Rust 4 maj2018 færdig by RUST Magasinet

Studentermagasin på Syddansk Universitet MAJ 2018

WWW.RUSTONLINE.DK

"SDU Slagelse vil de studerende" T E M A :

RUST er taget på turné

P Å C A M P U S :

Er du klar til eksamen?

U N D E R H O L D N I NG :

Små festivaler du kan tage på

Har du “lommesmerter”? ...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Odense Grønnegade 16 70 400 254

Middelfart Teglgårdsparken 100 70 400 359

Aarhus Sønder Allé 5 70 400 358

MUSEUM 1900 -1990’erne

for klæder, form og bolig 20% studierabat på entré

INDHOLD Maj 2018 PÅ CAMPUS

Leder

RUST søger fem nye redaktører!

TEMA

- RUST er taget på turné

SDU Slagelse

- SDU Slagelse tilbyder et tæt samarbejde med erhvervslivet

SDU Slagelse

- Studerende i Slagelse fortæller om det tætte studiemiljø

Kort nyt

I håbet om at blive en smuk svane

Er du klar til eksamen?

- Vi har talt med lektor Arne Lykke Larsen, der lider af ALS - Book en samtale med en studie- og trivselsvejleder på SDU

20 Studieteknik

- Sådan får du størst muligt udbytte af undervisning og pensum

22 Det kan du også bruge din uddannelse til

- SDU-alumne fortæller, hvad hun har brugt sin Biomedicin-uddannelse til

30 SEO er det nye sort!

- De har de i hvert fald fundet ud af på SDU Kolding

KULTUR

Få et lift og et job

- GoMore har vundet indpas i trafikkulturen

DEBAT 26

Hvordan kan man få job som humanist?

- Den Fynske Spilfabrik søger computerspilsinteresserede

UNDERHOLDNING 28

Små festivaler du kan tage på

- RUST anbefaler tre små festivaler, der kan hamle op med de store!

ForDum-Panelet

Værd at vide om Brunsvigeren

SDU Tester

- Ingeniørerne

- Nogle snaskede retningslinjer

- Øl

Opslagstavlen

Filmanmeldelse: Who Framed Roger Rabbit

- Dét sker i Odense!

- Se den hos Odense Filmklub!

PÅ CAMPUS

et har taget en hel del tid for det at komme frem. Mange frygtede, at det slet ikke ville komme i år, og at vi ville være tvunget til fortsat at holde os inden døre de næste mange måneder, hvis ikke vi rejste sydpå. Men sådan skulle det heldigvis ikke være. Pelsjakkerne er skiftet ud med tyndt forede jakker, suppen er skiftet ud med vaffelis, og de tunge bøger er rykket fra den mørke læsesal til… ja, de er nok i virkeligheden ikke rykket så langt. Men der er nok blevet åbnet et vindue eller to. Selvom forårs- og sommerstemningen er vel mødt, er der stadig en større læsemængde, man skal trække sig igennem, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at bestå sine eksaminer i denne eller den kommende måned.

Festivaler, som du måske kan komme til ved hjælp af GoMore: en lifttjeneste i rivende udvikling. Det kan du læse om længere inde i bladet. For om end tunge bøger og computere ikke egner sig til at komme med ud i solen, så gør RUST Magasinet. Det klæder det gode vejr noget så yndigt, og vi lover, at vi ikke dømmer dig for at spilde en tår iskaffe eller to, mens du bladrer dig igennem det brede indhold for maj-nummeret. Nej, du har brug for al den medgang, du kan få i disse eksamenstider, så vi giver dig et pøj, pøj med på vejen. Alt godt – Redaktionen

Men frygt ej, der er hjælp at hente. Til dette nummer har vi snakket med studie- og trivselsvejledningen om, hvordan man bedst muligt kommer igennem eksamen, og så har vi besøgt biblioteket på en af deres skrivenætter, hvor man kan kæle for sin eksamensopgave. Vi giver desuden nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt kan komme igennem – eller repetere – dit store pensum. For når dét ellers er overstået, kan du se frem til nogle af de spændende festivaler rundt omkring i landet, som vi introducerer længere inde i bladet.

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Anni Møllemand

NR. 4 – 2018

Maiken Krongaard Knudsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Brian Kenn Baltzar Fotoredaktør

Jonathan Messerschmidt Grafiker

Mikkel Hamann Jensen Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Distribution Alle afdelinger af SDU

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Ansvarshavende: SDU Kommunikation

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

PÅ CAMPUS 5

Søger fem nye redaktører! SDU’s studentermagasin RUST står foran en større udskiftning i redaktionen og søger derfor fem nye skriveglade medarbejdere. Vi leder efter nogen, som: - Har en skarp pen og evner at skrive, så man ikke kan lade være med at læse videre. - Er nysgerrig efter at finde og fortælle de gode historier om studielivet på SDU – både de sjove og de kritiske. - Har lyst til at træne evnen til at formidle den gode historie til en stor læserskare. - Kan tænke et trykt magasin og digitalt indhold sammen og arbejde på flere platforme. Blandt de fem nye redaktører søger vi to med særlig interesse og talent for: - Korrekturlæsning, retstavning og grammatisk kommatering. - Kommunikation på web og sociale medier. Vi henvender os til alle studerende på SDU, så du får stor indflydelse på, hvad de skal have at vide om livet som studerende, og du er med til at prioritere bladets indhold og forme den overordnede retning. Din studieretning er underordnet. Det vigtigste er, at du har lyst til at skrive og lyst til at dygtiggøre dig. Hvis du har, er RUST lige noget for dig! Det, vi til gengæld kan tilbyde dig, er: - En plads i en ambitiøs og humørfyldt redaktionsgruppe, som selv planlægger, skriver og layouter magasinet. - Løbende professionel sparring og feedback fra ansatte i SDU’s Kommunikationsafdeling. Det er vores garanti for et stærkt fagligt miljø, hvor du hele tiden har mulighed for at udvikle dig og prøve dig selv af. - Et CV og et netværk, der rykker. Flere tidligere redaktører har brugt RUST som springbræt til gode karrierer i medie- og nyhedsbranchen. Du aflønnes på timebasis (114,04 kr. 10 timer om måneden) under SDU’s Kommunikationsafdeling efter gældende overenskomst. Du søger stillingen digitalt via SDU Jobbank på MitSDU. Send en kort ansøgning (max 1 A4-side), vedlagt CV med relevante erfaringer + eksempel på noget, du har skrevet. Og det skal du gøre senest onsdag den 23. maj. Samtaler gennemføres umiddelbart herefter. Tiltrædelse pr. 1/8 med oplæring og overlevering af arbejdsopgaver henover sommeren. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kommunikationsmedarbejder Mimo Antabi, mantabi@sdu.dk, 65 50 40 72.

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

TEMA:

RUST på turné På RUST-redaktionen synes vi, at det er på tide, at vi bevæger os uden for moderskibets tykke mure og ser, hvad der rører sig på de forskellige campusser under Syddansk Universitet. I denne måned besøger vi SDU Slagelse. Vi tager en snak med campusleder Astrid Jensen og International virksomhedskommunikations-studerende, Sabine Groth.

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS 7

Frederik Højsager

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

UD OG SE MED

SDU Slagelse er tættere på erhvervslivet Campusleder Astrid Jensen fortæller, at SDU Slagelse skiller sig ud fra andre campusser og universiteter ved, at de er i tæt samarbejde med samfundet omkring sig. Det gælder både gymnasierne og virksomhederne. Anni Møllemand

ampus Slagelse er den af Syddansk Universitets afdelinger, der ligger på Sjælland, og hovedvægten af de studerende kommer også fra København eller Sjællandsområdet. Historisk set søgte man til Slagelse, hvis man ikke kunne komme ind på sin uddannelse i København, men det er en profil, som SDU Slagelse har brudt med. Nu er det sådan, at hovedparten af de studerende aktivt har valgt SDU Slagelse som deres førsteprioritet. Det er der ifølge campusleder Astrid Jensen flere grunde til. Case-arbejde SDU Slagelse er en fusion fra det, der tidligere hed Handelshøjskolen Slagelse, som havde samme opbygning som CBS inden for sprog og kommunikation. SDU Slagelse har altså samme erhvervsrettethed: De rækker ud til erhvervsmarkeNR. 4 – 2018

Anni Møllemand

det gennem den business-profil, de har. Den kommer blandt andet til udtryk på den måde, som de studerende arbejder med cases på. På første semester er der en studiestartscase. ”Den bliver lavet i samarbejde med Slagelse Musikhus. hvor vores studerende i to dage arbejder på en case med støtte fra de faglige vejledere og tutorer,” fortæller Astrid Jensen. Casen kan for eksempel være, hvordan man får universitetet til at arbejde bedre sammen med Slagelse Musikhus. De forslag, som de studerende kommer med, bliver efterfølgende implementeret i virksomhedernes strategi. I starten af februar afvikledes desuden en case-camp for andet semester, hvor alle 2. semesterstuderende og 4. semester-

studerende med understøttelse af studentermedhjælpere og faglige vejledere arbejdede med en case fra Danske Bank og Business Slagelse. De studerende blev

"Vi har et ry for, at der er tætte forhold mellem underviserne og de studerende, og det er noget af det, der er forskellen ved at være en lille campus frem for en stor campus. Det hører vi de fleste af vores studerende være glade for. - Astrid Jensen, Campusleder

PÅ CAMPUS 9 præsenteret for virksomhederne, som fortalte, hvem de var, og hvad deres problemstilling var. Derefter præsenterede underviserne nogle teorier eller gode metoder, som de studerende kunne bruge til at komme i gang. Derefter blev de ellers bare kastet ud i at løse problemstillingerne. Tilmed også med mulighed for at spørge repræsentanterne fra Danske Bank og Business Slagelse. Dagen efter præsenterede de studerende deres idé efter et oplæg om, hvordan man bedst pitcher sin idé. De studerende, der pitchede den bedste idé, fik en præmie fra virksomhederne. Det tætte samarbejde Det er altså blandt andet dette tætte samarbejde med erhvervslivet, som SDU Slagelse brander sig på. ”Vi lavede for nyligt en case-aktivitet for gymnasieeleverne fra 2.g i Slagelse, hvor de var her en hel dag med en virksomhed og nogle undervisere. Problemstillingen var, hvad man kunne gøre for at lokke de yngre til Slagelse,” fortæller Astrid Jensen. Arrangementer som disse bliver afholdt et par gange om året, så de potentielt kommende studerende kan lære SDU Slagelse bedre at kende og omvendt. Og det, der er særligt vigtigt, er, at SDU Slagelse viser en profil, der oser af et tæt samarbejde med samfundet omkring sig. Det gælder altså både gymnasieeleverne, men også virksomhederne. Venner med underviserne En anden ting, der ifølge Astrid Jensen gør SDU Slagelse speciel, er, at underviserne er tættere på de studerende. ”Vi har et ry for, at der er tætte forhold mellem underviserne og de studerende, og det er noget af det, der er forskellen ved at være en lille campus frem for en stor campus. Det hører vi de fleste af vores studerende være glade for. De kender hinanden, og relationen er mindre formel,” udtaler Astrid Jensen. Tilflytning er svært Men selvom de studerende melder ud, at de er glade for de tilbud, som

"Men vi er bare nødt til at erkende, at hvis du bor i Valby eller på Frederiksberg, så vælger du ikke at flytte til Slagelse" - Astrid Jensen, Campusleder Campus Slagelse udbyder, så er det alligevel en udfordring at få de studerende til at flytte til byen. SDU Slagelse kører et samarbejde med Slagelse Kommune, erhvervslivet og Professionshøjskolen Absalon om at lave nogle samarbejder på tværs, der kan få de studerende til at få øje på, at der er et liv med både studiejobs og bosætning i Slagelse Kommune. Så man behøver ikke at pendle ud efter kl. 14.15. ”Men vi er bare nødt til at erkende, at hvis du bor i Valby eller på Frederiksberg, så vælger du ikke at flytte til Slagelse,” siger Astrid Jensen. Det er nemlig ganske let for de studerende at pendle frem og tilbage, når Campus Slagelse ligger lige ved togstationen. Imidlertid er man i gang med at bygge flere studieboliger i Slagelse Kommune, der i sin favorable pris og beliggenhed måske kan gøre det mere attraktivt for de studerende at bosætte sig i Slagelse frem for at pendle ud efter kl. 14.15.

Men samtidig gør de mange kontanter til virksomhederne, at de bachelorstuderende også har mulighed for at stoppe, efter de har afsluttet deres bachelor og er kommet ud på arbejdsmarkedet. Nyt campusområde Udviklingen står da heller ikke stille på SDU Slagelses fysiske udtryk. Man er i gang med at planlægge et nyt campusområde. ”Tanken er, at der skal komme en bro henover banegården og derovre en ny bygning, som Professionshøjskolen Absalon er i gang med at arbejde på. I løbet af de næste to år bliver hele det her område udbygget, så der kommer omkring 2000 studerende flere herned,” forklarer Astrid Jensen. Det bliver altså et stort campusområde, hvilket bliver noget nyt, eftersom SDU Slagelse indtil nu har haft de studerende meget spredt ud over campusbygningerne. Derudover kommer der også flere grønne områder samt en sti med træer, som gerne skal føre helt ned til skoven. ”Og så kommer der også lidt liv i stationsbygningen med et bageri og en café her til foråret, så der er lidt at komme efter,” tilføjer Astrid Jensen.

Profilerer Odense Til gengæld har SDU Slagelse haft større succes med at få de studerende til at tage deres kandidat på SDU Odense frem for i København de seneste år. SDU Slagelse har nemlig ikke selv en kandidatordning, så derfor forsøger de at profilere Odense. ”De studerende har jo et retskrav på koblingen til Odense, så vi prøver at skabe bedre opmærksomhed omkring den vej. Og nu det i hvert fald halvdelen af et helt hold, der kigger på Odense som en mulighed, hvor det før kun var 1-2 personer, der gjorde det samme,” fortæller Astrid Jensen.

Campusleder, Astrid Jensen NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

Her vil man de studerende Sabine Groth er 23 år og studerer International virksomhedskommunikation på SDU Slagelse. Hun valgte i sin tid at studere på SDU Slagelse, fordi hun gerne ville være i et lidt mindre studiemiljø – og det er et valg, hun ikke har fortrudt.

abine Groth valgte at studere i Slagelse, fordi hendes kæreste kom fra Skælskør og ikke var interesseret i at flytte derfra. Så derfor var det belejligt for Sabine, at hun i Slagelse kunne studere på en uddannelse i International virksomhedskommunikation, som var det, hun havde lyst til. Sabine Groth tog til Åbent Hus på SDU Slagelse, inden hun besluttede sig for, at det var det, hun skulle. ”Da jeg var til Åbent Hus, blev jeg ret solgt på det tætte studiemiljø og den her omgangstone, der var. Hvordan man kunne se, at de studerende snakkede med deres undervisere og hilste på hinanden på gangene. Det kan en større by ikke tilbyde på samme måde,” siger Sabine Groth. Ikke bare en lille flække Imidlertid kendte Sabine Groth ikke rigtig Slagelse, før hun begyndte at NR. 4 – 2018

Anni Møllemand

studere der, men fordi hun begyndte at lære folk at kende gennem studiet og gennem et studiejob i Slagelse by, begyndte hun også at lære byen at kende. ”Jeg føler egentlig lidt, at Slagelse er min by nu. Der er masser af muligheder for at gå ud og spise, tage i biografen og tage i teatret, så bare fordi det er Slagelse, er man absolut ikke afskåret fra omverdenen,” udtaler hun. Sabine Groth oplever også, at Slagelse Kommune og campus gør noget for at få de studerende til at se mulighederne i Slagelse. ”Nu er der for eksempel ved at blive bygget noget, der hedder Posthuset, som SDU også er gået ind i. Det er meningen, at det skal være et miljø, som der skal tiltrække de studerende efter deres undervisning er overstået,” siger hun og tilføjer, at de studerende også har været inde over beslutnings-

processen, i forhold til hvad Posthuset skulle kunne tilbyde de studerende. Så de reelt har lyst til at blive i Slagelse frem for blot at tage hjem. ”Man kan mærke, at i Slagelse vil man gerne de studerende. Slagelse Kommune er en stor del af SDU Slagelse. De forsøger virkelig at tage fat i de studerende gennem flere tiltag. Som for eksempel at lave aftaler med fredagsbaren, når der er arrangementer oppe i byen, så man kan integrere SDU Slagelse i bymiljøet. Det gør, at man har lyst til at engagere sig i byen,” siger Sabine Groth. Hun synes også, at Slagelse er god til at gøre opmærksom på sig selv. Hver gang der er et arrangement, er Slagelse Kommune gode til at lave en begivenhed på Facebook, som SDU Slagelse så deler med de studerende. Om case-camps Det med, at Slagelse Kommune gerne vil de studerende, er blandt an-

PÅ CAMPUS 11 det noget, der kommer til udtryk i de case-camps, som universitetet afholder i samarbejde med nogle af de lokale virksomheder såsom Danske Bank eller Musikhuset Slagelse. ”Det er fedt, at de lokale virksomhederne gerne vil os. De er begyndt at vide meget mere om vores uddannelse. Blandt andet gennem de her case camps, hvor de kan se, at vi faktisk kan et eller andet. Derfor har de også lyst til at engagere sig i os,” fortæller hun. Til case-camps er stemningen selvfølgelig professionel, fordi de skal levere et produkt, som en virksomhed skal kunne arbejde med, men der er alligevel en afslappet atmosfære, fortæller Sabine Groth. ”Folk hygger sig med hinanden, der er bestilt mad, og det bliver bare sådan et hyggeligt miljø, samtidig med man arbejder med en case,” siger hun. Hun synes desuden, det er fedt, at man bliver kastet ud i noget fagligt helt fra starten af, så man både lærer sine studiekammerater at kende og får lavet et produkt, man kan være stolt af. Studiekammerater Udover case-arbejdet på uddannelsen, som fører de studerende tættere på virksomhederne, er der også rig mulighed for, at de studerende internt kan komme tættere på hinanden. Sabine Groth fortæller, at hun til at starte med – udover at hun blev sat sammen i en studiegruppe – også mødte folk i fredagsbaren, Kutteren. Den har åben næsten hver dag, og hun har hørt fra flere, der er flyttet til Slagelse udefra, at de har fået sig en del venskaber gennem Kutteren. ”Når man er i fredagsbaren, snakker man ikke kun med dem fra sit eget semester. Bare fordi man er fra 6. semester, kan man sagtens snakke med folk fra 1. semester. Det er, hvad et tæt studiemiljø kan,” fortæller hun. Sabine Groth har desuden været social tutor og er nu også ansat som studentervejleder og studentermedhjælper på universitetet, så det er også en god måde for hende for at møde andre mennesker på. Men det er ikke kun de studerende, der stryger forbi Kutteren. Undervi-

serne dukker også op med hyppige mellemrum. Sabine Groth har for eksempel to undervisere fra hendes årgang, der kommer ned i Kutteren og spiller beer pong og drikker øl. Hun oplever, at det afslappede forhold til underviserne er en generel tendens på SDU Slagelse.

”Man kan mærke, at i Slagelse vil man gerne de studerende. Slagelse Kommune er en stor del af SDU Slagelse. De forsøger virkelig at tage fat i de studerende gennem flere tiltag. Som for eksempel at lave aftaler med fredagsbaren, når der er arrangementer oppe i byen, så man kan integrere SDU Slagelse i bymiljøet. Det gør, at man har lyst til at engagere sig i byen,” - Sabine Groth, Studerende ”De vil rigtig gerne de studerende. Det kan man mærke. De er ikke højrøvede typer, der ikke vil hilse, hvis man møder dem på gangen. Og møder man dem i Slagelse by vinker de også og siger 'hej',” siger Sabine Groth. Fremtid i Slagelse Til sommer er Sabine Groth færdig med sin uddannelse. Hun vil gerne ud på arbejdsmarkedet med det samme, når bacheloren er afsluttet, og hun har på nuværende tidspunkt ikke lyst til at tage en kandidat. ”Får jeg en jobmulighed i Odense eller København, tager jeg selvfølgelig derhen, men af praktiske årsager – blandt andet min kæreste og min omgangskreds – bliver jeg nok boende her. Hvis jeg altså får muligheden for det. Jeg synes oprigtigt, at Slagelse er en rar by. Der er kun en times tid til Odense og en times tid til København. Den er placeret ret godt,” siger hun. NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

KORT NYT Indust

r i 4 .0

SDU in robotte vesterer 100 m man v knologi. Der illioner kron med er il st yrk er i rende robotu e sin position planen, at niversi som de tet. t føInveste r i n g en ska t i l et n l bl y være m t robotlabora andt andet g å fagligh ed til at st yrk torium, der s k ed og g e al d e st de ind ustriel øre dem kla uderendes le revo r lution. til den fjer-

tta Studierega

uden studie

ang padendnu eng gang r e d l a sk j Den 25. ma s på livet løs. Den ne d Frue e les og bund Havn frem for søen v ke har e ik ved Odens dieregattaen, hvis I tu e-versis S . n e e g d ø O B en s emlig n r e r, fø n a Århus hørt om de ejlads-fænomenet fr s an skal p onen af Ka et handler om, at m lle båd D li Universitet. stændigt padle – en en og ig lv e e sejle – og s l en anden og tilbag oldeti H fra én bred bunde en Albani-øl. terenn m ind i melle fire personer repræse har år, f ne består a , og som noget nyt i n ære en ø v de begge k at der desuden skal erordrt, ov man indfø står for den r endnu r e d t, e ld o e coach på h i. MEN en ting, der en kong nede strate t det ikke længere er ed ana m mere ny, er, or man konkurrerer v h e sp cifikt kurrence, r vinder et , så derfor å i j, e N r. dre studie r et specifikt studie ie, der, fo hold frem l at sige, hvilket stud r, har å ti e re er det ikk ræstation fra tidlige . I kan e p d å baseret p r for at vin dsætninge r om begivenhed ru fo e st d e b ne se Stuin formatio finde flere , hvis I søer på "Oden k på Faceboo 018". 2 a tt die Rega

NR. 4 – 2018

or g nderb ø S i er et t i l udvid k tag k, der i t s e SDU oni spad ørste riel Elektr kning, in- lf v e l b e s st I dag r for Indu ted for for øruddan n ei s e t n n m n e e g je d r Ce ære h tre nye in ekommer rer, er v l a g sk imød geniø ion o lnovat entret, der rgsel på in rbejde me g ser. C le efterspø nikt sama t, region o giona atet af et u universite , t resul hvervsliv r e lem une. komm

Vig tige d atoer

Nogle af d karakter e studier, der kræ at komm ver en sæ e r Psykolog i, Medicin ind på gen nem k ligt høj v er komm ote 1 er og Jura. M e Universit t større kvote 2-op en eftersom der e ta bredere r t kan studierne fo g på Syddansk epræsente rvente at blive de nye st ret i forho u et. UniTE derende har klare ld til, hvordan t S 2 blev af h T, som er det nye sig i g ymnasitiltag for oldt den kvote 7. og 8. ap er, og dem r bliver ind , der er tilstrække il for alle studili b et bliver udt til en samtale gt kvalificerede, man indk . For Jura aldt til sa -studiog de fin de m For Psyko r sted den 31. ma tale den 23. maj, j, lo hvorvidt gi-studiet komm 1. juni og 4. juni. man skal er afgøre lsen om, maj, og s til samta am le view" bli talerne eller "Mu eller ej den 18. ve lt nye medic r af holdt den 7. ju iple Mini Intern in i. De pote -s t u der senest de n 11. maj, ende indbydes til ntielt s tiple Min o i Intervie g samtalerne (ell amtale er "Mulw") finde r sted den Journalis 17. maj. tik er imid på Sydda le r tid det n er kvote 1 sk Universitet, hv eneste studie o -optag, o g her bliv r der slet ikke holdt den e 15. og 16. r samtale rne afmaj.

PÅ CAMPUS 13

I håbet om at blive en smuk svane Forestil dig, at din krop begyndte at lukke ned. Du kan ikke længere bruge benene eller armene, og det kræver hjælp udefra for at kunne trække vejret. Hvad ville du gøre? Frederik Højsager

Brian Kenn Baltzar

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

Hvor mange ville ty til panik, har Arne Lykke Larsen, der til dagligt er lektor på Syddansk Universitet og ekspert indenfor kosmologi, vendt bøtten. I stedet for at svælge i, at han lider af ALS (Amyotrofisk Lateral sklerose. En sygdom, hvor nerverne til musklerne dør i et relativt højt tempo red.), så oprettede han en blog. En blog, hvis fokus var på, hvordan det er at leve med ALS.

»Stephen Hawking er en slapsvans en tøsedreng. Han kan jo trække vejret selv. Han sidder krøbet sammen i kørestolen. Han skulle strækkes ud, så ville han blive en flot fyr, ligesom mig.«

Bloggen blev til en bog. ”Hellere dø af grin end af ALS” hedder den. Og netop den sætning karakteriserer Arne meget godt. For selvom sygdommen har taget mange funktioner fra ham funktioner, mange personer tager forgivet - så tager han det med blink i øjet.

”Han har vist, at man kan leve et langt liv og være aktiv,” fortæller Arne. Og han er da selv et bevis på det samme: at man ikke skal lade sig begrænse, bare fordi man ikke kan tale. I stedet skriver han alt med en øjenstyret computer, der også kan læse det op. Hans engelske stemme er den samme som Hawkings. Men det går altså lidt langsommere for Arne med at formulere sig.

”Jeg synes generelt, at det er snyd at kunne tale, og jeg snyder aldrig!” fortæller Arne. Hawking er en slapsvans Arne er på ingen måde uden humor. I forbindelse med et interview til Videnskab.dk har han udtalt følgende:

NR. 4 – 2018

Det er utvivlsomt sagt med et glimt i øjet, for selvom Hawking er en slapsvans, så har han også givet inspiration til personer med ALS, mener Arne.

Om ALS og intet På Arnes egen hjemmeside, arnesunivers.dk, kan man se et hav af interviews med ham, og hvis man er læselysten, er det muligt at læse 19 sandfærdige historier om at leve med ALS i form af pdf’en ”Om ALS og intet”.

”Jeg synes generelt, at det er snyd at kunne tale, og jeg snyder aldrig!" - Arne Lykke Larsen, Lektor

PÅ CAMPUS 15 De imponerende 120 sider er (endnu mere imponerende) skrevet med øjnene. Bogstav for bogstav. Og det enorme arbejde, der er lagt i det fra Arnes side har mundet ud i et væld af historier, der både rummer de gode, men også de frustrerende aspekter ved at være handicappet. ”Vi kan ikke selv spise, men nyder at se den fine mad, som vores handicaphjælpere spiser. Og vi nyder at få en øl i mavesonden, et glas vin, et glas champagne. Og ofte får vi en skarp direkte ind i mavesækken,” fortæller Arne i en af sine historier. Historien rummer også de følelser, det vækker, da ejeren af en restaurant beklagede, at Arne skulle have suget slim fra sine lunger under restaurantbesøget. Historien rummer det at være anderledes og ikke helt accepteret. Ironisk nok på Restaurant Den Grimme Ælling.

”Vi kan ikke selv spise, men nyder at se den fine mad, som vores handicaphjælpere spiser. Og vi nyder at få en øl i mavesonden, et glas vin, et glas champagne. Og ofte får vi en skarp direkte ind i mavesækken" - Arne Lykke Larsen, Lektor

I en anden af sine historier fortæller Arne om en af mange indlæggelser. Under mistanke for at have en blodprop i lysken skriver han: ”Han (lægen, red.) kiggede kort på mit voldsomt hævede højreben og sagde straks, at det formentlig var en blodprop i benet. Det beroligede mig meget, for jeg har hørt om mange sportsstjerner (ligesom mig...), der har fået en blodprop i benet.” Humøret Der er ingen tvivl. Arnes humør smitter. Selv på skrift. For selvom han skriver i et tempo svarende til cirka fem sekunder per bogstav, så er det bevingede ord, der kommer ud. Man kan ikke undgå at sidde tilbage smilende, når man oplever Arne. Og selvom der ikke er meget muskelfunktion tilbage hos ham, så smiler Arne endnu. I hvert tilfælde med øjnene.

NR. 4 – 2018

KULTUR

FÅ ET LIFT OG ET JOB Man kan altid brokke sig over offentlig transport. Den er for dyr, for langsom, for ufleksibel. At købe sig til lift, derimod, skyder frem. Frederik Højsager

eleøkonomien har vundet indpas på enormt mange mennesker. Vi kan udleje vores hus eller vores bil, hvis ikke vi bruger den, eller vi kan få et lift for en pris som andet offentlig transport ikke kan konkurrere med. Pludselig koster det ikke meget mere end 100 kroner at komme til København fra Odense, og man kan få et værelse i København for 200 kroner. Med deleøkonomi er det nærmest blevet billigere at rejse til og bo en nat i hovedstaden end bare at tage toget dertil. Men hvorfor stoppe der? Hvis man er en smule socialt anlagt, er det en oplagt mulighed for networking. Og netop networking er blevet et centralt element i jobsøgningen. Det handler i lige så høj grad om, hvem man kender, som det handler om at have det rigtige CV.

NR. 4 – 2018

Brian Kenn Baltzar

Lige børn leger bedst Ifølge GoMores egne data er cirka 60% af brugerne af appen højtuddannede. Godt nok skal man huske, at en app som GoMore både udbyder fælleskørsel og biludlejning, men skulle man være til førstnævnte, er der altså stor sandsynlighed for at ens chauffør eller medpassagerer har en længere uddannelse bag sig. For mange er GoMore-lift derfor blevet en mulighed for at have lange og til tider dybsindige samtaler med fremmede personer. Ifølge en rundspørge GoMore selv har lavet hos deres brugere, angiver cirka 7% af de godt 4.000 adspurgte personer at have fået styrket sit faglige netværk efter at have taget et GoMore-lift.

Når hygge bliver til jobtilbud GoMore har mange gode historier fra personer, der har kørt med dem. Men en af de mest iøjefaldende er historien om Louise. Louise er uddannet fra Syddansk Universitet i International virksomhedskommunikation med speciale i Engelsk, og hun tog for cirka et halvt år siden på en GoMore-tur mellem København og Odense. Her mødte hun Carl. En ung iværksætter, der er direktør for PR-bureauet Copus. Det tog ikke lang tid for de to at finde ud af, at de kunne arbejde godt sammen, og Carl tilbød Louise et job i hans virksomhed. Historien er langt fra unik, men blot et eksempel på, hvad nogle personer opnår ved at køre med fremmede.

KULTUR 17

l g e elsn

Kan

ANMELDELSE DEN FLADESTE FORNEMMELSE AF BAKE-OFF Mikkel Hamann Jensen

oruden chancen for at få en spritny og spændende ekstra linje på CV'et, når du begiver dig ud i GoMore-universet, så kan du dertil få lidt næring til turen. Hvis du er sådan en heldig én, der ligger inde med en automobil, så kan du selvfølgelig selv stå for GoMore-lifts og derved tjene lidt mønter. Men tager du mindst en person med på din køretur via GoMore, så får du en kupon til tankstationen Q8. På den app-værdikupon er der enten en kop kaffe – eller til min store glæde en kanelsnegl på højkant til den heldige chauffør. Jeg drikker aldrig kaffe. Og hvis jeg gjorde, kan jeg ikke forestille mig, at anmeldelsen ville være

bedre, end min testsmagning af kanelsneglen, men så har du da noget til de trætte morgentimer. Og nu til sneglen. Søndagsbordets ellers så hellige snack. Normalt er jeg ellevild efter det berømte, danske bagværk. Og jeg må sige, at min mave var sådan nogenlunde tilfreds efter indtagningen af det lille runde remonceweinerbrød. Men jeg kan også skelne skidt fra kanel(snegle). Og her hører Q8's altså til den skidte ende. Fint toppet med glasur. Faktisk tilpas mængde af glasur. Men meget, meget tør. Det har sikkert haft sin indvirkning, at jeg spiste sneglen ved sen eftermiddagstid, men nøj, den

var tør. Sidst jeg greb efter min flaskevand så hurtigt, gik jeg i Death Valleyørkenens knapt 40-graders varme med bagende sol. Tør og plan i smagen. Meget nænsom kanelsmag, der manglede noget power. Jeg prøvede ikke at tænke på det, men jeg kunne ikke lade være med at have fornemmelsen af bake-off. For det er vel bake-off. Og et eller andet inde i mig håbede, at man ikke kunne smage det. Men nej, den var bare gennemført bake-off.

