HVIS MAN VED HVOR KAFFEKOPPERNE OG FEJEBAKKEN STÅR, ER DET LETTERE AT FØLE SIG SOM EN DEL AF FÆLLESSKABET

Følg Menighedsplejen i Danmarks facebookside. Her lægger vi løbende historier og nyheder ind om vores arbejde. Vi har taget nogle af teksterne fra siden med i Sammen, så I kan se, hvad der sker i menighedsplejen andre steder i landet. Vi håber, at I har lyst til at følge med, så gå ind og ’like’ siden, så vil du løbende få opdateringer om vores arbejde.

HVIS MAN VED HVOR KAFFEKOPPERNE OG FEJEBAKKEN STÅR, ER DET LETTERE AT FØLE SIG SOM EN DEL AF FÆLLESSKABET

Det forudsætter nogle bevidst valg fra ansatte, frivillige, menighedsråd og menighedspleje, hvis man vil skabe et rum, hvor alle typer familier kan træde ind i kirken og føle sig hjemme. De skal selv kunne finde sukkeret til kaffen, tænde for lyset, og de skal for alt i verden ikke være nervøse for om deres børn larmer eller sidder ordentligt. Hvordan skaber man den sådan rummelighed?

Man gør det bedst og lettest ved at give ejerskabet over rum og fællesskab fra sig til de familier, der deltager. Man kan fx inkludere dem i beslutningsprocesserne om, hvad der skal laves og spises. Når man småsnakker og lytter til små og store historier, hører man indirekte information om deres interesser og kompetencer.

Det er sjældent fordi deltagerne ikke ønsker at hjælpe til, at de sætter sig tilbage og lader de frivillige ’varte dem op’. Oftest bunder det i usikkerhed og manglende viden om, hvor de kan tage fat, og hvor de må være. Det er fx ikke sikkert at alle ved hvor kaffekopperne står, eller hvor tusserne ligger! Spørger man deltagerne om de vil hjælpe med at finde de ting frem, der mangler, så kan de se hvor kaffeskabet, krea-hylden og skabet med kost og fejebakke er. Der er nemlig ikke noget der skaber følelsen af hjemlighed og tilhørsforhold, som helt lavpraktisk at kunne finde rundt i skuffer og skabe.

Det er sjældent fordi deltagerne ikke ønsker at hjælpe til, at de sætter sig tilbage og lader de frivillige ’varte dem op’. Oftest bunder det i usikkerhed og manglende viden om, hvor de kan tage fat, og hvor de må være. Det er fx ikke sikkert at alle ved hvor kaffekopperne står, eller hvor tusserne ligger! Spørger man deltagerne om de vil hjælpe med at finde de ting frem, der mangler, så kan de se hvor kaffeskabet, krea-hylden og skabet med kost og fejebakke er. Der er nemlig ikke noget der skaber følelsen af hjemlighed og tilhørsforhold, som helt lavpraktisk at kunne finde rundt i skuffer og skabe.