Rust 8 20180201

Studentermagasin på Syddansk Universitet FEBRUAR 2018

WWW.RUSTONLINE.DK

TobiasGMO Dybvad:være et fy-ord?

Skal

”Det handler om at springe ud i at gøre noget proaktivt - Ikke hvis du efter spørger Ph.d-studerende, og gå benhårdt den der kilden i maven”

Patrick Andreassen P Å C A M P U S :

Skal GMO være et fy-ord?

D E B A T :

Jeg er ikke min diagnose - min diagnose er mig!

U N D E R H O L D N I NG :

Fede scoretricks til Valentinsdag

Har du “lommesmerter”? ...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Odense Grønnegade 16 70 400 254

Middelfart Teglgårdsparken 100 70 400 359

Aarhus Sønder Allé 5 70 400 358

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Læg it til din bachelor

INDHOLD

FEBRUAR 2018 PÅ CAMPUS 4 Leder

5

Kort nyt

6

Studie- og trivselsvejledningen - Nyt semester, nye udfordringer

8

Hvorfor gik formanden af?

- Tidl. formand af Syddanske Studerende taler ud

10

En ildsjæl ved roret - RUST taler med Syddanske Studerendes nye formand

12

Skal GMO være et fy-ord?

- Et opråb fra SDU's eksperter på området

18

Revyer på SDU - Psykologi og Medicin på de skrå brædder

21

Hvor godt har de studerende styr på deres skatteforhold - Rust har spurgt 169 studerende

30

Eksamenshjerne - Du bliver lidt dement op til eksamen

KULTUR

16

Borgernes Hus - Hvad gemmer der sig mon bag den gyldne facade?

25

Arkaden Food Market - Nyt madmekka i Odense centrum

DEBAT 20

Indfør undervisning i SKAT på danske uddannelsesinstitutioner - Debatindlæg

23

Kronik: "Jeg er ikke min diagnose - min diagnose er mig!"

- Mie Larsen deler sin historie om et liv med Asbergers og angst

28

Bæredygtighed på SU - SU og bæredygtighed er ikke to uforenelige størrelser

UNDERHOLDNING 27

Fede scoretricks til Valentinsdag - Få charmeret dig ordentligt ind på din udkårne

32

FOR DUM-panelet - Retsmedicin

34 Opslagstavlen

- Det sker i Odense

35

Filmanmeldelse: De 5 bedste film på Netflix - Nyt semester, nye overspringshandlinger

36

Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU

38

SDU tester - Kaffe

INTERNATIONAL

39

Welcome to the new semester - Some suggestions

4

PÅ CAMPUS

E

t nyt semester eller modul er skudt i gang. Nogle gør det med bedre fornemmelser efter januars eksaminer end andre. Men vi kan vist alle blive enige om, at det er godt, det er overstået.

Og februar-måned lægger op til en ny start. En ny start for nye studerende. En ny start for biblioteket ved hovedbanegården. En ny start for universitetsrevyerne på Psykologi, Medicin og Biomekanik.

Men det er også en ny start for Syddanske Studerende.

For de af jer, der ikke ved, hvem Syddanske Studerende er, kan vi afsløre, at I med stor sandsynlighed kommer til at støde på dem i ny og næ i jeres tid på Syddansk Universitet. De er arrangører af Semesterstartsfesten, Vinterfesten og nu også Institutdysten, og så er de – vigtigst af alt – at finde i dette magasin. Om de er andet end bare et festudvalg på universitetet, må tiden med den nye formand, Stine Maach, vise. Men i dette nummer kan I i hvert fald læse om hendes visioner om at gøre universitetet til et bedre sted.

Men Syddanske Studerende er ikke de eneste, der arbejder for at gøre universitetet til et bedre sted. De er blot ganske synlige, når de kaster om sig med blå og lyserøde balloner til universitetsvalgene. Kan man ellers abstrahere fra ballonerne, når man bevæger sig fra Campustorvet og op ad Gydehutten, finder man til gengæld Studentervejledningen. De sidder klar til at hjælpe med at håndtere stress, ek-

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Brian Kenn Baltzar

NR. 1 – 2018

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

samensangst og mistrivsel i forbindelse med studiet. Så på den måde hjælper de med at gøre universitetet til et bedre sted for den enkelte studerende.

For det kan være svært at bevare overblikket som studerende. Særligt når man gerne vil klare sig godt på både den faglige og den sociale del af studiet.

Imidlertid er der ikke nogen, der har lovet os, at det ville blive nemt. Det er de færreste ting, der er værd at kæmpe for, som samtidig er nemme. Men det betyder ikke, at man skal acceptere et nederlag. Tværtimod skal man bryde med det negative billede og lede efter nye indgangsvinkler, der kan give et mere nuanceret billede af tilværelsen.

Redaktionen forsøger også at bidrage til at forstørre jeres perspektiv, kære læsere. Både på jeres muligheder for at udforske Odense med Borgernes Hus og Arkaden, men også for jeres syn på den omdiskuterede GMO. Og hvad mener vi så med det? Ja, det vil vi nødigt snyde dig for at læse længere inde i bladet.

God fornøjelse – Redaktionen

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Grafiker

Mikkel Hamann Jensen Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Distribution Alle afdelinger af SDU

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Ansvarshavende: SDU Kommunikation

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

KORT NYT Vil du være med i iGEM 2018?

Ansøgningsfristen til iGEM 2018 er den 13. februar. I slutningen af december bragte Beton TV et indslag om, hvordan et hold fra SDU vandt guld i iGEM 2017-konkurrencen.

Det er en konkurrence, der går ud på at finde en metode til at løse et verdensproblem ved hjælp af bakterier og – mere generelt – GMO-teknikker. Alle kan deltage i iGEM, og det er en unik mulighed for at lære nye mennesker at kende på tværs af landegrænser og blive klog på, hvilke nye og innovative metoder man kan tage i brug for at løse et verdensproblem. Så hvis det er noget for dig, bør du sende en ansøgning inden den 13. februar – eller i første omgang henvende dig til iGEM, hvis du bare gerne vil høre mere om konkurrencen.

Åbent hus på de forskellige campus Er du i tvivl om valg af uddannelse, og hvilken uddannelse der passer til dig? Så kom til åbent hus og hør mere om bachelor- og kandidatuddannelser på de forskellige campus. På SDU i Kolding og i Sønderborg foregår det den 3/2, henholdsvis kl. 12-15 i Kolding og kl. 9-16 i Sønderborg. På SDU i Esbjerg og Slagelse foregår det den 24/2, henholdsvis kl. 1014 i Esbjerg og kl. 10-12 i Slagelse. På SDU i Odense kan man tage til åbent hus omhandlende bachelor- og efteruddannelse den 24/2 kl. 11-15, og tilvalg, kandidat- og efteruddannelse den 7/2 kl. 12.30-16.30.

DSB bliver endnu mindre studerende-venlige

Vinterfesten byder de nye studerende velkommen

Fra den 18. marts 2018 kan man ikke længere rejse med 50 % rabat fra mandag til torsdag samt lørdag, hvis man har anskaffet sig et DSB Ung Kort, som gælder for studerende samt unge til og med 25 år. Fremadrettet vil man udelukkende kunne købe en ungdomsbillet med 25 % rabat på alle rejsedage, og der sker i den forbindelse en udfasning af DSB Ung Kort – tidligere kendt som WildCard – på grund af indførelsen af den nye faste rabat-pris. DSB meddeler dog, at det fortsat vil være muligt at købe en DSB Ung Klapsæde-billet efter den 18. marts, men at betingelserne for købet vil ændre sig. Hvad de betingelser er, fremgår dog ikke af DSB’s hjemmeside.

Til semesterstartsfesten i september 2017 introducerede Syddanske Studerende et nyt koncept: mudder og Scarlet Pleasure. Tidligere semesterog vinterfester har fundet sted mellem indgang F og indgang B, hvilket resulterede i voldsom kødannelse og nærmest klaustrofobiske forhold.

Så selvom sidste års semesterstartsfest krævede fornuftig påklædning, var det uden tvivl en større succes end tidligere. Men om Syddanske Studerende fører konceptet videre til ære for de nye studerende pr. 1. februar 2018, nu hvor André Shamoun ikke længere står i spidsen for Syddanske Studerende, må vi vente med at få at vide.

6

PÅ CAMPUS

Hvor går du hen, når studiet og hverdagen presser?

NR. 1 – 2018

Studie- og trivselsvejledningen

PÅ CAMPUS 7

Med et nyt semester kommer nye udfordringer. Udfordringer, der kan kræve en øget arbejdsmoral, at der skal skabes en anderledes struktur på hverdagen, eller at man skal til at tænke på helt anderledes måder. Udfordringer kan være produktive. Man kan vokse som person. Men man kan også knække nakken på det.

Frederik Højsager

I

Brian Kenn Baltzar

følge studiemiljøundersøgelsen, der blev offentliggjort sidste år, er det kun knap halvdelen af de studerende, der ikke oplever stresssymptomer. For majoriteten af de stressede studerende kan der være god gavn af at få hjælp. Det er her Studie- og Trivselsvejledningen på SDU kommer ind i billedet.

Studie- og Trivselsvejledningen er et åbent tilbud. Et tilbud til de studerende, der har brug for en hånd. Det kan være spørgsmål som: Hvordan kommer man i gang med at skrive et speciale? Eller: Hvor går man hen, når man føler, man er lige ved at gå helt ned?

Med placeringen på Gydehutten i Odense – og desuden med vejledere i både Esbjerg og Sønderborg – er der stor tilstedeværelse. Er man i Slagelse eller Kolding er det muligt at få vejledning over Skype eller telefon, hvis man ikke kan tage til Odense.

studie? Er det acceptabelt at få dårligere karakterer end min læsemakker?

Eller hvordan får jeg ordentlig strukHøjsager tur på min læsning? DetFrederik er spørgsmål, der kan fylde meget.

Vil fjerne tabuet

Ud over at afholde en-til-en samtaler med studerende om trivsel og studieliv, afholder Studie- og Trivselsvejledningen også workshops og andre studietekniske arrangementer. Her er det muligt at lære, hvordan man går til mundtlig eksamen, skrivenat til at lære specialeskrivning eller et kursus i ”Sådan bliver du god til at studere”.

Sådanne arrangementer afholdes flere gange per semester, og især skrivenatten plejer at være en stor succes.

Det skal være okay at søge hjælp. Sådan er holdningen i Studie- og Trivselsvejledningen. Der er desværre en tendens til, at det er skammeligt at have svært ved noget, om det så er en opgave eller stress. Denne skam skal modarbejdes. ”Vi er jo alle i samme båd,” fortæller Studievejleder Iben Jørgensen.

Og netop den opfattelse har de klare ønsker om, at alle studerende har. For selvom SDU er et meget socialt universitet, så fylder stress og mistrivsel stadig en del. Det kan være spørgsmål såsom: Hvornår er man god nok til sit

Kort fra tanke til handling

Hvis man har brug for en snak, skal man ikke frygte forfærdelige ventetider. Som udgangspunkt er det muligt at ringe om mandagen og få en tid inden fredag. Der er selvfølgelig undtagelser til reglen, eksempelvis til studiestart, hvor antallet af hjælpsøgende studerende er forhøjet.

Som udgangspunkt fungerer det sådan, at man ringer eller ’dropper ind’ for at bestille en tid. For at få tiden behøver man hverken diagnose eller dumpede eksaminer. Alle er velkomne, og der er intet loft for, hvor mange gange man må henvende sig.

