Rust magasinet november 2010

Per Vers

november 2010

v for verbal

RUST

// tema viden

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

PUBLIK 5

Hvordan lærer du bedst ... tror du?

UST har set nærmere på læringsstile. Læs forskernes forklarinR ger på, hvordan vi tror, at vi lærer bedst.

12

14

Studiejob sikre flere jobmuligheder

V-rytteri betaler sig: Har du rygsækken fuld af færdigheder, kan C du trygt træde op på karrierestigen. Læs om, hvorfor virksomheder vægter relevante erfaringer frem for høje snit.

Platon to go

S tuderende på SDU tilbyder Take-away filosofi. RUST har bestilt en Marx med ekstra mayo og talt med folkene bag disken.

Plagiatprogram fanger snydere

lackboard har et program, der tjekker om du plagierer. Selvom B programmet får ros, er det kun få uddannelser, der bruger det.

PARNAS 19

V for Verbal

er Uldal, bedre kendt som Per Vers, har rappet på dansk siden P han var 12. Og han tager det ganske alvorligt, for han mener, at rap er kunst. Derfor rapper han, hvad han mener, og mener, hvad han rapper. Men sådan er det ikke for alle, og det er ærgerligt.

24

26

32

Hurtigere, nemmere, klogere

UST og den tidligere verdensrekordholder i hukommelse OddR bjørn By giver dig hemmeligheden til at få mere viden - hurtigt og nemt.

Studentermad til de rette Pricer

UST har været bag kulisserne til aftenshowet og fået madtips fra R madguruerne brødrene Price.

På vej mod teorien om alt

ysikeren Holger Bech Nielsen laver teorier om og regner på tiden.

F Men i den virkelige verden løber den tit fra ham.

PLENUM 37

Debatindlæg af videnskabsministeren

Undervisningen på landets universiteter er ikke, hvad den har været.

S kæg for sig og snot for sig, hed det engang. Nu er det måske nærmere blommer for sig og hviden for sig?

38

5

VICTORIA HOLST POULSEN

Klumme - æggeviden

2 RUST / november / 2010

32

SIGNE HAARH PEDERSEN

8

19

DMC Nordic

(INDHOLD)

FANTASTISK FRITID! SPINNING

Vi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører.

SQUASH

Den sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke.

NYHED Vi har nu også Kettlebell Crossfit og Zumba.

FITNESS

Du finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning.

HOLDTR ÆNING

Vi har alle typer hold – også et til dig - og naturligvis studierabat.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTER LÆ S M E RE P Å W W W . S Q U A S H - F I T N E S S . D K Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

BLIV MEDLEM AF BIOZONEN

OG FÅ MASSER AF KONTANTE FORDELE I DANMARKS STØRSTE BIOGRAFKLUB… • Optjen BioBonus point – og brug dem på køb af biografbilletter • Modtag invitationer til forpremierer og events • Få filmanbefalinger der matcher dine favoritter • Deltag i konkurrencer

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Det er helt gratis – tjek biozonen.dk

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST / november / 2010 3

(LEDER)

Hvor der er Wi-Fi, er der vej »Det ved jeg ikke, men jeg ved, hvorhenne jeg kan finde ud af det!«

Hvorfor er det ikke et helt legitimt svar til eksaminer – mundtlige og skriftlige – alle de, der er klassificeret under den særlig ondsindede prøveform, der ikke tillader adgang til det online overflødighedshorn af lettilgængelig og videnskabelig verificeret og veldokumenteret informationer og viden. Hva’?

Det er klart, at det ikke kan være det eneste svar, der per automatik bliver langet over den grønne dug for derefter at efterlade censor og eksaminator uden afsæt til næste spørgsmål.

Det er klart! Men svaret burde være i orden til tekniske og formelle spørgsmål, som forekommer uendeligt ligegyldige for den røde tråd i eksamens-fortællingen.

Det kræver gode research-værktøjer og meget kildekritiske øjne. Men det er sådan virkeligheden ofte ser ud i erhvervslivet. Vi indsamler, researcher, slår op og formidler videre.

Hvorfor skal vores prøveformer ikke afspejle dette?

Det virker måske absurd at foreslå, at fremtidens eksamener alle sammen skal foregå med adgang til nettet. Det er bestemt ikke at foretrække, at operationslægen lige skal finde sin iPhone frem for at finde ud af, om det er den røde eller blå ledning, der skal klippes. Alt med måde, men med den moderne måde.

Studerende der er lidt for parate til at kaste sig ud i søg og find, klip og klister, bør lige læse om SDU’s plagiatmaskine på side 14.

ANSV. CHEFREDAKTØR Agnete scheel

CHEFREDAKTØR andreas dohn

REDAKTØR karine kirkebæk

Holder man derimod på at memorere hele pensum – bevares – så Så kan du på side 24 læse om snedige teknikker fra manden, der ikke gad lære noget.

RUSTs tema i november er viden. Det afdækker vi med viden, man kan blære sig med, viden man kan spise og viden som kan give seriøse øretæver med, hvis man sætter de rigtige ord efter hinanden, som Per Vers gør det på side 19.

REDAKTØR kitt kristensen

God fornøjelse

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Andreas Dohn ­

Agnete Scheel

REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto DMC Nordic

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix www.monicabrix.com

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / november / 2010

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Faste skribenter: Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen

(PUBLIK)

Hvordan lærer du bedst … tror du?

Kan du bedst lide at arbejde alene, eller får du mest ud af at arbejde i studiegrupper?

Foretrækker du at læse hjemme, eller kan du lide at gå til forelæsninger? Og hvad med tidspunktet på dagen?

TEKST RAZAN EL-NAKIEB // ILLUSTRATION VICTORIA HOLST POULSEN

Måske har du en idé om, under hvilke forhold du bedst lærer noget, men måske er der andre og bedre måder at lære på. Det mener ph.d. studerende Jacob Klitmøller, der netop er i gang med at forske i læringsstile, og han undrer sig: »Hvordan ved du, om du havde lært noget bedre, hvis du havde gjort det anderledes, end du gør?« Han svarer selv:

»Det, at vi lærer ting på vores egen måde, betyder nemlig ikke nødvendigvis, at vi skal lære alt på den samme måde,« siger han.

En læringsstil er en helt personlig måde, som vi optager og forstår informationer på. Og det er et område, som to amerikanske forskere, Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn, har beskæftiget sig med. Deres udgangspunkt er, at alle mennesker har deres individuelle måde at lære på; hver enkelt

person har nogle præferencer, som man lærer bedst ud fra, mener de.

Det kan for eksempel være, at nogle foretrækker at arbejde alene, mens andre får mere ud af studiegrupper. Nogle kan lide at læse hjemme, mens andre kan lide at blive undervist. Om det er om dagen eller aftenen har også en betydning, ligesom at for meget eller for lidt lys, musik eller stilhed også kan have en indflydelse.

RUST / november / 2010 5

(PUBLIK)

Men til teorien har Jakob Klitmøller et lille men: »Selvom vi er forskellige og måske lærer forskelligt, betyder det ikke, at vi kan finde instrumenter, der måler, hvordan du lærer bedst, og hvordan jeg lærer bedst og så modtage undervisning derefter,« siger han og uddyber: »For selvom vi lærer forskelligt, går vi for eksempel til samme undervisning og er enige om, at samme underviser er god, fordi vi synes, at vi lærer noget. Derfor ligger det pludselig i måden, underviseren præsenterer stoffet på frem for den individuelle måde, vi lærer bedst på, forklarer Jakob Klitmøller og runder af: »Så selvom nogle mener, at vi kan måle

6 RUST / november / 2010

måder, vi bedst lærer på, kan vi ikke nødvendigvis drage nytte af det, fordi der er så mange andre faktorer, der spiller ind. Og hvilken af dem gør så, at du og jeg lærer bedre?« spørger Jacob Klitmøller, og stiller samtidig spørgsmålstegn ved noget af Dunn og Dunn-teorien.

Mere feedback Og når det så alligevel er svært at definere under hvilke omstændigheder, vi lærer bedst, så er feedback en god hjælper. Det fortæller Klaus Jensen, der er professor på Psykologisk Institut på Århus Universitet. »Det er vigtigt, at du udvider din arbejdsmåde, ved at du også møder andre måder og kan vælge i mellem dem, og at du får

feedback på dine arbejdsmetoder,« siger han.

Han mener, at uddannelsessystemet i forvejen er dårligt til at evaluere på arbejdsmåder, fordi fokus er på gode karakterer. Og karakterer fortæller ikke nødvendigvis nok om, hvor meget man har lært.

Derfor bør der ifølge ham være mere fokus på bedre arbejdsstrategier, og hvordan de studerende kan forbedre disse. Så selvom du føler, du bedst lærer på din måde, kunne du måske have lært mere under andre forholde. Og så er det måske oplagt at starte ved at spørge, hvor meget du egentlig har lært af denne artikel?

shc.dk IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.

(PUBLIK)

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING ...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende RUST / september / 2010 7

(PUBLIK)

CV-rytteri betaler sig Jagter du kun det gode snit, er det måske på tide at sadle om. Praktisk erfaring vægter ofte højere end karakterer, når du sidder til ansættelsessamtale hos en virksomhed.

TEKST ANN-SOPHIE NØHR HEMMINGSEN // FOTO Kitt Kristensen

et relevant studiejob, så vægter jeg studieNår virksomhederne ansætter dimittender, jobbet,« siger Nicky Strandstoft, Markelægger de særlig vægt på, at personen har tingchef i virksomheden Autocom A/S, der relevant erfaring fra studiejob. Det er en af blandt andet driver online bilauktionssider. konklusionerne fra virksomhedsundersø »Karakterer kan jo i bedste fald sige noget gelsen fra 2007, og den gælder stadig. om viden eller måske oven i købet paratviErhvervslivet og en række virksomheder i den og ikke ret meget andet. Men karakteRegion Syddanmark blev i undersøgelsen rer er også det eneste, der kan sige noget spurgt, om de bruger Syddansk Universiom, hvad du kunne på tet, og hvordan samarMens viden er dit studie. Så jeg sidder bejdet i fremtiden kan blive bedre. noget, man til- ikke og siger, at karakterer er ligegyldige, Det er Karriereegner sig på men som chef vil jeg centret på Syddansk dukker helt klart kigge på stuUniversitet, der står universitetet, bag undersøgelsen, færdighederne først op, diejobbet og din motivation,« forklarer han. og budskabet er klart: når den studerende får Ifølge Kamille Smed Virksomheder vil have fingrene i noget konkret deler flere virksomhestuderende, der har der samme holdning praktisk erfaring. arbejde. som Nicky Strandstoft, »Det man ved på når det gælder vægtområdet omkring diningen af erhvervserfaring: mittendledighed er, at man er langt dårli »Langt størstedelen af de virksomheder, gere stillet, hvis man ikke har noget på sit vi taler med, kigger på relevant erhvervserCV, når man er færdig,« fortæller Kamille faring.« Smed, der er vejleder på Karrierecentret på Et relevant studiejob i 10-15 timer om Syddansk Universitet. ugen giver nemlig noget erfaring, der pifter CV’et op og skaber en personlig profil. Det Personlig profil frem for højt snit fortæller Kamille Smed.

I en tid hvor man stadig kæmper med fi »Det, du får i et relevant studiejob, er nanskrisens efterveer, er der mange om nogle konkrete ting, som du udvikler ud fra buddet, når der slås stillinger op. Nyuddandin faglige ballast, men som du kan putte i nede kæmper ikke kun mod hinanden om kasser og give labels, så du kan sætte ord jobbene, men også med de fritstillede kolpå, hvad du kan,« forklarer hun. legaer, der har rygsækken fuld af erfaringer fra erhvervslivet. Derfor er det vigtigt, at En reference gir garanti man kan vise mere frem end et godt snit, Nicky Strandstoft har i snart fire år når man sidder til en ansættelsessamtale. taget sig af ansættelsesrunder hos »Hvis jeg skal vægte karakterer op imod 8 RUST / november/ 2010

Autocom A/S, og for ham er et karakterblad sjældent bevis nok. »En god skuespiller kan over-performe sin egentlige værdi, og en anden kan have skrevet ansøgningen. Så referencer betyder meget,« forklarer han og fortsætter: »Når jeg har ansættelsesrunder, så kigger jeg på, hvad ansøgerne har med i bagagen af viden, hvad har de med i bagagen af færdigheder, og hvad har de med i bagagen af motivation.«

(PUBLIK)

bejde. Hun har valgt jobbet helt bevidst: Nicky Strandstoft forklarer, at mens vi »Det er 100 % for at den er noget, man få noget studierelevant tilegner sig på uniJeg ville tjene erfaring,« siger Katrine versitetet, dukker mere ved at ser- Holst Anderson, der læfærdighederne først op, når den studevere burgere på ser Cand.negot i InternaMarketing og Komrende får fingrene Jensens Bøfhus, men tional munikation med spansk i noget konkret arbejde, som når man den erfaring jeg kom- som hovedsprog. for eksempel får et mer ud med, når jeg har Katrine Holst Anderson relevant studiejob. relevant erhvervserfa- har arbejdet hos Autocom A/S siden juli 2009 Erfaring frem for ring, det kan man ikke og arbejder ca. 10 timer om ugen. Hun er ikke i penge gøre op i penge. tvivl om, hvad det er, hun Hos Autocom A/S lærer på jobbet, som hun arbejder Katrine ikke får på studiet: Holst Andersen. Hun løser hver uge nogle »Jamen, det er helt klart det praktiske. faste opgaver og laver forskelligt ad hoc ar-

Det er det der med at bruge det,« forklarer hun og fortsætter: »De teorier, jeg læser om, og som kan virke ret perifere, bliver mere håndgribelige, når jeg har noget konkret at sætte det på hos en virksomhed, hvor det er relevant,” forklarer hun og fortæller, at studiejobbet giver hende en idé om, hvad det kræver at sidde i en marketingsafdeling og nogle erfaringer, hun ikke vil bytte for noget. »Jeg ville tjene mere ved at servere burgere på Jensens Bøfhus, men den erfaring jeg kommer ud med, og det jeg har at skrive på CV’et, når jeg har relevant erhvervserfaring, det kan man ikke gøre op i penge,« siger Katrine Holst Anderson.

I februar 2009 foretog Karrierecentret på Syddansk Universitet en studiejobundersøgelse blandt universitetets studerende.

3312 respondenter gav følgende svar: 56,2 % havde et studiejob.

25,1 % med studiejob havde valgt et job med lidt relevans i forhold til deres uddannelse. 36,9% havde valgt et studiejob med meget relevans for deres uddannelse.

Et relevant studiejob er ikke det eneste, der skaffer dig point til CV’et. Relevant erhvervserfaring kan også være et praktikophold i en virksomhed i Danmark eller i udlandet, projektsamarbejde med en virksomhed, at læse i udlandet eller relevant frivilligt arbejde.

RUST / november / 2010 9

(PUBLIK)

Hvor og hvem er de kvinder?

Professorer er der mange af, men de kvindelige, hvor bliver de mon af?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en underrepræsentation af kvindeforskere.

Og dem, der så er der, hvem er de egentlig?

TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO AGNETE SCHEEL

udjævne sig af sig selv, men det er der ikke Regnestykket ser sådan her ud: 40 mænd + noget, der tyder på, at det gør, for kvinderne 4 kvinder = en skæv kønsfordeling. Sådan falder fra undervejs,« fortalte hun under sin ser det i hvert fald ud på Det Samfundsvitale i oktober på Syddansk Universitet på denskabelige Fakultet, hvor de kvindelige udgivelsesdagen for sin nye bog, Hverken professorer er i undertal. strigle, superkvinde eller professorens pige.

Og fortsætter udviklingen i det her tem po, skal vi 250 år frem, før kønsfordelingen Få, men forskellige bliver ligelig ifølge Man ved, at jo Charlotte Wien er selv en flere udregninger.

Det er ikke fordi, mindre en grup- af de omtalte få; hun er medieforsker og lektor der ikke er nok af pe er, og jo mere ved Institut for Statskunddem. For jo længere man rykker ned i usynlig den er, jo mere skab og har blandt andet hierarkiet, jo flere forsimplede og grove forsket i stereotyper. Hun kvinder er der. Mebliver stereotyperne om mener, at der findes stereotype forestillinger om dieforsker ved Sydkvindelige forskere, og i dansk Universitet den. sin nye bog forsøger hun Charlotte Wien har at gøre op med disse. For en forklaring på selvom kvinderne er få, er de forskellige. den ulige tendens, når man rykker op i hie »Man ved, at jo mindre en gruppe er, og rarkiet: jo mere usynlig den er, jo mere forsimplede »Der ansættes for eksempel lige mange og grove bliver stereotyperne om den,« formandlige og kvindelige ph.d.-studerende tæller hun. ved fakultetet, så man kunne tro, at det ville

10 RUST / november / 2010

I bogen er der fokus på tre stereotype forestillinger, som Charlotte Wien sammen med otte andre kvindeforskere tager afstand fra. »Vi møder tit de her stereotyper. Både hos vores mandlige, men også vores kvindelige kolleger. Med bogen håber vi at vise, at vi er meget andet. Og at vi er forskellige både i stil, form og emne,« siger Charlotte Wien til sdu.dk Superwoman er typen, der er lykkeligt gift med en anden forsker, hun er selv en international anerkendt professor, har smukke børn og alt er vellykket.

Striglen er den irriterende type, der for eksempel gør opmærksom på, at der mangler kvindelig repræsentation på de forskellige ledelsesposter. Og så er hun oftest stresset.

Professorens pige er den søde. Hun når måske ikke så langt, men hun er kvik. Hun er der altid, når opgaverne bliver fordelt, og ’man trækker alfaderligt på smilebåndene, når det yndige lille væsen bakser af sted

(PUBLIK)

Mulighederne skal gribes med en alt for stor opgave’, som Charlotte Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er Wien udtrykker det. det fakultet på hele universitet, der har Men hvis den lille gruppe af forskerkvinnæstfærrest kvindelige forskere. Men der der på blandt andet Syddansk Universitet er ifølge Charlotte Wien mange muligheder hverken er superkvinden, striglen eller profor at ændre denne fessorens pige, hvem er de så?

Det hjælper jo statistik. »Vores ligestillingsmi »Seriøse og ambiikke meget, hvis nister har en fortid som tiøse forskere. Vi vil gerne vise omverikke vi - de kvin- prorektor ved Købendenen og medierne, delige forskere - griber havns Universitet, hvor der er sket rigtig meget at vi findes som højt for ligestilling de seneste kvalificerede eks- de bolde, der er i luften. år. Vores forskningsminipertkilder, og at det ster er en kvinde, og vores rektor er blevet er som sådan, at vi gerne vil betragtes,« siambassadør for flere kvinder i ledelse, voger lektoren til universitets hjemmeside.

res søsteruniversiteter har indført kvoteordninger for at få flere kvindelige forskere.

Men alt det hjælper jo ikke meget, hvis ikke vi – kvindelige forskere – griber de bolde der er i luften,« understreger Charlotte Wien.

Ifølge hende gælder det derfor om ikke at hoppe fra, når kvinderne bevæger sig op i hierarkiet, men i stedet at gribe chancerne deroppe. Og så behøver vi forhåbentlig ikke at vente 250 år, før fordelingen ser jævn ud.

RUST / november / 2010 11

(PUBLIK)

Filosofi hører ikke kun hjemme i støvede bøger og dunkle læsesale, mener de på filosofistudiet i Odense. Derfor driver de foredragsordningen ’Take-away filosofi’, hvor studerende lufter filosofien uden for SDU’s rustne vægge, så interesserede kan smage på de store tanker.

TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

En nummer syv med Sokrates. Marx med ekstra mayo. Og Descartes og en halv liter cola. Associationerne kan let få frit løb, når der skal bestilles filosofi fra SDU. Her udbyder filosofistuderende foredrag om alt mellem himmel og Kierkegaard under navnet Take-away filosofi.

Det er adjunkt Caroline Schaffalitzky, som tager imod bestillingerne. Hun forklarer, at konceptet giver interesserede mulighed for at høre om filosofiske emner, mens de studerende får lejlighed til at prøve kræfter med formidling foran et bredere publikum. »Det er en mulighed for at komme ud og diskutere filosofi med nogen uden for faget, som måske stiller nogle lidt andre spørgsmål, end det man er vant til inden for murene,« siger Caroline Schaffalitzky, der selv var en del af Take-away filosofi, da hun studerede.

Take-away på katederet Ordningen har eksisteret siden 1996 og er 12 RUST / november / 2010

drevet af studerende, der gennem årene har holdt oplæg for alt fra Mødrehjælp til erhvervsfolk. Oftest er det dog foreninger og uddannelsessteder, der hyrer foredragsholderne. Som VUC i Odense, hvor underviser Britt Hanfgarn allerede har bestilt filosofi til december og ser frem til serveringen: »Jeg håber på et spændende, debatskabende og lærerigt oplæg. Derudover håber jeg, at mine kursister får en fornemmelse af et universitetsstudie, for det er en helt an-

den verden for dem,« siger Britt Hanfgarn, der underviser i samfundsfag.

Høje tanker i gulvhøjde Det er Anne Sofie Bang Lindegaard fra 7. semester, der skal levere take-away til VUC i Odense, og det bliver hendes første tjans som foredragsholder. Hun mener ligesom Britt Hanfgarn, at foredragene kan have en pædagogisk virkning og være med til at afmystificere filosofien og universitetet. »Der er mange, der ikke har en helt klar opfattelse af, hvad der foregår på universiteterne, og nogle gange kan det hjælpe lidt at se en studerende, som er meget normal og kan fortælle om tingene lidt nede på jorden, så det er til at forstå.« Men Anne Sofie Bang Lindegaard regner også med, at hun selv kommer til at få en masse ud af foredragene: »Jeg synes altid, jeg bliver klogere, når jeg fortæller andre om noget,« siger hun.

Frivillig formidling Der er ingen priser på filosofistudiets menukort, som frister med foredrag som etik og livsfilosofi, erkendelsesteori og politisk

(PUBLIK)

Det er ikke sådan en vare, vi går ud og propper ned i halsen på nogen.

filosofi. Og ifølge kontaktperson Caroline Schaffalitzky er det særlige ved Take-away filosofi netop, at frivillige studerende står for alle foredrag. »Det er ikke noget, vi sælger. Det er ikke sådan en vare, vi går ud og propper ned i halsen på nogen.

Folk henvender sig, hvis de er interesserede,« siger Caroline Schaffalitzky.

Det er da også svært at beskylde filosofistudiet for at overeksponere take-away forretningen, hvis eneste dør til omverden er en sparet side under sdu.dk. I øjeblikket er der ikke ressourcer til mere markedsføring, forklarer Caroline Schaffalitzky, og det kan mærkes på efterspørgslen. Tre bestillinger har der foreløbigt været i dette semester.

Alligevel frygter Caroline Schaffalitzky ikke, at Take-away filosofi dør helt ud. »Selvom det eneste vi har, er den her godt gemte hjemmeside, som der stort set ikke er linket til nogen steder, så kan jeg konstatere, at der stadig er folk, der kontakter mig og spørger. Så man kan sige, at hvis vi var lidt mere markedsføringsorienterede, så var der måske nogle muligheder i det her,« siger Caroline Schaffalitzky. Hun vil nu arbejde på at få sparket mere liv i Takeaway filosofi.

’Take-away filosofi’ … er en foredragsordning drevet af filosofistudiet ved Syddansk Universitet. Takeaway filosofi har eksisteret siden 1996.

Alle foredragsholdere er filosofistuderende på bachelor og kandidatuddannelsen.

Foredrag kan bestilles gennem den ansvarlige kontaktperson ved Filosofi Caroline Schaffalitzky: csm@ifpr.sdu.dk mailto:csm@ifpr.sdu.dk RUST / november / 2010 13

(PUBLIK)

Plagiatprogram fanger snydere Et program i Blackboard kan tjekke de studerendes opgaver for kopi og sammenligner indholdet både med andre studerendes opgaver og hele internettet. SafeAssign modtager ros fra nogle af brugerne, men der er enighed om, at programmet ikke kan bedømme plagiat alene – mennesker er stadig nødvendige.

TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // ILLUSTRATION AGNETE SCHEEL

+ PLAGIAT. Pas på. Pas på, hvis opgaven har fået lidt for meget inspiration fra studiekammeratens opgave, eller hvis rapporten har et Wikipedia-afsnit. Den elektroniske løftede pegefinger og det altseende øje findes på SDU. Førhen har undervisere og studieledere været nødsaget til at gennemsøge internettets afkroge for at finde ud af, om de studerende snyder. Om de klipper, klistrer og plagierer. Men i Blackboard findes der faktisk et program, der klarer den del af vurderingen. SafeAssign hedder opgavernes løgnedetektor. De studerende kan aflevere deres studieprojek14 RUST / november / 2010

+

ter i programmet, og underviseren kan på tre minutter få en rapport, der fortæller, hvor meget lighed opgaven har med andre produkter. Sætningerne sammenlignes punktum for punktum med internettets videnskabelige rodebutik, og opgaverne bliver også holdt op imod de andre studerendes.

Programmet har ganske vist eksisteret i næsten fire år, men det er langt fra alle, der enten udnytter det, eller overhovedet ved, at SafeAssign rent faktisk lever.

Mads Lildholdt er e-læringskoordinator på det Samfundsvidenskabelige Fakultet

på Syddansk Universitet, og han arbejder med programmet. Og han ser følgende årsager til, at det er et fåtal, der udnytter SafeAssign i Blackboard: »Det er der flere grunde til: Nogle kender ikke muligheden, andre mener ikke, det har vist sig nødvendigt, mens andre bare ikke får det gjort,« siger han.

Godt redskab for uddannelserne Men på erhvervsøkonomi i Esbjerg kender man godt programmet. Her har de med succes kørt opgaverne igennem SafeAssign siden juni, og det er et redskab, som

(PUBLIK)

studieleder på uddannelsen Anna Lund Jepsen er glad for at bruge: »Det er meget praktisk, at man lige kan øje igennem for, om der er nogen, der stikker ud med en høj score. Dem kan man så gå lidt nærmere efter. Det er jo ikke sikkert, at de har plagieret. De kan godt have citeret meget, helt lovligt.« Programmet fortæller nemlig kun, i hvor høj grad en sætning ligner andre på internettet og giver en procentsats. Derfor er det underviserens opgave at dykke ned i en sætning, hvor SafeAssigns røde alarmklokker ringer, og se, om der er en korrekt kildehenvisning, eller om der kan være tale om ulovlig afskrift.

Mads Lildholdt er enig i, at programmet på ingen måde erstatter underviserens

=

ste tilfælde uvidenhed frem for ond vilje fra de studerendes side. Meget opgaveskrivning er jo omformulering af viden. Det at plagiere er jo i princippet en stor del, man skal bare huske at gøre det på den rigtige måde. Kildehenvisninger, omformulere og tage den viden til sig på den måde,« siger han.

Præventiv effekt Tilbage i Esbjerg fortæller Anna Lund Jepsen, at de studerende på uddannelsen har taget godt imod Safe Assign. En af dem er Lene Egknud. Hun har afleveret tre opgaver i SafeAssign og kan sagtens se fordelene ved systemet. »Kerneelementet er ud fra min vurdering, at plagiat nemmere opdages.«

PLAGI

?

bedømmelse. Der må altid være en menneskelig vurdering, der skal arbejde med plagiatvurderingen, som SafeAssign giver: »Det er jo en maskine, den tolker råt for usødet på, hvad der står. Hvis den finder den, laver den match. Det er ikke et produkt, der kan stå alene. Der skal undervisning ind over.« Mads Lildholdt mener heller ikke, at programmets vigtigste mål er at fange snydere, men derimod være medvirkende til at sikre, at de studerende kan deres stof og henviser korrekt: »Som udgangspunkt er det i langt de fle-

AT

Lene Egknud tror også, at programmet har en præventiv virkning på hendes medstuderende. Når de studerende ved, at programmet bliver brugt, vil potentielle snydere måske ikke bruge plagiat som løsning på deres dovenskab eller travle hverdag. »Jeg tror programmet har en præventiv effekt, da risikoen for at blive taget i plagiat er blevet væsentlig større, idet systemet også tjekker på tværs af universiteter,« siger hun. »Forhåbentlig har programmet den generelle effekt, at de studerende ikke længere ser snyd eller den lette og hurtige løs-

ning ved plagiat som en mulighed,« mener Lene Egknud.

Den holdning deler hendes studieleder, Anna Lund Jepsen. Hun tror også, at SafeAssign har betydning, alene på grund af sin tilstedeværelse, og at programmet også tilgodeser dem, der ikke snyder. »De er gennemgående tilfredse. Studerende, der passer deres ting, er heller ikke glade for, at nogle slipper igennem ved at snyde,« siger hun.

Eksamensændring vil gavne SafeAssign Selvom der hersker tilfredshed med SafeAssign, er det de færreste uddannelser, der bruger programmet. Og måden mange studier afleverer eksamensopgaver på, er en af de største syndere på denne front.

Sekretariater bruger flere dage på at få styr på de studerendes eksamensopgaver på papirform, og når det er i tyndt træ og ikke elektronisk afleveret, så har uddannelserne ikke mulighed for at bruge SafeAssign. Derfor skal der ændringer til i eksamensstrukturen, før SafeAssign for alvor kan slå igennem. »Vores målsætning er at udvikle nye eksamensformer og reelt nogle eksamensformer, som er tidssvarende. Og teste den studerende i den hverdag, som de kommer ud i,« siger Mads Lildholdt og forklarer, at det altså ikke bør være en prøveform, der kræver 12 siders tekst på fire timer uden internet.

Derimod vil en fire timers hjemmeopgave med adgang til internettet og omverdenen være mere relevant: »Der vil SafeAssign være interessant.

Der har du tid til at bruge nettet. Man skal kunne sine ting, kan man ikke sine ting, så kan man ty til internettet,« siger han.

SafeAssign kan også integreres bedre i opgaveafleveringerne, men her kræver det mere end strukturforandringer. Et holdningsskift er også nødvendigt, forklarer Mads Lildholdt. »I forhold til opgaveaflevering er målet, at langt flere af vores afleveringer skal køre igennem Blackboard, ikke kun på grund af SafeAssign, men også for at spare papir og i stedet rette opgaven på en skærm. Dér er mange dog stadig for skeptiske.« RUST / november / 2010 15

(PUBLIK)

Studentervalg 2010

Sidste år lå valgdeltagelsen på sølle 15 % - det kan vi gøre bedre.

Vi skal vælge 2 repræsentanter til universitetets bestyrelse og 3 repræsentanter til hver af de 5 fakulteters Akademiske Råd.

De elektroniske valgsteder åbner d. 23. November kl. 9.00 og lukker igen d.

24. November kl. 19.00.

Vi skal også vælge studerende til alle studienævn og Ph.d.-udvalg.

Stem på de studerende på stemmesedlen - så er de en stemme for dig.

16 RUST / november / 2010

(PUBLIK)

Rustogrammer TEKST AGNETE SCHEEL, ANDREAS DOHN & NIKOLAJ ALBRECTSEN

iPhone’s App Store – eller find hjælp på elearn.sdu.dk.

SDU på smartphone SDU lægger Blackboard i lommen på de studerende. Som det første universitet i Danmark tilbyder SDU et e-læringsprogram, som er skræddersyet til iPhone, Android og BlackBerry mobiltelefoner. Hidtil har det været muligt at logge på Blackboard via den almindelige internetbrowser på mobiltelefonen. Men med den nye, såkaldte native applikation er Blackboard tilpasset specielt til smartphones og dukker op mellem Facebook, iTunes og andre kulørte ikoner på mobiltelefonens skrivebord.

Applikationen giver de studerende mulighed for altid at have Blackboard ved hånden, forklarer universitetets IT-chef Kurt Gammelgaard Nielsen. »Alle har deres mobiltelefoner med, da den er ens primære kommunikation med omverdenen. Så hvorfor ikke placere det materiale, som er relevant i forbindelse med studiet, på den platform, man altid går rundt med,« siger Kurt Gammelgaard Nielsen. Han håber, programmet kan skabe nye muligheder for interaktion både i og uden for undervisningen – for eksempel med blogs og live diskussioner. Og så kan det mobile Blackboard blive et nyttigt værktøj for studerende, der arbejder i marken: »Et eksempel kunne være biologistuderende, der er ude og studere fauna. Her ville man kunne sige: ’Vi tager lige et billede af det her, eller vi streamer lige den her adfærd, og så lægger vi klippet op via iPhone, så det er til rådighed for medstuderende og underviseren.’ Det er let og enkelt at gøre,« forklarer Kurt Gammelgaard Nielsen.

Det mobile Blackboard kan downloades til iPhone, Android og BlackBerry telefoner.

Søg på ’blackboard mobile’ – for eksempel i

Grib verden Gribverden.dk er et nyt website, der skal lokke, skubbe – inspirere og motivere landets unge til at studere i udlandet. Man kan både se og selv lave videoer om, hvordan det er at studere i udlandet. »Websitet er først og fremmest tænkt som en motivations- og inspirationsportal, hvor de unge kan se, hvordan globalt udsyn og erfaring fra udlandet gavner både personligt og fagligt. Virksomheder efterspørger i stigende grad kandidater med international forståelse, så hvis unge skal være rustet til fremtidens jobmarked, er det et vigtigt element«, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelse. Og i en video på siden bakkes hun op af tv-værten Clement Kjærsgaard.

»Jeg kan ikke se, hvordan man kan kompensere for det at have international erfaring,« siger han.

Gribverden.dk blev lanceret d. 15. Oktober 2010

Mellem 6 % og 47 %?

47 procent af de danske universitetsmedarbejdere er ansat til at administrere de andre 53 procent. Det offentliggør Dansk Magisterforening, DM, i en ny rapport fra d. 8. oktober 2010.Det er et resultat af universitetsfusionen og prisen har været 1000 forskere, mener DMs formand, Ingrid Stage.

»Resultatet er tankevækkende: 1000 ekstra forskere og undervisere ville kunne berige det danske samfund og ikke mindst de studerende med ny viden«, siger hun i en pressemeddelelse. Men rapporten bliver ikke taget godt imod på de danske universiteter, hvor formand for rektoratet Jens Oddershede mener, at undersøgelsen anvender forkerte tal. »Vi forholder os stærkt kritisk til undersøgelsen,« siger Jens Oddershede. »Der er mange faktorer, som rapporten ikke tager højde for.« Han peger på SDU, hvor deres egne tal for den generelle administration siden fusionen i 2007 er steget fra 6,1 procent til 6,3 procent af medarbejdende.

På landets øvrigt universiteter afviser man ligeledes kritikken.

AU-professor får nobelpris Aarhus Universitet kan glæde sig i disse dage. De har nemlig en – nu ekstremt – anerkendt gæsteprofessor. Dale Mortensen har nemlig modtaget Nobelprisen i økonomi sammen med hans to kolleger Peter Diamond og Christopher Pissarides. Dale Mortensen har været tilknyttet det danske universitet siden 2006 som gæsteprofessor på et Niels Bohr-gæsteprofessorat. Og da amerikaneren, med en dansk far, modtog prisen, var han selvfølgelig stolt: »Det er næsten ikke gået op for mig endnu, for jeg har slet ikke haft tid til at fordøje det helt. Men der er ingen tvivl om, at det er utrolig spændende og en meget tilfredsstillende fornemmelse at modtage en nobelpris som belønning for sit arbejde«, siger Dale Mortensen til au.dk Rektor på Aarhus Universitet er også glad for sin gæsteforsker, der skaber stor positiv opmærksomhed på universitetet.

RUST / november / 2010 17

(PUBLIK)

Lauritz B. Holm-Nielsen betegner kåringen som ’yderst velfortjent’ oven på en stor arbejdsindsats og tilføjer til au.dk: »Jeg er stolt af, at fagmiljøet på Institut for Økonomi kan tiltrække internationale forskere i den absolutte topklasse«, siger rektoren.

Taxameterproblematik for fagligheden Taxameter-ordningen er et problem for de små studier, der har svært ved at vokse, selvom universiteterne gør det. I sidste ende går det ud over kvaliteten og fagligheden. Sådan lyder det fra flere SDU-undervisere, blandt andre professor ved Institut for matematik og datalogi, Jørgen Bang-Jensen. »Det at undervisningen betales via ståer gør, at man er nødt til at prioritere kurser der kan give mange ståer højere end specialiserede højniveau kurser, der kun kan trække få studerende,« siger professor Jørgen Bang-Jensen og uddyber sin bekymring: »Selvom politikerne ikke vil sige det, så er det klart at man kun kan holde en stor gennemførelses procent ved at sænke niveauet og det sker også i små skridt over hele linien er min erfaring, både som underviser her i 25 år og som censor ved DTU og KU i de sidste 15 år.« Og Videnskabsminister Charlotte SahlMadsen er heller ikke tilfreds – hun har bare ikke noget bedre løsning, siger hun. »Jeg har mine forbehold i forhold til taxameterordningen, men ind til vi har et alternativ, så bruger vi det,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

10 millioner til SDU-forsker Der er penge i stamceller. Hvert fald for en af Syddansk Universitets forskere, lektor Blagoy Blagoev. Han er lektor på SDUs institut for Biologi og Molekylær Biologi. Og

19 RUST / november / 2010 18

nu er hans forskning blevet begavet med 10 millioner kroner fra et stipendium fra Lundbeckfonden.

Blagoys Blagoevs forskning består i de kontrolmekanismer, der styrer udviklingen af menneskelige celler fra stamceller til færdigmodnede og specialiserede celler, som sdu.dk beskriver det. Blagoevs og hans forskningsgruppe analysemetode er en såkaldt kvantitativ massespektrometri, der bruges til at opnå detaljeret information om mekanismerne.

Lundbeckfonden uddelte tre stipendier à 10 millioner kroner, men i år var der hele 47 ansøgere til fondens stipendier, derfor er det en fornem hæder til SDUs Blagoy Blagoev. Om Lundbeckfondens Junior Group Leader Fellowship skriver Lundbeckfonden: »Stipendierne tiltænkes fem forskere i 30’erne, som vil være i stand til at etablere eller videreføre forskergrupper indenfor sundheds- eller naturvidenskab. Vi forestiller os forskere, som indenfor de sidste 5 år har erhvervet en Ph.D. grad. Emnet skal være original frontlinie forskning indenfor grundforskning eller anvendt forskning.« Sidste år var der også en forsker fra Syddansk Universitet blandt modtagerne, nemlig Martin Røssel Larsen.

AHA ’Fra nyheder til ahaheder’, lyder titlen på det nye webmagasin, der blev lanceret 15. oktober på www.ahaheder.dk.

Magasinet kommer fra Center for journalistik på SDU og vil sætte fokus på journalistikkens udvikling. Det skal blandt andet ske gennem forskning og specialer fra studerende på SDU. ’Fra nyheder til ahaheder’ har også samlet ’Journalistikkens tænketank’, hvor blandt andre Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og politisk redaktør på Fyens Stiftidende og tidligere SDU-ansat, Troels Myhlenberg, er medlemmer. »Det handler kort sagt om nye erkendelser, der pirrer, inspirer og måske ligefrem motiverer til at prøve noget nyt«, udtaler Peter Bro, der er centerleder på center for

journalistisk og ansvarshavende chefredaktør på ’Fra nyheder til ahaheder’.

Vestas lovpriser SDU’er SDUs kemiingeniøruddannelse har god grund til at juble. Den studerende Anders Fjeldbo Haubjerg blev nemlig kåret som Årets Ingeniørstuderende i slutningen af september. Titlen som ’Engineering student of the year’ fik han af Vestas, der overrakte ham diplomet og æren i Øksnehallen i København.

Anders Fjeldbo Haubjerg vandt foran blandt andre studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, og med prisen følger der også et rejselegat på 10.000 kr.

Dommerpanelet begrundede deres valg med, at SDU’eren, foruden sine gode akademiske karakterer, også kan proppe CV’et med studierelevant arbejde og tilmed er engageret i det sociale miljø.

Anders Fjeldbo Haubjerg synes forståeligt nok, at det er en kæmpe ære, og om sit eget engagement siger han: »Jeg er nok en lillebitte smule utrættelig, når det kommer til at lære mere. Jeg finder nok lidt for ofte en undskyldning for at blive siddende oppe om natten for at læse eller undersøge noget,« fortæller Anders Fjelbo Haubjerg til sdu.dk Han arbejder i øjeblikket på sit speciale, der omhandler brintlagring og algefermentering, og de 10.000 kroner skal nok blive vel udnyttet. For netop de to emner diskuteres senere dette efterår til en konference i Taiwan, hvor Anders Fjelbo Haubjerg vil deltage. Tillykke med prisen.

(PARNAS)

V for Verbal

ď ą

RUST RUST//november november//2010 2010 19 19

(PARNAS)

Hans navn er Vers. Per Vers. Og hvor han kommer fra er tale guld, og tavshed pinligt. Havde han et udestående med dig, fik du talte tæsk, til du vred dig op ad væggen af verbal smerte. Men freestyle rap er for Per Vers ikke længere en kamp, der skal vindes. RUST mødte gadedrengen med den skarpe tunge på en café i udkanten af Amager med kun spørgsmål som forsvar.

TEKST NINA BENDIXEN // FOTO NINA BENDIXEN & DMC Nordic

Scenen er hans arbejdsplads og sproget hans håndværk. Freestylerapperen Per Vers bøjer de danske verber i alle retninger og ignorerer jantelov og selvcensur. Den improviserede stilart kræver erfaring, forberedelse og viden, men ikke den slags, du finder i bøgerne.

Per Uldal (alias Per Vers) er født i Gram i Sønderjylland. Gennem hele gymnasietiden brugte han sine weekender på at rejse ind til de store byer for at rappe og lave musik, og hverdagene blev brugt til at høre hiphopplader og skrive raptekster. Det kunne han tillade sig, for udover rim og remser kunne Per Uldal også producere 13-taller. Han begyndte derefter på en bacheloruddannelse i Nordisk på Århus universitet, men den har han endnu ikke afsluttet. »For første gang i mit liv opdagede jeg modstand i indlæringsprocessen. Det havde bare været så let, og det oplevede jeg så lige pludselig, at det ikke var på universitetsniveau,« fortæller Per Uldal.

Men passionen for hiphop og rap trak ham op af den jyske muld og ind på de store danske scener. Per Uldal blev tilbudt en stilling i et event-firma, der arrangerede DM i dansk rap, og planen var at så kunne han flytte og færdiggøre sit studie på KUA i København.

Sygelig sult efter viden Det blev imidlertid aldrig til noget. Per Uldal droppede KUA, men viden kan jo også erhverves på flere måder. Og det er ifølge

20 21 RUST / november / 2010

Per Uldal nødvendig med viden som freestylerapper, da man skal kunne improvisere over et hvilket som helst givent ord, og det kræver en god portion almen viden. »Det hele er jo sådan rodet godt og grundigt sammen, når man lever af sin hobby. Så jeg er aldrig på arbejde, men jeg har heller aldrig fri,« siger Per Uldal.

Inspirationen kommer fra samtaler mellem mennesker såvel som fra tv og aviser.

Og hver gang bliver informationen inkorporeret i systemet, så den er klar til brug. Per Uldal er stor fan af for eksempel Twitter, for her får han overskrifter og dermed inspiration og viden direkte tikkende ind på sin mobil hele tiden. »Bare det at have en bred oversigt over, hvad fa’en der foregår, og hvad folk taler om, det er helt klart enormt vigtigt. Aviser og nyheder skal fortæres i så store mængder som muligt,« siger han.

Avislæsning kan være en form for lektier til et kommende show, men det er ikke sat ind i skemaet. Per Uldal har altid været sulten, nærmest sygeligt sulten efter information. Men de bliver ikke fortæret af pligt: »Jeg er meget passioneret og har ingen problemer med at arbejde 14 timer i døgnet, men det skal være lystbetonet.« Rap it up!

Per Uldals passionerede arbejde og indre ritzau gjorde ham klar til optrædener i freestyle rap, som vi kender det fra blandt andet de opstillede rap-slagsmål i MC’s

12 år gammel blev Per Uldal bidt af det gale og geniale rim.

Siden har han ikke kunne ryste musikken af sig, og som en livsledsager følger rappen Per Uldal på Danmarks scener.

(PARNAS) end et skarpladt stemmebånd og en skudFight Night. Men erfaring finder man ikke sikker attitude. Men ligesom i sport så kræbag skrivebordet. Hans første trin ind i den ver en rap battle kontrol over den vrede, storkæftede branche tog sit udgangspunkt man måtte have over for sin modstander. på gaden, hvor rapperne oprindeligt kun »Hvis du er ude af dit center. Hvis du er mødtes, hvis man havde et udestående med ude af balance, så perforhinanden: Når jeg battlede, mer du dårligt. Man må »Når jeg battlede, så var det for alvor. så var det for al- ikke blive så vred, at man Jeg sagde ikke novor. Jeg sagde mister tråden og bare står og råber. Men vreden get, jeg ikke mente.

Og hvad der måtte ikke noget, jeg ikke men- ligger lige under huden,« blive sagt fra mod- te. Og hvad der måtte siger Per Uldal. standerens side, tog blive sagt fra modstan- Våbnet er stadig det samme, men sceneriet jeg også for pålyderens side, tog jeg også og formålet har ændret dende.« sig. Begivenheden har Trofæet var at for pålydende. ændret sin karakter af ydmyge den anden, krig til en karakter af sport, og deltagerne og det skulle gøres i rim og på vers. Man mødes i en boksering med omkring 4000 havde et formål med at mødes. Det var en tilskuere, tre dommere og sexede nummerkrig, der skulle afgøres uden andre våben piger. Over tre runder af et minut improviserer rapperne over et emne, som »Nu er der kommet en masse uskrevne regler om, at alt hvad man siger, det er for sjov. What’s said in the ring stays in the ring.« Freestyle rap er en nichebranche, og derfor er det altid de samme rappere, som stiller op. En gang imellem kommer der et nyt skud på stammen, som kan smide nyt gødning på de gamle rødder, men det hårde gademiljø er ikke længere en del af gamet. »Det bliver ligesom et spil for galleriet, en uskyldig leg, hvor alle er enige om, at det fungerer bedst, hvis man er helt vildt grov,« fortæller Per Uldal.

Per Uldal forlod ubesejret MC’s fight night som forsvarende mester i 2001, men det lukkede ikke munden på rapperen. Han står stadig i bokseringen, men nu er det uden en modstander. »Jeg kan ikke forestille mig nogen mesterboksere, jeg ville gide se stå i ringen og slå ud i luften. Man kan ikke rigtig se, hvor ondt det ville have gjort, så det er ikke interessant. Men faktum er, at det ikke er en sport. Det er kunst. Så derfor går jeg i ringen alene,« siger han.

»Dårlig kunst er stadig kunst« Rap og rim er Per Uldals kunst. Men hvad hvis en amatør holder penslen, som vi oplever det til bryllupper og fødselsdage? Hvor fællessange på ”I en kælder sort som kul” og ’Katinka Katinka’ bliver søndersmadret med for mange versefødder, og hvor ’hat’ rimer på ’båd’?

RUST//november november//2010 2010 21 21 RUST



(PARNAS)

Det er da klart. Derved transformerer man »Det er vel ligesom at være mekaniker, noget negativt til noog så kommer ens far i en eller anden gammel Dårlig kunst er get positivt... forhåbentligt. Det er sådan smadderkasse, hvor stadig kunst. Det en slags yogaforsvar,« man bare kan høre, hvordan lydpotten den kan stadig have fortæller han. rumler forkert ik’. Da en funktion, og det kan Og for at forblive positiv vil de fleste menklør det vel også i hans stadig have et formål. nesker nok leve efter fingre for lige at gå ud og tune den lidt,« siger Om ikke andet, så for den teori om, at man bør tænke, før man taPer Uldal. den der udfører den. ler. Men i det univers Så selvom du ikke just Per Uldal befinder sig er sangskrivningens i, må man tænke, imens man taler. Man må svar på Michael Strunge, så skal du ikke holhænge janteloven, censuren og selvkritikken de dig tilbage for at udtrykke dig på vers. på knagen og håbe på det bedste. »Dårlig kunst er stadig kunst. Det kan stadig have en funktion, og det kan stadig have et formål. Om ikke andet, så for den • Rap-musik er en strøm der udfører den. Og hvorfor skulle man også af ord sagt i en bestemt lade være, bare fordi man ikke er knaldgod? rytme – Rhythm and Hvis Gerda laver en sang eller en tale til Ib, poetry. så er det mellem de to. Og jeg er sikker på, at Ib hellere vil have en dårlig sang af Gerda • Den dansksprogede end ik’ nogen. For han ved godt, hvad hun rap blev født i 1988. vil sige med den,« siger Per Uldal.

• Per (Vers) Uldal starTænk imens du taler tede med at rappe Per Uldal skal høre meget, når han er ude i 1989 og er lige nu at optræde. Men ørene sidder stadig fast på pladeaktuel med begge sider af hans hoved til trods for de cd-triologien ”10-20emner, som publikum kan finde på, at han 30”, hvor overskudskal improvisere over. ”Hvorfor er du så det går til Dansk grim?” fik han engang tildelt af en skoleelev.

Røde Kors’ arbejde i »Så kommer der en historie om min grimHaiti. me familie, om min grimme hund, og mit grimme hus. Det er derfor, jeg er så grim.

22 RUST / november / 2010 23

Det lader RUST komme an på en prøve og stikker ham ordet ’strygejern’: »Altså når du siger ’strygejern’, så tænker jeg straks på en mand, der skal ud og score, og derfor bliver han nødt til at stryge sit jern... Det er sjovt - af sted med den. Jeg må have en tro på mig selv i situationen og min egen situationsfornemmelse, så jeg ikke censurerer mig selv. Så jeg ikke tvivler på, at jeg godt kan servere sådan en historie også til gamle damer, uden at de kaster bananer efter mig. Det skal nok gå. Både når det er meget seriøst, meget plat eller meget sjofelt.«

STUDIEJOB HÆNGER IKKE PÅ TRÆERNE

M

AN

DAG 19-»20

DU FINDER DEM PÅ WWW.SDU.DK/JOBBANK!

så hør dog efter!!

På KarriereCentrets jobbank kan du finde et relevant studiejob. Og vi sidder altid klar til at hjælpe dig med gode råd og vejledning til at tune din ansøgning og dit CV. Kontakt os – både face to face på vores kontorer, på telefonen, på nettet og på mailen.

Du finder os på: www.sdu.dk/karriere

Ê 1,"* - Ê1 "

i Ê ÕÀ «C Ã iÊ- V > v `

Vi investerer i din fremtid

RUST / november / 2010 23

(PARNAS)

Hurtigere, nemmere, klogere Morsealfabetet. Koden til Dankortet. Tysk kasserollebøjning. Din egen adresse. Alle fire ting kan være nyttige at huske, men mange har kun pinkoden og matrikelnummeret bøjet i neon i hippocampus – langtidshukommelsens højborg. Men det er, fordi de ikke kender hemmeligheden til nemmere viden. Det mener den tidligere verdensrekordholder i hukommelse Oddbjørn By. TEKST KARINE KIRKEBÆK // FOTO SIRI J. EGELAND

508143734231477541855278299951126 315169613628409804098040962162271 578254. 72 vilkårlige cifre. Dem lærte Oddbjørn By udenad på et minut. Det gjorde ham til verdensrekordholder i hukommelse i 2006.

Man skal nok ikke regne med at kunne kalde sig Grand Master of Memory, hvis man følger Oddbjørn Bys teknikker. Men man kan nemmere opnå en større viden, og et godt udgangspunkt er interesse. »Hvorfor vi husker noget og ikke noget andet, handler blandt andet om interesse.

Men mennesket er skabt til at glemme meget. Hvis ikke vi glemte meget, ville det blive forvirrende selv at huske, hvor du har parkeret bilen i dag,« siger Oddbjørn By, norsk mester og tidligere rekordholder i hukommelse.

M for mirakelkur og Memo Derfor er hemmeligheden til at huske det, vi har tendens til at gå og glemme, at man skal gøre tingene visuelle. For livet er ikke altid lutter flødeskumskage. Og Oddbjørn By forsikrer, at livet vil byde én, at man indimellem bliver nødt til at sætte sig ned og lære mere abstrakte ting, end i hvilken skuffe nøglerne ligger. »Vi er bedre til at huske det, vi lærer i praksis, end det vi lærer i teori. Og det er, fordi vi har oplevet det. Teorien har vi derimod bare læst eller hørt. Det er bare nogle

24 RUST / november / 2010 25

bogstaver eller ord,« siger Oddbjørn By. Men Oddbjørn By har knækket koden: hukommelsesteknikken Memo. Det kan lyde som en kvaksalvers mirakelkur, men Memo kan ifølge Oddbjørn By hjælpe til at huske både sprog, geografi, pensum, foredrag, navne, aftaler, tricks og meget mere - og endda alle tingene på en gang: »For du skal bruge mindre tid på at huske. Memo er en erstatning for kedelig repetition, repetition, repetition,« sige Oddbjørn By og forklarer: »En god memoteknik udnytter din eksisterende hukommelse. For eksempel kan alle jo huske rummene i vores bedsteforældres hus. Det ligger i vores langtidshukommelse, som vi har til disposition hele tiden.

Hvis vi bruger den, kan vi huske meget mere effektivt.« Ikke højere, hurtigere, stærkere Oddbjørn Bys hukommelsesteknik går nemlig ud på at udnytte den viden, man altid vil kunne huske og aldrig glemmer, hvor end man gerne ville. Derfor kobler han den nye viden på den gamle. Slagordene er: associationer, visualisering og repetition.

Man skal lave en ruteplan for et sted, man kender til hudløshed, i blinde og i søvne.

Det kan være genvejen til at lære dansetrin, telefonnumre eller måske morsealfabetet.

Det kan og skal gøres enkelt, og det er netop essensen i Oddbjørn Bys Memo. Ikke

højere, hurtigere, stærkere. Men hurtigere, nemmere, klogere. Man skal bare vide, at der findes grænser. »Mit bedste memoråd er faktisk, at det er umuligt at huske alt. Derfor skal du finde det vigtigste og fokusere på det. Der findes ikke nogen i verden, som kan huske alt, heller ikke hele pensum. Havde sådan en person eksisteret, så havde der jo ikke været nogen pointe i at arrangere VM i hukommelse,« siger han.

Fra dovenskab til 11-tal I bogen Memo – studiehåndbogen skriver Oddbjørn By, at han var en studerende, som de er flest. Han var doven og læste kun det, han kunne overkomme. Og det var for lidt.

Det kan have den fordel, at man ikke skal huske så meget. Men hvem vil ikke gerne huske det, de trods alt sætter sig ned og læser og endda blive belønnet med høje karakterer? Det ville Oddbjørn By, og det var noget af hans drivkraft til at udvikle teknikken, som har belønnet ham med 11-taller efter to dages studier i universitetsfag.

Teknikken trækker tråde tilbage i tiden.

Helt tilbage til antikken. Og de er krydret op med erfaringer Oddbjørn By har gjort sig til konkurrencer i hukommelse rundt om i verden. For det er i konkurrencerne, at man opdager, hvad der virker. Hvad der er mest effektivt. »Men konkurrencen baserer sig for me-

(PARNAS)

Norske Oddbjørn By er norsk mester og tidligere verdensrekordholder i hukommelse. Han har udviklet hukommelsesteknikken Memo, som han bruger til både at huske tal, sprog og kortspil udenad.

get på tal, kortspil og ligegyldige kundskaber. Derfor arbejder jeg på at perfektionere teknikkerne til mere nyttige områder,« fortæller Oddbjørn By.

Kort, kinesisk, tantra Hans teknik bygger på at skabe interesse for et emne og giver hovedet noget mere konkret at forholde sig til end bare tal og bogstaver. Og hvis man ikke kan finde den mindste begejstring for fysikeren Ernest Rutherfords teorier om radioaktive processer, så må man skabe en falsk interesse. »Det er smart at kombinere langtidshukommelsen med visualisering og en systematisk tilgang, så du snyder hjernen til at huske, hvad den er god til at huske. Altså spændende billeder. Ikke bare ord, sort på hvidt,« siger Oddbjørn By. Oddbjørn By læser til dagligt på Universitet i Bergen. Men udover universitetsstudiet kan han memorere et kortspil på 43 sekunder. Han har også lært sig en avanceret form for tantrisk massage. Men han har næsten måtte se sig overmandet af kinesiske tegn. »Det vanskeligste, jeg har forsøgt at lære, er kinesisk. Jeg har altid været overbevist om, at hukommelsesteknikker er meget effektive til al slags teori. Betydningen og grammatikken er godt egnet til teknikken, men selve tegnene er det værste jeg har mødt,« siger Oddbjørn By.

Få bedre hukommelse med Memo Find lagerplads Du har ting, du aldrig glemmer. Det kan f.eks. være alle rummene i dit barndomshjem.Definer lagerpladsen ved at lave en ruteplan for f.eks. dit barndomshjem.

Lav nøgleord Når du har reduceret hele dit pensum eller anden viden til notater og opsummeringer, skal du lave nøgleord, der minder dig om det, du har lært af notaterne. For temaet ”Den kolde krig” kan du f.eks. lave nøgleord som Marshallplanen, NATO og Berlinmuren.

Lav associationer Nu skal du gøre nøgleordene visuelle, så du kan se dem for dig. NATO kan for eksempel blive til et nattog. Ordene ligger

tæt op ad hinanden, og det er nemmere at se et nattog end NATO for sig.

Visualisér Sæt dine associationer ind i ruteplan og se det for dig i dine tanker. Hvis du ser på et papir, kan du risikere at fokuserer for meget på de skrevne ord. Hvis du f.eks. skal lave et oplæg om den kolde krig og det fjerde punkt, du vil komme ind på er NATO, så kan forestille dig nattoget i det fjerde rum på din ruteplan.

Repetér Gentag ruteplanen. Det er forskelligt, hvor mange gange man skal gøre det. Men det er nødvendigt at repetere både ruteplan og associationer inden for eksempel en eksamen.

Det er ikke nemt, men nemmere…

Læs mere på: www.oby.no

RUST RUST//november november//2010 2010 25 25

(PARNAS)

Studentermad til de rette Pricer Kan du vride god mad ud af de små mad-budgetter, når du er på SU? Det beviste tre kollegier, at du godt kan, da de kom i finalen i Forbrugerrådets konkurrence ’KollegieKogeriet’, som blev afholdt i DR’s Aftenshowet i oktober, og hvor overdommerne var brødrene Price.

RUST var med bag kulisserne og fik en snak med både vinderne og om deres madglæde, samt de to Price-brødre om hvordan de, som madentusiaster, overlevede på SU. TEKST STINE GREVE & FIE SKJOLDHOF // FOTO STINE GREVE

»Det er vigtigt, at I viser ægte glæde,« instruerer værten Mads Steffensen de tre kollegiehold, inden han selv går i studiet.

Der er mad i hvert hjørne af studiet: Børn, der bager for en sag, en tv-kok, der skal tilberede paella på 20 minutter og finalen i KollegieKogeriet. Mad er i centrum, men finalen er aftenens hovedret. De tre kollegier er Falkoner Kollegiet, Rigshospitalets Kollegium fra København og Den Frie Lærerskoles kollegium fra Ollerup.

Mod og fedteri En repræsentant fra hvert kollegium er med i studiet, og hver deltager er ivrig efter at fortælle de madglade Price-brødre om netop deres ret. Om hvor meget kærlighed, der er lagt i retten, og at de helt ville have været ude og plukke de bær, der er med i retterne. Så meget at det nærmest grænser til fedteri. I hvert fald ifølge værten.

Efter en halv times tyggen, madpilleri og hvisken er dommerne klar med en afgørelse. Og de to brødre er ikke i tvivl om, at niveauet har været meget højt hele vejen igennem. Men alligevel var det Falkoner Kollegiets lammeret, der ifølge brødrene havde den bedste harmoni, en rigtig god smag, og som var et modigt valg.

Der lyder et jubelhyl fra Falkoner, og de hopper op af sofaen og krammer hinanden, tager sig til hovedet og går hen imod dommerne. For Falkoner er det ikke bare det, at 26 RUST / november / 2010

en fantastisk pastasovs ud af en dåse flåede tomater, en lille stump parmasanost og lidt friske krydderurter. Det er interessant, hvor meget man kan få ud af det,« siger Adam Price.

Storkøkken og billige udskæringer Det sværeste er, ifølge brødrene, at finde de gode, billige råvarer. Men så kan man jo slå sig sammen.

Brug fantasien »Noget, der godt kan betale sig i et kolleOg selvom James og Adam Price ikke selv giekøkken, er, hvis man laver noget storkøkhar boet på kollegium, så kan de godt huken. Hvis man simpelthen siger: ’Hey, nu laske, hvordan det var at være ung, madglad ver vi da mad til hele gangen på lørdag eller studerende på SU. RUST slæbte brødrene søndag, hvor vi alle sammen bare er bagvæk fra det travle studie og udenfor, hvor stive.’ Så kan man gå og rygning var tilladt og hvor der var plads til Jeg vil hellere lave nogle simreretter,« Adam Price store armbevægelser. spise rigtig godt, forklarer med arme, der flyver »Jeg kan godt huske end have den op og ned i luften, og perioder, da jeg boJames Price supplerer: ede i en lille lejlighed, nye iPhone. »Man skal købe bilhvor man var nødt til lige udskæringer, som at kigge på budgettet kræver lang tilberedning og så lave rigtig og spørge: ’Hvad vil jeg helst: Spise eller bo godt?’« forklarer James Price og fortsætter: meget af det. Del det op og få frosset det ned. Det er ikke dumt.« »Selvfølgelig var der nogle dage, hvor Og hvad skal du så altid have i sit køkman sagde: ’Ahhh, vi må springe over her. ken for at kunne lave noget god mad? James Ellers så blev det sådan en dag, hvor man Price har sin egen tjekliste til studenterkøktog hjem til far og mor og sagde hej’.« kenet. Og det behøver ikke være et arsenal Og James og Adam Price er fulde af gode af Claus Meyers dyre produkter. ideer til, hvordan man studerende kan få »En studerende skal i hvert fald have lækker mad til ingen penge. de sædvanlige basisting. Nogle gode olier »Man må bruge sin opfindsomhed og sin og eddiker. Man skal have nogle ordentfantasi. Man kan jo rent faktisk godt lave

de har vundet en madkonkurrence. Det, der er vigtigt, er, at det lige netop er brødrene Price, der er dommerne. »Vi følger jo med i deres program hver tirsdag, så det er jo kæmpestort, at de kan lide vores mad,« sagde de glade vindere fra Falkoner.

(PARNAS)

lige krydderier og allerhelst hele krydderier, så det ikke er de stødte,« forklarer han, og Adam Price bryder ind: »Man skal altid have flåede tomater – i en ordentlig kvalitet. Man kan faktisk smage forskel på, om det er den dåse, man har fået for 1,95, som er kommet via syv mærkelige lande og har en ukendt oprindelse, eller om man har købt en, der er ordentlig.« Men hvis man virkelig er madelsker, så drejer det sig om prioritering, og hvad de studerende helst vil bruge deres penge på, mener Adam Price: »Jeg vil hellere spise rigtig godt, end have den nye iPhone.«

Brødrene Prices bud på en god spareret Spaghetti Aglio Olio - Spaghetti til 2 pers.

- 6 fed hvidløg - 2 hele chili - 1 dl. Jomfruoliven - Persille (er ikke tvingende nødvendigt) - Revet parmasan/Grana - Friskkværnet peber

Kog spaghettien. Skær hvidløg i tynde skiver og hak chilien. Varm olien op, men ikke for hidsigt. Tilsæt hvidløg og chili og svits den til det er sprødt og gyldent.

Hæld vandet fra spaghettien og bland det med ’oliesaucen.’ Drys med friskrevet ost, peber og hakket persille. Velbekomme.

Mængden af krydderier kan justeres, så det passer til eget behov. Og køb ikke parmasan i poser, men riv den selv, for »det er det eneste fødevare, der lugter og smager af bræk.« (citat brdr. Price)

Brødrene Price med deltagerne. Vinderholdet fra Falkoner, kan nu se frem til, at få brødrene Price hjem til at kokkere en festmiddag for deres kollegiekøkken.

RUST / november / 2010 27

(PARNAS)

ysgerrighed gør dig til en inder Vær opsøgende, nysgerrig og engageret. Så bliver du aftenens vinder af Bezzerwizzer.

RUST har snakket med redaktøren på det danske spil Bezzerwizzer, Trine Boje Mortensen, om, hvordan du hurtigst får dit holds bedste paratviden og kommer først i mål.

TEKST MAJA MAZOR & METTE SERUP // FOTO AGNETE SCHEEL

Det er på tide at løfte snuden fra dit anatomileksikon, rydde hukommelsen for engelske præpositioner og lade Max Weber få sig en lur. Du skal i stedet rykke ud på gaden. For det er blandt mennesker, du kan tilegne dig viden. Sådan siger redaktøren på det danske spil Bezzerwizzer, Trine Boje Mortensen.

Dem, der inkasserer fleste point i spillet, er nysgerrige mennesker. Det er, ifølge Tri-

28 RUST / november / 2010

ne Boje Mortensen, folk, der synes, at det er sjovt at vide mærkelige ting.

Denne taktik kan du også overføre til den virkelige verden uden for brætspillet.

Bezzerwizzers professionelle spørgsmålsmager Jakob Kragh suger sin viden til sig fra sin hverdag. Både når han kigger ud af vinduet, spiser aftensmad eller går i bad.

Han har udviklet tusindvis af spørgsmål på

fuld tid i mange år – både til Bezzerwizzer og andre quizspil. »Han har en lille mental notesblok. Så kommer han på arbejde med den indstilling: Hov, forresten, jeg så, det der cykelmærke har lanceret en ny cykel.

Hvornår kom den første Winther-cykel egentlig?« forklarer Trine Boje Mortensen om Jakob Kraghs arbejdsmetode.

(PARNAS)

»Et spørgsmål er for svært, hvis spillerne taber gejsten, og så skal det laves om. Vi bliver en gang imellem kontaktet af spillere, som har opdaget fejl i svarene på spørgsmålene,« pointerer hun. »En tandlæge kan ringe ind og forklare os, at kun dele af et spørgsmål er korrekt, men at der mangler elementer, før spørgsmålet fungerer. Så bliver spørgsmålene ændret til næste udgave af spillet. Det gælder om at bruge den viden, som man får,« uddyber Trine Boje Mortensen.

Hun fremhæver, at der findes mange former for blæreviden inden for Bezzerwizzer.

Du kan hente en del streetcredit hjem ved at dyste i en kategori, som hører ind under dit eget fakultet eller under dit interessefelt. Der er prestige i at have styr på sit stof, derfor kan du drage fordel af at læse på universitet.

Men du skal stadig have det sjovt og fastholde din nysgerrighed inden for alle kategorier for at komme først i mål. Derfor er du smart, hvis du tænker taktisk, når du vælger nye venner i fredagsbaren. Det ultimative Bezzerwizzer-hold er en god cocktail af humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Så spiller det for jer.

RUST udfordrer Bezzerwizzer Har redaktøren på Bezzerwizzer, Trine Boje Mortensen, overhovedet selv den viden, der skal til for at vinde et spil Bezzerwizzer? RUST besluttede sig for at teste hendes paratviden.

Leg selv med og se, om du kan tæve Bezzerwizzer i viden!

1.Hvornår blev DSB grundlagt? Hendes svar: 1924 2. Hvilke lande omkranser det Døde Hav? Hendes svar: Jordan og Israel 3. Hvilken pris modtog Henrik V. Ringsted i 1945? Hendes svar: Nobelprisen 4. Hvilken medalje fik Camilla Martin ved OL i Sydney i 2000? Hendes svar: Bronze

5. Hvad hed Ribe-bispen, der regnes for Danmarks vigtigste reformatorskikkelse, og som i 1535 oversatte de 5 Mosebøger? Hendes svar: Hans Tausen

6. Hvem spiller hovedpersonen John Anderton i filmen ’Minority Report’ i 2002?

Hendes svar: Tom Cruise

De tre første spørgsmål er udviklet af RUST, mens de tre sidste er Bezzerwizzers egne.

1. Korrekt svar: 1885 2. korrekt svar: Jordan og Israel 3. Korrekt svar: Den første Cavlingpris 4. Korrekt svar: Sølv 5. Korrekt svar: Hans Tausen 6. Korrekt svar: Tom Cruise

Udfordr din viden på ukendt grund Du behøver altså ikke at have en doktorgrad i hjernekirurgi for at blive vinder af Bezzerwizzer. Skulle du tilmed få et job som professionel spørgejørgen er det en fordel at udvikle spørgsmål i en kategori, hvor du ikke er specialist. For det er nemmere at være nysgerrig på områder, hvor du ikke kender alle afkroge, siger Trine Boje Mortensen.

