RASK Magasinet nr. 8 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

★★★★★

TEMA

Brystkræft

TEMA Influenza

TEMA Alkohol

TEMA Aids ® MAGASINET Nr. 8 2010 5. årgang

Marianne Florman:

Jeg er dybest set grundglad Chris MacDonald

Konkurrence

Fokus på stress

Diarré i udlandet

Gav sin far et længere liv

Langvarig stress skal tages alvorligt

Vind rejse for 2 til Egypten

1.000 danskere indlægges årligt

Vi har en udløbsdato Lægevidenskaben knokler i vores tid med at knække kræftens kode, årsagen til fedmeepidemien, væksten i antallet af diabetestilfælde, hjertesygdomme og andre sygdomme, der tager livet af os – også før tid. Dagspressen og videnskabelige tidsskrifter er fyldt med nyt om forskningsresultater, der ser lovende ud eller ligefrem er epokegørende. Det er lige før, man forestiller sig, at, at de store ’dræbere’ om føje år vil være en saga blot.

Men når man grunder lidt over det, kommer der formentlig andre store ’dræbere’, som vi bare ikke kender til endnu. Set i et større historisk perspektiv, har der nemlig altid været sygdomme og epidemier, som mennesker ikke har kunnet stille noget op imod.

Europas befolkninger blev fra 1300-tallet og helt frem til det 18. århundrede stærkt beskåret af pestens hærgen. I nogle egne døde op mod halvdelen af indbyggerne indenfor kort tid. Det lykkedes at finde ud af, at det var vigtigt at isolere de syge, så de ikke smittede raske mennesker, men at pesten forsvandt skyldtes ikke menneskers indgriben. Sygdommen ebbede bare uforklarligt ud.

Andre svøber har igennem århundrederne mejet børn og voksne ned. Vi skal ikke særlig langt tilbage i tiden, før tuberkulose i en årrække var den hyppigste dødsårsag. Sygdommen er stadigvæk alvorlig, men den kan i dag behandles med kombinerede antibiotikapræparater.

Også kopper, kolera, difteritis, syfilis, mæslinger, skarlagenfeber og polio har hærget befolkninger gennem århundreder og fordi der ikke har været behandlingsmulighed, har dødeligheden været stor. Kopper blev heldigvis i 1980 af WHO erklæret for udryddet og polio nærmer sig også langsomt udryddelse – i begge tilfælde som følge af effektive vaccinationsprogrammer. En lang række andre vacciner er også blevet mulige og blandt de nyeste er vaccination mod human papilloma virus og influenza.

Influenza er i de fleste tilfælde forholdsvis harmløs, men ved 1.

verdenskrigs afslutning hærgede ’Den Spanske Syge’, som udviklede sig til en egentlig pandemi. Den gang kunne man ikke stille noget op med den særlige afart af influenza og det kan man faktisk stadigvæk ikke. Vi kan ganske vist nu få en forebyggende vaccination mod influenza, men når man først er smittet, er der ingen kur. Kun lindrende medicin og Tamiflu, der kan afkorte forløbet.

En at vor tids svøber er aids. I mange år betød sygdommen, at man gik den visse død i møde. Sådan er det heldigvis ikke mere i vores del af vreden. I andre dele af verden bliver børn forældreløse i enormt omfang, fordi deres forældre ikke har råd til medicin. Men det er en hel anden problematik. Det særlige ved aids er i denne forbindelse, at det er en ny sygdom, der er opstået i det 20. århundrede.

Det er derfor nærliggende at tænke, at der også i fremtiden vil dukke nye sygdomme op, som lægevidenskaben ikke kender til og af samme grund ikke har behandling mod i hvert fald i en periode.

Det er en ubehagelig tanke, men hvis vi ikke dør af sygdomme, så dør vi af andre årsager.

For vi skal ikke glemme, at vi også dør, selv om vi slet ikke bliver syge. Vi består af levende væv og celler, der hele tiden deler sig. Det indebærer en risiko for, at der går noget galt som det fx sker ved kræft. På et tidspunkt holder cellerne op med at kunne dele sig og kroppens organer kører træt. Vi har med andre ord en udløbsdato. Det må vi lære at leve med.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Muligheder og rettigheder – alle skal med!

®

I Danmark og de øvrige vestlige lande er der stor ulighed i sundhed.

Mennesker, som har levet i gode sociale kår, lever længere og ofte bedre end dem, som har haft det hårdere i tilværelsen. Sundhed afgøres af de sociale, arbejdsmæssige og kulturelle vilkår og af vores livsstil mere end af hospitaler og medicin. Og også vores biologiske arv spiller ind.

Alligevel er sundhedsvæsenet vigtigt, og der kan ske det paradoksale, at flere rettigheder for patienterne risikerer at øge skævheden. For ressourcestærke patienter med netværk vil i nogle tilfælde have lettest ved at forstå og bruge de nye muligheder.

Er løsningen så at gå tilbage til den tid, hvor patienter nærmest blev behandlet som børn, og hvor al medbestemmelse og alle valgmuligheder blev deponeret uden for indgangen til hospitalet? Nej, løsningen er selvfølgelig at kaste lys på muligheder og rettigheder, så flest muligt får gavn af de fremskridt og forbedringer, der trods alt er sket.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Når det danske sundhedsvæsen klarer sig godt i internationale sammenligninger, er det desværre sjældent på vigtige områder som lavt antal komplikationer og lav dødelighed. Det er derimod området rettigheder, frit valg og gennemsigtighed, der trækker gennemsnittet op. Her er der faktisk en del muligheder som f.eks. udvidet frit sygehusvalg og behandlingsgaranti for kræft- og hjertepatienter samt for alkoholikere og stofmisbrugere.

Der kan også nævnes Second Opinion Panelet i Sundhedsstyrelsen, screeningsprogrammer, de såkaldte kræftpakker og ret til kontaktperson og patientvejleder. Der er en samtidig begyndende åbenhed om kvalitet og resultater samt om lægelovsovertrædelser på henholdsvis sundhedskvalitet.dk og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, så borgerne nu kan vælge behandling og behandler på et oplyst grundlag. Desuden findes der klage- og erstatningsmuligheder, hvis man er blevet fejlbehandlet. Endelig skal vi ikke glemme, at der i EU findes muligheder for patientmobilitet, altså for at man kan søge behandling i et andet EU-land og få det betalt af sit hjemland.

Meget få mennesker har i sagens natur overblik over disse muligheder, men har mere end nok at gøre med at klare deres sygdom. Der hviler et stort ansvar på hospitaler og patientvejledere, så alle får den information, de har brug for. Men også Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og EU skal gøre en ekstra indsats.

Danmark er et foreningsland, også hvad angår de utrolig mange patientforeninger, der findes. Disse foreninger er oplagte og billige kanaler at kanalisere information igennem. Det fine ved patientforeningerne er, at de som regel består af helt almindelige mennesker, der er berørt af en sygdom, og ikke af en elite. På denne måde kan det sikres, at ikke blot de ressourcestærke får oplysning om deres muligheder og rettigheder. Ved at kaste lys på patientrettighederne kan vi få alle med.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Af Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft

Indhold 2 3 4 6

10 12 14 18 20

25 26

30 34 36 38 40 42 46 48 50

56

60 65 66

Leder og klummen.

Indhold og kolofon.

Soldater har brug for juridisk bistand.

Interview med Marianne Florman, der har haft en fantastisk håndboldkarriere og i dag er bl.a. er vært på DR-programmet ’Ha’ det godt’: ”Jeg er dybest set grundglad.”

Stress skal tages alvorligt, idet langvarig stress er farligt. ”Jeg har ændret mig for altid”, fortæller dyrlæge Ole Petersen, der har lidt af alvorlig stress.

Hvorfor influenzavaccination? Virker det, er det en god idé og hvad er influenza egentlig?

Nyt på disken. Nyheder om produkter på apoteket, i Matas, på klinikker og i boghandelen.

Rejs ud med god mavefornemmelse. Flere og flere danskere holder ferie under varme og eksotiske himmelstrøg, men mange glemmer nødvendige vacciner.

Konkurrence: Vind rejse for 2 personer til vidunderlige Egypten.

Han gav sin far et længere liv. Chris MacDonald fløj hjem til sin far i Amerika og sammen indledte de en intens kamp mod farens kræftsygdom.

Nyt om brystkræft.

Langt de fleste overlever brystkræft.

Nyt om helse.

Flugten mod et bedre liv. Azitas liv afhænger af livslang blodbehandling.

Blod hele livet. Sådan ser virkeligheden ud for mennesker med den arvelige sygdom thalassæmi.

Nyt fra forskningens verden.

Costa del SlotssøBadet.

Minnesota-behandling. Behandlingsmetoden stammer fra USA, men kaldes også 12-trins behandlingen. ”Du drikker ikke, fordi du har problemer – du har problemer, fordi du drikker.” Sådan sagde en behandler til Anna Marie Aggerholm, der vandt over Kong Alkohol.

Kampen mod aids er langt fra slut, fortæller professor og ledende overlæge på Skejby Sygehus Lars Østergaard.

Læger sejler til patienterne i det østlige Indien.

Nyt om RASK Magasinet.

Eva Nystads klumme: Skal de flytte? Søg læge.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blodbankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 250.000 eksemplarer og læsertallet er 202.500 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne.

De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Karsten Skawbo-Jensen Lotte Frandsen Birgitte Rørdam Stine Mandrup Lund Grit Feldsted Radich Anna Klitgaard Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Fotografer: Anders Beldring Rune Keller

6

26

38

50

60

Forsidefoto: Bjarne Bergius Hermansen, DR. Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

4

Soldater har brug for juridisk bistand Antallet af hjemvendte soldater, som udvikler psykiske lidelser er nærmest eksploderet, og mange har ikke alene brug for behandling men også juridisk bistand.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvis man udvikler en psykisk lidelse som følge af sit arbejde, kan sygdommen anerkendes som en arbejdsskade. Man kan herefter være berettiget til erstatning for varigt mén og i værste fald tab af erhvervsevne, hvis man ikke længere kan arbejde på normale vilkår. Men har man en svær psykisk lidelse, kan det være helt uoverkommeligt at få sin sag behandlet ved Arbejdsskadestyrelsen.

En traumatiseret dansk soldat var i årevis så syg, at han ikke orkede at åbne breve fra Arbejdsskadestyrelsen. Hans erstatningssag blev derfor henlagt. Først da der kom en advokat på sagen, blev den behandlet og anerkendt ved Arbejdsskadestyrelsen.

Ekssoldaten siger selv om sin tilstand: ”Bare det at åbne et brev bliver for meget. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men bare det at sætte sig ned og tage stilling til et brev, når du knap nok kan tage stilling til at gå i bad. Når der er ti breve, ja så tager du de ti breve og smider i skraldespanden.”

Advokat Berit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejen A/S, der behandlede sagen, forklarer, at Arbejdsskadesystemet slet ikke er gearet til de svære psykiske lidelser som eksempelvis posttraumatisk stress syndrom(PTSD). ”Arbejdsskadestyrelsen sender jo breve og rykkere til en mand, der er så syg, at han ikke åbner sin post. Der er ikke ressourcer til personlig opfølgning, og efter et stykke tid bliver sagerne bare lukket.”

Posttraumatisk stress syndrom Mange soldater vender hjem fra krigen med varige ar på sjælen.

De kan have svært ved at falde til ro og fungere i en almindelig hverdag. De bliver handlingslammede og genoplever de frygtelige oplevelser, som de var udsat for under deres udstationering. De har ingen ro og har svært ved at sove. Disse symptomer er typiske for den psykiske lidelse posttraumatisk stress syndrom. Lidelsen anerkendes i Danmark som en arbejdsskade og er optaget på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste og den vejledende méntabel.

Men når en skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen følger der en langvarig proces med udfyldelse af skemaer og fremsendelse af oplysninger. Når der så kommer en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen skal der også tages stilling til den og om der skal klages over afgørelsen.

Alt dette magter en person med PTSD ikke.

Millioner i erstatning Berit Møller Lenschow fra ADVODAN Vejens erstatningsafdeling sørgede i den konkrete sag for, at sagen blev genoptaget ved

Arbejdsskadestyrelsen og tog sig herefter af al korrespondance.

Hun forklarer selv, at hun fungerede som tovholder og hjalp soldaten med at indhente og indsende alle nødvendige oplysninger. Hun har mangeårig erfaring med arbejdsskadesager og foretog samtidig de nødvendige juridiske vurderinger i forhold til afgørelserne fra Arbejdsskadestyrelsen. Soldaten fik tilkendt en millionerstatning, men må også leve med sin lidelse resten af livet som førtidspensionist.

Berit Møller Lenschow påpeger, at der er et udækket behov på dette område: ”Der er behov for at give de hjemvendte soldater social støtte, da det danske arbejdsskadesystem ikke er indrettet til at tage de hensyn, som skal tages overfor mennesker med PTSD. De har ikke alene behov for støtte i form af psykologhjælp og støttepersoner, men de har også brug for hjælp i form af juridisk bistand, så deres rettigheder bliver varetaget i forhold til arbejdsskadesystemet.”

Posttraumatisk stress syndrom, PTSD Posttraumatisk stress syndrom er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop – meget ofte reaktioner som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske.

Den traumatiske hændelse fortsætter således, på flere måder, med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske.

PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser. I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigt og vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Vanskelighederne kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere. Kilde: www. ptsdforeningen.dk Læs mere Læs mere om erstatning for personskade på www.erstatningsgruppen.dk.

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Brystundersøgelse

Knogleskørhedsundersøgelse

Triple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Ca. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Egne fastansatte mammografioverlæger.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

Thava har aftale med Region Syddanmark og Danske Regioner (Ventetidspatienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi, Ultralyd, Røntgen, DXA

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

6

”Jeg tror på det gode i livet og i menneskene. Jeg kan godt lide at være optimistisk og det giver mig også energi at være optimistisk.

Jeg er dybest set grundglad Marianne Florman har haft en fantastisk håndboldkarriere, idet hun som håndboldspiller på landsholdet over en hektisk men spændende årrække bl.a. var med til at vinde guld ved EM, sølv ved VM samt guld ved OL i Atlanta i 1996. Marianne har også taget en universitetsuddannelse, en tillægsuddannelse i journalistik og skrevet flere bøger. Hun er i dag flittig foredragsholder, underviser på idrætshøjskolen Bosei og vært på DRprogrammet ’Ha’ det godt’.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

’Walking on sunshine’ var et megastort hit for nogle år siden, som heldigvis stadigvæk spilles i radioen, for det bringer smil og glæde frem lige på stedet. Det samme gør det at tale med Marianne Florman.

Hun er nærværende og positiv, så man umiddelbart bliver smittet med glæde – ligesom af at høre hittet i radioen.

Vi mødes i DR Byen i Ørestaden. Jeg er kommet hæsblæsende ind ad svingdøren et nanosekund før aftalt tid, men Marianne Florman er allerede til stede for at tage imod mig. Smilende, rolig og med et overordentlig smukt og sundt udseende, der kun opnås, når man er kernesund og færdes udendørs, byder hun mig velkommen i forhallen. Vi bevæger os straks op ovenpå, får café latte i cafeen og finder et roligt hjørne, hvor vi uforstyrret kan tale sammen. Indimellem er der nogle,

der skramler i baggrunden og nogle der taler lidt for højt sammen lige bag ved os.

Jeg bliver lettere irriteret, mens Marianne forbliver helt upåvirket og blot taler videre med samme rolige stemme. Hun udstråler med sit kropssprog tydeligt overskud og ro, som man ofte ser det hos mennesker, der er i balance med sig selv. Marianne Florman er ganske enkelt meget behagelig at være i selskab med og som samtalen skrider frem, viser det sig da også, at hun har lært at kommunikere nonverbalt med heste, at forstå dem og deres sprog ved at lytte og være opmærksom. Det mærkes, at den evne ikke kun er forbeholdt heste.

Ikke vokset op i en sportshal Eliteidrætsudøvere er ikke sjældent blevet pacet frem af ambitiøse forældre. Det fordrer i hvert fald talent og en ikke ringe

Marianne Florman, født den 1. juni 1964, er først og fremmest kendt som en fremragende dansk håndboldspiller og OL-guldvinder men også som forfatter, coach, foredragsholder og studievært i DR. Marianne Florman er uddannet bachelor i teknologi- og samfundsvidenskabelig udvikling fra RUC i 1989 og bachelor i pædagogik samme sted i 1995. Hun har desuden læst pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har taget diplomuddannelsen i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole.

Marianne Florman bor på en gård på Møn sammen med sin mand og deres to mindre børn.

7

”Da jeg blev spurgt om jeg ville være vært på ’Ha’ det godt’, om jeg ville komme over til en casting, tænke jeg: ’Jamen, det er jo mit program. Det er mig. Det programmet står for, er det jeg står for, nemlig at kunne inspirere uden den løftede pegefinger’, forklarer Marianne Florman

grad af målrettethed og disciplin at blive en af landets bedste håndboldspillere, som Marianne Florman har været det.

Det at bruge sin krop, er det noget du har med dig hjemmefra? ”Jeg er ikke ud af en sportsfamilie,” forklarer Marianne Florman.

Mine forældre dyrkede ikke sport som sådan. Man fandt dem ikke nede i en sportsforening, så det er ikke sådan, at jeg voksede op i en sportshal, som nogle børn gør. De var heller ikke sådan nogle, der motionerede for motionens skyld. Og slet ikke min far, der arbejdede som tømrer. Men vi havde et sommerhus ved Lammefjorden, hvor vi levede vores halve liv. Et rigtigt udeliv. Men jeg er til gengæld ikke vokset op med sund mad. Jeg er vokset op med sovs og kartofler, sylte og klassisk, god gammeldags, dansk mad. Ikke nødvendigvis usundt, men i hvert fald med meget animalsk fedt. Mine forældre har så senere lagt kosten om, dvs. min mor har lagt kosten om for min far, fordi han fik en hjerteinfarkt på et tidspunkt.”

”I forbindelse med at jeg dyrkede eliteidræt, begyndte jeg at få fokus på, at jeg skulle præstere til træning og at jeg skulle præstere om søndagen. Der kom fokus på, hvad min krop havde brug for og selvfølgelig også på, hvad den ikke havde brug for. Jeg har aldrig været asketisk, men jeg begyndte at få en bevidsthed om at spise anderledes, end jeg hidtil havde gjort. Det var meget venner, som introducerede forskellig, anderledes mad, og som inspirerede mig, fordi jeg godt kunne lide det, jeg prøvede. Det var ikke på et bestemt tidspunkt, at det gik op for mig, at jeg skulle leve anderledes. Det kom gradvist. Jeg har nu tidligt fokuseret på økologi – det var ikke noget vi gik op i derhjemme – men jeg fandt ud af, at jeg syntes, det var vigtigt. At vi ikke sviner vores krop til og at vi ikke sviner vores natur til. Den tilgang, at jeg synes vi skal passe på, var mere på programmet for mig. Jeg tror, det er der min historie starter, selv om min eliteidræt også satte mig yderligere i gang.”

Man kan jo heller ikke gå på druk i weekenden, når man dyrker eliteidræt?

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Sunde kostvaner er kommet gradvist Har håndbolden haft betydning for dine egne kostvaner?

løbeaftale med nogle. Og så er der dem, der har det sådan, at de helst ikke skal have nogen aftaler. De skal helst kunne dyrke motion, når de har lyst, rent spontant. Den sunde levevis skal jo helst ikke skal være noget, vi tænker for meget over. Lidt ligesom at der jo ikke er ret mange mennesker, der tænker over, at man skal børste tænder. Det ville være rigtig rart, hvis sundhed og motion var noget, man bare gjorde, uden at tænke over det, fordi man kan mærke, at det er rart. For mange mennesker er det heldigvis

”Mit ambitionsniveau har altid været afsindigt seriøst, så sådan noget med drikke i det mindste om fredagen, det gik heller ikke.

Det betød dog ikke, at jeg ikke kunne holde fest på andre tidspunkter, når vi ikke skulle spille.”

Der er muligheder for at dyrke motion alle vegne Er det lettere at dyrke motion, når man bor uden for en storby? ”Både og. For når man kommer på landet, er det rigtig svært at løbe sig en tur efter mørkets frembrud, for på en mørk landevej kan man ikke se, hvor man løber. I byerne kan man sagtens løbe sig en tur klokken 22 om aftenen fx på villaveje. Der er også flere idrætsudbud i København og i byerne. Der er muligheder alle vegne, uanset hvor man er. Man skal bare finde ud af, hvordan ens dagligdag er og hvordan ens rytme er. Nogle har det bedst med at komme til et bestemt tidspunkt, for så ved de, at de kommer af sted. De har derfor brug for en klub eller et motionssted, hvor de melder sig til noget. Andre har brug for at lave en

design

www.lidodesign.dk · tlf.: 22 18 18 08 henviser til nærmeste forhandler

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

8

Marianne Florman bor på Møn sammen med sin mand og sine børn samt heste, som har været en passion for hende siden hun var barn.

blevet en integreret del af hverdagen, selv om der er en stor gruppe, for hvem det ikke er tilfældet.”

Sundhed i hverdagen Hvordan når man dem, der ikke tænker sundhed ind i hverdagen? ”Vi kan vel dybest set ikke fortælle folk ret meget om sundhed, som de ikke ved i forvejen. Folk ved godt, hvad der er godt, hvis man skal have det godt med sin krop.

Det er selvfølgelig godt nok at putte noget viden på, for der kommer også ny viden til hele tiden. Men sådan helt grundlæggende, så ved de fleste godt, hvad der er godt eller godt nok og hvad der ikke er så godt. Der er selvfølgelig også en gruppe, der ikke tror på, at fordi man spiser på en bestemt måde, får man det bedre. De har mere den holdning, at hvis man dør 10 år tidligere, så er det bare i orden. Denne sidste gruppe er svær at nå. Jeg tror, at de fleste mennesker skal have en egen kropslig oplevelse af, at når de gør noget andet, så mærker de en ændring. Jeg tror ikke vi kan informere os derhen.” ”Jeg synes dog, at det er et stort problem, at nogle giftstoffer er forbudt i vores mad, men langt flere ikke er det. Der er et kæmpe udbud af varer, hvor man må sige, at hvis man spiser dem, så får man så ringe et liv. Men det må folk selv om, synes man at sige. Det er selvfølgelig

udtryk for en liberal tankegang. Jeg undrer mig alligevel over, at vi i et rigt og veloplyst samfund vælger at have så meget junk i butikkerne. Hvis man undersøgte varerne i en butik for, hvad der er godt og ikke godt, så ville man få en lillebitte bunke med det, der er godt og en enorm bunke med det, der ikke er godt. Så må folk selv vælge. Den store bunke er selvfølgelig billigst, så hvad skal folk vælge?” ”Men jeg er født optimist. Jeg tror på det gode i livet og i menneskene. Jeg kan godt lide at være optimistisk og det giver mig også energi at være optimistisk. Det synes jeg er vigtigt også i forbindelse med det, som vi nu har talt om. Jeg undres mere end jeg bliver indigneret. Og den undren får mig til at spørge: ’Hvad kan vi så gøre?’

Har lært noget via heste, som også kan bruges i omgangen med mennesker Det fremgår af dit cv, at der hele tiden har været noget, du har været i færd med som fx forskellige uddannelser og også heste har der været plads til? ”Heste er en gammel passion. Jeg havde hest, da jeg var barn, så jeg har altid vidst, at en dag, når jeg blev voksen – og følsom – så skulle jeg have heste igen. Det var en del af planen, da vi flyttede på landet, at jeg skulle have heste. Relativt kort tid

inden jeg købte hestene, var jeg så heldig, at der var et kursus, Parelli Natural Horsemanship, som jeg kom på. Jeg syntes det lød meget godt, fordi det handlede om naturligt samvær med dyr. Jeg så det og blev klar over, at når jeg fik heste, så var det det, jeg skulle med dem.”

Hvad ligger der i det princip? ”Det er en filosofi gående ud på, at vi som mennesker skal lære hestens sprog og ad den vej blive en naturlig leder. Mennesker er rovdyr og det er en hund også for den sags skyld, men en hest er et flugtdyr, så den tænker grundlæggende meget anderledes end os. Hvis vi skal opnå at blive en naturlig leder for den, så kan det ikke nytte noget, at vi opfører os som rovdyr.

Begynder vi at bestemme på en rovdyragtig måde, så skrider den. Man er derfor nødt til at finde andre veje til at være en naturlig leder.”

Kan man ikke anvende denne filosofi overfor andre levende væsener? ”Jo, det kan man. Min mand sagde en dag, jeg kom hjem fra en session, hvor jeg forklarede noget om kommunikation med heste, at han var sikker på, at Parelli en dag bliver til ægteskabsrådgivning for mennesker, for det er rigtig godt til at få oplevelsen af at forstå ved at lytte og være

9

opmærksom. Jeg bliver i øvrigt utroligt meget udviklet, fordi jeg har nogle heste, som er anderledes. De er lidt introverte eller er i hvert fald på en måde, hvor jeg er nødt til at gøre noget andet end det, jeg plejer. Det betyder, at jeg bliver udfordret på min tålmodighed. Hvis jeg gerne vil dem, så bliver jeg nødt til at gå ind på deres præmisser. Med mennesker kan man godt blive sådan lidt tromlende, hvis ikke man er opmærksom på, at andre måske ikke formår at få sagt fra. Så kan det være, at de også bare skrider. Jeg synes, jeg har lært noget via heste, som jeg godt kan bruge i omgang og samvær med mennesker.” ”Jeg arbejder meget med energier i mit daglige arbejde. Og al kommunikation med heste er i virkeligheden energi, for de har ikke vores sprog. Og vi har ikke deres.

Jeg kan stå ved min hest og jeg kan ved min energi bringe dens energi op til at gå eller stå. Jeg behøver ingenting at sige.

Jeg kan lave lidt kropsskrog, men det er jo også energi. Arbejdet med energi er meget fascinerende.”

Det gode liv uden løftede pegefingre For nu at komme tilbage til mennesker, hvilken mission synes du, der er med programmet ’Ha det godt’? Har du det godt med ’Ha’ det godt’? ”Ja, det har jeg. Da jeg blev spurgt om jeg ville være vært på ’Ha’ det godt’, om jeg ville komme til en casting, tænke jeg: ’Jamen, det er jo mit program. Det er mig.

Det programmet står for, er det, jeg står for, nemlig at kunne inspirere uden en løftet pegefinger’. For selv om jeg synes, jeg kan have løftede pegefingre over for mig selv eller hjemme, hvor jeg godt vil indoktrinere mine børn eller min mand til at leve det gode liv, så synes jeg det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi dybest set ikke løfter pegefingre i programmet. For jeg tror ikke på det. Vi kan i stedet lægge en masse ting frem, hvor man som seer måske vil nikke genkendende til det og er et sted i sit liv, hvor man kan sige: Wow, det her kunne være noget, hvor du kan bevæge dig et andet sted hen, end hvor du er nu.

Det er faktisk en mulighed. Og hvis ikke det er her, så er det måske her,” forklarer Marianne Florman mens hun med fagter i luften viser en fejende bevægelse. ”Vi har nogle tilbud. Det er et stort boost af inspiration, inspiration og inspiration samt viden om, hvordan ting er. Det synes jeg, er rigtig vigtigt at fremlægge.

Måske fordi jeg selv er sådan en consumer af viden og inspiration. Det er pragtfuldt at læse blade og bøger, at undersøge ting og tale med mennesker, der ved. Det er yderligere et fantastisk program, fordi jeg ikke sidder bag et skrivebord, men faktisk kommer ud til virkelige mennesker, både eksperter, som ved rigtig meget, men også ud til mange andre mennesker, der står

med en eller anden problematik og en samtidig åbenhed overfor at vide noget mere, så der kan kobles nogle eksperter på. Dem kan jeg også godt lide at møde og opleve hvad der sker hos dem.”

hun var så bange, men hun kunne faktisk rykke sig. Det er faktisk noget, folk kan bruge.”

Jeg er dybest set grundglad ”Alt det jeg står for, at møde nye mennesker, at få ny viden, at inspirere og så vores koncept med selv at deltage, at være en vært, der er med ude og kan levere noget af mig selv – det holder jeg meget af. Der er nogle, der har spurgt, hvordan jeg tør det. Og det kan jeg kan da godt forstå, at man tænker. Kommer jeg nu til at levere noget, der er for privat. Men jeg kender mig selv så godt, at jeg er enormt rolig ved det. Folk må gerne se, hvem jeg er. For det er godt nok, det der er. Så det er helt pragtfuldt at lave sådant et program, hvor jeg bare kan være mig. Og det mest vidunderligt er, at mennesker der kender mig godt, synes at den Marianne, de møder, også er den de ser på fjernsynet. Så bliver det lige pludseligt meget troværdigt tv.”

”Ja, for nogle og nogle gange bare for dem, jeg er ude hos. Jeg kan jo se, at der nogle gange lige sker et eller andet, et løft, en ny tankegang. Måske kun for en periode, men det man har fået ind, mister man ikke igen. Der er aftryk af enhver slags i os. Dem har vi med os hele vejen.

Jeg kan godt lide at sætte aftryk. Det kan være i form af inspiration eller god energi. Nogle gange er det også bare et spørgsmål om at være til stede med positiv energi. Jeg er optimist og jeg er dybest set grundglad. Der skal virkelig meget til, før jeg kan se det sorte eller pletten på den hvide væg. Det er et meget godt udgangspunkt for at have et godt liv.”

Er programmet så en forlængelse af dig selv?

”Ja, det har jeg. Men det er besluttet at lukket det ned. Programmet bliver kun sendt resten af året, indtil december.”

”Ja, på nogle måder. Når vi er gået ind og har lavet ting, hvor det er mig, der prøver noget af, så har jeg jo hele tiden i mit baghoved, at det jo ikke er min proces. Jeg er et redskab. Jeg laver ikke fjernsyn for min egen skyld. Det jeg oplever, skal kunne komme helt ud til seerne, så de tænker, at det rammer deres liv. Det mest klassiske program er vores slangeprogram, hvor jeg bliver kureret for en slangefobi. Altså, der er 400.000 mennesker, der har en fobi for whatever. Nogle af dem har tænkt, wow,

Programmet gør altså en forskel?

Programmet ’Ha’ det godt’ stopper Du har været på programmet siden 2008?

For at blive erstattet med noget andet? ”Ja, men der er faktisk endnu ikke taget nogen beslutning om, hvilke programmer der skal på i stedet for.”

Er der så ikke plads til dig? ”Nej, lige nu er der ikke planer om, at jeg skal være på til næste år.”

Du søger en alternativ behandler Du Du ønsker professionel og reel behandling søger en alternativ behandler DuDu vil ønsker have behandling på et etisk korrekt grundlag professionel og reel behandling Du har brug for en alternativ behandler der er veluddannet Du vil haveDu behandling på et etisk korrekt grundlag søger en alternativ behandler Du for ønsker professionel og reel behandling Du har brug en alternativ behandler der er veluddannet Du vil have behandling på et etisk korrekt grundlag SAB har SAB stiller Du brug for en alternativ behandler der er veluddannet RABkravhar til sine registrerede SAB har medlemmer RAB-

medlemmer SAB stiller krav til sine medlemmer SAB stiller

registrerede SAB har medlemmer RAB-

krav til sine

medlemmer Du vælger en behandler der er medlemregistrerede af SAB medlemmer - din garanti for kvalitet !

Du vælger enwww.sabnyt.dk behandler- der er medlem af SAB tlf. 7020 7045 dinbehandler garanti for !

Du vælger-en derkvalitet er medlem af SAB tlf. 7020 7045 !

-www.sabnyt.dk din garanti-for kvalitet www.sabnyt.dk - tlf. 7020 7045

10

Stress skal tages alvorligt Langvarig stress er farligt, og det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Tusindvis bliver sygemeldte, og nogle kommer sig aldrig helt.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Stress er et af de symptomer, vi ser, som et produkt af præstationssamfundets krav, og det er blevet et stort problem i hverdagen for rigtigt mange danskere. Stress kan ramme i alle aldre og i alle sociale lag, lige fra den enlige forsørger på kontanthjælp til den administrerende direktør i et stort firma.

Det er svært at sige noget helt eksakt om udbredelsen af stress blandt danskerne, for der er stor uenighed blandt forskerne om, hvor galt det står til. Men ifølge Arbejdsmiljøinstituttet er stress årsag til op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. Det svarer til, at cirka 35.000 dagligt er sygemeldt på grund af stress. Andre undersøgelser viser, at mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget.

Kortvarig stress kan få os til at yde mere og overkomme opgaver, vi ikke villet have kunnet klare med en normal indsats. Men den positive effekt varer kun i kort tid, og så har kroppen brug for at

restituere. Uden restitution, som det sker ved langvarig stress, får kroppen ikke tid til at genopbygge sig selv, og det kan have store konsekvenser for helbredet. Problemet opstår, når stress bliver en permanent tilstand, der varer flere uger eller måneder.

Stress påvirker helbredet Ud over at det ikke er rart at føle sig stresset, kan man blive alvorlig syg af stress.

Mange oplever fysiske symptomer i form af indre uro, hovedpine, hjertebanken og mavesmerter. Immunforsvaret bliver svækket, og man bliver mere modtagelig over for infektioner. Hvis man lider af en kronisk sygdom som for eksempel sukkersyge, stiger behovet for insulin, psoriasissen blomstrer, og patienter med åreforkalkning får hyppigere ondt i hjertet.

Hos andre bliver deres allergi forværret, og risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk bliver øget.

Ud over de rent fysiske symptomer kan man også opleve en lang række psykiske konsekvenser af langvarig stress. Mange

føler sig rastløse, får svært ved at huske og at koncentrere sig, og man kan få problemer med at gøre flere ting på en gang og ved at tage beslutninger og planlægge.

Dertil kan komme søvnproblemer og en meget høj stressfølsomhed. Mange får lyst til at dæmpe uroen ved et øget brug af stimulanser som alkohol, kaffe og cigaretter.

Stress i tal • Mellem 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress.

• 20-30 procent af alle danskere er dagligt påvirkede af stress.

• Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress.

• 35.000 personer er hver dag sygemeldt på grund af stress.

• Cirka 1.400 danskere dør hvert år af stress.

Kilde: Stressforeningen

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny forskning fra Sverige viser, at kvinder, der har oplevet længere perioder med stress midt i livet, har langt større risiko for at udvikle demens sammenlignet med kvinder, der ikke havde været stressede.

11

Forsøg med rotter har vist, at deres evne til at danne nye og reparere ødelagte hjerneceller bliver forringet, når de udsættes for stress gennem længere tid.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Stress kan give varige skader De fleste danskere, der oplever at blive sygemeldte af stress, får det godt igen og vender tilbage til arbejdsmarkedet. For de fleste varer det mellem tre til seks måneder, mens der for nogle kan gå helt op til tre år, før de føler, at de er helt sig selv igen. Men for nogle har stresspåvirkningen været så skadelig, at de aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet. For selv om de fysiske symptomer på stress som regel forsvinder igen, er de psykiske konsekvenser sværere at komme sig over og kan give permanente skader.

De mennesker, der aldrig kommer sig over et stresssammenbrud, lider overvejende af tre former for gener. De får varige problemer med hukommelsen og koncentrationen, mange har meget store søvnproblemer og endelig er der mange, der oplever at have fået en meget lav stresstærskel, som de aldrig kommer helt af med.

Stress kan give hjerneskader I de senere år har forskningen især fokuseret på, hvad længerevarende stressbelastninger kan gøre ved hjernen. Man ved, at når niveauet af stresshormoner er højt, skader det hjernen, og stressforskere arbejder ud fra en hypotese om, at kronisk stress giver strukturelle skader, og får hjer-

nen til at blive mindre. Forsøg med rotter har vist, at deres evne til at danne nye og reparere ødelagte hjerneceller bliver forringet, når de udsættes for stress gennem længere tid.

Helt ny forskning fra Sverige viser, at kvinder, der har oplevet længere perioder med stress midt i livet, har langt større risiko for at udvikle demens sammenlignet med kvinder, der ikke havde været stressede. Forskerne antager, at den samme tendens gælder for mænd.

Så selv om der hersker uenighed om omfanget af stress blandt danskerne, er det en bekymrende tendens. Stress har store konsekvenser ikke bare for den enkelte men også for familien og samfundet.

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

12

”Jeg har ændret mig for altid” Dyrlæge Ole Petersen har to gange oplevet at blive syg af arbejdsbetinget stress. Han ved, at han aldrig bliver helt den samme som før, han blev syg. Flere år efter stresssymptomerne lider han stadig af humørsvingninger, og hukommelsen svigter.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

To omgange med voldsomme stresssymptomer har haft store personlige konsekvenser for Ole Petersen, der er ansat i Fødevarestyrelsen. ”Hvis man har været helt nede, som jeg har, bliver man aldrig den samme. Ens psyke bliver ændret permanent. Jeg har ikke så meget energi mere, jeg er ikke glad nok og har svært ved at huske.”

Voldsomt arbejdspres Første gang Ole Petersen blev ramt af stress var efter en periode med et voldsomt arbejdspres. Midt i en i forvejen travl hverdag kom udbruddene med fjerkræsygdommen Newcastle Disease.

Ole Petersen fik en central rolle i bekæmpelsen af sygdommen med logistik og administration af reglerne. Det holdt han til i knap tre måneder. ”Det kørte bare der ud af. Det gik godt i et stykke tid. Men så pludselig kom det, helt akut, med hjertebanken, angstanfald og svedeture og senere også hukommelsessvigt. Den gang anede jeg ikke, hvad der skete. Det hele eksploderede bare inden i mig. Jeg turde ikke være på arbejde og nærmest løb ud af huset.”

Da Ole Petersen kom hjem, besluttede han i samråd med sin kone at holde en uges ferie.

Man kan godt arbejde meget og have fuld fart på en kort periode. Men man risikerer lige pludseligt at blive ramt akut af stress med hjertebanken, angstanfald og svedeture og senere også hukommelsessvigt.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Jeg var da med på turen, men min kone siger, at jeg var mentalt fraværende hele ugen.”

Efter en uge på Kreta vendte Ole Petersen tilbage til arbejdet. ”Jeg begyndte at arbejde med det samme igen. Det var jeg slet ikke klar til, men jeg var ikke klogere dengang. Det med at gå for hurtigt i gang efter problemer med stress, er en fejl mange begår.”

Småstresset gennem lang tid Ole Petersen faldt hurtigt tilbage i den gamle gænge med et stort, dagligt arbejdspres. Han blev mere og mere irritabel over for sine omgivelser. ”Inderst inde vidste jeg godt, at der var noget galt. Men jeg har altid været pligtopfyldende, glad for mit arbejde og har kunnet overkomme alting. Så jeg skulle nok klare det.”

Udover arbejdet i veterinærafdelingen har Ole Petersen igennem flere år været tillidsmand for sine kollegaer i afdelingen. ”Når kollegaerne ikke kunne klare bunkerne, der voksede og voksede, gjorde jeg meget for at få omorganiseret deres arbejde, så de kunne få det bedre.

Jeg glemte bare mig selv.”

Kødskandalerne væltede læsset Oven i en presset hverdag kom skandaler med for gammelt kød.

Ole Petersen blev i sin egenskab af tillidsrepræsentant involveret i det politiske spil om ressourcerne i fødevarekontrollen, og han udtalte sig ofte til pressen. Så gik det galt for anden gang. ”Det var mere, end jeg kunne klare. Jeg sad en formiddag og snakkede med en kollega, og lige pludselig kunne

jeg bare mærke, at jeg ikke orkede mere.

Så gik jeg hjem og sad i min lænestol i to dage. Jeg tænkte ikke på noget som helst, jeg sad bare og gloede ud i luften. Jeg havde mest lyst til at blive siddende i stolen. Det var som om, jeg havde en hætte trukket ned over hovedet. Jeg var også bange, fordi jeg ikke kunne styre mine følelser. Jeg græd over ingenting. Det er meget ubehageligt ikke at have kontrol over sig selv, men det kan man nok ikke forstå, hvis man selv ikke har prøvet det.”

Efter to dages passivitet var Ole Petersen klar over, at han blev nødt til at hive sig selv op af lænestolen, hvis han skulle få det bedre. ”Hver dag tvang jeg mig selv til at udføre små, konkrete opgaver som at gå en tur, købe ind og lave mad. Og langsomt, langsomt fik jeg kæmpet mig op igen. Det var hårdt arbejde at komme op til overfladen. Det tog lang tid, og det kræver et overskud, man slet ikke har.”

Efter tre måneder vendte Ole Petersen tilbage til arbejdet. I starten med en fleksibel deltidssygemelding, så han kunne komme og gå, som han ville, men i dag er han tilbage på fuldtid.

Varige mén Ole Petersen har ændret sig efter sin sygdom, og han bliver aldrig den samme som før. Han har problemer med at huske, og han oplever stadig større eller mindre nedture. ”Jeg er ikke altid glad nok. Og jeg føler mig dum, når jeg ikke kan huske. Det er en meget ubehagelig følelse.”

Gode råd om stress • Prøv at klarlægge mulige årsager.

• Find ud af, hvad du kan ændre og hvad, du ikke kan gøre noget ved.

• Gør op med dig selv, hvordan du vil forholde dig til det – lav en handlingsplan.

• Find ud af, hvordan du vil håndtere lignende situationer i fremtiden, så du minimerer risikoen for tilbagefald.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

13

Selv om man er glad for sit arbejde og gerne lige giver den en skalle ekstra, så kan man stadigvæk godt blive ramt af stress. I mange tilfælde kan det give varige mén, så man bagefter aldrig mere kommer op i samme omdrejninger igen.

Men paradoksalt nok mener han, at der også er kommet noget godt ud af perioderne med stress. Han har nemlig besluttet sig for at tage tingene mere afslappet end tidligere. ”Jeg har lovet mig selv ikke at hidse mig op, og det er lykkedes. På det punkt har jeg ændret mig i en positiv retning, både arbejdsmæssigt og privat. For det har også været hårdt for min familie. Jeg havde jo ikke kræfter til at tænke på andre end mig selv. Jeg involverer mig stadig meget i ar-

bejdet, men nu lader jeg mig ikke gå på af problemerne. Jeg har også lært at sige fra til nogle opgaver. Det kunne jeg ikke før.”

Fremtiden er uvis Ole Petersen har netop fået bevilliget en såkaldt 80/80/100 seniorordning, hvor han skal arbejde 80 procent til 80 procent løn og 100 procent pension. Han regner med at gå på efterløn, når han fylder 62 år næste år. Men den endelige beslutning har han ikke truffet endnu.

”Min familie tigger og beder mig om at stoppe. Og jeg skal nok få tiden til at gå med haven, fiskeriet og ikke mindst børnebørnene. Men jeg er stadig glad for de faglige udfordringer og nyder selvfølgelig, når jeg oplever succeser på jobbet. Så indtil videre står jeg med et ben i hver lejr.”

Ole Petersen har ønsket at optræde anonymt, og han hedder derfor noget andet i virkeligheden. Redaktionen kender hans identitet.

Fakta om GoEasy™ Cigaretten

Ingen Passiv Rygning!

GoEasy™ Cigaretten er sundere både for dig selv og for folk omkring dig, du udsætter således ikke omgivelserne for passiv rygning når du ryger på din GoEasy™ Cigaret.

Den Elektroniske Cigaret Du Kan Ryge Overalt!

– Ingen Passiv Rygning – Ingen Kræft Fremkaldende Stoffer –

Ryg Hvor Du Vil!

“Ingen tjære, kræftfremkaldende stoffer eller giftige tilsætnings stoffer.”

GoEasy™ Cigaretten er fuldt lovlig at »ryge« på barer og cafeer, da den ikke udsætter folk for passiv rygning og ikke er omfattet af rygeloven !

Ingen Brændfare!

Der er Ingen forbrænding eller brug af ild når du ryger GoEasy™ Cigaretten den er derfor ikke brændfarlig og sikker for ældre eller folk der ryger i sengen.

Skift Til GoEasy™ Cigaretten ... ... Det er Sund Fornuft!

GoEasy™ Cigaretten udsender en forstøvet vanddamp der føltes helt som røg, men opløses straks ved udånding, den indeholder ikke tjære og er derfor stort set lugtfri og sviner ikke.

“Slut med ildelugtende tøj, røgfyldte rum og gule vægge!”

“Du har stadig samme følelse af at ryge, kan indhalere og endda stadig blæse røgringe.”

www.GoEcig.dk

Mere end 20.000 rygere har allerede skiftet de farlige tobaks cigaretter ud, er det din tur nu?

Klik ind på www.GoEcig.dk og bestil din nye cigaret

14

Hvorfor influenzavaccination?

Allerede i 1998 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at ældre over 65 år blev vaccineret mod influenza og tre år senere blev det politisk besluttet, at denne gruppe kunne få den forebyggende influenzavaccine gratis. Ordningen er siden blevet udvidet og i år er yderligere nogle nye grupper blevet omfattet af vaccinationstilbuddet, som gælder fra den 1. oktober til den 31. december. Men virker det, er det en god idé og hvad er influenza egentlig?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker.

Det er en yderst smitsom infektionssygdom og man kan meget let blive udsat for smitte, selv uden at være i nærheden af en influenzaramt person, for man smitter allerede op til et døgn før de første symptomer viser sig og derefter i tre til fem dage.

Nogle gange mere. Smitten er luftbåren og overføres typisk via dråber fra hosten og nys eller ved at man bliver smittet via direkte kontakt. For eksempel når man rører ved et håndtag og bagefter, uden at tænke over det, klør sig i øjne eller næse.

Influenza kan give komplikationer Influenza giver ofte høj feber, hovedpine, ømme muskler, kulderystelser og hosten. Influenza bedres typisk efter tre til fem dage.

De fleste raske mennesker kommer da også igennem en influenza uden problemer og er på højkant efter en uge. Men særligt ældre og kronisk syge mennesker kan komme i farezonen, fordi de i tilknytning til influenzaen får komplikationer i form af fx lungebetændelse, bronkitis, mellemørebetændelse, halsbetændelse og pande- eller bihulebetændelse. Det er derfor også disse grupper, der kan blive vaccineret gratis hos deres praktiserende læge.

Ny bekendtgørelse hvert år sikrer gratis vaccination Rent teknisk har indenrigs- og sundhedsminister Bertel Harder underskrevet en bekendtgørelse den 25. juni i år, som tilbyder gratis

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Influenza giver et let forøget risiko for komplikationer for personer over 65 år og for grupper med nedsat immunforsvar.

influenzavaccination til særlige grupper. Disse omfatter personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år, er førtidspensionister eller er kronisk syge. Det sidste kan være patienter med lungesygdomme, hjertesygdomme, diabetes, immundefekt eller andre kroniske sygdomme, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Førtidspensionister og kronisk syge blev omfattet for tre år siden, hvor det tidligere kun var personer over 65 år, der fik tilbuddet. Ordningen for de 65-årige er blevet gjort permanent, mens der endnu bliver taget stilling fra år til år for de øvrige grupper og til størrelsen på det honorar, som lægen får per vaccination.

Overdødelighed under influenzaepidemier Det er en god idé at tage imod tilbuddet om gratis influenzavaccination. En større MTV-rapport (MTV står for Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering) konkluderede allerede i år 2000, at der både er penge og liv at spare ved, at den del af befolkningen, der tilhører risikogruppen, bliver vaccineret, ligesom verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at de enkelte lande tilbyder udsatte grupper vaccination mod influenza, fordi sygdommen for ældre og svækkede personer kan have temmelig alvorlige konsekvenser, hvilket bl.a. afspejler sig i indlæggelses- og dødelighedsstatistikkerne. Det formodes ud fra kendskabet til influenza og influenzaepidemier, at den overvejende del af influenza-relaterede

Beskyt dig mod influenza

I år kan endnu flere blive vaccineret GRATIS Du kan blive vaccineret gratis, hvis: • Du er fyldt 65 år eller er førtidspensionist • Du har en kronisk sygdom, hvor influenza kan være en alvorlig risiko som fx lungesygdom, hjerte-karsygdom eller diabetes • NYT: Du er gravid og mere end 12 uger henne • NYT: Du er svært overvægtig (BMI > 40) Tilbuddet gælder fra 1. oktober – 31. december 2010

Det kan være en god ide at blive vaccineret, selv om du føler dig sund og rask Kan influenza være farlig?

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)?

For de fleste er influenza en mild sygdom, men for nogen kan den være alvorlig. Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl.

Ja, vaccinen beskytter i år både mod den almindelige influenza og den nye influenza A (H1N1).

Hvorfor anbefales gravide og svært overvægtige i år også at blive vaccineret?

Har vaccinationen bivirkninger?

Du kan blive øm dér, hvor du bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Symptomerne forsvinder typisk i løbet af et par dage. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza.

Svært overvægtige og gravide har større risiko for at blive alvorligt syge af influenza. Når gravide bliver vaccineret, beskytter man samtidig barnet i den første tid efter fødslen.

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge.

Hvad er risikoen for at få influenza?

Læs mere på: beskytdigmodinfluenza.dk

Influenza er skyld i sygdom hver vinter, særligt i perioden december til marts. Hvert andet til tredje år er der en influenzaepidemi, hvor 1 ud af 5 får influenza.

Kan jeg få influenza, selv om jeg er vaccineret?

Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er vaccineret, men forløbet vil oftest være mildere.

På den sikre side

16

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tamiflu er en medicin mod influenza, som indeholder stoffet oseltamivir. Oseltamivir nedsætter muligheden for at influenzavirus spredes i kroppen.

dødsfald forekommer under egentlige influenzaepidemier. Ifølge den nævnte MTV-rapport dør der i Danmark knapt 1.000 flere personer over 65 år under en gennemsnitsepidemi svarende til en overdødelighed på14 %.

Influenzavaccine forebygger i meget høj grad både mod type A, B og C Influenzavaccination forebygger hos yngre raske personer 70-90 % af sygdomstilfældene, mens beskyttelsen hos ældre er noget lavere, nemlig ca. 60 %. Til gengæld er beskyttelsen mod alvorligere komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos ældre op til 70 %.

Overordnet set er der tre typer influenzavirus: A, B og C. Alle undertyper af type A findes i naturen især hos svømme- og vadefugle. Tre af type A subtyperne smitter blandt mennesker og kan medføre epidemier. Influenzavirus type B findes kun hos mennesker og kan medføre lokale udbrud. Type B-virus forekommer i Danmark oftest, når forekomsten af influenzavirus type A er aftagende. Influenzavirus type C findes ligeledes kun hos mennesker, men giver kun anledning til lettere sporadiske tilfælde af influenzasygdom.

Influenzaudbrud mest sandsynlig efterår og vinter I Danmark er der størst sandsynlighed for at få influenza om efteråret og om vinteren. Forskerne ved dog ikke præcist hvorfor. I et tempereret klima, som Danmark har, optræder influenza fortrinsvist fra november til marts, mens influenzavirus kan cirkulere året rundt i tropiske områder. Ifølge WHO er der registreret udbredte influenzatilfælde i august måned i lande på den sydlige halvkugle som Argentina, Chile og New Zealand. En mulig forklaring kan være, at smitterisikoen øges, fordi vi opholder os mere inden døre og dermed er mere og tættere sammen. Samtidig kan influenzavirus måske bedre overleve i den tørre luft inden døre, men dette er usikkert, idet andre vira, som smitter på samme vis, udviser anderledes sæsonvariation. Man må altså nøjes med at konstatere, at sådan er det bare.

Epidemi hvert andet eller tredje år – pandemier fire gange på 100 år Det er ikke hvert år, vi oplever, at store dele af Danmark ligger underdrejet på grund af influenza. Det sker i gennemsnit hvert andet til tredje år, at der forekommer en egentlig influenzaepidemi og den varer typisk fire til seks uger. Ved de tilbagevendende epidemier i vinterhalvåret skønnes det, at 10-15 % af befolkningen, nogle gange mere, får influenza. Når en epidemi bliver verdensomspændende taler man om en pandemi. Dette sker, når en helt ny type influenzavirus opstår og der dermed er manglende immunitet eller modstandskraft i befolkningerne. De seneste 100 år har der været fire influenzapandemier. Den alvorligste var ’Den Spanske Syge’ i 1918, som var meget voldsom og som slog millioner af mennesker ihjel. Siden har der været ’asiatisk influenza’ i 1957, ’Hongkong influenza’ i 1968 og senest ’russisk influenza’ i 1977; alle tre med milde forløb.

Influenzavaccination stimulerer immunforsvaret – helt naturligt Influenzavaccinen er et såkaldt højt oprenset præparat, der indeholder overfladeproteiner fra influenzavirus. Vaccinen indeholder ikke komplet virus og er ikke smitsom. Det vaccinationen gør, er at den udsætter kroppen for stoffer, som ligner de vira, der forårsager influenza. At stimulere immunforsvaret ved hjælp af en vaccination er fuldstændig naturligt for immunforsvaret. Det er netop sådan, vores immunforsvar normalt virker. Det stimuleres af alle de fremmedlegemer, vira, bakterier og sygdomme,

som kroppen møder og immunforsvaret hjælper herefter med at nedkæmpe dem. En vaccination er derfor blot en efterligning af naturens måde at gøre tingene på.

Ny vaccine hvert år med aktuelle virusstammer Vaccinen indeholder tre af de mest aktuelle virusstammer. Hvilke stammer vaccinen skal dække, fastlægges af WHO, der overvåger influenza i hele verden. Der udvælges de virusstammer, som man formoder mest sandsynligt vil florere i influenzaperioden på den nordlige del af jorden. Det er forklaringen på, at det er en ny vaccine med nye virusstammer, der tilbydes hvert år, og forklaringen på, at influenzavaccinationen kun beskytter i én sæson. I år har Statens Serum Institut indkøbt vaccinerne Vaxigrip, Influvac og Begrivac. Seruminstituttet oplyser derudover, at der vil blive distribueret vacciner fra forskellige producenter af hensyn til forsyningssikkerheden. Vaccinationen er effektiv to til tre uger efter, man er blevet vaccineret, og holder principielt et år, hvorefter man igen skal lade sig vaccinere.

Vaccine forebygger, mens Tamiflu forkorter influenzaforløbet En influenzavaccination handler om forebyggelse. Men der findes også et middel på markedet, Tamiflu, som kan afkorte influenzaforløbet med en dags tid eller lidt mere. Tamiflu var på alles læber, da omtale af fugleinfluenza efter store udbrud i Europa og Asien hærgede medierne for nogle år siden. Tamiflu er det eneste middel, der menes at være virksomt, så mange bekymrede tænkte på at have medicinen liggende for en sikkerheds skyld. Tamiflu indeholder det virksomme stof oseltamivir, som hæmmer indtrængningen af virus i cellerne samt dannelsen af nye virus. Tamiflu virker, hvis det gives hurtigt, efter symptomerne er begyndt. Ellers virker kun forskellige smertestillende midler, som fås i håndkøb.

Influenzavaccination 2010: Vaccinen beskytter i år både mod den almindelige influenza og den nye influenza A (H1N1).

Vaccinationen mod influenza er gratis, hvis man har en af følgende kroniske sygdomme: • Nedsat lungefunktion • Astma • Hjerte-kar-sygdomme • Diabetes • Nedsat immunforsvar • Er førtidspensionist • Er fyldt 65 år • NYT: Hvis man er gravid og er mere end 12 uger henne • NYT: Hvis man er svært overvægtig med et BMI > 40 • NYT: Hvis man bor sammen med en person, der er alvorligt syg og derfor ikke selv kan blive vaccineret. Det reducerer risikoen for, at den syge bliver smittet.

Læs mere på www.sst.dk, www.retsinformation.dk, www.ssi.dk og www.euro.who.int

Hjerterehabilitering på Vejlefjord Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold fra august 2009.

n Der vil være mulighed for yderligere hjerte­ rehabilitering i Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre

Opholdenes varighed er fem dage, og de er tilrettelagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Patienten Rehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

Opholdet

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el­

n Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe­

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

cialiseret genoptræning, information, psykisk

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop­

støtte og vejledning til patienter med hjerte­

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

karsygdom ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

træning og psykosocial støtte m.v.

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

n Patienten behandles under opholdet fra vej­

n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

og Hjerteforeningen, 3393 1788

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

www.hjerteforeningen.dk

n Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Sanatorievej 27B 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord.dk

Hjerteforeningen og Vejlefjord sam­ arbejder om hjerte­ rehabiliteringsop­ hold på Vejlefjord.

18

Nyt på disken

Ny daglig hjælp til psoriasis i hårbund og på kroppen 2-3 % af alle danskere – ca. 150.000 kvinder og mænd – er ramt af hudsygdommen psoriasis. Ved psoriasis udvikler den enkelte hudcelle sig i løbet af 3-4 dage, i modsætning til de 28 dage, det normalt tager. De enkelte celler når ikke at modnes og danne det glatte overfladelag, som karakteriserer normal hud. I stedet opstår en forhorning i form af skællende flager. Nu tilbydes en effektiv supplerende hjælp fra Ducray: Kertyol P.S.O. Shampoo og Creme.

Kertyol P.S.O. Shampoo løsner og fjerner skællene i hårbunden, reducerer den hastige cellefornyelse, forebygger og dæmper rødme og irritation. Shampooen er let at anvende, uden parabener og giver håret fylde og glans.

Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

Kertyol P.S.O. Cremen er en intensiv behandling til hårbund og krop. Den regulerer skælforekomsten, løsner og fjerner det fortykkede hornlag, tilfører fugt og virker blødgørende, ligesom den forebygger og dæmper rødme og irritation.

Cremen er også uden parabener.

Ducray ejes af den dermokosmetiske virksomhed Pierre Fabre, der også står bag hudplejeserierne Avène og A-Derma. Priserne er moderate, idet shampoo og creme koster h.h.v. 109,50 kr. og 119,50 kr. Produkterne fås kun på apoteket.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Hjælp til uren hud med creme indeholdende rensende urteekstrakter Uren hud forekommer oftest under puberteten, berører mere end 96 % af teenagere, og fortsætter ind i voksenalderen pga. hormonelle ændringer.

Til at mindske problemet har Sprunk-Jansen produceret en creme, der indeholder ekstrakt fra tre gode planter, nemlig Almindelig sæbeurt (Saponaria officinalis L.), Læge-alant (Inula helenium L.) og Citron (Citrus medica limonum L.). Sæbeurt har fået sit navn fra det karakteristiske sæbeagtige skum, som ekstraktet fra den danner. Den er blevet brugt i europæiske og arabiske urtetraditioner som et mildt middel til at rense irriteret eller uren hud. Læge-alant er en mellemøstlig urt, som traditionelt er blevet brugt imod hævelse, irritation og feber. Den plejer huden og beroliger kroppens forsvarssystem og formindsker derved omfanget og graden af uren hud. Citrus medica limonum L. er blevet brugt i den arabiske urtetradition i århundreder. Den er blevet brugt til en lang række hudproblemer, lige fra uren hud til ar og solirritation og også mere omfattende hudproblemer.

Spotless indeholder alle tre ingredienser og en klinisk undersøgelse har vist, at 69 % af forsøgsdeltagerne opnåede at blive fri for urenheder i ansigtshuden ved behandling med cremen i løbet af 3 uger.

Spotless er uden hormonforstyrrende stoffer og parfume og udtørrer ikke huden. Spotless fås hos udvalgte Matas- og helsekostbutikker.

Læs mere på: www.sprunk-jansen.com Foto: PR Foto, Sprunk-Jansen.

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ...

fernes tanker kan berige os med i dag, og bygger bro til den nyeste viden inden for hjerneforskning, psykologi og biologi. ”Man skal huske at blive ved med at stille spørgsmål. For det at lære og at nyde er hemmeligheden ved et fyldestgørende liv. At lære uden at nyde forpiner, at nyde uden at lære fordummer. Hvis det med denne bog lykkes at vække og træne læserens lyst til at tænke, er målet med den nået,” siger Richard D. Precht. ’Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?’ er udkommet på Borgens Forlag og er på 324 sider.

Læs mere på: www.borgen.dk Foto: PR Fo to, Ducray.

Hvad kan jeg håbe på?

Bogen ’Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?’ af den tyske filosof og videnskabsjournalist Richard David Precht er netop udkommet på dansk. Bogen bryder ud af vante rammer, kvitter elitær fagjargon og slipper filosofien ud til den almindelige læser. Bogen har ikke bare sat rekorder for filosofibøger, men også for faglitteratur i Tyskland: Over 1,1 million solgte eksemplarer på originalsproget, 111 uger på bestsellerlisten og solgt til 13 lande. I krisetider er der efterspørgsel på det store perspektiv og den personlige eftertanke.

Hvad kan filosofferne så hjælpe os med i dag? ’Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?’ er en populærvidenskabelig indføring i det at være menneske og om hvad man kan vide om sig selv. Precht belyser de filosofiske spørgsmål ”Hvad kan jeg vide?” – ”Hvad skal jeg gøre?” – ”Hvad kan jeg håbe på?” ved hjælp af en række udvalgte klassiske og moderne filosoffer. Med engagement og humor viser han, hvad filosof-

Foto: PR -Foto, B orgens Fo rlag.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

ardt

LiNdH

Hof

og riNg

Foto: PR-Foto, Reckitt Benckiser Healthcare.

Ny behandling giver hurtig lindring af halsbrand Mange danskere kender den smertefulde svie bag brystbenet, som halsbrand og sure opstød giver. For de fleste medfører halsbrand forringet livskvalitet, og derfor er behovet for at lindre det stort. Halsbrand og sure opstød skyldes, at lukkemekanismen mellem mavesækken og spiserøret ikke fungerer som den skal og at væske fra mavesækken løber tilbage op i spiserøret.

Halsbrand opstår for nogle efter indtagelse af eksempelvis krydrede fødevarer eller alkohol samt ved sport, når man hopper eller bøjer sig forover, og når man ligger ned. Halsbrand resulterer ofte i forringet livskvalitet som ses i bl.a. dårlig søvn, træthed, nedsat koncentrationsevne samt at mange hverdagsaktiviteter, motionstyper, fødevarer og nydelser bliver fravalgt.

Nu kan landets apoteker imidlertid tilbyde en ny behandling, Galieve®, som stopper halsbrand på 3 minutter og virker i flere timer. Den sure væske fra maven, som står op i spiserøret ved halsbrand, indeholder ikke kun syre, men også en koncentration af enzymer og sekret fra maven som pepsin og galde, som kan skade vævet i spiserøret. Med Galieve® stoppes hele tilbageløbet ved at lægemidlet danner en beskyttende barriere oven på indholdet i mavesækken, så det ikke løber tilbage.

Galieve® fås i håndkøb som tyggetabletter med Peppermint smag og i flydende form med Cool Mint smag.

Læs merepå:www.apoteket.dk – se under ’Medicinhåndbogen’

Ny serum fjerner og forebygger hyperpigmentering forårsaget af UV-stråling iS Clinical, som er en serie avancerede hudplejeprodukter, tilbyder fra medio oktober et serum, White Lightening, der effektivt og sikkert kan lysne huden. White Lightening kan også rette op på og forebygge hyperpigmentering (brune skjolder og pletter) forårsaget af UV-stråling, melasma, inflammation eller trauma. Udover den lysnende effekt har det nye serum også anti-aging egenskaber herunder reduktion af fine linjer og rynker.

Serien indbefatter White Lightening Complex, der har fugtgivende egenskaber og yder kraftfuld antioxidant beskyttelse samt White Lightening Serum, der er en højtydende lysende formel, der sikkert og hurtigt skaber en målrette indsats på hyperpigmenterede områder.

Hudplejeserien iS Clinical udvikles og produceres af den amerikansk baserede virksomhed Innovative Skincare, der har hovedsæde i Los Angeles, Californien.

Cosmeceutical-virksomheden har hurtigt positioneret sig som en af de mest revolutionerende og innovative i verden. iS Clinical forhandles hos udvalgte kosmetologer, hudlæger og privathospitaler. Nærmeste forhandler oplyses på 36 30 64 44.

Læs mere på: www.noscomed.com

Ny Apotekets Glidecreme uden parabener Klassikeren Apotekets Glidecreme ’Glid’ er en hjælp, når man anvender kondom, når slimhinderne er tørre, til nybagte forældre og til nybegyndere. Nu har ’Glid’ fået en ny formulering uden parabener. Og som den eneste glidecreme er den nu deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Samtidig er designet blevet opdateret, så det matcher apotekets øvrige produkter og tuben har fået en enhåndsbetjent kapsel.

Apotekets Glidecreme er vandbaseret og fedtfri, pletter ikke og indeholder hverken olie eller silikone, der kan ødelægge kondomet.

Tuben indeholder 75 ml og koster ifølge vejledende pris 49,50 kr.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Foto: PR Foto, Apotekernes A.m.b.a.

g. f Forla Ringho ardt og , Lindh R-Foto Foto: P

Når mad er din fjende ’Når mad er din fjende’ er en bog om alle typer spiseforstyrrelser og giver et ærligt og usminket billede af, hvad det vil sige at lide af en spiseforstyrrelse – og hvad det betyder for de pårørende. Maria Hirse har interviewet en række mennesker, der lider af anoreksi, bulimi, overspisning og andre spiseforstyrrelser. Desuden får forældrene lejlighed til at sætte ord på den svære situation, det er at have et spiseforstyrret barn.

Maria fortæller desuden sin egen historie, som hun tidligere har fortalt i bogen ’Æblekinder’, og trækker linjerne op til i dag. Det er vigtigt at få beskrevet de eftervirkninger af sygdommen, man som voksen må kæmpe med.

Bogen forsøger at besvare spørgsmålene: Hvad er årsagen til spiseforstyrrelser, hvilke signaler skal man være e s opmærksom på, og hvordan håndterer r Hi Maria diN fjeNde man spiseforstyrrede? Endelig er der ad er Når M interview med tre professionelle behandlere: en læge, en psykiater og en psykoterapeut. Bogen afsluttes med en oversigt over behandlingstilbud. ”Når mad er din fjende” henvender sig til alle, der lider eller har lidt af en spiseforstyrrelse – eller kender nogen, der gør det.

Læs mere på: www.lindhardtogringhof.dk

Foto: PR-Foto, iS Clinical/Noscomed.

19

Vi er privatleverandør indenfor hjemmeplejen til - Vi er privatleverandør indenfor personlig pleje • praktisk hjemmeplejen til hjælp • indkøb Vi er medlem afpersonlig hjemmeservice ordningen. pleje,

praktisk hjælp, Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 8-15.30 indkøb

70af hjemmeservice 275 271ordningen.

Vi er medlem www.la-bel.dk

Ring til os, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 7-15.30

70 275 271

www

70 2

20

Rejs ud med god mavefornemmelse Flere og flere danskere rejser væk fra den danske vinter for at lade batterierne op under varme og eksotiske himmelstrøg. Kufferterne pakkes med badetøj og solcreme, men mange glemmer at få de nødvendige vacciner hjemmefra. Det betyder, at tusindvis af danskere må tilbringe ferien på hotelværelset eller hospitalet. Læs her om hvordan du sikrer dig bedst muligt både inden og under ferien.

De fleste danskere færdes hjemmevant over hele kloden. Alene i 2008 foretog danskerne mere end otte mio. rejser til både europæiske og oversøiske rejsemål.

Vi tager på weekendtur til Barcelona, køber sommerhus i Tyrkiet og får kulturelle og aktive oplevelser langt uden for Europas grænser. Tendensen er klar. Vi vil længere og længere væk hjemmefra i jagten på nye oplevelser og indtryk. Men med rejselysten og den afslappede holdning til at prøve nyt, er også fulgt en tendens til at glemme at tage de nødvendige helbredsmæssige forholdsregler, inden vi pakker kufferten. ”Når vi rejser for anden, tredje eller fjerde gang til Egypten eller Thailand, indebærer det en stor risiko for, at vi føler os så hjemmevante, at vi glemmer at tage vores forholdsregler i form af f.eks. vaccine mod diarré og andre infektioner,” siger overlæge Eskild Petersen, der redigerer www.rejsedoktor.dk.

Han peger på, at diarré er den hyppigste årsag til, at vi bliver syge under rejsen, og at Egypten er et af de lande, hvor flest danskere ender med ”Faraos hævn” eller ”Kairo Quickstep”, som en omgang rejsediarré også kaldes.

Flere tusinde får rejsediarré Selvom vi føler os hjemme i den lokale basar, køber krydrede lækkerier ved gadekøkkenerne og tager for os af retterne ved all-inclusive buffeten, er der i en række lande uden for Vesten fortsat stor risiko for at komme i nærkontakt med bakterier som ETEC, salmonella, shigella, campylobakter og kolera.

Det skyldes dårlig fødevarehygiejne, bakterier i drikkevand og isterninger, som er de hyppigste årsager til, at danske turister får dårlig mave og må søge læge, sygehus eller blive i sengen, når de er på ferie. De populære all-inclusive buffeter kan være specielt problematiske, fordi maden står længe, og det kan være svært at kontrollere bakterierne i varmen.

Registrerede tal viser, at 1.000 danskere sidste år måtte indlægges på et udenlandsk hospital på grund af rejsediarré.

Men det reelle tal er sandsynligvis 20 gange højere, da de fleste turister vælger at overstå maveproblemerne ved at blive i sengen på hotellet. ”Får man rejsediarré, risikerer man, at halvdelen af ferien er ødelagt,” siger Eskild Petersen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Alt for mange danskere glemmer at tænke sig om, når de begejstrede lander i lande som Egypten, Thailand og Tyrkiet og ferien ender for manges vedkommende i sengen med maveonde.

Generelt er danskerne ikke ret gode til at tage forholdsregler i form af vaccine, inden de rejser ud. En ny undersøgelse viser, at kun omkring en tredjedel af rejsende til områder med risiko for Hepatitis A, var vaccineret hjemmefra. Og samme mønster gælder for vaccine mod diarré. ”Det hænger sammen med mangel på viden, men også at rejsevaccine er for egen regning,” mener Eskild Petersen. ”Nogle tænker måske, at man bare kan

få en antibiotika-kur, hvis uheldet er ude.

Men det er ikke anbefalelsesværdigt at anvende antibiotika i tide og utide, dels fordi det kan have bivirkninger og dels fordi der er store problemer med resistens mod almindelige antibiotika især i Sydøstasien.

Vaccine hjemmefra Viden om vacciner er lettilgængelig på nettet. På flere hjemmesider – herunder www.rejsedoktor.dk – kan man hurtigt

Gode råd til en sikker rejsemave • Sørg for at blive vaccineret hjemmefra – fx med Ducoral.

• Drik ikke vand fra en vandhane, undgå også isterninger og flaskevand uden låg.

• Drik med jævne mellemrum hele dagen for at modvirke dehydrering.

• Spis kun mad, der er kogt eller gennemstegt.

• Vær påpasselig med buffetmad.

• Undgå hjemmelavet is.

• Skræl al frugt.

• Børn, ældre og kronisk syge mennesker er mere udsatte for smitte.

• ETEC er den colibakterie, som almindeligvis forårsager rejsediarré, men andre bakterier, virus og parasitter kan også være årsagen.

• Bakterierne overføres oftest gennem mad og drikke. Fx via hjemmelavet is, frugtskræl, vand fra hanen og isterninger.

• Symptomer på rejsediarré er mavekramper, kvalme, opkastninger og tynd mave.

• Er man smittet varer symptomerne typisk 3-4 dage – varer det længere, bør man søge læge.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

21

Registrerede tal viser, at 1.000 danskere sidste år måtte indlægges på et udenlandsk hospital på grund af rejsediarré. Men det reelle tal er sandsynligvis 20 gange højere, da de fleste turister vælger at overstå maveproblemerne ved at blive i sengen på hotellet.

danne sig et overblik over hvilke vacciner, der er nødvendige at få, inden man rejser til eks. Thailand, Egypten og Tyrkiet.

Vaccinerne gives typisk hos egen læge eller på en rejsemedicinsk klinik, hvor man også kan få rådgivning om, hvad der er nødvendigt at blive vaccineret for. De fleste klares med et stik, men eksempelvis kan vaccine mod kolera og rejsediarré indtages som drik. Dukoral er den eneste godkendte drikkevaccine mod kolera, der også beskytter mod rejsediarré. Vaccinen stimulerer immunforsvaret og beskytter mod fremmede bakterier, som typisk fås gennem mad og drikke.

En af de andre sygdomme, som overføres via bakterier i mad og drikke er Hepatitis A, der er bedre kendt som smitsom leverbetændelse. Selvom vi måske ikke anser Tyrkiet eller Grækenland, som specielt risikoprægede lande, er Hepatitis A udbredt her.

Brug den sunde fornuft Udover at få de nødvendige vacciner inden rejsen går mod fjerne egne, kan man også pakke nogle praktiske, nemme og fornuftige råd med i kufferten. For i bund og grund handler sikker rejse om at bruge fornuften.

Dukoral er den eneste godkendte drikkevaccine mod kolera, der også beskytter mod rejsediarré. Vaccinen stimulerer immunforsvaret og beskytter mod fremmede bakterier, som typisk fås gennem mad og drikke. Selv om man kan få penicillin er det bedre at forebygge, for indtag af antibiotika i tide og utide kan have bivirkninger og medføre store problemer med resistens

Hotellet og restauranterne på rejsemålet ser lækre ud, og det er svært at forestille sig, at der sjuskes med hygiejnen i køkkenet. Og det er da heller ikke sikkert, at der gør. Men når vores danske maver pludselig bliver udsat for nye påvirkninger i form af fremmede bakterier, kan det resultere i diarré og opkastninger.

En tommelfingerregel er kun at spise mad, som er tilberedt ved stegning eller kogning – for en sikkerheds skyld bør man undgå rå mad, som f.eks. sushi, salat og bær. For nok kan man skylle salaten og vaske bærrene, men i mange tilfælde er vandet, som det vaskes i, enten forurenet eller fyldt med bakterier. Derfor er det også en god idé at skrælle den friske frugt, inden du spiser den.

Dansk Cøliaki Forening Casper Pihl Rasmussen Lider du af ...

Formand

• Træthed • Koncentrationsbesvær Postboks 117 · 5100 Odense C · post@coeliaki.dk · www.coeliaki.dk • Tarmluft • Mavekneb • Oppustethed • Kvalme • Diare • Svimmelhed ... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

Viden på nettet: Find information om vacciner og risici i forskellige dele af verden på www.rejsedoktor.dk. Vil du være på forkant med forsikringer, kan du finde mere viden på www.forsikringogpension.dk og www.sundhed.dk

www.coeliaki.dk 70 10 10 03

100 % naturligt og helt uden kalorier

Sukrin og SukrinMelis er Danmarks nye alternativ til sukker og flormelis samt kunstige sødemidler.

Brug det i kager, is og desserter, som drys på bær, havregryn...

Blåbærmuffins

... pandek ager og i k affe, te og smoothie s.

125 g smør 2 æg 2,5 dl mælk 375 g hvedemel 1 spsk bagepulver 180 g (2 dl) Sukrin 185 g friske blåbær ½ dl SukrinMelis

Smørret smeltes, mælken tilsættes og æggene piskes ud i væsken. Blåbær blandes godt med lidt mel. Resten af melet samt bagepulver og Sukrin blandes i en skål, væsken tilsættes og dejen røres sammen. Blåbær vendes forsigtig i til sidst.

Bages i 18 muffinforme ved 200 °C i ca. 20 min.

Afkøles og drysses med SukrinMelis.

Sukrin fås i helsekostbutikker. Find nærmeste forhandler samt tips og opskrifter på www.sukrin.dk

23

Som gæst i et nyt land er det svært at finde ud af om vandet i hanerne kan drikkes. De lokale drikker måske løs, men igen kan fremmede bakterier have en sygdomsfremkaldende effekt på dig. Man bør derfor helt afholde sig fra at drikke vand fra hanen eller fra flasker, hvis emballage er brudt. Køb vand på flaske i supermarkedet.

Drikkevand hænger unægtelig sammen med isterninger. De kan være svære at undgå, når det er varmt, og man trænger til en kold sodavand eller vil nyde en aftendrink i hotellets bar. Men isterninger er oftest lavet af vand fra hanen eller har været opbevaret i isterningmaskiner, som kan være de rene bakteriebomber. Bakterierne kan, selvom de har været frosset ned, overleve i dagevis og rigtig boltre sig, når de optøs i din drink.

Styr på forsikringen Rejsediarré er faktisk den mest udbredte lidelse blandt rejsende.

Op mod 30 pct. af de danskere, som rejser til tropiske eller subtropiske lande oplever diarré med deraf følgende opkastninger og mavesmerter. Og særligt på populære rejsemål som fx Egypten, Tyrkiet og Thailand er risikoen stor. Helt op mod 70 pct. af de mennesker, som får turistdiarré, har rejst i et af de tre lande.

De fleste klarer den ved at tage en trefire dage i nærheden af sengen og toilettet, men i værste tilfælde bliver den syge indlagt på et udenlandsk hospital.

Rejser man inden for EU på en regulær ferietur dækker det gule sygesikringsbevis for udgifter til lægehjælp, lægeordineret medicin, samt lægeordineret sygehusophold og operation. Men udgifter

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er en god idé at undersøge, hvad man risikerer på de forskellige destinationer og i givet fald blive vaccineret, inden man tager af sted.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

24

Det er fristende at købe frugt fra en gadesælger, når man er på ferie, men bakterier overføres ofte fra frugt, der ikke er vasket eller skællet.

til hjemtransport, behandling af kroniske sygdomme og sygdom, som var konstateret inden afrejsen dækkes ikke af det gule sygesikringsbevis.

Tidligere dækkede det gule sygesikringsbevis en række lande uden for EU, men efter 2008 er reglerne lavet om, så populære ferielande, som f.eks. Egypten, Tyrkiet, Israel, Kroatien og Tunesien ikke længere er omfattet af sygesikringen.

“Er du kommet til skade?”

Advokat Berit Møller Lenschow Advokat Berit Møller Lenschow rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning – uanset om du er privatperson eller selvstændig. Hun er leder af vores specialafdeling i personskadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retssager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang række informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gratis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.

Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk ADVODAN Brørup Jernbanegade 2 6650 Brørup Tlf. 75 38 15 77 beml@advodan.dk

www.advodan.dk

Som borger i et EU-land, kan man rekvirere det blå EU-sygesikringsbevis, der dækker alle former for rejser i EU – også forretningsrejser, studieophold og au pair-ophold – i op til fem år. Beviset dækker på samme vilkår, som rejselandets egne borgere og omfatter læge, samt hospitalsbehandling, tandlæge, medicin og andet, der er nødvendigt under opholdet. Men vær opmærksom på, at der i nogle lande er egenbetaling ved lægebesøg – disse udgifter skal man selv dække. Ligesom det blå sygesikringsbevis heller ikke dækker for hjemtransport.

Det er en god idé at tænke forsikring i god tid før rejsen. Går ferien uden for EU, skal du tegne en privat rejseforsikring, hvis du vil være sikker på at kunne få dækket udgifter til læge, hospital og eventuel hjemtransport.

Gode råd til rejseforsikring Det gule sygesikringsbevis dækker: • Regulære ferie- og studierejser i EU og EØS-lande af op til 1 måneds varighed.

• Udgifter til lægehjælp og lægeordineret medicin.

• Udgifter til lægeordineret sygehusbehandling – herunder operation.

Det gule sygesikringsbevis dækker ikke: • Hjemrejse ved sygdom eller ulykke.

• Behandling af kroniske sygdomme eller sygdom, som var konstateret før afrejse.

• Tab eller beskadigelse af briller, proteser e.l.

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker: • Op mod fem år – også for forretningsrejser, studieophold og au pair-ophold i EU. • Udgifter til lægebehandling, sygehus m.m. også ved kroniske sygdomme.

Kontakt dit forsikringsselskab i god tid inden rejsen og få gode råd til, hvad du skal være opmærksom på at få dækket – både ved rejser inden for EU og udenfor.

Vind rejse for 2 personer til vidunderlige

Egypten

Egypten har det hele Egypten er i stigende grad blevet et populært rejsemål for danskerne. Og det er ikke spor mærkeligt, for Egypten har det hele: • Behagelig temperatur det meste af året • En venlig og imødekommende befolkning • Et vidunderligt køkken • Skønne strande Egypten er for alle, hvad enten man: • Trænger til at lade batterierne op i Sharm El Sheikh • Vil på ren badeferie med børnene i Hurghada • Ønsker at se kulturens vugge i Luxor eller Kongernes dal • Drømmer om en frydefuld sejlads på Nilen

Vind en rejse for 2 personer til Egypten Vinderen modtager et rejsegavekort på 10.000 kr.

Svar på spørgsmålet og send senest den 15. november 2010 en mail til konkurrence@raskmagasinet.dk eller en SMS til 28 87 07 78.

Dækker det gule sygesikringsbevis i Egypten?

• Hvis du mener ja, så send svaret Ja • Hvis du mener nej, så send svaret Nej Vinderen vil få direkte besked, så husk at sende både navn, adresse og telefonnummer sammen med besvarelsen, hvad enten du vælger mail eller SMS. Det koster kun almindelig SMS-takst at sende en SMS. Gavekortet kan ikke byttes til kontanter og skal være anvendt senest den 31/12 2011.

Atlantis Rejser, som er et 100 % dansk ejet rejsebureau, vandt i 2007 Europæiskes Rejsepris uddelt af Danske Rejseskribenter, som det rejsebureau, der har ydet den bedste service til sine gæster. Atlantis Rejser er kendt som arrangør af rejser til Egypten og andre mellemøstlige destinationer og er også arrangør af denne rejse for 2 personer.

Læs mere på www.atlantisrejser.dk

26

Han gav sin far et længere liv Chris MacDonald er kendt for at hjælpe folk til et bedre og længere liv ved hjælp af motion og sund kost. Da hans far fik konstateret kræft med kun få måneder tilbage at leve i, besluttede han at gå imod sygdommen efter samme principper. Han fløj hjem til faderen i Amerika og sammen indledte de en intens kamp mod kræften.

• Af Birgitte Rørdam · redaktionen@raskmagasinet.dk

Fakta om ’Kræftkuren’ Kræft kan ikke spises eller motioneres væk, men man kan bruge de fire små som en del af en behandling, og derved gøre kroppen mere modstandsdygtig overfor kræften.

• Mad: Grøntsagsjuice, frugt, broccoli, hvidløg, gurkemeje og masser af fisk var hovedingredienserne i Calvin MacDonalds kostplan.

• Motion: Kan man motionere hver dag, er det vigtigt, at man gør det. Kroppen vil være påvirket af enten kemo- eller strålebehandling, men man skal fortsat forsøge at få pulsen op. Har man en dårlig dag, eller har man aldrig trænet før, kan man begynde med at gå en tur eller på anden måde aktivere kroppen.

• Mentalitet: En positiv mental tilgang til sygdomsforløbet er vigtig.

• Hvile: Alle kroppens og hjernens energi-producerende processer gendannes, når du sover, og din følelsesmæssige sundhed, fysiske sundhed og dit immunsystem afhænger af, om du får nok kvalitetssøvn.

Chris MacDonalds kur er ikke videnskabeligt bevist. Der er altså ingen evidens for, at det virker for andre.

Foto: Jonas Vandell Ørtvig, Scanpix Denmark.

Da Chris MacDonalds far døde i hans arme i farens hjem i Seattle den sidste tirsdag i juni i år, var Chris MacDonald ikke i tvivl – sammen havde de vundet nogle afgørende slag mod kræften.

Faderen havde ikke bare fået et længere og mere aktivt liv, men også en god død.

Danmarks kendte sundhedscoach Chris MacDonald, som blandt andet medvirkede i tv udsendelsen ”Byen på skrump”, blev nærmest lammet af chok, da han en morgen i januar 2009 fik at vide, at hans far Calvin MacDonald led af fremskreden kræft i spiserør og lever og ville dø i løbet af få måneder. Efter et døgn, hvor alt i ham var kaos, begyndte han at forlige sig med tanken om, at kræften nok ville vinde over hans far, men det skulle ikke være uden kamp. Han tog straks flyveren over Atlanten, hjem til sin far og mor, og her startede en helt usædvanlig indsats mod kræften, som gik ud på at styrke faderens immunforsvar samtidig med, at han fulgte den medicinske behandling med blandt andet kemoterapi. ”Min far har altid været min helt og min bedste ven og jeg ville gerne beholde ham længst muligt. Derfor var det helt klart for mig, at jeg måtte forsøge at hjælpe. Når et menneske tæt på os bliver alvorligt syg, vil vi så gerne kunne gøre et eller andet. Problemet er, at vi ofte føler os helt magtesløse. Vi har en forestilling om, at vi ingenting kan stille op, at det er lægens område. Men

”Da jeg fik beskeden om, at min far var syg med terminal kræft og det gik op for mig, at jeg skulle til at forberede mig på at sige farvel til min bedste ven og helt, min far, og at han formentlig ikke ville leve længere end nogen måneder, var min første tanke ”FUCK” og jeg havde brug for at sige det højt,” siger Chris MacDonald.

faktisk er der rigtig mange ting, vi kan gøre, hvis vi er klædt på til det,” fortæller han.