Workshops og foredrag

starte, hvis man synes, det kniber med studiet, eller hvis man mangler hjælp til at skabe overblik. Hvis ikke de kan klare opgaven, er der god sandsynlighed for, at de ved præcis, hvem der kan. Hjælpen er altså lige om hjørnet, hvis man har brug for den. Og selv hvis man bare mangler et godt råd, kan den stadig findes hos Studie- og Trivselsvejledningen på SDU.

Kunne du tænke dig at vide mere om Studie- og Trivselsvejledningen?

Så find dem på Gydehutten, på mail ”vejledning@ sdu.dk” eller på Facebook ”SDU Studie og Trivsel”

Selvfølgelig er Studie- og Trivselsvejledningen ét tilbud blandt mange, men det er et rigtigt relevant sted at

NR. 1 – 2018

8

DEBAT

André vil gerne være kandidat NR. 1 – 2018

PÅ CAMPUS 9

Vel at mærke vil André Shamoun ikke være kandidat til formandsposten hos Syddanske Studerende, men på sin medicinuddannelse på Syddansk Universitet.

Anni Møllemand

D

er var ikke nok timer i døgnet til, at André Shamoun kunne fortsætte som formand for Syddanske Studerende. I hvert fald ikke, hvis han også skulle få noget ud af sit studie.

Derfor valgte han at fralægge sig formandsposten efter blot 6 måneder som formand. ”Det var en erkendelse af, at man ikke både kan puste og have mel i munden,” udtaler han.

RUSTs pædagogiske tolkning af dét udsagn må være: at det at puste svarer til at være formand, og det at skulle begynde på en kandidat svarer til at have mel i munden. Men hæng os endelig ikke op på det.

Han bliver spurgt, om han ikke var klar over, at det var et stort ansvar og arbejde, da han påtog sig posten som formand i første omgang. Til det spørgsmål reagerer han ganske uforstående og svarer abrupt: ”Jo, det var jeg godt bevidst om, og det føler jeg også, at mig og resten af holdet har levet op til.”

Her antages han at mene, at han har levet op til ansvaret i den tid, han har været formand. Men spørgsmålet om, hvorvidt han ikke var i stand til at tænke forud, da han satte sig på formandsposten, forbliver ubesvaret.

Tid er relativt

Imidlertid mener André Shamoun ikke, at hans tid som formand har været forgæves. Tværtimod. Han føler, at han – sammen med sin etablerede bestyrelse – har levet op til det ansvar, der ligger i at føre studenterpolitik. ”Da jeg trådte til, stod vi politisk et rigtig spændende sted, hvor vi har kunnet sparke mange døre ind og opleve stort gehør hos ledelsen, og derfor har det været enormt spændende at få lov til at præge den studenterpolitiske dagsorden,” udtaler André Shamoun.

Derfor er han også meget ivrig efter at fortælle RUST, hvilke ting han har

Syddanske Studerende

været med til at stable på benene. Så nogle af de ting, deler vi – for god ordens skyld – med jer.

Pædagogik og kommunikation er vejen frem

Et af nøgleordene for André Shamouns tid på formandsposten er "pædagogik". Godt og vel 20 mennesker er blevet placeret i forskellige udvalg og organer på SDU. ”Dem kan vi nu tilbyde et opkvalificerende kursusprogram, som kan gøre dem bedre til at udføre et arbejde, der kan forbedre studenterpolitikken på SDU.” Desuden har Syddanske Studerende set på, hvordan SDU kommunikerer til de studerende, netop fordi de godt kunne tænke sig, at de studerende føler, de er velinformerede.

Informationerne på SDU’s hjemmeside var lidt for rodede til, at de studerende vidste, hvor de kunne finde den information, de havde brug for til at komme igennem uddannelsen. Så det var et stille opråb fra Syddanske Studerende om at gøre SDU.dk ”idiotsikker”.

og ligeglade med den studenterpolitiske organisation, der står bag.

Men André Shamoun er vel at mærke glad for begge dele.

Den nye formand

Næsten lige så glad, som han er for at feste, er han for, at det er Stine Maach, der har overtaget formandsposten efter ham. ”Jeg er ikke i tvivl om, at Stine er dygtig og vil klare sig godt. Hun har en stor force i, at hun kender folk. Hun skal ikke bruge et halvt års tid på at gøre folk varme, fordi de ved, hvem hun er,” udtaler han.

Til gengæld vil André Shamoun ikke sige, at Stine på det punkt står i kontrast til ham selv. Nej. Han kendte bare folk ”på en anden måde”. ”Man kan jo kende folk på mange forskellige måder,” tilføjer han i et – lidt abstrakt – forsvar.

Men om Stines måde også er god nok, vil tiden vise.

Hvis I læser næste sides artikel, kan I i hvert fald danne jer et billede af, hvem hun er.

Fest og SDS

Et andet nøgleord for André Shamouns tid på formandsposten er ”fest”. Da han tiltrådte, lagde Syddanske Studerende nemlig ud med at afholde en hot dog-fyldt sommerfest. Et par måneder efter stablede de en semesterstartsfest med et nyt udtryk (ny placering og nye kunstnere) på benene, og så overtog de afholdelsen af Institutdysten. Alt sammen for at skabe større opmærksomhed omkring Syddanske Studerende. Og hvis man vurderer Syddanske Studerendes succes med at gøre opmærksom på sig selv ud fra antallet af deltagende ved ovennævnte arrangementer, kan den i sandhed siges at være stor.

Imidlertid kan det også bare antages, at de studerende er glade for at feste

NR. 1 – 2018

10

PÅ CAMPUS

En ildsjæl ved roret På spørgsmålet ”Hvad er det, studenterforeningen kan?”, lyder svaret fra Syddanske Studerendes nye formand, Stine Maach, således: ”Den kan det, vi ønsker, den skal kunne.

Og det er rigtig meget!”

Maiken Krongaard Knudsen

Solveig Stage

”Syddanske Studerende, siger På trods af det gode forhold Syddandu? Hvem er de?” ske Studerende og SDU imellem, så

D

a Syddanske Studerendes tidligere formand, André Shamoun, valgte at takke af, skulle der ikke megen betænkningstid til, før Stina Maach valgte at tage udfordringen op. ”Jeg havde aldrig set mig selv som formand, men den lå lige til højrebenet.

Jeg havde været næstformand, jeg havde involveret mig meget i foreningen… Der var flere, der sagde: 'Det skal du da gøre, Stine.' Det skulle jeg jo så,” siger hun med et smil.

Syddanske Studerende er en forening med forskellige fokusområder og opgaver, afhængigt af hvilken tid det er på året, hvad der er aktuelt, og hvad behovet hos de studerende er.

I kølvandet på Studiemiljøundersøgelsen 2017 har det ligget studenterforeningen meget på sinde at sætte ind over for studerendes ensomhed, da mere end hver tiende er berørt af den problemstilling: ”Vi arbejder for de studerende og for, at det skal være fedt at være studerende. Det skal være fedt for alle,” fastslår Stine Maach. De har blandt andet overvejet at lave nogle arrangementer uden for fredagsbaren, hvor et bud på et alternativ til øllen kunne være et godt, gammeldags brætspil.

Stine Maach ærgrer sig over, at de studerendes kendskab til Syddanske Studerende som forening kan ligge på et lille sted. De lægger sig ellers i selen for at være synlige for nye studerende og allerede i introdagene oplyse om, hvem de er, hvad deres arbejde består i, og hvad de kan være behjælpelige med, fortæller hun. Men tilsyneladende ryger budskabet ind ad det ene øre og ud ad det andet. Den nye formand peger på, at de studerende hurtigt mister overblikket og drukner i al den information og alle de indtryk, de får. Desuden har Fremdriftsreformens indtog medført et ekstra pres, som afholder de studerende fra at engagere sig i studenterforeningen og prioritere frivilligt- og foreningsarbejde generelt.

Samarbejde med SDU er alfa og omega

Syddanske Studerende har et godt forhold til rektoratet og flere nøglepersoner på Syddansk Universitet Odense. Som studenterforening bakker de blandt andet op om universitetets øgede fokus på internationalisering og vil gerne være med til at skabe nogle gode forudsætninger for, at studerende kan tage et udlandsophold.

Stine Maach begyndte at studere Statskundskab med en drøm om udveksling på 5. Semester, men hendes forhåbninger blev manet i jorden. Det kunne først lade sig gøre på kandidaten, lød beskeden. ”Studienævnet på de enkelte studier burde sætte sig sammen og finde ud af, om de kan ændre på uddannelsernes opbygning på bachelorniveau,” påpeger formanden og tilføjer, at projektlederen, som står for internationaliseringen, reagerede positivt på forslaget til et møde.

efterspørger Stine Maach en større indsats fra universitetets side i forhold til at reklamere på deres hjemmeside, skærme eller roll-ups, når netop valget til Studienævnet løber af stablen. Det er primært studenterforeningen, som påtager sig ansvaret for at gøre opmærksom på det i videst muligt omfang, men ressourcerne er begrænsede, og i sidste ende bliver konsekvensen, at de studerende ikke benytter den stemme, de har.

Derudover er det ligeledes et problem, at de studerende ligner et spørgsmålstegn, når Syddanske Studerende spørger ind til, hvorvidt de selv kunne have mod på at stille op som kandidat til Studienævnsvalget, mener Stine Maach. Hun fornemmer, at mange studerende rent faktisk ønsker at få mere indflydelse på deres studie, men de ved ikke, at de har muligheden.

M f f b

Stine Maach bruger gladeligt sin fritid på at kæmpe for et fedt studieliv for alle og udbrede kendskabet til Syddanske Studerende. ”De studerende skal vide, at de kan komme til os, og det er lige meget, hvilke problemer de har. Vi kan hjælpe dem,” understreger hun.

"Jeg havde aldrig set mig selv som formand, men den lå lige til højrebenet.

Jeg havde været næstformand, jeg havde involveret mig meget i foreningen… Der var flere, der sagde: 'Det skal du da gøre, Stine.' Det skulle jeg jo så"

OP

- Stine Maach NR. 1 – 2018

TIDEN

MUSEUM for klæder, form og bolig

1900 1990’erne

PÅ CAMPUS 11

OPLEV DEN NYE 90’ER-STUE FRA D. 5. FEBRUAR 20% studierabat på entré med gyldigt studiekort

NR. 1 – 2018

TIDENS SAMLING • KULTURMASKINEN • FARVERGÅRDEN 7, 3. • 5000 ODENSE C • ÅBENT MANDAG-LØRDAG 10-16 • WWW.TIDENSSAMLING.DK •1111111 111111

12

PÅ CAMPUS

SKAL GMO VÆRE ET FY-ORD? Ikke hvis du spørger de forskere, der bruger genmodificerede organismer til at løse verdensproblemer. En af de forskere, Patrick Andreassen, fortæller om sine erfaringer med GMO og om, hvorfor det ikke er alting, der skal være ”GMO-frit”.

Anni Møllemand

NR. 1 – 2018

Brian Kenn Baltzar

PÅ CAMPUS 13

B

eton TV bragte i slutningen af december et indslag om konkurrencen iGEM. Her dyster studerende om at løse et verdensproblem - ved hjælp af bakterier.

Den forskning, som disse projekter baserer sig på, gør brug af genetisk modificerede organismer; bedre kendt som GMO. Eller nærmere, ”skidt” kendt som GMO. For GMO har fået et ganske negativt ry, hvis man ser på den markedsføring, som diverse fødevarekæder har ført omkring deres status som ”GMO-fri”. Men hvori består problemet med GMO? Og hvorfor er det, at GMO bliver fremstillet så negativt, som det gør?

Gummiproblemet

Hvis man spørger SDU's ph.d.-studerende Patrick Andreassen, er debatten omkring GMO misforstået. ”Jeg tror, folk er bange for det, de ikke forstår,” udtaler han.

GMO står for genetisk modificeret organisme og er en metode, hvor man tilføjer, fjerner eller ændrer på en organismes arvemateriale. Altså går ind og ændrer i generne.

Patrick Andreassen og et hold af studerende gennemførte i 2013 et projekt, hvor de tilføjede nogle bakterier til gummiplanter, der kunne gøre dem i stand til at vokse i et laboratorium. Planten får på den måde nye egenskaber, som den ikke har naturligt, da den – naturligt – ikke kan vokse andre steder end i tropiske områder.

Patrick Andreassen og hans forskerhold valgte at tage udgangspunkt i gummiplanten, fordi den store efterspørgsel på gummi gør, at man fælder træer i regnskoven for at gøre plads til flere gummitræer – og det er et verdensproblem.

De projekter, der indgår i iGEM, gør grundlæggende brug af genmodificerede organismer. ”Hvis GMO ikke var tilladt, ville det slet ikke kunne lade sig gøre,” fortæller Patrick Andreassen.

GMO og sprøjtegifte

Men hvorfor er der så stor røre omkring GMO i medierne, hvis det kan anvendes til at løse verdensproblemer?

Mange sætter GMO i forbindelse med sprøjtegifte. Det gør de, fordi man ved hjælp af genmodificering kan udstyre afgrøder med egenskaber, der gør dem resistente over for sprøjtegifte.

Så kan man fjerne ukrudt omkring afgrøderne med sprøjtegifte uden at dræbe afgrøderne. Problemet er bare, at landmændene udnytter denne fordel – afstedkommet af GMO – til at bruge flere sprøjtegifte. Derfor ser man GMO som årsag til øget brug af sprøjtegifte.

Og denne form for genmodificerede afgrøder i landbruget kan menneskeheden godt være foruden, fortæller Mikkel Girke Jørgsensen, som er Patrick Andreassens ph.d-vejleder. ”Det viser et økologisk landbrug, at vi godt kan. Men omkring 90 % af de fødevarer, man finder i amerikanske supermarkeder, er resistente over for sprøjtegifte, så hvis man vil fjerne den type GMO-fødevarer fuldstændigt, bliver man nødt til også at fjerne efterspørgslen på dem,” forklarer Mikkel Jørgensen.

Andre lande end bare Danmark

Imidlertid pointerer Mikkel Jørgensen, at genmodificering anvendes til mere end bare at gøre afgrøder resistente over for sprøjtemidler. Han fortæller, at man for eksempel ikke ville have spiselige majs eller bananer, hvis det ikke var for GMO. ”Bananer har helt traditionelt et stort indhold af kerner, der gør dem nærmest uspiselige. Ved hjælp af GMO har man givet dem de spiselige egenskaber, som de har i dag,” fortæller han.

Ris, som særligt de asiatiske lande er afhængige af, er også en ting, der ikke ville kunne eksistere uden GMO. Derudover imødekommer man også en klimaudfordring som tørke ved at tilføre egenskaben tørkeresistens til de afgrøder, der gror i verdensdele, der kæmper med tørke. Og sådanne problemer findes der ikke økologiske alternativer til at løse.

”Et land som Danmark kan som udgangspunkt godt klare sig uden GMO, men lande som er mere klimamæssigt udfordrede, end vi er, kan ikke. Hvis vi fjernede GMO, ville vi derfor sætte en masse menneskeliv på spil. Mennesker ville nå at dø, inden økologien nåede at komme med sit naturlige alternativ,” forklarer Mikkel Jørgensen.

”Et land som Danmark kan som udgangspunkt godt klare sig uden GMO, men lande som er mere klimamæssigt udfordrede, end vi er, kan ikke. Hvis vi fjernede GMO, ville vi derfor sætte en masse menneskeliv på spil. Mennesker ville nå at dø, inden økologien nåede at komme med sit naturlige alternativ,” - Mikkel Girke Jørgensen, Ph.d-vejleder Naturlig variation

For det er det, økologer argumenterer for, man skal gøre i stedet: lade naturen udvikle alternativer til de konkrete afgrøder, man efterspørger på sin egen naturlige facon. Formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, fortæller, at det ikke er et spørgsmål om at imødekomme den produktionsmæssige efterspørgsel, men at ændre på udbuddet. ”Det, som økologer gerne vil, det er at fremme den naturlige variation i udbuddet af afgrøder, og når man går ind og gensplejser, så bryder man med den naturlige variation, som naturen har brugt milliarder af år på at udvikle,” udtaler Per Kølster og tilføjer: ”Dem, der arbejder med GMO-teknikkerne, de har en fantastisk evne til at fortælle eventyr og udmale billeder af løsninger, som kan frelse menneskeheden. Det er der ingen, der kan være imod. Men det, der ikke fremgår, det er, hvad kan man ellers gøre.”

NR. 1 – 2018

14

DEBAT

Intet alternativ

Men Patrick Andreassen forklarer, at det ikke er helt så ligetil. ”Jeg synes, det ville være en rigtig god idé at lade naturen forsyne sig selv.

Men for eksempel med det her gummiproblem, vi står over for: Vi stiller meget høje krav til gummi, da det har nogle helt bestemte egenskaber, der er essentielle for bildæk og til at lukke ting tæt med. Vi bruger det til ufatteligt mange ting. I princippet ville der nok kunne være et andet træ, der også ville kunne gøre det, men man har ikke fundet det endnu. Man har ikke noget alternativ lige nu til gummitræet,” fortæller han.

Derfor sætter man – som Mikkel Jørgensen også forklarer – en masse ting på spil, hvis man går fuldkommen væk fra at bruge GMO.

Ukendte konsekvenser

Imidlertid mener Per Kølster, at GMO er for risikabel en metode at bruge. ”Du kender ikke konsekvenserne af det, og ud fra et helt klassisk forsig-

tighedsprincip, hvorfor skal vi så til at arbejde med at løbe den risiko, når vi har erfaringer med at gøre det på andre måder, som naturen selv har fundet på, og som den har brugt milliarder af år på at udvikle,” siger han.

Frygten blandt økologer er, at brugen af GMO kan have sundhedsskadelige konsekvenser. Men helt grundlæggende frygter de også, at naturens egne mekanismer bliver truet af GMO.

Men hvilke konsekvenser?

Man har endnu ikke identificeret nogle konkrete konsekvenser ved brugen af GMO. Så det er altså de potentielle ukendte konsekvenser, som økologerne frygter for. Men det mener Patrick Andreassen ikke, der er grund til. ”Spørgsmålet er ikke så meget, hvad er der af ukendte konsekvenser, mere end hvad risikoen er for dem. Og at vi har taget forholdsregler for at gøre noget ved dem, hvis det bliver et problem. Vi går utrolig langt for at sikre, at der er den mindste risiko for, at

der kan ske noget, og hvis der gør, vil der være forholdsregler for det,” forklarer han.

Forskellige diskurser

Om end økologerne og GMO-forskerne bliver præsenteret for hinandens meninger, er der næppe den store fremdrift i GMO-debatten. ”Problemet er, at de har to meget forskellige syn på naturen. Forskerne har et meget pragmatisk natursyn, hvor de tænker, at man skal optimere. Formanden for Økologisk Landsforening har et meget principielt natursyn, hvor han faktisk slet ikke vil gå med på tankegangen om, at GMO skal spille en rolle i naturen. Så det er lidt to forskellige diskurser, der gør, at deres argumenter aldrig rigtig møder hinanden,” forklarer Heidi Jønch-Clausen, der er professor i Retorik.

Samme mål

Patrick Andreassen mener, at dialogen mellem økologer og forskere er problematisk. ”Vi bliver nødt til at have en debat om GMO til mere specifikke formål i stedet for bare at sige, at vi vil have et GMO-frit Danmark. Det ville svare til at forbyde biler, fordi folk kommer i ulykker med dem. Det er jo det samme mål, vi går efter, skal vi huske, og der er ingen grund til, sådan som jeg ser det, at der ikke både kan være GMO og økologi, som er i samspil om at forbedre miljøet,” afslutter Patrick Andreassen.

Debatten omkring GMO er altså knapt så ligetil. Og hvis man skal tro på Heidi Jønch-Clausens udtalelser, er det heller ikke en debat, der ser en ende lige foreløbigt. Men vi håber i hvert fald, at I studerende er blevet klogere på, hvad GMO er – og har fundet ud af, om I vil bakke op om kampen for et GMO-frit Danmark eller ej.

Patrick Andreassen, Ph.d-studerende ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

NR. 1 – 2018

PÅ CAMPUS 15

”Vi bliver nødt til at have en debat om GMO til mere specifikke formål i stedet for bare at sige, at vi vil have et GMO-frit Danmark. Det ville svare til at forbyde biler, fordi folk kommer i ulykker med dem. Det er jo det samme mål, vi går efter, skal vi huske, og der er ingen grund til, sådan som jeg ser det, at der ikke både kan være GMO og økologi, som er i samspil om at forbedre miljøet" - Patrick Andreassen, Ph.d-studerende

NR. 1 – 2018

DEBAT

16

BORGERNES HUS Efter flere måneders ombygning slog Borgernes Hus dørene op for omverdenen den 24. november, men hvad gemmer der sig egentlig bag den gyldne facade? Det er i hvert fald væsentligt som studerende at vide, at det nye hovedbibliotek er at finde dér, og der er rig mulighed for at arbejde i grupper, finde bogtitler og læse i det nye hus.

Rikke S. F. Simonsen

H

Rikke S. F. Simonsen

vis man går ind ad åbningen på den guldbelagte facade, træder man ind i stuen, hvor der er ansatte ved computere, Nelle’s kaffebar rundt om hjørnet, og en stor, gylden trappe midt i det hele, som kunne være taget direkte ud af en Harry Potter-film.

Der er en magisk atmosfære allerede ved indgangen, og herfra kan man bevæge sig ned i kælderen, hvor der er et åbent boglager, som også bliver kaldt for deres magasin. Det er også hernede, at bestilte bøger skal afhentes.

skæftiger denne sal sig mere med handling. Det er tiltænkt, at borgerne skal kunne noget på denne sal – for eksempel deltage i workshops og arrangementer eller sidde og studere, når der så er ledigt. Der er også en café, som hedder Hav a Java, hvor du kan købe kaffe, smoothies eller et mindre måltid mad. Det er også på denne sal, at skønlitteraturen har sin plads og musikbiblioteket i forlængelse heraf. Derudover kan man også finde Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense beliggende her.

Fortsætter man op forbi stuen ad den blændende trappe, så lander man på førstesalen, der også bliver kaldt for ”Borgernes Torv”. Her foregår det hele som et demokratisk område, hvor man blandt andet kan finde Borgerservice, området for faglitteratur og en studiezone, der fungerer som et stilleområde i den yderste del af salen.

Der er henstillet højbord efter højbord langs vinduerne, så man kan få lidt lys ind, mens man studerer.

Hovedbiblioteket i Borgernes Hus er et godt bud på, hvor man kan sætte sig hen og studere – uanset om det er alene eller i grupper. Hvis man ikke har sin egen computer med, så er der også computere til rådighed på førstesalen. Derudover rummer huset også en del mødelokaler, som man kan booke til studieforbrug, og der kan være helt op til 50 mennesker i nogle af lokalerne.

Anden sal bliver kaldt for ”Borgernes værksted”, og hvor førstesalen beskæftiger sig mere med ord, så be-

NR. 1 – 2018

Selvom det efterhånden er et par måneder siden, at Borgernes Hus officielt åbnede, så er hele stedet stadig under

ombygning og finpudsning. De vil gerne have, at der er forskellige tilbud til forskellige behov, og der er derfor også forskellige siddepladser med forskellig højde, belysning og lignende.

På nuværende tidspunkt er der dog desværre en mangel på stikdåser ved diverse borde, men det kan ofte løses med en forlængerledning, og hvis du ikke selv har en med, så kan du låne en af biblioteket.

Udover at være et relevant studiemiljø for selvstudie, gruppearbejde eller lignende, så er hovedbiblioteket også vært for mange kulturelle arrangementer. Hvert år har de blandt andet ”Litteraturmaskinen”, som er et samarbejde med Kulturmaskinen, hvor forfattere og andre litterater holder foredrag eller bliver interviewet. I år er der blandt andet Mich Vraa og Maren Uthaug på programmet. Derudover afholder de ”Det Store Bogshow”, der er en begivenhed for bogelskere, og selvfølgelig den årlige ”Harry Potter Festival” i efterårsferien, der bliver større år efter år. I kan læse mere om deres aktiviteter på hjemmesiden eller i deres blad ”Ses Vi?”, som ligger rundt omkring på biblioteket

KULTUR 17

Åbningstiderne for Borgernes Hus er fra 08.00-21.00 på hverdage.

Der er bibliotekarer til stede på gulvet mellem 10.00-19.00 og selvbetjening mellem 19.00-21.00.)

NR. 1 – 2018

18

PÅ CAMPUS

Revyer på SDU Der er rigtig mange spændende tiltag på SDU, men vidste du, at der er studieretninger, som har deres helt egne årlige revyer? RUST har talt med Victoria Møller, der beskæftiger sig med revyen på Psykologi, og Mathilde Nygaard, der beskæftiger sig med Medicin Og Biomek Revyen. For hvorfor er det så fedt at have en revy?

Rikke S. F. Simonsen

Psykologi Revyen SDU

”Psykologi Rrevyen stræber efter at være et samlingspunkt på tværs af de fem årgange på uddannelsen. Vores mål er at skabe et frirum for de studerende, hvor alle er velkomne, og hvor alle meninger bliver hørt. Derfor afholder vi i revyen også forskellige arrangementer, såsom skriveaften, sang- og skuespilaften, valgaften m.m. Med disse arrangementer skaber vi forskellige platforme og gør det muligt, at alle kan spille en rolle i revyen, uanset om man har en skuespiller eller sanger gemt i maven, eller om man bare gerne vil hjælpe til med at skrive manuskript eller lave rekvisitter og kostumer.

Men arrangementerne er også med til at skabe det sammenhold, som er et af revyens helt store mål. Det bliver et sted, hvor studerende på tværs af de fem årgange kan mødes, hygge sig og udvikle deres ideer. Arrangementerne bliver fordelt ud over hele året, hvilket også vil sige, at det pusterum, som revyen skaber, er til stede gennem hele studieåret. Det er lige meget, om der er eksamensperiode, hvor studiet, bøgerne og presset vokser en over hovedet, eller om man har en lettere periode på studiet, hvor man har tid til en ekstra øl eller kop kaffe med sine med-revyster.

NR. 1 – 2018

Psykologi og Medicin & Biomek Revy

Alle disse arrangementer munder ud i en intens forestillingsuge, hvor der i hele uge 10 bliver øvet intenst, og hvor alle revysterne praktisk talt bor på universitet. I denne periode kommer alle de involverede i den grad tættere på hinanden, og fællesskabet blomstrer i den grad. Det er også i disse dage, at udtrykket for revyen kommer rigtigt til udtryk, og man for første gang får lov til at se, hvad de andre har arbejdet med. Hvordan de forskellige sketches og sange får liv.

Den intense periode munder ud i fire forestillinger i uge 10. Den 7. marts, den 8. marts og to den 10. marts. Under disse dage og forestillinger vokser kreativiteten og fællesskabet revysterne imellem.

Psykologi Revyen er en revy lavet af de studerende, men det er muligt for alle at følge med, store som små, gamle som unge, idrætter som mediciner. Vi er en revy, der tager både samfunds- og dagligdagens problemer op, hvor der måske kommer et lille psykologisk twist ind i billedet, som alle selvfølgelig kan følge med i.”

Medicin Og Biomek Revyen

”Medicin Og Biomek Revyen blev grundlagt for allerede seks års siden af tre medicinstuderende over en fla-

ske rødvin og et opslag på Facebook.

Revyens hovedformål er at producere én årlig tilbagevendende revy, samt at skabe sammenhold på tværs af de forskellige årgange og lave et godt studiemiljø på Medicin- og Klinisk Biomekanik-studierne på SDU. Spredt ud over året er der faste årlige aktiviteter, som styrker sammenholdet og ansvarsfølelsen over for revyen. Endvidere har foreningen til formål at forbedre og dygtiggøre medlemmerne af revyen inden for revyens kreative områder. Revyen skabes af op til 60 frivillige Medicin- og Klinisk Biomekanik-studerende fra SDU. I løbet af efteråret mødes de studerende til skriveaftener og weekendture, hvor en herlig blanding af sketches og sange produceres i former af satire, komik, musik og stof til eftertanke. Revyen er inspireret af det miljø, de studerende bevæger sig i, og hvad der ellers rører sig i samfundet.

I uge 6 og 7 øves alle roller og sange, samtidig med at der produceres kostumer, rekvisitter og bygges scene. For sjette år i træk vender Medicin Og Biomek Revyen stærkt tilbage og præsenterer ”Terminal Vital”, som spiller inde på Magasinet i Odense C. Man kan se os optræde fra onsdag den 14/2 til og med fredag den 16/2 kl. 19.30, samt lørdag den 17/2 kl. 14.30 og 19.30.”

MEDICIN

PSYKOLOGI

20

DEBAT

Indfør undervisning i SKAT på danske uddannelsesinstitutioner!

Fine termer som forskudsopgørelse, årsopgørelse og befordringsfradrag er der rigeligt af på SKATs hjemmeside. Men hvor mange ved reelt, hvad de forskellige ting betyder?

Og hvordan sikrer man sig ikke at skulle betale en masse penge tilbage i SKAT, når man rammer april måned?

D

a 2017 var ved at nå sin ende, sad jeg med en klump i halsen. Jeg havde haft flere forskellige jobs i løbet af året og havde svært ved at overskue, hvor meget jeg samlet set havde tjent. Jeg ville for alt i verden ikke betale penge tilbage i SKAT, ligesom det var tilfældet, da jeg modtog min årsopgørelse for forrige skatteår.

For om end det beløb, jeg skulle betale tilbage, var ganske minimalt og reelt svarede til, hvad jeg i virkeligheden bare burde have betalt i SKAT i løbet af året, var det ikke penge, jeg havde medregnet i mit eget budget.

Det, jeg forsøger, er ikke at undskylde min ”uopmærksomhed”, for jeg mente jo selv, jeg havde været så opmærksom, som jeg kunne være. Jeg havde vitterligt bare ikke forudsætningerne for at sætte mig nærmere ind i mine skatteforhold. Og jeg er næsten 90 % sikker på, der sidder andre med samme form for usikkerhed som mig.

Danmark og tryghed

Danmark er ”kendt” for sin høje skat, og det er mere undtagelsen end reglen, at den gængse dansker er utilfreds med, hvordan skatten sikrer en universel velfærd. Men en af grundene til, at systemet kan være så velfungerende, som det er, er, at det ikke er alle og enhver, der med lethed kan snige sig uden om at betale deres del.

Så det giver mening, at SKAT er komplekst.

Men jeg synes nu alligevel – ikke så overraskende, hvis man har læst rubrikken – at man skal indføre undervisning i SKAT på ungdomsuddannelser. Ikke så man kan blive bedre til at snyde systemet, men så man kan sidde tilbage med en lidt mere tryg følelse, når skatteåret er ved at nå sin ende.

NR. 1 – 2018

Anni Møllemand

Den venlige dame fra SKAT

Personligt har jeg følt, at mit kendskab til SKAT mest af alt har baseret sig på ”myter”. En af de ”myter” er for eksempel, at det er bedre at sætte sin forventede indkomst for højt end for lavt, for så er man ”på den sikre side”.

Som reaktion på min frygt for at skulle betale penge tilbage til SKAT, ringede jeg til borgerservice, som meddelte mig, at den oplysning altså ikke var rigtig. Tværtimod kunne jeg netop risikere at betale penge tilbage, hvis jeg satte min forventede indkomst for højt. Hvis jeg til gengæld satte den bare en lille smule for højt, ville jeg få et større personfradrag – og det lød jo umiddelbart ganske godt.

Den venlige dame fra SKAT var uden tvivl meget hjælpsom og fik løst det problem, jeg sad med på det tidspunkt. Men jeg føler stadig, der er mange ting, jeg burde vide om, hvordan jeg indberetter mine skatteforhold. Eller der er egentlig bare mange ting, jeg burde vide om skat. Punktum. Men det er lidt, som om det der med at sætte sig ind i, hvordan SKAT fungerer, først er noget, der bliver relevant, når man skal tage stilling til en masse andre ting.

Personligt flyttede jeg hjemmefra, mens jeg stadig gik i gymnasiet. Jeg skulle forholde mig til at betale husleje, forsikringer, mobilregning, pendlerkort og så videre på en sparsom SU til ungdomsuddannelser. Så var det bare lidt, som om det at sætte sig ind i, hvordan mine skatteforhold så ud, ikke stod øverst på min prioriterede liste. Det kom på listen over ting, der kan tilføjes til sætningen: ”jeg burde også…”. Og som det er med ting, der kan tilføjes til den sætning, så er det gradvist noget, der med tiden bliver mere og mere usandsynligt at få gjort.

Lidt ligesom et nytårsforsæt.

Prioriteringer kræver forudsætninger

Men hvis det ikke er noget, der står øverst på den prioriterede liste over ting, man skal ”fikse”, må det vel bare være et billede på, at det ikke er vigtigt nok?

Nej, så simpelt synes jeg ikke, det er.

Sætningen ”det er ikke nemt” bruges ofte til at beskrive de situationer, man som menneske står over for i løbet af sin levetid, og det er der en grund til.

For der er mange ting, man skal tage stilling til, og ofte går de ting ind og lægger sig ovenpå eller skubber til hinanden, og det er det, der gør, at ”det ikke er nemt”.

Selv dem, der beskæftiger sig med skat på deres uddannelse, siger, at det er svært at forstå, og vi kan ikke alle tage en videregående uddannelse, der gør os i stand til at forstå skattesystemet tilstrækkeligt. Om end det er en af de ting, vi selv har ansvar for at sætte os ind i.

For hvem siger også, at det skal være nemt? Det er der ikke nogen, der gør, og jeg tror absolut heller ikke på, at man nødvendigvis kan forstå skattesystemet bedre, hvis man bliver undervist i det på sin ungdomsuddannelse. For det første er det ikke alle, der gider bruger energi på at høre efter i undervisningen, og for det andet er systemet så komplekst, at man ikke ”bare lige” kan forstå det. Men så har man i det mindste nogle forudsætninger for at kunne forstå det bedre, og så må det jo være op til den enkelte at afgøre, hvad man gør med de forudsætninger. For selv hvis man ikke vælger at høre efter i undervisningen om SKAT, kan man i det mindste – med større overlæg – give sig selv skylden for at være uopmærksom. Og hvem elsker ikke at sidde tilbage med en følelse af fortræd over alle de ting, man ”også burde”?

PÅ CAMPUS 21

Hvor godt har de studerende styr på deres skatteforhold?

Vi er gået et skridt videre med debatindlægget og har undersøgt, om der er flere, der føler, de heller ikke har styr på deres skatteforhold. Vi spurgte 169 studerende og fik følgende resultater.

Overvægten af de studerende går ind og tjekker deres forskudsopgørelse – det er heldigvis kun 6 % af de studerende, der slet ikke ved, hvad en forskudsopgørelse er.

Imidlertid er der hele 55 %, som har svaret, at de tjekker deres forskudsopgørelse, men stadig ikke er sikre på, at deres rettelser er korrekte.

Men på trods af at de studerende ikke føler sig sikre på deres forskudsopgørelse, er det alligevel kun 40 %, der er nervøse for at modtage deres skatteopgørelse for det forgangne skatteår. Det er lidt interessant, taget i betragtning af at der er 73,4 %, der har svaret ”nej” til spørgsmålet: ”ved du - med sikkerhed - at du ikke skal betale penge tilbage i SKAT for det skatteår, der lige er gået?”

NR. 1 – 2018

22

PÅ CAMPUS

Til gengæld kunne hele 82 % de studerende godt tænke sig at blive klogere på deres skatteforhold. Og – til vores debattørs glæde – syntes en imponerende andel af de studerende, at det ville være en god idé at indføre undervisning i SKAT på ungdomsuddannelser: Imidlertid er der ganske langt fra tanke til handling – særligt når det kommer til at udfordre uddannelsesministeriet. Men for de studerende på Syddansk Universitet lader svaret altså til at være ganske klart: Der skal indføres undervisning i SKAT på ungdomsuddannelser.

NR. 1 – 2018

Kronik: Jeg er ikke min diagnose, min diagnose er mig.

M it navn er Mie Larsen, og jeg har Asbergers syndrom og svær panikangst.

Jeg er i gang med at læse min kandidat i Dansk og Samfundsfag på Syddansk Universitet i Odense. Dog læser jeg min kandidat på selvstudie.

Jeg bliver tit spurgt: "Kan man godt klare at læse den hjemmefra? Hvad siger universitetet til det? Tror du så godt, at du kan få et arbejde bagefter? Har du så ikke nogle venner på dit studie? Får du så det optimale og det samme ud af din uddannelse som dine medstuderende?" Og mange flere spørgsmål.

Spørgsmålene bliver som oftest stillet med en stor tvivl til de valg, som jeg har truffet på baggrund af min diagnose. Spørgsmålene er samtidig ofte stillet af personer, som netop ikke kender til det særlige ved asbergers syndrom og ikke mindst styrkerne

ved denne diagnose. Spørgsmålene stilles ofte på en tvivl om, hvorvidt det bare er smart ”at gemme sig derhjemme”, når jeg jo på et tidspunkt vil blive tvunget ud i ”det virkelige liv”.

Men er det nu også det, jeg rent faktisk gør? Det korte svar er 'nej'! Jeg vil gennem dette indlæg give et indblik i, hvordan det er at være hende den ”atypiske” studerende, som ikke bare gemmer sig hjemme.

Min angst kom frem allerede i starten af mit studie. I en længere periode havde jeg bemærket, at der var et eller andet, som ikke var, som det skulle være. Men pludselig en dag til en af mine forelæsninger kom angsten med fuld kraft. Pludselig var jeg bange. Bange for alt. Bange for at skulle med bus og tage hjem. Bange for at falde om. Bange for at kaste op.

Fra den ene dag til den anden var jeg bundet til min lejlighed. Alt var nu en udfordring, og selv et måltid var en uoverstigelig udfordring. Jeg vidste, at det her var galt, og jeg starte-

DEBAT 23

Mie Larsen Miriam Akhtar

de derfor hurtig i terapi. Nu handlede det om at komme ovenpå igen. Og for mig handlede det samtidig om, hvordan jeg bedst muligt kunne camouflere de problemer, som jeg havde. Formet af samfundets normer og debatter mente jeg, at min tilstand var et svaghedstegn og et kæmpe tabu.

Jeg skammede mig, over den jeg var - men i dag står jeg ved det!

Jeg blev først sent i forløbet diagnosticeret med asbergers Syndrom. Efter en lang hård kamp imod angsten fandt min terapeut og jeg ud af, at der var elementer i min angst, som jeg ikke skulle kæmpe imod – men som jeg derimod skulle samarbejde med. Jeg begyndte derfor at tage mig selv alvorligt. Jeg begyndte, at handle efter hvem jeg var. Jeg trådte ud af skammens skygge – og jeg stod ved, hvem jeg er!

For nej, jeg er ikke hende den svage, som ”bare” gemmer sig hjemme. Jeg er ej heller en doven studerende, som

NR. 1 – 2018

24

DEBAT

bare ikke kan komme op om morgenen. Hver dag står jeg op og tager tøj på, og jeg læser fra 8-16, ligesom hvis jeg skulle passe et studie på almindeligvis eller for den sags skyld et job.

Min hverdag er på grund af Asberger Syndromet skemalagt, og der er ikke det, som jeg ikke kan planlægge mig ud af. For jeg planlægger selv et helt semester, og hvordan jeg skal nå at læse pensum – samt det ekstra pensum som jeg læser for at kompenserer for min manglende tilstedeværelse på studiet.

Men hvis jeg har en så ”almindelig” hverdag, hvorfor er det så, at jeg ikke bare møder op på studiet? Det er vel et spørgsmål om vilje og om at øve sig - eller hvad? Men vilje er netop min dyd. Det er nemlig det, der har fået mig igennem alt det, som jeg hidtil har været igennem. Det er det, der har trukket mig igennem utællelige mange angstanfald, eksponeringsøvelser (øvelser hvor man udfordrer angsten – og får det uendelig dårligt!), et hav af diagnosticeringssamtaler, forelæsninger hvor jeg er flygtet grædende i angst og meget mere. Hvis ikke det er vilje. Ja bedøm selv?

NR. 1 – 2018

Det her er ikke en klagesang, hvor du skal sidde med medlidenhed over min situation. Spurgte du mig, ville jeg faktisk ikke have været mit forløb foruden. Jeg er ikke den svage – tværtimod. Ja mit hoved fungerer anderledes end mange andres. Men det betyder ikke, at jeg har et svigt rent kognitivt eller at jeg er ressourcesvag. Det betyder heller ikke, som mange forelæsere ellers har mistænkt mig for, at jeg ikke gider, eller at jeg ikke kan stå op om morgenen. Tværtimod!

Asberger Syndromet giver mig derimod nogle styrker, som det ikke er alle, der er så heldige at besidde. Det har været med til at forme mig – det har været med til at skabe Mie, som det menneske jeg er. Jeg har en sublim god hukommelse og en fotografisk hukommelse, som gør det muligt for mig, at indprente hvor præcis i teksterne tingene står, så jeg nemt kan finde citater og teorier. Jeg kan samtidig huske ALT pensum fra hele min uddannelse – og når jeg siger ALT, er det helt ned i detaljen. Mit studie er ikke bare min uddannelse eller mit arbejde. Det er mit liv. Min særinteresse (som asbergere er kendt for at have). Det er min hobby og jeg er om nogen passi-

oneret – og måske endnu mere motiveret, end de som hver dag møder op på universitetet. Hvem ved?

Jeg kæmper hver dag for at få det bedste ud af min uddannelse. Og ja, man får, i følge mange undervisere mest ud af at være til undervisningen, men med min særlige hjerne og min store disciplin og motivation er jeg sikker på, at jeg får mindst lige så meget ud af studiet.

Jeg har ikke fået min diagnose for at få en undskyldning for at undgå ting eller for at slippe lettere igennem tingene. Tværtimod. Jeg er ikke per definition, alt hvad diagnosen indeholder, hvis man googlede den. Jeg er min egen helt særlige Mie-variant af Asberger Syndromet. Min diagnose har været med til, at definere den person jeg er – for hvis ikke jeg levede ud fra de træk, som jeg har, ville jeg ikke have livskvalitet – hvilket er en forudsætning for, at jeg kan klare de ting, som jeg gør. At leve efter mine personlighedstræk og tage de hensyn, som er nødvendige for mig, er netop det, der gør det muligt.

Jeg er ikke min diagnose – min diagnose er mig!

KULTUR 25

Arkaden Food Market i hjertet af Odense

I løbet af det sidste års tid er der åbnet flere og flere spisesteder i Odense, og restaurationsbranchen når helt nye højder. I sommers kom street food officielt til Odense, og i december slog Arkaden Food Market dørene op for endnu et nyt madmekka i byens centrum.

Rikke S. F. Simonsen

A

rkaden Food Market åbnede officielt den 8. december og ligger på Vestergade 68, der siges at være i midten af Odenses gågade. Der er åbent alle ugens dage fra 11-21 (kaffebaren har dog åbent fra klokken 8), hvor der så er længere åbent for barerne i weekenden. Priserne for et måltid mad varierer alt efter de forskellige boder, men det ligger fra omkring 65 kroner og opefter – men mængden af mad og pris hænger oftest sammen.

De har dog særligt fokus på at holde drikkevarerne billige, og de har også planer om, at boderne i fremtiden kan tilbyde studierabat.

Mange kender måske til Arkaden, som et tidligere centrum for fest og farver, men nu er der fokus på mad og dét at være fælles om den. Der er 26 boder i det nye madmekka, hvor tre af dem er barer, som Arkaden selv bestyrer, og de resterende 23 boder er styret af andre erhvervsdrivende folk. Yderligere er der nogle af boderne, som også sælger forskellige former for detail, øl, vin, tapas og chokolade.

Rikke S. F. Simonsen

Arkaden har haft særligt fokus på at udvælge de forskellige boder, så de hver især repræsenterer noget unikt, særligt og gerne noget, som du ikke kan få så mange andre steder i byen.

De ville selvfølgelig gerne have noget lokalt, men også gerne hente noget udefra – hvor de blandt andet har hentet lidt fra Århus og København.

Nogle af menuerne ved boderne ligger forholdsvis fast, men en del af boderne gør brug af de råvarer, der passer til årstiden, og menuerne kan derfor variere alt efter tidspunktet på året.

Arkadens formål er at opfordre til fællesskab og delemad, og de lægger rammerne for et sted, hvor alle kan tage hen og hver især finde noget tilfredsstillende at spise. Derudover bestræber de sig på, at der i fremtiden skal være events og arrangementer, som man kan deltage i. De skal dog stadig have maden i fokus. Det er maden og fællesskabet, der er det essentielle.

Hvis man som studerende eller privatperson har idéer til diverse arrangementer eller events, så er man velkommen til at tage kontakt.

Udover maden og de forskellige måder at være sammen omkring den på, så er der faktisk også mange studerende, der bruger det som et sted til at læse op. Der er gratis internet, og uanset om man sidder og læser alene eller sammen med sin studiegruppe, så kan man både finde en lille krog, der er lettere uforstyrret, eller dyrke samhørigheden blandt andre mennesker – alt efter hvad man er til. Stedet appellerer til studerende, da det er et sted for alle, uanset hvordan man bruger sin læsetid.

