Hjemmeværnsmagasinet nr. 2, September 2021

MAGASINET

STORT TEMA om fremtidens kampplads

Ung fartøjsfører trives med ansvar og indflydelse NR. 2 · SEPTEMBER 2021

Soldater får større ansvar for sikkerheden på skydebanen

Værdifuldt bidrag til Host Nation Support

Indhold

Foto: HJV Foto

32

Den amerikanske hær var godt hjulpet af Hjemmeværnet, da de gik i land i Esbjerg Havn.

Foto: Amanda Müller AAmAm

56

Professionel støtte

Sort Grav med masser af action

12

Deltagerne fik masser af udfordrende momenter på Flyverhjemmeværnets Øvelse Sort Grav.

Casper Nomanni trives med det ansvar og den indflydelse, der følger med funktionen som fartøjsfører.

5 Kalenderen 6 Ny chef for Det Bornholmske Hjemmeværn 9 Så skal frivillige igen på vingerne for Frontex 12 Ung fartøjsfører trives med ansvar 16 TEMA Fremover bliver der rift om de unge 18 TEMA Ny teknologi indtager fremtidens kampplads 23 Marinehjemmeværnet – nu også med droner 24 Kommitteret Søren Espersen takker af 26 Sikkerhed på skydebanen bliver også dit ansvar 32 Professionel støtte til den amerikanske hær 40 Ny uddannelse styrker dansk kriseberedskab 44 Test af indsatsfartøj har været en succes 54 Her er hunde velkomne 60 Lokal uddannelse er fleksibel 64 Nyt netværk for cyberværnepligtige 68 Husk dine 24 timer!

2 HJV magasinet | September 2021

Foto: Christer Holte

Ung fartøjsfører bag roret

INDHOLD

40

Uddannelse styrker kriseberedskab Sten Lehnert er nyuddannet forbindelsesofficer. ”Jeg er meget bedre rustet nu til at indgå i et kriseberedskab,” siger han.

Foto :M orte n Fr eds lund

18 Foto: Jacob Konsgmar

Fremtidens kampplads

Søren Espersen takker af Hjemmeværnet står et godt sted, mener kommitteret Søren Espersen, der stopper efter fire år på posten.

60

Den teknologlogiske udvikling drøner derudad, og robothunde som Spot er klar til at indtage fremtidens kampplads.

24

Foto: Michael Bo Rasmussen

Foto: Cecilie Kristensen

Lokal uddannelse er fleksibel

Flere underafdelinger arrangerer nu intro-uddannelser for nye soldater.

Det er de glade for.

Nr. 2/2021

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand Redaktør: Charlotte Baun Senholt (DJ) Tlf.: 72 82 00 23 e-mail: hjv-magasinet@hjv.dk

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-le-kom04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Citat: Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”HJV magasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

ISSN: 2245-2079

HJV magasinet udkommer tre gange årligt.

Adresse: Hjemmeværnskommandoen, HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Oplag: 47.000 Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S Forsidefotos: Christer Holte, Amanda Müller og HJV-Foto

HJV magasinet 3/2021 udkommer i december 2021.

HJV magasinet | September 2021 3

LEDER

Det giver mening Den 5. september er flagdag for Danmarks giver mening – lige så stort og meningsløst udsendte. På flagdagen takkes og anertabet end kan være.” kendes alle dem, der har været udsendt Vi har givetvis alle gjort os mange tanker på internationale missioner på baggrund hver især, og der er næppe et endeligt svar, af en beslutning truffet af Folketinget, men når man tænker på alle de ting, der regeringen eller en minister, herunder over de 20 år blev opnået i Afghanistan, også personel fra Hjemmeværnet, der for har alle involverede soldater, inklusive eksempel har været udsendt som en del udsendte fra Hjemmeværnet, meget at af Forsvarets internationale engagement. være stolte af. For os var flagdagen i år også Vi har også i år deltaget ved forskellige særlig, fordi Flyverhjemmeværnseskadrille flagdagsarrangementer, og i den anledning 270 samme dag sendte et fly til Sardinien. gik vores tanker naturligvis til alle jer i Her skal fly og besætning samt jordpersonel deltage i FRONTEX-missionen, der har Hjemmeværnet, der har været udsendt – til formål at overvåge Europas ydre græntak for indsatsen. ser; tak for indsatsen til alt vores personel.

Flagdagen i år var særlig grundet situationen i Afghanistan og den fortælling, Vi går et spændende efterår i møde. I der er opstået som følge heraf og nærmest september er der både regionsøvelser i øst har taget form som en nederlagsfortælog vest, Marinehjemmeværnets landsøvelling. Som hærprovsten formulerede det se og Flyverhjemmeværnets årlige øvelse. i sin prædiken ved Vi ser frem til rigtig mindegudstjenesten gode aktiviteter og i Holmens Kirke: glæder os over, at ”Indsatsen i Afghaniøvelserne for alvor Grib fat i jeres stan: Har den nyttet cementerer, at vi kammerater. Især noget? Var det dét godt og vel er ude dem, I ikke har set værd? Spørgsmålet af coronaens mørke endnu, og få dem bliver dog i nederskygge. med på en eller flere lagsfortællingen stilMed andre ord er let forkert. For det er vi godt på vej ind ”i aktiviteter i efteråret. som at spørge, hvad kampen” igen. Og der er højest: Rundedet er vigtigt. Vi tårn eller et tordenskrald?” Han fortsatte skal have indhentet det efterslæb, som det med formuleringen: ”For et menneskeliv seneste års restriktioner har medført. Det kan ikke opgøres i politiske resultater. drejer sig ikke kun om det militære håndværk og vores faglige kompetencer, men Men fordi der er kvinder og mænd, der i høj grad om at få genskabt det stærke møder Folketingets beslutninger med ansvarlighed og dermed går i krig, er det dét sociale fællesskab, der er en af grundstenene i Hjemmeværnet. Opfordringen herfra værd. Fordi der er kvinder og mænd, der er: Grib fat i jeres kammerater. Især dem, som soldater viser døden foragt i kærlighed til livet, er det dét værd. Fordi der er I ikke har set endnu, og få dem med på en soldater, der med deres indsats har givet eller flere aktiviteter i efteråret. håb i hjerterne hos deres medmennesker, er det dét værd. Fordi soldaten kæmper for Vi håber at møde mange af jer i et spændende og aktivitetsfyldt efterår. kammeraten ved siden af, for sin næste, er det dét værd. Fordi der med stolthed God læselyst. kæmpes for Danmarks fred og frihed, er Hjemmeværnsledelsen det dét værd. For det er i ånden, at det

”

4 HJV magasinet | September 2021

Jens Garly Chef for Hjemmeværnet

Søren Espersen Kommitteret for Hjemmeværnet

KALENDEREN

Kalenderen Store øvelser i efteråret Efteråret er traditionen tro sæson for en række større øvelser i Hjemmeværnet.

I slutningen af september og frem til 8. oktober løber Night Hawk 2021 af stablen med et kæmpe setup. Den store øvelse for specialstyrker får støtte fra omring 600 frivillige soldater, der indgår som momentstyrke. Desuden deltager Hjemmeværnets specialenhed, SSR, sammen med Frømandskorpset som øvelsestager. Night Hawk blev sidst gennemført i 2018.

Omkring efterårsferien er Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland vært for øvelse ”Fearless Lion” den 23.-24. oktober. Her skal de deltagende soldater dyste i grupper i forskellige militære færdigheder. Konkurrencen har været sat på standby i en række år, men har nu fået et comeback.

Patruljesoldater kan se frem til en øvelse specielt for dem i weekenden 19.21. november. Landsdelsregion Vest står bag øvelsen. Øvelse “Fearless Lion” fik comeback i 2019. Soldaterne dyster i militære fær­ digheder.

Foto: HJV Foto

De frivillige repræsen­ tanter i Landsrådet er med til at sætte deres præg på Hjemme­ værnets udvikling.

Landsrådsmøde i november

Arkivfoto: Christer Holte

Medlemmerne af Hjemmeværnets Landsråd mødes i weekenden 5.-7. november i Odense. 22 frivillige repræsentanter sidder med i Landsrådet, som er det øverste organ i Hjemmeværnets rådsorganisation.

Udgivelsesplan for HJV magasinet i 2021:

Udgave 3: 15. december 2021.

Indlæg til næste magasin skal sendes ind til redaktionen senest 22. oktober på mail: hjv-magasinet@hjv.dk

Chefsamling i januar 2022 Selv om der stadig er et stykke tid til, så vil vi allerede her annoncere, at den næste chefsamling for underafdelingschefer kommer til at foregå i weekenden 22.-23. januar 2022 i Kolding.

På grund af corona blev samlingen i år ikke gennemført på sædvanlig vis, men blev splittet op i en mindre møderække før og efter sommerferien.

HJV magasinet | September 2021 5

Minifolkemøde på Bornholm Det var flot solskinsvejr, da oberstløjtnant Ulrik Skytte fik overdraget kommandoen for Det Bornholmske Hjemmeværn. Foto: Jacob Kongsmar

Ny militær chef på Bornholm Oberstløjtnant Ulrik Skytte tiltrådte 1. september som ny chef for Det Bornholmske Hjemmeværn og garnisonskommandant for Almegårds Kaserne.

Ulrik Skytte kommer fra en stilling ved EU’s militære stab i Bruxelles. Han kan trække på en lang erfaring fra både Forsvaret og tidligere stillinger i Hjemmeværnet. Den nye chef er flyttet til Bornholm og glæder sig til at tage fat på opgaverne. ”Det er Bornholm, der fik mig til at søge stillingen. Der ligger mange spændende opgaver i stillingen, og samtidig er vi jo gennem den seneste tid blevet mindet om den nøglerolle, som Bornholm spiller i forsvaret af Danmark, og Danmarks rolle i NATO,” fortæller Ulrik Skytte, der blev udnævnt til oberstløjtnant i forbindelse med tiltrædelsen.

Den 57-årige Ulrik Skytte kommer med erfaring med ledelse af frivillige, idet han tidligere har været distriktschef i Nordsjælland. ”De frivillige vil opleve mig som en chef, der kender de frivilliges vilkår og potentiale.

I Hjemmeværnet er der rigtig mange dygtige og kompetente soldater, som både løser opgaver for lokalsamfundet og gavner resten af Forsvaret. Som chef for både de frivillige og ansatte

har jeg opgaven i fokus, samtidig med at det er vigtigt, at vi er glade for at deltage i løsningen af opgaverne, både som ansatte og som frivillige,” forklarer Ulrik Skytte.

Chefen for Landsdelsregion Øst i Hjemmeværnet, oberst Peer Sander Rouff, glæder sig til samarbejdet med Ulrik Skytte. ”Ulrik Skytte er kendt som fagligt dygtig og som en dygtig leder. Han har også en rigtig god kombination af operativ erfaring, erfaring med det sikkerhedspolitiske miljø og erfaring fra Hjemmeværnet. Den sikkerhedspolitiske indsigt er vigtig som chef for Det Bornholmske Hjemmeværn. Bornholm er med sin placering i Østersøen helt central. Bornholmerne og resten af Danmark skal kunne være trygge ved en militærchef, som kender forholdene, og det gør Ulrik,” understreger oberst Peer Sander Rouff.

Ulrik Skytte har overtaget chefstillingen fra oberstløjtnant Nicolai Abildgaard, der har fået ansættelse ved Multinational Division North, som er en del af Danmarks NATO-bidrag, og som har et hovedkvarter i Letland.

6 HJV magasinet | September 2021

Covid-19-situationen har i år sat begrænsninger for deltagerantal ved større begivenheder og var derfor årsagen til, at årets Folkemøde på Bornholm var væsentlig mindre, end det plejer at være. På trods af det løste Hjemmeværnet igen i år en række opgaver til stor tilfredshed fra samarbejdspartnerne. ”Der er ikke en finger at sætte på Hjemmeværnets indsats. Det er en stor hjælp, og det hjælper os med at frigøre ressourcer til andre opgaver,” siger Jacob Trøst, som er politikommissær ved Bornholms Politi.

I år var det kun Det Bornholmske Hjemmeværn, som var indsat. Her var det blandt andet opgaver som trafikregulering, diverse bevogtningsopgaver og ellers at være i beredskab, hvis der skulle opstå et behov. Major Lars Lilholm, der er chef for Operationssektionen i Det Bornholmske Hjemmeværn, er tilfreds med de frivilliges indsats, selvom der til tider ikke var så meget at lave. ”Vi har haft mange af de samme opgaver, som vi normalt varetager, men meget nedskaleret personelmæssigt,” forklarer Lars Lilholm.

Næste år bliver Folkemødet afholdt i fuld skala, og her bliver der igen brug for en masse frivillige kræfter fra Hjemmeværnet.

Frivillige fra Det Bornholmske Hjemmeværn på motorcykler hjalp til med trafikreguleringen under dette års Folkemøde i juni. Foto: Jacob Kongsmar

NYHEDER

Mange af opgaverne var af adventure race-karakter.

Her skal holdet samar­ bejde om at slæbe en træstamme.

Foto: SSR

SSR med i barsk patruljekonkurrence Admiral Pitka kan give selv de mest hårdføre soldater sved på panden. Fire nyoptagne soldater fra Hjemmeværnets specialenhed lod sig ikke skræmme og drog mod Estland.

Admiral Pitka Recon Challenge blev i år gennemført 4.-7. august på øen Saaremaa, der ligger 150 sømil øst for Stockholm. Den er kendt som en af verdens hårdeste patruljekonkurrencer, hvor de tilmeldte soldater fra Europa, USA og Canada skulle vandre 68 kilometer i fugleflugtslinje på tre døgn. Reelt måtte holdene dog gå omkring 100 kilometer, da de estiske skove er svært fremkommelige.

Undervejs skulle firemandspatruljerne gennemføre opgaver i militære discipliner som førstehjælp, skydning, forhindringsbaner og ikke mindst en rekognosceringsopgave, der udgjorde 40 procent af det samlede antal mulige point.

Holdene var fredede ved de enkelte checkpoints, men ellers befandt soldaterne sig konstant i et fjendtligt område med omkring 200 mand i fjendestyrken.

Helt i top på cyber Det danske hold bestod i år af fire spritnye soldater fra Hjemmeværnets Særlige Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR), der netop i april 2021 havde gennemført og bestået SSR’s optagelsesforløb.

Holdet scorede rigtig gode point på næsten alle poster, og på den, der omhandlede cyber, blev teamet endda bedst placeret af samtlige hold. Desværre missede holdet at få point for

den vigtigste post, rekognosceringsopgaven, da de stødte på fjendestyrken her.

Hjemmeværnet har siden 1991 samarbejdet med de tre baltiske lande og gensidigt udvekslet soldater, der har deltaget i kurser, øvelser og konkurrencer.

AF ORLOGSKAPTAJN TROELS SUNDWALL OG CHRISTINE DAHL

Aftale styrker dansk cyberforsvar En ny bred aftale styrker Danmarks samlede cyberforsvar – herunder også cyberområdet i Hjemmeværnet.

Danmark har brug for at få styrket sit forsvar mod cyberangreb. Cybertruslen udvikler sig hurtigt i disse år, og derfor blev regeringen og et bredt politisk flertal 24. juni enige om at investere i Danmarks evne til at opdage, advare om og beskytte mod cyberangreb. Med aftalen styrkes Center for Cybersikkerhed, uddannelse, forskning og vidensdeling på cyberområdet. Ordningen med cyberværnepligt bliver permanent,

og så indeholder aftalen etableringen af et cyberhjemmeværn.

"Det er meget positivt, at Hjemmeværnet er tænkt ind i den politiske aftale om at styrke dansk cyberforsvar. Vi har blandt andet gennem netværk arbejdet med cybersikkerhed, men nu skal vi skridtet videre og etablere en kapacitet, der kan styrke beredskabet yderligere. Det giver en unik mulighed for at nyttiggøre de it- og cybersikkerhedskompetencer, der er blandt vores nuværende hjemmeværnssoldater, og – ikke mindst – at rekruttere nye soldater med de efterspurgte kompetencer,” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og fortsætter: "Vi er endnu tidligt i processen. I løbet af den nærmeste fremtid vil vi i samarbejde

med blandt andet Forsvaret, Center for Cybersikkerhed og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse analysere, hvordan Hjemmeværnet inden for de givne rammer bedst kan bidrage til det samlede cyberforsvar.”

Aftalen giver samlet Hjemmeværnet fem millioner kroner ud af de i alt 500 millioner kroner, som aftalen omfatter i resten af den nuværende forligsperiode til udviklingen af cyberområdet.

Igennem de seneste år har Hjemmeværnet bidraget med en række indsatser inden for cyberområdet, herunder blandt andet etableringen af et cybernetværk. Læs også mere på side 64.

HJV magasinet | September 2021 7

Afslutningen på den 15 måneder lange støtte til kontaktopsporing blev markeret med en parade i Jonstruplejren.

Foto: Jacob Kongsmar

VELUDFØRT OPGAVE:

Hjemmeværnet deltager ikke længere i kontaktopsporingen Flere og flere er vaccineret, og behovet for kontaktopsporing er derfor faldende. Efter veludført opgave støtter Hjemmeværnet derfor ikke længere Styrelsen for Patientsikkerhed med kontaktopsporingsopgaven.

Siden maj 2020 har Hjemmeværnet støttet Styrelsen for Patientsikkerhed med kontaktopsporing af Covid19-smittede med udgangspunkt i Jonstruplejren ved Ballerup. Men støtten er nu stoppet, fordi flere og flere er blevet vaccineret, og kontaktopsporingen er faldende.

Allerede fredag den 6. marts 2020 trådte Hjemmeværnet til for at støtte med oprettelsen af myndighedernes fælles coronahotline i Jonstruplejren.

Med hotlinen har Hjemmeværnet leveret tryghed til borgerne. Opgaven med kontaktopsporing kom til i maj 2020, da Danmark stod i en ekstraordinær situation med et stort antal Covid-19-smittede. Det er udelukkende opgaven med kontaktopsporing, som nu er stoppet. Hjemmeværnet bemander stadig myndighedernes fælles coronahotline.

Tryghed til danskerne Hjemmeværnet har som en frivillig militær beredskabsorganisation hurtigt kunnet stille med markant hjælp til samfundet i forbindelse med Covid-19. ”Opgaven har ikke været klassisk militær. Alligevel har det været tydeligt, at Hjemmeværnet som militær 8 HJV magasinet | September 2021

beredskabsorganisation hurtigt har kunnet stille med markant hjælp til samfundet i forbindelse med Covid-19.

Vores soldater har leveret tryghed til danskerne og sikkerhed til Danmark under en verdensomspændende pandemi, siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Han fortsætter: "Vi har vist, at vi som en frivillig militær beredskabsorganisation lynhurtigt kan omstille os til nye og anderledes opgaver. Det kan vi, fordi vi har nogle superdygtige og indsatsparate soldater, og fordi vi har en kommandostruktur, der kan være med til at sætte rammerne for opgaveløsningen. Vi kan alle være stolte af den indsats, hjemmeværnssoldaterne har ydet og fortsat yder,.”

Hjemmeværnet har med en militær ledelsesstruktur hurtigt fået stablet opgaveløsningen på benene og gennem militære rutiner sikret, at borgerne har fået svar ud fra de gældende vejledninger og retningslinjer, som sundhedsmyndighederne og politiet løbende har udarbejdet under Covid-19.

Hjemmeværnet vil støtte myndighedernes fælles coronahotline, så længe der er behov for det. Soldaterne, som løser opgaven, er ansat på kontrakt.

Frivilligpris for helt særlig indsats Torben Hermann fra Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn fik et kæmpe skulderklap, da han i juni modtog Frivilligprisen 2020 af forsvarsminister Trine Bramsen.

Torben Hermann fik prisen for sin ekstraordinære indsats med opbygningen og administrationen af myndighedernes fælles Covid-19-callcenter og den efterfølgende karantænefacilitet i Jonstruplejren i Ballerup. ”Coronakrisen har i den grad understreget vigtigheden af Hjemmeværnet for det danske samfund. De frivillige har tilsidesat sig selv for at yde en vigtig indsats for os andre.

Det gælder ikke mindst Torben Hermann, som med en professionel, utrættelig og dybt engageret tilgang til opgaverne i den grad er et forbillede og en inspiration – ikke bare for Hjemmeværnets frivillige, men for os alle. Han fortjener den største anerkendelse og respekt, og jeg er glad for at overrække ham prisen i år,” sagde forsvarsminister Trine Bramsen ved prisudddelingen.

Torben Hermann med Frivilligprisen 2020.

Foto: Jacob Kongsmar

NYHEDER

Ny ferielov og rådighedsvederlaget Vilkårene i den nye ferielov medfører behov for at tilpasse den måde, du som frivillig får udbetalt dit rådighedsvederlag på. Den nye ferielov betyder nemlig, at alle rådighedsvederlagsmodtagere nu får 12,5 procent feriegodtgørelse hver måned, hvilket er en justering i forhold til før juli 2020, hvor det kun var ved reel afgang fra stillingen.

For at imødekomme denne ændring tilpasser vi nu rådighedsvederlaget, så ”pengene” passer.

Det betyder for dig, der modtager rådighedsvederlag, at selve vederlagssatsen, som du får udbetalt via din NemKonto hver måned, nedjusteres med 11,11 procent fra oktober 2021 svarende til feriepengesatsen

– men til gengæld modtager du så 12,5 procent hver måned som feriegodtgørelse.

Målt i kroner og øre vil du få de samme penge udbetalt som før juli 2020, hvor du ikke fik feriegodtgørelse hver måned. Eneste forskel er, at du skal have feriegodtgørelsen udbetalt via FerieKonto på borger. dk, hvor du logger på med NemID og bestiller udbetaling af feriegodtgørelsen. Ændringen skyldes som sagt behovet for at leve op til vilkårene i den nye ferielov.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du får feriepengene udbetalt, kan du læse mere på borger.dk.

AF CHRISTINE DAHL

Der blev sagt farvel til et nyt hold frivillige, da de drog mod den italienske ø, Sardinien, hvorfra de støtter Frontex. Foto: Poul Monggaard

STØTTE TIL EUROPÆISK GRÆNSE- OG KYSTVAGT Frivillige soldater fra Hjemmeværnet har for tredje gang bidraget til at begrænse grænseoverskridende kriminalitet.

Denne gang fra en fast base på den italienske ø Sardinien.

Hjemmeværnet har igen leveret dansk støtte til den europæiske grænse- og kystvagt, Frontex. Den 5. september satte et hold på otte frivillige og en fastansat fra Flyverhjemmeværnet kursen mod Sardinien fra Roskilde Lufthavn.

Fra den italienske ø har de frivillige medlemmer fra Hjemmeværnets flyvende eskadrille bidraget til at overvåge EU's ydre grænser. Opgaven står på frem til 6. oktober og skal være med til at dæmme op for illegal migration og grænseoverskridende

kriminalitet som menneskesmugling, narkosmugling og våbensmugling. Desuden handler opgaven om at styrke kystvagtfunktioner, mens der også kan blive behov for støtte i eftersøgnings- og redningsoperationer.

Hjemmeværnet sendte også i 2019 og 2020 frivillige soldater fra Flyverhjemmeværnet på international mission for Frontex. ”Når Hjemmeværnet igen får denne opgave for Frontex, er det, fordi vores frivillige

Kender du en, der fortjener et ekstra skulderklap?

Kender du en ildsjæl, der altid går den ekstra mil, en, som kæmper for det gode sammenhold eller lægger en stor del af sin fritid i Hjemmeværnet? Så har du mulighed for at give en særlig anerkendelse tilbage.

Hjemmeværnsfonden giver nemlig legater til frivillige, der har gjort en særlig indsats i Hjemmeværnet. Du kan læse mere om Hjemmeværnsfonden og ansøge om et legat på hjemmesiden hjemmeværnsfonden.dk

soldater de to foregående år har vist, at vi har kompetencerne og kapaciteterne til at løse denne internationale opgave,” siger oberst Kern Oddershede, som er chef for Flyverhjemmeværnet.

Eftertragtede fly Opgaven for Frontex kræver særlige kompetencer, men også specielt udstyr til overvågningen, og derfor er Hjemmeværnet velegnet til opgaven: ”Hjemmeværnets fly er de seneste seks år blevet brugt flittigt i Danmark til støtte for Forsvaret og politiet, blandt andet i forbindelse med bandekonflikter i København og eftersøgninger til lands og over vand. Vores fly og besætninger er eftertragtede fra flere myndigheders side på grund af vores dygtige frivillige besætninger, støttepersonel og flyets specielle udstyr, som gør det velegnet til at løse overvågningsopgaver,” siger Kern Oddershede.

