RASK Magasinet nr. 8 - 2012

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA

Gigt Diabetes Seniorliv

magasinet Nr. 8 2012 7. årgang

A TEMejne i Hyg

Peter Lund Madsen:

Sprit giver det sidste pift Professor Poul Jennum:

Forsker Henning Kirk:

Pressechef Ann Strøby:

Direktør Lene Witte:

Hver fjerde af os snorker

Sukkersyge er verdens sundeste, kroniske sygdom

Alder er ikke, hvad det har været

Gigt skal på den politiske dagsorden

Hvor liberale skal vi være?

Håndkøbsmedicin er blevet en vaskeægte sællert. Der er de seneste 10 år langet 69 % mere håndkøbsmedicin over disken på apotekerne, men også i de mange butikker, der efter en liberalisering har fået mulighed for at sælge et udvalg af håndkøbspræparaterne.

Er det godt eller skidt? Ja, på den ene side er det vældig praktisk, at fx smertestillende tabletter er tilgængelige i kiosken, på tankstationen eller i supermarkedet, hvis man har fået hovedpine på vej på arbejde, en sen lørdag eftermiddag eller på andre tidspunkter, hvor apoteket er lukket.

Omvendt må det være indlysende, at når smertestillende midler og anden håndkøbsmedicin løbende er blevet frigivet, så vil forbruget, som ovenstående tal også kan indicere, stige, uden at det nødvendigvis betyder, at danskerne har fået flere smerter eller er blevet mere syge. Snarere er det en indikator for, at håndkøbsmedicin i højere grad anvendes, fordi den er blevet mere tilgængelig og fordi håndkøbsmedicin opfattes som harmløs, når man fx kan købe hovedpinepiller i en kiosk sammen med to croissanter, en cola og et ugeblad og under ledsagelse af høj musik.

Det er unægtelig paradoksalt. For alt andet, der kan være farligt for vores sundhed og helbred, er omfattet af enten særlig beskatning og afgift, skrækindjagende advarsler som på tobakspakkerne eller bliver tydeliggjort via særlige kampagner, som fx i uge 40, hvor Sundhedsstyrelsen ønsker at gøre opmærksom på, at vi bør holde op os indenfor maximumgrænser hvad angår alkoholindtag.

Smertestillende piller og anden håndkøbsmedicin kan tilsyneladende klemme sig under myndighedernes radar, for dem må vi gerne købe os fattige i og jo mere tilgængelige de er, jo bedre. Så længe vi køber disse midler på apoteket, vil salget være ledsaget af sundhedsfaglig vejledning, idet perso-

nalet på samtlige af landets apoteker er uddannet som enten farmakonomer eller farmaceuter. I kiosker, supermarkeder og tankstationer har personalet ikke på nogen måde tilsvarende forudsætninger for at vejlede korrekt og det kan man i øvrigt heller ikke forvente.

Konkurrencerådet har den 27. juni bedt sundheds- og erhvervsministrene om at fremskynde en liberalisering af salget af medicin, således at ikke blot håndkøbsmedicin men også receptpligtig medicin kan sælges andre steder end på apoteket, da det opfattes som konkurrenceforvridende, at apotekerne har monopol, forstået på den måde, at priserne formodes at blive lavere på medicin, hvis der er mere konkurrence.

Sat på spidsen må man spørge, om det er vigtigere, at prisen på medicin bliver presset end at danskerne får korrekt vejledning og advarsler i fornødent omfang, når de køber deres medicin? For uanset hvor liberalistisk man måtte være, så skal det ikke glemmes, at al medicin er potentielt farlig - også håndkøbsmedicin. Derfor skal ethvert salg af medicin ske på mest den mest betryggende og sikkerhedsforsvarlige måde.

Og det sker bedst på apotekerne.

Er der grund til at frygte mere konkurrence på salget af medicin i detailleddet? Selvfølgelig. For en 69 % stigning i salget af håndkøbsmedicin på kun 10 år peger på, at øget tilgængelighed øger salget. Hvis der så også konkurreres på prisen, vil salget yderligere accentueres. Det er vel ikke det, der var meningen - eller hvad?

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Ren forandring – ren fryd Interessen for forebyggelse og også hygiejne er steget markant over de seneste år. Og det er ikke kun til gavn for den enkelte dansker, der undgår smitte – om det så er som patient, kunde, barn, elev eller medarbejder – men i høj grad også for alle de andre som smitten så aldrig kommer videre til. I al sin enkelhed er der nemlig sket dét, at den tidligere lidt kedeligt betragtede hygiejne-disciplin stille og roligt bliver mere anerkendt for sin nøglerolle i både kvalitetssikring og økonomistyring.

For hvad er det da, der sker, når der ikke er styr på hygiejnen? Jo, først og fremmest er det bakterier og vira, der dukker op uønskede steder. Årsagen kan være alt fra dårlig håndvask, ubetænksomme rutiner, mangelfuld rengøring eller uheldigt udstyr. Uanset årsagen ender problematikken dog samme sted; en spredning af smitte. Oftest fører det til harmløse smittetilfælde, mange gange til et par irriterende sygedage og visse gange desværre til alvorlige infektioner, der medfører lidelse og egentlige dødsfald. Når vi taler om hygiejne fører det lette, simple og enkle nemlig direkte til det frustrerende, komplicerede og alvorlige.

Smitte påvirker på denne måde netop ikke kun den enkelte, men har betydning for det samlede niveau af fx den pleje vi oplever på hospitaler, den omsorg vi modtager i daginstitutioner eller det arbejdsmiljø vi oplever på landets kontorer.

Det koster altså kvalitet og penge. Det vidste vi nok godt allerede, men i de senere år er vi heldigvis kommet til en mere aktiv erkendelse af, at det også bør og skal forandres.

For fra andre områder kender vi nemlig godt til betydningen og værdien af forebyggelse. Se blot på den danske fødevareeksport – vi har et meget proaktivt og reaktivt system, der gør en stor indsats fra udfordring til problem og til kommunikationen om det i øvrigt. For det er ikke kun kvalitetssikring for kvalitetens egen skyld. Næ, det er mindst lige så vigtigt, at slutkunderne også rent faktisk føler sig sikre.

Et tænkt eksempel Eller tillad mig at illustrere det med et tankeeksperiment. Hvis nu Forretningen Danmark skulle sælge sygehusophold. Eller daginstitutioner. Eller måske kontorarbejdspladser. Hvad nu, hvis det var en vare, som udenlandske kunder skulle købe?

Hvad ville der ske, hvis hospitalskunderne fik at vide, at 10 % af dem ville få en unødig infektion?

Hvad ville der ske, hvis daginstitutionskunder fik at vide, at børnene vil blive mere syge end nødvendigt, at vi faktisk allerede vidste, at ca. 30 % af sygedagene nok kunne forhindres – men uden at vi gjorde noget ved det?

Eller hvis kontorarbejdspladskunderne fik at vide, at 45 % af deres sygedage skyldes helt almindelige infektioner – men at infektionshygiejne alligevel (endnu) ikke kan få offentlig støtte som forebyggelsesindsats.

Tror du, at de udenlandske kunder ville købe dansk?

Se, det er jo blot et tankeeksperiment, men blot fordi vi ikke ”sælger” disse serviceydelser til andre end os selv, er det jo tosset, at vi ikke mere aktivt og kraftigt forsøger at forebygge de almindelige smitsomme sygdomme. De er faktisk lette og billige at forhindre, men kun med en aktiv indsats på flere niveauer.

Heldigvis ser vi dog dag for dag se positive tegn inden for hygiejne i form af mere samarbejde, mere professionel opmærksomhed og større interesse blandt danskerne generelt.

Alle skal og kan nemlig gerne være med til at skabe forandring. Og af samme grund er det med glæde, at vi kan se, at et rekordstort antal kommuner er med i årets kampagneuge, Hygiejneugen, i uge 38. Dét er en aktiv indsats vi alle kan glædes over – dét er ren forandring, der fryder.

Af Lars Münter Projektleder for Rådet for Bedre Hygiejne / Nordic Hygiene

Indhold 2 Leder.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Sprit giver det sidste pift,” siger Peter Lund Madsen i dette veloplagte interview om håndvask og hygiejneforanstaltninger.

9 Fri for briller efter en grå stær operation.

10 Nyt på disken.

14 Effektivt måleapparat til god hygiejne.

16 Hygiejne er røget ud med badevandet 20 En hånd til hygiejnen og samfundsøkonomien.

Mangelfuld hygiejne anslås at medføre mere end 3.000 dødsfald årligt.

23 Hvornår har du sidst fået en stivkrampevaccination?

24 God hygiejne mindsker sygeligheden.

26 Nyt fra sundhedssektoren.

29 Nuanceret rådgivning om sovepiller nødvendig.

32 Hver fjerde af os snorker.

34 Type 2-diabetes hænger sammen med søvnapnø, siger professor og overlæge ved Steno Diabetes Center, Lise Tarnow.

36 Sukkersyge er verdens sundeste, kroniske sygdom, siger Ann Strøby, der fik konstateret type 1-diabetes for godt to år siden.

40 Ny forskning: Styrketræning forebygger type 2-diabetes.

41 Naturens skatkammer kan hjælpe diabetikere.

42 Hvad er diabetes?

46 Liponsyre – den stærke antioxidant nu i Danmark.

48 Debuterer som forfatter som 82-årig. Globetrotter og eventyrer Bethsy Holk har netop lagt sidste hånd på sin selvbiografi, der udkommer i september.

50 Alder er ikke, hvad det har været, siger ældreforsker, dr.med. Henning Kirk.

54 Hvad er meningen? Jeg har tandstress.

56 Specialiseret hospital for gigtpatienter i Gråsten.

58 Gigt skal på den politiske dagsorden, siger direktør for Gigtforeningen, Lene Witte.

62 Selvhjælpsprogram mindsker ledsmerter.

64 Leddegigten må aldrig fylde mere end mig, siger Gyrite Brandt, der har haft sygdommen i 12 år.

66 Motion gør godt, når man har gigt.

67 Leddegigt patienter mangler viden om motion.

68 Nyt om helse.

70 Nyt fra diætisten: Store bøffer er milepælen i dit vægttab.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres gratis til alle de offentlige og private sygehuse, lægehusene og de praktiserende læger, apotekerne, blodbankerne samt tandlægerne. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

4

20

36

48

68

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Layout: Artegrafix Skribenter i denne udgave: www.artegrafix.dk Charlotte Søllner Hernø Tryk: Lars Aksel Jakobsen PE Offset, Varde Lars Münter Lisa Bolting ISSN Danmark: Lotte Frandsen 1902-5092 Majbritt Andersen Forsidefoto: Bengt Juliusson Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Se vores reklamefilm!

Få RASK Magasinets nyhedsmail!

Foto: Bengt Juliusson.

4

Sprit giver det sidste pift Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år i september en kampagne, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne af den simple grund, at det er nødvendigt at minde os alle om betydningen af basal hygiejne i hverdagen. Læge Peter Lund Madsen er ligesom sidste år ambassadør for kampagnen, for han finder det væsentligt, at alle lærer nogle grundlæggende hygiejneregler.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Problemer med og udfordringer fra hygiejne er en daglig opgave i næsten alle sektorer og brancher i Danmark. Rapporter og undersøgelser viser nemlig, at vi ikke bruger al den viden vi har, hvorfor mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, forårsager langt over en million sygedage og samlet koster samfundet milliarder af kroner. Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer derfor for fjerde år i træk en hygiejnekampagne i uge 38.

Alvorlige infektionssygdomme i gamle dage Det er på mange måder paradoksalt, at det skulle være nødvendigt, for der findes næppe noget barn eller nogen voksen, der ikke ved, at man skal vaske sine hænder efter toiletbesøg, når man laver mad og i øvrigt mange gange i løbet af dagen i alle mulige situationer. Vi har jo heller ikke brug for en kampagne, der skal fortælle os, at vi skal børste tænder. Det ved vi jo – det er rent børnelærdom. Eller er vi alligevel for uvidende? ”Nej, det er vi ikke,” siger Peter Lund Madsen, ”men i

gamle dage blev man konfronteret med infektionssygdomme hele tiden. Det var alvorlige infektionssygdomme, der virkelig havde en stor plads i folks bevidsthed, som fx tuberkulose og lungebetændelse. I min mors og fars generation døde børn jo af betændelser og infektioner. Det var noget, folk var meget mere bange for, end vi er nu.”

Det vil sige før penicillinen? ”Ja, men den blev først rigtig almindelig i 48. Før penicillinen døde folk af infektioner. Og børn kendte nogen af deres skolekammerater, der var døde af lungebetændelse. Så infektionssygdomme havde en central plads i bevidstheden. De var meget synlige. Det medførte, at det var nemt at overbevise folk om at vaske hænder og at der kom en bølge med håndvask og hygiejne.”

Det er farligt at blive indlagt på et hospital I dag fylder infektioner ikke særlig meget, men det betyder ikke, at de er væk, blot at det nu er influenza og lignende, de fleste af os rammes af og det er jo sjældent meget alvorligt, forklarer Peter Lund Madsen og fortsætter: ”Men der er jo – det er så lidt skjult – alle hospitalsinfek-

5

”Når vi så snakker om hospital og sundhed, er der jo nogle helt andre niveauer af hygiejne, der skal træde til. Der er det jo vigtigt, at sundhedspersonalet – også lægerne – får indskærpet disse regler og er noget, man kan snakke om,” mener Peter Lund Madsen.

tionerne, som er en reel dødsrisiko for mange patienter. Det er dog tit patienter, som er svækkede i forvejen, der rammes, så det er ikke nær så dramatisk, som hvis det er et barn, der dør. Det er dog et faktum, at det er farligt at blive indlagt på et hospital, fordi der er risiko for infektioner. Mange af disse infektioner, både influenzatilfælde og hospitalsinfektioner, kunne reduceres ved en bedre hygiejne.

Og hvis vi taler om influenza, der rammer raske mennesker, kan vi jo fx selv personligt være med til at påvirke sandsynligheden både for at man selv smitter, hvis man er syg, og for at man selv får det, ved håndvask og nogle få andre forholdsregler. Men disse hygiejneforanstaltninger forekommer tilsyneladende ikke mere så nødvendige i dag. Derfor er de gledet lidt ud og mange folk har fået en uhensigtsmæssig hygiejneadfærd.”

Peter Lund Madsen mener, det ville være meget nemt at komme til livs, fx hvis det blev afsløret, hvem der ikke havde husket at vaske hænder, når de havde været på toilettet, for det er jo ikke er synligt for nogen, om man har husket det eller ej. Det er derfor vigtigt, at folk lærer nogle grundlæggende hygiejneregler og at der er en generel overbevisning om, at man ikke undlader at vaske hænder. At man bare ikke glemmer det.

efter, for der er et højt niveau. Men jeg vil ikke have lyst til at vide alt, hvad der sker, i køkkenerne.”

Mange tarminfektioner, influenzaer og forkølelser kunne undgås Mangler vi generelt viden om hygiejnens betydning? Bør det igen være et fag i skolen? ”Der er jo ikke nogen tvivl om, at nationaløkonomisk ville det have en enorm betydning, hvis man for eksempel indrettede vuggestuer på en anden måde og hvis man lærte pædagoger og børn at opføre sig på en anden måde. Man kan jo se – i hvert fald i de vuggestuer, hvor jeg har været – hvordan smitten kan sprede sig. Og det er fuldstændig korrekt, hvad du siger, at man ikke mere får den generelle køreskole i hygiejne.

Og det synes jeg selvfølgelig, man bør have. Og det gælder både håndvaskeregler og køkkenrutiner, fordi det er ikke alle, man kan forvente lærer det derhjemme. Hjemme hos os lærer man det, der er helt faste rutiner,” siger Peter Lund Madsen med et skævt smil og fortsætter: ”Det er klart, at det ikke bare er noget, der vil gøre det lækrere at færdes, det er også noget, der vil have en betydning – forhåbentligt – for antallet af sygedage. For der er jo rigtigt mange tarminfektioner, influenzaer og forkølelser, som kan

Vask hænder, inden du rører ved mig ”Hygiejne i det civile liv handler primært om, at man vasker hænder, når man har været på toilettet og man vasker hænder, inden man spiser. Det er sådan noget, der virkeligt betyder noget. Og når vi så snakker om hospital og sundhed, så er der jo nogle helt andre niveauer af hygiejne, der skal træde til. Der er det jo vigtigt, at sundhedspersonalet – også lægerne – får indskærpet disse regler og er noget, man kan snakke om. At man godt kan sige – selv om lægerne ikke kan lide det: ”Vil du ikke lige vaske dine hænder, inden du rører ved mig.” For det er jo en reel risiko, hvis hygiejnen ikke er i top på hospitalet.”

Den reelle risiko i Danmark er dog lav Er det en del af vores nationalkarakter at være så afslappede, for i nogle andre lande er man hysteriske med hygiejne? ”Jamen, det er fordi sygdomsniveauet generelt er lavt i Danmark og den reelle risiko, du løber, ved ikke at vaske hænder, er ringe. Vores fødevarer er bl.a. generelt af en høj hygiejneværdi og er god, også sammenlignet med andre lande i den nordvestlige verden. Jeg tror nu stadigvæk ikke, vi har lyst til at se, hvad der sker i alle de køkkener, vi frekventerer via restaurationsbesøg, selv om der i Danmark også her er et meget meget højt hygiejneniveau, både kontrolmæssigt og uddannelsesmæssigt, og den generelle hygiejnestandard er høj i forhold til fx Indien. Når der er tale om faguddannede kokke og personale, så er de jo udlært i hygiejnerutiner og det sidder på rygraden. Jeg siger ikke, at der ikke er noget at komme

Foto: Bengt Juliusson.

Er det blevet tabu at tale om og provokerende at spørge, om man har vasket hænder? ”Ja, det er en mistænkeliggørelse, men i mange tilfælde er den retfærdig, hvilket man kan få vished om på et herretoilet.

Det er fuldstændigt uvidenskabeligt, men godt 50 % vasker ikke hænder, når de har været på toilettet. Hvis jeg spurgte, hvem der havde vasket hænder, ville der fra alle blive svaret, at selvfølgelig havde de det, men de ville blive fornærmede, selv om de ikke havde gjort det.”

”Det er et faktum, at det er farligt at blive indlagt på et hospital, fordi der er risiko for infektioner. Mange af disse infektioner, både influenzatilfælde og hospitalsinfektioner, kunne reduceres ved en bedre hygiejne,” siger Peter Lund Madsen og demonstrerer håndvaskning.

6

undgås, hvis man har ordentlig hygiejne. Og der er jo også, når man snakker om fødevarer, sådan noget som salmonella-infektioner. Det er noget, som kan tage rigtig lang tid og medføre langvarige sygdomsforløb. Så det er helt klart, at det ville være fuldstændigt relevant, hvis man, ligesom man har seksualundervisning og trafikundervisning, også havde et forløb med køkkenhygiejne og generel hygiejne samt om, hvordan man vasker hænder. Det er formentlig de færreste mennesker, der ved, hvordan man vasker hænder ordentligt. Og hvordan man afvikler tilberedning af mad.”

Det er nemt at skære ned på rengøring på hospitalerne Og så er der hospitalerne, hvor et ukendt antal dør hvert år på grund af manglende hygiejne. Ville en kampagne her få stor gennemslagskraft? ”Selvfølgelig ville den få gennemslagskraft. Der er dog nogle hygiejnesygeplejersker og man gør da også noget, men det er flere adfærdsregulerende tiltag, der skal til. Og det ville være en rigtig god idé.”

Men der er noget der tyder på, at der fra politisk hold ikke er forståelse for hygiejnens betydning? ”Det er fordi, det er enormt nemt at skære ned på rengøring. Det er altid det første, der ryger og der er jo ikke andet at sige end, at det koster. Dengang jeg gjorde rent på Gentofte Amtssygehus, blev gulvene vasket hver dag – også om søndagen. Nu bliver de moppet og sjældent vasket.”

Hvor stor en betydning har det, tror du? ”Det vigtigste er procedurerne, men det er klart, at den generelle rengøringsstandard på hospitaler også har en betydning. Og det er klart, at sådan noget som toge og busser også er mere snavsede nu, end de var for 20 år siden, fordi det er der, man kan spare – og gør det.”

Kørekort til køkken- og håndhygiejne Skal vi i virkeligheden genfinde forståelsen for hygiejne? ”Det er jeg helt med på. Vi havde, dengang jeg læste til læge, nogle timer, hvor man fik demonstreret, hvordan bakterier spredte sig. Det var meget god anskuelsesundervis-

Curriculum vitae Peter Lund Madsen tog medicinsk kandidatgrad fra Københavns Universitet i 1987 og medicinsk doktorgrad i 1993. derudover har han været Research Fellow hos Professor Louis Sokoloff, Laboratory of Cerebral Metabolism, National Institute of Mental Health, Bethesda, MD, USA samt post. doc. stipendiat ved Neurobiologisk Forskningsgruppe på Rigshospitalet.

Foto: Bengt Juliusson.

Hans forskningsindsats har været rettet mod beskrivelsen af hjernens energistofskifte under forskellige bevidsthedstilstande som dybsøvn, letsøvn, drømmesøvn, i vågentilstanden og under intens tankeintensitet og stress.

Efter sin disputats har han arbejdet videre med specifikke målinger af hjernens sukker- og ilt forbrug under forskellige bevidsthedstilstande. Peter Lund Madsen er aktuelt under uddannelse inden for det psykiatriske speciale.

”Før penicillinen døde folk af infektioner. Og børn kendte nogen af deres skolekammerater, der var døde af lungebetændelse.

Så infektionssygdomme havde en central plads i bevidstheden,” minder Peter Lund Madsen om.

I den større offentlighed er Peter Lund Madsen særdeles kendt for egne mange både underholdende og særdeles lødige tv-programmer samt deltagelse i andres produktioner, foredrag, teaterforestillinger, bøger, musik og for sit parløb med sin bror Anders Lund Madsen.

Foto: Bengt Juliusson.

7

”Der er jo rigtigt mange tarminfektioner, influenzaer og forkølelser, som kan undgås, hvis man har ordentlig hygiejne.”

ning. Det skulle man lave i folkeskolen. Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke uddanner folk til at være bakterieforskrækkede. Det er nemlig meget nemt. Og der er mange, der har disposition for at blive det, men sådan nogle generelle adfærdsting er gode og ligesom man skal have kørekort til at køre bil, så skal man også have kørekort til køkkenhygiejne og håndhygiejne og det gælder specielt hospitalspersonalet, hvor det virkeligt har en stor betydning.”

Er hygiejne røget ud med badevandet? Skal vi ikke bare have hygiejne tilbage på dagsordenen? ”Ja, det er jeg er fuldstændig enig i. Alt sådan noget som spækbrætter og den slags skal sidde på rygmarven og det gør det jo ikke. Jeg var fx til grillfest for nylig, hvor der var kyllingekød på grillen. Det blev blandet rundt af nogle få på en måde, som udgjorde en smitterisiko. Alle til festen kunne blive påvirkede, når nogle står og klasker blodige kyllingestykker op på det kød, der næsten er færdigstegt. Det burde være sådan, at det gør man bare ikke, ligesom at man ikke kører for hurtigt inde i byen og sådan nogle ting, for der er en reel risiko for, at folk kan blive irriterende syge af det.”

Hjælper det så at gå ud med en kampagne som nu i hygiejneugen? ”Jamen, selvfølgelig hjælper det. Der skal sikkert laves rigtigt mange kampagner, men det hjælper, at man italesætter hygiejne.”

Måske skal vi have uge 38 hvert år ligesom vi har uge 40, dvs. alkoholkampagnen? ”Ja, vi skal vaske os i uge 38 og afholde os i uge 40. Jeg synes, det skal være hvert år, det er ikke bare noget, man kan slutte og så tro, at nu har alle fundet ud af det, for der kommer jo nye kunder i butikken hele tiden.”

Sprit giver det sidste pift Hvad med spritdispensere, er det en god idé? ”Det kan du spørge folk om, der er mere kvalificerede end

jeg, men jeg kan godt sige, at under en influenzaepidemi, er det en god ting, fordi influenza spredes ved, at en, der har influenza, får noget snot på hænderne og så siger goddag til en anden, der rører sig i ansigtet. Hvis man fx er ude og sige goddag til en hel masse mennesker, kan det også være en god idé at bruge, men det skal bruges meget konsekvent. Det er jo også en rar tanke, hvis man bruger sprit der, hvor det har betydning. Man skal bruge det, før man spiser og når man har været på toilettet. Flere steder er de også stillet op i kantinen.

Der er det en enormt god idé at tage imod tilbuddet og også selvfølgelig, når man har vasket hænder ude på toilettet. Hvis man vil være helt sikker, så giver sprit det sidste pift.”

Tak til Aleris-Hamlet Hospitaler Frederiksberg for venlig tilladelse til fotooptagelse af Peter Lund Madsen.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

8

Fri for briller efter en grå stær operation

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Selvom prisen er omkring 40.000 kroner, var jeg ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det her var den helt rigtige løsning for mig. Og det mener jeg vel at mærke stadig i dag, hvor der er gået snart ni måneder siden operationen.”

Det siger den 55-årige socialrådgiver fra Århus, Linda Bennet Secher.

Løsningen hedder multifokale linser, som i tilfælde af folkesygdommen grå stær kræver et lille og totalt ukompliceret indgreb med ultralyd. Indgrebet varer kun omkring 15-20 minutter, og indebærer et mikroskopisk lille hul på 2,2 mm i øjet. Herigennem suges den uklare linse ud, og den nye linse foldes sammen og føres ind på plads gennem et lille, tyndt rør.

Linda Bennet Secher havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Det blev klaret med en uges mellemrum, og jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet gener eller komplikationer. Derimod kun masser af glæde ved at kunne leve et liv uden afhængighed af briller.

Dels bruger jeg qua mit arbejde som socialrådgiver dagligt mange timer foran en computer. Dels er jeg ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.”

Billigt på den lange bane Linda Bennet Secher synes i det hele

Grå stær er en hyppig operation To af de mest almindelige kroniske øjensygdomme er glaukom (grøn stær) og katarakt (grå stær). Begge er aldersrelaterede og begge kræver behandling hos en speciallæge. Der foretages ca.

50.000 kataraktoperationer årligt, hvilket gør denne operation til en af de allerhyppigste operationer overhovedet i Danmark.

taget ikke, at 40.000 kroner er en høj pris for to nye, skarpe øjne: ”Almindelig hovedregning siger, at det i alt fald i mit tilfælde er en god investering på den lange bane. Siden jeg som 42-årig blev afhængig af briller har jeg brugt x-antal 10.000 kroner på diverse briller med glidende overgang, som i øvrigt generede mig voldsomt, når jeg eksempelvis skulle gå ned ad en trappe, og på briller med glas, der reflekterer solens stråler. Jeg har såmænd også brugt penge på solbriller med styrke – og jeg er overbevist om, at det indtil operationen kun har været den spæde start på et livslangt forløb med en hel masse renderi hos øjenlæge og optiker og skift af styrke i glas og nye brillestel dikteret af den altid skiftende mode.”

Linda Bennet Secher havde ud over grå stær også en lille bygningsfejl. Øjenkirurg på Aros Klinikken i Århus, Michael Lindholt, der opererede hende fortæller: ”Det gode ved den multifokale linse er netop, at mange med grå stær også har bygningsfejl: I langt de fleste tilfælde kan de to skavanker nu ryddes af vejen på én gang. De multifokale linser har vi haft i Danmark i fire-fem år, men for godt et år siden kom den mere specialiserede type, der også korrigerer for bygningsfejl. Og det betyder faktisk, at omkring fire gange så mange som for 4-5 år siden nu vælger en multifokal linse eller at knap 5 procent i dag vælger den nye løsning, hvor tallet dengang var lidt under 1 procent.”

Før den tid var det almindeligt at få en såkaldt monofokal linse, der erstatter den uklare linse, som opstår typisk ved grå stær. Men man er stadig ikke brillefri, idet der er brug for en læsebrille til avisen og teksten med småt på varedeklarationer og lignende: ”Det er fordi den monofokale linse kun har én styrke. Ved nærafstand skal du bruge en brille, mens det ikke er nødvendigt ved lang afstand. Til gengæld er der et problem med de såkaldte mellemafstande, typisk fra 1-3 meter. Her er synet ikke 100 procent og der er en nedsat evne til at se kontraster og skelne eksempelvis grålige muancer,” siger Michael Lindholt, Giv offentligt tilskud!

Er det rigtigt, at nogen i den afdeling, der bestemmer, mener, at det er natur-

Foto: Privatfoto.

I dag er det muligt at ’lave om’ på øjets optik, så patienter typisk med grå stær eller synsfejl i form af langeller nærsynethed eller bygningsfejl, opnår et godt syn helt uden briller efter operation. Succesen skyldes opfindelsen af den multifokale linse, som på samme tid sikrer både et godt afstandssyn og et godt læsesyn.

RASK Magasinet har talt med en øjenkirurg og en af hans ny-opererede patienter, der tilhører en stadig voksende skare.

Linda Bennet Secher, som er socialrådgiver og 55 år gammel, havde som så mange andre i denne alder fået grå stær og havde brug for operation på begge øjne: ”Jeg er ivrig motionist og kan nu bevæge mig frit uden tanke for, at der sker noget med brillerne.”

ligt at have et ’ældresyn’ – altså at gøre brug af briller ved eksempelvis læsning.

Har det i virkeligheden noget med sparehensyn at gøre?’ ”Ja, det drejer sig om sparehensyn.

Men, i disse krisetider har jeg fuld forståelse for, at det offentlige mener multifokale linser er for dyre. Dog kunne jeg ønske mig, at patienterne i det mindste kunne få det offentlige tilskud til behandlingen og så betale forskellen mellem en almindelig grå stær operation og en multifokal linse. På linje med reglerne for tilskud til høreapparater. For som det er i dag skal patienter med grå stær og ønske om multifokal linse betale for hele operationen, hvis de ønsker multifokal linse,” slutter Michael Lindholt.

9

KILDEHØJ

Videns- og behandlingscenter for spiseforstyrrelser Speciale i Madmisbrug - Binge Eating Disorders (BED) og Bulimi KILDEHØJ er det første danske privathospital, der har specialiseret sig i at behandle spiseforstyrrelser.

Kildehøj har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens speciale­ godkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser.

Ud over anoreksibehandling har Kildehøj speciel kompetence vedrørende misbrugs­ relaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning (BED).

Kildehøjs specialekompetence inddrages i en målrettet, biopsyko­social integreret behandlingsmodel, hvor patienten er i centrum.

I alle behandlinger er der indlagt effektmål, så Kildehøj kontinuerlig kan dokumentere og evaluere behandlingerne.

Madmisbrugs­relaterede lidelser er ved at blive en af det 21. århundredes mest alvor­ lige og mest oversete livsstilssygdomme.

Kildehøj tilbyder: • Intensiv ambulant behandling • Dag- og døgnbehandling • Supervision og undervisning til social- og sundhedsvæsenet For yderligere information kontakt administrationschef Steen Andersen på telefon 2239 0125.

www.kildehoj.dk

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: PR-foto, Reckitt Benckiser Healthcare.

Manglende håndhygiejne giver flere sygedage Efteråret nærmer sig og med den er sæsonen for løbende næser, ondt i halsen og mange sygedage hos børn og voksne skudt i gang. 90 % af alle infektioner overføres via vores hænder. Derfor er det vigtigt, at vaske hænder.

Desværre viser en ny nordisk undersøgelse fortaget af Dettol, at vi sløser ved håndvasken. Det er særligt i de situationer, hvor der er størst risiko for smitte, som ved måltider, eller når vi har pudset næse, at vi lader stå til. Børnene betaler prisen for forældrenes mangel på viden og engagement i håndhygiejne i form af forringet trivsel og flere sygedage.

Behovet for god håndhygiejne er stort blandt børnene, da infektionssygdomme bl.a. er forbundet med smerter, feber, træthed, utilpashed og manglende overskud til at lege. Derudover kan megen sygdom påvirke barnets indlæring og føre til unødig medicinering.

Undersøgelsen afslører endvidere, at der er en klar sammenhæng mellem børnenes og deres forældres håndhygiejnevaner - både hvad angår gode og dårlige vaner. Hvis mor eller far eksempelvis sjældent vasker hænder før et hovedmåltid, så gør børnene det heller ikke.

For at forbedre håndhygiejnen har mange arbejdspladser og offentlige institutioner byttet sæbepumperne ud med automatiske sæbedispensere. Det kan man nu også gøre derhjemme. Dettol No Touch afgiver automatisk en portion sæbe, når du holder hånden ind under den, og gør det derved lettere at vaske hænderne rene.

Læs mere på www.dettol.dk

Ny mobil til legesyge seniorer En ny smart mobiltelefon, Doro PhoneEasy 715, er netop kommet på markedet. Den er særlig velegnet til seniorer, da den har slidetastatur. Det gør det nemt at låse tastaturet og nemt at besvare og afslutte opkald.

Telefonen har kalender og kamera, men også et par nye funktioner til de legesyge, bl.a. spillet Tetris.

Slide-tastaturet gør det muligt at besvare opkald eller lægge på i én bevægelse., idet tastaturlåsen automatisk aktiveres, når telefonen er lukket, hvilket er særligt populært hos seniorerne. I den aldersgruppe døjer mange nemlig med utilsigtede opkald fra lommen eller tasken, fordi en almindelig tastaturlås kræver to hurtige tryk på to forskellige taster.

Det nye bud på en senior-favorit er udviklet i samarbejde med de svenske designspecialister Ergonomidesign. Den store farveskærm gør det nemt at se, hvem der ringer, eller om man har modtaget en sms. Og den bløde silikone-belægning giver et godt greb om telefonen, og gør det samtidig let at styre åbne- og lukkefunktionen.

