vores medicin er en sand Dr. Jekyll og Mr. Hyde: Den gør nemlig både godt og skidt.

For hvis et lægemiddel har en virkning, så har det stensikkert også en bivirkning. ”Lægemidlet er jo et fremmed stof, der kommer ind i kroppen, og for den er det i bund og grund nogle molekyler, som bare skal ud igen hurtigst muligt. Det er det nyrerne og leveren blandt andet tager sig af. Derfor ser vi ofte bivirkninger i form af påvirkning af de to organer,” siger Steffen Thirstrup, overlæge og speciallæge i farmakologi og chef for Lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen.

Individuelle reaktioner Udover de bivirkninger, der skyldes, at lægemidlet er et fremmed stof, der kommer ind i vores krop og påvirker andre ting, end det der lige præcis er målet, er der også de bivirkninger, som er en følge af den virkning, som lægemidlet har på kroppen.

Et eksempel er, hvis man tager et blodtrykssænkende middel.

Det påvirker hjertet og blodkarrene, så blodtrykket falder. Men en følge af at blodtrykket falder, kan også være, at man bliver svimmel. ”Nogle personer er mere følsomme for den slags end andre.

På samme måde har vi den tredje type reaktion på medicin, som også er meget individuel. Nemlig overfølsomhed eller allergi, som vi normalt kalder det,” fortæller Steffen Thirstrup.

Hvis et lægemiddel har en virkning, så har det stensikkert også en bivirkning, siger Steffen Thirstrup, der er overlæge og speciallæge i farmakologi og chef for Lægemiddelgodkendelse i Lægemiddelstyrelsen.

Allergi har ikke noget med lægemidlets farmakologiske virkning at gøre. Altså den måde det påvirker organerne. Det er en bivirkning, som kan give sig udtryk i alt fra et lille generende udslæt over feber til livstruende åndedrætsbesvær. ”Den slags bivirkninger er lumske, fordi de er meget svære at forudsige og fuldstændigt individuelle fra person til person. Det er klart, at mennesker som er multiallergikere alt andet lige er i større risiko for at møde et lægemiddel, de er allergiske overfor.

På samme måde som det er tilfældet når det gælder mad. Men allergi er noget, der kan ramme os alle,” siger Steffen Thirstrup.

Fem kategorier Man inddeler bivirkninger i fem kategorier. De meget almindelige

Foto. Scandinavia Stock Photo.

• Af Louise Wendt Jensen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Al medicin har bivirkninger og får man flere typer medicin på samme tid kan der også ske interaktion, så virkningen af en type medicin utilsigtet forstærkes eller formindskes.

som rammer flere end 10 ud af 100 personer. De almindelige som højst rammer 10 ud af 100 personer. De ikke-almindelige, hvor højest én person ud af 100 oplever bivirkningen. De sjældne, hvor det højest én ud af 1.000 personer, der rammes, og de meget sjældne, hvor det er højest én ud af 10.000, der oplever bivirkningen. ”Når man læser i indlægssedlen, om de bivirkninger et lægemiddel kan have, kan det se voldsomt ud. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er bivirkninger, man får med sikkerhed. Det er nogle man måske kan risikere at få,” siger Steffen Thirstrup, der understreger, at den enkelte patient ikke kan bruge sandsynlighedskategorierne til så meget. For hos de, der oplever en bivirkning, er virkningen jo 100 procent og meget generende. ”Det er i virkeligheden mest lægen, der kan bruge det der med sandsynligheden til noget. Han kan tage patientens andre lidelser i betragtning og vurdere hvilke fordele versus ulemper, der er hos den enkelte, hvis vedkommende skulle rammes.”

Medicin er personlig Derfor er det også meget vigtigt, at man ikke begynder at bytte medicin med andre mennesker. For den er netop udskrevet til den enkelte ud fra lægens vurdering af vedkommendes situation og sygdomme.

En klassiker, her i den netop overståede eksamenstid, er betablokkere, som nogle læger udskriver til studerende, der er så hæmmet af deres eksamensangst, at det nærmest forhindrer dem i at snakke et forståeligt dansk. Betablokkere kan få dem til at slappe af, men det er samtidig hjertemedicin, så det kræver, at den der får udskrevet medicinen først har fået taget et hjertekardiogram, så man sikrer sig, at vedkommende ikke har en medfødt hjertefejl, der kan give rytmeforstyrrelser. For så kan betablokkere pludselig være farlige. ”Den mindste pakke betablokkere er vist på tyve styk, og eftersom man kun er til eksamen en fem-seks gange på en sæson, er der jo rigeligt at dele ud af. Men det er altså ikke sikkert, at ens kammerat kan tåle det samme, hvis han ikke har fået taget et

43

Dobbelt op er ikke dobbelt så godt Når det gælder bivirkninger, er det også vigtigt at huske på, at man skal holde sig indenfor de doser man har fået anvist af lægen eller dem, der står på pakningen. ”Nogle lægemidler har kun meget få bivirkninger i de anbefalede doser, men fatale bivirkninger, hvis man går op i dosis. Når det gælder medicin er det absolut ikke logisk, at dobbelt dosis er dobbelt så godt. Mange har en tendens til at tænke, at ”hvis en ikke virker, så tager jeg bare to.” Det er en slags bondemandslogik, vi er udstyret med, at mere er bedre, men det er det altså ikke altid,” påpeger Steffen Thirstrup.

