2 minute read

Minister for landdistrikter besøger Fejø

En blæsende dag i februar besøgte Louise Schack Elholm, der er minister for landdistrikter, kirke og nordisk samarbejde, Fejø og Ø-sammenslutningens formand, Kirsten Sydendal.

Ministeren havde møde med Fejøforeningen, der er Fejøs beboerforening, og Sammenslutningen af Danske Småøer. Her fyldte færger meget: De høje takststigninger, udsigt til dårligere service med færre afgange og for Lollands øers vedkommende færre færger til de tre øer, og ikke mindst: Hvordan får kommunerne råd til at omstille færgedriften til grønne løsninger, uden at det går ud over service og billettakster? Disse problemstillinger blev drøftet og fremlagt for ministeren.

Advertisement

- Selvom færgerne ikke er landdistriktsministerens ressortområde, så er det vigtigt, at hun kender til problematikken, da færgerne er alfa og omega for småøerne. Alt starter og slutter med dem, sagde Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

Ministeren havde forståelse for færgernes betydning.

- Jeg lytter og er optaget af udviklingen i landdistrikterne og på de små øer, og jeg er klar over at færgerne er afgørende for øernes udvikling. Færgedriften er ikke mit ressortområde, men jeg vil præsentere min kollega Sophie Løhde for problemstillingen.

Sophie Løhde er indenrigs- og sundhedsminister, og færgedriften hører under hendes ressortområde, fordi tilskud til færgerne hænger sammen med de kommunale tilskud og udligning, som hører under Indenrigsministeriet.

Et andet stort emne var planlov og strandbeskyttelseslinje. Lokalt for Fejø er det bl.a. udviklingsplaner for Dybvig Havn, som ministeren besøgte, der støder på forhindringer. Men generelt er de små øer begrænset af planlovens regler og oplever ofte, at planer om udvikling bremses, og at selv små tiltag ikke kan lade sig gøre. I aftale om plan-

Fej Vinder Landdistriktsprisen 2022

På grund af valget i efteråret har uddelingen af Landdistriktsprisen 2022 ladet vente på sig.

Men under sit besøg på Fejø den 20. februar 2023 kunne minister Louise Schack Elholm endelig afsløre vinderen: loven for 2022 åbnes der for, at man på småøerne, gennem udviklingsplaner udarbejdet i samarbejde med kommunerne, kan opnå dispensationer fra naturbeskyttelsesloven og planloven.

- Prisen går til forældregruppen bag Fejø Skole og Fejøforeningen for deres arbejde med at bevare skolegangen på Fejø. Landdistriktsprisen skal sætte fokus på at hylde det store og nødvendige arbejde, som ildsjælene laver for at skabe udvikling i landdistrikterne. Det er derfor en stor glæde, at én af mine første officielle opgaver som minister for landdistrikter er at overrække Landdistriktsprisen 2022. Med prisen hylder vi forældregruppen bag Fejø Skole og Fejøforeningen, som har gjort et imponerende stykke arbejde for lokalområdet. De har formået at vende afvikling til udvikling, sagde ministeren.

Der var store smil, da den nytiltrådt landdistriktsminister, Louise Schack Elholm, sammen med Kasper Roug, der er formand for folketingets udvalg for småøer, besøgte Fejø. Her ses de i selskab med Ø-sammenslutningens formand, Kirsten Sydendal og næstformand, Bjarne Jepsen. Foto: Lise Thillemann Sørensen.

- Den del af aftalen forventer vi at implementere i efteråret, lovede ministeren.

- Det glæder vi os til, sagde Kirsten Sydendal, men så skal det sikres, at der er ressourcer i kommunerne til at løfte opgaven i forhold til udviklingsplanerne.

Ministeren besøgte naturligvis også Fejø Kirke, som øens nytiltrådte præst, Dorte Mikuta, og menighedsrådsformand Charlotte Skou viste rundt i.

Derpå gik turen til Fejø Skole, hvor ministeren fik en rundvisning og fortælling om skolens lidt turbulente tilværelse de seneste par år. Først blev skolen opsagt som kommuneskole og blev derpå - ved hjælp af en lovændring - til en satellit til en lokal privatskole. Denne aftale blev igen opsagt, og nu har skolen endelig fundet sin plads som en del af Stenoskolen i Nakskov.

This article is from: