Rust magasinet maj 2011 by RUST Magasinet

INDHOLD REDAKTION 04

Leder

UNIVERSITET 05

Stressede studerende søger rådgivning Flere og flere studerende søger rådgivning, fordi de føler, at studielivet gør ondt.

’Det ny humaniora’: Bæltet skal spændes ind ’Det ny humaniora’ er et nyt projekt, som skal sørge for, at de studerende står tilbage med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterlyser efter endt uddannelse.

Tunge studerende trækker Slagelse ned Campus Slagelse halter langt bagefter SDU’s andre campusser, når det gælder bachelorkaraktererne.

IntRpol goes international John J. Mearsheimer var hovedtaler, og Clement Kjersgaard styrede de tunge drenges taletid ved den årlige internationale politikkonference på SDU.

Sparepæren lyser på SDU Vindmøller og solceller skal hjælpe med at sænke energiniveauet på SDU.

Bo billigt i Vollsmose Socialrådmanden i Odense Kommune foreslår billigere husleje i Vollsmose i bytte for frivilligt arbejde.

Forsker optrævler terrornetværk Forskere på Syddansk Universitet arbejder på intelligente programmer, der kan optrævle terrornetværk.

I praktik på den røde løber Studiebøger og VIP’s kan sagtens kombineres. Mød Lærke Hentze, som er i praktik hos modeeksperten Uffe Buchard.

SAMFUND 20

Den danske Che Guevara Følg med på Johanne Schmidt-Nielsens spontane vej gennem ulighed, en valgburger og Che Guevara.

Hold fast i ankeret Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl råder dit fremtids-jeg til at holde fast i det indre anker.

Backstage Kom med bag facaden på Skuespillerskolen i Odense. RUST har besøgt skuespillereleven Jacob.

Grønland hungrer efter veluddannet arbejdskraft Jobmesse skal få de unge studerende tilbage til Grønland efter endt uddannelse.

Kærlighed til dåseleverpostej Camp Faaborg Leverpostej er igen klar til at indtage årets Roskilde Festival. Nu med endnu flere dåser.

TANKE 34

Smag på sommeren P3-værten Nicholas Kawamura guider dig gennem sommerens musik og festivaler.

Vind billetter til årets Roskilde Festival Fortæl os, hvad RUST er kanon gode til. Og hvad du savner i RUST.

Er Kolding udkantsdanmark? Thomas Bak læser historie i Kolding. Han frygter for humanioras fremtid i byen.

+ *#4 &'6 $4'&'56' 7&8#.) #( 6+/'4X 1) &'6 $'&56' 5'6g72 #( +05647-6?4'4T

'0 570&'56' 1) 5,18'56' 52146X &7 -#0 &;4-'T

+ *#4 07 1)5Í '66.'$'.. 4155(+6 1) 7/$#T

7 (+0&'4 #.6X *8#& &7 *#4 $47) (14 6+. %#4&+1g 1) 56;4-'64=0+0)T

+ *#4 #..' 6;2'4 *1.& h 1)5Í '6 6+. &+) g 1) 0#674.+)8+5 567&+'4#$#6T

´ T g T ,$;)#&' H V IFFN &'05' V .( JJEF KKKL V 999T537#5*g(+60'55T&-

7$1'/ *( +DU GX ´ORPPHVPHUWHUµ "

GI’ ET GAVEKORT TIL EN TUR I BIFFEN... Du får det sendt lige til døren, når du bestiller på BIO-GAVEKORT.DK

YL JLU· EHG¡YHOVHQ RJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW

&HQWUXP7DQGO JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN 2GHQVH &LW\ 0LGGHOIDUW

*U¡QQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ

WOI WOI

REDAKTION

LEDER

Eurythmics på kassettebåndet, eksamen på karbonpapirer og så en velfortjent Midtfyns Festival efterfulgt af fjorten dages syndsforladelse i en arbejdslejr i Østeuropa. Sådan så det ud i 1980. Men nu spoler RUST tiden frem. Frem til Facebook-overspringshandlinger, eksamen på internettet og lavpris-flybilletter til Barcelona. Og vi spoler tiden endnu længere frem. Eksamen er en chip, som måler din forståelse af forelæsningerne direkte fra hjernen. Når sommerferien melder sin entre, myldrer det med backpackere, som pendler rundt mellem galaksens planeter. Fremtiden er endnu uvis. Både den om et sekund, i næste uge og om 100 år. Men for at forme og modellere fremtiden, må man diske

op med nytænkning. Derfor sætter RUST i maj fokus på fremtiden med artikler om drømme, spådomme og visioner for både den nære og fjerne fremtid. Vil universitetsbyen Odense blive lammet af stilstand eller sprudle af ideer? Vil det ghetto-stemplede Vollsmose blive løftet af de studerende? Vil det spåede ansigtsløft på humaniora bringe lavere frafald og fremgang? Og vil fremtiden på Campus Kolding blive fashionabel eller fæl, når campussen bliver udråbt til et designmekka? To be continued. RUST har i maj mødt Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til en sludder om valgburgere, velstand og blå bøger. Læs portrættet på side 20. På side 5 kan du læse, at studerende

Mette Serup

valfarter med stress til studenterrådgivning. Universitetet drømmer på side 13 om lade sparepæren og den grønne energi lyse på studiet. RUST udlodder igen billetter til årets Roskilde Festival. Alt, du skal gøre, er at sende os en mail med det, du elsker og savner ved RUST. For vi vil gerne være Danmarks bedste studentermagasin - både nu og i fremtiden. Læs mere om konkurrencen på side 36. Selv om de færreste vil vove at spå om fremtiden, tør vi godt satse på, at den vil indeholde sommer og eksaminer. Derfor: Rigtig god sommer og pøj pøj med de kommende eksaminer. Vi ses til september!

Maja Mazor

Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensen

Mette Serup Ansv. chefredaktør

Maja Mazor Ansv. chefredaktør

Jasmina Blichert Redaktør

Anders Dall Redaktør

Niels Christian Buhl Redaktør

Emma Bech Redaktør

Forsidefoto Rune Jensen Heidtmann

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Stressede studerende søger studenterrådgivning STUDENTERRÅDGIVNINGEN HAR FÅET REKORDMANGE HENVENDELSER FRA STUDERENEDE, DER FØLER, AT STUDIELIVET GØR ONDT. YDRE OG INDRE PRES SKUBBER DE STUDERENDE TIL STRESSRANDEN. TEKST Grith Larsen

tudenterrådgivningens afdelinger over hele landet har oplevet et boom af henvendelser fra pressede studerende, der søger hjælp og vejledning, når studielivet gør ondt. 4.741 studerende fik sidste år hjælp af Studenterrådgivningens psykologer, psykiatere og socialrådgivere til at takle problemer som blandt andet tristhed og depression, koncentrationsproblemer, stress og lavt selvværd, som er blandt de hyppigste henvendelsesårsager. Det rekordhøje tal er steget mod 28 % i løbet af de seneste fem år, og Studenterrådgivningen forudser allerede nu, at tallet for 2011 vil overgå året før. Indtil videre har 1.798 studerende henvendt sig i 2011. Og sær-

ligt efter den kommende studiestart i september måned forventer Studenterrådgivningen, at henvendelserne vil strømme ind og vil toppe sidste års rekord. Særligt er det de kvindelige studerende, der bukker under for presset. De står nemlig for over 70 % af henvendelserne. »Der er nogle kønsforskelle, der handler om, at de kvindelige studerende er åbne for at søge rådgivning, hvor mænd er mere tilbøjelige til at vende det ind mod sig selv,« forklarer Palle Rasmussen, der er professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, og pointerer, at mandlige studerende er ligeså pressede som de kvindelige.

»Kvindelige studerende er åbne for at søge rådgivning, hvor mænd er mere tilbøjelige til at vende det ind mod sig selv«

PISK FREM FOR GULEROD Ifølge Else-Marie Stilling, der er direktør for Studenterrådgivningen, ligger der en helt gennemgående årsag bag henvendelserne, når behandlerne skraber under overfladen på de stressede studerende. »Der ligger et pres på de studerende om at starte så tidligt som muligt. Det betyder, at de studerende kan blive usikre på, om de nu også har valgt rigtigt. Derfor kommer der mange studerende, der får det rigtig, rigtig skidt,« siger hun og tilføjer: »Regeringen, uddannelsesstederne og samfundet får hele tiden de studerende til at spørge sig selv – kan jeg klare kravene?« Presset har ifølge Else-Marie Stilling mange ansigter og består af en negativ trekant: Regeringen, der hiver i de økonomiske tøjler for at piske de studerende igennem; uddannelsesstederne, der ønsker hurtig gennemstrømning og så det personlige pres om at præstere, jonglere og mestre disciplinerne skole, job og fritid. Det er en holdning, som bliver delt af Palle

UNIVERSITET

Rasmussen. Han mener, at regeringens vision om at bruge mere pisk end gulerod rammer de studerende så hårdt, at det har sat aftryk på Studenterrådgivningens statistik. »Reglerne for gennemførelse af et studie og SU-satsen er blevet strammet gevaldigt gennem de sidste 10 år, så derfor er det ret logisk, at de studerende føler sig mere stressede.« Palle Rasmussen kræver derfor handling fra Christiansborg, inden flere studerende rammer bunden. »Politikerne bliver simpelthen nødt til at lempe på reglerne, så det bliver lettere at være studerende.« ATTITUDE-ÆNDRING, TAK På Christiansborg vedkender Venstres videnskabsordfører, Per Bisgaard, at regeringen har et delvist medansvar, men at man skal stoppe med at have en sort/hvid forestilling om, at det udelukkende er regeringen, der er ophavsmand til de studerendes stress.

• Studenterrådgivningen hjælper studerende på universitets- og university college-uddannelser.

FAKTA

UNIVERSITET

• Studenterrådgivningen består af psykologer, psykiatere og socialrådgivere med psykoterapeutisk efteruddannelse. • Studenterrådgivningen har afdelinger i hele landet. Studenterrådgivningen i Odense kan kontaktes på telefonnummer 70 26 75 00.

”Hyppigste årsager til henvendelse hos Studenterrådgivningen, 2010”

»Selvfølgelig er der sket nogle stramninger fra regeringens side, men det er ikke første gang, der bliver lavet ændringer. Man skal vænne sig til, at der sker forandringer,« siger Per Bisgaard og påpeger, at man skal huske at kalkulere med flere elementer. Han mener derfor, at man skal tænke sig om en ekstra gang, inden man gør regeringen til syndebuk for studiestress: »Det er en dårlig modpol, der ikke regner sine egne argumenter med,« understreger han. Hos Studenterrådgivningen mener man stadig, at der skal en grundlæggende attitudeændring til, hvis den bekymrende udvikling skal stoppes. Else-Marie Stilling håber derfor på, at regeringen, uddannelsesstederne og samfundet i fremtiden bliver mere opmærksomme på det pres og de forventninger, der bliver pålagt studerende. Ellers frygter hun scenariet om, at endnu flere studerende spejder over randen af stress.

5. maj kl. 20.00

UNIVERSITET

Maj

20. maj kl. 21.00

Sorten Muld

Xander

6. maj kl. 21.00

3. juni kl. 21.00

Karen Mukupa

Working Mojo

7. maj kl. 21.00

3. juni kl. 20.00

Skipper, Just og Frost 12. maj kl. 20.00

(US)

Hayseed Dixie

L.O.C.

Præsenteres af KaPoW Concerts på Amfi Scenen

13. maj kl. 21.00

8. juni kl. 20.00

Baby Woodrose

The Cult(UK)

14. maj kl. 21.00

9. juli. kl. 21.00

Erik Hassle(SE) 2. maj kl. 20.00

John Mayall(UK)

11. maj kl. 20.00 (US)

Curtis Stigers

Blue Dolls

4. maj kl. 20.00

12. maj kl. 20.00

Songwriters Circle

Thomas Ring

5. maj kl. 20.00

13. maj kl. 21.00

Cathrine Legardh 6. maj kl. 21.00

Ester Brohus

HP Lange 14. maj kl. 21.00

Thomasz Stanko Quintet

7. maj kl. 21.00

18. maj kl. 20.00

Bernhoft(NO)

Retox Panic

10. maj kl. 20.00

20. maj kl. 21.00

PublicJazzService vol. X

Bonemachine

21. maj kl. 21.00

Bill McHenry(US) Quartet 24. maj kl. 20.00

Tema Tirsdag - Bob Dylan

27. maj kl. 21.000

D.O.K 28. maj kl. 21.00

Gerald Clayton(US) 2. juni kl. 20.00

NightFight Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

UNIVERSITET

’DET NY HUMANIORA’ ER NAVNET PÅ ET NYT PROJEKT FRA DET HUMANISTISKE FAKULTET PÅ SDU. HOVEDFORMÅLET ER AT SØRGE FOR, AT DE STUDERENDE EFTER ENDT UDDANNELSE STÅR MED NETOP DE KOMPETENCER, SOM ARBEJDSMARKEDET EFTERLYSER.

TEKST Ida Bøgh

Glem det velkendte, gamle og støvede humaniora, for fakultetet er i gang med en større udvikling på Syddansk Universitet. Nøgleordene for ’Det ny humaniora’ bliver åbenhed og relevans. Forskerne skal ud af de mørke universitetskontorer og blive bedre til at dele deres viden med omverdenen. Et af de tiltag, og nok det mest omfattende, som humanistisk fakultet har på dagsordenen i deres makeover, er, at hvert campus under SDU skal have sin egen unikke profil. Ved at gøre hvert campus unikt kan man opnå flere positive ting, siger dekan Flemming G. Andersen: »Planen er, at eksempelvis Kolding får en designprofil. Det er oplagt på grund af designskolen, der allerede ligger i byen. Det at give Kolding en unik profil og fokusere skarpt gør, at kvaliteten af uddannelsen vil stige. Desuden kan det gøre Kolding til en attraktiv by at bo i, da det vil blive den eneste afdeling under SDU, der har design og udelukkende fokuserer på det.« Profilen for humaniora på SDU i Odense bliver på samme måde strammet op. Her bliver det de ’klassiske gymnasiefag’, der kommer til at kendetegne studieretningen. Flemming

G. Andersen mener, at det igen vil være med til at øge kvaliteten af humaniorauddannelserne, og på samme tid vil det hjælpe den studerende til en lettere studietid. »Det bliver nemmere for den studerende at kombinere fagene, fordi alle gymnasiefag vil være tilgængelige i Odense,« forklarer han. BRUGBARHED I FOKUS Ligesom så meget andet handler en humanistisk uddannelse om udbud og efterspørgsel. Hvis man er dygtig og har den fagkombination, som arbejdsmarkedet efterspørger, behøver man som nyudsprungen humanist ikke frygte at skulle forlade de trygge universitetsgange. For at finde ud af, hvad arbejdsmarkedet efterlyser, har de enkelte fag et aftagerpanel. Aftagerpanelets opgave er at stille krav til uddannelsen efter, hvad arbejdsgiverne ønsker af en nyuddannet. Disse paneler er ikke et nyt

tiltag, men fokus på brugbarheden af de forskellige uddannelser bliver intensiveret. Derfor blev der også d. 7. april i år afholdt et karriereseminar på Institut for litteratur, kultur og medier, der skulle guide de studerende til en bedre forståelse og fornemmelse for deres jobmuligheder efter endt uddannelse. Flemming G. Andersen mener, at det er fair over for de studerende og for deres fremtid på arbejdsmarkedet at arbejde tæt sammen med aftagerpaneler. »Hvis arbejdsmarkedet ikke har brug for en masse studerende fra et tilfældigt fag, så skal vi være konsekvente og optage færre,« pointerer han.

RIKKE KIER OG CAROLINE DYBDAL HOLM ER BEGGE FULDBLODS HUMANISTER. MEN AT VÆRE HUMANIST INDEN FOR UNIVERSITETETS SOLIDE VÆGGE ER NOGET HELT ANDET END AT VÆRE FÆRDIGUDDANNET OG PÅ ARBEJDSMARKEDET. DE FØLER BEGGE, AT FREMTIDEN ER USIKKER, OG USIKKERHEDEN VOKSER I TAKT MED, AT DE FEM ÅR PÅ SKOLEBÆNKEN NÆRMER SIG EN AFSLUTNING. TEKST Ida Bøgh

Hvad bliver man helt præcist som færdiguddannet humanist? Hvad er ens kompetencer, og kan en sær sammensætning af hovedfag, tilvalg og kandidatfag gøre det svært at score drømmejobbet? Spørgsmål, man som humanist ofte får fra familie og venner. Men også spørgsmål, som humanister stiller sig selv. Rikke Kier og Caroline Dybdal Holm er begge kandidatstuderende på Syddansk Universitet i Odense. Med to forskellige studieretninger bliver deres humanistiske uddannelser vidt forskellige. Rikke Kier læser dansk/nordisk og oldtidskundskab. Hun har kombineret fagene på en måde, så hun sikrer sig undervisningskompetencer og efter endt uddannelse vil kunne fungere som gymnasielærer. »Jeg har fagkombinationen til at kunne undervise. Det er en rar backup at have, men jeg er igennem min studietid blevet ret sikker på, at det ikke er det, jeg drømmer om i sidste ende« Caroline Dybdal Holm har en mere atypisk fagsammensætning. Med hovedfag i historie, tilvalg i oldtidskundskab og en kandidat i kultur og formidling er hun selv meget i tvivl om, hvilken jobbeskrivelse hun passer

på. Desuden er hun nervøs for, at hun ikke har nok på CV’et. »Jeg har ikke haft mulighed for at skabe mig et stort og prangede CV. Jeg kan godt blive nervøs, når jeg tænker på, om de på arbejdsmarkedet overhovedet forstår, hvad min uddannelse går ud på, og det er jo lige præcis der, at et godt CV ville hjælpe mig,« siger hun. AFTAGERPANEL Aftagerpanelerne samarbejder med studierne om at målrette uddannelserne, så de studerendes kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov. Pigerne er begge positive over for ordningen. Men de mener alligevel, at det kan være svært for både panelerne, fakultetet og de færdige studerende at skabe klarhed om, hvad de forskellige fagkombinationer egentlig kan. Dekan for humaniora, Flemming G. Andersen, mener, at der er potentiale i alle fagkombinationer: »Hvis man vælger en spraglet fagkombination, er der selvfølgelig jobtyper, som man vil udelukke sig selv fra. På den anden side kan der tegne sig andre muligheder, men det afhænger også af ens netværk, praksismodul

eller lignende.« Men Caroline Dybdal Holm har stadig sine bekymringer om sin fagkombination: »Jeg siger altid, at jeg vil være gymnasielærer. Det er bare det nemmeste. Mange har svært ved at forstå, hvad min uddannelse går ud på, og de forstår ikke rigtigt, hvorfor jeg har læst tre forskellige fag. Så er det bare nemmest at smide gymnasiekortet, selv om det jo ikke er det, jeg vil være,« siger Caroline Dybdal Holm. Rikke Kier er ikke helt så nervøs for fremtiden. Dels fordi hun endnu ikke har stress over at blive færdig, og dels fordi hun ved, at hun altid vil kunne falde tilbage på de undervisningskompetencer, som hendes kombination af fag har givet hende. Begge piger er dog glade for deres valg af uddannelse. De har begge valgt at læse ud fra, hvad der interesserer dem i stedet for at vælge et fag, der måske kan give en højere månedsløn. Det anbefaler de også andre at gøre – også selv om det kan udløse en generel usikkerhed for fremtiden som færdiguddannet.

UNIVERSITET

SYDDANSK UNIVERSITETETS STUDIESTATISTIK VISER, AT DET HALTER FOR BACHELORKARAKTERERNE PÅ SLAGELSE CAMPUS. DE STUDERENDE KOMMER MED LAVE GENNEMSNIT FRA GYMNASIET, OG KONKURRENCEN FRA HOVEDSTADEN ER HÅRD. TEKST Mette Serup og Jasmina Blichert

Censorerne på Slagelse Campus er lidt mindre gavmilde ved eksamensbordet på bacheloruddannelserne i forhold til SDU’s øvrige campusser. Det viser tal fra universitetets studiestatistik. Rundt regnet lå Slagelse Campus en karakter under gennemsnittet for hele SDU i 2010. I 2010 var bachelorgennemsnittet på hele SDU 7,1, mens det på Slagelse Campus var 6,1. Samme tendens gør sig gældende for karaktererne på bachelorprojekterne. Det samlede gennemsnit på SDU var 8,3, mens det i Slagelse lå på 7,1. Denne tendens har været tydelig de seneste år. På Slagelse Campus holder to institutter til. Ledelse og Virksomhedsstrategi samt Sprog og Kommunikation. Særligt hos førstnævnte institut, hvor de uddanner HA’ere, tumler de studerende med lave karakterer. Her er instituttet opmærksom på tallene. »De studerendes forudsætninger er ikke helt så gode. Når vi kigger på karaktergennemsnittene ved studiestart på tværs af campusser, er nogle af dem i Slagelse – ikke alle – lidt tungere studerende, der har sværere ved det,« forklarer institutleder på Ledelse og Virksomhedsstrategi Torben Andersen.

TODELT FORKLARING Forklaringen på de lave karaktergennemsnit fra gymnasiet er todelt. For det første optager Slagelse Campus mange studerende i anden runde. Det vil sige studerende, som har fået afslag på alle deres førsteprioriteter og herefter får mulighed for at søge ledige studiepladser. Den tendens bekræfter studieleder på HA fra Ledelse og virksomhedsstrategi Peder Madsen: »For studerende, der søger ind i anden runde, ligger vi suverænt i top. I 2009 kom over en tredjedel ind i anden runde. Årsagen er, at vi optager en meget stor del af dem, der har fået afslag fra CBS. De har søgt CBS og har ikke prioriteret os. Og så får de en mulighed mere, og dem optager vi så. Derfor har vi et snit, der ligger under det normale optagesnit.« Det betyder, at mange studerende med lave karakterer havner i Slagelse, mens studerende med et højt karaktersnit bliver lukket ind på CBS. Peder Madsen har accepteret, at hovedstaden trækker mere end Sydsjælland: »CBS ligger i København med alt, hvad det indebærer som metropol. Og vi ligger i Slagelse med alt, hvad det indebærer. Som udgangsposition tror jeg, at de fleste studerende ønsker at tage til København i forhold til Slagelse. Så vi

får de studerende, der har et lavere gymnasiegennemsnit.« Den anden del af forklaringen på de lave karaktergennemsnit er, at Slagelse er placeret i udkanten af Danmark, hvor der ikke er samme tradition for at søge på universitetet. »Traditionelt ligger region Sjælland lavt, når det gælder antallet af universitetsstuderende. Det er ikke almindeligt, at man går på universitetet. Det skal vi opveje for,« siger institutleder for Ledelse og Virksomhedsstrategi Torben Andersen. IKKE ALLE INSTITUTTER På Institut for Sprog og Kommunikation afviser den daglige leder, Astrid Jensen, at alle instituttets tre uddannelser skulle være årsag til Campus Slagelses bundplacering: »Det kan godt være, at gennemsnittet er forholdsvis lavt, men spredningen er stor. Så jeg synes ikke, at Slagelse har et regionalt problem, som de skal forholde sig til. Det er måske mere de enkelte uddannelser, som man kunne kigge på.« Hun forklarer, at to af instituttets uddannelser klarer sig helt på niveau med SDU’s andre humanistiske uddannelser. På instituttet er de

Gennemsnit for samtlige bachelorkarakterer i 2010 Esbjerg Flensborg Kolding Antal dimmitender 104 34 161 Gennemsnit 7,2 7,4 7

Odense 1377 7,2

Slagelse 100 6,1

Sønderborg 118 7,2

Samlet 1894 7,1

Gennemsnit for bachelorprojekter i 2010 Esbjerg Flensborg Antal dimmitender 101 34 Gennemsnit 7,8 8,4

Odense 1341 8,5

Slagelse 100 7,1

Sønderborg 118 8,4

Samlet 1847 8,3

Kolding 153 7,7

dog opmærksom på karakterniveauet for professionsbacheloren Erhvervssprog og It-baseret Markedskommunikation. »Der er fokus på, hvordan den uddannelse passer ind i vores generelle billede,« fastslår Astrid Jensen. SUPPORT TIL DE STUDERENDE Tilbage til institut på Ledelse og Virksomhedsstrategi er de klar med vejledning til de lidt tungere studerende. »Nogle af dem, vi får, kræver lidt ekstra, og dem forsøger vi at tackle og hjælpe, så godt vi kan,« siger Torben Andersen og påpeger, at Slagelse har mange forskellige måder at hjælpe: »Vi er grundige til at briefe de studerende om, hvilke muligheder de har for at tage en reeksamen eller søge om dispensation, eller hvad det nu kan være, som kan hjælpe dem videre i deres uddannelse.« Både institutleder Torben Andersen og studieleder Peder Madsen understreger, at Slagelse Campus er en lille uddannelsesbrik, og derfor er ledelse og studerende tæt på hinanden. »Vi prøver at supportere de studerende alt det, vi kan. For nogle af dem har brug for mere support, det må vi erkende,« siger Torben An-

dersen, men han fastslår samtidig, at der er stor spredning blandt de studerende: »Vi har altså også en gruppe af rigtig dygtige studerende med høje karakterer. Men de kan ikke trække den lidt tungere ende opad.« Mark Wensien-Jegsen har læst HA på Slagelse Campus. Han oplevede dog ikke, at studiet gav de studerende det ekstra skub, som nogle har behov for. I stedet har han den opfattelse, at studiet bare fik dem igennem, som de umiddelbart kunne. Han fik også indtrykket af, at studiet gav de studerende mange dispensationer til ekstra eksamensforsøg for at sikre sig, at de kunne gennemføre studiet. »Og når man vil have alle igennem, så falder standarden jo også, fordi mange ikke rigtigt kan komme igennem uden mange forsøg. Så er det jo klart, at der er mange lave karakterer,« siger Mark Wensien-Jegsen. Studieleder på Campus Slagelse Peder Madsen afviser dog, at Campus Slagelse giver flere dispensationer til ekstra eksamensforsøg end andre campusser på SDU.

»Nogle af dem, vi får, kræver lidt ekstra, og dem forsøger vi at tackle og hjælpe«

FINPUDSNING AF IMAGE Slagelse Campus er ikke født som en del af SDU. De startede derimod som et handelshøjskolecenter, men i 2007 fusionerede SDU og Handelshøjskolecentret i Slagelse. Ifølge studieleder Peder Madsen er den historie vigtig at huske på i forbindelse med campussets lave karaktergennemsnit: »Nu begynder vi at opbygge en historie om at være et universitet. Men vi har stadig et stykke vej at gå, før vi bliver en ligeværdig partner med CBS. Når studerende går på café og skal fortælle, hvor man kommer fra, så er der stor forskel på at sige, at man kommer fra Handelshøjskolecentret, eller at man kommer fra Syddansk Universitet. Og det skal bundfælle sig.« Slagelse Campus oplever allerede nu en ændring i studentermassen. »Vi kan se, at de studerende, vi får nu, er mere dedikerede til det at være studerende, end dem vi havde for fem-seks år siden. Det, mener vi, skyldes, at brandet SDU er ved at slå igennem. Så hvis man er en dygtig gymnasieelev fra vores område, så kan man lige så godt tage os, som man kan tage CBS,« forudser Peder Madsen. Studielederen er derfor ikke i tvivl om, at universitetets studiestatistik vil se helt anderledes ud om tre år. Her tror han på, at karaktererne på Slagelse Campus vil være steget, og færre og færre vil blive optaget i anden runde.

shc.dk

SKAF 1 NYT

MEDLEM OG

SCOR

R 2 BIO BILLETTE

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni 2011.

UNIVERSITET

Voxpop: INTRPOLS VILDESTE SVAR PÅ EN ROCKKONCERT ER DEN ÅRLI-

1. Hvad synes du om IntRpols arbejde? 2. Hvordan kan du bruge dagens arrangement i forbindelse med dit studie?

GE, INTERNATIONALE POLITIKKONFERENCE PÅ SDU I ODENSE. JOHN J. MEARSHEIMER VAR HOVEDTALER, OG CLEMENT KJERSGAARD STYREDE DE TUNGE DRENGES TALETID. TEKST Jasmina Blichert og Maja Mazor FOTO Maja Mazor

De sorte jakkesæt sidder helt perfekt, skjorterne er nede i bukserne, slipsene er bundet, og cykelhjelmene ligger på bordene i U45 på Syddansk Universitet i Odense. IntRpol er klar til årets største internationale, politiske konference. Den største af slagsen nogensinde. IntRpol er en flok frivillige statskundskabsstuderende på SDU i Odense, som alle har en fælles interesse: international politik. Og så elsker de politiske jokes. Studenterforeningens medlemmer har op til dagens store arrangement intensivt brugt næsten alle døgnets sekunder på forberedelsen. Det hele startede i sommer, da de fik aftalen med top-professoren John J. Mearsheimer i hus. »Lige nu kører vi på sukker, stress og søvnunderskud. Men det er fedt,« forklarer næstformand i IntRpol Emil Damkjær Herløv Hansen på selve dagen. Dagen er spækket med tid til debat om ’realismens relevans i det 21. århundrede’. Og det benytter de studerende sig af. IntRpol er allerede i første pause overrasket og ikke mindst begejstret over de mange seriøse spørgsmål. »Vi håber på, at det vækker tanker hos folk. Og det tror vi da også, det gør. Det er i hvert fald sjældent, der er så mange spørgsmål som i dag,« siger Emil Damkjær Herløv Hansen. CLEMENT I BAGGRUNDEN For at holde styr på de mange spørgsmål har IntRpol inviteret Clement Kjersgaard til at navigere mikrofonstafetten. Bodil Riisom, som er kasserer i IntRpol, forklarer, at Clement Kjersgaard skal styre ordet, fordi han tør tage

fat på de tunge talere, når de kommer ud på glatbane. »Han er spids nok til at få folk tilbage på sporet, når de taler udenom. Samtidig er han så professionel, at han godt ved, hvem han er blandt. Så han stjæler ikke mediebilledet. Nogle af os i IntRpol var bange for, at han ville stjæle billedet, men det gør han slet ikke,« siger hun. INTRPOL STILER HØJERE Men det er ikke kun Clement Kjersgaard, der skal holde styr på trådene til årets store konference. IntRpols medlemmer farer rundt i deres stiveste puds og sørger for, at den store dag forløber problemfrit. »Man er bare helt enormt stolt, og det føles fantastisk,« siger Bodil Riisom. Næstformanden nikker. Medlemmerne er glade for dagens fremmøde. De mener, det er med til at vise, at de har et godt studiemiljø – både på statskundskab, men også på hele SDU. Siden IntRpol blev oprettet i 2005, har foreningen haft et gennemgående ønske om at stimulere de studerende og andre interesserede. Foreningen deler en fælles interesse for international politik og internationale relationer. Med dagens konference er de sikre på, at de har nået nye højder for, hvad der er muligt for den frivillige organisation. »Det her er det største inden for international politik på SDU nogensinde. Det kunne godt blive svært at slå,« fastslår næstformanden, inden han smutter tilbage til det fyldte U45.

Anne Sofie, Statskundskabsstuderende 4. semester »Jeg synes, de har gjort et hårdt og stort stykke arbejde. De har fået stablet et fagligt relevant arrangement på benene.« »Jeg har International Politik nu, så jeg kan bruge det i forbindelse med det fag, og så sætter det en masse tanker i gang.«

Jonas M, Tilvalgsstuderende på samfundsvidenskab fra medievidenskab »Jeg synes, det er et fornuftigt arrangement. Det er et stort navn, de har fået til. Man kan sammenligne det lidt med en festival – når det er et stort navn, så dukker mange op. Og man må jo sige, her er mange mennesker, så det ser ud som en succes.« »Konferencen kan forhåbentlig fordre min interesse omkring international politik. Det er jo en del af pensum. Men jeg synes ikke, han (professoren red.) sagde meget mere, end det vi har haft i undervisningen.«

VINDMØLLER, SOLCELLER OG SPAREPÆRER ER BLOT NOGLE AF DE TILTAG, SOM SDU VIL ELLER ALLEREDE HAR INDFØRT FOR AT NÅ MÅLET: AT NEDBRINGE ENERGIFORBRUGET OG GØRE UNIVERSITETET GRØNNERE. TEKST Niels Christian Buhl

13 millioner kilowatttimer. Nok til at holde kontorlampen over skrivebordet på kollegieværelset tændt i cirka 37.000 år. Eller nok til at holde et universitet kørende i et år. Syddansk Universitet på Campusvej i Odense havde i 2010 et elforbrug, der – selvom tallet virker astronomisk – var det laveste i 10 år. Og dét til trods for at universitet i samme periode har udbygget sit areal. Årsagen til det lavere forbrug finder vi i en øget opmærksomhed på området – både i stor og lille målestok. Claus Hylt, der er energikoordinator på SDU og holder et vågent øje med universitetets forbrug, forklarer, at der er el – og dermed penge – at spare på mange områder. Simple tiltag såsom at gå over til sparepærer eller udskifte de gamle pumper i de ditto universitetsbygninger er eksempler på, hvordan man med en forholdsvis lille investering kan opnå store besparelser. »Vi tænker over det hele tiden. For eksempel har vi indført intervalventilation, hvor vi ikke bruger ventilationssystemet mere end højst nødvendigt. I stedet for at køre hele dagen, kører det måske tre gange to timer i løbet af dagen. Sådan prøver vi jo overalt at presse citronen, indtil der er nogen, som brokker sig alvorligt,« fortæller Claus Hylt. NYT BYGGERI MED GRØNNE IDEALER Byggeriet af det nye tekniske fakultet på Campusvej i Odense, som starter i slutningen af 2011, er et eksempel på, hvordan SDU også i større målestok tænker i grønne og klimavenlige baner. Planen om at samle alle Campus Odenses studieretninger på én matrikel er ikke ny. Den enorme flytning, som med sikkerhed vil kræve mere end blot en enkelt flyttebajer, blev vedtaget tilbage i 2008, men stod af økonomiske årsager indtil for ganske nylig på standby. Nu er pengene fundet, og snart kan gravmaskiner, kraner og bygningsarbejdere gøre entre på Campusvej. I forhold til de oprindelige byggetegninger

fra 2010 er der imidlertid sket ændringer. For i mellemtiden, mens tegningerne har ligget rullet sammen i skuffen, er der kommet et nyt bygningsreglement med skrappere krav om et lavt energiforbrug – den såkaldte lavenergiklasse 2015. For at overholde disse krav, har man strammet op i nybyggeriets design, forklarer Søren Hesseldahl, som er arkitekt og bygningschef på SDU. Om de energibesparende tiltag fortæller han begejstret: »Bygningen vil være meget kompakt og have så lille en overflade, der vender ud mod elemen-

terne, som muligt. En stor, kompakt bygning. Den vil formentlig være forsynet med solfangere på taget, og man taler også om, at der skal sættes et antal vindmøller op, såkaldte husstandsmøller. Det bliver ganske synligt, at det her hus ikke er et hvilket som helst andet.« Klima- og energiministeriet pålagde i 2009 alle statens institutioner – og dermed også SDU – at de i 2011 skulle have sænket deres energiforbrug med 10 % i forhold til 2006. SDU har gjort fremskridt siden 2006, men mangler endnu at nedbringe forbruget med cirka 3 %, før målet er nået.

I Kolding tænker de også på klimaet:

Klima ave enlige Cam mpu us Koldin ng KOLDINGS NYE UNIVERSITETSBYGGERI BLIVER VEN MED MILJØET. DET ER BYENS BORGMESTER, JØRN PEDERSEN, GLAD FOR. HAN TROR PÅ, AT DET KLIMAVENLIGE OG MODERNE UNIVERSITET KAN SKABE VÆKST FOR KOLDING OG BYENS OPLAND. TEKST Maja Mazor

En trekantet bygning med solceller på taget og et 40 % lavere energiforbrug i forhold til normale byggerier. Det bliver virkelighed, når Koldings nye universitetsbygning gerne skulle stå klar i 2013. Byens borgmester, Jørn Pedersen (V), er lykkelig over det nye grønne universitet. »Universitetet er det største statslige byggeri af virkelig grøn karakter, så det er selvfølgelig en fjer i hatten for Kolding, der i 30 år har kørt målrettet for at være en grøn by,« siger Jørn Pedersen. Kolding har en nedadgående kurve af højtuddannede i regionen, og borgmesteren mener, at det nye universitet er en måde at knække kurven på. Han forklarer, at der selvfølgelig i disse sparetider har været skrupler over at forære grunden og afsætte cirka 46 millioner kroner til byggeriet. Men byrådet er blevet enige

om, at det nye universitet er en fremtidsinvestering - ikke kun for Kolding, men for hele trekantsområdet. »Det nye universitet vil betyde, at vi kan holde på flere unge i regionen, for man har jo en tendens til at slå rødder i den by, man læser i,« forklarer borgmesteren, der håber, at det kan være med til at brande Kolding som en moderne og attraktiv by for landets studerende. Det var et krav fra Kolding Kommune, at det skulle være et miljøvenligt byggeri. Det kommer til at koste cirka 310 millioner kroner og skaber plads til 1500 heltidsstuderende og 900 deltidsstuderende. Det klimavenlige campus vil ifølge pressemeddelelsen kunne tilbyde uddannelserne både entreprenørskab, kommunikation og design, kultur og sprog. Det grønne universitet vil blive nabo til Kolding Designskole.

UNIVERSITET

BILLIGERE BOLIG OG EN GOD MAVEFORNEMMELSE. SOCIALRÅDMAND I ODENSE KOMMUNE PETER RAHBÆK JUEL HAR FORESLÅET, AT STUDERENDE KAN FÅ NEDSAT DERES HUSLEJE I VOLLSMOSE, HVIS DE TIL GENGÆLD YDER ET STYKKE ’FRIVILLIGT’ ARBEJDE I BYDELEN. TEKST Maja Mazor ILLUTSTRATION Niels Christian Buhl

Hvis du er villig til at engagere dig i bydelen Vollsmose i Odense, kan du til gengæld slippe med en lavere husleje i området. Det bliver en mulighed fra studiestart til september i år, hvis det står til socialrådmand i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel fra Socialdemokraterne. Han er kommet med forslaget i håbet om, at de studerende kan være med til at løfte det ghettostemplede kvarter. »Vollsmose har et massivt behov for nogle, der kan få bydelens børn og unge ind på den sti, som hedder uddannelse og derefter job. Mange af dem, der er på arbejdsmarkedet, vælger at flytte væk fra området,« forklarer Peter Rahbæk Juel. Han tror på, at de studerende kan agere gode forbilleder i ghettoen, hvis de har lyst til at være en del af projektet. Og lysten er et krav, fordi den lavere husleje skal betyde, at den studerende forpligter sig til at yde et vist antal timers frivilligt arbejde i området hver uge. Hvor meget huslejen vil blive sat ned, ved Peter Rahbæk Juel ikke endnu.

FRIVILLIGHED FORSVINDER Egon Jensen er daglig leder af Vollsmose Mælkebøtter, som står for lektiehjælp på Vollsmose Bibliotek. Lektiehjælpen er afhængig af de frivillige for at kunne fungere, og det er et af de steder, hvor de studerende vil kunne bidrage med deres hjælp. Men Egon Jensen er ikke kun positivt stemt over forslaget. Han er bange for, at det frivillige arbejde ender som en sur pligt, når de studerende får løn i form af nedsat husleje. »Rahbæk forstiller sig, at de studerende indgår en kontrakt, hvor de binder sig til ’frivilligt arbejde’. Min erfaring med frivillighed er, at det virker, fordi der er engagement,« fortæller han og fortsætter: »Og jeg vil da meget, meget nødigt komme derhen, hvor jeg bliver en offentlig kontrollant, som bliver nødt til at sige: ’Har ham der Rasmus været der nok timer, så han kan få nedsat husleje’.« Egon Jensen frygter, at man får fat i de forkerte studerende, hvis det bliver den billigere husleje, som er motivation, men det er Peter

Rahbæk Juel ikke bange for. »Jeg er helt sikker på, at der findes studerende, som vil gøre det, og som virkelig vil det her. For det appellerer til nogle bestemte typer, som gerne vil være en del af projektet,« siger Peter Rahbæk Juel. Han understreger, at man skal lade være, hvis man kun gør det for pengene. Man skal se det som en god fidus, at man kan få en fin erhvervserfaring og noget på CV’et sammen med en fordelagtig husleje. Derfor egner tilbuddet sig især til nogle bestemte uddannelser, hvor de studerende virkelig kan få boostet deres CV og erhvervsforståelse. STUDERENDE KAN SE FIDUSEN Helena Kisic er psykologistuderende og læser på 2. semester på SDU i Odense. Hun er ikke i tvivl om, at forslaget vil være relevant for hende selv og hendes medstuderende på psykologi. »Jeg synes, det er dejligt, at der kommer flere muligheder for os, og det er rart, at det

FAKTA: • • • • •

Forslaget er endnu ikke vedtaget, men økonomiudvalget i Odense Kommune bakker op om idéen. Socialrådmand i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), er kommet med forslaget. Han håber på, at det vil være gældende fra studiestart, september 2011. Peter Rahbæk Juel ved endnu ikke, hvor meget huslejen vil blive sat ned, men indtil videre ligger buddet på 25-30 %. Huslejen vil afhænge af, om Odense Kommune får de penge, de har søgt penge fra i en pulje i Socialministeriet. Puljens formål er at sørge for at få resursestærke borgere ind i de udsatte boligområder

henvender sig direkte til de studerende,« siger Helena Kisic og fortsætter: »Tilbuddet vil helt sikkert kunne tiltrække studerende. Især psykologistuderende, som kan have svært ved at finde studierelevante jobs. Det eneste minus er bare, at Vollsmose ligger lidt langt væk fra universitetet og fra bymidten.« Helena Kisic vil ikke selv bo i Vollsmose, fordi det ligger for langt væk fra centrum. Det samme siger mange af hendes medstuderende, selvom de stadig synes, at projektet lyder interessant. Hun understeger dog, at ghettostemplet ikke har nogen betydning for hendes eget valg. Men afstanden til centrum og til universitetet ser Peter Rahbæk Juel ikke som et problem:

»Hvis man overhovedet ikke har lyst til at bo i Vollsmose, så er man ikke i betragtning til det her projekt. Det skal være, fordi man gerne vil området og de mennesker, der bor her.«

»Det er rart, at det henvender sig direkte til de studerende«

EN GHETTO I EN GHETTO Syddanske Studerendes formand, Nikolaj Ellekjær, tror også på, at projektet nok skal trække studerende til området, hvis boligprisen bliver sænket tilstrækkeligt, og det frivillige arbejde er spændende nok. Samtidig foreslår han, at man skal samle de studerende i Vollsmose, så de kan bo sammen. »Vi mener først og fremmest, at det vil skabe et miljø og få de studerende til at blive. I Århus har man for eksempel et af byens største kollegier til at ligge i Gellerup Par-

ken, og her har man gode erfaringer med, at studerende er samlet,« forklarer Nikolaj Ellekjær. Idéen om at samle de studerende i Vollsmose er Peter Rahbæk Juel åben over for. »Det er helt sikkert et råd, vi vil tage med videre. Bor man sammen med andre studerende, skal der ikke meget til, før de har en fest. Men vi skal ikke ud og bygge en ny bolig til de studerende.« Egon Jensen, der har sin daglige gang i Vollsmose, er ikke glad for Nikolaj Ellekjærs forslag om at samle de studerende. Han uddyber: »I Gellerup i Århus lavede de studerende deres egen ghetto i en ghetto. De kom der, de sov, de spiste og de tog ind til midtbyen. Det virkede ikke.«

UNIVERSITET

Forsker optrævler terrornetværk TEKST Anne Lundbye FOTO Anne Lundbye

FORSKERE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET ARBEJDER PÅ INTELLIGENTE PROGRAMMER, DER KAN OPTRÆVLE TERRORNETVÆRK. RASMUS PETERSEN ER EN AF DEM, DER UDVIKLER COMPUTERPROGRAMMER, SOM KAN TAGE EFTERRETNINGSSTUMPER OG SÆTTE DEM SAMMEN TIL OVERSKUELIGE TERRORNETVÆRK. Programmets egenskaber inkluderer blandt andet: ’Retracing the steps’: Mulighed for at gå tilbage i en efterforskning og se, om der er noget, man har overset, eller finde frem til, hvorfor bestemte beslutninger blev taget.

FAKTA

UNIVERSITET

’Prediction’: Angive over for efterforskerne, hvad sandsynligheden er for, at en række personer er forbundet til en eller anden kriminel gruppe af personer. For på den måde at give dem mulighed for at undersøge disse personer ud fra en liste med for eksempel 100 mulige mistænkte. ’Explore perspectives’: Give efterforskerne forskellige perspektiver på den struktur af informationer, som de har opbygget. Typisk giver et nyt perspektiv mulighed for at se sammenhænge, som ellers var uklare. Og det vil være et bidrag i forhold til en efterforskning skrevet ned på papirlapper og arkiveret i skoæsker.

Har du set programmer som ’Rejseholdet’ og film som ’A Mighty Heart’, har du helt sikkert også set utallige af post-its på opslagstavlen i forbindelse med opklaringen af en forbrydelse. Den komplekse efterforskningsmetode er nu overført til et computerprogram, som kan hjælpe med at understøtte og effektivisere processen. ’CrimeFighter investigator’. Det er navnet på det program, som Rasmus Petersen er i færd med at udvikle. Han har sin daglige gang på Counterterrorism Research Lab, som holder til på Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet. Rasmus Petersen er uddannet civilingeniør i datateknologi, men fik smag for strukturering af informationer og viden i forbindelse med sit speciale-projekt om et program til planlægning af softwareudvikling. Han er netop hjemvendt fra et fem ugers besøg ved Imperial College i London, hvor han mødtes med en matematiker, som har arbejdet med algoritmer, der muligvis kan være brugbare i Rasmus’ computerprogram. Matematikeren var dybt imponeret over programmets understøttelse af algoritmerne og store muligheder for fremtiden. Sammen besøgte de det britiske udenrigsministerium og præsenterede resultatet af deres samarbejde. »På det stadie, programmet bevæger sig imod, vil det være muligt at hjælpe efterforskningen til at nå en konklusion hurtigere,« fortæller Rasmus Petersen. VIRKELIGHEDENS TERRORSAGER Han og de andre forskere anvender rigtige terrorsager og terrorister fra tidligere sager, når de udvikler computerprogrammet. Blandt andet terrorsagen i Pakistan, hvor journalisten Daniel Pearl blev kidnappet og slået ihjel af Al-Qaeda. Så bliver computerprogrammet fodret med data, der er offentligt tilgængeligt om de personer, der var involveret i terrorangrebet. Derudfra opstår et overskueligt netværk, der kan give en idé om, hvem der bestemmer, og hvem der skal fanges. »Den analytiske metode, der understøttes, er centreret omkring et ’mål’. Typisk en person, et sted eller en event. En netværksstruktur

opbygges gradvist omkring dette mål, efterhånden som man igennem forskellige efterretninger får mere og mere viden om målet,« forklarer Rasmus Petersen. Der opstår altså et overskueligt netværk, som viser forbindelserne mellem de involverede. Derudover foreslår programmet selv nye forbindelser mellem de involverede terrorister, som efterforskerne kan følge op på. »Helt overordnet set må værktøjets bidrag være større indblik og gennemsigtighed i efterforskningerne,« konkluderer Rasmus Petersen og tilføjer: »Desuden vil værktøjet være ressourcebesparende på mange områder.« Forskerne har endnu ikke fået adgang til fortrolige data om potentielle terrorangreb under opsejling, som PET eventuelt har kendskab til. »Det bedste ville være at kunne følge en efterforskning,« indrømmer Rasmus Petersen drømmende. Han rømmer sig lidt og fortsætter: »Det er tænkt som et program, der skal understøtte efterforskningsteams. Derfor prøver vi da også på at få et samarbejde op at køre med efterforskerne.« Rasmus Petersen fortæller, at han for et par måneder siden var til en konference i Dublin med andre, der arbejder med computerteknologi eller samfundsvidenskab som middel mod terror. Efter Rasmus Petersen havde holdt et oplæg om ’CrimeFighter Investigater’, oplevede han for første gang, at en af de tilhørende forholdt sig kritisk til det nyudviklede værktøj. Kritikeren mente, det var relevant at debattere det etiske og moralske i at overvåge andre mennesker på den måde, som han troede var påkrævet for at anvende værktøjet. Rasmus Petersen følte sig misforstået og tvivlede på, hvorvidt hans budskab var trængt igennem. »Det var, som om han slet ikke havde forstået, hvad jeg lige havde stået og sagt på talerstolen,« fortæller Rasmus Petersen frustreret. »Det er et værktøj, som efterforskeren kan styre og ikke omvendt,« understreger han.

Rasmus Petersen er dedikeret til sit arbejde og tror i høj grad på, at det nye værktøj går en lys fremtid i møde: »Det bliver mere og mere spændende. Det er helt sikkert noget, regeringen og efterforskningstjenesten gerne vil vide mere om.« Han forklarer dog, at det er svært at give noget konkret svar på, hvornår programmet kan anvendes i det aktuelle efterforskningsarbejde. »Målet er, at værktøjet inden for nærmeste fremtid vil være så robust, at det kan testes af interesserede efterretningstjenester. Næste skridt vil være at bruge de tilbagemeldinger, som efterretningstjenester kommer med, til at lave en udgave af værktøjet, der eventuelt kan prøves af på en rigtig sag,« siger Rasmus Petersen. Det kan muligvis være medvirkende til at mindske frygten for et terrorangreb blandt danskerne. Særligt de studerende på Syddansk Universitet. For i den ene ende af universitet – længst væk – sidder ’vogterne’ dagligt og bryder deres hjerner med, hvordan de kan hjælpe efterretningstjenester rundt omkring i verden med at beskytte os bedst muligt.

UNIVERSITET

I praktik på den røde løber HVER MANDAG SIDDER HUN I LOKALE 3.14 PÅ KOLDING CAMPUS. MEN NÅR KLOKKEN PASSERER TRE, PAKKER HUN BØGERNE OG LAPTOPPEN OG HOPPER PÅ TOGET TIL KØBENHAVN. HER FORLØBER RESTEN AF UGEN I ET HEKTISK OG KRÆVENDE ARBEJDSMILJØ, HVOR EVENTS OG SHOWS SKAL PLANLÆGGES. DÉT ER LÆRKE HENTZES JOB. TEKST Jasmina Blichert FOTO Niels Christian Buhl

Hver mandag sidder hun i lokale 3.14 på Kolding Campus. Men når klokken passerer tre, pakker hun bøgerne og laptoppen og hopper på toget til København. Her forløber resten af ugen i et hektisk og krævende arbejdsmiljø, hvor events og shows skal planlægges. Dét er Lærke Hentzes job. Hvorfor søgte du praktikplads ved GrenaaBuchard? Jeg var interesseret i mode, magasiner og reklamer. Jeg kendte magasinet DANSK, som er lidt avantgarde i forhold til andre modemagasiner i Danmark. Så læste jeg om GrenaaBuchard (dengang Style Counsel) på nettet – om trendconsulting, events og afvikling af modeugen. Det var lige mig. Hvordan fik du pladsen? Jeg sendte en levende ansøgning af sted sammen med projekter, jeg havde lavet. Efter samtalen nåede jeg at hilse på Uffe, inden jeg var på vej ud ad et vindue i stedet for døren. Så sagde Uffe: ’Du passer sgu meget godt ind – her hopper vi også altid ud ad vinduet, når vi skal ud’. Tre dage efter var praktikpladsen min. Hvordan ser din hverdag ud? Jeg laver mange praktiske ting både på kontoret og backstage til events. Jeg fik en glamourøs start. På min første arbejdsdag holdt vi et event for Camparis 150 års fødselsdag på D’Angleterre, hvor jeg skulle stå for enden af den røde løber og tage imod ukendte såvel som kendte mennesker. Det er selvfølgelig ikke glamourøst hele tiden. Langt fra. Til daglig er jeg på kontoret, hvor jeg blandt andet tager telefonen, gør klar til møder, henter posten og så videre. Men det fede er, at jeg også har en masse opgaver med ansvar. Jeg skaffer blandt andet couturekjoler hjem til danske celebreties, der skal til events og shows. Og så laver

jeg research til Uffe, når han skal optræde i forskellige programmer som for eksempel Go’morgen Danmark. Hvad er det vildeste, du har oplevet på din praktikplads indtil videre? Modeugen! Det var en meget hektisk tid i firmaet, for mange er højtråbende, og alle er meget passionerede omkring det, de laver. Jeg var projektleder på DANSK Daily (den officielle modeugeavis, red.). Hele modeugen lå samtidig med læseferien, og det var en stor udfordring at vise engagement på jobbet og gå til eksamener på same tid. Hvad er den største udfordring? Jeg har måttet satse meget, og min praktik er meget tidskrævende. Men det handler også om, at jeg ikke vil sige fra. Jeg har lyst til at være med i det hele. Det er et dilemma, når jeg har en opgave, jeg skal have skrevet, men også har et event, som jeg gerne vil være med til at afvikle. Det er et krævende job, men det er ikke for meget. Hvad er dit råd til andre praktiksøgende? Det gælder om at satse højt. Og så handler det om at have viljestyrke for at få et ben ind de rigtig steder. Hvis man sætter sig over i hjørnet, ja, så bliver man også i hjørnet. Man bliver nødt til at engagere sig personligt i sit arbejde og vise, at man rigtig gerne vil det. Hvordan ser din fremtid ud? Mit praktikophold fortsætter indtil DANSK Fashion Awards (den 1. juni), det er mit sidste projekt. Til september starter jeg på tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation i Odense. Praktikopholdet har helt klart bekræftet mig i, at jeg godt kan se en fremtid for mig selv inden for mode- og livsstilsbranchen.

RUSTOGRAMMER TEKST Anders Dall og Maja Mazor FOTO Stock xchng

BESTIL DIN BIB-BOG PÅ MOBILEN Universitetsbiblioteket på SDU har gjort det endnu lettere for studerende at bestille bøger eller tidsskrifter. Med en smartphone kan du nu bestille biblioteksbøger eller se din lånerstatus lige præcis, når og hvor det passer dig. Syddansk Universitetsbibliotek er det første bibliotek i Danmark, som via mobiltelefonen giver dig adgang til bibliotekskataloget. Desuden får du også adgang til bibliotek.dk, hvor du kan bestille og låne bøger fra alle biblioteker landet over. Formålet med det nye tilbud er at give de studerende på Syddansk Universitet en nem og hurtig adgang til biblioteksverdenen. Så gå ind på ebib.sdu.dk og søg løs i bøgernes verden. BLODBUSSEN PÅ SDU Der er for få bloddonorer på Fyn. Derfor var Blodbussen den 14.04 2011 forbi Syddansk Universitet for at udbrede kendskabet til bloddonation. Blodbussen besøger Syddansk Universitet hver 2.-3. måned for at få flere studerende til at melde sig som bloddonor og for at tappe blod fra nuværende donorer. Det er Bloddonorerne i Odense, der står bag initiativet, og formålet er at fortælle, hvad bloddonation går ud på. De håber på at øge de studerendes kendskab til det at være bloddonor. I dag er der ca. 22.000 bloddonorer på Fyn. Hvis du er interesseret i at være bloddonor, kan du besøge www.fynblod.dk.

VÆKST VIA AKADEMIKERE Der ligger gode vækstmuligheder for mindre virksomheder i at tilkoble en nyuddannet akademiker. Det er erfaringen, efter at Odense kommune i april 2010 gav mellemstore virksomheder mulighed for at tilknytte en nyuddannet akademiker på offentligt løntilskud. Efterfølgende har specielt de mindre virksomheder oplevet en øget omsætning, fordi akademikeren har tilført ny viden til virksomheden. Roll-o-Matic er en af de virksomheder, der har haft succes med at tilknytte en akademiker, som siden er blevet fuldtidsansat. »Vores akademiker i løntilskud havde en tilgang til kommunikation og markedsføring, der har gjort virksomhedens profil skarpere og mere konsistent,« siger Birger Sørensen, administrerende direktør for Roll-o-Matic. BLIV FRIVILLIG I LEKTIECAFÉ Vil du afprøve den virkelige verden og samtidig pynte dit CV, kan du blive frivillig i lektiecaféen på Vollsmose Bibliotek. Det er Vollsmose Mælkebøtter, som står for caféen, og sidste år havde tilbuddet lidt over 1800 brugere. Brugerne svinger meget, og her kommer ikke kun folkeskole- og gymnasieelever, men også studerende på videregående uddannelser. Lektiecaféen kan altid bruge flere engagerede studerende, som vil hjælpe andre studerende. Lige nu har de cirka 15 aktive frivillige. De kan bruge alle interesserede studerende, men lige nu mangler de især naturvidenskabelige studerende og folk, der har styr på den tyske grammatik. Caféen har åbent mandag og torsdag kl.14-17, og man kan læse mere på www.vlmb.dk

UNIVERSITET

SAMFUND

Den danske Che Guevara BAG DE 160 CENTIMETER OG BLONDE KRØLLER HVILER EN DRIVKRAFT MOD ULIGHED. ENHEDSLISTENS JOHANNE SCHMIDT-NIELSENS ER FYLDT MED FRIHEDSAMBITIONER OG GÅPÅMOD TIL AT BYGGE EN VALGBURGER SAMMEN MED HELLE THORNING-SCHMIDT. FØLG JOHANNE SCHMIDT-NIELSENS SPONTANE VEJ GENNEM PASTA, HEKSE OG CHE GUEVARA. TEKST Emma Bech og Anne Lundbye FOTO Niels Christian Buhl og Rune Jensen Heidtmann

et er med forventningerne i vejret, at vi nærmer os Christiansborg for at møde Johanne Schmidt-Nielsen. Den 27-årige kvindelige politiker, der formår at give Birthe Rønn tørt på i sagen om indfødsret til statsløse. Udråbt af selveste Clement Kjærsgaard til oppositionens leder. Da vi træder igennem borgens massive indgang, bliver vi mødt af en robust glasrude. Manden bag det spejlende glas sidder med ret ryg, som var den fastklæbet til et kosteskaft. Nydeligt barberet og iført et mørkegråt jakkesæt kigger han afventende på os gennem glasvinduet. »Vi har en aftale med Johanne Schmidt Nielsen.« På begge sider af os tårner mørkebrune harmonitrapper sig op til en højere etage, hvor lysekronerne glimter om kap. »Om et øjeblik kommer der én, der kan føre jer derhen,« siger manden og rækker et par klistermærker ud til os, hvorpå der står ’Gæst. Johanne Schmidt-Nielsen. Folketinget’. Ganske rigtigt kommer der en venligstemt ung fyr luntende i strømpesokker ned ad trapperne. Vi småløber i hælene på ham over glinsende trægulve gennem store sale, mens kontorerne flyver forbi os. Alle dørene er prydet med et navneskilt. Enkelte gange når vi at skimte et velkendt navn. Da vi passerer ’Frank Aaen’, ved vi, at vi er ved at nærme os målet. »Johanne Schmidt-Nielsen,« bliver der sagt længere fremme, imens nogle forlader hendes kontor. Ud af den beskedne menneskemængde træder de blonde krøller pludselig frem. En slank, ung pige, der i dagens anledning er blevet hævet fra gulvet med et par klassiske sorte støvletter. »Johanne,« siger hun og smiler med lukket mund. De klare blå øjne borer sig ind i vores som for at aflæse, hvem der er kommet

inden for hendes fire vægge denne fredag eftermiddag. Da vi træder ind på hendes kontor, sætter hun sig sukkende ned i kontorstolen med armene over kors. »Jeg har lige siddet i møde i Udlændingeservice med Søren Krarup. Hvor er det bare pinligt, når han omtaler nogle, der har boet i Danmark hele deres liv, som fremmede, der ikke kan sproget«, siger hun og ryster på hovedet, tydeligvis stadig oprørt over deres indbyrdes uenighed på udlændingeområdet. PASTA, POLITIK OG POLEMIK »Man kan lave politik på mange måder. Og nu laver jeg politik her,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. I 2001 lavede hun politik som aktivist blandt andet ved at kaste 200 kilo pasta og 40 liter ketchup på Finansministeriets trappe for at protestere mod nedskæringer i SU’en. »Det tog meget lang tid at koge 200 kilo pasta. Det tog næsten et døgn.« Med albuen på bordpladen og en knyttet næve, der løfter hagen, fortæller hun, at de alternative metoder har stor gennemslagskraft. »Man kunne også have skrevet et læserbrev. Der er bare ikke noget, der tyder på, at et læserbrev virker. Men vi fik væsentlig mere fokus på SU-nedskæringerne med vores pasta-aktion, end vi ville have fået med et læserbrev i Information.« Pasta, ketchup og røde strømper er en del af politikerens fortid, men hun afviser ikke, at det også kan blive en del af hendes fremtid. Hun fortæller, at der for kort tid siden er blevet foretaget en masseanholdelse af en bunke bedsteforældre fra asyl, som protesterede mod pointsystemet ved at rejse sig i folketingssalen og synge Benny Andersens ’Barndommens land’: »Verden er stor. Kaldes moder jord. Der findes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig, håber jeg,« gjaldede det ud over folketingssalen, mens Birthe Rønn Hornbech stod ved mikrofonen.

TEKST Jasmina Blichert og Niels Christian Buhl FOTO Marco Bjørnslev Jensen

SAMFUND

»Jeg har aldrig før set en kvinde med et gangstativ blive ført væk af politiet. Da tænkte jeg, at så er det måske ikke så slemt at blive gammel,« siger Johanne Schmidt-Nielsen med et fjernt blik i øjnene. HEKSE ER KLOGE KVINDER Johanne Schmidt-Nielsen er vokset op sammen med sin mor og 20 andre familier i et bofællesskab i Skalbjerg på Fyn. Her havde de et stort fælleshus, hvor de alle spiste aftensmad sammen. Hun stopper snakken om sin fortid for en stund, sender et hurtigt blik ned på bordpladen, hvorefter øjenkontakten genetableres. »Jeg tror, der bliver flere og flere bofællesskaber i Danmark for tiden.« Hvorefter vi får en rationel forklaring med på vejen om, hvor praktisk det er at have en fælles madordning, så man kan få varm og lækker mad hver dag. Først da vi igen spørger ind til hendes barndom, voger hun sig ind på de mere personlige minder. Johanne Schmidt-Nielsens mormor var gode venner med forfatteren Søren Christensen, som gendigtede eventyr. Hver gang han var på besøg, havde han en bog med til hende. I 2. eller 3. klasse havde de lange brevudvekslinger, hvor de diskuterede hekse. Han brugte lang tid på at forklare, at hekse ikke var onde. De var nogle kloge kvinder. Drømmen om selv at komme til at skrive tykke bøger og gendigte eventyr blev dog aldrig indfriet. I stedet ville skæbnen, at Johanne Schmidt-Nielsen skulle blive en klog kvinde. ULIGHED SOM DRIVKRAFT I folkeskolen var hun vidne til, at nogle af hendes kammerater klarede sig rigtig dårligt, og at der ikke blev gjort nok for, at de kunne klare sig bedre. Så den 12-årige pige fra Skalbjerg sendte en indmeldingsblanket til Socialdemokratiet for at gøre noget ved uretfærdigheden. »Jeg tror jo på, at man kan forandre, og hvis man tror på, at man kan forandre, så er man næsten også forpligtiget til at forsøge, ikke?,« spørger hun og sender os et intenst blik for at sikre sig, at vi har forstået alvoren af hendes ord.

Så allerede inden startskuddet til hendes gymnasietid på Odense Katedralskole, var frøene sået til en politisk karriere. De blomstrede og blev til en stilling som næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). En af de første politiske aktioner blev en strejke mod for mange elever i klasserne. Mens Johanne Schmidt-Nielsen fortæller om sin ungdom, har hun svært ved at holde de stærke, politiske ytringer tilbage. Da der har været lagt låg på længe nok, bruser det til sidst over: »Vi sagde, det bliver en katastrofe. Det bliver en glidebane. Dengang var der en enkelt klasse med 29 elever. Nu sidder de 35 i nogle klasser. Vores kritik var aktuel dengang, nu er den endnu mere aktuel« Johanne Schmidt-Nielsen tog afsked med DGS og færdiggjorde gymnasiet i 2002. I hendes blå bog skrev hendes klassekammerater: »Om ti år er Johanne død af mavesår. Ej, Johanne er blevet en dansk Che Guevara.« »JEG HAR ALDRIG LAGT EN PLAN« Efter at have siddet som næstformand i et år, var det tiltrængt med en politisk pause. Johanne Schmidt-Nielsen begyndte i en børnehave som pædagogmedhjælper. Men der gik ikke mere end et par måneder, inden det politiske hjerte igen begyndte at banke. Stillingen som pædagog blev forvandlet til en stilling som tillidsrepræsentant for alle pædagogmedhjælpere på Frederiksberg. »Det er et meget typisk eksempel på, at tingene ligesom bare sker. Sådan har det tit været for mig. Jeg har aldrig lagt en plan. Jeg har ikke tænkt ’så skal jeg gøre det og det, og så skal jeg ende med at sidde i Folketinget’.« Johanne Schmidt-Nielsen var meget aktiv i Enhedslisten og blev opfordret til at stille op til folketingsvalget, men var selv ret afvisende over for det. »Jeg havde det egentlig sådan, at jeg ikke vidste nok om noget som helst til at sidde i Folketinget.« Men den 13. november 2007 endte den 23-årige odenseaner alligevel med at blive medlem af Folketinget.

ENHEDSLISTEN SOM ENESTE VEJ Johanne Schmidt-Nielsen har dog ikke kun fulgt en tilfældig og uplanlagt livsrute. Hun valgte aktivt at droppe Socialdemokratiet til fordel for Enhedslisten, hvor hun politisk følte sig tilpas. »Jeg ville ikke høre hjemme i noget andet parti end Enhedslisten. Det er det mest sociale, det mest grønne og det mest demokratiske parti. Det er enormt befriende at være i et parti, hvor man faktisk siger, hvad man mener,« siger hun og kigger stift på os med en overbevisning, der kan få enhver til at tie. Men målet med at melde sig ind i det venstreorienterede parti har aldrig været at overtage en plads i et af folketingssalens grønne sæder. Muligheden bød sig, og hun greb chancen. »Jeg sidder ikke i Folketinget, fordi jeg gerne vil sidde i Folketinget. Men fordi jeg synes, der er nogle ting, der skal laves om. Det ville jeg ikke kunne gøre i partier, hvor jeg er uenig med dem.« Med et træk på skuldrene fastslår hun, at det er på Christiansborg, hun laver politik lige nu, men at hun sagtens kunne have gjort det et andet sted. »Målet for mig er i virkeligheden at skabe størst mulig frihed for flest mennesker.« SKRIGESKINKEN Da vi stiller spørgsmålet om, hvordan det er at være 27 år, 160 centimeter, kvinde og politiker, bliver vi mødt med stilhed. »Det spørgsmål er jeg godt nok blevet stillet mange gange,« siger hun køligt og bastant. Inden vi febrilsk når at genoverveje spørgsmålet, fortsætter hun: »Når jeg får spørgsmålet om, hvordan det er at være en ung pige, der laver politik, så tænker jeg, om Claus Hjort Frederiksen nogensinde bliver spurgt, hvordan det er at være midaldrende mand på Christiansborg.« Men hun fremhæver, at der er stor forskel på at være mand og kvinde i politik. Der er et større fokus på kvinders person, på deres påklædning og familieliv. Ifølge hende er det meget vigtigt, at mænd og kvinder bliver lige repræsenteret i

Folketinget, fordi en ulige fordeling kan skabe en skævvridning i, hvad der politisk bliver fokuseret på, fordi mænd og kvinder somme tider fokuserer på forskellige ting. »Hvis vi nu forestiller os, at det kun er mænd, der sidder og laver politik. Så risikerer vi, at der kommer enormt meget fokus på motorveje og parkeringspladser og knap så meget fokus på cykelstier og busruter. Det er ikke, fordi mænd er onde, men fordi man typisk tager udgangspunkt i sin egen situation, og fordi der i de fleste familier er en far, der tager bilen, og en mor, der cykler eller kører i bus.« Snakken om feminisme og ulighed får hendes øjne til at lyse og munden til at køre endnu hurtigere. Men det er ikke kun politikere selv, som skaber de blinde vinkler. Hun mener i høj grad, at medierne er med til at fokusere på personer og påklædning i stedet for at koncentrere sig om politikken. Et eksempel er Ekstra Bladets konsekvente øgenavn til Mette Frederiksen: Skrigeskinken. »Det ville man jo aldrig nogensinde kalde en mand,« siger hun forarget. Selv er Johanne Schmidt-Nielsen meget bevidst om ikke at blive til mediernes næste skrigeskinke eller Gucci-Helle. Hun vælger med omhu, hvad hun har lyst til at medvirke i og kunne for eksempel aldrig drømme om at have TV3s kameraer rettet mod sig i ’Til middag hos’. Hun synes, det er ærgerligt, at der er et så stort fokus på personer frem for politik. Men hun ser samtidig en hårdfør skal over for kritik som et absolut must, hvis man skal overleve i den politiske jungle. Hun pointerer, at hun til enhver tid ville svare rapt igen, hvis hun fik et nærgående spørgsmål. Hun fastholder en iskold øjenkontakt, og man er ikke i tvivl om, at hendes hårdføre skal er veludviklet. FREMTIDENS BURGER Op på bordet bliver der slynget en burger – eller rettere McDonald’s’ nyeste familieforøgelse, Chicago Star. Bag den sesamdækkede bolle gemmer sig alt, hvad en klassiker skal indeholde fra ched-

darost og sprød bacon til en bastant bøf. De er alle vigtige ingredienser, en burger ikke kunne have været foruden. Vi beder Johanne SchmidtNielsen bygge fremtidens burger med politikere og partier som ingredienser. Hun kigger intenst på burgeren og er for første gang helt stille. Hun lægger sin hånd på overbollen og trykker den lidt op og ned, mens tankerne rumsterer. »Helle Thorning kan ikke lave en burger uden Enhedslisten. Jeg ved sgu ikke, om vi er bund eller bøf eller salat. Men i hvert fald kan hun godt droppe at lave en burger uden os.« Hun løfter overbollen og afslører et farvet mismask af grøn salat, orange ost og røde udsmattede tomater, som får den bekendte lugt af fastfood til at brede sig i det lille skråloftede kontor. »Pia Kjærsgaard, hun må være de sure løg. Hun er sgu altid så sur. Dressingen, det er Løkkes spindoktor, Michael Børsting. Han er dressingen, der får det hele til at glide ned.« Hun kan ikke finde den rette placering eller ingrediens for Radikale Venstre i sin fremtidsburger. Om radikale skal optræde som en markant ingrediens er op til dem selv. »På udlændingeområdet har jeg et rigtig godt samarbejde med Margrethe Vestager. Der er De Radikale lidt den sprøde salat.« Men Johanne Schmidt-Nielsen er dybt uenig med de Radikale omkring den økonomiske politik. For eksempel deres ønske om at give endnu flere topskattelettelser: »Der er De Radikale de slatne pommes frites.« ÆRLIG POLITISK SNAK Med ærlighed når man længst, i hvert fald hvis man spørger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun mener, at spin og nærlæsning af meningsmålingerne ofte bliver brugt til at dreje diskussionen i en retning, som er hot lige nu i stedet for at sige, hvad man egentlig mener. »Den er gal, hvis man aldrig melder noget ud uden at have vendt det med sin fokusgruppe eller tjekket de seneste meningsmålinger. Vi laver jo politik for at forandre holdninger,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. Men hun ser spin som et godt

værktøj til at forberede sine svar. Der kan opstå problemer, hvis journalisten bryder de aftalte rammer og efterlader politikeren uforberedt. Ligesom det var tilfældet i den omdiskuterede Bertel Haarder-episode. Til indenrigs- og sundhedsministerens udbrud ryster hun på hovedet og svarer med et skævt smil: »Jeg er også glad for risengrød, men ikke så glad«. Det unge folketingsmedlem er for nylig blevet udråbt af befolkningen som den mest populære politiker. Til det mener hun selv, at det skyldes hendes ærlighed og ligefremme person. »Jeg har respekt for Lars Barfoed. Da han blev valgt som formand for Konservative, sagde han, at han vil forringe velfærden, halvere dagpengene og samtidig give endnu flere skattelettelser til de rigeste. Det er ærlig borgerlig snak, det har jeg respekt for.« CHE GUEVARA Gymnasiekammeraternes forudsigelse om Johanne Schmidt-Nielsen som fremtidens Che Guevara er til en vis grad blevet en realitet. Che Guevara fik øjnene op for ulighed i samfundet på sine motorcykelrejser i Argentina. Det samme gjorde Johanne Schmidt-Nielsen gennem sin opvækst. Den stærke retfærdighedssans blev i begge tilfælde omsat til en s tærk interesse for politik. Da vi kommer ind på Johanne Schmidt-Nielsens ambitioner og hendes fremtid inden for politik, slår hun fast, at hendes ambitioner er langt mere end en klassisk burger og dens ingredienser, der stadig står urørt på bordet. »Min ambition må være at knække ulighedskurven. At gøre så meget, som jeg kan, og trække så meget i den rigtige retning som overhovedet muligt.« Det handler om at skabe bedre muligheder for flere mennesker. Det handler om at sige fra over for den fremmedfjendskhed, som er til stede. Og hvis jeg kan være med til at trække i den rigtige retning, så er jeg tilfreds,” understreger hun og tilføjer: »Men uanset hvad, så ville jeg ikke kunne lade være. Man er nødt til at prøve.«

SAMFUND

ODENSE

Chris Macdonald

Open groove jam – scenen er åben, hvis du kan spille eller synge! Café Kræz

Xerxes, opera

Hver torsdag:

Jarle Bernhoft Lørdag den 7. maj Dexter

RebekkaMaria m.fl. – Kulturmaskinen Festival 2011 Torsdag den 14. maj Magasinet

Vi Rocker Odense: Haddaway, D-A-D m.fl. Lørdag den 21. maj Tusindårsskoven

KOLDING

Open Air – Kato, The Blue Van m.fl. Lørdag den 7. maj Byparken

Seminar om storytelling Mandag den 9. maj Nicolai Scene

Julie – halvakustisk m. band Onsdag den 13. maj Godset

ESBJERG

Svarrars Tropehandel Onsdag den 4. maj Tobakken

Tirsdag den 24. maj Esbjerg Musikhus Torsdag den 26. og fredag den 28. maj Musikhuset Esbjerg

SØNDERBORG

Sønderborg Musikpris Torsdag den 7. maj Sønderborghus

Jazz koncert: Pierre Dørge & New Jungle Orchestra Lørdag den 14. maj Sønderborghus

Status Quo + Support Lørdag den 28. maj Mølleparken

SLAGELSE

Middle East Peace Orchestra Torsdag den 5. maj Slagelse Musikhus

Musikalske Poeter Klub – workshop og undervisning i sangskrivning Tirsdag den 10. maj Slagelse Musikhus

Skipper, Just og Frost Lørdag den 14. maj Slagelse Musikhus

SHARE THE FEELING

AUTOPSY(US) BEATSTEAKS(DE) BIG BOI(US) BRIGHT EYES (US) FOALS (UK) IRON MAIDEN(UK) KILLING JOKE (UK) KINGS OF LEON(US) FEMI KUTI & POSITIVE FORCE (NGA) SEUN ANIKULAPO KUTI & EGYPT 80 (NGA) L.O.C. (DK) MASTODON (US) M.I.A. (UK) PJ HARVEY(UK) VETO (DK) AFROCUBISM(INT) ANNA CALVI (UK) CHASE & STATUS (UK) CODY(DK) CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALLSTARS, JUANA MOLINA, WILDBIRDS & PEACEDRUMS and SKELETONS (INT) DE ENESTE TO (DK) MATTHEW DEAR - Live Band (US) DESTROYER (CAN) DÅÅTH(US) JUSTIN TOWNES EARLE(US) EYEHATEGOD (US) HOW TO DRESS WELL (US) I WAS A KING (N) ICEAGE (DK) JAGWA MUSIC (TAN) KLOSTER (DK) KYLESA(US) LITTLE DRAGON (S) LUKESTAR(N) JANELLE MONÁE (US) PARKWAY DRIVE (AUS) SHANGAAN ELECTRO(ZA) SPIDS NØGENHAT(DK) THE TALLEST MAN ON EARTH (S) TAME IMPALA (AUS) TERROR (US) KURT VILE & THE VIOLATORS (US) WEEKEND (US) YEMEN BLUES (ISR) ZUN ZUN EGUI (UK)

- OG MANGE FLERE...

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

SAMFUND

AT I

iel

ist

ian

Vækkeuret ringer og byder dig velkommen til den 1. maj 2050. Du rækker hånden ud og rammer den røde knap, der er placeret på din venstre skulder. Du har nu aktiveret din personlige chip. Med den kan du kommunikere på samtlige sociale netværk - både online og dem på den anden side af din hoveddør. »Den flydende tendens, hvor vi kan være hvor som helst – når som helst, og alting kan transporteres virtuelt, den bliver forstærket,« spår fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra firmaet Futuria. »Om få år er en iPad en blyant. Der bliver bare mere og mere virtuelt. Vi kan være online always. Vi har måske bare en dims på vores arm, og så skal vi nok finde en hvilken som helst væg, der kan fungere som skærm,« forudser Anne-Marie Dahl. Teknologien ruller, og gårsdagens opfindelse er per definition forældet. Fremtiden bliver mere lystbetonet, og du skal hver morgen mærke efter, hvad du har lyst til. Sådan virkelig mærke efter helt ind i sindet. »Hverdagens tempo og krav øges, derfor er det mere centralt end nogensinde at finde et ståsted inde i sig selv. Man skal holde fast i sit indre anker.«

»I stedet for tre-ugers langtidsdiagrammer over, hvem der skal arbejde i weekenden, og hvem der skal gøre hvad, hvor alt er organiseret og bureaukratiseret, kunne man tænke helt anderledes,« fortæller fremtidsforskeren og fortsætter: »Der drøftede vi, om man kunne lade en gruppe unge have ansvaret for en gruppe ældre. Så kunne man hver morgen koordinere over et socialt medie, hvem der følte mest for at tage ud til Fru Petersen. Så kan man hele tiden holde den åben og mærke efter og være mere spontan med de ting, man foretager sig.«

»Om få år er en iPad en blyant«

TEORI PÅ TOILETTET Fremtiden for en universitetsstuderende kommer også til at ændre sig. Du vil kunne bestemme dagens program, mens du stadig har natbukser og hjemmefutter på og sidder med morgenavisen på kummen. »Du kan vågne hver morgen og mærke efter, hvilken undervisning du gerne vil kobles på direkte. Du kan også downloade og høre, hvad forelæseren sagde i går. Du bestemmer, om du vil være hjemme eller af sted,« filosoferer fremtidsforskeren. Hun mener, det fysiske møde ikke bliver så nødvendigt i fremtiden, men at det nogle gange vil blive intenst, og så kan man vælge at mødes i læsegruppen og have den helt store karma fremme. Tiden bliver altså mere fleksibel og mindre tilrettelagt efter et skema. MELD DIG PÅ FRU PETERSEN Helt lavpraktisk har Anne-Marie Dahl været med i et projekt om fremtiden på social- og sundhedsområdet i en kommune. Scenariet kunne komme til at se således ud:

INDIVIDUA-HVA’-FOR-EN-NØD Hele ’mærke og føle efter’-tendensen er konsekvensen af en individualiseret og iscenesat ungdom. Fremtidens studerende kommer fra flygtige familier, hvor børnene har fungeret som den tape, der har holdt det hele sammen. »Mange af de unge, der er på vej, er blevet nurset af papbedster, papforældre og pædagoger. Så de er meget selvicenesættende, her-kommer-jeg-agtige, og jeg er stjernen. Jeg vil gerne være kendt, og jeg vil gerne gøre en forskel. Og min uddannelse skal give mening i mit livsprojekt.« Midt i en iscenesat mig-verden opstår nye sociale spillerum, som kan få den ældre generation til at reagere med: »Uha, de unge er så individualistiske. Hvad med sammenhængskraften og fællesskabet?« Men selv opfatter fremtidsforskeren ikke de nye fællesskaber som skræmmende eller overfladiske. I stedet ser hun helt nye værdifællesskaber, hvor man nemt kan finde nogle, som man deler værdier med. »Så kan vi koble os på det fællesskab for en tid, og så laver vi en side eller et event. Så jeg tror, at der kommer noget helt nyt socialt, som nok er den nye måde, vi skal organisere os på i samfundet, på uddannelser og på arbejdsmarkedet. Mere spontant og uforpligtende og in-

tensive, men lige så meningsfulde, mens de sker,« siger Anne-Marie Dahl. NETVÆRKING »Mange unge siger, at det er vigtigt at være en god netværksperson, der kan dele viden ud. På den måde kan man nemlig skabe muligheder for andre og trække dem med ind i nye netværk,« forklarer fremtidsforskeren. I fremtiden er det vigtigt at kunne navigere i kaos. Det handler om at kunne kapere den flydende fleksibilitet og begå sig endnu bedre med de sociale medier. Men alt er ikke lutter Facebook og fantastisk fremtid: »Når man ikke mødes ’fysisk’, så kan man ikke tænke: ’Hov, Pernille er her ikke i dag’, eller ’Hans ser trist ud’.« Derfor skal den fremtidige ungdom indstille sig på at udvikle helt nye måder at aflæse hinanden på ’ så vi både kan mærke efter onog offline.

SAMFUND

Backstage 800 SØGER. 8 BLIVER OPTAGET. DE FÅ HELDIGE VIL DE NÆSTE FIRE ÅR HAVE ET LIV, DER LIGGER MEGET LANGT FRA, HVAD ANDRE STUDERENDE OPLEVER. INGEN FORELÆSNINGER, INGEN LEKTIER, INGEN KARAKTERER OG INGEN EKSAMINER. TIL GENGÆLD KAN SKOLEDAGEN VARE 13 TIMER OG ER FYLDT MED FAG SOM YOGA, SANG, TALEUNDERVISNING, OG DRAMATURGI. VELKOMMEN TIL SKUESPILLERSKOLEN. TEKST Camilla Tolberg FOTO stock.xchng

Facaden er prangende. Indgangen er bueformet. Dørene er af sort glas. ’Odense Teater – Sukkerkogeriet’ står der i den buede hvælving. Et skridt over tærsklen og man befinder sig i en verden, hvor udødelige klassikere som ’Antigone’ og ’Misantropen’ kommer til live. Men det er ikke her, jeg skal ind. I stedet går jeg lidt til venstre mod et noget mere beskedent indgangsparti. På den sorte dør hænger et hvidt skilt, der fortæller, at jeg er kommet til ’Skuespillerskolen – Personaleindgang’. »DET ER MIT BÅTHORN« »Hej!« lyder det bag mig. Da jeg vender mig om, ser jeg en høj, rødhåret fyr komme cyklende. Indtil nu har jeg kun snakket med Jacob over telefonen, men jeg genkender ham straks. Jeg har selvfølgelig været inde og finde hans billede på Skuespillerskolens hjemmeside. »Jeg tænkte, at vi kunne snakke sammen i kantinen,« siger han og leder mig ind på skolen. Ved første øjekast ligner skolen alle andre institutioner. Væggene er hvidkalkede, møblerne er neutrale, og der er ingen overflødige pyntegenstande. Men allerede da vi drejer om det første

hjørne, glemmer jeg alt om et sted, der kunne beskrives som velkendt eller gennemsnitligt. Overalt hænger gamle musical- og teaterplakater. ’Den politiske kandestøber’ står der på den ene, ’Pygmalion’ på den anden, ’Kirsebærhaven’ på den tredje, og sådan bliver det ved. Mange af de rum, vi går forbi, er fyldt med ting, som umiddelbart virker tilfældige og uden en egentlig funktion. Pelse, sko, masker, et båthorn, en kurv og en tom urtepotteskjuler ligger, hænger og står rundt omkring. »Hov, det er mit båthorn,« siger Jacob, og samler det op. »Det brugte jeg til en sketch på et tidspunkt.« Her er ikke decideret rodet, men nærmere en kunstnerisk uorden, som bærer præg af puls, liv og evig aktivitet. TALER MED KROPPEN Der lyder rytmisk, dunkende musik fra en af dørene, vi går forbi. »Det er de andre, der er i gang med morgentræning,« forklarer Jacob. Hver dag starter med fem kvarters fysisk træning – en træning, der har fået tilnavnet karklud på grund af den mængde sved, der rammer salens gulv.

»Hvis ikke du er i god fysisk form, kan du simpelthen ikke overleve en forestilling på 2,5 timer over 60 dage,« siger han. I dag er det dansekoreografen Peter Friis, der underviser. Morgentræningen kan være alt fra cirkeltræning til pilates eller den nye trend kettlebells. Bevægelse er i det hele taget et gennemgående tema på skuespilleruddannelsen. Én ting er den fysiske formåen, en anden er at eleverne skal lære deres krop at kende. Når de står på scenen, skal de være i stand til at bruge bevægelserne bevidst og udtrykke bestemte følelser eller handlinger med kroppen. »Mange skuespillerstuderende genopdager faktisk deres krop. I det daglige liv er vi ikke vant til at bruge kroppen så meget – vi er ret passive,« forklarer Jacob. Da vi når kantinen, sætter vi os i hver vores bløde, dybe sofa. Jeg falder ned i min, men Jacob bliver siddende helt ude på kanten, så hans fortællinger kan suppleres med store armbevægelser, levende mimik og illustrationer med den flaske han har stående foran sig. SIT EGET INSTRUMENT »Det bliver rigtig hårdt! Det var der mange,

der havde sagt til mig, inden jeg startede på skolen. Alligevel overraskede det mig, hvor meget det egentlig kræver,« fortæller Jacob Dagen begynder klokken 9.00, og i øjeblikket slutter den først klokken 22.00. Skoleskemaet går ikke længere end til klokken 17.00, men om aftenen spiller Jacob med i en forestilling på Konservatoriet. De mange timer er dog den mindste del af det. Det er derimod det psykiske, der er det hårdeste. »Man bliver hele tiden presset på sit instrument. Det er jo ikke sådan, at vi har en violin. Det er os selv, der er vores instrument,« siger han. For at lære at kontrollere sit instrument, bliver der arbejdet med at nedbryde gamle vaner og overvinde grænser. »Vi har alle prøvet at få at vide: ’Det må du ikke, nu er du forkert, sid stille!’ Alle sådan nogle indgroede livsvaner skal opløses her. Der må ikke være en hæmmende hånd udefra, der kommer og gør, at du ikke kan være kreativ,« siger han. Men at se sig selv dybt i øjnene kan til tider være en både ubehagelig og direkte skræmmende oplevelse. »Måske har man været stor tidligere, eller der har været noget, man har følt sig pinlig over eller forsøgt at gemme væk. Det bliver man konfronteret med nu, fordi det er en del af ens personlighed,« forklarer Jacob, og bruger det at arbejde med sin egen seksualitet som eksempel. »Hvis man skal lave en intim scene med en anden person, er det godt, at man her på skolen har udforsket sig selv på den måde. Selvom det kan være grænseoverskridende,« siger han. DET ER I FEJLENE DET FEDE OPSTÅR Skuespilleruddannelsen foregår i et meget lukket miljø. Når eleverne laver forestillinger, er det kun for deres lærere, eller i sjældne tilfælde familie og venner. »Det er sårbart at stå på scenen. I arbejdet dummer vi os jo og laver fejl, så der bliver passet på os. Men det er heller ikke meningen, at det skal være fejlfrit. Det er slet ikke det, det handler om,« siger Jacob, som i det hele taget lægger stor afstand til klassifikationen af god eller dårlig. »Vi er alle smukke i os selv. Måske var det det fedeste i verden, at du trådte forkert netop der. Det er i fejlene, det fede opstår. Det er så hæmmende, hvis alt skal måles op i, om det er godt eller dårligt. Så uinteressant. Så det er nogle begreber, der bliver opløst her,« siger han.

HELT NED I PETITESSERNE Da vi har snakket et stykke tid, standser Jacob pludselig op. Han er bekymret for, at det han fortæller, lyder for abstrakt. I stedet rejser han sig, sætter sin vandflaske på gulvet og bevæger sig lidt væk. Nonchalant går han tilbage mod flasken, samler den op og sætter sig roligt ned i sofaen. Så kigger han over på mig og spørger: »Hvad ville jeg der? Kunne du læse noget i mig, når du så mig gøre det? Tænkte du på et eller andet?« Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg har bare set en mand, der samlede en flaske op og satte sig i en sofa. Men der skete tilsyneladende meget mere end mit utrænede øje kunne forstå. Heldigvis er Jacob barmhjertig, og venter ikke længe på et svar, før han fortsætter. »Vi kan sidde og røv-analysere min gang. Hvis man bare ser overfladisk på det, ville jeg kunne gøre det igen uden problemer. Men hvis man går ned i detaljen, er det næsten umuligt. Måske var der noget med foden, eller også skete der noget med tempoet, efter jeg bøjede mig ned.« Der bliver arbejdet helt ned i petitesserne. For man skal være i stand til at lave den samme optræden aften efter aften. »Jeg kan ikke lide, at gøre noget ubevidst, for så kan jeg ikke bruge det. Hvis jeg ikke ved, hvordan jeg bevæger min arm, kan jeg heller ikke ændre min måde at tage flasken på,« siger han. ANERKENDELSEN LIGGER I ARBEJDET Det er i det hele taget en næsten umulig opgave at få Jacob til at sidde stille. I al den tid vi har snakket, har han bevæget sig rundt i sofaen, strakt benene ud, bøjet dem igen, lænet sig tilbage, sat sig ret op og har gentagende gange rodet op i det halvlange hår. Han bruger sin krop og sine bevægelser, hver gang han vil understrege en pointe. Det er let at forestille sig, at denne karismatiske person hører hjemme på en scene. Alligevel kan jeg ikke lade være med at stille det næsten obligatoriske spørgsmål: »Hvorfor vil du gerne være skuespiller?« »Den kommer bare virkelig mange gange,« siger han med et skævt smil, og fortsætter: »Og det er sådan et spørgsmål, hvor svaret ændrer sig. Men det nok, fordi jeg godt kan lide arbejdet med mennesker, studiet af, hvordan vi er, og så kampen med mig selv. Og så er der bare

noget befriende ved at være på en scene, hvor det kan blive større end dig selv. Du kan vise de store kræfter, der er i mennesket – det synes jeg sgu er fedt.« At det skulle være anerkendelse eller berømmelse han søger, afviser han. »Tidligere var det opmærksomheden, der fik mig til at synes, det var fedt. Den der anerkendelse hvor folk klapper og siger, at man er pissedygtig. Men kunsten er at vænne sig fra og ikke være afhængig af, at andre synes man er god. Det er kun ens egen mening, der tæller. Jeg tror, du finder meget få, som går efter berømmelse – det er der for stor respekt for faget til,« siger han. ET BLIK IND I EN ANDEN VERDEN Som skuespiller er jobbeskrivelsen, at man skal sætte sig ind i andre menneskers liv og tanker. I dag blev stolene byttet rundt, og RUST fik et indblik i skuespillerelevens liv. Et liv, de fleste kun kender fra tv-skærmen, filmlærredet og de skråbrædder. Det er et studie, hvor det at samle en flaske op er en handling, der kan dissekeres i det uendelige, hvor man sidder og sludrer med Lars Mikkelsen om, hvordan han bryder sine versefødder, og hvor ens krop og person konstant er til bedømmelse. Da jeg går tilbage til udgangen - ned ad de mange trapper – er der mylder og liv alle vegne. Én er i bad, én øver sang, mens andre klæder om, og gør sig klar til dagens næste timer

SKUESPILLERSKOLEN • Statens tre skuespillerskoler ligger i Århus, Odense og København. • Optagelsesprøven er delt i tre og foregår en gang om året. • Der er cirka 600-800 ansøgere. • Hver skole optager hvert år 8 elever. • Man kan søge om optagelse, så mange gange man vil. • Uddannelsen varer 4 år. JACOB MOTH-POULSEN, 25 ÅR • Er oprindeligt fra København. • Flyttede til Odense, da han kom ind på Skuespillerskolen. • Kom ind på tredje forsøg, men kom til tredje del af prøven hver gang.

SAMFUND

GRØNLAND HUNGRER EFTER VELUDDANNET ARBEJDSKRAFT GRØNLAND UNDERGÅR I DISSE ÅR STORE FORANDRINGER. DER ER GROBUND FOR SAMFUNDSUDVIKLING MED DET NYE SELVSTYRE OG MULIGHEDER FOR GEMTE SKATTE I UNDERGRUNDEN. MEN DET KRÆVER VELUDDANNET, GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT. TEKST Mie Heiberg FOTO Private fotos

Hvert år rejser unge grønlændere til Danmark for at få den uddannelse, de drømmer om. De trodser sprogbarrierer, kulturforskelle og knugende hjemve. På nuværende tidspunkt er der omkring 600 aktive, grønlandske studerende i Danmark, og det grønlandske selvstyre håber, at de vender hjem igen for at arbejde og bo i Grønland. »Der er ingen tvivl om, at vi har meget brug for akademikere,« udtaler Christina Elong Møller, HR–konsulent i Økonomi og Personalestyrelsen i Grønland. Hun er på nuværende tidspunkt i Danmark for at arrangere en jobmesse for grønlandske studerende i Danmark. »Der er gode muligheder og stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Grønland, særligt efter grønlandske akademikere. Vi har brug for, at de kommer hjem og bidrager til udviklingen,« siger Christina Elong Møller. AT GØRE EN FORSKEL Grønland rummer store muligheder med den nyopdagede chance for olie i undergrunden. Og indførelsen af selvstyret i 2009 bringer håb om udvikling. Alligevel er der stadig mange udfordringer, der skal arbejdes med. Landet kæmper med tårnhøje selvmordsrater, haltende folkeskoler og omsorgssvigtede børn, mens sundhedssektoren sukker efter mere arbejdskraft. »Jeg føler, at jeg kan gøre en lidt større forskel i Grønland end i Danmark,« fortæller Anja Strunz, som er en af de grønlandske studerende i Danmark. Hun læser psykologi på fjerde semester i Århus og har store ambi-

tioner med sin uddannelse, som hun målretter efter at bruge i Grønland. »Jeg har mere forståelse for det, der foregår i Grønland, og kan lettere sætte mig ind i det. Jeg har rettet min opmærksomhed mod at dygtiggøre mig i forhold til de problemer, der er derhjemme. For eksempel koncentrerer jeg mig ikke så meget om at lære meget om spiseforstyrrelser, men fokuserer mere på at lære om selvmord og depression, da det er de problemer, der fylder mest derhjemme,« siger Anja Strunz. Naasunnguaq Fleischer Møller er opvokset i Grønland og læser nu medicin i Århus. Når hun om to år regner med at være færdig, vil hun gerne i turnus som læge i Nuuk, hvor hun tidligere har været i praktik. »Jeg tror godt, jeg vil kunne bidrage med noget i Grønland. Der er meget, jeg gerne vil ændre,« fastslår Naasunnguaq Fleischer Møller. Hun mener, at flere studerende burde prøve at tage udfordringen op, og satse på en fremtid i Grønland. »Jeg tænker, at det ikke rigtig nytter noget at sidde hernede og brokke sig over problemerne. Man burde prøve at tage derop og se, om man kan gøre noget. Man må prøve at bidrage og være med til at gøre en forskel. Hvis det ikke går, må man jo bare tage tilbage igen,« siger Naasunnguaq Fleischer Møller. Begrænsede muligheder Men det er ikke alle grønlandske studerende, der har tænkt sig at vende tilbage til øen med

den store natur og de store udfordringer. I et land, hvor vejene på et tidspunkt stopper, og man stadig skal flyve eller sejle rundt mellem byerne, er mulighederne ifølge Laila Lund ikke de samme som i Danmark. Hun studerer kunsthistorie på andet semester i Århus. »Jeg føler mig lidt fanget i Grønland, fordi det er et meget småt og lukket samfund. Der er ikke så mange muligheder, som der er her i Danmark,« fortæller Laila Lund. Hun kan ikke forestille sig at skulle bo permanent i Grønland. Hele Lailas familie bor nu i Danmark, hvor hun også har mødt sin forlovede. I familien med en dansk far og en grønlandsk mor har dansk altid været det sprog, der blev brugt mest. »Jeg har altid kunnet forstå, men ikke selv tale grønlandsk. Det var også grunden til, at jeg gerne ville væk,« beretter Laila Lund, som flyttede til Danmark, da hun var 17 år. For de grønlandske studerende, der får børn i studietiden, kan det være svært at skulle flytte tilbage igen. Ivalu Egede Martinsen læser til socialpædagog på University College Lillebælt. Hun blev for syv uger siden mor til en dreng, og det har sat fremtidsudsigterne lidt i perspektiv. På folkeskolen i Grønland, hvor Ivalu Egede Martinsen arbejdede som vikar uden nogen læreruddannelse, blev hun sat til at undervise klasser på fuldtid. Hun ønsker, at hendes barn skal have en uddannelse under bedre forhold. »Jeg arbejdede på et tidspunkt som vikar på en folkeskole i Grønland, og det har gjort, at jeg ikke syntes, at mine børn skal gå i en grøn-

landsk folkeskole,« fortæller den nybagte mor. Den høje efterspørgsel på socialrådgivere i Grønland er også en faktor, der gør, at Ivalu Egede Martinsen ikke vil søge tilbage lige efter endt uddannelse. »Det skræmmer mig lidt, at der er så meget brug for socialrådgivere i Grønland, at der er for meget at lave. Dem, jeg kender, der arbejder inden for socialrådgivningen bliver overbebyrdet med arbejde,« siger Ivalu Egede Martinsen og fortsætter:« Men jeg kan ikke sige, at jeg aldrig vender tilbage til Grønland.

Det er der, mit hjerte ligger,« slutter hun. Jobmesser skal lokke de grønlandske studerende tilbage Christina Elong Møller, HR–konsulent i Økonomi og Personalestyrelsen i Grønland, vil gerne tiltrække flere grønlandske studerende til jobmesserne, der hvert år afholdes i Danmark på initiativ af det grønlandske selvstyre. Det er kun en tredjedel af de studerende, der vælger at deltage i messerne, hvor de grønlandske arbejdsudbydere stiller mellem 20 og 30 stande op.

»Udfordringen er gruppen, vi ikke har kontakt med. De 400 ud af de 600 grønlandske studerende, der vælger ikke at komme til jobmesserne. De har virkelig brug for at høre om det. De ved ikke, hvad der er af muligheder,« siger Christina Elong Møller. De næste jobmesser for grønlandske studerende afholdes 19. og 20. november. Der findes ingen statistik, der viser, hvor mange grønlændere, der tager tilbage til Grønland, efter de har taget en uddannelse i udlandet.

Grønland, Kalaallit nunaat. 2.175.600 km². 566.15 indbyggere, hovedsageligt befolket ved de isfrie kyster. Lige så barskt som det er smukt. Store udfordringer og store muligheder.

Anja Strunz, studerer Psykologi

Ivalu Egede Martinsen, læser til

Laila Lund, studerer kunsthisto-

Naasunnguaq Fleischer

på Århus universitet.

socialpædagog på University

rie på Århus universitet.

Møller, studerer medicin på

College Lillebælt.

Århus universitet.

SAMFUND

CAMP FAABORG LEVERPOSTEJ DEBUTEREDE SIDSTE ÅR PÅ ROSKILDE FESTIVALEN. MED ET SPONSORAT FRA TULIP INDTOG DE FESTIVALEN MED MASSER AF FAABORG DÅSELEVERPOSTEJ, T-SHIRTS, FLAG OG GAKKEDE KONKURRENCER, OG TIL SOMMER ER DE IGEN KLAR MED ENDNU MERE LIR FRA TULIP. TEKST Anders Dall FOTO Private fotos

Faaborg Leverpostej-logoet vejer friskt i den beskidte Roskilde-vind, og under strandflagene sidder en flok glade festivalgæster fra Faaborg med deres særlige egns-kendetegn. Roskilde Festival er berygtet for sine mange tema-camps, og sidste år blev festival-folket introduceret for en ny en af slagsen. Camp Faaborg Leverpostej gjorde sig i den grad bemærket på campingområdet med bunkevis af Faaborg Leverpostej, som blandt andet blev brugt til konkurrencer til dåseleverpostejs-hungrende festivalgæster. Bag campen står en flok gymnasieelever fra Faaborg, og de er klar til at rykke ind på festivalen igen i år. Men hvordan får man ideen til en Faaborg Leverpostej-camp? »Vi havde hørt, at der var nogle camps på Roskilde Festival, som blev sponsoreret, og da vi går på Faaborg Gymnasium, så tænkte vi, at Faaborg Leverpostej måske ville sponsere vores camp. Så vi ringede til Tulip, og de ville heldigvis gerne sponsorere os,« fortæller 18-årige Katrine Stargaard, der er initiativtager til sponsorcampen.

onschef i Tulip Rune Jungberg Pedersen er glad for at bakke op om campen. »Faaborg Leverpostej er jo synonym med Roskilde Festival, og derfor var vi med på ideen, da vi blev spurgt, om vi ville sponsorere en Faaborg Leverpostej-camp. Det er ikke noget, vi har de store kommercielle forventninger til, men vi vil gerne være med til at lave noget, der er sjovt,« siger Rune Jungberg Pedersen. Til sommer får Faaborg-campen endnu mere lir fra Tulip, og Katrine Stargaard er sammen med sine gymnasievenner klar til at gøre Camp Faaborg Leverpostej til en endnu større succes end i 2010. »Sidste år fik vi 98 dåser leverpostej, fire T-shirts hver med Faaborg Leverpostej-logo plus en masse strandflag. I år bliver sponsoratet større, og vi må selv komme med forslag til, hvordan vores T-shirts og stole skal designes,« siger en forventningsfuld Katrine Stargaard. Hun håber, Faaborg-campen kan være med i kapløbet om at blive valgt til den fedeste camp, som Roskilde Festival udvælger i løbet af ugen.

TULIP SPONSORERER Tulip leverer blandt andet trøjer, kasketter og bannere til Faaborg-lejren, og kommunikati-

LEVERPOSTEJ SOM HÅR-GELE For at tiltrække opmærksomhed arrangerede Faaborg-holdet en række konkurrencer, hvor

festivalgæsterne kunne vinde en dåse værdifuld tømmermands-postej eller en smart T-shirt med Faaborg Leverpostej-logo på. Og så var der konkurrencen, som kun ægte Faaborg Leverpostej-fans stillede op i. »Vi havde nogle konkurrencer kørende, hvor det gjaldt om at spise en dåseleverpostej så hurtigt, som man kunne. Der var også nogle, som fik sat hår med leverpostejen, og de modige fik så en af vores logo-T-shirts i præmie,« griner Katrine Stargaard. FAABORG LEVERPOSTEJ VS. GØL-PØLSER Tanken om et sponsorat fra Tulip er faaborggenserne dog ikke ene om. Katrine Stargaard fortæller, at andre har kontaktet Tulip for at blive sponsoreret af den runde dåseleverpostej. Men heldigvis for Katrine og hendes venner afviste Tulip forespørgslen. Til gengæld er Tulip klar med et andet sponsorat. De skal nemlig sponsorere en Gøl-Pølse camp, og Tulip er klar til at spille de to camps ud mod hinanden. »Vi skal vist lave en stor Tulip-konkurrence med dem på festivalen,« siger Katrine Stargaard, der ser frem til sommer, festival og ikke mindst dåseleverpostej.

GARANTI FOR GÅSEHUD Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

Børn (til og med 12 år): 50% rabat Studerende og unge under 26 år: 65% rabat Grupperabat (min. 10 personer): 25% rabat s pri t e l il

5 1 -2

80 kr.

Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

SAMFUND

TANKE

HAN ELSKER RYGTER, OG HAN ELSKER HYPE. OG RYGTER OM SOMMERENS FESTIVALER OG MUSIK ER DER NOK AF. P3-VÆRTEN NICHOLAS KAWAMURA FRA SMAG PÅ P3 HAR HJULPET RUST MED EN GUIDE TIL SOMMERENS ’DET SKAL DU HØRE’ OG ’DET SKAL DU SE’. TEKST Ida Bøgh FOTO Niels Christian Buhl

DANMARK Hvem kommer til at dominere og eje den danske musikscene denne sommer? Bliver det allerede kendte og veletablerede navne, eller vil vi møde helt nye og spændende toner? Nicholas Kawamuras bud er følgende: »Jeg tror helt sikkert, at Kjeld Tolstrups eftermæle kommer til at præge sommeren. En sang, jeg tror, vi kommer til at lytte ret meget til, er Alberte Winding, Rosa Lux og Josephine Windings ’Min klub først’. For det første fordi det er mega fedt, og for det andet fordi Rosa Lux havde det med i ’Unga Bungas’ hyldest-program til Kjeld Tolstrup.« »Vinnie Who kommer også med en ny single. Jeg har hørt, at stilen skulle være lidt anderledes og sådan lidt mere Gorillaz’ Styloagtig. Det er jeg meget spændt på, og jeg har faktisk allerede hørt nummeret på en mobil-

telefon, og selv om det var lidt skrattet, lød det nu meget fedt. Jeg synes, det lyder spændende, og jeg kunne forestille mig, at vi tog den op på P3.« »Freja Loeb, som spillede på Roskilde sidste år, tror jeg, bliver stor, hvis jeg skal spå lidt længere ud i fremtiden. Sidste år blev hun booket til Roskilde udelukkende på den hype, der var omkring hendes navn. Jeg har selv set hende live engang, og jeg er ret imponeret!« »Jeg ved ikke, om der er nogen, der laver en ’Rasmus Seebach’ eller en ’Medina’. Så skulle det være sådan en som Xander. Han kunne godt gå hen og blive en etableret popstjerne, men det kommer nok ikke som en overraskelse. Jeg vil dog sige, at der er langt mere indhold i Xanders tekster, end der er i Medinas og Rasmus Seebachs. Jeg er stor fan af ham – det skal jeg sgu blankt indrømme.