Flyets udstyr består blandt andet af et infrarødt kamera, der kan varmesøge, og et HD-kamera, som er særligt velegnet til at operere i mørke.

Besætningen, som deltager på missionen, er alle frivillige soldater i Flyverhjemmeværnets eskadrille 270, som råder over to Defender-fly. De er aflønnet og på kontrakt, i den måned missionen varer, men løser til daglig mange forskellige opgaver på frivillig basis for Hjemmeværnet.

HJV magasinet | September 2021 9

Hjemmeværnet bidrager til at uddanne ukrainske soldater

Chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe, og chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, ses her under besøget i Ukraine ved den britisk ledede Opera­ tion Orbital. Foto: Ukraines væbnede styrker

Hjemmeværnet har sammen med Hæren bidraget til to træningshold, der fra maj til august 2021 har været udsendt til Ukraine for at træne deres ukrainske kolleger. Et af holdene fik under udsendelsen besøg af både chefen for Hjemmeværnet,

generalmajor Jens Garly, og chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe.

Formålet med besøget var at få større indsigt i de udsendte danske soldaters opgaver og vilkår og fremme det fortsatte samarbejde mellem dansk og ukrainsk forsvar.

De udsendte danske træningshold, som også inkluderer garvede soldater fra Hjemmeværnet, er en af aktiviteterne i Freds- og Stabiliseringsfondens Ukraine-program, hvor Forsvaret støtter Ukraines kapacitet til at håndtere konfliktsituationen i det østlige Ukraine og opnåelsen af NATO-standarder.

Det danske træningsbidrag indgik i den britisk ledede mission Operation Orbital, som Danmark støtter med blandt andet mobile træningshold.

Mange af de ukrainske soldater, som de danske instruktører er med til at uddanne, har været indsat i konfliktområdet i det østlige Ukraine. Det er en mangfoldig gruppe med et stort aldersspænd og forskelligt erfaringsniveau. De danske soldater er dygtige til at tilpasse undervisningen i grundlæggende militære færdigheder og på bedste vis integrere de ukrainske soldaters erfaringer fra fronten i det østlige Ukraine.

De to generaler havde også møder om, hvordan samarbejdet kan fortsætte, når det nuværende Ukraine-program udløber ved årets afslutning, og et nyt iværksættes.

Kilde: Forsvaret.dk

Kontrakt med ISS ophører Kontrakten mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) og ISS stopper til næste år. Ophøret af kontrakten bliver samtidig også starten på hjemtagelse af flere områder inden for etablissementer.

Ejendomsstyrelsen overtager over det kommende år facility management-ydelserne fra ISS. Overdragelsen sker i trin, og du kan se rækkefølgen i modellen nedenfor.

Hvad betyder det for dig?

Når du som hjemmeværnssoldat benytter Forsvarets etablissementer, vil du fortsat opleve ISS-medarbejdere, der laver mad, gør rent, plejer arealer og så videre, indtil datoen for overdragelsen af det specifikke område.

Driften af etablissementerne fortsætter således, frem til kontrakten stopper. Der 10 HJV magasinet | September 2021

vil dog stadig være fokus på at skabe en tilfredsstillende drift og leverancer fra ISS på etablissementerne, frem til Ejendomsstyrelsen har en ny løsning i drift. Det gælder også på de områder, som berører

Hjemmeværnet. Derfor vil Ejendomsstyrelsen forsøge at løse her og nu-udfordringer både i det lokale samarbejde på tjenestestederne og i operationsrummet, hvor den samlede driftsstatus følges.

NYHEDER

Den tyske lystsejler Claus Hühner lå med brækket mast og motor­ problemer ved Fyn. Han og familien satte stor pris på hjælpen fra besætningen på MHV-fartøjet Andromeda fra Horsens.

Foto: Peter Vibede

Fra nødstedte til lettede lystsejlere Marinehjemmeværnet kan igen i 2021 lægge en travl sommer bag sig. Der har været udkald til de mere alvorlige redningsaktioner, hvor man frygter for menneskeliv, og til FAS-opgaver, som er fritidssejlerassistancer.

Vi omtaler selv mange af vores indsættelser på hjv.dk og Facebook, hvilket giver mange positive tilbagemeldinger – også fra de reddede lystsejlere og deres pårørende: ”Uendeligt meget TAK fra Henrik og jeg på SpaceX, som var den tredje grundstøder. Vi havde selv prøvet at komme fri over et par timer og var ved at være noget trætte.”

”Tusind tak for hjælpen til min søn og hans kammerat. De er erfarne sejlere, men uden ror og uden jeres store indsats var det aldrig gået. Vi er dybt taknemmelige, også for jeres måde at berolige os på undervejs!”

Efter tip fra Marinehjemmeværnet om en FAS havde Fyens Stiftstidende opsnuset den uheldige og lettede tyske lystsejler Claus Hühner, som sagde: ”Det var godt, at de var tæt på og ville give os en hånd!”

Tilbagemeldinger, der luner frivillige ildsjæle, som har brugt en sommerdag eller sommernat på at hjælpe andre.

Eskorteret, overvåget, beskyttet …

Udenlandske flådefartøjer har givet opgaver til Marinehjemmeværnet denne sommer.

Den årlige russiske flådeparade i Sankt Petersborg har i juli medført en stor trafik af fremmede flådefartøjer, og Forsvaret har bedt Marinehjemmeværnet om at følge og overvåge nogle af gæsterne gennem de danske gennemsejlingsfarvande. Øresunds- og især storebæltsflotillerne og Bornholm har været på opgaver med at eskortere

blandt andet en iransk fregat, en 230 meter lang ombygget iransk militærolietanker og en algerisk ubåd.

Allierede flådefartøjer har også fået Marinehjemmeværnets opmærksomhed.

Flådestation Frederikshavn bad den lokale Maritime Force Protection-flotille (MFP) om at løse en Host Nation Support-opgave med at styrke sikkerheden omkring en NATO-flådestyrke, som kom forbi i juli.

Flotille 116 MFP passede blandt andet på den 103 meter lange amerikanske katamaran USNS Carson City, da NATOfartøjer besøgte Frederikshavn. Foto: Jan Tvorup

TV2 Øst tæt på Marinehjemmeværnet ”Klar til kamp” er titlen på en ny serie om Marinehjemmeværnet, som er produceret af TV2 Øst.

Vært og tilrettelægger Mads Gudiksen og hans fotograf har to dage været med på en stor alarmeringsøvelse med Flotille 251 Kalundborg, Flotille 201 MFP og Flotille 200 MFP.

Nu kan alle se resultatet i form af fem korte programmer, hvor man følger øvelsen til lands til vands og i luften – og møder en masse frivillige, som fortæller deres historier.

Omkring 60 frivillige var samlet i Kalundborg, hvor øvelsen bød på havnebevogtning

MFP i Kalundborgs Sydhavn: Gummi­ bådsgasterne skal i fartøjsdragterne og giver da samtidig gerne interview med Mads Gudiksen fra TV2 Øst.

og farvandsovervågning og en masse momenter med tilskadekomne, der skulle have førstehjælp, mistænkelige droner, som skulle nedkæmpes, og direkte angreb fra vand og land. Intensiteten var høj, og mange gode indspil blev leveret af en redningshelikopter

Ulrik Sams fra Flotille 251 Kalundborg er initiativtager på øvelsen. Han har planlagt talspersoner og programmet for tv-hol­ det, som han fulgte hele vejen rundt.

fra Flyvevåbnet, figuranter fra Hærhjemmeværnskompagni Storebælt og en fjendtlig MIF med besætning fra Flotille 242 Nyborg.

Du kan finde "Klar til kamp" på dette link: www.tv2east.dk/ taet-paa

Fartøjsfører Flemming Buch havde tv-holdet om bord i flere timer, så han fik god tid til at fortælle.

HJV magasinet | September 2021 11

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: CHRISTER HOLTE

”JEG HAR DET GODT MED ANSVAR OG INDFLYDELSE” 23-årige Casper Nomanni er den yngste nyuddannede fartøjsfører i mange år. Her fortæller han om sin motivation for at tage Hjemmeværnets længste uddannelse, og hvorfor man ikke skal lade sig afskrække af alder.

12 HJV magasinet | September 2021

PORTRÆT

H

vad forbinder du med en 23-årig mand?

Tænker du studieliv, byture og ingen større forpligtelser? Eller tænker du Marinehjemmeværnets længste uddannelse, ansvaret for et 87 ton tungt fartøj og dets op til 13 besætningsmedlemmer, godt på vej i sin anden civile uddannelse og nybagt far inden længe?

Det er okay, hvis du tænker det første, for Casper Nomanni er ikke som de fleste.

I maj blev han Marinehjemmeværnets p.t. yngste fartøjsfører, og han gennemførte uddannelsen på bare 5½ år. Det er i særdeleshed hurtigt, fordi Casper Nomanni undervejs også har uddannet sig til blandt andet sygdomsbehandler og gummibådsfører. ”Jeg kan lide at sætte langsigtede mål og arbejde målrettet for at nå dem,” siger Casper Nomanni, der civilt er uddannet social- og sundhedsassistent, læser til sygeplejerske og planlægger at uddanne sig til officer i Søværnet.

Han bor i en lejlighed i Brændeskov 10 kilometer nord for Svendborg sammen med kæresten Emma – og inden længe deres første barn – men Casper Nomannis karriere i Marinehjemmeværnet startede i Aabenraa, hvor han er født og opvokset. ”Jeg fik interessen for at sejle, da jeg var på en efterskole med blandt andet sejlads, hvor jeg tog duelighedsbevis.

Efterfølgende købte jeg en båd og blev medlem af en bådklub, hvor en sejlerkammerat introducerede mig for Marinehjemmeværnet,” siger Casper Nomanni og fortsætter: ”Det kunne jeg sagtens se mig selv som en del af, for det ligger dybt i mig at hjælpe andre. Min onkel plejer at underholde med, hvordan jeg som lille altid stod i vejen, fordi jeg bare så gerne ville hjælpe til. Og efter en praktik på et plejecenter besluttede jeg at

HJV magasinet | September 2021 13

blive social- og sundhedsassistent, fordi jeg kunne se de ældres glæde, når de fik hjælp med ting, som de ikke selv kunne længere.”

Adrenalinkick a la motocross Nuvel, der findes mange måder at hjælpe på som frivillig i Marinehjemmeværnet, men Casper Nomanni kunne hurtigt mærke, at han ville mere end at være gast. ”Jeg blev bidt af det navigatoriske, og da jeg samtidig kan lide at lede, var fartøjsføreruddannelsen oplagt,” konstaterer han.

Casper Nomanni tager sig tid til at tænke over spørgsmålene og taler med rolig stemme og holder Jeg blev bidt af øjenkontakten, når han svarer. det navigatoriske, og ”Jeg har det godt med ansvar og indflydelse. Når jeg sidder i en beda jeg samtidig kan styrelse, vil jeg helst være formand. lide at lede, var Jeg befinder mig bedst med at være fartøjs­fører­ i ilden og træffe beslutninger. Når uddannelsen oplagt. jeg er midt i det hele, har jeg også mest information,” forklarer han.

Casper Nomanni, fartøjsfører Det med at være i ilden og træffe beslutninger har også en anden dimension. Noget, han blandt andet oplevede sidste år, hvor han som sygdomsbehandler i Flotille 137 Aabenraa

”

14 HJV magasinet | September 2021

rykkede ud med MHV 910 Ringen til en motorbåd, hvor fire unge mennesker havde fået kulilteforgiftning. ”Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til. Og det kan jeg godt lide. Når jeg er i en akut situation, er jeg fuldstændig fokuseret på opgaven,” siger Casper Nomanni og sammenligner en skarp indsats med det adrenalinkick, han fik, da han i sine yngre år kørte motocross på højt niveau. ”Nå ja – og så elsker jeg maskiner! Uanset om de kan køre eller sejle,” tilføjer Casper Nomanni og afslører, at der stadig er lidt dreng tilbage i manden.

1.200 timer om året i Marinehjemmeværnet Casper Nomanni lægger ikke skjul på, at det har været krævende at uddanne sig til fartøjsfører, samtidig med at han har uddannet sig til social- og sundhedsassistent. ”Jeg har brugt cirka 1.200 timer om året på Marinehjemmeværnet, og det har krævet meget planlægning at kombinere det med min social- og sundhedsuddannelse. Der har været perioder, hvor jeg har skullet læse op, fordi jeg havde været af sted på fartøjsføreruddannelsen,” siger Casper Nomanni og fortsætter: ”Omvendt har det også været et godt tidspunkt i mit liv at gøre det, fordi jeg ikke har haft store forpligtelser på hjemmefronten. Min kæreste forstår, at

Besætningsmedlemmer er ved at få fartøjets gummi­ båd hejst op efter endt brug.

PORTRÆT

Fartøjsfører­ uddannelsen • Fartøjsføreruddannelsen er den længste og mest kostbare uddannelse, man kan tage i hele Hjemmeværnet. Du får blandt andet en Yachtskipper 3 og en solid ledelsesuddannelse.

• Der er ikke krav om studentereksamen eller lignende, men du skal kunne læse, skrive og regne samt beherske it på brugerniveau. Og ikke mindst er det vigtigt at have flair for at sejle et skib.

• Der stilles også krav til personlige egenskaber. Du skal have en god menneskelig indlevelsesevne, og du skal gennem uddannelsesforløbet kunne demonstrere, at du har gennemslagskraft som chef.

• Uddannelsen til fartøjsfører tager normalt cirka fem år inklusive grunduddannelsen.

Læs mere om fartøjsføreruddannelsen på hjv.dk.

Casper Nomanni • Casper Nomanni er 23 år og fartøjsfører i Flotille 137 Aabenraa.

• Han stammer fra Aabenraa, men bor i Brændeskov nord for Svendborg sammen med kæresten Emma og læser til sygeplejerske i Svendborg.

Sammen venter de deres første barn.

• Casper Nomanni er uddannet social- og sundhedsassistent og planlægger at søge ind som officer, når han om et par år er færdig med uddannelsen til sygeplejerske.

Marinehjemmeværnet er min store hobby, som jeg brænder for, og hun engagerer sig også og deltager, når der er sociale arrangementer. Til gengæld har der ikke været mange byture – men det har jeg nu heller ikke savnet.”

110 procent i orden Altså er der fordele ved at uddanne sig til fartøjsfører som ung, men alderen kan også være - hvis ikke en ulempe - så en udfordring. ”Jeg kan jo helt naturligt ikke stille med den samme livserfaring som én, der er 10 år ældre. Og livserfaring påvirker, hvordan andre ser på det, du gør. Mindre fejl er mere tilbøjelige til at blive accepteret, fordi livserfaring indgyder tryghed. Derfor er jeg opmærksom på, at det, jeg gør og siger, skal være 110 procent i orden,” forklarer Casper Nomanni.

Det er han i særdeleshed bevidst om, fordi han som fartøjsfører i Flotille 137 Aabenraa har fået ansvaret for den særlige uddannelsesbesætning, som flotillen har oprettet for at give nye frivillige den bedste start.

“Jeg kan jo ikke stå og forklare uniformsreglementet, hvis jeg ikke selv er reglementeret påklædt,” nævner Casper Nomanni som et eksempel og tilføjer, at han elsker at lære fra sig og ser det som en naturlig del af det at være leder.

Han understreger, at en ung alder ikke bør afholde nogen fra at sætte sig et mål om at blive fartøjsfører. ”Tværtimod. Det skal ikke begrænse dig, at du er den yngste på holdene, og at de andre kursister har mere med i rygsækken.

Du skal fokusere på dine egne kvaliteter og ikke være bange for at byde ind. Det er også en styrke at komme med friske øjne og stille spørgsmål til ting, som måske har været gjort på den samme måde i de sidste 20 år,” siger Casper Nomanni og fortsætter: ”Jeg har måske været moden af min alder, da jeg startede i Marinehjemmeværnet.

Men i takt med at der er kommet mere på skulderen, og jeg har fået større og større ansvar, har uddannelsen også gjort mig mere moden. Den modenhed har gjort, at jeg nu er parat til at blive far og forfølge mit mål om at blive officer.”

HJV magasinet | September 2021 15

Med det lange lys på

fremtidens kampplads Hvor bevæger samfundet sig hen frem mod 2030?

Hvilken rolle kommer teknologien til at spille for Forsvarets – og Hjemmeværnets udvikling? I dette tema tager vi et kig på ”fremtidens kampplads” og på nogle af de tendenser, man kan se, når man sætter det lange lys på. Vi lægger ud med at stille skarpt på nogle tendenser i samfundsudviklingen, som kan få indflydelse på Hjemmeværnets fremtid.

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT FOTO: BO NYMANN

D

et har altid været svært at spå om fremtiden. Uforudsigelige hændelser kan vende op og ned på tingene og sætte en helt ny dagsorden. Det har vi alle i den grad været vidner til med den verdensomspændende coronapandemi, som forandrede vores hverdag og stadig ikke har sluppet sit tag.

Alligevel kan man godt udpege nogle tendenser, som kommer til at præge samfundsudviklingen i Danmark. Det gælder eksempelvis den demografiske udvikling – altså hvordan bliver alderssammensætningen i befolkningen – og hvor bosætter folk sig?

Jeg har talt med orlogskaptajn Lars Møller fra Hjemmeværnskommandoens Udvikling- og Analyseafdeling, der beskæftiger sig med Hjemmeværnets strategiske udvikling frem mod 2030. Han slår ned på tre tendenser, som Hjemmeværnet kommer til at forholde sig til, fordi de kan få betydning for, hvordan Hjemmeværnet kommer til at udvikle sig.

FÆRRE UNGE Sammensætningen af Danmarks befolkning frem mod 2030 går i retning af, at der bliver færre unge, selv om befolkningen på i dag godt 5,8 millioner mennesker vokser en smule. Til gengæld får vi markant flere ældre medborgere fra 65 år og opefter – den gruppe stiger faktisk med over 200.000 personer. Især kommer der mange flere ældre danskere over 80 år!

16 HJV magasinet | September 2021

TEMA

I det hele taget viser fremskrivningen, at hele aldersgruppen fra 18 til 65 år snævres ind.

Udviklingen betyder, at kampen om de unges gunst skærpes, og konkurrencen om at rekruttere nye medlemmer blandt de unge til en fællesskabsorienteret organisation som Hjemmeværnet kan blive sværere.

For der er mange andre organisationer og fællesskaber, som gerne vil have fat i de unge.

Faldet generelt i aldersgruppen i den arbejdsdygtige alder kan også blive en udfordring, da den typiske hjemmeværnssoldat netop befinder sig i aldersgruppen 30-60 år. ”Vi kan få udfordringer, når vi skal rekruttere, fordi der bliver kamp om færre unge, der har mange fritidstilbud at vælge imellem. I det hele taget bliver der færre mennesker i vores målgruppe, i forhold til hvor mange soldater vi ønsker at have i den aktive styrke.

Så vi skal i endnu højere grad appellere til de værnepligtige, når de er færdige, og vise dem, at Hjemmeværnet er et godt sted at fortsætte soldaterlivet. Vi skal generelt sælge os på vores skarpe militære profil og blive dygtigere til at vise, at vores uddannelser indeholder værdi og kompetencer, som vores medlemmer også kan bruge uden for Hjemmeværnet. Det vil eksempelvis være en fordel, hvis vores uddannelser kan godskrives i det civile system, så du som medlem kan få en endnu større gevinst ud af de militære uddannelser, som du bruger tid på i din fritid,” vurderer Lars Møller.

URBANISERING En anden udfordring er den urbanisering, Danmark har oplevet gennem mange år. Selv om Danmark langtfra er et højt urbaniseret samfund sammenlignet med andre EU-lande som eksempelvis Holland, så er urbaniseringen en global tendens, man ser overalt i verden – FN vurderer, at 70 procent af verdens befolkning i 2050 vil bo i byerne. I dag bor hver 4. dansker i hovedstadsområdet.

Analyserne viser da også, at befolkningstilvæksten i Danmark frem mod 2030 primært kommer til at ske i de fire største kommuner – altså i København, Aarhus, Odense og Aalborg – samt i trekantområdet.

Der bliver rift om de unge mennesker som Kia Klarskov i frem­ tidens Danmark. Det kan give udfordringer for Hjemmeværnets rekruttering.

FAKTA • Hjemmeværnet tæller i dag knap 44.000 medlemmer, hvoraf cirka 13.900 står i den aktive styrke.

• I hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg er 40 procent af de aktive soldater under 34 år. Uden for de fem største byer udgør de unge kun 24 procent.

• Siden 2015 er andelen af aktive soldater over 60 år steget med fire procentpoint fra 19 til 23 procent.

Med andre ord bliver der færre mennesker i randområderne, hvor borgerne samtidig bliver ældre.

For en landsdækkende organisation som Hjemmeværnet kan det give udfordringer så at sige at få frisket styrken op i de tyndt befolkede områder som eksempelvis Vestjylland og øsamfundene. ”Det er klart, at det kan blive endnu vanskeligere at rekruttere unge mennesker uden for de større byer med den skitserede udvikling. Vi ser jo allerede nu nogle underafdelinger, hvor de kæmper med en høj gennemsnitsalder. Og selv om der nu er indgået en politisk aftale om at flytte en række videregående uddannelser ud til provinsen, så matcher placeringen af uddannelsesstederne ikke nødvendigvis med de områder, hvor vi har behov for nye medlemmer,” forklarer Lars Møller.

ORGANISERING Både den demografiske udvikling og urbaniseringen kan komme til at få indflydelse også på Hjemmeværnets nuværende struktur og opbygning. ”Den udvikling, vi kigger ind i – altså med øget urbanisering og færre unge – kan også få betydning for vores organisering og struktur. Hjemmeværnet skal fortsat være landsdækkende, men det kan måske gå hen og blive en udfordring at have alle kapaciteter repræsenteret i hele landet, fordi det kan blive sværere at rekruttere nogle steder i landet. Det kan give behov for justeringer i Hjemmeværnets opbygning,” siger Lars Møller.

I forhold til fastholdelsen af medlemmer vurderer Lars Møller, at det kan give mening med større rummelighed og fleksibilitet, så medlemmerne i løbet af deres hjemmeværnskarriere kan stemple ind og ud i forhold til tid og aktivitetsniveau – og uden at de nødvendigvis overgår til reserven.

HJV magasinet | September 2021 17

Der bliver længere afstand til din makker på

fremtidens

18 HJV magasinet | September 2021

TEMA

TEKST OG FOTO: MORTEN FREDSLUND

Den teknologiske udvikling og udbuddet af sensorer vokser med svimlende hastighed og vil på sigt mindske behovet for soldater på slagmarken og ved eksempelvis bevogtningsopgaver. Men der vil altid være opgaver, hvor der er brug for et menneskeligt ansigt på soldaten, mener chefen for Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet, oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen.

kampplads

”

Den teknologiske udvikling går ufatteligt hurtigt og accelererer og accelererer og accelererer.

Thomas Galasz Nielsen, chef for Institut for Militær Teknologi

orestil dig, at din uniform pludselig skifter farve, fordi du bevæger dig fra den skyggefulde granskov ud i åbent terræn. Eller uniformen bliver varm, fordi din kropstemperatur falder. Eller en bunke af informationer fra censorer i blandt andet droner kan hjælpe dig med vitale informationer, når du skal beslutte, om du og din gruppe skal gå højre eller venstre om bakken. Eller tænk, hvis kunstig intelligens kan forudsige, at toppakningen i flotillens indsatsfartøj vil stå af om nøjagtig 32 timer, så du kan nå at få den skiftet, før lampen lyser gul, og skaden sker.

Alle de nævnte scenarier er realistiske på fremtidens kampplads, og udviklingen af data, censorer og ny teknologi er allerede så langt fremme, at hovedparten af de nævnte ”gadgets” kan erhverves i dag.

"Den teknologiske udvikling går ufatteligt hurtigt og accelererer og accelererer og accelererer, så vi slet ikke kan følge med. Når vi i dag køber noget nyt, er det stort set allerede forældet, før det bliver taget i brug. Det handler derfor i højere grad om at vælge fra end at vælge til, når vi taler om smarte våben og materiel til fremtidens kampplads."

Det siger oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen, der er chef for Institut for Militær Teknologi på Forsvars­akademiet. Her er ord og begreber som droner, kunstig intelligens, cyber, machinelearning, neuroteknologi, big data og censor fusion hverdagskost.

Dangerous, Dirty og Dull "Vi er ni ansatte på instituttet, hvor vi blandt andet forsker i nogle af de konsekvenser, som den teknologiske udvikling får for Forsvaret og værnenes operationer.

Vi går ikke ned i detaljer og ser på, om en kampvogn skal have fem eller

HJV magasinet | September 2021 19

seks vejhjul. I stedet forsker og underviser vi i, hvordan beslutningstagere i Forsvaret kan forholde sig til nye teknologier. Vores fornemmeste opgave er nemlig at få elever og studerende på Forsvarsakademiets uddannelser til at tage højde for teknologiens fordele og ulemper, når de planlægger militære operationer," siger Thomas Galasz Nielsen.

Han fortæller, at man i forsker- og udviklingsmiljøet taler om de tre D'er: Dangerous, Dirty og Dull.

"Dangerous: Hvorfor ikke bruge robotter, hvis der er fare på færde? Dirty: Man kan sende robotter med sensorer ind, hvor der er risiko for smitte, gas eller lignende.

Dull: Hvis soldater keder sig, bliver de mindre præcise.

Så lad teknologien overtage de kedelige procedurer.

Nogle siger, at hvis noget udføres to gange i træk, kan det også automatiseres, og det er måske ikke helt løgn," siger Thomas Galasz Nielsen.

Han ser både fordele og ulemper ved den nye teknologi, men han tror næppe, at den generelt vil gøre det lettere at være soldat.

"Nogle opgaver vil være de samme, og der vil så komme lidt smartere udstyr, så den konkrete opgave kan løses lettere. Eksempelvis hvis en hjemmeværnsenhed skal bevogte et depot, kan man forestille sig, at det før i tiden eller nu kræver 10-15 personer hen over et døgn. Ved at sætte nogle sensorer op kan de afløse tre-fire personer i stedet. Så nogle opgaver bliver afgjort nemmere, men der vil blive meget ny teknologi, man skal forholde sig til, selv om der også vil være basale opgaver, hvor teknikken ikke har den store betydning. Skal man dirigere trafik eller bevogte ambassader eller stå ved grænsen – den type opgaver vil man stadig kunne genkende sig selv i, og samtidig er det jo også et spørgsmål om at vise, at man er til stede – at der er et ansigt på soldaten," siger institutchefen og tilføjer: "Man vil jo givetvis ikke føle sig overbevist om, at der er styr på sikkerheden ved ambassaden, hvis der blot står et trafikfyr og lyser grønt, når alt er godt, men skifter til rødt, hvis der kommer fare på færde."

Rene soldateropgaver Så til trods for at sensorer fremover vil kunne supplere soldatens øjne, ører og formentlig også næse såvel på

”

Nogle opgaver bliver afgjort nemmere, men der vil blive meget ny teknologi, man skal forholde sig til.

Thomas Galasz Nielsen, chef for Institut for Militær Teknologi

20 HJV magasinet | September 2021

kamppladsen som i de mere fredsbetonede opgaver, vil der stadig være behov for, at soldaten er til stede og kan tænke af egen drift.

"Ved rigtig mange andre typer opgaver vil man se, at soldaten skal være specialiseret og særligt uddannet, og måske skal der teknikere til for at få det her til at fungere.

Så soldaternes opgaver bliver mere præcise og konkrete soldateropgaver, og så vil der være andre mere teknisk betonede opgaver, som andre skal tage sig af. Og det kan godt være, at det bliver civile, der skal tage sig af det – for teknikere behøver måske ikke at have indsigt i så meget andet end at få den her dims til at fungere," siger Thomas Galasz Nielsen.

Som et eksempel nævner han de private vagtværn, som i de internationale missioner rundtom i verden har afløst soldater på opgaver, der ikke er soldatens kerneopgave.

"Det kan teknologien også gøre, og jeg tror, soldaten vil opleve, at vi bliver mere fokuseret på de opgaver, som kun soldater kan eller skal løse, og så vil der være andre opgaver, der bliver fjernet fra dem. Hvor avanceret det bliver, kommer nok an på, hvilket niveau man er på.

Nogle vil blot opleve, at deres radio er lidt smartere, og at man kan få flere oplysninger ud af den, men på højere niveauer vil du se, at støtten til taktiske beslutninger bliver automatiseret eller støttet af kunstig intelligens," siger Thomas Galasz Nielsen.

Tør vi stole på de sidste 10 procent?

Netop generel kunstig intelligens er et af de helt hotte emner, når man taler om fremtidens kampplads. I kort form taler vi her om computere, der er i stand til at træffe egne beslutninger ud fra en enorm mængde af data, som er opsamlet af blandt andet censorer på droner, fly eller af andre soldater i felten.

"Dér er vi ikke endnu, og det er i sidste ende også et spørgsmål, om vi vil derhen. For selv om vi en dag kan

TEMA

Chefen for Institut for Militær Teknologi, oberstløjtnant Thomas Galasz Nielsen ses her side om side med Precision Technic Defences bud på fremtiens soldat under Forsvarets Mate­ rielstyrelses Industridag i Ballerup. Nedenunder ses robothunden Spot.

med informationer og ildkraft og dermed lukke huller mellem soldaterne. Udviklingen vil dog kræve en teknologisk fokuseret uddannelse af soldater på alle niveauer.

"Hvis soldaten ikke forstår at bruge det nye, moderne materiel, vil det hurtigt blot være i vejen og ende med at blive lagt på hylden. Derfor vil vi også se, at nogle enheder får nyt materiel, mens andre ikke får. Samtidig vil det snart være slut med at købe samme type udstyr til en hel hær, i forhåbning om at det så holder de næste 20 år. Det vil automatisk give større differens i enhederne, hvor nogle har topmoderne materiel, mens andre må nøjes med lidt ældre modeller. Kunsten bliver selvfølgelig at få nyt og gammelt til at arbejde sammen," siger Thomas Galasz Nielsen og tilføjer: "Men da udviklingen går så lynhurtigt, tror jeg også, vi vil se materielindkøb, som hurtigt vil blive outdatet og lagt på hylden meget hurtigere, end vi oplever i dag. Det vil være en konsekvens, hvis vi skal følge nogenlunde med udviklingen. Det vigtigste er, at teknologien, som vi køber og bruger, kan understøtte vores militære og civile opgaver. Men vi kommer til at opleve, at vi må prioritere knivskarpt. Vi kan ikke have alting." overlade en stor del af beslutningerne til en computer, som vi ved vil udføre 90 procent af opgaverne rigtigt og korrekt – tør vi så overlade de sidste 10 procents usikkerhed til en computer, når det handler om krig, konflikt og menneskeliv på kamppladsen? Og hvilken konsekvens får det, hvis computeren tager fejl? Det og lignende spørgsmål er uhyre vigtige at stille og få de militære førere og ledere til at reflektere over. For med den teknologiske udvikling følger et hav af spørgsmål: Hvad nu med risikoen for fjendtlige hacker- eller cyberangreb? Hvis du opsamler data, kan du så være sikker på, at det er de rigtige og præcise data? Hvad gør vi, hvis det hele bryder ned? Desuden skal det hele kobles med etik, jura og mulighederne for samspil med vores strategiske samarbejdspartnere. Så vi bliver nødt til at forholde os til, hvor langt vi vil gå ud ad det teknologiske spor, og overveje, om vi stadigvæk skal uddanne soldaterne til at kunne kæmpe som soldater i klassisk forstand – back to basics – eller om vi skal lade os specialisere og dermed fravælge nogle opgavetyper,” siger Thomas Galasz Nielsen.

Kræver uddannelse Han peger på, at den teknologiske udvikling inden for våben og militært materiel generelt vil betyde, at der bliver længere mellem soldaterne på slagmarken, da censorer, droner og anden ny teknologi kan støtte soldaten

Teknologisk udvikling i Hjemmeværnet Hjemmeværnskommandoen har fokus på den teknologiske udvikling, hvorfor der er nyt materiel på vej såsom droner, sensorer og mørkekampmateriel.

Etablering af en cyberkapacitet vil også snart tage sin begyndelse. Det er dog Hjemmeværnets fremadrettede opgaver og økonomi, som er styrende for nyt materiel. Kigger man 10-15 år frem, vil der stadig være behov for soldater på landjorden til bevogtning, overvågning og begrænsede kampopgaver, fly i luften til længerevarende overvågningsopgaver og maritime fartøjer til overvågnings-, eskorte- og afvisningsopgaver, SAR og miljøopgaver. Kontakten og dialogen mellem mennesker - ven som modstander - kan ikke erstattes af teknologi.

Hjemmeværnskommandoen tager også hensyn til de frivillige hjemmeværnssoldaters tid til uddannelse, således at materiellet ikke bliver så avanceret, at uddannelsestiden overstiger det acceptable.

HJV magasinet | September 2021 21

AF SANNE BRASCH KRISTENSEN FOTO: BO NYMANN

Ny aftale med DSB har øget fokus på hybride trusler Hjemmeværnet har fornyet en samarbejdsaftale med DSB, som i højere grad stiller skarpt på, hvordan de to parter kan imødegå vor tids hybride trusler.

Den nye samarbejdsaftale mellem Hjemmeværnet og DSB afspejler den teknologiske udvikling i dagens digitale samfund, hvor hybride trusler fylder stadig mere og kan have store konsekvenser for de virksomheder, der rammes.

Udviklingen betyder, at kritiske infrastrukturvirksomheder som DSB ikke på samme måde som tidligere efterspørger hjælp til at opretholde driften. Fysisk bevogtning alene er dog heller ikke tilstrækkeligt til at beskytte virksomhederne i et hybridt miljø.

Den situation stiller nye krav til måden, Hjemmeværnet og DSB samarbejder på. ”Hjemmeværnet har haft stor gavn af det mangeårige samarbejde med DSB. Den teknologiske udvikling har gjort os stadig mere afhængige af hinanden.

Kendskabet til hinandens organisationer kan derfor være afgørende i en krisesituation. Det er den nye samarbejdsaftale med til at understøtte,” siger oberst Johnny Rahbek Thomsen, der er chef for Hjemmeværnskommandoens Operationsdivision.

Han bakkes op af driftsdirektør Per Schrøder fra DSB: ”Ved at udvikle det tætte samarbejde i fredstid vil vi sammen være endnu stærkere ved en ekstraordinær hændelse, hvor der kræves mange ressourcer og hurtig indsats.”

Værdifuld vidensdeling I aftalen lægges der vægt på at understøtte mulighederne for at kombinere vidensdeling med fælles øvelser, så begge parter får viden om hinandens

22 HJV magasinet | September 2021

organisationer og træner samarbejde.

Det styrker samtidig muligheden for at håndtere hybride trusler. ”Hjemmeværnet og DSB vil koordinere viden, ”manpower” og teknologi, så der kan skabes nye innovative løsninger ved bevogtning af objekter på og omkring infrastrukturen. Vidensdelingen er derfor værdifuld for virksomhedernes beredskabsarbejde,” understreger Per Schrøder, der ser frem til at udvikle relevante opgaveløsninger.

Nedbrud er kritisk for begge parter I en krisesituation vil et nedbrud hos DSB også have store konsekvenser for både samfundets og Forsvarets muligheder for at løse deres opgaver.

Det danske samfund er afhængigt af en række kritiske funktioner for at kunne fungere og skabe tryghed for borgerne som blandt andet elektricitet til transportnettet og kollektiv trafik, der sikrer, at borgere, der eksempelvis arbejder på sygehusene, kan komme på arbejde.

Ligesom det øvrige samfund er Forsvaret afhængigt af den kritiske infrastruktur. Danmark skal eksempelvis kunne fungere som værtsnation for allierede styrkers ophold i eller transit gennem Danmark. Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, har her en helt central rolle.

Derfor er det afgørende, at Danmark kan opretholde de samfundskritiske funktioner, og uden et godt og velfungerende transportnet er det svært at flytte de enheder og materiel, der er nødvendigt.

Også i det lys er aftalen til stor gavn for begge parter. ”Aftalen er et godt eksempel på, hvordan et civilt-militært samarbejde giver muligheder for at dele viden og erfaring på tværs af organisationer. Det er med til at styrke den fælles robusthed i samfundet,” siger Johnny Rahbek Thomsen, der ser frem til at indgå et nyt og tidssvarende kapitel i det fælles samarbejde.

Fakta • Hybride trusler er kendetegnet ved, at der benyttes både militære og ikke­ militære magtmidler mod modstanderens sårbarheder.

Formålet med hybride angreb er at skabe mistillid og destabilisering i samfundet.

• Hjemmeværnet samarbejder med en lang række andre kritiske infrastrukturvirksomheder på tværs af samfundskritiske sektorer.

Samarbejdet er forankret i vidensdelingsnetværk, hvor virksomhederne deler viden om hændelser, hvordan de er blevet håndteret, og hvordan de kan sikre sig bedre i fremtiden.

TEMA

TEKST OG ILLUSTRATION: KEVIN SIGVARTSEN

MARINEHJEMMEVÆRNETS NYE UNDERVANDSKAPACITET:

GENEINNO T1 En ny undervandsdrone skaber nye muligheder, når Marinehjemmeværnets Maritime Force Protection sendes ud på skarpe opgaver.

Hjemmeværnets nye undervandskapacitet er ikke en ubåd – men en fjernstyret drone, der er udleveret til landets Maritime Force Protection-flotiller.

Dronen gør det lettere at sikre havneanlæg hurtigt og effektivt, når enhederne er på opgave, og kan blandt andet også bruges ved personeftersøgninger og støtte til politiet.

Dronens lille størrelse gør, at den er nem at transportere rundt og have med i MFP’ernes gummibåde, og den medfølgende kasse sikrer, at den ikke ødelægges under transport.

En kabelforbindelse til overfladen sørger for, at der altid er god forbindelse til dronen, når den er nede i dybet – og de selvsamme controllere sikrer, at dronen er så nem at styre, at alle kan være med.

Seks motorer sikrer, at dronen altid lig­ ger stabilt i vandet – og den indbyggede hoverfunktion sørger for at holde maskinen stille, når noget skal nærstuderes.

Et kamera sender knivskarpe billeder og video tilbage til overfladen, så opera­ tøren kan se, hvad der foregår i dybet.

To sidemonterede LED-lygter sørger for, at der altid er lys nok til, at dronens kamera kan få de billeder, der er brug for.

Dronen har en topfart på to meter i sekundet. Det lyder måske ikke af meget, men det er rigeligt til at sørge for, at den kan navigere rundt i et havnebassin.

”DEN KAN STORT SET ALT” Roland Christensen fra Flotille 116 Maritime Force Protection fortæller her, hvad undervandsdronen kan bruges til. ”Vi har haft mange forskellige droner på prøve i alle MFP-enhederne, og det er så endt ud med at være en Geneinno T1, vi har fået.

Jeg fik dronen, omkring en måned før den blev rullet ud til de andre flotiller. På den måde kunne vi lige nå at finde ud af, hvordan den skulle bruges, om der skulle laves noget uddannelse på den, og om vi overhovedet kunne bruge den til dét, vi gerne ville.

Dronen skal bruges, når vi sikrer havnebassiner. Når vi fanger noget med vores scanner, kan vi hurtigt komme derned med dronen og få et kig på, hvad det er, og om det

er noget, vi skal have fjernet eller have en dykker på. På den måde kan vi danne os et overblik over, hvad vi skal gøre. Og så kan den også, i nogle tilfælde, bruges til civile opgaver som eftersøgning.

Da jeg havde den ude første gang, tænkte jeg, at den var en væsentlig forbedring i forhold til de andre, vi havde haft på prøve.

For den kunne jo stort set alt det, som vi gerne ville have.

Den har lidt udfordringer, hvis den kommer ud i kraftig strøm – men det er ikke noget, der er en udfordring i forhold til de opgaver, den skal bruges til, hvilket

jo hovedsageligt er afsøgning af havnebassiner. Og der har jeg på ingen måde oplevet, at den har udfordringer.

Tanken er, at vi på sigt skal have et par større droner, vi kan hente, hvis vi får brug for at løse opgaver i områder med kraftig strøm.

Dronen er meget nem at gå til – næsten som at spille et computerspil – og det tager ikke mere end fem minutter at gøre den klar. Det betyder også, at der ikke er så mange uddannelsesmæssige problemer med den – i vores flotille bruger vi kun omkring 10 minutter på omskolingen.”

Roland Christensen med undervands­dronen, som er meget nem at gå til.

Foto: Privat

HJV magasinet | September 2021 23

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT FOTO: CECILIE KRISTENSEN

”Hjemmeværnet står et godt sted” I snart fire år har forsvarsordfører Søren Espersen (DF) bestridt posten som kommitteret i Hjemmeværnet.

Han spår en lys fremtid for Hjemmeværnet med flere militære opgaver og en stærkere rolle i det nationale forsvar.

S

øren Espersen lægger ikke skjul på, at han har været ualmindelig glad for at være kommitteret i Hjemmeværnet, som har givet ham mange gode oplevelser og indsigt i de frivillige soldaters imponerende evne til altid at stille op, når det brænder på.

Den markante politiker og forsvarsordfører med tre forsvarsforlig bag sig slog fra start af fast, at han ikke gik ind i embedet som kommitteret for at være partipolitisk.

Den linje har han fulgt i sin embedsperiode, der startede i november 2017.

Men hvordan har han så oplevet de fire år, der har været præget af blandt andet implementering af et forsvarsforlig, nye militære opgaver og senest Hjemmeværnets omfattende bidrag til håndteringen af coronakrisen? ”Jeg synes, Hjemmeværnet stille og roligt har taget en militær drejning, som jeg kun kan bakke op om. Det er i høj grad chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garlys fortjeneste. Han har i mange sammenhænge kraftigt understreget Hjemmeværnets primære opgave, som er at støtte Forsvaret. Det er også væsentligt for mig at holde fast i, fordi Hjemmeværnet i en kritisk situation herhjemme skal være klar til at kunne yde et vigtigt bidrag i vores territorialforsvar,” siger Søren Espersen.

Som en del af Hjemmeværnsledelsen har han kørt tæt parløb med Jens Garly og har i hele perioden haft sin faste gang i Hjemmeværnskommandoen på Vordingborg Kaserne med faste møder hver mandag. ”Naturligvis skal Hjemmeværnet også løse opgaver for især politiet og beredskabet. Men der er også nogle i civilsamfundet, som har taget Hjemmeværnet for givet og har haft den opfattelse, at Hjemmeværnet er en ressource, man bare kan rekvirere. Det er ikke en sund udvikling,” mener Søren Espersen, som jeg besøgte en

24 HJV magasinet | September 2021

sommerdag i juni på hans smukt beliggende gård på Sydsjælland med udsigt til marker og højt til himlen – faktisk dagen efter at regeringen og et bredt politisk flertal var blevet enige om et styrket dansk cyberforsvar med en vigtig rolle også for Hjemmeværnet. Det vender vi tilbage til.

Unik organisation Hjemmeværnets rolle som frivillig militær beredskabsorganisation har i Søren Espersens optik også været udslagsgivende for den lynhurtige og velsmurte indsats, som Hjemmeværnet leverede, da Rigspolitiet umiddelbart efter regeringens pressemøde den 6. marts 2020 klokken 12 bad Hjemmeværnet om støtte til etableringen af myndighedernes fælles coronahotline i Jonstruplejren, efter at coronapandemien havde meldt sin ankomst også i Danmark.

Og en, to, vupti, så var frivillige soldater samme dag klar til at bemande coronahotlinen, der har betjent tusindvis af borgere dagligt. Senere i foråret fulgte også assistance til smitteopsporingen.

Søren Espersen besøgte selv Jonstruplejren i efteråret 2020, og han var dybt imponeret over den indsats og energi, de frivillige leverede både på coronahotlinen og i smitteopsporingsenheden. ”Det er kun Hjemmeværnet, der kan mobilisere så mange ressourcer på så kort tid og stille op med flere hundrede mand og sige: ”Hvad kan vi hjælpe med?”

Ingen kunne jo forudsige coronapandemien, men

”

Jeg synes, Hjemmeværnet stille og roligt har taget en militær drejning, som jeg kun kan bakke op om.

Søren Espersen, kommitteret for Hjemmeværnet

INTERVIEW

alligevel var Hjemmeværnet forberedt, fordi det er en kernekompetence at træde til ved uforudsete hændelser,” siger Søren Espersen.

Forsvarsordfører Søren Espersen (DF) har været umanerlig glad for sine fire år som kommitteret i Hjemmeværnet, som rinder ud til efteråret.

Nye stærke trumfkort Som forsvarsordfører med fast gang på Christiansborg og medforhandler i de seneste tre forsvarsforlig er Søren Espersen særdeles godt inde i forsvars- og sikkerhedspolitik. I hele perioden som kommitteret har han løbende haft møder med både den tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, og den nuværende forsvarsminister, Trine Bramsen, som i forhold til hans embede som kommitteret faktisk også har været hans chef. ”Men det har ikke hæmmet mig. Jeg synes, det har været en kæmpe fordel i min rolle som kommitteret at have et stærkt politisk netværk, hvor jeg har haft mulighed for at kunne melde Hjemmeværnets krav og behov tilbage til forligskredsen,” siger Søren Espersen. Han har en uddannelsesbaggrund som journalist og er en dreven kommunikatør, som flittigt har været med til at synliggøre Hjemmeværnet, blandt andet på sin Twitter-profil.

Søren Espersen ser en lys fremtid for Hjemmeværnet, der med det seneste forsvarsforlig har fået flere stærke militære opgaver, som han tror på også kan være med til at tiltrække flere til at melde sig under fanerne i Hjemmeværnet. ”Hjemmeværnet har fået styrket sin militære position med opgaven i at kunne yde Host Nation Support til udenlandske styrker, når de er på transit i Danmark. Et andet stærkt trumfkort er Hjemmeværnets ansvar og opstilling i forhold til Totalforsvarsstyrken, som i tilfælde af en krise skal kunne forsvare landet,” påpeger Søren Espersen.

Som appelsinen i turbanen kan Hjemmeværnet nu også se frem til etableringen af et nyt cyberhjemmeværn. ”Aftalen om et styrket dansk cyberforsvar kommer også Hjemmeværnet til gode – der er lagt op til, at Hjemmeværnet skal opbygge nye cyberkapaciteter, som jeg er sikker på også vil være med til at tiltrække nye medlemmer – eksempelvis nogle af de nye unge cyberværnepligtige,” siger Søren Espersen, der understøtter tanken om, at vores beredskab i Danmark også er fokuseret på at kunne imødegå cybertrusler i vor tids digitale samfund. ”Så Hjemmeværnet står et godt sted,” mener Søren Espersen.

Derfor er man heller ikke i tvivl om, at det frivillige forsvar ligger ham meget på sinde. Faktisk så meget, at han ville ønske, han kunne fortsætte i rollen som kommitteret, selv om han tvivler på, at det bliver en realitet.

HJV magasinet | September 2021 25

Tag

ANSVAR for din skydning!

For at understøtte en realistisk skydetræning lægges der op til en ny adfærd på skydebanen. Ligesom under operative indsættelser kommer ansvaret for sikkerheden til at ligge hos dem, der skyder. Analyser har nemlig vist, at risikoen for uheld og ulykker minimeres, når skytter og førere tager et større ansvar for sikkerheden.

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

A

ltså, næste gang du skal en tur på skyde­ banen, så skal du være opmærksom på, at du, sammen med din fører, selv skal tage en større del af ansvaret for sikkerheden under skydningen, så du er med til at undgå uheld eller ulykker.

I nogle situationer skal du også tænke på, om din makker – det kan for eksempel være en urutineret skytte – kan have behov for din støtte, så også hans skydning foregår sikkert.

For der er nye bestemmelser på vej, som betyder, at der ikke længere vil stå en sikkerhedsbefalingsmand og ånde jer i nakken og overvåge mulige risici. Den opgave skal I fremadrettet selv sørge for sammen med jeres gruppefører.

Måske har du allerede hørt om den nye adfærd for skydning, som har været undervejs i hele Forsvaret et stykke

26 HJV magasinet | September 2021

DET BETYDER SIKLAND FOR: Skytterne: Skal tage større ansvar for sikkerheden under skydning, også over for deres makkere.

Gruppeførerne og geværskytte 1: Får et større ansvar for skydesikkerheden og skal have yderligere uddannelse i skydesikkerhed.

Underafdelingscheferne: Får en ny opgave i forhold til at udarbejde en sikkerhedsvurdering forud for en skydning, som tager højde for og håndterer mulige risici.