Mobilen er udstyret med de fleste af Doros populære kernefunktioner såsom ekstra høj og klar lyd, justerbar tekststørrelse, hurtigvalgsknapper, alarm-tast, direkte sms-tast og et signal, der minder brugeren om sms-beskeder, som ikke er blevet åbnet efter ti minutter. Den indeholder også en kalender med mulighed for daglige påmindelser om fx medicinindtag samt et 2 megapixel kamera. Doro PhoneEasy 715 kan fås velassorterede elektronikbutikker fra juli og har en vejledende udsalgspris på 1399 kr.

Læs mere på www.doro.com

Powerhoop mindsker taljemålet Powerhoops er sjove at træne med, men giver også en træning, som skal tages alvorligt. Dette bekræftes af et nyt studie udført i Canada ved University of Waterloo, Spine Biomecanics Laboratory. Studiet blev foretaget på en gruppe med 14 let overvægtige kvinder og foregik over 6 uger. Forskerne samlede flere forskellige typer data: Kalorieforbrug, underhudsfedt, kropsmål og muskelaktivering.

Studiet viste, at taljemålet blev mindsket med 3,35 cm i gennemsnit. Hoftemålet mindskedes også, dog ikke lige så meget. Kalorieforbruget under normal brug var 300-420 kcal/time, med størst forbrug hos nybegyndere og når Powerhoopen snurrede den modsatte vej end den foretrukne.

Forskerne gjorde også et overraskende fund, som havde at gøre med fedtfordelingen på kroppen. Efter studieperioden havde forsøgspersonerne nemlig lidt mere underhudsfedt end før studiet, men samtidigt havde de fået en smallere talje, stærkere muskler og lavere kropsvægt. En mulig forklaring er, at den kraftige massage fra Powerhoopen har haft en positiv effekt på det farlige bugfedt, og har fået det til dels at forsvinde og dels til at blive omdannet til underhudsfedt.

Bugfedt ligger lagret, som navnet angiver, inde i bughulen, især omkring leveren. Dette fedt regnes for vanskeligt at komme af med. meget bugfedt er associeret med øget risiko for alvorloge livsstilssygdomme som hjertesygdomme og diabetes.

Indtil videre må må denn forklaring stå med et stort spørgsmålstegn, indtil forskerne har gennemført et nyt studie, hvor de også måler mængden af bugfedt.

Powerhoops blev i øvrigt også sammenlignet med de traditionelle hulahopringe. Her blev der målt, hvor meget ringene aktiverede musklerne i ryg- og maveregionen. Sammenlignet med en helt almindelig hulahopring gav Powerhoopen også en betydeligt større muskelpåvirkning af forskellige 10 muskler, som blev undersøgt.

Læs mere på www.powerhoop.dk

Foto: PR-foto, Powerhoop.

Nyt på disken

Foto: PR-foto, Doro.

10

Når en klassiker fornyer sig – Tiger Balsam Soft nu i Danmark Tiger Balsam lancerer nu en ny soft variant med samme gode egenskaber som originalen men som navnet antyder, har Tiger Balsam Soft en langt blødere konsistens end sine to forgængere og masseres derfor lettere ind i huden.

Tiger Balsam Soft er en videreudvikling af den oprindelige Tiger Balsam natursalve, som oprindeligt blev udviklet i 1870’erne af naturlægen Aw Chu Kin, i Rangoon, Burma. Sammensætningen af Tiger Balsam Soft afviger fra den traditionelle Tiger Balsam med en mindre mængde fast paraffin og en større mængde flydende paraffin, hvilket gør den nemmere at smøre ud. Tiger Balsam Soft har samtidig fået tilføjet lavendelolie. Duften er stadig den karakteristiske ”Tiger Balsam duft”, men er mindre påtrængende og den kan derfor sagtens bruges på arbejdet eller ved selskabelige lejligheder.

Tiger Balsam Soft er særlig god til de lange dage på kontoret, hvor nakkemusklerne begynder at blive ømme, eller til sportsudøveren, der oplever muskelsmerter, forstuvninger og vrid. Den bløde natursalve lindrer både lejlighedsvise muskelsmerter og mere kroniske muskelsmerter forbundet med ryg og ledsmerter samt forstuvninger. Endeligt har salven vist sig effektfuld til lindring af symptomer på sensommerens insektbid og ved symptomer på almindelig forkølelse.

Tiger Balsam Soft har en vejl. Pris på 69 kr. Tiger Balsam Soft findes fra ultimo august på flere apoteker landet over samt i Matas.

Læs mere på www.tigerbalsam.com

Chokolade med et nyt sødemiddel fra Stevia planten Kan du lide chokolade, og foretrækker du de verdensberømte belgiske kvalitetschokolader? Så er der godt nyt fra ISIS, der imødekommer den søde tand uden at der er tilsat sukker. ISIS er nemlig kommet med 3 helt nye varianter af belgisk chokolade.

Produkterne er udviklet i samarbejde med en belgisk chokoladeproducent og indeholder kun det sukker, der stammer naturligt fra ingredienserne.

Takket være sødemidlerne erythritol og steviol glycosid (sidstnævnte fra stevia planten), er det lykkedes at udvikle 3 helt nye chokolader uden sukker: Ren, mørk chokoladeplade med en karakteristisk, afrundet kakaosmag, en mørk chokoladebar med cremet fyld med vanillesmag og en mørk chokoladebar med cremet jordbærfyld.

Sødemidlet steviol glycosid findes naturligt i den sydamerikanske plante, Stevia rebaudiana, hvorfra den udtrækkes. Steviol glycosid søder mellem 3-400 gange mere end sukker. I de nye ISIS chokoladeprodukter kombineres steviol glycosid med sødemidlet erythritol. Erythritol giver samme fylde som sukker, men indeholder ingen kalorier. De to sødemidler supplerer derfor hinanden godt og tilfører chokoladen en smag af sukker uden at indeholde sukkerets kalorier.

Produkterne forhandles bl.a. i Føtex, Bilka, Superbest og Kvickly.

Læs mere på www.isis.dk

Foto: PR-foto, ISIS.

Foto: PR-foto, Tiger Balsam.

11

®

CoaguChek

Selvstyret AK-behand

Ved du hvordan din blodfortyndende behandling har det?

Bedre resultater

At måle INR oftere, er

terapeutisk niveau 1 og u Næsten en halv million patienter verden over har allerede en CoaguChek XS og styrer egen behandling

Selvstyret blodfortyndende behandling giver dig øget frihed, øget livskvalitet og bedre behandlingskvalitet.2 Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger.

Måling uanset hvor o

CoaguChek®XS sparer nemmere at rejse

Indbygget kvalitetsko COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2011 Roche

Hver enkelt teststrimm

Så godt som smertefr

Et lille stik i fingeren m den rette bloddråbe til

Roche Diagnostics A/S Industriholmen 59 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 www.coaguchek.dk www.roche.com

Siden 1994 har flere en AK-behandling verden selvstyret AK-behandlin 1: Baseret på data fra Roche Diagnostics.

2: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99(2005) 37-45.

Pas godt på din krop – gå på apoteket Apotekets nye hår- og hudpleje er en serie dermatologisk testede produkter, der dækker et hvert behov for daglig personlig pleje.

Serien er baseret på kvalitetsråvarer og naturlige aktive ingredienser som kreatin, E-vitamin, glycerin, mandelolie og sheabutter, der får det bedste frem i huden og håret.

De enkle og behagelige plejeprodukter er mildt parfumerede og selvsagt uden parabener.

Til kroppen er der bl.a. kommet Apotekets Bodyshampoo, som er mild og fugttilførende og som vasker huden ren uden at virke udtørrende. Til at smøre kroppen ind er der i serien både Apotekets Bodylotion, der fugtgivende og blødgørende, øger hudens elasticitet og virker nærende samt hurtigt absorberes uden at fedte. Apotekets Bodylotion indeholder mandelolie og sheabutter. Ønskes endnu mere næring til huden er der tillige kommet en creme på hylderne, nemlig Apotekets Bodycreme, der er nem at fordele og som hurtigt absorberes.

Alle produkter er meget moderate rent prismæssigt, idet 500 ml. bodyshampoo og 250 ml bodycreme koster 49,95 kr., mens bodylotionen koster 74,95 kr. for 500 ml.

Læs mere på www.apotekernes.dk Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

Ny hårpleje på apoteket Udover bodylotion, bodycreme og bodyshampoo er der også kommet en serie hårplejeprodukter på hylderne på apotekerne.

Apotekets nye hår- og hudpleje er udviklet til at imødekomme de behov, dagligdagen i Danmark stiller til den personlige pleje. Det er sket i samarbejde med ansatte på apotekerne og serien er ligeledes fremstillet herhjemme. Produkterne er dermatologisk testede og baseret på kvalitetsråvarer samt naturligvis uden parabener. Produkterne er mildt parfumerede og er emballeret i et fint, rent og feminint design.

Apotekets Hårshampoo er plejende og fugtgivende og renser hår og hårbund uden at virke udtørrende, ligesom den beskytter håret mod påvirkninger udefra. Indholdet af panthenol, som er et forstadium til B-vitamin, genopbygger og styrker hårets struktur.

Håret bliver rent, sundt og skinnende blankt.

Til hårets pleje efter hårvasken er der suppleret med Apotekets Hårbalsam, som giver blødgørende pleje. Balsamen har aktive indholdsstoffer, som tilfører håret ekstra pleje efter vask, ligesom hårets overflade glattes ud, så håret bliver blødt, glansfuldt og let at rede ud.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Ny influenzavaccine uden nålestik Nu er der godt nyt til børn i form af en nasal vaccine mod sæsonbestemt influenza, der hvert år smitter mange danskere.

Fluenz er navnet på den nye vaccine, som anbefales til børn. Vaccinen reducerer også risikoen for at udvikle følgesygdomme til influenza, og så kan den mindske risikoen for, at andre familiemedlemmer og andre børn også smittes.

I vinterhalvåret bliver børn ofte syge af vira og bakterier, der overføres i daginstitutionen. Influenza er meget smitsomt og overføres let via luften eller berøring. Ifølge Sundhedsstyrelsen rammer sæsonbestemt influenza landet hvert år og kan lægge en ud af fem danskere i sengen. Børn bliver oftere smittet og smitter i en længere periode end voksne, og flere end hvert femte barn udvikler mellemørebetændelse, når de får influenza.

Den nye vaccine gives som en næsespray - ét pust i hvert næsebor. Det vil sige, at den efterligner den ’rigtige’ influenzavirus ved at trænge ind i kroppen via luftvejene. Vaccinen beskytter barnet 40 – 50 % bedre mod influenza end tidligere vacciner. Barnet slipper for at blive stukket, og så kan vaccinationstidspunktet passes ind sammen med andre lægebesøg i løbet af året, da vaccinen dækker et helt år.

Fluenz er gratis for risikobørn. Forældre til raske børn kan søge vejledning hos deres praktiserende læge, som skal bestille vaccinen, hvis et rask barn skal vaccineres. Fluenz kan gives til børn i alderen fra 2-17 år.

Foto: PR-foto, AstraZeneca

Læs mere på www.astrazeneca.com

Foto: PR-foto, Apotekernes A.m.b.a.

12

13

Bryd Smittekæden 90% af alle infektionssygdomme spredes via vores hænder.* Tag dit helbred i dine egne hænder med Dettols serie af hygiejniske produkter.

Fås på apoteket.

*kildeangivelse: Luciw P, Larsen S, Ristorp (2003) Rene hænder giver raske venner.

14

tema

Effektivt måleapparat til god hygiejne Køkkenbordet, spækbrættet, røremaskinen og de mange andre køkkenredskaber er gjort grundigt rent. Men skinnet har det med at bedrage – for bakterier er usynlige. Derfor har den danske virksomhed Food Diagnostics fra Grenaa stor succes med sin eneforhandling af den såkaldte ATP-måler i Danmark. Den finder de snavsede steder, som kan skjule de farlige sygdomsspredere, det blotte øje ikke kan indfange. Vi har talt med to tilfredse brugere og forhandleren, der også i år stiller apparatet gratis til rådighed blandt de deltagende kommuner i Hygiejneugen, • Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”ATP (adenosin triphosfat) findes i alt organisk materiale. Når ATP enzymerne luciferase/luciferin tilsættes, udsendes der lys, som derefter kan måles på et luminometer - i daglig tale kaldet en ATP-måler - i RLU enheder (Relative Light Units).”

Det forklarer produktspecialist Rasmus Kruse Bro fra Food Diagnostics og uddyber: ”Testapparatet Hygiena System, som det oprindeligt hedder, er en amerikansk opfindelse, som vi har haft eneforhandling på i Danmark siden 2003. ATP er et universelt molekyle i og omkring alle levende celler. ATP virker som energitransportør i metaboliske processer. ATP er derfor til stede

Food Diagnostics Food Diagnostics i Grenaa er grundlagt i 2003 og beskæftiger sig med fødevaresikkerhed, hygiejne-, rengørings- og desinfektionskontrol. Man kan læse meget mere om virksomheden og dens mange produkter på hjemmesiden www.fooddiagnostics.dk

Svaneklinik

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

ys

to pe

re re t?

i celler fra bakterier, dyr, mennesker, planter, gær og skimmel.

ATP-måling er ikke en mikrobiologisk kontrol, men en rengøringskontrol. Som en tommelfingerregel siger man, at hvis RLUtallet er under 100, er rengøringen god. Er det mellem 100 og 300 er rengøringen OK. Og hvis det er over 300, er rengøringen ikke tilfredsstillende, men på steder med høje krav til hygiejnen anbefales værdierne 25-50 og i køkkener 10-30. RLU værdien på vores ATP-apparat er lig med den enhed – femtomol ATP – som man anbefaler i den såkaldte instata800, som er en standard, der bruges til at vurdere kvaliteten af infektionshygiejnisk rengøring.”

Igen i år stiller Food Diagnostics ATP-målere til rådighed for Hygiejneugen, altså til de af de 40 tilmeldte kommuner, som ønsker at låne apparaturet. Sidste år var der udlånt omkring 20 apparaturer.

En genvej til effektiv rengøring Birthe Bach Jensen, der er kvalitetschef hos KRAM Madservice i Køge, som dagligt laver mad til omkring 7.000 hjemmeboende pensionister, plejehjem og sygehuse på det meste af Sjælland, har kendt ATP måleren i flere år: ”Første gang jeg brugte den, var da jeg arbejdede på Gentofte Hospital. Her hos KRAM har vi kendt teknikken i omkring to år.

Man bruger ATP-måleren sammen med en slags vatpind, der

Får dit hjerte den bedste behandling?

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Ly m

fø d

em

? t håret Miste

?

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

Åben mandag - fredag 10 - 16

Åben tirsdag og onsdag 10 - 16

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, den nyeste viden og det mest moderne udstyr.

•• •• •

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.: Udskiftning af hjerteklapper Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK) Bypass-operationer Ballonudvidelser Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.

Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

45 87 01 20

E-mail: kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

tema

”ATP er et universelt molekyle i og omkring alle levende celler. ATP virker som energitransportør i metaboliske processer. ATP er derfor til stede i celler fra bakterier, dyr, mennesker, planter, gær og skimmel. ATP-måling er ikke en mikrobiologisk kontrol, men en rengøringskontrol,” forklarer produktspecialist Rasmus Kruse Bro fra Food Diagnostics. Foto: Scan Stock Photo.

opbevares i et hylster. Med vatpinden svaber man det område, man ønsker at undersøge. Derefter sættes vatpinden tilbage i sit hylster, hvor man tilføjer en væske og kommer vatpinden i ATP-måleren. Her kan man så se, hvor mange RLU-enheder, der er. Det er en hurtig og nem metode til at fastslå, om vi er tilfredse med rengøringen. Vi har selv sat nogle grænseværdier, der lever op til vores standarder og derefter tilpasset grænseværdierne alt efter, hvilket område vi måler i. Hvis det fx er områder i berøring med mad, så er værdien sat lav. Faktisk under 30.”

værktøj i forhold til formidling af rengøringsresultater til personalet. Tidligere måleinstrumenter talte om tvivlsomt, acceptabelt og uacceptabelt. Det er nemmere at forholde sig til ATP og RLUtallene, der er helt konkrete. Det skaber samtidig baggrund for at udvikle sig i den rigtige retning på hygiejne området. Og det er virkelig vigtigt,” siger Camilla Green, der er kvalitetsleder i Enhed for mad og drikke.

Motiverede medarbejdere Birthe Bach Jensen slutter: ”Bevidstheden om standarden af hygiejne er helt klart blevet bedre hos medarbejderne. Det skulle den også gerne være uden ATP-måleren, og vi kan da heller ikke med sikkerhed sige, hvordan situationen ville være uden ATP-måling. Men vi lærer i alt fald alle sammen, at det godt kan se pænt ud - uden alligevel at være i orden. Det giver ro i sjælen og er motiverende for medarbejderne, der mere og mere på eget initiativ kommer for at tage en måling og teste eget arbejde. Jeg synes, at ATP er et rigtig godt hjælpemiddel til ethvert storkøkken fordi den er nem at arbejde med, og ATP-måleren giver et her og nu billede af situationen. For selvom den ikke viser, hvilke bakterier der er på spil, giver den et advarselssignal.”

I Enhed for mad og drikke i Centralkøkkenet på Rigshospitalet har Fødevaresikkerhedsudvalget lige indkøbt en ATP-måler: ”Baggrunden for at vælge ATP måleren er at få en mere konkret måleenhed, der samtidig kan anvendes som et pædagogisk

Bakterier florerer i daginstitutioner De såkaldte RLU- tal, der afslører rengøringsstandarden, er i flere danske daginstitutioner blevet målt helt op til 2.700, selv om de ikke bør overstige 300. Især legetøjet er snavset, og Mogens Kilian, der er professor i bakteriologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et stort problem: ”Sygdomme, der er forårsaget af virus og bakterier, spreder sig hurtigt i børnehaven og til forældre og bedsteforældre. Øget opmærksomhed på hygiejnen kan være med til at begrænse, at smitten spredes,” siger han.

Ifølge en undersøgelse fra 2009 har børn i daginstitutioner op til syv gange flere infektionssygdomme om året end børn, der bliver passet derhjemme.

Den såkaldte ATP-måler finder de snavsede steder, som kan skjule de farlige sygdomsspredere, det blotte øje ikke kan indfange.

Produktspecialist Rasmus Kruse Bro viser ATP-måleren frem. Foto: Food Diagnostics.

15

tema

16

Hygiejne er røget ud med badevandet Gennem tiderne har mennesker haft meget forskellig opfattelse af hygiejne, lige fra begrænset til overdreven renlighed, men der har gennemgående altid været en vis opfattelse af, at man skal gøre sig ren, ikke ulig mange dyr, der ofte er meget omhyggelige med at slikke sig og rengøre pelsen. I dag ved vi, hvorfor god hygiejne er nødvendig, men manglende hygiejne er stadigvæk skyld i mange infektioner hvert år fra banale forkølelser til maveonder og unødige dødsfald. Måske skal vi igen til at sætte hygiejne i højsædet?

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk Man bør vaske hænder

Det daglige bad er set i historisk perspektiv en ret ny foreteelse, selv om allerede romerne havde et utal af offentlige badeanstalter og dertil en unik vandforsyning, så alle havde mulighed for et højt niveau, hvad angår personlig hygiejne. Romernes omfattende infrastruktur og vandforsyning brød imidlertid sammen ved Romerrigets fald. Dermed lukkede også badeanlæggene og den almene hygiejne faldt derfor voldsomt.

Mange mener imidlertid, at den almene hygiejne fik en genopblomstring med middelalderens badehuse, men det må vist betragtes som en form for ønsketænkning, for den effektive vandforsyning, som romernes akvædukter repræsenterede, eksisterede endnu ikke.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Badehusene lukkede for at undgå smitte med sygdom Middelalderens badehuse var få, små og forbeholdt en meget snæver kreds af befolkningen. Badehusene lukkede imidlertid igen, idet kirken så med mindre milde øjne på den omfattende løsagtighed bl.a. med prostitution, der også fandt sted. Og med de nye kønssygdomme fra Amerika fik badehusene deres endelige dødsstød, idet ønsket om sygdomsbegrænsning og tidens moral tilsammen lukkede dem.

Det blev desuden anset for unødvendigt at vaske hele kroppen, idet man var begyndt at bruge linned, som lettere kunne vaskes. I de efterfølgende århundreder var den personlige hygiejne begrænset; kropsvask blev til tider betragtet som direkte amoralsk, og i de højere sociale lag blev parfume brugt til at dæmpe kropslugte.

Fra midten af 1800-tallet blev sammenhængen mellem

• Når man har fået jord på hænderne.

• Før man går i gang med at lave mad.

• Mens man laver mad, dvs. hver gang man skifter fra en proces til en anden.

• Før man spiser.

• Når man har været på toilettet.

• Når man har hjulpet andre med toiletbesøg.

• Når man har pudset næse eller nyst eller hostet.

• Når man har sat snavset vasketøj til vask.

renlighed og sundhed viet større opmærksomhed blandt de velstillede, mens personlig hygiejne blandt store dele af almuen og byernes underklasse først vandt indpas et stykke ind i forrige århundrede.

Generelt har den almindelige hygiejne efter antikken og op til i dag gået ud på, at man vaskede ansigtet, hænderne og med mellemrum fødderne. Egentligt bad kom først i moderne tid, hvor der blev bygget badeanstalter i mange byer. I takt med at flere og flere boliger efterhånden fik indlagt vand, kom der efterhånden også badeværelser ind i disse.

Det eneste sted, hvor de romerske badeanlæg i øvrigt ikke forsvandt, men blev videreført som en del af den offentlige hygiejne, var i den muslimske verden, hvor de fortsat kan besøges.

Sammenhæng mellem manglende hygiejne og dødsfald Personlig hygiejne har således i tidligere tider i det væsentlige handlet om, at man ikke lugtede og dermed generede andre mennesker, hvorfor det netop også til dels kan tilskrives urbaniseringen, dvs. at folk kom til at bo tættere sammen, at hygiejne blev mere nødvendig. At mangel på hygiejne kunne medføre sygdom, vidste man godt i antikken, selv om man ikke kendte til bakterier. Man kunne, præcist som i dag, naturligvis observere og deducere ud fra erfaring og komme frem til, at hygiejne og renlighed sikrede fx færre maveonder og mindre sygdom.

En ny æra blev indvarslet, da lægen Ignaz Semmelweiz i 1847 påviste, at barselsfeber og dermed dødelighed blandt fødende kvinder kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt I dag har stort set alle mulighed for at tage bad i hjemmet og det er blevet normen at børn og lægerne, selv om samtiden voksne bader dagligt eller i hvert fald hyppigt.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

17

Tyrkisk bad, som på tyrkisk kaldes hamam, er den tyrkiske udgave af dampbad, sauna eller russisk bad kendetegnet ved fokus på vand, i modsætning til omgivelser i damp. Det tyrkiske bad som metode til at rense kroppen og til at slappe af er nært beslægtet med praksis i oldtidens græske og antikke romerske bade.

ikke umiddelbart anerkendte hans opdagelse. Bakteriologien påviste dog senere, hvorfor kvinderne døde i alarmerende grad, men hygiejne blev i Danmark først et selvstændigt fagområde i 1913, da det første professorat i hygiejne blev oprettet ved det lægevidenskabelige fakultet i København. Årene omkring 1900 var i det hele taget præget af bakterio-

logiens udvikling og af forsøg på at styrke den almene modstandskraft med renlighed, frisk luft, sollys, gymnastik, idræt m.m.

Manglende hygiejne mindre farligt siden 2. Verdenskrig Hygiejne var en lang periode et speciale på lægeuddannelsen,

Røntgen og scanning Ultralyd · MR · Røntgen Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlingsgarantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og pålidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehusvæsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde Røntgen Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

18

Håndvask og hånddesinfektion er især på hospitaler nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer.

men blev for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener.

En anden faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for bl.a. resultatet af manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene 1890 - 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Men den frygt, som mange mennesker indtil da måtte leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når man oplevede en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Men selv om det stort set altid er muligt at behandle en hvilken som helst bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem fx på hospitalerne,

Multiresistente stafylokokker Forekomsten af MRSA-infektioner er steget over de senere år i Danmark og er med rette frygtet, for MRSA, der er en forkortelse for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, er modstandsdygtig overfor meticillin, som er et specialpenicillin beregnet til stafylokokker. Der findes fortsat effektiv medicin, men det er som regel nødvendigt at give antibiotika intravenøst og behandlingen er krævende. MRSA smitter ikke via luften men udelukkende ved direkte eller indirekte kontakt, fx via forurenede ting. Hænderne er den hyppigste smittebærer, hvorfor håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af smittespredning.

I perioden 2004 til 2010 blev antallet af nye MRSA-tilfælde næsten fordoblet. Alene i 2010 blev der konstateret 1.097 tilfælde fordelt over hele landet. Hovedparten af MRSA-tilfældene i perioden 2006-2010 er påført udenfor hospitalerne.

hvilket menes at koste tusindvis af liv hvert år, samt på kontorer, i institutioner m.v., idet et stort antal luftvejsinfektioner kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejen.

Du skal vaske dine hænder Vi kan nemlig selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer.

Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, men det er ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer.

Hygiejne er læren om renlighed Hygiejne, som stammer fra det græske ord hygieinos, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden og der har været opstillet talrige regelsæt for at opnå og bevare sundhed. Begrebet slog igennem i Danmark med denne betydning i 1820’erne, men har efterhånden ændret karakter og har fra 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed.

Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikroorganismer, bakterier og svampe.

Forebyggelse består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.

A k upun k t u r k l i n i k ken

Poul Bech

Øjet afspejler kroppens ubalancer Førende i akupunktur, irisanalyse og coaching Poul Bech startede som en af de første akupunktører i 1983. Firmaet har i dag klinik i Hammel, Sønderborg, Odense og Aarhus. Alle nye patienter starter med en konsultation hos Poul Bech, der

laver en spændende irisanalyse, hvor øjet jo er kroppen/sjælens spejl.

Herefter får man grundig råd og vejledning omkring, hvad vi kan gøre for dig, samt hvad du selv kan gøre.

- mennesket er skabt af naturen og skal altid behandles i pagt med denne!

Vi sætter stor pris på, at du får en rigtig god helhedsoplevelse, derfor er klinikkerne eksklusive, hyggelige samt funktionelle. Hos os føler du dig i centrum fra du kommer til du går, og bliver altid mødt med et smittende godt humør.

Poul Bech har haft besøg af førende professorer fra Kina en gang om året i 16 år, og har hermed en viden der i bredde/dybde er i en klasse for sig.

Desuden har Poul stor indsigt i østens spirituelle/ åndelige aspekter.

Er du stresset Har du smerter Yder du ikke 100% Mangler du livskvalitet

? ? ? ?

Ring og hør nærmere alle ugens dage mellem kl. 8.00 - 18.00 på Telefon: 87 62 01 60 post@poulbech.dk

- den der helbreder har altid ret!

Hammel Sønderborg Odense Aarhus

Læs mere på www.poulbech.dk

tema

20

En hånd til hygiejnen – og samfundsøkonomien Mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 danskere hvert år mister livet. Samtidig forårsager den over en million sygedage og koster derfor samfundet anslået ti milliarder kroner. Det er baggrunden for, at Rådet for Bedre Hygiejne, der blev stiftet i 2008, nu for fjerde år i træk arrangerer hygiejneuge. I år er temaet ’Rene hænder – og rent bord’ og det gælder for hele 2012, men i kampagneuge 38 sættes der fokus på hygiejne via en række arrangementer, events og små og større kampagner. 40 danske kommuner deltager – og svenskerne har også bedt om at være med.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Hygiejneugen foregår fra 17.-21. september. Som tidligere år arrangerer Rådet for Bedre Hygiejne en række begivenheder, men opfordrer samtidig sine medlemmer, som består af bl.a. kommuner, regioner, hospitaler, organisationer, faglige selskaber, virksomheder og forskningsinstitutioner, til egne aktiviteter. I de tre hidtidige Hygiejneuger har typisk mange vuggestuer, børnehaver, skoler og kantiner deltaget. I skrivende stund er der tilsagn om deltagelse af 40 danske kommuner: Brøndby,

Brønderslev, Dragør, Egedal, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Hillerød, Høje Taastrup, Kolding, København, Lolland, Middelfart, Norddjurs, Nyborg, Odense, Odsherred, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Sorø, Svendborg, Sønderborg, Vallensbæk, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa og Aalborg. I Sverige er der tale om aktiviteter i: Göteborg, Lerum, Marks, Uddevalla og Ulricehamns. Til sammenligning deltog syv danske kommuner ved den første Hygiejneugen i 2009.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

De usynlige bakterier glemmes ofte ”Når der tales mad og hygiejne fokuserer man ofte på den professionelle del, eksempelvis restauranter og kantiner på arbejdspladsen. Men der er også god grund til at huske gæsternes rolle, eftersom det moderne arbejdsmiljø fejlagtigt opfattes som rent og sjældent betyder synligt snavs på fingrene. Derfor glemmes de usynlige bakterier – og man glemmer derfor også tit at vaske hænderne, inden man sætter sig til at spise. Men med årets tema ’Rene hænder – og rent bord’ ønsker vi denne gang specifikt at fokusere på hygiejne i spisesituationen, på arbejde og privat., eftersom det rent faktisk er blandt os helt almindelige mennesker, at kæden oftest hopper af. Firkantet kan man sige, at alle fødevarer starter i stalden og ender på bordet. Men på turen er der masser af mellemstationer med indbyggede risici,” siger Lars Münter, der er projektleder i Rådet for Bedre Hygiejne og for Hygiejneugen og fortsætter: ”Med mange sygedage og store milliardtab for samfundet er det nødvendigt, at gå helt ned i detaljen, når vi taler om hygiejne. Håndhygiejne, køkkenhygiejne, fornuftig opbevaring af madvarer, et skarpt øje til sidste holdbarhedsdato, fornuftig nedkøling af madrester og så videre. Alle disse ting er væsent-

Mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 danskere hvert år mister livet. Samtidig forårsager den over en million sygedage og koster derfor samfundet anslået ti milliarder kroner.

Rådet for Bedre Hygiejne Rådet for Bedre Hygiejne blev stiftet i oktober 2008 i samarbejde med Seruminstituttet. Baggrunden var, at man så en stigende nødvendighed for et tværfagligt samarbejde på det meget komplekse område ’hygiejne’.

Målsætningen er stadig kun i startfasen, og i dag må man konstatere, at Danmark ligesom det øvrige Europa er langt fra ideelle tilstande. Dog er Danmark nu kommet så langt, at vi er begyndt at blive en rollemodel for andre europæiske lande. Blandt andet Sverige, som allerede til efteråret ønsker at starte en pendant til den danske model. Svenskerne har samtidig bedt om at være en del af hygiejneugen og deltager med fem kommuner.

Man kan læse mere om Rådet for Bedre Hygiejne på www.bedrehygiejne.dk og man kan også skrive til Rådet på raad@bedrehygiejne.dk.

tema lige i kampen for at nedsætte spredningen af bakterier. Helt konkret kan man derfor sige, at god hygiejne i køkkenet, på bordet og i hjemmets omgivelser i det hele taget, er et oplagt sted at starte.”

Mere viden og bedre udnyttelse Rådet for Bedre Hygiejne repræsenterer alle sider af området hygiejne og har til formål at indsamle viden og bruge den allerede indsamlede viden bedre. Rådet holdt sit første officielle møde i oktober 2008 med Statens Serum Institut som vært: ”Siden har vores arbejde handlet om at sikre fokus på hygiejne gennem en række arrangementer, events, undersøgelser samt små og større kampagner, der tilsammen kan skabe en forskel og en bedre hygiejne i Danmark,” siger Lars Münter.

Hygiejneugen foregår som hidtil i uge 38, i år altså fra 17.21. september. Som i de tre forudgående år arrangerer Rådet for Bedre Hygiejne en række tiltag, arrangementer og konkurrencer, men opfordrer samtidig medlemmer og interesserede til egne aktiviteter.

En aktivitet, der allerede er blevet gennemført i 2012, er ’Skoletoiletdagen’: ”Her har vi en problematik, der fylder rigtig meget i hverdagen hos børnene. Mange af dem er desværre kede af at skulle på toilettet – vel at mærke ikke derhjemme, men på skolen. Så vi udskrev en konkurrence, der havde til hensigt at skabe fokus på bedre forhold på skoletoiletterne. En konkurrence, hvor elever, lærere og forældre kunne komme med nogle bud på, hvordan de selv og sammen med skolens ledelse og rengøringspersonale kan arbejde for, at der bliver rarere og renere på toiletterne. For det er jo desværre rigtigt, at mange af skolernes toiletter ikke er rare at besøge. Her roder og lugter, og de færreste synes om, at der skal være mange til at deles

Årets Hygiejnepris Med konkurrencen søger Rådet for Bedre Hygiejne at sætte fokus på en aktiv virksomhed, institution eller organisation, der har gjort en særlig indsats for bedre hygiejne i 2012. For at vinde skal man fremlægge et projekt med en målrettet plan og et langsigtet mål, som kan følges op strategisk eksempelvis via inddragelse af alle relevante medarbejdere. En god kandidat til at vinde er en med et projekt, som anviser løsninger på problemerne.

Man kan nominere sin egen virksomhed, nogle man beundrer eller en kunde eller samarbejdspartner – for eksempel et hospital, et plejehjem, en børnehave eller lignende Prisen skal ses som en hæder til folk, der arbejder professionelt med området. Udover æren får vinderen retten til ubegrænset at anvende prisvinderlogoet.

