RASK Magasinet nr. 9 - 2009 by RASK Media ApS

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Depression

TEMA

Madomsorg

® MAGASINET Nov. 2009 4. årgang

Brian Holm:

Kræft er en form for russisk roulette Screeninger

Sundhedsloven

Parodontose

Velfærdsteknologi

Gør ikke alle godt

Ny og bedre behandling

Det fungerer i Region Syddanmark

Robotterne banker allerede på

Plads til forbedring Vi har i Danmark i mange år haft brystet os af at have et sundhedssystem tæt på verdensklasse. Men vi har også de senere år gradvist måttet erkende, at der er plads til forbedringer. Meget kan gøres anderledes, både hvad angår forebyggelse og sygdomsbehandling, især hvis der er uanede ressourcer. Det er der som bekendt ikke. Alligevel kan meget gøres bedre, uden at det koster. Vi kan for eksempel starte med os selv. Hvordan reagerer vi selv, når et menneske, vi kender, får en alvorlig diagnose. Holder vi os tilbage efter vi har ringet og sagt, at ’du kan bare sige til, hvis du får brug for hjælp’. Hvis man får brug for hjælp? Alle, der får alvorlig sygdom ind på livet, har brug for hjælp. Hjælp til at komme igennem rent psykisk, hjælp til at få vendt tingene og helt almindelig praktisk hjælp. Hjælp til at få passet børnene, hjælp til at få handlet ind, hjælp til haven, rengøring m.v. Når man er alvorligt syg, er der ikke overskud til andet end at være - syg. Det holder derfor ikke en meter frejdigt at sige, at man da bare kan ringe, hvis det skulle være. Det gør man nemlig aldrig. For man orker det ikke. Det man som sygdomsramt menneske eller familie har brug for, er at der er nogen, der handler. Slet og ret gør noget. Der er ingen, der forventer, at man skal være overmenneskelig. Lidt har nemlig også ret. Som for eksempel en grydefuld suppe leveret til døren, en væg-til-væg støvsugning eller at vasketøjet bliver ordnet. I andre tilfælde kan man også kun gribe i egen barm. For eksempel er der noget, der tyder på, at det er en god idé, at se sine kostvaner efter i sømmene, hvis man er blevet diagnosticeret med kræft. Journalist Lene Juul Bruun, som selv er blevet opereret for brystkræft, satte sig for at følge Kræftens Bekæmpelses kostråd. Men hun havde også et behov for mere viden og hun gik derfor i gang med at researche. Hun fandt således indikationer på, at ændrede kostvaner kan være med til at forebygge sygdom og eventuelt tilbagefald og ved hjælp af interviews med forskere er det lykkedes hende at identifi cere kostemner med sundhedsfremmende egenskaber. Sammen med tv-kokken Anne Hjernøe har hun udgivet en kogebog, der specifi kt retter sig mod kræftpatienter, der ønsker at lægge deres kostvaner om. Bogen er dog så inspirerende,

at alle andre med stor fornøjelse kan lade sig inspirere til selv at gøre noget. Det er derfor et andet godt sted at starte. Men også på offentlige sygehuse er det dæmret, at ernæring er en vigtig del af helbredelsen. Menukort med valgmuligheder er ikke længere et fatamorgana for syge mennesker, der er indlagt i den danske hospitalsverden. Flere og ﬂ ere steder hører det efterhånden fortiden til, at dampkogte kartoﬂ er og brun sovs med skind skal friste patienter uden appetit. I Region Midtjylland bliver begrebet ”madomsorg” bakket op af lægefaglige muskler i udformningen af Det Nye Universitetshospital i Århus side om side med tanken om, at ernæring er et biologisk behandlingsprincip. Mad til syge mennesker er med andre ord ikke kun et spørgsmål om proteiner, fedt og vitaminer, men i lige så høj grad et spørgsmål om glæde, hygge og velsmag. Det koster ikke mere i kroner og øre, men indebærer i det store og hele blot en ændret tankegang og en ændret helhedsopfattelse. De praktiserende læger skal nu heller ikke gå ram forbi. For den praktiserende læge er som oftest den første, der får kontakt med patienterne. Hvis lægerne på et tidligt tidspunkt får identifi ceret patienter med begyndende depression kan der forebygges. Og det er nødvendigt, for forskning viser nu, at depression på længere sigt i nogle tilfælde kan sætte sig langvarige spor, så bestemte områder i hjernen skrumper, specielt et område, der hedder hippocampus. Det kan resultere i hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne, større modtagelighed for stress og i sidste ende uarbejdsdygtighed. Jo, der er plads til forbedringer. Og vi kan jo meget passende starte med os selv.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Kig dig omkring – ser du en depressiv?

Meget at miste I DepressionsForeningen ser vi med stor alvor på dette problem. Vi skaber ikke bare netværk for patienter, vi arbejder også hårdt for at få forbedret forholdene for mennesker med depression eller bipolar lidelse. Dagligt ser vi konsekvenserne af, at depressionsramte ikke kommer tidsnok til lægen. Risikoen for en økonomisk og social deroute er stor. Patienterne mister mange gange job, bolig, familie og omgangskreds. Enkelte mister livet! Der er meget at miste. Livet med en depression er hårdt. WHO har i den forbindelse opgjort depression til den sygdom, der forringer patientens livskvalitet næstmest af alle sygdomme.

endelse af, at sygdommen eksisterer, men sjældent af at den kan ramme i ens egen familie. Statistikker viser dog det modsatte. Tabuet gør, at depressionsramte ofte er så pinligt berørte, at de skjuler deres sygdom for omgivelserne. Samtidig er venner, kollegaer og pårørende sjældent opmærksomme nok eller klædt på til at handle. Og sidst men ikke mindst, så er mange praktiserende læger heller ikke godt nok rustet til at fi nde patienterne og stille dem den rigtige diagnose. Mandag den 16. november afholder DepressionsForeningen en stor konference under overskriften ”Hvorfor fi nder vi kun hver anden?”. Her drøfter vi, hvordan pårørende, patienter og læger bliver bedre til at fi nde frem til og behandle mennesker med depression og bipolar lidelse. På www.depressionsforeningen.dk kan du læse mere om sygdommene, konferencen og om hvad du selv kan gøre. Vi kan og skal alle blive bedre til at tage vare på hinanden. Så kig dig omkring, kender du en, der er mere trist end vanligt. En, der har ændret opførsel, og som nu er begyndt at holde sig for sig selv. Tag handling – det kan være en depression.

Men hvorfor er det sådan og hvad kan vi gøre ved det Der er ingen tvivl om, at tabuet omkring depression stadig eksisterer. Vist er der tegn på, at forståelsen af sygdommen er stigende, men desværre ofte på en indirekte måde. Der er en erk-

Af Karen Margrete Nielsen Formand for DepressionsForeningen.

Hver 6. dansker bliver ramt af en depression. Det er mange – rigtig mange. Det er så mange, at vi stort set alle sammen kommer i tæt berøring med sygdommen. Enten ved at vi selv eller en af vores allernærmeste bliver ramt af sygdommen. Desværre er vi ikke ret gode til at ”opdage” eller gøre noget ved det. Kun halvdelen af dem, sygdommen rammer, bliver opdaget og kommer i behandling. Resten må selv kæmpe med deres sygdom og de smertelige konsekvenser sygdommen har.

Indhold 2

Leder og klummen.

Indhold og kolofon.

Kræft er en form for russisk roulette. Interview med Brian Holm, der netop har udgivet sin personlige beretning om sit eget lange og smertefulde kræftforløb.

Depression kan give ar på hjernen. Ny forskning viser, at depression på længere sigt kan resultere i dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær.

10 Når lyset forsvinder. En stor gruppe danskere får såkaldt sæsonafhængig stemningsforstyrrelse i form af invaliderende vinterdepression, der kan vare mange måneder. 14 Når duften af boller er god medicin. På regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder er hospitalskøkkenet rykket op til de syge for at lokke maden i de svage patienter. 16 Mad mod kræft. Ny kogebog skrevet af en tidligere kræftpatient og en tv-kok er baseret på forskningsresultater om kostemner med sundhedsfremmende egenskaber.

18 Screeninger gør ikke alle godt. Seniorforsker John Brodersen ved Institut for Folkesundhedsvidenskab peger på, at der er stor forskel på effekten af de forskellige typer af screeninger. 20 Lækker hospitalsmad i fokus. Mad til syge mennesker er ikke kun et spørgsmål om proteiner, fedt og vitaminer, men i lige så høj grad et spørgsmål om glæde, hygge og velsmag. 22 Ny og bedre behandling af parodontose. Med en ny DNA-screeningstest kan tandlægen nu diagnosticere sygdommen på et meget tidligt tidspunkt.

24 Lige for sundhedsloven. I Region Syddanmark bliver patienterne taget alvorligt. Her er man gået målrettet efter at komme ventelister til livs og har oprettet såkaldte quasi-ydernumre. 26 Velfærdsteknologi – robotterne banker på. Robotsælen Paro har vist sig at kunne være med til at dæmpe uro og give tryghed og trøst. Så længe teknologien gør noget godt for velfærden, er det fint, men hvor går grænsen? Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave. Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Tlf. 33 26 95 20 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Tlf. 33 26 95 21 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Kirsten Olesen redaktionen@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Tlf. 33 26 95 22 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Charlotte Søllner Hernø Karitte Lind Bejer Kirsten Olesen Karen Margrethe Nielsen Karen Vistesen Charlotte Strøm Forsidefoto: Claus Bonnerup, PolFoto. Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

IT leverandør: www-it-pedellen.dk Rask Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 26 95 23 redaktionen@raskmagasinet.dk salg@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902-5092

Medlem af: Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for PatientAnsvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Patientforeningen Danmark og Landsforeningen mod Brystkræft.

Foto: Claus Bonnerup, PolFoto.

Kræft er en form for russisk roulette ”Jeg har altid godt kunnet lide udtrykket La Flamme Rouge – den sidste kilometer. Når man kommer til den sidste kilometer som rytter og ser den røde vimpel, der markerer indgangen til strækningen, gør det altid ondt. Kroppen er tom, og man skal virkelig bide tænderne sammen og grave dybt i kraftreserverne. Man skal kigge frem og ikke tilbage og træde det bedste, man har lært, for dét afgør, om man vinder eller taber. Det er det samme i et kræftforløb. Altså bortset fra, at den sidste kilometer for kræftpatienter er ekstremt lang.” • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

Gider nogen overhovedet læse om kræft? Det spørgsmål stiller Brian Holm sig selv, mens han er i færd med at skrive sin personlige beretning om sit eget lange og smertefulde kræftforløb. Hans historie er netop udkommet under titlen ’Den Sidste Kilometer.’ Svaret på spørgsmålet kan siges meget enkelt: ja. Det gider man godt. Også i den grad. For trods ringe kendskab til cykelsportens verden og ikke særlig stor interesse for sportskoryfæer, så er Brian Holms bog en page-turner, som griber én om struben og hjertet fra første side. Brian Holm gør intet forsøg på at skjule smerte og tanker om døden ved brug af formildende eufemismer og han er både direkte og uhyre præcis i sit sprogbrug – lige som han er i virkeligheden. Tingene siges uden omsvøb.

”Kræft rammer hver tredje af os, så der er ikke nogen, der kan tillade sig at ryste på hovedet og sige, at det rammer ikke mig,” fortæller Brian Holm. ”Hvis ikke du selv får det, så bliver din mor, din far eller dine børn ramt. Det kommer før eller siden, det kan vi være ret sikre på.” Kærlighedens skjold Det kan være meget vanskeligt at tale om kræft. Både for de pårørende, men også for den kræftramte, for mange vil gerne beskytte deres ægtefælle og børn med det som Brian Holm kalder ’kærlighedens skjold’. ”Man skal ikke forklejne det. For der er en grad af sandhed i det. Hvor meget kan jeg gå og tude herhjemme, når jeg har børn, når jeg har familie og har en mor og far. De kan ikke lave om på

”Jeg er ikke bange for noget mere – for jeg har prøvet det værste. Jeg har været mere bange for at miste livet, end for at dø. I de tre uger jeg ventede på min dødsdom, lærte jeg mere om mig selv end i de øvrige 40 år af mit liv,” forklarer Brian Holm om det at være kræftpatient.

det, hvis jeg er ked af det eller jeg dør. Det eneste man risikerer, er at hive dem med ned i sølet. Så det er lidt lettere at sidde og tale med alkoholikerne over i Frederiksberg Have. De har nok glemt det, når de skal have deres næste bajer. Jeg taler med mange syge folk og jeg også talt med mødre, der ikke har kunnet sige til deres mand eller børn, at de har kræft, ligesom jeg har talt med kvinder, der har mistet et barn på grund af kræft og hvor der ikke har været nogen at tale med.” Kræft er en form for tortur Og her kommer Brian Holm ind på et spørgsmål, der synes paradoksalt. For mens man ofte vil blive tilbudt krisehjælp, hvis man har været udsat for røveri eller har været vidne til et en dramatisk ulykke, så er der ikke megen hjælp at hente som kræftramt patient eller som kræftramt familie. En kræftdiagnose kan være så voldsom både fysisk og psykisk, at folk på længere sigt mister job, ægtefælle, hus og netværk, men alligevel ikke kan få krisehjælp, selv om det indlysende nok hensætter mange mennesker i langvarig eksistentiel krise at være ramt af kræft. ”Det er helt vanvittigt, hvad folk bliver udsat for. Man kan blive helt deprimeret af at høre om det,” siger Brian Holm. ”Kræft er ikke bare at blive kørt ned af en bus og miste livet – hvilket kan være slemt nok for familierne – kræft er en form for tortur. Først den psykiske, hvor man kan gå og lege med tanken om at man dør. For det er jo halvdelen, der dør. Kræft er en form for russisk roulette med tre kugler i seksløberen. Man går jo typisk og venter i lang tid – på diagnose, på behandling, på at få at vide, om man overlever. Allerede der er man udsat for stress.” Når man læser Brian Holm bog, går det for alvor op for læseren, hvor vanvittig hårdt det der er at være cykelrytter. En professionel karriere kræver enorme ofre, fravalg, disciplin og et liv fyldt med smerte. Brian Holm nævner de mange skader han har haft gennem sin i øvrigt imponerende karriere og gør det helt klart, at smerten er en del af gamet. Til tider ulidelig smerte. Alligevel har han som cykelrytter kastet sig op på cyklen med blodsmag i munden og fortsat. Men en ting er voldsomme styrt, kranie- og knoglebrud. Noget andet er den smerte, han oplevede som kræftpatient. De to typer smerteoplevelse tåler ikke sammenligning. Dimensionerne er vidt forskellige.

