2 minute read
Indkaldelse til Ø-sammenslutningens GENERALFORSAMLING 2023
Sammenslutningen af Danske Småøer afholder i år generalforsamling på Årø.
Ø-repræsentanter fra de 27 småøer indbydes til at deltage i dagene 12.-13. og 14. maj 2023.
Advertisement
Selve generalforsamlingen foregår lørdag den 13. maj, og her er alle øboere velkomne.
Værtsøen kan dog maksimalt sørge for indkvartering af to repræsentanter fra hver ø (invitationer til ø-repræsentanterne sendes ud i løbet af marts). Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretariatet i hænde senest den 28. april 2023.
Dagsorden for generalforsamling i Sammenslutningen af Danske Småøer på Årø lørdag d. 13. maj 2023
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Beretning fra sekretariatet
4. Godkendelse af regnskab
5. Fastsættelse af medlemskontingent efter indstilling fra bestyrelsen
6. Indkomne forslag
7. Valg af næstformand
8. Bestyrelse
8.a. Rokering af bestyrelsesposter: Avernakø og Lyø træder ud af bestyrelsen. Barsø fortsætter et år mere i bestyrelsen. Fejø og Strynø træder ind i bestyrelsen for to år.
8.b Valg til bestyrelse: Der skal vælges ét bestyrelsesmedlem for to år.
8.c. Valg af suppleanter for de valgte bestyrelsesmedlemmer: Der skal vælges tre suppleanter for ét år.
9. Valg af revisorer/revisor-suppleant
10. Eventuelt.
Enhver beboer eller lodsejer, hjemmehørende på en af medlems-øerne, samt øvrige medlemmer har møderet og taleret på generalforsamlingen. Valgteknik ifm. valget findes på www.danske-smaaoer.dk under "Generalforsamlinger".
Hæder til fødevarer fra småøerne
Økologisk vaniljeis fra Skarø Is og økologisk æbleeddike fra producenten Fra Fejø har vundet hver sin kategori ved den europæiske konkurrence ”European Private Label Awards 2023”, der hædrer dagligvarehandlens egne mærker, såkaldt ”private label” på tværs af 23 lande.
Den økologiske æbleeddike fra Fejø vandt i kategorien ”Sustainable product of the year” og blev af dommerne fremhævet for sin smag og for at bidrage til at mindske madspild og fremme en cirkulær økonomi. Æbleeddiken fremstilles nemlig af kernehuse og af æbler, som er i overskud fra andre produktioner. Derfor er eddiken et eksempel på, hvordan Fra Fejø udnytter råvarerne 100 procent. I kategorien ”Frozen Foods” vandt en økologisk vaniljeis fra Skarø Is. Det særlige ved isen er, at den er lavet på mælk i stedet for fløde, hvilket blandt andet er med til at holde prisen nede.
Husk repræsentantskabsmødet
Årets repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer bliver den 10.12. november. Her inviteres to repræsentanter fra hver ø til møde på Fyn til gensidig udveksling af nyheder, gode ideer og erfaringer.
Ø-sammenslutningen aktiv i internationalt samarbejde
Sammenslutningen af Danske Småøer arbejder ikke kun for at fremme de små øers sag nationalt. Også internationalt medvirker Ø-sammenslutningen, og den 7.-8. marts deltager formand Kirsten Sydendal og sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen i en række møder sammen med European Small Island Fedration (ESIN) i Bruxelles. Her skal de danske ø-repræsentanter bl.a. mødes med SEARICA, som er EU-parlamentets udvalg for ”seas, rivers, coastal areas og islands”. På mødet skal deltagerne blandt andet diskutere grøn omstilling af færger og problemerne med at skaffe egnede boliger. En udfordring, som mange af øerne deler. Udover de danske repræsentanter deltager også øboere fra bl.a. Irland, Skotland, Finland og Kroatien.
S G Puljen Til Almene Boliger P Sm Erne
Er der behov for almene boliger på jeres ø?
I puljen, som sidste år fik tilført 10 mio kr., kan der søges om engangstilskud til etablering af almene boliger beliggende på småøerne. Hver bolig kan opnå tilskud på 400.000 kr.
Det er almene boligorganisationer, der gennem kommunalbestyrelsen kan ansøge om tilskuddet.
Lige nu afventer vi, at der gives tilsagn til ansøgere fra 2022. De bliver offentliggjort, når finansloven for 2023 er vedtaget.
Puljen kan løbende ansøges. Der er i alt 10 mio. kr. i puljen til småøerne. Læs mere på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside: www.bpst.dk – søg på ”engangstilskud”.
Præst med bopælspligt
Venøboerne fyldte Venø Kirke og efterfølgende Venø Efterskole i slutningen af januar. Venø har igen fået sin egen præst, Maja Holm-Cilleborg. Maja blev indsat, og efterfølgende fejrede venøboerne begivenheden sammen med hende, Struer-provsten og tre tidligere Venøpræster.
Maja er kommet til Venø fra et embede i Thy og med et ønske om at kombinere præsteembedet med ø-livet. Præstestillingen på Venø er en 30%-stilling med bopælspligt på Venø og tjenester i fastlandssognet, Resen-Humlum.
Præsteembedet på Venø har gennem tiden vist sig at være en styrke af fællesskabet mellem sogn, foreninger, efterskole og venøboerne. Det er der nu igen åbnet for.