Rust 8 20171201 by RUST Magasinet

Studentermagasin på Syddansk Universitet DECEMBER 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

Tobias Dybvad:

”Det handler om at springe ud i at gøre noget proaktivt og gå benhårdt efter den der kilden i maven”

P Å C A M P U S :

Kvante Karina skal lære engelsk

D E B A T :

Medicinsk Cannabis

U N D E R H O L D N I NG :

Sund & Hed tester julegløgg

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

– start din bytur her

POOL • BILLARD • DART STUDIEVENLIGE PRISER ÅBENT ALLE UGENS DAGE WWW.CITYCLUB.DK

•

INDHOLD

December 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 6

Kort nyt

Det vidste du ikke om SDU - Jomfruklosteret

1 1

Kvante Karina skal lære at tale engelsk - Nu skal hun videre til udlandet!

Er du stresset, eller har du bare travlt? - Studiemiljøundersøgelsen 2017 satte fokus på stress

Når man er studerende - og ensom - i juletiden - Personlig beretning fra studerende

1-2-3 NU! - Om springet ud i iværksætteri og de hjælpemidler, SDU stiller til rådighed

KULTUR

En snak med Tobias Dybvad - Hør om Dybvad's nye show "Fasser Partner"

DEBAT

SU til internationale studerende - SU-kontoret er magtesløse over for misligholdt gæld

En plante blev Mariannes redning - Marianne højgaard Jensen har fortalt sin historie til RUST

UNDERHOLDNING 22

24 måder at komme i julestemning på - Inspiration til den perfekte jul!

Opslagstavle - Det sker i Odense

Sund & Hed tester Gløgg - Hvilken er bedst?

For Dum panelet - Religion

Filmanmeldelse: Top 10 julefilm - RUST's filmanmelder kaster sig over sine bud på de bedste julefilm!

Seriemord: The Big Bang Theory - "Tåkrummende oneliners og enerverende dåselatter"

34 Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU

INTERNATIONAL

Studying abroad in Denmark - Confessions of an international student

Super Motivation Booster

PÅ CAMPUS

ecember måned forbinder de fleste med julelys, risengrød og gran. Som studerende kan man imidlertid heller ikke helt undgå at forbinde december med eksamener. Eksamenerne har det nemlig med at omkranse de ellers så hyggelige juledage. De ligger og lurer i de studerendes bevidsthed – og ikke mindst i samvittigheden – alt imens juleanden fortæres. I december sidste år bragte vi en historie om netop dette fænomen, hvor man ”fejrer jul på læsesalen”. I år tager vi fat på et andet anti-julestemningsemne. Nemlig ensomhed. Vores redaktør Rikke Simonsen fortæller om sine egne erfaringer med ensomhed i juletiden, når man flytter til en ny by for at studere. Rikke fortæller, hvordan hun personligt håndterede ensomheden ved at række ud til folk gennem sociale medier. Her fandt hun så ud af, at hun ikke var alene om at være alene.

Så tænker du sikkert, kære læser, at vi er ignorante over for dit tunge eksamenshoved, når vi vælger ikke at bringe dig noget som helst julehyggelæsning. Men frygt ej, RUST står selvfølgelig også til rådighed med 24 måder at komme i julestemning på, og så kan du få lov til at grine af os, når vi forvilder os ind på stolerækkerne sammen med et hold religionsstuderende samt overværer synet af Sund&Heds redaktionsmedlemmer, der prøvesmager gløgg. Vi vil unægteligt gerne skabe et godt fundament for din hårde eksamenstid og ikke mindst for den jul, du SKAL tillade dig selv at holde. Glædelig jul – Redaktionen

Det kan generelt siges om indholdet for december-nummeret, at redaktionen ikke har taget det store hensyn til ”julehygge”. Vi tager en del kontroversielle emner op til debat. Den 1. januar træder en ny lovgivning inden for medicinsk cannabis i kraft, og så kan det være, at de medicinstuderende får nye ”hallucinationer” på læseplanen. SU-kontoret på SDU forholder sig til debatten om misligholdt SU-lån fra internationale studerende. Sidst, men ikke mindst, skal Kvante Karina lære engelsk.

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Pressefoto

NR. 8 – 2017

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Layout & filmanmelder

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Distribution Alle afdelinger af SDU

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Ansvarshavende: SDU Kommunikation

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Læg it til din bachelor

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

VETO I Magasinet Lørdag d. 10. marts 2018

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

KORT NYT iGEM vinder guld i Boston Igen i år har SDU deltaget ved de uofficielle verdensmesterskaber i syntetisk biologi. Holdet har sikret guld i den internationale konkurrence og har dermed igen i år sikret sig en plads i den absolutte top af projektet.

Nyt SDU-grundforskningscenter SDU’s nyeste grundforskningscenter ATLAS havde officiel åbning den 1. november. I de kommende seks år vil centerets overordnede fokus ligge på, hvordan fedme påvirker forskellige celletyper i lever og fedtvæv, og hvad der sker ved påvirkninger udefra. ATLAS kan altså på længere sigt være med til at bekæmpe fedmerelaterede sygdomme. Det nye initiativ involverer naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere fra SDU og Odense Universitetshospital.

SDU skal nå ud til forskningsinteresserede i hele verden Gennem et nyt samarbejde med The Conversation skal forskere fra SDU samarbejde med journalister om at formidle deres forskning til alle interesserede. The Conversation er en platform med 10 millioner læsere i hele verden, så Syddansk Universitet kommer endnu mere på verdenskortet, end de tidligere har været. Du kan besøge SDU’s website på theconversation.com

Hold jul med H. C. Andersen Julen er over os, og har man sagt jul i Odense, så har man også sagt H. C. Andersen. I år kan den stundende højtid, såvel som den folkekære forfatter, fejres ad flere omgange. Fejringen starter den 2. december med julemarked i den gamle bydel af Odense. Den 6. december genoptages fejringen med festfyrværkeri og fejring af H. C. Andersens æresborgerskab. Her vil julemarkedet endda være ekstraordinært åbent. I forfatterens selskab er der altså lagt i ovnen til en god julefejring.

DEBAT

Tobias Dybvad: ”Nederlag og akavede situationer er sjovere at snakke om end sejre”

NR. 8 – 2017

KULTUR

Du kender ham måske fra tv-hittet "Dybvaaaaad!" eller et af hans standup-shows. Tobias Dybvad er standupkomiker og manuskriptforfatter, og han tager på tour med sit nye standup-show ”Fasser Partner” i det nye år, hvor jagten på kærligheden er et helt centralt element. Rikke S. F. Simonsen

Et personligt show

Tobias Dybvad er klar med sit nye standup-show, der har fået navnet ”Fasser Partner”. Det handler blandt andet om jagten på kærligheden og det at opsøge den andre steder end i byen. Dette kunne for eksempel være via datingapps eller ved at invitere fremmede kvinder på gaden ud. ”Jeg er selv én, der har været single meget store dele af mit voksenliv, og jeg har aldrig gjort noget aktivt for at møde nogen. Det handler om at springe ud i at gøre noget proaktivt og gå benhårdt efter den der kilden i maven” fortæller han. Tobias Dybvad kan selv rigtig godt lide, at hans nye standup-show bliver lidt mere personligt. Han har kastet sig ud i ting, han ikke plejer at gøre, og det kommer der nogle sjove situationer ud af. ”Når man satser lidt, så vil der selvfølgelig også opstå nederlag og akavede situationer, men de er også sjovere at snakke om end sejrene,” udtaler han. Dybvad mener selv, at hans nye show er nemt at relatere sig til. Han snakker om ting, som de fleste kan genkende. Mange kender til de akavede situationer, der kan opstå, når man udforsker kærlighedslivet som single, i et forhold, eller hvis man bare træder i en hundelort – som han så fint formulerer det.

Publikum spænder bredt

Jagten på kærligheden er noget, der tiltrækker en bred vifte af seere. Dybvads publikum er relativt bredt, så også børn helt ned til 10 års alderen følger med. ”Jeg kan da også huske, fra da jeg selv var barn, at man gerne ville se noget andet end børne-tv på et tidspunkt,” fortæller han. Imidlertid tager han ikke hensyn til, at mindreårige ser hans shows, når han skriver sine jokes. Det er ikke komikerens ansvar. NR. 8 – 2017

Tajmer Booking & Management

Forskel på TV-program og standupshow Det yngre publikum kender primært til hans comedyprogram "Dybvaaaaad!". Her er komikken mere bred og "lettere at fordøje". I sit standup-show snakker Tobias Dybvad lidt mere om, hvad der sker i hans 36-årige liv. Det er måske nogle andre, der kan relatere til dét, frem for det helt unge publikum, der ofte ser tv-programmet. Imidlertid er showet ikke fuldkomment fastlagt. ”Når jeg står i situationen, så tilrettelægger jeg showet efter publikummet,” fortæller han.

En af de sjoveste fanoplevelser

Tobias Dybvad skal altså være klar på, at publikum kan kræve lidt af hvert fra ham. Han har flere gange optrådt til 9. og 10. klassers afslutninger på en skole i Allerød. Selvom det er nogle år siden, så husker han det som noget helt vanvittigt hver gang. ”De er så sindssygt oppe at køre. De råber, pifter og fløjter. Det er stort set umuligt at optræde, men der er også bare sådan en glad og positiv energi, som smitter. Det er nemlig ikke en destruktiv energi. De er simpelthen bare så glade, at de nærmest ikke kan rumme det,” fortæller han. Efter de første 5-10 minutter eskalerede publikums reaktioner som oftest så voldsomt, at han blev nødt til at stoppe showet. Derefter fik de unge lov til at få en krammer og tage et par selfies, før Tobias Dybvad – smurt ind i barberskum – kunne forlade stedet med et stort smil på læben.

"Vil du tage en bid af min pandekage?"

Men der er sket meget med Tobias Dybvads karriere, siden han startede. Omkring foråret 2014 følte Tobias Dybvad, at han for alvor var ved at slå igennem. Hen på sommeren var han på Roskilde Festival, og når han fredeligt bevægede sig rundt på teltplad-

sen, var folk helt oppe at køre over at se ham. ”Især dem omkring gymnasiealderen havde det supervildt. De råbte, hvinede, kom løbende og lavede bunke oven på mig. Nogle spurgte, om de ikke måtte give mig en øl, og en pige spurgte, om jeg ikke nok ville tage en bid af hendes pandekage,” griner han.

