Rust Oktober 2017

OKTOBER 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

Studentermagasin på Syddansk Universitet

Hjalmer er skabt til at være musiker!

P Å C A M P U S :

Dyrenes advokat - Vi har besøgt SDU's dyrestald!

K U L T U R :

Hjalmer Larsen - fra studerende til professionel musiker

U N D E R H O L D N I NG :

For Dum-panelet til sexologi

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

VELVET VOLUME I Kulturmaskinen Fredag d. 10. november 2017

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDHOLD

Oktober 2017 PÅ CAMPUS 4 Leder

6

Kort nyt

7

Dyrenes advokat - Vi har besøgt dyrene i SDU's dyrestald

10

Introforløb på forskellige studier - Hvilke forskelle og ligheder er der?

20

SDU's Super Computer - Finale i Super computer-challenge

KULTUR

13

Fra Uni til Universal Records - Hjalmer er skabt til at være musiker

22

Ungdommen sprang på karusellen - Reportage fra Karrusel 2017

28

Gay pride, Putin-pride eller begge dele?

- Reportage fra Ruslands storbyer

DEBAT

18

Frit Forum - Det "usynlige" modspil til Syddanske studerende taler ud

26

Kronik: Tag stilling for pokker - Debat om at have hjertet på det rette sted

UNDERHOLDNING 25

Månedens Podcast - Den Korte Radioavis

30

For dum-panelet - Sexologi

32

Opslagstavlen - Det sker i Odense i Oktober

33

Seriemord -"Serieantagonist dræber Game of Thrones"

34

Filmanmeldelse: The Graduate - Klassikeren har jubilæum.

35

Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU

INTERNATIONAL

37

Top 9 places to go on a date in Odense

38

Introducing the president of ESN Odense

4

PÅ CAMPUS

September måned bød på fester i massevis. De nye studerendes introforløb har budt på rusture, byfester, tour de chambre og diverse andre søvnudfordrende arrangementer. Men selvom den store mængde fester kan være udmattende, er studiestarten alligevel en tid, man sent glemmer. Det er noget af det, man kan tænke tilbage på, når travlheden med det akademiske på studiet for alvor træder ind. Vi forsøger at fremmane den nostalgiske følelse, da vi i dette nummer af RUST fortæller om, hvad man bliver udsat for i den første stund på de forskellige studier.

Imidlertid vender vi også blikket mod fremtiden for de studerende på det sundhedsfaglige- og naturvidenskabelige fakultet. De kan nemlig se frem til at arbejde med dyr på en ret så alternativ facon i dyrestalden på OUH. Her har RUST fået lov til at komme inden for døren og få et indblik i, hvad man laver i dyrestalden, og hvordan forholdene er for dyrene.

Men lige så vel som de studerende formentlig ikke vidste, at der overhovedet var en dyrestald, har de heller ikke – nødvendigvis – kendskab til studenterpolitik. Det er nemlig de færreste, der ved, at der i mange år har været fredsvalg til universitetsvalgene på Syddansk Universitet. I hvert fald indtil Frit Forum Odense blev etableret. De gik ved sidste universitetsvalg til valg på, at de studerende ”skulle have et valg”, og det uddyber formanden for Frit Forum Odense i dette nummer.

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Pressefoto

NR. 6 – 2017

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

En anden person, der får taletid i oktoberudgaven, er vores forsidemand, Hjalmer Larsen. Han er søn af en sand Odensemand; den kære Kim Larsen. Men i dette nummer skal det altså handle om sønnen til legenden frem for den trofaste værtshusgænger.

Hjalmer Larsen er nemlig selv i gang med at etablere en karriere inden for musikkens verden, og den karriere kan du læse mere om inde i bladet.

Men selv hvis du ikke tænder på Hjalmer-musik, studenterpolitik eller dyr på OUH kan du være tryg med RUST i hånden. Vi tager nemlig fat på lidt af hvert i dette nummer – herunder super-computere, sexologiforelæsninger og russiske gay pride-demonstrationer. Er du stadig ikke tændt? Så udfordrer vi dig alligevel til at læse videre.

Alt godt – Redaktionen

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Layout & filmanmelder

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KLUB_U _ung _uimodståelig _ualmindelig

Teater så tit du vil_

SÆSONKORT 280 kr.

Er du mellem 15-24 år eller studerende kan du købe et sæsonkort

Læs mere på odenseteater.dk

#ODENSETEATER | #KLUBUKORT

KORT NYT Årsfesten Den 28. oktober afholder Syddansk Universitet årsfest for studerende, ansatte og deres ledsagere. Traditionen tro er dresscoden ”fancy”, da tøjet helst skal matche den fine menu bestående af blandt andet fiskeballotine, dampet norsk laks og kalkunpastrami. Spisning er fra kl. 18.30, og dansen skydes officielt i gang kl. 20.00. Så tag dine gallaklædte venner under armen og begiv jer med til årets fest.

Jobtræf i Cortex Park Arrangementet foregår i Cortex Park i Odense den 4. oktober fra 10-16. Alle er velkomne, men arrangementet er primært rettet mod ingeniører og naturvidenskabelige retninger. Der vil være gratis morgenmad, middagsmad og eftermiddagskage, så hjernen kan fungere, mens man går rundt og får skabt sig et netværk. Praktisk erfaring betyder meget, så hvad end man søger et studiejob, praktikplads eller er færdiguddannet og mangler fast arbejde, så er det et perfekt sted at lede og skabe nye kontakter. Der er 20 store virksomheder til stede ved jobtræffet, som skal hjælpe med at bryde den barriere, der ofte opstår mellem studielivet og arbejdslivet.

Happening med studentermedier I oktober måned afholder Studentermedier en happening i fredagsbaren Nedenunder. Studentermedier er et fællesskab bestående af RUST, Beton TV og Odense Studenterradio, som netop er blevet etableret for at skabe et større sammenhold blandt universitetets studentermedier. Men samtidig skal happeningen også tydeliggøre, at de studerende ikke længere skal føle sig nødsaget til at ”vælge” ét medie, men i stedet kan prøve lidt forskellige kommunikationsformer af og dermed finde ud af, hvad der tiltaler dem mest. Den præcise dato for happeningen er endnu ikke fastlagt, men følg med på Facebook, hvor der vil blive oprettet en begivenhed.

Optur for de studerende Den nyeste studiemiljøundersøgelse, hvor mere end 10.000 studerende har deltaget, viser, at studiemiljøet aldrig har været bedre på SDU. På en skala fra 1 til 10 vurderer de studerende, at de har det som en god 7’er, hvilket er den højeste score nogensinde. Der er dog stadig en del studerende, der har føler sig stressede, men Syddansk Universitet håber på, at de indsatser, der i øjeblikket bliver gjort for at få de studerende til at følge den normerede studietid vil have en positiv effekt på de forsinkede studerendes tilfredshed – som altså ofte er dem, der melder ud, at de trives knapt så godt.

Dyrenes advokat Vidste du, at SDU har en afdeling ved OUH, der avler og indkøber dyr til forsøg?

Peter Bollen, der er afdelingsleder og lektor ved Biomedicinsk Laboratorium, tog RUST med på en rundvisning i laboratoriet, der råder over 2.500 kvadratmeter dyrestald, laboratorier og operationsstuer.

Maiken Krongaard Knudsem

Brian Kenn Baltzar

8

PÅ CAMPUS

Interviewet er knap nok gået i gang, før Peter Bollen selv kommer ind på etikspørgsmålet i forbindelse med dyreforsøg. Man fornemmer, at han er vant til at komme journalister og andet godtfolk i forkøbet og svare for sig, når det kommer til det etiske aspekt. ”Først og fremmest skal man sikre sig, at dyrene har en god velfærd og sundhed, og at de ikke lider under forsøget. Det er vores primære opgave. Populært sagt er vi dyrenes advokat,” siger Peter alvorsfuldt og fortsætter: ”Der står i lovgivningen, at dyreforsøg kun må udføres, når dyrene ikke oplever smerte, lidelse og varige mén.”

Fokusset på dyrenes velbefindende udspringer af det moralske kompas, man som menneske navigerer efter. Men det er også for forsøgets skyld, at man

går op i at sikre deres trivsel.

Mistrivsel kan få konsekvenser i et forsøg, hvis man for eksempel måler blodtrykket på en stresset gris, for i et sådant tilfælde kan resultatet ikke bruges til noget. Specialiserede og fagligt kompetente dyrepassere tilser får, grise, rotter og mus hver dag og vurderer, om de har det godt. Alle forsøgsdyr aflives, når et forsøg er afsluttet. Det kan lyde barskt, at dyrene må lade livet, men man må forstå, at det tjener et større formål, forklarer Peter Bollen. Han indskyder, at vi i Danmark afliver millioner af dyr til fødevareproduktion.

Hvor ville vi have været uden dyreforsøg?

Med udgangspunkt i dyrene har vi fået en forståelse for menneskets anatomi og fysiologi. Afdelingslederen cementerer vigtigheden af dyreforsøg:

”Set fra et evolutionært perspektiv er mennesker nært beslægtede med dyr. Især på celleniveau. En muskelcelle i et menneske virker fuldstændig på samme måde som en muskelcelle i en mus. Det samme er tilfældet med de hvide blodlegemer, der forebygger, at vi får infektioner.

Takket være de dyr, vi så at sige har ofret i forskningsøjemed op gennem tiden, har vi i dag medicinsk fremgang og et højt sundhedsniveau i samfundet.” Et dyreforsøg skal altid følges op med et klinisk forsøg, hvor patienter giver samtykke eller frivillige testpersoner lægger krop til, for der er forskel på, hvordan cellerne interagerer i henholdsvis dyr og mennesker.

En gris under kniven og to i stalden

På rundturen kommer vi forbi en operationsstue beregnet til kirurgisk uddannelse, hvor to studerende er i gang med at øve sig i forskellige kirurgiske indgreb på en gris. De fortæller, at de åbner grisens brystkasse med det formål at fjerne noget lungevæv og operere i hjertet.

FAKTA Biomedicinsk Laboratorium er et servicecenter, der yder assistance ved dyreforsøg.

Peter Bollen, afdelingsleder og

lektor, har specialiseret sig i dyreforsøg og været tilknyttet SDU's afdeling ved OUH i 17 år.

NR. 6 – 2017

Afdelingen fremskaffer forsøgsdyr ved egen avl og ved indkøb, passer dyrene og yder bistand ved prøvetagninger og indgreb.

Afdelingen rådgiver desuden i dyreforsøgsfaglige problemstillinger, herunder dyremodeller, forsøgsplanlægning og etiske spørgsmål.

PÅ CAMPUS 9

Biomedicinsk Laboratorium har fokus på tre områder: Cancer og inflammation, hjertekarsygdomme og hjerneforskning, og for et par år siden kunne afdelingen bryste sig af at optræde på den såkaldte Shanghailiste det vil sige, at de var i top 100 inden for medicinsk forskning.

I det næste rum, vi træder ind i, ligger to grise i høet ved siden af hinanden i hver deres stald og sover middagslur. De ser fredfyldte ud, og alt ånder i det hele taget ro og fordragelighed. Søerne kan kigge ind til hinanden og trykke tryner gennem tremmerne. Peter Bollen fortæller, at grise er et socialt dyr. I det samme øjeblik vågner de begge op med et grynt, og til vores overraskelse søger de kontakt med os, hvilket medfører, at fotografen får nogle nærbilleder i kassen. Men Peter er ikke overrasket. ”De er blevet håndfodret og kløet bag ørerne, så de er lige så tamme som grisene i ’Emil fra Lønneberg.” Grise er intelligente væsener, der lærer hurtigere end hunde, hvis man bruger tid på dem.

Dyrenes ve og vel er alfa og omega

I Danmark bruges der en kvart million forsøgsdyr årligt, men for 20 år siden var antallet helt oppe på tre millioner. SDU’s laboratorium huser 6000 mus, 200 rotter, 100 grise og 40 får. Tilbage i 50’erne blev dyrene anset for at være refleksautomater, som ikke kunne føle noget og ikke havde nogen bevidsthed. Den dag i dag tages der initiativer med det formål at fremme deres kår og velfærd. ”På baggrund af vores etiske principper er det essentielt, at vi tager ansvar. Forsøgene skal reduceres, forbedres og erstattes, hvis muligt. Jeg synes, at medicinsk forskning er vigtig, men kun hvis det er nødvendigt, og man ikke belaster dyr,” understreger Peter Bollen.

Peter hævder, at en disneyficering af dyr har vundet frem.

Han har respekt for, at dyrerettighedsforkæmpere slår et slag for andre levende væsener, men det vil være utopisk at sidestille dyr og mennesker set i lyset af vores levevis og den måde, vi har indrettet vores samfund på. Størstedelen af befolkningen abonnerer på nytteetikken, og der hersker en generel forståelse for betydningen af dyreforsøg. ”Viden er vigtig. Der er ikke noget mystisk i dyreforsøg. Når vi vaccinerer vores børn, er den vaccine udviklet og produceret ved hjælp af dyr. Vil man gerne have behandling mod sygdomme, så koster det forsøgsdyr,” fastlår Peter Bollen, inden han slutter rundvisningen af med at vise os musenes og rotternes ”boliger”.

NR. 6– 2017

10

PÅ CAMPUS

Introforløb på forskellige studier

Hvad laver man egentlig på introforløbet hos de forskellige studier? RUST har spurgt et par tutorer og studerende, hvad de lavede på deres introforløb. Bemærk, at det selvfølgelig er forskelligt fra år til år, hvilke aktiviteter de forskellige studerende laver på et specifikt studie, så denne artikel er langt fra en fast oversigt over introforløbene.

Rikke S. F. Simonsen

Medicin

Journalistik

Idræt og sundhed

Af sociale ting grillede og hyggede vi i mosen, spillede spil på Papas Papbar, var på Tour de Chambre og Tour de Odense, mødtes til Tutor-middag, quiz på Den Smagløse Café og mere til. Der var mange sociale arrangementer. Det var tutorerne rigtig gode til at planlægge. Af faglige ting blev vi præsenteret for alle de forskellige foreninger og fik en teknisk introduktion til Blackboard med mere. Vi mødte også de forskellige undervisere og fik tilmed en rundvisning på Fyens Stiftstidende. Borgmesteren var også ude og snakke med os og gav os et slags ’foredrag’. Det hele forløb over en uges tid, men jeg husker det som, at der også var arrangementer for os i de efterfølgende uger. I hvert fald havde vi en Tutormiddag samt vores rustur, som varede en weekend. Der var mange tutorer, og jeg mener, at vi var cirka seks personer i en gruppe, hvor hver gruppe havde en tutor. Vi var vist lidt under 100 nye, som startede. Med hensyn til fest og alkohol, så var det med. Vi havde fester og sjov, men blev ikke presset til at drikke alkohol – det var frivilligt. Det var overordnet set en rigtig sjov introuge.

”Idræt er det bedste studie i verden, og med denne rustur vil vi starte din færden. Turen vil du aldrig glemme, så dig og dine nye venner må godt være lidt slemme.” Sådan lød de første rim i invitationen til Idræt og sundheds rustur for os nye studerende.

Jeg fik også et mødested, et mødetidspunkt og en meget udførlig pakkeliste. Det var alt… Da jeg cyklede mod centrum i Odense en tidlig onsdag morgen, var jeg derfor ganske forvirret og havde ingen anelse om, hvad der ventede mig på dén rustur, som blev det allerførste møde med mine medstuderende. Det var blot starten på en hemmelighedsfuld og mystisk tur, hvor jeg og mine nye venner aldrig vidste, hvad der ventede os som det næste. Fedt!

Rusturen på Idræt og sundhed er noget helt særligt.

Morskab, udfordringer og fællesskab er i fokus, og når turen er omme, står man med en følelse af allerede at kende folk på studiet rigtig godt. Som du nok kan fornemme, har vi på Idræt og sundhed et kodeks om ikke at afsløre rusturens indhold for nogen som helst. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at min mor, far, brødre og bedste venner kun ved ganske lidt om det, jeg har været udsat for. Jeg vil derfor nøjes med at fortælle, at der var peberrod på menuen, og så har jeg grebet en skive syltet agurk med tungen… Hvis du vil vide mere, må du jo prøve at prikke en idrætsstuderende på skulderen i fredagsbaren – der skal dog nok mere end et par bajere til, hvis vi skal bukke under. SKÅL!

"Idræt er det bedste studie i verden, og med denne rustur vil vi starte din færden. Turen vil du aldrig glemme, så dig og dine venner må godt være lidt slemme."

NR. 6 – 2017

- Studerende ved Idræt og sundhed

PÅ CAMPUS 11

Medievidenskab På Medievidenskab har vi en uges introforløb, som starter på nye de studerendes første dag. De har lidt fagligt tre dage om formiddagen, og ellers handler det udelukkende om det sociale. Alle de nye studerende bliver inddelt i grupper på 8-10 personer, som er deres "introgrupper". Senere bruges disse også til studiegrupper. Hver introgruppe har to tutorer – 1 dreng og 1 pige – tildelt deres hold. Introugen bruges primært i mosen, hvor der er quizzer, lege og så videre. Vi er 26 tutorer på medievidenskab – 4 af dem er også koordinatorer, så vi er vist ret mange i forhold til andre studier. Vi har også en rustur som afholdes cirka 2 uger efter introugen, hvor det også bare er sjov og temafester.

Litteraturvidenskab Til introforløbet på litteraturvidenskab får de studerende tilbuddet om at kunne deltage i en masse sociale arrangementer. I deres første dage bliver der lagt timer ind i skemaet, som er decideret afsat til "leg". Her er det tutorerne, der overtager for underviserne, og deres opgave er at få de nye studerende til at lære hinanden at kende. Legene vil derfor typisk være navnelege, samarbejdslege eller lege, hvor man krydser tærsklen ind i hinandens private sfære. Målet med "lege"-timerne er at få de studerende til at grine og give dem nogle fælles oplevelser, som kan starte nogle samtaler. På et tidspunkt i introforløbet vil der blive arrangeret både en pubcrawl og en rustur for de nye. Rusturen foregår oftest over en weekend og et stykke uden for byen, hvor de studerende og deres tutorer skal bo i hytter og knytte sig på kryds og tværs. Rusturen indeholder oftest: Lege, orienteringsløb, fællesspisning/-madlavning, faglige oplæg fra undervisere, dans, sang og meget meget mere. Udover disse nogenlunde faste arrangementer i introforløbet kan tutorerne frit vælge, om de vil tilbyde de studerende en fyraftensbajer i kantinen, en hyggedag i mosen, en fest for de studerende eller andet.

NR. 6– 2017

12

PÅ CAMPUS

Medicin På Medicin og Klinisk biomekanik har vi hvert halve år en social studiestart med den nye årgang af 200 studerende. Vores formål med den sociale studiestart er at danne rammerne for fremtidige venskaber for de næste 5-6 lange studieår. Det gør vi gennem en række arrangementer med fokus på at være så inkluderende som muligt, så alle kan være med. Det er blandt andet også derfor, at alle vores planlagte arrangementer er alkoholfrie. De sociale arrangementer består af en første dag, hvor hele den nye årgang bliver fordelt på 8 farvehold, som har et tema, de skal klæde sig ud efter. På dagen bliver de nye studerende også introduceret til årgangens rusdans, som bliver lavet til en ny sang hvert år. Når de hører denne sang er hele årgangen oppe og danse sammen. Dagen efter skal holdene på O-løb i Odense centrum, hvor de går udklædte i deres farvetema gennem gågaden til en række forskellige poster. Derudover har vi normalt 2-3 andre arrangementer, som er mere varierende, i forhold til hvad vi laver. De er typisk forskellige fra studiestart til studiestart. Det kan være alt fra aktivitetsdag til bingoaften. Til sidst slutter vi af med introturen, hvor vi kører hele årgangen med busser til en hemmelig lokation, hvor de tilbringer de næste 3 dage i nye hold for at møde og blive bekendte med endnu flere fra deres store årgang. Introturen har et nyt tema for hver årgang. Hele turen er bygget op omkring temaet. Udover alle de arrangementer de sociale tutorer planlægger for fakultetet, har vi også en masse foreninger, som planlægger ekstra arrangementer for den nye årgang.

Dette inkluderer FADL og FNKS’ pubcrawl og det sundhedsfaglige fakultets bar Epstein, som holder særåbent en enkelt aften udelukkende for de nye studerende.

NR. 6 – 2017

PÅ CAMPUS 13

Hjalmer er skabt til at være musiker Karoline Lunddal Dam

Tine Dam Rasmussen

NR. 6– 2017

14

KULTUR

Universitetet er ikke et must

Men da gymnasiet var ovre skulle alle noget forskelligt, og det blev afslutningen på Nordkap. Derefter var der stille om musikken, og derfor besluttede Hjalmer at starte på universitetet, men nok mest fordi hans venner skulle den vej. ”Jeg hørte det fra alle.

Det ligger bare mellem kortene, at universitet skal man,” forklarer Hjalmer.

For to år siden ville ingen give ham muligheden for at forfølge musikdrømmen, og for bare otte år siden lå den drøm slet ikke i kortene.

Ulykke styrede Hjalmer mod guitaren

Det at være søn af Danmarks nationalskjald og have haft sin daglige gang på en musikalsk legestue gør tilsyneladende ikke automatisk én til kommende popstjerne.

I barneårene var det ikke guitaren, men cyklen, der tog Hjalmers tid. Drømmen om Tour de France fik dog en brat pause, da han som 14-årig styrtede og brækkede sine ryghvirvler.

Som sengeliggende er det svært at træde i pedalerne, så guitaren blev taget frem, og da Hjalmer igen kunne rejse sig, var det strengene frem for styret, der blev valgt. ”Da jeg måtte cykle igen, tænkte jeg: Guitar og øl eller cykle hver dag? Det blev guitaren.”

De pinlige koncerter blev overstået med Nordkap

På Odense Katedralskole mødte Hjalmer en af sine bedste kammerater, og de to dannede bandet Nordkap efter en musikalsk åbenbaring med et dansk pop-rock band. ”Vi trippede helt ud over et Loveshop-nummer, og efter det gik hver dag efter skole med at lave musik hjemme ved mig,” husker Hjalmer.