Nomineringen skal være ledsaget af en motivation, for eksempel en beskrivelse af et projekt eller resultater, som begrunder nomineringen – og gerne også en kort video af op til to minutters varighed, der begrunder nomineringen. Alle videoer eller nomineringer bliver løbende vist på www.hygiejneugen.dk, men vinderen bliver dog først afsløret på Rådet for Bedre Hygiejnes konference og generalforsamling den 20. september på Odense Rådhus.

FERIE- OG REKREATIONSOPHOLD PÅ HERREGÅRDEN VEDBYGAARD Vi tilbyder: • Rekreations- og ferieophold • Plejepersonale hele døgnet • Egen fysioterapeut • Fælles måltider i flotte stuer

• Historisk herregårdsmiljø • Naturskønne omgivelser • Morgengymnastik • Morgen- og aftensang

Mulighed for at søge friplads og tilskud til ophold Kontakt os og hør mere om priser og ophold på Vedbygaard på tlf. 5826 1003 Vedbygaard, Hovsøvej 5, 4291 Ruds Vedby, Vestsjælland Mail: vedbygaard@diakonissen.dk • Internet: www.vedbygaard.dk

21

22

tema Det moderne arbejdsmiljø opfattes fejlagtigt som rent og betyder sjældent synligt snavs på fingrene. Derfor glemmes de usynlige bakterier – og man glemmer derfor også tit at vaske hænderne, inden man sætter sig til at spise.

om få toiletter. Det får så flere af børnene til at holde sig eller sjatte lidt i bukserne. Ikke nok med at de føler sig utrygge, fordi de ikke ved, om de kan komme på toilettet. I værste grad kan de også udvikle inkontinens eller maveproblemer. Situationen kan betegnes som værende alles ansvar og derfor ender det desværre med at blive ingens ansvar. Der er ét budget for rengøring, men de, der administrerer det, taler ikke med dem, der har kontakt til børnene, som derfor ikke har nogen steder at gå hen. Det virker som om bolden hele tiden spilles videre,” siger Lars Münter.

Rene hænder – ren fornuft God håndhygiejne kan spare os alle for meget. Færre sygedage på arbejdspladserne, i institutionerne og ikke mindst færre genindlæggelser på hospitalerne for eksempel.

Derfor støtter vi igen i år det gode initiativ fra Rådet for Bedre Hygiejne

Ny inspiration Konkurrencen, der løb frem til maj, fik bidrag fra syv skoler, hvilket umiddelbart kan forekomme at være lidt: ”Nogle skoler bød ikke ind, fordi de fx i de seneste år har fået renoveret deres toiletter. Men det i sig selv kan jo være lige meget, hvis børnene ikke inddrages i at passe på og vedligeholde dem. Og hellere én end ingen deltagere, så samtidig med at forslagene faktisk gav rigtig mange gode og vidt forskellige ideer til at forbedre eller løse problematikken, var vi mere end tilfredse med syv.”

Det var i øvrigt Katrinebjergskolen fra Århus, der vandt førstepræmien og dermed 10.000 kroner. Juryens begrundelse hed:, at den århusianske skole havde lavet et spændende lærings-, kultur- og klassesocialt projekt, der på fornemste vis illustrerer, hvor langt man kan nå gennem involvering og en kreativ tilgang til emnet. Grundlæggende har Katrinebjergskolen således formået at lade 1. og 7. klasse i fællesskab udforske og erkende behovet for en god hygiejne på skolen på en inddragende og positiv måde.

Mangel på målsætninger Lars Münter slutter: ”Sådan et resultat får mig til at sige: Gå ind på vores hjemmeside, lad jer inspirere og vær aldrig bange for at kontakte os med forslag og spørgsmål. For vi kan jo konstatere, at der kan gøres meget mere, når det offentlige Danmark håndterer – eller netop ikke gør – det her område. Af en eller anden mærkværdig grund er hygiejne fx stadig et såkaldt frivilligt punkt i sundhedsaftalerne med regionerne til forskel fra lignende emner som kost og rygning. Hygiejne er altså også yderst vigtig – og frivilligheden her efterlader desværre hele det vigtige spørgsmål om bedre og mere effektiv hygiejne uden målsætning og uden en koordineret indsats. Dog er det for nylig blevet besluttet, at der til efteråret for første gang vil komme en såkaldt forebyggelsespakke om netop hygiejne fra Sundhedsstyrelsen, så det ser vi frem til og håber, at det vil hjælpe til gode skridt i den rigtige retning.”

som hovedsponsor for Hygiejneugen.

Tlf: 39 75 02 11

ATP-måler synliggør bakterierne De af de deltagende kommuner, der måtte ønske det, kan af Rådet for Bedre Hygiejne låne en såkaldt ATP-måler. Den har den egenskab, at den kan måle mængden af ’liv’ på en overflade og på den måde synliggør de ellers så usynlige bakterier.

(Læs artikel herom andet steds i ladet.)

tema

23

Hvornår har du sidst fået en stivkrampevaccination?

I Danmark har vaccination mod stivkrampe indgået i børnevaccinationsprogrammet siden 1950. Alligevel registreres der enkelte tilfælde hvert år af den frygtede sygdom. Forklaringen kan dels være, at mange glemmer, at man bør revaccineres hvert 10. år og at nogle fortsat ikke er blevet vaccineret, idet sygdommen stort set kun opstår hos personer, som ikke er vaccineret eller tilstrækkeligt immuniseret.

På verdensplan er det i høj grad spædbørn, der bliver smittet med stivkrampe, idet deres mødre ikke selv er vaccinerede, og derfor ikke kan overføre beskyttende antistoffer til barnet. Nogle steder i fattige dele af verden ses der fortsat en høj dødelighed hos nyfødte på grund af stivkrampe, idet børnene får infektionen via navlestumpen. Indtil vaccination blev mulig i Danmark var stivkrampe da også frygtet, idet særligt dødeligheden især blandt nyfødte med stivkrampe var så høj som 90 %.

Stivkrampe-bakterien, Clostridium tetani, findes i jord, specielt jord som er gødet med husdyrgødning, og i snavs samt i visse dyrs tarmsystemer. Bakterien findes i jorden over hele verden og den er meget hårdfør, fordi den har evne til at danne såkaldte sporer, der tåler både varme og udtørring. Sporerne kan aktiveres efter flere år, hvis de kommer ind i et varmt og næringsrigt miljø og udvikler sig da til aktive bakterier. Infektionsstedet er derfor som regel dybe sår samt sår med iltfrit miljø. Forklaringen er, at bakterien er en såkaldt anaerob bakterie, hvilket betyder, at den ikke kræver ilt og derfor trives bedst i sår med dødt væv, hvor der ikke er megen ilttilførsel. Faren er dog størst, jo større såret er og jo mere forurenet, det er.

Bakterien udskiller et giftstof Når bakterien er så farlig, er det fordi den

Stivkrampevaccination I Danmark er vi generelt godt beskyttet mod stivkrampe og har været det, siden vaccinen blev tilgængelig i 1947 og indført i børnevaccinationsprogrammet i 1950. Dog kan personer født før 1950 være utilstrækkeligt vaccinerede, da de ikke har været tilbudt et egentligt vaccinationsprogram. Hvis der er gået mere end 10 år, siden man blev stivkrampevaccineret, bør man have en ny stivkrampevaccination. Specielt hvis man får et større sår. Udover vaccination er grundig rensning af såret selvfølgelig også vigtig.

under ideelle betingelser som fx i et sår kan udskille et giftstof, tetanospasmin.

Tetanustoksinet hæfter sig til nerver i sårområder og transporteres via nervebanerne til hjerne og rygmarv. Her hæmmer det den normale aktivitet af især de motoriske nerver. Det medfører, at musklerne går i kramper, og i værste fald kan vejrtrækningen ophøre. Stivkrampe begynder ofte med muskelspasmer i ansigtet og synkebesvær samtidig med stivhed eller smerte i musklerne omkring nakke, skuldre eller ryg. Spasmerne spreder sig hurtigt til maveregion samt overarme og lår. Patienten kan spænde ryggen som en flitsbue og ansigtsudtrykket kan være spændt.

Tiden fra man smittes til sygdommen bryder ud er fra få dage til flere måneder, i gennemsnit 10 dage. Det betyder, at det oprindelige sår kan være helet, og at personen kan have glemt, at der var en mulig indgangsport for bakterien. Kortere inkubationstid kan ses ved store forurenede sår.

Hvis infektionen diagnosticeres og behandles tidligt, er helbredelse imidlertid mulig. De lette, lokale tilfælde overstås på en uges tid uden følger, men forløbet af sygdommen afhænger af patientens alder, ernæringstilstand og hudlæsionens art og størrelse. I de svære tilfælde kan sygdommen vare måneder og have en høj dødelighed.

Behandling af svære tilfælde foregår derfor på en specialafdeling, normalt på en intensivafdeling, og varer normalt mindst 4 - 6 uger. Der gives antibiotika for at dræbe bakterien og

Dyrebid medfører risiko for stivkrampe, hvis man ikke er vaccineret.

Hvordan får man stivkrampe?

Bakterierne kommer ikke ind i kroppen gennem normal hud. Der skal være en skade eller sygdom, som medfører, at bakterien kan trænge ind i kroppen. Der er forskellige måder, dette kan ske på: • Sår, som er forurenet med jord eller dyreekskrementer, er den almindeligste smittemåde • Store, forurenede sår giver højest risiko • Stofmisbrugere, som sprøjter sig med urene kanyler, kan smittes med stivkrampe • Brandsår eller sår efter operationer • Smitte kan også ske i underlivet hos kvinder, som har født nyligt • Nyfødte kan smittes ved forurening af eller betændelse i navlen Kilde: www.patienthaandbogen.dk

antitoksin for at neutralisere toksinet. Der behandles også med medicin til at kontrollere kramperne og til at stoppe den abnorme nerveaktivitet, som ellers ville kunne skabe forstyrrelse i hjerterytme, blodtryk og kropstemperatur. Nogle kommer tillige i respirator, hvis kramper i muskulaturen udvikler sig så alvorligt, at patienterne ikke selv kan trække vejret.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

tema

God håndhygiejne mindsker sygeligheden Rene hænder er et enkelt råd til at nedsætte sygeligheden. Det ved personalet i sundhedsvæsenet, og de har i mange år arbejdet professionelt med korrekt håndhygiejne. Det bør man også gøre i skoler og daginstitutioner, mener ekspert.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Hvert år fører mangelfuld hygiejne til over en million sygedage, og det koster samfundet op mod fire milliarder kroner. Nogle forskere mener, at helt op mod 3.000 danskere hvert år mister livet eller bliver alvorligt syge på grund af dårlig hygiejne. Det betyder ikke, at vi skal være bange for bakterier. Hvis bare man vasker sine hænder ofte, kan man bryde smittekæden og dermed forebygge infektioner, for langt de fleste bakterier bliver overført via hænderne.

På sygehusene og i hjemmeplejen har man i flere år haft ansat specielt uddannede hygiejnesygeplejersker, mens man på skolerne og i daginstitutionerne halter bagefter med at have tilstrækkeligt fokus på hygiejnen.

Hygiejnepolitik nødvendig i skolerne Det er ikke kun på sygehusene blandt modtagelige patienter, at der er risiko for at sprede smittefarlige bakterier og vira. Forkølelser, influenza og andre infektioner sender mange børn i vuggestuer og børnehaver hjem i seng. For de helt små børn taler man om vuggestuepest, og man ved, at man kan nedsætte sygefraværet hos de 0 til 6-årige ved god håndhygiejne.

Også skolebørn kan have gavn af at have fokus på håndhygiejne. En ny undersøgelse, som sundhedsplejerske og hygiejnesygeplejerske Inge Nandrup-Bus har gennemført, viser, at korrekt håndvask kan reducere skolebørnenes sygefravær med en fjerdel og dermed spare samfundet for et tocifret millionbeløb, når forældrene ikke længere skal have barnets første sygedag.

Inge Nandrup-Bus opfordrer til, at der indføres obligatorisk undervisning i håndhygiejne på alle skoler, så eleverne lærer at vaske hænder før frokost og efter toiletbesøg. ”Alle skoler bør udforme en hygiejnepolitik blandt andet med fokus på elevernes sygefravær, og børnene bør undervises i hygiejne og specielt i at vaske hænder, så det bliver en rutine for dem ligesom det at børste tænder.”

Der findes ingen standarder for, hvor mange toiletter og håndvaske, der skal være på en skole, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der maksimalt er 10-15 elever om et toilet. Det er dog de færreste skoler, der lever op til anbefalingen, for de fysiske rammer på skolerne er langt fra tidssvarende. ”Mange af skolerne er gamle og bliver ikke vedligeholdt til-

Hygiejne Ordet stammer fra græsk og betyder ”sådan forebygger man sygdom”. Sundhedens gudinde i det gamle Grækenland hed Hygieia.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Sygehusinfektioner 8-10 procent af patienterne får en infektion i forbindelse med deres kontakt med sygehuse.

De hyppigste infektioner hos indlagte patienter er urinvejsinfektioner, infektioner i operationssår, infektioner i luftvejene og blodforgiftning.

Kilde: Netdoktor.

Foto: Privatfoto.

24

Birgitte Sachmann er hygiejnesygeplejerske i Fredericia Kommune og arbejder som hygiejnekonsulent. For at sikre sig at personalet overholder retningslinjerne, tager hun flere gange om ugen rundt blandt medarbejderne i den kommunale ældrepleje og kigger sine kolleger over skulderen. strækkeligt. Ofte er der for få håndvaske, og renholdelse af toiletterne er mange steder et problem,” siger Inge Nandrup-Bus. Hun foreslår, at man som supplement til de få håndvaske sætter spritdispensere op i skolerne. ”De kan hænge overalt: i klasselokalet, i kantinen og på lærerværelset. Hvis man spritter sine hænder af tre gange i løbet af en skoledag, kan man nedbringe skoleelevers helt unødvendige sygefravær med over 30 procent.”

Konstant niveau af sygehusinfektioner I modsætning til skolerne og daginstitutionerne har der i mange år været fokus på hygiejnen på landets sygehuse. Alligevel har antallet af patienter, der bliver smittet med en mikroorganisme under deres indlæggelse, ligget konstant på 8-10 procent i mange år. Smitten kan stamme fra en anden indlagt, fordi patienterne ligger tæt, eller smitten kan opstå, hvis patienterne deler ugeblade eller zapper med den samme fjernbetjening. Også personalets hænder kan fungere som transportmiddel for bakterier fra patient til patient.

Andre gange bliver patienterne smittet med deres egne bakterier. Hvis en patient for eksempel får lagt et kateter ind i en blodåre, kan man risikere, at bakterierne på huden kommer med ind i blodbanen. Et blærekateter kan give tarmbakterier adgang til urinvejene, eller en respirator kan føre bakterier fra mundhulen ned i lungerne.

En af forklaringerne på, at der fortsat er mange sygehusinfektioner, kan være, at patientbilledet har ændret sig markant gennem de senere år, så det nu er ældre og dårligere patienter, som er ekstra modtagelige overfor smitte, der bliver indlagt. Alle andre patienter kommer i ambulant behandling eller bliver behandlet derhjemme.

De fleste sygehusinfektioner er harmløse, men i mange tilfælde betyder en infektion et forlænget ophold på sygehuset. Infektioner efter en ortopædkirurgisk operation forlænger i gennemsnit indlæggelsen med to en halv måned. Dertil kommer tabt arbejdsfortjeneste og ofte også besøg af hjemmeplejen, når patienten er udskrevet, så infektionerne er en stor økonomisk belastning både for samfundet og for den enkelte. Og fordi patienter med infektio-

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

25

En af forklaringerne på, at der fortsat er mange sygehusinfektioner, kan være, at patientbilledet har ændret sig markant gennem de senere år, så det nu er ældre og dårligere patienter, som er ekstra modtagelige overfor smitte, der bliver indlagt. Alle andre patienter kommer i ambulant behandling eller bliver behandlet derhjemme.

ner ligger i længere tid på sygehusene, er infektionerne også med til at skabe ventelister.

Fokus på hygiejnen efter udskrivelsen Også i hjemmeplejen i borgernes eget hjem er håndhygiejne det allervigtigste til at stoppe smittevejen. Patienterne bliver udskrevet hurtigt fra sygehusene, og det stiller store krav til hygiejnen.

Det gælder især for de ældre borgere, hvis immunforsvar er lavt i forvejen.

Birgitte Sachmann er hygiejnesygeplejerske i Fredericia Kommune og arbejder som hygiejnekonsulent. For at sikre sig at personalet overholder retningslinjerne, tager hun flere gange om ugen rundt blandt medarbejderne i den kommunale ældrepleje og kigger sine kolleger over skulderen. ”Personalet bevæger sig hele tiden fra et hjem til et andet, og vi skal sikre os, at de ikke slæber bakterier med rundt.”

Birgitte Sachmann oplever, at hendes kolleger er meget fokuserede på at vaske og spritte hænderne af korrekt. I arbejdet bruger hun en såkaldt GlitterBug maskine, der ved hjælp af ultraviolet lys kan vise, om håndvasken har været effektiv nok. Hvis man ikke har vasket eller sprittet en finger godt nok, får den en anden farve. ”Selv om mine kolleger er meget optagede af hygiejne, sker det alligevel, at de bliver overraskede over resultatet. Måske kommer de ikke helt ind i krogene, eller de har glemt tommelfingeren. Det viser, hvor vigtigt det er at holde fokus på håndhygiejnen hele tiden selv i en travl hverdag.”

Sådan vasker du hænderne korrekt: Det lyder banalt, men ikke alle ved, hvordan man vasker sine hænder korrekt, så slå automatpiloten fra næste gang du vasker hænder og gør sådan: • Tag fingerringene af.

• Skyl hænderne i varmt vand.

• Fordel sæben grundigt på håndfladen, mellem fingrene, på hver finger, på håndryggen og omkring håndleddene.

• Vask håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene, og håndleddene grundigt i minimum 15 sekunder.

• Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre.

• Ved håndbetjente vandhaner: Luk hanen med papirhåndklædet.

En grundig håndvask fjerner 70 procent af bakterierne. Skal man reducere smittefaren for alvor, bør man også spritte sine hænder. Håndsprit dræber helt op til 99 procent af bakterierne.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Forkølelser, influenza og andre infektioner sender mange børn i vuggestuer og børnehaver hjem i seng. For de helt små børn taler man om vuggestuepest, og man ved, at man kan nedsætte sygefraværet hos de 0 til 6-årige ved god håndhygiejne.

Hiv revolutionerede hygiejneregler De retningslinjer, som hygiejnesygeplejerskerne i sundhedssektoren arbejder efter, blev formuleret for omkring 20 år siden, da man blev klar over smittegangen ved hiv-infektioner, for ligesom alle andre retningslinjer, ændrer de hygiejniske retningslinjer sig, når man får ny viden om sygdomme.

Tidligere vurderede man risikoen for smitte ud fra den enkelte patientens diagnose, men hiv-sygdommen gav ikke altid de kendte infektionstegn, så man kunne ikke se på patienterne, om de var smittede eller ej, og tit vidste patienterne ikke selv, at de var smittede. Derfor kunne man ikke bruge de sædvanlige retningslinjer, der relaterede sig til patientens diagnose, og siden 1992 har man på verdensplan i stedet haft fokus på personalets procedurer og specielt på håndhygiejnen.

Samtidig undgår man at udstille bestemte grupper af patienter, for eksempel hiv-patienter, fordi man nu betragter alle patienter som potentielle smittebærere og behandler alle ens uanset diagnose.

I de mere alvorlige tilfælde, hvor patienten har en særlig farlig, smitsom sygdom eller er specielt modtagelig for smitte, og de almindelige retningslinjer ikke er tilstrækkelige, kan det blive nødvendigt at isolere patienten rent fysisk. Man ved, at isolation kan have både fysiske og psykiske konsekvenser, og at det kan føre til en egentlig depression. Derfor gør personalet sig umage for at finde et niveau for isolationen, der ikke påvirker patienten mere end højst nødvendigt.

26

Nyt fra sundhedssektoren • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Som leder af det nye specialeområde er ansat Anders Kirstein Pedersen, der kommer fra en stilling som kirurg på det private hjertecenter i Jylland. Han har arbejdet i 33 lande, publiceret mere end 100 artikler og modtog i 2006 Dansk Cardiologisk Selskabs hæderspris. ”Anders Kirstein Pedersen er velkendt i ind- og udland for sin ekspertise inden for behandling af hjertearytmi og bliver jævnligt kaldt til udlandet for at udføre komplekse operationer. Som en internationalt anerkendt ekspert er han den helt rette til at stå i spidsen for den nye funktion, og takket være en professionel og dedikeret indsats fra ham og hans personale er det på blot halvanden måned lykkedes at stable en topkompetent klinik på benene,” fortsætter Nis Alstrup.

Den nyåbnede hjerteklinik vil i første omgang beskæftige sig med ablationsbehandling for atrieflimren og andre rytmeforstyrrelser i hjertet, indsættelse af pacemaker samt undersøgelser inden operation for forsnævring af kranspulsårer. ”De offentlige sygehuses ventelister på hjerteområdet er generelt forholdsvis lange. I kraft af vores erfaring og beliggenhed forventer vi at kunne tiltrække et stort antal selvbetalere og patienter med sundhedsforsikring, ligesom vi forventer at opnå den fornødne godkendelse til behandling af ventelistepatienter fra de offentlige sygehuse,” slutter Nis Alstrup.

Kilde: www.aleris-hamlet.dk

Tre jyske privathospitaler kvalitetsstemples Gode patientforløb samt styr på medicinering, hygiejne og rengøring var nogle af de mange roser, som Aleris-Hamlet Hospitaler i Esbjerg, Herning og Aalborg fik med på vejen, da de den 25. maj blev tildelt akkrediteringsstatus efter Den Danske Kvalitetsmodel. ”Vi er meget stolte over den succesfulde akkrediteringsproces. Den vidner om, at vi med sammenlægningen har formået at skabe Danmarks stærkeste hospitalskæde, hvor best practise gennemsyrer hele organisationen og garanterer bedst mulig kvalitet og sikkerhed,” siger adm. direktør Nis Alstrup.

Akkrediteringen betyder, at de tre jyske hospitaler nu – ligesom Aleris-Hamlets øvrige hospitaler i Søborg, i Aarhus og på Frederiksberg – har bevis på, at man lever op til en lang række nationale krav til sundhedsydelser i højeste kvalitet. Det gælder alt fra operationer og patientinformation til hygiejne og forplejning. ”I vores ny og større organisation er det naturligt, at personalet arbejder efter ens procedurer og retningslinjer, hvilket også garanterer patienterne samme høje kvalitet og service på alle seks hospitaler,” forklarer Bent Wulff Jakobsen, der som lægefaglig direktør på Aleris-Hamlet også står i spidsen for hospitalets kvalitetsafdeling.

Godkendelsen er kulminationen på mange måneders intensiv forberedelse samt tre dages eksamination gennemført af auditører fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), der er ansvarlige for Den Danske Kvalitetsmodel.

Kilde: www.aleris-hamlet.dk

Foto: Aleris Hamlet.

Foto af Anders Kirstein Pedersen: Aleris Hamlet.

Danmark får nyt privat hjertecenter Hidtil har Danmark kun haft ét privat hjertecenter beliggende i Vestjylland. Nu åbner den private sundhedssektors største aktør, Aleris-Hamlet, imidlertid også et center for hjertekirurgi og -undersøgelser på sit hospital i Søborg. ”Som en del af Aleris, der også driver privathospitaler i Norge og Sverige, forventer vi i kraft af vores koncernrelationer og ekspertkompetencer at kunne tiltrække mange patienter fra udlandet,” siger Nis Alstrup, der er adm. direktør for Aleris-Hamlet Hospitaler.

Han oplyser, at den nye klinik allerede inden den officielle indvielse har modtaget sine første patienter fra både ind- og udland.

Odense Universitetshospital bruger kunst i kampen mod kræft Og netop dét er ifølge oversygeplejerske på kræftafdelingen på Mange patienter føler sig utrygge og kan opleve ”forventningsOUH, Merete Bech Poulsen, en afgørende detalje. Patienter kan kvalme”, når de sidder i venteværelset og skal i gang med en nemlig få en form for forventningskvalme ved at gense det samme behandling fx kemo, en operation etc. venteværelse og det samme billede på væggen igen og igen.

Derfor tester Odense Universitetshospital nu som det første sted ”Vi ved, at nogle patienter kan få det dårligt ved bare at gå ind i verden et nyt tiltag, der kan være med til at give patienterne en af døren og sætte sig i venteværelset. Chromalex ændrer oplebedre oplevelse og måske hurtigere helbredelse i sundhedssystevelsen af venteværelset og gør det knap så hospitaliseret,” siger met. oversygeplejerske Merete Bech Poulsen.

Tiltaget består af det digitale maleri Chromalex, der er særligt udviklet til sundhedsvæsenet, hvor patienternes ro har stor betydKilde: www.playscapes.dk ning for behandlingen. Gennem et forløb på 45 minutter forandrer billedet på skærmen sig fra et smukt naturmotiv over abstrakte farver til et nyt naturmotiv. Bevægelserne på skærmen interagerer via avanceret software med omgivelserne fx årstiden, døgnrytmen, solens stilling og planeternes position. Det betyder, at man aldrig ser det samme motiv igen.

Flere forskningsresultater viser, at udsigt til natur eller billeder af natur mindsker oplevelsen af smerte.

Ifølge undersøgelsen ”Helbredende Arkitektur”, som forskere fra Aalborg Universitet udgav i 2009, får patienter, som har kigget på natur i forbindelse med en behandling, mindre smertestillende medicin. Samtidig har de generelt kortere indlæggelser end patienter, som blot stirrer ind i en hospitalsvæg. Derfor er naturen omdrejningspunktet i Chromalex.

kall YHED s N ø d r ø f r nde sp n a f l o p p e e s a n k En er atio

er

n NY ge

DRIK SylliFlor DRYS SylliFlor SPIS SylliFlor

®

er let at røre op og indtage i vand, juice el. anden væske.

®

er sprødt og kan drysses ud over yoghurt el. lign.

®

kan indtages på en ske og skylles ned med rigeligt vand.

Biodane Pharma A/S DK-Gesten + 45 75 55 57 77 SPØRG PÅ APOTEKET eller køb på www.biodanepharma.com

Foto: Michael Handberg, Creative Support.

27

Gentofte Hospital har fået et officielt kvalitetsstempel Gentofte Hospital har opnået den flotteste karakter et dansk hospital kan få: Akkrediteret ved Den Danske Kvalitetsmodel – uden bemærkninger. ”Hvordan beskytter I patienter, der er offentligt kendte? Hvordan tjekker I udenlandske lægers autorisation? Hvordan modtager I patienter, der skal opereres? Hvordan tjekker I, at I doserer den rette mængde medicin til den rette patient?”

Alle disse spørgsmål og mange, mange flere skulle Gentofte Hospitals medarbejdere svare på, da hospitalet i marts måned havde besøg af fire danske uafhængige sygehuseksperter, som skulle undersøge om hospitalet lever op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. Den Danske Kvalitetsmodel er en ny form for ”smileyordning” for danske sygehuse, hvor der kan opnås tre resultater: Ikke akkrediteret, dvs. hospitalet lever ikke op til Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteret med bemærkninger, dvs. der er enkelte ting, der ikke er helt, som det skal være. Akkrediteret uden bemærkninger, dvs. alt var lige efter bogen.

Eksperterne besøgte samtlige af hospitalets afdelinger, observerede alle faggruppers arbejdsrutiner, gennemgik tal og statistikker og spurgte indimellem også patienterne om de f.eks. havde fået udleveret skriftlig information, var blevet ordentlig smertedækket osv.

Da de fire eksperter den 15. marts forlod Gentofte Hospital, var det for at skrive en grundig rapport om alt, hvad de havde set og hørt. Først da rapporten her i april var færdig, fik hospitalet den endelige dom. Gentofte Hospital blev akkrediteret uden bemærkninger, og det er noget, som gør hospitalsdirektøren stolt. ”Jeg er naturligvis meget glad på både medarbejdernes, men især også på patienternes vegne. Det må give en stor tryghed for patienterne at vide, at Gentofte er blandt de bedste danske hospitaler,” siger hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen.

Kilde: www.gentoftehospital.dk

Kvinder kan undgå store ar efter gynækologiske operationer I disse år er der et stort fokus på at gøre operationer så skånsomme som muligt for patienterne. Hvor mange kvinder tidligere fik store, synlige ar på maven efter fjernelse af fx cyster og livmodere, anvender man nu i stigende grad kikkertkirurgi, hvor der opereres gennem 2-4 små ”kikkerthuller” i maven. Til trods for denne udvikling viser nyeste statistik fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), at 46 % af alle livmoderfjernelser i Danmark stadig foretages som en åben operation med et stort ar til følge. Sådanne ar kan nu ofte undgås ved brug af kikkertteknikken ”LESS”, som gør det muligt at udføre gynækologiske operationer via kun ét lille hul i navlen. Metoden kan bl.a. benyttes til fjernelse af cyster, æggestokke, æggeledere og livmodere.

Ved hjælp af den nye teknik, som inden for det gynækologiske speciale er introduceret i Danmark af speciallægerne Olav Istre og Henrik Springborg fra Aleris-Hamlet Hospitaler, kan patienterne nu blive opereret på en time og ofte udskrives samme dag med et næsten usynligt ar. ”Inden for højst tre uger kan kvinden være tilbage på arbejde igen. Smerterne er minimale, komplikationerne er få, og bikinien kan sagtens findes frem, når det bliver sommer,” udtaler dr. med., professor Olav Istre, der er chef for Aleris-Hamlets gynækologiske klinik.

Olav Istre har de seneste tre år arbejdet med minimal invasiv gynækologi, herunder også LESS-metoden, på Harvard Medical School i Boston. Han fortæller, at 80 % af alle gynækologiske operationer på de fremmeste centre i USA i dag udføres med kikkert, herunder med LESS-metoden, og sådan bør det efter hans mening også blive i Danmark.

Kilde: www.aleris-hamlet.dk

Foto: Helene Ryttersgaard.

Ny scanningsmetode i kræftbehandlingen Højteknologifonden har valgt at støtte et nyt skanningsprojekt på Rigshospitalet med 14 mio. kr. Projektet skal udvikle en ny metode til at PET-skanne kræftpatienter, og derved forudsige, om kræften vil sprede sig og danne metastaser. Dermed kan kræftbehandlingen i højere grad skræddersys. Projektet er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet, Novo Nordisk A/S og Minerva Imaging ApS. I en pressemeddelelse skriver Højteknologifonden: ”Det er kræfts evne til at sprede sig, der er afgørende for, hvordan det går patienterne.

Det er derfor vigtigt at kunne påvise denne evne til at sprede sig i den enkelte kræftpatient, så behandlingen kan målrettes efter, hvor aggressiv kræften er.

Det kommende forskningssamarbejde har derfor sat sig for at udvikle en helt ny kræftskanningsmetode til PET, der kan påvise, om kræft vil sprede sig og danne metastaser. Baseret på den udviklede teknologi vil der også blive fremstillet en ny form for målsøgende stråleterapi, der bestråler og dræber netop de kræftceller, som forårsager spredning og metastaser. Kombinationen af, at samme stof er mærket til henholdsvis diagnostik og terapi, kaldet theranostics, muliggør præcis forudsigelse af, hvor stråleterapien vil udsendes ved brug af billeddannelse. Metoderne vil gøre det muligt at skræddersy kræftbehandlingen til den enkelte patient Projektet løber over de næste tre år.”

Kilde: www.rigshospitalet.dk

Foto: Aleris Hamlet.

Foto: Rigshospitalet.

28

tema

29

Nuanceret rådgivning om sovepiller nødvendig Søvnbesvær eller insomni er blandt de hyppigste og mest generende symptomer, der rammer befolkningen og er en af hovedårsagerne til, at man kontakter sin læge. Til gengæld er de danske læger i modsætning til nogle af deres europæiske kollegaer blevet mere kritiske og dermed mindre rundhåndede end før med at udskrive recepter. Det skyldes nye retningslinjer fra Sundhedsmyndighederne, som har klædt lægerne bedre på til at udrede, hvornår det rent faktisk kan have en god effekt at tage en sovepille. Ifølge en af de eksperter, der har fremmet de nye retningslinjer, professor, overlæge, dr. med Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin, er det en landvinding. Men som han også siger: ”På det her område er intet bare sort eller hvidt.”

Danske læger udskrev i 2010 i alt 62 millioner sovepiller mod søvnløshed og uro, og stadig flere børn og unge i alderen fra 0 til 19 år bruger sovemedicin. Således får godt 6.000 børn og unge hvert år udskrevet 245.000 af de sovepiller, der tilmed af Lægestyrelsen kan dokumenteres at øge dødeligheden. Faktisk siger statistikkerne, at et højt forbrug af sovemedicin øger dødeligheden med 460 procent. ”Flere undersøgelser har antydet negative konsekvenser af sovemidler i form af sygelighed og dødelighed. Den aktuelle, sidste undersøgelse antyder et dødelighedstal, der er meget højt, men alligevel skal man være påpasselig med at anvende tallene direkte på grund af visse metodeproblemer. Det ændrer imidlertid ikke ved, at man skal være tilbageholdende med ukritisk anvendelse af sovemidler, især til forholdsvis simple og forbigående søvnproblemer, i kronisk anvendelse uden løbende kontrol og til brug for børn og unge. Sovemedicin bliver generelt anvendt til en større gruppe patienter, hvor det er blevet vanskeligt at udtrappe dem på grund af et mangeårigt forbrug. Derfor vil en indsats overfor anvendelsen af sovemidler tage tid, før vi ser et klart fald, især fordi den vil blive rettet mod ny-behandlede patienter,” siger professor, overlæge, dr. med. Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin.

