Diakonale værdier i ledelsen af frivillige

I Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg er vi optagede af at skabe fællesskaber, og det danner grundlaget for måden, vi arbejder på og samarbejder med frivillige. Vi tilbyder en lang række diakonale aktiviteter, som drives af omkring 200 frivillige, organiserede i forskellige arbejdsgrene.

Af Elise Secher

I arbejdet med frivillige er fællesskabet afgørende, fordi det motiverer frivillige, når de oplever at høre til og at være en del af noget større. Hvert år afholder vi en stor frivillighedsfest for alle frivillige i foreningen for at anerkende de frivilliges indsats og give indblik i hinandens arbejde. Frivillighedsfesten skaber en forbindelse på tværs af alle arbejdsgrene, hvor vi mærker, at selvom vi i det daglige er engagerede i vidt forskellige indsatser for forskellige målgrupper, så er vi fælles om, at vi gerne vil gøre en forskel for andre mennesker. Når vi lærer hinanden at kende, fremmes det gode samarbejde, og vi oplever, at de gode ideer opstår i samværet og udvekslingerne med hinanden. De forskellige perspektiver, erfaringer og kompetencer bidrager med flere nuancer til det diakonale arbejde og har betydning for, at vi kan tilbyde en bred vifte af aktiviteter: mandefællesskab, uddeling af overskudsmad, våge- og aflastningstjeneste, familienetværk, sommerlejr, ungenetværk, sorggrupper, sorgkorps, genbrugsbutik og fælles juleaften.

Inkluderende fællesskaber

Det diakonale arbejde bygger på ligeværdighed og en forståelse af, at mennesker er gensidigt afhængige af hinanden. Ledelsen og rekrutteringen af frivillige er ud fra et perspektiv om, at hver enkelt har noget at giveselv den, der tilsyneladende har de færreste ressourcer.

Vores diakonale aktiviteter kræver forskellige typer af frivillige og forskellige former for engagement. Derfor er det afgørende, at vores fællesskaber er åbne og inkluderende, så der er plads til forskellighed.

Tidligere biskop Jan Lindhardt har udtalt om diakoni, at ”den for tiden stærke hjælper den for tiden svage”. Det oplever vi, når forældre, der har deltaget i en sorggruppe, senere bliver frivillige i sorgkorpset, hvor de står til rådighed for pårørende, der netop har mistet en nærtstående. Den frivillige har altså selv været i sorg og været den for tiden svage og er nu den for tiden stærke, der tør være til stede i et andet menneskes sorg. Vores frivillige livsfortællere kender også til både at være den for tiden svage og den for tiden stærke. De er en del af MenneskeBiblioteket, som fortæller deres livshistorie til konfirmander. Livshistorien kan handle om at være flygtning, misbruger, pårørende til en syg, kriminel, handicappet eller ramt af en livstruende sygdom. De frivillige stiller sig til rådighed, fordi de har et budskab, som de unge kan have glæde af at høre, og som de selv har gavn af at dele med andre. I begge eksempler bliver det frivillige arbejde meningsfuldt, fordi de kan bruge egne oplevelser og erfaringer til at hjælpe og støtte andre.

Mangfoldige arbejdsfællesskaber

Når vi giver plads til forskellighed, skaber det dynamik, og vi oplever, det giver synergieffekt, hvor brugere med tiden bliver frivillige, og frivillige kan skifte roller og træde ind i forskellige arbejdsfællesskaber. Det kan være en familie, der har deltaget på sommerlejr, som senere selv melder sig som frivillig på sommerlejren. Eller en frivillig til Jul i Fællesskab, som ser et behov for at skabe et fællesskab for ensomme, som melder sig som tovholder for sådan et nyt tiltag. Når nogen får en ide, afprøver vi dem gerne med det samme, uden at det først skal godkendes af bestyrelsen. Ved at gribe de frivilliges ideer og hjælpe dem med at sætte rammerne og give dem medvind, sikrer vi, at engagementet kommer nedefra, og at vores aktiviteter bæres af motiverede frivillige, som brænder for sagen.

Som koordinator er opgaven at skabe struktur og fælles retning. Der er en tydelig rollefordeling i samarbejdet med frivillige, hvor de frivillige kræfter sættes fri til at fokusere på den diakonale kerneopgave. De frivillige skal bruge sin tid på det, der er meningsfuldt frem for administrative og tidskrævende opgaver. De frivillige motiveres til selvledelse ved at opgaver og ansvar bliver uddelegeret, og de har stor frihed til at løse opgaverne i det sociale arbejde. Når vi viser de frivillige, at vi tror på dem og har tillid til deres arbejde, oplever vi, at de frivillige i høj grad tager ejerskab for det frivillige arbejde. I det daglige er de enkelte arbejdsgrupper selvkørende, mens min rolle er at følge de enkelte aktiviteter tæt og sikre de bedste rammer for de frivillige i deres arbejde.

Søster Laura er vores nye alternative genbrugsbutik, hvor upcycling af donerede genbrugsmaterialer og fællesskabet er omdrejningspunktet. Her har frivillige haft medbestemmelse i hele processen omkring udvikling af konceptet og stor frihed til at udvikle butikkens logo og istandsætte og indrette butikken efter deres ideer. Butikken er et godt eksempel på, at de frivillige har taget ejerskab og udviklet et nyt og spændende genbrugskoncept, hvor deres mange forskellige ideer, kompetencer og ressourcer er kommet i spil. Nogle har produceret unikke produkter ud af genbrugsmaterialer til butikken, mens andre har udviklet grafisk materiale og logo, indrettet butikken, sorteret tøj, bagt kage eller udført store som små praktiske og håndværksmæssige opgaver i forbindelse med opstarten og istandsættelsen af butikken. Til sammen har en stor gruppe frivillige været involveret i at skabe en fantastisk unik genbrugsbutik.

Når vi giver plads til forskellighed i det frivillige arbejde og indretter vores aktiviteter, så de kan varetages af forskellige typer af frivillige, åbner det op for nye spændende muligheder for at udvide det diakonale arbejde og skabe meningsfulde fællesskaber.