Glæden ved fans

Tobias Dybvad virker meget ydmyg, når han snakker om sine fans. Han er taknemmelig for den opbakning, han har fået, og de reaktioner, der kommer ved hans shows. Derfor holder han meget af at komme rundt til en masse forskellige byer i landet og møde sine fans, hvor de er. ”Det er en vanvittig luksus, at folk vil hive en aften ud af kalenderen for at

”De er så sindssygt oppe at køre. De råber, pifter og fløjter. Det er stort set umuligt at optræde, men der er også bare sådan en glad og positiv energi, som smitter. Det er nemlig ikke en destruktiv energi. De er simpelthen bare så glade, at de nærmest ikke kan rumme det,”

DEBAT se mig. Det er noget af det, jeg glæder mig allermest til, når jeg skal ud og optræde,” siger han og tilføjer, at han håber, at folk vil komme til hans live standup-shows, da det er en helt anden – og meget bedre – oplevelse end bare at se ham fortælle sine jokes via en computer- eller tv-skærm.

Nyt besøg på SDU?

Tobias Dybvad drager altså rundt omkring i det danske land for at få folk til at grine, men hvad så med de studerende på Syddansk Universitet? Får de også en optræden fra Tobias Dybvad? Det er ikke til at sige, men Tobias Dybvad nød i hvert fald at optræde for de studerende til semesterstartsfesten i september – også selvom det var udendørs. "Det er altid en udfordring at optræde

”Det er en vanvittig luksus, at folk vil hive en aften ud af kalenderen for at se mig. Det er noget af det, jeg glæder mig allermest til, når jeg skal ud og optræde,”

udenfor som komiker, fordi folk lettere kan gå væk fra showet, men det er også sjovt, at det er lidt mere festivalagtigt,” fortæller han. Tobias Dybvad er umiddelbart ikke bleg for at vende tilbage til Syddansk Universitet en anden gang. Men indtil da, må man "nøjes" med hans live-optrædener forskellige steder i landet – og med tv-programmet "Dybvaaaaad!" naturligvis.

Tobias Dybvad kommer til Magasinet i Odense 12. og 13. april 2018. Billetter kan købes fra 280 kroner på Tobiasdybvad.dk (indtil udsolgt).

NR. 8 – 2017

PÅ CAMPUS

DET VIDSTE DU IKKE OM - Jomfruklosteret

Frederik Højsager

kke alle er klar over det, men i midten af Odense ligger endnu en del af SDU. På Albani Torv ligger et gammelt jomfrukloster med meget historie bag sig. Selve bygningen er oprindeligt fra 1500-tallet, men i det 18., 19. og 20. århundrede fungerede den som et jomfrukloster i Odense. Institutionen blev oprettet af Karen Brahe, en højadelig kvinde, der blev født i 1657. Efter sin mors tidlige død styrede hun sin fars jord og gods på Engelsholm. Da Karen arvede – og forvaltede sine penge godt – havde hun råd til at købe sine medarvinge ud af ’Adelsgården’ i Odense. Relativt sent i sit liv oprettede Karen så jomfruklosteret og sik-

Wikimedia

rede dermed sit eftermæle. I dag er det muligt at være medlem af Karen Brahe Selskabet, der udbreder kendskabet til Karen Brahe og hendes gerninger. Jomfruerne i klosteret var ugifte danske kvinder, der tilhørte adlen. De var at finde på klosteret helt frem til 1972. I 2008 blev jomfruklosteret solgt til den beskedne sum af 600.000 kroner. Ved salget forpligtede køberen sig dog også til at restaurere de fredede bygninger for et større millionbeløb. Efter restaureringen har Syddansk Universitet så i 2013 overtaget klosteret, der i dag fungerer som kontor-, møde og undervisningsfaciliteter.

Medlemskab af Karen Brahe Selskabet kan erhverves for 150,-/år, når man er studerende.

NR. 8 – 2017

PÅ CAMPUS 11

Kvante Karina skal lære at tale engelsk Anni Møllemand

Brian Kenn Baltzar / Kvantebanditterne

Den 7. november sendte Kvantebanditterne fra SDU den sidste video med Kvante Karina på YouTube. Men Kvante Karina har ikke lært det sidste fra sig. Nu skal hun videre til udlandet.

å to måneder har den animerede karakter Kvante Karina fået 5000 abonnenter og gennemsnitligt 25.000 visninger på sine videoer på YouTube. ”Det er ret vildt for en kvantefysik-kanal, og så endda når det er på dansk,” fortæller Sofie Gregersen, som er outreach-koordinater på Kvante Karina-projektet. Kvante Karina er en ungdommelig animationsfigur, der formidler kvantefysik – som ofte bliver opfattet som tungt og svært stof – mere jordnært. En stor del af Sofie Gregersens job er også at komme ud på folkeskoler og holde oplæg om kvantefysik, hvor hun inddrager Kvante Karina. Når hun spørger i plenum, om eleverne har hørt om Kvante Karina, er der altid mindst én elev, der kan sva-

re ”ja”. Derfor er der ambitioner om, at Kvante Karina-projektet skal udvikles endnu mere – også på et internationalt plan.

Kvantefysik er ikke farligt

Siden projektet startede, har Sofie Gregersen været ude på 4 folkeskoler, hvor hun har holdt oplæg for 2.-7. klasse. Hun har kunnet mærke, at videoerne fanger eleverne. Den kvantefysik, som Kvante Karina formidler, er ikke nødvendigvis en del af børnenes undervisningsplan, men det er vigtigt for folkene bag Kvante Karina, at de alligevel kan skabe en bevidsthed om, at kvantefysik eksisterer – i en så tidlig alder som muligt. ”Hun er også blevet vist til en børnehaveklasse, som syntes, hun var spændende. De forstår ikke så meget af indholdet, men hun er bare så let at

gå til, at de får en opfattelse af, at fysik og videnskab er ganske ufarligt,” fortæller Sofie Gregersen. Det var centerleder Francisco Sannino, der satte gang i projektet ud fra den erfaring, at rigtig mange mennesker har en antagelse om, at fysik er noget, de bare ikke kan forstå – det virker fjernt, abstrakt og dermed en smule ”farligt” at bevæge sig ud i.

Fysik er også for piger!

Samtidig syntes Francisco Sannino, at fysikkens verden er alt for mandsdomineret. Meget få piger interesserer sig for fysik, hvilket også er ganske tydeligt på fysikstudiet på Syddansk Universitet – kønsfordelingen er cirka 90/10 til mændenes side. Derfor var det ikke tilfældigt, at Kvante Karina blev en kvindelig karakter. Hun skulle være et billede på, at kvan-

NR. 8 – 2017

PÅ CAMPUS

tefysik – og fysik i det hele taget – ikke kun egner sig til mænd. Derfor skulle særligt pigerne kunne relatere til karakteren. For at gøre fysikken endnu mere ufarlig og lettilgængelig skulle hun være i tegnefilmsformat. Hvis man ser på, hvem der kommenterer på videoerne på YouTube, er det også 10-14-årige piger. Det kunne være et tegn på, at videoerne rammer plet i forhold til den ønskede målgruppe.

Rygtet om Kvante Karina skal sprede sig

Den 7. november kom den sidste video om Kvante Karina ud for denne omgang. Næste skridt er nu, at få folkeskoler rundt omkring i landet til at booke foredrag om Kvante Karina, så der kan blive holdt liv i den dialog, som Kvante Karina har startet. DerNR. 8 – 2017

”Hun er også blevet vist til en børnehaveklasse, som syntes, hun var spændende. De forstår ikke så meget af indholdet, men hun er bare så let at gå til, at de får en opfattelse af, at fysik og videnskab er ganske ufarligt,” - Sofie Gregersen

for vil Sofie Gregersen fremover besøge 2 folkeskoler om ugen, holde liv i Kvante Karina på Instagram og gøre hendes hjemmeside endnu bedre. De bruger for eksempel hjemmesiden til at brede indholdet fra filmene endnu mere ud, så de emner, som Kvante Karina introducerer, bliver uddybet endnu mere.

Vil have udlandet med

Sofie Gregersen vurderer, at det først bliver omkring efteråret 2018, at der kommer nye danske videoer ud med Kvante Karina. Selvom der er ideer til nye emner, er der langt fra idé til virkelighed. Der skal først skrives storyboards til filmene, lydbehandles, animeres og indtales stemmer til filmene, før de kan blive klar. ”Kvante Karina går ikke død af, at der

PÅ CAMPUS 13

ikke kommer nye afsnit ud lige foreløbigt. Hvis man sammenligner med andre serier, kommer de også ud én gang om året, og det mister de enkelte afsnits kvalitet ikke noget på. Tværtimod,” siger Sofie Gregersen. Derfor vil de – udover at holde liv i Kvante Karina ved at besøge folkeskoler – nå ud til udlandet med de videoer, som de har liggende på dansk. På nuværende tidspunkt er projektet i gang med en proces med at få Kvante Karina oversat til 10 forskellige sprog, og når de får skabt samarbejde med andre udenlandske universiteter, kan videoerne blive oversat til og administreret på deres respektive modersmål. Omkring marts måned i 2018 forventes de internationale videoer at ligge klar.

”Quantum Karina from SDU in Denmark”

Når Kvante Karina bliver bredt ud til andre universiteter, kan det også være med til at få Syddansk Universitet på verdenskortet. ”Vi har ikke særligt mange internationale studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen på fysik her på Syddansk Universitet. For at det kan blive til noget mere, bliver de i første omgang nødt til at kende uni-

versitetet. Det tror jeg, at det her projekt kan være med til,” fortæller Sofie Gregersen. Folkene bag Kvante Karina sidder altså ikke stille, selvom den sidste video med Kvante Karina er kommet ud. Der er fremtidsplaner på nationalt såvel som internationalt plan. Kvante Karina skal nok leve videre. ”Vi har erfaret, at Kvante Karina er den helt rigtige karakter, så hende holder vi fast i,” fortæller Sofie Gregersen.

Får du en følelse af nostalgi, når du ser videoerne med Kvante Karina? Så er det fordi, du har set ”Terkel i Knibe”. Det er nemlig folkene bag ”Terkel i

Sofie Gregersen. Outreach-koordinator

knibe”, der har animeret Kvante Karina.

NR. 8 – 2017

PÅ CAMPUS

SU-kontoret er magtesløse over for misligholdt SU-gæld

Internationale studerende, som tager et SU-lån, mens de studerer i Danmark, har ikke krav på at betale lånet tilbage, når de vender hjem til deres hjemland. RUST har taget en snak med henholdsvis en international studerende og SU-kontoret på SDU for at få deres perspektiv på sagen. Anni Møllemand

Brian Kenn Baltzar

Eleftheria Tsatsi International studerende på SDU, Odense NR. 8 – 2017

DEBAT 15

V2 kunne i starten af november fortælle, at udenlandske studerende sidste år havde misligholdt SUgæld for 426 millioner kroner. Det var en stigning på 25 procent på et år. Forud for denne melding havde andre større medier ligeledes taget emnet op til debat og stillet politikerne til ansvar. ”Jeg vidste, at danske studerende skal betale gælden på deres SU-lån tilbage, så jeg troede bare, at de regler også gjaldt for internationale studerende,” fortæller Eleftheria Tsatsi, der er international studerende på Syddansk Universitet i Odense. Hun blev derfor – ligesom mange danskere – overrasket, da medierne fortalte om det hul i EU-reglerne, der medfører, at danske myndigheder ikke kan hente ubetalte studielån hjem uden for Danmarks grænser – altså når de udenlandske studerende vender tilbage til deres hjemland.

Ingen særskilt rådgivning

SU-kontoret på Syddansk Universitet har ingen særskilt rådgivning til internationale studerende i forhold til SU-regler. Deres job lyder simpelt set på henvise til minSU.dk og hjælpe med at formidle de informationer, der er derinde. Lene Mortensen, som er chefkonsulent for SU-teamet fortæller, at de sjældent modtager henvendelser fra internationale studerende. Proceduren for at søge om SU er nemlig ganske simpel, da der ikke er nogen sagsbehandling. ”Når de er SU-berettigede, er de også berettigede til at tage lån, og det går de selv ind og klikker sig frem til. Hvis nogen beder os om informationer med renter, tilbagebetaling og den slags, så sender vi de oplysninger, der er tilgængelige på SU-hjemmesiden, eller læser det op for dem. Men vi gengiver det, som det står derinde,” forklarer Lene Mortensen.

”Ikke vores opgave”

Lene Mortensen mener ikke, at SUkontorets opgave om at vejlede de studerende ser sig påvirket af, at SU-lånet debatteres i medierne. Det, der foregår på et større politisk plan, har

ikke noget med dem at gøre. De læser blot om debatten udefra ligesom alle andre. ”Det er heller ikke, fordi Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte tager kontakt til os og siger, at vi skal huske at sige til de studerende, at de ikke skal misligholde deres lån,” udtaler Lene Mortensen. Hun forklarer, at hvis man tror, at SUkontoret ville kunne mindske antallet af misligholdelser, så er man i besiddelse af et naivt tankesæt. ”Internationale studerende kan jo læse ligesom alle andre. Hvis de kan se, at der er meldt ud politisk, at nogle misligholder reglerne om SU-lån, og det så betyder, at nogle reelt tænker: ”nu tager vi lige røven på den danske stat”, så må de grundlæggende have en dårligere moral end andre,” siger Lene Mortensen.

Ikke et spørgsmål om moral, men nød Eleftheria Tsatsi kommer fra Grækenland, og hun har boet i Danmark i de tre år, som hun har brugt på sin bachelor i HA. Hun vidste ikke, at SUlånet overhovedet var en mulighed før for et år siden. ”I Grækenland informerede SDU’s afdeling om muligheden for at modtage SU, hvis man arbejdede 12-15 timer om ugen. Det var de eneste informationer, jeg fik. De drejede sig kun om SU’en,” fortæller hun og tilføjer, at hun aldrig selv har fundet det nødvendigt at tage et SU-lån, særligt fordi hun netop arbejder 12-15 timer ved siden af studiet. Imidlertid tror Eleftheria Tsatsi ikke, at det er mangel på moral, der fører til, at man misligholder sin gæld som international studerende. ”Hvis man er i en svær økonomisk situation i sit hjemland – eller éns familie er – så tager man måske bare de muligheder, man kan få, også selvom det ikke kan retfærdiggøres,” forklarer Eleftheria Tsatsi. Hun fortæller, at hun personligt føler sig moralsk forpligtet til at betale staten tilbage. ”Det er et godt organiseret system, der er ret unikt, ved at vi som internationale studerende overhovedet kan

modtage SU under vores uddannelse,” siger hun.

Eller simpel uvidenhed?

Eleftheria Tsatsi vidste vel at mærke ikke, at de danske myndigheder ikke kunne kræve lånet tilbage fra de internationale studerende, når de vender tilbage til deres hjemland. Derfor tror hun også, at en del af forklaringen på, hvorfor internationale studerende ikke betaler deres lån tilbage, er ren uvidenhed. ”Måske venter de bare forgæves på at få et brev eller en mail fra de danske myndigheder, der beskriver, hvordan og hvornår de skal betale deres lån tilbage,” siger Eleftheria Tsatsi, som dog tilføjer, at hun ikke synes, det er en undskyldning for ikke at betale tilbage. ”De burde selvfølgelig selv gå ind og søge om informationerne. Det ville jeg i hvert fald selv føle mig moralsk forpligtet til at gøre,” udtaler hun.

Hullet skal fyldes ud

SU-kontoret på Syddansk Universitet fralægger sig altså ansvaret for at informere de internationale studerende separat om SU-lånet. Det gør de, fordi problematikken bør diskuteres på et højere politisk plan, før det bliver relevant i forhold til SU-kontorets vejledningsfunktion. Om end Lene Mortensen anerkender, at der er tale om et ”hul i lovgivningen”. Eleftheria Tsatsi synes også, at lovgivningen burde laves om. ” Det, der foregår i EU, er trods alt rimelig diplomatisk, så der er forskellige værktøjer, de danske myndigheder kan gøre brug af. Hvis man for eksempel får en parkeringsbøde i et andet land, kan myndighederne kræve pengene tilbage på tværs af landegrænser, hvis blot de har en nummerplade. Så hvorfor kan samme funktion ikke overføres til tilbagebetalingen af SU-lånet?” spørger Eleftheria Tsatsi. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med nogen internationale studerende, der modtager SU-lån, så om deres forklaring passer på Lene Mortensens eller Eleftheria Tsatsis fortolkning er ikke til at sige.

NR. 8 – 2017

En plante blev Mariannes redning RUST har mødt 49-årige Marianne Højgaard Jensen, som sværger til medicinsk cannabis i sin smertebehandling trods flere lægers advarsler.

arianne Højgaard Jensen har medbragt et blomsterhoved fra en cannabisplante. En sødlig lugt spreder sig i rummet, imens hun fortæller om cannabissens forskellige former og måder at indtage den på. Fra 1. januar kan danske læger udskrive medicinsk cannabis på recept til patienter. Et politisk flertal har vedtaget en ny forsøgsordning, som deler vandene. Fronterne er trukket skarpt op. Patienterne og Medicinsk Cannabis Forening Danmark bifalder ordningen, mens Dansk Selskab for Almen Medicin, Lægemiddelstyrelsen

Maiken Krongaard Knudsen

og Lægeforeningen stejler på grund af manglende evidens på området. I 2006 mislykkedes en ung lægestuderende igen og igen med at lægge et drop i Mariannes hånd i forbindelse med en simpel operation. Det skulle vise sig at få fatale konsekvenser. Smerterne startede i hendes tommeltot. Den dag i dag lider hun af refleksdystrofi, som er en usædvanlig, kronisk tilstand, der har spredt sig til hele hendes krop. Spasmer, uønsket urinering, gangbesvær, manglende appetit og stærke smerter er blot nogle af de symptomer, der forhindrer hende i at leve et normalt liv.

”For mig har det været muligt at leve et liv, hvor jeg har været meget hjemme. Jeg er også meget sengeliggende, da det er hårdt at have så mange smerter døgnet rundt,” fortæller Marianne Højgaard Jensen.

Sønnen bistod i nøden

Marianne Højgaard Jensen remser en lang række navne på diverse smertestillende præparater op. Hun har prøvet hele paletten inden for den almene medicin – undtagen metadon. Efter en ubehagelig oplevelse med lægemiddelet Gabapentin, tager Marianne dog nu stærkt afstand fra den kemisk fremstillede medicin.

DEBAT 17

”For mig har det været muligt at leve et liv, hvor jeg har været meget hjemme. Jeg er også meget sengeliggende, da det er hårdt at have så mange smerter døgnet rundt, - Marianne Højgaard Jensen ”Min reaktion på én tablet var, at jeg lå halvt livløs på min seng med en teenagedreng ved min side – skummende ud af munden og fuldstændig langt væk,” forklarer hun. Det var hendes søn, der ovenpå mange dårlige erfaringer introducerede hende for medicinsk cannabis og kraftigt appellerede til, at hun skulle give det et forsøg. Planten har nu været Mariannes livline siden 2010, og hun afhænger i høj grad af den. ”Blomsten slukker mine spasmer. Spasmerne er min største fjende. Sidst, jeg havde en spasme, var i den store halsmuskel. Jeg mistede syv tænder som en konsekvens deraf,” fortæller hun.

”Jeg har siddet i samtaler med læger på meget højt niveau og fået at vide, at hvis ikke jeg gør, som de siger, altså ophører min cannabis og tager deres metadon, så er jeg uønsket som patient. På trods af jeg lægger min døgnprofil frem for fire uger og kan påvise den fine kurve, der har været”

pel et slag for den omstridte alternative medicin i en heftig debat om emnet på SDU. Debatten var arrangeret af Studerendes Almene Neurologiske Selskab, Sundhedsvidenskabelige Studenterforskere, Studerendes Almen Medicinske Selskab og IMCC Integreret Sundhed.

Marianne er sikker på, at cannabissen har reddet hendes liv. En læge på Rigshospitalet har også senere erkendt, at hendes sammensætning og dosering af de konventionelle smertestillende midler kunne have været livsfarlig.

Debatten om emnet fortsætter, men uanset hvor meget Dansk Selskab for Almen Medicin, Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen stritter imod, så er medicinsk cannabis fra januar en del af apotekernes faste sortiment.

Medicinsk cannabis har gjort sit indtog

”På det erfaringsstadie vi

Efter mange år med massiv modstand går tingene nu Mariannes vej. Visse læger har fået øjnene op for cannabissens virkning på hendes tilstand. Forsøgsordningen træder i kraft fra det nye års begyndelse, og generelt oplever hun en større lydhørhed i forhold til sit budskab. Marianne værdsætter de positive takter. Hendes mission er at øse ud af sine erfaringer og viden med øje for at udbrede kendskabet til medicinsk cannabis. Hun har kæmpet en kamp på vegne af alle dem, der kunne have gavn af medicinen i fremtiden – voksne såvel som børn.

er med cannabisolie, er det

Tilbage i slutningen af oktober slog Marianne Højgaard Jensen for eksem-

medlem af Lægeforeningen

ikke forsvarligt at godkende medicinen til bred brug. Der er ikke foretaget nok undersøgelser, og vi har ikke mulighed for at forudse potentielle bivirkninger,” - Tue Müller, praktiserende læge og

Tue Müller, praktiserende læge og medlem af Lægeforeningen forholder sig dog alligevel kritisk til medicinsk cannabis. Han mener, at forsøgsordningen sættes i værk på et for tyndt grundlag. ”På det erfaringsstadie vi er med cannabisolie, er det ikke forsvarligt at godkende medicinen til bred brug. Der er ikke foretaget nok undersøgelser, og vi har ikke mulighed for at forudse potentielle bivirkninger,” siger han.

Kampen mod overmagten

Marianne Højgaard Jensen fortæller, at hun siden 2010 har kæmpet en sej kamp mod sundhedsvæsenet for at få anerkendt sin medicinering med cannabis:

NR. 8 – 2017

PÅ CAMPUS

Er du stresset, eller har du bare travlt?

Omtrent hver femte studerende, der har svaret på SDU’s studiemiljøundersøgelse 2017, føler sig stresset både i eksamensperioden og dagligdagen. Vi definerer dog stress forskelligt og bruger ordet i flæng. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, hvor omfattende og alvorligt problemet er. Maiken Krongaard Knudsen

tress blandt unge er et tema, der for alvor er kommet på dagsordenen i 2017. Tallene fra SDU’s studiemiljøundersøgelse taler for sig selv: Alarmerende mange studerende oplever at have stress inde på livet. Lars Grassmè Binderup, som har stået i spidsen for en styregruppe bag undersøgelsen, fastslår, at der tegner sig et billede af en tendens, som SDU ikke kan sidde overhørig, og som der skal dæmmes op for. Styregruppen har haft til opgave at spore sig ind på, om stress er et reelt problem, eller om de studerende lige så godt kunne sige ”jeg har travlt” i stedet for ”jeg er stresset”. ”Vi ønskede at få en føling med, om der er tale om stress forbundet med visse perioder, hvor det spidser til – for udfordringer som eksamener er en naturlig del af et uddannelsesforløb. Eller hvorvidt der er tale om den slags stress, som fører til alvorlig mistrivsel, sygdom og frafald,” siger Lars Grassmè Binderup og tilføjer, at formålet med undersøgelsen var at dykke dybere ned i årsagerne til og konsekvenserne af de studerendes oplevelser med stress.

Korin Miller

Timo Dziallas er studerende ved SDU og har skrevet speciale om sociale strukturer i undervisningen. Han er en del af gruppen, der har oplevet at føle sig stresset. ”Jeg har følt mig stressramt i en periode på bachelorstudiet, hvor jeg prioriterede mit arbejde i studenterorganisationen frem for min undervisning. I eksamensperioden var jeg ikke i stand til at læse det omfattende pen-

”Vi ønskede at få en føling med, om der er tale om stress forbundet med visse perioder, hvor det spidser til – for udfordringer som eksamener er en naturlig del af et uddannelsesforløb. Eller hvorvidt der er tale om den slags stress, som fører til alvorlig mistrivsel, sygdom og frafald,” - Lars Grassmé Binderup

NR. 8 – 2017

sum, som jeg var nødt til at have forstand på. Jeg havde allerede dumpet 3 gange i et fag, så jeg følte et ekstra pres. Jeg kunne ikke fortsætte på den måde, så jeg besluttede mig for at sige min stilling i studenterorganisationen op og koncentrerede mig om min uddannelse," fortæller han.

Stressens mange ansigter

Studiemiljøundersøgelsen har klarlagt de mest hyppige årsager til stress. Ifølge Lars Grassmè Binderup kan fremdriftsreformen i høj grad også være en stressfaktor. Det bekræfter Timo Dziallas: ”Engang var det ok at dumpe i det ene eller andet fag, men med mere pres fra staten for at færdiggøre uddannelser så hurtig som muligt er der ikke længere plads til det.” siger han og opfordrer SDU til at skabe de bedst mulige rammer, for at studerende trives og kan gennemføre deres uddannelse. Oprindeligt blev stress defineret ud fra en række fysiske symptomer, men nu til dags ved studerende ikke, hvad ordet dækker over – altså hvad det vil sige at have stress. De er ikke i stand til at skelne mellem stress og travlhed, vurderer formanden for styregruppen. Derfor blev dé studerende,

PÅ CAMPUS 19 der føler sig stressede, bedt om at angive de konsekvenser, som stressen har haft for dem. De skulle blandt andet angive, om de har søgt læge, om de har mistet kontakten med deres medstuderende, og om de har overvejet at droppe studiet.

Resultater kalder på handling

Ifølge Lars Grassmè Binderup danner resultaterne fra "Studiemiljøundersøgelsen 2017" grundlag for at iværksætte nogle handleplaner på de enkelte fakulteter og studier. Planerne skal adressere de stressrelaterede proble-

mer. Han har selv nogle bud på konkrete og effektive initiativer til, hvordan man kan nedbringe procentandelen af studerende, der føler sig stressramte. ”Vi kan strukturere undervisningen anderledes. Hvis der er særlige fag, som øger stressniveauet, så kan der måske afsættes flere timer eller tilknyttes flere tutorer. Vi skal også sætte fokus på at fordele arbejdsbyrden jævnt i eksamensperioden og sørge for, at eksamenerne ikke ligger oven i hinanden,” forklarer han og peger

også på, at SDU kan gøre mere for at forebygge og vejlede om stress: ”Vi kan hjælpe dem, der føler sig stressede, ved at tilbyde kurser om stress og eksamenshåndtering eller henvise til terapi.” Desuden lægger Lars Grassmè Binderup vægt på det sociale miljø og værdien af, at de studerende taler med hinanden, hjælper hinanden og indgår i studiegrupper. Mange går rundt med de samme tanker og kan have gavn af at dele dem.

SDU's Studiemiljøundersøgelse 2017 NR. 8 – 2017

Når man er studerende – og ensom – i juletiden

PÅ CAMPUS 21

Mange kender til at føle sig ensom. Flere studerende går rundt med lige præcis den følelse, men ytrer sig ikke omkring det, da det ofte bliver betragtet som et tabu. Det er aldrig rart at føle sig ensom, men nogle gange må man råbe op, før det kan ændre sig. Det gjorde Rikke omkring juletid for to år siden. Rikke S. F. Simonsen

eg var flyttet til Odense for at studere, og da jeg oprindeligt kommer fra Jylland, kendte jeg hverken byen eller nogen personer i den. Det blev en hård opstart på studiet, men jeg havde sat forhåbningerne lidt op – jeg skulle nok finde nogle venner. Efter halvandet år på studiet følte jeg mig dog stadig alene. Ensom. Følelsen sad dybt inde i maven, gav mig mange søvnløse nætter og blev til en konstant nagende følelse, der fulgte mig, uanset hvor jeg var. Som person er jeg meget udadvendt, og jeg lader op i samværet med andre. Jeg elsker at være social, og hver gang jeg får en mulighed for at være det, så griber jeg den. Alligevel følte jeg mig enormt ensom. Det var dog ikke umiddelbart noget, jeg sagde til nogen. Det der med at føle sig ensom. Jeg ville jo ikke have hverken medlidenhed eller føle, at jeg påduttede nogen mit selskab. Det er på ingen måde fedt at være ensom, men et af de hårdeste tidspunkter at være ensom må være i juletiden. December 2015 blev i hvert fald der, hvor det hele bristede for mig. Alle mine studiekammerater holdt julehygge med hinanden, folk inde i byen så ud til at hygge sig, der var kærestepar overalt i hele Odense, og folk delte billeder af julestemning med deres nærmeste. Og dér sad jeg så... helt alene i Odense med en familie i Jylland, jeg ikke bare lige kunne tage hjem til.

Brian Kenn Baltzar

se for mig – ensomheden. Det er efterhånden en følelse, jeg har kæmpet med hele mit liv. Jeg har aldrig været en person, som har taget del i såkaldte 'grupper'. Jeg har været typen, som alle kan snakke med, men som ingen rigtigt ville helt tæt på. Eftersom jeg aldrig har været en del af disse 'grupper' – hverken i folkeskolen, gymnasiet eller på universitetet – så betød det også, at jeg indirekte blev afskrevet fra bestemte sociale ting. Jeg var ikke den, der blev inviteret med til fest, filmhygge eller kaffe/øl nede i byen. Det havde jeg egentlig accepteret, og derfor tog jeg ofte selv initiativ til at lave noget med folk. Se en film, lave mad sammen, tage i biografen, gå en tur – et eller andet. Men det er også hårdt at være den eneste, der prøver. Hele tiden. Selvom jeg prøvede, så forsvandt ensomheden bare ikke. Som tidligere nævnt bristede det i juletiden. Den er hård, hvis man føler sig helt alene. Efter at havde ringet grædende op til min far, snakkede vi om mine muligheder. Jeg har min egen blog, og jeg luftede idéen for min far om at skrive det hele ned dér. Sort på hvidt. Måske som et råb om hjælp. Og det gjorde jeg så. Jeg udgav indlægget med titlen ”Tankemylder – om at være ensom”, og det var noget af det bedste, jeg kunne have gjort for mig selv – at sige mine tanker højt.

internettet, så er man enormt bange, men jeg modtog mange henvendelser fra folk. Nogle af dem indeholdt trøstende ord, andre fortalte deres egen historie, og et par stykker ville gerne mødes for at gøre noget ved den der ensomhed. Det gik pludselig op for mig, hvor mange mennesker omkring mig, der også følte sig ensomme og kunne nikke genkendende til mine tanker. Det at sige det højt gjorde, at jeg fik mødt nogle nye og søde mennesker her i Odense. En del af dem, som kontaktede mig dengang i forbindelse med mit blogindlæg, er faktisk nogle af mine bedste venner den dag i dag. Jeg fik derudover modet til at sige det højt, og det gør også, at jeg kan fortælle om det nu, selvom det måske stadig er lidt et tabu. Følelsen er mere almen, end man tror, og det er så vigtigt at italesætte det og bede om hjælp, selvom det kan føles sårbart og svært. Ingen fortjener at føle sådan – og slet ikke i juletiden, der skal være en tid for glæde. Hvis man er ensom eller føler sig ensom, så betyder det altså ikke, at man ikke er god nok. Man kan sagtens være god nok, men bare ikke have fundet de rigtige folk til at se det endnu. Du bør altid være dig selv, for det er den bedste person, du kan være. Mit råd til dig er at snakke med nogen om det – sig det højt. Du er også velkommen til at skrive til mig. Jeg ved i hvert fald, hvordan det føles, men man kan kæmpe imod det og komme over på den anden side. Det tager tid og mod, men det er også det værd. Det lover jeg dig. NR. 8 – 2017

UNDERHOLDNING

24 måder at komme i julestemning på! Butikkerne begynder allerede i oktober at pynte op til jul og sælge juleting, men de fleste er allerede stået af der og synes, at det er for tidligt. Måske ser man sig så sur på det hele, at man overhovedet ikke kommer i julestemning – men frygt ej! Vi har samlet 24 måder at komme i julestemning på, så du kan blive helt klar til jul. Rikke S. F. Simonsen

1. Lav en juledekoration. Et af de allerførste skridt til at komme i julestemning er at lave sin egen juledekoration. Det kan være en adventskrans, en dekoration med et kalenderlys eller bare en helt simpel dekoration, som kan bruges i hele december. 2. Følg med i årets julekalender. Hvis det er en genudsendelse, så er det forhåbentligt et glædeligt gensyn. Du kan også følge med i en spritny julekalender og vente i spænding på det nyeste afsnit hver dag.

