3 minute read
En leder må se mennesket
Der er en enorm interesse for ledelse – også i kirken og diakonale organisationer. Ledelse er godt og ledelse er nødvendigt. Men hvad er god ledelse, hvilke markører kan en leder pejle efter, og hvem er lederen sat i verden for? Vi vil i denne artikel give en vinkel på, hvordan diakonale værdier kan bidrage ind i en ledelsespraksis.
Af Conny Hjelm, Diakon og Ph.d. stud. og Anika Follmann Kammadanam, Diakon og kandidat i socialt arbejde
Gennem diakoniens linse er den vigtigste opgave mennesket. Vi må evne at se mennesket før titel, funktion og opgaveløsning. Det betyder, at mennesket må have forrang for målsætninger, strategier, omsætning mv.
MEF (menneskesyn, etik og faglighed) er en diakonal tænkning og metode, der bygger på en kobling af menneskesyn, etik og faglighed. I MEF arbejder vi med at skabe orienteringspunkter for en ledelsespraksis, der insisterer på at medtænke og indregne mennesket. Vi er optaget af at skabe omsætning af diakoniens værdier, så de forankres i handling, bidrager til resultater og tilfører mening – både for arbejdspladsen og den enkelte.
Værdimæssige ledetråde
Menneskesyn, etik og faglighed er ledetråde, der understøtter, at værdier har vægt og får udtryk i den daglige ledelsespraksis.
Menneskesyn er med til at sikre, at vi husker, at det menneske vi leder, ikke alene udfører en funktion. Når vi ser hinanden, som de mennesker vi er og ikke som de billeder, vi har af hinanden, lægger vi afstand til en mulig objektivisering af den anden. Menneskesynet giver stedsans, så vi kan orientere os om, hvor i værdilandskabet vi er og hvilke værdier, der danner klangbunde i vores relation til de mennesker, vi leder og arbejder med.
Etik er med til at angive retning for ledelseshandlingen, så den tjener fællesskabet og den sammenhæng, vi agerer i. Etik er altid kontekstafhængig. I én sammenhæng vil den gode handling være drevet af pligt over for retningslinjer i en anden sammenhæng, kan relationen og nærheden være det, der giver retning for handlingen. Etikken insisterer på, at vi tager et bevidst og begrundet valg forud for vores ageren. God ledelse kræver sproglighed, fordi der er et stort formidlingsarbejde i at kunne begrunde og formidle de værdier og etiske valg, der ligger forud for en handling.
Faglighed knytter an til lederens og medarbejdernes viden og erfaringer. Det er en leders fornemste opgave at skabe rum for den tværgående viden og erfaring, der er til stede i gruppen. At skabe en kultur, hvor den enkelte medarbejders styrke bringes i spil, og hvor vi kalder på teamets samskabelse. Denne tilgang er med til at sikre ejerskab og motivation. At skabe dette rum kræver stor evne til at udvise lydhørhed.
Diakonale værdier som gå- og ståsteder
Vi anser det for vigtigt, at organisationens værdimæssige gå- og ståsteder er tydelige og kendte af medarbejderne. Det kræver at lederen evner at kommunikere og italesætte værdierne, så de kan omsættes og vigtigst – du må selv vise vejen.
Samlende kan vi sige, at diakonale værdier i ledelse hjælper med at fastholde et blik på mennesket. Ud fra en MEF tænkning fordrer dette, at lederen har værdimæssig stedsans, sproglighed og lydhørhed.
Menneskesyn er med til at sikre, at vi husker, at det menneske vi leder, ikke alene udfører en funktion.