Og øllene han også valgte frem for sin cykel fulgte faktisk med guitaren i Nordkaptiden. ”Vi var ikke kræsne med, hvor vi spillede. Hvis en bar i Aarhus tilbød en øl for at spille, så betalte vi gerne den togbillet for at tage derop.”

NR. 6 – 2017

Men efter halvanden dag fyldt med introlege og en opdagelse af studiets indhold, valgte Hjalmer at cykle hjem fra campus for anden og sidste gang. ”Jeg er sådan en, der slet ikke kan overskue navneleg og rundkreds - jeg tror, det er det værste jeg ved, (…) og så havde jeg haft en forestilling om, at jeg skulle skrive digte i de tre år - det var nærmest det sidste, jeg skulle.”

Hjalmers familie og venner undrede sig over den tidlige afsked, men var ikke overraskede. ”Jeg har jo altid bare ævlet om, at jeg skulle lave musik.”

Med musikkens stilstand og en manglende plan B flyttede han hjem til sine forældre for en tænkepause. ”Jeg gik igennem en lille krise, for hvad i alverden skulle jeg stille op nu?”

Men et tilfældigt møde med hans nuværende manager satte skub i tingene, og et halvt år efter uni-floppet hilste Universal Music Hjalmer velkommen.

Hvordan er det, du skal lyde?

Men før velkomsten blev en realitet måtte Hjalmer og de nye bekendtskaber blive enige om, hvad han egentlig skulle med musikken. ”Jeg afleverede ti demoer på min telefon, hvor jeg bare spillede og sang, og det var det eneste, de fik heroppe (på Universal Music red.). De var sådan: Det lyder mega godt, men vi ved ikke, hvad vi skal gøre med det – hvordan skal det lyde?”

Men lyden fandt de, og nu synger Hjalmer sange om kærlighed og ungdom på dansk.

KULTUR 15

Hjem til en festivalscene

Den 10. februar i år udkom Hjalmers første single ’Hjem til en anden’, og allerede samme nat fandt han ud af, at det var rette spor. ”Jeg står uden for en bar klokken 04.00 om natten, lidt vissen, og tisser i et pissoir. Så kommer der to mænd i 30’erne over til mig og siger: Den der ’Hjem til en anden’, den lyder bare pisse godt! Der havde singlen været ude et døgn, og jeg står bare der og tisser. Det var så mærkeligt!”

Siden den nat tog det fart, og i sommer gik en drengedrøm i opfyldelse – at spille på Smukfest. Og en bestemt ting gjorde den oplevelse ekstra særlig. ”På Skanderborg (Smukfest red.) spillede Gulddreng samtidig med mig, og jeg tænkte: Det sker simpelthen ikke!

Jeg troede, jeg ville have fem publikummer, men så var der bare så mange mennesker og kærlighed i luften. Den dag vil stå som noget helt specielt,” fortæller Hjalmer.

Sommerens oplevelser har gjort det endnu mere klart for Hjalmer, at musikken er det, han skal. ”Jeg elsker det så meget! De fleste ting i verden vil jeg gerne aflyse for at spille en koncert eller gå i studiet,” griner han.

Der er ingen Boogies i indre by

Allerede da musikken begyndte at rykke på sig i starten af 2017, flyttede Hjalmer fra Grønttorvet i Odense. Nu er otte måneder i Københavns musikverden gået, og han elsker storbyens puls. Men hvad savner han ved Odense? Svaret: Boogies! ”Hver gang jeg er i Odense, så skal jeg bare derind,” fortæller Hjalmer og uddyber længslen: ”Jeg har endnu ikke fundet et sted i København, der er lige så fedt, og jeg er på en evig hunt efter det!”

Men det er ikke kun det gamle stamsted, der får besøg, når Hjalmer er hjemme i barndommens gader. Det gør gæstesengen hjemme hos mor og far også. ”Når jeg er i Odense, kan jeg godt lide at lave så lidt som overhovedet muligt. Det er der, det hele går i stå,” mener Hjalmer, og det lader hans familie ham heldigvis. ”Vi skal ikke sidde og spise småkager, drikke kaffe og kigge hinanden i øjnene. De er mere: Hey, du er hjemme. Lad os slappe af.”

Hjalmer udelukker ikke, at han kunne finde på at vende tilbage til Odense, men lige nu er der langt mellem besøgene, for det er Universal Musics studier i København K, der trækker, og det har givet pote.

NR. 6 – 2017

Ungdom, kærlighed og eftertænksomhed

Fredag den 13. siges at være en skæbnens dag, og det er den i denne måned specielt for Hjalmer. Hans første EP ’Skabt til at være ung’ kommer på gaden, og det har været længe undervejs. I august 2016 røg han i studiet med musikproduceren Pitchshifters, og der blev de enige om, at en EP skulle til. ”Der lavede vi første gang noget, jeg synes var fedt, de synes var fedt, og Universal Music synes var fedt, og så sagde de: Det er det, vi gør!”

Sidste hånd blev lagt på værket for 18 dage siden, og nu har nervøsiteten hos Hjalmer for alvor meldt sig. ”Jeg har aldrig skullet sætte så eftertrykkeligt et punktum på noget i mit liv,” fortæller han.

”Jeg er ret nervøs, fordi det er gået godt indtil nu.

Jeg har nøjeren over, at folk hører resten og tænker: Hold kæft noget lort,” griner han.

Hjalmer tror dog på, at de mennesker, der har sunget med på ’Hjem til en anden’, ’Marie’ og ’Hvis du går’, også kommer til at nynne med på resten af EP’en. Uanset hvad består fightergenet i ham. ”Lige nu er det eneste, jeg har lyst til, at lave musik, og det har jeg tænkt mig at prøve så hårdt på indtil jeg har vendt hver en sten.”

Hvis du vil opleve Hjalmers EP live og på hjemmebane, så spiller han på Posten den 24. november.

Hjalmer Larsen, 22 år.

Født og opvokset i Odense.

Søn af Kim Larsen.

Signet med Universal Music i marts 2016.

Hans første single "Hjem til en anden". udkom i februar i år.

Første EP "Skabt til at være ung" udkommer den 13. Oktober.

Spar op til 50% med DSB Ungdomsbillet.

Har du UngdomsKort, kan du købe billige DSB Ungdomsbilletter.

Spar fx 50% mandag-torsdag og lørdag:

Mandag-torsdag og lørdag spar 50%. Fredag og søndag spar 25%.

Gælder rejser over DSB takstgrænser. Læs betingelser på dsb.dk/ungdomsbillet

Odense – København 139,Kolding – København 180,Esbjerg – København 194,Sønderborg – København 194,-

Læs mere på dsb.dk/ ungdomsbillet

18

PÅ CAMPUS

Formand for Frit Forum Odense: "Vi vil have en mere demokratisk samtale" Anni Møllemand

Frit Forum stillede ved sidste universitetsvalg op, så de studerende reelt havde et valg. De gjorde det netop for at undgå et - efter sigende udemokratisk fredsvalg Som det fremgår af Syddanske Studerendes officielle hjemmeside, fungerer de som Syddansk Universitets officielle repræsentationsorgan. Mange tror også, at de er det eneste repræsentationsorgan, men det er ikke helt realiteten. På universitetsvalgdagene sidste år, hvor der blev uddelt kage i massevis, var der nemlig en bod, der ikke emmede af blå og lyserøde balloner. Ved boden stod Signe Havskjær og andre repræsentanter fra Frit Forum med det særlige formål at give den studenterpolitiske bestyrelse modspil. De gik til valg på en mærkesag, der lød på, at de studerende skulle have et valg. ”Det er jo, fordi der er rigtig mange fredsvalg på Syddansk Universitet. Det betyder reelt set, at der ikke er en demokratisk valgproces, i og med man bliver valgt bare ved at stille

Anni Møllemand

op. Der mener vi, at det er rigtig vigtigt, at der er nogen, der opstiller imod, så man kan sikre, at det bliver gjort så demokratisk som muligt,” udtaler Signe Havskjær, der er formand for Frit Forum Odense.

Partifarve eller ej

Frit Forum er en studenterorganisation, der er udsprunget af Socialdemokratiet, hvorfor ideologien bag organisationen er centrum-venstre-orienteret. Imidlertid lægger de vægt på, at de er en selvstændig organisation og forening, hvilket for eksempel kom til udtryk, da Socialdemokratiet i sin tid støttede op om uddannelsesloftet, hvor Frit Forum var hurtige til at sige, at de syntes, det var en dårlig idé.

Signe Havskjær betoner, hvordan der er en klar forskel på studenterpolitik og folketingspolitik. De beslutninger, som et politisk parti tager i Folketinget, er på et højere plan, end de beslutninger, der tages på et studenterpolitisk plan. Frit Forum gik for eksempel ved sidste universitetsvalg blandt andet til valg på, at de studerende skulle have bedre feedback på deres opgaver, og at man skulle have fuldt ud 30 ECTS-point på praktikophold. ”Det er jo noget, hvor jeg ikke mener, at en partifarve kommer til udtryk,” udtaler Signe Havskjær.

Signe Havskjær, Formand for Frit Forum

NR. 6 – 2017

PÅ CAMPUS 19

”Jeg tror, der var mange, som ikke var Den brede samtale

Imidlertid er den partipolitiske retning, som Frit Forum lægger sig op ad, den primære forskel på Syddanske Studerende og Frit Forum.

Syddanske Studerende har nemlig ikke nogen partimæssig eller ideologisk tilknytning.

Og det, mener Signe Havskjær, er et problem. ”Jeg udtalte på et tidspunkt ved et møde med Syddanske Studerende, at det var synd, at der ikke var en gruppe for borgerlige og liberale studerende, så der kunne komme en lidt bredere samtale,” fortæller hun.

klar over, at der var universitetsvalg, før vi stod – på selve dagene – og delte flyers og brunsviger ud. For at være ærlig, så tror jeg ikke, at jeg selv ville have vidst, at der var universitetsvalg, hvis jeg ikke havde været en aktiv del af det,” - Signe Havskjær, formand for Frit Forum Odense

Ingen plads i bestyrelsen

Frit Forum kom vel at mærke ikke ind i bestyrelsen ved sidste universitetsvalg, eftersom Syddanske Studerende løb af med sejren i de valg, hvor der ikke var tale om et fredsvalg. Signe Havskjær er overbevist om, at hvis Frit Forum var kommet ind i bestyrelsen, ville alle studerende i højere grad være repræsenteret, da der ville være en mere demokratisk samtale. ”Den beslutningsproces, som eksisterer på nuværende tidspunkt kan sammenlignes lidt med en socialdemokratisk kaffeklub, hvor alle beslutninger indirekte er taget på forhånd, fordi det netop er den samme homogene gruppe, der træffer beslutninger sammen,” udtaler Signe Havskjær.

Hun henviser til, hvordan Frit Forum i både Århus og på RUC har mere at skulle have sagt, fordi de er med i bestyrelsen.