Foto: Privatfoto.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Poul Jennum har netop modtaget Forskningskommunikationsprisen, som hvert år uddeles af Styrelsen for Forskning og Innovation. En påskønnelse for hans utrættelige, oplysende og engagerede indsats som forsker og formidler af søvnforskning.

RASK B 87 x h 130 mm RASK B 87 x h 130 mm

Svært ved at sove?

Berettigelsen af sovemedicin er nuanceret ”Man skal dog også samtidig huske, at gruppen af lægemidler indenfor sovemedicin, der omfatter traditionelle lægemidler af gruppen GABA-lægemidler og nyere typer, også har anvendelse indenfor andre sygdomsområder, herunder epilepsi og angstsygdomme,” fortsætter Poul Jennum. ”Det er derfor for unuanceret helt at fjerne disse lægemidler. Der vil også være en mindre gruppe med visse svære insomni-typer, der kan have et behandlingsbehov.”

Poul Jennum har netop fået Forskningskommunikationsprisen, som hvert år uddeles af Styrelsen for Forskning og Innovation. En påskønnelse for hans utrættelige, oplysende

og engagerede indsats som forsker og formidler af søvnforskning. Men vær vis på, at det aldrig vil blive en ’sovepude’ for en engageret mand som Poul Jennum. Han er mere optaget af ’her og nu’ end hæder og bruger ofte en tænkepause, inden han fortæller om sin søvnforskning. Eksempelvis bryder han sig ikke om et alt eller intet spørgsmål, hvor overskriften er ’sovemedicin er noget skidt’: ”Husk på, at man kan dele søvnbesvær op i forbigående

søvnbesvær af dages varighed, dels kortere varende søvnbesvær af få ugers varighed og endelig kronisk søvnbesvær som er af måneder til års varighed. Den sidste fase er klart svær at tage afstand fra som læge – for den er ofte meget smertefuld og omkostningstung. Man skal passe på med at sige, at det altid er farligt med sovemedicin, fordi der faktisk også

Prøv naturens sovepille.

Gratis og uforpligtende.

Send en frankeret svarkuvert med navn og adresse til Greenpharma I/S, Platanvej 13, 2791 Dragør – Så sender vi en gratis prøve. www.greenpharma.dk

30

tema

Sovemedicin kan være mange ting Sovemedicin (hypnotika) er fællesbetegnelsen for en gruppe lægemidler til behandling af søvnløshed. Mest anvendt er medicin af typen benzodiazepiner. De er dokumenteret afhængighedsskabende, kræver stadig højere doser, virker sløvende, gør træt, glemsom og giver en dårlig søvn Andre typer lægemidler virker også afspændende og sløvende.

I det hele taget er der stor forskel på sovemidler. Generelt vil de fleste sovemidler medføre afhængighed eller tilvænning, hvilket vil sige, at de langsomt mister deres effekt. Samtidig giver de fleste sovemidler både bivirkninger og virker uheldigt sammen med andre typer medicin. Hvis man alligevel fortsætter i rumlen, kan man få abstinenssymptomer ved ophør af brug.

Derfor ender det ubønhørligt med, at en gradvis aftrapning er nødvendig efter længere tids anvendelse.

Sovemidler anvendes til at genoprette normale søvnvaner, såfremt en indsats imod andre søvnforstyrrende faktorer ikke har haft den ønskede effekt. I den mere blide ende kan sovemidler også anvendes ved jetlag og i en kortere periode præget af uro og bekymringer. Men de bør benyttes i den lavest mulige dosis i kortest mulig tid, hvilket som tommelfingerregel er højst to-tre uger ad gangen. For at undgå tilvænning til sovemidler anbefales at anvende lavest mulige dosis og kortest mulige behandlingsvarighed. Og man skal som en hovedregel anvende lægemidler med kort eller middelkort udskillelsestid, fx zolpidem eller zopiclon.

Flere naturlægemidler har af Lægemiddelstyrelsen fået godkendt, at de er virksomme overfor uro og søvnbesvær. Nogle indeholder lægeplanten valeriane (baldrian). Der findes også en nyere type medicin, der indeholder stoffet melatonin, som visse personer kan have glæde af i forbindelse med dårlig nattesøvn, og som adskiller sig mht. anvendelse og bivirkninger.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

ses mange gunstige anvendelser. Et tilfældigt eksempel kunne være beroligende medicin ved visse psykiske sygdomme og anvendelsen inden for epilepsi. Kronisk, svær søvnløshed er en overset men alvorlig sag, hvor såvel sundhed som erhvervsevne spiller stærkt ind. Og der er mange flere eksempler. Man skal også huske, at søvnbesvær ofte dækker over forskellige årsager som psykologiske mekanismer, biologiske årsager, sygdomme og andre søvnsygdomme. Det er derfor vigtigt at evaluere relevant, eventuelt i samråd med egen læge.”

Alligevel ved Poul Jennum udmærket, at emnet ’sovepiller er noget skidt’ fylder meget i debatten: ”Opmærksomheden bør rettes mod en mere nuanceret rådgivning om den almindelige søvnstruktur, vurdering af andre årsager til søvnbesværet, rådgivning og kognitive strategier.

Livsstil og uforskyldte sundhedsforstyrrelser indenfor for det psykosociale område bør også vurderes.”

Dansk og international bekymring Men samtidig er Poul Jennum ikke i tvivl om, at der også er megen nedtur forbundet med forkert brug af sovemedicin – og ikke mindst ukritisk receptudskrivning: ”Bekymringen er både dansk og international, for det er ikke dokumenteret, at sovemedicin entydigt forbedrer menneskers fysiske tilstand eller har gunstig effekt ved kronisk anvendelse.

Og det står jo i skarp kontrast til den gængse opfattelse af medicin, som er, at den skal helbrede eller eventuelt symptomlindre. Det medførte en stigende kritik i det lægelige miljø, og helt tilbage i slutningen af 90’erne bemærkedes på nationalt og internationalt plan, at sovemedicin generelt set nedsætter søvnkvalitet, medfører risiko for tilvænning, og at seponering kan medføre ubehagelige symptomer for patienten. Derfor foreslog man nye retningslinjer i 0’erne, hvor de praktiserende læger blev klædt bedre på til ikke mere at være så ukritiske, når de udskriver sovemedicin. I Danmark har det indtil videre

Historien om den første sovepille Barbiturater er betegnelsen på en gruppe af medicin, der tidligere blev anvendt til behandling af søvnproblemer, nervøsitet, angst og ved abstinensproblemer efter alkoholindtagelse. Stofferne var i mange år de mest anvendte sovemidler. Barbitursyre blev opdaget 4. december 1863 af den tyske forsker Adolf von Baeyer. Den fandt sted på Sankt Barbaras dag, så man formoder, at navnet er en kombination af Barbara og urea. En anden forklaring har været, at han kaldte forbindelsen op efter sin kæreste Barbara.

Stofferne virkede modsat amfetamingruppen, dvs. hæmmende på en lang række funktioner i centralnervesystemet. De gav ofte en følelse af velbefindende eller ruslignende tilstande, afhængigt af dosis og stoffets art. Det var netop derfor, der indimellem opstod misbrug i forbindelse med indtagelse af disse stoffer.

Fordi stofferne virkede hæmmende, anvendtes deres effekt også som søvnfremkaldende eller beroligende. Ved længerevarende og massivt misbrug gav stofferne dog abstinenssymptomer – og ofte med en efterfølgende psykose. Man så eksempelvis krampeanfald med risiko for dødsfald og forgiftninger selv i forbindelse med engangsindtagelse af store mængder sovemedicin.

Barbituraterne findes officielt ikke længere på markedet, da de har vist sig at have en klart større risiko for afhængighedsudvikling og forgiftning sammenlignet med eksempelvis nutidens benzodiazepiner. Brugen aftog betydeligt særlig efter, at de langt mindre toksiske benzodiapeziner (Valium, Librium, Mogadon, Rohypnol, osv.) i 1960’erne og 70’erne kom på markedet, og efter brugen af barbiturater, sammen med amfetaminer og andre syntetiske rusmidler samtidigt blev reguleret i Convention on Psychotropic Substances.

Kilde: Wikipedia.

tema sænket forbruget med et par procent. I visse nabolande, fx Sverige, hvor man ikke har indført tilsvarende retningslinjer sammen med primærsektoren, er sovemiddelforbruget steget. Men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene.

Der er flere problemer, som endnu ikke er afklaret. Der er fortsat ikke entydige retningslinjer til primærsektoren om håndtering af især kronisk insomni, der er behov for bedre visitation af patienter med søvnproblemer, og der findes ikke noget nationalt eller regionalt kompetencecenter/afdeling, der håndterer særlig svære tilfælde med insomni herunder aftrapning af overforbrug af sovemidler. Det til trods for, at en

31

nylig europæisk undersøgelse placerer søvnforstyrrelser blandt de dyreste hjernesygdomme på baggrund af deres hyppighed og sværhed, så der er grund til at sætte fokus på den bedste håndtering af søvnproblemer baseret på konkrete, evidensbaserede forskningsresultater,” slutter Poul Jennum.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Det er oftest værdifuldt at gennemgå søvnrutiner, søvnvaner, motion, alkohol, rygning, kost og stress i forbindelse med søvnløshed. Alkohol har en meget negativ indflydelse på søvnen, motion er generelt gavnlig men uheldig lige før søvn, større måltider og fede og saltholdige ting bør undgås før sengetid etc. Alkohol- og stofmisbrug samt vedvarende brug af sovemidler kan give kronisk søvnbesvær især i forbindelse med forsøg på ophør af misbrugsstofferne.

Tung og polstret - for at du ikke skal blive det.

Flad mave Slankere talje Styrk korsetmuskulaturen

I eget hjem tilbydes hjælp til: - Aflastning af pårørende - Hjælpere til demente, handicappede og respiratorbrugere - Administration af handicapordninger (BPA) - Sygeplejersker, SSA & SSH til pleje i eget hjem, sygehuse og hjemmeplejen Vi løser opgaver over hele Sjælland, Lolland og Falster.

VIPprivatomsorg løser opgaver for privatpersoner, primært i eget hjem, mens VIPvikar hovedsageligt løser opgaver for offentlige myndigheder fx kommuner og sygehuse.

Se på www.VIPvikar.dk og www.VIPprivatomsorg.dk, eller ring til os og hør mere.

den originale

Tlf. +45 2284 6599 • www.powerhoop.dk

Vangedevej 130 - 2820 Gentofte Algade 38 C - 4760 Vordingborg Tlf. 55 34 14 00

tema

Hver fjerde af os snorker Snorken er et udbredt fænomen hos begge parter i de fælles sovegemakker – faktisk snorker omtrent hver fjerde af os regelmæssigt. Det svarer til, at 1,3 mio. danskere hver nat har en støjende vejrtrækning, mens de sover og det kan give sine genvordigheder. Faktisk snorker nogle så meget, at det ødelægger kærlighedslivet eller fører til skilsmisse, viser flere undersøgelser.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Snorken er et stort problem i de danske soveværelser. Undersøgelser viser, at omkring 60 % af mændene og 40 % af kvinderne mellem 40 og 65 år snorker. For nogle ødelægger det kærlighedslivet, fordi det efterfølgende søvnunderskud påvirker samlivet. Og der er også eksempler på at folk ligefrem bliver skilt på grund af snorken.

En undersøgelse tilbage i 2008, som behandlede fænomenet, fortæller således, at hver fjerde af de 2.700 interviewede personer sagde ’at de hurtigt bliver irriteret på den anden’, og at der blandt de medvirkende er en del, som faktisk ender med at blive skilt på grund af snorken.

Høje decibel En af de danske specialister indenfor søvnsygdomme, professor i klinisk neurofysiologi ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Poul Jennum, udreder her, hvad snorken egentlig skyldes: ”Helt tilbage i 1980’erne undersøgte vi konsekvenser af søvnsygdomme på Glostrup Hospital. Undersøgelserne omfattede forhold som sociale og fysiske konsekvenser af snorken

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Foto: Ty Stange.

32

”Hos voksne bliver snorken ofte værre med årene. Forskerne formoder, at den topper omkring 40-60-års alderen,” siger Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og er en af de fremmeste danske specialister indenfor søvnsygdomme.

og søvnapnø og effekt af behandling. Snorken er et lydsignal, der opstår, når luften vibrerer i luftstrømmen under vejrtrækning. Luftvejen lukker altså delvist til. Det er det, der får luften til at vibrere, når den skal forbi, og det er disse vibrationer, som skaber lyden. Snorken opstår i de bløde dele af den øvre luftvej, i svælget, ganebuen, den bløde gane, drøblen, tungen og bagvæggen. Snorken er kraftigst, når der er en vis luftstrømning, men lukker luftvejen mere til – som under vejrtrækningspausen ved søvnapnø – falder lydtrykket. Snorken i sig selv kan være generende på grund af lydtrykket, der kan være over 90 decibel hos enkelte patienter, men er typisk mellem 50 til lige over 90 decibel,” fortæller Poul Jennum.

Mange årsager til snorken ”Snorken kan opstå i alle aldre og kan have mange årsager.

Halvdelen af alle mennesker snorker af og til i løbet af livet.

Børn kan snorke, fordi mandler og polypper lukker luftvejene til. Hos voksne bliver snorken ofte værre med årene. Forskerne formoder, at den topper omkring 40-60-års alderen.”

Selvom mange mennesker snorker, er fænomenet dog ikke normalt: ”Nej. Det er slet og ret et symptom på, at personen under sin søvn har svært ved at trække vejret, for eksempel på grund af rygning eller overvægt. Overvægt fører blandt andet til aflejring af fedt i luftvejene, så luftrøret bliver mindre og pladsen ringere. Og det fremmer snorken. Alkohol og sovemedicin kan også fremprovokere snorken, ligesom de støjende vibrationer i svælget kan skyldes såkaldte strukturelle ændringer i luftvejene såsom mandler og polypper,” forklarer Poul Jennum.

Når mænd snorker oftere end kvinder, skyldes det forskelle på de mandlige og kvindelige kønshormoner. Tilsvarende lider flere mænd af søvnapnø. ”Testosteron i større mængder øger sandsynligvis risikoen for snorken og søvnapnø, fordi der med testosteron skabes ændringer i den øvre luftvej. Det kvindelige kønshormon progesteron stimulerer på sin side vejrtrækningen, så det kan forklare, hvorfor færre kvinder snorker. Men samtidig ved vi,

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

33

Undersøgelser viser, at omkring 60 % af mændene og 40 % af kvinderne mellem 40 og 65 år snorker.

at kvinder efter menopausen har større risiko for at snorke og udvikle søvnapnø,” siger Poul Jennum.

Snorken påvirker altså både personens egen og en eventuel partners søvn. Det faktum bliver ofte overset, men en god nats søvn - hver nat - er afgørende for et godt helbred og velvære.

Løsninger på snorken Men der kan gøres noget, siger Poul Jennum: ”Den bedste og mest effektive behandling er positivt luftvejsovertryk, hvor patienten sover med en maske tilsluttet en maskine. Overtrykket sikrer en åben luftvej. Behandlingen, der normalt bruges ved den langt alvorligere lidelse søvnapnø, normaliserer vejrtrækningen og søvnen, men kan måske virke lidt for voldsom. Men nogle patienter kan også have effekt af tandskinner, hvor kontrollerede undersøgelser har vist effekt på snorken. Få patienter kan eventuelt opereres.”

Poul Jennum slutter: ”Almindeligvis er der ikke grund til at undersøge alle, der snorker. Snorken er almindelig og i sig selv ikke farlig. Imidlertid er der grund til at undersøge, hvis der er mistanke om

Snorken er lyde fra vibrationer i det bløde væv i svælget Svælget strækker sig fra den bageste del af næsehulen ned til strubehovedet. Hvis der er for snævert i svælget, opstår der hvirvelstrømninger i luftstrømmen, når man trækker vejret, og disse får vævet til at vibrere.

Det er fortrinsvis mænd, der snorker, og overvægt øger risikoen for snorken. Det skyldes, at fedtvævet sætter sig dels på halsens yderside, og dels imellem svælgets muskler, således at svælgets diameter mindskes.

Kilde: www.netdoktor.dk

søvnapnø, dvs. vejrtrækningspauser under søvn, svær snorken hos personer, der har udtalt træthed/søvnanfald om dagen, hos mennesker med andre risikofaktorer som overvægt, hjertesygdom, tidligere blodprop i hjernen og visse patienter med sukkersyge. De bør klart overveje at tale med deres læge.”

RASK-87x130-2-2012

31/01/12

15:32

Side 1

MEDARBEJDERE TIL

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren ... ... MEN VI MANGLER DIG!

r.dk vika .sos www 77 8208 å p 55 ma sske KAR på I ning dig! nsøg il SOS V a øde ld t tm Udfy er ring til a s ell o er læd Vi g

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet, og er blandt de største udbydere af sundhedsfaglige vikarydelser i Danmark.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND/FYN: Murtfeldts Plads 5 . 6800 Varde

tema

Type 2-diabetes hænger sammen med søvnapnø Et netop afsluttet studie af sammenhængen mellem Type 2-diabetes og søvnapnø får alarmklokkerne til at ringe hos forskeren bag, professor overlæge Lise Tarnow fra Steno Diabetes Center. For hendes studie af forekomst af søvnapnø hos patienter med type 2-diabetes viste nemlig, at godt en tredjedel af dem også led af obstruktiv søvnapnø. Nu vil forskerne derfor gerne finde svar på en række uafklarede spørgsmål om denne sammenhæng, og hvis den foreløbige forskning holder stik, vil de som næste skridt anbefale screening for søvnapnø af alle type 2-diabetes patienter.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg er ikke i tvivl om, at undersøgelsens resultater gør det nødvendigt, at søge svar på helt nye spørgsmål, som vi hidtil har overset. Og hvis søvnapnø er så hyppig, som vi frygter, er jeg parat til at anbefale en egentlig screening for søvnapnø blandt alle mennesker med type 2-diabetes.”

Det siger professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Lise Tarnow, efter at man netop har afsluttet et såkaldt prævalensstudie over spørgsmålet: ’Er der en sammenhæng mellem type 2-diabetes og søvnapnø?’. ”Det viste sig, at 34 procent af de undersøgte patienter udover type 2-diabetes også led af obstruktiv søvnapnø. Når vi samtidig ved, at det samlede antal af type 2-diabetikere på landsplan er omkring 220.000, svarer det til, at cirka 85.000

Søvnapnø rammer bredt Søvnapnø kan ses i alle aldre, selv om det optræder hyppigst blandt midaldrende og ældre. Søvnapnø er hyppigst hos mænd. Man regner med, at ca. 4 % af alle mænd i alderen 30–79 år har søvnapnø. Problemet er størst hos overvægtige og blandt personer i alderen 50–60 år. Forekomsten blandt kvinder er ca. 2 % og er størst blandt kvinder, der har passeret overgangsalderen.

Den som deler soveværelse med en, der lider af søvnapnø, vågner ofte flere gange ved, at de kan se, at partneren ikke trækker vejret og bliver helt stille og så pludselig hiver voldsomt efter vejret. Disse vejrtrækningsstop kan ske flere hundrede gange om natten og er ofte forbundet med snorken. Vejrtrækningstoppet forstyrrer søvnen voldsomt og ændrer syresammensætningen i blodet, hvilket på sigt kan være med til at udvikle andre lidelser. Når søvnen således konstant bliver forstyrret, vil man ofte være træt selv efter otte timers søvn. Hvis det er tilfældet, skal man søge læge.

Kilde: ScanSleep.

diabetespatienter har søvnapnø som en ekstra tung bagage,” siger Lise Tarnow.

Hjertet er i fare ”Flere undersøgelser har allerede vist en betydelig øget risiko for hjertekarsygdomme ved søvnapnø, som dermed ligger på linje med forhøjet blodtryk, rygning og – diabetes. Så det siger sig selv, at kombinationen søvnapnø og diabetes må vække bekymring.”

Da Lise Tarnow startede studier i august 2010, var hendes inspiration hentet hos en sygeplejerske, Margrethe Larsen, der pegede på det faktum, at et fællestræk for mange af Steno Centrets diabetespatienter var, at de klagede over træthed og uoplagthed. Sygeplejersken pegede på muligheden af en sammenhæng mellem dårlig søvn – altså søvnapnø - og diabetes.

I Stenos studie deltog herefter 180 personer med type 2 diabetes, som blev bedt om at udfylde et spørgeskema om søvn.

Alle med tegn på søvnapnø fik et let betjeneligt apparat med hjem at sove med.

Apparatet kan måle vejrtrækningspauser under søvn, og 34 procent af de 180 viste sig altså at lide af obstruktiv søvnapnø.

Disse patienter får den gængse behandling, hvor de sover med en såkaldt CPAP-maske. Det er en maske, der har påmonteret en luftslange som gør, at patienterne tvinges til at ånde via et overtryk. Det holder luftvejene åbne og sikrer en regelmæssig vejrtrækning.

Mange ubesvarede spørgsmål ”Patienter med søvnapnø har en højere forekomst af hjertesygdomme. Og hjertesyge mennesker har oftere søvnapnø. Diabetikere har også flere hjertesygdomme og – viser det sig nu – altså oveni også en høj forekomst af søvnapnø. Derfor vil vi gerne finde ud af, hvilken sammenhæng der er mellem sygdomstilstandene. Vi ved faktisk ikke meget om det, fordi der endnu ikke er lavet studier på en uselekteret population. Der er dog lavet undersøgelser blandt søvnpatienter, som viser en større grad af insulinresistens blandt patienterne med søvnapnø. Spørgsmålene er så, om vi kan forbedre insulinfølsomheden med CPAP. Og om søvnapnøpatienter med diabetes er mere insulinresistente

Foto: Steno Diabetes Center.

34

”Hvis søvnapnø er så hyppig, som vi frygter, er jeg parat til at anbefale en egentlig screening for søvnapnø blandt alle mennesker med type 2-diabetes,” siger professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Lise Tarnow. end andre diabtespatienter – og at det i virkeligheden er årsagen til deres apnø.

Endelig er spørgsmålet, om vi ved hjælp af CPAP kan forbedre situationen både hvad angår apnø, insulinresistens og hjertekarsygdom.”

Lise Tarnow slutter: ”Indenfor kort tid forventer vi at kunne gå i gang med at undersøge 50 type 2-diabetes patienter med søvnapnø for at få svar på disse og mange andre spørgsmål. Og når vi har gjort det, vil vi så tage stilling til, om vi skal anbefale en screening af alle type 2-diabetikere for søvnapnø.”

35

Tryg og sikker blodsukkermåling med

FreeStyle familien

Ingen kodning Lille bloddråbe Store tydelige tal Nøjagtige resultater 1, 2

Måler du dit blodsukker?

Vil du have mulighed for at prøve FreeStyle Precision måleren Skan koden eller gå til www.FSPrecision.abbottdiabetescare.dk

www.abbottdiabetescare.dk 1. John Paul Lock, M.D., Ronald Brazg, M.D., Robert M. Bernstein, M.D., Elizabeth Taylor, M.S., CDE, Mona Patel, B.S., Jeanne Ward, B.S., Shridhara Alva, Ph.D., Ting Chen, Ph.D., Zoë Welsh, M.Sc., Walter Amor, B.Sc., Claire Bhogal, M.Sc. and Ronald Ng, Ph.D. Diabetes Technology & Therapeutics, Volume 13, Number 1, 20112. Clinical Evaluation of a Faster, Smaller Volume Blood GlucoseTest Strip Based on TrueMeasure™ Technology White paper. Abbott Diabetes Care, Alameda, CA. Data on file. FreeStyle and related brand marks are trademarks of Abbott Diabetes Care Inc. in various jurisdictions.

36

Sukkersyge er verdens sundeste, kroniske sygdom Ann Strøby fik for 2 år siden akut konstateret type 1-diabetes, lige inden hun stod for at skulle på en drømmerejse til Thailand sammen med sin mand og teenagesøn. Hun fik mulighed for at blive behandlet hjemmefra via telefonen og bestræbte sig på at være ”rigtig dygtig”, så hun komme af sted. Det kom imidlertid ikke til at ske.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

RASK Magasinet, Skåne: For to år siden var Ann Strøby, som er pressechef indenfor bilbranchen, inde i en hæsblæsende og stresset periode. Det var imidlertid ikke usædvanligt og det var hun for så vidt ganske vant til. I øvrigt kunne hun se frem til en snarlig lang drømmeferie i Thailand sammen med sin mand og teenagesøn.

Forud var gået en lang periode på omkring et halvt år tid, hvor havde hun været mere end almindelig tørstig. ”På det tidspunkt drikker jeg cirka 8 liter vand om dagen og jeg tisser rigtigt mange gange. Jeg havde været meget stresset en periode på arbejdet, hvor vi havde nogle el-bilsprojekter og det kørte på højeste

Type 1-diabetes Type 1-diabetes er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin. Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes. Næsten 3.600 danske børn og unge havde i 2010 type 1-diabetes. Det er en stigning på 81 procent siden 1997. Diabetes 1 skyldes hverken overvægt eller usund levevis, og væksten er derfor umiddelbart uforklarlig. Samlet set udgør type 1-diabetikerne ca. 10 pct. af den samlede diabetikergruppe eller knap 30.000 danskere.

Kilde: Diabetesforeningen og Kristeligt Dagblad.

nagler hele tiden,” fortæller Ann Strøby fra sommerboligen i det sydlige Sverige.

Ugen inden hun skulle rejse, sad hun i møde med en journalist, som hun nævede for, at hun skulle til Thailand. ”Han fortæller, at han og familien aldrig tager til Østen, fordi deres datter har type 1-diabetes – det er den ene ting – og den anden er, at hun også lider af allergi. Han forklarer, at problemet primært er hendes diabetes, for ude i Østen ved de ikke meget om sygdommen, så ved komplikationer, ved de ikke, hvad de skal gøre,” refererer Ann. ”Så det tør de simpelthen ikke.”

Det begyndte at køre rundt i hovedet Ann Strøby spurgte lidt mere ind til datterens sygdom og spurgte hvordan journalisten og hans kone havde fundet ud af, at datteren, som ikke var så gammel, havde diabetes. ”Han begyndte at fortælle om, at datteren havde været meget tørstig, ikke havde kunnet se så godt og havde tabt sig ret meget. Det begyndte virkeligt at køre i hovedet på mig og så tænkte jeg: Åh-åh. Jeg spurgte, hvad der kunne ske ved, at man tog derud og han forklarede, at hvis man fik en infektion, kunne de ikke finde ud af, hvad de skulle gøre og at man grundlæggende kunne dø af det.”

Det satte en række tanker i gang, men Ann Strøby havde faktisk nogle år tidligere været undersøgt for diabetes, fordi hun også dengang altid var meget tørstig. Men det var der ikke tale om. Ikke på det tidspunkt. Samtalen med journalisten fik hende imidlertid til at ringe til sin læge og forklare, hvor meget hun drak hver dag og at hun nogle gange kunne stå op om natten og drikke en liter vand. ”Lægen sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig. Jeg skulle bare komme derop og få et stik i fingeren. Det ville blot tage tre sekunder at få målt mit blodsukker.” ”Det viste sig, at jeg havde et blodsukker på en 13-14 stykker og det skal normalt ligge mellem 4 og 6. Hvis man som ikke-diabetiker fx har spist kager og slik i tre dage, så tror jeg, man kan

tema

komme op på max 7 eller deromkring. Så det var rigtig meget.

Min første tanke var, om jeg så ikke kunne komme til Thailand.

Men lægen sagde, at jeg bare skulle tage det stille og roligt. Jeg skulle også lave en tisseprøve og så ville blod- og urinprøverne blive sendt til endnu en undersøgelse for syre i kroppen.”

Der var slet ingen tvivl Tilbage på arbejde fortalte Ann Strøby om undersøgelserne til sin chef. Hans kone var speciallæge i diabetes og var på det tidspunkt ansat på Privathospitalet Hamlet, ligesom hun selv havde type 1-diabetes. Det havde sønnen også og da han ligeledes var ansat i firmaet, lånte Ann næste morgen hans blodsukkerapparat og målte sit blodsukker. Det lå på 20. ”Om aftenen ringer min chef og siger, at han har talt med sin kone og at der en tid til mig næste dag på Hamlet, hvilket firmaet uden diskussion ville betale. Sådan. Jeg kom til undersøgelse og der var ingen tvivl. Jeg måtte ikke køre bil, jeg måtte ingenting og min mand måtte hente mig. Jeg skulle slappe af og jeg skulle lære at stikke mig med en pen lige med det samme,” siger Ann uden dramatik og fortsætter: ”Det jeg så håbede på, var, at jeg fik lov til at komme til Thailand.”

Blev dødked af det - måtte ikke tage til Thailand Lægen fik med det samme Ann tilknyttet Steno Diabetes Center, så hun i stedet for at blive indlagt, kunne blive behandlet hjemmefra. ”Så bliver man ikke sygeliggjort,” forklarer Ann. ”Du gør tingene selv med det samme i stedet for, at man bliver vækket tre gange om natten, for at de kan stikke dig. Man bliver simpelthen behandlet via telefonen, man bliver fjernbehandlet. De er hamrende dygtige, virkeligt dygtige. Jeg fik først vist, hvordan jeg skulle stikke mig, og jeg gjorde det straks selv. Jeg tænkte, at hvis jeg var rigtig dygtig, så ville jeg få lov til at tage af sted,” kommer det med et latterudbrud. ”Jeg synes da, det var svært i starten. Man skal lige overvinde sig selv de første gange og tage nålen og stikke den ind. Sådan er det. Nu tænker jeg jo ikke over det. Jeg skulle ringe til Steno hver tredje time og fortælle, hvad mit blodsukker var, hvad jeg havde tænkt mig at spise og hvad jeg havde tænkt mig at lave.

Det er de faktorer, der gælder. Jeg skulle også ringe om natten.

Pumpen afgiver hele tiden en vis mængde individuelt tilpasset insulin, men man doserer selv ekstra, hvis man spiser eller drikker kulhydratholdig mad eller væske. Ligesom ampullen skiftes hver tredje dag, skiftes også nål med plaster hver tredje dag.

Det gjorde jeg så over hele weekenden, dvs. i fire dage. Derefter kom jeg op på Steno til flere undersøgelser hos en læge. Man måler fx hvor meget insulinproduktion, man har tilbage, og der er nogle værdier, der fortæller, om man har type 1-diabetes eller om man bare har type 2-diabetes.”

Skulle ringe hver gang hun skulle spise De var nu ikke ret meget i tvivl om, at det var etteren for Anns vedkommende. Lægen sagde til hende, at hun ikke måtte tage til Thailand. ”Jeg blev dødked af det,” siger hun, ”men jeg kan godt forstå det i dag. Dels er klimaet meget anderledes og der er stor sandsynlighed for, at man får en infektion. En alvorlig infektion gør, at dit blodsukker stiger helt vildt, og det skal man selv kunne finde ud af at behandle helt rigtigt. Og det kan man ikke, når man lige er blevet diagnosticeret. Man aner jo ikke, hvad man skal gøre. Maden er anderledes, varmen påvirker dig og hele rutinen med at ringe hjem til Steno og fortælle, hvad man spiser for at få at vide, hvor meget insulin man skal tage, det kunne ikke lade sig gøre derudefra.”

Herefter fulgte en længere periode på over en måned, hvor

Foto: Kristian Gravgård Nielsen.

I det daglige har det givet et enorm frihed for Ann Strøby at have insulinpumpe. Pumpen ligger her i lommen på bukserne, men kan også sættes fast i brystholderen, hvis Ann fx har kjole på.

37

38

tema Ann ringede til Steno, hver gang hun skulle spise. Hun fortalte, hvad hun helt konkret ville spise, og fik vejledning i, hvor meget insulin hun skulle tage. Det forsatte, indtil hun havde fundet ud af og havde lært, hvordan hun selv reagerede. Som i hendes tilfælde, starter man typisk forsigtigt ud med at få blodsukkeret ned på et niveau mellem 7 og 9, indtil man har lært sin krop og dens reaktioner at kende, hvor det velregulerede blodsukker dog gerne skal længere ned. I dag ligger Ann Strøbys blodsukker på omkring 5,6. ”Det tager nu lang tid, inden man føler sig tryg,” siger hun.

Kom straks på venteliste til insulinpumpe Helt fra begyndelsen var Ann Strøby klar over, at hun på sigt ønskede at få en såkaldt insulinpumpe, idet hun kendte til den fra sin chef kone, der selv havde pumpe. Ann var godt klar over, at hun ikke fik en pumpe det første år, men da hun vidste, der var ventetid, bad hun om at blive skrevet op med det samme. Hun forklarede, at hun som pressechef levede et meget uregelmæssigt liv uden de samme rutiner hver dag og at hun rejste meget.

Det har betydning, når man tager sin aftendosis af insulin, som måske pludselig bliver til morgeninsulin på grund af tidsforskelle.

Det bliver nemt noget rod, som Ann formulerer det.

”Man kan ringe når som helst til Steno. Jeg er tilknyttet et såkaldt pumpehold, og hvis jeg er i tvivl eller der er noget, der går i stykker, kan jeg ringe og så hjælper de en med det samme. Det er fantastisk,” siger Ann Strøby, der fik insulinpumpe i oktober sidste år.

