RASK Magasinet nr. 02 - 2013

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMA Kvinder & kræft Søvnen

magasinet Nr. 2 2013 8. årgang

TEMA

AL Diabe ARM : tes eksplo tilfælde derer

Søren Østergaard:

Humor er faktisk rigtig kedeligt Paryk:

Søvnapnø:

Forebyggelse:

Medicinpriser:

Føler sig lidt nøgen uden paryk

Danskernes sundhed skal kortlægges

Sammenhæng mellem søvnapnø og blodprop

Prisen i Danmark blandt Europas laveste

Ja eller nej til behandling Når man lader den sunde fornuft råde, begynder det ofte med en fornemmelse, man ikke rigtigt kan sætte ord på. Man bliver søgende, stiller spørgsmål, får mere viden og kan ende med at komme frem til at være afklaret i forhold til et givent behandlingstilbud, så man helhjertet kan sige ja tak. Man kan dog også ende med at sige nej tak.

Og det har man ret til. Man har nemlig altid mulighed for at sige nej til en behandling, når man er fyldt 15 år. Ikke at det skal anbefales at gøre det, for læger ved som udgangspunkt altid, hvad der er den bedste behandling i hver enkelt situation og til hver enkelt patient. Men en behandling kan have en række uønskede bivirkninger. Disse kan være så omfattende eller så voldsomme, at de overstiger fordelen ved den tilbudte behandling.

Igennem tiden er der talrige eksempler på behandling eller medicin, som i en given periode er blevet opfattet som en vidunderbehandling eller et wonder drug.

Det har fx været tilfældet med penicillin, som ubetinget er en af lægevidenskabens store vidundere.

Hvis ikke vi havde penicillin, ville mange mennesker bukke under for også almindelige infektioner og i et chokerende omfang, for eksempel for lungebetændelse, der tidligere ofte var en dødelig sygdom.

Penicillin er nemlig et af de bedste antibiotika, der findes og som kan helbrede infektioner hos dyr og mennesker bl.a. luftvejsinfektioner, visse urinvejsinfektioner, blodforgiftning og meningitis.

Men den gennem mange år udstrakte brug af penicillinpræparater har medført resistensudvikling hos mange bakteriearter, hvorfor penicillin i nogle tilfælde har mistet sin virkning. Der forekommer nemlig nu bakterier, som er årsag til infektion hos mennesker, og hvor der ikke findes et antibiotikum, man kan behandle patienterne med. Det kendes fx fra de meticillinresistente stafylokokker og de penicillinresistente pneumokokker.

Udviklingen har først og fremmest sin årsag i umådeholdent forbrug af antibiotika både på hospitaler, hos praktiserende læger og i landbruget. Omvendt har specielt danske læger sammenlignet med læger i andre lande generelt altid været tilbageholdende

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkohol Vi kan også hjælpe dig.

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80 www.tjele.com

med at udskrive recepter på penicillin. Og det skal vi være glade for. For vi står langt fra i samme situation som andre lande. Endnu i hvert fald.

Et andet wonder drug er Prednisolon, der er et syntetisk binyrebarkhormon. Lægemidlet har nærmest mirakuløs indvirkning på en række sygdomsprocesser, men kun symptomerne, ikke selve sygdommens årsag. Således hæmmes betændelsesreaktionen ved leddegigt og andre sygdomme i bindevævet, ligesom allergiske reaktioner dæmpes, fx på huden og i luftvejene. Desuden hæmmes immunsystemet og derved påvirkes mange alvorlige lidelser i bl.a. tarme, lever, nyrer og blodet. Prednisolon kan ved akut behandling være livsreddende, men ved længerevarende anvendelse forekommer ofte ret alvorlige bivirkninger. Så hvor man nok kan opfatte lægemidlet som et vidundermiddel, så skal det ordineres og indtages med stor omtanke.

Men ikke kun lægemidler skal omgås med omtanke og respekt. Også behandling for fx psoriasis og slidgigt er man i dag kommet frem til skal behandles mere moderat, end man i perioder har ment var hensigtsmæssigt.

De såkaldte Bucky-stråler, som er en slags bløde røntgenstråler, anvendes med succes til en række forskellige hudsygdomme. Behandlingen var en lang årrække en hyppigt benyttet behandling af psoriasis på udsatte steder, som fx ansigtet. Strålerne virker, men har en uheldig bivirkning, nemlig at huden i højere grad risikerer at udvikle hudkræft som følge af strålebehandlingen. Det er man i dag betydeligt mere opmærksom på, end man tidligere var, således at behandlingen kun anvendes i begrænsede perioder og til nødvendige tilfælde.

I takt med, at ortopædkirurgien de seneste 20 år er blevet forfinet og har gjort milestore fremskridt, har det en periode næsten været legio at erstatte knæ- og andre slidgigtplagede led med proteser.

Det er vældig smart. Men man er i dag også blevet klar over, at man bør sætte ind med al mulig anden behandling, som fx vægttab, muskeltræning, støttebind og mange andre tiltag, før man går radikalt til værks og udskifter et led. For også i dette tilfælde er der mulige bivirkninger som fx stivhed i leddet, brud omkring protesen, uens benlængde, infektion og løsning. Fordele og ulemper skal således vurderes nøje.

Som de få eksempler illustrerer, findes der ikke fuldstændige mirakelløsninger eller wonder drugs, som med et snuptag kan helbrede eller er løsningen på en lidelse. Enhver behandling, ethvert indgreb kan indebære en risiko og al medicin har bivirkninger.

Risici og bivirkninger kan være til at overse og er det ofte, men man skal altid gøre sig klart, at muligheden foreligger. Ved i højere grad at sætte sig ind i sin egen situation eller få hjælp til at forstå den, kan man tage imod behandling med åbne øjne og med mindre risiko for at føle, at tingene foregår hen over hovedet på en og uden at man forstår hvorfor.

Af Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør csh@raskmagasinet.dk

Indhold

2 Leder.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Humor er faktisk rigtig kedeligt,” siger multitalentet Søren Østergaard, der er både skuespiller og cirkusdirektør.

9 Dyrlæger opdagede blodfortyndende medicin – køerne forblødte og døde.

10 De hyppigste kræftformer hos kvinder.

13 Unge mænd bør få en HPV vaccination.

14 ”Jeg føler mig nøgen uden paryk,” siger Anneli Odgaard, der har mistet sit hår efter den alvorlige kræftsygdom tumor i hjernen.

18 Nyt om helse.

22 Nyt fra forskningens verden.

4

26 Søvnapnø er farligt for hjernen, viser nylige undersøgelser.

30 Prisen på medicin i Danmark er blandt Europas laveste, viser en norsk analyse.

32 Nyt på disken.

34 Mindst ti forskellige typer diabetes.

36 ”Der er stadig plads til forbedringer,” siger Henrik Nedergaard om Den Nationale Handlingsplan for diabetes.

38 Antallet af diabetikere fordobles inden for de næste 10 år, siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg.

14

30

38

44

42 Danmark leverer livsvigtig forskning inden for diabetes på Steno Diabetes Center.

44 Bugspytkirtlen producerer det livsnødvendige insulin.

46 Diabetikere skal passe på følgesygdomme, for alle har en risiko for at udvikle dem.

48 Nyt fra sundhedssektoren.

50 Uden C-vitamin dør man. Læs her hvorfor.

51 Den livsvigtige kalk skal helst komme fra kosten.

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag: RASK Magasinet distribueres til de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger.

Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationer og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten Elgstrøm Dir. tlf. 28 87 07 70 ce@raskmagasinet.dk Chefredaktør: Charlotte Søllner Hernø Dir. tlf. 28 87 07 71 csh@raskmagasinet.dk Redaktion: Lars Aksel Jakobsen Dir. tlf. 28 87 07 75 laj@raskmagasinet.dk Forsidefoto: Kristoffer Juel Poulsen, Scanpix.

Abonnement: Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til rask@raskmagasinet.dk RASK Magasinet Frydendalsvej 3 1809 Frederiksberg C www.raskmagasinet.dk Tlf.: 33 26 95 20 Fax: 33 22 95 20 rask@raskmagasinet.dk

Charlotte Søllner Hernø Chefredaktør

Gregers Hermann Overlæge dr. med.

Flemming Hatting Hansen Formand for Patientforeningernes Samvirke

Carsten Elgstrøm Ansvarshavende udgiver

Layout: Artegrafix www.artegrafix.dk

Karsten Skawbo-Jensen Formand for Landsforeningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

Tryk: PE Offset, Varde ISSN Danmark: 1902-5092

Få RASK Magasinet hver måned Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Scan og kig

Redaktionsudvalg

12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave) Telefon: 28 87 07 70 Mail: rask@raskmagasinet.dk Eller via: www.raskmagasinet.dk

4

Humor er faktisk rigtig kedeligt Søren Østergaard er et multitalent, der siden han blev uddannet skuespiller på Statens Teaterskole i 1980 har optrådt i et utal af sammenhænge på teatre, tv, film, i revy samt varieté. Han har altid været vild med cirkus, men de senere år har hans passion også været at drive et cirkus og han er således i dag cirkusdirektør i Zirkus Nemo, som 48.000 gæster fandt vej til sidste år. Sæson 2013 har endnu en by med på turnéplanen og Søren Østergaard siger, at han glæder sig som en lille cirkushest til at komme i gang igen. Så hvad er det for noget cirkus og hvorfor er det blevet hans passion?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Det er en pivkold februardag, da jeg stiler mod Søren Østergaard og Lisbet Lundquists hjem i den smukkeste del af det gamle København. De sidste tre år har parret, der i år kan fejre 20-års bryllupsdag, boet i indre by, idet de sætter pris på alle de mange

tilbud, man kan tage imod, når man blot kan nøjes med at spadsere rundt for tage for sig af retterne.

Søren Østergaard havde i forvejen sagt, at der var mange trapper op til lejligheden. Det må man sige ja til. Til gengæld er udsigten fænomenal. Og boligen er fantastisk. Tonen bliver slået an allerede på den øverste trappeopsats, idet der står en pittoresk lirekasse med en abe ovenpå iført kasket. En plysabe, forstås. Indenfor åbner sig en Aladdins hule af en vidunderlig

5

Foto: Jakob Jørgensen, PolFoto.

københavnerlejlighed fyldt med rariteter, som står på hylde efter hylde efter hylde efter hylde. Man skal næsten bruge løbehjul for at komme ud i køkkenet.

Cirkusdirektørens kontor og kommandocentral er lige til højre for entréen og her forsøger jeg at sætte mig til rette uden at skubbe til papirbunker, rariteter og cirkuseffekter. Familiens Cavalier King Charles vil gerne deltage i løjerne og lægger sig på gulvet lige i nærheden. Inden vi rigtigt er kommet i gang kigger en glad smilende og meget smuk Lisbet Lundquist samt en veninde ind i kontoret, for de skal lige vide, hvor jeg har købt min dunfrakke i ny modefarve, hvorefter de under latter styrter ud i byen.

Søren Østergaard har rigtig travlt for tiden, så det ligger lidt i luften, uden at han dog siger det, at vi skal se at komme ud over stepperne i en fart. Det gør han så, mens jeg prøver at holde fast.

Jeg hader at snakke om humor Lige for tiden optræder Søren Østergaard på TV2 Charlies ”Latterlisten”, som indeholder skævvinklede små sketches.

Hvad kan man bruge dem til? ”Hvis man skal sige det helt enkelt, så hader jeg sådan set at snakke om humor. Jeg synes, det er så kunstigt. Humor er simpelthen svært at sætte regler for. Jeg så for nylig, at der var en, der var professor i humor. Hold kæft, det er da det mest uhumoristiske professorat, man kan have, for humor er faktisk rigtig kedeligt, hvis den skal være sjov. Altså, de kedeligste ting i verden er de sjoveste ting i verden,” siger cirkusdirektøren og ser alvorlig ud. ”Men det er jo meget forskelligt, alt efter hvem man er. I dag er det meget moderne at være ond i sin humor. Altså, standup’erne, de er forholdsvis onde, synes jeg. De kan godt lide at udlevere. Jeg kan godt lide at gøre grin med mine venner; vi er meget sarkastiske og ironiske overfor hinanden, men det kan man kun være sammen med sine tætteste venner, synes jeg. Jeg kan bedre lide at gøre noget andet, hvilket jeg også gør. For jeg er jo ikke ond, selv om der måske er nogle, der engang imellem synes det.” ”Jeg laver figurer, som dybest set er nogle tragiske mennesker, der så bliver komiske at se på. Forhåbentlig. Det er der nogle, der synes og nogle, der ikke synes. Det gode ved humor er, at det er så fuldstændig forskelligt, hvad folk synes er sjovt. Nogle synes, jeg er det mest rædselsfulde i hele verden og nogle synes jeg er det mest geniale. Humor kan skille os ud, kan give folk lyst til at have en holdning og det kan jeg godt lide humor for.”

Nogle kan komme til at hade en Humor sætter ur-følelser i gang? ”Publikum kan synes, man er genial eller skide sjov, kan få tårer i øjnene og ligge hen ad gulvet og kaste op af grin, men ligeså meget kan det gå den anden vej. Jeg var meget chokeret første gang jeg opdagede, at nogle næsten hadede mig, fordi de ikke syntes, jeg var sjov. Og det er jo egentlig meget interessant, at humor kan trænge helt derud.

Den dag, hvor publikum kun griner sådan almindeligt – ha, ha, ha – så er jeg ikke tilfreds med det. Så er det ligegyldigt. Og det er det, jeg synes, der skete på et tidspunkt med humor, den blev simpelthen for pæn, for ligegyldig, og hvor alle synes, det er sjovt. Gu’ er det ej,” siger Søren Østergaard, mens han kommer med nogle afmålte hø, hø, hø’er og klapper afmålt i hænderne. ”Det er sådan lidt plejehjemshumor, synes jeg. Jeg har ikke noget imod det. Jeg er bare et andet sted henne med min humor.” ”Det værste publikum man kan få, består af rene mænd,” mener Søren Østergaard og lader forstå, at de kan være svære at

trække op. Omvendt kan mænd blive sindssygt jaloux, hvis deres kvinde skriger af grin over en mand, der optræder. Det har nogle mænd det svært med. Og hvis der kommer tilråb fra publikum, så er det typisk også småsure mænd, der kommer med tilråbene, selv om det efterhånden sker sjældent. Men det kan Søren Østergaard nu godt forstå: ”Jeg er desværre, kære mænd, sjovere end jer, i hvert fald, når jeg står deroppe. Det er ikke sikkert, at jeg er det privat, men jeg er sjovere lige dér.”

Pakkede en dame ind i balloner ”Vores rekord var andet år Anders (Lund Madsen, red.) og jeg lavede cirkus, og der var et ægtepar, der gik. Det var sikkert ham, der hev hende med. De gik efter et kvarter. I vrede. Altså, virkeligt gik. Det var ikke bare sådan, at de listede ud. De rejste sig op og gik demonstrativt. Og sådan var det de første år. Vi fik middagsselskaber til at koge over, for den ene halvdel syntes, det var genialt og den anden halvdel syntes, det var det mest rædselsfulde, de nogensinde havde set. Det er fantastisk, at humor kan vække sådan en vrede,” siger Søren Østergaard med et stort grin og fortsætter – for han er ikke til at stoppe – med endnu en anekdote: ”Der var en dame på første række, der havde siddet vrissen og med korslagte arme lige meget, hvad vi lavede. Da jeg lavede ’Ole Bent’, der lavede ballondyr, gik hun helt ned og sad bare og rystede på hovedet. Så lavede jeg ’Slaget ved Hastings’ i balloner og proppede den ned over hende. Den sure dame sad fanget i balloner, altså fuldstændigt mast ind i balloner. Det er den sjoveste hævn, jeg har gjort ved sådan en. Hun var væk efter pausen.

Hun tog ikke engang ’Hastings’ i balloner med hjem. Men sådan virkede det på nogle. De kunne slet ikke have det. Dem er der få af tilbage. Nu er der bare nogle, der ikke forstår det.”

Nu tør vi godt komme ind og se Zirkus Nemo, sagde en dame i Thailand Men er humor ikke universel? ”Ja, det er den. Jeg var i Bangkok af alle steder i hele verden for at optræde nytårsaften – jeg optrådte på engelsk – sammen med et halvt dansk og halvt thailandsk selskab. Der var mange

Foto: Steen Brogaard.

Søren Østergaard har haft et passioneret forhold til cirkus lige siden han som 12-årig fik et cirkustelt i hovedet i Esbjerg. I dag er han stort set helårsbeskæftiget cirkusdirektør for et enormt menageri.

”Forestillingen plejer at blive 20 minutter til en halv time længere på en sæson. Og det er alt for meget. Det er min skyld og det skal jeg holde op med. Men det er livet og legen i det og så længe publikum ikke keder sig, så er det OK. Det er mere os andre. Vi skal også hjem og have noget mad og rødvin og sådan noget,” siger cirkusdirektør Søren Østergaard.

6

Foto: Steen Brogaard.

”Det, jeg gør, er sådan set, at jeg laver en personalerevy for cirkusfolk, hvor man laver grin med dem på den gode måde. Det er derfor cirkusfolk godt kan lide mig, rigtige cirkusfolk. Jeg er selv ved at blive en rigtig cirkusmand! De synes, det er i orden, det vi laver, fordi de kan se kærligheden til cirkus. Vi vender det på hovedet, men vi har rigtige artister, der optræder og har enkeltstående numre. Cirkus er jo enkeltstående numre med artister, der kommer ind og viser det, de kan. Jeg lader bare nogle andre typer komme ind, end man måske ville gøre i et rigtigt cirkus, men det er ikke sketches, det er ikke satire, det er rigtigt cirkus med folk, der optræder med et eller andet, de er gode til.”

”Jeg går rundt og sælger programmer hver aften, det er noget jeg lærte af Eli Benneweis. Folk elsker det og jeg elsker det også.

Vi får ikke solgt et eneste program, hvis ikke det er mig, der sælger det.”

thaier, der optrådte, store stjerner, thaistjerner, mens jeg var den eneste dansker, ja, europæer, der optrådte,” forklarer Søren Østergaard, som også fik mulighed for at se de andre optrædende. ”Der var en pige, som var både sangerinde og entertainer og som var meget sjov. Jeg forstod ikke et ord af, hvad hun sagde, men hendes energi, hendes mimik og hendes måde at være på var sjov. Jeg sad simpelthen og grinede.” ”Der var i øvrigt en dansk dame, der sagde til mig, efter jeg havde optrådt i Thailand: ’Nej, hvor var det sjovt. Nu tør vi godt komme ind og se Zirkus Nemo’. Det er åbenbart så farligt, så skørt og så – alt muligt – eller hvad for nogle udtryk, folk nu bruger,” siger Søren Østergaard og mener at folks indgang til humor er vidt forskellig, hvilket er helt i orden. Den eneste form for humor han ikke kan lide er, når man bliver ond. For så er der nogle, det går ud over. Det synes han er tarveligt.

Folk, der puster sig op og taber status, det er altid sjovt Kan humor bruges i groteske situationer? ”Ja, det er jo tit der, man kommer til at grine, når man ikke må grine – til begravelser og andre dødsfald. Der kan være en forløsning ved, at man pludseligt sprutter af grin, når der sker noget uventet. Det er altid i de situationer, man griner mest. Og derfor griner vi af den klassiske, når en mand falder i en bananskrald. Det er det der statusfald, der er totalt stort. Det er jo også sjovt, når det er en med høj status, der taber bukserne, frem for en med lav status, for så er det jo ikke sjovt. Humor har meget at gøre med, hvor vi er henne sådan statusmæssigt. Folk, der puster sig op og taber status, det er altid sjovt.”

Rigtige cirkusfolk kan godt lide Zirkus Nemo Prøver du at få alle elementer med i Zirkus Nemo?

Også Dronning Margrethe er stor fan Søren Østergaards figur Bager-Jørgen er gået rent ind hos vores monark. Han optrådte således ved dronning Margrethes regentjubilæumskoncert den 14. januar sidste år og udtalte i den forbindelse til BilledBladet: ”Det er skægt. Jeg er meget glad for, at både dronning Margrethe og prins Henrik holder af Zirkus Nemo. Det er jo noget af en blåstempling af dét, jeg går og laver.”

Er Zirkus Nemo en slags revitalisering af cirkus? ”Jo, det vil jeg påstå. Specielt de senere år er Zirkus Nemo pludselig blevet branded, det går mere tydeligt igennem og dem, der godt tør se Zirkus Nemo, dem bliver der flere og flere af. Der er også flere og flere, der synes det er sjovt. Publikum går ikke i pausen mere – måske desværre – nu synes de faktisk, det er sjovt og der kommer flere og flere tilskuere til, fordi de pludseligt godt kan se, at det er et godt univers. De senere år er der faktisk kommet folk fra hele Europa for at se det.”

Så kom dronningen heldigvis Hvem er det fra Europa, der kommer og ser det? ”Det er cirkusfolk, folk fra branchen. Artister ringer til mig eller skriver til mig for at få lov til at arbejde hos mig, og det er jo en rigtig sjov udvikling. De siger, at der ikke nogen steder findes denne form, som jeg har lavet, dyrket og findyrker. Nu er det ved at lykkes for mig, noget jeg har drømt om hele tiden og det findes ikke nogen andre steder i Europa. Det er det, de går i chok over. De vil alle sammen hjem og lave det selv. Det tror jeg ikke, de kan, men noget af det, kan de godt lave. De kan tage tempoet for eksempel og det er der mange af de store cirkusser, der gør. De har skævet lidt til mig og kan godt se, at det der tempo er der energi i hele tiden. For energi gør noget, som ingen kan tage fra os. Det Zirkus Nemo lever mest af er energi og så nogle sjove og gode artister samt nogle gode figurer. Men energien er vigtig. De europæiske cirkusfolk forstår sådan set kun det halve af det, men de synes stadigvæk, det er skide sjovt. Sidste år syntes de alt var skægt. De første artister, som jeg arbejdede med i starten tænkte: ’Hvad sker der?’ Så kom dronningen heldigvis og så det og så syntes de, det var fantastisk. Det var sådan set det, der skulle til. Nu går artisterne fandeme næsten ind og ser forestillingen hver anden aften, når de ikke selv er på og man kan høre, de er ved at brække sig af grin. Det synes jeg er skægt.”

Artisterne går helt amok over musikken hvert år Hvad betyder tempoet og musikken? ”Jeg lavede Arenas forestilling et år som instruktør og der er mange artister, der ikke har tilgivet mig det stunt, fordi jeg simpelthen skar næsten alle deres numre ned. Jeg halverede deres numre og gav dem tempo, og det blev en fantastisk anmelderrost forestilling, fordi den lige pludseligt havde tempo.

Men artisterne – jeg kan godt love dig, at begynde at skære noget ud af deres numre og lave ny musik til – de kan slet ikke have det. Når vi skal lave ny musik til dem hvert år, så går de helt amok. Frans Bak laver musik til dem, fordi jeg vil have min egen musik. Artisterne kan slet ikke arbejde med det i begyndelsen, de stopper numrene hele tiden til prøverne – det går slet ikke. Og så ender det selvfølgelig med, at de bliver glade for det og synes så godt om musikken, at de gerne vil købe den og have den med, så de kan bruge den de næste 30 år,” siger Søren Østergaard og kommer med en afsløring: ”Zirkus Nemo har haft artister, der faktisk har været middelmådige, men som folk har syntes var de bedste, de nogensinde har set. Det er bl.a. fordi musikken er så fantastisk live. Jeg synes, vi har Europas bedste cirkusorkester. Det siger de også i Europa, og jeg kan godt forstå, de siger det, for vi spiller mest originalmusik og det giver mest tryk på drengene. Det gør simpelthen, at folk

7

Cirkus et blevet til en helårsbeskæftigelse Er cirkus blevet hele dit liv? ”Ja, og nu vil jeg godt prøve at tjene penge på det. Jeg ville være rigtigt glad, hvis jeg overhovedet ikke skulle lave noget andet. Nu er jeg stadigvæk nødt til at lave lidt andet engang imellem, men det hjælper på det.”

Cirkus Nemo er dog ikke kun et sæsonarbejde. Der er tale om en stor virksomhed, som har en mand fast til at gå i vinterkvarteret på 2.500 kvadratmeter i Jylland, hvor der også er 7 lastbiler og 22 kassevogne. Der er også et stort administrativt arbejde hele vinteren, ligesom om sommeren og det er hårdt arbejde, rigtig hårdt arbejde, indrømmer Søren Østergaard. ”Om lidt kommer der to andre mænd til, inden vi starter, som skal være med til at gøre tingene klar. Og systuen går i gang. Jeg har også et tivoli med gamle karruseller, som skal sættes i stand.

Vi har ret meget at se til. Men til gengæld tjener vi ikke rigtigt nogen penge og det hele fylder ad helvede til,” siger Søren Østergaard og ser samtidigt meget lykkelig ud. ”Men det er noget andet. Jeg er glad, så jeg klager ikke.”

Jeg kan knibe mig selv i armen, når jeg tænder opvaskemaskinen Er du et menneske, der lever passionen ud? ”Ja, det gør jeg. Og det kan jeg ligge og tænke, når jeg ligger i min seng og tænker, at jeg er træt og grunden til det. Og så tænker jeg, hvor det er utroligt det her. Især når jeg ligger i min cirkusvogn om sommeren. Vi bor i vogne og jeg, dvs. vi, har en meget, meget skøn cirkusvogn, som er et hus på hjul. Det er fantastisk. Da kan jeg virkeligt knibe mig selv i armen, når jeg tænder opvaskemaskinen – vi har lige fået opvaskemaskine – og tænke: ’Hold kæft, mand. Jeg har fået en cirkusvogn med opvaskemaskine.’ Hvor heldig kan man være? Og jeg sidder og kigger over på mit telt, hvor der er fuldt hus og folk går glade hjem. Det er fantastisk. Det er en stor, stor glæde. Jeg har også slidt for det, skal jeg hilse og sige.” ”Men det er pissehamrende dyrt at have et cirkus og derfor har jeg fået meget stor respekt for de store cirkusser. Bare vores lille cirkus, når vi skal over Storebæltsbroen, så koster det 22.500 i BroBizz. Vi får jo ikke støtte på nogen måde og med 21 ansatte skal man virkeligt tænke sig om. Jeg har også et stort ansvar og man ved aldrig med publikum. Pludselig kommer de måske ikke og så står man der og kan ikke betale folk deres løn. Så følsomt er det jo. Vi er ikke sådan nogle som ’Linie 3’ og ’Ørkenens Sønner’, der sælger 100.000 billetter på forhånd. Folk skal se teltet, så vi sælger aldrig ret meget på forhånd.” ”Hvis der er nogle, der brokker sig og siger, at det er dyrt, så giver jeg dem med glæde pengene tilbage og siger til dem, at de da slet ikke skal ind og se det. Jeg siger til dem, at hvis de har den indstilling til det, så skal de slet ikke ind og se det. Så bliver de helt desperate og siger, at det ikke var sådan ment. Jeg ligger lidt under de store shows rent prismæssigt og jeg laver et større show, med flere artister. Man får meget for pengene.”

Nu er det ved at blive en tradition ”Nu kan man så mærke, at der er begyndt at komme mange nye tilskuere til, især de sidste to år. Det er ved at blive en tradition og det er næsten det sødeste. Nogle gange har vi tre generationer inde sammen og det bliver jeg fuldstændigt rørt over. Bedsteforældre, mor og far og så teenagebørnene. Så tænker jeg: ’Hold kæft mand, hvor er I søde, at I gider komme’. Der er også gammel dame på 91, der kommer alene. Hun kommer hvert år gående ned og skal se Zirkus Nemo. Hun elsker det og hun elsker mig. Jeg bliver helt rørt, jeg er meget privilegeret. Efterhånden er

Foto: TV2 Charlie.

siger: ’Hold kæft, hvor er de dygtige, mand.’ Det er det, der er det sjove ved kunst. Det er et stort bedrag,” kommer det med en stor latter. ”Og det ved alle jo godt. Det er ligesom med en god tryllekunster, han bedrager jo også.”

Lige for tiden optræder Søren Østergaard på TV2 Charlies ”Latterlisten”, som indeholder skævvinklede små sketches, som her sammen med Pernille Højmark.

99 % meget glade for Zirkus Nemo. Det er en stor, stor fornøjelse.” ”Det største ved at lave cirkus er, når folk og hele teltet har svedt en sommeraften og man er helt udmaset, og man så hører folk skramle ud ad teltet over græsplænerne og hører latter, der fortoner sig, og så den ro, der kommer i teltet og i lejren. Man kan høre nogle, der åbner en flaske rødvin, nogle tænder en grill, nogle sætter sig sammen. Vi gør altid det, at vi mødes i vores bartelt efter forestillingen, hele holdet, og får en drink eller et glas vand og siger tak for i aften. Nogle går for sig selv, nogle laver små fester og nogle laver ikke noget. Og jeg som direktør prøver at trække mig nogenlunde tilbage, så de kan snakke lidt ondt om mig. Det skal de jo have lov til. Det har jeg selvfølelig svært ved, for jeg er en partymand. Men det går meget godt.

Det er en familie, en Nemo-familie.”

Charlie Rivels oldebarn som partner på scenen Hvorfor skal man gå ind og se Zirkus Nemo-forestillingen i år? ”Om ikke andet så skal man se den, fordi vi får tre artistnumre, der er fuldstændigt i over-verdensklasse. Vi får ham, vi havde med i Tivoli for nogle år siden, og som tryller fugle frem. Det er outstanding. Han ender med at trylle en stor levende papegøje frem, som så flyver hen over publikum og lander på hans skulder.

Han er så god til det, men jeg kan ikke se, hvordan han gør det.

Og så har vi en jonglør, som er fuldstændigt enestående, og et luftnummer, som er Europas bedste. Jeg glæder mig rigtig meget til at vise folk numrene. Jeg får også en rigtig cirkusprinsesse som partner på scenen, idet Patricia Schumann er med. Det er mit scoop i år. Hun er skuespiller, har faktisk fået en Bodil og hvad ved jeg og hun er skidesjov. Og så er hun – miner damer og herrer – oldebarn til Charlie Rivel,” siger Søren Østergaard og ligner en tæt på meget lykkelig mand. ”Hun er sød og skæg, så jeg glæder mig rigtig meget.”

Søren Østergaards livslange passion for cirkus Søren Østergaards passion for cirkus startede, da han var 12 år gammel og fik et cirkustelt i hovedet i Esbjerg. Det stormede og regnede, da ulykken skete og teltet faldt sammen. ”Jeg stod ovre hos direktøren, der havde et halvtag på sin vogn.

Jeg kan bare huske, han stod og sagde: ’Satans, Satans.’ Han blev ved med at gentage det. Cirkusteltet lå der og var smadret og der sad en stor dame og slog i en vandpyt, fordi hun ikke vidste om hendes børn lå inde under teltdugen. Det var virkelig uhyggeligt. Men cirkusteltet stod næste dag lappet sammen og de spillede igen. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Da jeg kom til København og begyndte at se meget teater, gik jeg stadigvæk meget i cirkus. Man gik man altså ikke i cirkus der midt i 70’erne, da jeg kom på Teaterskolen.”

ABONNÉR

PÅ

RASK

MAGASINET

in ti

e

te

asin

ste

ne

se

ark

nm

Da

tis

gra

til

p

n atie

g ma

r

å r, p

de

n øre

p og

este

ks en

mar

Dan ale

n rso

as s mag

nde

årøre

ter, p

ien l pat

nale

erso

og p

Ad TElsM bran år

–

DET

HAR

GODT

AF

TEMA

Overgangsalderen Led og knogler

A TEivM atr

MA TEjertet H MA hed TEfhængig

DU

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Ha aves &m

grati

rigtig

Pr spitale ho

A TEM

Danm

arks en

este gr

atis m

agasin

til patie

nter,

pårøre

nde og

perso

nale

TILLÆG

ss Stre

TEMA

Tab & vind

Søvn e Den n vare rene

A

Fedm

& ovee rvæg t

TILL

Healt ÆG & Rehh ab

MAGASINET Nr. 2 2012 7. årgang MAGA SINET Nr. 4/5 2012 7. årg ang

ET ASIN MAG 2011 Nr. 12 ng ga 6. år

valgte Fås på ud ER APOTEK

s e 7 år spis e k ik Livet er et blokfløjtekursus di ær kunne v Jeg ha en Jeg r fåe så

et sin ga 1 ma 9 201 nr. rgang 6. å

au ldth e Fe stin Chri

og ar h c n ni Mo rge So d: an erb itt aR

n tei ælle gdo Pro fort ilssy t n Ka livss for

h

rlac s Ge ge Je n

r tte inu r r ed rte -5 m leve uligh e stanfor 4 over tienternsamme mling e t r e % Pa haevses and h e l Hjeød ind40-50 b a n Sk ll ig St r at werehnduert gø og efo ss e aler spa fstr lels ospit ie, om a forkæPrivathikke en r e g t lv F læ se e e Er sl reteels Til blim ny fo su

AR o suP risik et om mme

æum jubil

Nikolaj Lie Kaas:

s:

rne rlæ Ove ss får hje e Stre skrump til at

ll e Hofteoperered kadeforløbsprogram Muc l 80 % de Proaktivt

g ti esår n Horsens B. S. rsi aHospitalsenhede Ove icin er å nde mav Med e bløde Kroppens fedtceller af all Er stærkere end viljen til at tabe sig

Keld Heick :

HPV relateret kræft Er i stigning blandt drenge og mænd

Overlæ ren Overgangsalde ge Ann I

t så ma nge ga ver

incibetyde e Mar kan Livet efter pr medic ppet kan al ie Hellebe mere sygdom k in væ

tem

re gift ig Profes so Vægt r Kim Ove tab er rvad altid su ikke ndt

s om gssy ind nin ed k R løn igh nri ns be æng

He rne il afh Hje g t a års

Søvnfo Søvnlø rsker Jes G er risiko shed er en lach for hv su er fem ndhedste dans ker Rigsho Revoluspitalet tio n taktis in k strå den for st lebeha er ndling eo

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation.

RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred.

RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”.

Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

 12 numre, kr. 329,-

 6 numre, kr. 179,-

 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed Navn Gade og nr.

Postnr. og by

Frydendalsvej 3, 1809 Frederiksberg C

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Land E-mail

Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet + + + 23893 + + + 0893 Sjælland USF B

9

Dyrlæger opdagede blodfortyndende medicin - køerne forblødte og døde Blodfortyndende medicin som Marevan indeholder det virksomme stof warfarin. Det kaldes også en K-vitamin antagonist, idet det virker ved at hæmme blodets evne til at størkne. Maravan bruges til behandling af flere typer blodpropper, ved hjerterytmeforstyrrelser og ved hjertesvigt. Medicinen har været i anvendelse siden 1950’erne, men det var oprindeligt dyrlæger og kemikere, der identificerede warfarin.

I 1920’erne opstod der voldsomme udbrud af en hidtil ukendt kvægsygdom i det nordlige USA og i Canada. Man observerede køer, der døde af ukontrollerbare blødninger, selv fra mindre skader og sår, og der observeredes køer, som pludseligt faldt døde om af indre blødninger, uden af der var ydre tegn på skader eller kvæstelser. En canadisk dyrlæge fandt ud af, at køerne åd kløverensilage. I de meget fugtige og varme somre indeholdt kløveren meget kumarin, som i siloerne blev omdannet til et stof, der fortyndede blodet, når køerne spiste ensilagen.

Fra skadedyrsbekæmpelse til blodfortyndende medicin Det var imidlertid først i 1940, at det lykkedes kemikere ved Universitetet i Wisconsin at isolere stoffet, som de kaldte dicumarol.

I 1948 blev et stærkere kumarin-baseret antikoaguleringsstof produceret under navnet warfarin til brug for skadedyrsbekæmpelse, herunder rotter. Navnet stammer fra WARF, som er en forkortelse for Wisconsin Alumni Research Foundation, som er tilføjet endelsen –arin, der angiver slægtskaber med kumarin. Endnu en tilfældighed gjorde, at man begyndte at forske i rottebekæmpelsesmidlet til behandling af mennesker. En værnepligtig forsøgte i 1951 at begå selvmord med warfarin, men han døde ikke og han kom sig fuldstændigt bagefter. Tre år senere blev stoffet godkendt som lægemiddel og i 1955 blev daværende amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower med succes behandlet med

midlet efter et hjerteanfald. I Danmark blev Marevan godkendt som lægemiddel i 1964.

Warfarin modvirker blodets størkning Den helt nøjagtige mekanisme bag virkningen af warfarin var indtil 1978 et mysterium. Først da fandt forskere ud af, at warfarin nedsætter produktionen af bestemte stoffer i leveren. Normalt vil K-vitamin, indtaget med føden, bevirke, at leveren producerer stoffer, der medvirker ved blodets størkning. Warfarin modvirker altså denne koaguleringsevne, hvorfor det, som nævnt, kaldes en K-vitamin antagonist. Når en medicin kaldes blodfortyndende, så skal det altså forstås således, at det er blodets evne til at størkne, der ændres på.

Lidt er godt og for meget kan være dødeligt Patienter, der ordineres blodfortyndende medicin, kan have haft en blodprop i en af de dybe vener, i hjerne eller lunge. Men midlet anvendes også ved hjerterytmeforstyrrelser, hvor risikoen for blodprop er forhøjet, eller ved hjertesvigt. Varigheden af behandlingen afhænger af sygdommens art og kan i nogle tilfælde være livslang.

Det siger sig selv, at behandling med blodfortyndende medicin skal monitoreres regelmæssigt, både fordi tilstanden, der behandles, kræver det, men i lige så høj grad fordi medicinen ikke er helt ufarlig.

Warfarin er et godt eksempel på, at lidt er godt og for meget kan være dødeligt.

Marevan kan påvirkes af anden medicin eller af kosten Trods de fremragende egenskaber øger

Rottegift og medicin Warfarin blev først taget i anvendelse som rottegift, men siden også som medicin til mennesker. Warfarin blev i 1990 forbudt til rottebekæmpelse af Miljøstyrelsen, men er måske på vej tilbage på markedet. De midler, der i dag bruges mod rotter, slår på samme måde som warfarin rotterne ihjel ved, at de forbløder.

Kilde: Miljøministeriet

warfarin tendensen til blødninger og blodpropper. Warfarin – eller Marevan – som er det navn, midlet er kendt under i Danmark, kan også påvirkes af anden medicin, af naturmedicin eller af kosten.

For eksempel påvirker eller ændrer visse antibiotika, smertestillende midler, midler mod mavesår, Antabus og naturlægemidler, der indeholder perikon, virkningen af Marevan. Andre midler kan til gengæld nedsætte virkningen og et stort indtag af K-vitaminholdig kost kan direkte ophæve virkningen. Hvis man er i behandling med en såkaldt K-vitamin-antagonist skal man derfor passe på med at spise grønne grøntsager som grønkål og spinat, da de har et højt indhold af K-vitamin. Kilde: Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.

Det blodfortyndende stof warfarin blev opdaget i 1920’erne, da man pludselig opserverede mange dødsfald blandt køer, der led af ukontrollerbare blødninger.

Foto: Scandinavian Stock Ohoto.

• Af Charlotte Søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

10

tema

De hyppigste kræftformer hos kvinder Kræft har mange varianter, og samtidig rammer nogle af dem typisk kvinder – andre typisk mænd. Men lægerne er blevet stadig dygtigere til at behandle kræft, hvorfor der er stor forskel på, hvilke former kræft, der rammer, men alligevel bliver helbredt - og hvilke typer kræft, der har den højeste dødelighed. Kræftens Bekæmpelse har alle oplysningerne i sin store videnbank.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Her gennemgår vi de fem hyppigst konstaterede kræftformer blandt danske kvinder. Vi giver en kort skildring af de fem kræfttyper, som desuden er nævnt i numerisk rækkefølge – altså den mest udbredte først og så fremdeles.

Brystkræft Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder med cirka 4.700 nye tilfælde pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år, men store fremskridt inden for behandlingen har dog gjort, at brystkræft i dag er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse.

Brystkræft ses i dag med stigende hyppighed fra 25-30 års alderen og med størst hyppighed hos kvinder over 60 år. Årsagen er oftest ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft. Det gælder arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol, overvægt, hvornår man eventuelt føder, og hvornår man går i overgangsalder.

Det mest almindelige symptom på sygdommen er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning i huden eller eksem på brystvorten. Nogle har forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet.

Ring

Lungekræft Lungekræft er ligeledes en af de hyppigste kræftformer i Danmark med ca. 4.280 nye tilfælde pr. år. Men det tal gælder både mænd og kvinder tilsammen.

Forekomsten er stigende for kvinder, men faldende for mænd, men der er dog fortsat lidt flere mænd end kvinder, der får lungekræft. Alligevel kommer lungekræft ind på andenpladsen på denne liste.

Lungekræft ses især hos ældre mennesker og har den største stigning fra ca. 45-års alderen. Sygdommen opstår i lungernes celler, og der er to hovedtyper af lungekræft, nemlig den småcellede og den ikke-småcellede.

Tobaksrygning er årsagen til lungekræft for 90 procent af mændene og for 80 procent af kvindernes tilfælde. Andre årsager til lungekræft er asbest, luftforurening, radon og røntgenbestråling.

Symptomerne på lungekræft er vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod), hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed og smerter i brystet. Der kan også være almene symptomer som træthed og vægttab.

Tyktarmskræft Der er cirka 2.700 nye tilfælde af tyktarmskræft om året i Danmark. Sygdommen er lige så hyppig hos mænd som hos kvinder.

40 60 20 10

Træt af at være ryger?

Skift til dampcigaretter

Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ: Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?

Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg 40 60 20 10 Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.

DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet.

Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/ review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kode Se Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller skan højre QR kode med din smartphone.

VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10.

NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dk Hvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

hårtab og Parykker Står du overfor en medicinsk behandling, der betyder, at du mister dit hår i en periode, får du tilbudt en paryk som led i din behandling.

Hos os får du altid personlig og professionel rådgivning.

Vi er specialister i midlertidigt og varigt hårtab.

• • • •

Parykker uden egenbetaling Stort udvalg til alle former for hårløsninger Leverandør til alle landets regioner og kommuner Professionelt team med mange års erfaring

Ring og hør, hvordan vi kan hjælpe dig eller læs mere på parykker.dk

Aalborg budolfi Plads 9 9000 aalborg Tlf. 98 10 32 11

Aarhus hans hartvig Seedorffs Stræde 10 8000 aarhus C Tlf. 88 77 93 55

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tyktarmskræft er en kræftform, der udvikler sig som følge af forandringer i slimhindecellerne i tyktarmen. Sygdommen kaldes også coloncancer eller cancercoli.

Tyktarmskræft kan opstå hele livet, men især efter 50-års alderen.

Overvægt, alkohol og type 2-diabetes medfører en øget risiko for at udvikle tyktarmskræft.

Men i nogle tilfælde er tyktarmskræft arvelig.

Blodmangel er det mest almindelige symptom, hvis kræften sidder i højre side af tyktarmen. Hvis kræften sidder i den nederste venstre del af tarmen, skifter symptomerne ofte mellem diarré og forstoppelse, blødning og en fornemmelse af ikke at kunne tømme tarmen helt ved toiletbesøg.

11

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder med cirka 4.700 nye tilfælde pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år, men store fremskridt inden for behandlingen har dog gjort, at brystkræft i dag er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse.

Modermærkekræft Modermærkekræft (malignt melanom) opstår hos over 1.600 personer pr. år i Danmark. Antallet af nye patienter har været stærkt stigende gennem de sidste 50 år og stiger fortsat.

Modermærkekræft er en kræftsygdom, der opstår i huden.

Modermærkekræft kan i sjældne tilfælde også opstå i øjet, næsen og i mundens slimhinder.

Modermærkekræft ses i alle aldersgrupper, dog sjældent hos børn. Hyppigheden stiger med alderen.

Den væsentligste årsag til modermærkekræft er udsættelse for ultraviolet bestråling som sollys og i solarier.

Modermærkekræft viser sig ofte ved, at et nyt modermærke opstår eller et gammelt forandrer sig. De hyppigste forandringer, man skal reagere på, er at modermærket vokser i bredde og/eller højde, ændrer form og/eller farve samt at der kommer skorpe eller et sår inde i modermærket.

DANMARKS STØRSTE DANMARKS SPECIALSTØRSTE FORRETNING SPECIALFORRETNING Parykker Ægte hår Parykker Syntetisk Ægte hår Toupeer Syntetisk Toppe - løst hår Toupeer Extensions Toppe - løst hår Turban-tørklæder Extensions Plejeprodukter Turban-tørklæder

PARYKHUSET HÅRKLINIKKEN PARYKHUSET SPECIALFORRETNING HÅRKLINIKKEN Plejeprodukter

VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C SPECIALFORRETNING TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk VESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Hjernetumorer Hjernetumorer – eller kræft i hjernen også kaldet tumor cerebri opstår hos cirka 1.250 personer årligt i Danmark. Årsagen til hjernetumorer er oftest ukendt. De hyppigste symptomer er hovedpine, kvalme, krampeanfald (epileptisk anfald), hukommelsesbesvær og ændringer i personligheden. Sygdommen findes i alle aldersgrupper, også hos børn, med stigende forekomst efter 30-års alderen.

Forekomsten af hjernetumorer har været stigende gennem de sidste cirka 60 år, og specielt de senest 10 år er hyppigheden steget meget hos mænd.

Der er som sagt forskel på alvoren af en kræftsygdom. Nogle former har slet og ret bedre muligheder for at blive helbredt.

De fem kræftsygdomme, der er årsag til flest kræftdødsfald blandt kvinder, nævner vi her numerisk: Kræft i lungerne,

PARYKKER I SYNTETISK & ÆGTE HÅR...

TØRKLÆDER & HATTE Vi har stor erfaring med at rådgive både kvinder og mænd ved enhver form for hårtab – bl.a. som en følge af kemoterapi.

Bestil tid til en uforpligtende konsultation på:

Tlf. 23 48 00 05 Ea Rosenmejer Hair Hovedvejen 158, 1. sal, nr. 9 DK-2600 Glostrup.

info@earosenmejer.dk

www.earosenmejer.dk

Ea Rosenmejer

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven til paryk, eller en speciel hovedbeklædning.

Bemærk, at der fra kommuner og hospitaler ydes offentligt tilskud efter Serviceloven.

Der er frit leverandørvalg.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo.

12

Den væsentligste årsag til modermærkekræft er udsættelse for ultraviolet bestråling som sollys og i solarier. Malignt melanom opstår hos over 1.600 personer pr. år i Danmark og antallet af nye patienter har været stærkt stigende gennem de sidste 50 år og stiger fortsat.

brystkræft, tyktarmskræft, kræft i bugspytkirtlen og æggestokkræft.

Behandlingsformer Operation, strålebehandling og kemoterapi er de mest almindelige former for kræftbehandling. Mange får også antihormonbehandling eller anden medicinsk behandling. Det er almindeligt at få flere former for behandling.

De fleste kræftpatienter bliver opereret en eller flere gange undervejs i deres behandling.

Hovedparten af alle kræftpatienter, cirka 60 procent, bliver opereret. Ved operationen skæres det kræftsyge væv eller organ væk, eventuelt sammen med lymfeknuder i nærheden.

Men udviklingen bevæger sig imod mindre og mindre kirurgiske indgreb, og den mindre operation kombineres ofte med bl.a. strålebehandling for at fjerne eventuel efterladt mikroskopisk sygdom.

Hvis kræftcellerne har spredt sig i kroppen, får man strålebehandling eller kemoterapi eller begge dele før eller efter operationen.

Strålebehandling Strålebehandling virker ved at ramme kræftceller med røntgenstråler, så de bliver ødelagt. Der kan komme bivirkninger fra det væv, der bliver ramt af strålerne, fx slimhinder og hud. Bivirkningerne begynder under strålebehandlingen og kan fortsætte efter behandlingen er slut.

Der kan komme permanente skader efter strålebehandling.

Strålebehandling virker ved at ramme kræftceller med røntgenstråler, så de bliver ødelagt. Behandlingen rammer også de normale celler, der er i det samme område som svulsten. Der kommer kun bivirkninger fra det væv, der bliver ramt af strålerne.

Strålebehandling er i større eller mindre grad forbundet med bivirkninger. Men folk reagerer forskelligt på strålebehandling.

Nogle føler sig utilpas før og under strålebehandlingen. Andre føler sig helt friske og har ingen bivirkninger.

Efterhånden som behandlingerne skrider frem, kan man opleve, at man føler sig mere træt end normalt, at man får kvalme, diaré eller hud- og slimhindereaktioner.

Men der kan også opstå det, der i fagsproget kaldes senfølger.

Strålebehandling ødelægger som nævnt nogle af de raske celler, og det kan give skader på længere sigt og eventuelt varige mén.

Det kan især være skader på nerver, led og bindevæv.

Typen af bivirkninger afhænger dog af, hvilken del af kroppen der er blevet behandlet og af den dosis strålebehandling, som er givet. En række andre faktorer kan også spille ind.

Kemoterapi Kemoterapi er behandling med stoffer, der standser cellers deling på forskellig måde. Kemoterapi påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger som hårtab, kvalme og problemer med slimhinderne.

Der findes mange forskellige typer kemoterapistoffer, og de kaldes cytostatika eller cellegifte. Cytostatika angriber især de celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør.

Behandling med kemoterapi påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der giver bivirkninger. De fleste normale celler deler sig ikke ret ofte og er mere robuste end kræftcellerne, så langt de fleste normale celler når at komme sig igen mellem kemobehandlingerne. Men de normale celler, der deler sig ofte, er mere udsatte.

Normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen. Derfor bliver disse områder af kroppen især påvirket af kemoterapien. Men de fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut.

Kemoterapiens effekt er den samme, uanset om man får bivirkninger eller ej.

tema

13

Unge mænd bør få en HPV vaccination Indtil nu har HPV vaccine været brugt som et effektivt forebyggelsesmiddel imod livmoderhalskræft hos unge piger/kvinder. Derfor tilbydes det i dag gratis til alle mellem 12 og 28 år. Men da HPV har mange former og fortrinsvis overføres ved seksuel kontakt, er det ifølge lægerne vigtigt, at de helt unge mænd også kommer med. Og her kan kvindernes fortrolighed med vaccinen være en vigtig hjælp – typisk i skikkelse af en mor eller søster, som guider og vejleder en måske genert, ung mand i vildrede. Til gengæld kan det være en hindring, at Sundhedsministeren indtil videre har sagt ’nej’ til gratis HPV-vaccinationer til drenge og unge mænd.

Folketingets Forebyggelses- og sundhedsudvalg har netop bedt sundhedsminister Astrid Krag (SF) om at finde ud af, om der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at vaccinere drenge på lige fod med piger.

Altså gratis. Ifølge flere eksperter er der nemlig klare holdepunkter for, at HPVvaccinen ud over at forebygge kønsvorter og livmoderhalskræft hos piger også kan afværge hoved-halskræft samt penis- og analkræft hos drenge Men foreløbig er det et ’nej’ fra Sundhedsministeren.

Det skal ses i lyset af, at der er videnskabelig dokumentation for, at seksuel smitte med HPV kan medføre kønsvorter og i værste tilfælde kræft. Også hos mænd, der ligesom kvinder kan få både kønsvorter og udvikle kræft. Men indtil videre forbliver fokus omkring HPV-smitte og kræft rettet imod kvinders risiko for at udvikle livmoderhalskræft.

Ifølge netdoktor.dk ser man i dag, at hvert tredje kræfttilfælde, der skyldes smitte med HPV, optræder hos mænd.

HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus, som er vortevirus Kønsvorter Kønsvorter kan sidde på penis, pung, kønslæber, skedeslimhinde, livmoderhals, mellemkød, endetarmsåbning og endetarm samt i munden og halsen. Får man synlige kønsvorter, er man typisk smittet i 2-3 måneder før, men det kan også variere fra tre uger til otte måneder før.

Hvem smittes?

Næsten en tredjedel af danskere under 30 år er smittet med HPV. Det er omkring 300.000 personer.

80 % af alle danskere vil være smittet med et seksuelt HPV-virus på et tidspunkt i løbet af deres liv.

340 mænd får HPV-relateret kræft hvert år.

40 mænd får peniskræft.

30 mænd får analkræft.

270 mænd får hoved/halskræft.

Kilde: Sexsygdomme.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

De patienter, der i dag får den HPV-udløste hoved-hals-kræft er markant anderledes. De er yngre, helt ned til 35 år, har levet sundere og ikke røget og drukket.

På slimhinder er kønsvorter ofte fugtige og ”blomkåls-agtige”, mens de på tør hud er mere faste. Der kommer i nogle tilfælde kløe, smerter og blødninger fra kønsvorterne. Man kan også godt være smittet med HPV-typerne 6 og 11 uden at udvikle synlige kønsvorter. Men vorterne kan medføre smerter ved sex og ved behandling.

Hoved-halskræft Pernille Lassen, der er læge og ph.d. fra Århus Universitetshospital, hvor hun arbejder på Onkologisk afdeling, har gennemført et stort forskningsprojekt om hoved-halskræft udløst af HPV. Det blev offentliggjort i august 2010, og konklusionen på Pernille Lassens afhandling er, at den nye sygdom skal kureres med den samme behandling som den ’almindelige’ hoved-hals-kræft: Accelereret strålebehandling med 6 behandlinger om ugen og 33-34 behandlinger i alt, og så kemoterapi, hvis patienterne kan tåle det. ”Der er tale om en behandling, der giver patienterne gode overlevelsesmuligheder, og som er velunderbygget og virker. Derfor skal der være nogle rigtig gode data, før man overvejer at lave den om,” siger Pernille Lassen. ”Tidligere var en hoved-hals-kræftpatient typisk en mand omkring 60, der havde røget i mange år, og måske også haft et overforbrug af alkohol. Men de

patienter, der i dag får den HPV-udløste hoved-hals-kræft er markant anderledes.

De er yngre, helt ned til 35 år, har levet sundere og ikke røget og drukket. Og de har heldigvis også en god prognose, selvom de ofte har meget sygdom i det område, hvor kræften sidder,” siger hun.

Pernille Lassen fortæller samtidigt, at baseret på hendes data er chancen for overlevelse tre gange større for patienterne med HPV-udløst hoved-hals-kræft sammenlignet med de patienter, der har ’klassisk’ hoved-hals-kræft.

Tilbud om gratis vaccination Fra den 1. januar 2009 har alle piger født i 1996 eller senere kunnet få den gratis HPV-vaccine som en del af det almindelige børnevaccinationsprogram. Man skal være fyldt 12 år for at få vaccinen. Tilbuddet gælder, til man er fyldt 15 år.

Nu er der kommet et såkaldt opfølgningsprogram til kvinder født i årene 1985-1992. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012 blev det besluttet, at alle piger fra årgangene 1985-1992 kan blive gratis vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV) i løbet af 2012 og 2013.

HPV-vaccinen tilbydes til og med den 31. december 2013.

tema

14

”Jeg føler mig lidt ’nøgen’ uden paryk” Kun 16 år gammel blev den nu 27-årige Anneli Odgaard fra Aalborg ramt af den alvorlige kræftsygdom tumor i hjernen. Den har siden betydet svigtende koncentration, træthed og nedsat hørelse hos den unge kvinde, som derfor stadig har haft svært ved at finde sin plads på eksempelvis arbejdsmarkedet. Sideløbende fulgte tilmed de problemer, man oplever som kvinde uden hår på hovedet. Her fortæller den gæve nordjyde sin historie til RASK Magasinet.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Viljen til livet Viljen til livet blomstrer heldigvis stadig hos Anneli. I resten af sit liv må hun leve med, at hun er permanent skaldet, og at koncentrationsevnen og hørelsen for altid er nedsat: ”De ting præger mig naturligvis, fordi det nu er en del af mig.

Samtidig betyder det jo også, at jeg har stærkt brug for at blive taget hensyn til af andre mennesker. Derfor kræver det både ekstra energi af mig og mine omgivelser. På grund af sygdommen må jeg bruge høreapparater, og det gør jeg altid opmærksom på, når jeg starter et nyt sted og i nye omgivelser.”

Foto: Privatfoto.

Anneli arbejder i øjeblikket i kantinen i arbejdsprøvning på et revalideringscenter i Aalborg:

Foto: Privatfoto.

”Kort fortalt er jeg meget åben omkring, at jeg har paryk. Jeg fortæller det til de mennesker, som jeg omgiver mig med i hverdagen, og har det godt med, at de ved det.”

Det siger Anneli Odgaard. Hun gik i 9. klasse, da hun begyndte at føle en forandring ved sig selv, og indtil hun fik sin kræftdiagnose, gennemlevede Anneli en uvirkelig periode: ”Jeg følte jeg mig træt og forvirret over, hvordan min krop og energi og personlighed langsomt ændrede sig. Jeg var tit ked af det og meget træt. Og sådan havde jeg jo aldrig følt det før. Da jeg til sidst fik at vide, jeg havde kræft, kendte jeg det kun fra film. Og tænkte først, at det er noget man dør af. Jeg havde ingen kendskab til følgevirkninger, så dengang tænkte jeg slet ikke på hår eller andet. Kun på, at jeg var syg og bare skulle komme

videre derfra. Og efter flere forklaringer fra lægerne, havde jeg den holdning til det, at jeg nok skulle overvinde sygdommen. Jeg kunne slet ikke forstille mig, at jeg skulle dø i så ung en alder.”

”Jeg startede med at gå med løs paryk, da jeg var 17 år. I den første tid med min sygdom havde jeg slet ikke lyst. Jeg brugte i stedet tørklæde eller gik ”skaldet”. Mine første parykker var altså løse, men her oplevede jeg hæmninger og forhindringer i forhold til at kunne ”slå mig løs”. Det føltes som at være to personer. En med og en uden hår,” siger Anneli Odgaard.

”Jeg synes, at det viser hvilken type person jeg er, alt efter hvilken måde jeg vælger at have mit hår på. Det er faktisk lidt ligesom, hvilket tøj du tager på. Jeg føler mig mere kvindelig når jeg har hår på hovedet, end når jeg er skaldet, og jeg kan måske føle mig lidt ”nøgen” når jeg ikke har hår, altså paryk, på. Ja, faktisk lidt ligesom med tøj,” siger Anneli Odgaard.

tema ”Men det er langt fra mit første forsøg på at komme ind på arbejdsmarkedet. Mit forløb har efter konstateringen af min sygdom været, at jeg delvis fulgte med i 9 og 10. klasse og samtidig afsluttede delvist med de vigtigste fag. Derefter gik jeg på HF på forlænget tid, og herfra var det meningen, at jeg skulle jeg ud i en egentlig uddannelse.”

Det gik galt Men her gik det for alvor galt: ”Jeg opdagede mere og mere en del følgevirkninger af min sygdom. Følgevirkninger som forhindrede mig i at fuldføre en uddannelse på normal tid. Jeg startede med at læse til kosmetolog, men det var ikke mig. Så gik jeg over til ergoterapeut, og det viste sig at være en for stor mundfuld. Jeg opdagede, at jeg slet ikke kunne følge med på normal vis på dette niveau, så herefter fik jeg professionel hjælp og støtte.”

Denne hjælp har siden bragt Anneli på endnu en lang vandring imod et arbejde. Anneli har været på Castbjerggård, som er et højskoleophold for døve og hørehæmmede og derefter forsøgte hun sig igen med forskellige kreative uddannelser som kosmetolog, tandtekniker og blomsterbinder: ”Grunden til at jeg forsøgte disse uddannelser, var helt klart, fordi jeg i min forvirring prøvede at forfølge mine kreative interesser.”

Job-rejsen er ikke slut endnu – men en rejse som skaldet i resten af et liv, er heldigvis faldet på plads. Om sin skaldethed siger Anneli: En svær start med parykker ”Jeg startede med at gå med løs paryk, da jeg var 17 år. I den første tid med min sygdom havde jeg slet ikke lyst. Jeg brugte i stedet tørklæde eller gik ”skaldet” i stedet for. Mine første

Kvinder om at miste håret Toftild Alternativt Hår har igennem årene samlet en række udsagn fra kvinder, de har hjulpet med at finde nyt hår. Når talen falder på det ,ed kvinder og hårtab erder meget andet på spil: ”Man føler ofte, at man taber sin feminine identitet, fordi en kræftsygdom også ofte er kombineret med en operation for brýstkræft eller kræft i underlivet.” ”Man bliver konfronteret med kræftsygdommen dagligt, når man kigger sig selv i spejlet eller klør sig i hovedet.” ”Håret er en udtryksform. Jeg har altid brugt meget tid på at sætte mit hår hver dag. Ellers er jeg ikke mig selv” ”Da jeg tabte mit hår var det som om, at hele min personlighed blev taget fra mig. Aldrig har jeg været så ulykkelig.” ”Jeg var parat til at spise og drikke hvad som helst, hvis jeg kunne bevare håret.” ”Der er mennesker, der siger, at håret ikke betyder noget – det er fordi, de selv har hår. Det gør virkelig en forskel.” ”For mig var det at miste håret og samtidig også bryn og vipper noget af det værste – hele mit personlige udtryk blev udvisket.” ”Jeg gjorde meget ud af mig selv, mens jeg fik kemo. Det gav styrke og velvære, og det var vigtigt for mig at have fornemmelsen af, at jeg lignede mig selv.” ”Nogle gange tager man paryk på for omgivelsernes skyld, så andre mennesker ikke bliver forskrækkede.” ”Jeg ønskede ikke, at min familie skulle føle sig påmindet om min sygdom, så parykken var meget for mine kæres skyld..”

Ønsker du symmetri i din bh?

Er dine bryster bare lidt forskellige eller er der stor forskel?

Amoena Balance løser problemet.

Amoena Balance fås i flere faconer og størrelser.

Amoena

Balance

skaber symmetri i din bh

Læg Amoena Balance i din bh og opnå perfekt symmetri i din barm.

Mere information og nærmeste forhandler Du kan læse om Amoena Balance på www.amoena.dk, hvor du også finder din nærmeste Amoena forhandler.

Amoena Balance kan være tilskudsberettiget Vores forhandlere kan hjælpe og vejlede dig om valg af det rigtige produkt for dig.

De kan eventuelt også hjælpe med information om tilskudsmuligheder.

Amoena A/S · Skomagergade 5 · 4000 Roskilde · www.amoena.dk

15

16

tema

”Kort fortalt er jeg meget åben omkring, at jeg har paryk. Jeg fortæller det til de mennesker, som jeg omgiver mig med i hverdagen, og har det godt med, at de ved det,” siger Anneli Odgaard.

parykker var altså løse, men her oplevede jeg hæmninger og forhindringer i forhold til at kunne ”slå mig løs”. Det føltes som at være to personer. En med og en uden hår. Når jeg skulle dyrke gymnastik eller svømme, skulle parykken af. Og når jeg dansede eller foretog mig andre sjove ting, var jeg altid bange for at tabe parykken.”

Det startede i Aalborg Et menneskes naturlige ønske om selvværd og livskvalitet er fundamentet for at paryk-industrien bliver stadig mere udbredt og teknisk dygtig. Historien om Anneli er blot en af mange, der afliver myten om parykker og forfængelighed – for det er langt vigtigere ting, der står på spil, når håret dør.

Lise og Claus Toftild i Aalborg har en stor andel i at parykelementet er blevet en naturlig del af hverdagen for mange kræftramte kvinder. Sammen driver ægteparret virksomheden ’Toftild Alternativt Hår, som i øvrigt netop har startet en ekstra filial i Århus og derudover er grossister til en lang række forhandlere spredt over Danmark og Færøerne, Grønland, Island, Irland og Norge.

Lise Toftild fortæller om det egentlige og vigtige i produktet, nemlig at det er en løsning for livet, som derfor også benævnes ”Hår for Livet”.

I Ålborg har ægteparret mere end 2.000 kunder i deres egen klinik og leverer som grossister samtidig til andre firmaer.

Nyt hår kan også være naturligt og nemt Hos HOW gør vi en ære i at give dig det bedste og mest naturlige hår. Vi har eget værksted og et kæmpe udvalg af parykker i både ægte og syntetisk hår.

Velkommen til www.houseofwaldorf.dk

Anneli opsøgte på et tidspunkt Toftild Alternativt Hår i sin hjemby Aalborg og siger: ”Nu har jeg ”Hår for livet” og har haft det i mange år efterhånden. Det sidder fast, så jeg er ikke længere bange for at tabe det, men jeg kan nogen gange være bekymret for, hvordan folk, som jeg ikke har fortalt, reagerer på at jeg bruger paryk. Derfor har jeg som udgangspunkt valgt altid at fortælle, at jeg har paryk, så det ikke kommer som en overraskelse. Hverken for mig eller dem. Og dermed har jeg det fint med at have en paryk.

Anneli slutter: ”Jeg synes, at det viser hvilken type person jeg er, alt efter hvilken måde jeg vælger at have mit hår på. Det er faktisk lidt ligesom, hvilket tøj du tager på. Jeg føler mig mere kvindelig når jeg har hår på hovedet, end når jeg er skaldet, og jeg kan måske føle mig lidt ”nøgen” når jeg ikke har hår, altså paryk, på. Ja, faktisk lidt ligesom med tøj.”

Dalgas Boulevard 59 2000 frederiksberg

Claus Toftild arbejdede efter sin frisøruddannelse på parykfabrikker i udlandet, og i 90’erne blev han på et seminar for branchen i USA inspireret til at videreudvikle på en særlig paryktype. Den nye inspiration udmøntede sig i en helt ny teknik, hvor medicinsk hudlim, tape og støbeform er vigtige ingredienser

tema – typisk fire uger – hvorefter det tages af, renses, sættes på igen og styles.”

i konceptet ’den individuelle løsning’, som tager udgangspunkt i det faktum, at ikke to menneskehoveder er nøjagtig ens. Derfor fremstiller man hos Toftild den individuelle løsning, hvilket gør konceptet unikt. Mange parykbrugere har nemlig et reelt behov for en individuel løsning.

Toftild udvikler til stadighed sine produkter og kan på nuværende tidspunkt tilbyde omkring 15 forskellige bundtyper – altså den bund, der udgør fundamentet for parykken og hvorpå hårene implanteres til det færdige produkt. Ligeledes kan Toftild i dag tilbyde forskellige hårkvaliteter.

Stigende efterspørgsel Man kan sove med sit hår, svømme, dyrke sport og andre fysisk krævende aktiviteter. Håret tages kun af ved den månedlige kontrol. Lise Toftild har forgæves forsøgt at finde svar på, hvor mange i Danmark, der går med kunstigt hår i den ene eller anden udstrækning: ”Danmarks Statistik kan ikke give noget entydigt svar. Men det er flere end man tror – og efterspørgslen på parykker og hårløsninger er stigende. Vores kunder er fra otte år og op til 70’erne.

Vi har en klar overvægt af kvindelige kunder, cirka omkring 65 procent. Skaldethed er mere accepteret og almindeligt forekommende hos mænd. Kvinders hårtab eller skaldethed relateres desværre ofte til sygdomme, selvom årsagen til kvindelig skaldethed i dag skyldes mange andre ting. Og så er det, at livskvaliteten altid bør stå foran alt andet. Vi synes, at man som ramt skal have et reelt valg for en rigtig løsning,” slutter Lise Toftild.

Jomfruhår fra Indien ”Parykkerne bliver produceret på en fabrik i Østen og råvaren – håret – er typisk indisk og kinesisk hår,” siger Lise Toftild. ”Det har noget med de to landes helt specielle kultur at gøre. I Indien hedder det eksempelvis tempelhår og bag udtrykket gemmer sig det faktum, at mange indere lader håret gro langt inden de klipper det af, for derefter at ofre og donerer det til templerne. Templerne sælger det så videre til parykfabrikanter. Og i Kina ses afklippet hår som en decideret salgsvare. Det smides ikke ud, men samles op og forarbejdes. Indisk hår er specielt velegnet til vores produkt, fordi håret minder meget om det europæiske samtidig med, at det har den kvalitet, at det er ”jomfruhår”.

Betegnelsen betyder, at håret ikke har været udsat for kemisk behandling, for eksempel farve eller permanent.”

Lise Toftild fortsætter: ”Alle kan i princippet få sat nyt hår på hovedet uanset omfanget af hårtabet. Men det er vigtigt at understrege, at hårsystemet anvendt med medicinsk hudlim eller tape kræver, at huden er uden hårvækst. Er der eksempelvis tale om en helparyk eller større skaldede områder, laver vi en afstøbning af kundens hovedform eller det ramte område og fremstiller herefter håret individuelt til kunden. Det sikrer en hundrede procent optimal pasform. Håret sidder fast i hovedbunden i en periode af gangen

En paryk er både et hjælpemiddel og et behandlingsredskab Er man i behandling for kræft, tilbydes man en paryk, som en del af behandlingen. Tilskuddet er ens over hele landet og udbetales enten automatisk til Nem Konto eller via rekvisition.

Tilskuddetn udbetales af den enkelte region, og sygehuset sørger for det praktiske. Bliver hårtabet variggt, for eksempel efter strålebehandling på issen, er der senere mulighed for at søge varigt tilskud ved kommunen. Her kan man bevilges et tilskud via en bevilling.

? SKS fføring.

N E a HU AV sig

M Y L L I U Mg e l m æ s D re ME P S

R S F R O Mn b l ø d Æ V S il e RE

BES T Y F I Bh j æ l p e r t TA F l o r li Syl Ja

Nej

og

®

ødt Spr tret Klis t ktiv E ff e

com ma. com r a a. eph dan epharm o i b 7 w w. b i o d a n 5 5 5 7 7 åw . p 5 w r 7 e w t ell lf.: åw t e k e prøver p esten · T o p ·G are på a IS v A/S KØB R AT rma

BES

TIL

G

Biod

ane

Pha

L O P P E F R Ø S K A L L E R

Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold

17

18

Nyt om helse Træningsafhængigheds symptomer, årsager og udbredelse ”Besat af træning” er titlen på den første bog på dansk, der omhandler den overdrevne og ekstreme træningsiver, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til en negativ tilstand. Træningsafhængighed er et nyt fænomen, og overraskende mange kan genkende symptomerne. For langt de fleste mennesker bliver træningen ved med at være et sundt og rart supplement i livet. For den afhængige ender træningen med at udgøre hele livet, og alt andet tilsidesættes.

Besat af træning beskriver i første del træningsafhængighedens symptomer, årsager og udbredelse samt sammenhængen med spiseforstyrrelser og moderne kropskultur. I bogens anden del, som handler om at finde træningsbalancen, bringes en række interviews med motionister, der har overtræning tæt inde på livet. De fortæller om både de positive gevinster ved træningen og om den sygelige magt, træningen har fået over deres liv.

Bogen slutter af med anbefalinger og gode råd til både behandlere og pårørende samt råd til selvhjælp til den træningsafhængige.

Alle med interesse for ekstreme træningskulturer kan få glæde af at læse bogen. Den henvender sig til såvel de aktive selv som trænere, ledere og behandlere.

Kilde: Dansk Psykologisk Forlag, www.dpf.dk

Kortlægning af danskernes sundhed grundlag for forebyggelsespakker 300.000 repræsentativt udvalgte danskere over 16 år har den 30. januar fået et spørgeskema med posten. Det indeholder en række spørgsmål om deres sundhedstilstand – lige fra madvaner og alkoholforbrug over familieforhold til generel trivsel.

Det er anden gang, at regionerne, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen gennemfører undersøgelsen ”Hvordan har du det?”, der udgør grundlaget for en effektiv og målrettet indsats for at forbedre danskernes sundhed. Planen er at gentage undersøgelserne hvert fjerde år, så man kan følge danskernes trivsel, sundhed og sygdom. ”Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er et vigtigt redskab til at planlægge fremtidens forebyggelses- og sundhedstilbud både i regionerne og i kommunerne. Her og nu kan undersøgelsens resultater bruges til at sikre effektive og målrettede tilbud, men på lidt længere sigt kan vi også bruge dem til at vurdere effekten af de tilbud, vi har på hylderne,” siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Efter den første kortlægning af danskernes sundhed i 2010 er der blevet taget en række målrettede initiativer til at forbedre danskernes sundhed og velfærd. For spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?” kan helt ned på kommunalt niveau tegne et billede af danskernes sundhedstilstand.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

fortsættes side 20

Foto: PR-foto, Dansk Psykologisk Forlag.

Færdiglavede supper pumper dig med salt Hver dag spiser voksne danskere cirka 10 gram salt, men faktisk bør vi komme helt ned på fem gram om dagen. Hvis man ønsker det, skal man være opmærksom på færdigretter som fx supper. Hjerteforeningen har nemlig testet 8 færdiglavede supper og testen viser, at man typisk får mere end de anbefalede fem gram salt per dag via disse.

Ifølge salttesten topper Karrysuppen fra Mou listen som den mest saltholdige suppe med 4,59 gram salt per 350 gram, som svarer til en portion suppe. Hummersuppe fra Royal Greenland følger efter på andenpladsen med 3,96 gram, mens hønsekødssuppe fra Det hurtige køkken er den mindst saltholdige suppe med 2,36 gram salt per portion.

Ingen af de testede supper kan betegnes som ”saltfattige”, forklarer Ulla Toft, seniorforsker i human ernæring ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Hjerteforeningens kostekspert. ”Færdiglavede supper er en kilde til et højt saltindtag, som sammen med brød giver os alt for meget salt ved et enkelt måltid. Vi har vænnet vores smagsløg til et overdrevent forbrug af salt, som vi bør skære ned på, hvis vi vil undgå blodpropper i hjertet og hjernen. Faktisk har vi ikke brug for mere end ca. et gram salt om dagen,” siger Ulla Toft.

Hjerteforeningen anbefaler, at man laver sin egen suppe i stedet for. Der findes flere opskrifter på foreningens hjemmeside.

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

100 % naturlig behandlingsmetode Ansigts Refleksterapi (Ansigtszoneterapi) En moderne, effektiv og 100% naturlig behandlingsmetode, der tilpasses den enkeltes behov. Målet med Refleksterapi er at lindre smerte, symptomer og stress som følge af en alvorlig sygdom - uanset prognose. Det er en hensigtsmæssig behandling for mennesker i alle aldre og på ethvert tidspunkt i et sygdomsforløb.

Metoden der kaldes Ansigts Refleksterapi, påvirker positivt humør, fysiske funktioner og immunsystemet. Behandlingen udføres via manuel stimulation af zoner og punkter i ansigtet og egner sig til behandling af fysiske-, hormonelle-, hjerne-, organ-, nervesystem-, muskelrelaterede eller følelsesmæssige problemer samt til afhjælpning af alle typer stresssymptomer.

Ansigts Refleksterapi egner sig tillige til mennesker med kræft. Refleksterapi hjælper patienter til bedre at klare den medicinske behandling.

De sidste 34 år har den danske zoneterapeut og akupunktør Lone Sørensen samlet erfaringer fra hele verden og udviklet en fantastisk effektiv behandlingsteknik, hvormed det er muligt at analysere sig frem til den ubalance i kroppen, der forårsager sygdom og symptomer.

Temprana Refleksterapi På baggrund af Lone Sørensens terapeutiske arbejde siden 1988 med handicappede patienter har genoptræningsterapien kaldet Temprana Refleksterapi opnået international anerkendelse og den er meget anvendt til handicappede børn og voksne.

● En effektiv og hurtigt virkende metode, der giver de lovede resultater. ● Det originale Temprana Refleksterapi koncept er baseret på familieoplæring / hjemmetræningsprogram. ● Temprana Refleksterapi har succes rundt omkring i verdenen til gavn for mange familier, der behøver effektiv hjælp.

For Foryderligere yderligereinformation informationkontakt kontakten enerfaren erfarenterapeut: terapeut: Sjælland Sjælland 1903 Frederiksberg, Anne-Dorte Wæver, Skt. Knuds Vej 36, 2. th, adw@annedortewaever.dk, 27 28 73 35, www.annedortewaever.dk -Frederiksberg, Anne-Dorte Wæver, 27 28 73 35 , www.annedortewæver.dk 2100 Kbh. Pia Ø, Marianne Schultz, Keldsøvej 24, kld., plusbehandling@hotmail.com, 20 94 60 41, -Greve, Nielsen, 40 10 46 67, www.refleks-terapi.dk www.plusbehandling.dk -Græsted, Ann Marie Martinsen, 24 24 01 75 2625 Vallensbæk,Eva Duckert, Syvhøjvænge 229, evaduckert@hotmail.com, 29 89 14 42, -Højewww.refleksterapi.dk Taastrup, Elisa/ Uddannelse Way, 51 25 38 85 2630 Taastrup, Elisa Morelhaven 169, wayelisa@gmail.com, 51 25 38 85.

-København Ø, Way, Marianne Schultz, 20 94 60 41, www.plusbehandling.dk 2665 Vallensbæk Strand, Marion Enevoldsen, Vejlegårdsparken 68, st. 5, marion_enevoldsen@webspeed.com, 40 81 58 27.

-Præstø, Christolé , 55 99 08 80, www.Christolé.dk 2670 Greve, Pia Nielsen, Over Bølgen 29 2a, 89 2. sal, 40 10 46 67, -Vallensbæk, Eva Duckert, 14refleksterapi@gmail.com, 42, www.refleksterapi.dk www.refleks-terapi.dk -Vallensbæk, Marion Enevoldsen, 40 81 58 27 3230 Græsted, Ann Marie Martinsen, Skovhøjen 30, ann.marie@webspeed.dk, 24 24 01 75.

4720 Præstø, Christolé v/Anette Andreasen, Adelgade 87, ann-and@stofanet.dk, 55 99 08 80, Fyn www.christole.dk Fyn -Munkebo, Birgit Nygaard Christensen, 21 76 27 25 5000 Odense, Anne-Dorte Wæver, Overgade 14, 2., adw@annedortewaever.dk, 27 28 73 35, -Odense, Anne-Dorte Wæver, 27 28 73 35, www.annedortewæver.dk www.annedortewaever.dk -Svendborg, Joan Wendelboe Nielsen, 36 22 / 30 33 49 55, 5330 Munkebo, Birgit Nygaard Christensen, Stenvænget62 11,22 alternativ_behandling@firma.tele.dk, 21 76 27 25.

5700 Svendborg, Joan Wendelboe Nielsen, Ørbækvænget 9, zone@naturlig-sundhed.dk, 62 22 36 22/30 33 49 55, www.naturlig-sundhed.dk www.naturlig-sundhed.dk Jylland Jylland 6800 Varde, Kathrine H. Uglebjerg, Varde Landevej 29, Starup, kathrine@klinik-uglebjerg.dk, 40 13 29 41, -Starup/Tofterup, Kathrine H. Uglebjerg, 40 13 29 41, www.klinik-uglebjerg.dk www.klinik-uglebjerg.dk 6800 Varde, Tina Tungelund Kristiansen, Villavej 26, mail@kliniktungelund.dk, 28 92 74 20, www.kliniktungelund.dk / Uddannelse.

-Varde, Tina T. Kristiansen, 28 92 74 20, www.kliniktungelund.dk

Uddannelse Uddannelse:

København: København evaduckert@hotmail.com evaduckert@hotmail.com 8914 1442 42 292989 www.ansigtszoneterapi.org www.ansigtzoneterapi.org København: København (Kosmetisk uddannelse) (Kosmetisk uddannelse) info@cosmobody.dk info@cosmobody.dk 4841 4122 22 313148 www.cosmobody.dk www.cosmobody. dk Roskilde: Roskilde info@eteach.me info@eteach.me 2949 4979 79 202029 www.eteach.me www.eteach.me Varde: Varde mail@tkz-skolen.dk mail@tkz-skolen.dk 2892 9274 74 20 20 28 www.tkz-skolen.dk www.tkz-skolen.dk

Institut for Refleksterapi v. Lone Sorensen, Amistat 17-19, 08005 Barcelona, Spanien (0034) 932655700 www.ansigtzoneterapi.org www.temprana.org sorensensistem@gmail.com

20

Deodoranter giver hudproblemer Deodoranten er en stor synder, når det kommer til parfumeallergi. Det viser en meget omfattende undersøgelse med deltagelse af over 17.000 patienter, som forskere fra Syddansk Universitet har været med til at gennemføre Blandt de deltagere, som havde en parfumeallergi, der skyldtes et kosmetisk produkt, var deodoranten den mest hyppige årsag. Læge og professor Klaus Ejner Andersen fra Klinisk Institut, Forskningsenheden for Dermatovenerologi og Allergi på SDU understreger, at de 17.000 deltagere alle var patienter, som havde henvendt sig til en hudlæge, og derfor er tallene ikke repræsentative for befolkningen som helhed.

Generelt regner man med, at to til fire procent af befolkningen har parfumeallergi, mens det var tilfældet for 10 procent af dem, der var med i undersøgelsen.

At det er deodoranten, der forårsager størst problemer, er der ifølge Klaus Ejner Andersen mange årsager til: Vi bruger den dagligt og koncentrationen af parfume er relativ høj. Desuden er huden tynd under armene. Og sidst men måske vigtigst, så er det afgørende, at vi sprøjter deodoranten på et sted, hvor den bliver lukket inde mellem hud. Det betyder nemlig, at det bliver 10 gange så let at trænge ind.

Klaus Ejner Andersen råder til, at man bruger en stick i stedet for en spray, da en undersøgelse har vist, at flere har gener som følge af spray. Årsagen er muligvis, at sprayen indeholder et opløsningsmiddel, som ikke er nødvendigt når deodoranten påføres med stick.

Kilde: Syddansk Universitet, www.sdu.dk

Foto: PR-foto, Aleris-Hamlet.

Kvinder kan spise sig ud af barnløshed Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) – symptomer forårsaget af mange blæredannelser på æggestokkene, forekommer stadig hyppigere hos kvinder i den fødedygtige alder, og har flere konsekvenser, herunder ufrivillig barnløshed. ”På æggestokkene dannes en række mindre cyster omkring de modnende æg, som brister ved ægløsning. Hos nogle går cysterne imidlertid ikke i sig selv. PCOS er kombinationen af hormonforstyrrelser og flere end 12 sådanne cyster,” fortæller klinisk diætist Cæcilie Gamsgaard Seidel fra privathospitalet Aleris-Hamlet i Søborg.

Ved PCOS øges kroppens produktion af flere hormoner – herunder af insulin, som også i høj grad kan påvirkes gennem kostindtaget. PCOS forårsager insulinresistens, hvorved kroppens celler reagerer anderledes på insulin, og det bliver sværere for dem at optage sukker. Kroppen kompenserer for dette ved at producere endnu mere insulin.

Ifølge Cæcilie Gamsgaard Seidel kan PCOS afhjælpes ved at regulere indtaget af kulhydrater.

Som PCOS-ramt bør man derfor som udgangspunkt indtage færre kulhydrater end gennemsnittet, mens man med fordel kan indtage mere protein, råder diætisten, der også understreger vigtigheden af at vælge fedtstoffer med omhu, så der indtages flere flerumættede fedtstoffer som omega 3, der blandt andet sænker kolesterolniveauet i blodet. Derudover er det sandsynligt, at omega 3 har en positiv indvirkning på at sænke niveauet af mandlige kønshormoner (androgener) og dermed forbedrer hormonbalancen, mener diætisten, der opsøges af flere og flere kvinder med PCOS-symptomer.

Kilde: www.aleris-hamlet.dk

Få let motion ind i din hverdag Videnskabelige studier viser, at det er bedre at have en aktiv livsstil og være let overvægtig end at have en inaktiv livsstil og være normalvægtig. Men at være fysisk aktiv er ikke nødvendigvis det samme som gå til holdsport eller løbe maraton. Der er mange andre muligheder.

Den officielle anbefaling for personer over 18 år er at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen - minimum 10 minutter af gangen.

De 30 minutters fysisk aktivitet er alle former for fysisk aktivitet, hvor man bliver forpustet og allerhelst får pulsen op og et åndedræt så tungt, at man kun er i stand til at sige helt korte sætninger.

En måde at få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen er at gå længere ture i hurtigt tempo. Gåture er en aktivitet, hvor pulsen og vejrtrækningen øges, men hvor man stadig kan føre en samtale imens. Energiforbruget ved gang kan imidlertid øges ved at sætte tempoet op, gå på trapper eller bakker, eller ved at bruge armene, mens man går. Gåture vil typisk ikke forbedre konditionen mærkbart, men de bidrager til et øget energiforbrug, hvilket er en fordel i forhold til vægttab.

En anden mulighed er at skrue tempoet op, når man cykler, da energiforbruget ved cykling er meget afhængigt af tempoet. Cykling i roligt tempo vil ofte kunne klassificeres som moderat fysisk aktivitet, men ved at øge tempoet, kan man få puls og vejrtrækning så højt op, at der er tale om fysisk aktivitet af høj intensitet, hvor man kun kan tale i korte sætninger.

Kilde: www.altomkost.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Alle brikker er i spil BMI Brikken er et nystartet netværk for tidligere og nuværende overvægtige. ”Vi arbejder ud fra det princip, at et puslespil kun kan samles, hvis alle brikker er til stede. Så hvis du som tidligere eller nuværende overvægtig skal blive ”et helt menneske”, så mener vi, at det er nødvendigt, at have flere brikker i spil,” siger Kristian Jakobsen, der fik idéen til netværkets navn.

Netværket for tidligere og nuværende overvægtige har derudover netop indgået partnerskabsaftale med Cambridge Danmark A/S. ”Vi har valgt at indgå i dette langsigtede samarbejde, fordi Cambridge Vægtplan også har flere brikker i spil – deres produkter hives ikke ned fra hylden i supermarkedet, men skal købes via konsulenter, hvor man får råd, vejledning og ikke mindst opfølgning i forhold til en vægtplan”, siger Kristian Jakobsen, der i øvrigt tidligere selv har haft en kampvægt på over 150 kilo. ”Ligesom BMI Brikken, ønsker Cambridge Vægtplan også at støtte i tykt og tyndt – derfor har vi sagt ja tak til partnerskabsaftalen.”

Efter 16 års fravær fra Danmark er Cambridgekuren tilbage, nu som Cambridge Vægtplan. ”Det er jo en livslang plan, man laver med sig selv – og altså ikke blot endnu en slankekur, man går på, når man vælger Cambridge Vægtplan,” siger Rikke Frederiksen, daglig leder hos Cambridge Danmark og uddannet cand. scient. i Human Ernæring.

Kilde: www.bmibrikken.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: PR-foto, BMI Brikken.

fortsat fra side 18

Annonce

KOL-patient blev fri for hosteanfald og medicin I årevis døjede Jonna Nielsen fra Kolding med kraftige hosteanfald forårsaget af rygerlunger. Nu er hun imidlertid - efter seks måneders brug af danskproduceret luftrenser - blevet hostefri og kan undvære inhalationsmedicin.

Jonna Nielsen har røget det meste af livet – og gør det fortsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Den 48-årige alenemor fra Kolding vil stadig gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient. De kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter er nemlig gradvis forsvundet i løbet af et halvt års tid. Vendepunktet blev et besøg hos frisøren.

– Hun har en luftrenser stående, som forhindrer de skrappe hårprodukter i at skabe et dårligt indeklima i salonen. Ifølge hende havde samme maskine hjulpet andre af med vejrtrækningsproblemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og hun mente, at luftrenseren også kunne hjælpe mig, siger Jonna Nielsen, der dog fra starten var skeptisk. – Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte, beretter koldingenseren, der ikke desto mindre valgte at anskaffe to luftrensere af typen Jimco MAC 500, der er på størrelse med en skotøjsæske. – Det var først og fremmest i håb om, at de ville gøre en forskel for mine børn, der blev udsat for dårligt indeklima pga. passiv rygning og skimmelsvamp i hjemmet.

Det gjorde udslaget, at forhandleren gav mig mulighed for at få en luftrenser uforbindende på prøve i 14 dage.

Aldrig mere hosteanfald derhjemme Efter at have anskaffet luftrenserne kunne Jonna Nielsen hurtigt mærke en bedring. – Indeklimaet blev mærkbart bedre. Hosteanfaldene aftog i styrke, og de afledte muskelsmerter fortog sig. Alt i alt følte jeg mig langt bedre tilpas og fik mere overskud i hverdagen. I løbet af et halvt års tid ophørte hosteanfaldene helt, og det var ikke længere nødvendigt at bruge inhalationsmedicin. Til daglig mærker jeg ikke længere noget til, at jeg har KOL, fortæller koldingenseren, der er i dag

er fuldstændig medicinfri - bortset fra, når hun er væk hjemmefra i længere tid. Når jeg er væk i flere dage, er det stadig nødvendigt at bruge inhalator. Jeg bliver Jonna Nielsen tung i hovedet og hoster, men slet ikke så voldsomt som tidligere. Problemet kan løses ved at medbringe en af luftrenserne.

Dræber mikroorganismer og forbedrer indeklimaet Jonna Nielsen glæder sig også over, at luftrenserne har forbedret indeklimaet og reduceret røggenerne. – Luften føles mere ren og frisk, og vi mærker ikke længere en kraftig røglugt, når vi træder ind i huset eller snuser til vores tøj. Ikkerygere, der kommer på besøg, kan heller ikke lugte, at her ryges.

Allermest vigtigt er det, at børnene ikke generes af røgen på samme måde som tidligere, siger hun.

Ifølge Kirsten Larsen fra AIR-TECH, som forhandler luftrenserne, eliminerer de bl.a. bakterier, skimmel og pollen og forebygger således også smitte med eksempelvis influenza. – Teknologien, som er patenteret af danske Jimco, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes af mange tusinde private, virksomheder og institutioner over hele verden. Ud over af personer med KOL, vejrtrækningsproblemer, astma og allergi benyttes de bl.a. til at fjerne lugtgener fra mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre, oplyser hun.

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500 • Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL • Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning • Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

Ring til Kirsten på telefon 4051 9933 og hør nærmere !

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

22

Nyt fra forskningens verden Hiv-inficerede celler kan måske rammes Når hiv-virus trænger ind i kroppen, går der ganske kort tid, før hiv-virus lader sig indkapsle i nogle af kroppens celler, hvor virus går i dvale. Der findes ingen behandling, der kan fjerne hivvirus fra cellerne igen, men nu har en forskergruppe på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet fundet et stof, der kan aktivere hiv-virus.

Når hiv-virus aktiveres, bliver de celler, som hiv-virus har gemt sig i, synlige og sårbare overfor kroppens immunforsvar.

Derfor har Det Strategiske Forskningsråds programkomite for individ, sygdom og samfund bevilget 12.112.286 kr. over tre år til, at forskergruppen i Aarhus kan starte de første forsøg med en egentlig behandling mod hiv.

HIV infektion behandles i dag med en kombination af lægemidler, som blokerer virusaktivitet, men som ikke kan fjerne infektionen. En ny gruppe af lægemidler, histone deacetylase (HDAC) inhibitorer, som aktuelt udvikles til behandling af leukæmi, har tiltrukket sig stor opmærksomhed i forskerkredse, fordi de har en evne til at demaskere de hiv-inficerede celler, der ikke rammes af den normale hiv-behandling.

HDAC-inhibitoren Panobinostat har særligt interessante egenskaber til at synliggøre hiv-inficerede celler. Hvis stoffet har samme effekt i patienter, er det sandsynligt, at det kan hjælpe immunforsvaret med at finde og dræbe de celler, som skjuler hiv.

Forskningsprojektet udføres i samarbejde med specialister i Melbourne, Boston og Colorado samt Novartis Healthcare, men udgår fra og udføres på Aarhus Universitetshospital.

Kilde: Aarhus Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo:

Overset grusomt kolesterol giver hjertesygdom Kolesterol bliver opdelt i ’det gode’ HDL kolesterol, ’det onde’ LDL kolesterol og ’det grusomme’ kolesterol. Det er sidstnævnte, også kaldet ’restpartikel kolesterol’, der er den helt store skurk. ”LDL-kolesterol eller ’det onde kolesterol’ er naturligvis slemt, men vores nye undersøgelse viser, at det grusomme kolesterol er en direkte årsag til åreforkalkning og heraf følgende iskæmisk hjertesygdom og tidlig død. Ved at undersøge 73.000 personer fandt vi, at en stigning i grusomt kolesterol tredobler risikoen for iskæmisk hjertesygdom, hvor hjertet mangler ilt pga. af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer,” siger professor Børge Nordestgaard, der er overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. ”Med den nye viden håber jeg, vi kan blive skarpere på at sætte ind med forebyggende behandling, idet mere end hver femte dansker har forhøjet grusomt kolesterol. Desuden håber vi, at lægemiddelindustrien vil udvikle nye lægemidler specielt rettet mod forhøjet grusomt kolesterol.”

Det er, når det almindelige fedt - kaldet triglycerid - er forhøjet i blodet, at det grusomme kolesterol er forhøjet. Den vigtigste årsag til forhøjet grusomt kolesterol er overvægt og fedme. Personer med forhøjet grusomt kolesterol bør derfor rådes til at tabe i vægt, men lægemidler som statiner og fibrater kan også sænke grusomt kolesterol i blodet.

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Forskere har forebygget type 1-diabetes hos mus Svenske forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm har med succes forebygget udvikling af type 1-diabetes hos forsøgsmus, som er genetisk disponerede for at udvikle sygdommen. Årsagerne til type 1-diabetes kendes ikke i detaljer, men man ved, at celletypen makrofager, som tilhører immunsystemet, spiller en afgørende rolle i nedbrydningen af betacellerne, der producerer insulin. Man ved også, at netop makrofager har potentiale til at virke lige modsat: De kan altså også beskytte mod nedbrydningen af betaceller, hvis de får de rigtige signaler fra de såkaldte signalmolekyler.

Forskernes mål var derfor at finde frem til, hvilke signalmolekyler der giver besked til makrofagerne om at virke beskyttende på betacellerne. De testede en række forskellige signalmolekyler i laboratoriet og afprøvede dem bagefter på mus. Musene blev inddelt i tre grupper. Kun 25 procent af musene i den gruppe, som fik de specielt behandlede makrofager, udviklede diabetes inden for tre måneder, hvorimod 83 procent i de to øvrige grupper fik type 1-diabetes.

Musene fik indsprøjtet makrofagcellerne på et tidspunkt, hvor nedbrydningen af betacellerne allerede var tydelig. Det er en vigtig pointe, idet de fleste typisk først får diagnosticeret type 1-diabetes på et sent stadie, hvor de har mistet en stor del af deres insulinproducerende celler.

Kilde: Diabetesforeningen.

Foto: Scandinavian Stock Photo:

Foto: Scandinavian Stock Photo:

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo:

23

Hver fjerde gravide mangler D-vitamin Ny forskning viser, at mere end hver fjerde gravide kvinde i Odense har for lavt niveau af D-vitamin. Dette kan D-vitamin-forskergruppen under Odense Børnekohorte konstatere i en netop udgivet artikel i det engelske lægetidsskrift Clinical Endocrinology.

Gruppen, der har base på H.C. Andersen Børnehospital, OUH Odense Universitetshospital, har undersøgt indholdet af Dvitamin i blodet i den tidlige graviditet. ”Det er foruroligende, at så mange kvinder - trods Sundhedsstyrelsens anbefaling af D-vitamintilskud til alle gravide - har et D-vitamin niveau under den mest accepterede grænse,” udtaler læge, ph.d. studerende på Syddansk Universitet Louise Bjørkholt Andersen, som har foretaget studiet. Hver fjerde gravide mangler D-vitamin.

Særligt vigtigt fandt vi, at D-vitamin niveauet var lavere hos flergangs-gravide og hos gravide, der ikke beskrev sig selv som solbrændte. Dette er ikke påvist før, siger hun.

Endvidere fandt forskergruppen, der ledes af overlæge, Ph.D. Henrik Thybo Christesen, en række andre velkendte risikofaktorer for lavt D-vitamin som graviditet i vinterhalvåret, overvægt og tobaksrygning. Overvægtige har mindre D-vitamin i blodet, fordi D-vitaminet deponeres i fedtvævet. Sammenhængen med tobak er derimod sværere at forklare.

Henrik Thybo Christesen mener, at videre forskning er særdeles vigtig. ”D-vitamin har betydning for barnets vækst, både før og efter fødslen, og muligvis også for sygdomme i graviditeten og den senere barnealder,” udtaler han.

Kilde: Odense Universitetshospital.

RASK-87x130-2013

Perflourerede stoffer og nedsat sædkvalitet Ny forskning dokumenterer for første gang, at hvis gravide udsættes for særlige perfluorerede stoffer under graviditeten, kan det påvirke drengefostres senere sædkvalitet og kønshormonniveauer. Perfluorerede stoffer er fedt- og vandafvisende og findes i fx fødevareemballage og tekstilimprægneringsmidler.

I undersøgelsen har forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med flere nationale og internationale forskningsgrupper undersøgt sædprøver og blodprøver fra 169 unge danske mænd (19-21 år), hvis mødre indgik i en undersøgelse i 1988-89, da de var gravide. ”Vores undersøgelse viser, at der var signifikant lavere sædkoncentration og total mængde sædceller samt højere niveauer af kønshormonerne luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH) med stigende udsættelse for PFOA i fostertilstanden,” siger Anne Vested, cand. scient ved Dansk Ramazzini Center, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. ”Det er vigtigt at få identificeret stoffer som PFOA, der kan være potentielt skadelige for vores fertilitet. For det betyder, at vi blandt andet kan få en bedre forståelse af de bagvedliggende årsager til nedsat sædkvalitet og blive bedre til at rådgive omkring, hvordan vi undgår eksponering for skadelige stoffer,” siger hun.

Kilde: Aarhus Universitetshospital.

28/01/13

9:5013

Side 1

MEDARBEJDERE TIL

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE SOS VIKAR har de professionelle og omsorgsfulde medarbejdere til hele sundhedssektoren.

Vil DU være vikar, så ring til SOS VIKAR på 5577 8208 eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

www.sosvikar.dk SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdet, og er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

sos@sosvikar.dk Telf. 5577 8208

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

Forskere opdager hemmelighed bag kræftsvulster Forskere fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet har fundet et stof, der blokerer for det protein, som er en forudsætning for nogle kræftsvulsters vækst. De nye resultater, som netop er publiceret i tidskriftet Chemistry and Biology, kan vise sig at få en betydning i behandlingen af visse kræfttyper.

Det drejer sig om det såkaldte BLM-protein, som er kendt for at spille en vigtig stabiliserende rolle i forbindelse med celledeling, hvor det medvirker til at forhindre udvikling af kræft. Men visse typer af kræftsvulster har dog også brug for BLM-proteinet for at vokse, fx ondartede kræftsvulster, som forekommer i knoglevæv.

Forskerne har nu for første gang været i stand til at slukke for BLM-funktionen i celler ved hjælp af en hæmmer kaldet ML216. Denne hæmmer forhindrer specifikt celler, der er afhængige af BLM-funktionen i at dele sig, og går dermed uden om celler, der ikke indeholder BLM-proteinet. Det betyder helt forenklet, at man kan sætte ind mod BLMproteinet de steder, hvor det hjælper kræftsvulster til at vokse.

Professor Ian D. Hickson, som har stået i spidsen for forskningen ser gode muligheder i de nye resultater: ”Kræftsvulster som sarkomer, og især osteosarkomer, er berygtede for være at vanskelige at behandle. Men fundet af den forbindelse, der blokerer for BLM-proteinet, har potentialet til at føre til en behandling, som kan standse disse kræftsvulsters vækst.”

Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer www.sabnyt.dk eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045 se behandlerliste på:

Foto: Scandinavian Stock Photo:

24

Kolesterol-medicin påvirker energidannelsen i musklerne Op til 75 procent af de patienter, som benytter såkaldte statiner til behandling af forhøjet kolesterol, lider af muskelsmerter. Forskere på Københavns Universitets Center for Sund Aldring har nu beskrevet en mulig mekanisme bag den uheldige bivirkning. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of American College of Cardiology.

Statiner er de mest potente LDL-kolesterolsænkende midler på markedet. 600.000 danskere med forhøjet kolesterol bliver i øjeblikket behandlet dagligt med statiner. ”En kendt bivirkning ved behandling med statinpræparater er muskelsmerter. Op mod 75 procent af de fysisk aktive patienter, der er i behandling mod forhøjet kolesterol, oplever smerterne. Det kan afholde mange mennesker fra at indtage medicinen, hvilket er problematisk for patienter med flere risikofaktorer end forhøjet kolesterol, når det gælder hjertesygdom. Men også for patienter der tidligere har haft problemer med hjertet,” siger professor Flemming Dela fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og fortsætter: Forskerne har desuden konstateret, at det centrale protein (Q10) er nedsat i de undersøgte patienter i statin-behandling. Det nedsatte protein og den lavere energidannelse i musklerne kan være den biologiske baggrund for de muskelsmerter, som er stærkt generende for mange patienter.

Kilde: Center for sund aldring, Københavns Universitet.

KILDEHØJ

Videns- og behandlingscenter for spiseforstyrrelser Speciale i Madmisbrug - Binge Eating Disorders (BED) og Bulimi KILDEHØJ er det første danske privathospital, der har specialiseret sig i at behandle spiseforstyrrelser.

Kildehøj har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens speciale­ godkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser.

Ud over anoreksibehandling har Kildehøj speciel kompetence vedrørende misbrugs­ relaterede spiseforstyrrelser som bulimi og overspisning (BED).

Kildehøjs specialekompetence inddrages i en målrettet, biopsyko­social integreret behandlingsmodel, hvor patienten er i centrum.

I alle behandlinger er der indlagt effektmål, så Kildehøj kontinuerlig kan dokumentere og evaluere behandlingerne.

Madmisbrugs­relaterede lidelser er ved at blive en af det 21. århundredes mest alvor­ lige og mest oversete livsstilssygdomme.

Kildehøj tilbyder: • Intensiv ambulant behandling • Dagbehandling • Supervision og undervisning til social- og sundhedsvæsenet For yderligere information kontakt administrationschef Steen Andersen på telefon 2239 0125.

www.kildehoj.dk

tema

Søvnapnø er farligt for hjernen Nylige undersøgelser har påvist, at ca. 60 % af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, også lider af en forudgående men desværre overset og dermed ubehandlet søvnapnø. Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og konsekvenserne ved ubehandlet søvnapnø er udover risikoen for en blodprop i hjernen alt lige fra depression, træthed, dårlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesvær og nedsat arbejdsevne til forhøjet blodtryk, slagtilfælde og blodpropper i bred forstand.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Australske forskere har opdaget, at virkningerne af søvnapnø på hjernen af en sovende patient er langt værre end hidtil antaget.

Søvnapnø er allerede blevet kædet sammen med dårlig indlæringsevne, forringelse af livskvaliteten, slagtilfælde og for tidlig død, men den seneste forskning fra University of New South Wales (UNSW) har afsløret, at snorken og søvnapnø kan påvirke hjernens funktion langt mere end hidtil antaget.

Om søvnapnø Vejrtrækningspauser (apnø) under søvn kan skyldes problemer med styring af vejrtrækningen eller tillukning af luftvejen under søvn. Af disse er obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) den hyppigste. Obstruktiv betyder, at luftvejen lukkes til under søvn. Obstruktiv søvnapnø syndrom (OSAS) er en sygdom, der skyldes, at den øvre luftvej falder helt eller delvis sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen.

Under fortsat søvn tillukkes luftvejen igen, og ny apnø opstår.

Kilde: Dansk Center for Søvnmedicin.

Undersøgelsen analyserede effekten af søvnapnø på hjernen, mens patienten sov, og konstaterede, at de, der lider af snorken og obstruktiv søvnapnø oplever tilsvarende ændringer i hjernens biokemi som folk, der har haft et alvorligt slagtilfælde, eller som er døende.

Professor Caroline Rae, der ledede undersøgelsen, siger: ”Før i tiden mente man, at snorken absolut ingen akutte effekter havde på hjernens funktion, men det er ikke sandt.”

Manglende ilt til hjernen Professor Rae og hendes forskere brugte magnetisk resonans til at studere hjernen hos 13 mænd med svær, ubehandlet obstruktiv søvnapnø, og de fandt ud af, at selv en moderat grad af manglende iltmætning i løbet af patienternes søvn, har væsentlig indvirkning på hjernen.

Søvnapnø er udledt af det græske ord apnø, som betyder ’ingen vind’. Og det er da også den lidt maleriske virkelighed bag søvnapnø, fordi lidelsen specielt viser sig som påvirkning af vejrtrækningen under søvn. Vejrtrækningen standser simpelthen i korte sekvenser på fra 10 og op til 60 sekunder. Pauserne i vejrtrækningen bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen og man derfor vågner kortvarigt Selvom søvnapnø ses i alle aldre, optræder den hyppigst blandt midaldrende og ældre personer. Samtidig er søvnapnø hyppigst hos mænd. Man regner med, at ca. fire procent af alle mænd i alderen 30–79 år har søvnapnø. Og problemet er størst hos overvægtige og hyppigst forekommende i alderen 50–60 år.

Mekanisk hjælp Den eneste behandling af søvnapnø, der med sikkerhed virker, er C-PAP (Continuous Positive Airway Pressure), der virker ved at

Foto: Scandinavian Stock Photo:

26

Søvnapnø viser sig som påvirkning af vejrtrækningen under søvn.

Vejrtrækningen standser simpelthen i korte sekvenser på fra 10 og op til 60 sekunder og bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt ilt til hjernen, så man vågner kortvarigt. Mange med søvnapnø oplever, at de er dødtrætte om dagen.

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo:

27

Tidligere mente man, at snorken absolut ingen akutte effekter havde på hjernens funktion, men det er ikke sandt, for selv en moderat grad af manglende iltmætning i løbet af patienternes søvn, har væsentlig indvirkning på hjernen.

give personen et supplerende konstant positivt luftvejstryk. Dette gøres mekanisk gennem natlig anvendelse af en tætsluttende ansigtsmaske, der via en luftslange er koblet til en lille luftblæser.

Herved blæses luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk, som holder luftvejene åbne. Åndedrættet og iltforsyningen bliver normaliseret, og så kan man opretholde en uforstyrret søvn samtidig med at snorkelyde og vejrtrækningspauser ophører. Hvis behandlingen gennemføres hver nat, forsvinder trætheden om dagen og energien vender tilbage.

Prognosen for overlevelse med CPAP-behandling er høj, og der er ofte mulighed for fuld restitution, hvis sygdommen blot opdages og tages alvorligt i tide. Hvis patienten derimod er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmangelen (hypoksi) have påført hjernen en større eller mindre permanent skade, der medfører en kronisk tilstand med svigtende indlæringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse.

Søvnapnø er arveligt Forskningen har for længst fastslået, at søvnapnø skyldes genetiske og derfor ofte arvelige faktorer, og at den forekommer hos to procent af alle kvinder og fire procent af alle mænd. Disse gener optræder ofte i flere tilfælde i nogle familier og de disponerer for udvikling af tilstanden, der typisk får en livstruende karakter omkring 40-50 års alderen, uanset om patienten er overvægtig eller ej. Hos patienter, der er ekstremt overvægtige, kan selve

kropsvægten dog undertiden være årsag til sygdommen, og her kan der i enkelte tilfælde ske en bedring i tilstanden, hvis der opnås en vægtreduktion.

Søvnapnø øger risikoen for diabetes Sidste år afsluttede professor overlæge Lise Tarnow fra Steno Diabetes Center et studie af sammenhængen mellem type 2-diabetes og søvnapnø. Det fik alarmklokkerne til at ringe hos forskeren. Hendes studie af forekomst af søvnapnø hos patienter

Sov godt Sov godt Sov …begge to ! g …begge to ! …begge Snoreeze halsspraySov

godt …begge toog!mindsker Snoreeze smører vævet bagerst i halsen Snoreeze halsspray Snoreeze halsspray

derved de vibrationer der fører til snorken. Nem at Snoreeze smører vævet bagerst i halsen o smører vævet bagerst i halsen og mindsker brugeSnoreeze og med en forfriskende mint smag. derved de vibrationer der fører til snorken derved de vibrationer der fører til snorken. Nem at Effekt i op til 8 timer bruge og med en forfriskende mint smag bruge og med en forfriskende mint smag.

Snoreeze halsspray Klinisk dokumenteretEffekt i op til 8 timer Eff ekt smører i op til 8 timer Snoreeze vævet bagerst Snoreeze smører vævet bagerst ii halsen halsen og og mindsker mindsker derved de de vibrationer vibrationer der der fører til til snorken. snorken.

Nem at at fører Nem Klinisk dokumenteret Virkerderved mod selv den højeste snorken bruge og og med med en forfriskende forfriskende mint mint smag. smag. bruge en Klinisk dokumenteret Eff til Effekt ekt ii op til 8 8 timer timerVirker mod selv den højeste snorken Fremstillet afopnaturlige ingredienser Virker selv den højeste snorken Kliniskmod dokumenteret Klinisk dokumenteret

Hvad skyldes søvnapnø? Årsagerne til søvnapnø er betinget af årsager som: • Overvægt.

• Lokaliserede forandringer i den øvre luftvej såsom forstørFremstillet af naturlige ingredienser Virker mod mod selv selv den den højeste højeste snorken snorken Virker Fremstillet af naturlige ingredienser rede mandler og polypper (især hos børn).

Fremstillet af naturlige Fremstillet af naturlige ingredienser ingredienser • Forsnævringer i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc. købes i Matas og på www.vitaflo.dk • Sygdomme i hjernen (fx slagtilfælde, ved skader i Kan rygmarven Kan købes købes Matas og på på www.vitafl www.vitafl o.dk Kan købes i Matas og påo.dk www.vitaflo.dk Kan ii Matas og eller sygdomme i muskler som fx muskelsvind).

Kan købes i Matas og på www.vitafl o.dk • Nedsat stofskifte (myxødem) eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.

Vitaflo Scandinavia AB Tlf.: +45 48 22 18 38 • Alkohol og sovemedicin kan forværre obstruktiv (tilstoppet) Vitaflo Scandinavia AB E-mail:infodk@vitaflo.net Tlf.: +45 48 22 18 38 søvnapnø. www.vitaflo.net E-mail:infodk@vitaflo.net Vitaflo Scandinavia AB www.vitaflo.net • Dårligt hjerte (dårlig pumpeevne).

Tlf.: +45 48 22 18 38 E-mail:infodk@vitaflo.net Kilde: Dansk Center for Søvnmedicin. www.vitaflo.net Vitafl Vitafloo Scandinavia Scandinavia AB AB Tlf.: 38 Tlf.: +45 +45 48 48 22 22 18 18 38 E-mail:infodk@vitaflo.net o.net E-mail:infodk@vitafl www.vitafl www.vitaflo.net o.net

tema

28

CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (kontinuerligt overtryk i luftvejen). Det er et apparat, som laver luft med højt tryk, hvilket gør det lettere for personer med visse luftvejssygdomme, f.eks. søvnapnøsyndrom, at trække vejret.

Lider du af søvnbesvær fordi ...

• din partner snorker • det larmer fra gaden • din nabo spiller højt • eller andre støjende elementer

... så har vi løsningen på dit problem Hos audiovox fremstiller vi individuelle sove-propper og høreværn, som støbes efter dine øregange i blødt materiale og som derfor er behagelige at have på og dæmper effektivt.

Ring på 39 40 10 50 og bestil tid til en afstøbning og om 14 dage kan du roligt sove videre. ... vi høres ved

Ndr. Frihavnsgade 49 · 2100 Kbh. Ø

www.audiovox-lab.dk

med type 2-diabetes viste nemlig, at godt en tredjedel af dem også led af obstruktiv søvnapnø.

Undervejs i studiet sagde Lise Tarnow sidste år til RASK Magasinet: ”Flere undersøgelser har allerede vist en betydelig øget risiko for hjertekarsygdomme ved søvnapnø, som dermed ligger på linje med forhøjet blodtryk, rygning og – diabetes. Så det siger sig selv, at kombinationen søvnapnø/diabetes må vække bekymring.”

Da Lise Tarnow startede studiet i august 2010, var hendes inspiration hentet hos en sygeplejerske, Margrethe Larsen, der pegede på det faktum, at et fællestræk for mange af Steno Centrets diabetespatienter var, at de klagede over træthed og uoplagthed. Sygeplejersken pegede på muligheden af en sammenhæng mellem dårlig søvn – altså søvnapnø - og diabetes.

I Stenos studie deltog herefter 180 personer med type 2 diabetes, som blev bedt om at udfylde et spørgeskema om søvn.

Alle med tegn på søvnapnø fik et let betjeneligt apparat med hjem og sove med.

Apparatet kan måle vejrtrækningspauser under søvn, og 34 procent af de 180 viste sig altså at lide af obstruktiv søvnapnø.

Disse patienter fik den gængse behandling, hvor de sov med en C-PAP-maske.

Lise Tarnow sagde også: ”Inden for kort tid forventer vi at kunne gå i gang med at undersøge 50 type 2-diabetes patienter med søvnapnø for at få svar på de mange spørgsmål. Og når vi har gjort det, vil vi så tage stilling til, om vi skal anbefale en screening af alle type 2-diabetikere for søvnapnø.”

En mangedoblet risiko I dag siger Lise Tarnow: ”Sammenholdes forekomsten af type 2-diabetes med, hvor mange der samtidig lider af søvnapnø, kommer resultaterne som en ubehagelig overraskelse.”

Hun kan samtidig fortælle, at hvis resultaterne fra undersøgelsen overføres til hele landet, svarer det til, at ca. 85.000 patienter med type 2-diabetes også lider af søvnapnø: ”Type 2-diabetes og søvnapnø mangedobler hver især risikoen for hjertekar-sygdom, og tilsammen udgør de to sygdomme en markant øget risiko for hjertedød. Flere undersøgelser har peget på en markant forhøjet hjertekar-risiko ved søvnapnø. Risikoen for alvorlig hjertekrampe eller blodprop i hjertet er op til fem gange højere end for personer, der ikke lider af søvnapnø. Søvnapnø er på linje med diabetes, forhøjet blodtryk og rygning en selvstændig risikofaktor for at få en blodprop i hjertet.”

Livskvaliteten er på spil Lise Tarnow mener, at undersøgelsens resultater gør det bydende nødvendigt at undersøge patienterne nøjere - og eventuelt også ligefrem anbefale en egentlig screening for søvnapnø blandt alle med diagnosticeret type 2-diabetes.

Professor Poul Jennum, der er leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, som hvert år behandler patienter fra hele landet, siger: ”Tidligere studier har vist, at disse sygdomme i høj grad påvirker folks livskvalitet. De er oftere end andre i kontakt med sundhedsvæsnet, de bruger mere medicin, er oftere arbejdsløse og har lavere gennemsnitsindkomst end raske. Jo alvorligere lidelserne er, jo højere bliver de socioøkonomiske omkostninger”

Søvnapnø kan give diabetikere lyst til slik og kager Anthony Cannon er en af tre forskere, som i sommer præsenterede foreløbige fund fra et studie på konferencen Sleep 2012 i Boston, USA. Resultaterne viser, at folk med diabetes har en øget risiko for obstruktiv søvnapnø.

Samtidig rapporterer de også om en kobling mellem søvnsygdomme og en øget trang til at spise let omsættelige kulhydrater – som i for eksempel kager og slik. Et ukontrolleret indtag af kulhydrater kan skade en diabetessyg persons krop, minder forskerne om.

En anden forsker Mahmood Siddique gør opmærksom på, at tidligere forskning har vist, at søvnmangel kan føre til hormonændringer, som regulerer både appetit og sultfølelse. ”Sådanne ændringer kan føre til en væsentlig trang efter produkter med hurtige kulhydrater som kager, slik, brød, ris og kartofler,” siger han.

PURE JUICE FÅS I 4 VARIANTER: 0,25 L OG 1 L

ED H Y N

!

WWW.HARBOE.COM

30

Prisen på medicin i Danmark blandt Europas laveste Langt det meste af den medicin danske patienter får på apoteket, er såkaldte generiske lægemidler, dvs. kopimedicin. Forklaringen er, at danske apoteker skal tilbyde patienterne den billigste variant af en given medicin. Det betyder ifølge en norsk analyse fra Oslo Economics, at danske medicinbrugere slipper langt billigere end nordmænd og svenskere. Nordmændene betaler således 86 % mere end danskerne og svenskerne betaler 12 % mere.

Når en medicinalvirksomhed bruger mange år og enorme resurser på at udvikle ny medicin, har den samtidigt ret til at udtage patent på medicinen i 20 år. Dermed har den mulighed for at tjene investeringen hjem igen. Men når patentet er udløbet, kan andre lægemiddelvirksomheder producere generika, dvs. kopier af den oprindelige medicin og til en helt anden pris.

Gruppen af ens lægemidler kaldes også substitutionsgruppen.

Det betyder, at disse lægemidler kan erstatte hinanden. Det er dog en forudsætning at de har samme virksomme stof i samme mængde, bruges på samme måde, fx tabletter eller kapsler, der indtages gennem munden og har omtrent samme pakningsstørrelse.

Da apoteket som udgangspunkt skal tilbyde patienterne det billigste præparat i substitutionsgruppen, betyder det, at man kan få tilbudt et præparat med et andet navn end det, der står på recepten, men med samme indholdsstof og virkning.

Den danske model giver tryghed Ifølge analysechef i Danmarks Apotekerforening, Per Nielsen, er forklaringen på de lave danske priser den særlige danske model.

Hver 14. dag bliver al kopimedicin sendt i licitation, og eftersom de danske apoteker skal tilbyde borgerne den billigste variant, er det særdeles attraktivt for producenterne af medicin at konkurrere om at være billigst. ”Analysen bekræfter vores egne analyser, der også viser, at de danske priser er lavest i Skandinavien og i øvrigt også blandt de laveste i Europa. Det viser, at reguleringen af apotekssektoren, også på dette område, er meget effektiv og kommer medicinbrugerne til gode.”

Per Nielsen fortæller, at prisforskellen ikke blot er resultatet af et tilfældigt øjebliksbillede, og han forventer, at tendensen fortsætter. Priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket, bliver nemlig fortsat lavere og lavere: ”Priserne på apoteksforbeholdte lægemidler faldt i første halvår af 2012 med syv procent sammenlignet med den samme

Foto: Scandinavian Stock Photo:

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kopimedicin er medicin der er lavet af andre medicinalvirksomheder, efter at patentet på medicinen er udløbet. Kopimedicin kan godt adskille sig en smule fra den originale medicin, fx behøver den nye producent ikke at bruge samme fyldmidler eller farver i medicinen, men principielt indeholder de samme mængde og type af det stof, der virker i medicinen. periode i 2011. Siden 2000 er priserne faldet med 42 procent som følge af den skarpe priskonkurrence på kopimedicin og apotekernes substitution til den billigste kopi.”

Priskonkurrence hos leverandører giver meget lave priser Analysen fra Oslo bekræfter således, at det danske prissystem med 14-dages prislicitationer, hvor apotekernes effektive substitution til billigste kopi sammen med patentudløb, bidrager til en meget skarp generisk priskonkurrence hos leverandørerne, der giver meget lave priser i Danmark. Den danske prismodel er således betydeligt mere effektiv end den norske, hvor trinvise prisnedsættelser kombineret med et maksimalprissystem, der skulle øge konkurrencen blandt apotekerne, skal holde priserne nede. Prisfølsomheden er således størst i leverandørleddet, hvor leverandørerne i Danmark konkurrerer om at få stort set hele markedet i en 14-dages periode, sammenlignet med prisfølsomheden i detailleddet.

Foto: Scandinavian Stock Photo:

Apotekerne fastsætter i øvrigt ikke selv udsalgspriserne på den medicin, der kun må sælges på apoteket. Apotekerne køber medicinen hos grossisterne til de faste indkøbspriser, der er angivet på Sundhedsstyrelsens prisportal. Myndighederne bestemmer

Gruppen af ens lægemidler kaldes også substitutionsgruppen. Det betyder, at disse lægemidler kan erstatte hinanden. Det er dog en forudsætning at de har samme virksomme stof i samme mængde, bruges på samme måde, fx tabletter eller kapsler, der indtages gennem munden og har omtrent samme pakningsstørrelse.

Lægen kan bestemme Hvis lægen mener, at man som patient skal have et bestemt fabrikat, skal der stå ”ej S” på recepten. I det tilfælde må apoteket ikke udlevere et andet fabrikat, heller ikke selvom man selv ønsker det.

Hvis lægen derimod ikke har skrevet ”ej S” på recepten, skal apoteket tilbyde det billigste præparat indenfor substitutionsgruppen – altså gruppen af ens præparater. Man har dog mulighed for at fravælge det billigere produkt og kræve præcist det produkt, som lægen har ordineret.

Kilde: www.forbrug.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo:

31

Tal fra Statens Serums Institut bekræfter en norsk analyse om, at det danske prissystem med skarp konkurrence og apotekernes substitution til billigste kopi giver danskerne meget billig medicin. Dermed ligger kopimedicinpriserne i Danmark på et niveau, der er blandt Europas laveste.

udsalgsprisen ved at fastlægge en fast avance, der skal lægges til apotekets indkøbspris.

Liberaliseret håndkøbsmedicin er steget med 23 % Tendensen til lave priser gælder dog ikke alle lægemidler på det danske medicinmarked. I 2001 blev en del håndkøbsmedicin liberaliseret, og det blev muligt for fx Matas og supermarkederne at sælge bl.a. næsespray, nikotintyggegummi og piller mod hovedpine. Prisen på blandt andet de nævnte produkter er steget i perioden.

Tendensen bekræftes af tal for prisudviklingen på medicin for apoteksforbeholdte lægemidler og liberaliserede håndkøbslægemidler for 1. halvår 2012 fra Statens Serum Institut, idet de viser, at priserne på medicin på apotek i gennemsnit er faldet med omkring 7 pct. i forhold til 1. halvår 2011. Samlet set har der siden 2000 været et prisfald på apoteksforbeholdte lægemidler på i gennemsnit 42 pct. Udviklingen er i stærk kontrast til prisudviklingen på liberaliserede håndkøbslægemidler – som er de lægemidler, der også må forhandles uden for apotek. Således er de liberaliserede håndkøbslægemidler i gennemsnit steget med 23 pct.

Priser på generisk medicin i Skandinavien Oslo Economics (OE) har på opdrag af Helse- og omsorgsdepartementet i Norge analyseret priser i perioden september 2010 august 2011 på generisk medicin – det vil sige medicin, der ikke længere er på patent, og hvor konkurrence er indledt. Helse- og omsorgsdepartementet har ønsket at belyse fremførte påstande om, at priserne på lægemidler udsat for generisk konkurrence er højere i Norge end i Sverige og Danmark.

Analysen viser, at de danske priser er lavest, når man sammenligner priser på generiske lægemidler, der findes i både Norge, Sverige og Danmark, og som har samme konkurrencestatus (de er alle i stabil generisk konkurrence) i de tre lande.

Analysen viser også, at priserne i Norge ligger 86 procent over de danske priser, og priserne i Sverige ligger 12 procent over de danske priser.

Analysen fra Oslo understøtter også konklusionerne i en prissammenligning gennemført af det statslige norske tv NRK, som dokumenterede, at priserne på kopimedicin i Danmark i 19 tilfælde ud af 21 er lavere end i Norge. Samlet set viste NRK’s analyse, at norske priser er 3 gange så høje som de danske.

Kilder: www.nrk.no og www.regjeringen.no

Når det således gælder priskonkurrence og substitution, er den danske model en af Europas mest liberale og konkurrenceprægede og giver nogle af de laveste priser i Europa. Tallene fra Statens Serums Institut bekræfter, at det danske prissystem med skarp konkurrence og apotekernes substitution til billigste kopi giver danskerne meget billig medicin. Dermed ligger kopimedicinpriserne i Danmark på et niveau, der er blandt Europas laveste.

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

TANDIMPLANTAT Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med, som du tør le og grine med!

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Stefan Ohlsson

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsætninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP Friisgatan 31 · 21421 Malmö Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627 tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

32

Nyt på disken

Ny effektiv hudplejeserie på apoteket A-Derma er navnet på en ny dermokosmetisk hudplejeserie til kvinder, baseret på en naturlig botanisk ingrediens, nemlig havre. Fundet af et eksklusivt kompleks, Rhealbose®, i havrens spæde kimplanter danner baggrund for den nye serie.

Havrens aktive ingredienser har vist sig at have en dokumenteret gavnlig effekt på tør, irriteret hud og atopisk eksem, idet Rhealbose komplekset beskytter cellemembranerne og fremmer den intercellulære ”cement”, så fugtbalancen i hver enkelt hudcelle opretholdes og huden beskyttes mod dehydrering. Kombineret med andre plantebaserede aktive stoffer, olier og vitaminer opnås en hudpleje med en langvarig fugtgivende effekt og en effektiv beskyttelse mod stresspåvirkninger udefra.

A-Derma Ansigtspleje består af i alt syv produkter – tre renseprodukter og fire ansigtscremer, så den imødekommer de fleste hudtyper.

Blandt renseprodukterne er der en sæbefri øjen- og ansigtsmakeup fjerner, A-Derma Sensifluid Micellar Water, som skånsomt og effektivt

Sukrin Gold – nyt gyldent sukker med forsvindende få kalorier For fire år siden kom Sukrin, det første naturlige sukkeralternativ helt uden kalorier. Nu lanceres en unik og spændende opfølger til dette populære sødemiddel i skikkelse af det nye Sukrin Gold.

Sukrin Gold er et gyldent sukker med en rund og fyldig smag – helt fri for kunstige sødemidler. Det er sammensat af flere naturlige sødestoffer, bl.a. ekstrakt fra Stevia-planten. Den enestående blanding giver en sød smag, der ikke står tilbage for det almindelige brune sukker, som vi alle kender. Og det til trods for, at Sukrin Gold har over 25 gange færre kalorier end ordinært sukker.

Har man fokus på sukker og kulhydrater, men intet ønske om at gå på kompromis med hverken smag eller naturlighed, så er Sukrin Gold det nye alternativ til både sukker og kunstige sødemidler. Det har en lækker gylden farve, forsvindende få kalorier og passer perfekt over bær og havregryn, i grød og yoghurt samt i kaffe, te og desserter. Det er faktisk perfekt alle de steder, hvor man vil have en sød, rund og fyldig smag uden at vælte sig i kalorier.

Derudover har Sukrin Gold den samme sødningsgrad som brunt sukker, indeholder under 1 kcal pr. teske (5 g) og har naturlig oprindelse, ligesom det er naturligt fremstillet.

Sukrin Gold sælges i poser a 500 g til vejl. pris på ca. 79,- kr.

Sukrin Gold fås i helsekostbutikker og webshops, udvalgte Matas-butikker eller på www.sukrin.dk Læs mere på: www.sukrin.dk

fjerner makeup med respekt for hudens naturlige balance.

Der er imidlertid også en nærende renseolie til ansigt og krop, A-Derma Sensifluid Nourishing Cleansing Oil, som med indhold af nærende og blødgørende fedtsyrer hindrer udtørring og beroliger huden samt en blødgørende rensegel til ansigt og krop, A-Derma Sensifluid Ultra-rich Foaming Gel, som er en cremet og skummende rensegel, der er nem at skumme op, fordele på huden og skylle af igen.

Hydralba er navnet på en fugtgivende ansigtscreme, som på grund af indholdet af plantebaseret olie og glycerin mindsker hudens fordampning, virker nærende og forbedrer hudens smidighed. Fugtighedscremen findes i to varianter, nemlig A-Derma Hydralba Light Hydrating Cream til normal/ kombineret, sart hud, og A-Derma Hydralba Rich Hydrating Cream, som er en fugtighedscreme til tør, sart hud.

Nutrialba er derimod nærende pleje, der gør, at hudbarrieren styrkes markant, så den bedre modstår påvirkninger fra vind og vejr.

A-Derma Nutrialba Nourishing Cream Dry Skin er en nærende dag- og natcreme til tør, sart hud, som kompenserer for fugtmangel ved hjælp af Rhealbose® og genopbygger hudbarrieren, mens A-Derma Nutrialba Nourishing Cream Very Dry Skin, er en nærende dag- og natcreme til meget tør, sart hud.

Produkterne er alle mildt parfumerede og uden parabener.

Priserne på alle produkterne ligger i den lave til moderate ende, især når kvaliteten af serien tages med i betragtning.

Læs mere: www.apotekernes.dk

Foto: PR-foto, Sukrin.

Helt naturlig næsespray med æteriske olier Næsens vigtigste opgave er at rense luften, så den kommer ned i lungerne i den renest mulige tilstand. Men med 10.000 daglige liter luft, der skal inhaleres, kommer næsen let på overarbejde, hvis man er forkølet.

Derudover er en tilstoppet eller løbende næse generende, irriterende og ikke særligt selskabeligt. En næsespray kan dog ofte afhjælpe problemet. Nu er der oven i købet kommet en helt naturlig løsning, der er mild og skånsom for næsen.

Sinuforce Næse Spray + menthol fra Bioforce er baseret på æteriske olier, den er derfor sikker i brug i en længere periode på op til 30 dage, også selvom man er gravid eller ammende, og den belaster ikke slimhinderne. Det er nemlig menthol-, pebermynte-, kamille- og eukalyptusolie, der sammen med sorbitol danner grundstammen for Sinuforce næsespray.

Næsesprayen har en hurtig virkning på tilstoppet eller løbende næse og den reducerer den opsvulmede slimhinde i næsen uden at det går udover slimhindens naturlige beskyttende funktion.

Sinuforce Næse Spray + menthol skaber ikke afhængighed og Indeholder ikke konserveringsmidler pga. et patenteret og unikt spraysystem.

Dosering til voksne og børn over 12 år er 1-2 pust i hvert næsebor 3-5 gange dagligt i en periode på op til max. 30 dage.

Sinuforce næsespray + menthol fås i Matas og helsekostbutikker landet over og koster cirka 60 kr. for en 20 ml. sprayflaske.

Læs mere på: www.avogel.dk

Foto: PR-foto, A-Derma.

Foto: PR-foto, A. Vogel.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

33

Banebrydende hudpleje fra USA Amerikanske Innovative Skincare har indenfor det seneste år lanceret den eksklusive cosmeceutical-serie iS Clinical, der først og fremmest forhandles via kosmetologer, som i særlig grad tager sig af anti-age og sart hud med særlige behov.

Innovative Skincare har imidlertid også markeret sig som en pionér indenfor hudplejeprodukter med serien iS by Innovative Skincare, som kan købes direkte via webshoppen på nedenfor nævnte hjemmeside.

Bryan John, som er CEO for firmaet, har været med siden begyndelsen, og han fortalte for nylig i København, at baggrunden for den omfattende viden, der ligger bag hudplejeprodukterne, er en minutiøs egen undersøgelse helt ned på molekyleniveau af mere end 2.000 ingredienser. Den akkumulerede viden om botaniske ingredienser har resulteret i de mange produkter i serien iS Clinical og iS by Innovative Skincare.

Missionen har været og er at udvikle produkter, der virkeligt kan gøre en forskel.

Kvindestemmer – liv og kræft Helle Ploug Hansen, er sygeplejerske med en magister- og ph.d.grad i antropologi. Hun er ansat som professor i humanistisk rehabiliteringsforskning ved Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning. På ferie med sin familie efter en intens arbejdsperiode med sit forskningsprojekt ”Kvinder, kræft og rehabilitering” begyndte hun at høre stemmer. Det var alle de kvinder, hun havde talt med om kræft, der talte.

Hun måtte gøre noget og hun begyndte derfor at skrive stemmerne.

Det er der kommet en helt usædvanlig stærk og dybt gribende bog ud af. Teksterne i bogen tager afsæt i interviews, samtaler og samvær med de kvinder, hun mødte i deres hjem, i et rådgivningscenter og på nogle kurser, de deltog i for at forstå, overkomme og leve med en kræftsygdom.

Alle teksterne går direkte ind, så man forstår og føler – også selv om man ikke selv har gennemlevet at være i kemo – og det er bemærkelsesværdigt flot.

I teksten ”Man kan faktisk dø” kan man læse følgende linjer: ”Der er en underviser, som jeg husker særlig godt. Hun sagde, man skal lære at acceptere døden. At man faktisk kan dø i morgen eller lige om et øjeblik. Det er enormt nemt at sige, vel at mærke når man ikke er livstruende syg.”

Teksterne er i al enkelhed så præcise, at flere ord ville være overflødige. Mest af alt kommer man i tanke om Lola Baidel, der mestrer samme teknik. Men Helle Ploug Hansen er et hak bedre, for hun sætter ord på kræft så elegant, at man har lyst til at læse alle teksterne. Og det er unægtelig en kunst.

Enhver i sundhedssektoren, der har med kræftramte at gøre, vil kunne have gavn af at læse bogen, ja, faktisk burde den være pligtstof.

Læs mere på: www.nytnordiskforlag.dk

Innovative Skincare har i øvrigt en bemærkelsesværdig filantropisk indstilling, der udmønter sig konkret i praksis, idet virksomheden bl.a. er stærkt involveret i amerikanske National Breast Cancer Coalition og har et helt program kaldet iS Cancer Care. Innovative Skincare er således sponsor af produkter og hudpleje til patienter, der er i kemo- eller strålebehandling.

Læs mere på www.issclinical.dk

Få mere og ikke mindst rigtig viden og tab fedtet ”Tab fedtet” er titlen på endnu en bog udkommet i januar, som hjælp til de mange kvinder, der vejer for meget. Men det er ikke blot en bog om at tabe sig. Det er en bog om at få identificeret, hvor fedtet sidder, de mulige årsager til, at man har fedt, hvor det nu engang er, og om hvordan man taber fedtet.

Bogen er ganske enkelt genial, da den evner at fange læseren med viden, dokumentation, gode håndfaste råd og så en påpegning af, at hormoner spiller en stor rolle.

Forfatterne, Birgitte Nymann og Sharyn Dell, forklarer, hvordan det er kroppens hormoner, der - når de er ude af balance på grund af fx livsstil eller spisevaner – giver uønsket fedt på specifikke områder af kroppen. De hjælper med til præcist at finde ud af, hvilken type hormonel ubalance, man har, og viser hvordan man kan genoprette balancen og samtidigt slippe gamle uhensigtsmæssige spisevaner ved at guide gennem et enkelt, 4-fase program.

Gennem hele bogen er der overbevisende cases med før- og efterbilleder af kvinder og mænd, der har fulgt forfatternes kost- og træningsråd.

Birgitte Nymann er Danmarks mest populære forfatter og ekspert med 20 års erfaring inden for træning, kost, sundhed og motivation, mens Sharyn Dell er personlig træner og ejer af træningscentret Shape. Hun har 15 års erfaring og stor succes med at få mænd og kvinder til at opnå effektivt og varigt vægttab.

Hvis du skal investere i en enkelt bog, der skal hjælpe dig med vægttab, er denne et af de bedste bud på markedet.

Læs mere på: www.politikensforlag.dk

Foto: PR-foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-foto, Nyt Nordisk Forlag.

Foto: PR-foto, iS Clinical.

Og det er lykkedes, for alle produkterne har virkelig mærkbar og synlig effekt på huden. De kliniske undersøgelser er da også lavet på slutprodukterne og ikke kun på de enkelte ingredienser, forklarede Bryan Johns, og det gør en stor forskel.

tema

34

Mindst ti forskellige typer diabetes Der findes flere forskellige former for diabetes. Udover type 1-, type 1½- og type 2-diabetes, som man tidligere kaldte gammelmandssukkersyge, findes der også MODY, graviditetsdiabetes og prædiabetes. Her gennemgår RASK Magasinet med hjælp fra Det Nationale Diabetesregister de forskellige former for diabetes.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Type 1-diabetes er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Type 1-diabetikerne udgør ca. 10 pct. af den samlede diabetikergruppe, hvilket svarer til knap 30.000 danskere. Blandt disse er der ca. 3.595 børn og unge, der har type 1-diabetes.

Hver dag får et barn i Danmark således konstateret sygdommen, og desværre tyder forskningen på, at antallet af børn og unge, der rammes, vil stige dramatisk i fremtiden. Det skal sammenholdes med det faktum, at når et barn får konstateret diabetes, ændrer familiens tilværelse sig på flere måder. Både for barnet, forældrene og søskende. Mad, fysisk aktivitet, insulin og blodsukker får pludselig en central rolle i hele familiens hverdag. Og det i sig selv er en stor udfordring.

Type 1½-diabetes (LADA) Type 1½-diabetes rammer typisk voksne og går også under betegnelsen LADA (Latent Autoimmune Diabetes og Adulthood).

Type 1½-diabetikerne udgør ca. 10 pct. af den samlede diabetiker-gruppe – knap 30.000 danskere.

Type 1½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Nedbrydelsen sker dog noget langsommere ved type 1½-diabetes. Sygdommen rammer derfor sjældent personer under 30 år.

Forskerne ved ikke, hvad der udløser type 1½-diabetes.

Sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Har man først udviklet type 1½-diabetes, har man sygdommen resten af livet.

Type 2-diabetes Insulin er et hormon, der produceres af specielle celler i bug-

spytkirtlen. Insulin har stor betydning for kroppens normale energiomsætning, idet insulin sætter kroppens celler i stand til at optage og forbrænde glucose fra blodet. Ved type 2-diabetes, danner kroppen selv insulin, men ikke nok, da der ofte er et øget behov. Den nedsatte insulinvirkning hæmmer sukkeroptagelsen i kroppens fedtvæv og muskler og fører til forhøjet mængde af sukker i blodet.

De klassiske symptomer ved type 2- diabetes er: Skiftende syn, træthed, tørst, hyppig vandladning, lægkramper, øget tendens til infektioner og manglende heling af fodsår.

Sukkersyge medfører øget risiko for, at man udvikler såkaldte sen-diabetiske skader, især på øjne, nyrer og nervebaner.

Desuden kan der udvikles kredsløbsforstyrrelser, hjertesygdom, blodprop i hjertet eller blodprop i hjernen/ hjerneblødning.

Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges.

Type 2-diabetikerne udgør ca. 80 pct. af den samlende gruppe af diabetikere. Det svarer til ca. 245.000 danskere. Ofte tæller man type 1½-diabetes med til type 2-diabetes. Tallet når derved op på 260.000. Dertil regner man med, at næsten ligeså mange går rundt med en uopdaget type 2-diabetes.

Tidligere blev type 2-diabetes kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af type 2-diabetes i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen.

Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med 40 %, hvis én forælder har type 2-diabetes og med 80 %, hvis begge forældre har sygdommen.

Overdødeligheden er i dag ”blot” på 57 % - i 1997 var den på 90 %, hvilket betyder, at diabetikere i dag lever længere med deres sygdom. Der er dog markant kønsforskel. For kvinder med diabetes er overdødeligheden 52 %, mens den for mænd med diabetes er 61 %.

Foto: Scandinavian Stock Photo:

Men der findes yderligere flere forskellige former for diabetes. Udover type 1, type 1½ og type 2-diabetes, findes der også MODY, graviditetsdiabetes og ikke mindst prædiabetes.

Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner, der let fører til overvægt.

Graviditetsdiabetes Graviditetsdiabetes, svangerskabsdiabetes eller gestationel diabetes er en midlertidig sygdom, der, som ordet siger, opstår under graviditet. Ca. 1.800 gravide rammes årligt af graviditetsdiabetes i Danmark. Graviditetsdiabetes skyldes primært overvægt, men dog ikke altid.

Ligesom type 2-diabetes er graviditetsdiabetes karakteriseret ved insulinresistens – dvs. at kroppens insulin ikke virker optimalt. Under en graviditet danner moderkagen hormoner, som bevirker, at insulinbehovet bliver forøget. Normalt vil kroppen reagere ved at forøge produktionen af insulin, men ikke alle kvinder vil være i stand til at producere tilstrækkeligt med insulin og udvikler derfor graviditetsdiabetes.

Eventuelle symptomer på graviditetsdiabetes er da også de samme som for type 2-diabetes – heriblandt hyppig vandladning og tørst. Ofte er der dog ingen symptomer, og derfor bliver alle gravide med øget risiko automatisk screenet. I uge

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo:

35

Tidligere blev type 2-diabetes kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af type 2-diabetes i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen.

14 – 20 screenes gravide, som tidligere har haft graviditetsdiabetes, og i uge 27 – 30 screenes gravide, der er screenet tidligere, men hvor undersøgelsen var normal. Gravide med sukker i urinen bliver screenet, uanset hvornår i graviditeten graviditetsdiabetes opstår.

Man har øget risiko for at få graviditetsdiabetes, hvis man er overvægtig, svarende til et BMI over 27, hvis man har diabetes i familien – her gælder det både type 1 og type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende og egne børn – hvis man har et højt sukkerindhold i urinen, tidligere har haft graviditetsdiabetes eller tidligere har født et barn på over 4,5 kg. Men graviditetsdiabetes opstår altså trods alt kun i ca. 2-3 % af alle graviditeter.

Prædiabetes hos estimeret 750.000 danskere Prædiabetes er forstadiet til type 2-diabetes. Når man har prædiabetes, har man enten forhøjet fasteblodsukker eller forhøjet blodsukkerindhold. Værdierne er for høje til at blive betragtet som normale. De er imidlertid endnu ikke så høje, at en læge kan stille diagnosen type 2-diabetes.

I Danmark er det estimeret, at 750.000 personer har prædiabetes – langt de fleste uden at vide det. Prædiabetes er den eneste form for diabetes, man kan forebygge og kurere.

Man kan dermed undgå at udvikle type 2-diabetes og komme tilbage til normale værdier med livsstilsændringer. Behandlingen af prædiabetes er sund kost og motion samt eventuelt vægttab og rygestop.

30-40 % af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år. Udvikler ens prædiabetes sig til type 2-diabetes, går den ikke væk igen. Type 2-diabetes er således en kronisk sygdom.

Mennesker med prædiabetes har kraftig forhøjet risiko for at udvikle både hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Nogle af følgesygdommene til type 2-diabetes opstår allerede under prædiabetes.

Seks forskellige typer MODY MODY står for ”Maturity-Onset Diabetes of the Young” og bliver typisk diagnosticeret før 25-års alderen.

MODY dækker over en gruppe af diabetesformer, som ikke

er særlig kendte. MODY udgør ca. to pct. af samtlige diabetestyper, men er den mest arvelige form for diabetes. MODY ses ofte i flere generationer og i flere grene af familien. 50 pct. af børnene fra en forælder med MODY vil arve genet og selv udvikle MODY. Ved MODY producerer kroppen ikke nok insulin, men det, der produceres, virker fint – modsat type 2-diabetes – hvor man ofte producerer nok insulin, men hvor insulinet ikke virker optimalt. MODY kræver derfor ikke altid insulin. I de første stadier af MODY viser symptomerne sig langsomt. Ofte opdages det ikke, at diabetestypen i virkeligheden er MODY og man risikerer derfor at få en fejldiagnose som enten type 1- eller type 2-diabetiker.

Derfor er det altid vigtigt at få den korrekte diagnose. I forhold til MODY er det også vigtigt at vide, hvilken MODYtype det er, for at få den mest effektive behandling med de færreste bivirkninger. Der findes på nuværende tidspunkt seks forskellige MODY-typer. Hver form skyldes en ændring (mutation) i ét gen. Kendskab til den specifikke MODY-type giver mulighed for at rådgive om, hvordan sygdommen vil forløbe, især hvad angår risikoen for udvikling af komplikationer. Da MODY er meget arveligt, bør andre familiemedlemmer rådgives om risikoen for at arve sygdommen.

Vi kan alle få brug for hjælp! kokainmisbrug spiseforstyrrelse alkoholmisbrug ludomani pårørende Ring 3834 1303

www.frederiksberg-centeret.dk

tema

36

”Der er stadig plads til forbedringer” Administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard, synes, at Danmark er lykkes et langt stykke hen ad vejen med god forskning i og behandling af diabetes. Men det kan gøres endnu bedre, påpeger han i dette interview. Blandt andet mener han, at der er sket så meget på området, at tankerne bag Den Nationale Handlingsplan for diabetes fra 2003, som blev søsat i skikkelse af Diabetesstyregruppen, nu bør tages op til revision. Hans ønske er en mere kontant styring af planen.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Handlingsplanen bør revideres Henrik Nedergaard fortsætter: ”Som det er nu, er der netop her stor forskel i håndteringen fra kommune til kommune og fra region til region.

Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne haft ansvaret for den primære forebyggelse, mens kommuner og regioner har delt ansvaret for den patientrettede forebyggelse rettet mod borgere, som allerede lider af diabetes.

Efter diabetesforeningen mening bør regeringen prioritere at revidere handlingsplanen, så den sætter de overordnede rammer for indsatsen overfor diabetespatienterne.”

Henrik Nedergaard uddyber: ”Vi har brug for mere styring ovenfra. Både klare rammer for kommuner-

Foto: Scandinavian Stock Photo:

”Da Diabetesstyregruppen i 2003 blev nedsat som et led i Den Nationale Handlingsplan, var gruppens opgave at yde bred faglig rådgivning til Sundhedsstyrelsen på diabetesområdet og medvirke til en hensigtsmæssig udvikling generelt og en stadig forbedring af kvaliteten på området. Man er lykkes langt hen ad vejen, men der er stadig plads til forbedringer.”

Det siger Diabetesforeningens adm. direktør, Henrik Nedergaard, her snart ti år efter planens iværksættelse. ”Diabetesstyregruppen repræsenterer den ypperligste faglighed på

området, og det er rigtig godt, at vi har styregruppen. Men der er behov for en revidering af Den Nationale Handlingsplan. Vi skal blandt andet skelne mellem generel forebyggelse og patientrettet forebyggelse i en revideret handlingsplan. Den primære forebyggelse er de gode råd, som vi alle bør følge: Drop smøgerne, hold idealvægten, spis sundt og varieret og få motion hver dag. Altså de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). De råd hører til i en generel forebyggelsesindsats for hele befolkningen. Diabetes handleplanen skal fokusere på det, vi kalder patientrettet forebyggelse – altså, hvordan vi forholder os, når vi har fået diagnosen diabetes.”

”Jeg holder fast i, at det er en god ide at starte ved de unge – eksempelvis har vi allerede undersøgelser, der viser, at hvis man øger mængden af motion for børn og unge fra to til seks timer om ugen, minimerer man samtidig faren for type 2 diabetes med 45 procent,” siger Henrik Nedergaard.

tema

Mere systematisk ledelse Henrik Nedergaard pointerer, at der er rigtig mange dygtige ansatte i sundhedssystemet, men en mere systematisk ledelse på alle niveauer vil kunne sikre, at vi får mere sundhed for de penge, der bliver brugt: ”Vi skal have skabt en ny kultur, hvor patientens behov er i centrum, og hvor ansvarsfordelingen og rollerne er klare for alle i hele sundhedssystemet. I dag afhænger for meget af, at patienten selv er i stand til at navigere gennem systemet og styre sin egen behandling.

Det vender den tunge ende nedad, og vi får ikke folk så hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, som vi kunne. Det er spild af ressourcer.”

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) har udtalt, at hun er foruroliget over stigningen i antallet af diabetikere. Hun peger på, at stigningen først og fremmest skal bremses ved forebyggelse. Og derudover er det afgørende, at blive bedre til tidligt at opspore de borgere, der lider af diabetes? ”Ja, det er utrolig vigtigt, at vi prioriterer den primære forebyggelse højt.

Det er ikke specifikt for Den Nationale Handlingsplan for diabetes, men en indsats, som skal ske over for hele befolkningen og med konkrete indsatser over for udvalgte grupper, som vi ved, der virker. Det gælder eksempelvis mere idræt til børn i skolerne for nu at starte med de helt unge.”

Det er aldrig for sent Er det stadig holdningen - og hvad med de 40 til 60-årige som for alvor er i farezonen, og som samtidig er i den arbejdsduelige alder? ”Jeg holder fast i, at det er en god ide at starte ved de unge – eksempelvis har vi allerede undersøgelser, der viser, at hvis man øger mængden af motion for børn og unge fra to til seks timer om ugen, minimerer man samtidig

faren for type 2 diabetes med 45 procent. Men dermed udelukker jeg naturligvis ikke de lidt ældre. Tværtimod. Det er aldrig for sent at ændre livsstil. Og vi kan se, at diabetesforekomsten er steget med over 80 procent blandt de 40 til 49-årige over de seneste ti år. Så jeg vil gerne fokusere tidligere end de 40 til 60-årige. I stedet for at fokusere på de 40 til 60-årige ville jeg rykke tallet til at gælde fra midt i 30 års alderen.”

Du har også sagt, at vi skal blive bedre til en styrket forebyggelse og at det helt sikkert vil koste flere penge.

Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik sidste sommer en ny aftale om kommunernes økonomi, der blandt andet betyder, at kommunerne fra og med 2013 får 300 millioner ekstra årligt til styrket forebyggelse.

Du kan vel næppe være tilfreds med det beløb - især når man ser på den samlede diabetes- regning til samfundskassen, som løber op i et to-cifret milliardbeløb? ”Selvom alle pengene jo ikke er til forebyggelse af diabetes, synes jeg som udgangspunk, at aftalen er i orden. Vel at mærke, hvis vi kan være sikre på, at man med en mere effektiv styring ovenfra kan gøre det bedre end hidtil. Og så er det virkelig vigtigt, at det bliver evalueret på indsatsen, og at de gode erfaringer bliver samlet op og spredt ud i systemet. Alt for meget forebyggelse sker, uden vi ved, om det reelt har en effekt på folkesundheden.

Og det er det, der må være målet.”

Manglende tilskud Til sidst et spørgsmål til dig fra menigmands tegnebog - undrer det dig ikke, at man som diabetiker kan få særligt tilskud til eksempelvis fodterapeut og øjenlæge, men ikke til tandlægeregningen. Tænderne er jo ligeså udsatte som fødderne og øjnene? ”Jo, det undrer mig i høj grad, og

Foto: PR-foto, Diabetesforeningen.

nes og regionernes forpligtelser i en handleplan og klar styring ude på de enkelte ambulatorier og andre steder i sundhedssystemet. Der skal holdes systematisk øje med hele patientrejsen, så vi sikrer, at diabetespatienterne får de rigtige råd og den rigtige vejledning på rette tid. Det er det, vi kalder patientrettet forebyggelse, nemlig en målrettet indsats for at forebygge at sygdommen udvikler sig yderligere og der opstår flere følgesygdomme.

Det er for eksempel vigtigt, at alle i sundhedssystemet er opmærksomme på, at patienten tager sin medicin, husker at undersøge sine fødder for sår og får øjnene kontrolleret jævnligt. Så kan vi mindske antallet af for eksempel benamputationer og blindhed.”

”Vi skal have skabt en ny kultur, hvor patientens behov er i centrum, og hvor ansvarsfordelingen og rollerne er klare for alle i hele sundhedssystemet. I dag afhænger for meget af, at patienten selv er i stand til at navigere gennem systemet og styre sin egen behandling,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard.

den diskussion er på ingen måde slut.

Vi taler løbende med sundhedspolitikerne om det emne, og jeg fornemmer, at de er imødekommende overfor gode argumenter. Interessen for brugerbetalingsområdet er generelt stor,” slutter Henrik Nedergaard.

Diabetes er på dagsordenen Anny Winther, borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, er helt enig i, at det voldsomt stigende antal diabetikere er en stor udfordring.

Diabetesstyregruppens opgave er at yde bred faglig rådgivning til Sundhedsstyrelsen på diabetesområdet for at medvirke til en hensigtsmæssig udvikling generelt og en stadig forbedring af kvaliteten på området.

”Det kræver et stærkt samarbejde mellem alle aktører i sundhedsvæsenet for at dæmme op for stigningen i antallet af diabetikere. Landspolitikerne skal vedtage den nødvendige lovgivning, som fremmer en sund livsstil, og sikre, at der forskes tilstrækkeligt i forebyggelse og behandling.

Regionerne skal sikre, at behandlingen af diabetikere er i top. Og kommunerne skal arbejde for, at folk får en livsstil, som mindsker risikoen for diabetes,” siger Anny Winther.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Kilde: Momentum.

Diabetesstyregruppen Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppe blev nedsat i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets handlingsplan om diabetes fra 2003.

37

tema

Antallet af diabetikere fordobles inden for de næste 10 år Det er selvfølgelig alarmerende, men kan samtidig forklares med, at lægevidenskaben er blevet dygtigere til at opspore de diabetikere, som tidligere ikke blev diagnosticeret og at overdødeligheden ved diabetes er halveret samtidig med at befolkningens levealder er i stadig stigning. Det siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg. Heldigvis har han flere gode råd til, hvordan tingene kan forbedres.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

”Vi ved, hvor vi skal lede efter potentielle diabetikere. Det er først og fremmest blandt mennesker med et eller flere familiemedlemmer, som har type 2 diabetes eller som lider af overvægt, for højt blodtryk og kolesteroltal og hjertekarsygdomme. Samtidig skal vi glemme alt om de fordomme, der siger, at diabetes er noget, der kun rammer de dovenrikker, som ikke gider motionere eller som ikke går nok op i at spise sundt. Diabetes er en meget arvelig sygdom. Og så er der hele strukturen i et moderne samfund, der har fået situationen til at tippe 180 grader. Mennesket er gået fra at være jægere med særlig udvælgelse af personer med overlevelsesgener. Disse gener er i dag blevet til dræbergener på grund af vores lettere adgang til føden og manglende motion. Derfor krabber det hele tiden nedad - folk bliver tykkere og tykkere. Og endelig er det, som man tidligere betragtede som en mandesygdom, nu blevet en både-og-sygdom., hvor antallet af mænd og kvinder er næsten lige stort,” siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg og undrer sig samtidig lidt over tingenes tilstand.

Praktiserende læger bør tage initiativ ”Da vi faktuelt ved, at ca. 80 procent af befolkningen går til deres praktiserende læge mindst én gang om året, var det jo oplagt at bruge dette store besøgstal til at spotte de udsatte grupper og derefter tilbyde dem en undersøgelse for diabetes.

Men mange læger bryder sig ikke om denne fremgangsmåde til trods for, at den på ingen måde er svær. Tit anføres det, at mange læger synes, at det bliver for grænseoverskridende at spørge ind til folks livsvaner.”

Engang blev diabetes kaldt for en gammelmands-sygdom, men i dag er sygdommen nærmere blevet hver mands sygdom. Hvert år bliver der flere og flere nye diabetikere, og så sent som i 2010 blev der registreret knap 28.000 nye diabetikere.

Tallene kan læses i Det Nationale Diabetesregister, der også

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet.

38

”De hidtidige projekter er slet ikke blevet evalueret systematisk nok, og det skal helt klart forbedres. Vi skal sikre en langt bedre evidens og nagelfast videndeling om, hvad der virker, og kommunerne skal derfor læne sig mere op ad uddannelsesinstitutionerne. For mit eget fakultets vedkommende kan jeg kun sige: Kom og brug os!,” siger Allan Flyvbjerg. beretter om knap 290.000 diabetikere i 2010 – eller mere end to en halv gange så mange som i 1996. Dertil kommer oveni og ikke mindst - de mange, der har diabetes, uden at diagnosen endnu er blevet stillet.

Derfor siger Allan Flyvbjerg også: ”Hvis stigningen i antallet af diabetikere fortsætter i samme takt, vil der ikke gå mange år, før mindst en halv million danskere har en diabetes-diagnose, altså nærmest en fordobling af de nuværende tal. Og jeg er ikke engang bange for at kalde det et konservativt skøn. Som jeg tidligere har sagt, ender diabetes som vores nye sundhedssvøbe. For det der engang var en gammelmands-sygdom, forekommer eller opdages nu tidligere og tidligere. I øjeblikket sker den største stigning faktisk i 40-60 års alderen og dermed blandt mennesker, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Det igen vil få en masse ubehagelige konsekvenser i form af dårligere livskvalitet og følgesygdomme samt store sociale og økonomiske omkostninger. De direkte udgifter til behandling af diabetes i sundhedsvæsenet udgør allerede cirka 12 milliarder kroner om året, men oveni skal også lægges de indirekte omkostninger til for

Pr. 31. december 2010 så tallene for diabetes i Danmark sådan ud: • Knap 290.000 danskere har diabetes, svarende til godt 5,2 procent af befolkningen.

• 245.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.

• 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes).

• Flere end hver 20. dansker har diabetes.

• I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes.

• I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes.

Antal diabetikere Danmarks knap 290.000 personer diagnosticeret med diabetes fordelte sig pr. 31. december 2010 således: • Type 1-diabetes udgør ca. 10 %.

• Type 1½-diabetes udgør ca. 10 %.

• Type 2-diabetes udgør ca. 80 %.

• Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år.

Kvinder udgør 49 % og mænd 51 % af det totale antal med diabetes.

Kilde: Det Nationale Diabetesregister.

Kilde: Det Nationale Diabetesregister.

Søde fristelser – uden tilsat sukker Med naturligt indhold af sukker

Vi ved alle godt, hvad vi skal gøre for at leve sundt. Det kan dog være svært altid at følge den lige vej og undvære de søde sager. Løsningen kan være at erstatte de sukkerholdige synder med alternativer uden tilsat sukker.

ISIS tilbyder lækre alternativer til de mange traditionelt sukkerholdige produkter. Vores produkter er fedtfattige, fiberrige og ikke tilsat sukker. Med ISIS kan du mindske forbruget af sukker og fedt, men samtidig nyde noget sødt.

ISIS produkterne forhandles i alle førende supermarkedskæder. Læs mere på www.isis.dk.

www.isis.dk

tema

Foto: Scandinavian Stock Photo:

40

Det man tidligere betragtede som en mandesygdom, er nu blevet en både-og-sygdom, hvor antallet af mænd og kvinder er næsten lige stort, siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg.

eksempel tabt arbejdsfortjeneste og overførselsindkomster. De udgør nok nogenlunde lige så meget,” siger Allan Flyvbjerg og fortsætter: Ubehandlet diabetes et stort problem’ ”Når jeg udtrykker min bekymring, er det selvfølgelig, fordi jeg håber på en bedre og mere effektiv diagnosticering. Diabetes bliver som sagt opdaget for sent. Mange har således diabetes i otte-ti år, før det bliver opdaget, og man regner med, at der går nogenlunde lige så mange omkring med ubehandlet diabetes, som det antal, der har fået konstateret sygdommen.”

Har du et forslag til, hvordan man kan opdage diabetes tidligere, og hvordan man kan undgå ubehandlet diabetes? ”Igen: Vi ved allerede, hvor vi skal lede, og arvelighed er altså en tungtvejende risiko for at få diabetes. Faktisk gælder det en fjerdedel af den danske befolkning. Dem skal der fokuseres på – sammen med det stigende antal mennesker, som har en stadig dårligere livsstil med for meget usund kost og for lidt motion. Lige netop den kombination giver en meget stor risiko for at få type 2-diabetes,” siger Allan Flyvbjerg.

Allan Flyvbjerg fremhæver, at selv om behandlingen af diabetes er blevet bedre i de seneste år, har diabetikere stadig 50-55 procent større risiko for at dø tidligere end folk, der ikke har diabetes: ”Men med til det billede hører heldigvis, at der for kun 12 år siden var en overdødelighed på 100 procent. At tallet nu er faldet til næsten det halve er på samme tid fantastisk og utro-

Ret dig op!

Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Patenteret Effektiv Flot holdning Modvirker rygproblemer

Flere modeller

God Holdning

Helsevesten www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

Uopdaget diabetes I 1999 var ca. 60 % af personer med diabetes ikke diagnosticeret. Den reelle andel er formentligt lidt lavere i dag. Diabetesforeningen vurderer, at der er godt 245.000 uopdagede type 2-diabetikere i Danmark i 2009, dvs. for hver erkendt type 2-diabetiker er der knap én uerkendt.

Flere af dem har prædiabetes, som er forstadiet til type 2-diabetes.

I 1999 havde ca. 17 % af befolkningen prædiabetes svarende til ca. 850.000 danskere. Diabetesforeningens estimat er, at 750.000 personer i Danmark i 2010 har forstadier til diabetes.

30 – 40 % af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år.

ligt. Alligevel siger jeg ikke bare ’hurra, hurra!’, da vi jo stadig har 50 procent tilbage. Men vi er helt sikkert blevet bedre til at måle blodsukker, holde øje med kolesteroltallet og i det hele taget finde diabetikerne tidligere.”

Bedre evaluering nødvendig Allan Flyvbjerg slutter: ”Der er blevet sat rigtig mange projekter i gang i kommunerne i de senere år, og de kan hver for sig være udmærkede.

Men projekterne er hidtil slet ikke blevet evalueret systematisk nok, og det skal forbedres. Det burde ellers være en fordel, at der nu kun er fem regioner og langt færre kommuner tilbage. For det, mener jeg, bør skabe en overskuelig og effektiv grobund for at udveksle metoder og arbejdsgange, der forebygger og behandler diabetes. Spørgsmålet er så, hvordan der skal rettes ind og mod hvem, der skal rettes. Jeg så gerne en slags fælles videnbank for kommunerne frem for at den enkelte kommune sidder alene og bruger en masse kræfter.

Via en videnbank kan man i stedet samarbejde og løbende evaluere på resultaterne. Samtidig kunne jeg dog – med al respekt for kommunerne – helt klart også ønske mig en meget bedre dialog med universiteterne. For de hidtidige projekter er slet ikke blevet evalueret systematisk nok, og det skal helt klart forbedres. Vi skal sikre en langt bedre evidens og nagelfast videndeling om, hvad der virker, og kommunerne skal derfor læne sig mere op ad uddannelsesinstitutionerne. For mit eget fakultets vedkommende kan jeg kun sige: ”Kom og brug os!”

 

           

  

  

Find din forhandler og læs mere om det kaloriefri alternativ på www.sukrin.dk

  

tema

Danmark leverer livsvigtig forskning inden for diabetes Steno Diabetes Center, som er grundlagt og finansieret af medicinalfirmaet Novo Nordisk, har længe været en af verdens førende institutioner inden for diabetesbehandling og forebyggelse. På de danske universiteter foregår der i disse år samtidig en stadig mere målrettet forskning på området, og i efteråret rykkede Danmark så endnu længere frem i skoene, da Det Danske Diabetesakademi blev åbnet med en ny og stor donation fra Novo Nordisk. RASK Magasinet har talt med overlæge Peter Rossing, som har en central rolle i hele denne progressive udvikling.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Et længere liv med færre komplikationer for diabetikerne.

Det er overskriften og målsætningen for overlæge Peter Rossing. Som mangeårig forskningschef ved Steno Diabetes Center i Gentofte, med sidste års tildeling af forskningsprofessorater først ved Aarhus Universitet og siden ved Københavns Universitet og senest udnævnelsen som formand for Forskningskomiteen i det nystartede Det Danske Diabetes Akademi, er han en central figur i den stadig vigtigere kamp imod folkesygdommen diabetes.

Da Peter Rossing i april sidste år blev tildelt et femårigt professorat ved Aarhus Universitet, sagde han blandt andet: ”Med min nye tilknytning til Aarhus Universitet vil jeg forene forskning i Aarhus og hovedstadsområdet til gavn for diabetespatienter i hele landet. Jeg har i mange år haft et godt samarbejde med forskningsmiljøet i Aarhus omkring diabetiske komplikationer. Og med den nye, formaliserede tilknytning til Aarhus Universitet, vil mine forskningskolleger ved Aarhus Universitet og jeg kunne udvide de allerede gode samarbejdsrelationer betydeligt i fremtiden. Det ser jeg frem til.”

To forskningsprofessorater Et halvt år senere blev forskningschefen ved Steno Diabetes Center i Gentofte yderligere tildelt et forskningsprofessorat på Københavns Universitetet.

Peter Rossing har især fokus på det faktum, at diabetespatienter har en øget risiko for hjerte-karsygdomme, uanset om de lider af type 1 eller type 2-diabetes: ”Derfor er det vigtigt at undersøge markører i blod og urin samt at udvikle nye undersøgelsesteknikker af hjertekarsystemet til at finde sygdommen.”

Peter Rossing har siden sammen med sit forskningsteam på Steno Diabetes Center i Gentofte og de nye forskningskolleger på Aarhus og Københavns universiteter iværksat studier af ny medicin til forebyggelse og behandling af diabetespatienters hjerte-karsygdom

Foto: PR-foto, Steno Diabetes Center.

42

”Forskningen i diabetespatienters hjerte-karsygdom er altafgørende for de mange patienter med diabetes. Med den nye forskning håber vi at kunne sikre patienterne en bedre behandling og dermed et længere liv med færre diabeteskomplikationer,” siger Peter Rossing, der er forskningschef ved Steno Diabetes Center i Gentofte og formand for forskningskomiteen ved Det Danske Diabetes Akademi, som blev oprettet sidste år. for at opnå en bedre forståelse og behandling af sygdommen. Med den nye forskning er håbet, at det baner vejen for at opdage nye metoder til at finde risikopatienter og undersøge nye behandlingsmetoder: ”Vi har behov for at få en bedre forståelse af, hvem der får hjerte-karsygdom, og hvordan vi bedst forebygger eller behandler den, så vi kan sætte ind så tidligt som muligt med optimal behandling, hvor det er nødvendigt. Forskningen i diabetespatienters hjerte-karsygdom er altafgørende for de mange patienter med diabetes. Med den nye forskning håber vi at kunne sikre patienterne en bedre behandling og dermed et længere liv med færre diabeteskomplikationer.”

Peter Rossing og hans kollegaer har i øjeblikket gang i forskellige projekter sammen med både danske og udenlandske partnere, men al forskning tager tid.

Det Danske Diabetes Akademi Ny viden om diabetes og nye måder at forebygge og behandle sygdommen på, er også det langsigtede perspektiv i Det Danske Diabetes Akademi, der blev etableret den 1. september bl.a. som følge af en donation på 201 mio. kr. fra

Novo Nordisk Fonden, der også står bag oprettelsen og driften af Steno Diabetes Center.

Det Danske Diabetes Akademi er placeret på Odense Universitetshospital og har professor Henning Beck-Nielsen i spidsen.

Akademiet, der er det første af sin art i Danmark, vil med tiden få tilknyttet godt 300 forskere og har som vision at højne

Steno Diabetes Center Ca. 6.200 mennesker med diabetes går til behandling på Steno, heraf er ca. 800 tilknyttet Diabetesenheden på Rigshospitalet.

Mennesker med type 1- og type 2-diabetes fra 16 år modtages til undersøgelse og behandling.

Der foregår ca. 25.000 undersøgelser eller behandlinger årligt i ambulatoriet.

Steno Diabetes Center har 210 ansatte.

tema kvaliteten af dansk diabetesforskning og give et samlet overblik over al diabetesforskning i landet.

I sin egenskab af formand for forskningskomiteen er Peter Rossing en vigtig brik i akademiets ambition om at øge kvaliteten af dansk diabetesforskning.

Det skal ske ved at skabe et verdensklasse forsknings- og uddannelsesmiljø med de bedste forskere fra ind- og udland og ved at skabe en samarbejdende kultur med networking og vidensdeling forskerne imellem. Akademiet har samtidig som mål at fremtidssikre diabetesforskningen ved at udbyde en række nye forskerstillinger og arrangementer rettet mod unge forskertalenter, så de får optimale muligheder for at dygtiggøre sig og forfølge en karriere inden for feltet.

Akademiet er derfor åbent for alle diabetesforskere i ind- og udland, der ønsker at benytte akademiets tilbud. Visionen er, at dette samarbejde på tværs af fakulteter og over landegrænser vil skabe en synergieffekt, der styrker forskningen i Danmark og internationalt.

Håbet er, at den brede satsning på både basalforskning og klinisk forskning samt uddannelse af en ny generation af forskere indenfor diabetesområdet vil komme patienterne til gode og sikre, at Danmark også i de kommende år kan ligge i front, når det gælder kvaliteten i forebyggelse og behandling af diabetes.

Hidtidig forskning på Steno Forskningen på Steno Diabetes Center bygger på mere end 75 års erfaring og har hidtil afdækket: • Udviklingen af de første langsomtvirkende insuliner i 1930erne.

• Afklaringen af, hvordan insulinets optagelse fra underhuden kan forklare de ellers uforklarlige svingninger i blodglukose fra dag til dag.

• Kortlægningen af blodglukosen og blodtrykkets betydning for udvikling af komplikationer i de små kar i øjne og nyrer.

• Udvikling af metoder til tidlig opsporing og behandling af mennesker med udiagnosticeret type 2-diabtes.

• Nye veje til at undersøge og behandle nyresygdom.

• Vigtigheden af at behandle blodglukose, blodtryk og lipider.

• Betydningen af arvelige faktorer i udvikling af diabetes.

• Immunforsvarets rolle i udvikling af diabetes

Foto: PR-foto, Steno Diabetes Center.

80 år i diabetes tjeneste Med den styrkede platform i forsknings-

miljøet, bibeholdes den grundidé på Steno Diabetes Center, der siger, at de videnskabelige forskningsprojekter alle har til formål at udvikle ny viden om forskning i behandling og forebyggelse af diabetes.

Steno Diabetes Center blev etableret i 1991 efter sammenlægningen mellem Niels Steensens hospital og Hvidøre Hospital. To år forinden var de to ejere Nordisk Insulin Laboratorium og Novo fusioneret til Novo Nordisk Sammenlægningen af de to hospitaler skete på Niels Steensens Hospital i Gentofte, som både blev ombygget og udvidet med forskningslaboratorium og klinikker. Under ombygningen blev antallet af sengepladser reduceret, idet den fremtidige behandling overvejende skulle foregå ambulant.

Niels Steensens hospital blev bygget i 1932 af ejeren af Nordisk Insulin Laboratorium, H.C. Hagedorn, som også navngav hospitalet. Hans motivation for at opkalde hospitalet efter Niels Steensen var dels for at ære den store forsker og dels fordi Hagedorn delte Niels Steensens menneskesyn. Allerede i sin samtid blev Niels Steensens kaldt for Steno. Det var derfor nærliggende at anvende dette navn ved sammenlægningen af de to hospitaler.

Novo Nordisks logo - de seks turkise bolde - illustrerer de mange bolde, som mennesker med diabetes skal holde i luften i en afstemt balance. De seks bolde viser samtidig det mindste naturlige insulin-molekyle, som består af seks ens enheder, der danner et hexamer.

43

Steno Diabetes Center blev etableret i 1991 efter sammenlægningen mellem Niels Steensens hospital og Hvidøre Hospital. To år forinden var de to ejere Nordisk Insulin Laboratorium og Novo fusioneret til Novo Nordisk.

44

tema

Bugspytkirtlen producerer det livsnødvendige insulin Bugspytkirtelen kaldes også pancreas og er en aflang kirtel, der vejer omkring 100 gram og ligger på tværs bag og nedenfor mavesækken. Med lidt god vilje kan den minde om en kyllingebrystfilet. Den har to hovedfunktioner, idet den producerer enzymer, der er nødvendige for at tarmen kan nedbryde og fordøje maden, og i de såkaldte Langerhanske øer produceres de livsnødvendige hormoner insulin og glukagon, der styrer mængden af sukker i blodet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sammenhængen mellem bugspytkirtlen og sukkersyge blev allerede opdaget i 1889 af de tyske læger Oskar Minkowski og Josef von Mering. De fjernede bugspytkirtlen på en hund, og kunne derefter observere at den udviklede tegn på sukkersyge, dvs. højt indhold af sukker i blod og urin. Gentagne eksperimenter viste, at man ved at fjerne bugspytkirtlen fremkaldte sukkersyge.

Der gik imidlertid yderligere næsten 35 år før det i 1921 lykkedes canadierne F.G. Banting og C.H. Best at isolere hormonet, men allerede året efter kunne det anvendes til behandling af sukkersyge og blev første gang anvendt på et menneske den 11. februar 1922. Herefter gik det stærkt, især i Danmark, for så tidligt som i vinteren 1922-23 havde den danske nobelpristager og fysiolog August Krogh og hans medarbejder, lægen H.C. Hagedorn, iværksat, hvad der senere blev til Nordisk Insulin Laboratorium og i 1925 blev medicinalfirmaet Novo grundlagt, ligeledes til produktion af insulin. Novo Nordisk er en af verdens førende virksomheder inden for diabetesbehandling med branchens bredeste sortiment af diabetesprodukter, herunder de mest avancerede systemer til dosering af insulin.

Man kan godt overleve uden bugspytkirtel men ikke uden insulin Navnet insulin kommer af det latinske ord insula, der betyder ø, og hormonet hedder sådan, fordi det syntetiseres i de såkaldte beta-celler i bugspytkirtlens Langerhanske øer.

Insulin er kroppens vigtigste hormon, idet det er afgørende for kulhydraters metabolisme, og hvis man ikke selv producerer

insulin, vil man uden behandling ende med at dø af sult. Hvor det tidligere var umuligt at leve uden sin bugspytkirtel, så kan man i dag godt overleve fjernelse af kirtlen fx pga. af kræft, idet man kan få reguleret sit blodsukker ved hjælp af insulinindsprøjtninger i stedet for det insulin, som bugspytkirtlen normalt producerer og man kan få kapsler med fordøjelsesenzymer for bedre at kunne fordøje maden. Men man kan altså ikke overleve uden insulin.

Når man spiser, sker der en stigning i koncentration af sukker, dvs. glukose, i blodet og straks derefter frisættes insulin fra bugspytkirtlens beta-celler. Næsten alle kroppens celler er på overfalden udstyret med specielle modtagermolekyler eller receptorer for hormonet insulin og disse insulinreceptorer påvirker cellernes stofskifte og sørger for, at de kan optage energi i form af sukker, fedt og aminosyrer. Det er først og fremmest energidepoter som glykogen i lever og muskler samt fedt overalt i fedtvæv, der opbygges af insulin. Insulin stimulerer derudover cellernes opbygning af proteiner og fremmer herved cellernes vækst. Insulin er derfor også en vigtig vækstfaktor.

Men også andre sukkerarter, aminosyrer fra fødens proteiner og fedtstoffer i blodet stimulerer insulinfrisætningen, ligesom tarmhormoner, der frigøres under fødeindtagelsen, kan frisætte insulin. Desuden påvirkes insulincellerne af nerveimpulser. Parasympatiske nerver stimulerer, mens insulinfrisætningen hæmmes af nerveimpulser fra det sympatiske nervesystem, der bruger adrenalin og beslægtede stoffer som signalsubstans.

Meget primitivt sagt, så kan manglende insulinproduktion sammenlignes med, at man har fået munden syet sammen, så man ikke kan indtage føde. Det dør man af, ligesom man dør, hvis kroppens celler ikke kan få tilført energi ved hjælp af døråbneren insulin.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Bugspytkirtlen producerer også glukagon Bugspytkirtlen producerer imidlertid også peptidhormonet glukagon i de Langerhanske øers alfa-celler. Glukagon har den modsatte effekt af insulin, idet det hjælper til med at hæve glukoseniveauet i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose. Herudover fremmer glukagon omdannelsen af aminosyrer til glukose og nedbrydningen af fedt til frie fedtsyrer, og det hæmmer glykogen- og proteinopbygning.

Frisætningen af glukagon stimuleres især af lavt blodsukkerniveau, fx når man bliver meget sulten eller pludseligt forbrænder meget energi, og af proteinrige måltider.

Formålet med insulin og glukagons signalvirksomhed er således bl.a. at holde blodsukkeret på et normalt niveau. Dette niveau ligger på 4-7 mmol

Sammenhængen mellem bugspytkirtlen og sukkersyge blev allerede opdaget i 1889 af de tyske læger Oskar Minkowski og Josef von Mering.

De fjernede bugspytkirtlen på en hund, og kunne derefter observere at den udviklede tegn på sukkersyge, dvs. højt indhold af sukker i blod og urin.

tema

45

Hypoglykæmi og insulinchok Hypoglykæmi eller lavt blodsukker hos en patient med diabetes er en akut tilstand, hvor blodets indhold af glukose er blevet lavere, end det normalt kan blive hos en person, der ikke har diabetes. Hypoglykæmi skyldes som regel diabetesbehandlingen, dvs. at der er indgivet for meget insulin, og hypoglykæmi er som regel ledsaget af flere forskellige symptomer. Ved at indtage glukose forsvinder symptomerne som regel Det var en milepæl, da det lykkedes forskere at isolere insulin for godt 90 år siden og indenfor 10-15 minutter. kort tid efter at kunne anvende det til behandling af sukkersyge hos mennesker. De Man opdeler hypoglykæmi i let hypoggammeldags sprøjter er dog for længst blevet erstattet af insulinpennen. lykæmi eller insulinføling, hvor patienten kan behandle sig selv og i alvorlig hypoglykæmi, blodsukkeret har været højt igennem lang tid, vil kroppen nemlig hvor patienten skal have hjælp fra andre, idet der kan indtræde tilpasse sig denne ligevægt. Symptomer på højt blodsukkerniveau insulinchok, som ubehandlet kan resultere i insulinkoma eller kan imidlertid være større tørst, at man tit skal tisse, træthed og bevidstløshed. Observerer man en diabetiker, der får insulinchok, vægttab. Hvis de høje blodsukkerværdier har stået på længe, vil skal man straks ringe 112. Er diabetikeren ved bevidsthed kan der være øget risiko for infektionssygdomme og hvis man får sår, man forsøge at indgive hurtige kulhydrater fx i form af et glas da langsom heling. juice.

I dag har hver fjerde kvinde og hver tredje mand blandt 60-årige danskere enten diabetes eller forstadiet til diabetes. Halvdelen For højt blodsukker uden at man ved det af de personer, der får diagnosen, har tegn på en eller flere af Normalt bevæger blodsukkeret sig inden for snævre grænser i de komplikationer, som følger af ubehandlet diabetes. De mest løbet af dagen, nemlig imellem cirka 4-8 mmol/l. Det er højest, udbredte komplikationer er åreforkalkning i de store kar som efter man har spist og som regel lavest, når man står op om morkranspulsårer og blodkarrene til hjernen og benene. Ubehandlet genen. De fleste kender til, at man kan føle sig helt mat, når man diabetes kan derfor føre til hjertesygdom, blodprop i hjernen, er sulten eller kender til at ”gå sukkerkold”. Det er heldigvis let at nedsat blodgennemstrømning i hjernen, hjerneblødning eller gøre noget ved, man kan fx spise et æble. forkalkning i benene, der giver smerter, når man går på grund af Det kan imidlertid være vanskeligt at mærke, om man har et dårlig blodtilførsel. Nedsat nyrefunktion og øjensygdom er også for højt blodsukkerniveau, for det giver ikke altid symptomer. Hvis almindelige komplikationer.

Den gode nyhed er, at man selv kan gøre rigtig meget for at undgå at udvikle type 2-diabetes, da mange tilfælde skyldes usund livsstil. Svær overvægt og for lidt fysisk aktivitet gør, at Forskellen på type 1-diabetes og type 2-diabetes man er i risikogruppen for at udvikle sygdommen. Det handler derfor om, at få rørt sig mest muligt fx ved i hverdagen at tage Type 1-diabetes sker som følge af en endnu uforklarlig autoimtrappen, gå frem for at tage bilen m.v. mun reaktion, hvor kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Man producerer derfor ikke længere selv insulin og skal have hormonet tilført. Blodsukkeret reguleres derfor med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Det kan for mange være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden, idet blodsukkeret ændrer sig efter, hvad man spiser og drikker samt efter hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig. Med tiden lærer mange diabetikere dog sig selv så godt at kende, at deres diabetes kan siges at være meget velreguleret.

Til forskel fra type 1-diabetes er der ved type 2-diabetes ikke et totalt tab af insulinproduktion. Der er i stedet tale om en kombination af nedsat virkning af insulinet også kaldet insulinresistens og en ændret produktion af insulin. Dvs. kroppen reagerer ikke normalt på sit eget insulin, der produceres ikke insulin nok eller insulinet er mindre effektivt, end det skal være.

Sygdommen behandles først og fremmest med en kombination af sund kost og fysisk aktivitet. Men hvis det ikke normaliserer blodsukkerniveauet, kræves der også behandling med tabletter og/eller insulin.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

pr. liter. Mmol er en kemisk måleenhed og 4-7 mmol/l svarer til 0,7-1,2 gram glukose pr. liter blod.

Glukagon kendes også som medikament i diabetesbehandlingen, ligesom insulin. Den såkaldte Glukagen-Pen indeholder netop glukagon, og kan derfor bruges i akutte situationer, hvor blodsukkeret falder meget drastisk eller hvis en diabetiker er blevet bevidstløs og ikke selv kan indtage fx druesukker oralt.

tema

46

Diabetikere skal passe på følgesygdomme Alle diabetikere har risiko for at udvikle følgesygdomme, og det gælder både af fysisk og psykisk karakter.

Hvem, der får følgesygdomme, afhænger blandt andet af, hvor længe man har haft diabetes, og hvor godt den er reguleret. Men tendensen til at udvikle følgesygdomme er til dels arvelig, siger Diabetesforeningen. I Danmark er der registreret knap 290.000 diabetikere, men det reelle tal skønnes at være betydeligt højere.

• Af Lars Aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Hjertekarsygdom, nervekomplikationer, nyreproblemer, sarte fødder, svækket syn, dårlige tænder, lammelser i mavesækken og seksuelle komplikationer.

Listen af følgesygdomme hos diabetikere er lang og mangfoldig. Og Diabetesforeningen kan på ingen måde garantere, at samtlige Danmarks omkring 290.000 registrerede diabetikere går ram forbi. Nok snarere tværtimod. Foreningen lader dog ikke alarmklokken ringe, men siger: ”Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme – såvel fysiske som psykiske. Og risikoen stiger med det antal år, man har haft diabetes og hænger derudover meget sammen med, hvor godt ens diabetes er og har været reguleret.”

Men hvordan opstår disse følgesygdomme?: ”Følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, men tendensen til at udvikle følgesygdomme er også til dels arvelig.”

Herefter følger det positive budskab, at den diabetes-ramte selv har en vis indflydelse på i hvilken retning tingene udvikler sig: ”Der er heldigvis rigtig meget, man selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Risikoen for følgesygdom mindskes således betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. En ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører derimod med større sandsynlighed til følgesygdomme.”

Diabetesforeningen giver her en oversigt over de hyppigste følgesygdomme: Hjertekarsygdom Diabetikere har en forhøjet risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme, og hjertekarsygdom er den hyppigste

dødsårsag hos diabetikere. Åreforkalkningen betyder, at der er aflejret fedt og døde celler i blodårerne, hvilket giver risiko for forsnævring af blodårerne, men også risiko for blodpropper, hvis det aflejrede materiale river sig løs.

Diabetesforeningen peger på en række risikofaktorer, som man skal være opmærksom på i forbindelse med åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Det drejer sig om: Forhøjet langtidsblodsukker, overvægt, rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, manglende motion og fed mad.

Nervekomplikationer Diabetisk nervesygdom er en følgesygdom til diabetes og kaldes også diabetisk neuropati.

Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste fald kan nerverne gå til grunde.

Nervesystemet kan inddeles i det sensoriske, motoriske og autonome nervesystem, og nerveskaderne inddeles efter, hvor i nervesystemet de rammer: Det sensoriske nervesystem består af nerver relateret til følesansen, fx kulde/varme og smerte.

Det motoriske nervesystem består af nerver til de muskler, som styres af vores vilje, fx arme og ben.

Det autonome nervesystem består af nerver til de indre organer og blodkar, fx hjerte, blodtryk, vejrtrækning og mavetarmfunktion Perifer neuropati er, når der sker en beskadigelse af det sensoriske og det motoriske nervesystem. Perifer neuropati rammer typisk tæer, fødder, ben og hænder.

Autonom neuropati er, når der sker en beskadigelse af det autonome nervesystem. Autonom neuropati rammer typisk urinblæren, hjertet, mave-tarmsystemet samt seksuelle funktioner.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Nyrer Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. Sygdommen kaldes også nefropati. God blodsukkerregulation, regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling eller forværring af diabetisk nyresygdom.

Nyrerne er så vigtige, fordi de fungerer som et filter, der renser blodet for affaldsstoffer. Desuden regulerer nyrerne kroppens indhold af vand og salt og justerer blodtrykket. Nyrerne består af fint forgrenede blodkar, som kaldes blodkarnøgler. Når nyrerne renser blodet, løber blodet igennem blodkarnøglerne, og affaldsstoffer, salt og væske udskilles som urin. Urinen indeholder normalt ganske små mængder æggehvidestof, blandt andet stoffet albumin.

Men ved diabetisk nyresygdom er det netop de vigtige blodkarnøgler, der ødelægges. Blodkarnøglerne erstattes med arvæv, og det igen betyder, at nyrerne begynder at fungere dårligere, og at der kommer æggehvidestof i urinen.

Dog er det vigtigt at fastslå, at det er de færreste diabetikere, der udvikler nyresvigt på grund af diabetisk nyresygdom.

Diabetikere har en forhøjet risiko for at få åreforkalkning og dermed hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt at sørge for sund kost, motion og også at holde øje med sit blodtryk.

Fødder Som diabetiker er det vigtigt, at man passer godt på sine fødder.

Fodsår er en komplikation, man skal tage meget alvorligt både hos type 1- og type 2-diabetikere. Sårene kan optræde både på tæer, fødder og underben. Og fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputationer.

Men ved at have en god diabeteskontrol og gribe tidligt ind,

tema Diabetisk nyresygdom kan være en følgesygdom til diabetes.

Sygdommen kaldes også nefropati. God blodsukkerregulation, regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling eller forværring af diabetisk nyresygdom. Foto: Scandinavian Stock Photo.

kan man reducere antallet af fodsår og amputationer betragteligt. Derfor er forebyggelsen af fodsår meget vigtig, ligesom det er vigtigt, at man som diabetiker selv kontrollerer fødderne dagligt og regelmæssigt går til kontrol hos en autoriseret fodterapeut. Øjne og tænder Ved diabetisk øjensygdom (retinopati) sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Det kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Derfor er regelmæssig kontrol af øjnene vigtig, så begyndende skader opdages tidligt. Diabetikere har også en øget risiko for at udvikle grå stær. Som diabetiker bør man få undersøgt sine øjne én gang årligt.

Som diabetiker skal man som alle andre passe på sine tænder og sit tandkød. Hvis en persons diabetes ikke er optimalt reguleret, kan den bidrage til udviklingen af tandsygdomme som tandkødsbetændelse og paradentose. Det er derfor, det er så vigtigt, at gå til regelmæssig kontrol hos tandlægen.

Mavesækslammelse Gastroparese betyder mavesækslammelse, og sygdommen kan defineres ved en forsinket eller langsom tømning af føde fra mavesækken til tarmen. Gastroparese kan opstå, hvis nervesystemet til de indre organer er ramt af nervesygdom, altså neuropati.

Gastroparese kan gøre diabeteskontrollen meget vanskelig.

Udover store gener påvirker sygdommen også blodsukkerbalancen, fordi mavesækkens arbejde med maden forstyrres. Det kan give et falsk billede af, at diabetikeren ikke lever hensigtsmæssigt i forhold til sin diabetes.

Ved seksuel påvirkning sender hjernen direkte signaler - via nervebanerne - til blodkarrene, der løber til og fra penis. Disse signaler medfører en øget tilstrømning af blod til penis. Samtidig foregår der en afklemning, så blodtilstrømningen væk fra penis mindskes. Dermed øges blodfylde, og normal rejsning opstår gradvist. Rejsning kræver altså, at blodårerne og nervebanerne fungerer, som de skal. Psykiske forhold som lyst spiller også en afgørende rolle for rejsning.

Men mænd skal have lidt af rejsningsproblemer i længere tid, flere uger eller måneder, før man bruger udtrykket impotens.

Grunden til det er, at alle mænd oplever perioder i deres liv, hvor deres seksuelle formåen er nedsat. Derfor er det vigtigt, at man ikke lader sig slå ud af et enkelt eller få mislykkede forsøg på samleje.

Diabetes kan også give seksuelle problemer for kvinder i form af lystproblemer, infektioner, smerter eller tørhed i skeden.

Svaneklinik

Seksuelle komplikationer Rejsningsproblemer er hos mænd den type seksuelle problem, der oftest forekommer som en følgesygdom til diabetes. Måden, en rejsning sker på, er afhængig af mange ting, bl.a. lyst og stimulering fra fx syn, duft eller berøring.

Ni forslag til en sundere livsstil Risikoen for følgesygdom ved diabetes mindskes betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal. Mad og motion er således to af kodeordene i behandlingen af især type 2 diabetes. For overvægtige med type 2 diabetes kan et vægttab, stort eller lille, bedre blodsukkerniveauet, kolesterolniveauet og blodtrykket.

Diabetesmad er på linie med de kostråd, som anbefales til alle: En fedtfattig kost med masser af grøntsager, frugt og fibre.

Steno Diabetes Center har udarbejdet ni forslag til en sundere livsstil.

• Spis 3 - 6 måltider om dagen.

• Vælg det sunde fedt og måske lidt mindre af det.

• Spis flere fibre: groft brød, brød med kerner, bønner, linser m.v.

• Spis grøntsager og frugt hver dag, mindst 600 g.

• Spis fisk og skaldyr.

• Drik eller spis 4 - 5 dl magre mælkeprodukter om dagen.

• Begræns indtagelsen af alkohol og sukker.

• Dyrk regelmæssig motion.

• Stop med at ryge.

Kilde: Steno Diabetes Center

- diskret og omsorgsfuld kompetence

Br

Ly m

fø d

em

ys

to pe

re re t?

Miste

?

Onl NYHED ww ine boo ! w.sv k ane ing på klin ik.d k

SVANEKLINIK FRB. HOSPITAL

SVANEKLINIK LYNGBY Lyngby Hovedgade 27 - 29

? t håret

2. sal

Ndr. Fasanvej 57

2800 Kgs. Lyngby

Vej 5, nr. 3

Telefon:

(også indgang fra Nyelandsvej)

45 87 01 10

P-kælder og elevator

2000 Frederiksberg

Bus nr. 190 til døren

Telefon:

45 87 01 20

Åben: Mandag -- fredag onsdag 10 10-16, Åben:tirsdag Tirsdagog - onsdag Åben mandag - 16 Åben onsdag10-16 10 - 16 torsdag 10-18, fredag 10-15 E-mail: kontakt@svaneklinik.dk E-mail:www.svaneklinik.dk kontakt@svaneklinik.dk www.svaneklinik.dk

47

48

Nyt fra sundhedssektoren

Foto: Sydvestjysk Sygehus.

Behandlingsvejledninger for nye terapiområder godkendt Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) har behandlet og godkendt behandlingsvejledninger for en række nye terapiområder.

Det drejer sig om behandlingsvejledninger for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af en svulst i hjernen, medicinsk forebyggelse og behandling af blodpropper, symptombehandling ved sklerose samt behandling af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer.

Herudover har RADS haft en første drøftelse af en vejledning for medicinsk behandling af kræft i tyk- og endetarm samt en vejledning for medicinsk behandling af neroendokrine tumorer.

Blandt de nye godkendte vejledninger er blandt andet behandlingsvejledninger udarbejdet af RADS’ fagudvalg på antitrombotikaområdet for anvendelse af blodfortyndende medicin.

Ifølge RADS formand Svend Hartling vil behandlingsvejledningerne få stor betydning for kvaliteten i patientbehandlingen: ”Jeg er ganske godt tilfreds med, at vi nu er kommet i mål med behandlingsvejledningerne for medicinsk forebyggelse og behandling af blodpropper. Det er et område, hvor der er forbundet store og alvorlige bivirkninger med lægemiddelbehandlingen. Vi skal i regionerne nu følge op på vejledningerne, og jeg er i den forbindelse ikke i tvivl om, at det samlede resultat vil give et stort kvalitetsløft i patientbehandlingen.”

Kilde: www.regioner.dk Børn og unge samles i én afdeling I fremtiden kan unge op til 18 år blive liggende på Sydvestjysk Sygehus’ nye Børne- og ungeafdeling. Ændringen skal gøre indlæggelsen lidt lettere for de unge over 15 år, som tidligere er blevet regnet for voksne.

Den tidligere børneafdeling hedder fra 2013 Børne- og ungeafdelingen. I den lille tilføjelse i navnet gemmer der sig en større udvidelse af målgruppen. Fra at have taget patienter til de er 15 år, vil Børne- og ungeafdelingen i fremtiden inkludere unge helt op til de er 18. ”Det er en stor forandring for os, selv om det umiddelbart kan lyde som en detalje i et navn. Vi får en helt ny gruppe patienter, og der er stor forskel på, hvordan man skal håndtere en på syv eller 17 år. En 17-årig har i højere grad ret til selv at bestemme,” forklarer Christina Bjørn, der er ledende overlæge på Børne- og ungeafdelingen.

Børne- og ungeafdelingen arbejder i øjeblikket med nogle små fysiske ændringer, så man bliver endnu bedre til at rumme den nye målgruppe. Mentalt er der også en opgave, som skal løses, forklarer Christina Bjørn: ”Lige som alle andre steder, hvor man laver forandringer, skaber det lidt usikkerhed til en begyndelse. Hvor meget ekstra travlhed giver det? Vi har selvfølgelig analyseret antallet og typen af indlæggelser i den nye målgruppe fra tidligere år, og vi er rustet til opgaven. Og vi glæder os til de nye udfordringer.”

Kilde: www.sydvestjysksygehus.dk

Foto: Aalborg Universitetshospital.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nu kan kræft i spiserøret forebygges Ny behandling på Aalborg Universitetshospital hjælper nordjyder, der er i risikozonen for at udvikle kræft i spiserøret – ved at bruge avanceret kikkertkirurgi til at varmebehandle de udsatte slimhinder.

I slutningen af januar fik de første tre patienter den såkaldte HALO-behandling på Aalborg Universitetshospital. Behandlingen er kræftforebyggende og foregår ved, at man med avanceret udstyr kan varmebehandle uønskede celleforandringer i spiserøret. Derefter fjernes det varmebehandlede væv med kikkerten, så der i stedet kan dannes nyt væv uden celleforandringer. Og der er god grund til at forebygge. Kræft i spiserøret er relativt set den hastigst voksende kræftform. Hvert år konstateres ca. 500 nye tilfælde i Danmark, og dermed er der sket en seksdobling inden for de seneste 30 år.

Samtidig er det en kræfttype med en høj dødelighed, fordi den ofte bliver opdaget for sent. ”Vores vestlige livsstil er en del af forklaringen på stigningen. Vi lever godt og bliver måske for tykke, og når det sker, risikerer vi, at noget af mavesyren bliver presset op i spiserøret. Syretilbageløbet kan omdanne slimhinden i spiserøret til tarmslimhinde – det såkaldte ”Barretts spiserør”– og hos de patienter oplever vi celleforandringer,” siger specialeansvarlig overlæge Per Ejstrud, der er leder af Avanceret Endoskopi på Aalborg Universitetshospital. ”Det er fantastisk, at vi nu kan give nordjyderne hele paletten, når det gælder behandling af forandringer i spiserøret – både operation, kikkertoperation, kemoterapi og nu altså HALO-behandling,” siger Per Ejstrud.

Han forventer, at den forebyggende HALO behandling vil blive givet til 30-40 patienter årligt.

Kilde: www.aalborgsygehus.rn.dk

24-timers samfundet kan gøre os syge Det moderne samfund forstyrrer vores naturlige døgnrytme på mange måder. Jo mere, vi ved om, hvordan hjernens ur fungerer, jo bedre kan vi kompensere for det.

Den døgnrytmeregulerende mekanisme, som man kalder hjernens ur, har været kendt i mange år - og de sidste 15 år har vi fået en dybere forståelse af, hvordan det virker. Det viser sig, at foruden hjernens ur findes der også urceller i mange af vores organer, som er med til at regulere vores rytme. ”Vi har urceller i mange af kroppens organer, fx har vi både et leverur, muskel-ur og nyre-ur. Og alle disse urceller synkroniseres af hjernens ur,” fortæller overlæge, dr. med., Jens Hannibal fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Foto: Bispebjerg Hospital, Claus Peuckert.

49

Urcellerne regulerer kroppens rytme - både når det gælder søvn, fordøjelse, hjertefrekvens, udskillelse af hormoner osv. Derfor kan forstyrrelser i uret også få vidtrækkende konsekvenser og fx føre til hjerte-kar sygdomme, kræft og depression.

Jo mere, vi ved om, hvordan hjernens ur - og kroppens øvrige ure fungerer - desto bedre kan vi håndtere forstyrrelserne.

Ifølge overlæge Jens Hannibal er vores indre ure oprindeligt skabt, mens vi levede i et stenaldersamfund eller måske endnu tidligere - og derfor kan det være en stor belastning for kroppen, at vi i dag lever i et 24-timers samfund, hvor man spiser uregelmæssigt og udsætter os for lys og lyd på mærkelige tidspunkter.

For nogle mennesker betyder det kroniske forstyrrelser i døgnrytmen. Og det kan medføre, at de bliver syge. Det biologiske ur kan godt justere og tilpasse kroppen til nye ændringer, men det tager tid at komme på plads - og natarbejde, langdistanceflyvninger over tidszoner og andre ting, der forstyrrer rytmen, belaster vores krop, fortæller han.

De seneste år er der opstået nye forskningsområder som kronoterapi og kronofarmakologi, der beskæftiger sig med, hvilken betydning kroppens døgnrytme har ikke blot for undersøgelser, men også for behandling af patienter. ”Eftersom en lang række af de stoffer, vi har i blodet, fx hormoner og jern, svinger over døgnet, er det vigtigt at time, hvornår man f.eks. tager blodprøver. Nyere undersøgelser peger også i retning af, at man kan opnå bedre en bedre virkning med lavere doser af f.eks. kræftbehandling, hvis man timer behandlingen efter kroppens rytme,” fortæller Jens Hannibal.

Verdens mest robotautomatiserede laboratorium Hurtigere svar på blodprøver. Hurtigere igangsættelse af relevant behandling og dermed også en hurtigere forbedring af helbredsproblemet og færre indlæggelser. Det er, hvad patienterne kan se frem til nu, hvor verdens mest robotautomatiserede laboratorium er blevet indviet. Indvielsen fandt sted den 25. januar på Hillerød Hospital.

Det nye laboratorium er ikke bare et stort teknologisk fremskridt, det er også et fremskridt for patienterne og for patientsikkerheden. Lægen træffer i 80 procent af alle behandlingsforløb beslutning om videre behandling på baggrund af blodprøvesvar. Og hurtigere svar betyder, at patienten hurtigere kan komme i behandling og måske helt undgå at blive indlagt. Automatiseringen begrænser desuden de manuelle arbejdsgange, hvilket øger patientsikkerheden betragteligt, siger hospitalsdirektør Suzanne Aaholm. ”Vores mål var at automatisere hele arbejdsgangen fra blodprøven tages, til der foreligger et svar, og det har vi nu gjort som det første laboratorium i verden,” siger ledende overlæge i Klinisk Biokemisk Afdeling Georg Söletormos.

Bioanalytikeren vil fortsat tage selve blodprøven. Men når blodprøven er blevet taget i for eksempel Akutafdelingen, bliver den mærket med en stregkode, scannet med en lille håndholdt computer og herefter via rørpost skudt af sted til laboratoriet – direkte ned i et modtagemodul. Her bliver blodprøven automatisk ankomstregistreret, centrifugeret, afproppet og sat på det transportbånd, der sender prøven hen til den del af robotsystemet, der skal analysere prøven. Når analysen er gennemført sendes automatisk et svar via it-systemerne, som personalet i Akutafdelingen så umiddelbart kan aflæse. For 90 procent af alle prøver kan svar gives inden for en time.

Kilde: www.hillerodhospital.dk

Nyskabende eliteforskningscentre på Odense Universitetshospital, OUH OUH investerer 28 mio. kr. i tre nye eliteforskningscentre. Det er hospitalets største forskningssatsning og en nyskabelse inden for det danske sygehusvæsen.

Hjertekarsygdomme, allergi og endokrinologi (hormonproducerende organers udvikling, funktioner og sygdomme) er de udvalgte forskningsområder, som vil blive fulgt af flere i de kommende år.

Eliteforskningsprogrammet på OUH er en helt ny måde at organisere forskning på i Danmark. Centrene etableres ved stærke netværk på tværs af forskningsmiljøer. Det er en ny, tværgående konstruktion, som bryder den klassiske søjletankegang i sygehusverdenen. Etableringen af programmet er en del af OUH’s forskningsstrategi for perioden 2012-2017, og ambitionen er, at OUH skal spille en central rolle i den internationale top inden for de områder, hospitalet fokuserer på med de nye centre.

At netop endokrinologi, allergi og pulsåresygdomme er de tre udvalgte områder, som OUH satser stærkt på med de nye eliteforskningscentre, er resultatet af en udvælgelsesproces, som har involveret et panel af internationale eksperter. OUH’s forskningsråd indbød i januar 2012 interesserede til at deltage, og efter en intern vurdering blev en række kandidater forelagt panelet, der indstillede de tre kandidater til eliteforskningscentre.

Henrik Villadsen, direktør og formand for Forskningsrådet på OUH forklarer: ”Internationalt samarbejde spiller en stor rolle i vores nye forskningsstrategi, og højt specialiserede funktioner på OUH er afhængige af en international profil. Sundhedsvidenskab er en global disciplin, og vi skal til udlandet og lære de nyeste teknikker. Samtidigt ønsker vi også at tiltrække international arbejdskraft til OUH.” Kilde: www.ouh.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Kilde: www.bispebjerghospital.dk

50

Uden C-vitamin dør man Først for omkring 100 år siden fandt forskere ud af, at fødevarer indeholder vækstfaktorer, der er afgørende for helbredet. I 1912 fik de fællesbetegnelsen vitaminer. Men mennesker vidste i århundreder forinden, at skørbug plagede nordeuropæere, når vinteren var streng, og søfolk frygtede den dødelige sygdom lige så meget, som de frygtede havet. Men hvad er skørbug, findes sygdommen stadigvæk og det der med C-vitamin, er det ikke lidt hippieagtigt?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

serne. Skørbugen opfattedes med rette som grufuld, men også som gådefuld, uforklarlig og uløselig.

Skørbug findes stadigvæk. Ikke så meget i Danmark og andre industrialiserede lande, selv om sygdommen dog konstateres hos især tobaksrygere, narkomaner og alkoholikere. I udviklingslande er skørbug derimod hyppig. Specielt i flygtningelejre og i katastrofesituationer, hvor nødhjælpsrationerne ikke indeholder C-vitamin. Og så er vi fremme ved sagens kerne. Skørbug er en alvorlig tilstand, hvor man lider af C-vitaminmangel.

Vores krop kan ikke selv danne C-vitamin Dyr kan generelt selv danne C-vitamin og de allerfleste har også et depot, de kan tære på. Eneste udtagelse er marsvin, aber, en fugleart, en ørredart, flyvende hunde og mennesker. Det betyder, at C-vitamin skal tilføres via kosten. Vitaminet er vandopløseligt og optages nemt fra mavetarmkanalen. Det er derfor svært at få for meget C-vitamin, da kroppen udskiller den mængde vitamin, den ikke selv har brug for gennem urinen. De nordiske anbefalinger lyder på, at man kan tåle op til 1 g C-vitamin om dagen, hvilket er omkring 10 gange mere, end det gennemsnitlige daglige indtag i Danmark.

Skørbug resulterer ubehandlet i indre blødninger og død C-vitamin findes i citrusfrugter, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne bladgrøntsager. I Danmark har vi siden kartoflens indførelse i begyndelsen af 1700-tallet fået den største del af vores C-vitamin fra denne rodknold. Som man kan tænke sig, så er bær og bladgrønt ikke velegnede til langtidsopbevaring. Det er blandt andet forklaringen på, at sømænd langt tilbage i tiden, hvor kosten hovedsageligt bestod af saltet kød og beskøjter på lange sørejser oplevede at miste appetit og kræfter. Deres tænder blev løse og faldt ud, de fik voldsomme anfald af næseblod, muskel- og ledsmerter, blødninger i leddene, voldsomme indre blødninger og deres sår ville ikke hele. De blev blege og opsvulmede og huden blev efterhånden helt dækket af blå mærker. Til sidst svigtede nyrer og lunger og sømændene døde. Beskrivelsen giver så også mening til det lidt underlige ord skørbug.

Nybyggere, opdagelsesrejsende og nordboere blev også ramt Skørbug har gennem tiden ikke kun ramt søfolk. Også befolkninger i belejrede byer, mennesker i fængsler, guldgravere og nybyggere er blevet ramt af mangelsygdommen. I polaregnene er den ofte forekommet, ligesom vi her i landet har kendt til skørbug mod vinterens slutning. Korstogsfarere og pilgrimme var også klar over faren for skørbug og der er kilder, som fortæller, at man anbefalede at medtage æbler, pærer, citrusfrugter samt anden frugt og grønt på rejserne. Alligevel blev skørbug i århundrederne derefter den alvorligste svøbe for de i forvejen hårdt belastede søfolk på opdagelsesrej-

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Tendens til hjertesygdom hos dyr, der ikke selv producerer C-vitamin Fælles for mennesker og de andre ikke C-vitaminproducerende dyr er, at der er en udpræget tendens til hjertesygdom modsat alle andre arter. Man har fx konstateret, at gorillaer i zoologiske haver, som får forarbejdet foder, hurtigt udvikler hjertesygdom, med mindre de får tilskud af C-vitamin. I amerikanske zoologiske haver er det nu almindeligt, at der iblandes ca. 4 g C-vitamin i foderet til aber. Det lyder af meget, men hvis det sættes i relation til den produktion af C-vitamin, som for eksempel en ged kan producere bliver det forståeligt. En ged producerer 13.000 mg C-vitamin per døgn i hvile per 70 kg. Hvis en ged oplever livstruende sygdom, stress eller traume, kan egenproduktionen nærme sig 100.000 mg per døgn. C-vitamin eller askorbinsyre har en væsentlig betydning for god sårheling. Hvis et dyr mangler C-vitamin, vil sårheling forløbe langsommere end normalt. Veterinærer har iagttaget, at arvævsdannelsen bliver mindre, når et dyr har normalt indhold af C-vitamin i blodet.

Forskning tyder på mangesidet forebyggende effekt Selv om C-vitaminets forebyggende egenskaber ikke er endeligt og entydigt dokumenteret, så er der tilstrækkelig med forskning, der viser, at C-vitaminet har overordentligt god effekt på såvel sygdomme som lidelser. Allerede for 35 år siden viste et studie, at immunforsvaret blev markant forbedret ved indtagelse af 1 g C-vitamin om dagen. Senere har franske og tyske forskere dokumenteret, at C-vitamin har en gavnlig effekt på blodet og på sygdomme i hjertets kranspulsårer. I 2000 påviste japanske forskere, at et højt indhold af C-vitamin i blodet markant formindsker risikoen for en blodprop i hjertet. Høje doser af C-vitamin kan også reducere udviklingen af kræftfremkaldende giftstoffer fra nitrat i kosten, idet vitaminet hinder denne proces.

Endelig ser det også ud til, at risikoen for at udvikle grå stær eller katarakt, som det også kaldes, ser ud til at mindskes ved højere indtag af C-vitamin.

I Danmark indtager vi gennemsnitligt 77 milligram per dag gennem almindelig kost. Anbefalet daglig dosis C-vitamin for voksne er 60-100 milligram. Børn anbefales 40-50 milligram.

Generelt kan man tåle op til 2 gram uden bivirkninger.

51

Den livsvigtige kalk skal helst komme fra kosten Spis kalkpiller – men kun hvis du har brug for dem. Sådan lyder opfordringen fra Hjerteforeningen. Baggrunden er, at et nyt amerikansk forskningsstudie viser, at ældre mænd – og underligt nok ikke kvinder – øger risikoen for at dø af hjertekarsygdom, hvis de spiser for store mængder af calcium i form af kosttilskud – her de såkaldte kalkpiller.

Det er almindelig anerkendt, at calcium, altså kalk, er et helt nødvendigt mineral for menneskers krop. Og vi kan heldigvis få det gennem en sund kost eller som kosttilskud.

Men kalk via sund mad er det sikreste valg.

Det viser helt ny forskning fra USA: Et studie konkluderer, at 50-70-årige mænd, men ikke kvinder, øger deres risiko for at dø af hjertekarsygdom med måske op til 20 procent, hvis de spiser store mængder calcium i form af kosttilskud.

Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gorm B. Jensen, understreger dog, at det nye forskningsstudie ikke kan bevise, at kalkpiller forårsager hjertekarsygdom, blot at de mænd, der spiste flest kalkpiller også var dem, der oftest døde af hjertekarsygdom. Så han vil stadig anbefale, at dem, der har brug for ekstra kalk, spiser kalkpiller: ”Det er vigtigt at sammenholde den lille forøgede risiko, et stort indtag af kalkpiller kan give for hjertekarsygdom, med den

meget store fordel ældre mennesker med knogleskørhed har af kalkpiller. For dem er det langt værre at risikere at brække hoften ved ikke at tage kalktilskud,” siger Gorm B. Jensen.

Alle har brug for calcium Alle har brug for tilstrækkeligt med calcium – skøre knogler eller ej. Men de nye forskningsresultater giver altså god grund til, at man som mand uden kalkmangel, er forsigtig med at spise calcium som kosttilskud, og i stedet sørger for at få calcium fra kosten: ”Lider man allerede af knogleskørhed, og lægen har anbefalet at tage calcium, skal man blive ved med at gøre det. Men hvis en person nu kommer i tvivl, om hvorvidt han har brug for ekstra calcium, skal han kontakte sin læge. Det er omvendt, hvis man ikke har problemer med knoglerne og et fint niveau af calcium i blodet, er det bedste, man kan gøre, at sikre sig et indtag af calcium gennem kosten og undlade kosttilskuddet,” slutter Gorm B. Jensen.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

• Af Lars Aksel Jakobsen laj@raskmagasinet.dk

Hvis man gerne vil holde et sundt kalkindtag uden at skulle tage kosttilbud, er der mange muligheder for at gøre det via den rette kost. En liste over gode kilder til kalkindtag lyder: Mager mælk som skummet-, mini- og kærnemælk, ylette, mager ost (20+ og 30+) og hytteost, bønner, mandler, kål og som her broccoli. Også fede fisk er en god ide, da de indeholder D-vitamin, som er med til at øge optagelsen af kalk.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER: • • • •

Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger

• • • •

Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

København

Aarhus

Tlf. 3634 7900

Tlf. 7026 2709

bhf_annonce_180x135_mag_rask_tt_1.indd 1

bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk

07-02-2013 13:19:04

DIABETES? – Alfa-lipon er en fødevare til behandling af diabetisk neuropati

Alfa-liponsyre

Molekylær- og cellebiologi har fundet det unikt, at alfa-liponsyre kan gavne mennesker med diabetisk neuropati.

Spinat

Spinat er en af de vegetabilske kilder, der er rig på alfa-liponsyre, men du skal spise mere end 7 kg spinat for at få bare 2 mg.

Nyhed på det danske marked: Alfa-lipon tabletter Kendt uden for Danmarks grænser siden 1950. Natur-Drogeriets Alfa-lipon er endelig blevet tilgængelig på det danske marked!

Diabetisk neuropati

Alfa-lipon er til diabetikere med diabetisk neuropati. Diabetisk neuropati Kan populært oversættes med nervebetændelse på grund af sukkersyge.Det er en tilstand, hvor der kan være følelsesløshed primært i fødder og tæer.

Alfa-lipon købes bl.a på apoteket.

Find nærmeste forhandler og læs mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk

STEVIA - ALTERNATIVET TIL SUKKER STEVIASØD SteviaSød kan bruges i madlavning og bagning. 1 måleske (1 ml) SteviaSød søder som 1 tsk. (5ml) sukker. NUL KALORIER! Dåse med 175 gram.

STEVIA SØDETABLETTER STEVIA sødetabletter indeholder NUL KALORIER og kan bruges til kaffe, te og andre varme drikke.

1 tablet = 1 tsk. sukker.

Praktisk pakning med 250 tabletter

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

Natur-Drogeriet A/S, Tlf., 86 92 33 33, www.natur-drogeriet.dk