RASK Magasinet nr. 9 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

★★★★★

TEMA

Vinterdepression

TEMA Influenza

® MAGASINET Nr. 9 2010 5. årgang

TEMA Psoriasis

TEMA Diabetes

Birthe Kjær:

Vi ved jo aldrig, hvornår det er slut Allan Randrup Thomsen

Polioepidemi igen

Lungecancer

Nabila Kehlet

Immunsystemet skal have lov at genoplade

Hunde klarer tidlig diagnostik

Nye epidemier og post polio syndrom

Hjælper børn og voksne, der har mistet håret

Hvem bestemmer, om man har brug for hjælpemidler?

Der findes en lang række hjælpemidler, der ydes hel eller delvis tilskud til efter Serviceloven. Hjælpemidlerne skal hjælpe personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

Ingen ved deres fulde fem kan vel være i tvivl om, at når man ikke kan bruge sine ben eller manglet et eller begge ben, så har man akut behov for en kørestol. Man har også i sidstnævnte tilfælde brug for proteser. Det kan næppe heller anfægtes. Men med kommunernes mere og mere anstrengte økonomi, er der de fleste steder gået kas­ setænkning og kynisme i vurderingen af behovet for velfungerende hjælpemidler.

Silikone er et materiale, som bliver brugt mere og mere til bryst­ proteser og alle andre typer proteser og bandager. Det lugter ikke, er godt for huden og kan formes og bearbejdes til produkter, der mat­ cher brugerens hud fuldstændigt. Man kan lave overgangene mellem protese og kropsdel så fine og tynde, at det både kan være svært at se, at der er tale om en kunstig legemsdel og som heller ikke generer brugeren det mindste. Man kan derudover forme og farve protesen uhyggelig præcist, så den i allerhøjeste grad bliver helt personlig for den enkelte. Det er fantastisk.

Det er til gengæld ikke så fantastisk, at mange kommuner ikke ser det som en nødvendighed at have en personlig protese. Standardløs­ ninger må vel være godt nok, synes at være rationalet. Men det ikke.

Tværtimod er det en hån, at mennesker med utvetydigt behov, skal stå med hatten i hånden og bede om almisse til indkøb af en protese.

Vi er meget tæt på ’gamles dages’ tildeling af sygekassebriller.

Det samme gælder også bevillinger til fx brystproteser og bevilling til parykker ved hårtab som følge af kemoterapi eller sygdommen alopecia, der betyder at håret forsvinder for altid. Hvis en kvinde har behov for bevilling til en brystprotese, før der er gået et år siden seneste bevilling, må hun selv punge ud eller nøjes med at anvende protesen hver anden dag, som en kvinde, RASK Magasinet har været

i kontakt med, har kunnet fortælle hendes kommune foreslog hende.

Og har man brug for en paryk kan der bevilliges godt 3.000 kr. til hjælpemidlet, uagtet at en god fiberparyk koster en hel del mere.

Mange patienter kan godt klare at betale adskillige tusinde kroner ekstra for den rigtigt velfungerende protese eller en behagelig, pæn og upåfaldende paryk. Men for mange – især sygemeldte – er det i sagens natur helt uoverskueligt at skulle udrede så stort et beløb. Og det er heller ikke rimeligt. Tankegangen er i bund og grund også syg.

Kropsbårne hjælpemidler er noget man har brug for. De er nødven­ dige. Og det er i hvert fald ikke noget, man søger om, når man ikke har brug for det. Der er næppe heller en eneste kommune, der kan dokumentere snyd med ansøgning om bevilling til et kropsbårent hjælpemiddel.

Nyeste tiltag er, at hvis en el­scooter ikke af den bevilligende myndighed kan accepteres som et hjælpemiddel, så bliver det opfattet som et forbrugsgode, hvor den enkelte bruger selv skal betale 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Nogle kommuner går i deres spareiver så langt, at tidligere tildelte el­scootere bliver inddraget. Er det fordi det ikke skal kunne betale sig at være syg eller handicappet? Hvad er meningen?

Der er på høje tid, at anstændig opførsel og forståelse for syge eller handicappede borgere bliver det bærende princip i landets kommuner og ikke afstumpet kassetænkning blottet for menneskelig indlevelse og forståelse. Og et godt tidspunkt at starte er nu. Lige nu.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Børn og unge med psoriasis har brug for tidlig diagnose

®

Danmarks Psoriasis Forening åbnede den 29. oktober dørene for en konference i Dansk Design Center, København. Det skete for at markere den årlige, internationale ’Verdens Psoriasis Dag’, og temaet var ’Børn og unge med psoriasis – en udfordring for alle’.

Der var stort opbud af patienter, politikere, læger og repræsentanter fra medicinalindustrien. De var mødt frem for at deltage i debatten og støtte psoriasissagen ved at sætte spot på udfordringerne for børn og unge. Et fokusområde, som Danmarks Psoriasis Forening vil arbejde ihærdigt med de kommende år.

Alene i Danmark er der 165.000 med psoriasis eller psoriasis­ gigt, hvoraf 30.000 er børn og unge. Sygdommen er kronisk, men heldigvis er der de senere år sket store fremskridt med biologiske behandlingstilbud, der baner vejen for en mere effektiv lindring for mange patienter. Men fordi det kan være vanskeligt at stille diag­ nosen, går mange psoriasisramte børn og unge alt for længe med sygdommen, før de bliver korrekt diagnosticeret, og det får ofte uheldige, langsigtede konsekvenser for helbredet og livskvaliteten fremadrettet.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

Nu er det jo ikke kun børn og unge en sen diagnose kan have alvorlige konsekvenser for, men faktum er, at de har et langt liv foran sig, og de har lige som voksne brug for at komme eventuelle forværringer af sygdommen i forkøbet. En anden væsentlig pointe i forhold til børn og unge med psoriasis er, at det kan være svært som barn eller ung at tale åbent om sygdommen og møde forstå­ else og accept blandt jævnaldrende, når man skiller sig ud fra flok­ ken. Mobning kan være et stort problem, og det kan følge barnet hele livet igennem. Alt for mange børn oplever at blive holdt uden for i skolen og drillet pga. sygdommen. Det kæmper Danmarks Psoriasis Forening for at lave om på.

Op til konferencen iværksatte Danmarks Psoriasis Forening derfor en rundspørge hos de ældre klasser i den danske folkeskole – og resultatet vækker bekymring. Det viser sig nemlig, at hver 6. elev tror, psoriasis er en smitsom lidelse eller skyldes dårlig hygi­ ejne. Psoriasis er IKKE en smitsom lidelse, men derimod en arveligt betinget lidelse – indtil nu uhelbredelig, men den kan lindres gen­ nem den rigtige behandling.

Ny forskning viser i øvrigt, at psoriasisramte har større risiko for at få følgesygdomme som blodpropper, hjertekarsygdomme, diabetes, fedme med videre. Og i samme åndedrag som lægerne oplyser om denne ekstra risiko, siger de også, at risikoen mindskes betydeligt, når den enkeltes psoriasis er velbehandlet ­ uanset, om det er hud­ eller psoriasisgigt. Begge former er en betændelseslig­ nende tilstand, som er årsag til den øgede risiko.

Behovet for en tidlig diagnose og optimal behandling gælder ikke mindst for patienter med psoriasisgigt, hvor en tidlig behand­ ling mindsker risikoen for begyndende destruktion af leddene betydeligt. Det kan forhindre tab af mobilitet og tab af arbejds­ evne, som kan medføre en udgift for samfundet. Altså vil en tidlig diagnose og behandling være til gavn for såvel patienten som for samfundet.

Børn og unge fortjener udsigten til et godt og langt liv med og på trods af psoriasis, en tidlig diagnose er forud­ sætningen herfor. Læs mere på www. psoriasis.dk.

Af Jens Sloth Nielsen Landsformand Danmarks Psoriasis Forening

Indhold 2

Leder og klummen.

3

Indhold og kolofon.

4

Nedsættelse af erstatning til kræftpatienter.

6

Interview med Birthe Kjær, der netop har udgivet selvbiografien ’’Længe leve livet’: ”Vi ved jo aldrig, hvornår det er slut.

10 Undgå vinterdepressionen og gå glad igennem vinte­ ren.

14 Ny børnepsykologisk klinik uden ventetid på Privat­ hospitalet Danmark.

16 Vi får ingen influenzaepidemi i år, spår eksperterne.

18 Balance i immunsystemet er alfa og omega for krop­ pens sundhed.

20 Diabetes kan ramme hver fjerde dansker: Er du i risiko-zonen?

24 Alle har godt af en diabetiker­menu: Hele familien spiser diabetes­kost.

6

26 Diabetes­kost: God mad til hjernen.

28 Fedmeoperation kurerer sukkersyge på få dage. For­ skerne ved endnu ikke, hvorfor det sker.

30 Sansestimuleret søvn. En dyne fyldt med kunstige kastanjer kan være vejen til en fredfyldt og afslappet søvn.

32 Nyt om helse.

34 Psoriasis er forbundet med en lang række andre sygdomme som fx forhøjet blodtryk, fedme og sukkersyge.

38 Nyt på disken.

40 Behandlingscenter Tjele er et landsdækkende tilbud.

42 Nyt fra forskningens verden.

16

20

42

50

46 Polio kan igen blive en trussel, men bliver dog snarere udryddet i hele verden.

48 Polioepidemien vender tilbage: Fænomenet kaldes post polio syndrom eller PPS. 50 Ondt i håret. Ny velunderbygget, velskrevet og brugbar bog om hårtab som følge af kemoterapibehandling.

54 Kvinden med håret: Nabila Kehlet mistede alt sit hår som 28­årig, men bruger i dag sine personlige erfarin­ ger til at hjælpe børn såvel som voksne med hårtab.

58 Eva Nystads klumme: Ganeshas sundhedstips.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til lægehusene og de praktiserende læger, apo­ tekerne, blodbankerne og tandlægerne foruden alle de offentlige og private sygehuse.

Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne.

De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anne Nielsen Charlotte Strøm Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Jens Sloth Nielsen Karen Vistesen Lone Lauritzen Lotte Frandsen Mikkel Ais Andersen Fotografer: Anders Beldring Rune Keller

Forsidefoto: Jens Astrup, Scanpix.

Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk abonnement@raskmagasinet.dk Layout og Tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

ISSN Danmark: 1902­5092

Flemming Hatting Hansen Carsten Elgstrøm Formand for Patient­ Ansvarshavende udgiver foreningernes Samvirke

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo­Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

4

Nedsættelse af erstatning til kræftpatienter Patientforsikringen nedsætter efter fast praksis erstatningen til alvorligt syge kræftpatienter, som har en forventet kort restlevetid.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

To netop offentliggjorte afgørelser fra Patientforsikringen har tydeliggjort praksis i forhold til alvorligt syge kræftpatienter.

Den ene afgørelse drejede sig om en 66­årig mand, som fik konstateret kræft i endetarmen i 2009. Patientforsikringen traf afgørelse om, at dette kunne være opdaget allerede i 2008, og at forsinkelsen havde betydet, at kræftsygdommen havde spredt sig voldsomt, og han var nu uhelbredeligt syg. På tidspunktet for patientforsikringens afgørelse forventedes han ikke at leve mere end 30 måneder, og erstatningen blev derfor nedsat med 1/3.

I den anden sag fik en 43­årig kvinde konstateret tyktarmskræft i 2007. Kvinden havde allerede i 2005 rettet henvendelse til egen læge på grund af træthed, hovedpine og vejrtrækningsbesvær.

Patientforsikringen udtalte, at diagnosen kunne være stillet al­ lerede i 2005, hvis der var blevet fulgt ordentlig op på resultaterne af lægens blodprøver. Hun var derfor blevet påført en skade som følge af den forsinkede diagnose, og havde på tidspunktet for Patient­ forsikringens afgørelse en meget kort forventet restlevetid. Hendes erstatning blev derfor også nedsat med 1/3, og hun døde mindre end to måneder efter Patientfor­ sikringens afgørelse.

Advokatfuldmægtig Marianne Skov arbejder ved ADVODAN Vejen A/S’ erstatningsafdeling i Brørup og har stor erfaring med anmeldelse af skader til Patientfor­ sikringen. ” Det kan virke uretfærdigt for den kræftpatient, som har kort tid tilbage at leve i, at erstat­ ningen nedsættes som i disse tilfælde, men Patientforsikrin­ gens praksis er klar,” forklarer hun med henvisning til to netop offentliggjorte afgørel­ ser fra Patientforsikringen.

Behandlingsskader og forsinket diagnosticering Hvis man som kræft­ patient bliver udsat for en

Erstatningsudbetalinger fra Patientforsikringen De samlede erstatningsudbetalinger fra Patientforsikringen har været stigende gennem de seneste år.

For 2010 forventes der udbetalt 740 millioner i erstat­ ning vedrørende behandlingsskader og derudover 60 millioner vedrørende lægemiddelskader.

Se også Erstatningsgruppens hjemmeside www.erstatningsgruppen.dk, hvis du vil vide mere om mulighederne for udbetaling af erstatning.

behandlingsskade eller skade som følge af for sen diagnosticering af sygdommen, kan man anmelde sagen til Patientforsikringen.

Patientforsikringen kan herefter enten anerkende, at skaden er en følge af fejl i forbindelse med behandling eller undersøgelse eller afvise sagen. Hvis skaden bliver anerkendt som patientskade, kan man være berettiget til erstatning i forbindelse med skaden.

Eksempelvis kan en kræftpatient ved forsinket diagnose opleve en betydelig forværring af sygdommen som følge af manglende behandling og spredning af sygdommen, hvilket kan have fatale følger ved en dødelig sygdom som kræft.

Men når patientforsikringen udmåler erstatningen til en kræft­ patient, der som følge af sygdommens fremskriden forventes at have en kort restlevetid, kan erstatningen nedsættes med ek­ sempelvis en 1/3. Dette har sammenhæng med, at erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab skal kompensere patienten for de varige gener og tab, der er i forbindelse med behandlingsskaden.

Men en patient med kort restlevetid skal ikke leve med generne så længe, og erstatningen bliver derfor nedsat. Det samme gør sig gældende, hvis patienten afgår ved døden, inden Patient­ forsikringen har foretaget udmåling af erstatningen.

Advokatfuldmægtig Marianne Skov påpeger, at der også foretages reduktion i erstatningen på grund af patientens alder, hvilket der er direkte adgang til efter erstatningsan­ svarsloven. ”Jeg oplever ofte, at folk bliver stødte over, at erstatningen kan nedsættes på denne måde. De føler, at de som mennesker bliver stemplet som mindre værd, fordi de har nogle år på bagen,” siger hun.

Andre klagemuligheder Afgørelser fra Patientforsikringen kan påklages til Patient­ klagenævnet. Derudover har man mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvis man er utilfreds med selve sundhedsvæsenet og den mere faglige del af be­ handlingen og personalets arbejde. Der kan ikke opnås erstat­ ning herigennem, men nævnet kan udtale kritik af den faglige behandling. I alle regioner er der oprettet patientkontorer, hvor man kan få hjælp og vejledning fra de tilknyttede patientvejledere vedrørende klagemuligheder i sundhedsvæsenet.

Erstatning til kræftpatienter nedsættes af Patientforsikringen, fordi de har kort tid tilbage at leve i.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Brystundersøgelse

Knogleskørhedsundersøgelse

Triple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Ca. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Egne fastansatte mammografioverlæger.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

Thava har aftale med Region Syddanmark og Danske Regioner (Ventetidspatienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14).

Besøg os på: www.thava.dk Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi, Ultralyd, Røntgen, DXA

6

Vi ved jo aldrig, hvornår det er slut Birthe Kjær har været i dansk showbizz fra hun var purung. Hun har sunget i hver en by over hele landet, været vært i tv, revyskuespiller og grandprixvært og -vinder. Indimellem har hun taget en pause og lavet noget andet, for hun er grundlæggende nysgerrig og altid åben over for nye oplevelser. Som da hun var frivillig på et børnehjem i Thailand. Her i efteråret har det været en skøn oplevelse for hende at medvirke i forestillingen ’Cabaret’, ligesom det for ganske nylig har været hende en stor glæde at se sin bog ’Længe leve livet’ udkomme.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Uopfyldte drømme Birthe Kjær tog et sabbatår for 11 år siden og opholdt sig i tre måneder på et børne­ hjem i Thailand. Det var en berigende op­ levelse for hende at hive stikket ud og lave noget helt andet. For hun har om nogen altid sagt ja, når der har været bud efter hende og hun har ikke sparet sig selv. Det har muligvis været en medvirkende årsag til, at hun i 2005 fik en blodprop i hjertet midt under ’Vild med dans’ og derfor måtte udgå. Den oplevelse har gjort, at hun nu i højere grad passer på sig selv og giver plads for nye oplevelser. For livet.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR.

Birthe Kjær har i mange år ment, at hun ikke ville kunne huske tilstrækkeligt til at fylde en bog om sit liv, men kun nok til en lille folder, der kunne ligge på biblioteket.

Nu har hun imidlertid udgivet selvbiogra­ fien ’Længe leve livet’, hvor hun fortæller om sit liv, sine sejre, sine mænd og prisen for 40 år på toppen i dansk showbizz.

Bogen er dejligt ligetil og vidner om stor kærlighed til familie, venner, kolleger og alle hun har mødt på sin vej gennem livet, hvad enten det har været i private eller professionelle sammenhænge. Karakte­ ristisk nok er hun også forblevet venner med tidligere kærester.

Interviewaftalen er sat til at skulle foregå i DR­Byen i Ørestaden på Amager. Det er mest praktisk for Birthe Kjær, for hun skal samme dag alligevel interviewes af flere andre til radioen, herunder af Jørgen de Mylius. Jeg er sidst i rækken, da vi hen på eftermiddagen mødes i den enorme van­ drehal. Det må have været lidt trættende at lade sig interviewe af flere på hinanden følgende journalister, men Birthe Kjær ser pragtfuld ud: afslappet og dog forrygende elegant i hvidt og lysegråt med en stærk accent af sølv. Iøjnefaldende smuk. Der er ganske enkelt dømt klasse i ordets bedste betydning. For Birthe Kjær er samtidigt vanvittigt nærværende, sød og imøde­ kommende.

Har du uopfyldte drømme? ”Jeg har stadigvæk en oplevertrang og en nysgerrighed i behold,” forklarer Birthe Kjær uden at hun dog kan sætte ord på, hvad det er hun gerne vil opleve. Karriere­ mæssigt er hun ikke selv kommet med de nye idéer, siger hun. Hun har til gengæld altid været åben overfor ethvert forslag fra andre. ”Jeg har ladet mig lede af de tilbud, jeg har fået. Når andre kommer med en idé, så siger jeg: ’Ja, det lyder spændende.

Det kunne jeg godt tænke mig.’ Men jeg ville fx aldrig selv have ringet til Kim Sjøgren og spurgt, om ikke vi skulle lave noget sam­ men. Det var ham, der ringede til mig. Og det kom der noget godt noget ud af.”

Birthe Kjær var vært ved årets Melodi Grand Prix i 2009 sammen med sammen med Felix Smith. ”Jeg er stadig nysgerrig, men jeg ved ikke, hvad det er jeg er nysgerrig på, udover selvfølgelig oplevelser af enhver art, som jeg ikke synes, jeg har prøvet før.

Tiden vil vise, hvad jeg får af indfald eller tilbud,” siger Birthe Kjær oplivet og med forventningsfuld stemme.

Har du været sådan siden du var helt ung?

Blå Bog Birthe Kjær er født den 1. september 1948 i Århus. Hun begyndte allerede at optræde som stor pige og kom i 1960 med i en gruppe med navnet Sunshine Trioen. Gruppen gik siden i opløsning og Birthe Kjær begyndte som elev i en spa­ rekasse. I 1968 opdagede Johnny Reimar hende på en danserestaurant og tilbød hende en pladekontrakt. Hendes første single var Arrivederci Franz, der gav hende et øjeblikkeligt gennembrud, idet sangen gik direkte ind på førstepladsen på Dansktoppen. Sangen blev den første i en række succeser på Dansktoppen, bl.a.

Sommer og sol, Tennessee Waltz, Den knaldrøde gummibåd og Jeg går aldrig til bal uden trusser.

Birthe Kjær har sideløbende med en formidabel karriere som sanger også afprøvet andre sider af sig selv, fx som revyskuespiller i Revykøbing og i Cirkusre­ vyen. Birthe Kjær har imidlertid også lavet tv både i ind­ og udland, idet hun har været vært på en række shows på DR1 og på TV3, ligesom hun også har været Grand Prix­værtinde hele 3 gange, senest i 2009. herudover har hun medvirket i musicals, senest i den anmelderroste forestilling Cabaret. Birthe Kjær er i 2010 blevet optaget i Blå Bog.

”Ja, egentlig lige fra første gang, jeg skulle stå på scenen. Jeg syntes bare, at det kunne være sjovt. Jeg tænkte ikke på, at jeg skulle gøre en karriere ud af det, at det skulle blive noget stort på nogen måde.

Det var bare en sjov oplevelse for mig.”

Orlov fra elevpladsen og sanger på fuld tid Birthe Kjær var blevet elev i en sparekasse, da hun efter næsten tre års pause be­ gyndte at synge igen. Johnny Reimar, der var indspilningschef på et pladeselskab, hørte hende synge på en natklub og så gik det slag i slag. ’Arrivederci Franz’ udkom på plade og røg ind på førstepladsen på Dansktoppen. Det ændrede alt. Engage­ menterne væltede ind ad døren og Birthe Kjær bad om at få orlov et halvt års tid fra elevpladsen, men med aftale om at komme tilbage. Det kom aldrig til at ske.

Foto: Thomas Sjørup, PolFoto.

7

”Tænk sig, hvis man var lige så berømt i Amerika som jeg er i Danmark, så havde jeg bodyguards med mig rundt. Det ville være et frygteligt fængsel at sætte sig selv i. Når stjerner kommer her og giver koncerter, så sidder de på D’Angleterre og tør ikke gå uden for en dør, uden at de har et helt følge med sig. Det er ikke en måde at opleve livet på. Hvor må det være ensomt. Så derfor er jeg så glad for, at vi bor i land, hvor man tager afslappet på det der med berømtheder. Selv om man er stjerne om aftenen, så står man stadigvæk i kø nede i supermarkedet om dagen.”

Hvornår vidste du, at du skulle være sanger på fuld tid? Skete det på et bestemt tidspunkt? ”Det var kun tiden, der viste det, for det var hele tiden min in­ tention at vende tilbage til sparekassen og tage det halve år, jeg manglede af min elevtid for at være uddannet. Da det halve år var gået, gik det stadigvæk fantastisk godt. Sparekassen og jeg afsluttede vores aftale, men min chef sagde: ’Du er altid velkom­ men’. Så det lå i mig, at hvis det kun varede et år eller to, så var jeg stadigvæk velkommen til at komme tilbage til sparekassen.

Så nej, jeg stod ikke pludselig en dag og sagde: ’Det er det, jeg satser på’. Jeg lod tingene udvikle sig. Denne her branche har jo også altid haft ry for at være en usikker branche. Op den ene dag og ned den næste. Det har jeg altid troet på. Men der var jo heller ikke nogen, der kunne vide, at der skulle gå over 40 år med det.”

De unge lytter både på DAD og Birthe Kjær Har holdningen til dansktopmusik ændrer sig meget? ”Ja, meget,” siger Birthe Kjær med en perlende latter. ”Opfat­ telsen af det, vi laver, har ændret sig rigtig meget. ”Genrerne er vokset meget mere ind i hinanden. Før i tiden var man enten

til jazz eller til pop eller til klassisk. Der var ikke rigtigt nogen mellemting. Men nu kan musikere jo bruge hinanden, de kan spille i alle genrer. De kan også tilføre genrerne noget fra det, de kommer fra, ligesom fx samarbejdet mellem Kim Sjøgren og mig. Vi har en dybtliggende respekt for hinanden og hver vores musikalske egenskaber. Der er masser af musik, man accepterer og respekterer, hvis det bliver udført professionelt.” ”Men jeg synes også, det er i tiden. De unge lytteres tilgang til musik er, at de kan rumme mange genrer. Når jeg optræder på en rockfestival, går de unge fra store scene, hvor fx DAD spiller, og over i teltet, hvor Birthe Kjær synger. De kan rumme det hele og har det smaddersjovt med begge dele. Det siger meget om deres musiksmag og holdning.”

At se sit publikum i øjnene Du er glad for at synge for ethvert publikum? ”Ja, det betyder så meget, at man kan se sit publikum i øjnene.

Jeg afspejler det, jeg laver, i dem. Og det er vi vant til – os, der optræder på tivolipladser og andre steder, hvor der er lys på publi­ kum. På et plejehjem reagerer de fx som regel ikke voldsomt. Der er mange demente, som ikke rigtigt ved, hvad der foregår. Hvis jeg kan se, at der er en, der smiler lidt, så ved jeg, det er stort.

8

Og hvis jeg kan se, at der sidder nogle og kigger ud i luften, så går jeg hen og stiller mig foran dem og bliver stående og smiler til dem, indtil jeg ser en eller anden form for reaktion. Andre steder som fx til et hal­ fest klapper publikum og står på stolene og bordene og alt muligt. Så reaktionerne er meget forskellige. Men hvis jeg ikke kan se reaktionerne, så ved jeg ikke helt, hvor jeg er henne.”

Altså hvis en sal er mørk? ”Ja, for så kan jeg ikke rigtigt se, hvordan stemningen er. Som nu hvor jeg spiller Cabaret. Der bruger jeg slet ikke publi­ kum. Jeg kan nu heller ikke stå og kigge på dem, for så kan jeg ikke koncentrere mig om min rolle. Jeg ville blive distrahe­ ret. Men jeg kan bruge deres reaktioner, om de griner eller ikke. Men når jeg er ude som mig og jeg underholder, så er jeg mig, og så vil jeg gerne se, hvem jeg underholder.”

Er lalleglad i øjeblikket, for det hele flasker sig Du kalder det sidste kapitel i din bog ’Mit livs efterår’? Er det ikke at stramme den lidt? ”Det er jo mit livs efterår – jeg er 62. Der var skam for nylig en dame, der stoppede mig og sagde: ’Tillykke med al den succes du har her i din alderdom’. Lige da hun sagde ’ succes’ blev jeg glad, men da hun så sagde ’alderdom’, vågnede jeg op. Når man er over 60, så er der måske tale om alderdom,” siger Birthe, der synes at tage det let, for hun ler hjerteligt. ”Man kan sige, at jeg da er over sommeren.” ”Jeg ser det jo hver aften, når jeg spiller Cabaret. For jeg spiller en frøken på min egen alder. Men i 1929. Da havde man gråt hår og knold i nakken og stilen var også lidt uklædelige kjoler. Når jeg ifører mig kostumet om aftenen, så synes jeg simpelt­ hen jeg bliver 20 år ældre. Og jeg bliver så glad, når jeg tager parykken af, fordi så kan

jeg se mit eget – farvede – hår. Hvis ikke jeg farvede mit hår, så ville det være lige så gråt, som den paryk jeg tager på. Men samtidigt har det også været en hjælp for mig i rollen at se helt anderledes ud. Når jeg kommer ind på scenen kan jeg godt fornemme, at det simrer lidt dernede og jeg kan høre: ’Åh, gud nej, der kan man se, hvad hår kan gøre’. Men publikum tror på Fräulein Schneider og tænker ikke mere på Birthe Kjær. Det er en foræring for mig. For hvis jeg gik ind og lignede mig selv, så ville de ikke kunne abstrahere fra, at jeg er mig.

Men nu er jeg Fräulein Schneider og efter de første 5 minutter på scenen, så bliver jeg Fräulein Schneider for dem. Og det er det vigtigste.”

Er det pragtfuldt at spille denne rolle og være med i forestillingen? ”Ja, jeg nyder det simpelthen så meget.

Jeg spiller sammen med Dario Campeotto, vi er et sødt gammelt par og vi har fået gode anmeldelser. Jeg nyder så meget at have fået denne udfordring og det er netop sådan nogle udfordringer, jeg også gerne vil have nu her – i mit livs efterår.

Jeg har nydt det her og jeg er ked af at det slutter på lørdag (den 6. november, red.). Så er det slut.”

Er du grundlæggede glad? ”Ja, det er jeg. Og jeg er lalleglad i øjeblik­ ket, for jeg synes det hele flasker sig.

