Rust magasinet april 2013 by RUST Magasinet

APRIL 2013

Jacob Holdt ” Danskernes racisme er mere skadelig end Ku Klux Klan´s”

RUST

INDHOLD

REAKTION

4 Leder

Fra pestilens til pragtcyklist Journalistikstuderende Maria Holm Mikkelsen har en stærk holdning til, h vordan man bør gebærde sig på cykelstien

Hvilke jobmuligheder i Syddanmark? Peter Lykkegaard, formand for Syddansk Studerende giver sit syn på hvordan Syddanmark kan lære at holde på sine nyuddannede akademikere

UNIVERSITET

Hvordan kommer SDU til at se ud i år 2020? Få et overblik over alt det der sker på SDU indtil 2020

12 Bladkultur I denne måned får du et smugkig i journalisternes avis LIXEN

Fordomsmøllen – Idrætsstuderende Læs om Mads Kochs reaktioner på de indsendte fordomme over for den fysisk krævende uddannelse

SDU får Beton-TV Nyt TV-medie er på vej på SDU

Skønhed kommer ikke udefra Forskellige former for hudpleje produkter holder nødvendigvis ikke, hvad de lover

Dans med en biolog eller kæmp med en negot Med det nye SDU Idræt Odense kan du træne på uni med dine medstuderende

SAMFUND

Er et nej til alkohol et nej til fællesskaber? Siger man nej til fællesskabet, når man siger nej til rødvinen?

Snak dig røgfri Læs om, hvordan man kan stoppe med at ryge på en lidt anderledes måde

Et ja til livet og mennesket Mød manden bag det slipselange skæg i månedens portræt om Jacob Holdt

Udlej dit hjem og få luft i budgettet Airbnb kan udleje dit værelse og give dig lidt ekstra mønt i lommen

Fotoreportage: På skattejagt i skraldespanden Se billederne, da RUST var med ude i skraldespandene i jagten efter kasserede skatte

Farlige fællesskaber Journalist Peter Øvig Knudsen fortæller om dagens forskellige fællesskaber

App skal minimere madspild En tidligere studerende ved SDU har udviklet en ny app til hverdagsindkøbene

Musikøkken syder af krydret musik Nyt elektronisk band i Odense

TUMULT

Traditionen Tro: Svøb din fest i bacon Den 4. april er det national Bacondag

Fire friske til Mads Brügger Vi fangede Radio 24syvs programchef til fire hurtige spørgsmål

Månedens Novelle: Flottenheimer Læs månedens novelle om det truede ord ’flottenheimer’ skrevet af Hannah Fedder Jensen

KONKURRENCE: Vind en signeret bog af Jacob Holdt

43 Kalender Den store guide til musik og andre gode ting

Nr. 3 – 2013

25 N YE MED LEM OM D MER AGEN

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde. Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige fra start.

IRON MAN 3 I 2D OG 3D PÅ DET STORE LÆRRED DANMARKSPREMIERE TORSDAG 25. APRIL Husk dit studiekort! Mandag-torsdag slår vi nemlig en 10’er af billetprisen.

CHAMPIONS LEAGUE FINALE PÅ DET STORE LÆRRED LIVETRANSMISSION I SAL 1 LØRDAG 25. MAJ KL. 20.45 Der bliver kampstemning i salen, når finaleholdene brager sammen.

Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST REAKTION

LEDER Mange flytter i jagten på den gode uddannelse fra deres barndomsby til en ny studieby. Helt uden et eksisterende netværk. Og det kan være hårdt, hvis man ikke finder gode kammerater i den allerførste rus-uge. Derfor er Syddansk Universitet gået ind i kampen for at styrke fællesskabet mellem de studerende. Frem mod år 2020 skal SDU være et universitet, der skaber fællesskaber. Det første skridt på vejen var den nye fredagsbar, der blev bygget for at bringe os tættere sammen og nu flytter samtlige SDU-bygninger i Odense ud på Campusvej, for at ingeniørerne kan blive venner med humanisterne – eller i hvert fald spise frokost sammen. Hvis du allerede nu har mistet overblikket, og vi forstår dig godt, kan du se RUST’s flotte diagram på side otte og ni over, hvad der kommer til at ske med Syddansk Universitet frem mod 2020. For med så mange tusind studerende på et sted, skal man være heldig for at møde sin soulmate tilfældigt i kantinekøen. Men nu kan du måske møde ham eller hende ved at dyrke kampsport, dans eller fitness midt på dit universitet! I stedet for at gå i dyrtbetalte fitnesscentre kan du nu dyrke idræt og samvær med alle dine medstuderende – og måske lære nogle helt nye kammerater at kende. Det nye SDU Idræt Odense kan du læse mere om i bladet. Og det koster kun 150 kroner for resten af semesteret.

At bevæge sig sammen, om det er til krolf eller løb, er en god afveksling for at sidde og drikke øller. For hvad med dem, der har fravalgt alkoholen? Vi har fundet en ung pige, der har valgt at lægge alkoholen på hylden – men hvordan har de jævnaldrende og bylivet taget i mod det? Få svaret i artiklen ”Er nej til alkohol, et nej til fællesskabet?” Månedens hovedperson siger ja til livet og ja til mennesker. Han har besøgt de amerikanske landeveje for at tomle sig igennem landet. Og sikke nogle historier, der kom ud af den rejse! Er du stadig nysgerrig efter at have læse portrættet, kan du vinde en signeret bog bagerst i bladet. Vi håber, RUST kan blive et af dine fællesskaber. Men hvis du er til tv-mediet mere end tastaturet, kan du blive en del af vores søster-kanal BETON TV, hvor fremtidens tv-stjerner kan folde sig ud enten foran eller bag kameraet. Husk, du er altid velkommen til at skrive til os på mail eller Facebook med ris, ros eller gode historier. Vi vil så gerne høre fra dig.

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia

Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.

Stine Voigt de Klauman Ansv. chefredaktør

Rebecca Bodnia Chefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør

Peter Blæsild Redaktør

Maja Mackintosh Johansen Redaktør

Lars Düwel Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto Gitte Post

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 3 – 2013

op ad åen med Odense Symfoniorkester

LØRDAG 15. JUNI 2013 KL. 14.00 Gratis Adgang Sejlet siden 1882

Odense Symfoniorkester på Odense Å Følg med langs stien ved Odense Ås bredder og oplev en anderledes koncert i det fri. Nyd musikken, som vil strømme fra Odense Symfoniorkester, der har delt sig og er gået om bord på Odense Aafarts to smukke både: H.C. Andersen og Riborg Voigt. Der sejles fra Munke Mose og Erik Bøghs Sti og gøres holdt undervejs, hvor musikken fra de to både mødes i en smuk koncert i det grønne. es r ø Alle er velkomne! ligg t Sådan har Åstien aldrig lydt før! n e openaair.dk

off pril n so mo a y sæ lti

RUST REAKTION

Fra pestilens til pragtcyklist

Klumme af Maria Holm Mikkelsen Illustration af Line Tornvig Martinussen Forår. Vintergækker, varme og vind i håret. Det er en cyklus, der gentager sig hvert år. Så snart man begynder at misse med øjnene mod den lune forårssol, sker der et markant skift i det danske landskab. Væk med buskortet og frem med den støvbeklædte Amsterdam-cykel. Nu skal der trampes i pedalerne. Hvad man ikke lærte, dengang natlæsningen bestod af bøger fra Børnenes Trafikklub, var, at der på cykelstierne findes et sæt uskrevne regler. Regler, der skal sikre medcyklisternes velbefindende og mindst mulig irritation over dig. De er gode at kende, hvis ikke du vil ende som cykelstiens Salman Rushdie. Første skridt er at forstå vigtigheden af cykelstiens anatomi. En cykelsti er på mange måder som en motorvej. Ladaen kører i det inderste spor, mens den røde Lamborghini har sin berettigelse i det yderste. Den inddeling er essentiel, da den giver plads og rum til begge typer på stien. Hvis de to typer bliver blandet sammen, risikerer det at skabe frustration, irritation og ikke mindst sure-menneskerbag-dig-koncentration.

Nr. 3 – 2013

Dernæst handler det om at mestre et fornuftigt tempo. Langt de fleste af nutidens cykler er udstyret med minimum syv gear. Gear er beregnet til at give cyklisten en tilpas belastning, så du hverken skal træde for hårdt eller for mange gange. Når du finder den passende balance, sparer du mange kræfter, der kan øge din hastighed på ruten. Et passende gear og dermed et godt tempo er fundamentalt på cykelstien. Når du mestrer både anatomi og gear, kan du så småt begynde at udvide dine cykelkompetencer. Som udgangspunkt er cykling det modsatte af en hyggedisciplin. Det er ikke tidspunktet, hvor opskriften på skaldyrsrisotto skal udveksles. Medmindre du mestrer det gode tempo. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit tempo er godt, er frekvensen af overhalinger et validt pejlemærke. Det gode tempo åbner fuldstændig nye muligheder for dig, der med din passende høje fart pludselig kan tillade dig at diskutere, om du skal vælge pancetta eller parmaskinke på din pizza.

Selvom du overhaler andre cyklister og føler dig rigtig sej, er den vigtigste regel at indordne sig cykelstiens fødekæde. Den stærkeste cyklist skal respekteres. Derfor skal du altid have øjne i nakken for at se, om han kommer bragende bagfra. En sådan konge på stien, skal du bøje dig for. Samme respekt fortjener du, hvis det er dig. Du kaster dig dog ikke kun til side for tempotitanen. Du holder dig også bag ham i lyskrydset. Hvis du kører op på siden af ham, vil det fremstå som en åbenlys provokation. Med din handling vil du gøre nar af hans majestætiske kørsel, og den slags blasfemisk opførsel er muligvis det vigtigste at undgå. Han skal ikke bruge tid på at overhale dig igen, da det ikke er en regent værdig. Når du har lært dig disse regler, er du klar til at drøne af sted på cykelstierne. En cykeltur er ikke blot en handling, der skal få dig transporteret fra A til B. Det er en kunst. Et håndværk. En slags Tour de Dannelse. Derfor er det vigtigt at give dig tid til at anerkende, forstå og mestre cykling. Ikke mindst for at undgå at være en pestilens for dine medcykelister.

RUST REAKTION

Hvilke jobmuligheder i Syddanmark?

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende Studerende på Syddansk Universitet kigger langt væk fra Sydjylland og Fyn, når de søger deres fremtidige jobmuligheder efter endt studie. Selvom ens studieliv har været i Region Syddanmark, så er over halvdelen af de studerende på Syddansk Universitet klar til at flytte væk fra regionen for at finde job. Det er kedeligt, at studerende er nødt til at flytte væk fra venner og kendte omgivelser for at komme i arbejde. Det er aldrig let at skulle starte på en frisk i en ny by uden de tætte venskaber, man har fået skabt gennem sin studietid. Men det er også tragisk for campusbyerne i Syddanmark, der skal opleve den store fraflytning, hvilket skader et levende og attraktivt studiemiljø. Det siger sig selv, at hvis den studerende kun regner med at bruge 3-5 år i Region Syddanmark, så er der ikke den samme motivation for at blive en del af bylivet og være med til at skabe nye og spændende tiltag, som den studerende, der regner med at blive boede i mange flere år. Når studerende ved Syddansk Universitet ikke kan finde studiejob under deres studie, eller ikke kan finde et fuldtidsjob efter endt studie i lokalområdet, så skader det ikke bare den enkelte studerende, men hele samfundet, der taber et kæmpe vækstpotentiale. Alle tal viser, at når akademikere får job i en virksomhed, så er han eller hun med til at skabe øget vækst og nye arbejdspladser. Jeg bliver som studerende sur, når direktøren for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, udtaler til TV, at ”der er job til de unge, som evner at byde sig til”, eller når en talsmand for A-kassen CA mener, at studerende bare tror, at de kan få job ved at ”vente på at der er en ny appelsin, der dratter

ned i turbanen”. Først og fremmest så er det noget utroligt vås, at studerende skulle være passive i deres jobjagt. For det andet så klarer vi studerende fra Syddanmark Universitet det faktisk ret godt med at finde arbejde. Den sidste beskæftigelsesundersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at næsten 70 % af alle færdiguddannede finder job i løbet af de første tre måneder – vi skal nok finde job, det bliver bare ikke i Syddanmark. De største tabere i denne sag er det syddanske erhvervsliv, der med åbent sind vinker farvel til de mange talenter. Personligt så vil jeg ikke være medlem af en a-kasse, der fralægger sig sin hovedopgave, at hjælpe sine medlemmer i job. Jeg siger ikke, at studerende er uden ansvar for at finde job. De fleste studerende vil få stor gavn af at søge bredere, end mange gør i dag. For eksempel tror mange at der kun er ét rederi i Danmark med A.P. Møller – Mærsk, men faktisk er der hele 39 forskellige. Som studerende til Karrieredagene på Campustorv i Odense i sidste måned, opdagede man, hvor få virksomheder i Syddanmark, der faktisk deltog. Så selvfølgelig har studerende et ansvar for at finde sig et job, men man kan kun søge de steder, man kender. Dertil så er det også et faktum, at rigtig mange studerende har meget svært ved at finde et relevant studiejob, og det er også med til at gøre det lokale erhvervsliv usynligt for studerende. Så i stedet for at lægge hele ansvaret for at studerende søger job uden for Syddanmark over på de studerende selv, så skulle erhvervslivet og a-kasserne komme ind i kampen og tage deres del af ansvaret. Ikke for den studerendes skyld, men for hele Syddanmarks skyld.

Nr. 3 – 2013

RUST UNIVERSITET

Hvordan kommer til at se ud i år En 2020-plan, en masse millioner og en god portion engagement fra de studerende. Det er, hvad der skal til for at gøre SDU til Danmarks mest studentervenlige universitet.

De studerende i centrum Oprindeligt blev der afsat 35 millioner kroner til at forbedre studiemiljøet og fokusere på de studerende frem for forskningen. På grund af projektets popularitet har SDU valgt at lægge 10 millioner ekstra i puljen.

Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Nye idrætsmuligheder, ny fredagsbar og nyt bibliotek. Syddansk Universitet er under store forandringer, og det bliver ved de næste syv år. Frem mod 2020 gør universitetet nemlig alt for at kunne tilbyde Danmarks bedste studiemiljø. Universitetets egen 2020-plan, et strategi- og ledelsesgrundlag, skal blandt andet sørge for at sætte de studerende i centrum. Planen omfatter hele universitetet og skal gøre Syddansk Universitet til de studerendes universitet. Der er en tendens til, at de studerende starter på deres bachelor på SDU, men når de skal læse deres tilvalg eller kandidat, rykker de til København eller Århus. Det er ingen hemmelighed, at mange vælger SDU fra på grund af dets placering, men netop derfor må man have andre ting at byde på. Og derfor prioriteres de studerende og deres studiemiljø.

Fælles fredagsbar Ved semesterstart i sommer fik Campus Odense en helt ny fredagsbar ”Nedenunder”. 2 millioner kroner kostede renoveringen, som skal gøre fællesskabet meget bedre.

Bedre sportsmuligheder

SDU Idræt Som du kan læse mere om her i bladet, er SDU Idræt netop blevet introduceret. Et billig alternativt til de kommercielle fitness-kæder, som giver dig mulighed for at møde nye studerende fra alle studieretninger.

Fitnesscenter på SDU Odense Moderne fitnesscenter, der skal ligge ude på SDU Odense. En del af medlemsskabet i SDU Idræt. Forventes klar til semesterstart i september.

Nr. 3 – 2013

Atletikbane Til sommer kommer en helt ny intelligent atletikanlæg ved SDU Odense. De vil benytte sig af moderne teknologi til at give bedre motionsresultater inden for området. Det tæller blandt andet apps til smart phones, men også nye måder at bruge allerede kendt teknologi på. 12 millioner kroner, der skaber 12.000 kvm.

RUST UNIVERSITET

SDU 2020?

Ombyggerier

Nye byggerier

Bibliotek i Odense I Odense er biblioteket under ombygning – 1000 nye kvadratmeter bliver tilføjet. Mange af bøgerne bliver flytter i et magasin, og i stedet kommer der 500 nye studiepladser. Det hele er klar til januar 2014.

Nyt Campus Kolding SDU Kolding får et helt nyt miljøvenligt campus lige overfor Designskolen.13.600 nye kvadratmeter.

Det nye Teknikum I sommeren 2015 flytter Det Tekniske Fakultet ud på Campusvej ved siden af resten af SDU Odense. Dette sker for at styrke sammenholdet mellem studierne. 2200 studerende og 300 ansatte bliver en del af hovedcampus i Odense. 19.000 kvadratmeter bliver der bygget, og taget bliver forsynet med solceller.

SDU mod år 2020

Odense Universitet Hospital (OUH) Bygges på Campusvej ved SDU Odense. Dette skal bringe de medicinstuderende tættere på universitets fællesskabet, og giver samtidig Odense et splinternyt universitetshospital. Intentionen er, at de studerende bruges som brobyggere mellem universitet og hospitalet via specialer og projekter. Byggeriets hjemmeside fortæller, at ”der er solid synergi mellem SDU/OUH med et naturligt fokus på iværksætteri og innovation”. Står klar i 2020.

Nyt SUND

Heldagsuniversitet

Det sundhedsfaglige fakultet flytter fra Winsløw parken sammen med det nye universitetshospital hen til hovedcampus i Odense. Der bliver en passage, der vil forbinde SUND og universitetshospitalet. Der bliver 50.000 kvm til en samlet pris af 1,1 mia kr. Indflytning sker oktober 2018.

Projeket ”Mødesteder og rum” I dag er gangene på universitetet meget tomme efter klokken 16. Dette projekt lægger vægt på de fysiske forhold, så de studerende oplever et motiverende miljø, hvor de kan opnå optimal læring og skabe sociale relationer. Caféer, fitness og cykelsmede skal hjælpe til at holde de studerende på universitetet.

Fællesskab

Institutdysten Den 3. maj afholdes Institutdysten for første gang. Et arrangement, der skal være med til at opbygge et attraktivt på tværs af fag og fakulteter. Det er økonomi mod kemi og medievidenskab mod psykologi!

Nr. 3 – 2013

RUST UNIVERSITET

Dans med en biolog eller kæmp med en negot Få pulsen op, lær fede moves og få nye venskaber – de første to til 150 kroner for resten af semesteret. SDU Idræt er kommet til Odense med løb, skate, krolf samt danse, fitness og kampsportshold. Tekst af Rebecca Bodnia Foto fra SDU Idræt

Fagligt er der langt fra psykologi til religion. Men en fodbold er en fodbold, og et dansetrin er det samme på tværs af studieretningerne. Nu bliver denne fælles forståelse bliver en integreret del af sammenholdet på SDU. For 150 kroner resten af semesteret kan du tilmelde dig et af SDU Idræts 14 forskellige hold og hver uge dyrke din interesse sammen med medstuderende, du måske aldrig have stødt på. ”Til den første træning har det været en blandet forsamling fra alle fakulteterne, som ikke kendte hinanden. Men man lærer hurtigt alle at kende. Jeg har selv i ugens løb lagt mærke til mit hold på gangen og sagt hej. Det er et netværk på en anden måde”, fortæller Ida Hvelplund, der onsdag aften instruerer i core-træning. Toke Hjælmsø Madsen er formand for SDU Idræt Odense, og foreningens mål er, at styrke båndet mellem de studerende igennem idræt: ”Det er både for de nuværende og de ny studerende et ekstremt godt tilbud, der signalerer fællesskab og SDU ånd. Det er ikke alle studier, der er lige sociale, eller hvor man har lige mange timer. Der er mange, der ikke trives særlig godt, men et idrætstilbud kan stimulere i den rigtige retning.” Toke Hjælmsø Madsen er selv idrætsstu-

Nr. 3 – 2013

derende ved SDU og har oplevet, hvordan idræt styrker fællesskabet og forhindre frafald. Også hiphop-instruktør i SDU Idræt Odense, Daniel Villadsen mærkede med det samme potentiale for venskaber på tværs af fag: ”Selvom folk ikke kender hinanden, så kommer de hinanden ved. Vi samles om dansen, tager lidt pis på hinanden og leger med dansens attitude. Her får man lov til at smide hæmninger og få slappet af i hinandens selskab med en masse grin og smil.” Løft jern mellem forelæsningerne I samarbejde med De Studerendes Idræt Odense (DSIO) tilbyder SDU Idræt Odense lige nu træning og undervisning i løb, cykling, krolf, fitness, fight, dans, rulleski og skate. ”Nogle af de allerede eksisterende idrætsforeninger har valgt at blive en del af os. For eksempel Krolf, der er en blanding af golf og kroket. Det var nogle fra biologi-institutet, der henvendte sig til os. Og de skal da bare være en del af det her! Jeg drømmer om, at vi også tilbyder arrangementer om sommeren – fredagsbar og krolf, det bliver skide godt,” fortæller Toke Hjælmsø Madsen. De 150 kroner er et specialtilbud indtil sommerferien, da projektet stadig er

i opstartsfasen. Fra det nye semester er der ikke fundet en endelig betalingsordning, da SDU Idræt Odense håber på at få det helt nye træningscenter på campus indbygget i fitness-medlemsskabet. Toke Hjælmsø Madsen lover dog, at det hele bliver til studentervenlige priser: ”Vi ser rigtig gerne, at det nye fitnesscenter bliver studenterdrevet og ikke kommercielt. På den måde tror jeg, vi kan lave en cirka pris på 100 kroner om måneden med fri adgang til hold og træning. Så kan man lige nå ned og spinne eller løfte jerne mellem forelæsningerne. Det bliver kæmpe fedt for de studerende!” Lokale instruktører Foreningen er selvstændig, men bliver støttet af SDU, blandet andet med lokaler og en studentermedhjælper. Toke Hjemsø Madsen ser mange fordele for universitetet, hvis idrætsforeningen bliver en succes; et bedre studiemiljø, attraktivt universitet for nye studerende, bedre sammenhold og mindre frafald. ”Jeg tror på, at hvis man træner på og omkring universitetet, så føler man også en større tilknytning til universitetet,” siger han. Bestyrelsen er frivillige, mens instruktørerne ,der alle kommer fra forskellige steder på SDU, bliver betalt

RUST UNIVERSITET

Svedende studerende til core-træning med Ida Hvelplund

”Vi har en medicinstuderende, der underviser i taekwondo og en statskunstskaber, der underviser i dans. Og så er der selvfølgelig en del fra idrætsstudiet. Der så mange dygtige mennesker, så det er bare et spørgsmål om at finde dem,” fortæller Toke Hjælmsø Madsen. Studiet kommer altid først Hvis man brænder for en sportsgren, som endnu ikke er kommet på programmet, er man velkommen til at råbe højt, fortæller formand Toke Hjemsø Madsen.

”Kom og lav det vi tilbyder, og hvis vi ikke har det, jamen så laver vi det! Hvis man kan få krolf op at køre, så kan man dælme også få alt andet,” smiler han. Det, der gør SDU Idræt Odense perfekt for studerende, udover den gode pris, er den fælles accept for, at studiet er det vigtigste, mener Toke Hjælmsø Madsen. ”Studiet kommer først. Hvis man melder fra til træning på grund af, at man er presset på studiet, så er helt okay. Det er de normer, vi sætter. Det er vigtigt for os.”

SDU Idræt findes i de fire andre campusbyer, dog går den i Esbjerg og Sønderborg under et andet navn, da de har et samarbejde med byernes andre universiteter. Odense-afdeling håber på i fremtiden at kunne lave fodboldtunering eller cykling fra campus til campus på tværs af Danmark. Informationer om SDU Idræt Odense kan findes på facebook siden ”SDU-Idræt Odense”. Foreningens hjemmeside var ikke offentliggjort ved redaktionens deadline.

Nr. 3 – 2013

RUST UNIVERSITET FOKUS: BØRNEJOURNALISTIK

LIXEN | november 2012 | 17

DR vil dække Breivik i børnehøjde I Norge og Tyskland har man gjort det i årevis. Nu gør Danmark det også. I år 2013 vil DR sende nyheder til børn, som skal kunne fortælle de dramatiske historier. Men selvom DR lader sig inspirere, lover kanalen, at de vil formidle på en helt ny måde.

Søren Martin Olsen

Nyheder er ikke kun for voksne. For til næste år får danske børn

ser til børn«, siger Christian Volfing.

Terror og drab i børnenyheder I Tyskland, Norge og Sverige er det ikke nyt at sende nyheder for børn. Det har de nemlig gjort i flere år. De svenske børn kan se nyheder på kanalen ’Lilla Aktuellt’, i Tyskland bliver der på ZDF sendt nyheder for børn i ’logo!’, mens de norske nyheder hedder ’Supernytt’. På den norske kanal lægger man stor vægt på, at børn har ret til at blive hørt, men det skal gøres på en grundig og opmærksom måde i et sprog børn forstår. »Vi har den tanke, at vi skal kunne snakke

bragt på børnekanalen. I nyhedsudsendelser for børn har man derfor et endnu større ansvar for, at der ikke er uklarhed efter et indslag, mener Live Kaldestad. Derfor har de på ’Supernytt’ et mål om, at de ikke skal være først med nyhederne. Og så længe man formidler korrekte informationer mener Live Kaldestad ikke, at nyheder skader børn. Den største fare er tværtimod at

deres egen daglige nyhedsudsendelse på DR. Både historier som Anders Breiviks massakre på Utøya og krigshandlinger i Mellemøsten skal formidles, men med et andet perspektiv og større omhu end i andre nyhedsudsendelser. »Vi kommer selvfølgelig til at kigge på de andre udsendelser og se, hvad de gør rigtig. Men jeg tør godt love, at der kommer en helt ny dansk vinhave berøringsangst over kel og et nyt initiativ«, siger Christian om alt, så længe vi gør det på en for voldsomme historier. Volfing, redaktør for DR Ramasjang. gennemtænkt måde. »Hvis vi ikke forklarer børn, Et nyt medieforlig, som blev vedBørn har tit mange spørgsmål, og hvordan tingene hænger sammen, taget i sidste måned, giver DR 72 milvi forsøger at hjælpe dem med at så bliver de meget bange. lioner til at styrke børne-tv over de Det er en spændende udfordring, men vi Mange børn blev berørt den 2. juli sidste år, hvor næste to år. PenAnders Breivik begik drab gene skal blandt er lidt nervøse, for det er en ny bane, og det og terror, men alle har andet bruges er ikke nogen let opgave at lave vellykkede krav på at få at vide, hvad til at producere nyhedsudsendelser for børn der skete«, forklarer hun. b ø r n e n y h e d e r, Christian Volfing, redaktør DR Ramasjang hvor også histoBørn skal tages alvorligt rier om nye computerspil eller forstå lidt mere af verden«, siger den I den tyske nyhedsudsendelse ’logo!’ filmpremierer kan blive en del af norske projektleder fra ’Supernytt’, tager man også børn lige så seriøst DRs nyhedsudsendelse, som inLive Kaldestad. som voksne. ’logo! ’ har i gennemsnit troduceres i begyndelsen af 2013. På ’Supernytt’ dækker man også 600.000 seere hver dag og modtog i »Det er en spændende udfordring, de fleste handlinger. For nylig er en 2010 den prestigefyldte Deutscher men vi er lidt nervøse for det er en ny mand i Norge blevet tiltalt for sekFernsehpreis for årets bedste inbane, og det er ikke nogen let opgave suelle overgreb, men på trods af de formationsprogram. Det var første at lave vellykkede nyhedsudsendelgrove handlinger, blev sagen stadig

”

Nr. 3 – 2013

gang, prisen gik til et børneprogram. »Tanken bag ’logo!’ er, at vi tager

”

psykologer, når det drejer sig om følsomme historier. Derfor hører vi

Hvis vi ikke forklarer børn, hvordan tingene hænger sammen, så bliver de meget bange

Live Kaldested, projektleder for ’Supernytt’

børn alvorligt. Programmet skal kunne det samme som de voksnes nyhedsprogrammer. Udsendelserne skal derfor altid være live og sendes flere gange dagligt«, siger chefredaktør for ’logo! Markus Mörchen.

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

Spørgsmålet om, hvilke typer sager, som egner sig for børn, er en af de største udfordringer for den tyske redaktion. Store, drabelige enkeltsager, som præger nyhedsbilledet et døgn, er ikke relevant for ’logo!’. Men hvis den store og frygtelige nyhed er af en sådan karakter, at den har en lang levetid, som eksempelvis Josef Fritzlsagen, vil det være naturligt for ’logo!’ at dække sagen og forsøge at sætte det i perspektiv, siger Markus Mörchen og indrømmer, at balancegangen kan være vanskelig. »Vi arbejder tæt sammen med

dem ad, om det er i orden at bringe nyheden på den måde, som vi ønsker«, siger han. Nyheder børn kan tåle Hos DR har det længe været et ønske at

producere b ø r n e nyh e d e r, og med det nye medieforlig håber de at kunne styrke deres børne-tv i de kommende generationer. Selvom DR ikke er nået så langt i planlægningen endnu, afslører redaktør Christian Volfing, at de lader sig inspirere af de andre landes nyhedsudsendelser. Ligesom de udenlandske børnekanaler gælder det for DR ikke om at være først med nyhederne, men om at lave en nyhedsudsendelse, som børn kan tåle at se, uddyber Christian Volfing. »Som hovedregel er der ikke nogen emner, som vi ikke vil tale om. Men hvis vi ikke har nok at fortælle og analysere i en tragisk sag, så skal vi nok ikke dække den. I sidste ende handler det om at kende vores og børnenes begrænsninger«. DRs børneudsendelser kommer til at minde om en almindelig nyhedsudsendelse. Udsendelserne går i luften tidligt på aftenen, så børnene har mulighed for at tale om nyhederne i fællesskab med deres forældre. I et forsøg på at henvende sig til forskellige aldersgrupper, bliver DR Ramasjang delt op i to kanaler. Den ene for børn under 7 år og den anden for børn i alderen 8-12 år.

sools12@student.sdu.dk

RUST UNIVERSITET RUST har i denne måned besøg af Lixen. Lixen er studieavisen på journalistisk og udkommer fire gange per semester. Nye og gamle udgaver kan læses på www.lixen.dk.

EKSTERN

LIXEN | november 2012 |

DRengerøve i radiostudiet »Jeg tror næsten, vi skal ind og starte rumskibet!« Klokken er 13:58, og Monte Carlo-drengene Peter Falktoft og Esben Bjerre har i de sidste 45 minutter siddet fastlåst i Lixens varme stol.

Cecilie Norlyk, Eva Krarup Randa

Thor Mögers exit, så forholder man sig jo lidt uhøjtideligt til det. Og det synes vi, at der var brug for«, forklarer Peter Falktoft. Selvom det er uhøjtideligt, skal det dog have en samfundsrelevans. Derfor er det oftest TV-aviser og dokumentarprogrammer, der ligger til grund for deres research. »18-Nyhederne vil man især rigtig gerne se! Det er journalistikkens fastfood, den har så meget fart på!« siger Peter Falktoft akkompagneret af en serie store armbevægelser.

I dag er den varme stol skiftet ud med en blød sofa i DRs førerbygning på Amager. Der er to minutter til drengene er på live i radioen, men det tager de meget afslappet. De tager det generelt meget afslappet i Statsradiofoniens højhellige gemakker. »Det lyder lidt selvfedt, og det gør programmet måske i det hele taget, Arbejdsmoral og mangel på men der er jo ikke stor forskel på, når Monte Carlo-drengene Peter Falktoft t.v. og Esben Bjerre t.h. Foto: Carolina Segre Høyer samme vi går i studiet og sender, og når vi foner og ikke bryder sig om Apple, DR, der som de eneste i dét her hus Til trods for deres venskab, holder Monte Carlo sender konsekvent alle sidder to timer i sofaen og snakker«, også er de typer, der stemmer, når har fat i De Blå Mænd«, siger Esben de alligevel kortene tæt ind til krophverdage og helligdage. Også selvom siger Esben Bjerre fra sin plads i der er Vild Med Dans og køber lys Bjerre. pen over for hinanden, inden de går hovedpersonerne har snot ud af alle selvsamme sofa. pålægschokolade og handler i Lidl, Ifølge Monte Carlo-drengene kan i studiet. huller. En arbejdsdag på Monte Carloså er folk rasende! Fandengaleme om P3s målgruppe sættes i bås som »Det er svært at lade være med Ifølge Esben og Peter er det en udredaktionen, som består af de tre de kommer til tasterne! Men hvis vi de individorienterede, 20-39-årige at fyre al begejstringen af inden et præget mentalitet på DR, at “så blev medlemmer, Esben Bjerre, Peter siger, at kinesere ikke er rigtige menselvstændige røvhulstyper, som program. Det er endnu ikke sket, at klokken sgu fire, skide være med den Falktoft og producer Mette Kjær, nesker, så er folk fløjtende ligeglade«, kører i leaset bil med masser af Esben har forberedt et indslag, som finanslov, nu går jeg fandme hjem”. starter typisk klokken 10. Eller lidt siger Peter Falktoft. fartbøder og klip i kørekortet. P3jeg har hørt, inden vi senere. Peter og Esben skammer sig på delytteren bor i en kønsløs Bo Bedgår på, for så bliver »Arbejdstiden er Vi har skidt højt og flot på P3s målgruppe res generations vegne og over det, re-inspireret lejlighed på Islands det sgu lidt for ”Live meget som komder fylder mest i medierne. Brygge med glasbord. Dem har fra Bremen”-opstilletmunalt ansatte. helt fra starten Esben Bjerre, radiovært, Monte Carlo, P3 »Der er flere, der ved, hvem Peter Esben og Peter ikke sindssygt meget haha-agtigt«, siger Det er lidt ad hoc, og Amalie er, end hvor Mitt Romney til fælles med. Peter Falktoft. og så kommer det kommer fra«, siger Esben Bjerre. Og »Nu siger du, at vi ikke kan lide Og der er aldrig pinlig tavshed i også an på morgentrafikken«, siger Den holdning er endnu ikke indtrådt det kan nogle gange være rigtig irridem, men vi er faktisk vilde med studiet, for gudskelov er Esben et Esben Bjerre. hos Monte Carlo, fordi de stadig er så terende. dem!« siger Peter Falktoft henvendt unikum inden for menneskets fysik i “Morgentrafik” kan ifølge producer nye i faget. »Ved du, hvor Mitt Romney kommer til Esben Bjerre, der lige har påstået form af alle hans allergier. Mette Kjær også oversættes til lager»Om fem år er vi sikkert nogle fra?« spørger Peter Falktoft. det modsatte. »Bynke, birk, græs, hassel, elm og salg eller en release på et par limited kæmpe røvhuller, så skrider vi sgu »Han kommer fra Massachussets«, Hvis lytterne ikke kan lide proså hele natskyggefamilien - for slet edition sneakers. også. Hvis de ferietillæg ikke falder lyder det prompte fra Esben Bjerre. grammet, så er det fordi, de synes, at ikke at snakke om nødder. Én bid og på minuttet, så kan jeg godt love dig »Han ved det! Det havde ellers været drengene er nogle røvhuller. rigor mortis ville indtræffe. Så der er Journalistisk fastfood for, at jeg nedlægger arbejdet huren rigtig selvfed faktisk nærmest altid Men man har aldrig rigtig fri, når tigere, end du kan nå at sige “Statsra“jeg-interesserernoget at snakke om«, man arbejder på Monte Carlo. Når diofonien”«, siger Peter Falktoft. siger Peter Falktoft. arbejdsdagen slutter kl. 16, tager Men hvis vi siger, at kinesere ikke er rigtige m i g - m e g e t - f o r konflikten-i-Melde tre redaktionsmedlemmer hjem Langt fra Live fra Bremen mennesker, så er folk fløjtende ligeglade l e m ø s t e n” - a g t i g Frihed, fabeldyr og og finkæmmer mediebilledet for at Efter at Peter Falktoft havde afsluttet Peter Falktoft, radiovært, Monte Carlo, P3 sætning, hvis du fuldfed selvtillid finde sjove emner til morgendagens sin praktik på P3, blev han ringet op ikke havde vidst DRs ledelse har valgt program. Det skal handle om, hvad af DR og tilbudt sit eget radioprodet! Men det gjorde du«, siger Peter »Hvis man er vært på Musikquizat give de to uortodokse levemænd der sker i ind- og udland set gengram. Han takkede ja til tilbuddet på Falktoft med et anerkendende nik og zen, og folk ikke kan lide det, så er helt og aldeles frie tøjler. Cheferne nem Peter Falktofts og Esben Bjerres én betingelse: At Esben Bjerre, hans fortsætter. det nok fordi, folk ikke bryder sig har gjort det klart, at præmissen for prisme. De tror, at den hårde og gode ven fra Journalisthøjskolen, »Vi lever fra dag til dag«. om musikken, men vi har forsøgt programmet er, at værterne skal give puritanske tilgang til alt inden for blev medvært. Og efter seks månedHvis det stod til Esben og Peter at skabe et sted, som er bygget op noget af sig selv. Og målgruppeananyhedsverdenen måske kan skræmers diplomati, hvor det lykkedes at fortsætter Monte Carlo-universet for omkring alt det, Esben og jeg interlyse er ikke et krav. me folk lidt. hente Esben Bjerre hjem fra San evigt. Men virkeligheden er muligvis esserer os for. Derfor havde det også »Vi har skidt højt og flot på P3s »Det kender man jo også fra sig Francisco, var Monte Carlo dermed en anden, indrømmer de to værter. været noget af et spark i skridtet, målgruppe helt fra starten. P3 er jo selv, når man sidder i kantinen og klar til at gå i luften for første gang Selvom de har gode lyttertal, og det hvis folk bare havde hadet det«, siger dét her sagnomspundne fabeldyr i snakker om præsidentvalget eller i februar. ikke er mere end én måned siden, de Peter Falktoft. vandt Den Gyldne Mikrofon, er fremtiden uvis, ifølge dem selv: Kinesere er også mennesker »Vi skal også huske på, at det her er Fordi Peter og Esben er yngre end Danmarks Radio, medieverdenens de værter, der normalt træder deres svar på Hviderusland. Det kan være, såler i P3s eftermiddagsflade, bliver der sidder én oppe på ledelsesgande nogle gange revet med og kører gen, der aldrig har hørt P3, som i ud af en tangent, som man måske morgen beslutter sig for, at programikke skulle have gået ud af. Og det met skal droppes. Det ved man ikke. sker da også en gang i mellem, at folk Det er det fede ved DR. Hvis der er bliver fornærmede. Over petitesser gået mere end et år siden en fyringsvel at mærke. runde, så sidder man jo og bliver lidt »Der er fandme godt nok vide ramnervøs. Så vi lever fra dag til dag, det mer for, hvornår folk sender sure er måske i virkeligheden en gave«. mails. Det er nogle underlige ting, folk bliver fornærmede over. Hvis vi evnie11@student.sdu.dk, Foto: Carolina Segre Høyer Foto: Carolina Segre Høyer påpeger, at de folk, der har HTC-telecnorl11@student.sdu.dk

”

Nr. 3 – 2013

RUST UNIVERSITET

Fordomsmøllen Idræt og Sundhed

I denne måned har vi taget fat i fordommene om idrætsstuderende. Mads Koch på 24 år læser på Syddansk Universitet, han har stået på skud med de fordomme, der hører med hans aktive studie. Men bruger idrætsstuderende så mange deodoranter? Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman

Idrætsstuderende går aldrig i byen? NEJ! Det er overhovedet ikke rigtigt. Jeg går da ud fra, at vi går ligeså meget i byen som alle andre studerende, selvom jeg ikke ved så meget om andre studerende. Men jeg ved, at idrætsstuderende i hvert fald giver den gas! Vi gav den specielt gas i starten af året, da vi startede på studiet. For mit og mange af de andre vedkommende var vi i byen hver weekend- der var virkelig knald på! Idrætsstuderende spiser mange vitaminpiller? Det ved jeg egentlig ikke. Jeg spiser selv mange fiskepiller. Men nej det tror jeg ikke har noget hold i sig.. haha.. Så I er ikke en stor grupper helsefreaks? Måske kan man godt finde nogen, men det er ikke udpræget. Men man tænker da over, hvad man har med på madpakken, også fordi man jo er meget aktiv i løbet af

Nr. 3 – 2013

dagen. Vi har jo mange praktiske fag, så man skal sørge for at få noget godt mad med, men vi er ikke helt helsefreaks, det vil jeg ikke sige. Idrætsstuderende går altid i sportstøj? Det er faktisk tæt på at være rigtigt ja. Jeg tror, hvis man tager gennemsnittet, er det de fleste, der går i sportstøj. I hvert fald joggingbukser. Men det er igen fordi, vi har så mange praktiske fag. Så er det altså rarere bare at tage et par træningsbukser på end et par ”cowboydere”. Idrætsstuderende har et over forbrug af deodoranter?

Bænker I hinanden til eksamen med alle de praktiske fag I har? Det er jo også en akademisk uddannelse. Vi har faktisk kun haft én praktisk eksamen indtil videre, og den var kombineret med noget teoretisk stof. Ellers har vi kun haft almindelige skriftlige eksaminer i for eksempel anatomi og biomekanik. Så I løber ikke fjollede rundt i en hal, når I går til eksamen? Jo, vi har da lige afsluttet springgymnastik. Der skulle vi stå på hænder, vejrmøller og vise en salto. Og det skal man gøre om og om igen indtil man kan- det er en del af læringsprøven at lave en salto. Der er mange piger på idræt?

Haha.. nej.. nej.. haha Så I sveder simpelthen ikke mere end andre studerende? Jo, måske lidt. Vi sveder nok ikke mere, men er mere aktive.

Jeg tror faktisk vi er ret ligeligt fordelt. Det var sådan noget jeg skulle vide jo. Måske er vi lidt flere drenge, men de piger der er, er nogle flotte sporty piger.. haha

MUSIC

29.06 — 07.07

/ S E L T S A UK DE C L A URE/ RK/ US T S Y OS E R/ W US CR L C RAFT MA B S / I E U V /A D US K K LA /B I T C E ED/ C NA E I C L R N L A B R E O E N D I H A N DK O D C L CAN ATE N K US R / T A A M / ANI DEAD G/DK H RTAK E AGEU/S VOLBE N ELE ON T/ A L T NO K E KV S D R E E R/ K H T P T I F L E ATO F IS S O S KRE UEEN R RÓS/ Q IGU S

S E G N

A H C

ACTION BRONSON/ ANAAL NATHRAKH/ UK ANGEL HAZE/ US BAAUER/ US BABY IN VAIN/ DK BENDIK/ NO BOMBINO/ NE THE BOTS/ US C2C/ FR TEGO CALDERÓN/ PR CARLI/ SE CHINESE MAN/ FR DAEDELUS - ARCHIMEDES SHOW/ US DAKHABRAKHA/ UA DANNY BROWN/ US THE DILLINGER ESCAPE PLAN/ US DRÅPE/ NO EIK/ NO FLATBUSH ZOMBIES/ US FOXYGEN/ US GNUCCI/ SE GOAT/ SE HIGHASAKITE/ NO HOBA HOBA SPIRIT/ MA HOLY OTHER/ UK INDIANS/ DK JAKE BUGG/ UK JAM CITY/ UK JOEY BADA$$/ US MARIE KEY/ DK KING KRULE/ UK KOTTARASHKY & THE RAIN DOGS/ BG LEMÂITRE/ NO THE LUMINEERS/ US MERIDIAN BROTHERS/ CO MOKOOMBA/ ZW MOTHER LEWINSKY/ DK NUMBERS feat. RUSTIE, JACKMASTER, ONEMAN, SPENCER, DEADBOY, REDINHO and SOPHIE/UK OF MONSTERS AND MEN/IS OVERTHROW/NO PÄÄ KII/FI SAVAGES/UK SIMIAN MOBILE DISCO/UK SUUNS/ CA SYND OG SKAM/ DK ROKIA TRAORÉ/ ML ÁSGEIR TRAUSTI/ IS UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA/ NZ/US VATICAN SHADOW/ US WHEN SAINTS GO MACHINE/ DK WINTERGATAN/ SE US

...OG MERE END 130 ANDRE NAVNE

pro Glæd Gra dIG Mre tIl l e a vo r S e 1 eS 8. a prI

Roskilde-Festival.dk

RUST UNIVERSITET

SDU får

BETON TV

Fem journaliststuderende er lige nu i gang med at bygge Syddansk Universitets nye tv-magasin ”Beton TV”. Magasinet skal fra april oplyse alle syddanske studerende om, hvad der foregår på deres universitet. Af Anne Lavendt

Fra april måned går det nye universitetsmagasin Beton TV i luften. Det solide navn er eftersigende inspireret af universitetets velkendte betonvægge, der fremover også skal huse universitets-tv for alle studerende. Men sendefladen kommer til at bestå af mere end grå beton. Det lover Johan Eriksen, der har været med til at mure Beton TV op fra bunden. Han og de fire andre tv-stiftere har allerede nu en klippefast idé om, hvad det nye studentermagasin skal vise:

vil være med til at filme, klippe, speake og komme med kreative idéer. Og Beton TV kan laves af alle.

”Beton TV skal levere studenterrelevante websides, som både giver de studerende et større billede af deres universitet, men også et mere detaljeret billede udadtil. Samtidig er kanalen en platform, hvor tv-interesserede kan øve sig på noget, de synes er fedt,” fortæller Johan Eriksen, der er indslagsredaktør.

Alle interesserede havde således mulighed for at deltage i Beton TV’s første åbne redaktionsmøde d. 12. marts. På Facebook havde 41 meldt deres ankomst, og den store opbakning til kanalens ”rejsegilde” glæder redaktionschef Mia Laursen:

Planen er, at Beton TV skal sende mindst en halv time hver måned, og sendefladerne får forskellige temaer. Fx ”Kend dit universitet”, ”Nyhederne” og ”Gæsten”. Det hele bliver produceret til de studerende, men alle nysgerrige sjæle vil kunne se med på internettet. Fra studerende til studerende Ikke nok med, at der skal produceres tv til de studerende. Det bliver også de studerende selv, der kommer til at stå bag kameraet, manuskripterne og historierne på Beton TV. De fem Betonbyggere Mia Laursen, Kristian Nielsen, Trine Søgaard Kristiansen, Camilla Huniche Christensen og Johan Eriksen kan nemlig ikke producere tv til de 26000 syddanske studerende alene. Derfor kommer den afgørende drivkraft til at bestå af frivillige, der

Nr. 3 – 2013

”Beton TV skal laves af dig, mig og alle andre, der får gåsehud på armene ved tanken om at levere det perfekte skud med kameraet, få seere til at grine, græde, undre sig eller blot at blive klogere. Og det på en måde, så de kan huske det,” forklarer Johan Eriksen.

”På hele redaktionens vegne kan jeg sige, at det er over al forventning. Og det er mega fedt at se, at vores arbejde giver bonus. De mange tilmeldte viser bare, at der er behov for Beton.” Behov for Beton TV Og at der er behov for Beton TV, er ingen af de fem Betonbagmænd i tvivl om. Med Johan Eriksens egne ord er det nye tiltag en ”uåbnet guldmine”. Idéen opstod, da Mia Laursen blev inspireret af en ven, der selv var redaktør på et lignende tiltag. Efterfølgende fandt hun hurtigt frem til de fire andre Betonkonstruktører. Sammen fik de sat cementblanderen i gang og bygget fundamentet. I dag hviler Beton TV trygt på økonomisk støtte fra Kommunikationsledelsen på SDU og Studerende i Centrum. Derudover hjælper Center for Journalistik og Medievidenskab med at levere klippelokaler og klippeundervisning.

RUST UNIVERSITET

Hvis en ordentlig luns af din månedlige SU går til forskønnende hudplejeprodukter, bør du måske revidere dit budget. Ifølge hudforsker Luis Bagatolli, er den kritiske sans i hvert fald væsentlig. For hans nyeste forskning viser, at cremerne kan have svært ved at gøre den forskel, de lover.

kan ikke komme udefra

Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen Skinfood, anti-age, antioxidanter, virksomme ingredienser, opstrammende effekt. Fine ord, fine løfter. Men med forbehold. Når skønhedscremer reklamerer med aktive, forskønnende stoffer, transporteres de nemlig ofte ind i huden pakket ind i mikroskopiske fedtholdige bobler, der hedder liposomer. Eller det troede man i hvert fald. Men nu viser ny forskning fra Syddansk Universitet, at de eftertragtede forskønnende stoffer måske slet ikke kan trænge igennem huden. I hvert fald ikke i deres nuværende indpakning. For selvom liposomernes funktion tidligere har været undersøgt ved at give dem farve og derefter måle, hvor langt inde i huden farvestofferne kunne findes, er det ikke tilstrækkeligt. Man må nemlig gå grundigere til værks, hvis man vil undersøge om de små blærer udfører, den opgave de er sat til. Det forklarer forskningsleder Luis Bagatolli fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi: ”Vi indså, at selvom farven fra liposomerne fandtes inde i huden, var det ikke ensbetydende med, at de havde været intakte, da de brød igennem den.” Liposomer lækker lækkerier Ligesom tatovører starter med at øve sig på en svinesteg, begyndte forskerne i 2006 at eksperimentere på svinehud. De gav liposomerne én farve og deres bagage, de aktive stoffer, en anden. Derefter undersøgte de, hvor langt under hudens overflade

begge farverne fandtes. Sammen. To år senere begyndte forskerne at teste på menneskehud, og resultatet var det samme: Alle spor af intakte liposomer var væk ved en dybde på fire mikrometer (0,004 millimeter) under hudens overflade. I stedet for at følges ad, skiltes liposomerne og de aktive stoffer de skulle bære, altså kort efter kontakt med huden. “Den primære opdagelse i vores studie er, at der overhovedet ikke findes intakte liposomer i hudens dybere lag. Undersøgelsen indikerer, at liposomerne bliver ustabile ved mødet med huden,” fortæller Luis Bagatolli. Den menneskelige hud er langt hen ad vejen er konstrueret til at holde ting ude af organismen, tilsyneladende også velmenende hudplejeprodukter. Forskning for kritisk forbrug Forskningsleder Luis Bagatolli håber at den nye forskning kan være med til at gøre folk opmærksomme på, at de skal være kritiske overfor skønhedsprodukter, der reklamerer med brugen af liposomer. “Vi håber, vores resultater giver anledning til, at den brede offentlighed får et mere kritisk syn på skønhedsindustriens reklamebudskaber og også handler efter dem,” siger han. Luis Bagatolli understreger dog, at det ikke er konkrete skønhedsprodukter forskerne har undersøgt, men blot den teknologi flere produkter benytter sig af.

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

Er et nej til alkohol et nej

Det er ikke altid let at være afholdsmand i et land, hvor kun syv procent af befolkningen helt holder sig fra alkohol. Laura Calberg er en af dem, og hun har både oplevet af blive kaldt hellig og kedelig, fordi hun ikke havde lyst til at drikke. Tekst af Louise Lønsmann Christensen Illustration af Maja Mackintosh Johansen ”Ej, kom nu Laura, hvorfor skal du være så ekstrem omkring det?” Det er lørdag aften for lidt over et år siden. Laura og veninderne er på vej i byen, som de plejer. Men i aften er anderledes. For mens de andre piger drikker sig varme, så forbliver Laura lige så ædru, som da hun startede. For hun har taget en beslutning om ikke længere at drikke alkohol, heller ikke bare en enkelt, selvom veninderne presser på. ”I de første måneder var det virkelig svært at sige fra. Presset var stort, og folk blev ved med at sige, at jeg da sagtens bare kunne drikke en enkelt og i det hele taget skulle lade være med at være så hellig,” fortæller hun. ”Men det var noget jeg følte, jeg skulle gøre for mig selv.”

Nr. 3 – 2013

Laura Calberg er 22 år og bor i København. Hun arbejder på Café Norden midt på Strøget, forbereder sig på at starte på at starte studie efter sommerferie og så har hun i et år været en del af et dansk mindretal. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun syv procent af hele den danske befolkning over 15 år slet ikke drikker alkohol. Et nej til fællesskabet? Ved Center for Rusmiddelforskning har lektor Karen Elmeland forsket i den danske alkoholkultur og den symbolske værdi, som alkohol har fået for vores følelse af fællesskab. Hun mener, at de to ting er så tæt forbundet, at takker man nej til det ene, takker man også nej til det andet. ”I situationer, hvor vi mødes med naboer eller venner, bruger vi ofte alkohol til at markere et fællesskab. Så her takker man

faktisk nej til mere end bare alkoholen,” fortæller hun. Jeg præsenterer Laura for påstanden om, at hvis man takker nej til et glas vin, så takker man samtidig nej til... ”... fællesskabet,” bryder hun ind. Laura kender ikke til Karen Elmeland eller hendes forskning, men for hende var det den naturlige afslutning på sætningen. For hun ved godt, hvordan det føles at være den, der takker nej. Det kræver mandsmod Og det kan være endnu sværere end ellers at være afholdsmand når man er ung, mener Sébastien Tutenges fra Center for Rusmiddelforskning, der i sit arbejde har fokus på alkoholbruget blandt unge. ”Det kræver mandsmod at sige nej til

RUST SAMFUND

til fællesskabet?

for sig selv og andre, at hun sagtens kan danse og have en sjov aften i byen uden at være fuld. ”Der er da nogen, der har sagt til mig, at jeg er meget sjovere, når jeg er fuld. Men jeg er stadig en af de første på dansegulvet til festerne, og jeg har fundet ud af, at jeg også kan være rigtig social, selv når jeg ikke drikker,” fortæller hun. ”Og det er virkelig fedt at finde ud af, at jeg også har de egenskaber.” En holdningsændring Holdningen til Lauras afholdenhed er blevet bedre med tiden, især fordi folk omkring hende har opdaget, at hun netop ikke takker nej til fællesskabet, selvom hun takker nej til alkoholen. ”På det seneste har jeg kun haft gode oplevelser med det. Folk synes, det er skide sejt gået, især fordi jeg ikke lukker mig ude og sidder derhjemme hver weekend,” fortæller hun. Og netop den indstilling ser Sébastien Tutenges som vejen mod en holdningsændring.

alkohol, især når man er ung. På det tidspunkt i livet er man ofte lidt mere usikker på sig selv, så derfor skal man være en bestemt og selvsikker type,” siger han. Den bestemte og selvsikre type er ikke karaktertræk, Laura umiddelbart ville placere på sig selv. Hun har døjet meget med usikkerhed og bekymrede sig tidligere meget om, hvad andre tænkte om hende. Derfor begyndte hun at reflektere over, hvorfor hun synes, at det var så fedt at drikke sig fuld i weekenderne. ”Min usikkerhed forsvandt helt, når jeg drak, og det kunne jeg rigtig godt lide. Men det var samtidig også det, jeg var lidt bange for.” Lauras beslutning handlede om at få kontrol over sig selv og sin usikkerhed. Ikke mindst på grund af en tidligere alkoholisk far. ”Jeg tror, jeg var bange for at have arvet nogle af de samme tendenser som ham,” fortæller hun. Danskvand sender forkerte signaler Selvom det i dag er blevet helt naturligt

for Laura, og også for mange af hendes veninder, at hun går i byen uden at drikke alkohol, så var det i starten rigtig svært at føle sig som en del af fællesskabet uden en øl i hånden. ”Jeg købte sodavand på stribe i starten, og flere gange købte jeg også virgin cocktails (alkoholfri cocktails, red.), så det så ud som om, at jeg stadig var en del af det hele,” griner hun. Ifølge Karen Elmeland handler de ofte mere om de signaler vi sender, end det handler om selve alkoholen. ”Jeg har talt med flere personer, som fortæller, at hvis de bare sidder og drikker alkoholfrie øl, så kører det faktisk ganske fint,” siger hun.

”Ikke at drikke har i øjeblikket mange negative associationer. Det bliver forbundet med noget kedeligt og indremissionsk, men hvis flere personer som Laura træder frem og beviser det modsatte, så kan det være vejen mod en større forståelse.”

Danskernes indtag af alkohol Kun 7 % af den danske befolkning over 15 år drikker slet ikke alkohol. Det samme tal ligger på 25 % på EU-plan. Hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit 11,1 liter ren alkohol om året.

Hun forklarer, at en danskvand typisk vil sende nogle signaler om, at man er en kedelig type, hvorimod en øl – selvom den er alkoholfri – signalerer, at man stadig ønsker at være en del af fællesskabet.

10,6 % af danskerne over 15 år drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, som er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd.

Men for Laura handler det også om at sende nogle andre signaler. For hende handler det også om at vise, både over-

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

Snak dig røgfri

3. Hvis du falder igennem, så er det ikke et nederlag. Prøv igen!

Tekst af Lars Düwel Illustration af Stine Væde Lykkebo

Hvert år dør 14.000 mennesker af rygning. Til sammenligning dør 406 af trafikuheld og 2850 af alkohol. Kræftens Bekæmpelse har derfor udviklet en model ved navn QuitCoach, der specifikt henvender sig til unge mennesker, og bruger samtaleterapi som værktøj til at skodde cigaretten. Den model har sundhedsrådgiveren Torben Madsen uddannet sig i. ”QuitCoach-modellen benytter sig hovedsagligt af kognitiv psykologi. Det vil sige en form for terapi, hvor man snakker om oplevelser, erfaringer og erkendelser,” siger Torben Madsen, inden han skal stå for et rygestopkursus på Ungdomshuset i Odense. Han bruger ofte sugerørsøvelsen

som event, når han er ude at reklamere for sit kursus. Han forklarer, at når midaldrende eller ældre rygere beslutter sig for at stoppe, så er det i højere grad en ’enten eller’ situation. Man forsøger at stoppe fra den ene dag til den anden. Men den metode virker for de færreste. Cigaretten tændes igen, og mens røgen fylder lungerne, så indtræder følelsen af nederlag resten af kroppen. Ved QuitCoach-modellen arbejder man i højere

”

Mange faste r ygere vælger at blive festrygere til at starte med, det er også en form for stop

”

grad ud fra en erkendelsesproces, hvor man cigaret for cigaret kommer tættere på et rygestop. Det er i orden at fejle. ”De unge starter med at sætte sig et mål. Det behøver ikke nødvendigvis være et totalt rygestop. Mange faste rygere vælger at blive fest-rygere til at starte med, det er også en form for stop. Det er en proces, man skal igennem,” siger Torben Madsen. Del dine erfaringer med andre Torben Madsen har arbejdet med rygestop siden 2005. Han understreger, at no-

Nr. 3 – 2013

1. Sæt små delmål frem for ét hovedmål. 2. Snak med en ven om din proces.

Hvis du bruger flere hundrede kroner om måneden på cigaretter eller andet tobak, så har Kræftens Bekæmpelse udviklet en alternativ metode, der kan hjælpe dig med at stoppe rygningen.

Prøv denne øvelse. Det eneste, du skal bruge, er et sugerør. Spurt op og ned ad en trappe. Fuld gas. Bagefter tager du den samme tur igen - denne gang skal du bare have sugerøret i munden, så alt den luft, du bruger, skal igennem sugerøret først. Det er præcis den mængde luft man kan indånde, hvis man lider af sygdommen KOL. Bedre kendt som rygerlunger.

Tre gode råd hvis du vil stoppe med at ryge

get at det vigtigste er, at man ikke føler sig alene i rygestoppet. ”Man skal tale om sit rygestop. Det er derfor, at jeg laver de her kurser. Så kan man snakke med mig om sine erfaringer eller endnu vigtigere med de andre, der sidder i samme båd,” fortæller han. Man kan også vælge et digitalt alternativ. På hjemmesiden xhale.dk kan man oprette en profil gratis, hvor du sætter dine egne mål ud fra en række spørgsmål. Derefter er du klar til at kyle cigaretpakken i skraldespanden. Forbered dig på udfordringerne Et af de mest brugbare råd, som Torben Madsen har, er, at man som ryger skal forberede sig på de udfordringer, man møder. ”Hvis man skal til en fest, virker det at forberede sig mentalt. Man skal forestille sig situationen, hvor en af ens rygervenner tilbyder en cigaret. Hvis man visualiserer situationen, så er det lettere at sige nej, når den opstår,” forklarer rygestoprådgiveren. Derudover hjælper det også at have et tyggegummi på sig. Det giver fornemmelsen af at have noget andet at give sig til, når rygetrangen melder sig. Torben Madsen bruger dog helst ikke konkrete råd. ”Generelle redskaber har jeg ikke så mange af. Det er den individuelle ryger, det handler om. Personens målsætninger, erfaringer og processer,” fortæller han.

MWBe educated i Takeovers Private Equity (M&A) Konkurs og rekonstruktion

29. august-31. august 2013

www.mwbe-educated.dk

Advokatpartnerselskab

RUST SAMFUND

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

Et ja til livet og mennesket Han er kendt for livet som vagabond på de amerikanske landeveje, men i dag har RUST besøgt ham på egen bopæl til en snak om at have tillid til mennesket, om livet på landevejen, om ikke at kunne sige nej og om danskernes forværrede racisme. Tekst af Peter Blæsild Foto af Gitte Post

På en stille gade i Nyboderkvarteret på Østerbro i København ligger et lille gult hus klemt inde mellem andre farverige bygninger, som var de overdimensionerede legoklodser. Inde i huset sidder en mand ved et bord. Med sin albue solidt plantet på træpladen og med ansigtet hvilende på en knyttet hånd. Han retter sig op i stolen. Fører en kop op til munden og vipper overlæben, så det slipselange flettede skæg vugger en smule. Han suger den sorte te ind i mundhulen. En pjusket hund kravler rundt efter brødkrummer under bordet, og i køkkenet ved siden af er hans kone i gang med forårsrengøringen. Det kunne være et hjem for et hvilket som helst dansk ægtepar tæt på pensionsalderen, men denne mand har boet flere steder end der er 3. værelses lejligheder i nærmeste nabolag og haft oplevelser, der ville knække de fleste. Og så har han i øvrigt slet ikke tænkt sig at gå på pension. Det er livet for spændende til. Jacob Holdt var vagabond i 70´ernes USA og levede med fattige sorte, mordere, Ku Klux Klan-medlemmer og rige hvide. Han dokumenterede det hele med et kamera og har siden udgivet en bog og holdt foredrag om sine oplevelser på mere end 300 universiteter i USA og næsten samtlige gymnasier i Danmark. Men her i rækkehuset er han hjemme. ”Mit liv har været absurd. For det ene øjeblik står jeg på et universitet, og det næste bor jeg sammen med hjemløse kriminelle på gaden,” siger Jacob Holdt og læner kroppen først til den ene side og så den anden, som for at markere de to yderpunkter af samfundet som han bevæger sig i. Siden dengang har han rejst tilbage utallige gange og besøgt de venner, som han portrætterer i bogen. Senest

i det aktuelle rejseprogram på DR2, ”Pind og Holdt i USA” ”Det er noget, jeg bevidst gør, for hvis man mister fodfæstet med de folk, man taler om, så mister man også autenciteten,” uddyber han.

”

Jeg prøver at vise, at almindelige danskere er langt mere racistiske end Ku Klux Klan. Når danske forældre hiver deres børn ud af skolerne, fordi der er for mange indvandrere i klassen, presses indvandrerne ud i ghettoer

”

Vi kan lære af gæstfriheden Bogen ”Amerikanske Billeder” er ifølge Jacobs egne ord et produkt af amerikanernes gæstfrihed. Noget, som vi danskere kan lære af. ”Prøv at forestille dig hvis du tager en rygsæk på og går ned af gaderne i danske små byer. Se så, hvor mange der kommer ud og byder dig velkommen,” forklarer Jacob og slår igen ud med armene. Han taler meget, et overflødighedshorn af ord, men kropssproget blander sig konstant. Hele tiden er der en mimik, et hurtigt svirp med håndleddet, et smil el-

ler et ryk med overkroppen ind over bordet, så skægget strejfer tekoppen. Noget der giver beretningerne en stor tyngde. Gæstfriheden har efter vagabondårene været en selvfølge i Jacobs liv. Før han og konen Vibeke flyttede ind i det gule rækkehus, boede han sammen med en masse indvandrere i en lejlighed i Købmagergade i København. Da det multikulturelle kollektiv nåede sit klimaks, boede han sammen med ikke færre end 66 arabere og iranere. For han kunne ikke sige nej, når rumboernes fætre og brødre bankede på døren for at få tag over hovedet. ”Det var sjovt at se, hvor mange de egentlig kunne klare, for når de skal bo så tæt sammen, så må der da være nogle, som flytter ud. Så det var ligeså meget deres tolerancegrænse, jeg skulle afprøve,” siger Jacob. Økonomisk var der ligeledes en gevinst ved de mange logerende. ”De lavede jo cous cous, og alle mulige eksotiske retter. Jeg købte stort set ikke mad i de 9 år, jeg boede der,” husker Jacob og trækker mundvigene op i et smittende smil. At sige ja til mennesket er et helt centralt element i Jacobs livsfilosofi. I den nyeste opdaterede udgave af ”Amerikanske Billeder” opfordrer Jacob i forordets afslutning danskerne til at gøre det samme. Her skriver han: ”Inviter hver eneste blaffer eller indvandrer hjem, og skulle I allerede have al gulvplads fyldt op, eller af andre grunde ikke være i stand til at tage imod dem, så vær venlig at henvise dem til mig”. Voldtægt og overfald De første to år af Jacobs tilværelse som vagabond var ikke lette. Han er blevet slået

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND ned utallige gange, truet med knive og pistoler og ”Da jeg blev voldtaget af en sort bøsse, var det jo et chok, for jeg vidste ikke hvad homoseksualitet var for noget,” fortæller Jacob henkastet. I barndommens trygge omgivelser var der ikke nogen homoseksuelle. Der var kun ungkarle, som han beskriver det. I 60ernes Danmark var bøsser i provinsen undertrykte, som de er det i Saudi-Arabien beretter han. Men i stedet for at blive vred, gå psykisk ned eller tage hjem, blev Jacob nysgerrig på, hvor al den vrede kom fra. Den skulle undersøges. Dagen efter voldtægten fulgtes han sammen med sin voldtægtsmand ind i en integreret kirke i San Fransico. Her så han

den selvhad, der senere blev drivkraften til ”Amerikanske billeder” Han blev bevidst om, at mennesker skulle mødes i øjenhøjde, og om vigtigheden af at vise at ”de er gode nok” og som han siger i sit nyeste foredrag: ”Alle mennesker elsker at blive elsket”. Han lærte, hvad det vil sige at være forstående og leve sig ind i den virkelighed, som mennesket er i på det givne tidspunkt. Som da han boede sammen med en junkiekæreste i USA. ”Inden vi skulle gå i seng, skulle vi skyde noget heroin. Det var altså ved at ødelægge vores forhold, men jeg tænkte hende vil jeg da ikke miste. For hun så faktisk ret godt ud, men så sagde jeg bare: arrh no

thanks, Im usually sniffing,”. Jacob hiver luft ind af næsen og vrikker nakken. Efter at have fået indsigt i hvordan mennesker bør mødes, var det let for Jacob at leve et liv som vagabond på de amerikanske landeveje og forevige de mennesker, han mødte med sit lille lommekamera. ”Der er ingen tvivl om, at jeg hele tiden levede mig ind i situationen og så mærkede efter, hvordan det føltes. Jeg blev med tiden bedre til at komme ind i folks hjem, og jeg har altid sagt, at det ingen kunst er at tage et billede. Kunsten er at blive accepteret ind i andre menneskers liv”, forklarer Jacob.

”

Da jeg blev voldtaget af en sort bøsse, var det jo et chok, for jeg vidste ikke, hvad homoseksualitet var for noget

”

Selvtilliden blev også større med tiden og til sidst var det ikke et problem at finde steder at sove. ”Jeg kunne komme til en lille amerikansk by midt om natten, og indenfor en halv time havde jeg et sted at sove. Den var sikker hver gang”. Også Jacobs særprægede udseende, og i særdeleshed det lange skæg, var i pressede situationer uundværligt. Hans udstråling havde en afvæbnende karakter. ”Hvis man kan få folk til at grine, har de ikke lyst til at røve én mere, for så er der skabt et bånd,” siger han om de gange, hvor han har hevet fletningen ud fra skjorten og overrasket overfaldsmændene. Den uventede handling fik dem til at smile. Flugten til Amerika Solens stråler kigger ind gennem vinduet og lyser den ene side af Jacobs ansigt op, mens den anden gemmes i en mørk skygge. Et sigende billede for de kontraster han har levet under det meste sit liv. Trods en tryg opvækst i et trygt samfund havde Jacob det ikke let i sin barndom. Han blev smidt ud af gymnasiet, da han var 18 år på grund af ADHD og blev senere smidt ud af Den Danske Livgarde, fordi han nægtede at skyde. Det var forventet af ham, at han skulle fortsætte i sine forfædres dybe fodspor som præst. Men det skulle Jacob ikke.

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND ”Jeg skulle være taget af sted noget tidligere, men jeg var så dum at forsøge at leve op til mine forældres forventninger og kom derfor først til USA som 23- årig,” siger Jacob. Men den trygge barndom var væsentlig for at vagabondårene overhovedet kunne blive en realitet. ”Når man er ude i verden hele tiden, er det svært at give fuldstændig slip på det hjemlige. Det, at jeg kunne gøre det dengang, skyldtes, at jeg havde en tryg hjemmebase, en landsby jeg kunne vende tilbage til, en tryg velfærdsstat”, erindrer Jacob Holdt. Tonelejet bliver dybere. Han mener, det er vigtigt at holde fast i gamle bekendtskaber. Om det så er skolekammerater, kærester i USA eller voldtægtsmand og pushere. ”Det er de mennesker, man har mødt, der former en”.

”Jeg prøver at vise, at almindelige danskere er langt mere racistiske end Ku Klux Klan. Når danske forældre hiver deres børn ud af skolerne, fordi der er for mange indvandrere i klassen presses indvandrerne ud i ghettoer,” fortæller Jacob og skubber sine håndflader frem foran sig. ”Den værste racisme bliver udøvet af dem, der har magten til at skade målgruppen. Det kan Ku Klux Klan ikke mere. Mine sorte venner står nogle gange i en nærtliggende skov og griner af dem, når de brænder kors af og skriger som stukne grise,” fortæller Jacob. Et par smilerynker trækker ind bag den monstrøse hårpagt, der på en og samme tid er fyldig og tynd. Han bor tit selv hos indvandrere i ghetto-

er, når han er hjemme i Danmark, og han kan tydeligt mærke racismen blomstre.

”

Jeg undskylder for racister, for det er jo ikke deres egen skyld, men man skal lære at tage ansvar for sin racisme

”

”Danskerne er ved at overbevise sig selv om, at muslimer er medfødte kriminelle,” mener Jacob. Han opfordrer til, at man

Racismen raser i Danmark På en hylde bag ham står et flag i klare farver, presset ned i en kop fyldt med blyanter, kuglepenne og pensler. Der står ”Human rights is my pride” på - sloganet for Amnesty Internationals kamp for homoseksuelles rettigheder. Trods et voldsomt første møde i netop det miljø, kæmper han for dem i dag. Og det er ganske sigende for Jacob. Hele livet har han kæmpet for dem, som på den ene eller den anden måde er undertrykt. Også selvom de har trådte på ham. Om det så er fordi man er homoseksuel eller født med en anden hudfarve end flertallet. I snart 40 år har han prædiket for folk om at tro på det gode i mennesket frem for at frygte det. I Jacobs verden findes der ikke onde mennesker. Kun skadede mennesker.

”

Danskerne er ved at overbevise sig selv om, at muslimer er medfødte kriminelle

”

Han gør det stadig, prædiker, så lidt præst blev han alligevel. For racismen lever i bedste velgående mener han, og derfor bliver han ved med at dele ud af sin til tider hårdt tilegnede viden om den racisme, som er blevet samfundets problem. ”Min forståelse for racisme er langt større end for de fleste. I USA lærte jeg en helt anden form for racisme. Den handler om at have fordomme overfor den gruppe mennesker, der er undertrykt af samfundet,” siger Jacob, og den racisme er danskerne også ramt af.

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND opsøger indvandrerne og inkluderer dem i samfundet. ”Man bliver belønnet, hver gang man flytter ind hos mennesker, der ikke er elsket i et samfund, som muslimerne ikke er det i Danmark. De er fortvivlede over, at de ikke har en eneste dansk ven, men de gør alt for én, når de kan mærke, at man kommer dem kærligt i møde,” fortæller Jacob. Men det er ikke det enkelte menneskes skyld, at man har en racistisk adfærd. Det er i langt højere grad et samfundsproblem. ”Jeg undskylder for racister, for det er jo ikke deres egen skyld, men man skal lære at tage ansvar for sin racisme. Man skal erkende,at man ikke kan undslippe racismen og være solidariske overfor den målgruppe, der rammes. Det er det meste, jeg kan håbe på. At vi kan blive antiracistiske racister,” siger Jacob. Endnu en håndbevægelse. For racisten findes i os alle. Vi er vokset op til at tro på den generalisering, som indvandrerne lider under. Det så han i USA. ”Alle amerikanere er jo racister. Når de som 2-3 årige kørte rundt med deres forældre i bil og kom lidt for tæt på de sorte

kvarterer, så sagde det klik, klik, klik og så løste de dørene. Når sådan et skræmmende budskab gives til børn, så plantes frygten for sorte, og hele tiden vil de ubevidst forsøge at undgå dem,” forklarer Jacob Holdt

”

Hvis man kan få folk til at grine, har de ikke lyst til at røve én mere, for så er der skabt et bånd

”

Fotografen fotograferes Inde i stuen omringes et postkasserødt sofasæt af gulv-til-loft reoler. Selvom Jacob aldrig har fået en videregående uddannelse, betyder det ikke, at han ikke er belæst. Reolerne er fyldt til bristepunktet, og flere steder har det været nødvendigt at placere nogle bøger vandret ovenpå de lodrette. I stuen ved siden af står et skab med tykke glaslåger og et mindre arsenal af karafler på toppen.

”Det dér er fyldt med litteratur fra sorte forfattere,” siger Jacob og stiller sig med ret ryg op af døren ud til køkkenet efter anvisning fra RUST´s fotograf. I bøgernes verden har Jacob åbenbart intet problem med at adskille sort og hvidt, men ude i virkeligheden har han været mere end almindeligt god til at integrere de to kontraster. Han samler den pjuskede hund op og giver den et kys, igen på opfordring fra fotografen. Man kan mærke, at han ikke er vant til at blive fotograferet. Han er mere tryg på den anden side af linsen. ”Jeg føler mig nøgen uden et kamera,” siger Jacob og klapper på et etui, der hænger i bæltet. Stoffet har sandsynligvis engang været sort, men nuancen er faldet over i en mere grålig karakter, præcis som Jacobs hår er det. Ikke mange øjeblikke senere står Jacob ude foran den gule legoklods - Et firkantet hjem til en alt andet end firkantet person. Han er trukket i en uldsweater. De grå lokker kastes rundt i vinden og solstrålerne lyser hele ansigtet op, så et par rynker omfavner de blide blå øjne. Han kunne heller ikke sige nej til en lille gåtur rundt om blokken.

Jacob Holdt er født i 1947 i København. Fotograf og oplægsholder. Er 6. Generations præstesøn og er vokset op i en lille landsby i Vestjylland. Som 23-årig rejse han til USA og levede som vagabond i fem år, hvor han blaffede i omegnen af 185.000 km. Han fotograferede de mennesker, som han boede hos, og fik råd til kamerafilm ved at sælge blod plasma to gange om ugen. Har i 36 år holdt oplæg USA og Europa, hvor han bruger billeder fra bogen ”Amerikanske Billeder” i et diasshow. For tiden kan Jacob Holdt opleves i selskab med Søren Pind på rundrejse i USA i DR2 programserien ”Pind og Holdt i USA”. Her tager de to politiske modsætninger pulsen på de amerikanske værdier.

Nr. 3 – 2013

www.postenlive.dk

Sandi Thom (UK) 16. apr

Von Dü 26. april 19. apr Sort Sol

Specktors 20. apr

02. maj MØ 3. maj Helsinki Poetry

Lindsey Stirling (US) 20. juni Studiepris på alle de fede koncerter!!!! Tilbud til alle studerende! Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.

We Were Born Canaries & Broken Twin 16. maj

RUST SAMFUND

Udlej dit hjem og få

i budgettet

Airbnb udlejer private hjem i hele verden, og det er let at komme med på listen. Så hvis du har sengeplads, men mangler rum i budgettet, kan du overveje at leje din bolig ud. Af Isabelle Mathiassen Foråret kvidrer, sommerferiedrømmene begynder at forstyrre lektielæsningen, og den står sandsynligvis allerede på spaghetti – måske endda uden ketchup – fordi du har viftet lidt for flittigt med dit Visa Electron. Hvis du genkender dig selv, skulle du måske overveje at klikke dig ind på Airbnb, inden du alligevel flygter til dit barndomshjem for at tanke op på forplejninger. På Airbnb kan du nemlig nemt leje dit hjem ud, og på den måde tjene hurtige penge til sommerferien, weekenden eller aftensmaden. 24-årige Anne Rogne studerer psykologi på Københavns Universitet, og siden sidste sommer har Airbnb været et fast tillæg til hendes SU-budget. Anne Rogne og hendes kæreste lejer deres lejlighed ud, når de alligevel selv besøger forældre eller rejser, og på den måde bliver der pludselig plads til at leve lidt bedre, forklarer hun. “Pengene fra Airbnb giver et ekstra løft til økonomien, som for eksempel giver os mulighed for at tage ud at rejse eller spise en middag ude eller noget lidt mere ekstraordinært, som man ellers aldrig ville finde pengene til.” Hos Airbnb kan de også mærke, at de studerende er interesserede i at leje deres hjem ud. Det forklarer Ole Ruch, som er nordisk chef for Airbnb. ”Vi har desværre ikke klare tal på, hvor mange studerende, der lejer ud gennem os, men vi ser helt sikkert en stigende interesse fra studerende,” fortæller han. Mere end lommepenge Udover den økonomiske årsag, tror Ole Ruch også, at de unge godt kan lide det fællesskab der følger med at være tilknyttet Airbnb. ”Det er klart, at der er nogle økonomiske fordele for studerende. Men derudover tror jeg også, at tanken om at dele de ressourcer vi har til rådighed, har noget med

Nr. 3 – 2013

det at gøre. Unge mennesker især er klar til at møde nye, spændende mennesker gennem Airbnb,” siger han. Det er også Anne Rognes erfaring, og hun mener, at det er en bestemt type mennesker, der bruger Airbnb til at finde steder at bo. ”Det er altid meget søde folk. Jeg tror også, at det er en særlig slags mennesker, der har lyst til at bo i andre folks ting. De er alle sammen meget imødekommende og venlige – og sikkert også folk, som selv lejer deres lejlighed ud,” fortæller Anne Rogne. Derfor bruger hun også selv Airbnb til at finde husly, når hun rejser. ”Jeg synes, at det er en god måde at bo på, og det gør også, at man kan bo centrale steder. Nu har vi været i Berlin, hvor det var meget tydeligt, at der ikke var nogen, der selv boede det sted, vi lejede. Så vil jeg hellere bo et sted, hvor jeg kan mærke, at der bor nogen,” fortæller hun og tilføjer, at det kun er gavnligt at bo hos lokale. ”Hvis man er heldig, møder man også tit nogle mennesker, som vil fortælle en, hvor den gode morgenmadscafé er – sådan er jeg i hvert fald altid, når folk bor her!” Tillid til turisterne At leje sit hjem ud er ikke for alle, men Anne Rogne understreger, at man ikke behøver at være nervøs, når man overlader sit hjem til andre. Hun har nemlig endnu ikke oplevet dårlig opførsel fra sine udlejere, og regner heller ikke med, at det kommer til at ske. ”Jeg venter lidt på, at de dårlige oplevelser kommer. På et eller andet tidspunkt må der være nogle, der i det mindste smadrer noget. Men folk er jo turister, så de er sjældent meget i lejligheden,” siger Anne Rogne. Derudover fremhæver Ole Ruch, at Airbnb sørger for, at forsikre deres brugere, så de trygt kan overlade deres hjem til andre. “Både som lejer og udlejer er du gennem

Airbnb godt beskyttet mod mangler, skader, tyveri og hærværk. For eksempel har Airbnb en værtsgaranti på op til 5 millioner kroner, hvis der mod forventning skulle ske skade på dit hjem,” forklarer han. Alligevel strejfer det sommetider Anne Rogne, om hun er naiv, når hun overdrager sine nøgler til fremmede. ”Nogle gange har jeg også tænkt, om jeg er lidt godtroende, når folk spørger: ”Du fjerner da dine smykker?” For nej, det gør jeg egentlig ikke. Hvis der ligger noget tydeligt fremme, som jeg er meget glad for, kan jeg godt finde på at tage det på, men jeg er ikke nervøs,” understreger hun.

OM AIRBNB Det er gratis at udleje sit hjem gennem Airbnb, og du bestemmer selv prisen. Gæster kontakter værterne direkte gennem Airbnb, når de søger et sted at bo. Airbnb blev grundlagt af tre amerikanere i august 2008. Firmaet voksede hurtigt, og har i dag kontorer spredt over hele verden. Igennem Airbnb kan du finde husly i 192 lande. Gæster kontakter værterne direkte gennem Airbnb, når de søger et sted at bo. Hvert andet sekund bliver der booket en bolig gennem Airbnb. Antallet af gæster i Danmark er steget med over 300% siden sidste år. Kilde: Airbnb

RUST SAMFUND

PA skattejagt i skraldespanden Er det lidt ulækkert, det der med at skralde? Vi har været i tvivl. For er det at skralde et fænomen, der tilhører hjemløse, fattige studerende eller fj ollede greenpeace-hippier, der af princip ikke vil lade en banan gå til spilde. Eller er det noget man som almindeligt menneske kan og bør springe ud i? Af Stine Voigt de Klauman (Stine 1) og Stine Væde Lykkebo (Stine 2) De blå containere bugner med alt fra tomme kaffekopper til økologisk smør og hakket kød, som nogle gange bare er smidt over skulderen, fordi det ikke æstetisk passer ind i butikkens kølemontre. Efter at have hørt rygter om skjulte skatte a la ost, vin og chokolade, besluttede vi os for at lade nysgerrigheden friste… Måske er det ikke så ulækkert? Det ville give luft i den pressede pung. Det ville give en varieret kost. Og ville det egentlig ikke også redde miljøet? Lidt? ”Tænker du det samme som jeg Stine 1? Ja, det tror jeg nok, jeg gør, Stine 2. Lad os tage på skattejagt i skraldespanden!”_

Det var en mørk og stormfuld aften Usikkert træder pedalerne rundt. Øjet spejder over skulderen for tredje gang. Hætten trækkes tættere op i nakken. Mørket har for længst lagt sig og nattekulden ligeså. Den travle mandag er så godt som slut og de eneste, der holder gaden med selskab, er gadelamperne. Ruten skyder et slag mod højre, og dynamolygten maler brat og ubehøvlet den dunkle gyde gul – skriger på opmærksomhed. Der er øde. Kun et stykke papir hvirvler mutters alene omkring. Øjnene søger sammenknebne det store firkantede ildelugtende mål. Den mørkeblå container i supermarkedets baggård. Men vi er ikke alene. To hætteklædte mænd dukker op. Jagten sættes nervøst på pause. Lad os henkastede se ud, som om vi er faret vild… [indsæt eventuelt åbenlys fløjten] Men mændene går ikke. De har samme mål! Lommelygterne tændes og lyser i den ulåste container. De slukkes. Intet at komme efter. To skraldere var kommet os i forkøbet og viste sig senere ikke at være de eneste, der ud over os, var på rov. Med en lun snak og et par fifs ”kolleger imellem” ønskes vi god jagt. 

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

På kistens bund er mange fund  Cyklen er parkeret i en ligeså skummel baggård. Men det lysende butikslogo er et andet. Stine 2 erhverver sig hurtigt en mælkekasse, mens Stine 1 samler mod. Den grønne kasse er sat klar på hovedet og Stine 1 tager tilløb. 3-2-1 hovedspring!

Med utæt yoghurt og kyllingelår til knæene vader Stine 1 forsigtigt rundt i skraldecontaineren, der ser ud til kun at gemme på skraldeposer – med skrald i. Et bævrende, men nysgerrigt greb løfter de første poser. Ingen rotter. Der rodes videre, og Stine 1 bliver med minutterne mere mo-

Grydeklar grøntsag  Trods de mange fund er Stine 2 i næste container. Den en smule påtagede positive indstilling har stadig sprækker. En desinficeret opvækst med en bakterieforskrækket sygeplejerske til mor har sat sine spor. Det er

stadig lidt ulækkert, og posen er smurt ind i en ukendt substans, men fundet af posen med rodfrugter presser et lettere begejstret smil på læben. Varme dræber jo som sagt bakterier – ikke sandt? I nettet med den!

Nr. 3 – 2013

dig i skraldespanden. Længere ned ligger der flere kilo hakket oksekød, øko-smør og tulipaner, som kun havde brug for en enkelt slurk vand for at rejse sig igen. De første varer indtager indkøbsnettet.

RUST SAMFUND

Endnu en uventet perle  Det viser sig, at der ikke kun er kød og kartofler i containeren. Stine 2 hiver pludseligt en underholdene skat op fra det mørke dyb! Once in a lifetime hedder dvd’en. Fantastisk hvad man kan finde. Men hvad har den dog gjort for at ende sine dage blandt nedbrydelige varer. Den skal i hvert fald med hjem. Der er nu til en fuldendt fredag aften. Film, mad og hygge - som den eneste ting, man selv skal sørge for. Så’ der leveret!  Selv efter en grundigere inspektion af dagens bytte landede de mange frelste fødevarer på skærebrættet og endte deres dage som en tærte af karakter. S mørret lugtede en anelse af kernemælk, men efter en tur på 200°C var der ingen, der bemærkede det. Fra jord til bord, eller fra container til køkkenbord. Skralderiet er bestemt ikke once in a lifetime - vi tager af sted igen næste mandag!

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

Farlige fællesskaber Peter Øvig Knudsen starter selv interviewet med at stille mig et åbenlyst spørgsmål. Han er journalist frem for alt. Det er dét virke og tro på demokrati og frihed, der har givet ham en særlig indsigt i usunde fællesskaber. Tekst af Jeppe Aamand Øvig Billeder af Malte Nøregaard

“Hvorfor hedder du Øvig?” Før jeg kan starte interviewet, og få stillet min journalistiske nysgerrighed, skal jeg stille Peter Øvig Knudsens. Der er ikke nogen større konspiration bag det fælles navn. Langt ude i anerne har Peter Øvig Knudsen og Jeppe Aamand Øvig en fælles jysk rod, men grenene har siden vokset sig vildt og fjernt fra hinanden. Så får jeg lov at spørge. Og få svar. Om dengang, i sine unge, idealistiske dage, da Peter Øvig Knudsen måtte træffe et valg, fordi han var på en glidebane mod terror. “Som helt ung gymnasieelev var jeg kommunist. Jeg var medlem af Kommunistisk Arbejderparti, KAP. Det var meget fanatisk. Sådan en form for sekt, hvor man ikke tillod afvigende holdninger. Og hvor man var temmelig overbevist om, at man havde fundet sandheden med stort S. Og dem, der ikke havde opdaget det, de var bare dummere eller mindre bevidste.” Jeg møder forfatteren, dokumentaristen og journalisten på Odense Centralbibliotek. For enden af den klatrende vindel-

Nr. 3 – 2013

trappe finder man bibliotekarernes cafeteria, med tilstødende lokaler, hvor stolerækker står som radiobølger fra et centreret bord. På stolene ligger foldere, hvor man kan se aftenens taler, hans skægstubbe er så korte som hårene på hans hoved, og uniformen er en mørk rundhalset trøje. Ude i cafeteriaet er kaffen godt nok nogle timer gammel, men den går an ved langbordet med de praktiske ophængsstole.

”

man skulle elske alle mennesker, man skulle elske med alle mennesker, altså bolle med alle mennesker...

”

Torne i blomsterrevolutionen Peter Øvig Knudsen har skrevet flere bøger. I 2007 brugte han sine erfaringer fra venstrefløjen og skrev det prisvindende

opus Blekingegadebanden. Her optrevlede han en dansk gruppe af radikale socialister, der troede, de havde fundet sandheden. En politisk sandhed, de var klar til at dræbe for. De sidste år har Peter Øvig Knudsen beskæftiget sig med en af de andre grene, der sprang ud fra det spirende oprør i slutningen af 60’erne: Hippierne. Selv siger han, at én af de ting, der binder hans bøger sammen er: “At idealister møder enorme problemer. Og nogle gange går det fuldstændig galt. Blekingegadebanden slog en betjent ihjel, hippierne slog sig selv ihjel.” Men hvis der er bagsider ved selv den fredselskende hippiebevægelse, er der så bagsider ved alle fællesskaber? Det mener han ikke nødvendigvis. “Hippiebevægelsen var ikke karakteriseret ved, at de allesammen var meget enige. Altså man havde nok nogle fælles drømme eller visioner, og nogle af dem

RUST SAMFUND var ret naive. Meget smukke, men også ret naive. Det der gik galt var, at man troede at mennesket kunne blive godt fra den ene dag til den anden.”

over bordet, hvilende på den ene arm, sætter sig nu tilbage i sin stol.

Hippierne troede fuldt og fast på, at man skulle starte med sig selv. Hvis man selv levede i kærlighed til alle, så ville kærligheden sprede sig som blade i vinden. Hippierne troede i følge Peter Øvig Knudsen for naivt på, at mennesker var gode og ansvarlige overfor hinanden.

“Nej, det er nok svært at have den naivitet. Selvom det var nogle unge mennesker, der gjorde det i dag, så ville de ligesom kende til de tidligere erfaringer. Sådan nogle erfaringer, de lagrer sig på en eller anden måde i vores fælleskultur.”

“Problemet var bare, at de idealer, man havde, var så høje, at det var svært for rigtige mennesker med drifter og lyster og alt muligt, at leve op til dem. For eksempel det her med, at man skulle elske alle mennesker, man skulle elske med alle mennesker, altså bolle med alle mennesker, og jalousi, det var bare noget, man lagde fra sig.”

Hippier på Facebook Hippierne afprøvede normerne. Og historier om stofferne og fri sex overrasker næppe nogen. Hvad der overraskede Peter Øvig Knudsen i hans research til Hippie-bøgerne var det frie folks glæde ved nye medier. “De var enormt optagede af, hvordan man kunne kommunikere billigt og hurtigt. De var nogle af de første, der brugte smalfilmskameraer, de brugte billige trykkemaskiner og kassettebåndoptageren. Jeg tror hippierne ville have elsket Facebook.”

Kunne man lave en Thy-lejr i dag?

Peter Øvig Knudsen gnækker og foreslår, at vi modbeviser ham. Historien om den dovne ungdom, mener han stammer fra, at nogle af de gamle ungdomsoprørere ikke kan spejle sig i nutidens ungdom. Han nævner sin tid som elev på Ekstra Bladet hvor han havde, hvad han kalder en ”journalistisk bedstemor”, som lærte ham et anderledes syn på alder- og visdom. “De unge står på skuldrene af de gamle, og det er derfor, man skal høre de viseste ord fra de unge.” Men selvom man lærer af fortidens fejltrin, kan man stadig falde for fristelsen om den ene klare sandhed. Her mener Peter Øvig Knudsen, at man skal lære at kunne stå udenfor et fællesskab.

skaber, fordi de er stærke. Han nævner Tvind, Blekingegadebanden og Al-Qaeda og husker så, hvordan han engang hørte lederen af PET’s terrorafdeling fortælle, at der skal et chok til at vække én fra fællesskabets berusende effekt. “Man siger, der skal ske enten noget virkelig voldsomt i ens privatliv eller noget virkeligt voldsomt inde i organisationen. Der skal et chok til at vække folk og gøre dem opmærksomme på, at de skal væk fra det fællesskab. At det er usundt.” Det var dog ikke et chok, der vækkede den dengang unge kommunist. KAP levede ikke op til Peter Øvig Knudsens forestillinger om ytringsfrihed og demokrati. Det viste sig, at organisationen var på vej i den stik modsatte retning af det samfund, han selv drømte om. “Jeg blev enormt frustreret, fordi jeg troede, jeg havde fundet en organisation, der nu skulle skabe en mere retfærdig verden. Og så opdagede jeg, at den ikke levede op til mine egne forestillinger om demokrati. Det var vildt frustrerende. Jeg var ved at miste troen på, at man kunne skabe en bedre verden, fordi jeg havde troet så meget på den sekt.” Men kan man skabe en bedre verden i dag?

“Ellers kunne man jo blive afhængig af et dårligt fællesskab, der undertrykker sine medlemmer.”

“Ja, det tror jeg. Men det er ikke nogen enkelt sag,” griner han.

Han beskriver, hvordan det kan være svært at komme ud af de usunde fælles-

Hippierne stod ufrivilligt for at skabe de første junkier i Danmark. Det var ikke alle, der kunne nøjes med ét enkelt bevidsthedsudvidende frimærke. Men om nutidens ungdom junker Facebook og bliver sløve af det, er Peter Øvig Knudsen ikke entydigt enig i. “Det er jo ligesom at sige, at bogtrykkerkunsten gjorde folk apatiske. Facebook er en måde at kommunikere på, og hvis man bruger den på noget ligegyldigt og åndssvagt, så bliver man selvfølgelig dum af det. Men det bruges jo andre steder i verden til at lave revolutioner og oprør.”

De vise unge Med kontakt til hele verden fra sin lomme kunne man tænke sig at det ville gøre godt med en ny Thy-lejr. Så kunne ungdommen mødes fysisk og diskutere, hvor verden skulle bevæge sig hen. Peter Øvig Knudsen, der ellers har siddet lænet ind

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

App skal minimere madspild At få fingrene i de særligt gode slagtilbud handler i høj grad om at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Det vil en tidligere studerende på Syddansk Universitet lave om på, og derfor har han udviklet en app, der kan lede dig på spor af de attraktive gule mærkater. Tekst af Maja Mackintosh Johansen Illustration af Barqvideo Når måneden går på hæld og konto beholdningen synes utilstrækkelig, kan det gibbe lidt i én at få øje på et af de karakteristiske gule mærkater i kølemontren i Netto: 10 kroner - Hellefisk til det halve! Det er ofte mad, der på supermarkedssprog, er ved at gå på dato, der får denne særbehandling. Altså varer, der har nået deres livs efterår på de hvide hylder og nu snart må udånde endeligt i en kold container. Miljøstyrelsen har tidligere anslået, at cirka 45.000 tons mad fra de danske supermarkeder årligt lider denne skæbne. Det fik en tidligere studerende på Syddansk Universitet, Christian Olesen, til at gøre alvor af en idé han fik, da han overhørte to pigers højlydte henrykkelse over et godt tilbud på vindruer. ”Da debatten om madspild startede, så jeg en mulighed for at lave noget, der var fedt, men også vigtigt i et større perspektiv. Og så gik vi i gang med Butiksiden.” Butiksiden er en hjemmeside med en tilhørende app. Den skal give forbrugerne et overblik over de særligt gode tilbud. Også dem, der ikke står i tilbudsaviserne. App’en skal gøre det let at lokalisere udsalgsmaden og har for eksempel en alarmfunktion, der kan tilsluttes, så det bimler, når du passerer en butik, der har tilbud på det, du lige står og mangler. Lidt ligesom tampen brænder. Containerens komme Det er gratis at være bruger på Butiksiden og at downloade app’en. Siden finansie-

Nr. 3 – 2013

res af butikkerne, der kan gøre reklame for de varer, de ellers ikke ville få andet end hovedpine ud af, på Butiksiden. ”Det er varer, som butikkerne ikke kan komme af med efter en bestemt periode. Vi vil gøre det lettere for butikkerne at omsætte de her varer og mindske spild,” forklarer Christian Olesen. Indtil videre er flere mindre butikker repræsenteret på Butiksiden, men Christian Olesen har endnu ikke haft held til at få de store kæder til at melde sig under Butiksidens fane. ”Vi er i dialog med flere danske kæder, heriblandt Coop. Men en ting er at sælge til en enkelt butik, noget andet er at sælge til en hel kæde,” forklarer han. Mangel på procedurer To af Danmarks største supermarkedskæder har ikke selv bedre bud på at gøre forbrugerne opmærksomme på de varer, der nærmer sig containerdøden. Sortimentschef Morten Bank fra Netto mener slet ikke, at der er behov for faste procedurer for, hvad der skal ske med varer, der er ved at nå sidste salgsdato. Varerne når nemlig sjældent at blive for gamle på Nettos hylder, siger han. ”Vi har ingen procedure på dette område, da vi har en meget høj omsætningshastighed i Netto, og det dermed er meget begrænset, hvad der nærmer sig udløbsdato.” De faste retningslinjer for aldrende madvarer mangler også hos Coop, men informationsdirektør Jens Juul Nielsen forklarer, at supermarkederne har anerkendt

RUST SAMFUND

problemet med madspild og bevæger sig mod mere systematisering på området. ”Flere og flere butikker går i retning af at samle varerne for at tydeliggøre en indsats mod madspil som en del af markedsføringen. Men også for at tydeliggøre overfor kunderne, at her er der nogle varer, der er ved at gå på dato,” siger han. Sagen i egen hånd Men hvis ikke supermarkederne er villige til at gøre noget ved problemet, kender Christian Olesen nogen, der er. Han har haft kontakt til organisationen ”Stop spild af mad” i forbindelse med udviklingen af sin app. ”Stop spild af mad” arbejder med at få stoppet madens containerflugt ved hjælp af flere tiltag som informationskam-

pagner og indførsel af krumme agurker og æbler, der ikke nødvendigvis har standardstørrelse, i supermarkederne. Og så er der skralderne. Dem der er villige til at besøge supermarkedets gravplads i nattens mulm og mørke og bestige en container for at nå frem til den brune banan eller posen med for gammel kaffe. Både fordi det er gratis, men måske også for en bedre verden. For som Christian Olesen forklarer, handler det at være skralder ikke altid om penge. ”Der er selvfølgelig den økonomiske skralder som ikke har råd til mad. Men der er også den idealistiske skralder, som mener, det er spild af mad, fordi fødevarerne stadig er helt fine.”

Hvis du vil vide mere… Butiksiden.dk Stopspildafmad.dk Mindremadspild.dk

Når man falder over et rigtig godt tilbud, kan det være svært at få armene ned. Stillbillede fra Butiksidens introduktionsvideo.

Nr. 3 – 2013

RUST SAMFUND

MUSIKØKKEN syder i Odense

Musikken bragte dem sammen som krydderierne tryller retterne sammen i et køkken. Sådan formulerede Juraj Holub, Thies Grüning og Florin Boardei fra henholdsvis Slovakiet, Tyskland og Rumænien det, da de skulle forklare, h vordan de og deres kunstnernavn Musikøkken blev til. Tekst af Stine Voigt de Klauman Foto af Rune Weiglin ”Musik er ligesom mad, noget man nyder”, udtrykker Thies Grüning. Eftermiddagssolen varmer ind i SDU’s kantine. Musikkøkkens triade sidder og hyggesnakker, da vi skal tale lidt om, hvad det er der har bragt disse tre gutter fra Slovakiet, Tyskland og Rumænien, sammen om dette musikprojekt, som har vokset sig stort i Odense på under et år. Smilende siger de hej og er næsten ved at falde og spænde ben for hinandens ord af bar iver over deres projekt og deres historie. De kom alle til landet ved semesterstart sidste sommer og har i sinde at blive i hvert fald i et par år fortæller de til RUST. I løbet af efteråret bragte fester og fælles arrangementer dem sammen. Til en tilfældig aften på Albani bryggeriet blev grundstenene til det, der i dag er Musikøkken lagt.

Nr. 3 – 2013

”Vi diskuterede, hvad vi syntes om musikkulturen i Odense, og vi blev alle enige om, at der manglede flere muligheder”, fortæller Juraj Holub. Mest elektroniske rytmer Drengene fokuserer på at spille elektronisk musik, men igen bliver køkkenet bragt på banen. ”Selvom elektronisk musik er vores hovedinteresse, spiller vi flere forskellige genrer; techno, house og hip hop for eksempel. Det er som i et køkken, hvor der bliver brugt mange forskellige slags ingredienser og krydderier. Det sker også i musikken, hvor vi prøver at blande lidt af hvert”, forklarer Florin Boardei. Men ikke kun tilfredsstillelsen ved musikken holder dem kørende. De læser alle marketing og branding og derfor er projektet lige så god en erfaring, som det er fedt at lave, og så er venska-

bet imellem dem vigtigt. Juraj Holub - den strukturerede med overblikket i samarbejdet, bliver sentimental og en anelse pinligt berørt, da han skal formulere sig frem til sin glæde ved det blomstrende venskab. ”Vi har lært en masse ”hands on experience”, og så har jeg fået et uundværligt venskab med disse to gutter. Jeg har lært rigtig meget fra dem, selvom det lyder kliché og følelsesladet, så er det virkelig sandt”. Flere gange om måneden spiller de til større og mindre arrangementer. Sidst spillede de til en stor samfundsfakultetsfest på Syddansk Universitet. Ofte bliver der spillet i kulturmaskinen på Brandts i Odense, og gennem foråret og sommeren, vil du kunne høre dem rundt omkring i Odense. Blandt andet har de planer om at ville spille i de fri, når sommeren melder sin ankomst på Fyn.

RUST TUMULT

Svøb din fest i bacon Det populære kød går langt tilbage, og er blandt andet nævnt i Shakespeares værker. Det har været en fast del af den engelske morgenmad siden 1560 og bliver hyldet verden over, for sin salte, røgede smag. Baconen bliver også fejret i Danmark, hvor den 4. april er udnævnt til Bacondag. Af Kenneth Nielsen

Traditionen Tro Mangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

spise og tilberede baconen. Og drikke en lille En dansker spiser i gennemsnit omkring skål indimellem. 1,5 millioner kilo bacon årligt, og de fleste kender synet, smagen og lySådan får du gang i baconfesten den af bacon. Det spises til æg, Vil man tage fejringen derud i burger og sandwich og Fem fugle i en gris hvor baconenglene synger, giserveres på utallige morEr man klar til at gå hele vejen ver vi her syv gode råd til, genborde, restauranter for at fejre baconen med manér, hvordan man får gang i og cafeer rundt omkødfesten: kring i landet. kan man give sig i kast med et af Der findes bacon de mest ultimative baconmåltider. - Tilbered bacon på alle doughnuts, bacon Retten hedder Five birds in a pig og er en tænkelige måder, og cupcakes og baaf de største baconoplevelser, man kan forestille sig. stem om, i hvilken con cookies. Men Den indeholder, som navnet antyder, fem slags fjerkræ sammenhæng bacobaconen har for pakket ind i gris. And, vagtel og to typer kyllingekød nen for alvor kommer længst bredt sin blandes med baconstykker. til sin ret. magt udover talDet pakkes derefter ind i en stor kalkun, - Brug bacon i kager lerkenen og finog andre søde sager des nu også som som efterfølgende pakkes ind i en hel gris. som for eksempel majonæse, vodka Til sidst svøbes grisen i bacon og helsteges. smoothies. og læbepomade. Festmåltidet er en kæmpe kaloriebombe, - Spis bacon til hvert Det fedtrandede men er som nævnt samtidig den måltid hele dagen! kød er altså blevet mest udsøgte fornøjelse for en ægte - Frist folk på diæt et hit også uden for baconentuiast kunne forestille sig. til at fejre dagen med køleskabet. kalkunbacon - det er bedre end ingenting! Baconen fejres - Hold baconkonkurrenFlere lande har viet en cer og udvælg en domsærlig dag til at fejre bacomer, der kårer de bedste nen, men datoen varierer, baconkokke. alt efter hvilket land man - Drik din bacon. Lav babefinder sig i. Bacondagen convodka, eller nyd en bakaldes også International Bacontini (Martini med bacon). con Day, og bliver blandt andet Start eventuelt blødt ud med at fejret den første lørdag efter Lakrydre din øl med ristet bacon bour Day. Det sker ved adskillige på toppen. fester, som breder sig til både før - Når du så har tømmermænd, og efter dagen. Og vil man som efter en store mængder baconbacon-elskende-dansker, gerne tini, lav da en burger med eksvære en del af traditionen og fejre tra bacon. kødet den 4. april, er det en god idé at skaffe sig følgende basisting: Følger du disse råd, er du godt Bacon, noget at tilberede bacon på, kørende til at holde et brag af noget at drikke til baconen og venen baconfest. ner og familie, der kan bistå én i at

Nr. 3 – 2013

RUST TUMULT

Fire friske til Mads Brügger Den danske filmproducer, dokumentarist og journalist svarer på fire friske i farten. Tekst af Stine Voigt de Klauman Foto af Mads Brügger

1 2

Hvis du skulle give dig selv et råd som 16-årig, hvad skulle det så skulle være? Jeg skulle nok ikke være begyndt at ryge!

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra dine forældre? Min far har lært mig, at jeg aldrig skulle sparke på folk, der lå ned. Og når jeg bestiller fadøl, skal jeg altid kun bestille store fadøl. Det er uklædeligt med mænd, der drikker små fadøl. Det er ikke særligt maskulint.

3 4

Hvad er det mærkeligste sted, du er vågnet op? Jeg lavede engang en artikel om kærlighedslivet på de tyske motorveje, hvor jeg overnattede i en swingerklub i nærheden af Wolfsburg, der hed ”Bondehus med pift i”. Der sov jeg nede i kælderen og vågnede op ved siden af sådan en kærlighedsgynge.

Hvilket land i verden betager dig mest? Og hvorfor? Jeg vil virkelig gerne til Libyen. Jeg er meget optaget af skriverierne, om det dér netværk af gange under Tripoli. Tunneller, hvor hele gadaffiregimet havde hospitaler, bunkers og alt muligt. Det vil jeg meget gerne udforske.

SøndagSØNDAG 5. maj D. 5 .MAJ KONGENS HAVE i Odense >>> ODENSE

FRIT VALG 5 KM LØB 5 KM GANG 10 KM LØB

ATIS NING GR FÆLLESTRÆ ATIS P GR WORKSHO

ATIS E GR PICNICTASK

22. September i Odense Tilmeld dig NU:

+ Marathon + ½ Marathon Kvinder + ½ Marathon Mænd + Mini Marathon

ÅRETS

Pasta Party • Sportsmesse • T-shirt • og meget mere

FESTLIGSTE LØB! www.hcamarathon.dk >>> Tilmeld dig nu på iform.dk/iformløb IFO_DK_flyer13Odense.indd 1

11/01/13 14.31

www.hcamarathon.dk

Danmarks eventyrlige marathon

RUST TUMULT

Flottenheimer Tekst af Hannah Fedder Jensen Illustrationer af Maja Mackintosh Johansen

Mor sagde, det smagte forfærdeligt. Hun kunne ikke få den grimme smag til at gå væk, uanset hvor meget cola hun drak. Da jeg så hende den søndag, fortalte hun, at hun havde været oppe og flyve igen. Men så kom Hans og Mads op fra kantinen med blade og en sodavand til os hver. Så snakkede mor ikke mere om det. Hans siger, der stinker, men jeg syntes, det dufter dejligt rent. I klubben gider Michael godt lege fly med mig. Han har taget et billede med til mig af det fly, han fløj med i ferien. Mor har fløjet hele verden rundt, næsten. Det var dengang, hun arbejdede på fly ligesom min far, inden hun fik mig. Dengang inden hun blev syg. Michael lærer mig, hvordan man folder de bedste papirfly. Vi folder et kæmpe ét i blåt karton, jeg tegner vinduer i, så det ligner et rigtigt fly. Vi flyver med den oppe fra legetårnet, og den når næsten hen over hegnet. Jeg synes, den er rigtig sej, og Michael synes, jeg skal tage den med hjem. Det vil jeg rigtig gerne. På vejen hjem prøver den hele tiden at flyve væk. Det er svært at holde den samtidig med, at jeg skal holde Mads i hånden. Han bliver ved med at hive i mig, så til sidst siger jeg til ham: ”Jeg går hjem uden ham, hvis han ikke gider gå ordentligt”. Hjemme træder jeg skoene af, selvom jeg ikke må for Hans. Han gider ikke bruge flere penge på lortesko. Jeg hiver Mads’ sko af, han hyler og siger det gør ondt. Mads skal altid skabe sig, det siger Hans også altid. I stuen sover mor på sofaen foran det tændte tv. Jeg prikker til hende, og hun vågner og vender sig mod mig. Jeg holder stolt det blå papirfly op foran hende. Nu bliver mor ked af det. Jeg kaster flyet ud gennem dørkarmen, og vi ser det sammen forsvinde ud i gangen. ”Se, hvor langt den flyver!” siger jeg og løber efter den. Mads sætter sig op i sofaen til mor, hun ruller en cigaret. Der er tørre strenge af tobak i gulvtæppet. Jeg får et chok, da håndtaget på hoveddøren voldsomt bliver revet ned. Udenfor begynder Hans at banke hårdt på døren og råbe grimme ting. Mor skynder sig ud og låser døren op. Hans hamrer døren op og rammer ind i mors skulder, hun tager sig til armen.

Månedens Novelle Hver måned kan du læse en novelle skrevet af studerende på SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i.God fornøjelse

Nr. 3 – 2013

RUST TUMULT

”Så se dig dog for!”. Jeg samler hurtigt flyet op og holder det bag ryggen. Hans øjne bliver blanke. ”Hvad helvede er nu det!” råber han. Han lugter af øl og askebæger ud af munden. Det lugter lidt ligesom, når håndklædet ikke gider blive tørt mere. Jeg holder papirflyet tæt ind til ryggen uden at komme til at bøje det. ”Kom Mads,” siger jeg. Mads tager mig i hånden, og vi går ind på værelset, lukker døren og sætter os under skrivebordet. Jeg holder papirflyet med begge hænder, kigger på de tegnede vinduer. Hans råber af mor ude i gangen. ”Er det sådan en flottenheimer I vil have, hva’? Sådan en rig amerikanerstodder! I kan bare skride til Amerika, kan I! Sådan en skide flottenheimer!”. Jeg ved godt, hvad Hans taler om, han kalder altid min far en flottenheimer. Det betyder vist nok det samme som en pilot. Nu begynder mor at skrige, så skal vi holde os for ørene. Jeg kigger på Mads, som trykker hænderne hårdt ind mod ørene. Hans kinder er røde. Væggene ryster og noget falder på gulvet i gangen og går i stykker. Jeg rejser mig og går forsigtigt ud i gangen. Der ligger et billede på gulvet, det er et, Mads gav mor sidste jul. Det er det eneste billede, mor har, og selvom det bare er noget krimskrams, Mads har tegnet, er hun vist glad for det alligevel. Inde på badeværelset råber Hans af mor. Han kalder hende en skide lorteso og siger, Mads er hans, og ham tager hun aldrig væk herfra. Hans holder mors hoved nede i toilettet, mens han råber. Da han giver slip, bliver mor siddende på hug med hovedet på toiletbrættet. Hans kigger på mig med trætte og røde øjne. Han råber ikke længere, men taler bare ud i luften. Han går ind i stuen, begynder at græde. Jeg kan ikke forstå hvad han siger mere. Tilbage inde på værelset står Mads med papirflyet i hænderne. Flyet peger ud af vinduet. Vinden tager fat i papirflyet, jeg holder det fast mellem mine lår. Jeg vinker til Mads, men han bliver stående med tårer ned af kinderne. ”Kom nu!” siger jeg. Mads hyler ”Jeg vil blive her hos far og mor!”. En vind tager til, og jeg tager af med benene. Jeg flyver ned gennem gården, hvor nogen har malet papirfly langs væggene. De følger mig ud mod havet og mod Amerika. Nu er jeg en flottenheimer ligesom min far.

Månedens forfatter er Hannah Fedder Jensen 24 år gammel kandidatstuderende i dansk ved Syddansk Universitet Odense. BA i Dansk/nordisk, med tilvalg i S krivekunst ved Syddansk Universitet Kolding. Oprindeligt fra Esbjerg, bor nu i Odense.

Månedens ord, flottenheimer, dækker over en person, der flotter sig ved for eksempel at bruge mange penge. Det er oprindeligt en sammentrækning af ordene ’flot’ og ’pappenheimer’.

Nr. 3 – 2013

RUST TUMULT

VIND SIGNERET BOG AF JACOB HOLDT ”At blaffe i Amerika er et evindeligt forsøg på at overvinde folks angst og at gøre det til en positiv oplevelse for dem at samle én op.” Blev du fanget af månedens portrætperson og hans gribende fortællinger, kan du i denne måned vinde en signeret udgave af hans bog ”Amerikanske Billeder”, der i billeder fortæller om livet på vejen. (værdi 300 kr.) Skynd dig ind på rustonline.dk og svar på spørgsmålet ”I hvilket årstal er Jacob Holdt født?” Konkurrencen løber til og med den 29. april 2013

S T D N A BR

ag d s r to r e v h e tr n e Fri kl. 17-21 i events r – deltag

Se alle udstillinge

ed n å m r e v h ts n e v E – hva’ sker der?

ng og Følg brandts.dk/u by... Brandts’ d e ir sp n ’I k o o b Face

Foto fra Torsd

arts 2011 agslounge 10. m

ance  rm o rf e P  ik s u M  Samtidskunst  t  Sansebar s n u k to o F  ts n e Ev mixeren  ie d e M  e g n u lo s  Torsdag

,5 3 1 r. k h c n u r B & Kunst up dts – og sn n ra B le e h l ti g n a Få adg ch på en af n ru b r e ll e h ic w d en san Passage. cafeerne i Brandts

RUST TUMULT

Kalender april ODENSE

KOLDING

SLAGELSE

The Floor Is Made Of Lava

The Rumour Said Fire

Erik Clausen

Koncert på Kulturmaskinen 4. april kl. 21.00, 120 kr. for studerende

Koncert på Godset 5. april kl. 21.00, 140 kr.

Stand-up for viderekomne på Slagelse Musikhus 10. april kl. 20.00, 195 kr.

Haandlangerne Live Fire odenseanske musikere givere gratis koncert 5. april kl. 21.00 v. Vognhjulet, fri entré

Naja Marie Aidt Foredrag på Kulturmaskinen 9. april kl. 18.45, 200 kr. med spisning. Uden spisning: 75 kr.

Krydstogt Midtvejskrise, forfatterdrømme og krydstogt i dette drama på Odense Teater Fra 9. april til 4. maj

En Blærerøvs Historie FUCK JANTELOVEN bliver der sagt, hvorefter fire store blærerøve indtager scenen 11., 12., og 13. april på Nørregaards Teater, 30 kr.

Gåtur langs Odense Å Rundvisning med historie fortælling 12. april kl. 11.00, 50 kr.

Mike Tramp Koncert på Kansas City 13. april kl. 21.00, 150 kr.

Sort Sol Koncert på Posten 19. april kl. 21.00, 295 kr.

Kirkegaard i præstekjole Temadag om Søren Kirkegaard på Kolding Bibliotek 6. april kl. 10.00, fri entré

Min kamp Foredrag af Gitte Henriksen om Karl Ove Knausgårds ”Min Kamp” på Kolding Bibliotek 16. april kl. 19.00, 125 kr.

Marco Evaristti Oplæg om Marco Evaristtis udstilling på Trapholt 17. april kl. 14.00, studerende 35 kr.

Marie Key Koncert på Godset 20. april kl. 21.00, 120 kr.

SUMMER PARTY på Kutteren Kutteren, fredagsbar på SDU Slaglese 12. april kl. 20 gratis indgang og kendis besøg!

Mike Tramp Koncert på Badeanstalten 18. april kl. 20.00, 125 kr.

Jacob Bellens Koncert på Kongegaarden 21. april, 50 kr.

ESBJERG Thriller

SØNDERBORG

Michael Jackson-hyldest på Esbjerg Musikhus 4. april kl. 20.00, 365 kr.

Slutspil

Comedy Zoo

Et stykke der udelukkende udspiller sig i et tomt rum. Med bl.a. Søren Spanning og Thomas Mørk 5. april kl. 19.30 på Sønderborg Teater, 275 kr.

Cafésang i Alsion Musik af Tove Tersbøl på Alsion 6. april kl. 12.00, 50 kr.

Stand-up med Anders Fjeldsted, Michael Schøt og Jacob Wilson på Esbjerg Musikhus 13. april kl. 19.30, 120 kr.

My Brother Johnny Cash Koncert med Tommy Cash, bror til ikonet Johnny Cash, på Esbjerg Musikhus 15. april kl. 20.00, 305 kr.

Thomas Dybvad Stand-up på Sønderborghus 10. april kl. 20.00, 190 kr.

Jacob Bellens Koncert på Sønderborghus 11. april kl. 20.00, 100 kr. Nr. 3 – 2013