Gode venner Har du været vred? ”Det må man sige ja til,” forklarer Brian Holm. ”I starten var jeg sur. Jeg var vred på alt og alle. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid, der gik, men det slog mig pludselig, at de venner jeg havde, hvor gode de var. Det var ikke nødvendigvis venner, jeg snakkede med hver dag, men de venner, der tog fri fra arbejde for at passe min søn. Det er ikke verdens største oplevelse for en mand at rende rundt med en knægt på et halvt år og skifte ble, som Ahmed gjorde. Der er heldigvis nogle, der har empati, at når man ligger der med hagen helt nede i asfalten og man synes man er blevet trukket hen over i 14 dage i træk, ikke?” ”Men hvor mange gider at høre om ens problemer? Jeg har ikke behov for at hælde mine problemer ud over andre, for fakta er at de ikke kan gøre noget,” mener Brian Holm. Det der til gengæld viste sig at være en stor hjælp, var de venner, som måske tidligere havde befundet sig mere i periferien, som på eget initiativ tilbød praktisk hjælp. Således fi k Brian Holms kone uventet hjælp fra en fjern veninde, der selv havde haft kræft og som vidste, hvad man har brug for i situationen. Fra den dag blev et tæt venskab mellem de to knyttet. Ligesom et damp-barn på speed ”Jeg var umulig derhjemme. På et tidspunkt fi k jeg at vide, at jeg måske lige skulle tænke over, hvad jeg gik og lavede, når jeg brokkede mig. Dermed ikke sagt, at det hjalp. Jeg vidste godt, at jeg ikke var nem. Specielt bagefter, når jeg ser tilbage. Men jeg undskylder mig selv med, at der var mere end 50 % chance for, at jeg døde. Jeg var sandsynligvis ligesom et damp-barn på speed. Jeg havde ikke dårlig samvittighed over det. Jeg har siden gået og analyseret det, hvis jeg får det igen, om jeg så vil reagere på samme måde. Fakta er, at det er man ikke i stand til at sige. Selv om jeg har haft det én gang, så er det umuligt for mig at sætte mig ind i. Man skal så også huske, at jeg snart bliver 50 år. Man bliver bare klogere igennem livet. Forstår du hvad jeg mener? Når man får børn, sker der nogle ændringer. Jeg fi k jo barn og kræft næsten samtidigt. Allerede da jeg fi k barn, skete der noget oven i hovedet. Man får pludseligt nogle andre værdier og synes de andre kører lidt hurtigt på vejene.”

Brian Holm er født den 2. oktober 1962. Han er uddannet murer, men viste sig allerede som ung knægt at være en meget talentfuld cykelrytter. Som professionel har han kørt på alle de store hold – Telecom, Team Jack & Jones, Team Acceptcard m.ﬂ . Han har deltaget i verdens største løb, Tour de France, syv gange og har vundet 14 landevejsløb, ligesom han har været kaptajn og leder af cykelhold. Han er i dag en meget succesfuld sportsdirektør på cykelholdet Columbia-HTC.

Det ligger i underbevidstheden hele tiden ”Man prioriterer meget anderledes bagefter. Det siger de ﬂ este og det kan lyde søgt. Men tro mig, når man først har været sådan en tur igennem, så er der ikke noget, der er det samme bagefter. Man bliver et klogere menneske. Eller måske ikke klogere, bare anderledes. Man vælger anderledes. Det sidder i underbevidstheden hele tiden, at man er her på lånt tid. Man kan jo ikke beslutte sig for, at man aldrig vil have kræft. Jeg troede selv, før jeg fi k kræft, at man skulle være fx maler for at få kræft. Jeg har talt meget med lægerne om det. Men som den læge, der opererede mig sagde, så rammer kræft bum-bum-bum. Du kan være vegetar og balletdanser hele dit liv; du får kræft alligevel. Det der har ramt mig mest i hele sygdomsforløbet, det er børnene. Det er

Rekreation og genoptræning Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage! VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTER Sanatorievej 26 | 7140 Stouby Tlf. 7682 3333 | sekretariatet@vejlefjord.dk www.vejlefjord-behandlingscenter.dk

Foto: Claus Bonnerup, PolFoto.

”Jeg har svært ved at vænne mig til at gå med briller og guderne skal vide, at jeg helst var fri for at have stomi, men stadigvæk – livet skal gå videre, ellers vinder sygdommen. Jeg var helst fri, hvis jeg skal være ærlig, men det generer mig ikke,” forklarer Brian Holm.

også dem, jeg prøver at hjælpe nu. Når man som jeg er voksen, kan man forsøge at fi nde en forklaring og sige, at det er nok, fordi jeg har været cykelrytter og fra Amager. Du kan altid fi nde et eller andet, du kan undskylde det med. Børnene – det er fucked up. De fortjener det ikke. Når jeg besøger børn på hospitalerne en gang imellem, så tænker jeg: Hvorfor? Hvad har de gjort? Hvad har deres forældre gjort? Og jeg tænker tit, bare der kom en tryllefe ind og slog dem oven i hovedet og sagde: ’Nu er I raske.’” En tur i kirken giver ro i sjælen ”Jeg kan blive så hidsig, altså. Jeg kan sagtens forstå, hvis man er uhelbredeligt syg, at man søger det alternative – fair and square – men derfra og til fx ikke at ville behandles, fordi medicin er noget makværk, det er at gå for langt. For 10 år siden, da jeg var single og gik i byen og havde pigevenner, der var mange indimellem, der var helt på Det Ukendtes Boghandel, håndspålæggelser,

Tro. Håb. Og ædruelighed. Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Anonymt. Uforpligtende.

kloge koner og den slags. Men det er sjovt, for der var ikke én af alle de her kloge mennesker, der kunne sige, jeg havde kræft. Jeg har åbenbart haft det i over 15 år, da det blev konstateret. Jeg har respekt for det, hvis man er rigtigt syg og man er opgivet og man så vil prøve noget. Det kan jeg forstå. Men der har jeg det sådan, at jeg er lidt gammeldags anlagt. Jeg tror faktisk, en tur i kirken kunne hjælpe de ﬂ este. Det giver ro i sjælen. Jeg er dog ikke religiøs på nogen måde. Hvis jeg går hen og dør af det her, så håber jeg på, at mine børn tror, jeg bliver til en stjerne, så de kan sidde og vinke til mig om aftenen. Det er bedre end at fortælle dem, at man bare bliver varpet ned i jorden og ædt af orme.” ”Jeg kom til at hade denne her sygdom så meget, at jeg helt glemte, at tale mere om det, efter et stykke tid. Men det gik hurtigt op for mig, at det har betydning qua nogle folk, der henvendte sig til mig og sagde, at der var godt, jeg talte om det. Det er de underligste steder folk lige er kommet hen til mig og høﬂ igt har sagt, at det var fi nt, at det havde betydet meget for dem, at der var nogen, der havde talt om det. Det er alle mulige steder folk er kommet hen til mig. Jeg har været åben fra start og der har stået meget i pressen om det. Det har ikke rørt mig. Jeg har følt en vrede mod sygdommen. At stoppe med at tale om det, ville have været ligesom at kaste håndklædet i ringen og sige, at så vandt kræften. Nej, jeg vil hellere sige, at kræften kan rende mig i røven. Jeg vil hellere give den fuld skrue.” Fik stomi – men bedre end at være død Brian Holm vågnede op efter en langvarig operation for kræft i endetarmen og måtte konstatere, at han havde fået en stomi. ”Jeg holder det op i forhold til, at være død. For det var alternativet. Jeg har svært ved at vænne mig til at gå med briller og guderne skal vide, at jeg helst var fri for at have stomi, men stadigvæk – livet skal gå videre, ellers vinder sygdommen. Jeg var helst fri, hvis jeg skal være ærlig, men det generer mig ikke. Da jeg var til samtale med lægen, inden jeg skulle opereres, sagde jeg, at han ikke skulle tage nogen chancer. Stomi er reelt sådan en lille ting i forhold til at overleve, at jeg ikke engang gad tænke på det. De kunne have taget en boremaskine og boret mig i knæene uden bedøvelse, uden jeg

havde fortrukket en mine. For det handlede om at få det fucking lort ud af min krop. Jeg blev spurgt, om de skule tage chancen og prøve at undgå stomien, men med risiko for at jeg skulle leve med diarré resten af mit liv, fordi strålebehandling ødelægger tarmene. Jeg sagde til lægen, at det styrede han selv, Hvis det så farligt ud, så skulle han bare være sikker på at fjerne det. Hvis han var i tvivl, når de åbnede mig, om det skulle være stomi eller ej, så er det stomi, når jeg vågner, sagde jeg. Ikke desto mindre var jeg så sikker på, at jeg ikke fi k det, for jeg er jo ikke typen, der får stomi. Der tog jeg fejl og jeg blev overrasket.” ”Jeg blev spurgt af Jesper Worre, om det skulle holdes hemmeligt. Og jeg svarede først, at du kan du fandeme tro, det skal. Men så tænke jeg, at så skulle jeg holde det hemmeligt resten af mit liv. Så kunne jeg ikke se mig selv i spejlet mere.” Vi kommer jo nogle gange i modvind alle sammen ”I starten tænke jeg, at det skulle være en bog om at tage sig sammen. Men det blev for jægersoldat-agtigt og det var heller ikke rigtigt. Bogens titel ’Den sidste kilometer’ eller La Flamme Rouge, den røde vimpel – jeg har altid godt kunne lide navnet. Hvor mange gange er man ikke kommet hjem og har skullet tale om sejren, mens man egentlig mentalt har forladt denne verden, fordi man er så træt og man har ondt og

Brian Holms bog ’Den sidste kilometer – en bog om at blive klogere’. Bogen er uhyre velfortalt og det lykkes Brian Holm at gøre det begribeligt, hvad det vil sige at være både professionel cykelrytter og kræftpatient. Han når helt ind under huden på læseren, så man bliver både rystet, klogere – og uendelig glad for, at han har valgt at fortælle sin historie. Brian Holm har en uforlignelig iagttagelsesevne og endnu et talent – nemlig evnen til at fortælle en i dette tilfælde råt for usødet historie om sin egen ’tur’ som kræftpatient. Bogen er udkommet på People’s Press.

man har kramper. Det eneste man har tænkt på er: Du skal i mål, hvad enten du vinder eller taber. Det er det samme, når man har kræft – bare gange tusind. Og man må jo sige, at det jo sådan her i livet, vi kommer jo nogle gange i modvind alle sammen. Det er en del af livet.”

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevationssengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk

MADRAS.DK Madrasspecialisten • www.madras.dk • info@madras.dk • Tlf. 35 38 74 75

Depression kan give ar på hjernen

Parykker Svaneklini ved hårtab

Ud over at være en alvorlig sygdom viser forskning nu, at depression på længere sigt også kan resultere i dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Det stiller krav til de praktiserende læger, for problemerne kan nemlig forebygges ved at sætte tidligt ind med behandling. • Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale. Læs mere på

www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i: • • • •

Tørklæder Hatte/Huer Bandanaer Plejeprodukter Internet butik

Svaneklinik Lyngby Hovedgade 27 2800 Lyngby Telefon: 45 87 01 10 www.svaneklinik.dk

Klinisk depression er en alvorlig sygdom, der på et givet tidspunkt i livet rammer fem % af alle danskere. Det svarer nogenlunde til, at omkring 250.000 danskere i dette øjeblik kæmper med en depression. I værste fald kan en depression udvikle sig til at blive livstruende, men selv i mildere grad kan sygdommen få store konsekvenser for såvel den deprimerede selv som hans eller hendes pårørende. For eksempel fordi den syge bliver så invalideret af sygdommen, at hun ikke formår at opretholde et normalt familieliv eller et socialt liv i det hele taget. For slet ikke at tale om at passe sit arbejde. Tilstand af konstant stress Set i det lys kan det umiddelbart forekomme som en yderligere belastning, at en undersøgelse på Psykiatrisk Hospital i Århus har vist, at depressioner i nogle tilfælde kan sætte sig langvarige spor i hjernen. Det drejer sig om hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne og større modtagelighed for stress. Overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, professor Poul Videbech, har gennem ﬂ ere år forsket i depression, og han peger på, at hjernen reagerer kraftigere på depression end hidtil antaget. ”En stor del af de mennesker, som er ramt af depression, befi nder sig i en konstant tilstand svarende til svær stress. Ud over at være ubehageligt for den pågældende, er det farligt for kroppen, og hvis tilstanden står på i lang tid, kan den formentlig medføre, at bestemte områder i hjernen skrumper. Specielt et område, der hedder hippocampus,” siger han. Hippocampus på overarbejde Hippocampus er lokaliseret dybt inde i menneskets tindingelapper og har ﬂ ere funktioner, som er yderst relevante i forbindelse med depression. For det første udgør denne del af hjernen en vigtig del af det såkaldte ’limbiske system,’ hvor menneskets følelser og drifter er lokaliseret. For det andet har hippocampus stor betydning for hukommelsesfunktionen, og det er netop den, viser forskningen, der bliver påvirket ved depression. Forskningen viser også, at aktiviteten i hippocampus er forøget hos relativt akut deprimerede patienter, og forklaringen på det skal sandsynligvis fi ndes i, at hippocampus forgæves forsøger at mindske aktiviteten i det deprimerede menneskes stresshormonsystem.

Overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, professor Poul Videbech, har gennem ﬂere år forsket i depression, og han peger på, at hjernen reagerer kraftigere på depression end hidtil antaget. Sætter spor Fra dyreforsøg ved man allerede, at forøget kortisolproduktion på længere sigt kan beskadige hippocampus, fordi kortisol – ironisk nok – ødelægger den mekanisme, som netop skulle regulere kortisol. Resultaterne af dyreforsøgene stemmer overens med de undersøgelser af deprimerede menneskers hjerne, som forskningsteamet i Århus har gennemført. Undersøgelserne afslørede nemlig, at hippocampus risikerer at skrumpe under en langvarig depression. ”Det ser altså ud til, at en depression kan sætte sig spor i hjernen. Hvis det er rigtigt, kan det måske forklare de hukommelsesforandringer, som nogle tidligere deprimerede patienter klager over. Forandringerne kan betyde, at den tidligere deprimerede kommer til at fungere lidt dårligere kognitivt og derved også bliver lidt dårligere til at håndtere ny stress, når hun møder det næste gang, samt reagerer voldsommere på det, når det opstår,” forklarer Poul Videbech. Han understreger, at der ikke er nogen grund til, at man som deprimeret eller pårørende til en deprimeret nu skal i gang med at bekymre sig endnu mere, end man allerede gør. For det første skrumper hippocampus langt fra hos alle depressionspatienter, for

det andet er hjernen plastisk. Det vil sige, at den hele tiden laver om på forbindelserne mellem hjernecellerne og sågar formår at danne helt nye nerveceller. Det sker blandt andet, når et menneske lærer nye færdigheder, dyrker motion, eller kommer i en effektiv behandling. Større forståelse Samtidig kan opdagelsen lette situationen for tidligere og nuværende deprimerede patienter. ”For de mennesker, som efter en depression kæmper med øget følsomhed over for stress, dårligere hukommelse og koncentrationsbesvær, er det en hjælp at vide, at der er en forklaring på, og forståelse for, at de har det, som de har det. Derfor er det også vigtigt, at denne viden bliver bredt ud. Eksempelvis til de mennesker, der bevilger understøttelse og sygedagpenge til de deprimerede. For der kan være håndgribelige grunde til, at en tidligere deprimeret oplever de nævnte problemer, når hun skal tilbage på arbejdsmarkedet efter en depression. Tidligere har man manglet en dokumenteret forklaring på, hvorfor det kunne være tilfældet,” siger han. Poul Videbech understreger, at de praktiserende læger også spiller en afgørende rolle, når de langvarige skader i hjernen hos deprimerede fremover skal forebygges. Skal forebyggelsen lykkes, handler det om tidlig og effektiv behandling af den deprimerede, og her er de praktiserende læger nøglen. ”De er en kæmpe ressource i den her forbindelse. Nogle steder i landet har de praktiserende læger allerede mulighed for at konsultere en psykiater i tvivlsspørgsmål om depression, men der skal satses mere på det, så lægen kan få faglig støtte i behandlingen af deprimerede, når hun har brug for det.”

Depression Depression er en folkesygdom, som rammer omkring 150.000 danskere årligt. For nogle kan depression være en ganske let tilstand af tristhed, der i visse tilfælde går over af sig selv. For andre er det en mere alvorlig og lidelsesfuld tilstand, som kan blive livstruende. Diagnosen depression kan indeholde meget forskellige former for kombinationer af symptomer, og kan derfor også se meget forskellige ud udefra. Det er vigtigt, at man ikke blot afviser tegn på depression hos sig selv eller andre med ’at det nok går over’ eller at man ’bare kan tage sig sammen’. Depression er en sygdom på samme måde som sukkersyge eller hjerteproblemer og sygdommen kan påvirke ikke kun sindet men hele kroppen. Til gengæld er depression er en sygdom, der bliver kureret i mindst 75 % af tilfældene. Symptomer på depression kan være: • Nedtrykthed. • Nedsat interesse eller glæde ved ting, der ellers gør glad • Nedsat energi • Nedsat selvtillid eller selvfølelse • Selvbebrejdelse og skyldfølelse • Tanker om død, ulykke eller selvmord • Besvær med at koncentrere sig eller huske • Rastløshed eller hæmning • Dårlig søvn og søvnløshed • Psykotiske symptomer Nogle mennesker oplever at blive deprimerede hvert år med efterårets eller vinterens komme. Det kaldes i almindelig tale vinterdepression. Læs mere herom andet steds i magasiet. Kilde: Depressionsforeningen.

Røntgen og scanning ... uden ventetid Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings– garantien. Vores kompetente personale stiller en hurtig og p˚alidelig diagnose. Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig. Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Når lyset forsvinder Omkring Sankt Hans er solen på himlen i 17 1/2 time. Men så går det langsomt den anden vej. Midt i november har vi kun glæde af solens livgivende stråler i 8 timer og lige før juleaften viser solen sig over horisonten i så lidt som 7 timer. Mange mennesker bliver påvirkede at den mindre og mindre mængde lys og en stor gruppe danskere får såkaldt sæsonafhængig stemningsforstyrrelse i form af invaliderende vinterdepression, der kan vare mange, lange måneder. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Man har længe været opmærksom på, at lyset spiller en vigtig rolle i regulering af sindstilstand og humør hos mennesker specielt på den nordlige halvkugle. Man kan blive så påvirket, at man – selv om man ellers er mentalt robust – i de mange mørke måneder bliver meget nedtrykt eller ligefrem dybt deprimeret. I 1980’erne fi k denne noget anderledes form for depression et navn: Vinterdepression, som på engelsk hedder Seasonal Affective Disorder (SAD). Den amerikanske læge Norman E. Rosenthal var den første, der i 1984 introducerede begrebet, efter han havde erfaret, at han blev sløv og ugidelig om vinteren, hvilket han ikke havde erfaret tidligere, mens han endnu boede i Sydafrika. Han begyndte at eksperimentere med lysbehandling og fandt således ud af, at lys kan have en positiv indvirkning på vinterens mismodsstemning. Selv om begrebet ’vinterdepression’ blev introduceret for få år siden, så er det naturligvis ikke en ny opdagelse. Mennesker har kendt til lidelsen formentlig lige så længe som

Litebook Elite har timer og batteri funktion kr. 1699,-

Litebook er verdens første håndholdte LED lysterapi lampe. Den er godkendt som medicinsk udstyr i EU. Litebook producerer hele 85% lys der er identisk med sollys i det frekvensområde, der har størst betydning for regulering mod vinterdepression. Litebook er meget lille, sparer plads og den bruger 1/20 strøm af tradionelle terapilamper, men er alligevel 3 gange så effektiv.

menneskeheden har eksisteret. Der fi ndes da også skriftlige kilder tilbage fra det det 6. århundrede, der beskriver vinterdepression i de nordiske lande. Flest kvinder rammes Det er lidt forskelligt, hvordan forskere opfatter SAD. Nogle regner det som en type depression. Andre mener ikke, at der er tilstrækkelig grundlag til at bruge den medicinske betegnelse depression. Mildere former for vinterdepression kan derfor også blive betegnet som vintertræthed eller vinterubehag. Vinterdepression rammer som oftest kvinder, idet cirka 75 % af patienterne er kvinder, og den sæsonbetingede misstemning begynder typisk tidligt i livet. Jo tættere man bor mod nord, jo større er risikoen for at få vinterdepressioner, og det er karakteristisk, at symptomerne gentager sig år efter år. Man regner med, at 5 % og måske op til 10 % af befolkningen i Danmark lider af vinterdepression i større eller mindre grad. Vinterdepression kendt i andre nordlige lande, men mindst i Island Det er nu langt fra et dansk fænomen, for befolkninger i andre dele af verden bliver på samme måde påvirket, når der sker skift i sæsonerne og når lyset bliver mindre. Vinterdepression er velkendt i Irland, Grønland, Canada, Alaska, øvrige USA, Holland og selvfølgelig i øvrige skandinaviske lande som Norge, Sverige og Finland. Et paradoks er det dog, at forekomsten af vinterdepression er lav i Island. Et studie af 2.000 personer har vist, at forekomsten er overraskende lav hos begge køn. Forklaringen er ifølge forskere muligvis en særlig genetisk faktor hos den islandske befolkning og at islændinge spiser meget store mængder af fi sk, hvorigennem de blandt andet får store mængder D-vitamin. Fisk indeholder også DHA, som er en Omega 3-fedtsyre, der har vist sig at have en indvirkning på forskellige neurologiske dysfunktioner.

Ring 3834 1303 www.frederiksberg-centeret.dk

Litebook Standard har samme effekt som Elite men uden batteri kr. 1299,For ydeligere oplysning og dokumention se www.litebook.dk eller få anvist nærmeste forhandler på 4013 4018

Gordner Trading

Behandling af spiseforstyrrelser – til dig der ønsker hjælp for din spiseforstyrrelse

Når solen om vinteren står lavt på himmelen er det en rigtig god idé at bevæge sig så meget som muligt udendørs, både af hensyn til motion og af hensyn til at få gavn af den smule lys, der er. Flest selvmord om sommeren Men den ændrede lysmængde har ikke kun effekt om vinteren. En forskergruppe på Karolinska Instituttet i Stockholm har undersøgt selvmord i Grønland fra 1968 til 2002. Lederen af projektet, Karin Sparring Björksten, fandt en udpræget tendens til forholdsvis mange selvmord i sommermånederne, især i juni med de meget lange arktiske dages lys hele døgnet. I den nordlige del af Grønland viser statistikkerne at 48 % af selvmordene sker i månederne med midnatssol, og hele 82 % i den del af året hvor der aldrig bliver nattemørke. Lignende undersøgelser fra Norge og Finland peger også på ﬂ ere selvmord i den lyse sommer i modsætning til den mørke vinter. Forskerne konkluderer, at den udløsende faktor må hænge sammen med sommerlyset. At selve det lys der fordriver vinterdepressioner, fører til selvmord. Tilstanden om sommeren kaldes da også på engelsk for Reverse Seasonal Affective Disorder. Serotonin-stofskiftet ændrer sig med sæson og lysmængde Mangel på lys eller for meget lys kan altså i begge tilfælde påvirke de mange, der er særligt følsomme. Serotonin er et af hjernens

Symptomer på vinterdepression Fælles for symptomerne er, at de begynder om efteråret og forsvinder om foråret. De gentager sig år efter år og forsvinder, når man rejser til solrige lande. De almindeligste symptomer på vinterdepression er: • Mangel på energi • Mere behov for at sove • Nedtrykthed (nedsat stemningsleje) • Øget appetit (specielt for søde sager) • Vægtøgning • Social tilbagetrækning. Man undgår samvær med andre mennesker.

signalstoffer, som bidrager til at sende nerveimpulser mellem nervecellerne. Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimuleres produktionen af serotonin. Denne produktion bliver selvfølgelig betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt størstedelen af døgnet. Kroppen danner således selv serotonin og det gør den ud fra tryptofan, der er en essentiel aminosyre, dvs. en vigtig byggesten. Man kan forholdsvist nemt fjerne tryptofan fra kroppen ved at give en speciel proteinholdig drik, der indeholder 16 essentielle aminosyrer men ikke tryptofan. Når tryptofan mangler, så mangler serotonin også. Denne metode er blevet anvendt inden for hjerneforskning til kunstigt at sænke serotoninniveauet for eksempel i forbindelse med undersøgelse af patienter med depression. Den videnskabelige hypotese om, at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960’erne,

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en byggesten til serotonin). Dog kan depressive patienter, der er under behandling, få et akut tilbagefald, hvis man fjerner tryptofan. De såkaldte lykkepiller, der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet. Melatonin påvirker døgnrytmen

Format: Forskere har i sammenhæng med vinterdepression også interesse-

ret sig meget for hormonet melatonin, der udskilles fra koglekirtlen. Melatonin er et hormon, som vides at have en regulerende Mål:effekt på døgnrytme og søvn hos dyr og planter. Hjernen udskiller melatonin om natten og under de lange vinternætter udskilles 95 xder ekstra meget melatonin. Øget produktion af melatonin kan 141 mm forstyrre døgnrytmen og gøre os mere trætte. Stoffet har derfor Farver: været anvendt for at afhjælpe jetlag og søvnforstyrrelser, og det 4 antages, at det kan styrke immunsystemet, hvis det indtages

1/4 side høj

Materiale: Trykklar pdf fil bedes sendt til: sb@raskmagasinet.dk Deadline: Onsdag den 23. september 2009 Hvordan stilles diagnosen?