Samtidigt skal spørgsmålene være nutidige og relevante for spilleren af Bezzerwizzer. »Vi er meget interesserede i, at selv om at folk ikke kender svaret, så tænker de ’aha’, når de får svaret, « siger Trine Boje Mortensen og fortsætter: »Det er vigtigt, at spørgsmålene kan fastholde både teenageren og pensionisten.

Alle skal kunne være med, så der ikke kun er spørgsmål om Kate Perry og længden på amerikanske baseball-spilleres tissemænd,« formulerer Trine Boje Mortensen. »I Bezzerwizzer bliver man testet i daglig, almindelig basisviden i 20 kategorier,« forklarer Trine Boje Mortensen.

Der skal nysgerrighed til for at blive kampklar til alle kategorier, så du kan rykke først over målstregen. Niveauet på spørgsmålene bliver grundigt testet, før et spil rammer butikkerne. Når man laver spørgsmål, kan det være svært at vurdere, om det nemt eller svært. Derfor udsætter spiludviklerne nøje udvalgte målgrupper for de nye spørgsmål. En dag kan slikskåle og familier med børn teste familieudgaven, den næste dag bliver hele marketingsafdelingen udfordret, fortæller Trine Boje Mortensen.

RUST / november / 2010 29

(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG

ODENSE

SLAGELSE

The Floor Is Made of Lava Fredag den 5. november kl. 21.00 Tobakken

Simon Jul i Odense - bagfra med havudsigt Torsdag den 4. november kl. 20.00 Magasinet

Helsemesse Søndag d. 7. november kl. 10-16 Tao Centret

Tina Dickow Torsdag d. 18. november kl. 20.00 Tobakken Omar Marzouk Lørdag den 20. november kl. 20.00 Musikhuset Esbjerg

KOLDING Kalles World Tour Torsdag den 4. november kl. 21.00 Pitstop Efterklang Lørdag den 6. november kl. 21.00 Godset

Man jager et bæst men fanger et menneske Tirsdag den 16. november kl. 18.45 Centralbiblioteket Under Byen Torsdag den 18. november kl. 20.00 Posten Pro Musica Kammermusik koncert Tirsdag den. 23. november kl. 20.00 Pro Musica

Pink Floyd Project Torsdag d. 11. november kl. 20.00 Slagelse Musikhus

SØNDERBORG Elektronisk Musikfestival 2010 Lørdag den. 13, og søndag den. 14. november Koncertsalen Alsion Sys Bjerre Fredag d. 19. november kl. 21.00 Sønderborghus Troels Abrahamsen Torsdag den 25. november kl. 20.00 Sønderborghus

FOTO marfis75

Tøser, Trend og Tapas på Trapholt Onsdag den 17. november kl. 16.30 Trapholt, Kolding

Tøj Luksus Loppemarked Lørdag den 6. november kl. 11-16 Skt. Jørgens hallen

Omar Marzouk Torsdag d. 18. november kl. 20.00 Slagelse Musikhus

30 RUST / november / 2010

(PARNAS)

Nov. 4. - 6. nov.

19. nov. kl. 21.00

Love Shop

Odense Internationale Bluesdage 11. nov. kl. 20.00

20. nov. kl. 21.00

DÚNÉ

Figurines + The Kissaway Trail 12. nov. kl. 21.00

21. nov. kl. 12.00

Rock Med Rynker

The Rumour Said Fire 13. nov. kl. 21.00

26. nov. kl. 21.00

Cæcilie Norby

The Floor Is Made Of Lava

17. nov. kl. 20.00

27. nov. kl. 21.00

Fairport Convention(UK) 18. nov. kl. 20.00

Under Byen

3. nov. kl. 20.00

Songwriters Circle 4. nov. kl. 20.00

Indra

5. nov. kl. 21.00

Luca Ciarla Quartet(ITA)

Odense Assholes

30. nov. kl. 20.00

Drive-By Truckers(US) 11. nov. kl. 20.00

Chrisholm & Drever

12. nov. kl. 21.00

Marie Frank 16. nov. kl. 20.00

Billie Holiday’s Blå Tone

6. nov. kl. 10.00

17. nov. kl. 20.00

Anders Blichfeldt

Astro Buddha Agogo

6. nov. kl. 22.00

18. nov. kl. 20.00

Dexter Jazz Dance 9. nov. kl. 20.00

PublicJazzService Vol. IV

Afenginn

19. nov. kl. 21.00

Mike Andersen Band

21. nov. kl. 15.00

Big Band 17:48 23. nov. kl. 20.00

PublicJazzService Vol. V 26. nov. kl. 19.00

Esben Just Solo Show

27. nov. kl. 21.00

Magnus Hjorth Trio 28. nov. kl. 15.00

5000 DK Søndagskoncert Hver mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetterRUST på/ november postenlive.dk / 2010 31 Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

(PARNAS)

På vej mod teorien om alt Han sætter universet på formel og regner på rum og tid.

Han jagter teorien om tidens begyndelse. Men i praksis løber den ofte fra ham.

TEKST SIGNE HAARH PEDERSEN & ISABELLA HINDKJÆR // FOTO SIGNE HAARH PEDERSEN

Blå jakke, blå sweater, blåt stofnet i højre hånd. På vej hen ad fortovet på Blegdamsvej. Foroverbøjet. Fremad. Forbi bænken, drejer til højre, kigger op, misser med øjnene og smiler.

Han har advaret os. Han har svært ved at komme op om morgenen, og han skal hente sin kone i lufthavnen. Det er vigtigt. Kl. 15.

Gennem porten, mod døren.

Han når Niels Bohr Instituttets røde facade og drejer målrettet ind. Her møder vi ham. Og her er han på hjemmebane.

Holger Bech Nielsen producerer viden.

Han sætter universet på formler i et forsøg på at løse gåden om, hvordan det hele blev til. Han er lige i hælene på Bohr og Einstein.

Han var en af de tre fysikere, der uafhængigt af hinanden fandt frem til Strengteorien tilbage i 1970’erne.

Strengteorien er intet mindre end et bud på en teori om alting. Den bygger på, at uni-

32 RUST / november / 2010

verset er lavet af endimensionelle strenge.

Teorien var banebrydende, fordi den kan svare på alle de spørgsmål, man nu måtte have om det hele – begyndelsen, nuet og slutningen.

Ind ad døren, skridt på trapper, ligeud ad lange gange o ogoog vægge i grå. Han stopper op. »Det er Alice,« siger han og peger på en model. Hun er et kernefysisk eksperiment i Schweiz. A large Ion Collider Experiment.

Lavet på baggrund af Holgers Strengteori.

Pædagogen Einstein Ned ad trappen. Forbi Newton på væggen. Åbner en dør. Auditorium A er lyst og luftigt. På billederne sidder Niels Bohr og H.C. Ørsted. Dem bør vi jo kende. Han guider os videre ud af det gamle rum og ned mod kantinen, hvor vi sætter os. Vi med te, han med kaffe og en lille bunke hvide servietter.

I mellemskolen regnede Holger Bech Nielsen alle sine regneøvelser og læste om relativitetsteorien af ren interesse: »Einstein er ikke så dårlig som pædagog,« siger han og vil vide, hvor godt vi kender Einstein. Vi kigger nervøst på hinanden. Han folder en serviet på midten med begge hænder og lader den stå lidt, før han fortsætter: »Jamen, I har da gået i gymnasiet ikke?

På den naturvidenskabelige linje?« Han ruller servietten mellem fingrene, så den bliver til en lang tynd strimmel. Den smuldrer lidt ud på hans ene blå ærme. Vi er begge sproglige studenter, hvilket fremkalder en nervøs latter. »Nå men, det kan jo også være en god start,« siger han.

Holger blev matematisk student i 1961 fra Johannes Skolen på Frederiksberg. »Jeg var vant til at få ret gode karakterer.

I gymnasiet lykkedes det mig endda at få en

(PARNAS)

god karakter i gymnastik, så mit gennemsnit blev UG- (der svarer til et 11-tal, red.)

Det var en mystisk tilfældighed,« fortæller han og griner lidt af historien.

Holger Bech Nielsen er ikke en mand, der bliver færdig. Som fysikstuderende tog han sig så god tid med sit speciale, at Holgers vejleder end dag tog hans notater og indleverede dem på eksamenskontoret. Holger fik MG+ (et ganske hæderligt 10-tal, red.) for specialet. Han var skuffet. »Men det står ovre på biblioteket, så man kan læse det, hvis man vil,« siger han.

Og den dag, de studerende skulle søge om uddannelsesstøtte, fik Holger ingen, fordi han kom et kvarter for sent.

Men det var egentlig også ligegyldigt, når

han i stedet kunne tjene en skilling ved at undervise sine medstuderende i geometri.

Gud i gåseøjne Mens han fortæller videre om Einstein og Bohr, har hans hænder fået fat i endnu en serviet. Han vrider den, og drejer den, og laver tynde tråde af den. Og når samtalen strejfer Holgers teorier, bliver det for meget for ham. Han må op og stå ved tavlen, og Holger fægter med armene og taler højlydt næsten uden at trække vejret. Han tager proppen af tuschen. Cirkler, tal og figurer.

Vejintegrationsformulering af kvantemekanikken. Den har Holger tegnet på tavlen. »Ja, det er en lidt skummel historie. Man integrerer over tænkbare historier for uni-

verset. Det er en slags formel for Guds vilje,« siger han.

Holger har lavet en profeti. Sammen med en japansk forsker fandt han ud af, at LHC aldrig vil få succes. Large Hadron Collider hedder maskinen nede i Schweiz, som vil genstarte Big Bang i miniformat, men den er ramt af uheld. Hvis ikke det er strømmen, der går, er det en fugl, der taber et baguette-brød ned i acceleratoren. Og det er meningen, mener japanske Masao Ninomiya og danske Holger Bech Nielsen.

For der findes en form for Gud, som vil forhindre, at processoren virker. Tuschen tegner gåseøjne om ”Gud”. Det er vigtigt.

For Holger Bech opererer med to Guder.

Ham i gåseøjne, som mest er en analogi,

Holger Bech Fritz Nielsen, professor i teoretisk højenergifysik. Født 1941.

• C and. Scient. i 1968 fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, hvor han har været ansat lige siden.

• F orskede i fem år i slutningen af 1980’erne som såkaldt superprofessor og betragtes af sine internationale kolleger som et geni på sit felt.

• U dviklede i 1970’erne sin banebrydende Strengteori om atomerne og deres smådeles opbygning.

• M odtog i 2001 den prestigefyldte tyske Humboldt Pris.

• H ar fået opkaldt flere atomfysiske begreber efter sig, som for eksempel KobaNielsen-variablen, som blev til i et samarbejde med den japanske forsker Ziro Koba.

• P rofessoren er kendt for sin entusiastiske og højtråbende facon, når han forelæser og er blevet betegnet som ”populærvidenskabsmand” og ”standup-professor”.

• J ens Kerte har skrevet bogen Holgers Univers om Holger Beck Nielsen.

RUST / november / 2010 33

(PARNAS)

der gør det nemmere at forholde sig alle de tal og formler. Og så ham den anden. Som måske er der, måske ikke.

Holgers børn Holger Bech Nielsen har to børn. Ikke i konkret forstand, men i teorien. Strengteorien og Tilfældig Dynamik. »Strengteorien er jo den søn, der har klaret sig godt. Men jeg plejer at sige, at jeg er den dårlige far til Strengteorien. For jeg er gået lidt væk fra den igen.« Fars nye kæledægge hedder Tilfældig Dynamik og tager udgangspunkt i naturens tilfældigheder. En slags anti-Darwin, som han kalder det. »Men den er der ikke mange, der tror på.

Kun Ninomiya og mig”. Det sidste kommer på tavlen med røde versaler:

Men Holger tror på, at han har fat i noget. Og han drømmer om at finde sandheden og fortælle verden om sine opdagelser.

Han har allerede vundet den fornemme Humboldt Pris for Strengteorien og været i Times Magazine med Tilfældig Dynamik.

Men så var der jo lige den der Nobel Pris. »Ja, den vil jeg jo gerne have. Men man kan jo ikke indstille sig selv,« konstaterer han.

34 RUST / november / 2010

Men hvis nu, Holger Bech Nielsen fandt en teori for alt, ville man kunne læse om den i historiebøgerne og lære om den i skolen. Han forestiller sig, hvordan en skolelærer ville undervise i hans teori om tilfældig dynamik: »Jaaa, men nu skal I høre, børn. Selvfølgelig er den grundlæggende naturlov helt tilfældig. Den er måske udvalgt af en eller anden vigtig gud, det må guderne vide, den er helt tilfældig. Men det gør heller ikke noget, fordi Holger og kompagni de har vist, at det fører til det samme alligevel. Og vi får alle disse her love. Nu skal I se, som et eksempel skal vi fortælle jer, hvordan man fik Lorentz invarians ud. Nåårh, ja, I skal lige lære om Lorentz invarians.«

Teorien om alt Men når man leder efter verdens begyndelse, kan det af og til være svært at overkomme hverdagens praktiske gøremål. Så har Holger Bech Nielsen sin kone Klara: »Hun kom som journalist – ligesom jer – og skulle interviewe mig.« Vi griner alle tre, før han fortsætter: »Vi mødtes i virkeligheden lidt sent. Det var året, hvor Niels Bohr ville være fyldt hundrede.«

Kort efter deres første møde i 1985, tog Holger Bech Nielsen initiativet og opsøgte sin kommende hustru: »Og så tog hun sig af mig, fordi hun var så god, og det har hun gjort siden,« siger han stille og fortæller, at han er lidt klodset. Og ikke så god til madlavning og tøjvask og den slags. Og det kan irritere hende, forklarer han: »Hun siger, at jeg er så dum. Og hun klager over alle de ting, jeg ikke gør.« Men det er jo det, alle koner siger om deres mænd, er der én af os, der påpeger.

Han kigger op og slår opmuntret ud med armene, så små servietstumper sner ned over os: »Ja, det tror jeg også, fordi det har jeg læst i en bog, hun anbefalede mig.« Og tiden er gået. Konen venter i lufthavnen. Det er vigtigt. Han tager sit blå net og husker, at han må af sted.

Han er på vej mod at finde teorien om vores verden, rum, tid hvornår det hele begyndte. Om menneskeheden og universet.

Hvordan det gik til, hvor længe det har stået på, hvornår vi alle sammen er væk igen.

Men inden han går, er der noget han må vide. »Hvad er klokken?«

(PARNAS)

STudie- og

Ungerabat Til unge under 26 책r og studerende med gyldigt studiekort Se alle koncerter p책 odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

RUST / november / 2010 35

(PARNAS)

Blær dig over for vennerne, imponer familien eller underhold din date. Med RUST’s guide til nyttig og unyttig viden ved du mere end de fleste.

TEKST PERNILLE ULRIKSEN // Illustration Lars Bo Ulriksen

Det er fysisk umuligt for en gris at kigge op i luften.

Kinesisk er det mest talte sprog i verden.

Et menneske vil i gennemsnit have sex 3000 gange i sit liv.

Danmark har mere end 400 øer.

En rulle toiletpapir har i gennemsnit 333 stykker.

71 % af jordens overflade er dækket af vand.

Den stærkeste muskel i kroppen er tungen.

Det tager mere end to dage at tælle til en million.

Der er fire mænd i Danmark, der hedder So til fornavn.

Det anslås, at der dagligt er 100 millioner samlejer rundt om i verden.

36 RUST / november / 2010

Hippopotomonstrosesquippedaliofobi er fobi for lange ord.

Man kan blæse luft ud med en fart på omkring 120 km/t, når man nyser.

(DEBAT)

Ny generation af unge udfordrer universiteterne tekst videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, K // FOTO MARTIN MYDTSKOV RØNNE

Undervisningen på landets universiteter er ikke, hvad den har været. Og det skal den heller ikke være. På 50 år er danske universiteter gået fra at optage under 3.000 studerende om året til at optage over 23.000 studerende årligt. Denne udvikling udfordrer både undervisningens indhold og form.

Undervisningen skal afspejle, at universiteterne nu skal undervise større og mere forskelligartede grupper af studerende, og at de studerende lærer og tilegner sig viden på forskellige måder. Universiteterne skal være bedre til at tænke i nye og anderledes undervisningsformer og bl.a. have øje for det store læringspotentiale, som f.eks. teknologien tilbyder.

De unge i dag udgør den første generation, der er opvokset med internettet, Facebook og mobiltelefoner. Universiteterne skal forholde sig til, at de studerende stiller nye krav til anvendelsen af it i undervisningen.

Vi skal have attraktive studie- og læringsmiljøer, som er gearet til de unge studerende, der i disse dage indtager universiteterne.

Stanford University har f.eks. kurser, hvor der undervises på tværs af lande- og faggrænser. En dansk ingeniørstuderende arbejdede sidste semester sammen med en polsk arkitekt og en amerikansk businessstuderende om at designe et universitetsbyggeri. Det meste foregik over internettet og ved hjælp af avancerede computerprogrammer fra hver sit land.

Eksemplet er fra en nyligt afholdt konference om it og innovative læringsmiljøer.

Her præsenterede Dr. Renate Fruchter fra Stanford sit problembaserede læringslaboratorium, hvor hun har udviklet en uddan-

nelsesmodel for globalt samarbejde. Det skal vi lære af her i Danmark. Teknologien åbner mulighed for, at studerende nemt kan tilegne sig globale og erhvervsrettede kompetencer. Men det kræver, at vi nytænker undervisningsformerne.

Vi skal tænke nyt og anderledes. Vi skal udvikle undervisningen, og vi skal turde kaste os ud i den digitale verden. I den sammenhæng er det essentielt, at vi deler viden om, hvad der virker, og hvordan it styrker undervisningen.

Der har været et stigende fokus på undervisningskvalitet inden for det seneste tiår, og universiteterne har alle fokus på den fagdidaktiske og pædagogiske indsats.

Det er nødvendigt med et vedvarende ledelsesmæssigt og strategisk fokus på udviklingen af undervisningen på universiteterne.

Jeg har netop holdt et debatmøde med universiteternes ledelser, politikere og øvrige interessenter om universitetsundervisningens udfordringer og muligheder. Det var enormt inspirerende og udbytterigt, og der kom mange interessante eksempler på, hvad de enkelte universiteter gør for at sikre en høj undervisningskvalitet.

De danske studerende er ikke, hvad de har været. Og det skal de heller ikke være. De er ambitiøse, de er krævende, de behersker ny teknologi, og de udfordrer universiteternes undervisning. Den udfordring skal vi tage op.

RUST / november / 2010 37

(KLUMME)

Ægge(h)viden TEKST & ILLUSTRATION JULIE REBECCA S. LYBÆK-HANSEN

Viden er vores nye eksportvare. Danmarks håb er ikke længere svin, men viden.

Det, der adskiller os i lille Danmark, hvor vi efter sigende har det som blommen i et æg, fra ’de andre udenfor’, er (h)viden.

Viden er også det, der adskiller den gode journalist fra den dårlige. Kandidaten fra bacheloren, akademikeren fra håndværkeren.

Og for at blive i æggeallegorien en stund er viden så at sige det nye sort. Eller rettere: Det/ den nye hvide, der skal lune os, som den luner blommen, mod en kold og ubarmhjertig verden uden for skallen.

Dét er så kendt viden, at vi måske nok næsten tager den for givet? Derfor spørger jeg: Hvad er denne (h) viden? Hvad skal den (og hvad skal den ”ægge”)?

Er der nogen parametre for, hvad god viden er?

Specialiseret viden er in. Det ved vi, for det siger arbejdsgiverne. Men… kan jeg egentlig vide med sikkerhed, at dette ikke bare er et flygtigt udsagn, noget tidstypisk?

For engang var æggesnaps meget moderne. Men så kom salmonellaen. Og med den en viden om, at mad også kunne være farlig:

Inden en sommerferie hos mine bedsteforældre, formanede min mor, at jeg ikke måtte tage imod rå æg fra dem: »Også selvom de siger, det ikke er farligt!« indprentede hun

38 RUST / november / 2010

mig. Mine bedsteforældre fremstod da for første gang som alvorligt, gammeldags uvidende.

Alligevel har jeg, siden hen, pisket hvider og sukker sammen til hjemmelavede flødeboller - vel vidende, at hvider ikke længere er så farlige, så længe de er pasteuriserede.

Skæg for sig og snot sig, hed det engang. Nu er det måske nærmere blommer for sig og hviden for sig?

Sådan klinisk adskilt i små plastikbægre skal vores (h)viden åbenbart forfines, inden varen er klar til eksport.

Men hvad sker der, når viden klinisk adskilles og puttes i plastik?

Vi lemlæstes åndeligt, hvis alting skal gøres op i effektivisering og specialisering. Viden er ikke kun logisk matematisk og orienteret om produktivitet. Viden er ikke selvtilstrækkelighed. Viden er udsyn og indsigt.

Hvis min generation, for ikke at tænke på vores børns generation, skal tilegne sig sand (h)viden, kan vi ikke bare læne os tilbage i hver vores lune æggeskal, hvorfra verden kan beskues på tryg afstand. Nix, vi må ud og have fingrene i den!

Ellers bliver (h)viden en luftig, flødebolleagtig størrelse, der ingen relation har til den virkelige, vidunderlige, vide verden, hvor alting sanses og berøres ligefremt og ufiltreret.

(H)viden må ikke blive en tåget masse, der slører vores udsyn.

Som et nøje tilpasset brilleglas skal (h)viden gøre blikket skarpere.

Konkret kunne det handle fx om den bro, vi må bygge mellem praktikere og teoretikere. Verden inden for og uden for Universitet - ville de overhovedet kunne eksistere hver for sig? Lever de to verdener ikke netop i kraft af hinanden? Det ene kan ikke udelukke det andet!

Vi må ikke blive så bange for det, vi ikke ved noget om, men være nysgerrige.

Vi må ikke stagnere i falsk tryghed eller bedrevidenhed. Vores viden skulle gerne være det, der får os til at bevæge og udvikle os og ikke det, der holder os fast i selvtilstrækkelighed.

I Den Store Vide Verden, der, modsat min barndoms forestillinger, ikke nødvendigvis er særlig hvid, rejser eventyreren ud, og når han atter vender hjem, kaldes hans færd for en dannelsesrejse: Rejsen mod indsigt - og viden.

Vi skal vide noget om os selv, vi skal vide noget om verden, såvel den indeni os som den omkring os. Vi må bryde skallen og komme ud for atter at kunne komme hjem, for at genfinde roen inde i skallen.

(KLUMME)

Bliv chefredaktør for RUST SDU’s studentermagasin

RUST

Ret. Tilføj.

Smid ud.

Kommentér.

Diktér indhold.

Styr redaktionsmødet.

Sæt linjen for layoutet.

Du har nu muligheden for at lede studentermagasinet på Syddansk Universitets.

Vil du være chef for redaktionen, så send din ansøgning inden den 22. november kl. 12.00 til rust@sdu.dk.

Fortæl, hvad du vil gøre med bladet, og hvorfor Med venlig hilsen

vi skal vælge netop dig -

den nuværende redaktion

eller jer, hvis I er flere.

RUST / november / 2010 39

(PUBLIK)

40 RUST / november / 2010