Sikkerhedsbefalingsmænd: Afløses af sikkerhedshjælperen, som har til opgave at støtte og udvikle føreren i varetagelse af sikkerhedsopgaven under skydning.

SIKKERHED tid og er en del af de nye sikkerhedsbestemmelser for skydning til lands, forkortet SIKLAND. De skal erstatte den gamle bibel på området, SIKKAV, der så at sige ”pensioneres” og er på vej ud.

Omfattende analyser Forarbejdet for SIKLAND er særdeles grundige analyser af, hvordan man bedst muligt undgår uheld og ulykker på skydebanen og under indsættelser.

Det omfattende analysearbejde, som Sikkerheds- og Ballistikafdelingen ved Danske Artilleriregiment står bag, slår fast, at indsatsen mod uheld og ulykker under skydning først og fremmest skal fokusere på at give skytter og førere et større ansvar for sikkerheden. Det er ikke nok blot at stille nye krav til teknologien eller eksempelvis kræve flere sikkerhedsbefalingsmænd.

En gennemgang af de uheld og ulykker, der har været, har blandt andet vist, at soldaterne i visse Næste gang du skal på tilfælde var for passive i forhold til skydebanen, skal du huske at tage større sikkerheden på grund af en slags misansvar for sikkerheden forstået loyalitet. Den passive rolle på skyde­banen. betød, at både førere og soldater følte Foto: Amanda Müller sig overbeviste om, at sikkerhedsbefalingsmændene havde overblikket over alle mulige risici. Men de havde som oftest kun mulighed for at holde øje med våbenbetjeningen, og om der blev skudt inden for et fastlagt område. På den måde gled overblikket i disse situationer over i en slags sikkerhedsmæssigt ingenmandsland. Ændret sikkerhedsadfærd Derfor er det personlige ansvar og en ændret adfærd på skydebanen og i skydeterrænet også en vigtig nøgle i det nye sikkerhedskoncept, som SIKLAND introducerer. ”Sikkerhedskonceptet lægger op til at give skytter og gruppeførere et større ansvar for sikkerheden på skydebanen og i skydeterrænet. Sådan vil det jo også være i en skarp indsættelse, hvor der ikke vil være nogen til at varetage sikkerheden for dem. Så det giver god mening og understøtter i langt højere grad en realistisk træning efter konceptet ”train as you fight”,” forklarer kaptajn Dan Thorsted, der er sagsbehandler på området i Hjemmeværnskommandoen.

Al erfaring viser også, at når mennesker får tildelt et større ansvar, så er de også tilbøjelige til at være mere opmærksomme på og ansvarlige for en opgaves udførelse. ”Målet er jo, at vores soldater og førere i Hjemmeværnet bliver bevidste om dette ansvar og tager det på sig, så de får en ændret sikkerhedsadfærd under alle typer af skydninger. Det vil i sidste ende også ruste dem bedre til de skarpe situationer og gøre dem til dygtigere soldater,” siger Dan Thorsted.

På Hjemmeværnsskolen underviser man på grunduddannelsen allerede efter SIKLANDs principper.

Men der er stadig et stykke vej, før SIKLAND er fuldt implementeret. ”Overordnet kan du sige, at det handler om at få ændret en sikkerhedskultur og adfærd, som til en vis grad har været statisk og passiv, til en mere dynamisk, aktiv og selvstændig adfærd,” siger Dan Thorsted.

Fakta: SIKLAND • Formålet med de nye sikkerhedsbestemmelser til lands, også kaldet SIKLAND, er først og fremmest at reducere risikoen for uheld og ulykker under skydning under både træning og indsættelse såvel nationalt som internationalt. SIKLAND skal erstatte den hidtidige bibel på området, SIKKAV. • Sikkerhedskonceptet i SIKLAND bygger på en omfattende analyse af skydeulykker i Forsvaret (primært i Hæren), indsamlet empiri, erfaring og naturvidenskabelige kendsgerninger.

• Man er blandt andet kommet frem til, at soldaternes og førernes adfærd og deres personlige ansvarstagen har afgørende betydning for sikkerheden under skydning. Derfor skal de så tidligt som muligt i deres uddannelse trænes og inddrages i sikkerhedsopgaven og tildeles et ansvar for sikkerheden under skydning.

• På Hjemmeværnsskolen underviser man på grunduddannelsen i dag efter principperne i SIKLAND, som ændrer den måde, sikkerheden omkring de forskellige typer skydning skal gennemføres på, og giver nye opgaver og ansvarsområder på forskellige niveauer.

• Hjemmeværnsskolen vil tage på rundrejse til Hjemmeværnets myndigheder og introducere SIKLAND. • Bestemmelserne forventes at udkomme i efteråret.

HJV magasinet | September 2021 27

AF TROELS GRAFF

Beredskabsstyrken

har brug for flere soldater

Soldater fra Beredskabsstyrken har været indsat til at bevogte en nød­ landet helikopter fra Flyvevåbnet.

Foto: Flyverhjemmeværnet

Der er behov for, at så mange frivillige soldater som muligt indgår i Beredskabsstyrken, så Hjemmeværnet fortsat med kort varsel kan levere den nødvendige bevæbnede kapacitet til ekstraordinære bevogtningsopgaver.

Her får du et overblik over, hvad Beredskabsstyrken er.

BREDERE ROLLE

HVAD ER BEREDSKABS­STYRKEN, OG HVILKE OPGAVER SKAL DEN LØSE? De frivillige soldater i Beredskabsstyrken er soldater, der med kort varsel (under 12 timer) kan indsættes til primært tilsyns- og bevogtningsopgaver for Forsvaret og politiet. Eksempelvis har soldater fra både Hær- og Flyverhjemmeværnet været med til at bevogte en af Flyvevåbnets helikoptere, der nødlandede sidste år i København.

Soldaterne har et vist uddannelsesniveau, de bliver årligt certificeret på øvelser, de lever op til nærmere specificerede fysiske krav og vedligeholder deres kvalifikationer inden for skydning og førstehjælp. De fleste har også fået udleveret en særlig beskyttelsesudrustning, så de kan indsættes med kort varsel.

Beredskabsstyrken sikrer, at Hjemmeværnet har en veluddannet kapacitet bestående af de frivillige soldater, som har de fornødne militære kvalifikationer til at kunne løse de nævnte opgaver og til at kunne indgå i sammensatte enheder.

Det betyder, at opgaver kan

28 HJV magasinet | September 2021

iværksættes øjeblikkeligt, og at Hjemmeværnet kan fokusere på at uddanne yderligere frivillige soldater og enheder som supplement til Beredskabsstyrken, som kan sættes ind, hvis en opgave trækker ud over tid.

Soldaterne i Beredskabsstyrken er derfor et værktøj i den nationale krisestyringskasse og skal kunne indsættes i både fred, krise og krig. Beredskabsstyrkesoldaterne bør som udgangspunkt være førstevalg ved følgende akut opståede opgaver: • Bevogtning af militære objekter • Tilsynsopgaver ved militære objekter • Bevogtning af midlertidige militære områder.

Soldaterne uddannes og opstilles i de to landsdelsregioner og Flyverhjemmeværnet, som også har ansvaret for, at der bliver gennemført certificeringsaktiviteter, og at soldaterne får tilskrevet deres kvalifikationer.

Det centrale for Hjemmeværnets Beredskabsstyrke er, at den skal sikre, at så mange frivillige soldater som muligt er klar til at blive indsat med kort varsel med våben til bevogtningsopgaver i både fred, krise og krig.

Styrken er derfor meget aktuel, og ved at indgå i styrken kan det dokumenteres, at soldaterne har de fornødne militære kvalifikationer til opgaveløsningen.

For Beredskabsstyrken er i dag tiltænkt en langt bredere rolle, end der var lagt op til ved den første spæde start i 2017. Derfor er det nødvendigt, at så mange frivillige soldater som muligt indgår i Beredskabsstyrken, så Hjemmeværnet kan levere den nødvendige bevæbnede kapacitet med kort varsel til bevogtningsopgaverne for Forsvaret og politiet. ”Beredskabsstyrken er for alle i Hjemmeværnet, der vil og kan.

Jo flere der er med, jo bedre sikrer vi Hjemmeværnets relevans og opgaveløsning,” fastslår chef for Hjemmeværnskommandoens operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen.

BEREDSKABSSTYRKE

HVORDAN KOMMER DU MED? Alle i Hjemmeværnet kan være med i Beredskabsstyrken, men du skal kunne opfylde følgende krav:

1. Have komplet grunduddan-

nelse i Hjemmeværnet eller tilsvarende uddannelse fra Forsvaret.

2. Have enhedsuddannelserne 6001 (standarder og kampeksercitser), 6002 (march og beredskabsområde) og 6003 (bevogtning).

3. Bestå årlige krav til skydning (K7) og toårlige krav til førstehjælp og vedligeholde disse kvalifikationer.

4. Deltage i en årlig certificeringsøvelse. Det behøver ikke at være en ”ekstra øvelse”. Hvis eksisterende aktiviteter dækker de krav, der er til certifice-

ringen, så kan de aktiviteter udgøre certificeringsøvelsen.

5. Kunne klare de fysiske krav, så du kan gennemføre hele certificeringen iført skyttepåklædning inklusive personlig beskyttelsesudrustning. I den forbindelse skal du kunne knæle ned, lægge dig ned og rejse dig op med ovennævnte udrustning på. Du skal også kunne løbe 50 meter og kunne gå 3.000 meter iført ovennævnte udrustning.

6. Hvis du er fører, skal du have den føreruddannelse, der hører til din funktion (GF/NKDEL/ DF).

Øvelse med nysgerrige tilskuere Infanterikompagni København certificerede soldater på øvelse, hvor de blev sat til at bevogte objekter midt i København.

AF TROELS GRAFF

Du tilmelder dig Bered­ skabsstyrken gennem din underafdeling.

BAGGRUND • Det var indsatsen ved Krudttønden i 2015, hvor en bevæbnet mand angreb en kulturinstitution på Østerbro, der førte til en erkendelse af, at Hjemmeværnet kan have brug for at kunne indsætte frivillige soldater med meget kort varsel i bevogtningsopgaver til støtte for samfundet, politiet og Forsvaret, der kræver bevæbning og et højt uddannelsesniveau. Erkendelsen fødte ideen til at udvikle Hjemmeværnets Beredskabsstyrke, og det første direktiv for styrken kom i 2017.

• I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation nedsatte Hjemmeværnskommandoen senere hen en arbejdsgruppe, der så på udviklingspotentialer for styrken. Arbejdet førte til, at der den 11. december 2020 blev udsendt et opdateret direktiv.

• Soldater fra Beredskabsstyrken har blandt andet været indsat i forbindelse med bevogtning af nødlandede helikoptere fra Flyvevåbnet og ved modtagelse af Hærens materiel fra Estland i Køge Havn.

Soldater fra Infanterikompagni København på certificeringsøvelse midt i København. Foto: Troels Graff

D

en 1. juni 2021 klokken 6.30 om morgenen gik alarmen til beredskabsstyrkesoldater fra Infanterikompagni København.

Soldaterne skulle hurtigst muligt stille ved kompagnilokalerne, hvor de blev modtaget, registreret, organiseret, udrustet og enkadreret.

Så rykkede de ud til de bevogtningsobjekter, som distriktet havde udpeget til certificeringsøvelsen. Objekterne lå midt i København med masser af liv og mennesker omkring, og det gav derved et realistisk billede af, at livet omkring objekterne går videre også i en ”skarp” situation.

Soldaterne fik da også mange nysgerrige spørgsmål og kommentarer fra tilskuere.

Mens soldaterne bevogtede objekterne, blev der gennemført en række momenter.

Soldaterne skulle yde førstehjælp og tilbageholde hærværksmænd – alt sammen noget, der skabte travlhed for soldaterne og stor interesse fra tilskuerne.

Efter bevogtningsaktiviteterne kørte soldaterne på skydebanen, og sidst på dagen vendte de mange ”certificerede” soldater til Beredskabsstyrken hjem igen.

HJV magasinet | September 2021 29

SIKKERHED

Claus Bjernemose Rahbek er chef for den nye Cyber- og Informationsdivision, der skal bidrage til at sikre, at vores digitale informationer opbe­ vares sikkert.

Foto: Kevin Sigvartsen

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Informationssikkerhed og digitale løsninger skal gå hånd i hånd Hjemmeværnskommandoen har fået en ny enhed, der skal være med til at sikre, at alle de mange data og informationer, vi gemmer digitalt på diverse systemer, også er sikret på en måde, så ubudne gæster ikke kan få adgang til dem.

I

gamle dage lå dokumenter med vigtige oplysninger forsvarligt låst inde i skabe eller skuffer. Og ubudne gæster skulle, hvis de ønskede adgang til oplysningerne, fysisk bryde ind og stjæle dem.

I dag gemmer vi alle sammen – både privat og offentligt – alverdens oplysninger digitalt i cyberspace.

Men måske tænker vi ikke alle på, om informationssikkerheden nu også er høj nok. Er vores digitale oplysninger, som måske er personfølsomme eller måske er vigtige i forhold til militære operationer, gemt forsvarligt på en måde, så ubudne gæster ikke sådan lige kan hapse eller manipulere med oplysningerne?

Situationen er den, at fjenden i dag er usynlig og uden besvær kan kravle igennem dine ledninger i sin jagt efter informationer. Hver dag bliver virksomheder udsat for hackerangreb i cyberspace, og nogle ender med at blive meget bekostelige. Det er Mærsk et godt eksempel på – rederimastodonten blev i 2017 udsat for et globalt hackerangreb udført med såkaldt

30 HJV magasinet | September 2021

ransomware, som kostede dem et svimlende milliardbeløb. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer da også, at truslen i dag fra cyberkriminalitet er meget høj og dermed langt større end for eksempel truslen for terror.

Råd og vejledning Så der er god grund til at være ekstra opmærksom på informationssikkerheden og farerne ved digitale tyverier.

Derfor har Hjemmeværnskommandoen fået et nyt partnerelement fra Cyber- og Informationsdivisionen (CID), som skal holde et vågent øje med vores it-løsninger og rådgive os – primært Hjemmeværnets myndigheder – om fornuftig digital informationssikkerhed og kravene i persondataloven. ”Vi står til rådighed for myndighederne med forslag og ideer til tekniske løsninger eller nye procedurer, så de selv kan sikre, at deres systemer rammer inden for skiven. Vi vil også meget gerne bidrage til at klæde Hjemmeværnets it-officerer på til opgaver på området. Vi er så at sige det ekstra kontrollag, og vores fornemmeste

opgave er at støtte op om, at informationssikkerhed og digitale løsninger går hånd i hånd i Hjemmeværnet – uden at det bliver alt for bøvlet,” fortæller Claus Bjernemose Rahbek, der er ny chef for CID. Og der er nok at tage fat på. ”Digitale data fylder mere og mere.

Hæren har for eksempel et erklæret mål om at føre alle sine soldater digitalt. Vi er allerede gået i gang og har set på vistillerop.dk og hjv.dk for at identificere ”sorte huller”, hvor der er akut behov for mere sikre procedurer.

Vores håb er naturligvis, at vi i fremtiden bliver inddraget fra starten af, når der skal etableres nye digitale løsninger. Det vil være langt det smarteste,” siger Claus Bjernemose Rahbek, der har både en it- og en militær baggrund og kender Hjemmeværnet ganske godt fra tidligere stillinger.

Og så får du lige et godt råd fra ham: ”Lad være med at trykke på e-mails og link, som virker mistænkelige. Og lad være med at bruge usb-nøgler, du anvender privat, på andre computere!”

HOST NATION SUPPORT

TEKST OG ILLUSTRATION: KEVIN SIGVARTSEN

Host Nation Support

Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for Hjemmeværnet. Men hvad indebærer opgaven rent faktisk?

Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for Host Nation en af nutidens vigtigste opgaver for Hjemmeværnet.

Det giver vi dig Support et indbliker i her.

Men hvad indebærer opgaven faktisk?

Det giver vi dig et rent indblik i her.

Hjemmeværnet.

Menrent hvad indebærer opgaven faktisk?

Host Nation Support er en af nutidens vigtigste opgaver for Det giver digindebærer et indblik i her.rent faktisk?

Hjemmeværnet.

Menvihvad opgaven Det giver vi dig et indblik i her.

KRIG I EUROPA

N der A Tmod OS Skulle forventningen udbryde krigO i europa er planen, PMA R C Hat Forsvarets styrker rykker ud for atKRIG støtte voresI EUROPA KRIG I EUROPA alllierede.

Vores NATO-allierede vil hurtigt Skulle der mod forventningen udbryde begynde at sende materiel og Skulle mod Medpersonel Forsvarets soldater af der landet, vil forventningen udbryde krig i europa er planen, at ude Forsvarets mod konfliktområdet. krig i europa er planen, at Forsvarets det blive Hjemmeværnets opgave at styrker ud for at– støtte vores Herrykker skal Danmark i lighed med beskytte vores hjemlige territorier. alllierede. styrker rykker ud for at støtte vores alle øvrige NATO medlemslande – kunne fungere som værtsnation, før alllierede.

Medmateriel Forsvarets soldater sendes ude af videre landet, vil og personel det blive Hjemmeværnets opgave at mod konfliktområdet.

OPMARCHOMRÅDER beskytte vores hjemlige territorier.

Med Forsvarets soldater ude OP MafAlandet, R C H vil -

KONFLIKT ATO’S OPMARCH

det blive Hjemmeværnets O Mopgave R Å DatE R beskytte vores hjemlige territorier.

I EUROPA

Det modtagne udstyr vil herefter blive opbevaret i store opmarchområder mens det afventer at blive sendt videre.

es NATO-allierede vil hurtigt begynde Skulle der og udbryde en konflikt nde forstærkninger krigsmateriel ATO’S OPMARCH i Europa, vil dele af det danske uropa.

Det ankomne personel og maOgså her vil det blive Hjemmeværnets opgave at skabe sikkerheds, så materiel ex. ikke saboteres mens det afventer transport. teriel vil kunne blive placeret i

forsvar rykke ud og støtte vores

res NATO-allierede vil hurtigt allierede.

Hjemmeværnet er Danmark udvalgt som ét afbegynde de sende forstærkninger og krigsmateriel vil herefter få en afgørende åder, hvor udstyret skal lande, før det europa. rolle omkring bevogtning des til frontlinjen.

NATO’S OPMARCH af udpegede objekter samt

er er Danmark udvalgt som ét af de bistå modtagelse, ophold Vores NATO-allierede vilog hurtigt begynde mråder, hvor udstyret skal lande, før det vidererejse af allierede styrker i ndesat til sende frontlinjen. forstærkninger og krigsmateriel deres transit gennem Danmark

til europa. mod konfliktområdet. Denne opgave løses som støtte til

TIL FRONTEN Personel og materiel vil begynde at blive fragtet til konfliktområderne, hvor det kan tilslutte sig vores allieredes og Forsvarets styrker.

store opmarchområder i Danmark indtil den endelige transport moder en af nu Host Nation Support konfliktområdet.

Hjemmeværnet. Men hvad ind OgsåDet her giver vil Hjemmeværnet vi dig et indblik i her. støtte Forvaret med bevogtning.

Undervejs skal Hjemmeværnet være

med til at sikre, at transportopgaven HJEMMEVÆRNET TAGER IMOD forløber sikkert, og at udstyret

kommer godt videre.

Forsvaret.

Her er Danmark udvalgt som ét af de En række havne og lufthavne vil nu begynde at modområder, hvor udstyret skal tage lande, før mængde det HJEMMEVÆRNET enorme udstyrTAGER der er på vej DA N MogApersonel, R KIMOD sendes til frontlinjen. til fronten.

A G EvilRnu begynde I M O at DmodEn række havne og T lufthavne Her det være Hjemmeværnets ansvar der at sikre, tage vil enorme mængde udstyr og personel, er på at vejdet Enpersonel række havne og lufthavne modtagne forbliver sikkert mens det til fronten. udstyr og nu begynde at modtage store bliver læsset af og vil fragtet til de såkaldte opmarchomHer vil det være Hjemmeværnets ansvar at sikre, at det mængder materiel og personel, råder. modtagne udstyr ogder personel forbliver mens det via Danmark skalsikkert videre til bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchomHJEMMEVÆRNET TAGER NATO’S OPMARCH konfliktområdet.

T I LIMOD K O N F L I K Tråder.

Her vil Hjemmeværnet bistå OMRÅDET

Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde med at sikre, at dette materiel Enpersonel rækkeforbliver havnesikkert og lufthavne vil at nusende begynde at modforstærkninger og krigsmateriel og fra Personel og materiel vil begynde at til europa. tage enorme mængde udstyr og personel, der er på vej aflastning og transporten frem til blive fragtet til konfliktområderne, et eventuelt opmarchområde. til fronten. det kanudvalgt tilslutte sigét vores Her erhvor Danmark som af deallieredes Forsvarets styrker.før det områder, hvorog udstyret skal lande, til frontlinjen.

Mens fragtes Her vil det være Hjemmeværnetssendes ansvar at udstyret sikre, at detgennem Danmark, skal Hjemmeværnet være Læs også forbliver sikkert mens det modtagne udstyr og personel reportagen med til at sikre, at transportopgaven bliver læsset af og fragtet til de såkaldte opmarchomfra Esbjerg forløber sikkert, og at udstyret komHavn på de råder. mer godt videre, samt at udstyret og næste personellet kommer sikkert videre HJEM sider fra Danmark.

En rækk HJV magasinet | September 2021 31tage eno til fronte

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE FOTOS: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP, HJV FOTO OG BO NYMANN

HJEMMEVÆRNET LEVEREDE PROFESSIONEL

støtte til den amerikanske hær Der var usædvanlig mange hjemmeværnssoldater på havnen i Esbjerg i begyndelsen af juni. Omkring 150 soldater støttede i en kæmpe Host Nation Support-opgave, da dele af den amerikanske hærs 81. Stryker Brigade gik i land med deres mange kørertøjer.

M

Hjemmeværnets soldater sikrede i flere dage et område i Esbjerg havn, hvor de ame­ rikanske Stryker-kampvogne skulle læsses på tog og frag­ tes ned til grænsen.

32 HJV magasinet | September 2021

ed et kajanlæg på hele 12 kilometer er Esbjerg Havn ved Vadehavet en af Danmarks største. Havnen er vanligt hjemsted for store virksomheder, gigantiske vindmølleelementer, siloer og kraner. Men i begyndelsen af juni havde der sneget sig et særsyn ind. I den sydlige del af havnen var der nemlig skudt en lille lejr op. En lejr bestående af en god håndfuld grønne containere, sirligt linet op langs kajkanten.

Det var kommandostationen for en stor militær operation; den amerikanske hærs 81.

Stryker Brigade havde meldt sin ankomst. I

HOST NATION SUPPORT

den forbindelse løste soldater fra både Hær- og Marinehjemmeværnet med Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland ved roret én af deres kerneopgaver, nemlig Host Nation Support, som alle medlemslande i NATO skal kunne håndtere.

Amerikanerne kom sejlende med NATO-skibet ”Honor”, og med sig havde de omkring 300 stykker materiel fordelt på pansrede Stryker-kampkøretøjer, lastbiler, andre køretøjer og containere. Materiellet blev losset af skibet og læsset på last- og togvogne og efterfølgende transporteret via vejnet og jernbane mod Polen. Her indgår det nu i NATOs fremskudte tilstedeværelse.

Todelt opgave Hjemmeværnets opgave på Esbjerg Havn var dels at stå for sikkerheden i samarbejde med politiet, dels at håndtere en omfattende koordinationsopgave; nemlig at koordinere opgaverne mellem politi, told, veterinærer, logistikfirmaer, det amerikanske forsvar og andre dele af det danske forsvar.

Og det var en meningsfuld opgave for distriktet, fortæller distriktschef, oberstløjtnant Claus Klaris. ”Host Nation Support er en hovedopgave for distriktet. At få lov til at udøve den – ikke bare træne den, men

rent faktisk gennemføre den med de rigtige aktører – det betyder meget for distriktet som helhed, fordi alle er involveret,” siger Claus Klaris.

Distriktet er vant til at løse lignende opgaver, men der var særligt én ting, der adskilte sig ved denne Host Nation Support-opgave: ”På grund af antallet af andre enheder og andre organisationer, der er med til at løse opgaven, er kompleksiteten i opgaven stor. Det har vi ikke set på samme måde før, og det stiller nogle andre krav til os.

For her er det ikke et spørgsmål om kampen eller noget andet. Her er det et spørgsmål om at få koordineret og sikret, at tingene sker på det rigtige tidspunkt og med de rigtige forudsætninger på plads,” forklarer Claus Klaris.

ESBJERG HAVN

Sikkerheden i Østersø­området • Sikkerhedssituationen i Østersøområdet er præget af et mere aggressivt Rusland, der øger og opbygger sin militære tilstedeværelse i regionen.

• Det betyder et højere spændingsniveau i dansk nærområde. Det danske forsvar bidrager derfor til NATOs fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen. Formålet er at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATOs befolkning og territorium.

Traditionen tro blev det første køretøj gui­ det ned af værtsna­ tionens chef, i dette tilfælde distriktschef i Hjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland oberstløjtnant Claus Klaris.

Mød nogle af de mange aktører, der deltog i Host Nation Supportopgaven på Esbjerg Havn.

HJV magasinet | September 2021 33

Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde at sende forstærkninger og krigsmateriel til europa.

Gruppefører i JMTO Søren Fly var mere end tilfreds med samarbejdet med Hjemmeværnets solda­ ter: ”Det kører simpelthen bare,” siger han.

Her er Danmark udvalgt som ét af de områder, hvor udstyret skal lande, før det sendes til frontlinjen.

VAGTPLANS­ KOORDINATOREN:

Sørgede for HJEMMEVÆRNET TAG soldater på alle posterEn række havne og lufthavne vil n

tage enorme mængde udstyr og pe til fronten.

Her vil det være Hjemmeværnets modtagne udstyr og personel forb bliver læsset af og fragtet til de såk råder.

GRUPPEFØREREN FRA F O R S V A R E T:

”Hjemmeværnet har simpelthen styr på det" På havnen var også Joint Movement and Transportation Organization (JMTO) at finde. Organisationens opgave var at være forbindelsesled fra amerikanerne og til de civile og militære aktører – og desuden være en hjælpende hånd i flytteprocessen. Det fortæller gruppefører Søren Fly. ”Jeg har nogle folk, der er blevet omskolet af amerikanerne til deres Strykers, så de kan hjælpe med at køre dem over på togbanen. Således har vi et samarbejde danskerne og amerikanerne imellem,” siger Søren Fly. Opgaven ligner den, JMTO plejer at løse, men noget nyt er samarbejdet med Hjemmeværnets frivillige soldater: ”I den her kontekst er det nyt for mig, og det er en meget positiv oplevelse. Hjemmeværnet har simpelthen styr på det. Sagt på civilt sprog, så har vi lejet os ind i Hjemmeværnets bygninger, som i det her tilfælde er de containere, vi sidder i nu. Vi har fået lov til at sidde sammen med dem, mens de sørgede for blandt andet mad, wi-fi og så videre. Det kører simpelthen bare”.

34 HJV magasinet | September 2021

For at løse opgaven krævede det, at en lang række frivillige hjemmeværnssoldater var klar til at stille op. Opgaven med at få vagtplanen til at gå op var tildelt Elisa Jørgensen, som er uddannelsesstøtteofficer ved Hjemmeværnskompagni Esbjerg City. Det var i sandhed lidt af et puslespil, fortæller hun: ”Jeg dækkede først ind med de soldater, vi selv har i kompagniet, men andre kompagnier var også klar til at støtte. Jeg tog kontakt til kompagnicheferne, så vi kunne få strikket hele den her vagtplan sammen. Så det er en rigtig god samarbejdsøvelse. Vi i Esbjerg City kunne ikke løse det hele selv, men fordi vi har så gode samarbejdspartnere i alle de andre kompagnier, så kan vi sagtens løfte opgaven,” siger Elisa Jørgensen.

Uddannelses­ støtteofficer Elisa Jørgensen måtte have gang i et større puslespil for at få vagtplanen strikket sam­ men.

HOST NATION SUPPORT

GUMMIBÅDSFØREREN:

Stærkt samarbejde betød en sikker havn Både Camilla Lundborg og Jeppe Holm Madsen fra Hjemmeværnskompagni Varde havde meldt sig til opgaven, for de vil gerne være med til at gøre en forskel.

BEVOGTNINGS­ SOLDATERNE:

”En helt særlig opgave” Hjemmeværnet stod i samarbejde med politiet for sikkerheden på land. Her var blandt andre Camilla Lundborg og Jeppe Holm Madsen fra Hjemmeværnskompagni Varde på plads. De var begge tiltalt af opgavens karakter. ”Det er noget helt andet at være ude på en reel, skarp opgave end bare at sidde i et lokale og høre om det. Man har mere respekt, når det er en skarp opgave,” siger Camilla Lundborg. Samme holdning har hendes bevogtningsfælle, Jeppe Holm Madsen. ”Jeg er normalt i infanterigruppen, og selv om det her ikke lige er en infanteriopgave, så var den alligevel spændende. For man ved aldrig, hvornår der lige kan komme til at ske et eller andet.

Når man løser en sådan opgave, så giver det mig en fornemmelse af at have gjort en forskel. Det er rart at kunne sige, at det her har jeg været med til,” siger han.

Gummibådsfører Helle Weltz var glad for at få afprøvet kompetencerne på en skarp opgave.

Forud for NATO-skibet Honors ankomst blev havnebassinet indgående sikret. Først undersøgte dykkere fra Søværnet bassinet under overfladen og helt ned på bunden for at konstatere, at der ikke var noget uvelkomment. Herefter overtog Maritime Force Protection (MFP) opgaven med at sikre havnebassinet. Den opgave havde de set frem til, fortæller gummibådsfører Helle Weltz. ”Det er det, vi har trænet til i mange år. Alle de mange, mange dage, aftener og uger, jeg har brugt på at træne, det kan rent faktisk bruges til noget også i en større sammenhæng. At det rent faktisk er i NATOsammenhæng, vi er indsat, det er helt vildt fedt,” siger gummibådsføreren og fortsætter: ”Man kan også mærke, at alle er lidt mere oppe på dupperne. Man er skarp, man hører efter. Men vi har faktisk ikke oplevet nogen udfordringer – de mange timers træning har båret frugt. Selvom vi er indsat fra forskellige flotiller i landet og skal samarbejde med nogle, vi ikke har sejlet med før, så er samarbejdet gået godt, fordi vi har trænet efter de samme mønstre,” siger Helle Weltz.

HJV magasinet | September 2021 35

PLANLÆGGEREN:

Fra første pip til færdig øvelse

”

Hjemmeværnet er i stand til at skabe de rette forudsætninger for, at vi kan fragte vores udstyr gennem landet.

Joshua Hirsch, amerikansk oberst

DEN AMERIKANSKE Frivillig stabschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland Paul Reimer har sammen med kollegerne arbejdet med planlægningen af opgaven i over et halvt år.

Opgaven på Esbjerg Havn var ikke kun i gang halvanden uge, hvor der var synlig aktivitet på havnen. Faktisk begyndte det hele over et halvt år før. Det fortæller kaptajn Paul Reimer, som er frivillig stabschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland: ”Vi fik første varsel omkring oktober 2020. Der begyndte den første lille fugl at pippe, og så blev det mere og mere intensivt, som tiden skred frem, og til vi begyndte at lave regulært stabsarbejde,” siger Paul Reimer, som sætter stor pris på det ansvar, han og de øvrige frivillige er blevet betroet. ”Vi frivillige har fået lov til at køre det hele. Min chef (distriktschef Claus Klaris) har haft tillid til, at vi kan løse denne opgave. Det er jeg stolt af. Det er første gang, vi selv har stået med det, og også første gang vi har modtaget en amerikansk enhed af den størrelse. Det er en vanskelig planlægningsopgave, men jeg har dygtige folk omkring mig, og samarbejdet med de øvrige aktører har været rigtig godt,” siger Paul Reimer.

36 HJV magasinet | September 2021

O B E R S T:

”Vi kunne ikke have gjort det uden denne støtte” Den amerikanske oberst Joshua Hirsch, som havde det overordnede ansvar for at koordinere aflæsningen af udstyr og for transporten af materiel via Danmark til Polen, var tilfreds: ”Det er en kompleks opgave, og det kræver en masse støtte fra vores danske allierede. Uden dem kunne vi ikke have gjort det her,” siger Joshua Hirsch og fortsætter: ”Det samarbejde, vi har haft i både planlægningen og gennemførelsen af denne opgave, har været spektakulært. Hjemmeværnet er i stand til at skabe de rette forudsætninger for, at vi kan fragte vores udstyr gennem landet, ligesom de har sørget for høj sikkerhed i operationen.”

Vores NATO-allierede vil hurtigt begynde at sende forstærkninger og krigsmateriel til europa.

HOST NATION SUPPORT

Her er Danmark udvalgt som ét af de områder, hvor udstyret skal lande, før det sendes til frontlinjen.

HAVNEDIREKTØREN:

Håber på flere opgaver af denne type

HJEMMEVÆRNET TAGE

En række havne og lufthavne vil nu tage enorme mængde udstyr og pers til fronten.

Her vil det være Hjemmeværnets an modtagne udstyr og personel forbliv bliver læsset af og fragtet til de såka råder.

C H E F E N F O R H J E M M E V Æ R N E T:

”Vi kommer til at løse flere Host Nation Supportopgaver i fremtiden”

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg Havn, havde set frem til opgaven og håber, at opgaven kun er startskuddet: ”Vi håber på, at der kommer flere af denne type opgaver i fremtiden. Selvfølgelig har vi konkurrence fra andre havne i Europa, og det danske forsvar har også konkurrence i forhold til at yde værtsnationsstøtte,” siger han: ”Men jo bedre vi gør det, jo større chance er der for, at vi får flere af denne type aktiviteter. Får vi det, skal Hjemmeværnet på banen igen. For når Hjemmeværnet støtter, betyder det konkret, at opgaven kan løses med de forberedelser, der kræves her,” siger Dennis Jul Pedersen.

Også chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, var en tur forbi havnen i Esbjerg, og han var særdeles tilfreds med Hjemmeværnets indsats. ”Hjemmeværnet er klædt rigtig godt på til det her. Både i forhold til bevogtningsopgaven og i forhold til hele koordinationsopgaven.

Jeg har tydeligt kunnet mærke, at der er skabt gode relationer mellem vores folk og amerikanerne, men også i forhold til alle de andre aktører, herunder Forsvaret, politiet og andre myndigheder,” siger Jens Garly.

Det er efter hans overbevisning ikke den sidste Host Nation Support-opgave, Hjemmeværnet kommer til at løse: ”Jeg har en forventning om, at vi kommer til at løse flere af denne type opgaver i fremtiden. Både den her type opgave, hvor der kommer enheder ind med skib til Danmark, og opgaver med luftmilitære enheder eller landmilitære enheder fra andre NATO-lande, der for eksempel skal opholde sig kortere eller længere tid på en flyvestation eller en kaserne. At kunne deployere styrker på tværs af landegrænser, er en vigtig del af NATOs evne til at krisestyre og gennemføre operationer, og Hjemmeværnet er en oplagt kapacitet at bruge også i den sammenhæng. Det kan vi lige så godt vænne os til – det er fremtiden,” siger chefen for Hjemmeværnet.

HJV magasinet | September 2021 37

AF CHARLOTTE HJERRILD BONDE FOTO: KENNETH LYSBJERG KOUSTRUP

Seks skarpe til

ny regionschef 1. august tiltrådte oberst Peter Henrik Fausing som ny regionschef for Landsdelsregion Vest. Allerede inden han officielt fik kommandoen, var han rundt at besøge flere dele af Hjemmeværnet og den øvrige del af Forsvaret. Den nye oberst har en ambition om at skabe de bedst mulige forhold for alle aktører i regionen.

1

Hvorfor søgte du jobbet som regionschef? ”Fordi der ligger så mange spændende opgaver i det.

Dels er der det helt centrale, nemlig den militære opgaveløsning. Den er ligesom et grundvilkår og kerneopgaven for regionen.

Dels arbejdet med de frivillige soldater og personellet i reserven. Mange af dem har jo også det, jeg kalder et hverdagsjob, hvor de arbejder med andre typer af opgaver. Det gør blandt andet, at de kan bidrage med nogle andre perspektiver og forslag til opgaveløsningen, som måske ellers ikke ville være kommet i spil.”

2

Du har ikke direkte arbejdet med frivillige før.

Hvordan vil du gå til den opgave? ”De frivillige er en af grundpillerne i regionen, og i arbejdet med de frivillige er det vigtigt, at vi alle har en fælles forståelse af, hvad der er vores opgave. Der er en konkret, bunden opgave, vi skal løse.

Det er sådan set ikke til diskussion. Vi skal bidrage til at skabe sikkerhed, tryghed og fællesskab i samfundet omkring os. Men rammevilkårene for, at vi kan gøre det, kan vi prøve at gøre bedre hele tiden. For vi kan altid blive lidt bedre.

Derfor skal jeg finde ud af, hvad vi kan gøre for at få skabt rammerne, så

38 HJV magasinet | September 2021

de frivillige også fremadrettet kan se sig selv i opgaven. For de frivillige skal synes, at det giver mening, og samtidig lige så vigtigt at det er sjovt at bidrage til at skabe sikkerhed og tryghed i samfundet.”

3

Hvilke opgaver vil du fokusere på i din første tid på posten? ”Inden jeg officielt tiltrådte, brugte jeg omkring fire uger på at besøge forskellige dele af organisationen, og det var supernyttigt for mig. Jeg har i mine operative funktioner tidligere arbejdet med Hjemmeværnets frivillige. Min rundtur har givet mig et endnu bredere indtryk af alle de fantastiske mennesker, der arbejder her. De er stadig lige dedikerede og engagerede. Det er lige imponerende hver gang.

Indtil nu har jeg talt med stabene og distrikterne, og jeg har talt med repræsentanter for de frivillige. Men nu vil jeg også ud til kompagnierne. Jeg skal også ud til de lokale beredskabsstabe og møde politidirektørerne. Og jeg skal ud at se mere på regionen og opleve dens nuanceforskelle. Desuden skal jeg ned og have en samtale med regionens nabo syd for grænsen i Landeskommando Schleswig-Holstein. Så der er mange gode opgaver foran mig.”

4

Hvis vi kigger længere ud i fremtiden – hvilke mål vil du arbejde hen imod? ”Jeg vil arbejde hen imod at skabe rammevilkår for regionen og dens frivillige, reserven og ansatte, som gør, at vi kan løse de stillede opgaver. Gennem min karriere har jeg talt med adskillige mennesker fra forskellige steder, og jeg har – det bilder jeg mig ind – været god til at stille spørgsmål for at finde ud af, hvad der er regionens opgaver, og hvad der skal til for at løse dem. Der er grund til, at vi er udstyret med to ører og en mund. På baggrund af dette arbejde vil jeg danne mig et indtryk af, hvor vi skal være henne i 2025.

Jeg kan allerede se, at vi ligesom resten af Forsvaret kommer til at arbejde med digitaliseringen og anvendelsen af det. Selvfølgelig vil det ske i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, men i høj grad også med Hærkommandoen, som jo er den kommando, som indsætter os.”

PORTRÆT

Blå bog • Oberst Peter Henrik Fausing er 57 år og har en karriere på 38 år i Forsvaret bag sig.

• I hjemmeværnsregi er Peter Henrik Fausing på sin vis rekrut, til trods for at han hænger på billedvæggen hos Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn. Her nåede han at være udpeget til distriktschef et par timer, inden han blev beordret til anden tjeneste.

Oberst Peter Henrik Fausing ser frem til at abejde med de frivillige soldater: "Det er fantastiske mennesker, der er både dedi­ kerede og engagerede,” siger obersten.

5

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet, og hvad vil du gøre for at løse den? ”I en travl hverdag med et erhvervsliv, der buldrer derudad, er tiden knap. Så det, at de frivillige får tiden til at være frivillige, er vigtigt. Der er kun 24 timer i døgnet. Så at finde tiden for den frivillige, men i lige så høj grad også, at den frivilliges familie synes, det er en god ide. Det kan blive en udfordring.

Derfor vil jeg tale med de frivillige om, hvordan vi kan være med til at skabe de rammer, der kræves, for at vi kan løse den operative opgave, men samtidig så de kan have en familie og et job ved siden af.”

• Fra det øvrige forsvar har

”

Det, at de frivillige får tiden til at være frivillige, er vigtigt.

Peter Henrik Fausing, oberst

6

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde? ”Lige nu læser jeg ”Det forjættede land” af Barack Obama. Det er sjovt for mig, for nogle af de ting, han beskriver – Afghanistan og Irak og Anders Foghs udnævnelse til NATOs generalsekretær – er emner, som har præget min karriere. Ellers løber eller går jeg en tur. Og så har jeg en hund, så det går der også noget tid med.”

Peter Henrik Fausing en mangfoldig karriere bag sig. Han har blandt andet ti års operativ erfaring som panserinfanterist ved Prinsens Livregiment. I en årrække har han arbejdet på strategisk plan som chef for ministersekretariatet i Forsvarsministeriet og som forsvarsrådgiver i Statsministeriet.

• Med i bagagen har han også tre udsendelser til først Bosnien, siden Kosovo og senest Irak, hvor han var chef for operationer. Bare tre dage før han mødte ind på kasernen i Skive, kom han hjem fra Irak.

• Privat er Peter Henrik Fausing gift med Mette, og sammen har de to børn, Morten og Ida, og en golden retriever.

HJV magasinet | September 2021 39

TEKST OG FOTO: JACOB KONGSMAR

Ny uddannelse styrker dansk kriseberedskab Ny uddannelse for forbindelsesofficerer i Forsvaret og Hjemmeværnet skal gøre kommunikationen på tværs af myndigheder og sektorer nemmere, når Danmark står i en akut krise i fremtiden.

F

redag den 11. juni fik de første 19 kursister på den nye uddannelse for forbindelsesofficerer deres eksamensbevis af chefen for Landsdelsregion Øst, oberst Peer Sander Rouff.

En af de nye forbindelsesofficerer er Sten Lehnert fra Lynge, der til daglig er itkonsulent og i fritiden er frivillig kaptajn ved Hærhjemmeværnet i Københavns Vestegn.

Sten Lehnert er en af dem, der med den nye uddannelse skal være en del af kriseberedskabet, næste gang Danmark står over for en hændelse, hvor Hjemmeværnet også skal involveres. Opgaven er at være bindeleddet mellem Forsvaret og civile myndigheder. Derfor indeholder den nye uddannelse også forståelse for jura, politimyndighed og forvaltning..

Sten Lehnert er meget tilfreds med de nye kompetencer og ser en stor styrke i, at man netop har etableret uddannelsen. ”Det vigtigste, jeg tager med fra uddannelsen, er det samlede overblik over de rammer og vilkår, som vi kan støtte samfundet med, og hvilken lovhjemmel vi må gøre det under,” siger han.

Han supplerer med, at han føler sig mere sikker i sin tjeneste, hvis han skulle blive indsat i beredskabet, og at det er godt at få ny viden om, hvad han og hans folk må.

Mange sektorer Mange sektorer kan indgå i et kriseberedskab. Det afhænger af situationen. Er der for eksempel tale om en hændelse med forgiftet drikkevand, kunne det være politiet, vandværket, repræsentanter fra sundhedsmyndigheder og kommuner, 40 HJV magasinet | September 2021

som vil blive en del af Den Lokale Beredskabsstab (LBS). Her vil man danne sig et overblik over situationen og koordinere de tiltag, der skal iværksættes. Selvom der tidligere har været forbindelsesofficerer mellem civile myndigheder og Forsvaret, mener oberstløjtnant Christian Fredberg, som er chef for den nye uddannelse, at der har manglet et fælles grundlag for kompetencerne. ”Vi vil gerne sikre en ensartethed i den måde, vi kommunikerer med de øvrige sektorer på. Det gør vi ved at skabe et fagligt fundament for det. Så vi vil gerne styrke indadtil i forhold til Forsvaret selv. Derfor kommer vi med denne uddannelse til at tale samme sprog internt, men også når vi støtter eksternt,” forklarer Christian Fredberg.

Kommunikation er afgørende Der har ikke tidligere været et stort nok fokus på, at Forsvarets personel skulle kunne kommunikere med øvrige myndigheder, mener Christian Fredberg.

Især coronapandemien har vist, at der har været et stort behov for, at forsvarssektoren kunne kommunikere med civile myndigheder. ”I forbindelse med Covid-19 har vi haft flere opgaver, hvor vi har varetaget koordinationen med forskellige myndigheder og politiet. Vi har også ved for eksempel karantænefaciliteter haft et godt samarbejde med sundhedsmyndighederne,” forklarer Christian Fredberg.

Han understreger, at opgaverne blev løst godt under den seneste krise, men at der er plads til forbedringer. Disse erfaringer har man taget med sig til den nye uddannelse.

Oberstløjtnant Christian Fredberg er leder af den nye uddannelse til forbindelses­ officer: ”Uddannelsen ruster kursisterne til opgaver i kriseberedskabet.”

Politiet: Tilfreds med resultatet Hos politiet, som er en del af censorkorpset på uddannelsen, er man meget tilfreds med den nye uddannelse og de kompetencer, som de første kursister har fået med sig. ”Det er en funktion, vi har haft brug for i forvejen. Det er rart, at tingene bliver sat i system. Med en decideret uddannelse er vi sikre på, at vi taler samme sprog,”

UDDANNELSE

Kaptajn Sten Lehnert, nyudklækket forbin­ delsesofficer, får her overrakt sit diplom af oberst Peer Sander Rouff ved en parade i Jonstruplejren.

Uddannelsen til forbindelses­ officer • Uddannelsen består af seks tretimersmoduler + en eksamen svarende til 25 timers uddannelse inklusive forberedelse.

”

Jeg har bestemt fået nye kompetencer, som jeg kan bruge i min dagligdag uden for Hjemmeværnet.

Sten Lehnert, nyuddannet forbindelsesofficer

forklarer censor og vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, Søren Enemark.

Han har også selv lært lidt om, hvordan Forsvaret gør tingene. Netop forståelsen for, hvad man kan i andre sektorer, er ifølge vicepolitiinspektøren det vigtigste, som kursisterne kan tage med sig.

Kompetencerne kan bruges på tværs Det er ikke kun i forbindelse med Hjemmeværnet, at Sten Lehnert kan bruge sine nye kompetencer. De er også meget givtige i forhold til hans civile job som it-konsulent, hvor man ofte taler et andet sprog end modtageren. ”Jeg sidder i den grad i dag som bindeled mellem forretninger og

• På skemaet er der fokus på organiseringen hos Forsvarsministeriet, den

processer. Det er i stor grad kommunikation og formidling, der er gennemgående i mit arbejde civilt.

Så jeg har bestemt fået nye kompetencer, som jeg kan bruge i min dagligdag uden for Hjemmeværnet,” forklarer Sten Lehnert.

Netop den del af kommunikationen, hvor man skal være opmærksom på modtagerens udgangspunkt, er vigtig, når man arbejder på tværs af faglighed, anfører Sten Lehnert.

Kun begyndelsen Christian Fredberg er meget tilfreds med resultatet fra de første kursister, og han ser meget frem til at fortsætte forløbet. ”Alle forventninger til uddannelsens formål er blevet indfriet. Det lover godt for fremtiden, at vi som forsvarssektor i endnu højere grad kan hjælpe til i hele samfundets beredskab,” forklarer Christian Fredberg.

Så det første hold er kun begyndelsen, uddyber han. Nu handler det om, at kursisterne skal ud at bruge deres nye kompetencer.

Fra efteråret vil et nyt hold starte, og uddannelsen vil fremadrettet blive gennemført to gange om året for både frivilligt, fast og reservepersonel i Forsvaret.

kommunale sektor og politiet. Kursisterne får også et indblik i relevant lovgivning, beredskabsplaner og krisestyring, infrastruktur, forsvarsplaner og militære operationer. Desuden er der fokus på kommunikationsfærdigheder og faciliteringsprocesser.

• Uddannelsen gennemføres under ledelse af Landsdelsregion Øst og tilbydes til enheder i regionens ansvarsområde.

På det første hold var der både frivillige soldater, officerer fra reserven og fra vagtkompagniet ved Livgarden.

Sten Lehnert ses under sin eksamen, hvor politiet også var med som censor. Han ser en stor værdi i uddannelsen, som han også kan bruge i sit civile job som it-konsulent.

HJV magasinet | September 2021 41

AF MORTEN LYKKEBERG FOTO: SSR

SSR:

Grundlæggende funktionsuddannelse af de mange nye SSRsoldater i Hevring, august 2021.