Positivt stemt

Men selvom Frit Forum ikke kom med i bestyrelsen, mener Signe Havskjær alligevel ikke, at universitetsvalget var et nederlag for Frit Forum. De fik blandt andet opmærksomhed fra Fyens Stiftstidende, selvom de ikke havde rakt ud til dem. Det betød blandt andet, at de fik flere medlemmer. ”Så kan det godt være, vi ikke kom ind i bestyrelsen, men der skete noget for vores organisation,” fortæller Signe Havskjær.

Mangel på omtale

På trods af at Frit Forum som organisation fik flere medlemmer, var stemmeprocenten ved sidste universitetsvalg ikke just imponerende. Der var en gennemsnitlig stemmeprocent på 10% på de forskellige fakulteter, og på det samfundsvidenskabelige fakultet var stemmeprocenten helt nede på 6%.

Signe Havskjær mener ikke, at universitetet gjorde nok for at oplyse de studerende om valget. ”Jeg tror, der var mange, som ikke var klar over, at der var universitetsvalg, før vi stod – på selve dagene – og delte flyers og brunsviger ud. For at være ærlig, så tror jeg ikke, at jeg selv ville have vidst, at der var universitetsvalg, hvis jeg ikke havde været en aktiv del af det,” udtaler hun.

Signe Havskjær mener, at universitetet kunne have hængt flere plakater op eller reklameret mere for valget på deres hjemmeside eller på Facebook. Alternativt kunne de få en række repræsentanter på de forskellige fakulteter til at møde op i starten af de studerendes forelæsninger og reklamere for det snart kommende valg og opfordre til deltagelse.

Men man kan sige, at eftersom deltagelsen ved universitetsvalgene er minimal, er behovet for repræsentation også minimal. Eller måske mangler der blot en partimæssig eller ideologisk tilknytning. Måske afspejler valgresultatet ganske godt de studerendes ønsker.

Eller hvad mener I, kære læsere?

NR. 6– 2017

20

DEBAT

S

D

U Frederik Højsager IMADA

SUPERCOMPUTER Den er nok ikke fremragende til Counter-Strike, men den kan bruges til så meget andet.

På SDU står ABACUS 2.0 En supercomputer, de studerende kan få lov at bruge!

Det kan virke nørdet, kompliceret og utilgængeligt. Der står en supercomputer på SDU - og hvad så? Man skal vel kunne noget programmering for at kunne bruge sådan en, for ellers er man vel bare til besvær. Denne tanke gør SDU Supercomputer Challenge op med. Brug af en supercomputer skal være for alle. Ifølge idémanden bag, Peter Bækgaard Madsen, er der nemlig ikke et eneste område på universitetet, der ikke vil kunne bruge assistancen fra en supercomputer.

Det handler jo om at sørge for, at bilen ikke kører unødvendige ruter, ikke salter to gange samme sted og ikke misser noget. Her kan en supercomputer helt konkret hjælpe. Ved at lade den lave alle beregningerne er der mange mandetimer at spare - og dermed meget arbejdstid, der kan bruges

Men hvad er sådan en størrelse så? I princippet er den ikke anderledes end en almindelig computer. Det er mængden af computerkraft, der er afgørende her. Den kan foretage et svimlende antal beregninger og kan sættes til at løse de sværeste - og nogle gange kedeligste - opgaver.

Men noget skal kunne sætte computeren i gang.

Og det er her Supercomputer Challenge kommer ind i billedet. Det burde virke ret ligetil.

Snerydning Et konkret eksempel kan være ’snerydningsproblemet’. En enkeltmandsvirksomhed, der arbejdede med at salte veje, henvendte sig i forbindelse med Supercomputer Challenge. Problemet var simpelt at forstå, men komplekst at løse. Hvordan tegner man den bedste rute for en saltvogn igennem en by?

NR. 6 – 2017

på noget andet. Helt konkret handler det om, at jo flere timer computeren står og regner, jo mere får den optimeret sin løsning.

Der skal et stykke kode ind i computeren, så den kan sættes i gang med at beregne. Så skal man jo bare bruge en håndfuld dataloger, ik'? Ikke helt. Supercomputer Challenge fokuserer på tværfaglighed. Nogle ting skal man ikke bare kode sig ud af. Det kræver et andet tankemønster - og måske et tankemønster, der ligger langt fra det datalogiske.

PÅ CAMPUS 21

Koden

Nok er konkurrencen gået i gang for i år, men til næste år vil der være mere fokus på rekruttering af de ikke-naturvidenskabelige studieretninger. Nok er der længere mellem humanister, der er gode til at programmere, men de kan noget helt specielt. Føler man sig inspireret, og vil man lære at programmere, kan man holde øje med IMADA’s kodekurser. Her er der mulighed for at bruge en eftermiddag på at lære at skrive i flere forskellige kodesprog, blandt andet ved ’Python for humanister’, hvor fokus vil være på, hvordan man i en humanistisk hverdag også kan bruge programmering. Et eksempel kan ses i det problem, som Rigsarkivet har taget med til konkurrencen i år: Kan man ved hjælp af data om personers mobilitet - hvem der er flyttet hvorhen og hvornår - fastslå starten af den industrielle revolution i Danmark. Et problem, hvis løsning vil kunne udmunde i noget helt konkret viden til historikere, men som kan løses med hardcore datalogi.

Præmien

Der er pengepræmier til vinderne af konkurrencen, i alt 75.000 kr. Men hvor kommer pengene så fra? Til dels er det finansieret af SDU og til dels af flere fonde. Fremover er det dog visionen, at de virksomheder, der bruger arbejds- og computerkraft på SDU vil skulle betale for den løsning, der kommer.

Finalen i konkurrencen bliver afholdt 15. november klokken 9.00. Er man interesseret i at deltage, kan det være værd at holde øjnene åbne for. Ellers er internettet fuld af ressourcer til at lære at programmere.

Hvis man er gået i gang med at hobbyprogrammere, men har problemer, kan man desuden få hjælp i IMADA’s kodecaféer - de serverer dog ikke JAVA.

NR. 6– 2017

22

KULTUR

Ungdommen sprang på karrusellen!

Karrusel, Odenses pendant til Københavns Distortion, satte kolorit på byrummet 7.-9. september. Musikalske navne som Soleima, Emil Stabil, Bikstok og Noah Carter fyrede op for festerne på Havnen torsdag og lørdag, men fredag aften stod i gadefestens tegn i hjertet af byen. Disse løjer blev foreviget af RUST. Maiken Krongaard Knudsen

18:00

RUST indfinder sig i Brandts Passage, som danner rammen for én af 17 gadefester. En sitrende ’stilhed før stormen-vibe’ hviler over forsamlingen af mennesker, som indtil videre er troppet op. DJ’en forsøger at tage kampen op mod det ubarmhjertige tidspunkt, og den hårdtslående bas brager derudad. Folk småsnakker, imens de sipper af deres fadøl og rokker behersket i takt til et uptempo dance-beat. Der er ingen dakke-dak at spore endnu. Nogle kaster blikke op mod den lysegrå himmel. Pt. er der ophold i regnvejret, som ellers hele dagen har truet med at sætte en stopper for Karrusellen på forhånd.

Der er ikke run på i den bar, hvor den 19-årige udvekslingsstuderende Weronika Owczarzyova har til opgave at lange våde varer over disken, men det er kun et spørgsmål om tid. Hun er blevet tildelt bartjansen, idet hun er i praktik hos Studenterhuset Odense, som er en af Karrusels samarbejdspartnere. Hun forudser, at folk vil strømme til, når mørket falder på, og så kommer der gang i barsalget. Weronika Owczarzyova kan se fordele ved, at Karrusel er rykket ind til centrum for en aften, eftersom der er et større areal at boltre sig på. ”Downtown it’s got that Distortion vibe. People can walk from party to party and they don’t have to buy a ticket to be a part of it. The young ones go crazy, when they drink,” siger hun med et skævt grin.

Vi spørger ind til, hvorvidt hun tror, at det utilregnelige sensommervejr kan ende med at spolere festivitassen. Hun svarer kækt: ”It depends whether people care if it’s raining or not.”

NR. 6 – 2017

Brian Kenn Baltzar

To feststemte veninder sidder foran Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik med hver deres shot i rør. Cecilie Fabricius Olsen, 18, og Ranva Nielsen, 18, havde set begivenheden på Facebook, og de ville ikke lade Gadefesten gå deres næser forbi. Et ’Roses are red’-remix udgør i dette øjeblik lydtapetet. ”Hvad synes I om DJ’en?” ”Han er super fed!” udbryder de samstemmigt. Cecilie Fabricius Olsen kan oplyse om, at navnet er Oliver Jæger, og, at han er up-and-coming.

Alt imens DJ Oliver Jæger og hans kammesjukker fra ”Smash The Party”-lineuppet tager kegler hos de to teenagepiger, så holder de en vis anden målgruppe stangen. To midaldrende mænd sidder ved et cafébord ude foran Café Biografen og beskuer festlighederne fra sidelinjen, og de er alt andet end imponerede. ”Vor herre bevares. Det er et værre støjhelvede,” sukker 54-årige Lennart Christiansen og tilføjer: ”Jeg kan ikke tillade mig at rakke ungdommens musik ned, og havde jeg vidst, at det var sådan noget, var jeg bare blevet væk.”

Til gengæld står der klassisk kavalkade på hans egen personlige ønskeliste, som han udtrykker det. Så længe Odense disker op med kulturarrangementer for enhver smag, så er der for Lennart Christiansens skyld ingen alarm.

Lasse Friis, 25, har inviteret sin ven fra Randers med til Karrusel, og de er taget tidligt ind til byen for at varme op, før det for alvor går løs senere på aftenen. De har en forkærlighed for stilarter som house, dance og techno, der alle hører ind under viten af elektronisk musik. Efter Lasse Friis’ mening formår de unge mænd bag dj-pultene at levere varen og mere til.

19:00

Med udsigt til et heftigt slag ølbowling fortæller Karrusels presseansvarlige Mai Øvlisen historien om, hvordan det gik til, at hun nu halter på sit ene ben. Med et glimt i øjet kalder hun det for en arbejdsskade, for til startfesten dagen forinden havde hun været lige lovligt optaget af at lave en såkaldt Snapchat-story på sin telefon, så odenseanerne kunne få et indblik i, hvad Karrusel kan. Vi beder hende sætte nogle ord på, hvad det er Gadefesten specifikt kan.

”Downtown it’s got that Distortion vibe. People can walk from party to party and they don’t have to buy a ticket to be a part of it. The young ones go crazy, when they drink”

”Gadefesten kan samle forskellige kulturaktører under den samme fane. Man kan sammenligne det med en bland-selv-slikbutik, hvor der er et stort udvalg af slik, så man behøver ikke kun at holde sig til en slags. Karrusels grundkoncept bygger på denne bredde af forskellige typer af fester, man kan shoppe rundt blandt. Lige fra denne her gruppe af drenge, der har været venner siden barnsben, som holder deres egen fest med deres unikke udtryk, til Studenterhuset, som er vant til at holde alle mulige arrangementer flere gange i ugen. Charmen ved Karrusel er, at ressourcerne eller størrelsen på gadefesterne er underordnede, mener Mai Øvlisen.

Man kan ikke komme uden om parallellerne til Distortion i København. ”Vi vil gerne ramme sådan en metropolistisk stemning, og det gør man ved at gå ud og indtage byens rum, insistere på at være en del af kulturlivet og insistere på at udtrykke sig selv og fremme de kulturelle udtryk. Det skaber et rigt byliv,” bedyrer Mai Øvlisen. Men hun understreger, at odenseanerne oplever, at Karrusel er deres egen, og at de tager ejerskab over festen.

- Weronika Owczarzyova , 19.

Den presseansvarlige indskyder selv, at hun efterhånden har fået bevæget sig op på den store klinge, og hun bliver rørt ved tanken om, at succeskriterierne er blevet indfriet. Alt ved Mai Øvlisen - stemme, øjne og kropssporg - vidner om et ægte engagement. Hun satser stærkt på, at 10-15.000 mennesker vil joine Gadefesten, for det lød antallet på sidste år. Hun slutter af med at fastslå, at det er en åben fest, og at der ikke mindst er plads til alle.

23:00

Nogle timer senere er bymidten omdannet til én stor fest præget af en euforisk stemning. Vejret har vist sig fra sin gode side hele aftenen. Weronika Owczarzyova fik ret i sin forudsigelse om, at hun havde en travl barvagt i vente, selv om det startede sløvt ud. Unge mennesker i gymnasiealderen såvel som i 20’erne har fået så hatten passer, og omgivet af vennerne giver de sig hen til de dunkende beats fra TooManyLeftHands. Det, der har indprentet sig, da RUST takker af, er ungdommens løssluppenhed, som stod i fuld flor. Gid man aldrig helt og holdent må give afkald på den.

24

KULTUR

ARE YOU YOUR OWN BOSS?

sdu.dk/areyouyourownboss

NR. 6 – 2017

UNDERHOLDNING 25

MÅNEDENS

korte : Den radioavis Maiken Krongaard Knudsen

D

Wesley Fryer

Jeg klappede i mine små hænder, da jeg åbnede podcast-app’en på min telefon mandag d. 4. september. Kisser og Rasmus var tilbage! Jeg siger ikke, at jeg har haft abstinenser hen over sommeren, men… Satireprogrammet Den Korte Radioavis er en integreret del af min daglige rutine mandag-fredag, såvel som madlavning og tandbørstning. trådt i offentligheden på, vidner jo

en 65-årige seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm ”har den” stadig. Hun vandt mit hjerte fra første bramfrie svada i februar 2015. Meget vand er løbet i åen siden da – Kirsten Birgit har forkælet mine øregange med sin sprøde stemme i hundredvis af korte, skarpe nyhedsudsendelser, hun har været med til at afværge et ”JA” til en folkeafstemning, og så har hun begravet klovnen Knud på Birgit Ø.

En perle fra perlerækken

Den måde, som udsendelsen lægger fra land torsdag d. 7. september, illustrerer, hvorfor lige netop dette satiriske univers har slået benene væk under mig. Prins Henriks demens er genstand for den samtale, som jeg som lytter dumper ind i. Kongehuset havde breaket nyheden dagen før, og det var ’talk of the town’: Kirsten Birgit: ”Altså, at han er dement… man kan ikke lade være med at tænke på, hvor lysende klart, det har været.”

Rasmus: ”Jaa… særligt os i pressen har jo vidst det i lang tid efterhånden.”

Kirsten: ”Jamen, jeg synes først, at det har været her på det sidste, at det virkelig har slået klik for ham. De udtalelser, han er kommet med. Den måde, han har op-

om total mangel på proportionssans og på forståelse for, hvordan ens opførsel bliver modtaget.”

Rasmus: ”Jo, jo. Jo. Men altså…"

Kirsten: ”Og jeg siger: Nu skal han ikke have mere opmærksomhed. Simpelthen. Også for hans egen skyld.”

Rasmus: ”Det er helt rigtigt. Man burde jo bare have lukket ned for lang tid siden.”

Den ivrige snak fortsætter. Det varer et godt stykke tid, før det går op for mig, at de taler forbi hinanden. Kirsten taler ikke om prinsen. Hun taler om Reimer Bo. Jeg klukker fornøjet. Dels over det komiske i en sådan misforståelse, som er en lille genistreg, og dels ved tanken om, at Den Korte Radioavis stadig kan overraske en inkarneret fan (læs: undertegnede). Jeg burde have set det komme, at de to satirikere bag programmet, Frederik Cilius og Rasmus Bruun, ville have et andet ’take’ på den verserende polemik om Prins Henrik. Når alle farer i én retning som en flok lemminger, så går de som regel i den modsatte retning.

Arketyper tilsat ekstra schwung

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm sparer ikke på de politisk ukorrekte holdninger – eller pakker dem ind. Hun strøer om

sig med dem råt for usødet. Socialt begavede mennesker har et filter og en situationsfornemmelse, der gør os i stand til at begå os blandt hinanden. Det har Kisser ikke.

Hun går ustandseligt over grænsen. Men ofte rammer hun lige på kornet, synes jeg. Rasmus Bruun repræsenterer alt det, som Kirsten Birgit afskyr. Han er indbegrebet af en glat mediefrikadelle anno 2017 med de rette holdninger, der sidder oppe på sin høje hest. Han har dog af og til liiidt svært ved selv at leve op til den moral, han prædiker. De er et umage, men perfekt makkerpar.

Kirsten Birgit smasher de bolde, som Rasmus spiller til hende.

Den her går ud til alle, der stikker næsen frem i det danske medielandskab: Tag jer i agt.

Ingen går fri

Frederik Cilius og Rasmus Bruun Zulus fik overrakt prisen som ’Årets komiker(e)’ til Zulu Comedy Galla. Man ved, at man er gået fra at være kult til allemandseje, når man kaprer stemmerne hos Zulu-segmentet. Jeg hylder det, de kan, og det, de gør – og tør.

Vi har at gøre med samfundsrevsende satire, når det er bedst. De spidder medier, magthavere og menigmænd. De udstiller hykleri og hysteri. Det er så befriende.

NR. 6 – 2017

26

DEBAT

Kronik: Tag stilling for pokker Mange dør på ventelister hvert år - et quickfix ville være, at vi alle bare tog stilling til organdonation.

Magnus D Vhulyalk

Frederik Højsager

Forrige år døde 27 patienter, mens de stod på ventelisten til et nyt organ. I sig selv kan det virke beskedent, men det er 27 for mange.

Samtidig havde kun hver fjerde organdonor sidste år selv tilkendegivet sin stillingtagen.

Organdona-tion er for mange et ømt emne.

Det involverer stillingtagen til både spirituali-tet, død og medmenneskelighed - og hvad nu hvis den ’forkerte’ person får mit organ?

Det sælger desværre ikke lige så godt at fortælle en succeshistorie, når det kommer til donationer, som hvis man fortalte en forargende historie.

Mismatchet

Organdonation er et hot topic på videnskabelige konferencer og i interne mil-jøer for sundhedsprofessionelle, eller måske snarere, hvordan vi skal bære os ad med at få mere sikker, etisk og kontrolleret organdonation.

Et tiltagende globalt problem er organtrafficking, altså at man køber sig til organer via det sorte marked. En klar drivkraft for dette er et mismatch mellem udbud og efter-spørgsel. Siden der ikke er en umiddelbar løsning til at reducere efterspørgslen, så lad os se på udbuddet.

NR. 6 – 2017

Vi har i mange år manglet organer i Danmark. De sidste 10 år har det været påpeget, at flere skulle tage stilling, men det rykker ikke ved folk. Det bliver ved tomme politiske floskler, der er glemt morgenen efter. Det handler ikke om at ramme folk med nøgletallene - vi ved jo godt, at der mangler organer.

Det handler i højere grad om at få italesat de barrierer, der er for at sætte krydset.

Krydset

For mange personer kan det være en enormt lang proces, før man kan sætte sit kryds - og det er virkelig forståeligt, at det så kan være svært. Det er nem-mere at undlade at tage stilling og så lade sine pårørende om det, hvis man skulle ende som potentiel donor. Men er det virkelig en byrde, du selv ville bære? Jeg ville ikke. Jeg kan ikke forestille mig at stå i en situation, hvor jeg skal vælge om min mor, far eller kæreste skal donere sine organer. Hvordan skulle jeg have forudsætningerne for det?

DEBAT 27

Spiritualiteten har også noget at skulle have sagt. Selvom den menige dan-sker ikke ligefrem kan tilskrives at være fundamentalistisk religiøs, så er der sta-dig en åndelig frygt og et ejerskab, en holdning om, at ”mine organer er mine. Hvad nu hvis der var en sjæl, og hvad nu hvis den sad i mine organer?” Troen er en urokkelig størrelse. Det er en persons egen ret at tro, og det bliver aldrig en anden persons job at skulle tale troen ud af et menneske. Spiritualiteten skal ikke tales ned, den skal ikke negligeres, den skal derimod komme til sin ret - blot man i sin tro stadig tager stilling.

NemID

Ligesom der er nej-sigere, der ikke har sat sit kryds, så er der også ja-sigere. Her kan det være nødvendigt at påpege, at en enkelt donor potentielt kan redde 8 liv - og derudover øge kvaliteten af mange andre. Selvom der sidste år ’kun’ blev brugt 3,4 organer pr. donor, så rykker det stadig. Det viser jo også, at der ikke er brug for lige så mange donorer som der er modtagere - og så allige-vel, for så længe der, som i 2015, skrives flere personer på ventelisten, end der modtager et organ, så har vi som nation og som sundhedssystem et problem.

Man kunne ønske, at flere voksne ville tage stilling. I 2014 havde vi et rekord-lavt antal donorer, og noget af det kan tilskrives, at der sidder potentielle dono-rer, der ikke har taget stilling.

Det her drejer sig ikke om at tvinge et ja ud af dig. Det drejer sig snarere om, at du bruger din stemme og siger noget - tænk over det, find dit NemID, sæt dit kryds og fjern byrden fra dine pårørendes skuldre ved selv at bære den. Tag stilling!

Her kan du se, hvor mange danskere der er døde på ventelisten til et nyt organ de sidste 11 år.

NR. 6 – 2017

28

KULTUR

GAY PRIDE, PUTIN-PRIDE ELLER BEGGE DELE? Anni Møllemand

Anni Møllemand

Man kender Rusland for sin kommunistiske historie. Associationerne til Stalin og Lenin er store, og de bliver absolut ikke mindre af landesymbolet Putin. Men hvordan præger landets historie og styre selve befolkningen? Det har RUST forsøgt at undersøge gennem feltarbejde i Moskva og Sankt Petersburg. ”Du skal tale russisk, så vi kan tale sammen!”. Det får min midlertidige russiske roomie indirekte udtalt, mens hun ryster på hovedet af min lingvistiske inkompetence. Vi må nøjes med et simpelt ”godmorgen” og ”godnat”, som jeg gennem min russiske parlør har tillært mig forud for min ankomst. Hun finder det charmerende og tilbyder mig en kop te.

På hvilke eksakte datoer skal du betræde den russiske jord? Har du et pasbillede, der er mindre end 6 måneder gammelt? Har du en personlig invitation fra en russisk statsborger?

Ovenstående spørgsmål har jeg sammen med et utal af officielle dokumenter skullet besvare, forud for jeg kunne blive erklæret hjerteligt velkommen på russisk terræn. Men min midlertidige værelseskammerats gode intentioner vidner i sandhed om en særlig form for gæstfrihed, trods alt.

NR. 6 – 2017

Smil bag stramme ansigter Engelsk-skills til gay pride Det samme gør sig gældende på de travle metrostationer i både Moskva og Sankt Petersburg. De er udsmykket med diverse kommunistiske symboler – og Lenin.

Her ser man, hvordan gæstfriheden og ønsket om at hjælpe en vildfaren fremmed er ganske tydelig. Det kræver blot et ”excuse me” akkompagneret af et blidt smil at løsne op i de ellers så seriøst udseende russiske ansigter.

De gode intentioner er blot skjult bag et manglende sprogøre – og en særligt markant privatsfære.

Vi danskere kunne næppe finde på at mingle med fremmede på gaderne i større byområder, men russerne er os alligevel overlegne på det punkt. Jeg betvivler imidlertid, at det er på grund af en generel skepsis omkring Europa og resten af Vesten. Tværtimod. Amerikanske fastfoodkæder dominerer i hvert fald de russiske gader. McDonalds, KFC og Burger King udgør en stor overvægt af den ”russiske cuisine”.

Men det er meget muligt, at en amerikanisering kun ser sig gældende på madområdet, for hverken sproget eller ”how are you doing?”-tendensen bliver taget synderligt godt imod.

Hvis man imidlertid er så heldig at finde en engelsktalende russer, er stilen dog en ganske anden. Knapt så mange hovedrystener, himlen med øjnene og halvskræmte blikke, når man henvender sig til dem.

Men måske har den hypotese brug for at blive testet yderligere, eftersom min konklusion baserer sig på et snævert udsnit af den russiske befolkning – og også på en helt særlig gruppe, som måske ikke er helt så repræsentativ for den brede russiske befolkning.

Dem, jeg refererer til, er nemlig støtter til en gay pride-demonstration nær Sankt Petersburgs centrum. En gruppe på omkring 30 mennesker har samlet sig i en park nær den såkaldte Blodskirke, som er en af de større turistattraktioner i Sankt Petersburg.

Hermed er der også chance for, at flere mennesker – heriblandt mig selv – vil opdage de regnbuefarvede skilte og flag.

KULTUR 29

Offensiv outsider

Demonstrationen foregår ganske fredeligt, men der er imidlertid én person, der fanger mit blik – og ikke mindst mine ører. Kvinden, som er afbildet nedenfor, er iført skilte, hvorpå der står en masse russiske ord, som jeg forstår lige så lidt af, som det hun råber.

Grunden til, hun fanger min opmærksomhed, er, fordi hun er placeret på den modsatte side af de politifolk, der overværer demonstrationen. De står med ryggen til hende og med fronten mod de overvejende unge mennesker, der bærer tydelige gay pride-symboler.

Jeg bevæger mig hen til en mindre gruppe på tre mennesker, der står et lille stykke fra demonstrationen og filmer begivenheden.

Den enes kæreste er en del af demonstrationen. ”Vi er meget stolte af hende,” fortæller de.

De forklarer, at demonstrationen kommer i kølvandet på en demonstration, der fandt sted en uge forinden, hvor hele 10.000 demonstranter var mødt op på en plads uden for Alexander Nevskij-klostret i Sankt Petersburg. ”Der var hun der også,” siger de og peger på kvinden, der havde fanget min opmærksomhed.

Kvinden er ikke en del af demonstrationen. Hun er mødt op for at demonstrere imod demonstrationen.

For eller imod Putin – eller begge dele Jeg opfanger ordet ”propaganda” i kvindens højlydte russiske talestrøm. Det er en reference til gay pride-demonstrationen. Da hun vender sig rundt for at hendes stemme kan række ud til endnu flere i menneskemængden, ser jeg, at Putin er afbildet på et af hendes skilte.

”Det, hun råber, er mere eller mindre, at hun hader alle andre end Putin,” oversætter den ene af de tre, der filmer begivenheden.

De to andre kommer herefter med den hovedrysten, jeg er begyndt at kende så godt. Her er hensigten med den blot en anden.

Den er ikke rettet mod mig.

Imidlertid opstår der kortvarigt en vis usikkerhed hos den ene af hovedrysterne, som lidt usikkert får fremstammet: ”Det er ikke, fordi vi ikke kan lide Putin…”

Han får øjenkontakt med de to andre, som nikker bifaldende. ”Der… Der er bare mange ting galt med dette land. Det, du ser her, er et resultat af alle de ting, der sker i det russiske samfund.

Det er på et meget højere plan end det her,” tilføjer han.

En af de ting, han refererer til, er den manglende accept af homoseksuelle.

”Politiet burde ikke holde øje med dem. De burde rette deres blikke mod hende,” udtaler den sidste af de tre.

Det, hun henviser til, er den nærværende setting, hvor de godt og vel 10 politibetjente står med deres blikke fast rettede på demonstrationen – og næppe ænser den højtråbende kvinde, der fanger overvægten af de observerendes blikke.

Ønsket om fred

Jeg spørger dem, om politiet har intentioner om at rykke ind og stoppe demonstrationen. Men det, siger de, at de ikke har. ”Vi ved ærlig talt ikke, hvorfor de er her,” siger kvinden.

Men om de når at finde ud af det, ved jeg heller ikke. Jeg forlader demonstrationen til fordel for en gåtur i den nærtliggende Sommerhave, hvor det vrimler med nygifte (heteroseksuelle) par. De er alle fuldkommen ubevidste omkring de begivenheder, der udspiller sig på Marsmarken.

Da jeg vender tilbage til Marsmarken en times tid efter, er der ingen demonstration at få øje på.

Om demonstrationen omtales i den næste dags avis, skal jeg imidlertid ikke kunne sige, da jeg vel at mærke er udstyret med en lingvistisk inkompetence. Men freden har i hvert fald lagt sig over Sankt Petersburg igen, og de nygifte par lader sig upåvirket fotografere nær Sankt Petersburgs mange floder.

NR. 6 – 2017

30

UNDERHOLDNING

FOR DUM - PANELET

For dum-panelet har i denne omgang bevæget sig over i psykologiens verden.

Rikke, der normalt læser en kandidat i International Virksomhedskommunikation, sneg sig ind til en forelæsning i valgfaget sexologi.

Rikke S. F. Simonsen

Forelæsningen startede faktisk allerede klokken 10, men da jeg simpelthen ikke er et morgenmenneske, dukker jeg op klokken 13 og havner i en lektion om ”Børns seksualitet”. Allerførst undrer jeg mig lidt – for er seksualitet ikke først noget, man har som teenager eller voksen? Tydeligvis ikke, siden jeg skal have en forelæsning med den titel. Jeg har dog en fordel ved at dukke op til den allerførste forelæsning i valgfaget – for helt ærligt, så kan jeg vel ikke være meget dummere end de andre endnu...

Hvad er unges seksualitet?

Det er det første spørgsmål, der bliver stillet i lokalet, som næsten udelukkende består af hunkøn, bortset fra et enkelt hankøn. Jeg lytter ivrigt, men ordet ”slutlyst” bliver nævnt, og jeg fatter på nuværende tidspunkt ikke en brik. Der bliver diskuteret lidt Freud, og jeg lader som om, jeg kender noget til ham.

Altså, jeg har jo hørt om ham. Lidt.

Der bliver snakket om, at unge ofte synes, det er lidt skamfuldt at snakke om sex. Det er tydeligvis ikke tilfældet i dette lokale, da ord som ”større kønslæber”, ”sædproduktion” og ”bryster” bliver kastet rundt i flæng. Sarte er de i hvert fald ikke. Jeg krymper mig dog en anelse.

NR. 6 – 2017

Joy Mathiesen

En larve bliver til en sommerfugl

Forelæseren forklarer en teori om Freud, der går ud på, at en larve bliver til en sommerfugl, og i forlængelse heraf skabes seksualitet i relation til andre – blandt andet ens forældre. Euw? Ej hvad... det har jeg slet ikke lyst til at gennemtænke. Det ender dog med at være en ret interessant dialog mellem underviseren og de studerende, så jeg overvejer et kort sekund, om jeg har søgt ind på det forkerte studie. Det er jo egentlig et ret spændende valgfag.

Freud ved tydeligvis heller ikke noget

Det viser sig faktisk, at Freud fandt på en teori, der var ret ringe. Han mente, at hysteriske kvinder måtte være blevet udsat for seksuelle overgreb i fortiden og derfor fortrængte disse oplevelser, som så kom til udtryk kropsligt i stedet. Har han mon overvejet, at kvinder nogle gange bare ER hysteriske? Han opgav dog den teori, da hans søstre ofte var ret hysteriske, og hans far kunne da umuligt have lavet overgreb på dem.

Godt gennemtænkt Freud, men 1-0 til mig.

UNDERHOLDNING 31

Case (åh åh) Mor du skal ae: En 5-årig dreng ligger i sin seng efter at have været i bad og nusser sin tissemand. Der er erektion. Moren entrerer og drengen siger: ”Mor, du skal ae mig her?”

- Drøft mulige tilbagesvar og reflekter dem ind i forståelsen af børns seksualitet?

- Hvad hvis drengen havde spurgt en anden end sin mor? Hvad hvis han havde spurgt en fremmed? Hvad hvis det var faderen?

HMM...

Min umiddelbare tanke er ”hvorfor?”, men efter en samtale med de andre studerende, finder jeg hurtigt ud af, at det ikke er et smart svar sådan rent psykologisk – det vil bare lede til flere spørgsmål.

Vi har det åbenbart med at overføre vores egen seksualitet ned på børn, selvom de faktisk overhovedet ikke tænker, som vi er bange for, at de gør. Efter en debat med mine to sidekammerater tør jeg faktisk godt række hånden op og svare på spørgsmålet… men rookie mistake – underviseren owner mig totalt – men hey, jeg prøvede da i det mindste.

Sexologi er meget mere, end man tror

Det viste sig faktisk, at jeg blev en hel del klogere. Sexologi er ret komplekst, og børn har en seksualitet, som man skal være opmærksom på. Generelt havde de studerende meget gode betragtninger, og jeg gik derfra med en fornemmelse af, at jeg havde fået noget ud af hele cirkusset med at være dum på et andet studie.

NR. 6 – 2017

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Jonathan Messerschmidt

Show/ stand-up & teater

Bolig Mad Design

Hvor: Odense Congress Center Hvornår: 27.-29. oktober 13.00-18.00 Kom og se tidens trends og tendenser indenfor bolig- og livsstil på "Gør din bolig bedre" samt "Liv & Stil - Smagen af Danmark" - en inspirationsmesse for bolig- og livsstilsglade danskere. De mange udstillere på livsstilsområdet byder ind med et væld af muligheder for, at forkæle dig selv og andre. Her præsenteres lækkert tøj, smykker og kosmetik sammen med sundhedspleje og velvære for både mænd og kvinder, samt lækre gastronomiske fristelser som udfordrer og kæler for sanserne.