Ligesom det kan være vanskeligt at passe sin insulin, når flyver meget, kan det også være vanskeligt, når man har meget repræsentation, så samlet set var hun kandidat til en insulinpumpe. ”Det der var mit problem var, at en af reglerne for at få en insulinpumpe er blodsukkerværdierne. Hvis det ligger på 7 eller derunder, kan man ikke få pumpe. Man skal nemlig ikke være så velreguleret. Og jeg var smadder velreguleret, fordi jeg helt fra starten gik op i det og ikke ville have store udsving. Det kan du meget selv være med til at påvirke, blandt andet ved din kost.

Så det var ligesom om, man skulle straffes for det. Jeg sagde, at hvis de gerne ville have, at jeg havde 7,5, så sørgede jeg bare for det, hvilket jeg syntes var fjollet,” kommer det med en stor latter. ”Hvad fanden. Det er jo rigtigt.”

Fik insulinpumpe efter halvandet år ”Jeg kom på venteliste og havde haft sukkersyge i halvandet år,

Insulinpumpens ampul skiftes hver tredje dag, blandt andet fordi insulin, som inden det bruges, opbevares i køleskab, er kulde- og varmefølsomt. Ampullen sættes fast på en lille nål på maven, nærmest at sammenligne med et trykknap-system.

Blodsukker Blodsukkeret er blodets indhold af glukose. Sædvanligvis er mængden af sukker i blodet forholdsvis konstant, men stiger i en periode efter at man har spist. Det omvendte sker, når blodsukkeret falder: man bliver sulten. Har man diabetes, vil man have et unormalt højt blodsukkerniveau på grund af for lidt af hormonet insulin, som er vigtigt ved reguleringen af blodsukker.

Fastende blodsukker ligger normalt i intervallet 4 – 7 mmol/L i plasmablod, svarende til ca. 70 – 125 mg/dL, eller 2 - 8 mmol/L i fuldblod. Efter et kulhydratrigt måltid kan blodsukkeret stige til op imod 10 mmol/L. Diabetes diagnosticeres gerne ved, at man konstaterer to tilfælde af fastende blodsukker på over 7 mmol/L, eller et tilfælde af blodsukker på over 11 mmol/L sammen med andre symptomer på diabetes.

Kilde: Wikipedia.

da jeg fik pumpen i oktober 2011. Jeg kom på Steno i fire dage, hvor jeg fik instruktion sammen med andre på et helt hold. Det er noget anderledes end pennen. Der er to ting i det. Det ene er, at du får hurtigtvirkende insulin og det andet er, at du kan lave meget mindre doser. I stedet for at tage fx 1, 2, 3 eller 4 kan du tage 0,1, 0,2 eller 1,6 mmol. Man får hele tiden en vis dosis af pumpen, men kan selv regulere derudover, alt efter hvad man laver eller hvad man spiser. Jeg kan sætte pumpen på basis, dvs.

15 % af hvad jeg normalt tager, hvis jeg fx går og spiller golf.

Og jeg kan gøre det, at jeg tager færre doser. Hvis jeg spiser et æble, skal jeg tage 0,4, hvor jeg før kun kunne tage 1,0. Det er simpelthen meget sundere at have pumpe og det slider meget mindre på kroppen.”

Har pumpen betydet en afgørende forskel for dig? ”Ja, det har den. Meget. Man kan bare gå ud, uden at skulle slæbe mad med sig. Og jeg har tabt mig 5 kilo, siden jeg fik pumpen, ved at jeg heller ikke skal spise mig ud af det, hver gang jeg dyrker sport. Og en anden ting er selvfølgelig, at da insulin er et hormonstof, påvirker det kroppen, det er der ingen tvivl om,” forklarer Ann. Når man har sukkersyge, skal man have en hundehvalp ”Og så har jeg fået min hund,” kommer det med glæde i stemmen fra Ann, der altid har været meget glad for dyr og især for hunde. ”Jeg havde sagt til min mand, at man på Steno sagde, at man skal have en hundehvalp, når man har fået sukkersyge, fordi man dermed selvfølgelig får en masse motion. Det var ikke helt i overensstemmelse med sandheden, hvilket blev klart, da min mand var med til en pårørendedag, rejste sig op i forsamlingen og med høj klart røst spurgte, om det kunne være rigtigt. Der var nu en sød sygeplejerske, der fangede den, og sagde, at det da ville være en god idé. På Steno siger de faktisk også, at sukkersyge er verdens sundeste, kroniske sygdom.” ”Pumpen har ændret mit liv gevaldigt, den er genial. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Jeg kan grundlæggende gå en hel dag uden at spise, hvis jeg har lyst til det. Det er fedt at kunne. Men jeg skal stadigvæk selv tænke. Man skal gå op i sin kost og man skal måle sit blodsukker, hvilket jeg gør cirka 8-10 gange om dagen. Det vigtigste er det glykæmiske indeks, dvs. om man indtager hurtige eller langsomme kulhydrater. Det er faktisk det, der har største indflydelse på blodsukkerniveauet. Man skal altså stadigvæk gå ind og give sig selv insulin i forhold til den mad, man spiser, dvs. man skal vide, hvor mange kulhydrater, der er i maden. Man skal selvfølgelig også gå med et apparat på sig hele tiden. Men man kan tage det af, når man går i bad, når man svømmer eller man skal et eller andet, hvor du ikke lige kan have det på. Og man kan have det af i omkring to timer,” afslutter Ann Strøby.

Dit hjerte har brug for en god søvn!

Vidste du, at for højt blodtryk og søvnapnø kan hænge sammen?

Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

Ubehandlet søvnapnø kan på længere sigt føre til for højet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde.

Cirka 160.000 danskere har sygdommen søvnapnø

På www.sovnapno.dk kan du læse mere om

(også kaldet Obstruktiv Søvnapnøsyndrom, OSAS).

Sygdommen indebærer, at man, når man sover, har kortere eller længere perioder, hvor vejrtrækningen

søvnapnø, hvorfor det opstår, hvordan det behandles, og hvad du selv kan gøre, hvis du lider af søvnapnø.

stopper, ofte i kombination med høj snorken.

På hjemmesiden kan du også tage en internationalt anerkendt søvnighedstest, der kan give dig svar

De mest almindelige symptomer er træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og nedtrykthed - men også samlivsproblemer og impotens kan være tegn på sygdommen, som mange ikke er klar over, at de har.

på, om dine træthedssymptomer er forårsaget af søvnapnø. Bemærk, at testen aldrig kan erstatte en medicinsk diagnose. Hvis du er bekymret over dine søvnproblemer, så tag en snak med din læge!

www.sovnapno.dk - et infosite om søvnapnø. Produceret med støtte fra ResMed Educational Grant Nordic og Maribo Medico A/S

tema

Styrketræning forebygger type 2-diabetes Ifølge ny forskning fra Syddansk Universitet og Harvard School of Public Health har mænd, der styrketræner, markant lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes i forhold til mænd, der ikke styrketræner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

40

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Forskningsresultatet er netop publiceret i det internationalt anerkendte amerikanske tidsskrift Archives of Internal Medicine. ”Studiet viser, at mænd, der styrketræner to en halv time om ugen eller mere, har 34 % mindre risiko for at udvikle type 2 diabetes sammenlignet med mænd, der ikke styrketræner,” siger Anders Grøntved ifølge ny pressemeddelelse fra Syddansk Universitet. Anders Grøntved er ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Biomekanik.

Tidligere undersøgelser har vist, at konditionstræning som fx løb og gang kan nedsætte risikoen afgørende for at

Specialist i søvnmedicin Telefon København: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv

Telefon Århus: 3343 6190, man-fredag kl 9-12

Viborgvej 3 8000 Århus C

Telefon Aalborg: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Boulevarden 16

1364 København K

9000 Aalborg

Mænd, der styrketræner to en halv time om ugen eller mere, har 34 % mindre risiko for at udvikle type 2 diabetes.

udvikle type 2-diabetes. Det er første gang, at forskere har undersøgt om også styrketræning gør en forskel.

Konditionstræning reducerer risikoen med 52 % ”Sammenligner man de to træningsformer, vil konditionstræning være det mest effektive. Vores studie viser, at mænd, der jævnligt dyrker konditionstræning, reducerer risikoen for at udvikle diabetes med 52 %. Men for de mænd, der ikke kan komme i gang med konditionstræningen eller som ikke gider jogge eller svømme, kan styrketræning være et rigtig godt alternativ,” siger Anders Grøntved.

Forskerholdet, der også inkluderer SDU-professor Lars Bo Andersen fulgte 32.002 amerikanske mænd fra 1990 til 2008. Der er behov for yderligere forskning, der skal undersøge om styrketræning har den samme betydning for kvinder. Desuden bør det undersøges, hvilken type, intensitet og varighed af styrketræning, der har den største effekt i forhold til forebyggelse af diabetes, siger Anders Grøntved.

Anders Grøntved og Lars Bo Andersen er ansat ved Institut for Idræt og Biomekaniks forskningsenhed for Exercise Epidemiologi og Centre of Research in Childhood Health (RICH).

345 millioner med type 2-diabetes Type 2 diabetes er en stadig voksende folkesygdom.

Det skønnes, at 345 millioner mennesker verden over har type 2-diabetes. Og ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bliver antallet af dødsfald forårsaget af diabetes fordoblet mellem 2005 og 2030.

tema

41

Naturens skatkammer kan hjælpe diabetikere Selv om man som type 2-diabetespatient er i medicinsk behandling og selv om man har lagt sin kost om og eventuelt har tabt sig, kan blodsukkerværdierne stadig blive for høje. Her kan det være godt at vide, at man kan få supplerende hjælp fra naturens skatkammer. Kanelbarkekstrakt har fx vist sig at kunne forbedre insulinsensitiviteten, mens sødestoffet steviol glycosid fra planten Stevia rebaudiana Bertoni ikke påvirker blodsukkerniveauet.

Når man har fået konstateret type 2-diabetes, er der - udover eventuel medicin - flere veje til et stabilt blodsukkerniveau, fx motion og fokus på kostens sammensætning.

Sukker i moderate mængder fordelt over hele dagen giver ikke en dårligere blodsukkerregulation, men det bør ikke udgøre mere end max 10 energiprocent. Yderligere sukker bør derfor erstattes med ikke-energigivende kunstige sødemidler. Mange af disse har dog ulemper rent smagsmæssigt eller de kan give vrøvl med maven.

Steviol glycosid har mange fordele udover, at stevia-sødestoffet af mange bliver vurderet til at smage bedre end både sukker og kunstige sødestoffer. Stevia er også op til mellem 300 og 400 gange sødere end sukker, påvirker ikke blodsukkerværdien, indeholder ingen kalorier, giver ikke huller i tænderne og har ingen kendte bivirkninger. Sødestoffer udvundet fra Stevia har allerede i årtier været tilladt og anvendt i Korea, Kina, Taiwan og Sydamerika. I Japan har sødestoffet været på markedet siden 1970’erne. Godt 40 % af al sødestoftilsætning, der anvendes i sidstnævnte land, kommer således i dag fra Stevia.

Naturligt sødemiddel, der ikke påvirker blodsukkeret Nu er sødestoffet steviol glycosid fra planten Stevia rebaudiana Bertoni imidlertid fra årsskiftet blevet tilladt at bruge i fødevarer og har fået E-nummeret E960.

Stoffet er blevet testet sundhedsmæssigt, og ud fra disse forsøg har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastlagt videnskabelige retningslinjer for brugen af steviol glycosid i fødevarer.

Steviol glycosid skal dog ikke opfattes som en medicin, der virker forebyggende på diabetes type 2. Det stof, der i øjeblikket undersøges for en antidiabetisk effekt til brug i et muligt lægemiddel, er nemlig ikke det samme stof, som i raffineret form bruges som sødemiddel, selv om begge stoffer stammer fra planten Stevia.

Kanel synes at kunne forbedre insulinsensitiviteten Kanel er et 10 – 15 meter højt træ, der vokser i troperne bl.a. på Sri Lanka. Krydderiet kanel kommer fra træets inderste bark, som bruges hel eller pulveriseret.

Cinnamomum verum leverer den kanel, som bruges til småkager og desserter, mens Cinnamomum cassia, som er i tæt familie med C. verum, leverer ingredienserne til et kosttilskud, der sænker blodsukkerniveauet. Cinnamomum cassia har således indgået i en lang række studier for at afdække indvirkningen på blodsukkerniveau, total kolesterol, HDL-kolesterol og LDL-kolestrol hos især personer med type 2-diabetes. Den amerikanske diabetes forening har i ”Diabetes Care” refereret et interessant lille studie.

Kanelbark påvirker blodsukker og kolesterol positivt Studiet med Cinnamomum cassia omfattede 60 personer med type 2-diabetes.

Gruppen blev inddelt i 6 grupper. Gruppe 1, 2 og 3 fik hver h.h.v. 1, 3 og 6 g C. cassia dagligt. Gruppe 4, 5 og 6 fik placebo-tabletter (virkningsløse) i samme antal som de første tre grupper. Forsøget strakte sig over 40 dage. Målinger viste efterfølgende, at såvel gruppe 1 som gruppe 2 og 3 fik markant lavere blodsukkerniveau, lavere total kolesterol og lavere LDL-kolesterol (det såkaldte lede kolesterol). HDL-kolesterol var ikke påvirket.

Forskerne konkluderede, at indtag af såvel 1, 3 og 6 g C. cassia om dagen reducerer blodsukkerniveauet, mængden af triglycerider, LDL-kolesterol og total kolesterol hos personer med type 2-diabetes.

Forklaringen er, at kanel tilsyneladende kan forbedre insulinsensitiviteten og øge glukoseoptaget fra blodbanen til cellerne. Men de egentlige mekanismer der ligger til grund for dette, kendes endnu ikke præcist. Der forskes derfor fortsat i, hvorfor kanel har en positiv indvirkning på blodsukkerniveauet.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilder: www.steno.dk, www.foedevarestyrelsen.dk, www.diabetes.dk, www.vifab.dk www.helsenyt.com.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Steviol glycosid udvundet fra planten Stevia kan fås i form af sødetabletter og som sukker til bordbrug, madlavning og bagning under navne som SteviaSød.

Cinnamomum cassia indeholder det kemiske plantestof methylhydroxy-chalcon-polymer, MHCP, som er ansvarlig for kanelets virkning i kosttilskud med kanelbark-ekstrakt som i fx Insu Complex.

tema

42

Hvad er diabetes?

Verdens sundhedsorganisation, WHO, har estimeret, at der i dag lever 346 millioner mennesker i hele verden med diabetes og at tallet vil blive ved med at stige. Nogle forskere kaldet det en veritabel epidemi. Stigningstakten er dog ikke ens i alle verdens lande og fx i Danmark ser den opadstigende kurve ud til at være knækket, idet færre i dag får konstateret type-2 diabetes, mens flere bliver diagnosticeret med type-1 diabetes.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Antallet af diabetikere ved udgangen af 2011 er endnu ikke offentliggjort, så seneste opgørelse viser, at der ved udgangen af 2010 var ca. 286.500 personer i Danmark med en diabetesdiagnose. Det er en stigning på ca. 173.000 siden 1996, hvor der dengang var registreret ca. 113.500 diabetikere. Der er altså løbende kommet flere nydiagnosticerede diabetikere til, end det antal diabetikere, der i samme periode er døde. I 2010 kom der ca. 27.500 nye diabetikere til. Tallene stammer fra Det Nationale Diabetesregister, som tilnærmelsesvis dækker hele den diagnosticerede population, hvilket internationalt set er enestående og gør det muligt at følge de store træk, fx incidens, prævalens og dødelighed over en længere årrække. Det Nationale Diabetesregister indeholder dog alene information om diabetikere, der har fået konstateret sygdommen og da diabetes har et langt forløb, må der derfor forventes at være et noget større antal personer, der har diabetes, men endnu ikke har fået konstateret sygdommen. Med hensyn til kønsfordeling, så udgør kvinder 49 % og mænd 51 % af det totale antal med diabetes.

Hvad er insulin?

Insulin er et livsvigtigt hormon, der dannes i bugspytkirtlen i de såkaldte Langerhanske øer, der hedder sådan, fordi det var en tysk medicinstuderende, Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. Insulin udskilles til blodbanen, når sukkerkoncentrationen i

blodet stiger, dvs. når man har spist, og medvirker til, at kroppens celler kan få tilført energi i form af sukker. Insulin er således helt afgørende for vores overlevelse. Insulinet er også nødvendigt for opbygning af sukkerdepoter i form af glykogen i leveren.

Sammenhængen mellem bugspytkirtlen og sukkersyge blev opdaget af forskerne Oskar Minkowski og Josef von Mering i 1889. De fjernede bugspytkirtlen på en hund og kunne derefter observere, at den udviklede tegn på sukkersyge, dvs. den fik højt indhold af sukker i blod og urin. Gentagne eksperimenter viste det samme. Men det var først i 1921, de canadiske læger Frederik Banting og Charles Best fik succes med at isolere hormonet for første gang, hvilket udløste Nobelprisen til Banting to år senere.

I 1922 blev insulin anvendt for første gang på et menneske. I Danmark blev den første af syv diabetespatienter sat i insulinbehandling allerede den 13. marts 1923 på Kommunehospitalet i København. Tre måneder senere blev resultaterne publiceret i Ugeskrift for Læger og lidt senere samme år blev det meddelt, at insulin fremover kunne udleveres til alle medicinske afdelinger i Skandinavien for 2 ½ øre per enhed - verdens billigste og mest pålidelige insulin. Insulinets opdagelse betød, at diabetes nu ikke længere var et spørgsmål om snarlig død, men et spørgsmål om livskvalitet. Overlevelsen for patienter, der fik diabetes før 30-årsalderen steg således fra 2 år til 25 år.

Diabetes er en stofskiftesygdom Diabetes er betegnelsen for en række stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke længere producerer insulin eller ikke udnytter den producerede insulin effektivt, hvilket resulterer i et skadeligt højt blodsukkerniveau. Der sker desuden forstyrrelser i kroppens omsætning af kulhydrater, proteiner og fedt. Diabetes kaldes også diabetes mellitus - hvor diabetes kommer fra græsk og refererer til overdreven tørst og vandladning, mens mellitus er latin for honning og skyldes, at urin hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød. Tidligere var det derfor ikke ualmindeligt, at lægen smagte på urinen for at afgøre om den indeholdt sukker og derfor angav, at patienten sandsynligvis havde sukkersyge.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Type 2-diabetes udgør 80 % af diabetikerne Der findes flere forskellige typer diabetes, hvor langt den mest udbredte er type 2-diabetes, som

Overvægt og mangel på motion er risikofaktorer med hensyn til sandsynligheden for at udvikle type-2 diabetes, men hvis man er et fysisk aktivt menneske, betyder overvægten mindre.

Diabetes i historisk perspektiv Diabetes mellitus har været kendt af mennesket i flere tusinde år. I Ebers papyrus fra ca. 1500 f. Kr. findes den ældste beskrivelse af en diabeteslignende tilstand. ”Sød urin” er beskrevet 1100 år senere i den indiske Veda-litteratur. Begrebet diabetes menes anvendt af grækerne i 200-tallet. Den græske læge Aretaios fra Kappadokien var den første, der beskrev sygdommen som en tilstand med rigelig vandladning og ”tab af kroppens kød”, dvs. afmagring. Den græske læge Galenos mente, at diabetes mellitus var en nyresygdom — en opfattelse, der holdt sig, til man i 1700-tallet opdagede, at også blodet smagte sødt ved diabetes mellitus.

Kilde: www.denstoredanske.dk

tema

43

Raske personer uden diabetes har normalt en blodsukkerværdi på mellem 3 og 7 mmol/l. Hvis man har fået diabetes, uanset om det er type 1 eller type 2, vil blodsukker mængden være højere end 7 mmol/l uden behandling. Det er dog specielt for type-1 diabetes patienter, at det er vigtigt at måle og kende sit blodsukker, som man selv man måle.

tidligere blev kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af type 2-diabetes i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen.

Type 2-diabetikerne udgør ca. 80 % af den samlede gruppe af diabetikere, svarende til omkring 230.000 danskere. Ved type 2-diabetes producerer kroppen ikke tilstrækkeligt med insulin eller også fungerer den producerede insulin ikke optimalt og kan ikke transportere glukosen ind i kroppens celler.

Insulinchok Kaldes også insulinkoma og er et anfald af bevidstløshed, som skyldes for lavt indhold af glukose i blodet (hypoglykæmi). Det ses oftest som bivirkning af insulinbehandling ved diabetes, dvs. typisk ved overdosering af insulin. Ved insulinchok skal ® man altid ringe 112, lægge personen i aflåst sideleje og forsøge at givetekstiler den pågældende sukkerholdig drik eller lignende. En og intelligente n Intelligente Tekstileraf fås som inatiomeget diabetiker lavt blodsukker og i insulinchok er ude en god kombmed handsker, ærmer, strømper og stand til at tage vare på sig selv og er derfor nødt tilmed atortopædisk få hjælp afstivning.

Micro-Z Mini® benytter en patenteret fra andre. software der i forening med SilverKilde: www.diabetes.dk Thera Intelligente Tekstiler udgør

Micro-Z Mini

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom Ved type 1-diabetes producerer kroppen meget lidt eller slet ingen insulin. Type 1-diabetes er således en såkaldt auto-immun dette unikke behandlingssystem også kaldet mikro-stimulation. Det giver sygdom, idet det er kroppens eget immunsystem, der ødelægpatienten mulighed for at få behandtrotherapy ® t this time, elec ling mens de kan opretholde ”A en normal Micro-Z Mini ger de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulinen. Type nc hverdag – på arbejde, i fritiden og ly adju tive tekstiler onintelligente is theog endda mens de sover. Mikro-stimula1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller nt cie r ffi e su n tionen er doseret under det senso- apy with tion katio ther ecifi - en god kombina Spder tter til minuniveau. teenager. Man ved ikke, hvad udløser type 1-diabetes, oggstid fra 30riske ce to • Behandlin orting eviden pp su n 8 timer sygdommen kan derfor hellerkeikke -ran i modsætning til type 2-diaDe ønskede effekter ved Microstaltninger mendaentiopatenteret Micro-Zre erbar combenytter Sik rhedsfo praktiserende læge, rant Mini® • Programm negativ warsoftware stimulation: id eller der i forening med Silver• Kontakt alt itet: posit iv betes - forebygges eller helbredes.

Type 1-diabetikerne udgør lt lar s. vo Po • tte 00 ny 1-1 t be cellefunktionen th Thera Tekstiler udgør nel.” ent amplitude: • forbedrer før produkte e paIntelligente by dette • Intensitets of Health and galvanisk par tm unikke også U.S. Debehandlingssystem de: pulseret• reducerer ødemer ca. 10 % af den samlede diabetikergruppe eller knap 30.000 Practical • Bølgelæng ponentiel ClinicalDet tioner strøm•) ex ika kaldet mikro-stimulation. giver vn n Ser vices nd ma (Jæ rai e Hu nt øger mikrocirkulation fas Ko lines state mono l af cemaker Guide pa rva d nte me lsi r danskere. patienten mulighed for at få behandt pu • Patiente atienter • fremskynder lægning af puls med fas s af kræftp ®

®

Micro-Z Mini

Intelligente Tek handsker, ærme

med ortopæd

®

ny tte • Må ikke be e ges af gravid • Må ikke bru ner med ges af perso bru e ikk Må • mistanke om er ell ret diagnost ice epilepsi lat ion over ges til stimu • Må ikke bru us nerver sin d oti car

og intelligente tekstiler ation in b m o k d o g n e -

ling mens de kan opretholde en normal under 10 0 mikrosek smertefulde eller kroniske hverdag – på arbejde, i fritiden og svagstrøm • Spænding: sår, ifølge en række studierendda mens de sover. Mikro-stimulak nis lva ga pulseret tionen er doseret under det sensostimulat ion Elektroterapi kan være besværlig, riske niveau. ner: • Dimensio på grund af manglende præcision, x 1 cm 5 cm x 5 cm samt tab af ledningsevne over tid. De ønskede effekter ved Microm gra 57 • Vægt ca.

Micro-Z Mini® sikrer en ensartet og ti stimulation: • 1 års garan vedvarende behandling over hele kropsdele ved at levere dybdegående • forbedrer cellefunktionen DC (Direct Current) strøm til behand- • reducerer ødemer t CE-godkend lingsområdet.

• øger mikrocirkulation t

Andre diabetestyper En tredje type diabetes er type1½-diabetes, der ligesom type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerendeAdceller. sker dog varsler Nedbrydelsen gt for børn utilgængeli • Opbevares noget langsommere ved type 1½-diabetes.

Sygdommen rammer ifikationer re Mini spec -Z år.

A-registre derfor sjældent personer underMicro 30 Forskerne ved ikke, hvad FD • fremskynder lægning af eri att • 1 AA A-b n Micro-Z Mini styreenheden kombipps i 5v tri smertefulde eller kroniske lsrate: 1-120 der udløser type 1½-diabetes og• Pusygdommen kan derfor heller neres med Intelligente Tekstiler for sår, ifølge en række studier at danne et unikt behandlingssystem. ikke forebygges eller helbredes.

Silver-Thera består af strømførende Elektroterapi kan være besværlig, strikkede dele der støtter behandDer findes derudover også graviditetsdiabetes, som er en på grund af manglende præcision, lingsområdet. Behandlingen hjælper tab af ledningsevne over tid. midlertidig sygdom, der, som ordet siger, opstår under graviditet, kroppen til at helbrede sig selv ved atsamt Micro-Z Mini sikrer en ensartet og ®

®

®

®

fremskynde helingsprocessen.

behandling over hele Intelligentevedvarende tekstiler er egnet til kropsdele ved at levere dybdegående Intelligente DC (Direct Current) strøm til behanduddannetTekstiler er r de en er egnetrehabilitering til: Pia Lars efter blodprop, af af lingsområdet. s Chronic diabeticopheling foot ulcer present for 390 d de le og iiTrade ejes logist .

• rehabilitering efter ske og onko sår bla. diabetespatienter med fodsår, indenhos rt sygeplejer Micro-Z Mini styreenheden kombimæ blodprop pri kter, ”The use of electrical stimulation will be covered as rtere produ neres med Intelligente Tekstiler for l er at impo beslægte håndog de håndledshe•raf mære formå ektoren og smertebehandling og ødem-reduktion. t om at danne et uniktan behandlingssystem. iiTrades pri adjunctive therapy only after there aren o measuråde, plejes bl. a. ønske dicinske om iiTrade, var spasticitet ®

t me

ke

tis Silver-Thera består af strømførende for de at opstarte er og diabe Produktion af insulin om sm•ert ggrunden for smertebehandling rable signs of healing for at least 30 days of treatment -Z Mini . strikkede dele der støtter behandlidelser sås områder. Ba d kroniske gen af Micro lin me r nd nte rha tie • muskelatrofi efo lingsområdet.af Behandlingen hjælper Kombinationen og d de r fået en skel for pa fra svin me ha n for vi Oprindelig blev insulin isoleret fraatbugspytkirtler og me en at re sam withstyreenheden standard woundtherapy and must be used in de gø fod tware som • ødem-reduktion en stor glæ t ke sof kroppen til at helbrede sig selv ved at de tis et er be r ter a. dia fodsår. Derfo med et paten effekt på bl. fremskynde helingsprocessen. tekstilerne til ryg, hænder, arme, ben og køer, hvis insulin er omtrent identisk med menneskets.

Alle lille maskine addition to standard wound care.” t en gavnlig en vis er r ha -Z Micro ” ved forsøg erter.

De bløde og behagelige Silver-Thera The center for Medicare and Medicaid services (CMS) on july 25, 2002 te tek stiler tion og sm ”intelligen , ødemreduk hvilket diabetikere dannede imidlertid antistoffer mod insulinet, tekstiler og er vaskbare. fodled udgør et unikt behandlingssystem. skelatrofi Intelligente Tekstiler beklædning mu d, sko pfo t sår, dro midler, sam er egnet til: andre hjælpe kke diaChronic diabetic foot ulcer betød, at insulinens virkning i nogen grad svækkedes og des en ræ ndler ligele • rehabilitering efter iiTrade forha .

Partners en ektor rtners . Top Pa betespatienterne skulle derfor havetil større p bl. a. plejesog større doser for blodprop To en ed ”The use of electrical stimulation will be cove t virksomh og har siden også dreve ssektoren, • hånd- og håndledsen juni 20 00 Novo gogiske til sundhed har sidstartede at holde deres sygdom under kontrol.

1987 le det pæda an adjunctive therapy only after there aren o vikarbureauen Pia LarIsen spasticitet indenfor he under rtet som et m rer sta hje ika lig et gv de eg re i te pædago blev oprin omfat tjener borge 12 er • smertebehandling produktion af human insulin, som var fremstillet gensplejsede rable signs of healing for at least 30 days of tr til også at af ling som be nmark . I 20 Da fde i lt gsa de rin udviklet sig er for ende af er en rengø • muskelatrofi 22 kommun e, derudov mært bestå rdningen i områdafhængig omhed, pri vate rviceo with standard woundtherapy and must be us gærceller, og var således ikke længere af bugspytkirthjemmese nsulentvirks bestilt af pri og r, ko • ødem-reduktion ve en lgs t ga tva op rte fri ecial opsta udfører sp iiTrade også addition to standard wound care.” er m.v. som log der ud over ler fra dyr. yko ps r, eplejerske Intelligente Tekstiler erogegnet til:Silver-Thera De bløde behagelige ®

®

®

®

Se mere på www.iiTrade.dk eller kontakt os på tlf. 58 50 07 81

læger, syg eder. e virksomh og offentlig

iiTRADE tekstiler er vaskbare.

• rehabilitering efter blodprop

Innovative & Intelligent Trade • hånd- og håndledsspasticitet

Lindevej 2 lse 4200 Slage 81 T: 58 50 07 e.dk nfo@iitrad

• smertebehandling • muskelatrofi

den Scan QR-ko på og læs mere eside. vores hjemm

®

The center for Medicare and Medicaid services (CMS) o

44

tema

De gamle ægyptere kendte også til diabetes, idet der findes beskrivelser af en diabeteslignende tilstand i den såkaldte Ebers papyrus, som stammer fra omkring år 1550 f. Kr. Skriftet bliver i dag opbevaret på universitetsbiblioteket i Leipzig.

prædiabetes, hvor blodsukkerværdierne er for høje til at blive betragtet som normale, men endnu ikke så høje, at en læge kan stille diagnosen type 2-diabetes og MODY, en forkortelse for ”Maturity-Onset Diabetes of the Young”, som er karakteriseret ved, at kroppen ikke producerer nok insulin, men at det, der produceres, virker fint, i modsætning til type 2-diabetes, hvor man ofte producerer nok insulin, men hvor insulinet ikke virker optimalt. MODY kræver derfor ikke altid insulin.

Mindre vækst i antal af diabetes type-2 tilfælde i Danmark Flere og flere mennesker verden over lever med diabetes. Der er også flere og flere, der kæmper med overvægt. Men at der bliver flere overvægtige, betyder ifølge professor, dr.med. Knut BorchJohnsen, der sidder i Sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe og som netop har modtaget ”The Kelly West Award for Outstanding Achievement in Epidemiology”, ikke nødvendigvis, at flere får type 2-diabetes. Faktisk er det kun i USA, at væksten i antal fede også følger antallet af type 2-diabetikere. Og der er store etniske forskelle. Amerikanere af mexicansk-latinamerikansk afstamning tegner sig især for stigningen i diabetestilfælde. Den stigning ses for eksempel næsten ikke blandt hvide.

I Sverige bliver de også mere og mere overvægtige, men en opgørelse fra 2007 viste, at der ikke blev tilsvarende antal diagnosticeret med diabetes. I Danmark steg forekomsten af diabetes mellem tre til fire procent om året fra 1997-2004, men siden er antallet af danskere, der får diagnosen, faldet med cirka en procent om året. ”Det må betyde, at vi kompenserer for den ekstra fedtindtagelse. En nærliggende forklaring kunne være, at folk endelig har taget budskabet til sig om at bevæge sig noget mere, for vi ved jo, at det er bedre at være ”fat and fit” end at være tynd og doven. Risikoen for at få diabetes er større hos den normalvægtige, der er fysisk inaktiv, end hos den overvægtige, der er i form,” siger Knut Borch-Johnsen i netop offentliggjort artikel på Diabetesforeningens hjemmeside.

Kraftig stigning i antallet af diabetes type-1 tilfælde Til gengæld er væksten i antallet af diabetes type-1 foruroligende, idet 3.595 danske børn og unge i 2010 havde type 1-diabetes, og det er en stigning på 81 procent siden 1997. Diabetes 1 skyldes hverken overvægt eller usund levevis, og væksten er derfor umiddelbart uforklarlig. ”Vi ved, hvordan sygdommen skal behandles, men ikke, hvorfor den opstår. Det bedste bud er, at det er noget i vores omgivelser som for eksempel forurening, virus, infektioner, manglende D-vitamin eller for steril levevis, der kan udløse type 1-diabetes,” sagde diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg i juni måned til TV2 Nyhederne.

Dyr får også diabetes Vores husdyr kan også få diabetes, idet sygdommen er en af de almindeligste hormonsygdomme hos hunde og i mindre grad katte. Hos hunde er type-1 diabetes i modsætning til hos mennesker langt den hyppigste. Behandlingen består som regel i diæt og indsprøjtninger med insulin. Hvis sygdommen er under kontrol og behandlingen er startet tidligt i sygdomsforløbet, kan hunde med diabetes blive lige så gamle som hunde uden diabetes. De fleste hunde får – ligesom mennesker – øget drikkelyst, øget urineringstrang, sult og vægttab. Bliver sygdommen ikke behandlet, eller behandles den forkert, kan der opstå komplikationer som grå stær, nethindesvind, lammelser, nyrelidelser, betændelse i bugspytkirtel, hudinfektion, blærebetændelse og alvorlig leverlidelse.

Også dyr kan rammes af diabetes og tilsyneladende rammer sygdommen oftere hunde end katte. Alle hunde kan rammes af diabetes, men der ses en øget tilbøjelighed hos midaldrende tæver og overvægtige hunde af begge køn.

45

r e y ie r n lo t a k e n D e d u d ø s t g li r Natu påvirke dit blodsukker

Stevia-sukker – og uden at

Fås i helsekostbutikker og udvalgte Matas. Find din forhandler på www.sukrin.dk

tema

46

Liponsyre

– den stærke antioxidant nu i Danmark Liponsyre, som også kaldes alfa-liponsyre, blev opdaget i 1950. En periode anså man liponsyre for at være et vitamin, men forskerne er i dag kommet frem til, at der er tale om en stærk antioxidant, der har mange ekstraordinære egenskaber. Liponsyre er nu blevet godkendt i Danmark, efter at det i mere end 40 år er blevet brugt og anerkendt i bl.a. USA og Tyskland som et vigtigt middel ved diabetes.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation), dvs. modvirker de skadelige virkninger af ilt i levende væv.

Ordet bruges mest om de molekyler, der beskytter mod virkningen af ”frie radikaler” (molekyler med en uparret elektron). I levende organismer skaber de normale iltningsprocesser de såkaldt ”frie radikaler”, der er yderst aktive, kemiske brudstykker af stoffer, og som altså er naturlige biprodukter af cellernes stofskifte.

Antioxidanter beskytter de afgørende dele af cellerne ved at neutralisere de ”frie radikaler” ved at afgive en elektron, som gør en ende på radikalernes kemiske aktivitet. Antioxidanter bliver ikke selv til frie radikaler, for de er stabile både med og uden den elektron, de frigiver.

Mindre liponsyre pga. sygdom og alder, men kan nu tilføres som kosttilskud Antioxidanten liponsyre dannes i alle celler

og da den er både fedt- og vandopløselig, er den aktiv i både cellemembraner og cellekerner. Liponsyre tilføres også via kosten, og her er de bedste kilder rødt kød og grøntsager. Problemet med liponsyre er imidlertid, at der med stigende alder dannes mindre og mindre i kroppens celler og at visse sygdomme og lidelser kan medføre det samme. Omvendt kan kroppen tilføres liponsyre via kosttilskud og det ser ud til at have en gavnlig effekt på især diabetes.

Claus Hancke, der er leder af Instituttet for Orthomolekylær Medicin, speciallæge i almen medicin, formand for Scandinavian Board of Chelation Therapy samt medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling hilser det mere end velkommen, at liponsyre nu er blevet godkendt som kosttilskud i Danmark. ”Liponsyre kan reducere antioxidanter, som har brugt deres elektroner til at reducere frie radikaler. Disse bliver så at sige genopladt af liponsyre, så de kan bruges igen,” forklarer han. ”Liponsyre er meget vigtigt for leveren, og er et must for diabetespatienter, fordi det kan forebygge diabetisk neuropati,” siger Claus Hancke.

Indtil for nylig kunne man kun købe liponsyre i landene omkring os, hvor det har været tilladt i årtier og anvendt af diabetikere m.fl. Nu er det imidlertid blevet tilgængeligt som kosttilskud på det danske marked.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Natur-Drogeriet.

Liponsyre dannes i alle kroppens celler og da den er både fedt- og vandopløselig, er den aktiv i både cellemembraner og cellekerner. Liponsyre tilføres også via kosten, og her er den bedste kilde masser af grøntsager og lidt kød. Problemet er, at der med stigende alder dannes mindre og mindre i kroppens celler og at nogle sygdomme kan medføre det samme.

Hvad er liponsyre?

Liponsyre er en antioxidant, der dannes i kroppen og kan findes i alle celler, hvor den hjælper med at omdanne glukose til energi. Liponsyre kan nu også fås som kosttilskud i Danmark, idet Natur-Drogeriet har fået myndighedernes tilladelse til at producere antioxidanten.

Læge og Sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen, som også er kendt som ”radiodoktoren”, er helt enig med Claus Hancke: ”Ved diabetisk neuropati kan det være af stor værdi at få tilskud af stoffet alfa-liponsyre, hvilket for nylig er bevist videnskabeligt, og man har også mangeårige gode erfaringer med behandling med liponsyre i Tyskland og USA, hvor lægerne oftest starter med en række indsprøjtninger, hvorefter man kan gå over til tabletbehandling,” forklarer han. ”Alfa-liponsyre er et vigtigt hjælpeenzym i stofskiftet og en del af antioxidantnetværket, der bl.a. modvirker ændringerne i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet hos diabetikere. Blandt andet hæmmes nydannelsen af glukose i leveren og glukoseforbrændingen bedres. Der kan derfor forekomme for lavt blodsukker ved behandlingen, hvorfor det er nødvendigt at måle blodsukker hyppigt ved starten.”

Bedre udnyttelse af kroppens eget insulin Forsøg på dyr med type-2-lignende sukkersyge og tilskud af liponsyre har vist stærk forbedring af sukkersygen med sænket blodsukker og bedre udnyttelse af kroppens eget insulin. Nok så interessant er det, at liponsyre måske er et virksomt våben mod de direkte proteinskader, der fremkaldes af forhøjet blodsukker. Ved en proces, der kaldes glykering, ændrer proteinerne karakter på en måde, der leder tanken hen på æg, der koges. Ledsmerter og ledstivhed hos diabetikere skyldes således bl.a. glykering af proteinerne i ledhinderne. Glykering er derudover antageligt en væsentlig del af forklaringen på diabetikeres tendens til at få grå stær, hvor øjets linse bliver uklar. Men i dyreforsøg modvirkes dette af liponsyre.

47

Opdag verden!

Fra Jomfruelige områder i fjerntliggende bjerge og smukke templer, til kolinitidsbyer, enestående natur, indianermarkeder og sneklædte vulkaner.

Laos og Cambodia – Via det nordlige Thailand

Ecuador & Galapagos - Fra Andes til Galapagos

Vi bevæger os gennem jomfruelige områder i de fjerntliggende bjerge mellem Thailand og Laos. Undervejs oplever vi både den charme og de praktiske ulemper, der følger med, når man rejser til normalt utilgængelige områder. Fra det nordlige Thailand fortsætter vi i båd ad Mekong-floden til Laos’ charmerende, gamle kongeby, Luang Prabang. Her oplever vi byens smukke templer og stifter bekendtskab med områdets forskellige minoritetsgrupper, der hver har deres eget sprog, egen tradition, klædedragt, religion og kultur. Vi besøger også et vandfald i regnskoven, inden vi fortsætter til Angkor Wat. Men vi udforsker også de øvrige ruiner af khmerrigets majestætiske hovedstad, der ligger skjult mellem junglens skyggefulde træer.

Rejsen starter på Galapagos øerne, hvor vi i hele otte dage skal sejle rundt mellem de forunderlige øer i vores egen private yacht. Vi oplever det unikke dyreliv både over og under vandet, og udforsker den enestående natur. På fastlandet skal vi opleve Ecuadors smukke kolonitidsbyer, indianermarkeder og sneklædte vulkaner. Vi skal også vandre på en aktiv vulkan og slappe af i varme kilder med udsigt over regnskovsklædte bjerge. Undervejs sover vi på stilfulde haciendaer fyldt med nostalgi og romantik. Kombinationen af Galapagos øerne og fastlandet er med garanti en oplevelse for livet.

Afrejser 2012: 1/11

fra

20.900

Inkluderer: 13 dage med dansk rejseleder. Fly t/r København - Bangkok - Chiang Rai / Bangkok. Alle indenrigsfly i Thailand. Helpension.

Alle drikkepenge. Udflugter og overnatninger ifølge program.

tel. 70 12 03 03 e-mail. ferie@marcopolo.dk www.marcopolo.dk Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte afgange, ændringer i programmet, prisændringer i højsæson og højtider.

Afrejser 2012: 1/11

fra

40.900

Inkluderer: 16 dage med dansk rejseleder. Fly København - Quito med KLM t/r samt indenrigsfly, Quito - Galapagos t/r. Alle drikkepenge. Måltider, udflugter og overnatninger ifølge program på marcopolo.dk

MarcoPolo g Kultur og n aranterer a ud over det turoplevelser sædvanlige

tema

82-årig debuterer som forfatter Den kendte globetrotter og eventyrer, Bethsy Holk, som for 30 år siden startede rejsebureauet MarcoPolo, har trods sin travle hverdag som senior brand manager i firmaet også haft tid til at skrive sin første bog, selvbiografien ’Globetrotter på høje hæle’. Den udkommer på forlaget People’s Press den 25. september og er både en historisk tilbageskuende og nutidig fortælling om en usædvanlig kvinde, som på ingen måde lader sig tynge af dåbsattesten.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

”Jeg har ventet med at skrive bogen indtil nu. For når man er fyldt 82 år, kan man godt tillade sig at være lidt uforskammet!

Den mulighed udnytter jeg skam også i min første bog, der er en selvbiografi og hedder ’Globetrotter på høje hæle’ og udkommer på People’s Press den 25. september.”

Bethsy Holk, er en legende i rejsebranchen og blev bogstaveligt talt født med rejser i blodet. Hendes farfar var opdagelsesrejsende og den eneste hvide ud af 32, der sammen med Henry M. Stanley overlevede, da de gennemrejste Congo og grundlagde Leopoldville.

Bethsy Holks egen lange rejse startede, da hun som 17-årig drog med damper til New York. Og rejsen er langtfra slut, for Bethsy Holk bliver aldrig færdig med at udforske verden og livet.

Tilbage til udgangspunktet Efter masser af ekspeditioner overalt på kloden, børnefødsler i bushen i Mozambique og utallige specialrejsearrangementer for oplevelseslystne danskere hos rejsebureauet MarcoPolo, vendte Bethsy Holk sidste år efter syv års fravær tilbage til det firma, hun selv var med til at etablere for 30 år siden: ”Jeg skulle lige prøve noget andet, men blev så bedt om at komme tilbage til MarcoPolo, hvor jeg nu arbejder som senior brand manager. Jeg stoppede som rejseleder for fem år siden, men privat rejser jeg stadig og finder nye spændende steder til vores kunder. For nysgerrige mennesker ønsker stadig at rejse ud og opleve verden, især de lidt mere modne og hårhudede, nemlig dem, der eksempelvis har oplevet 2. verdenskrig med dens mange afsavn og basale mangler som varmt vand. I mit nye job skal jeg præge firmaet med den gamle ånd og stå for marketing. Jeg gider ikke de forkælede og sippede kunder, som jeg desværre må sige ofte er de lidt yngre. Derfor glæder det

Bethsys bedste rejser På hjemmesiden www.marcopolo.dk, er der et link til Bethsys bedste rejser. Her skriver senior brand manageren blandt andet: ”Da jeg startede Marco Polo Tours i 1982, så verden lidt anderledes ud end i dag. Dengang var vi det første danske rejsebureau, der fik tilladelse til at arrangere rejser til Kina med den transsibiriske jernbane. Siden har vi krydset nye grænser hvert eneste år, til stor glæde for vores mange trofaste kunder.

Eventyrlysten har jeg ikke fra fremmede. Da jeg var barn, fortalte min farfar mig ofte om den berømte opdagelsesrejse han deltog i sammen med Henry M. Stanley i Afrika. Og gennem årene har jeg selv boet og rejst i de mest eksotiske og spændende egne af verden.

Jeg har kørt med damplokomotiv gennem Sri Lanka, sejlet på Amazonas, vandret i Peru og spist æblekage og drukket abrikoslikør i Bhutan. Jeg har danset tango i Buenos Aires og mødt store løver i Afrika. Jeg har ligget i marmorbadekar på Raffles Hotel i Singapore og vasket mig med koldt vand i Himalaya.

Alle de oplevelser vil jeg meget gerne dele med jer, der ønsker inspiration til den næste eventyrlige rejse.”

Foto: Privat.

48

Bethsy Holk, som for 30 år siden startede rejsebureauet MarcoPolo, har trods sin travle hverdag som senior brand manager i firmaet også haft tid til at skrive sin første bog, selvbiografien ’Globetrotter på høje hæle’. Den udkommer i september. mig, at vi har op til flere kunder, som har rundet de 80 år.”

Trods dåbsattesten føler Bethsy Holk sig selvsagt ikke gammel: ”Nej, som nævnt er der unge, som forekommer meget ældre end jeg – forkælede og overbekymrede som de ofte er.”

Husk et godt sexliv Hvad er forklaringen på din store energi – går du meget op i kost, motion og hjernegymnastik? ”Hvorfor spørger du ikke til sex? Et godt sexliv er da klart det vigtigste. Min mand og jeg lå tæt i arm indtil han desværre for nylig døde som 88-årig. Men det er heldigvis ikke for sent at finde en ny. Hjernegymnastik er vel mit daglige arbejde og omkring kost og motion vil jeg bare sige, at jeg spiser, når jeg er sulten, og jeg har såmænd prøvet at spise abehjerner. Det

Ældre rejser mere og gerne til fjerne lande Jo ældre vi bliver, desto mere rejser vi. Rundrejser hitter blandt ældre og rejsemålet skal ligge langt væk. Og det har en stor del af den ældre del af befolkningen sandet. Faktisk rejser vi mere, jo ældre vi bliver. Og det er især til fremmedartede destinationer, den modne generation rejser til.

Er man over 65, vælger mere end hver tredje rundrejser eller storbyferie, når eventyrlysten trænger sig på. Ser man på danskerne generelt, er det hver fjerde der vil på rundrejse, viser en undersøgelse fra Apollo.

Tallene på danskernes ferieønsker for denne sommer er baseret på en landsdækkende undersøgelse, bredt fordelt på køn, alder og geografi.

Kilde: Jyllands-Posten.

Foto: Privat.

tema

”Jeg gider ikke de forkælede og sippede kunder, som jeg desværre må sige ofte er de lidt yngre. Derfor glæder det mig, at vi har op til flere kunder, som har rundet de 80 år,” siger Bethsy Holk.

moderne begreb fitness er ikke noget for mig, for man får automatisk masser af god motion, når man som rejseleder klatrer op og ned ad bjerge. Jeg har altid vejet 55 kilo, og det er jo også nødvendigt, når man som jeg kan li’ at gå i klassisk, dyrt tøj.

Mit mærke har altid været Chanel – og det findes kun i små størrelser.”

Tanzania venter Kører du stadig bil? ”Selvfølgelig! Hvordan skulle jeg ellers komme på arbejde?

Men jeg ved da godt, at du hentyder til det krav, der siger, at man efter 70 år skal testes hvert år, inden man får lov at køre videre. Men herregud! Jeg skal jo også regelmæssigt til tandlæge, og min læge kaster bare et enkelt blik på mig. Så er den potte ude.”

Hvornår skal du ud at rejse igen? ”Det bliver til jul og nytår, hvor Tanzania venter. Her skal jeg bare nyde det , have det sjovt og slappe lidt af.”

Ældrebyrde? - få syn for sagen…

Flere og flere danskere opnår at leve i 100 år. For bare et par generationer siden var det kun ganske få, men i dag nærmer vi os de 1000. Og om 30-40 år vil vi nærme os 20.000.

Gode gener giver omkring en fjerdedel af forklaringerne på et så langt liv, og resten er en kombination af levevis og livsbetingelser, herunder både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Det ser ud til at mentale ressourcer er afgørende.

Når man tager udgangspunkt i, at folkepensionsalderen i Danmark i øjeblikket er 65 år, er der godt 900.000 danskere på 65 og derover.

• 401.225 er i alderen fra 70 til 79 år.

• 190.821 er i alderen fra 80 til 89 år.

• 39.051 er i alderen fra 90 til 99 år.

• 957 er 100 år og derover.

• 34.700 bor på plejehjem.

Det sidste tal svarer til, at 0,6 procent af den samlede danske befolkning bor på plejehjem.

Kilder: Danmarks Statistik og læge og ældreforsker Henning Kirk.

Vælg en FDZ zoneterapeut Registreret alternativ behandler

rab

Af en RAB-registreret FDZ-zoneterapeut kan du forvente...

• tilskud fra

og sundhedsforsikringer

• god klinisk praksis • god uddannelse • overholdelse af etiske regler • forbrugersikkerhed og klagemulighed Ring til 7027 8850 for henvisning eller klik ind på vores hjemmeside og find den nærmeste FDZ zoneterapeut i dit lokalområde.

Foto: Privat.

w.fdz.dk ww

Zoneterapi er en af de mest benyttede alternative behandlingsformer i Danmark Bethsy Holk har ligget i marmorbadekar på Raffles Hotel i Singapore og vasket sig med koldt vand i Himalaya. Og hun har såmænd også overværet et sværmeri med en delfin.

FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter – en RAB-godkendt brancheforening under tilsyn af Sundhedsstyrelsen.

49

Products

”Alder er ikke, hvad det har været…”

Livet er en leg med Futuro™ produkter

Det siger ældreforsker, læge dr. med, forfatter og foredragsholder Henning Kirk, og forklarer at flere og flere ældre i dagens Danmark rettelig er voksne, ældre voksne, som derfor ikke bare kan sættes i bås via populære udtryk som ’at runde det skarpe hjørne’, når man er 65 år og opefter.

For aldringsprocessen forløber mere og mere forskelligt for de enkelte og som Henning Kirk siger: ”Faktisk er der 900.000 måder at blive gammel på – svarende til det antal mennesker, der er 65 år +, og som alt for mange giver prædikatet ’gammel’.”

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

FUTURO bandager giver overanstrengte, smertende og skadede led en korrekt og funktionel tilpasset støtte. ®

”Det er et stadig stigende problem, at når der skrives og tales om ældre eller gamle, foregår det på en alt for generaliserende måde, der får det til at se ud som om, de alle er syge, svækkede, ensomme, fattige, ikke kan lære nyt, ikke

Produkterne kan købes på apoteket.

Se mere på www.futuro.dk.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

™

Støttebandagerne er udviklet i samarbejde med speciallæger og fysioterapeuter.

”De ældre er højst forskellige individer. Ingen tvivl om at vores kroppe bliver mere sårbare med alderen, men hvis vi undgår nedslidning og ellers er i god form, kan vi blive ved med at arbejde stort set lige så længe, som vi er sunde og raske,” siger Henning Kirk.

tema

51

Væk med kategoriseringen af de ældre Henning Kirk konkluderer: ”Man beskriver altså ældre voksne som en kategori ved siden af voksensamfundet. Vi-de-retorikken er meget anvendt, og det absurde er, at der for så vidt ikke er noget ældre danskere har til fælles. Vi bliver mere og mere forskellige med årene. Nogle rammes af demens som 70-årige samtidig med at der er 80-årige der kan løbe en maraton på 3 timer og 15 min. Hvis man ikke tror det, kan man finde rekorderne på nettet. Men aldersgrænserne er desværre godt og grundigt indgroet i sprog og tanke og bidrager selvsagt til at kategoriseringen. 65, 70, 75 og årene derefter bliver til ”skarpe hjørner” – et udtryk, som man - af alle steder sågar bruger i festsangene.”

EU har udnævnt 2012 til at være ældreår. Det bevirker, at adskillige bøger og avisartikler fokuserer på emnet, fortrinsvis skrevet af de yngre om de ældre. Men Henning Kirk, som selv er 64 år, har også skrevet endnu en af en stribe bøger om alderdom – denne gang sammen med sin aldersfælle, journalist Lone Kühlmann. Den hedder ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”. ”Lone Kühlmann og jeg har i bogen valgt at bruge to

Foto: Privat.

kan køre bil osv. osv. Det er medierne meget slemme til, og kategoriseringen forstærkes, når man bruger det lille, distancerende ord ’de’ - altså ’de ældre’. Næsten dagligt kan man læse om at ’de ældre’ ikke får nok hjemmehjælp osv.”

Det siger Henning Kirk, der er født i 1947. Han har som samfundsmediciner det meste af sin karriere beskæftiget sig med aldring, sundhed og forebyggelse, blandt andet som leder af det tværfaglige forsknings- og formidlingscenter Gerontologisk Institut. Siden 1998 har han arbejdet selvstændigt som forfatter, foredragsholder og seniorkonsulent.

Det er langtfra alle ældre, der er plejekrævende, der bruger ble eller har brug for en robotstøvsuger. De fleste ældre motionerer, spiser sundt, rejser, læser og er sociale, men det er sjældent, vi hører om den form for alderdom, som også er den mest almindelige,” siger Henning Kirk, der som samfundsmediciner det meste af sin karriere har beskæftiget sig med aldring, sundhed og forebyggelse.

smål har spørg l snak Hvis du rm ufo e sker en r eller øn ulighede m s re re om vo r du me e , e lp for at hjæ mmen til at o end velk os. kontakte

Opfattelsen af pensionsalderen bør revideres Sidste år rundede cirka 78.000 danskere fra den store, såkaldte befrielsesårgang 1946 de 65 år. Det fik Henning Kirk til at udtale, at en generel pensionsalder som den nuværende på 65 år, er et levn fra en fjern fortid, hvor langt de fleste mennesker var slidt op, hvis de ellers var i live. I dag har virkeligheden forandret sig så radikalt, at det er på høje tid at gøre op med forestillingen om en obligatorisk pensionsalder: ”For man kan ikke sige noget generelt om, hvordan en 65-årig eller en 80-årig dansker er. De ældre er højst forskellige individer. Ingen tvivl om at vores kroppe bliver mere sårbare med alderen, men hvis vi undgår nedslidning og ellers er i god form, kan vi blive ved med at arbejde stort set lige så længe, som vi er sunde og raske.

Derfor er det bekymrende, at en fastlagt pensionsalder meget let kan påvirke folks selvopfattelse med tankegangen: ’Nå, nu nærmer jeg mig den grænse, og så er jeg nok ikke så god længere’. Ny forskning viser faktisk, at det, at man har en grænse, samtidig har en negativ indflydelse på vores opfattelse af vores liv og de muligheder, det altid vil rumme.”

Henning Kirk erkender samtidig, at nogle ældre bliver nedslidte og har behov for at holde op med at arbejde.

Men han mener, at man for den gruppe kunne udskifte aldersgrænsen med en anciennitetsgrænse, hvor det er antallet af år på arbejdsmarkedet, der bestemmer, hvornår man stopper.

Flytning med ro i sjælen Vi sikrer vejen frem Marias Seniorservice er et personligt servicebureau, som tilbyder hjælp til ældre og deres familier samt andre målgrupper, når livet skal flyttes i nye rammer.

Marias Seniorservice har samarbejde med flere kommuner.

Hvad kan vi gøre for dig?

Vi hjælper jer med at komme videre rent praktisk, når beslutningen er taget.

Eksempler på opgaver, som I trygt kan lade os løse : * Praktisk hjælp til nedpakning * Praktisk hjælp til selve flytning * Hjælp til hyggelig og funktionel indretning af det nye hjem * Udarbejdelse af plan for flytningen, som giver de ældre tryghed * Administrativ håndtering af flytningen * Evt. rådgivning omkring økonomi, arv, bodeling m.v. (gennem revisor og evt. advokat) * og meget, meget mere...

Marias Seniorservice ApS Mail: mdd@mariasseniorservice.dk Mobil: 28 14 72 64 www.mariasseniorservice.dk

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

52

”Vi må huske, at alderdom ikke er en sygdom. Men også være klar over, at seniorerne selv har et ansvar og en opgave at løse, hvis det stereotype billede af ældre som svage og affældige skal ændres. For det er altså muligt at blive ældre på en positiv måde,” mener Henning Kirk.

Sådan holdes hjernen i gang Henning Kirk er en flittig og efterspurgt foredragsholder i mange forskellige sammenhænge. Et af hans foredrag handler om, hvordan hjernen hos en ældre person holdes i gang: ”Fra vi er i 20’erne skrumper vores hjerne – alligevel kan forstanden godt vokse. Men det at vi bliver lidt langsommere med årene præger i al for høj grad vores opfattelser af, hvad alderen betyder for hjernens kapacitet.

Der er nemlig også meget godt nyt om gamle hjerner – det viser den nye hjerneforskning og den psykologiske forskning. Hjernen skal have et godt miljø at være i.

Derfor er det vigtigt at holde sig i god fysisk form. Hvad angår hjernegymnastik i form af krydsord og sudoku, er det ikke nok. Til gengæld er det vigtigt, at bruge sproget aktivt. Det kan anbefales at genopfriske og bruge fremmedsprog, fordi det styrker fx hjernens evne til at filtrere uvedkommende støj fra hjernens netværk. Og at lytte til forskellig musik – eller endnu bedre selv at spille musik – stimulerer hjernen på flere punkter. Endelig bliver hjernen mere skarp, hvis vi sørger for også at møde mennesker, som vi ikke er enige med. Det kunne fx være børn og barnlige sjæler.”

kapitler til at beskrive dels ”ældresproget”, dels kategoriseringen med aldersgrænserne. Og så er der spørgsmålet om kørekortfornyelse: altså at man fuldstændig uden dokumentation tvinger 70+-årige til lægeundersøgelse for at beholde kørekortet. Men vores konklusion på hele bogen er, at ældre er voksne - ældre voksne. ’De ældre’ findes ikke. ”Vi vil provokere” ”Overskriften på bogen er ment som en provokation. For vi ved naturligvis godt, at vi ikke kan afskaffe alderdommen Til gengæld kan vi kan øve indflydelse på, hvordan den kommer til at forme sig. For husk: Alderdom er ikke en sygdom, men et stadium i et menneskes livsforløb. Man behøver ikke at gå i stå, fordi man bliver gammel. Omvendt bliver man gammel, fordi man går i stå, som det hedder. På et tidspunkt går enhver dog i stå og dør. Men det handler bogen ikke om. For det kan tids nok komme. Så vi går optimistisk videre, fordi forskningen for længst har dokumenteret, at motion har en umiddelbar indvirkning på vores humør og vores energi. Man får fysisk og mentalt overskud til at kunne være mere aktiv. Kort sagt: raskere, gladere og klogere,” siger Henning Kirk. ”Så vi holder fast i vores tese om, at alder ikke er, hvad det har været slet og ret, fordi vi gennemsnitligt lever meget længere end for bare et par generationer siden og med bedre helbred og egne tænder. Budskabet med bogen er dog ikke, at vi kan holde enhver skavank, fysisk såvel som psykisk, fra døren, hvis bare vi motionerer ivrigt og drikker et glas rødvin eller to hver dag. Det er trods alt nok at bøje sig lidt for dybt og tilbedende for tidens sundhedsevangelium,” siger Henning Kirk.

tema Ældreord Men han holder fast i, at det er nødvendigt – og på tide – at byde de mange fastgroede meninger om ældre trods: ”Vi fik fra Dansk Sprognævn en fyldig liste over tidens nye ”ældreord”, eksempelvis ældrebyrde, ældrefest, ældremad, ældrebombe og ældreghetto. Det er et glimrende bevis på, hvilket skråplan omtalen af mennesker over 65 år har nået. For der er slet ikke belæg for at foretage den grove generalisering.”

Som lægelig fagmand på området har han masser af videnskabeligt belæg for at sige: ”Der er ikke særlig meget, ældre af i dag har til fælles, og vi er langtfra en homogen gruppe. Vi har nogle fælles erindringer og nogle generationstræk, men derudover bliver vi mere og mere forskellige.

Det er langtfra alle ældre, der er plejekrævende, der bruger ble eller har brug for en robotstøvsuger. De fleste ældre motionerer, spiser sundt, rejser, læser og er sociale, men det er sjældent, vi hører om den form for alderdom, som også er den mest almindelige,” siger Henning Kirk.

Levetiden vil vokse Han fortsætter: ”Gruppen af danskere over 65 år har aldrig været ved så godt helbred eller levet så længe, som de gør i dag Vi lever længere i dag, fordi vi ikke i nær samme grad som før dør af eksempelvis hjerte-kar-sygdomme. Det er et udtryk for, at det virkelig er slået igennem med livsstilsændringer. Folk ryger mindre, der dyrkes mere motion, og flere og flere spiser sundt.

Derudover bliver folk heller ikke så nedslidte mere, vi får langt færre infektioner i barndommen og ungdommen, og dermed bliver vores immunsystem ikke slidt på samme måde som tidligere,” siger Henning Kirk og understreger, at levetiden blot vil blive ved med at vokse: ”Alle undersøgelser viser, at vi lever længere, så der er absolut ingen grund til at sætte tempoet ned og indtage rollen som byrde

for samfundet. For eksempel er der, når vi runder de 70 år, krav om, at vi skal til obligatorisk lægeundersøgelse for at få kørekortet fornyet. I vores naboland Sverige er der ikke krav om, at man skal til lægeundersøgelse, og de har altså ikke flere uheld, end vi har.

Jeg har da også talt med flere praktiserende læger, der mener, at køreprøven er unødvendig, og de tjener endda penge på det. Det at være en god bilist handler ikke om, hvor gammel du er, men om hvor meget du kører.”

Alderdom er ikke en sygdom Henning Kirk slutter: ”Vi må huske, at alderdom ikke er en sygdom. Men også være klar over, at seniorerne selv har et ansvar og en opgave at løse, hvis det stereotype billede af ældre som svage og affældige

skal ændres. For det er altså muligt at blive ældre på en positiv måde. Det er selvfølgelig altid provokerende at sige, at folk selv har en indflydelse på deres eget liv. Men det nytter altså ikke noget, at vi, når vi er gået på pension, sætter os hen i et hjørne og har ondt af os selv. Der er masser af muligheder for at holde sig i gang både fysisk og mentalt. Men vi må aldrig glemme, at ensomhed og isolationen ofte opstår, når man går hen og bliver immobil og ikke længere kan være social. For det er så vigtigt at bevare en social adfærd.”

Højskole i Vestjylland 10.10 - 23.10.12 2 ugers højskole

Kursus 27 Pris db.vær. kr. 4000,-

“Skyerne gråner og løvet falder” 2 ugers højskole med valgfag, foredrag, temadag og ekskursioner.

Valgfag: Litteraturhistorie, Musikalske nedslag, Vandreture, Raku, Glimt fra naturens spisekammer, Kunsthistorie, Psykologi samt Digitalt foto & billedbehandling Temadag: “I organisten værksted” - ekskursion til Vestervig Kirke Ekskursioner: Bundsbæk Mølle, Nørre Vosborg og Vesterhavet mm Oplev bl.a. Anders Agger, journalist & Erling Lindgren, organist

24.10 - 30.10.12 1 uges højskole

Kursus 28 Pris db.vær. kr. 3000,-

“Husker du...et tilbageblik med valgfag og modeopvisning” Kom og vær med på en oplevelsestur gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne gennem historie, litteratur, kunst og design.

Emner: Fra Rachel til Rock - opbrud i musikken, Opbrud i kulturen samt Tidens tøj, design og kunst Ekskursioner til Koldkrigsbunkeren i Holstebro, Vesterhavet samt Lemvig, også kaldet “Lidenlund” Beatles Koncertforedrag v/Per Vium og Stanley Samuelsen = = = = = =

Enk. vær. tillæg kr. 400,Alle værelser med eget bad og toilet.

Svømmebad 30o varmt vand Teleslynge i undervisningslokaler Ingen trapper Røgfri skole

dage r e v h alle

R ing 11 0 1 9 8 ) 97

www.seniorhoejskolen.dk Degneparken 22 7620 Lemvig tlf. 97 89 10 11

53

54

Hvad er meningen?

Jeg har tandstress Jeg er 50 år gammel, mor til to piger på 14 og 20. Jeg har paradentose, som brød ud da jeg ventede mit første barn i en alder af 30. Jeg husker stadig den dag, jeg fik beskeden fra tandlægen - jeg gik hjem og lagde mig i min seng og græd i flere timer. Jeg vidste godt, at det var en rigtig dårlig besked at få.

• Af Majbritt Andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Nu er jeg tyve år ældre og har mistet flere tænder siden da. Min tandstatus er ikke speciel god, på trods af at jeg gør en stor indsats for at bevare mine tænder.

Jeg opgav min danske tandlæge for flere år siden, da mine behandlinger dér mere var en ”kontrolleret nedbrænding” end en reel behandling.

Først da jeg kom til min svenske professor i Malmø skete der noget.

Jeg har fået flere operationer, hvor man skærer tandkødet op, renser om knoglerne, hvorefter man syer tandkødet sammen igen.

Stingene tages så en uge efter. Det har forsinket udviklingen lidt.

Paradentose kan ikke helbredes, kun bekæmpes.

Jeg har tandstress Det murrer altid et eller andet sted i munden på mig, og jeg frygter konstant, hvornår noget igen bliver så skidt, på trods af hyppige tandlægebesøg med dybderensninger, at det vil koste tusinder og atter tusinder af kroner at få udbedret.

I skrivende stund sidder jeg og burde have ringet til min tandlæge.

For nyligt, lige før jeg skulle til et bryllup, faldt en kæmpe plombe ud af min bageste kindtand i højre side i overmunden. Den tand har det skidt, er den til at redde? Skal den også trækkes ud, har jeg ikke flere kindtænder dér.

Det er medfødt Jeg pendler mellem Faxe og Malmø for at få ordnet mine tænder, for priserne er lidt bedre end herhjemme og min tandlæge er professor i paradentose. Men så er der økonomien, den anden svære del. Jeg er førtidspensionist, og hjælp til tænder er stort set umuligt at få.

Jeg har trigeminusneuralgi, halvsidige ansigtssmerter, som jeg får epilepsimedicin mod og flere andre ting. Jeg skal hive mange penge ud hver måned til min faste medicin. Når det murrer, kan det være både tænder eller neuralgien, der gør det.