I forhold til madudvalget ved boderne, så er der meget forskelligt. Alt lige fra nachos, sushi og boller i karry til fish&chips og pasta, så der burde være noget for enhver smag. Hvis du alligevel er i tvivl om, hvor du skal starte, så har jeg smagt tre ting, som jeg varmt kan anbefale, at du prøver: Hos l’Cobert de CANblau kan man få forskellige små retter af autentisk spansk tapas. Jeg fik en tallerken, hvor der var 4 forskellige retter på. Lidt potatas bravas, en miniburger med skinke og forskellige slags løg, dybstegte tigerrejer med parmesan og sortfodsskinke på ristet brød. De anbefaler, at man deler tallerkenen i godt selskab, og det var den helt perfekt til.

Hos Mormors Køkken kan man få traditionel hjemmelavet dansk mad. De laver både boller i karry (og en særudgave til børn, hvis den ikke skal være for stærk) og tarteletter med høns i asparges. Meget velkendt og standard, men ikke desto mindre smagte deres tarteletter virkelig godt. Og så er prisen også passende til det, man får for det.

Hos Hungry Dane kan du få lækre burgere, hvor alt kødet er tilberedt sous-vide confit, hvor man både kan vælge okse, kylling eller gris i sin burger. Kødet bliver lavet i deres egen saft, men får derudover tilsat frisk ande confit, der giver det en helt særlig smag. Derudover kan man tilvælge normale fritter eller søde fritter, og uanset hvad man vælger, så er burgeren en smagsoplevelse i sig selv. Den er ikke lig nogen andre burgere, man kan finde i byen.

NR. 1 – 2018

26

KULTUR

Det er skønt, at Odense får endnu et sted, hvor man kan samles med sine medstuderende eller sin familie og spise noget forskelligt, selvom man stadig er sammen. Det er derudover endnu bedre, at man faktisk også kan bruge det som et sted at læse op - end for eksempel at skulle sidde derhjemme eller på universitetet. Nogle gange har man bare brug for en anden setting at studere i, og der er Arkaden Food Market et friskt bud på noget andet – og så er man nærmest også sikret et godt måltid imens!

NR. 1 – 2018

UNDERHOLDNING 27

Fede scoretricks til Valentinsdag

Ved du ikke, hvilke slags blomster hun godt kan lide? Eller hvilken farve bluse, han er mest til? Hvordan er det lige, at man får charmeret sig ind på sin udkårne, så sejren er helt sikret?

Vi har samlet nogle fede scoretricks, som du kan bruge til Valentinsdag, der forhåbentlig kan give et smil på læben eller måske endda et lille kys fra din udkårne - om ikke andet så for indsatsen.

Rikke S. F. Simonsen

Brian Kenn Baltzar

DE SJOFLE:

STANDARD:

”Det er nogle pæne ben, du har. Hvad tid åbner de?”

”Jeg har tabt mit nummer, så må jeg låne dit?”

”Der er en privatfest i mine bukser, og du er inviteret!”

”Hvor meget vejer en isbjørn? Nok til at bryde isen!”

”Jeg vil gemme alle stole i hele verden, så du er nødt til at sidde på mit ansigt.”

DE SJOVE:

DE SØDE:

”Så! Nu er jeg her! Hvad er dine to andre ønsker?

”Er du altid så hot, eller har du lige spist en chili?”

”Hvis det her er et kødmarked, så må du vist være en herregårdsbøf!”

”Har du et vejkort? Jeg tror, jeg er faret vild i dine øjne.”

”Bare så du ved det, så er det altså nemmere at feje benene væk ”Jeg har lige købt en ny og lækker bluse. Prøv at mærke under dig, hvis du står op.” materialet. Ved du, hvad den er lavet af? Kæreste-materiale.” ”Må jeg følge dig hjem? Mine forældre har altid sagt, at jeg ”Er du fransk? Fordi maDAMN!” skal følge mine drømme…”

DE PLATTE: ”Hvis du var en af mine tårer, så ville jeg aldrig græde mere.” ”Jeg har mistet min bamse. Må jeg ikke holde om dig i nat?” ”Hey, må jeg tage et billede af dig? Jeg vil gerne vise julemanden, hvad jeg ønsker mig i år.” ”På en skala fra 1-10, så er du 9, og jeg er den ene, du har brug for!”

NR. 1 – 2018

28

DEBAT

Bæredygtighed på SU Gæsteindlæg skrevet af Sarah, som er 23 år og kandidatstuderende på Aarhus Universitet i Interkulturelle Studier (Spansk og spanskamerikansk) Sarah Maria Berrada

Som studerende er det ikke altid nemt at få en hverdag til at hænge sammen økonomisk. Fristelserne findes i mange former, og SU’en rækker ikke langt, når man bor i en af Danmarks storbyer, hvor husleje og transport i sig selv sagtens kan få hele månedens SU’en til at slippe op.

Derudover er det er ikke alle studerende, der har mulighed for at få et studiejob. Jeg selv er studerende på mit 9. semester på Aarhus Universitet, og under mit nuværende praktikforløb er det ikke en mulighed at have et studiejob ved siden af mine 8 daglige timer, som ikke udløser andet og mere end den alt for kendte SU-sats.

Det høres ofte, at vi unge og studerende er dem, der giver færrest penge til velgørenhed. Og det er rigtigt, at der på mange måder ikke er råd til at gøre den indsats for samfundet, som vi ellers så gerne vil, på SU. Heldigvis kan vi implementere en række små, miljøvenlige vaner i vores hverdag uden at det ruinerer budgettet.

Studerende og forbruger

Jeg vil gerne sætte fokus på og forklare, hvordan man på mange måder kan leve bæredygtigt og samtidig nedsætte sine udgifter, selvom man er på SU. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den massive, globale, modeindustri, som præger vores livsstil, vores forhold til forbrug og vores miljø.

Vi hører så ofte om, hvordan vi bør nedsætte vores madspild, leve mere økologisk og lave madplaner, så vi

NR. 1 – 2018

Miljøstyrelsen

ikke køber mere, end vi har brug for.

Det samme gør sig dog i stor stil gældende for vores tøjforbrug. Modeindustrien er nemlig en af de brancher, der belaster vores miljø allermest. Det er dog vigtigt at huske, at vi som forbrugere på mange måder kan påvirke de store modeproducenter, fordi de kun er interesserede i at sælge produkter, som vi vil købe.

Det handler ikke om, at det er forkert at købe tøj; jeg sætter stor pris på at have en personlig stil og have mulighed for at give omverdenen det indtryk af mig, jeg ønsker. Det handler snarere om den måde, hvorpå vi køber vores tøj, hvordan vi behandler det, og hvordan vi skiller os af med det aflagte. Derfor vil jeg i denne artikel komme med nogle konkrete forslag til, hvordan man kan blive en mere miljøbevidst forbruger og på samme tid begrænse sine udgifter til tøj og sko.

Nyt tøj på bæredygtig vis

En af de bedste og mest ansvarsfulde måder at erhverve sig nyt tøj er ved at købe det i genbrug. Som studerende er de fleste af os bekendte med genbrugskonceptet. På én og samme gang kan vi købe billigt tøj og støtte et godt formål til gavn for udsatte mennesker i både Danmark og i verden.

Desuden sender det et signal at lægge værdi i genbrug fremfor overforbrug og udnyttelse af ressourcer over evne til produktion af nyt tøj. Genbrug er et billigt alternativ til almindelige tøjbutikker, og du ved samtidig, at dine penge går til nogle af verdens dårligst stillede mennesker.

Det er selvfølgelig også muligt at købe nyt tøj og samtidig skåne miljøet. Der er nogle ting, du kan tage i mente, når du går i butikker såsom: - Er tøjet økologisk?

- Er tøjet lavet af ressourcekrævende materialer?

- Er tøjet af en kvalitet, der vil holde mange år i fremtiden?

- Behøver jeg virkelig det her tøj?

- Vil jeg bruge det her tøj på lang sigt?

- Er tøjet lokalproduceret?

- Er tøjet produceret på fair vis for arbejderne?

Hvis du går efter disse pejlemærker og prioriterer butikker og brands, som er gennemsigtige ift. tilblivelsen af deres varer, kan du skåne miljøet for mange kilo CO2.

Det eneste men ift. at købe nyt er, at det meste bæredygtige tøj er meget dyrt og ikke til at betale på en SU. Bæredygtigt tøj er desværre stadig ikke prioriteret højt nok hos producenterne, og dermed er markedet for det ikke så bredt. Det er her, vi som forbrugere har en lille, men meget vigtig stemme. Hvis vi tager et standpunkt og vælger kun at købe bæredygtigt, skal producenterne nok følge trit efter.

Hvis man slet ikke ønsker, at penge skal være involveret, men man alligevel gerne vil have noget nyt tøj til garderoben og af med det gam-

DEBAT 29 le, kan man tage på byttemarkeder.

Det er en både spændende og anderledes oplevelse, man sagtens kan have med både venner og familie. På et byttemarked kan du tage dit brugte tøj med og bytte det for andres. Du skal dog huske at tage nyvasket tøj i god stand med, og så er det også smart at have en idé om, hvilken størrelse du bruger, da der ikke altid er omklædningsrum på disse markeder.

Pas på dit tøj - og spar

Du kan på mange måder passe på dit tøj og dermed give det længere levetid, før du kasserer det. Bæredygtighed handler nemlig om at udnytte de ressourcer, vi nu engang har, på bedst mulig vis, men samtidig sørge for, at de samme ressourcer er tilgængelige for de næste generationer. Derfor er det godt for miljøet, jo længere vi kan bruge det tøj, vi har, i stedet for at købe nyt.

En af de ting, der slider dit tøj mest, er vask. Derfor er det klogt at prøve at vaske så lidt som muligt. Vi har en tendens til at vaske tøj efter et bestemt antal dage, vi har haft det på, i stedet for rent faktisk at lugte til tøjet og se, om det behøver vask. Jo mindre vi vasker tøjet, jo langsommere bliver det slidt op. I stedet for at vaske kan du gøre andre ting for at fjerne lugten. Du kan fx lufte det, da vinden fjerner lugten fra dit tøj. Hvis du ikke synes, dette er en mulighed, så læg dit tøj og dine sko i en lufttæt pose i fryseren i 24 timer. Dette fjerner også lugten – og det er et trick, der virker. Det er desuden dyrt at vaske og kræver meget energi, så det er altid en god idé at prøve at finde alternativer til at vaske for ofte.

Når du endelig skal vaske, så prøv at sænke temperaturen fra 40 til 30 grader. Det udgør en minimal forskel ift., hvor rent dit tøj bliver, men en stor forskel for miljøet. Sørg desuden for at bruge tørretumbler så lidt som muligt, da tørretumbling er meget hårdt ved dit tøj, og det samtidig kræver en del strøm at varme tørretumbleren op.

Hæng tøjet op udenfor i sommerhalvåret, og hvis det ikke er muligt i vinterhalvåret, så prøv at begrænse din brug af tørretumbler så meget som muligt.

En sidste ting, du kan gøre for at beholde dit tøj i længere tid, er selv at tage nål og sytråd frem. Hvis syningen er gået op eller lynlåsen er i stykker, så prøv først og fremmest at finde ud af, om dine egne kundskaber samt nål, tråd og tøjlapper er nok. Hvis ikke, så prøv at gå til din familie. De fleste af os kender en ældre dame, som meget gerne vil hjælpe. Det er desværre dyrt at gå til skrædder og kan nogle gange koste lige så meget, som tøjet kostede fra ny. Det er forståeligt, mange af os derfor vælger at købe nyt – men det er ikke godt for miljøet at kassere en jakke pga. en syning, der er gået op.

Har du skiftet stil, eller synes du af anden grund ikke om dit gamle tøj, så prøv at lave denimbukserne om til et par shorts eller trøjen om til et fint tørklæde. Er du blot en smule kreativ og habil med nål og tråd, skal du nok kunne arbejde dig frem til et spændende resultat.

Dit tøj kommer andre til nytte Hvis du gerne vil være sikker på, at dit aflagte tøj kommer til at hjælpe andre, er vejen for dig helt sikkert gen-

brug. De mange velgørende organisationer i Danmark har genbrugsbutikker og tøjcontainere landet over, hvor du kan aflevere dit brugte tøj. Her vil det enten blive solgt for at overskuddet kan gå til nød- og langsigtet hjælp, eller det vil blive sendt til kriseramte lande. Du kan her finde en oversigt over, hvad organisationerne arbejder for, og hvor deres butikker og containere ligger.

Et andet alternativ, som også kan tiltale os studerende sidst på måneden, er at sælge vores brugte tøj. Tøj mister dog utroligt hurtigt værdi og kan sjældent sælges for mere end en fjerdedel af købsprisen afhængigt af mærke og nypris. Det skal man selvfølgelig være bevidst om – men til gengæld er det stadig langt bedre både for dig og samfundet, at tøjet kommer til nytte igen i stedet for at ligge bagerst i skabet og samle støv, og at du samtidig kan tjene til ugens indkøb.

En sidste mulighed er at give dit brugte tøj til venner og familie eller til en familie, du kender, der ikke har et stort rådighedsbeløb om måneden. På den måde kan du hjælpe andre på mere personlig vis. Du kan også lade dit tøj gå i arv til dine børn eller yngre søskende. Det er især en god idé at gøre dette med det tøj, der har nostalgisk værdi, og som du ikke kan få dig til at skille dig af med.

Jeg håber, at du kan bruge disse råd til at finde plads til en bæredygtig livsstil i dit SU-budget.

NR. 1 – 2018

30

PÅ CAMPUS

Du bliver lidt dement op til eksamen Vi kender alle følelsen. Vi føler os forvirrede og forlægger ting, når tiden nærmer sig eksamen. Men hvor slemt står det egentlig til? RUST har sat sig for at teste de studerendes hjernekapacitet lige op til eksamen.

Frederik Højsager

NR. 1 – 2018

Woman.dk

PÅ CAMPUS 31 Testen

”Eksamenshjerne” kaldes det. Den ekstreme distræthed, der rammer.

Men hvor slem er den? Indenfor psykiatrien findes et værktøj til at måle demens. ”Mini-Mental State Examination” (MMSE). Det drejer sig om 30 spørgsmål og opgaver, man skal udfylde, der giver et praj om den mentale status. Normale mennesker vil score 25 eller flere point, ud af 30 mulige.

For demente vil det ligge nærmere de 15. Der er ingen konkret enighed om, hvor grænsen skal gå, eller hvor stort overlap der skal være. Den fungerer altså kun som et indicie for demens.

Testen, som kan ses på næste side, er udført på studerende fra tre forskellige fakulteter. Der er tilstræbt en fuldstændig randomisering mellem køn og etnicitet.

Resultaterne

Ud af 85 adspurgte accepterede 30 at blive testet. Heraf blev fem ekskluderet, fordi de ikke mødte det eneste inklusionskriterium: at de skulle være studerende på SDU med eksamen indenfor de næste syv dage.

De resterende 25 testpersoner gennemgik testen med et gennemsnitligt tidsforbrug på 16 minutter og 40 sekunder. Der kan ikke siges noget med sikkerhed, men det formodes, at årsagen til, at testen tog længere tid, end den burde ifølge lægehåndbogen, var, at de studerende lige kom fra at have læst og derfor skulle bruge lidt tid til at finde koncentrationen.

Ud fra datasættet fandtes følgende data:

Median: 22 Middelværdi: 22,36 95% konfidensinterval: [21,32-23,40] Hvad betyder det i praksis? Jo, det vigtigste er konfidensintervallet. Ud fra det kan man sige, at der er 95% sandsynlighed for, at den sande værdi for scoren ligger mellem 21,32 og 23,40.

I alle tilfælde er den definitoriske nedre grænse for at være ”normal” på 25.

Det betyder altså også, at man med 95% sikkerhed kan sige, at studerende med en nært forestående eksamen kan anses som ”lettere demente”.

Man skal selvfølgelig ikke være bange. Man bliver "rask" igen fra at skulle til eksamen. Selvom man er ”dement” i dag, kan man altså godt blive normal i morgen.

NR. 1 – 2018

32

UNDERHOLDNING

FOR DUM-PANELET: Journaliststuderende + Retsmedicin = Tvivlsom kombi.

Eller hvad?

Atmosfæren på Syddansk Universitet er ladet med sitren, dårlige nerver og lettelsens suk i årets første måned. FOR DUM-panelet tropper normalt op til forelæsninger på forskellige studier, men januar står som bekendt i eksamenernes tegn. Lucky me. Der er frit valg på alle eksamenshylder, så jeg beslutter mig for at prøve kræfter med retsmedicin.

Maiken Krongaard Knudsen

D

et er måneden, hvor vi isolerer os i hver vores hule, med jævne mellemrum tænker ’åååh, livet som studerende er hårdt’ og tyr til en overspringshandling i ny og næ. Men i det mindste kan vi varme os ved tanken om, at vi er i samme båd.

Medicinstuderende ved SDU har ganske givet haft travlt med at terpe til en skriftlig eksamen med overskriften ”Lægen, loven og samfundet” en multiple choice-test med 50 spørgsmål. Jeg, sproglig student og journaliststuderende uden skyggen af naturfaglig forståelse eller hjælpemid-

NR. 1 – 2018

Brian Kenn Baltzar & BuddyTv

ler ved hånden, har fået et lignende eksamenssæt fra 2016 udleveret, som jeg kaster mig over med en naiv entusiasme.

Retsmedicinere har et lige dele angstprovokerende og fascinerende arbejde. Mit kendskab til denne profession baserer sig udelukkende på krimiserier, og Rejseholdet er min all-time favorite. Det er den af mange årsager: Fischers 90’er-garn, IP’s guldkorn, La Cours synske evner… Det var også denne serie, der i sin tid introducerede mig for obduktion af dræbte, som er en vigtig brik i et efterforskningspuslespil. I serien ser man gang på gang, hvordan Boysen, der i den al-

mene befolkning vel nærmest er blevet ”ansigtet” på en retsmediciner, fjerner klædet fra ligets ansigt og med rolig stemmeføring underretter kriminalkommissæren om drabstidspunkt, dødsårsag osv.

Entusiasmen daler gevaldigt i takt med, at jeg sætter mine krydser. Det ene kryds mere tilfældigt end det andet. Ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Forsøger at tage mig god tid og kigger nøje på spørgsmålene. De stikker i mange retninger, men særligt to springer i øjnene:

UNDERHOLDNING 33

Hvilket af følgende udsagn er sandt?

Hvilket udsagn om ligpletter er sandt?

a. Ved hængning ses altid stasefænomener i ansigtet

a. Cyanidforgiftning giver grågrønlige ligpletter

b. Ved bolusdød ses meget udtalte stasefænomener i ansigtet

b. Ved kuldedødsfald ses meget mørke ligpletter

c. Ved ydre spærring med plasticpose ses ofte stasefænomener i ansigtet

c. Kulilteforgiftning giver lyserøde ligpletter

d. Ved kværkning ses veludtalte stasefænomener i ansigtet e. Ved compressio thorcis ses aldrig stasefænomener i ansigtet

Til info er de rigtige svar henholdvis d. og c.

Jeg har skærpet min koncentration til ingen verdens nytte, for det hjælper ikke at tænke logisk eller bruge udelukkelsesmetoden. Til mit forsvar skal det siges, at der er bemærkelsesværdigt mange svarmuligheder. Så jeg skyder fra hoften.

Jeg er ved at nå til vejs ende. Jeg er mildest talt træt i hovedet og kørt død i retsmedicin så at sige. Men jeg liver op, da jeg når det følgende spørgsmål:

d. Ved kvælning ses lyse ligpletter e. Svovlbrinteforgiftning giver lyseblå ligpletter

Hvilken af følgende muligheder er et sikkert dødstegn? a. Rosacea b. Post mortem c. Rigor mortis d. Spina bifida e. Petechiae

Det VED jeg! RIGOR MORTIS! Det udtryk har altså noget schwung over sig. Det er blæret, at medicinstuderende kan slynge om sig med sådanne latinske gloser.

Og med tanke på, hvor hårdt de er spændt for på det studie med en masse sider, der skal læses og memoreres, så tager jeg hatten af for de potentielle retsmedicinere in spe.

I vil måske gerne vide, hvad mit håbløse gætværk kunne kaste af sig. Minsandten om det ikke lykkedes mig at svare rigtigt på 18 ud af 50 spørgsmål. Vel ikke helt dumt alt taget i betragtning? Men rækker det til en bestået eksamen? Næppe.

NR. 1 – 2018

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag.

Maiken Krongaard Knudsen

Show/ stand-up & teater

Musik

Foredrag

Comedy Open Mic Hvor: Studenterhuset Hvornår: 27. februar Do you love to laugh? Then come to Comedy Open Mic February 27 at Studenterhus Odense!

Young people from Odense can test their comedy skills - and this time they all perform in english.

Pris: kr. 25,-

Den nydanske kvindekampe Åbent hus på SDU

Hvor: SDU, Odense Hvornår: d. 7. februar 2018 Du kan høre om tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser til Åbent Hus på SDU i Odense d. 7. februar. Ved standene kan du møde repræsentanter fra de enkelte uddannelser. Her får du svar på alle dine spørgsmål om adgangskrav, opbygning, studielivet og meget andet. Der holdes desuden oplæg på de fleste uddannelser.

Hvor: Magasinet Hvornår: d. 21. februar 2018 Geeti Amiri, Natasha Al-Hariri, Khaterah Parwani og Halime Oguz er fire fremtrædende kvinder med minoritetsbaggrund. De sætter fokus på Den Nydanske Kvindekamp d. 21. februar i Magasinet. Arrangementet modereres af Abdel Aziz Mahmoud.

Pris: 200,- kr.

GAFFA prisen Medicin & Biomek REVYEN Hvor: SDU, Odense Hvornår: 14-17. februar Medicin & Biomek REVYEN præsenterer "Terminal VItal". Det er en revy for alle, der byder på satirisk indhold af blandet karakter. Forestillingerne løber fra d. 14.-17. februar.

Pris: kr. 75,- for studerende

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 22. februar GAFFA samler for andet år i træk den danske musikbranche og fansene i ODEON’s store sal i Odense, når GAFFA-Priserne anno 2018 skal uddeles. Showet finder sted 22. februar.

Pris: Fra kr. 275 - 475 kr.

UNDERHOLDNING 35

Filmanmeldelse:

De 5 bedste film på Så skal vi til det igen. Et nyt år står for døren. Vi begynder alle på et nyt semester, hvilket indebærer nye fag, ny viden og en masse nye forpligtelser. Heldigvis er der langt til eksaminerne, så hvis du er i tvivl om, hvad du skal lave af overspringshandlinger, når du gerne vil flygte fra de lange timer med pensumbøgerne, så kan du eventuelt smide en af de her film på.

Sony Pictures / UIP Søren Busk Doctor Strangelove or: How I Learned to stop Worrying and Love The Bomb (1964) Doctor Strangelove er en sort komedie, som er instrueret af selveste Stanley Kubrick. Filmen omhandler en masse bemærkelsesværdige karakterer, der ved et uheld må føre atomkrig mod Rusland. Selvom denne komedie har eksisteret i over et halvt århundrede, så formår filmens komiske greb på en ellers dyster, hypotetisk verdenskrise stadig at være ufatteligt morsom og relevant den dag i dag.

Forrest Gump (1994) Baseret på bogen af samme navn bringes der her en fortælling om den simple mand ved navn Forrest Gump (Tom Hanks). Man følger Forrest, som fortæller hans utrolige livshistorie, der involverer en masse forunderlige hændelser, der er med til at definere den amerikanske kultur. Filmen, som er instrueret af manden bag Back To The Future-trilogien, bliver fortalt med en vederkvægende hjertevarme, og Tom Hanks leverer den mest sympatiske præstation, hvilket også sikrede ham en Oscar for bedste mandlige skuespiller. Det er en klassiker, man kan nyde om og om igen.

The Godfather (1972) Der er ikke meget at sige om The Godfather, der ikke allerede er blevet sagt gennem tiden. Denne filmklassiker er et must-see for alle, da den er et mesterligt værk lavet af mesterlige filmskabere, der viser hver deres ekvilibrisme så udtrykkeligt igennem filmen. Det er alt fra den mørke og skyggebaserede kameraføring af Gordon Wilis, Nino Rotas ikoniske musik og Mario Puzos geniale manuskript. Et manuskript, som indeholder en lang række citater, der er blevet en del af den vestlige popkultur og er med til at gøre denne film til et mesterværk. Og eftersom Netflix har hele trilogien, så kan du da lige se de to andre film, nu hvor du er i gang.

De ni timer kommer til at flyve afsted.

The Dark Knight (2008) Hvilken liste ville denne være, hvis den ikke havde denne film med? The Dark Knight er Christopher Nolans anden film i hans Batman trilogi, og den bliver anset af mange som værende en af de bedste superheltefilm, der er blevet kreeret. Og det er ikke ubegrundet. I denne superheltefilm konfronteres Batman (Christian Bale) med to superskurke, Two-face (Aaron Eckhart) og Jokeren (Heath Ledger), som hver især har deres egen agenda for, hvorledes byen Gotham skal terroriseres. Filmen er blevet hyldet for sine gode skuespillerpræstationer; navnlig Heath Ledger, som posthumt vandt

en Oscar for bedste mandlige birolle. Ydermere har Nolans anderledes håndtering af en superheltefilm været med til at ændre, hvordan film i denne genre udformes lige siden.

Django Unchained (2012) I denne westernfilm møder vi slaven Django, efter han bliver købt fri, hvorefter han må kæmpe for at blive genforenet med sit livs kærlighed og hævne sig mod hans tidligere slaveejer. Denne film er en ærketypisk Quentin Tarantino-film, og det er blot godt ment. Filmen præger eklatante tegn af Tarantinos tekniske og stilistiske kunnen - så hvis du kan lide Tarantinos andre film, så vil du uden tvivl kunne lide denne.

NR. 1 – 2018

36

UNDERHOLDNING

Louises lækkerier Luftige og lækre focacciaer Antal: 6 brød Ingredienser 25 gram gær 3 dl lunken vand 1 spsk. sukker 1 spsk. salt 3 spsk. olivenolie Ca. 500 gram hvedemel Små cherrytomater Frisk rosmarin Olivenolie Flagesalt Parmesan

Fremgangsmåde: Først skal gæret smuldres i en skål. Herefter tilsættes vand, og gæren oplæses ved omrøring. Kom sukker, salt og olivenolie i skålen. Nu tilsættes melet lidt ad gangen, mens dejen røres sammen. Dejen skal æltes godt, til den er smidig og glat. Dæk skålen til med et rent viskestykke og lad dejen hæve i mindst 1 time.

Drys et bord til med mel og kom dejen ud herpå. Del den i 6 stykker og form disse til kugler. Tryk dem herefter flade, så de er 1 cm tykke.

Kom brødene på bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Efter de 30 minutter tændes ovnen. Brug nu fingerspidserne til at trykke huller i brødene. Dryp med olivenolie og smør det let over brødene. Jeg brugte tomater til tre af brødene og parmesan til de andre tre. Tryk tomaterne ned i hullerne og drys parmesan på de øvrige tre. Drys med rosmarin og flagesalt på alle brød. Kom brødene med bagepapir over på den varme bageplade.

Bag brødene ved 225 grader (over- og undervarme) i cirka 12-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Lad dem afkøle 10 minutter, før de serveres.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su NR. 1 – 2018

UNDERHOLDNING 37

Mejses mad Jordskokkesuppe med chorizo og relish Fremgangsmåde:

Antal: 3 personer Ingredienser: 1 kg jordskokker 1 løg 3 fed hvidløg 1 lille håndfuld timiankviste ½ liter hønsebouillon ¼ liter piskefløde 100 gram chorizo ½ dl. purløg 1 æble

Skræl først jordskokkerne. Læg to hele jordskokker til side til relishen og skær de andre jordskokker i mindre stykker. Snit løget, pres hvidløgene og tag bladene af timiankvistene. Hæld cirka en spsk. olivenolie i en varm gryde og steg løg, hvidløg, timian og jordskokker i et par minutter. Kog ca. ½ liter vand og opløs en grøntsagsbouillonterning heri. Hæld bouillonvandet op i gryden, så vandet netop dækker jordskokkerne. Hæld ikke for meget vand i, da suppen da vil blive for tynd. Kog jordskokkerne i cirka et kvarter, indtil de er møre. Imens tages skindet af chorizopølsen, og pølsen skæres i mindre stykker. Steg chorizo-stykkerne i lidt olie på en varm pande, indtil de er sprøde. Afdryp på køkkenrulle.

Lav nu relishen. Skræl æblet og skær både æblet og de sidste to jordskokker i små tern. Hak purløget og bland cirka ½ dl. hakket purløg sammen med jordskokke- og æblestykkerne. Bland cirka 2 spsk. olie i og smag relishen til med salt og peber. Når jordskokkerne er færdigkogte, blendes suppen, og fløden hældes i. Kog suppen op igen og smag til med salt og peber. Server suppen med chorizostykker og relish på toppen. Velbekomme.

Velbekomme.

3-4 spsk. olivenolie Salt og peber Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU NR. 1 – 2018

38

UNDERHOLDNING

SDU tester: Kaffe Frederik Højsager

Brian Kenn Baltzar

Specialkaffen i kantinen

Filterkaffen i kantinen

Pris: 20,-

Pris: 8-10,-

”Jeg synes, den er bedst.”

”Den er jo forfærdeligt bitter. Kan jeg få noget mælk?”

”Den er ret bitter.”

”Den er egentlig okay, men ikke så meget smag.”

Starbucks

Kaffeautomaten på TEK

Pris: 25,- for en ’tall’

Pris: 6,-

”Den er sådan okay.”

”Det er nok den bedste af dem alle.”

”Jeg synes, den er rigtigt god.”

”Jeg synes egentlig, den er ret god."

NR. 1 – 2018

Welcome to the new semester!

INTERNATIONAL 39

Great you made it to Odense – and now to this blog.

H

ere you will be able to find useful, fresh information about Odense based on first-hand experience. We will be happy to guide you through your stay no matter if you are an Erasmus or full degree student, a newcomer or have been around here for a while. This blog holds ready interesting stuff for everyone. We are looking forward to an amazing time with you! Stay updated and always feel free to contact us if you would like us to write about a certain topic.

You arrived in your new life. What should you know now? Today, we are starting a series how to set up your everyday life in Odense.

Your room

Obviously, this is the place where you should feel comfortable and even if it is for a short period it pays off to invest some time and money to make your room feel like home. People might say that e.g. 4 months are nothing.

But considering that it is supposed to become a very intensive time those 4 months can feel like an eternity.

First and foremost an important functional advice that to anyone. Make sure that you have checked the room upon your arrival and have documented all possible defects and flaws.

This way you are ready to disprove possible accusations by the landlord when moving out and make sure you will get back the maximum amount of your deposit.

Most likely your room was allocated to you by the accommodation office.

Hence, it is furnished. All you need to go is to give it an individual touch.

No need for bulky furniture. No need for expensive decoration.

Lisa Bedrkovich

Some suggestions: A poster

Whatever you like: a band, animals, a city view, a motto or calendar. A poster will create a visual attraction among the white walls and turn it more bright and structured. Please mind that you are not allowed to make holes in the walls so if normal tape does not hold it get a specialized one.

Where to get? Ikea, Søstrene Grene, Bilka, Føtex, specilized tape: e.g. Bilka

A plant

Another colour accent in your room.

It is nice to get a pretty pot or vase alongside. You might want to match it to the colour of the poster.

Where to get? Real ones are available at any grocery store and Ikea. Artificial flowers are sold a lot at Søstrene Grene and, again, Ikea.

A mirror

If you are rather functionally minded you can just get a cheap one and leave it when you go. Folks with aesthetical aspirations can get a big, fluffy buddy which fits into the room’s colours.

Where to get? Ikea, Bilka, Føtex, sometimes other grocery stores

A pillow

Obviously, you have one to sleep on.

But did you ever think how much more comfortable your chair will become with a thick pillow on it? Much more. Alternative: Fold your blanked in four.

Where to get? Ikea

A cup

You probably won’t keep it in your room so it comes last here. However, it is nice to have a personal one, which is big and comfortable to hold.

Where to get? Ikea, Søstrene Grene, any grocery store.

More about comfort than looks. If you tend to find out only at uni that your shirt has a ketchup spot on the chest, you probably might want to get one.

Where to get it? Ikea, Bilka, Føtex, sometimes other grocery stores

For those who stay longer: A carpet

A box/ container

An arm chair

Definitely underestimated. Instead, you are using 1947938561 plastic bags, have random things lying on the shelf or in the suitcase. Boxes and containers will help you separate university papers from deodorant from pens.

You can get them in all shapes and sizes, with or without lid, put them on the shelf, in your closet, on the desk and a big box can serve as a bed table.

Where to get? Ikea, Tiger, Bilka, Føtex, Søstrene Grene

A blanket

Advantages: Covers the bed, serves potential guests, looks nice.

Parameters: size, warmth, look.

Turns a room immediately into a hygge cave. However, it is not the cheapest purchase if you buy it new.

Where to get? Ikea, Bilka, Føtex Looks nice and is in any case more comfortable than just a chair. Goes along with some expenses but they will definitely pay off if you stay longer and, from time to time, struggle to get to uni for studying đ&#x;˜‰ Alternative: See pillow above.

Where to get? Ikea All of the items above you can, of course, find second hand (I recommend it for expensive items such as arm chair, particularly). There are several groups on Facebook. Try for example: RKK Second Hand, Second Hand Odense – The new One. Next time: Your bike & Your finances.

NR. 1 – 2018

Postenlive.dk

THE GAME

østkyst hustlers

BISSE

8. marts

7. a p r i l

21. april

SORT SOL

turboweekend

scott bradlee’s postmodern jukebox

23. marts

12. april

25. april

SAVEUS

jacob bellens

GOGOL BORDELLO

29. marts

20. april

10. maj

#POSTENLIVE

POSTENLIVE