Helt traditionelle salgsbreve (og emails) til de eksisterende kunder udgør en væsentlig del af Ikano Banks salg og omsætning. Men i 2010 ønskede Ikano Bank at teste værdien af at optimere salgsbrevene, også som emails. Målet var at måle effekten på salget og hvordan brevene påvirkede brandopfattelsen. Den konkrete opgave bestod i at udvikle en direct mail og email til eksisterende kontokort-kunder og give dem mulighed for at udvide deres rådighedsbeløb på kortet. Ideen var at man ville teste hvilken kombination af offline og online kommunikation, der gav den bedste forståelse af tilbuddet og samtidig bidrog mest positivt til brandet.