Jeg har virkelig tandstress. Det fylder så meget i mit liv. Jeg synes,

Hvad er meningen?

Har du også en historie, du brænder for at fortælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

Majbritt Andersen var kun 30 år, da hun fik konstateret sygdommen paradentose. det er utrolig uretfærdigt, at jeg skal betale alting selv. Min professor siger, det er medfødt, dvs. jeg er født med en bombe i munden og selvom jeg har gået til tandpleje hele mit liv, er det brudt ud. Som nu, hvor jeg bør ringe og få en tid, fylder det næsten alt i mit liv, det murrer og jeg tænker på regningen.

Det suger livskvaliteten ud af ens liv.

Jeg har været nødt til at tænke alternativt i mit liv, tænder eller nyt tøj. Jeg har lært at elske genbrug. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man siger.

Hvorfor er der ikke nogen statslig paradentoseklinik?

Er det fair, at noget man er født med og ikke kan bekæmpe med regelmæssig tandpleje, er for egen regning? Tandlægebesøg er virkelig fantastisk dyre og jeg har slet ikke turdet regne sammen hvor mange penge jeg fx har brugt de sidste 5 år.

Jeg kan blive utrolig nedstemt, når jeg tænker fremtid. Jeg har snart ingen kindtænder at tygge med, hvad så? Hvad med ens helbred? Man er i farezonen med mange andre sygdomme i forlængelse af paradentosen, så hvorfor findes der ikke en statslig paradentoseklinik, man kan blive henvist til?

Måske jeg får ringet til min tandlæge i morgen. Jeg har virkelig tandstress. Ville det på sigt være en fordel, at folk som jeg fik ryddet hele munden og fik gebis? På statens regning. For at forhindre kommende indlæggelser på hospitalet med blodpropper og andre ting.

Eller... hvad skal der til?

I mit hoved har jeg tit billeder af mig selv med synligt manglende tænder. For mig det værst tænkelige. Husker at jeg, da jeg for nogle få år siden fik trukket en hjørnetand ud, da blev bedt om af min dengang 10-årige datter om ikke at hente hende i skolen, for det var pinligt. Tanden er sidenhen blevet erstattet af et implantat, en dyr løsning som jeg ikke kan blive ved med at få råd til.

Vi kan sende folk til månen, men vi kan ikke få hevet tankegangen omkring tænder ud af middelalderen. Tænder er en del af kroppen og lad os, der har været uheldige at arve en tandsygdom, få hjælp der er retfærdig.

Jeg har hverken 30 eller 100 tusinde til at få lavet tænder for. De fleste vil jo gerne have et pænt smil, også os med paradentose.

55 I 2012 donerer TrygFonden 550 millioner kr. til tryghedsskabende indsatser inden for sikkerhed, sundhed og trivsel. Læs mere på trygfonden.dk

Vi samler Danmarks startere

Registrér din hjertestarter Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop uden for hospital.

Omkring 10% overlever. Med hjertelungeredning kan flere liv reddes.

Har du en hjertestarter, der ikke er registeret, kan du gøre det på hjertestarter.dk. Det tager kun et lille øjeblik, men det skaber stor lokal tryghed og giver flere mennesker mulighed for at redde liv. Når du ringer 1-1-2 vil du få anvist hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

tema

56

Specialiseret hospital for gigtpatienter Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten har som målsætning at give mennesker med gigt mulighed for at leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor har hospitalet i Sønderjylland gennem mange år været centrum for højt specialiseret diagnosticering og behandling af en lang række gigtsygdomme.

Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Gigthospitalet varetager funktionen som gigtafdeling, dvs. reumatologisk afdeling, for Sygehus Sønderjylland og fungerer med udgangspunkt heri som en integreret del af hospitalsvæsenet.

Hospitalet er omfattet af det almindelige frie sygehusvalg, og optager på den baggrund patienter fra hele landet efter henvisning på traditionel vis.

Gigthospitalet foretager udredning, behandling, pleje og genoptræning af patienter med gigtsygdomme og relaterede sygdomme i led og muskler i et tværfagligt samarbejde mellem læger, plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter m.fl. Hospitalet har 46 senge, ambulatorium, dagenhed til ambulante behandlinger med biologisk medicin, træningscenter med varmtvandsbassin og egen forskningsenhed samt flere serviceenheder som laboratorium, røntgenafdeling m.m. Der er et tæt samarbejde med Odense Universitetshospital, Sygehus Sønderjylland og øvrige Universitetssygehuse.

Gigthospitalet er akkrediteret tre gange, senest af IKAS gennem Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringen har skabt en god basis for udvikling af en integreret kvalitetskultur. Den seneste akkreditering gælder fra medio 2011.

Foto: Gigtforeningen.

Bedst til reumatologi Gigthospitalet stiller i sin nugældende vision krav om at være trendsættende, nyskabende, effektiv og kvalitetsfokuseret dels i forhold til patientbehandling og forskning,

Foto: Gigtforeningen.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Fysioterapien på Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten har varmtvandsbassin, gymnastiksal, kondi- og behandlingsrum, og i ergoterapien er der gode faciliteter til træning af dagligdags færdigheder og arbejdsteknikker. dels i forhold til egen organisering. Disse ”buzzwords” kan hospitalet allerede i dag lægge en betydelig vægt bag, hvilket understøttes af kåringen for tredje gang som ”bedst til reumatologi” blandt små sygehuse i Danmark og næstbedst blandt alle sygehuse, kun overgået af Rigshospitalet.

Dagens Medicin står bag kåringen som er baseret på patienttilfredshedsundersøgelser og læserafstemninger.

Forskning Gigthospitalet har ydermere en veletableret forskningsenhed med professorat, lektorat, post doc-stilling og tre ph.d.-studerende.

Et unikt samarbejde er blevet etableret mellem hospitalet, Sygehus Sønderjylland og Syddansk Universitet som er til stort gensidigt udbytte for alle involverede parter

og særligt for de behandlingstilbud gigtpatienterne fremover kan drage nytte af, ikke mindst på Gigthospitalet.

At forskningsenheden er så velintegreret i hospitalet har stor betydning for kvalitetsudviklingen i den kliniske praksis på Gigthospitalet. Forskningsenheden er med til at sikre udvikling af ny evidens, og dets implementering i hospitalet. Netop sundhedstjenesteforskning er et udviklingsområde, hvor hospitalet gerne vil gøre en særlig indsats for at motivere og fremme forskningsarbejde indenfor eksempelvis fysioterapi, ergoterapi og sygepleje.

Ventetider på Kong Christian X’s Gigthospital Ventetidens længde afhænger af en individuel visitation, hvor den ledende overlæge vurderer behovet for indsats. Afhængig af sygdommens karakter varierer ventetiden for ambulant undersøgelse og indlæggelse fra få dage op til flere uger. En stor del af patienterne ses i ambulatoriet til vurdering forud for en indlæggelse. Ventetid for DXA-scanning er 3 uger og for MR-scanning også 3 uger (juli 2012).

Læs mere om gigthospitalet på www.gigtforeningen.dk

Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten er for tredje gang kåret som ”bedst til reumatologi” blandt små sygehuse i Danmark og næstbedst blandt alle sygehuse, kun overgået af Rigshospitalet.

57

Normalt syn

Over 60?

AMD kan tage dit syn fra dig på kun 1 år.

Lad det ikke ske for dig.

Forvrængninger

Tænk hvis der skete noget med dit syn?

Aldersrelateret makuladegeneration – AMD – og særligt den hurtigt udviklende og ødelæggende form ’våd’ AMD er den mest almindelige årsag til alvorligt synstab i den vestlige verden. Desværre er der mange, der ikke kender sygdommen.

Hvis du er over 60 og synes, at dit syn er blevet dårligere over kort tid (uger eller måneder), så skal du ikke uden videre tilskrive det alderen.

Det kan være tegn på AMD. Kontakt din øjenlæge, hvis du har haft et eller flere af følgende symptomer: • Forvrængninger

Sent stadie af AMD

• Pludseligt synstab (over uger eller måneder)

OPHTA-02/2009-02

• En sløret plet midt i synsfeltet

Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Tlf 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01, www.novartis.dk

Læs mere på www.øjet.dk

58

tema

Gigt skal på den politiske dagsorden Direktøren for Gigtforeningen, Lene Witte, mener ikke, at politikere tager gigtsygdomme så alvorligt, som de burde, når man ser på, hvad sygdommene afstedkommer for patienterne og samfundsøkonomien. Derfor konkluderer hun med beklagelse, at udredning, behandling, rehabilitering og især forebyggelse ikke bliver prioriteret, som anbefalingerne fra fagfolk foreskriver.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagsinet.dk

”Gigt er over 200 forskellige diagnoser, så der er stor forskel på, hvor meget der bliver gjort for de forskellige grupper. Men generelt halter indsatsen for mennesker med gigtsygdomme dog langt efter behovet. Politikere tager ikke gigtsygdomme så alvorligt, som de burde, hvis man ser på, hvad sygdommene afstedkommer for patienterne. Derfor bliver udredning, behand-

ling, rehabilitering og især forebyggelse ikke prioriteret, som anbefalingerne fra fagfolk foreskriver.”

Det siger formanden for Gigtforeningen, Lene Witte, i dette interview med RASK Magasinet. Og på spørgsmålet om, hvad der ideelt skulle ske, hvis hun kunne bestemme, svarer Lene Witte: ”Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik udviklet og gennemført forløbsprogrammer – dvs. en række faste forløb, som vi ved virker – for de mest almindelige gigtsygdomme som slidgigt og leddegigt. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi fik nogle flere tværfaglige smertecentre til gavn for de mange danskere, der lever med kroniske smerter. Og så kunne jeg endvidere godt ønske mig, at det gik op for politikerne, at det betaler sig at forebygge gigtsygdomme. I Gigtforeningen har vi både udviklet AquaPunkt, som er træning i vand, og Pauseboogie, som er små, nemme øvelser, der kan forebygge og lindre problemer med led, ryg og muskler. Jeg kunne også godt tænke mig flere politiske signaler om, at det her er noget, vi skal gøre noget ved i Danmark, for det går kun en vej med antallet af mennesker med gigtsygdomme i fremtiden: Det stiger!”

Bedre oplysning om gigt Kroniske smerter er ofte usynlige og tages måske ikke alvorligt af samme grund. Er du enig? ”Gigtsygdomme kan både være synlige og usynlige, men smerterne kan man ikke se, og det kan nok være vanskeligt at forestille sig, hvordan det er at leve med kroniske smerter i kroppen, hvis man ikke selv har prøvet det. Smerterne – men også trætheden, som følger med gigtsygdomme – kan variere meget fra dag til dag, og det kan være svært for udenforstående at sætte sig ind i, hvad det har af konsekvenser. Derfor har vi en stor opgave med at forklare, hvad gigt er, og hvad det medfører.”

Mangler der i virkeligheden en national handlingsplan på området – a la den, der iværksættes hos eksempelvis diabetespatienter, hvor man har en fast køreplan? ”Ja, det gør der i høj grad, og derfor har vi i Gigtforeningen i årevis kæmpet for at få forløbsprogrammer på plads for de mest udbredte gigtsygdomme. Faste handlingsplaner er den eneste måde at sikre, at alle får den hurtige og korrekte behandling, de har behov for. I dag er der kæmpe forskelle blandt andet afhængig af hvor i landet, du bor. I forhold til den nationale forebyggelsesplan, som regeringen arbejder med for tiden, håber vi på, at gigt – som rammer hver ottende dansker – bliver prioriteret højt. Det vil være helt forkert at se bort fra den sygdomsgruppe, der er skyld i næstflest førtidspensioner og allerflest langtidssygemeldinger. Mange gigtsygdomme kan forebygges, så det er helt naturligt, at vi både på nationalt og kommunalt plan målretter forebyggelsen mod de sygdomme, som rammer i flæng.”

”Politikere tager ikke gigtsygdomme så alvorligt, som de burde, hvis man ser på, hvad sygdommene afstedkommer for patienterne. Derfor bliver udredning, behandling, rehabilitering og især forebyggelse ikke prioriteret, som anbefalingerne fra fagfolk foreskriver,” siger formanden for Gigtforeningen, Lene Witte.

tema Der skal forskes endnu mere Man hører ofte, at gigt ikke kan kureres – kan du acceptere det som et faktum? ”De fleste gigtsygdomme er kroniske, og i Gigtforeningen har vi selvfølgelig et håb om, at videnskaben en dag finder en helbredende behandling og løser ”gigtens gåde”. Derfor støtter vi også reumatologisk forskning med anseelige beløb. Der er sket kæmpe fremskridt inden for behandlingen af de såkaldt inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt og rygsøjlegigt i de seneste 10-20 år. Vi ser ikke længere de meget deforme led, som kendetegner tidligere generationer af mennesker med betændelsesgigt. Derfor er det også vigtigt, at vi får en tidlig diagnose og hurtig behandling, når der er mistanke om en inflammatorisk gigtsygdom. Her skal det gå stærkt.”

Er der nok forskning på området? Hvis ikke, hvem er det så, der bør give pengene? ”Hvis vi fortsat skal have bedre behandlingsmuligheder og undgå, at så mange ryger ud af arbejdsmarkedet på grund af gigtsygdomme, så er det helt afgørende, at vi forsker mere i reumatologi. Både i forebyggelse og behandling men så sandelig også i rehabilitering, så vi lærer hvordan, vi giver folk et godt liv ”efter gigtdiagnosen”. Gigt er årsag til mange tabte gode leveår, og det går ud over både den enkelte og de pårørende. Men også samfundsøkonomien lider. Gigtforeningen støtter årligt forskningen med ca. 10 millioner kroner, og vi ville ønske, at vi kunne støtte med endnu mere. Der bliver også forsket meget i det private, men for at sikre mere uafhængig og alment nyttig forskning ville det være godt, hvis staten indså, at her er et område med store perspektiver og spyttede mere i kassen. Det kunne svare sig!,” slutter Lene Witte.

På jagt efter ny viden om kronisk leddegigt Forskerne har dog på ingen måde kastet håndklædet i ringen.

Et aktuelt eksempel er læge Lykke Ørnbjerg. Hun har fået 1,5 millioner kr. fra Københavns Universitet til dels at undersøge, hvordan biologisk medicin virker på udviklingen af ledskader, dels til at afklare, om en ny og mindre tidskrævende røntgenbaseret diagnosticeringsmetode vil være et alternativ til den traditionelle manuelle metode. På det nuværende stadie i ph.d.-projektet, siger Lykke Ørnbjerg: ”Kronisk leddegigt er en potentielt invaliderende sygdom med høj sygelighed, øget dødelighed og høje omkostninger for samfundet til bl.a. medicin og pension. Leddegigt forårsager en smertefuld led-betændelsestilstand der kan ødelægge knogler, brusk og sener varigt. Nogle patienter udvikler hurtigt svær ledskade, mens andre aldrig gør det.”

Hun fortsætter: ”Et voksende antal patienter med utilstrækkelig effekt af cellegiften methotrexate (MTX) behandles med kostbare biologiske lægemidler for at undgå ledskader til trods for, at disses effekt på

Hurtig diagnose er afgørende Den rette diagnose og behandling i tide er afgørende for, om en gigtsygdom vil medføre varige skader på helbred, syn og førlighed. Ledbeskadigelse ved aktiv leddegigt starter allerede tidligt i sygdomsforløbet. En hurtig diagnose og tidlig medicinsk behandling er derfor vigtig, fordi det mindsker både ledskader og funktionstab betydeligt.

Derudover har leddegigtpatienter op til tre gange så stor risiko for blodprop i hjertet og dobbelt så stor risiko for hjerte-karsygdomme som befolkningen i øvrigt. Og risikoen øges allerede inden for sygdommens første år. Det bringer leddegigtpatienter op på samme – eller højere – risikoniveau, som diabetespatienter. Halvdelen af dødeligheden hos patienter med leddegigt skyldes hjertekarsygdomme.

Gigt er over 200 diagnoser Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark med næsten 700.000 berørte, hvilket svarer til hver 8. dansker. Gigt er mange forskellige ting og ordet dækker faktisk over omkring 200 diagnoser. Fælles for gigtsygdommene er, at de vedrører knogler, muskler, sener og led. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme.

Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt. Slidgigt er en gradvis nedbrydning af brusken i et led. Da cellerne i ledbrusken ikke kan genskabe sig selv, vil vi alle få slidgigt før eller siden. Leddegigt hører til de såkaldte ”inflammatoriske” (betændelsesagtige) gigtsygdomme, fordi der opstår en betændelsesreaktion i leddene. Mange tror, at det kun er ældre mennesker, der får gigt. Men gigt ses også hos yngre mennesker og børn. Flere end hver 10. i aldersgruppen 25-44 år og knap hver femte blandt de 45-66-årige har gigt. 1.200 børn har børnegigt, og der konstateres 120 nye tilfælde hvert år.

Kilde: Gigtforeningen.

udviklingen af ledskade kun kendes fra kliniske studier af særligt udvalgte patienter. Effekten af biologiske lægemidler på smerter og ledhævelser er dårligere, når de gives til almindelige patienter, så det er meget vigtigt at få undersøgt, om det også gælder for effekten på ledskade. Vi mangler også metoder til at forudsige, hvilke patienter de biologiske lægemidler vil have effekt på, og hvilke patienter, der vil udvikle svær ledskade.

Ledskade vurderes på røntgenbilleder med Sharp-scoring, som er tidskrævende. Digital Xray Radiogrammetry (DXR) er en lovende ny computerbaseret metode til vurdering af ledskade.

Studier har antydet, at DXR kan påvise ledskade tidligere end

Nyt i Danmark!

SLAP AF I hænderne når du LæSer! Læsepuden The Book Seat™ er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig fra at skulle holde og løfte tunge bøger.

Med The Book Seat™ slipper du for at belaste arme og skuldre.

The Book Seat™ er designet til lækker læsning.

Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler. udsalgspris: kr.: 299,- ... en oplagt gaveidé!

59

60

El-scootere El-scootere El-scootere påpå 3 eller 3 eller på4 3hjul 4 eller hjul 4 hjul

tema

transport med omtanke

Bygget Bygget til dansk tilBygget dansk klima til klima dansk klima El-scootere på 3 eller 4 hjul

Gratis Gratis prøvekørsel prøvekørsel Gratis prøvekørsel

DeresKør lokale forhandler af Sharp-scoring ogrundt måske ude er året et godt redskab til overvågning og tilog ind Kør året året rundt Kør ude og rundt og inde inde ude at finde de patienter, der hurtigt udvikler ledskade. Vi mangler studier, der sammenligner Sharp-scoring og DXR, for at vide om DXR kan bruges rutinemæssigt.”

sdieer deFinansier de nn nn nne rnkun e efor kun * * * o m mån å eden dn ee nden

,6- ,-566,-

Godt for økonomien og patienterne Formålet med Ph.d. projektet er altså at undersøge udvikling af ledskade hos leddegigtpatienter behandlet med MTX og biologiske lægemidler, og undersøge om DXR er en egnet metode til at forudsige og vurdere ledskade: ”Projektet vil afklare hvilken effekt de dyre biologiske lægemidler har på udvikling af ledskade, når almindelige leddegigtspatienter behandles, og afklare om DXR kan bruges til at finde de patienter, der vil have gavn af behandling med biologiske lægemidler. Begge dele kan få betydning for hvilke patienter der tilbydes behandlingen, og dermed for samfundsøkonomien og alle patienter med leddegigt,” slutter Lykke Ørnbjerg.

hos Kør året rundt og inde - gerne - gerne hos -Dem gerne Dem hosude Dem

fi Bygget til dansk klima

Kan Kan finansieres nansieres Kan finansieres Gratis prøvekørsel - gerne hos Dem

Finans

ier den for kun ne

Kan finansieres

566,- *

om må

neden

”Jeg kunne også godt tænke mig, at vi fik nogle flere tværfaglige smertecentre til gavn for de mange danskere, der lever med kroniske smerter. Og så kunne jeg endvidere godt ønske mig, at det gik op for politikerne, at det betaler sig at forebygge gigtsygdomme,” siger Lene Witte.

Det er aldrig for sent at gøre noget Visse former for gigt kan forebygges. Forebyggelse af overvægt mindsker for eksempel risikoen for slidgigt i knæene, og rygestop kan forhindre, at en del tilfælde af leddegigt opstår – og mildne forløbet hos dem, der allerede har sygdommen. Fysisk aktivitet og træning kan forebygge funktionstab og lindre smerterne ved næsten alle gigtsygdomme – og en række arbejdsrelaterede muskel- og skeletsygdomme kan forebygges ved bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Kilde: Gigtforeningen.dk

ansierings-priseksempel erings-priseksempel *Finansierings-priseksempel model model M3AM3A (stort (stort model foto): foto): M3A Udbetaling Udbetaling (stort foto): kr. 5.250,00 kr.

Udbetaling 5.250,00 inkl.inkl. kr. moms.

5.250,00 moms. inkl. mo gedlig ydelse ydelse Månedlig v/36v/36 måneder måneder ydelse kr.v/36 566,00 kr. måneder 566,00 inkl.inkl. moms. kr.moms.

566,00 inkl. moms.

Mobile Håndgreb

trappeMaskiner

EBILE HÅNDGREB HÅNDGREB MOBILE HÅNDGREB TRAPPEMASKINER TRAPPEMASKINER *Finansierings-priseksempel model M3A (stort foto): TRAPPEMASKINER Udbetaling kr. 5.250,00 inkl. moms. ydelse v/36 måneder kr. 566,00 inkl. moms.

Sugekopper ekopperMånedlig med Sugekopper med ekstra ekstra med ekstra stærkt stærkt vacumtryk! vacumtryk! stærkt vacumtryk!

MOBILE HÅNDGREB TRAPPEMASKINER

Sugekopper med ekstra stærkt vacumtryk!

Monteres Monteres på Monteres 5 påsek.!

5 sek.! på 5 sek.!

Til personer Til personer og erhverv. ogpersoner erhverv.og erhverv.

Slipskrue. for skrue. at bore ogog skrue.

Til personer ogTil erhverv. at forbore at bore Slip og og for atMonteres bore skrue. på 5 sek.!

Mange forskellige modeller.

Gratis demonstration jer.jer. jer.

Gratis Gratis demonstration demonstration Gratishos demonstration hos hos jer. ge orskellige forskellige Mange modeller modeller forskellige Til personer og hos erhverv.

Slip for at bore og modeller skrue.

Mange forskellige modeller

w.trappetjeneren.dk ww.trappetjeneren.dk www.trappetjeneren.dk

Gratis demonstration hos jer. v/ O

www.trappetjeneren.dk

le Baag Ovv/eO v/Ole B /eO rv 3l0 l e åB r B s e a a aa i r s a a fv agre undhed O OveOrv3e inrgg så sevk/tO 3 3 l e 0r å 0 0 ren Baaå Orvse eirrsoe grs er r i i

ag sunsduhndh r 3sf0a ri uårnirfn appetjeneren rappetjeneren Trappetjeneren ApS. ApS. ApS. d s e e d d i Trappetjeneren ApS. ssusnesse heernfdagrsisne

lsens Nielsens Boulevard Arn. Boulevard Nielsens 64 A, 64 Boulevard gd.

A, gd.

- Hvidovre - Hvidovre 64 A, gd. - Hvidovre Arn. Nielsens Boulevard 64 A, gd. - Hvidovre

1 31 72 72 85 Tlf. 85 0031 0072 85 00 Tlf. 31 72 85 00

gk dkhte odkre sto snerketn oren

61

THE JOY OF MOVEMENT

Fakta om Voltaren gel • Lokal behandling lige dér, hvor det gør ondt med minimal påvirkning af resten af kroppen • Virker kort efter igangsat behandling • Dæmper hævelser og rødmen • Bygger på kroppens egen helingsproces og fremmer mobiliteten • Køler, lindrer og trænger hurtigt ind i huden • Verdens mest solgte lokalvirkende gel

Lokal smerte kan lamme hele kroppen. Det behøver behandlingen ikke.

Av min arm, ryg eller…

Har du overdrevet træningen? Ondt i lænden efter havearbejdet? Kan superserven fra i går mærkes i armen i dag? Er nakken lidt stiv, når du rejser dig fra computeren? Så er du ikke den eneste, der har det sådan.

For netop lokale smerter anses ofte for at være en del af hverdagen og virker generende og hæmmende for vores mobilitet, mens de står på.

Hellere ramme plet end ramme bredt Smertebehandlingsprodukter kan reducere smerten og tage toppen af ubehaget, så det bliver muligt at bevæge sig korrekt igen og dermed hjælpe kroppen med at genvinde mobilitet. Men hvordan skal man smertebehandle? Der er jo forskel på at have

ondt i hovedet, over lænden eller være stiv i nakken – også selvom mange behandler de forskellige typer smerter ens: Vi sluger en smertestillende tablet og venter på bedring. Men hvorfor behandle og påvirke hele kroppen, når man kun har ondt ét sted? En smertestillende tablet er nemlig ikke altid den bedste løsning for dit helbred.

Smertestillende behandling som gel – lige til at smøre på der, hvor det gør ondt Voltaren gel er smertestillende behandling, skræddersyet til at behandle smerter lokalt i f.eks. muskler, ryg, skuldre og nakke.

Voltaren gel påføres og virker kun lige der, hvor smerten sidder. Fås i håndkøb på apoteket, i Matas og enkelte dagligvarebutikker.

Driller nakken?

Forkert sovestilling og for meget computerarbejde er nogle af de typiske årsager til stivhed og smerter i nakken. Lokal behandling med Voltaren gel og gode øvelser kan hjælpe med at genvinde mobiliteten.

Gør knæet ondt?

Overbelastning efter løb og sport eller en forkert arbejdsstilling er ofte årsag til smerter i knæet. Behandl smerterne lokalt med Voltaren gel og variér belastningen af dine knæ – både til hverdag og i din fritid.

Knas med albuen?

’Muse-arm’ og ’Tennisalbue’ er nogle af de mest almindelige former for overbelastning af albueleddet. Smør Voltaren gel på albuens yderside, supplér med små strækøvelser og undgå de bevægelser, der gør ondt.

Forbrugerinformation for Voltaren gel Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børn over 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner på det behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør ikke anvendes på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Er ikke beregnet til brug sammen med okklusivforbindinger. Bør ikke bruges af gravide og ammende. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g. og 100 g. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. Dato for produktresumé: 02/2011. Læs mere på www.voltaren.dk

tema

Selvhjælpsprogram mindsker ledsmerter GSK, der er en af verdens største lægemiddelproducenter og blandt andet producerer den smertestillende tablet Panodil (paracetamol), har nu iværksat selvhjælpsprogrammet Aktiveled.dk, der skal hjælpe mennesker med gigt- og ledsmerter til at blive mere aktive, få det bedre og leve længere. Filosofien er, at en kombination af livsstilsændringer og Panodil er den bedste måde at mindske sine ledsmerter på. Og mere end 23.000 mennesker har allerede deltaget, ligesom mange af dem er blevet hjulpet.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Selvhjælpsprogrammet Aktiveled.dk anviser som grundregel tre forskellige måder, hvorpå man via livsstilsændringer kan tage hånd om sine smerter: At leve livet i bevægelse ved at dyrke motion, at opnå et vægttab ved at ændre madvaner og at skabe en balance mellem krop og sind ved at håndtere smerten ved brug af ergonomiske redskaber og mentale øvelser.

Forskning viser, at mennesker, der aktivt tager del i egenbehandling, oplever færre smerter og har færre lægebesøg. Heldigvis kan selv små ændringer i hverdagen gøre en stor forskel.

Udgangspunktet for projektet er den lidt triste kendsgerning, at ledsmerter endnu ikke kan kureres. I stedet tager behandlingen altså udgangspunkt i at opretholde en tilstrækkelig funktion af leddene og så vidt muligt forebygge en forværring af tilstanden. Og i den forbindelse er tidlig indgriben vigtig.

Forbedret livskvalitet Det er en fordel for dem der benytter sig af selvhjælpsprogrammet, at de kan følge systematisk med i, hvordan det går med deres ledsmerter, og hvor god man er til at gennemføre de øvelser eller den kostomlægning, man måtte være i gang med. Aktiveled.dk har derfor udviklet nogle enkle hjælpeværktøjer, som går ud på at føre henholdsvis en motionsdagbog, en maddagbog og en smertedagbog. De kan printes ud ved at besøge selvhjælpsprogrammets hjemmeside.

I 2010 gennemførte Aktiveled.dk en stor brugerundersøgelse blandt alle, der

Ledsmerter i Danmark 700.000 danskere har ledsmerter.

76 procent har konstante eller daglige smerter.

24 procent oplever smerter ugentligt eller månedligt.

Ledsmerter opstår for de flestes vedkommende med alderen, fordi leddene bliver mere skrøbelige i takt med, at muskelstyrken aftager.

Der findes mange forskellige årsager til ledsmerter, men slidgigt er en af de væsentligste.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

62

Overvægt og dårlig muskelkraft er to helt centrale risikofaktorer, når det gælder udviklingen af slidgigt. Derfor er motion og muskelstyrketræning afgørende, hvis man vil forebygge slidgigt eller forebygge forværring af allerede opstået slidgigt.

havde deltaget i selvhjælpsprogrammet.

Halvdelen af dem, der svarede, fortalte, at de havde fået forbedret deres livskvalitet.

I forsommeren i år fik Aktiveled.dk kommunikationsbureauet Kompas til at foretage en undersøgelse med henblik på forbedring af det videre arbejde.

En kostbar affære Undersøgelsen omfatter 2.348 danskere, der har tunge løft, stillesiddende arbejde og brug af computermus, som en typisk fællesnævner.

Resultatet af undersøgelsen er stærk kost, der endnu engang dokumenterer sort på hvidt, at ledsmerter er en dyr affære – både hvad angår de menneskelige og de samfundsmæssige konsekvenser.

Konklusionen af undersøgelsen er slet og ret, at ledsmerter koster danskerne jobbet. Det er fordi, smerterne sætter en lavine i gang. En lavine, der handler om førtidspension, jobskifte, nedsat tid og perioder, hvor det er umuligt at passe sit arbejde.

Og det samtidig med at førende eksperter efterlyser mere fleksible løsninger for at fastholde de smerteramte på arbejdsmarkedet.

Tab af selvværd ”At passe sit job, tjene penge og have daglige relationer har betydning for

Ledsmerter koster jobbet Hver 6. med ledsmerter er så plaget af smerter, at de har været nødt til at gå ned i tid eller skifte arbejde, mens 16 procent i perioder er ude af stand til at udføre deres arbejde.

1 ud af 10 har oplevet at miste sit arbejde eller haft vanskeligt ved at finde arbejde, som følge af smerter, mens hver 5. adspurgte dansker med ledsmerter er gået på førtidspension som følge af smerterne.

Undersøgelsen viser, at de adspurgte med ledsmerter i gennemsnit har haft 35 sygedage det seneste år. Det svarer til, at de som minimum har én sygedag hver anden uge.

Kilde: Kompas Kommunikation.

selvværdet. Tab af arbejdsevne og den daglige kontakt med en arbejdsplads kan derfor have alvorlige personlige konsekvenser for de berørte. Undersøgelsens resultater tyder på, at det i nogle tilfælde vil være en god ide at medarbejderen og arbejdsgiveren ser på mulighederne for fleksible løsninger, for eksempel med en ændring af arbejdsopgaver eller tilpasning af arbejdsforholdene,” siger Jan Høgelund fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd som kommentar til undersøgelsen.

63

Livsglæde trods ledsmerter

22.000 danskere har allerede tilmeldt sig aktive led: 49% er blevet mere aktive 40% oplever færre smerter i leddene 50% har fået øget livskvaliteten

Livsglæde er individuelt, og det er opfattelsen af ledsmerter også.

Derfor har vi oprettet individuelle spor på aktiveled.dk så vi kan tilbyde vores medlemmer målrettede råd.

Tilmeld dig på Aktiveled.dk

Panodil® (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. muskel- og ledsmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ½ g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt.

Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- og nyrefunktion, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. Pakningsstr. og priser 15.09.2010: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 20 stk. kr. 22,05 - 48 stk. kr. 33,25 - 96 stk. og 100 stk. kr. 45,10 - 300 stk. kr. 97,90. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Panodil® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.

SB30066 01/2012

® Aktiveled.dk af Panodil® Aktiveled.dk sponsoreres af Panodilsponsoreres

tema

64

Leddegigten må aldrig fylde mere end mig De sidste 12 år har Gyrite Brandt haft leddegigt. Hun snakker dog sjældent om den og gør, hvad hun kan, for at den skal fylde mindst muligt i hendes liv. For hun selv - og ikke gigten - er det vigtigste i hendes liv. I dag er leddegigten nogenlunde i ro, men det har været en lang og hård kamp at få den sat skakmat.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Gyrite Brandt er 56 år og gik ved årsskiftet på invalidepension, fordi leddegigten har nedsat energiniveauet betydeligt, og energiregnskabet ikke længere kunne bære både at have et krævende job, en familie, hun gerne vil bruge tid sammen med, og et socialt liv: ”Det handler om at prioritere, hvad man gerne vil, og for mig er de mennesker, jeg holder af, det vigtigste i livet,” fortæller hun. ”Men det skal siges, at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi jeg blev erklæret 66 % invalid og derfor fik bevilget invalidepension fra min pensionskasse, hvilket ikke er nemt at få, da man skal erklæres netop 66 % invalid,” pointerer hun og fortsætter: ”Jeg var ikke meget for at smide håndklædet i ringen, men jeg

Immunforsvaret og leddegigt Når man har leddegigt, opstår der en betændelsesreaktion i kroppens led. Betændelsen opstår, fordi immunforsvaret fejlagtigt tror, at det skal angribe og ødelægge sunde celler i kroppens led. Det gør det ved at danne og sende antistoffer ud i leddene. Hos mange med leddegigt er der en positiv gigtprøve (reumatfaktor/anti ccp). Prøven fortæller imidlertid ikke i sig selv, om man har leddegigt, og hvor aktiv sygdommen er. Maksimalt får kun 20 % af raske personer, der har en positiv reumafaktor, rent faktisk leddegigt. Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, gigtlægens undersøgelser, eventuelle blodprøver og røntgenbilleder.

Trods intensiv forskning er der endnu ikke fundet nogen entydig forklaring på, at nogle mennesker udvikler leddegigt. Meget tyder dog på, at årsagen skal findes i et samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer.

En udbredt teori blandt forskere og specialister er, at immunforsvaret hos personer, der er arveligt disponerede for leddegigt reagerer uhensigtsmæssigt på udefrakommende påvirkninger, fx en bakterie eller virus, og at sådanne påvirkninger kan udløse leddegigten.

Undersøgelser antyder, at infektioner og hormoner i et samspil med andre faktorer, særligt rygning, har vist sig at øge risikoen for leddegigt og i dag ved gigtlæger og forskere med stor sikkerhed, at bl.a. rygning er med til at forværre leddegigten, når man først har udviklet sygdommen.

Kilde: www.leddegigtportalen.dk

Foto: Jakob Birgens.

er også blevet ældre. Min mand støttede mig i det – han er en helt fantastisk mand,” siger Gyrite. ”Jeg har måske været for sej, for jeg beholdt jo mit job indtil 2011. Og der var mange på arbejdet der ikke vidste, at jeg var syg, da jeg gik fra, bortset fra de nærmeste kolleger selvfølgelig.

Jeg har været en god skuespiller.”

De første symptomer på leddegigt kom i starten af 2000, hvor det ene knæ svulmede op. Gyrite tænkte ikke på, at der kunne være tale om leddegigt eller anden sygdom, og det varede også et halvt år, før lægerne kunne diagnosticere hende. Leddegigt er nemlig symmetrisk, således at fx begge knæled rammes samtidigt. Det skete blot ikke i Gyrites tilfælde. Derudover viste hendes tilfælde sig at være meget kompliceret og svært at medicinere.

Gyrite Brandt har været så hårdt angrebet af leddegigt, at hun i årevis nærmest ingenting kunne, idet hun dagligt døjede med stærke smerter, hævede led og en høj sygdomsaktivitet, der ikke kunne bremses. I dag er hun heldigvis velmedicineret og kan gå en tur, hvilket hun i årevis slet ikke kunne. Hun kunne kun lige akkurat gå ud til bilen.

Skiftende behandlinger mere reglen end undtagelsen Gyrite Brandt har været så hårdt angrebet af leddegigt, at hun i årevis nærmest ingenting kunne, idet hun dagligt døjede med stærke smerter, hævede led og en høj sygdomsaktivitet, der ikke kunne bremses. Sygdommen er i løbet af årene blevet behandlet med forskellige typer biologisk behandling, som hver for sig virkede en periode på måske halvandet år, hvorefter virkningen af medicinen aftog. ”Man gjorde alt, hvad man kunne for at hjælpe mig, men man kunne hver gang efter nogen tid ved blodprøvetagningen konstatere, at medicinen ikke virkede mere efter en periode,” fortæller Gyrite.

Skiftende behandlinger blev således efterhånden mere reglen end undtagelsen, da ingen behandling fik kontrol med leddegigten. I dag er Gyrite Brandt i behandling med det nye biologiske lægemiddel, RoActemra, som hun får som infusionsbehandling på Gentofte Sygehus en gang om måneden. Den virker for Gyrite og har fået leddegigten mere i ro, end den har været før. Derfor

tema

65

Som at få et nyt liv I dag er Gyrite Brandt i stand til at gå en tur, hvilket hun opfatter som et gennembrud, og den behandling hun nu er i, er for hende den bedste nogensinde. ”Som at få et nyt liv,” siger hun uden tøven.

Før leddegigten for alvor fik overtaget, gik Gyrite til gymnastik, men bevægelse og motion med leddegigt er svært: Gyrite ved dog og har erfaring med, at motion er godt for kroppen, så hun overvinder smerterne og motionerer. ”Jeg bevæger mig helt sikkert mere, når leddegigten er nogenlunde i ro, som den er nu. Det er stadig svært, men det er også så godt for mig.”.

Når Gyrite i dag kigger tilbage på de sidste 12 år i sundhedssystemet og behandlingen af leddegigten, har hun kun ros til systemet. Hun føler sig utrolig heldig over at bo i Danmark: ”Jeg har altid fået den bedste rådgivning af lægerne, og jeg føler mig helt tryg ved, at jeg nu får den behandling, der er den bedste for mig.” Derfor føler Gyrite sig i dag taknemmelig og heldig, til trods for at leddegigten ramte netop hende.

Leddegigten som rammevilkår Der findes mange måder at leve med en kronisk sygdom. Gyrite har valgt at acceptere leddegigten som en del af livet: ”Jeg har valgt at se leddegigten som et rammevilkår for mit liv. Men den får ikke lov til at fylde det hele. Jeg accepterer, at den er der og har erkendt, at jeg må leve på de præmisser, jeg har fået tildelt”.

Det betyder dog ikke, at Gyrite bare finder sig i at have det dårligt på grund af leddegigten. Men hun har valgt at acceptere, at der er nogle ting, hun ikke kan.

Foto: Jakob Birgens.

var det også meget rørende for Gyrites mand, da hun pludselig en weekend sagde til ham: ”I denne her weekend har jeg faktisk ikke haft smerter. Jeg har det godt.”

”Smerter er en hård livsledsager,” siger Gyrite Brandt, der har haft leddegigt i 12 år, men som i dag er på en biologisk medicin, der holder sygdommen i skak.

Hvem rammes af leddegigt?

Leddegigt forekommer overalt i verden, og sygdommen kan ramme alle: Piger, drenge, kvinder og mænd i alle aldre. Dog ses sygdommen hyppigst hos kvinder. Således er ca. 75 % af leddegigtpatienter kvinder. Sygdommen udvikles hyppigst, når man er mellem 30 og 50 år.

Ifølge medicinske lærebøger har op mod 50.000 danskere leddegigt. Derudover skønnes det, at der hvert år opstår op mod 5.000 nye tilfælde.

Kilde: www.leddegigtportalen.dk

Problemer med fødderne Så er du i trygge hænder Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område.

• Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem, eller anden institution.

Alle branche godkendte fodplejere er fuld ansvarsforsikret og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

Da

nske

Fo d p l e j e

re

Kend os på logoet

tema

Motion gør godt, når man har gigt Uanset hvilken af de omkring 200 gigtsygdomme man lider af, så betyder sygdommen altid smerter i større eller mindre omfang. Derfor kan det for rigtigt mange gigtramte føles uoverkommeligt at skulle dyrke motion, hvilket er forståeligt, men ærgerligt. For al motion, tilpasset den enkelte, vil være godt. Det forklarer fysioterapeut Jens Ole Rasmussen, der specielt tager sig af at vejlede og behandle gigtpatienter.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Der er god dokumentation for at terapeutisk træning virker med hensyn til at mindske smerter og forbedre den fysiske funktionsevne ved de fleste gigtsygdomme og kroniske ryglidelser. Det siger fysioterapeut Jens Ole Rasmussen, som har specialiseret sig i behandling af patienter med gigt- eller ryglidelser og har mere end 26 års erfaring. Han har publiceret en lang række artikler, siddet i forskellige ekspertgrupper og har i øvrigt netop modtaget Bacterew-prisen 2011, som blev overrakt i Århus den 12. maj 2012. Han har således stor indsigt i gigtpatienters sygdomsforløb og behandling og har stor viden om betydningen af motion for gigtpatienter.

Motion en del af behandlingsstrategien for de allerfleste ”Hvad angår motion vil der være meget få, hvor det ikke vil være en del af behandlingsstrategien, fx patienter der har brud eller er i kemobehandling. Mange med slidgigt tror fejlagtigt, at motion slider og derfor ikke er godt. Men det er forkert at tro, at man ikke skal dyrke motion,” forklarer Jens Ole Rasmus-

De første tegn på slidgigt De første tegn på skavanker i knæleddene er, at man får ondt ved for meget belastning fx efter en lang tur. Hen ad vejen bliver det værre og værre. Skurren i knæene kan også være et tegn på slidgigt. Smerterne kommer og går, så man fx ikke har ondt, når man sætter sig ned, men får ondt, når man belaster sit led. Overvægtige belaster i særlig grad knæene og man bedrer derfor sin tilstand ved at tabe sig. Mange vil opleve at blive smertefri ved et vægttab på kun 5 % af kropsvægten.

Kilde: Jens Ole Rasmussen.

Fysioterapi Fysioterapi har til formål at forebygge og behandle sygdomme eller lidelser i kroppen og retter sig især mod de dele af kroppen, vi bruger, når vi bevæger os, det vil sige muskler, led, nervesystemet, kredsløbet og vejrtrækningen. Fysioterapi er en vigtig del af behandlingen af gigt- og nervesygdomme, herunder ryglidelser, samt af rehabiliteringen af patienter med ortopædkirurgiske sygdomme og idrætsskader. Man kan bestille tid hos nærmeste fysioterapeut og komme med eller uden henvisning fra sin læge. Det er dog en fordel at medbringe lægelige oplysninger om diagnose og helbredsstatus, inklusive beskrivelse af eventuelle røntgenbilleder eller MR-skanning.

Kilde www.gigtogryg.dk

Foto: Privatfoto.

66

”Hensigtsmæssig brug af leddene i dagligdagen og rigtig træning kan afhjælpe de fleste gener ved slidgigt, således at man kan leve et normalt aktivt liv,” siger fysioterapeut Jens Ole Rasmussen, der har klinik i Ringe på Fyn.

sen videre. ”Og det er aldrig for sent at komme i gang. Al motion, tilpasset den enkelte, vil være godt. Man kan gå, hvilket de fleste kan gøre, og hvis man ikke vil belaste fodleddene, kan man cykle eller svømme. Begge dele er godt for de fleste.

Derudover er træning i varmvandsbassin rigtig fint, specielt hvis man er overvægtig. Resultaterne er i øvrigt generelt lige så gode i vand som på land.” ”Det går selvfølgelig galt, hvis man starter hårdt ud, eksempelvis fordi man tidligere har været aktiv, og så gør det ondt.

Inden for slidgigt har man en god måde at måle smerter på.

Man opererer med en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det laveste.

Hvis man træner sine led og efterfølgende føler smerte, som man vurderer ligger mellem 0 og 2, så kan man tage det helt roligt. Drejer det sig imidlertid om smerter op til 5 på smerteskalaen skal smerterne være faldet næste dag ellers har man trænet for meget. Ved slidgigt, typisk i knæ og hofter, er det vigtigt at man træner på den rigtige måde.”

Aldrig for sent at komme i gang Uanset om man tidligere i sit liv har dyrket motion eller ej, så er det aldrig for sent at komme i gang, selv om man har fået konstateret gigt, hvad enten der er tale om slidgigt, psoriasisgigt, leddegigt, Morbus Bechterew eller en af de utallige andre gigtsygdomme. Man skal selvfølgelig tage behørigt hensyn, hvis der samtidigt med gigten også er tale om andre sygdomme, men grundlæggende vil al motion tilpasset den enkelte være godt, siger Jens Ole Rasmussen: ”Derudover er der kommet nye retningslinjer inden for det, der kaldes neuro-muskulær træning. Det betyder, at man skal lære at gøre bevægelser rigtigt og man skal lære bedre kontrol af sine muskler, så man belaster fx sine knæled mindre, og samtidigt styrker de rigtige muskler.”

På nuværende tidspunkt pågår der undersøgelser, der skal afdække, om man kan træne sig fra operation. Siden år 2000 er antallet af fx knæoperationer for slidgigt mere end tredoblet, så der nu opereres 9.000 patienter om året. ”Men operation må være den sidste udvej. Man skal prøve andre muligheder først – i tide,” slutter Jens Ole Rasmussen.

tema

Leddegigt patienter mangler viden om motion Halvdelen af alle danskere med leddegigt har ikke talt med deres behandler om motion, og hver fjerde er i tvivl om, hvordan de bedst motionerer med leddegigten. Det står i skarp kontrast til, at mennesker med leddegigt har stor gavn af motion.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Resultatet af en ny undersøgelse om leddegigt og motion foretaget af Leddegigtportalen.dk viser, at mennesker med leddegigt har stor gavn af motion.

Motion er vigtig for alle mennesker, men er særlig vigtig for mennesker med leddegigt for at sikre at styrke, bevægelighed, stærke knogler og et sundt kredsløb bevares. Desværre viser en ny undersøgelse blandt mere end 300 mennesker via Leddegigtportalen.dk, at mennesker med leddegigt har store problemer med at dyrke motion og at halvdelen dyrker mindre motion, efter de har fået diagnosen leddegigt. To ud af tre vil gerne dyrke mere motion, end de gør i dag, men for mange er udfordringerne for store. Dels kæmper de med at få kroppen til at lave bestemte bevægelser og derudover frygter hver femte, at motion kan give dem flere smerter eller skade leddene mere.

Frygten skyldes måske uvidenhed. Kun halvdelen af deltagerne har været hos en fysioterapeut, og to ud af tre kender ikke til mulighederne for at blive henvist af lægen til gratis fysioterapi.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Motion er endnu vigtigere, når man har leddegigt ”Det er problematisk, at så få har talt

med deres behandler om motion og kender til mulighederne for gratis fysioterapi, når vi samtidig ser, at halvdelen af patienterne dyrker mindre motion, end før de fik leddegigt. Motion er meget vigtig for leddegigtramte. Ved at styrke musklerne aflastes de hævede og ømme led, som ofte følger med sygdommen. Det giver mere styrke og færre smerter,” siger Jens Ole Rasmussen, som er fysioterapeut med speciale i gigtsygdomme. Han synes, at det er meget positivt, at to ud af tre mennesker med leddegigt gerne vil dyrke mere motion og selv angiver, at motion er vigtigt for at få det bedre med deres leddegigt. ”Det er en udfordring, at hver femte patient frygter at få flere smerter eller at ødelægge sine led yderligere ved at dyrke motion. Men det er en udfordring, som kan løses ved at få en snak med f.eks. en fysioterapeut, så man er sikker på at træne rigtigt, og det vil være til stor gavn for den enkelte. Derfor ser det ud til, at der er behov for at informere både behandlere og patienter om mulighederne for fysioterapi,” siger Jens Ole Rasmussen.

”Al motion, tilpasset den enkelte, vil være godt. Man kan gå, hvilket de fleste kan gøre, og hvis man ikke vil belaste fodleddene, kan man cykle eller svømme,” siger fysioterapeut Jens Ole Rasmussen, der har klinik i Ringe på Fyn.

Leddegigt Leddegigt (Reumatoid artrit) er en kronisk sygdom med et forløb, som præges af tiltagende ledødelæggelse, smerter og aftagende funktionsevne.

Det er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor eget immunsystem angriber og ødelægger celler i leddene. Derved sker en betændelsesproces i ledhinden, som fører til ødelæggelse af ledbrusk, underliggende knogler og omgivende ledkapsler.

Leddegigt kan bryde ud i alle aldre, men rammer hyppigst i 35-50 års alderen og hyppigst kvinder, som udgør omkring ¾ af patienterne.

I Danmark anslås det, at omkring 35.000 mennesker er ramt af leddegigt, hvoraf ca. 3.000 er unge eller yngre mennesker. Hvert år får ca.

1.700 stillet diagnosen.

Det er ikke muligt at helbrede leddegigt. Med medicinsk behandling kan man reducere betændelsen og dermed lindre smerte og bremse ledødelæggelse.

Medicinsk behandling af leddegigt består bl.a. af traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler (som f.eks. methotrexat), binyrebark-hormon eller biologiske lægemidler som TNFalfa-hæmmere, B-celle-terapi, T-celleterapi eller IL-6-receptorblokkere.

Foruden medicinsk behandling består behandlingen også af rådgivning om fysisk træning, instruktion i aflastning af leddene og anvendelse af hjælpemidler samt eventuelt kirurgi.

Om motion og leddegigt Mennesker med leddegigt har en nedsat muskelstyrke på 30-75 % sammenlignet med raske mennesker og en halveret udholdenhed, ligesom konditionen er reduceret med 20-30 % sammenlignet med raske mennesker. Derudover er hjertekarsygdomme hos leddegigtpatienter årsag til en øget risiko for død på 50-60 %. Derfor er målet med fysisk træning hos leddegigtpatienter at øge konditionen og muskelstyrken samt forebygge tidlig død af kardiovaskulære sygdomme.

Kilde: Leddegigtportalen.

67

68

Nyt om helse • Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Mindful spisning - revolution af den danske spisekultur Den nyeste forskning inden for ernæringsvidenskaben viser, at opmærksomt nærvær (mindfulness), sammen med sanselighed og nydelse, opfylder grundlæggende biologiske behov, når vi spiser. Det betyder, at det ikke bare er hvad vi propper i munden, men også måden vi spiser på, der har betydning for kroppens naturlige vægtregulering.

Hvis man vil tabe sig, gælder det derfor ikke om at overhøre sulten eller at afskære sig fra nydelsen. Det gælder tværtimod om at lade sult og nydelse regulere spisningen.

I ”Mindful spisning” vejleder Per Brændgaard og Uffe Damborg læseren til mindfulness-metoden, der kan forebygge overspisning, sukker-afhængighed og psykisk sult og blive løsningen på et af vor tids store sundhedsproblemer: overspisning og overvægt.

Med bogen i hånden kan vi ændre vores sanseløse spisekultur, hvor overspisning og spisning på autopilot foran fjernsynet eller computeren efterhånden er blevet almindelige måder at spise på. ”Mindful spisning” er således en helt ny tilgang til vægttab og en revolution af den danske spisekultur.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring og vejleder i kost, motion, livsstilsændring og stabilt vægttab samt sundhedsekspert i Femina, mens Uffe Damborg er klinisk psykolog, kognitiv psykoterapeut og meditationslærer samt en af pionererne inden for mindfulness i Danmark.

Kilde: www.rosinante-co.dk

Foto: PR-foto, Rosinante.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Ny viden om rødvinsmedicin Over tre videnskabsdage arrangeret af bl.a. RUC og Københavns Universitet sættes der i slutningen af august fokus på resveratrol og dets forbyggende effekter ifm fx kræft og hjerte-karsygdomme.

I naturen og den menneskelige kost er der fundet mange forskellige kemiske forbindelser, hvor der er vist mulige sundhedsmæssige virkninger. Et af de stoffer, som er mest undersøgt er resveratrol, der findes i skindet på vindruer (og dermed rødvin), i en række bær og jordnødder. En af de sundhedsmæssige effekter af resveratrol er at hæmme betændelsestilstande. Denne anti-inflammatoriske effekt kan sandsynligvis forklare, hvorfor resveratrol kan nedsætte risikoen for at udvikle livsstilssygdomme så som hjerte-karsygdomme, diabetes og kræft.

Næsten al viden om resveratrols effekter er i dag baseret på dyreforsøg eller celleforsøg. Men inden for det sidste års tid er forsøg i mennesker blevet gennemført eller er ved at blive gennemført. Således vil to af de danske oplægsholdere fortælle om danske forsøg med resveratrol i mennesker. Prof. Steen Bønløkke Pedersen står i spidsen for en gruppe på Århus Universitet, som studerer effekten af resveratrol i overvægtige mænd. Lektor Henriette Pilegård på Københavns Universitet vil fortælle om deres eksperimenter hvor de sammenligner effekten af resveratrol og fysisk aktivitet i ældre mænd. Ud over de danske forskere, vil en lang række internationale forskere deltage.

Kilde: www.biopeople.dk

Perikum mod depression Naturlægemidler med planten perikum sælges som middel mod nedtrykthed, modløshed, tristhed og depression. ViFAB har talt med Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, seniorforsker og ph.d. på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet om brugen med udgangspunkt i Cochrane-oversigten ”St. John’s wort for major depression”.

Ifølge Kaj Sparle Christensen viser oversigten, at perikum-præparater virker mod let til moderat depression og giver færre bivirkninger end anden antidepressiv medicin, men at beviserne for effekt er utilstrækkelige for patienter, der lider af en alvorlig depression. ”Konklusionerne er især interessante for de mennesker, som ikke opfylder kravene for at få antidepressiv medicin, men som er langvarigt stressede, angste eller let til moderat deprimerede. De mennesker vil muligvis kunne opleve en bedring i deres tilstand ved at bruge præparater med perikum-ekstrakt,” forklarer Kaj Sparle Christensen.

Ifølge Kaj Sparle Christensen er det vigtigt, at patienterne taler med deres læge, hvis de overvejer at bruge perikum-præparater.

Ved at overvåge patienterne kan lægen nemlig lære mere om præparaterne, og om hvordan de virker. Lægen kan også holde øje med ukendte bivirkninger, som patienten ikke umiddelbart mærker noget til.

En anden vigtig grund til at tale med lægen er, at perikum interagerer med anden medicin. Perikum kan for eksempel svække virkningen af p-piller, hjertemedicin, behandling med methadon og medicin til HIV-patienter.

Undersøg evt. selv hvilke præparater, som interagerer med perikum i Sundhedsstyrelsens database Medicinkombination.dk.

Kilde. www.vifab.dk

Kroppen har ikke godt af for meget salt Man kan nemt komme til at spise for meget salt, selvom man spiser sundt og varieret. Der er nemlig en række madvarer, som indeholder meget salt. Salt tilsættes madvarerne i form af natriumklorid, som fx krydderi, smagsforstærker (mononatriumglutaminat) og konserveringsmiddel (natriumbenzoat). Den salte smag stammer fra smagen af natriumklorid, også kendt som almindelig bordsalt.

Hvis der på en vare står 1 g natrium svarer det til 2,5 g salt. Natrium er et næringsstof som kroppen har brug for, så knogler, muskler, nervesystem og fordøjelse kan fungere optimalt.

Behovet er ca. 0,6 g salt pr. dag. For at tage højde for individuelle variationer og tab ved fysisk aktivitet samt ophold i varme omgivelser angiver De Nordiske Næringsanbefalinger 1,5 g salt pr. dag som en nedre grænse for indtag. Dette kan imidlertid normalt dækkes af det saltindhold, der naturligt findes i råvarerne. Men adskillige af vores basisdagligvarer, fx brød, pålæg, ost, kødpålæg og fastfood indeholder dog meget salt. Det gør det svært at vurdere, hvor meget salt man får, også selvom man selv kun tilsætter lidt salt i eller på maden.

Godt nyt er, at studier også viser at tilvænning til en saltreduceret kost kan føre til et skift i smagspræference, så man bedre kan lide madvarer med nedsat saltindhold. Det tager ca. 8 - 12 uger at vænne sig til mindre salt.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Koldt vand er bedst og sundest, når man er tørstig Koldt vand er den bedste måde at slukke tørsten på i sommervarmen. Når det er varmt har kroppen brug for mere væske, fordi vi sveder mere.

Vand giver kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Kroppen har, når man drikker sine kalorier, sværere ved at få en mæthedsfølelse, end når man spiser fast føde. Når du drikker saft, sodavand, øl eller vin for at slukke tørsten, kan du nemt komme til at få mange kalorier, uden at du bliver tilsvarende mæt. Får du for mange kalorier over tid, tager du på i vægt. Det er derfor bedre at drikke vand, når du er tørstig, så slipper du for kalorierne og får dækket kroppens behov for væske.

Børn drikker i gennemsnit 1,5 glas sukkersøde drikke om dagen, nogle drikker mere, andre mindre. Det er sodavand i weekenden og saft i hverdagene. Hvis vi som tankeeksperiment erstatter alle sukkersøde drikke hos børn og voksne med vand, vil børnene kunne spare 8,5 kilo sukker om året, eller hvad der svarer til 4000 sukkerknalder.. Voksne drikker mindre af de søde drikke, men det er stadig en del og svarer til ca. 2700 sukkerknalder om året.

Kilde: www.altomkost.dk

Et højt alkoholforbrug øger risikoen for komplikationer efter operation Efter en operation har patienter, der drikker fem eller flere genstande per dag, en øget risiko for at udvikle en lang række komplikationer og en højere dødelighed. Det viser rapporten ”Alkohol, rygning og postoperative komplikationer”, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Patienter, der drikker fem eller flere genstande om dagen, har 1,5 til 3 gange større risiko for komplikationer generelt og 1,5 til 4 gange større risiko for at dø som følge af operationer. Desuden har patienter med et højt alkoholforbrug øget risiko for at udvikle flere specifikke komplikationer efter operationer. De har blandt andet 2 til 4 gange større risiko for at få infektioner generelt, 2 til 5 gange større risiko for lungekomplikationer og 1,2 til 4 gange større risiko for sårkomplikationer.

Derudover ser et stort alkoholforbrug ud til at øge risikoen for neurologiske komplikationer og forlænget indlæggelsestid.

Et helt lavt forbrug ser dog ikke ud til at øge risikoen. Drikker man fem genstande eller mere om dagen, kan man mindske risikoen for komplikationer ved at holde op med at drikke mindst fire uger før en operation.

Også rygning øger risikoen for komplikationer efter operation Efter operationer har patienter, der ryger, en markant øget risiko for at udvikle en lang række komplikationer. Rygere har således op til 5 gange højere risiko for at få komplikationer generelt efter de er blevet opereret. Det viser en ny rapport ”Alkohol, rygning og postoperative komplikationer”, som Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I rapporten gennemgås de seneste ti års forskning på området.

Udover komplikationer generelt har rygere også øget risiko for at udvikle flere specifikke komplikationer efter operationer. Rygere har blandt andet 1,2 til 8 gange større risiko for at få sårkomplikationer og 2 til 10 gange større risiko for lungekomplikationer, mens de efter tandkirurgi har omkring dobbelt så stor risiko for implantatsvigt. Derudover ser rygere også ud til at have øget risiko for infektioner, indlæggelse på intensivafdeling, forlænget indlæggelsestid, organafstødning efter transplantationer og anastomoselækage dvs. bristning i sammensyningen af tyktarmen efter tarmoperationer.

Meget tyder på, at omfanget af tobaksforbruget har en betydning for, om man får komplikationer, da risikoen øges for hver ekstra cigaret, der ryges per dag. Man kan dog mindske risikoen for komplikationer ved at holde op med at ryge mindst 6 uger før en operation.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

69

70

Nyt fra diætisten

Store bøffer er milepælen i dit vægttab Ved at være bevidst om kostens byggesten, dvs. indhold af fedt, kulhydrat og proteiner, er man allerede er skridt på vejen til et ønsket vægttab. Ny forskning viser imidlertid, at protein bør indtage en meget større rolle, end hidtil antaget.

• Af Lisa Bolting, chef og diætist, SlankeDoktor.dk redaktionen@raskmagasinet.dk

Hvorfor skal du have så meget?

Protein har mange fordele. Det mætter rigtig godt og det betyder, at du har en naturlig mæthedsfornemmelse i meget længere tid. Derudover er protein utroligt vigtig for at opnå en optimal muskelfunktion, og da musklerne er afgørende for graden af din forbrænding, betyder dette rigtig meget. Hertil kommer, at det koster kroppen mere at forbrænde protein, så din egen forbrænding bliver dermed tillige øget ved at spise mere protein.

God fordeling Det er vigtigt at fordele proteinet ud over hele dagen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at spise godt med kød og fisk til aften.

Foto: All Over Press.

Seneste forskning tyder på, at proteinet er noget af det absolut vigtigste i forbindelse med at opnå et vægttab og fastholde det.

Flere undersøgelser peger i retning af, at der skal langt mere protein til, end vi normalt spiser. For en del personer vil det faktisk betyde, at de skal spise dobbelt så meget protein, som de plejer.

Hidtil har anbefalingen været, at du skal spise 0,8 g protein pr. kilo du vejer. Seneste forskning peger dog på, at du, i forbindelse med vægttab eller ved fastholdelse af tabte kilo, hver dag skal have mere end 1 g pr. kg af din vægt og gerne langt mere – helt op til 1,3 – 1,5 g.

Lisa Bolting er chef og diætist for SlankeDoktor.dk. Lisa har mere end 20 års erfaring inden for faget, og hun har skrevet tre bøger om mad, vægttab og sammenhængen mellem kost og kræft.

Der skal spises protein til så mange måltider som muligt for at få den optimale effekt, især fordi kroppen kun kan håndtere en vis mængde til hvert måltid.

Beregning af mængde Du skal beregne 1,5 g protein pr. kilo du vejer. Det betyder, at vejer du 80 kilo og gerne vil tabe dig, skal du have ca. 120 g protein om dagen. Vejer du 100 kilo, skal du have 150 g protein om dagen. Men vejer du fx 140 kilo, og skal tabe dig, skal du nedjustere mængden af protein pr. kilo til 1,2 – 1,3 g. Ellers bliver det så store mængder, at du ikke kan spise det.

Efterhånden som du taber dig, skal du nedjustere mængden af protein, så det passer til din nye vægt.

Foto: PantherMedia.

Protein findes primært i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk, bønner, linser, kikærter og quinoa.

Kroppen har ikke egentlige depoter af proteiner, som det er tilfældet for kulhydrat og fedt. Proteiner er derfor en vigtig del af vores kost, også fordi vi ikke selv er i stand til at danne visse aminosyrer, som derfor skal tilføres med kosten i form af fx kød.

Omkring 97 % af den indtagne proteinmængde optages, dog er optagelsen afhængig af fødens fordøjelighed.

På SlankeDoktor.dk hjælper og støtter vi hinanden. Du får vejledning fra professionelle diætister og du får din egen kostplan.

De andre medlemmer er også klar til at heppe og støtte dig, når det går godt og skidt. Meld dig ind med rabatkoden ”RASK” og spar opstartsgebyret. www.SlankeDoktor.dk

71

Mælk og dermed ost er en væsentlig kilde til mange vigtige næringsstoffer, især calcium, jod, zink, B2-vitamin og protein. Af hensyn til mængden af fedt, skal man selvfølgelig være opmærksom på fedtprocenten.

Du får her en lille liste over de bedste proteinkilder til dit vægttab. De er angivet i portioner, så du nemt kan bruge den.

Fødevare

En portion

Gram protein

Kalkun

100 g

22

Kylling

100 g

21

Okse- og svine kød 10 % fedt

100 g

20

Fisk, mager

100 g

20

Fisk, fed

100 g

18

Ylette

200 ml

13

Rejer og andre skaldyr

50 g

11

Græsk yoghurt – SKYR

100 ml

11

Græsk yoghurt 2 %

100 ml

9

Skummetmælk

200 ml

7

A-38

200 ml

7

Æg

1 stk.

7

Ost, 30+/17 %

20 g/1 skive

7

Bønner, brune, kogte

50 g

5

Du skal udover dit protein stadig have dine frugter og store mængder af grøntsager og naturligvis lidt fedtstof, for at du har sammensat den helt rigtige kost. Men prøv at fokusere på, hvordan du får proteinet indført til alle dine måltider, og du vil mærke, at du bliver mere mæt, og at du får et lettere vægttab.

Vigtige kilder til protein med høj lødighed er kød, mælk, ost, æg, fisk, bønner, frø, nødder, korn, ris og som her linser. Linser indeholder ca. 24 % protein og 60 % kulhydrater afhængigt af sorten og de koges hele eller afskallede og anvendes i supper eller salater.

www.gigtforeningen.dk/graasten

www.gigtforeningen.dk/graasten

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye behandlingstiltag, der har betydning for sygdomsudvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i tværfaglige behandlerteam med 360 o vurdering.

Specialer: • Centrum for specialiseret diagnostik og behandling af alle reumatologiske sygdomme • Rehabilitering under indlæggelse af patienter med svære lidelser i led og muskler • DXA skanning med vurdering af knogletætheden • MR skanning af arme, hænder, ben og fødder

gigt de bedste muligheder På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye behand-

l

Tlf.:

Vi er en del af det frie sygehusvalg og er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) siden 2010.

lingstiltag, der har betydning for sygdoms udvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i tværfaglige behandlerteam med 360O vurdering.

Specialer: • Centrum for specialiseret diagnostik og behandling af alleVireumatologiske sygdomme er en del af det frie sygehusvalg og er akkrediteretindlæggelse efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM) • Rehabilitering under af patienter Toldbodgade 3 • 6300 Gråsten • Tlf.: 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk siden 2010. med svære lidelser i led og muskler • DXA skanning med vurdering af knogletætheden Specialer: • MR skanning af arme, hænder, ben og diagnostik fødder og behandling af • Centrum for specialiseret alle reumatologiske sygdomme • Rehabilitering under indlæggelse af patienter med svære lidelser i led og muskler

Vi giver mennesker med gigt de bedste muligheder • DXA skanning med vurdering af knogle tætheden Specialer: På gigthospitalet fokuserer vi på forskning i nye • MR skanning af arme, hænder, ben og fødder • Centrum for specialiseret diagnostik og behandlingstiltag, der har betydning for sygdomsbehandling af alle reumatologiske sygdomme udvikling og patienternes hverdag. Vi arbejder i o • Rehabilitering under indlæggelse af patienter tværfaglige behandlerteam med 360 vurdering. med svære lidelser i led og muskler 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk Vi er en del af det frie sygehusvalg og er • DXA skanning med vurdering af knogleakkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model tætheden (DDKM) siden 2010.

• MR skanning af arme, hænder, ben og fødder

Toldbodgade 3 • 6300 Gråsten • Tlf.: 73 65 40 00 • kcg@gigtforeningen.dk

www.gigtfo