Kunsten at kommunikere med kommunen

Hvordan får man som ø et frugtbart samarbejde med sin kommune? Det fik deltagerne ved Ø-sammenslutningens seminar i november nogle kompetente bud på. Både fra eksperter, men også fra andre øboere.

En grå og kold weekend i november samledes 25 øboere på Brandbjerg Højskole ved Vejle til seminar om det gode samarbejde med kommunen.

De fleste deltagere var medlemmer af kommunale ø-udvalg, men også medlemmer af beboerforeningsbestyrelser var med.

Seminaret startede med et kort oplæg fra hver ø om samarbejdet med deres respektive kommuner. Efter gennemgangen måtte deltagerne konstatere, at der er lige så mange forskellige måder at gribe ø-kommune-samarbejdet an på, som der er kommuner med småøer.

Kommune-ekspert og forsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, gav derefter et indblik i de aktuelle udfordringer, som kommunalpolitikere og embedsmænd står overfor. Hvert år er en kamp for at få budgetterne til at hænge sammen, fortalte han. Men hvorfor mangler kommunerne egentlig altid penge? Ifølge Roger Buch har skatten og antallet af medarbejdere stået stille siden 1980’erne. Kommunerne har altså den samme mængde penge og det samme antal medarbejdere nu som dengang. Til gengæld er opgaverne vokset: En fordobling i antallet af pensi- onister, flere daginstitutionsbørn, flere skolebørn og flere med kroniske sygdomme. For bare at nævne nogle af de grupper, der er blevet flere af. Roger Buch pointerede også, at ligegyldigt, hvilken regering man stemmer på, så er tendensen den samme: Der er ikke flere penge på vej til kommunerne, kun flere opgaver.

G I T T Dialog

Beboerforeningsformand Bente Topsøe fra Agersø fortalte om samarbejdet mellem Agersø Beboerforening og det fælles ø-udvalg for Agersø og Omø. Hun slog fast, at samarbejdet mellem mennesker altid vil være komplekst. Det er ikke særligt for ø og kommune. Derfor er det også vigtigt med en tæt dialog mellem beboerforening og ø-udvalg. Fx ved at ø-udvalget deltager i dele af bestyrelsesmøderne i beboerforeningen, og at man løbende taler sammen om de vigtige emner på øen. På samme måde er det vigtigt at respektere de forskellige roller som hhv. beboerforening og ø-udvalg har på den enkelte ø og i den enkelte kommune.

Arbejd Strategisk

Journalist, forfatter og strategisk kommunikatør Connie Dyrløv startede sit oplæg med en klar opfordring: Formuler en vision, og lav en handleplan for øen! Det er et omfattende arbejde og kan virke uhåndgribeligt, men målet er at formulere konkrete ønsker og budskaber, som man kan bruge overfor kommune, medier og andre, når man skal tale sin øs sag. En vedtaget vision betyder, at man som ø fremstår som en samlet enhed med klare mål. Det gør det nemmere at overbevise andre. På den måde, kan man også bedre stå sammen på øen i forhold til

Gode råd fra Roger Buch

Husk timingen

Der er størst mulighed for at få afsat midler til din sag i starten af kommunernes årlige budgetproces. Det vil sige allerede i marts/april måned.

Kend dine kommunalpolitikere

Tag fat i enkeltsagspolitikeren, hvis du vil have en sag igennem.

Tænk langsigtet

Gød jorden ifht. politikere og embedsmænd, fortæl dem om din sag og mind dem om den med jævne mellemrum.

Brug medierne som sidste udvej kommunen, uden at ønsker og budskaber flagrer i øst og vest.

I ekstreme sager kan medierne være en hjælp. Det skal dog være sidste udvej, for det bliver set som en fjendtlig handling fra politikere og embedsværks side. Behold dog altid den gode tone og vær anstændig.

Connie Dyrløv satte derfor deltagerne til at arbejde med spørgsmålene: Hvorfor er netop jeres ø så fantastisk? Hvad vil I være kendt for? Hvilke billeder, skal man genkende jeres ø på? Hvilken værdi skaber I for andre? De mange spørgsmål hjalp med at sætte ord på, hvad øen har at byde på og indkredse de behov og ønsker, som øen har nu og for fremtiden. Det er de argumenter, man kan bruge, når man skal overbevise kom- munen om, hvorfor øen er værd at investere i.

Endelig er det værd at huske på, at enhver kommune først og fremmest har fokus på sig selv, forklarede Connie Dyrløv. Derfor handler det for øen om at finde de steder, hvor øens vision stemmer overens med kommunens vision for at kunne vurdere, hvordan øen kan få mest muligt ud af kommunens egne planer.

Gode råd fra Connie Dyrløv

Lav en vision og en handleplan for øen

Man skal vide, hvem man er og hvad man vil. Det giver grobund for et langsigtet samarbejde med kommunen om at udvikle øen.

Lær af hinanden

Del de gode eksempler og løsninger. Gør fx brug af de muligheder, der er i omgivelserne: Eksempelvis Geopark Sydfyn og lignende projekter, som man kan integrere i øens egen plan.

Find lighederne

Find de steder, hvor øens vision stemmer overens med kommunens vision og brug dem som argumenter overfor kommunen.

Se sagen fra modpartens synsvinkel

Når du taler din sag, så vær hele tiden bevidst om, hvordan det du siger, vil blive opfattet af andre.

Kommunikér konsistent

Når du svarer på spørgsmål, fra fx en journalist, så tag udgangspunkt i de budskaber, som I sammen har vedtaget i handleplanen. Det gælder også, når du taler din sag i offentligheden eller overfor kommunen.

Vis, hvem I er Gør de vedtagne budskaber fra øens plan synlige for alle - både på øen og for gæster. Print dem ud og hæng dem op.

Sæt tidligt ind Prøv at være på forkant med øens visioner og ambitioner i forhold til kommunen, så I undgår at få trukket andre løsninger ned over hovedet.

Ø-STAFETTEN: SEJERØ

I hvert nummer af Ø-posten giver vi ordet til en øbo, der fortæller om det helt særlige ved netop deres ø, om udfordringer ved ø-livet og måder at løse dem på.