RUST November 2016 by RUST Magasinet

November 2016

www.RustOnline.dk

Studie l i persp ivet ektiv

I N D E N F O R :

Internationaliseringen sætter danskstudiet på slingrekurs

U D E N F O R :

I debattens frontlinje, Abdels 2016 - Interview med Abdel Aziz Mahmoud

S J O V :

SDU tester tandbørster

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer

HASAN SHAH I Kulturmaskinen Lørdag den 26. november 2016 Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDHOLD

November 2016 INDENFOR

5 Leder 7 Kort nyt

- Nyheder i studieverdenen

Internationaliseringen sætter danskstudiet på slingrekurs - Konsekvenser af den kommende internationale profil

SDU alumner: Hvor er de nu? - Denne måned: Frederik Informationsvidenskab og pædagogik

Kan man overhovedet være handicappet på Syddansk Universitetet? - Er studerende med psykiske lidelser presset på SDU?

22 Satellitredaktion vil forkæle SDU - Stiften rykker ind på Campus

23 Danish IAS giver studerende en vidensindsprøjtning - Topforskere gæster Syddansk Universitet 24 60 pct. er i tvivl om uddannelsesvalg - 2 studerende fortæller om deres tvivlstanker

Demokratiet overlever unges ændrede medieforbrug - En forskers synspunkt

Månedens iværksætter - Sådan går det dem i dag - Sensohive og Jagtauktioner.dk

’Absalon-brevene’ satte gang i borgerlig studenterpolitik - Jubilæumsartikel

UDENFOR 6 Opslagstavlen - Det sker i Odense i november

Kan man tage patent på danskhed? - Om Dansk Folkepartis brug af Dannebrog

14 I debattens frontlinje, Abdels 2016 - Interview med Abdel Aziz Mahmoud 17 Syv skarpe til Casper Harding - Q&A med YouTuberen 34 Brexit i retrospekt - Rapportage fra London 36

"Mærkater og snævre definitioner" - En kronik

SJOV

Test: Hvilken medieforbruger er du? - Tag temperaturen på dit medieforbrug

SDU tester tandbørster - Hvilken vælger du?

Mad Martin og Louises lækkerier - Mad på SU

Historien om pigen der var på Tinder-date med en hund - En tegneserie

INTERNATIONAL 42

Staring into the eyes of terror: Jan Garup’s tour of atrocities at Brandts 13

“Tak-love”: Or How I Learned to Stop Worrying and Love Odense

SDU Cortex Lab en af SDU’s nyeste opfindelser inden for innovation og iværksætteri.

I SDU Cortex Lab er der plads til nytænkning og kreativitet. Her kan studerende få sparring og rådgivning, når de: • skaber deres egen virksomhed • arbejder sammen med virksomheder Vi vil skabe øget vækst og flere arbejdspladser i Syddanmark ved at tænke anderledes.

Læs mere om vores tilbud på sdu.dk/cortexlab eller følg os på facebook.com/sducortexlab

INDENFOR 5

ntet godt kommer til den, der venter. Hverken job, kompetencer eller sociale relationer er naturlige følger af den blotte tilstedeværelse. Det er vist ingen hemmelighed, at Syddansk Universitet ikke er det mest populære universitet i verden. Men det betyder ikke, at vi bare skal sætte os ned og vente på, at det hele bliver bedre. Både vores uddannelsesinstitution og samfund har brug for udvikling. Og her er et nyt internationaliseringsprojekt måske vejen frem. Det vigtige her er ikke nødvendigvis internationaliseringen. Det vigtige er, at vi diskuterer, om det kunne være internationalisering. Selvom han er journalist, har Abdel Aziz valgt at tage et år ud, hvor han deltager aktivt i samfundets diskussioner. Vi kender ham nok bedst fra debatten om indvandrere, nydanskere eller hvad man nu finder det passende at kalde den befolkningsgruppe. Der er mange forskellige meninger om emnet – og heldigvis for det. For en debat kan føre til beslutsomhed og handling. Netop handling er, hvad alle samfund og befolkningsgrupper har og får brug for i fremtiden.

Demokratiet faciliteter debat og diskussion. Det er normalt makropolitiske spørgsmål, som vi tænker på i sammenhæng med demokratiet. Hvad gør vi efter Brexit? Hvordan skal unge klare sig på en strammere SU? Men er nationen demokratisk, er demokratiet allestedsnærværende. Det er en socialkontrakt, vi har lavet med hinanden. Alle har en stemme. Og netop derfor er det vigtigt at bruge den til valg såvel som i diskussioner. Vi har i denne skønne november-måned valgt at trykke en bred vifte af historier, der skal lægge grobund for debat og indsigt i personerne bag dem. Forskere, kulturpersoner og debattører, men også personer, der bliver berørt af de demokratiske beslutninger. Hvis du har mod på at blive klogere, så bladr videre.

Alt godt – Redaktionen

Mark Venborg Eriksen Redaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

Anni Møllemand Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Steven Vikkelsø Andersen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 7 – 2016

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Musik

Mærkedage

Foredrag

Election Night på SDU Scarlet Pleasure

Hvor: Musikhuset "Posten" Hvornår: 17. November kl. 20.00 Den tjekkede pop-trio er på tour igen. Med deres groovy blanding af 80’er pop og 90’er RnB er de i løbet af de sidste 2 år siden de i 2014 brød igennem forblevet et populært livenavn. Med hits som ”The Strip”, ”Under the Palm Trees” og ”Heat” i bagkataloget kan publikum forvente at blive taget med på en mental rejse til USA’s Vestkyst - lige fra Venice Beach til Las Vegas. Pris: kr. 200,- ekskl. gebyr.

Hvor: Fredagsbaren ”Nedenunder” på SDU Hvornår: 8. November kl. 20.30 Så er der ikke længe til det længe ventede og ultra mediedækkede præsidentvalg i USA. Det behøver vist ikke nærmere omtale. Den 8. november går amerikanerne til stemmeboksene og skal vælge mellem Hilary Clinton og Donald Trump. På SDU går man også meget op i valget, og du kan komme og følge valgaftenen og -natten sammen med en masse andre politikinteresserede kammerater. Der vil være aktiviteter som forelæsninger, spil og prøvevalg om, hvad nattens sene timer byder sig på. Her får vi måske de første svar på, hvem den næste præsident bliver, når de første stemmer er talt op.

Foredrag med Rasmus Tantholdt: Warberg Comedy Tour 2016 Anders Matthesen – Shhh

Hvor: Sparekassen Fyn Arena Hvornår: 3. og 4. november kl. 19.00 og 21:40. Anders ”Anden” Matthesen er vel nok én af de mest populære komikere herhjemme. Med flere anmelderroste og velgennemtænkte shows som blandt andet ”Tal for dig selv”, med den gode og onde halvdel, og ”Anden på Coke”, med tilblivelsesprocessen af et show, i bagagen, har Matthesen klart sat nye standarder for standup shows. Hans nye show ”Shhh” bliver et mere traditionel stand-up, fortæller han selv, men naturligvis med endnu et gennemtænkt tema. Pris: Fra kr. 370,-

Hvor: Magasinet Hvornår: 23. november kl. 20.00 Der er få billetter tilbage til dette ekstra show, der er blevet arrangeret efter, at det oprindelige show den 24. november blev udsolgt. Thomas Warberg er en populær herre og er på tour med sit andet one-man-show, som handler om Warbergs frustration over, hvordan vi mennesker behandler hinanden - selvfølgelig pakket ind med skarp humor og oneliners. Pris: kr. 270,-

Hvor: Odense Congress Center Hvornår: 22. November kl. 19.00-21.00 Der er garanteret spændende og rørende fortællinger, når korrespondenten fra TV2-Nyhederne deler ud af sine oplevelser med at dække krige og kriser ved verdens brændpunkter. At have disse brændpunkter som arbejdsplads er ikke uden risiko, og Tantholdt vil også fortælle om gange, hvor han er havnet i pressede og farlige situationer. Kort sagt; en inspirerende aften om livet som korrespondent. Pris: kr. 249,-

KORT se får Campus Oden prismodtagere besøg af nobel

gave af RUST, se om i denne ud anerkendSom du kan læ ed kke foredrag m af holdes en ræ . OrganisatiU SD på le verden te forskere i he te for Advaner Danish Institu onen bag hedd kningscenter på S), der er et fors ced Study (DIA er en eliteforag middag hold SDU. Hver onsd Foredrag, som mpus Odense. sitesker oplæg på ca e st yrker univer ls de le ts te si er ifølge univ en vil Danish smiljø. I fremtid tets uddannelse ua”, som ifølge kaldte ”Colloqi fra noIAS holde de så deholde oplæg in l vi et er nt ce forsknings re. belprismodtage

ny kon t e å f r t ha iversitesdirektør n U k s t Syddanet universite Rigere H stit uer nu tidl t

ere r den onstitu rk ste år e æ m n o j s a ny pe l 1. m ndsat Frem ti luf Petersen i er findes en d r e itet. Ar l chef, H Derefter ska ansk Univers Heed r. en direktø irektør til Syd eren for Kar gang. s d i ø t manen d at finde afl ylig, skal nu ektør e n m r d fo et s i r bejdet gde op En universit g drift. a s m o . o bøll, s ens.dk ration river fy tets administ k s t e D e niversit leder u

NYT Ny vej ti

l Camp us

En stor d Allé/C el af trykket f ampus vej er t ra k rydset Nie fra ves aget m ls Boh r tsiden ed d af c s Munke bjerg ve ampus, som l en nye vej ind øber fr j. Ved a motorv a den n t vælge ejen, O ye fr d den ny e adgan ense SØ kom akørsel 50 fr a mer m gsvej ti norma a l lt park erer på campus. Alle n let til P4, P5, par dem, d P6 er og som , P7, P8, som keringsplads e r ne P 3 l igger v noget n , e fra Mu nkebje yt også P9, k st for campus rg vej ti ør er d i , l de pa r rkering ekte ind som råd er.

t i gang Valget er skud

Frit Foe Studerende og Både Borgerlig valg på de l det kommen rum opstiller ti mp om ka r, at der bliver SDU. Det betyde , unise el yr SDU’s best Den pladserne i både d. rå akademiske r at versitetsrådet og fo d he sidste mulig ne er 7. november er rn gu al idatlister. V n ke indlevere kand ok kl r 22. novembe um er åbne fra den sr tid e tt ken 19. I de 9 til den 23. klok online. e kan man stemm

INDENFOR

Internationaliseringen sætter danskstudiet på slingrekurs Nr. 7 – 2016

INDENFOR 9

Syddansk Universitets kommende internationale profil truer danskfagligheden på danskstudiet med internationalt stjernestøv. Lisette Olesen

Internationaliseringen af Syddansk Universitet skal være indskrevet i alle studieordninger den 1. september 2017. Som en del af uddannelsen på universitetet skal alle nye studerende enten studere i udlandet et semester eller gennemgå et internationalt undervisningsforløb i Danmark. På danskstudiet frygter både studielederen og de studerende, at internationaliseringen af danskstudiet vil snyde danskstuderende for kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Men ifølge projektleder for internationaliseringen, Hjørdis Albrektsen, skal internationaliseringen forbedre de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Begrænset effekt på de studerende

Ifølge Hjørdis Albrektsen vil et udlandsophold give de studerende en personlig rigdom samt professionalisme med i bagagen. Mentale armmuskler, som kan løfte udfordringerne på arbejdsmarkedet: ”På et udlandsophold opdager man nye sider af sig selv og verden, hvilket giver en selvstændighed og en skarpsynethed over for ens omgivelser, som man kan trække med sig i et hvilket som helst erhverv,” forklarer Hjørdis Albrektsen. Men for studielederen på danskstudiet, Bjarne le Fevre Jakobsen, vil internationaliseringen af danskstudiet ikke gavne de studerende: ”Internationaliseringen vil have en meget begrænset effekt, fordi vores kandidater ofte ender som undervisere på gymnasier, handelsskoler m.v. Her vil det internationale ikke være relevant,” lyder det fra Bjarne le Fevre Jakobsen.

Steffen Berg Klenow

Ifølge studielederen havner 30 % af de danskstuderende fra Syddansk Universitet i kommunikationsbranchen. Her har arbejdsgiverne et særligt fokus, når de ansætter de studerende: ”Aftagerne siger, at de efterlyser nogen, der kan skrive dansk. Men de studerende lærer jo ikke bedre dansk, fordi de sidder i Tyskland eller Frankrig,” forklarer Bjarne le Fevre Jakobsen.

"Hvis vi begynder at udhule vores kandidatuddannelse med for mange bundne tiltag, der fjerner noget kernefagligt fra uddannelsen, får de studerende svært ved at få stillinger." Nuværende danskstuderende på Syddansk Universitet vil ikke blive ramt af ordningen, idet internationaliseringen først træder i kraft i år 2017. Det er bachelorstuderende Nanna Finch, der læser dansk på tredje semester, glad for. Med fremtidsplaner om at blive gymnasielærer frygter Nanna Finch, at internationaliseringens ind-

march vil fjerne vigtige fagelementer fra studiet: ”Der må jo komme til at mangle noget for dem, der skal være gymnasielærere. Vi skal jo undervise i den nye gymnasiereform, hvor reformen sætter krav til mere litteraturhistorie og mere grammatik. Men hvis internationaliseringen skal ind, må det være på bekostning af noget andet, og så hænger det ikke sammen,” siger Nanna Finch, der forklarer, at de studerende har nok at gøre med at nå omkring de emner, studiet kræver.

I konkurrencefeltet

Hvis de studerende ikke ønsker at tage et udlandsophold, kan de vælge at læse et internationalt undervisningsforløb på universitet. Et forløb, som studielederen Bjarne le Fevre Jakobsen håber på at kunne få begrænset til 10 ECTS valgfag på det nordiske studieprogram Scandinavia's Area Studies (SAS). Kandidatuddannelsen i dansk består af fire danskfaglige søjler i form af sprog, kommunikation, litteratur og medier. Men med internationaliseringen frygter Bjarne Le Fevre, at den danskfaglige ballast vil blive svækket i forhold de danskstuderendes arbejdssituation: ”Vores studerende skal ud og konkurrere med studerende fra Århus Universitet og Københavns Universitet. Hvis vi begynder at udhule vores kandidatuddannelse med for mange bundne tiltag, der fjerner noget kernefagligt fra uddannelsen, får de studerende svært ved at få stillinger,” lyder det fra Bjarne Le Fevre. Ifølge studielederen har Københavnsk Universitet og Århus Universitet en længere tradition for dansk-

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

studiet end Syddansk Universitet. En tradition Nanna Finch godt kunne tilslutte sig, hvis hun vidste, at hun skulle starte på et danskstudie med et internationalt fokus: ”Hvis jeg skulle starte på dansk med den viden, at jeg skulle have et internationalt forløb. Så kunne det godt være, at jeg ville overveje en ekstra gang, om jeg skulle søge ind på SDU, fordi jeg netop ville føle, at jeg måske kommer til at gå glip af nogle fag eller noget grammatik,” siger Nanna Finch og uddyber: ”En af de grunde til, at jeg valgte SDU, var, at jeg bare gerne ville være gymnasielærer med en god og danskfag-

lig uddannelse. Derfor valgte jeg et universitet, hvor man ikke har norsk og svensk, men en masse litteraturhistorie, som jeg kan bruge, ” lyder det fra Nanna Finch, der yderligere forklarer, at studerende på danskstudiet har et fag, hvor de arbejder med nordisk litteratur. Ifølge projektlederen, Hjørdis Albrektsen, skal internationaliseringen ikke ses som en sparekniv, der fjerner danskfagligheden. Til gengæld kan internationaliseringen give mulighed for, at man som studerende kan udvide sit danskfaglige perspektiv. Ifølge projektlederen kunne internationaliseringen af danskstudiet eksempelvis omfatte verdens syn på Danmark,

hvor blandt andet Kina gennem de seneste år har vist stor interesse for digteren H. C. Andersen: ” Det er noget man kan drage nytte af, selvom man skal undervise gymnasiet, da det kan tilføje en ekstra global dimension til faget,” mener Hjørdis Albrektsen. Lige nu har studielederen startet de indledende forhandlingsrunder med fakultetet. Her håber danskstudiet på at kunne få integreret internationaliseringen efter bedste evne, uden at studiets danskfaglighed bliver påvirket.

Læs mere om hvordan SDU vil internationalisere uddannelserne på www.rustonline.dk.

”Hvis jeg skulle starte på dansk med den viden, at jeg skulle have et internationalt forløb. Så kunne det godt være, at jeg ville overveje en ekstra gang, om jeg skulle søge ind på SDU, fordi jeg netop ville føle, at jeg måske kommer til at gå glip af nogle fag eller noget grammatik." - Nanna Finch

Nr. 7 – 2016

RUST SØGER SKRIBENTER Få din kronik i DK's fedeste studieblad! Går du rundt med en idé til en artikel til RUST eller vil du bare gerne skrive? Intet problem. Vi søger nye frivillige skribenter, der har lyst til bidrage med skrivning til vores blad, som er Danmarks fedeste studieblad. Som frivillig skribent har du lov til at skrive om de ting, som du synes er spændende. Tøv ikke med at kontakte os på rust@sdu.dk.

UDENFOR

Kan man tage patent på danskhed? Dansk Folkeparti er kendt for at bruge det danske flag som repræsentation for deres parti. Men betyder det så, at de forsøger at tage eneret på danskheden? Steven Vikkelsø Andersen

Du kender sikkert godt videoerne: grønt græs, dybe enge, blåt hav og selvfølgelig Dannebrog, der toner hen over skærmen og fuldstændig dominerer billedet. Det lykkelige billede af sommer-Danmark, som du kender det bedst fra "Far Til Fire"-filmene eller måske fra en Morten Korch-klassiker. Du har med garanti slet ikke undgået at se dem. Dansk Folkepartis kampagnevideoer er notoriske for deres brug af det danske flag, og generelt får de det til at fremstå, som om DF er det eneste parti, der repræsenterer danskerne. Og det har fået nogle af de andre partier til at rejse kritik af DF’s brug af Dannebrog. Her på RUST har vi selv undret os lidt over den store brug af de rød-hvide faner. For hvorfor er det danske flag gået hen og nærmest blevet ensbetydende med DF og deres politik? Betyder det, at DF har patent på danskheden? Og betyder det, at de andre partier ikke går op i at repræsentere danskerne? For at finde frem til svarene lavede vi et interview med DF Ungdoms landsformand, Lucas Hultgren. ”Vi er stolte af det danske flag. Vi vil gerne værne og kæmpe for det. Vi bruger det som en udlægning for danskheden,” siger Lucas Hultgren. Ifølge ungdomsformanden er det ikke fordi, at DF prøver at markere sig som det eneste parti, der repræsenterer danskerne. Han fortæller, at de blot mener, at det danske flag er vigtigt at holde fast i.

Nr. 7 – 2016

Anders Hviid

Dannebrog som politisk symbol

Men i en politisk forstand kan alle symboler fortolkes og kritiseres – også selvom de i princippet gælder for os alle. Med deres brug af flaget og deres meget malende valgvideoer, der sætter fokus på ”det gamle Danmark”, kan man næsten få en følelse af, at DF forsøger at tage patent på danskheden og markere sig som det eneste parti af folket. Men Lucas Hultgren mener ikke, at det nogensinde har været hensigten hos det konservative parti. ”Vi synes, det er en latterlig diskussion. Det er vores alles flag. Vi synes, at der blot er tale om mindreværd fra de andre partiers side. Bare fordi man ikke er enig med vores politik, kan man ikke kritisere vores brug af flaget. De Radikale bruger EU-flaget, og det siger jo noget om, hvad de mener. Vi bruger det danske flag til at sige noget om, hvad vi mener. Man kan ikke tage patent på et flag,” siger Lucas Hultgren. Den unge formand mener, at hele debatten om DF’s brug af flaget blot er et udtryk for, at de andre partier forsøger at kritisere DF’s politik gennem deres brug af flaget og derfor ikke bruger det selv. ”Vi tror på, at vores politik er den rigtige for Danmark, så vi bruger danskernes flag i den forbindelse. Vi skal ikke kritiseres for at bruge flaget, bare fordi de andre ikke gør. Tag dog kampen up front imod os, hvis du ikke kan lide vores parti,” siger Lucas Hultgren.

”Det er latterligt, at det er blevet til en sag. Jeg har næsten ikke oplevet en folketingssal i udlandet, hvor flaget ikke hænger. Vi har sådan en jantelovsholdning, der gør, at vi er lidt bange for at bruge flaget." Faktisk mener Lucas Hultgren, at kritikken af DF er helt og aldeles unødvendig. ”Jeg tror, de (de andre folketingspartier, red.) synes flaget er latterligt. Men så flyt da, hvad rager det os? Hvis man virkelig holder af landet, så tag da og flyt i stedet for at have den barnagtige holdning,” siger Lucas Hultgren. Med den store brug af flaget kan man hurtigt fristes til at tro, der er tale om en politisk strategi fra DF’s side.

UDENFOR 13

At de markerer sig med flaget og derved fremstår som det eneste parti, der varetager nationale interesser. Har der været en bevidst strategi med at bruge flaget så meget? ”Nej, ikke rigtig. Dansk Folkeparti blev grundlagt i sin tid for alle, der kan se dem selv i vores politik. Vi vil også opfordre de andre partier til at bruge flaget. Vi bruger det, fordi vi er stolte af Danmark. Det symboliserer alle danskere. Det symboliserer os, vores velfærdsstat og vores ligeværd. Men det lader lidt til, at de andre partier er bange for at bruge det. De synes bare, det er et kraftigt symbol, men vi har jo haft det lige siden nationen blev grundlagt,” siger Lucas Hultgren.

Debatten om folketingssalen

For nyligt er debatten omkring DF’s brug af flaget blusset op på ny, da formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard, pludselig fik Dannebrog hængt op i folketingssalen i anledning af Folketingets åbningsdag d. 4. oktober. Det fik flere folketingspolitikere fra bl.a. Enhedslisten og SF til straks at rejse sig fra stolene og protestere over beslutningen. Her mente man, at Pia Kjærsgaard, som tidligere har være både værdiordfører og tidligere formand hos Dansk Folkeparti, inden hun blev formand for Folketinget, igen gjorde et indhug for at markere DF som det danske parti. Pia Kjærsgaard selv afviste blankt kritikken og forklarede, at da Folketinget repræsenterer hele Danmark, så bør de danske faner også være en del af det. Hun forklarede, at der på ingen måde var en politisk agenda på spil. Formanden for DF Ungdom, Lucas Hultgren, forstår heller ikke kritikken. ”Det er latterligt, at det er blevet til en sag. Jeg har næsten ikke oplevet en folketingssal i udlandet, hvor flaget ikke hænger. Vi har sådan en jantelovsholdning, der gør, at vi er lidt bange for at bruge flaget. Jeg synes kun, det er oplagt, at flaget hænger der, og mit indtryk er, at danskerne er enige,” siger Lucas Hultgren.

Nogle vil have Dannebrog, andre vil have EU-flaget

Ifølge Lucas Hultgren kan man ikke bruge det danske flag for meget. Men det kan godt sende et signal om, at der er noget i vejen med de andre flag; at der er noget i vejen med de andre nationaliteter i Danmark. At det danske flag er det eneste, man må værne om.

Men Lucas Hultgren mener ikke, det skal forstås, som om der er noget galt med at værne om andre flag i Danmark. ”De symboliserer bare noget andet. Morten Østergaard ville gerne have EU-flaget hængende i folketingssalen, og det er en fin holdning. Men det handler om symbolværdien,” siger Lucas Hultgren.

Nr. 7 – 2016

UDENFOR

I debattens frontlinje, Abdels 2016 Nr. 7 â&#x20AC;&#x201C; 2016

UDENFOR 15

Nogle mennesker ser Familien fra Bryggen, andre ser Familien fra Lærkevej, hvor Abdel Aziz Mahmoud er aktuel - men hvordan er det at være aktiv i en debat, hvor anklager om ledtog med Al-Qaeda er en del af tonen? Frederik Mark Højsager

Presse

Hans navn popper jævnligt op på de sociale medier, og det kan virke til, at han farer fra det ene projekt til det andet, men for Abdel Aziz selv er det hele planlagt. Han har aldrig været værnepligtig, men for ham er 2016 blevet hans værnepligtsår; et år i samfundsdebattens frontlinje.

ligger noget ambivalent i at få samme ros fra alle altid, og det er blandt andet dette, Abdel Aziz adresserer.

Han har på relativt kort tid arbejdet sig op til at være kendt. Noget, der kan tilskrives, at han har været målrettet i sin karriere. Man kender ham derfor blandt andet fra Aftenshowet på DR1 og Basta på TV2. Siden er han gået fra den store sendeflade på DR1 til Nordisk Film og nu senest til DR2 med sit late night-program "Adgang med Abdel Aziz", hvor han blandt andet har lagt fokus på muslimske gymnasier og tonen på de sociale medier.

Han beskriver sin bog som værende en trædesten til, at han kan farve debatten. Pludselig er det blevet aktuelt at tage på bogturné, være med i interviews og holde foredrag.

Den røde tråd i Abdel Azizs 2016 er ikke svær at finde. Det handler om at italesætte indvandring, integration og danskheden, som den ser ud i dag.

Hvor taler du flot dansk

I april i år udgav Abdel Aziz sin biografiske debatbog "Hvor taler du flot dansk." Bogen er i sig selv baseret på Abdel Azizs og hans families erfaringer fra 30 år i Danmark. Bogen går til tider karikeret til værks og beskriver blandt andet danskerne som personer, der kan inddeles i mange typer både liberale og konservative, energiske og introverte etc. De arabiske typer kan til gengæld reduceres til ballademagere og mønsterbrydere. Titlen i sig selv spiller på den floskel, Abdel Aziz har mødt mange gange i sit liv: at det nærmest kan være nødvendigt for ”danskere” at rose Abdel Aziz for, at han taler flot dansk. Der

Ifølge Abdel Aziz selv er bogen motiveret af to ting ”at alle, mig selv inklusiv, var begyndt at tro på de historier, der bliver fortalt om indvandrere.”

Abdel Aziz mener, at bogen har en stor indflydelse. ”Den rykker ved stigma i forhold til indvandring og også i forhold til mig selv,” siger han og fortsætter med at fortælle, at en af bogens kvaliteter er, at den modsiger folk, der ikke normalt bliver modsagt. I alt fungerer bogen altså som Abdel Azizs indgangsvinkel til en debat, der kun bliver merenaktuel for hver gang flygtningekrise, grænsekontrol og danskheden bliver omtalt.

Symptombehandleren Abdel Aziz

I sin bog lægger Abdel Aziz ikke skjul på, at gæstfriheden har ændret sig over de sidste 30 år i Danmark. Man kan måske endda synes, at der snarere er tale om en frihed for gæster. Men hvis man spørger ind til dét og til Abdel Azizs egen oplevelse af den ”danskhed”, der er at se nu, hvor nationalisme har fået et større indtog i politik i form af Danskernes Parti, skarpere udtalelser fra DF o. lign., så er han skeptisk over for ”danskheden”. I Abdel Azizs øjne er der tale om ”at

det er et symptom, og at det kommer frem nu, fordi alle har adgang til internet og kan ytre deres holdninger (…) det er også nemt at komme i Ekstra Bladet”. Måske det ikke har så meget at gøre med, at folkestemningen har ændret sig, men snarere at det er blevet nemt at ytre sin mening. Alle kunne gå ind og kommentere, da Abdel Aziz forlod Aftenshowet, og nogle gjorde det også og lagde ikke skjul på, at det var skønt, for: "så er der én muslim mindre at se på, for dem der ser DR”. Abdel Aziz går mod strømmen, på trods af at han omtaler sig selv som konfliktsky. Han mener ikke, at alle de ting muslimer får skyld for, er berettigede. Hvis man tager eksempler som børnehaver, hvor man ikke serverer svinekød, er det ifølge ham ”ikke fordi der er nogen muslim, der har krævet det. Det er et spørgsmål om, at bestyrelsen har set, at der måske er 80% muslimer, og så er det nemmere bare at tage det helt af.” I Abdel Azizs øjne er det heller ikke et spørgsmål om, at medierne er uærlige eller ser på, hvilke historier der er nemmest at sælge. Det er altså svært at sige, hvis skyld det er, når er en hel flok råber vagt i gevær og vil bevare svinekødet i alle offentlige institutioner, selv de hvor det ikke giver mening.

Abdel Azizs øretæver

Man skal ikke grave dybt på sociale medier for at finde den modvind Abdel Aziz nogle gange kommer i. Senest blev han ”i sjov” anklaget for at være medlem af Al-Qaeda af en folketingspolitiker. Nr. 7 – 2016

UDENFOR

Men det kræver ikke meget empati at sætte sig ind i, at dette på ingen måde er sjovt. Abdel Aziz fortæller selv, at ”jeg er konfliktsky (…) jeg kan godt lide, når folk godt kan lide mig (…) jeg har brugt hele mit liv på at leve som alle mulige andre”. Han er ikke glad for, at han er blandt de få, der gør, hvad han gør, og han håber, at det, han har gjort, kan inspirere andre til at råbe op. Selvom han står model til mange grimme beskeder, så modtager han også meget ros for sit arbejde, og det er med til at holde hjulene i gang. Selvfølgelig er det en aparte situation, og Abdel Aziz siger da også, at han ”ikke vil leve af sin etnicitet”. Selv er han vokset op i en mere gæstfri tid, men han lægger ikke skjul på, at han er bange for, at tålmodigheden er sluppet op i forhold til ”de nye”. Der er ifølge ham selv ”brug for de positive og glade historier om flygtninge” - noget han selv håber at have bidraget med. At være debattør er blevet hans værnepligt, og når det år, der blev skudt i gang med hans bog, er omme, så vil han tilbage og leve af at være journalist - ikke af at være muslim.

Abdel Aziz i privaten

De sociale medier er uden tvivl blevet øretævernes holdeplads for Abdel Aziz. Filteret er røget og folk lægger ikke skjul på, hvis de ikke kan lide ham. Men i det daglige er der ikke noget, der har ændret sig. ”Ingen omkring mig og ingen omkring min familie har ændret sig. De taler ordentligt og opfører sig ordentligt over for os, når de møder os ude i det virkelige liv.” De seneste uger har han og resten af den nære familie lukket op for deres liv i Familien fra Lærkevej, der kan ses på DR2. Her kan man som seer følge med i livet i en flygtningefamilie af første og anden generation. Man kan håbe, at dette sammen med bogen kan rive den nuværende mur ned og bygge en

Nr. 7 – 2016

tværkulturel bro, hvor det eneste, der adskiller ”os” og ”dem”, er ligusterhækkene i sølvbryllupsghettoerne.

”Jeg er konfliktsky. Jeg kan godt lide, når folk godt kan lide mig. Jeg har brugt hele mit liv på at leve som alle mulige andre”.

UDENFOR 17

Syv skarpe til Casper Harding Han er kendt for vlogs, der indeholder alt fra ”Drengerøvs mad” til sæddrik. RUST har taget en snak med Casper Harding, der står bag vloggen ” Spørg Casper”. Lisette Olesen

Hvorfor blev du YouTuber?

Line Juul

Hvor finder du inspirationen til dine sketches:

”Jeg lavede ”Spørg Casper- kanalen”, fordi jeg gerne vil lave underholdning på nettet. Jeg havde set nogle andre gøre det, og det så rigtigt sjovt ud. Så ville jeg også gerne prøve det. Det startede med, at jeg så videoer med folk, der på et ubevidst plan var sjove eller akavede. Så tog jeg alt det, jeg synes var sjovt, og lavede en karakter, der havde alle de sjove og akavede elementer. ”

”Jeg tager tit udgangspunkt i, hvad folk mener. Hvis det er en mærkelig holdning, som jeg synes er latterlig, så kan jeg godt lide, at ”Spørg Casper” har den holdning. Så kan jeg vise folk, hvor fucked op den holdning er, fordi så gør jeg holdningen ekstremt hos ham ved at provokere på en barnlig måde, så de fleste kan se igennem det.”

Hvad mener du, at du kan bidrage med til vlogverden?

Hvad lever man af som YouTuber?

”Spørg Casper-kanalen ” er mere sketches. Jeg laver noget indhold, der ikke er så mange andre, der laver på YouTube. Jeg kan sige nogle lidt mere provokerende, fordi jeg har den her karakter. Hvis folk er vant til karakteren, så tillader de, at han er sådan.”

Hvad kan man forvente af dig i fremtiden?

”Jeg har været lidt nænsom med ham. Jeg vil gerne gå mere amok og gøre ham mere fucked up. Lige nu ved jeg ikke, hvad det bliver. Det skal bare være noget, der provokerer. Det er ideer, der kommer hen af vejen.”

”Man lever af reklamepenge og sponsorater.”

Hvordan bliver man en god YouTuber?

”Der er mange, der siger, at man bare skal være sig selv. Det mener jeg ikke nødvendigvis, at man behøver at være. Der er mange typer videoer. I Danmark er det meget de samme typer videoer, der får taletid. Det er de YouTubere, der sidder og viser, hvilke kontaktlinser de bruger. Der er mange andre slags YouTubere, der anmelder film og laver sketches. Der er ikke én god måde at blive god YouTuber på. Hvis du bare laver det, du selv synes er grineren, så skal det nok gå.”

Hvor ser du blogfænomenet på YouTube om ti år

”Danmark er meget anderledes i forhold til udlandet, fordi man i Danmark hurtig har set, hvornår der var penge i det. Mange af de YouTubere, der er her nu, får spyttede sponsorater i nakken. Jeg tror, det er en dum ting, fordi man smadrer gejsten i sig selv ved at lave det, fordi man tænker på, at man skal have masser af visninger og penge. Det er det jeg gerne vil væk fra. Jeg laver indhold, som jeg synes er sjovt. Det er det vigtigste.”

Vidste du? * Casper Harding er uddannet tonemester fra den fynske filmuddannelse 18 Frames. * Casper Harding var nomineret til priserne ”Årets klip” og ”Årets Vlogger” ved Guldtuben 2016, som er en awardshow for youTubere. * I forbindelse med Guldægget 2016 var Casper Harding en del af fagjuryen, der skulle uddele priser til filmfestivallen på Syddansk Universitet. Nr. 7 – 2016

INDENFOR

ALUMNER

- Hvor er de nu?

3, 5 eller 7 år. Således lyder den gennemsnitlige længde på en videregående uddannelse, som allerede fra dag ét byder på rigelige læsemængder. I dette forløb, hvor man har hovedet begravet i bøger, kan man komme til at glemme, at der også er et liv ”på den anden side”. Et liv, som blot ligger og venter på, man går ud af lokalet, hvor man har fået godkendt forsvaret af sit speciale – nemlig det utopiske arbejdsmarked! Men er det en utopi, eller kan det blive virkelighed? Frederik Mark Højsager

Vild ungdom

Frederik lægger ikke skjul på, at han har haft en vild ungdom. Som 22-årig blev han idømt samfundstjeneste og endte i et socialt værested kaldet Gademix i Kolding. Samme år begyndte han på SDU i Kolding, hvor han læste en bachelor i informationsvidenskab. Hans dom blev på sin vis startskuddet til en efterhånden lang karriere med børn og unge i centrum. I dag er Frederik færdiguddannet med en kandidatgrad i pædagogik og arbejder som projektmedarbejder på en ungdomsskole. Et job, der passer særdeles godt til hans personlighed; en udadvendt, legende, men bestemt mand med fokus på det sociale. Gennem sin tid i Gademix har Frederik haft mange kasketter på. Han har blandt andet været ’skoleinspektør’ i en lektiecafé, der blev startet for at få de socialt udsatte unge til at engagere sig mere i skolen. Lektiecaféen blev hjulpet godt på vej af en håndfuld frivillige gymnasieelever men måtte dreje nøglen om, da folkeskolereformen kom, hvilket effektivt fjernede behovet for lektiehjælp.

Nr. 7 – 2016

Jobsøgningen

Selvom det kan virke til, at Frederik er kendt i det meste af Kolding, havde han godt ni måneders ledighed efter sin uddannelse. Han beskriver selv perioden som ”ikke særlig behagelig. Ret stressende. Man vil jo gerne igang og dagpengene bliver man hverken fed eller særlig tilfreds med.” Selvom Frederik brugte sin ledighed på de ’klassiske’ ting, at søge jobnet, bruge Facebook og LinkedIn og hele tiden have godt fat i sit netværk, så var det først til sidst, det rigtigt battede. Efter den niende samtale var der pludselig to jobtilbud, hvoraf Frederik valgte det, der passede bedst både geografisk og i forhold til arbejdet. Han brugte også perioden på at undervise som lærervikar, dyrke sin frivillighed og lejlighedsvis holde foredrag om at vende sit liv fra en vild ungdom og til at blive ’voksen’ og bare ’til noget’.

Om rustningen

Det er klart, at man efter tre års bachelor og yderligere to års kandidatuddannelse står med et væld af teoretisk viden og til dels noget praktisk erfaring. Men ifølge Frederik er der noget andet, der er mindst lige så vigtigt: at man har den rette person til at få og beholde et arbejde.

Selvfølgelig glædede Frederik sig til at blive færdig. Til sidst sidder man og ser frem til at få et ’rigtigt’ job og tjene flere penge, men eftertænksomheden har indhentet Frederik, og det er klart, at den frihed han havde som studerende, var værdifuld for ham.

Frederiks råd til de studerende:

Mine gode råd er de samme, som man får andre steder fra: 1) Tjek jobdatabaserne, brug dit netværk, LinkedIn og Facebook. 2) Hvis du finder et job, som du godt kunne tænke dig, så søg det med det samme. 3) Hvis du kan noget, som relaterer sig til stillingen, så fortæl det. Det kan være arbejdsgiveren ikke ved, at de også kan bruge netop det, som du kan. 4) Ring til kontaktpersonen/virksomheden inden du sender en ansøgning. Det havde jeg yderst gode erfaringer med. Man fik en god snak, og jeg kunne målrette min ansøgning langt mere. Jeg spurgte ofte om, hvad de kunne fortælle mig om stillingen, som de ikke havde skrevet i annoncen.

INDENFOR 19

"Man vil jo gerne i gang, og dagpengene bliver man hverken fed eller særlig tilfreds med.”

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

Kan man overhovedet være handicappet på Syddansk Universitet? Kan en fremdriftsreform presse studerende med psykiske diagnoser hurtigere igennem studiet? Eller nøjes det bare med at presse dem? Og kan en sådan reform tvinge kørestolsbrugere ud i overhalingsbanen? Frederik Mark Højsager

Selvom alle har mulighed for at begynde på universitetet, så er det ikke alle, der har lige let ved at gå der. For nogle kan trapperne ved hovedindgangen være en uoverkommelig udfordring, for andre er gåturen fra den ene ende af Gydehutten til den anden en udfordring, der kan føles som et helt maraton. Så er der også dem, der har så svært ved det psykiske, at det kan være en umulighed at bevæge sig ud af dynerne om morgenen. Funktionsnedsættelse har fået mange facetter, og nogle vil argumentere for, at der er gået diagnosekapløb i sundhedssystemet, men på SDU har man flere muligheder, hvis man føler, det er en udfordring at være med.

Nr. 7 – 2016

kjpargeter / Freepik

Fremdriftsreformen og de ængstelige

Det er ingen hemmelighed, at der har været en del universitetsrelaterede reformer inden for de seneste år. Både fremdriftsreformen, der efterhånden er blevet en kliché at bruge i argumentation, og SU-reformer er blevet hverdagskost for universitetsstuderende at skulle forholde sig til. For ”de almindelige”, de der føler et let pres hjemmefra, eller som har det svært op til eksamen, kan det være slemt nok. Det kan få fremtiden til at virke uvis og få økonomien til at sejle. De skal ikke negligeres eller overses. De udgør trods alt majoriteten af de studerende. Det er blot ikke hos dem, de rigtige problemer ligger.

Selvom de er usynlige i hverdagen, så findes der et hav af diagnoser, der ikke alene har indflydelse på de studerendes præstationer, men i lige så høj grad har indflydelse på deres humør, overskud og tilgang til alle reformerne. Personer med disse diagnoser, det kan være både angst, depression, PTSD eller andre, kan nemmere blive ængstelige. Det kan være decideret uoverskueligt for disse personer. Korthuset vælter, økonomien begynder fuldstændigt at sejle og studieaktiviteten bliver en saga blot. Heldigvis for de studerende er der flere tiltag på universitetet, der skal hjælpe med aflastning og planlægning.

INDENFOR 21

Rækværk bryder muren ned

Foreningen Rækværk har efterhånden tre år på bagen. De startede som en del af Sammenslutningen af Unge med Handicap i 2013 og blev sidste år en selvstændig forening. Originalt fandtes Rækværk i alle universitetsbyer, men efterhånden er det kun SDU-afdelingen, der kører. I Rækværk er der ingen petitessegrænse for, hvornår man er handicappet nok til at være med. I princippet kan alle være med, men hvis man ser på deres møder, vil det være ”de funktionsnedsatte”, der er med. Funktionsnedsættelse er i Rækværk et bredt spektrum af diagnoser. Ensomhed kan være hæmmende nok. Det, der gør Rækværk unikt er, at de ikke bare er en samtalegruppe for funktionsnedsatte, de fungerer også aktivt motiverende. Ved flere lejligheder har de haft samarbejde med både in- og eksterne undervisere, så man kan finde ud af, hvad man kan blive, selvom man ikke er ”normal”. De lægger ikke skjul på, at de seneste reformer har lagt pres på deres medlemmer. Der har ved flere lejligheder også været medlemmer, der er smidt ud af studiet, simpelthen fordi de ikke lever op til de nye krav. Et helt centralt spørgsmål for Rækværk, et de søger at besvare, er om man overhovedet kan gennemføre en uddannelse, når man har særlige vilkår. For Rækværk er der flere udfordringer. Et er, at det kræver eftertænksomhed at finde lokaler, der er nemt tilgængelige - omend det kun er to lokaler på hele universitetet, der er decideret utilgængelige for kørestolsbrugere. Noget andet er selve hvervningen. Der er stadig stort tabu omkring psykisk sygdom. For de syge kan det føles som et nederlag at skulle indrømme, at de ikke har det godt - det er altså ikke altid de tør møde op til møderne, for så skal man jo indrømme, at der er noget galt med en.

Selvom de efter reformen ikke har mærket medlemsfremgang i Rækværk, er deres medlemmer trofaste mod foreningen. Det er klart, at når man først er kommet ind i varmen, så har man slet ikke lyst til at forlade den igen.

skal elektrisk døråbner på nogle af de tunge døre. Netop derfor er det, selvom man ikke lægger mærke til det, når man godt kan gå, blevet meget nemmere at navigere på universitetet, selvom der er tunge døre, trapper og smalle passager.

Specialpædagogisk støtte

De usynligt syge

Et er, hvad studerende gør for studerende, noget helt andet er, hvad man fra universitetets side gør. Her kommer den specialpædagogiske støtte, SPS, ind i billedet. SPS er ikke et nyt koncept på SDU, men først for nyligt er det blevet overtaget af SDU. Indtil for nylig var det Aarhus Universitet, der stod for det. Selvom leverandøren af ydelsen er skiftet, er der ikke sket markante ændringer i personalet. De består stadig af et væld af ACfuldmægtige, der er ansat som studievejledere. SPS yder, meget firkantet sat op, to ydelser. De fungerer som studievejledere for studerende med psykiske og fysiske sygdomme, for at hjælpe dem med at komme tilbage på sporet, eller hjælpe dem med at skaffe nødvendige hjælpemidler - og de hjælper ordblinde studerende med at navigere rundt i læsebøgerne. Især for studerende med psykiske funktionsnedsættelser har de en unik service, bestående af et mentorkorps af studerende, der hjælper med at skabe overblik på de helt konkrete semestre i studiet. I SPS-regi er en mentor en studerende, der får bevilliget 20 timer til faglig sparring med en studerende, der er psykisk sårbar. På den måde får den funktionsnedsatte en guide igennem studiet, i form af input omkring hvilke bøger der er de bedste, hvordan man skal tackle konkrete eksaminer. Det er ikke kun faglig sparring, der findes i SPS. De fungerer som mæglere, når fysisk handicappede skal til eksamen og skal bruge et specielt bord eller andre specielle forhold. På den måde fungerer de som en assistance, når man skal bruge hjælp. Desuden er det oftest den vej igennem, man som kørestolsbruger kan få kontakt til teknisk service, hvis der

Det kan være kvælende at have det psykisk dårligt. Det kan være slemt nok at have noget, man føler, man brænder inde med, men at skulle skamme sig over det, og at det ikke kan blive italesat, gør det unægteligt endnu værre. Man kan jo nærmest kalde det et privilegium at have sklerose, rygmarvsbrok eller en anden synlig fysisk sygdom, for ens medstuderende ved, at man er syg - det er noget, man kan forholde sig til. Men at være syg og være nødt til at forklare det, gør det endnu sværere. En studerende fra KU udtalte for nyligt, at det værste for hende var, at hun ”kun” var spastisk lammet i sin fod, man skulle altså virkelig se efter for at lægge mærke til det udefra, men for hende var det hæmmende nok. Det fyldte det hele i hendes hoved. Det var en del af hendes identitet. Det gør sig både gældende for personer med usynlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det bliver deres ansvar at redegøre for, hvorfor de ikke deltager i sociale arrangementer. Hvorfor en ting, der kan virke nem for andre, kan være en udfordring. Under hashtagget #VisDinAngst har flere studerende vist sig frem, stået ved deres diagnose, og måske er dette første skridt. Man får i alle tilfælde sjældent personer til aktivt at forklare, hvilken psykisk diagnose de har. En ting er sikkert. Der er stort tabu om usynlige sygdomme, og det lægger et endnu større pres på studerende med disse, for det jo ikke til at sige, om det vil være en falliterklæring at stå frem over for sine medstuderende og sige: ”Hej, jeg hedder Signe - og jeg er svært deprimeret”.

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

Satellitredaktion: Vi vil forkæle SDU Fyens Stiftstidende har oprettet en lille satellitredaktion på Syddansk Universitets (SDU) Campus i Odense. De vil forkæle studerende og ansatte med historier om universitetet, og der bliver gået både kærligt, kritisk og konstruktivt til værks. Men det handler også om, at medievirksomheden vil være mere synlig for SDU’s studerende og ansatte. Mark Venborg Eriksen

Kim Rune

Campus Odense er en stor bygning, hvor mange mennesker har deres daglige gang. Journalist Kristina Lund Jørgensen kalder det sågar en lille by inde i Odense. Hun leder et hold på fire journalister fra Fyens Stiftstidende, som i dette halvår har flyttet redaktionen ud i universitetsbygningerne. ”Vi har valgt at tage herud, for det første, fordi vi synes, der var for lidt fokus på SDU. Fyens.dk og avisen generelt var for lidt inde under huden på den her kæmpe institution. Den anden del af det er, at der er 50’års jubilæum, og vi synes derfor, det var på tide at komme og skrive historier herude,” siger hun, hvortil hendes kollega Cecilie Selma Lyngbye uddyber: ”Det er en måde at gøre studerende til mere en bare tal i statistikker”.

Forkælelse

SDU er en af Fyns største arbejdspladser. Med over 3 000 ansatte og over 30 000 studerende er det klart, at der en masse historier at tage fat på. Det er disse mange historier, som Fyens Stiftstidende gerne vil sætte fokus på. De kalder det et kærligt men også kritisk serviceeftersyn af SDU: ”Vi vil selvfølgelig gerne tæt på med kritiske indgangsvinkler. Vi er dog ikke kritiske bare for at være kritiske.

Nr. 7 – 2016

Fra venstre mod højre: Lone Schaumann, Kristina Lund Jørgensen, Cecilie Lyngbye og Jakob Nørmak

Men finder vi noget at være kritiske overfor, så tager vi også fat i det. Det overfyldte busser er blandt andet et eksempel på,” fortæller Kristina Lund Jørgensen. På fyens.dk kunne man d. 12 september i år læse, at mediet ville oprette en redaktion for at forkæle de studerende og ansatte på universitetet med flere historier, der går helt tæt på deres hverdag. ”Det er fokus. Nu sidder jeg også med uddannelse som stofområde normalt. Men når vi nu er taget herud og sætter så meget fokus på det, kan man da godt kalde det at forkæle,” siger Kristina Lund Jørgensen.

Et trade-off

To gange indtil videre har holdet afholdt såkaldte åbne redaktionsmøder på gangene, hvor de studerende kan komme med ideer til historier, som måske kan blive skrevet. Det har dog ikke være et decideret tilløbsstykke, men redaktionens medlemmer understreger, at sådan noget lige skal løbes i gang, før det bliver brugt: ”Vores mål er at få engageret de studerende endnu mere. Vi håber på, at når vi tager herfra den 23. december, så har vi fået en facebookside til at leve, hvor de studerende i højere grad vil debattere ting, de synes er

vigtige. Det vil vi gerne være med til at facilitere og give opmærksomhed. Medierne er her jo for at oplyse om samfundet, og der er jo et helt samfund herude, som nogen gerne vil oplyses om,” siger Kristina Lund Jørgensen. Det er særligt fyens.dk og facebooksiden ”Fyens.dk på SDU”, som i disse dage bliver fyldt med historier fra universitetet. Men det er ikke kun ansatte og studerende på SDU, der får noget ud af Fyens' tilstedeværelse: ”Det er jo også en måde at udbrede kendskabet til os på, for vi vil gerne have at de studerende bliver en engageret del af lokalområdet i Odense. Så kan vi få de debatter, der skal tages herude ind i avisen,” siger Kristina Lund Jørgensen, hvortil kollegaen Lone Schaumann tilføjer: ”De skal vide at fyens.dk er der. Vi er ikke kun interesserede i historier til og om de gamle, men jo hele vores samfund. Det gælder om at lagre i folks bevidsthed, at vi er her, når der sker noget”. Hvad får Fyns Stiftstidende som virksomhed ud af, at I er her? ”Noget liv. Vi lever jo af samfundet omkring os. Så vi får liv og vigtige historier i avisen”.

INDENFOR 23

Danish IAS giver studerende en vidensindsprøjtning Hver onsdag kan studerende møde topforskere på Syddansk Universitet. Forskningscenteret Danish IAS vil styrke uddannelsesmiljøet med gratis foredrag. Lisette Olesen

Midt på campustorvet i Odense står to roll-ups med billeder af Apple-medstifteren Steve Jobs og komponisten Carl Nielsen. ” Be Curious” står der i bunden af de to meter høje plakater. Med nysgerrigheden i fokus vil det nye forskningscenter Danish IAS aka. Danish Institute for Advanced Study på Syddansk Universitet (SDU) give de studerende adgang til ny viden fra eliteforskning.

Steffen Berg Klenow

”Der er direkte adgang til forskerne og mulighed for at bruge kontakterne til at komme videre med drømmen om en forskerkarriere, ” forklarer Thorbjørn Knudsen, der sammen med forsker Francesco Sannino åbnede det tværfaglige forskningscenter fredag den 30. september.

Hver onsdag middag holder en eliteforsker oplæg på campus Odense. Foredrag, som ifølge universitets ledelse styrker universitetets uddannelsesmiljø.

Danish IAS afholder tre typer foredrag. Her har foredrag under navnet IDEAS fokus på nye unge forskere, mens foredragene ”Lectures” har fokus på ældre eliteforskere. I fremtiden vil Danish IAS holde de såkaldte ”Colloqiua”, som ifølge forskningscenteret vil indeholde oplæg fra nobelprismodtagere.

Direkte kontakt

Styrker uddannelsesmiljøet

Den 23. november giver professor Himanshu Khandelia en forklaring på sammenhængen mellem biologi og supercomputere, mens professor i organisk kemi Jesper Wengel den 7. december fortæller om kemi og DNAstrenge. Foredrag, som ifølge Danish IAS' grundlægger og forsker Thorbjørn Knudsen kan inspirere de studerende:

På trods af at universitetets gangarealer er fyldte med Danish IAS–plakater, hersker der tvivl om foredragenes eksistens: ”Dias er det ikke noget med PowerPoints,” lyder det fra en forbipasserende på gangene. En af de studerende, der godt kunne finde på at deltage i et Danish IAS-oplæg, er Celine

Phan, der læser biomedicin på SDU: ”Det er fedt at være til foredrag. Man bliver klogere på noget ud over sit studie. Derudover er det fedt at møde folk, som ved så meget om én specifik ting,” lyder det fra Celine Phan. Ifølge universitetets prorektor, Bjarne Graabech Sørensen, er foredragene med til at øge det faglige miljø omkring uddannelserne: ”Det er universitets opgave at uddanne mennesker til højeste internationale niveau. Måden at komme derop er ved at være i kontakt med internationale forskere,” siger Bjarne Graabech Sørensen. Foredragene er ifølge Danish IAS en del af forskningscenterets mål om at skabe et tværfagligt fyrtårn på SDU, som skal tiltrække flere forskere og studerende til universitetet. Studerende, som ønsker at få den seneste viden fra forskellige tværfaglige områder.

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

60 pct. er i tvivl om uddannelsesvalg Syddansk Universitet i Odense udbyder en bred vifte af uddannelser fordelt på sine 5 fakulteter, og man skal blot vælge én. Det giver derfor ganske god mening, at de studerende bliver i tvivl, om den uddannelse, de har valgt, er den hélt rigtige. Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

”Du skal uddanne dig. Ellers bliver du ikke til noget.” Sådan lyder de konstante påmindelser, når man færder sig gennem uddannelsessystemet. Samtidig skal man være opmærksom på, at det helst skal gå så hurtigt som muligt med at tage en beslutning om, hvad man gerne vil uddanne sig til. Men når valget står mellem ca. 850 videregående uddannelser i hele Danmark, kan det godt virke som lidt af en mundfuld.

Hvad kan jeg overhovedet bruge det til?

Lidt over 60 procent af de adspurgte studerende på Syddansk Universitet har meldt ud, at de på et eller andet tidspunkt under deres uddannelse har været i tvivl, om de havde valgt den rette uddannelse. Hver tredje af disse har været i tvivl mere end 3 gange. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som RUST sendte ud til nuværende og tidligere studerende på alle SDU's fakulteter.

Men hun har alligevel valgt at ”holde ud.”

Vi har derfor snakket med et par af tvivlerne, der har imødekommet tvivlen på forskellige måder.

Nr. 7 – 2016

Eva Thygesen, som snart er færdig med sin kandidat i biomedicin, fortæller, at hun hører til de 60 procent, der har været i tvivl. ”For det første syntes jeg, det var tungt, og for det andet var jeg i tvivl om, hvad jeg kunne blive. Det var ikke lagt ud. Man skulle meget selv opsøge det,” fortæller Eva Thygesen.

”Det er jo fedt nok, at det er en bred uddannelse med mange retninger, men jeg havde nok ønsket, at jeg vidste, hvad det krævede at komme ud i de forskellige retninger inden for biomedicin.”

Frygten for nederlag

Der er 88 procent, der har angivet, at de ville se det som et nederlag, hvis de droppede ud af deres uddannelse, hvoraf ca. halvdelen kun ville se det som et nederlag, hvis de ikke havde en anden uddannelse i tankerne.

Oliver Schmidt, der droppede ud af sin humanistiske bachelor på RUC efter to semestre, kan godt sætte sig ind i denne tanke. ”Jeg kunne forestille mig, at de ikke føler, de er klar, og ikke kan præstere, hvad de skal præstere,” siger han.

Søger ikke efter alternativer

Denne frygt for nederlag kan måske være forklaringen på, at over halvdelen af dem, der har haft tvivlstanker, ikke har talt med nogen om disse tanker. Og ikke nok med, at de tvivlende ikke har talt med nogen, om deres tanker. Hele 37 procent har slet ikke søgt efter alternativer. ”Der er flere, der lader tvivlen vinde, tror jeg,” udtaler Oliver Schmidt.

Et ”forkert” valg

For Oliver Schmidt var det dog godt, at han søgte efter alternativer. Det var nemlig denne søgen, der fik ham til at ende der, hvor han er i dag. Han vurderer, at han er mere end 90 % sikker på, at han har taget det rigtige valg – men det gør ikke valget om at have taget RUC i første omgang til et forkert valg.

INDENFOR 25

”For det første syntes jeg, det var tungt, og for det andet var jeg i tvivl om, hvad jeg kunne blive.

”Jeg er glad for, jeg fik oplevelsen af at være studerende, og jeg har fået nogle gode venner på RUC. Det eneste negative, jeg kan se, var, at jeg kunne have rejst fx, men samtidig er jeg af den opfattelse, at det ikke nødvendigvis er, det man laver, der afgør, om man udvikler sig eller ej,” siger han tankefuldt. Derfor tror Oliver Schmidt heller ikke, det er en nødvendighed, at man skal vælge en forkert uddannelse, før man kan finde ud af, om man har valgt rigtigt. Han lægger altså vægt på, at opfattelsen af den uddannelse, man går på, ikke altid er sort/hvid i forhold til, om den er rigtig eller forkert for én. ”Jeg fravalgte RUC pga. en bedre mulighed, ikke fordi jeg syntes, uddannelsen var forkert. Jeg kunne godt lide at være der,” fortæller han.

Usikkerhed om fremtiden

Da Eva Thygesen søgte ind på biomedicin, gjorde hun det, ligesom Oliver Schmidt, med et ganske optimistisk tankesæt. ”Jeg var egentlig ret sikker, fordi uddannelsen netop var naturvidenskabelig. Jeg ville gerne den vej i hvert fald. Jeg syntes, kombinationen af medicin uden patienter lød godt,” fortæller Eva. Hendes uddannelse var og er simpelthen bare mere ”abstrakt”-teoretisk udformet end Oliver Schmidts journalistiske uddannelse. Og det er måske i virkeligheden dér tvivlsproblemet opstår for en lang række studerende. De har svært ved at overskue, hvor det hårde arbejde fører hen. For Eva Thygesen hjalp det at snakke med en ældre studerende på biomedicin.

”Hun gav lidt håb, syntes jeg. Så kunne jeg se, at det jo er fedt nok, at det er en bred uddannelse med mange retninger,” siger hun. Hvor sikker var du, da du søgte ind på din uddannelse i første omgang, på, at det var den rigtige uddannelse, du havde valgt? Det lader altså til at være vigtigt, at man kan binde sin uddannelse op på noget konkret, som man kan forholde sig til.

Den gode tvivl

De erfaringer som Eva og Oliver har gjort sig, vidner begge om, at tvivl ikke nødvendigvis er en dårlig ting. ”Jeg tror, man lærer at stille spørgsmål til sig selv om, hvad man gerne vil med fremtiden. Man bliver nødt til at se på, hvad der skal ske bagefter, for det er trods alt det, man skal arbejde med resten af sit liv,” siger Eva Thygesen.

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

Hun lægger altså vægt på vigtigheden af de refleksioner, der ligger bag tvivlen, som danner grundlag for en vis form for personlig udvikling. Det kan Oliver Schmidt siges at være enig i. ”Jeg tror heller ikke på den romantiske opfattelse, at der er ”the one” (uddannelse red.). Man kan finde mange forskellige slags indfaldsvinkler til det rigtige valg,” påpeger han.

Snak med nogen

Men selvom tvivlen ikke nødvendigvis er dårlig, mener Eva Thygesen alligevel, at den store andel af tvivlere, der ikke indvier andre i deres tvivlstanker, kunne gøre klogt i at ændre strategi. Det hjalp i hvert fald hende at dele sine tanker.

”Jeg tror heller ikke på den romantiske opfattelse, at der er ”the one”. Man kan finde mange forskellige slags indfaldsvinkler til det rigtige valg."

Nr. 7 – 2016

”Jeg snakkede både med hende den ældre studerende, men også med mine forældre, selvom de jo ikke vidste så meget om det, og jeg syntes, begge dele hjalp,” fortæller hun. Den ældre studerende kunne hjælpe hende på et konkret fagligt plan, hvor hendes forældre kunne hjælpe hende på et mere følelsesmæssigt plan. Oliver Schmidt var også ekspressiv omkring sine tanker. Han henvendte sig både til en studievejleder, til Dansk Journalistforbund, og så snakkede han også med sin bror. ”Man kan nogle gange have svært ved at tænke logisk eller se alle aspekter, og så kan det hjælpe, at der er en, der ”rydder op” i ens tanker. Fx én der stiller spørgsmål om, hvad der er for og imod, eller om man kan se en fremtid i det,” siger han.

Dermed kan budskabet siges at være; der er ingen tvivl om, at tvivlen kan komme de studerende til gode – i det mindste såfremt de ikke lader tanken om nederlag holde dem uhensigtsmæssigt meget tilbage.

INDENFOR 27

Demokratiet overlever unges ændrede medieforbrug

Hellere Netflix end TV 2. Hellere facebook.com end politiken.dk. Unge danskere læser færre trykte aviser, mens flere og flere nyheder læses online og ofte er medieret gennem sociale medier. Det skaber dog ingen umiddelbare demokratiske problemer, mener en forsker på området. Mark Venborg Eriksen

I det seneste årti er der sket et boom i antallet af Facebook-, Twitter- og Instragram-brugere. Det er særligt unge, der har taget de nye medier til sig. Også nyhedsjournalistikken har fået plads i de sociale medier. 30 pct. af de unge bruger i dag Facebook som deres primære kilde til nyhedsjournalistik. ”Der har altid været et lavt nyhedsforbrug blandt unge. Men med fremkomsten af internettet som medie blev barren sænket, og man behøvede ikke betale for nyhederne længere, ” siger Jakob Ohme, der er Ph.d studerende ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet (SDU).

Tallene taler

Steffen Berg Klenow

I sommer lavede Slots- og Kulturstyrelsen en undersøgelse, der skulle kortlægge danskernes medieforbrug. Blandt konklusionerne var, at unge fortsætter med at vælge almindeligt TV - også kaldet flow-TV – fra til fordel for streamingplatforme. Også trykte medier mister unge læsere. I aldersgruppen 19-34 år skete således et fald på 42,9 pct. Det betyder at ca. en fjerdedel af de unge trygt læser avis i dag. Men det betyder ikke, at aviserne ikke kan nå ud til gruppen. Både public service-medier og landsdækkende dagblade har et såkaldt reach på over 70 pct.

”Vi ser en klar tendens til at platformene, hvorfra folk får deres nyheder, har ændret sig meget. Særligt unge mennesker bruger andre platforme end de traditionelle. For eksempel er Facebook et af de meste brugte platforme til nyheder i USA. Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis sker et fald i det generelle medieforbrug.” Det er altså ikke kun i Danmark, der sker store ændringer i medieforbruget. The Reuters Institut of the Study of Journalism har lavet en undersøgelse med over 20 deltagende lande. En særlig interessant konklusion i undersøgelsen er, at de sociale medier, som førhen har fungeret som mel-

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

lemmænd for modtagere og afsendere af journalistik, nu også selv i stigende grad bliver vært for nyhederne. Det skrev Politiken d. 19. juni 2016.

Forskning viser

Jakob Ohme forklarer, at den videnskabelige litteratur på området blandt andet arbejder med to begreber til forklaring af medier. Såkaldte push- og pull-medier. Både aviser og TV, men også nyhedssider er pull-medier, fordi brugerne aktivt skal tage en avis eller besøge en hjemmeside for at få informationerne. Det er her, sociale medier adskiller sig. Sociale medier skubber så at sige informationer frem til dig. Mange startede med at oprette en Facebook-profil for at se feriebilleder og skrive med vennerne. Men nu kan informationer og nyheder poppe op på skærmen, hvis en ven deler eller trykker 'synes godt om'. Men når det kommer til demokratiske implikationer, er der flere tilgange. ”I demokratilitteraturen ser vi både en optimistisk og en pessimistisk tilgang til det øgede forbrug af sociale medier. Man har nemmere adgang til nyheder, der er flere informationer tilgængelige og folk kan faktisk selv udtrykke, hvilke emner og historier, de synes, der skal være flere af. Det

er den optimistiske tilgang til emnet. Den pessimistiske tilgang siger ikke, at det gør noget skidt for demokratiet, men at det hverken er værre eller bedre end før, for det er ikke sådan, at de grupper der ikke var interesserede før, er blevet mere interesserede i nyheder nu,” siger Jakob Ohme De senere år er der opstået en anden bekymring blandt de mest pessimistiske forskere på området. Bekymringen er, at fordi nyheder og informationer kan skræddersyes og filtreres på sociale medier, vil folk have en tendens til kun at få informationer og skrive med folk, der er enige med deres synspunkter. Det skaber en polarisering. Men Jakob Ohme holder fast i, at der er flere positive end negative konsekvenser ved sociale medier: ”Det ser i forskningen ud til, at brugen af sociale medier til at dele politisk information har en mobiliserende effekt. Der er i hvert fald en stærkere effekt, end hvis unge bruger de traditionelle medier”.

Hvordan klæder vi journalister på?

Journalistik-uddannelsen på SDU er opdelt sådan, at de studerende i et af de fire første semestre arbejder med

digitale medier. Journaliststuderende og medlem af studienævnet på Journalistik Thor Hedegaard fortæller, at man generelt ikke skriver "fokus på sociale medier" ind i fagbeskrivelserne på kurserne. "Man skal huske på, at når det kommer til sociale medier, er der ikke rigtig nogen medier, der har fundet en opskrift på, hvordan man skal gøre. Alle danske medier prøver, men famler lidt. Så det er også svært at lære studerende, hvordan det skal gøres." Man kommer ikke uden om, at antallet af informationer og nyheder er steget merkant over de seneste 20 år. Som Jakob Ohme også pegede på, mener Thor Hedegaard, at man bør have mere fokus på, at mængden af nyheder på nettet kan gå ud over fakta: "Det er ikke noget, vi skriver ind i fagbeskrivelser og studieordning. Men det er nok noget man burde have mere fokus på. Der bliver udgivet alt for meget og alt for meget som slet ikke burde blive udgivet - mindre væsentlige historier, clickbait og så videre. Men det er ikke noget, vi har fokus på i studienævnet. Jeg ved dog heller ikke, hvor meget studienævnet kan ændre på det. Det er nok nærmere medierne, som står for det," siger Thor Hedegaard.

Tag medietesten på næste side Nr. 7 – 2016

SJOV 29

Test: Hvilken medieforbruger er du? Mark Venborg Eriksen

En ven spørger dig, om du har hørt, at der er udskrevet folketingsvalg. Hvad svarer du:

Du har skiftet adresse, og en dag banker en fra DR Licens på døren. Hvad gør du?

1- "Ja, der tikkede lige en breaking ind på SMS" 2- "Nå, det lyder da spændende," og tager derefter telefonen frem og tjekker nyhederne 3- "Og?" 4- "Det tror jeg ikke på!"

1- Forklarer, at du har betalt og fremviser indmeldelsesblanketten og kontoudskrift som dokumentation 2- Beklager meget og siger, at du melder dig til lige med det samme - hvorefter du glemmer det 3- Du venter ikke nogen og åbner derfor af princip ikke døren 4- Hvis ikke du er blevet advaret af de lige så lyssky naboer, indgår du i en vild diskussion om misbrug af licensmidler

En ny sæson af din yndlingsserie kommer online om et par dage. Hvad gør du? 1- Ingen ting. Du har allerede abonnement på streamingtjenesten 2- Opretter en ny mailadresse, så du kan få en ny måneds gratis adgang. Du har jo allerede brugt de tre andre adresser 3- Håber at TV2 køber serien, så du kan se den i fjernsynet 4- Finder den et skummelt sted på nettet i en tvivlsom kvalitet

Du hører, at et stort dagblad deler aviser ud ved hovedindgangen, men du har lokale i den anden ende af bygningen. Hvad gør du? 1- Ingen ting, for du har den allerede. 2- Går omvejen - den er jo gratis! 3- Ingen ting. 4- Henter og læser den, mens du ryster på hovedet, hvorefter du demonstrativt brænder den, fordi der ikke stod noget om økologi

Den store afsluttende TV-debat mellem Hillary Clinton og Donald Trump bliver sendt den kommende nat klokken 3. Hvad gør du? 1- Bliver oppe, sætter dig ind i emnerne og live-tweetter hele seancen 2- Sætter vækkeuret og håber det falder sammen med at du alligevel skal op og tisse 3- Ingen ting 4- Går i seng efter at have skrevet et 600-ord langt opslag på Facebook, hvor du forklarer, hvorfor USA er verdens mest korrupte land

5-8 - Du har et stort medieforbrug. Det virker som om, du har meget godt styr på, hvad der sker i samfundet. Men det koster dig også en del hver måned. 9-12 - Du er medieforbruger, men ikke nødvendigvis en mediebetaler. Du kan godt lide at følge med i, hvad der sker. Men det skal helst ikke koste for meget. 13-16 - Der er ikke meget medieforbruger over dig. Du skulle måske se TV-avisen eller læse et par nyheder på nettet en gang i mellem. 17-20 - Du er ikke medieforbruger i traditionel forstand. Den overdrevene magtkritiske tilgang har måske taget overhånd. Du bruger meget tid på nettet, hvor du kan finde nyheder og fakta, der passer på din forestilling om verden.

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

Månedens iværksætter g a d i m e d t de Sådan går

I forrige semester præsenterede RUST en række iværksætterprojekter under sektionen ”Månedens Iværksætter”. Det var en sektion med fokus på iværksætterlivet ved Syddansk Universitet. Men hvordan går det for iværksætterne i dag? RUST har snakket med Christian Juhler fra Jagtauktioner.dk samt Tobias Ejersbo fra Sensohive. Lisette Olesen

Steffen Berg Klenow

der læser Business Management på Syddansk Universitet. Hvorfor er jeres produkt vigtigt?

er.dk: Jagtauktion UN E T FORUM K

FOR JÆGER

I februar lancerede to studerende fra Syddansk Universitet hjemmesiden ”Jagtauktioner.dk”. En platform, hvor jægere kan sælge og byde på jagtudstyr. I marts havde iværksætterne Christian Juhler og Kristian Tarp Hansen 300-500 brugere på sitet. I dag har ”Jagtauktioner.dk” 1200 brugere. RUST har snakket med hjemmesidens grundlægger, Christian Juhler,

Nr. 7 – 2016

”Vi arbejder kun for jægere og har ingen underkategorier. Udover at vi formidler konkret og simpelt, har vi ingen reklamer. På sociale medier, som ikke er minded til jægere, får man mange dumme opslag og forstyrrelser fra folk, der ikke ved, hvad de snakker om. Det undgår man på vores site” ”Vi kunne sagtens få 10.000 – 15.000 medlemmer i en facebookgruppe. Men det er ikke vores mål. Vores mål er at få 5000 unikke jægere.” Hvad er der sket siden sidst, vi snakkede sammen i marts? ”Vi arbejder på at få flere partnere og flere kunder. Vi arbejder sammen med fire faste jagtbutikker, hvor vi tidligere kun arbejdede sammen med en eller to.

Hvordan har I finansieret projektet? ”Vi har ikke de store økonomiske udgifter. Domænet koster 250 kroner om året. Det er vores egen tid og egne evner, vi investerer i projektet. ” Hvilke udfordringer har I haft? "Der er så få jægere, og mange af dem er meget konservative. Det er derfor en udfordring at få den enkelte jægers interesse. For mange jægere er rifler og kalibervalg en direkte religion. Det har derfor været en udfordring at overbevise jægerne om, at man kan købe udstyr andre steder, end man plejer. Her har vi gjort meget ud at snakke med den enkelte jæger face-to face eksempelvis på messer. ” Hvad er jeres fremtidsplaner? ”Vi vil gøre jagtauktioner.dk til den eneste løsning viralt. Det kræver de rigtige muskler i forhold til at finde samarbejdspartnere. Indtil vi har de

INDENFOR 31

rigtige muskler, fortsætter vi med det, som vi tidligere har gjort.”

man vil starte en virksomhed og er færdig med sin bachelor eller kandidat. Her kan man arbejde på sit projekt og få en løn svarende til dagpenge. Vi har lavet et teknologiselskab, hvilket er ret dyrt i forhold til prototyper osv. Beløbet sørgede for, at vi kunne overleve, indtil vi havde et produkt, som vi kunne sælge. Vi fik tre pladser. Derudover har vi været heldige at få skrabet noget kapital sammen gennem legater, fonde og priser”

Hvordan undgår man, at ens projekt falder til jorden? ”Man skal brænde for det. Der er opog nedture i alle forretninger. Hvis man ikke brænder for det, så dør man på nedturene. Vi trækker på hinanden og på hinandens interesse og lyst til at arbejde med projektet hele tiden. " Hvordan er det at være studerende og iværksætter på samme tid? ”Det er specielt og hårdt på mange måder. Vores løn går til firmaet, plus der ryger mange timer på det. Min dag starter fra klokken 6 og fortsætter frem til 20. Inden jeg hopper i seng, tjekker jeg mail og opretter fakturaer mm. Så projektet er en daglig drift. Jeg bruger to til tre timer om dagen på det. Men ved siden af studiet og deltidsarbejdet i Netto, løber det hurtigt op. Men så længe at vi brænder for det, er det sgu fint.

”Man skal prøve at være kritisk over for det, man selv laver. Det er vigtigt at få feedback fra markedet og fra kunderne. Man skal ikke sidde og brygge på noget nede i en kælder og så først komme op efter to år for at finde ud af, at verden er helt anderledes, end man troede.”

SENSOHIVE: O v er vå g en d e s en

s o r er

Et bachelorprojekt om trådløse teknologier fik makkerparret Tobias Ejersbo og Casper Harlev til at starte virksomheden Sensohive. Virksomheden beskæftiger sig med sensorer, der måler temperatur og luftfugtighed. Sammen vandt Tobias Ejersbo og Casper Harlev iværksætterpriserne Venture Cup Denmark og University World Cup. I dag sælger Sensohive 200 sensorer om ugen. RUST har snakket med virksomhedens medstifter Tobias Ejersbo. Hvorfor er jeres produkt vigtigt? ”Vi laver små smarte dimser, der gør det nemmere at være i forskellige brancher. I fødebranchen er vi de bedste til at automatisere temperatur-login i køle-og fryseskabe. Normalt skal fødevarevirksomheder rundt og tjekke køleskabe m.m. to gange om dagen i forhold til at overholde fødevarekontrollens regler. Det gør vi automatisk. ” Hvad er der sket siden sidst, vi snakkede sammen i februar? ”I maj kom vores produkt på markedet. Siden lanceringen har vi solgt omkring 2000 produkter. Vi sælger vores produkter i seks forskellige lande. ” Hvordan har I fået projektet finansieret, indtil I begyndte at sælge produktet? ”Vi var med i iværksætterpilot-ordningen. En plads, man kan søge, hvis

Hvilke udfordringer har i haft? ” Evnen til at holde fokus og komme i mål med de vigtigste opgaver har været og er stadig en udfordring for os, men også for alle andre iværksættere. Det, vi har gjort, er at prioritere opgaverne for dernæst at løse opgaverne systematisk og effektivt." Hvordan er det at være studerende og iværksætter på samme tid? ”Vi har taget orlov, da vi ikke kan få lov til at læse enkeltfag pga. fremdriftsreformen. Vi arbejder 70 timer om ugen, så det kan ikke lade sig gøre at studere samtidig. Men så må studierne vente. Markeder og muligheder venter ikke på en. Her handler det bare om at gribe fat, mens der er noget at gribe fat i. ” Hvad kan man forvente af jer i fremtiden? ”I dag leverer vi til seks forskellige lande herunder Danmark, Norge, Tyskland, England, Skotland og Schweiz. Det vil vi gerne have tredoblet næste år.” Hvordan undgår man, at ens projekt falder til jorden? ”Man skal prøve at være kritisk over for det, man selv laver. Det er vigtigt at få feedback fra markedet og fra kunderne. Man skal ikke sidde og brygge på noget nede i en kælder og så først komme op efter to år for at finde ud af, at verden er helt anderledes, end man troede. Man skal have hænderne beskidte med det samme. Det handler om at få kontakt til alt og alle for at kunne løse de problemer, folk sidder med.”

Nr. 7 – 2016

INDENFOR

Syddansk Universitet runder et skarpt hjørne og fylder 50 år den 15. september 2016. I den anledning kan du hver måned læse sjove jubilæumshistorier om universitetet.

’Absalon-brevene’ satte gang i borgerlig studenterpolitik Følgende historie bevidner, at 1970’erne studenterpolitik var meget andet end piberygende aktivister iført islandsk sweater og Maos Lille Røde. Den handler om, dengang en gruppe borgerlige studerende satte den studenterpolitiske dagsorden med ’Absalon- brevene’. SDU Kommunikation

Studenterpolitik med posten

Affæren udartede sig til en langstrakt retorisk skyttegravskrig, som fortsatte et godt stykke ind i 1974. Bl.a. i universitetets interne blad ’Nyt’, hvor striden især gik på, hvem der egentlig repræsenterede de studerende: Fandtes der virkelig, som Absalongruppen hævdede, et tavst flertal, som manglede en stemme? Eller talte De Studerendes Råd faktisk på vegne af samtlige studerende?

Det særlige ved de nye pjecer var, at de udtrykte ret markante borgerlige synspunkter. Under overskriften ’Den anden form for krig’ blev der blæst til modoffensiv mod det venstreorienterede studenteroprør. Afsenderne hævdede at repræsentere det tavse flertal blandt studerende og ansatte, som havde fået nok af ’minoritetens aggressive propaganda.’ Alle skrivelser var underskrevet ’Absalon – en vid kreds af danske borgere’, og fik heraf tilnavnet ’Absalon-brevene’.

Monopolet brudt

I efteråret 1973 modtog studerende ved Odense Universitet (som det hed den gang) nogle ganske særlige politiske pjecer med posten. Dengang var det ikke ualmindeligt at få studenterpolitisk materiale bragt til døren – den venstreorienterede gruppering De Studerendes Råd havde fx i en længere periode husstandsomdelt deres skrivelse ’Folkebladet’.

Venstrefløjens hetz og manipulation

Målet med aktionen var at pege på det åbenlyst udemokratiske i, at en lille men højrøstet gruppe venstreorienterede studerende havde tilranet sig et studenterpolitisk monopol ved at kyse og hetze studentergrupperinger med et anderledes politisk ståsted. Og så ønskede man ikke mindst at afsløre venstrefløjens reelle- voldelige og samfundsundergravende - hensigter og deres metoder som antidemokratiske og manipulerende.

Retorisk skyttegravskrig

De Studerendes Råd fordømte på det skarpeste disse anklager som kujonagtige og hæftede sig i særlig grad ved afsendernes anonymitet. Derudover var de fortørnede over, at enkelte navngivne ansatte, som fx professor dr. Med. Flemming Nørgaard, var ude og give Absalon-gruppen deres fulde opbakning.

Nr. 7 – 2016

Beskyldninger om ’den marxistiske minoritets undergravende virksomhed’ på den ene side og ’rektors skjoldbærere’ på den anden side føg gennem luften. Men ved 1974’s valg til de kollegiale organer på universitetet syntes den hidsige debat at have båret frugt, og de borgerlige studerende opnåede for første gang valg til de styrende organer. Henover efteråret fulgte flere studenterpolitiske organisationer som ’De Liberale Studerende’ og ’De Konservative studerende’ trop. Sagen om Absalonbrevene havde skabt så meget røre og debat, at venstrefløjens monopol på studenterpolitik var endegyldigt brudt. Ved det kommende SDU-valg i 2016 stiller det der i dag hedder Borgelige Studerende op, og der er derfor udråbt kampvalg.

SDU tester: Tandbørster Kommende udgaver af RUST vil hjælpe de studerende med at besvare, hvilke dagligdagsting eller madvarer, de skal investere i. Denne gang har de studerende givet deres bud på, hvilken (ikkeelektrisk) tandbørste, der giver tænderne den største komfort. Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

For udefrakommende kan spørgsmål som ”er den for hård?” og ”hvordan er den at holde på?” umiddelbart lyde som noget, der er lidt under bæltestedet. Men bare rolig, kære læsere, RUST er ikke ude på at gøre jer forlegne. Tværtimod. Vi vil blot hjælpe jer med at få den bedst mulige tandbørstningsoplevelse. Det er studielivet i perspektiv – tandbørstens perspektiv.

Budget (Billig-børsten)

Aquafresh (Standard-børsten)

Standard-børsten er tilpas hård og lidt bedre at holde på en billig-børsten, men stadig mærkbart dårligere end de to andre. Den kommer nogenlunde ud i alle kroge af munden, men den er lidt for stor – og det er heller ikke fordi det ydre kompenserer for den standardiserede vurdering. Den sniger sig kun med en kvart stjerne over billig-børsten, men kan siges at leve op til definitionen ”standard”-børste = 2,75 stjerner

Der var overvejende enighed om, at børstehovedet var lidt for hårdt – men såfremt man er typen, der børster sine tænder lidt hårdere end gennemsnittet, er den værd at tage i mende. Den kommer ikke helt tilfredsstillende ud i alle mundens kroge, og det er lidt som om den ikke passer ordentligt i hånden. Det er ikke en tandbørste, man køber for udseendets skyld, det er sikkert. Hvis man købte denne tandbørste, ville man ikke prale med det. Det er lidt af en taber-børste. SDU er i hvert fald ikke begejstret. = 2,5 stjerne

Colgate 2 x Deeper Clean (”Big spender”-børsten)

Colgate Twister (Den avancerede børste)

Det er desuden den tandbørste, der har det bedste greb af dem alle, og den, der kommer bedst ud i alle kroge af munden.

Det er den tandbørste, der har det næstbedste greb. Og kombineret med et fangende udseende kommer den ud i alle krogene af munden.

”Big Spender” lokker SDU med sit anderledes udtryk – på den seje måde.

”Twister” vil blive anbefalet til venner og bekendte – én af de adspurgte havde i hvert fald fundet sin kommende tandbørste.

Hvis man er til bløde tandbørster, er det denne, man skal gå med. Dog mente halvdelen af de adspurgte, at den var for blød.

En af de adspurgte havde rent faktisk anbefalet tandbørsten til en ven, og der var da også en rimelig bred konsensus om, at de studerende på SDU gerne ville være ”big spenders” = 4 stjerner

En tandbørste til den hårde side, men efter sigende på en god måde, så den formentlig holder i lidt længere tid.

Selvom det kun er få kroner, det drejer sig om, så får man mere for pengene, hvis man køber denne børste frem for ”Big Spender”-børsten = 4 stjerner

UDENFOR

Brexit i retrospekt For lidt over 4 måneder siden valgte briterne at træde definitivt ud af EU. Et fænomen, der efterfølgende har fået navnet ”Brexit”. Men hvad tænker briterne så om beslutningen nu, hvor der er gået lidt længere tid? Holder de fast ved deres oprindelige beslutning om enten at være ”for” eller ”imod”, eller har de fortrudt? RUST har besøgt briterne på deres eget territorium (i London) og bedt dem tage stilling til det såkaldte Brexit. Anni Møllemand

Lige efter valget var afgjort, fremlagde en lang række nyhedsmedier, at briterne febrilsk søgte på ”EU” på Google for at finde ud af, hvad de i virkeligheden havde sagt ”nej tak” til. En tendens, der kunne fortolkes som et billede på en generel uvidenhed fra den britiske befolknings side og måske også som et tegn på fortrydelse over for den beslutning, de havde virkeliggjort med deres stemme.

Et følsomt emne

Èn ting, der i hvert fald er tydelig, når RUST begynder at spørge ind til Brexit er, at emnet vækker en vis modvilje hos visse medlemmer af den britiske befolkning. En anonym midaldrende mand, som RUST møder på West Acton Station i London siger, at han ikke er interesseret i at udtrykke sin mening om emnet. ”Det er meget personligt, og jeg vil ikke udstilles,” udtaler han, mens smilet langsomt bliver mindre markeret i hans ellers så venlige udtryk udadtil. ”Og det er også lidt for sent på aftenen til den slags emner. Jeg har jo haft en lang dag,” tilføjer han.

Men vil gerne tage stilling

Men selvom han lægger ud med at sige, at han ikke vil tage stilling, begynder han alligevel kort tid efter at komme med en række subjektive vurderinger af situationen i Storbritannien – i særdeleshed da han får at vide, at det er danskere, der konfronterer ham.

Nr. 7 – 2016

Steffen Berg Klenow

”Danmark er glad for EU, fordi de sagde fra til at starte med. De opstillede nogle klare grænser for, hvad de ville finde sig i, og hvad de ikke ville finde sig i,” siger han. Og det emne, hans udtalelser i særdeleshed centrerer sig om, er immigration. ”Vi vil gerne stoppe immigrationen. Der kommer en masse immigranter hertil med en plettet straffeattest. Det vil vi gerne stoppe,” siger den anonyme mand. Han mener, at Brexit muliggør, at briterne kan ”sige mere fra” over for de kriminelle immigranter, der kommer ind i landet, ligesom han mener, Danmark gør.

En anden holdning til Brexit

Dorian Morgan, som er sikkerhedsvagt ved Trafalgar Square under en royal parade den 18. oktober 2016, er betydeligt mere villig til at dele sin mening om Brexit. Det imødekommende smil, han møder os med, bliver ikke mindre af, at han hører, hvad interviewets omdrejningspunkt er. Han lægger ikke skjul på, at han er imod Brexit. ”Det skulle ikke være sket. Vi var bedre stillede, da vi var en del af EU. Brexit kommer kun til at gøre rodet større," udtaler han, mens han ryster opgivende på hovedet.

En dyster fremtid

Dorian Morgan forudsiger, at fremtiden bestemt ikke ser god ud for Storbritannien. ”Priserne bliver skyhøje – både på fødevarer, huse og generel velfærd. Folk kæmper allerede på nuværende tidspunkt på arbejdsmarkedet, og denne kamp bliver kun hårdere at kæmpe fremadrettet på grund af Brexit,” udtaler han. Han tilføjer desuden, at Storbritannien kommer til at lukke sig selv inde ved, at de kommer til at lukke grænserne betydeligt mere for folk, der kommer udefra.

Et andet syn på immigration

Han mener, i modsætning til den anonyme mand ikke, at det nødvendigvis er godt at ”lukke” for immigranterne. ”Dem der kommer hertil med en kriminel baggrund skal selvfølgelig ikke være her. Det er klart, men det har bare ikke noget med EU at gøre,” siger Dorian Morgan. ”Vi var simpelthen bare bedre stillet i EU. Sådan er det,” tilføjer han.

Stemte ikke ved valget

Men selvom Dorian Morgan gerne deler sin holdning om Brexit, mener han alligevel ikke, at det gør en forskel at stemme til Brexit-valget. ”Jeg stemte ikke selv. Jeg synes, det er spild af tid,” siger han.

UDENFOR 35

Han holder endda fast på den holdning nu, hvor Brexit rent faktisk er blevet en realitet. ”Jeg fortryder ikke, at jeg ikke stemte. Jeg kan ikke se, hvordan det gør en forskel,” siger Brexit-kritikeren Dorian Morgan.

Nej til Theresa May

Dorian Morgan udtaler desuden, at han ikke just er glad for den nye engelske premierminister, Theresa May. ”Jeg ville ikke sætte min lid til hende. Hun minder på mange måder om Margaret Thatcher, der absolut heller ikke bidragede med noget godt i sin tid,” udtaler han. ”Des hurtigere hun ryger ud, des bedre,” tilføjer han.

Stof til eftertanke

Det faktum, at kritikere såsom Dorian Morgan ikke stemmer, er måske en vigtig faktor i forhold til at forklare udfaldet af valget den 23. juni 2016. Måske er det nærmere undtagelsen end reglen, at man stemmer, hvis man er imod Brexit? RUST har ikke foretaget en repræsentativ undersøgelse af fænomenet, men det kan være stof til eftertanke. Feltarbejdet i London viser desuden, at frygten for immigranter er en afgørende faktor for, at den britiske befolkning stemmer for Brexit. Men om Storbritannien lukker immigranterne ude eller om de i virkeligheden lukker sig selv inde pga. Brexit er mildest talt ganske diskutabelt.

Hvad er Brexit? Den 23. juni stemte Storbritannien ”ja” til, at de ville forlade den Europæiske Union. Denne beslutning omtales som Brexit; en kombination af ”Britain” og ”Exit.” Siden den nationale beslutning blev taget, er David Cameron gået af som premiereminister og er blevet erstattet af Theresa May, kursen på de britiske pund er faldet drastisk og Skotland og Nordirland er begyndt at søge hen imod en løsrivelse fra Storbritannien. Sidstnævnte vil i så fald gøre, at Skotland og Irland forbliver i EU.

Nr. 7 – 2016

UDENFOR

Kronik: Mærkater og snævre definitioner Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

”Hej, jeg er veganer,” udtaler hun smilende, da hun skal præsentere sig selv for gruppen af fremmede individer. De skal jo helst have det mest sigende og præcise indtryk af, hvem hun er som person. Hun er overbevist om, at det, at hun har defineret sig selv som veganer, er et billede på, hvor afklaret hun er med sig selv som person. Det er jo næppe hvem som helst, der kan tage en så gennemført beslutning vedrørende sin egen identitet.

hvad jeg mener. Men hvorom alting er, er vi ikke blevet meget klogere. Vi søger febrilsk at proppe os selv og andre ind i veldefinerede kasser i håb om derved at opnå en større forståelse for, hvem vi (og andre) er.

En yderst interessant hypotese, må jeg sige. Dén kan man vist næppe erklære sig uenig i, når nu hun selvstændigt har gjort den SÅ markant og individuel...

Det er såmen også en sød tanke, men jeg tillader mig at stemple den som værende en smule naiv. Der er det i det, at når man søger lidt for ekstremt efter kontrol, så ender man ofte ud i en situation, der er meget mere ukontrolleret, end den ville have været, hvis man ikke havde søgt efter kontrollen. Når man søger lidt for ivrigt efter at forstå sig selv og sine omgivelser, er der derfor stor risiko for, at man i virkeligheden distancerer sig mere fra forståelsen – og dermed også fra sine medmennesker.

I tilfælde af du skulle være i tvivl, er den sidste sætning farligt sarkastisk – jeg drister mig nemlig til at udfordre den interessante hypotese.

Forældet forståelse

Om end ovennævnte pige eller kvinde er et fiktiv påfund fra min side, vil jeg yderst gerne diskutere hendes fiktive overbevisning for at illustrere min pointe. Dette er simpelt set, fordi tendensen til at definere sig selv ud fra snævre rammer eller uhyggeligt konkrete mærkater er betydeligt udbredt i det senmoderne samfund. Eller måske er det en underdrivelse at indsnævre definitionen af tendensen som værende ’senmoderne’. Tværtimod har man i alle tider gjort brug af mærkater til at distancere sig selv fra sine medmennesker, hvilket i særlige tilfælde har ført til ’os og dem’-konflikter – jeg tænker næppe, I behøver en historisk udpensling for at forstå,

Nr. 7 – 2016

Ukontrolleret kontrol

Så tænker du måske, at det da næppe kan være et problem, at man søger at forstå andre mennesker. Ja, det må da tværtimod være et tegn på omtanke.

Derfor ryster jeg også noget så voldsomt på hovedet, når jeg hører, at nye begreber som "flexitar" er i omløb.

Dumhed og korthed

Til de af jer, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med det kreative begreb "flexitar", lader jeg jer vide, at det betyder, at man overvejende lever vegetarisk, men spiser kød en gang i mellem, hvis man lige har lyst til det. For mig at se er det mere eller mindre et fancy udtryk for, at man bare spiser, hvad man har lyst til… Bortset fra at ligeså snart man begynder at

definere sin livsstil som ”flexitarisk”, så mister man automatisk sin autonomi. Man dikterer sine lyster til at skulle stemme overens med en uskreven regel om, at man skal kunne definere sin livsstil kortfattet. "Hvis du ikke kan gøre det kortfattet, har du ikke forstået det”. Generaliseringer længe leve. Og ja, endnu engang gør jeg brug af sarkasme.

Snævre forståelsesrammer

Et glimrende eksempel på en uhensigtsmæssig definitionsanvendelse kan spottes i følgende hverdagsdialog om politik: ”Hvis der blev udskrevet folketingsvalg i næste uge, hvem ville du så stemme på?” ”Venstre, tror jeg.” ”Nå okay.” Vedkommende, der stillede spørgsmålet, havde formentlig regnet med, at svaret ville være en kende mere socialistisk, hvorved dialogen hurtigt blev afsluttet – og var grænsende til ikke at kunne defineres som en dialog overhovedet. Dette kan forklares med, at spørgsmålsstillerens forståelsesramme for individer, der stemmer på Venstre, formentlig vækker negative associationer til live. Man skal selvfølgelig heller ikke spilde sin tid på individer, man mildest talt ikke kan identificere sig med, men ligefrem at diskriminere mellem, hvem man snakker med, er måske at gøre sine kognitive skemaer

en bjørnetjeneste. I særdeleshed hvis mønsteret gentager sig, så den negative association til forståelsesrammen udvikler sig til en fordom. En fordom som i værste fald yderligere udvikler sig til en ”os og dem”-konflikt.

For og/eller imod

For at man kan forstå sine egne holdninger, er man nødt til at kunne forstå opponentens. Man skal vide, hvad man er imod, før man kan forstå, hvad man er ’for’. Dét kan selvfølgelig være svært, når der ikke eksisterer en antonymordbog på samme vis, som der eksisterer en synonymordbog… Om man så kan se denne ordbogsdiskrimination som et udtryk for en samfundstendens, det er måske for meget sagt, men ideen er ellers interessant nok.

"Det eneste jeg ved, er, at jeg intet ved"

Mærkater og kortfattede definitioner ser sig gunstige, når man skal skabe spritnye forståelsesrammer eller såkaldte kognitive skemaer – man skal jo starte et sted. Men at tillade sig selv at stoppe der, hvor skemaet mildest talt ikke er påbegyndt, det er en ignorant handling. Og den tilfredsstiller udelukkende dovenskaben. For selvfølgelig kan man ikke konstruere skemaer, der rummer svar på alverdens tvivlsspørgsmål, men dem, som man vælger at identificere sig med og lader danne grundlag for ens identitetsbeskrivelse, bør man have ganske godt styr på. Det er ingen skam at være uvidende, nærmere tværtimod. Men det er en skam at være i definitionsmæssig ubalance.

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Kartoffel/krebsehale-cocktail med friske krydderurter. Antal: 2-3 personer Ingredienser: 400 g små kartofler med skræl eller aspargeskartofler 1 bt. krebsehaler 1 lille rødløg 4-5 blomme-tomater 1 bundt forårsløg ½ bundt persille ½ bundt dild ½ bundt karse 200 g hytteost Evt. saften fra ½ lime eller citron Fremgangsmåde: Kartoflerne koges i vand med rigelig salt, til de er møre, men stadig med lidt bid i. De køles ned og sættes til side. Dræn krebsehalerne og hytteosten. Skyl og skær forårsløg, tomater, løg samt krydderurterne, og kom det hele i en skål. Krydr med lidt salt og peber samt saften fra en lime eller citron. Kom ligeledes hytteosten og krebsehalerne i, og vend det hele sammen. Når kartoflerne er kølet ned, skæres de i skiver eller tern og vendes ind i mixen. Serveres kold evt. med brød til. Velbekomme.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter. I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense. Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

Nr. 7 – 2016

SJOV 39

Louises lækkerier Sprøde skaller med laksemousse Antal: 20 stk. Ingredienser: 2,5 dl cremefraiche 38 % 2 tsk citronskal (økologisk) 1 tsk salt 2 tsk citronpeber 200 g røget laks 100 g friske lasagneplader 20 g smeltet smør frisk dild

Fremgangsmåde: Hæld cremefraiche, citronskal, salt og citronpeber i en skål og pisk det til en fast masse. Sæt det på køl i 15 minutter. Skær lasagnepladerne i mindre kvadrater. Fold stanniol til en lang, tynd rulle (3 cm i diameter) og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl pastastykkerne med smør på begge sider og fold dem over staniolrullerne. Bag dem midt i ovnen i 8 minutter, eller til de er gyldne ved 200 grader i en normal ovn. Lad dem køle af efterfølgende. Skær laks i småstykker og bland laksen i cremen. Anret skallerne og kom en skefuld af cremen derpå. Pynt med dild. Velbekomme.

Lidt om Louise: Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

Nr. 7 – 2016

Beskrivelse af Nicolai Vernaccini Petersen: Nicolai Vernaccini Petersen står bag RUST's tegneserier. Han er 25 år og studerer på Syddansk Universitet. Hans store drøm er – ud over fred i verden – at møde Stan Lee inden én af dem dør. Man kan følge hans tegneserier og katteentusiasme på instragram: @nvernaccini.

Historien om pigen der var på Tinder-date med en hund Skrevet og tegnet af Nico Vernaccini instagram: @nvernaccini

Åh hej! Du må være Fido? Hyggeligt at møde dig! Hey Joseﬁne?

Jaa, i lige måde.

Skal vi, øh, ﬁnde en kop kaffe et sted, eller?

Nej, jeg er en hund. Jeg får tyndskid af kaffe.

Jaer okay. Selvfølgelig. ...

...

SJOV 41 Er det din ejer?

Ja.

Sker der?

Thomas, sig hej til Joseﬁne.

Har du været på Tinder-date før?

Jaer, men det er ikke godt så indtil videre. Jeg har i hvert fald ikke fundet den store kærlighed endnu... Hahah. Det kan da være det bliver i dag.

Du har ikke datet en hund før? Men er et hundemenneske?

Jeg kan godt li' at blive aet bag øret!

Ja, det er vel derfor, jeg er her... Du må godt røre min pels, hvis du vil!

...Det har jeg faktisk ikke vildt meget lyst til.

Kom nu, der sker ikke noget! Bare a mig bag øret.

Ej, v-ved du hva', jeg bliver sgu nødt til at smutte nu... Jeg skal mødes med min søster...

Prøv at ae mig!

Så begyndte han bare at gø helt vildt..! Jeg blev nødt til at gå derfra.

Du kan Ikk' bare gå

Ej, der er altså også bare nogle hunde der overhovedet ikke kan tåle et afslag.

Vi chattede jo så godt sammen Joseﬁne, kom nu

Som om man skylder dem De bliver herrearrige, fordi man føler at kemien noget, bare fordi man er på en enkelt date... ikke lige er der.

Men i det mindste var du ikke på date med Dr. Doom!

That guy's such a creep!

Nr. 7 – 2016

INTERNATIONAL

Staring into the eyes of terror: Jan Garup’s tour of atrocities at Brandts 13 Christopher Manion

What is it that drives our empathy towards our fellow man? It could be a familiarit y with the situation that the sufferers finds themselves in; a course mate struggling with the stress of exams, a heart-wrenching breakup between young sweethearts – all a familiarity, a shared experience. Comprehending the psychological trauma of losing your entire family to a genocide is, more than likely, an experience individuals living in a western society would be unable to relate to; rendering our ability to emphasize with the persons plight somewhat wanting. This here is the void in which Art comes to broaden our emotional range, as we bemoan the buffering time on Netflix’s. The Danish photographer Jan Garup is displaying a harrowing collection of photos from some of the most desperate places on earth. The arresting exhibition at Brandts 13 in Odense city centre takes the viewer into the dark spaces that exist in Haiti; Somalia, the Congo and Rwanda. The suffering inflicted by the tragedies that have cast their sinister shadows over so many millions becomes heart-wrenchingly understood as you gaze upon these works of art. The black and white image of a child’s skeletal remains strewn across the broken earth – still adorned with their Disney jumper – brings a weary realness, an unforgiving saddening, to the viewer. The suffering of the unknown person is becoming increasingly more relevant in contemporary society.

Nr. 7 – 2016

The influx of refugees into Europe, fleeing an unfathomable amount of terrors across the World has birthed an equally horrific phenomenon; the rise of right-wing nationalism. Whether it is the Danish Peoples Party in Denmark, the National Front in France, or the Alternative for Germany's party; the rhetoric of these groups threatens the stability and cooperation of nations in the struggle to eliminate unnecessary suffering across the World. It is through art that we can begin to comprehend, to some extent, the necessity of aid, understanding and compassion towards fellow humans. Jan Garup’s work is one such path to gaining perspective and understanding and should be a must see exhibition this year. The exhibition is on display at Brandts 13, Jernbanegade 13, 5000, Odense C, till 31st January 2017 and is free to the general public on Thursdays 5pm to 9pm – as a student, I fully understand the financial struggles we sometimes suffer. On every other day, the admission charge is 90kr. The gallery is unfortunately closed on Mondays and Tuesdays.

INTERNATIONAL 43

“Tak-love”: Or How I Learned to Stop Worrying and Love Odense Laura Basalic

On the summer of my sweet content, I embarked on an exhausting 39-hour bus trip from the depths of Romania to the heart of Denmark. In all honesty, there’s something about spending that much time in a tightly closed space that really makes you question your life decisions. Parts of me was over-the-moon excited about the whole 'going abroad' experience and meeting new people who would inevitably become the victims of my poor social skills – while the sentimental part was terrified at having to leave home. Basically, I was terrixcited. Or excitified. (I’ll have to remember to trademark that.) After I stepped out of the bus and on Danish soil - and of course, after checking to see if my back was still of

use - I finally got the chance to look at Denmark. Well, not actually look at it because it was 11 o’clock at night, and I could barely keep my eyes open, but if there’s one thing that I still remember amidst the darkness, it would be the restless crowds humming around me. Severely doubting my orientation abilities, I boldly stopped a Dane from enjoying his night-out by doing what foreigners do best: ask him for directions. Now, what happened next surprised me in the nicest way possible: he didn’t just give me directions, but he also took pity on a dog-tired girl, and helped me with my heavy bags for a couple of blocks. Embracing the danger of sounding melodramatic, I acknowledge - with no shame - that this simple act of selfless politeness was the moment when I knew I could feel at ease here.

The reason I chose to delve into this particular episode is because I’ve come to realize that it encompasses my twelve-week Danish experience. Sure, I could talk about the weather, how everyone seems to have been born on a bike, or how big of a thing licorice seems to be around here, but those are topics that, although important, did not necessarily have a powerful impact on my living and adapting here. Personally, I believe that when it comes to the intense relationship between an individual and an unfamiliar place, be it in a new city or country, the acme of harmony is reached when serenity takes over. This applies all the more when you’re a nervous 22 year-old student who has little to no idea on how to juggle the responsibilities of moving countries, and who has listened to “People Are Strange” (The Doors) an almost unhealthy number of times. However, so far, I’ve come to meet incredibly warm and friendly people, which gradually made me feel more and more welcomed. Whoever I talk to, be they university mates or your average clerk, I’m rest assured that the response will go a bit beyond the nicety-scale with which I’m used to. Come to think of it, this may be an extension of the famous “hygge”. This idea of creating a cozy environment and of bringing people together seems to illuminate the Danish culture from within. And if this is so, then allow me to be cheesy in thanking you for it with a badly pronounced “tak”.

Nr. 7 – 2016

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum. På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk