- De færreste synes, at det er en fest at være kasserer

I Omø Beboer- & Grundejerforening er der tradition for at invitere både ø-udvalg og ø-repræsentanter med til bestyrelsesmøder, og det styrker arbejdet, oplever Dorthe Winther, der har været formand for foreningen i mere end 30 år. Hun anbefaler at tale bestyrelsesarbejdet op og ærligt fortælle potentielle medlemmer, hvad de går ind til - i stedet for at tone det ned.

Hvad har I gode erfaringer med, når det handler om at drive og udvikle jeres beboerforening?

- For at få flere engageret har vi altid inviteret vores ø-udvalgsmedlemmer og vores ø-repræsentanter fra Sammenslutningen af Danske Småøer og deres suppleanter med til bestyrelsesmøderne. Det betyder, at vi typisk er 10-12 personer i stedet for den lille bestyrelse på fem medlemmer. På den måde får vi en bredere repræsentation på øen, og det fungerer også godt for samarbejdet i bestyrelsen. Det bliver mindre sårbart, når der er flere med forskellige holdninger, som skal nå til enighed. Det kan hurtigt blive for småt, og modsat hvad nogen kunne tro, bliver møderne ikke længere af den grund.

Hvad er det sværeste ved at drive forening på en ø?

- En af øernes største udfordringer er, at der er så mange for- eninger, at det kan være svært at finde kræfter nok til at løse de faste bestyrelsesopgaver. Folk vil gerne deltage i fællesspisningen og strandrensningen, men de færreste synes fx, at det er en fest at være kasserer. Personligt er jeg regnskabsfører for flere foreninger på Omø alene af den årsag. Så ved jeg godt, at der vil være dem, som vil sige, at vi bare kan lave en paraplyforening, der rummer alle andre, så vi kan nøjes med kun at have én kasserer, men jeg tror, det er en løsning, der har lange udsigter. Vores foreninger har hver især nogle stolte traditioner, og det vil kræve en lang modningsproces.

Hvad er dine bedste foreningsråd til andre?

- Vær ærlige om, hvad bestyrelsesarbejdet kræver. Vi har nok en tendens til at dysse det lidt ned, når vi inviterer folk ind. Måske skulle vi hellere melde klart ud, hvad det kræver og sige, at vi forventer, at de er aktive og i det hele taget tale opgaven op ved at fortælle, hvilken indflydelse og ansvar, de kan få. Endelig er det vigtigt, at vi husker den sociale side. Altså kaffe og kage og måske en fælles bestyrelsesfrokost en gang imellem. Det skal også være hyggeligt at være med i en bestyrelse.

- Vi lokker medlemmer til med arrangementer

Der er kun 40 fastboende på Askø, men beboerforeningen tæller lige nu 123 medlemmer, og der kommer hele tiden nye til. Tilslutningen kan i høj grad forklares med et spisekoncept, som trækker folk ud af husene, fortæller formand Marianne Pilhøj Thomsen.

Hvad har I gode erfaringer med, når det handler om at drive og udvikle jeres beboerforening?

- Vi har fået en hel del medlemmer sidste år, fordi vi laver en række spisearrangementer i yderperioderne, hvor man kan få en 3-retters menu af lokale råvarer for 150 kroner, og det er kun medlemmer af foreningen, der kan deltage. Det har betydet, at der er kommet rigtig mange nye til. Det er bestyrelsesmedlemmer, som står for maden, og overskuddet går til foreningen. Udover nye medlemmer oplever vi også, at arrangementerne bidrager til at styrke fællesskabet på øen.

Hvad er det sværeste ved at drive forening på en ø?

- At vi er så få mennesker. Det er jo Tordenskjolds soldater i bestyrelserne, men jeg synes egentlig ikke, at det er svært at få valgt nogen ind. Det plejer at gå ret smertefrit, uden at vi skal vride armen rundt på nogen. Jeg spørger direkte, og som regel siger folk ja, for vi har den holdning, at hvis ikke der er nogen til at gøre arbejdet, så dør vores ø. Vi plejer i øvrigt at gøre opmærksom på, at der er nogen, som stiller op til posterne, når vi inviterer til generalforsamling, så dem, der kan være urolige for at blive valgt ind, alligevel vælger at møde op.

Hvad er dine bedste foreningsråd til andre?

- For os har det i hvert fald virket, at vi lokker medlemmer til med arrangementer med mad og socialt samvær. Vi har fx et par, som har haft sommerhus på øen i 48 år, uden at de har været medlem, eller vi har lagt mærke til dem, men til et spisearrangement meldte de sig ind, fordi de syntes, det var rigtigt hyggeligt. Snart prøver vi at lave en aften med ølsmagning, foredrag med en kendt ølentusiast og mad for at se, om vi også kan lave arrangementer, der koster lidt flere penge.

- Man skal være åben

Avernakø Beboerforening ændrede for et par år siden vedtægterne for at skabe mere dynamik i bestyrelsen. Kort efter flyttede en række friske kræfter til øen, og det gav også en masse fornyelse, fortæller formand Merete Dunbar.

Hvad har I gode erfaringer med, når det handler om at drive og udvikle jeres beboerforening?

- Vi har været heldige at få en del familier til øen de senere år, og dem har vi været hurtige til at spørge, om de ikke vil være en del af bestyrelsen. Der kan nemlig godt være nogen, som holder sig tilbage, fordi de er nye, men nu har vi fået valgt tre tilflyttere ind, og det har givet en masse nye ideer og måder at gøre tingene på. Vi har også indført, at suppleanterne altid er med til bestyrelsesmøderne. På den måde bliver de skolet i foreningslivet og oplever, at de bliver hørt og inddraget, og vi har flere der er startet som suppleanter, som senere er gledet ind i bestyrelsen.

Hvad er det sværeste ved at drive forening på en ø?

- At folk bliver trætte, fordi det er de samme, der sidder i flere bestyrelser. For nogle år siden havde vi fx svært ved at få nye ind i beboerforeningens bestyrelse, og det blev lidt sammenspist. Derfor ændrede vi vedtægterne, så sommerhusejere kan stille op til to af pladserne i bestyrelsen, og vi har også indført et rotationsprincip, så medlemmer og formand højst kan sidde i to perioder ad gangen. På den måde undgår vi, at foreningen går i stå.

Hvad er dine bedste foreningsråd til andre?

Merete Dunbar, Avernakø. Foto: Privat

- At man skal være åben. Både i forhold til at få nye medlemmer, men også at man som beboerforening hele tiden fortæller åbent om, hvad man laver, så der ikke er nogen, der oplever, at der bliver taget beslutninger hen over hovedet på dem. Sker det, mister man opbakning. Alt skal ud – også til de øboere, der umiddelbart ikke virker interesserede. Ved at fortælle om arbejdet i foreningen, kan man også give nogle nye lyst til at være med. Og så skal man huske det sociale. Vi hygger os altid gevaldigt til møderne.