Pris: Gratis indgang

Musik

Foredrag

Phlake

Joey Moe

Hvor: ODEON Hvornår: 8. oktober kl. 16.00 Den 8. oktober kan du opleve en af den danske popscenes største mandlige kunstnere, når Joey Moe går på scenen i det helt nye ODEON til et brag af en popkoncert.

Joey Moe har med sine over 25 platin- og guldcertificeringer for alvor slået sit navn fast som en af de helt store mandlige kunstnere på den danske popscene. Joey Moe leverer altid et fantastisk og underholdende show, og det er bestemt ikke uden grund, at han er blandt de mest eftertragtede live acts i Danmark Pris: fra kr. 295,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 26. Oktober kl.

20.00 I 2016 markerede Phlake sig som et af dansk musiks absolut største nye navne. Nu varsler den fremadstormende succesduo deres 2. album og løfter sløret for en stor efterårsturné, der bringer dem rundt i Danmark samt store dele af Europa. Man kunne unde de travle herrer i Phlake et lille pustrum efter et hæsblæsende 2016, der bød på hits som Angel Zoo og Moldavia, Men ikke desto mindre kan de altså opleves på Posten i slutningen af måneden.

Pris: Fra kr. 215,-

Odenses internationale plademesse

Macbeth - Teater

Hvor: Odense Teater Hvornår: Fra 14. september kl. 19:30 Shakespeares berømte drama om magtens pris og angstens væsen.

MACBETH er på én gang en elementært spændende fortælling om ambition og magt og et uafrysteligt indblik i angstens natur.

MACBETH spiller som den første forestilling på Odense Teaters nye scene: Teatersalen i Odeon.

Pris: fra kr. 140,-

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 7. oktober kl. 10.00 Oktober måned danner Posten traditionen tro rammen om den nu 63. udgave af Odenses Internationale Plademesse, som har eksisteret siden 1984, og er dermed Danmarks ældste. Med det brede udbud markerer messen sig som en af de absolut største og bedste i landet. Alle stande er fyldt til randen med et utroligt stort udbud, naturligvis af vinyl i alle formater, men også CD’er og DVD’er med alle genrer fra 50’erne og frem til i dag.

Pris: kr. 20,- i døren

UNDERHOLDNING 33

SERIEMORD

Redaktionens største serieantagonist har til dette nummer påtaget sig opgaven at ”anmelde” en af de mest vellidte serier på seriemarkedet.

J

Anni Møllemand

PoG Design

eg kan næsten ikke bevæge mig nogen steder hen uden at se en reklame for den nyeste sæson, når det er ved at være tid til premiere. Jeg kan til gengæld tælle på én hånd de af mine venner, der ikke har set serien. Game of Thrones er i sandhed populær, og jeg modtager konstant forbavsede blikke, når jeg siger, at jeg ikke har set serien, for ”det kan man jo ikke”. Jeg skal helt sikkert begynde at se den, for "jeg vil ikke fortryde det". ”Jeg er sikker på, du vil kunne lide den, Anni.”

5 minutter inde i serien

… Interessant. Jeg har jo ikke hørt den påstand 100 gange før uden at kunne bekræfte den efterfølgende.

Det høje testosteron-indhold i serien fortsætter da også uhæmmet herefter. Lord of Winterfell tvinger sin 10-årige søn til at overvære mordet på manden, der ikke havde regnet med at se parterede lig. Nøgne kvinder i massevis tilfredsstiller de maskulint udseende mænd. Det er generelt ikke særlig svært at se, hvilket køn, der har magten i serien. Lige så vel som den ikke er for sarte sjæle, er den altså heller ikke for feminister.

Hvad der er værd at vide, inden jeg går i gang med min anmeldelse af Game of Thrones, er, at jeg ikke er fan af serier. Jeg har endnu ikke set en serie, hvor jeg ”bare ikke kunne stoppe med at se den igen”. Så ja, jeg er ærlig talt ret skeptisk over for enhver, der hævder, at ”jeg vil elske den”.

Men jeg er naturligvis ikke bleg for at blive positivt overrasket.

Jeg håber nærmest, at det sker, så jeg kan ændre på hele min livsopfattelse og spilde et utal af timer på sidde foran en skærm som en trofast seer.

En masse mennesker, jeg absolut ingen relation har til, er døde. Jeg var selvfølgelig også blevet lovet, at serien ville indeholde masser af blod og drab. En af de allerførste udtalelser er endda også: ”Hvad havde du regnet med?”, da en mand bliver chokeret over at have set en række parterede lig samt kigget et dødt barn direkte i øjnene. Serien formår ligesom ganske tidligt at få stadfæstet, at den ikke er for sarte sjæle.

Tysser på rødstrømperne

mål. Det er ikke for sjov, den har fået navnet ”Game of Thrones”.

Det kan for eksempel uden tvivl retfærdiggøres at slå et barn ihjel for kærlighedens skyld; det er jo et højere formål – og så havde drengen jo også fået at vide flere gange før, at han ikke skulle klatre rundt. Det må han lære på den hårde måde. Eller tage med sig i graven. Det er jo slet ikke (ligesom alt andet i serien) en voldsom overreaktion.

Et seriemord har fundet sted

De 59 minutter, som første afsnit af serien varer, har mættet mig i informationer om forskellige karakterer, befolkningsgrupper og magtspil. Så meget, at jeg sidder tilbage med en følelse af at være drabeligt overmæt… Hvis jeg ser bare ét afsnit mere, er jeg næsten sikker på, min mavesæk eksploderer – eller også gør 10 bikarakterers ditto det inden for de første 10 minutter i det næste afsnit.

Nej vent, det tager jeg i mig igen, da broderen til den platinblonde pige udtaler: ”Jeg ville lade 40.000 mænd og alle deres heste kneppe dig, hvis det var nødvendigt, så vi kunne komme hjem.” Se, der er i sandhed en særlig sympati med de kvindelige karakterer.

Retfærdighed ske fyldest

Alt hvad der sker i serien lader generelt til at tjene et højere for-

NR. 6 – 2017

Filmanmeldelse: The Graduate (50 års jubilæum) Instruktør: Mike Nichols Genre: Romantisk dramakomedie.

Premiere: 22. december, 1967.

Metro Goldwyn Mayer Jonathan Messerschmidt

Spilletid: 1 time, 45 minutter.

Medvirkende: Dustin Hoffman, Anne Bancroft, Katharine Ross.

Film der minder om: Annie Hall, Tootsie, Manhattan.

D

et er nu 50 år siden, den amerikanske klassiker "The Graduate" udkom i verdens biografer. Filmen, der gjorde Dustin Hoffmann til en superstjerne, og som sidenhen er blevet cementeret som en af de største komedieklassikere nogensinde, er efter et halvt århundrede stadig lige så relevant og ikke mindst lige så sjov, som da den udkom. Har du endnu ikke haft fornøjelsen af at se komedien, så er det bare med at komme i gang, for det er uden tvivl en af de film, man bør se mindst en gang i livet.

Filmen følger den 20-årige Benjamin Braddock, som netop har afsluttet sin uddannelse på universitetet. Han kommer hjem til et fyldt hus af gæster, som lykønsker ham for et veloverstået kapitel i hans liv og med håbet om en god fremtid.

Men Braddock deler ikke gæsternes begejstring. Han er skælvende nervøs for sin fremtid og har ikke den fjerneste ide om, hvad der nu skal ske med hans liv. Det skal her indskydes, at et af de sjoveste aspekter ved filmen netop er hans nervøsitet, der ofte kommer til udtryk gennem små pivelyde og akavede samtaler, som han tydeligvis helst vil slippe ud af - herunder en samtale med forældrenes ven Mr. McGuire, der tilskynder ham, at hans fremtid bør være "Plastics!".

Til festen møder han Mrs. Robinson (Anne Bancroft), endnu en af hans forældres venner, der spørger Benjamin, om han har mulighed for at køre hende hjem. Efter at have kørt hende hjem går det dog hurtigt op

for Benjamin, at hun har urene motiver, og Benjamin går naturligvis i panik: "Mrs. Robinson, you're trying to seduce me. Ain't you?". Jo, ganske rigtigt, hun prøver at forføre ham.

Indledningsvis er Benjamin meget afvisende over for hele konceptet, da hun ud over at være dobbelt så gammel som ham også er venner med hans forældre. Benjamin må dog se sig slået af sine egne lyster og ender med at udvikle en affære med Mrs. Robinson. Forholdet skaber grundlag for en række hylende morsomme scener - i særdeleshed scenen, hvor Benjamin for første gang skal bestille et hotelværelse til de to, hvilket selvfølgelig går grueligt galt.

Senere møder Benjamin Mrs. Robinsons datter Elaine, som han, efter sine forældres ønske, tager på date med og bliver dybt forelsket i.

Det resulterer i en fantastisk kæde af problemer, blandt andet at Mrs. Robinson selvfølgelig finder ud af det og forbyder dem at være sammen. Værst af alt finder Elaine ud af Benjamins og hendes mors tidligere affære. Alt ser sort ud for Benjamin, og spørgsmålet er nu, om han kan vinde Elaine tilbage, før hun gifter sig væk til en anden.

The Graduate er siden sin udgivelse blandt andet blevet valgt til bevarelse af Amerikas nationale filmregister for at være "kulturelt, historisk eller æstetisk signifikant". Filmen er desuden valgt af det Amerikanske Filminstitut som nr. 7 over de 100 bedste film gennem de sidste 100 år.

Hvad er det så, der gør The Gra-

duate til en så højt estimeret film?

Værd at nævne er musikken af Simon & Garfunkel, der introducerer et nyt niveau af kompleksitet inden for filmmusikken, da den ikke kun kommenterer på handlingen og understøtter stemningsbilledet, men samtidig undersøger underliggende temaer og følelser, ikke kun hos Benjamin, men hos en hel generation af unge. Og det er filmens magi - den indkapsler, hvad det vil sige at være ung, at være i start 20'erne, at være rastløs, skeptisk, nervøs og forvirret. Den gør det uden at komme med referencer fra tiden, den er lavet i, hvilket gør den for evigt relevant, aktuel og resonant. Denne magi kan dog ikke kun attribueres til musikken. Filmen byder ligeledes på visionært kameraarbejde og klipning, som hver især har et centralt medvirke i narrativet som en illustrator på Benjamins rejse mod voksenlivet. Vigtigst at nævne er nogle formidable skuespilpræstationer, herunder en af Dustin Hoffmans mest inspirerende roller som den unge Benjamin Braddock.

Benjamins nervøsitet og kejtethed er så ærlig, at man i en sådan grad kan forholde sig til ham, mens man tænker tilbage på de gange i sine unge år, hvor man forvirret har forsøgt at indramme sin plads i tilværelsen og måske samtidig finde kærligheden. Denne så akkurate ærlighed gør, at vi ofte ikke ved, om vi skal grine eller kigge ind i os selv, og det gør filmen til ikke kun en formidabel romantisk komedie, men også et selvreflekterende værk af højeste kaliber.

