1 minute read
Onlinemøde om færger
Tirsdag den 31. januar afholdt Færgesekretariatet og Sammenslutningen af Danske Småøer et onlinemøde. Emnet var de nye standardfærger og statslige tilskud til blandt andet færger.
Over 100 øboere og andre interesserede deltog i mødet.
Advertisement
Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet fortalte om hovedtanken bag standardfærgekonceptet, som er, at man ved at bygge flere færger, baseret på de samme komponenter, kan opnå stordriftsfordele bl.a. ved reparation og service. Alle færgerne bliver el-drevne. Lige nu er der projekter i gang i fem kommuner. Det er Odder Kommune med Tunøfærgen, Aalborg med Hals-Egense færgen, Svendborg med Højestenefærgen, Slagelse med færgen til Ager-
FØLG MED...
sø og Faaborg Kommune med færgen til Avernakø og Lyø.
I standardfærgekonceptet leaser kommunen færgen i en årrække, hvorefter kommunen får mulighed for enten at forlænge leasingen eller købe færgen. Leasingaftalen omfatter færgen og service på færgen. Kommunerne skal dog selv stå for etablering af strømforsyning og ladestation til færgen på land samt service på ladestationen og for eventuelle ombygninger af færgelejer.
i standardfærgeprojektet ved at tilmelde dig Færgesekretariatets nyhedsbrev og læse sekretariatets blad på deres hjemmeside: www.færgesekr.dk
Læs mere om Odense Maritime Technologies og deres projekter på hjemmesiden: www.odensemaritime.com
Se en optagelse af onlinemødet, og download miniguide til statslige tilskud til småø-kommuner på Ø-sammenslutningens hjemmeside her: www.danske-smaaoer.dk/nyheder/onlinemoede-om-faerger/
Tilpasset Standard
Frederik Sommer fra Odense Maritime Technologies, som er firmaet, der skal designe de nye standardfærger, fortalte, at alle færger vil blive bygget op omkring en række standardkomponenter, men at hver enkelt færge vil blive tilpasset det farvand og den ø, som den skal servicere. Det vil sige, at bl.a. størrelse, udformning af skroget, kommandobro og salon vil være forskellige fra færge til færge.
Lise Thillemann Sørensen fra Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat fortalte om de forskellige statslige tilskud til småø-kommuner, hvoraf en del er møntet på færgedrift, men ikke alle.
Der er faktisk så mange forskellige typer af tilskud med hver deres regelsæt, at det er forståeligt, hvis det kan være svært for øboerne, ja selv for kommunerne, at gennemskue.