Vinterdepression er ikke en offi ciel medicinsk diagnose. Men man bør overveje at opsøge læge, hvis man føler sig nedtrykt i længere tid uden grund og ikke er motiveret til at Oktober og november 2009 gøre aktiviteter, som man normalt er glad for. Lægen kan stille spørgsmål, der afdækker symptomerne.

Indrykning:

DANSKLYS TERAPI Danmarks største udbyder af lysterapi Lysterapi

Hvis du frygter de mørke dage om vinteren og din mangel på energi og godt humør påvirker dit liv, så kan du lide af mangel på lys. Mange udvikler vintertristhed og ligefrem vinterdepression. Symptomerne er mange og ved brug af lysterapi i form af en lyskasse, kan man stort set øjeblikkelig blive fri for disse.

Når dagslys går gennem øjnene og rammer nethinden, stimuleres produktionen af serotonin. Denne produktion bliver selvfølgelig betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt størstedelen af døgnet. med calcium. Der forskes en del i hormonet, men der er mange uafklarede spørgsmål omkring det, selv om man ved, at stoffet påvirker søvn og drømme og omvendt påvirkes af søvnmønstre. Der er dog ikke nogen undersøgelse, der sikkert viser, at melatonin skulle være af betydning for udviklingen af vinterdepression. Lysterapi som ny terapiform Lysforholdene påvirker således produktionen af både melatonin og serotonin og fraværet af sollys kan udløse de depressionslignende symptomer og træthed også kendt som vinterdepression. Til gengæld har netop lys i form af lysterapi i stigende grad vundet indpas og er blevet den primære behandling af vinterdepression og ved visse søvnlidelser. Behandlingen går ud på at sidde foran specialkonstruerede lysapparater, som giver lys med en vis intensitet, gerne 10.000 lux (lux er måleenheden for lysstyrke). Ved denne behandling skal en person med vinterdepression sidde foran en lampe, der udsender et særligt stærkt hvidt lys. Lysstyrken er bestemmende for, hvor længe personen dagligt skal sidde foran lampen. Ved 10.000 lux, som er det almindeligt brugte, skal man sidde foran lyset i cirka en halv time hver morgen. Der foreligger ikke undersøgelser om, hvordan man skal tage lysterapi for at hindre, at vinterdepressionen starter. Det har dog en helbredende og forebyggende effekt at gå ude i vinterhalvåret, når det er lyst i vejret. En enkelt undersøgelse tyder på dette.

Daggrysimulation

Har du svært ved at vågne op om morgenen, så kan løsningen være en daggrysimulator. Du vækkes på en naturlig måde ved, at lyset bliver gradvis stærkere og stærkere i soveværelset. Du vågner lettere op og føler dig frisk, energisk og i godt humør. Daggrysimulation er også yderst velegnet til børn.

Kom ud af alkohol-/stofmisbruget og tilbage til livet!

yderligere information: tlf.: 2195 3322 info@dansklysterapi.dk

Køb online på: www.dansklysterapi.dk

Kristrupvej 33 8960 Randers SØ Tlf. 8643 1415 www.shalom.dk

Fælles for symptomerne på vinterdepression er, at de begynder om efteråret og forsvinder om foråret samt at mønsteret gentager sig år efter år. Det almindeligste er at anbefale lysbehandling om morgenen. På grund af lysets virkning kan det være fornuftigt at tilpasse behandlingen efter, hvordan søvnen er. De ﬂ este vinterdeprimerede har øget søvnbehov om vinteren og problemer med at komme op om morgenen. Til dem anbefales lysbehandling om morgenen. Hvis problemet omvendt er, at man vågner for tidligt om morgenen, vil man typisk blive anbefalet lysterapi om aftenen.

Hvad man selv kan gøre Man kan selv gøre nogle enkle ting for at bedre symptomerne eller forebygge vinterdepression. • Man kan opsøge lys: Man kan rejse til syden og få sol, opholde sig udendørs så meget som muligt i de lyse timer og/eller forsøge behandling med kunstigt dagslys, dvs. lysterapi. Solarium har ingen effekt. • Lyse omgivelserne op: Træk gardinerne fra, skru op for lyset i hjemmet og på arbejde. • Lade batterierne op om sommeren: Forberede sig til den mørke tid ved at få masser af lys om sommeren og efteråret. Det kan være forebyggende og gøre en bedre rustet til at møde vinteren. • Sove godt: Søvn og god døgnrytme er vigtig for den mentale tilstand. Hyppige forstyrrelser i det biologiske ur kan hurtigt føre til dårlig søvn og træthed. • Bevæge sig: Det er bevist, at fysisk aktivitet og motion generelt har en positiv effekt på depression.

Kognitiv terapi Foruden lysterapi kan man, hvis man lider af vinterdepression, have gavn af samtaleterapi. Det er meget svingende, hvor lang tid en person med vinterdepression skal gå i samtaleterapi. Det kan være fra et par enkelte gange op til en gang om ugen i et halvt års tid. Det kommer meget an på, hvor mange ressourcer personen har i forvejen. Ofte bruges kognitiv terapi, hvor man arbejder med patientens negative tankemønstre. Behandling med kognitiv terapi kan supplere lysterapi, men kan også stå alene; det væsentlige er dog, at terapiformen har en dokumenteret høj effekt i forhold til depression og altså også på vinterdepression.

Har du - eller een du holder af problemer med alkohol eller medicin?

På Behandlingshjemmet Nordjylland får du en professionel og effektiv behandling

Telefon 98 91 17 07 ”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Den værdige og professionelle løsning på dit alkohol problem estrup er Ole Th Skuespill

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Når duften af boller er god medicin I Horsens rykker hospitalskøkkenet op til de syge for at lokke maden i svage patienter. Patienterne får mere appetit og spiser mere af den rigtige mad og en snak med køkkenpersonalet kan være lidt af et frirum fra piller, symptomer og tristhed. • Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Lugten af hospitalssprit har fået kamp til stregen på medicinsk afsnit P7 på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder. I stedet har en hjemlig duft af bagværk det med at sprede sig fra afdelingens eget, nyindrettede køkken og lokke madlysten frem i selv underernærede patienter uden appetit. Dem er der mange af her, hvor bl.a. mange ældre, skrøbelige mennesker er indlagt, så i disse rammer handler mad mere om at blive hurtig rask, end den handler om at blive mæt, og hyggesnak, dufte og omsorg er i lige så høj kurs som ernæringstabeller og screeninger for særlige behov. Det lurede det tidligere Vejle Amt tilbage i 2003, og det er faktisk baggrunden for, at der nu efter en to-årig forsøgsperiode både bliver bagt boller og skrevet menukort på afdelingen i Horsens. ”En af anbefalingerne var nemlig i sin tid, at vi her i køkkenet skulle tættere på patienterne, så projektet handler egentlig ikke så meget om, hvordan maden bliver produceret, men mere om, hvordan slutproduktet bliver modtaget oppe ved patienterne,” fortæller ledende økonoma Kirsten Knudsen. ”Men først for to år siden fi k vi de fysiske muligheder og økonomiske ressourcer til at gøre noget ved det.”

HAR DU TYPE 2 DIABETES? - og vil du gerne være forsøgsperson? Vi søger personer med type 2 diabetes eller nedsat insulinfølsomhed. Forsøget indebærer at du møder op 4 gange af forskellig varighed, hvor du bla. kan få lavet en helbredsundersøgelse samt en knogle- og fedtskanning. Du kan deltage, hvis du er mellem 40 og 65 år og ikke får insulin. Honorar: kr. 1200,- (skattepligtig) Forsøget er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden. For yderligere information kontakt venligst Maria Pedersen, læge Center for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet Tlf. 35 45 08 98 kl. 12-15 eller mariapedersen@dadlnet.dk

”Hos os skal patienterne kun snakke mad – og de kan ﬁnde på at spørge: ’Nåe, hvordan laver I det?’ eller ’Nej det må være stort, jeres køkken dernede’, og så glemmer de egentlig lidt, hvor skidt de har det,” siger Kirsten Knudsen, der er ledende økonoma på Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder. En ny portion, tak Det, de har gjort, er at rykke ernæringsassistenterne fra køkkenet med op på afdelingen, hvor et mindre køkken er indrettet i åben forbindelse med en spisestue – så i dag er det personale fra køkkenet, der selv står og serverer maden for patienterne og holder øje med, at de nu også får det, de skal have og ikke fortsætter et uhensigtsmæssigt mønster. Fidusen for køkkenpersonalet er, at de får et førstehåndsindtryk af, hvad der glider bedst ned hos patienterne – er sovsen for tyk en aften, kan den, der har rørt i gryderne, selv opleve skuffelsen hos patienterne. Fidusen for plejepersonalet er, at der frigøres mere tid til pleje, når de ikke længere skal bruge tid på at pakke bakker med mad, hælde saft op m.v.. Og fi dusen for patienterne er, at de – efter alt at dømme – kommer hurtigere hjem, fordi de får mere appetit og spiser mere af den rigtige mad. Så Kirsten Knudsen håber, at ordningen vil brede sig til resten af hospitalet med tiden. For selv om projektets effekt endnu ikke er undersøgt videnskabeligt, så er hun ikke i tvivl om, at det har været en succes: ”I dag oplever vi, at patienter kommer både to og tre gange og beder om mere, men tidligere da de bare fi k en bakke, fi k de ikke tilbuddet igen, vel?” ”Men jeg kunne ønske, at vi kan måle og bevise det – og det gør vi på et tidspunkt, så vi kan bruge facit til noget.” Armbånd med klistermærker Den rigtige mad er særligt vigtig på en medicinsk afdeling som denne, hvor mange patienter er underernærede: En journalgennemgang på to vilkårlige dage viste – inden projektet gik i gang – at 63 % af de indlagte patienter var ernæringstruede eller potentielt ernæringstruede, og at 43 % var det i så høj grad, at de havde brug for massiv støtte og/eller ernæringsterapi. Derfor bliver alle patienter screenet, når de indlægges, og

15 Drikkeva

rer

50. Æblej uic

Me nnuko Me

51. Appe lsin

juice

52. Minim æl

Patienterne får et inspirerende menukort i individuelle behov for fedt, protein m.v. bliver hånden, når de indlægges i Region Midtjylklarlagt. Resten er op til køkkenet, der laver den land på Regionshospitalet Horsens, Brædmad, der skal til, uanset om man er vegetar, diabetiker, tyk eller tynd. strup og Odder. Men da det aktuelle projekt gik i gang, og køkkenet skulle til at følge sin mad til dørs, meldte sig et spørgsmål hos Kirsten Knudsen: om maden. Det har været grænseoverskriHvordan kan man egentlig kende en patient dende for nogle – men tilsyneladende et stort med ét behov fra en anden og se, hvilken plus for patienterne. mad de skal have? For – som hun siger: ”Altså, vi er der tre dage ad gangen i en ”Vi har jo aldrig været vant til at have den turnusordning, så vi lærer patienterne at kende. Årstiden s frugt kontakt med patienterne før, så i starten ville Og det er simpelthen guld værd, at vi kan sige vi godt have lidt hjælp til at kende de særligt ’hvordan er det nu, det er med dig – du skal udsatte patienter og aktivt gå ind og støtte have kartoffelmos, ikke?’. Det er faktisk nok til, dem.” at de spiser mere, tror vi.” Så hun fi k den tanke at sætte et farvet For en snak med køkkenpersonalet kan være klistermærke på det armbånd, patienterne lidt af et frirum fra piller, symptomer og tristhed: Regions hospital Horsens i forvejen har på: Rød og gul for særlige ”Hos os skal patienterne kun snakke mad – og et , Brædstr up og Od der behov, grøn for god ernæringstilstand. Og de kan fi nde på at spørge: ’Nåe, hvordan laver I det fungerede fi nt et stykke tid. det?, eller ’Nej det må være stort, jeres køkken ”Men efterhånden blev vi klar over, at klistermærker bliver uhydernede’, og så glemmer de egentlig lidt, hvor skidt de har det,” giejniske, når de har været med en tur i bad og er faldet halvt af, så siger Kirsten Knudsen. nu er den idé droppet igen,” fortæller Kirsten Knudsen. Og hun tilføjer, at også ernæringsassistenterne er blevet glade I dag sker den nødvendige orientering i stedet mundtligt melfor ordningen, selv om de var lidt skeptiske i begyndelsen: lem personale fra køkken og afdeling. ”For her i køkkenet står du jo og producerer, producerer og producerer – det er jo noget helt andet at kunne stå og kæle for Glemmer, hvor skidt de har det smørrebrødet, pynte en kage eller tænke ’Hvad skal jeg nu fi nde Spørger man Kirsten Knudsen, hvad den største ændring har væpå at lave som mellemmåltider i dag’, ikke? Det er en helt anden ret af det to-årige forsøg, er svaret, at ”den, der rører i gryderne” vinkel, man får på arbejdet.” i dag kommer i kontakt med patienterne og hører, hvad de mener Så Kirsten Knudsen er helt enig i de strømninger, der for tiden bringer ord som ”madomsorg” og ”måltidsværter” ind i debatten om bedre hospitalsmad: ”Det er da vand på min mølle, for det rigtige er i mine øjne, at vi skal ud og være tæt på vores mad – jeg tror, det kommer patienterne til gode i sidste ende.” k

ukort rt

53. Sødm æl

54. Kærne mæ

55. Protei nri

ge drikk e

56. Kaffe

57. Te

58. Kami llet

59. Chok ola

dedrik

60. Saft

61. Svesk ejuice

62. Soda vand

Menuko

rt for ug en:

MØBELHUSET

IN-BOLIG Sig du så annoncen og få

Masser af møbler og muligheder. Bliv inspireret på 1200 m2 Gode parkeringsforhold

12% rabat

velvære og oplevelser i polen slanke/udrensningsophold 10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m. Pr. pers. i DB værelse

Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold 10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold) Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.

ring og book eller hør nærmere på 54179944

på alle varer – dog ikke hvis varen i forvejen er nedsat eller på tilbud. Betaling kun kontant eller på dankort.

234 1 25 i 0 7 n ation e s us nstr b e tol demo S ter TIS å 20% f e g RA f Rin få G et og og emm hj GRATIS FREMVISNING I DERES HJEM

FÅ 500,-

FOR DERES GAMLE STOL VED KØB AF NY.

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

Gælder kun stolebussen. Ring allerede i dag på 70 25 12 34.

SHOP ONLINE www.in-bolig.dk

Kig og køb - her er altid åbent

VI HJÆLPER GERNE MED... Alt i møbler til spisestue, stue, soveværelse, kontor, entre, børneværelse osv.

IDÉ & TRYGHED

Brug vores egen indretningsarkitekt. Få leveret og samlet møblerne af vort eget personale. De kan også leje. Ring og hør nærmere på 70 25 12 34.

TEMPOVEJ 10-12 - 2750 BALLERUP - TLF.: 70 25 80 25 - WWW.IN-BOLIG.DK - BUTIK@IN-BOLIG.DK

ÅBENT MAN-FRE: 10-17.30, LØR 10-14 - OBS: VI LIGGER KUN 200 M FRA MALMPARKENS STATION 71059 IN-Bolig_handiC_183x258.indd 1

03/02/09 12:49:53

Mad mod kræft Det er næppe overraskende, at man ikke bliver sund af at fylde sig med cola, pommes fritter og bearnaisesauce. Men mange mennesker overser stadigvæk, at en sund kost kan være med til at forebygge sygdomme som fx kræft. Journalist Lene Juul Bruun, som selv har haft kræft, og tv-kokken Anne Hjernøe har netop udgivet ’Det Sunde Køkken – sund mad mod kræft’, som giver indblik, viden og inspiration, så man selv får lyst til at tænke og handle anderledes. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Rødbedesalat med grov sennepsdressing, ﬂydende honning og brøndkarse er både velsmagende, smuk at skue og sund at spise.

Foto: Lykke Ru mp,

Politikens Forla g.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler kræftpatienter at følge de otte kostråd, dvs. at man skal sørge for at spise mindst seks forskellige slags frugt og grønt om dagen, spise fi sk mindst et par gange om ugen, dagligt spise kartoﬂ er og fuldkornbrød, passe på med fedt og sukker samt at man skal sørge for at holde sin normalvægt og motionere hver dag. Følger man disse råd, der lægger op til en god og varieret kost og en sund livsstil, så er man vel i det store og hele dækket ind. Det var også her Lene Juul Bruun startede, da hun var blevet opereret for brystkræft. Men hun havde behov for at researche mere. Hun opdagede til sin frustration, hvor lidt forskerne egentlig ved med sikkerhed. Forskning er kompliceret, koster penge, tager tid og kræver mange forsøg med samme resultat, før eksperterne vil sige, at en teori er veldokumenteret. På den anden side fandt

hun også indikationer på, at ændrede kostvaner kan være med til at forebygge sygdom og ved hjælp af interviews med forskere er det lykkedes at identifi cere kostemner med sundhedsfremmende

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader t gramme • Knoglebrud ugerpro 49 r b r fo i e Vises • Uro i benene hele ug på DK-4 • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurt@elmedistraal.com Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

egenskaber. Tv-kokken og kogebogsforfatteren Anne Hjernøe har udarbejdet bogens opskrifterpå baggrund af den forudgående research og har set det som dejlig udfordring, som hun siger, at anskue maden ud fra en helt konkret sundhedsmæssig vinkel. Dybt inspirerende oplags- og kogebog Det er der kommer rigtig meget godt ud af, selv om mejeriprodukter, rødt kød og de ﬂ este forarbejdede fødevarer er fravalgt. Der er ikke bare kommet en fornuftig brugsbog ud af anstrengelserne, men også en dybt inspirerende kogebog, som samtidigt kan fungere som opslagsbog, da den indeholder viden om enkelte fødevarer og ny forskning om kost og kræft. Bogen indledes med et kort afsnit om kræft og om, hvad der sker, når en syg celle ikke slår sig selv ihjel, eventuelt vokser ukontrollabelt og danner sin egen koloni af defekte celler. Vi ved i dag en hel del om, hvad der er kræftfremkaldende og forskere er i det store og hele enige om, at fed mad, alkohol, rødt kød, salt og kemiske processer i forbindelse med tilberedning af mad kan være medvirkende årsager til, at celler i kroppen udvikler sig til kræftceller. Men årsagerne til kræft fi ndes også i det, vi ikke spiser. Frugt og grønt indeholder udover vitaminer, fi bre

indvirkning eller det er en kombination af dem alle, vides endnu ikke, men indikationer tyder i allerhøjest grad på, at man ved at omlægge sin kost kan give sin krop de bedste byggesten til, at den selv kan være med til at bekæmpe kræft. På baggrund af forskningens resultater er alle gavnlige og velsmagende grøntsager og frugter indarbejdet i ’Det Gode Køkkens’ opskrifter. Der er opskrifter på supper, salater, dampede, bagte Spis en kost der giver ’Det Gode Køkken – sund mad og ristede grøntsagsretde bedste byggesten mod kræft’ er netop udkomter samt opskifter hvori De korsblomstrede met på Politikens Forlag. Fokus indgår fi sk, skaldyr eller grøntsager som broccoli, er både det sunde valg og blomkål, rosenkål, grønvelsmagende råvarer tilberedt til fjerkræ. Opskrifterne er lette at gå til og lette at kål m.ﬂ ., spinat, gulerod, appetitvækkende retter. lave, men først og fremtomat, løg, bælgfrugter, mest er de så delikate, krydderurter, svampe, at man umiddelbart får lyst til at afprøve granatæble, citrusfrugter, avocado og dem alle sammen, uden at man et øjeblik vindruer har alle det til fælles, at de indeholder stoffer, der synes at have indvirkning tænker på, at de er udarbejdet ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Det er ganske på forskellige kræftceller, så deres vækst enkelt en genial kogebog, som man bliver modvirkes. Om det er de enkelte fytokemibåde klog og glad af at læse. ske stoffer, antioxidanterne o.l., der har en og mineraler som helhed også antioxidanter og såkaldte fytokemiske stoffer. Disse stoffer bruger planter selv som forsvarsmiddel mod angreb udefra, så som bakterier, insekter og svampe. Stofferne fi ndes i mange typer, men fælles for dem er, at de også har påkaldt sig forskernes opmærksomhed ved at de synes at kunne gribe ind i menneskecellers udvikling af kræft.

g m 0 0 60 g i t t a f t fed b ø l s d kre ere at leve af m t d li u d r få t e På apotek

Drogens Fiskeolie

Naturlægemiddel til lindring af ømme og stive led ved betændelsestilstande samt til nedsættelse af forhøjet indhold af triglycerider (fedt) i blo det, i forbindelse med diæt, hvor anden medicinsk behandling ikke er påkrævet. Dosering voksne: 2 kapsler 2-3 gange daglig i forbindelse med måltiderne. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Følg altid lægens anvisning. Kan muligvis forstærke virkningen af antikoagulantia. Drogen’s Fiskeolie kan, som al anden medicin, give bivirkninger. Opstød med fiskesmag, samt forbigående løs afføring kan forekomme, især ved høje doser. Ingen kendte forgiftningssymptomer ved overdosering. Ingen kendte kontraindikationer. Læs vejledning på emballagen.

Apotekets kosttilskud og naturlægemidler

Screeninger gør ikke alle godt For at forebygge ét dødsfald af kræft skal et tusind personer screenes ﬂere gange over en årrække. Ud af dem vil helt op til 25 %, på et falsk grundlag, en overgang blive mistænkt for at have kræft og derfor blive sendt til yderligere undersøgelser i sundhedsvæsnet med utryghed og frygt til følge. Screeninger rejser store dilemmaer uden enkle svar.

• Af Karitte Lind Bejer · redaktionen@raskmagasinet.dk

Sidste år fi k mændene i Hedensted Kommune et utraditionelt screeningstilbud: Når de kom ned på den lokale genbrugsplads for at aﬂ evere haveaffald eller skrald, kunne de også få tjekket deres lungefunktion, blodtryk og blodsukker. Til det formål var kommunens sundhedskonsulenter rykket ud på genbrugspladsen med måleudstyret. Og ifølge sundhedskonsulent Lene Jakobsen var der var fornuft i fremgangsmåden. ”Der er en god grund til, at vi har valgt at fange mændene på netop genbrugsstationerne. Mænd er nemlig generelt ikke lige så gode til at gå til læge som kvinder. Og med den nye kampagne vil man møde mændene, hvor de færdes til dagligt”, sagde hun dengang. Rask af sted og syg hjem I Hedensted Kommune var det altså sundhedsvæsnet, der kontaktede borgerne og ikke omvendt. Naturligvis kunne de jyske mænd takke nej til undersøgelserne på stedet, smide skraldet i containerne og køre derfra igen. Spørgsmålet er, om det er en god idé at screene mennesker, der åbenbart selv føler sig raske og symptomfri nok til at blive væk fra lægen? Samt også hvad de pågældende kan bruge screeningsresultaterne til? Det er kun to ud af mange spørgsmål, der med jævne mellemrum er oppe at vende i sundhedsdebatten. Selv om Danmark ikke ligger i spidsen med antallet af screeningstilbud til befolkningen, er der efterhånden en del at vælge mellem. To af de almindelige tilbud er screening for livmoderhalskræft og brystkræft, som hvert år tilbydes tusindvis af kvinder.

John Brodersen er speciallæge i almen medicin, ph.d. og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Forskel på screeninger Seniorforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, John Brodersen, forsker og underviser i screeningers effekt samt de dilemmaer, som screeningstilbuddene rejser. Han peger på, at der er stor forskel på effekten af de forskellige typer af screeninger. ”Forældrene til nyfødte børn får tilbudt en fremragende screening, hvor det nyfødte barn kan få taget en blodprøve, som nemt og hurtigt kan afsløre en sjælden stofskiftesygdom. Hvis sygdommen bliver opdaget så tidligt, kan den behandles, så

barnet får et fuldstændigt normalt liv, men uopdaget resulterer den i, at barnet bliver mentalt retarderet. Selv om den stofskiftesygdom er meget sjælden, så er screeningen så effektiv, nem og billig, at det ville være etisk og moralsk uforsvarligt ikke at tilbyde den til borgerne,” siger han. Som eksempel på et andet godt, eksisterende screeningstilbud nævner John Brodersen, der selv er uddannet praktiserende læge, tilbuddet til sukkersygepatienter om en gang om året at komme

til en undersøgelse hos øjenlægen. På den måde kan man for nogle sukkersygepatienter forhindre blindhed for andre udskyde blindheden, fordi undersøgelsen kan afsløre de forandringer i øjet, som går forud for blindhed, i tide til at sætte ind med en effektiv behandling. Igen et eksempel på et screeningstilbud, der ikke kun sparer sukkersygepatienten for mange kvaler, men også sparer samfundet for de høje omkostninger, der følger med at have blinde borgere.

Man redder ikke menneskeliv Når det så sagt, er der al mulig grund til at stille sig kritisk an i forhold til screeninger ifølge John Brodersen. Et af problemerne med screeninger er, at ordet ’screening’ i daglig forståelse, såvel i medierne som i befolkningen og hos politikere, er koblet uløseligt sammen med forebyggelse og det at redde menneskeliv. Det er problematisk, fordi screeninger strengt taget ikke gør nogen af delene. ”Nogle siger, at screeninger handler om at redde liv, men det er noget sludder. Screeninger handler om at forlænge livet ved, at sygdommen bliver opdaget på et så tidligt stadie, at behandlingen kan sættes tidligere i gang, end den ellers var. I nogle, men langt fra alle, tilfælde kan det forlænge patientens levetid med nogle år,” siger han. Men for at fi nde frem til de få syge, skal rigtigt mange raske mennesker screenes. Gælder det eksempelvis mammografi , risikerer hver fjerde af de raske kvinder, på et falsk grundlag, at blive mistænkt for at have kræft. John Brodersen peger på, at de psykiske og sociale konsekvenser af at blive screenet for en alvorlig sygdom kan være store, også på langt sigt. Alt for store, mener han, når effekten af screeningen bliver sammenholdt med den utryghed og frygt, som selve screeningen kan vække hos ellers raske mennesker. Dilemma ”Dilemmaet ved screening for kræftsygdomme er, at et tusind personer skal screenes ﬂ ere gange i løbet af en årrække for at forebygge ét dødsfald af kræft. Samtidig får hundrede raske personer rejst mistanke om at have kræft, en såkaldt falsk alarm eller et falsk positivt svar. Når ét dødsfald af brystkræft forebygges ved mammografi screening får 200 kvinder en falsk alarm. Ved scree-

ning for tarmkræft vil ca. 125 personer opleve at få en falsk alarm når ét dødsfald af tarmkræft forebygges,” siger John Brodersen. ”Dertil kommer, at screeninger kan resultere i overdiagnostik. Det vil sige, at en person kan have en kræftsygdom, der vokser så langsomt, at personen var nået at dø af noget helt andet, endsige få symptomer på sygdommen. Eller at personen har en kræftsygdom, der ville være gået i sig selv igen. Det, der i fagsprog kaldes for en ’spontan remission.’ Men fordi kræften nu indfanges ved screening, så bliver den også diagnosticeret, og ’patienten’ behandlet,” siger han.

Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet Formålet med Institut for Folkesundhedsvidenskab er at skabe et videnskabeligt fundament for arbejdet med at forbedre befolkningens sundhed og for øget indsigt i sammenhængen mellem sundhed og samfund. Folkesundhedsvidenskab fokuserer på forekomst, fordeling og årsager til sygdomme og sygdomskonsekvenser i befolkningen i et såvel nationalt som internationalt perspektiv. Dette omfatter også studiet af sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser samt sundhedsvæsenets organisation og funktion.

s til familien r e v a g le Ju seniorer

mens mestrsoallm or t a Verdenp klap elige Seniormobiltelefoner Stort udvalg Fra kr. 1099,-

Lækker hospitalsmad i fokus Syge mennesker skal have mad, der frister smagsløgene og passer til deres individuelle behov, lyder det i de nye anbefalinger. • Af Kirsten Olesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Menukort med valgmuligheder er ikke længere et fatamorgana for syge mennesker, der er indlagt i den danske hospitalsverden. Flere og ﬂ ere steder hører det fortiden til, at dampkogte kartofler og brun sovs med skind skal friste patienter uden appetit. Så patienterne klapper i hænderne – f.eks. i Region Hovedstanden, hvor en brugerundersøgelse i 2008 viste, at 85 % af patienterne på Bispebjerg Hospital og 79 % af patienterne på Gentofte Hospital har et positivt indtryk af maden.

Mogens Fonseca Pedersen ﬁk i 2007 en hæderspris fra Det Danske Gastronomiske Akademi for sin indsat for at indføre a la carte menuer på Hvidovre Hospital.

Forkæl dine sanser... ThalassoVital Days

2 overnatninger inklusive wellnessbehandlinger 2 gange 3-retters aftenmenu 2 gange morgencomplet 1. dag: Luksus Thallassobad med 270 massagedyser 2. dag: 2-hånds olie-kropsmassage Wellnessområdet er reserveret eksklusivt for vore wellnessgæster til fri afbenyttelse dagligt fra kl. 10:00 til 15:00. Te og kaffe nydes ad libitum – badekåbe udlånes gratis

Komfort Romantik Galerie

Tilbud pr. person fra søndag til onsdag Enkeltværelse DKK 2.224,- Dobbeltværelse DKK 2.064,Enkeltværelse DKK 2.384,- Dobbeltværelse DKK 2.224,Enkeltværelse DKK 2.384,- Dobbeltværelse DKK 2.224,-

Grazer Platz 1 · D-24988 Oeversee · www.historischer-krug.de Tlf.: +49 4630 9400 · Fax: +49 4630 780 Vi glæder os til at byde Dem velkommen og forkæle Dem som gæst hos os. Historischer Krug ligger kun 10 minutters kørsel fra den Dansk/Tyske grænse. Vi taler dansk.

Men også sundhedspersonalet bifalder udviklingen – f.eks. i Region Midtjylland, hvor begrebet ”madomsorg” bliver bakket op af lægefaglige muskler i udformningen af Det Nye Universitetshospital i Århus side om side med tanken om, at ernæring er et biologisk behandlingsprincip. Mad til syge mennesker er med andre ord ikke kun et spørgsmål om proteiner, fedt og vitaminer, men i lige så høj grad et spørgsmål om glæde, hygge og velsmag. Et spørgsmål om trivsel Den linje får støtte i en ny, opdateret udgave af de offi cielle, danske anbefalinger for kost på bl.a. sygehusene, der lige er kommet på gaden. ”Anbefalingerne for den danske institutionskost” er opdateret i et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundet, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Og dens hovedbudskab er, at der er forskel på, hvad man skal spise, når man er rask, og når man er syg. Mad til raske med normal appetit skal følge de almindelige kostråd, mens mad til patienter skal indgå som en vigtig del af sygdommens behandling og have særligt øje for energi og næringsstoffer. ”Den mad, der serveres på offentlige institutioner, skal både være sund, smage godt og se indbydende ud. Måltidet spiller nemlig en afgørende rolle for både raske og syge menneskers trivsel og helbred”, sagde Fødevareminister Eva Kjer Hansen i forbindelse med udgivelsen. Hæder til hospitalsmad Men allerede nu er a la carte-menuer, der får mundvandet til at løbe på svækkede patienter, et fænomen, der fi ndes mange steder, og ﬂ ere hospitaler har køkkenregioner, der ligefrem har modtaget en hæderspris fra Det Danske Gastronomiske Akademi: • I 2008 fi k cheføkonoma Bente Sloth fra Regionshospitalet Randers det såkaldte æresdiplom i kategorien hospitalsmad. • I 2007 tilfaldt samme ære køkkenchef Mogens Fonseca Pedersen fra Hvidovre Hospital og køkkenchef Michael Allerup Nielsen fra Herlev Hospital. • I 2006 fi k social- og sundhedsassistent Gitte Jagtmann fra Bispebjerg Hospital et æresdiplom for bedre patientmad. Æresdiplomet tildeles personer, der har gjort en fremragende indsats for dansk gastronomi. Mad til patienter skal indgå som en vigtig del af sygdommens behandling og have særligt øje for energi og næringsstoffer, ligesom maden skal dufte og se indbydende ud.

Padma 28 er med til at holde hjulene igang

Else fra Tåstrup cykler stadig derud af uden smerter Det er længe siden, at nu 74 årige, Else Walther døjede med følelsesløshed og kulde i benene. Men sådan er det ikke mere. For siden hun startede med Padma 28 forsvandt symptomerne, og hun er nu igen i fuld vigør og smertefri. Else Walther fylder 75 i år. Men det hindrer hende ikke i at cykle 20-30 km. om ugen. Smerterne og følelsesløsheden i benene er forsvundet, takket være Padma 28

lse tager imod og byder velkommen ved bryggersdøren i hendes hyggelige rækkehus i Tåstrup, vest for København. Hun er stadig i sit i sit cykeltøj, for hun er netop vendt hjem efter en 20 km. lang cykeltur. Den strækning tager hun en gang om ugen, sammen med de andre i cykelklubben. Men kun pga. vejret. Når det er lidt varmere cykler vi nemlig 30 km. siger Else og smiler. Hun trækker cyklen om på terrassen hvor den bliver sat under en pressening. “Jeg skal jo snart have den frem igen, og så er jeg fri for at rende ned i kælderen med den” siger Else

Gymnastik i 55 år

Udover de lange cykelture, bliver det til gymnastik to gange om ugen, og det endda på samme hold som da hun startede for 55 år siden. “Selvfølgelig er alle fra den gang ikke med i dag, men vi er da nogen stykker tilbage”, fortæller Else. Men alle de aktiviteter var ikke en selvfølge for seks - syv år siden. Dengang ﬁk Else problemer med benene og det begrænsede hendes aktiviteter.

Storetåen var følelsesløs

Hendes storetå blev følelsesløs, og hendes ben føltes “kolde” og det gav smerter. Else blev undersøgt hos sin læge og på

hospitalet. Her ﬁk hun at vide, at hendes symptomer havde noget med kredsløbet at gøre, og at der desværre ikke var noget at gøre ved det. “Min storetå var på dette tidspunkt så følelsesløs, at lægen kunne stikke mig med en nål, uden at jeg kunne mærke det,” fortæller Else.

Opsøgte alternativ behandler

Hun opsøgte derfor en alternativ behandler, som anbefalede hende at prøve Padma 28. Efter to-tre uger blev Else meget forbavset over at opleve, at både kulden og følelsesløsheden i benene forsvandt. I dag har Else ingen problemer med kulde i sine ben og kan igen mærke, hvis nogen skulle ﬁnde på at stikke hende i storetåen.

Ingen steder uden Padma

Det er sket, at Else på en af sine utallige rejser er kommet hjemmefra uden Padma 28, men så vender kulden i hendes ben langsomt tilbage. Derfor sørger Else altid for at have sine Padma 28 tabletter med i rejsetasken. “I aften skal jeg i øvrigt til Frankrig. Jeg skal nemlig se lysbilleder. Det nyder jeg meget når mørket falder på, og det er ligesom at komme ud at rejse en gang til, slutter Else. Padma 28 fås på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige lægeurter. Det anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning. Opskriften var den 28. recept i de gamle tibetanske munkes lægebøger helt tilbage i det 16. århundrede. Velfungerende blodcirkulation Tibetansk medicin er en af de ældste anvendte medicintyper og er baseret på konceptet om balance. Når kroppen er i balance er vi raske, og når vi er i ubalance bliver vi lettere syge. En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig for at opretholde balancen i vores krop. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. Cirkulationen har indﬂydelse på hele kroppen og er grundstenen for et godt helbred. For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring på tlf. 4611 6669.

Anvendelse: Naturlægemiddel, anvendes ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens) også kaldet vindueskiggersyge. Dosering: 2 tbl. 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Sikkerhed i forbindelse med graviditet og amning er ukendt, hvorfor anvendelse af Padma 28 ikke kan anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller ﬂere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans. Bivirkninger: I sjældne tilfælde ses mave-kneb, løs mave, overfølsomhedsreaktioner, kvalme, hududslæt, hjertebanken og uro. Pakninger og priser: 120 tbl. kr. 239,00 - 200 tbl. kr. 379,00 - 400 tbl. kr. 699,00. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Ny og bedre behandling af parodontose Rigtigt mange mennesker døjer med tandkødsproblemer og frygter, at det kan være begyndende parodontose. Med en ny DNA-screeningstest kan tandlægen nu diagnosticere sygdommen på et meget tidligt tidspunkt, hvilket er af afgørende betydning for at stoppe parodontose i tide. • Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Otte ud af ti danskere får på et tidspunkt i deres liv parodontose i større eller mindre grad. Det er mange og derfor omtales parodontose også som en folkesygdom. Lidelsen er forårsaget af parodontitis bakterierne, som er med til at give skader på den knogle, tænderne sidder fast i. Hvis en parodontose ikke behandles rigtigt og rettidigt, vil den med tiden medføre lange, løse tænder, der til sidst kan mistes. Normalt er parodontose en langsom sygdom, som man ikke mærker noget til i de første stadier. Derfor kaldes sygdommen for ”tandkødets skjulte sygdom”, og af denne årsag er det meget vigtigt at få undersøgt tandkødet regelmæssigt af en tandlæge, så sygdommen kan opdages i tide. Henrik Holm, tandlæge og medindehaver af Just Smile klinikken på Gl. Strand i København, er specialist i laserbehandling af parodontose. Han siger: ”Betændelse i parodontiet skyldes bakterier og tandsten langs tandhalsene og på rødderne under tandkødet, men forekomsten af parodontose afhænger også af andre faktorer så som arvelighed, immunforsvar og livsstil. Rygere

Få smilet tilbage! Fåmed smilet tilbage! en ny tandprotese med en ny tandprotese

får væsentligt hyppigere parodontose, så det er absolut nødvendigt for rygere at lægge tobakken væk. Desuden ved vi i dag, at der er en sammenhæng mellem diabetes og parodontose samt hjertekarsygdomme og parodontose. Bakterierne, der forårsager parodontose, kan nemlig gå over i blodet og være skyld i sygdom andre steder i kroppen. Derfor vil det være en god ide for diabetikere og hjertepatienter at blive undersøgt for parodontose.” Hurtigere diagnose med DNA-screening Diagnosticering af parodontose sker i dag almindeligvis ved hjælp af dyrkning af bakterier taget fra patientens mundhule, men den metode gør det vanskeligt at lokalisere sygdommen, da en del bakterier går tabt i processen blandt andet fordi de spoleres ved iltning. Den gode nyhed er, at der nu er kommet en ny måde at stille diagnose på. Ved at teste bakterierne på DNA-niveau kan man fi nde frem til den sande fordeling af bakterier i tandkødslommerne, og målrette sin behandling efter dette. Derudover kan man nu også teste patientens DNA og på den måde fi nde frem til, hvor disponeret man er for at udvikle parodontose. ”Med en DNA-screeningstest kan de bakterier, der forårsager parodontosen, nemt tælles og vurderes ved hjælp en særlig væske. Det betyder, at diagnosen kan stilles hurtigere og mere sikkert,” siger tandlæge Henrik Holm. Han har i de seneste to år samarbejdet med den italienske professor i parodontologi Francesco Martelli fra Firenze, der står bag den nye metode. ”De nye måde at diagnosticere på betyder, at mange ﬂ ere patienter kan komme i rigtig behandling på et tidligere tidspunkt,

Op mod 80 % af befolkningen i Danmark har parodontose på et eller andet tidspunkt i livet i større eller mindre grad. 10 procent af disse mennesker vil miste deres tænder, hvis de ikke modtager den rette behandling i tide.

– og fordel udgiften med et rente-

www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement

–uden og fordel udgiften med et renteudbetaling. www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement Ring og hør nærmere på 33 11 28 00 uden udbetaling. Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Vidste du at… • Parodontose kan smitte ved kys • Parodontose kan sjældent ses eller mærkes i de tidlige faser • Diabetikere får hyppigere parodontose • I munden fi ndes mere end 500 forskellige bakterier • Hjertekarsygdomme kan have sammenhæng med parodontose. • En ny DNA-test kan vise, om du er disponeret for parodontose. • Parodontose kan i mange tilfælde helbredes med laser i stedet for operation. Ungdomsparodontose Normalt er parodontose en sygdom, der rammer voksne. Men den fi ndes også i en stærk aggressiv form, som især rammer unge, der derfor tidligt taber tænderne. Meget tyder på, at risikoen for at blive infi ceret som ung er genetisk bestemt. Bærere af bakterier har større risiko for at få parodontose i forhold til andre.

Henrik Holm er uddannet fra Københavns Tandlægeskole i 1987, men han har også en europæisk specialuddannelse i laserbehandling. hvilket er afgørende for at stoppe en begyndende parodontose,” fortæller Henrik Holm. Sådan foregår testen Der er tale om en test, der består af to dele. Henrik Holm forklarer: ”Ved den nye form for diagnosticering udvælger tandlægen fem tandkødslommer, hvor der er et klinisk problem. Herfra tages en bakterieprøve ved hjælp af et lille stykke sterilt papir, som stikkes ned i tandkødslommen for at opsuge bakterier. Dernæst tager tandlægen en steril vatpind, som han kører hen over tandkødet i cirka et minut for at få overﬂ adeceller fra slimhinden i munden. Bakterieprøven og slimhindeskrabet placeres i hver sit sterile hylster, som sendes til analyse hos professor Francesco Martelli i Italien. Ti dage senere modtager vi en rapport, som giver en meget præcis beskrivelse af patientens sygdomsbillede. På den baggrund kan vi tilrettelægge en effektiv behandling.”

Forebyggelse og behandling med laser Forebyggelse er en vigtig del af behandlingen og sker ved at holde tænderne helt rene for bakterier. ”Det handler om at holde tænder, tandkødsmellemrum og tandkød rent ved hjælp af grundig daglig tandbørstning og anvendelse af tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikkere. Ellers kommer der tandsten, som giver grobund for bakterier. Udskiftning af tandbørsten hver tredje måned vil gavne mundhygiejnen, ligesom det er vigtigt med hyppig kontrol og tandrensning hos tandlægen,” siger Henrik Holm. Ved almindelig parodontosebehandling vil tandlægen fjerne plak og tandsten over og under tandkødet. På hårdtramte tænder er det nødvendigt med tandrodsrensning og det kan ske med håndinstrumenter eller ultralyd. ”På vores klinik Just Smile bruger vi de nyeste metoder til at bekæmpe parodontose. Vi arbejder med laser, som overfører lys i koncentreret form til det væv, vi ønsker at behandle. Den frembragte energi fra laseren sørger for skånsom behandling af tænder og vævet omkring dem,” siger Henrik Holm” ”Med laserlys kan vi behandle parodontose, huller i tænderne og betændte forandringer i huden så som herpes og trykskader efter proteser og som supplement ved kirurgiske indgreb. I mange tilfælde kan behandlingen gennemføres med mindre eller sågar ingen bedøvelse og ved operation er det ofte ikke nødvendigt at sy såret sammen bagefter.” Ifølge Henrik Holm har vi kun lige se begyndelsen på en spændende udvikling inden for ny teknologi til behandling af parodontose og andre tandsygdomme. ”Om ti år vil forskerne formentlig have udviklet medikamenter, som kan stimulere immunsystemet og dermed vil vi kunne forebygge parodontose,” siger tandlæge Henrik Holm.

Står du på venteliste ? Hofteoperation – Knæoperation - Rygoperation. Du har ret til operation indenfor 30 dage og Furesø Privathospital kan tilbyde undersøgelse og operation inden for denne frist. Ring til os på tlf. 70 263 262 og få oplyst hvorledes du skal forholde dig for at blive behandlet straks. Du behøver hverken være rig eller have særlig forsikring for at blive behandlet for disse sygdomme på Furesø Privathospital. Vi har nemlig kontrakt med Region Sjælland om knæ-, hofte- og rygoperationer og med Region Hovedstaden om knæ-, hofte-, skulder- og rygoperationer og fungerer, ved behandling af disse sygdomme, som de offentlige sygehuses forlængede arm. Gennem aftalen med Regionerne er vi forpligtede til at undersøge og operere dig indenfor 4 uger. Det lever vi op til.

Hvorfor skulle du vælge Furesø Privathospital? Hos os vil du blive behandlet af meget erfarne og dygtige speciallæger med meget stor rutine indenfor hver deres område. Vores sygeplejersker er højt specialiserede, og mange har kompetence som intensiv sygeplejerske (Furesø Privathospital er faktisk blandt de meget få privathospitaler der har en regulær fuldt udrustet intensivafdeling) .

Mange tilfredse patienter som vi tidligere har behandlet, anbefaler os. Se her hvad de udtaler om Furesø Privathospital: Flemming Kristian Jacobsen, Præstø (2 nye hofter): ”Jeg har været indlagt på hospital nogle gange før, men aldrig oplevet noget så perfekt som behandlingen på Furesø Privathospital” Michael Aalborg, Maribo (opereret for rygsmerter): ”Meget høj professionalisme. ”Min absolut bedste sygehusoplevelse af flere.” Troels Marstrand, Hillerød ( hjerteoperation ): ” Indlæggelsesforløbet på Furesø Privathospital var langt bedre end tidligere indlæggelser i det offentlige sygehusvæsen. God kontinuitet og tæt kontakt med læge og sygeplejerske. God vejledning før og efter operation. Tryghed. Rigtig godt resultat. Flot hospital med professionel og kompetent behandling ”. Robert Hansen, Bornholm (ny hofte):” Jeg var rigtig glad for den hyggelige omgang med personalet. Et meget behageligt, fredeligt og roligt ophold og det er godt at være smertefri”.

Mogens Kofoed, Gørlev (2 nye knæ): ”Ophold og fysiske rammer helt i top på dette flotte hospital. Den afslappede og humoristiske omgangstone i øjenhøjde med lægerne, var lige mig. Klaus Stentebjerg-Olesen, Holeby, (opereret for forsnævring i ryggen): ” Blev behandlet fint og effektivt og det er lige før jeg vil sige at man kan glæde sig til at blive indlagt på Furesø Privathospital”. Lars Peter Krogh, Holbæk, (to nye hofter): ”Jeg har været nervøs ved tidligere indlæggelser, men på Furesø følte jeg mig virkelig tryg fra første møde, og jeg blev virkelig godt passet på. Stor tak for den utrolige empati jeg blev mødt med”. Børge Preben Jensen, Væggerløse (2 nye knæ): ”En god oplevelse og et perfekt personale. Jeg anbefaler personalet på det varmeste” Jan Etherberg, (ny hofte):”Fra jeg vågnede efter operationen til jeg første gang drejede ud over sengekanten og satte fødderne på gulvet gik der vist kun et par timer og til min store glæde skete det på en stue, hvor der befandt sig en medpatient i samme situation. Vi stod snart begge og smilede til hinanden fra hver vores gangstativ. Jeg følte, at jeg stod rankere, var blevet en tand højere og en hel del gladere. Da jeg ved hjælp af to stokke, samme dag, kunne skridte til aftensmaden i et tilstødende lokale og sætte mig blandt medpatienter ved et veldækket bord med et glas rødvin blev fornemmelsen af en kommende forbedret livskvalitet til virkelighed. To dage efter var jeg klar til hjemsendelse. Så hospitalsopholdet bestod både af en god medmenneskelig oplevelse samtidig med, at det syge blev fjernet og erstattet af noget aldeles holdbart - tre uger senere kunne jeg gå ligeud og op og ned ad trapper uden stokke”. Etly Würtz Ammitzbøll, Holmegaard: (Ny” hofte): Jeg var dybt imponeret over den måde der blev arbejdet på, at personalet bare var der for mig hele tiden, den perfekte bedøvelse, det lille ar og de få smerter efter operationen. Og aller vigtigst, så følte jeg mig dejlig tryg på at jeg var i gode hænder.

Måske har du spørgsmål omkring forestående kirurgi i hofte, knæ eller ryg? Ring 70 263 262 og få svar. Furesø Privathospital har også kort ventetid på hjerteoperationer. Står du på venteliste til en aortaklapoperation kan du anvende det udvidede frie sygehusvalg og komme til Furesø Privathospital såfremt du ikke kan tilbydes operation på et offentligt hospital indenfor 30 dage. Har du spørgsmål om hjerteoperationer - kontakt os, og vi vil forsøge at hjælpe.

Fuersø Privathospital Lejrvej 9

Tlf. 70 263 262

3500 Værløse

Lige for sundhedsloven Alle borgere har i kraft af sundhedsloven ret til at vælge sygehus frit, hvad enten det er offentligt eller privat, hvis de skal vente mere end en måned på behandling. Det er dog ikke alle steder lige nemt for patienterne at komme igennem systemet. • Af Charlotte Strøm, journalist, læge, PhD · redaktionen@raskmagasinet.dk

Alle er lige for loven uanset hvor i landet, man er bosat. Efter maksimalt en måneds ventetid giver sundhedsloven ret til at vælge et andet behandlingssted end dét, man er henvist til. Valget står imellem et andet offentligt sygehus eller et privathospital. Alligevel kan det kan være svært som patient at komme igennem systemet. Villy O. Christensen er formand for Patientforeningen. Her får de dagligt over tredive henvendelser fra folk, der føler sig strandet i behandlingssystemet. ”Rigtigt mange mennesker venter uanstændigt længe på behandling. De har måske smerter, er sygemeldte og mister deres job i ventetiden,” siger Villy O. Christensen. Han mener, at regionerne ikke lever op til loven, fordi det koster dem penge: ”Vi oplever, at der sker en udtalt grad af kassetænkning i regionerne. En patient, der forsvinder over i en anden region eller

Sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) Martin Koch Pedersen mener, at friklinikkerne i Region Syddanmark er konkurrenceforvridende: ”Man har løst de ansatte fra den stramme overenskomst på sygehuset, men reelt er det et offentligt sygehus,” siger han.

til privat behandling, er penge ud af kassen,” siger Villy O. Christensen. Han fremhæver, at der er store forskelle på, hvor nemt det er for patienterne at få behandling afhængigt af, hvor de bor. Region Syddanmark Ifølge Patientforeningen er Region Syddanmark ét af de steder i Danmark, hvor

Sundhedsloven – formål og opgaver: § 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. § 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1. let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2. behandling af høj kvalitet, 3. sammenhæng mellem ydelserne, 4. valgfrihed, 5. let adgang til information, 6. et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7. kort ventetid på behandling. § 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. § 4. Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v. § 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.

patienterne bliver taget alvorligt. Her er man gået målrettet efter at komme ventelister til livs og har oprettet såkaldte quasi-ydernumre. En læge skal have et ydernummer for at kunne afregne honorar med Sygesikringen. Med et quasi-ydernummer kan en sygehusansat læge mod leje benytte lokaler og apparatur og foretage ambulante undersøgelser udenfor dagarbejdstiden. Et andet tiltag er oprettelse af friklinikker. Det er i princippet en almindelig sygehusafdeling, som kører på basis af daglejere. Læger og sygeplejersker er hyret ind på dags- eller ugebasis. Det giver stor ﬂ eksibilitet, at alle er præstationslønnet, og der ingen udgifter er til fastansat personale. Friklinikkerne og quasi-ydernumrene har medført, at ﬂ ere patienter bliver behandlet i regionen. Møder også kritik Selv om friklinikkerne tilsyneladende fungerer godt for patienterne, er Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) ikke begejstret for dem. Her mener sekretariatschef Martin Koch Pedersen, at friklinikkerne er konkurrenceforvridende: ”Det er per defi nition et offentligt drevet privathospital. Man har løst de ansatte fra den stramme overenskomst på sygehuset, men reelt er det et offentligt sygehus,” siger han. I Region Syddanmark afviser sygehusdirektør Jens Elkjær kritikken: ”Vi er sat i verden for at levere sund-

Villy O. Christensen er formand for Patientforeningen, der arbejder i patientens interesse uanset sygdommens art, hvilket ikke må forveksles med de ca. 240 sygdomsforeninger der ﬁndes med speciﬁkke særinteresser.