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN – OG I JYLLAND! Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscerings­ kompagni (SSR) har ligesom alle andre enheder været ramt af begrænsninger under de seneste to år med Covid-19. Men som en særlig prioriteret enhed er den blevet bedt om at fortsætte opbygningen af sin operative kapacitet og har gennemført optagelsesforløb. ”Det har været helt afgørende for SSR, at vi har kunnet fortsætte med vores optagelsesforløb i 2020 og 2021 og den videre uddannelse af vores soldater.”

Det fastslår chefen for SSR, major Morten Rask. Det landsdækkende kompagni fik seks nye soldater sidste år, og i foråret 2021 kom hele ni nye soldater igennem det fysisk krævende optagelseskursus. ”Derfor har vi haft et stort behov for at fastholde vores planlagte aktiviteter mest muligt og fortsætte opbygningen af SSR’s operative kapacitet,” siger Morten Rask.

Det historisk store indtag af nye patruljesoldater tilskriver SSR ikke mindst de nyetablerede SSR-uddannelsesdelinger

42 HJV magasinet | September 2021

i øst og vest, hvor kommende aspiranter frem mod næste optagelseskursus bliver trænet op af instruktører fra SSR på både Flyvestation Skalstrup og Flyvestation Tirstrup, hvor SSR råder over faciliteter. ”Vores lokaliteter i øst og vest danner rigtig gode rammer for træningen af kommende aspiranter. Her kan vi uddanne, træne og planlægge, men også indsætte vore operative kapaciteter til støtte for Forsvaret og politiet,” fastslår Morten Rask.

Uddannelse på den jyske hede Peter fra Fredericia bestod optagelsen her i år:

Vil du søge optagelse i SSR? • Som soldat i Hjemmeværnet kan du søge optagelse i SSR, hvis du har gennemført din grunduddannelse eller tilsvarende.

• Se datoerne for næste optagelsesforløb og næste informationsmøde om SSR på www.ssr.dk. Kontakt SSR på telefon 70 22 65 04 eller info@ssr.dk, hvis du ønsker at blive tilmeldt træningen i en SSR-uddannelsesdeling og/ eller vil søge SSR Optagelseskursus 2022.

”Det var det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Og at indgå i SSR er helt specielt. Det gælder både uddannelser, grej

SSR

og våben, som man ikke finder andre steder i Hjemmeværnet. Man kan godt mærke, at SSR er en højt prioriteret enhed.”

Når de nye soldater som Peter er kommet igennem optagelsesforløbet, der strækker sig over 22 dage, fortsætter de med deres grundlæggende funktionsuddannelse fordelt på 10 moduler inden for blandt andet specialrekognoscering, taktisk sanitet, våbenuddannelser, vandtræning og forberedelse til et taktisk kampsvømmerkursus hos Frømandskorpset.

Enhedsuddannelse i form af øvelser er med til at binde uddannelsen sammen og integrere de nye soldater i patruljerne i øst og vest, og efter 1-1½ års grunduddannelse kan de nye soldater endelig sætte den unikke SSR-baret på hovedet som tegn på, at de er endeligt optaget i enheden. Herefter fortsætter soldaterne med den videregående funktionsuddannelse, der blandt andet omfatter specialisering i forskellige funktioner.

Soldaterne i SSR træner ugentligt lokalt i øst og vest og samles flere gange om måneden til fælles uddannelser og øvelser. Når det er hensigtsmæssigt, placeres uddannelsen i Jylland – eksempelvis i Hevring på Mols. Her blev der for nylig gennemført Battle Camp, hvor soldaterne trænede mødet med fjende i et skarpt miljø og fik træning i patruljens forskellige våben som let maskingevær M/60, 40 mm granatkaster, finskyttevåben, håndgranat og nærforsvarsvåben.

Ud over den taktiske kampsvømmeruddannelse hos Frømandskorpset får SSR også støtte af instruktører fra specialoperationsstyrkerne, når der eksempelvis trænes kamp i bebygget område. Tidligere har soldater fra SSR

og Frømandskorpset trænet en speciel antiterrorenhed fra nationalgarden i Malis hovedstad, Bamako, men på grund Covid-19 og den usikre politiske situation i landet er denne opgave indtil videre sat på pause.

Støtter specialoperationsstyrkerne Som Hjemmeværnets nationale specialstyrke inden for patruljetjeneste og informationsindhentning skal SSR blandt andet kunne støtte løsningen af Hjemmeværnet og Forsvarets nationale og internationale opgaver og kunne støtte Forsvarets specialoperationsstyrker med patruljer og stabspersonel. I den forbindelse er Specialoperationskommandoens øvelse Night Hawk vigtig - øvelsen bliver gennemført i slutnignen af september og i starten af oktober.. ”Her kan vi træne både stab og patruljer. Vi sidder med i en multinational Maritim Special Operations Task Group, der ledes af Frømandskorpset,” siger Morten Rask.

SSR stiller under øvelsen med to patruljer, der skal løse rekognosceringsopgaver og gennemføre mindre kampopgaver. Det er dog ikke kun SSR, der støtter Night Hawk. Det gør det øvrige hjemmeværn også – cirka 600 frivillige soldater indgår som figuranter og momentstyrke på øvelsen. Så uden Hjemmeværnets støtte ville det være umuligt at give de mange danske og udenlandske specialoperationsstyrker den unikke træningsmulighed på dansk jord.

”

Vores lokaliteter i øst og vest danner rigtig gode rammer for træningen af kommende aspiranter.

Morten Rask, kompagnichef for SSR

Uddannelse i "Claymore"-nærfor­ svarsvåben.

Uddannelse i kamp i bymæssig bebyg­ gelse støttes af instruktører fra spe­ cialoperationsstyrkerne.

Patruljesoldater fra SSR på skydebanen.

Introduktion til taktisk kampsvømning i Kongsøre.

HJV magasinet | September 2021 43

MARINEHJEMMEVÆRNET

MIF-M TEST AF

ER EN SUCCES

I mere end et år har Flotille 242 Østfyn været med til at teste ”Maritimt Indsatsfartøj – Medium”, og det kompakte fartøj har klaret blandt andet farvandsovervågning og SAR (search and rescue) med bravur. Men sejladserne afslører også fartøjets begrænsninger og giver stof til eftertanke i forhold til sammenholdet i flotillen.

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTOS: KASPER KAMUK

44 HJV magasinet | September 2021

TEST AF FARTØJ

F

artøjsfører og netop afgået flotillechef for Flotille 242 Østfyn, løjtnant Torben Lund-Larsen, kan sætte to store flueben og en masse mindre i flotillens test af ”Maritimt Indsatsfartøj – Medium” (MIF-M). I mere end et år har flotillen brugt fartøjet til alle typer af opgaver og lært det indgående at kende. ”Helt overordnet er testen en succes på to områder. For det første har vi vist, at vi med vores eksisterende uddannelser er i stand til at håndtere et fartøj, som kan sejle dobbelt så hurtigt som 800-klassen,” siger Torben Lund-Larsen og fortsætter: ”For det andet er selve konceptet en succes: At vi er i stand til at bruge eksisterende fartøjer som disse tilpassede lodsbåde til at få vigtig viden, som man kan basere en ny

generation af fartøjer på. Vi er parate til at aflevere et 22 sider langt evalueringsskema med alle de erfaringer, vi har gjort os.”

Farvandsovervågning med fuld fart Nogle af de mange erfaringer handler om militære opgaver: ”MIF-M er uovertruffet til farvandsovervågning. Med det er vi i stand til at følge og komme tæt på de fartøjer, som vi overvåger, fordi vi kan matche deres hastighed,” konstaterer Torben Lund-Larsen.

Med henblik på de militære opgaver blev MIF-M udstyret med en affutage til let maskingevær (LMG) på stævnen, men det har vist sig ikke at være en optimal placering på det fartøj. ”Der bliver smidt for meget vand op, når vi sejler hurtigt, og skytten

og hjælperen er fuldstændig eksponeret derude. Det nytter jo ikke, at vi sætter vores egen kampkraft ud af funktion,” siger Torben Lund-Larsen og tilføjer: ”Selvom det er en negativ erfaring, er det også en positiv erfaring.

For den kan man tage med videre, hvis man sidenhen skal designe et nyt fartøj, og derved undgå fejlindretning.”

Hastighed giver ny opgave Flotille 242 Østfyn har også brugt MIF-M flittigt til SAR, og der er hastigheden kommet til udtryk i andet end knob. Selvom kravet til responstid er én time – ligesom hos flotillens 800-klasse – rykker den fire mand store besætning langt hurtigere ud. Og kombineret med fartøjets hastighed har det tilmed kastet en ny opgave af sig.

Testen • MIF-M bliver testet i løsning af Marinehjemmeværnets prioriterede opgaver som farvandsovervågning, SAR (search and rescue), havmiljøopgaver inklusive forureningsbekæmpelse, assistance til politiet og til Toldstyrelsen.

• Det bliver også testet, hvor egnede fartøjerne er til eskorteopgaver, slæb af andet fartøj, skydning til søs, længerevarende sejladser, patienttransport, støtte til beredskab ved øsamfund, sejlads i is med mere.

• Desuden skal de frivillige besætninger vurdere, hvad det kræver at sejle det lille, hurtige fartøj: Er udstyret tilstrækkeligt, er udstyret monteret hensigtsmæssigt, er besætningsstørrelsen rigtig, har uddannelsen været god nok, hvordan er det at arbejde på dækket, er der tilstrækkelig opbevaringsplads?

HJV magasinet | September 2021 45

B Y G G E Å R:

1996-2003 [Ombygget: 2019]

LÆNGDE: 14,7 METER

: DDE BRE ER T E M 4,6

DYBGANG: 1,6 METER

T O P F A R T:

S K R O G:

21 KNOB

ALUMINIUM

[38,9 km/t]

M O T O R:

2x

B E S Æ T N I N G:

FØ

R

N ER

A

V

M IG

A

TØ

R

O

TO

D R

P

A

46 HJV magasinet | September 2021

SS

Æ

VOLVO PENTA D13-MH K

ER

SG

[PÅ HVER 485 HK]

A

ST

TEST AF FARTØJ

Pilotprojektet • Tre ”Maritime Indsatsfartøjer – Medium” (kaldet MIF-M) bliver i to år testet af frivillige besætninger ved Hjemmeværnsflotillerne 132 Horsens og 133 Juelsminde/Vejle i kombination (MHV 10), Hjemmeværnsflotille 242 Østfyn v. Nyborg (MHV 11) og Hjemmeværnsflotille 361 Isefjord v.

Hundested (MHV 12). Her er MIF’erne døgnet rundt klar på én times beredskab, hvis liv eller havmiljø er i fare. Det gælder både med MIF-M

”Vi er blevet kaldt ud til brospringere ved Storebæltsbroen, hvor man ellers tidligere altid sendte en redningshelikopter,” siger Torben Lund-Larsen.

Apropos Storebæltsbroen er MIF-M også testet som vagtskib ved en katastrofeøvelse på broen, i tilfælde af at nogen skulle falde i vandet. ”Vi kan sagtens få en båre ind og ud, og på grund af den lave dybgang kan vi sejle helt ind til Sprogø og aflevere en tilskadekommen,” forklarer Torben Lund-Larsen.

og med det fartøj eller den trailerbaserede gummibåd, testflotillerne har i forvejen. Det vil sige, at det lokale beredskab er markant forøget med MIF-M i testperioden.

• Pilotprojektets formål er at afprøve, om mindre hurtigtgående fartøjer kan og bør være en del af Marinehjemmeværnets fremtidige fartøjssammensætning. Det bliver gennemført i rammen af Forsvarsforlig 2018-2023.

• Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har købt fartøjerne af det statslige lodseri DanPilot. Herefter er de blevet gjort klar til brug i Marinehjemmeværnet på JOBI Værft i Strandby.

• Samtidig med pilotprojektets afslutning ved udgangen af 2021 udfases fartøjerne af Marinehjemmeværnets flåde igen.

Har sine begrænsninger Selvom MIF-M fungerer som vagtskib, har det sine begrænsninger. ”Det egner sig ikke som On Sea Coordinator ved store redningsaktioner.

Styrehuset er ganske enkelt for lille. Men det har vi løst ved at sejle ud sammen med 800-klassen,” siger Torben Lund-Larsen og kommer derved ind på de fysiske udfordringer ved et mindre fartøj. ”Besætningens holdbarhedstid er lavere. Hvor en besætning på 12 mand på 800-klassen kan klare 12-14 timer i træk, er besætningen på MIF-M kun effektiv i cirka fire timer, fordi de fire besætningsmedlemmer er på hele tiden, ligesom der heller ikke er køjer om bord. Ved længerevarende indsatser løser vi det ved at have 800-klassen med som både redningsfartøj og base og så rokere besætningerne,” forklarer Torben Lund-Larsen.

Andre gange er det MIF-M, som er ”base”. ”Selvom MIF-M er betydeligt mindre end 800-klassen, er der stadig situationer,

Fartøjsfører Torben LundLarsen, tv., er klar til at leve­ re en længere evaluering om erfaringerne med MIF-M.

Fartøjsfører Torben Lund-Larsen.

hvor fartøjet opleves stort, og hvor det derfor er godt at have gummibåden med – blandt andet når vi assisterer politiet.

Vi kan godt lægge til ved en lystbåd med MIF-M, men det kan opleves som lidt voldsomt af lystbådesejleren. Og når gummibåden er med, har vi også to hurtigtgående fartøjer til at afskære,” siger Torben Lund-Larsen og tilføjer, at man ikke har testet at transportere politiets aktionsstyrke med MIF-M i fuldt omfang, da den består af seks mand, og der derfor ikke er plads nok om bord.

Husk sammenhængskraften Alt i alt synes Torben Lund-Larsen, at MIF-M har en stor styrke i sin hastighed og agilitet, samtidig med at fartøjet har bevist, at det kan slæbe fartøjer langt større og tungere end sig selv. ”Men der er områder, hvor det kommer til kort og med fordel kunne være et nummer større og have plads til et par besætningsmedlemmer mere,” siger Torben Lund-Larsen og anbefaler, at man samtidig er opmærksom på de bløde værdier. ”Det er ikke noget, som vi har mærket, fordi vi sejler med både MIF-M og 800-klassen, og fordi vi tilstræber, at alle i flotillen sejler med begge. Men der er ingen tvivl om, at besætningens størrelse har betydning for sammenholdet. Derfor er det vigtigt at huske, at sammenhængskraften skal være i flotillen og ikke på fartøjet, og at det kan blive nødvendigt med flere aktiviteter på land, hvis besætningerne bliver mindre og mere løst sammensat.”

HJV magasinet | September 2021 47

PORTRÆT

Jan Rohmann med sin besætning. Otte af dem har fulgtes ad, siden Jan Rohmann blev fartøjsfører.

AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: TORBEN GLYUM

”B I L L E T S Æ L G E R” M E D 40-ÅRS JUBILÆUM Jan Rohmann fra Svendborg har været 40 år i Marinehjemmeværnet. De 33 år har han været fartøjsfører og har stort set haft samme besætning alle år. ”En god fartøjsfører er 50 procent faglighed og 50 procent pædagogik. Man kan ikke kommandere sig til at være en god fartøjsfører. Så mister besætningen motivationen. Hvis man gør sit til, at det er en sejlads med både spændende udfordringer og godt kammeratskab, har man solgt billetter til, at folk også møder op og bruger deres fritid næste gang.”

66-årige Jan Rohmann fra Hjemmeværnsflotille 244 Svendborg ved, hvad han taler om. Det er nu 40 år siden, at han blev frivillig i Marinehjemmeværnet, og i de 33 af dem har han været fartøjsfører. Tilmed stort set for samme besætning i alle årene.

48 HJV magasinet | September 2021

Fodret med relevante opgaver ”Det er en del af min motivation for at blive ved. Jeg er da stolt over, at jeg har besætningens respekt, ligesom jeg er stolt over, at vi kan hjælpe andre,” siger Jan Rohmann og peger dermed på, hvad der også får ham og resten af besætningen til at blive ved år efter år. ”Så længe Marinehjemmeværnet fodrer os med opgaver, som er fornuftige og relevante, og så længe vi kan holde os skarpe og operative, bliver vi ved. Vi skal ud at sejle i dag, og det glæder jeg mig til. Sådan har jeg haft det i alle år.”

Nyt materiel motiverer Jan Rohmann kom i sin tid ind i Marinehjemmeværnet via en kollega på et værft i Svendborg, hvor de blandt andet byggede fartøjer til Marinehjemmeværnet. Han har altid været bidt af en båd – faktisk sejlede han på arbejde fra sit hjem på Tåsinge, fordi det var hurtigere end at køre i bil – og interessen har fulgt ham alle år, hvor han i en halv snes år også var skipper på en lystfiskerbåd. ”Når man som jeg er glad for det maritime, er det spændende at være en del af udviklingen i Marinehjemmeværnet. Jeg har sejlet med alle fartøjerne, og det er da helt klart en gulerod for mig, at der kommer nye ting til,” siger Jan Rohmann, der i sit civile liv er lagerchef hos en lokal producent af vinduer.

F LY V E R H J E M M E VÆ R N E T

STØTTE TIL FORSVARET

AF CHRISTIAN H. LYNGBY, HJEMMEVÆRNSESKADRILLE 270

Stor efterspørgsel på vigtig uddannelse i Flyvevåbnet Flyverhjemmeværnet spiller en vigtig rolle, når Flyvevåbnet træner sit personel i at overleve bag fjendens linjer. Især i 2021 har Hjemmeværnet mærket en markant efterspørgsel efter uddannelsesstøtten, som foregår både til lands og i luften.

På billedet ses soldaterne i fjendeland under SERE-uddannel­ sen. Foto: Flyver-

hjemmeværnet

J

eg begynder at få lidt ro i kroppen igen, der er kommet styr på stumperne, og jeg gør mig klar til at bevæge mig ud i ukendt terræn. Det lykkedes heldigvis piloten at få foretaget en sikkerhedslanding med helikopteren,

men desværre på den forkerte side af grænsen, jeg er i fjendeland. Helikopteren er ikke til megen hjælp mere, den kan simpelthen ikke flyve. Efter at have søgt ly gælder det om at få kontakt til egne styrker på radioen.

Dette kunne lige så godt være taget ud af en actionfilm, men det er ikke film, det er virkelighed. Ja, eller så tæt på, vi kan komme under en øvelse. Uddannelsen, hvor denne øvelse indgår, er Flyvevåbnets SEREuddannelse. SERE står for Survival, Evasion, Resistance and Escape.

Alt flyvende personel skal igennem uddannelsen, hvis de står foran udsendelse i internationale missioner.

Den indeholder mange elementer i

overlevelse bag fjendens linjer, som ingen ønsker at komme til at gøre brug af, men samtidig ruster den personellet både fysisk og psykisk.

Værdsat støtte Uddannelsen får i stort omfang støtte af Hjemmeværnet under ledelse af Flyverhjemmeværnet.

Den ubetinget største opgave er at virke som hunter force, altså agere fjendestyrke under de afsluttende øvelser.

Derudover støtter Flyverhjemmeværnet med endnu en stor og vigtig opgave, som løses fra luften.

Hjemmeværnseskadrille 270 stiller således med fly og besætning, og flyet bliver brugt som platform, så en SERE-instruktør kan holde radiokontakt med kursisterne på jorden. Via flyets sensor og Mission Support-operatøren forsøger man at hjælpe de nødstedte på ret kurs væk fra fjendestyrken og i sikkerhed. Samtidig forsøger man at finde egnede steder for pickup, som enten sker via helikopter, eller ved at de nødstedte bliver bedt om at tage kontakt til egne styrker på jorden.

Her i 2021 har der været stor efterspørgsel efter Hjemmeværnets personel både i fly og på jorden til Flyvevåbnets uddannelser, blandt andet fordi Covid-19 har forhindret Flyvevåbnet i at gennemføre uddannelser i udlandet. I stedet for har de måttet afholde flere herhjemme.

Det er helt klart en stor støtte for Flyvevåbnets uddannelser, at Hjemmeværnet bakker op – en støtte, der bestemt også bliver anerkendt og værdsat.

HJV magasinet | September 2021 49

AF MICHAEL NIELSEN, CHEFPILOT I HJEMMEVÆRNSESKADRILLE 270 FOTO: FLYVERHJEMMEVÆRNET

Eneste danske flybidrag under stor NATO-øvelse i Slovenien Et af Flyverhjemmeværnets Defender-fly og dets frivillige besætningsmedlemmer var med som eneste danske flyvende bidrag under NATO-øvelsen Adriatic Strike i Slovenien. Her trænede deltagerne en vigtig disciplin, som går ud på at rekvirere ildstøtte fra luftenheder til angrebne mål på jorden.

To udenlandske soldater studerer de billeder, som er blevet sendt ned fra det danske Defender-fly.

D

et var en vigtig disciplin, som Flyverhjemmeværnets frivillige besætningsmedlemmer fra Eskadrille 270 med deres Defenderfly var med til at træne under forårets NATO-øvelse, Adriatic Strike i Slovenien, hvor 23 nationer var inviteret med.

Træningen gjaldt disciplinen ”Close Air Support” (CAS), som især blev udviklet under Vietnamkrigen og

50 HJV magasinet | September 2021

fortsat er en anvendt skarp militær disciplin. CAS har i en mere kulørt udgave fundet vej til Hollywood i filmen ”We Were Soldiers” fra 2002 med Mel Gibson i hovedrollen.

Kort fortalt går disciplinen ud på at rekvirere ildstøtte fra luften, når en jordenhed er under angreb. Den opgave foretages af en såkaldt Joint Terminal Attack Controller (JTAC), der via radioforbindelse indsætter og dirigerer flyet til at levere støtten på det rigtige sted, det rigtige tidspunkt – og særligt vigtigt i en luftkorridor, hvor flyet ikke selv risikerer at blive beskudt eller støde sammen med andre fly.

Ud over Flyverhjemmeværnet deltog også en snes professionelle soldater fra forskellige enheder fra Forsvaret, der havde den vigtige rolle som JTAC under Adriatic Strike.

Liv eller død CAS er en meget dynamisk disciplin, hvor det er ”her og nu” – eller ”liv eller død” om man vil – og er ikke uden risiko for egen sikkerhed. Så det stiller store krav til samarbejdet om bord i flyet og til kommunikationen med JTAC på jorden. Det er indlysende katastrofalt, hvis man misforstår signalet fra JTAC om et koordinat til der, hvor ildstøtten fra luften skal leveres. Eller tidspunktet

– rammer man egne styrker eller civile?

Særligt i Slovenien gjaldt det også om at undgå sammenstød, fordi øvelsen foregik i et bjergrigt terræn, der også bød på andre forhindringer.

En helikopter fra et af de øvrige deltagende lande fløj eksempelvis i kampens hede ind i højspændingskabler under øvelsen, lykkeligvis uden alvorlig skade på besætningen, men med større skade på helikopteren til følge.

Gode træningsmuligheder Om baggrunden for ønsket om at samarbejde med Hjemmeværnseskadrille 270 under øvelsen forklarer en af de danske forsvarsrepræsentanter for JTAC: ”Der kræves et vist antal træningssessioner årligt for at opretholde NATO-status som operativ JTAC, der kan blive indsat i en skarp situation.

Med Flyverhjemmeværnets deltagelse fik vi mulighed for at have en JTACrepræsentant med om bord i deres Defender-fly. Han kunne kommunikere med en JTAC-repræsentant på jorden, som måludpegede og oplyste om tidspunkt for levering af ”missilet”. Det bestod af et downlink af en realtime video i HD-kvalitet, der blev modtaget i kampområdet af eskadrillens Ground Support Technicians, som

ADRIATIC STRIKE

leverede det videre til JTAC på jorden og kommandostationen. På de modtagne videobilleder og tilhørende data var det muligt at følge ”missilets” vej til målet – og derved evaluere, om JTAC formåede at styre luftstøtten under en CAS.”

Ønske om fortsat samarbejde Koordinatoren af den danske JTAC-uddannelse har på baggrund af eskadrillens deltagelse i Adriatic Strike 2021 ønsket at fortsætte samarbejdet i Danmark.

CAS er en ny disciplin for Eskadrille 270. Den lægger sig i rækken af andre opgavetyper, som enheden har trænet sig op til at kunne levere. Som forberedelse til øvelsen i Slovenien har eskadrillen eksempelvis afviklet fire øvelser i Danmark med JTAC–repræsentanter fra forskellige enheder i Forsvaret.

For en udenforstående kan det se ud, som om det bare handler om at flyve flyveren og levere billeder til jorden, uanset hvilken opgavetype det drejer sig om.

Men der er forskel på opgavetilgangen og kravene til kompetencer og træning, afhængigt af om eskadrillen skal levere skarp støtte til en civil dansk myndighed, deltage i en redningsoperation, støtte et af Flyvevåbnets kurser – eller i dette tilfælde støtte træningen af disciplinen CAS. ”Grundlæggende er eskadrillen glad for, at enheden er blevet så efterspurgt en kapacitet af mange militære og civile

myndigheder, men eskadrillen er også gået i dialog med Flyverhjemmeværnet om opgavetyper, som eskadrillen med rimelighed mener, vi kan mestre og levere med professionel kvalitet. Og ikke mindst om prioriteringen af, hvilke af disse vi skal levere,” siger eskadrillechef Hans Henrik Grøn.

Og efterspørgslen efter eskadrillens frivillige besætningsmedlemmer og flyene er stor. Lige før øvelsen i Slovenien skulle det andet Defender-fly faktisk støtte politiet i forbindelse med den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark. Uheldigvis opstod der større tekniske problemer på dette fly. Men det blev løst ved, at det Defender-fly, der netop var ankommet til Slovenien, fløj retur til Danmark for at løse opgaven der.

Straks efter fløj det tilbage til Slovenien for at deltage i øvelsen, og eskadrillen mistede kun ½ øvelsesdag.

Jeg deltog selv som pilot under øvelsen og vil gerne fremhæve, at man som frivillig enhed med den rette indstilling, forberedelse og træning godt ”kan bide skeer” med de store. Eskadrillens bidrag var det eneste bestående af frivillige under NATO-øvelsen, og vi fløj faktisk flest timer. Og mens flere andre enheder i kampens hede kom til at bryde regler, eksempelvis indflyvning i et luftrum, begik vi ikke en eneste fejl. Som tak har vi da også modtaget et signeret diplom fra den slovenske operationsstab.

De deltog i Adriatic Strike • Hjemmeværnseskadrille 270’s bidrag talte fire piloter, to Mission System Operators (MSO), der betjener flyets sensorsystem, og to Ground Support Technicians (GST), der opstiller modtageudstyr på jorden. Desuden deltog en fastansat forbindelsesofficer fra Flyverhjemmeværnet. Dertil en civil flymekaniker.

• Derudover var der yderligere cirka 20 deltagere fra Danske Artilleriregiment, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Flyverkommandoen, der blandt andet fungerede som Joint Terminal Attack Controller (JTAC), som fik trænet deres evne til at rekvirere ildstøtte fra luftenheder.

• 23 nationer var inviteret med til NATO-øvelsen.

Flyverhjemmeværnets Defender-fly på slovensk jord under NATO-øvelsen Adriatic Strike, hvor flyet faktisk fløj flest timer i forhold til de øvrige deltagende fly.

HJV magasinet | September 2021 51

AF MAJOR JIMMY AALLING HELSINGHOFF, FLYVERHJEMMEVÆRNETS FASTE STAB FOTO: HEIDI WIEDENBEIN

UDVALGTE HUNDE TIL MØNSTRING P Å F LY V E V Å B N E TS Der var store forventninger, da tre hundeførere med deres hunde for første gang deltog i Flyvevåbnets certificeringsøvelse for Military Working Dogekvipager. Certificeringen skal bane vejen for, at hundene kan bruges til bevogtningsopgaver på flyvestationerne.

I

løbet af foråret 2021 har Flyverhjemmeværnet i samarbejde med Flyverkommandoen set på mulighederne for, at hunde fra Flyverhjemmeværnet i højere grad kan inddrages som støtte i Flyverhjemmeværnets kerneopgave, nemlig bevogtning og forsvar af flyvestationerne i Danmark.

For at det kan ske, er det naturligt, at hundene certificeres på lige fod med de hunde, der løser opgaven i Flyvevåbnet. Så 5. juni var tre udvalgte hundeførere og deres hunde inviteret til certificering på Flyvestation Karups hundeskole for Military Working Dog-ekvipager.

Det er Forsvarets kompetencecenter for alt, hvad der har med hunde at gøre i den faste struktur. Alle tjenestehunde i Forsvaret uddannes i rammen af Flyvevåbnet, som har 70 års erfaring med dette specialefelt, hvorfor det er naturligt, at de forestår grunduddannelse og certificering for alle Forsvarets tjenestehunde, uagtet hvilket værn de hører til.

Høje forventninger og glæde Det var tre forventningsfulde hundeførere, der mødte op til certificeringen. Sergent Heidi Wiedenbein, der er ledende hundeinstruktør i Flyverhjemmeværnet, fortæller: ”Jeg havde høje forventninger, men var også en anelse ængstelig. For den dag skulle vi for første gang i historien måske få tre hunde mønstret med bravur på Flyvestation Karup.”

Resultatet blev, at de tre hundeførere igen skal op til enkelte prøver, som de ikke bestod. Det har de to måneder til.

52 HJV magasinet | September 2021

HUNDESKOLE

Hundeførere fra Flyverhjemmeværnet har været til certifice­ ring hos Flyvevåbnet.

HUNDEMØNSTRING

”Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes. Vi gjorde alle et kæmpe stykke flot hundearbejde, men varmen og nervøsiteten slog igennem, og hundene præsterede ikke, som de plejede,” fortæller Heidi Wiedenbein.

Certificeringen i Flyvevåbnet er ikke den samme, som hundeførerne og deres hunde generelt er vant til i Hjemmeværnet, hvor man bruger et andet mønstringsprogram.

Menig Jonas Nyberg fra Eskadrille 260 Vendsyssel, supplerer: ”Jeg og min hund Bravos glædede os meget til certificeringen, og jeg har taget det som en stor ære at være udtaget som en af de første af forhåbentlig mange hundeførere i Flyverhjemmeværnet, der kan blive certificeret ved Flyvevåbnet, som stiller store krav til ekvipagen.”

Menig Oliver Thorleif Mærsk Kragsbjerg fra eskadrille 284 Skrydstrup var lidt nervøs, fordi han stillede op som forholdsvis ny hundefører med sin første hund.

”

Vi gjorde alle et kæmpe stykke flot hundearbejde.

Heidi Wiedenbein, ledende hundeførerinstruktør

Tæt på certificering I Forsvaret gennemføres mønstringer for en ekvipage en ad gangen med efterfølgende tilbagemelding til den enkelte efterfulgt af et skriftligt udfærdiget bedømmelseskort med beskrivelse af ekvipagens resultater for mønstringen.

For Jonas Nyberg, der her ses med hun­ den Bravos, var det en stor ære at blive udtaget til mønstrin­ gen på Flyvestation Karup.

Alle tre ekvipager havde forventeligt lidt fejl, da de var igennem et certificeringsprogram, de aldrig havde prøvet før. Til certificeringen stillede Hjemmeværnets hundeførere med en malinois og to schæferhunde. ”Malinoisen var rigtig godt med rent træningsmæssigt, mens de to schæfere stadig mangler lidt målrettet træning i forbindelse med bidearbejde, men ellers så det ikke så dårligt ud,” fortæller Flyvevåbnets hundeinstruktør, seniorsergent Flemming Kaack.

Han udtrykte også respekt for, hvor godt trænet alle tre hunde var, og hvor tæt de var på certificering.

Desuden kom han med gode råd og vejledning til hundetræningen. ”Hundeførerne skal generelt tænke på at blive bedre til at støtte og hjælpe deres hunde, da det er et teamwork,” siger Flemming Kaack.

Som en del af Flyverhjemmeværnets faste stab og sagsbehandler må jeg også udtrykke min respekt for det niveau, som blev vist ved certificeringen, og alle hundeførerne er godt hjulpet på vej af ledende hundeførerinstruktør Heidi Wiedenbein.

Jeg har set mange hunde i min karriere og ved, hvad der skal til for at træne dem – hvad disse tre hundeførere har opnået med deres hunde i deres fritid, det er intet mindre end imponerende. Så vi ser frem til at få dem op til de sidste discipliner og dermed fuldt operative, så de kan indgå som støtte på flyvestationerne på lige fod med de faste hundeførere.

HJV magasinet | September 2021 53

HUNDEFØRERE

AF JAN G. ANDERSEN, LEDENDE INFORMATIONSOFFICER FOTO: BO DALSAGER

Her betragtes hundeførere som enhver anden geværskytte Hundeførere og deres hunde er mere end velkomne i Eskadrille 260 Vendsyssel, der ser de firbenede som en positiv gevinst for eskadrillen, som har oplevet en stigende tilgang af nye hundeførere.

P

å hjemmeværnsgården hos Eskadrille 260 Vendsyssel er de mere end glade for menneskets bedste ven. ”Det er en kæmpe gevinst og en berigende oplevelse at få firbenede medlemmer rundtom på gangene i eskadrillen,” siger Bo Dalsager, der betragter hundene som medlemmer af eskadrillen, så naturligvis er de velkomne – også indenfor. ”Vi ser hunden som hundeførerens våben.

En hundefører hos os er altså at opfatte som enhver anden geværskytte, blot med et andet våben. Vi har placeret en hundefører i hver bevogtningsgruppe,” forklarer Bo Dalsager.

Tilgang af hundeførere Eskadrillen har på det seneste haft tilgang af flere hundeinteresserede frivillige og forventer derfor inden for kort tid at have fem aktive hunde med førere (hundeekvipager). Bo Dalsager tror, det er eskadrillens enkle og ligefremme holdning til hundene og deres førere, der virker motiverende på hundeførerne. Eksempelvis tænkes hundene med som en naturlig del i hovedparten af eskadrillens aktiviteter, så hunde og de frivillige soldater vænnes til at omgås hinanden i dagligdagen. Samtidig har eskadrillen fået tilladelse til at anvende noget af området, der omgiver hjemmeværnsgården, Hunde er mere end velkomne hos Eskadrille 260 Vendsyssel, som har haft god tilgang af hundeførere med deres hunde.

54 HJV magasinet | September 2021

til lokal hundetræning. Det har været en fordel under Covid-19, hvor større hundetræningspladser på grund af risikoen for coronasmitte har været lukket ned.

Med på bevogtningsopgaver En motivationsfaktor er også, at hundene er med, når eskadrillen løser

”

Vi ser hunden som hundeførerens våben.

Bo Dalsager, eskadrillechef

bevogtningsopgaver blandt andet på Radarhoved Skagen. Her er hunde særdeles velegnede til at overvåge det særegne terræn omkring radarstationen, ligesom deres blotte tilstedeværelse kan have en forebyggende effekt på personer, der kunne tænke sig at forcere hegnet. Som kuriosum kan nævnes, at Flyvevåbnet under Den Kolde Krig

50-ÅRS JUBILÆUM

Hundene er også med ved bevogt­ ningsopgaver.

anvendte omkring 10 tjenestehunde til at bevogte de daværende radarer på området. Ud over Radarhoved Skagen løser eskadrillen tillige bevogtningsopgaver på Flyvestation Aalborg.

Stort engagement Eskadrillechefen fremhæver også hundeførernes engagement. ”Med det store tidsforbrug, der er for hundetræning, skaber hundene og deres førere et langt højere aktivitetsniveau i eskadrillen. Det smitter positivt af på resten af eskadrillens medlemmer.

Det kan mærkes, at ”hundefolk” ikke kun tænker på, at de skal have 24 timers tjeneste om året, men at det handler om at nå de opstillede mål med det timeforbrug, det nu engang kommer til at kræve.”

Bo Dalsager er selv blevet udfordret af tilgangen af engagerede hundeførere.

På kort tid har han været nødt til at læse op på Hjemmeværnets bestemmelser, reglementer og andet hundestof for at tilegne sig det nødvendige kendskab til hunde og anvendelse af hunde. ”Men det har været helt fint – for det har været en stor glæde at se, hvordan hundene ændrer karakter fra familiehund til tjenestehund, så snart vores førere tager uniformen på.”

Hvis andre enheder har brug for støtte til opstart med hunde i deres grupper, er de velkomne til at henvende sig til eskadrillen. ”Jeg kan ikke andet end at understrege, at de er en kæmpe gevinst!”

Ægteparret Lise og Christian Brøg­ ger fra Djursland har som noget helt enestående fulgtes ad 50 år i Flyverhjemmeværnet og har begge fået 50-års tegn.

TEKST OG FOTO: POUL MONGGAARD

Christian og Lise har fulgtes ad 50 år i Flyverhjemmeværnet Ægteparret Christian og Lise Brøgger fra Ebeltoft på Djursland har trofast støttet op om det frivillige forsvar gennem 50 år. I starten var de aktive på fordums luftmeldeposter. Især Christian kører fortsat på med krum hals.

D

et var naboer, og det var bønder, som udgjorde kernen i Christian og Lise Brøggers tilknytning til Flyverhjemmeværnet, da de sammen meldte sig ind for 50 år siden.

Selv om ægtefællerne begge er oppe i 70’erne, er de stadig med. Christian er særdeles aktiv i Eskadrille 275 Djursland, mens Lise på grund af helbredet har skruet noget ned.

Christian og Lise gjorde tidligere tjeneste på en luftmeldepost.

Medlemmerne kendte hinanden fra lokalsamfundet på Djursland

og havde det hyggeligt med deres indsats. ”Vi havde et godt kammeratskab i eskadrillen. Der var ikke så stramme regler, så vi kunne ofte gøre, hvad vi selv fandt mest vigtigt og vedkommende. Også i dag er der et fint sammenhold, og der skal jo tages hensyn til interesserne for både yngre og ældre,” siger Christian Brøgger.

Lise og Christians eskadrillechef, Finn Pedersen, er stolt over sine to medlemmer, der har taget turen med i 50 år. Han synes, det er flot, at Christian kører på med krum hals i eskadrillen.

HJV magasinet | September 2021 55

Træning i Flyverhjemmeværnets kerneopgaver

Mange af deltagerne på Øvelse Sort Grav er gengangere.

Antvorskov Øvelsesterræn ved Slagelse lagde rammerne for årets udgave af Øvelse Sort Grav. Det blev en super lærerig øvelse, hvor deltagerne trænede deres soldaterkompetencer i et udfordrende miljø.

O

TEKST OG FOTO: REKRUTTERINGSSPECIALIST AMANDA MÜLLER

mgivelserne for Øvelse Sort Grav var denne gang skiftet ud med compound, skov og by, hvor deltagerne som altid blev udsat for mange ukendte udfordringer, der alle havde til formål at træne grundlæggende elementer i Flyverhjemmeværnets kerneopgaver.

Både bevogtningssoldater, hundeførere og soldaterne fra Security Force-enhederne fik testet deres kompetencer og praktiske kunnen under øvelsen. Opgaverne bestod blandt andet af kamp fra stilling, visitering af personel og køretøjer, patrulje, kampeksercits, skydning under bevægelse og førstehjælp.

56 HJV magasinet | September 2021

SLAGELSE

ANTVORSKOV ØVELSESTERRÆN

Sort Grav er en øvelse, hvor mange deltagere vender tilbage år efter år. Øvelsens opbygning tager nemlig udgangspunkt i et fællesskab og sammenhold på tværs af enheder, hvor ånden er, at alle yder en indsats for at skabe en så god øvelse som muligt for hinanden.

Denne gang var Sort Grav tilrettelagt i et samarbejde mellem eskadrillechef Rico Hansen fra Eskadrille 230 Midt- og Vestsjælland og Thomas Paaske og Brian Nonbo fra Eskadrille 284 Skrydstrup. Alle opgaverne krævede, at den enkelte soldats færdigheder blev taget i brug.

Realistiske rammer Som det første blev deltagerne sat til at etablere adgangskontrolpunkter, kommandostation og et beredskabsområde, hvor deltagerne tilbragte nætterne i

ØVELSE

compound. Anders Simonsen fra Eskadrille 274 Østjylland fortæller: ”Øvelsens placering og udgangspunkt i og omkring basen gav nogle fede og realistiske scenarier for opgaveløsningen for en SECFOR-enhed.”

Basen blev hurtigt udsat for første angreb fra fjenden fra et nærliggende skovområde, hvor meldinger om fjendens bevægelser løb ind den første nat. Fjenden åbnede ild, men den blev hurtigt besvaret fra basen, og snart lå skoven igen stille hen.

Super lærerigt Ellers blev weekendens momenter udført mange steder i det store øvelsesterræn, hvor soldaterne både skulle gå patruljer med hundeførere, gennemføre VIP-kørsel og IED Search (også kendt som søgning efter vejsidebomber) i skoven. Mange gange blev de mødt af åben ild fra fjenden, som krævede hurtige tryk på aftrækkerne og en koordineret kampeksercits. Eksercitsen gik igennem hele øvelsen, hvor den taktiske fremrykning blev udført med god radiokommunikation fra kommandostationen til gruppeførere og videre ud i grupperne, der stod for bevogtningen. De deltagende hundeførere skulle demonstrere, hvordan deres skarpe værktøj skal indsættes mod fjenden.

Med stor hjælp fra andre enheder rundtomkring i landet blev der sørget for kulisseskydninger og for eksempel baner, hvor enkeltkæmperfærdighederne kom på prøve med efterfølgende feedback af skydelederen. Phillip Henriksen fra Eskadrille 230 Midt- og Vestsjælland fortæller: ”Det var super lærerigt at træne taktisk fremrykning på skydebane og kulisseskydninger, fordi det ikke er noget, vi laver hver dag i Flyverhjemmeværnet.”

Fra denne udkigs­ post var der et godt overblik.

Til venstre: Skydning fyldte en del på øvelsen. Ovenover: En af soldaterne får sig et hvil.

HJV magasinet | September 2021 57

Det er Bosch-værksteder, der

SERVICERER AF MAJOR TIM BORNGRÄBER OLSEN, HJEMMEVÆRNSKOMMANDOENS LOGISTIKAFDELING

Hjemmeværnet har store fordele af en serviceordning for sine godt 900 køretøjer og trailere, der kan blive efterset og repareret rundtom i landet på værksteder, som indgår i Bosch Car Service-netværket. Ordningen er resultatet af en bred rammeaftale, som Forsvaret har indgået med Bosch for alle Forsvarets køretøjer under 3.500 kilo. Men hvad indebærer aftalen egentlig? Det får du svar på her.

Hvilke ydelser leverer værkstederne?

Hvordan sikrer man kontrol med ydelserne?

ALMINDELIGE VÆRKSTEDSYDELSER

For at have snor i ydelserne er der blevet indført et kontrol-

Det gælder basiseftersyn, reparationer, rudeskift/-reparation

skema, som værkstederne lægger i køretøjet, når det er

og Aircon-eftersyn.

færdigserviceret. Her har mekanikeren markeret de efter-

KONTROLSKEMA

synspunkter, som er gennemgået, eller hvilke reparationer/

SYN

Værkstederne udfører også diverse syn

processer der er foretaget. Det gør det nemmere og mere

af køretøjer på hvide pladser inklusive

gennemskueligt for det personel, som efterfølgende modta-

registreringssyn, lovpligtigt syn af

ger køretøjet efter besøget hos Bosch Car Service.

køretøjer. De ordner også alt det administrative i synssagerne.

HENTE/ BRINGE

Aftalen omfatter også en hente-/bringe-

Hvis servicen/reparationen af køretøjet mod forventning ikke er udført korrekt eller er utilstrækkelig, så giv besked til den

ordning (mod betaling), som kan være

person, som har udarbejdet vedligeholdel-

til gavn i de tilfælde, hvor Hjemme-

sesmeddelelsen. Så vil enheden eller VSE

værnets enheder/bruger ikke selv har

sørge for at kontakte værkstedet for at få

mulighed for at aflevere eller afhente et

rettet op på eventuelle fejl og mangler.

køretøj på et af værkstederne.

SAMLEDE YDELSER

GIV BESKED

Aftalen betyder, at værkstederne samlet set udfører over 450 forskellige ydelser/reparationer hver måned for hele Forsvaret.

58 HJV magasinet | September 2021

SERVICE

KØRETØJERNE Arkivfoto: Bo Nymann

Hvad er en rammeaftale?

• Offentligt udbud: En rammeaftale betyder, at et samlet indkøbsbehov har været i offentligt udbud, hvor leverandører på markedet har haft muligheden for at indgive et tilbud. I dette tilfælde er det Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der har stået for udbuddet på en aftale over fire år, der inkluderede eftersyn, reparation og lignende inklusive medgåede reservedele til alle Forsvarets cirka 4.000

Hvor lang tid må servicen tage?

køretøjer under 3.500 kilo.

• Aftale løber til 2024: Flere leverandører bød ind på aftalen, men Robert Bosch A/S vandt for anden gang udbuddet, da virksomheden samlet set havde den bedste pris og leverings-

10 DAGE

Med rammeaftalen må værkstederne

sikkerhed. Rammeaftalen løber frem til april

højst bruge 10 arbejdsdage på ydel-

2024, hvor den så igen skal i udbud.

serne. Det er en kraftig reduktion fra tidligere, hvor der var afsat op til 20 arbejdsdage på arbejdsopgaverne. De 10 arbejdsdage gælder fra det tidspunkt, hvor Hjemmeværnets

Hvilke køretøjer er omfattet af rammeaftalen med Bosch?

Vedligeholdelsesstøtteelementer (VSE) fremsender ordren til et af værkstederne i Bosch Car Service-netværket.

OFFENTLIGE INDKØB Fordi der gælder andre regler for offentligt indkøb, hvor flere personer skal ind over processen, går det ikke lige så hurtigt at få serviceret køretøjerne, i forhold til hvis du som privatperson skal have din bil på værksted. Til trods for dette viser erfaringerne, at langt de fleste reparationer gennemføres på

UNDER 3.500 KILO

Det er primært køretøjer under 3.500 kilo, som kan blive serviceret og repareret på de værksteder, der er med i værkstedskæden Bosch Car Service. Værkstederne ligger rundtom i hele landet.

fire til fem arbejdsdage, mange endnu hurtigere. Kun i meget få tilfælde udnyttes eller overskrides de 10 arbejdsdage.

ANDRE KØRETØJER

HURTIG EKSPEDITION

Også påhængsvogne/trailere under 3.500 kilo samt enkelte

Hvis der i enkelte særtilfælde er brug for en ekstra hurtig

og Mercedes Sprinter er omfattet af aftalen. Nye køretø-

ekspedition, kan dette også godt lade sig gøre. Her skal man

jer vil for det meste efter deres garantiperiode overgå til

gå via kommandovejen til det lokale VSE.

serviceaftalen.

varevogne op til 5.500 kilo som for eksempel VW Crafter

HJV magasinet | September 2021 59

Lokal uddannelse er fleksibel uddannelse

Intro HGU Hjemmeværnets lokale underafdelinger arrangerer og afholder nu det første modul i Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU).

Det betyder mere fleksibilitet for de frivillige, der også skal tage en del af undervisningen online. Vi tog med på kursus i Aalborg.

AF ANDERS BIRCH BREUNING, CONTEXT MEDIA FOTO: MICHAEL RASMUSSEN, BAGHUSET PRESSEFOTO

60 HJV magasinet | September 2021

K

ursus, på to geledder, træd an!”

Det er lørdag morgen i Nordjylland. Disen hænger lavt over markerne ved Limfjorden, mens solen langsomt stiger.

Det bliver en varm dag, og de fleste er sikkert godt tilfredse med at nyde de første timer af den i deres senge. Men ikke alle.

For på Flyvestation Aalborg er en gruppe nye frivillige soldater fra Hjemmeværnseskadrille 266 Aalborg og 261 Limfjorden i fuld gang med de første skridt i den nye Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU), nemlig modulet Introduktion, HGU – også kaldet Intro HGU. Et af emnerne på dagens program er eksercits uden våben. ”Se ligeud!” kommanderer instruktøren, der er en erfaren frivillig soldat fra eskadrillen. ”Den eneste, der ser ligeud, når I træder an, er højremanden. Ved ordren ”se ligeud” retter alle ind,” forklarer instruktøren.

Hun gennemgår, hvordan de forskellige basale ordrer skal udføres, og retter løbende på

• Intro HGU er det første modul i den nye Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU).

• Kurset afholdes af de lokale underafdelinger i Hjemmeværnet og omfatter 14 timers undervisning i tjenestekendskab i Hjemmeværnet, Hjemmeværnets baggrund og organisation, anvendelse af uniforms- og oppakningssystem og eksercits uden våben. Derudover består modulet af fjernundervisning via Forsvarets Elektroniske Skole (fels.dk) i blandt andet anvendelse af Forsvarets køretøjer og grundlæggende militær sikkerhed.