Det gælder for eksempel for paracetamol, som kan købes i form af Panodiler i den nærmeste 7-Eleven. Den anbefalede dosis for voksne er maksimalt fire gram i døgnet, det vil sige otte tabletter. Kommer man op på knap det dobbelte, er der risiko for leverskader. Så der er ikke langt fra den dosis, der tager hovedpinen eller lændesmerterne til den dosis, der sender dig ind på hospitalet med risiko for at dø. Hvilket jo desværre ses alt for tit i forbindelse med selvmordsforsøg. ”Så det er vigtigt at huske, at håndkøbsmedicin altså også er medicin, der kan have meget skadelige bivirkninger. Bare fordi det kan købes hos købmanden, er det ikke ufarligt, hvilket mange har en tendens til at negligere,” siger Steffen Thirstrup.

Skræddersyet medicin Fremtiden uden bivirkninger ser mange i form af den såkaldte skræddersyede medicin, der er tilpasset hver enkelt patients genetik. På den måde kan man få lægemidlet til at virke lige netop der, hvor der er behov for det og ikke alle andre steder i kroppen.

Steffen Thirstrup mener dog, at den ultimative skræddersyede medicin, hvor ”one drug fits a single patient”, er en snak, der ligger langt ude i fremtiden. Hvis man bruger skrædderverdenen som analogi, svarer det til, at vi alle sammen i dag går i samme størrelse og type bukser og bare brætter dem op og bruger seler, hvis de er for store. For fremtiden derimod vil vi kunne gå til skrædderen og få lige præcis den størrelse, model og farve, der passer netop os og ikke ham, der bor ved siden af.

Så langt er vi dog langt fra endnu. ”Vi har allerede set nogle få eksempler på en form for skræddersyet medicin. Det er særligt indenfor cancer-området. For eksempel inden for brystcancer, hvor behandlingen er forskellig afhængig af, hvordan kræftcellerne ser ud. Det er skræddersyet medicin på det lidt mere overordnede plan. Det er, som hvis vi alle stadig går i samme model bukser, men der er et lille udbud af størrelser,” siger Steffen Thirstrup.

Og skulle vi nå dertil, at vi virkelig får vores helt egen skræddersyede medicin, så har han alligevel svært ved at forestille sig, at man kan komme helt ud af bivirkningsproblematikken. ”På den lidt længere bane kan skræddersyet medicin være

Foto. Scandinavia Stock Photo.

kardiogram. I værste tilfælde kan han falde død om,” siger Steffen Thirstrup.

På samme måde kan man ikke give nabokonen sin medicin for hævede ben, når hun klager over samme problem. For måske har man selv hævede ben på grund af hjerteproblemer, mens hun har det, fordi hun har dårligt omløb eller bare har siddet på sin flade hele dagen og ikke rørt sig nok. Hvis det sidste er tilfældet, kan problemet løses med et par gode støttestrømper og så er det helt unødvendigt at fylde sig med medicin og de medfølgende bivirkninger, der belaster kroppen.

”På den lidt længere bane kan skræddersyet medicin være med til at reducere risikoen for bivirkninger, men hvis lægemidlet har en betydende farmakologisk virkning, der virker på et eller andet, vil det også altid have en risiko for at give bivirkninger, der ligger i forlængelse af det,” mener Steffen Thirstrup.

med til at reducere risikoen for bivirkninger, men hvis lægemidlet har en betydende farmakologisk virkning, der virker på et eller andet, vil det også altid have en risiko for at give bivirkninger, der ligger i forlængelse af det. Det kan vi aldrig få skilt ad, selvom vi kan snævre det ind,” mener Steffen Thirstrup, der peger på, at allergi-problematikken også altid vil være der. ”Den er netop uforudsigelig. Derfor er skræddersyet medicin ikke den ultimative løsning på det her, men det vil selvfølgelig være med til at optimere effekten og dermed give færre bivirkninger, så nettoresultatet vil uden tvivl være en bedre behandling for patienten.”

Interaktioner Lider man af flere sygdomme samtidig, får man også forskellige typer medicin. Fx som tilfældet er ved behandling af halsbetændelse, hvor man behandles med antibiotika samtidig med, at der gives tabletter for allergi.

I de fleste tilfælde virker de enkelte typer af medicin uafhængigt af hinanden. I en del tilfælde kan indtagelsen af et lægemiddel dog påvirke eksempelvis den hastighed, hvormed et andet lægemiddel nedbrydes i kroppen. Derved forstærkes eller formindskes virkningen af det andet lægemiddel. Dette kaldes lægemiddel-interaktioner.

Man skal selv være opmærksom, hvis man får flere slags medicin, og altid fortælle lægen om medicin – også naturmedicin.

Heldigvis holder apoteket øje med interaktioner, når der bliver ekspederet recepter. Hvis systemet skriver, at der er interaktioner mellem to typer medicin, har farmaceuten på apoteket mulighed for at kontakte lægen. Sammen finder de så ud af om ordinationen evt. skal ændres, så bivirkninger undgås.

Kilde: www.apoteket.dk

44

Kredsløbsproblemer kan behandles hjemme Kredsløbets funktion er at forsyne kroppen med ilt og næringsstoffer samt at transportere affaldsstoffer væk fra vævet. Når kredsløbet ikke fungerer optimalt øges risikoen for blodpropper, sår der ikke heler samt smerter.

Den gode nyhed er, at man i mange tilfælde kan behandle sig selv i fred og ro derhjemme.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Elmedistrål-apparatet til hjemmebrug er en dansk opfindelse, der øger blodcirkulationen ved at påvirke blodkarrene direkte. Herved påvirkes kredsløbet med en positiv effekt på blodcirkulationen.

Og det er herigennem kredsløbsproblemer afhjælpes. ”Apparatet bliver hovedsageligt benyttet til sukkersygepatienter, som er den gruppe, der oplever de fleste følgesygdomme omkring dårligt blodomløb. Men også ved skinnebenssår og gangproblemer oplever man god effekt. Apparatet sænker blodtrykket og iltop-

tagelsen forbedres i vævet,” siger Elmedistraal Tradings direktør Kurt Rosengart, som også forklarer, at navnet på apparatet er en forkortelse for elektro-medicinsk strålebehandling.

En ulykke blev startskuddet til opfindelsen Da opfinderen Henning Rosengart, der er Kurt Rosengarts far, opfandt behandlingsmetoden, tog han udgangspunkt i atomfysikkens og magnet- og hydrodynamikkens teorier om, hvordan elektromagnetisk påvirkning af en celles atomer og ioner vil påvirke dens ydre egenskaber og aktivitet. ”Disse teorier er kendte og veldokumenterede, men anvendes her for første gang til medicinsk behandling”, fortsætter Kurt Rosengart. ”Magnetisk behandling har været anvendt som stimulation gennem årtusinder. er Men det er uden kombinationen af• Prikken det elektriske i fødderog og magnetiske tæer Elmedistrål-metoden smertefri, medifelt, derApparatet gør behandlingerne Det kaldes et quadropol• Smerter og kramper cin og uden bivirkninger. er enkelt og unikke.

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

• Hævede ben og fødder • Muskelspændinger Elmedistrål apparatetervirker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombi• Forhøjet blodtryk Elmedistrål-apparatet en dansk opfindelse neret med eti lavfrekvent øger ion-vandringen • Sportsskader og produceres Danmark. magnetfelt. Disse to påvirkninger • Knoglebrud i blodets molekyler, hvilket tilfører blodcellerne energi og forstærker blodgen• Uro i benene Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure nemstrømningen.

• Forstuvninger tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden Foto: Elmedistrål • Tennisarm gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar• Hovedpine bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem• Hvilesmerter af apparatet. mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel• Blodsamlinger Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Købenvære.

• S k inne be ns s å r de r ik k e vil he le s havns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodmed. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg at metoden har en rensende virkning på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproUniversitetsklinikken i Birmingham. karrene, som øger blodgennemstrømningen i Et ophold på Væksthøjskolen giver digsamt metoder blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen Samtlige instanser kan dokumentere at apparaarme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle omder er forudsætningen for de fleste af kroppens tet har effekt på følgende lidelser: dannelsen af blodpropper (tromboser). råder af livet. Du lærer teknikker der kan ændre funktioner. nemt at betjene.

Lær at helbrede dig selv, og skab et lykkeligt liv!

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

de ubevidste mønstre, der er med til at skabe sygdomme, problematikker m.v.

Du kan tage et kort kursus og selv arbejde videre med teknikkerne hjemme eller tage et længere ophold og få en hel række forskellige redskaber til at tage hånd om din egen situation og ændre den, mens du er i et støttende miljø. Køkkenet serverer hver dag sund, økologisk og velsmagende vegetarisk mad.

Priser: F.eks. 1 uges kursus kr. 3300,- på dobbeltværelse, 6 uger 1600,- kr./uge på dobbeltværelse, 12 uger 1200,- kr./uge inkl. lille eneværelse. Priserne er inkl. undervisning, kost og logi. Mulighed for andre typer eneværelse mod tillæg.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

Elmedistraal Trading

kurtrosengart@hotmail.co

Tlf. 28 92 84 04

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Foto: Scandinavian Stock Photo.

45

Kredsløbsproblemer ses ved blandt andet sukkersyge, men forekommer også hyppigere med alderen.

linse-system, som kan overføre kinetisk energi til blodcellerne.

Dvs. cellerne oplades ved hjælp af natriumioner.”

Henning Rosengart var oprindeligt uddannet teknikumingeniør, men blev senere også civilingeniør i elektronik og i atomog kernefysik samt tog en medicinsk eksamen ved Chalmers Tekniske Højskole i Göteborg. En bådulykke og et efterfølgende smertehelvede, fik Henning Rosengart til at forske i behandling af smerter og kredsløbsproblemer. Efter en sejltur faldt Henning Rosengart ned og kom i klemme mellem båden og kajen og pådrog sig et kompliceret brud på det ene ben. Han var plaget af vedvarende smerter i benet selv efter at det var groet sammen, og hans læge kunne ikke afhjælpe smerterne. Derfor begyndte Henning Rosengart at udvikle et apparat, der kunne få blodet til at cirkulere hurtigere i det dårlige ben.

Klinisk afprøvning af apparatet I årene der fulgte fortsatte Henning Rosengart med at forbedre apparatet og samarbejdede med læger og professorer, bl.a. fra

Kender du

?

England og Norge, der gik aktivt ind i udviklingen. Det første kliniske forsøg blev gjort på Vasa Sjukhus i Göteborg, som behandlede otte patienter, der alle havde så dårligt kredsløb i benene, at de stod foran amputation. De syv blev fuldstændig helbredt, mens den ottende patient dog var for medtaget og måtte have benet sat af. Henning Rosengart brugte i øvrigt selv apparatet og blev helt smertefri.