Mobilisere kroppens forsvar Chris MacDonald, som har boet i Danmark i elleve år, er kendt for at arbejde med at forbedre folks fysiske præstationer og give dem mere energi i deres hverdag ved hjælp af kost, fysisk og mental træning og hvile. Ting, man fra lægevidenskaben ved, har en forebyggende effekt på en lang række sygdomme. Chris MacDonald var derfor overbevist om, at det samme kunne bruges mod kræften. Han havde en rimelig forståelse af kræft, da hans far fik diagnosen, men langt fra nok. Derfor dykkede han ned i den forskning, der fandtes. Læste alt, hvad han kunne om, hvilken rolle kosten, fysisk aktivitet, optimal hvile og en stærk mentalitet spiller, når et menneske kæmper mod kræften. Og han talte undervejs med mange eksperter. ”Det, jeg kunne hjælpe min far med, var at mobilisere hans krops forsvar. Den medicinske behandling kunne jeg ikke hamle op med, og det er vigtigt at gøre sig klart. Jeg kalder det de store tre, nemlig kirurgi, kemoterapi og stråling. Er det muligt at bruge

27

”Da jeg tog flyet for at komme hjem til min far, tænkte jeg igen: ”FUCK Cancer”. Jeg tænkte: ”fuck with me, I fuck with you”.

Ja kræften var blevet et personligt udestående. Jeg forpligtede mig til at lære alt hvad jeg kunne om sygdommen.

Hvordan den opstår, hvordan den udvikles og de svagheder den måtte have. Jeg ville vide alt og forstå på alle mulige måder hvordan vi kunne fucke kræften og hindre dens eneste formål - at tage livet af min far.”

To måneder at leve i Da Calvin MacDonald fik diagnosen, fik han at vide, at han kun skulle regne med to måneder mere at leve i. Men de to måneder var gennemsnittet, og det ville Chris MacDonald gøre alt for at rykke på. ”Der er altid nogen, der ligger over og under et gennemsnit, og hvis man vil ligge langt over, kan man gøre noget for at komme det, ved at arbejde med de fire små under kræftforløbet. Vi vidste hele tiden, at vi ikke kunne vinde krigen mod kræften, men var overbevist om, at vi kunne vinde tid og endda god tid,” siger han.

Chris MacDonald var i første omgang hjemme i Seattle i tre uger, hvor han gik i træningslejr med sin far. Målet var at indarbejde et træningsprogram, som faderen kunne klare, også når kroppen blev afkræftet af kemobehandlingen.

Cykling, hvor han kunne sidde ned, træning med handsker til at imødegå følesløshed i fingre og smittefare, samt vandreture, korte eller lange, afhængig af om det var en god eller dårlig dag. Og så en træningslejr, hvor faderen lærte at lave mad, der kunne styrke hans immunsvar. Chris MacDonald opsøgte professor i biokemi Richard Béliveau, der er en af de førende i verden indenfor

Foto: Jonas Vandell Ørtvig, Scanpix Denmark.

disse behandlinger, skal man prise sig lykkelig, men det er samtidig enormt hårdt for kroppen,” siger han og påpeger: ”Og det er her, vi som pårørende kan bidrage - nemlig med det, jeg kalder de fire små, som er kost, motion, mental indstilling og hvile. Kan vi hjælpe den kræftramte med at inddrage de ting, vil det samtidig nedsætte bivirkningerne, og give den syge en langt bedre livskvalitet.”

28

bekæmpelse af kræft via kost. Opskriften var fisk, frugt og grøntsager i lange baner, herunder masser af broccoli, hvidløg og gurkemeje, som ved at styrke kroppen skulle beskytte ham mod at kræften udviklede sig. Calvin MacDonald havde på det tidspunkt aldrig lavet mad, aldrig blendet en smoothie, og aldrig prøvet at få grøntsager til at smage godt, men det lærte han. ”Først lavede jeg det for ham, så lavede vi det sammen, og så lavede han det, mens jeg fulgte med over hans skulder.

Det var fuldstændigt uoverskueligt for ham i begyndelsen, men det endte med at give ham stor mental styrke, fordi det holdt ham beskæftiget mellem kemobehandlingerne, og fordi det gav ham følelsen af at have indflydelse på sin sygdom.

Efter tre uger var han selvkørende, og så lærte han min mor det, og hun lærte min søster det, så de kunne tage over på en dårlig dag,” siger han.

Noget at stå imod med Alle kan få kræft, men et godt udgangspunkt giver mere at stå imod med. Og Calvin MacDonald havde heldigvis et godt udgangspunkt. Han havde ellers været overvægtig en stor del af sit voksne liv, gik hverken op i kost eller motion, og i årene

”Ja ”FUCK” er et stærkt ord, men denne historie er baseret på stærke følelser og en stærk og ubehagelig sygdom. Efter min mening har ordet ”FUCK” kun sit rette sted og tid i sjældne tilfælde, men i sammenhæng med kræft er det velplaceret.”

efter han var gået på pension, kom der flere og flere kilo på sidebenene. Samtidig var hans forbrug af alkohol vokset, et problem, han havde svært ved at erkende og derfor ikke havde gjort noget ved. Men da han blev 65 år, besluttede han sig for helt at ændre sin livsstil. ”Da min far stoppede som pilot, mistede han kontrollen med sit liv, og så gled det virkelig meget for ham.

Men nogle år inden han fik at vide, at han havde kræft, var han stoppet med drikke alkohol, han havde tabt 30 kilo, og hans kondital var gået fra 24 til 60, så han var i virkelig god form. Havde han fået diagnosen, før han ændrede livsstil, er jeg sikker på, at

Hos Toftild Alternativt Hår finder du et stort udvalg af både standard- og speciallavede parykker.

Netop derfor er vi i stand til at hjælpe dig med både et midlertidigt og varigt hårtab.

Vi bor i Aalborg, men har forhandlere over hele landet - også på Sjælland. Besøg vores forhandler i Charlottenlund; La Vida Nabila, tlf. 39615484 Læs meget mere om os på www.parykker.dk

Budolfi Plads 9 • 9000 Aalborg • 98 10 32 11

Foto: Jonas Vandell Ørtvig, Scanpix Denmark.

Kræft i spiserør Udgør én procent af alle kræfttilfælde. Sygdommen forekommer cirka tre gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder Overvægt, rygning og alkohol øger risikoen for kræft i spiserøret.

29

han var død i løbet af to måneder, uanset om jeg havde hjulpet ham, for han havde intet at stå imod med,” forklarer han.

Kræften forsvandt Seks måneder efter at faderen havde fået stillet sin diagnose, fik han en nærmest mirakuløs besked fra lægerne. Han havde opnået noget, som kun et par procent før ham havde opnået: Der kunne ikke længere spores kræft i hans krop, der var intet at se, og lægerne afsluttede derfor kemobehandlingen. Resultatet imponerede hospitalets team. ”Vi havde sat os nogle mål. Det første var, at han levede i tre måneder. Næste mål var seks måneder, og det var fantastisk at komme dertil. Og så havde vi et drømmemål, der var tre til fire år.

Det nåede han ikke, men han fik halvandet, og det blev en god tid. Faktisk var mere end 80 procent af den tid god for min far.

Og imens nåede vi alle sammen at forholde os til, at livet ikke længere var så langt. Min far sagde, han trak døden ud, og det gjorde han.

I marts 2010 fandt lægerne nye svulster, ikke i spiserør og lever, hvor kræften ellers var startet, men i mellemgulvet. Og denne gang hjalp kemoterapien ikke. Calvin MacDonald mistede appetitten af den hårde behandling hans krop havde været udsat for, han blev hurtigt mere og mere afkræftet, indtil han sov ind i Chris MacDonalds arme med sin hustru og datter omkring sig.

For Calvin MacDonald var det ikke blot en gave at få længere og bedre tid, han oplevede det også som en kolossal kærlighedserklæring, at hans søn og familie kæmpede så ihærdigt for at beholde ham længst muligt. ”Min far var utrolig taknemmelig. Han mente, at det var mig, der havde givet ham de halvandet ekstra år. Men det blev også en meget intens tid. Man får en øjenåbner, når man lever på lånt tid, og man ændrer sit perspektiv. Min far holdt op med at sige, at han skulle gøre ting, men begyndte at sige, at han fik lov. Han fik lov til at lave broccolisuppe endnu en gang, han fik lov til at træne i motionscentret. Hvis folk kunne opnå den tilstand af taknemmelighed, og slippe godt fra det, ville han anbefale det til alle,” fortæller han.

Calvin MacDonalds sygdomsforløb • Januar 2009: Calvin MacDonald får konstateret kræft i spiserør og lever i stadie fire.

• Juli 2009: Efter et halvt år med Chris MacDonalds kræftkur og kemobehandling kan kræften ikke længere spores ved scanningen.

• Marts 2010: To nye svulster dukker op to nye steder i kroppen. Denne gang virkede kemoterapi og kur ikke.

• 27. juli 2010: Calvin MacDonald sover ind i Chris MacDonalds arme.

Læs mere om Chris MacDonalds erfaringer med kræft på www.fuckcancer.dk

mod kræften. Nok var ’kræftkuren’ Chris MacDonalds værk, men hans mor og søster gjorde en stor del af arbejdet, og på den måde spillede de alle en enorm rolle. ”Vi var heldige, vi kunne, og det skyldes ikke mindst, at vi havde tilstrækkelig viden og støttede hinanden undervejs. Min påstand er, at flere vil kunne det, hvis de bliver klædt på til det.

Men der er brug for mere forskning på området. Det er baggrunden for, at jeg har lavet et pilotprojekt med Kræftens Bekæmpelse, som blandt andet går ud på, at tilbyde forløb til patienter og pårørende, der gerne vil bakke op om deres alvorligt syge. Det er fuldstændig lammende at få sådan en diagnose, og derfor skal der være nogle, der tager fat. Og man skal ikke tabe modet, lige meget hvor sort det ser ud. Måske er krigen tabt, som den var for min far, men så er der slag, der kan vindes i form af mere og bedre tid,” siger han.

Chris MacDonald Chris MacDonald kommer oprindelig fra USA, men har boet i Danmark siden 1999. Chris MacDonald er uddannet Cand. Scient. i Human Fysiologi og er grundlægger af Sundhed i Balance og Strong Body Strong Mind koncepterne.

HÅNDLAVEDE PARYKKER ®

WIGCONTRAST • NÅR DET IKKE KAN SES • I 100% ÆGTE REMY HÅR • FÅES I 4 LÆNGDER • NØJAGTIGT SOM DIT EGET

NO

Mange kan hjælpe Også for resten familien var det vigtigt, at de kunne gøre en indsats

R

DIC

Nordic HairContrast · T. 86 84 99 11 · www.behovforparyk.dk

30

Nyt om brystkræft • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Rygning og overvægt mindsker sandsynligheden for at overleve brystkræft få andre studier af kvinder med brystkræft, er vist at rygning og overvægt øger risikoen for død. Denne undersøgelse bidrager til denne viden om risikofaktorers betydning for overlevelsen efter brystkræftdiagnose.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark.

Antallet af nye tilfælde har gennem mange år været stigende og brystkræft er den næsthyppigste dødsårsag blandt alle kræfttyper.

Der er forskellige faktorer, som øger risikoen for at få brystkræft, herunder faktorer som individet selv kan påvirke, f.eks. alkoholforbrug, rygning, overvægt, fysisk aktivitet og brug af hormoner i forbindelse med klimakteriet. Disse risikofaktorers effekt på brystkræft har været undersøgt i mange studier, men der findes kun få studier af, hvordan de påvirker overlevelsen efter en brystkræftdiagnose.

En undersøgelse har identificeret 528 kvinder med brystkræft og fulgt dem over længere tid efter brystkræftdiagnosen blev stillet for at vurdere om de samme risikofaktorer påvirkede risikoen for død.

Undersøgelsen viser, at rygere havde forøget risiko for død i forhold til kvinder, der aldrig havde røget (referencegruppe), således at rygere havde 16 % forøget risiko. Eks-rygere havde også højere risiko, men denne forskel var ikke signifikant, dvs. denne forskel kan skyldes tilfældig variation. Kvinder med body mass indeks (BMI) over 30 havde 61 % forøget risiko for død i forhold til kvinder med BMI på 20 – 25 (referencegruppe).

Kvinder med lavt BMI under 20 og BMI mellem 25 og 30 havde også forøget dødelighed, men disse forskelle var ikke signifikante. I andre befolkningsundersøgelser, herunder

Har du behov for smertebehandling?

Hos os er der ingen ventetid.

Afdelinger i Kolding og Århus Henvisning via udvidet frit sygehusvalg eller din sundhedsforsikring.

Eksempler på hvad vi behandler: • Rygsmerter • Piskesmæld • Fibromyalgi • Led og muskel smerter • Nervesmerter • Smerter efter operationer

Se mere på www.allevia.dk eller kontakt os på 8880

2500 og hør nærmere

31

en.

Arons rlaget to, Fo PR-Fo Foto:

Plantkuren – din mad, dit liv Jane Plant fik for mere end 15 år siden brystkræft. Hun overvandt først sygdommen, da hun, godt hjulpet af sine erfaringer som professor i geokemi, fik forståelse for de dybere sammenhænge mellem kosten og sygdom. Jane Plant skrev bagefter om sine erfaringer i bestselleren ’Dit liv i dine hænder.’

Nu udkommer en ny bog af Jane Plant, ’Plantkuren – din mad, dit liv’, der viser, hvordan en kost af naturlige, rene og friske råvarer, uden mælkeprodukter, styrker kroppen og giver fornyet energi og større modstandskraft. Det er en livsstil, der kan forebygge bryst- og prostatakræft og supplere traditionel medicinsk behandling. Plantkuren giver ikke bare håb og opmuntring til dem, der er i traditionel medicinsk behandling, den kan hjælpe til med at redde liv. Bogen indeholder næsten 300 opskrifter på supersunde, velsmagende og nemme mælkefri måltider med masser af grøntsager og andre gode ting, som giver den bedste mulighed for at opbygge en sund og stærk krop.

Hvad enten man er syg eller rask, kan der hentes masser af inspiration til at lave indbydende og livgivende mad, der strutter af sundhed og er hurtig at tilberede. Bogen ’Plantkuren – din mad, dit liv’ er skrevet af Jane Plant sammen med kollegaen Gill Tidey.

Sundhedsstyrelsen præciserer ansvar for mammografi Sundhedsstyrelsen indskærper i et brev til regionerne deres ansvar for mammografiundersøgelser udført på private klinikker og sygehuse. En aktuel sag i dagspressen har sat fokus på utilstrækkelig kvalitet af mammografiundersøgelser og i den forbindelse præciserer Sundhedsstyrelsen, at regionerne har ansvar for at orientere Sundhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor der er væsentlige brister i kvaliteten, som kan have betydning for patientsikkerheden. Når en region udbyder mammografiscreening til private klinikker, sygehuse m.v., har regionen ansvar for, at kvalitetskravene i aftalen lever op til de kliniske retningslinjer for mammografiscreening, ’Pakkeforløb i brystkræft’ og de såkaldte DBCG retningslinjer fra 2007, som indeholder de faglige anbefalinger for diagnostik og behandling, krav til personale, organisering og tidsforløb for diagnostik og behandling. Regionen har desuden ansvaret for at følge op på, om den private udbyder lever op til det aftalte og skal orientere Sundhedsstyrelsen, hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende. I de situationer, hvor en patient henvises af egen læge til en praktiserende speciallæge i radiologi, som arbejder efter den offentlige overenskomst, til en mammografiundersøgelse, skal den ansvarlige radiolog udføre undersøgelsen i overensstemmelse med overenskomsten og den anerkendte faglige standard, som de er beskrevet i de ovennævnte faglige anbefalinger.

Kilde: www.sst.dk

Kilde: www.forlagetaronsen.dk/ jane-plant/ Foto: Scandinavian Stock Photo.

Massageprotese En helt ny følelse...

En brystprotese der giver blid massage ved anvendelse. Kanalerne på bagsiden masserer brystkassen og tillader luft at cirkulere så huden føles kølig og kan ånde.

Protesen er fordelagtig for kvinder med lymfødem.

Den unikke bagside bevirker at protesen sidder sikkert og den symmetriske form gør at den ikke glider i BH’en.

DANMARKS FØRENDE

NYH

ED!

PARYKATELIER

LEVERING TIL HOSPITALER OG KOMMUNER TIDSBESTILLING

TELEFON: 33 21 00 24 GL. KONGEVEJ 131 - 1850 FREDERIKSBERG C WWW.CARINAERWIN.DK STILFULDT - DISKRETION - HØJ KVALITET - FØLGER MODEN Vi henviser gerne til nærmeste forhandler på telefon 43 96 66 99.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Kilde: www.cancer.dk

Rehabilitering af brystkræftpatienter virker I august måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en såkaldt MTV-rapport, ’Rehabilitering efter brystkræft, tykog endetarmskræft og prostatakræft’. Kræftrehabilitering er et forholdsvis nyt begreb, som kom ind i den amerikanske lovgivning i begyndelsen af 70’erne. Begrebet rehabilitering anvendes ikke i dansk sundhedslovgivning, hvor der alene tales om genoptræning. Kræftrehabilitering er imidlertid et bredere begreb: Formålet med kræftrehabilitering er således, at mennesker ramt af kræft, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.

En række solide undersøgelser har undersøgt effekten af fysisk aktivitet i rehabiliteringen af kvinder behandlet for brystkræft. Projektgruppen vurderer, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på den fysiske status og det fysiske velbefindende. Det vurderes desuden, at både psykosocial støtte og kognitiv adfærdsterapi kan reducere omfanget af angst og depression hos kvinder behandlet for brystkræft. Set i et patientperspektiv er der et vist belæg for, at fysisk aktivitet og terapi øger brystkræftpatienters psykologiske velbefindende, mestring, handlemuligheder og livskvalitet. Undersøgelser giver desuden et vist belæg for, at patienter oplevede gavnlig effekt af et rehabiliteringsophold i forhold til samme parametre.

2010

Mænd risikerer alvorlig depression, når deres partner får brystkræft En netop offentliggjort stor dansk undersøgelse slår fast, at der er en sammenhæng mellem en kvindes brystkræftsygdom og partnerens risiko for at blive indlagt med en alvorlig depression.

Forskerne har fulgt 1.162.596 mænd over en periode på 13 år.

20.538 af dem har oplevet, at partneren har fået brystkræft. Af disse er 180 mænd blevet indlagt med en alvorlig psykisk sygdom. ”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at jo mere alvorligt syg, kvinden bliver, jo større er risikoen for, at partneren udvikler en alvorlig, behandlingskrævende depression. Ja faktisk er der en næsten fire gange øget risiko for, at partneren bliver indlagt med en depression, hvis kvinden dør,” siger professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Christoffer Johansen fremhæver, at det kun er toppen af isbjerget, man har fundet. ”Problemet er langt mere omfattende.

Der går jo flere mænd rundt med en depression, som de ikke bliver indlagt med. Og så har vi ikke inkluderet de mænd, der er i behandling med antidepressiv medicin,” siger professoren, der påpeger, at den nye viden skal bruges til at sætte fokus på både den syge og den pårørende. ”Det er vigtigt, at de behandlende læger og sygeplejersker er opmærksomme på depression hos partneren/ pårørende. Det samme skal den praktiserende læge være,” fastslår Christoffer Johansen.

REHABIL ITERIN G ENDETA RMSKRÆ EFTER BRYSTK RÆFT, FT dicinsk TYKteknolog OG PROSTA TAKRÆF OG ivurderin g T

– en me

Medicins

k Teknolog

ivurdering

– pulje

projekte

r 2010;

10(3)

Kilde: www.sst.dk

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

2010 Foto: F orsiden af MTV -rappo rten.

32

En dans på roser på Bernstorff Slot La Vida Nabila er en nordsjællandsk butik, som har specialiseret sig i parykker og som også yder rådgivning og tilbyder wellness.

Indehaveren af butikken, Nabila Kehlet, er selv parykbruger, sygeplejerske og frisør og hun bruger sine egne erfaringer til at hjælpe andre gennem deres forløb. Til daglig skaber butikken smukt hår til kvinder (og mænd) uden hår, men arrangerer den 20. oktober et helt særligt arrangement, ’En dans på roser’, hvortil der er inviteret eksperter inden for livsstil, sundhed, skønhed, dans og fotografi, som glæder sig til at gøre konceptet både sjovt, skønt og energifyldt.

La Vida Nabila leverer Hår for livet (HFL) til patienter og andre med permanent hårtab. Parykkerne fremstilles i 100 % ægte hår på et meget fint net eller foliebund efter individuelt mål og findes som hårdel, toupé eller hel paryk. Til hel- eller delparyk laves en afstøbning af hovedformen således at håret kan fremstilles med 100 % optimal pasform. Håret sidder fast på hovedbunden i perioder af typisk 4 – 5 uger, hvorefter det tages af og renses, inden det sættes på igen og styles. Man sover med sit hår, bader, svømmer, dyrker sport etc. Det er derfor både sikkert og naturtro. Hår for livet anbefales som personligt, kropsbåret hjælpemiddel under hjælpemiddelloven og hos La Vida Nabila kan man også få råd og vejledning i at søge økonomisk støtte hos kommunen, hvis man har et sygdomsbetinget hårtab. Tilmelding til arrangementet den 20. oktober kan ske via hjemmesiden.

Kilde: www.lavidanabila.dk

Klinik har fået indskærpet at stoppe mammografiundersøgelser Sundhedsstyrelsen har konstateret, at Røntgenklinikken på Amagerbrogade 195 er forsat med mammografiundersøgelser, selvom Sundhedsstyrelsen i august måned påpegede, at mammografiudstyret ikke måtte bruges, før det levede op til Sundhedsstyrelsens krav på området.

Sundhedsstyrelsen har den 1. oktober haft et møde med klinikken. Det er blevet bekræftet, at udstyret har været i brug indtil tirsdag den 28. september 2010. Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at klinikken først må bruge udstyret igen, når de over for Sundhedsstyrelsen har dokumenteret, at der er rettet op på fejl og mangler.

Kvinder, der har fået foretaget en mammografiundersøgelse på klinikken på Amager, og som er i tvivl om, hvorvidt resultatet er retvisende, kan henvende sig til det sted, de er henvist fra, dvs. deres praktiserende læge eller eventuelt en hospitalsafdeling.

Kvinder, der er blevet undersøgt på klinikken, og som er utilfredse med undersøgelsen, kan klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. De kan også søge erstatning ved Patientforsikringen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-Foto, La Vida nabila.

33

Kilde: www.sst.dk

Gynækologisk Klinik HAMLETS GYNÆKOLOGISKE KLINIK

Eksperter i skånsomme kikkertoperationer med få ar Erfarne speciallæger I Hamlets Gynækologiske Klinik udføres alle gynækologiske operationer af erfarne speciallæger, der er eksperter i kikkertkirurgi.

Nyeste teknikker med få ar Vores speciallæger anvender kun de bedste og mest skånsomme teknikker. Derfor foregår langt de fleste af vores operationer ved kikkertteknik med så få ar som muligt.

Frederiksberg • Søborg • Århus

Hos Hamlet er du sikret •

Hurtig undersøgelse og behandling

•

Speciallæger med høj kompetence

•

Bedste kvalitet

•

Høj sikkerhed

•

Samme speciallæge i hele forløbet

•

Patienten i centrum

Ring og få tid hurtigt på telefon 3817 9050

– i sikre hænder

34

Langt de fleste overlever brystkræft Brystkræft er den mest hyppige kræftform blandt kvinder. Hvert år får mere end 4.000 kvinder konstateret brystkræft, men heldigvis overlever langt de fleste deres kræftsygdom.. Forskerne ved ikke præcist, hvad der forårsager brystkræft, selv om de i dag kan påvise, at der dels kan være tale om genetisk disposition og dels at nogle faktorer som fx hormoner spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.

Der findes næppe en sygdom, som er mere frygtet blandt kvinder end brystkræft. Brystkræft er farlig, men man skal samtidigt huske på, at brystkræft ikke er en endelig dødsdom. Lægerne er blevet både mere vidende og meget dygtigere, således at der er flere muligheder for behandling alt efter hvor en kræftknude er placeret eller hvor stor den er. Tidligere var det helt almindeligt at fjerne hele brystet, når en kræftknude blev fundet. I dag bliver flere og flere kvinder heldigvis tilbudt brystbevarende operation, så brystet bevares. Metoden kaldes onkoplastik. Onkoplastik er en ny type brystbevarende operation, der kombinerer det bedste fra den kosmetiske brystkirurgi med det bedste inden for behandlingen af brystkræft. Det er en videreudvikling af de plastikkirurgiske teknikker, som normalt anvendes til kosmetisk reduktion af brystet. Teknikken er en stor forbedring også forhold til den traditionelle brystbevarende kræftkirurgi, der oftest efterlader et asymmetrisk bryst.

Brystkræft og statistikker Brystkræft udgør ca. 22 % af alle kræfttilfælde hos kvinder og 0,1 % hos mænd. Brystkræft er dermed den hyppigste kræftform hos kvinder, men meget sjælden hos mænd. Sygdommen ses næsten ikke før 30 års alderen, men forekomsten stiger kraftigt fra 35 år til 60 år og holder sig derefter på det høje niveau.

Risikoen for at kvinder får brystkræft inden de bliver 75 år er tæt på 10 %. Hvor ønskeligt det end kunne være, så kan statistikker ikke bruges til at fortælle noget om risikoen for at få kræft eller om chancerne for helbredelse. Statistikker kan derimod bruges til at afdække antallet af tilfælde, ændring over tid, sandsynlighed for overlevelse m.v.

I dagspressen florerer fra tid til anden nye tal om brystkræft i Danmark eller de lande vi ynder at sammenligne os med. En australsk rapport dokumenterer, at 86 % af alle australske kvinder, der har fået diagnosen brystkræft, er i live 5 år efter.

Præcist det samme tal er gældende i Sverige. Det tilsvarende tal i Danmark er efterhånden ved at være tæt på, så det går den rigtige vej. Alle tal dækker over ”relativ overlevelse”, dvs. tallene er renset for dødsfald af andre årsager, som f.eks. hjerte-kar sygdomme, trafikulykker m.v.

Brystproteser i Skive Nu kan du købe protese lingeri på nettet www.femiletinshop.dk • Protese lingeri • Badetøj • Delproteser • Brystvorter • Brystproteser • Tørklæder

Lovgivningen giver dig frit valg til valg af leverandør.

Ingen ekstra betaling - vi matcher kommunens priser.

Vi har åbent alle hverdage med/uden tidsbestilling.

adeLgade 18 . 7800 skiVe . tLf. 97 52 04 07

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år får mere end 4.000 kvinder konstateret brystkræft, men heldigvis overlever langt de fleste deres kræftsygdom.

Ophav og årsager til brystkræft Forskere i hele verden står stadigvæk på bar bund, når det handler om årsagerne til brystkræft. Dog ved man i dag, at brystkræft grundlæggende dækker over to forskellige sygdomme, kendt som hhv. den østrogenfølsomme og den ikke-østrogenfølsomme type. Når man ser på årsager til brystkræft, så antages det, at antallet af ægløsninger har betydning for risikoen for at udvikle brystkræft. Jo tidligere man får sin første menstruation og jo senere man kommer i overgangsalderen, jo større er risikoen for at udvikle brystkræft. Kvinder, der får deres første barn sent i livet, har ligeledes en forøget risiko. Heri ligger så omvendt, at børnefødsler sænker risikoen. Muligvis også amning.

Andre faktorer, som ikke i sig selv har noget at gøre med at være kvinde, har tilsyneladende også en indvirkning. For eksempel øges risikoen for at udvikle brystkræft, hvis man er svært overvægtig efter 50 – 60 års alderen. Svær overvægt defineres som BMI over 30. Fysisk inaktivitet øger ligeledes risikoen. Faktisk er det sådan, at jo mere fysisk aktiv man er, jo mere mindskes risikoen. Stimulanser som nikotin og alkohol giver også en øget risiko for at udvikle brystkræft, ligesom det at arbejde om natten og blive udsat for lys øger risikoen. Helt nærliggende er det så at tro, at der er en sammenhæng mellem stress og risiko for udvikling af brystkræft. Det mærkelige er, at det faktisk er omvendt. En dansk undersøgelse synes at underbygge dette.

Fødested og bopæl har en betydning Den australske brystkræftrapport dokumenterer, at også andre

Rapporten ”Breast Cancer in Australia” kan læses i sin fulde udstrækning på www.nbcc.org.au/cgi-bin/htsearch.

Find mere information om brystkræft og patientforeninger for brystkræftramte på www.cancer.dk. F.eks. om Patientforeningen De Brystopererede (DBO), Foreningen for arvelig bryst- og æggestokkræft (HBOC), DALYFO Dansk Lymfødem Forening og Vejledergruppen De Brystopererede. Se i øvrigt sammenlignelige tal fra Sverige på www.cancerfonden.se

35

Hormonforstyrrende stoffer i miljøet En helt anden faktor er stoffer i vores fødevarer og i vores omgivelser. Der er mange hormonforstyrrende stoffer med østrogenlignende virkning i vores miljø og som nævnt er der veldokumenteret sammenhæng mellem brystkræftrisiko og østrogeneksponering. De hormonforstyrrende stoffer er eksempelvis en række pesticider, parabener, phthalater (blødgørere) og antioxidanter. Disse kemiske stoffer findes så uendeligt mange steder, at det vil være for omfattende at komme nærmere ind på emnet her. Blot må man konstatere, at forskere nærer stærk og begrundet mistanke til mange stoffers umådeligt skadelige virkninger på mennesker og dyr og at bl.a. forekomsten af brystkræft er steget voldsomt siden år 1900 især i den industrialiserede verden.

Hvad kan man selv gøre?

Det siger sig selv, at man ikke kan beslutte sig for at blive født et andet sted eller at man ikke vil have en uddannelse for ikke at risikere at få brystkræft senere i livet. Men man kan beslutte sig for at leve sundere. Dvs. lade være med at drikke alkohol i andet

Foto: Scandinavian Stock Photo.

faktorer synes at være på spil. Kvinder bosiddende i større byer har den største risiko for at dø af brystkræft, mens kvinder i de yderste landdistrikter synes at have den mindste. Endnu mere overraskende er det resultat man har fået ud af at se på fødested.

Dødelighed som følge af brystkræft er mindst for kvinder født i Middelhavslande som Italien og Grækenland samt i asiatiske lande som Kina og Vietnam og højest for kvinder født i f.eks.

England og Irland. En sidste faktor i rapporten, som synes at gøre sig gældende, er socioøkonomisk status. Sagt på klart dansk betyder det, at højtuddannede kvinder har en større risiko for at dø af brystkræft end andre kvinder.

Det er en god idé at passe på sig selv: Leve sundt, lade være med at ryge, kun at drikke alkohol i begrænset mængde, være opmærksom på vægten samt sørge for at være aktiv og røre sig.

end meget begrænsede mængder, lade være med at ryge, passe på med vægten og i særlig grad være opmærksom på sin vægt efter klimakteriet samt sørge for at være aktiv og røre sig. Endelig bør man tænke over, hvor mange kemikalier man indtager og bliver påvirket af. Disse råd er så af generel betydning ikke blot i forbindelse med risikoen for at udvikle brystkræft, men også af hensyn til risikoen for at udvikle en lang række andre sygdomme.

Herudover skal man naturligvis huske at sørge for regelmæssig selvundersøgelse og straks gå til sin læge, hvis man synes noget ikke er, som det plejer at være. Hellere blive undersøgt en gang for meget, end en gang for lidt.

Svaneklinik - diskret og omsorgsfuld kompetence

K

ræ

ftp a

tie nt ?

Brystopereret og brug for brystprotese? t? rere ope t s y Br

At miste et bryst er en overvældende oplevelse, og mange spørgsmål presser sig på: Hvordan vil jeg nu se ud? Kan jeg føle mig feminin? Bliver det synligt for enhver, at jeg er brystopereret?

Mistet håret?

Hos Bandagist-Centret møder du vores brystprotesespecialister, som vil hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning. Vi giver os god tid til at lytte til dine ønsker og behov, og vi har stor erfaring på området.

Betjeningen vil foregå i hyggelige og ugenerede omgivelser. Uanset om du har fået fjernet hele brystet eller fået en brystbevarende operation, har vi et stort sortiment af brystproteser, delproteser, lingeri og badetøj.

www.bandagist-centret.dk

Tidsbestilling 8742 5103

Ly m AROS KOMMUNIKATION

Bandagist-Centeret har 12 afdelinger fordelt over hele Jylland. Ring og bestil en tid – vi glæder os til at møde dig.

Svaneklinik

Brystproteser ♥ lingeri parykker ♥ tørklæder plejemidler ♥ tilbehør fø de lymfødembehandling m ?

- vi har det hele!

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

36

Nyt om helse Vand mod siddesår De fleste ved, at man risikerer at få liggesår – eller tryksår – ved længere tids hospitalsindlæggelse. De færreste er dog klar over, at tryksår er et tilsvarende og smertefuldt problem for personer, der af den ene eller anden grund sidder meget.

Det har fået opfinder Jacob Nielsen og Voss HealthCare i Herfølge til at fremstille en siddepude mod siddesår. Puden har fået navnet Walux og er udviklet i samarbejde med behandlere på en række plejehjem og eksperter inden for sårheling.

Walux-puden er opbygget med vandfyldte kamre, og da vand – i modsætning til luft – ikke kan presses sammen, sikrer det en optimal trykfordeling. Trykaflastningen opstår, når vandet ventileres let i de vandfyldte kamre.

Det skaber en særlig pulserende effekt, der kan virke sårhelende.

Foto: PR-Foto, Walux.

Den pulserende effekt fra de vandfyldte kamre har to funktioner. Den lindrer ved ømhed og smerter samt forebygger siddesår (tryksår). Ifølge pudens udviklere kan en let rødmen – som forstadie til tryksår – forsvinde ved anvendelse af puden. Let bevægelse af krop eller fødder øger pudens effekt.

Puden er især velegnet ved forebyggelse og til personer med risiko for begyndende tryksår. Eksempelvis fordi de lige er blevet hospitalsbehandlet og er nødt til at sidde stille i længere tid. Eller fordi de har et stillesiddende erhverv eller sidder i samme stilling i længere tid på grund af alder eller sygdom.

Kilde: www.walux.dk

Mangelfuld viden om alternativ behandling blandt læger Danskerne søger i stigende grad alternativ behandling, men lægernes viden om området er direkte mangelfuld og til skade for patienterne, indrømmer flere fageksperter, der efterlyser forskningsmidler. Det skriver Børsen FødevareSundhed den 9. september 2010. ”Man lader patienterne i stikken, fordi de intet ordentligt grundlag har at vælge alternativ behandling ud fra. Vores viden er mangelfuld, og det grundlag, vi som læger har at rådgive patienterne om, hvorvidt den alternative behandling er uhensigtsmæssigt eller direkte farlig, er ikke eksisterende,” siger professor og praktiserende læge Bo Christensen, der samtidigt er bestyrelsesmedlem i ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, red.). De seneste år har der ikke været megen politisk vilje til at give forskningsmidler til den alternative behandling, forklarer læge Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch. ”ViFAB har fået ganske små summer på finansloven,” siger han til Børsen.

På Finansloven har centret 1 mio. kr. til uddeling af forskningsmidler hvert år frem til 2013. Til sammenligning bruges der 200 – 500 mio. kr. hver gang, der lanceres et nyt, traditionelt lægepræparat oplyser Nicolai Lindloff Damgaard-Mørch.”Resten af Norden og Europa, specielt Tyskland og England, er langt fremme forskningsmæssigt.

De har en hel anden åbenhed over for den alternative behandling.”

En god oplevelse OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE Ønske om omsorg. Ønske om pasning af børn. Ønske om pleje. Ønske om ledsagelse. Ønske om oplevelser. Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DIT Fra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

Foto: PR-Foto, Audimed. (mand med dims foran hovedet)

Kilder: borsen.dk

Man kan behandle sig selv for svimmelhed Den mest udbredte årsag til svimmelhed er forårsaget af løse fragmenter af kalkkrystaller, der flyder rundt i det indre øre. Der er tale om en lidelse, som medfører stort ubehag for dem, der rammes af sygdommen. Men med et nyt canadisk produkt DizzyFix er det muligt for patienterne at behandle sig selv.

Sygdommen består i, at små kalkkrystaller i balanceorganet river sig løs og disse kalkkrystaller støder ind i væggen på balanceorganet, hvilket forårsager svimmelhed, kvalme og til tider opkastning. Med en DizzyFix kan man efter et besøg hos lægen, hvor man har fået konstateret BPPV (Benign Paroxystisk Positions Vertigo) behandle sig selv, hvis svimmelheden skulle vende tilbage.

Behandlingen er meget enkel, idet den består af nogle bestemte hoved- og krops bevægelser, som skal foregå efter et bestemt mønster. Med DizzyFix bliver man guidet igennem bevægelserne.

Resultatet af behandlingen opleves øjeblikkeligt, der er ingen bivirkninger og man kan behandle sig selv i det øjeblik svimmelheden optræder.

Kilde: www.audimed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Antarktisk Krill Omega-3 nu i Danmark Krill er smü rejelignende skaldyr, der lever af alger, og som kan blive op til 6 cm i lÌngden og veje 2 gram. De lever i store, tÌtte svÌrme i vandet omkring Antarktis (Sydpolen) og er en vigtig føde for fisk.

Antarktisk Krill Omega-3 kapsler er rige pü fosforlipid-bundne omega-3 fedtsyrer. Omega-fosforlipider øger elasticiteten i kroppens celler og optagelsen af sunde, biologisk aktive stoffer, samt forbedrer udnyttelsen af omega-3 fedtsyrerne.

Krill høstes med en blid metode – EcoHarvesting-teknologi. En slange fører levende krill om bord pü fangstskibe til omgüende forarbejdning, mens et trawl-net forhindrer bifangster af fugle, fisk og andre havdyr.

Antarktisk Krill Omega-3 kapsler indeholder ekstraheret olie, som stammer fra arten Euphasia Superba, der er sĂŚrligt rig pĂĽ omega-3 fedtsyrer. Desuden er den omega-3, der findes i krill-olie, primĂŚrt i fosforlipidform, og forskningsresultater tyder pĂĽ, at denne form er den foretrukne til kosttilskud, sammenlignet med omega-3 i triglycerid-form (fiske- og torskeleverolier).

Antarktisk Krill Omega-3 kapsler kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Kilde: www.helsenyt.com

Kilde: www.food.dtu.dk

HELSE - NUMMER 7 - SEPTEMBER 2010

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.food.dtu.dk

K-vitaminets hemmeligheder K-vitamin er ikke kun K1-vitamin, som har betydning for blodkoagulation. K-vitamin er ogsü K2-vitamin, som er i familie med K1vitamin. Men K2-vitamin har tilsyneladende ikke blot betydning for blodets evne til at størkne. Nye studier peger pü, at K2-vitamin ogsü har indflydelse pü forkalkning af blodürer, knogler og regulering af celledeling. Det fremgik af den første internationale vitaminkonference, som DTU Fødevareinstituttet var hovedarrangør af i sommer. �Forskere i hele verden er i fuld gang med at afdÌkke, hvilken betydning K2-vitamin har for vores sundhed. For vi kender faktisk ikke meget til vitaminets rolle for kroppens funktioner endnu,� fortÌller seniorforsker Jette Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet.

K1-vitamin indgür i planternes fotosyntese. Jo mere mørkegrøn grøntsagen er, des højere vil indholdet af K1-vitamin vÌre.

K2-vitamin produceres til gengÌld af tarmbakterier og er en gruppe af forskellige stoffer, som ogsü kan indtages fra Ìg, kød, oste samt japansk gÌrede sojabønner. Indholdet af K2-vitamin i oste afhÌnger desuden af indholdet af fedt – jo mere fedt, des højere indhold af K2-vitamin.

Vitamin K blev opdaget i 1930’erne af Henrik Dam. I forbindelse med studier af kyllinger püviste han, at kyllinger pü et fedtfrit foder udviklede blødninger pü grund af koagulationsforstyrrelser, og at det kunne behandles med et fedtopløseligt stof fra grønne blade. Han isolerede stoffet og kaldte det vitamin K efter ’koagulation’. Henrik Dam modtog Nobelprisen for sin opdagelse i 1943.

Foto: PR-Foto, Naturdrogeriet.

Intet godt alternativ til mÌlk Der har i flere ür vÌret diskussioner om, hvorvidt mÌlk er sund. Mennesker har fysiologisk behov for de nÌringsstoffer, som vores mad indeholder, ikke for en bestemt fødevare – og størsteparten af fødevarerne er ikke kun sunde eller usunde. De fleste fødevarer indeholder en rÌkke forskellige nÌringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Det gÌlder ogsü for mÌlk. �For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mÌngde mÌlk eller andre mÌlkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mÌlk, og netop derfor kan vi ikke pege pü alternativer,� siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har gennemgüet litteraturen om sygdomme og sygdomsforekomster og ser, at der er en nedsat risiko for en lang rÌkke sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfÌlde samt tyk- og endetarmskrÌft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser ogsü tegn pü, at der er en øget risiko for prostatakrÌft.

Hvad angĂĽr sygdomsrisiko, viser de fleste sygdomsstudier, der indgĂĽr i rapporten, ingen klare tendenser i forhold til, om det er fedtrig eller fedtfattig mĂŚlk.

Bladet Helse konkurs – igen Magasinudgiveren Vermø A/S, der blandt andet stür bag bladet Helse, gik til investorernes og medarbejdernes store overraskelse konkurs mandag den 6. september. Hemmelige gÌldsposter og rod i regnskaberne er kommet frem i lyset i forbindelse med konkursen. Den skjulte gÌld skulle vÌre pü mindst 5,5 millioner kroner.

Allerede torsdag den 2. september – fire dage før konkursen – blev medarbejderne kaldt til orienteringsmøde, hvor de fik at FĂ˜RSTE HJÆLP ďż˝ vide, at direktør Jan Vermø og hans kone, Tina Vermø, som var økonomidirektør, havde forladt virksomheden. Mandag den 6. september blev medarbejderne igen indkaldt og fik at vide, at ledelsen ville STORE DRAMAER RENSER SJÆLEN indgive en konkurserklĂŚring i Skifteretten samme dag. PĂĽ orienteringsmødet blev medarbejderne bedt om at pakke deres personlige ejendele sammen og aflevere deres nøgler, inden de blev sendt hjem. Jan Vermø er efterfølgende blevet politianmeldt.

Helse blev rekonstrueret for et par ür siden efter den første konkurs. Om der igen vil vÌre risikovillige investorer, der tør satse pü Helse, er meget usikkert. Men navnet er til salg, idet RASK Magasinet netop er blevet tilbudt at købe det.

C‰N @EP HER >A@NA

NR.

7 OALPAI>AN

MINIGU

IDE TIL

Body-sds sĂŚtter kroppen fri

SĂ…DAN FĂ…R DINE BĂ˜RN SUNDE MADVANER

TANOREKSI ER DEN NYE LIVSSTILSLIDELSE

UdsĂŚt sansernes forfald

SUSANNE BIER:

Kilde: www.journalisten.dk

Kvaliteten høj & Prisen lav pĂĽ tandbehandling I Ungarns Smukke Hovedstad Budapest Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fleste nu fĂĽ rĂĽd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos PasarĂŠt Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard. ďƒź Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis ďƒź Klinikken har dansk tolk – gratis ďƒź Den offentlige og â€?danmarkâ€? giver tilskud, som i dk.

LÌs mere pü vores hjemmeside www.tandtur.dk og pü klinikkens www.pasaretdental.hu Eller ring til Tandtur og fü svar pü alle dine spørgsmül hos: Reka Nielsen

Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Foto: Den sidste udgave af bladet Helse.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

37

38

Flugten mod et bedre liv Ikke alle steder i verden er det en selvfølge, at man kan modtage blod gratis. Det gør det svært, når ens liv afhænger af livslang blodbehandling. Læs historien om Azita Rezai, der takket være sine forældre fik et bedre liv med mindre usikkerhed og større livsglæde.

• Af Stine Mandrup Lund · redaktionen@raskmagasinet.dk

Have a good time Azita er 22 år, læser til daglig til sygeplejerske og har masser af kreative hobbyer såsom at lave smykker, sælge tøj og drøne rundt på scooteren. Hun er vild med wellness og vil generelt bare gerne ”have a good time” sammen med veninderne. Alt dette skal så bare passes ind sammen med thalassæmien Oprindeligt er Azita og hendes familie fra Afghanistan. Efter at forældrene bemærkede, at Azita altid var bleg og kun skind og ben, gik vejen forbi en læge, hvis rolle det blev at overdrage den dårlige nyhed: Azita led af den arvelige sygdom thalassæmi. Hendes forældre fik ved samme lejlighed at vide, at de burde opgive Azita og i stedet få et andet barn.

Stædigt flygtede familien Rezai til Iran, hvor forholdene var bedre og chancen for at overleve med thalassæmi større.

Azita kom i behandling, men desværre var medicin og behandling så dyr, at familien måtte søge støtte.

FN trådte ind og arrangerede, at Azita og hele familien blev flyttet til Danmark, hvor et nyt liv og den livslange behandling kunne begynde.

Tilpasser drømmen til livet Det sværeste ved sygdommen var, da Azita for mange år siden så et program om thalassæmi, der fortalte, at gennemsnitslevealderen for thalassæmi-patienter blot var 40 år. ”Det var et slemt slag, og jeg tænkte: Hvorfor mig? Det var som at få en spand kogende vand ned ad ryggen,” forklarer Azita, der efter at have fordøjet denne oplysning valgte at vende situationen til sin fordel. ”Så tænkte jeg: Fint nok. Hvis min gennemsnitslevealder ikke tilpasser sig mine ønsker, så må mine ønsker tilpasse sig min levealder. Derfor valgte hun at blive sygeplejerske i stedet for læge – så er der også tid til en familie. I dag er gennem-

Foto: Stine Mandrup Lund

Inde bag Herlev Hospitals høje mure sidder en ung pige ved navn Azita Rezai. I sin blodrøde top sidder hun med sin laptop i skødet, og første indskydelse er, at hun er besøgende og ikke patient – men det er hun. Azita bruger faktisk rigtig mange timer her, fordi hun lider af blodsygdommen thalassæmi, der betyder, at hun hver fjerde uge skal modtage blod i cirka seks timer ad gangen.

”Jeg kan faktisk ikke forestille mig en uddannelse, jeg ville være mere glad for,” forklarer Azita, som er under uddannelse som sygeplejerske. ”Det hele er gået op i en højere enhed for mig.”

snitslevealderen dog steget til 60-70 år, så Azita kan se frem til et langt liv.

Thalassæmien påvirker Azita mest i den sidste uge, inden hun skal på Herlev Hospital og have blod igen. Her bliver hun træt og uoplagt. Det gør kun ondt, hvis hun overbelaster sig selv ved for eksempel at løbe efter bussen eller tage trapperne. ”På fjerde uge tager jeg elevatoren. Jeg tager det roligt og bliver i sengen.”

En inspiration for andre For to år siden var Azita med til ’The Paneuropean Conference on Thalassaemia’.

Her mødte Azita en masse andre thalassæmipatienter fra hele verden, og det var en inspiration for hende at se, at så mange af dem havde succes med at leve deres liv,

selv om deres hverdag, ganske som Azitas, var præget af sygdom. ”Det betød så meget for mig at se de mennesker, få den inspiration og se, at de havde klaret den. Jeg kendte ikke andre patienter end mig selv dengang, så jeg plejede at tænke: Hvor bliver de af? – Dør de?”

Heldigvis har Azita bevaret sit gode humør, og hendes positive tilgang til livet smitter også af på hendes omgivelser.

Blod er et privilegium Det betyder meget for Azita, at der findes donorer i hverdagen. Ikke kun af simple overlevelsesgrunde, men også den psykiske ro. ”Jeg kan altid være sikker på, at der

Mænd og kvinder mellem 17 og 67 år De allerfleste mænd og kvinder kan være donorer fra man er fyldt 17 år og til man er 67 år. Dog accepteres personer, der er fyldt 60 år, normalt ikke som nye donorer. Man skal selvfølgelig være sund og rask for at kunne være donor og man skal veje mindst 50 kg. Det skyldes, at man maksimalt må tappe 13 % af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml +/- 10 %, er den nedre vægtgrænse sat til 50 kg. Læs mere og tilmeld dig eventuelt på www. bloddonor.dk

39

kommer blod, og det gør, at sygdommen ikke er en trussel hele tiden. Det giver tryghed i hverdagen og en følelse af normalitet.

Azita understreger sin taknemmelighed over at kunne leve i et land som Danmark, hvor der er så mange frivillige bloddonorer, og hvilket privilegium det er. ”Man kan ikke være andet end taknemmelig, for det er ikke alle lande, der har et så velfungerende donorsystem, og det fandtes ikke der, hvor jeg flyttede fra.”

Azita har desuden valgt at bruge sin sygdom til noget positivt og har netop meldt sig som ung informatør hos Bloddonorerne.

Som ung er det let for eksempelvis gymnasieelever at forholde sig til, at det er

Vil altid være åben Azita fortæller, at der er mange mennesker med thalassæmi, der ikke vil tale om det. Det strider til gengæld fuldstændig imod Azitas åbne og imødekommende natur. ”Jeg har altid været meget åben om min sygdom. Den er en del af mig – ikke en fejl eller et handicap. Jeg er født sådan, og det er meningen, at jeg skal være sådan.”

Derfor er det vigtigt for Azita at fortælle sin historie. ”Jeg håber, at der er mennesker, der kan se, at de ikke er de eneste, der kæmper med en sygdom hver dag. De er ikke alene. Jeg er en af dem og har klaret det i 22 år indtil videre.

Inden vi skal til at takke af, gør Azita det meget klart, at hun ikke ville have det så godt i dag, hvis det ikke var for hendes forældre. ”Jeg er meget taknemmelig, og jeg takker dem ikke nok i hverdagen for, hvad de har gjort for mig,” runder Azita af med et smil på læben.

Foto: Stine Mandrup Lund

Bloddonor informatør En informatør er et ungt menneske på mellem 17 og 30 år, der har lyst til at gøre en frivillig arbejdsindsats for at informere om bloddonorsagen og hverve nye bloddonorer.

Man kan sagtens være informatør, selv om man ikke kan være bloddonor. Læs mere på bloddonor.dk under fanen ’Ung’.

Azita, en ganske almindelig ung pige, der har behov for deres blod. ”Jeg er jo rimelig egoistisk, fordi jeg er afhængig af blodet, så jeg bliver ved med at være informatør,” siger Azita med et glimt i øjet.

”Min største mission er at blive lykkelig. At hjælpe andre giver mig glæde og øger min livskvalitet. Så at hjælpe andre er blevet en mission. Bonus er desuden, at ved at erhverve nye bloddonorer, hjælper jeg faktisk også mig selv,” siger Azita med et stort smil.

Artiklen har tidligere været bragt i Donornyt nr. 96 september 2010.

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

40

Blod hele livet 4 pakker blod over 4 timer hver 4. uge livet igennem. Sådan ser virkeligheden ud for mennesker med den arvelige sygdom thalassæmi. De tilhører en af de patientgrupper, som er fuldstændig afhængige af, at der altid er blod i blodbanken.

• Af Grit Feldsted Radich · redaktionen@raskmagasinet.dk

Livslang og livsnødvendig blodtransfusionsbehandling er det, de fleste thalassæmi-patienter får stillet i udsigt, når de diagnosticeres med den alvorlige form af sygdommen thalassæmi, nemlig betathalassæmia major. Thalassæmi nedsætter evnen til at producere hæmoglobin, som er den del af de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. Når kroppen ikke producerer hæmoglobin, kan der opstå svær blodmangel.

Livet som thalassæmi-patient Børn født med beta-thalassæmia major udvikler svær blodmangel få måneder efter fødslen. Blodmanglen viser sig i form af bleghed, træthed, svimmelhed og åndenød. Bliver behandlingen af disse børn ikke påbegyndt tidligt, vil de udvikle svære knogledeformiteter, såsom stort kranium, stor overkæbe, deforme ben og arme samt forstørrelse af milt og lever. Kroppens normale udvikling bremses – herunder kønsudvikling og vækst – og knoglerne bliver så skøre, at de tit brækker.

Blodtransfusion hver måned Behandling af den blodmangel, som thalassæmi medfører, består først og fremmest af blodtransfusioner gennem hele livet. Her får patienten tilført ekstra røde blodlegemer, der kan forsyne kroppen med ilt.

Blodtransfusionerne foretages på hospitalet hver anden til fjerde uge, afhængig af hvor alvorlig thalassæmien er. Selve transfusionen kan tage op til seks timer. Voksne danske thalassæmipatienter behandles fortrinsvis på Herlev Hospital og kan i høj grad selv vælge, hvornår på døgnet de ønsker at få blod. Børn med thalassæmi behandles primært på Rigshospitalet.

Den jernhårde bagside af medaljen De livsnødvendige blodtransfusioner har den ulempe, at de medfører en gradvis jernophobning i kroppen. Uden behandling medfører jernophobningen ødelæggelse af organer; først og fremmest hjertet, leveren, bugspytkirtlen og hypofysen.

Man kan derfor som en bivirkning udvikle hjertesygdom, leversygdom, diabetes og forskellige hormonmangler i en meget tidlig alder. At blodtransfusionerne fører til jernophobning skyldes, at hæmoglobin i de røde blodlegemer indeholder meget jern.

Jernoverskuddet fjernes med en medicin, som gives ind i en blodåre eller under

Thalassæmibæltet strækker sig fra Middelhavslandene over Mellemøsten, Irak, Iran, Pakistan, Indien, Sydøstasien, Indonesien, Afrika og det sydlige Kina.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mor og far er raske bærere

25% af børnene er syge 50% af børnene er raske bærere 25% af børnene er raske

Nedarvningsmønster for to raske bærere Thalassæmi er en arvelig sygdom.

Forældrene kan være henholdsvis ’raske bærere’ eller ’syge’. Hvis begge forældre er raske bærere, vil der være 50 procent sandsynlighed for, at de får et barn, der også er rask bærer; 25 procent sandsynlighed for, at barnet vil blive helt rask, men også 25 procent risiko for, at barnet får betathalassæmia major, der er den alvorlige og behandlingskrævende type. Thalassæmi diagnosticeres med en blodprøve, der også kan afsløre, om man er bærer af sygdomsanlægget.

41

Mulighed for helbredelse Knoglemarvstransplantation er i dag den eneste mulighed for egentlig helbredelse af thalassæmi. Det kræver dog en stor genetisk overensstemmelse mellem donor og modtager og er sædvanligvis kun muligt, hvis man har en egnet donor i den nærmeste familie. Dette er tilfældet hos cirka en tredjedel af patienterne.

Behandlingen skal helst finde sted, når barnet er to til fem år gammelt – inden kroppen er for belastet af jernoverskud i blodet.

Thalassæmi og malaria Hvis man er bærer af thalassæmi, er man delvist beskyttet mod malariainfektion, som tidligere ofte var en dødelig sygdom. Det betød, at flere bærere end individer uden denne arvelige defekt overlevede til voksenalderen, hvor de kunne få børn, og dermed føre den arvelige egenskab videre. Derved blev der flere og flere bærere af sygdommen. Det er netop i lande, hvor malaria er eller har været hyppig, at thalassæmi findes. Tak til professor, dr. med. Henrik Birgens fra Herlev Hospital for baggrundsinformation.

Fremtiden med thalassæmi Med en effektiv blodtransfusionsbehandling og ved at sikre at jern ikke ophobes i kroppen, kan voksne med thalassæmi leve et velfungerende liv med normal uddannelse, arbejde og socialt liv – dog med de

huden gennem en bærbar pumpe. Behandlingen varer ti til tolv timer for voksne og otte for børn og skal gennemføres fem til syv gange om ugen. Medicinen virker ved at binde sig til jernet, som derefter udskilles fra kroppen via urin og afføring.

Følger man ikke behandlingen nøje, kan jernophobningens skadelige følgevirkninger på sigt være livstruende. Der findes nye jernfjernende lægemidler i tabletform.

De erstatter i stigende grad den tidligere besværlige behandling. Uden blodtransfusion dør børnene i småbørnsalderen, og uden jernfjernende behandling dør mange af patienterne af hjertesygdom i 20-30 års alderen.

Ukendt thalassæmipatient med svære knogledeformiteter.

begrænsninger, de jævnlige blodtransfusioner og medicinering medfører. Ved den milde grad af sygdommen er levetiden normal.

Artiklen har tidligere været bragt i Donornyt nr. 96 september 2010.

Thalassæmi er en arvelig sygdom: Thalassæmi er den hyppigst forekommende arvelige sygdom i verden. I Danmark registreres der cirka to nye tilfælde af den alvorlige form for thalassæmi (beta-thalassæmia major) hvert år. I de sidste par år er der imidlertid ikke blevet født nogen børn med thalassæmi i Danmark. Dette er takket være screening af gravide.

På verdensplan kan op til hele 30 % af befolkningen i visse områder imidlertid være bærere af den gendefekt, som i værste fald kan føre til thalassæmi. Disse områder, også kaldet thalassæmi-bæltet, strækker sig fra Middelhavslandene over Mellemøsten, Irak, Iran, Pakistan, Indien, Sydøstasien, Indonesien, Afrika og det sydlige Kina. Undersøgelser har vist, at to til fire procent af indvandrerbefolkningen i Danmark har gendefekten og er således disponeret for sygdommen.

www.sundcentret.dk På www.sundcentret.dk finder du det største udvalg af kvalitetsprodukter indenfor

SC-MA-09 Fod- læg-, lår-, arm og hånd massageapparat med infrarød varme

SC-MA-013/014 Trykluft Ryg-, nakke-, skuldre-, mave-, arme-, ben& hoved massageapparat

SC-FM-300

Øje & Ansigtsmaske massageapparat med musik

Massagestole, Massageapparater, Lysterapi & Designlamper, Musik CD’er til afslapning, meditation & glæde, samt DVD film Louis L. Hay Dobbel DVD; You can heal your life

Aurora 70 W Dagslys, lysterapi & Interiørlampe

Music for wellbeing –I, II, III, IV, V

Du er altid velkommen til at kontakte os, Tlf. 70 70 12 01 info@sundcentret.dk Eller besøge os i Espergærde & Odense

Lucia Mega Lysterapilampe

Se vores store udvalg af massagestole og massagesenge på www.sundcentret.dk

SC-MC-014-3D Massagestol med hånd, arm, hoved massage & musik

Leverandør af sundhed og velvære

42

Nyt fra forskningens verden • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ryg- og hoved/nakke-skader giver hyppigst længerevarende mén der: Blandt de interviewede, som havde haft to eller flere skader, angav 12 % et dårligt helbred. Det gjorde ingen forskel om man er mand eller kvinde, højt eller lavtuddannet - en skade forringede helbredet lige meget. Alderen betyder dog noget: Jo ældre man er, jo flere angav et dårligt helbred som følge af skaden.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Hvis man har fået en alvorlig skade som følge af en ulykke, kan helbredet være forringet i mange år efter skaden. Der har dog manglet viden om, hvor udbredt de langsigtede konsekvenser af ulykker er i befolkningen. Dette er et forskningsprojekt på SIF i gang med at undersøge. Et nyligt publiceret studie fra projektet viser, at det især er skader i ryggen samt hoved- og nakkeskader, der medfører forringet helbred i perioden mellem 1-10 år efter skaden. I SIFs Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY) i 2005 blev 22.000 personer i alderen 16-64 år spurgt om deres egen vurdering af deres helbred. Blandt de 3.000, der på et tidligere tidspunkt (mindst et år før) var sygehusbehandlet for en alvorlig skade, var der betydeligt flere, der rapporterede at deres helbred var dårligt, nemlig 7 % i modsætning til 4 % blandt de, der ikke havde haft en alvorlig skade. Forskellen kunne ikke forklares ved, at de tilskadekomne var anderledes end de øvrige personer hvad angår alder, køn, uddannelsesniveau eller kronisk sygdom.

Blandt de alvorlige skader var det især personer med skader i ryg, hoved og nakke som havde forringet helbred, idet henholdsvis 18 %, 9 % og 8 % angav at de havde et dårligt helbred mindst et år efter skaden. Helbredet blev endnu dårligere for dem, der havde været udsat for flere ulykker med alvorlige ska-

Kender du

Inkontinens hjælpemidler Inkontinens hjælpemidler

?

Slut med ømme fødder

ARCOPEDICO skoens unikke konstruktion bevirker en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

Fikseringstrusser Blondetrusser Fikseringstrusser Herretrusser Blondetrusser Urinposerholdere Herretrusser Badebukser Urinposerholdere Badebukser Netti A/S • Søndergade 74 • 8000 Århus C • Tlf. 86 27 56 11 • info@netti.dk • www.netti.dk Netti A/S • Gunnar Clausens Vej 58 • 8260 Viby J. • Tlf. 86 27 56 11 • info@netti.dk • www.netti.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

LO kræver 25 mio. kr. til forskning i livsfarlig nano-teknologi Lønmodtagere, der arbejder inden for produktion af beton, plastik, maling og lak samt overfladebehandling, risikerer i stigende grad at arbejde med nye tekniske nano-partikler, der er så små, at kroppens ’filtre’ ikke kan afvise dem. Det kan øge risikoen for bl.a. kræft og hjerte-kar sygdomme.

Men i Danmark er der ikke en langsigtet national indsats, når det gælder forskning inden for risiko ved nanoteknologi. Det fremgår af en ny Grønbog om Nanoteknologi på arbejdsmiljøområdet, som LO har fået udarbejdet af Teknologisk Institut. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har bidraget med forskningsfaglig viden. ”Vi er ikke af princip imod brugen af nanoteknologi.

Tværtimod er vi helt med på, at nano både kan lette produktionen, forbedre produkterne og ikke mindst skabe vækst og masser af arbejdspladser i Danmark. Men vi kan ikke passivt være vidende til, at vores medlemmer risikerer at blive udsat for en risiko, der kan koste dem liv og helbred,” siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

LO foreslår derfor allerede i den kommende finanslov for 2011, at der oprettes et nationalt nanovidencenter, der skal fremme forskning i nanoteknologi samt opsamle de nyeste internationale forskningsresultater.

Kilde www.lo.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

43

Tobaksforebyggelse på fremmedsprog Sundhedsstyrelsen udgiver nyt materiale om rygning på tyrkisk, arabisk, urdu, somali samt på engelsk og dansk. En relativt stor andel af borgere med anden etnisk baggrund er rygere, og også i denne befolkningsgruppe er der et stort ønske om at droppe tobakken. Det nye materiale – ’Et godt liv uden røg’ - imødekommer derfor et stort ønske fra blandt andet kommunerne om at kunne give hjælp og støtte til borgerne på deres eget sprog.

Materialet er også velegnet til selvhjælp.

Formålet med materialet er at bidrage til information om rygning, motivere til rygestop samt understøtte planlægning og gennemførelse af rygestop. Materialet består af en DVD med en 25 minutters film ’Et godt liv uden røg’ i seks forskellige udgaver og tilhørende pjece på hver sit sprog. Filmen informerer bredt om rygning og de helbredsmæssige konsekvenser heraf og beskriver gevinster ved rygestop. Endvidere gives der konkrete anvisninger på, hvordan man holder op med at ryge. Den tilhørende 24-siders pjece ’Den lille rygestopguide’ supplerer filmen. I hver film er hovedpersonen en autentisk person med den pågældende etniske baggrund, der fortæller om sit forhold til rygning og erfaringerne med rygestop. Materialet er udviklet i et tæt samspil med målgruppen og med professionelle, der har erfaringer med at arbejde med borgere med anden etnisk baggrund.

Kilde: www.sst.dk

Søvnmedicinsk Klinik Telefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12 Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv 1364 København K Prismet Viborgvej 3 8000 Århus Boulevarden 16 9000 Aalborg Jernbanegade 44, 1 6000 Kolding

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Lave sundhedsudgifter til efterlønnere Efterløn udgør i disse år en samfundsmæssig og økonomisk udfordring. Nogle frygter, at de offentlige sundhedsudgifter vil eksplodere, når de store årgange går på efterløn og mister den sociale interaktion, status og fysiske aktivitet, der er forbundet med at være i job. Men forsker Henrik Lindegaard Andersen dokumenterer nu i sin ph.d.-afhandling fra AKF og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, at efterlønsmodtagere ikke oplever en forringelse af helbredet, efter de har forladt arbejdsmarkedet. Afhandlingen viser, at livet på efterløn ligefrem kan have en positiv virkning på især mænds helbred. Mænd, der bruger medicin mod for eksempel gigt, oplever, at deres behov for medicin falder. Det kan skyldes, at de slipper for monotone bevægelser på jobbet. ”Dette er en god nyhed for samfundet, som lige nu skal håndtere, at de store årgange fra efterkrigstiden går på efterløn. Det er vigtigt at kende til denne viden, når beslutninger om efterlønsreformer skal træffes,” siger forsker Henrik Lindegaard Andersen.

Omkring 34 % af de arbejdsdygtige danskere går på efterløn det år, de fylder 60. Derfor fokuserer analysen på, hvordan folks helbred ser ud i årene omkring 60-årsalderen, dvs. fra de er 57 – 66 år. Folks helbredssituation er bl.a. målt ved at undersøge deres indkøb af receptpligtig medicin. Undersøgelsen er baseret på data fra de store årgange, der er født mellem 1936 – 1942. Ph.d.afhandlingen er lavet i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunalforskning og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Få gratis behandling for stress og vær med til forskning Projektet COPESTRESS er lige skudt i gang og Bispebjerg Hospital og overlæge Bo Netterstrøm efterlyser stressede mennesker, der er sygemeldt og tilknyttet en arbejdsplads i hovedstadsregionen. De kan nemlig få gratis behandling for stress og samtidig være med til at hjælpe fremtidige stressede. Forskningsprojektet skal nemlig vise, hvilken behandling, der forskningsmæssigt er allerbedst i forhold til sygemeldte stressede medarbejdere. ”Det er allerførste gang i Danmark, at vi undersøger, hvilke stressbehandlingsprogrammer med en arbejdspladstilgang, der har dokumenteret effekt,” fortæller overlæge Bo Netterstrøm, der er leder af projektet. ”Det er vores erfaring fra Stressklinikken i Hillerød, at man i behandlingen af stressramte både bør inddrage motionsplaner, lære den sygemeldte at håndtere egne stresssymptomer og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads i stressbehandlingen. Det kan jo ikke nytte noget, at man efter behandlingen kommer direkte tilbage til de arbejdsforhold, der gjorde en syg,” siger Bo Netterstrøm.

Lige nu efterlyser Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital mennesker, som er sygemeldt med stress, og som er ansat på en arbejdsplads. ”De vil få tilbudt gratis behandling, og det er et helt enestående tilbud, som jeg håber mange vil benytte sig af.” For at deltage i projektet skal man være sygemeldt, heltids- eller deltidssygemeldt, og man skal henvises via sin praktiserende læge.

Kilde: www.akf.dk

Kilde: www.copestress.dk

Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.

Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

KONFERENCE

om Hypermobilitet og HMS Torsdag den 4/11 2010 i Silkeborg Hovedtalere: Lars Remvig, rheumatolog og forsker Rigshospitalet.

Birgit Juul-Kristensen, phd. i fysioterapi og forsker, Odense Universitets Hospital.

Workshop om Psykologisk Smertehåndtering ved psykolog Janne Høgh.

Se mere på www.hypermobile.dk Deltagerpris: kr. 350,00 Tilmelding senest den 20/10 på: hypermobile@mail.dk eller 9737 1424

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

Bekræftelse på tilmelding, tid og sted fremsendes.

Arrangementet er støttet af Trygfonden

Foto: Bispebjerg Hospital.

44

Indvielse af nyt hjertecenter ”Vi skal have så meget samarbejde med HjerteCenter Varde, som vi kan få lov til,” sagde Regionsrådsformand Carl Holst (V), da han i begyndelsen af september klippede snoren og formelt indviede det nye hjertehospital i Varde.

Flere hundrede menneske var mødt frem for at lykønske HjerteCenter Varde med de helt nye bygninger, der omfatter i alt 4.374m² fordelt på 3 bygninger samlet om grønne gårdrum. Siden grundlæggelsen har hjertecentret leveret behandlinger og operationer af den allerhøjeste kvalitet, og det er netop også kvaliteten, der er i fokus i det nye byggeri, forklarede cheflæge Ricardo Sanchez. ”Vi er kendt for vores korte, glatte og effektive patientforløb, for få komplikationer og meget lav dødelighed. De nye bygninger er disponeret, så de understøtter vores måde at arbejde på.”

Kilde: www.hjertecentervarde.dk

Flere og flere læger flytter sammen Strukturændringer på sundhedsområdet og en større andel af kvindelige læger bevirker, at flere og flere praktiserende læger organiserer sig i kompagniskaber. Derfor er der fuld gang i byggeriet af huse, som samler flere praksisser.

Man har travlt hos arkitektfirmaet Ølgod Construction i Varde.

Det skyldes, at virksomheden har klinikbyggeri som speciale – et område, der lige nu er i kraftig vækst. ”Vi arbejder aktuelt på 5 projekter rundt om i landet, og der er flere nye på vej ind,” lyder det fra direktør Flemming Hansen.

Ifølge den seneste praksistælling fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) var der i 2009 omkring 200 færre solopraksisser end i 2000 – et fald på mere end 13 %.

Samtidig er antallet af kompagniskaber igennem de seneste 30 år steget med 60 % til omtrent 800. I samme periode er kvindernes andel af lægepopulationen mere end tredoblet, og tre ud af fire kvindelige læger indgår i et kompagniskab. Muligheden for bedre fysiske rammer er også en tungtvejende grund til at indgå i et kompagniskab – specielt for sololæger med praksis i privaten eller et mindre kliniklejemål. Lægerne Hinneruplund, der er beliggende i Hinnerup nordvest for Århus, har netop benyttet sammenlægningen med en anden praksis som anledning til at skræddersy et nybygget lægehus på 650 m². Ølgod Construction har været arkitekt og rådgiver på byggeriet, hvor der netop er afholdt reception.

Kilde: www.oelgod-construction.dk

Foto: HjerteCenterVarde.

Kvalitet Kvalitet til dit til dit soveværelse! soveværelse!

danmarks lækreste dyner og puder i kompromisløs kvalitet til fabrikspris - ingen danmarks lækreste dyner oghos puder kompromisløs kvalitet fabrikspris - ingen utroværdige før og nu priser os.iHåndlavede dyner ogtilpuder fra Ringsted dynefabrik du kan få inden for dyner og og puder iKKe industri utroværdigedet førypperste og nu priser hos os.

Håndlavede dyner puder fraetRingsted produkt! forhandles kun du i vores butik Ringsted vores online dynefabrik det ypperste kan egen få inden fori dyner og samt pudervia iKKe et industri shop. gebyr og fragt kun frit leveret produkt! forhandles i voresi hele egendanmark. butik i Ringsted samt via vores online shop. gebyr og fragt frit leveret i hele danmark.

UNIK TRYGHEDSGARANTI UNIK TRYGHEDSGARANTI

individuel tilpasning af højden (blød eller hårdheden) af din hovedpude uden beregning op tilaf 21højden dage efter købet. kr. 100,00. individuel tilpasning (blød ellerHerefter hårdheden) af din hovedpude uden beregning op til 21 dage efter købet. Herefter kr. 100,00.

Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet.

Mulighed for individuel varme tilpasning af dynen også efter købet.

TANDIMPLANTATER

Alle har råd til et flot smil EN TAND BILLIGERE

FASTE LAVE PRISER

Hamlet Implantat og Kæbe-

Implantat med krone

kirurgi tilbyder implantater i

13.900,-

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig: • Kort behandlingsforløb • Færre gener • 3-D panoramarøntgen • Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650 www.hamlet.dk

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,Alle kroner er dansk produceret.

Luksus Luksus GåsedunsGåsedunshovedpude hovedpude kr. 399,kr. 399,Baby dyner Baby dyner fra 299,fra 299,Junior dyner Junior dyner fra 499,fra 499,voksne dyner voksne dyner fra 1099,fra 1099,Sommerdyner Sommerdyner fra 1099,fra 1099,-

Køb direkte ekte dires Køb i vor hop i vor b-ses we web-shop

Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07 Søgade 2 . 4100 RingSted . tlf. 57 67 60 07

www.ringsteddynefabrik.dk www.ringsteddynefabrik.dk Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00 Åbningstider: Man-fre: 10.00 - 17.00 . lør: 10.00 - 13.00

Foto: PR-Foto, Ølgod Construction

45

46

Costa del SlotssøBadet

Healingsmassage Grundkursus

SlotssøBadet i Kolding er et forbilledligt center, som tilbyder en lang række aktiviteter i store og små bassiner. Der arrangeres også events året rundt og tilbydes wellness lige fra mudderbad til hamam.

Nyeste skud på stammen er et helt nyindviet strandområde.

27. - 31. oktober eller 10. - 14. november Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Hvis man føler at mørket er ved at sænke sig over landet, så er der nu absolut mulighed for at se solen i det netop indviede strandområde i SlotssøBadet i Kolding. For første gang nogensinde er der indrettet en strandbred i en dansk svømmehal med sand, palmer og ikke mindst en dejlig varm og afslappende sol, som skinner fra en skyfri himmel.

Der er tale om, at SlotssøBadet i Kolding som den første danske svømmehal har fået installeret en såkaldt sol-hexagon, som kan være med til, at man undgå tristhed og manglende energi i vinterhalvåret, idet vi på disse breddegrader normalt ikke ser solen ret meget og dermed også mangler lysets positive indvirkning på hjernens produktion af serotonin.

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr.

Ring efter brochure: 36 46 08 46 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.

5 års garanti på stel.

Kun 975,- inkl. moms*

Foto: PR-Foto, SlotssøBadet.

Basic Choice kun 975,-

Hvis man mangler overskud kan man nu tage på stranden i SlotssøBadet i Kolding og få et skud lysterapi.

Lysinstalleringen er foretaget af en svensk producent, som garanterer for, at brugerne ikke får nogen farlige stråler, som der tales meget om i forbindelse med solariebrug, hvorfor børn også vil kunne have gavn af at ligge under solen. ”Vi kan sågar vise en Bali-aftensol, så man inden man går til køjs derhjemme føler, at man har netop overværet en rigtig solnedgang,” oplyser centerchef i SlotssøBadet Edvard Køhrsen glad efter Bali-stranden blev indviet fredag den 1. oktober.

Læs mere på www.ssbad.dk

Familietele har mobilen Se det store udvalg på www.familietele.dk

Doro

PhoneEasy 410GSM

Nyhed fra Doro • • • •

Stort og tydeligt farvedisplay Nemt tastatur Automatisk tastelås Fås i sort og hvid

299,Doro 410

299,-

Min.forbrug pr. måned

119,-

Alle 119,- kan bruges til at tale for Mindstepris over 6 mdr.

1.013,-

SMS (Kan både sende og modtage) Telefonbog Nummerviser Alarmknap Lommeregner Automatisk tastaturlås Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

I samarbejde med

48

Minnesota-behandling Behandlingsmodellen stammer fra USA, hvor man i 50’erne forsøgte at gå nye veje i behandlingen af alkoholmisbrug og afhængighed. De første tre centre, der behandlede alkoholikere efter et helt nyt koncept, lå i staten Minnesota. Derfor kaldes modellen for Minnesota-behandling, Minnesota-model eller Minnesota-kur.

Behandlingsmetoden kaldes også for 12-trins behandlingen efter Anonyme Alkoholikeres 12-trins program.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

v C } }Ê>vÊ i` V Êi iÀÊ > ¶ -/ ÊvÀ>Ê > ÃÊÌ Êv À ÞiÌÊ Ûà Û> ÌiÌÊÊ ÊÀ }ÌÊ ©Ê }Êà © iÊ } Ûi ÃiÀ] i à Õà ÛiÊi iÛCÀi ÃiÀ]Ê «À viÃà i ÌÊÌi> Ê>vÊLi > ` iÀi]Ê C}iÊ ° °]Ê Õv À« }Ìi `iÊv ÀLié}] à iÀÌivÀ Ê>vÀÕà }

, / -Ê> Þ ÊÀF`} Û }

©} Ìi iv \ÊÇäÓäÊÇÓÇä ÜÜÜ°L Vð` Ê

Alkoholikere går igennem tilværelsen uden rigtigt at være til stede i deres eget og deres familiers liv og uden rigtigt at se, hvad der sker omkring dem.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Maser af mennesker bruger stemningsændrende midler uden nogensinde at blive afhængige. Skønt den største bekymring retter sig mod de unges alkoholvaner, så er det faktisk forældregenerationen, som har det største forbrug. De drikker vin og anden alkohol i sociale sammenhænge, som er gængs i det danske samfund. Der afholdes fx kun yderst sjældent receptioner, fødselsdage, middage og rigtige fester uden alkohol. De allerfleste mennesker taber heller ikke kontrollen på grund af alkohol, men hvis de gør det, så lærer de af deres erfaringer og undgår at gøre samme fejl igen. En alkoholiker bliver derimod ved med at drikke trods gentagne smertefulde konsekvenser. Det svarer derfor til at bede ræven om at vokte gæs, hvis man går ud fra, at en alkoholiker kan lære at drikke med måde. Udgangspunktet for Minnesota-behandlingen er da også, at der er tale om en sygdom, hvor man ikke kan tåle at drikke noget som helst. Aldrig nogensinde mere. Samfundet har dog i væsentligt omfang svært ved at forstå dette. Men alkohol er lige så farlig for en ædru alkoholiker som nødder er for en nøddeallergiker. Det kan få fatale følger.

Der er heldigvis i stigende grad sket en accept af, at alkoholisme er en sygdom og efterhånden er alkoholisme blevet optaget som en sygdom i alle store diagnosesamlinger. Flere og flere læger udtaler sig også offentligt om alkoholisme som sygdom, bl.a. som argument for, at den offentlige alkoholbehandling flytter fra de sociale

myndigheder til de sundhedsfaglige myndigheder.

Den afhængige bibringes en accept af, at afhængigheden er en sygdom Hvis en læge diagnosticerer en sygdom hos en patient, vil patienten ofte få såvel retningslinjer som medicin. De allerfleste vil som en helt naturlig ting følge anbefalingerne og tage medicinen. Lægens ord tages for gode varer. Det gælder stort set altid. Blot ikke for alkoholikere. De benægter hårdnakket, at de har en sygdom, ja, at de i det hele taget har et problem. Det er her Minnesota-modellen kan komme ind i billedet. For udgangspunktet er, at den afhængige bibringes en accept af, at afhængigheden er at betragte som en sygdom, han selv må forholde sig ansvarligt til på linje med enhver anden sygdom. Sagt på almindeligt dansk guides den afhængige gennem en proces, der leder til et brud på benægtelsen og fører videre frem til en grundlæggende og markant ændring i selvopfattelse, ansvarlighed og adfærd.

Modsat andre behandlingsformer kommer den afhængige til at se, at de omgivende problemer skyldes drikkeriet.

Minnesota-behandlingen kom til Danmark i 1980’erne og der blev etableret behandlingscentre rundt omkring i landet, således at der er i dag er behandlingssteder over hele landet. Fælles for dem er, at de tilbyder døgnbehandling typisk af 5 - 6 ugers varighed, efterfulgt af 6 - 12 måneders efterbehandling samt familiebehandling. At se alkoholisme som en familiesygdom, har altid været et centralt element i Minnesota-behandlingen, forstået på den måde, at alle i familien bliver berørt

af drikkeriet og at alle familiemedlemmer derfor har brug for hjælp og støtte til forandring og helbredelse. Inden for de sidste 10 år har en række behandlingscentre også tilbudt ambulant Minnesota-behandling, hvor man til forskel fra døgnbehandlingen forbliver hjemme og deltager i en række ugentlige behandlingsmøder.

Denne behandlingsform retter sig mod de mere ressourcestærke alkoholmisbrugere, som de der er i arbejde eller har et støttende ædru netværk.

Minnesota-behandling er dyr og krævende, især når der er tale om døgnbehandling. Men til gengæld er succesraten høj. Helt op til 80 % bliver og forbliver ædru og kan bagefter få et godt og givende liv uden brug af alkohol.

Minnesota-behandlingssteder Mange Minnesota-behandlingssteder har informative hjemmesider, hvor man kan læse mere udførligt om behandlingsmetoden og om de enkelte steder.

• Behandlingscenter Tjele: www.tjele.com • Behandlingshjemmet Nordjylland: www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk • Behandlingscenter Stien: www.bhcs.dk • Aadalens behandlingscenter: www.aa-dalen.dk • Behandlingscenter Bakkedalgaard: www.bakkedalgaard.dk • Behandlingscenter Møllen: www.mollen.dk • Privathospitalet Svanegården: www.svanegaarden.dk • Behandlingscenter Majorgården: www.majorgaarden.dk

Godt Smil Tandlægerne

SPAR OP TIL 40% PÅ TANDBEHANDLING Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde inden for implantater, porcelænskroner, parodontose og tandblegning

HOS GODT SMIL FÅR DU:

PRISEKSEMPLER:

Høj kvalitet til en fair pris Tryghed og smertefri behandling Tilskud fra den offentlige sygesikring Tilskud fra Sygeforsikringen Danmark Mulighed for at se film under behandlingen

Porcelænskrone........................... kr. 3.500 Porcelænsfacade ......................... kr. 3.800 Tandblegning................................ kr. 2.000 3-leddet porcelænsbro ................kr. 10.500 Tandimplantat ..............................kr. 12.000

Det er nu ikke længere nødvendigt at rejse til Tyskland for at få en tandbehandling af en høj kvalitet til en fair pris.

Hos Godt Smil kan du få udført din tandbehandling til samme pris som i Tyskland og endda helt uden at rejse!

Burkhardt Gieloff, Dr. med. dent.

ODENSE Mogensensvej 24C 5000 Odense C

ÅRHUS Stenvej 25A 8270 Højbjerg

HORSENS Ormhøjgårdvej 1 8700 Horsens

FREDERIKSBERG Roskildevej 37 A, 2 2000 Frederiksberg

www.godtsmil.dk · Telefon: 70 29 40 20

50

”Du drikker ikke, fordi du har problemer – du har problemer, fordi du drikker” Sådan sagde en behandler til Anna Marie Aggerholm, da hun var blevet ’hældt ind i sygevagten’ på Minnesotabehandlingsstedet Tjele. Anna Marie var tidligt blevet dybt afhængig af et dagligt alkoholindtag for at få sit liv til at fungere. Anna Maria vidste ikke, at hun var disponeret for afhængighed. Men den kom til udløsning, da hun fandt det stof, der kunne få følelsen af tomhed til at forsvinde. Anna Marie gamblede med sit liv. Men hun er en af de heldige, for hun vandt over Kong Alkohol.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Anna Marie Aggerholms historie rummer ingen tragedier i barndommen, der kan forklare, hvorfor hun blev alkoholiker. ”Jeg ved godt, at det gængse billede af en alkoholiker er, at vi har det med os i bagagen et eller andet sted fra. Enten er det overgreb i hjemmet af fysisk eller psykisk art eller det er incest eller andre traumer. Jeg kan ’desværre’ ikke diske op med sådan nogle historier,” forklarer hun.

Alkohol var heller ikke noget hun kendte til hjemmefra, for begge forældre kom fra selv fra hjem, der hverken havde råd, lyst eller behov for at drikke alkohol. Jeg ville ønske at jeg kunne sætte tidspunkt på, hvornår det gik galt,” forklarer Anna Marie Aggerholm. ”Men det kan jeg ikke.”