• Modulet giver adgang til den videre HGU, der foregår på Hjemmeværnsskolen. Læs mere på hjv.dk

UDDANNELSE

kursisterne. Øvelserne og ordrerne bliver gentaget, indtil hun er tilfreds.

Fleksibilitet meget efterspurgt Kurset er resultatet af, at HGU har erstattet den tidligere Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse (LPU). Den foregik næsten udelukkende på Hjemmeværnsskolen, men det første modul i HGU arrangeres og udføres nu af de lokale underafdelinger. ”Intro HGU er flyttet ud lokalt, mens de efterfølgende moduler stadig ligger på Hjemmeværnsskolen,” siger kaptajn Erik Schmalfeldt, der er kursusansvarlig for den lovpligtige uddannelse i Hjemmeværnet.

Desuden består Intro HGU også af fjernundervisning via fels.dk, hvor man skal bestå fire moduler. ”Det har været meget efterspurgt med en mere fleksibel løsning, der kan planlægges lokalt, og som i højere grad kan tages, når det passer ind i de frivillige soldaters liv og hverdag. Der er ikke markant forskel på LPU og HGU, i forhold til hvad man lærer, og der er fortsat fire moduler alt i alt. Efter andet modul er man klar til at indgå i sin underafdelings almindelige aktiviteter,” forklarer Erik Schmalfeldt.

God opgave for de lokale Det er op til underafdelingerne, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen – om det for eksempel skal være hver onsdag aften, eller om det skal være få længere dage som her på Flyvestation Aalborg. ”Det øger fleksibiliteten for de frivillige soldater yderligere. Indholdet af undervisningen er tydeligt beskrevet, og der er tale om basale færdigheder, der ikke kræver, at instruktørerne har særlige uddannelser. Det er en god opgave og uddannelse at have ude hos de lokale underafdelinger. De får i hovedtræk ansvaret for, at deres egne frivillige soldater bliver klar til de efterfølgende moduler på Hjemmeværnsskolen,” siger Erik Schmalfeldt.

Klar til videre uddannelse På Flyvestation Aalborg er instruktøren tilfreds med det, hun ser.

“Kursus, rør! Videre med dagens gerning, træd af! Vi øver det igen senere, så I skal nok nå at blive trætte af mig,” siger hun med et smil.

Men det lyder nu ikke til, at de frivillige soldater forventer, at det bliver tilfældet. Humøret er fint, og de går videre til dagens næste punkt – kendskab til og anvendelse af uniforms- og oppakningssystem. De samles om et bord, mens en instruktør forklarer og fortæller om det udleverede udstyr og påklædning. Når dagen er forbi – og de frivillige soldater har bestået fjernundervisningen – er de klar til de næste moduler på Hjemmeværnsskolen.

”JEG FÅR EN GOD TILKNYTNING TIL ESKADRILLEN”

BASTIAN MALLING 22 år, Hjemmeværnseskadrille 266 Aalborg. ”Jeg synes, det var både lærerigt og rart at lære de folk, man skal omgås i eskadrillen, lidt bedre at kende. Når det bliver afholdt lokalt, får man en bedre tilknytning til sin eskadrille fra start, samtidig med at man bliver introduceret for omgivelserne og aktiviteterne i eskadrillen, og det er godt. Det er også meget trygt, at det foregår i små omgivelser, for det giver bedre mulighed for at stille de spørgsmål, man er usikker på, før man står blandt en masse andre og er bange for at udstille sin usikkerhed. På Intro HGU er det faglige indhold basalt, og jeg synes fint, at det kan gøres lokalt.”

”MULIGHED FOR AT LÆRE, NÅR DET PASSER MIG”

KRISTIAN DAHL SØRENSEN 54 år, Hjemmeværnseskadrille 261 Limfjorden ”Det er altid en fornøjelse at være af sted med flinke mennesker og god stemning. Jeg synes, der bliver gjort noget ud af det, og niveauet er godt – der bliver rettet på os, indtil vi kan det, vi skal, og der bliver ikke set gennem fingre med noget.

Jeg synes også, at fjernundervisningen er rigtig fin, og der ligger også flere valgfrie moduler på fels.dk, man kan tage, så man har mulighed for at lære mere, når det passer en. Når Intro HGU bliver afholdt lokalt, betyder det også, at de bliver afholdt ofte rundtomkring, og så har man gode muligheder for at finde et, der passer ind i ens hverdag og planlægning.”

HJV magasinet | September 2021 61

SOMMERSKOLE

Det summer atter af liv TEKST OG FOTO: HASNA EGGERS

PÅ HJEMMEVÆRNSSKOLEN

Hans-Jørgen Holbæk på Borris Øvelsesterræn, hvor der var mulighed for at afprøve de for­ skellige måder at foretage en sprængning på.

Jens Frederiksen står i arbejdsrummet, hvor han og resten af gruppen er ved at lægge sidste hånd på den afsluttende opgave.

På grund af corona kunne Hjemmeværnsskolen ikke som vanligt holde sine traditionsrige sommerkurser i Nymindegab og på Slipshavn. I stedet blev der udbudt en lang række operativt efterspurgte uddannelser begge steder. Det blev startskuddet til, at der atter er kommet liv på Hjemmeværnsskolen, som før coronaen ramte os.

127

kursister var i starten af juli i uge 27 fordelt på ni kurser på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab for at dygtiggøre sig. En af kursisterne, Jens Frederiksen fra Flotille 124 Aarhus, deltog i Videregående Instruktørkursus. ”Lige nu er jeg i gang med den sidste opgave. Her skal vi tage udgangspunkt i en lektion og forklare, hvilke teorier der går forud for de overvejelser, som vi gør, når vi opbygger lektionen,” fortæller Jens Frederiksen, der oftest kommer på Slipshavn, når han er på kursus på Hjemmeværnsskolen. ”Det er fantastisk at være i Nymindegab.

Der er mange mennesker, og det er dejligt med liv og masser af læring. Selvom der ikke har været den festlige stemning, som der normalt er under Sommerkursus, har stemningen alligevel været god – især 62 HJV magasinet | September 2021

EM-fodbolden på storskærmen var med til at skabe sammenhold,” siger Jens Frederiksen om sit ophold.

Vi mødte også Hans-Jørgen Holbæk, der er skydelærer i Uddannelseskompagni Nordsjælland og havde tilmeldt sig Sprængningsuddannelse. ”Det var egentlig meningen, at jeg skulle have deltaget i Sommerkursus 2021 med min kone, min lillebror, der også er i Hjemmeværnet, og hans to drenge, så det var bestemt skuffende, da jeg fik at vide, at Sommerkursus ikke ville blive afholdt som normalt. Men jeg har længe været opsat på at tage dette kursus og tog derfor af sted.

Selv om der ikke har været helt så meget liv i lejren, som der plejer, så har der også været plads til socialt samvær, og vi har ikke manglet noget,” fortæller Hans-Jørgen Holbæk.

Elisabeth Pedersen foran et af Marinehjemmeværnets fartøjer på Slipshavn.

Fik skaffet sovepladser Ugen efter på Slipshavn ved Nyborg kom der 54 kursister fordelt på seks kurser. Her fik de nogle udfordringer med at skaffe sovepladser. ”Under den ”normale” uddannelsesuge plejer en del af deltagerne at komme i campingvogn. Det skete ikke i år, fordi der blev lukket for at tage familien med. På Slipshavn har vi begrænsede sovepladser, men vi fik det til at fungere,” fortæller en af Slipshavns faste, administrative medarbejdere, Therese Bonde.

En af kursisterne, Elisabeth Pedersen, deltog i Maritimt Havnebevogtningskursus for at lære faget fra bunden sammen med tre soldaterkammerater fra Flotille 201 Korsør. ”Jeg var jo med på Slipshavns uddannelsesuge i 2019, hvor der var mange mennesker med fra forskellige enheder. Det er ikke den samme oplevelse i år, men vi er fire kursister på Maritimt Havnebevogtningskursus, som alle kender hinanden, fordi vi kommer fra samme flotille, og det er superfedt. Vi har været trygge ved hinanden lige fra starten,” siger Elisabeth Pedersen.

GRÆNSEOPGAVE

Fem år ved grænsen

I fem år har soldater fra Hjemmeværnet ydet en værdifuld støtte til politiets midlertidige grænsekontrol.

En af dem er Jørgen Kühnell, som trofast har indgået i vagtstyrkerne ved Rødbyhavn og Gedser i alle årene.

Jørgen Kühnell har været fantastisk glad for sine år ved græn­ sekontrollen i Rødby­ havn og Gedser.

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT FOTO: BO NYMANN

J

eg har aldrig haft en dårlig dag på jobbet. Det har altid været utrolig sjovt og motiverende at løse opgaverne ved grænsekontrollen, og jeg synes, der har stået respekt om mig.”

Sådan siger Jørgen Kühnell om sine fem års tjeneste hos vagtstyrkerne ved den midlertidige grænsekontrol i Rødbyhavn og Gedser. Danmark indførte kontrollen i januar 2016 oven på flygtninge- og migrantkrisen i 2015, og fra juni samme år blev kontrollen udelukkende udført af Hjemmeværnets soldater ved både den blå og grønne grænse. I dag udgøres styrken primært af unge konstabler fra Hæren og et lille hold rutinerede soldater fra Hjemmeværnet, der har en vigtig rolle i koordineringen af opgaverne.

Shanghajet til opgaven Den tidligere politimand blev i 2016 shanghajet til opgaven af sin svigersøn, der er kompagnichef for det stabskompagni, som han også selv er en del af. Med sine mange års

erfaringer blandt andet fra paspolitiet i Kastrup, som lærer på Politiskolen og 15 år som livvagt havde han kvaliteterne og masser at byde ind med – også selv om han på det tidspunkt var alderspræsident på holdet af frivillige grænsevagter.

Jørgen Kühnell, som hele sit liv har haft fuld fart på og med sine egne ord altid har været ”lidt fremme i skoene”, havde sidste arbejdsdag ved grænsekontrolstyrken 30. juni. ”Jeg har været så fantastisk glad for arbejdet med kollegerne – senest også med de unge soldater – og selvfølgelig samarbejdet med politiet. Men jeg kunne også mærke på fysikken, at nu var det tid til at stoppe,” fortæller Jørgen Kühnell, som fyldte 72 år i juli. ”De frivillige soldater har ydet en meget værdifuld indsats for politiet, som ikke selv har haft tilstrækkelig med ressourcer til opgaven,” understregede chefen for Hærhjemmeværndistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, oberstløjtnant Flemming Bastrup, da 5-årsjubilæet blev markeret den 25. juni.

Fakta • Hjemmeværnet har i fem år støttet politiet ved den midlertidige grænsekontrol, som forlænges seks måneder ad gangen.

• I dag udgøres vagtstyrkerne primært af konstabler fra Hæren, men et lille hold rutinerede hjemmeværnssoldater løser fortsat grænsekontrolopgaver og står primært for koordineringen af indsatsen sammen med politiet.

HJV magasinet | September 2021 63

Et nyt netværk for tidligere cyberværnepligtige skal være med til at styrke Danmarks robusthed over for cybertrusler.

HJEMMEVÆRNET OG CYBERVÆRNEPLIGTEN:

Et nyt og stærkt samarbejde

I

takt med den øgede digitalisering rammes danske virksomheder i stigende grad af cyber­ angreb. Revisions- og konsulentvirksomheden PriceWaterhouseCoopers vurderer, at seks ud af ti danske virksomheder i 2020 er blevet ramt af cyberangreb. Center for Cybersikkerhed vurderer da også i sin seneste trusselsvurdering, at cybertruslen mod Danmark er høj.

For at imødegå den stigende trussel blev der i 2019 oprettet et projekt med cyberværnepligt for at styrke Forsvarets mulighed for at beskytte mod cybertrusler i krise og krig, og det første hold cyberværnepligtige blev færdiguddannet i november 2020.

Hjemmeværnet bidrager til at understøtte cyberindsatsen med en uddannelsesdag under sidste del af værnepligten og gennem et nyt juniorcybernetværk for de hjemsendte værnepligtige. Netværket er etableret i tæt samarbejde med Føringsstøtteregimentet i Fredericia, der uddanner de cyberværnepligtige, og Hjemmeværnskommandoens eksisterende cybernetværk.

Styrker kompetencer om cybersikkerhed Ideen til netværket kommer fra Føringsstøtteregimentet, efter at det havde fået kendskab til Hjemmeværnskommandoens eksisterende cybernetværk.

Føringsstøtteregimentet har lagt vægt på, at netværket for de hjemsendte cyberværnepligtige er baseret på frivillighed, har et it- og cybersikkerhedsfagligt indhold samt bygger videre på de værnepligtiges kompetencer. Formålet er dels at fastholde de cyberværnepligtiges tilknytning til Forsvaret efter deres hjemsendelse, dels at fastholde og udbygge deres cyberkompetencer.

Christian, en tidligere cyberværnepligtig, siger om motivationen for at deltage i netværket: ”Det er med til at styrke mine kompetencer, fordi jeg her kan dele viden om cybersikkerhed med andre og deltage i arrangementer.”

64 HJV magasinet | September 2021

AF DAVID WIGOTSKI OG SANNE BRASCH KRISTENSEN

På billedet ses nogle af de unge cyberværnepligtige, som nu får mulighed for at deltage i et netværk, hvor de kan udveksle viden og erfaringer med cyber­ sikkerhed. Foto: Frederik Helweg-Larsen

To gange årligt arrangerer Hjemmeværnskommandoens cybernetværk netværksdage, hvor arrangørerne lægger vægt på, at de tidligere værnepligtige får styrket deres viden og kompetencer gennem foredrag og cyberrelaterede øvelser. ”Netværket som fællesskab og netværksdage med fagligt indhold giver stor værdi for Forsvarets projekt cyberværnepligt og er med til, at cyberviden og kompetencer når ud over Forsvaret. Hjemmeværnskommandoens cybernetværk er i væsentlig grad med til at styrke forståelsen for og nødvendigheden af god it- og cybersikkerhed i samfundet,” siger seniorsergent

”

Netværket er med til at styrke mine kompetencer, fordi jeg her kan dele viden om cybersikkerhed med andre og deltage i arrangementer.

Christian, cyberværnepligtig

JUNIORNETVÆRK

Morten Holmgaard, der er leder af it- og cyberuddannelsen ved Føringsstøtteregimentet.

Han bakkes op af kaptajn Lasse Kronborg, der arbejder med cyberspaceoperationer på Forsvars­ akademiet. Han vurderer, at juniorcybernetværket medvirker til at kompetenceudvikle de hjemsende værnepligtige efter endt uddannelse: ”Det er motiverende for de værnepligtige, at deres uddannelse ikke bare bliver en 10-måneders afsluttet fase, men i stedet en del af deres egen faglige og personlige udvikling, som de kan bygge videre på.”

Værdifuldt civilt-militært samarbejde Cyberangreb rammer på tværs af civile og militære myndigheder. Civilt-militært samarbejde på tværs af sektorer og myndigheder er derfor afgørende for at styrke den samlede robusthed over for cybertrusler. Når de tidligere cyberværnepligtige indgår i et netværk, medvirker og bidrager de til at skabe værdifulde relationer på tværs af disse myndigheder. ”Juniornetværket vil bidrage til, at det danske forsvar opbygger stærke relationer til den civile it-struktur. Det vil ske, fordi mange af de hjemsendte værnepligtige med tiden vil få it-job i civile og offentlige virksomheder og institutioner i hele landet. Dermed vil man over tid etablere både gode ambassadører og kontakter i det civile,” understreger Lasse Kronborg.

I Hjemmeværnets eksisterende cybernetværk er man enig. Netværkets annsvarlige officer understreger, at der skabes værdifulde relationer: ”Det udbreder kendskabet til cyberværnepligten, og hvad den står for. Det er en særlig fornøjelse også at se en entusiasme og drivkraft i forhold til at bringe viden, færdigheder og kompetencer i spil i forhold til samfundet.”

Musketereden Kernebudskabet i Hjemmeværnskommandoens cybernetværk er, at medlemmerne står sammen om at styrke modstandskraften over for cybertrusler i Danmark uanset arbejdsplads. Det betyder i praksis, at medlemmerne af netværket hjælper hinanden i tilfælde af cyberhændelser.

Det er også relationerne og muligheden for at hjælpe hinanden på tværs, der har gjort Martin, en anden tidligere cyberværnepligtig, interesseret i at indgå i det nye juniorcybernetværk: ”Det giver værdi for mig både at opretholde de relationer, man har skabt, og at skabe en masse nye kontakter. Det betyder meget for mig at have nogen, jeg kan trække på, hvis jeg en dag har brug for akut hjælp,” siger han.

Det første møde i juniorcybernetværket viste, at de tidligere værnepligtige meget gerne vil bidrage til Danmarks modstand over for cybertrusler, også i regi af Hjemmeværnet.

Lasse Kronborg vurderer også, at netværket giver et godt rekrutteringspotentiale til forskellige dele af Forsvaret samt til Hjemmeværnet og cybernetværket.

Forsvarets cyberværnepligt • Det første hold cyberværnepligtige blev færdige i november 2020. Ordningen, der startede som et projekt, er nu blevet permanent.

• De udvalgte cyberværnepligtige overføres efter deres basisuddannelse til Føringsstøtteregimentets 3. Bataljon i Fredericia, hvor de gennemfører en seksmåneders tætpakket it- og cybersikkerhedsuddannelse. Du kan læse mere om uddannelsen på forsvaret.dk

Hjemmeværnets cybernetværk • Hjemmeværnskommandoens cybernetværk består af højt specialiserede it- og cybereksperter fra både private virksomheder og offentlige organisationer.

• Netværket har til formål at styrke Danmarks robusthed over for cybertrusler gennem vidensdeling på tværs af samfundskritiske sektorer.

• Det nye juniorcybernetværk er etableret i samarbejde mellem Hjemmeværnskommandoen og Føringsstøtteregimentet og henvender sig til tidligere cyberværnepligtige.

HJV magasinet | September 2021 65

FELTPRÆSTER

Fem årtier med værnspræster

AF CHRISTINE DAHL OG HANNE HUEG

I år fyldte ordningen med de særlige soldaterpræster rundt. Læs her om den bornholmske feltpræst, 63-årige Ulla Skou, som efter en tøvende start på soldaterlivet for fem år siden efterfølgende har kastet sig ud i opgaven med en glødende ildhu, der endda har bragt hende helt ud til fronten i Afghanistan.

D

et kom som noget af en overraskelse for Ulla Skou, da domprovsten en dag i 2016 annoncerede, at hun fremover skulle smykke sig med titlen feltpræst hos Hjemmeværnet på Bornholm. Den på det tidspunkt 58-årige præst var relativt nytiltrådt ved Sankt Nicolai Kirke i Rønne, ganske ubekendt med den militære verden og desuden med egne ord 30 kilo overvægtig.

Få måneder senere blev hun indkaldt ved Gardehusarregimentet for at aftjene sin værnepligt sammen med 25 læger, sygeplejersker, psykologer og præstekolleger – alle stort set halvt så gamle som hun selv. ”Jeg troede, jeg kunne bidrage med min livserfaring, men det handlede stort set kun om at kunne løbe hurtigt, løfte meget og være udholdende,” fortæller Ulla Skou opgivende om værnepligten, ”men uddannelsen var alligevel noget af det bedste, jeg har oplevet, for engagementet hos underviserne var helt i top, så jeg hang på.”

Nu, fem år senere, har den noget lettere og meget mere fitte feltpræst ikke blot deltaget i den hollandske Nijmegen-march, hvor man skal gå 40 kilometer hver dag i fire dage, hun har også sammen med sit regiment vandret Bornholm rundt under coronanedlukningen.

i kamp over problemer med den overordnede til frygten for, at ægtefællen derhjemme har et forhold ved siden af.

I første halvdel af 2019 var Ulla Skou feltpræst for det danske kontingent i Afghanistan. Udsendelsen som feltpræst har givet hende stor respekt for de danske udsendte – men også et nyt syn på vores eget land og den velfærd, som man nemt kan komme til at tage for givet. ”Man bliver mere ydmyg over for krav og forventninger. I Kabul var det sådan, at det var en glæde, når noget

Sjælesørger for soldater i alle rangklasser Opgaverne i de forløbne år har budt på mange forskellige oplevelser ud over de mere gængse kirkelige begivenheder som gudstjenester, vielser og begravelser. Soldaterne skal kunne komme til hende med alt fra angsten for at skulle

deltage i internationale

66 HJV magasinet | September 2021

virkede. Det var ikke en selvfølge, det var en glæde,” fortalte Ulla Skou til TV 2/Bornholm ved hjemkomsten.

Modsat alle andre i Forsvaret og Hjemmeværnet har præsten altid samme rang som den, hun står over for.

På den måde kan både sergenten og den firstjernede general bruge feltpræsten som samtalepartner.

50 år med værnspræster • I år fyldte Forsvarets ordning med værnspræster 50 år. Jubilæet blev markeret med en festgudstjeneste i Holmens Kirke den 25. maj.

• I alt råder Forsvaret over 95 præster i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Derudover har Hjemmeværnet tilknyttet 15 feltpræster, tre orlogspræster og to flyverpræster. Alle er præster i den danske folkekirke.

• Præsterne opfylder Forsvarets krav om at kunne missioner, og feltpræster aftjener almindelig værnepligt.

Det har to formål – nemlig at præsten forstår soldatens opgaver, og at præsten kan klare sig selv under udsendelser.

Uddannelsen til felt­ præst var hård, men samtidig noget af det bedste, feltpræst Ulla Skou har oplevet. Her ses hun under en kirke­ lig handling.

Foto: Det Bornholmske Hjemmeværn

Quiz & vind

DIN SIDE

Hvis du er heldig, kan du vinde denne bog om Hærvejen.

BOGPRÆMIE

Hvor grundigt har du læst HJV magasinet denne gang? Er du rigtig skarp, kan du svare på de fem spørgsmål nedenfor. Og sender du dine svar til os, kan du være blandt de heldige vindere af en flot bog om Hærvejen af Jesper Asmussen.

Send dine svar senest: 1. november 2021 til Hjv-magasinet@hjv.dk eller med post til:

SPØRGSMÅL: 1 Hvor gammel er

fartøjsfører Casper Nomanni?

2 I hvilket europæisk

land fandt NATOøvelsen Adriatic Strike sted?

3 Hvad hedder den nye chef for Det Bornholmske Hjemmeværn?

5 Hvad står

forkortelsen ”MIF-M” for?

4 Hvor mange frivillige

repræsentanter sidder der i Hjemmeværnets Landsråd?

Køb som privatperson i hjvshop.dk Du kan stadig købe produkter i hjvshop.dk, men sortimentet er begrænset i øjeblikket. Begrænsningen skyldes, at kontrakten med den nuværende leverandør er udløbet.

Da vi skal igennem et EU-udbud, tager det lidt længere tid, før vi finder leverandøren for de næste fire år.

Hjemmeværnskommandoen glæder sig til, at der bliver fyldt op på hylderne igen i starten af 2022.

Send ind OG VIND!

Hjemmeværnskommandoen HJV magasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Vindere i HJV magasinets quiz 1/2021: Ole Kjærsgaard Engkærvej 6 9760 Vrå

Jeanne Bork Toftevænget 16, Vonsild 6000 Kolding

RENOVERINGSARBEJDE FORTSÆTTER Hjemmeværnet har siden 2014 støttet Modstandskampens Mindefond i renoveringen af grav- og mindesten fra besættelsen, og i 2014 registrerede og fotograferede Hjemmeværnet de danske mindesten.

Hjemmeværnet har også i år støttet med hjælp til renovering, herunder blandt andet gravstedet for captain Carl Johan Bruhn fra

Special Operations Executive, der blev dræbt i 1941 og ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg.

Hjemmeværnets fokus er især rettet mod beskyttede gravsteder og mindeplader fra besættelsen.

Det forventes, at der i år kan genudsendes lister til Hjemmeværnets historikere, til distrikter og enheder.

Find Hjemmeværnet digitalt

HJV magasinet | September 2021 67

HAR DU HUSKET DINE

24 TIMER? Hvert år bliver mange medlemmer rykket over til r eserven eller smidt ud af Hjemmeværnet, da de ikke får registreret nok timer eller fuldført deres lov pligtige uddannelse.

Over halvdelen af året er gået – så nu er et godt tidspunkt at kigge på, om du har timer nok.