Rust 3 20180401 by RUST Magasinet

Studentermagasin på Syddansk Universitet APRIL 2018

WWW.RUSTONLINE.DK

SØNDERBORG

- RUST er taget på turné P Å C A M P U S :

TEMA: RUST er taget på turné

D E B A T :

Nej tak til fransk sprog-snobberi

U N D E R H O L D N I NG :

SDU tester Nutella og andre nøddecremer

Har du “lommesmerter”? ...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Odense Grønnegade 16 70 400 254

Middelfart Teglgårdsparken 100 70 400 359

Aarhus Sønder Allé 5 70 400 358

!PÅSKEKONKURRENCE!

Kære læsere!

Så er påsken over os. I den forbindelse har vi i dette nummer af RUST valgt at lave en lille konkurrence til ære for jer loyale læsere. Ideen til konkurrencen udspringer af den folkekære børnebog 'Find Holger', hvori man skal finde den bebrillede figur, der gemmer sig i kulisserne med sin røde og hvide hue. Konceptet i denne måneds blad er dybest set det samme, på nær den lille detalje, at I i stedet nu skal finde den ligeledes folkekære og bebrillede Jonathan Messerschmidt. Eller 'Johnny', som vores allesammens grafiker hos RUST kaldes. En RUST t-shirt med 'Johnny'-print er på højkant til personen som lykkedes med at finde det rigtige antal af 'Johnny'er i bladet. Vi skal blot kende til antallet af 'Johnny'er og dit fulde navn, og så deltager du i konkurrencen. Dit svar og fulde navn sendes til e-mailen: rust.wheresjohnny@gmail.com. Du ønskes god fornøjelse og en skøn påske.

Redaktionen på RUST Magasinet.

INDHOLD April 2018 PÅ CAMPUS

Leder

Kort nyt

TEMA

- RUST er taget på turné

Ud og se med RUST

- SDU Sønderborg

Webserie

Danmarks bedste studieby

- Interview med frivilliggruppe fra Beton Tv

- De studerende definerer Danmarks bedste studieby

"Det kan du se på MitSDU"

- Forvirret? Find overblikket her!

18 Et nyt forlag i Odense

- Forlaget Forår er stiftet af humanistiske iværksættere

20 Selv humanister spiller jo computer

- Igen i år foregår S7LAN, SDU’s eget computertræf

KULTUR

Årskort til Momentum

Ventilen er en social øvebane

"Det skal nok gå"

- Udforsk det eksperimenterende musik

- Vi har besøgt et mødested, der gør en forskel

- Tilbageblik på Psykologi Revyen 2018

DEBAT 26

Nej tak til fransk sprog-snobberi

- Feltarbejde med hypotesetestning af franskmændenes sprogkundskaber

28 "Dit" og "mit"

- Månedens kronik

UNDERHOLDNING 32

SDU tester

- Nutella og andre nøddecremer

Filmanmeldelse: Lady Bird

ForDum-Panelet

Mad Mejse og Louises lækkerier

- Biografaktuel Oscarfilm - Et gibsben på idræt

- Månedens tema: Det grønne køkken

Opslagstavlen

- Dét sker i Odense!

INTERNATIONAL

Odense by bus

- Four advice for the international students

PÅ CAMPUS

ar du nogensinde overvejet at flytte til Sønderborg? Formentlig ikke. Ikke at du behøver det heller, men hvis du gerne vil lære lidt om andre nationaliteter, skulle du måske overveje at aflægge Sønderborg et besøg. På SDU Sønderborg er de nemlig kendt for deres store optag af internationale studerende, og de er enormt glade for byens hygge- og charmeværdi. Omend Sønderborg er hyggelig, er det alligevel lidt af en niche-by. Men det er der til gengæld ikke noget galt i. Tværtimod er vi ret glade for nicher her på redaktionen. Det vidner dette nummers indhold også om. Vi har både været til S7-lan, snakket med et par humanistiske iværksættere og været deltagende ved ”Det skal nok gå”-revyen.

For at opsummere er vi taget på lidt af en niche-belagt taburejse til dette nummer. Det er ikke for sjov, at vi kalder vores rejse-tendens for ”Ud og se med RUST”, så vi drister os til at sige, at du slet ikke har brug for rejser og diverse kulturelle oplevelser, når blot du har dette nummer af RUST under armen. Vi skal nok sørge for at guide dig igennem kulturelle oplevelser, hvis blot du selv sørger for brændstof i form af en god kop kaffe, en energidrik eller en bid brød med Nutella. Alt afhængig af, hvad du er til. Så læn dig tilbage og nyd turen. Du bliver ikke skuffet. Alt godt – Redaktionen

Hvad, vi imidlertid ikke håber, bliver en niche, er Beton TV’s nye webserie ”Fodfæste”, som løber af stablen i aprilmåned. Et stærkt hold frivillige har arbejdet mange timer på at skrive, filme og redigere en fiktiv serie om en studerende, der er ramt af ensomhed. Hermed behandler de et emne, der nærmest er evigt aktuelt i tilværelsen som studerende, og som beklageligvis er lidt af et tabu.

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Rikke S. F. Simonsen

NR. 3 – 2018

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Grafiker

Mikkel Hamann Jensen Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Distribution Alle afdelinger af SDU

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Ansvarshavende: SDU Kommunikation

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

PÅ CAMPUS 5

KORT NYT t (!!!) Lockou

e om lingern inansd n a h r ed fo ha r F delse m ts) K18), så I forbin omst 2018 (O el (den 7. mar s k tr s a a s n v e n dt t sa over t udsen t af sta t, at omu ie r o e k t c s i min ende lo blandt ande om fatt rbejde, om en kout bet yder e må a y overk c k i lo e n r te. E en n bejde medar t et forlig om altså blive e fattede å n er indg SDU ka m på, hvilfør der . Ansatte på so st pmærk tuenskom ette, så vær o r dig og dit s o d f f turamt a det har .dk og din s t g n i n u d d af ty ken be ed mits an træde i k r m je ø k ld die. Ho il. Lockouten a m r e t n de 0. april. 1 fra den

Syddans ke St ude rende fyld er 10 år Stud

enterorga nisatione derende n Syddan blev stift ske Stuet i år 200 de nu fejr 8. Derfor e 10 års ju kan bilæum. afholder Den 19. a de derfor pril en recepti baren Ne on i freda denunde gsr. Begive ret planla n heden h gt ar vævel et halv i ganske lang tid nu; godt t år. Så hv og is mængd begiven h ed har lig e get klar p n af tid en definerer, å Faceboo hvor stor k en succes den blive begiven h r, skal de t nok bliv eder skal s ee ke til jub ilæet, er s n fest. Hvad ret”. Men tadig ”ua Sy fsløengang o ddanske Studeren gså ry fo de har nu r at være g hangers. lade for c liff-

Hi ls p Simo å Bubber, n Jul Ma r t

in K r as

nik o Den 2 g 1. apr il fra der Sy klo d Forsk dansk Uni kken 10 til ninge versit 16 af h et n og vo o ksne s Døg n. He traditione ls e f re n r g ratis k t ro a n mt bå a hand ktiviteter: il hele 60 fo de børn so w r redyg n-aktivite orkshops, skellige fored te r m tig en ed sta rag og ergi, d Alt sa mc ro m Men t men med ner og me eller, bæge fo il leve B at ”toppe” rsk ning i c t andet. ubber entru det he m. , der v i en v le kan id il I også m enskabsqu fungere so også opiz m væ rt og Sim ulighed fo . Derudov r at se er er d on Jul Ma r t i er ge fun i actio n k kan I tioner. På n – med to Krasnik www følge forske .sd m l ninge ns Dø ed i prog ra u.dk/fors lik2018 g n. mmet for Fo rsk-

ustri: Dansk Ind terer til SDU k Flotte kara

tilfredse er er godt d e h år m so k Det fremg Landets vir med SDU. e ajd lb e ti rb a rk ma med at sam titlen "Dan d e f m a t rt e o p ejd i en ny rap m er udarb sporet", so n e id v å p ge ustri. Dansk Ind i r deltaget m heder ha so fa k l ir a v e sk et 300 dansk blandt and m inso , rb n e fo i ls ejelser rv e undersøge v o ts e g og vervsliv g i forsk nin n ri dække erh e st e v s deres in ret, at dere delse med nt har sva e c er ro ll e p ” 4 e 8 . d get go e udvikling ”m r e U med SD erfaringer ”gode”. med ermarbejdet sa br re te ri mpelvis eta se k SDU prio e r a h g n t højt o U RIO. De hvervslive hedder SD r e ofd g , o d e te h a n v til pri ro leret en e b e g g y b ål at heder. har til form m heder og myndig so k ir v fentlige NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

TEMA:

RUST på turné På RUST-redaktionen synes vi, at det er på tide, at vi bevæger os uden for moderskibets tykke mure og ser, hvad der rører sig på de forskellige campusser under Syddansk Universitet. I denne måned besøger vi SDU Sønderborg. Vi tager en snak med Ib Christensen som repræsenterer direktionen, og Alicja Depka Prondzinska og Marta Wittek, som repræsenterer de studerende.

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS 7

Frederik Højsager

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

UD OG SE MED

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS 9

Campus med flest internationale studerende i Danmark SDU Sønderborg er det universitet i Danmark, som har flest internationale studerende. Al undervisningen foregår på engelsk, og det er over 50% af de studerende, som kommer fra andre lande end Danmark. Det er først og fremmest ingeniøruddannelser, der er i fokus her, og deres erfaringer med internationale studerende er rigtig gode, fortæller Ib Christensen, der er lektor og uddannelseskoordinator på stedet Rikke S. F. Simonsen

Primært ingeniøruddannelser

SDU Sønderborg er egentlig sammenkoblingen af den ingeniørhøjskole og den handelshøjskole, der lå i byen i gamle dage. De var dengang hver for sig inden fusionen. Selvom de på SDU Sønderborg har relativt få ingeniøruddannelser, så er de alle sammen meget målrettet erhvervslivet i området. Det er blandt andet studier som Elektronik, Innovation og Business – og det nye Mekatronik (som er en blanding af mekanik og elektronik). Der er selvfølgelig også nogle samfundsfaglige uddannelser som for eksempel European Studies, men det er ikke de retninger, der trækker flest studerende til byen.

Fokus på fremtiden

"Fordelen ved, at uddannelserne er meget målrettet erhvervslivet i området, gør også, at der aldrig er problemer med at finde en praktikplads, og mange får også job efter endt uddannelse," fortæller Ib Christensen. Uddannelserne er tilrettelagt efter en form for pakkeløsning, så folk bliver uddannet i det, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. På den måde kan man på sit 4. semester vælge mellem 3-4 profiler, der er tilrettelagt sammen med diverse virksomheder, så man er sikker på at få de kompetencer, der er brug for i et fremtidigt job.

Rikke S. F. Simonsen

”Derudover kan man sagtens få et studiejob, hvis man ønsker det, da mange virksomheder i området favner det,” fortæller Ib Christensen.

Det helt særlige ved SDU Sønderborg

Noget af det, man sætter stor pris på her, er det tætte miljø, der er mellem henholdsvis de studerende og underviserne: ”Man kender hinanden, og vi har en åben-dør-politik, hvor vi tager os af hinanden, og holder øje med hinanden. Det giver en vis tryghed,” påpeger Ib Christensen og uddyber, at de derfor også bestræber sig på, at undervisningen foregår i små klasser. Så føler man sig som en del af klassen. Der er mange studerende, som netop vælger trygheden og det tætte miljø til, når de skal søge ind på et studie, og det er der mulighed for på SDU i Sønderborg.

En ukendt studieby?

Sønderborg er måske en ukendt by for mange, da de fleste søger mod de større byer, når de skal vælge uddannelse. Dog er der stadig folk, som søger til Sønderborg netop på grund af deres udbud af uddannelser.

Sønderborg Kommune har også sat fokus på det og prøver at sørge for, at der også er nogle kulturelle tilbud til de studerende såsom koncerter og arrangementer på Sønderborg Hus, hos Koncertsalen i Alsion eller i Mølleparken. Da SDU Sønderborg ligger tæt på den tyske grænse, så er der også gode muligheder for de internationale studerende at søge dertil, så man ikke er for langt væk fra, hvor man ellers kommer fra. ”En fordel for dem er blandt andet den danske kultur, og at vi har en anden måde at undervise på her i Danmark end for eksempel syd for grænsen,” fortæller Ib Christensen. Andre steder i Europa er det mere autoritært, så når de internationale studerende kommer til Danmark, er det en helt ny måde for dem at lære på.

Fokus lige nu

På SDU Sønderborg er fokusset lige nu på at få flere studerende til at læse der. En af måderne for at få sat fokus på dette er deres Elektronik-uddannelser, hvis man spørger Ib Christensen. Den findes både som diplombachelor, bachelor og kandidat, og derfor lægger de stort fokus på netop denne uddannelse - og generelt deres uddannelser inden for ingeniørvidenskaben. Derudover er der også det førnævnte fokus på erhvervslivet, som gerne skal fortsætte med at være i vækst.

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

Et internationalt studiemiljø SDU Sønderborg er, som tidligere nævnt, den campus, der har flest internationale studerende i Danmark. Men hvordan er det så at være studerende i en mellemstor by i Sønderjylland? Alicja Depka Prondzinska og Marta Wittek er begge internationale studerende fra Polen, og så er de en del af studenterforeningen ”Intro Team”.

tudenterforeningen ”Intro Team” laver sociale events for de studerende og har primært de største arrangementer i september og februar, der ligger tæt på studiestart. Deres hovedfokus er, at få nye studerende til at interagere med hinanden og på den måde blive en del af fællesskabet forholdsvis hurtigt. ”Vi har flere forskellige slags events. For eksempel ”Dormrace”, hvor man løber rundt på kollegierne og har en fest imens,” fortæller Marta Wittek. De gør dog også meget ud af, at arrangementerne ikke nødvendigvis behøver at involvere alkohol. ”Men vi har selvfølgelig også en pubcrawl, hvor vi besøger de forskellige barer i området,” siger Alicja Depka Prondzinska, der påpeger, at det er for at man som studerende også kan lære bylivet lidt bedre at kende.

Arrangementer for studerende

Der er mange forskellige slags studerende på SDU Sønderborg, og der bliver derfor også holdt arrangementer, som knytter bånd på tværs af uddannelserne. For studenterforeningen ”Intro Team” er det vigtigt, at nye studerende falder godt til. Netop fordi de begge er internationale studerende, så NR. 3 – 2018

Rikke S. F. Simonsen

ved de også, hvor svært det kan være at falde til i en by, hvor man overhovedet ikke kender nogen, og ikke snakker dansk. En anden studenterforening sørger for fredagsbaren, ”Cafeine”, hvor alle selvfølgelig er velkomne. Priserne her er justeret til de studerende, da de som forening ikke vil tjene på det, men netop gøre det for de sociale rammer, der bliver opsat. Her bliver der også holdt diverse arrangementer, som kan ryste de studerende mere sammen, og begge piger fortæller, at de tit har mødt nye bekendtskaber i fredagsbaren.

ler de begge.

Det tætte miljø på universitetet

Som internationale studerende er det helt anderledes for dem at være på fornavn med forelæserne. Det er meget anderledes end i Polen, hvor de begge kommer fra. ”Jeg føler mig ikke intimideret af en underviser, for jeg ved, at de er her for mig og min uddannelse,” siger Marta Wittek, og i forlængelse heraf fortæller Alicja Depka Prondzinska: ”Som studerende føler man sig rent faktisk respekteret af underviserne.”

Studielivet

En lille by

Derudover er der også en masse gruppearbejde og projekter i deres undervisning, hvor der er rig mulighed for at udnytte pladsen på stedet til at arbejde med det. ”Det er et lille universitet, som også har små klasser, så man møder tit nogen på gangene, man kender,” fortæl-

I Polen kunne pigerne for eksempel vælge mellem flere biografer og teatre, hvor der her kun er en af hver slags. Dog er det også noget særligt, at Sønderborg er, som byen nu er, og det sætter de begge pris på.

Alicja Depka Prondzinska og Marta Wittek foræller, at de begge bruger meget af deres tid på campus. Når de ikke er til undervisning, så sidder de i bestemte ”study areas”, hvor man kan arbejde, og derudover er der en koncerthal i bygningen, hvor man kan være lidt kulturel. Og så er der også de sociale arrangementer, hvor de møder andre studerende på universitetet.

De to studerende påpeger, at det eneste, de godt kan savne nogle gange, er følelsen af storby. Sønderborg er lille og hyggelig, men nogle gange får de lyst til mere. Følelsen af, at man har mange ting at tage sig til. Der er arrangementer og events i byen, men der er ikke så meget at vælge imellem, og der er ikke altid, at profilen lige passer med det, man selv har af interesser.

PÅ CAMPUS 11

WEBSERIE PÅ VEJ OM DEN SVÆRE STUDIESTART Nogle unge ildsjæle fra SDU står bag webserien Fodfæste, som begynder at tage form i klipperummet på Odense Filmværksted. I seriens fem afsnit følger vi to unge menneskers kamp for at finde fodfæstet, da de starter på universitetet. Maiken Krongaard Knudsen

Maiken Krongaard Knudsen

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

n ung kvinde er lige kommet ud af badet. Blodet fra den menstruationskop, hun er i færd med at tømme, flyder ud i vasken. Hun betragter sig selv i spejlet, imens hun sætter vokspapiret fast på overlæben for derefter hurtigt at hive det af igen. Ansigtet fortrækkes i en grimasse. Denne scene stammer fra første afsnit af serien, der lige som de fire andre afsnit har en varighed af 5-10 min. Webseriens hovedkrafter er 20-årige Sara Fink, som er manuskriptforfatter og instruktør, og 22-årige Signe Sweep Fejer, som er producer. De studerer begge Medievidenskab. Fodfæste er en fiktionsserie, men i idefasen trak Sara Fink på oplevelser og erfaringer fra sin egen studiestart. ”Da jeg startede på uni, var der en tendens til, at uuh, vi skal lave de her ting sammen, vi skal konstant være på og social. Jeg troede, at det ville være ligetil, fordi jeg nu skulle færdes blandt ”voksne” mennesker, men det var lige så svært som i gymnasiet,” fortæller hun. Signe Fejer supplerer: ”Ja, man kan virke nok så cool, lige indtil man træder ind i lokalet og skal finde en

NR. 3 – 2018

plads. For hvem skal man sætte sig ved siden af?”

Bag facaden på ungdommen

Fodfæste handler om Asta og Oskar, der starter på uni på samme tid på samme studie. Asta vil gerne passe ind i det nye miljø, men hun er usikker og har brug for en at støtte sig op ad. Men ham, hun tror er hendes nye ven, viser sig ikke at være hendes ven alligevel. Manuskriptforfatteren vil ikke røbe ret meget om fortællingens plot og forløb og karakternes udvikling, men hun løfter dog sløret for, at Asta skal stå igennem en del ubehagelige ting. Oskar forsøger fra starten at indlemme Asta i sin vennekreds. Udadtil er han godt kørende på alle de niveauer, hvor Asta ikke føler, at hun slår til – intellektuelt, socialt osv., men det er ren facade. Sara afslører, at Oskar faktisk er den af de to, der har mest at deale med. Katrine Graa, der studerer Journalistik, spiller rollen som Asta. Det er første gang, at hun har prøvet kræfter med skuespillet, men du kender

hende måske fra instagram, hvor hun under aliasset savageandsuperior slår et slag for kropsaktivisme og feminisme. Katrine Graa er en sej kvinde, men i Fodfæste viser hun den sårbare side af sig selv. Jonas Kyed, der er filmskaber og skuespiller og generelt har gang i mange kreative projekter, spiller Oskar.

Passionen driver værket

Optagelserne til webserien strakte sig over 8 lange og intensive dage, hvor der kun faldt to timers søvn af om natten. Det er passionen for at arbejde med filmmediet, der er drivkraften, mener både manuskriptforfatteren og produceren. ”Det er vigtigt, at alle er dedikerede og villige til at gå den ekstra mil, for ellers ville det have været op ad bakke. Der været god stemning på holdet. Man er i samme båd, for alle er udkørte i optagedagene, og alle har sovet for lidt. Der opstår et godt sammenhold,” siger Sara. Signe nikker samstemmende. Det er tidskrævende og benhårdt arbejde at lave en webserie, så derfor skal man brænde for det og tro på projektet. De er enige om, at man må tage det sure

PÅ CAMPUS 13

med det søde. ”Man godt kan ramme muren, hvor man tænker: Er det det værd? Men vi ville ikke have lavet serien, hvis ikke det var det værd. Alt det fede opvejer det negative, og i kølvandet på optagelserne husker man ikke nedturene,” fastslår Signe Fejer. Sara Fink fortæller, at visse scener tog lang tid at få i kassen. Hendes største opgave som instruktør var at instruere skuespillerne i at agere naturligt foran kameraet og fastholde dem i deres karakterer og historien. Hvor nogen er mest trygge ved at have replikker, som de siger ordret, prøver andre sig frem og improviserer. Det afhænger af, hvem de er som personer, og hvor meget erfaring med skuespil, de har. Pt sidder Sara sammen med forskellige klippere og nørkler med råklipning gennemsnitligt 20 timer i ugen i et klipperum i Odense Filmværksted. ”Det er fedt, når man ved, at man har et fedt roughcut, som man så kan sidde og pille ved, så det bliver helt som man gerne vil have det,” siger Sara. Signe erkender med et grin, at hun synes, at det er sjovere at være med på sidelinjen og kigge på, som processen skrider frem.

Tal om de svære følelser

Webserien skildrer nogle temaer, som er vigtige at få frem i lyset ifølge de to kvinder i spidsen for projektet. ”Hver gang man træder ind i et nyt miljø, så forlader man den trygge base, hvor man har fundet sin plads og hører til, og bevæger sig ud på gyngende grund,” mener Signe Fejer. Sara Fink supplerer: ”Når man starter på uni, bliver man en del af et fællesskab, og det handler om at gøre en indsats og finde venner, men mange sidder med den samme følelse af utilstrækkelighed.” Vi har alle gået i klasse med det overskudsagtige menneske, der får topkarakter, jonglerer med tre jobs og har en pæn kæreste. Det hele kører. På overfladen i hvert fald. Sara og Signe mener begge to, at det er et problem, at man tager en rolle på sig, når man møder nye mennesker. I virkeligheden kan mange nikke genkendende til at føle sig forkerte, isolerede og uden for fællesskabet. Man kan godt kan godt føle sig ensom, selv om man sidder i et rum fyldt med mennesker.

lighed og ensomhed er universelle følelser. Seriens budskab er, at man skal tale åbent om de svære følelser frem for at ignorere dem, selv om det kan være svært.

En autentiske fortælling

Dette projekt har en stor personlig betydning for manuskriptforfatteren. Det er et hjertebarn. Sara Fink fremhæver værdien af, at hun er investeret i den fortælling, der bliver fortalt i serien, da den dermed bliver mere autentisk. Mange kunstnere er tilskuerbevidste og orienterede i forhold til udbytte og respons, men hun har først og fremmest haft fokus på at skabe en væsentlig webserie, der batter noget. Drømmescenariet er, at Fodfæste når ud over rampen - når ud til de studerende på SDU. I de seneste år har vi været vidne til, at webserien som koncept har gjort sit indtog bl.a. på DR3, og nu følger SDU’s studentermedie Beton TV altså i deres fodspor. Første afsnit udkommer på Beton TV’s facebookside i slutningen af april, hvis alt går efter planen.

De håber, at studerende kan relatere til karakterne og historien. UtilstrækkeNR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

DANMARKS BEDSTE STUDIEBY Hvordan definerer man ”Danmarks bedste studieby”? Det spørgsmål søgte Studiebyen Odense at få de studerendes svar på, da de afholdt deres første workshop med studerende som eksperter.

artin Røjkjær fra Odense Kommune står klar til at tage imod de studerende, da de bevæger sig gennem skydedørene til Studenterhus Odense. Her er seks borde i et rum for sig stillet op med A4-ark, post-its og slik i massevis. Der er vand, te og kaffe, og efter den første øvelse er der sågar aftensmadssandwich til de deltagende. 30 mennesker med forskellig uddannelsesbaggrund er mødt op. Nogle er på deres kandidat, andre på deres bachelor, og endnu andre er ved at afslutte deres gymnasiale uddannelse. Idéen med det hele er, at man skal finde nogle initiativer, der kan fungere på tværs af Odenses uddannelsesinstitutioner, så betegnelsen ”for studerende” ikke blot retter sig mod universitetsstuderende fra Syddansk Universitet. Eventen er arrangeret af Studiebyen Odense, som er et samarbejde mellem Odense Kommune, SDU og EAL/ UCL. De vil gerne skabe Danmarks bedste studieby. ”Vi har selvfølgelig også kommunikeret med studerende tidligere, men det er første gang, vi afholder en workshop, hvor de studerende direkte som her kan komme til udtryk med de ting, som, de erfarer, kunne gøres noget ved,” fortæller Martin Røjkær, som er konsulent for Studiebyen Odense.

Fraflytning

Et af de centrale problemer, som initiativet søger at imødekomme, er tendensen med at fraflytte fra Odense. Enten i forbindelse med, at man skal begynde på sin kandidatuddannelse, eller at man er blevet færdiguddannet. Derfor søger Studiebyen Odense

NR. 3 – 2018

Anni Møllemand

at finde ud af, hvad der gør, at folk flytter fra Odense, og hvad det er, Odense mangler i sammenligning med København, Århus og Aalborg. Og her kommer de studerende på banen. De skal ved hjælp af tre øvelser komme med deres bud på,

Der er bred konsensus blandt de studerende om, at det trods alt gør en betydelig forskel, at der er flere mennesker i København. For så vil der automatisk være større chance for, at der er flere, der møder op til de enkelte begivenheder.

hvad der fungerer i Odense, hvad der ikke gør samt komme med forslag til, hvordan man skaber Danmarks bedste studieby.

Kommunikation

Et attitude-spørgsmål

En anden af de studerendes forklaringer på, at Odense ikke er en ligeså attraktiv studieby som Århus eller København, er nemlig kommunikation. De studerende er enige om, at Odense reelt set har en bred vifte af begivenheder, der retter sig mod mange forskellige mennesker og grupper. Men hvad nytter det, hvis det ikke bliver kommunikeret ordentligt ud? For hvordan kan man bakke op om en event, hvis man ikke ved, den er der? De studerende vil have visuelle reklamer. Ting, der fanger visuelt, sætter sig bedre i hukommelsen og giver større incitament til at deltage. De vil have, at man får lyst til at deltage i be-

En af de forklaringer, man peger på, er image. En af dem, der er mødt op, er i gang med at tage sin kandidat på Københavns Universitet, men har forinden da taget sin bachelor i Odense. Hun fortæller, at hun plejede at have en forestilling om, at København var en meget bedre studieby, fordi der var flere arrangementer og flere mennesker. Men det viste sig, at det faktisk ikke var sådan. Hun føler – nu hvor hun har et reelt sammenligningsgrundlag – at Odense har ligeså meget at byde på, men det er lidt, som om Odense bare har et dårligere image, end København har.

Men for at en begivenhed kan få deltagere kræver det, at begivenheden bliver promoveret.

PÅ CAMPUS 15

Workshoppen blev afholdt på Studenterhuset af Studiebyen Odense givenheden, når man bliver introduceret for den på de sociale medier – og endda lyst i så høj en grad, at man ville være villig til at tage til begivenheden alene. For det er lidt, som om man ikke tør at møde op til noget, hvis man er alene (på grund af sociale normer og den slags).

God cykelby trods alt

Hvad der er godt ved Odense som studieby, er de studerende til gengæld rimelig enige om. Den ene ting er, at det er let at komme rundt, fordi Odense er en by af en overskuelig størrelse. Eller det vil sige, at den er let at komme rundt i på cykel. Busforbindelserne er efter sigende knapt så gode. Og så hjælper letbanebyggeriet naturligvis heller ikke på det hele – om end de studerende indrømmer, at de absolut ikke overholder påbuddet om at cykle den nye omvej til SDU og Cortex Park, når man kommer fra Rødegårdsvej. Men det er i hvert fald federe at cykle rundt i Odense, end det er at cykle i København. Det er de enige om. Samtidig er de enige om, at de grønne om-

råder, der ligger i centrum af Odense, er supergode for de studerende og deres muligheder for at mødes socialt om sommeren.

Boligpriser

En anden ting, de er enige om, er, at boligpriserne er fornuftige i Odense, og at det er betydeligt lettere at finde en bolig i Odense end i Århus og København. Der er naturligvis mange studerende, som har svært ved at finde et sted at bo til at starte med, og det er særligt problematisk, hvis man gerne vil bo alene i en lejlighed. Men når sammenligningsgrundlaget er Århus og København, kan de studerende ikke klage.

Men hvad så nu?

Opsummeret vil de studerende altså gerne have bedre kommunikation i forhold til de begivenheder, der finder sted i Odense, og så vil de gerne have, at man ændrer på Odenses image. Til gengæld vil de gerne beholde boligpriserne, som de ser ud nu, og så vil de gerne bevare de gode cykleforhold. Men hvordan bliver det så implementeret?

Efter workshoppen har Studiebyen Odense foretaget en række fokusgruppeinterviews med studenterråd fra SDU, EAL og UCL i løbet af marts 2018. Dernæst har de afholdt workshops med Odense Kommune, UCL, SDU, EAL, Studenterhus Odense og Studiestuen, samt opfølgende møder og kvalificering af handlinger. Det munder så alt sammen ud i, at man i løbet af april kan godkende en strategi i Uddannelseskontaktforum. Med denne strategi kan man dermed danne grundlag for, at ændringerne (forhåbentlig) kan blive integreret i udviklingsplanen for Odense som studieby. Og så håber vi ellers bare, at det er nogle ændringer, som vi kommer til at kunne mærke inden for en overskuelig fremtid.

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

”Det kan du se på MitSDU!" Vi kender det alle sammen. Fire eksamener venter, og du skal lige have et overblik over, hvornår du skal op i hvilke fag, og ikke mindst hvornår du kan gå på tiltrængt ferie. Før i tiden begav du dig måske ud i en googlesøgning eller forfattede et opslag i gruppen på Facebook i bestræbelserne på at finde frem til eksamensplanen. Men det var før i tiden. For nu kan du nemt og hurtigt finde al den information, du søger, på MitSDU. Maiken Krongaard Knudsen

yddansk Universitets første online-strategi fra 2015 har banet vejen til MitSDU, der har været de studerendes portal til studierelevant information siden efterårsferien sidste år. Måske er du faldet over lanceringsvideoen, hvor svaret på alle den studerendes spørgsmål er: ”Det kan du se på MitSDU!” og har på den måde fået kendskab til den nye platform. Eller måske ved du ikke engang, hvad MitSDU er? I så fald kan du læse med her. SDU Kommunikation og fakulteterne var opsatte på at skabe en brugervenlig og lettilgængelig platform, som også er blevet taget godt imod af Studieservice og Universitetsbiblioteket, fortæller Trine Højlund Sandberg, der er webkonsulent i kommunikationsafdelingen. Formålet med at søsætte MitSDU var, at al information skal være at finde ét sted. Når det hele ligger samlet i én portal, kan de studerende nemt overskue det, og de kan regne med, at informationen er opdateret og korrekt. Tidligere har der hersket en tendens til, at du som studerende har efterspurgt studierelevant information i forskellige facebookgrupper. Eller har googlet dig frem til den. Det ville SDU’s direktion gøre op med. ”Fejlmarginen mindskes nu, fordi der kun er ét sted, hvor der kommunikeres direkte til de studerende. De studerende skal kunne stole på, at den information, de finder, er rigtig og væsentlig for lige præcis dem,” fastslår webkonsulenten.

Studerende blev taget med på råd I processen med at udtænke platformens indhold og design, stod en UXdesigner for at lave nogle brugertests, hvor udvalgte studerende bl.a. pegeNR. 3 – 2018

M M

L o

Maiken Krongaard Knudsen

de på de otte vigtigste ting, som du som studerende skal kunne finde frem til på studiesiden, og blev spurgt om, hvorvidt de foretrækker punktopstilling, kassogram etc., når de skal søge informationer. På et af fakulteterne havde de en idé om, at de studerende tilgik studiesiden via deres telefoner, men statistik har manet den antagelse i jorden. De anvender computeren. Eksempelvis kunne der være tale om en situation, hvor nogle jurastuderende i pausen taler om, hvorvidt det er den 17. eller 19. juni, de skal til eksamen i forvaltningsret. Og hvornår undersøger de så det? Det gør de selvfølgelig til forelæsningen, hvor de egentlig burde spidse ører og tage noter. Det var nødvendigt at udforme nogle overordnede strukturelle retningslinjer i forhold til MitSDU’s visuelle udtryk, opbygning og funktionalitet, fortæller Trine Sandberg. Men der er dog nogle ting, som kommunikationsafdelingen ikke er herre over. Udfordringer, som de ikke kan forudsige på forhånd, og som de enkelte fakulteter derfor griber an på forskellig vis. De studerende skal kontakte deres respektive studiesekretærer, hvis der er noget inde på studiesiden, som er ulogisk, eller som de ikke kan finde svar på, for så er det op til fakultetets webkoordinator at forbedre det.

MitSDU skal ud over rampen

På RUST-redaktionen har vi haft et indtryk af, at den nye platform er gået hen over hovedet på mange studerende. Men i forbindelse med lanceringen havde en massiv informationskampagne via bl.a. BlackBoard og SDUmail til formål at oplyse både stu-

derende og medarbejdere om MitSDU, og statistik viser, at platformen havde intet mindre end 53.757 besøg i løbet af de første to uger. ”Vi har hørt, at der er ro på, og at de studerende får den information, de har brug for, men vi ved reelt ikke, om de får den fra en facebookgruppe,” siger Trine Sandberg, der samtidig erkender, at kommunikationen på den lange bane er gået i glemmebogen. Hun understreger, at det bliver vigtigt at minde tutorerne på de forskellige uddannelser om, at nye hold af studerende fra starten skal vænnes til at klikke ind på MitSDU frem for at dele studierelevante informationer i facebookgrupper. SDU Kommunikation og fakulteterne forsøger hele tiden at optimere MitSDU. Bl.a. er der blevet oprettet en feedbackformular, hvor de studerende kan stille spørgsmål, rette kritik og komme med forbedringsforslag. På sigt er planen, at du som studerende skal kunne logge ind på din egen personlige MitSDU-side, der er tilpasset dig. Via denne portal vil du nemt og hurtigt blive informeret om alt fra events til eksamener samt kunne benytte en række funktioner, genveje til BlackBoard og SDUmail f.eks. og links, der er relevante for din uddannelse. SDU Kommunikations fornemmeste opgave er at kigge på, hvordan de bedst muligt kan ramme og kommunikere med SDU’s målgrupper, som især er hhv. de indskrevne studerende og potentielle studerende. Trine Sandberg understreger vigtigheden af at have to separate kanaler, så der ikke opstår forvirring hos de to grupper, når de skal finde informationer. MitSDU har været et afgørende træk i denne strategi.

Miniguide til din studieside på MitSDU

PÅ CAMPUS 17

Lad os sige, at du læser en BA i Amerikanske studier og ønsker at søge information omkring eksamen.

Først går du ind på mitsdu.dk

Nu er du inde på MitSDU. Næste trin er at klikke på fanebladet ’Mit studie’ øverst til venstre og vælge ’Bachelor’ for derefter at vælge uddannelsen ‘Amerikanske studier’ Nu er du inde på din egen studieside.

Tredje og sidste trin er at klikke på fanebladet ’eksamen’ til højre i billedet. Nu kan du læse informationer vedrørende dine eksamener, som er målrettet lige præcis dig.

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

Forlaget Forår er stiftet af humanistiske iværksættere

Når man snakker om iværksættere, så er der ofte stort fokus på de ingeniør-drevne, og det er sjældent, at man hører om humanistiske iværksættere på SDU. Ikke desto mindre har tre passionerede kvinder fra SDU netop stiftet deres eget forlag – Forlaget Forår

e tre passionerede kvinder består af Marie Hvidberg, Mia Rasmusen og Ditte Taaning. Rent studiemæssigt studerer Marie og Mia på danskstudiet, hvor de har hver deres vinkel på deres kandidat. Mia har en vinkling på medier, forlag og sprog, og Marie har en vinkling på nyere skandinavisk litteratur. Derudover har Ditte læst en bachelor i litteraturvidenskab. Fælles for dem alle er, at de har haft tilvalg sammen i skrivekunst. Her fandt de ud af, at de gerne ville de samme ting erhvervsmæssigt, så deres forhold startede meget fagligt og studierelateret, men har så senere hen også udviklet sig til gode venskaber.

Opstart af forlag

Tanken om at starte sit eget forlag opstod, da de alle tre ønskede at arbejde i forlagsbranchen og gerne i Odense. Idéen havde de faktisk allerede på deres sjette semester på bacheloren, men de mente ikke selv, at de på daværende tidspunkt havde de rette kompeNR. 3 – 2018

Rikke S. F. Simonsen

Brian Kenn Baltzar

tencer til at udgive bøger. Deres vision var dog klar.

Et forlag drevet af litteraturelskere

”Vi ville ikke bare være et selvudgiverforlag, men et traditionelt forlag, der betaler udgifterne for de trykte bøger,” fortæller Marie. Så før de fik etableret Forlaget Forår, så lavede de Cortekst, der beskæftiger sig med tekstforfatning og korrekturlæsning.

”Vi har også hver vores smag i litteratur, og det føler vi, er med til at give os en bred profil som forlag,” forklarer Mia.

Cortekst som virksomhed

deres

første

Deres arbejde med Cortekst har givet dem nogle kompetencer som iværksættere, og derudover har de alle tre været i praktik hos diverse forlag (Byens Forlag, Dreamlitt samt Ulven og Uglen). Her fik de lov til at snuse lidt mere til forlagsbranchen, hvor de blev bekræftet i, at det var det, de ville, og hvor meget af det de egentlig kunne gøre selv. Især det med at starte Cortekst har givet dem erfaring omkring, hvordan man driver en virksomhed, og deres praktikforløb har yderligere givet dem de rette kompetencer til at gå kampklar ind i forlagsbranchen.

Forlaget Forår er drevet af lyst mere end noget andet, da de alle tre elsker litteratur.

Formålet med deres nyopstartede forlag er blandt andet at udgive noget, der vil samfundet et eller andet. Noget litteratur, der vil rykke ved et eller andet i læseren. De tre bøger, som de har planlagt at udgive i 2018, vil alle noget hver især. En anden grund til, at de selv ville opstarte et forlag, er, at de ikke mener, at der er et forlag med samme udgivelsesprofil som dem. Derudover skal det udnyttes, at Odense er en kulturby i rivende udvikling. ”Hvis vi gerne vil have, at Odense skal blive til noget, så må vi også selv være med til at skabe noget!” fortæller Marie.

PÅ CAMPUS 19 Hvorfor ”Forlaget Forår”?

Der er mange ting, som spiller ind i valget af navn på forlaget. Først og fremmest udgiver de deres første bog i foråret, og så ser de virksomheden som noget, der springer ud, og noget, der blomstrer. Derudover er to af iværksætterne jo fra danskstudiet, så allitterationen (konsonantrim på 'F') mellem navnene klinger meget godt hos dem. ”Som forlag skal vi også vokse op og spire,” siger Mia. Navnet kan også rumme mange ting og mange udgivelser. Uanset om det er digtsamlinger, børnebøger eller fantasy. De er ikke bange for debutanter, hvis debutantens litteratur er god litteratur. De ser det som noget nyt, der skal have lov til at gro.

Den allerførste udgivelse

”Fortællingen om Ibis” er forlagets første udgivelse, og den udkom den 22. marts. Forfatteren Sophie Heiberg kendte de også fra skrivekunst. De kendte hende, men valgte bogen, da de synes, at den er vigtig og samfundsrelevant. Det, forfatteren vil, er at kunne give noget litteratur til børn, der skal

fordøje det sammen med en voksen. Forfatteren ønsker, at fortællingen åbner for en samtale mellem barnet og den voksne, der læser op samtidig med alle tegningerne. Fuglen Ibis er baseret på en ibisart, der er udryddet i Syrien, og den fortæller både fuglenes historie og flygtningebørnenes og indeholder derfor mange lag. Forfatteren har også bestemt, at 10% af bogens salg doneres ’Til fordel for Røde Kors’, hvor de vil gå til flygtningebørn i Danmark.

Studerende med iværksætterdrømme

Til andre studerende, som går med iværksætterdrømme, har de et simpelt råd: ”Spring ud i det,” siger de i kor. ”Hvis man går og har en drøm om noget, man gerne vil, og hvis man synes, at der er lang vej til det, og det tager lang tid at arbejde sig op eller komme ind osv., hvorfor så ikke prøve at lave sit eget?” fortæller Marie.

Fremtidige udgivelser

De mener, at det er fint at have idéerne, men at der skal sættes noget handling bag på, da det er dér, det bliver sjovt. Miljøet i Videnbyen har hjulpet de tre kvinder rigtig meget, da der har været mulighed for god sparring, samt at danne et godt netværk. En af deres vigtigste erfaringer er, at et team virkelig

Deres tredje udgivelse i år er en engelsk bog, som de har købt rettigheder til at oversætte. Det bliver første bind i en fantasy-serie, som kommer til at sætte racismedebatten på en spids, afslører de tre kvinder.

gør meget. Især når man rammer panden mod muren, så man kan hjælpe hinanden op igen. De er i hvert fald klar til at bære deres forlag sammen.

Marie, Mia og Ditte har delt de tre første udgivelser op, så de hver især er redaktør på en bog. Den næste bog, de udgiver, er en digtsamling af brugeren ”Affektivt” på Instagram. Vedkommende er en anonym forfatter, der leger med anonymitet og performance samtidig med at skrive skarpe digte.

NR. 3 – 2018

DEBAT

NR. 3 â&#x20AC;&#x201C; 2018

PÅ CAMPUS 21

SELV HUMANISTER SPILLER JO COMPUTER

Igen i år foregår S7LAN, SDU’s eget computertræf, i fredagsbaren Nedenunder. Med visionen om et mere tværfagligt arrangement arbejder arrangørgruppen på at lokke personer med fra de ’blødere fag’. Frederik Højsager

a mørket faldt på 15. marts forvandlede fredagsbaren Nedenunder sig til noget helt anderledes. Væk med fadølsfustager, ingen scoringsforsøg at finde på dansegulvet og langt mere sodavand. Sammen med denne pakke kom alle computernørderne. Bag dette arrangement står blandt andet Troels Frimer, der til dagligt læser på kandidatuddannelsen i datalogi. Lige godt 60 personer er meldt til og har stillet computeren op i fredagsbaren. En del spiller Hearthstone og forbereder sig til konkurrencen, mens andre spiller diverse skydespil. Der er god stemning. Ud af de 64 tilmeldte er der næsten kun mænd. Lige på den front viser gruppen hernede ikke diversitet.

Tværfagligt fællesskab

Der er en klar vision for S7. Det handler om at bygge bro mellem studierne. For selvom langt størsteparten af deltagerne kommer fra TEK og IMADA (Institut for Matematik og Datalogi), så er der ingen naturlov, som siger, at det skal være sådan. Arrangørerne ønsker klart, at der kommer mere tværfaglighed blandt de studerende. ”Det handler også om at skabe et netværk,” fortæller Troels. Den tværfaglige ånd, der er at finde på SDU, har altså rodfæstet sig i de unge mænd.

Ingen søvn

Selvom det ikke er typisk for gamere at bruge lang tid under dynerne, så er netop søvnen et problem i forbin-

Colourbox / S7LAN

delse med S7. Som reglerne er nu, er det ikke tilladt for deltagerne at sove på universitetet. Man må altså gerne overnatte, så længe man holder sig vågen foran skærmen. Netop det, pointerer Troels, er en stor årsag til at nogle vælger LAN’et fra, men det for andre studerende betyder, at de må cykle til og fra LAN’et. Og selvom man kan tænke: "Herregud. Det er jo bare et par timer, det drejer sig om", så går det også ud over fællesskabsfølelsen, at der mangler nogle personer under den fælles morgenmad. Med et højt indtag af energidrik prøver de mange gamere at holde søvnen så langt væk som muligt. Man kan jo altid sove, når man kommer hjem søndag.

Vil have SDU med på legen

For S7-arrangørerne er der et klart håb om at kunne opbygge et godt samarbejde med SDU. Målet er at skabe et S7LAN, hvor det er tilladt at sove på universitetet, og hvor der er bred opbakning fra de forskellige studier.

Fra Counter-Strike til Mario Kart Ud over de hyggelige rammer, den fælles morgenmad og den glade mentalitet blandt deltagerne er der også en række konkurrencer. Det er tydeligt en stor anerkendelse af S7LAN, at flere virksomheder har spyttet i kassen og sponsoreret præmier til konkurrencerne. Og selvom Troels tilkendegiver, at det har været en udfordring at sætte konkurrencer op, der er fair for alle: Skal man eksempelvis spille PlayStation eller Wii? Så mener han, at de har fundet en god fælles snitflade. Der er derfor både turneringer i klassiske turneringsspil, såsom CounterStrike, men også kamp til stregen i mere hyggelige Mario Kart. S7LAN har altså igen i år formået at samle mange studerende fra en række forskellige studieretninger, og selvom der er få kvinder og endnu færre humanister, så står én ting klart for Troels. ”Vi skal blive større, vi skal ud til flere, og vi skal kunne sove her.

Et bedre samarbejde vil være med til at få S7 til at vokse. Fra sine tidligere rammer, som var på det gamle TEK for flere år siden, og til et nyt stort S7 på Campusvej i Odense. For selvom de 100 pladser i år ikke udfyldtes, så er der knald på visionerne. "E-sport er jo en stor ting," fortæller Troels begejstret.

NR. 3 – 2018

PÅ CAMPUS

"Vi vil gerne præsentere musik, som folk ikke aner, de har brug for. (...) Man skal tage musikken for musik. Det er en følelse. Det er et udtryk. Og alt muligt andet. Hvorfor begrænse sig til bestemte genrer?” - Casper Tornhøj Schärfe, Momentum

NR. 3 – 2018

KULTUR 23

ÅRSKORT TIL MOMENTUM Rikke S. F. Simonsen

Brian Kenn Baltzar

omentum. Et sted for teater og musik. I forhold til sidstnævnte bestræber de sig på at have koncerter med musik, som ingen andre steder i byen spiller. De synes, at der mangler en scene til det eksperimenterende musik – både til det danske og det udenlandske. Det er ikke en specifik genre eller et udtryk, de dyrker, men alt lige fra jazz til elektronisk musik eller rock. Genren er ikke så vigtig. De går op i, hvordan man blander dem på en sjov og nytænkende måde.

fordi meget af den musik, der bliver spillet til koncerterne, ikke umiddelbart er noget, man har hørt før.

Casper Tornhøj Schärfe, som er manden bag Momentums musikalske program, fortæller: ”Vi vil gerne præsentere musik, som folk ikke aner, de har brug for.”

Årskort til musik

Udvælgelse af koncerter

Det, de leder efter i deres artister, er, at de bryder grænserne for genrer. Ofte møder man en meget statisk forståelse af genrer, og det vil de som spillested gerne gøre op med. Casper Tornhøj Schärfe kalder deres mentalitet for ’kosmopolitisk’. De bryder grænserne ned og bekymrer sig ikke om, om musikken er det ene eller det andet, men fokuserer på musikken som et eksperiment, og nyder det for, hvad det er. ”Man skal tage musikken for musik. Det er en følelse. Det er et udtryk. Og alt muligt andet. Hvorfor begrænse sig til bestemte genrer?” siger Casper Tornhøj Schärfe. Musik er meget subjektivt, og det er svært at sige, hvad der helt præcist rammer Og hvem det rammer. Så anbefalingen er, at man tager til koncerterne og selv finder ud af, hvad der rammer én. Måske får du udvidet din musiske horisont?

Om at tage stilling til musikken

En af grundene til, at Momentum koncentrerer sig om det eksperimenterende musik, er, at de gerne vil have, at man tager stilling til musikken. Især

De vil gerne vække folks nysgerrighed og præsentere musik, der kan være med til at skabe dialog. Selvom man måske ikke synes om en bestemt genre, så er der oftest et eller andet ved musikken, som man stadig bliver påvirket af. Dét er noget, man kan have en dialog om. Ligesom man også har dialoger om videnskabelige teorier på universitetet. Som noget helt nyt har de lavet et årskort til musik. Det betyder, at du for bare 300 kroner kan tage til omkring 20-30* koncerter på et år, alt efter hvor mange du vil med til. Kortet gælder i 12 måneder, efter du har købt det. Det fås simpelthen ikke billigere i byen. Og der er ingen tvungen garderobe. Derudover har de studentervenlige priser i baren, hvor du kan købe en øl for bare 20 kroner, så du kan sagtens tage til koncert uden at blive ruineret. Baren er næsten 100 % økologisk, og de går meget op i, at man får noget for pengene. *Årskortet gælder dog ikke til endags-festivaler eller heldagsarrangementer, men de gælder så til mange andre koncerter.

Gadefester i fremtiden

Momentum har samarbejde med forskellige virksomheder. Et af disse samarbejder er med Restaurant Aro, der ligger på Østerbro i Odense. En af grundene til, at de samarbejder med dem, er, at de deler samme filosofi om at eksperimentere. De er også i løbende dialog omkring, hvorvidt de vil lave en gadefest i Odense, der har fokus på det eksperimenterende musik og den eksperimenterende gastronomi i fællesskab - og på den måde tilføje et helt nyt kulturelt element til Odense.

Hvilke koncerter er der så i forårssæsonen?

I april kan du blandt andet høre Klindt:Hjorth:Roemer:Dombernow sky, og her kan du finde ud af, hvordan klaver, orgel, guitar og trommer lyder sammen. Du kan også høre Kefaya (London), som bevæger sig i et musisk grænselandskab, der blandt andet kan betegnes som guerilla jazz, contemporary world-fusion, flamenco, mellemøstlig folklore og etiopisk jazz. Joshua Abrams & The Natural Information Society (USA) spiller også på Momentum, og de spiller en særegen hybrid, der kiler sig ind et sted midt imellem jazz, minimalisme, krautrock og afrikansk folklore. Hvis du er mere til lidt rock-opsætning bestående af guitar, bas, trommer og saxofon, så skal du høre Goat (Japan). I maj er der mulighed for at høre SLAGMARK, som tager dig med på en rejse gennem en verden af slagtøj. Lige fra klassisk virtuost marimbaspil til mere groove baserede sange. Der er mulighed for at høre mange andre koncerter, som du kan læse mere om på Momentums hjemmeside.

Udover forårsprogrammet…

Der kommer selvfølgelig også et efterårsprogram, og indtil videre er der allerede planlagt lidt. Den 4. august, under Jam Days-festivalen, har Momentum en endags jazz-festival. Jazz-scenen er i vild udvikling i London for tiden (i den eksperimenterende del), og de har hentet fire navne hjem derfra, som skulle være 'creme de la creme'. Prisen for dette heldags-arrangement er 150 kroner. Der er ikke rigtig nogen scener eller festivaler i Danmark, der har taget fat i jazzen. Det er derfor ret unikt for Odense, at Momentum sætter en hel dag af til det. NR. 3 – 2018

DEBAT

VENTILEN ER EN SOCIAL ØVEBANE SDU’s studiemiljøundersøgelse 2017 viser, at mere end hver tiende studerende føler sig ensom. ”Det er trist at tænke på, at der er så mange ensomme unge, der går rundt på gangene, men det bekræfter os blot i, at der er et behov for os,” siger Ole Kristensen, som er ny formand hos Ventilen Odense.

Maiken Krongaard Knudsen

entilen er et mødested for unge mellem 15-25 år. Antallet af unge, som benytter sig af tilbuddet, svinger meget, da det afhænger af, hvilken aktivitet, der står i kalenderen. Ole Kristensen fortæller, at det er sjældent, at de bare mødes og sidder og kigger på hinanden, for der skal gerne være et eller andet at samles om. Fornylig var de inde og se Call me by your name i biografen. Og brætspil er et sikkert hit. Men Ventilen er ikke blot et frirum, hvor du får afledt tankerne fra den ensomhed, du slæber rundt på i hverdagen. Det er også et sted, hvor du kan tale om de ting, der gør ondt i livet. ”Vi har ryste-sammen-dage, hvor vi lægger op til, at de unge prøver at sætte ord på deres ensomhed og hvilke tanker og følelser, de går rundt med,” fortæller den nye formand.

NR. 3 – 2018

Maiken Krongaard Knudsen / Colourbox

Ensomheden har mange ansigter

Nogen beskriver ensomhed som at være inde i en boble. Du føler dig isoleret, du kan ikke nå ud til nogen, og ingen ser dig. Du får et negativt syn på omverdenen, fordi du har en idé om, at omverdenen kigger skævt til dig. Men det er noget, du bilder dig ind. Ensomhed kan bunde i mange ting. Du kan være introvert af natur, men det kan også skyldes bl.a. mobning og lav selvtillid. ”Hvis du tidligere har brændt nallerne i forsøget på at passe ind i et fællesskab og er bange for, at det sker igen, så plantes mistroen til andre mennesker i dig,” siger Ole Kristensen. Han oplever, at de unge spørger sig selv: Er der et eller andet galt med mig, siden de ikke gider at være venner med mig? Hos Ventilen er hovedparten af de unge studerende, som lige er startet på en videregående uddannelse. Du

kan godt tro, at du er den eneste i verden, der føler dig ensom, men der er mange i samme båd, idet det er en almenmenneskelig følelse, understreger Ole. Han tilføjer: ”Problemet med ensomhed er, at du ikke kan se det på folk og ingen lader sig mærke med noget, idet de har travlt med at opretholde glansbilledet, hvor det umiddelbart fremstår som om, at det hele kører med venner, karakterer osv.” Han lægger vægt på, at det handler om, at du skal erkende over for dig selv, at du er ensom, for hvis du ikke gør det, så kan du ikke rykke på følelsen og gøre noget ved den. Alle mennesker har et behov for social interaktion og sociale relationer i deres liv, men mange er bange for at blive afvist og tabe ansigt. Ensomhed er et tabu. Den nye formand fortæller, at der typisk går et år fra, at et ungt menneske hører om Ventilen, til, at han eller hun får samlet mod sammen og

KULTUR 25 kommer afsted. Det er en skam, for du har ikke noget at miste ved at kigge forbi - tværtimod alt at vinde, slår Ole fast.

Du kan gøre en forskel

Som ny frivillig hos Ventilen bliver du sat ind i deres metoder, som tager udgangspunkt i ”ung-ung-relationen” og ”hjælp til selvhjælp”. De frivillige er ikke fagpersoner, der skal varetage en behander-funktion. De er unge på lige fod med dem, der møder op i Ventilens lokaler i åbningstiden om søndagen, og de står klar til at give det unge menneske et blidt puf, så det kan få øjnene op for dets eget værd. Ole fortæller, at de unge til at starte med er stille og ikke gør noget væsen af sig. De svarer på spørgsmål i korte sætninger, stiller ikke selv spørgsmål og tager ikke initiativ. ”Men efter noget tid, sker der noget,” siger han og fortsætter: ”De føler sig trygge og slapper mere af, fordi de oplever, at vi accepterer dem, som de er. Ventilen skal være en social øvebane. Der sker ikke noget, hvis de siger noget dumt, eller kommer til at træde ved siden af. Ude i ”den virkelige verden” kan de godt få en opfattelse af, at det har konse-

kvenser, hvis de fejler og ikke følger de sociale spilleregler, men det har det ikke her.” Ole mener, at det er vigtigt, at vi tager ansvar for hinanden og inddrager hinanden i fællesskabet. På det seneste er frivilliggruppen skrumpet, og det har været svært at stille med to frivillige hver eneste søndag. Derfor har de været nødsaget til at holde lukket, hvilket har betydet, at der er opstået tomrum hos de unge, der plejer at benytte sig af tilbuddet. Han synes, at det er frustrerende, at der ikke kommer så mange ansøgninger i indbakken fra folk, der har lyst til at prøve kræfter med denne form for frivilligt arbejde. Som menneske får man meget ud af at følge udviklingen hos et menneske fra første færd og så frem til, at han eller hun ikke længere har brug for Ventilen, fordi de har fået nemmere ved at begå sig socialt og har dannet nogle relationer. ”Det er det hele værd, når jeg f.eks. spotter en ung, der for et år siden ikke ville have turdet at tage kontakt til nogen, men som nu sidder på en café med en ny ven,” siger han med et smil på læben.

hvad du selv kan få ud af det, så er du mere end velkommen til at dukke op til en uforpligtende samtale, fortæller Ole. Han fremhæver det sociale aspekt: ”Det er fedt at være frivillig, for vi hygger os sammen. Spiser pizza og sludrer til frivilligmøder om både Ventilen, de unge og alt mulig andet. Tager ud og bowler og drikker øl. Mødes og spiller et af vores 100 brætspil.” Desuden er det altid et plus, hvis du har frivilligt arbejde på dit cv og får relevant erfaring med på din vej i livet. Som organisation har Ventilen til formål at aftabuisere ensomhed. Det er en følelse, alle kan blive ramt af. Det er ikke en følelse, der skal gemmes væk, for den kan ende med at æde dig op. Ventilen har som regel åbent hver søndag mellem kl. 14-17. De er lige rykket ind i nye lokaler på Ørstedsgade, så nu holder de til et mere centralt sted. Unge som nye frivillige vil blive taget imod med åbne arme.

Hvis du kunne tænke sig at høre mere om, hvad det vil sige at være frivillig, hvilken forskel arbejdet gør, og

"De føler sig trygge og slapper af, fordi de oplever, at vi accepterer dem, som de er." - Ole Kristensen

NR. 3 – 2018

DEBAT

”Nej tak” til fransk sprogsnobberi Det er mere undtagelsen end reglen, at franskmænd gider tale engelsk. Således formulerer redaktionen hypotesen, inden de sender chefredaktøren ud for at gennemteste den i den franske hovedstad. Men bliver hypotesen mon forkastet eller accepteret? Anni Møllemand

Anni Møllemand

Efter jeg er landet i Paris, skal jeg med metroen hen til mit hostel. Det er første gang, jeg drister mig til at spørge en franskmand om vej. Jeg har ikke synderligt høje forventninger til, at jeg vil få et hjælpende svar på engelsk. Hvis den franske kvinde overhovedet gider besvare mit spørgsmål, vil det uden tvivl blive på fransk. For franskmænd har jo ry for ikke at ville tale engelsk, selvom de evner det.

tydeligt styret af bekræftelses-bias og vil noget så gerne have min forudindtagethed til at stemme overens med virkeligheden.

Men damen på metrostationen tager smilende fat i mit metrokort og forklarer mig på ubesværet engelsk, at jeg skal hoppe på den blå linje til Gare du Nord og derfra skifte til den gule linje mod Pyramides.

Det er godt og vel 10 år siden, jeg sidst har været i Frankrig. Og et af de minder, der fremstår skarpest i min erindring, er, hvordan min mor og jeg ikke evnede at nå op på toppen af Eiffeltårnet.

Selvom det var dumt af min mor og mig, at vi ikke bare prøvede lykken og fortsatte op ad trapperne til anden sal, følte jeg alligevel en vis modvilje over for det franske folk og deres manglende empati over for ikke-fransktalende individer. Og det er den modvilje, jeg rejser til Paris med på trods af mit ønske om at afvige fra fordomsfuldhed.

Det var til dels, fordi min mor ikke kunne tale engelsk, men mest af alt var det fordi de franskmænd, der arbejdede på Eiffeltårnets førstesal, ikke gad at bruge energi på at forklare mig

Men heldigvis bliver det hurtigt klart for mig, at der er sket en del på de 10 år, jeg har været ”fraværende”. For hvor end jeg bevæger mig hen i Paris, er franskmændene ikke blege for at udvise deres gæstfrihed på engelsk.

Jeg siger ”merci”, sender hende et smil og køber min billet til metroen. Alt imens jeg mentalt forsøger at finde en forklaring på, hvorfor damen ville udtale sig på et sprog, der er langt fra ligeså sexet som det franske. Jeg er

NR. 3 – 2018

Men heldigvis overtaler min videnskabsteoretiske hjerne mig til at teste min hypotese og forholde mig kritisk til den. Jeg har trods alt lært en ting eller to om falsifikationsprincippet.

Adgang til Eiffeltårnet på fransk

– en usikker og genert engelskelev på første år – at man skulle tage en elevator fra Eiffeltårnets anden sal. Så efter godt og vel en times afvisninger fra diverse franskmænd måtte min mor og jeg gå ned fra Eiffeltårnet igen og gå glip af udsigten af Paris fra toppen.

Hypotesen udfordres

DEBAT 27 Både med retningsanvisninger, gode råd og simpel smalltalk. Det lader til at falde dem ganske naturligt at afvige fra deres modersmål, og selv hvis de reelt ikke evner at kommunikere på engelsk, er de ikke blege for at forsøge sig med ”tegnsprog”.

Hypotesen genovervejes

Selvom jeg er klar til at forkaste min hypotese, vil jeg dog gerne lige sikre mig, at der er tilstrækkeligt med empiri til at gøre det. Så da jeg giver efter for min sukkertrang i en crepe-bod på Boulevard de Montparnasse i Paris, tager jeg en snak med crepe-sælgeren Hossein. Jeg vælger meget bevidst ikke at fremlægge min hypotese, før han er færdig med at fordele pandekagedejen på den varme kogeplade. Jeg vil nødigt risikere, at et potentielt chok har den ærgerlige konsekvens, at min pandekage bliver så ødelagt, at selv Nutella ikke vil kunne redde den. Men Hossein bliver ikke chokeret. Tværtimod smiler han, da jeg fortæller om mine nye overraskende erfaringer med franskmændenes engelskevner, og så spørger han mig:

”De nye generationer er mere nysgerrige på verden. De rejser mere og går derfor også mere op i at lære engelsk. Og så hjælper det også rigtig meget, at engelsk er blevet et obligatorisk sprogfag,” forklarer han. Hossein beskriver tendensen og udviklingen som ”nye tider i Frankrig”. Nye tider, der giver franskmændene en mere venlig attitude over for fremmede, der ikke taler engelsk.

Hypotesen udfordres på ny

Om hypotesen endegyldigt kan forkastes på baggrund af mine observationer, er stadig lidt uklart. Og det forbliver uklart, til jeg igen forlader Paris. I lufthavnen på vej hjemad møder jeg nemlig en kvinde i sikkerhedskontrollen fra ”den gamle skole”.

skal ligge i én plastikkasse og min plasticpose med væsker i en anden. Da jeg forsøger mig med et ”Excuse me?”, affærdiger hun mig og rykker hovedrystende rundt på min plastikkasse-orden i stedet for at fortælle mig på engelsk, hvad hun mener.

Konklusionen

Ærligt er jeg lidt træt af, at damen i lufthavnen forhindrer mig i at forkaste min hypotese. Jeg beslutter mig for, at min endelige vurdering af franskmændenes engelskkundskaber må blive kvalitativ. Også fordi jeg kun har Paris som referenceramme, hvilket er en ret stor fejlkilde i sig selv. Så jeg konkluderer, at der er sket noget med franskmændenes modvilje over for at tale engelsk, men at der ligesom i de fleste andre tilfælde altid vil være nogle, der skal være på tværs.

Hun himler med øjnene over min manglende evne til at forstå hendes franske anvisninger om, at min rygsæk

”Har du været inde i en bank herovre?” Og da jeg meddeler, at det har jeg ikke, tilføjer han med et smil: ”Så er det derfor, du tror, at franskmænd gerne vil snakke engelsk.”

Hypotesen… accepteres?

Hossein forklarer, at officielle folk såsom bankmænd i Frankrig ikke er villige til at bruge deres engelsk, medmindre der er et unikt (handelsmæssigt) incitament til det. Han tilføjer desuden, at de fleste af dem med en højere stilling endda bliver tilbudt kurser i engelsk af deres arbejdsplads. Men til dét siger de høfligt: non merci. ”Jeg taler jo også kun engelsk til dig, fordi jeg oprindeligt kommer fra Bangladesh. Hvis jeg var godt nok integreret, ville jeg have nægtet at lave din pandekage, hvis du ikke kunne spørge efter den på fransk,” siger Hossein med et glimt i øjet.

jeg oprindeligt kommer fra Bangladesh. Hvis jeg var

Hypotesen… forkastes?

på fransk

Til gengæld fortæller Hossein, at min observation i det franske ikke er tilfældig.

Jeg taler jo også kun engelsk til dig, fordi godt nok integreret, ville jeg have nægtet at lave din pandekage, hvis du ikke kunne spørge efter den - Hossein, Crëpe-sælger

NR. 3 – 2018

DEBAT

NR. 3 â&#x20AC;&#x201C; 2018

"DIT" OG "MIT"

DEBAT 29

Medievidenskabsstuderende Julie Hertz har skrevet denne måneds gæsteindlæg, som er en artikel om det at dele eller manglen på samme. Julie Hauritz

om jeg sidder i toget på vej fra Fyn til Sjælland for at være hos min mor og bror i nogle dage, bliver jeg her mindet om noget, som jeg før har undret mig meget over. Mens jeg sidder og spiser mine fedtede focacciaer, kommer en pige og sætter sig overfor mig, hvorefter hun smider hendes store taske og jakke hen på sædet ved siden af hende, og dermed tager komplet herredømme over begge sæder. Da vi begge stod på i Odense sammen med mange andre mennesker, bliver jeg ret forbløffet over, hvordan hun føler, det er okay sådan at hamstre territoriet over begge sæder og dermed ikke give en anden chancen for at kunne få lov til at sidde ned ved siden af hende.

Tasken betyder 'optaget'

Nu skal jeg selvfølgelig ikke sidde og lege hellig, for jeg har bestemt også før i tiden let og elegant haft placeret min skoletaske på sædet ved siden af mit eget i bussen – men hvorfor egentlig? Hvorfor bruge så meget plads, når sådan noget som tasker sagtens kan stå nede ved benene eller smides op på hylden over en? Har vi virkelig en indre trang til at skulle fylde så meget? Er det fordi vi er bange for andres drenge- og pigelus? Eller er det bare, fordi der er tale om en vis mangel på respekt, at vi ikke vil have, at nogle sætter sig ved siden af os?

Men så igen, kan sådan nogle tasker virkelig få os til at holde os fra at bede om at få pladsen, de er placeret på? Altså, efter min erfaring kendetegner sådan nogle tasker på sædet ved siden af en person hurtigt, at pladsen er optaget og tilhører den, der ejer taskerne – og det har så fået mig til at undre

Brian Kenn Baltzar

mig: Hvornår og hvorfor er der kommet sådan en ”fed streg” mellem dit og mit? Hvorfor har vi så svært ved at dele?

Nabokrig for fem sekunders genvej

Da jeg før lejede et værelse, oplevede jeg noget lidt andet, men som hører under det samme emne, og for at gøre en lang historie kort, så truede min nabo mig med at tilkalde politiet, hvis jeg blev ved med at krydse hans grund for at komme ind på min egen. Her skal det nu siges, at vi kun havde mulighed for at kunne komme ind med vores cykler i vores egen have, hvis vi enten brugte 5 sekunder på hans grund (bestemt ikke en underdrivelse), eller skulle hele vejen uden om vores egen grund for at slæbe cyklerne ned ad trapper, igennem kælderen og op ad trapper igen, hvilket hurtigt kunne tage pusten fra en. Og det ville hurtigt tage livet af en, hvis det skulle gøres mere end én gang om dagen. Det sjove i historien er, at han i starten hilste og smilede til mig.. Altså, lige indtil han fandt ud af, jeg slet ikke tilhørte hans lejlighedskompleks, og så brød helvede ellers løs. Men for at vende tilbage, så gjorde det mig sgu så indebrændt, for hvilken skade gjorde det, at vi betrådte 5 meter af hans grund for at få adgang til vores egen? Kan det virkelig passe, vi skal have usynlige, men realistiske vægge mellem os, fordi vi ikke vil dele? Ikke kan finde ud af at dele?

Hvorfor ikke glæde et andet menneske?

få lov til at låne hverken tøj, penge eller så meget som en vatpind af mig. Men jeg selv kunne sagtens tillade mig at låne disse ting af andre. Heldigvis som årene er gået, er jeg blevet bedre til at huske på, at hele verden ikke drejer sig om mig, og at jeg derfor også bliver nødt til at være åben over for andre mennesker – være åben over for, at ikke alle gider rende rundt i hele toget for at finde en plads, som jeg egentlig har lige ved siden af mig, men ikke gider dele. Heller ikke alle gider låne mig tøj eller penge, hvis jeg ikke engang vil låne dem det samme. Og hvorfor ikke glæde et andet menneske ved at lade denne person tage 5 skridt på ens grund, så denne kan få adgang til sin have? Er det fordi, vi bare ikke kan klare andres selskab? Eller er det bare fordi, vi ikke stoler på hinanden? Ikke stoler på, at vi vil aflevere noget tilbage, hvis vi låner det?

Det handler om at dele

Der er nok ikke nogen tvivl om, at min undren er opstået ud fra uheldige episoder, jeg har oplevet, for jeg ved bestemt også, at der er rigtig mange derude, som er gode til at dele – som mine gamle roomies, der eksempelvis ikke havde noget imod, at jeg i ny og næ lånte deres støvsuger, en 20’er eller nogle småkager (dem fik de selvfølgelig ikke tilbage). Dog synes jeg alligevel, det er ret bemærkelsesværdigt, hvor ofte mange af os (inklusive mig selv) har det med at tegne usynlige streger og bygge usynlige vægge imellem hinanden. Hvorfor er det virkelig, vi engang imellem har så svært ved at dele?

Jeg indrømmer gerne, at jeg havde rigtig svært ved at dele, da jeg var yngre. Der var aldrig nogen, der kunne

NR. 3 – 2018

Psykologi-revyen 2018 i billeder PÅ CAMPUS

Anni Møllemand

Noget af det, der var lagt et særligt stort arbejde i til dette års revy, var sang og musik. De bedste vokaler var åbenlyst blevet fundet, hvad man blev klar over allerede fra introsangen. Bandet var godt integreret i revyen og blev ved flere lejligheder budt op på scenen, så de brød med deres ”4. væg”. Det drak musikerne sig mod til med et uudtømmeligt lager af øl ved deres instrumenters side.

Psykologi-revyen handlede ikke kun om interne emner eller tendenser på psykologistudiet såsom Freud, terapiformer og psykiske lidelser. Revysterne gjorde også grin med nogle mere overordnede samfundstendenser som veganisme og lang ventetid på opkald til SKAT. Sketchen ”Mor indtil jeg dør” gjorde grin med curlingforældre, hvor formanden for revyen, Line Jessen, spillede en mor, der blandt andet skabte en direkte årsagssammenhæng mellem at gå i byen og få sexsygdomme. Både hun, veganeren og damen fra SKAT blev portrætteret som halvpsykotiske individer, og det er her, vi finder den grundlæggende henvisning til Psykologien.

Psykologi-revyen kørte fuldt på med ekstremerne på de karakterer, der indgik i deres sketches – på bedste revy-satiriske facon. Et smilende og afslappet ukulelepar var placeret på stole udsmykket med blåt og lyserødt tyl med blomster på, mens to par dansede i takt til deres ukulele-toner. Et yderst finpoleret setting. Billedet stod imidlertid i dyb kontrast til indholdet i den sang, som parret fremførte. Heri fortalte de nemlig om deres sygelige behov for at manipulere og styre deres partner. Om de drabelige konsekvenser det fik, hvis partneren ikke lod sig styre. Dette involverede blandt andet en pistol i kysseredskabet. Det er i sandhed en ”Sindssyg forelskelse”.

NR. 3 – 2018

Brian Kenn Baltzar

KULTUR 31 Revyen tog et særligt sats med sketchen ”Ubådsmageren”, hvor en overentusiastisk kvinde fortalte, hvordan man bedst håndterer en tur på og med en ubåd. Blandt andet informerede hun om, hvordan man bedst muligt parterer kropsdele, uden det forårsager for meget grisseri på ubåden. Vi behøver formentlig ikke eksplicitere, hvorfor sketchen gik lige til grænsen – og det var tydeligt at se, at revysterne også selv var klar over det. Bandmedlemmer var særligt opmærksomme på at observere publikums reaktioner under hele sketchen.

Toiletterne på uni fik også en plads på scenen. Her fik vi blandt andet fortalt, hvor svære de er at finde, samt hvad man skal og ikke skal gøre alt afhængig af ens ”behov”. Sproget var ualmindeligt grafisk og stod derfor i høj grad i kontrast til scenografien ligesom sketchen ”Sindssyg Forelskelse”. Et sæt ballerina-lignende kvinder dansede yndefuldt rundt med toiletbørster i symbiose med et sæt toiletruller. Toiletrullerne var svære at abstrahere fra, eftersom toiletrulle-danserne var tydeligt pressede af den vægtmæssige byrde, som rullen udgjorde. Derfor sad man som publikum og sendte sin dybeste medfølelse i retning af toiletrullerne. En lidt sær følelse. RUSTs personlige favorit-sketch var unægteligt ”Undtagelsestilstand”, som havde hentet inspiration fra Disney-filmen ”Inside Out”. Signalstofferne testosteron, adrenalin, oxytocin og dopamin skulle med hver sit individuelle input styre den akavede karakter Frederik i hans første møde med svigerforældrene. Dette resulterede blandt andet i en ekstrem entusiasme i det indledende håndtryk (forårsaget af adrenalin) samt en åbenlys gramsen på kæresten Nullergøj foran forældrene (forårsaget af testosteron). Endegyldigt måtte signalstofferne beklageligt konkludere, at mødet ikke ville føre til, at Frederik på den nærværende dag ville få taget sin mødom. RUST kan ikke pointere tydeligt nok, hvor stor en tommelop vi giver skuespillerne for denne sketch. Der var flere gange, hvor revyen fik én til at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad er det lige, jeg har set?”. En af de gange, var i sketchen ”Fisk”, hvor en psykologistuderende iført et fiskekostume fyrer fiskejokes af fra sketchens start til sketchens slut. NR. 3 – 2018

SDU tester:

UNDERHOLDNING

Nutella og andre nøddecremer Mikkel Hamann Jensen

Brian Kenn Baltzar

Aaah, så er vi nået til den. Mangen studerendes guilty pleasure 'numero uno' på de kur-overspringende weekendmorgener. Et chokoladekick som starten på de almindelige og gråkedelige hverdage. Et naturligt strejf til bagværksbagningen. Vi har selvfølgelig at gøre med hasselnøddens cremede kakao-kongekrone – Nutella'en. Men hvis det ikke er gået de studerendes næser helt forbi, så er der flere slags at vælge imellem. De såkaldte nøddecremer. Derfor stod RUST mandag den 12. marts klar på Gydehutten med franskbrød, hasselnødder og ikke mindst tre forskellige nøddecremer, som Syddansk Universitets studerende kunne teste for os. Dén Nutella, en discountudgave og en hjemmelavet en af slagsen. Folk foran den store kantine spærrede øjnene op for de tre paptallerkener med chokoladeovertrukne brødstykker. Og på lidt over en halv time var alle stykkerne hapset af kyndige og yderst saglige Nutellaanmeldere, som kunne gå smilende fra kakaocremebuffeten. Herunder kan I læse, hvad de fandt ud af! Niki Smørepålæg Den ligner på mange måder Ferrero's klassiske Nutella, når den smørrer sig ud på dit morgenstykke. Niki Smørepålæg fås i Fakta for 24,95 kroner og er vores valg af discount-smørepålæg. Der er et utal af andre Nutella-kloner fra næsten lige så mange andre butikskæder, men i et forsøg på at se, om bare én kunne sammenlignes 'den ægte' fra Ferrero, valgte vi denne. Og hvad sagde folk til den? "I'm sure this is the right one – the real one." "Det her er den almindelige Nutella. Er det ikke?" Men ikke alle mente, at den var noget i nærheden. "Den smager for meget af discount. Den smager godt, men af discount." "For meget nougat. For meget sukker." "Den føles meget mælkechokoladeagtig..." "Hvorfor smager den så meget af peanuts?" NR. 3 – 2018

Stjerner: 2,5

Hjemmelavet vegansk nøddecreme

UNDERHOLDNING 33

Hvad ville en anmeldelse være uden en gør-det-selv-løsning? Vi havde hørt om en ny måde at lave nøddecreme på, og den skulle selvfølgelig også med. De mange SDU-anmeldere spottede da også hurtigt, hvilken af de tre papstykker der indeholdt den hjemmelavede version. En lidt grovere creme fyldte de tynde brødskiver, og de skabte blandede reaktioner. "Udseendet påvirker allerede nu lidt min vurdering. Det ligner en chokoladeudgave af leverpostej." Ferrero Nutella

"Ej, den der ser speciel ud. Den skal vi prøve!"

Og så til den klassiske! Med samme udseende som Niki'en, men en verden til forskel, når først anmelderne satte deres hvide tænder i den brune smørelse. Dem, der troede, at første smagsprøve var Ferrero's, måtte krybe til Nutellakorset og erkende deres chokoladesynd.

Men den hjemmelavede endte alligevel med at give Ferrero lidt kamp til chokoladeelskernes hjerte.

"Fuck off! This is the right one. The consistency is a lot better."

"Klart den bedste. Der er noget nyt og ekstra over den."

"Nej, vent. Det her... Det er dén!"

"Der er mindst sukker i. Det gør, at den smager af mindre, hvilket er til minussiden."

Der var bare ingen tvivl. Nutellakenderne var aldrig usikre. "Den smager, som Nutella skal smage." "Det her er smagen af rigtig Nutella. Den dyre af slagsen."

"Den kan ikke rigtigt sammenlignes med de andre. Den minder lidt om Nutella, men så alligevel ikke."

"Den knaser mere. Den smager også af appelsin. Meget specielt. Er der appelsin i?" Stjerner: 3,5

"Den smager af chokolade. Ikke af nødder. Og den er faktisk også lidt mørkere i farven." "Der er mere kakao i, og du får et andet sukkerchok. Et godt sukkerchok!" Stjerner: 4

Opskrift på sund 'nutella'? cathrineyoga.dk/sund-nutella/

NR. 3 – 2018

UNDERHOLDNING

Filmanmeldelse: - En humoristisk og smuk fortælling om en

ung kvindes overgang fra barn til voksen.

Lady Bird (2018) Instruktør: Greta Gerwig Genre: Dramakomedie, Coming-of-age Premiere: 26. April 2018 (Dansk premiere) Spilletid: 1 time og 33 minutter. Medvirkende: Saoirse Ronan, Laurie Metcalf, Timothée Chalamet & Lucas Hedges.

Film der minder om: Pretty in Pink, The Perks of Being a Wallflower & The Breakfast Club Prisvindende film

I starten af sidste måned blev der afholdt det halvfemsindstyvende Oscar-show i Hollywoodland. Det var en aften (eller nat i vores tilfælde), der havde til formål at hylde filmmediets kulturelle præg og storhed og derudover præmiere alskens film for deres medrivende eller imponerende bedrifter. I blandt de nominerede film i år var navnligt Lady Bird, som var nomineret til fem Oscar-statuetter i fem forskellige kategorier; Bedste originale manuskript, bedste instruktør, bedste kvindelige hovedrolle (Ronan), bedste kvindelige birolle (Metcalf) og bedste film.

På trods af at denne film ellers har præsteret enormt godt til andre prisshows (98 priser har den vundet), så løb Lady Bird desværre ikke hjem med nogen statuetter til Oscar-showet, hvilket er skuffende, taget i betragtning af hvor god filmen er. Men nok om alt dette. Lad os få snakket om filmen.

Fortællingen om en stavnsbundet teenagepige

I denne film følger vi teenagepigen med det selvnavngivne navn, Lady Bird, som er i gang med sit sidste år af high school. Lady Bird længes efter at komme væk fra sin hjemby, Sa-

NR. 3 – 2018

cramento, hvor hun bor med sin familie. Filmen portrætterer den overgang fra barn til voksen, som vores hovedkarakter må gå igennem, og denne overgang involverer en række erfaringsgivende hændelser, der hører teenagetiden til. Deriblandt er hendes første oplevelser med kærlighed, hendes løsrivelse fra hendes forældres varetagen og hendes søgen mod colleges langt væk fra Sacramento.

Lyder muligvis bekendt

Overordnet set kan dette jo godt lyde som en fortælling, man i grove træk har hørt før, så hvorfor er det, at Lady Bird scorer så højt? Det skal jeg fortælle dig. Årsagen til, at denne film scorer så højt, er, at den brillerer i at fortælle netop denne slags historie.

Greta Gerwig har formået at skabe nogle spændende og sjove karakterer, hvor dynamikken mellem Lady Bird og de resterende karakterer fungerer fremragende. Nogle af karaktererne kan ganske vist godt fremstå temmelig stereotypiske, men dette er ikke til gene. Disse er blevet videreudviklet, så de ikke blot er todimensionelle stereotypiske karikeringer af gennembrugte persontyper. Gerwig

Søren Busk

Wikimedia

har derimod givet dem langt mere individuelle personligheder, så man som seer er mere investeret i dem. Faktisk talt er det slet ikke forbavsende, at Gerwig fik en Oscar-nominering for sit manuskript til denne film, da hun har kunnet få plads til overordentligt meget udvikling for vores heltinde og menneskerne omkring hende. Især taget i betragtning af, at den kun tager lidt over en halvanden time. Denne udvikling bliver ydermere også understøttet af originale og kreative idéer til, hvad karaktererne kan lave af aktiviteter for at udvikle plottet. Igennem disse aktiviteter får seeren en hel del viden om karaktererne, så denne viden ikke behøves at blive eklatant fremsagt i dialogen. Show it, don’t say it. Dette skaber emotionelt stærkere og smukke momenter, og det er momenter som disse, der højner filmens niveau, så den ikke blot bliver endnu en generisk coming-of-age fortælling om en teenager, der oplever angst og bæven i deres tilværelse. Selvom filmen allerede for længe siden har kørt over det store lærred ovre vestpå, så får den (til stor skuffelse) først premiere her i slutningen af april måned i Danmark, så tag ned i Café Biografen eller Nordisk Film – alt efter hvilken biograf du er til – og se den.

6/6

UNDERHOLDNING 35

FOR DUM-PANELET: et gipsben på idræt

Selv en skadet mediciner kan da nemt bestå en eksamen i idræt, ikke? Det må jo være en joke, når de kalder sig sundhedsfaglige. Er SDU Fitness så også sundhedsfaglig? Det her kan enhver abe jo klare.

ed vanligt hovmod bevæger jeg mig ind på idrættens område. Medicinens underbegavede lillebror står klar med eksaminer i dans. Selvfølgelig er jeg klar, for selv et gipsben kan ikke holde mig fra at gennemgå en steinerinspireret rejse udi rytmisk udfoldelse. Og selvom man ikke skulle tænke, det var muligt, så har flere års træning fra en række halbal lært mig at overkomme den udfordring, som dårlig balance og for lidt plads kan være. Men jeg må se mig slagen. For selvom det er muligt at hoppe svedigt rundt på krykker, så er gulvet glat, beatet højt, og jeg har vist også solen i øjnene. I stedet må jeg begive mig ud i noget mere humanistisk – det andet søm i kisten, der beviser, at idræt er et useriøst og uvidenskabeligt studie – med udgangspunkt i eksamenssættet ’hvordan ændrer ens identitetsopfattelse sig, når man ikke længere er topstjerne indenfor sit felt'. Apropos mit dansenederlag. Selv i sin opgaveformulering forsøger idrætten arrogant at hæfte mig af ved at bruge humanistiske fagtermer, såsom ontologi, epistemologi og empiriindsamlingsmetoder. Og lad os lige tage det fra en ende af, for jeg er ikke interesseret i at efterlade et indtryk af, at jeg ikke kan tale humaniora. Nogle af mine bedste venner er humanister. Men jeg kan simpelthen ikke forstå relevansen af ontologi. Hvad har folk, der kigger på fugle, med identitetsopfattelse at gøre?

Frederik Højsager

Colourbox

derende. Og epistemologi. Det stammer jo tilbage fra kristendommen og Paulus 22 epistler. Igen kan jeg ikke se relevansen. Idrætten bevæger sig alt for kærligt ind på de bløde fag, som den tredje del af ondskabens triade; litteraturvidenskab, kristendom og idræt. Empiriindsamlingsmetoder værdiger jeg simpelthen ikke min tid – et så langt ord hører hjemme hos Mary Poppins. Ikke i en eksamensopgave. Diskuter hvordan en systematisk og teoriinformeret analyse kunne foretages. Bemærk, at du ikke skal påbegynde en analyse, men alene angive og argumentere for dine valg. Klassisk doven adfærd fra idrætsstuderende. ’Du skal lave en opgave, hvor du taler om at lave noget. Ikke lave noget i virkeligheden’. Er det virkelig sådan, man opdrager de unge... ved håb? Eller hvad de nu mener, de er. Det var aldrig sket for Michael Laudrup, eller hvem pokker de idrætsstuderende nu engang idoliserer. Det er simpelthen ikke i orden at være så tilbagelænede omkring egen indsats. Hvis man virkelig vil skabe noget værdiløst, kan man så ikke melde sig ind i DJØF i stedet? Jeg har i øvrigt endnu ikke

set en eneste idrætsstuderende arbejde med reelle produkter. Hvis de endelig gerne vil være iværksættere, så sælger de produkter, man ikke kan føle på. Imaginære ting såsom kondianalyser og al verdens ’optimering’. Der er langt fra den her verden og til min virkelighed, hvor idræt fører til et undervisningsjob på et godt gymnasium. Det er, som om man kollektivt har nedlagt arbejdet på idræt. Har man bare forberedt sig på at blive kronisk lockoutet? Aldrig se et andet menneske, men kun se tallene bag? Jeg har fået nok af dette eksamenssæt. Jeg lovede mig selv at ville arbejde med det, og nu kommer der et fint ord, så alle idrætterne kan bare lukke ørerne – ad nauseum. Men punktet er nået, og jeg kan ikke se på mere humaniora for én dag uden at blive helt skeløjet. De burde omdøbe studiet. Idræt og Sundhed? Virkelig? Når man har lavet et eksamenssæt så irrelevant for sundheden, så omdøb det da til Idræt og Dumhed. Og lad mig kraftigt understrege: Mod denne dumhed kæmper selv vi guder forgæves.

Bevares, man kan da godt få en ny hobby, når man ikke længere skal spille for HB Køge, men behøver man at se på fugle? De er jo dødkedelige. Det er jo ikke for sjov, at der er en jagtforening for studerende, men ingen ontologiforening for stuNR. 3 – 2018

UNDERHOLDNING

TEMA: DET GRØNNE KØKKEN Mejses mad Grøntsagsfad med laks og pasta

Pris pr. person: Ca. 35 kroner (i prisen er indregnet, at man har et basislager af salt, sukker, olie, hvedemel, løg og basiskrydderier mm. i sit køkken).

Ingredienser:

Antal: 4 personer

200 gram røget laks, 250 gram pasta, 2-3 store håndfulde frisk spinat, 2 porrer, 1 squash, 200 gram champignon 1 stort løg, 200 gram frosne ærter, 0,5 liter fløde, 2 spsk. citronsaft, 2 fede hvidløg, 1 dl. parmesanost 1 håndfuld frisk basilikum, 1 grøntsagsbouillonterning, Parmesanost til toppen

Fremgangsmåde: Find et stort ildfast fad frem, og hæld pastaen heri. Skær laksen i mindre stykker, og læg laksestykkerne over pastaen. Snit nu løget fint, vask spinat, porrer, champignon og squash, og skær alle grøntsagerne ud i mindre stykker. Hæld dem op i fadet til pastaen og laksen, og vend det hele lidt rundt, så alle ingredienserne i fadet blandes. Tænd nu ovnen på 175 grader varmluft. Find en mellemstor skål frem, og hæld de frosne ærter heri. Pres hvidløget, og bland hvidløg, 1 deciliter parmesanost, basilikum, fløde og citronsaft med ærterne i skålen. Blend ingredienserne sammen med en stavblender. Smag til med salt og peber. Hæld nu ærtepestoen over laksen, pastaen og grøntsagerne i fadet. Kog cirka 1 liter vand, og opløs bouillonterningen deri. Hæld bouillon-vandet over fadet, indtil ingredienserne næsten er dækket med væske. Sørg for, at væsken er trængt godt ned mellem alle ingredienserne. Sæt nu fadet i ovnen, og bag så retten i cirka 35-45 minutter, indtil pastaen er blød. Servér med frisk parmesan på toppen og eventuelt frisk basilikum. Velbekomme.

NR. 3 – 2018

Lidt om Mejse: "Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU

UNDERHOLDNING 37

Louises lækkerier Pris pr. person:

Spaghetti med avokadocreme og sojaristede kikærter

Ca. 28 kroner (i prisen er indregnet, at man har et basislager af citronsaft, olie og basiskrydderier mm. i sit køkken).

Ingredienser:

Antal: 2 personer

250 gram frisk spaghetti, 1 dåse kikærter, To spsk. soja, To spsk. olivenolie, En håndfuld cherrytomater Til avokadocreme: To avokadoer, Salt og peber, Citronsaft, To spsk. creme fraiche (9%), Et tsk. spidskommen

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Kom halverede tomater på en bageplade, og sæt den i ovnen i cirka 10 minutter. Varm en pande op, og kom en hel dåse drænede kikærter på panden. Tilsæt soja og olivenolie. Vend rundt i kikærterne ind i mellem, men lad dem gerne blive på panden, til de er sprøde.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative ver-

@udeboende_mad_pa_su

Sæt en gryde over med vand. Når vandet koger, tilsættes salt. Lad pastaen koge i 4 minutter. Mens pastaen koger, skæres avokado i tern. Dernæst kommes det i en blender, og de restende ingredienser, der skal i cremen, tilsættes. Hæld vandet fra pastaen, og rør avokadocremen i gryden. Anret pastaen på en tallerken, og kom de bagte tomater og en håndfuld kikærter ved. Put resten af kikærterne i en skål, og nyd dem som snack resten af aftenen. Velbekomme!

NR. 3 – 2018

INTERNATIONAL

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Jonathan Messerschmidt

Show/ stand-up & teater

Musik

Foredrag

Tobias Dybvad "Fasser Partner" Hvor: Magasinet, Odense Hvornår: 11-13. April Det er forsvindende lidt Tobias har datet, sådan rigtig aktivt, i sit liv. Men i løbet af det sidste år har han for alvor kastet sig ud i alt fra dating-apps og uopfordret social media-macking til at invitere kvinder ud, han møder på gaden. Det er der kommet en perlerække af mislykkede scoringsforsøg ud af. Pris: kr. 280,-

Marvelous Mosell Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 14. April Til foråret 2018 bliver det muligt at opleve Den Bedste Danser live, når Marvelous Mosell og Tue Track tager på en Magisk, Mytisk, Mageløs-tour rundt i Kongeriget, og naturligvis deler gavmildt ud af kæk retrorap og forbudte dansetrin. Pris: Fra kr. 105,-

Østkyst Hustlers

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 7. April Man skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ sidste studiealbum. Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tvært imod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts. Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits, kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste. I foråret 2018 kommer så Østkyst Hustlers’ længe ventede fjerde album. Pris: Fra kr. 160 kr.

NR. 3 – 2018

Turboweekend - Afskedsturné

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 12. April 2018 Den Københavnske gruppe, som siden 2006 har udgivet 4 studiealbums, 2 EP’er og et livealbum, samt givet mere end 500 koncerter i ind- og udland, har efter 12 år besluttet at stoppe samarbejdet for at hellige sig andre projekter. Pris: fra kr. 205,-

ODENSE BY BUS

INTERNATIONAL 39

Is it raining cats and dogs? Do you feel a bit lazy today? You went out and your bike had a flat tire again? Elena Federle

o not fear! Almost every corner of Odense can be reached by bus, but that can certainly drain your wallet in the long run. Let us give you some good tips on making your journey pleasant and cheap!

2. Free is always better: free stuffIf you have just arrived to Odense by train, save your train ticket. It gives you free access to city busses (zone 1) for the entire day of your arrival.

1. Have your coins ready: coinA single ride on city busses will cost you 23 DKK*. Tickets can be purchased on board with cash, but do not use bills over 200 DKK, as drivers cannot give change for such a big amount. A regular ticket is valid for 1 hour and you can change bus as many times you want within this time frame. Just show your ticket to the conductor when getting on board.

4. Bus as a lifestyle: busSweaty bike rides are not for you? As a higher education student, you can have a discount on a monthly ticket. What you need to do is contact the student service at your university and ask them to fill out this form. You then have to bring it to a FynBus Customer centre (there is one behind Odense train station) and get

3. (Not so) Frequent users: hurricane_bike (1)You can buy a swipe FynBus card at 7-eleven (ground floor of the central station). It costs 50 DKK in deposit plus the amount you decide to top up (100 DKK the first time). It will make each of your trip cost only 10 DKK. But the best thing about it is that you do not need any ID or CPR number to have one. It is ideal for newly arrived students, who do not have a bicycle yet.

your commuter card. We hope this was useful!

NR. 3 â&#x20AC;&#x201C; 2018

INTERNATIONAL

MWBe educated 2018 30. august-1. september i København

1 case • 1 sælger • 3 købere • 3 dage • 24 jurastuderende

Åben for tilmelding fra fredag den 23. marts 2018! mwbe-educated.dk facebook.com/MWBeEducated mwblaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab NR. 3 – 2018

RUST bagside 2018 - MWBe educated.indd 1

14-03-2018 10:52:14