RASK Magasinet nr. 9 - 2011 by RASK Media ApS

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Hjertet

TEMA

Afhængighed

magasinet Nr. 9 2011 6. årgang

Monica Ritterband:

Sorgen har også en værdi Proteinet suPAR

Hjertestarter

Henrik Rindom

Ferie, spa og wellness

Kan fortælle om risiko for livsstilssygdomme

Hjernens belønningssystem årsag til afhængighed

Stød indenfor 4-5 minutter gør at 40-50 % overlever

Tillæg om afstressende sublim selvforkælelse

Et sundhedssystem i verdensklasse? Skiftende regeringer har været gavmilde med at kalde vores sundhedssystem noget nær verdensklasse. Mellem linjerne må vi derfor forstå, at vi ikke skal være urimelige og forlange mere. For sundhedssystemet koster penge – mange penge. Og Danmark ligger i top, hvad angår udgiften til sundhedssektoren. Spørgsmålet er, om det er helt rigtigt. Når man ser på den gennemsnitlige omkostning til sundhed per borger i en række andre lande, som vi med en vis ret kan sammenligne os med, så ser billedet imidlertid interessant ud. Norge, Holland, Belgien, Canada og Schweiz bruger flere penge, end vi gør i Danmark og enkelte endda betydeligt mere. Det kan ikke forklares med større udgifter til lønninger eller med at medicinen er dyrere. For det er ikke dækkende. Forklaringen er, at disse lande rent faktisk bruger flere resurser på sundhed, end vi gør. Blandt andet derfor halter det i Danmark. Vi har fortsat for lange ventelister på – også – livsvigtig behandling og den forebyggende indsats giver rigelig plads til forbedring. Svaret på problematikken er blevet, at lokale sygehuse lukkes på stribe, fordi vi skal have nye sygehuse, så vi kan få den bedste behandling eller ligefrem behandling i verdensklasse på de planlagte supersygehuse. Supersygehuse lyder umiddelbart besnærende. Her vil man kunne få behandling på niveau med den bedste i verden. Men hvis man fører tankerækken til ende, så er der vel ret beset i et land af Danmarks størrelse kun behov for to supersygehuse. Så må vi leve med, at der er langt til dem. Fuldstændigt ligesom det er betingelsen for patienter med komplicerede sygdomme i Grønland og på Færøerne – de bliver fløjet til Rigshospitalet i København, for at blive behandlet af specialister. Langt væk fra familie, langt væk fra alle, man kender. Det er ikke fremmende for heling eller for sjælen og det er brutalt – som det sker for nogle – at dø i en seng langt væk fra nære og kære. Kravet til behandling kan derfor ikke sættes så firkantet op, at vi som borgere til hver en tid ønsker behandling i verdensklasse. I

langt de fleste tilfælde har vi først og fremmest behov for behandling i tide og en behandling, der er god nok. Vi har behov for en skadestue i nærheden, så den 4-årige kan fået syet en flænge i hovedet lørdag aften, så den brækkede arm kan sættes sammen og blive lagt i gips og så man kan hurtigt kan komme i kyndige hænder ved en blodprop. For når hurtig behandling er udenfor rækkevidde kan det gå galt og få fatale følger. Og lang vej til sygehus eller hospital skaber selvsagt utryghed. En ubehagelig følelse, som mange lever med og som endnu flere kommer til at mærke i fremtiden. Så det er simpelthen ikke nok at investere i supersygehuse. Vi skal også investere i det nære sundhedsvæsen. Der skal være sygehuse og skadestuer jævnt fordelt i landet, der skal være mulighed for behandling, uden at det kræver ture i helikopter og det skal også i fremtiden være realistisk at bosætte sig i byer og landsbyer langt væk fra de få store byer. Ikke blot af lyst, men også fordi det er nødvendigt for mange gennemsnitsfamilier at bosætte sig i yderdistrikter eller fordi de nu engang er født og opvokset der, har netværk og familie og fordi det giver mening og identitet at forblive. Eller mener eliten på borgen og de store byer i virkeligheden, at det blot er et spørgsmål om, hvad man selv vælger? Så skulle de pågældende måske prøve at sætte en finger i jorden og foden ned i Thorsminde, Stege, Nyord, Nakskov eller en af de andre byer, hvor det at få akut brug for en ambulance meget vel kan være en by i Rusland. Vi kan aldrig få fuldstændig lige betingelser for adgang til sundhedsydelser – det er en utopi – men vi skal uophørligt arbejde på, at det kunne være en realitet. Alt andet er uanstændig kynisme. Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

En mor bliver hurtigt opmærksom på, at hendes lille datter ikke er som andre babyer. På trods af mange besøg og undersøgelser i forskellige dele af sundhedssystemet er der ingen, der kan finde ud af, hvad der er galt. Som femårig er pigen med sin mor i Bilka. Mens de står i køen henvender en dame sig smilende. Hun siger, at det er fornøjeligt at møde andre med et Williams-barn. Moren er dybt rystet. Om aftenen går hun på internettet og genkender alle symptomerne, der står beskrevet om den sjældne, alvorlige sygdom Williams Syndrom. Det er altid svært, når alvorlig sygdom rammer. Sværest er det, når der er tale om en sjælden sygdom, som ingen eller kun ganske få læger og andre kender til. Det bliver en kamp at få informationer og viden om sygdommen, og en egentlig diagnose kan tage år at nå frem til. Pigen i ovenstående beretning blev diagnosticeret i Bilka – ved et tilfælde. Diagnosen blev efterfølgende bekræftet af fagkundskaben. Men hvordan lever man så med den sjældne sygdom? Her er kun ét sted at finde hjælp: Hos andre mennesker, der oplever noget lignende. Den viden bliver samlet i patientforeningerne. Her findes et fællesskab. Sjældne Diagnoser er et paraply-fællesskab for p.t. 42 små, sjældne patientforeninger. Vi arbejder for at gøre en positiv forskel for alle sjældne borgere, hvad enten de har en forening eller ej. For desværre er det ikke alle patienter, der har en forening at være med i. Deres diagnose er simpelthen for sjælden til, at der kan dannes en forening. Disse patienter savner et fællesskab, hvor de kan søge information og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Der er brug for, at alle sjældne borgere får mulighed for dette. Sjældne Diagnoser vil meget gerne gøre en indsats og lave rammerne for blandt andet erfaringsudveksling. Men

det kniber med ressourcerne til de foreningsløse. Måske fordi de sjældne ikke er så mange og derfor har sværere ved at blive hørt i det store kor af stemmer, der alle råber på flere ressourcer? Patientfællesskaber kan løfte store og vigtige opgaver. Men vi kan ikke stille diagnoser og behandle – det skal der fagfolk til. På grund af sygdommenes sjældenhed og kompleksitet, oplever sjældne familier større barrierer i forhold til at få stillet en diagnose og få behandling og social støtte. Der er brug for bedre adgangsveje og større klarhed over de sjældnes placering i sundhedssystemet og i det sociale system. Herudover skal forskningsindsatsen intensiveres, så der udvikles behandling dér, hvor der ingen er. Derfor skal vi have en national handlingsplan for sjældne sygdomme og handicap. Den skal danne grundlag for en forstærket indsats omkring højt specialiseret behandling, diagnostik og forskning for alle sjældne, børn som voksne. Sjældne Diagnoser arbejder hårdt for at få truffet politisk beslutning om en sådan plan. Og vi stiller os fuldt ud til rådighed, når den skal formuleres og gennemføres, så den store viden, der findes i de frivillige patientforeninger, kan bringes i spil. Det burde ikke være så svært. Det handler bare om, at sjældne patienter har lige så meget ret til diagnose og behandling som alle andre og har brug for lige så mange muligheder for at få livet til at hænge sammen, når alvorlig sygdom rammer. Også sjældne patienter skal diagnosticeres af en kompetent læge på et hospital – og ikke af en tilfældig forbipasserende i Bilka.

Af formand Birthe Holm Sjældne Diagnoser

Foto: Heidi Kristina Schoch

Lige rettigheder – også til de sjældne

Indhold 2

Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon. 4 ”Sorgen har også en værdi,” fortæller Monica Ritterband i dette åbenhjertige interview. 8 Når hjerterytmen kommer ud af kurs. Hjerteflimmer eller atrieflimren er den hyppigst forekommende hjerterytmeforstyrrelse i Danmark. 11 ICD – en ny type pacemaker til hjertet afprøves i øjeblikket på 500 udvalgte patienter. 12 ”Min kickstarter til et bedre liv”. Interview med patient, der har fået ICD-pacemaker. 14 Førstehjælp ved hjertestop redder rigtigt mange liv, siger Berthel Funch. 16 Ludomaner lever i evig, hemmelig jagt på penge. Men ludomanerne kan heldigvis hjælpes. 19 ”Det var ikke et liv, det var et helvede,” fortæller Andreas, der kom så langt ud i spilafhængighed, at han overvejede at tage sit eget liv. 20 NemKonto og erstatning er en rigtig dårlig kombination. 21 Få det godt ved hjælp af lydhealing. Ny bog og CD viser vejen.

22 Sladrehank eller krystalkugle. Måling af et enkelt protein i blodet kan afsløre risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. 24 Hjernens belønningssystem – ven i nøden og skurk i døden. Interview med speciallæge i psykiatri Henrik Rindom. 26 Nyt fra forskningens verden. 28 Anonym behandling af stofmisbrugere. Toårigt projekt har haft stor interesse fra begyndelsen. 30 Du skal styre maden og ikke omvendt. Også overvægtige lider af en spiseforstyrrelse. 32 En bitter pille at sluge. Benzodiazepiner er vane dannende og skal anvendes med forsigtighed.

34 Rådgivning har skabt mere åbenhed. 35 Voksne kvinder kan også have betydelig gavn af HPV-vaccine. 36 Sætter livet på spil for at redde andre. ”Tak fordi du reddede mit liv” er en ny TV2-programserie, som ophavskvinden i årevis har brændt for at lave. 38 Nyt på disken. 40 I Tjernobyls skygge – døden lurer stadig 25 år efter. 42 Johannesgrød - Eva Nystads klumme. Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Århus redaktion: Lotte Frandsen redaktionen@raskmagasinet.dk Annoncesalg: Mads Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 76 mel@raskmagasinet.dk Administration: Susanne Bergstrøm Dir. tlf. 28 87 07 72 sb@raskmagasinet.dk Skribenter i denne udgave: Anna Klitgaard Birthe Holm Charlotte Strøm Charlotte Søllner Hernø Eva Nystad Karen Vistesen Lars Aksel Jakobsen Lotte Frandsen Fotografer: Anders Beldring Rune Keller Forsidefoto: Lars Kaae

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til info@raskmagasinet.dk Rask Media ApS Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 redaktionen@raskmagasinet.dk

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout og tryk: artegrafix og PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Sorgen har også en værdi ”Vi har ét liv – afrejsedatoen kender vi ikke – så det gælder om ikke at udsætte det man inderst inde brænder for,” siger Monica Ritterband, som selv tog konsekvensen af sine ord og i 1997 sagde sit gode job som under direktør i Carlsberg-koncernen op for at hellige sig et liv som kunstner. Og det har hun gjort lige siden for fuldt tryk og med stor succes. Nu springer hun også ud som forfatter til selvbiografien, ’Livtag og lykketræf’, en vidunderligt livsbekræftende og tankevækkende bog, der netop er udkommet på Gads Forlag. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Mødet med Monica Ritterband finder sted i et rart lille lokale på forlaget og anledningen er hendes nye bog ’Livtag og lykketræf’, som jeg i forvejen har fået tilsendt i manusform og har læst med stor lyst og begejstring. Bogen er en selvbiografi, som dog ikke er en kronologisk gennemgang af Monicas liv og levned, men det hun selv kalder ”et sammenkog og sammenrend af beskrivelser fra mit eget liv og de tanker og meninger, det har medført.” ’Livtag og lykketræf’ er en helt igennem indtagende og vidunderlig bog, som sagtens kan læses flere gange, for Monica Ritterband er både grublende dyb og let og munter. Hun er nysgerrig, søgende og tvivlende over for kunsten og også over for livet. Hun er samtidigt udstyret med stort mod til at møde det ukendte og hun tør kaste sig ud på dybt vand, fordi hun er

tro mod sig selv og ved hvad hun gør – i hvert fald bagefter. Det er sjældent at læse en selvbiografi fra en så relativt ung kvinde, der både kan se tilbage på en enorm kunstnerisk produktion, store succeser og som samtidigt er dybt reflekterende og ydmyg. Men livet kan heller ikke tages om, som hun siger. Og det har hun jo i al sin enkelhed fuldstændigt ret i. Med bogen in mente ser jeg frem til mødet med om ikke frygt og bæven, så med sommerfugle i maven. Men sommerfuglene flyver væk i samme øjeblik, jeg træder ind i forlagets reception, for Monica Ritterband står parat i rigelig god tid og tager imod. Det bliver et møde, der sætter spor på grund af Monica Ritterbands intense nærvær, begavede betragtninger og ualmindeligt søde og æterisk smukke væsen. Bogen har givet mulighed for at forstå sit liv fra andre vinkler At skrive en selvbiografi i så ung en alder er ikke helt almin-

Foto: Steen Brogaard.

Monica Ritterband er et sprudlende, kreativt såvel som et dybt grublende menneske, der ved nærkontakt virker nærmest lykkelig.

Du har også haft en evne til at lade din intuition råde, bevidst eller ubevidst? ”Jeg har ikke været bevidst om det. Jeg har altid søgte efter klarhed, logik og en begrænset emotionalitet.”

deligt. Omvendt har Monica Ritterband gennem en årrække serveret offentligheden udvalgte kapitler fra sit liv, idet hun har holdt mange foredrag om samme, garneret med meninger om dette og hint. Hun er derfor indlysende nok også tidligere blevet opfordret til at skrive bogen om sit eget liv af andre forlag, ”Men jeg skubbede det væk,” siger Monica Ritterband. ”For jeg vidste, at det ville fylde enormt og stjæle af tiden fra mit arbejde med både min kunst og design. Og så har jeg også hele tiden spurgt mig selv om jeg kunne gøre det ordentligt. Men da jeg på et tidspunkt sidste år blev kontaktet af Gads Forlag, var jeg mere parat til det. Og jo mere vi snakkede om det, jo mere lun blev jeg på tanken. Jeg begyndte at spekulere på hvilke historier, der ville være relevante og så startede rejsen ned i mit eget liv,” siger Monica Ritterband. Men nu er ’Livtag og lykketræf’ imidlertid blevet en håndgribelig realitet og er netop udkommet.

Hvad mener du med det? ”Jeg trives ikke så godt i sammenhænge, hvor folk er for følelsesstyrede. Altså, hvor det bliver for spontant, hvor det bliver for impulsivt, hvor det er et egoistisk behov, der umiddelbart skal opfyldes.”

Modet til at turde Når man læser bogen, dannes en rød tråd, som du måske ikke umiddelbart har kunnet se, når tingene skete? Jeg ser den i søgningen, i modet til at turde og det at ville. Du vil jo livet? ”Jeg har fundet ud af hvad der er ultimativt vigtigt for mig og som går igen i stort set alle de veje og relationer jeg søger. Hvad er det jeg søger og leder efter?” spørger Monica Ritterband retorisk og fortsætter: ”Ordet meningsfuldhed er alt, alt for stort, så hvis det skal brydes ned i nogle mindre elementer, så er det varme og medmenneskelighed, hjertelighed, humor, gensidighed, ligeværdighed – det er i de områder og krydsfelter, jeg har lyst til at være, ligesom jeg gerne vil være omkring mennesker, der også føler disse ting er væsentlige. Der søger jeg hen.” Det har du gjort, fra du var meget ung? ”Ja, jeg spotter dem som fyrtårne. Men jeg har nok ikke altid været klar over, at det nøjagtigt er den slags mennesker, der er vigtige i mit liv.” Og de har taget dig til sig? ”Det har jeg været lykkelig for.”

Jeg har lært af min mor – ej, det har jeg ikke fået skrevet i min bog – det bedste jeg kan sige om mig selv er, at jeg restituerer let. Jeg kommer mig. Og jeg er god til at komme op på overfladen igen.”

Du har ledt efter tænkende hjerter? ”Lige præcis. Gid jeg selv havde fundet på den formulering. Må jeg ikke lige overtage den?” udbryder Monica Ritterband spontant med smittende latter. ”Jeg har siden jeg var en lille pige med et blafrende hjerte ledt efter hjertet i andre mennesker, men som voksen har jeg også krævet at det var i følgeskab med klarsynet og logikken.” En vrede der aldrig kan blive afløst af overbærenhed Du blotlægger også dig selv i bogen. Mon din gamle arbejdsplads – Ekstra Bladet – hiver enkelte ting frem og sætter den på en spiseseddel? ”Jeg skal nok vente at få en møgting fra Ekstra Bladet, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Og så finder de et grimt billede af mig i arkivet. Men min tid på Ekstra Bladet har i hvert givet mig et spark og været en øjenåbner, som har gjort det klart for mig, at man altid har et valg – og at jeg ikke skulle fortsætte med at være en skribent, der havde syre i pennen. Men at jeg ville være et ordentligt skrivende menneske. Selv om jeg i bogen skriver om andre mennesker, der har ageret mindre heldigt, så har jeg ikke nogen vrede mod nogen, der er med i bogen. Det eneste sted,

Foto: Marianne Leth, All Over Press Denmark.

På den måde blev det legalt og legitimt at beskæftige sig med sig selv? ”Ja, og man kan sige, jeg blev tvunget til at huske tilbage. Ting og begivenheder, som jeg er overbevist om, at hvis jeg ikke havde haft dem oppe og vende igen i hjernen og fået formuleret dem, så ville de have været væk om fem, måske ti eller 15 år. Så på den led fik jeg lige pludselig en ordentlig rutsjetur ned i min barndom, ungdom og yngre voksendom. Det har virkelig fyldt mig og også gjort, at jeg kan forstå mit liv fra nogle andre vinkler.”

Altså umiddelbar behovstilfredsstillelse hos individet? ”Det kan være enormt trættende at være sammen med folk, der er alt for følelsesladede, alt for opsatte på den øjeblikkelige behovstilfredsstillelse. I sådan nogle sammenhænge bliver jeg slatten om ørerne. Eller kald det afvisende. Så bliver jeg nødt til at finde andre veje. Så jeg har igennem mit liv konsekvent ledt efter mennesker, som havde et klarsyn, som havde en logisk tankerække, dog altid parret med hjertelighed, varme og medmenneskelighed.”

6 hvor jeg er vred, er der hvor jeg beskriver, hvad min mor har været udsat for i Auschwitz. Der er der tale om et bittert raseri, som aldrig kan blive til nogen form for overbærenhed. Aldrig nogensinde.”

’Livtag og lykketræf’ er netop udkommet og er en helt igennem indtagende og vidunderlig bog. Foto: Steen Brogaard.

Er du blevet lidt klogere på, hvad man gør, når det gør ondt. Hvad gør man med sorgen? Sorgen har også en værdi ”Sorg kan man næsten bedst acceptere, når man er kommet over den. Men til gengæld kan man kigge på perioder med sorg og se på det som også en tildragelse, som gør, at man måske er bedre rustet til at tale med andre mennesker, som føler sorg. Og på den måde så gror man jo. Sorgen har også en værdi. Jeg vil sige, at den giver tyngde og dimensioner. Jeg synes, de mennesker, jeg har mødt i mit liv, og som jeg er faldet for, ofte er personer, der selv har haft en sorg eller har en sorg. Det gør, at de som regel er meget mere interessante og flertonige personligheder. De har ganske vist betalt en høj pris for det, for det koster, når man gennemlever en sorg. De har på egen krop oplevet nærkontakten med angsten, udmattelsen, tvivlen, håbet og tvivlen igen, men man får også tit noget den anden vej.” Skal man forsøge at finde meningen? ”Jeg tror, at man bliver nødt til at sige til sig selv – det er lidt frygteligt at sige, men livet er bare ikke retfærdigt. Det eneste man kan gøre i en situation med sorg eller angst eller stress, er at forsøge at være så god mod sig selv som overhovedet muligt og hjælpe sig selv, så meget man kan, sådan at man stiller sig selv til rådighed for lykkelige sammenfald. Man må bane sine egne veje, så man kommer i nærheden af de rigtige muligheder, de rigtige mennesker. Og når jeg siger de rigtige mennesker, så er det mennesker med hjerte. Og gerne også med en god forstand, ikke? Samt logikken, som jeg synes er så væsentlig. Jeg tåler ikke det neurotiske. Jeg synes, det er så trættende.” Det stemningsstyrede er trættende Fordi det er så selvoptaget? ”Det neurotiske har jo ikke en sammenhæng. Lidt neuroser har vi vel alle sammen mere eller mindre, men når man ser på neurosen, så har den jo ikke et logisk forløb, en logisk rækkefølge. Der er en spaltning i det og det er ubehageligt at skulle forholde sig til det.” Neurosen kan være tæt på et vanvittigt træk og dermed uforudsigelig ”Ja, logikken slipper op. Det uforudsigelige og det med at man ikke helt ved, hvorfra man bliver angrebet eller hvordan en person, der er meget stemningsstyret, vil reagere – det synes jeg er udmattende. Men jeg er blevet bedre til at spotte neurotiske personager på min vej og gå udenom de mennesker, der er belastet af det. Det skøre ved det er, at der jo er mange mennesker, der er højneurotiske, og som samtidig også er ham-

Nedslag i Monica Ritterbands liv Monica Ritterband er født i 1955. Hun har bl.a. været journalist på Ekstra Bladet og blev senere headhuntet til Carlsbergkoncernen, hvor hun en årrække var en markant underdirektør. Hun sagde sit gode job op i 1997 for at hellige sig et liv med kunst og design. Privat har hun de sidste tre år dannet par og er nu gift med Peter Jessen Hansen, der bor på Mors. De er sammen i København, på Mors eller i sommerhus i weekenderne og når de kan se deres snit til det. Det fungerer fint, ”fordi vi kan nå at savne hinanden noget så gedigent,” som Monica Ritterband siger det.

mer underholdende. Men de får ikke lov til at få for meget plads i mit liv. Jeg bliver for udkørt. Måske fordi jeg tager alting alt for alvorligt.” Mennesker indtager forskellige roller i vores liv. Nogle kommer helt tæt på ind i hjerteblodet. Andre skal længere væk i blodbanen og eventuelt helt ud i kapillærerne? ”Lige nøjagtigt. Det er faktisk rigtig godt sagt. Det er nemlig sådan. Ingen er jo omvandrende perfektioner, men så må man fiske de fine elementer op med en pincet og nyde de gode ting ved de forskellige mennesker, man støder på.” Jeg er ikke særligt ligeglad med særligt meget Betyder det noget for dig, hvad folk mener om dig? ”Ja!” udbryder Monica Ritterband med eftertryk. ”Folk, som jeg respekterer, vil jeg rigtigt gerne have skal forstå mig og anerkende mine følelser og handlinger. Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad med, hvad andre mennesker mener. Jeg ville gerne være mindre optaget af andres vurderinger, men er det ikke. Jeg er ikke særligt ligeglad med særligt meget.” Hvor sætter du grænsen? ”Nogle gange lader jeg være med at åbne avisen. Jeg laver også tit time out i mit liv, hvor jeg har brug for at være alene og være med mig selv. Det synes jeg er enormt frugtbart. For ting afsætter sig i mig. Det er en livsøvelse for mig, at det uvæsentlige ikke skal tiltage sig for stor en plads. Jeg tror, faren er, hvis jeg sagde til mig selv, at jeg ’var fløjtende ligeglad’. Hvad jeg dybest set inderst inde jo ved, jeg ikke er. For så ville denne selv-manipulation jo hele tiden løbe efter mig. Den ville hele tiden prikke mig på mine skuldre og sige: ’Du sagde, du var ligeglad. Et du nu også så ligeglad – eller lyver du lidt for dig selv?’ Man bliver nødt til at holde fast i det, hvis man er blevet såret, og sige: ’Ja, jeg er trist og tung om hjertet.’ Det er fuldstændigt vanvittigt at jeg ind i mellem har ladet mig gå på af diverse bagateller. Og jeg er bestemt ikke stolt af det. Men hvis ikke jeg erkender mine følelser, så løber de bare efter mig og råber mig i nakken.” Sårbarhed er vel også en gave? ”Ja, men det er også en belastning. Nogle gange kunne jeg godt ønske mig, at jeg vandrede rundt i en bedre rustning. Godt at jeg ikke er i en veritabel krig, for så var jeg stukket ned for længst. Jeg har lært af min mor – ej, det har jeg ikke fået skrevet i min bog – det bedste jeg kan sige om mig selv er, at jeg restituerer let. Jeg kommer mig. Og jeg er god til at komme op på overfladen igen.” Kigge sig over skulderen og se de brosten man har lagt ”De mange gange, jeg synes, jeg har haft sorger – jeg har nu ikke haft flere sorger end andre mennesker – har jeg nogle gange tænkt, mens jeg var midt i bearbejdelsen, at jeg ingen vegne kom. Men hvis man gør sig den ulejlighed lige at vende sig om og kigge sig over skulderen og se ned på alle de brosten, dvs. det arbejde man har lagt i bearbejdelsen af sine sorger, så vil man se, at man har lagt kæmpemange meter, måske halve kilometre. Det kan være et mere opløftende og motiverende

7 syn, end hvis man kigger ud i horisonten og synes, at der er lang vej endnu og at man ingen vegne kommer.” ”Fx har jeg det sådan, når jeg løber – det gør jeg desværre ikke for tiden – og jeg kigger frem og ved at jeg skal helt derhen, hvor horisonten er en prik, sådan langt, langt væk, hvor jeg måske lige kan skimte et hjørne, så bliver jeg sådan helt pust-pust. Synes ikke jeg kommer nogen vegne. Men så fokuserer jeg på noget, der ligger to eller fire meter fremme. Det kan være et blad, en sten, en blomst, en gren eller et husnummer. Og lynhurtigt kan jeg sige til mig selv: ’Hold da op, nu er jeg kommet forbi den hurdle’.”

ved, om hun mener det bogstaveligt eller som en morsomhed. ”Men det kunne jeg jo ikke vide, dengang jeg kastede mig ud i at lave kunst og design. Jeg havde ingen forventninger om, at jeg skulle tjene de store penge.”

Du mener, at du opdeler i delelementer? ”Lige præcis. Der er den måde, jeg løber på og det er også den måde, man kan se på sin sorgbearbejdelse.”

Jeg opfatter det sådan, at dine forældre har givet dig et hav af indgange til, hvordan man kan få appetit på livet. ”Det var sødt sagt. Rart at du som udenforstående har fået det ud af bogen. Jeg har skrevet bogen med varme hænder. Men jeg kan jo ikke sidde og lave om på en ulykkelig barndom. Den var ikke 100 % ulykkelig, men den havde store passager eller store klumper af ulykkelighed. Det kan jeg ikke løbe fra. Men jeg tror, mine forældre gjorde det bedste de kunne – og det synes jeg er noget. Hvis de havde vidst, at det ville afstedkomme ulykkelighed, sorte huller og bedrøvelighed i mit hoved, så ville de måske have ageret anderledes. Men jeg mener da, der er mange, der får børn og som ved gud ikke gør det bedste de kan.... Nogle gør det bedste, de kan. Andre gør det ikke engang tilnærmelsesvist.”

Man kan derved overkomme livet, mener du? Hvad er meningen med livet? ”Det med meningen – den er svær. Jeg leder selv hele tiden efter den. I kunsten, i kærligheden – og nok allermest i nærværet. Jeg oplever for eksempel, at der er meget nærvær i det, du vil tale med mig om. At overflade-skrammel er ligegyldigt for dig og du kræver noget af mig. Nærvær og oprigtighed. Og det skal man indstille sig på, hvis man vil have kontakt med dig – og også med mig. Man kan jo ikke være nærværende hele tiden, men når jeg oplever nærvær, andres nærvær og mit eget nærvær, så ligger meningen med det hele et eller andet sted dér omkring, er jeg overbevist om.” Kunst, design og penge – og sko og tasker Er du blevet rig af din kunst? ”Økonomisk? Hammer rig,” siger Monica Ritterband med en bragede stor latter. En latter, der er så stor, at jeg faktisk ikke

Det giver mening og det giver også til livets opretholdelse? ”Ja, det gør det. Det går rigtig godt.” Der er nogen der har en forestilling om, at en kunstner kan leve på ingenting? ”Ikke mig. Jeg elsker gode sko! Sko og tasker.”

I din bog forekommer du at være et meget overbærende menneske. Er du det? ”Det er jeg ikke, men jeg vil rigtigt gerne være det.” Og du har nemt ved at tilgive? ”Ja, det har jeg nemt ved.”

Nyhed

er du en af de mange der får fiskeopstød? Med Pikasol Anti-Opstød kan du endelig få en fiskeolie, der med dokumenteret effekt vedligeholder et sundt hjerte, og med 100 % garanti ikke giver dig fiskeopstød. Vi garanterer fuld effekt eller pengene tilbage. Læs mere på pikasol.dk

-lig hilsen

Når hjerterytmen kommer ud af kurs Mange mennesker har hjerterytmeforstyrrelser periodevis eller permanent. Der findes medicinsk behandling og i de senere år har man også haft gode resultater med at brænde de forstyrrende impulser væk. Ablation hedder behandlingen, som i avanceret form styres af magneter. Læs med her og bliv klogere på din egen hjer terytme.

Hjerteflimmer eller atrieflimren som det hedder mere korrekt, er den hyppigst forekommende hjerterytmeforstyrrelse i Danmark. 13.000 mennesker indlægges årligt med atrieflimren, men man anslår, at mange flere danskere har denne rytmeforstyrrelse, som giver hurtig hjertebanken, åndenød, træthed og nedsat kondition. Almindeligvis vil behandlingen være medicinsk eller DC-stød, men i de senere år har lægerne også kunne tilbyde patienterne hjertebrænding eller ablation, hvor man fører et varmegivende kateter via lysken ind i hjertets forkamre og stopper de forstyrrende impulser. Det sker ved at brænde en masse små punkter, som tilsammen danner en barriere af arvæv, som de elektriske impulser ikke kan passere. Denne metode er blevet videreudviklet til en avanceret ablation, som involverer magneter og et kateter så blødt som kogt spaghetti. I enden af kateteret sidder en lille brænder, som kan føres rundt i hjertet og brænde de punkter, som laver kludder i hjerterytmen. Og hvad måske er endnu vigtigere, så kan den bløde slange ikke lave skader i hjertet, mens det dirigeres rundt. De traditionelle katetre er mere stive, så lægerne kan komme til at prikke hul på hjertet. Den nye højteknologiske behandling af hjerteflimmer kaldes magnetstyret radiofrekvens ablation. Rask Magasinet er på Rigshospitalet for at interviewe overlæge Steen Pehrson om metoden. Han har arbejdet med hjerterytmeforstyrrelser i mere end 20 år og er en af de mest vidende eksperter inden for dette felt. En magnetstyret hjerteoperation skal netop til at gå i gang denne torsdag eftermiddag, og Steen Pehrson foreslår, at vi går hen på operationsstuen for at se, hvordan det foregår. Klassisk musik og lyden af fire ton magneters rumlen En behagelig, fredfyldt stemning slår os i møde, da vi træder ind i rummet. Lyden af klassisk musik fylder operationsstuen og er med til at få den lokalbedøvede hjertepatient til at slumre hen. Patienten lider som mange andre danskere af hjerteflimmer, der griber ind i hverdagen ved at gøre hende forpustet selv ved små fysisk anstrengelser og desuden er det angstprovokerende, når hjertet ikke slår i den rytme som det skal. Og det er netop de forstyrrende elektriske signaler, som lægerne vil forsøge at bringe til ophør med deres avancerede udstyr. I operatørrummet, som ligger i forlængelse af operationsstuen, er overlæge Xu Chen og en tekniker ved at gøre klar til operationen. De sidder foran en række computerskærme, som skal guide dem ind i patientens hjerte. Lidt efter høres en ny lyd; nemlig lyden af fire ton magneter, som udsender en massiv lavfrekvent rumlen.

En skånsom medicinsk behandling af åreforkalkning som har været anvendt med succes i Danmark de sidste 20 år på private lægeklinikker. Vil du høre nærmere så kontakt

EDTA-Patientforeningen

Tlf. 86 52 19 19 ell. Tlf. 55 72 01 54 woc@vip.cypercity.dk www.edta-patientforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Karen Vistesen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Behandlingen af hjerteflimmer vil almindeligvis være medicinsk, men i de senere år har lægerne også kunne tilbyde patienterne hjertebrænding eller ablation, hvor man fører et varmegivende kateter via lysken ind i hjertets forkamre og stopper de forstyrrende impulser. Inden de kæmpestore plastikindkapslede magneter bliver sat i arbejde, skal Xu Chen føre tre tynde katetre ind i kvindens hjerte. De bliver ført ind gennem venerne i lysken og videre op i kvindens hjerte. Manøvren tager kun få minutter og der ses kun en lille smule blod. Imens holder en sygeplejerske kvinden i hånden og fortæller stille og roligt, hvad der foregår omkring hende. To af katetrene sørger for løbende EKG-målinger (elektrokardiografi) under operationen, og det ene er tilsluttet en pacer, som kan kickstarte hjertet, hvis rytmen bliver for langsom. Men den vigtigste aktør er det tredje kateter, som skal brænde hjerteflimmeren væk. I modsætning til almindelige katetre er det som allerede nævnt blødt og bøjeligt og kan kun vækkes til live takket være det kraftige magnetfelt, som nu indhyller kvinden på operationsbordet. Princippet i behandlingen er, at katetret følger magnetfeltet, og på den måde kan Xu Chen styre det med millimeters nøjagtighed med små tryk på pc-tastaturet. Fodpedaler og tryk på piletasten Fra nu af er det katetrene inde i kroppen, som gør arbejdet. Xu Chen indtager sin plads foran skærmene i operatørrummet, og med et tryk på en fodpedal aktiverer han røntgenapparatet, der hænger over patienten. Med røntgenbilleder kan han se, hvor langt katetrene er nået, og med små, hurtige tryk på piletasten styrer han dem sikkert frem mod hjertets forkamre. Når han kommer frem til de områder, hvor de forstyrrende elektriske signaler befinder sig, aktiverer han varmelegemet i det bløde kateter ved at trykke på brænderfodpedalen . Et sekund senere dukker et rødt punkt op på hjertebilledet. Lidt efter er punktet helt væk. ”Se, nu er det i orden,” siger Xu Chen. Teknikeren, som sidder ved siden af Xu Chen, samler på sin computer de transmitterede data om hjertepatienten i en særlig computer beregnet til at skabe tredimensionelle billeder af hjertet. Med den som guide kan personalet i kontrolrummet hele tiden se, hvor i hjertet kateteret befinder sig og følge med i, hvor der er blevet brændt. De næste seks timer efter ablationen skal patienten hvile sig, for hun har fået blodfortyndende medicin oven i sin sædvanlig forebyggende behandling, og det betyder, at blødningsrisikoen er forhøjet. Hun har fået brændt de forstyrrende elektriske impulser væk i hjertet, og hvis operationen lykkes, vil hun være en rask kvinde, når hun forlader Rigshospitalet.

En fejlfunktion i det elektriske system Tilbage på kontoret, fortæller Steen Pehrson, at hjerteflimmer kan vise sig på mange måder, idet hjertet både kan slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. Det er dog ikke altid tegn på at der ligger behandlingskrævende hjertesygdom bag uregelmæssig hjerterytme. ”For en del personer er rytmeforstyrrelsen lejlighedsvis med enkelte anfald per måned eller per år ligesom migræne. Hvis man har et migræneanfald om året, så er det måske ikke noget, man skal behandles for. Men for andre kan anfaldene tage til i længde og hyppighed, for til sidst at blive en permanent rytmeforstyrrelse. Det kan være til stor gene for de pågældende mennesker, men mange har kun beskedne gener af rytmeforstyrrelser. Et fåtal kan blive ramt af slagtilfælde grundet den øgede tendens til blodpropdannelse i forkamrene,” siger Steen Pehrson. Den præcise årsag til hjerteflimmer kendes ikke. Men man ved, at rytmeforstyrrelser hænger sammen med, at noget går galt i hjertets elektriske system. ”Hjertets pumperytme styres af sinusknuden i højre forkammer,” forklarer Steen Pehrson. ”Man kan også kalde sinusknuden for hjertets egen pacemaker, fordi den sørger for, at hjertet trækker sig sammen på en velkoordineret og regelmæssig måde. I det velfungerende hjerte udsender sinusknuden 50 til 70 impulser per minut i hvile og øger takten til op mod 170 slag per minut under psykisk eller fysisk anstrengelse. Den enkelte impuls breder sig gennem et særligt ledningssystem af nervefibre ud i forkamrene, som trækker sig sammen og pumper blodet videre til hjertekamrene, som derefter trækker sig sammen og fører blodet ud i kroppen, hvilket kan mærkes som puls i pulsårerne, for eksempel ved håndled og på siden af halsen.” Alt for meget fart på Ifølge Steen Pehrson startes hjerteflimmer af en meget hurtig pulsafgivelse på op imod 600 impulser i minuttet fra muskelfibre i de

Der er fortsat usikkerhed omkring årsagen til hjerteflimmer. Arvelige forhold kan formentlig gøre sig gældende. Men også forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer medfører en øget risiko.

blodårer (lungevenerne), som fører iltet blod fra lungerne ind i venstre hjerteforkammer. Disse alt for hurtige impulser gør at forkamrene sitrer uden effektiv pumpefunktion. En del af impulserne sendes videre til hjertets forkamre, så patienten får en høj og uregelmæssig puls. Det kan betyde, at man får en hurtig og uregelmæssig hjerterytme, åndenød, træthed, uro i brystet og nedsat kondition. Umiddelbart skulle man tro, at en sådan rytmeforstyrrelse altid vil være generende, men Steen Pehrson siger, at der er en del personer som faktisk kun oplever få eller ingen symptomer. De typiske årsager til hjerterytmeforstyrrelser er åreforkalkning, andre hjerte- og lungesygdomme, for højt blodtryk og for højt stofskifte. Mennesker med diabetes kan have øget risiko for at få hjerteforstyrrelser. Endvidere kan feber, stress og livsstil have indvirkning på hjerterytmen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Diagnose og behandling Diagnosen hjerteflimmer stilles ud fra patientens egen beskrivelse af sine symptomer og en grundig lægeundersøgelse. Ifølge Steen Pehrson vil det ofte være den uregelmæssige puls, som får lægen til at tage et elektrokardiogram, EKG, hvor man kan se, at der er tale om hjerteflimmer. Lægen vil også lave en ultralydsundersøgelse af hjertet og tage blodprøver for at se blodprocent og indholdet at

Viden om hjerte og hjerne til dig med atrieflimren Atrieflimren, hjerteflimmer, forkammerflimren eller bare ’flimmer’. Navnene dækker over en uregelmæssighed i hjerterytmen, som giver en øget risiko for at få en blodprop i hjernen. Læs mere på www. atrieflimren.dk

Læs b - at l l.a om e sygd ve med atrie ommen flimre n

ABCD

I balance med DC-stød og brænding Engang imellem behandles hjerteflimmer med såkaldt DC-stød. Det vil sige et elektrisk stød, som gives under en kortvarig fuld bedøvelse. ”Behandlingen kan virke lidt dramatisk, men det er generelt en meget sikker og effektiv måde til at bryde det enkelte anfald og normalisere hjerterytmen. Ulempen er, at der ikke er nogen garanti for, at den normale rytme fortsætter,” siger Steen Pehrson. Hos de svære tilfælde tilbydes kateterablationsbehandling eller magnetstyrets radiofrekvens ablation, som udføres på Rigshospitalet, Skejby, Varde, Ålborg, Odense og Gentofte sygehus. Operationen tager fra to til fire timer og foretages i lokalbedøvelse. En lille risiko er der altid Ifølge Steen Pehrson er der ingen særlige forholdsregler efter behandlingen. Dog skal patienten have blodfortyndende medicin både nogle måneder før og efter behandlingen. ”Indgrebet er ikke helt ufarligt,” siger han. ”I 1-2 procent af behandlingerne tilstøder der komplikationer, som er alvorlige. Det kan dreje sig om forsnævring af lungevenerne, blodprop i hjernen, blodansamling i hjertesækken og lækage fra venstre forkammer til spiserøret. Det er derfor vigtigt, at patienten før behandlingen er grundigt orienteret om indgrebet og sammen med en læge har afvejet fordele og ulemper.”

Dit hjerte har brug for en god søvn!

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø hænger sammen? Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø. Tag en snak med din læge! Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

Kidnakken 11, DK-4930 Maribo · Tel. +45 5475 7549 · www.maribomedico.dk

Modelfoto: Scandinavian Stock Photo.

salte i blodet ligesom man vil tage røntgenbillede af lungerne samt kontrollere stofskiftet. Hjerteflimmer behandles som nævnt først og fremmest medicinsk med lægemidler mod rytmeforstyrrelser, eventuelt i kombination med blodpropforebyggende lægemidler. Hjerteflimmer indebærer en risiko for blodpropdannelse, som kan sendes ud i kredsløbet og eksempelvis give slagtilfælde i hjernen. En del af den medicinske behandling omfatter derfor også blodfortyndende midler i form af Marevan/Marcoumar eller det ny lægemiddel Dabigatran (Pradaxa), fortæller Steen Pehrson.

De transmitterede data om hjertepatienten samles i en særlig computer beregnet til at skabe tredimensionelle billeder af hjertet. Med den som guide kan personalet i kontrolrummet hele tiden se, hvor i hjertet kateteret befinder sig og følge med i, hvor der er blevet brændt.

På Rigshospitalet behandles årligt 450 patienter med brænding i hjertet. Halvdelen af disse patienter lider af forkammerflimmer. Behovet for denne behandling er voksende, og det har medført lang ventetid for mange patienter. Brænding i hjertet for atrieflimren tilbydes sædvanligvis kun patienter, der har prøvet andre behandlingsformer, herunder medicinsk behandling uden resultat. For at øge chancerne for et godt behandlingsresultat og minimere risikoen for komplikationer kræves det normalt, at patienten er under 75 år og ikke lider af andre hjertesygdomme. Patienten skal have udtalte symptomer på forkammerflimmer, og symptomerne skal helst forekomme i anfald. Hvad man selv kan gøre for at forebygge Der er fortsat usikkerhed omkring årsagerne til, at den enkelte person får hjerteflimmer. Arvelige forhold, som man ikke kan påvirke, kan gøre sig gældende. Da forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer medfører en øget risiko, vil en hensigtsmæssig livsstil muligvis kunne mindske risikoen. Derfor er det en god ide at indbygge motion og sund kost, samt kontrol af blodtryk i sine hverdagsvaner, siger Steen Pehrson.

Hjerteflimmer Cirka fem procent af befolkningen over 65 år lider af hjerteflimmer eller atrieflimren, som den kaldes i fagsproget. Hjertets normale pumperytme – sinusrytmen – er 50 til 100 slags i minuttet. Ved rytmeforstyrrelser kan den komme helt op på 250 slag i minuttet. Symptomerne er hurtig og uregelmæssig hjertebanken, åndenød, uro i brystregionen, træthed og nedsat kondition. Årsagerne til den alt for hurtige hjerterytme kan typisk være åreforkalkning, andre hjerte- og lungesygdomme, for højt blodtryk og for højt stofskifte samt diabetes. De hurtige slag kan medføre, at forkamrene ikke trækker sig ordentligt sammen med risiko for, at blodet klumper sammen i forkamrene og udløser blodpropper, specielt i hjernen. Behandlingen er frekvens- og rytmekontrollerende medicin, eventuelt kombineret med blodpropfortyndende medicin. 15 procent har ikke gavn af denne behandling. Hos de svære tilfælde tilbydes kateterablationsbehandling/ overbrænding, der fjerner eller mindsker hjerteflimmer hos 75 procent af patienterne. Ud over hjerteflimmer (atrieflimren) findes der andre former for hurtig hjerterytme, som også kan behandles med medicin eller ablation, hvorimod langsom hjerterytme kan behandles med pacemaker. Kilder: Hjerteforeningen og sundhedsstyrelsen.

ICD – en ny type pacemaker til hjertet Foto: Rigshospitalet.

Danske hjertespecialister afprøver i øjeblikket en ny avanceret pacemaker på en stor gruppe hjertepatienter. Den hedder ICD - Implanterbar Cardioverter Defibrillator – og skal nu vurderes over et forløb på to år.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”ICD’eren er en forholdsvis ny og avanceret pacemaker til hjertet. Forstået på den måde, at den allerede kendes fra andre lande. Men nu vil vi også afprøve den her i Danmark, selvom vi allerede har en etableret behandling med gennemprøvede præparater til at afhjælpe hjertesvigt. De, der er kommet i betragtning til forsøgsperioden, er en bestemt patient-gruppe, som ikke tidligere har haft et alternativt tilbud.” Det siger professor i hjertesygdomme på Rigshospitalet i København, Lars Køber, om den avancerede pacemaker med navnet ICD – Implanterbar Cardioveter Defibrillator. Sammen med de fire øvrige hjertecentre i Danmark – Århus, Ålborg, Odense og Gentofte - blev projekt ”Danish” sat i gang i marts i år.

Projekt ”Danish” med den avancerede pacemaker ICD er sat i gang på Rigshospitalet og de fire øvrige hjertecentre i Danmark, Århus, Ålborg, Odense og Gentofte. Ud af 1.000 patienter, der har haft eller er i fare for at få hjertestop, har man ved almindelig lodtrækning fundet 500, som nu er i fuld gang med afprøvningen.

500 med i forsøget Ud af 1.000 patienter, der har haft eller er i fare for at få hjertestop, har man ved almindelig lodtrækning fundet 500, som nu er i fuld gang med afprøvningen. Alle har fået indopereret ICD’eren og skal i et forløb på to år løbende udfylde omfattende spørgeskemaer, hvor man kigger både på den fysiske og psykiske tilstand hos patienten efter implantationen: ”I de to år vil vi undersøge, om det er en bedre behandling til patienter med forstørret hjerte og nedsat pumpefunktion. Vi vil finde ud af, om det er et tilbud, der fremover også bør være i Danmark,” siger Lars Køber.” Hjælpsomme stød Pacemakeren giver elektrisk stød til hjertet via ledninger, der er ført fra ICD’eren og ned til hjertet, når den opdager et livstruende anfald af hurtig hjerterytme. ICD’eren kan både behandle langsomme hjerteforstyrrelser – ligesom en almindelig pacemaker – og hurtige hjerteforstyrrelser. Hvis man får et stød af en ICD, føles det som et meget hårdt slag i brystet, mens hurtig pacing enten slet ikke kan mærkes eller blot fornemmes som hjertebanken. De elektriske stød fra en defibrillator genopretter den normale hjerterytme. Samtidig fungerer defibrillatoren som en almindelig pacemaker. Hjertets vogter En defibrillator kan blandt andet hjælpe personer, som har oplevet hjertestop på grund af hurtig hjerterytme eller personer med høj risiko for at få livstruende hurtig hjerterytme som følge af for eksempel arvelig hjertesygdom eller nedsat pumpefunktion, der skyldes en blodprop i hjertet. Lægerne understreger, at når man har en hjertesygdom, et det ekstra vigtigt at være fysisk aktiv. Så det gælder altså også

de nye ICD-patienter. En vigtig regel er, at hvis man tidligere har været i god fysisk form, skal man være opmærksom på, at der bør bygges forsigtigt op til det tidligere træningsniveau. For voldsom aktivitet kan medføre en uhensigtsmæssig risiko for at ICD’eren aktiveres. Som det udtrykkes: ”Den skal ikke provokeres – den skal være hjertets vogter.”

ICD-operation ICD’eren indopereres under lokalbedøvelse i en lomme lige inde under huden på brystkassens forside, fem centimeter nedenfor venstre kraveben. Herfra føres to eller tre elektroder ned til hjertet via en blodåre. Elektroderne føres til nøje udvalgte steder i hjertekammeret, hvor de placeres. Når det er sket, måler lægen, hvor lidt strøm der skal til for at få hjertemusklen til at trække sig sammen. Operationen varer 1-2 timer.

Hvis briller ikke er nok

- hjælper vi dig med at udnytte dit restsyn På Kommunikationscentret - Region Hovedstaden - kan du få hjælp til at håndtere syns-, høre- og andre kommunikationsvanskeligheder.

Kontakt os på tlf. 45 11 46 00

www.komcentret.dk

”Min kickstarter til et bedre liv” Asger Nielsens nye og avancerede pacemaker, ICD’eren, er stadig kun et forskningsprojekt forbeholdt 500 hjertesvage danskere. Men efter knap et halvt år med ’kickstarteren’, som den 59-årige restauratør kalder sin indopererede pacemaker, er han mere glad end længe – for nu har han atter energi og forventninger til en god og lang fremtid.

”Det er godt gjort! Nu kan man ikke engang få lov til at stille træskoene, hvis man vil. For så går kickstarteren jo bare i gang...” Den 59-årige restauratør fra Hillerød, Asger Nielsen, har aldrig været manden, der flager med sine følelser. Derfor denne typiske bemærkning. Men alle de, der i det daglige færdes omkring ham, har på det sidste mærket en tydelig forandring. Asger Nielsen er blevet en gladere og mere positiv mand. Og den enkle, men komplicerede forklaring er, at han har fået ekstra pumpekraft tilført sit hjerte – via tre elektroder fra ICD-systemet, som i øjeblikket prøvekøres på 500 udvalgte hjertepatienter landet over. Udtrykket kickstarter kommer ind i billedet, fordi den – som den tredje og sidste elektrode til hjertet – er parat til at gå i aktion, hvis det øvrige hjælpeudstyr i ICD-eren skulle svigte: Den giver så at sige et kraftigt spark bagi til den nye ’motor’ i hjertet, så det fortsætter med at slå. Tidligt vrøvl med hjertet Asger Nielsens hjerte har nu slået i 59 år. Men i mange år har det ikke slået regelmæssigt: ”Da jeg var omkring 40 år, tog jeg mig sammen til at gå til læge. Jeg kunne mærke, at der var noget galt. Det føltes, som

Foto: Lars Aksel Jacobsen.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Asger Nielsen er en af de heldige 500 patienter, som har fået indopereret en ny slags pacemaker. Foto: Lars Aksel Jacobsen.

om hjertet slog uregelmæssigt, og jeg kunne jo ikke lade være med at tænke på, om det var noget arveligt. Min far havde faktisk pacemaker. Men lægen sagde bare, at det skulle jeg ikke tage mig af. Alt var godt nok.” Men fornemmelsen af, at hjertet ikke slog, som det skulle, var der stadig. Og ti år efter gik Asger Nielsen igen til læge. ”Her fik jeg taget et hjertekardiogram. Det viste rent faktisk, at

Nyt håb for kredsløbspatienter

- uden smerter og bivirkninger!

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • S k inne be ns s å r de r ik k e vil he le s Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04

Blodprop i hjernen Lige efter fik Asger Nielsen imidlertid en blodprop i hjernen. Og nu kunne lægerne pludselig godt se, at hjertet slog forkert. Asger Nielsen blev sat i behandling med blodfortyndende hjertemedicin og han fik foretaget en undersøgelse af kranspulsåren i halsen Det viste sig, at der var to forsnævringer: ”Stadig blev der ikke gjort noget ved det. Men nu begyndte jeg også at få åndenød ved selv den mindste aktivitet, så der blev foretaget en ny undersøgelse. Og så skete der endelig noget efter de mange års venten.”

”Men jeg må indrømme, at jeg er glad for god mad. Så nu skal jeg i gang med en slankekur, det kan øge min energi og forhåbentlig forhindre eller kurere den snigende gigt, jeg kan mærke i hofterne.” Asger Nielsen slutter: ”Og så skal jeg have noget mere målrettet motion. Jeg kan godt lide havearbejde og har en stor have at rode i, men længe er det ikke blevet til så meget. Og så er det mit mål, at jeg fremover vil cykle frem og tilbage til mit arbejde så ofte som muligt.” ICD’eren er en forholdsvis ny og avanceret pacemaker, som kan give stød til hjertet, hvis nødvendigt, men som også kan behandle langsomme såvel som hurtige hjerteforstyrrelser. Pacemakeren sidder i en lomme under huden.

Ballon-udvidelse Asger Nielsen fik indopereret to balloner i hjertet, der skulle udvide blodårerne. Stadig havde han dog åndedrætsbesvær ved den mindste aktivitet, og lige efter ballonoperationen kom tilbuddet om at være med i ICD-projektet i marts i år: ”Jeg er glad for, at jeg kom ud af lodtrækningen, som en af dem, der nu skal prøve det nye system i de næste to år. Selvom jeg er hjertepatient, er jeg ikke bange – og min kone er også blevet meget mere tryg, efter at jeg har fået den nye pacemaker ind. Så det har kun været godt det hele – og jeg ser meget positivt på fremtiden.” Vægtproblemer Asger Nielsen rører sig meget i sit job som restauratør, men har alligevel svært ved at tabe sig. Det skyldes ikke, at han lever op til myten om at der ryges og drikkes meget i netop hans arbejdsmiljø. Asger Nielsen drikker stort set aldrig alkohol og har også lagt de 10-15 daglige smøger på hylden:

Foto: Lars Aksel Jacobsen.

hjertet slog uregelmæssigt. Men igen fik jeg at vide, at det skulle jeg ikke tage mig af.”

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er terapeutisk niveau og u

Over en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, tryghed og behandlingskvalitet. Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin

Førstehjælp ved hjertestop redder rigtigt mange liv Ved hjertestop er det af afgørende betydning at få hjælp med samme. Man skal sørge for at give hjertemassa ge, så godt som man kan, hvad enten man nogensinde har lært førstehjælp eller ej, hvis man finder en person, der ikke trækker vejret. Og man skal vide, at man principielt ikke kan gøre noget forkert. ”Det giver tryghed at vide og måske får det en til at turde at gå i gang med hjertemassage,” forklarer Berthel Funch. • Tekst og foto: Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år rammes omkring 3.500 danskere af pludseligt hjertestop udenfor hospital og i omkring halvdelen af tilfældene sker det uden noget forvarsel. Folk kan falde om hvor som helst: På arbejdspladsen, i supermarkedet eller på gaden. Når det sker, er det af afgørende betydning, at man reagerer med det samme. Er det ingen vejrtrækning, må man straks give hjertemassage. ”Ved hjertestop bliver folk livløse og trækker ikke vejret. I ca. 10 minutter er der elektrisk aktivitet eller flimmer, men hjertet kan ikke pumpe,” siger Berthel Funch, der er uddannet ambulance niveau 2 behandler, underviser i livreddende førstehjælp samt ejer virksomheden www.foerstehjaelp.com: ”For hvert minut, der går uden hjælp, forsvinder chancerne for at blive vækket til live. For hjertet og hjernen dør uden ilt. Der findes mange skrøner, der får folk til at undlade at hjælpe. Men man kan principielt ikke gøre noget forkert. Nye guidelines i dag siger således, at det er vigtigt at gå i gang med at massere hurtigst muligt for at holde kredsløbet i gang ved at trykke på brystbenet midt imellem brystvorterne. Man skal blive ved med at trykke uden afbrydelse, indtil man enten kan få fat i en hjertestarter eller ambulancen kommer. Og hvis man kan, giver man også kunstigt åndedræt – 30 tryk og så to indblæsninger.” Ifølge guidelines er det vigtigste hurtig hjertemassage Berthel Funch medgiver, at de fleste mennesker føler sig usikre, hvis de oplever et menneske falde om med hjertestop. De mangler mod til at tage det første skridt og yde førstehjælp i form af hjertemassage. Angst for at gøre noget forkert eller at skade personen, kan at få de fleste til at stoppe med at yde hjælp af frygt for at gøre noget forkert. ”Man skal vide, at det er det nemmeste i verden at blive i tvivl, men man er nødt til give hjertemassage, hvis et menneske med hjertestop skal have en chance for at overleve. Jeg har oplevet, når jeg er kommet ud med ambulancen, at folk har stået uden at gøre noget. De har for at gøre noget ganske vist sat brillerne på plads og løsnet slipset på den, der er faldet om med hjertestop, men de har ikke gjort mere,” siger Berthel Funch og fortsætter: ”Det er dog blevet bedre inden for de sidste 5-10 år. Folk er blevet mere modige. Og det er ved at trænge igennem, at det redder liv at give hjertemassage.” Dansk Råd for Genoplivning, DRG, kommer hvert femte år med

STOMIFORENINGEN COPA STIFTET 1951 Foreningens formål er at varetage interesser for stomi- og reservoiropererede samt personer med sygdomme, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. COPA yder gratis rådgivning til mennesker, der skal have eller har fået en stomi/reservoir.

www.copa.dk • sekretariatet@copa.dk • tlf. 5767 3525

Berthel Funch er uddannet ambulance niveau 2 behandler, røgdykker samt brandmand og har 24 års erfaring. Han har de sidste 10 år undervist i livreddende førstehjælp primært i større virksomheder og offentlige institutioner. Han ejer desuden kursus- og salgsvirksomheden www.foerstehjaelp.com nye guidelines til førstehjælp ved hjertestop. De nye guidelines fra oktober 2010 lægger nu først og fremmest vægt på, at man skal trykke dybt nok, at man skal være fokuseret på at give hurtig hjertemassage ved hjertestop og at man skal afbryde så få gange som muligt. Det kan være svært og føles grænseoverskridende at komme tæt på et andet menneske, der har øjeblikkelig brug for hjælp. ”Man skal støtte op om den, der tager det første skridt til at hjælpe, for det kræver mod at gøre det. Og man skal huske på, at den der falder om, har akut brug for ilt til hjernen. Det får man kun ved at få cirkulation,” siger Berthel Funch. ”Hjernen skal have ilt. Det er hele essensen af hjertemassage. Hjertet går ikke i gang af hjertemassagen, men virker ved at holde personen med hjertestop kunstigt i live, indtil en hjertestarter eller ambulancen kommer.” Stød indenfor 4-5 min betyder, at 40-50 % overlever hjertestop Hjertestartere findes flere og flere steder. På nuværende tidspunkt (10. sept., red.), er der placeret 4.768 hjertestartere rundt omkring i landet på i de fleste tilfælde nemt tilgængelige steder. Når man ringer 112, vil man hurtigt kunne få at vide, hvor den nærmeste hjertestarter er. ”Hjertestarterne har vitterligt deres berettigelse og det giver tryghed at vide, at de findes. Hvis stød fra hjertestarteren kommer indenfor 4-5 minutter, så vil mellem 40 og 50 % med hjertestop overleve. Selvfølgelig med forbehold for personens almene tilstand og alder taget med i betragtning,” siger Berthel Funch. ”Når man har handlet med det samme og givet hjertemassage indtil en anden har hentet hjertestarteren eller indtil ambulancen kommer, vil man have en god selvfølelse. Men forestil dig, hvordan du vil have det bagefter, hvis du ikke gjorde noget,” spørger han. ”Du skal ikke være bage for at gøre noget forkert eller dumme dig. Du skal bare gå i gang.”

Hvad er en hjertestarter En hjertestarter eller en defibrillator er en ikke særligt stor batteridrevet maskine, der betjenes manuelt. Den indeholder en simpel vejledning og en stemme fortæller roligt, hvad man skal gøre og man kan således ikke gøre noget forkert. Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, der er stoppet, til at pumpe igen. Dermed reddes liv. Hvis du vil se, hvor der er placeret hjertestartere i nærheden af dig, så gå ind på www.hjertestarter.dk, som er udviklet af TrygFonden.

Sammen kan vi redde flere liv Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital. Kun 6,5 % overlever. Med livreddende førstehjælp, kan op mod 400 flere liv reddes. Derfor donerer TrygFonden hvert år 100 hjertestartere bl.a. til klubber og foreninger rundt om i landet. Du kan søge om en hjertestarter på trygfonden.dk Registrér din hjertestarter Har du allerede en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

I 2011 donerer TrygFonden 500 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

tema

Ludomaner lever i evig, hemmelig jagt på penge For ludomaner handler livet mest om tre ting: at skaffe penge, at spille og at holde spillet hemmeligt. Spille trangen har enorme personlige og økonomiske omkostninger, men ludomanerne kan hjælpes ud af misbruget. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Omdrejningspunktet for ludomaner er at skaffe penge. Trangen til at spille er så stor, at de mister sansen for, hvad der er rigtigt og forkert og ikke får dårlig samvittighed over at bruge penge, de ikke har. ”Op mod hver tredje klient, vi har i behandling, har begået kriminalitet for at finansiere spil eller spillegæld. Men for alle gælder det, at de lever i en hemmelig verden, hvor de prøver at skaffe penge på alle mulige måder og samtidig holde det skjult,” siger Søren Skensved, der er behandlingsleder i Dansk MisbrugsBehandling. Mange ludomaner er dygtige til at skjule, at de spiller, og familien får ikke øje på det, før det er helt galt. ”Spil lugter ikke, og det kommer ofte som et chok for familien, når ballonen pludselig brister. Måske kommer ægtefællen først i postkassen en dag og finder den tredje rykker på 60.000 kroner på et AcceptCard, eller ludomanen er blevet bortvist fra sin arbejdsplads på grund af underslæb. De henvendelser, vi får, er næsten altid på baggrund af en afsløring.” Afsløringen udløser oftest en kæmpe krise. Familiemedlemmerne er frustrerede og vrede. De føler sig snydt og har svært ved genvinde tilliden til ludomanen. ”Der ligger et meget stort arbejde her. Ludomanen har måske brugt fælles midler og sat familien i gæld flere år fremover, og

familien har ikke set det komme. De bliver utrygge ved fremtiden, for løgn er altid en del af ludomani. Spil og løgn er som to hjul på en cykel: når det ene kører, drejer det andet med.” Flugtspil og aktionspil Ifølge Søren Skensved opererer man med to afgørende forskellige former for ludomani. Det er flugtspil og aktionspil. Flugtspil foregår foran spilleautomaterne, mens man betegner poker og sportsspil som aktionspil. ”Ved flugtspil sider ludomanerne foran spilleautomaterne og går næsten i trance, mens de holder virkeligheden på afstand. Ludomanerne ved godt, at de aldrig kan vinde over automaten, som er indstillet på kun at give 80 procent af indsatsen tilbage. Men de får en anden form for gevinst end penge, der rasler ned i skålen. De får en form for lindring. De kommer ind i en ond cirkel, hvor de prøver at lindre den dårlige samvittighed over at spille ved at spille endnu mere.” Flugtspillene er karakteriseret ved at være heldspil, hvor man ikke kan blive dygtigere til spillet. Omvendt forholder det sig med aktionspil. Her kan man opøve en vis færdighed. ”Man kan vinde over en makker, der ikke er så god til kortspil, hvis man ved noget om statistikken, når to hold mødes eller om formkurver.” Ved aktionspil spiller ludomanerne for at opnå selvtillid og power. De drømmer om den store gevinst, om at deltage i internationale tuneringer i Monaco og om at leve af at spille. ”De her ludomaner elsker virkelig penge. De er store i slaget, og der er et kæmpe ego involveret. Det er to vidt forskellige former for afhængighed. Ludomanerne vælger, om de vil ”op eller ned” i deres rus.” Behandling på flere fronter De to grupper af ludomaner kræver forskellige former for hjælp, men første led i behandlingen er ens for dem begge. Det gælder om at lægge barrierer ind mellem ludomanen og pengene. Man starter med at klippe alle kreditkortene i stykker.

”Op mod hver tredje klient, vi har i behandling, har begået kriminalitet for at finansiere spil eller spillegæld,” siger Søren Skensved, der er behandlingsleder i Dansk MisbrugsBehandling.

Paradentose kan nu behandles mere effektivt med moderne laserbehandling

Faaborgklinikkerne har den nye teknologi Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Sådan kan du teste dig selv Den følgende test indeholder ti kriterier, og kan du svare bekræftende på fem eller flere af disse kriterier, er diagnosen klar – ludoman. Svares derimod bekræftende på tre til fire af spørgsmålene, er der tale om et problem med spil (problemspiller). Og svares der bekræftende på ét til to af spørgsmålene, er du i en risikozone for at udvikle et problemspil. • Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil? • Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding? • Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet? • Spiller du for at slippe for at tænke på dagligdagens problemer? • Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage? • Lyver du over for familie og omgangskreds for at skjule din deltagelse i spil? • Har du begået kriminalitet, f.eks. dankortsvindel, tyveri eller underslæb for at kunne spille? • Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil? • Har du overladt det til andre, familie eller institutioner, at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil? • Har du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol, eller forsøgt helt at stoppe dit spil, uden held? Kilde: Dansk MisbrugsBehandling.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ludomanen føler sig ofte splittet mellem ludomanen og den rigtige person. De to kæmper om, hvem der bestemmer. Når ludomanerne kommer i behandling, er det spilletrangen, der har bestemt rigtig længe. De er meget skamfulde, kan slet ikke se sig selv i øjnene og flere har tanker om selvmord. ”Let adgang til kontanter er klart den største trigger af dem alle. Vi får familien til at administrere økonomien, så ludomanen ikke har adgang til pengene. Han kommer lettere forbi spillehallen, hvis han kun har 50 kroner på sig, for penge er ludomanens stof.” Dernæst arbejder man terapeutisk. For flugtspillerne gælder det om at lære andre mere hensigtsmæssige måder at takle besværligheder på end at flygte ind i spilleverdenen. ”Vi fokuserer på, hvordan man kan løse sine problemer i stedet for bare at lindre dem gennem spil. Hos aktionspillerne arbejder vi med at få bygget selvtilliden op, for den kommer jo ikke ved at vinde to millioner kroner, som de i øvrigt heller aldrig gør. Vi lærer dem at finde et mere realistisk og værdifuldt indhold i livet end den store gevinst. Og så arbejder vi med deres internetadfærd. Computeren er det rene gift for aktionspillerne, og det nytter ikke, at man bare er et enkelt klik væk fra spillene, når man er på nettet. Man har forskellige filtre, man kan lægge ind.” Fælles for de to grupper er arbejdet med at se løgnen over for sig selv i øjnene. På behandlingscentret giver man ludomanerne et mere

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere

Bløder dit tandkød, eller har du fået konstateret parodontose? Parodontal undersøgelse Ifølge nye tyske og amerikanske undersøgelser lider op mod 80% af befolkningerne over 40 år af varierende grader af marginal parodontitis.

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Parodontal sygdom er en microbiel udfordring i et sådant omfang, at parodontal infektion regnes for at være en af de mest almindelige infektioner i verden.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

realistisk billede af, hvad der reelt sker, når de går ned i spillehallen. ”Mange ludomaner retfærdiggør deres spil. De bilder sig selv ind, at de fortjener at spille, fordi de har arbejdet hårdt, at det kun drejer

Just smile klinikken i København anvender test fra scandibiomedical. For yderligere information kontakt Just smile på tlf. 33 13 42 13. Scandibiomedical, Postboks 1141, 1150 København K Distribueres af Lighthouse Dental . Tlf: 4828 5646 . Jan@lighthousedental.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

sig om 100 kroner, eller at de hverken bruger penge på tøj eller cigaretter. Vi prøver på at omstrukturere denne tankegang ved at få dem til at tænke situationen igennem.”

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Splittet i to Søren Skensved beskriver, hvordan ludomanen ofte føler sig splittet mellem ludomanen og den rigtige person. De to kæmper om, hvem der bestemmer. Når ludomanerne kommer i behandling, er det spilletrangen, der har bestemt rigtig længe. De er meget skamfulde, kan slet ikke se sig selv i øjnene og flere har tanker om selvmord. ”Ved afsløringen tvinges de til at betragte situationen udefra og se, hvad de har udsat familien for. Og der går ikke lang tid, før de erkender deres problem. Der er ingen benægtelse, når de ved, at de skylder over 200.000 kroner væk og er blevet bortvist fra deres arbejdsplads. De går hurtigt lige på problemet. Det er chokerende for dem, men billedet står klart. Mange af dem kan sætte præcise ord på, hvordan de bliver egoistiske og ufølsomme, når spilletrangen får overtaget.” En meget stor del af behandlingen i misbrugscenteret går ud på at styrke det rigtige selv. Det gør man ved at reetablere nogle sunde værdinormer og forblive tro mod dem. ”Det er vidunderligt at se, hvor mange ludomaner, der fanger det

Ved flugtspil sidder ludomanerne foran spilleautomaterne og går næsten i trance, mens de holder virkeligheden på afstand.

Får dit hjerte den bedste behandling? Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer. Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Ifølge Søren Skensved opererer man med to afgørende forskellige former for ludomani. Det er flugtspil og aktionspil. Flugtspil foregår foran spilleautomaterne, mens man betegner poker og sportsspil som aktionspil. her. De bliver meget, meget tro mod deres værdier og bliver ærlige og ansvarsfulde. De mærker den forskel, der er, når man lever i overensstemmelse med sine værdier.” Tilliden skal genopbygges På Dansk MisbrugsBehandling hjælper man også ludomanerne med at få styr på det økonomiske kaos. Det giver klienterne meget ro i sindet, når der ligger klare aftaler for, hvordan de skal afdrage gælden. ”I starten virker det helt uoverskueligt for dem, for de har ofte alle rykkerbrevene rodet sammen i en stor, sort plasticpose. Men vi hjælper dem med at få et overblik, lægge budget og indgå aftaler med kreditorer. Og familien indstiller sig på, at budgettet for de næste tre år kun rækker til cykelferie. De synes selvfølgelig, det er ærgerligt, men de accepterer det hurtigt.” Anderledes lang tid tager det at genvinde familiens tillid, og det kommer bag på mange ludomaner, fordi de relativt hurtigt selv får det bedre. ”Men når man spiller, er ens verden fuld af løgn og fortielser. Måske er sommerhuset spillet op, og børneopsparingen er væk, uden at familien vidste det. Så det tager tid at genopbygge tilliden. Ikke nok med at bankkontoen er overtrukket, det er tillidskontoen også. Den står i minus en million. Ludomanerne må sætte ind på tillidskontoen ved at være åbne og ærlige og stoppe med at manipulere, bryde aftaler og lyve. Det er bydende nødvendigt, hvis de vil redde deres familieliv.” Adfærdsudløst afhængighed Til forskel fra alkoholisme eller narkomani, hvor rusen bliver udløst af et stof, får ludomanen sit kick fra sin adfærd. Når ludomanen spiller, udløser det en eksplosion af dopamin i hjernen. Stoffet er en del af hjernens belønningssystem. Ny forskning har vist, at dopaminen frigøres i det øjeblik, man gør sin indsats, så spilleadfærden belønnes uanset, om man vinder eller ej. ”Når en adfærd som spil bliver belønnet, er det et signal til hjernen om, at spillet er hensigtsmæssigt, og at det må ludomanen endelig gøre igen. Det er den mekanisme, der skaber trangen til mere spil.” På Aarhus Universitetshospital i Skejby har forskerne skannet hjernen på ludomaner, mens de spiller. De fandt et markant forhøjet niveau af dopamin i de samme centre, som er aktive, hvis man tager kokain. ”Så det er veldokumenteret, at der er tale om en afhængighed. Den bliver bare skabt ved en adfærd frem for at tage stoffer.”

Ludomani i tal Omkring 100.000 voksne danskere har i varierende grad problemer med pengespil. 25 procent af alle spilafhængige personer i behandling har begået kriminelle handlinger. Over 33 procent af alle spilafhængige personer i behandling har haft tanker om at tage deres eget liv. Langt den overvejende del af spilafhængige personer, der kommer i behandling, kommer ud på den anden side og lever et normalt liv uden spilletrang. En procent af bruttoomsætningen fra spilleautomater går til behandling og forskning. I 2008 drejede det sig om 22 millioner kr. Kilde: Socialforskningsinstituttet.

tema

”Det var ikke et liv, det var et helvede”

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Hver dag siger Andreas på 24 til sig selv: ”Jeg er ludoman, men jeg spiller ikke længere.” Efter at have været spilafhængig i otte år, har han ikke spillet i over et år og til jul kan han se frem til at være gældfri i banken. ”Jeg har overhovedet ikke lyst til at spille mere. Mit liv var så kompliceret, så fyldt med løgn, bedrag og den evige jagt på at skaffe penge. Det var som at have et fuldtidsjob ved siden af sit almindelige job. Når man kommer ud af afhængigheden, er hver dag et mirakel. Jeg har accepteret, at jeg er ludoman, men jeg har vundet over min afhængighed.” Da Andreas havde det allerværst, insisterede hans mor på, at han gik i behandling. Han nåede at gå op og ned ad trappen syv-otte gange, inden de kom af sted til Dansk MisbrugsBehandling. ”Jeg indså, at jeg stod ved en skillevej. Hvis jeg var fortsat med at spille, er jeg overbevist om, at jeg var endt som hjemløs og nok ikke havde levet i dag. Jeg var så langt ude, kunne ikke holde mig selv ud og hadede alle omkring mig.” Dagbog har erstattet lottokuponer Hver tirsdag går Andreas til møde i Anonyme Spillere, hvor han også har tillidsposten som kasserer. ”Jeg ser frem til de møder og lader mentalt op til dem hele tirsdagen. Det holder mig fast i troen. Det er nødvendigt at få hjælp udefra, når man er så ramt, som jeg var.” De første 14 dage af behandlingen fortsatte Andreas med at spille, men så kom den allersidste rest af samvittighed op i ham. ”Jeg fik støtte og tilgivelse og besked på at være ærlig. Det var fantastisk.” Som et led i behandlingen skriver Andreas dagbog om alle sine længsler og drømme. ”I stedet for at udfylde felterne på en lottokupon skriver jeg alt, hvad der foregår i hovedet på mig. Det er som en åbenbaring for mig. Nu har jeg modet til at vise, hvordan jeg tænker og føler, og jeg er blevet meget bedre til at sige fra og være tro mod mine principper.” Ludoman som 15-årig Andreas’ karriere som ludoman begyndte, da han var 15 år og forældrene blev skilt. Indtil det tidspunkt havde han haft en lykkelig barndom i en lille forstad uden for Aalborg. ”Det var en enorm omvæltning i mit liv. Jeg måtte undvære min far, og vi sad tilbage med en kæmpe gæld. Vi havde ikke penge til gas til komfuret, og til sidst røg huset på tvangsauktion.” Andreas fik nye venner, og de præsenterede ham for øl, hash og speed. Ingen af delene fængede ham, men da han en dag spillede på oddset, var han solgt. ”Det triggede mig helt vildt at tænke på, hvor meget jeg kunne vinde. Samtidig havde jeg brug for noget til at dulme smerten over at være skilsmissebarn. Jeg håndterede mine problemer ved at spille, og her blev min ludomani født.” I begyndelsen var Andreas tilfreds med at spille i det små, men hurtigt blev det sjovere at sætte krydset ved de store beløb. I samme periode blev han ansat som medhjælper i en forretning med spil. ”Så gik det for alvor galt. Alle de penge, jeg tjente, gik til spil. Jeg kunne ikke forestille mig at have en dag uden spil, og jeg så op til indehaverne, fordi de spillede for væsentligt større beløb, end jeg gjorde. De blev rollemodeller for mig.” Undervejs gjorde Andreas nogle halvhjertede forsøg på at få sig en uddannelse.

”Men jeg fuldførte aldrig noget. Når jeg tabte, måtte jeg bare væk fra det hele, og jeg isolerede mig voldsomt. Jeg levede i min egen, hemmelige verden.” 1,5 millioner spillet op Da Andreas fyldte 18, blev han inviteret til en samtale i banken. Da han kom ud, var han blevet forsynet med både Dankort og MasterCard. Lynhurtigt kom der et kæmpe overtræk, og Andreas begyndte at shoppe rundt fra bank til bank. ”Jeg misbrugte deres tillid, og så skiftede jeg bank. Min indkomst kunne slet, slet ikke matche mit forbrug, og det var så dejligt nemt at komme til penge gennem overtræk.” Da det var værst, skyldte Andreas 230.000 kroner væk, og han regner med, at han har spillet 1,5 millioner kroner op i de otte år, han har været spilafhængig. ”Når jeg spillede, glemte jeg, hvor slemt det var, at jeg havde brugt alle de penge. Jeg spillede, lånte penge, brugte penge og når der ikke var flere, holdt jeg en pause. Jeg var oppe på at bruge 40.000 om ugen. Og hele tiden havde jeg en følelse af skyld og skam indeni.” Skam og skyld og syg løgn Til sidst var Andreas så presset, at han holdt op med at spille fra den ene dag til den anden. Han havde stakkevis af ubetalte regninger liggende, havde hævet alt, hvad der stod på hans konti og var sygemeldt fra sit arbejde. Han holdt sig fra spillet i halvandet år, indtil han en dag i sin sommerferie stod i en kiosk og så på skærmen. ”Så var jeg hooked igen. I min spillepause havde jeg bare undladt at spille og ikke ændret min adfærd. Jeg løj stadig. Da jeg skulle starte på arbejde, magtede jeg det ikke og løj min far død. Jeg var desperat og havde så meget skam og skyld over at være faldet i igen, at jeg måtte finde på en syg løgn. Jeg accepterede, at sådan var mit liv, lige indtil min mor stillede mig stolen for døren.” Andreas har nu været spillefri i 377 dage og afdrager 10.000 kroner om måneden. Han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre ludomaner til at blive spillefri og kan sagtens se sig selv som misbrugsbehandler om nogle år. ”Jeg ser det som en kæmpe resurse og styrke, at jeg er kommet ud på den anden side af så massiv en afhængighed. Det er så stort, men jeg kunne ikke have klaret det uden hjælp.” Andreas ønsker ikke at få sit efternavn frem. Redaktionen kender hans fulde navn.

Tro. Håb. Og ædruelighed.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tro på fremtiden. Håb for familien. støtte (2xmdl.) 6 ugers intensiv behandling. 1/2 1 årsårsstøtte. Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier. Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu. Aadalens Behandlingscenter Gl. Kolding KoldingLandevej Landevej20 20· ·7100 7100Vejle Vejle Gl. aa-dalen@mail.dk··www.aa-dalen.dk www.aa-dalen.dk aa-dalen@mail.dk

Døgntelefon 70 20 24 88. Anonymt. Uforpligtende.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Andreas var så langt ude i sin spilafhængighed, at han seriøst overvejede at tage livet af sig. Han valgte hel digvis livet og fik hjælp, så han i dag lever som spillefri ludoman.

NemKonto og erstatning er en rigtig dårlig kombination Det er bestemt ikke ligegyldigt, om du får din erstatning udbetalt på den ene eller den anden konto. Ender pengene fra din erstatning på en NemKonto, mister du hurtigt al kreditorbeskyttelse.

Når man får udbetalt erstatning, sker det for at kompensere for ændrede livsvilkår. Hvis et piskesmæld giver dig konstant hovedpine, hvis en mistet finger gør det vanskeligt for dig at beholde dit arbejde som tømrer eller hvis et vrid i ryggen gør dig uarbejdsdygtig, ja så er det dig, det går ud over – og derfor tilhører pengene, som du får som erstatning for de forringede livsvilkår, også dig. Af samme grund er erstatninger ekstra beskyttet i lovgivningen. Den person, som har hovedpinen eller mangler fingeren, skal også have kompensationen. Særbeskyttelsen betyder, at penge, man har fået udbetalt i erstatning, for eksempel ikke skal deles i en skilsmisse. De har heller ikke indflydelse på din ret til at modtage sociale ydelser som eksempelvis boligsikring, førtidspension eller kontanthjælp og eventuelle kreditorer kan ikke gøre krav på dem. Men: Hvis man ikke er opmærksom, så kan pengenes særlige beskyttelse forsvinde. Og den situation står rigtig mange danskere i hver dag, siger advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen i Brørup: ”De fleste ved, at penge udbetalt som erstatning har en særlig beskyttelse. Desværre er der ikke så mange, der er

Sådan gør du: Hvis du tilkendes erstatning, så skal du sikre dig, at pengene udbetales til en konto, der kun har håndteringen af erstatningen som formål. Kontakt det forsikringsselskab, pensionsselskab eller arbejdsskadestyrelsen, som skal udbetale beløbet. Hvis du allerede har modtaget beløbet, så kontakt udbetaleren og forklar problemstillingen. Det kan være bøvlet at få forsikringsselskabet til at tage mod pengene igen, men det er ofte en god ide, da man derved får dem til at sætte pengene ind på en konto til formålet. Sørg i mellemtiden for at få isoleret det udbetalte erstatningsbeløb på en konto, der ikke er aktivitet på. Du kan læse mere på Erstatningsgruppens hjemmeside www.erstatningsgruppen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

”Når man får en erstatning, så er det fordi, der er sket noget alvorligt. I den situation har man ofte meget andet at tænke på, end om pengene nu også udbetales på en konto, hvor man får den beskyttelse, man har krav på,” siger Advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen i Brørup. klar over, at der følger krav med, for at erstatningens særstatus kan opretholdes. Derfor ser vi mange, som uforvarende stiller sig selv dårligt,” siger hun: NemKonto kan koste dyrt Det er danskernes NemKonto, der er årsagen til problemet. I det digitaliserede Danmark er det nemlig ofte en NemKonto, som forsikringsselskabet, Arbejdsskadestyrelsen eller pensionsselskabet har oplysninger om. Og det vil derfor ofte være den, som en erstatning vil blive udbetalt på. Men det er noget skidt: ”Problemet opstår, hvis man får pengene udbetalt på en konto, som ikke er særligt dedikeret til erstatningen. Så kan det være vanskeligt at bevise, at den udbetalte erstatning er penge, man har under særlige vilkår,” siger Berit Møller Lenschow. ”En NemKonto er for rigtig mange af os, en konto med stor aktivitet. Det er ofte den, vi har Dankort på, og den store aktivitet på kortet gør det umuligt at isolere erstatningsbeløbet. Erstatningen bliver hurtigt en del af den almindelige ’drift’, og derved bortfalder den specielle beskyttelse, som følger med erstatningerne,” siger hun. Får man eksempelvis udbetalt 50.000 kroner i erstatning på en NemKonto, hvor der er mange andre transaktioner, er det svært juridisk at bevise, at lige netop 50.000 kroner på den konto har særsta-

tus. Også selv om der vedbliver med at stå 50.000 kroner på kontoen: ”Man behøver ikke have brugt af dem. Har man brugt af nogle andre penge på den samme konto, så er det ofte nok til at beskyttelsen af erstatningen bortfalder,” siger Berit Møller Lenschow. Hos Erstatningsgruppen i Brørup er erfaringen, at det i dag er langt de fleste erstatninger, som udbetales på en uhensigtsmæssig måde. Derfor er isoleringen af beløbet på en særlig konto eller ligefrem en tilbagebetaling til selskabet noget af det første, Berit Møller Lenschow og kollegerne foretager sig i en sag: ”Når man får en erstatning, så er det fordi, der er sket noget alvorligt. I den situation har man ofte meget andet at tænke på, end om pengene nu også udbetales på en konto, hvor man får den beskyttelse, man har krav på,” siger Berit Møller Lenschow: ”Når erstatningen kommer fra en offentlig myndighed, så har myndigheden vejledningspligt. Men det til trods kan man ikke regne med, at erstatningen kommer ind på en beskyttet konto. Deres måde at udbetale pengene på stiller borgeren dårligt, og jeg kan da godt undre mig over, at offentlige myndigheder, pensionsselskaber og forsikringsselskaber ikke er mere opmærksomme på det her problem. Vi har desværre set eksempler på, at det får konsekvens for den skadelidte senere i livet,” siger hun.

Få det godt ved hjælp af lydhealing Githa Ben-David er lydterapeut samt konservatorieuddannet komponist og har gennem 25 år udviklet sit eget vokale lydhealingssystem. Den fysiske stemme kan nemlig frembringe undertoner, som kan påvirke mennesker og virke helende, ligesom musik har effekt på alle former for liv. • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Vi kender alle sammen til at høre et stykke musik, der gør os glade og i godt humør. Musikkens toner trænger så at sige ind i hver enkelt af hudens porer og giver såvel fysisk som sjælelig velvære. Githa Ben-David har brugt det meste af sit liv på at udforske lydens univers og hvad der sker, når vi overgiver os til lyden. ”I det øjeblik, et menneske lytter nærværende, glider sindet ind i en bevidsthedstilstand af væren. I denne væren åbner stemmens potentiale sig, og dens oprindelige natur kommer til udtryk,” siger hun i indledningen til ’Lyd er liv’. Bogen udgør slutningen på en trilogi om stemmens helbredende kraft. De to første bøger, som tidligere er udkommet, beskriver hvordan læseren kan frigøre sin naturlige klang, dels gennem meditativ sangtræning, dels gennem traumeforløsning. Når vi synger frigives hormon i blodet Jeg læste bogen med skepsis, men også med et åbent sind. Og det har været en spektakulær øjenåbner. For den fremlagte dokumentation og de mange eksempler på lydens helende kraft er både tankevækkende og overbevisende. Skeptikeren vil måske blive mindre skråsikker ved at læse følgende passage fra bogen: ”Når vi synger, stiger niveauet af hormonet oxcytocin i blodet – samme hormon, som udskilles, når en kvinde ammer sit barn; ved kærlig berøring; eller når man får en orgasme – og som styrker følelsen af samhørighed.” Bogen giver inspiration til at gå andre veje – fx også hvis man har gener, sygdom eller er deprim – ved at inddrage lyden af stemmen til at sætte en livgivende proces i gang i et andet menneskes celler. Den giver anledning til mange refleksioner og er stærkt inspirerende. Musik der heler Samtidigt med bogens udgivelse har Githa Ben-David sammen med Lars Muhl udgivet den bemærkelsesværdige CD ’To Heal The Space Between Us’. CD’en består af 11 nyskrevne og engelsksprogede sange foruden cover-versioner af det gamle Kinks-hit, ’Days’, og den ældst kendte hebraiske bøn i verden., ’Ana B’ Koach’. Lars Muhl er først og fremmest kendt som solist med det store ørehængende hit ’One More Minute’ og for sin tid som frontfigur i Warm Guns. Han trak sig for 12 år siden tilbage fra musikbranchen på grund af sygdom gennem flere år. Men da han mødte Githa Ben-David, som han i dag er gift med, kom der gang i sangskrivningen igen til glæde for os alle. For Lars Muhl er et poetisk, søgende og dybt interessant menneske, der har sin helt egen smukke stemme og sans for lyd, der går lige til hjertet. Konstellationen af Githa Ben-David og Lars Muhl må være et ’match made in heaven’, for musikken på CD’en heler og inspirerer, uden på nogen måde at være fremmed uvant eller ovre i new age-genren. Lars Muhl udtaler da også: ’To Heal The Space Between Us’ er et såkaldt dogme- og ægte håndholdt projekt, idet der ikke er brugt digitale

’Lyd er liv – vokal lydhealing’ af Githa Ben-David udgør slutningen på en trilogi om stemmens helbredende kraft. De to første bøger, som tidligere er udkommet, beskriver hvordan læseren kan frigøre sin naturlige klang, dels gennem meditativ sangtræning, dels gennem traumeforløsning. Men bogen kan sagtens læses med udbytte uafhængigt af de øvrige bøger. Bogen kan købes via webshoppen på hjemmesiden www.gilalai.com

Lyd er Liv Vok al ly dh ea li ng

Githa Ben-Davi

Gilalai

instrumenter, som for eksempel den slags keyboards, der er så almindelige i New-Age-musik, og som med deres tilsyneladende vellyd (som desværre er blottet for overtoner) kan klistre alting til. Og på nær to sange, er der ikke brugt nogen former for rumklang overhovedet. Dette er up-front og tæt på og vel nærmest non-astralt. Normalt klæder man en sang på. Her har vi nærmere klædt sangene af, eller ladet dem stå i de sparsomme gevandter, de blev født i. Nærvær er kodeordet. Nærvær som forudsætning for at kunne heale the space between us.”

Purepassion er specialister i erotiske hjælpemidler til sygdomsramte, handicappede og alle, der vil have kvalitets sexlegetøj, der er nemt at betjene. Purepassion vi gør (sex)livet nemmere for dig!

’To Heal The Space Between Us’ kan købes via webshoppen på hjemmesiden www.gilalai.com

Besøg os på www.purepassion.dk

Sladrehank eller krystalkugle Måling af et enkelt protein i blodet kan afsløre din risiko for at udvikle livstilssygdomme. Ved hjælp af en ny test kan lægen udtale sig om risikoen for at du bliver syg på længere sigt.

• Af Charlotte Strøm, læge, ph.d. og journalist redaktionen@raskmagasinet.dk

Specifik og objektiv biomarkør Hidtil har tilgængelige biomarkører anvendt til at måle en grad af betændelse (inflammation) været relativt dårlige til at forudsige noget om patientens prognose. Det gælder fx CRP (C-reaktivt protein), PCT (procalcitonin), SR (sedimentationsrate) med flere. suPARs styrke ligger i at den opfører sig så stabilt og dermed kan sladre om fremtiden for den enkelte patient. Administrerende direktør Jakob Knudsen forklarer: ”suPAR er blevet målt hos 2.600 mennesker i den såkaldte Glostrup-undersøgelse. Her viste der sig at være en klar sammenhæng mellem forhøjet suPAR og henholdsvis forekomsten af hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og kræft. Disse fund er siden blevet bekræftet i en endnu større undersøgelse med 9.000 mennesker og flere data er på vej,” siger han og understreger metodens solide videnskabelige dokumentation.

Foto: ViroGates.

Fremtiden har som bekendt altid været svær at spå om, og derfor er det en god nyhed indenfor lægevidenskaben med den nye biomarkør. Med den nyskabende analyse til måling af proteinet soluble urokinase-type plasminogen activator receptor, forkortet suPAR, har lægerne fået en objektiv måling til at vurdere, hvordan det går deres patienter. Det er det danske biotekfirma ViroGates, der står bag opfindelsen og PhD Jesper Eugen-Olsen, der har gjort opfindelsen.

suPAR kan afsløre, om den enkelte er en af dem, der har en højere eller lavere tærskel for at få fx sukkersyge, hjertekarsygdomme eller kræft, forklarer Jakob Knudsen, administrerende direktør i det danske biotekfirma ViroGates. rektør og foretager helbredsundersøgelser for firmaet Norcare siger om suPAR ”De prognostiske perspektiver med suPAR interesserer os meget bl.a. fordi det ser ud som om værdierne forbedres, hvis livsstilen lægges om. Vi er derfor ved at evaluere mulighederne

Undgå livsstilssygdom i fremtiden Man kunne indvende, at der kunne ligge en vis sygeliggørelse i at få tjekket sit suPAR niveau. Til det indvender Jakob Knudsen: ”Det er snarere det modsatte. Dit suPAR-niveau kan du ændre på. Så når du får suPAR taget kan du kalde det et ’motor-tjek’, hvor du finder ud af hvilke ting, der skal justeres, fx rygning, motion, kost, stressniveau. Det gode er, at et tal man kan forholde sig til er overordentligt håndgribeligt for folk. Og det er en stor fordel, fordi livsstilsændringer ofte er forbundet med manglende motivation.” Læge Henrik Harboe, som er lægelig udviklingsdi-

Med suPAR har lægerne måske ikke fået en krystalkugle, selv om det er tæt på, men de har fået en objektiv mulighed for måling til at vurdere, hvordan det går deres patienter.

ViroGates: ViroGates er et international biotek firma med hovedkontor i Birkerød. ViroGates blev startet i 2001 og tager udgangspunkt i en forskning gjort på Hvidovre Hospital af en af grundlæggerne Jesper Eugen-Olsen. ViroGates har 8 ansatte og sælger sine produkter globalt via distributører. Foto: Scandinavian Stock Photo.

for at benytte suPAR i den individuelle klientrådgivning på linje med andre kliniske målinger som fx kolesteroltal, vægt og fedtprocent, som siger noget om individers risiko for at udvikle alvorlig sygdom.” Individualiseret helbredsforebyggelse Jakob Knudsen påpeger at suPAR også rummer løftet om en vis mængde frihed. ”Når en sundhedskampagne ruller ud, generaliseres den na-

suPAR kan afsløre om man har en højere eller lavere tærskel for at få sukkersyge, hjertekarsygdomme eller kræft ved måling af et enkelt protein i blodet. Ved hjælp af testen vil lægen kunne udtale sig om risikoen for at man bliver syg på længere sigt.

turligvis, for at kunne kommunikere et enkelt og klart budskab. Men faktum er, at det altid har været et mysterium, hvorfor nogle af os bliver syge og andre ikke gør det,” siger han og fortsætter: ”Forklaringen ligger formentlig i samspillet mellem arv og miljø. Den rygsæk af gener, vi er sat i verden med, kan vi ikke ændre på, men vi er selv herre over resten. suPAR kan således afsløre om den enkelte er en af dem, der har en højere eller lavere tærskel for at få sukkersyge, hjertekarsygdomme eller kræft. ” Jakob Knudsen fremhæver at suPAR målingen netop åbner for en langt mere individualiseret forebyggelse, hvilket han tror på appellerer langt stærkere til befolkningens ansvarliggørelse overfor eget helbred. ”Jeg har kendskab til adskillige personer som først efter de fik målt deres suPAR niveau og dermed fik kvantificeret risikoen ved deres nuværende livsstil fik gjort noget aktivt i relation til at få sadlet om og taget mere vare på eget helbred,” slutter Jakob Knudsen, administrerende direktør i ViroGates.

Foto: ViroGates.

suPAR Er forkortelsen for soluble urokinase Plasminogen Activator Receptor. Kaldes en biomarkør og findes i blodet hos alle mennesker i alle aldre. Kan relateres til personens helbredsstatus og kan desuden ganske unikt kobles til den individuelle risiko for udvikling af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjertekar-sygdomme og kræft

Operation for grå stær?

HOLD PARADentOsen neDe - Prøv fantastiske PARODOL -meget mere end blot en tandpasta.