”Vi er sat i verden for at levere sundhedsydelser af høj kvalitet til lavest mulig omkostning,” siger Jens Elkjær, der er overordnet sundhedsdirektør i Region Syddanmark.

hedsydelser af høj kvalitet til lavest mulig omkostning. Vi har ikke til opgave at konkurrere med privathospitalerne” siger Jens Elkjær. Han fortsætter: ”Vi udnytter til patienternes fordel, at en stor del af personalet er ﬂ eksible og gerne vil arbejde ekstra.” Overblik over produktion og kvalitet Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst tager udgangspunkt i, at det udvidede frie sygehusvalg er positivt, fordi det sætter borgeren i centrum. Region Syddanmark gør brug af softwareprogrammer, der giver overblik over ventelister, behandlinger og kvaliteten af dem. ”Styringsredskaberne giver os et større overblik, og har gjort os bedre til at få ryddet op i ventelisterne. Det kommer borgerne til gode,” siger Carl Holst. På ugebasis kan de følge aktiviteterne nøje på hospitalerne og på de enkelte afdelinger og skrue op og ned for kapaciteten på eksempelvis friklinikkerne. ”Rapporterne giver det overblik, der sikrer, at vi bruger pengene optimalt,” supplerer sygehusdirektør Jens Elkjær. Mange patienter til behandling Befolkningstallet i Danmark har ikke ændret sig væsentligt i mange år, men det har sammensætningen. Store befolkningsårgange bliver ældre, og der opstår et øget behov for behandling for små og store skavanker. Befolkningsundersøgelser og screeningskampagner for at opspore og behandle sygdomme tidligere, er også med til at øge presset for behandlinger. ”Politikerne har med sundhedsloven de bedste intentioner om, at borgerne skal behandles hurtigt. Men der er stase i systemet, og generelt er regionerne ikke gode nok til at løse opgaven. Alt for mange patienter oplever, at behandlingsgarantien ikke fungerer i praksis,” siger formanden for Patientforeningen Villy O. Christensen. Udsigt til udvidet garanti for undersøgelser Sundhedsministeriet afsluttede i september en høringsrunde om undersøgelsesgaranti. Lovforslaget gælder for patienter, der er henvist af praktiserende læger og speciallæger til diagnostiske undersøgelser. Hvis lovforslaget bliver vedtaget træder det i kraft

Carl Holst er regionsrådsformand i Region Syddanmark. Hans udgangspunkt er, at det udvidede frie sygehusvalg er positivt, fordi det sætter borgeren i centrum.

fra nytår. Det betyder, at man maksimalt skal vente en måned på undersøgelser, der skal til for at få stillet en diagnose. Kilde: Sundhedsministeriet og www.borger.dk

BLÆREFORENINGEN FOR PATIENTER MED POLYPPER ELLER BLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen. Blæreforeningen har bl.a. følgende formål: • At støtte og vejlede patienter og deres pårørende • At øge kendskabet til sygdommen • At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient • At oprette lokale netværk overalt i landet. Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig. Et medlemskab koster 150 kroner om året. BLÆREFORENINGEN Frydendalsvej 3 1955 Frederiksberg C Tlf. 33 26 95 22 www.blaereforeningen.dk

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Velfærdsteknologi – robotterne banker på Og de er her skam allerede. Robotterne. Den sensitive sæl, Paro, ﬂyttede for nogle år siden ind på demensafsnit på ﬂere plejehjem og robotstøvsugere bliver løbende taget i anvendelse, uden at nogen af den grund løfter ret mange øjenbryn. Men mere er på vej. Og det er ikke alt sammen teknologi, der gør noget godt for velfærden. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Velfærdsteknologi er et nyt ’buzzord’, der oftere og oftere bliver taget i anvendelse i forbindelse med pleje af ældre og handicappede, dvs. typisk på institutioner. Ordet kan godt gøre en usikker, for det lyder unægteligt som noget fra ’fagre nye verden’. Men hvis man ser lidt nærmere på robotsælen Paro, der kom til Danmark fra Japan i 2007, så viser erfaringer, at sælen hos demente kan være med til at stimulere sprog, skabe tilknytning, dæmpe uro og give tryghed og trøst. Sælen er blød og nuttet og så er den udstyret med ﬂ ere hundrede sensorer, der gør at den reagerer på stimuli, som fx at blive strøget over pelsen m.v. Kritiske røster har fremhævet, at det er uværdigt at give voksne en robotsæl eller

at det ligefrem kan være krænkende. Jamen, det kan det naturligvis være, hvis det enkelte menneske ikke reagerer positivt på sælen eller sælen bliver en erstatning for anden levende kontakt. Men man kunne også anlægge den synsvinkel, at vi jo uden betænkeligheder giver små og større børn plysdyr og legetøj, der appellerer til børnenes fantasi og sproglige udvikling og som medvirker til at de udvikler sans for omsorg. Mange ikke plejekrævende voksne – indrømmet det er mest kvinder – reager med fryd på alle de vidunderlige dyr, man kan købe til børn og børnebørn i de store velassorterede legetøjsafdelinger eller -forretninger. Og der fi ndes skam voksne, der køber plysdyr til sig selv under foregivende af, at det er til et barn.

Velfærdsteknologi.nu Læs fx meget mere om emnet på Velfærdsteknologi.Nu, der er et samarbejde initieret af Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og en række andre parter om udvikling og udbredelse af velfærdsteknologi og –service. Samarbejdet er åbent for alle med interesse for feltet. • Velfærdsteknologi og -service er teknologier inden for social og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere samt skabe god forretning i virksomhederne. • Velfærdsteknologi og -service dækker også over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der forbedrer patient- og borgeroplevelsen.

du ma godt! et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen lugt , passiv røg, ild eller tobak, kun damp med nikotin. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen og tilfredsstiller dit nikotin behov, fås i flere styrker, 8mg 6mg 4mg tobak el/ mentol smag, også helt uden nikotin. Du slipper for kræftfremkaldende tjære, svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag, har du din NyCigaret i morgen. bestil på nettet eller ring på: 40602010

Der blev diskuteret livligt, da Furesø Kommune for nylig afholdt en temadag om velfærdsteknologi for medarbejdere og ledere af sundheds- og ældreområdet, medlemmer af Ældrerådet, Handicaprådet og andre med interesse for spørgsmålet. Robotsælen Paro Paro, som robotsælen hedder, uden at det dog betyder, at man behøver at kalde den det, er forholdsvis stor – som en rigtig sælunge – og den vejer godt til. Den er udstyret med sensorer, der gør, at den reagerer med bevægelse og lyd på mange stimuli. Næsten som om den var levende. Den kan godt være lidt hård at røre ved, den føles ikke varm, men ellers appellerer den stærkt til grundlæggende instinkter, når den fx lige pludselig kommer med klynkende lyde. Den har dog en indlysende fordel i forhold til et levende væsen – man kan slukke for den. Støvsugerrobotter Andre velfærdsteknologiske robotter har også gjort deres indtog på institutioner, som fx støvsugerrobotter, der selv kører rundt på gulvet og suger alt støv og snavs op og som selv kører i ’garagen’, når de er færdige eller trænger til en opladning. Disse støvsugerrobotter sparer arbejdskraft og dermed er vi ved sagens kerne. Mange robotter ses som besparende foranstaltninger, der kan spare personalets tid og dermed også penge på budgetterne. Nu skal man naturligvis ikke afvise alt nyt på forhånd og det gør man heller ikke i kommunerne. Tværtimod. Kommuner åbne for indførelse af velfærdsteknologi En af de kommuner, der går åbent til spørgsmålet om velfærdsteknologi er

Paro betegnes som en terapeutisk robot og ligner en rigtig sæl med store sorte øjne og blød pels. Paro er programmeret til at udstøde små lyde, reagere på øjenkontakt samt stemmer og varme. Den kan desuden bevæge hoved, luffer og krop alt efter påvirkninger fra den person, der er sammen med Paro. Paro vejer omtrent 5 kg, idet vægten har betydning for oplevelsen af, at det ikke blot er en dukke. Danmark er det første land i verden, der målrettet arbejder med at professionalisere brugen af velfærdsrobotter som Paro ved blandt andet at træne og certiﬁcere plejepersonalet.

Furesø Kommune i Nordsjælland. Her har Social- og Sundhedsudvalget for nylig afholdt en temadag for medarbejdere og ledere af sundheds- og ældreområdet, medlemmer af Ældrerådet, Handicaprådet og andre med interesse for spørgsmålet. Nogle af de fremmeste oplægsholdere på feltet var inviteret til at sætte tingene i perspektiv, nemlig Klavs Birkholm, som er formand for Etisk Råds arbejdsgruppe Homo Artefakt og Troels Vilms Pedersen fra Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut. Større behov i fremtiden, men også færre ’varme hænder’ Susanne Mortensen, som er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Furesø Kommune, indledte temadagen med at stille etiske og moralske spørgsmål, samtidigt med at hun medgav, at kommunen – lige som alle andre kommuner landet over – står over for store udfordringer på ældreområdet de kommende år. Der bliver procentuelt ﬂ ere ældre borgere i årene, der kommer, men også færre ’varme hænder’, fordi arbejdsstyrken svinder ind. Hun pointerede dog, at velfærdsteknologi retter sig mod alle borgere, altså ikke kun ældre, men mod borgere, der uanset alder har et funktionstab, der gør, at de har brug for hjælp. ”Desuden skal velfærdsteknologierne hjælpe os med at sikre, at vi dels kan bruge arbejdskraften så effektivt som muligt, dels kan bruge vores ansatte dér, hvor det er mest nødvendigt.” Det er en ﬂ ot vision, men faren er selvfølgelig, at velfærdsrobotter vil blive set som mulighed for besparelser. En tanke, der i løbet af dagen, blev særdeles nærværende.

sagt, at ’robotten vil få en betydning i det 21. århundredes globale økonomi, der svarer til automobilets i det 20. århundrede’, og han gennemgik mange af de robottilbud, vi muligvis får at se indenfor få år, så som krigsrobotter, robotter til sex og ægteskab, sociale og andre humanoide robotter. Anden teknologi, som allerede bliver vurderet, er robottoiletter, robotbad og ’My Spoon’, som er en bordmodel af en mekanisk arm med en påmonteret ske, således at mennesker, der ikke selv kan føre maden op til munden, bliver madet af robotspisearmen. Nye etiske spørgsmål Velfærdsteknologien rejser nye etiske spørgsmål, mente Klavs Birkholm, som fx om robotteknologien vil blive anvendt til at outsource menneskelig kontakt, til at outsource menneskelig omsorg. For Klavs Birkholm er det væsentlige omdrejningspunkt, om velfærdsteknologien kan forhøje den enkeltes livskvalitet eller ej. ”Ingeniører synes naturligvis, at robotteknologi er skønt, men vi skal sætte en grænse, hvis ikke velfærdsteknologien giver øget livskvalitet. Man er et helt andet sted, når man selv er i målgruppen.” Men skal vi beskæftige os med robot- eller velfærdsteknologi? Det er der meget, der tyder på, at vi nødt til. For robotterne kommer. Til gengæld er det os – eller måske først og fremmest vores politikere – der bestemmer, hvad vi vil gå med til og hvor vi sætter grænsen.

Robotteknologi på vej På den ene side indebærer robotteknologi allerede nævnte robotsæl og robotstøvsuger. Men teknologien kan formentlig også snart tilbyde kunstige lemmer, der kobles til hjernen og derfor kan reagere ved hjælp af tankens kraft, ligesom vores arme og ben i forvejen gør det. Klavs Birkholm citerede Paolo Dario for at have

Center for Robotteknologi Centret hører under Teknologisk Institut. På Center for Robotteknologi arbejder forskere med at frembringe nye robotløsninger samt ny viden om anvendelse af løsningerne, ligesom udenlandske frembringelser afprøves og testes. Robotter kan anvendes i et utal af sammenhænge, som fx i landbrug, industri og til at hjælpe mennesker, der har mistet færdigheder. Troels Vilms Pedersen fra Center for Robotteknologi defi nerer en robot som en programmerbar maskine med manipulatorer og/ eller sensorer eller som et elektromekaniks system, der foregiver at have egen vilje. Han mener, at robotter og velfærdsteknologi kan sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, bedre kvalitet og indebærer et potentiale for vækst, forstået på den måde, at teknologien kan anvendes i forbindelse med velfærdsopgaver og som arbejdskraftbesparende teknologi. Robotsælen er således et eksempel på en robot med et terapeutisk formål, mens robotstøvsugeren i høj grad er ressourcebesparende. Blandt andre gode frembringelser er GPS-sporingsenheder til demente og telehealth til hjemmemonitering af patienter. Mere diskutable løsninger er førnævnte robotspisearm, automatisk bad og automatisk ble.

BEK Scooter – et godt valg 25 års erfaring – din garanti for det rigtige valg. Kvalitetsscootere fra kr. 10.625,Ring for flere oplysninger, eller bestil en uforpligtende fremvisning hjemme hos dig. 75 78 23 12 · www.bekscooter.dk

Ventetid på hjertebehandling? Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos

HjerteCenterVarde 27 hjertelæger og ﬂere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: hcv@hjertecentervarde.dk

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atrieﬂimren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt, herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk