Rust November 2017

NOVEMBER 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

Studentermagasin på Syddansk Universitet

TEMA:

Er universitetet for alle?

P Å C A M P U S :

Rækværk - Ansigter på handicaptillægget

D E B A T :

Blod og brag - en tur til Barcelona

U N D E R H O L D N I NG :

Internationale studerende tester: Danske favoritter

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

CARL EMIL PETERSEN I Kulturmaskinen Lørdag d. 18. november 2017

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDHOLD

November 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 6

Kort nyt

10

Tema: - Er universitetet for alle?

1 3

Introduktion til handicaporganisationer på SDU

14 Rækværk

19 Legatsøgning

- Ansigter på handicaptillæget - Tjen 100.000 på få timer!

20

Det vidste du ikke om SDU - Løbebanen i kælderen

22

Livet som studerende - Fernisering fra kunstner med meget på hjertet

KULTUR

24

Young Connect - Rådgivning der sætter spor

26

3 gode bøger til en regnvejrsdag - Boganbefalinger til efteråret

DEBAT

7

Blod og brag - En tur til Barcelona

12

Kronik: Handikaptillæg - Udtryk for overflod af velfærd?

16

Er medicinstudiet for alle?

- Nyt fag på Medicinstudiet fungerer ikke helt efter hensigten

UNDERHOLDNING 28

SDU Tester - Danske favoritter

30

For dum-panelet - Dansk

32

Opslagstavle - Det sker i Odense

33

Filmanmeldelse: Blade Runner 2049 - Kunst på godt og ondt

35

Seriemord: Twin Peaks - Fantasyentusiasten er ikke fan

36

Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU

INTERNATIONAL

38

Introducing tihe PR comitee of fall 2017

4

PÅ CAMPUS

Du må ikke tage mere end én bacheloruddannelse. Du skal have mindre i SU - så kan du låne dig til resten. Du må ikke dyrke din islamreligion i universitetets fordybelsesrum.

Således lyder tre gode eksempler på envejskommunikation fra Folketinget til de studerende. RUST har tidligere behandlet disse emner, som alle har særligt én ting til fælles: De stiller alle spørgsmålstegn ved, om universitetet er for alle.

Det er et spørgsmål, redaktionen finder særligt relevant i disse tider, hvor universitetsuddannelse oftere og oftere kommer på den politiske dagsorden. Derfor har vi til dette nummer valgt at gøre netop dét til et tema for bladet.

den kan du finde inde i bladet sammen med en masse andet nok så spændende indhold.

Det bliver alt sammen en kende lækrere, hvis du sætter dig godt til rette i en lænestol med en kop kaffe og et måske endda også med et lækkert stykke kage ved din side. Det tør vi næsten godt love. Vi lægger i hvert fald både op til Debat og Underholdning, og så leger vi lidt På Campus i selskab af noget Kultur. Vær så god.

Alt godt – Redaktionen!

Men vi tager selvfølgelig ikke de samme emner op igen. Næh nej, vi tænker naturligvis i nye baner. Vi sender nemlig særligt spørgsmålet ”er universitetet for alle?” i retning mod dem, der enten er fysisk eller mentalt udfordrede. For hvordan klarer de sig igennem universitetet på lige vilkår med resten af de studerende? Og har de reelt lige vilkår? Det har vi sat os for at undersøge.

Samtidig bevæger vi os lidt ud i krogene af universitetet – for kroge er der mange af. Universitetet gemmer på en masse sjove historier, som RUST lige så stille får gravet sig frem til. Vi har til dette nummer fundet en løbebane i kælderen, og hvis du bladrer videre, kan du finde ud af, hvorfor den er der. Du vil også støde på en alternativ form for nostalgi i et gensyn med Nemo fra ”Find Nemo” – og ja, det kræver uden tvivl en uddybning, men

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Pressefoto

NR. 7 – 2017

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Layout & filmanmelder

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KLUB_U _ung _uimodståelig _ualmindelig

Teater så tit du vil_

SÆSONKORT 280 kr.

Er du mellem 15-24 år eller studerende kan du købe et sæsonkort

Læs mere på odenseteater.dk

#ODENSETEATER | #KLUBUKORT

KORT NYT Stor aktivitet i nazinetværk I november er der stor aktivitet i Netværk for Nazisme- og Holocauststudier. Vil du eksempelvis høre om de danske læger under besættelsen, kan dette opleves den 8. november. Er du mere til at høre om "Nazi-juristen ved Adenauers side", så foregår dette den 15. november. Begge gange er det klokken 17.30 i U20.

Gå lige så meget i kantinen som du vil … helt uden at tage på. Det kan måske blive en realitet takket være et forskerhold på SDU. De har nemlig fundet en mekanisme, der kan snyde kroppen til at tro, at den faster, og dermed få den til at håndtere mere fedt. Mennesker kan dermed komme til at indtage større kaloriemængder, end de egentlig fysiologisk set er bygget til. Imidlertid er forsøgene kun blevet gennemført på orme, men det er tanken, at forsøget også skal testes på pattedyr.

Kvante-Karina lærer fra sig Kvante-Karinas første video, der kom ud i midten af september, har fået næsten 23.000 visninger. Kvante-Karina er skabt af et hold på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Den animerede, ungsindede ”lærerinde” i kvantefysik kaster i en række korte film på YouTube lys over fysikkens store spørgsmål med en række visuelle virkemidler. Den sidste video kommer ud i november, så i decemberudgaven af RUST kan du læse om, hvordan projektet er gået.

SDU til VM 12 studerende fra 8 forskellige uddannelser drager til Boston, USA, for at deltage i verdensmesterskaberne i syntetisk biologi. De har i fællesskab udviklet en CO2-neutral energikilde, som spås gode guldchancer. Konkurrencen iGEM afholdes fra d. 9.-13. november, og SDU-holdet skal dyste mod andre projekter fra hele verden. Vi ønsker dem held og lykke.

DEBAT

Blod og brag - en tur til Barcelona Vel vidende, at et kommende valg truede sikkerheden i Barcelona, tog jeg derned.

Følg her turen – på godt og ondt.

Frederik Højsager

Frederik Højsager

NR. 7 – 2017

7

DEBAT

8

Lørdag, 23. september, kl. 16.00

Jeg stiger på toget på Odense Banegård.

På vej mod nye eventyr. Til Spanien, midt i en national krise. Ned for at opleve det catalanske. Jeg taler ikke et ord spansk, men tager alligevel af sted med godt mod. Med kaffe i hånden og udsigten til syv timers rejse sætter jeg mig i sædet, klapper computeren op og læser op på det seneste inden for spansk politik. Der er otte dage til valg – et valg, der fordømmes af den spanske regering. Valget står på, om Catalonien skal løsrive sig som selvstændigt land i stedet for at være en provins. I en catalansk kontekst giver det god mening – det er hos dem, alle pengene er, der er en rig og anderledes kultur, og de har et selvstændigt sprog.

Kl. 23.00

Jeg lander i Barcelona Lufthavn. Ingen problemer endnu. Min rejsemakker slap igennem paskontrollen uden sit pas. Godt Schengenaftalen stadig overholdes. På vej ud ser jeg en kvinde, der ser ud til at være i krise. Hun går duknakket op ad en rulletrappe, der kører nedad. Hun traver op – trappen ruller ned. Efter et par mi-

NR. 7 – 2017

nutter giver hun op. Efter yderligere et par minutter ankommer min bagage. Eventyret er nu officielt skudt i gang. Jeg går ud af lufthavnen. En taxachauffør antaster mig på spansk.

Jeg forstår ham ikke. Han forstår ikke mig. Men klokken er mange, jeg er er ny i byen, og med fagternes magt når vi frem til et fælles ståsted. ”40€,” siger han – så skal vi nok finde mit hotel. Okay så. Jeg har ikke hørt om pirattaxi i Europa, endnu.

Kl. 00.00

Taxaen triller ind foran hotellet, og jeg river mit Visa frem. Taxachaufføren kigger skeptisk på mig. Han gnider fingrene sammen, ”efectivo”, siger han.

Jeg tror, han taler om kontanter, men min tegnebog er tynd og uden indhold.

Igen forstår vi ikke hinanden. Med lyde og fagter får jeg vist ham tegnet for en hæveautomat. Han kører mig 400 meter ned ad vejen og ind i en gyde. Her står en automat. Jeg hæver pengene til ham, stikker ham dem i hånden og takker for i aften. Gennem mørket stavrer jeg tilbage til hotellet. Byen emmer af liv. Der er fest i gaden – unge mennesker over det hele. Jeg ankommer på hotellet, får

min nøgle og går direkte i seng.

Søndag, 24. september, kl. 05.45 Uret ringer, og dagen starter – alt for tidligt. Jeg har en aftale klokken 7 tre kilometer fra hotellet. Jeg er uerfaren i byens offentlige transport og har ikke råd til endnu en taxa, så jeg går. Gaderne er fuldstændigt øde og beskidte. Jeg er stået op før alle andre. Byen er død. Intet sker. På min tur møder jeg en enkelt hundelufter. Han hilser på spansk. Jeg på dansk. Vi forstår hinanden lige godt.

Kl. 19.00

Jeg står på toppen af et konferencecenter i deres sky-bar og kigger ud over byen. Der er kommet liv igen. Pulsen er tilbage. Hvad, der før var øde gader, er nu lysfyldte stræder. Hvad, der før var tavst, er nu larmende. Langsomt oplades byen til endnu en aften. Endnu en fest.

Mandag, 25. september, kl. 06.30

Langsomt lærer jeg spansk. Om ikke andet nok til at færdes som almindelig turist. Jeg har fået et metrokort og dermed friheden til at stå… senere… op.

Jeg bevæger mig ud i byen. Igen er her

DEBAT

dødt. Dagen starter først rigtigt klokken 10 om formiddagen hernede. Cikaderne kvækker fra træerne, som jeg går forbi dem. Her føles tomt. Tænk, at en storby kan føles sådan. Det virker urealistisk, at så mange mennesker kan larme så lidt. Som om man i fællesskab har aftalt, at alle holder mund, indtil det er okay at larme.

deres tasker. Synkront tændes hundrede af stjernekastere rundt på pladsen.

Jeg står badet i lyset fra stjernekasterne. Det klassiske musik stopper, og jeg hører et kæmpe brag.

Tirsdag, 26. september, kl. 21.00

De sidste 40 timer er fløjet af sted – med mange pauser og mange oplevelser. Byfestivalen ”La Mercè” er ved at peake. Det er en slags national helligdag. Alle er i gaderne i dag. Foran et af byens største springvand er der en enorm forsamling. Pladsen er fuld af mennesker. Mennesker og politi. Politiet er overalt. Med lyskanoner holder de øje med befolkningen. Ingen kan skjule sig i mængden her. På broer hen over pladsen står de. Overvågende eller beskyttende? Det er ikke til at se forskellen. Ikke i dag. Der er fem dage til valget, og man kan ikke kende kammerat fra fjende. Langsomt falder mørket på.

Forsamlingen taler højere og højere. De drikker også mere og mere.

Kl. 22.00

“Ladies and gentlemen, we would like to start the show with one minute of silence, remembering the victims of the august 17 terror attack.” Med et stilner forsamlingen. Menneskemængden er vokset til flere tusinde personer. Jeg står midt i det hele. Der er sat beton klodser op for at bremse lastbiler. Intet skal ødelægge dette. Til tonerne af klassisk musik står alle stille. Pludselig trækker flere personer noget op fra

9

ved, hvad der foregår.

Kl. 23.00

”Show’s over.” Jeg er på vej hjem. Min catalanske kammerat kører mig. På vejen ud stopper et TV-hold os. Spørger, om vi ikke vil stille til interview og give de studerendes holdning til hele valget. Jeg lader ham gøre det.

De ønsker det på catalansk – jeg kan kun stå i baggrunden og blomstre.

Onsdag, 27. september, kl. 14.00

Kl. 22.02

Alle forholder sig i ro. Det er starten på et fyrværkerishow. Midt i menneskemængden står jeg og ser raketterne, der nøjsomt er parret med musikken. Der sprænges til beatet af musikken. Som kanonerne i Tchaikovskys 1812 ouverture. I ildens lys og med beatets puls befinder jeg mig godt. I korte øjeblikke glemmer jeg, ligesom alle andre, at der er uroligheder i provinsen. Men det kommer tilbage i hak. Sangene river op i det. Sange om frihed. I want to break free. Der er ingen undertoner her. Alle

Jeg traver gennem byen en sidste gang.

Der er mange kampklædte betjente i gadebilledet. Selv inde i midtbyen kan man ikke færdes uden at møde dem. Jeg er ikke sikker på, om jeg skal føle mig tryg. Der er allerede kommet meldinger om de første sammenstød. Der er flere dage til valget, men folk er begyndt at gøre modstand. Nationalpolitiet skal ikke komme her og spille smarte. Med udsigten til fysisk afstraffelse går de stadig ind i kampen. Mange hænger store flag ud fra deres altaner. Enten med catalanske farver eller et stort ”SÍ!” på. Det virker på dem som om, det bliver et ja. Det er farvet, det indrømmer jeg gerne. Farvet af, at de mest højtråbende er dem, der vil ud. Ligegyldigt hvor jeg går, ser jeg politiet. Trygheden er forsvundet, og jeg begynder at være bange for at gå de forkerte steder hen.

Torsdag 28. september, kl. 12

Jeg boarder mit fly. Hjem til kolde, stabile Danmark. Heller fryse end slås. Det spidser til, og konfrontationen er uundgåelig efterhånden. Tre dage til valget.

Tre dage til, catalanerne viser, hvad de mener. Men det stopper med garanti ikke der.

NR. 7 – 2017

10

DEBAT

TEMA: Er universitetet for alle?

Anni Møllemand

NR. 7 – 2017

Brian Kenn Baltzar

PÅ CAMPUS 11 Opbygningen af det danske velfærdssystem besvarer netop dét spørgsmål ganske let: ”Ja, uddannelse skal være for alle.”

Vi drister os alligevel til at stille spørgsmålstegn ved, om det reelt forholder sig sådan. For hvad med dem, der er enten fysisk eller mentalt udfordrede? De må vel også høre under ”alle”?

Det gør de i teorien også, men deres vilkår kan ikke helt sammenlignes med dem, som majoriteten af de studerende har.

Det kan der være både positive og negative ting forbundet med, og vi bevæger os lidt ud i begge ender.

Vi lægger ud med at sætte noget, som umiddelbart virker positivt, lidt på spidsen: Nemlig handicaptillægget.

For tanken, der ligger bagved, stemmer uden tvivl overens med tanken bag velfærdssystemet, men spørgsmålet er, om satsen for handicaptillægget gør. Vi drister os til at bryde lidt med tabuet og tage sagen op til debat.

For at undgå at være ensidige i debatten, sætter vi et ansigt på handicaptillægget. For én, der reelt besidder en mental eller fysisk funktionsnedsættelse, kan om nogen udtale sig om, hvorvidt tillægget giver mening eller ej.

Imidlertid lader vi det være op til vores læsere at afgøre, hvilket argument der i sidste ende skal vinde i debatten.

Men for at stemningen ikke bliver pisket alt for højt op, forsøger vi også at holde temaet på et lidt mere ukontroversielt plan. Det gør vi med en introduktion til, hvordan man kan søge legater – netop så muligheden for at studere i udlandet kan blive en universitetsmulighed for alle. Derudover ser vi på, hvordan medicinstudiets menneskekontakt kan blive for alle med faget ”Narrativ Medicin”… Eller kan det nu også det? Det har vi spurgt et par medicinstuderende om.

Uanset hvad bliver spørgsmålet ”Er universitetet for alle?” besvaret på nuanceret vis på de næste 8 sider.

Og forhåbentlig kan nuancerne være med til at forstørre vores læseres perspektiv på sagen.

NR. 7 – 2017

12

DEBAT

Debat: Overflod af velfærd

Vidste du, at man kan få et såkaldt ”handicaptillæg” til sin SU, hvis man har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse? Hvis ikke, bør du læse dette debatindlæg, som sætter tanken bag tillægget på en spids.

Anni Møllemand

”Læser du på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der giver dig meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage dig et erhvervsarbejde, kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU.”

Satsen for handicaptillægget må altså umiddelbart skulle kompensere for de cirka 5 timer om ugen, man ikke er i stand til at arbejde som følge af sin funktionsnedsættelse. Det svarer til cirka 2.280 kroner før skat. Det er i så fald, det tætteste man kommer på idealet om lighed.

Når man læser ovenstående information på su.dk’s hjemmeside, tænker man, at det danske velfærdssystem i sandhed bakker op om de svagt stillede i samfundet. En funktionsnedsættelse, som ikke er selvforskyldt, bør da heller ikke være årsag til, at man må halte bagefter rent økonomisk, når nu man ikke er i stand til at have et studiejob.

Imidlertid er virkeligheden en lidt anden – for at komme med en grov underdrivelse. Realiteten er nemlig, at satsen for handicaptillægget ligger på 8.555 kroner før skat. Altså næsten 3 gange så meget som det beløb, jeg ræsonnerede mig frem til. Er det så bare mig, der ligger inde med en dybt usympatisk tankegang? Det spørgsmål drister jeg mig til at svare ”nej” til.

Nej, tanken, der ligger bag det såkaldte handicaptillæg, er uden tvivl god nok.

Det er et billede på, at det danske velfærdssystem fungerer. Eller er det?

Læser man videre om tanken bag handicaptillægget og meningen med ydelsen, begynder man imidlertid at miste en vis grad af sin forståelse. Eller, nu skal jeg selvfølgelig passe på med at generalisere den menneskelige grad af forståelse, men tillad mig alligevel at udpensle, hvad min påstand bygger på.

Det forholder sig nemlig sådan, at man ikke må være i stand til at arbejde 5-6 timer om ugen ved siden af sit studie, hvis man skal modtage handicaptillæg.

Regner man lidt på det, vil det sige, at man ikke er i stand til at tjene mere, end hvad der svarer til 2.730 kroner før skat, hvis man får løn efter den almindelige takst for studentermedhjælpere.

Et typisk studiejob er estimeret til 10 timer om ugen. Det svarer til en indtægt på 4.560 kroner før skat efter den almindelige takst for studentermedhjælpere.

NR. 7 – 2017

Det gør jeg, fordi ræsonnementet bag satsen for handicaptillægget er, at man som ikke-handicappet studerende kan arbejde cirka 20 timer om ugen. Jeg vil påstå, at det er svært at få til at lade sig gøre, hvis man har et fuldtidsstudie estimeret til 37 timer om ugen. Det ville svare til, at man arbejdede og studerede 8 timer hver dag – også i weekenden. Halvdelen af éns vågne timer ville altså gå med job eller studie.

Et andet argument for min påstand retter sig mod det argument, der ligger bag at tilbyde ydelsen. Tanken bag handicaptillægget er nemlig, at man på grund af sin funktionsnedsættelse ikke vil være i stand til at påtage sig et fuldtidsarbejde efter endt studie. Handicaptillægget skal symbolisere en kompensation for dette. Men den logik stemmer ikke overens med logikken bag SU’en.

Den bunder nemlig i, at man modtager uddannelsesstøtte for senere at kunne tilbagebetale staten de penge, man har

modtaget i sin studietid, når man kommer ud på arbejdsmarkedet og betaler skat af sin indkomst. Hvis man arbejder på deltid, tjener man mindre og betaler dermed også mindre i skat. Hermed er man også længere tid om at betale de penge tilbage, som man har modtaget i uddannelsesstøtte. Derfor er handicaptillægget altså lidt af en underskudsforretning for staten.

Det, jeg vil sige med det sidste argument, er ikke, at man under alle omstændigheder skal tilstræbe sig nyttemaksimering. Tværtimod. Jeg er tilhænger af tanken om, at dem, der har adgang til en større kage, gerne må give afkald på et større stykke af den kage.

Men det betyder ikke, at kagen ikke skal holdes under opsyn og deles ud i en retfærdige portioner. Tanken bag handicaptillægget er altså ganske forståelig, og jeg er stærk tilhænger af, at det er den slags tilbud, der skal være med til at stadfæste Danmark som velfærdsstat. For mig at se er problemet, at forståelsen går tabt i det ikke-eksisterende grundlag for retfærdiggørelse, der kobler sig til ydelsen og dens størrelse.

PÅ CAMPUS 13

Intro til handicapforeninger på SDU Frederik Højsager

Det kan være svært at spørge om hjælp – og endnu sværere at finde rundt i alle mulighederne. RUST bringer her en kort introduktion til de handicappede studerendes muligheder.

Rækværk

Rækværk er den bredeste forening for personer med funktionsnedsættelse på SDU. Med vilje tales ikke om handicap, men funktionsnedsættelser. Grænserne er flydende for, hvad der er funktionsnedsættelse. Eksempelvis ses ensomhed også som funktionsnedsættende.

Rækværk er en del af Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Det betyder også, at de sidder på en masse ressourcer for handicappede. Ved medlemskab i Rækværk kan man altså forvente et ressourcefuldt netværk af andre personer, der kan have lignende vanskeligheder. Dørene hos Rækværk er altid åbne, og der er caféaftener mange gange hvert semester. Caféaftenerne fungerer som et socialt og hyggeligt rum, hvor man kan mødes med andre, der har samme udfordringer som én selv.

Medlemskab i Rækværk koster 75,- pr. år.

SPS

Specialpædagogisk støtte er en mulighed for støtte til studerende, der har brug for det. Det er et professionelt tilbud, hvor man som studerende kan få tilknyttet en vejleder og eventuelt en mentor. Mentoren vil være en anden studerende, der kan hjælpe én med at skabe overblik og med at tackle studiet. Vejlederen er en AC-fuldmægtig og kan bruges som et anker for personen, der har brug for støtte.

For at få foden inden for døren hos SPS kan man sende en ansøgning til sps@ sdu.dk.

Det kan være en rigtig god idé at skaffe en lægeerklæring, før man kontakter SPS. Det gør det nemmere for dem at strømline den hjælp, de kan tilbyde den enkelte person.

SU

Som handicappet studerende vil man ofte være berettiget til at få handicapSU. Det fungerer som et tillæg til SU’en, der gør op for, at den studerende har begrænsede muligheder for at varetage et job ved siden af studiet. Der er tale om et stort supplement, da det også dækker merudgifter i forbindelse med handicappet. Hvis man modtager handicap-SU skal man dog være opmærksom på, at man må arbejde og tjene meget mindre end sine medstuderende.

Handicap SU kan søges på SU.dk.

Hvis man har brug for hjælp i forbindelse med ansøgning, er SU-kontoret på SDU fremragende.

NR. 7 – 2017

14

PÅ CAMPUS

Rækværk - et ansigt på handicaptillægget Rikke S. F. Simonsen

Maja Holmgren

I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt uddannelse er for alle, så har redaktionen interviewet Maja Holmgren, der sidder i bestyrelsen hos foreningen Rækværk.

Interviewet er med fokus på handicap-tillægget, samt den hjælp der er at hente hos foreningen.

Hej Maja, kan du fortælle lidt om dig selv? ”Mit navn er Maja Holmgren, jeg er farmaceutstuderende på SDU i Odense, hvor jeg er ved at skrive min bachelor, og så sidder jeg i bestyrelsen i Rækværk som suppleant.”

Hvad er Rækværk for en forening? ”Rækværk er en forening for studerende med enten en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som læser på SDU. Det er en fantastisk mulighed for de studerende for at finde ligesindede, som man kan snakke med om de forskellige udfordringer, man nu kunne have. Men det er også bare et trygt forum, hvor man kan snakke om løst og fast. I løbet af året holder vi forskellige arrangementer, der blandt andet inkluderer foredrag med fokus på stresshåndtering på studiet samt andre foredrag om sygdom i forhold til identitet. Vi holder også cafémøder, hvor vi mødes og snakker om løst og fast, samt arrangementer omkring halloween og jul, hvor de studerende samles.

Desuden har vi en gruppe på Facebook, hvor de studerende kan stille spørgsmål indbyrdes, eksempelvis med henblik på handicaptillæg eller andet, som de kunne have inputs til.”

Kan man godt tage en uddannelse på lige vis som alle andre, hvis man har varige psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser? ”Med en funktionsnedsættelse, enten fysisk eller psykisk, kommer der en del udfordringer, men det er ikke nødvendigvis noget, der skal stoppe en fra at få en uddannelse. Der er flere muligheder for støtte gennem uddannelsen, hvor nogle eksempelvis kan studere på nedsat tid for at tilpasse det til de specielle behov. Der er uden tvivl udfordringer med henblik på at gennemføre sin uddannelse, men det er ikke noget, man ikke kan. Derfor mener jeg bestemt, at man kan tage en uddannelse på lige vis med andre, da der trods alt er en smule plads i systemet til netop denne slags studerende.”

"Det er en fantastisk mulighed for de studerende for at finde ligesindede, som man kan snakke med om de forskellige udfordringer, man nu kunne have. Men det er også bare et trygt forum, hvor man kan snakke om løst og fast.

- Maja Holmgren, bestyrelsesmedlem i Rækværk

NR. 7 – 2017

Hvor vigtigt er handicaptillægget for de studerende? ”Handicaptillægget betyder noget forskelligt for hver studerende, men det kan være med til at fjerne en del ekstra bekymringer fra de studerende omhandlende økonomien, og hvordan man skal få det hele til at køre rundt. Når man har en funktionsnedsættelse af den ene eller den anden slags, kan det blive en utroligt stor byrde, hvis man gennem hele studiet skal opbygge gæld for at kunne få det til at glide. Det er en belastning, der bliver større og større og kommer til at fylde mere og mere.

Det ville blive en yderligere udfordring, der simpelthen ikke er overskud til at skulle håndtere. Handicaptillægget er med til at få hverdagen til at køre rundt for de studerende, da et studiejob nærmest er decideret udelukket i de fleste tilfælde.”

Hvad tænker du om satsen for handicaptillægget? Er det for lavt, lige tilpas eller for højt? ”Jeg synes, det er meget svært at generalisere med hensyn til satsen på handicaptillægget, da behovet for den enkelte studerende varierer. Med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hører der oftest en del ekstra udgifter med, eksempelvis til medicin, psykolog, fysioterapeuter med mere.

PÅ CAMPUS 15

"Det vigtige ved handicaptillægget er at forstå, at det ikke er en luksus eller et valg.

Det er en decideret nødvendighed."

- Maja Holmgren, bestyrelsesmedlem i Rækværk

Alt efter hvor stort ens behov er, har man jo brug for penge til dette, da det er en decideret nødvendighed.

Det kan godt være, at det er lige tilpas for nogle, hvor der måske er rigeligt af penge for en anden. Som udgangspunkt vil jeg defor sige, at det er lige tilpas, men min personlige mening er i hvert fald, at satsen ikke er sat for lavt.”

Nogle studerende mener, at satsen er for høj og i stedet burde svare til lønnen for et studiejob efter skat. Hvad tænker du om det?

voldsom udfordring. Først og fremmest er der problematikken i at skulle balancere studie og studiejob.

Nogle kan have svært ved bare at få studiet til at hænge sammen, og så er man oftest heller ikke forrest i køen til jobs – slet ikke, hvis man er åben omkring sine begrænsninger. Arbejdsgivere lægger meget vægt på, at man skal være mødestabil, hvilket ikke altid vil være tilfældet, hvorfor man oftest vil blive valgt fra enten fra start eller nogle måneder inde i forløbet.

Det vigtige ved handicaptillægget er at forstå, at det ikke er en luksus eller et valg.

Det er en decideret nødvendighed.

Selve ansøgningsprocessen er meget langsommelig, og man vil aldrig få tildelt handicaptillægget, hvis man ikke i statens øjne er syg nok, og der skal ikke så lidt til. Det er en fantastisk mulighed, der hjælper studerende med vanskeligheder til at få en uddannelse, fremfor at de ender bagerst i køen til samtlige jobs resten af deres liv, og kontanthjælp bliver den eneste udvej.”

”Igen kan det diskuteres, om satsen er for høj, men der følger som sagt ekstra udgifter med ved en funktionsnedsættelse, som andre studerende ikke har. Det tager tillægget hensyn til. Satsen for et studiejob varierer også, alt efter hvor mange timer man arbejder samt timelønnen, så det er meget svært at generalisere på den måde.”

Der skal en del teknikker til for at kunne håndtere studiet og hverdagen.

Disse tager lang tid at finde frem til, da man skal finde ud af, hvad der fungerer for én selv, da der ikke er en decideret rigtig eller forkert måde at gøre tingene på. Sparring med de andre studerende om deres metoder kan til tider hjælpe én hurtigere på vej. Samtidig har vi vores foredrag, der ligeledes til tider fokuserer på teknikker til at håndtere hverdagens udfordringer, eksempelvis hvordan man minimerer stress. På den måde bliver de studerende introduceret for teknikker, som de kan bruge og selv udvikle videre, så de passer ekstra godt til den individuelle person.

Rækværk er et frirum for de studerende, hvor man kan snakke om løst og fast, hvor de studerende hjælper hinanden individuelt, og hvor der sættes nogle rammer, der netop åbner for denne mulighed"

Handicaptillægget er med til at få hverdagen til at køre rundt for de studerende, da et studiejob nærmest er decideret udelukket i de fleste tilfælde.”

- Maja Holmgren, bestyrelsesmedlem i Rækværk

Er det helt udelukket at få et studiejob, hvis man er udfordret enten psykisk eller fysisk? ”En funktionsnedsættelse kan være i større eller mindre grad, så selvfølgelig er det aldrig helt og aldeles udelukket, men det kan blive en

Hvad gør Rækværk for at hjælpe de studerende i foreningen? ”Rækværk er først og fremmest et sparringssted for de studerende.

Maja Holmgren, Rækværk

NR. 7 – 2017

Er medicinstudiet for alle?

Syddansk Universitet vil tage kampen op mod usympatiske læger med det nye fag ”Narrativ Medicin”. Men virker faget efter sin hensigt? Det har RUST spurgt de medicinstuderende om.

Anni Møllemand

I forhold til temaet ”om universitetet er for alle”, er det interessant at se på, om det arbejde, der følger efter universitetsuddannelsen, er for alle. Kan én, der læser medicin, for eksempel blive en god læge, hvis han eller hun ikke har sociale kompetencer eller mangler generel empati?

Medicinstuderende på 2. semester på Syddansk Universitet skal som noget helt nyt undervises i faget ”Narrativ Medicin”. Det skal de ud fra den optik, at de studerende skal blive bedre til at se mennesket bag patienten. Tanken er, at de studerende skal opnå en større grad af empati for deres patienter, der kan være med til at forbedre den måde, de tilgår patienterne på.

Brian Kenn Baltzar

Men spørgsmålet er så, om de studerende reelt oplever, at faget gør en forskel for deres opfattelse af de patienter, som de gennem undervisningen beskæftiger sig med. En rundspørge blandt de medicinstuderende, der som de allerførste undervises i faget, viser, at næsten halvdelen slet ikke synes, at undervisningen, der kobler sig til faget, imødekommer målet om at udvikle de medicinstuderendes empati.

Opbakning til overordnet mål – men

Faget ”Narrativ Medicin” er første del af et større forløb, der hedder ”Mennesker først”. Det overordnede fokus er at følge patienters historier og sygdomsforløb.

Det er noget, som medicinstuderende på senere semestre har efterspurgt. De har ønsket, at der kommer mere menneskelighed ind i studiet. Når man er færdig med studiet, skal man interagere rigtig meget med mennesker, hvorfor det er godt, at der bliver taget højde for det under uddannelsen.

I ”Narrativ Medicin” er det imidlertid skønlitterære tekster, man beskæftiger sig med. De studerende skal læse teksterne forud for forelæsningen, og så gennemgår danskundervisere, som er forelæsere på faget, teksterne til forelæsningerne. Her analyserer de historierne ud fra danskfaglige analysemetoder, hvor de studerende kan byde ind med deres inputs. Faget har imidlertid ikke nogen eksamen koblet til sig, men det har til formål at sætte gang i de studerendes refleksioner.

PÅ CAMPUS 17 Til gengæld er det kun cirka hver femte af de studerende, der synes, at faget fungerer. Kristoffer Schramm, som er på det første hold, der får undervisning i faget, fortæller, at de mangler en kontekst. De mangler at kunne relatere faget til det virkelige menneske. ”Til at starte med fik de os ret godt solgt på faget, fordi de fortalte, at vi senere ville komme til at følge en patient med en kronisk sygdom, hvor vi for eksempel ville tage med dem på hospitalet og høre, hvordan det egentlig er at være i deres sted,” fortæller Kristoffer Schramm.

Hvorfor lige Dansk?

Forløbet ”Mennesker først”, som "Narrativ Medicin" er en del af, er altså rettet mod, at de medicinstuderende skal opnå større empati over for de patienter, de arbejder med, men 2 ud af 3 af de medicinstuderende har svært ved at se, at Narrativ Medicin som enkeltstående fag kan gøre en forskel. ”Der er rigtig mange, der ikke bryder sig om sproglige analysemetoder og har haft dårlige erfaringer med dansk i gymnasiet, som derfor automatisk kommer til at synes, at faget er dårligt,” fortæller Julie Holst, der studerer Medicin sammen med Kristoffer Schramm.

De fleste medicinstuderende har en naturvidenskabelig baggrund, og de har derfor svært ved at relatere til de humanistiske metoder og tilgange, som ligger bag de sproglige analyser. Særligt det, at der i humaniora ”ikke findes ét rigtigt svar”, er uforeneligt med størstedelen af de naturog sundhedsvidenskabelige opfattelser af empiri - altså videnskabeligt begrundede fakta.

Ikke nok tid

Julie Holst og Kristoffer Schramm forklarer også, fordi metoderne ligger så fjernt for mange af de medicinstuderende, er det også særligt angstprovokerende, at undervisningen i faget foregår ved, at tilfældige studerende skal komme med deres egne usikre analyser foran 200 mennesker. ”Der er nogle problemer i det her med, at al undervisningen skal proppes ind i 3 gange 6 timer, fordi der så ikke er afsat ekstra tid til holdtimer, hvor de studerende kan drøfte teksterne i mindre grupper,” siger Kristoffer Schramm.

Han påpeger desuden, at holdtimerne kunne være med til at fjerne den usikkerhed som mange af de studerende ligger inde med.

Ingen klar forbindelse

Julie Holst mener imidlertid, at den største grund til, at de studerende ikke kan relatere til undervisningen i Narrativ Medicin, er, at de medicinstuderende på nærværende tidspunkt i uddannelsen endnu ikke har været i klinik og haft en eller anden form for patientkontakt. ”Så havde det været lige meget, om man kunne lide Dansk eller ej, for så havde man bare haft en referenceramme i forhold til de ting, man læser om,” fortæller Julie Holst.

Hun foreslår, at faget enten skulle placeres senere, eller, at man skulle indføre en klinikdag forud for undervisningen i faget, så man kunne se en klarere forbindelse mellem indholdet.

Undervisere på faget har også udtrykt, at de kunne mærke, at det ikke var alle, der syntes, det var lige spændende, men at de blot håbede, at de studerende ville komme til at se en mening med faget på et senere tidspunkt, når de kommer i reel kontakt med patienterne. ”Jeg synes måske bare, det kunne være bedre, at man kunne relatere faget til noget undervejs i forløbet,” siger Julie Holst.

NR. 7 – 2017

18

PÅ CAMPUS

… men tanken er god

Selvom Julie Holst og Kristoffer Schramm kan udpege en række centrale ting ved "Narrativ Medicin", som ikke fungerer optimalt, er de stadig meget positivt stemte over for de tanker, der ligger bag faget. ”Medicinstudiet på Syddansk Universitet gør bare rigtig meget for, at man skal få en praktisk tilgang til stoffet, og det er jo det, der er tanken med det her fag.

Det skal være virkelighedsfunderet undervisning,” siger Kristoffer Schramm.

Han tilføjer, at den menneskelige forståelse, der kobler sig til de humanistiske fag, kan tilføje en række essentielle ting til de naturvidenskabelige tilgan-

ge – hvis blot det bliver gjort på den rigtige måde. ”Når vi kommer længere hen i forløbet, hvor man har fået forventningsafstemt noget bedre i forhold til, hvordan man bedst rammer målet om at udvide de studerendes empati, så kan faget gå hen og blive rigtig godt,” udtaler Kristoffer Schramm.

De tanker, der ligger bag faget hænger også godt sammen med OUH’s slogan, som netop er ”Patienten først”. På nuværende tidspunkt er OUH desuden i gang med et større projekt om at ska-

Kristoffer Schramm og Julie Holst, Medicinstuderende

NR. 7 – 2017

be bedre kommunikation. Netop fordi langt størstedelen af de klager, der kommer i patientklagenævnet, er klager over, at patienterne ikke føler, der bliver kommunikeret godt nok til dem.

Faget er også betydeligt større i både USA og England, hvor man afsætter mere tid til, at indholdet kan blive gennemarbejdet – og det er formentlig den tid, som faget på Syddansk Universitet mangler på nuværende tidspunkt.

Tjen 100.000 på få timer

PÅ CAMPUS 19

Om det er til forskning, til en forening, man arbejder for, eller fordi man er en værdigt trængende studerende, så er fondsansøgninger en guldgrube.

Frederik Højsager

Mange steder er kravet for at kunne komme i betragtning til et ph.d.-projekt, at man selv kan finde finansieringen. Mange er engagerede i foreninger – det pynter jo også på CV’et. Endeligt er der flere værdigt trængende studerende. Alle disse tre grupper har gavn af at kunne 'fundraise'. Det er en god kilde til penge for studerende – og en kilde til goodwill for fondene.

Hvordan virker fonde?

Fonde er som udgangspunkt skattefritaget, og med det følger en lang række regler. En af dem værende, at fonde skal lave en fundats, som er en række regler for, hvad de støtter, og, hvad de ikke støtter. Det betyder også, at en fond, der i deres fundats støtter folkesundhed, er tvunget til at uddele penge til netop dette formål, hvis de vælger at uddele. I samme omgang betyder det, at hvis en fond eksplicit skriver, at der er noget de ikke støtter, så skal man ikke regne med støtte fra dem.

Noget andet, der er vigtigt at huske, er, at fonde er drevet af ganske almindelige mennesker. De skal altså også læse éns ansøgning og måske endda finde den fængende.

Pictures Of Money

Databaserne

På Universitetsbiblioteket har man adgang til databaser med fonde. Det kan være en god måde at få overblik over, hvor man kan søge, og, hvor meget man kan søge. Et alternativ hertil er legatbogen.dk. Legatbogen er et gratis onlineregister over alle danske fonde og legater, der har gjort det lettere og mere overskueligt at få et samlet overblik over mulighederne for at søge økonomisk støtte. Det indbefatter studie- eller praktikophold i udlandet, som mange studerende drømmer om. Det kan også være, at man som studerende er i økonomisk knibe af andre årsager. Her kan du bruge Legatbogens register til at finde fonde og legater, der støtter værdigt trængende. Uanset hvilken situation man altså står i, har man adgang til mere end 10.000 legater og fonde. Desuden har man adgang til en række ressourcer, hvad angår ansøgning til fonde, for at gøre det nemmere for den enkelte studerende at søge støtte.

Ansøgningen

Ser man bort fra de fonde, der har standardskabeloner for ansøgninger, så består en almindelig god fondsansøgning af to delelementer. Et budget og en motiveret ansøgning.

Det er en smagssag, hvordan man skriver en god ansøgning, men som nævnt ovenfor er det mennesker, man har med at gøre, og det er dem, der skal ’købe’ dit projekt. En udmærket strategi kan være at starte med ’why’. Hvorfor er det lige præcis dig, der skal have pengene, hvorfor gør det en forskel, at du er med på projektet, hvorfor er projektet vigtigt, og hvorfor skal det gøres nu?

Pyt med alle detaljerne om, hvordan du vil gøre – Det kan komme senere i selve ansøgningen. Du har tre linjer til at sælge det.

And go!

Budgettet

Budget er sådan en kedelig størrelse.

Der er langt imellem mennesker, der synes, at tal er bare lidt ophidsende. Når det så er sagt, er det netop vigtigt at lægge noget tid her. Der er nogle få ting, der er rigtig vigtige her. Først og fremmest: Hold det simpelt. Du ville ikke selv holde ud at skulle bruge enorme mængder tid alene på at forstå, hvad der står i budgettet. Et andet vigtigt element er, at dit budget skal vise et underskud. Du kan ikke regne med, at en fond ser en ansøgning med et overskud og tænker, at det er værd at støtte.

Så står du og mangler millionen, er du en trængende studerende, eller skal din forening bruge noget nyt udstyr, så find fondene på legatbogen, skriv ansøgningen og send.

NR. 7 – 2017

20

Det vidste du ikke om SDU – Løbebanen i kælderen PÅ CAMPUS

Syddansk Universitet gemmer på en masse historier og en række historiske levn. Et af de levn er en løbebane i en af de mørke kældergange, og den var Teknisk Service ikke blege for at Brian Kenn Baltzar introducere for RUST. Anni Møllemand

NR. 7 – 2017

PÅ CAMPUS 21 Hvis man går ned mod Agrene fra Gydehutten af og bevæger sig ned ad trapperne på højre hånd, bliver man mødt af en unaturlig varme. Varmen er formentligt resultatet af massevis af maskineri, der kører på højtryk – enten det, eller også er Syddansk Universitet ved at bygge en sauna.

Imidlertid skal vi ikke være i saunaområdet længe. En af de første døre på venstre hånd åbner nemlig for en stejl trappe, der fører ned til ”kælderen under kælderen”. Her kan man for enden se en snert af en løbebane.

Da vi kommer ned ad trappen, ligner det dog næppe, at løbebanen har været i brug for nylig. Og det har den heller ikke. I hvert fald ikke sådan rigtigt.

Leif Jensen, som er områdeleder for Teknisk Service, fortæller, at selvom løbebanen er i den stand, som billederne illustrerer, får Teknisk Service stadig henvendelser fra Institut for Idræt og Biomekanik, der gerne vil bruge banen. Det er ikke mere end et halvt år siden, at Teknisk Service modtog den sidste henvendelse. ”Det er nok nogle af de gamle ovre på instituttet, der henviser de studerende til løbebanen,” siger Leif Jensen med et smil.

Sprint og hækkeløb

Det var – ikke så overraskende – Institut for Idræt og Biomekanik, der var årsag til, at løbebanen blev anlagt først i 70’erne. Dengang havde man udendørsbaner med rødt grus, der ikke egnede sig til at dyrke sprint og hækkeløb i vintersæsonen, hvor man jo også havde et behov for at kunne træne disciplinen.

Derfor spurgte nogle kreative sjæle fra Idræt den daværende tekniske forvaltning, om man kunne anlægge en løbebane i kælderen.

Man tegnede derfor en bane op til 100 meter sprint og satte ”hække” op til hækkeløb – som vel at mærke er dernede endnu. Men med anlægningen af den nye atletikbane samt en midlertidig manglende tilslutning til atletiksporten stoppede den hyppige brug af løbebanen mere eller mindre i starten

af 90’erne.

Levnet lever videre

Leif Jensen informerer om, at løbebanen i kælderen vil blive ved med at ligge, hvor den ligger. Men selvom Teknisk Service fortsat giver idrætterne tilladelse til at bruge banen, synes Leif Jensen ikke, at den er optimal at bruge. ”Den halter en del bagefter på rengøringsfronten. Det har I jo selv set,” siger han.

Imidlertid er der flere forskellige gange, der fører ned til ”kælderen under kælderen”, så Teknisk Service har ad flere omgange oplevet, at udefrakommende får forvildet sig derned.

NR. 7 – 2017

22

PÅ CAMPUS

En kunster med meget på hjertet

Kunstneren Frederik Stadager Larsen har altid tegnet i sine skolebøger, og han fik en dåsecola pr. fødselsdagskort, han kreerede, af sine kammerater. En dag for fem år siden kiggede han på et maleri, han havde malet for sjov og tænkte ved sig selv: Det her er nok bedre, end hvad gennemsnittet kan præstere. Han fik blod på tanden, og siden da har det taget fart. Nu udstiller han sin miniserie ’Livet som studerende’ på StudieStuen i Odense.

Maiken Krongaard Knudsen

F

Brian Kenn Baltzar

rederik Stadager Larsen fik frie tøjler til at pryde væggen på StudieStuen, og det har resulteret i tre portrætmalerier af hhv. Bianca og Søren fra Medievidenskab og Johan fra Medicin. Idéen bag miniserien ’Livet som studerende’ var at gøre op med nogle fordomme, der hersker om studerende, alt efter hvor man har valgt at tage sin uddannelse. ”Jeg har mange venner fra både RUC, CBS og SDU, og det er gået på for mig, at uanset om man går i jakkesæt eller er feminist i højeste potens, så tegner der sig et mønster. Når unge skal beskrive livet som studerende, så er det de samme glæder, udfordringer og fester, de hiver frem,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg er træt af, at vi skal være så perfekte udadtil, for det er ikke sådan virkeligheden er. Vi har alle nogle rutiner og de samme kedelige lektier, der skal læses.

tid at udtænke hver enkelt maleri end rent faktisk at male dem. Når først han går i gang med selve håndværket og er inde i et godt flow, så kan han ikke slippe det igen. Det bliver nærmest en besættelse for ham.

Frederik har valgt at portrættere tre forskellige typer af mennesker. Han har brugt lang tid på at gruble over, hvordan han bedst muligt kunne indfange essensen af deres tanker og overføre dem til lærredet. Et filmkamera eller en kanyle ville sige noget om, hvad de studerer, og ikke noget om, hvordan det er at være studerende. Det tog længere

Man kan se, hvad Frederik Larsens kunst skal forestille, og det er ikke en tilfældighed. ”Jeg synes, at meget kunst er snobbet. Efter min mening må det gerne være til at forstå. Det behøver ikke at være fire streger, hvor beskueren så skal bryde sit hoved med at tillægge det en eller anden større, dybere mening. Forstå mig ret – mine

Inspiration fra virkeligheden

Der er altid et eller andet, som ansporer ham til at sætte de første penselstrøg. Det, der optager ham, det, han undrer sig over, og det, han gerne vil slå ned på i samfundet, er drivkraften bag hans kunst. ”Lige som mange andre, der laver kreative ting, så bliver jeg enormt inspireret af det, der foregår omkring mig. Samfundsmæssige problemstillinger synes jeg er sjove at tage fat på. Alt det, man ikke må snakke om. Jeg kan gå og fundere over en idé i lang tid, før den rodfæster sig og bliver til et konkret billede oppe i mit hoved. Det er først der, jeg går i gang.”

malerier må gerne sætte tanker i gang, men man skal hurtigt kunne udlede noget af dem.” Kunstnerens varemærke er det surrealistiske twist kombineret med hyperrealistiske farver. Med ”Jeg har mange venner fra både RUC, CBS og SDU, og det er gået på for mig, at uanset om man går i jakkesæt eller er feminist i højeste potens, så tegner der sig et mønster. Når unge skal beskrive livet som studerende, så er det de samme glæder, udfordringer og fester, de hiver frem. (...) Jeg er træt af, at vi skal være så perfekte udadtil, for det er ikke sådan virkeligheden er.

Vi har alle nogle rutiner og de samme kedelige lektier, der skal læses.

- Frederik Stadager Larsen, Kunstner

NR. 7 – 2017

PÅ CAMPUS 23 den betegnelse menes, at maleriernes farver er knivskarpe og forstærkede.

Han kan godt lide at arbejde med hele farvepaletten farver og bliver selv draget af dem. Han mener, at de sætter kulør, i både bogstavelig forstand og overført betydning, på de dystre billeder, han primært maler, på hverdagen og på de temaer, han skildrer.

”Lige som mange andre, der laver

For Frederik er det et skulderklap, at folk har fået øjnene op for hans stil og den kunst, han ynder at lave. Han har fået en tro på sig selv i kraft af anerkendelsen fra omverdenen og befinder sig i en ønskværdig position, hvor han kan begynde at takke nej til bestillingsopgaver. ”Ærlig talt så kan man jo bare tage et billede af den hund”, som han udtrykker det.

tage fat på. Alt det, man ikke må

En lovende fremtid

Det unge talent har mange bolde i luften, og han erkender, at det ikke kan undgås, at han taber nogen af dem undervejs. Pt foretrækker han at være i sin boble, hvor han er opslugt af at fremtrylle det ene værk efter det andet, men i fremtiden kan han ikke se sig selv i en hverdag, hvor han står op og maler fra morgen til aften. ”Jeg kan mærke, at jeg bliver for ensom. Hvis jeg hver dag skulle stå der alene i mange timer, så ville jeg nok blive syg i hovedet. Jeg ville ende med

Fun fact: Når Frederik Stadager Larsen ikke er fordybet i maleriprojekter eller passer sit studie, så lægger han stemme til tegne – og animationsfilm.

Hvem husker ikke klassikeren ”Find Nemo”? Frederik havde fornøjelsen af at spille den folkekære

kreative ting, så bliver jeg enormt inspireret af det, der foregår omkring mig. Samfundsmæssige problemstillinger synes jeg er sjove at

snakke om. Jeg kan gå og fundere over en idé i lang tid, før den

Visit på StudieStuen

De tre studerende Bianca, Søren og Johan, som nu hænger til skue på StudieStuens væg, har lovet at lægge vejen forbi StudieStuen, og Frederik Stadager Larsen ser frem til at høre deres umiddelbare reaktioner. ”Hvis bare de tre personer, jeg har portrætteret, kommer og giver mig et klap på skulderen og siger, at det er et fedt udtryk jeg har ramt, eller at de godt kan se, hvad jeg har tænkt på baggrund af det, de har sagt… Jamen så er jeg glad.”

rodfæster sig og bliver til et konkret billede oppe i mit hoved.

Det er først der, jeg går i gang.”

- Kunstner, Frederik Stadager Larsen

at snakke med sig selv,” siger han spøgefuldt men med et gran af alvor. Han er en kreativ sjæl, der er på vej til at folde sig ud i fuld flor og uden tøven satse på sin kunst. Men samtidig er han også et socialt menneske, der har brug for at møde op på et ”almindeligt” arbejde med alt, hvad det indebærer. ”I min kunst er jeg inspireret af mennesker, så jeg bliver nødt til at møde mennesker,” forklarer han.

Drømmescenariet for Frederik Stadager Larsen er et job i den kreative mediebranche, hvor han så ville dyrke maleriet som seriøs gesjæft på sidelinjen. For han lægger ikke sin passion på hylden. Han vil udnytte og værne om det talent, som han har fået i dåbsgave. Han ser sig selv som kunstner, og det kribler i ham – han ville slet ikke kunne lade være med at male. Det er hans frirum og ren terapi. ”Jeg kan kanalisere mine tanker og overvejelser ud. Få dem ud af systemet og over på lærredet, uden at jeg behøver at sætte ord på dem. Jeg synes tit, at det kan være svært at forklare, hvorfor man er i en bestemt stemning – f.eks. trist. Jeg har sjældent brug for at snakke om mine følelser, som så mange fyre ikke har,” indskyder han og tilføjer: ”Men jeg brænder ikke inde med dem.”

fisk Nemo.

NR. 7 – 2017

KULTUR

24

Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter

Young Connect Rådgivningen tilbyder rådgivning til unge i alderen 12-25 år, der tumler med forskellige udfordringer. Projektet har været i støbeskeen hen over sommeren, og her i november måned bliver det så omsider en realitet i Odense.

Y

oung Connect Rådgivningen er et projekt der udspringer af NGO'en, KFUM’s Sociale Arbejde. Det er en organisation, som tager afsæt i kristne værdier og betragter det enkelte menneske som ubetinget værdifuldt. Der er tale om en bred palet af mangeartede tilbud, der rækker hånden frem mod mennesker med vidt forskellige baggrunde, udfordringer og behov. Det nye projekt falder på et tørt sted, understreger projekt – og rekrutteringsmedarbejder Anne Nellemann og projektmedarbejder Trine Risvig. De peger på, at unge kan have svært ved at finde ud af, hvor de skal gå hen med deres problemer, eller hvordan de skal håndtere dem, idet de kan have svært ved at se sig selv i eksisterende tilbud. Trods mange forskellige tilbud rettet mod aldersgruppen, er langt størstedelen rettet mod helt specifikke problemstillinger.

Young Connect Rådgivningens kerneopgave er anonym, uvildig én-til-én-rådgivning af unge i mistrivsel mellem 12-25 år. Mistrivsel kan bunde i mange ting, såsom kærestesorger, mobning, ensomhed, studiestress, konflikter i hjemmet og problemer i skolen. ”Young Connect Rådgivningen skaber et rum hvor unge kan møde vores dygtige og engagerede frivillige i

Maiken Krongaard Knudsen

øjenhøjde og få lette hjertet,” forklarer Anne Nellemann. Når man træder ind til en rådgivning, skal man ikke stå til ansvar over for sin samtalepartner, hvilket danner grundlag for en uforpligtende, fri og fortrolig samtale. Den frivillige er ikke en ven, et familiemedlem eller anden tæt relation, hvorfor der ikke står noget på spil.

Samarbejde er vejen frem

I starten af juli fik Young Connect Rådgivningen tildelt en pose penge fra én af Socialstyrelsens puljer – og siden er det gået stærkt.

Frem mod åbningen har Anne Nellemann og Trine Risvig, som står i spidsen for projektet, haft rigeligt at se til med at ansætte frivillige, skaffe samarbejdspartnere og på alle mulige måder sprede budskabet. En fast base af unge, der regelmæssigt vil benytte sig af denne mulighed for rådgivning, er udgangspunktet for, at projektet får succes. Unge har i dagens Danmark mange forskellige problematikker inde på livet, men de har brug for et kærligt skub på vejen mod en lys fremtid. ”Det store fokuspunkt er, hvordan vi får udbredt projektet, hvordan vi når ud til de unge og derpå ledt dem i vores retning,” fortæller Anne Nellemann. Der er mange samarbejds-

partnere med hjertet på rette sted i kommunen, uddannelsesinstitutioner, lægehuse, andre frivilligorganisationer og initiativer, fortæller Trine Risvig. De vil gerne hjælpe det unge menneske, der har en svær gang i livet. Men hvor skal man sende vedkommende hen, hvis han/hun ikke har det dårligt nok til at komme i behandling i psykiatrisk regi? Young Connect Rådgivningen er svaret. Derfor bestræber de sig på at stable samarbejder på benene med de forskellige aktører, så f.eks. undervisere og læger oplever at blive imødekommet på et behov, de støder på i deres profession. ”Der er mange fantastiske projekter der gør noget for vores målgruppe, men problemet er, at der i den grad er brug for dem. Ellers ville Social-

”Young Connect Rådgivningen vil skabe et rum, hvor unge kan lette hjertet til andre unge, der er i øjenhøjde, men hvor der ikke er opbygget en relation,” - Anne Nellemann, frivillig

NR. 7 – 2017

KULTUR 25

”Det er givende og meningsfuldt at gøre et stykke arbejde, der rent faktisk hjælper nogen unge mennesker, og du vil få en følelse af, at du gør en forskel for dem, du sidder overfor.

Du udvikler dig og får personlig såvel som faglig erfaring.”

- Trine Risvig, projektmedarbejder

styrelsen aldrig have afsat sådan en pulje,” fastslår Trine Risvig. De eksisterende initiativer klarer sig i forvejen godt, så den omtalte pulje var møntet på et nyt projekt, hvor valget altså bl.a. faldt på Young Connect Rådgivningen. Fordelen ved dette projekt er, at de ikke er pålagt alle mulige restriktioner, så de favner bredt og henvender sig til dem, der ikke passer ind andre steder. Der er dog én restriktion.

Tilbuddet er ikke rettet mod unge, som allerede er eller skal i behandling, da der er ikke er de fornødne ressourcer til at tage vare om dem. ”Der findes behandlingssteder – og tilbud, som er fuldt ud rustede til at gribe denne gruppe. Vi har en god fornemmelse af, hvor vi kan sende dem hen, og hvem vi skal tage kontakt til,” fortæller Trine Risvig, og Anne Nellemann følger op: ”Med KFUM’s Sociale Arbejde har vi en solid organisation i ryggen. Vi har mange kontakter og kendskab til initiativer, som vi kan samarbejde med. Vi står ikke på egne ben.”

vil være en indkøringsperiode med bump på vejen, og at alting ikke falder i hak med et fingerknips. Én ting er tanker, man kan gøre sig noget andet er, hvad det reelt munder ud i. De frivillige kan være med til at præge projektet inden for de rammer, som er sat.

Hos Young Connect Rådgivningen Odense har alle frivillige været på kursus á 10 timers varighed fordelt på to dage i oktober. Derudover vil der løbende være supervision, og Trine Risvig, der har arbejdet som sygeplejerske i socialpsykiatrien og har en kandidat i pædagogisk psykologi, står til rådighed som sparringspartner. En god uddannelse klæder de frivillige på til at byde de første unge velkomne indenfor i november, fortæller hun. Det er alfa og omega, at de frivillige føler, at der bliver taget hånd om dem, og at de ikke bliver kastet ud på dybt vand uden redningskrans.

Du kan gøre en forskel

KFUM’s Sociale Arbejde opererer med sloganet ”Fordi vi sætter spor i hinandens hjerter”. Dét er et mål, som Young Connect Rådgivningen i den grad sigter mod. Anne Nellemann bedyrer, at de frivillige kan noget, som fagpersoner ikke kan.

Man kan kun løfte denne specifikke rådgivningsopgave i kraft af, at man er frivillig - rådgiverne sidder i rummet med de rådsøgende fordi de ønsker at sidde der og hjælpe de unge; ikke fordi de bliver betalt for det. Trine Risvig sætter nogle flere ord på, hvorfor man skal påtage sig rollen som frivillig hos Young Connect Rådgivningen: ”Det er given-

de og meningsfuldt at gøre et stykke arbejde, der rent faktisk hjælper nogen unge mennesker, og du vil få en følelse af, at du gør en forskel for dem, du sidder overfor. Du udvikler dig og får personlig såvel som faglig erfaring.”

Der kan som nævnt være mange grunde til, at unge er udfordrede i deres hverdag. Som ung, der modtager rådgivning af den frivillige stab hos Young Connect Rådgivningen, vil man opleve at blive mødt, lyttet til og anerkendt i den situation, man befinder sig i.

Som ung skal du ikke håndtere dine problemer helt selv, understreger Trine Risvig. ”Vi kan hjælpe dem med at rydde op på øverste etage og få styr på, hvad de gerne vil og hvorfor. De kan få talt ud og få struktur på tankerne hos os,” fortæller Anne Nellemann og tilføjer: ”Det er rådgivning – ikke behandling. Det er vigtigt at huske.”

De unge må aldrig have en oplevelse af at være ”tabt” eller overladt til sig selv. Hvis ikke Young Connect Rådgivningen er det rette tilbud for det enkelte individ, så skal Trine Risvig i kraft af sin funktion som projektmedarbejder sikre sig, at andre i eller uden for organisationen kan træde til med den hjælp, der er behov for.

I første omgang holder Young Connect Rådgivningen åbent én dag i ugen fra november. Men når der er ansat nok frivillige til at mønstre to teams af 5-6 personer, skulle man som ung mellem 12-25 år gerne kunne kigge ind til en fortrolig samtale hver mandag og onsdag fra kl. 16-18. Man kan komme direkte ind fra gaden i det angivne tidsrum og behøver ikke at bestille tid. ”Vi kan hjælpe dem med at rydde op

Fra idé til virkelighed

på øverste etage og få styr på, hvad de

Projektet, der har været på tegnebrættet i flere måneder, bliver nu ført ud i livet i Århus, Vejle og Odense. Projektgruppen er indforståede med, at der sandsynligvis

gerne vil og hvorfor. De kan få talt ud og få struktur på tankerne hos os. (...)

Det er rådgivning – ikke behandling.

Trine Risvig, Projektmedarbejder hos Young Connect

Det er en frivilligopgave, vi kan rumme, og som vi skal kunne rumme.”

- Anne Nellemann

NR. 7 – 2017

3 gode bøger til en regnvejrsdag Rikke S. F. Simonsen

Layla Eats Books For Breakfast

Efteråret byder på flotte farver i naturen, bløde striktrøjer og noget varmt at drikke, men det betyder også en hel del regn – og hvad skal man så foretage sig, når regnen styrter ned? Vi foreslår, at du læser en god bog. Derfor har vi lavet et par anbefalinger til bøger, som du kan læse på en regnfuld dag. De vil helt sikkert få dig til at glemme tid og sted for en stund – uanset om du er til faglitteratur, klassikere eller fantasy.

Anbefaling:

Denne bog handler om, hvordan livet er, og, hvilke regler der gælder. Den handler om, hvad man skal gøre for at blive glad og lykkelig, og, hvad man endelig ikke skal gøre. Man kommer nok til at gøre det alligevel, men så er der heldigvis en regel, der træder i kraft. For livet er et mirakel, og vi er her for at være glade og elske hinanden. Det ved jeg helt bestemt. Kærligst Hella.

Hvis du er i humør til en sjov, sandfærdig og lærerig fortælling om livet, som både indeholder de skrevne og uskrevne regler, så er ”Papmaché-reglen” af Hella Joof det oplagte læsevalg. Hun er ærlig, og man kan relatere og nikke genkendende til de regler, hun omtaler – hvis ikke, så kan man i hvert fald blive klogere på lidt af hvert. Det er dog ikke på sådan en belærende måde, da Hella Joof har en humoristisk tilgang til det hele, selvom det indimellem er alvorlige emner. Bogen kan læses af alle.

Titel:Tjenerindens fortælling

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Anbefaling:

Forfatter: Margaret Atwood

Sidetal: 365

Titel: Papmaché-reglen

Forlag: Gyldendal

Forfatter: Hella Joof

Sidetal: 202

Om bogen:

Om bogen:

"Tjenerindens fortælling" er en grusom beretning fra den nære fremtids USA, der er blevet til diktaturet Gilead. De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, er blevet placeret hos samfundets magtelite. De skal sørge for at slægten videreføres. Hvis tjenerinderne nægter, straffes de med døden. Tjenerinden Offred er blevet anbragt i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans kone. Men den undertrykkende stat kan ikke udslette Offreds længsler og ønsker.

Titel: Et rige af torne og roser

Forlag: Gyldendal

Forfatter: Sarah J. Maas

Sidetal: 452

Om bogen:

Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie.

En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver derfor hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

Tjenerinden Offred har en fortid før denne nye dystopiske indretning i samfundet, og hun har derfor noget at savne, eftersom hun også har mistet. Det er problematisk for hendes rolle, der ikke må danne venskaber, snakke med andre eller have den mindste form for personlighed. For hvordan kan det lade sig gøre, når man har haft alt det før?

En interessant og skræmmende fortælling, der giver stof til eftertanke – den er rystende og universel – og så kan man altid se serien på HBO bagefter, hvis man har lyst til mere…

Anbefaling:

”Et rige af torne og roser” kan ses som en genfortolkning af ’Skønheden og Udyret’ med et magisk twist af feer, selvom den er sin helt egen fortælling. Beskrivelserne af feerne og deres univers er så gennemførte, og Sarah J. Maas skriver vidunderligt.

Vi møder mange interessante karakterer, og det er svært at lægge bogen fra sig, når man først er begyndt. Hvis du vil på en forførende, drømmende og til tider hjerteknusende rejse i et andet univers – og generelt er glad for fantasy og eventyr – så er denne bog lige noget for dig.

DEBAT 27

ARE YOU YOUR OWN BOSS?

sdu.dk/areyouyourownboss

NR. 7 – 2017

28

KULTUR

SDU tester: Dunser og Piratos

Denne måned har RUST overladt testsmagningen til fire internationale studerende. ’SDU tester’-panelets smagsløg bliver sat på prøve, når de fælder dom over fire traditionelle danske favoritter: Rugbrød, leverpostej, frikadeller og saltlakrids.

Maiken Kronborg Knudsen

Brian Kenn Baltzar

Duften, der hænger tungt i luften i Campustorvets loungeområde, leder tankerne hen på en dansk julefrokost og kan få mange danskeres munde til at løbe i vand. Testpanelet bliver trakteret med rugbrød med frikadeller, leverpostej og hele pibetøjet, så det skorter ikke på tilberedt gris.

De lægger ud med at teste en klassiker fra det danske frokostbord, der kan serveres på alskens måder: Frikadellen. Alle fire studerende får associationer til farsbrød, som de har spist med velbehag til aftensmad i deres respektive hjemlande.

Victoria Schön, Flora Messerklinger, Štěpán Martínek og Petre Duță sluger frikadellemadderne på ingen tid. Deres anerkendende kropssprog og tilkendegivelser vidner om, at dellerne er et hit over hele linjen. Og rugbrødet bliver fremhævet som værende en dansk specialitet, de for længst har taget til sig. ”Det er mørkere, sundere og mere kerneholdigt, end hvidt brød typisk er,” lyder begrundelsen fra østrigske Victoria Schön.

For første gang bliver de bedt om at uddele stjerner fra 1 til 6. De er ikke karrige med dem.

Rugbrød med frikadeller og rødkål Victoria Schön, Østrig, Negot: International Communication Management

Štěpán Martínek, Tjekkiet, Software Engineering

Flora Messerklinger, Østrig, Negot: International Relations

Petre Duță, Rumænien, Mechanical Engineering

Panelet retter en smule tøvende leverpostejmadderne an på deres tallerkner. ”Skal champignonerne og det andet ovenpå,” spørger Flora Messerklinger, der lige som sin veninde Victoria også er østriger, og peger på en rødbedeskive. Štěpán Martínek og Petre Duță fra henholdsvis Tjekkiet og Rumænien ser lorne ud i ansigterne ved udsigten til at tage første bid. Mon de er klar over, hvad denne klassiske, patélignende spise består af? Pigerne går derimod til ”leverdrengene” med krum hals, og Flora udbryder, at hun bedre kan lide postej end frikadeller. Hun tilføjer: ”Det må være den salte, men samtidig fede og runde smag, der gør udslaget.”

De to fyre kan ikke helt matche begejstringen, men der falder alligevel en god håndfuld stjerner af.

NR. 7 – 2017

UNDERHOLDNING 29

Rugbrød med lun leverpostej, champignon og rødbeder Victoria Schön, Østrig, Negot: International Communication Management

Štěpán Martínek, Tjekkiet, Software Engineering

Flora Messerklinger, Østrig, Negot: International Relations

Petre Duță, Rumænien, Mechanical Engineering

Ovenpå måltidet, som de fire testdeltagere hurtigt får gjort kål på, udsætter vi dem for lidt af en kulinarisk prøvelse i form af saltlakridsens flagskib: Super Piratos. Det viser sig at være en større mundfuld end som så, og en decideret bundskraber er fundet. I Skandinavien har denne type lakrids mange fans, men når vi bevæger os længere sydpå… Not so much.

Man kan gisne om, at faktorer som geografi og traditioner spiller ind i forhold til madvaner, slikpræferencer, og hvad vi generelt byder vores smagsløg fra land til land. Smagen af salt går an, når det gælder leverpostej. Men det er tilsyneladende et no-go, når det kommer til lakrids. RUST siger tak til de internationale studerende, der velvilligt udgjorde testpanelet i denne special af ’SDU tester’.

Haribos Super Piratos

Victoria Schön, Østrig, Negot: International Communication Management

Štěpán Martínek, Tjekkiet, Software Engineering

Flora Messerklinger, Østrig, Negot: International Relations

Petre Duță, Rumænien, Mechanical Engineering

NR. 7 – 2017

30

UNDERHOLDNING

FOR DUM - PANELET Hvor svært er det at være humanist? Som sundhedsfaglig mener jeg, at humaniora er for nemt til mig. Jeg viser her mit værd ved at score 12 i Dansk – igen.

Frederik Højsager

Analysen

“Foretag en konversationsanalyse af vedlagte transskription af et politiforhør”.

Bum. Så er vi i gang. Og jeg synes da også, det er fair nok, at man forbereder humanister til at forstå, hvad politiet siger – det er da en god idé, når de får job i den Netto, der altid bliver røvet. Men nok om det, jeg skal se på det.

Jeg får dog opgaven uden et bilag. Så må man vel lave sin egen opgave? Det føles lidt ufærdigt – tænk, at man kan lave en eksamensopgave halvt. Så har jeg vel også lov til at lave besvarelsen halvt. Der er kun en ting at gøre. Jeg ser Rejseholdet i stedet.

Femten minutter inde i Rejseholdet får jeg endelig resten af min opgave. Jeg kan nu gå i gang. Opgaven består af en analyse, en perspektivering og en konklusion.

NR. 7 – 2017

Det, der slår mig meget hurtigt, er, at politiet taler virkelig grimt. Det er åbenbart en nødvendighed at kunne være flabet, højrøvet og nogle gange regelret irriterende for at kunne være en del af ordensmagten. Jeg føler – det, har jeg lært, er en kernekompetence for humanister – at de taler grimt, fordi det distancerer dem fra den person, de afhører. Jeg tror måske, det er for at vise magt og bedrevidenhed. Politiet bruger sproget som et aggressivt værktøj.

Aggressionen fremstår tydeligt i anklagerne ”du slog ham jo ihjel”. Det kommer barskt, og jeg sidder på kanten af sædet, fuldt fokuseret og spændt – hvad sker der nu!? ”Ja,” kommer det tilbage.

Så nemt er det åbenbart. Man skal bare anklage folk – nogle gange har de ikke energi til at sige én imod.

Efter forhøret ser man Lars Bom. Han lever af at være lastbilchauffør. Det virker som et stort skridt ned ad karrierestigen, fra da han var med i Bamse og Kylling – hvad der i min optik er den virkelige danske kulturkanon.

Afhøringerne er slut, men hvordan er dette litterære mesterværk i sammenligning med andre store ting?

Perspektivering Man skal altid perspektivere, det man har analyseret. Jeg synes, Rejseholdet har mange fællestræk med eksempelvis Anna Pihl. Uniformerne er ens, tonen ligner hinanden, og det handler også om at være politibetjent. Hvis man skal rive fat i nogle ældre værker, kan Strisser på Samsø også nævnes. Det handler nemlig også om Lars Boms liv.

Konklusion Det er for nemt at være humanist – man skal jo bare snakke.

(...) jeg syntes da også, det er fair nok, at man forbereder humanister til at forstå, hvad politiet siger det er da en god idé, når de får job i den Netto, der altid bliver røvet"

UNDERHOLDNING 31

NR. 7 – 2017

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Jonathan Messerschmidt

Show/ stand-up & teater

"Hvad kan den nye feminisme?"V/Emma Holten

Musik

Foredrag

The Minds of 99

Søren Huus

Hvor: ODEON Hvornår: 4. November kl. 20.00 Den 4. november 2017 kommer en af Danmarks smukkeste stemmer til ODEON. Søren Huss drager på turné i Danmark, i forbindelse med udgivelsen af sin tredje dansksprogede soloplade, der har arbejdstitlen "MidtlivsVisen".

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 4. November kl.

21.00 The Minds of 99 blev dannet af seks barndomsvenner i 2012 og vandt allerede året efter KarriereKanonen. I 2014 udgav de deres første single, “Det Er Knud Som Er Død”, der blev P3’s Uundgåelige og nåede førstepladsen på Det Elektriske Barometer.

I foråret 2014 fulgte det stærkt anmelderroste debutalbum, “The Minds of 99” som som gav bandet en Steppeulv i kategorien Årets Sang og to Carl Priser i kategorierne Årets Talent og Årets Sangskriver For Rock, ligesom der fulgte en stribe prisnomineringer.

Marie Key

Hvor: Magasinet Odense Hvornår: 13. November kl. 19.00-21.00 Foredrag med Emma Holten om magt, aktivisme og den nye feminisme. "Det er latterligt og ligegyldigt!" er nok den mest almindelige holdning til feministisk arbejde i Danmark. Men når man spørger: "Hvorfor?", bliver man oftest mødt af noget henad "De er irriterende/de putter sig selv i offerrollen/de barberer sig ikke under armene/vi har lige rettigheder, det står i loven" og mere eller mindre kreative variationer af dette. Men hvad er det, feminisme ER og GØR i hverdagen, og hvorfor er så mange lige nu begynder at blive interesseret i det? Hvordan kan det være, at der er så stor uenighed om, hvorvidt vi allesammen har lige rettigheder? Hvad er feminismens kritik af samfundet.

Pris: kr. 219,-

Oliver Twist - Teater

Hvor: Odense Teater Hvornår: Fra 9. November kl. 18:30 Lommetyvene er løs i denne medrivende historie om den forældreløse Oliver Twist og hans oplevelser i fattighuset og Londons underverden.

OLIVER TWIST bygger på et af engelsk litteraturs mest berømte værker.

Charles Dickens tegner et realistisk portræt af Londons undergrund og skildrer nuanceret de mennesker, der lever på bunden af samfundet.

Pris: fra kr. 30,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 10. November kl. 21.00 Marie Key udsender ny musik i løbet af foråret og henover sommeren.

Key siger om koncerten: “Jeg glæder mig rigtig meget til at få de nye sange afsted og til at dele dem med publikum.

Det er snart 2 år siden, at jeg har spillet live, så jeg ser virkelig frem til denne koncert”.

Ser du frem til koncerten?

Pris: kr. 325,- i døren

Filmanmeldelse: Blade Runner 2049

UNDERHOLDNING 33

Instruktør: Denis Villeneuve

Genre: Science Fiction.

Premiere: 6. oktober, 2017.

Spilletid: 2 time, 43 minutter.

Medvirkende: Ryan Gosling, Harrison Ford.

Film der minder om: Blade Runner (1982)

Jonathan Messerschmidt

UIP

Kunst på godt og ondt...

Da Ridley Scott's 'Blade Runner' udkom i 1982, blev den markeret som en hjørnesten inden for science fictiongenren. 35 år efter bliver den stadig hyldet som en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige film nogensinde. Derfor kan det også synes lidt omsonst at prøve at lave en efterfølger til en så ikonisk film. Risikoen er, at man hurtigt vil komme til kort i at lave noget, der tilnærmelsesvis rammer den samme artistiske standard som originalen.

Jeg kan dog komme med den glade udmelding, at det rent faktisk er lykkedes at producere en film, som på mange måder lever op til originalen.

Hvad handler det altsammen om?

Filmen foregår 30 år efter originalen og følger en blade runner ved navn 'K', spillet af Ryan Gosling. Han er blevet sat til at indfange og "pensionerer" løsslupne replikanter (kunstigt skabte menneskelignende robotter).

Efter at have opsporet og elimineret en replikant, støder 'K' på en skjult hemmelighed, der bringer ham på en farlig mission. Han skal nu forhindre en massiv katastrofe, der vil have afgørende betydning for menneskehedens overlevelse. Han får dog brug for hjælp af den forhenværende blade runner Rick Deckard, spillet af Harrison Ford, som her er tilbage i rollen fra den originale film. Det viser sig at være en af hans bedste præstationer i mange år.

Et tilbagekald til originalen

Filmen minder på mange måder om den første Blade Runner-film med de regnfulde gader i det dystopiske og Tokyo-inspirerede Los Angeles, orkestreret af Hans Zimmers synthesizerbaserede underlægningsmusik, som ofte lader sig inspirere af temamusikken fra den originale film. I den nye film er der dog tilføjet nye ele-

menter til universet, da vi også stifter bekendtskab med tidligere beboede områder, der nu, efter en eksplosion, minder mere om et ørkenlandskab end den velkendte futuristiske setting.

Form vs. indhold

Blade Runner 2049 er egentlig ikke tiltalende på grund af, hvad der sker, men mere på grund af, hvordan det, der sker, bliver vist. For ærligt talt handler filmen sådan set ikke om særligt meget - et kendetegn den deler med originalen - men de visuelle aspekter og scenografierne er så ærefrygtindgydende, kæbetabende og smukke, at hvad der kunne have været en mainstream science fictionfilm, bliver ophøjet til unik filmkunst.

Og der er to centrale årsager til dette resultat: Denis Villeneuve og Roger Deakins. Denis Villeneuve, instruktøren af filmen, er i sandhed en af de bedste historiefortællere, der arbejder i dag. Sidste år imponerede han med en ligeledes smuk science fiction-film, Arrival, og før det har han tryllebundet os med visuelt blændende mesterværker som Prisoners (2013), Sicario (2015), Enemy (2013) og Incendies (2010). Hvordan kan én person skabe det ene moderne mesterværk efter det andet? Og hvad er det, der gør, at vi kan definerer dem som mesterværker? Svaret er Roger Deakins. Deakins har været kameramand på både Prisoners, Sicario og nu Blade Runner 2049. Hvad der fremgår tydeligt af disse film, er en helt unik sans for detalje i hans arbejde samt et øje og en forkærlighed for farvespil og symmetri. Tilsammen resulterer det i fængslende og transcendente billeder, der alle rummer en underlæggende tematisk rigdom, hvorved filmens form får en langt større værdi end filmens indhold.

...Men!

Når alt det så er sagt, har jeg dog stadig et par reservationer til Blade Runner 2049. Filmen har en tendens til at tabe momentum og ærligt talt blive lidt kedelig. Her kan ikke engang de visuelle aspekter redde den, og man finder ofte sig selv siddende med tanken: "Vi har fanget den!" Derudover opstår der øjeblikke i filmen, hvor en af de centrale karakterer kommer til en åbenbaring, hvilket bliver ledsaget af et flashback, så alle vi andre også lige er med og kan tage del i denne åbenbaring. Problemet er bare, at vi ofte er med på, hvad det hele handler om. Det betyder, at det til tider kan føles, som om der bliver leflet for publikum. Her burde filmskaberen i stedet have tillid til, at vi selv kan gennemskue det.

Kunst på godt og ondt?

Så hvad mener jeg, når jeg indledningsvis skriver, at den nye Blade Runner 2049 er kunst på godt og ondt? Jo, forestil dig, at du er på et kunstgalleri. Du går rundt blandt snesevis af storslåede malerier og bliver fascineret af imaginative, innovative og teknisk overlegne udtryksformer, kreeret gennem overvældende billede- og farvekompositioner. Med tiden begynder du dog at blive lidt øm i fødderne, og blikket er nu mere søgende efter den nærmeste stol og ikke så meget det næste kunstværk.

Det, jeg dog vil aflede af denne analogi, er, at til trods for trætheden i fødderne vil de oprindelige følelser og fascinationer, der opstod gennem mødet med kunsten, ikke være gået tabt.

Blade Runner 2049 er og bliver stadig et visuelt mesterværk, der ligeledes på poetisk vis frembringer filosofiske temaer af epistemologisk og eksistentiel karakter. En smuk filmoplevelse.

NR. 7 – 2017

SERIEMORD

Fantasyentusiasten har valgt at prøve at se Twin Peaks. Ikke nok med at det er uden for hendes komfortzone, så starter hun også med at se anden sæson – og kan man overhovedet det?

Rikke S. F. Simonsen

J

eg har jo faktisk hørt lidt hvisken i krogene på det seneste. Twin Peaks er blevet hypet helt vildt, da anden sæson først er udkommet 27 år efter den første – det gør folk helt vilde! Det har dog ikke rigtigt fanget min opmærksomhed, for når jeg endelig ser serier – hvilket er ret sjældent – så skal det helst være noget inden for fantasygenren. Det er Twin Peaks vist ikke just… men alligevel er jeg også lidt nysgerrig – for hvad har donuts med Twin Peaks at gøre? Det må jeg hellere finde ud af.

Anden sæson som det første

Jeg har fået anbefalet at se anden sæson – den nyeste – så jeg sætter første afsnit af den på, selvom jeg måske burde have set første sæson inden… men hvad ved jeg – nu prøver vi! Introen er dog en anelse skummel, og jeg føler en vis skepsis allerede. En eller anden Agent Cooper skal lytte til nogle lyde, men hvem er han? Jeg er 5 minutter inde i afsnittet, og jeg fatter ingenting.

Efter en mærkelig intro 15 minutter inde i afsnittet er min kære-

Wikipedia

ste ved at få nok: ”Der er jo ingen underholdningsværdi i det der!” udbryder han irriteret, og jeg må erkende, at jeg er ret enig på nuværende tidspunkt. Indtil videre har vi ikke fået særligt meget historie – egentlig kun et par brudstykker af noget udefinerbart og lidt billeder af lokationerne.

Hvem er hovedpersonen?

Vi følger åbenbart en masse forskellige handlingsforløb… tror jeg. Ingen af dem giver dog mening for mig, men folk bliver heller ikke rigtigt introduceret ordentligt. Hvad laver ham fyren i det fortrolige rum, og hvem er han?

Hende Tracey, der bringer ham kaffe, stiller heldigvis en del spørgsmål, så hun er tydeligvis også nysgerrig. Svarene er dog ikke specielt uddybende.

Så havde de pludselig ikke tøj på…

En halv time inde i serien er der ikke sket noget specielt. Det ændrer sig dog drastisk, da ham fyren og Tracey smider tøjet på ret kort tid, og der plud-

selig dukker noget skummelt op i et glasbur… det, der sker efterfølgende, er simpelthen fuldstændig fucked up.

Hvad skete der lige???

Et mord

Jeg havde lidt tænkt, at der måtte være begået et mord i dette afsnit, men det finder vi først ud af efter 40 minutter – og som tilskuer aner man ikke engang, hvem den dræbte er, men det ser ret absurd og bizart ud. Twin Peaks er muligvis den værste serie, jeg nogensinde har set. Alt er sært, og der er virkelig intet, der giver mening. Serien har vist et helt særligt publikum, som jeg nok aldrig bliver en del af. Jeg fik ikke engang svar på, hvad donuts har med serien at gøre. Nu må jeg vist hellere se en serie med nogle drager – det kan jeg da i det mindste forholde mig til…

SØGER SKRIBENTER Få din kronik i DK's fedeste studieblad!

Går du rundt med en idé til en artikel til RUST eller vil du bare gerne skrive? Intet problem. Vi søger nye frivillige skribenter, der har lyst til bidrage med skrivning til vores blad, som er Danmarks fedeste studieblad.

Som frivillig skribent har du lov til at skrive om de ting, som du synes er spændende. Tøv ikke med at kontakte os på rust@sdu.dk.

36

UNDERHOLDNING

Mejses mad Cannelloni med spinat og tomatsauce Fremgangsmåde:

Antal: 3 personer Ingredienser: Tomatsauce: 2 løg 3 fed hvidløg 1 dåse hakkede tomater 4-5 timiankviste 1 spsk. hvidvinseddike 2 tsk. sukker Fyld: 200 g helbladet frossen spinat 250 g ricotta 2 æg 1 pakke friske lasagneplader 1 kugle frisk mozzarella Salt og peber Frisk basilikum og parmesan til servering

Tomatsauce: Snit løgene og pres hvidløget. Kom begge dele i en gryde med lidt olie, og steg løg og hvidløg, indtil løgene er bløde. Hæld derefter de hakkede tomater i gryden sammen med hvidvinseddike og sukker. Bind timiankvistene sammen med en snor, og kom dem op i gryden til de andre ingredienser. Bland det hele godt sammen, og lad tomatsaucen simre i cirka 20 minutter. Tag derefter timiankvistene op igen, og smag saucen til med salt og peber.

Cannelloni: Kom den frosne spinat i en gryde med en lille smule vand. Når spinaten er tøet, hældes den i et dørslag, og vandet presses ud. Bland spinaten med ricotta og de to æg i en skål, og smag til med salt og peber. Tag nu de friske lasagneplader, og lav ruller med spinatfyldet. Placer rullerne i et fad, og fordel tomatsaucen over dem. Skær den friske mozzarella ud i stykker, og læg stykkerne oven på tomatsaucen. Bag retten ved 175 grader i 20-25 minutter. Snit den friske basilikum, riv parmesanosten, og fordel det over retten, når den er færdigbagt.

Velbekomme.

Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

NR. 7 – 2017

Udeboende - mad på SU

UNDERHOLDNING 37

Louises lækkerier Gordon Bleu med cous cous salat Antal: 3 personer Ingredienser Gordon Bleu: 3 kyllingebrystfileter Emmentalerost 3 skiver serranoskinke Kødnåle Salt og peber Smør

Cous cous salat: 3 dl cous cous 3 dl saltet vand En god håndfuld cherrytomater 3 Forårsløg 2 Avokadoer Persille Olivenolie

Fremgangsmåde: Skær kyllingefileterne over på langs, men så de stadig hænger samme i den ene ende. Fordel skinke og ost på den ene halvdel og saml kyllingen igen, ligesom en sandwich skal samles. Hold fileten sammen med kødnåle. Drys salt og peber over.

Find to tallerkener frem, og pisk et æg ud i den ene, og hæld rasp i den anden – drys salt heri. Nu skal fileterne paneres ved først at vende dem i æg og dernæst i rasp. Steg de panerede fileterne i rigeligt smør. Panden må ikke være for varm, for så bliver smørret brunt.

Steg dem sprøde på hver side, og kom dem derefter i ovnen i cirka 10-15 minutter – dette afhænger selvfølgelig af, hvor tykke de er.

Imens kan cous cous-salaten laves. Bring vandet i kog og hæld salt heri. Når vandet koger, hældes cous cous i. Gryden tages af varmen med det samme, og herefter skal cous cous hvile under låg i cirka 5 minutter.

Imens skæres forårsløg og tomater og steges i lidt olie. Avokado skæres også i mindre stykker, men steges ikke. Grøntsagerne hældes sammen med cous cous. Hæld en smule olie i blandingen, så bliver det lettere at skille cous cous fra hinanden.

Drys med persille til sidst.

Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su

NR. 7 – 2017

38

INTERNATIONAL

Introducing the PR comittee of fall 2017

NR. 7 – 2017

INTERNATIONAL 39

During the semester you will probably meet us – the PR Committee – either online through this blog, ESN’s social media channels, or in person as the camera crew, that will make sure that all memories of the various ESN events will be captured.

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

This semester, ESN Odense is providing you with various events that will make your time in Odense unforgettable. Do you want to collect all the memories in the form of photos and videos, but still want to actively join all the fun activities on the events? No worries, we got you covered!

We will make sure to capture all the fun activities on the events, so that you don’t need to choose between taking pictures or joining the activities. Because there is nothing better in the end than to complement your memories with a bunch of photos of yourself while you are having fun with your friends.

Keep following the blog, so you never miss any of our insider tips on what it is like to live in Odense, or updates about the local events and activities.

This semester, 4 new Active Members joined the PR Committee and they are excited to be a part of this family and we all are excited to meet you all on the various events when we will be there to take some pictures and capture all those great memories.

NR. 7 – 2017

40

UNDERHOLDNING

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk NR. 7 – 2017