Få livskvaliteten tilbage - tryg og effektiv behandling

ØJ E N L Æ G E R N E S H U S Store Kannikestræde 16 • 1169 Kbh. K. w w w. ø j e n l æ g e . d k • Tlf. 33 410 420

Mærk effekten fra de stærke og antibakterielle planteolier fra gennemprøvede apotekerrecepter og opskrifter, som • ”Kvæler” belastende bakterier • Dæmper uro og ømhed ved tænder og tandkød • Hæmmer tandkødsbetændelse • Bekæmper blister

Apoteket kan skaffe den hjem fra deres grossister eller prøv på www.parodol.dk Paradentoseklinikken, Hovedgade 16 A, 4270 Høng. Tlf. 5885 1213

tema

Hjernens belønningssystem - ven i nøden og skurk i døden Uden hjernens belønningssystem ville menneskeheden aldrig have over levet historiens mange katastrofer med hungersnød. Det siger special læge i psykiatri og ekspert i misbrug, Henrik Rindom. Årsagen er, at en af de dominerende faktorer i belønningssystemet er sult. Og når den har nået grænsen, er ethvert menneske klar til at spise hvad som helst – også

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg husker det tydeligt, selvom det nu er mange år siden. Sammen med nogle kammerater fra medicinstudiet på Århus Universitet, var jeg taget til en weekend ved Vesterhavet, hvor vi havde planlagt sjov, sprut og masser af fest i et sommerhus. Om morgenen, da vi godt ’bombede’ vågnede op til det rene kaos af rod og tomme flasker, viste det sig også, at alle cigaretpakker var tomme. Men vi var desperate efter en smøg, så vi ledte hele huset igennem – fra hjørne til hjørne – og trykkede lige en ekstra gang på de tomme cigaretpakker. Men der var ikke bid. Ingen cigaretter. Lidt efter sad vi fire kommende læger og sorterede og rettede skæve skod fra de overfyldte askebægre. Vi skulle bare have noget røg. Vi var afhængige af nikotin – men ikke af eksempelvis alkohol. Ingen af os kunne drømme om at drikke af de dovne slatter, der eventuelt måtte være tilbage fra aftenen i forvejen. Her sagde vi bare: Vi sætter lidt kaffe over indtil købmanden åbner om et par timer.” Det fortæller landets førende misbrugsekspert, Henrik Rindom, om sin tidlige ungdom. Afvænnet ryger ”Selvom det er 12 år siden, at jeg sidst røg

Ring

40 60 20 10

Er du træt af at være ryger? Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare. I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig? Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde. De er ikke omfattet af rygeloven Læs hvad 150 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · E-mail: h@ppy.dk

en cigaret, er jeg stadig nikotinafhængig, og jeg vil sandsynligvis aldrig miste min tilbagevendende trang til en cigaret. Men jeg er altså afvænnet ryger. Dermed er jeg på lige linje med så mange andre misbrugere. Jeg har bare lært at styre min trang, men belønningssystemet i min hjerne vil helst noget andet. Og så har vi et kæmpeproblem. ” Belønningssystemet er i overskriftsform både en helt og en skurk. ”Hjernens belønningssystem spiller en stor rolle, når man bliver afhængig af et rusmiddel. Men det er vigtigt at understrege, at naturen ikke har udstyret hjernen med dette system for at gøre os til alkoholikere eller stofmisbrugere. Faktisk er belønningssystemets vigtigste opgave at sikre vores overlevelse,” forklarer Henrik Rindom. ”Når vi har nået til grænsen af naturlige drifter som sult, tørst og seksualitet, oplever vi et psykisk og fysisk ubehag. Det medfører rastløshed, irritabilitet og aggressivitet. Og det er videnskabeligt bevist en tilstand, der kan bringe mennesker til at foretage selv de mest grænseoverskridende handlinger. Faktisk vil de i den sidste ende gøre alt for at få drifterne tilfredsstillet.” Kannibalisme Som et godt eksempel på, hvad sultdriften kan få mennesker til, nævner Henrik Rindom den tragiske hændelse, hvor et fly i sin tid styrtede ned i et afsidesliggende område af Andesbjergene. En stor del af passagerne overlevede mirakuløst flystyr-

Foto: Uffe Weng, Scanpix Denmark.

Henrik Rindom er uddannet speciallæge i psykiatri og fungerer delvist på Stofrådgivningen og delvist som overlæge på Hvidovre hospital. Henrik Rindom anses som en af de førende eksperter inden for unge og misbrug. tet, men efter få dage havde de ikke mere mad. Sulten begyndte langsom at plage dem – samtidig var der ingen tegn på hjælp fra omverdenen. Selvom ingen var ved at dø af underernæring, begyndte de ikke desto mindre at spise den døde pilot: Og som dagene gik også den ene efter den anden af deres kammerater: ”De var drevet af den stærke psykiske drift, som sulten udgør. Derfor var de i stand til at begå kannibalisme – og selvom de, der læser det her, sandsynligvis forsværger, at de ville kunne gøre det samme, er det ikke desto mindre en kendsgerning, at det i den sidste ende vil ske. Selvom det er uhyggeligt, er det også et sundt tegn på menneskets overlevelsesinstinkt. Hvis vi ikke havde den, ville menneskeheden være udryddet for mange år siden. Tænk bare

”De to stoffer, man hurtigst bliver afhængig af, er nikotin og kokain. Ja, kokain kan man faktisk blive afhængig af allerede efter at have brugt det kun en gang,” forklarer Henrik Rindom.

tema

på historiens mange tilfælde af hungersnød. Her måtte man spise, hvad der var, for at overleve.” Helsingørpillen ”Ved at spise og drikke forsvinder ikke blot det førnævnte fysiske ubehag,” siger Henrik Rindom. Der indtræder samtidig en tilstand af psykisk velvære i form af ro og afslappethed. Det er belønningen, som altså – meget sigende – udløses af belønningssystemet. Ydermere er det interessant, at mange rusmidler har en sulthæmmende virkning. De aktiverer nemlig belønningssystemet på samme måde, som maden ville have gjort. Dermed udebliver den psykiske trang til mad.” Et godt eksempel er den berømte Helsingørpille, et slankemiddel med stor udbredelse for 30-40 år siden: ”Den indeholdt Efedrin, som er forløberen for det noget farligere amfetamin. Derfor blev pillen forbudt. Når vi har brugt rusmidler længe, så begynder belønningssystemet at reagere overfor disse midler, som det gør ved sult. Man skal bare have det. Derfor opstår der en stigende og desperat afhængighed. Men den måde, hvorpå basale behov som sult, tørst og sex tilfredsstilles, kan via belønningssystemet betyde langt værre ulykker, nemlig afhængighed og misbrug af farlige stoffer som alkohol, cigaretter og narkotika i alle afskygninger.” Afhængig – hvordan og hvorfor ”De to stoffer, man hurtigst bliver afhængig af, er nikotin og kokain,” forklarer Henrik Rindom. ”Ja, kokain kan man faktisk blive afhængig af allerede efter at have brugt det kun en gang. Den værste afhængighed er dog alkohol – men afhængigheden kommer kun langsomt snigende. Faktisk er det utroligt, hvor meget vi skal drikke, før vi bliver afhængige. Omvendt er alkoholmisbrug og nikotinafhængighed de to største laster at komme ud af igen. Anderledes med hash, der er forholdsvis let at trappe ud af, hvis man ønsker det.” Han er samtidig overbevist om, at arv og miljø har en betydning for afhængighed eller misbrug af forskellige stimulanser: ”Der er næppe nogen tvivl om, at et ungt menneske, der vokser op under psykisk og socialt dårlige forhold, hvor eksempelvis forældrene selv er misbrugere, er i større fare for at havne i fedtefadet. Desuden spiller biologiske faktorer ind. Alle mennesker har forskellig følsomhed overfor rusmidler – nogle påvirkes hurtigere end andre. Det kan populært sammenlignes med, at nogle fra naturens side har et bedre syn end andre eller er bedre til at spille fodbold. Endelig er der det offentlige miljø, hvor arbejdsplads, kammerater og omgivelser spiller en rolle for, om man kommer ud i et misbrug eller afhængighedsforhold.

Svaret er ifølge den nyeste forskning: Alt med måde. Mest overraskende er det måske, at den højt besungne motion hurtigt kan skabe afhængighed. Forskerne siger i alt fald, at hård fysisk motion kan skabe afhængighed af stoffet endorfin, der virker som et rusmiddel, og som kroppen udløser under hård fysisk belastning. Det betegnes som en ny form for narkotika, som flere og flere danskere altså bliver afhængige af. Nogle får ligefrem abstinenser, rammes af rastløshed og motionerer derfor mere og mere. Det ses ifølge forskerne også ved det stadigt voksende antal fitnesscentre i Danmark. Alligevel viser studier, at mange fortsætter anvendelsen af motion på trods af de negative konsekvenser, som kan være af både fysisk, psykisk og social karakter. Man er simpelthen blevet afhængig af endorfiner. Cola og computerspil Flere og flere bliver afhængige af cola. De tror simpelthen ikke, at de kan komme igennem en dag uden at drikke cola. Statistikken siger, at ikke færre end 16 procent af den danske befolkning er afhængig af den koffein-holdige drik. En uheldig følgesvend er faren for overvægt og snigende sukkersyge. Henrik Rindom har kigget på afhængighed af computerspil: ”I øjeblikket er der ingen forskning, der tyder på, at man kan blive ligeså afhængig af computerspil som eksempelvis af alkohol og stoffer. Afhængighedsmekanismen er godt nok den samme, som man ser hos de traditionelle misbrugere, men den er lettere at bryde, fordi det ikke er en kemisk påvirkning. Og Indtil videre synes Henrik Rindom ikke, at computerafhængighed – og spil er en alvorlig sag: ”Afhængighed af computerspil vil være let at bryde, hvis brugerens livsbetingelser ændres. Et eksempel kan være en kvinde, der lige pludselig har fået en lille baby. Så er der andet at se til. Og for at kunne tale om afhængighed er vi derude, hvor en nybagt mor tilsidesætter nødvendig adfærd til fordel for sit misbrug.”

BenzoRådgivningen

Telefon 70 26 25 10

Motionister med abstinenser I kølvandet på de store sundhedskampagner bliver det stadig mere almindeligt, at flere og flere som afbigt for de mange timer ved computeren, trækker i kondiskoene og løber en tur. Og så er det vel i orden at belønne sig selv med en dejlig tår kold Cola bagefter?

Foto: Scandinavian Stock Photo.

”Den værste afhængighed er dog alkohol – men afhængigheden kommer kun langsomt snigende. Faktisk er det utroligt, hvor meget vi skal drikke, før vi bliver afhængige,” siger Henrik Rindom.

Kilde: www.boehringer-ingelheim.dk

Vidtrækkende konsekvenser at blive udsat for vold som barn Alternativ Til Vold i Norge (ATV) har i flere år haft fokus på voldens konsekvenser hos børn – også i forhold for hjernens udvikling. ”Hjerneforskningen viser, at et barns livserfaringer, som for eksempel at have været udsat for vold, har en direkte indvirkning på, hvordan barnets hjerne udvikler sig. Gentagne traumatiske oplevelser fører til overproduktion af stresshormoner i nervesystemet og dette kan både hæmme udviklingen af vigtige hjernestrukturer, og kan tilmed svække forbindelser, som allerede er udviklet,” forklarer direk-

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og aflastning i eget hjem til ... Handicappede Sygdomsforløb Aflastning af pårørende Nyudskrevne fra hospital Døende i eget hjem Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg. Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00

www.VIPprivatomsorg.dk

tør og psykolog Marius Råkil i ATV-Norge. Han oplyser, at forskningen går i retning af at dokumentere at hos børn, som overværer vold og derfor oplever stor utryghed, overstimuleres funktionerne i basalhjernen, mens kognitive funktioner i hjernebarken som eksempelvis sprog og evnen til at differentiere understimuleres. Birgit Søderberg, som er formand for LOKK, mener, det er uhyre vigtigt, at der fra politisk side kommer vedvarende fokus på tidlig forebyggelse. ”Vi skal have en fortløbende række af forebyggende tiltag, både i form af kampagner, temadage, undersøgelser, oplysning, forskning osv. Og både socialarbejderne og sundhedsarbejderne skal uddannes til at opspore og håndtere volden.” Birgit Søderberg mener desuden, der er behov for obligatorisk pensum om vold på seminarerne. Kilde: www.lokk.dk

Hong Kong rugekasse for ny kirurgi mod kræft i næsesvælget Øre-næse-hals-læger fra Rigshospitalet og Hong Kong er gået sammen om at tilbyde danske patienter med tilbagefald af kræft i næsesvælget et banebrydende kirurgisk indgreb. Kræft i næsesvælget – som også opstår hos yngre mennesker – bliver i de fleste tilfælde opdaget sent. Typisk når en patient henvender sig med nedsat hørelse, fordi luftpassagen i det eustatiske rør ud til mellemøret er blokeret. Kræft i næsesvælget er den hyppigste cancersygdom i det sydlige Kina. Sygdommen forekommer også relativt hyppigt i Grønland. I Danmark er den ganske sjælden. Indtil for blot et halvt år siden ville dommen have været hård for en patient med kræft i næsesvælget, idet lægerne stod mere eller mindre magtesløse over for tilbagefald. Men takket være en særlig operationsteknik udført af den internationalt anerkendte øre-næse-hals-kirurg, professor William Wei fra Hong Kong, ser det nu helt anderledes ud. Professor, dr. med. Christian von Buchwald fra Rigshospitalets Øre-næse-hals-kirurgiske Klinik mødte professor William Wei for tre år siden under et videnskabeligt møde i London. ”Jeg havde forinden læst og hørt om professor Wei’s resultater med det kirurgiske indgreb, eftersom de flotte resultater er publiceret i et af de mest anerkendte kirurgiske tidsskrifter. Under mødet drøftede vi derfor mulighederne for at sende danske patienter til behandling hos ham i Hong Kong,” fortæller Christian von Buchwald. Siden oktober 2010 har Rigshospitalet sendt tre patienter til Hong Kong, der alle er vendt hjem igen efter vellykket operation. Kilde: www.rigshospitalet.dk

Dårlig livskvalitet kan måske øge risikoen for at udvikle kræft Raske personer, som vurderer deres livskvalitet til at være hverken god eller dårlig, dårlig eller meget dårlig, ser ud til at have større risiko for senere at udvikle kræft end personer, som vurderer deres egen livskvalitet til at være god eller meget god. Det viser en helt ny undersøgelse udført i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og Kræftens Bekæmpelse. Resultaterne er publiceret i det internationale tidsskrift European Journal of Cancer.

Foto: Rigshospitalet.

Ny behandling til forebyggelse af blodprop i hjernen Over 300.000 patienter med atrieflimren har indtil videre fået en helt ny behandling til forebyggelse af blodprop i hjernen mindre end 10 måneder efter godkendelsen i bl.a. USA og Canada. Det nye lægemiddel hedder Pradaxa og er netop blevet godkendt til danske patienter. Pradaxa er den første nye tabletbehandling godkendt til forebyggelse af blodpropper i hjernen hos patienter med atrieflimren, siden den nuværende standardbehandling med warfarin kom på markedet for 55 år siden. Godkendelsen skete på baggrund af studiet RE-LY®, som dokumenterede, at Pradaxa 150mg kunne nedsætte risikoen for blodpropper i hjernen med 35 % sammenlignet med standardbehandlingen. Samtidig dokumenterede studiet markant færre livstruende blødninger med Pradaxa. Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Normalt vil et hjerteslag starte i sinusknuden, herfra udbredes en elektrisk impuls regelmæssigt først over forkamrene og siden til selve hjertekamrene, herved trækker hjertet sig sammen. Ved atrieflimren opstår impulsen i forkamrene forskellige steder uden for sinusknuden og i uregelmæssig takt. Dette øger risikoen for dannelse af blodstørkning i hjertet med blodprop i hjernen til følge. Hos patienter med atrieflimren ligger denne risiko på ca. 3 – 6 % om året.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyt fra forskningens verden

Ny tablet behandling til type-2 diabetes netop godkendt i EU Boehringer Ingelheim og Eli Lilly har i august fået europæisk godkendelse af en ny tabletbehandling til patienter med type 2-diabetes. Trajenta tilhører en klasse af receptpligtige lægemidler med betegnelsen DPP-4-hæmmere, og er det første lægemiddel i klassen, som opnår godkendelse til ”samme dosis til alle patienter”. Det vil sige, at der ikke er behov for dosisjustering, selv ikke til patienter med nedsat nyre- og leverfunktion. Danske patienter får gavn af det nye lægemiddel til oktober i år. Patienter med type 2-diabetes og nyrepåvirkning er vanskelige at behandle, idet de fleste diabetesmidler ud over insulin har begrænsninger hos denne patientgruppe. ”Derfor er vi glade for, at danske patienter snart kan få adgang til et lægemiddel, der ikke har denne begrænsning”, siger Sten Madsbad, professor og overlæge på Hvidovre Hospital. ”Trajenta er et værdifuldt bidrag inden for diabetesbehandling. Modsat andre DPP4-hæmmere udskilles det via galden og mave-tarmsystemet, hvilket betyder, at der ikke er behov for dosisjustering for personer med nedsat nyre- og leverfunktion. Med Trajenta kan man give samme dosis til alle voksne patienter, hvilket er praktisk for den behandlende læge.” ”Kombinationen af det nye lægemiddel plus metformin sikrer en fornuftig blodsukkerkontrol. En af fordelene ved det nye stof er, at det ikke er forbundet med vægtøgning og heller ikke i sig selv øger forekomsten af hypoglykæmi,” siger Jørgen Rungby, professor, overlæge, dr.med. på Århus Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Kilde: www.fi.dk

Sclerose-gennembrud af danske forskere Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste forekomst af multipel sclerose, som cirka 10.000 danskere lider af. Det er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet og er den hyppigste neurologiske sygdom blandt unge mænd og kvinder mellem 20 til 40 år. Nu har forskere fra Rigshospitalet i et stort internationalt samarbejde afsløret, hvad det er for nogle gener, der er på spil, når mennesker udvikler multipel sclerose. ”Med et slag har vi nu fået vished om, at multipel sclerose primært er en immunologisk sygdom. Det tyder altså på, at de første trin i den komplekse sygdom er, at patienternes eget immunforsvar angriber de fedtskeder, der ligger omkring hjernens og rygmarvens nerver. Og omvendt, at multipel sclerose ikke er en sygdom, der starter med spontan degeneration af nerveceller,” siger Annette Bang Oturai, som er ph.d. og overlæge fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet. Forskerne ved stadig ikke præcis, hvorfor immunsystemet vender sig mod kroppen, men det kan være f.eks. rygning, alkohol, vira, infektioner eller underskud af D-vitamin, der sammen med generne sætter angrebet i gang. Sclerose-gennembruddet løfter sløret for, at sygdommen primært er immunologisk, og resultaterne spås nu stor betydning for de fremtidige studier med forhåbning om ny behandling af den frygtede sygdom. Det er Dansk Multi Sclerose Center, Neurologisk Afdeling, Rigshospitalet, der har ydet det danske bidrag til forskningsresultaterne, som nu er offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter, Nature. Kilde: www.rigshospitalet.dk og www.nature.com

RASK-87x65-EFT-2011

10/08/11

17:11

Side 1

Kilde: www.boehringer-ingelheim.dk

Forsker får 5 mio. til nyt projekt om hormonel kontrol af vækst og reproduktion Hvad sker der med hormonerne i kroppen, når vi går i pubertet, får stofskifte-sygdomme eller rammes af kræft? Det skal ny forskning fra RUC gøre os klogere på. Adjunkt og ph.d. ved RUC Kim Furbo Rewitz er blevet bevilget 5.385.475 kr. af Det Frie Forskningsråd til et nyt forskningsprojekt, der omhandler regulering og produktion af hormoner i forbindelse med vækst, reproduktion og udvikling af sygdomme som fx kræft. Steroidhormon-produktion er en kompliceret proces. Formålet med forskningsprojektets er derfor at kortlægge det sæt af proteiner, der gør en bestemt type af celler i stand til at producere steroidhormoner og at forstå disse proteiners samspil. Forskningen kommer til at foregå med bananfluen som modelorganisme. Bananfluen har ca. 70 % af dens gener til fælles med men-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

nesker og er en af de mest anvendte modelorganismer i forskning inden for genetik og biomedicin. Et vigtigt perspektiv er derfor, at resultaterne vil være direkte relevante for menneskelige sygdomme, hvor steroidproduktionen er fejlreguleret. En sådan fejlregulering kan bl.a. påvirke pubertet, fertilitet, stofskifte og kræft. Bevillingen fra Det Fire Forskningsråd vil blive brugt til at igangsætte forskningsprojekter med udgangspunkt i Danmark, men med stærke internationale relationer. Helt konkret betyder det, at Kim Furbo Rewitz får mulighed for at etablere sin egen forskningsgruppe med øget mulighed for at tiltrække dygtige forskere og internationale bevillinger.

MEDARBEJDERE TIL SUNDHEDSSEKTOREN SOS har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren.

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet og er blandt de største udbydere af sygeplejevikar-ydelser.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtsfeldt Plads 5 . 6800 Varde

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Undersøgelsen har fulgt 4.500 personer, siden 1993, og den kommer frem til, at personer, der vurderede deres livskvalitet til at være enten ”hverken god eller dårlig”, ”dårlig”, eller ”meget dårlig” i 1993, senere havde næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle kræft end de personer, som vurderede deres livskvalitet til at være ”meget god”. Ingen af deltagerne havde haft kræft inden de indgik i denne undersøgelse. I resultaterne er der taget højde for en lang række faktorer; herunder: køn, indkomst, rygning, alkohol indtag, fysisk aktivitet, og andre helbredsproblemer. Derved har disse faktorer ingen indflydelse haft på resultaterne. Tidligere studier på området omkring, hvorvidt psykologiske faktorer har betydning for udvikling af kræft, har oftest vist, at disse ikke har nogen betydning. Selvvurderet livskvalitet er dog aldrig tidligere blevet undersøgt i et studie, hvori personerne er blevet fulgt gennem så mange år, og nærværende studie er derfor et af de eneste og mest omfattende af sin art.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

tema

Anonym behandling af stofmisbrugere Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS) startede i januar som et toårigt projekt finansieret af satspulje midler i Odense og København. De to år skal anvendes til at undersøge behovet. Men på forhånd mener man, at der i dag er en ny og voksende målgruppe, som ikke søger behandling for deres misbrug og at tilbagehol denheden skyldes kravet om at lade sig registrere. Men PAS-projektet sørger altså for, at stofbrugere kan få anonym behandling og tillige chatte med behandlere. Og interessen har været stor fra begyndelsen. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Ideen til Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling er opstået, fordi der er mange stoffer i samfundet, og fordi vi i dag kender et begreb som weekendmisbruger. I dag er det helt almindeligt, at se stoffer i nattelivet blandt grupper, man ikke tidligere anså som misbrugere. Men ”festen” stopper og konsekvenserne og den manglende kontrol over stofferne viser sig. Men selvom det er et stort problem, har mange ikke lyst til at søge behandling i det etablerede system. Dels fordi de ikke ønsker at lade sig registrere, dels fordi de ikke kan identificere sig med de misbrugere, der er i det etablerede behandlingssystem,” siger Lise Janning, der er projektleder for PAS’ afdeling i Odense. Det er første gang i Danmark, at stofbrugere kan få anonym behandling og chatte med behandlere. Projekt er finansieret af Socialministeriets Satspulje. Det toårige projekt har til hensigt at klarlægge, hvorvidt der er et behov for anonym stofmisbrugsbehandling i Danmark. Projekterne bliver fysisk placeret i Odense og København, men er landsdækkende. Behandling mere tilgængelig At stofbrugere nu kan etablere kontakten med chat, gør

Foto: Privatfoto.

Lise Janning er projektleder for Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandlings afdeling i Odense.

behandlingen mere tilgængelig. Samtidig er det også muligt at chatte med en behandler uden at indgå i et behandlingsforløb. Tilbuddet om anonym stofmisbrugsbehandling henvender sig til personer over 18 år, som er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, har bolig og som har et ønske om at reducere eller ophøre et forbrug af stoffer. Det kan være stoffer som kokain, amfetamin eller hash. Lise Janning forklarer, at det er Servicestyrelsen, der står for evalueringen, når projektet er slut efter de to år, og at denne

Akupunktur kan give stærkere hjerte Et sundt hjerte er i balance og det betyder et godt kredsløb. Et dårligt hjerte er i en ubalance, som kan forårsage forskellige slags hjertesygdomme. Netop balancer og ubalancer ved en akupunktør en masse om. For det er faktisk hele grundlaget for den viden, der ligger bag akupunktur, hvor essensen er, at alle kroppens dele hænger sammen i et fintmasket net. For at forebygge et eventuelt nedbrud i et af de vitale organer, kigger akupunktøren derfor ikke kun på det indre, men også på de ydre

omstændigheder – som kan være den måde, vi lever på, den kost, vi indtager eller vore arbejdsvilkår. En af de største farer ved et dårligt hjerte er forhøjet blodtryk. For det gør, at hjertet skal arbejde hurtigere. Her vil akupunktøren kunne bistå klienten med at regulere blodtrykket via akupunktur og eventuelt kinesisk medicin. Rygning er ikke kun en stor belastning for lungerne, men også for hjerte og kredsløb. Her vil akupunktøren kunne hjælpe ved et rygestop

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

En akupunkturbehandling giver ikke bare et bedre hjerte, men en bedre krop og sjæl. For akupunktøren kigger på helheden - og ikke kun det aktuelle problem.