2/6

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

Er du klar til eksamen? De fleste kender nervøsiteten, der rammer en i eksamensperioderne. Kan man nu klare sin eksamener, eller bliver det jordens undergang? Uanset om der er tale om eksamensnerver eller decideret eksamensangst, så kan du tage en snak med studie- og trivselsvejledere på SDU og få vendt og drejet din studiesituation. Rikke S. F. Simonsen

Eksamensangst – eller bare nerver? Det kan være svært at skelne mellem forskellen på nervøsitet, som er naturlig i forlængelse af en eksamen, og på decideret eksamensangst. Et vigtigt fingerpeg ifølge Mette Kvist, der er studie- og trivselsvejleder i Odense, er, at tankerne om eksamen ikke skal fylde så meget, så man har svært ved at få sit liv til at hænge sammen. ”Man skal ikke gå og have ondt i maven over eksamen og ligge søvnløs om natten,” fortæller hun. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvorvidt tankerne om eksamen fylder for meget i ens hverdag. I stedet for at tænke, at ”sådan er det jo nok bare”, skal man i stedet overveje at gøre noget ved det. Eksamener er naturligt en skræmmende ting, da man gerne vil opnå gode resultater, men man skal ikke lade det fylde for meget. Symptomer på angst Mette Kvist påpeger, at det er vigtigt at lægge mærke til, hvordan man tænker om sin egen eksamenspræstation. Er man der, hvor man tænker, at man aldrig klarer den, så kan det være et tegn på, at der er noget, man skal have kigget på. Hun forklarer: ”Hvis man for eksempel allerede i oktober tænker på eksamen, og man får svedige håndflader og hjertebanken eller rødmen i ansigtet og på brystet, så er det ikke helt godt. Eller hvis man ikke kan tale om eksamen uden at begynde at græde.” Gode råd til at håndtere angsten Det er vigtigt at vende sine tanker omkring eksamen med sine studiekammerater eller venner, der måske også

NR. 4 – 2018

Rikke S. F. Simonsen

læser på universitetet og kender til det med at gå til eksamen. ”Det er vigtigt, at få tankerne ud gennem munden,” understreger Mette Kvist. Herefter kan man se på, hvor forberedt man er til sin eksamen. Har du forberedt dig så godt, som du kunne? Har du tjekket, hvad der er krævet af dig fagligt til lige præcis den eksamen? En anden ting, man kan gøre, er at se på, hvordan man tænker om eksamen generelt. For hvad er det værste, der kan ske? Man skal passe på med at tænke: ”'Hvis jeg ikke består den her, kan jeg så overhovedet få et arbejde i fremtiden?” I stedet skal man prøve at tænke på en situation, hvor det er gået rigtigt godt til eksamen, og derefter tænke over, hvad det var, der gik godt. Gjorde du selv noget særligt? På den måde kan man bruge det praktisk til at gøre eksamenssituationen bedre for en selv. ”Og så er det selvfølgelig vigtigt, at når man skal sove, så skal man sove. Så der må man prøve at gemme tankerne lidt væk. Der kan man alligevel ikke gøre noget ved det,” fortæller Mette Kvist. Hvad kan studie- og trivselsvejledningen hjælpe med? En samtale hos studie- og trivselsvejledningen kan give nogle redskaber til at håndtere angsten og generelt det med at gå til eksamen. Netop fordi eksamener er så stor en del af at gå på universitetet, så er det også vigtigt, at

man kan håndtere den slags eller får nogle redskaber, der kan hjælpe en på vej – og dét kan de hjælpe med. Derudover kan de spejle den virkelighed, som vi alle sammen lever i. De snakker også med de studerende om, hvornår en eksamen er en god oplevelse, og hvad man selv kan gøre, for at det bliver en god oplevelse. De har også hjælp og vejledning til folk med slem angst, hvor man hyperventilerer, går i sort, og hvor kroppen går helt amok. Udover eksamensangst, så snakker de også med de studerende om tvivl og motivation i forhold til studiet, hvordan man finder sig til rette på universitetet, får en god studiehverdag og en god studiestruktur. Det handler bredt om trivsel, og alle kan booke en samtale. Dette kan man enten gøre ved at møde op i studenterservice, skrive en mail eller ringe til dem. Kurser hvert semester Udover at være til rådighed i hverdagen på SDU, så er der kurser hvert semester, der sætter fokus på eksamensangst, og hvordan man håndterer den. Du kan følge ”SDU Studie og Trivsel” på Facebook, hvor de løbende lægger datoerne op for disse kurser, og selve kurset varer cirka 2 timer.

PÅ CAMPUS 19

Deltag i kurserne her i foråret: Odense (24/4 kl. 10-12) Esbjerg (1/5 kl. 12-14) Kolding (7/5 kl. 14-16) Slagelse (16/5 kl. 13-15)

Spørg dig selv: Var eksamen gået bedre, hvis du ikke havde været så nervøs? NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

Studieteknik - Gode råd til at komme igennem pensum Føler du, det er fuldkommen uoverskueligt at gå i gang med den voldsomme mængde bøger og tekster, der udgør pensum for dit semester eller modul? Her får du nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt kommer igennem dit læsestof og bliver klar til eksamen.

ksamenstiden er ved at være over os. Enten er du helt ny på universitetet og vil gerne blive klog på, hvordan du bedst muligt kommer igennem pensum. Eller også har du gået på universitetet i noget tid, men har bare ikke rigtig fundet den gode metode til at tillære dig det akademiske stof. RUST har i samarbejde med studieteknikere fundet gode råd til, hvordan du kan komme igennem dit læsestof og din undervisning. Inden du går i gang med at læse: Det kan være svært 'bare' at gå i gang med at læse, men det behøver du faktisk heller ikke. Det er en god idé, at du, inden du går i gang, gør dig klart, hvorfor du går i gang med at læse. Hvis du ikke selv kan finde frem til, hvorfor du går i gang med at læse, kan du med fordel bede din underviser give en kort præsentation af, hvad næste undervisningsgang skal centrere sig omkring efter hver endt forelæsning. På den måde får du en mere klar forståelse for, hvor du skal lægge hovedvægten af din energi. Når du sidder med teksten, kan du med fordel skabe dig et overblik over teksten, før du begynder at læse fra side 1. Hvis det er en bog, er det en god idé at kigge på forsiden, bagsiden og indholdsfortegnelsen, før du går i gang. Hvis det er en akademisk artikel, så læs abstract og måske også konklusion. På den måde finder du af, hvor meget læseprocessen kræver af dig, og det gør, at du husker teksten bedre. NR. 4 – 2018

Anni Møllemand

Brian Kenn Baltzar

Ud fra den tid og det overskud du har til rådighed, skal du vurdere, hvad der giver bedst mening i forhold til at kunne 'nå' at komme igennem de centrale elementer i teksten; skimlæse, læse selektivt, læse normalt eller læse intensivt. Det er vigtigt, at du holder fast i samme læsestil hele vejen igennem. Men tilpas dit formål til forholdene, så du for eksempel ikke bestræber dig på at gå i gang med at læse 50 sider intensivt, inden din forelæsning begynder om en time. Det er bedre at vide lidt om det hele i teksten, end at vide meget om lidt i teksten. Jeg læser langsomt Nogle læser langsommere end andre, og det kan gøre, at der er forskel på, hvor meget man kan nå at læse til en undervisningsgang. Til gengæld peger undersøgelser på, at det er de færreste studerende, der har en dårlig læsehastighed. Problemet er nærmere, at de studerende er dårlige til at variere deres læsemåder og skabe sig et overblik over deres tekster. Hvilken læsestil til hvad? Det er de færreste, der kan klare sig igennem studiet ved blot at skimlæse. Men hvornår giver det mening at bruge hvilken læsemåde? Intensiv læsning: Når du skal lære detaljerne i teksten eller lære teksten udenad, er intensiv læsning vejen frem. Du supplerer læsningen godt, hvis du tager noter til det, du læser, eller streger vigtige

ting over. Derudover kan det være en god idé at gøre noget aktivt med stoffet, så du holder koncentrationen. Du kan for eksempel tegne, trampe, rime eller endda bygge noget ud fra det, du læser. På den måde kan du bedre genkalde materialet senere, fordi du kan binde det op på en aktiv proces. Sørg for at være i et setting, hvor du ikke bliver forstyrret af hverken sult, træthed, din telefon eller dit tv. Det er de færreste, der kan koncentrere sig længere end 30 minutter ad gangen. Så det, du med fordel kan gøre, er at sætte et stopur på 20-30 minutter, læse intensivt i de 20-30 minutter, lave noget helt andet og læse intensivt i 20-30 minutter igen. Intervaller er gode for at bevare koncentrationen, så gå en lille tur, tag noget at spise, snak med en studiekammerat eller andet – bare du bevæger dig. Skimning: Der er mange tekster på universitetet, og underviserne siger som regel, at alle tekster er vigtige. Men det kan ikke lade sig gøre at komme igennem det hele, og her er skimning en særlig god metode. Man kan danne sig et fornuftigt overblik, hvis man i skimningen finder frem til ord eller begreber, der er fremhævede, læser tekstbokse, læser overskrifter for alle afsnit, læser det første og det sidste afsnit grundigt og læser punktopstillinger. Det tager tid at blive god til at skimme, men giv dig selv tid til at lære det,

PÅ CAMPUS 21 da det er en god metode til at komme igennem meget stof på kort tid.

ideer, fordi man gør stoffet til sit eget, når man selvstændigt formulerer det.

du har lært, eller hvad du gerne vil lære mere om.

Matematiske eller kompakte tekster er svære at skimme. Her er det som regel en forudsætning, at du læser den foregående sætning, før du læser den næste. Men er du i tidsnød, er det stadig bedre at skimme en tekst før en forelæsning end slet ikke at have kigget på den.

Notater i undervisningen Det kan virke helt umuligt at skrive notater til undervisningen, hvis man både skal lytte, forstå, formulere, skrive ned og blive ved med at lytte. Imidlertid kan det forbedre koncentrationen at tage notater, og hvis underviseren har for mange pointer på for kort tid, er det hensigtsmæssigt at gøre underviseren opmærksom på dette, så han eller hun kan skrue ned for tempoet.

Vigtigheden af repetition Når du bruger teksterne aktivt i et repetitionsforløb, får du informationerne ind på flere forskellige tidspunkter, hvilket fremmer din generelle forståelse.

Men målet er heller ikke at få alt, hvad underviseren siger, i sine notater. Det er kun hovedpointerne, der skal skrives ned, eller de pointer, som man føler, der kan få én til at huske indholdet på et senere tidspunkt. Tegn og punkter er bedst for at genkalde indholdet, men skal du for eksempel huske noget faktuelt, bør dine noter afspejle forelæsningen så præcist som muligt.

* Diskutere teksterne med andre.

Notater Du oplever måske, at dine lærebøger mest af alt bare ligner én stor tegnebog, fordi der er så mange overstregninger. Du får ikke noget ud af dine overstregninger, hvis der er for mange af dem. Derfor bør du læse et helt afsnit først og så derefter strege de vigtigste pointer over. Lynnotater Man glemmer foruroligende meget af det stof, man 'bare' læser. Det er vigtigt, at man gør stoffet til sit eget, selv hvis man er presset på tid. Og her er lynnotater særligt velfungerende. Man presser sig selv til at skrive så meget, man kan i et fast tidsrum. For selvom man forestiller sig, det bliver noget sludder, man ender med at skrive, eller at man slet ikke kan skrive noget, så er det langt fra tilfældet i de fleste sammenhænge. Når man er presset på tid, kan man bedre formulere nye

Desuden er det vigtigt, at du har et godt arkiveringssystem til dine notater, så du let kan finde dem igen og overskue, hvilke noter der hører til hvad. Du kan også gøre brug af lynnotat-metoden efter undervisning, hvor du bliver siddende i 7-10 minutter, efter det er overstået, og får skrevet om, hvad

Alternative repetitionsmetoder, som virker meget bedre end blot at læse stoffet på ny: * Skrive notater.

* Skrive referater. * Tegne modeller. * Lave lynnotater. Generelt giver det ofte de bedste resultater, hvis du bygger din læseproces op efter først at danne dig et overblik, dernæst at beslutte dig for en læsemåde og til sidst frem mod eksamen at repetere det stof, du har gennemgået. Så er der gode chancer for, at du nok skal klare dig igennem den faglige læsedel på universitetet.

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

Det kan du også bruge din

UDDANNELSE til

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS 23

Syddansk Universitet tilbyder en bred vifte af uddannelser. Herunder studier som Litteraturvidenskab, Amerikanske Studier, Anvendt Matematik og Biomedicin. Disse er studier, hvor man kan have svært ved at gennemskue, hvad fremtidens jobbeskrivelse kommer til at lyde på. SDU-alumne Eva Thygesen studerede Biomedicin. Nu arbejder hun for Novo Nordisk. Anni Møllemand

ager man en uddannelse i Medicin, er man ret sikker på, man ender med at blive læge af en eller anden art, og tager man en uddannelse i Jura, er man ret sikker på at ende som jurist eller advokat. Men hvad kan man lige ende med at lave, hvis man for eksempel læser Biomedicin? Det spørgsmål kunne Eva Thygesen i lang tid ikke besvare, mens hun studerede Biomedicin på SDU i Odense. ”Jeg tror lidt, at jeg gemte bekymringerne om, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til senere. Jeg vidste bare, at det var en bred uddannelse, og jeg havde hørt, at man havde mange muligheder for retninger, man kunne tage, men ikke nogen konkret henvisning til en retning,” fortæller Eva Thygesen. Hun havde derfor ikke regnet med, at hendes efterfølgende arbejde ville komme til at se ud, som det gør i dag. Eva Thygesen arbejder nemlig nu som produktionskemiker ved Novo Nordisk i Måløv. En lille brøkdel af uddannelsen Biomedicin-uddannelsen lægger i høj grad op til arbejde inden for forskning. De fleste biomedicinere beskæftiger sig med forskningsprojekter, der retter sig mod at udvikle potentielle kure eller typer af medicin til sygdomme af forskellig art. Derfor har man mange forskelligartede fag, der skal lære de studerende om de cellebiologiske processer i menneskekroppen, samt hvordan forskellige sygdomme manifesterer sig i kroppen.

Anni Møllemand / Brian Kenn Baltzar / Colourbox

Men når man skal skrive sin bachelor og sit speciale, udvælger man blot ét af mange felter inden for Biomedicin at gå i dybden med, og der er derfor meget af uddannelsens indhold, man ikke kommer til at bruge i praksis. Eva Thygesen har vel at mærke ikke fået et job i forskningens verden, men er i stedet kommet ud i medicinalindustrien, hvor hun arbejder sammen med folk, der har mange forskellige baggrunde. For eksempel farmaceuter og biokemikere. Så de eneste ting, som Eva reelt kan bruge fra sin uddannelse i Biomedicin, er evnen til at indsamle data, tænke analytisk og håndtere problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder og kriterier; altså videnskabsteori. Men mange af de teoretisk-specifikke ting, som Biomedicin-uddannelsen introducerer de studerende for, er slet ikke relevante for hendes arbejde. ”Man kan godt blive lidt frustreret over at have brugt 5 år på en uddannelse, som man ikke engang bruger halvdelen af,” fortæller Eva Thygesen. Blot 'adgangsgivende' Til gengæld mener hun ikke, at man bør føle sig ærgerlig over, at man ikke får brugt al den viden, man tilegner sig på et studie. ”Man kan se det lidt, som om man har 'kæmpet sig op til' at få et godt arbejde, fordi uddannelsen jo trods alt er adgangsgivende for at komme ind i en virksomhed eller en jobtype som denne,” udtaler hun. Til Eva Thygesens jobsamtale blev hun ikke spurgt særlig meget ind til, hvad

hun havde lært på sin uddannelse. For dem, hun sad til jobsamtale ved, var det egentlig bare afgørende, at hendes uddannelse var én, der levede op til de grundlæggende 'krav' for at kunne arbejde som produktionskemiker. Faktisk vidste arbejdsgiverne ikke, hvad biomedicin var. De havde ikke en ordentlig forståelse for, hvad man kunne med den uddannelse. Derfor kunne hun i princippet også have fået jobbet, hvis hun havde haft en farmaceuteller biokemi-uddannelse. Personlighedsmatch Det var altså ikke den konkrete uddannelse, der var afgørende for, at Eva Thygesen kunne få jobbet hos Novo Nordisk. ”Det vigtigste var helt klart, hvem man var som person, og hvad det gjorde for måden, man arbejdede på. De ville gerne have nogen med samarbejdsevner i stedet for nogen, der bare havde siddet med næsen ned i en bog,” fortæller Eva Thygesen. Til jobsamtalen blev hun spurgt ind til, om hun havde haft et studiejob, og selvom Eva Thygesen ikke havde et studierelevant job, var det alligevel vigtigt, at hun trods alt havde haft et arbejde. ”Når de spørger ind til det arbejde, man har haft ved siden af sit studie, er det mest af alt for at finde ud af,

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

hvordan man håndterer et arbejdsliv generelt, fordi det adskiller sig så meget fra et studieliv,” forklarer hun. Det, at man har haft et arbejde, hvor man kan beskrive, at man har haft en vis form for ansvar, som har lært én at samarbejde og være selvstændig, er altså vigtigere end selve jobtitlen. Konkretisér Eva Thygesen kan godt forstå, at jobmulighederne kan virke uoverskuelige, når man er under uddannelse eller er ved at være færdig. Det, hun gjorde, var, at gå ind på jobhjemmesider og søge på, hvilke jobmuligheder der var for hendes uddannelse, så mulighederne blev mere konkrete. ”Hvis man finder et job, der lyder som noget for én, kan man så overveje, om der ikke er nogle fag, kurser eller pro-

jekter, man kan koble sig på, der kunne gavne én, hvis man skulle søge lige præcis sådan et job,” råder Eva Thygesen. På den måde kan man nemlig udstråle over for virksomheden eller arbejdsgiveren, når man kommer ud på den anden side, at man har tænkt over, hvad man gerne vil, og at det gør én til en bedre kandidat til stillingen. Det var dét, der virkede for Eva Thygesen, for hun var kun ledig i halvanden måned, før hun fik jobbet hos Novo Nordisk. Opråb til universitetet Til gengæld synes Eva Thygesen, at Syddansk Universitet kunne være bedre til at arrangere foredrag eller lignende med folk fra erhvervslivet, som havde en uddannelsesbaggrund,

Eva Thygesen, SDU-alumne NR. 4 – 2018

der matchede ens eget studie. Så kunne de, ligesom Eva Thygesen kan nu, fortælle, hvorfor det giver mening, at man har dén specifikke uddannelse for at komme til at lave dét konkrete arbejde. ”Det synes jeg faktisk, man burde gøre allerede i starten af uddannelsen, fordi det var der, jeg personligt var allermest i tvivl om, hvad uddannelsen i virkeligheden gik ud på, og hvad målet med den var,” siger hun.

KULTUR 25

"Computerspil giver en idé om, hvordan verden fungerer" NR. 4 – 2018

DEBAT

Den Fynske Spilfabrik i Aarslev har fået en ny daglig leder, Fleur Bernburg, der er uddannet litterat fra SDU. Hun arbejder i dag med at forvandle Faaborg-Midtfyn til et computerspilsmekka for nørder, der er gået selvstændigt. Fleur og Den Fynske Spilfabrik søger efter computerspilsinteresserede studerende, der kunne tænke sig et arbejdsrefugium til deres bachelor- eller specialeskrivning, og som er interesseret i en faglig sparring og vidensudveksling på tværs af brancher. Anne Sofie Bennetsen / Anben11@student.sdu.dk

I Aarslev i Faaborg-Midtfyn Kommune er der kommet nyt pulserende liv til byens 130 år gamle fabrik, Polymeren, og ambitionerne er store: Faaborg-Midtfyn Kommune skal være samlingspunkt for alverdens computerspilsudviklere, gamere og andre it-kyndige i form af satsningen, Den Fynske Spilfabrik. Fabrikken beskrives som et hybridprojekt imellem et kontorfælleskab og et kreativt iværksættermiljø, men der er også et ønske om, at dens 196 kvadratmeter skal danne rammerne for fremtidige konferencer, oplægsholdere og workshops, der har med computerspil at gøre. Stedet er i dag klar til brug efter en nødvendig renovering, og allerede nu har de første iværksættere og kreative tænkere indfundet sig i bygningen. Her arbejdes der dagligt med alt fra at skrive comedy sketches til at skabe værdi i computerspil i form af digitale læringsredskaber og undervisningsmateriale. Ønsket er, at endnu flere vil finde vej til fabrikkens kontorpladser, der er blevet strategisk placeret, så alle kan komme dertil uden besvær. Den Fynske Spilfabrik er lokaliseret 500 meter fra Aarslevs togstation, der kan tage én både til- og fra Odense på omtrent et kvarter. Det gør fabrikken et ideelt sted at placere et iværksættermiljø, også selvom Aarslev ikke kan bryste sig af at tilhøre listen over Europas mest tætbefolkede metropoler. ”Den Fynske Spilfabrik skal være et samlingssted for spilinteresserede på Fyn. De har det i alle andre større byer, men vi havde ikke noget i Region Syddanmark, så det vil jeg gerne være med til at skabe. Det skal være et

NR. 4 – 2018

samlingssted,” fortæller den daglige leder af Den Fynske Spilfabrik, Fleur Bernburg. En ihærdig leder Fleur blev ansat i oktober 2017 og fik samtidig med titlen givet opgaven at omdanne Den Fynske Spilfabrik fra et støvet byggerod til et digitalt hotspot i det midtfynske. Det var dog tæt på ikke at have endt sådan, for Fleur var trods adskillige kvalifikationer og flotte akademiske præstationer ikke nødvendigvis den oplagte kandidat til stillingen. ”Jeg fik egentlig at vide at jeg havde en lidt for SDU-orienteret jobprofil,” fortæller hun, idet emnet falder på den jobansøgning og det CV, der i første omgang gjorde, at hun ikke blev inviteret til jobsamtale. Afvisningen kom som en overraskelse for Fleur, der, før hun havde sendt sin ansøgning af sted, havde ringet og spurgt ind til stillingsopslaget og arbejdet, og hun lagde dengang røret på med en god mavefornemmelse. Afvisningen afholdt dog ikke Fleur fra at forsøge at finde ud af, hvad der var gået galt i håbet, siden hun ikke var blevet kaldt ind, og samtidig ønskede hun at få noget feedback, der kunne bruges til den videre jobsøgning. Det viste sig at være en god idé. ”Jeg ringede og spurgte, hvordan det kunne være, de ikke havde kaldt mig til samtale, for det ville jeg egentlig gerne vide,” siger Fleur, hvis ihærdighed førte til, at hun alligevel blev kaldt

Colourbox

til en samtale. I sidste ende fik hun så jobbet som den daglige leder af den Fynske Spilfabrik, trods hendes kun 26 år og status som nyslået cand.mag. i et lidt atypisk felt inden for computerspilsbranchen, nemlig litteraturvidenskab. Fra litteraturvidenskab til computerspil? ”Jeg valgte litteraturvidenskab, fordi bøger altid har været magi. Det er vanvittigt, hvad de kan forandre i individer og samfundet. Jeg har altid elsket at læse, men jeg manglende at kunne forstå og analysere bøger.” Studievalget faldt på litteraturvidenskab, både på bacheloren, tilvalgsfaget og kandidaten, og de mange løftede pegefingre omkring potentiel arbejdsløshed, og hvorvidt Fleurs evner og SU-klip kunne være bedre brugt i et mere økonomisk fordelagtigt felt, prellede af på Fleur, der undervejs sørgede for at finpudse de kompetencer, som, hun mente, ville være gavnlige, når hun blev dimittend. ”Uddannelser skal ikke handle om at få job. De skal handle om at lære og at udvikle sig. Men derfor gør det ikke noget, at man går sideløbende og tænker over, om de kompetencer, man erhverver sig, kan bruges i et studiejob og et job bagefter. Man er dårligt stillet, hvis man ikke har tænkt over det, før man er færdig. Det er bedre at forholde sig til det løbende,” udtaler Fleur, der i dag får lov at bruge alle de kvalifikationer, hun erhvervede sig på studiet, i sit nuværende job på Den Fynske Spilfabrik. Her er det især de skriftlige formid-

DEBAT 27

lingskompetencer, der har vist sig, at være nyttige og ikke mindst nødvendige. Andre dele fra litteraturvidenskab har også vist sig at være gavnlige i arbejdet med iværksættererne, og når det omhandler et nyere medie, såsom computerspil. ”Jeg ved, fordi jeg har læst litteraturvidenskab, hvilken kritik et nye medie kan få, og at den kritik er fulgt med alle andre medier også. For eksempel romanen og radioen. Derfor forstår jeg, hvilken kontekst det er, vi lever i, og hvad det er, der gør det svært at være iværksætter inden for spiludvikling.” Arbejdsrefugium for computerspilsinteresserede studerende Fleur Bernburg afleverede speciale i juni 2017 og husker i dag, næsten et år efter, udmærket, hvor kompliceret og intensiv specialeprocessen er. I perioden med skrivning tog hun selv de mange tunge bøger og computeren med ud på SDU for at skrive på en specialeplads, men turen med enten cykel eller bus kan være omstændeligt selv for de, der bor centralt.

ske Spilfabrik som et muligt arbejdsrefugium for studerende, der skriver om computerspil, og som mangler et sted at skrive. Det er ikke kun fred for Fifa-råberi og opvask, der tilbydes, men også muligheden for en gensidig faglig sparring med ligesindede, for eksempel fra andre studerende, der skriver inden for samme felt. Men også iværksættere, der knokler med computerspilsrelaterede projekter. Den månedslange isolering fra omverdenen kan være en ligeså stor hæmsko som et dårligt arbejdsmiljø, mener Fleur. Derfor tilbyder hun, at studerende kan henvende sig til hende og den Fynske Spilfabrik. ”Vi har nogle ledige skriveborde, og vi vil gerne have liv i huset,” fortæller Fleur, der foreslår, at studerende, som interesserer sig for computerspil og bruger den interesse på deres studie i eksempelvis en bachelor- eller specialeafhandling, kan kontakte hende og få en kontorplads – uden omkostninger – i iværksættermiljøet i Aarslev.

En bustur med rute 41 fra Odense Station kan tage op mod 50 minutter i tæt trafik, og manglen på både sidde- og ståpladser medfører ofte, at studerende må vente på næste afgang, før de overhovedet kan komme afsted mod SDU. For de, som ikke har forpligtelser og forelæsninger på universitetet, så kan det være fristende at blive hjemme i sofaen med computeren og bøgerne i skødet. Men det åbner op for andre problematikker, der kan fungere som en hæmsko for specialeprocessen. Af nævneværdige lavpraktiske forhold kan det være, at der står en dagsgammel opvask fremme på køkkenbordet og skuer i ens øjne, eller at kæresten råber højlydt af en tabt Fifakamp inde fra stuen. Alt sammen udefrakommende faktorer, der kan medvirke til at ødelægge koncentrationen og arbejdsroen, samt sætte specialet i risikozonen for at blive udskudt til næstkommende dag.

Et speciale bliver til Det er der allerede studerende, som har takket ja til, og en af dem er Casper Frederiksen på 28 fra Odense. Han læser kulturformidling på Syddansk Universitet. Casper er ved at skrive speciale og er en af de studerende, der lige nu skriver på sit speciale på Den Fynske Spilfabrik.

Det mener Fleur dog at have fundet en løsning på, og hun nævner Den Fyn-

for, og Casper holder af at være en del

Her foregår der sparring med den daglige leder, Fleur, såvel som med de andre studerende, der har indfundet sig ved en af de mange kontorborde, der står klar til afbenyttelse. Casper takkede 'ja', da han hørte om tilbuddet, og både Fleur og Casper er meget tilfredse med ordningen, da Caspers speciales omdrejningspunkt bevæger sig tæt op af det arbejdsområde, som de andre faste iværksættere på fabrikken opererer inden

”Det er vigtigt, at det ikke er kun for at underholde, men også for at danne mennesker. Computeren er det nye teknologi. Computerspil giver en idé om, hvordan verden fungerer." - Casper Frederiksen, Studerende

af miljøet og få den tiltrængte arbejdsro, som stedet giver. ”Mit speciale handler om værdier inden for en gaming kontekst. Jeg vil overordnet se på, hvordan værdier kommer til udtryk, og derefter diskutere værdibegrebet, og hvordan det kommer til udtryk,” fortæller Casper, der i dag drømmer om at få et job efter endt uddannelse. Det skal helst omhandle kultur, maskiner og computerspil, hvilket også gjorde, at han tog skiftet fra historie til kulturformidling, da han skulle vælge, hvilken kandidat han ville læse. Historie har givet ham nogle vigtige redskaber, han bruger i dag, men kulturformidling giver muligheden for at sigte efter et job, der kan medvirke til at få computerspil til at blive et mere anerkendt medie, når det kommer til dannelse, undervisning og pædagogik. ”Det er vigtigt, at det ikke er kun for at underholde, men også for at danne mennesker. Computeren er det nye teknologi. Computerspil giver en idé om, hvordan verden fungerer,” fortæller Casper, der har deadline for aflevering af speciale 1. juni.

NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING

Tre festivalanbefalinger Vi ska’ ud i det blå / kun med klipklapper på / la’ os danse til rytmisk musik. Vi drømmer os allerede væk til den lækre kombi af sol, øl og livemusik, som er indbegrebet af festival. Men hvorfor er det altid Tinderbox, Roskilde og Smukfest, der bliver talt om, når udbuddet er så rigt? Måske kan GrimFest, Langelandsfestivalen eller Wonderfestiwall byde på den festivaloplevelse, der indprenter sig i hukommelsen. Maiken Krongaard Knudsen

Steffen Jørgensen / Mikkel Berg Pedersen

GrimFest, Århus Annemette Bak, der står for PR & kommunikation, fortæller, hvad du kan forvente dig af Danmarks Grimmeste Festival, som nu går under det mere mundrette, men lige så catchy navn: ”GrimFest”: "Vi fejrer i år 15 års jubilæum, og det har vi tænkt os at fejre det grimmeste, vi kan! Vores program er igen i år bredt og rummer både etablerede og upcoming bands. Blandt de kunstnere, vi p.t. har annonceret, er blandt andet Kellermensch, Turboweekend og IAMJJ. Men egentlig ønsker vi i år bare at skabe en endnu bedre version af det, der altid har været GrimFest: En forvokset havefest! Haven, hvor GrimFest afholdes, er fyldt med alt fra skaterramper, til scener, barer og de hyggeligste små spots i skoven, hvor man kan tage en pause i hængekøjerne eller nyde en koncert. Som studerende kan man måske godt være lidt presset med at få SU’en til at række, samtidig med at man godt vil på festival og høre lækker musik med vennerne. For 500 kroner får du hos os en partout-billet, der giver dig adgang til blandt andet masser af musik, stand up, poetry slam, skaterkonkurrence og masser af god havefeststemning. Det, synes vi selv, er ret fornuftigt."

NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING 29 Langelandsfestivalen Nicklas Lundorf, medieansvarlig, fortæller, hvorfor du som studerende skal tage på Langelandsfestivalen: "Langelandsfestival 2018 er første år med 4-dagsbilletter. Det er dermed helt oplagt til den studerende, der har lyst til at feste igennem og opleve nogle stærke, danske liveperformere. Vores musikprogram er tilrettelagt ud fra en ambition om at samle etablerede og nye navne, der forstår at bringe en stærk live-performance og shows fra den danske live-scene. Det betyder, at man kan opleve popdrenge som Rasmus Seebach og Christopher, rockhoveder som Magtens Korridorer og Carpark North, B.O.C.-rapperne Kesi og Sivas – eller give årets nye navn på Langelandsfestival, Soleima, en chance! Det er naturligvis kun et udsnit af vores tilbud. Vi er i gang med at udvikle og flytte festivalen hen imod at være en moderne festival med sjove og spændende tilbud på tværs af aldersgrupper. Langelandsfestivalen er en festival i udvikling fremfor en festival, der blot afvikles."

Wonderfestiwall, Bornholm Daniel Mühlendorph Jensen, formand for Wonderfestiwall, præsenterer festivalen på solskinsøen: "Festivalen er lille og intim med sine cirka 6.500 gæster. Den ligger på den smukkeste plet i Danmark i Slotslyngen med Hammerhus borgruin som baggrund. Musikprogrammet består af 45 spændende danske og nordiske acts i alle størrelser fordelt på 3 scener. Festivalen har landets billigste barpriser (5 store fadøl for 100 kroner / 4 drinks for 100 kroner), og man kan komme til Wonderfestiwall for 995,- alt inklusive i pakken. Det vil sige rejsen fra KBH til Bornholm, festivalbillet og camping. Så hos os får du både en rejse til ønskeøen Bornholm og en ganske unik festival." RUST-redaktionen ønsker dig god sommerferie, uanset om du skal på festival, i sommerhus eller på charterferie.

NR. 4 – 2018

PÅ CAMPUS

SEO er det nye sort!

Hvordan er det egentlig at sælge produkter, som ikke er fysiske? Når det handler om online markedsføring, er der mange måder at gøre det på. SEO-service i Kolding er en af de virksomheder, der arbejder med det til dagligt. Rikke S. F. Simonsen

NR. 4 – 2018

SEO Service

PÅ CAMPUS 31

asper Edens og Marcus Møberg er hjernerne bag SEO-service. Et digitalt bureau, som hjælper store og mellemstore virksomheder med online markedsføring. Det omhandler SEO (der blandt andet handler om, hvor højt man ligger på google, når der bliver søgt på ens virksomhed), Google Adwords, Facebook-annoncer og mange andre digitale spektre. Baggrund for SEO-service De læste begge Entreprenørskab og Innovation på SDU i Kolding, hvor de dog senere brændte så meget for iværksætterdrømmen, at de droppede ud af studiet for at starte deres egen virksomhed. De startede begge med at være i branchen indenfor e-handel, hvor de havde hver deres webshop. Efter noget tid valgte de at gå sammen for så at starte SEO-service. En helt særlig kultur Hos SEO-service har de en helt særlig kultur, hvor man er tæt med sine kollegaer. Hver dag når de møder på arbejde, så uddeler de highfives med hinanden for at sprede den gode stemning, og det samme gør sig gældende, når de tager hjem fra arbejde. ”Det er med til at skabe et tættere forhold mellem medarbejderne,” fortæller Marcus Møberg. Teamet er et meget ungt hold, hvor der er fokus på, hvad de ansatte kan og har af erfaring, fremfor hvilket uddannelsesniveau de har taget. Der er ofte en speciel kultur blandt iværksættere, og derfor tager virksomhe-

den også ud og holder foredrag for spirende iværksættere om, hvordan det faktisk er at være iværksættere i virkeligheden. Hvordan er SEO-service anderledes? Der findes utallige andre forskellige virksomheder, som tilbyder samme hjælp som SEO-service. Så hvordan skiller de sig ud? ”Produktmæssigt går vi op i at gøre tingene så gennemsigtige som muligt. Vi måler på det vigtigste. Ikke kun placering på Google, men også hvor meget salg, der er skabt,” fortæller Marcus Møberg. Derudover har de en anderledes tilgang til marketing, da hjernerne bag virksomheden begge er meget udadvendte typer. De vil gerne skabe nogle gode relationer til kunderne og går meget op i den tætte kontakt og relation. I forhold til gennemsigtigheden, så har de projektet ”Venture”, som er videoer, der fortæller om, hvordan det er at arbejde hos SEO-service. Det ser de som deres måde at give lidt tilbage til iværksætter-miljøet på. Om at sælge produkter, der ikke er fysiske En af udfordringerne ved at sælge ydelser frem for fysiske produkter er, at det, som virksomheden sælger, er tid. Det er en ydelse, som folk har svært at forholde sig til. De måler på resultaterne af det arbejde, de har udført, så uanset hvilken ydelse de kommer med, så bruger de x antal kroner og skaber y antal kroner i omsætning. Der er altså ikke tale om en diskussi-

on af, hvorvidt arbejdet er godt eller skidt, men hvad der ligesom er kommet ud af det i sidste ende. Hvad skal der ske i fremtiden? ”Vi skifter navn indenfor den nærmeste fremtid, og det er en del af en større strategi,” fortæller Marcus Møberg og tilføjer: ”Vi skal rykke os med, hvad der rykker sig, så ikke kun SEO, men der, hvor de bedste muligheder for vores kunder er.” Indenfor de næste 5 år er målet blandt andet, at virksomheden kommer uden for Danmarks grænser – for eksempel gerne i Tyskland og Sverige. De har allerede eksisterende kunder, som er aktive på de markeder, og derfor vil de gerne kunne hjælpe der. Ambitionen om at blive store er der selvfølgelig også, da det indebærer andre ting, de gerne vil, hvor man skal have en bestemt størrelse. Gode råd til spirende iværksættere Hvis man er studerende og gerne vil være iværksætter, så er et af deres bedste råd, at man skal komme i gang. De påpeger, at man som studerende har en unik mulighed lige nu, fordi man har en fast indtægt i form af SU, som gør, at man kan leve ved siden af. ”Man står i en unik livssituation, som gør, at vi har mulighed for at prøve at starte et eller andet,” fortæller Marcus Møberg, der anbefaler, at man bruger cirka 20 timer om ugen ved siden af studiet på sit iværksætteri. Risikoen er mindre, når man er studerende, end hvis man er færdiguddannet. ”Prøv det. Det er sjældent noget, man fortryder,” afslutter Marcus Møberg.

NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING

FOR DUM-PANELET:

Det er vel nemt nok med sådan en robotarm, right? Normalt sætter vi fra For Dum-panelet os til en undervisningstime eller prøver os af med diverse eksamenssæt fra andre uddannelser end vores egne. Jeg valgte at sætte mig sammen med min ingeniørkammerat midt i hans bachelorprojekt. En journaliststuderende møder Product Development and Innovation og en hånd til robotarmen ’UR3’. Mikkel Hamann Jensen

Universal Robots

”Alright. Jeg tror, jeg er klar,” siger jeg til mig selv, inden jeg hopper på cykelsadlen.

nummerpapir. Han har arbejdet med salg af Soundboks, og han har lavet en lampe.

I tasken har jeg min linjerede papirblok og et par kuglepenne. Det er ofte en journaliststuderendes eneste remedier, når vi går i gang med en opgave. Men i dag er jeg klar på at lære mere om en andens opgave. Og hvilke remedier han bruger i sin proces. Det er dét, jeg skal være klar på.

”Det lyder da ikke så svært. Det kan jeg da umuligt være For Dum til. Vel?”

Mens jeg cykler, tænker jeg over, hvad han har sagt om hans uddannelse. Han studerer Product Development and Innovation (PDI) på TEK, Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Jeg ved, at uddannelsen kun er på engelsk. ”Piece of cake,” tænker jeg. Engelsk har jeg haft på A i gymnasiet. Jeg ved, at han skal lave fysikberegninger og udregne, hvad hans projekter kommer til at koste, og om de står til at sælge godt på markedet. ”Fint. Jeg har både haft Fysik, Matematik og om økonomi i Samfundsfag,” tænker jeg igen. Og jeg ved, at han har arbejdet med innovative produkter og løsningsforslag. Han har produceret cykellåse til Odense Kommune, et logistisk system til EffiMat og en ny, smart måde at få adgang til events fremfor at have armbånd, stempler eller

NR. 4 – 2018

Jack of all trades Da jeg så sætter mig med Frederik Olsson, som min ven hedder, og han begynder at fortælle om sin uddannelse og sit bachelorprojekt, så starter mine hjernerødder alligevel med at rykke på sig i nogle uvidende små rystelser.

- Application of an existing technology management framework for the solution of a specific business innovation problem. Allerede her bliver mit engelsk sat en smule på prøve. Men jeg fik vist konkluderet, at det var den sidste linje, som beskriver hans projekt bedst.

”Innovation er, når du opfinder noget, right?”

Uanset hvad så skal Frederik arbejde med noget så hightech (i hvert fald for mig) som en robotarm. UR3, kalder han den. Til den skal han udvikle en bestemt robothånd, robotgreb, eller hvad han nu finder på, som skal kunne løfte og sammensætte to objekter.

”Nej. Vi skelner mellem ’invention’ og ’innovation’. Invention er, når du blot opfinder noget nyt, men hvis du vil være innovativ, så bliver det nye også succesfuldt,” må han forklare mig.

En hydraulisk cylinder og en dertilhørende bolt, altså maskinskrue. Bare de to ting lyder som rumskibe i mit hoved, mens jeg skriver linje for linje på min papirblok.

Frederik kalder uddannelsen for ’jack of all trades’. En uddannelse, hvor de lærer lidt fra to verdener. De ingeniørstuderendes og de marketingstuderendes. Ved sit bachelorprojekt blev han blandt andet stillet følgende projektmuligheder:

Støbt af det rette materiale? Det svære ved opgaven er, at sådan en robothånd ikke findes i forvejen. Ikke til den specifikke samleopgave. Firmaet, som Frederik skal lave den til, har allerede forhørt sig hos robotproducenter og -ingeniører, om de kunne hjælpe. Men de fik at vide, at det ikke ville kunne lade sig gøre at finde en løsning. Det prøver min ven så alligevel på at finde.

- Data collection, analysis and reporting associated with a specific topic related to a larger business innovation research project at SDU. - A product migration plan enabling competition in a global business environment.

”Sejt,” synes mine hjernerødder. Han startede sin research med at få inspiration fra andre robothænder. For mig lyder det som en sjov re-

UNDERHOLDNING 33 searchproces med massere af YouTube-videoer og videnskabelig læsning. Hvilket det også var. Og når han finder den bestemte måde, hånden skal se ud på, så skal han hen og tegne den på papir. Eventuelt bygge den i pap. Og til sidst tegne den i deres computerprogram og 3D-printe modellen. Programmet hedder ”Autodesk: Inventor” er et ”Computer Aided Design (CAD)”program. ”Av, mit hoved,” siger jeg. Frederik griner. Men det er ikke nok at finde robothåndens udseende og form, så den passer til både bolt og cylinder. Den skal jo også bestå af bestemte materialer. Her skal han ikke bare tænke på, hvad der er dyrest og billigst. Materialet skal ikke være for tungt, for så kan UR3 ikke holde til den. Materialet må heller ikke være for svagt. Det kommer til at være udsat for flere Newton i den ene, anden og tredje retning, forklarer han mig, og visse materialer kan ikke tåle lige så meget kraft mod sig som andre.

mer til at være en god løsning og en stor gevinst,” forklarer Frederik, inden han spørger: ”Har du hørt om IRR (Internal Rate of Return, red.)?” Det er noget med, hvilken profit en bestemt investering kommer til at give. Men der måtte jeg forlegent nikke ’nej’. Carbon-stålvilje og plastikvolapyk Siden firmaet også modtog et nikket ’nej’ til produktet, efter de havde fået vurderet, at en sådan robothånd ikke ville kunne produceres, ved Frederik dog ikke, om han ender med at finde en løsning. Derfor gav firmaet ham da også lov til at tage patent på idéen, hvis han lykkes med den. Selv lød min kammerat okay positiv. Han giver det uanset hvad et skud. Og jeg må indrømme, at det helt sikkert lyder som et enormt spændende bachelorprojekt, han har gang i. Lige nu er han nået til energien, der skal bruges til produktet. Skal robothånden kunne holde de to dele via

elektromagnetisme? Skal den så bruge batteri eller være strømlignet? Og senere skal han finde ud af, om den skal laves af carbon-stål eller af plastik. Han ser potentiale i begge dele, og jeg ser volapyk. Men spændende volapyk. Jeg lukker døren til hans lejlighed og stævner ned ad trappetrinnene mod min cykel. Klogere på tusinde ting, men pludselig også dum på en million andre. Jeg var nok ikke helt klar til den nye verden alligevel. Men så har jeg heldigvis min kuglepen og papirblok, som minder mig om min egen verden. Ville jeg nogensinde kunne præstere at fikse en hånd til en robotarm? Næh, det tror jeg ikke. Der er alt for mange overvejelser, jeg ikke engang vidste, jeg burde overveje. Stakkels UR3, hvis jeg stod i spidsen for det. Så nej, der må jeg nok erkende mig selv for For Dum. Held og lykke med projektet, Frederik! Jeg tror på dig. Men godt, det ikke er mig.

Jeg gemmer stille og roligt mit eksamensbevis med Fysik B væk oppe i mit hoved. Et hoved, som begynder at blive lidt ørt. Innovative ingeniører Firmaet, som Frederik Olsson skal prøve at producere robothånden til, har også en prioriteringsliste. Produktet skal selvfølgelig have en fordelagtig pris, men det skal allerhelst være sikkert tilgængeligt, have god kvalitet og være bæredygtigt. ”Hvordan kan du have alle de prioriteringer og oplysninger in mente?” spørger jeg forvirret. For jeg er oprigtigt forvirret. Så mange materialetanker, sikkerhedshensyn og salgsovervejelser. Jeg ville for længst være stoppet, have lagt mig ud i solen og fået tankerne hen på noget andet. ”Det skal vi bare. Som jeg sagde, så kan vi lidt af hvert. Vi er ingeniører, så vi ved, eller vi kan i hvert fald finde ud af, hvordan vi skal producere noget. Og vi er innovative og marketingbestemte, så vi har en god forståelse for, om det kom-

Her ser du UR3-robotten, som Frederik Olsson skal skabe en specialdesignet hånd til.

NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING

NR. 4 â&#x20AC;&#x201C; 2018

UNDERHOLDNING 35

Værd at vide om Brunsviger Brunsviger eller ”brånner” er en af Fyns stoltheder, når det kommer til bagværk. Chefredaktøren giver heri læserne nogle do’s and don’t’s, i forhold til hvordan man skal håndtere den snaskede fornøjelse. Anni Møllemand

å tilbudsskiltet til bageren i den langelandske by Tullebølle stod følgende sætning skrevet: ”Fyns bedste siger nogen”. Bagermesteren fortalte mig, at han helt selv havde formuleret ordene og var ganske tilfreds med sin evne til at reklamere for sit produkt. Han tænkte, at det uden tvivl kunne lokke forbipasserende ind i hans lille bagerbutik; for hvem vil ikke have Fyns bedste? Og det, at der var tilføjet ”siger nogen” var jo blot en indikator for ydmyghed, og ikke at hans påstand var svag. Han solgte da også sit produkt ganske upåklageligt, men om det var på grund af reklameskiltet, tvivler jeg på. Og det er ikke, fordi jeg vil dømme min tidligere chefs evne til at gøre reklame, men fordi jeg ved, at hans brunsviger simpelthen ikke havde brug for den slags omtale. Nej, den solgte sig selv. Klister-kampen Som en ægte fynbo – og butiksassistent i en bagerforretning gennem 6 år – ved jeg nemlig et eller andet om, hvordan en brunsviger skal smage. For det første skal man helst blive lidt bitter på butiksassistenten fra bageren, når man kommer hjem og opdager, at køreturen har klistret brunsvigeren fast til indpakningen. Hvis snasket ellers er, som det skal være, forventer man en klistret oplevelse, og hvis en køretur ikke kan