Både med Cabaret og med bogen, der er gået godt. Og så glemmer man alt det besværlige, der har været. For det har jo ikke kun været sjovt at lave en bog. Det er et kæmpearbejde. Og man ved ikke, om det går skidt. Man kan ende med at have brugt et år på noget, som måske sælger i 1.500 eksemplarer. Det er den risiko, der er. Sådan er det også med en CD. Man skal tage det som en oplevelse, en lærerig ting, noget man bliver dygtigere af og noget man bliver klogere af at gøre, for så kan man bruge erfaringen sidenhen, uanset om det bliver en succes eller ej.”

Vi ved jo aldrig, hvornår det er slut Havde du også den grundholdning, da du fik en blodprop? ”Da jeg var kommet mig over chokket over, hvad jeg havde været igennem, da overtog taknemmeligheden. Men jeg var et stykke tid også bange for at det kunne ske igen. Nu har jeg det sådan, at ja, det kan godt være, at det sker igen. Så jeg lægger vægt på at skynde mig med at

Birthe Kjær i Cabaret Fredericia Teaters opsætning af Caba­ ret spillede i Glassalen Tivoli fra den 4. til den 15. september, hvorefter forestillingen var på landsdækkende turné til og med den 6. november.

Anmelderne var begejstrede over forestillingen og Birthe Kjær høstede mange bragende flotte roser: • Anne Middelboe Christensen skrev i Information: ”Hvem der overrumplede mig mest? Det gjorde alligevel Birthe Kjær og Dario Campeotto. Disse elskede sangere har netop den folkelighed i deres klangfulde stemmer, som giver dem den helt rigtige overbevisning som pen­ sionatsværtinden og gæsten, der prøver at overleve ensomheden i Berlin.”

• Jakob Steen Olsen skrev i Berlingske Tidende: Birthe Kjær er både sød og karsk i blikket som pensionatsværtinden og gammeljomfruen, der trækker sig fra forlovelsen med Dario Cam­ peottos hyggeligt trissende, jødiske grønthandler. Begge låner de musicalen deres egen popularitet og stjernestaus og haler personlige succeser hjem med underspillet varme og charme.”

• Henrik Lyding skrev i Jyllands Posten: ”Og så er der Birthe Kjær og Dario Campeotto som henholdsvis pensionatsværtinde Schneider og frugthandler Schultz. Hun ældet med ynde, stemmen både sødme­ fuld og hvas, han blot mild og kær.

Et smukt og sødt par. Der kunne uden tvivl lokkes flere nuancer ud af figurtegning og replikføring, men der kan til gengæld ikke synges bedre. Jeg mindes ikke, hvornår vi sidst har hørt parrets ganske mange sangnumre sunget så smukt, rent og stærkt som her.”

forfølge mine drømme. At gøre det jeg har lyst til. Jeg tager det fra, jeg af erfaring ved, jeg keder mig ved eller som er en tung pligt. Jeg prøver på den måde at indkredse, hvad jeg synes har livsværdi og hvilke oplevelser og erfaringer, jeg

’Længe leve livet’ hedder den storslåede biografi om den danske dronning af dansk showbizz Birthe Kjær. Bogen er netop udkommet på Politikens Forlag, er på 258 sider og indeholder mange fotos.

Foto: Thomas Sjørup, PolFoto.

9

”Det er en ting er at være kendt i København. Der er så mange kendte mennesker. Men når man så kommer ud i provinsen, mærker man mere, at man vækker opsigt. På vores Cabaret-turné var jeg i Åbenrå. På gågaden kom slagteren hen og gav hånd og sagde: ’Birthe Kjær. Velkommen til Åbenrå. Du skal have en spegepølse.’ Og så gik han tilbage til sin slagterbutik og hentede en spegepølse, som han gav mig. ’Værs’go’. Den skal du have.’ Og så gik han igen. Hold da op. Sikke en velkomst. Er det ikke rørende,” fortæller Birthe Kjær om at være kendt. gerne vil have. Livet bliver pludselig meget værdifuldt, for vi ved jo aldrig, hvornår det er slut. Det ved vi ikke fra den dag vi bliver født. Men selvfølgelig bliver risikoen større, jo ældre man bliver.”

Du har trappet lidt ned? ”Ja, lige nu tager jeg en pause fra at rejse rundt og synge mine popsange. Også næste år. Jeg ved ikke, hvornår jeg vil gå i gang igen og med hvad, men jeg vil stadigvæk gerne tage imod udfordringer, jeg synes er sjove. Jeg vil også gerne rejse en del og være impulsiv. For en ferie på 14 dage er ikke nok, for psykisk hænger du fast i det du slap og du er allerede ved det, du skal starte op med. Efter jeg tog et sabbatår i ’99 og prøvede at slippe alting, besluttede jeg mig for tre måneders ferie hver vinter, hvor jeg ikke skulle noget. Det har jeg så gjort siden. Jeg kommer fra en popverden, hvor man har løse for­ eningsjob, det vil sige, man siger ja til alle forespørgsler.”

Du har lært at passe bedre på dig selv?

”Efter jeg blev syg, har jeg lært at sige nej til jobs, der logistisk ligger meget dårligt.

Som fx hvis jeg kommer fra Ringkøbing og skal til Nykøbing Falster, så tager jeg ikke tilbage til Holstebro dagen efter. Så siger jeg nej tak. Ellers kunne jeg ikke bestille andet end at køre frem og tilbage på motorvejen. Så jeg har lært at sige nej til nogle ting, at prøve at tilrettelægge nem­ mest muligt og så flyve mere i forhold til, hvad jeg plejer.”

Du har røget engang og er holdt op? ”Det kan du tro. Jeg har røget min sidste cigaret. Jeg kan slet ikke fatte, at jeg har røget i 40 år, når det var så nemt at holde op. Der er også operasangere, der ryger.

Det er lidt en træningssag og jeg syntes oven i købet det gav sådan en lidt rå stemme. Men jeg kan da godt mærke nu, at jeg er holdt op. Nu kan jeg jo synge om formiddagen. Før kunne jeg ikke synge før efter middag. Der skulle lige rømmes igen­ nem. Jeg har faktisk fået en bedre stemme af at holde op med at ryge, så det var en rigtig god ting.”

Forfatteraften på Louisiana Hvad skal du nu, når Cabaret slutter? ”Jeg skal blandt andet op på Louisiana.

Marie Tetzlaff laver nogle interviewaftener med forfattere,” siger Birthe Kjær og sæt­ ter i et stort smil. ”Ja, det skal jeg den 23. november. Kl. 19.30. Og så sælger de også min bog deroppe. Det er ikke dårligt, at den ligger på Louisiana. Er det ikke fantastisk?

Det er jo en oplevelse. Det skal jeg prøve.” ”Bogen giver nogle helt anderledes oplevelser. I mit almindelige job, når jeg fx kører til Hjørring, da møder jeg ikke nogen. Jeg stifter ikke nye bekendtskaber ved at sætte mig ind i min bil og køre frem, synge, tale med arrangøren og så ’farvel og tak for i aften’. Jeg når aldrig fordybelsen. Det er her bogen giver så meget, for pludselig er det andre menne­ sker, jeg kommer i berøring med, end jeg gjorde før. Der er smaddergodt, hvis man er nysgerrig, som jeg er.”

10

Undgå vinterdepressionen og gå glad igennem vinteren Mange kender følelsen af tristhed, når dagene bliver kortere, og det skyldes den helt enkle forklaring, at vi ikke får så meget lys. Det påvirker signalstofferne i hjernen, der reagerer ved nedsat lykkefølelse. Men en vinterdepression kan hurtigt kureres.

• Af Mikkel Ais Andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Sommeren er slut, og vi nærmer os vinteren, hvor solskinstimerne bliver færre. De fleste danskere kender nok til, at energien daler nogle grader i takt med temperaturen. Man kan blive lidt trist til mode, og humøret blomstrer ikke, som dengang solen stod højt, fra man vågnede, til man gik i seng. Men for ca. fem procent af danskerne er vinteren og den mørke tid, der følger med, direkte forbundet med en depression – en såkaldt vinterdepression.

Vinterdepressionen betyder, at man mangler livslyst, man har ingen energi og er træt hele tiden, og man spiser meget mere, end man plejer. Men begrebet bliver forkert brugt i flæng, fortæl­ ler Mogens Brødsgaard, der er speciallæge i psykiatri og specialist i behandling af vinterdepression. ”Hvis man kommer på arbejde om mandagen og siger, at man er lidt vinterdeprimeret, er det noget pjat. En depression defineres først og fremmest ved at vare minimum 14 dage, og en vinterde­ pression er en alvorlig ting for dem, som lider af den.”

Han henviser til, at det dårlige humør, som følger med vinteren, spænder over et spektrum med lidt dårligt humør i den ene ende og en decideret depression i den anden. ”Man skal bestemt tage en vinterdepression alvorligt, og det er en decideret diagnose, man kan få stillet,” fortæller han og beret­ ter om, hvordan det er en arvelig sygdom, som man kan være disponeret for. ”Vinterdepressionen sætter som regel ind i teenageårene, hvor man begynder at være meget træt om vinteren og ligefrem sover 12­14 timer i døgnet. Herfra fortsætter depressionen hver gang, efteråret så småt begynder. Men selv om folk har lidt af vinterde­ pression det meste af deres liv, bliver de oftest selv klar over det meget senere i livet.”

Træthed og masser af sukker Poul Videbech er professor i psykiatri, og han fortæller ligesom

75 procent af dem der lider af vinterdepression er kvinder, og det skyldes, at det kvindelige kønshormon østrogen kan være med til at udløse den.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

11

Mogens Brødsgaard, at de fleste først bliver klar over, at de lider af en vinterdepression efter mange år. ”Grunden til at folk ikke er klar over, at de lider af vinterdepres­ sion skyldes, at de altid har haft det sådan og derfor ikke gør noget ved det. Men hvis man har symptomerne på vinterdepres­ sion, bør man gøre noget ved det, da det hæmmer livskvaliteten og forringer ens arbejdsindsats,” forklarer Poul Videbech.

Blandt symptomerne på vinterdepression nævner Poul Videbech energiforladthed, stor træthed, tristhed og en enorm trang til kulhydrater for eksempel i form af sukker. Og så er det kendeteg­ nende for vinterdepressionen, at den falder så regelmæssigt, at man kan skrive det i kalenderen. ”Det mest sandsynlige er, at man har lidt af en tilbagevendende vinterdepression igennem mange år, for det er ikke noget, der kan opstå pludseligt, så hvis man kan mærke tristheden komme snigende i takt med, at der bliver færre solskinsstimer, så lider man sandsynligvis af en vinterdepression,” siger Poul Videbech.

Han understreger dog, at mange danskere mærker et nedsat humør og mindre energi om efteråret og vinteren, og at det ikke nødvendigvis behøver at være en decideret vinterdepression.

Kvinder er mest udsat 75 procent af dem der lider af vinterdepression er kvinder, og det skyldes, at det kvindelige kønshormon østrogen kan være med til at udløse den. Generelt er der dog mange andre hormoner i hjer­ nen, der er med til at diktere humøret. Folk der lider af ADHD har eksempelvis fire gange større risiko for at få en vinterdepression, men grundlæggende skyldes vinterdepression en mangel på lys.

Mogens Brødsgaard fortæller om, hvordan der sidder celler i øjnene, der kan minde om fotoceller, og som er forbundet med

Få smilet tilbage!

Fåen smilet tilbage! med ny tandprotese med en ny tandprotese

Forebyg almindelig vintertristhed Hvis man lider af en decideret vinterdepression, skal man behandles med lysapparat eller antidepressiv. Men hvis man bare bliver lidt trist om vinteren, er der forskellige måder at forebygge det dårlige humør på: • Sørg for at få alt det dagslys, du kan. Det kan være en god ide at gå en tur om morgenen.

• Sex er noget af det, der frigiver flest endorfiner og sætter dig i godt humør.

• Selvom du ikke lider direkte af vinterdepression, kan lysbehandling stadig hjælpe på vintertristhed.

• Det har en helbredende og forebyggende effekt at dyrke motion i vinterhalvåret. Løb eller gå nogle lange ture udenfor.

• Sov godt om natten, og få en fast søvnrytme. Der anbefales syv til otte timers søvn.

• Det er altid en god ide at spise sundt, og det hjælper også på humøret. Sørg for at få masser af frugt og grønt og gode proteiner i form af magert kød og fisk.

nerveceller i hjernen. På den måde kommer sollyset til at bestem­ me, hvilke hormoner der frigøres i hjernen. ”Lyset frigiver signalstoffet serotonin fra koglekirtlen (kirtel på ca. 0,15 g og med form som en grankogle. Den er et søsterorgan

Søger du psykolog?

– og fordel udgiften med et rente-

– og fordel udgiften med et rentewww.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement

www.lkt.dk og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

www.psykologeridanmark.dk er din indgang til at finde en psykolog i nærheden af dig.

Portalen er ejet af Dansk Psykolog Forening.

12

til hypofysen og kaldes derfor også epifysen, red.), og det stof er forbun­ det med lykke. Når man ikke får nok lys nedsættes produktionen af dette stof. Derimod frigøres der for meget melatonin, som er vores søvnhormon.

Melatonin dannes af serotonin. Man kan altså firkantet sige, at når vi ikke får nok lys, resulterer det i en nedsættelse af lykkefølelsen samt en øget træthed.”

Han eksemplificerer, at hvis man får bind for øjnene og lægger sig på sofa­ en, vil man efter fem minutter begynde at blive træt og falde i søvn.

Sæt dig i den rigtige side af toget Poul Videbech uddyber, hvordan lys spiller en enorm rolle for humøret og fortæller, at den bedste kur mod vinter­ depression derfor er lysbehandling. ”Man kan tage vinterdepressionen i opløbet ved hjælp af lysbehandling. Det er meget effektivt, men det er vigtigt, at man starter tidligt på året, før depressionen sætter ind. På den måde kan man fuldstændig undgå den årlige depression, som man ellers har døjet med det meste af sit liv.

Ellers kan man tage antidepressiv medicin, men her kan der være bivirkninger, og det oplever man ikke med en lysbehandling.”

At lyset påvirker vores humør har Mogens Brødsgaard direkte

Ifølge.Poul Videbech, der er professor i psykiatri, er lysbehandling den bedste kur mod vinterdepression.

eksempler på. Han fortæller om en æl­ dre kvinde, der kom i behandling hos ham, da hun pludselig var begyndt at få en vinterdepression, som hun ellers aldrig havde oplevet tidligere i sit liv.

Mogens Brødsgaard fandt ud af, at depressionen skyldtes, at hun havde levet hele sit liv i en lejlighed på femte sal med masser af sollys, men for nylig på grund af gangbesvær var flyttet ind i en stuelejlighed, hvor der ikke kom så meget lys ind.

En anden patient var en mand, der altid havde arbejdet udendørs, men nu var blevet pensioneret og derfor ikke kom så meget ud i dagslys som tidligere. Det havde simpelthen resulteret i en vinterdepression. ”Sollyset er en hel afgørende faktor for vores humør, så for ens egen velvære, skal man sørge for at få så meget lys som muligt.

Når man for eksempel tager på arbejde, kan det have betydning, hvilken side af toget man sætter sig i, hvis solen skinner ind ad vinduerne. Og det samme gør sig gældende på arbejdspladsen.

90x132 mm Calcium Forte:Layout 1 18/06/10 10.03 Side 1

Calcium Ultra Forte + Vitamin D har ca.

35% bedre optagelighed end produkter baseret på Calcium-carbonat.

Vælg derfor

Calcium Ultra Forte

+ Vitamin D

200 tabletter.

Vejl. udsalgspris 178,- kr.

Ring og forhør om nærmeste forhandler.

Producent: Camette A/S Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N www.camette.dk

Calcium Ultra Forte + Vitamin D: • Giver en bedre optagelighed • Optages uafhængig af mavesyre og fødeemner • Giver ikke forstoppelse • Ingen kendte bivirkninger • Nedbryder ikke jern fra fødekæden

Foto: Mogens Brødsgaard.

35% bedre optagelighed Et lysapparat skal blot bruges 20 minutter lige efter, man er vågnet. På den måde undgår man vinterdepression, når vi går de mørke måneder i møde.

Sådan bruges et lysapparat Det er bedst at begynde behandlingen så tidligt som muligt på sensommeren.

Rent praktisk kan man dele behandlingen op i tre perioder: • 1. periode: 2-3 uger: Perioden bliver længere, jo senere man starter.

1/2 time hver morgen ved 10.000 lux (30 cm) eller en time ved 5.000 lux (50 cm).

• 2. periode: 1-2 uger: 1/2 time hver anden morgen ved 10.000 lux eller en time ved 5.000 lux. Det kan være i weekenden samt fx tirsdag og torsdag.

• 3. periode: Resten af perioden frem til foråret: 1 ½ time to gange ugentligt, gerne samlet i weeken­ den.

13

Mogens Brødsgaard er speciallæge i psykiatri og specialist i behandling af vinterdepression.

Sørg for at sidde så tæt på vinduet som muligt,” siger han.

NASA kurerer vinterdepression Det er helt tydeligt, ud fra antallet af folk, der rammes af vinterdepression, at solen dikterer humøret. I Danmark lider fem procent af lidelsen, mens tallet længere mod nord i Finland, Nordnorge og Alaska fordobles. I middelhavsom­ rådet kender man derimod slet ikke til vinterdepression, og det kan kun skyldes vejret, for Mogens Brødsgaard beretter om mange tilfælde af folk, der er kommet til Danmark fra sydlige lande med væsentligt flere solskinsti­ mer, som rammes ekstremt hårdt af vinterdepressioner. Han fortæller, at det skyldes, at deres hjerne simpelthen er vænnet til en stor mængde sollys.

Både Poul Videbech og Mogens Brødsgaard sværger til lysbehandling som den optimale behand­ ling for vinterdepression. Der er en helt dokumenteret virkning, men det nytter ikke noget at bruge et hvilket som helt lys. Man skal anskaffe et specielt lysapparet, der minimum udsender et lys på 10.000 Lux på 30 centimeters afstand, hvor et stearinlys til sammenligning udsender 1 Lux på en meters afstand. ”Da det er lyset, der bestemmer, hvilke hormoner og signal­

stoffer, der frigøres i hjernen, er det nødt til at være stærkt nok. På en helt skyfri sommerdag, hvor man står og kigger ud over havet, får man et lys på 200.000 ­ 300.000 Lux, så når man skal i lysbehandling, er 10.000 et mini­ mumskrav,” siger Mogens Brødsgaard.

Der findes forskellige lysapparater på markedet, og det behøver ikke at være dyrt at behandle en vinterdepression.

De billigste koster omkring 2.000 kro­ ner, men hvis det skal have en virkning, skal man købe et lysap­ parat til 3.800­5.000 kroner, da man her er sikker på virkningen.

De dyreste lysstofrør er udviklet af NASA til deres astronauter, der ikke får sollys i rummet.

Lysapparatet skal blot bruges 20 minutter lige efter, man er vågnet, og på den måde undgår man vinterdepressionen, når vi går de mørke måneder i møde.

www.sundcentret.dk På www.sundcentret.dk finder du det største udvalg af kvalitetsprodukter indenfor

SC-MA-09 Fod- læg-, lår-, arm og hånd massageapparat med infrarød varme

SC-MA-013/014 Trykluft Ryg-, nakke-, skuldre-, mave-, arme-, ben& hoved massageapparat

SC-FM-300

Øje & Ansigtsmaske massageapparat med musik

Massagestole, Massageapparater, Lysterapi & Designlamper, Musik CD’er til afslapning, meditation & glæde, samt DVD film Louis L. Hay Dobbel DVD; You can heal your life

Aurora 70 W Dagslys, lysterapi & Interiørlampe

Music for wellbeing –I, II, III, IV, V

Du er altid velkommen til at kontakte os, Tlf. 70 70 12 01 info@sundcentret.dk Eller besøge os i Espergærde & Odense

Lucia Mega Lysterapilampe

Se vores store udvalg af massagestole og massagesenge på www.sundcentret.dk

SC-MC-014-3D Massagestol med hånd, arm, hoved massage & musik

Leverandør af sundhed og velvære

14

Ny børnepsykologisk klinik uden ventetid – på Privathospitalet Danmark Privathospitalet Danmark, beliggende i Charlottenlund, har eksisteret siden 1991, og er i dag Danmarks tredje største privathospital. Privathospitalet tilbyder undersøgelse og behandling af en lang række sygdomme og lidelser. Det nyeste speciale er en børnepsykologisk klinik, hvor der tilbydes undersøgelser, vurderinger, rådgivning og behandling af psykiske problemer hos børn og unge op til teenageårene.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Børnepsykiatrien har de senere år oplevet et stigende antal henviste børn og unge og dermed stigende ventelister. Det kan være svært at skulle vente i op til et år på at få påbegyndt en diagnosticering af sit barn. Derfor har Privathospitalet Danmark nu etableret en børnepsykologisk klinik, hvor der ikke er ventetid på børnesamtaler og børneundersøgelser. ”Vi foretager undersøgelse, udredning og vurdering af det enkelte barn,” forklarer autoriseret psykolog Camilla Egelund. ”For hvis behovet er der, er det belastende længe at skulle op til et år eller mere i det offentlige system.

Det offentlige giver ikke tilskud til børnepsykologisk undersøgelse og udredning her hos os, men i de fleste tilfælde er psykologhjælp dækket af private sundhedsforsikringer og der­ med er også psykologhjælp til børn dækket. Endelig har man selvfølgelig også mulighed for selv at betale for hjælpen.”

Behandlinger og fremgangsmåde Psykologhjælpen kan fx dreje sig om, at få afklaret barnets eller den unges tilknytningsmæssige, emotionelle, sociale og/ eller kognitive udvikling, hvor målet med undersøgelsen kan være, at få afklaret hvilke ressourcer, vanskeligheder og særlige behov barnet eller den unge har.

Udgangspunktet for den psyko­ logiske undersøgelse vil som oftest være et grundigt indtryk af barn og familie, dernæst af barn og dag­, døgninstitution og skole. Under­ søgelsen omfatter beskrivelser fra vigtige personer i barnets tætte netværk, fx biologiske forældre, plejeforældre, bedsteforældre, pædagoger og lærere.

Camilla Egelund, som varetager den børnepsykologiske funktion på Privathospitalet Danmark, er autoriseret psykolog. Hun tager dog også imod voksne klienter i individuelle terapiforløb fx i forbindelse med stress, spiseforstyrrelse, angst og depressive tilstande.

Kvaliteten høj & Prisen lav på tandbehandling I Ungarns Smukke Hovedstad Budapest Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fleste nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.  Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis  Klinikken har dansk tolk – gratis  Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos: Reka Nielsen

Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Psykolog Camilla Egelund Camilla Egelund er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykolog Forening.

Hun har gennem en årrække arbejdet terapeutisk og rådgivende med børn, familier og voksne klienter både i offentligt og privat regi. Hun har endvidere været besty­ relsesformand for Psykologisk Korttids Rådgivning.

Derudover kan der eventuelt indgå: • Observationer • Personlighedsorienterede tests • Kognitiv udredning af barnets ressourcer og vanskeligheder • Samspilsanalyse • En vurdering af, om barnets særlige behov bliver tilgodeset i dets miljø, og en beskrivelse af de forandringer, der er nødven­ dige for at sikre barnets udvikling.

Emner for samtaler kan være: • Mistrivsel i børnehave eller skole • Adfærdsproblemer • Tab, fx ved skilsmisse og dødsfald • Selvskadende adfærd • Spiseproblemer • Psykosomatiske symptomer som hovedpine, ondt i maven m.m.

• Mobning • Seksuelle overgreb

Privathospitalet Danmark Privathospitalet Danmark råder over 3 operationsstuer, 8 ambulatorier og 24 sengepladser. Den ene operationsstue er indrettet med laminært airflow og specielt beregnet til større åbne kirurgiske indgreb som rygoperationer og hofte­ og knæudskiftninger. Hospitalet råder endvidere over en CT­ scanner, moderne røntgenudstyr og MR­scanner. Der er max.

10 dages ventetid. Læs mere om privathospitalet og om børnepsykologiske undersøgelser på www.phdanmark.dk.

Mageløse Mallorca Mallorca er et rejsemål, du vender tilbage til igen og igen, hvad enten du vil nyde den tilbagelænede livsstil på tapasbarer og fortovscaféer, havbugter langt fra alfarvej, dramatiske bjergscenerier, golfbaner, duftende appelsinplantager eller det velgørende middelhavsklima. Mallorca er ganske enkelt en ø af muligheder og et af vores mest elskede rejsemål. Når du rejser med Spies, har du det største udvalg af ferieområder og hoteller på hele øen at vælge imellem. Vælger du hotel Ponent Mar, bor du i populære Palma Nova med børnevenlige sandstrande, gode restauranter og behagelig nærhed til stemningsfulde Palma by.

Lejlighedshotel Ponent Mar, kat. 4. Afrejse 6/5, 1 uge

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00

3.699,-

16

Vi får ingen influenzaepidemi i år Når vi kigger på landene på den sydlige halvkugle, hvor eventuelle influenzaepidemier kommer et halvt år tidligere end på den nordlige halvkugle, er der ingen grund til bekymring. Vi slipper for en regulær epidemi, spår eksperterne.

Sidste år hærgede svineinfluenzaen (H1N1) og sendte tusindvis af danskere under dynen med influenza, og flere tusind døde af sygdommen. Eksperterne har haft mange overvejelser om, hvor­ vidt den ville komme tilbage med fornyet kraft i en mere aggres­ siv version inden for de næste par måneder, men det er der ikke noget, der tyder på. ”Influenzaen starter med at komme på den sydlige halvkugle.

Australien har jo vinter et halvt år før, vi har det. Sidste år var det, der skete i Danmark, præcis det samme, som skete i Australien et halvt år tidligere. Og i Australien har man ikke set nogen epidemi i den vinter, de lige har haft. På den måde er det dejligt nemt at forberede sig heroppe på vores breddegrader,” siger professor i infektionsmedicin på Skejby Sygehus, Lars Østergaard.

IInfluenza Influenza er en betændelse i luftvejene, som er forårsaget af et virus. Der findes flere forskellige influenzavirus: A, B og C. Man bliver mest syg af A og B, mens C kun giver lette gener.

Typiske symptomer er: • Høj feber • Muskel- og ledsmerter • Tør hoste og løbende næse • Hovedpine • Ondt i halsen • Opkast eller mavesmerter (især hos børn) Influenza forekommer fra midten af december til midten af marts. Med 3­4 års mellemrum bliver rigtig mange syge.

Hvis 20 procent eller mere af befolkningen er syge, taler man om en epidemi.

Ring til lægen, hvis du har feber i mere end fem dage, hvis du føler dig meget sløv eller har besvær med at trække vejret.

Kilde: Sundhed.dk

Har du - eller een du holder af problemer med alkohol eller medicin?

På Behandlingshjemmet Nordjylland får du en professionel og effektiv behandling

Telefon 98 91 17 07 ”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Den værdige og professionelle løsning på dit alkohol problem estrup er Ole Th Skuespill

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Der findes ingen mirakelkur mod influenza, men man kan tage almindelig paracetamol til at tage toppen af ubehaget.

Når man i Australien ikke oplever en influenzaepidemi, og formodentlig heller ikke kommer til det i Danmark, skyldes det, at så mange har haft infektionen sidste år, at der er kommet en naturlig immunitet i en stor del af befolkningen. ”Langt de fleste har mødt svineinfluenzaen og har antistoffer over for den. Mange blev syge, og nogle oplevede bare en enkelt dag med ubehag, uden at det blev så voldsomt. De har alle sam­ men stadig antistoffer i blodet og bliver derfor ikke syge.”

Vaccination til risikogrupper Siden starten af oktober har man kunnet blive vaccineret mod influenza. Og selv om mange stadig har antistoffer mod influen­ zavirus i kroppen, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at patienter, der tilhører en risikogruppe, lader sig vaccinere. De traditionelle risikogrupper, der kan blive vaccineret gratis, omfatter ældre, pa­ tienter med nedsat immunforsvar eller med hjerte­karsygdomme og patienter med en række kroniske sygdomme. I år har Sund­ hedsstyrelsen valgt at udvide gruppen af danskere, der får tilbudt gratis vaccination med overvægtige med et BMI på 40 og derover samt gravide i 2. og 3. trimester. Det sker efter sidste års epidemi, hvor det viste sig, at stærkt overvægtige har en større risiko for at få en alvorlig lungebetændelse under en influenza, fordi deres lunger og kredsløb i forvejen er hårdt belastet. Desuden har man også konstateret en øget risiko blandt gravide.

Syg en time mindre Hvis man er ung og rask og bliver vaccineret, reducerer man i gennemsnit den tid, hvor man er syg med én time. Det viser flere store undersøgelser. ”Hvis unge, raske mennesker bliver vaccineret hvert år, sparer de alene en times sygdom ud fra en gennemsnitlig risikovurde­ ring. Dels virker vaccinen kun 70 ­ 80 procent, og dels går der flere år mellem, at der optræder en influenzaepidemi. Måske sparer man fem dage for en enkelt og overhovedet ingenting for 20 andre. Man kan ikke på forhånd vide, hvem der vil få gavn af en vaccine.”

Lars Østergaard understreger, at det efter hans mening er helt op til den enkelte at beslutte, om man vil lade sig vaccinere eller ej. ”Det må man gøre op med sig selv. Det er jo ligesom at tegne en forsikring. Måske får man brug for den, måske får man aldrig brug for den. Hvis man får brug for den, er den god at have, hvis man ikke får brug for den, er det spild af penge.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

17

De traditionelle risikogrupper, der kan blive vaccineret gratis, omfatter ældre og patienter med nedsat immunforsvar, men Sundhedsstyrelsen har i år udvidet med flere andre grupper, der kan have fordel af vaccination.

Foto: Lotte Frandsen.

Smitter via kontakt Influenzavirus er yderst smitsomt og spredes gennem luften via hoste og nys.

Virus kan overleve et stykke tid i omgivel­ serne og på hænderne. Tiden fra man er smittet til sygdommen bryder ud (inku­ bationstiden) varer typisk 1­4 dage, hvor man ikke er klar over, at man er smittet.

To dage før man bliver syg, begynder man at udskille virus, og virusudskillelsen varer indtil to døgn efter, at man er blevet rask.

Det gør det meget vanskeligt at begrænse smitstoffets spredning. ”Smitstof bringes utrolig hurtigt fra den ene ende af verden til den anden i dag.

Det er en negativ konsekvens af globali­ seringen. Man skal jo bare sætte sig ind i en flyvemaskine og hoste eller nyse, så kan man smitte. Epidemier spreder sig eks­ tremt hurtigt, fordi vi rejser så meget, som vi gør. Rigtig mange mennesker bevæger sig rigtig mange kilometer rundt på jorden hver dag.”

”Smitstof bringes utrolig hurtigt fra den ene ende af verden til den anden i dag.

Det er en negativ konsekvens af globaliseringen,” siger Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus.

Hav rene hænder og varme fødder Hvis man vil undgå at blive sendt til tælling med en omgang influenza, er den bedste forebyggelse at vaske sine hænder tit og grundigt. Desuden skal man undgå, at nogen hoster eller nyser én direkte ind i ansigtet. ”Det er sådan set det eneste, man kan gøre. Man bliver smittet ved at få smitstof­ fet på hænderne og derefter gnide sig i øj­ nene eller i næsen. På den måde kommer

virus i kontakt med slimhinderne, hvor det sætter sig fast og formerer sig til et niveau, der giver sygdom. Og smittepresset bliver øget i vintermånederne, når vi stuver os mere sammen indendørs.”

Lars Østergaard understreger, at hverken kulde eller træk øger ens modtagelighed overfor sygdommen. Derimod bliver man lettere syg, hvis ens fødder er våde og kolde. ”Det er bevist, at når man har kolde fødder, trækker blodårerne sig sammen i svælget. Derfor virker immunforsvaret ikke så godt, og virus har nemmere ved at sætte sig fast på slimhinderne. Så man må gerne fryse, men man skal altid have varme fødder.”

Mirakelkuren findes ikke Der findes ingen mirakelkur mod influen­ za. Man kan spise almindelig paracetamol til at tage toppen af ubehaget, eller man kan tage lægemidlet Tamiflu, der afkorter den tid, man er syg med omkring en dag.

Det skal tages så tidligt i sygdomsforløbet som muligt og inden for 48 timer efter starten af sygdommen. ”Personligt vil jeg kun anbefale det i specielle situationer, hvis man har brug for at afkorte sygdomsforløbet. Hvis man ikke er særligt medtaget og kan klare sig med at ligge derhjemme med en kop te og slappe af, er det spørgsmålet, om det kan betale sig i forhold til udgiften og de eventuelle bivirkninger. Men det er helt op til patienterne selv at vurdere.”

Lars Østergaard understreger, at hvis man er så dårlig, at man har behov for at blive indlagt, vil man blive behandlet med Tamiflu. ”Så er der helt klart indikation for at be­ handle. Både for at afkorte et belastende sygdomsforløb og for at undgå senfølger med lungebetændelser. Efter en omgang med influenza bliver immunforsvaret svækket, og man risikerer at blive syg af bakterier som stafylokokker og pneumo­

kokker, som immunsystemet normalt ville have ordnet, og det kan være alvorligt.”

Ved de ukomplicerede tilfælde er senfølgerne træthed og smerter i led og muskler. Ubehaget er som regel overstået efter en uges tid.

Alvorlig sygdom Sidste års svineinfluenza ramte i højere grad end normalt børn og unge, og den gjorde folk mere syge end en normal influenza. ”Vi oplevede, at der var nogle unge og tidligere raske mennesker, der døde. Det kommer vi formentlig ikke til at se igen, fordi den ikke kommer på samme måde i år. Men hvert år, når det er sæson for influenza, er der mellem 1.000 og 2.000 mennesker, der mister livet. Det er patien­ ter, som i forvejen har et svækket helbred, enten fordi de er gamle, eller fordi de har problemer med hjerte og lunger. Der skal ikke så meget til, før det er slut, og så kan influenzaen skubbe dem ud over kanten.”

En god oplevelse OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE Ønske om omsorg. Ønske om pasning af børn. Ønske om pleje. Ønske om ledsagelse. Ønske om oplevelser. Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DIT Fra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

18

Balance i immunsystemet er alfa og omega for kroppens sundhed Immunsystemet sørger for at bekæmpe fremmede mikroorganismer, så vi ikke bliver syge, og uden immunsystem ville vi meget hurtigt dø. Immunsystemet er derfor kroppens ultimative forsvarsværk, og man kan selv sørge for at holde det i balance, så det arbejder optimalt for at holde os raske.

• Af Mikkel Ais Andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vores krop er under konstant angreb fra mikroorganismer som parasitter, bakte­ rier og virus. Vi mærker det bare ikke.

Grunden til at vi ikke bliver syge af de mikroorganismer, der hele tiden angriber kroppen, er vores immunsystem, der altid er på arbejde.

Professor Carsten Geisler er leder for Institut for International Sundhed, Im­ munologi og Mikrobiologi. Han forklarer, hvordan immunsystemet konstant er på arbejde. ”Man kan sammenligne immunsy­ stemet med et lands forsvar. Det sørger for, at beskytte mod krigerisk påvirkning udefra, og ligesom der både er søværn, luftværn og styrker på landjorden, har immunsystemet også forskellige styrker, som det sætter ind mod eksempelvis en bestemt type bakterier. Man kan sige, at immunsystemet er i uafbrudt krig mod diverse mikroorganismer.”

Carsten Geisler uddyber, at immun­ systemet heldigvis oftest vinder over de invaderende mikroorganismer, og at man derfor slet ikke mærker, at det arbejder.

Sommetider er immunsystemet dog ikke stærkt nok til at nedkæmpe bakterier eller virus i første omgang, og så er det, at man bliver syg.

Immunsystemet indeholder en række celler, der sporer og bekæmper infektioner i kroppen. De udskiller hormonlignende stoffer og antistoffer, der hjælper de hvide blodlegemer med at dræbe de fremmede celler, før de når at påvirke kroppen. Im­ munsystemet kan endog udvikle dræber­ celler, der eliminerer kroppens virusinfice­ rede celler. Derfor går vi ikke og er syge hele tiden.

Undgå feber, diarre og forkølelse Immunsystemet har en hukommelse. Det betyder, at når kroppen bliver angrebet af en bakterie, som man tidligere er blevet ramt af, har immunsystemet lettere ved at nedkæmpe den, fordi den kender bak­ terien. Systemet består altså af en masse afdelinger, som hver især er designet til at møde og nedbryde helt bestemte mikroor­ ganismer, som det tidligere har identifice­ ret. Derfor bliver børn også hyppigere syge end voksne, da immunsystemet på dette tidspunkt ikke kender så mange bakte­ rier og virus. Vaccination fungerer efter samme princip ­ at man får sprøjtet en lille

del af en mikroorganisme ind i kroppen, så immunforsvaret lærer den at kende og derfor kan bekæmpe den, hvis man skulle

blive ramt af den pågældende mikroorga­ nisme på et senere tidspunkt i livet.

Professor Allan Randrup Thomsen er

10 råd til at holde immunsystemet i balance 1. Vask hænder Husk at vaske grundigt hænder. Langt de fleste bakterier overføres ved håndkontakt, så når man vasker hænder efter toiletbesøg og før alle måltider, reducerer man risikoen for skadelige bakterier.

2. Få tilpas motion Kroppen har brug for regelmæssig motion, så sørg for at træne flere gange om ugen. Cardiotræning som løb, svømning og cykling er optimalt, da det får pulsen op, men det er vigtigt ikke at overtræne. Det belaster immunsyste­ met.

3. Spis sundt og varieret Spis så vidt mulig sund og varieret kost. Som tommelfingerregel kan man følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, men derudover bør man holde sig til fisk og magert kød, da immunforsvaret har behov for proteiner, og desuden masser af frugt og grønt.

4. Otte timers søvn Søvn er vitalt for immunsystemet, og det optimale er otte timer hver nat – hverken mere eller mindre. Kroppen har bedst af et fast søvnmønster, så forsøg at gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter.

5. Få A­ og D­vitamin A­ og D­vitaminer styrker immunforsvaret, så dem skal man sørge for at få masser af. D­vitamin får vi blandt andet gennem solskin og fed fisk, mens A­vitamin findes i gulerødder, spinat og broccoli.

6. Undgå cigaretter og andre giftstoffer og begræns alkoholforbruget Det er åbenlyst bedst for kroppen at undgå giftstoffer som cigaretter og alkohol, da immunsystemet lider hårdt under indtag af dem og i høj grad svækkes.

7. Drop de usunde fødevarer Sukker, transfedt og forarbejdede fødevarer er immunsystemets fjender. Im­ munsystemet har vanskeligt ved at nedbryde disse fødevarer, og derfor bliver det svækket.

8. Brug naturlige kropsplejemidler Forurening er en af hovedårsagerne til nedsat immunforsvar, og mange flere folk bliver syge på grund af kemikalier i husholdningsmidler og kropspleje­ midler.

Det bedste råd er at bruge naturlige kropsplejemidler.

9. Pas på stress Forsøg så vidt muligt at undgå stress, da det i længden belaster og derved svækker immunsystemet. Sørg for bevidst at slappe af og geare ned, når du har fri, så kroppen kan restituere.

10. Lad være at være hysterisk Ovenstående råd er guidelines, som ikke alle behøver at blive overholdt fa­ natisk. Man bliver syg, fordi ens immunsystem er svækket, men det har også brug for at blive trænet op. Man skal derfor ikke være hysterisk renlig overfor sine børn, men sørge for at vaske deres hænder, før de spiser. Overrenlighed kan nemlig resultere i overfølsomhed og allergi.

19

ekspert i infektions­ og virussygdomme, immunologi og immunforsvaret. Han fortæller, hvordan immunsystemet har for­ skellige teknikker til at bekæmpe skadelige mikroorganismer. ”Når kroppen er fyldt med for mange fremmede molekyler, eller der florerer et stort omfang af skadelige mikroorganismer, sætter immunforsvaret ind med en ekstra hård indsats for at overvinde truslen. Det kommer eksempelvis til udtryk i feber, forkølelse, diarre og en mængde andre lidelser. Derfor er det, når vi bliver syge, et tegn på, at kroppen har sat en ekstraordi­ nær proces i gang for at forblive rask.”

Pas på motionen Når man mærker symptomer på, at krop­ pen skranter, er immunsystemet på ekstra hårdt arbejde, og så er det vigtigt at tage det alvorligt og give kroppen fred og ro, siger Allan Randrup Thomsen. ”Immunsystemet arbejder bedst, når man slapper af og ikke presser sin krop, så derfor er det bedste man kan gøre, at blive i sengen, indtil man er helt ovenpå og så lige tage en ekstra dag i sengen. Det er meget vigtigt, at kroppen er helt restitu­ eret, før man presser den igen. Ellers kan man ende i en ond cirkel, der i sidste ende fører til langt alvorligere sygdomme.”

Han forklarer, hvordan immunsystemet ikke kan kapere konstant at køre i femte gear, og at det bliver svækket, hvis det ikke får lov at genoplade. På den måde vil man hyppigere blive ramt af infektioner i for eksempel mave og tarm, og man kører således i længden sig selv i sænk.

Carsten Geisler uddyber vigtigheden at, at man bliver i sengen, når man er ramt af influenza og eksemplificerer. ”Sommetider kan man få en lille smule feber efter en hård sportspræstation, fordi immunsystemet er presset og ikke kan nedkæmpe de skadelige mikroorganismer.

Man har set eksempler på mystiske døds­ fald blandt maratonløbere, der er blevet ramt af ukendte infektioner, som immun­ systemet ikke har kunnet bekæmpe, fordi kroppen har været presset til det yderste.

Det handler altså om at anerkende, at kroppen har behov for at slappe af og geare ned.”

Han forklarer yderligere, at man bliver nødt til at holde sit immunsystem i form, da det udover at forsvare kroppen fra ude­ frakommende bakterier også er med til at opretholde en balance i kroppen. ”Der findes fredelige bakteriekulturer i kroppen i mund, mave og tarm, som immunsystemet er med til at holde nede.

Men hvis man presser sin krop for hårdt, svækkes immunsystemet, og så vender kroppens fredelige bakterier sig imod den.

Og det kan føre til alvorlige sygdomme.”

Det ultimative forsvarsværk Der er meget snak om, hvordan forskellige produkter og bestemte typer livsstil kan

”Man kan sammenligne immunsystemet med et lands forsvar. Det sørger for, at beskytte mod krigerisk påvirkning udefra,” forklarer professor Carsten Geisler, som er leder for Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Panum Instituttet i København.

styrke immunforsvaret, men det holder simpelthen ikke vand, siger Allan Randrup Thomsen og kalder det direkte for am­ mestuehistorier. ”Det er IKKE overbevisende dokumente­ ret, at det er muligt at styrke sit immunfor­ svar ved at spise bestemte ting eller leve efter bestemte mønstre. Vi er født med et immunforsvar, og man kan ikke øge dets ydeevne. Man kan derimod sørge for at holde kroppen og derved immunforsvaret i balance, så det kan yde maksimalt, og det gør man ved at leve sundt. Det handler egentlig om sund fornuft. Man skal dyrke begrænset motion, spise sundt og varieret og få nok søvn for at holde immunforsva­ ret i perfekt balance.”

Allan Randrup Thomsen understreger, at selv om man ikke kan styrke sit immun­ system, kan man sagtens svække det. En ryger vil for eksempel derfor have større risiko for luftvejssygdomme, fordi man har svækket immunforsvar, og på samme måde vil immunsystemet virke med nedsat styrke i de dele af kroppen, man belaster.

Immunsystemet er vitalt. Det sørger for, at vi kan overleve skadelige påvirkninger, og Carsten Geisler illustrerer, hvordan man simpelthen dør uden immunforsvar. ”Hos HIV patienter så man før frem­ komsten af den effektive behandling, man har nu om dage, hvordan sygdom­ men nedbrød immunsystemet. Man døde derfor ikke af selve sygdommen, men af

”Når man mærker symptomer på, at kroppen skranter, er immunsystemet på ekstra hårdt arbejde, og så er det vigtigt at tage det alvorligt og give kroppen fred og ro,” siger professor Allan Randrup Thomsen, der er ekspert i infektions- og virussygdomme, immunologi og immunforsvaret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København.

en af de følgesygdomme, der kom, fordi immunsystemet var sat ud af kraft. Hvis man ikke har et funktionelt immunsystem kan man altså dø af en forkølelse.”

Han konkluderer, at man ganske enkelt får færre infektionssygdomme, som kan lede til langt alvorligere sygdomme, når immunsystemet er i balance, da det er kroppens ultimative forsvarsværk.

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

20

Diabetes kan ramme hver fjerde dansker

Er du i risiko-zonen?

Hvis diabetes-kurven skal knækkes, må vi ændre livsstil. Det handler bl.a. om at spise sundere og dyrke motion, siger eksperterne. Læs med her og få mere viden om sygdommen, og hvad du selv kan gøre for at forebygge den.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

De positive nyheder er, at udviklingen kan vendes. Mange af dem, der er i risikozonen for at udvikle type 2­diabetes, kan nå at standse sygdomme i opløbet.

Det handler om at få en sundere livsstil, tidlig opsporing af og korrekt behandling af sygdommen.

Kend forskel på type 1 og type 2 diabetes Når vi taler diabetes, er det vigtigt at kende forskellen på de to almindeligste former for diabetes: Type 1 og type 2 diabetes.

Type 1­diabetes opstår som regel og bliver opdaget i barndommen eller den tidlige voksenalder. Man ved ikke, hvad der udløser sygdommen, og sygdommen

Symptomer på diabetes • Tørst • Hyppig vandladning • Nedsat appetit og vægttab • Træthed • Kløe omkring kønsorganer • Infektion i hud og på slimhinder Hos diabetes 1 patienter udvikler symptomerne sig i løbet af få dage eller uger, hvorimod diabetes 2 tit har et langt forløb – op til 10 år – hvor patienten ikke har tydelige symptomer.

Kilde: Diabetesforeningen.

Man er i fare for at udvikle type 2-diabetes, hvis man er overvægtigt, især hvis fedtet sidder omkring maven og hvis man slet ikke dyrker motion.

Foto. Scandinavian Stock Photo.

I dag har ca. en kvart million danskere diagnosen diabetes og et lignende antal går rundt med sygdommen uden at vide det. Derfor kaldes diabetes for den skjulte folkesygdom. Inden for de næste ti år forventer man, at antallet af diabetikere vil fordobles og nå op på en halv million.

Nogle forskere taler om, at der venter en regulær diabetes­epidemi forude. ”Antallet af diabetikere stiger voldsomt, og det bliver et kæmpe problem, når vi om nogle få år står med en halv million patienter, siger formanden for Diabetes­ foreningen professor og overlæge ved landets største afdeling med speciale i hormonsygdomme på Århus Universitets­ hospital, Allan Flyvbjerg, som er en af vore fremmeste forskere inden for diabetes.

Han ser på udviklingen med stor bekym­ ring. ”Det er meget alvorligt. Diabetes øger dødeligheden, på grund af især årefor­ kalkning og blodpropper i hjertet og hjernen. Desuden kan diabetes give følgesygdomme som nyrelidelser, nedsat syn og blindhed og fø­ lesansen i fødderne kan blive ødelagt. Følgelidelsen kan forringe livskvaliteten ganske alvorligt og bevirke, at diabe­ tikere har svært ved at passe et arbejde,” siger Allan Flyvbjerg.

21

Type 1­diabetes bliver som regel opdaget, når man er barn eller ung voksen. Sygdommen kan ikke helbredes, men behandles med insulin. Type 1­diabetes udløses, fordi krop­ pen begynder at ødelægge de celler, som producerer insulin.

Kroppen kan ikke nedbryde sukker fra kosten uden insulin.

Type 2­diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er meget arvelig, men udløses typisk af usund livsstil og har dermed sammenhæng med overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Patienter med type 2­diabetes har et højere behov for insulin, end deres celler er i stand til at producere, og har derfor vanskeligere ved at omsætte sukker i kosten og

kan derfor heller ikke forebygges. Ved type 1­diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændig. Det skyldes, at krop­ pens eget immunforsvar ødelægger de celler, som producerer insulin. Type 1­diabetes kræver livslang behandling med insulin for at holde blodsukkeret stabilt. Type 2­diabetes rammer senere i livet, er meget arvelig og udløses typisk hos disponerede på grund af overvægt og manglende fysisk aktivitet. Ved type 2­diabetes mister kroppen gradvis evnen til at optage og producere til­ strækkeligt med insulin samtidig med at insulinen virker dårligt i vævene. Det er ved denne form for diabetes, at man typisk selv kan gøre en indsats for at minimere følgesygdomme og i mange tilfælde helt undgå at blive syg, hvis man ændrer livsstilen i en sundere retning. Det handler om at dyrke mere motion, spise sundere, tabe i vægt og også meget gerne stoppe med at ryge.

Ofte er medicinsk behandling også nødvendig.

Symptomerne på både type 1 og type 2­ diabetes er ekstrem tørst, hyppig vandladning eller kløe og træthed. Der er imidlertid den store forskel, at symptomerne viser sig hurtigt og voldsomt ved type 1­diabetes, mens de ofte kommer snigende ved type 2­diabetes. ”Det lumske ved type 2­diabetes er, at sygdommen udvikler sig langsomt, og derfor opdages den ofte alt for sent. Det øger risikoen for alvorlige følgesygdomme. Hvis man opdager sygdom­ men tidligt, har man gode muligheder for at forebygge ved at leve sundere, men går man med en uopdaget type 2­diabetes for længe, så kan man måske allerede have tegn på hjertekarsyg­ dom, nyrelidelser eller øjenforandringer, når sygdommen bliver diagnosticeret,” siger Allan Flyvbjerg.

regulere blodsukkeret i kroppen. Type 2­diabetes behandles med medicin. Sygdommen kan forebygges og holdes nede, men ikke kureres.

Type 1 ½ diabetes eller LADA (latent autoimmune diabetes in adults). Den minder om type 1­diabetes, da de insulinbæ­ rende celler bliver ødelagt, men har også et arveligt mo­ ment, ligesom type 2­diabetes. Ca. 15 ­ 20 pct. af alle type 2­diabetikerne har i virkeligheden 1 ½ diabetes, og kommer hurtigere i insulinbehandling end klassiske overvægtige type 2­diabetikere.

Kilde: Diabetesforeningen.

Flere unge rammes af type 2-diabetes Ifølge tal fra Diabetesforeningen har hver femte diabetiker al­ lerede mindst én følgesygdom, når deres sygdom opdages.

Den eksplosive stigning i type 2­diabetes hænger sammen med at vi er blevet mere stillesiddende på jobbet og at vi i stadig yngre alder bliver overvægtige. Tidligere blev type 2­diabetes kaldt ’gammelmandssukkersyge’, fordi den som regel ramte folk i 60 ­ 70 års alderen, men i dag er det en misvisende betegnelse for sygdommen, idet den rammer flere og flere yngre mennesker og begge køn rammes næsten ligeligt. Det kan medføre flere patienter med følgesygdomme ”Der kan typisk gå fra fem til ti år, fra man får type 2­diabe­ tes, til man udvikler komplikationer. Hvis man får sygdommen

¸ Nul kalorier ¸ Påvirker ikke

blodsukkeret (0 GI)

Insulin og blodsukker Normalt når man spiser et måltid mad, falder maden godt gennemtygget ned i maven, hvor den nedbrydes til bl.a. sukker (glukose). Insulin er et livsvigtigt hormon, som er nødvendigt for, at kroppen kan optage sukkeret fra blodet. Cellerne har nemlig sukker som brændstof.

For at man kan have det godt, skal blodsukkeret ligge mellem 4 og 8 mmol/l. Hos ikke­diabetikere regulerer kroppen automatisk blodsukkeret, mens det er diabeti­ kernes evige kamp at få blodsukkeret til at ligge inden for normalværdierne. Bliver blodsukkeret for højt eller for lavt (8 eller 4 mmol/l), kan man blive meget dårlig, og har man et dårligt reguleret blodsukker gennem længere tid, øges risikoen for at få følgesygdomme.

Kilde: Gyldendals Store Lægebog og Diabetesforeningen.

¸ Smager og ser ud

som sukker

¸ 100 % naturlig ¸ Tandvenlig

www.sukrin.dk

22

som 30­40­årig, så kan man risikere at udvikle ganske mange komplikationer, inden man bliver rigtig gammel. Hos ca. ti pct. af type 2­diabetespatienterne kan sygdommen endda udvikle sig til insulinkrævende behandling, og det øger risikoen for følgevirk­ ningerne,” siger Allan Flyvbjerg.

Tag ansvar for eget helbred Man formoder at op imod 650.000 danskere går rundt med forstadier til type 2­diabetes. Ud af dem vil 40 pct. udvikle type 2­diabetes inden for en fire­års periode.. Hvis man er i dispo­ neret for at få sygdommen, er det meget vigtigt, at man tager det alvorligt – også selv om man ikke føler sig syg. Man kan selv gøre meget for at undgå sygdommen ved at tage hånd om eget helbred og passe godt på sig selv.

Overvægt øger risikoen for at udvikle type 2­diabetes, og vil man forebygge sygdommen, skal man tabe sig. Og vel at mærke ikke ved at gå på en skrap slankekur. Det kan godt være, at

Lev diabetes-venligt • Spis frugt og grønt hver dag.

• Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.

• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag.

• Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager.

• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød.

• Spis varieret og bevar normalvægten.

• Sluk tørsten i vand.

• Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

LiDer Du af Diabetes og er Du aLtiD træt?

Vidste du, at type 2 diabetes og søvnapnø hænger sammen?

Lider du af type 2 diabetes, snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

Professor og overlæge ved landets største afdeling med speciale i hormonsygdomme på Århus Universitetshospital, Allan Flyvbjerg, er også formand for Diabetesforeningen, hvilket han har været siden 2001. Som Diabetesforeningens ansigt udadtil fungerer han som diabetikernes talerør og kæmper for at forbedre deres livsvilkår. man hurtigt kan smide de ekstra kilo, men erfaringerne viser, at slankekure ofte kun giver kortvarige resultater. Man har en tendens til at tage de tabte kilo på igen og så er man tilbage ved det gamle mønster. Hvis man vil mindske sin diabetesrisiko skal man gøre varige ændringer i sine spisevaner. Et vægttab på 5­10 pct. er derimod muligt at opnå og fastholde og dette relativt lille vægttab gør underværker, idet blodsukker, blodtryk og blodets kolesteroltal alle falder.

Husk motionen Det er en god ide at følge Sundhedsstyrelsens officielle kostråd, som giver en god rettesnor for, hvordan man skal spise. Også når det gælder motion, bør man følge de officielle retningslinjer, som siger, at man skal være fysisk aktiv 30 minutter hver dag. ”Motion er et kerneområde i forebyggelse af type 2­diabetes, så det er vigtigt at man husker at bevæge sig. For nogen kan det måske lyde af meget med en halv times daglig motion, men mo­ tion behøver ikke være at løbe en halv maraton eller dyrke hård vægttræning i et fitnesscenter.

Det handler blot om at røre sig noget mere og om at tænke mere bevægelse ind i hverdagen. Små ting som at tage cyklen på

tag en snak med din læge!

Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

Er du i risiko-gruppen?

• Du er i fare for at udvikle type 2-diabetes, hvis du: • Er overvægtigt – især hvis fedtet sidder omkring maven.

• Ikke dyrker motion.

• En eller flere i din familie har type 2-diabetes.

• Har forhøjet blodtryk.

• Har forhøjede kolesteroltal.

• Har hjerte-karsygdom, herunder åreforkalkning.

• Har haft diabetes under graviditet.

Kilde: Diabetesforeningen.

Foto. Scandinavian Stock Photo.

23

Type 1-diabetes opstår som regel i barndommen eller den tidlige voksenalder. Man ved ikke, hvad der udløser sygdommen og den kan derfor heller ikke forebygges. Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændig og kræver derfor daglige indsprøjtninger med insulin for at holde blodsukkeret stabilt hele livet igennem.

arbejde eller gå op ad trapperne i stedet for at bruge elevatoren, kan også have en effekt,” siger Allan Flyvbjerg.

Han påpeger også vigtighed af, at man

jævnligt lader sig lægeundersøge. De tal, som er værd at kende, er tallene for blodsukker, kolesterol og blodtryk. Følger man disse enkle råd er man godt på vej til

at minimere sin risiko for at udvikle type 2 diabetes.

24

Hele familien spiser diabetes-kost Nogle mennesker synes, det er forfærdelig synd, at Birgitte Flensholt og hendes familie må undvære så mange rare sager på menuen.

Men er det nu så synd?

Alle ha r godt af Uanset om man en diabetikerme har type tes, er d 1 eller ty nu et pe 2 dia kost me vigtigt at spise be­ d mang en sund e kostfi o og lang g variere bre, sun somt om t de fedts sættelig en diab toffer e kulhyd etikerve nlig kos rater. M andre o t er en gså kan have ga noget, som all fortælle e vn af. P r RASK åd Magasin et hvorf isse sider or.

• Af Anne Nielsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Som kostkonsulent og uddannet ernærings­ og husholdningsøko­ nom har Birgitte Flensholt i årevis været fortaler for en kost med vægt på grøntsager, sunde fedtstoffer og langsomt omsættelige kulhydrater som f.eks. rugbrød, nødder og bælgfrugter. Hendes kundskaber – og familiens mad ­ fik imidlertid en ny dimension, da ægtefællen Henrik for nogle år siden udviklede type 1­diabe­ tes. ”Umiddelbart tænkte vi ikke på diabetes,” fortæller Birgitte. ”Jeg var bange for, at det kunne være noget mere alvorligt, da han pludselig begyndte at tabe sig, så jeg var nærmest lettet, da det ’kun’ var diabetes. Og jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at vi bare kunne indrette os på dét.”

Ris – og gode råd For Birgitte og Henrik samt parrets to børn var omstillingen ikke så svær. Familien levede i forvejen sundt, og springet fra en sund kost for ikke­diabetikere til en kost, der passede til Henriks behov, var ikke stort.

Blandt andet er der nu næsten altid brune ris på aftenmenuen, selv om det måske kun er Henrik, der spiser dem, mens resten af familien får ovnbagte kartofler. Risen er, hvad Birgitte kalder en ”kravler” ­ en sammensat kulhydrat med en del fibre, som krop­ pen er forholdsvis længe om at omsætte til glukose. Fødevarer som brune ris er med til at holde blodsukkeret på et ensartet ni­ veau, uden de store spidsbelastninger, der kommer fra ”spurtere” som kager, slik og sodavand. ”For Henrik gælder det om at holde blodsukkeret stabil,” siger Birgitte. ”Men et stabilt blodsukker er godt for alle mennesker.”

De otte kostråd Følgende råd fra Ernæringsrådet og Dansk Fødevareforsk­ ning er gode at følge, hvad enten man er diabetiker eller ej: 1. Spis 600 g frugt og grønt om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag 4. Spar på sukkeret, især fra sodavand, slik og kager 5. Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Netop derfor følger familien også et andet råd, som diabetikere får: de spiser mange gange dagligt. Mellemmåltiderne fremmer også et stabilt blodsukker, både hos Henrik og resten af familien.

Ligeledes får hele familien gavn af de otte kostråd, som Henrik er nødt til at følge (se boks). ”En af grundene til, at diabetikere spiser så sundt er, at de virkelig efterlever kostrådet ’seks om dagen’ – altså at spise seks

Ris med mange grøntsager Denne diabetikervenlige opskrift fra Birgitte Flensholts køkken er et nemt tilbehør til de fleste retter. Den er også god til madpakken næste dag.

Ingredienser: – En rest brune, kogte ris – 1 peberfrugt i tern – 1 porre i tynde skiver – ½ squash i små tern – 1­2 fed hvidløg i små tern – Salt, peber, evt. merian – Lidt god olivenolie De snittede grøntsager svitses hurtigt i olien. Risene tilsæt­ tes og retten varmes igennem. Smages til med salt og peber samt evt. merian.

Retten kan varieres med små broccolibuketter, rødløg, små tomater og sukkerærter. Den kan også suppleres med kylling, skinke, fisk eller rejer og dermed udgøre et helt måltid.

Var det otoskopi eller artroskopi?

I eJournal kan du se dine oplysninger fra din journal på hospitalet, og få overblik over din sygdomshistorie.

Log ind på sundhed.dk

En favnfuld gode, friske råvarer er det rene guf for Birgitte Flensholt og hendes familie.

portioner frugt og grønt hver dag. I vores familie spiser vi mere grønt end frugt. Grøntsager er længere om at blive omsat end frugt, og holder derfor blodsukkeret mere stabilt,” siger Birgitte Flensholt.

Stjernestunder En typisk aftenmenu hos familien Flensholt kunne fx bestå af kalvekrebinetter med brune ris, ærtepuré med hvidløg samt gulerødder, rød peberfrugt og agurk (sidstnævnte er altid et hit hos børnene). ”Jeg synes, det er sjovt at lave god, enkel mad, der smager godt og ser flot ud. Det udfordrer min kreativitet,” siger Birgitte.

Henriks blodsukker er ualmindelig velreguleret, dels på grund af den veltilrettelagte mad, men også fordi han sørger for at motio­ nere. Han cykler f.eks. de 10 km til arbejde året rundt.

Til gengæld er familiens ’madmor’ ikke fanatisk omkring kosten. ”Der skal også være plads til en stjernestund med et lille stykke af en god, hjemmelavet kage eller lidt chokolade af høj kvalitet,” siger Birgitte, som er nærmest allergisk overfor de fleste kunstige sødemidler og begrebet ’light’. Produkterne ”smager ikke godt, og koster en masse penge” – og de er heller ikke nødvendige for at få maden til at smage af noget, mener hun. ”Det er hverken svært eller dyrt at lave velsmagende diabeti­ kermad, som hele familien kan have glæde af. Selvfølgelig stiller vi ikke en skål Matador­mix på bordet, når vi skal se TV lørdag aften. Men jeg synes, at gevinsten for os er langt større end de få afsavn, vi har.”

26

God mad til hjernen Den kost, som en diabetiker spiser, er ikke bare sund for kroppen.

Fordi den er med til at holde blodsukkeret stabilt, styrker den også koncentrationsevnen, hvad enten man er diabetiker eller ej – og dét betyder noget, ikke mindst på arbejdspladsen.

Alle ha r godt af Uanset om man en diabetikerme har type tes, er d 1 eller ty nu et pe 2 dia kost me vigtigt at spise be­ d mang en sund e kostfi o og lang g variere bre, sun somt om t de fedts sættelig en diab toffer e kulhyd etikerve nlig kos rater. M andre o t er en gså kan have ga noget, som all fortælle e vn af. P r RASK åd Magasin et hvorf isse sider or.

• Af Anne Nielsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Måske kender du situationen fra din egen arbejdsdag: du befinder dig midt i et maratonmøde, som skal vare det meste af eftermiddagen. Af samme grund er der sørget for kaffe, kage og sodavand til deltagerne. Du snupper en Squash og styrker dig selv med en kage, men føler dig alligevel mere og mere uoplagt.

Vigtige beslutninger skal snart træffes, men du har svært ved at høre efter ...

Den situation kunne du måske have undgået, hvis du havde spist som en diabetiker. ”Det, som en diabetiker anbefales at spise, er det, vi alle bør spise,” siger Martin Kristiansen, der står i spidsen for en global sundhedsindsats blandt de ansatte hos insulingiganten Novo Nordisk.

Hjernen har nemlig godt af de samme grønne og grove fødeva­ rer, som er med til at holde blodsukkeret stabilt hos en diabetiker.

Sukkerholdige mellemmåltider er derimod dræbende for koncen­ trationsevnen, ikke mindst under et langt mødeforløb, lyder det fra Martin Kristiansen. ”Man går mere og mere i dvale. Og de helt vigtige beslutninger bliver først taget ved slutningen af mødet ­ på et tidspunkt, hvor man måske kun er i stand til at præstere halvdelen af, hvad man ellers havde kunnet, hvis ikke man havde spist alt det sukker,” bemærker han.

Som leder af sundhedsindsatsen NovoHealth arbejder Mar­ tin Kristiansen blandt andet på at ændre madkulturen blandt virksomhedens 30.000 medarbejdere i hele verden. Blandt andet har mødetilrettelæggerne i flere år haft mulighed for at bestille en sund ”mødepakke” bestående af fx nødder, tørrede frugter, grøntsagsstave og kildevand.

Men hvorfor er det lige, at hjernen har det så svært med suk­ ker?

Insulinen rykker ud Næringsmæssigt består et stykke wienerbrød af simple kulhydra­ ter, der meget hurtigt kan omsættes til glukose i blodbanen. For en diabetiker kan dette få blodsukkeret til at stige faretruende højt, fordi kroppen mangler insulin, som har til opgave at gelejde glukosen fra blodet og ind i cellerne.

Paradoksalt nok har disse hurtigløbende kulhydrater den

modsatte effekt på en ikke­diabetiker, fortæller kostkonsulent Birgitte Flensholt, der rådgiver virksomheder, institutioner og privatpersoner om madens virkninger på kroppen. Den hurtige, massive sukkertilførsel får insulinen til at rykke lige så hurtigt ud på blodbanen, og før man har set sig om, har den fået cellerne til at tage imod alt glukosen, siger Birgitte Flensholt.

Altså er kroppens blodsukker nu i bund, forklarer hun. Og dét går ud over koncentrationsevnen hos den kagespisende mødedel­ tager.

Der er også andre gode grunde til at spise som en diabetiker, tilføjer Birgitte Flensholt. Selv om man ikke har problemer med at holde blodsukkeret stabilt, indeholder den anbefa­ lede diabetikerkost alle de gode vitaminer, mineraler, fibre og fedtsyrer, som kroppen har brug for. En grovere og mere fiber­ holdig kost giver i øvrigt også større mæthedsfor­ nemmelse og indeholder mindre sukker, hvilket forebygger overvægt og andre livsstilssygdomme – som for eksempel type 2­diabetes. ”Det, som en diabetiker anbefales at spise, er det, vi alle bør spise,” Diabetikervenlig mad i siger Martin Kristiansen, der står kantinen i spidsen for en global sundhedsForebyggelse af type indsats blandt de ansatte hos 2­diabetes er et af de insulingiganten Novo Nordisk. helt store indsatsområder for Novo Nordisk – og er endnu en grund til, at virksomheden har sat fokus på den kost, den tilbyder sine egne medarbejdere og gæster.

Kantinemaden er også kommet under lup, og gennem Novo­ Health er der nu udstedt retningslinjer for, hvilke slags fødevarer og retter, der må serveres. Retningslinjerne handler om en diabe­ tikervenlig kost med vægt på årstidens frugt og grønt, groft brød og kornprodukter samt fisk og mælkeprodukter med et reduceret indhold af fedt. Samtidig begrænses indholdet af animalsk fedt, kolesterol, salt og sukker.

Martin Kristiansen understreger, at der er tale om en overord­ net, verdensomspændende ramme med masser af plads til lokale behov og traditioner. Der er også plads til kager. Pladsen er bare ikke så stor som før. Og maden skal i store træk stemme overens med virksomhedens principper. ”Som virksomhed taler vi om, hvor vigtigt det er at forebygge.

Derfor må vi gå forrest og servere en kost, der støtter den sunde livsstil, som vi står for,” siger han. ”Vi bestemmer ikke, hvad folk skal spise. Men vi bestemmer, hvad vi vil gøre tilgængelig på Novo Nordisk. Vi er trods alt en diabetesvirksomhed, og vi har mange ansatte med diabetes.”

Sammen kan vi redde flere liv Hvert Hvertårårfår fårca. ca.3.500 3.500danskere danskere hjertestop hjertestopuden udenfor forhospital. hospital.Kun Kun 6,5 6,5%%overlever. overlever.Med Medlivreddende livreddende førstehjælp, førstehjælp,kan kanop opmod mod400 400flere flerelivliv reddes. reddes.Derfor Derfordonerer donererTrygFonden TrygFonden hvert hvertårår100 100hjertestartere hjertestarterebl.a. bl.a.tiltil klubber klubberog ogforeninger foreningerrundt rundtom omi i landet. landet.Du Dukan kansøge søgeom omen enhjertehjertestarter starterpå påtrygfonden.dk trygfonden.dk Registrér Registrérdin dinhjertestarter hjertestarter Har Hardu duallerede alleredeen enhjertestarter, hjertestarter,der der ikke ikkeererregisteret, registeret,kan kandu dugøre gøredet det påpåhjertestarter.dk. hjertestarter.dk.Det Dettager tagerkun kunetet lille lilleøjeblik, øjeblik,men mendet detskaber skaberstor storlokal lokal tryghed tryghedog oggiver giverflere fleremennesker mennesker mulighed mulighedfor foratatredde reddeliv. liv.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

I 2010 I 2010donerer donererTrygFonden TrygFonden450 450millioner millionerkr.kr.tiltil tryghedsskabende tryghedsskabendeindsatser indsatserindenfor indenforsikkerhed, sikkerhed, sundhed sundhedog ogtrivsel. trivsel.Læs Læsmere merepåpåtrygfonden.dk trygfonden.dk

28

Fedmeoperation kurerer sukkersyge Et projekt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet følger en gruppe svært overvægtige både før og efter deres fedmeoperation, da det har vist sig, at fedmeopererede bliver kureret for diabetes på få dage. Men hvorfor det sker, ved forskerne endnu ikke. Det er det projektet skal afdække.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Al forskning peger på, at kommer body mass indexet (BMI) over 35, så virker en slankekur ikke. Fedmen er blevet en kronisk tilstand og langtidsudsigterne for et varigt vægttab er meget dårlige. Er BMI over 35 kombineret med sukkersyge og over 40 uden, får visse patienter tilbudt en fedmeoperation. Operationen sender maden udenom det meste af maven og 12­finger­tarmen og direkte ned i tynd­ tarmen, med stort resultat: Patienterne taber 60­70 % af deres overskudsvægt.

Samtidig har det vist sig, at patienterne også bliver kureret for type­2­diabetes på få dage. ”Vi ved ikke, hvorfor det sker, fortæl­ ler ph.d.­studerende Michael Taulo Lund fra Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og forklarer, at hans projekt derfor følger en gruppe svært overvægtige både før og efter operationen.

Overvægt svækker insulins virkning Ifølge Michael Taulo Lund er langt de fleste type­2­diabetikere overvægtige.

Insulin, der skal guide blodsukkeret over i musklerne, begynder at virke dårligere, når man er stærkt overvægtig. Og så længe, der er for meget sukker i blodet efter et måltid, hvilket er definitionen på sukker­ syge, så hamrer bugspytkirtlen derudaf i et forsøg på at få ledt sukkeret ind i muskler, væv og organer. Ændrer den situation sig ikke, så bliver bugspytkirtlen til sidst så slidt, at den næsten ikke kan producere insulin længere. Og det mindsker chancen for, at operationen kurerer patientens

v C } }Ê>vÊ i` V Êi iÀÊ > ¶ -/ ÊvÀ>Ê > ÃÊÌ Êv À ÞiÌÊ Ûà Û> ÌiÌÊÊ ÊÀ }ÌÊ ©Ê }Êà © iÊ } Ûi ÃiÀ] i à Õà ÛiÊi iÛCÀi ÃiÀ]Ê «À viÃà i ÌÊÌi> Ê>vÊLi > ` iÀi]Ê C}iÊ ° °]Ê Õv À« }Ìi `iÊv ÀLié}] à iÀÌivÀ Ê>vÀÕà }

, / -Ê> Þ ÊÀF`} Û }

©} Ìi iv \ÊÇäÓäÊÇÓÇä ÜÜÜ°L Vð` Ê

Michael Taulo Lund vil de næste tre år forske i, hvorfor fedmeopererede samtidigt bliver kureret for type-2-diabetes på få dage. ”Vi ved ikke, hvorfor det sker,” siger han og forklarer en interessant iagttagelse i forbindelse med de fedmeopererede. ”Vægttab hjælper altid på type-2-diabetes, men fedmeoperationen helbreder helt type-2-sukkersygen så hurtigt, at patienterne endnu ikke er begyndt at tabe sig.” type­2­diabetes. Så også af den grund er det vigtigt at sætte tidligt ind. ”Vi følger svært overvægtige med og uden sukkersyge,” siger Michael Taulo Lund, der vil afdække hvad det helt grund­

læggende set er, der giver patienterne et normalt blodsukkerindhold igen. ”Vi vil se, om der er forskel på den måde deres kroppe reagerer på operatio­ nen. Vægttab hjælper altid på type­2­dia­ betes, men fedmeoperationen helbreder helt type­2­sukkersygen så hurtigt, at patienterne endnu ikke er begyndt at tabe sig. Så hvad er forklaringen? Vi kan se, at operationen får dem til at udskille mere af mavetarmhormonet GLP­1 efter et måltid, og det påvirker både hjernens mæthedscenter og stimulerer bugspytkirt­ lens produktion af insulin. Det begynder lige efter operationen. Så begynder patienterne samtidigt at tabe sig, og deres kroppe får over tid brug for mindre insulin og bliver samtidig mere følsomme overfor stoffet. Det er i hvert fald den hypotese, vi tror, forklarer, hvorfor operationen kurerer type­2­diabetes. Det skal vi nu under­ søge.”

Blodsukkeret har svært ved at forlade blodet hos fede Forskerne ved, at overvægtige og fede mennesker er insulinresistente. Selvom de stadig kan få blodsukkeret over i deres muskler og derfor ikke har diabetes, så har deres muskelceller en slags modstand mod insulin. Også deres fedtvæv påvirker følsomheden for insulin. ”Hvorfor det gælder, er stadig uklart.

Der er ofte en betændelsestilstand i fedtvævet hos svært overvægtige, så det undersøger vi også,” siger Michael Taulo Lund. ”Måske er det fedtvævets betæn­ delsesstoffer, adipokinerne, der påvirker

Direkte sammenhæng mellem fedme og diabetes Der er sket en stor ændring fra starten af forrige århundrede, hvor fedme og diabetes var sjældne sygdomme, til i dag, hvor der nu må siges at være tale om en egentlig fedmeepidemi og følgelig også om en eksplosion i antallet af diabe­ testilfælde. Årsagen til den stigende forekomst i type 2­diabetes skyldes især den øgede forekomst af overvægt og fedme. Risikoen for at få type 2­diabetes stiger propor­ tionelt med BMI, og der er en 60 ­100 fold øget forekomst af diabetes ved fedme med et BMI på over 35 sammenholdt med personer med et BMI på under 25.

WHO estimerer, at antallet af diabetikere vil være mere end fordoblet i år 2030.

Fedme blev tidligere opfattet som et problem primært i højindkomstlande, mens overvægt og fedme nu i høj grad er et dramatisk voksende problem i lande med lave og middel indkomster, specielt i byerne.

Kilde: www.who.int/topics/obesity/en/

29

Studiet forventes at være færdigt om tre år Forsøget kommer for hver patient til at tage ca. 1 ½ år, mens hele studiet forventes færdigt om tre år. ”Vi starter, når patienterne har fået tilsagn om operationen og har sagt ja til at deltage i vores undersøgelse. Vi lægger ud med at snakke med dem, og laver vores første målinger og test. Så ser vi dem igen lige før, de skal opereres, hvor de har tabt 8 % af deres kropsvægt, et krav for at fjerne noget af fedtet i leveren, som ellers er så stor, at den helt dækker for mavesækken. Her foretager vi så vores anden omgang test og målinger. Det er gjort før, men det nye hos os er, at vi ser dem igen 4 måneder efter operationen, hvor de har tabt 10 ­ 15 kg og fortsat er i gang med at tabe sig. Her er de stadig i energiunderskud, og vi er interes­ seret i at undersøge, hvordan det påvirker kroppen, sammenlignet med vægttabet før operationen. Er der nogen forskelle?” ”Sidste gang vi ser patienterne er 1 ­1 ½ år efter operationen, når de fortæller, at de ikke længere taber sig. Her vil vi kunne se, om operationsvægttab er lige så godt som kur/motions­vægttab, og hvordan processen påvirker dem. Er cellerne i deres kroppe på en eller anden måde forandrede, og hvis de er, hvorfor?”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

musklernes evne til at reagere på insulin? Eller måske er det, fordi svært overvægtige har mere fedt inde i muskelvævet? Igen er det tilstande, som vægttab hjælper på.”

Michael Taulo Lund undersøger desuden cellernes egne små kraftværker, mitokondrierne. ”Vi tager muskelbiopsier fra forsøgs­ personer med og uden diabetes for at undersøge, om mitokondri­ erne virker bedre eller dårligere. Er der forskel på mitokondriernes funktion afhængig af vægttabet eller hvorvidt du har diabetes eller ej? Nogle undersøgelser tyder på, at der er en forskel.”

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 30-40 % af den voksne befolkning overvægtige, dvs. med et BMI på over 25. Det svarer til mere end 1,3 mio. danskere. Svær overvægt er et stigende problem for folkesundheden. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier – siden 1987 med 75 %.

Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller lav indkomst.

Michael Taulo Lund fortæller, at en forklaring på, hvorfor det er så svært at tabe sig med diæt fx kunne være, at kroppen bliver mere effektiv, når man er i energiunderskud ­ noget, kroppen opfatter som hungersnød.

Behov for genoptræning hofte • Knæ • Ryg • hjerte • Cancer • Osteoporose

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation. Så tilbyder Skodsborg Genoptræning intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om netop dine behov på telefon 45585850, eller læs mere på www.skodsborg.dk. Er du omfattet af en sundhedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud.

SKODSBORG GENOPTRÆNING – VI haR TID TIl PlEjE! Telefon: 45 58 58 50 • gpl@skodsborg.dk • www.skodsborg.dk

30

Sansestimuleret søvn En dyne fyldt med kunstige kastanjer kan være vejen til fredfyldt og afslappet søvn. Trykstimulation ved hjælp af en dyne har vist sig at have en gavnlig effekt på uro i kroppen, som er særligt generende, når man forsøger at falde i søvn.

• Af læge, PhD Charlotte Strøm · redaktionen@raskmagasinet.dk

Erfaringerne omkring trykstimulering er mange og overvejende gode. Igennem de sidste 20 års forskning og erfaring med sansestimulation har der vist sig sammenhænge mellem sanseintegration og behandling af en lang række diagnoser. Eksempelvis har det vist sig, at trykstimulering har en terapeutisk og bedrende virkning på både børn og voksne med ADHD og på alle med indslumringsproblemer, som fx ekstremsportsudøvere. Kastanjedynen kan i øvrigt bevilliges som hjælpemiddel i forbindelse med en række diagnoser.

Anden generations trykstimulerende dyne Chestnut Company står bag den såkaldte kastanjedyne, som er anden generation af den traditionelle kugledyne. Fyldet består af kunstige kastanjer, som er luftfyldte og fremstillet af fødevaregodkendt plastma­ teriale.

”Kastanjernes form er unik. De triller ikke og er en anelse fladtrykte. Det giver den fordel at fyldet fordeler sig fuldstæn­ dig jævnt i dynen, og man undgår, at det klumper sig sammen i den ene ende af en af dynens mange kvadranter. Det giver en helt jævn trykstimulation og øger kom­ forten væsentlig for den, der sover med dynen,” siger Ryan Rosenberg, udviklings­ chef i Chestnut Company.

Tradition, forskning og erfaring De kunstige kastanjer minder i form og størrelse om almindelige danske hesteka­ stanjer. Idéen med at bruge kastanjer som fyld stammer oprindeligt fra Sverige, hvor man i starten af sidste århundrede syede tørrede kastanjer ind i tæpper og brugte dem til at lægge omkring urolige børn og ældre med uro i kroppen. Det viste sig, at kastanjerne havde en beroligende virkning.

Igennem de seneste 35 år er erfaringen med sansestimulation blevet understøttet af forskning, som har inspireret til anven­ delse af kastanjeprodukter inden for en lang række terapiområder, herunder børn med autisme, ADHD og psykisk handicap­ pede.

Flere har gavn af trykstimulation Men også andre har haft gavn af kastan­ jedynen.

Martin S. Banke er 30 år og direktør i CeramicSpeed i Holstebro. Han dyrker triatlon (svømning, cykling og løb) i sin fritid, har løbet maraton og kørt cykelløb.

Dette indebærer perioder med meget høj træningsintensitet. Fysisk træning forbed­ rer generelt folks søvnkvalitet, men Martin oplevede ligesom sine træningskammera­ ter, at det nogle gange gik den anden vej: ”Mange af os, der træner sammen, har jævnligt problemer med at falde ordentligt i søvn, når vi træner op til en konkurrence.

Man går i seng og synes man skulle være træt, men kroppen arbejder så hårdt på at restituere efter et hårdt træningspas, at det kan være svært at finde ro og falde i søvn. Det er jo langtfra optimalt, når man også har et arbejde der skal passes,” fortæller Martin S. Bahnke.

Han fortsætter: ”Jeg talte med en af folkene bag kastanjedynen og fik en på prøve. Det var helt vildt, for med det samme jeg fik den tunge kastanjedyne på kunne jeg mærke,

Foto: Chestnut Company

Foto: Chestnut Company

Turen ind i drømmeland er langt fra let og smidig for alle. Mange mennesker har svært ved at falde til ro ved nattetid, og kropslig uro gør det ofte vanskeligt at falde i søvn hurtigt efter, at man har lagt hovedet på puden. Resultatet af dårlig søvnkvalitet eller for lidt søvn er de fleste bekendt med; vi er dårligere til at koncen­ trere os og for børn er indlæringen typisk ringere, end hvis man møder frisk og ud­ hvilet i skole. Men måske er hjælpen enkel og tilgængelig for de fleste. Undersøgelser har vist, at sansestimulation fra en dyne med fast fyld afhjælper uro hos fx børn med ADHD, som er en forkortelse for At­ tention Deficit/ Hyperactivity Disorder.

”Med Oliver er der tiden før vi fik en sansestimulerende dyne og efter. Før kunne han ligge i timevis uden at falde til ro – og efter vi fik en trykstimulerende dyne faldt han i søvn inden for 10 minutter. Vi så jo omgående hvordan han med en fornuftig nattesøvn begyndte at have det meget bedre om dagen, bedre kunne følge med og simpelthen var gladere. Så da Oliver skulle skifte til en voksendyne valgte vi kastanjedynen,” forklarer Rikke, der er mor til Oliver. at kroppen begyndte at slappe af og efter et øjeblik faldt jeg i dyb søvn og sov hele natten uden at vågne en eneste gang.”

Påvirkning af sansesystemerne Kastanjedynen stimulerer kroppens sanse­ celler. De omfatter tyngdesansen (vestibu­ lære system), som bidrager til balance, stil­ lingssansen (proprioceptive system), som

Foto: Chestnut Company

Foto: Chestnut Company

31

Chestnut Company har med udgangspunkt i erfaringer fra sansestimulerende produkter udviklet en række kastanjeprodukter, der kombinerer naturlige healende egenskaber med mange års tradition og forskning. De kunstige kastanjer er en kopi af almindelige danske hestekastanjer og har den åbenlyse fordel, at dyner og puder med kastanjeindhold kan vaskes i vaskemaskinen. De enkelte kastanjer vejer 6 g og er lidt lettere end rigtige kastanjer. For at undgå, at de kan sluges af små børn er de også en anelse større.

I århundreder har det været kendt, at puder og tæpper fyldt med tørrede kastanjer, frugtsten og nødder stimulerer kroppens sanseceller og skaber en øget kropsbevidsthed. Stimuleringen virker beroligende og bedrende og kan afhjælpe en lang række sygdomme og skabe øget livskvalitet.

sanser led og musklers positioner, og endelig berøringssansen (taktile system), som opfatter berøring gennem huden. Hjernen reagerer ved automatisk at sortere, tolke, forbinde og samordne alle disse sanseindtryk. Stimulationen giver øget flow af informa­ tioner til hjernen, som fører til skærpet kropsbevidsthed, balance, ro og velvære og i sidste ende gør det nemmere at falde i søvn.

Derudover har man fra døgnrytmeforskning kendskab til at forbedret søvnkvalitet gunstigt påvirker indholdet af stresshormo­ ner i blodet og sænker kropstemperaturen og blodtrykket efter kroppens indre fysiologiske ur. ”Mekanismen bag den gunstige effekt af trykstimulation er formentlig en kombination af flere ting,” siger Ryan Rosenberg.

Han påpeger, at der findes en del undersøgelser, der bekræf­ ter den gunstige effekt af trykstimulation på motorisk uro og til behandling af øget kropsbevidsthed, om end mekanismen ikke er entydig forklaret.

Inden store og små trækker kastanjerne op om ørerne er der blot tilbage at sige: God nat og sov godt.

Opfylder forbrugerkrav Kastanjedynen fylder ikke mere end en almindelig dyne. Dyne­ våret er allergivenligt, og så kan dynen puttes i vaskemaskinen, hvilket er en ganske væsentlig faktor, erkender Ryan Rosenberg: ”Vi har bestræbt os på at opfylde forbrugernes krav til både komfort og hygiejne.”

Kastanjedynen fås i størrelser til babyer, børn og voksne, og der findes også kastanjepuder.

Dansk Cøliaki Forening Casper Pihl Rasmussen Lider du af ...

Formand

• Træthed • Koncentrationsbesvær Postboks 117 · 5100 Odense C · post@coeliaki.dk · www.coeliaki.dk • Tarmluft • Mavekneb • Oppustethed • Kvalme • Diare • Svimmelhed ... så er du måske glutenintolerant?

Kastanjedynen er opført som hjælpemiddel i Hjælpemiddelbasen og kan bevilliges gennem det offentlige system i henhold til Servi­ celovens § 112 ved en række diagnoser, herunder bl.a. ved ADHD og ADD, hvis den bevilligende myndighed anser kastanjedynen som et hjælpemiddel efter en konkret vurdering. Man skal søge hos Socialforvaltningen i kommunen. Læs mere på Hjælpemiddel­ basens hjemmeside på www.hmi­basen.dk.

Kastanjedynen forhandles i Danmark af AB Handic Help Aps. og den kan købes via www.handicstore.dk.

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk 70 10 10 03

32

Nyt om helse

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Overvejer du at blive vegetar?

En vegetar er en person, der lever af planteføde typisk suppleret med mælkeprodukter og æg, hvilket kan specificeres ved ind­ deling i følgende underkategorier: lacto­vegetar (supplerer med mælkeprodukter), ovo­vegetar (supplerer med æg) og lacto­ovo­ vegetar (supplerer med både æg og mælkeprodukter) ­ nok den mest almindelige form for vegetarisme.

En vegetar lever i hovedsagen som andre mennesker, men spiser altså ikke kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Nogle vegetarer undgår dog også helt æg og mælkeprodukter.

Så kaldes de veganere.

Der kan være mange grunde til at leve som vegetar, og ofte vil flere årsager spille ind, som fx dyrevelfærd, etiske grunde, sund­ hedsmæssige årsager o.l.

Vegetarisk ernæring kan være en klar helbredsmæssig fordel, da den typisk naturligt vil indeholde mere af f.eks. fibre, komplek­ se kulhydrater, antioxidanter og C­vitamin end en gennemsnits­ danskers kost, og det er på en vegetarkost langt lettere at opfylde kostanbefalingerne om at spise min. 600 gram frugt og grønt om dagen. En række undersøgelser har da også peget på, at vegeta­ risk kost kan give klare sundhedsmæssige fordele og væsentligt reducere risikoen for en række sygdomme, bl.a. fedme, hjerte­ kar­sygdomme, blodpropper, diabetes og visse typer af kræft.

Læs mere på www.vegetarforening.dk

Planter i kosttilskud – er det sikkert?

Det er blevet hverdagskost for mange at spise ’naturligt’, det gælder også almindelige madplanter, som f.eks. kryd­ derurter, eller planter, som vi normalt ikke spiser i vores del af verden. En del af disse planter tilsættes kosttilskud og markedsføres af producenter, importører eller forhand­ lere for deres virkning.

Det er producenterne, importørerne eller forhandlerne, der har ansvaret for, at de produkter, de markedsfører, ikke er farlige, har den oply­ ste virkning, og at indholdet svarer til mærkningen. Det gælder så også de planter, som er i produkterne.

Fødevarestyrelsens opgave i forhold til markedsføring af kosttilskud er at kontrol­ lere, at virksomhederne og kosttilskuddene overholder lovgivningen. Fødevaresty­ relsen har derimod ikke en oversigt eller database over den eventuelle gavnlige virkning af produkter, aktivstoffer eller planter.

Som forbruger kan man spørge i forretningen eller spørge producenten. Man kan imidlertid også tjekke Drogelisten på www.altomkost.dk, hvor der findes en opsummering af de toksikologiske vurderinger af planter, som ikke er almindelige madplanter, svampe og dele heraf anvendt i kosttilskud og urtete, der er udført af DTU Fødevareinstituttet. Drogelisten er dog ikke udtømmende og har derfor ikke alle planter med. Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser planter, der er opført som ’ikke ac­ ceptable’ og råder til forsigtighed med kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Kilde: www.altomkost.dk

I LS K O ST T

KUD?

K LSEN.D ESTYRE DEVAR R PÅ FØ FÅ SVA

borgerne kan hente viden og information på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Filmene handler om tre af de mange områder, der ofte spørges til: ’Rejse med kæledyr’, ’Kosttilskud’ og ’Opbe­ varing af fødevarer’.

Kommunikationschef Sidsel Addington siger: ”Vi ønsker, at borgere, institutioner og virksomheder ved, at de på Fødevarestyrel­ sen.dk kan finde både branche­regler og oplysning om fødevarer, ernæring og dyr.

Men finder borgere og virksomheder ikke svar på vores hjemmeside, kan de enten sende en mail eller ringe. For selvfølgelig tager vi stadigvæk telefonen, hvis hjem­ mesiden kommer til kort.” elsen.dk Kampagnefilmene kan ses på www. varestyr de .fø w ww fødevarestyrelsen.dk og vil i kampag­ neperioden uge 44­48 blive vist på DR OBS samt i andre medier. . relsen aresty Fødev Foto:

Klik om kæledyr og kosttilskud Hvor koldt skal der være i køleskabet? Hvad gør jeg, hvis jeg skal rejse med mit kæledyr til udlandet? Er det overho­ vedet nødvendigt at spise kosttilskud?

Fødevarestyrelsen modtager hver dag hundredvis af opkald fra borgere og branchefolk med spørgsmål, som de enkelt og effektivt kan få besvaret på Fø­ devarestyrelsen.dk. En kampagne skal nu fortælle om mulighederne for at få råd om fx kost, kæledyr og køkkenhygiejne online.

Her og nu. Uden ventetid. Døgnet rundt. ”Fødevarestyrelsens arbejdsområde berører alle danskere, og vi vil gerne gøre det nemt og hurtigt for forbrugerne døgnet rundt at få svar på deres spørgsmål via styrelsens hjemme­ side. Jeg håber, at mange forbrugere får nytte af den nye service”, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fødevarestyrelsen fortæller med små film, at

på få svar tere at hygiejne til det let r gjort d og køkken lsen ha ku restyre fra kosttils va de Fø alt mål om ledyr. spørgs med kæ at rejse

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Viden om alternativ behandling til kommende læger Stemmer fra over 250 medicinstu­ derende summede i Søauditorierne ved Aarhus Universitet fredag den 1. oktober. Studentergruppen Holisti­ ske Medicinere havde inviteret deres medstuderende til Faglig Dag om alternativ kræftbehandling.

Holistiske Medicinere har blot eksisteret i to år, men gruppens drivkraft for at styrke medi­ cinstuderendes viden om alternativ behandling har betydet, at sæderne ofte er fuldt besatte til de cirka 10 foredrag, organisationen indtil videre har afholdt. ”Det, der motiverede os, var, at vi syntes, det var en fejl fra universitetets side, at de ikke tilbød noget undervisning om alternativ behandling. Så vi tænkte, at vi selv måtte arran­ gere det,” fortæller initiativtageren til Holistiske Medicinere, Tobias Schmidt Hansen.

Holistiske Medicinere arbejder ud fra et mål om, at medi­ cinstuderende, der dimitterer fra Aarhus Universitet, har en ide om, om der er alternative behandlinger, der er effektive og sikre, så de bedre kan rådgive deres kommende patienter.

Kampen for, at fremtidens læger kender til alternativ behandling, foregår ikke blot på dansk grund. Holistiske Medicinere forfattede for nylig det officielle politikpapir for den internationale forening for medicinstuderende, IFMSA (International Federation of Medicinal Students). Den nye politik blev vedtaget på foreningens halvårlige møde i Mon­ treal i august og betyder, at 1,2 millioner medicinstuderende fra 92 lande bakker op om, at medicinske fakulteter skal tilbyde undervisning om alternativ behandling.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Intet tyder på at blåbær er ekstraordinært sunde At bær, frugt og grønt er sundt, derom ingen tvivl. Men at visse fødevarer som fx blåbær skulle være en slags ’super food’ mangler videnskabeligt belæg. Det mener professor Lars Dragsted på Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet, ifølge dagbladet Politiken.

Blåbær har ellers været udråbt til at være verdens største super­ frugt med særligt helsebringende egenskaber og kostvejledere forklarer gerne om bærernes høje indhold af sunde antioxidanter, der blandt andet hæmmer kroppens ældning, styrker hjertet og kan virke forebyggende mod kræft. Det har fået salget af blåbær til at stige med flere hundrede procent i løbet af et par år.

Professor Lars Dragsted siger imid­ lertid: ”Som videnskabs­ mand er jeg ked af at skulle ødelæg­ ge festen: Jeg kan ikke ud fra litteraturen se, at det har den store effekt, og der er ikke noget, der tyder på, at det virker som en antioxidant i mennesker.”

Nye forsøg viser, at mindre end 1 % af blåbærrenes antio­ xidanter optages i kroppen, når det gives i koncentreret form til forsøgspersoner. N forskning har også vist, at den populære forklaring om, hvordan de ’gode’ antioxidanter bekæmper de ’onde’ frie radikaler er forkert. Kroppen kan selv danne sine egne antioxidanter, som har mange funktioner, og de frie radikale er ofte en essentiel del af kroppens immunforsvar.

På nuværende tidspunkt mangler de store, såkaldte dobbelt­ blindede kliniske studier på mennesker.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

33

Kilde: www. imcc.dk og www.vifab.dk

Kilde: politiken.dk

Disse kosttilskud indeholder udtræk fra flere forskellige planter, der kan give forskellige bivirkninger, som f.eks. skader på central­ nervesystemet og påvirkning af leveren.

Kosttilskuddet Animal Cuts markedsføres også fra hjemmesi­ den. Fødevarestyrelsen har i august 2010 advaret forbrugerne mod kosttilskuddet, da det ikke kan afvises, at det kan forårsage alvorlig leverskader.

Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighe­ dernes stikprøvekontrol, kan man på hjemmesiden www.altom­ kost.dk tjekke, hvilke kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark.

Kilder: www.foedevarestyrelsen.dk Foto: Scandinavian Stock Photo.

Helbredelse på trods af al fornuft ”Caroline Myss tilbyder en ny model for transformation og helbredelse, som vil ændre vores måde at opfatte krise og sygdom på. Ophæv tyngdekraften er en bog, man ikke kan komme udenom,” har Deepak Chopra sagt om Caroline Myss’ bog ’Ophæv tyngdekraften’, der for nylig er udkom­ met på dansk.

I ’Ophæv tyngdekraften’ udfordrer Caroline Myss den almindelige strategi ved helbredelse, som går ud fra, at vi altid kan finde grunde til, at tingene sker, som de gør. Det kan vi ikke, og tiden er inde til at undersøge en model for helbredelse, der fører os ind i dybere sandheder. Inspireret af mennesker, som har overvundet sygdomme – fra kræft til frem­ skreden diabetes – bruger Myss de store mystikeres visdom og viser, hvordan deres skrifter giver en anden forståelse af det åndelige grundlag for helbredelse.

Caroline Myss er intuitiv . orlag F healer og har været aktiv s n ge , Bor inden for energimedicin Foto R P : Foto og menneskelig bevidsthed i mere end 20 år. Hun er kendt for bl.a. Sjælens anatomi og Sjælens kontrakter.

Læs mere på www.borgen.dk

Advarsel mod kosttilskud fra hjemmesiden bodyoutlet Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at købe en række kosttilskud fra hjemmesiden bodyoutlet.dk/bodyoutlet.net. Det drejer sig om følgende kosttilskud: • Animal M-Stak fra Universal Nutrition • Animal Test fra Universal Nutrition • Tribulus fra Universal Nutrition • Testostro Grow HP2 fra Universal Nutrition • Cytolean V2 fra Gaspari Nutrition • naNO Vapor Hardcore Pro Serie fra MuscleTech • Global Poison fra ALR industries

34

Psoriasis er forbundet med en lang række andre sygdomme Forhøjet blodtryk, fedme og sukkersyge er nogle af de følgesygdomme, som patienter med hudsygdommen psoriasis ofte døjer med.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

. oto k Ph Stoc ian inav and : Sc Foto

Patienter med psoriasis fravælger hen ad vejen måske flere og flere ting fra i deres udfoldelser. Fx holder mange op med at gå i svømmehalen og kvinder undlader at gå med nederdel, så man ikke kan se deres ben.

Det giver samlet set en stor begrænsning.

Psoriasis viser sig på huden med røde fortykkede områder dækket med hvide skæl.

Oftest er det hårbund, knæ og albuer, der bliver angrebet, men sygdommen kan sidde overalt på huden. Hos psoriasis patienter deler huden sig cirka syv gange hurtigere end normalt, og der er en betændelsesagtig tilstand i den angrebne hud. Men ud over de synlige forandringer i huden med rødt, skællende udslæt har forskerne i de senere år opdaget, at psoriasis patienter hyppigere end andre lider af forhøjet blodtryk, fedme og sukkersyge. ”Man har længe vidst, at 10 ­ 30 procent af patienterne med psoriasis udviklede en bestemt gigtsygdom, som vi betegner psoriasisgigt. Derudover betragtede man patien­ terne som raske. Men nu er man blevet mere og mere opmærksom på, at patienter med psoriasis ofte har en lang række sygdomme, man kan kalde livstilssygdomme.

De er overvægtige, har forhøjet blodtryk, type to sukkersyge og forhøjet kolesterol.

Desuden har mange af patienterne risiko for at udvikle hjerte­kar sygdomme,” siger professor, dr. med. Knud Kragballe fra Marselisborg Hospital i Århus.

Hvis man har en mild form for psoriasis med lidt udslæt ved knæ, albuer og i hovedbunden, kan man ikke statistisk se den sammenhæng. Koblingen mellem livs­ stilssygdommene og hudsygdommen gælder for patienter med svær psoriasis. Dertil kommer, at patienterne ryger mere end gennemsnittet. ”Det er alt sammen faktorer, der gør, at patienter med psoriasis tilhører en risiko­ gruppe og lever op til ti år kortere end forventet.”

Mere aggressiv behandling Med den nye viden om følgesygdommene er fulgt ændrede retningslinjer for be­ handlingen. ”Hvis man har psoriasis, bør man have målt sit blodtryk og sit kolesterolniveau, og man bør undersøges for sukkersyge. Hvis man er overvægtig, skal man tale om det med sin læge.”

Tidligere har det i høj grad været op til patienten selv at vælge sin behandling.

Nogle vil gerne behandles med meget potente midler, mens andre fravælger det. De er bange for eventuelle bivirkninger og kan godt leve med at holde det skællende udslet nede med fugtighedscreme eller fed salve. ”Men med vores nye viden om sammenhængen mellem en svær hudsygdom og de livstruende følgesygdomme, bør vi måske være mere aggressive i behandlingen af psoriasis og gøre patienterne opmærksomme på, at det ikke nytter at gå rundt med udslæt, uanset om de selv synes, de kan leve med det. Man siger jo heller ikke til folk med et højt blodtryk, at hvis de kan leve med det, er det o.k.”

Knud Kragballe understreger, at man endnu ikke har fuldstændig klarhed over sammenhængen med psoriasis og den øgede risiko for andre alvorlige sygdomme.

Psoriasis • Den hyppigste kroniske hudsygdom i Danmark.

• Rammer 2-3 procent af befolkningen. Det svarer til, at 150.000 personer døjer med sygdommen.

• Hvert år registreres omkring 4.000 nye tilfælde.

• Psoriasis er en kronisk sygdom, der ikke kan helbredes.

• Psoriasis smitter ikke.

35

” Den psykiske påvirkning er afhængig af,

hvor på kroppen udslættet sidder. Patienter med psoriasis i ansigtet, på hænderne og i hovedbunden er mere påvirkede psykisk og socialt end dem, der kan gemme det under tøjet.”

Janne Touborg, overlæge i hudsygdomme på CICONIA

Psoriasis er en immunologisk sygdom For flere tusinde år siden beskrev man psoriasis som en slags spedalskhed. I dag står det klart, at psoriasis er en immunologisk sygdom, som absolut ikke smitter. Årsa­ gen til psoriasis ligger sandsynligvis i fejlkodede gener.

Det vil sige, at sygdommen er udbredt arvelig. Mange har dog anlæg for psoriasis uden at den nogensinde kommer til udbrud, ligesom sygdommen kan ramme familier, der ikke før har haft den inde på livet.

Om psoriasis bryder ud, hænger sammen med immun­ forsvarets ve og vel. Pletterne opstår typisk, når kroppen overbelastes. Det kan være hårdt slid af huden, infektio­ ner, alkohol, særlige typer medicin. Eller psykisk overbe­ lastning som følge af stress, skilsmisse, dødsfald osv.

Kilde: www.psoriasis.dk

”Måske er der en fælles genetisk faktor, der bevirker, at man bliver disponeret til både det ene og det andet. Men det kan også have med patienternes livsstil at gøre. Det kan være, at man æn­ drer sin livsstil, når man får en kronisk sygdom og passer mindre på sig selv.”

Endelig nævner Knud Kragballe, at det kan være den konstante betændelsestilstand i huden, der medfører en belastning af orga­ nismen, og at patienterne derfor bliver mere åreforkalkede. ”Den spændende udfordring, vi står over for nu er at under­ søge, om man ved at behandle hudsygdommen alene, også kan behandle følgesygdommene.”

Arv og miljøfaktorer Sygdommen kan debutere når som helst i livet, og forskerne me­ ner stadig, at hovedårsagen til psoriasis er arveligt betinget. Hvis én af forældrene har lidelsen, har et barn op til 25 procents risiko for at få sygdommen. Har begge forældre psoriasis, er risikoen 50 procent. Men psoriasis kan også opstå i familier uden tidligere kendte tilfælde.

Psoriasis beh a n dl i ng Klimaterapi i Israel · Det Døde Hav 4 ugers behandlingsophold i Ein Bokek. Afskærmet kønsopdelt strandsolarie til intensiv solbadning. Direkte adgang til badning i Det Døde Hav. Daglig tilsyn af danske sygeplejersker.

Gigtgruppe i Israel · Specialrejse 31/1 2011 15 dages ophold specielt for gigtpatienter. Hør mere om gigtbehandling ved Det Døde Hav hos Helserejser.

Naturbehandling i Island · Den Blå Lagune 4 ugers behandlingsophold på Blue Lagoon Clinic.

Patienterne har egen inden- og udendørsbassin.

Der bades dagligt i lagunen, smøres med kiseler og specialcremer efter sygeplejerskens anvisning. Evt. UVB-behandling som supplement.

Helserejser har overenskomst med de danske regioner, der betaler for patientens behandlingsophold efter dermatologens eller hospitalets henvisning.

Læs mere på www.helserejser.dk eller kontakt Helserejser · Tlf: 33 12 60 65 E-mail: info@helserejser.dk

36

”Kun halvdelen af patienterne kan redegøre for familie med psoriasis, men der kan sagtens være nogle i familien, der har haft psoriasis alligevel. Måske er der ikke spurgt grundigt nok. Det er jo ikke en sygdom, man går og flager med.”

Udover de arvelige faktorer er man blevet klar over, at der skal ydre miljøfaktorer til, for at sygdommen kommer i udbrud. ”Infektioner, især halsbetændelse med streptokokker, kan fremprovokere psoriasis. Det samme kan stress og andre psykiske belastninger. Endelig kan patienternes livsstil være afgørende for, hvornår sygdommen bryder frem, så de skal holde igen med især alkohol. Derudover er der sikkert en række andre ting, der kan skubbe til sygdommen, men som vi bare ikke ved om endnu.”

sværeste tilfælde er det næsten mirakuløst. Det er patienter, der tidligere har sejlet ud og ind af sygehuset. De har været indlagt i lange perioder, haft et dårligt liv og lige pludselig er de helt fri.”

Alle kan behandles Knud Kragballe ved fra undersøgelser, at mere end halvdelen af alle psoriasis patienter går rundt uden behandling. ”Det er synd, for i dag kan alle få effektiv hjælp. Vi har en hel vifte af behandlingsmuligheder.”

De almindelige tilbud er smørebehandling, lysterapi og tab­ letbehandling. Ud over de traditionelle præparater bliver nogle patienter hjulpet af klimaterapi med sol­ og saltvandsbadning.

Behandlingen varer typisk fire uger, og de fleste patienter sendes til enten Israel eller Island. ”Det er mest solen, der virker, og det er velegnet til de patien­ ter, der af den ene eller anden grund ikke passer til den traditio­ nelle behandling. Det er efterhånden en slags nichebehandling til en lille gruppe. Vi ser det som en klar fordel at have flere alterna­ tive behandlingstilbud.”

Senest er man også begyndt at behandle de sværeste tilfælde af psoriasis med biologiske præparater. ”Det er en fremragende behandling. Patienterne får glattet huden fuldstændig ud, og der kommer ingen ardannelse. For de

• Stress Mange får deres første psoriasisudbrud efter en svær periode med følelsesmæssigt stress ­ f.eks. i forbindelse med dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed, kærestesorger mv. De fleste mennesker med psoriasis ved, at psykisk belastning og stress har stor betydning for sygdommen.

• Skader på huden Psoriasis kan forværres på hudområder, som er beskadi­ get af kradsen, hudafskrabninger, tatoveringer eller svær solforbrænding.

• Infektioner Infektion, især halsbetændelse med streptokokker, kan fremprovokere sygdommen eller forværre et eksisterende udbrud. Mange får deres første udbrud eller oplever en voldsom opblusning efter en halsbetændelse.

• Medicin Visse former for medicin kan forværre psoriasis. Det er f.eks. betablokkere (blodtryksmedicin), lithium, carbama­ zepin og nogle typer af anti­malaria midler. Tal altid med lægen om dette.

• Alkohol Alkohol kan hos mange psoriasispatienter være en forværrende faktor ­ særligt i større mængder. Heldigvis kan de fleste psoriatikere sagtens nyde et glas rødvin til maden eller en drink i byen. Personer med psoriasis bør dog være opmærksomme på, om alkoholafholdenhed har en positiv effekt på sygdommen.

• Rygning Der er en overhyppighed af rygere blandt psoriasispa­ tienter. Det er uvist, om rygning påvirker psoriasis. Nogle patienter oplever, at rygning har en negativ påvirkning på deres psoriasis, mens andre oplever, at deres psoriasis blusser op, når de stopper med at ryge.

• Vejret Klimaet har ofte en indflydelse på sygdommen. Typisk forværres sygdommen om vinteren, hvor luftfugtigheden er lav, og huden ikke udsættes for så meget sollys. Om­ vendt bedres sygdommen ofte om sommeren, fordi sollys har en positiv virkning hos de fleste psoriasispatienter.

Dog forværres sygdommen af sollys hos ca. 5­10 %.

• Graviditet Graviditet kan påvirke psoriasis i begge retninger. Nogle oplever, at deres psoriasis forværres, mens andre oplever det modsatte.

• Kost Det er ikke videnskabeligt bevist, at kosten har en virk­ ning på psoriasis, men nogle patienter oplever, at de ved at ændre på deres kostvaner kan bedre deres psoriasis.

Hos nogle patienter har det haft en gavnlig effekt, når de har været tilbageholdende med animalske fedtstoffer og samtidig indtaget fiskeolier.

Udløsere af psoriasisudbrud Der er nogle faktorer, man som psoriasispatient skal være særligt opmærksom på, da de kan fremkalde eller forværre psoriasisudbrud.

Kilde: www.psoriasis.dk

37

Førhen kunne de være oversået med plet­ ter og har levet med det. Men når de først har oplevet at leve uden udslet, kan de ikke tolerere selv den mindste plet.”

”Hvis man har psoriasis, bør man have målt sit blodtryk og sit kolesterolniveau, og man bør undersøges for sukkersyge,” siger professor, dr. med. Knud Kragballe fra Marselisborg Hospital i Århus.

”Det psykiske er vi ikke så gode til at gøre noget ved,” siger Janne Touborg, der overlæge i hudsygdomme på CICONIA, Århus Privathospital.

Selv om de biologiske lægemidler bety­ der et stort fremskridt for patienterne, får langt de fleste stadigvæk den traditionelle behandling. ”De biologiske præparater er relativt nye stoffer, og vi skal stadig indhøste vores erfaring med dem. Vi ved, at de kan hæmme immunsystemet, så patienterne har en større risiko for at få infektioner, og at de derfor skal forundersøges og kontrolleres mere nøjagtigt end andre patienter. Og så er det en meget dyr behandling, og prisen på stofferne sætter også en begrænsning.”

De biologiske lægemidler hjælper også de patienter, der udvikler psoriasisgigt.

Gigten kommer i gennemsnit ti år efter det første udslæt og rammer op mod hver tredje patient.

altid lange bukser på. Det er en glidende overgang, og hver ting kan være en lille begrænsning, men samlet set bliver det en stor begrænsning.”

Efter de biologiske præparater er kom­ met frem, har Knud Kragballe mærket en ændring hos patienterne i deres holdning til sygdommen. ”Patienter, der har været syge i mange år og aldrig haft det godt med deres sygdom, oplever at blive helt symptomfrie.

Psykisk belastning På hudafdelingerne på sygehusene ud­ fylder patienterne ikke blot skemaer om, hvor udbredt og rødt og skællende deres eksem er, men de udfylder også et skema, som fortæller, hvor meget sygdommen påvirker deres livskvalitet. ”For det er en stor belastning, selv om patienterne vænner sig til deres sygdom.

Mange siger: ’Det er ikke så galt mere, men i starten var det slemt.’ ” Knud Kragballe mener både, at patien­ terne vænner sig til livet med en svær hudsygdom, men også at de fravælger nogle ting i livet. ”Hvis man har gået meget i svømme­ hallen, holder man op med det og går til noget andet i stedet for. Og en kvinde går måske aldrig i nederdel, men har

Fokuser på det psykiske Janne Touborg, der er overlæge i hudsyg­ domme på CICONIA, Århus Privathospital, oplever også, at det er en enorm psykisk belastning at have en svær hudsygdom. ”Den psykiske påvirkning er afhængig af, hvor på kroppen udslættet sidder.

Patienter med psoriasis i ansigtet, på hænderne og i hovedbunden er mere påvirkede psykisk og socialt end dem, der kan gemme det under tøjet.”

Hun mener, at mange patienter er så påvirkede af deres sygdom, at de isolerer sig socialt og bliver indenfor i dagevis. ”Det er ikke ret fint, men lidt ulæk­ kert at have en hudsygdom. I dag bliver vi meget vurderet på vores udseende, og hvis man kommer og er skællende over det hele, er det svært. Det ved patienterne selvfølgelig selv.”

Janne Touborg efterlyser, at lægerne bliver bedre til at tale med patienterne om deres problemer. ”Det psykiske er vi ikke så gode til at gøre noget ved. Som læger er vi meget sygdomsfikserede og optagede af det, vi kan måle. Vi er meget opmærksomme på følgesygdommene som forhøjet blodtryk, sukkersyge og overvægt og på at få me­ dicinen på plads. Det er en stor fejl, men heldigvis ser det ud til, at tingene begyn­ der at ændre sig, så vi også får fokus på livskvaliteten.”

Du søger en alternativ behandler Du Du ønsker professionel og reel behandling søger en alternativ behandler DuDu vil ønsker have behandling på et etisk korrekt grundlag professionel og reel behandling Du har brug for en alternativ behandler der er veluddannet Du vil haveDu behandling på et etisk korrekt grundlag søger en alternativ behandler Du for ønsker professionel og reel behandling Du har brug en alternativ behandler der er veluddannet Du vil have behandling på et etisk korrekt grundlag SAB har SAB stiller Du brug for en alternativ behandler der er veluddannet RABkravhar til sine registrerede SAB har medlemmer RAB-

medlemmer SAB stiller krav til sine medlemmer SAB stiller

registrerede SAB har medlemmer RAB-

krav til sine

medlemmer Du vælger en behandler der er medlemregistrerede af SAB medlemmer - din garanti for kvalitet !

Du vælger enwww.sabnyt.dk behandler- der er medlem af SAB tlf. 7020 7045 dinbehandler garanti for !

Du vælger-en derkvalitet er medlem af SAB tlf. 7020 7045 !

-www.sabnyt.dk din garanti-for kvalitet www.sabnyt.dk - tlf. 7020 7045

38

Nyt på disken

Svensk universalsalve kåret til den bedste hudsalve i mange tests Vinteren er lige rundt om hjørnet. Og med kulden følger tørre læber og tør hud, samt mindre frost­ og solskader, for frost og vind er hård ved huden. Universal salven anbefales til alle, der har brug for lidt ekstra forsvar mod vind og vejr samt hverdagens udfordringer.

Forsvarets Hudsalve er anvendelig til tørre læber, tør hud på fødder, albuer og hænder, smårifter efter barbering, ødelagte neglebånd, mindre frostskader, gnavsår, vabler og hælrevner.

Forsvarets Hudsalve er i flere tests kåret til den bedste hudsalve til en aktiv hverdag, da den plejer huden, er vandfri, har en fast konsistens ved alle temperaturer, er nem at anvende og trænger hurtig ind i huden uden at fedte. Disse egen­ skaber gør den yderst anvendelig i alt slags vejr, selv frost.

Universal salven er en svensk klassiker, udviklet af det svenske forsvar for mere end 50 år siden. I dag findes Forsvarets Hudsalve også som solstift. Forsvarets Solstift med solbeskyt­ telse SPF 30 har alle de gode egenskaber fra Forsvarets Hudsalve. Produkterne indeholder kun naturlige fedtstoffer, ingen parfume eller parabener. Forsvarets Hudsalve og Forsvarets Solstift kan købes i en række butikker landet over bl.a. i Bilka og Føtex, samt i netbutikker såsom www.plejeshoppen.dk.

Læs mere på: www.forsvaretshudsalve.dk

Foto: PR-Foto, Isis.

Velvære fra det autentiske Afrika Umiddelbart forbinder man ikke den afrikanske Kala­ hariørken med sanselige spa­oplevelser, men det tørre ørkenlandskab har gennem årtusinder givet liv til planter mættede med nærende planteolier. Derudover er den på overfladen golde jord rig på plejende mineralsalte og mudder med dybderensende egenskaber. Kalahari Spa serien indeholder 95 % naturlige ingredienser, der alle er udvundet fra træer og planter i Kalahariom­ rådet, for eksempel Baobabtræ, Kalaharimelon, Jericho Rose og Marulafrugt. Alle planter er høstet med respekt for ørkenens sårbare økosystem og med bæredygtig­ hed og Fair Trade for øje. Produk­ terne er desuden uden parabener, farvestoffer og syntetisk parfume.

Kalahari Spa introducerer med Aromatic Massage Candle en helt ny måde at massere og opvarme krop og muskler på. Men serien indeholder også Nourishing Body Butter, en ekstra fed kropscreme, Aromatic Diffuser, Bath and Shower gel, Wild Honey Lip Balm, Soothing Hand Balm og Desert Mineral Crystals.

Hotel Vejlefjord Kur & Spa forhandler som nogle af de første i Danmark den eksklusive Kalahari Spa serie i deres webshop.

Læs mere på: www.hotelvejlefjord.dk/Webshop

Danmark er marmelade-land Danmark er et rigtigt marmelade­land. Vi elsker marmelade, og i gennemsnit spiser vi over 2 kg af det søde pålæg årligt. Faktisk er vi så glade for det, at vi bruger det til næsten hvad som helst.

Sammen med ost, til pandekager og bare alene på en god skive brød. I kager, på yoghurt og til vildt. Vi sylter det endda selv af de bær, vi har i haven.

Men selv om hovedingrediensen i marmelade er frugt eller bær, er det sjældent sundt. I Danmark er der ofte op til 65 gram sukker per 100 gram i almindelig marmelade – og så er det lige pludselig ikke meget bedre end Nutella eller pålægschokolade. Så selv om vi måske føler os sundere, når vi skifter det fede pålæg ud med en marmelade­mad, kan vi sagtens få en bombe indenbords med masser af skjult sukker.

ISIS relancerer nu sine marmelader med smag af sommerens friske bær og en god marmelade­konsistens. Marmeladerne produceres og fremstilles i Danmark, og de kan nydes med god samvittighed. De indeholder nemlig 85 % færre kalorier end tra­ ditionel marmelade, og er uden tilsat sukker, dog med et naturligt indhold af sukker fra frugten.

Marmeladerne kan købes i mange dagligvarebutikker som SuperBrugsen, SuperBest og Løvbjerg.

Læs mere på: www.isis.dk

Naturlig udrensning I århundreder har fastekure været brugt som en effektiv og billig metode til at give kroppen et pusterum. Ved kun at indtage flydende næring i form af grønsagssafter, vand og urtete, har mange følt sig forfriskede og styrkede bagefter.

I dag kan det af forskellige, praktiske årsager være van­ skeligt at gennemføre en fastekur. Med KUREN efterlignes den rensende effekt ved en fastekur – dog uden at man behøver at sulte.

Kroppen har i princippet fire måder at skille sig af med affaldsstofferne: Gennem udåndingsluften, sved, urinve­ jene og tarmfunktionen. Blodet udveksler kuldioksid og andre luftarter i lungerne, og der er ingen genvej til at øge denne kapacitet. På med traveskoene og ud at røre sig. De andre tre udskillelsesveje kan derimod understøttes af mildt virkende urter, som det gøres i KUREN: KUREN er en naturlig og moderne udrensningskur, der indtages som tabletter i mindst 30 dage.

KUREN kan med fordel gennemføres 2­4 gange årligt. Dosis er 6 tabletter dagligt (fordelt på 2 doser i løbet af dagen). Det er ikke nødvendigt at faste, men det anbefales at drikke rigeligt med vand, grønsagssaft eller urtete. Helst 1,5­2 liter pr. dag. KUREN kan købes hos helsekost­ butikker og Matas.

Læs mere på www.mezina.dk

Foto: PR-Foto, Mezina.

Foto: PR-Foto, Forsvarets Hudsalve.

Foto: PR Foto, Kalahari Spa.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kosttilskud der har vist sig at aktivere fedtcellerne Amerikanske forskere har vist, at ikke kun børn men også voksne har brunt fedtvæv.

Brunt fedtvæv indeholder flere blodkar og mitokondrier end hvidt fedtvæv. Mens det hvide fedt lagrer energi, så forbrænder det brune fedt energi. Imidlertid kan et kosttil­ skud med urter være med til at nedbringe mængden af disse.

Kosttilskuddet Weighlevel indehol­ der ekstrakter af fire urter: løvefod, oliven­ blad, spidskommen og grå mynte.

Løvefod indeholder tanniner, der får kroppen til at reagere, som om det var koldt. Der­ med starter en proces kaldet thermogenese, hvor kroppen producerer varme ved at brænde sine fedtdepoter af.

Oliven indeholder kemiske forbindelser, der øger krop­ pens produktion af spyt, fordøjelseshormoner som gastrin samt fordøjelsesen­ zymer. De hjælper kroppen til at nedbryde proteiner og

En ung , smart pige kon er hen de gå sulterer sit tøj. ind bag lægen, Der er skærmb hverken rættet stol elle og læg “Hvor r knage, ge alt skal jeg Doktore så pige lægge n svar n råbe mit tøj? er: ”De r: ” kan jo komme det oven ud og på mit lægge Fordom !” mene om Og hvo læger – og pati r sunde enter vi end medicin – er man syn es, og beh vi er, ge. andling – på god så er hospita en best t og ond ler, anddel t. Den skriftlig af vore ne bog pausefi s liv er tæn sk; und Den er kt som erholdni et klud en slag etæppe ng på s den god i ord og masse e måd billeder brugba e.

– med re oply en hule sninger flere fuld ns og end stændig nu t ligegyld Vi påta ger os ige. intet ans var for åndenø latterkr d, men amper, – med kan oply savl og mindre se, at andet alle tal er anfø Og øns rt – er ker jer Men sky fra 201 så en 0. nd jer. god læs For hus elyst. k – som Woody klogt Allen har sagt så : Fø

Foto: PR-Foto, Sprunk-Jansen.

• Patienten har klaret sig helt uden ilt det sidste år.

• Pt. fortalte at hun ved sin sidste indlæggelse mistede sit hjerte.

• Pt. må tilses af en ornitolog.

• Patienten har ingen balanceproblemer, falder til alle sider.

ABC - easy as 1, 2, 3!

der bed

ED OG BÅ

dødel

RE R

ig syg

dom.

FADL ’s Forla

g

b

FADL ’s Forla

LOKUM

SBOGEN

g præs

ET smukT smil

enter

UDEN GR

BLLæge-soaps er:

OD S OG BÅRVEERD ÆNSER

– og der er nok at komme efter!

BL OD , SV

-2

563

49-

-77

-87

N 978

ISB

er en

FADL ’s Forla

Froben ius

dslen

Hudpleje uden kemi Tendensen går i stadig stigende grad mod økologisk hudpleje, og flere og flere vælger at erstatte de dyre og ofte kemispækkede mærkevarer med rene, sunde no­nonsense produkter. Decubal supplerer nu sin velkendte rød/ hvide hudplejeserie med et nyt økocertificeret og svanemærket familiemedlem, Decubal Ecolo­ gical, der ligesom den klassiske Decubal serie er velegnet til tør og sart hud.

Serien kan dog bruges af alle, der ønsker optimal fugt og pleje.

Den nye økologiske hudplejeserie består foreløbig af 4 produkter, der naturligvis alle er uden parfume, farvestoffer og parabener: Face Cream, Body Lo­ tion, Body Cream og Hand Cream.

At pleje huden med økologiske produkter behøver ikke vælte budgettet. Decubal Ecological forhandles på apote­ ket til attraktive priser, der ligger under mange tilsvarende økologi­ ske hudplejeprodukter. Serien er Ecocert­ og Svanemærket.

Læs mere på: www.decubal.dk

Stud. med’en lærte først lang tid efter, at det rigtige ABC er: A for airways, B for breathing og C for circulation. Det er dét, læger bruger, når de skal prioritere, hvordan de systematisk gennemgår en akut dårlig patient.

Mette

Blod, sved og bårer Hvis man gerne vil vide noget om fæces, aborter, Josef Mengele, hvorfra ordet vaccination stammer og en hel del om sygdomme, man afgjort ikke kunne tænke sig at få, så er ’Blod, sved og bårer’ et probat middel mod grænseløs uvidenhed.

Bogen er udgivet af de lægestuderendes forlag, FADL, og kedelig – det er den ikke.

Undertitlen er da også ’Fup, fakta og unyttig viden til syge og raske.’ Men unyttig viden er der altså ikke tale om. Man kan snarere kalde bogen en alternativ ency­ klopædi, der fylder en med frydefuld ∏ latter og lettere kvalme. Flere sider om fodsvamp, hæmorider, bæ og ligsyn kan nok tage appetitten fra de fleste, men så kom­ mer et muntert indslag med opskrifter på hjerter i flødesovs, stegt lever med bløde løg, nyrer i sennepssovs og blodpølse med æblemos, når man nu alligevel er ved at dissekere.

Indimellem serveres der medicin­jokes, sygdomsquizzer og andre medicinske hu­ morlækkerier. Blandt de rigtigt morsomme er bizarre journalkoks: • Patienten har ikke tidligere begået selvmord.

til at producerer galdesyrer, der hjælper med til at nedbryde fedt.

Spidskommen letter fordøjelsen ved at forøge blodtilførlsen til tarmene og ved at stimulere produktionen af slim, mavesaft og enzymer fra bugspytkirtlen. Endelig komplementerer grå mynte effekten fra spidskommen ved at have en beroligede og afspændende effekt på maven, men reducerer også i sig selv leverens produktion af fedtstoffer.

Weighlevel aktiverer de brune fedtceller og reducerer ap­ petitten, stimulerer en sund forbrænding og hjælper fordøjelsen.

Weighlevel fås hos Matas og i helsekostbutikker samt via en række netbutikker.

Læs mere på: www. sprunk­jansen.com

Først de danske: Riget (1994-1997). Mesterværk af Lars Von Trier. Se uddybning andetsteds i bogen. Vi siger ikke hvor.

FUP, FA Hvide løgne (1998-2001): Serie på TV3 om livet omkring KTA OG et lille sygehus UNEgebæk.

YTTIG VI447 afsnit a 25 minutter. SeTIL SYGEi byen rien er centreret om sygehus, DENcafe og om familiernes OGbyens RASK indbyrdes dagligdagsdramaer Emed kærlighed, intriger og problemer.

Sommer (2008): Dramaserie i 20 afsnit om en lægefamilie og dens generationer med fokus på, hvad der sker, når magtbalancen i familien pludselig ændres. Det er en historie om forældre og børn – om glæder og sorger – og om sammenhold og splittelse. Serien handler om den idealistiske unge læge Jacob Sommer, der vender hjem på kort

Side 180

visit, da skæbnen pludselig spiller ham et puds. Jacobs far, Christian, er nemlig så syg, at han ikke kan passe familiens praksis, og det ændrer planerne for hele familien Sommer.

Serien blev meget populær og er efterfølgende udkommet på dvd-boks.

Og så alle de udenlandske: Dr. Quinn, Medicine Woman (Lille doktor på prærien) (1993-1998) Foregår i det vilde vesten i byen Colorado Springs, 1867 – 1873. Dr. Michaela Quinn er læge blandt nybyggere og indianere, og der skal kæmpes for at blive anerkendt som kvindelig læge. Der er drama og masser af intriger.

Side 181

g

Redig er af Me et tte Froben ius

Foto: PR-Foto, FADL’s Forlag.

Et smukt smil med faste tænder giver selvtillid og livskvalitet.

Vi tilbyder den nyeste form for t an dimp lant atbehandling, som gør det muligt at erstatte tabte

’Blod, sved og bårer’ kan læses alle vegne – på lokum, i sengen, ja, hvor som helst.

Men giv den ikke til en nyopereret. Arret vil med garanti springe op, når patienten ufrivilligt sprutter af grin.

Bogen er på 216 sider og koster 179,99 kr.

Læs mere på www.forlag­fadl.dk

tænder.

Kontakt

os i dag og hør mere om mulighederne.

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Foto: PR-Foto, Decubal.

39

40

Behandlingscenter Tjele er et landsdækkende tilbud Behandlingscenter Tjele er et af landets ældste og mest erfarne professionelle behandlingscentre for behandling af alkohol- og medicinafhængige. Siden starten for 20 år siden er tilbudspaletten udvidet flere gange, så Tjele i dag er et landsdækkende tilbud med afdelinger både i Jylland og på Sjælland. På Behandlingscenter Tjele tages der udgangspunkt i Minnesotamodellen.

Målrettede behandlingstilbud En behandling varer som udgangspunkt minimum fem uger.

Længden er individuel afhængig af misbrugets karakter. Behand­ lingen omfatter personlig rådgivning, gruppeterapi og under­

Alkoholrådgivning til alle Behandlingscenter Tjele tilbyder alkoholrådgivning til alle: Alkoholmisbrugeren, den pårørende, arbejdsgiveren og kollegaen. Behandlingscenter Tjeles alkoholrådgivning er professionel rådgivning om alkohol, der varetages af per­ soner, der er specialuddannet inden for alkoholmisbrug, alkoholbehandling og medafhængighed. Læs mere på www.tjele.com

Behandlingscenter Tjele Langsødal har plads til 28 personer, der alle tilbydes enkeltværelse. Rygning tilladt på eget værelse samt i en særlig rygestue.

Foto: Behandlingscenter Tjele.

Behandlingscenter Tjele er et af landets ældste og mest erfarne professionelle behandlingscentre for behandling af alkohol­og medicinafhængige. I slutningen af 1990 åbnedes det første af Behandlingscenter Tjeles centre og siden er en lang række andre behandlingssteder kommet til, således at der i dag er behand­ lingssteder mange steder i landet.

At være afhængig af alkohol eller medicin ødelægger men­ neskeliv, splitter familier og slår i sidste ende mennesker ihjel. Det ved den afhængige ofte inderst inde, men bruger mange kræfter på at fortrænge sandheden. Den manglende evne til at kunne erkende at være afhængig af alkohol eller medicin er en væsent­ lig del af det, som kan betragtes som en livsfarlig sygdom. Nemlig sygdommen alkoholisme.

Når alle forsøg på at benægte og fortrænge sygdommen ikke mere lykkes, bl.a. fordi omgivelserne fx ægtefælle og arbejdsgiver siger fra, er der ingen anden vej end professionel behandling.

På Behandlingscenter Tjele har rådgivere og sygevagter tidligere været afhængige af alkohol eller medicin, men lever nu et ædru liv. De ved derfor kun alt for godt, hvad det vil sige at være afhængig. Men derudover har behandlergruppens rådgivere gennem uddannelse og efteruddannelse kvalificeret sig til at yde professionel alkoholbehandling og blandt disse er der specialister inden for screening af afhængighed, tilbagefaldsbehandling, psykoterapi og familiebehandling. Øvrige personalegrupper som læger, sygeplejersker og sygevagter har specialviden inden for afrusning og behandling af abstinenser samt nedtrapning af medicin. Herudover har Behandlingscenter Tjele psykiater og fastansatte psykologer.

Foto: Behandlingscenter Tjele.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Før den egentlige behandling, har mange brug for en afrusning for abstinenser. Dette foregår under lægelig overvågning på Søgården uden for Hobro i Nordjylland. visning. Er der brug for nedtrapning, foregår den under lægelig overvågning. Rammerne for behandlingen er ens for alle, men alle vurderes individuelt.

Bortset fra efterbehandling er al behandling døgnbehandling.

Behandlingscenter Tjele har i dag en bred vifte af behandlings­ steder, som er målrettet fx afrusning, svært belastede misbrugere, udslusningsbehandling og familiebehandling. Behandlingscenter Tjele, Søgården, er således en lille afdeling i Midtjylland. Før den egentlige behandling, har mange brug for en afrusning for absti­ nenser. Dette foregår under lægelig overvågning på Søgården.

Mange kommuner har også efterlyst et tilbud inden for ud­

41

Efterbehandling og eventuel udslusning De fleste kommer hjem efter primærbehandlingen på Langsødal eller Orelund og fortsætter sammesteds i efterbehandling, som er en vigtig del af det samlede forløb. Målet for efterbehandling er at fastholde ædrueligheden. Man mødes med sin gruppe en hel dag i alt tolv gange fordelt over seks måneder. Der arbejdes videre med de problemstillinger, der var en del af primærbehandlingen.

Nogle har imidlertid brug for en behandling, der varer lidt længere tid. På Behandlingscenter Tjele, Vingehus er der mulighed for et ophold i udslusning i trygge rammer. Her er der undervis­ ning, terapi og samtaler. Men det er også muligt at øve sig i svære situationer som fx at komme hjem nogle dage eller købe ind selv.

Behandlingens længde i udslusning aftales individuelt. Den kan strække sig fra en enkelt måned og op til et år.

Familiebehandling De pårørende bliver også ramt, når der er en misbruger i familien.

Derfor har Behandlingscenter Tjele et omfattende program for familien. Kurserne for de pårørende består af fire moduler for de voksne. På en orienteringsdag gives der viden om misbrug og

Foto: Behandlingscenter Tjele.

redning og omsorgsbehandling for svært belastede misbrugere.

Denne særlige behandling er blevet et nyt tilbud fra Behandlings­ center Tjele og den særlige udrednings­ og omsorgsbehandling finder ligeledes sted på Søgården.

Efter afrusning følger primærbehandling på Langsødal eller på Orelund. I den fase arbejder man målrettet med sit alkoholpro­ blem. Man lærer om alkoholisme og dens konsekvenser, lærer nyt om sig selv og får redskaber til at få afhængigheden stoppet.

Programmet følger et fast skema med undervisning, opgaver og samtaler. I fællesskabet deler man sine erfaringer med andre i behandling., men alle har også en personlig rådgiver, der følger en i hele forløbet.

Behandlingscenter Tjele Langsødal er smukt beliggende med udsigt til Tjele Langsø. behandling. Over to aftner arbejdes der videre med følelser og mønstre i familierne. Det sidste modul foregår over to hele dage, hvor fokus er på igen at få skabt en familie, der fungerer. Men der er også tilbud til børn og unge i form af et barn og forældre kursus og et ungdomskursus, begge over to dage. Emnerne er alkoholisme og dens påvirkning af familien.

Behandlingscenter Tjele holder derudover hvert år en række kurser for afhængige og pårørende. På kurserne arbejdes der med forskellige temaer, der er relevante både for den enkelte og for familien efter en afsluttet behandling. Af emner kan næv­ nes: Sunde relationer, livskvalitet og kommunikation. For at gøre behandlingen så all­round som muligt følger Tjele behovene nøje og inddrager til stadighed nye elementer. Interessen for denne behandlingsform har været stigende gennem årene, og Behand­ lingscenter Tjele har hjulpet mange mennesker til et ædru og værdigt liv.

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

42

Nyt fra forskningens verden Børn med psoriasis mobbes Psoriasis er en autoimmun lidelse, der ikke smitter, og som ram­ mer mere end en kvart million danskere – heraf også mange børn.

En ny stor videnskabelig undersøgelse udført af USA’s nationale psoriasisfond afslører, at hvert andet barn med psoriasis er blevet mobbet mindst én gang for sin sygdom indenfor det sidste halve år. Dette er overraskende store tal. De typiske drillerier omfatter udelukkelse fra klassens samvær samt tilegnelse af øgenavne.

Mere end 60 % af de børn, der var ramt af mobning, kunne rapportere angst, halvdelen til tider gråd. Omkring hver fjerde af børnene fik påvirket deres indlæringsevne, og cirka en fjerdedel oplevede søvnproblemer. Professor og psykolog Bobby Zachariaes forskning har tidligere vist at livskvaliteten hos voksne med psoria­ sis kan være dramatisk reduceret, faktisk til et niveau svarende til patienter med svær hjertesygdom.

Med denne nye amerikanske undersøgelse sættes der tillige fokus på, at livskvaliteten hos børn med psoriasis også kan være voldsomt forringet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.jannetouborg.com

Psoriasispatienter kæmper med nære og intime relationer En ny undersøgelse udført af Norges Psoriasisforbund viser, at psoriasispatienter kæmper med nære og intime relatio­ ner. Især de unge har det vanskeligt. ”Stadigt større krav til at se perfekt ud, gør de unge specielt sårbare,” siger generalsekretær i Norsk Psoriasisforbund Terje Noprdengen.

Undersøgelsen viser, at en ud af fire med psoriasis oplever, at sygdommen i stor eller svær grad påvirker rela­ tionen til familie, venner og kolleger. En ud af tre opgiver at lidelsen påvirker intime relationer. ”Vi bombarderes dagligt af medierne, som fortæller, at en pletfri hud er tegn på at være en succes. Psoriasis er en meget stigmatiserende sygdom, fordi den er så synlig.

Mange bliver mødt med en række negative holdninger og fordomme,” udtaler Nordengen. Generalsekretæren mener, at specielt unge med psoriasis er i en sårbar situation. Sam­ menhængen mellem psoriasis og psykiske lidelser er nemlig stærk blandt unge. ”Ungdomsårene er afgørende for hvor­ dan vi senere udvikler relationer, også de allernæreste.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kilde: www.psoriasis.no

Hjemmeoptikeren

Hjemmeoptikeren fra BrilleBilen Hjemmeoptikeren Hjemmeoptikeren Hjemmeoptikeren Få fra foretaget synsprøve og eventuelt brillekøb i BrilleBilen fra BrilleBilen Hjemmeoptikeren fra fra BrilleBilen BrilleBilen eget hjem. Pris for hjemmesynsprøve kr. 350,-.

framed BrilleBilen Få foretaget og eventueltbrillekøb brillekøb 18 års synsprøve erfaring hjemmeprøver.

Få foretaget synsprøve og eventuelt i i Få foretaget Få eget foretaget synsprøve synsprøve og0448 eventuelt og eventuelt brillekøb brillekø i Få foretaget synsprøve og eventuelt brillekøb Tidsbestilling: 3876 eget hjem.

Pris for hjemmesynsprøve 350,-. hjem.

Pris for hjemmesynsprøve kr.i kr.

350,-. eget hjem. Pris for hjemmesynsprøve kr. 350,-. eget18 eget hjem.

Pris for Pris hjemmesynsprøve for hjemmesynsprøve kr. 350,-. kr. 35 www.hjemmeoptikeren.dk 18hjem. års erfaring med hjemmeprøver.

18 års erfaring med hjemmeprøver. års erfaring med hjemmeprøver.

Tidsbestilling: 38760448 0448 18 års 18erfaring års erfaring med med hjemmeprøver. hjemmeprøver.

Tidsbestilling: 3876 Tidsbestilling: 3876 0448 www.hjemmeoptikeren.dk www.hjemmeoptikeren.dk Tidsbestilling: Tidsbestilling: 3876 3876 04480448 www.hjemmeoptikeren.dk

www.hjemmeoptikeren.dk www.hjemmeoptikeren.dk

Stort udvalg i Økologisk og sukkerfri slik Besøg www.e-deli.dk

Intelligent dragt skal hjælpe ældre Studerende fra Aarhus School of Engineering har udviklet en intelligent dragt til ældre. Den skal gøre det nemmere at følge helbredstilstanden hos gamle og svage i eget hjem. ”Fremtidens tøj er intelligent. Det kan tænke selv og hjælpe med at gøre livet trygt for mange ældre, der ellers ville have brug for massiv personlig overvågning eller døgnpleje,” siger Claus Andersen fra Aarhus School of Engineering. Snart kan han kalde sig civilingeniør med spe­ ciale i intelligente sensorer til kroppen. Han har i løbet af det seneste års tid udviklet en dragt med indbyggede senso­ rer, der kan måle for eksempel blodsukker, væskebalance og blodtryk hos den ældre. ”Tanken er, at dragten for eksempel registrerer lavt blodsukker og samtidig sender besked til en insulinpumpe om kroppens behov. Eller den regi­ strerer, at væskebalancen er dårlig, og samtidig sender den en alarm til den ældre om, at hun skal huske at drikke.”

Teknologien bag dragten giver helt nye muligheder for at monitorere den ældres helbred og yde den rette hjælp i tide. De indbyggede sensorer kan kommunikere trådløst med behandlere og plejepersonale. ”I princippet giver det uanede muligheder for at følge den ældres tilstand meget omhyggeligt døgnet rundt. Lægen kan for eksempel via sin computer se virkningen af medicin, og hjemmesygeplejersken kan få en alarm på sin mobiltele­ fon, hvis dragten registrerer et fald,” siger Claus Andersen.

Danmark får internationalt center for stamcelleforskning Viden om stamceller er en vigtig nøgle til at forstå både kræft og sukkersyge. Dansk stamcelleforskning får nu et stort løft med etablering af Danish Stem Cell Center, DanStem på Københavns Universitet. Centeret har modtaget en samlet bevilling på i alt 415 millioner kr. Den internationalt anerkendte stamcelleprofessor Henrik Semb bliver leder af centret, der åbner i 2011.

Verden over bliver der i disse år investeret massivt i stamcel­ leforskning. Københavns Universitets nye stamcel­ lecenter vil med godt 100 forskere styrke Danmarks og Øresundsregionens inter­ nationale position inden for stamcelleforskningen på områder som kræft og suk­ kersyge, hvor Københavns Universitet i forvejen har opbygget stærke forsknings­ miljøer.

Det nye centers direktør professor Henrik Semb, der i dag leder Lund Stem Cell Center ved Lunds Universitet, ser store muligheder i kombinationen af forskning i kræft og sukkersyge: ”I det nye center får vi som forskere en enestående mulighed for at kombinere stamcelleforskningen inden for de to områder. På centret vil vi studere de basale mekanismer i stamceller og forsøge at udvikle stamceller til nye insulin­dannende beta­celler. Ligesom vi også vil have fokus på at identificere og karakterisere de særlige cancerstamceller, der kan være ophav til for eksempel brystkræft, forklarer den kommende centerleder professor Henrik Semb.

Kilde: www.iha.dk

Kilde: www.sund.ku.dk

NYHED

Biosym lancerer nu det første multivitaminpræparat i Skandinavien, der er certificeret af ”The Vegan Society”.

Den er rent vegetabilsk og fri for animalske ingredienser og nok så væsentligt: Vi har fuld dokumentation og sporbarhed på alle ingredienser.

Omni 60 tabletter

Multivitamin-Mineral

Prøv også vores nye OmniX og den nye OmniMINI, som begge er certificerede af the Vegetarian Society i London.

Fås i Matas og Helsekostbutikker Kompromisløs kvalitet fra Biosym!

Læs mere på www.biosym.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

43

Tidlig diagnostik af lungecancer ved hjælp af hunde På et seminar i Stockholm den 2. november blev foreløbig forskning omkring tidlig diagnosticering af lungekræft offentliggjort. Forskningsprojektet indebærer, at hunde trænes til at lugte sig frem til lungecancer. Studiet, der er startet op i begyndelsen af året, har vist forbløffende gode resultater.

Forskerne bag studiet, Hirsh Koyi og Eva Brandén, som begge er lungekræftlæger fra Gävle, har i samarbejde med Hundcampus i Hällefors testet flere forskellige hun­ deracer. Et par af hundene har udvist enestående gode egenskaber, når det handler om at opdage cancermolekyle­prøver.

Resultaterne har været forbløffende og træfsikker­ heden har i flere tilfælde ligget på over 95 %.

Fase­2 studierne, som indledes nu i november, indebærer at testforsøgene bliver udført som blindtest, hvilket vil sige, at hundeførerne ikke vil få at vide, hvilke prøver, der er positive. Hvis der opnås et resultat med en træfsikkerhed på mere end 90 % rigtige, vil studierne fortsætte som fase­3 forsøg.