Der må være noget mere til mig ude i verden ”Jeg har den samme historie som en stor del af Danmarks alkoholikere har. I min verden – og min verden er efterhånden også så mange andres verden – er alkoholafhængighed eller lad mig sige det på en anden måde – afhængighedssyndromet overfor hvad som helst: sex, shopping, arbejde, spil, sukker og mad – noget, der ligger latent i os, som en genetisk disponering. På et tidspunkt i vores liv er vi selvfølgelig selv med til at udløse eller tricke den der afhængighed. Vi ved det bare ikke. Når jeg holder foredrag, plejer jeg at sige, at jeg faktisk først begyndte at drikke da jeg var 25 år gammel. Selvfølgelig havde jeg haft oplevelser med alkohol i gymnasiet og til fester, men slet, slet ikke noget jeg betragtede som et stof jeg kunne bruge til en skid. Jeg ved godt, at folk siger, når jeg hævder, at der i 1975 ikke var noget hash på Hobro Gymnasium, at så har jeg bare ikke kigget ordentligt efter. Nej, for jeg kiggede ikke til den side.

Det var slet ikke noget, jeg havde behov for.”

Anna Marie Aggerholm får en god uddannelse som tosproglig korrespondent og inden hun er 25 har hun et godt job, mand og lille søn, hus og have. Hvor andre ville have det godt, føler Ana Marie sig helt tom. ”Jeg tænkte, at det da ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle bo i det her parcelhus med vinkelstue og grøn græsplæne, indtil vi faldt sammen som

70-80-årige. Er der ikke mere? Der må være noget mere til mig ude i verden. Det var der så sandelig også,” lyder det så tørt fra Anna Marie. ”Det skal jeg nok love for.

Hold da op.”

for det var nok netop de ting, jeg higede efter. Noget der kunne gøre mig til et helt menneske. For historien er, at jeg op igennem hele min opvækst og ungdom faktisk har følt mig sådan lidt forkert i det. Sådan

”For tre år siden sagde jeg op på Tjele og jeg har i dag min egen virksomhed, hvor jeg går ud og intervenerer på virksomheder og i familier samt har terapi herhjemme. Jeg holder også tonsvis af foredrag i Danmark,” forklarer Anna Marie Aggerholm.

Alkohol kan gøre mig til et helt menneske ”Da jeg er 25 år gammel, møder jeg en anden mand i mit liv, som har et socialt accepteret forbrug af alkohol. Han er nemlig 20 år ældre, end jeg er, og er også socialt et helt andet sted. Et par trin længere oppe på rangstigen, vel. Jeg hopper ind i det, men tænker: Hold da op. Skal vi have cocktails her om eftermiddagen’. Det var da en pudsig ting, men det hopper jeg da ombord i. Sådan skal man vel gøre her. Og vin til maden og en sjus at gå i seng på.

Det stillede jeg ikke spørgsmålstegn ved.

Jeg kunne heller ikke kunne drømme om at prøve på at komme og lave om på det,

lige som om, jeg kom fra en anden planet, uanset hvilket selskab jeg færdedes i.” ”På det tidspunkt finder jeg ud af, at alkohol kan gøre mig til et helt menneske, så det er vældigt tillokkende. De første mange år er det overhovedet ikke problematisk. Der ligner jeg alle de andre.

Pludselig føler jeg, at jeg er kommet hjem.

Det er det tillokkende ved alkohol. Jeg er afslappet. Jeg er hel. Jeg har 100 % selvtillid og selvværd, når jeg drikker. Også før det bliver et problem. Men jeg vil så sige, at i mit tilfælde, da går det faktisk lynhurtigt med, at det bliver et problem.

Min biologi i kroppen har åbenbart taget imod det stof som noget: ’tak skal du

51

”Hvorfor er det kun i Danmark, at vi har en beruselseskultur?

Hvis man ikke drikker, så er man underlig. Men jeg har nu ingen problemer med at forsvare mig selv. Jeg siger bare: Næ, tak du. Jeg er alkoholiker og jeg tror vædde med, at jeg er foran dig, så klø du endelig selv på.”

ellers have, du. Det kan vi godt bruge.’ Så jeg siger altid, at jeg begyndte at drikke, da jeg var 25. Inden jeg var 30, var jeg dybt afhængig af et dagligt indtag for at få mit liv og min hverdag til at fungere.”

Tro. Håb. Og ædruelighed.

Disponering for afhængighed kommer til udløsning ”Min krop har det simpelthen godt med det. Det er det stof, jeg skal bruge. Det er det, der får Anna Marie til at blive 100 % levende og et helt menneske. Jeg bruger meget udtrykket, for det giver mig mening. Jeg har altid haft sådan et hul i min sjæl, som jeg ikke rigtigt har vidst, hvordan jeg skulle lukke. Det er det, jeg betragter som den disponering for afhængighed, som kommer til udløsning, da jeg finder det stof, der lukker hullet. For nogle mennesker er det ludomani, for andre er det mad og sukker. Mit var så alkohol.” ”Alting er gået op for mig set i bakspejlet. Jeg har virkelig taget den sætning til mig, som Kirkegaard engang har sagt: ’Livet skal leves forlæns og forstås baglæns’, forklarer Anna Mie Aggerholm.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser.

Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Tro på fremtiden. Håb for familien.

6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Let hjertet.

Få hjælp til ædruelighed.

Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.

Anonymt. Uforpligtende.

52

Anne Marie og hendes mand var i foråret i Sydney. ”Hvis ikke jeg var blevet ædru, var jeg aldrig kommet på drømmeturen til Australien.

Jeg ville enten være død, ikke have råd eller også var der ganske enkelt ingen, der gad være sammen med mig så længe så langt væk.

Ih guder, hvor er der mange gevinster ved at være blevet ædru.”

”Jeg kan specifikt huske min 30 års fødselsdag. Vi skal have stor fest og også housewarming, for vi er flyttet ind i en stor gammel, grim kasse i Virum. Familien kommer over fra Jylland. Jeg er fuld, da de ankommer om aftenen, dagen før min fødselsdag. Men

Har du - eller een du holder af problemer med alkohol eller medicin?

På Behandlingshjemmet Nordjylland får du en professionel og effektiv behandling

Telefon 98 91 17 07 ”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Den værdige og professionelle løsning på dit alkohol problem estrup er Ole Th Skuespill

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

allerede der begynder jeg, dvs. min sygdom, at opfinde alle de der retfærdiggørelser og undskyldninger og glatten ud, for jeg bilder dem jo ind, at det er stress i forbindelse med denne her fødselsdag. Den æder min mor – i hvert fald på overfalden. Hun har nu haft mistanke om mit alkoholmisbrug lige så lang tid, som jeg har drukket. Jeg er heller ikke i tvivl om, at min mand også har en mistanke. Men han siger ingenting, for jeg har så travlt med andre ting og sådan var jeg ikke, da han mødte mig. Forblændelsen blænder også af for mange andre ting, vil jeg sige. For vi vil jo helst tro det bedste. Og nu går det lige så godt. Og hvis jeg begynder at rode i en lort, så begynder den at lugte noget mere.

Det er jo sådan det er, ikke?”

Drikker hver dag – sådan gør man i Københavnstrup ”Jeg har altid haft godt arbejde og har altid passet det. Det er også meget klassisk for alkoholikere. Det sidste vi giver slip på, det er vores arbejde. Derfor er 90 % af alle Danmarks alkoholikere jo også i fastansættelser. Jeg har lignet alle andre på overfalden. Det er kun, når man kratter i den og man ved, hvad man skal kigge efter, at man har kunnet se, at der var noget i vejen med mig.

Men vores dagligdag i Virum er præget af, at vi skændes og der er dysfunktioner. Hvis vi skal have lappet noget, så smutter vi lige til Schweiz og holder nytår, så er det sikkert i orden, når vi kommer hjem. Jeg flyver min mor over fra Ålborg, så hun kan passe hus, hund og barn. Det er et liv i overhalingsbanen i nogle år. Vi får os selv overbevist om, at det er derfor, at vi er så stressede og

53

at vi er nødt til at dæmpe det lidt med alkohol. Vi har behov for det. Det er helt legalt.” ”Jeg begynder at arbejde i min mands importvirksomhed; jeg passer kontoret, mens han rejser verden tynd for at skaffe agenturer. Her skal jeg have et glas hvidvin til min frokost. Det gør man her i whiskybæltet. Jeg ved ikke, hvor jeg har den idé fra, for der er jo ingen hjemme. De er jo ude og tjene penge, så de har råd til at bo der. Men det er min retfærdiggørelse.

Sådan gør man i Københavnstrup. Jeg drikker hver dag. Er det ikke om morgenen, så er det midt på dagen og om aftenen. Jeg ligger aldrig ’lig’, men har et jævnt forbrug, en funktionspromille.

Det afholder mig fra at gå op i alle mulige andre ting i mit liv. Jeg har ingen fritidsinteresser, jeg har ingen veninder og jeg har ikke noget at gøre i min søns skole.

Jeg er der til alle forældremøder og jeg sørger for at gøre alle de mekaniske gode ting, som jeg har lært hjemmefra, at man gør, hvis man er et ordentligt menneske.

Men jeg er ikke til stede i mit eget og min søns liv. Jeg sidder til forældremøderne og tænker: ’Er vi snart færdige, så jeg kan komme hjem til det, det handler om.’

Kong alkohol står nemlig bag melposen i køkkenskabet og skriger.”

På psykiatrisk skadestue med totale abstinenser ”Forholdet til min mand får en ende den dag i 1990, hvor vi finder ud af, at vi er nødt til at skilles, for vi kan ikke få tingene til at fungere. Men det tager tre år at få huset solgt. Vi bor under samme tag i de tre år det tager at få huset solgt. Det er de værste år i mit liv og der tager mit alkoholmisbrug fart. Men stadigvæk kalder vi det ikke alkohol. Vi kaldet det, at vi er vokset fra hinanden. Jeg flytter i lejlighed sammen med min søn, som på dette tidspunkt står for at skulle konfirmeres.

Jeg synes, at vi får det rigtig godt. Og det er klassisk for alkoholikere i afhængighedsfaser. Lige så snart der sker noget nyt i vores liv, så tror vi, at en ny begyndelse nu starter. Enten en ny mand eller et nyt arbejde eller vi flytter. Det første stykke tid går egentlig meget godt. Men jeg falder jo lynhurtigt tilbage igen. Og så står min søn pludseligt helt alene tilbage med mig, sølle knægt altså. Da han går ud af niende klasse, kommer han i tiende klasse på Åbybro Ungdomsskole i Vendsyssel. Det er noget min søster har fået ham skrevet op til mange år i forvejen, under påskuddet af, at skolen var det bedste år i hendes liv,

Alcologic Consult Anna Marie Aggerholm ejer og driver Alcologic Consult i Randers. Anna Marie Agerholm er rådgiver og foredragsholder og har i 2010 skrevet bogen ’ Tag kampen op mod alkoholafhængighed’, som kan købes direkte hos hende selv eller via andre webshops. Læs mere på www.alcologic.dk

så det skal hendes på det tidspunkt eneste nevø i hvert fald også opleve. Allerede nogle år før kan hun godt se, at hun skal sørge for at foranstalte et eller andet, så min søn bliver tvunget ud af vores familie, for ellers går det helt galt for ham. Min søster ofrer næsten sig selv for at prøve at redde mig. Det er noget af det eneste, hun er mislykket med.” ”Med min søn i Vendsyssel, sidder jeg alene tilbage. Så har jeg kun Kong Alkohol som selskab. Og han er altså den stærkeste, når vi er alene. Det ender med, at jeg i oktober 1995 er en tur forbi psykiatrisk indlæggelse på Hvidovre. Jeg bliver indbragt til psykiatrisk skadestue med totale abstinenser og er nærmest ved at gå i alkoholkramper. Da jeg bliver spurgt ved indlæggelsen, hvad mit forhold til alkohol er, så siger jeg, at det vel er ligesom alle andre danskeres. Og så siger sygeplejersken til mig, at det er altså ikke noget at prale af, det må jeg endelig ikke tro. Det er hvad vi snakker om alkohol. Ellers er jeg resten af tiden til observation for en depression. Men jeg har aldrig i mit liv haft en depression. Jeg har været drukket ned, så det blev forvekslet med en depression.

Da jeg er færdig der, tager jeg to måneder til Jylland på rekreation hjemme ved min mor og far. Tager tilbage igen og tror, at den hellige grav er velforvaret. Og der går lige nøjagtigt en måned, så er jeg om muligt slået endnu længere tilbage end før, jeg kom på psykiatrisk hospital.

Da kommer min mor og far og henter mig, faktisk næsten uanmeldt. De spænder traileren på bilen og de ting, de kan have på traileren, tager de med til Jylland. Resten smider de ud. De tager mig med også, siger mit job op ved Rambøll, siger min lejlighed op og så skal jeg hentes hjem. Jeg hadede dem som pesten for det. Hvad bildte de sig ind? Komme og blande sig i mit liv. Jeg var 39 år gammel og jeg havde været direktørfrue i Virum

og så tror de, at de bare kan komme og hente mig. Den var den gestus, der reddede mit liv. Ellers havde jeg været død i dag.”

Vanvittig oven i hovedet af alkoholisme ”Jeg kommer hjem til Jylland, men det alkoholiske vanvid har jo sat ind for lang tid siden, så da jeg kommer til mig selv en fire-fem dage efter denne her kodyle druktur, som jeg er blevet hentet ud af, begynder jeg at søge arbejde og søge lejlighed. Der går lige nøjagtigt to måneder, så har jeg job som direktionssekretær på Ålborg Industries, er blevet klippet og har fået nyt tøj. Når jeg sidder her og fortæller dig det, så er det altså sådan det foregik,” siger Anna Marie under stor latter. ”Jeg er totalt vanvittig oven i hovedet af alkoholisme. Jeg kan spille skuespil, når tingene virkelig er ved at puste mig i nakken. Jeg køber en ejerlejlighed og min søn, som er begyndt på teknisk skole, flytter hjem. Hold da op, hvor det går. I to måneder. Så er det tilbage igen. Jeg falder igennem i mit nye job og bliver konfronteret med, at jeg har et alkoholproblem.

Jeg siger, de kan passe sig selv. Så siger de, at jeg må vælge mellem antabus eller en fyreseddel. Så må jeg jo tage antabus.

De næste to år går sådan op og ned med antabus, hvor jeg hver tredje måned synes, at jeg er verdensmester og hopper af bussen igen. Lige så snart alkoholikere hopper af bussen, så hopper de ombord i en kodyl druktur og så kører det virkeligt.

Der er ikke noget der hedder den gyldne middelvej. Det er enten eufori eller smerte.

Ikke spor andet.”

Tæt på at dø, men kommer i Minnesota-behandling ”Jeg begynder i denne periode også at gå til psykolog og til mange andre behandlere, men jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg er

54

så underlig og ikke kan drikke ligesom alle andre. Men det er det eneste, vi aldrig nogensinde lærer mere. Os, den kvarte million, der er decideret afhængige. Jeg får det ikke lært og jeg må bide i det sure æble den 15. april 1999, da mine forældre finder mig i min seng, døddrukken og tæt på at dø og tager mig i Minnesotabehandling.” ”Hvorfor tage Minnesota-behandling? Hvorfor vælge det? Det gør jeg jo heller ikke. Jeg kan ikke huske, at jeg kommer af sted.

Jeg bliver hældt ind i sygevagten i en spand og så siger min far. ’Kan I gøre den der klump gelé til noget som helst her på stedet?’. Anna Marie ler hjerteligt. ”Det har de da heldigvis formået.

Jeg ved først fire dage efter, jeg bliver indlagt, hvor jeg er henne og hvorfor jeg er der. Jeg er totalt væk. Det er mine forældre, der redder mig. Forældre er altid de sidste, der står af. Min søster gider mig ikke mere, min bror er stået af for mange år siden, min søn er flyttet over til en kammerat i Nørresundby – han kan ikke holde ud at komme hjem og finde sin mor i sengen, og som lignede noget, der var løgn. Så hellere flytte helt. Han er selvfølgelig dybt, dybt bekymret og dybt, dybt sorgfuld og havde i øvrigt været mor for mig de sidste fem år.” ”Jeg er i Minnesota-behandling i seks uger og i de uger tager mit liv en 180 graders kolbøtte, idet det pludselig går op for mig, hvad det er, der er sket – hvorfor de ikke virker alle de tiltag, jeg havde været ude for i det offentlige system i ni år. De har behandlet mine symptomer og aldrig nogensinde gået ind og kigget på min alkoholafhængighed. Først da jeg kommer i 12-trinsbehandling, som jeg foretrækker at kalde det, sker der noget. Det går op for mig den dag, da rådgiver Ejnar kigger mig ind i øjnene og siger: ’Stop, stop, stop Anna Marie. Stop alle de der forklaringer.

Nu skal jeg fortælle dig, hvordan det hænger sammen. Du drikker ikke, fordi du har problemer. Du har problemer, fordi du drikker.

Lad os starte er.’ Det var vitterligt et helt nyt udgangspunkt for min helbredelse. Jeg skal tage hånd om min alkoholisme. Jeg skal ind og finde mig selv. Jeg havde drukket Anna Marie væk. Det var jo en personificering af Kong Alkohol, der var kommet frem. De sidste mange år, var det sygdommen, der talte, når folk spurgte mig om noget, for vores personlighedsændring er næsten mere uhyggelig, end vores forbrug af alkohol. Det er en 100 procents fremmedgørelse.”

En anden Anna Marie: Ædru, behandler og nu selvstændig rådgiver ”Når jeg møder gamle kammerater fra skolen, så siger de, at jeg er blevet mig selv igen. Der kan jeg så betro dem, at jeg aldrig har været, som jeg er nu. For jeg har fået en dyb indsigt og en viden om, hvad det er for et menneske, jeg er. Og det er jeg meget taknemmelig for. Men under min behandling er jeg godt klar over, at det ikke slutter der for mig. Jeg skal ud og have udbredt kendskabet til familier og alkoholikere om, at der er håb. For jeg har gået i et no hope i ni år. Jeg er også et sted i livet, jeg er 43 år, hvor jeg kan nå at blive noget andet. Jeg har også mødt ham,

Problemer med alkohol?

Alkoholisme er en sygdom, hvor alle i familien og øvrige relationer påvirkes.

Behandlingscenter Sjælland tilbyder døgnbehandling til den afhængige, samt ambulant familiebehandling.

Kan kontaktes hele døgnet på Tlf. 7020 4042 · Mail: inf@behandlingscentersjaelland.dk

”Forældre har ikke styr på deres unges druk i dag. Ja, forældre køber jo selv alkohol til deres unge, så de ikke falder uden for de sociale rammer. Jamen, hør her. Vi kommer jo ingen vegne,” siger Anna Marie Aggerholm indigneret. ”Så måske skal vi til at lave forældrekurser. Det er der, vi skal starte. Det er forældrene, vi skal have fat i. Men vi er jo oppe imod en alkoholindustri, som laver sodavand med sprut i.”

der min mand i dag, og som holder ved på trods. Jeg kommer tilbage til min arbejdsplads som direktionssekretær og ved, at jeg skulle have to år til at gå, for man skal have været varigt ædru i to år, før man kan blive optaget på uddannelsen som behandler på Frederiksberg Centret.” ”Da jeg kom tilbage til min arbejdsplads, hvor jeg har lavet så meget ravage, været så meget sygemeldt og generet så mange kolleger, der ligger der en kuvert på mit skrivebord med hele prisen på den Minnesota-behandling, jeg har været igennem.

Jeg havde ellers måttet låne penge i banken til det. De ville godt belønne, at jeg havde taget skeen i den anden hånd. Det var helt fantastisk.” ”Efter et år beder jeg om at komme på halv tid, for jeg har fået et halvtidsjob som nattevagt på Tjele, for at prøve at være i miljøet, inden jeg ofrer penge på uddannelsen. Det kan jeg godt holde ud at være i. Jeg sælger efter endnu et år min lejlighed, flytter ind til kæresten, så jeg har råd til at betale 104.000 for uddannelsen som behandler. Det tager et år at tage uddannelsen og jeg pendler frem og tilbage mellem Købehavn og Jylland. Jeg vil bare det her. Da jeg bliver rådgiver får jeg ansættelse på Tjele.

Det er et helt fantastisk liv at slippe for åget, for trangen, for ikke at være til stede i mit liv. Jeg er pludselig et helt menneske uden alkohol. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har heller aldrig prøvet før, at kunne give slip på kontrollen. ’Gad vide, hvad der sker for mig i dag’ – det siger jeg stadigvæk, når jeg vågner om morgenen. Jeg er spændt på at se, hvad der bliver budt mig hver dag.”

?

e en

n

ro

e

p am

u og

e ib

Kr

Gå dobbelt så langt - uden smerter Smertefri og stadig aktiv

Padma 28 kan også hjælpe dig, hvis du kan svare JA til et eller flere af disse spørgsmål:

• • • •

Oplever du at have uro i benene?

Har du ofte kolde fødder ?

Døjer du med smerter og spændinger i benene?

Skal du holde pause, når du går længere strækninger?

Hvad er Padma 28?

Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige tibetanske lægeurter. Det anvendes bl.a. ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning, hvilket er dokumeneteret i flere studier. Resultatet af et dansk studie er illustreret herunder.

Det er længe siden, at 74 årige, Else Walther fra Tåstrup, døjede med følelsesløshed og kulde i benene. For siden hun startede med Padma 28, er symptomerne forsvundet, og hun er nu i fuld vigør og smertefri. Ugentlige cykelture og gymnastik er igen en del af Elses hverdag.

En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig fordi blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne.

For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring til Medica Clinical Nord på tlf. 4611 6669.

Padma 28 forhandles på apoteket, hos Matas og helsekostbutikker.

Gennemsnitlig gå afstand i meter efter indtag af Padma 28 i 16 uger 300 m.

Padmagruppe Forbedring: 96%

250 m.

200 m.

150 m.

Placebogruppe Forbedring: 15%

100 m.

50 m.

0 m.

Uden padma Start m/Padma

Efter 4 uger

Efter 8 uger

Efter 12 uger

Efter 16 uger

Padma: Anvendelse: Naturlægemiddel til lindring af gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens). Dosering: Voksne og børn over 12 år: 2 tabletter 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Kan ikke anbefales. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne. I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes af personer med arvelig fruktoseintolerans. Bivirkninger: Alvorlige: I sjældne tilfælde er der set luftvejsgener, løbende næse og astma efter brug af præparater indeholdende kurvblomst. I meget sjældne tilfælde er set påvirkning af leverfunktion f.eks. gulsot. Ikke alvorlige: I sjældne tilfælde ses hjertebanken. Derudover kan der forekomme søvnforstyrrelser, træthed, indre uro, mavesmerter, mavekramper, kvalme, opkastning, forstoppelse, diaré, luft i maven, hududslet, kløe og hævelse. Læs altid indlægssedlen i pakningen grundigt.

Priser: 120 tabl. kr. 279,00 - 200 tabl. kr. 429,- 400 tabl. kr. 749,- MTR nr. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

56

Kampen mod aids

er langt fra slut Selv om der de senere år er sket store fremskridt i aids-bekæmpelsen, er epidemien stadig et kæmpe problem i Afrika, Asien og Østeuropa. Der bliver forsket intenst i at forebygge smitten.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Hiv og aids på verdensplan I 2008 døde to millioner mennesker i verden af aids. Det er mere end 166.000 mænd, kvinder og børn om måneden. Eller 5479 dødsfald hver eneste dag.

FN skønner, at 2,7 millioner mennesker blev smittet med hiv i 2008.

Det svarer til 225.000 hver eneste måned eller knapt 7400 nye smittede hver eneste dag.

På verdensplan lever der 33,4 millioner mennesker, som er smittet med hiv.

Kilde: UNAIDS og WHO

Foto: Lotte Frandsen.

En stor del af forskningen i hiv og aids foregår på forebyggelsessiden, for hvis man skal gøre sig håb om at bekæmpe epidemien, skal der findes effektive midler til at hindre smittespredning. I Danmark er man med helt i front med hensyn til at udvikle en vaccine. ”Det vil være det ultimative succesfulde at få en effektiv vaccine, men det er meget, meget svært,” siger professor i infektionsmedicin på Skejby Sygehus og formand for AIDS-Fondet, Lars Østergaard.

Ifølge ham er der to grupper i Danmark, der arbejder på at udvikle en vaccine. På Statens Serum Institut forsker man i at lave en vaccine, man kan få, når man er smittet, og som vil give et mildere forløb af sygdommen. På Skejby Sygehus arbejder man sammen med Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet og en række internationale samarbejdspartnere på at udvikle en regulær forebyggende vaccine. ”Vi arbejder målrettet med projektet forskellige steder rundt omkring i verden, for vi står virkelig og mangler den vaccine for at få bremset epidemien.”

Ideen til den nye, forebyggende vaccine er udsprunget fra Aarhus Universitet og Skejby Sygehus. Man har ved hjælp af genteknologi ændret på hiv-virussets

Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, er med helt fremme i udviklingen af en forebyggende vaccine mod aids. overflade, så det ikke længere hæmmer immunsystemet. Dermed bliver vaccinen meget mere effektiv, og personer, der bliver udsat for smitte, har lettere ved at bekæmpe virus, inden det har sat sig fast i kroppens celler. De foreløbige resultater ser lovende ud. ”Det er meget, meget spændende. Det vil være lidt for vildt, hvis vi kan være med

til at redde verden fra denne her frygtelige sygdom. Der er desværre mange ting, der kan gå galt, og ingen har haft succes med det før, men vi har fat i den lange ende.”

Creme og omskæring forebygger Andre forebyggende tiltag er udviklingen af en creme, der dræber hiv. Cremen er til at putte op i skeden.

57

Ifølge Lars Østergaard er der ingen anden sygdom, der er så socialt uacceptabel og der forestår stadig et kæmpe oplysningsarbejde omkring hiv og aids. Han mener, der stadigvæk er meget mystik forbundet med sygdommen, og at det er med til at sætte de smittede i bås.

”Cremen har den fordel, at kvinderne i større grad selv bliver herrer over deres beskyttelse. Det er endnu på forsøgsbasis, og man ved ikke om den bliver praktisk anvendelig.”

Det har også vist sig, at omskårne mænd er langt mindre modtagelige for smitte. Lars Østergaard mener dog, at gevinsten ved omskæring er begrænset. ”Smitten er jo særlig udbredt i Afrika, hvor mere end halvdelen allerede er omskåret af religiøse grunde, så her betyder det nok ikke så meget. Og det er et enormt apparat at sætte i gang at lave et kirurgisk indgreb på en hel befolkning. Dertil kommer de etiske overvejelser. Det er problematisk, men effekten er der, og man omskærer visse steder i WHO regi.”

Risikogrupper skal lade sig undersøge Hvert år bliver cirka 300 danskere smittet med hiv. De fleste af dem vil opleve lidt influenzalignende symptomer kort tid efter

o.

Phot Stock avian ndin . Sca Foto

Behandlingen er effektiv Den medicinske udvikling har medført, at man nu kan give en meget effektiv behandling, som ikke bare giver patienterne et bedre og længere liv, men som også begrænser smitterisikoen væsentligt. ”De patienter, der bliver behandlet, har meget, meget færre virus i deres sæd og blod, og når man reducerer antallet af virus til stort set ingenting, minimeres risikoen for smitte.”

I ulandene er man begyndt at behandle alle, der har hiv, uanset hvor angrebet deres immunsystem er for at se, om det er en farbar vej til fremover at bekæmpe epidemien. Selv om de foreløbige resultater i videnskabelige forsøg viser, at det går godt, er der stadig lang vej at gå for at skaffe behandling til dem, der har brug for det. ”Der er rigtig, rigtig mange mennesker i Afrika og Asien, som ikke får behandling overhovedet. Når der er to patienter, der kommer i behandling, er der fem nye, der er blevet smittet.”

Mens man i ulandene forsøger at behandle alle smittede, vil man aldrig give alle hiv smittede i Danmark behandling for at undgå en epidemi. ”Det er to forskellige strategier. Det er ikke relevant i Danmark, for epidemien skal have et vist omfang, for at det giver mening at behandle alle.”

Herhjemme bliver patienterne tilbudt at komme i behandling, når deres immunsystem er så skadet, at tallet for de hvide blodlegemer er nede på 350. Det ligger normalt på 1000. ”Det er hele tiden en afvejning, hvornår man skal starte behandlingen, for medicinen har også bivirkninger i form af kvalme, diarre og udslet, og på længere sigt kan man se skader på leveren, nyrerne og hjertet.”

smitten, men derefter lever de fleste et helt normalt liv de næste syv til otte år.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker.

Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen Tlf. 86 52 19 19 ell.

Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

58

”... Da det hele startede engang i 80’erne,

så vi patienter med aids. De var udmagrede, havde mange smerter, og flere af dem blev blinde.

