Færgenavigatør fra Fejø med ny kurs

Han har arbejdet som socialog sundhedshjælper, læst på universitetet og sejlet jorden rundt i egen båd. Nu bruger

46-årige Mads Sønderskov sine evner som færgenavigatør på Fejø-færgen. Et job, hvor det kan være en fordel at være øbo, oplever han.

Da Mads Sønderskov for nogle år siden blev langtidssygemeldt med stress, havde de færreste forestillet sig, at han få år senere ville stå med et eksamensbevis oversået med rene 12-taller.

- Min sagsbehandler fra jobcenteret var begyndt at tale om, at jeg skulle på pension, men det synes jeg jo var lige tidligt nok, fortæller Mads, der er opvokset på Fejø og uddannet social- og sundhedshjælper.

Efter uddannelsen fik han arbejde på øens daværende plejehjem. Et job, der fint kunne kombineres med lange sejlture ud i verden i den gamle træsejlbåd, som han havde købt og elskede at bo i. I flere år vekslede han mellem job på forskellige plejehjem og senere bosteder i København og de lange sejlture ud i verden. Studier på Informationsvidenskab og en jordomsejling blev det også til, inden jobbet på et bosted gav ham stress. Bagefter fulgte en skilsmisse, og da moderen til hans to børn flyttede fra København, rykkede Mads tilbage til Fejø og forældrenes hus, der i mellemtiden var blevet ledigt.

Men hvad nu?

Mads havde i flere år holdt øje med uddannelsen til færgenavigatør, der er målrettet de mennesker, som gerne vil sejle på en af indenrigsfærgerne, men ikke ønsker en søfartsuddannelse, hvor man skal bruge et helt år på langfart. Måske var det noget for ham? Efter et jobafklaringsforløb var han parat til at starte på Marstal Navigationsskole, og selvom han havde været lystsejler hele livet, var der stadig noget at lære.

- Det primære er at laste og lodse, men der er også vedligehold på maskiner, søredning og passagerbetjening på skemaet, forklarer Mads.

Job tæt på hjemmet, gode kolleger og arbejdstider, der passer til det liv, man ønsker at leve. Mads Sønderskov er glad for, at han tog uddannelsen til færgenavigatør. I dag sejler han på færgerne til hhv. Fejø og Femø. Foto: Christina Berkowitz, Fejø.

Lokalt Kendskab

Under uddannelsen var Mads i praktik hos Lolland Færgefart, og det var også her, han blev ansat umiddelbart efter eksamen. Nu sejler han på færgerne til Fejø og Femø. Hovedparten af hans medstuderende fik også job hos deres praktiksteder, og Mads glæder sig over jobmuligheden så nær ved hjemmet.

- Der bliver jo færre og færre arbejdspladser på øerne, og det her er en mulighed for at arbejde tæt på, hvor man bor.

Lige nu er Mads en af de få af færgens ansatte, der bor på Fejø, og han ser den lokale tilknytning som en fordel – også for passagererne.

- Det giver en bedre service, at vi kender dem, vi sejler med. Hvad enten det er skolebørnene, som har glemt deres færgekort, men hvor jeg ved, at forældrene bor på øen, eller hvis vi har fragt med, og jeg kender modtageren, forklarer han.

Arbejdstiderne med en døgnvagt og fire fridøgn, passer Mads helt perfekt. Kollegerne er gode, og derudover fremhæver han kontakten med passagerer.

Status P Uddannelsen

Marstal Navigationsskole har nu evalueret de to første testhold af færgenavigatøruddannelsen, og der vil blive indsendt ansøgning om en mere permanent ordning til Uddannelses- og Forskningsministeriet (støttet af Færgesekretariatet, Småøernes Færgeselskaber og FOA). Uddannelsen forventes at kunne starte op i sommeren 2023, og tanken er at knytte uddannelsen til den allerede etablerede Kystskipperuddannelse, så der - til forskel fra forsøgsordningens krav om 10 praktikanter før opstartikke bliver et specifikt krav til, hvor mange færgenavigatører der skal starte hver gang, oplyser sekretariatsleder for Færgesekretariatet, Jan Fritz Hansen.

- Det er rent faktisk et meningsfuldt job, hvor du hjælper folk med at komme frem og tilbage og kan yde en god service for dine med-øboere, fortæller Mads, der for nylig har købt en grund på Fejø, som han glæder sig til at bygge hus på.

Fælles bestyrelsesbesøg på Ærø 27.­28. januar 2023

Bestyrelsen for LAG Småøerne og bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer mødes en gang om året for at drøfte emner, der optager begge bestyrelser. Denne gang gik turen til Ærø, hvor besøget udover mødet, indeholdt et oplæg af Hardy Jensen fra Havhaver, en rundvisning på elfærgen Ellen, samt et besøg hos Færgesekretariatet med sekretariatsleder Jan Fritz Hansen som vært.

Dorte Christensen og Anne-Marie Mortensen fra Fur havde tilrettelagt rammerne for mødet, og på fin vis guidede de gruppen igennem mødet. De to bestyrelser samledes fredag eftermiddag i Marstal, og fra start kom snakken om færgedrift og varslinger om besparelser på færgedrift på bordet.

Det optager os alle, og da vi jo lige var kommet med mindst en færge for at komme til Ærø, så er det også der, samtalen starter. Hvad vej er du kommet hertil, og hvornår tog du hjemmefra?

De to bestyrelser drøftede da også situationen med færgedriften til øerne. Der er en fælles bekymring omkring de varslede pris- stigninger og kommunernes pressede økonomi. Udfordringer vi har til fælles med ”de store øer”, og som tages med videre i arbejdet og diskussionerne.

Havhaver

Hardy Jensen fra Havhøst gav et oplæg om arbejdet med Havhaver. I havhaver dyrker man tang, muslinger og få steder østers. Havhaver er ofte mindre lokale produktioner og ofte drevet af foreninger, der i fællesskab producerer til foreningens medlemmer. Når der etableres en havhave, er det også muligt at understøtte formidling og undervisning om havmiljø og fødevarer fra havet, der også kan udvikles til fx en skoletjeneste.

Avernakø har en havhave - en platform, hvor de høster muslinger fra. Måske her er en ide til en gruppe øboere på andre øer at tage fat på.

Elf Rger

Nå øboere mødes, tales der færger, og nu også 2030 mål. Reduktion af CO2 er et emne, der optager øboere, men det vigtigste er stabil og sikker drift. Vi besøgte færgen Ellen i Søby, som jo er Ærøs bud på en elfærge. Vi fik en rigtig god rundvisning på færgen.

Ja, det virker, og færgen Ellen drifter stabilt. Ja, Ærø har strøm til opladning og ja, det er ny teknologi. Ja, der er meget at lære. Men det er fremtiden. Færger til og fra øerne i Danmark – det er el-færger.

Standardf Rger

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen fra Færgesekretariatet tog imod os i Søby og samlede gruppen til frokost. Her var det store emne projektet med standardfærgerne og arbejdet med at få dem på vandet. Kommuner, der ejer og drifter færgerne, har uden tvivl en opgave at tage på sig. De første samarbejder om ny færge er etableret, og de første kommuner er parate til købsaftaler. Nogle kommuner har rørt på sig, og endelig er der nogle, der sover endnu.

Nås det til 2030? Der skal i hvert fald speedes gevaldigt op fra kommunernes side. Færgesekretariatet er klar, de har aftaler med de bedste folk, de har skabt finansiering, og de er med hele vejen for at komme i mål.

Udover arbejdet med standardfærger, har færgesekretariatet også til opgave at skabe uddannelse for færgepersonale, de såkaldte færgenavigatører. Navigatøruddannelsen har været et pilotprojekt, og man arbejder på at opnå tilladelse til, at uddannelsen kan komme i gang med studiestart til august.

Efter et besøg på Færgesekretariatet kontor lørdag eftermiddag sluttede vores besøg på Ærø. Gode ø-folk tog igen færger for at spredes ud til vores øer.

Jeg tog med mig hjem; at det er så vigtigt at mødes. Det kan jo ikke komme bag på en øbo, men vi skal holde fast i det fysiske møde, og vi skal se og opleve det, som sker.

Jeg tog med mig hjem; hold op, hvor har vi dygtige og visionære skibs- og færgefolk i Danmark. Kommunerne skal bare se at komme i gang, projektet for de nye færger ligger klar til dem.

Jeg tog med mig hjem; at der er så meget, vi i fællesskab kan bidrage med fra de små øer i Danmark, og jeg glæder mig over at jeg er en af de borgere, der har valgt ø-livet til, og med det fået mulighed for at være med til at arbejde for en helårstilværelse på øer.