Hvis hele studiet falder godt ud, kan det indebære stor forskel i muligheden for tidlig diagnosticering af lungecan­ cer. Metoden er også forholdsvis omkostningseffektiv og den indebærer mindre ubehag for patienterne sammenlig­ net med fx bronkoskopi.

Kilde: www.stodet.se

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: HundCampus.

44

Ny prognose: Stigning i antallet af speciallæger Udbuddet af speciallæger forventes at stige med 36 % frem mod 2030 og der kommer sandsynligvis en betydelig stigning i det totale antal læger og speciallæger i forhold til forrige prognose.

Det viser en ny prognose, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med Prognose­ og Dimensioneringsudvalget under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

I modsætning til resultaterne i tidligere prognoser er der ikke længere noget, der tyder på, at antallet af speciallæger vil være fal­ dende frem mod 2015. Langt de fleste specialer vil opleve en stig­ ning i antallet af speciallæger frem mod 2015 og kun få specialer vil opleve et fald.

Selvom prognosen viser, at der vil komme flere speciallæger end tidligere forventet, så er det ikke ensbetydende med, selv i et nulvækst­scenarie, at problematikken vedrørende manglen på speciallæger på landsplan er løst. Den faktiske regionale udvikling i efterspørgslen de kommende år vil være afgørende herfor. Manglen på speciallæger er typisk størst i områder uden for universitetsbyerne og generelt større i provinsen.

Samlet set vil der indenfor hele prognoseperioden ske en stigning i antallet af speciallæger i samtlige specialer. Stigningen skyldes primært: • Der er i dag flere uddannelsespladser og dermed læger under uddannelse.

• Lægerne går senere på pension.

• Der forventes en større indvandring af læger fra udlandet, som begynder på et hoveduddannelsesforløb.

• Speciallæger bliver uddannet hurtigere end antaget i forrige prognose.

• Øget optag på universiteterne Kilde: www.sst.dk

Er du kommEt til skadE? Jeg tager hånd om din sag fra start til slut

TANDIMPLANTATER

Advokatfuldmægtig Marianne Skov er specialist i erstatningssager og hjælper dig bl.a. med: • Kontakt med forsikringsselskaber • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskrav • Det kommunale forløb

Alle har råd til et flot smil marianne skov ADVODAN Brørup mask@advodan.dk

Kontakt Marianne Skov, så tager hun en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

ADVODAN Brørup Tlf.: 7538 1577 • www.erstatningsgruppen.dk

EN TAND BILLIGERE

FASTE LAVE PRISER

Hamlet Implantat og Kæbe-

Implantat med krone

kirurgi tilbyder implantater i

13.900,-

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig: • Kort behandlingsforløb • Færre gener • 3-D panoramarøntgen • Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650 www.hamlet.dk

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,Alle kroner er dansk produceret.

45

Foto: Scandinavian Stock Photo.

300.000 skal have ny medicin, men ingen kender konsekvenserne Den 15. november skal 300.000 danske patienter have om­ lagt deres medicin. Det sker, når medicintilskuddet fjernes fra 50 blodtryksmidler og 21 mavesårspræparater.

Nu advarer Lægemiddelindustriforeningen, LIF, mod kon­ sekvenser for patienterne, som ikke står mål med en idyl­ liseret forventning om besparelser ved omlægning til billigere lægemidler. ”Lægemiddelstyrelsen har stirret sig blind på en besparelse, som de har stillet politikerne i udsigt. Tilskuddet til blodtryks­ sænkende medicin blev også omlagt i sommeren 2009, uden at konsekvenserne for patienterne endnu er analyseret. Fra andre undersøgelser ved vi, at der er patienter, som stopper deres behandling, når de tvinges til at skifte lægemiddel. Den potentielle besparelse udhules af, at alle patienter mindst en gang – de fleste flere gange – skal til deres praktiserende læge for at blive omstillet til behandling med et nyt lægemiddel. Alle, der enten har prøvet selv at være i behandling med blodtryks­ sænkende medicin, eller som kender en person, der har prøvet det, ved, hvor svært det er at få justeret behandlingen korrekt,” siger viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard. ”Vi har stor respekt for, at Lægemiddelstyrelsen udviser økonomisk mådehold, men det er uansvarligt, når myn­ dighederne ikke vil afsætte ressourcer til at analysere kon­ sekvenserne for patienterne. En analyse, sådan som også Hjerteforeningen efterspørger, vil ganske få medarbejdere i Lægemiddelstyrelsen i løbet af et par dage kunne tilrettelæg­ ge og udføre. Ressourceforbruget er med andre ord minimalt i forhold til den besparelse, Lægemiddelstyrelsen har stillet Indenrigs­ og Sundhedsministeren i udsigt.

Kilde: www.lif.dk

Ring

40 60 20 10

Er du træt af at være ryger?

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?

Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10 Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Tilbud fra webshoppen: Julefrokostsæt tilbud fra

Nytårs forsæt tilbud fra

379,598,-

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. De er ikke omfattet af rygeloven

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: h@ppy.dk

46

Polio kan igen blive en trussel – men bliver dog snarere udryddet i hele verden Siden 2002 har Europa været erklæret poliofrit område, men så længe sygdommen ikke er udryddet på verdensplan, er polio ifølge Dr. Rebecca Martin fra WHO fortsat en trussel også i Europa. Epidemier kan nemlig hurtigt bryde ud igen. Tajikistan, der ellers var erklæret poliofrit område, har fx indenfor det sidste år oplevet tilfælde af polio.

Årsagen til at sygdommen igen optræder steder, hvor den ellers var udryddet, skyldes at flere og flere mennesker er mobile. Rejser over landegrænser er således ikke kun forbeholdt de bedrestil­ lede. Mange mennesker rejser også fra verdens fattige lande til de rigere lande, for at få bedre levevilkår. Mange af disse migranter kommer fra verdens fattigste lande, dvs. netop de lande, der ikke har midler til at sætte ind over for sygdommen fx i form af nationale vaccinationsprogrammer. Risikoprofilen for områder, der tidligere har været erklæret poliofrie er dermed ændret. Ingen kan således i praksis vide sig sikker, før hele verden endeligt er erklæret poliofri.

Polio har gjort og gør stadigvæk mange mennesker til krøblinge i afrikanske lande og lande, hvor alle børn endnu ikke er vaccinerede.

I lande uden socialt sikkerhedsnet er det svært at klare dagen og vejen, når man fysisk ikke er i stand til at arbejde.

Rotary og WHO i fælles indsats mod polio med hjælp af Bill Gates WHO har for længe siden sat ind over for polio og følger sygdom­ men nøje gennem indberetninger om sygdommens geografiske udbredelse. Men WHO har også fået en stor hjælpende hånd fra en privat organisation, idet Rotary International i 1985 gjorde det til sit mål at være med til at udrydde polio på verdensplan. For 25 år siden var der polio epidemier i 125 lande, mens der i 2009 kun

var epidemier i 4 lande. Alligevel er der fortsat fare på færde.

Dr. Rebecca Martin fra WHO var for nylig taler i Odd Fellow Palæet i København, hvor hun holdt foredrag for rotarianere.

Hun fortalte, hvor langt man er nået og oplyste, at Rotary International indtil videre har indsamlet næsten 900 millioner amerikanske dollars. Selv om polio for mange er noget, der betragtes som en sygdom, der for længst er forsvundet, nævnede Rebecca Martin, at vi har

Patientforeningen PTU PTU står for Landsforeningen af Polio­, Trafik­, og Ulykkes­ skadede. Foreningen blev etableret i 1945 på grund af de store polioepidemier og har igennem årene opbygget en meget stor viden om bevægelseshandicappedes forhold.

Derfor har PTU udvidet sin medlemskreds til at omfatte flere grupper. Polioskadede har stadig en central plads i foreningen, men også trafikskadede med fx whiplash og ulykkesramte med lammelser drager i dag nytte af forenin­ gens viden.

Kilde: www.ptu.dk

Stop Snorken SnorBan anti-snorkeskinne er designet til at stoppe snorken og øge iltoptagelsen så du kan få en dyb søvn og vågne veludhvilet.

Klinisk dokumenteret effekt.

Fjerner snorken for 7 ud af 10.

Bedre søvnkvalitet.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Bestil på

www.SnorBan.dk

Behandling af polio Der findes ingen behandling mod polio, hvor man bliver rask. Der findes kun behandling af symptomer. I den akutte fase anbefales sengeleje, ro og eventuelt fysioterapi af lungerne. Det er vigtigt hele tide at forebygge den tendens, der er til sene/muskelskrumpning (kontraktur) ved hensigts­ mæssig sengeleje og fysioterapi. I de tilfælde, hvor der er lammelser af arme eller ben, kan ortopædkirurgen hjælpe med operation af sener, så ben kan rettes ud. Bandagister kan lave skinner og krykkestokke, så den ramte kan komme op og gå. Forebyggelse er den eneste vej til at undgå sygdommen. På internationalt plan er der siden 1988, på­ begyndt vaccinering af verdens befolkning for på den måde at udrydde poliosygdommen. I 1988 var der polio i 125 af verdens lande mod nu kun i 4 lande.

Kilde: www.apoteket.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lone Lauritzen og Charlotte Søllner Hernø · redaktionen@raskmagasinet.dk

47

Kilde: www.apoteket.dk

haft udbrud meget tæt på Europa indenfor det sidste år, nemlig i Tajikistan, der ligger op til bl.a. Uzbekistan og Afghanistan.

Rotary samler fortsat penge ind og når der senest den 30. juni 2012 er samlet yderligere 200 millioner dollars ind, donerer Melinda og Bill Gates Foundation supplerende 355 millioner dol­ lars til udryddelsen af polio. Samtlige børn i verden vil formentlig kunne blive vaccineret inden for få år og dermed vil målet om, at polio skal udryddes på verdensplan, være realistisk tæt på.

Statens Serum Institut advarede i øvrigt også tidligere på året om, at der i Tajikistan indtil den 30. april var påvist i alt 187 til­ fælde af akutte slappe lammelser (AFP), de fleste hos børn under 5 år, og at poliovirus var påvist hos 32 personer, medførende i alt 12 dødsfald.

Tajikistan har været poliofri siden 1997, og hører organisato­ risk til WHO’s Europaregion, som har været poliofri siden 2002.

Denne status er på baggrund af polioudbruddet tæt på at være truet. Personer, der har fulgt det danske børnevaccinationspro­ gram, regnes dog for livslangt beskyttet mod polio og kan således godt rejse til lande med polioudbrud.

Post Polio Syndrom Polioramte kan efter mere end 20­40 år risikere at udvikle senfølger, kaldet postpolio eller post polio syndrom. Tegn på postpolio kan bl.a. være: • Ekstrem træthed og udmattelse • Pludselig svækkelse af muskler – en oplevelse af nye lammelser • Ondt i muskler, led og sener • Åndedrætsbesvær • Problemer med fordøjelsessystemet (f.eks. synkebesvær eller svækket muskulatur omkring spiserør, svag lukning ved mavesæk som kan give reflux) • Sitren i muskler – musklerne slapper ikke af og falder til ro, urolige ben • En oplevelse af en svækkelse af taleevnen, ikke at kunne finde ord og måske problemer med koncentra­ tion og hukommelse • Svækkelse af evnen til at holde på vandet (muskulaturen kan være svækket eller de hjernemekanismer, der styrer disse funktioner, kan være påvirket af poliovirus i sin tid).

Kilde: www.postpolio.dk

Polio kan spredes meget hurtigt En undersøgelse lavet af Rebecca Martin viser, at ud­ bredelsen af polio kan vokse eksplosivt i løbet af en måned. Derfor er det vigtigt, at alle vac­ cineres samtidigt indenfor et afgrænset område, da sygdom­ men, der smitter via dråbeinfektion meget hurtigt risikerer at være på samme niveau som før en vaccination, hvis man ikke får fjernet smitten fra hele det berørte område.

Rotary International er forgrenet til hele verden og har 1,2 millioner medlemmer i 207 lande. Derfor kan Rotary trække på sine medlemmer, der for egen regning tager til de ramte områder og på samme tidspunkt deltager i uddelingen af vaccine. Rotarys kontakter i de forskellige lande har også medvirket til den diplo­ matiske overtalelse af lokale ledere, sådan at befolkningsgrupper, der har følt sig utrygge, alligevel har valgt at lade deres børn vaccinere. ”Det havde været svært at få udført så stort et stykke arbejde, hvis ikke vi havde haft hjælp fra de frivillige,” sagde Rebecca Martin i København. Når der vaccineres, holdes der nøje øje med, at alle får vaccinen. Efter en lang dag med vaccinationer, afsluttes dagen med en tur rundt i landsbyerne for at kontrol­ lere, at alle har fået et rødt stempel på hånden, der viser, at de er vaccineret. ”Det er desuden vigtigt, at lande, hvor der ikke er polio, overvåges meget nøje, så vi ikke risikerer, at der igen sker en opblussen,” fastslog hun.

I Nigeria og Indien registreres der stadig et forholdsmæssigt stort antal tilfælde af polio, men andre lande som fx Angola, Den Demokratiske Republik Congo og Kaukasus er i farezonen og kræver fortsat stor bevågenhed. Vestafrika har været et af de store mål for udryddelse af polio, hvor man havde det sidste registrerede udbrud i maj 2010.

Tro. Håb. Og ædruelighed.

Tro på fremtiden. Håb for familien.

6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser.

Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet.

Få hjælp til ædruelighed.

Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejle aa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.

Anonymt. Uforpligtende.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Polio eller børnelammelse Polio er en akut infektionssygdom i tarmen, der skyldes en meget smitsom virus. Sygdommen kendes også som Børnelammelse. Virus kan også angribe centralnervesy­ stemet og give anledning til blivende lammelser.

Polio ses ikke i Danmark i dag. Den sidste alvorlige epidemi var i 1952­53, hvor der blev registreret over 2.000 tilfælde af børnelammelse og 10 % af patienterne døde. I 1955 fik skolebørn tilbudt vaccination med inak­ tiveret poliovirus. Efter vaccinens indførelse faldt antallet af poliotilfælde til cirka fem om året. Men da der stadig forekom enkelte poliotilfælde, besluttede man i 1968 at indføre en yderligere vaccination med levende svækkede poliovirus, givet som dråber på et stykke sukker. Herefter faldt antallet af tilfælde yderligere og det sidste tilfælde af polio opstået i Danmark var i 1976.

Vaccinering mod polio af børn i hele verden kan forhåbentligt inden for de næste år medføre, at polio kan erklæres udryddet.

48

Polioepidemien vender tilbage Forskerne troede i mange år, at når en poliopatient var maksimalt optrænet, så var det en stabil tilstand, der varede resten af livet. I slutningen af 1980’erne blev man imidlertid klar over, at personer, der har haft polio, risikerer at få muskelsvækkelser påny, også selvom personen ikke havde store lammelser under det akutte poliotilfælde. Dette fænomen kaldes post polio syndrom (PPS) eller post polio.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Polio prioriteres ikke på medicinuddannelsen, så læger ved for lidt Allerede på nuværende tidspunkt har mange polioramte oplevet, at de har svært ved at klare dagligdagen på grund af af­ tagende kræfter, smerter og træthed. I de kommende år vil endnu flere polioramte få post polio, og alligevel ved mange læger, fysioterapeuter og polioramte ikke, hvor­ dan de skal håndtere sygdommen. ”Jeg bliver kontaktet flere gange om ugen af patienter, der oplever, at deres læge ikke ved tilstrækkeligt eller har givet decideret forkerte råd, selvom der er lige så mange danskere, der har post polio som fx

dissemineret sclerose,” fortæller Lise Kay, der ser det som en naturlig konsekvens af, at polio og post polio ikke prioriteres på medicinuddannelsen: ”Der har ikke været undervisning om polio siden 60’erne, fordi man troede, at polioen var udryddet. Og for post polio gælder det, at det faktisk aldrig har været en del af medicinuddannelsen. Konsekven­ sen er, at lægerne i dag ikke har tilstræk­ kelig viden til at forstå og behandle de symptomer, personer med post polio har,” fortsætter Lise Kay. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er der ellers god ide i at prioritere området, fremhæver hun: ”Det giver ikke alene langt bedre livskvalitet for den enkelte, at der sættes tidligt ind mod post polio. Ved at give den rette behandling i rette tid, kan patienten også klare sig betydeligt længere uden hjælp. Samtidig undgås det, at den post polioramte forværrer symptomerne ved at overbelaste sig selv, fordi vedkommende ikke har kendskab til sygdommen.”

Oplysningskampagne skal være med til at løse problemet Ifølge PTU kan problemet løses ved at sprede kendskabet til sygdommen blandt alle i sundhedsvæsenet. PTU arbejder derfor i øjeblikket på en oplysningskampagne, der skal medvirke til at imødekomme dette behov. Men det er også nødvendigt med mere forskning inden for post polio, og behandlerne i sundhedsvæsnet skal klædes på til opgaven, så fx ekspertisen i PTU’s spe­

Polio i Danmark Inden man begyndte at kunne vaccinere mod polio i Danmark, var der epidemier omkring hvert andet år. I 1950’erne opstod der voldsomme polioepidemier. Således blev ca. 7.000 perso­ ner, hvoraf de fleste var børn, angrebet af sygdommen fra juli 1952 til april 1953. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca.

350 døde inden for kort tid.

Virus smitter umådelig let gennem vand og føde, der forurenes af afføring fra smittede personer. De fleste infektio­ ner er milde, evt. med lette meningitissymptomer. Virus kan imidlertid angribe rygmarvens grå substans, hvor nervecellerne findes, hvorved der opstår lammelser af et eller flere lemmer.

Desuden kan åndedrætsmuskulaturen lammes, hvorved der

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Under polioepidemierne i 1950’erne blev der til Sundhedsstyrelsen indrapporteret 24.000 poliotilfælde, hvoraf cirka 12.000 lever i dag. Det vurderes, at over halvdelen af disse vil få post polio inden for de kom­ mende år.

For de mange danskere, der rammes af post polio, medfører det en radikal omvæltning af hverdagen, fremhæver Lise Kay, overlæge i PTU’s RehabiliteringsCen­ ter: ”Udover muskelsvækkelse oplever per­ soner med post polio også en række andre symptomer som smerter, træthed, muskel­ gener, vejrtrækningsbesvær, synkebesvær, kuldeoverfølsomhed og søvnproblemer.

Det har således alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, men også for de pårørende, der kan have svært ved at forstå, at vedkommende ikke længere kan det samme, som før.”

I 1921 fik den senere amerikanske præsident Franklin Delano Roosevelt en lammende sygdom, som blev diagnosticeret som polio, hvorved han mistede førligheden i sine ben. Roosevelt lod sig som bekendt ikke stoppe af sin sygdom og blev valgt til sin fjerde præsidentperiode under 2. verdenskrig. En undersøgelse i 2003 konkluderede dog, at Franklin D. Roosevelts sygdom formentlig skyldtes GuillainBarrés syndrom og ikke polio.

kan opstå behov for respiratorbehandling. Denne blev intro­ duceret på Blegdamshospitalet af den danske læge H. C. A. Lassen under epidemien i 1952.

I 1955 blev en vaccine tilgængelig og i 1955­1956 blev der gennemført en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser gratis polio­ vaccination. Takket være vaccinationsprogrammet blev en polioepidemi i 1961 væsentlig mindre end forventet. Senere udvikledes en forbedret vaccine, der kunne indtages gennem munden på et stykke sukker. Det sidste tilfælde af polio i Dan­ mark blev registreret i 1976.

49

Hvis du har mistanke om, at du har post polio PTU’s RehabiliteringsCenter er et specialsygehus med ekspertise i at vurdere og behandle personer med post polio. Centret arbejder tværfagligt og har læger, fysiote­ rapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere og psykologer, der arbejder tæt sammen om at hjælpe den polioramte til den bedste løsning. Man kan blive henvist hertil via egen læge. Læs mere på www.ptu.dk.

Diagnosticering og behandling af post polio Der findes ingen undersøgelser, som alene kan stille diagnosen.

Den stilles derfor alene, når følgende fem kriterier alle er opfyldte: • Man har haft polio.

• Der har været en periode på mere end 10 år med stabil muskelfunktion.

• Der er kommet nye muskelsvækkelser.

• Muskelsvækkelsen har varet mere end et år.

• Andre sygdomme, der kan give mulighed for svækkelse, er blevet udelukket.

Foto af ukendt oprindelse.

cialsygehus udnyttes bedre. PTU afholder en international poliokon­ ference i samarbejde med the European Polio Union i København fra den 31. august til den 2. september 2011. Læs eventuelt mere om konferencen på www.polioconference.com

I 1950’erne var det ikke ualmindeligt at se børn med tydelige tegn på lammelser efter polioepidemierne i form af benskinner og nødvendige kørestole.

Post polio er formentlig en autoimmun sygdom Forskere har dokumenteret, at PPS indebærer kronisk inflamma­ tion i rygmarvsvæsken. En nyere behandling med gammaglobu­ lin, ser imidlertid ud til at indvirke på post polio syndromet, idet udviklingen af post polio hermed bremses.

Behandlingen tilbydes endnu ikke i Danmark, men i Sverige har indtil videre mere end 1.500 patienter modtaget Xepol­behand­ ling, som behandlingen med gammaglobulin kaldes. Rent kemisk sker der det, at gammaglobulinet binder sig til TNF­alfa, et stof, der kan være for meget af langs nervebaner og i led hos post polio patienter. Effekten sætter ind umiddelbart efter behandling og mange patienter oplever derfor allerede efter 1 ­ 2 dage en forandring i kroppen, hvilket bl.a. kan betyde færre smerter.

Den svenske læge og polioforsker Henrik Gonzalez har studeret forekomsten af såkaldte cytokiner i rygmarvsvæsken hos patienter med post polio syndrom. I sine studier fandt han forhøjede vær­ dier af cytokiner, der netop sammenkædes med inflammation.

Behandling med høje doser af immunglobuliner (gammaglubu­ lin) har vist, at den inflammatoriske proces bremses og kan give patienter med postpoliosyndrom øget muskelstyrke, mindskede smerter og højere livskvalitet.

Det er endnu ikke endeligt afklaret om postpolio er en autoim­ mun sygdom. Henrik Gonzales er imidlertid ikke i tvivl. ”Jeg har sagt i 10 år, at postpolio er en autoimmun sygdom og det er jeg meget overbevist om,” har han udtalt. De hvide blodlegemer synes nemlig ved post polio syndromet fejlagtigt at gå til angreb på muskler og nervevæv. Så teorierne om en autoimmun reaktion bliver mere og mere sandsynlige, idet mønstret er det samme, som for en række andre autoimmune sygdomme.

Foto: Historical Museum of Southern Florida.

Der findes i dag ingen behandling, som kan helbrede post polio, men der kan gøres meget for at mindske symptomerne. Som post polio ramt, skal man sørge for at finde den rette balance mellem aktivitet og hvile, så man ikke udmatter sig selv. Man kan også tage nødvendige hjælpemidler i brug og eller anvende bandager fx såkaldte ortoser. Derudover kan smertelindring medvirke til at mindske gener, ligesom individuel tilrettelagt træning kan være en løsning. For nogle kan det være nødvendigt med hjælp til vejrtrækning.

Mange polioramte blev lagt i ’jernlunge’, fordi også åndedrættet var berørt af lammelser. En jernlunge eller en såkaldt tankrespirator er den ældste form for respirator. Patienten ligger med hele kroppen inde i en tank. Kun hovedet befinder sig udenfor. Åndedrættet understøttes ved at trykket inde i tanken skiftevis øges og sænkes. Princippet kaldes også for undertryksventilering. Det er en virkemåde, som ligger tæt op ad den måde hvorpå vejrtrækningen normalt fungerer, i modsætning til almindelig respiratorbehandling, hvor luften presses ned i lungerne ved et overtryk.

50

Ondt i håret Rigtigt mange siger kækt, at de har ondt i håret, når de lider af tømmermænd. Men faktisk kan man have ondt i håret, når håret under en kemobehandling begynder at falde af. Det vil sige, at man kan mærke smerter eller øget følsomhed i hårbunden. Det kan også føles særdeles smertefuldt at erkende, at man kommer til at miste alt hår – som alle andre i kemobehandling også gør. Det emne har journalisten Anne Nielsen taget op i bogen ’Ondt i håret’ med undertitlen ’Fakta og fortællinger om hårtab og kemoterapi’. Bogen har i høj grad manglet og den er i sjælden grad velunderbygget, velskrevet og brugbar.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Der florerer en del myter om kemobetin­ get hårtab som følge af kemobehand­ ling for brystkræft, som at man ved en bestemt kost eller særlige kosttilskud kan undgå at miste håret under behandlingen.

Det angiver fx Jane Plant i sin bog ’Dit liv i dine hænder’. Myterne tjener selvfølgelig et formål, nemlig at indgyde håb om, at ikke alle mister håret. Virkeligheden er dog en anden, for de midler der i dag anven­ des til kemoterapi vil i alt overvejende grad resultere i fuldstændigt om end midlerti­ digt hårtab.

Hvorfor falder håret af?

Hvorfor det forholder sig således gi­ ver ’Ondt i håret’ helt klar besked om: ”Kemoterapi sigter bredt på alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftcellerne deler sig hurtigt; desværre gælder det også for

Hvor mange kvinder taber håret?

Anne Nielsen skønner ud fra tal fra bl.a. Cancerregistret og hjemmesi­ den www.brystkraeft.dk, at der år­ ligt er mere end 2.200 kvinder med bryst­ og æggestokkræft, der mister deres hår på grund af kemoterapi.

Hertil kommer et ukendt antal pa­ tienter med andre kræftformer.

cellerne i hårrødderne, og det betyder, at hårtab er en meget almindelig bivirkning ved kemoterapi. I princippet mister man

Joy Nitav mistede sit hår permanent, efter at hun for anden gang gennemgik en skrap kemobehandling for leukæmi. Det har taget hende lang tid at finde frem til hvem hun er efter hårtabet, men hun kigger ikke længere ned i jorden, når hun færdes omkring. Hun kigger ud i verden.

Foto: Daniele Leone, www.danieleleone.net

kun en del af håret, nemlig den del, som er i den aktive vækstfase. I den medicinske terminologi taler man om den anagene fase, der normalt varer 2 ­ 8 år. Op til 90 % af dine hårstrå befinder sig i denne fase, så langt størsteparten af dit hår bliver påvirket af medicinen.”

Behandlingssystemet kan ikke særligt ofte fortælle ret meget om konsekven­ serne af kemoterapi i forbindelse med brystkræft. Budskabet kan ifølge forfat­ teren til bogen koges ned til et lakonisk budskab: 1 Håret falder af 2 Det vokser ud igen 3 Skaf en paryk Som de fleste ved, så vokser håret ganske rigtigt ud igen. Det ved kræftpatienter også. Men af en eller andet grund finder sundhedssystemet det betimeligt at gentage det for de berørte. Anne Nielsen konstaterer, at det på hende virkede som en hån, ”når et menneske med fuldt udviklet frisure stod og fortalte mig noget så indlysende.”

51

’Ondt i håret’ er en helt uomgængelig bog, som tager fat på et hidtil stedmoderligt behandlet emne, nemlig hårtab hos kvinder i forbindelse med kræftsygdom. ’Ondt i håret’ kom­ mer hele vejen omkring emnet via temakapitler om fx køb af paryk, valg af anden hovedbeklædning, genskabelse af tabte bryn og vipper, andre menneskers reaktioner på skaldethed og meget andet. Det er den ene af bogens unikke styrker.

Den anden store styrke er 25 stærkt personlige og hudløst ærlige interviews med kvinder, der alle som en har haft kræft, været i kemoterapi og dermed også har prøvet at miste håret.

Bogen er struktureret som en klassisk fortælling, hvorfor man også læser den fra start til slut for at få hele historien med. ’Ondt i håret’ er særdeles velunderbygget med referen­ cer til talrige undersøgelser af ethvert aspekt ved kemobe­ tinget hårtab. Alligevel er emnerne og strukturen så elegant turneret, at man netop ikke på et eneste tidspunkt fornem­ mer at bogen er en fagbog. Tværtimod er den i en klasse

Mere forunderligt er det, at håret er i stand til at forny sig efter kemoterapien. Det skyldes, forklarer Anne Nielsen, at stamcel­ lerne, som styrer hårvæksten, er langsomt voksende. Derfor bliver de normalt ikke påvirket af kemoen, der først og fremmest ram­ mer celler, der deler sig hurtigt. I helt særlige og sjældne tilfælde kan en skrap kemobehandling dog gøre permanent skade, som fx en skrap leukæmibehandling.

for sig og den hæver sig betydeligt over sammen­ lignelige udgivelser. Trods emnets alvorlige karakter, er det en udsøgt fornøjelse at læse ’Ondt i håret’. Og man ved, at den bog vil være et must for enhver, der kommer i samme situation som bogens mange kvinder. Og for pårø­ rende, for veninder og for mænd.