UNDERHOLDNING 35

Mejses mad Kartoffellasagne med chorizo Ingredienser:

Antal: 4 personer

2 store bagekartofler, 100 g. revet mozzarella, 100 g. friskrevet parmesan Til kødsovs: 200 g. chorizo, 1 rødløg, 1 rød peberfrugt, 2 spsk. olie, ½ tsk. chiliflager, ½ tsk. paprika, 2 tsk. oregano, 2 dåser hakkede tomater, 1,5 dl vand, Salt og peber Til bechamelsovs: 30 g. smør, 3 spsk. hvedemel, 3-4 dl. sødmælk, 1,5 tsk. muskatnød, Salt og peber Frisk basilikum til servering

Fremgangsmåde: Skræl først kartoflerne og skær dem i tynde skiver (ca. 3 mm i tykkelsen). Kog kartoflerne i en gryde med lidt salt i cirka 5 minutter. Hæld kartoffelstykkerne op i et dørslag og lad dem afdryppe. Træk skindet af chorizoen og skær den i små stykker.

Snit løget fint og skær peberfrugten i tern. Steg løg, chorizo og peberfrugt i lidt olie i en gryde, indtil kødet er brunet. Hæld herefter chili, paprika og oregano i gryden og steg det hele i et par minutter mere. Tilsæt hakkede tomater og vand, og lad retten koge i 10 minutter under låg. Smag til med salt og peber. Lav nu en bechamelsovs til lasagnen. Smelt smøren i en gryde og rør melet ud i smøren. Pisk sødmælk i lidt efter lidt. Tilsæt mælk indtil sovsen har den rette konsistens. Hæld muskatnød i, og smag til med salt og peber. Smør nu et stort ildfast fad med lidt smør eller olie. Hæld først et lag kødsovs i bunden og læg derefter et lag kartofler ovenpå. Hæld et lag bechamelsovs oven på kartoflerne og drys en håndfuld mozzarella og parmesan oven på. Fortsæt således indtil al kødsovs og bechamelsovs er brugt.

Slut af med et lag kødsovs på toppen og drys lidt friskrevet parmesan herpå. Lasagnen kan også laves uden bechamelsovs, hvis man ønsker det. Bag lasagnen ved 200 grader varmluft i 25-30 minutter. Servér lasagnen med friskrevet parmesan og frisk basilikum på toppen.

Velbekomme.

Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag.

Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU NR. 6 – 2017

36

UNDERHOLDNING

Louises lækkerier Chokoladecheesecake i glas

Ingredienser:

Antal: 3 personer

100 g. digestive kiks, 50g smeltet smør, 1,5 blade husblas, 1,5 dl fløde, 2 pasteuriserede æggeblommer, 1 spsk. sukker 200 flødeost, 50 g lys chokolade, 50 g mørk chokolade

Fremgangsmåde: Hæld kiksene i en pose og knus dem med en kagerulle. Smelt smøren i en gryde og kom de knuste kiks heri. Kom kikseblandingen i dine glas og tryk dem godt fast. Sæt dem i køleskabet, mens fyldet laves.

Udblød først husblassen i lidt vand i cirka 5 minutter. Lun fløden imens. Pres alt vand fra de udblødte husblas og kom dem i fløden. Rør rundt til de er opløste.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt. Kom herefter fløden og flødeosten i, og pisk det hele sammen, så cremen samler sig.

Smelt begge chokolader sammen over et vandbad. Hæld den smeltede chokolade i ostecremen og rør rundt. Hæld chokoladeostecremen i dine glas og sæt dem på køl i fem timer og gerne natten over, så cremen kan nå at sætte sig helt. Pynt kagen med chokoladespåner.

Din cheesecake kan holde sig i 3-4 dage i køleskabet.

Velbekomme

@udeboende_mad_pa_su NR. 6 – 2017

Top 9 places to go on a date in Odense

UNDERHOLDNING 37

We live in the world, where online dating is so normal, that you are not even surprised by the fact, your friend’s latest relationship started on Tinder. You’re probably also chatting with some cute girl or handsome guy and you would like to ask them out to meet them in person. And here’s where the tricky part starts. If you don’t know the city that well, you might end up asking yourself “where should I take her/him?”. For this case, we have picked our top 9 places to go on a date in Odense!

Michaela, ESN Odense

1. Artsy date – BRANDTS The old factory building in the heart of Odense was rebuild as a gallery full of classical and contemporary art. While the top floors always remain the same, the first floor expositions change a few times a year. In addition to paintings and photographs, there is always an interactive part, where you can rediscover your inner child. The entrance fee is 90 DKK, however every Thursday from 17:00 you can visit this awesome place for free!

2. Sports date - ODENSE BOULDERCLUB Indoor climbing can be another date possibility, mainly if your crush is into sports. Since it can be quite challenging, you can find out more about the person, while having loads of fun and not feeling that committed. One of the places, you can go climbing is Odense Boulderklub, which also provides some free climbing events.

4. Coffee date - NELLE'S

You might have heard about “hygge”, popular Danish untranslatable word which could be above all described as “cosy togetherness”. And except for hygge, Danes also have a huge passion for coffee.

Because of that, there are many hyggelige cafés around the whole country, Odense included. There is nothing better than having a cup of coffee (or hot chocolate) during the long depressive Danish winter. So, use this opportunity and take your date to one of these candle-illuminated, heart-warming places. My personal favourite place to go is Nelle’s Coffee and Wine at Overgade with their happy hours every day between 6 and 7.

3. Beer date - VIGGOS

In the country of Tuborg and Carlsberg, it is common to have a first date in a pub with glass of beer.

And you might know about the offer Viggos have.

If you drink 5 litres of beer in one day, you will have your own glass hanging from the ceiling. While having 10 beers on a date is not cleverest idea, you can do this challenge with your friends and then boast about your Viking skills to your date.

5. "Know your city better" date Especially if one or both of you are new in the city, you might like this type of date. As you know, Odense is the birthplace of famous writer Hans Christian Andersen. And since we are really proud of that, the city is full of statues reminding you of his great fairy tales. Play a game who can first guess which fairy-tale the statues are from! Moreover, you can follow his steps and have a beautiful walk around the historical centre.

NR. 6 – 2017

38

Top 9 places to go on a date in Odense

INTERNATIONAL

6. Music date - MUSIKBIBLIOTEKET Do you both love music and maybe also play some in7. Nature date - KULTURBOTANISK struments? Then Musikbiblioteket is an awesome date HAVE choice for you! In the ground floor, there are thousands of CDs you can listen to on one of the computers. If you are old soul, you’ll definitely appreciate upstairs, where they keep the collection of LPs. When you find that album, you were looking for in ages, you can sit on a comfortable sofa and play that vinyl on gramophone.

Plus, there is a small room with all kinds of instruments.

Here you can impress your date with your musical skills or jam with them!

There are many parks and green places in Odense, but do you know that there is also small botanical garden? Approximately 3 kilometres east from the city centre, you can find a perfect oasis of calm. Even though you could also sit at the river in Munke Mose, the Botanical garden provides you with more ducks than people, making it an awesome place if you want to be alone and without paranoid thoughts that everyone is checking how your first date goes.

8. Board-games date - PAPAS PAPBAR We all know that first dates can be awkward. What should you talk about with person you maybe see for the first time in your life?!? If you are afraid of having that uncomfortable moments of silence, board games are great for you! In Odense, there is a place called Papas Papbar, where there are all the board games you can think of. And if you are not sure about rules, there is always some friendly staff member, who is ready to help you.

9. Dance date - CAFÉ SIESTA Last but not least, there is a possibility, that both of you love dancing. In such a case, we have something for you! During June, July and August, you can dance every Tuesday, Thursday and Friday from 18:00 till 21:00 in Café Siesta next to Eventyrhaven. It’s free and you can improve your skills in various dance styles!

NR. 6 – 2017

INTERNATIONAL 39

Introducing, the president of ESN Odense Like all the other ESN sections, ESN Odense has a president.

His name is Benedikt.

sident of ESN Odense for almost one year now.

He acquired leading skills as well as learning how to work in another culture together with different cultures. “Being a president in Scandinavia means trying to listen to everyone and give them room to speak and coordinate how the team is working”.

Benedikt’s fourth semester is coming to an end. With that, he finishes his Master studies and will leave Odense. This also leads to him opening the position for the next ESN Odense president.

Like all the other ESN sections ESN Odense has a President. His name is Benedikt.

Benedikt joined ESN Odense two years ago during his first month in Odense. Back then, he did not even know what ESN is or that it is an organization. Laura, a German friend of his, took him to the first Active Member meeting of ESN Odense in the fall semester of 2015.

He joined her because he did not know a lot of people and felt somewhat lonely and of no use. Benedikt decided to join ESN Odense and work and help the organization. Shortly after the first Active Member meeting, ESN Odense had openings for the board. They were looking for different people in different positions.

Because Benedikt came to Denmark to study Marketing in his Master, he was interested in marketing topics. After a skype interview and a first meeting, he was elected Communication Manager for ESN Odense. This put him in charge of the International Café Committee which organizes a lot of different fun events.

Climbing up in the career ladder, the former president of ESN Odense was leaving and offered Benedikt to be his follower as president.

Benedikt accepted his offer and has been pre-

When looking back, he reflects that he had two amazing years in Odense. He really liked the events ESN Odense organized during his stay. His favorite moments of working for the student organization was when younger students came to him with questions. For him, it meant that they trusted him and ESN as a group. “The international community in Odense is really strong. Everyone knows that they are not alone.”

What he likes about ESN Odense is the fact that everyone involved in ESN Odense shapes the organization in some way. It is not just one person in charge or the board who decides on what to do and how to do it. Everyone is heard and listened to. ESN makes it possible that, that even if some countries might not like each other, it does not matter in the ESN community. Everyone is accepted and is working together. Prejudices are put aside.

what is going to happen and how the semester will look like. And then you see them forming groups during the semester, participating in the events and having a great time.

This is what gives you as an Active Member or Board Member of ESN a good feeling and letting you know you did a great job. You actually achieved something and helped them get where they are at the end.” As an Active Member or Board Member of ESN Odense you do a lot. A lot of work happens behind the curtain.

Juan Carlos, for example, wrote a thank you note to the ESN Odense team last year. This small gesture makes all the difference. You feel great and your work appreciated.

Benedikt makes it clear that ESN Odense is dependent on all the Active Members helping out. Without them, a lot of events would not be taking place. Even though you might think as an Active Member: am I even doing something useful by doing so little? The answer is yes. Without the Active Members, ESN Odense would not be what it is today and help so many internationals have a great time abroad.

ESN Odense is the oldest section in Denmark and it is one of the biggest student organizations at SDU. People are making an active step to become a member of the ESN Odense community by buying an ESNcard. ESN Odense exists for 25 years now, and never had to be revived or something alike.

“It is really nice at the start of the semester, when you’re standing in front of all the new curious international students, and they are looking at you with anticipation, not knowing

NR. 6 – 2017

40

INTERNATIONAL

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk NR. 6 – 2017