NR. 8 – 2017

Brian Kenn Baltzar/ Genuine Health

3. Lav din egen personlige juleplayliste. Måske er du træt af de sange, der bliver spillet i radioen – eller også elsker du dem? Uanset hvad, så er det smart at lave sin egen playliste med de sange, man bedst kan lide. 4. Bag julelækkerier. Det kan både være klejner, pebernødder eller vaniljekranse, men du kan også lave havregrynskugler eller andet lækkert, som får munden til at løbe i vand. 5. Inviter dine venner på gløgg og æbleskiver! Julen skal gerne bruges sammen med dem, man har kær, så hvorfor ikke invitere dem forbi til noget vaskeægte julehygge?

6. Spis risengrød! Findes der anden mad, som er lige så julet? Drik gerne rødt saftevand eller nisseøl til – det er prikken over i’et. 7. Julepynt hjælper på stemningen. Uanset om du er den kreative type, der kan lide at lave det selv, eller om du køber det i butikkerne, så er det væsentligt at få julepynten frem eller klippe-klistre sig til det. 8. Gå på julegaveindkøb. Det burde måske være i år, at du ikke er ude i sidste øjeblik, og så kan du samtidig komme lidt i julestemning – få ordnet indkøbene, når der er tid til at nyde det imens.

UNDERHOLDNING 23

9. Arranger en julefrokost med dine venner. I har måske ikke set hinanden længe, og uanset hvad så er der nu en oplagt mulighed – nemlig årets julefrokost. I kan enten sørge for maden sammen eller bestille noget udefra, hvor der er masser af muligheder. 10. Tag et sted hen, hvor der allerede er julestemning. Det kan f.eks. være på et julemarked, i Tivoli eller i Den Gamle By? H.C. Andersen julemarked i Odense kan især anbefales i december. 11. Gå en tur gennem byen. I de fleste byer er der ofte hængt julelys op, og nogle har endda deres helt eget juletræ med lys i midten af det hele. Derudover er det flot at se, hvordan andre i byen har pyntet deres vinduer og udendørsarealer. 12. Nissehuen skal på! Hvad er mere ikonisk ved jul end en nissehue? Det kan man da kun blive i godt humør af – og du må have den på ved alle lejligheder. 13. Køb appelsiner, rødt bånd og nelliker. Så kan du gå i barndommen igen ved at lave fin pynt, der kan hænge i vinduet. Det eneste, du skal gøre, er at stikke nellikerne i appelsinerne samt hænge et rødt bånd rundt omkring.

14. Skriv en ønskeliste. Julen handler jo om at give, men det er også lidt sjovt at tænke på, hvad man måske selv får. Vær i god tid og skriv en ønskeliste, så din familie og venner har tid til at finde den helt perfekte gave til dig. 15. Håb på sne. Hvis der falder sne i december, så er der også større chance for julestemning, men hvis der ikke gør, kan du også altid købe noget falsk sne og kaste rundt med derhjemme… 16. Se julefilm. Vi elsker dem alle sammen, gør vi ikke? De der klassikere, der bliver sendt hvert år i tv – blandt andet ”Alene Hjemme”, der for mange er et must-see hvert år. 17. Læs en julebog. Det er ikke kun musik, film og serier, der hitter i julen – der findes adskillelige bøger, som man kan læse som en slags kalender, men også bøger, som bare omhandler jul. 18. Køb dig selv en julekalender. Om det er en skrabekalender, chokoladekalender eller en portvinskalender, så skal du forkæle dig selv lidt. Det gør det meget sjovere at tælle dagene ned til jul, hvis man har en julekalender at skrabe/åbne hver dag. 19. Anskaf en mistelten. Den bliver et sikkert hit til julefrokosten med vennerne, og hvis du har en kæreste derhjemme, så er den også hyggelig at have hængende.

20. Lav konfekt. Det kan være marcipangrisen, som man kan vinde som mandelgave – eller bare pyntet marcipan med nougat. Det er kun fantasien, der sætter grænser. 21. Besøg din familie. Din mor har sikkert allerede pyntet op til jul, og din far kan nok godt lokkes til at varme kakao, hvis du nu lige fortæller, at du kommer forbi til lidt julehygge. 22. Giv adventsgaver til en, du har kær. Det kan være din mor, din far, bror, søster, ven, veninde, kæreste eller måske en studiekammerat? Det behøver ikke være noget stort, det er tanken, der tæller. 23. Klæd dig ud som julemanden. Hvis man ikke kan komme i julestemning af noget andet, så må man jo være den, der skaber det. 24. Lyt konstant til en ultimativ julesang. Hvis alt andet fejler, så anbefaler vi, at du lytter til Wham! med julehittet ”Last Christmas” på repeat. Så er man nærmest sikret lidt julehumør, mens man har sangen på hjernen resten af december.

NR. 8 – 2017

KULTUR

1-2-3

NU!

Om springet ud i iværksætteri og de hjælpemidler, SDU stiller til rådighed Frederik Højsager

NR. 8 – 2017

Brian Kenn Baltzar

or fire år siden, da jeg stoppede på handelsskolen og startede på universitetet, var der en ild tændt i mig. En lyst til at drive mit eget – velvidende, at der var risici. Jeg lavede planer for, hvordan jeg ville arbejde, hvor meget jeg turde satse, og hvad jeg ville gøre, hvis det gik i vasken. Det blev aldrig til noget alvorligt. Mit eget studie tog overhånd, og iværksætterilden brændte lige så stille ud. Siden har gløderne ulmet og ventet på noget, der kunne få ilden frem igen. I oktober i år bød muligheden sig så. Jeg kunne overtage en webshop. Iværksætteri made easy – ikke sandt? Alle børnesygdommene var ude af systemet på virksomheden, og fraset indskud var der en fast kundekreds og en stabil omsætning. Det var dog ikke så nemt som først antaget. Ét er de børnesygdomme, en virksomhed kan have, noget andet er dét en ny, grøn ejer kan indføre i virksomheden. En ting, man skal gøre sig klart, før man tager springet, er, at der ligger mange timers arbejde i at bygge noget op fra scratch. Ofte har man selv eller nogle ganske få personer ansvaret alene. I mit tilfælde har jeg en partner, der heldigvis har krudt i røven i forhold til virksomheden, men ingen er fejlfri – heller ikke os. Hvad gør man så? Heldigvis findes der et hav af webressourcer. Iværk-

PÅ CAMPUS 25 sætterforummet amino.dk er den største danske og nok én af de mest kendte. 1-1 sparring er dog også værdifuld. Det er ofte en lifesaver, man først lægger mærke til, når man er lige ved at lave rod. Her kommer SDU's hjælpemidler ind i billedet. For at komme bedre i gang kan man for eksempel starte et tæt samarbejde med Cortex Lab. Et værdifuldt tiltag i den forbindelse er Startup Station. Startup Station er et iværksættermiljø, der giver en fremragende synergi mellem nyopstartede virksomheder. Startup Station fungerer som et stort åbent kontor. Her sidder flere forskellige virksomheder side om side med et delt tekøkken. Her er den kontorstemning og mulighed for sparring, som mange iværksættere mangler i deres opstart. Samtidig er kravene til virksomhederne meget begrænsede. Man er velkommen i Startup Station, allerede før man er registreret i det centrale virksomhedsregister (CVR). Forretningsudvikler Morten Johansen, der er tilknyttet Cortex Lab, gør også en dyd ud af, at Startup Station og Cortex Lab er for alle. Der er remedier til at tage professionelle fotografier til sin webshop, der er mulighed for at lave prototyper, og der er i det hele taget et fysisk miljø, der understøtter opstarten og udviklingen af virksomheden. Til gengæld forventes et engagement fra iværksætterne. Som introdukti-

on til at blive en del af Startup Station bliver man tilknyttet Pre-Launch området. I Pre-Launch vil man få hjælp, men også opgaver, i forbindelse med éns virksomhed. Har man ikke tid til at lave opgaverne, så har man sandsynligvis heller ikke tid til at drive virksomheden. Ifølge Morten Johansen er opgaverne dog ikke svære, så længe man er engageret. Aktuelt er der omkring 80 startups tilknyttet Startup Station. Der er altså rig mulighed for sparring. Mange af de etablerede Startups har gjort sig erfaringer, de kan dele ud af. Man kan altså nemmere undgå at lave fejl i sin bogføring, hurtigere lære at optimere sin hjemmeside til Google eller blive bedre til at sælge sit produkt. Er man tilknyttet Cortex Lab, har man også ret til at søge ind på Cortex Floor – en etage i Campus Kollegiet, hvor der kun bor iværksættere. Her kan man sparre over aftensmaden med andre iværksættere. Med rødglødende iværksætterild er det altså muligt at få sparring og hjælp fra SDU. Miljøet understøtter, at man kan tæmme ilden. Samtidig gør synergien mellem virksomhederne det muligt at forbedre og optimere. Med Cortex Lab er det nemt at vende en svær start og et underskud til et bragende overskud.

NR. 8 – 2017

ARE YOU YOUR OWN BOSS? KULTUR

sdu.dk/areyouyourownboss

NR. 8 â&#x20AC;&#x201C; 2017

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Jonathan Messerschmidt

Show/ stand-up & teater

Musik

Foredrag

Blue monday Blues jam Feat. Simon Jul

Hvor: Dexter Hvornår: 11. December kl. 20.00 Blue Monday Blues Jam er Dexters egen blues jam, som afholdes den anden mandag i hver måned. Her mødes musikere og publikum med forkærlighed for bluesmusik og spiller og hygger sammen i de blå toners tegn. Aftenen styres uhøjtideligt af en veloplagt jamvært, der vil skabe de bedste rammer for musikerne, så det bliver en god oplevelse for alle. Gæstesolist i december måned er Simon Jul. Simon er nok bedst kendt som radiovært på programmet Bæltestedet på Radio 24/7 samt fra satireprogrammet Banjos Likørstue. Pris: Gratis

Die Herren

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 1. December kl. 21.00 Die Herren er måske det orkester i verden, der formår at viderebringe U2´s musik mest autentisk og nærværende – ud over selvfølgelig U2 selv. U2s sangkatalog er stort – og Die Herren vælger de bedste – helt tilbage fra de gamle sange i 80erne op til de helt nye fra idag! De tager hele touren rundt. Die Herren evne til at formidle musikken med nerve, intensitet og autenticitet er ud over det almindelige. Sangene fornægter sig ikke, og live giver Die Herren dem et nyt liv på deres egen kyndige og nærværende måde Pris: Fra kr. 170,-

Info om bolig i Odense

Hvor: Kongressalen Hvornår: man. d. 19. Juni - man. d. 5. september 2022 Mange tænker på at flytte til nye byer, fx Odense, for at starte nye kapitler. Det kan være en god at søge professionel rådgivning. På den måde sikrer du dig ikke at gå i fælden og ender med at få en bolig der er ubeboelig. Pris: Gratis

Oliver Twist - Teater

Hvor: Odense Teater Hvornår: Fra 9. November kl. 18:30 Lommetyvene er løs i denne medrivende historie om den forældreløse Oliver Twist og hans oplevelser i fattighuset og Londons underverden. OLIVER TWIST bygger på et af engelsk litteraturs mest berømte værker. Charles Dickens tegner et realistisk portræt af Londons undergrund og skildrer nuanceret de mennesker, der lever på bunden af samfundet. Pris: fra kr. 30,-

Coldplace

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 2. December kl. 21.00 ColdPlace er verdens største og mest anmelderroste Coldplay-coverband. De spiller over hele verden og har fornyligt gennemført en turné i Mellemøsten og Australien. Chris Martin fra Coldplay har været til flere ColdPlace koncerter, og ColdPlace er det eneste coverband i verden, som Coldplay selv anerkender og anbefaler! ColdPlace er selv dedikerede fans, og har genskabt et liveshow som kommer utrolig tæt på det, man vil opleve til en koncert med det rigtige band. Ikke bare lyden men også udseendet og stemningen er en knivskarp gengivelse. Dette verdensklasse-show har skaffet ColdPlace sceneplaceringer ved store festivaler op og ned af acts som Bob Geldof, Ringo Starr, KT Tunstall, Roxette, Mumford and Sons og Kaiser Chiefs! Pris: Fra kr. 160,-

UNDERHOLDNING

tester: Gløgg Frederik Højsager

Sund & Hed

Nr. 1: Julegløgg

Nr. 2: Malenes Hvidvinsgløgg

Smag:

Duft:

Julestemning:

Varme:

Går det med gløggmix:

Samlet:

Og juryen siger: ”Den har jo ingen lugt” – Hjalte ”Det er en lidt flad fornemmelse” – René

Og juryen siger: ”Jeg tror egentlig, den går meget godt med appelsin i” – Ester

Kan findes i Meny for 25,- pr. liter

Kan findes i Meny for 75,- pr. liter

”Det er sådan lidt som at danse med en mand – altså det er ikke helt som det plejer, men det fungerer da meget godt” – Hjalte

NR. 8 – 2017

UNDERHOLDNING 29

Nr. 3:Blombergs Luksus Gløgg Kan findes i Meny for 35,- pr. liter Smag:

Duft:

Julestemning:

Varme:

Går det med gløggmix:

Samlet:

Og juryen siger: ”SÅ er der godt nok smag” – Hjalte ”Det her er jo ligesom jul” – René

NR. 8 – 2017

UNDERHOLDNING

FOR DUM - PANELET

For dum-panelet har til dette nummer sneget sig ind til en forelæsning på religion for første semester. Dagens forelæsning baserer sig på forelæserens eget feltarbejde med penanfolket, som er jæger-samlere.

ichael Rothstein forelæser i ”Indfødte folks religioner”. Jeg har ladet mig fortælle af mine midlertidige medstuderende på religion, at forelæseren har ry for at omtale sin penis minimum én gang i løbet af semestret, men at dette semester endnu ikke har haft glæden af dén oplevelse. Jeg er spændt på, om i dag bliver dagen. Og det er mere eller mindre dertil, mine forventninger strækker sig. Jeg har haft religion på B-niveau i gymnasiet, så jeg tvivler på, at manden vil kunne lære mig noget nyt.

For kendt til det her sted

Ved forelæsningens start er Rothstein meget ivrig efter at få os alle til at evaluere semestret, og han beder os medgive, hvis vi er utilfredse med noget. Jeg synes måske det er lidt tidligt for mig at kritisere faget. Det er jo ikke Fordomspanelet det her (skud ud til Beton TV). Netop fordi jeg har en baggrund med religion B, syntes jeg ikke, det var nødvendigt at læse til dagens forelæsning. Desuden er jeg tilhænger af tanken om, at man skal være så 'unbiased' som muligt, når man træder ind i et rum med en masse nye mennesker. Derfor vil jeg nødigt være dømmende over for de der mystiske religionstyper.

Religion er jo bare ritualer

Imidlertid har jeg valgt den helt rigtige forelæsning, hvis målet er, at jeg skal blive et oplyst menneske. For på netop denne dag skal det handle om ritualer på det principielle niveau. Det danner efter sigende grundlag for at forstå hele religionsfænomenet,

NR. 8 – 2017

Anni Møllemand

Brian Kenn Baltzar

hvorfor jeg blot ved at være til denne forelæsning kan lære alt, hvad der er værd at vide på religionsstudiet. Ritualer er vigtige, fordi en Gud ikke kan eksistere uden ritualer. Julemanden kan for eksempel ikke eksistere, hvis ingen klæder sig ud som ham. Meeen en skarp religionsstuderende mener nu alligevel, at julemanden vil blive boende på Nordpolen, uanset om man klæder sig ud som ham eller ej. Det er godt, han ikke skal eksamineres i jul, for helt ærligt, vi ved jo alle, at julemanden bor på Grønland.

altså være, at man anskaffer sig et jagttegn. Eller hvad? Jeg bliver lidt i tvivl, da Rothstein siger, at spejlæg også kan være ”sihap”. Men det er vel at mærke kun, hvis det er på en stegepande. Ikke hvis det er på en hovedpude, for det er bare mærkeligt og kaldes ”sieng”. Til gengæld har han ikke en forklaring på, hvorfor det er mærkeligt at placere et spejlæg på en hovedpude. Nu vil jeg virkelig gerne vide, hvad der ligger på Michael Rothsteins hovedpude.

Jesus tryllet om til en kage

Han siger, at det er det mærkelige, der danner religion. Så spejlæg på hovedpuden må vel være religion. Og så må Guden vel være det hellige æg? Eller hønen? Ja, det kommer jo så an på, om det var hønen eller ægget, der kom først. Jeg kan godt mærke, at det her fag er for viderekomne. Var jeg ikke placeret midt på stolerækken af mennesker, jeg ville skulle bede om at flytte sig, havde jeg formentlig stukket halen mellem benene og forladt dette filosofiske forum. Inden det alt sammen er overstået, tager Rothstein en tår af sin kaffe, som han har haft siden forelæsningens begyndelse. Eller er det te, han drikker? Uanset hvad tvivler jeg på, at drikken fortsat er varm. Nej, vent. Det kan vel ikke være…? Eller er det…? En sihap! Ja, det forklarer jo en del. Religion er i sandhed et studie for folk, der mestrer diverse kunster – heriblandt evnen til at opbevare spejlæg på hovedpuden og Jesus i maven.

”Alt det, som er religion, ligner noget, som ikke er religion,” lyder det fra hr. Rothstein. For ligesom oblaten ikke ligner religion, men blot et stykke brød, så har den alligevel en helt særlig religiøs betydning. Oblaten er Jesus tryllet om til en kage. Men bliver jeg så til Jesus, hvis jeg spiser oblaten? Jeg drister mig til ikke at stille det spørgsmål i plenum, for jeg vil nødigt give mine midlertidige medstuderende mindreværdskomplekser på deres evne til at reflektere på en religionsfaglig facon. Men senere i forelæsningen sætter han faktisk ord på mine tanker. Han fortæller, at man får Jesus ind i sig, hvis man spiser oblaten. Mit nye spørgsmål dertil er så, om Jesus bliver naturligt fordøjet? Og helliggør han toiletkummen, når han slutteligt ender der?

Sihap, Supermand og spejlæg

Nåh, men for at vende tilbage til dét, som det hele handler om, nemlig penan-folket, så skal vi snakke lidt om en ”sihap”. Det er lidt af et flyvsk begreb, fordi man åbenbart bliver til en form for supermand i besiddelsen af en ”sihap” – men kun hvis man konstant dypper den i jagtbyttets blod. Opskriften på at blive supermand må

Hønen eller ægget

UNDERHOLDNING 31

NR. 8 â&#x20AC;&#x201C; 2017

Filmanmeldelse: Top 10 julefilm

I dette nummer af RUST har undertegnede valgt at give mit bud på de 10 bedste julefilm. Når eksamenstiden trænger sig på, og du trænger til en pause, så find dynen og den varme kakao frem; slap af til disse julefilm og glem arbejdet for en stund. Jonathan Messerschmidt

10. Jingle All the Way (1996)

I denne julekomedie spiller Arnold Schwarzenegger en far, som lover sin søn, at han vil skaffe ham action-dukken "Turbo Man" i julegave. Det bliver dog en lidt sværere opgave, end han regnede med, da dukken stort set er udsolgt over hele byen. Han må nu løbe om kap med alle andre for at få fingrene i en. ’Jingle All the Way’ er en sød julekomedie om at være en god far og har Schwarzenegger i en af hans sjoveste roller – som altid utvivlsomt grundet hans stærke østrigske dialekt.

9. The Nightmare Before Christmas (1993)

I Halloween Town hersker Jack Skellington. Efter at have opdaget eksistensen af den hyggelige juleby kidnapper han julemanden og forsøger efterfølgende at udfylde rollen selv. Det skaber stor forvirring blandt byens øvrige beboere.Tim Burtons klassiske julefilm er en mesterligt konstrueret animationsfilm, hvor landskaberne og karaktererne er så langt væk fra noget, vi har set før, at man ikke kan gøre andet end at læne sig tilbage og blive forbløffet.

8. The Santa Clause (1994)

I The Santa Clause (Tror du på julemanden?) kommer Scott Calvin ved et uheld til at slå julemanden ihjel. Efterfølgende bliver han på magisk vis forvandlet til julemanden. Nu skal han så forsøge at udfylde "støvlerne". ’The Santa Clause’ er en charmerende og inspirerende julefilm for hele familien, hvor især Tim Allen, samt hans ekskones nye mand, spillet af Judge Reinhold, medvirker til et par komiske øjeblikke.

7. Die Hard (1988)

John McClane (Bruce Willis) er betjent hos LAPD og prøver i denne actionfilm at redde sin kone, efter hun og hendes kolleger bliver taget som gidsler af en gruppe tyske terrorister ved en personalefest på Nakatomi Plaza i Los Angeles. ’Die Hard’ er fra start til slut en spændingstur med en håndfuld sjove oneliners, fede action-scener og en af de bedste filmskurke i nylig filmhistorie,

nemlig Hans Gruber. Nå ja, og så foregår den i juletiden!

6. Home Alone (1990)

Kevin, en 8-årig ballademager, bliver ved et uheld efterladt derhjemme, da hans familie tager på ferie. Han må nu beskytte huset mod to indbrudstyve. ’Home Alone’ er en klassiker inden for julefilmsgenren og er uden tvivl et "must-see". Værd at nævne er især de to inkompetente indbrudstyve spillet af Joe Pesci og Daniel Stern, der bliver ofre for Kevins kreative fælder.

5. The Miracle on 34th Street (1947)

En sød, gammel mand påstår, at han er julemanden, og bliver efterfølgende tvangsindlagt som sindssyg. En ung og ambitiøs advokat beslutter efterfølgende at forsvare ham ved at argumentere for, at han sandelig er den rigtige julemand. Denne hjertevarme julefavorit benytter både komik og drama til at italesætte både voksnes skepsis over for det uforklarlige samt den stigende kommercialisering af julen. Der er alt i alt tale om en både romantisk og morsom lille filmperle.

4. Home Alone 2: Lost in New York (1992)

Præmissen er stort set den samme som i originalen – Kevin bliver igen efterladt af sin familie. Men hvor han før var derhjemme, er han nu fanget i New York, imens hans familie er i Florida. De selv samme tyve er flygtet fra fængslet og er nu i hælene på Kevin igen. Selvom filmen ikke berører nyt territorium, er den alligevel langt sjovere end originalen, og så er den beriget med flere søde subplots, hvor Kevin udvikler venskaber med både en hjemløs og en legetøjsforhandler.

3. Christmas Vacation (1989)

I julekomedien ’Christmas Vacation’ (Fars fede juleferie) planlægger Clark Griswold en traditionel juleaften med sin familie, men det går det naturligvis gruelig galt. Clark må nu arbejde ekstra hårdt for at få den gode stemning tilbage. Filmen ejes helt og holdent af Chevy Chase, der med sine energiske

og fjollede udskejelser kæmper en lang kamp for at fastholde den gode stemning og vise sin familie, hvordan man virkelig hygger sig. Man bliver aldrig træt af denne julefilm og familien Griswolds trængsler. Selvom man ser joken komme fra 100 meters afstand, bliver man ramt af den alligevel. En klassiker, som aldrig dør.

2. The Muppet Christmas Carol (1992)

Charles Dickens klassiske fortælling ’Et juleeventyr’ bliver i denne film fortalt af karaktererne fra ’The Muppet Show’. Forretningsmanden Ebenezer Scrooge, der kun tænker på penge og anser julen for noget humbug, får besøg af tre ånder: Fortidens, nutidens og fremtidens ånd. Disse ånder giver Scrooge et indblik i hans liv samt muligheden for at ændre det. Alle karaktererne i filmen er som sagt spillet af figurer fra ’The Muppet Show’, hvis man ser bort fra Scrooge, der er spillet af Michael Caine i en af hans fineste roller – hans egen personlige favoritrolle. ’The Muppet Christmas Carol’ er en yderst morsom, rørende, eftertænksom, romantisk og varm julekomedie med en håndfuld skønne sange. Denne kombination bringer den ind på en sikker 2. plads.

1. It's a Wonderful Life (1946)

En engel bliver sendt til jorden for at redde den desperate forretningsmand George Bailey. Englen viser ham, hvordan livet ville have været for hans bekendte, hvis han ikke havde eksisteret. ’It’s a Wonderful Life’ (Det er herligt at leve) kan nok godt defineres som den ultimative julefilm, da den i høj grad har sat standarden for julefilmsgenren. Man kan ofte drage kraftige paralleller til julefilm af nyere dato, som har taget klassikerens præmis til sig. Det er en yderst menneskelig og rørende julefortælling, som med fantastiske præstationer af James Stewart og Donna Reed opmuntrer og opfordrer én til at leve livet fuldt ud og være glad for det, man har. Med andre ord gør filmen én opmærksom på, at “det er herligt at leve”. Det er dét, som gør den til en af de mest elskede og populære julefilm i filmhistorien samt min personlige favorit.

INTERNATIONAL 33

SERIEMORD

Jeg har kæmpet mig igennem et par timer med tåkrummende oneliners og enerverende dåselatter, som er hovedingredienserne i The Big Bang Theory. Det holdt hårdt.

eg har altid zappet væk, når The Big Bang Theory er rullet over skærmen på Kanal 5. Men vi kender vist alle det der med, at man kan være for hurtig til at dømme ting – og personer for den sags skyld – ude på forhånd. Jeg indvilligede derfor i at give serien en chance – der var trods alt tale om arbejdsmedfør. The Big Bang Theory er en klassisk sitcom-serie, hvor vi følger to venners tilværelse. Leonard og Sheldon er begge lynende intelligente fysikere, men deres sociale intelligens kan ligge på et meget lille sted, og det er ikke lige så nemt for dem at navigere i verdenen uden for laboratoriet. Fra første oneliner – efterfulgt af dåselatter – stod det klart for mig, hvorfor jeg har klassificeret serien som værende ’ikke min humor’. Jeg måtte bekæmpe en lyst til at trykke på muteknappen, men jeg holdt ud. Jeg har ikke en aversion imod sitcoms i almindelighed – jeg er den største KLOVN-fan og har slugt samtlige afsnit af FRIENDS råt – men jeg kommer aldrig til at abonnere på den simple, platte falde-på-halen-humor. The Big Bang Theory er spækket med falde-på-halen-jokes...

Maiken Krongaard Knudsen

Comicbook.com

Kun én scene – ud af hvad der føles som en uendelig række af pinagtige scener – fik mig til at trække på smilebåndet. I seriens allerførste afsnit er de to venner på vej ind i deres fælles lejlighed, da de opdager, at de har fået en ny nabo – den kønne blondine Penny. Og så udspiller følgende dialog sig: Leonard: ”New neighbour?” Sheldon: ”Evidently.” Leonard: ”Significant improvement over the old neighbour.” Sheldon: ”Two hundred pound transvestite with a skin condition, yes she is.” Jeg kunne godt bære over med platte jokes, hvis den overordnede historie var interessant, eller hvis joksene blev fortalt af nogle interessante karakterer, som jeg har lyst til at blive klogere på og følge over tid. Problemet er, at The Big Bang Theory er bygget op over den samme drejebog som andre lignende sitcoms. Serien er ikke baseret på en original idé, og der er ingen motor eller større mening, som driver handlingen frem. De centrale personer fremstår endimensionelle og karikerede. Penny er blondinen, der er genstand for to mænds opmærksomhed. Sheldon udviser tegn på Aspergers syndrom og bliver portrætteret stereotypisk, i og med diagnosen skygger for hans personlighed.

Det mig komplet uforståeligt, at en serie med så lavt et ambitionsniveau kan køre på ellevte(!) sæson. Men den har åbenbart en trofast seerskare, der labber oneliners og dåselatter i sig. Hver sin smag. Jeg skal ikke være ude med riven efter serier, man kan stene til en søndag på sofaen, eller som kaster grin af sig. Det er formentlig de primære årsager til, at The Big Bang Theory har fans i hobetal. Jeg anerkender, at det er en serie, der først og fremmest gerne skulle være underholdende. Men jeg vil gerne slå et slag for, at en sitcom som The Big Bang Theory også skal tage fat i væsentlige emner og temaer, som stimulerer publikums intellekt eller vækker nogle følelser. Lad os slutte på en positiv note. Jeg kan sagtens sætte mig ind i de to geniers fascination af universets tilblivelse. Mysterier er fascinerende. Jeg hilser en seriøs og dokumentarisk skildring af det sagnomspundne Big Bang velkommen. I det omfang det er muligt... for har det overhovedet fundet sted? Og finder vi nogensinde ud af det?

NR. 8 – 2017

UNDERHOLDNING

Louises lækkerier Dejlig madtærte med svampe Antal: 4 personer Ingredienser Filodej, cirka 5 lag 40 g smør 400 g svampe (jeg tog bare champignon) 1 løg 3 æg Olie 2 dl cremefraiche (18%) Tørret timian 2 dl madlavningsfløde 100 g bacon salt og peber 50 g cheddarost Fremgangsmåde: Filodej skal være optøet, når det bruges. Men hvis du lige har købt det, er det som oftest frossent. Her er dog hjælp at hente, da du blot kan lade den ligge et varmt sted i cirka 30 minutter. Bagefter kan du snildt bruge det. Pak filodejen ud og læg et fugtigt viskestykke ovenpå. Smelt herefter smør i en gryde. Når det er smeltet, pensles hvert lag med smør. Hver gang du har smurt et lag, lægger du det op i dit ildfaste fad. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Skær løg i ringe, rens svampene og skær dem i tern. Steg både løg og svampe i olie på en pande. Når det har stegt i cirka fem minutter drysses godt med timian over. Rør det hele rundt og kom salt og peber på. Hæld løg- og svampeblandingen i tærtefadet. Steg nu bacon på samme pande. Mens bacon steges, laves æggemassen. Pisk æg, cremefraiche og fløde sammen i en skål, så der ikke er nogen klumper tilbage. Drys salt og peber i. Kom nu bacontern i fadet, og hæld æggemassen ovenpå. Drys med osten til sidst. Sæt fadet i ovnen i cirka 35 minutter til æggemassen er fast. Nyd tærten med eller uden en god salat til. Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su NR. 8 – 2017

UNDERHOLDNING 35

Mejses mad Kartoffelpizza med chorizo Fremgangsmåde:

Antal: 3 personer Ingredienser: Pizzadej: 3 dl vand 25 g gær 1 tsk. salt 1 dl olivenolie 2 dl grahamsmel Ca. 6 dl hvedemel Pizzafyld: 2 fed hvidløg 1 dl olivenolie 200 g chorizo 2 bagekartofler 1 rød peberfrugt 1 squash 1 pakke cherrytomater 2 mozzarellakugler 2 spsk. hvidvinseddike Salt og peber Evt. basilikum.

Først laves pizzadejen. Hæld vand, gær og salt i en skål og rør gæren ud. Tilsæt olivenolie. Kom herefter grahamsmel i skålen og hvedemel lidt efter lidt. Bliv ved med at hælde hvedemel i, indtil dejen er fast og kan æltes. Ælt dejen godt og lad den hæve ved stuetemperatur i cirka en time. Imens dejen hæver, gøres fyldet klar. Pres de to fed hvidløg og bland dem med olivenolien i en lille skål. Gem blandingen til at pensle dejen. Tag skindet af chorizoen og skær den i tynde skiver. Skræl bagekartoflerne og skær dem i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Skær også peberfrugt og squash i skiver og halvér tomaterne. Når pizzadejen er færdig med at hæve, rulles den ud til to runde pizzabunde. Pensl bundene med olie/ hvidløg-blandingen og dæk bundene med kartoffelskiverne. Fordel herefter chorizo-stykkerne på de to pizzaer. Bag pizzaerne i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 12 minutter. Imens pizzaen er i ovnen, steges først squash-stykkerne på panden. Tag dem af panden, når de er gyldne. Steg herefter peberfrugt-stykkerne. Hæld 2 spsk. hvidvinseddike i en lille skål og tilsæt godt med salt og peber. Bland squash, peberfrugt og tomater på panden sammen med eddikeblandingen og lad det hele stege et par minutter. Når pizzaerne er færdigbagt, tages de ud, og de stegte grøntsager fordeles på dem. Anret pizzaerne med frisk mozzarella på toppen og evt. basilikum. Velbekomme.

Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU NR. 8 – 2017

INTERNATIONAL

Studying abroad in Denmark

Confessions of an international student studying International Communication Management at University of Southern Denmark. Victoria Schön

Brian Kenn Baltzar

try also means searching for a new place to stay. This can be trickier than you might think but when you’ve finally found a suitable accommodation, where you also feel comfortable, it is the perfect basement for starting your new life chapter abroad.

Going abroad is always a great decision because it also means you have to start nearly from scratch in another country, get familiar with another culture, make new friends – and sometimes that isn't as easy as it seems. First of all, moving to another coun-

It was mid of March 2017 when I made the final decision to go abroad for my Master’s degree and applied for the Master program at SDU in Odense. I don’t really have an answer to the question, why I’ve chosen Denmark, but when I travelled to Scandinavia for the first time I just fell in love with the North. From that moment on it was clear I wanted to study abroad

ej allesammen! My name is Victoria and I'm a 22-year-old Master's student from Austria. In this article I have the pleasure to tell you a bit about my start here in Odense, my thoughts about going abroad and how it is to live in Denmark and to study at SDU as an international student.

NR. 8 – 2017

somewhere in the North. As it didn’t work out with a study place in Sweden I finally decided to choose Denmark as my new home. For me, the decision about going abroad wasn’t a very hard one as I have already lived abroad in Barcelona a year ago to do an internship. Therefore, I already knew what it’s like to live abroad. When I finally got accepted for the program in Odense I was so looking forward to leaving beautiful Austria and starting a new life chapter in the country of hygge – Denmark. But before I moved to Denmark, I already had some expectations about how my life probably would look

UNDERHOLDNING 37 like there. I thought, I’d have my own room or flat before I moved there, be busy with university nearly all of the time and that I’d get used to going everywhere by bike quite fast. However, things in life aren’t always happening the way you expect them to. First, I didn’t have my own place to stay when I moved to Odense at the end of August. Luckily, my lovely Danish friend Stine, who I met during skiing holidays in Austria, let me stay at her place until I found something for my own. Second, I’m not that busy with university as my schedule is very relaxed. I can really enjoy my life as a student here. And regarding the last-mentioned point: I think my bike and I are in a kind of a love-hate-relationship – sometimes we get along very well and on other days I just want to blow it up. Moreover, I must confess, I also had one prejudice about Denmark before I moved here – the weather. The most common prejudice about Denmark might be that it is always raining, but actually I've already experienced a lot of sunny days here.

When I finally got accepted for the program in Odense I was so looking forward to leaving beautiful Austria and starting a new life chapter in the country of hygge – Denmark. - Victoria Schön Furthermore, I was a bit afraid of studying at a “normal” university as I always thought, you’re just one in a million there. I was used to studying in small groups as I back home went to a University of Applied Sciences. When I started studying at SDU I was so surprised by the personal atmosphere and you’re definitely not one in a million there. Also, SDU offers

a very international environment and there are so much more things you can do there than just studying – going to the swimming pool or to the Friday bar for example. These and a lot more things make studying at SDU totally enjoyable. There is so much more you can get out of studying abroad than just an additional thing on your CV. Studying abroad will definitely change you and will enrich your life for sure. Going abroad also meant for me to be more independent than ever and to face new challenges all by myself. However, everything is not great about studying abroad because of course I miss my family and friends back home, but once you make the decision to go abroad you will find yourself and experience so many great things no one can ever take away from you – and that’s, I think, worth leaving your home country and going abroad. If you want to keep up-to-date about my life here in Denmark you can also visit my blog on abroadstoriesblog.wordpress.com.

NR. 8 – 2017

INTERNATIONAL

Super motivation booster

Getting up early in the morning these days seems impossible. Itâ&#x20AC;&#x2122;s so dark outside you actually forget your plans for the day because you feel like you are getting ready for a midnight walk. Where to get motivation from to set your alarm at 7am â&#x20AC;&#x201C; and study for exams after this? Read our super motivational post and get things done! Lisa Berkovich

The alarm rings like a fire serene. Reluctantly, you leave your warm bed, get dressed, have coffee. All in slow movements, without any enthusiasmâ&#x20AC;Ś

Find your productivity slot

Alright, that was already a wrong start. In order to spend your time efficiently, you should first find out at what time of the day you are productive most. It wonâ&#x20AC;&#x2122;t help torturing yourself in the morning if the good ideas come after lunch by itself.

Have great breakfast

Breakfast is known as the most important meal of the day. Even if you donâ&#x20AC;&#x2122;t like spending time in the morning, consider buying a fresh fruit or especially tasty cereals which you can look forward to when waking up. Good coffee can also make a difference!

Structure your day

It might be a good idea to make plans for the evening â&#x20AC;&#x201C; but also plans for what you need to have studied by then. Set your goals ambitious but achievable. We all know that time pressure increases productivity. But working towards one important deadline is risky and scary. So you can set yourself deadlines for partial goals every day â&#x20AC;&#x201C; and then reward yourself.

Move

Continuing the thought from above. Doing something completely different from studies for a short period of time can dramatically increase your productivity. Especially physical activity as it balances your energy level and gives a rest to your eyes.

NR. 8 â&#x20AC;&#x201C; 2017

Restrict your social media use

Occasional checking of mails and messages is a nice distractionâ&#x20AC;Śwhile potential working time vanishes in vain. And most of the messages you receive are not urgent, anyways.

No, they arenâ&#x20AC;&#x2122;t.

As long as your friend did not forget his keys home and is freezing outside or similar things happen, the message is to be categorized priority B. You might want to tell your friends in advance you do not want to be bothered or switch off your internet for a while. Also, there is the possibility to install an app such as â&#x20AC;&#x153;selfcontrolâ&#x20AC;? which will prevent you from accessing distracting websites for a time period which you define yourself.

is tricky and can end up in a disaster, so better give your best for all exams at once and look ahead. See also next tip.

Take one step at a time

Donâ&#x20AC;&#x2122;t tackle the whole big project. Divide your aims in A-priorities and Bpriorities. Then it will be easier to start as you will not be overwhelmed by a pile of work but only the most essential part of it. Donâ&#x20AC;&#x2122;t necessarily create a work plan when to finish what but rather an order of tasks and units of work that has to be done together

Find out what is motivating you

Progress creates motivation. You can progress faster if you have someone to ask instead of spending hours to understand unclear things yourself. However, the benefits of studying in a group go far beyond that. You can split up work and agree on a deadline when everyone has to share their results. Research proved that healthy peer pressure enhances the performance of every single member. Finally, the mere talking about the topic helps to remember content better.

Are you a person who needs clear structure or does it rather bother you? Do you study better in quite places or with people around? And have you ever tried listening to classical music while working? Imagine yourself in the perfect working environment, like in a book. And now go and create it! Study every time in another place to simulate dynamics in your everyday life or find your cozy corner that brings you in study mood (see also previous point â&#x20AC;&#x153;order in workplaceâ&#x20AC;?). It is proven that your inner attitude has a tremendous effect on your performance. Power comes from within, you just have to find your way to release it.

Donâ&#x20AC;&#x2122;t be too perfectionist

Know your limits

Team up

This is an individual matter but from personal experience I can say that postponing exams is not a good idea. It should stay the last resort as there is never a guarantee you will make it better in one month. Even if you will have more time there can be unexpected events which will take this additional time (which you deduct from your real holidays). Being perfectionist

Sometimes itâ&#x20AC;&#x2122;s better not to push it. If once in a while it does not look like a productive day, better do something else than torturing yourself without result.â&#x20AC;Śbut please do not spend too much time on creating a working plan or going out for walks. And do not procrastinate with cleaning đ&#x;&#x2DC;&#x2030;

Good luck at your exams!

Spar op til 50% med DSB Ungdomsbillet. Har du UngdomsKort, kan du købe billige DSB Ungdomsbilletter. Spar fx 50% mandag-torsdag og lørdag:

Mandag-torsdag og lørdag spar 50%. Fredag og søndag spar 25%. Gælder rejser over DSB takstgrænser. Læs betingelser på dsb.dk/ungdomsbillet

Odense – København 139,Kolding – København 180,Esbjerg – København 194,Sønderborg – København 194,-

Læs mere på dsb.dk/ ungdomsbillet

UNDERHOLDNING

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum. På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk NR. 8 – 2017