For alle i sundhedssektoren bør den straks være pligtstof. ’Ondt i håret. Fakta og fortællinger om hårtab og kemo­ terapi’ af Anne Nielsen udkom i brystkræftmåneden oktober på forlaget Siesta. Den er på 210 sider, er rigt illustreret og koster 199 kr. Bogen kan købes direkte via forlagets hjem­ meside www.siesta­forlaget.dk

Fik aldrig sit hår igen Joy Nitav har mistet håret to gange på grund af leukæmi. Den første gang fik hun det tilbage, men anden gang skete der ikke noget. Håret kom ikke igen. Joy blev landskendt, da hun deltog i Ole Henriksens Lykkekur i Los Angeles. Programmet med Joy var særligt i den forstand, at Joy var meget ung, havde mistet sit hår for altid og var meget sårbar. Ole Henriksens kunne ikke med

Svaneklinik Før 199 kr.

NYHED

Shakti pude

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Nu kun 149 kr.

K

Kan bruges i forlængelse af måtten, eller alene.

F.eks. når man kører bil, hvor man tit kan blive lidt træt. Den sætter gang i blodtilførslen til nakke/ hovedet, og afspænder nakke/skuldre området. Den kan flyttes rundt til de steder man har ondt, f.eks. lægmusklerne, mellem skuldrebladene og lænden. Eller bruges når man ser fjernsyn, læser en god bog eller bare vil slappe af på sofaen.

Bestil i november, oplys at du har set annoncen i Rask, og få din ordre sendt gratis!

SHAKTI

- den indiske sømmåtte

tie nt ?

Mistet håret?

Shakti-måtten består af 6210 plastpigge, der er placeret i et geometrisk mønster, en såkaldt Yantra, som stimulerer kroppens akupressurpunkter. Shakti-måtten opløser effektivt alle former for spændinger, frigiver endorfiner og lykkehormoner og fremkalder derved en meditativ dybdeafslapning. Princippet bygger på den 5000 år gamle indiske Veda-kundskab. Kan bidrage til at afhjælpe stress, muskelsmerter, muskelspændinger, ringe blodcirkulation, hovedpine, migræne, træthed og meget mere.

Før: 299 kr.

Ly m

Nu kun 199 kr.

Svaneklinik

www.detukendtes.dk

ftp a

t? rere ope t s y Br

Størrelse: 68 x 42 cm - Materiale: 100% indisk bomuld - plaspigge: Polypropene (PP)

Løvstræde 8, DK-1152 København K - tlf. 3313 3701 - fax 3314 5338 - ordre@detukendtes.dk

ræ

Brystproteser ♥ lingeri parykker ♥ tørklæder plejemidler ♥ tilbehør fø de lymfødembehandling m ?

- vi har det hele!

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Tlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åbent mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

52

Forfatter af ’Ondt i håret’, Anne Nielsen, er journalist og driver freelancevirksomheden Language Arts. Hun mistede selv håret – og fik det tilbage igen – i forbindelse med en brystkræftbehandling i 2007.

Foto: Daniele Leone, www.danieleleone.net

Det skal de allerfleste kvinder i kemobehandling ikke, i hvert fald ikke for så vidt angår hårtabet.

et knips ’kurere’ Joy, men han fik ved hjælp af en anden kvinde med sygdommen alopecia åbnet Joys øjne for, at ”at håret ikke er vigtigt, at kærligheden er vigtigst, at det drejer sig om nærvær, ikke hår.” Joy Nitav skulle forholde sig til en permanent situation.

Håret er alt Behandlersystemet har i høj grad tendens til at bagatellisere hårtab. ’Ondt i håret’ dokumenterer, at det at miste håret kan føles lige så slemt eller endog værre end selve årsagen, nemlig kræftsygdommen. For håret er alt, siger Anne Nielsen. Vores hår er magisk, magtfuldt, helligt, farligt. Og håret eller mangel på samme er et symbol med et utal af fortolkninger. Håret er so oder so noget af det første man lægger mærke til ved en kvinde og i vores kultur er især det lange hår uløseligt filtret sammen med opfattelsen af skønhed og femininitet. Det er derfor ikke under­ ligt, at det at miste sit hår er forbundet med følelsen af tab, sorg og mistet identitet. Man kan så låne identitet ved at bruge paryk, mens man er så godt som skaldet. Det er fint nok, men selvsagt ikke optimalt. Først den dag man som kvinde kan se sit eget hår vokse ud, og der er nok hår til, at man kan få en egentlig frisure, begynder man igen at opleve gode hårdage.

Kender du Har du svært ved at holde på vandet - når du nyser, dyrker motion, danser eller på anden måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan det være stress-inkontinens.

?

Slut med ømme fødder

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal ikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard hos udvalgte sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.

Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® Activgard Ønsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

ARCOPEDICO skoens unikke konstruktion bevirker en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: codan@codandeha.dk

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

NYHED NYHED SUVERÆNE SUPER SUCCESER Supersuveræn samling af alle de bedste opskrifter. Denne nye udgave af kogebogsbestselleren Suveræne Succeser har nyt layout og nye fotos samt 20 spritnye opskrifter. Det bliver sjovere end nogen sinde at lave lækker mad.

SUVERÆN SUPPE, STEG & IS De suveræne kogekoner har opdateret suppe-, steg- og isbegrebet til det nye danske køkken. De tager gæste- og festmad under kærlig behandling og serverer et kæmpeudvalg af stege, lækkert tilbehør, skønne desserter og god sovs.

SUVERÆNE SMOOTHIES Seriøse smoothies og safter, der alle er supersunde, vitaminrige og vanedannende – og så kan de nydes på alle tider af døgnet.

SUVERÆN SIMREMAD I deres nye bog har Tina og Sonja koncentreret sig om mad, der kan tilberedes i én gryde eller én bradepande i ovnen. Og så giver de stegesoen en revival. Salatsøstrene har kreeret dejlige, nye retter, som kan laves uden den store indsats, og som i høj grad passer sig selv. Aftensmad med suveræn smag!

POLITIKENSFORLAG.DK

FLERE SUVERÆNE SALATER Den suveræne kogebog indeholder masser af lækre, nye salater og ingredienser - og masser af dejlige billeder. Velbekomme!

54

Kvinden med håret Nabila Kehlet var en glad ung mor til to små børn og en engageret sygeplejerske, da hun i løbet af meget kort tid mistede alt sit hår. Diagnosen lod ingen tvivl tilbage. Hun havde alopecia og ville aldrig få sit hår igen.

Umiddelbart efter fik hun kræft. Men det slog hende heller ikke ud. Tværtimod har hun taget en supplerende uddannelse som frisør med speciale i parykker og hun hjælper i dag børn og voksne, der enten har mistet håret midlertidigt eller for altid i sin forretning ’La Vida Nabila’.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Jægersborg Allé i nordsjællandske Charlot­ tenlund er fyldt med flotte og pænt dyre modebutikker. Midt på strækningen ligger ’La Vida Nabila’, som udefra set ligner en elegant skønhedssalon. Når man kommer ind ad døren forstærkes indtrykket. Nabila Kehlet tager stor­ smilende imod, men inden vi sætter os, bliver jeg lige vist rundt i den store forretning, der bagerst har store båse, hvor hver kunde kan sidde i fred og ro, mens de får ordnet hår, dvs. deres paryk. En kvinde, som fortæller, at hun er kræftpatient, har valgt hårløsningen ’Hår for livet’ og er ved at få klippet håret, ligesom i en almindelig frisørsalon. Kun fordi jeg bliver opfordret til at gå tæt på – helt tæt – kan jeg med besvær ane, at håret er en paryk, for hårbunden ses tydeligt mellem de fine hårstrå.

Nabila bærer også paryk, har hun fortalt mig.

Ellers ville jeg ikke have troet det.

paryk på. Jeg bøjede hovedet nedad og dan­ sede med den lille på et år og så lå parykken på gulvet. Hele familien sad der. Den eneste, der havde set mig uden hår, var min søn Viktor.

Det var første gang jeg græd over, at jeg havde mistet håret. For jeg syntes ikke, jeg kunne til­ lade mig at tude over at tabe mit hår. Jeg stod jo med intensivpatienter hver dag. Jeg havde bare tabt mit hår. Jeg var ikke syg.”

Det ene øje blev tørret af ”Jeg havde ikke fået lavet bryn eller vipper endnu, så jeg tegnede bare med en blyant.

En dag stod jeg med en intensivpatient, som blev rigtig dårlig. Det skulle gå stærkt og jeg begyndte at svede og tørrede mig med armen over panden – og tørrede det ene bryn væk.

Det vidste jeg bare ikke. Mine kolleger kiggede Nabila har netop været på kurmeget mærkeligt på mig. ’Hvad er det med sus i Oslo for at lære at tatovere dem’ tænkte jeg. Men da jeg så mig selv i spej­ øjenbryn og eyliner, så andre let, kunne jeg se, at jeg kun havde et øje, for Fik at vide at det var stress med permanent hårtab kan blive makeuppen var tørret af på det andet. Det var ”Jeg fandt en plet i venstre side af pandehå­ lige så smukke som Nabila. totalt kikset. For det er øjenpartiet, der afslører, ret på min 28 års fødselsdag den 1. oktober at man har alopecia og ikke at man har paryk.

2003,” fortæller Nabila, da vi har fået sat os Det kan man sjældent se. Lynhurtigt derefter blev jeg tatoveret og med hver en kop kaffe. ”Jeg syntes, at det var lidt mærkeligt. fik bryn og eyeliner.”

Som sygeplejerske havde jeg mulighed for at spørge dermatolo­ gerne, dvs. hudlægerne, til råds. Jeg fik bare at vide, at jeg var Redning at miste håret stresset. Men det syntes jeg ikke, jeg var. Jeg havde det derimod ”Fire måneder efter jeg havde tabt håret, fandt jeg ud af, at jeg rigtig godt og jeg skulle til at tage intensivuddannelsen, idet jeg havde cancer i skjoldbruskkirtlen. Det har i den forbindelse været var på intensivafdelingen på Gentofte Hospital. Jeg havde fået et min redning, at jeg tabte håret. For ellers var jeg ikke blevet barn et år forinden og havde et i forvejen, så jeg syntes livet var undersøgt. Da jeg tabte håret, fik jeg også taget en række blod­ godt. Jeg var absolut ikke stresset.” prøver, som viste, at mit stofskiftetal var forhøjet. Tallet viste ikke, ”Jeg fik dog Bucky­stråler (milde røntgenstråler, red.) en gang at der var tale om cancer, men jeg ræsonnerede, at jeg sagtens om ugen. Det er nogle stråler man bruger til patienter med hårtab kunne leve uden min skjoldbruskkirtel, så jeg gik ned til øre­, og også til patienter med psoriasis. Men det hjalp ikke. Der gik to næse­ og halslægerne og sagde: ’Værsgo. Fjern den’. Det ville en halv måned. Så var jeg helt skaldet. Jeg mistede alt. Kropshår, de gerne. De fandt efterfølgende ud af, at den var smækfyldt af hår på hovedet, bryn og vipper. Så jeg skulle selvfølgelig have cancer. Da syntes jeg ikke, livet var en dans på roser. Det var hårdt en paryk. Jeg spurgte lægerne, hvor jeg kunne få sådan en. Det og føltes som et ordentligt tilbageslag. Det var ikke det, at jeg vidste de ikke. Jeg kunne slå op på de ’Gule Sider’. Ligesom alle havde mistet håret, men det, at jeg havde cancer og var så syg, andre, der mister alt håret, så troede jeg, at jeg var den eneste. uden at vide det. Som sygeplejerske vidste jeg en del og pludselig Det vil sige, jeg kendte perifert en pige, der også var skaldet. Jeg var jeg selv patient. Jeg smagte døden. Omvendt skulle jeg ikke fik min veninde, der kendte hende, til at ringe og spørge, hvad i kemo, for det krævede denne cancer ikke. Men da jeg allerede jeg skulle gøre. Hun henviste mig til en parykforretning. Da jeg kom ind der, så tænkte jeg: ’Oh, God’. Jeg var 28 år. Og det, jeg så, var konemodeller. Forretningen lignede en begravelsesfor­ retning og damen, der stod der, var langt over 70. Det var mit liv fremover, for jeg havde fået at vide, at jeg havde alopecia og at mit hår ikke ville komme igen. Værsgo. Tag en paryk. Der var ingen service, så jeg fik bare parykken med hjem.”

La Vida Nabila Parykken faldt af juleaften ”Det var lige op til jul. Min mand havde endnu ikke set, at jeg havde mistet alt håret, for jeg bar tørklæde, når jeg ikke havde paryk på. Juleaften dansede jeg rundt og glemte, at jeg havde

Nabila Kehlets forretning ligger på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Læs mere på www.lavidanabila.dk

55

Nabila Kehlet bruger ofte sig selv som rollemodel, så hendes paryk er ikke limet på. Hun tager den gerne af, hvis det hjælper en patient til at forstå, at Nabila ved, hvad hun taler om.

havde tabt håret, troede mange, når jeg sad hos onkologerne, at jeg havde tabt det, fordi jeg var i kemobehandling. Mange syntes også det var synd for mig, at jeg var så ung og at jeg skulle have paryk. Men det har jeg stadigvæk syv år senere. For håret er ikke kommet igen. Og kommer det heller ikke.”

Sygdom banede vejen for at hjælpe andre med hårtab ”Efter jeg havde haft cancer, startede jeg på skadestuen. For jeg havde ændret mig. Jeg havde meget svært ved at stå og passe en intensivpatient og holde folk i live, som man ved dør. Jeg kunne ikke være en del af det mere. Så jeg var superglad for at starte op på skadestuen og var der i knapt to år. Jeg fik imidlertid en traumepatient, der gled fra mig og jeg fik en akut diskusprolaps, da jeg greb ud. Jeg skulle opereres, men røg ind i strejken. Jeg tænkte, at med så mange sygdomme på så kort tid, kunne det være, at jeg skulle tænke på at lave noget andet. Og i parykfor­ retningerne havde jeg jo altid tænkt, at det måtte kunne gøres bedre. Der måtte være andre skaldede at tale med. Jeg ringede til Søren Pjedsted i Cha­Cha­Cha (frisørkæde, red.) og spurgte, om han kunne hjælpe mig. Det kunne han. Han kunne give mig en etårig uddannelse. Mit behov var udelukkende parykkunder, for jeg vidste, at jeg ikke skulle være almindelig frisør. Det år jeg var under uddannelse, arbejdede jeg som skadestuesygeplejerske i weekenden og var så fuldtids frisørelev og fuldtidsmor. Men det var noget jeg ville.”

Nabila Kehlet startede med at være selvstændig på Frederiks­ berg med ’Hår for livet’ i samarbejde med Toftild i Ålborg, som har skabt systemet. Men efter to år ville hun gerne udvide, så hun også kunne tilbyde kemopatienter parykløsninger. Den 1. februar

i år købte hun forretning på Jægersborg Allé i Charlottenlund.

Kundeskaren på 50 kvinder, der kom en gang om måneden på Frederiksberg, fulgte heldigvis med.

Børn, unge, voksne og ældre af begge køn Nabila Kehlet sælger såvel almindelige fiberparykker som ’Hår for livet’ løsningen i sin butik. Kunderne er i dag både kemopatienter og såvel børn som voksne, der har alopecia. ”Jeg har 15 alope­ ciabørn, der kommer her. Den yngste er 4 år. Nogle af børnene er født helt uden og har aldrig haft hår. Det er nu ikke så skræk­ keligt for børnene, som det er for forældrene,” forklarer Nabila. ”Men når de bliver teenagere ændrer det sig. Også i forhold til mobning. Jeg havde en teenagepige, som blev mobbet i 7. klasse.

Jeg kom ud til hendes klasse, som ikke vidste noget om, hvorfor jeg var der. Jeg havde min sygeplejeuniform på og fortalte om anatomi og fysiologi og også om, hvorfor man egentlig har hår.

På den måde kom jeg ind på parykker. Og så tog jeg mit hår af. ’Kender I andre, der ser sådan her ud’, spurgte jeg. Og så kiggede de alle sammen over på teenagepigen, der havde paryk på. Og så spurgte jeg dem, om det var sjovt at drille en, der kunne gøre, som jeg netop havde gjort. Pludselig fik jeg vendt den klasse.

Pigen er aldrig blevet mobbet siden. Det betød ingenting for mig, men det betød alt for hende.” ”Jeg har således både børn med alopecia, halvstore piger og kvinder samt mænd, som fx unge mænd, der har måne eller har mistet meget hår og som ikke lever godt med det. Selv om deres venner har sagt til dem, at de bare kan barbere sig helt skaldede, så har de det ikke godt med det, for det er ikke deres eget valg.

Fælles for alle mine kunder er, at de alle sammen blomstrer op,

56

når de har fået nyt hår. Det er verdens bedste job, jeg har,” mener Nabila.

Vil bare gerne ligne alle andre med hår ”Min ældste kunde er en kvinde på 89 år, som har valgt ’Hår for livet’. Hun har forklaret mig, at hvis hun falder og bræk­ ker sin hofte eller får en hjerneblødning, så skal Falck­drengene ikke komme og hente hende, mens hendes paryk ligger ved siden af hende på gulvet. Jeg har faktisk skrevet under på en kontrakt med hende, der går ud på, at jeg skal sætte hendes hår på, den dag hun skal lægges i kisten. Og jeg har faktisk flere af de ældre damer, som ikke vil ses uden hår. Det er altså vigtigt for børnene, for de unge, for teenagerne, som jeg har rigtigt mange af, for de voksne og for de gamle. Det er vigtigt for os alle sammen. Og jeg kommer rigtigt tæt på mine kunder. For jeg er jo selv skaldet. Og når jeg taler med kemo­ patienterne, så kan jeg også sige til dem, at jeg godt ved, hvad de tænker. Jeg siger til dem, at det ikke er deres hår, der er vig­ tigst. Jeg vil gerne hjælpe dem med at se godt ud, men de skal koncentrere sig om deres sygdom. Det kan jeg sagtens sige.

For jeg har selv siddet hos onkologerne i tre år. Jeg ved, hvad de tænker både som sygeplejerske, men også som patient.”

Hår for livet Der er masser af fede fiberparykker, forklarer Nabila Kehlet, som selv prøver alle parykker, hun har i butikken. Hun følger også med i moden, hvor der hele tiden sker noget nyt og har derfor stilmæssigt ’unge’ parykker. Men ’Hår for livet’ er noget helt andet. ’Hår for livet’ er en løsning, hvor der først bliver lavet en gipsafstøbning af hovedet. Dernæst vælger den enkelte farve og længde. Nogle vælger hår, der ligner det, de altid har haft, mens andre vælger hår, som de altid har drømt om at få. Afstøbning og anden information sendes til Toftild, som videresender til Kina. 10 uger senere har man en specialfremstillet paryk lavet af ægte hår. Man kan enten få den tapet på eller man kan få den limet på med kirurgisk lim, der tillader huden af ånde og svede. Man vasker sit hår, som alle andre, styler det osv. Man kan også svømme med håret, dyrke motion, danse og sove med det. Man lever derfor et normalt liv med ’Hår for livet’.

Man får nyt hår hver fjerde måned. Man køber derfor et koncept, dvs. man indgår en aftale for et år, som indebærer tre nye parykker og 12 servicebesøg.

Kunderne kommer en gang om måneden og får parykken taget af, så den kan blive renset. Herefter får kunderne ny lim på og den samme paryk på igen. Når parykken skal udskiftes hver fjerde måned skyldes det, at den fælder, ligesom alle andre også fælder. Der gror blot ikke nye hår ud på en paryk, hvorfor den skal skiftes. ’Hår for livet’ koster omkring 21.000 kr. om året, mens en fiberparyk til en alopeciapatient koster omkring 5.000 kr. En fiberparyk holder 3­4 måneder, så på årsbasis koster det nogenlunde det samme. ’Hår for livet’ giver dog selvsagt en helt anden livskvalitet.

” Der er mange, der siger til mig, at jeg er smuk uden hår. Det kan da godt være.

Men jeg er smukkere med hår. Og jeg vil

bare gerne ligne alle jer med hår. Folk ved heller ikke, hvor de skal kigge hen, når man er skaldet.”

Nabila Kehlet fotograferet på Bernstorff Slot, hvor hun for nylig har afholdt arrangementet ’En dans på roser’.

Familietele har mobilen Se det store udvalg på www.familietele.dk

Doro

PhoneEasy 332

Nyhed fra Doro • • • • •

Hurtigsvalgstaster Brugervenligt tastatur Enkle menuer Klar og forstærket lyd Fås i sort og hvid

199,Doro 332

199,-

Min.forbrug pr. måned

119,-

Alle 119,- kan bruges til at tale for Mindstepris over 6 mdr.

913,-

SMS Telefonbog Nummerviser

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk ...........................................................................................................................................................

I samarbejde med

58

Ganeshas sundhedstips Sommetider skal man kigge helt andre kulturer i kortene. Også når det gælder sundhed. Det er i sig selv sundt.

Når det, som her, rummer humor og livsbekræftende smågalskab, så man griner, smiler og inspireres, er det ekstra sundt!

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Man kan få tips om, hvordan man bli’r raskere og sundere alle steder. Forsker­ ne har imidlertid for nyligt sat stort E N spørgsmålstegn M M K L U ved dameblade­ nes sundhedstips.

Især dem med medicinske anbefalinger. Men der findes jo også mere åndeligt gearet sundhedsstof.

Jeg går tit ind på den indiske astrologi­ hjemmeside, Ganesha, opkaldt efter den vise elefantgud. For at se egne fødselsdata udsat for ’dagens vejrmelding’, og om der er andet sjovt på programmet. Det var der, til morgen.

Vores egen eventyrlige H.C. Andersen havde beslægtet tanke­ og begrebsfor­ ståelse med disse spirituelle, religiøse og videnskabelige hinduer, som giver gaver til krager, og kokosgryderet til geder. Tænk bare på lille, kloge Klods­Hans, der med­ bragte en krage på sine frierfødder.

Viderebringer med lyst og glæde – isprængt kommentarer, i parenteser, hvor jeg ikke kunne lade være.

Et par råd til et lykkeligt og fremgangsrigt privatliv 1. På din eller din vivs fødselsdag og på jeres bryllupsdage, mix da noget rå­ mælk med vand og put det i badevan­ det. Det løser enhver meningsforskel mellem mand og hustru.

2. Hvis man føler varmen forsvinde I det ægteskabelige samliv, skal både mand og kone prøve en udendørs tur, i regn­ vejr. Det vil løse problemet.

(Hvor smukt! Regn, der vasker kul­ den væk) 3. Hvis en kvinde fornemmer at hendes mand har en udenoms­affære, skal hun tidligt om morgenen, når hun er face­til­face med sin mand og ser ham i øjnene; røre sin pande med sin lang­ finger og stille sige hans navn. (Endnu engang hvor smukt! Det stille. Og så den lille berøring i panden, som har så stor betydning for indere – panden er sædet for bl.a. kastemærke og det tredje øje).

4. Føler du at dine udgifter øges helt ukontrollerbart, skal du bare smide et

par søde kiks og kager til fuglene, på dit tag. (Det er da nemt!).

5. Forstyrres du af mareridt, så læg en jerntallerken eller kniv under lagenet.

6. Lev aldrig i et hus med sydvendt faca­ de. Men har du et hus med sydvendt facade, så sørg for følgende: • Sæt søm af kobber i den sydlige hoveddør eller den sydlige havelåge.

• Giv jævnligt kokosgryde til en ged.

• Hvis muligt, donér en ged til en person, der har brug for dens mælk.

(Sidste punkt er jo blevet et hit som julegave fra bevidste danskere, til afrikanske fattige, der mangler mælk og kød).

Madgaver til dyr Man skal gi’ en portion af sin daglige mad til en ko, krage eller hund. Det får dyret og man selv det godt af. Køer er inkarnati­ oner af Venus, som repræsenterer rigdom og hustru ifølge Vedic Astrologi. Venus styrer 2. Hus (velstand) og 7. Hus (hustru) i horoskopet. At gi’ en bid af dit måltid til en ko tilfredsstiller Venus.

Kragen er en inkarnation af Saturn, som styrer det 10. hus (profession) og 11.hus (mål, forbedringer). At fodre krager gør Saturn glad.

Hunde repræsenterer Ketu ­ inkar­ nationen af sønner og børn. At fodre gadehunde sikrer børn og børnebørns velfærd.

Obs: Den bedste kur for barnløse par, er at fodre hjemløse hunde på gaden søndag morgen, før solopgang. Det vil glæde Lord Ketu.

Farverig folkemedicin.

Man ser for sig de endnu barnløse par i de endnu mørke morgener fodre flokke af brogede, ensfarve­ de, langhårede og glathårede hunde.

Sjovere end firehjulstræk­ keren søndag morgen ved bageren, som nu er tanksta­ tionen, fordi de laver bedre brød end mange standard­ bagere. Hvor den barnløse chauffør sandsynligvis er alene i bilen, og vender tilbage til ægteseng og bord, og står på

hovedet efter vestlige ”insemineringska­ lendere”, eller planlægger næste besøg på fertilitetsklinikken. Hvor hunde med garanti ingen adgang har.

Og hvem er Ganesha egentlig?

Ganesha er en hinduistisk gud. Søn af Shiva og Parvati, ægtemand til Bharati, Riddhi og Siddhi. Topmavet med fire arme og elefanthoved. Der er mange historier om Ganeshas hoved. Den kendteste er: Ganesha blev født, da Shiva var i udlan­ det. Hjemvendt fandt Shiva Ganesha, der vogtede over sin mor. Shiva måtte ikke gå ind i badet til hende, og skar Ganeshas hoved af. Parvati fortalte Shiva, at Ganesha var deres søn, og Shiva bad da alle dyr give deres hoved til Ganesha.

Kun elefanten sagde ja. Shiva belønnede elefanten med enorm visdom.

Ganesha er gud for visdom, intelligens, uddannelse, held og skæbne, for porte, døre, husstanden og skriften. Og han er guden, der fjerner hindringer. Derfor påkalder hinduer ham, før projekter ind­ ledes. Dejlig praktisk og åndelig gud, en rigtig ’trouble­shooter’.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

VI SØRGER FOR AT HOLDE VEJE OG FORTOVE FRI FOR SNE!

”SNART FALDER JULESNEEN” – og jeg kan bare ikke klare tanken om at skulle tidligt op og skovle sne!!!

DE SLIPPER FOR SELV AT SVINGE SKOVLEN!

Som husejer har De nu muligheden for helt at slippe for den lovpligtige snerydning.

Tegn et abonnement i dag, så overtager Lokal Snerydning ansvaret for, at Deres indkørsel og fortov er ryddet for sne og saltet inden kl. 6 om morgenen.

ÈN PRIS – LIGEGYLDIGT HVOR MEGET DET SNER

Det danske vintervejr er lunefuldt, og det er svært at spå om, hvor meget sne der falder i løbet af vintermånederne. Derfor betaler De én pris for hele vintersæsonen. Til gengæld garantere vi, at De ikke behøver at tænke på snerydning, saltindkøb og saltning.

SNERYDNING ABONNEMENT! Fortov op til 25 meter samt almindelig indkørsel* – 1.600 kr.

Fortov, hjørnegrund samt almindelig indkørsel* – 1.900 kr *En almindelig indkørsel er cirka 40 kvadratmeter (4 x 10 meter).

Alle priser er inklusive moms og gælder for hele vintersæsonen, der løber fra 1. december 2010 til 1. april 2011. Hvis der slet ikke falder sne, eller hvis vi ikke rykker ud med kost og skovl mere end to gange i løbet af vintersæsonen, refunderer vi halvdelen af det indbetalte beløb.

RING TIL OS PÅ TLF. NR.: 70 27 27 88

ELLER GÅ IND PÅ www.LOKALSNERYDNING.dk

NYGADE 5, 1164 KØBENHAVN K TLF: 70 27 27 88

Bedst til hjerter!

Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

Velkommen hos HjerteCenter Varde HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året.

Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 eller besøg os på www.hjertecentervarde.dk HjerteCenter Varde er Skandinaviens største behandler af hjerterytmeforstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Tlf. +45 76 95 01 00

hcv@bybass.dk

DK­6800 Varde

Fax +45 76 95 01 11

www.hjertecentervarde.dk

www.vestmedia.dk

Hjertensvej 1