I 1988 kom de første apparater til overlæge dr. med. Ernst Chr. Hansen på Kommunehospitalet i København. Her modtog man 7 apparater, som blev nøje afprøvet på forskellige patienter. Apparatet blev hovedsageligt benyttet til sukkersygepatienter, som er den gruppe, der oplever de fleste følgesygdomme omkring dårligt blodomløb. Men også ved skinnebenssår og gangproblemer oplevede man god effekt, idet apparatet sænker blodtrykket og iltoptagelsen forbedres i vævet.

Ifølge Kurt Rosengart er helbredelsesprocenten på ca. 70. ”Elmedistrål-apparatet er testet og dets virkning dokumenteret af forskere på universitetshospitalet i Birmingham. Også kliniske behandlinger igennem 8 år på Kommunehospitalet i København og på Vasa Sjukhus i Göteborg viser gode resultater,” forklarer Kurt Rosengart, som er søn af opfinderen. Kurt Rosengart driver i dag virksomheden og har været med fra starten i 1974, hvor det allerførste Elmedistrål apparat blev udviklet.

Besøg i hjemmet af behandler I dag tilbydes alle patienter i Danmark et besøg af en behandler, som via indgående samtaler med den enkelte forsøger at komme frem til en forståelse af, om Elmedistrål-behandlinger kan afhjælpe patientens problem. Første behandling tilbydes altid gratis.

Læs mere på: www.elmedistraal.com. Har man spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om den medicinfri behandling, er man velkommen til at kontakte Elmedistrål på tlf. 28 92 84 04 eller sende en mail til kurtrosengart@hotmail.com

Problemer med fødderne Så er du i trygge hænder

Slut med ømme fødder

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område.

• Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem, eller anden institution.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Alle branche godkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Da

nske

Fo d p l e j e

re

Kend os på logoet

46

Stomi er et stort tabu Det vides ikke nøjagtigt hvor mange i Danmark, der har stomi, men det skønnes, at der er tale om omkring 10 – 11.000 mennesker, der som følge af fx Crohns sygdom eller kræft har en stomi. Stomi er således ikke en sygdom i sig selv, men er et resultat af en kirurgisk behandling. Trods det faktum, at patienter i rigtigt mange år har kunnet tilbydes det kirurgiske indgreb og derfor lever med en stomi, så er stomi stadigvæk omgærdet af tabu. Og det er ikke en fordel for patienterne.

RASK Magasinet, Bologna: Ordet stomi er en kortform af fx ileostomi eller kolostomi og kommer fra det græske ord stoma, der betyder mund. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et sygt organ fx ved at lede afføring gennem en åbning i bugvæggen, hvis endetarmen er bortopereret. Der findes flere forskellige typer stomier, der alle enten leder tarmindhold eller urin gennem bugvæggen. Personer med kolostomi udgør hovedparten, dernæst kommer ileostomi-opererede og en mindre gruppe, der har urostomi. For de allerfleste patienter er stomien en blivende tilstand, men flere og flere oplever at få en midlertidig stomi i nogle måneder eller et år, mens tarmen heler op efter fx en kræftoperation og får så ført tarmen tilbage igen.

Da flere og flere mennesker får konstateret kræft i tyk- og endetarm, så burde antallet af stomiopererede patienter tilsvarende være stigende. Det er blot ikke tilfældet: ”Vi vurderer ikke, at det samlede tal som sådant er stigende, selv om flere og flere får konstateret kræft. Årsagen er, at lægerne i dag er blevet bedre og bedre til at fjerne et stykke af tarmen også længere nede, uden at det resulterer i en efterfølgende stomi. Mange patienter, der for 10 år siden uundgåeligt ville være endt med at få stomi, får det ikke i dag,” forklarer Henning Granslev, der er landsformand for Stomiforeningen COPA.

Foto: ColoPlast.

Kolostomi, ileostomi eller urostomi Stomier kan være enten temporære, dvs. midlertidige, eller

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vanessa Denvir fra Skotland og Margit Pedersen fra Danmark er yngre kvinder, der begge har fået lavet en kolostomi og som med udgangspunkt i egne erfaringer gerne fortæller om et liv med stomi for at hjælpe andre.

permanente, dvs. blivende. Det er som regel den tilgrundliggende sygdom, der afgør, om en stomi skal være midlertidig eller blivende. I nogle tilfælde kan anden sygdom, for eksempel dårlig hjerte-lunge tilstand, betyde, at en midlertidig stomi skal være blivende, fordi almentilstanden ikke tillader ny operation, hvor stomien kan lukkes.

Overordnet set er der tre almindelige typer af stomier, nemlig enten kolostomi, ileostomi eller urostomi, der alle har til formål at lede kroppens affaldsstoffer ud ad en anden åbning end den, man er født med.

Anlæggelse af en kolostomi indebærer, at forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen afbrydes, og at tyktarmen føres ud gennem bugvæggen i en stomi (sigmoideostomi).

Der kan være mange årsager til, at det kan være nødvendigt at få en kolostomi, hvor afføringen føres ud gennem bugvæggen.

Børn kan være født med medfødte misdannelser, der medfører manglende eller forkert udvikling af tyk- eller endetarm eller have medfødte sygdomme, som betyder, at tyktarmen ikke kan fungere normalt. Således kan også børn og unge vokse op med stomi.

Hos voksne er baggrunden for, at en stomi er nødvendig fx betændelsestilstande i tynd- og tyktarm som Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Sygdommene ikke er ondartede, men kan alligevel udvikle sig således, at hele eller dele af endetarm, tyktarm eller tyndtarm må fjernes. Ved kræft i endetarmen er behandlingen som regel at endetarmen fjernes og man får anlagt en kolostomi.

En ileostomi betyder, at det er tyndtarmen, der føres gennem en åbning i bugvæggen. Ileostomi anvendes typisk ved svær Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom i colon, når det er nødvendigt

Margit Pedersen er sygeplejerske og stomipatient. Hun har valgt at fortælle åbent om at leve med kolostomi, dels for at være med til at bryde det tabu, der er omkring stomi og for at hjælpe andre stomiopererede til at lære et leve et godt og aktivt liv, også efter operationen.

at fjerne hele tyktarmen og endetarmen. Tarmindholdet fra en ileostomi er mere tyndtflydende end ved en kolostomi og varierer i mængde fra mellem 0,5 til 1 liter pr. døgn. Dette tyndtarmsindhold er stort set uden lugt og består overvejende af vand og salte samt indeholder vævsnedbrydende enzymer. Disse enzymer har som funktion at nedbryde kostens fedt, sukker og proteiner, hvorfor det også er stærkt irriterende for huden, hvis der sker lækage.

Urostomi er en afledning af urinen fra nyrerne, hvor urinlederne føres op til huden på maven i stedet for til blæren. Stomien kan foretages på flere måder: Hvis man kun har én fungerende nyre, føres urinlederen direkte ud til huden. Har man begge nyrer, sys de to urinledere på et stykke tyndtarm, som så føres ud til huden. I begge tilfælde opsamles urinen i en stomipose.

Den hyppigste årsag til at det er nødvendigt at få en urostomi er kræft i blæren.

Stomi før og nu Den første kendte kolostomioperation blev foretaget i 1776 af en fransk læge. Operationen var trods fravær af antibiotika en succes og patienten overlevede længe med sin stomi. Efter at kolostomi gradvist blev mere almindelig, begyndte lægerne omkring år 1900 at tænke på muligheden for også at lave ileostomier i forbindelse med operation i tyndtarmen fx ved bylder og blindtarmsbetændelse. I 1952 udviklede kirurgen Brian Brooke den stomikonstruktion, som principielt anvendes i dag, og som indebærer, at tarmen krænges ud.

De første år bestod stomibandager af sindrige konstruktioner med tætte lærredsposer, metalstativer og mavebælter. Det har været rædselsfuldt for brugerne og lækage har været reglen mere end undtagelsen med ubehagelige lugtgenere og ødelagt hud til følge. Men i takt med udviklingen af plast- og klæbematerialer er der sket store landvindinger år for år og særligt i de seneste år.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

Stomisygeplejersker dygtiggør sig hele tiden Stomipatienter vil, efter de er blevet opereret, først og fremmest have kontakt med stomisygeplejersker, der hjælper patienterne med at finde den stomibandage, der passer den enkelte patient bedst. For ikke to patienter er ens. Det gælder også for selve stomien, som kan se meget forskellig ud. Nogle patienter er blevet opereret mange gange og har mange bulende ar. Nogle har mange hår på maven, nogle er svært overvægtige, nogle sveder meget, nogle har brok og endelig er huden i sig selv også meget forskellig, ligesom alle mennesker har forskellig bakterieflora på huden. Det kan derfor være en stor udfordring at finde den

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

47

En af de største udfordringer for Margit Pedersen, har været gentagne lækager, som gør livet meget vanskeligt. Hun har gennem et stykke tid afprøvet SenSura Mio og har i det produkt fundet en løsning, der ikke giver lækage. Men da alle mennesker er forskellige og stomier, hud og kropsform er forskellige, kan det sagtens være, at en anden løsning vil være mere rigtig for andre.

rigtige stomibandage. Stomisygeplejersker ved utroligt meget om pleje og vejledning til stomipatienter, men for at sikre udveksling af nyttige erfaringer og viden om ny forskning mødes mange af dem hvert andet år til europæiske kongresser og hver andet år til verdenskongresser.

ECET, som står for The European Council of Enterostomal Therapy, har netop i juni måned afholdt kongres i Bologna i Italien med deltagelse af sygeplejersker fra alle europæiske lande, enkelte oversøiske lande samt de virksomheder, der udvikler

Coloplast arbejder kontinuerligt på at forbedre produkterne En af de virksomheder, der i særlig grad har forsket i og udviklet stomiposer, er danske Coloplast. Igennem 50 år har virksomheden udviklet nye produkter indenfor de nært beslægtede områder stomi, kontinens, sårpleje og hudpleje.

Indenfor stomiområdet arbejder mere end 10 udviklere med at forbedre stomiposer, klæbere m.v., så lækageproblemet så vidt muligt elimineres, håndtering af hjælpemidlerne er let og ukompliceret og at klæbestoffet ikke ødelægger huden, når stomiposen skiftes. Der anlægges altid en biologisk vurdering, hvor sensibilitet, irritation og allergi tages med i betragtning, når nye produkter testes og vurderes.

ECET-kongressen, som blev afholdt Italien i juni måned, havde som tema, at forskellige kropsformer er en udfordring, der er uhyre vigtig i forbindelse med at finde det rigtige stomi-hjælpemiddel. ColoPlast havde fået produceret forskellige ’dummies’, så man kunne få et tilnærmelsesvist realistisk indtryk af problematikken.

48

stomipleje-produkter. ECET danner rammen for talrige symposier.

Således også i år, hvor temaet var udfordringen ved forskellige kropsformer, for ingen mennesker har en flad mave, og hvordan det allerstørste og altoverskyggende problem, nemlig lækage, kan håndteres.

SenSura Mio er en ny og stærkt forbedret stomipose fra Colo­ plast. SenSura Mio blev lanceret i 5 lande den 1. april i år og er på vej ind på det amerikanske marked. Produktet er et resultat af udviklingsafdelingens fokus på at udvikle stomihjælpemidler i tæt samarbejde med brugerne. Klæberen gør stomiposen helt tæt, har præcist samme surhedsgrad som huden, kan lede sveden væk, er helt elastisk og følger kroppen bevægelser fuldstændigt.

Klæberen indeholder samtidigt olier, der blødgør og plejer huden, så den ikke tager skade, når stomiposen tages af.

Stomier er forskellige En stomi har ingen nerveender; derfor overfører den ikke smerte eller andre følelser. Imidlertid har den mange blodårer og kan bløde en smule, hvilket er normalt, hvis den bliver irriteret eller man gnider på den.

En stomi bør være skinnende, våd og rød i farven, ligesom indersiden i munden. Imidlertid ligner alle stomier ikke hinanden.

De varierer i størrelse og kan være runde, ovale eller irregulære i form, stikke frem, eller ligge i niveau med huden. At udvælge det bedste stomisystem afhænger selvfølgelig af, hvad det er, der kommer ud af stomien og af formen eller andre anatomiske karakteristikker på den enkeltes stomi.

En stomi vil oftest stikke 1 ½ til 2 cm ud, idet det er sådan lægerne skaber den for at den skal være optimal i forhold til stomibandage. Men det sker, at en stomi efterfølgende trækker sig tilbage til hudniveau og derfor kan være svær at bandagere.

Der fås dog en skålformet bandage, der presser stomien ud, så det kan lade sig gøre at få en tætsluttende stomipose.

Endelssystem eller traditionelt todelt system En stomipose kan være et endelssystem, hvor pose og hudplade hænger sammen og skiftes samtidigt. I et todelt system er posen og hudpladen to separate dele, der gør det muligt at skifte posen uden at fjerne hudpladen. Posen og hudpladen kobles sammen med en plastikring. Det todelte system findes også med en klæbekoblingsteknologi, så posen og hudpladen kobles sammen med en skumklæbering. Dette system forbedrer fleksibiliten på traditionelle todelte systemer og har en lavere profil under beklædning.

Patienter står frem og fortæller deres historier med stomi På symposiet deltog to meget indtagende, kønne og modige yngre kvinder, der havde hver deres patienthistorie at fortælle.

Den ene var Vanessa Denvir fra Skotland, der er glaskunstner og 41 år gammel. Hun led igennem ti år med en ikke diagnosticeret Crohns sygdom, som udviklede sig til cancer i endetarmen og som blev diagnosticeret i 2005. Hun fik derefter fjernet sin endetarm og en meter af sin tyktarm, således at hun i dag har en kolostomi, der i praksis fungerer som en ileostomi. Hun fortalte, at det tog hende lang tid at vænne sig til sin ændrede kropsprofil og kropsfunktion, men at hun i dag er meget afklaret, for som hun sagde, så var det et spørgsmål om ’The bag or the box’ (posen eller kisten). Vanessa Denvir har i lighed med de fleste stomipatienter haft problemer med lækage, lige siden hun fik en stomi og leder konstant efter en løsning, der kan sikre hende mod denne ubehagelighed. Alligevel synes hun, at hun har et godt liv og hun har så stort et overskud, at hun hjælper andre stomipatienter, så de også kan lære, at livet med stomi ikke behøver at betyde en begrænsning af livsudfoldelsen.

Den anden stomipatient, der valgte at fortælle sin historie for de mange forsamlede deltagere på symposiet, var danske Margit Pedersen på 46 år. Hun opdagede for to år siden blod i sin afføring og som sygeplejerske vidste hun, at det kunne være et udtryk for alvorlig sygdom. Mistanken viste sig at holde stik.

Margit fik konstateret en stor kræftsvulst med spredning i sin endetarm. Lægerne forsøgte at fjerne svulsten, uden at der skulle etableres en stomi, men efterfølgende sepsis (infektion som spredes igennem blodet og påvirker hele kroppen. Det udløser en overreaktion i immunsystemet og kan føre til nedsat funktion af livsvigtige organer, som for eksempel lunger, nyrer og lever, red.) resulterede i akut operation og permanent stomi. Margit kom i kemo og var alvorligt syg meget længe. ”Men jeg er glad for at

ConvaTec er kommet med et nyt system til stomipleje, kaldet ConvaTec Mouldable Technology. Traditionelle hudplader giver mulighed for åbning mellem plade og stomi, der kan vanskeliggøre beskyttelse af huden. Den nye teknik med modellerbar hudplade kan hjælpe med at forebygge hudkomplikationer, da de fjerner disse åbninger. Blød, bøjelig klæber rulles op, så den passer til den ønskede stomistørrelse og -form og det er ikke nødvendigt at klippe.

49

Sygeplejersker fra mange lande benyttede lejligheden på den nyligt afholde ECET-kongres i Bologna til at se og føle på ColoPlasts nye stomipose- og klæber.

Mange gik rundt med klæbedelen på hånden for selv at kunne mærke, hvordan det føltes.

være i live, selv om det har været en stor udfordring at have en stomi,” siger hun. ”Det er svært at undgå lækage og der er nogle aktiviteter, som jeg har måttet opgive. Omvendt er jeg aktiv som før, svømmer, cykler og dyrker spinning. Jeg har derudover et stykke tid afprøvet en ny stomipose og den har bestået testen: Jeg har ikke oplevet lækage i seks uger.”

COPA - patientforeningen for stomipatienter Stomiforeningen COPA varetager interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. Der bliver afholdt en masse arrangementer og møder i lokalforeninger og interessegrupper, hvor man kan deltage, hvis man er medlem af stomiforeningen.

Desuden driver Stomiforeningen COPA en hjemmeside, hvor der blandt andet findes et forum. Her kan interesserede stille spørgsmål om livet med stomi og alle andre emner, der vedrører stomi, reservoir og sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi m.m. På hjemmesiden kan man også finde masser af rådgivning og artikler om stomi, herunder om forholdsregler ved rejse, dykkerferier m.v. Læs mere på www.copa.dk

Allerstørste problemer er lækage, lækage og lækage Som det vil fremgå, er det altoverskyggende problem for stomipatienterne lækage. Når man ikke længere har en lukkemuskel, som man kan kontrollere, men en stomi, så betyder det at tarmindhold og luft fra tarmen kontinuerligt siver ud. Det er en enorm udfordring for udviklerne af stomibandager eller -poser. For at der ikke skal ske lækage, skal en stomipose slutte fuldstændig tæt til kroppen, når man sidder ned og maven buler ud og dellerne presser på, når man går, står, løber og sveder. Der findes mange måder at løse problemet på, men generelt er det afgørende, at stomiposen kan slutte tæt omkring stomien og at det klæbemiddel, der anvendes, både klæber tilstrækkeligt og ikke generer huden, når stomien skiftes. Derudover skal stomiposen være let at skifte både for patienten selv og for eventuelle andre, som fx en hjemmehjælper.

Bryd tabuet og tal om det De patienter, der accepterer at have en stomi og stiller krav, får typisk også en bedre løsning. Både børn og unge har oftest ressourcestærke forældre, der kan stille krav til funktionalitet og bekvemmelighed. Det samme kan yngre voksne. De patienter, der oftest har problemer, er de ældre, der er alene og har svært ved at forklare sig. De kan også føle det ømtåleligt og meget privat at fortælle om problemer med stomien, hvis den ikke fungerer godt. Muligvis ved eventuelle hjemmehjælpere heller ikke meget om, hvordan en velfungerende stomiløsning skal være og reagerer ikke. Men både patienter, pårørende og hjemmeplejepersonale kan altid bede om, at stomisygeplejersken bliver inddraget.

Indtil små børn er omkring tre år gamle roser de voksne alle børn, når de har gjort ’stort’ og de taler gerne om børnenes afføring. Men derefter er det klart et tabu at tale om ’den slags’.

Det er ikke en fordel for nogen – og da slet ikke for de mange mennesker, der lever med en stomi.

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

Ly m

fø d

em

?

ys

to pe

re re t?

Miste

? t håret

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Er du klar til en udfordring med lidt mere faglighed og indflydelse – og lidt mindre sygehuse?

Sundhedsvæsenet i Grønland har løbende brug for sundhedsfagligt personale både på landshospitalet i Nuuk og rundt omkring på landets mindre sygehuse og sundhedscentre.

gjob.dk GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

I Grønland er der mange udfordringer og du får stor indflydelse - det betyder også at vi har brug for kompetente medarbejdere. Så vil du have dygtige kollegaer, og er du parat til at løfte nye opgaver samt gøre brug af hele din faglighed, så overvej Grønland.

Desuden får du rig mulighed for at møde nye mennesker, opleve stor natur og en anden kultur.

Samtidig vil du hvad end du rejser alene eller med familien opleve at: i Grønland – her er tiden en anden.

Læs mere på www.gjob.gl hvor du finder alle vores ledige stillinger. Der er både mulighed for vikariater og fastansættelser. Finder du ikke dit drømmejob modtager vi gerne en uopfordret ansøgning.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

51

Sundhedsstyrelsens patientinformationssystem Nej, det er ikke en af barnepasseren Julie Andrews’ remser fra filmen Sound of Music som fx Supercalifragilisticexpialidocious. Det er derimod et begreb, dannet af to ord, der formentligt er godkendt af den selvsamme sundhedsstyrelse, der anvender ordene. De anvendes bl.a. til, på en netside af samme navn, at hænge læger, tandlæger m.fl. ud for forsømmelighed, der gør, at man skal være obs på dem – og formentligt undgå dem.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Der står ud for flere af disse misdædere, at Sundhedsstyrelsen ”har mistanke om at han eller N M E K L U M hun er til fare for patientsikkerheden på dette område”. Det rejser flere spørgsmål til Etisk Råd – eller til folkestemningen – til vurdering og til offentlig debat. Kan vi fx leve med, at Sundhedsstyrelsen mistænker udøvende læger, endda med så stærk mistanke, at de mener disse udøvere er til fare for os potentielle patienter?

Enten eller Det mener jeg ikke. Enten eller. Enten er udøverne værdige til at udføre tjeneste, der lindrer, til at behandle rigtigt og gøre patienter raske– eller også er de ikke. Og så skal de ikke figurere i sundhedsstyrelsens informationssystemer, hverken med navn eller stilling indenfor sundhedsvæsenet.

Og da Sundhedsstyrelsen er en styrelse, må den netop styre – og køre på de mistanker, undersøge til bunds – til der enten ikke er mistanke om fare for nogen patienter, der lægger deres liv og helbred i hænderne på de mistænkte læger, tandlæger m.m. – eller de må ekskludere dem af den eksklusive klub, der får lov at behandle mennesker – og i øvrigt tage penge for det.

Mistanke er styrelsens intuition – intuition vækkes vanligt ikke uden grund – den må ikke siddes overhørig. For så er det faktisk Sundhedsstyrelsen, der ikke udviser rettidig omhu og dermed er til fare for patientsikkerheden!

Informations omsorgn Det andet spørgsmål er: Hvor mange mennesker (patienter) ser lige informationsoplysningslisterne, for nu at blive i de lange orddannelser?

Scandinavian Stock Photo.

Der er ingen tradition for at shoppe oplysninger om læger/tandlæger på nettet, før man bestiller tid. Og hvad med Maren i Kæret? Og Hans på Heden? Har de netadgang? Ville de drømme om at slå det umulige begreb op, der danner overskrift til denne klumme, hvis de var i markedet for et lægebesøg?

Vi ved alle sammen, at svaret er nej.

Også selv om mange mønstre har ændret sig og masser af mennesker, der for bare 10 år siden aldrig ville drømme om at researche – måske ikke engang vidste, hvad det var – eller bare lod journalister, forskere, militær om dét; de undersøger alt muligt i dag – personoplysninger, forbrugeroplysninger, priser – på nettet.

Men det er altså ikke alle og dem skal vi også tænke på og drage omsorg for, som Dronningen ville sige i en nytårstale. Hun ville måske endda, da hun er sprogdanner, sige: Dem skal vi også drage informationsomsorg for.

Og se, dét vil være meget smukkere, mere effektivt. Kort sagt bedre end at have et ”Sundhedsstyrelsens Patientinformationssystem”.

PS. Vi bringer et eksempel Til dem, der endnu ikke har besøgt Sund-

hedsstyrelsens Patientinformationssystem, bringes blot et kort uddrag nedenfor.

Men først må jeg sige, at jeg længe havde dybt forankret uvilje mod at lade et navn ”hænge ud”. Men valgte efter svare overvejelser, at lade det stå. Af to grunde.

Dels er det ikke mig, der gør det, eller har fundet grund til det i første instans, om én, jeg i øvrigt ikke kender. Dels er det et uddrag fra en offentlig side, hvorfor der ingen grund er til, at jeg skal svække eller skjule eller sløre teksten ved at skrive XX i stedet for vedkommendes navn. Selv om jeg ellers lider af medfødt hensynsbetændelse. ”Sundhedsstyrelsen har i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 8, stk. 2, midlertidigt indskrænket tandlæge Filip Kopryks faglige virksomhedsområde, således at han indtil videre ikke må foretage implantatbehandlinger, idet Sundhedsstyrelsen har mistanke om, at han er til fare for patientsikkerheden på dette område.”

Hvis du vil læse mere kan du finde ’Tilsynslisten’ på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

Tilpasser sig individuelle kropsfaconer. Føles sikker Følger kroppens naturlige bevægelser SenSura® Mio er en ny kolostomibandage med en helt ny og elastisk klæber. Den elastiske klæber er baseret på BodyFit™-Teknologien. Klæberen tilpasser sig kroppens individuelle kropsfaconer, og fastholder sine smidige egenskaber, idet den følger kroppens naturlige bevægelser.

Du kan bestille gratis vareprøver på SenSura Mio ved at udfylde kuponen nedenfor. Du kan også bestille vareprøver på sensuramio.coloplast.dk

Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med yderst private og personlige lidelser. Jo mere intim og privat lidelsen er, jo vigtigere er det at komme tæt på kunderne for at forstå deres virkelighed og udvikle løsninger, der opfylder deres specielle behov. Vi kalder det intim sundhedspleje.

Vores forretningsområder er indenfor stomi, urologi og kontinens, hud- og sårpleje. Coloplast er en global virksomhed med mere end 7000 ansatte.

Coloplast A/S Holtedam 1 3050 Humlebæk Denmark

Coloplast logo er et registreret varemærke ejet af Coloplast A/S. © [2011-06].

Alle rettigheder forbeholdes. Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark.

www.coloplast.dk

Jeg har en:

kolostomi

Årstal for min stomioperation:

Navn: Adresse:

Størrelsen på min stomi:

mm

Jeg foretrækker posestørrelse:

mini

Jeg bruger en stomibandage fra:

Coloplast

Postnummer: midi

maxi

anden producent

By:

Telefon: Email:

Udfyld og indsend kuponen i en lukket kuvert til: Coloplast Danmark A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk, Att.: Kundeservice

RASK, Juli 2011

Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt gratis prøver på Stomi Mio fra Coloplast Du kan bestille vareprøver ved at benytte denne kupon.