Den eneste behandling var sjælesorg.”

Lars Østergaard

”Så er deres immunsystem så ødelagt, at de begynder at få infektioner af nogle mikroorganismer, man normalt ikke bliver syg af, men som forekommer rundt omkring i miljøet. Det er typisk voldsomme lungebetændelser eller betændelse i nervesystemet.”

Lars Østergaard pointerer, at jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre kan man bevare sit immunsystem, og han opfordrer alle til at blive undersøgt tidligt, hvis de har en risikoadfærd. ”Når man kommer i behandling på det rigtige tidspunkt, stiger antallet af hvide blodlegemer hos de fleste, og patienterne

kan opnå at få et næsten normalt immunsystem igen. Samtidig nedsætter man risikoen for at smitte andre, fordi antallet af virus reduceres, når man får medicin. Og behandlingen i dag er simpel, man skal bare tage en tablet om dagen.”

Der bliver gjort en stor indsats for at finde de folk, som kan være smittede, men som ikke har ladet sig teste. Man regner med, at cirka 1000 danskere er smittede uden at vide det.

Stor stigmatisering af de smittede Ifølge Lars Østergaard forestår der stadig et kæmpe oplysningsarbejde omkring hiv og aids. Han mener, der stadigvæk er meget mystik forbundet med sygdommen, og at det er med til at sætte de smittede i bås. ”Mange vil ikke drikke af samme glas som en hiv smittet, andre nægter at lade deres barn passe eller få deres tænder set efter af en med hiv. Vi har flere kendte mennesker og direktører, som virkelig frygter for deres karriere og deres virksomheder, hvis det kommer ud, at de er smittede. Men det er vanskeligt at holde hemmeligt, at man tager medicin. Derudover føler mange stor skyld, hvis de har smittet andre. Det er et enormt pres for de smittede. Der findes ingen anden sygdom, der er så socialt uacceptabel.”

Indianer ansat på afdelingen På infektionsmedicinsk afdeling er man helt bevidst om, at det er nødvendigt at arbejde med den psykologiske del af sygdommen også. Derfor har man i et forsøg på foreløbig et år ansat en indianer, der hedder Hawk of The Yellow Wind, til at hjælpe patienterne med at tage ansvar for deres liv og sygdom. ”Han er rigtig, rigtig, rigtig god. De patienter, der har deltaget i hans kurser, er meget begejstrede og har en helt anden holdning til deres liv og deres sygdom.”

Hiv og aids i Danmark I Danmark lever cirka 5.000 mennesker med hiv. Af dem går cirka 4.000 jævnligt til kontrol.

I 2008 blev 276 personer konstateret hiv positive i Danmark. Heraf er 196 mænd og 80 kvinder. De sidste ti år har antallet af personer, der får konstateret hiv, ligget nogenlunde stabilt på mellem 250 og 300 om året.

Kilde: Statens Serum Institut

Foto: Scandinavian Stock Photo.

59

På Skejby Sygehus arbejder man sammen med Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet og en række internationale samarbejdspartnere på at udvikle en regulær forebyggende vaccine mod aids.

I hospitalsverdenen er det et utraditionelt projekt at have en indianer ansat og at se på det hele menneske, og Lars Østergaard understreger, at han som professor til enhver tid er garant for, at den videnskabelige og sundhedsfaglige kvalitet er i orden. ”Patienterne skal have den mest optimale medicinske behandling, og vi skal selvfølgelig sikre, at fagligheden er i højsædet.

Men samtidig arbejder vi også med det følelsesmæssige, det kropslige og det spirituelle. Det er vigtigt at arbejde med alle aspekterne for at opnå en optimal sundhed for den enkelte patient. Undervejs på kurserne laver vi videnskabelige målinger både med hensyn til livskvalitet og immunsystemets evne til at reagere.”

Endnu er der ingen videnskabelige resultater, men det er Lars Østergaards håb, at kurserne med Hawk of The Yellow Wind virker, og siden kan bredes ud til andre kroniske patienter.

Få smilet tilbage!

Fåen smilet tilbage! med ny tandprotese med en ny tandprotese

Aids sjælden i Danmark I dag giver det ifølge Lars Østergaard ingen mening at snakke om aids i Danmark. ”Da det hele startede engang i 80’erne, så vi patienter med aids. De var udmagrede, havde mange smerter, og flere af dem blev blinde. Den eneste behandling var sjælesorg.

I dag er der kun få indlagte patienter på infektionsmedicinsk afdeling, og det er dem, der kommer sent i forløbet. Langt de fleste patienter er ambulante og klarer sig godt uden infektioner www.lkt.dk forudsat, at de tager deres medicin regelmæssigt.” ”Der er sket et usædvanligt stort gennembrud for aids og hiv iwww.lkt.dk den vestlige verden, men vi har også et ansvar over for resten af verden. Jeg kunne godt ønske mig mere vilje i den vestlige verden til at være med til at løse de store, internationale sundhedsproblemer. Hvis jeg selv havde så mange penge som for eksempel Bill Gates, så ville jeg også gerne blive husket for at donere penge til forskning i de her frygtelige sygdomme.”

– og fordel udgiften med et rente-

– ogogfordel udgiften med et rentegebyrfrit tand-abonnement og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling. uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

60

Læger sejler til patienterne i det østlige Indien 2.500 øer fordelt på omkring 10.000 km2 med en befolkning på omkring to en halv millioner. Størrelsesordenen er lige så stor som udfordringen, når den nordøstlige indiske deltastat Assam skal yde lægehjælp til de isolerede indbyggere langs Brahmaputras mudrede vande.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard · redaktionen@raskmagasinet

RASK Magasinet, Indien: Vanskelige arbejdsforhold, vandede omgivelser og vanvittige udfordringer er, hvad der møder lægerne i Brahmaputra-flodens delta i det østlige Indien. Fra båden Akha, hvis navn betyder håb på assamesisk, pløjer de sig vej gennem flodens svulmende og mudrede vande for at nå ud til blot nogen af de omkring to en halv millioner mennesker, der lever i deltaet - kun i delstaten Assam. I flere dage ad gangen bor lægerne sammen med sygeplejersker, farmaceuter og den øvrige besætning på båden, hvor privatliv og komfort er lige så langt væk som den nærmeste storby.

Dog er sundhedspersonalets kvaler ingenting imod, hvordan patienterne lever. Ofte isoleret fra omverdenen af Brahmaputras enorme deltasystem, bor de på omkring 2.500 små øer fordelt ud over et omkring 10.000 km2 stort område. Her har de ingen vand, elektricitet eller kloakering i strå- og træhusene, og den eneste sikre gæst er de årlige oversvømmelser, som kæmpefloden bringer med sig på sig vej fra Tibet ned gennem det nordlige Indien og videre til Bangladesh. I hvert fald var dette tilfældet indtil for to år siden, hvor Akha begyndte sine regelmæssige ture ud i Dodhia-området og endelig gav de små, spredte landbrugssamfund adgang til lægehjælp og sundhed.

En film bliver til virkelighed Det var den indiske journalist Sanjoy Hazarika, der i 2005 startede projektet i samarbejde med Unicef, delstatsregeringen og en indisk NGO efter at have filmet i området. Under optagelserne så han, hvordan mange øboer led af forebyggelige sygdomme som diarré og malaria, men også hvordan kvinder døde under graviditet og fødsel, fordi de ikke kunne komme til en læge.

Lægehjælp i Indien Offentlige sygehuse er ofte dårligt udstyrede og læge- og sygeplejerskemanglen er mærkbar. Dog er sundhedsvæsenet stort set gratis at bruge for patienterne, men udgifter til transport, mad og nogen gange penge under bordet til lægerne holder ofte de fattige væk. Mange NGO’er driver klinikker og hospitaler i landet, enten selvstændigt eller i samarbejde med det offentlige, hvor patienter ud over behandling får refunderet udgifter til transport, medicin og mad. For den rige del af befolkningen tilbyder de private hospitaler et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Vaccination af børn er en af lægebådens vigtigste beskæftigelser. Tidligere blev børnene ikke vaccineret, da ingen forældre havde råd til de mange ture til den nærmeste læge, men i dag, efter to års regelmæssige besøg, kan folkene bag projektet begynde at se resultatet.

61

Akha eller Håb på assamesisk hedder båden, der siden 2008 regelmæssigt har leveret lægehjælp til Dodhia-området tre til fire timer fra Dibrugarh, Assams og Indiens te-hovedstad. Den er udstyret med et laboratorium og en mobil klinik, som besætningen på et kvarter kan slå op på en af de 2500 øer i Brahmaputra-flodens delta.

Skæbnerne i deltaet fik Sanjoy Hazarika væk fra kameraet og til tegnebrættet, og sammen med lokale kræfter designede han en båd, som kunne klare Brahmaputras svingende vandstand og strøm. Båden kaldte de Akha, og siden 2008 har den regelmæssigt pløjet sig gennem vandene i Dodhia-området, mens ni andre både er blevet bygget for at nå ud til andre mere fjerntliggende øer. I alt når de tilsammen i dag ud til knapt en million indbyggere.

Flydende hospitaler De ti både bliver kaldt for flydende lægeklinikker, men pladsen ombord på den 22 meter lange og fire meter brede Akha er ikke stor. Nok er der et laboratorium ved siden af styrehuset, men ellers foregår alle konsultationer fra et telt på land, for der skal være plads til udstyr, medicin og besætningen ombord. Netop de trange levevilkår for personalet har gjort det svært at ansætte

Alle huse i deltaet er bygget på pæle for at undgå oversvømmelse indenfor. Det betyder, at al transport i deltaet foregår med små både, der stages af sted. For at nå ind til nærmeste hospital, må øboerne leje større motordrevne både, og det betød førhen, at sygdom kunne ende med stor gæld. De fleste år når vandet kun et stykke op, men 2008 var slemt. Der stod vandet inde i husene og mere end 200.000 mennesker blev hjemløse, mens 24 døde i vandets masser.

62

og fastholde læger. I Indien, hvor jobbet kommer med et løfte om status og en god indtægt, ser mange det som unødvendigt at dele kahyt med en kollega, kæmpe om pladsen med myggene og spise sammen med styrmænd og matroser. Men ikke Dr. B. C. Bora, som nu i tre år har sejlet Brahmaputra tynd og delt ud af sin lange lægeerfaring til Mishing-folket på øen Sari Suta. ”Jeg har 10 års erfaring som læge i en teplantage. Der var det som her de små lokalsamfund, som jeg kom tæt ind på, der gav mig glæden ved arbejdet. Jeg er nu kommet på Sari Suta regelmæssigt i 3 år, og jeg kan jo se den forskel, vi gør.

I starten handlede det meget om akut hjælp, fordi folk aldrig havde haft adgang til sundhed før, men i dag er vi ved at være ovre den hurdle og kan begynde at koncentrere os om forebyggende arbejde og rådgivning.”

Glæden ved at se resultater er nok til at opveje savnet af familien hjemme, når Dr. Bora er af sted i op til fire dage af gangen.

Men sådan er det ikke for mange yngre læger.

En lov hjælper til Dr. Kummud Aggawal er lige blevet færdig med de fem et halvt år, som lægestudiet tager i Indien. Han vil gerne specialisere sig indenfor ortopædi, men for at få lov til det, har delstaten Assam indført et tvunget år som almenpraktiker på landet.

Loven blev til for netop at få de unge ud fra klinikkerne i byen, så de kunne se, hvordan størstedelen af Indien lever. ”Jeg har været her i fire måneder nu, men jeg bliver kun et år. Det er ikke fordi, jeg ikke holder af arbejdet på båden, men jeg vil gerne læse videre. I fremtiden, når jeg har fået en karriere, kan jeg dog godt forestille mig at arbejde med noget lignende igen, for det giver en enorm glæde at komme ud til øboerne og se de resultater, vi kan skabe,” siger Dr. Aggawal.

En anden formildende omstændighed for den unge læge er også, at arbejdet på båden betaler mere end andre lægestillinger, og derfor gør det muligt for ham at spare op til næste del af uddannelsen.

Apotekeren Khalil ul Rehman giver gode råd og vejledning, mens han deler pulver og piller ud. Al medicin er gratis, men ofte skal der forklares en del, for hvis pillen skal tages med et måltid, og øboerne ikke får noget at spise, så tager de ikke medicinen.

Glædeligt gensyn Mishing-folket på Sari Suta, tre til fire timers sejlads fra Indiens te-hovedstad Dibrugarh, virker dog ikke til at være bekymrede over udskiftningen af læger på Akha. Alene det, at de kommer, er en stor forbedring i deres tilværelse fra tidligere, fortæller Minpun Dang på 25 år, der er frivillig hjælper på øen. Det er hende, lægerne ringer til, når de har en dato for næste besøg og hende, der sørger for, at de børn, der skal vaccineres, kommer og at alle ved, at det er lægedag. Iført en stor rød tikka-plet i panden og en nystrøget rød og hvid sari stråler hun om kap med de andre kvinder denne lumre eftermid-

63

Der er trængsel i lægeteltet på øen Sari Suta. Et tilbagevendende problem på øerne er japansk hjernehindebetændelse, der tidligere har dræbt mange, men som beboerne nu vaccineres imod.

dag. De fleste har babyer spændt fast på ryggen og småbørn ved hånden, men på trods af trængslen ved plastikbordene, så er der ingen uro.

I det åbne teltrum på bredden er det nemlig til at overskue, hvornår en konsultation er slut, for her er ingen lukkede døre eller hemmeligheder. Diagnoser og testresultater kendes af alle,

Det tager kun et kvarter for besætningen af Akha at sætte klinikken op. Som færdig huser den et bord for de to læger, et for de tre sygeplejersker, et aflukke for gynækologiske undersøgelser og en drømmeseng med medicin, der gør det ud for apotek.

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE Lægerne B. C. Bora og Kummud Aggawal finder sig til rette i teltet. Dr. Bora har arbejdet i området i tre år, og på den travleste dag tilså han alene 190 patienter. Sygdomsforekomsten i Assam falder og stiger med vandet i Brahmaputra-floden. Når vandet er på sit højeste er det diarre, feber og infektioner, der plager Mishing-folket, mens malaria først slår til, når vandet har trukket sig tilbage og har efterladt stillestående søer.

Ring 35

35 00 32

Hostrups 1954 Frederiksberg Frederiksberg C Falkoner AlléHave 53, 535- ·2000 www.alletidershjemmeservice.dk jensbach@webspeed.dk Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

64

Øen Sari Suta er en helt anden verden end det øvrige Indien. Her er ingen motorstøj, overfyldte storbyer eller skidt, blot vand og tørt græs, som det kvæg, der holder Mishing-folket i live, lever af. I generationer har de beboet øerne i Brahmaputra-flodens delta, og den langvarige isolation gør dem i dag både af udseende og sprog anderledes end assameserne generelt.

for læger som sygeplejersker sidder midt i virvaret ved plastikborde. De fem til seks timer, som klinikken er åben, er derfor en intens oplevelse for personalet, for der er ingen tid til pauser eller frokost, da patientstrømmen aldrig stopper.

Glæden i Mishing-folkets solbidte ansigter er dog til at aflæse, for at have de flydende lægeklinikker har ikke blot forbedret deres sundhed, men også økonomi, fortæller Biren Narah på 54 år.

Han er så gammel, at han kan huske tiden uden læger, og hvor en alvorlig sygdom kunne sætte familien i gæld. ”Før disse lægeskibe kom herud, så skulle vi leje en stor båd med motor til at fragte os ind til byen. Vi er kvægavlere og landmænd, så det var en stor omkostning for os. Ofte måtte vi låne penge til transporten. Hvis vi ikke kunne det, så døde folk.”

Døden er altid nærværende Det er historier som disse, der får lægerne og sygeplejerskerne til at holde fast i jobbet på trods af lange arbejdsdage, begrænset

Stop Snorken SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt.

Fjerner snorken for 7 ud af 10.

Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på

www.SnorBan.dk

plads og ofte farlige omgivelser. Mindst én gang om året går Brahmaputra over sine bredder, når monsunen har sendt kaskader af regn ned over det nordlige Indien eller sneen i Himalaya smelter, men til hverdag lurer andre farer, fortæller Amrit Bora, der er manager for projektet i Assam. ”Militante oprørere fra ULFA (United Liberation Front of Asom) kæmper for et selvstændigt socialistisk Assam herude. De kidnapper og dræber. Derfor er der dage, hvor sikkerhedsrisikoen er for stor til at tage ud, og det går ud over befolkningen i området.

Men vi tør ikke risikere medarbejdernes liv, så det eneste, vi kan gøre, er løbende at holde øje med situationen. Men bare det, at vi er her, redder mange menneskeliv, så selv om det er svært at arbejde her, så holder vi ved og håber at nå ud til endnu flere i løbet af de næste par år”.

Målet er da også klart for de tre partnere, der står bag ”Håbets Skibe”, som projektet i Assam er blevet døbt. Allerede næste år tilføjer de fem nye lægeskibe til flåden og håber derved at nå ud til endnu flere mennesker i delstatens vandede yderområder. For de årlige oversvømmelser og efterfølgende vandbårne sygdomme går aldrig væk, ligesom heller ikke øernes befolkning gør det.

Derfor er det bare om at finde den bedste løsning på en stor udfordring i Brahmaputras enorme, mudrede delta.

Indien – tal og proportioner Der bor 1,15 milliarder mennesker i Indien, der er 76 gange større end Danmark. De største byer er Mumbai (Bombay), Delhi og Kolkata (Calcutta), der alle har over 10 millioner indbyggere. Analfabetismen i landet ligger på omkring 35 procent, og over 30 procent af den store befolkning er under 14 år gammel. Den indiske økonomi er i de sidste mange år vokset med mellem syv og ni procent årligt.

65

Nyt om RASK Magasinet RASK Magasinet er hidtil udkommet 10 gange om året, men fra og med 2011 udkommer RASK Magasinet hver eneste måned. Der er samtidigt truffet aftale med udvalgte apoteker, så magasinet også bliver tilgængeligt for apotekernes kunder. no 2 - Oct ober 201 0

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

the magaz

ine about

LifeScie

life and

science

in medic

on valley

nces

Nyt magasin om biotech RASK Magasinet fejrede 5 års fødselsdag i RASK Magasinet er i sig selv hastigt voksende, maj måned, hvilket blev markeret med udgimen der har også fundet en egentlig knopvelsen guldnummeret af RASK Magasinet.

Insight skydning sted. ”I jubilæumsmåneden lagde ”I lyset af den store interesse fra stadig flere vi sidste hånd på en ny udgivelse med navnet og flere læseres side samt annoncørernes Clfortrøstning iniCal LifeSciences Insight, som udkommer fire gange solide opbakning ser vi med resear Ch unde årligt,” siger Carsten Elgstrøm. ”Magasinet er på på fremtiden og glæder os til en fortsat r press ure engelsk og distribueres i hele Øresundsregionen positiv udvikling. Derfor har vi besluttet samt sendes til mange modtagere i lande i og at udkomme tolv gange årligt i 2011,” udenfor Europa. LifeSciences Insight er et fagblad forklarer Carsten Elgstrøm. ”Til dagligt for folk, der beskæftiger sig med biotech og er det redaktionen, der bliver rost af pharma samt alle de virksomheder, der relaterer sig læserne. Sælgerne lægger læserne jo 29: Bran d BOOst p new eduCatiO til segmentet. Det drejer sig hovedsageligt om virkikke mærke til, men det er også deres n at dtu harmaC eutiCal w envirOn ill somheder i Øresundsområdet. Den redaktionelle indsats, der gør, at det er muligt at udment stab afspejler dette og af samme grund er videngive RASK Magasinet. Vores salgsteam skabsjournalisterne såvel svenske som danske.” gør en stor daglig indsats, som kun Magasinet er på nuværende tidspunkt udkommet krones med held fordi annoncørerne ved, to gange. Begge udgaver kan læses på hjemmeat vores magasin bliver nærlæst fra ende til anden af patiensiden, som anført herunder. I forbindelse med udgivelsen har RASKter, pårørende og personalet i sundhedssektoren. Vi er samtidigt media truffet aftale med virksomhedernes organisation Medicon i gang med at træffe aftaler med udvalgte apoteker over hele Valley Alliance. Læs eventuelt mere på www.raskmedia.com og landet, idet vi gerne vil levere RASK Magasinet gratis og uforpligwww.mva.org. tende til flest muligt.”

04: If it has to be sold it has to , be halal certified

12: He crea ted a SEK 3bn company

16: Synthet ic biology revolutio nizes biot echnology

Knivskarpe vitaminer- og mineraler Styrker immunforsvaret.

Forbedrer energiomsætning og blodsukkerbalance.

26 vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Antioxidanter i tilstrækkelige mængder.

Modvirker stress.

Eneste multipræparat med organisk Bor, Silicium, Vanadium og aminosyrechelater.*

Mindsker Skadevirkninger i forbindelse med f.eks. rygning.

Det stærkeste og mest alsidige vitamin- og mineralpræparat.*

Fås i Matas og Helsekostbutikker Kompromisløs kvalitet fra Biosym!

Læs mere på www.biosym.dk * I sammenligning med alle andre registrerede stærke vitamin- og mineralpræparater i Danmark.

Omnimin. Virkning: Forebyggelse og behandling af vitamin- og mineralmangel. Bivirkninger: Ikke almindelige: Kvalme, forværring af eksisterende mavesår, føleforstyr relser pga. nervebetændelse. Dosering: nedsat nyrefunktion, leversygdom, aktivt mavesår, blodmangel pga. mangel på B12-vitamin. Vær forsigtig ved: Jernophobningssygdom, tendens til nyresten, nedsat nyrefunktion, mangel på enzymet glucose-6-phosphatdehydrogenase, urinsyregigt, sukkersyge, galdevejslidelser, for højt indhold af Calcium og Magnesium i blodet, el. hvis du har haft gulsot, leversygdom, mavesår. Bør ikke tages 2 uger før og 2 uger efter en operation. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

66

Skal De flytte? Søg læge I Danmark har vi regler. Når man skifter adresse, skal man straks vælge læge. Det vil sige ny læge. Og dermed skal man også sige farvel til ’egen læge’. Det er i hvert fald ikke uproblematisk. Og frit er det på ingen måde.

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Herhjemme skal man ha’ en læge, når man flytter.

Ikke fordi flytning er øverste score på stress-hitlisten over, hvad der N M E M virkelig ta’r på U K L folk – udover skilsmisse, andet dødsfald, tab af dit og dat – fra førlighed til job. Heller ikke fordi man omsorgsfuldt tilbyder lægehjælp ved selve akten og dens indbyggede faremomenter.

Som at slå nye søm i. Rygvrid af at gi’ den mere end én på flyttekassen, skader grundet korporlig uoverensstemmelse med flyttefolkene.

Næh, det er bare fordi. Det skal man.

Der er regler om det. Flytter man bosted i Bolivias jungle, står formentlig ingen klar og siger man skal søge læge. Eller i Albaniens sydspids. Eller hvis man er berbernomade. Hvem har de i øvrigt som læger?

Andre nomader? Og hvordan bestiller de tid hos lægen? Sender de jagtfalken som brevdue, en salukimynde som meddeler – eller venter på at en nomade med en læge krydser deres eget spor, og det er timet med deres udbrud af røde ørkenhunde, sandbygkorn og andre lidelser?

Eller er de bare overhovedet aldrig syge?

Det interessante spørgsmål lader vi blæse i ørkenvinden og den danske sensommer, til fordel for ’dansk lægeskift ved dansk adresseskift’.

Jeg er lige flyttet.

Min egen læge – vræææl Og får dermed tabet af ’egen læge’, som altså ikke er min egen mere. Ham var jeg ellers så glad for, at jeg vil vie en anden klumme til dén begejstring, som omfatter hele hans praksis. Hans nye medlæge, en pige, er også et pragteksemplar. Og bemandingen spækket med min eks-læges familiemedlemmer – mor, viv, far. Men valget af ny læge, når man kommer til et nyt sted, er et kapitel for sig. Hvad skal man gå efter?

Sidst var det kinesisk astrologi For 6 år siden fik man, der hvor jeg skulle hen, udleveret en liste over potentielle nye

læge-datings. Det som vanligt bliver mere end éngangsaffærer – faktisk tit meget intime og sommetider livslange forbindelser.

Jeg så på navne og årstal. En skilte sig ud med et kønt, dansk navn, og var født i 1947. Det er et vildsvine-år, jeg har mange gode erfaringer med grisene, i alle aldre – cyklussen går hvert 12. år. Ham valgte jeg. Lidet anende at jeg fra første færd fik hans søn udleveret. De var gået i kompagniskab. Sønnen var altså uddannet læge.

Om det var grisefarens heldige indflydelse, og hans mors, hvis tegn jeg ikke kender, ved jeg ikke. Men det er den sjoveste, bedste lægehvalp, jeg har haft.

Nu Nu står jeg så her. Sidder, i skrivende stund, og skal finde mig en anden. Egentlig er det mig frygteligt fjernt at finde andre mennesker. Jeg har aldrig ledt efter mænd. Med hensyn til læger, man skal finde, havde jeg foretrukket det gamle indianske system: medicinmanden, der fornemmer hvor den er gal, og selv opsøger teltet, hytten, slagmarken og hjælper.

Herhjemme hjælper ingen kær mor eller indianer: ud på lægemarkedet og shop.

Selv om varen er ubeset. Vi mangler tradition for – må det komme – at vi før vigtigt lægeskift, møder potentielle kandidater, mærker kemien, tilliden, glæden ved eller det modsatte. Det er for dårligt. Forbrugermæssigt! Kan I så lave det om – jer, der sidder med det område.

til ham her, prellede også af. Jeg spurgte til sidst: ”Kan man, ligesom i børnehaver, blive skrevet op?” Hun morede sig, men svaret var nej.

Jeg prøvede kommunen. Med spørgsmålet: ”Er der flere muligheder?”

Svaret: ”Nej, du kan få dem her i x-by.

En mand og en kvinde.” Det er de eneste, der er.

Jeg sad med lokalbogen og ku’ se hvor i x-by, der var en mandlig og kvindelig læge. ”Kan man vælge hvem af dem ...?”

Hun afbrød: ”Nej, jeg kan ikke se, hvem man får.”

Jeg: ”Jeg vil gerne ha’ hr. xx (det eksotiske efternavn), er der ingen mulighed for det?” ”Kun hvis du er gift eller samlevende med én, der har ham i forvejen.”

Jeg: ”Det er lidt meget at skulle gifte sig eller flytte sammen med én af hans patienter.”

Så det bliver dem, jeg ikke kender. Så meget for det fri lægevalg. Og 12,7 km væk. Det eksotiske efternavn opererede 5 km herfra. Det bliver muligvis også til en ny klumme, her i organet. Farvel så længe.

Lokalbogen Jeg kigger i vejviseren, i mit nye ’land’. Under læger.

Kun én bjælde ringer.

En mand med et eksotisk, spændende efternavn. Gadenummeret er også godt – 12. Mit barnebarns fødselsdag.

Jeg ringer. Telefondamen siger: ”Du skal slet ikke ringe hertil, men til kommunen. I øvrigt har vi lukket for tilgang. Det gælder hele lægehuset.” Nå for Søren. Mine hjemmedigtede præferencer for at ringe netop

Valg af ny praktiserende læge sker oftest helt i blinde – man ved ikke, hvad man får. Og man kan heller ikke på forhånd få brugbar forbrugerinformation.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Et hjertestop behøver ikke at være et punktum Det er muligt at starte et hjerte igen.

Det kræver blot en hurtig indsats fra et medmenneske – og en hjertestarter.

Derfor har TrygFonden placeret flere end 450 af disse livreddere i klubber, foreninger og på åbne pladser i det ganske land. I 2010 placerer vi 100 mere. De skaber lokal tryghed.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba)

Du kan se, hvor de hænger, og hvad du skal gøre på hjertestarter.dk Læs mere om vores indsatser for at øge sundheden i Danmark på trygfonden.dk

I 2010 donerer vi 450 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel.

Bedst til hjerter!

Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

Velkommen hos HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året.

Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 eller besøg os på www.hjertecentervarde.dk HjerteCenter Varde er Skandinaviens største behandler af hjerterytmeforstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Tlf. +45 76 95 01 00

hcv@bybass.dk

DK-6800 Varde

Fax +45 76 95 01 11

www.hjertecentervarde.dk

www.vestmedia.dk

Hjertensvej 1