Det, han gør, er at skrive sange. Han synger ikke bare på beatet.« UDLAND Vi vender blikket mod det store udland. Hvem vil brænde sig fast i vores øregange og sørge for, at vi holder os vågne hele natten? »Personligt har jeg en svaghed for Katy B, som er denne her club-prinsesse fra England. Hun lavede en kæmpe hitsingle efter længe kun at have bevæget sig i det engelske klubmiljø. Så mødte hun de rigtige mennesker og kom med i den engelske dubstep/ drum’n’bass-trio Magnetic Man. De lavede en single, som blev kæmpestor, og så havde hun lynhurtigt et navn. Hendes soloplade kommer nu her, og jeg tror måske nok, at hun får et gennembrud.« »Et navn som Jessie J kunne godt gå hen

35 TANKE

og få et stort gennembrud. Hun er jo allerede godt i gang og har nogle folk bag sig, der ved præcis, hvordan den skal skæres. Der må jeg sige, at hypen fandeme har været stor – og jeg synes også, at hun lever op til den.« FESTIVALER Sommer i Danmark er for de fleste synonym med festival. Hvis man synes, at udvalget er stort, ja, så har man ret, og Nicholas Kawamura har derfor råd til, hvad man som enten garvet festivalgæst eller rookie bør vælge. »Jeg skal selv på en masse festivaler, og det er først og fremmest i forbindelse med mit arbejde. Den første bliver SPOT i Århus (d. 27.-28. maj), som jeg klart vil anbefale. Det er en god mulighed for at se navne, som man kender i forvejen, men på en mere koncentreret og måske mere intim måde, og så er der selvfølgelig en masse nye ting, man kan se. Sidste år fik jeg kun set en koncert, og det var med et band, jeg måske har set otte gange. Det var idiotisk. Mine ambitioner er, at det ikke kommer til at ske igen i år.« »Distortion (d. 1.-6. juni) i København skal man ikke kimse af. Jeg ved, at de kommer til at have nogle fede lineups. Det er jo deres ambition. Fede happenings og så navne, som ikke er brudt igennem, og som nok heller ikke gør det. Jeg har dog hørt et rygte om et superfedt navn. Det er helt vildt, og det er slet ikke faldet på plads, så jeg må ikke engang sige det. Tror jeg. Men jeg er vild med Distortion! Det er jo fest i

min egen baghave! Jeg elsker det!« »Wonderfestiwall (d. 25.-27. august) er en lille festival på Bornholm, der er startet af nogle unge ildsjæle. Hvert år tager de den et skridt videre, og sidste år havde de navne som Düne og Morten Breum på plakaten. I år har jeg hørt rygter – og jeg understreger, at det er rygter – om, at Kashmir og The Whites Boy Alive kommer! Og så er Bornholm jo bare dejlig. De drenge, der står for det, er ildsjæle, og festivalen er bare fuld af kærlighed. Det er så dejlig en festival.« »Alive Festival i Thisted (d. 19.-20. august) er lidt samme historie som med Bornholm, hvor det er unge folk, der samles om at arrangere det. Sidste år var der navne som Fallulah, Ginger Ninja, Turbo Weekend. Det var en imponerende festival. Det er som et stort medborgerhus, og den ene scene ligger i en gård, mens den anden ligger i noget, der mest minder om en gymnastiksal. Jeg snakkede med et par af dem, der spillede der sidste år, og de var sgu glade for at have været der!« »Så er der selvfølgelig Roskilde (d. 30.juni- 3. juli), som altid er godt. Der er ikke rigtigt noget på programmet so far, der gør det helt vilde for mig, men jeg har hørt et rygte om, at Arctic Monkeys kommer, og det er altså slet ikke dårligt. Men lad os nu vente og se. Roskilde-programmet skuffer aldrig.«

TANKE

37 TANKE

Fremtidens universitet Læs her de to vinder-klummer om fremtidens universitet. RUST siger tusind tak for de mange spændende klummer og stort tillykke til vinderne, som hver får en billet til årets Roskilde Festival.

Dobbelt op på tvang, tak!

TEKST Morten Hjortshøj

5086. Så mange danske universitetsst uderende pakkede deres habengut i 2010 og drog mod fjernere himmelstr øg som et led i deres universitetsuddannelse. De ville væk fra Danmar k for en stund. Læse et semester omringet af skyskrabere på Manhatta n, blandt imponerende nationalparker i Australien eller omgivet af sambadansende karnevalsentusiaster i Brasilien. De ville på udvekslin g. Den slags skulle jo være så sundt. Du får udvidet din horisont, møder nye kulturer og får et internationalt udsyn. Samtidig får du stimuleret dine sprog-skills og får det globale perspektiv, som politikere og arbejdsp ladser skriger efter. Udveksling er the shit. Hvad mere kan man ønske sig? En hel del tilsyneladende. Der går mer e end 80.000 studerende på Danmarks universiteter, og alligevel er der altså kun 6 procent, der drager af sted. Ingen ved, hvorfor dette tal stadig bliver mindre og mindre. Selvfølgelig er der studerende, for hvem drømme-kandidaten kan tages uden at bevæge fødderne fra dansk grun d. Men mon ikke det for langt de flestes vedkommende handler om, at det er svært at tage sig sammen og for uoverskueligt at tage affære? Lejli gheden skal opsiges, studiejobbet og fodboldtræningen skippes, og de nærmeste bekendtskaber kvittes for en stund. Måske vi som studeren de i højere grad skulle tvinges til at

bryde egne rammer og sætte de nærm este relationer på en prøve for en kort periode, hvis vi virkelig vil være så internationale? Det er hårdt at opnå et globalt udsy n, jovist. Men det er imidlertid også en hård og besværlig vej at få et semester i udlandet planlagt. Vi har i dag et udueligt udvekslingssystem , der gør det alt andet end let for de interesserede at komme udenland s. På flere af landets universiteter hører man om studerende, der skal forb erede sig i mere end halvandet år, før de kan forvente at få deres ansø gning behandlet. Og når mange af dem endelig får svar, er det et afsla g med til tider banale årsager til, at man ikke må komme af sted. Det er på tide, at de danske universiteter blev tvunget til droppede pedanteriet, klargjorde reglerne for udveksling og gav bedre vejledning på omr ådet. I Danmark kan mange unge godt lide tanken om frisind og tolerance, men når alt kommer til alt, kan vi nu en gang bedst lide at marchere til lyden af egen tromme. Det ville nok være helt sundt, hvis vi lærte, at Tyrkiet er andet end döner og indhylled e kvinder, og Honduras er andet end gadebørn høje på lim. Den slags indsigt vil et semester i udlandet kunne give. Hvis fremtidens univ ersitet virkelig vil gøre alvor af de internationale ambitioner, skal både studerende og udvekslingsansvarlige tvinges til at tage sig sammen.

Fremtiden er lige nu! TEKST Paul Sauer

Studerende, der glider rundt mellem lokalerne på fuldautomatiske transportbånd. Interaktive auditorier med bæredygtige touch-computere, som er indbygget i bordene. Og fjernundervisning, hvor underviseren bliver projekteret, som vi kender det fra Star Wars. Det er let at hive idéerne ned fra hylden, når fremtidens universitet skal beskrives. Og næsten lige så gratis, som når Peter Tanev lover syngende sol den ene morgen efter den anden. Men eftersom denne klumme endnu ikke har nået en tilfredsstillende længde, og eftersom den omhandler uni-

versitetet, må jeg hellere gå mere analytisk til værks. Så lad mig starte med definitionerne. Fremtiden er defineret som den tidsperiode, som kommer efter nutiden, og som derfor endnu ikke er indtrådt. Universitet stammer fra det latinske ord universitas, og betyder ’helhed’. Med andre ord: Universitetets fremtid er ikke kun universitetets fremtid. Næ, nej. Det er meget større, thi universitetets fremtid er hele den helhed, som ikke findes endnu.

Det er store ting. Og jeg fortænker Dem ikke i lægge panden i dybe rynker. For det er vist kun Manden i Skyerne og Milena Penkowa, der for alvor har styr på dén slags. Og én af dem er snyd. Måske endda dem begge, men det er en helt anden historie. Men inden De begynder at løbe forvildet rundt efter en hel fremtid, som ikke engang findes endnu, så stop op. For det er ganske ligetil. Faktisk uhyre simpelt, og det er dét, som for alvor gør denne sag speget. Løsningen er her, og den har været lige foran næsen på både dig og mig hele denne tid. Fremtiden behøver nemlig ikke at foregå om 10 år. Den behøver ikke engang at foregå om fem år, og da slet ikke om to år. Nej, fremtiden er dét sekund, der indtræder lige efter det, som er i gang lige nu. Og derfor er det i virkeligheden ganske ligetil at svare på, hvordan fremtidens universitet vil se ud: Ganske, som det er nu. Blot et sekund senere. Undervisningen er den samme, bøgerne er velkendte og kantinens kaffe smager, som den plejer. Den eneste forskel er både uendeligt lille og altomfattende stor. På den der lommefilosofiske måde, som vi alle elsker at hade. Sandheden er nemlig, at vi bør stoppe med at tænke over fremtiden og i stedet befinde os i nuet. For fremtiden indeholder kun én garanti: Uanset hvor meget vi prøver, indhenter vi den alligevel aldrig.

TANKE

Er Kolding udkantsdanmark? THOMAS BAK STUDERER HISTORIE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I KOLDING. HAN ER BANGE FOR, HVAD DER SKAL SKE MED HUMANIORA I FREMTIDEN, HVIS CAMPUS KOLDING SKAL TIL AT SATSE PÅ MERE ’UNIKKE’ FAG. HAN FORKLARER HER HVORFOR. TEKST Thomas Bak

Dekanen for humaniora på SDU, Flemming G. Andersen, kan ikke finde småpenge nok til fortsat at drive de klassiske humanistiske fag: dansk, engelsk og historie på Campus Kolding. At forestille sig landets sjettestørste by uden et bredt orienteret universitet er i bedste fald fattigt. Undersøgelser viser nemlig, at kandidatstuderende bliver i de byer, de studerer i. Region Syddanmark bliver marginaliseret og gjort mere til ’udkant’. Altså hjerneflugt. Dekanen og Kolding Kommunes svar er, at design skal profileres højere på Campus Kolding. Men hov... er der ikke allerede én designskole i Kolding? Jo, sandelig... Men Kolding Kommune og Syddansk Universitet vil være designby numero uno med tiltag som designbørnehaven ’SanseSlottet’ i Vonsild ved Kolding, hvor børn skal lære kreativitet fra en tidlig alder. Smuk tanke – men tal viser, at forældre tager deres små prinser og prinsesser ud af ’slottet’, hvad der igen kompenseres for ved, at børn fra andre børnehaver overflyttes. Et prestigeprojekt må jo ikke dø, især ikke når der er postet mange penge i det. Det samme kan man sige om Koldings nye universitet til 310.000.000 kroner, hvor Kolding Kommune har givet byggegrunden og skudt yderligere 46 millioner af kommunens penge i. Penge, som

kommer fra nedskæringer i folkeskolen, lukning af daginstitutioner og nedskæring af ældrehjælp. Samtidigt skæres tre essentielle humanistiske fag væk: dansk, engelsk og historie, tilsyneladende for at markedsføre design. Men hvor i regionen skal alle disse designelever få ansættelse? Ikke mange steder. Og sandsynligheden for, at de vil forsvinde ud af regionen, er stor. Samtidig viser undersøgelser, at 40 % på visse årgange af Designkultur og Økonomi dropper ud allerede på 1. semester. Er man fra kommunens side sikker på, at design er en afprøvet og holdbar løsning? I en virksomhed skifter man ikke produktionen ud med en ny vare, før denne er gennemafprøvet, og markedet er undersøgt for behov, det, mener jeg, ikke er tilfældet her. VIL AKADEMIKERE FORSVINDE FRA SYDDANMARK? Samtidig vil regionen have store problemer med at finde gymnasielærere lokalt til regionen fremover. Der er grund til at tro, at de fremtidige studerende med gymnasieskolen for øje vil fravælge Syddansk Universitet og flokkes til Århus i stedet. Så har region Syddanmark ikke mange gymnasielærere til at servicere nye generationer i dansk, engelsk og historie. Tilbage til de penge, som dekanen mangler. Naturligvis skal et humanistisk fakultet som

Kolding ikke køre med et dundrende underskud, og det mener jeg heller ikke, de gør. Hvis vi gerne vil beholde dansk, engelsk og historie, må vi finde en pose penge at gøre det med. Desuden skal fagene brandes mere. Jeg er for eksempel ugideligt træt af spørgsmålet: ’Hvad vil du bruge det til’ omkring min historieuddannelse. I kølvandet på finanskrisen er det svært at være gavmild fra Christiansborgs side, men her er tale om langsigtede investeringer i fremtidige generationers kvalifikationer i dansk, engelsk og historie. Så jeg vil gerne slå et slag for specielle taxameterordninger for de klassiske humaniorafag på SDU Kolding. Jeg ved, at kommende historie-, dansk- og engelskstuderende på Campus Kolding er nervøse over dette tiltag. Med god grund. Men alligevel kan jeg berolige med, at fakultetet i Odense tillader, at man færdiggør sin individuelle uddannelse, hvor man starter den. Man skal dog holde sig for øje, at bachelor- og kandidatstudiet er hver sin uddannelse, så man får kun lov til at færdiggøre det trin, man er begyndt på. Om Kolding er udkantsdanmark kan Kolding Kommune og bestyrelsen fra SDU afgøre sidst i april. Og tro mig! Campus Kolding er værd at studere på.

39 TANKE

TEKST Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

Imens du læser dette, kan det være, at universitetet summer ivrigt af diskussionslystne studerende, fordi der er udskrevet valg. Både de studerende, Helle og Lars og alle de andre vil blandt andet diskutere SU’ens fremtid. Det kan også være, at universitetet summer noget mindre ivrigt af studerende, som snøvler sig søvndrukne frem mod læsesalen, fordi det mest ophidsende pt. er eksamen. Heads up, dér. I skrivende stund kender jeg ikke fremtidsscenariet. Men en ting er sikker: Uanset hvilket scenarie der udspiller sig, så er SU’ens skæbnedage i fuld gang. Hvis statsministeren ikke har trykket på valgknappen, mødes SU-forligskredsen nemlig til forhandlinger om SU-reformen netop nu. Forhandlinger som har helt afgørende betydning for studerende. Regeringen præsenterede i slutningen af 2010 sit udspil til en SU-reform, som blandt andet indeholder et forslag om ét års mindre SU. Ideen er, at det skal få os hurtigere igennem studiet.

Men at fjerne et års SU løser ikke det, man vil ændre: at få studerende hurtigere igennem studiet. Vi kan se, at studerende allerede bliver hurtigere og hurtigere færdige med deres studier. Så man vil med forslaget altså prøve at løse et problem, som allerede er løst. Så der er ingen grund til så megen stress på vores vegne. Derimod er det meget sandsynligt, at SU-nedskæringer vil tilbagerulle hele udviklingen. For hvis vi får frataget en del af vores indkomst, bliver vi nødt til at arbejde mere ved siden af studiet for at få råd til basale ting som bolig, mad og studiebøger. Det vil betyde, at vi må nedprioritere studiet og sandsynligvis forlænge det. SU’en er grundlaget for, at alle kan tage en uddannelse. Så hvis scenariet lige nu er, at statsministeren har trykket på valgknappen, så skal politikerne vide, at det grundlag skal bevares. Hvis politikerne ønsker hurtige og veluddannede studerende, så er det ikke smart at gå til valg på SUforringelser.