– ved at dæmpe trangen til at ryge. Også negativt stress betyder at hjertet overbelastes. Derfor er det vigtigt at hjælpe hjerte og kredsløb til at fungere optimalt.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på www.aku-net.dk samt yderligere information på www.etsikkertstik.dk Telefon 70 25 25 09 eller e-mail: info@aku-net.dk

Registrerede Akupunktører www.aku-net.dk

tema

Samme ret som alkoholikere ”Grundtanken er, at det gennem mange år har været muligt for alkoholmisbrugere at modtage anonym behandling for deres misbrug. Så hvorfor skulle sådan et tilbud ikke også omfatte stofmisbrugere. Alt andet ville da være forskelsbehandling,” siger Lise Janning. I PAS Odense er ansat fire erfarne behandlere, der arbejder efter veldokumenterede teorier og metoder. De sidder bag tastaturet og hjælper stofbrugere: ”Det kan være familiefaderen eller forretningsmanden, som måske har et behov, men ikke tør at tage skridtet fuldt ud og gå i et behandlingsforløb,” forklarer Lise Janning. Forventningen da projektet startede i januar var, at når stofbrugerne først har chattet med en behandler, vil de være mere tilbøjelige til at indgå i et behandlingsforløb. Især fordi det er anonymt, og der derfor ikke skal oplyses cpr-nummer eller navn. Og forventningen er blevet fint indfriet. Stor interesse ”Interessen for Anonym Stofmisbrugsbehandling er meget stor. I Odense er det opstillede mål om 40 personer i behandling i 2011 allerede opfyldt. Det betyder altså, at der både er et behov, men absolut også en stor målgruppe til dette tilbud,” siger Lise Janning, og tilføjer, at det er såkaldt helt almindelige mennesker med uddannelse, job og familie der har taget imod behandlingstilbuddet. Behandlingen foregår i mindre grupper med et ugentligt møde og forløbet varer typisk fire måneder: ”Men der er mulighed for at deltage i efterbehandling i op til seks måneder, og forløbet er placeret, så arbejde eller studier

Foto: Scandinavian Stock Photo.

evaluering så skal danne grundlag for en politisk beslutning om en lovændring.

Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling gør det muligt at chatte med en behandler uden at indgå i et behandlingsforløb. uden problemer fortsat kan passes,” fortæller Lise Janning. Hun kan nu se tilbage på omkring otte måneders arbejde med de nye klienter og siger: ”Alle, der er i gang med behandlingen i PAS, har et ønske om at reducere eller stoppe deres forbrug af rusmidler. Der fokuseres ikke på fortiden, men arbejdes fremadrettet. Og allerede nu er der høstet gode resultater - en del har faktisk allerede opnået fuldstændig stoffrihed og er i gang med at få alt det gode ud af de muligheder, der åbner sig, når stofferne ikke længere fylder hverdagen.”

Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling På hjemmesiden www.heltanonym.dk kan der læses mere om Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling. Og hvis man vil tale med en af rådgiverne er mulighederne: Stofmisbrugsbehandling i Odense på tlf. 63 75 11 11 eller i København på tlf. 33 66 20 02.

misbruger du rusmidler eller kender du en der gør? guldborgsund kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling, også til dig som pårørende

Center for afhængighed har åbent for personlig henvendelse uden forudgående aftale:

man-tors kl. 10-12 Center For Afhængighed, Nørregade 21A, 4800 Nykøbing F

tlf. 5473 2450 - hent flere informationer på guldborgsund.dk Klik dig videre via ”BORGER” og ”SUNDHED”

tema

Du skal styre maden og ikke omvendt Der er mange grunde til, at vi spiser for meget, men hvis du vil opnå et varigt vægttab, skal du tage magten over dine spisevaner. Du skal finde balancen mellem vægt og nydelse, hvor alt er tilladt, men med måde. Slanke kure og radikale livsændringer med forbud, afsavn og rigide regler er ikke vejen frem. • Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi ved det godt: Overvægt skyldes, at man spiser for meget og rører sig for lidt. Men viden gør det ikke alene. Et stadig stigende antal danskere har svært ved at holde idealvægten, og det er der mange årsager til, mener psykolog og diætist, Inge Vinding. Ifølge hende har tilgængeligheden af mad en stor betydning. ”Man kan købe mad overalt, på alle tider af døgnet og det koster ikke særlig meget i forhold til tidligere. Der er tit tilbud på mad, og poserne, pakkerne og flaskerne er blevet større. Samtidig har mange mennesker et helt lager af slik og kager derhjemme, og når slikskålen står lige foran os, spiser vi mere, end hvis vi først skal ned i kiosken. Og vi foretager os alt muligt andet, mens vi spiser. Vi arbejder ved computeren, ser fjernsyn eller læser avis, så vi registrerer slet ikke, hvor meget vi får indenbords.” Inge Vinding tror, at tilgængeligheden og de store portioner har gjort, at mange har svært ved at finde ud af, hvad en normal portion er. Men hvis man vil tabe sig eller vedligeholde et vægttab, må man beregne, hvor mange kalorier, man har behov for i løbet af en dag og omsætte det til mad. For mange mennesker spiser relativt sundt, de spiser bare for meget. ”En normalvægtig, voksen kvinde har brug for 2.200 kalorier om dagen, hvis hun har et stillesiddende arbejde og er begrænset fysisk aktiv i fritiden. Det er faktisk ikke så meget. I en stor banan er der alene 180 kalorier. Og hvis man skal tabe sig et halvt kilo om ugen, skal man have 500 færre kalorier om dagen.” Ifølge Inge Vinding kan problemet være, at man måske spiser seks æbler eller en pose mandler om dagen og ikke, at man en gang imellem spiser et stykke chokolade eller en is. ”Folk tæller ikke det sunde med i kalorieregnskabet, for hvis det er sundt, tror mange, at de bare kan spise løs. Men ved at spise seks stykker frugt om dagen, får man lynhurtigt adskillige hundrede ekstra kalorier, og det er dem, man tager på af. Selvfølgelig er der flere kalorier i chips og kager end i salat, men kroppen er ligeglad, hvor kalorierne kommer fra.”

Du kan bryde dine mønstre med alternative antagelser: • Man kan godt hygge sig uden slik. • Når jeg har det skidt, hjælper det at snakke med nogen. • Når jeg er træt, hjælper det at slappe af med en god film. • Jeg skal være god ved min krop. • Jeg vil forkæle mig selv med blomster, et ugeblad, en bog. • Det er ikke spor lige meget. Selv et par småkager tæller i regnskabet. • Jeg vil vælge kvalitet: Lidt, men godt, og nyde det.

Eller du kan bryde dine mønstre med STOP-tanker: • Nej, jeg skal IKKE have det. • Jeg behøver det jo ikke. • Det hjælper jo alligevel ikke. • Det gør det hele meget værre. • Jeg vil ikke lade mig styre af min lyst. • Jeg bestemmer selv. • Jeg har fortjent bedre. • Min krop har ikke godt af det. • Det har jeg ikke brug for. • Jeg har fået det, jeg har brug for. • Det er det ikke værd. • Det er jo ikke en god måde at løse det problem på.

Inge Vinding er cand. pæd. psych. og aut. klinisk diætist med klinik i Ry udenfor Århus. Hun har for nylig udgivet bogen ’Vægt i balance’, som henvender sig til alle, for hvem tanker om mad og vægt fylder meget i det daglige samt til professionelle. Læs mere på www.ingevinding.dk Mad kan regulere følelser Ikke bare tilgængelighed, men også følelser kan føre til for mange kilo på sidebenene. Især de negative følelser er forbundet med at spise for meget, og næsten alle kender til at trøstespise. Mange har allerede tidligt i livet lært, at det hjælper at spise, hvis man er ked af det, vred eller stresset. ”Som børn bliver vi trøstet med en kiks, når vi falder og slår os. Børn lærer, at mad og tryghed hænger sammen. Andre spiser, når de er stressede. Ligesom rygerne skaffer de sig en pause i en travl hverdag.” Men selv om vi er vokset op med trøstespisning, mener Inge Vinding, at man selv har ansvaret for at indse, at det ikke er en farbar strategi, hvis kiloene bliver ved med at komme på. ”Man bliver nødt til selv at sætte hælene i og forstå, at man ikke behøver at skulle have noget at spise, hver eneste gang man går forbi bageren eller kiosken. Vi har selv et valg, for der er jo ingen, der propper maden ind i munden på os.” Hun medgiver, at det kan være svært, men er overbevist om, at det kan læres. ”Man kan træne sig op i at styre sine impulser, det er vi ikke født med. Og hjernen er heldigvis sådan indrettet, at det lader sig gøre at lære nye vaner.” Også fællesskabet har ansvar Ikke bare den enkelte, men også fællesskabet har et ansvar. Og en overvægtig, der prøver at tabe sig og siger nej tak, bliver ofte ikke respekteret, mener Inge Vinding. ”Man holder sig ikke tilbage for at sidde og nøde en overvægtig. Det undrer mig, for man vil jo aldrig sidde og vifte med en cigaret foran en eks-ryger eller en flaske vin foran en alkoholiker.” Hun tror også, at den holdning, der er til de overvægtige i vores samfund, er med til at gøre det svært at tabe sig. ”Nogle kan for eksempel finde på at kommentere, hvad en overvægtig har i indkøbsvognen, og hvis man er udsat for en ubehagelig episode i Føtex, bliver man ked af det og går måske hjem og spiser for at dulme smerten. Det er jo forfærdeligt skamfuldt at være overvægtig og ikke at kunne styre sig. Men ingen ønsker at veje for meget, og overvægt handler ikke bare om at tage sig sammen, så havde de overvægtige gjort det for længst. Det er et meget komplekst problem, der kræver en indsats på mange fronter.” Alt er tilladt med måde Både erfaringen og videnskabelige undersøgelser viser, at skrappe slankekure ikke er vejen frem, hvis man vil af med de ekstra kilo. Slankekuren virker, mens man er på den, men når man har tabt de ønskede kilo, stopper kuren, og man risikerer at spise som før og tage det hele på igen. ”Mange overvægtige tror, at når de har tabt sig, behøver de

tema

For lidt hjælp til overvægtige Ifølge Inge Vinding er der brug for langt bedre tilbud til de overvægtige. ”Tre samtaler hos en diætist og motion på recept rykker ikke. De får kun en smule hjælp og må selv finde ud af resten, og ofte slipper man dem, når de har tabt sig, men de bør følges tæt over flere år. Ligesom diabetikere, som man følger hele livet.” Inge Vinding møder mange, der er bange for, at de bliver en anden, når kiloene endelig er væk. ”De er meget sårbare i fasen efter vægttabet. En stor del af deres identitet har været bundet op på kiloene, og nu skal de møde omverdenen på en ny måde. Andre kan blive skuffede, når de har tabt sig, og ikke alle deres problemer er løst.” Inge Vinding mener også, at man i højere grad skal skræddersy tilbuddene til den enkelte overvægtige. ”Man skal finde ud af, hvad der virker for den enkelte, og hvorfor den overvægtige spiser for meget, uanset om det drejer sig om dårlige vaner, trøstespisning eller en egentlig spiseforstyrrelse. Der er som regel nok at tage fat på. Og hvis man skal opnå et varigt vægttab, skal man have fokus på både mad, motion og de psykologiske mekanismer der ligger bagved det hele. Der er ingen lette løsninger, men det kan lade sig gøre.” Ifølge Inge Vinding er ændring af spisevaner en svær proces uanset hvad der ligger til grund for overvægten og ikke mindst de psykologiske ’barrierer’ har stor betydning. Inge Vinding kombinerer i sit arbejde de tre elementer: Psykologi, ernæring og velsmagende mad.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

ikke tænke over hvad og hvor meget, de spiser længere. Men det skal alle, også de normalvægtige. Ingen kan bare spise løs uden at tage på. Det er en udbredt misforståelse blandt overvægtige, at slanke mennesker kan spise, hvad de vil. Men kalorieregnskabet skal ligge i baghovedet hele tiden. Efterhånden bliver det en vane og fylder ikke så meget. Men det skal have en plads.” Inge Vinding tager også afstand fra slankekure, fordi den mad, man må spise på en kur, ofte er meget forskellig fra det, man plejer at spise. Og fordi slankekurene alle sammen er fyldt med afsavn, forbud og regler. ”Rigide regler øger faktisk risikoen for overspisning, for mange er indrettet sådan, at tankerne hele tiden kredser om det forbudte, og på et tidspunkt kommer de til at overspise.” I stedet er budskabet fra Inge Vinding, at alt er tilladt, men med måde og ikke hver dag. ”Mange deler madvarer op i sunde og usunde. Men det er kosten over en periode, der kan kaldes sund eller usund. Man kan sagtens spise sundt og spise en is eller drikke et glas rødvin til maden, men det skal indgå i det samlede regnskab. Hvis man vælger det, er der noget andet, man må vælge fra.”

Ifølge Inge Vinding lider nogle overvægtige af en spiseforstyrrelse, nemlig Binge Eating Disorder (overspisning). En overspiser bruger mad som trøst og flugt fra stress, frustration, angst, sorg, vrede, ensomhed og en oplevelse af ikke at blive forstået. Maden bruges med andre ord til at lukke tanker og følelser ude og til at dulme oplevelsen af psykisk smerte og kaotiske følelser.

Positive sider ved de nye vaner: • Mere energi. • Nye smagsoplevelser. • Sparer penge til slik, kage og fastfood. • Mere energi. • Kan passe sit tøj igen. • Mere selvtillid. • Oplevelse af kontrol. • Sover bedre. Kilde: Inge Vinding

Farvel til cigaretterne Slip sukkertrang og kilo Fri for stress – find roen

HYPNOSETERAPI

Når du let og effektivt vil være fri af det, der tynger.

ALKOHOLBEHANDLING MED 4 STEPS AND HYPNOSIS Et særligt program til at blive fri af afhængighed 6 ugers forløb uden døgnbehandling (evt. arbejde kan opretholdes) Foto: Scandinavian Stock Photo.

Læs mere på:

www.hilaris.dk Tlf.: 60 38 87 82 Kate Mohadjer, Hypnoterapeut, 2500 Valby

tema

En bitter pille at sluge Nerve- og sovemedicin baseret på stofgruppen benzodiazepiner kan ved kortvarigt brug og sund omtanke opfattes som en ven i nøden. Problemet er imidlertid, at pillerne er vanedannende og på sigt betyder, at man bliver endnu mere syg og skal på afvænning. For omkring otte procent af danskerne sidder i saksen - alligevel fortsætter flere læger med at udskrive den farlige medicin. • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Benzodiazepiner opfattes almindeligvis som en ven i nøden – men det er i virkeligheden en snigende dræber! Følelsen af at denne medicin hjælper er falsk.” Det siger overlæge i psykiatri, Jens Frydenlund Nielsen, der er en af de førende danske eksperter på området, og uddyber: ”Den mest almindelige type af nerve- og sovemedicin fremkalder de symptomer, som den egentlig skulle lindre. Man havner derfor uforvarende i en afhængighed, som det kan være meget svært at slippe ud af igen. Årsagen kan være en blind tillid til lægen og ingen eller mangelfuld oplysning fra de ansvarlige, nemlig Sundhedsstyrelsen og politikerne.” Misbrug og bivirkninger I Danmark bruger omkring otte procent af befolkningen sove- og nervemedicin regelmæssigt – og det til trods for, at sundhedsstyrelsen anbefaler, at sovemedicin højst bruges i to uger, og at nervemedicin kun anvendes i sammenlagt fire uger. ”Men det oplyser lægen sjældent om og patienten er ikke opmærksom på retningslinjerne, og så er det, at de let ender i en afhængighed med besværlige og farlige bivirkninger. De mange

– en befriende forvandling venter

vad nu, hvis det virkelig er muligt at passere de 40, uden stigninger i kropsvarme, og uden at tage på i vægt? Hvad nu, hvis det er muligt at bevare en smuk hud og glansfuldt hår hele livet. Hvad nu, hvis du kan bruge ændringerne i overgangsfasen konstruktivt til at komme positivt ind i din nye livsfase – sundere, stærkere og smukkere og med mere energi og livskraft end før? Med denne bog i hænderne er alt dette, inden for din rækkevidde. Bogens forfatter er læge Charlotte Bech, som udover sit afsæt i den vestlige medicin også er ekspert i det indiske sundhedsvidenskab ayurveda. Hun øser ud af den mange tusind år gamle viden, som giver redskaber til, hvordan man bedst plejer sit ydre ved at styrke kroppens celler, væv og organsystemer gennem naturlige metoder og sit indre gennem erkendelse, indsigt og meditation. Du får masser af kyndige og i vores del af verden hidtil ukendte råd til, hvordan du lettere kan tabe dig, få mere energi, sove bedre, og få en sundere hud med større udstråling. Samtidigt får du praktiske råd og vejledning i, hvordan du tackler tørre slimhinder, vægtøgning, rynker, slap hud, mormorarme, svedeture, nedture og alt det andet tabubelagte, som ingen vil tale om.

Charlotte Bech er læge og foredragsholder og forener vestlig moderne lægevidenskab med østens årtusindegamle traditionelle sundhedssystem ayurveda og vedisk medicin. Hun er desuden forfatter til bestselleren ‘Godt og sundt året rundt’ og til ‘Lægens ABC for børn’.

TØR DU MÆRKE LIVET?

C H A R L OT T E B E C H

Bogen guider desuden 13 kvinder igennem deres livs forvandlingsproces og hjælper dem til større velvære, sundhed, skønhed, overskud og meget mere. Læs blandt andet om, hvordan sangerinden Lene Siel kom af med mavesyre og fik ny energi, og hvordan skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis slap af med væskeophobninger og tabte sig i vægt. Eller læs om fem andre kvinder, der har oplevet at komme af med svedeture, migræne og udslæt på hænderne, vinde over en blodprop, få blodtrykket ned og blive mere sig selv.

HORMONER I BALANCE

Glæd dig

bivirkninger som ledsager langtidsbehandling med benzodiazepiner medfører ofte at patienterne får stillet andre diagnoser og i den sammenhæng behandles for en lang række følgetilstande. I den sammenhæng kan nævnes angst, nedstemthed, depressioner, søvnløshed, smerter, svimmelhed og meget andet. De bliver fanget i en ond cirkel, som er svær at komme ud af. Der bruges mere medicin og ofte har den også en lang række uønskede bivirkninger, og så er vi lige vidt – for ikke at sige endnu længere ude ad sidesporet.” Skidt bliver værre Jens Frydenlund Nielsen er overbevist om, at respekten for og tiltroen til læger blandt almindelige mennesker stadig er meget stor: ”Og når den hvide kittel samtidigt siger, at her er en pille, der hjælper på problemerne, så tror man selvfølgelig, at den hjælper. Respekten for og tiltroen til læger blandt almindelige mennesker er stadig dybt indgroet. Medicinen (benzodiazepinerne, red.) virker ikke efter hensigten og den bør opfattes som meget farlig. Det værste er efter min mening den første pille. Billedligt talt har den samme virkning som en virus på en computer. Brugerens opfattelse af pillens virkning er almindeligvis: ’Det her er godt. Det hjælper mig’. Men man bliver fejlprogrammeret allerede ved den første pille og er efterfølgende ikke i stand til at vurdere sig selv eller den

HORMONER I BALANCE sådan tackler du hedeture, træthed og hormonelle forandringer

Sundere, slankere og stærkere med naturens egne midler C H A R L OT T E B E C H

– en bog om at finde nærvær og overskud til sig selv og andre

isbn xxxx-xxx-xx

P O L I T I K E N S F O R L AG W W W. P O L I T I K E N S F O R L AG. D K

Sarah Zobel Kølpin

TØR DU MÆRKE LIVET? Læseren præsenteres for tanker og øvelser, der hjælper til at skabe mere nærvær og bedre relationer, både i forholdet til sig selv og til andre, og derigennem opnå større harmoni og meningsfuldhed i livet.

HORMONER I BALANCE Denne bogs vigtigste mål er at vise, at ikke blot er det muligt, det er også meningen, at et nyt og vidunderligt kapitel begynder efter de 40. Bogen skiller sig ud ved at tage afsæt i det mange tusind år gamle og velafprøvede sundhedssystem ayurveda.

LIGE TIL Hvordan øges energien i maden til småtspisende i praksis? Toft Care har udgivet kogebogen LIGE TIL for at give inspiration til, hvordan maden til småtspisende kan proteinberiges. Opskrifterne er beriget med ATPRO 200, et nyt produkt fra Toft Care. Bogen koster 79,50 kr. og kan fra medio oktober købes hos Mediq, tlf. 36379130 el. www.mediqdanmark.dk

sTABILT BLODSUKKER Denne lækre og indbydende bog giver dig al det du behøver for at holde blodsukkeret stabilt hele dagen. Slip træthed, koncentrationsbesvær og sukkertrang. Bogen får dig til at bruge din sunde fornuft og så flytter energi, klarhed og overskud ind. Få viden, redskaber og handleplaner samt 50 sider opskrifter. Forlaget Hovedland, 2011. Pris 229 kr. www.stabiltblodsukker.dk

tema

Foto: Privatfoto.

I 2008 lavede Sundhedsstyrelsen om på kørekortsbestemmelserne. I dag må man ikke køre bil, hvis man er i behandling med de mest almindelige former for benzodiazepiner. Statistikken er ugennemskuelig Statistikken siger ellers, at forbruget af benzodiazepiner er aftagende – at i det mindste flere blandt lægestanden er blevet opmærksomme på problemet og derfor foreslår alternativ behandling såsom psykolog og forsigtig nedtrapning? Til det siger Jens Frydenlund Nielsen: ”Ser man på forbruget gennem de senere år, så er det stort set uforandret, hvis man ser bort fra faldet i 2008, som blev udløst Overlæge i psykiatri Jens Frydenlund Nielsen er en af de førende af de ændrede kørekortregler. Det uforandrede forbrug skal ses danske eksperter på området medicinafhængighed. som en stigning i forbruget af benzodiazepiner. Forklaringen er, at der er gjort en stor indsats i Jylland for at sænke forbruget, som til gengæld er steget i andre dele af landet.” virkning medicinen har. Jeg hører for eksempel ofte mennesker sige Jens Frydenlund Nielsen konkluderer: at sovemedicinen hjælper dem og har virket godt de sidste 20 – 30 Husker bølgen i 195060-erne? quo betyder, at der i dagens Danmark er lige så mange år. Deres forklaring er: ’Jegdu kan hulahop jo ikke sove uden medicinen, så den og ”Status Nu er hulahop tilbage indser med de et nyt ”twist”, nye brugere af sove- og nervemedicin hvert år som antallet af bruvirker jo!’ At søvnløsheden egentligbølgen skyldes medicinen gere, der holder op af naturlige årsager.” ikke selv og klinisk ved af vi, atPowerhoop. medicinen ikke har helst i form Et nogen supersom flot træningsredskab søvnfremkaldende eftermusklerne en til to uger. Der er altsåhofterne, tale om somvirkning styrker i taljen, maven, ryggen rent selvbedrag,” Jens Frydenlund Nielsen. og siger benene. ”En nedtrapning skal planlægges med egen læge. Er man i tvivl kan man med fordel læse, hvordan man gør på www.benzoinfo. Hvad er det der Powerhoops anderledesPiller endsom deer vanedannede dk eller på www.frydenlund.info. Det,gør der skal til, er en planlagt Listen over piller, der er vanedannende – i fagsproget hedder de gammeldags hulahopringe? nedtrapning sammen med lægen eller specialisten.” benzodiazepiner og cyclopyrroloner – er uhyre lang. Se bare her: Jens Frydenlund Nielsen fortsætter: Alopam, Alprazolam, Alprox, Apodorm, Apozepam, Bromam, De nye hulahopringe er store, tunge og Dormicum, Dumolid, Dumozolam, Flunipam, Flunitra”Udover de mange dokumenterede fysiske og psykiske bivirkninDiazepam, polstrede med en lækker farverig zepam, Frisium, Halcion, Imovane, Imoclone, Klopoxid, Lexotan, ger kan man helt klart tale om en kvalitetsforringelse af livet hos gummibelægning.Vægten og bølgerne påLomesta, indersiden af ringen, hjælper Lorabenz, Mogadon, Nitrazepam. Nimadorn, Oxabenz, en pilleafhængig. Man kunne også have den mistanke, at afhænPacisyn, Pronoctan, Risolid, med at trimmeMen musklerne omkring maven, ryggen, hoften,Oxapax, benene og ikke mindstRilamir, i taljen. En Rivotril, Ronal, Stesogigheden er livsforkortende. det har jeg intet videnskabeligt Sobril, Temazepam, Temesta, Tranxene, Trazolam, gammeldags som vi kender den fra dalid. vi Stilnoct, var børn, er Tafil, vanskelig at holde i belæg for. Dog tør jeg godt plastic sige, at hulahopring, netop de mange bivirkninger Triazoral. Valaxona, Valium, Zopiclone, Zolpidem, Zonoct og Xanor. ™ diameter Powerhoop ved indtagelsebevægelse. af de farligeDen pillerstore gør risikoen for på selvmord blandtHulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv patienterne mange gange for dem derhøjere.” har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Powerhoop™

Powerhoop

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”,

form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab Hvilkeisom typer ringe findes til voksne? styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen

Powerhoop™

werhoop™

og til benene. Ringe voksne findes i tre størrelser og vægte:

Husker du hulahop bølgen i

Powerhoop

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de

3B (1,5 kg, 104gammeldags cm diameter) Vejl.™ pris kr. 450,00 hulahopringe? 4B (1,7 kg, 102Decm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig kg,Husker 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 1950- 5B og(2,2 60-erne? du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper

Nu er hulahop bølgenryggen, tilbage medbenene et nytog”twist”, med at trimme musklerne omkring maven, hoften, ikke mindst i taljen. En Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, Alle plastic ringene kan af alle, men her aterholde nogle i form af Powerhoop. Et den super flot træningsredskab gammeldags hulahopring, sombruges vi kender fra da vi var børn, er vanskelig i i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab bevægelse. Den som store diameter Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere bruge, selv styrker på musklerne i taljen, hofterne, maven, at ryggen retningslinjer: for dem der har og haftbenene. svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring. som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen ™ 4B-ringen er gør vores mesttilanderledes populære hulahopring og og benene. HvadHvilke er dettyper der Powerhoops de ringe findes voksne? end

Powerhoop

gammeldags hulahopringe? voksne findes i 3B-ringen tre størrelser og vægte: passerRinge til tilde fleste. er et bedre valg hvis Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? 3B (1,5 kg, 104 cmhulahopringe diameter) Vejl. pristunge kr. 450,00 De nye er store, og så stærke, hvis du Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de musklerne i maven og lænden ikke er 4B (1,7 kg,polstrede 102 cmmed diameter) Vejl. pris kr. 450,00 Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, en lækker farverig 5B blå (2,2 kg, 105 cm diameter) pris på kr. 450,00 eller i form af Powerhoop. Et supergammeldags flot træningsredskab mærker, er relativt følsom vejer hulahopringe? nemt får gummibelægning.Vægten ogVejl. bølgerne indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, benene og ikke mindst i taljen. En som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen Alle ringene kan brugesryggen, af alle,hoften, men her er nogle mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for gammeldags plastic retningslinjer: hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i og benene. De nye hulahopringe er store, tunge ogbevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv viderekommende og personer som er i rigtig god form. 4B-ringen erfør. vores mest kan populære hulahopring og for dem der har haft svært ved det Ringene nemt samles og adskilles for opbevaring.

u hulahop bølgen i 1950- og 60-erne?

hop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, Powerhoop. Et super flot træningsredskab *OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen), kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller er musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen 5B-ringe være en fordel for nybegyndere. . Til børn: Hvad er det der gør Powerhoops anderledes endlækker de polstrede med en gammeldags hulahopringe?

farverig passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen,musklerne hjælper i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du Hvilke typer ringe findes til voksne? nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer De nye hulahopringe er store,maven, tunge og ryggen, hoften, benene og ikke mindst med at trimme musklerne omkring i taljen. Enfindes i tre anbefales Ringe til voksne størrelserkun og for vægte: mindre end 60 kg. 5B-ringen polstrede med en lækker farverig viderekommende og104 personer som er i rigtig gammeldagsgummibelægning.Vægten plastic hulahopring, sompå viindersiden kender den fra da vi var børn, er vanskelig at(1,5 holde i cm diameter) 3B kg, Vejl. god prisform. kr. 450,00 og bølgerne af ringen, hjælper (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 med at trimme musklerne omkringdiameter maven, ryggen, benene og ikke mindst i taljen. En gør dem nemmere at 4B bevægelse. Den store påhoften, Powerhoop Hulahopringe bruge, selv 5B (2,2 kg, 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig*OBS: at holde i Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen), for dem Den derstore har haft på svært vedHulahopringe det før. gør Ringene kan atnemt samles og adskilles for opbevaring. bevægelse. diameter Powerhoop dem nemmere bruge, kan det selv være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring. 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

Hvilke typer findes til(730 voksne? Hvilke typer ringeg,findes 2Bringe Børnering 90 cm

til voksne? diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg. Vejl. pris kr. 250,00

Til børn: 4B-ringen er vores mest populære hulahopring og Sjov træning for børn, passer fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis Sjov træningtil forde børn, 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) som får lidt for lidt som ofte fårofte for anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg. musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte: motion Vejl. pris kr. 250,00 nemtmotion får blå mærker, er relativt følsom eller vejer 3B (1,5 kg, 104 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 3B (1,5 kg, 104 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 viderekommende og personer som er i rigtig god form. 5B (2,2 kg, 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00

Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

et der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe? Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 *OBS: Hvis du har450,00 ”æble form" (hofterne er smallere end taljen), Vejl. pris kr.

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle 5B (2,2 kg, 105 cm diameter) retningslinjer:

kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 4B-ringen er vores mest populære hulahopring og 5B-ringe være en fordel for nybegyndere. passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du Til børn: nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer Sjov træning for børn, 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) som ofte får for lidt anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg. mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for motion 4B-ringen vores mest populære hulahopring og Vejl. pris kr. 250,00 viderekommende og personer som er ier rigtig god form.

retningslinjer:

De nye hulahopringe er store, tunge og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis lænden ikke er så stærke, hvis du er relativt følsom eller vejer polstrede med en lækker farverig mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for og salgskontoret@a-serve.dk personer som er i rigtig godpå form.indersiden af ringen, hjælper gummibelægning.Vægten og bølgerne Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87viderekommende 242 111 • Email: *OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere endmusklerne taljen), i maven og kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller nemt får blå mærker, 5B-ringe være en fordel for nybegyndere. Til børn: 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.

Sjov træning for børn, som ofte får for lidt motion

tema

Rådgivning har skabt mere åbenhed Indenfor de sidste fem-seks år er der – med god grund – kommet mere kritisk fokus på brugen af vanedan nede nerve- og sovepiller af typen benzodiazepiner. Rådgivning under og efter nedtrapningen kan fås hos BenzoRådgivningen, som hører under Landsforeningen SIND, og som for størsteparten bæres af frivillig ar bejdskraft fra nu tidligere afhængige. • Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Pillerne hjælper måske én lige i øjeblikket. Men man risikerer hurtigt at blive afhængig,” siger Kirsten Midtgaard, der er et af de mange mennesker, som lider af tandlægeskræk. Så for at overkomme hurdlen tog hun en beroligende pille. Det blev til flere og flere, inden de virkede. Og så lurede en egentlig afhængighed af benzodiazepiner: ”Det er 15 år siden – og jeg vidste ikke,

Bivirkninger Cirka halvdelen af de mennesker, der bruger sove- og nervemedicin, oplever ingen særlige symptomer, når de holder op efter kortere eller længere tids brug. Men den anden halvdel vil opleve forskellige ubehagelige symptomer i form af en lang række bivirkninger og abstinenssymptomer. Og listen er lang: • Angst, panik og fobi • Irritabilitet og aggressivitet • Depression og nedstemthed • Søvnproblemer • Uvirkelighedsfølelse • Uro og rastløshed • Hukommelses- og koncentrationsbesvær • Rysten, balanceproblemer og svimmelhed • Muskelkramper, sitren og rykninger • Sanseoverfølsomhed • Lyd, lys og følesans • Smagsforstyrrelser og metalsmag • Tågesyn • Hovedpine • Paræstesier (nedsat følelse eller prikkende eller stikkende oplevelser) • Svedeture • Kvalme og mave-tarmgener • Influenzalignende episoder • Brystsmerter

hvad det var for noget farligt stads, jeg fyldte mig med. Men da jeg læste en af psykiatrisk overlæge Jens Frydenlund Nielsens mange artikler om emnet, stoppede jeg med pillerne og blev senere frivillig arbejdskraft i BenzoRådgivningen. I øvrigt var Jens Frydenlund også dengang en af de bærende kræfter. Og den dag i dag skriver han kritiske debatindlæg og oplærer vores frivillige medarbejdere.” Støtte og opmuntring Kirsten Midtgaard, der nu er koordinator i rådgivningen, har været med siden 2001. BenzoRådgivningen har tilknyttet 12 frivillige kontaktpersoner, som for de flestes vedkommende er tidligere afhængige, der har været ude af medicin i mindst to år – eller som har en socialfaglig baggrund. ”BenzoRådgivningens opgave er at støtte og opmuntre brugeren under og efter en nedtrapning samt informere brugere, pårørende og sundhedspersonale om det hensigtsmæssige i at trappe ud af benzodiazepiner. Og ikke mindst at fortælle, hvordan man kommer igennem forløbet.” Den sidste status for BenzoRådgivningen viser stadig større interesse for et overset problem. Kirsten Midtgaard kan således fremvise en rapport, der fortæller, at rådgivningen i de første otte måneder af 2011 havde over 2.000 henvendelser alene på telefonrådgivningen. Dertil kommer en stadig større interesse for at deltage i et egentlig gruppeforløb, hvor 3-6 deltagere er typisk. 30 procents stigning ”Alt i alt er der tale om en stigning i henvendelser på 30 procent siden 2005, hvor regeringen besluttede at forbruget af den farlige medicin skulle nedbringes. Jeg ser den store stigning i antallet af henvendelser som en følge af den øgede forståelse for det uhensigtsmæssige lang-

Er du KOmmet til SkAde? Vi tager hånd om din sag fra start til slut...

Foto: Privatfoto.

Kirsten Midtgaard startede som frivillig i 2001 og er nu koordinator i i BenzoRådgivningen. tidsforbrug. Forståelsen findes heldigvis både hos flere og flere praktiserende læger og brugere,” siger Kirsten Midtgaard. Henvendelserne til BenzoRådgivniungen går typisk på brugere og familiers angst og usikkerhed om, hvorvidt nedtrapning kan lykkes og spørgsmål om alle de symptomer, der vil opstå i forbindelse med et nedtrapningsforløb. Kirsten Midtgaard slutter: ”Der er simpelthen brug for andre tilbud end beroligende piller i forbindelse med livskriser fx gratis psykologhjælp eller samtaler hos den praktiserende læge.”

Her er BenzoRådgivningen BenzoRådgivningen har i øjeblikket rådgivninger og støttegrupper i Århus, Horsens, Kolding, Frederikshavn, Aalborg, Helsinge og Frederiksberg. Adresser, telefonnumre og åbningstider for telefonrådgivningen kan findes på foreningens hjemmeside www.benzo.dk

Berit Møller Lenschow Litten Posselt Olsen beml@advodan.dk lpol@advodan.dk

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatningssager og hjælper dig blandt andet med: • Kontakten med forsikringsselskaberne • Valg af speciallæge • Opgørelse af erstatningskravene • Det kommunale forløb Hos os får du en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Signe Fabritius sfdt@advodan.dk

Vi ser frem til at møde dig! Med venlig hilsen aDVODaN Brørup Tlf. 7610 0088 www.erstatningsgruppen.dk

Anne-Louise Clement alcl@advodan.dk

Marianne Skov mask@advodan.dk

Voksne kvinder kan også have betydelig gavn af HPV-vaccine Der hersker ingen tvivl om HPV-vaccinens gavnlige virkning på kvinder. Indtil nu er det hovedsageligt de yngre kvinder, der har haft fordel af vaccination. Men nu viser ny forskning på området, at de ældre kvinder også kan have stor og livsvigtig gavn af en vaccine mod HPV. Kvinder helt op til 45 år og måske ældre kan nemlig mini mere risikoen for celleforandringer og kræft betydeligt, hvis de bliver vaccineret. Dermed kan endnu flere kan reddes og hjælpes. • Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hvis man vil bekæmpe livmoderhalskræft og mindske antallet af fx ufrivilligt barnløse, er en vaccine mod HPV-virus et vigtigt valg. Og en langt større del end dem, der deltager i det nationale HPVrogram vil kunne opnå beskyttelse. Mange kvinder og deres familier ville ved aktivt at forebygge HPV-nfektion ved screening og ikke mindst vaccination kunne reducere antallet af kræfttilfælde og forstadier til livmoderhalskræft, en sygdom der ofte har store konsekvenser for kvinden og hendes nærmeste. Med vaccination kan man i mange tilfælde undgå, at virus vågner Selvom man måske lever i et fast parforhold, og ikke ser sig selv som værende i farezonen, så kan HPV-infektionen faktisk ligge latent i kroppen i mange år, før den pludselig bryder ud. Dvs. at kvinden måske blev smittet, da hun var helt ung, og først mange år senere får hun pludselig celleforandringer eller livmoderhalskræft, fordi virus er brudt ud. Og her kan vaccinen hjælpe. For hvis kvinden bliver vaccineret i god tid, så kan man i mange tilfælde undgå, at virusset ”vågner”. Det er derfor en rigtig god idé som kvinde at lade sig vaccinere mod HPV. Derudover anbefaler eksperter landet over alle voksne kvinder at lade sig screene jævnligt, så man kan opdage eventuelle celleforandringer i god tid.

Human papillomavirus – HPV Der findes over 100 HPV-typer, hvoraf cirka 30-40 af disse HPVtyper inficerer kønsorganerne hos både kvinder og mænd som for eksempel huden på skamlæberne og penis samt slimhinden i skeden, på livmoderhalsen og i endetarmsåbningen. Nogle af HPV-typerne kaldes høj-risiko typer, fordi de kan forårsage svære celleforandringer eksempelvis på livmoderhalsen og i værste fald kan føre til livmoderhalskræft.

I Danmark får 400 kvinder årligt konstateret livmoderhalskræft, og ca. 5.000 får konstateret forstadier til sygdommen. Det er et af de allerhøjeste antal smittede i forhold til det antal smittede i øvrige lande i Europa. Det er tæt på at være en slags smitterekord. Og af de 400 kvinder med livmoderhalskræft, dør næsten halvdelen, mens resten ofte må leve med følgevirkninger som fx øget risiko for spontan abort eller for tidlig fødsel. Alle voksne kvinder også dem i 30’erne og 40’erne – vil med en aktiv indsats kunne hjælpe sig selv ved kombination af screening og HPC vaccination.

Flere antistoffer gør forskellen At man danner antistoffer, når man bliver vaccineret mod en given virus, er ingen nyhed. Men det er derimod en nyhed, at de antistoffer man danner, når man bliver vaccineret mod HPV, også kan have livsvigtig virkning for kvinder helt op til 45 år. Man ved nu, at man 10-dobler sin koncentration af antistoffer i kroppen, når man bliver vaccineret mod HPV, så selvom vaccinen ikke kan dræbe HPV-virus, hvis man allerede er smittet, kan vaccinen øge kroppens chancer for at bekæmpe en udvikling af celleforandringer og det der er værre.

Hvad kan vaccinen forebygge? Vaccinen er næsten 100 procent effektiv mod persisterende infektion med de HPV-typer, den indeholder. Den er et tilbud til kommende generationer af seksuelt aktive personer og kan potentielt forebygge de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. Derudover kan den firevalente vaccine potentielt forebygge størsteparten af tilfælde af kondylomer. Den firevalente vaccine (Gardasil®) er indregistreret til børn og unge af begge køn i alderen 9-15 år og til kvinder mellem 16 og 45 år. Kilde: Statens Serum Institut.

HPV er så almindelig, at infektion med denne virus næsten kan opfattes som en normal konsekvens af seksuel aktivitet. Det vil sige, at alle, der har et seksualliv, kan blive smittet med HPV.

Sætter livet på spil for at redde andre ’Tak fordi du reddede mit liv’ er en ny programserie, der netop er startet på TV 2. I programmerne møder se erne de helte, der uden tanke for egen sikkerhed kaster sig ud i farefulde situationer for at redde andre menne sker. Susanne Funder-Mikkelsen, der er redaktør på kanalen, er ophavsmand til serien. Hun kæmpede i flere år for idéen, som nu endelig er blevet en realitet og ruller over skærmen onsdag aften de næste par måneder.

Det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer, når tragiske ulykker indtræffer. Nogle går i chok, nogle når ikke at handle og andre har ikke modet til det. Men heldigvis findes der også mennesker, som trodser al fornuft og kaster sig ud i de mest utrolige redningsaktioner for at redde andre fra den værst tænkelige skæbne. Helte og heltegerninger Susanne Funder-Mikkelsen havde længe tænkt på, at hun gerne ville lave et program om helte og heltegerninger. Der lykkedes på et tidspunkt at få penge til at lave en såkaldt ’dummy’ til programserien, så hun kunne vise ledelsen, hvad idéen gik ud på. ”Jeg var velsignet med at få lavet dummy i et produktionsselskab, der fangede idéen med det samme og virkeligt brændte for den,” siger hun. Resultatet blev godt og endelig - efter hun i tre år havde arbejdet for det - fik hun grønt lys til at lave programmerne. Alle de menneskelige historier, som programmerne viser, har gjort dybt indtryk på Susanne Funder-Mikkelsen. Men nok i særlig grad historien om en mor, der falder i havnen med sit barn i klapvogn – i november måned. En mand bliver - uden at vide det - helt, idet han resolut hopper i havnen og redder livet for begge. ”Han havde efterfølgende i mange år mareridt om, at han ikke

Kender du

”Det betyder noget, at man bestræber sig på at være et godt menneske,” siger redaktør Susanne FunderMikkelsen, der er ophavsmand til den nye TV2-programserie ’Tak fordi du reddede mit liv’.

fik reddet dem,” fortæller Susanne. ”Det har derfor været befriende for dem at møde hinanden i programmet og se, at de begge har haft det godt siden.” At give slip på sig selv for at redde andre ”Der sker en forbundethed, som varer evigt, mellem dem, der bliver reddet, og heltene, der reddede dem. Heltene er lige så tit traumatiserede som de reddede. Mange sætter deres liv på spil for at redde andre, uden tanke på sig selv, fordi de reagerer rent instinktivt,” siger Susanne Funder-Mikkelsen og fortsætter: ”Det er fascinerende, når mennesker udfører en helt uselvisk gerning og giver slip på sig selv for at redde andre.” I ’Tak fordi du reddede mit liv’ møder seerne en række mennesker, der er blevet reddet tilbage til livet efter blandt andet at have været ofre for lynnedslag, voldsomme brande, motorcy-

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. -

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33

e-mail: info@arcopedico.dk

se mere på www.arcopedico.dk

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Foto: TV 2.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: TV 2.

Det der ligner en perfekt dag til surfing på Horsens Fjord, udvikler sig med et til et mareridt af orkanstyrke for Jesper og hans surferkammerater. Jesper er få sekunder fra at opgive kampen mod uvejret og det iskolde vand, og havde det ikke været for Kim, var han druknet. I programmet møder Jesper sin redningsmand på ulykkesstedet og takker ham for, at han trodsede kammeraternes advarsler og satte sit eget liv på spil for at redde Jespers. Her ses Jesper og Kim sammen med programmets vært Mikkel Beha Erichsen.

kel- eller drukneulykker. Ved hjælp af rekonstruktioner kommer seerne helt tæt på både den reddede, helten og den ulykke, der bragte dem sammen. Fælles for dem, som er blevet reddet er, at de aldrig har fået sagt ordentlig tak, selvom de længe har haft ønsket om det. Først da de hver især mødes med deres helte på ulykkesstedet, går det ønske i opfyldelse. ”Min fremmeste opgave er at få folk til at se fjernsyn,” siger Susanne Funder-Mikkelsen. ”Jeg håber på , at der en dag er en seer, der har lært noget af programmerne i tilfælde af, at den pågældende kommer ud for en situation, hvor øjeblikkelig hjælp er på krævet. Det ville være smukt, hvis programmet kan være med til at redde liv.”

Svaneklinik

Skæve tænder, et nyt smil

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Ly m

to pe

Tak fordi du reddede mit liv Programmet sendes hver onsdag fra den 7. september på TV 2 i 8 uger. Vært på programmet er Mikkel Beha Erichsen, og i de enkelte programmer snakker han både med heltene og dem, der kom til skade og blot gerne vil møde deres redningsmænd og sige ”Tak fordi du reddede mit liv.”

Skæve Skæve tænder, tænder, et et nyt nyt smil smil

re re t?

Du Du Dukan kan kan uforpligt uforplig uforplig ved ved vedat at atko kk

Tandregulering, det er aldrig for sent fø d

? t håret Miste

Du kan henvende dig for en uforpligtende konsultation ved at kontake klinikken.

Besøg os i klinikken eller på hjemmesiden: www.svaneklinik.dk

GRØNHØJ

Lyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 87 01 10 Fax: 45 87 11 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk Åben mandag - fredag 10 - 16 P-kælder og elevator Bus nr. 190 til døren

JANNE GRØNHØJ • SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Vi fører - som de eneste i Danmark et totalt sortiment af produkter, som kan hjælpe dig til at føle dig som dig selv igen!

Tandr Tandr det det er er e

FREDERIKS ALLÉ 93 • 8000 ÅRHUS C • Tlf: 86 12 17 66

www.specialtandlaeger.dk • www.fsonet.dk

Nyt på disken

Foto: PR-Foto, CliC Danmark.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Ny trendy brille som aldrig bliver væk Når man anvender læsebriller, eventuelt i form af billige enkeltstyrkeglas briller fra stativet i brillebutikken, supermarkedet eller Matas, kender til, at man pludseligt har forlagt brillerne og ikke kan finde dem. For når man bruger læsebriller tager man dem typisk af og på mange gange om dagen, alt efter hvad man skal se. Nu er en genial brille til at få over det meste af landet. CliC-brillen bygger på et innovativt design, hvor en lille, stærk magnet klikker brillen sammen over næseryggen. Man tager brillerne på ved at føre brillen over hovedet og samle glassene med magneten over næseryggen. Når brillerne ikke bruges hænger de stabilt og ergonomisk korrekt om nakken. Altid ved hånden og klar til brug. Og uden at hænge i en snor på maven eller en lang dinglende kæde, som hidtil har været eneste alternativ. CliC-brillen findes i et hav af supersmarte udgaver og i vildt flotte farver til mænd og kvinder. CliC-brillen findes såvel som læsebrille med styrke og som solbriller både med og uden styrke. Det er en sjov, farverig og meget praktisk anvendelig læsebrille med styrker fra +1.0 til +3.5. Brillerne kan i øvrigt indstilles i siderne alt efter hovedstørrelse. CliC-brillen er oprindeligt udviklet i USA til rumfartsorganisationen NASAs astronauter og er senere udviklet og designet i Italien til almindelig brillebrug. Brillen er først kommet til Danmark for nylig, men har været kendt i det meste af verdenen de sidste mange år. Læs mere og se forhandlerliste på: www.clicproducts.dk

Smertefri Safetac bandage fås nu på apoteket Glem alt om traditionelt plaster, som hæfter med lim og ofte river op i såret, samt gør ondt at fjerne. Safetac® bandager hæfter til huden, men ikke i såret, de gør mindre ondt at fjerne og kan sidde på i op til 7 dage. Sygehusene har gennem mange år anvendt Safetac® bandager, men nu får alle danskere mulighed for at anvende samme avancerede produkter til sårbehandling derhjemme. Produkter med den patenterede Safetac® teknologi sikrer, at sårene får de bedste forudsætninger for at hele. Bandagerne kan anvendes på alt fra overfladiske hudafskrabninger til mere dybe kroniske sår, såsom bensår, cancersår og diabetessår. Derudover forebygger bandagerne også ardannelse, siger Mette Kromand, Key Account Manager hos Mölnlycke Health Care, som har udviklet Safetac®. Der er tale om en patenteret klæbeteknologi, som hæfter skånsomt til huden. Bandager med Safetac® hænger ikke i såret og kan fjernes uden at skade såret eller den omkringliggende hud. Dette sikrer en uforstyrret sårheling og minimerer smerte. Samtlige apoteker i Danmark forhandler de nye Safetac® bandager. De findes i forskellige udformninger og størrelser, alt afhængig af, hvilket område og sår, der skal behandles. Produkterne kan sidde på i op til 7 dage uden at blive skiftet. Læs mere på: www.molnlycke.dk

For at hjælpe andre,

må du hjælpe dig selv 6 ugers kursus fra 7. november ’11 Mangler du energi? Føler du dig udbrændt? Eller har du sygdomsproblematikker, der forhindrer dig i at leve det liv eller udføre det arbejde du ønsker? På dette kursus vil vi lære dig redskaber til at få ny energi og overskud, skabe nye mål og at nå dem. Du vil komme væk fra dagligdagens vanebetingede adfærdsmønstre og få hjælp til at skabe nye positive, livgivende mønstre i stedet. Der indgår redskaber fra energipsykologien, kinesisk filosofi, mindfullness, meditation og meget mere. Du vil tillige lære om bl.a. konfliktløsning, offer- og sygdomsproblematikker, misbrugsmønstre, hjælper-syndromet, samarbejdsproblemer og selvfølgelig hvordan du kommer udover sådanne problemstillinger, så du igen fuldt ud kan fylde din plads som en vigtig brik i andre menneskers liv og udføre arbejde der understøtter helheden - om det er i dit eget liv, på arbejdspladsen eller i samfundet.

Problemer med fødderne Så er du i trygge hænder Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem, eller anden institution. Alle branche godkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

Pris 1995,- kr. pr. uge inkl. undervisning, spændende økologisk mad og logi.

Da Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf. 8791 8000

nske

Fo d p l e j e

Kend os på logoet

Foto: PR-Foto, Mölnlycke.

Hormoner i balance Charlotte Bech er læge og foredragsholder og forener vestlig moderne lægevidenskab med østens årtusindegamle traditionelle sundhedssystem. Hun er forfatter til bestselleren ’Godt og sundt året rundt’ og til ’Lægens ABC for børn’. Nu har hun udgivet endnu en bog, hvor hun gør op med gængs tankegang om kvinders overgangsalder. Det er nemlig ikke en selvfølge, at livet efter de 40 er lig med hedeture, svedeture og tudeture. Det er Charlotte Bechs vigtigste mål at vise, at ikke blot er det muligt, det er også meningen, at et nyt og vidunderligt kapitel begynder efter de 40. Bogen tager afsæt i det mange tusind år gamle og velafprøvede sundhedssystem ayurveda. Den ayurvediske videnskab indeholder en lang række konkrete livsstilsråd, som viser, hvordan man ved selvhjælp kan tackle alle de forandringer, der naturligt følger med overgangsfasen. Ayurvedaen åbenbarer hidtil ukendte og ekstremt virksomme råd mod alt lige fra mormorarme og væskeophobninger til træthed og hidsighedsanfald. Alt sammen udelukkende ved hjælp af naturlige midler. Charlotte Bech giver masser af kyndige og i vores del af verden hidtil ukendte råd til, hvordan man lettere kan tabe sig, få mere energi, sove bedre, få en sundere hud med større udstråling og meget mere. Hun øser simpelthen ud af den mange tusind år gamle viden, som giver redskaber til, hvordan man bedst plejer sit ydre ved at styrke kroppens celler, væv og organsystemer gennem naturlige metoder og sit indre gennem erkendelse, indsigt og meditation. Læs mere på www.politikensforlag.dk Rettelse til artiklen ’Med ført hånd’ i RASK Magasinet nr. 8 2011 ’Med ført hånd’ er en artikel skrevet af journalist Christopher Glimberg Rønne om at lægers uafhængighed sættes under pres af lægemiddelindustrien, der forsøger at købe sig til goodwill ved hjælp af gaver, efteruddannelse og flyrejser. Foreningen Læger uden Sponsor sætter fokus på problematikken og peger samtidig på andre betænkelige metoder anvendt af industrien. Artiklen er tilgængelig i sin fulde udstrækning i RASK Magasinet nr. 8 2011 på www. raskmagasinet.dk Det ene af to billeder, der ledsagede artiklen, var imidlertid desværre forkert. Ved en fejl var et foto af Peter Gøtzsche, der er talsmand for Læger uden Sponsor’ blevet forvekslet med direktør i Medicoindustrien Jens Kr. Gøtrik. Vi bringer derfor her det rigtige foto af talsmand for Læger uden Sponsor Peter Gøtzsche.

Foto: PR-Foto, Politikens Forlag.

Healingsmassage Grundkursus 5. - 9. oktober eller 16. - 20. november Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner. Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse. På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces. Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Basic Choice briks

Peter Gøtzsche er talsmand for Læger uden Sponsor.

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske. 5 års garanti på stel. Kun 1050,- inkl. moms Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr. Ring efter brochure: 36 46 08 46 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

I Tjernobyls skygge: Døden lurer stadig 25 år efter Engang var Tjernobyl en ukendt mindre by i det nordlige Ukraine omgivet af vand, træer og marker. I dag er byen og området verdenskendt på grund af den atomkraftsulykke, der for 25 år siden ødelagde livet her og startede en lavine af død, usikkerhed og opbrud. • Tekst og foto: Anna Klitgaard

Rask Magasinet., Ukraine: Den 26. april 1986 eksploderede Ukraines største atomkraftværk, og placerede byen Tjernobyl med 16.000 indbyggere solidt på verdenskortet. 90 tons eller 90 gange mere radioaktivt materiale end fra Nagasaki og Hiroshimas bomber sivede ud i luften omkring værket, og selv om geigertællerne tikkede derudaf i takt med, at de dødelige stråler spredte sig omkring stedet, så fulgte informationerne fra det officielle Sovjet ikke med. I hovedstaden Kiev, 100 km derfra, hørte befolkningen på tre millioner mennesker intet før flere dage senere, og selv om de nærmeste landsbyer i området blev evakueret, så skete det i hemmelighed. Siden er 6.200 mennesker officielt døde af radioaktivitetens skadelige virkning, men lokale læger frygter, at det kun er toppen af isbjerget. Grundig forskning i eftervirkningerne er nemlig aldrig blevet udført, siger den hviderussiske læge og professor, Yuri Bandazheuski, der i dag bor i Ukraine og igennem de sidste 25 år har set på de sundhedsmæssige konsekvenser af ulykken. Fængslet for at publicere forskning Yuri Bandazheuski kom til Ukraine fra Hviderusland i 2008. I Minsk havde han arbejdet som leder af universitetet, men efter at have publiceret forskning om sundhedsproblemerne efter Tjernobyl-ulykken, blev han fængslet – officielt for korruption. Efterfølgende flyttede han til Ukraine, hvor han i dag lever og leder Centre for Ecology and Health, for det er vigtigt, at verden kender til konsekvenserne, siger han. ”Der har været en tendens til at dække over det sande billede af sundhedsproblemerne efter ulykken, men også til ikke at give befolkningerne adgang til ordentlige sundhedstilbud. Det, der sker, er inhumant og en katastrofe.” Han peger på, at de målinger, som man i dag tager, ikke er gode nok, samt at der stadig er for lidt offentlig information til rådighed for de berørte om konsekvenserne.

Græs, mos, træer og frugter er blandt de ting ud over værket, der stadig indeholder mest radioaktivitet i området. Man skal derfor holde sig på gader og stier, for ikke at bringe de farlige partikler med ud af området.

Ukraine Ukraine er med sine mere end 603.500 km2 13,5 gange større end Danmark og har 45 millioner indbyggere. Landet grænser mod nord og øst op mod Hviderusland og Rusland og mod vest op mod Moldova, Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Polen. Indtil 1991 var det en del af Sovjetunionen, men efter sammenbruddet i øst valgte landet selvstændighed. Den årlige gennemsnitsindkomst per indbygger er 34.650 kroner, og gennemsnitslevealderen er på 63 år for mænd og 75 år for kvinder

Byen Pripyat var før katastrofen hjem for 50.000 indbyggere. På blot få dage blev den tømt for mennesker og liv, og beboerne har kun haft en enkelt mulighed for at vende tilbage efter personlige papirer og ting. I dag ligger den tom og forladt hen og kaldes af de lokale – den døde by. Den døde by Også evakueringen af byen Pripyat – eller den døde by, som lokale kalder den, blot et par kilometer fra atomkraftværket – blev holdt hemmelig for resten af Sovjetunionen. Embedsmændene i Moskva ønskede ikke en paniksituation, og derfor blev de 50.000 indbyggere fra byen kørt stille væk i busser fra Kiev i dagene efter ulykken. Kun én gang siden har de fået lov at vende tilbage for at hente personlige papirer og lidt tøj, og derfor ligger byen i dag surrealistisk tom og forladt hen. På asfalten udenfor bygningerne kan man se dukker, sko, krukker og andet efterladt eller tabt i farten, og indenfor hænger der stadig billeder fra Sovjettiden, mens møbler står spredt mellem nedfaldent puds fra lofterne og ituslået glas fra vinduerne. Pripyat er dog ikke den eneste by i området, der blev evakueret efter ulykken. I alt måtte 116.000 mennesker fra 94 landsbyer og byer pakke deres liv sammen over hals og hoved, mens 230.000 andre blev tvunget til at flytte i de efterfølgende år. I dag ved man, at usikkerheden og uvisheden er det, der har givet nogle af de mest langtidsvirkende konsekvenser af atomkatastrofen. Psykologisk nedsmeltning Psykologiske problemer hos befolkningen i både Rusland, Ukraine og Hviderusland opstod nemlig som følge af udslippet den 26. april 1986. Manglen på informationer, usikkerheden og det sociale sammenbrud for mange familier blev for meget, og oveni faldt muren og Sovjetunionen gik i opløsning. Både WHO og FN’s Komite for Virkningerne af Radioaktivitet (UNSCEAR) anerkender dette, men alligevel har det været svært for forskerne fra UNSCE-

Tjernobyl-værket producerede i sin tid 10 procent af Ukraines elektricitet og var det største kraftværk i landet. Da ulykken skete den 26. april 1986 var der fire fungerende reaktorer, mens to mere var under konstruktion. De blev aldrig taget i brug og står nu sammen med resten af værket som et radioaktivt minde over verdens største atomkatastrofe. AR at stille diagnoser og sætte tal på ofrene. En af grundene er, at Sovjetunionen brød sammen i 1991 og at sundhedstilbuddene forsvandt med kommunismen. Alkohol- og cigaretforbruget i befolkningen voksede, mens indkomsten i familierne gik ned og priserne på mad op, og det gav yderligere sundhedsproblemer. Derfor kan hverken WHO eller UNSCEAR adskille de mange ekstra psykiske lidelser og kræfttilfælde, som kom i kølvandet på katastrofen, fra de generelle problemer i samfundet, siger de. Alligevel mener Yuri Bandazheuski, at der kunne være gjort meget mere, hvis viljen til at se realiteterne i øjnene bare havde været til stede. Han peger især på de skadelige virkninger af Cæsium-isotopen Cs-137, der ikke alene er kræftfremkaldende, men også skaber deformiteter i fostre, hæmmer fertiliteten samt immunforsvaret og også har en negativ virkning på menneskers energiniveau. ”Man kan ikke se Tjernobyl-ulykken som blot skadelig for fysikken eller psyken. Den har været det på alle områder. Folk, der lever i områder, og som stadig er udsat for høj radioaktiv stråling, lider af høj dødelighed, men det er både på grund af strålingen, dårlige sundhedstilbud og dårlig mulighed for arbejde og derved økonomi. Det spiller alt sammen ind, men det vi kan se med sikkerhed er, at dødeligheden ikke går ned i disse områder – tvært imod går den stadig op.” Kraftens kræft I Yuri Bandazheuskis hjemland Hviderusland som i Ukraine, hvor han lever nu, har man set en voldsom stigning i antallet af børn og unge med kræft i skjoldbruskkirtlen. Før ulykken registrerede man omkring 0,5 tilfælde per 10.000 indbyggere om året, men i 2009 var det tal 40-doblet. Dog er de unge ikke de eneste, der lider, for også de omkring 600.000 soldater, brandmænd og andre, der i tiden efter og selv i dag arbejder i området med at skille Tjernobyl ad og rense jorden, er udsatte, siger han. Alligevel er stilheden her stort set lige så rungende i dag, som manglen på informationer var det for 25 år siden fra magthaverne af Sovjetunionen. Og det har kostet menneskeliv, siger Yuri Badajevski. ”Regeringerne i Ukraine, Hviderusland og Rusland har ikke løst de sundhedsmæssige problemer, som Tjernobyl-ulykken skabte. Men konsekvensen af katastrofen bliver nødt til at blive kendt af det internationale samfund, så de klart kan se, hvor alvorlig situationen er her. Vi håber med vores arbejde at vise omfanget af problemet, samt at kunne hjælpe andre, der skulle komme i

Tjernobyl i dag Tjernobyl stoppede først i år 2000 med at levere strøm til ukrainerne. Siden nedlæggelsen af værket er 3.500 mand begyndt arbejdet med at skille resterne ad og rense 2,8 millioner m3 jord. 11 år efter kan man se, at arbejdet kun går langsomt frem, da det meste af værket stadig står. Et område omkring Tjernobyl på omkring 2.000 km2 er lukket for offentligheden.

Yuri Bandazheuski er hviderussisk læge. Han har siden ulykken på Tjernobyl forsket i de sundhedsmæssige konsekvenser, men arbejdet har bragt ham i fængsel i hjemlandet, hvorfor han i dag bor og arbejder i Ukraine. samme situation. Men for at det kan ske, må der forskes meget mere, end der bliver gjort lige nu.” Uendelig oprydning Den fortsatte katastrofe kan ikke bare ses uden for den 30 kilometer brede no-go zone, som de ukrainske myndigheder har sat op rundt om Tjernobyl. Også indenfor, hvor 3.500 arbejdere hver dag kæmper for at rense området og pille kraftværket fra hinanden er en tikkende bombe. Rundt om hele området holder vejspærringer og soldater folk ude, men det er ikke nok til at holde radioaktiviteten inde, siger en ung mand i området, der ønsker at være anonym. ”Hvert år siver de radioaktive partikler mellem to og fem cm ned i jorden. På et tidspunkt vil de ramme grundvandet, og så kan ingen længere sige noget om, hvor de vil bevæge sig hen. Problemet er enormt, for der er 2,8 millioner kubikmeter forurenet jord her, og ingen ved helt, hvordan de skal nå at rense det, eller hvad de skal gøre med affaldet.” Han henviser også til den konstante frygt for brande i skovene omkring, for skulle det værste ske, så vil ild, vind og støv hurtigt sprede sig til et større område end de 2.000 kvadratkilometer, der lige nu er forbudt at opholde sig i konstant for mennesker. Fællesskab og usynlig fare Alligevel har omkring 1.200 ældre mennesker valgt at flytte tilbage til den forurenede zone. Da de blev evakueret mistede de deres fællesskab og sociale netværk, og det kunne ingen af dem leve med. De nye huse og kompensationen fra ulykken, som de fik hen ad vejen, har de valgt at sige nej tak til, og derfor bor de fortsat på den radioaktive jord på trods af den usynlige fare, men sammen med hinanden. For dem som for så mange andre hundredetusinder, der blev påvirket af katastrofen for 25 år siden, vil kun fremtiden vise, om WHO og UNSCEAR’s optimisme om, at det værste er overstået, holder stik, eller om Yury Bandazheuskis advarsler, hvis hørt i tide, kunne have reddet flere menneskeliv.

Johannesgrød Sommetider får man helsebringende ”medicin” ved mødet med nye mennesker. Ja nye er de kun for én selv – de har jo eksisteret en rum tid før man mødte dem…

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

Mødet med Johannes, jeg vil servere lidt af for mine læsere, skete ved et såkaldt tilfælde. Jeg tror dog ikke på, at tilfælde er tilfældige. Jeg tror, der er en eller anden mening, kortvarig eller langvarig. Jeg ved ikke, hvor længe mit kendskab med Johannes kommer til at vare, men glemmer aldrig optakten: Jeg skulle bruge knager til seletøj, fordi den tidligere beboer på gården havde taget alt med, da han rejste: knager, saddelknægte, stalddøre. Jeg tog derfor til en totalmarskandiser butik lidt udenfor Holbæk. Et sted jeg aldrig havde været inde i, men set tusindvis af gange på landevejen Kalundborg-Holbæk. Et stort gammelt mejeri kan man endnu skimte resterne af – resten er ting. Der er ting overalt. Ud mod vejen. I lag. Indeni i lag på lag på lag. Jeg dristede mig ind i min knagejagt, til trods for, at et stort skilt meldte, at der kun var weekendåbent. Men da her holdt biler med plader, tænkte jeg: Her må være liv. Jeg kom ind i en slags forgård med så mange ting, at øjnene slog flik-flak. I det fjerne så jeg nogle skikkelser, der gik rundt som traner, med bøjede halse først den ene vej, så den anden vej, så op, så ned. De kiggede på – ting. Jeg råbte ’Halløj’. Måske kunne traneskikkelserne hjælpe - og fik et chok. Talende bunke Bunken af ting lige over for mig begyndte at tale. Indeni sad en mand, jeg ikke havde set, for bar ting, men som havde iagttaget mig. Manden rejste sig, en fantastisk skikkelse med solbrændte muskuløse arme, bred solbrændt behåret bringe, langt hår, ditto skæg og et fast blåt blik. En tidløs levende skulptur, tænkte jeg. Jeg husker ikke vores indledende replikker, men vi kom meget hurtigt til at grine og megasnakke. Om alt mellem himmel og jord – fra reinkarnationer til knagerækker, fra gørtlerfag til stjernetegn. Om dimser og mennesker, om tings

betydning. Om 28 år som retsbetjent – noget han havde været – og hesterøve, vi begge har passion for. Jeg har aldrig mødt en før, der synes som jeg, at en hesterøv er noget af det mest skulpturelle og flotte. De bredeste er ikke de ringeste. Belgierrøve, jyderøve, percheronrøve. Nå, inden vi fortaber os i skabningernes legemsdele klapper vi hesten et øjeblik. Jeg håber det lykkedes mig at viderebringe, hvor meget mødet kan være inspirerende medicin. Menneskemedicin Inspiration er i sig selv medicin for menneskesindet (og menneskeheden, når vi betænker opfindelser, kunstnerisk skaben, teknologiske iværksættelser). Indianerne har udtryk for dyrenes tilsynekomst i vores liv. De siger, hvis en kat eller en sommerfugl – eller næsten et hvilket som helst andet dyr, bortset fra bløddyr og amøber, krydser vor vej, kommer ind i vores liv, får vi kattemedicin eller sommerfuglemedicin (som så igen betyder forskelligt – fra uafhængighed til nyt liv og at noget nyt under ”det forpuppede” er ved at udfolde sig). Jeg ved ikke, om indianere også direkte taler om menneskemedicin, mødet med andre mennesker. Men det gør jeg, nu. Jeg fik så stort input af mødet med Johannes – og dermed (og det er en medfødt egenskab hos mig) lyst til at videregive det. Har haft det, fra jeg var lille, hvor jeg ville fortælle mine nærmeste om så mange - i daværende øjebliks betydningsfulde hændelser og om møder og karakteristika hos personligheder, fra børnehavekammerater til hunde. Det er fortsat, i mit skrivende, beskrivende liv, altså ikke ”bare” til mine vigtige nærmeste, men til mine – også vigtige – ikke allernærmeste, men mennesker, der faktisk tit bliver mine nærmeste. Har dejlige eksempler på mine læsere, der er blevet venner. Videregive Johannes Jeg har nu lavet et portræt af Johannes til et dagblad. Det blev til over to møder. Det første, her i indledningen beskrevne, og næste, hvor jeg

havde blok og pen med, pennen løb tør, så jeg fik én fra Johannes samling af ting. Jeg skrev denne evige blanding af struktur og løse indfald og da jeg sad hjemvendt med de mange håndskrevne ark og skulle skrive ind, tænker jeg pludselig over tallene. (’Tænk på et tal’ - husker De den berømte danske krimi-titel, fra 1968?) Her var tallene ikke kriminelle, men pludselig underligt mystiske. Jeg har i afsnittet om, hvor Johannes kommer fra, skrevet at han er fra 1936. 1936. Tænker på mennesker, jeg kender fra 1949, der virker ældre end Johannes, både i krop og sjæl. Og mennesker fra 1959. Den der vitale dreng, tingfinderen over alle, ufatteligt. Men han er altså 75 år. Pludselig giver det ekstra mening med hans grød. Mennesket er ikke lavet af grød alene, heldigvis. Heller ikke Johannes. Tusind andre faktorer, sjæleligt, fysisk, arveligt, bevidsthedsmæssigt, spiller ind på, hvor levende vi er. Men som atomfysikeren Niels Bohr sagde om en ophængt hestesko: ”Det kan jo ikke skade”. Grøden skader i hvert fald hverken Johannes eller læserne, som nu får tippet. Alle ved, at der er noget, der hedder Johannesbrød. Sjovt nok, kan der nu tilføjes en Johannesgrød. Johannes har spist den hver morgen i 20 år og serveret den til sin elskede, der har levet sammen med ham i det gamle mejeri de sidste 2 år. Hun er også vild med den.

Opskrift Johannesgrød 1 kop vand ½ terning grøntsagsboullion 1 skefuld nødder 1 skefuld mandler 1 skefuld hørfrø 1 skefuld kokosmel 1 skefuld solsikkekerner 2 fed hvidløg, hakket i småstykker 1 fingerspids salt 1 spids timian Lidt padderokkethe oveni Et par håndfulde grovvalsede havregryn Grøden tages af, mens der er bid i grynene Ved servering: en skefuld olivenolie eller tidselolie ovenpå. En klat smør smager også skønt, men olie er bedre for kroppen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Møder mellem mennesker sker alle vegne. I embeds medfør, i skoler, på hospitaler, andre M E N K L U M institutioner, på rejser, på gaden, på nettet, i forretningslivet – på direktions- eller leverandørplan eller i en bagerforretning eller...

Ondt i psyken kræver hurtig behandling På Mentaline.dk kan du vælge mellem 200 behandlere, og du kan for eksempel møde:

Berit Barnett

Psykiater

Iben Sejerøe-Szatkowski Psykolog

Annemette Levinsen Psykolog

Lars Juhl Sexolog

Thomas Markersen Psykolog

Karsten Schiøtz Coach

Irene Kaaber

Psykolog

Malene Dahl Olesen Psykoterapeut

Mentaline.dk er din letteste vej til professionel behandling af psykiske problemer.

På Mentaline kan du booke tid til et personligt møde hos din behandler, men du kan også vælge et forløb via Skype, telefon eller endda e-mail.

Døgnet rundt kan du søge, finde og bestille tid hos psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.

Bemærk! Har du sundhedsforsikring, kan Mentaline også hjælpe dig videre.

Du kan sammenligne specialer og priser – og se bedømmelser fra andre brugere.

Læs mere på: www.mentaline.dk/nu

Ta’ Nupo med på farten og gør turen lidt lettere Med Nupo Shake er det let at erstatte et eller flere af dagens måltider. De kolde shakes kommer i smagsvarianterne Chocolate, Caffe Latte og de to nye Blueberry Pomegranate og Vanilla Banana. På den måde får du et både velsmagende, nærende og kaloriefattigt måltid på ca. 200 kalorier pr. shake, som indeholder alt, hvad kroppen skal bruge. Caffe Latte

Chocolate

Vanilla Banana

Blueberry Pomegranate

! g a m s y N Bliv guidet til et sikkert og effektivt vægttab på

.dk