Brian Kenn Baltzar

få brunsvigeren til at klistre sig fast, gør brunsvigeren simpelthen ikke sit klister-arbejde godt nok. Sukker plus smør giver godt nok karamel, men det betyder så sandelig ikke, at snasket på en brunsviger – bestående af brun farin og smør – må blive stift. En brånner med runder Der er kun ét enkelt tilfælde, hvor det er tilforladeligt, at brunsvigeren ikke klistrer fast til indpakningen. Og det er, hvis man har købt et såkaldt ”håndværker-tilbud” eller en ”brånner med runder”. Her får man nemlig dobbelt-op på fynsk bageroplevelse. Et klassisk sprødt håndværker-rundstykke med blå birkes bliver klappet sammen med et snasket brunsvigerstykke. Så slipper man både for klisterpapir og får samtidig dækket sit sukker- og fedtbehov for dagen. Får man lige håndværkeren smurt også, er man helt sikker på at fylde madpyramiden helt op til randen. Den farlige kant En brunsviger er altså ikke en brunsviger, hvis ikke snasket både er blødt, klistret og forekommer i massevis. For bunden er jo basalt set bare en bolledej, og hvis det var det, man ville have, havde man købt en almindelig smørbolle.

så blød, at man næsten ikke behøver at tygge brunsvigeren. Derfor: Hold jer fra kanterne. De er utvivlsomt de største ofre for ovnens varme. Der må være en grænse ved grænsen Til gengæld må der godt være slik på en brunsviger. Slik, marcipan og glasur er de eneste tilforladelige accessories, men de skal vel at mærke kun fungere som festligt pynt. Går de ind og udfordrer balancen mellem brun farin- og sukkerblandingen, er det helt grotesk. Jeg var engang vidne til, at en fynbo overfusede en sønderjysk bager for at have kommet kagecreme i midten af brunsvigeren. Det var lige godt en frækhed, der hverken kunne eller skulle tolereres. Fynboen nægtede at betale for sit sønderjyske rugbrød og forlod butikken prompte. Set i retrospekt var det jo nok lidt af en overreaktion. Enhver fynbo med respekt for sig selv ved jo godt, at en rigtig brunsviger ikke kan findes andre steder end på Fyn. Helt ærligt.

Men selv den største sukkergris kan ikke nøjes med en brun farin-smørblanding, så bunden er nødt til at være der, og den er nødt til at være

NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING

SDU tester: ØL Festivalsæsonen nærmer sig. De fleste af os kan nok hurtigt blive enige om, at festival er lig med øl. Men hvilket logo skal pryde den sixpack, du lægger ned i indkøbskurven sammen med Faaborg Leverpostej og dåsemakrel. Vi linede fem billige klassikere op på en række og spurgte: Hvilken er bedst i test? Maiken Krongaard Knudsen

Brian Kenn Baltzar

TUBORG ”Gode, gamle Tuborg. Det er en klassiker.” ”Jeg har hældt mange Tuborg ned gennem tiden. Kun gode minder. Den holder nu og for evigt.” ”Tuborg giver Odense Pilsner kamp til stregen. Men den overhaler ikke.”

CARLSBERG ”Den er lidt doven i smagen. Er det lang tid siden, at den blev knappet op?” ”Er det her virkelig et Carlsberg-shot? Den smager ikke, som den plejer at gøre.” ”Det er øl. Jeg synes egentlig lyse øl smager ret ens. Der er ikke den store forskel. Men den er måske lidt tam i forhold til nogle af de andre."

ROYAL EXPORT ”Det er første gang, jeg smager en Royal. Havde dømt den ude, men den er faktisk bedre end forventet.” ”Bedre end Carlsberg, men den kan ikke måle sig med Tuborg. En udmærket øl.” ”Deeeet..." NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING 37

GIRAF BEER ”Meget mørk øl. For tung. Hvor mange procenter er der i?” ”Man går omkuld efter fem af dem her.” ”Den adskiller sig markant fra de andre. Den falder ikke i min smag. Jeg er nok et vanedyr, når det kommer til øl.”

ODENSE PILSNER ”Den er meget mild. Jeg får ikke en smagseksplosion Men det er kun godt.” ”Odense Pilsner! En fynsk stolthed. Lad mig få et shot mere, tak.” ”Det er go-to-øllen på Bodegaen.”

Det var et tæt løb mellem Tuborg og Odense Pilsner, men sidstnævnte tager sejren. Til gengæld vendte langt de fleste tomlen ned ad til ”Girafen”, dens humlerige, mere procentholdige lillebror. Anbefalingen herfra må derfor lyde: Nyd en kold pilsner, når du sidder i din festivalstol ude i det danske sommerland.

Bliver du skadet/forhindret, kan din tilmelding gratis overføres til 2019

Odenseløbet SOMMERENS STØRSTE PICNIC I KONGENS HAVE

½ Marathon

FROKOST

og hyggeligt samvær i Kongens Have Lækker T-shirt fra Intersport

3. JUNI ’18

5 - 10 - 15 km & børneløb 2 km Odense smukkeste rute langs Odense Å

Gratis frokost og T-shirt ved tilmelding inden 21. maj www.hcamarathon.dk ALL YOU NEED TO SLEEP

“Løb de sidste 10 km” - en del af Danmarks eventyrlige Marathon

35% studierabat HCA Marathon • Odense 30. september 2018 NR. 4 – 2018

UNDERHOLDNING

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Jonathan Messerschmidt

Show/ stand-up & teater

Musik

Foredrag

Mark Le Fêvre - BØVL Hvor: Magasinet, Odense Hvornår: 2. Maj One-man showet, som tilmed er Marks debut, bliver en vidunderlig blanding af personlige historier og skarpe jokes, der vil få folk til at være flade af grin og for en aften glemme alt om små og store problemer. Pris: kr. 205,-

Sømændene Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 11. Maj Sømændene er landet over kendt som garant for en kæmpe fest. Selvom mange kender gruppen fra radio og TV er det nok live, at de 8 sømænd kommer bedst ud over kanten. Så grib en kaptajnskasket, en merskumspibe og skåle og gå i dørken med Sømændene. Pris: Fra kr. 170,-

Steinmetz: Et år med Trump Jan Grarup - And then there was silence

Hvor: Musikhuset Posten Hvornår: 17. Maj Med afsæt i bogen And Then There Was Silence tager krigsfotograf Jan Grarup publikum med på en rejse til frontlinjen af de sidste tre årtiers krige, konflikter og humanitære katastrofer. Med billederne blæst op på et stort lærred, bliver det umuligt at ignorere den desperation, lidelse, håb og værdighed de viser. Pris: Fra kr. 235 kr.

NR. 4 – 2018

Hvor: Magasinet, Odense Hvornår: 8. Maj 2018 Jesper Steinmetz har mødt Donald Trump ved fire forskellige lejligheder. Nogle gange er det gået bedre end andre! For, som Steinmetz har oplevet på egen krop, kan Trump være både brutal og imødekommende. TV 2s USA-korrespondent har gennem sine næsten ugentlige reportagerejser mødt amerikanerne – høj som lav – og fortæller i dette personlige foredrag, hvorfor de valgte Trump til deres præsident, og hvad det gør ved USA, at han nu leder landet. Pris: fra kr. 275,-

Filmanmeldelse:

UNDERHOLDNING 39

Who Framed Roger Rabbit (1988.) Instruktør: Robert Zemeckis. Genre: Komisk noir. Premiere: 22. juni 1988.

Vises i denne måned i SDUs filmklub

Spilletid: 1 time og 44 minutter. Film der minder om: Space Jam & Looney Tunes Back in Action Medvirkende: Bob Hoskins, Charles Fleischer & Christopher Lloyd.

en 15. i denne måned viser SDU’s Filmklub klassikeren Who Framed Roger Rabbit klokken 18:15 i lokale U110. Filmen har derudover 30-års-jubilæum her i år, så i den anledning fandt jeg det passende, at RUST Magasinet kunne knytte nogle ord til filmen. Om filmen Filmen foregår i en fiktiv version af slut 40’erne, hvor tegnefilmsfigurer (ja, vi snakker både Looney Tunesog Disney-karakterer, plus det løse) lever side om side med helt ordinære mennesker. I denne film følger vi en privatdetektiv ved navn Eddie Valiant (Bob Hoskins). Han har en aversion til disse tegnefilmsfigurer, fordi en af dem dræbte hans elskede bror. Men som historien udvikler sig, havner Eddie i en situation, hvor han ser sig nødsaget til at indgå i et samarbejde med Roger Rabbit (Charles Fleischer), som er blevet anklaget for mord. Og her begynder eventyret.

Fortryllende univers Film som denne er sjældne. Ikke alene fordi den markerer et samarbejde mellem de gigantiske konglomerater Warner Brothers og Walt Disney Studios, hvilket i sig selv er ret så usædvanligt. Filmens nytænkende tekniske bedrifter, der blander tegnefilmselementer og -logik sammen med live action, har ligeså været med til at skabe en fordybende og

Søren Busk

Wikimedia

troværdig verden. I forhold til hvor hurtigt teknologi udvikler sig disse dage, så virker filmens inklusion af tegnefilmskarakterer i den virkelige verden stadig imponerende livagtigt den dag i dag. Robert Zemeckis og Co. slipper også godt afsted med dens brug af gakket tegnefilmslogik og -klichéer, der huserer i denne verden, hvilket eksempelvis inkluderer klaverer og tunge pengeskabe, der falder ned på folk og individer, som bliver damptromlet flade uden at stille træskoene af det. Det er som at se de gode, gamle Looney Tunes-tegnefilm, og det er forrygende, at det er lykkedes dem at skabe denne effekt, uden det bliver alt for utroværdigt. Undren Og på trods af al denne tekniske kunnen og en ellers sjov og spændende fortælling, så er der stadig noget ved denne film, hvor jeg undrede mig en del, da jeg genså den. Denne undren manifesterer sig i genren. Overordnet set kan man godt rubricere denne film under eventyrgenren, men historien om Eddie Valiant, som den bliver præsenteret i filmen, er eklatant udformet ud fra noir-genren.

5/6

Denne genre er især rettet mod et mere voksent publikum, og derfor forekom det en smule besynderligt, at der lige pludselig blev indblandet voksne tematikker, såsom afhængighed, sex, døden og jokes under bæltestedet. I en film, der ellers involverer en masse børnevenlige tegnefilmsfigurer. Disse besynderlige elementer fører til nogle momenter, hvor man kan sidde og tænke ”What?”. Eksempelvis er der en voksen mand fanget i en babys krop (prøv at gætte, om det er en tegnefilmsfigur eller ej), der siger: ”The problem is, I got a fifty year old lust and a three year old dinky.” Derfor stod spørgsmålet: Hvem er den her film egentlig henvendt til? Svaret er formentlig voksne såvel som børn. Når jeg tænker tilbage til dengang, hvor jeg så den for første gang, da jeg blot var en lille purk, som stadig kunne se frem til at runde sit første årti på denne klode, så havde jeg intet problem med disse tematikker. Jeg tror faktisk, jeg ikke lagde mærke til dem. Dengang nød jeg at blive præsenteret for en verden bestående af familiære tegnefilmsfigurer, såvel som jeg nyder gensynet med den forunderlige verden og de nyopdagede tematikker, som jeg oplever, når jeg ser den i dag.

NR. 4 – 2018

INTERNATIONAL

MWBe educated 2018 30. august-1. september i København

1 case • 1 sælger • 3 købere • 3 dage • 24 jurastuderende

Tilmelding frem til 18. maj 2018! mwbe-educated.dk facebook.com/MWBeEducated mwblaw.dk

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab NR. 4 – 2018